Udkast til lovforslag

Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk
Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 27. februar 2015
Sagsnr.: 26766
Dok.nr.: 731923
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække (Plantedække m.v.), som det blev sendt ud i offentlig
høring den 10. oktober 2014.
Dan Jørgensen
/ Heidi Roborg Storgaard
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 112 Bilag 7
Offentligt


1
NaturErhvervstyrelsen
Den 10. oktober 2014
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om plantedække
(Plantedække m.v.)
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf.
lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 18 affattes således:
»§ 18. Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan fastsætte regler om, at
virksomheder skal etablere plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med
henblik på effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering af plantedække og
andre dyrkningsrelaterede tiltag, herunder om hvilke afgrødetyper, der kan anvendes
som plantedække og dyrkning af disse, på hvor stor en del af virksomhedens areal
plantedække skal etableres og beregningen heraf, samt fastsætte perioder, hvor
jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.«
2. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan etablere særlige
ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af
efterafgrøder. Ministeren kan endvidere etablere pilotprojektordninger, hvorefter
lokale foranstaltninger, iværksat af virksomhederne, efter ansøgning kan anvendes
som alternativ til etablering af efterafgrøder.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningerne efter stk. 1,
herunder frister og omregningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding m.v.
Ministeren kan for pilotprojektordningerne omfattet af stk. 1, 2. pkt., endvidere
fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og oplysninger, herunder om
formkrav hertil.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte særlige vilkår i afgørelser om pilotprojektordninger
truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 112 Bilag 7
Offentligt
2
§ 18 b. Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan for de virksomheder,
som alene skal opfylde lovens krav om plantedække og andre dyrkningsrelaterede
tiltag, jf. § 3, fastsætte regler om kontrol samt om, hvilke fortegnelser virksomheden
skal føre.«
3. I § 26, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Ministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav
hertil.«
4. I § 26, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om
formkrav hertil.«
5. I § 26, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om
formkrav hertil.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2015.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrund for lovforslaget
3. Lovforslagets indhold
3.1. Efterafgrødekravet
3.1.1 Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. Pilotprojektordninger om lokale foranstaltninger som alternativer til
efterafgrøder
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Den foreslåede ordning
3.3. Bemyndigelse til at fastsætte formkrav i forbindelse med indgivelse af
klager
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
4
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013
(herefter gødskningsloven).
Lovforslaget er en opfølgning på aftale om Vækstplan for Fødevarer af 2. april
2014, indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling i det danske
råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne. Med
aftalen forenkles efterafgrødekravene.
Det foreslås, at det inden for rammerne af bemyndigelsen i den gældende lovs §
18, stk. 1, gives fødevareministeren beføjelse til at fastsætte krav om udlægning af
240.000 ha efterafgrøder, som skal bidrage til opnåelse af målsætningerne i Rådets
direktiv 1991/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (herefter nitratdirektivet), og
60.000 ha efterafgrøder som en del af indsatserne til opfyldelse af målsætningerne i
EU's vandrammedirektiv, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af
23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet).
Herudover foreslås det, at fødevareministeren kan fastsætte krav om udlægning af
op til 80.000 ha yderligere efterafgrøder. Det yderligere efterafgrødekrav på op til
80.000 ha vil blive anvendt i forbindelse med iværksættelse af virkemidler, som den
enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til udlægning af efterafgrøder, men hvor
en del af virkemidlernes kvælstofeffekt er indregnet i baseline for vandindsatsen til
opfyldelse af målsætningerne i vandrammedirektivet. Det ekstra efterafgrødekrav vil
blive fastsat for at kompensere for den kvælstofmanko, der opstår i forhold baseline,
når virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder, der tillige er en del af
vandindsatsen. Formålet er at sikre den forudsatte kvælstofeffekt af
efterafgrødekravet, samtidig med at det bliver muligt at fastsætte flere eller mere
attraktive alternative virkemidler end tidligere.
Der henvises til afsnit 3.1., og bemærkninger til § 1, nr. 1.
Samtidig foreslås en udvidelse af fødevareministerens bemyndigelse i den
gældende lovs § 18, stk. 2, til at iværksætte alternativer, som den enkelte
jordbrugsvirksomhed kan vælge i stedet for udlægning af efterafgrøder. Det foreslås,
at ministeren bemyndiges til at etablere pilotprojektordninger, hvorefter lokale
foranstaltninger, iværksat af virksomhederne, kan anvendes som alternativ til
udlægning af efterafgrøder.
Der henvises til afsnit 3.2., og bemærkningerne til § 1, nr. 2.
5
Endelig indeholder lovforslaget en enkelt ændring af mere teknisk karakter. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3 - 5.
2. Baggrunden for lovforslaget
Kvælstofreguleringen i Danmark er en konsekvens af det stadig forøgede fokus på
belastningen af vandmiljøet med næringsstoffer m.v. på nationalt plan og på EU-
niveau. Som led i bestræbelserne på at nedbringe især kvælstofbelastningen af det
danske vandmiljø har der med forskellige vandmiljøplaner – VMP I i 1987, VMP II i
1998 og VMP III i 2004 – været iværksat en række tiltag. Tiltagene bidrager til
opnåelse af målsætningerne i nitratdirektivet.
Plantedække, herunder efterafgrøder, er særligt egnet til at opsamle kvælstof, der
ellers ville blive udvasket til vandmiljøet. Som en del af tiltagene til opfyldelse af
målsætningerne i nitratdirektivet er der derfor fastsat krav om etablering af 240.000
ha efterafgrøder på landsplan.
For at leve op til Danmarks forpligtelser i henhold til vandrammedirektivet blev der
den 16. juni 2009 indgået aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Dansk Folkeparti om Grøn Vækst (herefter Grøn Vækst-aftalen). Grøn Vækst-aftalen
indebar bl.a. en forhøjelse af efterafgrødekravet med yderligere 140.000 ha til et
samlet krav på landsplan på 380.000 ha.
Det blev aftalt, at de 140.000 ha yderligere efterafgrøder skulle målrettes
fjordområder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse var tilstrækkelig faglig
viden til, at beregninger kunne gennemføres ved etablering af konkrete
sammenhænge mellem belastning og miljøtilstand (V1-områder) og områder ved
andre fjorde og lukkede kystvande, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke
var tilstrækkelig viden til at etablere helt præcise beregningsgrundlag, men hvor der
blev anvendt erfaringstal fra de beregnede V1-områder (V2- områder). For områder
ved de åbne kystvande forelå der på tidspunktet for aftalens indgåelse et
utilstrækkeligt vidensgrundlag (V3-områder), og i disse områder skulle der ikke stilles
krav om yderligere efterafgrøder i vandrammedirektivets 1. planperiode (2009-2015).
Det målrettede efterafgrødekrav skulle i øvrigt differentieres efter indsatsbehovet i
den recipient, som det pågældende område afvandede til. De differentierede
efterafgrødekrav ville fremgå af vandplanen for det pågældende område.
Fødevareministerens beføjelser inden for bemyndigelsen i lovens § 18, stk. 1, til at
fastsætte krav om udlægning af efterafgrøder blev udvidet til 380.000 ha på landsplan
ved lov nr. 1528 af 27. december 2009 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække, således at ministeren kunne fastsætte krav om
udlægning de målrettede efterafgrøder. For at imødegå omkostningstunge
sædskifteændringer ved forhøjelsen af efterafgrødekravet, blev fødevareministeren
ved lovændringen som noget nyt bemyndiget i lovens § 18, stk. 2, til at fastsætte
6
regler om særlige ordninger, som jordbrugsvirksomheden kunne vælge som alternativ
til opfyldelse af efterafgrødekravet.
Den 2. april 2014 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om at forenkle efterafgrødekravet, som en del
af aftalen om Vækstplan for Fødevarer. Aftalen indebar en afskaffelse af det
målrettede efterafgrødekrav på 140.000 ha i V1 og V2-områderne. I stedet skulle der
stilles et generelt krav om udlægning af 60.000 ha efterafgrøder som en del af
indsatserne til opfyldelse af målsætningerne i vandrammedirektivet.
Det samlede efterafgrødekrav på landsplan, der skulle bidrage til opfyldelsen af
henholdsvis nitratdirektivet og vandrammedirektivet blev med aftalen reduceret med
80.000 ha til 300.000 ha.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Efterafgrødekravet
3.1.1. Gældende ret
Gødskningsloven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og
fastsætte krav om etablering af plantedække og om andre dyrkningsrelaterede tiltag
med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.
Lovens § 18, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til fødevareministeren til at
fastsætte regler om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag.
Ministeren er således bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke afgrødetyper, der
kan anvendes som plantedække, og på hvor stor en del af jordbrugsvirksomhedernes
areal, der årligt skal være etableret plantedække.
Inden for rammerne af den gældende bemyndigelse er fødevareministeren beføjet
til at fastætte krav om etablering af 380.000 ha efterafgrøder på landsplan, hvoraf
kravet på 240.000 ha er fastsat for at bidrage til opfyldelse af de danske forpligtelser
efter nitratdirektivet. De resterende 140.000 ha efterafgrøder skulle bidrage til
opfyldelsen af målsætningerne i vandrammedirektivet om god økologisk tilstand i
vandmiljøet.
Kravet om udlægning af efterafgrøder omfatter efter lovens § 3 alle
jordbrugsvirksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som
har en momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl
eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal (iberegnet forpagtede og lejede
arealer) på 10 ha eller derover.
Beføjelsen til at fastsætte krav om udlægning af 140.000 ha målrettede
efterafgrøder er indskrænket til kun at gælde de jordbrugsvirksomheder, der er
7
omfattet af lovens § 3 med arealer i de såkaldte V1- og V2 områder, jf. ovenfor i
afsnit 2.
Inden for bemyndigelsen i den gældende lovs § 18, stk. 1, er fødevareministeren
endvidere beføjet til at fastsætte regler om andre dyrkningsrelaterede tiltag, f.eks.
fastsætte begrænsninger i adgangen til at foretage jordbearbejdning af arealer og
omlægning af fodergræs i visse perioder.
Ved at udskyde jordbearbejdning mindskes kvælstofudvaskningen i vinterperioden.
I ubearbejdet jord vil plantedække i form af ukrudt m.v. desuden medvirke til at
mindske udvaskningen ved at optage kvælstof. Ved omlægning af fodergræsarealer
frigøres store mængder af kvælstof. Ved at udsætte omlægningstidspunktet af
fodergræs fra om efteråret til om foråret mindskes udvaskningen af kvælstof.
Beføjelsen til at fastsætte regler om andre dyrkningsrelaterede tiltag er udnyttet til
at fastsætte regler om, at der forud for forårssåede afgrøder som hovedregel ikke må
foretages jordbearbejdning fra høst af forfrugt til 1. november på lerjord og
humusjord og 1. februar på sandjord, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 34.
Herudover er beføjelsen udnyttet til at fastsætte regler om, at omlægning af
fodergræsmarker som hovedregel ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar,
jf. gødskningsbekendtgørelsens § 35. Virksomheder, der er autoriserede til økologisk
jordbrugsproduktion, er undtaget begrænsningerne i §§ 34-35.
Endeligt indeholder den gældende lovs § 18, stk. 1, 3. pkt. en bemyndigelse,
hvorefter fødevareministeren er beføjet til at fastsætte regler om iværksættelse af et
pilotprojekt om mellemafgrøder.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Med bestemmelsen i lovens § 18, jf. forslagets § 1, nr. 1, videreføres
fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om plantedække og andre
dyrkningsrelaterede tiltag. Det foreslås, at fødevareministeren inden for rammerne af
bemyndigelsen gives beføjelse til som hidtil at fastsætte krav om udlægning af
240.000 ha efterafgrøder som bidrag til opfyldelsen af nitratdirektivet, og til - i
overensstemmelse med aftalen om Vækstplan for Fødevarer - at fastsætte krav om
udlægning af 60.000 ha efterafgrøder som bidrag til opfyldelsen af
vandrammedirektivet fra 1. august 2015. Herudover foreslås det, at
fødevareministeren gives beføjelse til inden for rammerne af bemyndigelsen at
fastsætte krav om op til 80.000 ha yderligere efterafgrøder, så også virkemidler,
hvoraf en del af disses kvælstofeffekt er indregnet i baseline for vandindsatsen, kan
anvendes som alternativ til udlægning af efterafgrøder. Der henvises til
bemærkningerne § 1, nr. 2, vedr. alternativer til efterafgrøder.
Baseline udtrykker udgangspunktet for en fremskrivning af tilstanden i vandløb,
søer, havområder og grundvandsforekomster. Effekten af allerede iværksatte tiltag,
8
heriblandt besluttede eller vedtagne tiltag, som f.eks. de forudgående
vandmiljøplaner, miljømilliard-projekter m.v., indregnes.
Tidligere blev den del af effekten af de alternative virkemidler, der var medregnet i
baseline, håndteret ved fastsættelse af omregningsfaktoren mellem alternativet og
efterafgrødekravet eller ved fastsættelse af en skæringsdato.
Formålet med forslaget er at øge mulighederne for at etablere ordninger, hvor
virkemidler om særlige dyrkningspraksisser m.v. kan anvendes som alternativ til
udlægning af efterafgrøder, uden at dette medfører en kvælstofmanko i baseline for
vandindsatsen.
Det er hensigten, at den maksimale forøgelse af efterafgrødekravet i forbindelse
med iværksættelse af nye alternativer samlet set kan udgøre 80.000 ha. Det er
endvidere hensigten, at muligheden i første omgang vil blive anvendt i forbindelse
med etablering af et alternativ om braklægning og evt. et alternativ om dyrkning af
visse typer af vedvarende græs.
Fødevareministerens beføjelser til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag
i form af begrænsninger i adgangen til at foretage jordbearbejdning og omlægning af
arealer med plantedække bliver ligeledes videreført uændret.
I forbindelse med ændringen af bestemmelsen i § 18, foreslås fødevareministerens
bemyndigelse i den gældende lovs § 18, stk. 1, 3. pkt., til at iværksætte et
pilotprojekt om mellemafgrøder, ophævet. Det er Fødevareministeriets vurdering, at
fødevareministerens beføjelser inden for bemyndigelsen til at fastsætte alternativer til
udlægning af efterafgrøder, jf. forslaget til § 18 a, rummer mulighed for at fastsætte,
at mellemafgrøder kan anvendes som alternativ, hvorfor bemyndigelsen i den
gældende § 18, stk. 1, 3. pkt. ikke længere er nødvendig.
3.2. Pilotprojektordninger om lokale foranstaltninger som alternativ til efterafgrøder
3.2.1 Gældende ret
I gødskningslovens § 18, stk. 2, er fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte
regler om særlige ordninger, som jordbrugsvirksomhederne kan vælge som alternativ
opfyldelse af kravet om etablering af efterafgrøder. De alternative virkemidler skal
modsvare den effekt, der opnås ved udlægning af efterafgrøder efter loven.
I gødskningsbekendtgørelsens kapitel 6 er der med hjemmel i bemyndigelsen
foreløbigt fastsat seks forskellige alternative virkemidler til opfyldelse af
efterafgrødekravet. Alternativerne omfatter udlægning af mellemafgrøder, etablering
af flerårige energiafgrøder, forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning,
visse frivilligt braklagte arealer langs vandløb og søer, vinterhvede sået inden 7.
september og overskud af efterafgrøder udlagt af en anden jordbrugsvirksomhed.
9
Herudover vil jordbrugsvirksomhederne som hidtil have mulighed for at overføre
arealer med efterafgrøder, der overstiger det areal, de er forpligtet til at udlægge med
efterafgrøder i en given planperiode, til senere planperioder.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget til gødskningslovens § 18 a, jf. forslagets § 1, nr. 2, udvides
fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte alternativer. Det foreslås således,
at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om etablering af
pilotprojektordninger, hvorefter jordbrugsvirksomheder kan ansøge om at anvende
konkrete lokale foranstaltninger, som de har iværksat, som alternativer til
efterafgrøder (frontløberordninger).
De nærmere regler om pilotprojektordningerne og betingelserne for deltagelse heri
fastsættes ved bekendtgørelse. Pilotprojektordningerne vil blive etableret som
ansøgningsordninger.
Det er hensigten, at der vil blive stillet krav om dokumentation for kvælstofeffekten
af virkemidlerne under pilotprojektordningerne, således at det sikres, at denne
modsvarer den kvælstofeffekt, der opnås ved udlægning af efterafgrøder efter loven.
Der vil f.eks. kunne fastsættes krav om indsendelse af moniteringsrapporter m.v.
udarbejdet af forskningsinstitutionerne, f.eks. Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug, Aarhus Universitet. Oplysningerne i materialet vil bl.a. blive anvendt til at
fastsætte omregningsfaktoren mellem det enkelte virkemiddels kvælstofeffekt og
størrelsen på det areal med efterafgrøder, der derved erstattes, samt eventuelle
individuelle vilkår som forudsætning for opnåelse af kvælstofeffekten.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
3.3. Bemyndigelse til at fastsætte formkrav i forbindelse med indgivelse af klager
3.3.1. Gældende ret
Gødskningslovens klagebestemmelser indeholder ingen muligheder for at fastsætte
formkrav i forbindelse med indgivelse af klage.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Med bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 3-5, bemyndiges fødevareministeren til at
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder fastsættelse af formkrav til klagen,
f.eks. om anvendelse af et særligt klageskema.
10
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at være neutralt for så vidt angår de foreslåede ændringer i
fødevareministerens beføjelser til at fastsætte krav om udlægning af 380.000 ha
efterafgrøder på landsplan. Dette gælder tillige etablering af de almindelige
alternativer til efterafgrøder.
Der vil være økonomiske og administrative omkostninger forbundet med etablering
af pilotprojekter i henhold til den foreslåede bemyndigelse i § 18 a. Omkostningerne
omfatter tilrettelæggelse af en ansøgningsrunde og etablering af en kontrolordning
samt tilpasning af IT-system m.v. for hvert projekt.
De endelige omkostninger forbundet hermed afhænger af, hvor mange ordninger
der etableres og antallet af jordbrugsvirksomheder, der ønsker at deltage i de
forskellige projekter. Omkostningerne forbundet med etablering af
pilotprojektordningerne finansieres inden for Fødevareministeriets egen ramme.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forenklingen af plantedækkereglerne medfører en overordnet erhvervsøkonomisk
besparelse på mellem 28 og 49 mio. kr., afhængigt af behovet for at foretage
sædskiftemæssige ændringer m.v.
Forøgelsen af efterafgrødekravet for at kompensere for kvælstofmankoen i
forbindelse med iværksættelse af alternativer om driftsmæssige tiltag forventes ikke
at medføre overordnede erhvervsøkonomiske omkostninger, da disse forventes at
blive udlignet ved adgangen til at anvende alternativer.
De foreslåede pilotprojektordninger vurderes som udgangspunkt ikke at medføre
overordnede erhvervsøkonomiske konsekvenser for jordbrugerhvervet, idet der er tale
om frivillige ordninger som alternativ til udlægning af efterafgrøder.
I forhold til de individuelle jordbrugsvirksomheder, kan det ikke udelukkes, at
forøgelsen af efterafgrødekravet kan medføre forøgede økonomiske omkostninger for
enkelte jordbrugsvirksomheder, som ikke vil kunne udlignes ved at gøre brug af
alternativer til udlægning af efterafgrøder.
Ændringerne af fødevareministerens beføjelser til at fastsætte krav om udlægning
af 380.000 ha efterafgrøder på landsplan vil kunne ske som erstatningsfri regulering.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at enkelte jordbrug vil kunne blive så atypisk hårdt
ramt, at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb, som vil kunne berettige
til (fuldstændig) erstatning efter grundlovens § 73. Den endelige afgørelse af dette
spørgsmål henhører under domstolene.
11
Ændringerne i loven vurderes overordnet set ikke at medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet. For de jordbrugsvirksomheder, der vælger at søge om
deltagelse i pilotprojektordningerne, vil der være individuelle administrative
konsekvenser forbundet hermed, idet der vil være administration forbundet med
ansøgning, dokumentation og kontrol mv., ligesom der må forventes yderligere
beregninger, der skal foretages i forhold til gødningsregnskab mv.
Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) med henblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges for Erhvervs- og
Vækstministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget……
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
De i Grøn Vækst-aftalen vedtagne 140.000 ha målrettede efterafgrøder, blev i
forbindelse med aftalens indgåelse estimeret til årligt at bidrage med en reduktion på
ca. 1.950 ton kvælstof til vandmiljøet. Den foreslåede reduktion af efterafgrødekravet
med 80.000 ha medfører en negativ effekt på den budgetterede kvælstofeffekt på ca.
1.100 ton kvælstof i vandmiljøet.
Herudover vil forslaget om reduktionen af efterafgrødekravet til opfyldelse af
målsætningerne i vandrammedirektivet have en negativ effekt i forhold til klima på op
til 50.000 CO2-ækvivalenter.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke som sådan EU-retlige aspekter, men gødskningslovens
krav om udlægning af 240.000 ha efterafgrøder indgår i den danske
nitrathandlingsplan, og bidrager dermed til opnåelse af målsætningerne i
nitratdirektivet, jf. Rådets direktiv 1991/676/EØF af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra
landbruget.
Det primære formål med kravet om udlægning af 140.000 ha målrettede
efterafgrøder er at bidrage til opnåelse af den nationale målsætning om reduktion af
næringsstofudvaskning udmøntet ved de statslige vandplaner. Gødskningsloven
medvirker dermed til opfyldelsen af de danske forpligtelser efter EU's
vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet, jf. Europa-Parlamentets
12
og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger.
De målrettede efterafgrøder indgik i forslagene til vandplaner for
vandrammedirektivets 1. planperiode med en budgetteret effekt på reduktion af ca.
1.950 ton kvælstof årligt til vandmiljøet. Lovforslaget indebærer, at der i stedet for de
140.000 ha målrettede efterafgrøder fastsættes et generelt efterafgrødekrav på
60.000 ha som bidrag til opfyldelse af målsætningerne i vandrammedirektivet, hvilket
påvirker opfyldelsen af de danske forpligtelser efter vandrammedirektivet i direktivets
1. planperiode negativt med ca. 1.100 ton kvælstof.
Naturstyrelsen har i forbindelse med indgåelsen af aftalen om Vækstplan for
Fødevarer vurderet, at der kan argumenteres for, at ændringen af
efterafgrødereglerne ligger inden for rammerne af vandrammedirektivets
undtagelsesbestemmelser, hvorefter kravet om opnåelse af god miljøtilstand kan
udskydes til en senere planperiode.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 10. oktober 2014 til den 7. november 2014
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Agri Nord, AgroPro, Agrovi, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Bornholms landbrug, Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for frø,
Bæredygtigt Landbrug, Centrovice, DAKOFO, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk
Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Kano og
Kajak Forbund, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk
Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og
Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske Juletræer, Danske
Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske Svineproducenter,
Danske Vandløb, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den danske
Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige
Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, DI, Djursland Landboforening,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER),
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, Foreningen af Danske
Handelsmøller, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen for Biodynamisk
Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder –
levende land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Gefion, Greenpeace, Heden og Fjorden,
Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns Universitet),
13
Jysk Landbrugsrådgivning, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kommunalteknisk
Chefforening, Kommunernes Landsforening, Kødbranchens Fællesråd, Landboforening
Midtjylland, Landbo Limfjord, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug og
Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af
Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Gylleramte, Landsforeningen Dansk
Fåreavl, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Landsforeningen Praktisk Økologi,
Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Miljøteknisk Brancheforening, Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og
Energi (Aarhus Universitet), Natur & Samfund, NF Plus, NOAH, Odsherreds
landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning & Landskab, Landsforeningen,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af
Danske Småøer, Sammenslutningen af danske Sortsejere, Science and Technology
(Århus Universitet), Skovdyrkerne, Svinerådgivning Vest, Sønderjysk landboforening,
Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Videncenter for
Svineproduktion, Videncentret for Landbrug, Økologisk Landsforening, Østdansk
Landbrugsrådgivning.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommune og
regioner
Ingen Omkostningerne til IT-
udvikling i forbindelse med
etablering af
pilotprojektordninger
finansieres inden for
Fødevareministeriets egen
ramme.
Administrative
konsekvenser for stat,
kommune og regioner
Ingen Omkostningerne etablering
og drift af
pilotprojektordninger
finansieres inden for
Fødevareministeriets egen
ramme.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Overordnet
erhvervsøkonomisk
besparelse på mellem 28
og 49 mio. kr.
Ingen
14
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ca. 1.100 ton
kvælstofudvaskning i
vandmiljøet. Konsekvens i
forhold til reduktionen af
CO2-effekten på ca. 50.000
Co2-ækvivalenter.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Gødskningsloven bidrager til opnåelse af målsætningerne
i nitratdirektivet, jf. Rådets direktiv 1991/676/EØF af 12.
december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget og til
opfyldelse af Danmarks forpligtelser med henblik på
opnåelse af målsætning om god økologisk tilstand i
vandmiljøet i EU’s vandrammedirektiv, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 [ § 18]
Med forslaget til § 18 videreføres fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik
på effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.
Det foreslås, at fødevareministeren inden for rammerne af bemyndigelsen kan
videreføre det gældende krav om udlægning af 240.000 ha efterafgrøder, der bidrager
til opfyldelse af målsætningerne i nitratdirektivet. Herudover foreslås det, at
fødevareministeren gives beføjelse til at gennemføre den forenkling af
efterafgrødekrav, der skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i
vandrammedirektivet, som indgår i aftalen om Vækstplan for fødevarer, hvorefter der
fastsættes et krav om udlægning af 60.000 ha efterafgrøder. Endelig foreslås det, at
der gives fødevareministeren beføjelse til at fastsætte krav om udlægning af op til
80.000 ha yderligere efterafgrøder. Det yderligere efterafgrødekrav på op til 80.000
15
ha vil blive anvendt i forbindelse med iværksættelse af virkemidler, som den enkelte
virksomhed kan vælge som alternativ til udlægning af efterafgrøder, men hvor en del
af virkemidlernes kvælstofeffekt er indregnet i baseline for vandindsatsen til
opfyldelse af målsætningerne i vandrammedirektivet. Det ekstra efterafgrødekrav vil
blive fastsat for at kompensere for den kvælstofmanko, der opstår i forhold baseline,
når virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder, der tillige er en del af
vandindsatsen. Formålet er at sikre den forudsatte kvælstofeffekt af
efterafgrødekravet, samtidig med at det bliver muligt at fastsætte flere eller mere
attraktive alternative virkemidler end tidligere. Der henvises til bemærkningerne § 1,
nr. 2. Det er hensigten, at den maksimale forøgelse af efterafgrødekravet i forbindelse
med iværksættelse af alternativer samlet set kan udgøre 80.000 ha. Det er endvidere
hensigten, at muligheden i første omgang vil blive anvendt i forbindelse med
etablering af alternativer om dyrkning af visse typer af vedvarende græs og
braklægning.
Det samlede efterafgrødekrav, fødevareministeren er beføjet til at fastsætte med
hjemmel i bestemmelsen, kan samlet maksimalt udgøre 380.000 ha. De individuelle
krav fastsættes ved bekendtgørelse, og vil som hidtil kunne differentieres, jf. § 29,
stk. 2, i den gældende bekendtgørelse.
Ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om etablering af
plantedække ved bekendtgørelse videreføres uændret. Det er hensigten, at videreføre
de ved bekendtgørelse fastsatte regler om hvilke afgrødetyper, der kan anvendes som
plantedække, som f.eks. udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder, cikorie m.v., jf.
bilag 3, tabel 1, i den gældende bekendtgørelse. Herudover videreføres det ved
bekendtgørelse fastsatte krav om, at plantedækket skal være etableret efter normale
driftsmæssige principper. Ved normale driftsmæssige principper forstås, at
jordbrugsvirksomheden skal have dyrket en vellykket efterafgrøde. Det indebærer
bl.a., at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd, og hvis udlæg eller etablering af
efterafgrøden mislykkes, skal jordbrugsvirksomheden for at opfylde efterafgrøde-
reglerne have håndteret efterafgrøden på tilsvarende måde som de afgrøder i
virksomheden, der høstes på. Dette betyder, at efterafgrøden skal sås, etableres og
passes som en hvilken som helst anden afgrøde, hvilket også gælder såteknik,
udsædsmængde og evt. omsåning m.v. Ligeledes vil de ved bekendtgørelse fastsatte
regler om, hvilke arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet, blive videreført, jf.
bilag 3, tabel 2, i den gældende bekendtgørelse.
Ministerens beføjelser inden for rammerne af bemyndigelsen til at fastsætte regler
om andre dyrkningsrelaterede tiltag videreføres uændret. Det er hensigten at de
regler, der er fastsat ved bekendtgørelse om begrænsning i adgangen til at foretage
jordbearbejdning og omlægning af fodergræsmarker i visse tidsrum, videreføres
uændret. Der vil således fortsat blive fastsat regler om, at der forud for forårssåede
afgrøder som hovedregel ikke må foretages jordbearbejdning fra høst af forfrugt til 1.
november på lerjord og humusjord, og 1. februar på sandjord. Der vil som hidtil blive
fastsat regler, der giver mulighed for at nedvisne plantedække. Det er ligeledes
16
fortsat hensigten, at de regler, der er fastsat vedrørende etablering af efterafgrøder
og ompløjningstidspunktet for disse, ikke påvirkes af reglerne om begrænsninger i
perioden for jordbearbejdning. Der vil herudover fortsat også blive fastsat regler om,
at omlægning af fodergræsmarker, som hovedregel ikke må finde sted i perioden 1.
juni til 1. februar. Dog kan omlægning fra fodergræs til fodergræs med græsudlæg
eller til grønkorn med græsudlæg udsættes til 15. august. Virksomheder, der er
autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, vil fortsat blive undtaget de
dyrkningsrelaterede tiltag.
Til nr. 2 [§ 18 a og § 18 b]
Med forslaget til gødskningslovens § 18 a videreføres fødevareministerens
bemyndigelse til at iværksætte særlige ordninger, som den enkelte
jordbrugsvirksomhed vil kunne vælge at anvende som alternativer til efterafgrøder for
at give jordbrugsvirksomhederne fleksibilitet ved tilrettelæggelse af driften af
virksomheden. Det er fortsat en forudsætning for iværksættelse af disse alternativer,
at der er tilstrækkelig viden om miljøeffekten af det enkelte virkemiddel.
Det er hensigten at videreføre de seks alternativer, der er fastsat ved
bekendtgørelse. De allerede fastsatte alternativer omfatter udlægning af
mellemafgrøder, etablering af flerårige energiafgrøder, forbrænding af den faste
fiberfraktion af husdyrgødningen, visse frivilligt braklagte arealer langs vandløb og
søer (visse af de randzoner, der ikke længere er omfattet af randzoneloven, som
ligger op til omdriftsarealer), vinterhvede sået senest 7. september og overskud af
efterafgrøder udlagt af en anden jordbrugsvirksomhed. Herudover vil
jordbrugsvirksomhederne som hidtil have mulighed for at overføre arealer med
efterafgrøder, der overstiger det areal, de er forpligtet til at udlægge med
efterafgrøder i en given planperiode, til senere planperioder.
Det er hensigten, at anvende bemyndigelsen i § 18 a i kombination med
bemyndigelsen i § 18, til at fastsætte ordninger om alternativer, hvoraf en del af
disses kvælstofeffekt er indregnet i baseline for vandindsatsen. For at sikre
kvælstofeffekten i disse tilfælde, forhøjes efterafgrødekravet svarende til den andel af
alternativets kvælstofeffekt, der er indregnet i baseline, jf. i øvrigt forslagets § 1, nr.
1 om efterafgrødekravet.
Baseline udtrykker udgangspunktet for en fremskrivning af tilstanden i vandløb,
søer, havområder og grundvandsforekomster. Effekten af allerede iværksatte tiltag,
heriblandt besluttede eller vedtagne tiltag, som f.eks. de forudgående
vandmiljøplaner, miljømilliard-projekter m.v., indregnes.
Tidligere blev den del af effekten, der var medregnet i baseline håndteret ved
fastsættelse af omregningsfaktoren eller ved fastsættelse af en skæringsdato.
Formålet med forslaget er at øge mulighederne for at etablere ordninger, hvor
17
virkemidler om særlige dyrkningspraksisser m.v. kan anvendes som alternativ til
udlægning af efterafgrøder, uden at dette medfører en kvælstofmanko i baseline for
vandindsatsen.
Det er hensigten, at der i første omgang iværksættes et alternativ om braklægning
og evt. et alternativ om dyrkning af visse typer af vedvarende græs.
Såfremt der på et senere tidspunkt opnås tilstrækkelig viden om miljøeffekten af
andre virkemidler, vil det med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kunne
fastsættes, at også disse kan anvendes som alternativ til udlægning af efterafgrøder.
Omregningsfaktorerne og frister for til- og afmelding m.v. vedr. alternativerne vil
som hidtil blive fastsat ved bekendtgørelse. Adgangen til at overføre alternativer fra
tidligere planperioder vil ligeledes som hidtil blive fastsat ved bekendtgørelse.
Som noget nyt foreslås fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
etablering af pilotprojektordninger, hvorefter jordbrugsvirksomheder kan ansøge om
at anvende konkrete lokale foranstaltninger til reduktion af udvaskning af kvælstof,
som de alene eller i samarbejde med andre jordbrugsvirksomheder har iværksat, som
alternativer til efterafgrøder (frontløberordninger).
De nærmere regler om pilotprojektordningerne og betingelserne for deltagelse heri
fastsættes ved bekendtgørelse.
Det er hensigten, at pilotprojektordningerne etableres som ansøgningsordninger.
Der vil blive fastsat generelle regler for foranstaltningerne under
pilotprojektordningerne, og mulighed for at fastsætte individuelle vilkår i afgørelserne,
der angår det konkrete projekt, der er omfattet af ansøgningen. Det er hensigten bl.a.
at fastsætte regler om forudsætninger for foranstaltningernes kontrollerbarhed og
krav om indgivelse af en række oplysninger, der indgår i vurderingen af den
pågældende foranstaltnings eventuelle negative effekter for miljøet, samt om hvordan
reduktionen af efterafgrødekravet kan fordeles mellem flere jordbrugsvirksomheder,
der er fælles om en foranstaltning, der godkendes under en pilotprojektordning.
Det er ligeledes hensigten, at der kan fastsættes nærmere betingelser for
foranstaltningernes godkendelse under pilotprojektordningerne. F.eks. vil der kunne
stilles et generelt krav om dokumentation for kvælstofeffekten af foranstaltningerne,
således at det sikres, at denne modsvarer den kvælstofeffekt, der opnås ved
udlægning af efterafgrøder efter loven, godkendt af en relevant forskningsinstitution.
De individuelle vilkår i den enkelte afgørelse kan f.eks. bestå i løbende
dokumentation af foranstaltningens kvælstofeffekt ved hjælp af målinger, regler om
løbende vedligeholdelse m.v.
De almindelige forvaltningsretlige regler om klage, tilbagekaldelse m.v. finder
anvendelse for afgørelser i henhold til ordningerne.
18
Med forslaget til § 18 b videreføres fødevareministerens bemyndigelse i den
gældende § 18, stk. 3, til at fastsætte regler for jordbrugsvirksomheder med planteavl
eller husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig omsætning,
der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, og
som har et samlet areal på 10 ha eller derover, som ikke er omfattet af lovens kapitel
2, og dermed ikke er forpligtet til at udarbejde mark- og gødningsplaner samt
gødningsregnskab, men som er omfattet af kapitel 3 ifølge lovens § 3.
Med bestemmelsen er det muligt at fastsætte krav om, at disse
jordbrugsvirksomheder udarbejder og opbevarer markplaner, som viser omfanget af
plantedækket og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Med bestemmelsen vil der kunne
fastsættes regler om, at jordbrugsvirksomhederne i konkrete tilfælde skal indsende
disse planer med henblik på kontrol.
Til nr. 4 -6 [§ 26]
Med forslagets § 1, nr. 3-5, præciseres det, at fødevareministeren kan fastsætte
krav til udformningen af klager, der indgives, herunder om anvendelse af et særligt
klageskema.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2015 samtidig med
påbegyndelsen af planperioden 2015/2016.
19
Bilag 1
Lovforslagets sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække, jf.
lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013,
foretages følgende ændringer:
1. § 18 affattes således:
§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte regler om etablering
af plantedække og andre
dyrkningsrelaterede tiltag. Ministeren kan
fastsætte regler om, hvilke afgrødetyper der
kan anvendes som plantedække, og på hvor
stor en del af virksomhedens areal
plantedække skal etableres. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om
iværksættelse af et pilotprojekt om
mellemafgrøder.
»§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte regler om, at
virksomheder skal etablere plantedække og
andre dyrkningsrelaterede tiltag med
henblik på effektiv kvælstofoptagelse i
efteråret.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om etablering af plantedække og
andre dyrkningsrelaterede tiltag, herunder
om hvilke afgrødetyper, der kan anvendes
som plantedække og dyrkning af disse, på
hvor stor en del af virksomhedens areal
plantedække skal etableres og beregningen
heraf, samt fastsætte perioder, hvor
jordbearbejdning og omlægning af arealer
med plantedække ikke må finde sted.«
Stk. 2 - 3. ---
2. Efter § 18 indsættes:
§ 18. ---
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte regler om særlige
ordninger, som den enkelte virksomhed kan
vælge som alternativ til udlægning af
»§ 18 a. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan etablere særlige
ordninger, som den enkelte virksomhed kan
vælge som alternativ til etablering af
20
efterafgrøder. efterafgrøder. Ministeren kan endvidere
etablere pilotprojektordninger, hvorefter
lokale foranstaltninger, iværksat af
virksomhederne, efter ansøgning kan
anvendes som alternativ til etablering af
efterafgrøder.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om ordningerne efter stk. 1, herunder
frister og omregningsfaktorer, samt krav om
til- og afmelding m.v. Ministeren kan for
pilotprojektordningerne omfattet af stk. 1,
2. pkt., endvidere fastsætte regler om
ansøgningens indgivelse, indhold og
oplysninger, herunder om formkrav hertil.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte særlige
vilkår i afgørelser om pilotprojektordninger
truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 1
og 2.
Stk. 3. Ministeren kan for de
virksomheder, som alene skal opfylde
lovens krav om plantedække og andre
dyrkningsrelaterede tiltag, jf. § 3, fastsætte
regler om kontrol samt om, hvilke
optegnelser virksomheden skal føre.
§ 18 b. Ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan for de virksomheder, som
alene skal opfylde lovens krav om
plantedække og andre dyrkningsrelaterede
tiltag, jf. § 3, fastsætte regler om kontrol
samt om, hvilke fortegnelser virksomheden
skal føre.«
3. I § 26, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
§ 26. ---
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser kan
indbringes for ministeren inden 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt klageren.
Afgørelsen skal indeholde oplysning om
klageadgang og om fristen herfor.
Ministeren kan ændre afgørelsen, uden at
der foreligger klage.
»Ministeren kan fastsætte regler om
indgivelse af klager, herunder om formkrav
hertil.«
Stk. 3 - 4. ---
21
4. I § 26, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Henlægger ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri sine
beføjelser efter loven til en myndighed
under ministeriet, kan ministeren fastsætte
regler om adgangen til at klage over
myndighedens afgørelser, herunder om, at
klage ikke kan indbringes for en anden
administrativ myndighed, og om
myndighedernes adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage.
»Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder om
formkrav hertil.«
Stk. 4. ---
5. I § 26, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
§ 26. ---
Stk. 2 - 3. ---
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan efter forhandling med
vedkommende minister henlægge sine
beføjelser efter loven til en anden statslig
myndighed eller institution. Ministeren kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om
adgangen til at klage over disse
myndigheders eller institutioners afgørelser,
herunder om, at klage ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, og om
myndighedens eller institutionens adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage.
»Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder om
formkrav hertil.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2015.