Fremsat den 26. februar 2015 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)
Tilhører sager:
Aktører:
AL3131
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L155/20141_L155_som_fremsat.pdf
Fremsat den 26. februar 2015 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl) Forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand (Grundvandskortlægning efter 2015 og nedsættelse og forlængelse af bidrag til drikkevandsbeskyttelse mv.) § 1 I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 86 af 28. januar 2014 og § 144 i lov nr. 1520 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 2, nr. 4, ændres »vandanlæg« til: »vandindlæg«. 2. I § 11 indsættes som stk. 2 og stk. 3: »Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om frem- gangsmåde i forbindelse med kortlægningen, jf. stk. 1, her- under om inddragelse af andre myndigheder og almene vandforsyningsanlæg. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kom- munalbestyrelser og almene vandforsyningsanlæg skal bi- drage med oplysninger til brug for kortlægning efter stk. 1.« 3. § 11 b, stk. 2, ophæves. 4. I § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »privat«, og »af kommunen« ændres til: »et andet alment vandforsyningsanlæg«. 5. I § 32, stk. 1, 4. pkt., udgår »kommunen eller«. 6. I § 32, stk. 2, 1. pkt., udgår »offentligt«. 7. I § 32, stk. 2, 2. pkt., ændres »kommunen« til: »et alment vandforsyningsanlæg«. 8. I § 33, stk. 2, 2. pkt. ændres »det offentlige eller til et an- delsselskab eller interessentskab af forbrugere« til: »et andet alment vandforsyningsanlæg«. 9. I § 38, 1. pkt., udgår »privat«. 10. Efter § 80 indsættes i kapitel 13: »§ 81. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog fra bekendtgørel- sestidspunktet. Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighe- derne, kan ikke indbringes for domstolene, før overtaksati- onskommissionens afgørelse foreligger.« § 2 I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 924 af 18. september 2012, og § 14 i lov nr. 1634 af 26. december 2013, foretages følgende ændring: 1. § 3, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Der skal indtil 31. december 2020 betales et bi- drag til drikkevandsbeskyttelse. Bidraget udgør 39 øre pr. m3 vand i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017 og 19 øre pr. m3 vand i perioden 1. januar 2018 til 31. decem- ber 2020.« § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. § 1, nr. 10, har virkning for søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter lovens ikrafttræden. Lovforslag nr. L 155 Folketinget 2014-15 Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00074 AL003131 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Regeringen ønsker at videreføre den statslige grundvands- kortlægning efter 2015 med henblik på fortsat at sikre den målrettede beskyttelse af drikkevandet. Videreførelse af grundvandskortlægningen var en af hovedkonklusionerne fra udvalget om kortlægning efter 2015, som Miljøministeri- et nedsatte i juni 2013. Det overordnede formål med lovforslaget er derfor at præ- cisere de lovgivningsmæssige og finansielle rammer for grundvandskortlægningen efter 2015 og for den kommunale indsatsplanlægning efter 2017. Baggrunden herfor er at det ifølge gældende regler i lov om afgift af ledningsført vand (vandafgiftsloven) lov om vandforsyning m.v. (vandforsy- ningsloven) forudsættes, at den statslige grundvandskortlæg- ning og den kommunale indsatsplanlægning afsluttes med udgangen af henholdsvis 2015 og 2017. Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, hvoref- ter miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om det fremadrettede samarbejde mellem kommune og stat i for- hold til en statslig grundvandskortlægning efter 2015, og for kommuners og almene vandforsyningsanlægs bidrag hertil, (Lovforslagets § 1 nr. 2). Lovforslaget indeholder en bestemmelse om ophævelse af vandforsyningslovens regel om den procentuelle fordeling mellem stat og kommuner af det provenu, som opkræves ef- ter lov om afgift af ledningsført vand, til finansiering af hen- holdsvis statens grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplanlægning, da bestemmelsen bliver overflødig som følge af ændringer i lovforslagets § 2. Den bevillingsmæssi- ge hjemmel fremgår fremover af finansloven, (Lovforslagets § 1 nr. 3). Lovforslaget indeholder endvidere forslag til sproglige præciseringer af vandforsyningslovens regler som bl.a. følge af vandsektorlovens adskillelse af myndighedsopgaver og driftsopgaver, (Lovforslaget § 1 nr. 1 og nr. 4-9). Lovforslaget indeholder forslag til en ny bestemmelse om, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter vandforsyningslo- ven skal være anlagt indenfor en 6 måneders frist. Forslaget har til formål at sikre hensynet til, at der efter en periode ik- ke kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse truffet ef- ter vandforsyningsloven, ligesom vandforsyningsloven på dette punkt hermed harmoniseres med en række miljølove, der har en tilsvarende bestemmelse om søgsmålsfrist, (Lov- forslagets § 1 nr. 10). Endelig indeholder lovforslaget forslag om videreførelse og nedsættelse af drikkevandsbidraget, som opkræves i medfør af lov om afgift af ledningsført vand, så provenuet svarer til den mindre, men nødvendige, opgave med at gen- nemføre grundvandskortlægning efter 2015 og den kommu- nale opfølgende indsatsplanlægning, (Lovforslagets § 2). 2. Baggrund Grundvandskortlægningen vil frem til udgangen af 2015 bestå af kortlægning af områder med særlige drikkevand- vandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandfor- syninger uden for disse, samt miljøministerens udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til almene vand- forsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinte- resser, følsomme indvindingsområder og indsatsområder, jf. vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 1-5. Som opfølgning på evaluering af kommunalreformen ned- satte Miljøministeriet et Udvalg om grundvandskortlægning efter 2015 med deltagelse af Naturstyrelsen, Geodatastyrel- sen, Miljøstyrelsen, KL, Danske Regioner, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GE- US), Danmarks Miljøportal, Dansk Vand- og Spildevands- forening (DANVA) og Foreningen af Vandværker i Dan- mark (FVD), for at vurdere behovet for at vedligeholde grundvandskortlægningen, herunder den kommunale ind- satsplanlægning, efter 2015. Naturstyrelsen offentliggjorde juli 2014 Udvalgsrapport om grundvandskortlægning efter 2015, opfølgning på evaluering af kommunalreformen, 2014. Udvalget vurderede, at den eksisterende udpegning af om- råder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) overordnet set er dækkende for det samlede vandforsyningsbehov frem- adrettet frem til 2025. Dermed udgør den nuværende udpeg- ning af OSD tilsammen med indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD en tilstrækkelig ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse. Udvalget vurderede, at det kan være relevant at analysere behovet for at justere arealudpegningen af OSD omkring 2025 på baggrund af udviklingen i demografi, klimaforan- dringer og forureninger. Udvalget vurderede, at der som følge af fortsat udvikling i vandforsyningsstrukturen årligt vil være behov for at fast- lægge indvindingsoplande til 20-40 indvindingsboringer til almene vandforsyninger uden for OSD, og at grundvands- kortlægge disse arealer. Dette forventes at svare til et nyt kortlægningsareal på 40-80 km2 om året. Udvalget vurderede desuden, at der for disse nye indvin- dingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD vil være et behov for, at kommunen udarbejder en indsatsplan for udpegede indsatsområder inden for oplandet. Desuden vurderede Udvalget, at der i mindre omfang for- ventes at ske ændringer i eksisterende indvindingsoplande, der vil nødvendiggøre en vis arealmæssig udbygning af tid- ligere kortlægningsresultater, ligesom der helt undtagelses- vist kan være behov for at justere kortlægningen af allerede grundvandkortlagte arealer. Udvalget vurderede herudover, at der af hensyn til regio- nernes prioritering af indsatsen efter jordforureningsloven, samt for at tilgodese kommunernes myndighedsopgaver ef- 2 ter vandforsyningsloven, er behov for, at den grundvands- kortlæggende myndighed også inden for OSD afgrænser nye indvindingsoplande til almene vandforsyninger og vedlige- holder en visning over disse indvindingsoplande f.eks. på Danmarks Miljøportal. 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Finansiering af statslig grundvandskortlægning og kommunal indsatsplanlægning 3.1.1. Gældende ret Ifølge § 1 i lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013 om afgift af ledningsført vand (vandafgiftsloven) betales en af- gift til statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet. Efter vandafgiftslovens § 3, stk. 2, skal der desuden til og med den 31. december 2017 betales et bidrag til drik- kevandsbeskyttelse på 0,67 kr. pr. m3 afgiftspligtigt vand. Bidraget til drikkevandsbeskyttelse er øremærket Miljømini- steriets og kommunernes opgave med beskyttelse af drikke- vandet. Provenuet overføres via en intern statslig overførsel fra Skatteministeriet til Miljøministeriet. Bidraget opkræves af alle vandindvindere, både kommu- nalt ejede almene vandforsyningsanlæg, øvrige almene vandforsyningsanlæg og private brønde og boringer frem til udgangen af 2017. Lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013 om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven) § 11 b regulerer fordelingen mellem Miljøministeriet og kommuner af prove- nuet af bidraget til drikkevandsbeskyttelse, der i bestemmel- sen angives med en procentuel fordeling. Af bestemmelsen fremgår, at miljøministeren har udgifter til kortlægning og udpegning, som nævnt i vandforsyningslovens §§ 11-11 a, og kommunerne har udgifter til koordinationsforum og ud- arbejdelse af indsatsplaner, jf. vandforsyningslovens §§ 12-13 a. 3.2.1. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Som det fremgik af konklusionerne fra Udvalgsrapport om grundvandskortlægning efter 2015 er der et behov for en forsat grundvandskortlægning efter udgangen af 2015, blandt andet som følge af fortsat udvikling af vandforsy- ningsstrukturen. For at kunne finansiere en fortsat opgave- varetagelse foreslås det, at bidraget til drikkevandsbeskyttel- se i vandafgiftslovens § 3, stk. 2, som i dag anvendes til grundvandskortlægningsformål, fortsætter til og med udgan- gen af 2020. Som følge af det mindre behov for grundvandskortlæg- ning og dermed lavere omkostningsniveau foreslås det at nedsætte bidraget til drikkevandsbeskyttelse, jf. vandafgifts- lovens § 3, stk. 2, til 0,39 kr. pr. m3 i perioden 1. januar 2016 til og med 31. december 2017 mod 0,67 kr. pr. m3 ef- ter gældende ret. Det foreslås herefter at forlænge perioden, hvor der skal betales et bidrag til drikkevandsbeskyttelse til og med den 31. december 2020. Bidraget vil herefter udgøre 0,19 kr. pr. m3 i perioden 1. januar 2018 til og med 31. de- cember 2020. Der henvises til lovforslagets § 2 samt i øvrigt til afsnit 4. Miljøministeriets opgaver forventes at blive væsentligt be- grænset fra 1. januar 2016, fordi kortlægningsbehovet frem- over vil være mindre. Da der er en tidsforskydning mellem udførelsen af den statslige grundvandskortlægning og den kommunale indsatsplanlægning mv., vil kommunernes op- gave som udgangspunkt fortsætte uændret frem til udgangen af 2017, hvorefter kommunernes opgaver forventes at være af mindre omfang. Den procentuelle fordeling af finansierin- gen mellem Miljøministeriet og kommunerne ændres på den baggrund fra 1. januar 2016 og igen fra 1. januar 2018. Det foreslås derfor, at fordelingen mellem Miljøministeri- et og kommuner af provenuet af bidraget til drikkevandsbe- skyttelse fremover alene reguleres af finansloven og at be- stemmelsen i vandforsyningslovens § 11 b, stk. 2, ophæves med virkning fra 1. januar 2016. 3.2. Regler om grundvandskortlægningen efter 2015 3.2.1. Gældende ret Den hidtidige grundvandskortlægning er gennemført med hjemmel i § 11 i vandforsyningsloven. Den praktiske grund- vandskortlægning har været styret af Miljøministeriets fær- diggørelsesplan for en systematisk kortlægning inden for områder af allerede udpegede OSD og indvindingsoplande, der typisk allerede har været etableret før grundvandskort- lægningen igangsattes. Der har ikke hidtil været formaliserede regler for inddra- gelse af andre myndigheder og almene vandforsyningsan- læg, da Miljøministeriet som led i kortlægningen har udvek- slet information om grundvandskortlægningen i lokalt ned- satte tekniske følgegrupper med deltagelse af kommuner, vandforsyninger, regioner og landboforeninger og relevante lodsejerforeninger. De data som ifølge gældende regler skal indberettes af forskellige parter i relevante databaser, bl.a. Jupiter, danner udgangspunkt for myndighedens grundvandskortlægning. Der er f.eks. tale om data om placering af boring, borerap- port, inklusiv kemiske analyseresultater fra ny boring, og pejlinger af grundvandets dybde m.v., jf. § 23, stk. 3, i be- kendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013 om udførelse af brønde og boringer på land. Herudover er oplysninger om indvindingsmængder, formål med anlægget, oplysninger om anlæggets ejer, jf. vandforsyningslovens § 24 a relevante. 3.2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Karakteren af Miljøministeriets opgave i forbindelse med grundvandskortlægning efter 2015 vil ændre sig, idet hoved- opgaven bliver at kortlægge indvindingsoplande til nyeta- blerede indvindingsboringer, jf. konklusionerne fra Udval- get om grundvandskortlægning efter 2015, afsnit 2 ovenfor. Det er forudsat, at der i 2020 skal tages politisk stilling til, 3 hvorvidt opgaven med grundvandskortlægning skal videre- føres. Disse nyetableringer af indvindingsboringer beror på, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en række oplysninger meddeler tilladelse efter vandforsyningslovens kap. 4 til etablering af anlæg og indvinding af vand. Det bør i forbindelse med den fremtidige opgavevareta- gelse sikres, at staten som grundvandskortlæggende myn- dighed og kommunalbestyrelsen som tilladelsesmyndighed systematisk udveksler tekniske oplysninger, og at dette sker gennem en formaliseret procedure ved inddragelse af rele- vante myndigheder. Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om oplysningspligt og inddragelse af kom- muner og almene vandforsyningsanlæg i forbindelse med kortlægning, når kommunen har meddelt endelig tilladelse til ny eller fornyet vandindvindingstilladelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2. Bemyndigelsen forventes således udnyttet til at formalise- re og supplere en del af de hidtil fulgte procedurer for ud- veksling af oplysninger mellem kommunerne og Miljømini- steriet. Der vil herunder blive fastsat regler om, at kommunalbe- styrelser og almene vandforsyningsanlæg skal videregive supplerende oplysninger, som de er i besiddelse af, til den grundvandskortlæggende myndighed, så lokalkendskab og ny viden kan tilgå den statslige kortlægningsmyndighed. Det er ikke hensigten med de foreslåede regler, at kommunalbe- styrelse eller almene vandforsyningsanlæg skal udføre nye, supplerende undersøgelser. Der forventes f.eks. fastsat reg- ler om, at kommunerne og almene vandforsyningsanlæg skal oplyse om den endelige indvindingstilladelses størrelse fordelt på vandforsyningsanlæggets boringer, og om der er udarbejdet potentialekort for området, som er nødvendige for at få beregnet og fastlagt indvindingsoplandet. Pligten til at indsende oplysninger fra det almene vandforsyningsanlæg vil blive pålagt den juridiske person, der ejer det pågælden- de almene anlæg. Herudover kan ministeren fastsætte regler om, at inddra- gelse skal ske inden for nærmere fastsatte frister. Miljøministeriet vil nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne, regionerne og vandfor- syningerne med henblik på den nærmere fastlæggelse af procedure. Miljøministeriet vil fremadrettet afgrænse indvindingsop- lande til almene vandforsyninger inden for OSD, og offent- liggøre afgrænsningerne elektronisk, f.eks. på Danmarks Miljøportal. Afgrænsningerne af indvindingsoplandene vil ske for alle nyetablerede indvindingsboringer i OSD og ved væsentlige ændringer i de parametre, f.eks. væsentlige ændringer i den tilladte indvindingsmængde eller nedlæggelse af afværgebo- ringer, der ligger til grund for beregningen af indvindings- oplandet. Også i den forbindelse forventes fastsat regler om videregivelse af oplysninger mellem myndigheder og al- mene vandforsyningsanlæg. Det er Miljøministeriets vurde- ring, at denne afgrænsning kan ske som led i miljøministe- rens forpligtelse til at kortlægge OSD, jf. § § 11, nr. 1 i lo- ven. Afgrænsningen kan være relevante i kommunernes sagsbehandling på miljøområdet ligesom regionerne anven- der indvindingsoplandene som et prioriteringsværktøj i for- bindelse med den offentlige oprydning af jordforurening. Afgrænsningen har ikke direkte retsvirkning over for borge- re, erhverv eller andre myndigheder, og afgrænsningen vil derfor ikke have karakter af en formel udpegning af indvin- dingsoplandet. 3.3. Sproglige præciseringer som følge af vandsektorloven 3.3.1. Gældende ret Vandforsyningsloven indeholder enkelte bestemmelser, hvis ordlyd ikke er tilpasset sprogligt efter vedtagelsen af vandsektorloven, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vand- sektorens organisering og økonomiske forhold. 3.3.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Med vedtagelsen af vandsektorloven er skelnen mellem pligterne for et privat, alment vandforsyningsanlæg og et of- fentligt, dvs. kommunalt, alment vandforsyningsanlæg uak- tuel. Der er gennemført konsekvensændringer som følge af vandsektorloven i vandforsyningsloven, men konsekvens- ændringerne er ved en fejl ikke gennemført fuldt ud. Efter vandforsyningslovens § 3, stk. 3, forstås ved et al- ment vandforsyningsanlæg et anlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med vand. I lo- ven anvendes begrebet herudover til at beskrive hvilken juri- disk person der er forpligtet efter loven. Disse pligter påhvi- ler således den juridiske person, der ejer de pågældende fy- siske vandforsyningsanlæg. Den delvist manglende tilpasning til vandsektorloven medfører, at de gældende bestemmelser i loven visse steder ikke fremstår med den fornødne klarhed. Det foreslås, at vandforsyningsloven ændres således, at lo- vens ordlyd klart afspejler vandsektorlovens § 2 om, at den kommunale forvaltning ikke kan drive vandforsyningsvirk- somhed. De foreslåede ændringer er første del af en samlet revision af vandforsyningsloven. 3.4. Søgsmålsfrist for afgørelser efter vandforsyningsloven 3.4.1. Gældende ret Vandforsyningsloven indeholder ikke, som en række an- dre miljølove, f.eks. lov om miljøbeskyttelse, lov om natur- beskyttelse og lov om planlægning, en søgsmålsfrist. 3.4.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Denne retsstilling indebærer, at der selv efter en længere periode kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse truf- fet efter vandforsyningsloven ved sagsanlæg ved domstole- 4 ne. Hermed er retstillingen efter langt størstedelen af miljø- lovene fraveget, idet disse miljølove har en bestemmelse om søgsmålsfrist. For at harmonisere retstilstanden efter vandforsyningslo- ven med de fleste øvrige miljølove foreslås det derfor at ind- føre en ny bestemmelse om, at søgsmål til prøvelse af afgø- relser efter loven skal være anlagt indenfor en 6 måneders frist. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Bidraget til drikkevandsbeskyttelse er øremærket til Mil- jøministeriets og kommunernes opgaver i forbindelse med beskyttelse af grundvandet. Til og med 2015 sker en intern statslig overførsel fra Skatteministeriet § 38 til Miljømini- steriet § 23. Fra 2016 foreslås den interne statslige overfør- sel erstattet af en bevilling til Miljøministeriet. Bidraget til drikkevandsbeskyttelse er fra 2016 stadig øremærket til ar- bejdet med beskyttelse af grundvandet. Forslaget medfører, at bidraget til drikkevandsbeskyttelse nedsættes fra 0,67 kr. pr. m3 til 0,39 kr. pr. m3 vand i 2016-2017. Desuden videreføres et reduceret bidrag til drik- kevandsbeskyttelse i 2018-2020, hvor satsen udgør 0,19 kr. pr. m3 vand. Efter 2020 betales der ikke længere bidrag til drikke- vandsbeskyttelse. Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprove- nu på ca. 75 mio. kr. i 2016. I 2020 skønnes der at være et umiddelbart merprovenu på ca. 45 mio. kr. som følge af vi- dereførelse af bidrag til drikkevandsbeskyttelse. Efter ad- færd og tilbageløb skønnes mindreprovenuet at udgøre 65 mio. kr. i 2016-2017 (2015-niveau), mens merprovenuet i 2018-2020 skønnes at udgøre ca. 45 mio. kr. pr. år. Den varige virkning af ændringen i afgiftssatsen er ca. neutral, idet afgiftsstigningen i 2016-2017 stort set modsva- rer afgiftsforhøjelsen i årene 2018-2020. Forslaget om at nedsætte og forlænge bidraget til drikke- vandsbeskyttelse skønnes at medføre en begrænset adfærds- effekt på 5 pct. Tabel 1. Provenuvirkning af ændret bidrag til drikkevandsbeskyttelse Mio. kr., 2015-niveau Varig virk- ning 2016 2017 2018 2019 2020 Umiddelbart provenu 0 -75 -70 50 50 45 Inkl. virkning på andre konti 0 -90 -90 60 60 60 Efter tilbageløb 0 -70 -70 45 45 45 Efter tilbageløb og adfærd 0 -65 -65 45 45 45 Anm. : Det er antaget, at afgiftsgrundlaget vokser med 1,8 pct. om året. 5. Administrative konsekvenser for det offentlige Bidraget til drikkevandsbeskyttelse er fastsat med henblik på at dække de forventede udgifter til den statslige grund- vandskortlægning og kommunalbestyrelsernes opfølgning herpå, jf. nedenfor. 5.1. Staten Grundvandskortlægningen vil blive videreført som en kortlægning af nye indvindingsoplande uden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD samt enkelte, begrænsede områder udenfor eller inden for OSD, hvor den eksisterende kortlægning vurderes at væ- re fagligt utilstrækkelig. Den fremadrettede grundvandskortlægning vurderes årligt at vedrøre ca. 20-40 nyetablerede indvindingsoplande uden for de nuværende kortlægningsområder. Arealet af indvin- dingsoplandet til disse boringer svarer til et nyt kortlæg- ningsareal af størrelsesorden 40 - 80 km2 om året. Disse om- råder er væsentligt mindre i udstrækning end de hidtil kort- lagte områder, hvorfor udgifterne pr. km2 vil være højere end i den allerede gennemført kortlægning, da der ikke fremover vil være de samme stordriftsfordele, der gør sig gældende i dag. De samlede statslige udgifter til den fremtidige grund- vandskortlægning efter 2015 estimeres på denne baggrund til at udgøre 33,7 mio. kr. i gennemsnit pr. år. Dette er en nedsættelse fra de nuværende 131 mio. kr. årligt. Som en del af de 33, 7 mio. kr. indgår en økonomisk ramme på 3,3 mio. kr. årligt, som kan anvendes til vedligeholdelse af databaser. Hertil kommer en éngangsudgift i 2016-17 på 5,8 mio. kr. pr. år til grundvandskortlægning som opfølgning på, at et stort antal almene vandforsyningsanlæg skal have nye ind- vindingstilladelser senest to år efter vandplanernes vedtagel- se, jf. § 6 i lov nr. 1519 af 27. december 2009 om ændring af vandforsyningsloven, lov om miljøbeskyttelses, lov om na- turbeskyttelse og lov om vandløb. De samlede udgifter til den statslige grundvandskortlæg- ning finansieres i 2016-20 af et nedsat bidrag til drikke- vandsbeskyttelse, der opkræves efter lov om afgift af led- ningsført vand, jf. afsnit 4 ovenfor. Den statslige grundvandskortlægning omfatter indtil ud- gangen af 2015 en ressourceanvendelse på ca. 50 faglige årsværk. Ressourceanvendelsen vil for årene 2016-17 ned- sættes svarende til ca. 26 årsværk pr. år og for årene efter 2018 til 18 årsværk pr. år. Herudover skal der afsættes admi- nistrative ressourcer i Miljøministeriet til lovregulering mv. 5.2. Kommunerne Der er en tidsforskydning mellem udførelsen af den stats- lige grundvandskortlægning og den opfølgende kommunale indsatsplanlægning mv., da kommunernes indsatsplanlæg- ning tidsmæssigt ligger efter afslutningen af de enkelte 5 grundvandskortlægninger. Det forventes dog at kommuner- nes udgifter i 2016-2017 som opfølgning på grundvands- kortlægninger, der er afsluttet både inden udgangen af 2015 og i 2016-2017, vil kunne afholdes inden for den nuværende kompensation på 55 mio. kr. pr. år, idet der dog vil kunne ske justeringer i forbindelse med den allerede forudsatte op- gørelse og eventuelle efterregulering i 2016. Kompensatio- nen tildeles efter det udvidede totalbalanceprincip. Hertil kommer en éngangsudgift i 2016-17 på 2,5 mio. kr. pr. år til indsatsplanlægning som opfølgning på den statslige grundvandskortlægning vedrørende de vandforsyningsan- læg, der skal have nye indvindingstilladelser senest to år ef- ter vandplanernes vedtagelse, jf. § 6 i lov nr. 1519 af 27. de- cember 2009 om ændring af vandforsyningsloven, lov om miljøbeskyttelses, lov om naturbeskyttelse og lov om vand- løb. Med fortsættelsen af den statslige grundvandskortlægning fra 2018-20 vil kommunernes udgifter til efterfølgende ud- arbejdelse af indsatsplaner og drift af koordinationsforum forventes at udgøre 14,2 mio. kr. i gennemsnit pr. år. Belø- bet er beregnet forholdsmæssigt efter den hidtidige fordeling i de gældende procentsatser i vandforsyningsloven. Fra 2018 vil kommunernes indsats skulle finansieres gen- nem kompensation efter det udvidede totalrammeprincip. Fastlæggelsen af den fremtidige kompensation til kommu- nernes varetagelse af indsatsplanlægning for perioden 2018-20 er udskudt således, at forhandling herom kommer til at foregå på grundlag af opgørelsen i 2016 af kommuner- nes ressourceanvendelse i perioden 2009-17. Det er forud- sat, at Miljøministeriet inden udgangen af 2020 vil tage stil- ling til behovet for yderligere grundvandskortlægning og indsatsplanlægning. Herudover er der ikke økonomiske eller administrative konsekvenser. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort afgift af ledningsført vand til procesformål. Nedsættelsen af bidraget til drikkevandsbeskyttelse har en mindre positiv økonomisk virkning på ikke-momsregistrere- de virksomheder, mens videreførelsen af bidraget til drikke- vandsbeskyttelse medfører mindre økonomiske konsekven- ser for ikke-momsregistrerede virksomheder. Det skønnes, at erhvervenes andel udgør 5 pct. Lettelsen for erhvervslivet i 2016-2017 som følge af den nedsætte sats skønnes umiddelbart at udgøre ca. 4 mio. kr. pr. år. Den umiddelbare merbelastning af erhvervslivet i 2018-2020 som følge af videreførelsen af drikkevandsbidra- get skønnes at udgøre ca. 3 mio. kr. Lovforslaget blev sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team for Effektiv Regulering (TER), der vurderede, at for- slaget potentielt kunne indeholde administrative byrder for erhvervslivet. TER vil vurdere de eventuelle administrative konsekvenser i forbindelse med høring af den udmøntende bekendtgørelse. 7. Administrative konsekvenser for borgere Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konse- kvenser for borgerne. Lovforslagets dele om modernisering vil ikke medføre ad- ministrative konsekvenser for borgerne. 8. Miljømæssige konsekvenser Grundvandskortlægningen identificerer, hvilke områder der har behov for en beskyttelse, der ligger ud over den ge- nerelle miljøbeskyttelse i miljøbeskyttelsesloven. En fort- sættelse af grundvandskortlægningen vil give kommunerne et fagligt grundlag for at kunne supplere miljøbeskyttelsen der, hvor der er et særligt behov. Dermed sikres grundlaget for at kommunerne kan opretholde samme høje grundvands- beskyttelse i de nye områder, som i de områder, der allerede er kortlagt. Dette vil bidrage til, at vandområdeplanernes mål om god tilstand i grundvandet opnås. Med finansieringen af en fortsat grundvandskortlægning vil miljømyndighederne have et opdateret grundlag at gen- nemføre grundvandsbeskyttelsesindsatsen. Herved vil grundlaget for at beskytte menneskers sundhed via rent drik- kevand være til stede. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. novem- ber 2014 til den 7. januar 2015 været sendt i høring hos føl- gende myndigheder og organisationer mv.: Alle kommuner, alle regioner, 3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald Danmark, Affald Plus, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ar- bejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og Ressour- ceindustrien), BL – Danmarks almene Boliger, Branchefor- eningen for Biogas, Bryggeriforeningen, By & Havn, Bære- dygtigt Landbrug, Center for Politiske Studier – CEPOS, CEVEA, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Fiskeriforening, DCA – Nationalt center for føde- varer og jordbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dan- marks Sportsfiskerforbund, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Er- hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dan- ske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Havne, Danske Kloakmestre, Danske Regioner, Danske Vandløb, DANVA, Det Økologiske Råd, DHI, Ejendomsforeningen Danmark, Energitilsynet, EnviNa, Forbrugerrådet, Forenin- gen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Inge- niører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer – FSR, Foreningen af Vandværker i Danmark, Fritidshusejernes 6 Landsforening, Greenpeace Danmark, Haveselskabet, Hånd- værksrådet, Ingeniørforeningen, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk chefforening, K L, Kraka, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsskatteretten, Lejernes Landsorgani- sation i Danmark, Nationalt Center for Miljø og Energi, Par- celhusejernes Landsforening, Rigsrevisionen, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Skatteankestyrelsen, SRF Skatte- faglig Forening og Økologisk Landsforening. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kom- muner og regioner Fortsættelse af bidrag til drikkevandsbe- skyttelse i 2018-2020. Satsen udgør 0,19 kr. pr. m3 vand, hvilket skønnes at give et umiddelbart merprovenu på ca. 50 mio. kr. i 2018-2019 og ca. 45 mio. kr. i 2020. Nedsættelse af bidrag til drikkevandsbe- skyttelse til 0,39 kr. pr. m3 vand i 2016-17, hvilket skønnes at give et umid- delbart mindreprovenu på ca. 75 mio. kr. i 2016 og ca. 70 mio. kr. i 2017. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Stat: Udgift på 33,7 mio. kr./år fra 2016-2020 samt yderligere 5,8 mio. kr./år i 2016-17 Kommuner: Udgift på 14,2 mio. kr./år fra 2018 Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- vet Forslaget om nedsættelse af bidraget til beskyttelse af drikkevandet har mindre, positive økonomiske konsekvenser for de ikke-momsregistrerede virksomheder. Forslaget om videreførelse af bidraget til beskyttelse af drikkevandet har mindre negative økonomiske konsekvenser for de ikke-momsregistrerede virksomheder. Administrative konsekvenser for er- hvervslivet Ingen Erhvervsstyrelsens Team for Effektiv Re- gulering (TER) har vurderet, at forslaget potentielt kan indeholde administrative byrder for erhvervslivet. TER vil vurdere de eventuelle administrative konsekven- ser i forbindelse med høring af den ud- møntende bekendtgørelse. Miljømæssige konsekvenser Fortsat grundvandsbeskyttelse Ingen Administrative konsekvenser for borger- ne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Med henblik på at bringe ordlyden i bestemmelsen i over- ensstemmelse med ordlyden i § 56, hvortil der henvises, foreslås, at ordet vandanlæg rettes til vandindlæg. Til nr. 2 Behovet for grundvandskortlægning vil fremadrettet i høj grad afhænge af udviklingen i vandforsyningsstrukturen i den enkelte kommune. Det foreslås derfor i stk. 2, at miljø- ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en proced- ure for inddragelse af myndigheder og vandforsyninger i kortlægningen. Grundvandskortlægning er faktisk forvaltningsvirksom- hed, og har hidtil fulgt tekniske Geo-vejledninger nr. 1-9, udarbejdet af Miljøministeriet i samarbejde med De Natio- nale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Med lovforslaget forventes kortlægningen i hoved- træk at fortsætte med kendte arbejdsmetoder og praksis, som er beskrevet i de nævnte vejledninger og som løbende opda- teres efter behov. Grundvandskortlægningen vil blandt andet tage udgangs- punkt i de behov, som er identificeret af Udvalget for grund- vandskortlægning efter 2015. Se de almindelige bemærknin- ger i afsnit 2.2.1. samt Naturstyrelsens rapport om grund- vandskortlægning efter 2015. Endvidere foreslås i stk. 3, at miljøministeren kan fastsæt- te regler om, at kommunalbestyrelser og almene vandforsy- ningsanlæg skal bidrage med oplysninger til brug for den statslige grundvandskortlægning, samt at miljøministeren kan fastsætte regler om frister for videregivelse af oplysnin- ger mv. 7 Bemyndigelserne forventes i øvrigt udmøntet som beskre- vet i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2. Der vil blandt andet blive fastsat regler om at kommunalbestyrelsen og de almene vandforsyningsanlæg skal videregive supplerende oplysninger, som de er i besiddelse af, til den grundvands- kortlæggende myndighed. F.eks. kan der fastsættes regler om den endelige indvindingstilladelses størrelse fordelt på vandforsyningsanlæggets boringer. Til nr. 3 Lovens § 11 b, stk. 2, indeholder en fordeling af de efter lov om afgift af ledningsført vand opkrævede afgiftsmidler mellem kommuner og stat. Bestemmelsen foreslås ophævet fra 1. januar 2016. Den procentuelle fordeling ændres fra dette tidspunkt som følge af, at Miljøministeriets opgaver forventes at blive væsentligt begrænset på grund af det mindre behov for grundvands- kortlægning. Kommunernes opgave fastholdes som ud- gangspunkt på det nuværende niveau frem til udgangen af 2017, hvorefter kommunernes opgaver tilsvarende forventes at være af mindre omfang. Fordelingen af provenuet fra drikkevandsbidraget mellem Miljøministeriet og kommunerne vil fremover blive fastsat på finansloven. Der henvises til almindelige bemærkningers afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentli- ge. Til nr. 4 Af den gældende § 32, stk. 1, 1. pkt., følger, at miljømini- steren helt eller delvist kan tilbagekalde indvindingstilladel- sen til et privat alment vandforsyningsanlæg, når vægtige grunde taler for, at anlægget videreføres af kommunen eller at forsyningen helt eller delvist overtages af et andet alment anlæg. Da der ikke længere skelnes mellem private almene vand- forsyninger og kommunale almene vandforsyninger, fore- slås, at ordene »privat« og »af kommunen« udgår som kon- sekvens af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens or- ganisering og økonomiske forhold, Med ændringen videre- føres hovedindholdet i bestemmelsen, idet miljøministeren fortsat helt eller delvist kan tilbagekalde indvindingstilladel- sen til et alment vandforsyningsanlæg, når vægtige grunde taler for dette, og lade et andet alment vandforsyningsanlæg overtage og videreføre driften af anlægget. Allerede i dag er det muligt, at pligten kan pålægges et kommunalt ejet eller et andet alment anlæg. På denne baggrund ændres formule- ringen til »et andet alment vandforsyningsanlæg«. Det vil være en konkret vurdering, hvilket anlæg, der bedst kan vi- dereføre forsyningen. Det er ikke afgørende, hvorvidt det al- mene anlæg er omfattet af lov om vandsektorens organise- ring og økonomiske forhold, men om det almene vandforsy- ningsanlæg er eller kan blive i stand til at kunne levere det nødvendige vand. Til nr. 5 Det følger af den gældende § 32, stk. 1, 4. pkt., at ejeren af vandforsyningsanlægget kan forlange, at det gøres til et vilkår for tilbagekaldelsen, at kommunen eller ejeren af det andet anlæg overtager anlægget med grund og ledningsnet efter § 37 i det omfang, ejeren ikke fremtidigt kan udnytte de pågældende værdier på hensigtsmæssig måde. Punktum- met vedrører de situationer, hvor et alment vandforsynings- anlæg, der har fået tilbagekaldt sin tilladelse efter 1. pkt., kan kræve at det videreførende almene anlæg skal overtage både grund og ledningsnet, hvis det anlæg, der har fået tilba- gekaldt sin tilladelse ikke kan udnytte grund eller lednings- net. Bestemmelsen sikrer, at det almene anlæg, der ikke læn- gere har en indvindingstilladelse, ikke står tilbage med for- pligtelser i forhold til det fysiske anlæg, såfremt anlægget ikke kan anvendes på anden hensigtsmæssig måde. Som konsekvens af vandsektorloven, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan driften af et vandforsyningsanlæg ikke videre- føres af en kommune, men skal videreføres af et andet al- ment vandforsyningsanlæg, hvorved i denne forbindelse og- så forstås et af kommunen ejet vandselskab. Det foreslås derfor, at ordet »kommunen eller« udgår. Der henvises i øv- rigt til bemærkningerne til nr. 4. Forslaget medfører ikke materielle ændringer af bestem- melsens indhold. Til nr. 6 Det følger af den gældende § 32, stk. 2, 1. pkt., at miljø- ministeren kan helt eller delvist tilbagekalde indvindingstil- ladelsen til et vandforsyningsanlæg, når tilbagekaldelsen skønnes nødvendig for at imødekomme en ny ansøgning om indvindingstilladelse fra et offentligt alment vandforsy- ningsanlæg, der skønnes at have væsentlig større betydning for en hensigtsmæssig vandforsyning end det anlæg, hvis til- ladelse der gøres indgreb i. Som konsekvens af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vand- sektorens organisering og økonomiske forhold sondres der ikke længere i reguleringen mellem offentligt ejede og pri- vat ejede vandforsyningsanlæg. Uanset om det almene vand- forsyningsanlæg, dvs. vandforsyningsselskabet, i mange til- fælde stadig ejes af kommunerne, vil selve driften af vand- forsyningen blive drevet af en selvstændig enhed (aktie- el- ler anpartsselskab), der er adskilt fra den kommunale for- valtning. Det foreslås derfor, at ordet »offentlig« udgår. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4. Forslaget medfører ikke materielle ændringer af bestem- melsens indhold. Til nr. 7 Det følger af den gældende § 32, stk. 2, 2. pkt., at tilbage- kaldelsen kan betinges af, at der skaffes anlæggets ejer tilla- delse til vandindvindingsanlæg andetsteds, eller at kommu- nen leverer vand. Som konsekvens af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vand- sektorens organisering og økonomiske forhold, kan en kom- 8 mune ikke længere drive vandforsyningsvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning. I stedet for »kommunen« indsættes »et alment vandforsyningsanlæg«, idet almene vandforsyningsanlæg uanset ejerforholdet kan forpligtes til at levere vand, hvis en given tilladelse til et vandindvin- dingsanlæg tilbagekaldes. Der henvises i øvrigt til bemærk- ningerne til nr. 4. Forslaget medfører ikke materielle ændringer af bestem- melsens indhold. Til nr. 8 Det følger af den gældende § 33, stk. 2, 2. pkt., at overdra- gelse af en vandindvindingstilladelse, der tjener til almen vandforsyning, kræver dog ny tilladelse, medmindre over- dragelse sker til det offentlige eller til et andelsselskab eller interessentskab af forbrugere. Det foreslås, at »det offentlige eller til et andelsselskab el- ler interessentskab af forbrugere« udgår som konsekvens af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, da der ikke længere i reguleringen sondres mellem de almene vandforsyningsanlægs selska- bsretlige organisation. I stedet indsættes »et andet alment vandforsyningsanlæg«. Den gældende oplistning kan alle rummes i begrebet et alment vandforsyningsanlæg. Der hen- vises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4. Forslaget medfører ikke materielle ændringer af bestem- melsens indhold. Til nr. 9 Ifølge den gældende § 38 er det bestemt, at til fordel for et privat ikke alment vandforsyningsanlæg kan der, når almen- vellet kræver det, og der er givet tilladelse til anlægget, ved ekspropriation pålægges faste ejendomme rådighedsind- skrænkninger med henblik på ledningsføring. Det foreslås, at »privat« udgår som konsekvens af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og øko- nomiske forhold, da der ikke længere i reguleringen sondres mellem privat- og offentligt ejede vandforsyningsanlæg og deres tilhørende ledningsnet mv. Der henvises i øvrigt til be- mærkningerne til nr. 4. Forslaget medfører ikke materielle ændringer af bestem- melsens indhold. Til nr. 10 Der foreslås en ny bestemmelse om, at søgsmål til prøvel- se af afgørelser efter loven skal være anlagt indenfor en be- stemt frist. Søgsmålsfristen har til formål at sikre, at der ef- ter en periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden af en af- gørelse. Den foreslåede § 81, svarer som udgangspunkt til miljøbeskyttelseslovens § 101, og medfører, at alle afgørel- ser eller beslutninger efter loven eller efter regler udstedt med hjemmel i loven omfattes af en 6 måneders søgsmåls- frist. Hermed ensrettes vandforsyningsloven med bl.a. mil- jøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og planloven. Bestemmelsens stk. 2 afskærer ligeledes muligheden for indbringelse af spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyn- dighederne, for domstolene, før Overtaksationskommissio- nens afgørelse foreligger. Taksationsmyndighederne kan træffe afgørelse om erstatningsspørgsmål og ekspropriations- spørgsmål jf. lovens §§ 23, 28, 30, 31, 32, 37, 38 og 40. Begrundelsen for at indføre bestemmelsen i stk. 2 er har- monisering af retstilstanden efter vandforsyningsloven med de fleste øvrige miljølove på dette punkt. Til § 2 Vandafgiftsloven fastsætter de nærmere regler for afgift af husholdningernes forbrug af vand. Afgiften har til formål at tilskynde vandværker og borgere til at spare på vandet. Ved lov nr. 1384 af 28. december 2011 blev der i vandaf- giftslovens § 3, stk. 2, indført et bidrag til drikkevandsbe- skyttelse. Bidraget til drikkevandsbeskyttelse er fastsat til 67 øre pr. m3 vand, og det betales til udgangen af 2017. Bidra- get har til formål at finansiere Miljøministeriets og kommu- nernes opgaver i forbindelse med beskyttelse af grundvan- det, herunder kortlægning og udpegning af områder med drikkevandsinteresser mm. Det foreslås for det første at forlænge perioden for beta- ling af bidraget til drikkevandsbeskyttelse i vandafgiftslo- vens § 3, stk. 2, til udgangen af 2020. Som følge af et mindre behov for grundvandskortlægning og dermed lavere omkostningsniveau foreslås det dernæst at nedsætte bidraget til drikkevandsbeskyttelse til 0,39 kr. pr. m3 i perioden 1. januar 2016 til den 31. december 2017 mod 0,67 kr. pr. m3 efter gældende ret. I den forlængede periode dvs. fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2020 fore- slås bidraget at udgøre 0,19 kr. pr. m3. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. Til § 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2016. Søgsmålsfristen på 6 måneder vil dog alene få virkning for afgørelser med- delt efter lovens ikrafttræden. Der henvises herudover til de specielle bemærkninger til lovens § 1, nr. 10. 9 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørel- se nr. 1199 af 30. september 2013, som senest ænd- ret ved lov nr. 1631 af 27. december 2013 og lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., foretages følgende ændringer: § 2. 4) regler om indretningen, placeringen og vedlige- holdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsynings- anlæg og om vandanlæg udarbejdes efter § 56. 1. I § 2, stk. 2, nr. 4, ændres »vandanlæg« til: »vandindlæg«. § 11. Miljøministeren kortlægger 1) områder med særlige drikkevandsinteresser og 2) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne nævnt i nr. 1. 2. I § 11 indsættes som nye stykker: »Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om procedure for grundvandskortlægningen, herunder inddragelse af andre myndigheder 0g almene vand- forsyningsanlæg. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser og almene vandforsyningsan- læg skal bidrage med oplysninger til brug for kort- lægning efter stk. 1.« § 11 b. … Stk. 2. Af det samlede bidrag anvendes 3. § 11 b, stk. 2, ophæves. 1) 70,3 pct. til dækning af Miljøministeriets udgif- ter til opgaver omfattet af § 11 og § 11 a og SKATs udgifter til administration af opkrævning og 2) 29,7 pct. til dækning af kommunernes udgifter til varetagelse af opgaver ved at oprette og lede et koordinationsforum, jf. § 12, og udarbejdelse af indsatsplaner for udpegede indsatsområder, jf. § 13, samt udarbejdelse af indsatsplaner for andre områ- der end udpegede indsatsområder, jf. § 13 a, inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinteres- ser. 4. I § 32, stk. 1. 1. pkt. udgår »privat«, og »af kom- munen« ændres til: »et andet alment vandforsy- ningsanlæg«. 5. I § 32, skt. 1, 4. pkt., udgår »kommunen eller« 10 § 32. Miljøministeren kan helt eller delvis tilba- gekalde indvindingstilladelsen til et privat alment vandforsyningsanlæg, når vægtige grunde taler for, at anlægget videreføres af kommunen, eller at for- syningen helt eller delvis overtages af et andet al- ment anlæg. Miljøministeren træffer bestemmelse om den fremtidige vandforsyning af de pågældende forbrugere, herunder om vilkårene for forsyningen. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder tilsva- rende anvendelse. Ejeren af vandforsyningsanlæg- get kan forlange, at det gøres til et vilkår for tilba- gekaldelsen, at kommunen eller ejeren af det andet anlæg overtager anlægget med grund og lednings- net efter § 37 i det omfang, ejeren ikke fremtidig kan udnytte de pågældende værdier på hensigts- mæssig måde. Stk. 2. Miljøministeren kan helt eller delvis tilba- gekalde indvindingstilladelsen til et vandforsy- ningsanlæg, når tilbagekaldelsen skønnes nødven- dig for at imødekomme en ny ansøgning om ind- vindingstilladelse fra et offentligt alment vandfor- syningsanlæg, der skønnes at have væsentlig større betydning for en hensigtsmæssig vandforsyning end det anlæg, hvis tilladelse der gøres indgreb i. Tilbagekaldelsen kan betinges af, at der skaffes an- læggets ejer tilladelse til vandindvinding andet- steds, eller at kommunen leverer vand. Vedrører den nye ansøgning indvinding af overfladevand, kan miljøministeren på samme måde gøre indgreb i andre rettigheder til benyttelse af overfladevand, for så vidt rettighederne ikke hviler på særlig ad- komst. 6. I § 32, stk. 2, 1. pkt., udgår »offentligt«. 7. I § 32, stk. 2, 2. pkt., ændres »kommunen« til: »et alment vandforsyningsanlæg«. 8. I § 33, stk. 2, 2. pkt. ændres »det offentlige eller til et andelsselskab eller interessentskab af forbru- gere« til: »et andet alment vandforsyningsanlæg«. ….. § 33. Sker der væsentlig ændring i formålet med en vandindvinding, skal indehaveren af tilladelsen indbringe spørgsmålet om fortsat vandindvinding kommunalbestyrelsen. Stk. 2. En tilladelse til vandindvinding kan også udnyttes af fremtidige ejere af vedkommende ejen- dom, når formålet med vandindvindingen ikke æn- dres væsentligt. Overdragelse af en vandindvin- dingstilladelse, der tjener til almen vandforsyning, kræver dog ny tilladelse, medmindre overdragelse sker til det offentlige eller til et andelsselskab eller interessentskab af forbrugere. 11 § 38. Til fordel for et privat ikke alment vandfor- syningsanlæg kan der, når almenvellet kræver det, og der er givet tilladelse til anlægget, ved ekspro- priation pålægges faste ejendomme rådighedsind- skrænkninger med henblik på ledningsføring. Be- stemmelsen i § 37, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 9. I § 38, 1. pkt., udgår »privat«. 10. Efter § 80 indsættes i kapitel 13: »§ 81. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen el- ler beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller be- slutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmåls- fristen dog fra bekendtgørelsestidspunktet. Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af taksations- myndighederne, kan ikke indbringes for domstole- ne før Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger. § 2 I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, foretages føl- gende ændringer: § 3. Stk. 2. Der skal til og med den 31. december 2017 betales et bidrag til drikkevandsbeskyttelse på 67 øre pr. m3 vand. 1. § 3, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Der skal indtil 31. december 2020 betales et bidrag til drikkevandsbeskyttelse. Bidraget udgør 39 øre pr. m3 vand i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017, og 19 øre pr. m3 vand i perioden 1. januar 2018 til den 31. december 2020.« § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. § 1, nr. 10, har virkning for søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter lovens ikrafttræ- den. 12