Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljøministeriet•Børsgade 4•1215•København K
Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•mim@mim.dk•www.mim.dk
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4600-00074
26. februar 2015
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat samt høringssvar vedr.
forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af
ledningsført vand (Grundvandskortlægning efter 2015 og nedsættelse og
forlængelse af bidrag til drikkevandsbeskyttelse mv.).
Høringen har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i lovforslaget.
Kirsten Brosbøl / Mads Leth-Petersen
./.
Miljøudvalget 2014-15
L 155 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Klimatilpasning, vandsektor
og grundvand
J.nr. NST-4600-00067
Ref. sahhe/hvb
Den 26. januar 2015
Høringsnotat vedrørende lovforslag om grundvandskortlægning efter
2015
Naturstyrelsen sendte den 28. november 2014 udkast til lovforslag om
grundvandskortlægning (lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om
afgift af ledningsført vand) i 5 ugers høring med frist for afgivelse af bemærkninger
den 7. januar 2015.
Udkastet blev sendt i høring hos alle kommuner, regioner samt en lang række
interessenter. Naturstyrelsen har i alt modtaget 23 høringssvar.
Følgende 17 interessenter har haft bemærkninger til lovforslaget:
KL, Danske Regioner, Dansk Vand og Spildevandsforening (DANVA), Foreningen
af Vandværker i Danmark (FVD), Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
(HOFOR), GEUS, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Industri (DI),
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(FRI), Institut for Geoscience – Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, Odense
Kommune, Skanderborg kommune, Sønderborg Kommune, Favrskov kommunes
borgmester, Vesthimmerlands Kommune på vegne af de nordjyske kommuners
ERFA-netværk på grundvandsområdet,
Følgende 6 interessenter har ingen bemærkninger til lovforslaget:
Advokatsamfundet, Danske Kloakmestre, Københavns Kommune, Danske
Revisorer, By & Havn, SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg.
Flere høringssvar peger på de samme problemstillinger, og disse høringssvar vil så
vidt muligt blive besvaret samlet under generelle overskrifter.
Generelt er høringsparterne tilfredse med fortsættelse af
grundvandskortlægningen og de foreslåede sproglige opdateringer.
Fortsættelse af grundvandskortlægning efter 2020
Flere interessenter (KL, Danske Regioner, DANVA, FVD, Nordjylland, Danmarks
Naturfredningsforening og GEUS) bemærker, at uanset at det er positivt, at
grundvandskortlægningen fortsættes efter 2015, bør det ikke være en
tidsbegrænset opgave frem til 2020. Danske Regioner og KL bemærker, at
spørgsmålet om en midlertidig fortsættelse af grundvandskortlægningen ikke har
været drøftet af udvalget1 om kortlægning efter 2015, som blev nedsat i juni 2013,
1 Som opfølgning på regeringens evaluering af kommunalreformen nedsatte
miljøministeriet et udvalg, som skulle vurdere behovet for en eventuel
Miljøudvalget 2014-15
L 155 Bilag 1
Offentligt
2
og hvis rapport ”Rapport om grundvandskortlægning efter 2015” blev udgivet af
Naturstyrelsen juli 2014. Danske Regioner kan ikke anbefale en midlertidig
fortsættelse, da det ikke skaber sikkerhed for, at grundvandsbeskyttelse
fremadrettet bygger på et fagligt velfundret videngrundlag. KL bemærker hertil, at
indvindingsoplande også vil blive etableret efter 2020.
Miljøministeriets bemærkninger:
Grundvandskortlægning har fra da den blev indført i 1998 været en
tidsbegrænset opgave, der først skulle have været færdig ved udgangen af 2008,
men da Miljøministeriet erfarede, at opgaven tog længere tid end forventet, blev
vandforsyningsloven ændret i 2009 og grundvandskortlægningen blev forlænget
til udgangen af 2015. Med det nuværende lovforslag er den statslige
grundvandskortlægning nu finansieret til og med 2020, og regeringen har
besluttet at der inden udgangen af 2020 tages stilling til en evt. fortsættelse af
grundvandskortlægningen ved periodens udløb. Dette fremgår også af
bemærkningerne til lovforslaget.
Placering af grundvandskortlægningsopgaven
Flere interessenter (Danske Regioner, DANVA og Danmarks
Naturfredningsforening) bemærker, at myndighedsopgaven i forbindelse med
grundvandskortlægningen bør placeres i regionerne for at opnå en mere effektiv og
samlet forvaltning af grundvandsressourcen sammen med jord- og råstofområdet.
Danmarks Naturfredningsforening spørger, hvorvidt det er saglige hensyn eller
Miljøministeriets egen interesse i at beholde opgaven, der har været
udslagsgivende for den foreslåede fremtidige placering af opgaven.
Miljøministeriets bemærkninger:
I lovforslaget videreføres grundvandskortlægningen som en statslig opgave.
Grundvandskortlægningen blev før kommunalreformen gennemført af amterne
og efter kommunalreformen af de statslige miljøcentre. Miljøministeriet foretog i
2011 en evaluering udpegningerne af følsomme indvindingsområder og
indsatsområder. Den viste, at særligt udpegningerne af nitratfølsomme
indvindingsområder og indsatsområder varierede mellem de tidligere amter. På
den baggrund foretog Miljøministeriet en ensretning af områdeudpegningerne i
2012.
Regeringen vurderer, at opgaven skal placeres i staten. Det er vurderingen, at en
placering i staten vil sikre en ensartet grundvandskortlægning og udpegning af
drikkevandsressourcer i hele landet ved en myndighed. Samtidig vil det betyde,
at den nuværende myndighedsstruktur på kun to niveauer - hvor staten
kortlægger og udpeger drikkevandsressourcer, og kommunerne varetager
indsatsplanlægningen – bibeholdes. Desuden vil den direkte sammenhæng
mellem grundvandskortlægningen og den efterfølgende formelle udpegning af
drikkevandsressourcer, som varetages af staten, kunne opretholdes, og
synergien mellem kortlægningen og planloven, vandområdeplanerne,
overvågningsprogrammet (NOVANA) samt pesticid-, husdyr – og
miljøgodkendelsesordningerne vil ligeledes opretholdes. Endelig kan eksisterende
kompetencer og arbejdsgange udnyttes umiddelbart uden de forsinkelser, som
overflytning af opgaven fra en myndighed til en anden myndighed vil medføre.
Behov for en national styregruppe
vedligeholdelse af den statslige grundvandskortlægning, herunder den kommunale
indsatsplanlægning efter 2015.
3
Flere interessenter (KL, Danske Regioner og DANVA) bemærker, at der bør
etableres en national styregruppe for grundvandskortlægningen med deltagere fra
kommuner, regioner, stat og organisationer og vandværker. Interessenterne
bemærker, at styregruppen skal have til opgave at foretage prioritering og
koordinering for grundvandskortlægningen inden for finansieringsgrundlaget, og
at dette bør skrives ind i lovforslaget.
Miljøministeriets bemærkninger:
Miljøministeriet er enigt i, at det er hensigtsmæssigt at etablere et forum til
koordinering af opgaverne. Miljøministeriet ved Naturstyrelsen forventer
således at etablere en national koordinationsgruppe fra 1. januar 2015.
Koordinationsgruppen vil blive sammensat af repræsentanter fra KL, Danske
Regioner, DANVA, FVD, Miljøstyrelsen, GEUS og Naturstyrelsen varetager
formandskab og sekretariatsfunktion.
Følgegruppen får rådgivende status, og får mulighed for at udtale sig om:
 Den løbende status for arbejdet med grundvandskortlægningen
 Ønsker til prioriteringsrækkefølgen for grundvandskortlægningerne,
 Ønsker til eventuelle genkortlægninger af ældre kortlægninger
 Eventuelle forslag til justeringer af administrationsgrundlaget for
grundvandskortlægningen
Koordinationsgruppen kan sikre synergi og koordination mellem myndigheder
og interessenter i koordinationsgruppen.
Koordinationsgruppen kan efter Miljøministeriets opfattelse ikke tillægges
bestemmende indflydelse med hensyn til prioriteringen af
grundvandskortlægningen, da budgetansvar og fagligt myndighedsansvar bør
følges ad og for derved entydigt at kunne fastlægge et myndighedsansvar
overfor Folketing og Rigsrevision.
Da Miljøministeriet har budgetansvaret, er det også Miljøministeriet som skal
prioritere midlerne til grundvandskortlægning inden for den bevilgede ramme.
Da der er udbredt forvaltningspraksis for at man etablerer
koordinationsgrupper med rådgivende og koordinerende funktioner uden
specifik lovhjemmel hertil, er det Miljøministeriets vurdering, at der heller ikke er
behov for at skrive koordinationsgruppen ind i dette lovforslag.
Vedligeholdelse eller uddybning af datagrundlaget fra
grundvandskortlægningen
KL, Danske Regioner, DANVA, GEUS, Dansk Miljøteknologi og Foreningen af
Rådgivende Ingeniører påpeger nødvendigheden af at vedligeholde det
eksisterende datagrundlag og eksisterende databaser, og flere af dem ønsker det
præciseret i lovforslaget, at der er fundet finansiering til vedligeholdelse af disse.
GEUS nævner i den sammenhæng GERDA-, Model, og Rapportdatabasen.
Aarhus Universitet og GEUS nævner vigtigheden af at vedligeholde Aarhus
Workbench-programmet som forudsætning for opretholdelse af dataflowet i
grundvandskortlægningen, hvor der er behov for at videreføre den nuværende
driftsaftale mellem GEUS og Aarhus Universitet, som ellers udløber efter 2015.
4
Danske Regioner og GEUS henviser til udvalgsrapporten om
grundvandskortlægning efter 2015 hvor der er identificeret forskellige muligheder,
som kan bidrage til synergieffekter ved sammenstilling og udveksling af data. I
rapporten nævnes blandt andet ”en landsdækkende 3D geologisk model” og
”nyttiggørelse af viden i kortlægningen, som i dag varetages af en national
vandressourcemodel, DK-modellen.”
GEUS uddyber, at en 3D geologisk model muligvis kan have en
samfundsøkonomisk gevinst ved at indarbejde viden fra lokale geologiske modeller
fra grundvandskortlægningen og nyttiggøre data fore hele Danmark inden for vand
og råstoffer. GEUS foreslår, at data samles i en national model, som vedligeholdes
og opdateres centralt. GEUS ønsker, at lovforslaget (del)finansierer en sådan
model.
Mht. en national vandressourcemodel (DK-modellen) anfører GEUS, at den vil
kunne anvendes både til statslige vandområdeplaner, det nationale
overvågningsprogram, regionale studier og til udvikling af lokale
grundvandsmodeller, men at der er brug for finansiering til løbende udvikling og
opdatering, hvilket vil kunne finansieres gennem bidraget til
drikkevandsbeskyttelse.
Danmarks Naturfredningsforening udtrykker tilsvarende, at der er behov for at
opdatere en national vandressourcemodel.
Miljøministeriets bemærkninger:
Miljøministeriet er enig med interessenterne i, at de nuværende databaser til
brug for grundvandskortlægningen skal vedligeholdes. I forbindelse med
beregningen af de fremtidige udgifter i staten indgår der en økonomisk ramme
på 3,3 mio. kr. årligt, som kan anvendes til vedligeholdelse af databaser.
Med lovforslaget er det forudsat, at de nuværende årlige udgifter til drift og
vedligehold af GERDA-, Rapport- og Modeldatabasen på ca. 1,1 mio. kr.
opretholdes. Til fortsættelse af driftsaftaler mellem NST, GEUS og andre,
herunder f. eks. Aarhus Workbench er der afsat 2,2 mio. kr. om året, hvorefter de
samlede udgifter til vedligeholdelse af data udgør 3,3 mio. kr. pr. år. Hertil
kommer, at Jupiter-databasen i forvejen er finansieret dels af GEUS og dels
gennem Danmarks Miljøportal, og derfor ikke er medtaget i regnestykket over
udgifter til fortsættelsen af dataarbejdet.
Miljøministeriet har uddybet lovforslagets afsnit om økonomiske og
administrative konsekvenser for staten for at tydeliggøre dette.
Miljøministeriet kan oplyse, at sammenstilling og udveksling af data frembragt i
regi af grundvandskortlægningen allerede i dag sker i videst muligt omfang
Ministeriet vurderer, at etablering og udvikling af en landsdækkende 3D
geologisk model vil være en langvarig opgave. Dette fremgår også af
Udvalgsrapport om grundvandskortlægning efter 2015.
Ministeriet kan konstatere, at samfundsgevinster og udgifter forbundet med
etablering, vedligehold og drift en landsdækkende 3D geologisk model ikke er
afdækket.
5
Formålet med lovforslaget er at etablere det juridiske grundlag for at kortlægge
20-40 nye indvindingsoplande, svarende til 40-80 km2 om året, efter 2015.
Denne kortlægningsopgave er arealmæssigt meget begrænset i fht. den
kortlægning, som er gennemført frem til udgangen af 2015. På den baggrund
vurderer Miljøministeriet at etableringen af en landsdækkende 3D geologisk
model ikke, er afgørende for videreførelse af grundvandskortlægningen efter
2015.
Mht. høringssvaret om etablering af en national vandressourcemodel til brug
ved bl.a. de statslige vandområdeplaner og det nationale overvågningsprogram
kan ministeriet ligeledes konstatere, at udgifter og gevinster forbundet med
etablering af en sådan model ikke er afdækket. Det kan ligeledes konstateres, at
den fremtidige kortlægningsopgave er arealmæssigt begrænset i forhold til det
areal som til dato er kortlagt. Dermed vurderer Naturstyrelsen ikke, at
etablering af en national vandressourcemodel er afgørende for videreførelse af
grundvandskortlægningen efter 2015.
Miljøministeriet har noteret sig, at der kan være en række øvrige gevinster ved
etablering af en landsdækkende 3D geologisk model og vandressourcemode i
forhold til modellering og sammenstilling af data til brug ved både den statslige
vandplanlægning og kommunernes vandforsyningsplanlægning. Dette gælder
både inden for kortlægningsområderne (dvs. inden for OSD og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD), men også uden
for kortlægningsområderne.
Varetagelse af disse hensyn ligger dog uden for formålet med nærværende
lovændring, som skal sikre grundlaget for videreførelse af
grundvandskortlægningen og den målrettede beskyttelse af indvindingsoplandet
til nye vandforsyninger efter 2015.
På denne baggrund er de nævnte modeller ikke en del af lovforslaget.
Indvindingsoplande – fastlæggelse/udpegning
HOFOR bemærker, at indvindingsoplande kan ændre sig af forskellige grunde,
f.eks. på grund af andre nærliggende vandboringers indvindingsoplande eller
afværgepumpninger som etableres eller sløjfes. I den sammenhæng forekommer
de udpegede indvindingsoplande stationære, når de først er udpeget i
bekendtgørelse om udpegning af drikkevandressourcer.
Danske Regioner spørger, om miljøministeren skal have en særskilt hjemmel til
afgrænsning af nye indvindingsoplande inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser, og nævner at også eksisterende indvindingsoplande uden
for områder med særlige drikkevandsinteresser kan have behov for at blive
nyafgrænset.
Miljøministeriets bemærkninger
Miljøministeriet er enig med HOFOR i, at der kan være behov for at ændre et
fastlagt indvindingsopland som følge af, at vigtige parametre ændres og i
væsentlig grad influerer på indvindingsoplandets udbredelse, f.eks. ved lukning
af en nærliggende afværgepumpning, ved lokal, ændrede nedbørsforhold eller
ved ændringer i indvindingstilladelsen maksimale indvindingsmængde.
Lovforslagets almindelige bemærkninger til forslagets § 1, punkt 2 præciseres
som følge heraf.
6
Miljøministeriet kan tilføje, at når der foretages en ændring af
indvindingsoplandet, jf. umiddelbart ovenfor, vil det samtidig kunne blive
relevant at tilpasse gældende udpegninger af følsomme indvindings- og
indsatsområder til det ændrede indvindingsopland.
Til Danske Regioners spørgsmål, om der kræves særskilt lovhjemmel for den
grundvandskortlæggende myndighed til afgrænsning af nye indvindingsoplande
inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, kan Miljøministeriet
oplyse, at en sådan hjemmel allerede findes i vandforsyningslovens § 11, nr. 1.
Miljøministeriet oplyser, at afgrænsningen af indvindingsoplandet vil ske som en
del af kortlægningsopgaven.
Den konkrete optegning af indvindingsoplandet vil fremadrettet blive vist
elektronisk, f.eks. på Danmarks Miljøportal.
For indvindingsoplande indenfor OSD, er der ikke tale om en formel udpegning,
da områderne ikke har retsvirkning for hverken borgere eller myndigheder.
Områderne vil derfor ikke inkluderes i ministerens løbende udpegninger af
drikkevandsressourcer.
Revision og gennemførelse af indsatsplaner
Flere interessenter (Danske Regioner, DANVA, de nordjyske kommuners ERFA-
gruppe, Aarhus, Skanderborg og Sønderborg kommuner) bemærker, at
vandforsyningsloven bør indeholde en forpligtelse for kommunerne til at revidere
indsatsplaner.
KL foreslår, at kommunernes virkemidler til gennemførelse af indsatsplanerne
skal styrkes, da kommunerne ikke har mulighed for at forpligte vandværkerne til
at gennemføre indsatsplanerne.
Miljøministeriets bemærkninger:
En indsatsplan er det formelle grundlag for en kommunes afgørelser på
grundvands-beskyttelsesområdet. Kommunerne har i dag pligt til at lægge
indsatsplaner til grund for deres myndighedsudøvelse, jf. vandforsyningslovens §
13 c, og de skal derfor være retvisende for at de kan indgå som
beslutningsgrundlag for kommunernes afgørelser. Det følger således allerede af
forvaltningsretlige regler, at en kommune skal opdatere planer, der indeholder
fejl eller er utidssvarende.
Det er Miljøministeriets vurdering, at kommunerne allerede i dag har
virkemidler til gennemførelse af indsatsplanerne. Indsatsplanerne binder den
enkelte kommune i kommunens egen administration, men kan ikke direkte
forpligte vandforsyningerne til en særlig handling. En kommune kan på
baggrund af indsatsplanen indgå frivillige aftaler og meddele påbud og forbud
for at begrænse forurenende aktiviteter og dermed forbygge at der sker
grundvandsforurening, og vandværket, der får fordel af påbud og forbud, bliver
dermed forpligtet til at betale erstatning til grundejeren.
Udmøntende bekendtgørelse
KL tilslutter sig, at ministeren får bemyndigelse til at udarbejde regler om en
formaliseret procedure for den praktiske grundvandskortlægnings gennemførelse,
herunder inddragelse af andre myndigheder og almene vandforsyningsanlæg. KL
og HOFOR bemærker, at de forventer, at Miljøministeriet inddrager kommunerne
tæt i udarbejdelsen af disse regler,. KL og Vesthimmerlands Kommune tilføjer, at
7
tidsfrister bør fastsættes både for kommunernes eventuelle indberetning og for
den statslige kortlægning.
Desuden bemærker Vesthimmerlands Kommune, at der er behov for at fastsætte
regler om, hvilke produkter kommunerne som minimum kan forvente fra den
statslige kortlægning, og hvordan de områder, der ikke er tilstrækkeligt
grundvandskortlagt, fordi de f.eks. er af ældre dato, identificeres med henblik på at
få dem grundigere kortlagt.
Odense Kommune bifalder, at Naturstyrelsen skal være den ansvarlige myndighed
der fastsætter indvindingsoplande udenfor som inden for OSD, men foreslår, at
også kommunerne får adgang til udføre beregning og indrapportering af
indvindingsoplande til Miljøportalen, og at Naturstyrelsen efterfølgende skal
kvalitetssikre og godkende disse. Formålet er at skabe smidige og effektive
arbejdsgange.
Desuden ønskes økonomisk kompensation for ekstra arbejde ved indrapportering
af oplysninger til statens kortlægning.
Miljøministeriets bemærkninger:
Miljøministeriet vil sikre en tæt inddragelse af interessenter som led i
udarbejdelsen af udmøntende regler, som ønsket af flere interessenter.
Naturstyrelsen forventer at indkalde en arbejdsgruppe medio 2015 med
relevante interessenter, herunder fra Regioner, KL, DANVA og FVD.
Arbejdsgruppen inviteres til at komme med input til nye regler om en
formaliseret procedure for samspillet mellem på den ene side kommunerne, der
meddeler nye eller fornyede vandindvindingstilladelser til almene
vandforsyninger, og på den anden side Naturstyrelsen, som skal foretage
grundvandskortlægningen inden for indvindingsoplandet til
drikkevandsboringen.
Hvad angår bemyndigelsen til at fastsætte frister for udveksling af oplysninger
og grundvandskortlægning vil formålet med sådanne frister være, at sikre
fremdrift og tæt sammenhæng mellem kommunens og Naturstyrelsens
myndighedsopgaver. Miljøministeriet vil sikre, at spørgsmålet om frister vil blive
drøftet i arbejdsgruppen.
Med hensyn til at genkortlægge ældre kortlægninger, der ikke lever op til de
seneste retningslinjer for grundvandskortlægning, er det Miljøministeriets
vurdering, at de som hovedregel kan betragtes som fyldestgørende og
tilstrækkelige, men at der enkelte steder kan være behov for at justere eller
genkortlægge enkelte af disse. Ministeriet planlægger at justere
administrationsgrundlaget i løbet af 2015-16, således at det kommer til at fremgå
i hvilke situationer, der kan forventes gennemført genkortlægning af en ældre
kortlægning.
Hvad angår Odense Kommunes forslag om smidige og effektive arbejdsgange
foreslår Naturstyrelsen, at kommunens forslag drøftes i arbejdsgruppen medio
2015 som led i interessentinddragelsen nævnt ovenfor.
Hvad angår ønsket om økonomisk kompensation for kommunal videregivelse af
informationer til staten, er det Ministeriets udgangspunkt, at procedurerne
forventes at videreføre eksisterende praksis på området, hvorfor der ikke er tale
8
om en ny opgave, der udløser kompensation. Spørgsmålet om økonomisk
kompensation til kommunerne afklares endeligt i en DUT-forhandling med KL.
Økonomi
DANVA, HOFOR, Danmarks Naturfredningsforening, og Favrskov Kommune
nævner, at provenuet fra det nuværende bidrag til drikkevandsbeskyttelse ikke
skal nedsættes, men derimod anvendes til andre formål, særligt til konkrete,
forebyggende tiltag i sårbare områder og inden for BNBO. FVD bemærker
ligeledes, at provenuet fra det nuværende bidrag skal fastholdes og anvendes til
øvrige grundvandsbeskyttende formål, f.eks. oprensning af forurenede grunde,
markboringer og sløjfning af gamle brønde. Dansk Industri mener at
grundvandskortlægningen kan udføres for mindre afgiftsprovenu end foreslået i
lovforslaget.
Flere kommuner (i Nordjylland, Århus, Skanderborg, Sønderborg) har
kommentarer til vurderingen af finansieringsbehovet og kompensationen til
kommunernes varetagelse af indsatsplanlægningen mv. gennem det udvidede
totalrammeprincip.
KL har i sit økonomiske høringssvar foreslået, at fastlæggelsen af økonomisk
kompensation til kommunerne for perioden fra 2018 og fremefter først fastlægges,
når der i 2016 er foretaget opgørelse i forbindelse med eventuel efterregulering for
hele planperioden 2009-17. KL har endvidere påpeget, at de kommunale udgifter
til opfølgning af grundvandskortlægningen på grund af tidsforskydning i forhold
til indsatsplanlægningen ikke ophører fra 2021, hvorfor KL ser frem til en fornyet
drøftelse af såvel opgaver som finansiering frem mod 2020.
Miljøministeriets bemærkninger:
Beregningen af det fremtidige bidrag til grundvandsbeskyttelse i afgift om
ledningsført vand til henholdsvis 39 øre pr. m3 vand i 2016-17 og 19 øre pr. m3
vand i 2018-20 er foretaget ud fra en vurdering af de fremtidige udgifter på
grundlag af erfaringer fra den hidtidige grundvandskortlægning.
Kompensation efter det udvidede totalrammeprincip håndteres i forhandlinger
med KL på grundlag af en særlig økonomisk høring, der nærmere redegør for de
foretagne beregninger.
Det er aftalt mellem KL og Naturstyrelsen/Miljøministeriet, at der i 2016-17 gives
kompensation på 2,5 mio. kr. pr. år til indsatsplanlægning i forhold til eventuelle
ændrede vandmængder i de indvindingstilladelser, der skal revideres. Det er
endvidere aftalt at udskyde fastlæggelsen af den fremtidige kompensation til
kommunernes varetagelse af indsatsplanlægning for perioden 2018-20 således,
at forhandling herom kommer til at foregå på grundlag af opgørelsen i 2016 af
kommunernes ressourceanvendelse i perioden 2009-17. Der vil inden udgangen
af 2020 skulle tages stilling til behovet for yderligere grundvandskortlægning og
indsatsplanlægning.
Afgiftsbidraget til drikkevandsbeskyttelse
Danske Regioner bemærker, at der med lovforslaget ikke er tale om nye penge til
grundvandskortlægningen, men en omfordeling og udglatning af de midler det
allerede er besluttet at opkræve. Samtidig påpeger de også, at det umiddelbart ser
ud til, at der er en uoverensstemmelse mellem de faktiske udgifter og faktiske
provenu, så indtægterne samlet er ca. 37 mio. kr. større end udgifterne.
9
FVD finder, at det ikke er muligt at få et overblik over udgifterne, og at der
fremgår urealistiske fremskrivninger af det forventede afgiftsprovenu.
Skatteministeriets bemærkninger
Provenuet fra bidraget til drikkevandsbeskyttelse skal finansiere de udgifter,
der er til grundvandskortlægningen. Det skønnes, at udgifterne udgør ca. 96,7
mio. kr. i 2016-2017 og 47,9 mio. kr. i 2018-2020 opgjort i 2014-pris- og
lønniveau (2014-pl).
Provenuet er beregnet, så det provenu, der kommer ind på kontoen fra afgiften
på ledningsført vand (og bidraget til drikkevandsbeskyttelse), svarer til
finansieringsbehovet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen, hvorfor
der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr.
Da satsen opgøres i hele øre, er det ikke muligt at ramme finansieringsbehovet
nøjagtigt.
Fastlæggelsen af de nye satser tager udgangspunkt i et justeret
afgiftsgrundlag i forhold til fastlæggelsen af 67 øre pr. m3. Den afgiftspligtige
mængde varierer over årene. Der er taget udgangspunkt i et afgiftsgrundlag
på ca. 265 mio. m3 vand.
Ved udarbejdelsen af provenuskønnet er der beregningsteknisk medregnet en
stigning i forbruget på 1,8 pct., som modsvares af omregningen af udgifterne
fra 2014-pl. Disse to effekter skønnes at være lige store og udligner hinanden.
Opgjort i 2015-niveau skønnes der at være et mindreprovenu på ca. 65 mio. kr.
efter adfærd og tilbageløb i 2016-2017, hvilket svarer til, at der efter adfærd og
tilbageløb skønnes at være et merprovenu på ca. 90 mio. kr. i 2016-2017, som
skal finansiere grundvandskortlægningen.
Hvad angår FVD´s spørgsmål henvises til kommentaren vedr.
provenuberegningerne til Danske Regioner
Boringsnære beskyttelsesområder
Flere interessenter (DANVA, HOFOR og Danmarks Naturfredningsforening)
bemærker, at bidraget til drikkevandsbeskyttelse på 67 øre pr. m3 ikke bør sættes
ned, men provenuet bør i stedet også anvendes til udpegning af boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO) og udbetaling af erstatning til berørte grundejere.
HOFOR og Favrskov kommune foreslår desuden at bidraget herudover skal
anvendes til gennemførelse af konkrete forebyggende foranstaltninger i øvrige
sårbare områder.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår herudover, at udpegningen af
boringsnære beskyttelsesområder bliver en del af den fremadrettede
grundvandskortlægning, så de beregnes for alle indvindingsboringer.
Miljøministeriets bemærkninger:
Regeringen har besluttet, at bidraget til drikkevandsbeskyttelse fra afgift af
ledningsført vand skal tilpasses den kommende kortlægningsopgave, som
10
fremover vil være mindre end hidtil. Afgiften sættes derfor tilsvarende ned til 39
øre pr. m3 og senere 19 øre pr. m3. Afgiften skal derfor ikke anvendes til en
BNBO-indsats, og derfor er det ikke medtaget i lovforslaget.
Øvrigt
En interessent (de nordjyske kommuners ERFA-gruppe) bemærker, at
lovforslagets ændring af vandanlæg til vandindlæg, rettelig burde være til
vandindvindingsanlæg. Flere interessenter (Skanderborg og Favrskov kommuner)
bemærker, at provenuet fra bidraget til drikkevandsbeskyttelse på 67 øre pr. m3
bør indbetales til en national vandfond, der skal finansiere andre tiltag og
erstatninger til lodsejere. En interessent (HOFOR) bemærker, at staten endnu ikke
har udpeget sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, men at der stadig er
behov for dette.
GEUS foreslår, at der indføres en specifik lovhjemmel i vandforsyningsloven om
krav om indberetning af grundvandsdata til Jupiterdatabasen.
Favrskov Kommune foreslår, at kompetence til at påbyde vandsamarbejde mellem
vandværker flyttes fra stat til kommune for at forenkle og sikre beslutning tæt på
de berørte vandværker.
Miljøministeriet bemærkning:
Med hensyn til forslaget om at give kommunerne kompetence til at påbyde
vandværker samarbejde omkring grundvandsbeskyttelsen er Miljøministeriet
positiv over for at undersøge nærmere, om en sådan løsning er både
administrativ enkel og kan føre til en effektiv grundvandsbeskyttelse. I givet fald
vil en sådan ændring af reglerne kunne vurderes ved en eventuel senere ændring
af vandforsyningsloven.
I den gældende vandforsyningslov fremgår der i § 2 en krydshenvisning til § 56.
Uheldigvis er der foretaget et ukorrekt ordvalg i den gældende lov. I § 2 nævnes
”vandanlæg”, mens det korrekte ord er ”vandindlæg”, og derfor heller ikke
vandindvindingsanlæg. Med vandindlæg menes selve det, at der skal indlægges
vand i ejendomme.
Forslaget om at oprette en statslig vandfond vil indebære, at udgiften til
kompensation til berørte grundejere deles ud på alle vandforbrugere i Danmark.
En sådan ordning vil i givet fald skulle afløse den gældende ordning, som går ud
på, at det enkelte vandværk gennem opkrævning af vandtakster kan betale
kompensation til berørte grundejere i anledning af påbud eller forbud efter
miljøbeskyttelseslovens regler. Kompensationen betales i dag af de brugere af
vandet, der har fordel af forbuddet eller påbuddet. Da de gældende regler
fungerer hensigtsmæssigt, blandt andet fordi det er de lokale vandforbrugere,
der får fordel af forbud eller påbud der også skal betale erstatning til lodsejeren,
vil lovforslaget ikke blive udvidet med en statslig vandfond.
Miljøministeriet er ved at undersøge, om der kan skabes et fagligt grundlag for
at udpege sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Når dette faglige
grundlag er tilvejebragt vil ministeren kunne udpege sådanne områder på
baggrund af allerede gældende regler. Der er altså ikke behov for en lovændring
i den henseende.
Hvad angår forslag fra GEUS om en særlig lovhjemmel med krav om
indberetning af flere oplysninger end i dag dels fra den
11
grundvandskortlæggende myndighed, dels fra kommuner og vandværker, og
evt. konsulentfirmaer mv. er det Ministeriets vurdering, at det for visse data kan
være interessant at kræve dem indrapporteret til Jupiterdatabasen, som allerede
i dag modtager pligtmæssig indrapportering fra kommuner oa., jf.
vandforsyningslovens § 69.
Der er efter Naturstyrelsen vurdering behov for at undersøge behovet for en
sådan yderligere indrapportering nærmere, herunder analysere om
vandforsyninger og erhvervsliv f.eks. kan have en legitim interesse i ikke at
offentliggøre deres undersøgelsesdata. En eventuel ændring af § 69 kan derfor
først medtages i en senere ændring af vandforsyningslovens regler.
Herudover er der foretaget sproglige justeringer af lovforslaget med henblik på
tydeliggørelse af de almindelige og specielle bemærkninger.


Miljøudvalget
2014-15
L
155
Bilag
1
Offentligt