Om travlheden på landets fødeafdelinger.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 28

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/forslag/V28/20141_V28.pdf

    Til forespørgsel nr. F 11
    Forslag til vedtagelse nr. V 28
    Folketinget 2014-15
    Fremsat den 26. februar 2015
    Forslag til vedtagelse
    Af Liselott Blixt (DF), Jane Heitmann (V), Julie Skovsby (S), Marlene Borst Hansen (RV), Özlem Sara Cekic (SF), Stine Brix
    (EL) og Daniel Rugholm (KF):
    Folketingets partier er enige om, at alle fødende skal have så god en fødselsoplevelse som muligt. Det
    betyder bl.a., at sundhedsvæsenets indsats over for forældre og nyfødte skal følge Sundhedsstyrelsens an-
    befalinger for svangreomsorgen.
    Folketinget noterer sig, at der i finansloven for 2015 er afsat 35 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. årligt fra
    2016 til et løft af kvaliteten på fødeafdelingerne. Midlerne skal anvendes til en styrket indsats, herunder
    øget personale og initiativer, som indfrier Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til svangreomsorg.
    Folketinget opfordrer til, også i lyset af den debat, der har været om, at jordemødrene oplever travlhed,
    at midlerne anvendes til at sikre, at der skabes trygge forhold under og efter fødslen, så nye familier får
    den bedst mulige start.
    Folketinget opfordrer ministeren til at holde fokus på udmøntningen af midlerne i regionerne og følge
    udviklingen i kvaliteten samt til at orientere Folketinget herom.