B 22 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 2/2-15 fra Parkinsonforeningen, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25. februar 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMKFH
Sags nr.: 1406738
Dok nr.: 1651354
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 2. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 2 (B 22: Forslag til folketingsbeslutning om ledsa-
gelse af demente og svage ældre) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. februar 2015 fra Parkin-
sonforeningen, jf. B 22 - bilag 3.”
Svar:
Parkinsonforeningen har i henvendelsen af 2. februar 2015 bl.a. oplyst, at
mange parkinsonpatienter – udover motoriske problemer – også har proble-
mer af kognitiv art, som kan betyde, at de er afhængige af en ledsager, når de
skal have justeret medicin mv. hos neurologen. Parkinsonforeningen oplever
ofte, at der ikke stilles den nødvendige ledsagelse til rådighed, ligesom for-
eningens neurologiske konsulent kender til uledsagede parkinsonramte, som
ikke får det fulde udbytte af konsultationerne pga. kommunikations- og/eller
demensproblemer.
Det er vores fælles ansvar, at alle ældre får den hjælp, de har brug for. Rege-
ringen er målrettet i gang med at højne kvaliteten på ældreområdet. Sammen
med Venstre og Konservative afsatte regeringen med finanslovaftalen i efter-
året 2013 en mia. kr. ekstra til ældreområdet. Midlerne er permanente. I 2014
brugte kommunerne en tredjedel af pengene på de allersvageste ældre, her-
iblandt beboere på plejehjem. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold har foretaget en foreløbig gennemgang af kommunernes an-
søgninger for 2015, og den viser, at kommunerne igen har valgt at prioritere
de svageste ældre højt. Igen i år er det ca. en tredjedel af alle midlerne, som
går til de svageste ældre.
Det må aldrig være sådan, at en beboer på plejehjem ikke får den rigtige
hjælp, fordi han eller hun ikke kan udtrykke sig, eller fordi der ikke er en pårø-
rende, der kan forklare, hvad beboerens behov er. Hvis en kommune har visi-
teret en borger til en plejebolig eller et plejehjem, har kommunen i henhold til
servicelovgivningen, som hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-
tion og Sociale Forhold, det overordnede ansvar for plejen. Hvis en beboer har
behov for ledsagelse til og fra læge/sygehus, og hvis der ikke er en ægtefælle
eller en anden nærtstående, som kan ledsage den ældre, indebærer pleje-
hjemmets omsorgspligt, at det må stille en ledsager til rådighed, hvis borgeren
har brug for det.
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15
B 22 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at både ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold og jeg som sundhedsminister ser frem til at få gen-
nemført den i forbindelse med drøftelserne af beslutningsforslag B22 foreslåe-
de undersøgelse, som har til formål at afdække kommunernes nuværende
praksis og administration af de gældende regler. Det vil i lyset heraf være mu-
ligt at foretage en vurdering af, om lovgivningen og praksis er tilstrækkelig til at
sikre en værdig behandling af demente og svage ældre i forbindelse med be-
søg hos læge eller på sygehus, jf. beslutningsforslaget.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Kirstine F. Hindsberger