Fremsat den 26. februar 2015 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),                     Marie Krarup‌ ‍‌(DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17108

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B86/20141_B86_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 26. februar 2015 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
    Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om forbud mod kæde-fætter-kusine-ægteskaber
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2015 at fremsætte lovforslag, med henblik på at ændre de relevante reg-
    ler, således at fætter-kusine-ægteskaber i flere generationer ulovliggøres.
    Beslutningsforslag nr. B 86 Folketinget 2014-15
    AX017108
    Bemærkninger til forslaget
    Forslagsstillerne mener, at fætter-kusine-ægteskaber i
    flere generationer skal forbydes, således at fætter-kusine-
    ægteskab kun skal være tilladt i ét led. Det vil sige, at et fæt-
    ter-kusine-ægteskab kun skal være tilladt, hvis de ægtende
    ikke selv er børn af fætter-kusine-forældre.
    Baggrunden for forslaget er, at der eksisterer en øget risi-
    ko for at fætter-kusine-forældre føder misdannede børn, og
    at der er behov for at bløde op i nogle af de kulturnormer,
    som i visse tilfælde præger integrationen af familier med
    indvandrebaggrund i en negativ retning. Forslagsstillerne
    anerkender, at der også kan argumenteres for et generelt for-
    bud, også i første led, men forslagsstillerne ønsker ikke at
    ramme de ganske få tilfælde, hvor der indgås fætter-kusine-
    ægteskab en enkelt gang i en familie. Derfor er snittet i be-
    slutningsforslaget lagt ved andet led. Dertil kommer, at der i
    de tilfælde, hvor fætter-kusine-ægteskaber finder sted i ge-
    neration efter generation, også er et behov for at bryde den
    negative spiral, hvor visse indvandrerfamilier og deres børn
    fastholdes i nogle kulturelle normer og sociale kontrolsyste-
    mer, som efter forslagsstillernes opfattelse er skadelige for
    dem selv og for integrationsprocessen.
    Af pjecen »Risiko for handicap« udarbejdet af Indenrigs-
    og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvan-
    drere og Integration og Justitsministeriet, 2003, fremgår
    bl.a., at »hvis en fætter og en kusine får et barn sammen, er
    der øget risiko for, at barnet får en medfødt sygdom eller et
    handicap. Risikoen er dobbelt så stor, når forældrene er fæt-
    ter og kusine, som når forældrene ikke er i familie med hi-
    nanden. Risikoen for, at en fætter og kusine har det samme
    sygdomsgen, er større end for ubeslægtede. Det skyldes, at
    en fætter og kusine kan have arvet det samme sygdomsgen
    fra deres fælles bedstemor eller bedstefar. Dermed risikerer
    de, at deres barn får det syge gen fra dem begge og derfor
    fødes med sygdommen. Der kan for eksempel være tale om
    stofskiftesygdomme og blodsygdomme med alvorlige fysi-
    ske eller mentale udviklingsproblemer. Der kan også være
    tale om medfødte høreskader eller synsskader – måske med
    døvhed eller blindhed – og om mange former for misdannel-
    ser. Over 95 procent af alle børn bliver født raske, uanset
    om forældrene er beslægtede eller ej. Alle forældre har en
    lille risiko for at få et barn med en alvorlig medfødt lidelse.
    Risikoen er 1-2 procent, når forældrene ikke er nærtbeslæg-
    tede. I et fætter-kusineægteskab fordobles risikoen til cirka
    2-4 procent. Hvis der i forvejen er medfødte sygdomme eller
    handicaps i familien, er risikoen større. Risikoen er også
    større, hvis der forekommer mange beslægtede ægteskaber i
    familien, så forældrene er beslægtede på mere end en måde,
    for eksempel både som fætter-kusine og som grandfætter-
    grandkusine. Der er ikke øget risiko for at få et handicappet
    barn med en mand eller en kvinde, hvis forældre er fætter og
    kusine. Bare parret ikke selv er fætter kusine.«
    Sundhedsministeren har i svar på spørgsmål S 2938 af 16.
    april 2012 stillet af Liselott Blixt (DF) svaret, at »Der er ef-
    ter min opfattelse ikke på nuværende tidspunkt behov for at
    iværksætte en dansk undersøgelse af helbredstilstanden af
    børn født af forældre, der er fætter og kusine, da de hel-
    bredsmæssige konsekvenser er velbelyst, jf. bl.a. rapporten
    »Inngifte i Norge – omfang og medisinske konsekvenser«
    (2007). Sundhedsstyrelsen har den 12. april 2011 jf. SUU
    alm. del – bilag 256 (2010-11), oplyst, at de norske data be-
    kræfter, hvad der ud fra de bedste tidligere undersøgelser
    har kunnet antages vedrørende størrelsesordenen af risici.
    Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at det på den
    baggrund kan betragtes som indiskutabelt, at fætter-kusine
    forbindelser medfører en statistisk øget risiko for dødsfød-
    sel, spædbarnsdød, medfødte misdannelser, og (sandsynlig-
    vis også) død inden voksenalder. Som en grov tommelfin-
    gerregel kan det af tallene udledes, at der samlet set er tale
    om en fordobling af risikoen i forhold til børn, som har ube-
    slægtede forældre.«
    Forslagsstillerne ønsker, at det fortsat skal være tilladt at
    indgå et fætter-kusine-ægteskab, hvis de ægtende ikke selv
    er børn af fætter-kusine-orældre.
    Forslagsstillerne ønsker at bryde kæden af fætter-kusine-
    ægteskaber, der finder sted i slægtled efter slægtled bl.a.
    henset til den øgede risiko for, at barnet får en medfødt syg-
    dom eller et handicap.
    Dette beslutningsforslag indebærer ikke et konkret forslag
    til, hvordan ny lovgivning på området kan indrettes. Såfremt
    beslutningsforslaget bliver vedtaget, skal der nedsættes en
    arbejdsgruppe, der skal udarbejde et lovforslag.
    Arbejdsgruppen skal i forbindelse med udarbejdelse af
    lovforslaget bl.a. overveje følgende forslag:
    I praksis kan det bl.a. foregå, ved at de kommende ægte-
    folk underskriver en tro og love-erklæring om, at de ikke
    selv er barn af forældre, der er fætter og kusine.
    Det kan også være en mulighed at foretage opslag i cpr-
    registeret, hvor myndighederne kan kontrollere, hvorvidt
    forældrene til de ægtende er fætter og kusine.
    Findes en sådan oplysning ikke hos myndighederne, skal
    de ægtende selv dokumentere forholdet over for myndighe-
    derne.
    Listen er ikke udtømmende.
    Arbejdsgruppen sammensættes af embedsfolk fra de rele-
    vante ministerier.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Martin Henriksen (DF) m.fl.:
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kæde-
    fætter-kusine-ægteskaber.
    (Beslutningsforslag nr. B 86)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3