Redegørelse om perspektiv- og handlingsplan 2015.

Redegørelse nr. R 10 (26/2 2015) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 26/2 15 om perspektiv- og handlingsplan
2015.
(Redegørelse nr. R 10).
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold (Manu Sareen):
FORORD: LIGESTILLING ER LIGE MULIGHED FOR
DELTAGELSE I SAMFUNDET!
I år er det 100 år siden, danske kvinder fik stemmeret og mu-
lighed for at deltage demokratisk og aktivt i at forme vores
land. I dag er næsten 40 pct. af medlemmerne i Folketinget
kvinder. Vi er nået langt med ligestillingen mellem kvinder
og mænd. Internationalt er Danmark blandt de lande, der lig-
ger helt i top, når det gælder ligestilling. Men det betyder ik-
ke, at vi kan læne os tilbage – tværtimod. Vi skal blive ved
med at debattere, udvikle og fremme ligestilling.
For ligestilling kommer ikke af sig selv. Det er ikke en fast
tilstand, som vi kan tage for givet. Det handler i bund og
grund om hele tiden at skabe de bedst mulige rammer for, at
kvinder og mænd kan udfolde deres potentiale og deltage i
samfundet. Ligestilling er en værdi, som vi skal værne om.
Det bliver vi husket på i disse år, hvor de grundlæggende fri-
hedsrettigheder som ytringsfrihed, ligestilling og demokrati
er under pres rundt om i verden.
Regeringen vil sammen med Folketinget bruge 100-året til
at sætte fokus på og skabe debat om ligestilling, demokrati og
deltagelse. Vi ønsker, at alle tager del i debatten – i skoleklas-
serne, i kantinen og ved middagsbordet. For det er gennem
bevidstheden om vores fælles værdier, at de udvikles og
fremmes. Ingen kan i realiteten melde sig ud af ligestillings-
debatten. For de valg vi hver især tager, og den måde vi mø-
der hinanden på i det offentlige, i hjemmene, på uddannel-
sesinstitutioner, på arbejdspladser og på gader og stræder,
har betydning for ligestillingen. Det skal vi være bevidste om.
I dag udfordrer tonen i det offentlige rum debatten i sam-
fundet. Især debattonen på internettet er ofte hård. Samtidig
tyder en ny undersøgelse på, at en stor del af hadforbrydel-
serne i Danmark er motiveret af offerets køn. »Hverdagsse-
xisme« og personlige angreb kan betyde, at nogle kvinder af-
holder sig fra at deltage og blande sig i samfundsdebatten.
Det skal vi ikke acceptere!
Vi ser desværre også, at vold stadig er et problem i familier
og mellem kærester. Volden begrænser den enkeltes frihed og
mulighed for at deltage frit i samfundet. Vi vil fortsætte ind-
satsen mod vold i nære relationer. Voldsramte skal have
hjælp og støtte til at skabe sig et liv fri af volden. Vi ser også,
at social kontrol og forældede æresbegreber i visse etniske
minoritetsfamilier sætter ligestilling mellem kønnene under
pres.
Det er afgørende, at alle, uanset køn, har mulighed for at
ytre sig og deltage i samfundet. Jeg vil opfordre alle – også
mændene – til at komme mere på banen og bl.a. sige fra over
for trusler og chikane. Kvinder fik netop stemmeret, fordi der
også var nogle fremsynede mænd, som stod op for kvinder-
nes rettigheder. Vi skal være bevidste om, at ligestilling er for
alle, og at det er en fælles opgave at fremme ligestilling. Vi
bliver et rigere samfund, hvis alle deltager og ytrer sig.
Danmarks demokratiske og økonomiske udvikling de se-
neste 100 år er bl.a. præget af kvindernes indtog på arbejds-
markedet og i det politiske liv. Vi skal blive ved med at skub-
be til det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked.
For 100 år siden var der fx ingen kvindelige præster, læger el-
ler for den sags skyld mandlige sygeplejersker. I dag er bille-
det et andet. Men der er stadig områder, bl.a. inden for natur-
faglige uddannelser, i forskning og i ledelse, hvor vi skal ar-
bejde for, at alle kompetencer kommer i spil. Samtidig skal vi
have fokus på, at drengene halter bagefter, når det gælder ud-
dannelse, og at mændene lades tilbage i visse yderområder i
landet. Alle talenter og ressourcer skal i spil. Ligestilling er
for både kvinder og mænd, og ligestilling gavner begge køn.
2015 er også året, hvor vi internationalt markerer, at det er
20 år siden, FN-landene i Beijing vedtog en global handlings-
plan for ligestilling og kvinders rettigheder. Der er sket frem-
skridt siden. Men ligestilling og kvinders rettigheder er i dis-
se år under et voldsomt pres i visse dele af verden. Vi vil fort-
sat være med helt fremme i den globale kamp for ligestilling
og kvinders rettigheder.
Der er meget at fejre i år. Men der er også stadig meget at
kæmpe for både ude og hjemme. Det er afgørende, at vi bli-
ver ved med at debattere, udvikle og fremme ligestilling. Vi
har alle et ansvar!
God læselyst!
INDLEDNING OG VISION FOR LIGESTILLINGSINDSAT-
SEN I DANMARK
Internationalt ligger Danmark – sammen med de øvrige nor-
diske lande – i top, når det kommer til ligestilling mellem
kvinder og mænd. Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EI-
GE) placerede i 2013 Danmark på en andenplads i EU kun
overgået af Sverige.1
I 2014 lå Danmark nummer 5 på listen
over ligestilling i 142 lande i World Economic Forums Global
Gender Gap Report, som måler ligestilling inden for økono-
misk deltagelse, uddannelse, sundhed og politisk repræsen-
tation og deltagelse.2
Regeringens arbejde for ligestilling i det kommende år
bygger på en vision, som sætter retning for arbejdet inden for
fire overordnede indsatsområder. Under hvert af de fire ind-
1 European Institute for Gender Equality (2013): Gender Equality In-
dex Report
2 World Economic Forum (2014): The Global Gender Gap Report 2014
2
satsområder er der opstillet en række mål, som konkrete akti-
viteter og indsatser i 2015 skal understøtte, så vi bevæger os
mod den overordnede vision om ligestilling i Danmark:
LIGESTILLING SOM EN BASAL RET
Retten til at bestemme over egen krop og liv og retten til at
ytre sig og deltage i samfundet – uanset om man er kvinde el-
ler mand – er helt grundlæggende i det danske samfund. Det
udgør en central del af fundamentet for, at den enkelte kan
leve det liv, hun eller han ønsker og kan tage aktivt del i vores
samfund. Ingen bør opleve at blive begrænset af chikane,
hadforbrydelser, vold, menneskehandel, social kontrol eller
diskrimination.
Bekæmpelse af hverdagssexisme, chikane og social kontrol
Med 1915-grundloven fik kvinder valgret og mulighed for at
blive valgt ind i Folketinget. Det skabte det formelle funda-
ment for, at alle, uanset køn, kan deltage i debatten og i sam-
fundet. Men vi er alle sammen med til at gøre fundamentet
for ytringsfrihed, deltagelse og ligestilling stærkt i hverda-
gen.
Kvindelige politikere, debattører og forskere oplever lø-
bende verbale angreb, chikane og trusler rettet mod deres
køn, fordi de blander sig i den offentlige debat. DR Nyheder
offentliggjorde i november 2014 resultaterne af en rundspør-
ge, som viste, at 60 pct. af de kvindelige folketingsmedlem-
mer har oplevet at blive udsat for chikane på internettet.
Knap 30 pct. af folketingsmedlemmerne har oplevet at mod-
tage dødstrusler.3
Endvidere tyder undersøgelser på, at mange danske kvin-
der er udsat for sexchikane på arbejdspladsen og i det offent-
lige rum.4
En opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø viser, at ca. 3 pct. af danske arbejdstagere
har været udsat for sexchikane arbejdspladsen inden for en
periode på et år, og forekomsten er størst blandt unge kvin-
der. Værst ser det ud for passagerservicemedarbejdere og SO-
SU’er, hvor henholdsvis ca. 13 og 14 pct. har været udsat for
sexchikane.5
Også hadforbrydelser kan være motiveret af of-
rets køn, ligesom hadforbrydelser kan være rettet mod bl.a.
homoseksuelle og etniske minoriteter. Regeringen har igang-
sat en kortlægning af hadforbrydelser generelt, som skal give
et mere præcist overblik over hadforbrydelsers omfang og
karakter. Samtidig har regeringen iværksat en række initiati-
ver for at begrænse sexchikane på arbejdspladsen, bl.a. en
hotline, styrket vejledning, intensiveret tilsyn og nemmere
klageadgang.
Også social kontrol kan begrænse den enkeltes udfoldel-
sesmuligheder. De seneste opgørelser tyder på, at den sociale
kontrol i visse etniske minoritetsmiljøer er faldende. 6
Det er
positivt. Men der er fortsat unge kvinder og homoseksuelle,
som oplever, at de ikke kan vælge det liv, de ønsker.7 Hen-
3
DR Nyheder (5. november 2014): Kvindelige politikere udsættes for
sexistisk chikane og DR Nyheder (6. november 2014): Folketingsmed-
lemmer får dødstrusler
4
Fagbladet 3F (9. oktober 2014): Hver femte kvinde i 3F udsat for
sexchikane online
5
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2012): Arbejds-
miljø og helbred i Danmark 2012
6
Ankestyrelsen (2015): Medborgerskab, ligebehandling og selvbe-
stemmelse i Danmark – Det nationale integrationsbarometer
7
Als Research (2014): Kønsroller og social kontrol blandt unge med
minoritetsbaggrund
3
vendelser til rådgivningen Etnisk Ung om æresrelaterede
konflikter og social kontrol har ligget på et nogenlunde kon-
stant niveau de sidste tre år med 1.073 i 2012, 1.146 i 2013 og
1.183 i 2014.8
Samtidig har det nationale krisecenter for unge
udsat for æreskonflikter, RED-Safehouse, oplevet en stigning
i henvendelser fra 155 i 2010 til 272 i 2014.9
Regeringen vil fortsat arbejde for, at den enkeltes udfoldel-
sesmuligheder og deltagelse i samfundet ikke begrænses af
social kontrol. Regeringen vil endvidere sætte fokus på chika-
ne og hverdagssexisme. Det er ikke acceptabelt, at det, som
nogle måske oplever som en spøg og lidt kæk tone, afholder
andre fra at deltage og ytre sig. Regering ser samtidig på ram-
merne for Ligebehandlingsnævnets arbejde, der skal være ef-
fektive og smidige klagemuligheder i forhold til forskelsbe-
handling og chikane.
Bekæmpelse af vold i nære relationer og menneskehandel
Vold i nære relationer er fortsat et problem i Danmark. Volds-
ramte får både fysiske og psykiske mén, og der er overhæn-
gende risiko for, at volden får negative konsekvenser for
børns udvikling i de voldsudsatte familier.10
Det er fortsat
kvinder, der oftest rammes af partnervold11, og alt for mange
kvinder har svært ved at slippe fri af volden. Danske kvinde-
krisecentre rapporterer, at 35 pct. af kvinderne har behov for
mere end ét ophold på et kvindekrisecenter.12
Det viser et behov for en øget indsats for at hjælpe de
voldsramte kvinder videre efter et ophold på krisecenter.
Derfor har regeringen sat et mål om, at andelen af kvinder,
der har behov for mere end ét ophold på kvindekrisecenter,
skal være reduceret med mindst 30 pct. i 2020. I det kommen-
de år igangsætter vi en række konkrete initiativer, der skal få
os tættere på målet, bl.a. ved at styrke samarbejdet mellem
krisecentre og kommuner.
Det er imidlertid ikke kun kvinder, der rammes af vold –
også mænd er udsat for vold i parforholdet. Som mand kan
det være svært at blive taget alvorligt og få den fornødne
hjælp.13
Det er ikke rimeligt. Derfor sætter regeringen i sin
handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og nære rela-
tioner for 2014-2017 fokus på, at også mænd kan opleve vold.
En af de groveste krænkelser af den enkeltes ret til at bestem-
me over egen krop og eget liv er menneskehandel. Ofrene for
menneskehandel er ofte udsatte og sårbare udlændinge, der
lever i et afhængighedsforhold til deres bagmænd. Fra 2007-
2014 er 418 personer i Danmark officielt vurderet som ofre for
menneskehandel. Langt størstedelen – 356 personer – er
handlet til prostitution.14 Men der er også mennesker, som
handles til tvangsarbejde og kriminalitet.
Menneskehandel er verdensomspændende og bunder i en
global økonomisk ulighed, sårbare menneskers drømme om
et bedre liv og en efterspørgsel efter de ydelser, ofrene leve-
rer. I Danmark har vi i mere end 10 år arbejdet med at be-
kæmpe menneskehandel. Det arbejde vil regeringen fortsætte
med en ny handlingsplan, der skal forebygge menneskehan-
del, støtte ofrene og sætte ind mod efterspørgslen og bag-
mændene. Generelt er prostitution et alvorligt socialt pro-
blem. Derfor fortsætter regeringen indsatsen EXIT-prostituti-
on, så prostituerede tilbydes en vej ud af prostitution.
I 2015 igangsættes følgende tiltag under indsatsområdet »ligestil-
ling som en basal ret«:
Fejring af 100-året for 1915-Grundloven:
Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvin-
ders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget sætter en
række forskellige aktiviteter i gang med fokus på ligestilling,
8 Oplyst af Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), Et-
nisk Ung
9 Oplyst af RED-Safehouse
10 Landsorganisationen af Kvindekrisecentre LOKK og Socialstyrel-
sen (2012): Årsstatistik 2011 – Kvinder og børn på krisecenter
11 Statens Institut for Folkesundhed (2012): Vold i nære relationer. Om-
fang, karakter, udvikling og indsats i Danmark
12 Landsorganisationen af Kvindekrisecentre LOKK og Socialstyrel-
sen (2013): Årsstatistik 2013 – Kvinder og børn på krisecenter
13 Statens Institut for Folkesundhed (2012): Partnervold mod mænd i
Danmark
National handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og
nære relationer 2014-2017a
Der er afsat i alt 36 mio. kr. til handlingsplanen, som inde-
holder en række initiativer under fire hovedoverskrifter:
Opbygning af viden og styrket håndtering af de forskellige
voldsformer i familien og i nære relationer:
Der etableres en national hotline for rådgivning og støtte,
og der gennemføres pilotforsøg med indsatser rettet mod
hele den voldsramte familie samt midlertidige botilbud til
voldsudøvende mænd, så kvinder og børn kan blive i van-
te omgivelser. Samtidig gennemføres en indsats, som bi-
drager til, at stalkingramte kan søge støtte og vejledning.
En styrket indsats og mere viden om voldsudsatte mænd:
Der udvikles socialfaglig, juridisk og psykologisk støtte til
voldsudsatte mænd, og der gennemføres forsøg med mid-
lertidige særlige botilbud til mænd, der er udsat for vold i
nære relationer.
Tidlig indsats i relation til unge, der udsættes for kærestevold:
Der iværksættes forsøg med behandlingstilbud til unge
mellem 15 og 18 år, der har været udsat for kærestevold.
Der gennemføres oplysningskampagner og temadage på
skoler om kærestevold og vold i hjemmet.
Øget oplysning og debat om følgerne af vold i nære relationer:
Der gennemføres bl.a. kampagner med fokus på forskelli-
ge målgrupper herunder voldsudsatte mænd, stalkin-
gramte mv.
a Regeringen (2014): Indsats mod vold i familien og i nære relationer
14 Center mod Menneskehandel (2014)
4
demokrati og deltagelse. Markeringen af jubilæet skal nå
bredt ud i hele landet og finder sted i løbet af foråret 2015.
Det kulminerer i grundlovsweekenden d. 5-7. juni 2015 med
events i hele landet. Der er allerede lanceret en hjemmeside
(100aaret.dk), som giver mere viden om aktiviteterne og den
historiske begivenhed.
Fokus på betydningen af køn i det offentlige rum:
Regeringen sætter under det danske formandskab for Nor-
disk Ministerråd i 2015 fokus på, at kvinder og mænd skal
have lige muligheder for at deltage i diskussioner i det offent-
lige rum, herunder i politiske diskussioner og offentlige de-
batter om udformningen af samfundet. Der afholdes bl.a. en
camp med deltagere fra hele Norden, hvor udfordringer og
handlemuligheder diskuteres. Campen skal munde ud i kon-
krete anbefalinger til politikere, medier, meningsdannere og
uddannelsesinstitutioner.
Indsats mod hverdagssexisme og sexchikane:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold vil undersøge, hvordan man kan sætte ind over for rele-
vante målgrupper for at skabe fokus på, at det er et fælles an-
svar at skabe en god omgangsform og debattone, som giver
plads og udfoldelsesmuligheder til kvinder og mænd både i
det offentlige rum og fx på de sociale medier. Det kan eksem-
pelvis være med en kampagne, som opfordrer til at sige fra
over for hverdagssexisme og sexchikane mod kvinder.
Opfølgning på kortlægning af hadforbrydelser:
Regeringen offentliggør i foråret 2015 en kortlægning af had-
forbrydelser i bred forstand, som bl.a. ser på, hvilken rolle
køn spiller som motivation for en hadforbrydelse. Der ned-
sættes en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal følge op
på kortlægningen, herunder hadforbrydelser baseret på køn,
seksuel orientering og etnicitet.
Fokusering af Ligebehandlingsnævnets arbejde:
Der gennemføres politiske drøftelser om, hvordan Ligebe-
handlingsnævnets kompetence kan styrkes og fokuseres med
henblik på at sikre, at nævnet mest effektivt kan beskytte
mod forskelsbehandling og diskrimination.
Indsatser om ligestilling og social kontrol blandt etniske minorite-
ter:
Der igangsættes syv konkrete projekter, som skal fremme vi-
den og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet.
Projekterne skal understøtte debatten blandt nydanske unge
og støtte dem i at sige fra over for stærk social kontrol. Blandt
projekterne er udvikling af dialog- og undervisningsmateria-
ler til folkeskole og ungdomsuddannelser om seksualitet,
prævention og rettigheder. Der gennemføres endvidere dia-
logmøder om opdragelse og forældreskab med forældre med
etnisk minoritetsbaggrund i udsatte boligområder.
Undersøgelse af levevilkår for nydanske LGBT-personer:
Der offentliggøres medio 2015 en undersøgelse af levevilkå-
rene for nydanske homoseksuelle, biseksuelle og transperso-
ner. Alle skal kunne leve et liv i åbenhed og i overensstem-
melse med deres seksuelle orientering. Regeringen vil følge
op på undersøgelsen og videreformidle resultaterne til rele-
vante aktører.
Styrket indsats over for voldsramte:
Regeringen vil i 2015 fremsætte et lovforslag om udvidelse og
styrkelse af rådgivningen til kvinder på kvindekrisecentre.
Endvidere igangsættes tilbud om ambulant rådgivning og so-
ciale indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere. Derudover
vil en række kommuner afprøve en ny metode på kvindekri-
secentre for at styrke overgangen fra et ophold på et krisecen-
ter til en selvstændig tilværelse fri for vold. Disse initiativer
er finansieret med 87,6 mio. kr. gennem satspuljeaftalen for
2015. Desuden offentliggøres en evaluering af kvindekrise-
centerområdet, som skal give mere viden om centrenes tilbud
og effekter. Endelig fortsætter indsatserne i den nationale
handlingsplan 2014-2017 mod vold i familien og i nære relati-
oner.
Handlingsplan mod menneskehandel 2015-2018:
Regeringen lancerer i foråret 2015 en ny handlingsplan for
2015-2018 til bekæmpelse af menneskehandel, som bygger vi-
dere på den hidtidige indsats. Handlingsplanen skal forebyg-
ge menneskehandel i Danmark og bidrage til, at ofre for men-
neskehandel kan identificeres og få støtte til at komme fri af
deres bagmænd, samt at bagmænd kan retsforfølges. Der er
samlet afsat 88,4 mio. kr. til handlingsplanen.
LIGESTILLING I DET OFFENTLIGE
Selvom offentlige tilbud i langt de fleste tilfælde er henvendt
til begge køn, viser nye undersøgelser, at der er forskel på
kvinder og mænds brug af offentlige velfærdsydelser.15 For-
skellen kan betyde, at kvinder og mænd ikke får samme gavn
af offentlige tilbud, fx i forhold til at komme i beskæftigelse,
få hjemmepleje eller opnå en sundere livsstil. Det kan skyl-
des, at kvinder og mænd har forskellige behov, ressourcer og
adfærd, og at offentlige institutioner kan have forskellige må-
der at møde kvinder og mænd på.
Ved at have viden om forskelle mellem kønnene og tage
højde for dem i ydelserne kan tilbuddene målrettes, kvalite-
ten højnes og de lige muligheder mellem kvinder og mænd
fremmes. I sidste ende handler det om at give den enkelte
mulighed for at udfolde sig, deltage og gøre sig gældende i
samfundet.
Monitorering og spredning af viden om ligestilling i den offentlige
forvaltning
De seneste ligestillingsredegørelser viser, at de offentlige
myndigheder i Danmark er nået langt, når det kommer til at
arbejde for ligestilling på personaleområdet. Størstedelen af
både kommuner, regioner og statslige institutioner har en po-
litik for arbejdet med ligestilling blandt personale og ledere.16
Der er større udfordringer, når det handler om at medtænke
kønsperspektivet i den offentlige sektors borgerrettede ydel-
ser, fx i beskæftigelsesindsatsen, ældreplejen eller i sund-
hedsindsatser.
Ligestillingsredegørelserne tyder også på, at både i forhold
til personalepolitik og de borgerrettede ydelser er staten og
regionerne nået længere med ligestillingsarbejdet end kom-
munerne. Samtidig er der blandt de enkelte kommuner, regi-
15 Slotsholm (2014): Analyse af kønsforskelle i beskæftigelsesindsatsen,
KORA (2014): Kønsforskelle i hjemmeplejen og Statens Institut for
Folkesundhed (2014): Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv
16
Navigent (2014): Resultat af ligestillingsredegørelser 2013 – Hovedrap-
port
5
oner og statslige institutioner store forskelle på, hvordan og i
hvor høj grad der arbejdes med ligestilling.
Rigtig mange kommuner, institutioner og ministerier arbej-
der i disse år med at sætte fokus på borgerne. De inddrager fx
viden om uddannelsesbaggrund, beskæftigelse og alder, når
de skal målrette deres ydelser til borgerne. Ved også at ind-
drage køn får det offentlige yderligere nuancer med i forhold
til de borgere, de leverer ydelser til. Kønsopdelte data kan
bl.a. inddrages i evalueringer og brugerundersøgelser og bi-
drage med viden om mænd og kvinders brug og vurdering af
et offentligt tilbud. Ligestillingsredegørelserne viser imidler-
tid, at kun hver tredje af de statslige institutioner, ingen af re-
gionerne og kun omkring hver tiende kommune i høj grad el-
ler i meget høj grad anvender kønsopdelte data. Til gengæld
inddrager kommuner, regioner og statslige institutioner ofte-
re viden om målgruppens køn ved udarbejdelse af kommuni-
kationsmaterialer.
Ligestillingsredegørelserne er med til at skabe opmærk-
somhed om, hvordan der arbejdes med ligestilling i det of-
fentlige, og hvor det halter. Regeringen har udviklet et lige-
stillingsindeks på baggrund af ligestillingsredegørelserne,
som skal gøre det lettere for den enkelte institution at få en
indikation på, hvordan de arbejder med ligestilling sammen-
lignet med andre. Regeringen vil videreudvikle konceptet i
forbindelse med indrapporteringen af ligestillingsredegørel-
ser i 2015.
Øget fokus på køn og ligestilling i de offentlige borgerrettede ydelser
Ligestillingsredegørelserne viser, at myndighederne generelt
forventer, at arbejdet med ligestilling kan bidrage til mere
målrettede og borgernære ydelser, højere oplevet kvalitet,
øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne. En ny
tværnordisk kortlægning beskriver en række konkrete ek-
sempler på positive effekter ved at have fokus på kønsaspek-
tet i det offentlige.17
Viden om køn kan medvirke til, at det offentlige bliver bedre
til at skabe lige muligheder for den enkelte borger uanset
køn. På flere områder oplever mænd, at de ikke har samme
muligheder eller ønsker de samme tilbud som kvinder. Det
gælder eksempelvis inden for sundhed og forebyggelse, hvor
tilbuddene nogle gange kan appellere mindre til mænd end
til kvinder18
, og i det offentliges kommunikation med foræl-
dre om børn, hvor kommunikationen ofte går til moderen og
ikke til faderen.19 Fædre og mødre er ligeværdige forældre.
Derfor skal begge have mulighed for at udøve og udfylde
forældrerollen. Det gælder også ved en skilsmisse. Det har
bl.a. været en del af baggrunden for den politiske aftale om
en skilsmissepakke, der skal modvirke chikane i skilsmis-
sesager. Også fremadrettet vil der i arbejdet med skilsmisse-
området blive lagt vægt på, at begge forældre kan udøve de-
res forældrerolle til gavn for barnet.
Regeringen er gået sammen med en række kommuner og
KL i et netværk, som arbejder med at inddrage viden om køn
i udviklingen af de offentlige ydelser. Regeringen vil fortsat
arbejde med at sprede viden og gode eksempler om inddra-
gelse af køn og ligestillingsvurdering i de offentlige ydelser.
De offentlige myndigheders ligestillingsredegørelser
Kommuner, regioner og statslige institutioner med mere
end 50 ansatte indberetter hvert andet år en ligestillingsre-
degørelse, hvor de gør status over deres indsats for at
fremme ligestilling mellem kvinder og mænd blandt de
ansatte og i ydelserne til borgerne. Inden for de to hoved-
områder – personale og de borgerrettede ydelser – svarer
myndighederne på spørgsmål om deres politikker, deres
handlinger og deres resultater for at fremme ligestilling
mellem kvinder og mænd. Seneste indberetning er fra
2013 og næste foregår i 2015.
Eksempler på forskelle i mødet med de offentlige serviceydelsera
– I børnehaven oplever flere drenge end piger at få
skældud, og færre drenge end piger oplever af blive
trøstet, når de er kede af det.
– Drengene udgør 71 pct. af eleverne i specialklasserne.
– Samtaler med kvinder i jobcentre og a-kasser har min-
dre fokus på jobsøgning end samtaler med mænd.
– Kvinder kommer oftere i aktivering i den offentlige sek-
tor end mænd, mens mænd oftere kommer i aktivering
i private virksomheder end kvinder.
– Mænd har en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd
hvad angår rygning, alkohol og kost sammenlignet
med kvinder.
– Mænd med sindslidelse får oftere beskæftigelses- og
aktiveringstilbud end kvinder med sindslidelse, mens
kvinder med sindslidelse oftere får socialpædagogiske
tilbud end mænd med sindslidelse.
– Ældre mænd har et dårligere helbred end ældre kvin-
der, når de tildeles hjemmepleje.
a Rådgivende Sociologer (2012): Ligestilling – et overblik over kønsfor-
skelle på udvalgte arenaer, Slotsholm (2014): Analyse af kønsforskelle i
beskæftigelsesindsatsen, Statens Institut for Folkesundhed (2014):
Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv, Danmarks Statistik: Statistik-
banken.dk/ RESV07 og Statistikbanken.dk/ RESV04 og KORA
(2014): Kønsforskelle i hjemmeplejen
17
Oxford Research (2014): Kortlægning af good practice og effekter i de
offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte
serviceområder
18
Statens Institut for Folkesundhed (2014): Vi mænd, kræft og rehabili-
tering. En undersøgelse af mænds grunde til at deltage i tilbud om kom-
munal kræftbehandling
19
Institut for menneskerettigheder (2012) Screening af forskelle mellem
kvinder og mænds mulighed for ligestilling i forældrerollen med særligt
fokus på mænd
6
I 2015 igangsættes følgende tiltag under indsatsområdet »ligestil-
ling i det offentlige«:
Indberetning af ligestillingsredegørelser:
I 2015 indberettes ligestillingsredegørelser for stat, kommu-
ner og regioner. I forbindelse med ligestillingsredegørelserne
for 2015 vil der blive samlet op på erfaringerne med det nye
koncept for ligestillingsredegørelser, som blev introduceret i
2013. Konceptet for ligestillingsredegørelserne vil blive vide-
reudviklet i forhold til metode samt præsentation og formid-
ling af resultater.
Opdatering af hjemmeside om ligestillingsvurdering:
Hjemmesiden ligestillingsvurdering.dk vil blive opdateret
med den nyeste viden på området og konkrete cases, som
kommuner, regioner og statslige institutioner kan drage nytte
af i deres arbejde med at ligestillingsvurdere.
Styrket ligestillingsvurdering i staten:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold vil styrke dialogen og samarbejdet med de andre mini-
sterier med henblik på at formidle ny viden, god praksis og
erfaringer med, hvordan staten kan inddrage viden om køn i
arbejdet med at højne kvaliteten og effekterne af de offentlige
ydelser.
Netværk med kommuner om ligestillingsvurdering af de borgerret-
tede kerneydelser:
Som led i regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det
offentlige fra 2013 deltager en række kommuner og KL i ef-
teråret 2014 frem til foråret 2015 i et netværk med fokus på at
styrke arbejdet med ligestillingsvurdering. Der vil i 2015 bli-
ve samlet op på netværkets arbejde med henblik på at udbre-
de kendskabet til god praksis på området i kommunerne.
Opfølgning på konkrete ligestillingsprojekter i kommunerne:
I 2013 støttede Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold seks projekter, som arbejder med, hvordan
køn kan tænkes ind i de offentlige borgerrettede ydelser in-
den for: beskæftigelse og aktivering, forebyggelse og sund-
hed samt folkeskolen. Efter projektafslutningen i august 2015
vil ministeriet bl.a. dele erfaringerne på ligestillingsvurde-
ring.dk.
Forbedring af kommunernes digitale kommunikation med fædre:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold er i dialog med KL og andre relevante parter om kom-
munernes praksis i forhold til at kommunikere med både fa-
der og moder om oplysninger om deres barn. Ministeriet vil i
2015 indgå i et samarbejde med blandt andre KL, som skal se
på de eksisterende udfordringer og deling af viden om god
praksis på området.
TEMABASERET LIGESTILLING
Danmark er blandt de lande i verden, hvor kvinder og mænd
er mest lige, når det kommer til uddannelse og beskæftigel-
se.20 Men der er fortsat et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked,
og de unge træffer ofte kønstypiske uddannelsesvalg. Det
kan begrænse den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Samtidig
kan det betyde, at de samlede ressourcer ikke udnyttes godt
nok.
Kvinder og mænds lige muligheder for deltagelse i sam-
fundet både på arbejdsmarkedet, i ledelse, inden for forsk-
ning og i kulturlivet bidrager til et mangfoldigt og rigt sam-
fund. Det giver ikke kun gevinst for den enkelte, men bidra-
ger også til fleksibilitet på arbejdsmarkedet og vækst i sam-
fundet.
Mindske det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked
I 2013 er der næsten fire gange så mange kvinder med en lang
videregående uddannelse, som der var i 1991.21
Det viser, at
ligestillingen i Danmark er kommet langt, når det gælder pi-
ger og kvinders uddannelsesniveau. Kvinder og mænd væl-
ger i høj grad stadig kønstraditionelle uddannelser. Eksem-
pelvis er 94 pct. af de studerende på sygeplejerskeuddannel-
sen kvinder, og 99 pct. på tømreruddannelsen er mænd.22
6
ud af 10 danskere arbejder i dag i næsten rene kvinde- eller
mandejob. Samtidig arbejder kvinder fortsat primært i den
offentlige sektor, mens mænd arbejder i den private sektor.
Der skal være plads til forskelle på kvinder og mænds kar-
rierevalg. Men kønstraditionelle valg af fag og karriere har
konsekvenser for ligeløn, kvinders pension mv. Derudover er
en ligelig kønsbalance positiv for arbejdsmiljøet, og mange
kvinder og mænd ønsker en arbejdsplads med en mere lige-
lig kønsbalance.23
Det kønsopdelte arbejdsmarked hæmmer endvidere flek-
sibiliteten på arbejdsmarkedet. Det kan medvirke til, at der
kommer flaskehalse i nogle fag. Inden for ingeniørfaget viser
en ny analyse, at 18 pct. af de kommuner og virksomheder,
der har forsøgt at rekruttere ingeniører inden for en periode
på et år, ikke er lykkedes med det.24 Samtidig viser en frem-
skrivning, at der i 2020 vil mangle knap 30.000 ingeniører og
cand. scient.‘er. 25
Andelen af kvinder optaget på ingeniørstu-
dierne udgjorde 26 pct. i 2014.26
Der er derfor et uudnyttet
potentiale i at få uddannet flere kvindelige ingeniører for der-
med at bidrage til et øget arbejdsudbud.
Heldigvis er der også fremskridt, når det gælder det køns-
opdelte uddannelsesvalg. En femtedel af de nye studerende
på politiskolen i 2014 var kvinder.27
På SOSU-uddannelserne
er der sket en fordobling af antallet af mandlige studerende
fra 2003 til 2013, og andelen af mænd på pædagoguddannel-
sen steg fra 19 pct. i 2003 til 27 pct. i 2013.
Regeringen udbød i december 2013 en pulje til at fremme
af mangfoldighed og mandlige pædagoger i daginstitutioner,
og i 2014 er der afsat 3 mio. kr. til at styrke videngrundlaget
for køn, seksualitet og mangfoldighed inden for pædagogud-
dannelsen. Midlerne er tildelt professionshøjskolerne efter
ansøgning og kan bruges til udviklingsprojekter med fokus
på sammenhæng mellem viden og praksis, til at udvikle un-
dervisningsmateriale og til at opkvalificere undervisere i pæ-
dagoguddannelsen.
Det kønsopdelte uddannelses- og karrierevalg kan give
særlige udfordringer i landdistrikterne. Da kvinder i højere
grad end mænd tager en uddannelse ud over folkeskolen28
,
20
World Economic Forum (2014): Global Gender Gap Report 2014
21
Beskæftigelsesministeriet (2014): Kvinder og mænd på arbejdsmarke-
det 2013
22
Danmarks Statistik: Statistiskbanken.dk/U16 og Danmarks Stati-
stik: Statistiskbanken.dk/U14
23
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2009): Mobning
og negativ adfærd på arbejdspladsen og Center for Ligestillingsforsk-
ning ved Roskilde Universitetscenter (2004): Unges valg af uddan-
nelse og job
24
COWI (2014): Rekruttering af ingeniører til infrastrukturområdet
25
Damvad (2011): Fremskrivning af behovet for ingeniører i fremtiden
26
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Optag 2014 – Inge-
niøruddannelser
27
Oplyst af Rigspolitiet
7
kan det betyde, at kvinderne flytter fra landdistrikterne. Fra
2008 til 2014 er antallet af kommuner med mindre end 90
kvinder for hver 100 mænd i alderen 20-29 år steget fra 37 til
59 kommuner. I Ærø, Læsø og Samsø Kommune er der om-
kring 65 kvinder for hver 100 mænd i alderen 20-29 år.29
Sam-
tidig har mange mænd i yderområder i landet svært ved at
finde arbejde. Den skæve kønsfordeling i landdistrikterne
kan medføre, at børne- og befolkningstallet falder, og at lo-
kallivet i landsbyerne uddør. Ligesom det kan få konsekven-
ser for forenings- og forretningslivet.
Derfor vil regeringen under det danske formandskab for
Nordisk Ministerråd i 2015 sætte fokus på køn, uddannelse
og befolkningsstrømme. Samtidig igangsættes en kortlæg-
ning af det kønsopdelte uddannelsesvalg med fokus på piger
i naturvidenskabelige, tekniske og matematiske fag.
Øget ligestilling i forskning og ledelse
Selvom der i dag er flere kvinder end mænd, der påbegynder
en videregående uddannelse30
, er der stadig en stor over-
vægt af mænd i forskning og i ledelse. Kun 18,4 pct. af profes-
sorstillingerne ved de danske universiteter var i 2013 besat af
kvinder.31 Det placerer fortsat Danmark under EU-gennem-
snittet.32
I 2014 gav regeringen derfor en 1-årig bevilling på
finansloven til, at Det Frie Forskningsråd kunne uddele mid-
ler under YDUN-programmet (Younger Women Devoted to a
University Career). Der er imidlertid fortsat behov for mere
viden om, hvilke barrierer kvindelige forskere møder i deres
karriereforløb, og hvordan andre lande arbejder med at over-
vinde disse barrierer. Som en del af det danske formandskab
for Nordisk Ministerråd i 2015 vil regeringen sætte fokus på
at videreføre det nordiske samarbejde om at fremme kønsba-
lance i forskning og udveksle erfaringer om best practice på
området.
Også andelen af kvinder i virksomheders bestyrelser er
fortsat lav. Dog kan man se en spirende fremgang i kønsfor-
delingen i danske aktieselskabers bestyrelser, hvor andelen af
generalforsamlingsvalgte kvinder er gået fra 8 til 11 pct. på
blot et år fra 2013 til 2014.33
For at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser og
ledelse i danske virksomheder og offentlige institutioner ind-
førte regeringen i 2013 den danske model for flere kvinder i
bestyrelser. De første resultater viser, at virksomhederne i
gennemsnit vil forøge andelen af det underrepræsenterede
køn til 25,5 pct., og at størstedelen af virksomhederne ønsker
at nå måltallet inden for 4 år.34 De offentlige institutioner og
virksomheder har gennemsnitligt sat et måltal på 40 pct. af
det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser, som de vil
forsøge at nå inden for 1 til 4 år.35
Regeringen vil fortsat følge
udviklingen i kønsfordelingen i bestyrelser tæt.
Mindske kønsforskelle i kunst og kultur
Inden for dansk kulturliv er der også kønsforskelle, både når
det gælder udøvende kunstnere og brug af kulturelle tilbud.
Det kan have konsekvenser for kvinder og mænds mulighe-
der for at påvirke samfundet gennem kunst, og for adgangen
til at deltage i kulturelle tilbud. En brugerundersøgelse på
danske museer viser fx, at kvinder udgør næsten to tredjede-
le af museernes brugere.36
Og hvor 32 pct. af danske kvinder
går på biblioteket hver måned, gælder det kun 18 pct. af
mændene. Blandt børn er der forskelle på drenge og pigers
læsevaner – fx læser 18 pct. af drengene aldrig skønlitterære
bøger i deres fritid, mens det samme kun gælder 8 pct. af pi-
gerne.37
Der er også kønsforskelle blandt de udøvende kunstnere.
Det er mest markant inden for den rytmiske musik, hvor
kvinder typisk er sangerinder, mens mændene dominerer på
instrumentsiden.38
Fx undervises 96 pct. af de mandlige stu-
derende på landets musikkonservatorier i et instrument,
mens det samme gælder 22 pct. af kvinderne. Omvendt un-
dervises 4 pct. af mændene i vokal, mens det samme gælder
78 pct. af de kvindelige studerende. Forskelle på kvinders og
mænds valg af fag udgør ikke i sig selv et problem. Regerin-
gen vil dog fortsat arbejde for at sikre, at der ikke er barrierer
for kvinders og mænds lige deltagelse hverken som udøvere
eller brugere af kunst og kultur.
I 2015 igangsættes følgende tiltag under indsatsområdet »temaba-
seret ligestilling«:
Kortlægning af udfordringer for piger i STEM-fag:
Regeringen iværksætter under formandskabet for Nordisk
Ministerråd et projekt om køn, ligestilling og uddannelse
med fokus på piger i STEM-fag (Science, Technology, Engine-
ering og Math). Undersøgelsen vil indeholde både en kort-
lægning af udfordringer for rekruttering og fastholdelse af
piger i STEM-fag samt en håndbog med praktiske eksempler
og anbefalinger til aktører på uddannelsesområdet.
Fokus på køn, uddannelse og befolkningsstrømme:
Regeringen sætter under formandsskabet for Nordisk Mini-
sterråd i 2015 fokus på køn, uddannelse og befolknings-
strømme. Der er i efteråret 2014 igangsat en forundersøgelse,
som skal danne udgangspunkt for et ekspertseminar i Grøn-
land i juni 2015, hvor erfaringer og forslag til konkrete indsat-
28
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011) Ulighed i kønnenes leve-
vilkår – Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
29
Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk/FOLK1
30
Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk/U2107
31
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Videnskabeligt per-
sonale på universiteterne 2013
32
EU Kommissionen (2013): She Figures 2012 – Gender in research and
innovation. Statistics and indicators
33
Komiteen for god selskabsledelse (2014) Kønsfordeling i selskabers
bestyrelse – status 14. aug. 2014 og Komiteen for god selskabsledel-
se (2013) Kønsfordeling i selskabers bestyrelse – status august 2013
34
COWI (2014): Rapport om kønsfordeling i virksomheders ledelse
35
Navigent (2014): Rapport om måltal og politikker 2013 – for kønssam-
mensætningen i statslige institutioner og virksomheder
Den danske model for flere kvinder i ledelse
Den danske model for en mere ligelig kønssammensæt-
ning trådte i kraft i april 2013. Modellen indebærer, at de
ca. 1.200 største virksomheder i Danmark skal opstille
måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i deres
øverste ledelsesorgan. Virksomhederne skal og+så udar-
bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsente-
rede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. For-
målet er at skabe reel fremgang i antallet af kvinder i virk-
somhedernes ledelse.
36
Kulturstyrelsen (2014): Museer – Viden, demokrati og transformation
37
Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk/KVUB1201
38
NIRAS (2011): Kønsbalancen i rytmisk musik
8
ser på området deles. Resultaterne fra ekspertseminaret vil
blive spredt i form af en publikation, der indeholder en sam-
ling af eksempler på gode erfaringer.
Overblik over nuværende initiativer for flere kvinder i forskning:
Uddannelses- og forskningsministeren vil i 2015 offentliggøre
en pjece med en præsentation af de væsentligste initiativer,
der er taget de senere år for fremme andelen af kvinder i
forskning. Pjecen vil præsentere initiativer på universiteterne
og i forskningsråd og -fonde under ministerets område.
Taskforce om flere kvinder i forskning:
Uddannelses- og forskningsministeren har i 2014 nedsat en
taskforce for flere kvinder i forskning. Taskforcen skal i løbet
af foråret 2015 udpege mulige initiativer, der umiddelbart
kan sættes i værk for at fremme en mere ligelig kønsfordeling
blandt forskere på de danske universiteter. Herudover skal
taskforcen hjælpe med at identificere, hvor der er behov for et
bedre videngrundlag for at kunne sætte effektivt ind.
Ny viden om barrierer for øget ligestilling og kønsbalance i forsk-
ning:
Uddannelses- og forskningsministeren vil i 2015 bede Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd gennemføre
en analyse af status og barrierer for øget ligestilling og køns-
balance i forskning. Analysen skal afdække, hvilke barrierer
kvindelige forskere møder i deres karriereforløb, og hvordan
andre lande har arbejdet med at overvinde disse barrierer.
Analysen kan ligeledes afdække, hvordan der i Danmark og
internationalt arbejdes med at integrere et kønsperspektiv i
forskningen.
Opfølgning på den danske model for flere kvinder i bestyrelser:
Regeringen vil samle op på de private og offentlige virksom-
heders indberetninger om måltal og følge udviklingen i an-
delen af det underrepræsenterede køn i bestyrelser. Herun-
der vil regeringen udvikle en ny vejledning, som virksomhe-
derne kan bruge som et praktisk værktøj i deres indberet-
ning. Regeringen støtter ikke EU-Kommissionens direktivfor-
slag om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser og vil fort-
sat følge forhandlingerne tæt.
Opfølgning på lov om kønsopdelt lønstatistik:
Beskæftigelsesministeriet følger op på de nye regler om køns-
opdelt lønstatistik med bedre vejledning til virksomheder og
lønmodtagere om, hvordan man kan bruge lønstatistikkerne
til at arbejde med ligeløn i den enkelte virksomhed. Det skal
sikre en bedre anvendelse af kønsopdelte lønstatistikker.
Musiklejr for piger:
Kulturministeriet støtter Pop-Pilot, som er en musiklejr for
piger, der har til formål at få flere piger til at spille rytmisk
musik som instrumentalister på egne præmisser. Pop-Pilot
afvikles af den rytmiske genreorganisation ROSA i samarbej-
de med kommunerne og med støtte fra Statens Kunstfond.
Det er gennemført i 2012, 2013, 2014 og videreføres i 2015.
Statens Kunstfonds Musikudvalg planlægger i 2015 en ind-
sats med fokus på mangfoldighed på musikområdet.
Bibliotekstilbud til drenge:
Kulturministeriet sætter gennem Udviklingspuljen til folke-
biblioteker og pædagogiske læringscentre fokus på indsats-
området Bibliotekstilbud til drenge, hvor folkebiblioteker i
samspil med målgruppen udvikler nye tilbud, der kan have
særlig appel til drenge, som ellers ikke benytter biblioteket.
Der følges op på tværs af projekter primo 2015. Endvidere
gennemføres »Danmark læser-kampagnen«, hvor kønsper-
spektivet spiller en vigtig rolle i den måde, aktiviteter og me-
toder er valgt og planlagt.
LIGESTILLING I ET GLOBALT PERSPEKTIV
Alt for mange piger og kvinder rundt omkring i verden har
ikke ret til selv at bestemme over deres liv og deres egen
krop, og alt for mange kvinder har ikke indflydelse på det
samfund, de lever i. En styrkelse af ligestillingen og kvinders
og pigers rettigheder er tæt knyttet til vækst og velfærd. Det
gavner derfor ikke kun kvinderne og pigerne selv, men også
mændene og samfundet generelt.39
Derfor er den globale
kamp for ligestilling og kvinders rettigheder en fælles kamp,
som kræver, at verdens mænd også engagerer sig.
Aktiv dansk indsats i det globale ligestillingsarbejde
Der er sket en række fremskridt for ligestillingen globalt, si-
den FN’s 2015-mål blev opstillet i 2000. Globalt er der sket be-
tydelige fremskridt for ligestillingen mellem piger og drenge,
når det kommer til skolegang.40
Opgørelser fra FN viser end-
videre, at kvinder i stigende grad deltager i økonomiske akti-
viteter.41
Ligesom kvinder i dag har 40 pct. af de lønnede jobs
i sektorer uden for landbruget. Men der er stadig lang vej. Fx
har kun få lande opnået ligestilling på alle niveauer af ud-
dannelse, og kvinder har i mindre grad ejerskab over land-
brugsjorden.
Ligestillingen er endvidere under et voldsomt pres rundt
omkring i verden i disse år. Krig og konflikt kan være med til
at rulle ligestillingen tilbage og skabe ulighed, som får betyd-
ning i fremtiden for kvinder, piger og landet som helhed.
Væbnede konflikter har voldsomme konsekvenser for alle i et
samfund, men der er en række destruktive konsekvenser
særligt for piger og kvinder. En af disse er, at seksuel vold og
voldtægt kan bruges som et våben i konflikterne til at ned-
bryde fjenden mentalt og moralsk og til at fremme etnisk ud-
rensning gennem påtvunget graviditet. Og i lande, som har
oplevet krig og konflikt, er fødselsdødeligheden og antallet af
barnebrude væsentligt højere end i andre lande.42
39
International Monetary Fund (2013): Women, Work, and the Econo-
my: Macroeconomic Gains form Gender Equity
40
UN (2013): The Millennium Development Goals Report
41
UN Women (2015): Facts and Figures: Economic Empowerment
Udfordringer for kvinder og pigers rettigheder i verden 2015a
– Kvinder udgør 50 pct. af verdens befolkning, men ud-
gør 70 pct. af verdens fattige.
– Globalt er mere end 64 millioner piger børnebrude.
– På verdensplan indgår 39.000 piger under 18 år hver
dag et ægteskab, ofte med en meget ældre mand. Det
svarer til 27 piger i minuttet.
– Af kvinder i alderen 20-24 år rapporterer 46 pct. i Syd-
asien og 41 pct. i Vest- og Centralafrika, at de blev gift,
før de var 18 år.
– Børneægteskaber resulterer i tidlige og uønskede gravi-
diteter, som udgør livstruende risici for de unge piger.
Verden over er graviditetsrelaterede komplikationer
den største dødsårsag for 15-19-årige piger.
a Women Deliver (2015): Invest in Equality og UN Women (2015):
Facts and Figures: Ending Violence against Women
9
I 2015 markeres det, at det er 20 år siden, at verdens nationer
vedtog en historisk deklaration og handlingsplan i Beijing
med et fælles mål: ligestilling mellem kvinder og mænd og
beskyttelsen af kvinders rettigheder globalt. Beijing-deklara-
tionen har haft stor betydning for det globale ligestillingsar-
bejde. Men samtidig er det også blevet sværere at skabe fort-
sat global fremdrift og fastholde det momentum, der var for
at skabe en mere ligestillet verden i 1995. I nogle lande arbej-
des der i disse år endda aktivt for at begrænse ligestillingen
og rulle kvinder basale rettigheder tilbage.
Kultur og religion skal ikke bruges som argument for un-
dertrykkelse af kvinder og deres rettigheder. Ligestilling er
en menneskeret. Danmark vil derfor fortsat aktivt arbejde på
at fremme kvinders rettigheder og ligestilling gennem for-
handlinger i alle relevant internationale fora og gennem vo-
res udviklingsstøtte. Denne indsats er særlig vigtig i år, hvor
der i FN skal vedtages et nyt sæt af globale mål for fattig-
domsbekæmpelse og bæredygtig udvikling43
til afløsning af
FN’s nuværende otte 2015-mål.44
Aktiv indsats i EU og effektivt dansk formandskab for Nordisk
Ministerråd
Danmark overtager i 2015 formandsskabet for det nordiske
samarbejde, der gennem årene har bidraget til at udvikle lige-
stillingen i de nordiske lande. Med formandskabet kommer
Danmark til at spille en central rolle i at gennemføre aktivite-
ter for ligestilling i Norden. Landene i Norden ligger globalt
set i front, når det kommer til ligestilling, og de nordiske lan-
de fejrer 100-året for kvinders valgret i disse år.
De nordiske lande og EU har en fælles vision om ligestille-
de samfund, men går også forskellige veje, og netop derfor
kan de forskellige lande lære af hinanden. Ligestilling er til
gavn for både kvinder, mænd og samfundet. Både i det nor-
diske samarbejde og i EU vil der i de kommende år bl.a. blive
sat fokus på, hvordan mænd kan involveres mere i ligestil-
lingsarbejdet.
Ligestilling og retten til at bestemme over eget liv og egen
krop er en del af de danske værdier, også når det gælder les-
biske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT-personer). I
en lang række lande – både globalt og i EU – er der et poten-
tiale for at forbedre vilkårene for LGBT-personer. En EU-rap-
port fra 2014 viser, at 47 pct. af europæiske LGBT-personer
har oplevet diskrimination eller chikane på grund af deres
seksualitet inden for det seneste år. Derfor er Danmark med i
gruppen af europæiske lande, der arbejder for at fremme
LGBT-rettigheder i Europa.45
Regeringen vil i 2015 fortsætte den danske indsats i det
globale og regionale samarbejde om ligestilling og fortsat
lade sig inspirere gennem det internationale samarbejde.
I 2015 igangsættes følgende tiltag under indsatsområdet »ligestil-
ling i et globalt perspektiv«:
FN’s nye Sustainable Development Goals (UN):
Danmark vil i forbindelse med udarbejdelsen og vedtagelsen
af nye globale mål for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig
udvikling arbejde for, at ligestilling bliver et overordnet mål
og indarbejdes i andre mål og delmål. Danmark vil sætte sær-
ligt fokus på fremme af piger og kvinders seksuelle og repro-
duktive sundhed og rettigheder.
Deltagelse i FN’s Kvindekommissions samling (CSW) og markerin-
gen af Beijing +20:
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold vil i starten af marts 2015 lede en dansk delegation og en
række events ved FN’s Kvindekommissions samling i New
York. Kvindekommissionens samling har i år fokus marke-
ringen af 20-års jubilæet for Beijing Platform for Action, og på
hvor langt verdens lande er nået siden Verdenskvindekonfe-
rencen i Beijing i 1995. Også nationalt vil den danske regering
markere 20-året for denne vigtige begivenhed for ligestillin-
gen.
Formandskab for Nordisk Ministerråd:
Der er lanceret et program for det danske formandskab for
Nordisk Ministerråd, som sætter fokus på konkrete aktivite-
ter inden for to temaer: »køn, velfærd og innovation« og »køn
og det offentlige rum«. Derudover vil Danmark stå i front
ved en række nordiske aktiviteter i New York til FN’s Kvin-
dekommissions samling. Under formandskabet vil Danmark
desuden sætte fokus på mænd og ligestilling i de nordiske
lande.
Aktiv dansk deltagelse i EU’s ligestillingsarbejde:
EU vil i det kommende år bl.a. prioritere samarbejdet om at
involvere mænd i ligestillingsarbejdet, og i 2015 vil Danmark
sammen med andre udvalgte lande diskutere, hvordan man
konkret kan arbejde med dette fremover. Input herfra vil bl.a.
spille ind til EU-Kommissionens kommende handlingsplan
for ligestillingsarbejdet.
Værtsskab for den europæiske fejring af den internationale dag
imod homofobi i 2016:
Danmark vil i 2016 være europæisk vært for den internatio-
nale dag (»IDAHO-dagen«), der sætter fokus på undertryk-
kelse af LGBT-personers rettigheder. Værtsskabet omfatter
bl.a. en konference for europæiske ministre, embedsmænd
mfl. og skal bidrage til at fremme LGBT-personers ret til at
leve deres liv frit i EU-landene. Planlægningen indledes i
2015.
42
UN Women (2015): The destructive effects of conflict on women and
girls: A snapshot
43
»Sustainable Development Goals«
44
»Millennium Development Goals«
45
FRA (European Union Agency for Fundamental Rights) (2014): EU
LGBT Survey – European Union lesbian, gay, bisexual and transgender
survey
10
STATUS PÅ INITIATIVERNE FRA PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2014
Hermed slutter redegørelsen.
Indsatsområde Antal initiativer Gennemført Igangsat Ikke gennemført
Ligestilling som en basal ret 13 9 4
Ligestilling i det offentlige 8 6 2
Temabaseret ligestilling 6 5 1
Ligestilling i et globalt perspektiv 7 5 2