Fremsat den 25. februar 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Fremsat den 25. februar 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og
forskellige andre love1)
(Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for
indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af
refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.)
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november
2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr.
L 327, side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-
spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1, og de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirektivet),
EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«
2. I § 4 g udgår »for långivere«.
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet
ophold efter endelig godkendelse og senest 5 måneder efter
regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten samt for selskaber med intern revision
tillige den interne revisionschefs revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen efter
stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt regler om offentlig-
gørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærme-
re regler om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Er-
hvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.
Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet
BP001204
5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om godkendelse af
fysiske personer og små og mellemstore virksomheder som
kvalificerede investorer«, og 2. pkt. ophæves.
6. § 27, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste le-
delsesorgan godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes
offentliggøre den af det øverste ledelsesorgan godkendte
halvårsrapport for regnskabsårets første 6 måneder. Offent-
liggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt og
senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperioden. Udstede-
ren skal sikre, at årsrapporter og halvårsrapporter er tilgæn-
gelige for offentligheden i mindst 10 år. De offentliggjorte
årsrapporter og halvårsrapporter for udstedere her fra landet
og fra andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regn-
skabslovgivningen i det land, hvor udstederen har sit regi-
strerede hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfører
artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt arti-
kel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts
2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmel-
ser i direktiv 2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter
og halvårsrapporter for udstedere med registreret hjemsted i
et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, skal være
udarbejdet i overensstemmelse med regler, der fastsættes i
medfør af stk. 12.«
7. § 27, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7 og 8 fin-
der« til: »Stk. 7 finder«.
9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter nr. 4 som
nyt nummer:
»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF),
den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og andre
mekanismer oprettet med henblik på at opretholde Den
Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved
at yde midlertidig finansiel bistand til de medlemslan-
de, der har euroen som valuta.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6, udgår »og
8«.
11. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke
krav årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere med re-
gistreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal opfylde.«
12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 29,
stk. 1, 2. pkt.«.
13. § 28 ophæves.
14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk. 3« til:
»ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
15. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier i
et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straks give med-
delelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af ak-
tier i selskabet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal sel-
skabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelel-
sen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har en eller flere
aktieklasser optaget til handel
1) på et reguleret marked i Danmark eller i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark el-
ler af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge
regler fastsat i medfør af § 30, eller
2) på en alternativ markedsplads i Danmark, uanset hvor
selskabet har registeret hjemsted.
Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1 skal gives,
når besiddelsens størrelse udgør, overstiger eller falder un-
der grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænse-
rne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter
også stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk
person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og
som
1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fysiske eller
juridiske person har indgået en aftale, der forpligter
parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at
føre en langsigtet, fælles politik over for selskabets le-
delse,
2) besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er
indgået med den fysiske eller juridiske person om mid-
lertidig overdragelse af stemmerettighederne til gen-
gæld for en modydelse,
3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed over for
den fysiske eller juridiske person, forudsat at personen
kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have
til hensigt at udøve dem,
4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller juridiske
person har livslang dispositionsret,
5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4 af en
virksomhed, der kontrolleres af den fysiske eller juridi-
ske person,
6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske eller juri-
diske person, og som denne kan udøve efter eget skøn,
2
når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktio-
nærerne,
7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for den fysi-
ske eller juridiske persons regning, eller
8) den fysiske eller juridiske person kan udøve ved fuld-
magt, og som personen kan udøve efter eget skøn, når
der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærer-
ne.
Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder til-
svarende anvendelse på enhver, der direkte eller indirekte
besidder
1) finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver
indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valgfri-
hed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber
nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller
2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1,
men som er baseret på allerede udstedte aktier i selska-
ber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virk-
ning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1
omfattede finansielle instrumenter, uanset om de giver
ret til at erhverve aktierne.
Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder til-
svarende anvendelse på enhver fysisk eller juridisk person,
hvis den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapita-
len, der direkte eller indirekte besiddes af personen i hen-
hold til stk. 1 og 3, sammenlagt med den andel af stemme-
rettighederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i hen-
hold til stk. 4, udgør, overstiger eller falder under grænserne
i stk. 2. Meddelelsen skal indeholde en opdeling i andelen af
stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er knyt-
tet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1 og 3, og ande-
len af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, som
er knyttet til finansielle instrumenter i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og give Fi-
nanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk. 1, gælder også for
et selskabs besiddelse af egne aktier, stemmerettigheder,
som selskabet er berettiget til at erhverve, afhænde eller
udøve og finansielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten
selskabet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller ju-
ridisk person, der handler i eget navn, men for selskabets
regning. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber, der alene har
aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads her i
landet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om besid-
delse og meddelelse om besiddelse af aktier, rettigheder til
at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og fi-
nansielle instrumenter efter stk. 1-6 og om beregningsgrund-
laget for besiddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsy-
net kan endvidere fastsætte regler om undtagelse for flag-
ningspligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1.«
16. Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangelfuld medde-
lelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i medfør af § 29, stk.
7, eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2001/34/EF med senere ændringer kan Finanstilsynet sus-
pendere aktionærens udøvelse af stemmerettigheder, der er
knyttet til aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives
meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene ske ved
grove eller gentagne overtrædelser.«
17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af periode-
meddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.
18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet fastsætter
endvidere regler om«: »udstederes hjemland og«.
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. § 28,
stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.
21. §§ 45 og 46 ophæves.
22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked.«
23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3, nr. 2« til:
»ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk.
2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, §
24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44,
stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af
et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver
en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vil-
kår,«.
25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk.
2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, §
24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44,
stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af
et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver
en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vil-
kår,«.
26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og 2,« til: »§
29, stk. 1-6,«.
27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.
28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) bortset fra artikel 17« til: », Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17 samt for-
3
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmo-
nisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked«.
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:
»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.««
Nr. 23-31 bliver herefter nr. 24-32.
30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til: »25-28«, og
i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.
32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af aktiebe-
siddelser« til: »meddelelse om besiddelser af aktier, rettig-
heder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter«.
33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8 og 12,« til:
»stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.
34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.
35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5, ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.
36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 8,« til:
»§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.
37. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1, § 93, stk. 3, og § 95 og afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsynet offent-
liggør på sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2,
politianmeldelser og navnet på virksomheden. 1. og 2. pkt.
gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bøde-
forelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Finans-
tilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og afgørelser
om suspension af stemmerettigheder meddelt i henhold til §
29 a, stk. 1.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
3) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked, og
4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation med akti-
onærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af
§ 30 og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbøden eller af-
gørelsen om suspension af stemmerettigheder nævnt i stk. 1,
jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgen-
de resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgø-
relse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjem-
meside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk.
2, overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggø-
res på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt efter, at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg, tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af
stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsynets hjem-
meside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse,
som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødven-
dige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentlig-
gørelsen.«
38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og 24«.
4
39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler udstedt i
medfør af loven« til: », regler udstedt i medfør af denne lov
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked,«.
40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af Europa-Kom-
missionen«: »i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked og«.
41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10
b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1,
nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1.
pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, §
24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1,
1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk.
1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5,
stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41,
stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, §
42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2,
2. pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7.
pkt., samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr.
1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og ad-
ministrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgase-
missioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auk-
tioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde.«
42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10
b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1,
nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1.
pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, §
24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2.
pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, §
31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1.
pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2.
pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk.
1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., §
76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt
artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010
af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om
en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet straffes med bøde.«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af
17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013,
EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkredit-
direktivet)«.
2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbringelse af
midler« til: »og infrastruktur omfattende tekniske anlæg,
transportanlæg og bygningsanlæg«.
3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1. pkt., reg-
ler om indholdet af en basal indlånskonto og om størrelsen
af et eventuelt gebyr for en sådan konto.«
4. I § 43, stk. 4, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »og
ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præsenterer, til-
byder, rådgiver om og administrerer boligkreditaftaler«.
5. Efter § 77 e indsættes:
»§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at afløn-
ning af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets for-
pligtelser i medfør af § 43, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at institut-
tets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke tilskynder til risiko-
tagning, som er i strid med instituttets risikoprofil, og at løn-
politikken er i overensstemmelse med instituttets forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at
undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de an-
satte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekom-
ne ansøgninger om boligkredit eller andre former for salgs-
mål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
5
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og 4,«: »samt
betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at
et selskab skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerde-
del af det foregående års faste omkostninger i tilfælde af væ-
sentlige ændringer i selskabets virksomhed,«.
7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »,
jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 195, stk. 1,«.
8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Erhvervs-
styrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal uanset stk. 1
indsende den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperio-
dens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
11. § 196, stk. 4, ophæves.
12. § 208, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i an-
delskassen skal tilbydes enten en ombytning til markedskurs
af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktiesel-
skabet, kontant indløsning eller en kombination heraf. Hvis
der tilbydes kontant indløsning, skal dette ske inden fusions-
planen underskrives. Kontant indløsning af garantkapital el-
ler andelskapital er betinget af, at omdannelsen gennemfø-
res.«
13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgende år, jf.
dog stk. 4, hvis det overskrider en eller flere af følgende in-
dikatorer« til: », hvis det i 2 på hinanden følgende år, jf. dog
stk. 4, overskrider en eller flere af følgende indikatorer«.
14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finansielle råd-
givere«: »og boligkreditformidlere«.
15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt nummer:
»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.
16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.
17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til: »nr. 37«, og
»nr. 37« ændres til: »nr. 38«.
18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr. 30-33«.
19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til: »30-33«, og
»38« ændres til: »39«.
20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.
21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes således:
»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejendomskredit-
selskaber, betaler 13.600 kr.«
22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere, betaler 7.500 kr.«
23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og
201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.
24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.
25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »engagement
med« til: »eksponering mod«.
§ 3
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2.
april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 737 af 25. juni
2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF
af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om op-
hævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende
2008, nr. L 133, side 66, Kommissionens direktiv
2011/90/EU af 14. november 2011 om ændring af del
II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagelser til
brug ved beregningen af de årlige omkostninger i pro-
cent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side 35, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af
4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af direk-
tiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«: »eller § 26
a«.
6
3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal be-
skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og væ-
sentligste egenskaber i stedet mindst indeholde de oplysnin-
ger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5.«
4. § 7 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kre-
ditgiveren eller i givet fald kreditformidleren i stedet for for-
mularen i denne lovs bilag 2 anvende oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at for-
brugeren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine be-
hov, sin finansielle situation og sine præferencer i overens-
stemmelse med § 7 c.«
5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller
anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kreditgiveren
eller i givet fald kreditformidleren dog anvende oplysnings-
skemaet ESIS i denne lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., fin-
der tilsvarende anvendelse.«
6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal be-
skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karak-
teristika i stedet mindst indeholde de oplysninger, der frem-
går af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5.«
7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:
»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om lån mod
pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse
§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes
på baggrund af obligationsudstedelse, kan kreditgiver ikke
fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbrugerens an-
tagelse af tilbuddet.
Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger kan vari-
ere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse
med værdien af de underliggende obligationer.«
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede lån med
pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsud-
stedelse, skal kreditgiver forud for auktionen skriftligt un-
derrette forbrugeren på papir eller andet varigt medium om
den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvir-
ke debitorrenten. Underretning om ændring i debitorrenten
efter stk. 1 og 2 kan herefter ske efter, at ændringen er trådt i
kraft.«
9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Beregning af de årlige omkostninger i procent for
kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom
§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kreditaftaler,
der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejen-
dom, beregnes ud fra den matematiske formel i denne lovs
bilag 4.
Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en be-
stemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i forbin-
delse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmulig-
heden for denne konto og andre omkostninger i forbindelse
med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkost-
ninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det er obli-
gatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå
kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste betin-
gelser.
Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent
baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i
det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder
deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i
kreditaftalen.
Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vil-
kår, som tillader variationer i debitorrenten og i påkommen-
de tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregnings-
tidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud
fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er
konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen
af aftalen.
Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debitorrenten,
underrettes forbrugeren, bortset fra i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 6, om de mulige konsekvenser af variationerne
på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostninger i
procent som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over debitor-
renten, ledsages oplysningerne om de mulige konsekvenser
af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkost-
ninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostnin-
ger i procent, kan ændre sig.
Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast debitor-
rente for en indledende periode på mindst 5 år, og ved hvis
udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny
fast rente for en yderligere relevant periode, omfatter bereg-
ningen af den yderligere illustrative årlige omkostningspro-
cent, der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5, kun
den indledende periode med fast rente, og den baseres på
den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af
perioden med den faste debitorrente.
Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs bilag 4 an-
vendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige om-
kostninger i procent.«
10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaftale omfat-
tet af § 26, stk. 7, med en forbruger uden at forbrugeren ind-
rømmes en ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine for-
7
pligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2
og 3.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i
tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af
sine samlede kreditomkostninger, der består af renter og
omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kreditgiver i
tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til kompensation
for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet med
den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal være ri-
melig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine forplig-
telser i overensstemmelse med stk. 1, skal kreditgiver efter
modtagelse af anmodningen på papir eller andet varigt me-
dium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for
at overveje denne mulighed. Oplysningerne skal mindst in-
deholde en angivelse af de konsekvenser, som den førtidige
tilbagebetaling vil have for forbrugeren, og hvilke antagel-
ser, der i den forbindelse er anvendt.«
11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 4
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere,
som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 13
i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17 EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.«
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »og
formidling af boligkreditaftaler«.
4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2,
indsættes efter »finansielle produkter«: »eller boligkreditaf-
taler«.
6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle produkter«:
»og boligkreditaftaler«.
7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »,
bortset fra boligkreditaftaler,«.
8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der som led i sin
erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse præsen-
terer eller tilbyder boligkreditaftaler til forbrugere, ind-
går sådanne aftaler med en forbruger på vegne af en
kreditgiver eller bistår en forbruger med rådgivning,
administration eller andet forberedende arbejde forud
for indgåelsen af en boligkreditaftale.
3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kre-
ditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en
fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger
til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-
ten til grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter »Kreditafta-
ler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver og
boligkreditformidler«.
11. § 3, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed der yder rådgivning om finansielle pro-
dukter, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel
rådgiver. En virksomhed, der yder rådgivning om eller for-
midling af boligkreditaftaler, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som boligkreditformidler.«
12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, indsættes efter
»finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.
13. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt regi-
ster over finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende op-
lysninger:
1) Navne på personer i ledelsen for den finansielle rådgiv-
ningsvirksomhed og navne på personer i ledelsen for
boligkreditformidleren, som er ansvarlige for formid-
lingsforretningerne.
2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, end Danmark,
der ydes boligkreditformidling i.«
14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »el-
ler boligkreditformidlere«.
16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a, stk. 1,
1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, indsættes efter »en
finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.
8
17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »el-
ler boligkreditaftaler«.
18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og
vækstministeren«.
19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »for
finansielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
20. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelser i medfør af § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virksomheden
udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som
er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at
undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de an-
satte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekom-
ne ansøgninger eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes efter »finan-
siel rådgiver«: »og en boligkreditformidler«.
22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr. 19,«.
23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal finansielle
produkter på markedet i betragtning ved sin rådgivning,
herunder boligkreditaftaler.«
24. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være omfattet af
stk. 1 ikke på egne eller andres vegne udbyde finansielle
produkter til forbrugere.«
25. Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4 b
Grænseoverskridende virksomhed
§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at udøve virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom
med angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande boligkre-
ditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der
ønskes udøvet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den meddelelse, der er
nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest
1 måned efter modtagelsen af meddelelsen og giver samti-
digt underretning til boligkreditformidleren om videresen-
delsen.
Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde sin virk-
somhed 1 måned efter den dato, hvor underretningen af bo-
ligkreditformidleren efter stk. 2 er sket.
§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registreret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en filial
eller som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1
måned efter, at hjemlandets kompetente myndighed har vi-
deresendt meddelelse om virksomhedens hensigt til Finans-
tilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for filial- og tje-
nesteydelsesvirksomhed for boligkreditformidlere, der er
meddelt tilladelse eller er registreret i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område.«
26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger ud-
stedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010.«
27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af boligkreditfor-
midlere her i landet, der er meddelt tilladelse i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, over-
holder kapitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke reglerne i
kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påbyde boligkreditformid-
leren, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Efterkommer
den pågældende boligkreditformidler ikke Finanstilsynets
påbud, underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens
kompetente myndigheder i hjemlandet herom, herunder om
de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af boligkreditformid-
leren det ulovlige forhold, kan Finanstilsynet forbyde bolig-
kreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Finans-
tilsynet skal give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndig-
hed og Kommissionen meddelelse om de iværksatte tiltag
uden unødig forsinkelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-
rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og
god praksis, jf. § 7, herunder sag om forbud, påbud, erstat-
ning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens
kapitel 23 a.«
9
29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en finansiel
rådgiver henholdsvis en boligkreditformidlers kunder kan
have lidt tab, som følge af at den finansielle rådgiver hen-
holdsvis boligkreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, el-
ler regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«
30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4« til: »stk.
6«.
31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »og
hos en boligkreditformidler«.
32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes efter »finan-
siel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.
33. § 13 ophæves.
34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgivers«: »eller
boligkreditformidlers«.
35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel rådgiver«:
»eller en boligkreditformidler«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den finansielle råd-
givers«: »eller boligkreditformidlers«.
37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, ændres »§ 11,
stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.
38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«: »og bo-
ligkreditformidleres«.
40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle rådgiver«:
»eller boligkreditformidleren«.
41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: »eller boligkreditaftaler«.
42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«: »og bolig-
kreditformidlere«.
43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§ 11, stk. 1
og 4,«.
§ 5
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber,
som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af 19. december
2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 13 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 12 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og
senest ved § 12 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om ejendomskreditselskaber«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.«
3. Kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendomskreditsel-
skaber.
Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås selskaber,
som udøver mindst en af følgende aktiviteter:
1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve i fast
ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve
i egen fast ejendom.
2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kre-
ditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en
fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger
til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-
ten til grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktio-
ner, der er omfattet af denne lov, hovedsagelig handler
uden for sit erhverv.«
4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevsselskaber«
til: »ejendomskreditselskaber«.
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af et selskab,
der efter reglerne i dette kapitel har tilladelse til at virke som
ejendomskreditselskab, jf. dog stk. 2.«
6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3 og 4,
§ 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2,
§ 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., §
15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pante-
brevsselskab« til: »ejendomskreditselskab«.
7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres »Pante-
brevsselskaber« til: »Ejendomskreditselskaber«.
8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt., og §
15 b ændres »pantebrevsselskaber« til: »ejendomskreditsel-
skaber«.
9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for handelen
med pantebreve,« til: »som er ansvarlig for handel med pan-
tebrev, når selskabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk.
10
2, nr. 1, og den som er ansvarlig for kreditgivning, når sel-
skabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«
10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4, 7. pkt.,
ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejendomskreditselska-
bet«.
11. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en person, som er ansvarlig
for handel med pantebreve. Udøver selskabet aktiviteter om-
fattet af § 1, stk. 2, nr. 2, skal det udpege en person, som er
ansvarlig for kreditgivning. Den ansvarlige person for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige person for
kreditgivning skal have mindst 3 års praktisk erfaring med
pantebrevshandel henholdsvis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«
12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: », og perso-
nen, som er ansvarlig for kreditgivning«.
13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, § 14, stk. 5,
1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og
6. pkt., og i § 15 b ændres »pantebrevsselskabet« til: »ejen-
domskreditselskabet«.
14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., § 15,
stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pantebrevsselskabets« til:
»ejendomskreditselskabets«.
15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«: »henholdsvis
kreditgivning«.
16. § 7, stk. 1, affattes således:
»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden virksomhed
end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«
17. I § 7, stk. 2, ændres »handel med pantebreve« til: »akti-
viteter omfattet af § 1, stk. 2«.
18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter »Informations-
krav«: »og god skik m.v.«
19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-
sis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om redelig forretningsskik og god praksis for ejen-
domskreditselskaber.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om kompetencekrav til ansatte i ejendomskreditsel-
skaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om pris- og risikooplysninger for boligkredit.
§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelser i medfør af § 8 a, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at virksomhe-
den udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som
er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til
undgåelse af interessekonflikter og sikre, at aflønningen af
de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imø-
dekomne ansøgninger om boligkredit eller andre former for
salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til: »ejen-
domskreditselskabs«.
21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres »og 3.« til:
»og 3,«.
22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:
»8) selskabet ikke har en person ansat, som er ansvarlig for
kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2, og som opfylder kravene i § 5, eller
9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditselskabet at
afsætte direktøren eller den person, der er ansvarlig for
kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2, og påbuddet ikke er efterkommet
inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«
23. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et ejen-
domskreditselskab, skal selskabets aktiviteter efter § 1, stk.
2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse inddraget el-
ler bortfaldet, kan ejendomskreditselskabet dog afhænde den
beholdning af pantebreve og boligkreditaftaler, som selska-
bet har på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af tilla-
delse. Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde en
opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af til-
ladelse over beholdningen af henholdsvis pantebreve og bo-
ligkreditaftaler.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilladelse til et
ejendomskreditselskab slettes det pågældende selskab og
den, der er ansvarlig for handel med pantebreve, og den der
er ansvarlig for kreditgivning slettes fra Finanstilsynets regi-
ster over ejendomskreditselskaber.«
24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-
rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og
god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud,
påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkræ-
vede beløb. Forbrugerombudsmanden kan endvidere be-
handle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 8 a, stk.
4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
11
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens
kapitel 23 a.
Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at et ejendoms-
kreditselskabs kunder kan have lidt tab, som følge af at ejen-
domskreditselskabet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestem-
melser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13 adgang
til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af
stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes efter »§ 8, stk.
1,«: »§ 8 a«.
26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig for hande-
len med pantebreve,« til: »den der er ansvarlig for handel
med pantebreve eller den person, der er ansvarlig for kredit-
givning,«.
27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvarlige for
pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige for handel med
pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.
28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve« til: », den ansvarlige for handel
med pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.
29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12, stk. 7,«.
30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 12,
stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.
31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt., ændres
»Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskreditselskabets«.
32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevsselskabers« til:
»Ejendomskreditselskabers«.
33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til: »ejendoms-
kreditselskabers«.
34. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end pante-
brevsselskabet eller ejendomskreditselskabet tillige som part
i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sag-
en, som vedrører den pågældende:
1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1, stk. 2.
2) Den, der driver et ejendomskreditselskab uden tilladel-
se, jf. § 2, stk. 1.
3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at udøve virk-
somhed som ejendomskreditselskab, jf. § 3.
4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller direktion eller
en person, som er ansvarlig for handel med pantebreve
eller for kreditgivning, når Finanstilsynet nægter et sel-
skab tilladelse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen,
jf. § 9.
5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræ-
ver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er omfat-
tet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 17.«
35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12,
stk. 7,«.
§ 6
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 244 af 19. marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på
de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og
obligationerne er fast forrentet og har en løbetid på op til og
med 12 måneder ved refinansieringen af lånet, må realkre-
ditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved re-
finansiering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt
realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at sal-
get kan gennemføres, uden at den effektive rente bliver 5
procentpoint højere end den effektive rente fastlagt i forbin-
delse med den seneste refinansiering. Det gælder dog ikke,
hvis realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre
mængde obligationer med henblik på at afklare, om den ef-
fektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive
rente fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering.
Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløbende ob-
ligationer forfalder, forlænges løbetiden på disse obligatio-
ner med 12 måneder. Ved obligationernes udløb efter de 12
måneders forlængelse skal der udstedes nye obligationer til
erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt.
ikke anvendelse.
Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbeti-
den på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer, og obligationerne er fast forrentet og har en løbetid
fra 12 og op til og med 24 måneder ved refinansieringen af
lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligati-
oner, der ved refinansiering skal erstatte de udløbende obli-
gationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget for-
ventning om, at salget kan gennemføres, uden at den effekti-
ve rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente
på en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til
og med 14 måneder tidligere. Det gælder dog ikke, hvis re-
alkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mængde
obligationer med henblik på at afklare, om den effektive
rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente på
en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til
og med 14 måneder tidligere. Kan et salg ikke igangsættes,
jf. 1. pkt., og de udløbende obligationer forfalder, forlænges
løbetiden på disse obligationer med 12 måneder. Ved obli-
gationernes udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der
udstedes nye obligationer til erstatning herfor. Ved denne
udstedelse finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
12
Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbeti-
den på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer, og de bagvedliggende obligationer er variabelt for-
rentet og har en restløbetid på op til og med 24 måneder før-
ste gang de bliver anvendt til at finansiere et realkreditlån,
gælder det, at renten ved rentefastsættelsen ikke kan blive
mere end 5 procentpoint højere end den senest fastsatte ren-
te og skal forblive uændret i 12 måneder eller frem til næste
refinansiering, hvis denne gennemføres inden 12 måneder,
medmindre der fastsættes en lavere rente inden for de 12
måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må realkreditin-
stituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved refinan-
siering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt real-
kreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint høje-
re end den senest fastsatte rente. Det gælder dog ikke, hvis
realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mæng-
de obligationer med henblik på at afklare, om den effektive
rente bliver 5 procentpoint højere end den senest fastsatte
rente. Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og de
udløbende obligationer forfalder, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes ud-
løb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye
obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse fin-
der 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk.
1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2 og 4«.
3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3 og 4« til:
»stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til: »stk. 5«.
4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk.
1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6, stk. 6., 2, pkt., der
bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk.
2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6, stk. 7, 2. og 4. pkt.,
der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk.
3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i § 6, stk. 8, 4. pkt., der bli-
ver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til: »stk. 7-9«.
8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1, 2, 4 og 5«.
9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk. 1-3« til:
»Stk. 1-5«.
10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1-3, jf. §
32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilrettelæggelse af obli-
gationssalg og dispensation i forbindelse hermed«.
§ 7
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 13 i lov
nr. 1285 af 9. december 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende
2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 349«.
2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget sig ansva-
ret som forvalter for en eller flere alternative investerings-
fonde«.
3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1 og 2, i
lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfattet af bilag 5, nr.
1-10, i lov om finansiel virksomhed.«
4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, eller« til:
»område,«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.« til: »tred-
jeland, eller«.
6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:
»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bilag 1, nr.
3.«
7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »alternative in-
vesteringsfonde fra«: »og levering af tjenesteydelser i«.
8. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde med
registreret hjemsted i Danmark kan enten direkte eller ved
oprettelse af en filial:
1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, såfremt forvalteren har tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde med den pågæl-
dende type investeringsstrategi, jf. § 11.
2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, så-
fremt forvalteren har tilladelse til at levere de pågæl-
dende ydelser, jf. § 11.«
9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller ønsker at
levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,«.
10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alternative inve-
steringsfonde« til: »udbyde forvaltningsydelser eller tjene-
steydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
13
11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«: »eller le-
veringen af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Adressen i den alternative investeringsfonds hjemland
eller i det værtsland, hvor forvalteren har til hensigt at
udbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, hvor-
fra dokumenter kan rekvireres.«
13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investeringsfond«:
»eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller at forval-
teren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydel-
ser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltningsydelser«: »el-
ler tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investeringsfond«:
»eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forvalterens for-
valtning af den alternative investeringsfond«: »eller levering
af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«, og »eller ind-
drage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde, jf. § 17« ændres til: », forbyde leveringen af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage for-
valterens tilladelse i medfør af § 11, jf. § 17«.
18. Overskriften før § 95 affattes således:
»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i Danmark af
forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret
hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
19. I § 95 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
som har fået tilladelse til at udbyde tjenesteydelser i henhold
til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, kan påbegynde levering af tjenesteydelser-
ne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndig-
heder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om,
at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjenesteydelser
skal ske direkte, og de oplysninger, der fremgår af § 90, stk.
2, hvis leveringen af tjenesteydelser skal ske via en filial i
Danmark, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse
til at levere de pågældende tjenesteydelser omfattet af artikel
6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«
20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt nummer:
»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.
21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr. 20, 2.
pkt.,«.
22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og 24-27« til:
»og 22-28«, og i 2. pkt., ændres »23 og 27« til: »24 og 28«.
24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Dokumenter indeholdende væsentlig investorinformati-
on for alternative investeringsfonde omfattet af regler
udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«
§ 8
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger
m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 9
i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »,
jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 94, stk. 1,«.
2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den udarbejdede halvårsrapport indsendes til Er-
hvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens af-
slutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrel-
sen en kopi af årsrapporten henholdsvis halvårsrapporten til
Finanstilsynet.«
3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter og halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt
regler om offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrappor-
ter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til Er-
hvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
4. § 95, stk. 5, ophæves.
5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelsklasse«: »,
der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr.
583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et web-
sted«.
6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt nummer:
»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
14
Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.
7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr. 24-27«.
8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til: »nr.
24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr. 27«.
9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Central investorinformation, jf. § 103.«
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov
nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 44
d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44 e, stk. 1,«.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Samti-
dig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af
årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse til
Erhvervsstyrelsen samt om regler om offentliggørelse af års-
rapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om,
at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrel-
sen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå
digitalt.«
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til: »19-21«,
»24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27«
til: »21 og 28«.
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014 og § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle rådgive-
re«: »og boligkreditformidlere«.
§ 11
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1233 af 18.
december 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:
»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland kan i overensstemmelse med reglerne i stk. 6-8 og
11 opnå medfinansiering til:
1) Perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter,
jf. stk. 1.
2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.
3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om hvilken form for medfinansiering, jf. stk. 13, som
virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland
kan ansøge om.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog stk.
2-7.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. septem-
ber 2015. I perioden fra den 21. september 2015 til den 21.
marts 2016 kan kreditgiver eller i givet fald kreditformidler
dog vælge at anvende de hidtil gældende regler ved opfyl-
delsen af pligten til at meddele forbrugeren oplysninger for-
ud for aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved pant
eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og 41, træder
i kraft den 26. november 2015.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i kraft den
21. marts 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den 21. marts
2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås den 21.
marts 2016 eller senere.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8,
nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4. Erhvervs- og vækstministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21. marts
2016, udøver aktiviteter, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse som boligkreditformidlere, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 11, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse
den 21. marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fortsæt-
te den påbegyndte virksomhed i Danmark uden tilladelse,
indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen. § 10 c i lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som af-
fattet ved lovforslagets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på
virksomheder omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere finder ikke an-
vendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i
15
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, for så
vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som er indtruffet inden
den 21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for bolig-
kreditformidlere, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver
aktiviteter omfattet af den gældende lov om finansielle råd-
givere.
Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts 2016 har
påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse som ejendomskreditselskab, jf. lovforsla-
gets § 5, nr. 5, og som erhvervsmæssigt yder boligkreditafta-
ler, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal senest have
indgivet ansøgning om tilladelse den 21. marts 2017. Disse
virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed
uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i
sagen.
Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke opfylder kra-
vene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber,
og som over for Finanstilsynet kan dokumentere, at den på-
gældende inden den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed
med erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 3, kan uanset § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
ejendomskreditselskaber fortsætte sin virksomhed i 5 år,
selv om denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer. Per-
sonen eller selskabet er dog forpligtet til at aflægge årsregn-
skab efter årsregnskabsloven. Opfyldes kravet i § 3, stk. 1,
nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber ikke senest den 21.
marts 2019, bortfalder retten til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om ejen-
domskreditselskaber finder ikke anvendelse ved ansøgning
om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov om ejendomskreditselska-
ber, for så vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i
lov om ejendomskreditselskaber, som er indtruffet inden den
21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for ejendoms-
kreditselskaber, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver
aktiviteter omfattet af den gældende lov om pantebrevsel-
skaber.
Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts 2016 har
opnået tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve
efter de hidtil gældende regler, kan fortsætte hermed og an-
vende betegnelsen pantebrevsselskab frem til den 21. marts
2021.
Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. har loven først virk-
ning fra førstkommende refinansiering efter den 3. juli 2015.
Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering af fast
ejendom beliggende uden for Danmark har loven først virk-
ning for obligationer til finansiering af lån optaget efter den
3. juli 2015.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-
ger.
Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
16
Bilag 1
»Bilag 4
Beregning af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom
1. Grundligningen
Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilbage-
betalinger og omkostninger på den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn
mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebe-
talinger og betalinger af omkostninger:
2. Betydning af bogstaver og symboler
– X er ÅOP
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
3. Yderligere bemærkninger:
1) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales
ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
2) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
3) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år.
Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned
antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et
helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende
perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:
a) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier.
b) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kre-
ditmuligheden.
c) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og
udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året
ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.
4) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller
derover, forhøjes den foregående decimal med én.
17
5) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak ), som vil
være positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år,
dvs.:
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelserne,
vil værdien være nul.
4. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
1) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det sam-
lede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
2) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige om-
kostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning
og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under
den pågældende type kreditaftale.
3) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men
også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning
med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i
kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kredit-
muligheden.
4) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og om-
kostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og
omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
5) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved
hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til
en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den an-
tagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som
debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien
af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være min-
dre end den faste debitorrente.
6) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde
af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller
bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalin-
gen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.
7) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventu-
al- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i nr. 9-13:
a) Antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af forbru-
geren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i kre-
ditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for.
b) Antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det
korteste tidsinterval.
8) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på
grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i nr. 7 og 9-13, antages det, at betalingen finder sted i
overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er ukendte:
18
a) Betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen.
b) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for indgå-
else af kreditaftalen.
c) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-
lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for så-
danne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb.
d) Indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-
kostninger.
9) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i pro-
cent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
10) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent
ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.
11) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det,
at:
a) Kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til
fast ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmu-
ligheden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af
kapital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at
erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp
af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år.
b) Kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned
efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid
skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages for-
brugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at
foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med
disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditafta-
len.
I dette nummer forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som
omfatter kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men
som efter tilbagebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.
12) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin hel-
hed som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) Datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditafta-
le, der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen, eller
b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlæn-
ges.
13) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
a) Anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-
hold til kreditaftalen.
b) Anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede
kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats
svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsni-
veauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.«
19
Bilag 2
»Bilag 5
EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de
relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i,
hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er rele-
vante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplysnin-
ger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes, til-
passes nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der an-
vendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante
risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].
Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som du hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket
gældende betingelser på finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af renten
og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde dig lån.
1. Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [Efter at have vurderet dine be-
hov, anbefaler vi dig at optage dette lån/Vi anbefaler dig ikke noget bestemt lån. Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver vi dig imidlertid information om dette lån, så du kan træffe dit eget valg. ]
2. (Hvis relevant) Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit) [e-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
20
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet dine be-
hov anbefaler vi dig at optage dette lån/Vi anbefaler dig ikke noget bestemt lån. Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver vi dig imidlertid information om dette lån, så du kan træffe dit eget valg.)]
[Vederlag]
3. Hovedtrækkene ved lånet
Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien af dit lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til [lånets
valuta], vil værdien af dit lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. Der kan imidler-
tid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere end 20 %.
(Hvis relevant) Den maksimale værdi af dit lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. (Hvis rele-
vant) du modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) du får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i udenlandsk valuta eller ret til
at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal tilbagebetales:
Det betyder, at du skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. Du vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie låne-
beløb] ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informationsblad:
[indsæt beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent] eller mi-
nimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt beløb]
(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]
4. Rentesats og andre omkostninger
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig pro-
centsats. ÅOP anføres for at hjælpe dig med at sammenligne forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for dit lån er på [ÅOP].
Den omfatter:
Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i pro-
cent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) Du skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget for beregningen. ]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom [en del af] dit lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være forskellig fra
denne ÅOP, hvis rentesatsen på dit lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskre-
vet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen i hele
aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.
(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP: [Om-
kostninger]
21
(Hvis relevant) Du skal betale et gebyr for registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.
5. Betalingernes hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed [hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
6. Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Din indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om du stadig har råd til at betale dine [hyppighed] afdrag,
hvis din indtægt falder.
(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal du træffe særskilte foranstaltninger til
tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som du skylder ved lånets udløb. Husk at tilføje
eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes størrelse
kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan dine afdrag
stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]
(Hvis relevant) Værdien af det beløb, du skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppigheden af
ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Dine betalinger kan forøges til [indsæt det maksimale beløb i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af [låntagers nationa-
le valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil du skulle betale yderligere [indsæt beløbet i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Dine betalinger vil kunne stige med mere end dette.
(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere din tilbagebetaling i [lånevaluta] til [lånta-
gers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valuta-
kursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]
7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis
relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolon-
ne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger vedrører [liste
over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.
[Tabel]
8. Yderligere forpligtelser
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i
dette dokument.
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rente-
satsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.
(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at opsi-
ge accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
9. Førtidig tilbagebetaling
Du har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.
(Hvis relevant) [Betingelser]
(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig tilbagebetaling: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt, bereg-
ningsmetode]
22
(Hvis relevant) Hvis du beslutter dig for at indfri dette lån før tiden, bedes du kontakte os for at få oplys-
ning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig tilbagebetaling.
10. Fleksible funktioner
(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] Du har mulighed for at overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]
(Hvis relevant) Du har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejendom].
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er
omhandlet i de foregående afsnit].
11. Låntagers øvrige rettigheder
(Hvis relevant) Du har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens begyn-
delse] til at overveje, før du forpligter dig til at optage dette lån.
(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydelsesfri-
sten løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt procedure]
(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode køber
eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kreditafta-
len], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser vedrøren-
de lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i afsnit 8].
12. Klager
Hvis du ønsker at klage bedes du kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om proce-
duren].
(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]
(Hvis relevant) [Hvis du ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på din klagesag,] kan du også kon-
takte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis relevant), eller du
kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i dit eget land.
13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende overholdelse]
[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]
Hvis du får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi dig til at kontakte os så hurtigt
som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste instans kan du miste dit hjem, hvis du ikke kan overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger
(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].
(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis du er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kreditafta-
le]
15. Tilsynsførende
Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og websted].
23
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges.
Afsnittet »Indledende tekst«
1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum,
oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgi-
ver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og
andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige
debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved
tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.
Afsnit 1. Långiver
1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som for-
brugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på
kreditgivers repræsentant i det medlemsland, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes
som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail adresse og websted for så
vidt angår kreditgivers repræsentant.
4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjene-
ster og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende op-
lysninger:
1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som
forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; for-
muleringen i del A anvendes.
4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgi-
ver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risi-
ci, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstruktu-
ren.
2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren
vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med me-
re end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at gen-
forhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begræns-
ning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valuta-
kursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale.
24
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for
valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illu-
stration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i
forhold til kreditvalutaen.
3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varig-
hed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette
kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal
kreditgiver tydeligt angive dette.
4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.).
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i
lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebetaling af
kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af
dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder,
hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på
debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.
Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-
sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere
oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-
tralbankens referencesats.
7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplys-
ninger om alle de relevante renter.
8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbru-
geren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i for-
bindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at
dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.
9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver for-
brugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste
ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.
10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-
ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan
lånes til en given ejendomsværdi eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-
løb«.
11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i
angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan
kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent.
Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS ud-
sendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte:
a) de antagelser, der er anvendt til beregning af de årlige omkostninger i procent,
b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrentesatser og
25
c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent. For at
tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og stå
på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de
årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at
debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditafta-
len. Når der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den
højeste debitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen
af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data
er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning
af debitorrenten, når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat
af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke anven-
der en ekstern referencerente. Disse krav gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fast-
sat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode
efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat
for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter
forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysningerne omfatte en advarsel om, at de år-
lige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitorrenten for den indledende periode.
Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige omkostninger i procent, der er bereg-
net i henhold til § 16 a, stk. 4, i kreditaftaleloven. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del
med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten.
3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostnin-
ger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrati-
onsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører
hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i
ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager
af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud
på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en om-
trentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet bereg-
nes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker,
såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse ele-
menter; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med for-
skellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal
det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kredit-
aftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kredit-
muligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve
omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nød-
vendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres
det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundla-
get for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent,
skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender ge-
byrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardi-
serede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.
26
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt).
Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprinde-
lige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutnin-
gen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der
ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og
hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i
del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne,
hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere
ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for
beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken
disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til
beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er
fastsat af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke an-
vender en ekstern referencerente. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for
kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter
kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit
består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysnin-
ger for hver del af kreditten og i alt.
5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er
indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et talek-
sempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne;
formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbru-
gerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end
20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om
mulige yderligere stigninger udelades.
6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illu-
strationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver
ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden
valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller
grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald inde-
holde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter læg-
ges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den re-
sterende gæld.
27
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales
fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kredit-
aftalens løbetid. Medlemslandene kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er
obligatorisk i andre tilfælde.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med be-
tingelserne for denne ret.
2) Medlemslandene kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører
den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.
3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebe-
taling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkost-
ninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld ef-
ter hver ydelse«.
4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for
hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I
slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for
hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb
fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortise-
ringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver hen-
lede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og
de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover
skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejen-
dom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller
tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår for-
pligtelsen skal opfyldes.
2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre
hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostnin-
ger i procent.
3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at
opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra
kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg.
Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimums-
krav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige
kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i
pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at
opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig tilbagebetaling
1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller del-
vis.
2) I afsnittet om gebyrer for førtidig tilbagebetaling henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed
på et eventuelt gebyr for førtidig tilbagebetaling eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at
kompensere kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig tilbagebeta-
28
ling afhænger af forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tids-
punktet for den førtidige tilbagebetaling, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive be-
regnet, og angiver maksimumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at
vise forbrugeren, hvor stor kompensationen for førtidig tilbagebetaling kan være i forskellige situatio-
ner.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden
kreditgiver eller fast ejendom.
2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner,
der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give
en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktio-
nen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæs-
sig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksom-
hed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).
3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren
af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sik-
kerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse
er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen
til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre
end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder [perio-
der, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter
kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere
godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen,
der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid
og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer, hvilke ret-
tigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som for-
brugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen
om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortry-
delsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysnin-
ger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplys-
ninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informa-
tionskilde.
29
2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når
anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives
dette i formuleringen i del A.
3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i et anden medlemsland, henviser kreditgiver til
Fin-Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansiel-
le eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste til-
fælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8
Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner
eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller over-
drages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en an-
givelse heraf i formuleringen i del A.
Afsnit 14. Yderligere information
1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anven-
des på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.
2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet
sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne arti-
kel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.
3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af
udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse
i forbindelse med lån, anføres.«
30
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af gennemsigtighedsdirektivet)
2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter
2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre halvårsrapporter
2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af aktieafledte finansielle instrumenter m.m.
2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger pålagt juridiske og fysiske personer
2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for kvalificerede investorer
2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed
2.5. Basal indlånskonto
2.6. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
2.7. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskasser
2.8. Gennemførelse af direktiv 2014/17/EU (boligkreditdirektivet)
2.8.1. Ændringer i lov om finansiel virksomhed
2.8.1.1. Kompetencekrav
2.8.1.2. Regler om aflønning
2.8.2. Ændringer i lov om kreditaftaler
2.8.2.1. Generelt om kreditaftaleloven og sikkerhed i fast ejendom
2.8.2.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
2.8.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret
2.8.2.4. Oplysninger om de årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorrenten
2.8.2.5. Førtidig tilbagebetaling
2.8.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere
2.8.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner
2.8.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler
2.8.3.3. Grænseoverskridende virksomhed
2.8.3.4. Kompetencekrav
2.8.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter
2.8.3.6. Tilsyn
2.8.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber
2.8.4.1. Lovens anvendelsesområde
2.8.4.2. Tilladelse som ejendomskreditselskab
2.8.4.3. Informationskrav og god skik m.v.
2.8.4.4. Tilsyn med ejendomskreditselskaber
2.9. Ændringer i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
2.9.1. Ændring af bestemmelserne om rentetrigger
2.9.2. Hjemmel til at regulere obligationssalg
2.10. Finanstilsynets orientering af offentligheden i sager om investorinformation
2.11. Regler om grænseoverskridende forvaltning af alternative investeringsfonde samt grænseoverskridende udbud af tje-
nesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3
2.12. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i virksomheder på Færøerne og i Grønland
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
31
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af
den finansielle lovgivning.
Lovforslaget gennemfører bl.a. dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF, jf. EU-Tidende 2013, L
294, side 13, herefter benævnt direktiv 2013/50/EU, i lov
om værdipapirhandel m.v.
Formålet med direktiv 2013/50/EU og dermed også æn-
dringerne i lov om værdipapirhandel m.v. er at forenkle op-
lysningsforpligtelserne for udstedere af værdipapirer for at
gøre de regulerede markeder mere attraktive for små og
mellemstore virksomheder, således at deres adgang til at rej-
se kapital i Europa lettes. Endvidere er formålet med direkti-
vet at modernisere og effektivisere reglerne om gennemsig-
tighed om udstederes ejerstrukturer, de såkaldte »flagnings-
regler«, hvorved »skjult« ejerskab søges hindret. Flagnings-
regler er regler om, at den, der direkte eller indirekte besid-
der aktier, skal give meddelelse herom til udstederen, når
besiddelsen passerer forskellige tærskler i enten opad- eller
nedadgående retning. Der er tale om, at flagningsreglerne
udvides til at omfatte flere finansielle instrumenter, som er
afledt af aktier. Hidtil har kun finansielle instrumenter, der
gav ret til at erhverve aktier som f.eks. aktieoptioner, været
omfattet. Fremover vil finansielle instrumenter, der er base-
ret på aktier, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse af
aktier eller ej som f.eks. differencekontrakter (cfd’er), være
omfattet. Der skal også gives meddelelse, når direkte og in-
direkte besiddelser af aktier og aktieafledte finansielle in-
strumenter og rettigheder til at udøve stemmerettigheder til-
sammen passerer visse tærskler.
Lovforslaget gennemfører endvidere Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/14/EU af 4. februar 2014 om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L
60, side 34, herefter benævnt boligkreditdirektivet.
Boligkreditdirektivet harmoniserer visse dele af medlems-
landenes love og administrative bestemmelser om aftaler om
forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse. Direktivet indeholder
blandt andet en forpligtelse til at foretage en vurdering af
kreditværdigheden inden ydelsen af kreditten ydes, med
henblik på at udvikle effektive standarder for kreditgivning i
forbindelse med finansiering af fast ejendom til beboelse i
medlemslandene. Hertil kommer, at direktivet stiller krav
om, at der skal indføres tilsyn med kreditformidlere, ligesom
långivere, der ikke er kreditinstitutter, skal underlægges til-
syn.
Direktivet foreslås gennemført ved ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle
rådgivere og lov om pantebrevsselskaber.
Med lovforslaget ændres lov om kreditaftaler, således at
forbrugeren ved kreditaftaler, der ikke er omfattet af fortry-
delsesretten i den gældende kreditaftalelov, gives en be-
tænkningstid inden indgåelse af den pågældende kreditafta-
le, at kreditgiveren pålægges at indrømme forbrugeren en ret
til førtidig tilbagebetaling, og at anvendelsen af det europæ-
iske standardiserede informationsark ESIS gøres obligato-
risk ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom.
Med lovforslaget ændrer lov om finansielle rådgivere titel
til lov om finansielle rådgivere og boligkreditaftaler. Loven
ændres, så det fremover kræver tilladelse at drive virksom-
hed som boligkreditformidler. I dag kræver dette en tilladel-
se som finansiel rådgiver, hvis man rådgiver om boliglån.
Efter lovændringen præciseres det, at boligkreditformidling
kræver separat tilladelse.
Med lovforslaget ændrer endvidere lov om pantebrevssel-
skaber titel til lov om ejendomskreditselskaber. Dette med-
fører, at det fremover vil kræve en tilladelse som ejendoms-
kreditselskab, hvis virksomheden enten handler med pante-
breve eller yder lån sikret ved pant eller ved en anden tilsva-
rende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til
fast ejendom til beboelse. I dag kræver det tilladelse som
pantebrevsselskab, hvis en virksomhed handler med pante-
breve, mens ydelse af lån sikret ved pant ved en anden til-
svarende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet
til fast ejendom til beboelse ikke kræver tilladelse i dag.
En tilladelse som boligkreditformidler vil give adgang til
at udøve grænseoverskridende aktiviteter, hvorimod en tilla-
delse som ejendomskreditselskab kun giver adgang til at
udøve virksomhed i Danmark.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om aflønning for
henholdsvis kreditgivere og kreditformidlere, der yder lån
og kreditter sikret ved pant i fast ejendom.
Forslaget indeholder desuden bemyndigelser for erhvervs-
og vækstministeren til at udstede regler i forbindelse med
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Der skal på bag-
grund af disse bemyndigelser udarbejdes nærmere regler om
kompetencekrav til boligkreditformidlere og alle boligkre-
ditgivere. Der skal endvidere for ejendomskreditselskaber
og boligkreditformidlere udarbejdes regler om god skik,
hvori en række af direktivets bestemmelser gennemføres,
herunder eksempelvis direktivets regler om, at kreditgivere
skal foretage en grundig kreditvurdering. Den nye bekendt-
gørelse skal i modsætning til den i dag gældende bekendtgø-
relse gælde for både penge- og realkreditinstitutter, ejen-
domskreditselskaber og boligkreditformidlere. For så vidt
angår penge- og realkreditinstitutter vil den nævnte bekendt-
gørelse blive udstedt med hjemmel i den eksisterende § 43,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Se nærmere herom i
afsnittene 2.8.3.5.3. og 2.8.4.3.3.
Der foreslås desuden ændringer i lov om værdipapirhan-
del m.v., der vil lette processen omkring godkendelse og re-
32
gistrering af prospekter for offentlige udbud af værdipapirer
mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Det foreslås, at sådanne pro-
spekter ikke længere skal registreres i og offentliggøres af
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås herudover i lov om værdipapirhandel m.v.,
lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser, at reglerne
om finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksom-
heders og forsikringsholdingvirksomheders samt danske
UCITS’ (omfattende SIKAV’er, investeringsforeninger og
værdipapirfonde) og firmapensionskassers indsendelse af
årsrapport til Erhvervsstyrelsen moderniseres. De gældende
regler herom er ikke længere tidssvarende i et samfund, hvor
størstedelen af den skriftlige kommunikation foregår elek-
tronisk. Det foreslås derfor, at de finansielle virksomheder
m.fl. kun skal indsende deres årsrapporter elektronisk i ét
eksemplar til Erhvervsstyrelsen. Forslaget vil medføre en
administrativ lettelse for virksomhederne.
Lov om finansiel virksomhed foreslås med lovforslaget
ændret således, at der sker en udvidelse af den virksomhed,
et forsikringsselskab må drive og dermed have bestemmen-
de indflydelse på ved siden af sin primære virksomhed. For-
sikringsselskaberne kan fremadrettet således opføre, eje og
drive infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskaber-
nes mulighed for og incitament til at foretage sådanne inve-
steringer. Kravet om, at forsikringsselskaberne kun må op-
føre, eje og drive fast ejendom, hvis det sker som varig an-
bringelse af midler, foreslås samtidig ophævet. Dette krav
har været begrænsende for forsikringsselskabernes incita-
ment til at foretage ejendomsinvesteringer, og det har været
svært at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselskaberne
med de gældende regler kan afhænde fast ejendom, men ik-
ke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.
Endvidere foreslås i lov om finansiel virksomhed, at reg-
lerne om ombytning af garantkapital eller andelskapital ved
omdannelser af sparekasser og andelskasser ændres for at
sikre overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(CRR).
Herudover foreslås det, at der i lov om finansiel virksom-
hed indføres en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren
til at fastsætte regler om indholdet af en almindelig indlåns-
konto, herunder om størrelsen af et eventuelt årligt gebyr,
der må opkræves som betaling for kontoen. Dette forslag
gennemfører en anbefaling fra »Rapport om adgang til ind-
lånskonti på fair og rimelige vilkår«. I rapporten anbefales
det, at pengeinstitutter skal forpligtes til at tilbyde en ind-
lånskonto med ganske få funktioner gebyrfrit eller til højest
180 kr. om året.
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. fore-
slås det at ændre bestemmelsen om forlængelse af obligatio-
ner ved uforholdsmæssigt store rentestigninger, som blev
indført ved lov nr. 244 af 19. marts 2014. Her blev der ind-
sat bestemmelser om forlængelse af realkreditobligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer, såfremt der ved en auktion ikke er aftagere til
et tilstrækkeligt antal nye obligationer til at refinansiere ud-
løbende obligationer, eller såfremt refinansieringen medfø-
rer en uforholdsmæssig stor rentestigning (rentetriggeren).
Lovændringen trådte i kraft den 1. april 2014 for de fast for-
rentede obligationer med en løbetid op til og med 12 måne-
der. Den 1. januar 2015 trådte rentetriggeren i kraft for fast
forrentede obligationer med en løbetid fra 12 og op til og
med 24 måneder samt for variabelt forrentede obligationer
med en løbetid op til og med 24 måneder. Samtidig trådte
bestemmelsen om forlængelse, såfremt der ved en auktion
ikke er aftagere til et tilstrækkeligt antal nye obligationer for
alle obligationer med en løbetid på over 12 måneder, der
skal refinansieres, i kraft. Dele af lovændringen er udmøntet
i en bekendtgørelse. Der har i forbindelse med implemente-
ringen af lovændringen hos realkreditinstitutterne og udste-
delsen af bekendtgørelsen vist sig forskellige uhensigtsmæs-
sigheder i forhold til den praktiske gennemførsel af udsted-
else og salg af realkreditobligationer, særligt dækkede real-
kreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, herun-
der i forhold til at sikre tilstrækkelig likviditet i serierne.
I forbindelse med obligationssalg må der ikke opstå tvivl
om, at en refinansieringsauktion, når den først er iværksat,
kan gennemføres, uanset hvad renten ved auktionen bliver.
Uklarhed om obligationssalget kan medføre, at investorerne
afholder sig fra at byde på obligationerne, hvilket kan inde-
bære, at obligationssalget af den grund ikke kan gennemfø-
res, eller at de opnåede renter bliver højere, end de havde
været i fravær af uklarhed. De gældende bestemmelser kan
efterlade uklarhed om, hvorvidt en auktion kan gennemfø-
res, hvis den fører til en uforholdsmæssig stor stigning i ren-
ten. Denne uklarhed bør fjernes.
Der foreslås derfor gennemført en lovændring, hvorefter
der stilles krav om, at et realkreditinstitut alene kan igang-
sætte salg af obligationerne, såfremt det har en berettiget
forventning om, at salget kan gennemføres uden, at der sker
en uforholdsmæssigt stor rentestigning. En uforholdsmæssig
stor rentestigning er fortsat 5 procentpoint. Det foreslås vi-
dere, at lovændringen giver mulighed for, at ministeren ved
bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæg-
gelse af obligationssalg med henblik på at sikre, at en even-
tuel uforholdsmæssig stor rentestigning som udgangspunkt
alene får virkning for en begrænset del af den samlede refi-
nansiering af en obligationsserie. Endelig foreslås det, at lo-
ven præciseres, hvor tidligere formuleringer har kunnet give
uklarhed.
Ved lov nr. 244 af 19. marts 2014 blev der indført et vil-
kår om tvungen løbetidsforlængelse. Med forslaget ændres
dette vilkår, således at det alene finder anvendelse i tilfælde
af, at realkreditinstituttet ikke kan igangsætte obligationssal-
get. Der er således tale om, at tvungen løbetidsforlængelse
vil kunne ske i færre tilfælde end forventet ved gennemfø-
relse af lov nr. 244 af 19. marts 2014.
Der foreslås endelig en ændring af lov om Vækstfonden
med det formål at give Vækstfonden mulighed for at inve-
stere i virksomheder på Færøerne og i Grønland.
33
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af
gennemsigtighedsdirektivet)
2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre
periodemeddelelser eller kvartalsrapporter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhan-
del m.v. skal udstedere af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, offentliggøre en periodemeddelelse i lø-
bet af både første og anden halvårsperiode af regnskabsåret.
En udsteder, der offentliggør kvartalsrapporter, er dog ikke
forpligtet til at offentliggøre periodemeddelelser.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser
Pligten i § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. til at
offentliggøre enten periodemeddelelser eller kvartalsrappor-
ter foreslås ophævet. Ophævelsen sker med henblik på at
lette de administrative byrder for udstedere, og er en gen-
nemførelse af direktiv 2013/50/EU.
Det forventes især, at ophævelsen af denne forpligtelse
bliver en lettelse for små og mellemstore virksomheder,
mens større virksomheder fortsat forventes at offentliggøre
finansielle oplysninger ud over de obligatoriske års- og
halvårsrapporter.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Pligten for udstedere af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, til at offentliggøre enten periodemedde-
lelser eller kvartalsrapporter ophæves.
Uanset ophævelsen af det obligatoriske krav har udstedere
stadig en forpligtelse til efter § 27, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. til at offentliggøre finaniselle eller økonomi-
ske oplysninger, hvis der sker betydelige ændringer, i for-
hold til hvad udstedere tidligere har offentliggjort. Dette vil
for eksempel være tilfældet, hvor der sker ændringer i for-
hold til udstederens tidligere udmeldte forventninger til årets
resultat. Det bemærkes, at det kun er oplysninger, som er in-
tern viden, jf. § 34, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.,
der skal offentliggøres efter § 27, stk. 1.
Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre en-
ten periodemeddelelser eller kvartalsrapporter er ikke til
hinder for, at operatører af regulerede markeder i deres reg-
ler for udstedere kan fastsætte krav om yderligere finansiel
rapportering end års- og halvårsrapporter for udstedere, som
har værdipapirer optaget til handel på deres marked.
2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre
halvårsrapporter
2.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 27, stk. 7, 3. pkt., i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal udstedere af omsættelige værdipapirer,
som er optaget til handel på et reguleret marked, offentlig-
gøre en halvårsrapport hurtigst muligt og senest 2 måneder
efter udløbet af første halvdel af regnskabsåret. Hvis ud-
stederens regnskabsår følger kalenderåret, betyder det, at
udstederen skal offentliggøre halvårsrapporten senest den
31. august.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser
For at gennemføre ændringen af artikel 5, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som foretages i direktiv
2013/50/EU, foreslås det, at udstederes frist for at offentlig-
gøre halvårsrapporter forlænges til 3 måneder. Den længere
frist forventes særligt at komme små og mellemstore virk-
somheder til gode, både ved at de får bedre tid til at udarbej-
de halvårsrapporten, og ved at analytikere og medier får
bedre mulighed for at analysere og omtale flere virksomhe-
ders halvårsrapporter, idet halvårsrapporterne forventes at
blive offentliggjort med en større tidsmæssig spredning.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Fristen for udstedere af omsættelige værdipapirer, som er
optaget til handel på et reguleret marked, til at offentliggøre
halvårsrapporter forlænges til 3 måneder efter udløbet af
første halvdel af regnskabsåret. Det betyder i praksis, at hvis
udstederens regnskabsår følger kalenderåret, skal udstederen
offentliggøre sin halvårsrapport senest den 30. september.
2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af
aktieafledte finaniselle instrumenter m.m.
2.1.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.
er der flagningspligt for aktiebesiddelser, når aktiernes stem-
meret eller aktiernes pålydende værdi passerer nogle fastsat-
te grænser. Grænserne er ved 5, 10, 15, 20, 25, 50 og 90 pct.
samt ved en tredjedel eller to tredjedele af de samlede stem-
merettigheder eller af den samlede kapital. Hvis en fysisk el-
ler juridisk person besidder aktier i et selskab, hvis aktier er
optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ
markedsplads, og en flagningsgrænse nås eller passeres i op-
ad- eller nedadgående retning, som det f.eks. kan ske ved
henholdsvis erhvervelse eller afhændelse af aktier, skal per-
sonen give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet herom.
Selskabet skal derefter offentliggøre indholdet af meddelel-
sen. Med hjemmel i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. er
der i bekendtgørelse nr. 668 af 25. juni 2012 om storaktio-
nærer (storaktionærbekendtgørelsen) fastsat krav om, at
pligten til at give flagningsmeddelelse også gælder for fysi-
ske og juridiske personer, som er berettiget til at erhverve,
afhænde eller udøve stemmerettigheder, det kan for eksem-
pel være gennem aktionæroverenskomst. Desuden er der i
storaktionærbekendtgørelsen fastsat flagningspligt for finan-
sielle instrumenter, der giver ret til at erhverve allerede ud-
stedte aktier med stemmerettigheder i et selskab, hvis denne
ret i henhold til en aftale udelukkende hviler på ihændehave-
rens eget initiativ, det kan for eksempel være aktieoptioner.
Storaktionærbekendtgørelsen fastsætter også nærmere krav
til flagningsmeddelelsers indhold og måden hvorpå, medde-
34
lelsen skal indberettes til Finanstilsynet. Gennemsigtigheds-
direktivet indeholder også nogle undtagelser fra flagnings-
pligten og meddelelsespligten, som er gennemført i storakti-
onærbekendtgørelsen. De gældende flagningsregler i loven
og bekendtgørelsen er gennemførelse af flagningsreglerne
fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet, samt Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/19/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked. Direktiverne
er udtryk for minimumsharmonisering.
De gældende danske flagningsregler er på nogle punkter
overimplementeret. Således er tidsfristen for henholdsvis
den flagningspligtiges meddelelse til selskabet og selskabets
offentliggørelse af meddelelsens indhold hurtigst muligt,
hvilket er kortere end i artikel 12, stk. 2 og 6, i gennemsig-
tighedsdirektivet. Desuden stiller gennemsigtighedsdirekti-
vet kun krav om flagning, hvis andelen af stemmerettighe-
der når eller krydser en flagningsgrænse, mens der i den
danske lovgivning ud over flagning af stemmerettigheder
også stilles krav om flagning, hvis besiddelsens andel af den
samlede kapital krydser en flagningsgrænse. Årsagen hertil
er, at det ifølge selskabsloven er muligt at udstede aktier i
flere aktieklasser. Endelig er der i dansk ret indført en ekstra
flagningsgrænse på 90 pct. i forhold til artikel 9, stk. 1, i
gennemsigtighedsdirektivet. Denne ekstra grænse er fastsat
fordi, besiddelse af 90 pct. af stemmerettighederne eller ka-
pitalen i et selskab efter selskabsloven giver aktionæren
nogle rettigheder og pligter, som kan have stor betydning for
de øvrige aktionærer.
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser
Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye ty-
per finansielle instrumenter, der eksponerer investorer øko-
nomisk over for børsnoterede selskaber, uden at disse er om-
fattet af de nuværende flagningsregler. Disse finansielle in-
strumenter kan anvendes til skjult at erhverve aktieposter i
selskaber, hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et
misvisende billede af ejerforholdene i børsnoterede selska-
ber. Det foreslås derfor, at flagningspligten udvides til at
omfatte flere finansielle instrumenter, og at en investors
samlede direkte eller indirekte besiddelse af såvel aktier, ret-
tigheder til at erhverve, udøve og afhænde stemmerettighe-
der samt aktieafledte finansielle instrumenter i et selskab
skal flages, hvis den krydser en flagningsgrænse. Det sker
for at sikre, at selskaber og investorer har fuldt kendskab til
de børsnoterede selskabers ejerstrukturer, og gennemfører
dele af direktiv 2013/50/EU, som ændrer i de hidtidige flag-
ningsregler i gennemsigtighedsdirektivet.
Med henblik på at samle alle flagningspligter i loven fore-
slås det, at flagningspligtens anvendelse for fysiske og juri-
diske personer, som er berettiget til at erhverve, afhænde el-
ler udøve stemmerettigheder, og som i dag findes i § 4 i
storaktionærbekendtgørelsen, flyttes til § 29 i lov om værdi-
papirhandel m.v.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
I dag er kun finansielle instrumenter, der giver ret til fy-
sisk afregning med aktier, eksempelvis aktieoptioner, omfat-
tet af flagningsreglerne. Det foreslås, at aktieafledte finan-
sielle instrumenter, der afregnes kontant, eksempelvis diffe-
rencekontrakter (cfd’er), fremover også skal være omfattet
af flagningsregler. Det foreslås således at udvide kredsen af
finansielle instrumenter, der er flagningspligt for.
Desuden foreslås det, at flagningspligtens anvendelse for
fysiske og juridiske personer, som er berettiget til at erhver-
ve, afhænde eller udøve stemmerettigheder, og som i dag
findes i § 4 i storaktionærbekendtgørelsen, flyttes til § 29
lov om værdipapirhandel m.v.
Desuden foreslås det, at der indføres flagningspligt, når
direkte og indirekte besiddelser af aktier, rettigheder til at
udøve stemmerettigheder og aktieafledte finansielle instru-
menter tilsammen passerer en flagningsgrænse.
Der foreslås endvidere indført mulighed for, at Finanstil-
synet kan sanktionere manglende, for sen eller mangelfuld
flagning med suspension af udøvelsen af stemmerettigheder.
Det er udelukkende grove og gentagne overtrædelser, der vil
kunne sanktioneres med suspension af udøvelsen af stem-
merettigheder. Grove overtrædelser kan f.eks. være groft
uagtsomme overtrædelser, manglende flagning af besiddel-
ser, langvarige overtrædelser af tidsfristen eller flagnings-
meddelelser, som mangler væsentlige oplysninger eller in-
deholder urigtige oplysninger. Gentagne overtrædelser kan
dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller
flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for
overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde hvor regler-
ne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opda-
get, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbin-
delse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.
2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger
pålagt juridiske og fysiske personer
2.1.4.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
pligt for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at
offentliggøre reaktioner i sager af principiel karakter og sag-
er, der har videregående betydelige følger givet til en virk-
somhed og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. I henhold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutnin-
ger vedtaget af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og
beslutninger givet efter delegation fra Finanstilsynets besty-
relse, som skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mu-
lighed for offentliggørelse af reaktioner og beslutninger gi-
vet til fysiske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
mulighed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en
35
virksomhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale
for overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller
regler fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af in-
teresse for investorerne, for eksempel til brug for vurdering
af kursdannelsen i en aktie, at kende navnet på virksomhe-
den eller den fysiske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske
ved en udsteders overtrædelse af en oplysningsforpligtelse,
f.eks. kravet om at offentliggøre års- eller halvårsrapporter,
eller en aktionærs overtrædelse af flagningsreglerne for stør-
re besiddelser af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysnin-
ger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når
behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elek-
tronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (databeskyttelsesdirektivet). Persondataloven er ikke
fraveget i forhold til de gældende regler om offentliggørelse
efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører artikel 29 i gennemsigtighedsdi-
rektivet, således som bestemmelsen er affattet ved direktiv
2013/50/EU. Et af formålene med direktiv 2013/50/EU er at
sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslan-
denes lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger
for overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Her-
med øges de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved at indføre krav om, at
der skal kunne ske offentliggørelse af disse givet ikke kun til
juridiske personer men også til fysiske personer, som er an-
svarlige for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Det vurderes, at gennemførelsen af artikel 29 i direktivet,
som sker ved den foreslåede § 84 l i lov om værdipapirhan-
del m.v., nødvendiggør en fravigelse af persondataloven i
forhold til offentliggørelse af oplysninger om, at fysiske per-
soner har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og på-
taler.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstalt-
ninger, som ovenfor beskrevet, er udarbejdet med baggrund
i de anbefalinger, som fremgår af Justitsministeriets betænk-
ning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggø-
relse af kontrolresultater, afgørelser m.v. I betænkningen an-
befales det, at der inden indførelse af ordninger med syste-
matisk offentliggørelse af oplysning om kontrolresultater,
afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form fore-
tages en vurdering af det konkrete behov for offentliggørel-
se, om offentliggørelse kan forventes konkret at være særligt
indgribende for personen, om der er tungtvejende samfunds-
mæssige hensyn bag offentliggørelsesordningen, om offent-
liggørelse strider mod persondataloven og de almindelige
regler om tavshedspligt, og om der af retssikkerhedsmæssi-
ge grunde er opstillet administrative regler for forvaltnings-
myndighedens behandling af de enkelte sager.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det med indsættelse af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet på sin
hjemmeside skal offentliggøre påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg, tvangsbøder og afgørelser om suspension af
stemmerettigheder givet til både juridiske og fysiske perso-
ner, som er ansvarlige for overtrædelse af § 27, stk. 7, om
offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, § 27 a, stk. 1-3,
om offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysnin-
ger, § 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, ret-
tigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettig-
heder og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i med-
før af § 27, stk. 12, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det foreslås
endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre politianmeldelser af juridiske personer, som er an-
svarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning og modtaget f.eks. på-
bud og påtaler, vil kunne være oplysninger om andre rent
private forhold i henhold til § 8 i persondataloven, og of-
fentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle til-
fælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den
foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af sanktioner og
36
foranstaltninger indebærer således i forhold til spørgsmålet
om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravigelse af per-
sondatalovens regler. Persondatalovens regler finder i øvrigt
anvendelse, herunder eksempelvis regler om behandlings-
sikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den forbindelse også
til betragtning 27 i præamblen til direktiv 2013/50/EU,
hvoraf det fremgår, at Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. de-
cember 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel-
se med behandling af personoplysninger i fællesskabsinsti-
tutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger i alle enkeltheder finder anvendelse på behand-
lingen af personoplysninger i forbindelse med gennemsig-
tighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov
under forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af person-
dataloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gen-
nemsigtighedsdirektivet, og at den foreslåede § 84 l ligger
indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Der er i
den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af betragtning
39 i præamblen til gennemsigtighedsdirektivet, at direktivet
er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. Der
er endvidere lagt vægt på, at persondatalovens regler, som
anført i de specielle bemærkninger til § 84 l, stk. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v., i øvrigt finder anvendelse, herunder
eksempelvis reglerne om behandlingssikkerhed, indsigt
m.v., hvorfor reglerne er omfattet af de specifikke garantier,
som databeskyttelsesdirektivet sætter. Endelig er der lagt
vægt på, at det foreslåede stk. 3 i § 84 l foreskriver, at of-
fentliggørelse under visse omstændigheder skal udskydes el-
ler ske i anonymiseret form.
2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for
kvalificerede investorer
2.2.1. Gældende ret
Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirerne udbydes til of-
fentligheden eller optages til handel, og om ændring af di-
rektiv 2001/34/EF, herefter benævnt prospektdirektivet, i
2005 ved lov nr. 1460 af 22. december 2004 blev der indført
en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler om god-
kendelse af fysiske personer og små og mellemstore virk-
somheder som kvalificerede investorer samt til at fastsætte
regler om optagelse i et register for fysiske personer og små
og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer.
Formålet med et register over kvalificerede investorer var, at
udstedere skulle kunne se, hvilke investorer de kunne rette
henvendelse til uden at skulle udarbejde et prospekt, da ud-
bud rettet til kvalificerede investorer er undtaget fra pro-
spektpligten. Hjemlen har ikke været udnyttet, da der ikke
har været interesse herfor. Finanstilsynet har således ikke
modtaget anmodninger om at blive godkendt som kvalifice-
ret investor, hvorfor et register aldrig er blevet oprettet.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af de gældende EU-regler, herunder prospektdi-
rektivet, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende fysi-
ske personer eller små og mellemstore virksomheder som
kvalificerede investorer eller føre et register over fysiske
personer og små og mellemstore virksomheder, der er god-
kendt som kvalificerede investorer. Ophævelse af bestem-
melsen om et register for denne type investorer er dermed en
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EF
af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, hvor-
efter kvalificerede investorer nu er defineret ligesom profes-
sionelle investorer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF,
herefter benævnt MiFID.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Den foreslåede ændring ophæver Finanstilsynets hjemmel
til at fastsætte regler om godkendelse af fysiske personer og
små og mellemstore virksomheder som kvalificerede inve-
storer samt til at fastsætte regler om optagelse i et register
for fysiske personer og små og mellemstore virksomheder
som kvalificerede investorer.
2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i §§ 45 og 46 i lov om værdipa-
pirhandel m.v. om offentlige udbud af værdipapirer mellem
1 mio. og 5 mio. euro, skal det af Finanstilsynet godkendte
prospekt registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen,
der opkræver et gebyr for dette. Derudover kan Finanstilsy-
37
net fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af
prospekter. Denne hjemmel er ikke udnyttet.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Formålet med forslaget om ophævelse af kravet om regi-
strering i og offentliggørelse af prospekter for offentlige ud-
bud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af Erhvervsstyrelsen er at
forenkle processen for denne type udbud. Forslaget vil med-
føre, at det fremover alene vil være Finanstilsynet, der fører
en liste over godkendte prospekter, ligesom det er tilfældet
for offentlige udbud af værdipapirer over 5 mio. euro.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om registrering i og offent-
liggørelse af Erhvervsstyrelsen af prospekter for offentlige
udbud af værdipapirer mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Er-
hvervsstyrelsen vil derfor heller ikke opkræve gebyr herfor.
Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke fremover vil
kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for udbud
mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Herefter vil det kun være Fi-
nanstilsynet, der fører en liste over godkendte prospekter.
Bekendtgørelse nr. 845 af 1. juli 2014 om prospekter ved
offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro
af visse værdipapirer vil blive ændret, så de gældende regler
om registrering i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
slettes og erstattes med offentliggørelsesregler, der vil svare
til de krav, der stilles til offentliggørelse af prospekter, der
vedrører et udbud over 5 mio. euro. Det medfører, at offent-
liggørelse kan ske via en hjemmeside eller ved, at det i trykt
form stilles til rådighed.
2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed
2.4.1. Gældende ret
§ 29 i lov om finansiel virksomhed gælder for forsikrings-
selskaber og er et tillæg til de fælles regler om den accesso-
riske virksomhed, som finansielle virksomheder må drive
ved siden af deres hovedvirksomhed. Bestemmelsen giver
blandt andet forsikringsselskaberne mulighed for at opføre,
eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midlerne.
Kravet om varig anbringelse af midler skal forstås således,
at selskaberne ikke på opførelses- eller erhvervelsestids-
punktet må have til hensigt at videresælge ejendommen. Det
skal ikke forstås sådan, at ejendommen først må afhændes
efter en nærmere bestemt periode.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som må-
der at fremme den økonomiske udvikling på i et land, en re-
gion, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved, at
landets borgere og samfundet som helhed opnår en ikke
uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruk-
tur. Der er derfor et politisk ønske om at fremme investerin-
ger i infrastruktur.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der
ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.
På baggrund af det øgede fokus på infrastruktur, og at in-
frastrukturinvesteringer ofte er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, som efterspørges af forsikringsselskaberne, er der
behov for, at bestemmelsen revideres for i højere grad at gi-
ve forsikringsselskaberne mulighed for at deltage i infra-
strukturprojekter.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelsen om at forsikringsselskaber
må opføre, eje og drive fast ejendom udvides til også at om-
fatte infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskaber-
nes mulighed for og incitament til at foretage sådanne inve-
steringer. Herudover foreslås det, at kravet om, at opførelse,
eje og drift af fast ejendom kun må foretages som en varig
anbringelse af midlerne ophæves, således at forsikringssel-
skaberne mere frit kan investere i fast ejendom. Dette krav
har været begrænsende for forsikringsselskabernes incita-
ment til at foretage ejendomsinvesteringer, og det har været
vanskeligt at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselska-
berne med de gældende regler kan afhænde fast ejendom,
men ikke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.
2.5. Basal indlånskonto
2.5.1. Gældende ret
Det følger af § 20 i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni
2013 om god skik for finansielle virksomheder, at et penge-
institut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan
nægte at oprette en almindelig indlånskonto. Begrundelsen
skal på anmodning gives i papirformat eller på andet varigt
medium. Bestemmelsen indeholder krav til pengeinstitutter-
ne om at oprette en almindelig indlånskonto, medmindre der
er en individuel saglig begrundelse for at nægte det.
En saglig begrundelse kan foreligge, hvis kunden optræ-
der anstødeligt eller er til gene for pengeinstituttets øvrige
kunder og/eller ansatte. Et pengeinstitut kan derimod ikke
afvise at oprette en indlånskonto med den begrundelse, at
kunden er registreret i RKI.
Der er ikke pligt til at knytte kreditfaciliteter eller andre
ydelser til indlånskontoen som f.eks. netbank og adgang til
direkte debitering (betalingsservice).
Pengeinstitutter kan i dag frit opkræve et gebyr for en
konto efter § 20.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
Med baggrund i en henstilling fra EU-Kommissionen af
18. juli 2011 om adgang til en basal betalingskonto
(2011/442/EU), blev der nedsat en arbejdsgruppe under Fi-
nanstilsynet bestående af repræsentanter fra Finanstilsynet,
Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet, Danmarks Nationalbank,
38
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Vækst-
ministeriet og Nets Denmark A/S.
Arbejdsgruppen har afgivet Rapport om adgang til indlån-
skonti på fair og rimelige vilkår, som erhvervs- og vækstmi-
nisteren har offentliggjort den 20. oktober 2014. I rapporten
anbefaler arbejdsgruppen, at pengeinstitutter skal forpligtes
til at tilbyde en indlånskonto med ganske få funktioner ge-
byrfrit eller til højest 180 kr. om året. Beløbet reguleres med
nettoprisindekset pr. 1. februar på baggrund af offentliggø-
relsen af nettoprisindekset pr. 10. januar. Gebyret reguleres
første gang den 1. februar 2016. Denne konto skal som mi-
nimum give adgang til at indsætte og hæve kontanter, kunne
anvendes som NEM-konto, have tilknyttet et debetkort med
saldokontrol eller et hævekort samt kunne anvendes til kre-
dittransaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v.
Der er tale om en udvidelse i forhold til den nugældende
regulering, jf. afsnit 2.5.1., idet der efter arbejdsgruppens
anbefaling også skal være adgang til et debetkort med saldo-
kontrol eller et hævekort, ligesom der fastsættes et loft over
et eventuelt gebyr for en sådan konto.
Parallelt med arbejdsgruppens arbejde, har der i EU pågå-
et et arbejde med udarbejdelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flyt-
ning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med ba-
sale funktioner (PAD-direktivet). Direktivet er vedtaget og
skal være gennemført inden den 18. september 2016. Ud-
over adgang til en basal betalingskonto (PAD-konto) inde-
holder direktivet regler om gennemsigtighed og sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti og flyt-
ning af betalingskonti. Med implementeringen af direktivet
vil forbrugere få adgang til en indlånskonto med flere funk-
tioner end det, som lægges op til med dette forslag. Ifølge
rapporten fra arbejdsgruppen under Finanstilsynet vil dette
direktiv blive gennemført således, at pengeinstitutter får mu-
lighed for at fastsætte et eventuelt gebyr, der giver dækning
for samtlige omkostninger ved drift af denne konto samt en
rimelig fortjeneste. Der vil for denne kontoform ikke blive
fastsat et maksimalt gebyr.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i lov om fi-
nansiel virksomhed for ministeren til at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 2, nr. 3.
2.6. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
2.6.1. Gældende ret
Det er efter de gældende bestemmelser i § 195, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, § 94, stk. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v. og § 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser et krav, at finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksom-
heder, danske UCITS (omfattende SIKAV’er, investerings-
foreninger og værdipapirfonde) og firmapensionskasser skal
indsende den godkendte årsrapport i to eller tre fysiske ek-
semplarer til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal videresende
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør års-
rapporterne i styrelsens it-system.
Efter de gældende regler bliver finansielle virksomheders,
finansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders halvårsrapporter ikke offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens it-system men udelukkende på virksomhedernes
egne hjemmesider.
Efter § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal et
eksemplar af årsrapporten for virksomhedens datterselska-
ber, som ikke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelsen af årsrapporten.
2.6.2. Ministeriets overvejelser
De gældende regler om indsendelse af årsrapporter for fi-
nansielle virksomheder m.fl. er ikke længere tidssvarende i
et samfund, hvor størstedelen af den skriftlige kommunikati-
on sker elektronisk. Derfor søges reglerne tilpasset efter nu-
tidens behov og ønsker om øget digitalisering i det offentli-
ge.
Det har desuden vist sig, at kravet i de gældende regler,
om at de finansielle virksomheder systematisk skal indsende
dattervirksomheders årsrapporter, er overflødigt, idet Fi-
nanstilsynet kun i et mindre antal tilfælde har behov for at
gennemse dattervirksomhedernes årsrapporter. Det vil der-
for være mere hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet kun ind-
henter virksomhedernes årsrapporter, når der i det konkrete
tilfælde er behov for det.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Reglerne om indsendelse af fysiske årsrapporter og halv-
årsrapporter foreslås ændret, således at årsrapporterne fra fi-
nansielle virksomheder m.fl. uden ugrundet ophold skal ind-
sendes digitalt direkte til Erhvervsstyrelsen med henblik på
offentliggørelse i styrelsens it-system. Erhvervsstyrelsen
sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.
Forslaget indebærer, at finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirksom-
heders halvårsrapporter vil blive offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Samtidig foreslås det, at kravet, om at finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder skal indsende samtlige dattervirksomhe-
ders årsrapporter til Finanstilsynet, udgår.
2.7. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved
omdannelser af sparekasser og andelskasser
2.7.1. Gældende ret
Efter den gældende § 208, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed kan garanter eller andelshavere som led i en omdan-
nelse af en sparekasse eller en andelskasse til et aktieselskab
efter eget valg vælge at ombytte deres garantbeviser eller
39
andelsbeviser til aktier i det omdannede institut eller en kon-
tant indløsning af deres garantkapital eller andelskapital.
2.7.2. Ministeriets overvejelser
Baggrunden for forslaget er, at der med reglerne i CRR er
indført regler om, at egentlig kernekapitals hovedstol i pen-
geinstitutter alene må reduceres eller indfries ved instituttets
likvidation eller diskretionært efter myndigheders forudgå-
ende tilladelse. En omdannelse af en sparekasse eller en an-
delskasse er ikke at anse som en likvidation. Reglerne i
CRR medfører, at retten til kontant indløsning for garanter
og andelshavere i omdannelsessituationer ikke kan oprethol-
des, da en indløsning vil reducere instituttets egentlige ker-
nekapital. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at der med
gennemførelsen af CRR er gennemført tiltag, der skal sikre
kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.
Den gældende § 208, stk. 2, er fra en tid, hvor det ikke
krævede myndigheders godkendelse at reducere den egentli-
ge kernekapital i pengeinstitutter.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre § 208, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed således, at det er bestyrelsen, der på baggrund af in-
stituttets kapitalforhold samt forventninger til det omdanne-
de instituts kapitalforhold beslutter, om der skal tilbydes
indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse
med en omdannelse af en sparekasse eller en andelskasse.
Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens general-
forsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannelsen
skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.
2.8. Gennemførelse af direktiv 2014/71/EU
(boligkreditdirektivet)
2.8.1. Ændringer i lov om finansiel virksomhed
2.8.1.1. Kompetencekrav
2.8.1.1.1. Gældende ret
Der stilles i dag ikke særlige kompetencekrav i lovgivnin-
gen til de ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter,
der rådgiver om kredit på samme måde, som det er tilfældet
for de ansatte, der rådgiver om visse investeringsprodukter. I
medfør af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, har er-
hvervs- og vækstministeren i bekendtgørelse nr. 346 af 15.
april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgiv-
ning om visse investeringsprodukter fastlagt kompetence-
krav for finansielle rådgivere, som følge af deres ansættelse
i en virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed.
For finansielle rådgivere er der i medfør af § 6, stk. 2, i
lov om finansielle rådgivere udstedt bekendtgørelse nr. 1251
af 1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle råd-
givere. Denne er udstedt af Finanstilsynet og omfatter alene
de virksomheder, som har en tilladelse som finansiel rådgi-
ver i medfør af lov om finansielle rådgivere. Bekendtgørel-
sen stiller bl.a. krav om, at den finansielle rådgiver ved råd-
givning om kreditaftaler skal besidde kendskab til kreditaf-
taler og tillægsydelser, der typisk udbydes på markedet.
Hertil kommer, at den finansielle rådgiver skal have kends-
kab til lovgivningen om kreditaftaler til forbrugere samt lov-
givning om gæld og kendskab til processerne i forbindelse
med køb af fast ejendom og vurdering af fast ejendom, her-
under tinglysningsprocessen. Endelig skal rådgiveren have
en række mere overordnede kompetencer for, at denne kan
rådgive om kreditaftaler.
2.8.1.1.2. Ministeriets overvejelser
Boligkreditdirektivet opstiller i artikel 9 krav til persona-
lets viden og kompetencer hos kreditgivere og kreditformid-
lere. Ved gennemførelsen i dansk lov anvendes begreberne
boligkreditgiver og boligkreditformidler. Det påhviler det
enkelte medlemsland at fastsætte regler, som sikrer, at bolig-
kreditgivere og boligkreditformidlere og deres personale be-
sidder et tilstrækkeligt og ajourført videns- og kompetence-
niveau omkring udformningen og bevillingen af kreditafta-
ler samt formidlingen af kreditaftaler og rådgivningen om
disse. Der er i dag ikke fastsat sådanne regler for boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere.
2.8.1.1.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til ændringen af § 43, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, udvides den ek-
sisterende hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere
omfattet af lov om finansiel virksomhed, så ministeren
fremover tillige kan fastsætte nærmere regler om kompeten-
cekrav for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præ-
senterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer boligkredit-
aftaler. Erhvervs- og vækstministeren vil fortsat kunne fast-
sætte kompetencekravsregler om investeringsprodukter, som
gælder efter den nuværende bestemmelse, men ligeledes vil
der efter forslaget kunne fastsættes regler om kompetence-
krav ved ydelse af boligkredit og boligkreditformidling.
Lovforslaget skal sikre, at de relevante personer hos såvel
boligkreditgivere og boligkreditformidlere har et tilstrække-
ligt videns- og kompetenceniveau, så det sikres, at forbruge-
ren modtager professionel og kompetent bistand i forbindel-
se med optagelsen og bevillingen af boligkredit.
De krav, som følger af artikel 9 i boligkreditdirektivet, vil
blive gennemført ved den foreslåede bemyndigelse. Kravene
til boligkreditgivernes og boligkreditformidlernes viden,
som skal gennemføres i dansk lovgivning, skal være i over-
ensstemmelse med de principper, der fremgår af direktivets
bilag III. Af bilaget fremgår det, at der skal gennemføres
regler, der opstiller krav til viden om produktkendskab og
viden om lovgivningen, der gælder for kreditaftaler og for-
brugerbeskyttelsesregler i almindelighed. Herudover skal de
ansatte have viden om processen omkring køb af fast ejen-
dom, vurdering af sikkerhed, kreditvurdering og indblik i
tinglysningsgangen i forbindelse med fast ejendom. Herun-
der skal der være generel viden om markedet og god skik i
bred forstand. Det er hensigten, at der ved udformningen af
de nærmere regler vil blive fastsat differentierede krav til
forskellige grupper af ansattes vidensniveau i forhold til re-
40
levans for den funktion, den pågældende ansatte udfører hos
henholdsvis boligkreditgivere og boligkreditformidlere.
Det er endvidere hensigten, at det på samme måde, som
det gælder overholdelsen af kompetencekravene i henhold
til den eksisterende bekendtgørelse om kompetencekrav til
personer, der yder rådgivning om visse investeringsproduk-
ter, vil påhvile den enkelte virksomhed at sikre, at de ansatte
besidder de fornødne kompetencer, når de udøver rådgiv-
ning og andre tjenester i forbindelse med kredit til forbruge-
re med sikkerhed i fast ejendom.
Der vil blive indsat en overgangsordning for de boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere, der udøvede sin virk-
somhed inden den 20. marts 2014. Denne gruppe skal senest
den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der bliver
fastsat til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som
følge af boligkreditdirektivet.
De eksisterende regler i bekendtgørelse nr. 346 af 15. april
2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning
om visse investeringsprodukter ændres ikke som følge af
dette lovforslag.
2.8.1.2. Regler om aflønning
2.8.1.2.1. Gældende ret
De gældende regler om aflønning af ansatte i penge- og
realkreditinstitutter findes i § 71, stk. 1, nr. 9, samt §§ 77 a-
d, i lov om finansiel virksomhed. Disse regler gælder for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder og skal ses som et led i at
sikre den pågældende virksomheds risikostyring. Reglerne
stammer dels fra gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
og 2006/49/EF, herefter benævnt CRD IV, og den danske
politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor af 31. august 2010 mellem den daværende rege-
ring (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance.
Det følger af § 71, stk. 1, nr. 9, at såvel et penge- som re-
alkreditinstitut skal have en skriftlig lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risiko-
styring. Udover kravet til lønpolitikken indeholder bestem-
melserne i §§ 77 a-d en række restriktioner for udbetalingen
af variable løndele til bestyrelsen, direktionen og andre så-
kaldte væsentlig risikotagere, ligesom der er visse krav til
offentliggørelse og indsendelse af oplysninger til Finanstil-
synet vedrørende virksomhedens aflønning. Med andre væ-
sentlige risikotagere menes ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
EU-Kommissionen har med hjemmel i artikel 94, stk. 2, i
CRD IV udstedt forordning nr. 604/2014 af 4. marts 2014
om supplerende regler til Europaparlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tek-
niske standarder for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har en væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.
Forordningen indeholder en række kvalitative krav til
hvilke medarbejdere, der skal udpeges som væsentlige risi-
kotagere. Kravene medfører bl.a., at medarbejdere, der kan
påføre instituttet væsentlige kreditrisici, skal udpeges som
væsentlige risikotagere.
§ 77 e i lov om finansiel virksomhed indeholder tillige en
særskilt regel om aflønning af ansatte hos et penge- eller re-
alkreditinstitut, der har tilladelse som værdipapirhandler i
medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Efter
denne bestemmelse må ansatte, der har direkte kundekon-
takt, ikke modtage variable løndele, der er afhængig af op-
nåelse af et bestemt salgsmål af finansielle instrumenter til
detailkunder.
De gældende regler omfatter imidlertid ikke den samme
personkreds som personkredsen, der er omfattet af artikel 7,
stk. 2-4, i boligkreditdirektivet.
2.8.1.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 7, stk. 2-4, i boligkreditdirektivet, at
der for boligkreditgivere og boligkreditformidlere skal fast-
sættes regler om den måde, hvorpå boligkreditgivere og bo-
ligkreditformidlere aflønner deres personale, som skal være
med til at sikre, at den pågældende optræder redeligt og ri-
meligt, gennemsigtigt og professionelt over for forbrugeren.
Det fremgår ligeledes af artikel 7, stk. 3, litra a, i boligkre-
ditdirektivet, at der skal fastsættes regler, der skal være med
til at sikre, at boligkreditgivere har en aflønningspolitik, som
er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og ef-
fektiv risikostyring i virksomheden. Som følge heraf må af-
lønningsstrukturerne ikke indeholde elementer, der kan til-
skynde de ansatte til at tage risici, som overskrider boligkre-
ditgiverens risikotolerance.
Endelig skal lønpolitikken bidrage til at sikre, at interesse-
konflikter i videst muligt omfang undgås herunder særligt,
at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne kreditansøgninger eller salgsmål i
øvrigt.
Da de gældende danske regler ikke omfatter samme per-
sonkreds, som fremgår af boligkreditdirektivet, vil det der-
for være nødvendigt at implementere artikel 7, stk. 2-4, i bo-
ligkreditdirektivet i dansk ret.
2.8.1.2.3. Lovforslagets indhold
På baggrund af artikel 7 i boligkreditdirektivet foreslås det
at indføre krav i lov om finansiel virksomhed, der skal være
med til at sikre, at der også indgår et forbrugerbeskyttelses-
hensyn ved aflønning af ansatte i penge- og realkreditinsti-
tutter, der rådgiver samt yder eller bevilger kredit mod pant i
fast ejendom til forbrugere.
I de tilfælde, hvor rådgivere i de finansielle virksomheder
både har en rådgivende og en sælgende funktion i forhold til
forbrugeren, er det imidlertid vigtigt, at salgsmålene ikke
41
skaber en interessekonflikt, således at der er risiko for, at
kundens interesse og behov for rådgivning ikke varetages.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i direktivet lægges
op til, at der ved udformningen af aflønningsregler for pen-
ge- eller realkreditinstitutter udover hensyn til forbrugerinte-
resser også skal tages hensyn til aflønning som en del af
virksomhedernes risikostyring. Der må således ikke være
strukturer, der tilskynder de ansatte til at påtage sig en over-
dreven risiko, som overskrider instituttets risikotolerance.
Endelig skal aflønningsstrukturerne sikre, at de ansatte føl-
ger de forretningsstrategier og målsætninger, som ledelsen
har fastlagt.
2.8.2. Ændringer i lov om kreditaftaler
2.8.2.1. Generelt om kreditaftaleloven og sikkerhed i fast
ejendom
Kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april
2014, som ændret ved lov nr. 737 af 25. juni 2014, bygger
på Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes love og admini-
strative bestemmelser om forbrugerkredit, herefter benævnt
1987-direktivet, der i 2008 blev erstattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, herefter benævnt forbrugerkreditdirektivet.
Hverken forbrugerkreditdirektivet eller det tidligere 1987-
direktiv finder anvendelse for kreditaftaler, som er sikret en-
ten ved pant eller ved en anden sammenlignelig sikkerheds-
stillelse, der almindeligvis i et medlemsland anvendes i for-
bindelse med fast ejendom, eller som er sikret i form af en
rettighed knyttet til fast ejendom.
I modsætning til de nævnte direktiver finder kreditaftale-
lovens regler i vidt omfang anvendelse på kreditaftaler, der
er sikret ved pant i fast ejendom m.v. I forhold til visse af
kreditaftalelovens bestemmelser er sådanne kreditaftaler dog
undtaget eller der er fastsat særlige bestemmelser, der afvi-
ger fra kreditaftalelovens regler for andre typer kreditaftaler.
Beslutningen om at medtage lån sikret ved pant i fast ejen-
dom m.v. i kreditaftaleloven blev truffet under Folketingets
behandling af forslag til lov om kreditaftaler, som den 22.
november 1989 blev fremsat som lovforslag nr. L 78, jf.
Folketingstidende 1989-90, tillæg A, hvorved 1987-direkti-
vet blev implementeret. Den daværende regering erklærede
sig enig i et høringssvar fra Forbrugerrådet, der havde an-
ført, at alle kreditgivere så vidt mulig burde stilles lige, såle-
des at konkurrenceforvridning mellem forskellige kreditgi-
vere kunne undgås, ligesom dispositioner i forbindelse med
køb af fast ejendom fandtes at være af så indgribende betyd-
ning for forbrugeren, at væsentlige hensyn talte for, at kre-
ditaftaler med henblik på erhvervelse af fast ejendom m.v.
ligeledes blev omfattet af lovforslaget.
Efter vedtagelsen af forbrugerkreditdirektivet nedsatte Ju-
stitsministeriet en bredt sammensat arbejdsgruppe, der i sep-
tember 2009 afgav betænkning nr. 1509/2009 om gennem-
førelse af forbrugerkreditdirektivet.
Arbejdsgruppens flertal foreslog, at forbrugerkreditdirek-
tivets bestemmelser også skal finde anvendelse på kreditaf-
taler med sikkerhed i fast ejendom, dog således at der fast-
sættes undtagelser på de områder, hvor anvendelse af be-
stemmelserne vurderes at være særligt problematisk i relati-
on til kreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom.
Justitsministeriet tilsluttede sig flertallets forslag, og lov-
forslaget til lov nr. 535 af 26. maj 2010 om ændring af lov
om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som
følge af forbrugerkreditdirektivet) blev udformet og vedta-
get i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til side 41-49 i betænkning nr.
1509/2009 om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet
og til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.
L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditafta-
ler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af for-
brugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg
A.
Idet kreditaftaleloven – bortset fra visse bestemmelser –
finder anvendelse for kreditaftaler sikret ved pant i fast ejen-
dom, indeholder dansk ret allerede i vidt omfang en beskyt-
telse af forbrugeren, der svarer til eller er mere vidtgående
end den, der følger af boligkreditdirektivet.
I forhold til en række af de bestemmelser i boligkreditdi-
rektivet, der vedrører forhold, som er reguleret i kreditaftale-
loven, er der således ikke behov for gennemførelse i dansk
ret.
Der er dog i forhold til direktivets krav om anvendelse af
det europæiske standardiserede informationsark ESIS, for-
brugerens betænkningstid eller fortrydelsesret, oplysninger
om årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorren-
ten, samt forbrugerens ret til førtidig tilbagebetaling behov
for visse justeringer af kreditaftalelovens regler for at gen-
nemføre boligkreditdirektivet i dansk ret.
2.8.2.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
2.8.2.2.1. Gældende ret
§ 7 a i kreditaftaleloven regulerer kreditgiverens oplys-
ningspligt forud for indgåelsen af en kreditaftale.
Kreditgiveren – eller kreditformidleren hvis denne præ-
senterer eller indgår kreditaftalen på kreditgiverens vegne –
skal forud for indgåelsen af en kreditaftale give forbrugeren
en række oplysninger, der opregnes i bestemmelsens stk. 2.
Oplysningerne skal gives på grundlag af de kreditvilkår og
-betingelser, som kreditgiveren tilbyder, samt de oplysnin-
ger og præferencer, som forbrugeren har meddelt kreditgive-
ren, eller som kreditgiveren i øvrigt har kendskab til.
Oplysningerne skal gives på papir eller andet varigt medi-
um ved hjælp af formularen i kreditaftalelovens bilag 2
(standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), jf.
§ 7 a, stk. 1, 2. pkt., i kreditaftaleloven.
Det følger dog af § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven, at kre-
ditgiver for så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der
ydes på baggrund af obligationsudstedelse, i stedet kan an-
42
vende et andet oplysningsskema, som er godkendt af justits-
ministeren. Justitsministeriet har i medfør heraf udstedt be-
kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af
oplysningsskema efter § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven,
hvorefter det standardiserede europæiske informationsblad
ESIS godkendes som alternativt oplysningsskema for så vidt
angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse.
Kreditgivere, der yder lån mod pant i ejendom på bag-
grund af obligationsudstedelse, kan således vælge mellem
kreditaftalelovens bilag 2 (standardiserede europæiske for-
brugerkreditoplysninger) og det standardiserede europæiske
informationsblad ESIS.
For så vidt angår kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren
og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler,
hvorledes kreditten tilbagebetales, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, og
kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal beta-
les tilbage på anfordring eller inden tre måneder, jf. § 3, stk.
2, i kreditaftaleloven, kan kreditgiver i medfør af § 7 b, stk.
3, i stedet for kreditaftalelovens bilag 2 anvende bilag 3
(europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kas-
sekredit og gældsomlægning).
Det er forudsat med §§ 7 a og 7 b i kreditaftaleloven, at
forbrugeren får tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de udle-
verede oplysninger, inden der indgås en bindende aftale.
Der er ikke i kreditaftaleloven tidsmæssige krav til, hvor
hurtigt en kreditgiver – efter at have modtaget oplysninger
og præferencer fra forbrugeren – skal meddele de pågælden-
de oplysninger.
Hvis kommunikationen mellem kreditgiveren og forbru-
geren sker ved anvendelse af taletelefoni, følger det af be-
stemmelserne i § 7 a, stk. 4, og § 7 b, stk. 5, at kreditgivers
oplysningspligt ikke omfatter alle de oplysninger, der frem-
går af lovens bilag 2 (standardiserede europæiske forbruger-
kreditoplysninger) henholdsvis bilag 3 (europæiske forbru-
gerkreditoplysninger med henblik på kassekredit og gælds-
omlægning). I disse tilfælde er kreditgiveren alene forpligtet
til at meddele forbrugeren oplysninger om den finansielle
tjenesteydelses karakter og væsentligste egenskaber, idet der
dog altid skal oplyses om en række nærmere bestemte for-
hold, der opregnes i bestemmelserne.
2.8.2.2.2. Boligkreditdirektivet
Artikel 14, stk. 1, i boligkreditdirektivet pålægger med-
lemslandene at sikre, at kreditgiver og i givet fald kreditfor-
midler eller en udpeget repræsentant giver forbrugeren de
individuelle oplysninger, som er nødvendige for at kunne
sammenligne de kreditter, der findes på markedet, vurdere
hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om,
hvorvidt pågældende skal indgå en kreditaftale.
Oplysningerne skal efter direktivets artikel 14, stk. 1, litra
a, gives uden unødig forsinkelse efter at forbrugeren til brug
for kreditvurderingen har afgivet de nødvendige oplysninger
om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer.
I medfør af artikel 14, stk. 1, litra b, skal oplysningerne tilli-
ge gives i god tid, inden forbrugeren bindes af en kreditafta-
le.
Det bestemmes i artikel 14, stk. 2, at de i stk. 1 omhandle-
de individuelle oplysninger skal gives på papir eller andet
varigt medium ved hjælp af det europæiske standardiserede
informationsark ESIS, jf. direktivets bilag II.
Det bestemmes endvidere i direktivets artikel 14, stk. 8, at
medlemslandene ikke ændrer ESIS-modellen, bortset fra
hvad der er fastsat i bilag II til direktivet, og at eventuelle
supplerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald
kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan meddele
forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele for-
brugeren gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som
bilag til ESIS. Direktivets artikel 14, stk. 2, er således en to-
talharmoniseringsbestemmelse, der skal gennemføres i
dansk ret efter sit indhold.
Direktivets artikel 14, stk. 10, indeholder endvidere en be-
stemmelse vedrørende anvendelse af taletelefoni som om-
handlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af
Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og
98/27/EF. Ved anvendelse af taletelefoni skal beskrivelsen
af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf.
artikel 3, stk. 3, litra b, 2. led, i samme direktiv, som mini-
mum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit
3-6, i bilag II til boligkreditdirektivet.
2.8.2.2.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke pligt til at anvende
ESIS ved lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse. Kreditgiver kan i stedet vælge mel-
lem at anvende formularen i kreditaftalelovens bilag 2 (stan-
dardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), eller at
anvende en tidligere udgave af ESIS, som er godkendt af ju-
stitsministeren som alternativt oplysningsskema for så vidt
angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse, jf. ovenfor pkt. 2.8.2.2.1.
Ved lån eller anden kredit mod pant mv. i fast ejendom,
der ikke ydes på baggrund af obligationsudstedelse, er det
obligatorisk at anvende kreditaftalelovens bilag 2, jf. dog
nedenfor. ESIS kan således ikke anvendes i disse tilfælde i
dag.
Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 10, i kreditafta-
leloven ændres, således at der indføres en pligt for kreditgi-
ver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplys-
ningsskemaet ESIS, der foreslås indsat som bilag 5 til loven,
i stedet for formularen i lovens bilag 2, når der gives tilbud
om kreditaftaler sikret ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Ved kreditaftaler, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, i kreditaftaleloven (bl.a. visse kassekreditter), kan
kreditaftalelovens bilag 3 anvendes i stedet for kreditaftale-
lovens bilag 2. Ved sådanne kreditaftaler, der ydes mod pant
mv. i fast ejendom, kan ESIS således ikke anvendes i dag.
43
Det foreslås på denne baggrund, at § 7 b, stk. 3, i kreditaf-
taleloven ændres, således at der indføres en pligt for kredit-
giver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplys-
ningsskemaet ESIS, når der gives tilbud om kreditaftaler,
der er omfattet af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 7, og § 3,
stk. 2, og som er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Det vil være en betingelse for, at ESIS skal anvendes i ste-
det for kreditaftalelovens bilag 2 henholdsvis bilag 3, at kre-
ditaftalen er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet til
fast ejendom.
Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er
således omfattet, hvis kreditten er sikret ved pant i form af
pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i
fast ejendom eller skadesløsbrev i fast ejendom. Tilsvarende
vil forbrugeres lån til andelsbolig med sikkerhed i andelen
være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde er knyttet til
den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.
Der lægges derimod ikke op til, at kreditaftaler, der ikke
er sikret ved en rettighed knyttet til fast ejendom, skal være
omfattet af bestemmelsen. Dette gælder uanset, hvad formå-
let med kreditaftalen er for forbrugeren. Kreditaftalelovens
bilag 2 skal således (som hidtil) anvendes i disse tilfælde.
Anvendelsen af ESIS vil således ikke afhænge af formålet
med kreditaftalen, men derimod den primære sikkerhed, der
stilles. Det vurderes, at medlemslandene har mulighed for at
gennemføre direktivet på den anførte måde.
Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke krav til, hvor hur-
tigt en kreditgiver – efter at have modtaget oplysninger og
præferencer fra forbrugeren – skal meddele oplysningerne
efter §§ 7 a og 7 b til forbrugeren.
Det foreslås på denne baggrund, at det i § 7 a, stk. 10, be-
stemmes, at ESIS skal gives efter, at forbrugeren har afgivet
de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle si-
tuation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7 c.
Formuleringen »uden unødig forsinkelse« i artikel 14, stk. 1,
litra a, i boligkreditdirektivet er ikke medtaget i lovforslaget,
men det forudsættes, at oplysningerne gives til forbrugeren
snarest muligt efter, at kreditgiver har modtaget de § 7 c
nævnte oplysninger til brug for vurderingen af forbrugerens
kreditværdighed.
Det følger af den gældende kreditaftalelovs § 7 a, stk. 4, at
beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter ved
anvendelse af taletelefoni med forbrugerens samtykke, alene
skal omfatte tjenesteydelsens karakter og væsentligste egen-
skaber, dog mindst de oplysninger, der fremgår af § 7 a, stk.
2, nr. 3-6 og 8, samt de årlige omkostninger i procent illu-
streret ved et repræsentativt eksempel og det samlede beløb,
som skal betales af forbrugeren. § 7 a, stk. 4, implementerer
forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 2, der er en totalhar-
moniseringsbestemmelse. Det følger endvidere af den gæl-
dende kreditaftalelovs § 7 b, stk. 5, at den finansielle tjene-
steydelses vigtigste karakteristika dog mindst omfatter de
oplysninger, som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8, ved kre-
ditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og § 3, stk. 2, i kredit-
aftaleloven. Hvis kreditaftalen er omfattet af § 3, stk. 1, nr.
7, skal kreditaftalens løbetid endvidere angives. § 7 b svarer
til forbrugerkreditdirektivets artikel 6, der ligeledes er en to-
talharmoniseringsbestemmelse.
Der er sammenfald mellem en række af de oplysninger,
der skal gives ved anvendelse af taletelefoni i medfør af § 7
a, stk. 4, og § 7 b, stk. 5, i kreditaftaleloven og artikel 14,
stk. 10, i boligkreditdirektivet. Imidlertid er der også en ræk-
ke forskelle i de oplysninger henholdsvis forbrugerkreditdi-
rektivet og boligkreditdirektivet stiller krav om, at der som
minimum skal gives ved aftaler, der indgås ved taletelefoni.
Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 4, og § 7 b, stk.
5, ændres således, at beskrivelsen af den finansielle tjeneste-
ydelse ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden ret-
tighed knyttet til fast ejendom, i stedet mindst skal indehol-
de de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i ESIS i
lovens bilag 5, når aftalen indgås ved anvendelse af taletele-
foni.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3-6 og 11 (forslag til
§ 7 a, stk. 4, 2. pkt., § 7 a, stk. 10, § 7 b, stk. 3, 3.-4. pkt., og
§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., samt bilag 5), og bemærkninger hertil.
2.8.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret
2.8.2.3.1. Gældende ret
§ 19 i kreditaftaleloven fastsætter en fortrydelsesret for
forbrugeren i forbindelse med kreditaftaler.
Bestemmelsen indebærer, at forbrugeren kan fortryde en
kreditaftale uden at skulle give en begrundelse. Fortrydelse
kan efter stk. 1 ske inden for en periode på 14 kalenderdage,
og perioden løber efter stk. 2 enten fra den dag, hvor kredit-
aftalen er indgået, eller – hvis det tidspunkt ligger senere –
fra den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og
betingelserne samt oplysninger i henhold til lovens § 8.
Kreditgiveren har ikke krav på nogen form for kompensa-
tion fra forbrugeren som følge af forbrugerens udnyttelse af
fortrydelsesretten, dog med undtagelse af kreditgiverens
omkostninger til offentlige myndigheder, f.eks. tingly-
sningsafgifter. Det gælder dog kun, hvis sådanne omkost-
ninger ikke kan refunderes.
Efter § 19, stk. 7, i kreditaftaleloven har forbrugeren ikke
fortrydelsesret, hvis der er tale om en kreditaftale i form af
lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obliga-
tionsudstedelse.
Undtagelsen er begrundet med, at långiver ved denne type
af kreditaftaler efter aftalens indgåelse vil sælge obligationer
svarende til lånebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnytte-
de en fortrydelsesret, ville långiver skulle tilbagekøbe obli-
gationerne, hvilket ville kunne medføre et kurstab.
Lån med pant i fast ejendom, der ikke ydes på baggrund af
obligationsudstedelse, er derimod omfattet af fortrydelses-
retten.
2.8.2.3.2. Boligkreditdirektivet
Artikel 14, stk. 6, i boligkreditdirektivet fastlægger, at
medlemslandene skal fastsætte en frist på mindst syv dage,
44
inden for hvilken forbrugeren har tilstrækkelig tid til at sam-
menligne kredittilbuddene, vurdere hvad de indebærer og
træffe en informeret beslutning.
Fristen kan efter medlemslandenes valg enten fastsættes
som en betænkningstid forud for indgåelsen af en kreditafta-
le eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen
af en kreditaftale, eller som en kombination af begge.
Fastsættes fristen som en betænkningstid forud for indgå-
elsen af kreditaftalen, er tilbuddet bindende for kreditgiver
under betænkningstidens varighed, og forbrugeren skal kun-
ne acceptere tilbuddet på et hvilket som helst tidspunkt un-
der betænkningstiden. Medlemslandene kan imidlertid fast-
sætte, at forbrugeren ikke kan acceptere tilbuddet i en perio-
de, der ikke overstiger de første ti dage af betænkningstiden.
Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes
på grundlag af salget af underliggende obligationer, kan det
fastsættes, at debitorrenten eller de andre omkostninger kan
variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse
med værdien af de underliggende obligationer.
2.8.2.3.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
For kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, gælder der efter kreditaftaleloven en
fortrydelsesret, som lever op til direktivets krav, medmindre
der er tale om et lån, der ydes på baggrund af obligationsud-
stedelse.
For så vidt angår lån med pant i fast ejendom, der ydes på
baggrund af obligationsudstedelse, jf. 19, stk. 7, gælder der
efter kreditaftaleloven hverken en fortrydelsesret eller krav
om mindst 7 dages betænkningstid.
Der er således behov for, at der indføres enten fortrydel-
sesret eller betænkningstid for sådanne lån for at leve op til
direktivets krav. For andre kreditaftaler er der ikke behov
for at ændre kreditaftaleloven med henblik på at gennemføre
direktivet.
Som anført ovenfor under pkt. 2.8.2.3.1 er baggrunden
for, at de anførte lån er undtaget fra fortrydelsesretten efter
kreditaftaleloven, at långiver ved denne type af kreditaftaler
efter aftalens indgåelse vil sælge obligationer svarende til lå-
nebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnyttede en fortrydel-
sesret, ville långiver skulle tilbagekøbe obligationerne, hvil-
ket ville kunne medføre et kurstab.
I lyset heraf finder regeringen det mest hensigtsmæssigt,
at der for at leve op til direktivets krav indføres regler om en
betænkningstid til forbrugeren frem for en regel om fortry-
delsesret.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en be-
stemmelse om betænkningstid ved indgåelse af en kreditaf-
tale om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, hvori det fastsættes, at kreditgiver
ikke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbru-
gerens antagelse af et kredittilbud. Det foreslås endvidere
fastsat i bestemmelsen, at debitorrenten og de øvrige om-
kostninger kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i
overensstemmelse med værdien af de underliggende obliga-
tioner.
Der er ikke fundet behov for at fastsætte en periode, i hvil-
ken forbrugeren ikke kan acceptere kredittilbuddet. Bestem-
melsen om betænkningstid tilsigter således ikke at hindre, at
der på forbrugerens foranledning kan indgås en kreditaftale
umiddelbart efter, at forbrugeren i fornødent omfang har
haft lejlighed til at sætte sig ind i kredittilbuddet.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7 (forslag til § 7 d),
og bemærkningerne hertil.
2.8.2.4. Oplysning om årlige omkostninger i procent og
ændringer i debitorrenten
2.8.2.4.1. Gældende ret
§ 16 i kreditaftaleloven omhandler beregningen af de årli-
ge omkostninger i procent.
De årlige omkostninger defineres i stk. 1 som nutidsvær-
dien på årsbasis af alle fremtidige eller eksisterende forplig-
telser i form af udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalin-
ger og omkostninger, der er aftalt mellem kreditgiveren og
forbrugeren.
Efter § 16, stk. 2, skal de årlige omkostninger i procent
beregnes ud fra den matematiske formel i lovens bilag 1.
Stk. 3 og 4, fastslår en række elementer, der skal indgå i be-
regningen af de årlige omkostninger i procent og i stk. 5 og
6 anføres visse antagelser, der skal gøres brug af ved bereg-
ningen, mens der i stk. 7 henvises til, at der ved beregningen
om nødvendigt kan gøres brug af de supplerende antagelser,
der er medtaget i bilag 1.
Bilag 1 suppleres i praksis af Retningslinjer om anvendel-
sen af direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet) i for-
hold til omkostninger og de årlige omkostninger i procent,
der er et arbejdsdokument af 8. maj 2012 fra Kommissio-
nens tjenestegrene. Arbejdsdokumentet er et orienterende
dokument og er ikke udtryk for Kommissionens officielle
holdning til emnet, og det foregriber heller ikke Kommissio-
nens stillingtagen.
De årlige omkostninger i procent har navnlig til formål at
sætte forbrugeren i stand til at kunne sammenligne prisen på
forskellige lån.
§ 9 i kreditaftaleloven omhandler kreditgivers pligt til at
underrette forbrugeren om ændringer af debitorrenten. Det
følger således af bestemmelsen, at kreditgiver – når der sker
en ændring af debitorrenten – skal underrette forbrugeren
om denne ændring.
Underretningen skal som udgangspunkt ske inden ændrin-
gen træder i kraft. Hvis årsagen til ændringen af debitorren-
ten er, at en referencesats er ændret, og at den ændrede refe-
rencesats er gjort tilgængelig for offentligheden, samt at der
også hos kreditgiveren kan fås oplysninger om den ændrede
referencesats, kan det i kreditaftalen fastsættes, at oplysnin-
gerne alene skal gives til forbrugeren med jævne mellem-
rum.
Efter § 9, stk. 4, kan underretning om en ændring i debi-
torrenten ske efter, at ændringen er trådt i kraft, hvis der er
tale om refinansiering af variabelt forrentede lån med pant i
45
fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se.
Bestemmelsen, der både omfatter realkreditlån og penge-
institutters boliglån, finder anvendelse på rentetilpasnings-
lån, hvor det ved en refinansiering ofte ikke vil være muligt
at give oplysninger om den nye debitorrente, før refinansie-
ringen er gennemført, og de bagvedliggende værdipapirer er
realiseret.
Det forudsættes, at kreditgiveren i disse tilfælde hurtigst
muligt underretter forbrugeren om ændringen efter, at denne
er trådt i kraft.
2.8.2.4.2. Boligkreditdirektivet
Efter artikel 17, stk. 1, i boligkreditdirektivet beregnes de
årlige omkostninger i procent ud fra den matematiske formel
i direktivets bilag I.
I artikel 17, stk. 2, fastsættes en række elementer, der skal
indgå i beregningen, og i stk. 3 og 4 fastsættes en række an-
tagelser, der skal indgå ved beregningen. I stk. 7 fastsættes
det, at de supplerende antagelser i bilag I anvendes, hvor det
er relevant, til beregning af de årlige omkostninger i pro-
cent.
I artikel 17, stk. 5, bestemmes det, at ved kreditaftaler,
hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende peri-
ode på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om de-
bitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere re-
levant periode, omfatter beregningen af den yderligere illu-
strative årlige omkostningsprocent, der anføres i ESIS, kun
den indledende periode med fast rente, og den baseres på
den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af
perioden med den faste debitorrente.
Det bestemmes i artikel 17, stk. 6, at medlemslandene skal
sikre, at forbrugeren ved kreditaftaler, der tillader variatio-
ner i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser
af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige
omkostninger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS.
Det skal ske ved at give forbrugeren en yderligere årlig om-
kostningsprocent, der illustrerer de mulige risici forbundet
med en væsentlig stigning i debitorrenten. Hvis der ikke er
et loft over debitorrenten, skal oplysningerne ledsages af en
advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkostninger
for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i pro-
cent, kan ændre sig.
Artikel 17, stk. 6, gælder ikke for kreditaftaler, som er
omfattet af stk. 5.
Det fastsættes i artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet, at
i tilfælde, hvor ændringer i debitorrenten afgøres ved auktio-
ner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt for kre-
ditgiver at underrette forbrugeren om ændringer i debitor-
renten, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid forud
for auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller
ved hjælp af andet varigt medium om den forestående pro-
cedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.
2.8.2.4.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Der er i stor udstrækning overensstemmelse mellem bolig-
kreditdirektivets og kreditaftalelovens bestemmelser om be-
regning af de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Imidler-
tid indeholder boligkreditdirektivet på visse punkter be-
mærkninger og supplerende antagelser, der ikke svarer til
kreditaftalelovens regler om ÅOP. Såvel forbrugerkreditdi-
rektivets bestemmelser, der ligger til grund for kreditaftale-
lovens gældende regler om ÅOP, som boligkreditdirektivets
bestemmelser om ÅOP er underlagt totalharmonisering.
Selv om det må antages, at der med boligkreditdirektivet
ikke er tilsigtet forskelle i beregningen af ÅOP i forhold til
forbrugerkreditdirektivet (og dermed også kreditaftalelo-
ven), er det således nødvendigt for at gennemføre boligkre-
ditdirektivet korrekt at justere kreditaftaleloven for så vidt
angår beregningen af ÅOP for kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Der er to reguleringsmæssige valgmuligheder. For det før-
ste kan kreditaftalelovens nuværende bilag om ÅOP supple-
res med en række korrigerede bemærkninger og antagelser
mv. gældende for kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom. Denne løsning vil in-
debære et uoverskueligt bilag og er derfor fravalgt. For det
andet kan der – som der er lagt op til med lovforslaget – i
kreditaftaleloven indsættes et nyt bilag, der indeholder de
samlede regler for beregning af ÅOP for kreditaftaler, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Denne løsning vurderes – også set i lyset af, at kreditaftale-
lovens bilag 1 suppleres af Kommissionens tjenestegrenes
arbejdsdokument, jf. ovenfor pkt. 2.8.2.3.1 – mere overskue-
lig end den førstnævnte mulighed og er derfor valgt.
Det foreslås på denne baggrund, at der i kreditaftaleloven
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter de årlige omkostnin-
ger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, beregnes ved hjælp af den
matematiske formel i et nyt bilag 4.
Den foreslåede bestemmelse indeholder tillige de generel-
le antagelser, der følger af artikel 17, stk. 2-4, i boligkredit-
direktivet. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvide-
re, at forbrugeren ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller
anden rettighed knyttet til fast ejendom, der tillader variatio-
ner i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser
af variationer i de beløb, der skal betales, og i de årlige om-
kostninger i procent. Underretningen skal som minimum ske
ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS i lovens bilag 5. Hvis
der ikke er loft over debitorrenten, skal underretningen led-
sages af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kredit-
omkostninger, der fremgår af de årlige omkostninger i pro-
cent, kan ændre sig.
Hvis der ved kreditaftalen er aftalt en fast debitorrente for
en indledende periode på mindst 5 år, ved hvis udløb der
forhandles om debitorrenten for at aftale ny fast rente for en
yderligere relevant periode, foreslås det, at beregningen af
den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der
anføres i oplysningsskemaet ESIS som angivet i det foreslå-
ede bilag 5, kun omfatter den indledende periode med fast
46
rente, og at beregningen baseres på den antagelse, at rest-
gælden tilbagebetales ved udløbet af perioden med den faste
debitorrente.
For så vidt angår kreditaftalelovens regler om ændringer i
debitorrenten svarer disse til artikel 27 i boligkreditdirekti-
vet, bortset fra artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet,
hvori det fastsættes, at kreditgiver – i situationer hvor æn-
dringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmar-
kederne, og kreditgiver derfor ikke har mulighed for at un-
derrette forbrugeren om ændringer, før de får virkning – i
god tid forud for auktionen skal underrette forbrugeren
skriftligt på papir eller ved hjælp af andet varigt medium om
den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvir-
ke debitorrenten.
Der er på denne baggrund behov for, at kreditaftalelovens
bestemmelse om, at underretning om en ændring i debitor-
renten ved refinansiering af variabelt forrentede lån med
pant i fast ejendom, kan ske efter at ændringen er trådt i
kraft, suppleres af et krav om, at forbrugeren underrettes om
den forestående proces, inden refinansieringen finder sted.
Regeringen finder imidlertid ikke grundlag for at ophæve
den eksisterende forpligtelse for kreditgiver til at underrette
forbrugeren om ændringen, når denne er trådt i kraft.
Det foreslås på denne baggrund, at § 9, stk. 4, i kreditafta-
leloven, affattes i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede ordning indebærer således, at kreditgive-
ren forud for refinansiering af et variabelt forrentet lån med
pant i fast ejendom skal underrette forbrugeren om proces-
sen og angive, hvordan processen kan påvirke renten. Når
refinansieringen er foretaget underrettes forbrugeren tillige
om ændringen af debitorrenten.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8, 9 og 11 (forslag til
§ 9, stk. 4, § 16 a og bilag 4), og bemærkningerne hertil.
2.8.2.5. Førtidig tilbagebetaling
2.8.2.5.1. Gældende ret
Kreditaftalelovens § 26 regulerer forbrugerens ret til førti-
dig tilbagebetaling. Stk. 1 giver forbrugeren en absolut ret til
at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale til
enhver tid. Tilbagebetalingen kan ske helt eller delvist. For-
brugerens tilbagebetaling udløser en ret til en reduktion af
såvel renter som omkostninger for den resterende del af kre-
ditaftalen. Bestemmelsens stk. 2-6 fastsætter regler for even-
tuel kompensation til kreditgiver som følge af den førtidige
tilbagebetaling.
Ved gennemførelsen af forbrugerkreditdirektivet blev den
hidtil gældende retstilstand, hvorefter forbrugeren ikke har
en lovbestemt ret til førtidig tilbagebetaling af lån sikret ved
pantebrev i fast ejendom opretholdt. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 17 (forslag til §§ 26-28), i lovfor-
slag nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om
kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som føl-
ge af forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A.
Efter § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven finder reglerne om
førtidig tilbagebetaling således ikke anvendelse på pantebre-
ve i fast ejendom. Denne undtagelse finder anvendelse på
realkreditlån men også på andre kreditaftaler med pant i fast
ejendom, herunder pantebreve, som en forbruger udsteder til
et pengeinstitut. Undtagelsen gælder dog ikke kreditaftaler,
hvor lånet sikres ved underpantsætning af ejerpantebrev el-
ler ved udstedelse af skadesløsbrev, jf. pkt. 3.1 og 3.3 i de
almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 186 af 22. ja-
nuar 1992 om ændring af lov om kreditaftaler (Kreditoplys-
ninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom), jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A.
Selv om der ikke er en lovbestemt ret til førtidig tilbage-
betaling ved pantebreve i fast ejendom, er det i almindelig-
hed sådan for de relevante kreditaftalers vedkommende, at
der på aftaleretlig basis i vidt omfang indrømmes forbruge-
ren en ret til førtidig tilbagebetaling.
Retten til førtidig tilbagebetaling er således bl.a. et vigtigt
element i det danske realkreditsystem. Realkreditlån er ge-
nerelt baseret på, at der udstedes obligationer, som modsva-
rer lånet både i beløb, løbetid og med hensyn til rentevilkår.
Realkreditlån udløber, når alle ydelser er betalt. Det er dog
muligt at indfri lånet tidligere, hvilket ofte sker på det dan-
ske realkreditmarked, for eksempel i forbindelse med om-
lægning af lånet eller ved ejerskifte. Retten til førtidig tilba-
gebetaling er ligeledes et fast aftalevilkår ved lån ydet i hen-
hold til reglerne om særligt dækkende obligationer (SDO) i
medfør af EU’s kapitaldækningsdirektiv.
2.8.2.5.2. Boligkreditdirektivet
Boligkreditdirektivets artikel 25, stk. 1, fastsætter, at med-
lemslandene skal sikre, at forbrugeren har ret til helt eller
delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kre-
ditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbru-
geren ret til en reduktion af forbrugerens samlede kreditom-
kostninger, der består af renter og omkostninger i den rester-
ende del af aftalens løbetid.
Det fremgår af betragtning 66 i præamblen til direktivet,
at medlemslandene bør sikre forbrugerens ret til førtidig ind-
frielse enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom
gennem aftalebestemmelser. Det bemærkes i den forbindel-
se, at direktivet anvender udtrykket førtidig indfrielse i sam-
me betydning, som udtrykket førtidig tilbagebetaling anven-
des i kreditaftaleloven.
Efter artikel 25, stk. 2, kan medlemslandene fastsætte, at
udøvelsen af retten til førtidig indfrielse underlægges visse
betingelser. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger
på udøvelsen af rettigheden, en forskellig behandling, af-
hængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller af-
hængigt af hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller
restriktioner med hensyn til de forhold under hvilke denne
rettighed kan udøves.
Medlemslandene kan endvidere efter artikel 25, stk. 3,
fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv
kompensation, når det er berettiget, for eventuelle omkost-
ninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfriel-
47
se. Men der må ikke være tale om, at forbrugeren pålægges
en sanktion. I den henseende overstiger kompensationen ik-
ke kreditgivers økonomiske tab. Medlemslandene kan efter
disse betingelser fastsætte, at kompensationen ikke må over-
stige et vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.
I artikel 25, stk. 4, fastsættes, at kreditgiveren uden forsin-
kelse efter modtagelse af en anmodning fra forbrugeren på
papir eller ved hjælp af andet varigt medium skal give for-
brugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje
muligheden for at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør
af en kreditaftale, før aftalen udløber. Disse oplysninger skal
mindst indeholde en angivelse af, hvor store konsekvenser
det vil have for forbrugeren at frigøre sig fra sine forpligtel-
ser, før kreditaftalen udløber, og en klar redegørelse for,
hvilke antagelser der er anvendt. De eventuelle antagelser,
der er anvendt, skal være rimelige og berettigede.
Endelig kan medlemslandene i medfør af stk. 5 fastsætte,
at udøvelse af retten til førtidig indfrielse er betinget af, at
der foreligger en legitim interesse heri hos forbrugeren, hvis
den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er
aftalt fast forrentning.
2.8.2.5.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Efter kreditaftaleloven er der ikke ret til førtidig tilbagebe-
taling af pantebreve i fast ejendom. Boligkreditdirektivet in-
debærer imidlertid, at forbrugeren også ved pantebreve i fast
ejendom skal sikres en ret til førtidig tilbagebetaling. Som
anført er der overladt medlemslandene et valg i forhold til,
om retten til førtidig tilbagebetaling skal fastsættes i loven
eller sikres på anden måde, såsom gennem aftalebestemmel-
ser.
Det er i lyset heraf overvejet, hvilken model der er mest
hensigtsmæssig i forhold til danske forhold.
I dag er der allerede i vidt omfang for de relevante kredit-
aftalers vedkommende på aftaleretlig basis indrømmet for-
brugeren en ret til førtidig tilbagebetaling, der lever op til
boligkreditsdirektivets krav. Retten til førtidig tilbagebeta-
ling (indfrielse) er således bl.a. et vigtigt element i det dan-
ske realkreditsystem.
På denne baggrund ses der ikke at være behov for at gribe
unødigt ind i navnlig den danske realkreditmodel eller mar-
kedet for lån ydet på baggrund af særligt dækkende obligati-
oner (SDO) i medfør af EU’s kapitaldækningsdirektiv, og
der lægges således op til, at retten til førtidig tilbagebetaling
gennemføres ved at stille krav til de relevante kreditaftaler.
Det er herved ikke hensigten med lovforslaget, at der grund-
læggende skal laves om på den måde, som retten til førtidig
tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser, der
sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv.
Det foreslås nærmere, at der indsættes en bestemmelse i
kreditaftaleloven om, at kreditgiver ikke kan indgå en kre-
ditaftale, der er undtaget fra kreditaftalelovens bestemmelse
om ret til førtidig tilbagebetaling, med en forbruger, uden at
forbrugeren i aftalen indrømmes en ret at frigøre sig fra sine
forpligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber. Denne
ret skal omfatte en ret til både helt og delvist at frigøre sig
fra aftalen før tid.
Det foreslås endvidere, at det bestemmes, at en sådan kre-
ditaftale skal indeholde vilkår om, at forbrugeren – i over-
ensstemmelse med kravet i artikel 25, stk. 1, i boligkreditdi-
rektivet – i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en
reduktion af forbrugerens samlede kreditomkostninger, der
består af renter og omkostninger i den resterende del af afta-
lens løbetid, samt at en sådan aftale kan indeholde bestem-
melser om, at kreditgiver i disse tilfælde har ret til kompen-
sation for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet
med den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal væ-
re rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Det foreslås desuden, at der fastsættes krav om, at kredit-
giveren efter anmodning fra forbrugeren skal give forbruge-
ren de oplysninger, der er nødvendige for forbrugerens over-
vejelse af muligheden for førtidig tilbagebetaling.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10 (forslag til § 26
a), og bemærkningerne hertil.
2.8.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere
2.8.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner
2.8.3.1.1. Gældende ret
En tilladelse som finansiel rådgiver i den gældende lov
om finansielle rådgivere giver virksomheden tilladelse til at
yde rådgivning om finansielle produkter.
En finansiel rådgiver er en virksomhed, der som led i den-
nes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder råd-
givning om finansielle produkter. Finansielle produkter defi-
neres efter loven som kreditaftaler, indlån, forsikringer, pen-
sion og investeringsprodukter.
En finansiel rådgiver kan således i dag yde rådgivning om
samtlige finansielle produkter med en og samme tilladelse.
Efter den gældende lov vil en virksomhed, der alene for-
midler eller administrerer boligkredit, hvor der ikke samti-
dig ydes rådgivning, derimod ikke kræve tilladelse.
2.8.3.1.2. Ministeriets overvejelser
Med vedtagelsen af boligkreditdirektivet skal der gennem-
føres regler for og under hvilken form boligkreditformidling
kan ske, når den foretages af virksomheder, som ikke allere-
de er regulerede af den finansielle lovgivning og under Fi-
nanstilsynets tilsyn.
Boligkreditdirektivet stiller krav om, at formidlere af bo-
ligkreditaftaler til forbrugere skal have en tilladelse, og at
der fremadrettet skal stilles forskellige krav til de virksom-
heder, der udøver denne form for virksomhed. Disse krav
omfatter blandt andet, at virksomhederne skal være under
tilsyn af en kompetent myndighed, krav til uddannelses- og
kompetenceniveau og krav til erhvervsansvarsforsikring. I
boligkreditdirektivets formidlingsbegreb indgår ligeledes
rådgivning og administration af boligkredit. Det betyder, at
såfremt en virksomhed beskæftiger sig med rådgivning om
48
og administration af boligkredit, vil dette med forslaget også
kræve en tilladelse fra Finanstilsynet.
Ved boligkreditformidling til forbrugere forstås en virk-
somhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed, som mod ve-
derlag præsenterer eller tilbyder kreditaftaler eller udfører
andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af en bolig-
kreditaftale og eventuelt indgår aftale med forbrugeren på en
kreditgivers vegne. Administration eller andet forberedende
arbejde forud for aftaleindgåelsen om en boligkredit vil lige-
ledes være omfattet af boligkreditformidlingsbegrebet, når
dette sker mod vederlag.
Boligkreditaftaler omfatter kreditaftaler eller tilsagn om
kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden
sikkerhed i fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i
form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom. Omfattet
er tillige de kreditaftaler mellem en kreditgiver og en forbru-
ger, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af
ejendomsretten til grunde og projekterede bygninger.
Boligkreditaftaler vil omfatte boliglån og kassekredit, hvis
kreditten er sikret ved et ejerpantebrev eller direkte pant i
form af pantebrevslån i en fast ejendom. Ligeledes vil kre-
ditaftaler ydet mod tilsvarende sikkerhed som ejerpantebrev
eller direkte pant være omfattet af begrebet. En anden form
for sikkerhed, som vil kunne anses for at være en kreditafta-
le ydet mod tilsvarende sikkerhed, er skadesløsbreve tinglyst
på den faste ejendom, som bruges til beboelse, og stilles til
sikkerhed for en kreditaftale som anført.
Det er i denne sammenhæng ikke afgørende, om det er
forbrugerens egen ejendom, der stilles som sikkerhed for, at
en kreditaftale bliver karakteriseret som en boligkredit. Såle-
des vil en forbruger, som bor til leje, kunne optage et lån
med sikkerhed i en andens ejendom, forudsat ejeren af den-
ne ejendom, som bruges til beboelse, er indforstået hermed.
I denne situation vil den pågældende boligkreditformidler
skulle opfylde de foreslåede regler om bl.a. god skik i denne
lov i forhold til debitor.
Definitionen af boligkreditaftaler er en gennemførelse af
boligkreditdirektivets anvendelsesområde i artikel 3, nr. 1.
Af artikel 3, nr. 2, i boligkreditdirektivet, fremgår en lang
række undtagelser fra anvendelsesområdet, som er beskrevet
i det følgende.
Efter direktivets artikel 3, nr. 2, vil kreditaftaler med fri-
værdi, som ydes af en kreditor mod pant i en ejendom, der
bruges til beboelse, mod at kreditor på et senere tidspunkt
modtager et beløb, som stammer fra et fremtidigt salg af
denne ejendom, være undtaget fra direktivets anvendelses-
område. Denne undtagelse fra anvendelsesområdet gælder,
uanset om kreditaftalen udbetales som et engangsbeløb, eller
om der er tale om periodiske udbetalinger af kreditten. Und-
taget i henhold til boligkreditdirektivet vil også være kredit-
aftaler med sikkerhed i en fast ejendom til beboelse, hvor
tilbagebetalingen vil afhænge af en eller flere for forbruge-
ren indtrædende livsbegivenhed. Dette kunne f.eks. være
kredit, som skal tilbagebetales i tilfælde af dødfald. Dette
følger af artikel 3, stk. 2, litra a, nr. i og ii, i boligkreditdi-
rektivet.
Artikel 3, stk. 2, litra b, i direktivet undtager den situation,
hvor en arbejdsgiver yder kreditaftaler alene til sine ansatte,
og hvor dette alene sker som led i arbejdsgiverens bibeskæf-
tigelse, og såfremt kreditaftalerne er enten rentefrie eller
med årlige omkostninger i procent, der er lavere end den på
markedet gældende, når denne type aftaler ikke udbydes til
offentligheden.
Af øvrige undtagelser fra boligkreditdirektivets anvendel-
sesområde kan nævnes undtagelsen i artikel 3, stk. 2, litra c,
som vedrører rentefrie kreditter sikret med pant i en ejen-
dom til beboelse, som ydes til forbrugeren uden, at der på-
lægges andre omkostninger end de, der er forbundet med
sikringen af kreditaftalen. Det kan eksempelvis være tinglys-
ningsomkostninger. Kassekreditter, som tilbagebetales inden
en måned, er heller ikke omfattet af anvendelsesområdet, jf.
artikel 3, stk. 2, litra d. Kreditaftaler indgået som resultatet
af et forlig indgået for retten eller et ved lov beføjet organ,
jf. artikel 3, stk. 2, litra e, samt de kreditaftaler, der vedrører
omkostningsfri udskudt betaling af eksisterende gæld, og
som ikke falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3,
stk. 1, litra a, er heller ikke omfattet af boligkreditdirektivets
anvendelsesområde, jf. artikel 3, stk. 2.
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
er det blevet vurderet, at de nævnte undtagelser fra anven-
delsesområdet ikke bør gennemføres. I det omfang denne ty-
pe kreditter ydes på det danske marked, er det vurderingen,
at der for disse forbrugere vil være samme behov for forbru-
gerbeskyttelse, som der følger af boligkreditdirektivets reg-
ler i øvrigt. Det vurderes, at de nævnte undtagne kreditafta-
ler kun har en begrænset udbredelse på det danske marked
for boligkredit.
En boligkreditformidler, som alene udbyder de af bolig-
kreditdirektivet undtagne kreditaftaler i henhold til lovfor-
slaget, vil også fremadrettet skulle have en tilladelse, men
vil naturligvis kunne benytte sig af forslagets overgangsord-
ning. Dette gælder også, såfremt en sådan udbyder af und-
tagne kreditaftaler kommer fra et andet land end Danmark
inden for Den Europæiske Union eller fra et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, og
hvor dette land har valgt at gennemføre undtagelserne. En
sådan udbyder vil kunne drive grænseoverskridende virk-
somhed, alene for så vidt angår undtagelserne.
2.8.3.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre lov om finansielle rådgivere, så også
boligkreditformidlere omfattes af loven. Rådgivning om
kreditaftaler er i dag omfattet af den tilladelse, som en finan-
siel rådgiver får efter § 3 i lov om finansielle rådgivere.
Fremadrettet vil rådgivning om og formidling af boligkredit-
aftaler i henhold til lovforslaget være udskilt som et særligt
område, hvor der skal søges om en særskilt tilladelse. Det
vil således i henhold til forslaget være muligt at have tilla-
delse som boligkreditformidler alene. Det bemærkes, at så-
fremt en virksomhed alene bistår forbrugere med at udføre
andet forberedende arbejde eller anden administration forud
for aftaleindgåelsen i forbindelse med boligkreditaftale, vil
49
denne virksomhed ligeledes kræve Finanstilsynets tilladelse
som boligkreditformidler i henhold til forslaget.
På denne baggrund ændres der i de eksisterende definitio-
ner for en finansiel rådgiver og finansielle produkter samti-
dig med, at der i forslaget indsættes nye definitioner som
følge af gennemførelsen af boligkreditdirektivet.
Tidligere medførte definitionen i lov om finansielle rådgi-
vere, at en finansiel rådgiver kunne rådgive forbrugere om
finansielle produkter i bred forstand, herunder også om bo-
ligkreditaftaler. Med den foreslåede ændring vil en finansiel
rådgiver ikke længere kunne rådgive forbrugere om bolig-
kreditaftaler uden at have en særskilt tilladelse fra Finanstil-
synet til at udøve denne form for virksomhed.
En virksomhed, der rådgiver om boligkredit eller formid-
ler boligkredit, skal have en tilladelse fra Finanstilsynet som
boligkreditformidler. Det foreslås således at indsætte en de-
finition af, hvad der skal forstås ved en boligkreditformidler,
jf. lovforslagets § 4, nr. 8. Definitionen svarer til definitio-
nen af en kreditformidler i artikel 4 i boligkreditdirektivet.
Af den foreslåede definition fremgår, at der skal være tale
om en virksomhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed,
som erhvervsmæssigt præsenterer eller tilbyder boligkredit-
aftaler til forbrugere, eventuelt på vegne af en anden kredit-
giver. Omfattet af en boligkreditformidlers virke i henhold
til lovforslaget vil også være bistand af en forbruger med
rådgivning, administration eller andet forberedende arbejde
forud for indgåelsen af en boligkreditaftale.
Som en følge af at forslaget indfører en selvstændig defi-
nition af en boligkreditformidler, indskrænkes virksomheds-
området samtidigt for de virksomheder, der har Finanstilsy-
nets tilladelse som finansiel rådgiver efter den gældende de-
finition af en finansiel rådgiver. Det bemærkes dog, at det
vil være muligt for en finansiel rådgiver, som i dag har Fi-
nanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver forsat at råd-
give også om boligkredit i henhold til den foreslåede over-
gangsordning, som fastsætter, at boligkreditformidlere, som
ved lovens ikrafttræden har påbegyndt deres virksomhed,
kan fortsætte deres virksomhed indtil den 21. marts 2017.
Tilsvarende er en boligkreditaftale blevet defineret som en
aftale om kredit eller en aftale om tilsagn om kredit fra en
kreditgiver til en forbruger mod sikkerhed i en fast ejendom
til beboelse, se nærmere herom under afsnit 2.8.3.1.2.
Øvrige definitioner opretholdes, som de fremgår af den
gældende lov om finansielle rådgivere.
Som en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvi-
des til også at omfatte boligkreditformidlere, vil der i lovfor-
slaget være en række konsekvensændringer i flere af den
gældende lovs bestemmelser.
2.8.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler
2.8.3.2.1. Gældende ret
Det har hidtil ikke været muligt at opnå tilladelse alene
som boligkreditformidler i henhold til den gældende lov om
finansielle rådgivere.
Virksomheder har kunnet søge om tilladelse som en finan-
siel rådgiver ved at opfylde de gældende betingelser i § 3 i
lov om finansielle rådgivere for at få tilladelse til at yde er-
hvervsmæssig rådgivning om finansielle produkter til for-
brugere, herunder også rådgivning om kreditaftaler, som
omfatter det, der med forslaget fremadrettet defineres som
boligkredit.
Der stilles i dag en række betingelser i lov om finansielle
rådgivere for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en
virksomhed kan yde rådgivning om finansielle produkter til
forbrugere. Disse betingelser gennemgås i det følgende.
Virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark, for at Finanstilsynet kan give en tilladelse.
Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har for-
retningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Herun-
der skal virksomheden have forretningsgange for håndtering
af interessekonflikter mellem virksomheden og kunden. For-
retningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomheden
drives forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der
gælder for denne form for virksomhed.
Det følger af § 4 i lov om finansielle rådgivere, at med-
lemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at virksomhe-
den kan få tilladelse fra Finanstilsynet.
For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod
virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, skal
virksomheden have tegnet en erhvervsansvarsforsikring el-
ler stille anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden
mod erstatningskrav som følge af erstatningspådragende ad-
færd.
Endelig skal virksomheden efter de gældende regler sikre,
at de ansatte, som yder rådgivning om finansielle produkter,
har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig råd-
givning og lever op til de kompetencekrav, som Finanstilsy-
net har fastlagt for finansielle formidlere i bekendtgørelse
nr. 1251 af 1. november 2013 om kompetencekrav for finan-
sielle rådgivere.
2.8.3.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 29 i boligkreditdirektivet, at der skal
etableres en tilladelsesordning for kreditformidlere. Direkti-
vet anfører i den forbindelse, hvilke krav og betingelser der
skal stilles for at blive godkendt efter en sådan ordning.
Direktivet stiller visse faglige krav, og der stilles ligeledes
krav om, at den enkelte kreditformidler skal etablere en er-
hvervsansvarsforsikring samt, at der for ledelsen og den for
kreditformidlingen ansvarlige stilles krav om fit and proper
godkendelse.
2.8.3.2.3. Lovforslagets indhold
De betingelser, der indføres med forslaget for at opnå til-
ladelse som boligkreditformidler, følger de allerede gælden-
de betingelser for de finansielle rådgivere.
Der stilles i forslaget en række betingelser for, at Finans-
tilsynet kan give en virksomhed tilladelse til at udøve virk-
50
somhed som boligkreditformidler. Betingelserne er i over-
ensstemmelse med boligkreditdirektivet, og hvad der i øv-
rigt gælder for denne form for virksomhed her i landet.
Således skal en virksomhed, der vil ansøge Finanstilsynet
om tilladelse til at drive erhvervsmæssig virksomhed som
boligkreditformidler, have hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark for, at Finanstilsynet kan give virksomheden en tilla-
delse.
Det er endvidere en betingelse, at den virksomhed, som
søger Finanstilsynet om tilladelse som boligkreditformidler,
har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder.
Herunder skal der være forretningsgange for håndteringen af
interessekonflikter mellem virksomheden og kunden. Forret-
ningsgangen skal ligesom forretningsgange på det øvrige fi-
nansielle område bidrage til at sikre, at virksomheden drives
forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der gælder
for denne form for virksomhed. Det er dog ikke en betingel-
se, at virksomheden er uafhængig, men alene at forbrugeren
oplyses tydelig om et eventuelt interessefælleskab.
Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion
skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at
virksomheden kan få tilladelse fra Finanstilsynet. Dette krav
svarer til, hvad der gælder i øvrigt på det finansielle område.
For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod
virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, fremgår
det af forslaget, at det stilles som betingelse for at opnå en
tilladelse fra Finanstilsynet, at en boligkreditformidlervirk-
somhed skal have tegnet en erhvervsansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden mod er-
statningskrav.
Størrelsen af præmien for en sådan erhvervsansvarsforsik-
ring afhænger af virksomhedens aktiviteter. Dog er der i ar-
tikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
1125/2014 af 19. september 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrø-
rende minimumsbeløbet for den erhvervsansvarsforsikring
eller tilsvarende garanti, som kreditformidlere skal have,
fastsat et minimusbeløb på 460.000 euro for de individuelle
krav, som ansvarsforsikringen skal dække i henhold til arti-
kel 29, stk. 2, litra a, i boligkreditdirektivet, dog makimalt
750.000 euro pr. år for alle krav. Finanstilsynet vil efter for-
slaget skulle føre tilsyn med, at den enkelte virksomhed le-
ver op til dette krav.
2.8.3.3. Grænseoverskridende virksomhed
2.8.3.3.1. Gældende ret
Da udøvelse af virksomhed som en finansiel rådgiver ikke
er direktivreguleret, er der i lov om finansielle rådgivere ik-
ke regler for grænseoverskridende finansielle rådgiveres ak-
tiviteter uden for Danmark. Det er således ikke muligt for en
virksomhed, der har opnået en tilladelse fra Finanstilsynet
som finansiel rådgiver, at drive grænseoverskridende virk-
somhed på baggrund af Finanstilsynets tilladelse.
En finansiel rådgiver er derfor henvist til at undersøge de
gældende nationale regler, der gælder på området i det land,
hvor den finansielle rådgiver ønsker at drive sin virksom-
hed.
Finanstilsynet kan i henhold til den gældende lov om fi-
nansielle rådgivere give en udenlandsk virksomhed tilladel-
se som finansiel rådgiver, såfremt virksomheden allerede
har en lignende tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
2.8.3.3.2. Ministeriets overvejelser
Af artikel 32 i boligkreditdirektivet fremgår, at der er
etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser inden
for den Europæiske Union for kreditformidlere. Dette med-
fører, at en tilladelse til at udøve boligkreditformidling i et
medlemsland gælder i EU. Artikel 32 foreslås gennemført i
et nyt kapitel 4 b om grænseoverskridende virksomhed.
2.8.3.3.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget gennemføres reglerne om grænseover-
skridende virksomhed i artikel 32 i boligkreditdirektivet i et
nyt kapitel 4 b. Reglerne i dette kapitel gør det muligt for en
boligkreditformidler, som allerede har Finanstilsynets tilla-
delse, at udøve virksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område. Virksomheder, som
har Finanstilsynets tilladelse til at drive boligkreditformid-
lingsvirksomhed, skal, hvis de ønsker at drive grænseover-
skridende virksomhed, give Finanstilsynet oplysning om, i
hvilket land en filial eller en grænseoverskridende virksom-
hed ønskes etableret.
Finanstilsynet videresender herefter senest en måned efter
modtagelsen af denne meddelelse disse oplysninger til de
kompetente myndigheder i værtslandet, hvor boligkreditfor-
midleren ønsker at udøve virksomhed. Boligkreditformidle-
ren kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato,
hvor virksomheden af Finanstilsynet er blevet underrettet
om Finanstilsynets videresendelse af oplysningerne til myn-
dighederne i værtslandet.
Tilsvarende vil boligkreditformidlere med tilladelse i et
andet medlemsland kunne udøve denne virksomhed i Dan-
mark. Disse kreditformidlere kan påbegynde virksomhed
her i landet en måned efter, at hjemlandets kompetente myn-
dighed har afsendt meddelelse om virksomhedens hensigt til
Finanstilsynet, forudsat virksomhederne lever op til de i øv-
rigt gældende selskabsretlige krav til selskabsformen, som
stilles for etableringen i Danmark. Dette betyder f.eks., at en
filial af et udenlandsk kapitalselskab i overensstemmelse
med § 349, stk. 2, i selskabsloven, ikke må påbegynde sin
virksomhed, før en anmeldelse af filialen er givet til Er-
hvervsstyrelsen.
51
2.8.3.4. Kompetencekrav
2.8.3.4.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetencekrav for finan-
sielle rådgivere i bekendtgørelse nr. 1251 af 1. november
2013 om kompetencekrav for finansielle rådgivere. Det be-
mærkes, at der alene i den nævnte bekendtgørelse fastlæg-
ges regler om kompetencekrav for finansielle rådgivere om-
fattet af lov om finansielle rådgivere. For den bredere grup-
pe af finansielle rådgivere, som er ansatte i en virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, fastsætter er-
hvervs- og vækstministeren kompetencekrav, jf. § 43, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed. Begrebet finansielle rådgive-
re er således ikke identiske i henholdsvis lov om finansiel
virksomhed og lov om finansielle rådgivere.
En finansiel rådgiver efter lov om finansiel virksomhed
skal have viden og kompetencer inden for såvel kreditafta-
ler, indlån, forsikrings- og pensionsprodukter og investe-
ringsprodukter, medmindre den finansielle rådgiver virker
under overgangsordningen, som gælder frem til 2019.
Det er således et krav i dag, at den finansielle rådgiver kan
rådgive om finansielle produkter i bred forstand. Således er
det ikke muligt udelukkende at kunne rådgive om kreditafta-
ler og udelukkende at opfylde de kompetencekrav, der stil-
les i bekendtgørelsen til finansielle rådgiveres viden om kre-
ditaftaler for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver efter
de gældende regler. Boligkreditaftaler er i dag som begreb
ikke udskilt fra andre kreditaftaler i forhold til de finansielle
rådgiveres kompetencer.
2.8.3.4.2. Ministeriets overvejelser
Artikel 9 i boligkreditdirektivet stiller krav til personalets
videns- og kompetenceniveau for blandt andre kreditformid-
lere, som i lovforslaget benævnes boligkreditformidlere. Det
fremgår af denne artikel, at personalet skal have et ajourført
og hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med hen-
syn til at udforme, tilbyde og bevilge kreditaftaler og udø-
velse af kreditformidlingsaktiviteter og ydelsen af rådgiv-
ningstjenester. Med forslaget gennemføres denne bestem-
melse i dansk ret ved, at der gives erhvervs- og vækstmini-
steren en bemyndigelse til at udstede nærmere regler om
hvilke kompetencekrav, der skal gælde for boligkreditfor-
midlere.
2.8.3.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om de kompetencekrav,
der skal gælde i henhold til loven på samme måde, som Fi-
nanstilsynet hidtil har haft bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om kompetencekrav for finansielle rådgivere efter § 6,
stk. 2, i loven.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges således til
fremover at fastsætte nærmere regler om kompetencekrav
også for ansatte, som yder boligkreditformidling. Bemyndi-
gelsen skal sikre, at boligkreditformidlere har et tilstrække-
lig videns- og kompetenceniveau, således at boligkreditfor-
midlerens virksomhed er tilstrækkelig professionel, og at
forbrugerne på den måde sikres bedre kvalitet i boligkredit-
formidlingen.
Af de nærmere regler, som erhvervs- og vækstministeren
vil udstede, vil der fremgå visse minimumskrav, som skal
være opfyldt, før man kan virke som boligkreditformidler.
Kompetencekravene finder kun anvendelse på de ansatte i
virksomheden, der yder rådgivning. Kompetencekravene
finder ligesom det er tilfældet for finansielle rådgivere ikke
anvendelse for administrativt personale hos boligkreditfor-
midleren. Kompetencekravene vil dog til enhver tid gælde
ledelsen hos boligkreditformidleren. Denne gruppe skal se-
nest den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der vil
blive fastsat i bekendtgørelsesform, hvilket følger af artikel
43, stk. 3, i boligkreditdirektivet.
2.8.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter
2.8.3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 7 i den gældende lov om finansielle råd-
givere, at en finansiel rådgiver skal drive sin virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-
sis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelserne svarer
til de bestemmelser for god skik, der gælder på det finansiel-
le område i øvrigt. Der gælder i dag ikke regler for aflønnin-
gen af finansielle rådgivere.
Af § 8 i lov om finansielle rådgivere fremgår der i dag
krav om, at en finansiel rådgiver skal have forretningsgange
for håndteringen af eventuelle interessekonflikter, som kan
skade forbrugerens interesse i forholdet mellem forbrugeren
og virksomheden. Der er ikke tale om et generelt forbud
mod provision, men det fremgår af lovens § 10, at såfremt
en finansiel rådgiver modtager provision, skal de oplyse
kunderne herom.
Bestemmelsen omfatter interessekonflikter i bred forstand,
og det skal vurderes mindst én gang årligt, om forretnings-
gangene fungerer efter hensigten. Forretningsgangen skal
være offentlig tilgængelig og udleveres på anmodning. Reg-
lerne i § 9 om finansielle rådgiveres uafhængighed opstiller
betingelser for, hvornår en finansiel rådgiver kan kalde sig
uafhængig. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en finan-
siel rådgiver, som betegner sig som uafhængig, ikke anbefa-
ler kunder finansielle produkter, som den pågældende selv
udbyder. Endelig fremgår det af § 10, at en finansiel rådgi-
ver, som ikke er uafhængig, skal oplyse dette på virksomhe-
dens hjemmeside.
2.8.3.5.2. Ministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 7 i boligkreditdirektivet, at også
kreditformidlere, som i lovforslaget benævnes boligkredit-
formidlere, skal handle redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og
professionelt, når denne formidler eller yder rådgivningstje-
nester.
Ligeledes følger det af artikel 7, stk. 2 og 4, i boligkredit-
direktivet, at der skal indføres krav for kreditformidlere om
udarbejdelsen af en aflønningspolitik, som skal sikre, at en
52
kreditformidler optræder hensigtsmæssig i forhold til såvel
forbrugeren, som den virksomhed kreditformidleren repræ-
senterer.
I boligkreditdirektivet er der ikke et forbud mod, at en
kreditformidler er bundet til en kreditgiver. Det følger
blandt andet af artikel 15, stk. 1, litra g, at hvor det er rele-
vant, skal denne kreditformidler på anmodning oplyses om
provisioner eller andre incitamenter, som en kreditformidler
modtager fra en kreditgiver.
Med lovforslaget gennemføres de nævnte artikler i dansk
ret for kreditformidlere.
2.8.3.5.3. Lovforslagets indhold
Som det gælder for finansielle rådgivere i dag, vil også
boligkreditformidlere med forslaget være omfattet af god
skik bestemmelsen i § 7 i loven. Denne regel svarer til de
bestemmelser om god skik, der i øvrigt gælder på det finan-
sielle område.
God skik-regler har til formål at sikre og beskytte kunder-
ne således, at de kan have tillid til markedet og de virksom-
heder, der agerer på markedet. Reglerne vil endvidere bidra-
ge til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en
dynamisk norm, som fastlægger rammerne for virksomhe-
dens adfærd på markedet. Efter lovforslaget vil erhvervs- og
vækstministeren fastsætte de nærmere regler om redelig for-
retningskik og god praksis for boligkreditformidlere. Be-
stemmelsen indeholder en adgang til at fastsætte regler om
god skik svarende til, hvad der gælder på det øvrige finan-
sielle område. Overtrædelse af visse af bestemmelserne vil
på samme måde blive strafbelagt.
For at sikre det bedste overblik for såvel forbrugere som
kreditgivere og boligkreditformidlere er det tanken, at alle
god skik-regler om boliglån vil blive udskilt fra den eksi-
sterende bekendtgørelse om god skik for finansielle virk-
somheder og samles i den nye bekendtgørelse. Således vil
alle regler om god skik i forbindelse med lån med sikkerhed
i fast ejendom være samlet i en ny god skik-bekendtgørelse,
som også vil indeholde nye bestemmelser om god skik for
boligkreditformidlere. Denne bekendtgørelse skal gælde for
både penge- og realkreditinstitutter, boligkreditformidlere
og ejendomskreditselskaber.
De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast
ejendom vil blive suppleret i en ny bekendtgørelse om god
skik for boligkredit, hvor følgende af boligkreditdirektivets
bestemmelser tænkes gennemført. Det gælder forpligtelsen i
artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplysninger, der gives
til forbrugeren i forbindelse med boligkredit, skal gives for-
brugeren omkostningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at mar-
kedsføring om kreditaftaler skal være rimelige og entydige
og ikke-vildledende, og at det ikke må skabe forkerte for-
ventninger.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende prisoplysningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes
skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse
for boligkredit.
Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en
række minimumsoplysninger om henholdsvis kreditgiver og
kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed
på en klar og forståelig måde for forbrugeren. Denne artikel
indarbejdes ligeledes i den kommende bekendtgørelse.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit,
vil der derudover skulle udarbejdes regler for, i hvilke tilfæl-
de kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel
12, vil kunne tillades.
Af den kommende bekendtgørelse om god skik for bolig-
kredit vil der, som en gennemførelse af artikel 18 i boligkre-
ditdirektivet, skulle findes regler om, at en kreditgiver skal
foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres,
at der sker dokumentation for kreditvurderingen og, at der er
fastlagt procedurer herfor. Ved gennemførelsen af disse reg-
ler vil der blive taget hensyn til samspillet med ledelsesbe-
kendtgørelsens regler om kreditvurdering.
Der vil tillige i den kommende bekendtgørelse være regler
om, at en kreditvurdering skal ske på baggrund af oplysnin-
ger, som kreditgiver er forpligtet til at indhente fra relevante
interne og eksterne kilder, jf. direktivets artikel 20. Kreditgi-
veren skal præcisere de nødvendige oplysninger, som for-
brugeren skal fremlægge i forbindelse med kreditvurderin-
gen.
Der fastsættes med artikel 22 regler for, hvordan rådgiv-
ning om boliglån skal ydes.
Der nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførel-
sen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der sik-
rer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til
at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom vil ligeledes blive en del af de nye god skik-
regler for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le indføres regler om, at indeks og referencerenter til bereg-
ningen af debitorrenten er tydelige, tilgængelige og verifi-
cerbare for kreditaftalens parter. Endelig vil bekendtgørel-
sen som følge af artikel 28 skulle fastlægge, at kreditgiver
skal udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en
tvangsauktion, set i lyset af de betydelige konsekvenser det-
te vil have for kreditgivere, forbrugere og potentielt den fi-
nansielle stabilitet.
Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning
af ansatte i virksomheder, der har tilladelse som boligkredit-
formidler. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres
for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 5, og § 5, nr. 19. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger i afsnit 2.8.1.2. Hermed gennemføres artikel 7,
stk. 2-4.
Det foreslås, at der for boligkreditformidlere skal gælde
de samme regler om forretningsgange for håndteringen af
interessekonflikter i forholdet mellem boligkreditformidlere
og forbrugere, som i dag gælder for forholdet mellem finan-
53
sielle rådgivere og forbrugere. På samme måde foreslås der
ikke i forslaget noget generelt forbud mod, at en boligkredit-
formidler modtager provision eller vederlag fra f.eks. en
kreditgiver. Det fremgår af ændringen til forslaget, at den
eksisterende regel for finansielle rådgivere, om at der skal
oplyses om en eventuelt provision eller vederlag, skal ud-
strækkes til også at gælde boligkreditformidlere. Der er tale
om et supplement til bestemmelsen om, at der skal være for-
retningsgange for håndteringen af interessekonflikter. En
boligkreditformidler skal på samme måde, som det er gæl-
dende for finansielle rådgivere, i sine forretningsgange, jf. §
8, stk. 1, i loven, anføre, hvordan denne sikrer, at dette for-
hold ikke skader kundens interesser.
Formuleringen i § 8, stk. 1, begrænser imidlertid ikke in-
teressekonflikter til spørgsmålet om provision og andet ve-
derlag men gælder alle typer interessekonflikter, der kan op-
stå mellem forbrugeren og boligkreditformidleren.
Ændringen til § 8, stk. 1, 1. pkt., medfører, at også en bo-
ligkreditformidler fremover mindst én gang årligt skal vur-
dere, om forretningsgangen for interessekonflikter fungerer
efter hensigten og afhjælpe eventuelle mangler ved denne,
jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. Herved sikres det, at forretningsgangen
løbende er opdateret i forhold til virksomhedens og forret-
ningens omfang, og at interessekonflikter imødegås. Dette
er også det krav, der stilles til øvrige finansielle virksomhe-
der.
En boligkreditformidler skal på samme måde, som det
gælder for en finansiel rådgiver efter § 8, stk. 2, offentliggø-
re virksomhedens forretningsgang om interessekonflikter,
og den skal være tilgængelig på boligkreditformidlerens
hjemmeside. Har boligkreditformidleren ikke en hjemmesi-
de, skal forretningsgangen udleveres efter anmodning.
Med ændringerne af § 9 indføres der med forslaget tilsva-
rende krav til uafhængighed, som i dag er gældende for fi-
nansielle rådgivere. Således foreslås det, at de samme tre be-
tingelser, for at en finansiel rådgiver må anvende betegnel-
sen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der giver ind-
tryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, også
skal gælde for boligkreditformidlere med de nødvendige
ændringer, der følger af artikel 22, stk. 4, i boligkreditdirek-
tivet.
Som det også gælder for en finansiel rådgiver i dag, må en
boligkreditformidler for det første for at kunne kalde sig
uafhængig ikke modtage provision eller andet vederlag fra
virksomheder, hvorfra boligkreditformidleren formidler bo-
ligkredit eller andre af denne virksomheds produkter. Dette
fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere.
Bestemmelsen skal sikre, at den boligkreditformidler, som
rådgiver forbrugeren, ikke har en økonomisk interesse i, at
den forbruger, som virksomheden rådgiver, erhverver et be-
stemt finansielt produkt. Det bemærkes, at der ikke er tale
om et egentlig forbud mod at afsætte produkter, som bolig-
kreditformidleren har en interesse i at afsætte, men at bolig-
kreditformidleren i dette tilfælde ikke vil være uafhængig og
så heller ikke må betegne sig som sådan.
Som et nyt krav, for at virksomheder omfattet af loven
kan betegne sig som uafhængig, indsættes med lovforslagets
§ 4, nr. 23, et nyt nr. 3 i § 9, stk. 1, i lov om finansielle råd-
givere. Heraf følger, at såvel en finansiel rådgiver som en
boligkreditformidler for at kunne anvende betegnelsen uaf-
hængig skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditafta-
ler i betragtning ved sin rådgivning. Hermed gennemføres
artikel 22, stk. 4, litra a, i boligkreditdirektivet. Vurderingen
af om dette nye og fjerde uafhængighedskrav om at tage et
tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter henholdsvis
kreditaftaler i betragtning er opfyldt, skal ske ud fra forhol-
dets natur. Det er således ikke muligt på forhånd at angive
det eksakte antal finansielle produkter eller kreditaftaler,
som skal tages i betragtning af den enkelte boligkreditfor-
midler i enhver given situation henset til produkternes for-
skellige karakter. Kravet om, at en finansiel rådgiver og en
boligkreditformidler skal benytte forskellige produktudby-
dere skal fortolkes under hensyn til, hvad der til enhver tid
er muligt for den enkelte produktkategori. Hvis der er tale
om et nicheprodukt, vil den finansielle rådgiver eller bolig-
kreditformidler skulle tage alle produkter på markedet i be-
tragtning. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet ved
produkter, hvor der findes et meget stort antal udbydere på
markedet.
Udover de to betingelser, som er nævnt ovenfor, er det en
betingelse for at kunne bruge betegnelsen uafhængig, såle-
des som det også i dag er gældende for finansielle rådgivere,
at der ikke må være snævre forbindelser mellem en bolig-
kreditformidler og en finansiel virksomhed eller anden virk-
somhed, som sælger eller formidler finansielle produkter, jf.
§ 5, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed. Denne betingelse
fremgår af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om finansielle rådgivere.
Endelig må en finansiel rådgiver eller en boligkreditfor-
midler, som den sidste betingelse for at kunne betegne sig
som uafhængig, ikke udbyde finansielle produkter, som
virksomheden samtidig yder rådgivning om til forbrugeren.
Dette krav står i dag i § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle
rådgivere. Det foreslås med lovforslaget at flytte betingelsen
til § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 23.
Med ændringen til § 10 kommer det til at fremgå af be-
stemmelsen, at såfremt en boligkreditformidler ikke er uaf-
hængig, skal dette på samme måde, som det gælder for en
finansiel rådgiver, fremgå af virksomhedens hjemmeside.
Virksomheden skal i denne forbindelse også oplyse om stør-
relsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provisi-
on eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller
formidler finansielle produkter. Hvis virksomheden ikke har
en hjemmeside, skal disse oplysninger gives på anmodning.
2.8.3.6. Tilsyn med boligkreditformidlere
2.3.6.1. Gældende ret
De virksomheder, der i dag alene yder boligkreditformid-
ling som defineret efter forslaget uden samtidig at yde råd-
givning, er i dag ikke omfattet af noget tilsyn. Boligkredit-
formidling kan ydes som en del af den ydelse, som en finan-
siel rådgiver tilbyder, og skal i dette tilfælde have Finanstil-
54
synets tilladelse og vil dermed være under det generelle til-
syn af Finanstilsynet.
2.8.3.6.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 34 i boligkreditdirektivet, at der skal
føres tilsyn med kreditformidleres aktiviteter.
Direktivet indeholder endvidere i artikel 34, stk. 2-6, reg-
ler, der fordeler ansvaret mellem hjemlandet og værtslandet
i de tilfælde, hvor en kreditformidler yder grænseoverskri-
dende aktiviteter i form af henholdsvis filial eller tjenestey-
der. Således påhviler det de kompetente myndigheder i et
medlemsland, hvor en boligkreditformidler har en filial, at
sikre, at den tjeneste, der ydes af boligkreditformidleren på
det pågældende område, er i overensstemmelse med artikel
7, stk. 1, artikel 8-11, 13-17, 20, 22 og 39 i boligkreditdirek-
tivet samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf. På sam-
me måde påhviler det Finanstilsynet at sikre, at filialer af
boligkreditformidlere fra andre lande inden for Den Euro-
pæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område i deres virksomhed overhol-
der samme artikler, når virksomheden ydes i Danmark.
2.8.3.6.3. Lovforslagets indhold
Som det gælder i dag for finansielle rådgivere kommer §
11, stk. 1, i lov om finansielle rådgiver til også at gælde for
boligkreditformidlere, således at Finanstilsynet skal føre til-
syn med, at boligkreditformidlere overholder loven og de
med loven fastsatte regler. Tilsynet vil være risikobaseret og
indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via inspektioner
kan kontrollere, at virksomhederne opfylder lovens krav til
at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan undersøge, om
virksomhederne har forretningsgange for overholdelse af lo-
vens krav og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.
Der er tale om bekendtgørelser om god skik og kompetence-
krav, og at kravene i praksis opfyldes.
Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde virk-
somheden at afsætte en direktør, den for boligkreditgivnin-
gen ansvarlige person eller påbyde et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, hvis de pågældende personer ikke læn-
gere opfylder kravene om egnethed og hæderlighed.
Der indsættes endvidere regler om Finanstilsynets tilsyn
med filialer i Danmark af boligkreditformidlere, der er med-
delt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område. Dette tilsyn skal sikre efterlevelse af lo-
vens kapitel 3 og 4 samt regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, sva-
rende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgiv-
ning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, her-
under sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med boligkreditfor-
midlere finansieres via afgifter, som betales efter reglerne
om afgifter i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det
foreslås i henhold hertil, at de virksomheder, der er bolig-
kreditformidlere, årligt betaler 7.500 kr. i 2004-niveau.
Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser
truffet i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenæv-
net, jf. lovens § 16.
2.8.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber
2.8.4.1 Lovens anvendelsesområde
2.8.4.1.1 Gældende ret
Den gældende lov om pantebrevsselskaber finder anven-
delse på erhvervsmæssig handel med pantebreve, hvilket
kun kan udøves i selskabsform og efter, at Finanstilsynet har
givet selskabet tilladelse.
Tilladelsen forudsætter opfyldelsen af de i loven angivne
betingelser. Se nærmere herom under afsnit 2.8.4.1.3.
Lov om pantebrevsselskaber omfatter ikke kreditgivere,
der alene yder lån mod pant eller anden sikkerhed i fast
ejendom til forbrugere. Der findes en stor gruppe af kredit-
givere, der yder lån mod pant i fast ejendom til forbrugere,
og som allerede er under tilsyn af Finanstilsynet. Dette gæl-
der for penge- og realkreditinstitutter. Den resterende grup-
pe af långivere, der yder lån mod pant i fast ejendom uden at
være omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om
pantebrevsselskaber, er i dag reguleret af markedsføringslo-
vens generelle adfærdsregler om god skik, vildledning og
andre former for adfærd i strid med god markedsføringsskik,
prisoplysninger m.v., og er underlagt Forbrugerombudsman-
dens tilsyn.
2.8.4.1.2 Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der i
dansk ret skal indføres regler og en tilsynsordning for de
kreditgivere, som yder boligkredit til forbrugere, og som ik-
ke allerede er omfattet af en tilsynsordning på det finansielle
område.
2.8.4.1.3 Lovforslagets indhold
Med forslaget til ændring af lov om pantebrevsselskaber
ændres lovens anvendelsesområde til foruden at omfatte de
selskaber, der i dag benævnes pantebrevselskaber, og som
erhvervsmæssigt handler med pantebreve, til også at omfatte
de kreditgivere, som yder kredit mod pant i fast ejendom til
forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af en tilsyns-
ordning på det finansielle område. De selskaber, der herefter
er omfattet af loven, vil blive benævnt ejendomskreditsel-
skaber.
Samtidig foreslås navnet på loven ændret til lov om ejen-
domskreditselskaber.
Med ændringen af lovens titel og ændringen af benævnel-
sen af de virksomheder, der er omfattet af lov om ejendoms-
kreditselskaber, vil loven omfatte de aktiviteter, der er om-
fattet af den gældende lov om pantebrevsselskaber samt de
aktiviteter, der er omfattet af artikel 35 i boligkreditdirekti-
vet, der stiller krav om, at de kreditgivere, som yder bolig-
55
kredit til forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af en
tilsynsordning på det finansielle område, skal reguleres i na-
tional ret.
Det er med lovforslaget ikke muligt udelukkende at opnå
en tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve, så-
dan som det er efter den gældende lov om pantebreve. Tilla-
delsen som ejendomskreditselskab åbner for et bredere virk-
somhedsområde for det enkelte selskab. Det er ikke fundet
nødvendigt at opretholde en mulighed for udelukkende at
have tilladelse til at handle erhvervsmæssigt med pantebre-
ve, da hovedparten af de selskaber, som i dag har tilladelse
som pantebrevsselskab, også låner penge til forbrugere mod
pant i fast ejendom. Der er få selskaber, der alene driver
virksomhed med erhvervsmæssig handel med pantebreve.
Lovforslaget giver mulighed for, at denne aktivitet kan op-
retholdes. Tilsvarende vil betegnelsen pantebrevsselskab
kunne opretholdes i en periode på 5 år. Virksomheder, der
kun handler erhvervsmæssigt med pantebreve, skal alene
opfylde de bestemmelser i lovforslaget, som gælder for den-
ne aktivitet.
Udover den eksisterende gruppe, som har tilladelse som
pantebrevsselskab, er den nye gruppe af selskaber, som er
omfattet af forslagets begreb ejendomskreditselskab, en kre-
ditgiver, som yder boligkredit til forbrugere sikret ved pant
eller tilsvarende sikkerhedsstillelse eller anden rettighed,
som knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditafta-
ler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af
ejendomsretten til grundarealer eller projekterede grund-
arealer. Denne aktivitet har ikke tidligere krævet Finanstil-
synets tilladelse.
Som en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvi-
des, og lovens titel foreslås ændret, vil der i lovforslaget væ-
re en række konsekvensændringer i flere af den gældende
lovs bestemmelser.
2.8.4.2 Tilladelse som ejendomskreditselskab
2.8.4.2.1. Gældende ret
Der stilles i dag i den finansielle lovgivning ikke særlige
krav til de virksomheder, som yder boligkredit, såfremt dis-
se ikke allerede er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om pantebrevsselskaber.
Finansieringsselskaber er i dag reguleret af markedsfø-
ringslovens generelle adfærdsregler om god skik, vildled-
ning og andre former for urimelig handelspraksis, prisoplys-
ninger m.v., og er underlagt Forbrugerombudsmandens til-
syn.
2.8.4.2.2 Ministeriets overvejelser
Det følger af boligkreditdirektivet, at området for kredit til
forbrugere mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse skal
være under tilsyn. Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdi-
rektivet, at en boligkreditgiver, som ikke er et penge- eller
realkreditinstitut, skal gennemgå en godkendelsesproces for-
ud for registrering i et register og være underlagt en kompe-
tent myndigheds tilsynsordninger. Direktivet stiller ikke
nærmere krav til, hvad der skal indgå i godkendelsesproces-
sen og tilsynsordningen.
2.8.4.2.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget udbredes den eksisterende tilsynsord-
ning for pantebrevsselskaber til også at omfatte boligkredit-
givere. Disse benævnes samlet ejendomskreditselskaber. En
tilladelse som ejendomskreditselskab vil give mulighed for
både erhvervsmæssig handel med pantebreve og erhvervs-
mæssig ydelse af boligkreditaftaler. Såfremt et ejendoms-
kreditselskab både yder boligkredit og handler med pante-
breve, vil ejendomskreditselskabet skulle opfylde alle krav i
henhold til det foreslåede, mens et ejendomskreditselskab,
som kun handler med pantebreve, skal opfylde de krav, der
gælder i dag efter den gældende lov om pantebrevsselska-
ber.
Det foreslås, at et ejendomskreditselskab, ligesom det i
dag gælder for et pantebrevsselskab, skal drives enten som
et anpartsselskab eller et aktieselskab. Derudover foreslås
det, at der skal gælde samme krav til egnethed og hæderlig-
hed for ledelsen af ejendomskreditselskabet svarende til,
hvad der gælder ifølge den gældende lov om pantebrevssel-
skaber. Med henblik på at gennemføre boligkreditdirektivets
bestemmelser indsættes tillige regler om, at der skal udpeges
en ansvarlig for kreditgivning på samme måde, som det i
dag gælder, at der skal udpeges en person, som er ansvarlig
for handel med pantebreve. Denne person skal opfylde krav
til egnethed og hæderlighed. Der er intet til hinder for, at Fi-
nanstilsynet ud fra en konkret vurdering af såvel selskabets
aktiviteter og den pågældende person kan godkende, at en
og samme person kan være ansvarlig for såvel pantebrevs-
handel som kreditgivningen i ejendomskreditselskabet, så-
fremt forholdene tilsiger dette.
På samme måde som det i dag gælder for pantebrevselska-
ber, der indgår aftaler med forbrugere i forbindelse med
pantebrevshandel, skal et ejendomskreditselskab stille sik-
kerhed for de af forbrugerens midler, som selskabet måtte
være i besiddelse af i forbindelse med pantebrevhandelen og
boligkreditgivningen. Endvidere skal et ejendomskreditsel-
skab, på samme måde som det i dag gælder pantebrevselska-
ber, efter forslaget indsende en erklæring fra sin revisor med
godkendelsen af denne sikkerhed.
Når et ejendomskreditselskab opfylder kravene, vil Fi-
nanstilsynet senest 6 måneder efter modtagelsen af nødven-
dige oplysninger træffe afgørelse om tilladelse. Finanstilsy-
net opretter et nyt register over de ejendomskreditgivere,
som opnår tilladelse. Registeret skal være tilgængeligt på Fi-
nanstilsynets hjemmeside. Disse regler svarer til reglerne i
den gældende lov om pantbrevselskaber.
2.8.4.3 Informationskrav og god skik m.v.
2.8.4.3.1 Gældende ret
Pantebrevsselskaber og finansielle virksomheder, der
handler erhvervsmæssigt med pantebreve, og som er omfat-
tet af Finanstilsynets tilsyn, skal i dag opfylde nærmere fast-
satte oplysningskrav. For boligkreditgivere, som ikke er en
56
finansiel virksomhed i dag, gælder der ikke tilsvarende reg-
ler om, at der skal gives oplysninger til forbrugeren i forbin-
delse med ydelsen af kreditten. Denne gruppe af ikke regu-
lerede boligkreditgivere er alene underlagt de regler om in-
formation til kunderne, som følger af markedsføringslovens
bestemmelser. I markedsføringsloven er der f.eks. forbud
mod vildledning og utilbørlig markedsføring.
2.8.4.3.2 Baggrunden for forslaget
Boligkreditdirektivet indeholder en række forbrugerbe-
skyttende regler, som en boligkreditgiver skal opfylde i for-
hold til forbrugeren, se nærmere herom nedenfor under
punkt 2.8.4.3.3. På denne måde lægges der en minimums-
standard for den beskyttelse, som en boligkreditgiver skal
leve op til. Det skal sikres, at forbrugeren ikke optager en
kredit, som denne ikke forstår konsekvenserne af eller betin-
gelserne for.
2.8.4.3.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at et ejendomskreditselskab skal drive sin
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik
og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmel-
sen svarer til de gældende bestemmelser om god skik, der
findes i lovgivningen på det finansielle område.
Erhvervs- og vækstministeren får med loven bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik
og god praksis for ejendomskreditselskaber. Der vil blive
udstedt regler, der svarer til, hvad der gælder på det øvrige
finansielle område.
Den nye bekendtgørelse vil indeholde regler om god skik,
der udover at gælde for penge- og realkreditinstitutter også
skal gælde for ejendomskreditselskaber og boligkreditfor-
midlere. Boligkreditformidlere omtales nærmere under
punkt 2.8.3. og i lovforslagets § 4 med bemærkninger.
De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast
ejendom vil blive suppleret af en ny bekendtgørelse om god
skik for boligkredit, hvor følgende af boligkreditdirektivets
bestemmelser tænkes gennemført.
Efter artikel 7 i boligkreditdirektivet gælder der en for-
pligtelse for kreditgivere og kreditformidlere til at handle re-
deligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne
udformer kreditprodukter, bevilger, formidler eller yder råd-
givningstjenester, eller når en kreditaftale indgås.
Det gælder ligeledes forpligtelsen i artikel 8 i boligkredit-
direktivet om, at oplysninger, der gives til forbrugeren i for-
bindelse med boligkredit, skal gives forbrugeren omkost-
ningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at markedsføringsmeddelel-
ser af kreditaftaler skal være rimelige og entydige og ikke-
vildledende, og at de ikke må skabe forkerte forventninger.
Dette er allerede et krav, der følger af den eksisterende god
skik-bekendtgørelse, men som fremadrettet også vil fremgå
af den kommende bekendtgørelse om god skik for boligkre-
dit.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende bekendtgørelse om information til forbrugere om
priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørel-
sen), vil disse ligeledes skulle indarbejdes i en kommende
bekendtgørelse om god skik for boligkredit. Herudover an-
giver artikel 13 i boligkreditdirektivet en række minimums-
oplysninger om henholdsvis kreditgiver og kreditaftalen,
som boligkreditgiveren skal stille til rådighed på en klar og
forståelig måde for forbrugeren. Denne artikel indarbejdes
ligeledes i den kommende bekendtgørelse.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit
vil der derudover skulle udarbejdes regler for, i hvilke tilfæl-
de kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel
12, vil kunne tillades.
Der skal endvidere indsættes regler i den kommende be-
kendtgørelse om god skik for boligkredit, som gennemfører
artikel 18 i boligkreditdirektivet. Denne bestemmelse stiller
krav om, at en kreditgiver i det omfang, det ikke allerede er
gældende i henhold til anden lovgivning, skal foretage en
grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres, at der sker
dokumentation af kreditvurderingen, og at der er en proced-
ure for kreditvurderingen. Der vil tillige i den kommende
bekendtgørelse være regler om, at en kreditvurdering skal
ske på baggrund af oplysninger indhentet i henhold til arti-
kel 20. Kreditgiver vil få en selvstændig forpligtelse til at
indhente oplysninger fra relevante interne og eksterne kil-
der. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige oplysnin-
ger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse med kre-
ditvurderingen. Der vil ikke i henhold til reglerne i direkti-
vet være en adgang for kreditgiver til at opsige en kreditafta-
le alene begrundet i, at de af forbrugeren fremlagte oplys-
ninger ikke er fuldstændige, medmindre dette er sket forsæt-
ligt. Det vil af reglerne fremgå, at forbrugeren skal gøres be-
kendt med behovet for at give korrekte oplysninger i forbin-
delse med kreditvurderingen.
Det fremgår af artikel 22, at der fastlægges standarder for
rådgivning.
Det nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførel-
sen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der sik-
rer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til
at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom vil ligeledes blive en del af de nye regler om
god skik for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le sikres regler om, at indeks og referencerenter til beregnin-
gen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificer-
bare for kreditaftalens parter. Endelig vil bekendtgørelsen
som følge af artikel 28 indeholde regler, som tilskynder kre-
ditgiver til at udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der
indledes en tvangsauktion.
Det foreslås herudover, at ejendomskreditselskaber skal
sikre, at deres ansatte, som yder rådgivning om boligkredit
til forbrugere, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en
forsvarlig rådgivning. De nærmere kompetencekrav til an-
satte i virksomheder omfattet af loven vil blive fastsat af er-
57
hvervs- og vækstministeren i bekendtgørelsesform. Denne
regel er en følge af direktivets artikel 9, hvor en række krav
er opregnet. Disse krav vil blive gennemført i en ny kompe-
tencekravsbekendtgørelse, som vil blive udstedt af erhvervs-
og vækstministeren.
Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning
af ansatte i virksomheder, der har tilladelse som boligkredit-
giver. Der findes ingen gældende regulering af dette områ-
de. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres for an-
satte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets § 2,
nr. 5, og i lov om finansielle rådgivere, jf. lovforslagets § 4,
nr. 20. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.8.1.2. Herved gennemføres artikel 7, stk. 2-4.
2.8.4.3 Tilsyn med ejendomskreditselskaber
2.8.4.3.1 Gældende ret
De kreditgivere, som yder boligkredit, men som ikke har
en tilladelse som penge- og realkreditinstitut eller kreditin-
stitut, er i dag omfattet af de generelle adfærdsregler som
markedsføringsloven opstiller. Disse virksomheder er under-
lagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.
2.8.4.3.2 Ministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der
skal etableres et tilsyn med ikke-kreditinstitutter af en kom-
petent myndighed, og at disse ikke-kreditinstitutter skal gen-
nemgå en passende godkendelsesprocedure, herunder at der
skal ske optagelse i et offentligt register.
2.8.4.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås i kapitel 5, at Finanstilsynet skal føre tilsyn
med, at ejendomskreditselskaber overholder de med denne
lov fastsatte regler på samme måde, som der i dag føres til-
syn med pantebrevsselskaber. Tilsynet vil således være risi-
kobaseret og indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via
inspektioner kan kontrollere, at selskaberne opfylder lovens
krav til at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan under-
søge, om selskaberne har forretningsgange for overholdelse
af lovens krav og de i medfør af loven udstedte bekendtgø-
relser om god skik og kompetencekrav, og at kravene i prak-
sis opfyldes.
Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde ejen-
domskreditselskabet at afsætte en direktør, den person, som
er ansvarlig handel med pantebreve eller for boligkreditgiv-
ning, eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, hvis de pågældende personer ikke længere opfylder
kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, sva-
rende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgiv-
ning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, her-
under sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med ejendomskredit-
selskaber finansieres via afgifter efter reglerne om afgifter i
kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås i hen-
hold hertil, at de virksomheder, der er ejendomskreditselska-
ber, årligt betaler 13.600 kr. i 2004-niveau.
Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser
truffet i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenæv-
net, jf. lovens § 21.
2.9. Ændringer af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
2.9.1. Ændring af bestemmelserne om rentetriggeren
2.9.1.1. Gældende ret
For realkreditlån, hvor løbetiden på lånet er længere end
løbetiden på de bagvedliggende obligationer, hvor de bag-
vedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede realkre-
ditobligationer eller særligt dækkede obligationer er fast el-
ler variabelt forrentede og har en løbetid på op til og med 24
måneder og ved udløb skal erstattes af nye obligationer,
gælder der i dag en rentetrigger. Det indebærer, at såfremt
den effektive rente i forbindelse med refinansiering bliver
mere end 5 procentpoint højere end den effektive rente på
enten refinansieringstidspunktet for obligationer med en lø-
betid op til og med 12 måneder eller for obligationer med en
løbetid fra 12 og op til og med 24 måneder en tilsvarende
obligation med samme restløbetid 11-14 måneder tidligere,
forlænges løbetiden på de pågældende obligationer med 12
måneder. Hensigten med rentetriggeren er at beskytte lånta-
gerne mod meget store, pludselige renteændringer og at læg-
ge begrænsninger på instituttets tabsrisiko, det vil sige det
forhold, at låntagernes renterisiko kan vende tilbage til insti-
tuttet som kreditrisiko.
2.9.1.2. Ministeriets overvejelser
Bestemmelsen om forlængelse af obligationer ved ufor-
holdsmæssigt store rentestigninger blev gennemført ved lov
nr. 244 af 19. marts 2014 om ændring af lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virk-
somhed. Af betænkningen til lov nr. 244 af 19. marts 2014
fremgår det, at der af praktiske og administrative årsager
kan forekomme rentestigninger over 5 procentpoint, og at
det er hensigten, at realkreditinstituttet skal tilrettelægge ob-
ligationssalget således, at dette så vidt muligt undgås. Det er
under implementeringen af bestemmelserne om rentetrigge-
ren blevet vurderet, at formuleringerne i betænkningen over-
for den konkrete lovtekst kan give anledning til tvivl om,
hvordan den konkrete gennemførsel af obligationssalg skal
gennemføres med den fornødne klarhed over konsekvenser-
ne ved uforholdsmæssigt store rentestigninger eller forvent-
ninger herom. § 6, stk. 1-3, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. om forlængelse af obligationer bør
derfor tilpasses, så hensynene bag lovændringen iagttages
samtidig med, at likviditeten i obligationsserierne og tilliden
til obligationssalget bevares.
58
2.9.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen af § 6 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., at realkreditinstitutterne ikke
må igangsætte salg af obligationer, uanset om de er fast eller
variabelt forrentede, med en løbetid på op til og med 24 må-
neder, der skal afløse udløbende obligationer ved refinansie-
ring, medmindre realkreditinstituttet forud for salget har en
berettiget forventning om, at salget kan gennemføres uden
en rentestigning på 5 procentpoint set i forhold til henholds-
vis seneste refinansiering, renten på en tilsvarende obligati-
on med samme restløbetid fra 11 til og med 14 måneder tid-
ligere eller seneste rentefastsættelse, jf. lovforslagets § 6, nr.
1. Det foreslås samtidig, at såfremt instituttet ikke på noget
tidspunkt, før de udløbende obligationer forfalder, har en be-
rettiget forventning om, at salget kan igangsættes, forlænges
de udløbende obligationer med 12 måneder (»rentetrigge-
ren«).
2.9.2. Hjemmel til at regulere obligationssalg
2.9.2.1. Gældende ret
I dag gælder der ikke begrænsninger i forhold til mæng-
den af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditob-
ligationer eller særligt dækkede obligationer, der kan sælges
som samlet salg på en auktion eller ved tapsalg.
2.9.2.2. Ministeriets overvejelser
Det er væsentligt, at salg af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer sker på en måde, så der er mindst mulig risiko for,
at der sker en uforholdsmæssig stor rentestigning for hele el-
ler en større del af det samlede refinansieringsbeløb. Real-
kreditinstitutternes mulighed for at foretage salg af en min-
dre mængde obligationer med henblik på at teste markedet
skal også gennemføres med mindst mulig risiko for en ufor-
holdsmæssig stor rentestigning. Forslaget skal derfor med-
virke til, at salget af obligationer kan opdeles i overensstem-
melse hermed.
2.9.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen, at hjemmelsbestemmelsen
ændres, således at erhvervs- og vækstministeren får mulig-
hed for at indføre en grænse for salg af realkreditobligatio-
ner, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer, hvorefter det kan bestemmes, at salg
af obligationer, hvor det samlede refinansieringsbeløb er
over en grænse, der fastlægges ved bekendtgørelse, skal op-
deles i flere salg, og således at der kan fastsættes grænser for
mængden af obligationer, der sælges for at teste markedet.
2.10. Finanstilsynets orientering af offentligheden om
investorinformation
2.10.1. Gældende ret
I medfør af § 177 i lov om investeringsforeninger m.v.
skal Finanstilsynet af egen drift orientere offentligheden om
færdigbehandlede sager, som er af almen interesse, eller
som har betydning for forståelse af reglerne om blandt andet
god skik, vedtægtsændringer, afgørelser vedrørende investe-
ringsforeningers og SIKAV’ers administrative og regn-
skabsmæssige forhold samt kontrolprocedurer, jf. § 177, stk.
1, nr. 1-10, i lov om investeringsforeninger m.v. Tilsvarende
skal Finanstilsynet i medfør af § 172 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. af egen drift orientere of-
fentligheden om færdigbehandlede sager om god skik, depo-
sitarers uafhængighed og aftaler om placering af kunders
porteføljemidler samt bekendtgørelser udstedt i medfør he-
raf, jf. § 17 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.
For at Finanstilsynet kan offentliggøre sager i medfør af §
177 i lov om investeringsforeninger m.v. og i medfør af §
172 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., skal sagerne enten være af almen interesse eller af be-
tydning for forståelsen af reglerne. Der er ikke et krav om,
at sagerne både skal være af almen interesse og af betydning
for forståelsen af reglerne.
2.10.2. Ministeriets overvejelser
Formålet med dokumenter indeholdende enten central in-
vestorinformation eller væsentlig investorinformation er at
gøre det lettere at forstå investeringsforeningens eller den al-
ternative investeringsfonds opbygning og de risici, der er
forbundet med at investere i den pågældende forening eller
fond. Central investorinformation bliver udarbejdet for dan-
ske UCITS (omhandlende investeringsforeninger, SI-
KAV’er, og værdipapirfonde) underlagt lov om investe-
ringsforeninger m.v., og væsentlig investorinformation bli-
ver udarbejdet for alternative investeringsfonde, der bliver
markedsført over for danske detailinvestorer, jf. § 5, stk. 4, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. I
medfør af § 14 i bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om
tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til
markedsføring til detailinvestorer skal en forvalter ved ud-
bud af alternative investeringsfonde eller afdelinger heraf
udlevere et dokument med væsentlig investorinformation.
Indholdet af dokumenterne med central investorinformati-
on og væsentlig investorinformation er fastlagt i henholdsvis
Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinfor-
mation og de betingelser, der skal opfyldes, når central inve-
storinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt
medium end papir eller via et websted og bekendtgørelse nr.
941 af 11. juli 2013 om form og indhold af dokumenter in-
deholdende væsentlig investorinformation for alternative in-
vesteringsfonde. Bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om
tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til
markedsføring til detailinvestorer og bekendtgørelse nr. 941
af 11. juli 2013 om form og indhold af dokumenter indehol-
dende væsentlig investorinformation for alternative investe-
ringsfonde er udstedt med hjemmel i § 5, stk. 7, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvori er-
hvervs- og vækstministeren har fået tildelt hjemmel til at ud-
stede nærmere regler om, hvilke betingelser der skal være
59
opfyldt for, at en forvalter med tilladelse må markedsføre
andele i alternative investeringsfonde over for detailinvesto-
rer. Dokumenterne skal ikke anses for at være markedsfø-
ringsmateriale.
Det er vurderet hensigtsmæssigt at give Finanstilsynet
mulighed for af egen drift at offentliggøre sager, som er af
almen interesse eller har betydning for forståelsen af anven-
delsen af reglerne omkring central investorinformation og
dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.
Ved at kunne offentliggøre sager, der har betydning for
forståelsen af anvendelsen af reglerne omkring central inve-
storinformation og dokumentet indeholdende væsentlig in-
vestorinformation, kan Finanstilsynet skabe større åbenhed
og forståelse for indholdet af reglerne. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet sikre, at offentligheden får et større indblik i
reglerne.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås som følge heraf, at Finanstilsynet også skal
orientere offentligheden om sager, der har betydning for for-
ståelsen af reglerne omkring central investorinformation og
dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.
Det medfører, at der kan skabes yderligere åbenhed om
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i forbindelse med sager,
der er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden el-
ler domstolene. I de tilfælde, hvor der er sket en vildledning
af detailinvestorer som følge af mangelfulde dokumenter in-
deholdende central investorinformation eller væsentlig inve-
storinformation, er det afgørende at orientere offentligheden
således, at offentligheden gives mulighed for at handle på
baggrund af disse oplysninger.
2.11. Regler om grænseoverskridende forvaltning af
alternative investeringsfonde samt grænseoverskridende
udbud af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3
2.11.1. Gældende ret
Reglerne for grænseoverskridende forvaltning og mar-
kedsføring af andele i alternative investeringsfonde medfø-
rer, at en forvalter, der ønsker at udbyde tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal gøre dette i forbindelse med for-
valtningen af alternative investeringsfonde. Der er dermed
ikke mulighed for, at forvaltere af alternative investerings-
fonde kan udbyde tjenesteydelserne omfattet af bilag 1, nr.
3, uden samtidigt at levere forvaltningsydelserne omfattet af
bilag 1, nr. 1 og 2.
Ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, er forvaltning af inve-
steringsporteføljer i overensstemmelse med et individuelt
skønsmæssigt mandat givet af investorerne (skønsmæssig
porteføljepleje) og accessoriske tjenesteydelser, omfattende
investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbin-
delse med aktier eller andele i institutter for kollektiv inve-
stering samt modtagelse og formidling af ordrer vedrørende
finansielle instrumenter.
Forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2, er
porteføljepleje, risikostyring, administration, markedsføring
og aktiviteter vedrørende den forvaltede alternative investe-
ringsfond.
2.11.2. Ministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, som ændrer i reglerne
om grænseoverskridende forvaltning af alternative investe-
ringsfonde samt grænseoverskridende udbydelse af tjeneste-
ydelser i artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010, herefter benævnt FAIF-direktivet. Artikel 33 er
gennemført i dansk ret i §§ 89-95 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. således, at det også tilla-
des, at forvaltere grænseoverskridende kan udbyde tjeneste-
ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, uden samtidigt at levere
forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2. Som en
konsekvens af ændringerne i §§ 89 og 90 i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. foreslås det at ændre
§§ 91-93 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Endvidere foreslås § 95 ændret således, at forvaltere af
alternative investeringsfonde fra andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, får de samme mulighe-
der i Danmark, som danske forvaltere af alternative investe-
ringsfonde får i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
2.12. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i
virksomheder på Færøerne og i Grønland
2.12.1. Gældende ret
Vækstfonden er en uafhængig fond med en selvstændig
bestyrelse reguleret i lov om Vækstfonden. Fondens formål
er at fremme vækst og fornyelse i små og mellemstore virk-
somheder for på den måde at opnå større samfundsøkono-
misk afkast. I samarbejde med private investorer har fonden
siden 1992 investeret i over 5.000 virksomheder for et sam-
let tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden investerer
med egenkapital i partnerskab med private investorer og fi-
nansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske fi-
nansieringsinstitutter. De virksomheder, der er medfinansie-
ret siden 1992, havde i 2013 tilsammen mere end 33.000 an-
satte.
60
Færøerne og Grønland har som en del af deres selvstyre
hjemtaget en række områder, herunder erhvervsfremmeom-
rådet. Dette bevirker, at Vækstfonden i dag ikke kan inve-
stere i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grøn-
land.
2.12.2. Ministeriets overvejelser
I forbindelse med indgåelse af aftale om Vækstpakke
2014 blev Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folke-
parti enige om en række initiativer rettet mod bedre regule-
ring, styrket offentlig virksomhedsservice, forskning og ud-
dannelse samt bedre erhvervsbeskatning m.v. Som en del af
dette blev det aftalt, at Vækstfonden skal gives hjemmel til
at investere i virksomheder med hjemsted i Grønland eller
på Færøerne. Endvidere blev det aftalt, at den statsgarantere-
de låneramme etableret til ydelse af Vækstlån og Ansvarlige
lån i Vækstfonden udvides til også at kunne anvendes til at
yde Vækstlån og Ansvarlige lån til virksomheder med hjem-
sted i Grønland eller på Færøerne. Endelig blev der aftalt en
udvidelse af Vækstkautionsordningen under Vækstfonden
med en særlig tabsramme på i alt 10 mio. kr., heraf 5 mio.
kr. til virksomheder på Færøerne og 5 mio. kr. til virksom-
heder i Grønland.
2.12.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås at give Vækstfonden lovhjem-
mel til at yde medfinansiering til virksomheder på Færøerne
og i Grønland. Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan in-
vestere i og yde lån og garantier til virksomheder på Færøer-
ne og i Grønland inden for sin almindelige drift. Det foreslås
endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nær-
mere regler for, hvilke af Vækstfondens produkter, virksom-
heder med hjemsted i Grønland eller på Færøerne kan ansø-
ge om.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget indebærer, at alle virksomheder, som til for-
brugere enten formidler eller yder kredit med sikkerhed i
fast ejendom til beboelse, skal underlægges Finanstilsynets
tilsyn. Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet skal oprette
et offentligt register over henholdsvis boligkreditformidleres
ledelse og de ansvarlige for boligkreditformidlingen, og
ejendomskreditselskabers ledelse og de ansvarlige for kre-
ditgivning i ejendomskreditselskabet. Det vurderes, at disse
økonomiske konsekvenser kan holdes inden for Finanstilsy-
nets økonomiske rammer.
Lovforslaget indebærer endvidere, at Finanstilsynet skal
føre tilsyn med, at bankerne tilbyder en basal indlånskonto,
at kontoen indeholder de funktioner, der hører til en sådan
konto, og at denne tilbydes til højest 180 kr. om året. Det
vurderes, at disse økonomiske konsekvenser kan holdes in-
den for Finanstilsynets økonomiske rammer.
Forslaget om at forenkle processen for godkendte pro-
spekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro,
således at det fremover alene er Finanstilsynet og ikke Er-
hvervsstyrelsen, der fører en liste over godkendte prospek-
ter, vil indebære en mindre administrativ lettelse for det of-
fentlige.
Endelig foreslås det med lovforslaget at give Vækstfonden
mulighed for at investere i virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Den foreslåede ændring vurderes at have økono-
miske konsekvenser for staten, idet der er afsat en tabsram-
me til Vækstfondens investeringer på Færøerne og i Grøn-
land, som vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr. for sta-
ten. Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have admini-
strative konsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af
gennemsigtighedsdirektivet)
Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at
give meddelelse om større besiddelser af aktier og aktieaf-
ledte finansielle instrumenter. Pligten udvides til at omfatte
flere finaniselle instrumenter samt større besiddelser af en
kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne
ændring medfører en mindre forøgelse af den administrative
byrde for investorer.
Lovforslaget indeholder ændringer, som indebærer en ad-
ministrativ lettelse for udstedere af værdipapirer, der er op-
taget til handel på et reguleret marked, idet de ikke længere
er forpligtet til to gange årligt enten at offentliggøre en peri-
odemeddelelse eller en kvartalsrapport.
4.1.2. Ophævelse af registrering af små prospekter i og
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
Det er en administrativ lettelse, at kravet om registrering
af prospekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio.
euro hos Erhvervsstyrelsen ophæves.
Det forhold, at Finanstilsynet i modsætning til Erhvervs-
styrelsen ikke vil kræve et gebyr for behandlingen af pro-
spekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro,
medfører tillige en økonomisk lettelse for erhvervslivet. Ge-
byret for registrering og offentliggørelse er i dag på 1.250
kr. Der er i 2014 godkendt to prospekter omfattet af regler-
ne. I 2013 blev der godkendt ni prospekter.
4.1.3. Basal indlånskonto
For så vidt angår forslaget om en basal indlånskonto vur-
deres gennemførelsen af lovforslaget at have samfundsmæs-
sige konsekvenser, fordi det herved sikres, at alle forbrugere
får ret til en basal indlånskonto til et lavt beløb. Et gebyrloft
over den indlånskonto, der ifølge forslaget skal udbydes til
et lavt beløb, sikrer ikke pengeinstitutterne dækning for de
61
omkostninger, der er forbundet med at udbyde en sådan
konto.
4.1.4. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
Forslaget om at ophæve pligten for finansielle virksomhe-
der m.v. til systematisk at indsende samtlige dattervirksom-
heders årsrapporter til Finanstilsynet betyder en administra-
tiv lettelse for de finansielle virksomheder m.v.
4.1.5. Gennemførelse af direktiv 2014/17/EU
(boligkreditdirektivet)
Boligkreditformidlere og ejendomskreditselskaber vil
fremover skulle betale en årlig afgift til Finanstilsynet, som
skal dække udgifterne til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau for de
virksomheder, der er boligkreditformidlere og en årlig afgift
på 13.600 kr. i 2004-niveau for de virksomheder, der er
ejendomskreditselskaber.
I det omfang virksomhedernes aktiviteter medfører, at for-
brugeres midler er i virksomhedernes varetægt, vil der skul-
le stilles sikkerhed over for forbrugerne for disse midler.
Der vil desuden være udgifter til tegning af den ansvarsfor-
sikring, som boligkreditformidlere skal stille som følge af en
kommende forordning om størrelsen på ansvarsforsikringen
udstedt med hjemmel i boligkreditdirektivet.
Forslaget vil medføre administrative omstillingsomkost-
ninger for de eksisterende boligkreditformidlere og ejen-
domskreditselskaber, herunder også omstillingsomkostnin-
ger for de pantebrevsselskaber, som fremover skal kaldes
ejendomskreditselskaber. De boligkreditformidlere og ejen-
domskreditselskaber, der ikke tidligere har været under til-
syn, skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse og indrette
virksomheden, så den fremover overholder lovenes krav,
herunder god skik-krav, aflønnings- og kompetencekrav. I
det omfang virksomhederne ikke opfylder kompetencekrav,
kan der tillige være uddannelsesomkostninger. Hertil kom-
mer løbende administrative byrder til overholdelse af god
skik-krav, kompetencekrav og indsendelse af en årlig garan-
tistillelse for kundemidler.
4.1.6. Ændringer af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Med lovforslaget skal virksomheder, der udbyder lån ba-
seret på realkreditobligationer, særligt dækkede realkredit-
obligationer eller særligt dækkede obligationer, indskrive
nye vilkår i fremtidige udstedelser af obligationer, der af-
spejler lovændringen i form af udarbejdelse af tillægspro-
spekter. Virksomhederne vil i den forbindelse opleve en
række omstillingsomkostninger. Da disse vilkår vil kunne
indarbejdes efter en elektronisk standardformular, vurderes
der ikke at være løbende administrative byrder forbundet
med dette krav.
Virksomhederne vil endvidere skulle tilpasse interne for-
retningsgange og processer, så de stemmer overens med de
nye regler. Disse justeringer vurderes også at medføre en
række omstillingsomkostninger.
Lovændringen skaber en større klarhed over vilkårene for
obligationssalg, hvilket kan påvirke efterspøgslen positivt.
4.1.7. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i
virksomheder på Færøerne og i Grønland
Forslaget, om at give Vækstfonden mulighed for at inve-
stere i virksomheder på Færøerne og i Grønland, vurderes at
have positive konsekvenser for erhvervslivet på Færøerne
og i Grønland. Dette skyldes, at der med forslaget åbnes for
yderligere muligheder for adgang til finansiering for de om-
fattede virksomheder, hvilket vil medvirke til at øge vækst
og fornyelse i virksomhederne.
4.2. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulerings
vurdering af lovforslaget
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER). Lovforslaget medfører både ad-
ministrative byrder og lettelser for dansk erhvervsliv. Samlet
set vurderer TER, at lovforslaget medfører administrative
byrder.
F.eks. indføres der nye informationsforpligtelser for kre-
ditgivere i lov om kreditaftaler. Kreditgivere skal som noget
nyt skriftligt underrette forbrugeren forud for en eventuel
auktion om den forestående procedure, hvis forbrugeren
overvejer at refinansiere et variabelt lån med pant i fast ejen-
dom. Desuden skal kreditgivere fremsende dokumentation
og oplysninger til en låntager, hvis denne overvejer at frigø-
re sig for sine forpligtelser før det hidtil planlagte udløb.
Derudover indføres der også en række hjemler til yderli-
gere regler, som TER vurderer kan medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Bl.a. vil boligkreditformid-
lere fremover blive omfattet af lov om finansielle rådgivere,
med dertilhørende krav til bl.a. god skik og kompetencer.
De nærmere krav vil blive fastlagt i en kommende bekendt-
gørelse, men det er TERs vurdering, at kravene kan medføre
store administrative byrder for virksomhederne. TER vil
vurdere de administrative konsekvenser når hjemlerne ud-
møntes i bekendtgørelser.
TER vurderer, at de samlede administrative byrder ikke
overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver
derfor ikke kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at
give meddelelse om større besiddelser af aktier og aktieaf-
ledte finansielle instrumenter. Pligten udvides til at omfatte
flere finaniselle instrumenter samt større besiddelser af en
kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne
ændring medfører en mindre forøgelse af den administrative
byrde for investorer.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administra-
tive konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
62
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder konsekvensændringer i lov om
værdipapirhandel m.v. som følge af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om æn-
dring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden el-
ler optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF. Efter det foreslåede §
29, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets §
1, nr. 15, fastsættes regler om, hvilke grænser en besiddelse
skal krydse for, at flagningspligten indtræder. Efter forslaget
skal der give meddelelse, når besiddelsen udgør, overstiger
eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90
pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stem-
merettighederne. Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimple-
menteret i forhold til artikel 9, stk. 1 og 3, i direktivet. Kra-
vet om flagning af andele af aktiekapitalen er ligeledes en
overimplementering, idet artikel 9 i direktivet alene kræver
flagning af aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder.
Direktivets artikel 12, stk. 2, giver mulighed for at fastsætte
en absolut tidsfrist på fire handelsdage for en flagningsplig-
tigs frist til at give meddelelse til det selskab, der har udstedt
aktien, og til Finanstilsynet. Med lovforslagets forslag til ny-
affattelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 15, foreslås det at fastsætte et krav om, at
meddelelse skal ske straks. Det foreslås derfor at overimple-
mentere artikel 12, stk. 2, i direktivet.
Lovforslaget gennemfører herudover Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010.
Derudover gennemfører lovforslaget artikel 92 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Arti-
kel 92 ændrer i FAIF-direktivet, der er gennemført i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Lovforslagets del vedrørende Vækstfondens adgang til at
investere i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i
Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens virk-
somhed, gennemføres i overensstemmelse med EU’s stats-
støtteregler. Vækstfondens produkter er alle enten godkendt
af EU-Kommissionen, anmeldt i overensstemmelse med en
gruppefritagelse, omfattet af Kommissionens Forordning
(EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte eller i overensstemmel-
se med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor in-
vesteringer på Færøerne og i Grønland vil være det samme.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af reglerne om
ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdan-
nelser af sparekasser og andelskasser for at sikre overens-
stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkastet til lovforslaget har ad tre omgange i perioder fra
den 18. september 2014 til den 21. oktober 2014, fra den 29.
oktober 2014 til den 26. november 2014 og fra den 15. til
den 23. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ Copenhagen A/S, Nets,
Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske
afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale
63
Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revi-
sortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustri-
en i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøer-
nes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,
Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvars-
ministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Ener-
gi- og Bygningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærke-
styrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsmini-
steriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling
Danmark – International Pension & Social Sikring, Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Un-
dervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Finanstilsynets tilsyn med boligkreditfor-
midlere og ejendomskreditselskaber samt
oprettelse af et offentligt register vurderes
at kunne holdes inden for Finanstilsynets
økonomiske rammer.
Finanstilsynets tilsyn med, at bankerne til-
byder en basal indlånskonto vurderes, at
kunne holdes inden for Finanstilsynets
økonomiske rammer.
Tabsrammen afsat til Vækstfondens inve-
steringer på Færøerne og i Grønland, som
vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr.
for staten.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Den forenklede proces for godkendte pro-
spekter vil indebære en mindre admini-
strativ lettelse for det offentlige.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Finanstilsynet vil i modsætning til Er-
hvervsstyrelsen ikke kræve et gebyr for
behandlingen af prospekter for udbud
mellem 1 mio. og 5. mio. euro, hvilket
medfører en økonomisk lettelse for er-
hvervslivet.
Ændringerne af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. skaber en
større klarhed over vilkårene for obligati-
onssalg, hvilket kan påvirke efterspøgs-
len positivt.
Med mulighed for at Vækstfonden kan
investere i virksomheder på Færøerne og
i Grønland gives der yderligere mulighe-
der for adgang til finansiering for de om-
fattede virksomheder, hvilket vil medvir-
ke til at øge vækst og fornyelse i virk-
somhederne.
Et gebyrloft over den indlånskonto, der
skal udbydes til et lavt beløb, sikrer ikke
pengeinstitutterne dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med at udbyde en
sådan konto.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Det er en administrativ lettelse for udste-
dere af værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, at de ikke
længere er forpligtet til to gange årligt en-
ten at offentliggøre en periodemeddelelse
eller en kvartalsrapport.
Investorers pligt til at give meddelelse ud-
vides til at omfatte flere finansielle instru-
menter samt større besiddelser, hvilket
medfører en mindre forøgelse af den ad-
ministrative byrde for investorerne.
64
Det er en administrativ lettelse, at kravet
om registrering af prospekt for offentlige
udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro hos
Erhvervsstyrelsen ophæves.
Forslaget om at ophæve pligten for finan-
sielle virksomheder m.v. til systematisk
at indsende samtlige dattervirksomheders
årsrapporter til Finanstilsynet betyder en
administrativ lettelse for de finansielle
virksomheder m.v.
Boligkreditformidlere og ejendomskredit-
selskaber vil fremover skulle betale en år-
lig afgift til Finanstilsynet. Der vil tillige
være udgifter til at stille sikkerhed over
for forbrugerne og udgifter til tegning af
ansvarsforsikring.
Forslaget vil medføre administrative om-
stillingsomkostninger for de eksisterende
boligkreditformidlere og ejendomskredit-
selskaber samt eksisterende pantebrevssel-
skaber, til f.eks. ansøgning om tilladelse
og overholdelse af lovens krav.
Virksomheder, der udbyder lån baseret på
realkreditobligationer m.v., skal indskrive
nye vilkår i fremtidige udstedelser af obli-
gationer, der afspejler lovændringen i
form af udarbejdelse af tillægsprospekter.
Virksomhederne vil endvidere skulle til-
passe interne forretningsgange og proces-
ser, så de stemmer overens med de nye
regler.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs-
styrelsens Team Effektiv Regulering
(TER). Lovforslaget medfører både admi-
nistrative byrder og lettelser for dansk er-
hvervsliv. Samlet set vurderer TER, at
lovforslaget medfører administrative byr-
der, men at disse ikke samlet overstiger 4
mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Investorers pligt til at give meddelelse ud-
vides til at omfatte flere finansielle instru-
menter samt større besiddelser, hvilket
medfører en mindre forøgelse af den ad-
ministrative byrde for investorerne.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder konsekvensændringer i lov om værdipapirhandel m.v. som
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010
om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til
visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4.
februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
65
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010.
Lovforslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Lovforslagets del vedrørende Vækstfondens adgang til at investere i virksomheder
med hjemsted på Færøerne og i Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens
virksomhed, gennemføres i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vækst-
fondens produkter er alle enten godkendt af EU-Kommissionen, anmeldt i overens-
stemmelse med en gruppefritagelse, omfattet af Kommissionens Forordning (EU)
Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte eller i overens-
stemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor investeringer på
Færøerne og i Grønland vil være det samme.
Lovforslaget indeholder en ændring af reglerne om ombytning af garantkapital eller
andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskasser for at sikre overens-
stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som kon-
sekvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kom-
missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestem-
melser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-
Tidende 2013, L 294, side 13, herefter benævnt direktiv
2013/50/EU.
Til nr. 2 (§ 4 g i lov om værdipapirhandel m.v.)
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov
om finansiel stabilitet og lov om tinglysning blev der fastsat
regler for anvendelse af repræsentanter i forbindelse med
obligationsudstedelser og andre kollektive gældsforhold i
Danmark. Formålet med de nye regler var at bidrage til at
udvikle markedet for erhvervsobligationer af enkeltvirksom-
heder i Danmark.
De gældende regler i § 4 f, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v. gør det muligt for repræsentanter at holde sikkerhe-
der på vegne af obligationsejerne og andre, som repræsen-
tanten repræsenterer i relation til den pågældende obligati-
onsudstedelse. Efter § 4 g finder § 4 f, stk. 1, tilsvarende an-
vendelse for så vidt angår andre kollektive gældsforhold end
obligationsudstedelser, der har tilknytning til en konkret ob-
ligationsudstedelse. § 4 g afgrænser dog repræsentanters
muligheder for at holde sikkerheder til alene at være på veg-
ne af långivere og omfatter således ikke andre tilknyttede
kreditorer eller repræsentanten selv. Den personkreds, som
repræsentanten kan repræsentere efter § 4 g er derfor snæv-
rere end efter § 4 f, stk. 1. Det har ikke været hensigten med
bestemmelsen, at der skulle være forskel på, hvilken person-
kreds repræsentanten skal kunne holde sikkerheder på vegne
af i forbindelse med kollektive gældsforhold i forhold til ob-
ligationsudstedelser.
I andre kollektive gældsforhold end obligationsudstedelser
anvendes ofte garanti- og hedgingfaciliteter m.v., der giver
udbydere heraf et krav mod skyldner, som ikke kan karakte-
riseres som et lån. En garantistiller vil have et regreskrav
mod skyldner, mens en udbyder af en hedgingfacilitet kan
have et krav mod skyldner som følge af udsving i værdien af
et finansielt instrument. Disse tilknyttede kreditorer repræ-
senteres ofte af den samme repræsentant som långiverne i en
obligationsudstedelse og omfattes endvidere ofte af de pant-
sætningsaftaler, der indgås i forbindelse med det kollektive
gældsforhold. Ved at slette henvisningen til långivere i § 4 g
fastslås det, at repræsentanten ikke kun kan holde sikkerhe-
der på vegne af långiverne, men også på vegne af tilknyttede
kreditorer og repræsentanten selv.
Det bemærkes, at det alene er § 4 f, stk. 1, der finder an-
vendelse på andre kollektive gældsforhold end obligationer.
I andre kollektive gældsforhold, som ikke har tilknytning til
en obligationsudstedelse, finder resten af lovens kapitel 2 a
derfor ikke anvendelse. Det betyder bl.a., at repræsentanter i
andre kollektive gældsforhold ikke skal være registreret hos
Finanstilsynet, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Til nr. 3 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den gældende § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. kræver, at en virksomhed, som omfattet af § 7, stk. 1,
66
dvs. operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og
værdipapircentraler, skal indsende deres årsrapport i to ek-
semplarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresen-
der det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter of-
fentliggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler
bærer præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne
typisk blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne of-
test indsendt digitalt, og kravet om indsendelse i to eksem-
plarer og videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for of-
fentliggørelse er ikke længere tidssvarende.
Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1490 af 23. december 2014 blev §
7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. ændret til kun at
definere en operatør af et reguleret marked. Det skyldes, at
definitionen af en clearingcentral og en værdipapircentral
bliver flyttet til § 7 a i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 2,
nr. 5, i lov nr. 1490 af 23. december 2014. Bestemmelsen
blev ændret med henblik på, at § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal forbeholdes virksomheder med en tilla-
delse, der har hjemmel i lov om værdipapirhandel m.v. De
to typer af virksomheder, der således udgår af bestemmel-
sen, er allerede eller bliver fremadrettet baseret på en tilla-
delse med hjemmel i en forordning. Se nærmere herom i be-
mærkningerne til lov nr. 1490 af 23. december 2014 (lovfor-
slag nr. L 73 af 11. november 2014). De nævnte ændringer i
lov nr. 1490 af 23. december 2014 er ikke trådt i kraft end-
nu. Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af erhvervs- og
vækstministeren, jf. § 14, stk. 3, i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014. Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., vil således gælde såvel operatører af
et reguleret marked som clearingcentraler og værdipapircen-
traler, indtil de to sidstnævnte udgår af § 7, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 14, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v. således, at virksomhederne
uden ugrundet ophold efter godkendelse på generalforsam-
lingen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning
skal indsende deres endeligt godkendte årsrapporter direkte
til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Æn-
dringen vedrørende indsendelse af årsrapporter svarer til den
foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Den gældende § 14, stk. 1, kræver, at en virksomhed om-
fattet af § 7, stk. 1, skal indsende den eksterne revisors revi-
sionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt den interne
revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten
til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten.
Revisionsprotokollaterne skal indsendes til Finanstilsynet
og ikke til Erhvervsstyrelsen. Denne indsendelse sker ikke
med henblik på offentliggørelse, men med henblik på brug i
tilsynsarbejdet. Det foreslås derfor, at det eksisterende krav
om indsendelse af revisionsprotokollaterne til Finanstilsynet
indsættes i et nyt særskilt stk. 2 for at holde kravet adskilt
fra kravet om indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrel-
sen efter stk. 1.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om indsendelse af
årsrapporter for en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, dvs.
operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og vær-
dipapircentraler, nødvendiggør fastsættelsen af en række
praktiske forhold om opsætning, indsendelsesformater og
mailadresser m.v., der skal lette fremgangsmåden i forbin-
delse med indsendelse, modtagelse og offentliggørelse af
årsrapporterne.
Det foreslås derfor i § 14, stk. 7, at Finanstilsynet efter
forhandling med Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter til Er-
hvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse af årsrap-
porter fra en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1. Erhvervssty-
relsen har et system under opbygning, hvorefter årsrapporter
fra finansielle virksomheder kan indsendes digitalt indtil vi-
dere i PDF-format. Det er hensigten, at det nye system skal
muliggøre, at de indsendte årsrapporter uden videre bliver
tilgængelige for offentligheden i det indsendte format. Det
er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne
skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som virksom-
hederne ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for så-
danne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive
gennemført efter nærmere drøftelse med virksomhederne.
Til nr. 5 (§ 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)
De foreslåede ændringer i § 23, stk. 8, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er en konsekvens af, at det følger af de gæl-
dende EU-regler, herunder Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/73/EF af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggø-
res, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller opta-
ges til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende
fysiske personer eller små og mellemstore virksomheder
som kvalificerede investorer eller føre et register over fysi-
ske personer og små og mellemstore virksomheder, der er
godkendt som kvalificerede investorer.
Den pågældende bemyndigelse til at fastsætte regler om
godkendelse og registrering har ikke været udnyttet. Det
skyldes, at der ikke har været efterspørgsel på at blive regi-
streret som kvalificeret investor.
Til nr. 6 (§ 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslåede § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel
m.v. gennemfører artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2001/34/EF, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet,
der indeholder den overordnede pligt for udstedere til at of-
fentliggøre henholdsvis årsrapporter og halvårsrapporter.
67
Det foreslås, at bestemmelsen affattes på ny, idet bestem-
melsen skal ændres på flere punkter, blandt andet som følge
af, at artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet er blevet
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Efter det foreslåede 1. pkt. skal en udsteder af omsættelige
værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., og som er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste ledel-
sesorgan godkendte årsrapport.
Efter det nugældende 1. pkt. skal årsrapporten ud over 4
måneders fristen også offentliggøres senest 8 dage før gene-
ralforsamlingen. Denne 8 dages frist udgår af den nye affat-
telse af 1. pkt. Det skyldes, at 8 dages fristen er en remini-
scens, der hang sammen med § 73, stk. 6, i den tidligere ak-
tieselskabslov, hvorefter bl.a. dagsordenen og årsrapporten
skulle fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets
kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som
havde fremsat anmodning herom senest 8 dage før den ordi-
nære generalforsamling. Efter den nugældende § 99 i selska-
bsloven skal et aktieselskab, som har aktier optaget til han-
del på et reguleret marked, senest 3 uger før generalforsam-
lingen gøre årsrapporten tilgængelig for sine aktionærer på
sin hjemmeside. Udstedere omfattet af tidsfristen i selska-
bsloven eller eventuelle andre frister i lovgivningen skal na-
turligvis overholde sådanne frister, men de vil ikke blive
gentaget i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.
Udstederen skal være opmærksom på de krav, der gælder
til måden, hvorpå offentliggørelse skal ske, som er fastsat
dels i § 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og dels i
regler fastsat i medfør af § 30.
Halvårsrapporten skal ifølge det foreslåede 2. pkt. dække
de første 6 måneder af regnskabsåret.
I både 1. og 2. pkt. foreslås det at ændre den af bestyrelsen
godkendte årsrapport/halvårsrapport til den af det øverste le-
delsesorgan godkendte årsrapport/halvårsrapport. Ændrin-
gen sikrer overensstemmelse med selskabsloven, hvorefter
det er muligt at vælge mellem flere ledelsesstrukturer. § 5,
nr. 5, i selskabsloven definerer, hvilket ledelsesorgan, der er
det øverste ledelsesorgan alt efter hvilken ledelsesstruktur,
der er valgt. I aktieselskaber med en bestyrelse er det besty-
relsen, som skal godkende årsrapporten, mens det i aktiesel-
skaber med tilsynsråd er tilsynsrådet, der skal godkende års-
rapporten. At årsrapporter og halvårsrapporter skal være
godkendt af det øverste ledelsesorgan er desuden en gen-
nemførelse af artikel 7 i gennemsigtighedsdirektivet, som
fastsætter, at ansvaret for de oplysninger, der skal gives og
offentliggøres i henhold til bl.a. artikel 4 og 5, påhviler ud-
stederen eller dennes administrations-, ledelses- eller til-
synsorganer.
Det foreslås i 3. pkt., at offentliggørelsen af halvårsrappor-
ten skal ske hurtigst muligt efter udløbet af halvårsperioden,
dog senest 3 måneder efter. I forhold til gældende ret for-
længes fristen for at offentliggøre halvårsrapporten fra 2 må-
neder til 3 måneder. Bestemmelsen gennemfører artikel 5,
stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet, således som den er
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Udstedere skal opfylde såvel fristerne for offentliggørelse
i lov om værdipapirhandel m.v. som eventuelle andre frister
for offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, som gælder
efter de regler, udstederen aflægger regnskab efter. Det be-
tyder, at hvis fristen efter den relevante regnskabslovgivning
er kortere end fristen i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhan-
del m.v., så skal den kortere frist overholdes.
Med 4. pkt. foreslås det, at udstederen skal sikre, at årsrap-
porter og halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden
i mindst 10 år. I forhold til den tilsvarende nugældende § 27,
stk. 7, 6. pkt., præciseres det, at det er udstederen, som skal
sikre tilgængeligheden. Desuden forlænges perioden, hvori
rapporterne skal være offentligt tilgængelige, fra 5 år til 10
år. Dette er en gennemførelse af artikel 4, stk. 1, og artikel
5, stk. 1, 2. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som
disse bestemmelser er ændret ved direktiv 2013/50/EU. Det
kan f.eks. være på udstederens hjemmeside, at rapporterne
er offentligt tilgængelige i mindst 10 år. For rapporter, der er
offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, anses kravet
dog også som opfyldt, idet rapporterne i så fald er offentligt
tilgængelige, jf. § 154, stk. 2, i årsregnskabsloven.
Efter 5. pkt., som svarer til det nugældende § 27, stk. 7, 4.
pkt., skal de offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter
for udstedere her fra landet og fra andre lande inden for Den
Europæiske Union og fra lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen i det land, hvor
udstederen har sit registrerede hjemsted. Det er i forhold til
det nugældende 4. pkt. tilføjet, at der heri også ligger, at de
krav, der stilles i artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet
og i artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af
8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt direktiv 2007/14/EF, til hen-
holdsvis årsrapporter og halvårsrapporter, skal være opfyldt.
Kravene til de offentliggjorte årsrapporter findes i artikel
4, stk. 2-5, og artikel 5, stk. 2-5, i gennemsigtighedsdirekti-
vet og i artikel 3 og 4 i direktiv 2007/14/EF, som er gen-
nemført i dansk ret i de regnskabsregler, der gælder for for-
skellige typer virksomheder. Det vil blandt andet sige i års-
regnskabsloven og lov om finansiel virksomhed og regler
udstedt i medfør heraf. For Danmark gælder for ikke finan-
sielle virksomheder § 7, stk. 1, nr. 4, i årsregnskabsloven,
hvorefter disse udstedere skal aflægge årsrapport efter regle-
rne for regnskabsklasse D.
Efter 6. pkt. skal årsrapporter og halvårsrapporter fra ud-
stedere fra lande uden for Den Europæiske Union og lande
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finaniselle
område være udarbejdet i overensstemmelse med de regler,
der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 12.
68
Til nr. 7 (§ 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves. Efter den gældende bestemmelse skal udste-
dere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, offentliggøre periodemeddelelser i løbet af både første
og anden halvårsperiode. En udsteder, som offentliggør
kvartalsrapporter, er dog ikke forpligtet til at offentliggøre
periodemeddelelser.
Ophævelsen af denne forpligtelse sker med henblik på at
lette de administrative byrder for udstedere, og er en gen-
nemførelse af direktiv 2013/50/EU. Det forventes især, at
ophævelsen bliver en lettelse for små og mellemstore virk-
somheder, mens større virksomheder fortsat forventes at of-
fentliggøre finansielle oplysninger ud over de obligatoriske
helårs- og halvårsrapporter.
Uanset ophævelsen af det obligatoriske krav for udstedere
af aktier til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvar-
talsrapporter, skal udstedere stadig være opmærksomme på
pligten til at offentliggøre opdaterede finaniselle eller øko-
nomiske oplysninger, f.eks. forventninger til årets resultat,
som intern viden efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v., hvis der sker væsentlige ændringer i forhold, til
hvad udstedere tidligere har offentliggjort. Ved intern viden
forstås specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort,
om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markeds-
forhold vedrørende disse, som må antages mærkbart at få
betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer,
hvis oplysningerne blev offentliggjort, jf. § 34, stk. 2, 1.
pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
Periodiske selskabsmeddelelser, det vil sige års- og halv-
årsrapporter, og indtil § 27, stk. 8, ophæves også periode-
meddelelser og kvartalsrapporter, er karakteriseret ved at
være tilbagevendende ensartede oplysninger, som udsteder
er pålagt at udsende indenfor fristerne i § 27, stk. 7 og 8, i
lov om værdipapirhandel m.v. ud fra det hensyn, at investo-
rerne skal have adgang til en række standardiserede oplys-
ninger om udstederne. Disse periodiske oplysninger diffe-
rentierer sig derfor fra lejlighedsvise oplysninger om intern
viden, som udsteder er forpligtiget til at offentliggøre hur-
tigst muligt efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., med henblik på at sikre informationsparitet på værdi-
papirmarkedet. Periodiske selskabsmeddelelser og lejlig-
hedsvise selskabsmeddelelser er således forskellige måder at
informere markedet på og kan ikke betegnes som substitut-
ter.
Markedet kan, for eksempel på baggrund af de selska-
bsmeddelelser som udstederen tidligere har offentliggjort,
analyser af brancheforhold samt generelle økonomiske ten-
denser m.v., have en forventning om indholdet af den næst-
kommende periodiske selskabsmeddelelse fra udstederen.
En udsteders periodiske selskabsmeddelelser anses derfor
som væsentligt anderledes end de lejlighedsvise selska-
bsmeddelelser, som udstedere offentliggør i henhold til § 27,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Sidstnævnte vedrører
viden, som markedet som udgangspunkt ikke har en forvent-
ning om bliver offentliggjort eller kan antages at være vi-
dende om.
Hvis en udsteder for eksempel under udarbejdelsen af en
intern finansiel rapportering bliver opmærksom på, at sel-
skabets nøgletal afviger fra tidligere udmeldte nøgletal i en
sådan grad, at det må antages mærkbart at få betydning for
kursdannelsen på de værdipapirer, udstederen har udstedt,
vil det medføre, at udstederen er forpligtet til at offentliggø-
re denne viden hurtigst muligt efter § 27, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre pe-
riodemeddelelser eller kvartalsrapporter er ikke til hinder
for, at operatører af regulerede markeder i deres regler for
udstedere kan fastsætte krav om yderligere finansiel rappor-
tering end års- og halvårsrapporter for udstedere, som har
værdipapirer optaget til handel på deres marked.
Til nr. 8 (§ 27, stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring, hvor henvisninger til § 27, stk. 8,
udgår, er en konsekvens af, at udstederes pligt til at offent-
liggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter, der hidtil
har fremgået af § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 9 (§ 27, stk. 10, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 5 i § 27, stk. 11, der bli-
ver stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v. Efter det foreslå-
ede nummer undtages den europæiske finansielle stabilitets-
facilitet (EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og andre mekanismer, der er oprettet med henblik på
at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle
stabilitet ved at yde midlertidig finansiel bistand til de med-
lemslande, der har euroen som valuta, fra at skulle offentlig-
gøre årsrapporter og halvråsrapporter. Den foreslåede æn-
dring indebærer således, at disse stabiliseringsmekanismer i
lighed med blandt andet centralbanker ikke er forpligtet til
at offentliggøre års- og halvårsrapporter.
EFSF blev oprettet af medlemslandene, der benytter euro-
en som valuta, i maj 2010. EFSF’s mandat er at sikre finan-
siel stabilitet i Europa ved at yde finansiel bistand til med-
lemslande, der benytter euroen som valuta, inden for ram-
merne af et makroøkonomisk tilpasningsprogram. EFSF
blev oprettet som en midlertidig redningsmekanisme. I okto-
ber 2010 blev det besluttet at oprette en permanent rednings-
mekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).
ESM trådte i kraft den 8. oktober 2012. ESM har herefter
været det vigtigste instrument til at finansiere nye program-
mer. Sideløbende med ESM vil EFSF fortsætte med de
igangværende programmer for Grækenland, Portugal og Ir-
land. For at opfylde sit formål har EFSF og ESM udstedt ob-
ligationer, pengemarkedsinstrumenter og andre gældsbreve
på kapitalmarkederne. Provenuet af disse udstedelser er ef-
terfølgende udlånt til lande under et program. Fra midten af
2013 har EFSF ikke engageret sig i nye finansieringspro-
grammer eller indgået nye lånefacilitetsaftaler men fortsæt-
ter forvaltningen og tilbagebetaling af udestående gæld.
EFSF vil ophøre med at eksistere, når alle udestående lån
under EFSF’s bistandsprogrammer er blevet tilbagebetalt,
69
og alle finansieringsinstrumenter udstedt af EFSF og enhver
tilbagebetaling af skyldige beløb til garanter er sket fuldt ud.
ESM vil så blive den eneste og permanente mekanisme til at
reagere på nye anmodninger om finansiel bistand fra med-
lemslande, der benytter euroen som valuta.
Bestemmelsen gennemfører artikel 8, stk. 1, litra a, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som ændret ved direktiv
2013/50/EU. I direktivteksten er det kun EFSF, der er
nævnt, men eftersom ESM er den permanente mekanisme,
der er oprettet efterfølgende, synes det naturligt, at ESM og-
så nævnes udtrykkeligt i lovteksten.
Til nr. 10 (§ 27, stk. 10, nr. 6, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring, hvor henvisninger til § 27, stk. 8,
i lov om værdipapirhandel m.v. udgår, er en konsekvens af,
at udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser el-
ler kvartalsrapporter, der hidtil har fremgået af § 27, stk. 8, i
lov om værdipapirhandel m.v., ophæves, jf. lovforslagets §
1, nr. 7.
Til nr. 11 (§ 27, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt § 27, stk. 12, i lov om vær-
dipapirhandel m.v., som giver Finanstilsynet hjemmel til at
fastsætte regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårsrap-
porter fra udstedere med hjemsted i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, herefter benævnt tredjelande,
skal opfylde. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af det
gældende § 27, stk. 7, 5. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.
De nuværende regler for udstedere fra tredjelande findes i
§ 14 i bekendtgørelse nr. 1442 af 13. december 2013 om ud-
stederes oplysningsforpligtelser, herefter bekendtgørelse om
udstederes oplysningsforpligtelser. Disse regler gennemfø-
rer artikel 23 i gennemsigtighedsdirektivet. Efter de regler,
der er fastsat med hjemmel i den gældende § 27, stk. 7, 5.
pkt., og regler der vil blive fastsat med hjemmel i den fore-
slåede § 27, stk. 12, vil års- og halvårsrapporter fra udstede-
re fra tredjelande som udgangspunkt skulle udarbejdes efter
samme regnskabsregler som de, der ville gælde, hvis ud-
stederen havde registreret hjemsted i Danmark. De dele af
års- og halvårsrapporten, der ikke skal følge de internationa-
le regnskabsstandarder som vedtaget i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af
19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder, herefter benævnt IFRS-forordningen, vil dog efter
tilladelse fra Finanstilsynet kunne udarbejdes efter et andet
regnskabsregelsæt, når Finanstilsynet vurderer, at det pågæl-
dende regelsæt er ækvivalent med det regelsæt, der gælder
for udstedere med registreret hjemsted i Danmark. Når EU-
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i Kommis-
sionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december
2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om
de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af værdi-
papirer anvender, er ækvivalente, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirerne udby-
des til offentligheden eller optages til handel, og om æn-
dring af direktiv 2001/34/EF, herefter benævnt prospektdi-
rektivet, og gennemsigtighedsdirektivet har afgjort, at et an-
det regnskabsregelsæt er ækvivalent med de internationale
regnskabsstandarder, som vedtaget i medfør af IFRS-forord-
ningen, kan dette andet regnskabsregelsæt dog anvendes af
tredjelandsudstedere ved udarbejdelse af koncernregnskabet
og halvårskoncernregnskabet.
I artikel 13-18 i direktiv 2007/14/EF er der fastsat regler
om, hvornår et tredjeland anses for at opstille ækvivalente
krav svarende til artikel 4, stk. 2, litra b og c, og stk. 3, samt
artikel 5, stk. 2, litra d, og stk. 4, i gennemsigtighedsdirekti-
vet. Det vil være disse regler, der vil ligge til grund for Fi-
nanstilsynet vurdering af, om et regnskabsregelsæt er ækvi-
valent med det regelsæt, der gælder for udstedere med regi-
streret hjemsted i Danmark.
Til nr. 12 (§ 27 a, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at henvisningen i § 27 a, stk. 5, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. til § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres til § 29,
stk. 1, 2. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som føl-
ge af, at § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. affattes på ny,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 13 (§ 28 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 28 i lov om værdipapirhandel m.v. op-
hæves. Dette er en konsekvens af, at udstederes pligt til at
offentliggøre oplysninger om besiddelser af egne aktier
fremover foreslås at skulle fremgå udelukkende af § 29 i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattes på ny, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 15. Baggrunden for ændringen er, at der hidtil
har været usikkerhed om, hvorvidt udstedere har pligt til at
flage besiddelser af egne aktier efter både §§ 28 og 29.
Til nr. 14 (§ 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3, udgår
og erstattes af en henvisning til regler fastsat i medfør af §
30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov om værdi-
papirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og
reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret be-
kendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser eller en
revideret storaktionærbekendtgørelse, som Finanstilsynet
kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel
m.v.
Til nr. 15 (§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. affat-
tes på ny. Bestemmelsen omhandler investorers flagnings-
pligt, det vil sige pligt til at give meddelelse om store besid-
delser af aktier m.v., til selskaber, der har udstedt aktier,
som er optaget til handel på et reguleret marked eller på en
alternativ markedsplads.
§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v. gælder ud over flag-
ningsreglerne i selskabsloven, men bestemmelsen gælder
70
kun i forhold til besiddelser af aktier m.v. i selskaber, som
har udstedt aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads. Anvendelsesområ-
det er nærmere uddybet og beskrevet nedenfor.
§ 29 gennemfører dele af artikel 9, 10, 12, 13, 13a, 14 og
19 i gennemsigtighedsdirektivet.
Formålet med, at bestemmelsen affattes på ny, er at gen-
nemføre de seneste ændringer af flagningsreglerne i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som er sket ved direktiv
2013/50/EU. Formålet med ændringerne er at modernisere
og effektivisere reglerne om gennemsigtighed om udstede-
res ejerstrukturer, hvorved skjult ejerskab søges hindret.
Flagningsregler er regler om, at den, der direkte eller indi-
rekte besidder aktier m.v., skal give meddelelse herom til
aktieudstederen, når besiddelsen udgør, overstiger eller fal-
der under de grænser, der er nævnt i bestemmelsen.
Hidtil har forpligtelsen til at flage visse finansielle instru-
menter været gennemført i bekendtgørelse nr. 668 af 25. ju-
ni 2012 om storaktionærer, herefter benævnt storaktionær-
bekendtgørelsen. Det foreslås nu at denne flagningspligt
fremgår direkte af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. sam-
tidig med, at kredsen af omfattede finaniselle instrumenter
på baggrund af direktivændringen udvides. Herudover flyt-
tes flagningspligten for rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder, som i dag findes i § 4 i stor-
aktionærbekendtgørelsen, til loven, jf. forslaget til § 29, stk.
3. Desuden indføres en samlet flagningspligt for besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter. Denne sam-
lede flagningspligt er ny og gennemfører artikel 13a i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som er indsat ved direktiv
2013/50/EU.
Fremover vil der være tre kurve, der skal flages. Den før-
ste kurv omfatter dels aktier og dels stemmerettigheder, som
den flagningspligtige er berettiget til at erhverve, afhænde
eller udøve svarende til det, der skal flages efter stk. 1 og 3.
Den anden kurv omfatter aktieafledte finansielle instrumen-
ter, der skal flages efter stk. 4. Den tredje kurv er den første
og anden kurv tilsammen, som skal flages efter stk. 5.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 2, ar-
tikel 12, stk. 2 og 6, og artikel 19, stk. 3, i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal enhver, der direkte
eller indirekte besidder aktier i et selskab straks give medde-
lelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelser af aktier i
selskabet, når besiddelsen når op på, overstiger eller falder
under de tærskler eller grænser, der er nævnt i stk. 2.
Ved enhver forstås fysiske personer, offentligretlige eller
privatretlige juridiske personer, registrerede virksomheds-
sammenslutninger uden status som juridiske personer og
truster. Denne forståelse stammer fra artikel 2, stk. 1, litra e,
og stk. 2a, i gennemsigtighedsdirektivet.
Meddelelsespligten gælder, uanset om vedkommende har
bopæl eller hjemsted i Danmark eller udlandet, og i tilfælde
af at det er en fysisk person, uanset om vedkommende er
dansk eller udenlandsk statsborger.
Ved direkte besiddelser forstås, at den flagningspligtige
selv besidder aktierne på egne vegne og for egen regning el-
ler på egne vegne, men for en andens regning.
Ved indirekte besiddelser forstås, at den flagningspligtige
ikke er direkte ejer af aktien, men eksempelvis via indirekte
ejerskab af et selskab besidder aktierne. Det gælder eksem-
pelvis for et moderselskab, hvis datterselskab ejer aktier i et
selskab, hvor der efter stk. 1 er flagningspligt for besiddelser
over grænserne i stk. 2. I det tilfælde besidder moderselska-
bet indirekte aktierne. Nærmere regler vedrørende koncerner
fastsættes ved bekendtgørelse efter forslaget til § 29, stk. 7.
Ved vurderingen, af om en af flagningsgrænserne i stk. 2
er nået eller krydset, skal den direkte eller indirekte besid-
delse af aktier efter nærværende stykke lægges sammen med
de stemmerettigheder, aktionæren eventuelt har flagnings-
pligt for efter stk. 3.
Når en flagningsgrænse passeres, skal der gives meddelel-
se dels til det selskab, der har udstedt aktien, dels til Finans-
tilsynet. Flagningspligten indtræder, selv om der ikke er tale
om en aktiv handling fra aktionærens side, der forårsager, at
grænsen passeres. Passerer en aktionærs besiddelse en flag-
ningsgrænse, f.eks. som følge af at et selskabs totale antal
stemmerettigheder og den samlede aktiekapital ændres, for-
di selskabet enten foretager en kapitalforhøjelse eller en ka-
pitalnedsættelse, er aktionæren således også forpligtet til at
give meddelelse.
I artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet anvendes
udtrykket omgående om den flagningspligtiges tidsfrist for
at give meddelelse til selskabet. Hidtil har fristen for at give
flagningsmeddelelse til selskabet i § 29, stk. 1, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. været anført som hurtigst muligt. Denne
angivelse har givet anledning til tvivl om, hvilken tidsfrist
dette reelt indebar for investor til at sende meddelelsen til
udsteder og Finanstilsynet. Det foreslås at anvende udtryk-
ket straks i den foreslåede § 29 i lov om værdipapirhandel
m.v., da det er det udtryk, der generelt er anvendt i lov om
værdipapirhandel m.v. Der er med ændringen ikke tiltænkt
nogen ændring i den hastighed, hvorved storaktionærer skal
flage deres ejerbesiddelser. Ændringen foreslås indført af
præcisionsmæssige og sproglige hensyn. Den nye formule-
ring understreger, at den flagningspligtige skal give medde-
lelse med det samme og ikke kan vente til den flagningsplig-
tige har bedre tid eller investor har kontrolleret, at aktien er
modtaget. Hensynet bag bestemmelsen er, at markedet
straks skal kende til ændringerne i ejerforholdene. Kravet
om straks indebærer derfor, at investor umiddelbart efter at
have foretaget investeringen i det pågældende finansielle in-
strument skal sende meddelelse herom til selskabet og Fi-
nanstilsynet.
I medfør af den gældende § 29, stk. 4, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er der i § 2, stk. 3-6, i storaktionærbekendt-
gørelsen fastsat regler om, hvad der skal forstås ved hurtigst
muligt. Udgangspunktet i storaktionærbekendtgørelsen er, at
investor i de tilfælde flagningsgrænsen krydses ved aktiv
handel, senest skal sende meddelelse herom indenfor han-
delsdagen, dvs. inden midnat den dag transaktionen foreta-
ges. Hvis en flagningspligt opstår uden at investor selv har
71
foretaget en transaktion skal meddelelsen sendes inden for
den handelsdag, hvor investor får kendskab til eller burde
vide, at en flagningsgrænse er krydset. Uanset at tidsfristen i
lovteksten ændres fra hurtigst muligt til straks, forventes
reglerne i § 2, stk. 3-6, i storaktionærbekendtgørelsen alene
rettet sprogligt, men med fastholdelse af, at flagning skal
ske indenfor den handelsdag, hvor investor foretager hand-
len, og for tilfælde hvor krydsning af en grænse ikke sker
ved aktiv handel fra investor side, den handelsdag, hvor in-
vestor får kendskab til eller burde vide at en flagningsgræn-
se er krydset.
Da gennemsigtighedsdirektivet giver mulighed for at fast-
sætte en absolut tidsfrist på fire handelsdage, er fastsættelse
af et krav, om at meddelelse skal ske straks, en overimple-
mentering af artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Vigtigheden af at kende til ejerforholdene i selskaber og
tidsfaktoren for flagningsmeddelelser vurderes, især i for-
bindelse med overtagelsestilbud og forud for generalforsam-
linger, at være væsentlig. Af hensyn til behovet for en hur-
tig, effektiv kursdannelse og gennemsigtighed er mulighe-
den for en absolut tidsfrist på fire handelsdage derfor ikke
udnyttet i loven. Muligheden er i øvrigt ikke ny i gennem-
sigtighedsdirektivet, og den blev heller ikke udnyttet i for-
bindelse med den oprindelige gennemførelse af gennemsig-
tighedsdirektivet ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 om æn-
dring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for ska-
desforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og
forskellige andre love.
De nærmere krav til indholdet af den meddelelse, som den
flagningspligtige skal give til selskabet, vil blive fastsat i en
bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i den foreslåede
§ 29, stk. 7. De nugældende indholdskrav til flagningsmed-
delelser fremgår af § 16 i storaktionærbekendtgørelsen, som
er udstedt med hjemmel i den nugældende § 29, stk. 4, i lov
om værdipapirhandel m.v. Det følger heraf, at meddelelsen
til selskabet blandt andet skal indeholde oplysninger om den
ved ændringen følgende situation, datoen, hvor grænserne
nås eller ikke længere er nået, og identiteten på aktionæren.
Indholdskravene er gennemførelse af regler fra gennemsig-
tighedsdirektivet og direktiv 2007/14/EF.
Meddelelsen til Finanstilsynet skal også opfylde visse
krav. Disse vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjem-
mel i forslaget til § 29, stk. 7. De nuværende krav fremgår af
§ 15 i storaktionærbekendtgørelsen og indebærer blandt an-
det, at oplysningerne skal indsendes digitalt og ved brug af
en standardformular, som er medtaget som bilag til bekendt-
gørelsen. Standardformularen findes i en udfyldbar elektro-
nisk udgave på Finanstilsynets hjemmeside.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal selskabet hurtigst
muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen, som de har
modtaget fra investoren. Dette er en videreførelse af gæl-
dende ret. Ved hurtigst muligt forstås, at der ikke må gå et
længere tidsrum, end hvad der er nødvendigt for, at selska-
bet kan udarbejde en selskabsmeddelelse på baggrund af
indholdet af den meddelelse, som selskabet har modtaget fra
den flagningspligtige.
Tidsfristen hurtigst muligt er overimplementeret i forhold
til artikel 12, stk. 6, i gennemsigtighedsdirektivet, hvor fri-
sten er senest tre handelsdage efter, selskabet har modtaget
meddelelsen fra den flagningspligtige. Vigtigheden af at
kende til ejerforholdene i selskaber og tidsfaktoren for flag-
ningsmeddelelser vurderes, især i forbindelse med overta-
gelsestilbud og forud for generalforsamlinger, at være væ-
sentlig. Af hensyn til behovet for en hurtig, effektiv kurs-
dannelse og gennemsigtighed er muligheden for en absolut
tidsfrist på tre handelsdage derfor ikke udnyttet i loven.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 3. pkt., gælder flagningsplig-
ten og offentliggørelsespligten efter henholdsvis 1. og 2.
pkt. i forhold til selskaber, som har udstedt aktier, der er op-
taget til handel enten på et reguleret marked i Danmark eller
i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark el-
ler af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, eller på en alternativ markedsplads i
Danmark, uanset hvor selskabet har registreret hjemsted.
Et reguleret marked og en alternativ markedsplads er en
handelsplads for værdipapirer. Det kræver tilladelse fra Fi-
nanstilsynet at drive et reguleret marked og en alternativ
markedsplads. Markedspladserne kan overordnet beskrives
som de steder, hvor købere og sælgere på en organiseret må-
de kan mødes og indgå handler om overdragelse af værdipa-
pirer. De nærmere regler om regulerede markeder og alter-
native markedspladser findes i kapitel 3, 4 og 11 b i lov om
værdipapirhandel m.v. I Danmark er der to regulerede mar-
keder, Nasdaq Copenhagen og GXG Official List. Der fin-
des én alternativ markedsplads i Danmark, First North, som
drives af Nasdaq Copenhagen som accesorisk virksomhed,
jf. § 17, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
Reglerne om regulerede markeder i lov om værdipapir-
handel m.v. gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 93/22/EØF, herefter benævnt MiFID. I andre lande
inden for den Europæiske Union og lande som Union har
indgået aftale med på det finansielle område findes der såle-
des tilsvarende regler. Det kræver altså også tilladelse fra
den kompetente myndighed at drive et reguleret marked i
disse lande.
Reglerne om alternative markedspladser er nationale dan-
ske regler.
Det følger af hjemlandsdefinitionen i artikel 2, stk. 1, litra
i, i gennemsigtighedsdirektivet, således om det er ændret
ved direktiv 2013/50/EU, at et selskab, som har registret
hjemsted i Danmark, altid har Danmark som hjemland, hvis
selskabet har udstedt aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked, uanset i hvilket land det regulerede mar-
ked ligger inden for den Europæiske Union og lande, som
72
Union har indgået aftale med på det finansielle område.
Desuden kan selskaber fra tredjelande have Danmark som
hjemland, hvis det har valgt Danmark som hjemland. Dan-
mark kan vælges som hjemland, hvis selskabets aktier er op-
taget til handel på et reguleret marked i Danmark. Ved tred-
jeland forstås lande uden for den Europæiske Union og lan-
de, som Union ikke har indgået aftale med på det finansielle
område.
Har et selskab registeret hjemsted og hjemland i et andet
land inden for den Europæiske Union eller et land, som Uni-
on har indgået aftale med på det finansielle område, vil flag-
ningspligten være reguleret i lovgivningen i hjemlandet uan-
set, at selskabet har udstedt aktier, som er optaget til handel
på et reguleret marked i Danmark.
Hvis et selskab har aktier optaget til handel på en alterna-
tiv markedsplads, vil flagningspligterne efter § 29 gælde
uanset, hvor selskabet har hjemsted. Det skyldes, at reglerne
om alternative markedspladser er nationale danske regler.
Der findes således ikke EU-regulering på dette område.
Flagningspligten gælder for alle aktieklasser i et selskab,
uanset om aktieklassen er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads eller ej. Det er dog
en forudsætning, at mindst én aktieklasse er optaget til han-
del.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 3, i
gennemsigtighedsdirektivet. Bestemmelsen fastsætter, hvil-
ke grænser en besiddelse skal krydse, for at flagningspligten
indtræder. Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler,
hvorefter der skal gives meddelelse, når besiddelsen udgør,
overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen el-
ler stemmerettighederne.
Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimplementeret i for-
hold til artikel 9, stk. 1 og 3, i gennemsigtighedsdirektivet.
Overimplementering skyldes, at besiddelse af 90 pct. af ak-
tiekapitalen og stemmerettighederne i et selskab giver aktio-
næren nogle rettigheder og pligter, som kan have stor indfly-
delse på de øvrige aktionærer. For eksempel giver det stor-
aktionæren mulighed for at bestemme, at de øvrige aktionæ-
rer skal lade deres aktier indløse af storaktionæren, jf. § 70 i
selskabsloven. Omvendt giver det også mindretalsaktionæ-
rerne en ret til at fordre sig indløst af storaktionæren, jf. § 73
i selskabsloven.
Stemmerettighederne beregnes på grundlag af alle de ak-
tier, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når
udøvelsen er suspenderet. Selv om selskabet selv ejer egne
aktier, og der derfor ikke kan stemmes på disse aktier, skal
stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-
ningsgrundlaget af, om en grænse er nået.
Der skal også gives meddelelse, selvom der er fastsat
stemmeretsbegrænsninger i det udstedende selskabs vedtæg-
ter.
Der er også flagningspligt i forhold til besidderens andel
af aktiekapitalen. Dette er en overimplementering af artikel
9 i gennemsigtighedsdirektivet. Årsagen til, at der er flag-
ningspligt i forhold til besidderens andel af aktiekapitalen,
er, at det efter selskabsloven er muligt at udstede aktier i
flere aktieklasser. En andel af aktiekapitalens pålydende
værdi svarer således ikke nødvendigvis til andelen af aktie-
kapitalens stemmerettigheder. Selskabsloven giver også mu-
lighed for, at der kan udstedes stemmeløse aktier. Hvis der
er udstedt stemmeløse aktier indgå disse i beregningsgrund-
laget for, hvor stor en andel en aktionær besidder af den
samlede aktiekapital.
Det udstedende selskab har pligt til ved udgangen af hver
kalendermåned at offentliggøre det samlede antal stemme-
rettigheder og den samlede aktiekapital i selskabet, hvis der
er sket ændringer heri. Det kan ske, hvis selskabet har gen-
nemført en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse i løbet
af måneden. Denne oplysningspligt fremgår af artikel 15 i
gennemsigtighedsdirektivet, som med hjemmel i § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. er gennemført i den nugældende
§ 6 i bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser.
Investorer skal være opmærksomme på sådanne offentliggø-
relser, da de ifalder flagningspligt, hvis deres besiddelse af
aktier m.v. når eller krydser en flagningsgrænse som følge
af ændringer i det samlede antal stemmerettigheder eller den
samlede aktiekapital.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 10 i gennemsig-
tighedsdirektivet. Artikel 10 er ikke ændret, men har hidtil
været gennemført i § 4 i storaktionærbekendtgørelsen. Det
er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at medtage bestemmel-
sen direkte i loven. Der sker ikke herved materielle ændrin-
ger i retstilstanden.
Bestemmelsen vedrører pligt til at give meddelelse efter
stk. 1 i det tilfælde, hvor der er indgået aftaler mellem flere
aktionærer om at samordne deres brug af stemmerettigheder,
hvor der mellem fysiske og/eller juridiske personer er indgå-
et en aftale om en midlertidig overdragelse af stemmerettig-
hederne til gengæld for en modydelse, hvor aktierne er stil-
let til sikkerhed forudsat at den, der har aktierne til sikker-
hed, erklærer at ville udnytte stemmerettighederne, og hvor
den fysiske eller juridiske person har livslang dispositionsret
over aktierne. Fælles for de nævnte situationer er, at pligten
også gælder, hvor aktierne besiddes eller stemmerettighe-
derne udøves af en virksomhed, der kontrolleres af den på-
gældende fysiske eller juridiske person. Endvidere vedrører
bestemmelsen tilfælde, hvor aktier er deponeret og den fysi-
ske eller juridiske person, hvortil de er deponeret, kan udøve
stemmerettighederne efter eget skøn, hvor aktierne besiddes
af en tredjemand på vegne af en fysisk eller juridisk person
og for dennes regning, og hvor der er givet fuldmagt til en
fysisk eller juridisk person, der selv kan bestemme, hvorle-
des der skal stemmes.
Ved beregning af, om en af flagningsgrænserne i stk. 2 er
overskredet, skal de stemmerettigheder, for hvilke der gæl-
der flagningspligt efter stk. 3, lægges sammen med stemme-
rettigheder, der er knyttet til aktier som eventuelt måtte be-
siddes direkte eller indirekte og for hvilke, der gælder flag-
ningspligt for efter stk. 1.
Aftaler om stemmerettigheder, som nævnt i stk. 3, nr. 1,
omfatter både skriftlige og mundtlige aftaler mellem aktio-
nærer om at stemme ens. Aftalen skal forpligte parterne til
73
ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet,
fælles politik over for selskabets ledelse. Den omfatter såle-
des ikke samordnet brug af stemmerettigheder i enkeltståen-
de tilfælde, som f.eks. hvis nogle aktionærer aftaler, hvordan
de skal stemme i hold til en konkret beslutning, der skal
træffes på selskabets generalforsamling. Begrebet samordnet
brug vil i relation til aktionærer, der handler i forståelse med
hinanden efter reglerne om overtagelsestilbud i § 31, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v., medføre, at aktionærer, der
handler i forståelse med hinanden, vil være forpligtet til at
flage efter reglerne om samordnet brug, hvis de krydser en
flagningsgrænse.
Aftaler om midlertidig overdragelse af stemmerettigheder,
som nævnes i stk. 3, nr. 2, omfatter f.eks. aftaler om aktie-
lån, hvor aktierne lånes for en modydelse f.eks. vederlag i
form af penge. Det afgørende er, at adgangen til at udøve
stemmerettighederne overdrages og ikke, om aktierne over-
drages til eje. En aktielånsaftale medfører ofte, at ejendoms-
retten til et antal aktier overdrages fra långiver til låntager
kombineret med, at låntager skal levere det samme antal ak-
tier tilbage til långiver. Det er ikke nødvendigvis præcis de
samme aktier, men aktier af samme generiske type. Over-
drages ejendomsretten til aktierne ifaldes flagningspligten
efter stk. 1.
Det foreslåede stk. 3, nr. 3, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, som er knyttet til aktier,
der er stillet til sikkerhed overfor den fysiske eller juridiske
person, hvis denne kontrollerer stemmerettighederne og er-
klærer at have til hensigt at udøve dem.
Det foreslås efter stk. 3, nr. 4, at der skal gives meddelel-
se, når den fysiske eller juridiske person har livslang dispo-
sitionsret til stemmerettigheder, som er knyttet til aktier, der
besiddes af en anden person.
Det foreslåede stk. 3, nr. 5, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, der er knyttet til aktier,
der besiddes eller kan udøves efter nr. 1-4 af en juridisk per-
son, som den fysiske eller juridiske person har kontrol over.
Efter stk. 3, nr. 6, foreslås det, at der skal gives meddelel-
se for stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, som er de-
poneret hos den fysiske eller juridiske person, og som denne
kan udøve efter eget skøn, når der ikke forligger specifikke
instrukser om stemmeudøvelsen fra aktionærerne. At der ik-
ke foreligger specifikke instrukser indebærer, at den fysiske
eller juridiske person har diskretionær råderet over de til ak-
tierne knyttede stemmerettigheder.
Det foreslåede stk. 3, nr. 7, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, som besiddes af en anden
på dennes egne vegne, men for den fysiske eller juridiske
persons regning.
Efter stk. 3, nr. 8, skal der gives meddelelse for stemme-
rettigheder, den fysiske eller juridiske person kan udøve ved
fuldmagt efter eget skøn, det vil sige hvor der ikke forelig-
ger specifikke instrukser fra aktionærerne. Eksempelvis skal
der efter denne bestemmelse gives meddelelse, hvis den fy-
siske eller juridiske person har modtaget blankofuldmagter
fra en eller flere aktionærer, hvorved tærsklerne som nævnt i
stk. 2 er krydset. Hvis den fysiske eller juridiske person de-
rimod har modtaget instruktionsfuldmagt fra aktionærerne,
hvor den enkelte aktionær for hvert enkelt punkt på general-
forsamlingens dagsorden har angivet, hvordan den fysiske
eller juridiske person skal stemme, skal der ikke gives med-
delelse.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter flagningspligten for visse
finansielle instrumenter. Bestemmelsen gennemfører artikel
13, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet. Direktivets bestem-
melser herom er ændret i forbindelse med den ændring af
gennemsigtighedsdirektivet, som blev gennemført ved di-
rektiv 2013/50/EU.
Hidtil har kun finansielle instrumenter, der gav ret til at
erhverve aktier, som f.eks. aktieoptioner, været omfattet,
hvilket fremgår af § 6 i storaktionærbekendtgørelsen. Denne
flagningspligt foreslås flyttet fra bekendtgørelsen over i lo-
ven. Samtidig udvides flagningspligten til at dække flere fi-
nansielle instrumenter, der er baseret på aktier, uanset om de
giver ret til fysisk overdragelse af aktier eller ej. Fremover
vil f.eks. differencekontrakter (cfd’er) være omfattet.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at enhver, der direkte eller indi-
rekte besidder finansielle instrumenter, der i henhold til afta-
le giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valg-
frihed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber
nævnt i stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at enhver, der direkte eller indi-
rekte besidder finansielle instrumenter, der ikke er omfattet
af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte aktier i sel-
skaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virk-
ning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1 omfat-
tede finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til at er-
hverve aktierne.
Et finansielt instrument anses for eksempel for at have
økonomisk virkning, der kan sidestilles med finansielle in-
strumenter omfattet af nr.1, når instrumentet giver indehave-
ren en fortjeneste ved en stigende kurs på aktien og/eller tab
ved en faldende kurs på aktien. Værdien af det finansielle
instrument er således positivt afstemt med den underliggen-
de aktie. Et sådant finansielt instrument giver indehaveren
mulighed for at få en økonomisk fordel ved at erhverve eller
at opnå adgang til de underliggende aktier.
Forudsat at de finansielle instrumenter opfylder en eller
flere af betingelserne i nr. 1 eller 2 anses omsættelige værdi-
papirer, optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler,
cfd’er og alle andre kontrakter eller aftale med lignende
økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller afreg-
nes kontant for omfattet af stk. 4.
Det er kun finansielle instrumenter, der er afledt af allere-
de udstedte aktier, der er omfattet af stk. 4. Tegningsretter til
endnu ikke udstedte aktier er således ikke omfattet.
Det følger desuden af artikel 13, stk. 1a, at Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, skal
oprette og periodisk ajourføre en vejledende liste over finan-
sielle instrumenter, som er underlagt meddelelsespligt. Den
vejledende liste over finansielle instrumenter vil være of-
74
fentligt tilgængelig på ESMAs hjemmeside, www.es-
ma.europa.eu.
I henhold til artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirekti-
vet skal flagningsgrænserne i stk. 2 i forhold til finansielle
instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontanta-
fregning, beregnes på deltajusteret grundlag ved at multipli-
cere det nominelle antal underliggende aktier med instru-
mentets delta. Dette vil blive fastsat i regler, som udstedes i
medfør af det foreslåede stk. 7.
EU-Kommissionen har i medfør af blandt andet artikel 13
i gennemsigtighedsdirektivet EU-Kommissionens delegere-
de forordning af 17. december 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/109/EF for
så vidt angår visse reguleringsmæssige tekniske standarder
vedrørende større besiddelser, herefter benævnt gennemfø-
relsesforordningen. Idet den delegerede retsakt er udstedt
som en forordning, er den direkte gældende i Danmark, og
skal derfor tages i betragtning ved beregning af anmeldel-
sestærskler i henhold til den foreslåede § 29.
Artikel 4 i gennemførelsesforordningen fastlægger en me-
tode, der skal anvendes til at beregne antallet af stemmeret-
tigheder knyttet til finansielle instrumenter baseret på en
kurv af aktier eller et indeks. Artikel 5 i gennemførelsesfor-
ordningen fastlægger en metode til bestemmelse af delta
med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende
finansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed
for kontant afregning.
I det foreslåede stk. 5, der gennemfører artikel 13a, stk. 1,
i gennemsigtighedsdirektivet udvides flagningsreglerne og-
så.
Efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., indføres således flag-
ningspligt, når en direkte og indirekte besiddelse af aktier,
rettigheder til at udøve stemmerettigheder og aktieafledte fi-
nansielle instrumenter tilsammen passerer en flagningsgræn-
se. Aktieafledte finansielle instrumenter skal forstås som en
samlebetegnelse for de finansielle instrumenter, der er om-
fattet af forslaget til stk. 4.
Fremover vil der med andre ord være tre kurve, der skal
flages. Den første kurv omfatter både aktier og stemmeret-
tigheder, som den flagningspligtige er berettiget til at er-
hverve, afhænde eller udøve uden at eje aktierne, svarende
til det, der skal flages efter stk. 1 og 3. Den anden kurv om-
fatter aktieafledte finansielle instrumenter, der skal flages
efter stk. 4. Den tredje kurv er den første og anden kurv til-
sammen, som skal flages efter stk. 5.
Hvis en investor eksempelvis ejer aktier svarende til 4,4
pct. af stemmerettighederne og af aktiekapitalen i et selskab
og 2,2 pct. optioner til at erhverve aktier i det samme sel-
skab, vil investoren være forpligtet til at flage den tredje
kurv, fordi når de 4,4 pct. aktier lægges sammen med de 2,2
pct. finansielle instrumenter, bliver det i alt 6,6 pct., hvorved
flagningsgrænsen på 5 pct. passeres.
Uanset om en fysisk eller juridisk person har flagnings-
pligt for én eller flere kurve, kan det gøres i én samlet flag-
ningsmeddelelse.
Ud over at angive, hvor stor en procent den samlede be-
siddelse i den tredje kurv udgør, skal meddelelsen ifølge stk.
5, 2. pkt., også indeholde en opdeling i andelen af stemme-
rettigheder og af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte
besiddes i henhold stk. 1 og 3, og andelen af stemmerettig-
heder og af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle in-
strumenter i henhold til stk. 4.
Hvis man tager udgangspunkt i eksemplet ovenfor, bety-
der det, at det skal fremgå af investorens meddelelse, at af
den samlede andel på 6,6 pct. af stemmerettighederne og af
aktiekapitalen, er de 4,4 pct. knyttet til aktier og de 2,2 pct.
knyttet til finansielle instrumenter. Disse andele på hen-
holdsvis 4,4 pct. og 2,2 pct., skal oplyses uanset, at disse be-
siddelser ikke i sig selv medfører flagningspligt efter stk. 1
eller 4, fordi de ikke krydser en flagningsgrænse i stk. 2.
Det foreslåede stk. 6 om flagning af egne aktier mv. gen-
nemfører artikel 14 i gennemsigtighedsdirektivet, der ikke er
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., præciserer, at flagningsplig-
ten efter stk. 1 også gælder for et selskabs besiddelse af egne
aktier, stemmerettigheder, som selskabet er berettiget til at
erhverve, afhænde eller udøve, og finansielle instrumenter,
jf. stk. 1-5.
Reglerne om selskabets pligt til at offentliggøre besiddel-
ser af egne aktier står nu delvist i § 28, som med forslagets §
2, nr. 13, foreslås ophævet. Forslaget skyldes, at der er tvivl
om, hvorvidt der for selskaber, der besidder egne aktier, skal
flages efter reglerne både i §§ 28 og 29. For at fjerne denne
tvivl foreslås reglerne herom præciseret i stk. 6, således at
det fremgår klart, at der kun skal gives én meddelelse.
Bestemmelsen har til formål at skabe gennemsigtighed
omkring selskabers beholdning af egne aktier, hvis selska-
bets har aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Det kan være af betydning for øvrige aktionærers ind-
flydelsesmulighed på en generalforsamling, da et selskab ik-
ke kan stemme på egne aktier ifølge § 85 i selskabsloven.
Hvis selskabet ejer en stor andel egne aktie kan øvrige aktio-
nærer gennem udøvelse af deres stemmerettigheder opnå
større indflydelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 2 ovenfor, be-
regnes stemmerettighedernes grundlag af alle de aktier, til
hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når udøvelsen
er suspenderet. Så selvom et selskab ejer egne aktier, skal
stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-
ningsgrundlaget af, om en af flagningsgrænserne i stk. 2 er
nået.
Efter det foreslåede stk. 6, 2. pkt., er selskaber, som ude-
lukkende har aktier optaget til handel på en alternativ mar-
kedsplads her i landet, undtaget fra kravet om at flage be-
holdning af egne aktier. Dette er en videreførelse af gælden-
de ret, idet disse selskaber ikke er omfattet af den nugælden-
de § 28.
Pligten til at give meddelelse om besiddelser af egne ak-
tier og finansielle instrumenter afledt af egne aktier gælder
således udelukkende for selskaber, som har aktier optaget til
handel på et reguleret marked.
75
I stk. 7 foreslås Finanstilsynet tildelt hjemmel til at udste-
de yderligere regulering vedrørende storaktionærer m.v. Be-
stemmelsen er en videreførelse af den gældende § 29, stk. 4.
Hjemmelsbestemmelsen følger princippet i den gældende
lovgivning, hvor de overordnede bestemmelser om storakti-
onærer findes i lov om værdipapirhandel m.v., mens be-
stemmelser af teknisk karakter er fastsat på bekendtgørelses-
niveau.
I stk. 7, 1. pkt., foreslås, at Finanstilsynet får hjemmel til
at fastsætte yderligere regulering af besiddelse og meddelel-
se om besiddelse af aktier, rettigheder til at erhverve, afhæn-
de eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter
efter stk. 1-6. Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1,
er der en række begreber, der vil blive nærmere reguleret i
bekendtgørelse, som det også er tilfældet på nuværende tids-
punkt. Det drejer sig blandt andet om flagning for koncer-
ner, de nærmere krav til meddelelserne og betydningen af
tidsfristen straks.
For så vidt angår indholdet af reglerne om betydningen af
de flagningspligtiges pligt til straks at give meddelelse til
selskabet om besiddelser henvises til bemærkningerne til
stk. 1, 1. pkt., ovenfor.
De regler, der skal fastsættes om meddelelsen til selska-
bet, vil blandt andet stille krav om, at meddelelsen skal inde-
holde oplysninger om identiteten på aktionæren, hvilke(n)
flagningsgrænse(r), der er nået eller ikke længere er nået,
den ved ændringen følgende situation samt datoen, hvor
flagningsgrænsen er passeret. Indholdskravene er gennemfø-
relse af regler fra gennemsigtighedsdirektivet og direktiv
2007/14/EF. De gældende indholdskrav til flagningsmedde-
lelser fremgår af § 16 i storaktionærbekendtgørelsen.
Der skal endvidere fastsættes regler om, hvilke krav med-
delelsen til Finanstilsynet skal opfylde. De nuværende krav
fremgår af § 15 i storaktionærbekendtgørelsen og indebærer
blandt andet, at oplysningerne skal indsendes digitalt og ved
brug af en standardformular, som er medtaget som bilag til
bekendtgørelsen. Standardformularen findes i en udfyldbar
elektronisk udgave på Finanstilsynets hjemmeside. De reg-
ler, der skal fastsættes, vil være en videreførelse af de nu-
gældende krav med de tilpasning og udvidelser, der følger
af, at der fremover foreslås flagning af tre kurve, idet der i
forslaget til § 29, stk. 5, foreslås indført en tredje kurv i
form af flagningspligt for besiddelser af aktier, rettigheder
til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og
aktieafledte finansielle instrumenter til sammen.
Der gives i det forslåede stk. 7, 1. pkt., også hjemmel til,
at Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om beregnings-
grundlaget for besiddelser af finansielle instrumenter. Ifølge
artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet skal flag-
ningsgrænserne i stk. 2 i forhold til finansielle instrumenter,
der udelukkende giver mulighed for kontantafregning, be-
regnes på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det no-
minelle antal underliggende aktier med instrumentets delta.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler her-
om. Der bliver udstedt regler i en forordning i medfør af
blandt andet artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet
om dels den metode, der skal anvendes til beregning af antal
stemmerettigheder, når der er tale om finansielle instrumen-
ter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
dels metoderne til bestemmelse af delta med henblik på be-
regning af stemmerettigheder vedrørende finansielle instru-
menter, der udelukkende giver mulighed for kontant afreg-
ning. Det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede for-
ordningen i løbet af 1. halvår 2015. Gennemsigtighedsdirek-
tivet fastsætter kun flagningspligt i forhold til stemmerettig-
heder. De metoder, der fastsættes regler om i forordningen,
vil derfor også kun gælde i forhold til stemmerettigheder.
De regler, det foreslås, at Finanistilsynet skal fastsætte, skal
således også kunne indeholde, at metoderne i forordningen
ligeledes skal kunne finde anvendelse i forhold til beregnin-
gen af finansielle instrumenters andel af den samlede kapi-
tal, fordi der efter den foreslåede § 29, stk. 2, også foreslås
flagningspligt i forhold til den samlede aktiekapital.
Endelig foreslås det i stk. 7, 2. pkt., at give Finanstilsynet
mulighed for at fastsætte regler om fravigelse af flagnings-
pligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1. Med be-
stemmelsen gives mulighed for at gennemføre undtagelses-
bestemmelserne i artikel 9, 11 og 12 i gennemsigtighedsdi-
rektivet i en bekendtgørelse, idet disse er af en art og kom-
pleksitet, der er bedst egnet til regulering ved bekendtgørel-
se.
I overensstemmelse hermed vil Finanstilsynet i medfør ar-
tikel 9, stk. 4 i gennemsigtighedsdirektivet fastsættes regler
om undtagelse for erhvervelse af aktier, der udelukkende
sker med henblik på clearing og afvikling inden for den
sædvanlige korte afviklingscyklus og for depositarer, der be-
sidder aktier i deres egenskab af depositarer. Yderligere vil
Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5 og 6,
fastsætte regler om undtagelse for en prisstillers erhvervelse
eller afhændelse af en større besiddelse, når denne handler i
sin egenskab af prisstiller samt undtagelse for handelsbe-
holdningen i et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et kre-
ditinstitut eller i et investeringsselskab, forudsat besiddelser-
ne omfattet af artikel 9, stk. 5 og 6 holdes under 5 pct. af
stemmerettighederne i udsteder. Artikel 2 og 3 i gennemfø-
relsesforordningen fastlægger krav til sammenlægning af
besiddelser med henblik på at beregne 5 pct.-tærsklen i de
for prisstillere og for handelsbeholdningen i henhold til arti-
kel 9, stk. 5 og 6, i gennemsigtighedsdirektivet gældende
undtagelser.
Finanstilsynet vil endvidere fastsætte regler om undtagelse
i overensstemmelse med artikel 9, stk. 6a, i gennemsigtig-
hedsdirektivet vedrørende transaktioner knyttet til aktier der
erhverves til stabiliseringsformål i overensstemmelse med
EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22.
december 2003, samt om undtagelse vedrørende aktier, der
stilles til rådighed for eller af medlemmerne af ESCB, som
er sammenslutningen af europæiske centralbanker, jf. artikel
11 i gennemsigtighedsdirektivet, eller for en virksomhed,
hvis moderselskab har foretaget anmeldelse om erhvervelse
eller afhændelse af større besiddelser, jf. artikel 12 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Der er tale om en videreførelse af de regler, der allerede er
fastsat i den gældende storaktionærbekendtgørelse med de
76
tilpasninger, der følger af ændringerne i gennemsigtigheds-
direktivet, som følger af direktiv 2013/50/EU. Herunder skal
undtagelserne også finde anvendelse i forhold til de nye fi-
nansielle instrumenter, som bliver omfattet af flagningsplig-
ten for finaniselle instrumenter, samt at flagningspligten ik-
ke finder anvendelse for aktier, der erhverves til stabilise-
ringsformål i overensstemmelse med Kommissionens for-
ordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabi-
lisering af finansielle instrumenter, forudsat at stemmerettig-
heder, der er knyttet til sådanne aktier, ikke udøves eller på
anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
Til nr. 16 (§ 29 a i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte en ny § 29 a i lov om værdipapir-
handel m.v. Bestemmelsen giver mulighed for, at Finanstil-
synet kan sanktionere grove og gentagne overtrædelser af
flagningsregler med suspension af stemmerettigheder knyt-
tet til aktionærens aktiebesiddelser i et selskab, som der skal
gives flagningsmeddelelse til. Bestemmelsen gennemfører
artikel 28b, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre markedet bedst
mulige vilkår ved, at investorerne er i stand til at erhverve
eller afhænde aktier m.v. med kendskab til ejerforholdene i
det pågældende selskab. Hvis der ikke er givet meddelelse
efter de foreslåede regler i § 29, stk. 1-5, har investorer ikke
denne mulighed. Der gives med bestemmelsen mulighed
for, at stemmerettighederne i grove eller gentagne tilfælde af
overtrædelse af reglerne kan suspenderes, så aktionæren ik-
ke kan udøve stemmeretten for de aktier, som aktionæren
besidder.
Overtrædelser af flagningsreglerne kan være manglende,
for sen eller mangelfuld meddelelse til udsteder eller Finans-
tilsynet. En meddelelse anses for mangelfuld dels i tilfælde,
hvor der mangler oplysninger og dels i tilfælde, hvor der er
givet urigtige oplysninger.
Det er grove eller gentagende overtrædelser af flagnings-
reglerne i § 29, stk. 1-5, overtrædelser af de regler, der kan
fastsættes i medfør af § 29, stk. 7, der kan sanktioneres med
suspension af stemmerettigheder. Grove overtrædelser kan
f.eks. være groft uagtsomme overtrædelser, manglende flag-
ning af besiddelser, langvarige overtrædelser af tidsfristen
eller flagningsmeddelelser, som mangler væsentlige oplys-
ninger eller indeholder urigtige oplysninger. Det kan også
være tilfælde, hvor aktionæren er blevet vejledt eller rådgi-
vet om sine forpligtelser og uanset dette ikke har fulgt vej-
ledningen eller rådgivningen. Gentagne overtrædelser kan
dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller
flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for
overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde hvor regle-
rne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opda-
get, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbin-
delse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en aktionærs
udøvelse af stemmerettigheder skal suspenderes, herunder
proportionalitetsovervejelser om for eksempel den tidsmæs-
sige udstrækning af suspensionen. Den person, som har fået
suspenderet sine stemmerettigheder, kan således ikke udnyt-
te sine stemmerettigheder på generalforsamlingen for nogen
del af sin aktiepost, før flagning af den relevante grænse er
foretaget. Uanset at en aktionærs stemmerettigheder er sus-
penderet, beholder aktionæren sine økonomiske beføjelser,
herunder retten til udbytte.
Afgørelser om suspension af stemmerettigheder skal efter
forslaget til § 84 l offentliggøres på Finanstilsynets hjemme-
side.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet om suspension af
stemmerettigheder vil efter § 88 kunne indbringes for Er-
hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er med-
delt.
Til nr. 17 og 18 (§ 30 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at ændre § 30, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. således, at bemyndigelsen, til at Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om indholdet af periodemed-
delelser, udgår. Dette er en konsekvensændring som følge
af, at udstederes forpligtelse til efter § 27, stk. 8, at offent-
liggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter ophæves,
og der således ikke længere er behov for at fastsætte nærme-
re regler om indholdet af periodemeddeleler. I bekendtgørel-
se om udstederes oplysningsforpligtelser er der fastsat regler
om bl.a. indholdet af periodemeddelelser. Disse regler vil
derfor blive ophævet.
Det foreslås endvidere at ændre § 30, 2. pkt., således, at
henvisningen til § 27, stk. 8, udgår. Dette er en konsekvens-
ændring af, at § 27, stk. 8, foreslås ophævet.
Definitionen på hjemland i artikel 2, stk. 1, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet er blevet ændret med direktiv
2013/50/EU. I dag er der fastsat regler om hjemland i be-
kendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som har
hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. Direktiv
2013/50/EU medfører, at muligheden for at udstedere kan
vælge hjemland eller vælge nyt hjemland udvides.
Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får bemyndigelse til
at fastsætte regler i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet. Det betyder bl.a., at der
fastsættes regler om krav til udstederes valg af hjemland,
herunder de tilfælde, hvor udstederen alene må vælge ét
medlemsland som hjemland. Herudover fastsættes regler
om, at udstedere fra tredjelande får mulighed for at vælge
hjemland og vælge et nyt hjemland, hvis en udsteder f.eks.
ikke længere har værdipapir optaget til handel på et regule-
ret marked i det land, som udstederen første gang valgte
som hjemland. Desuden fastsættes regler om, hvilket land
eller hvilke lande, der er hjemland, hvis en udsteder, der har
valgmulighed, undlader selv at vælge hjemland. Endelig
skærpes kravene om offentliggørelse og underretning af
kompetente myndigheder om valg af hjemland. Fremover
skal udstedere altid offentliggøre sit hjemland. Endvidere
skal udstederen oplyse sit hjemland til den kompetente myn-
dighed i det land, hvor udstederen har sit hjemsted, når det
er relevant, til den kompetente myndighed i hjemlandet og
77
til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande. Hvis
udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland inden for
en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdi-
papirer første gang optages til handel på et reguleret marked,
er hjemlandet det medlemsland, hvor udstederens værdipa-
pirer er optaget til handel på et reguleret marked. Når ud-
stederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede
markeder, der er beliggende i et medlemsland, eller udstede-
ren udøver virksomhed i mere end ét medlemsland, er disse
medlemslande udstederens hjemlande, indtil udstederen har
truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort det-
te.
Af lovtekniske årsager er det fundet hensigtsmæssigt di-
rekte at anføre i § 30, 3. pkt., at Finanstilsynet bemyndiges
til at fastsætte regler om udstederes hjemland.
Til nr. 19 (§ 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov
om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningen
til § 28, stk. 3, udgår og erstattes af en henvisning til regler
fastsat i medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at §
28 i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 13, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i
en revideret bekendtgørelse om udstederes oplysningsfor-
pligtelser, som Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i §
30 i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 20 (§ 44, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af, at § 46 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Til nr. 21 (§§ 45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ophævelse af §§ 45 og 46 i lov om værdi-
papirhandel m.v. medfører, at godkendte prospekter for of-
fentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro ikke længere
skal registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen, jf. §
45, stk. 3. Der vil derfor heller ikke blive opkrævet gebyr
herfor. Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke frem-
over vil kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for
udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro, jf. § 45, stk. 4.
Et prospekt for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5. mio.
euro skal i dag indsendes til Finanstilsynet, jf. § 45, stk. 1.
Af § 45, stk. 2, fremgår, at Finanstilsynet påser, at prospek-
tet opfylder betingelserne i § 44 i lov om værdipapirhandel
m.v. De samme krav fremgår af § 44, stk. 2, hvorefter Fi-
nanstilsynet træffer beslutning om prospektets godkendelse.
Af § 45, stk. 5, fremgår, at Erhvervsstyrelsen fastsætter
regler om offentliggørelse af modtagelse af prospekter om-
fattet af kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. og om
betaling af gebyr for offentliggørelse. Hjemlen er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 961 af 1. december 2003 om Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af prospekter
ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. Med den
foreslåede ophævelse af § 45 vil den nævnte bekendtgørelse
ligeledes blive ophævet.
Udbud til offentligheden mellem 1 mio. og 5 mio. euro
må, jf. § 46, stk. 1, ikke finde sted, før prospektet er offent-
liggjort efter reglerne i medfør af § 45, stk. 5, jf. § 46, stk. 1.
Efter § 46, stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere reg-
ler om indholdet af udbudsmaterialet. Den samme hjemmel
fremgår af § 44, stk. 6, hvorefter Finanstilsynet fastsætter
regler om prospektets indhold, sprog, indsendelse, gyldig-
hed og annoncering.
Henset til at Finanstilsynet under alle omstændigheder of-
fentliggør alle godkendte prospekter på tilsynets hjemmesi-
de, vurderes det ikke længere hensigtsmæssigt, at der skal
ske registrering og offentliggøres i Erhvervsstyrelsen. Regi-
streringen hos Erhvervsstyrelsen blev indført, da Erhvervs-
styrelsen stod for godkendelse af de relevante prospekter.
Reglen blev videreført da kompetencen til at godkende de
relevante prospekter blev overført til først Fondsrådet og
herefter til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring vil forenkle processen for at få of-
fentliggjort et godkendte prospekt samt fjerne gebyret her-
for, der på nuværende tidspunkt udgør 1.250 kr. I forlængel-
se af lovforslaget vil bekendtgørelse om prospekter ved of-
fentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af visse værdi-
papirer blive revideret i overensstemmelse med forslaget.
Det betyder, at reglerne om oversendelse af prospekter til
Erhvervsstyrelsen, vil blive ophævet. Der vil endvidere bli-
ve fastsat regler i bekendtgørelsen om, hvordan udsteder
skal offentliggøre prospektet.
Til nr. 22 (§ 83, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsbestemmelse i lov om
værdipapirhandel m.v. er fastlagt i § 83. Efter gældende ret
påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om værdipapirhan-
del m.v. samt regler udstedt i medfør af loven, dvs. bekendt-
gørelser udstedt med hjemmel i lov om værdipapirhandel
m.v. Der er dog enkelte undtagelser, som er opregnet i be-
stemmelsen. Desuden påser Finanstilsynet overholdelsen af
specifikt nævnte forordninger.
I direktiv 2013/50/EU er der en række bemyndigelser,
hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede retsak-
ter og reguleringsmæssige tekniske standarder. Det forven-
tes, at disse retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regu-
lering) vil udgøre forordninger, som vil være direkte gæl-
dende i medlemslandene, og som derfor ikke skal imple-
menteres i dansk lovgivning.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at
påse overholdelsen af de bestemmelser, der er implemente-
ret i dansk ret i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, lige-
ledes påse overholdelsen af de retsakter og tekniske standar-
der, der er udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet,
og som er umiddelbart gældende i medlemslandene. Til-
synsforpligtelsen følger af artikel 24 i gennemsigtighedsdi-
rektivet.
Det foreslås derfor at udvide opregningen i stk. 1 med et
nyt 4. pkt. således, at Finanstilsynet ligeledes påser overhol-
delsen af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
78
hedsdirektivet. Tilføjelsen sikrer, at Finanstilsynet kan sank-
tionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhedernes
manglende efterlevelse af bestemmelser i forordninger ud-
stedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 23 (§ 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3,
nr. 2, udgår og erstattes af en henvisning til regler fastsat i
medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov
om værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr.
13, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret
bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som
Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om
værdipapirhandel m.v.
Til nr. 24 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 83 a, stk. 1, nr. 1, foretages en nyaffat-
telse af lovtekniske grunde da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 25.
Ved denne ændring ophæves henvisningen til § 45, stk. 1,
2 og 4, og § 46, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Der
er tale om konsekvensrettelser som følge af, at §§ 45 og 46
foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 21. Herudover vide-
reføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i sin helhed,
som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005 (L 155 af
2004/2005, 2. samling) med senere ændringer som disse
bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr.
108 af 7. februar 2007.
Til nr. 25 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 83 a, stk. 1, nr. 1, foretages en nyaffat-
telse af lovtekniske grunde, da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 24.
Denne ændring er en konsekvens af, at § 29 affattes på ny.
Henvisningen i § 83, stk. 1, nr. 1, til § 29, stk. 4, foreslås så-
ledes ændret til § 29, stk. 7. Der er tale om en konsekvens-
rettelse, da indholdet af den nugældende § 29, stk. 4, fore-
slås flyttet til stk. 7 i forslaget til nyaffattelsen af § 29. Her-
udover videreføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i
sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005
(lovforslag nr. L 155 af 2004/2005, 2. samling) med senere
ændringer som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. de-
cember 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.
Til nr. 26 (§ 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om
værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 29 i lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 15, affattes
på ny. Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 27 (§ 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 28 i lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 28 (§ 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det fremgår af § 84, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Finanstilsynets bestyrelse træffer beslutning om re-
aktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har vi-
deregående betydelige følger, beslutning om at overgive
sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning og
godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af Fi-
nanstilsynet. Af § 84, stk. 2, fremgår det, at stk. 1 ligeledes
finder anvendelse for sager om efterlevelse af specifikt
nævnte forordninger.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet
er der en række bemyndigelser, hvorefter EU-Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter og reguleringsmæssige
tekniske standarder. Det forventes, at disse retsakter og tek-
niske standarder (niveau 2-regulering) vil udgøre forordnin-
ger, som vil være direkte gældende i medlemslandene, og
som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgivning.
Bestyrelsen skal ud over at kunne træffe beslutninger efter
de bestemmelser, der er implementeret i dansk ret i medfør
af gennemsigtighedsdirektivet, ligeledes kunne træffe be-
slutninger efter de retsakter og tekniske standarder, der er
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, og som for-
ordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene.
Derfor foreslås det at udvide opregningen i stk. 2 således,
at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om efterle-
velse af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtigheds-
direktivet.
Til nr. 29 (§ 84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg ned-
sat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om
ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, herefter
benævnt CRD IV, blev ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010, herefter benævnt boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
79
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger. Den
foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring af tavs-
hedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksom-
hed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til at ens-
rette bestemmelserne.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 84 a i lov om vær-
dipapirhandel pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skærpe-
de tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i med-
før af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt
ansatte. § 84 a, stk. 4-7, i lov om værdipapirhandel beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
§ 84 a i lov om værdipapirhandel indeholder ikke hjem-
mel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet.
Det foreslås derfor med § 84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om vær-
dipapirhandel at etablere en mulighed for Finanstilsynet til
at videregive fortrolige oplysninger til disse undersøgelses-
udvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget
skal være nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel
226 i TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorga-
ner ikke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold
til denne bestemmelse.
Til nr. 30 (§ 84 a, stk. 11, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 29,
indsættes et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr. 24-27 til
nr. 25-28.
Til nr. 31 (§ 84 a, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 29,
indsættes et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., ændres henvisningerne i stk. 12 fra nr. 24-27 til
nr. 25-28, og nr. 20 og 27 ændres til nr. 21 og 28.
Til nr. 32 (§ 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. ændres, således at det fremgår, at det er alle ty-
per investorer, der har pligt til at give flagningsmeddelelser
efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., som kan anses
som part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 33-35 (§ 84 d, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Ændringerne til § 84 d, stk. 1, foreslås som en konsekvens
af de ændringer, som foreslås i stk. 2.
Det foreslås, at § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, 8 og 9, i lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves. Ophævelsen er en konse-
kvens af, at reglerne om Finanstilsynets offentliggørelse af
overtrædelser af regler, som stammer fra gennemsigtigheds-
direktivet, fastsættes i en ny § 84 l i lov om værdipapirhan-
del m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
Til nr. 36 (§ 84 d, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring af § 84 d, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7, og § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, op-
hæves. Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 37 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte en ny § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af
specifikke overtrædelser af loven, regler fastsat i medfør af
loven og forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Den foreslåede bestemmelse gennemfører ar-
tikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestem-
melsen er affattet ved direktiv 2013/50/EU.
Formålet med forslaget er at sikre en styrkelse og indbyr-
des tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende
sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af vigtige
bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder at øge
de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivitet og
præventive virkning ved bl.a. at indføre krav om, at der skal
ske offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger vedrø-
rende både juridiske og fysiske personer, der er ansvarlige
for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l, stk. 2, nævnte
bestemmelser.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet i
de i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påtalen, påbuddet,
det administrative bødeforelæg, tvangsbøden eller afgørel-
sen om suspension af stemmerettigheder samt navnet på den
virksomhed eller den fysiske person, som meddeles sanktio-
nen eller foranstaltningen for overtrædelse af loven eller be-
stemmelser fastsat i medfør heraf. Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at Finanstilsynet i de i stk. 2 nævnte sager skal offent-
liggøre politianmeldelser og navnet på den juridiske person.
Der skal ikke ske offentliggørelse af politianmeldelser af fy-
siske personer. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets
hjemmeside.
80
Finanstilsynet offentliggør i dag i vidt omfang sådanne re-
aktioner i medfør af § 84 c. Hidtil har Finanstilsynet imid-
lertid alene offentliggjort med navns nævnelse for så vidt
angår juridiske personer. Med forslaget skal Finanstilsynet
nu tillige offentliggøre med navns nævnelse i de i stk. 2
nævnte sager, for så vidt angår fysiske personer, og også i
sager, som ikke træffes af Finanstilsynets bestyrelse. I tilfæl-
de af at der på Finanstilsynets hjemmeside skal ske offent-
liggørelse efter både § 84 c og denne bestemmelse, skal of-
fentliggørelse alene ske efter § 84 l.
Bestemmelsen skal gælde tilsvarende for Finanstilsynets
bestyrelses afgørelser om påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser i de i stk. 2
nævnte sager og afgørelser om suspension af stemmerettig-
heder. Finanstilsynets bestyrelse er en del af Finanstilsynet
og ikke en selvstændig myndighed. Da § 84 c, stk. 1, speci-
fikt omhandler offentliggørelse af reaktioner fra Finanstilsy-
nets bestyrelse, er henvisningen medtaget her for at under-
strege, at bestyrelsens afgørelser om påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg og tvangsbøder skal offentliggøres med
navns nævnelse i de i stk. 2 nævnte sager og ved afgørelser
om suspension af stemmerettigheder for så vidt angår fysi-
ske personer, og ikke blot juridiske personer som omhandlet
generelt i § 84 c, stk. 1. Der skal alene ske offentliggørelse
af politianmeldelser af juridiske personer, jf. det foreslåede
stk. 1, 2. pkt. Juridiske personer, som er virksomheder under
tilsyn, skal fortsat på deres hjemmeside offentliggøre reakti-
oner i sager af principiel karakter og i sager, der har videre-
gående betydelige følger efter § 84 c.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, 1.
pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestemmel-
sen er affattet ved direktiv 2013/50/EU. Ifølge artikel 29
skal der ske offentliggørelse af alle beslutninger om sanktio-
ner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
Finanstilsynets almindelige offentliggørelse af afgørelser
m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v., afven-
ter i dag ikke en eventuel indbringelse for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, og ud fra lighedsbetragtninger fin-
des det ikke hensigtsmæssigt med lovforslagets offentliggø-
relsesbestemmelse at fravige dette.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle
tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således i forhold til
spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravi-
gelse af persondatalovens regler. Persondatalovens regler
finder i øvrigt anvendelse, herunder eksempelvis regler om
behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den for-
bindelse også til betragtning 27 i præamblen til direktiv
2013/50/EU, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet. Der henvises i øvrigt til af-
snit 2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at Finanstilsynet i henhold
til det foreslåede stk. 1 skal offentliggøre oplysninger om
beslutninger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse
med overtrædelse af de oplistede bestemmelser.
Det fremgår således af det foreslåede stk. 2, nr. 1, at of-
fentliggørelse efter stk. 1 for det første skal ske i sager om
overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter efter § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i
medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov om værdipapirhandel
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder
undlader at offentliggøre en års- eller halvårsrapport inden
for de tidsfrister på henholdsvis 4 måneder og 3 måneder,
der gælder for offentliggørelse af disse rapporter efter § 27,
stk. 7.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal der endvidere ske of-
fentliggørelse ved overtrædelse af reglerne om offentliggø-
relse, registrering og opbevaring af oplysninger efter § 27 a,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., og regler herom
udstedt i medfør af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v.
samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdi-
rektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder ikke
offentliggør oplysninger på en måde, som sikrer, at de i vi-
dest muligt omfang når ud til offentligheden i hele Den
Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område. Et andet eksempel kan være,
at en udsteder undlader at indsende offentliggjorte oplysnin-
ger til Finanstilsynet.
Videre foreslås det i stk. 2, nr. 3, at der skal ske offentlig-
gørelse i sager om overtrædelse af reglerne om meddelelse
af større besiddelser af aktier, rettigheder til at erhverve, af-
hænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., og af reg-
ler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om
værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i medfør af
gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis
en storaktionær undlader at give meddelelse om aktiebesid-
delser eller giver for sen eller mangelfuld meddelelse om
besiddelser af aktier m.v. til en udsteder.
Endelig foreslås det i stk. 2, nr. 4, at der skal ske offentlig-
gørelse af sager om overtrædelse af reglerne om udstederes
oplysningsforpligtelser, hjemland og ligebehandling af og
kommunikation med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter
udstedt i medfør af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. og
forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder af aktier
undlader at offentliggøre det samlede antal stemmerettighe-
der og den samlede kapital i selskabet ved udgangen af en
81
måned, i hvilken der er sket en stigning eller et fald som føl-
ge af en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.
Finanstilsynet skal dermed på sin hjemmeside offentliggø-
re samtlige påtaler, påbud, administrative bødeforelæg,
tvangsbøder og afgørelser om suspension af stemmerettighe-
der vedrørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse
af de ovenfor nævnte regler samt politianmeldelser af en ju-
ridisk persons overtrædelse af de ovenfor nævnte regler.
Det vil være oplysninger om sanktioner og foranstaltnin-
ger for overtrædelse af forordninger udstedt i medfør af arti-
kel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 6, artikel 9, stk.
6b og 7, artikel 12, stk. 8 og 9, artikel 13, stk. 1a, 2, 3 og 4,
artikel 14, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 18, stk. 5, artikel
19, stk. 4, artikel 21, stk. 4, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk.
4 og 5, og artikel 23, stk. 7, i gennemsigtighedsdirektivet,
som vil skulle offentliggøres. For en gennemgang af de ar-
tikler, der giver hjemmel til at udstede forordninger, henvi-
ses til bemærkningerne til forslaget til ændringen af § 88 a i
lov om værdipapirhandel m.v. Der er på nuværende tids-
punkt endnu ikke udstedt forordninger i medfør af de nævn-
te bestemmelser. ESMA har i medfør af artikel 9, stk. 6b, ar-
tikel 13, stk. 1a, litra a og b, og artikel 13, stk. 4, i gennem-
sigtighedsdirektivet udarbejdet udkast til forordning om vis-
se reguleringsmæssige tekniske standarder om større aktie-
besiddelser. Udkastet indgår i ESMA dokument 2014/1187
Final Report on draft Regulatory Technical Standards on
major shareholdings and an indicative list of finansiel instru-
ments subject to notification reguirements under the revised
Transparency Directive af 29. september 2014, som er sendt
til EU-Kommissionen.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at offentliggørelse efter
stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis of-
fentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholds-
mæssig stor skade for virksomheden eller den fysiske per-
son, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø-
relse, eller offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.
Dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offent-
liggørelse vedrørende en fysisk person, hvis de samfunds-
mæssige hensyn til offentliggørelse med navns nævnelse må
vurderes ikke at være proportionale i forhold til hensynet til
personen.
Det forhold at offentliggørelse af en virksomheds navn vil
kunne medføre fald i kursen på en virksomheds aktier, tab af
kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et er-
statningskrav mod virksomheden eller den fysiske person,
vil ikke i sig selv være nok til, at offentliggørelse skal ske i
anonymiseret form. Undtagelsen finder således kun anven-
delse på de tilfælde, hvor virksomhedens fortsatte drift vil
blive truet, eller meget væsentlige interesser krænkes. End-
videre må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret
form, hvis offentliggørelse vil kunne skade en efterfølgende
strafferetlig efterforskning. Ved tvivl vil spørgsmålet om of-
fentliggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed.
Udskydes offentliggørelsen vil udskydelsen vare, til der ikke
længere er hensyn, der kan begrunde udskydelsen. Derud-
over må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret
form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en trussel
mod den finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmel-
sen skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men of-
fentliggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der
ikke kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørel-
sen ikke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er
for eksempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete for-
hold i sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identifice-
re den virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet
imod, uanset at denne ikke er nævnt ved navn.
Stk. 3 gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gennem-
sigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet
ved direktiv 2013/50/EU.
Det foreslåede stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørel-
se omfattet af bestemmelsen, dvs. et påbud, en påtale eller
suspension af stemmerettigheder for overtrædelse af de i stk.
2 nævnte forhold, samt tvangsbøder indbringes for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i lov om værdi-
papirhandel m.v., skal dette fremgå af offentliggørelsen. Stk.
4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved di-
rektiv 2013/50/EU.
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal status og det efter-
følgende resultat ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside hurtigst muligt. Status kan f.eks. være, at parten
efterfølgende trækker sin klage tilbage, eller at sagen afvi-
ses, hvorimod status quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om vær-
dipapirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i
sager, der har været overgivet til politimæssig efterforsk-
ning, samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget
skal Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efter-
følgende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale, en afgø-
relse om suspension af stemmerettigheder eller en tvangsbø-
de for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold indbringes
for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Af det foreslåede stk. 4, 3. pkt., følger, at Finanstilsynet
skal offentliggøre udfaldet af en straffesag, når der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde. Det bety-
der, at Finanstilsynet skal offentliggøre dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside. Af
forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt.
Det foreslåede stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentliggørelse
i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at den fy-
siske eller juridiske person er underrettet om sanktionen el-
ler foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå af Fi-
82
nanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. For at iagttage § 5, stk. 5, i
persondataloven, foreslås det i stk. 5, 2. pkt., at offentlig-
gjorte oplysninger, som vedrører fysiske personer, kun skal
fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysnin-
gerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssi-
ge hensyn bag offentliggørelsen. Vurderingen skal foretages
ud fra, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen
er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af med-
lemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner for overtræ-
delse af vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet,
herunder øge de nationale sanktioners og foranstaltningers
effektivitet og præventive virkning.
Til nr. 38 (§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Finanstilsynet fik ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 hjemmel
til at indhente og videreformidle oplysninger til tilsynsmyn-
digheder i EU/EØS-lande, som de nævnte myndigheder hav-
de behov for. Lov nr. 133 af 24. februar 2009 nyaffattede §
84 a, stk. 6, og foretog i den forbindelse ændringer i numre-
ne i stk. 6, hvorfor loven tillige ændrede i henvisningerne i §
87, stk. 6, til § 84 a, stk. 6. Efterfølgende er der imidlertid
foretaget flere ændringer i § 84 a, stk. 6, uden at der er sket
konsekvensrettelse af § 87, stk. 6. Med den foreslåede æn-
dring foretages de nødvendige konsekvensrettelser. Ændrin-
gen giver bl.a. hjemmel til, at Finanstilsynet indhenter op-
lysninger til brug for en udenlandsk myndigheds undersø-
gelser af en potentiel overtrædelse af storaktionærreglerne i
en udenlandsk virksomhed. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til ændringerne af § 87, stk. 6, i lov nr. 491 af
9. juni 2014 (lovforslag nr. L 214 af 31. marts 2004) og lov
nr. 133 af 24. februar 2009 (lovforslag nr. L 91 af 12. de-
cember 2008).
Til nr. 39 (§ 88, stk. 1,1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet
eller Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne i henhold
til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter spe-
cifikt nævnte forordninger indbringes for Erhvervsankenæv-
net.
I gennemsigtighedsdirektivet er der en række bemyndigel-
ser, hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede
retsakter og reguleringsmæssige tekniske. Det forventes, at
langt hovedparten af disse retsakter og tekniske standarder
(niveau 2-regulering) ligeledes vil udgøre forordninger, som
vil være direkte gældende i medlemslandene, og som derfor
ikke skal implementeres i dansk lovgivning.
I henhold til den foreslåede ændring af § 88, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om værdipapirhandel m.v. påser Finanstilsynet virk-
somhedernes overholdelse af gennemsigtighedsdirektivet, jf.
også bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 83,
stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Idet Finanstilsynet
skal påse overholdelsen, kan Finanstilsynet ligeledes træffe
afgørelser i forhold til virksomhedernes manglende efterle-
velse af bestemmelserne. I den forbindelse foreslås det i stk.
1 at udvide, hvilke afgørelser der kan indbringes for Er-
hvervsankenævnet, således at også afgørelser truffet i med-
før af forordninger og regler udstedt i medfør af gennemsig-
tighedsdirektivet kan indbringes.
Til nr. 40 (§ 88 a i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås ændret for at tilvejebringe det for-
nødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren
til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser
til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regu-
lering), som EU-Kommissionen måtte vedtage efter proce-
duren i artikel 27-27 b i gennemsigtighedsdirektivet og efter
proceduren i artikel 10-15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), herefter be-
nævnt ESMA-forordningen, hvilket følger af de bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, som indeholder bemyndi-
gelser til EU-Kommissionen til udstedelse af retsakter på
området. Bestemmelserne fremgår nedenfor.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af EU-Kommissionens
niveau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at
foretage implementering eller supplerende regulering vedrø-
rende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-
ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supple-
rende regulering hurtigere og mere smidigt end gennem ved-
tagelse af lovforslag. Da indholdet af niveau 2-reguleringen
fra EU-Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets udar-
bejdelse er ukendt, er det ikke muligt at redegøre nærmere
for, hvordan disse bemyndigelser vil blive udnyttet.
Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den fore-
slåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik
på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller
hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supple-
rer de bestemmelser, som EU-Kommissionen har vedtaget
som niveau 2-regulering.
Nedenfor angives de bestemmelser i gennemsigtighedsdi-
rektivet, som indeholder bemyndigelser til EU-Kommissio-
nen til udstedelse af retsakter på området. Heraf ses det tilli-
ge, når det følger af gennemsigtighedsdirektivet, at ESMA
skal udarbejde udkast til retsakterne.
Det fremgår af artikel 2, stk. 3, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrø-
rende definitionerne, som fremgår af artikel 2, stk. 1, og at
EU-Kommissionen navnlig skal:
83
a) fastlægge de procedurer, hvorefter en udsteder kan
træffe sit valg med hensyn til hjemland, jf. stk. 1, litra i,
nr. ii
b) i givet fald med henblik på valget af hjemland som om-
handlet i stk. 1, litra i, nr. ii, tilpasse den treårige perio-
de efter udstederens resultater under hensyntagen til
eventuelle nye fællesskabsretlige krav i forbindelse
med optagelse til handel på et reguleret marked, og
c) med henblik på stk. 1, litra l, fastlægge en vejledende
liste over, hvilke midler der ikke skal betragtes som
formidling ad elektronisk vej, under hensyntagen til bi-
lag V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsproced-
ure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk. 2.
Videre fremgår det, at de foranstaltninger, der henvises til
i litra a og b, fastsættes ved hjælp af delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med
forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 4, stk. 7, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for at specificere det elektroniske rapporte-
ringsformat med behørig henvisning til nuværende og frem-
tidige teknologiske muligheder. Inden vedtagelsen af udka-
stene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ES-
MA en passende vurdering af mulige elektroniske rapporte-
ringsformater og gennemfører passende afprøvninger i mar-
ken. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for EU-Kommissionen senest den 31.
december 2016. EU-Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder efter
proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 5, stk. 6, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrø-
rende definitionerne i artikel 5, stk. 1, og at EU-Kommissio-
nen navnlig skal:
a) fastsætte, under hvilke tekniske omstændigheder en of-
fentliggjort halvårsrapport, herunder revisors review,
skal forblive offentligt tilgængelig
b) præcisere karakteren af revisors review
c) fastsætte minimumsindholdet i balancen og resultatop-
gørelsen i sammendrag samt de forklarende noter her-
til, hvis de ikke er udarbejdet i overensstemmelse med
de internationale regnskabsstandarder, vedtaget efter
proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002.
Det fremgår videre, at de foranstaltninger, der henvises til
i litra a, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk.
2. De foranstaltninger, der henvises til i litra b og c, fastsæt-
tes ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betin-
gelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissionen kan i givet
fald også justere den i stk. 1 nævnte femårsperiode ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i
artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 9, stk. 6b, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere den meto-
de, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal an-
vendes til at beregne 5 pct.-tærsklen i stk. 5 og 6, også når
der er tale om en koncern. ESMA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for EU-Kommissio-
nen senest den 27. november 2014. EU-Kommissionen til-
lægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 9, stk. 7, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen fastsætter den maksimale længde
af den i artikel 9, stk. 4, omhandlede korte afviklingscyklus
samt passende kontrolmekanismer, der forvaltes af hjemlan-
dets kompetente myndighed, ved hjælp af delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og
med forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 12, stk. 8, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger med
henblik på at:
b) fastsætte en »handelsdagskalender« for samtlige med-
lemslande
c) fastsætte, i hvilke tilfælde aktionæren eller den fysiske
person eller juridiske enhed som omhandlet i artikel 10
eller begge parter skal foretage den nødvendige anmel-
delse til udstederen
d) præcisere, under hvilke omstændigheder aktionæren el-
ler den fysiske person eller juridiske enhed som om-
handlet i artikel 10 burde have været bekendt med er-
hvervelsen eller afhændelsen
e) klarlægge, hvilke betingelser for uafhængighed admini-
strationsselskaber og deres moderselskaber eller inve-
steringsselskaber og deres moderselskaber skal opfylde
for at kunne drage fordel af undtagelserne i stk. 4 og 5.
Det fremgår af artikel 12, stk. 9, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder med henblik på at fastlægge stan-
dardformularer, -modeller og -procedurer til brug ved an-
meldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. artikel
12, stk. 1, eller ved indgivelse af oplysninger i henhold til
artikel 19, stk. 3. EU-Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage de i første afsnit nævnte gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i for-
ordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdi-
rektivet, at antallet af stemmerettigheder beregnes på grund-
lag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund
for det finansielle instrument, men hvis det finansielle in-
strument udelukkende giver mulighed for kontant afregning,
beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret
grundlag ved at multiplicere det nominelle antal underlig-
gende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå
sammenlægger og anmelder indehaveren alle finansielle in-
strumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lan-
ge positioner tages i betragtning ved beregningen af stem-
84
merettigheder. Lange positioner må ikke nettes med korte
positioner, der har samme underliggende udsteder.
Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere den metode, der skal anvendes til beregning af de
omhandlede antal stemmerettigheder, når der er tale om fi-
nansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier
eller et indeks, og metoderne til bestemmelse af delta med
henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende fi-
nansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for
kontant afregning, som krævet i første afsnit. ESMA fore-
lægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der for EU-Kommissionen senest den 27. november 2014.
EU-Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i ar-
tikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 2, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp
af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel
27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages,
anmeldelsesperioden, og hvem der skal modtage anmeldel-
sen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 3, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelses-
mæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
standardformularer, -modeller og -procedurer til brug ved
anmeldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. arti-
kel 13, stk. 1, eller ved indgivelse af oplysninger i henhold
til artikel 19, stk. 3. EU-Kommissionen tillægges beføjelser
til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelses-
mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel
15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at undtagelserne i artikel 9, stk. 4-6, og i artikel 12,
stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse på anmeldelseskrave-
ne i artikel 13. Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder
udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med hen-
blik på at præcisere, i hvilke tilfælde de i første afsnit om-
handlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instru-
menter, som besiddes af en fysisk person eller en juridisk
enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer kun-
deanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag
end ejerskab, eller afdækker positioner, der er resultatet af
sådanne handler. ESMA forelægger disse udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder for EU-Kommissionen se-
nest den 27. november 2014. EU-Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 14, stk. 2, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og præcisere de i
artikel 14, stk. 1, fastsatte krav vedtager foranstaltninger ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 17, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen in-
den for informations- og kommunikationsteknologi og præ-
cisere de i artikel 17, stk. 1, 2 og 3, fastsatte krav vedtager
foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissio-
nen præciserer navnlig, gennem hvilke typer pengeinstitutter
aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder, som om-
handlet i stk. 2, litra c.
Det fremgår af artikel 18, stk. 5, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen in-
den for informations- og kommunikationsteknologi og præ-
cisere de i artikel 18, stk. 1-4, fastsatte krav vedtager foran-
staltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstem-
melse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betin-
gelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissionen præciserer
navnlig, gennem hvilke typer pengeinstitutter gældsbevisin-
dehavere kan udøve deres finansielle rettigheder, som om-
handlet i stk. 2, litra c.
Det fremgår af artikel 19, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at præcisere de i artikel 19,
stk. 1, 2 og 3 fastsatte krav vedtager foranstaltninger ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b. EU-Kommissionen præciserer navnlig, efter
hvilken procedure en udsteder, en aktionær eller en indeha-
ver af andre finansielle instrumenter eller en person eller en-
hed som omhandlet i artikel 10 skal indgive oplysninger til
den kompetente myndighed i hjemlandet i henhold til hen-
holdsvis stk. 1 eller 3, med henblik på at gøre det muligt at
indgive oplysninger i elektronisk form i hjemlandet.
Det fremgår af artikel 21, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp
af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel
27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastsætte minimumsstandarder for udbredelse af regulerede
oplysninger, minimumsstandarder for den centrale opbeva-
ringsmekanisme og regler for at sikre interoperabilitet mel-
lem de informations- og kommunikationsteknologier, som
de nævnte mekanismer anvender, og for adgang til de deri
omhandlede regulerede oplysninger på EU-plan. EU-Kom-
missionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over
medier til udbredelse af oplysninger til offentligheden.
Det fremgår af artikel 22, stk. 1, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at udforme og præcisere
følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede
oplysninger på EU-plan: de tekniske krav vedrørende den
kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, om-
handlede mekanismer anvender, de tekniske krav til driften
af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede op-
85
lysninger på EU-plan, de tekniske krav vedrørende de i arti-
kel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en
entydig identifikator for hver udsteder, det fælles format for
de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af
regulerede oplysninger og den fælles klassificering af regu-
lerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer og den fælles liste over forskellige former for
regulerede oplysninger. Det fremgår videre af artikel 22, stk.
2, at ESMA ved udarbejdelsen af udkastene til regulerings-
mæssige tekniske standarder skal tage hensyn til de tekniske
krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der
er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/17/EU af 13. juni 2012. ESMA forelægger disse ud-
kast til reguleringsmæssige tekniske standarder for EU-
Kommissionen senest den 27. november 2015. EU-Kom-
missionen tillægges beføjelser til at vedtage regulerings-
mæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14
i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 23, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen efter proceduren i artikel 27, stk.
2, vedtager gennemførelsesforanstaltninger:
i) hvorved der etableres en mekanisme, der sikrer ækvi-
valens mellem oplysninger, der kræves i henhold til
dette direktiv, herunder årsregnskaber og oplysninger,
der kræves i henhold til et tredjelands love eller admi-
nistrative bestemmelser
ii) som fastslår, at det tredjeland, hvor udsteder er regi-
streret, som følge af sine nationale love og administra-
tive bestemmelser eller praksis eller procedurer base-
ret på de internationale standarder som er opstillet af
internationale organisationer, sikrer ækvivalens med
oplysningskravene i dette direktiv.
Det fremgår videre, at med henblik på første afsnit, nr. ii,
vedtager EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med
forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b foranstaltnin-
ger vedrørende vurdering af standarder, som er relevante for
udstedere i mere end et land. EU-Kommissionen træffer ef-
ter proceduren i artikel 27, stk. 2, de nødvendige afgørelser
om ækvivalens med de regnskabsstandarder, som benyttes
af tredjelandsudstedere på de i artikel 30, stk. 3, fastsatte be-
tingelser. Fastslår EU-Kommissionen, at regnskabsstandar-
derne i et tredjeland ikke er ækvivalente, kan den give den
pågældende udsteder tilladelse til fortsat at benytte disse
regnskabsstandarder i en passende overgangsperiode. Med
henblik på tredje afsnit vedtager EU-Kommissionen også
ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingel-
serne i artikel 27a og 27b foranstaltninger med henblik på at
fastsætte generelle ækvivalenskriterier for regnskabsstandar-
der, som er relevante for udstedere i mere end et land.
Det fremgår af artikel 23, stk. 5, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at for at præcisere de i artikel 23, stk. 2, fastsatte krav
kan EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 27a og 27b vedtage foranstalt-
ninger, som definerer, hvilken type oplysninger offentlig-
gjort i et tredjeland der har betydning for offentligheden i
Den Europæiske Union.
Det fremgår af artikel 23, stk. 7, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet
anvendelse af artikel 23, stk. 6, efter proceduren i artikel 27,
stk. 2, vedtager gennemførelsesforanstaltninger, som fast-
slår, at et tredjeland som følge af sine nationale love eller
administrative bestemmelser har sikret ækvivalens med uaf-
hængighedskravene i dette direktiv og gennemførelsesforan-
staltningerne hertil. EU-Kommissionen vedtager også ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b foranstaltninger med henblik på at fastsætte
generelle ækvivalenskriterier, for så vidt angår første afsnit.
Til nr. 41 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. foretages en nyaffattelse af bestemmelsen. Dette
sker af lovtekniske grunde, da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 42, jf. § 12, stk. 1.
Ved denne ændring ophæves henvisningen til §§ 45 og 46
i lov om værdipapirhandel m.v., som konsekvens af, at §§
45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ophævet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Herudover videreføres bemærk-
ningerne til § 93, stk. 1, i sin helhed, som disse fremgår af
lov nr. 1072 af 20. december 1995 (lovforslag nr. L 250 af
1994/1995) med senere ændringer, som disse bl.a. fremgår
af lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr. 108 af 7. fe-
bruar 2007.
Til nr. 42 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., foretages en nyaffat-
telse af bestemmelsen. Dette sker af lovtekniske grunde, da
ændringerne i bestemmelsen har forskellige ikrafttrædelses-
tidspunkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, jf. § 12, stk. 4.
Denne ændring er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, og §
28 ophæves, jf. hhv. lovforslagets § 1, nr. 7 og nr. 13, og at
§ 29 affattes på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., gennemføres tillige
gennemsigtighedsdirektivets artikel 28, jf. nærmere neden-
for.
§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. fast-
sætter, hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser der
straffes med bøde. Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er be-
gået en overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt
i bestemmelsen.
Det følger af § 93, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår af §
27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk
person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er be-
gået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den
86
juridiske person knyttede personer eller den juridiske person
som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer, har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Overtrædelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. kan
være manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse eller
offentliggørelse af flagningsmeddelelse. Strafsubjekterne for
overtrædelse af § 29, stk. 1-6, er de fysiske eller juridiske
personer, der er forpligtet til at give meddelelse efter flag-
ningsreglerne.
Formålet med at strafbelægge overtrædelse af § 29 i lov
om værdipapirer m.v. er at sikre en effektiv håndhævelse af
flagningsreglerne. Artikel 28 i gennemsigtighedsdirektivet,
der angår administrative foranstaltninger og sanktioner,
foreslås gennemført ved anvendelse af strafferetlige sanktio-
ner. Sanktionsniveauet for administrative sanktioner angivet
i gennemsigtighedsdirektivet er derfor ikke bindende.
Herudover videreføres bemærkningerne til § 93, stk. 1, i
sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 1072 af 20. decem-
ber 1995 (lovforslag nr. L 250 af 1994/1995) med senere
ændringer, som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. de-
cember 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.
Til § 2
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af fodnoten til lov om finan-
siel virksomhed indsættes en henvisning til, at der med den-
ne lov foretages en gennemførelse af dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende
2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet). Med lovfor-
slaget foreslås således ændringer for, at gennemføre direkti-
vets krav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som
nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 29, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ved den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om
finansiel virksomhed ophæves kravet om varig anbringelse
af midlerne i forhold til forsikringsselskabernes opførelse,
eje og drift af fast ejendom. Ændringen giver forsikringssel-
skaberne mulighed for i højere grad at deltage i opførelsen,
ejerskabet og driften af faste ejendomme.
Endvidere får forsikringsselskaberne mulighed for at op-
føre, eje og drive infrastruktur. Infrastruktur omfattende tek-
niske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som
opførelse, ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nød-
vendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg
kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tun-
neller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbin-
delser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der
ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.
Forsikringsselskaberne skal i deres investeringer i såvel
fast ejendom som infrastruktur være opmærksomme på, at
de overholder de generelle investeringsregler i §§ 158-168 i
lov om finansiel virksomhed. Reglerne fastsætter både kvan-
titative og kvalitative begrænsninger.
De kvalitative begrænsninger gælder for samtlige investe-
ringer i forsikringsselskaber, dvs. for investeringer, der
modsvares af egenkapitalen, investeringer, hvor forsikrings-
selskabet bærer investeringsrisikoen og investeringer, hvor
forsikringstageren selv bærer investeringsrisikoen. Det
fremgår af de generelle investeringsregler, at midlerne skal
investeres på en hensigtsmæssig og på en for forsikringsta-
gerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed
for, at selskaberne kan opfylde deres forpligtelser.
Når et forsikringsselskab bærer investeringsrisikoen, er
selskabet underlagt nogle kvantitative begrænsninger i for-
hold til de investeringsaktiver, der dækker de forsikrings-
mæssige hensættelser. Investeringer i infrastruktur via en
unoteret kapitalandel vil eksempelvis være omfattet af §
162, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed. Aktiver,
der udgør en risiko på en enkelt virksomhed omfattet af den-
ne bestemmelse, må samlet højst udgøre 2 procent af de for-
sikringsmæssige hensættelser.
Det forventes, at der fra den 1. januar 2016 vil blive ind-
ført nye regler på forsikringsområdet som følge af gennem-
førelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), herefter benævnt solvens II-direktivet. Med solvens II-
direktivet ændres investeringsreglerne væsentligt. Placer-
ings- og spredningsreglerne udgår og i stedet indføres risi-
kobaserede solvenskapitalkrav og prudent person-princip-
pet, der er et overordnet princip for forsikringsselskabernes
forvaltning af aktiver, hvorefter disse selskaber skal investe-
re deres aktiver således, at forsikringstagerens og de begun-
stigedes interesser varetages bedst muligt.
Til nr. 3 (§ 43, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den eksisterende bestemmelse i § 43, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indeholder hjemmel til at udstede regler
om god skik for finansielle virksomheder, herunder adgang
til en indlånskonto. Bestemmelsen indeholder imidlertid ik-
87
ke hjemmel til at fastsætte regler om størrelsen af et eventu-
elt gebyr for en sådan konto.
Med forslaget til § 43, stk. 2, 2. pkt., indføres en hjemmel
for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om
indholdet af en almindelig indlånskonto, herunder om stør-
relsen af et eventuelt årligt gebyr, der må opkræves som be-
taling for kontoen.
Reglerne om en basal indlånskonto vil blive gennemført
ved en ændring af den nugældende bekendtgørelse nr. 928
af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder.
Indlånskontoen skal som minimum give adgang til kredit-
transaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v., et
debetkort med saldokontrol eller et hævekort, mulighed for
at indsætte og hæve kontanter samt at kontoen skal kunne
anvendes som NEM-konto.
De pengeinstitutter, der har en aftale om udstedelse af de-
betkort med saldokontrol, skal tilbyde kunden et sådant kort.
De få institutter, der ikke i dag har en sådan aftale, skal til-
byde et hævekort, med henblik på at lette adgangen til kon-
tanter.
Det er ikke hensigten at ændre i det enkelte pengeinstituts
forretningsmodel, hvorfor pengeinstitutter uden kassefunkti-
on ikke skal etablere en sådan. Tilsvarende gælder for pen-
geinstitutter, der ikke tilbyder indlånskonti eller kun tilbyder
en opsparingskonto. Såfremt f.eks. indsættelse af penge på
kontoen derimod skal ske ved henvendelse ved kassen, kan
pengeinstituttet begrænse disse henvendelser til en ekspedi-
tion pr. uge.
Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at denne konto en-
ten skal være gebyrfri eller højest må koste 180 kr. om året
svarende til 15 kr. om måneden. Beløbet reguleres med net-
toprisindekset pr. 10. januar. Første regulering af gebyret
gennemføres den 1. februar 2016. Finanstilsynet offentlig-
gør årligt gebyrets størrelse efter reguleringen efter netto-
prisindekset.
For at holde omkostningerne på et rimeligt niveau skal det
være muligt at tilbyde denne konto uden, at kunden skal ha-
ve personlig betjening. Såfremt pengeinstituttet selv vælger
at tilknytte flere funktioner til denne konto, kan instituttet
ikke opkræve et gebyr for disse ekstra funktioner ud over de
180 kr.
Pengeinstituttet kan dog tilbyde forbrugeren at tilkøbe
yderligere funktioner eller serviceydelser til kontoen mod
gebyrbetaling, f.eks. et ekstra kort eller kontoudtog, men
forbrugeren skal altid have mulighed for at vælge en konto,
der kun indeholder de tre ovennævnte funktioner til maksi-
malt 180 kr. om året.
Til nr. 4 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændringen af § 43, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed gennemføres artikel 9 i boligkreditdirekti-
vet. Med ændringen gives der hjemmel til, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
kompetencer den enkelte ansatte i et penge- og realkreditin-
stitut skal besidde, når denne præsenterer, tilbyder, rådgiver
om og administrerer boligkreditaftaler.
I dag har erhvervs- og vækstministeren efter den gældende
§ 43, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte regler om kompe-
tencekrav for finansielle rådgivere. § 43, stk. 4, blev indsat
ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskelli-
ge andre love. Af bemærkningerne til lov nr. 1556 af 21. de-
cember 2010 (lovforslag nr. L 49 af 9. november 2010)
fremgår, at bestemmelsens formål var at sikre, at der kunne
udstedes en bekendtgørelse om kompetencekrav til rådgive-
re, der yder rådgivning om finansielle ydelser. Det fremgår
videre, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at stille krav
om, at de omfattede virksomheder er forpligtede til at sikre,
at deres medarbejdere har kompetence til at yde forsvarlig
rådgivning om finansielle ydelser. Bekendtgørelse nr. 346 af
15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder
rådgivning om visse investeringsprodukter er udstedt i med-
før af den gældende § 43, stk. 4.
Det bemærkes, at begrebet finansielle rådgivere i lov om
finansiel virksomhed ikke er identisk med begrebet i lov om
finansielle rådgivere, hvor Finanstilsynet i dag har bemyndi-
gelsen til at udstede regler om kompetencekrav. I sidstnævn-
te lov defineres finansielle rådgivere som en virksomhed,
der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibe-
skæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til for-
brugere.
For at sikre, at kompetencekravene fremover koordineres
af én myndighed, ændres bemyndigelsen til at fastsætte reg-
ler om kompetencekrav for boligkreditgivere og boligkredit-
formidlere i forbindelse med gennemførelsen af boligkredit-
direktivet, så den tillægges erhvervs- og vækstministeren i
såvel lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskredit-
selskaber og lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere.
Bestemmelsen gennemfører artikel 9 i boligkreditdirekti-
vet. Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om kompetencekrav udvides således
til også at gælde for ansatte i penge- eller realkreditinstitut
som præsenterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer bo-
ligkreditaftaler, som defineret i artikel 4, nr. 11, i boligkre-
ditdirektivet.
Med ansatte menes der i den henseende, i overensstem-
melse med boligkreditdirektivets definition af personale i ar-
tikel 4, nr. 11:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
88
Minimumskravene for de personer, der i boligkreditdirek-
tivet benævnes kreditgivere og kreditformidlere, vil blive
fastsat i overensstemmelse med det i boligkreditdirektivets
bilag III, som det nærmere er beskrevet under de almindeli-
ge bemærkninger i afsnit 2.8.1.1.3.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 43, stk. 4, vil forsat kun-
ne anvendes til at fastsætte kompetencekrav for ansatte i fi-
nansielle virksomheder, der yder investeringsrådgivning.
Til nr. 5 (§ 77 f i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede § 77 f, stk. 1, stilles der krav om, at
penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønningen af
instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forpligtelser
efter § 43 i lov om finansiel virksomhed. Forslaget er en
gennemførelse af artikel 7 i boligkreditdirektivet.
De ansatte i penge- og realkreditinstitutter, der er omfattet
af den foreslåede § 77 f, er defineret i artikel 4 nr. 11, i bo-
ligkreditdirektivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der til
forbrugere deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder
eller bevilger kredit mod pant eller ved anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse i fast ejendom. Forbrugere skal forstås i
overensstemmelse med definition i § 2, nr. 5 i den gældende
lov om finansielle rådgivere, der med lovforslaget bliver §
2, nr. 7. En forbruger er efter denne definition en person, der
i forbindelse med rådgivning omfattet af lov om finansielle
rådgivere, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i institutterne, da de
ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov for
at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
Det følger allerede af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i
lov om finansiel virksomhed, at penge- og realkreditinstitut-
ter skal have en lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Med det fore-
slåede § 77 f, stk. 2, som er en implementering af artikel 7,
stk. 3, i boligkreditdirektivet, præciseres det, at lønpolitik-
ken skal sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskyn-
de til risikotagning, som overskrider penge- eller realkredit-
instituttets risikoprofil.
Formålet med artikel 7 i boligkreditdirektivet er at sikre,
at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og
professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder kredit,
herunder når der fortages kreditvurdering. Aflønningsstruk-
turen hos et penge- eller realkreditinstitut må som følge he-
raf således ikke kunne påvirke personalet til ikke at handle i
forbrugerens interesse.
Lønpolitikken skal endvidere sikre, at aflønningsstruktu-
ren er i overensstemmelse med det pågældende penge- eller
realkreditinstituts forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Med dette menes, at lønpolitikken
skal afspejle instituttets overvejelser i forhold til, hvordan
instituttet vil indrette sin virksomhed med henblik på opfyl-
delse af sine langsigtede målsætninger, herunder hvilke af-
lønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre elementer
virksomheden benytter. På denne måde fastslås det, at insti-
tutternes bestyrelse skal sikre en sammenhæng mellem af-
lønning af medarbejderne på den ene side og instituttets
langsigtede interesser på den anden.
Endelig følger det af det foreslåede § 77 f, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal lønpolitikken være med til at
sikre, at aflønning af ansatte hos et penge- eller realkreditin-
stitut ikke er betinget af antallet af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål. Bestemmel-
sen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og arti-
kel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er en sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i institut-
tets rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit mod
pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruktur, der
giver mulighed for at opnå variable løndele baseret på råd-
givning eller salg til forbrugere, kan således ikke være i
overensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik
for et penge- eller realkreditinstitut.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos det
enkelte penge- eller realkreditinstitut er afhængig af speci-
fikke salgsmål eller krav om imødekommelse af låneanmod-
ninger i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkre-
te salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte
ansatte indgår i.
Det vil dog være muligt at basere en mulighed for opnåel-
se af variabel løn på eksempelvis instituttets overskud. Dette
medfører, at det fortsat vil være muligt at have salgsmål, der
er baseret på ønsker og målsætninger til instituttets vækst og
muligheder for udvikling. Dette skal dog under alle omstæn-
digheder ske indenfor henholdsvis reglerne om interesse-
konflikt og om variabel løn.
For så vidt angår det foreslåede stk. 4, er der tale om et
forslag, der svarer til de gældende bestemmelser om afløn-
ning i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel virksomhed, som
ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold, der er omfattet
af kollektive overenskomster, dog således at stk. 1-7 finder
anvendelse på bonusordninger og andre aftaler om variabel
løn for overenskomstansatte, i det omfang sådanne ordnin-
ger ikke er fastsat i overenskomsten.
89
EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler i lov om
finansiel virksomhed er blevet til under forudsætning af en
respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige forhold.
Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens henstilling af
29. april 2009 om aflønning i den finansielle sektor, at hen-
stillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder, som
arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overens-
komstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, eksempelvis hvis et kreditinstitut vælger at give med-
arbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet i over-
enskomsten er forpligtet hertil.
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en bestemmelse sva-
rende til den gældende § 77 a, stk. 10, i lov om finansiel
virksomhed, således at den samme undtagelse for variable
løndele finder anvendelse på ansatte hos penge- og realkre-
ditinstitutter, der er omfattet af den foreslåede § 77 f. Det
foreslåede stk. 1 og 3 finder således ikke anvendelse på af-
lønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 6 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om
finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte nærme-
re regler om opgørelse af fondsmæglerselskabers og investe-
ringsforvaltningsselskabers faste omkostninger samt visse
moderselskabers og koncerners faste omkostninger.
Af bemærkningerne til den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), fremgår det,
at artikel 97, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets For-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, herefter benævnt
CRR, giver EU-Kommissionen hjemmel til, efter forelæg af
udkast fra EBA, at vedtage bindende tekniske standarder
med henblik på at præcisere kravet til de fondsmæglersel-
skaber, som er omfattet af artikel 97 i CRR, om at have et
kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger m.v. Ifølge artikel 97, stk. 4, i CRR vil
EU-Kommissionens bindende tekniske standarder omfatte
regler om betingelserne for den kompetente myndigheds til-
pasning af kravet om, at et selskab skal have et kapital-
grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger.
Det fremgår tillige af bemærkningerne til den gældende §
143, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet, for så vidt angår investe-
ringsforvaltningsselskaber, visse fondsmæglerselskaber og
de i § 143, stk. 1, nr. 5, nævnte moderselskaber og koncer-
ner, som ikke er omfattet af kravet i artikel 97, stk. 1, i CRR,
skal kunne fastsætte nærmere regler om opgørelsen af faste
omkostninger samt fastsætte supplerende regulering for de
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af artikel 97, stk. 1, i
CRR, i det omfang dette er nødvendigt og muligt i henhold
til EU-retten.
Det foreslås med ændringen af § 143, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed at udvide den eksisterende bemyn-
digelse således, at Finanstilsynet tillige bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at Finanstil-
synet kan tilpasse kravet om, at et fondsmæglerselskab eller
et investeringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrund-
lag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste om-
kostninger i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets
virksomhed.
Det fremgår af § 125, stk. 3, 2. pkt., og § 126 a, stk. 5, 2.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan til-
passe kravet om, at visse fondsmæglerselskaber, jf. § 125,
stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, samt investe-
ringsforvaltningsselskaber skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed
siden det foregående år. Af bemærkningerne til § 126 a, stk.
5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
fremgår det, at Finanstilsynet med hjemmel i § 143, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed vil fastsætte nærmere
regler for opgørelse af investeringsforvaltningsselskabers fa-
ste omkostninger svarende til de bindende tekniske standar-
der, som vil blive udstedt af EU-Kommissionen med hjem-
mel i artikel 97, stk. 4, CRR.
Investeringsforvaltningsselskaber og visse fondsmægler-
selskaber er ikke omfattet af artikel 97 i CRR. For investe-
ringsforvaltningsselskaberne skal artikel 97 i CRR dog finde
tilsvarende anvendelse, idet der i artikel 7, stk. 1, litra a, nr.
iii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af lov og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), herefter benævnt
UCITS-direktivet, henvises til artikel 21 i det ophævede di-
rektiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investe-
ringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, hvilket
skal forstås som en henvisning til artikel 97 i CRR, som er-
statter artikel 21 i direktiv 2006/49/EF. For de fondsmægler-
selskaber, der ikke er omfattet af artikel 97 i CRR, er der i §
125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsat nationale
regler, som svarer til dem, der gælder for de fondsmægler-
selskaber, der er direkte omfattet af CRR.
Med den foreslåede ændring af § 143, stk. 1, nr. 5, sikres
det, at Finanstilsynet har den fornødne hjemmel til også at
udstede regler om betingelserne for, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet om, at et fondsmæglerselskab eller et investe-
ringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed,
så kravet til kapitalgrundlagets størrelse afspejler selskabets
aktiviteter.
Finanstilsynet forventer at fastsætte bestemmelser, der
lægger sig op ad de bestemmelser, som EU-Kommissionen
fastsætter med hjemmel i artikel 97, stk. 4, i CRR, med de
90
tilpasninger der naturligt følger af de forskellige virksom-
hedstyper.
Til nr. 7 (§ 184, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af §
195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virk-
somhederne skal indsende deres godkendte årsrapport direk-
te til Erhvervsstyrelsen. Virksomhederne skal fortsat som
hidtil indsende den af bestyrelsen godkendte årsrapport til
Finanstilsynet efter § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås desuden for overskuelighedens skyld at ind-
sætte en henvisning til henholdsvis § 194, stk. 1, og § 195,
stk. 1, hvoraf pligten til at indsende årsrapporten fremgår, i
bestemmelsen.
Til nr. 8 (§ 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås i § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
at kravet om indsendelse af den af bestyrelsen godkendte
årsrapport i to eksemplarer udgår. Den nugældende regel er
udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev indsendt på
papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt digitalt,
hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke længere
er relevant. Kravet om indsendelse af den bestyrelsesgod-
kendte årsrapport til Finanstilsynet skal sikre, at Finanstilsy-
net modtager den af virksomhedernes ledelser udarbejdede
årsrapport samtidig med, at den bliver tilgængelig for ejerne
(aktionærerne) inden generalforsamlingen. Der er ingen
formkrav til denne indsendelse.
Til nr. 9 (§ 195, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
De gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om finansiel
virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder, de fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somhederne skal indsende deres årsrapport i tre eksemplarer
til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene
eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør
årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer præg
af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk blev
indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt
digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og vide-
resendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse
er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de
finansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til §
195, stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende de-
res endeligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervssty-
relsen med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrel-
sen samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede
stk. 1, 3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsy-
net til brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktie-
selskab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 er således, at den i § 194
omhandlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den
i § 195 omhandlede årsrapport er godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Det foreslås i § 195, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
at indsætte en undtagelse for investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra d, i lov om finansiel virksom-
hed, således at disse selskaber skal indsende deres halvårs-
rapport til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårs-
periodens afslutning. Årsagen, til at det foreslås at give disse
selskaber en kortere frist end de øvrige selskaber, jf. det
foreslåede § 195, stk. 1, skyldes, at der i artikel 68 i UCITS-
direktivet, er fastsat en frist på 2 måneder for indsendelse af
halvårsrapporter for investeringsforvaltningsselskaber. Fri-
sten for indsendelse af halvårsrapporter på 2 måneder er
uændret i forhold til de gældende regler for offentliggørelse
af halvårsrapporter, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 281
af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitut-
ter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Til nr. 10 (§ 195, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
91
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3, som bliver stk. 4, op-
hæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af
den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrel-
sen. Stk. 4, som bliver stk. 5, foreslås ophævet. Baggrunden
herfor er den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, hvorefter
årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Er-
hvervsstyrelsen, hvorfor den gældende bestemmelse i stk. 4
ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt, indtil videre i PDF-format.
Forslaget ligger i forlængelse af lov nr. 341 af 27. april
2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre
love, som indførte mulighed for, at Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, kan fastsætte
regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som efter
loven skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal indsendes
digitalt. Den foreslåede bestemmelse indfører således regler
for de finansielle virksomheder, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven med hensyn til
digital indsendelse af års- og halvårsrapporter. Den bemyn-
digelse, som foreslås til Finanstilsynet til at fastsætte nær-
mere regler om indsendelse, modtagelse og offentliggørelse
af års- og halvårsrapporter vil blive udnyttet efter forhand-
ling med Erhvervsstyrelsen om udformningen af reglerne.
Reglerne vil således blive udformet med udgangspunkt i og
ud fra erfaringerne med de regler, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, herunder even-
tuelt om mulighed for fritagelse fra pligten til digital indbe-
retning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 11 (§ 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en undtagelse fra kravet om indsendelse af års-
rapporterne i mere end et eksemplar, når indsendelsen sker
digitalt. De foreslåede ændringer af § 195, stk. 1, hvorefter
årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Er-
hvervsstyrelsen, som videresender til Finanstilsynet, medfø-
rer, at § 196, stk. 4, ikke længere er relevant, hvorfor be-
stemmelsen foreslås ophævet.
Til nr. 12 (§ 208, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen af bestemmelsen har til formål at bringe be-
stemmelsen i overensstemmelse med reglerne i CRR, hvor-
efter egentlig kernekapitals hovedstol i pengeinstitutter ale-
ne må reduceres eller indfries ved instituttets likvidation el-
ler diskretionært efter myndigheders forudgående tilladelse.
Det er bestyrelsen i sparekassen eller andelskassen, der på
baggrund af instituttets kapitalforhold samt forventninger til
det omdannede instituts kapitalforhold, beslutter, om der
skal tilbydes indløsning af garantkapital eller andelskapital i
forbindelse med omdannelsen.
Såfremt garanterne eller andelshaverne tilbydes kontant
indløsning, skal bestyrelsen sikre, at garanterne og andelsha-
verne kan træffe beslutning om kontant indløsning på et til-
strækkeligt oplyst grundlag, som udgangspunkt svarende til
oplysningsgrundlaget i et prospekt. Det foreslås i 2. pkt., at
kontant indløsning skal ske inden fusionsplanen underskri-
ves, således at kapitalforholdene i det omdannede institut ef-
ter en eventuel indløsning er kendt, når fusionsplanen under-
skrives.
Hvis garanterne eller andelshaverne vælger ikke at tage
imod tilbud om kontant indløsning, vil der i stedet ske om-
bytning til markedskurs af garantbeviser og andelsbeviser til
aktier i aktieselskabet, således at garanten eller andelshave-
ren bliver aktionær i det omdannede institut.
Hvis garanterne eller andelshaverne ønsker sig kontant
indløst i større omfang, end bestyrelsen finder forsvarligt af
hensyn til instituttets samlede kapitalforhold, skal bestyrel-
sen tilkendegive, hvordan indløsning vil blive fordelt imel-
lem garanter og andelshavere.
Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens gene-
ralforsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannel-
sen skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.
Finanstilsynet skal efter artikel 77 og 78 i CRR og artikel
27-32 i Kommissionens delegerede forordning nr.
241/2014/EU af 7. januar 2014 om udbygning af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapi-
talgrundlagskrav for institutter give tilladelse til en eventuel
indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse
med omdannelsen. En eventuel indløsning af garantkapital
eller andelskapital er efter det foreslåede 3. pkt. betinget af
omdannelsens gennemførelse. Baggrunden for dette er, at
der med gennemførslen af CRR er gennemført tiltag, der
skal sikre kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.
92
Til nr. 13 (§ 308, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af § 308, stk. 2, præciseres
det, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I skal overskride én eller flere af de grænseværdier
nævnt i § 308, stk. 2, nr. 1-3, i to på hinanden følgende år
for at blive identificeret som et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI). Det fremgår ikke klart af formuleringen af
bestemmelsen i dag, at de nævnte grænseværdier skal være
overskredet i to på hinanden følgende år. Der er ikke til-
tænkt indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 14 (§ 343 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere ændret til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1. Da der er en henvisning til lov om finan-
sielle rådgivere i § 343 d, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed, foreslås henvisningen ændret til lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere.
Til nr. 15 (§ 354, stk. 6, nr. 28, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat
af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354 i lov om finan-
siel virksomhed pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skær-
pede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i
medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle of-
fentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne
af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige
oplysninger.
§ 354 i lov om finansiel virksomhed indeholder ikke
hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige op-
lysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 354, stk. 6, nr. 28, i lov
om finansiel virksomhed at etablere en mulighed for Finans-
tilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til disse un-
dersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgel-
sesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i hen-
hold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for un-
dersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 16 (§ 354, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningen i stk. 9 fra nr. 28 til nr. 29.
Til nr. 17 (§ 354, stk. 11, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr. 36 til nr. 37,
og nr. 37 ændres til nr. 38.
Til nr. 18 (§ 354, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 12 fra nr. 29-32 til nr.
30-33.
Til nr. 19 (§ 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 13 fra nr. 29-32 til nr.
30-33, og nr. 38 ændres til nr. 39.
Til nr. 20 (§ 361, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel
virksomhed ophæves. Efter den nugældende bestemmelse
hjemles der mulighed for at opkræve en afgift for anmod-
ning om optagelse i et register for kvalificerede investorer,
jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. Med lovfor-
slagets § 1, nr. 5, ophæves reglerne om et register for kvali-
ficerede investorer i § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v., hvorfor der ikke længere skal kunne opkræves afgift
herfor. Der er således tale om en konsekvensændring som
følge af, at dele af § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves.
93
Til nr. 21 (§ 361, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed)
Den foreslåede nyaffattelse af § 361, stk. 1, nr. 23, som
med lovforslaget bliver nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed er en konsekvens af, at betegnelsen pantebrevsselskab
erstattes med betegnelsen ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig afgift
for virksomheder, der giver boligkredit som et ejendomskre-
ditselskab i henhold til lov om pantebrevsselskaber, som
foreslås ændret til lov om ejendomskreditselskaber ved dette
lovforslags § 5.
I dag opkræves der for et pantebrevselskab for en finansiel
rådgiver årligt 10.000 kr. i 2004-niveau. Henset til at beteg-
nelsen pantebrevsselskab dækker et mindre forretningsom-
råde end den med forslaget indførte betegnelse ejendoms-
kreditselskab, vil Finanstilsynet skulle føre tilsyn med et
bredere forretningsområde for de selskaber, som fremadret-
tet benævnes ejendomskreditselskaber. Dette medfører der-
for en højere afgift for ejendomskreditselskaber, end hvad
der i dag gælder for pantebrevselskaber.
Der foreslås på den baggrund en årlig afgift på 13.600 kr.
i 2004-niveau svarende til ca. 28.200 kr. årligt i 2014-ni-
veau.
Til nr. 22 (§ 361, stk. 1 nr. 35, i lov om finansiel virksom-
hed)
Med den foreslåede § 361, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel
virksomhed indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig af-
gift for virksomheder, der formidler boligkredit i henhold til
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovforslagets § 4.
Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau sva-
rende til ca. 15.500 kr. årligt i 2014-niveau. Det tilsvarende
beløb for en finansiel rådgiver er 12.000 kr. årligt i 2004-ni-
veau. Boligkreditformidlere vil imidlertid have et smallere
forretningsområde, hvilket bør medføre en lavere afgift, end
hvad der gælder for de finansielle rådgivere.
Til nr. 23 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af, at § 195, stk. 4, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr.
10.
Til nr. 24 (§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed er overgangsbestemmelser, der foreslås ophævet, da de
er forældede.
Det følger således af § 384 i lov om finansiel virksomhed,
at indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun anvendelse på
kundeforhold etableret efter den 1. januar 2002, eller hvis
kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed.
Det fremgår af § 385, at for kundeforhold etableret før den
1. januar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold
indtil den 1. januar 2006 videregives til koncernforbundne
finansielle virksomheder, medmindre kunden indgår nye af-
taler med den finansielle virksomhed eller kunden fremsæt-
ter indsigelse herimod. Det fremgår endelig af § 386, stk. 2,
at Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk senest
den 1. juli 2004 skal opfylde likviditetskravet i lovens § 152.
Til nr. 25 (§ 415, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev »engagementer
med« ændret til »eksponeringer mod«. I § 415 i lov om fi-
nansiel virksomhed står engagement med i ental. Det fore-
slås, at dette konsekvensrettes, så der rettelig kommer til at
stå eksponering mod i ental. Der er alene tale om en konse-
kvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om kreditaftaler)
I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning nr.
20 af 28. februar 2011 om notehenvisninger i love og admi-
nistrative forskrifter, der gennemfører EU-retsakter, m.v.,
foreslås fodnoten til lovens titel ændret, således at den tillige
indeholder en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkredit-
aftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.
Til nr. 2 (§ 7 a, stk. 2, nr. 16, i lov om kreditaftaler)
Efter den gældende § 7 a, stk. 2, nr. 16, skal oplysninger-
ne, der gives til forbrugeren forud for indgåelsen af en kre-
ditaftale, indeholde oplysning om retten til førtidig tilbage-
betaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgive-
rens ret til kompensation og om, hvordan denne kompensati-
on fastsættes i overensstemmelse med § 26.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter der
i kreditaftaleloven indsættes en ny § 26 a om ret til førtidig
tilbagebetaling af pantebreve i fast ejendom, foreslås det, at
der i § 7 a, stk. 2, nr. 16, efter »§ 26« indsættes: »eller § 26
a«.
Forslaget indebærer, at oplysningerne, der gives til forbru-
geren forud for indgåelsen af en kreditaftale på samme måde
som ved kreditaftaler, der er omfattet af § 26 i kreditaftale-
loven, skal indeholde oplysning om retten til førtidig tilba-
gebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgi-
verens ret til kompensation og om, hvordan denne kompen-
sation fastsættes i overensstemmelse med § 26 a. Oplysnin-
gerne gives ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS, jf. forsla-
get til § 7 a, stk. 10, og bilag 5 (§ 3, nr. 4 og 11).
Til nr. 3 (§ 7 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 a, stk. 4, 2. pkt., gennemfører artikel
14, stk. 10, i boligkreditdirektivet om oplysningspligtens
omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes
taletelefoni mellem kreditgiveren og forbrugeren. Taletele-
foni skal forstås i sammenhæng med den teknologiske ud-
vikling og dækker eksempelvis også anvendelse af internet-
baserede talekommunikationsformer, såsom IP-telefoni.
94
I overensstemmelse hermed foreslås det i bestemmelsen,
at beskrivelsen af karakter og væsentligste egenskaber for en
finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden ret-
tighed knyttet til fast ejendom, i stedet for de i § 7 a, stk. 4,
1. pkt., nævnte oplysninger, ved anvendelse af taletelefoni
mindst skal indeholde de oplysninger, der fremgår af del A,
afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i det foreslåede bilag 5
til loven.
Ved anvendelse af taletelefoni ved kreditaftaler, der sikres
ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom skal
beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og
vigtigste egenskaber således som minimum indeholde oplys-
ning om hovedtrækkene ved lånet, rentesats og andre om-
kostninger, betalingernes hyppighed og antal og ydelsens
størrelse, som nærmere angivet i del A, afsnit 3-6, i oplys-
ningsskemaet ESIS i det foreslåede bilag 5 til loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 7 a, stk. 10, til lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 a, stk. 10, indebærer, at kreditgiveren
ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, skal give oplysninger ved hjælp af
oplysningsskemaet ESIS i lovens bilag 5, jf. lovforslagets §
3, nr. 11.
Den foreslåede § 7 a, stk. 10, indebærer endvidere, at de
anførte oplysninger skal gives efter, at forbrugeren har afgi-
vet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansiel-
le situation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7
c.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14, stk. 1 og 2, i bolig-
kreditdirektivet, hvorefter de individuelle oplysninger, som
kreditgiver og i givet fald kreditformidler er forpligtet til at
give forbrugeren forud for aftaleindgåelsen, gives via ESIS,
jf. direktivets bilag II (forslaget til § 3, nr. 11). Oplysninger-
ne skal gives uden unødig forsinkelse efter, at forbrugeren i
overensstemmelse med direktivets artikel 20 har afgivet de
nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situa-
tion og sine præferencer, jf. artikel 14, stk. 1, litra a, og i
god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et
kredittilbud, jf. artikel 14, stk. 1, litra b.
Det følger af direktivets artikel 14, stk. 1, litra a, at oplys-
ningerne skal gives uden unødig forsinkelse efter, at forbru-
geren har afgivet de nødvendige oplysninger til brug for kre-
ditvurderingen. Formuleringen uden unødig forsinkelse er
ikke medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at kredit-
giveren eller i givet fald kreditformidleren giver de pågæl-
dende oplysninger til forbrugeren snarest muligt.
Bestemmelsen tilsigter ikke at hindre, at ESIS som hidtil
gives i forbindelse med lånetilbuddet, forudsat at lånetilbud-
det gives til forbrugeren snarest muligt, efter at denne har
afgivet de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med
§ 7 c.
Kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, omfatter kreditaftaler eller tilsagn
om kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en
anden sikkerhed i fast ejendom, eller som er sikret i form af
en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, jf. artikel 3, stk.
1, litra a, i boligkreditdirektivet. Begrebet fast ejendom i be-
stemmelsen omfatter grundstykker med tilhørende bestand-
dele, herunder ubebyggede grunde og grunde med tilhøren-
de bygninger. Ejerlejligheder og bygninger på lejet grund er
endvidere omfattet af begrebet. Den foreslåede bestemmelse
finder således anvendelse, uanset om den faste ejendom an-
vendes til beboelse eller ej.
Det er en betingelse, at kreditaftalen er sikret ved pant el-
ler anden rettighed knyttet til en fast ejendom. Der skal såle-
des være tale om en rettighed, der nyder tinglig beskyttelse,
og som kan gøres gældende i tilfælde af misligholdelse af
kreditaftalen.
Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er
således omfattet, hvis kreditten er sikret ved pant i form af
pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i
fast ejendom eller skadesløsbrev i fast ejendom. Tilsvarende
vil forbrugeres lån til andelsbolig med sikkerhed i andelen
være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde er knyttet til
den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.
Kreditaftaler, der ikke er sikret ved en rettighed knyttet til
fast ejendom, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.
Det vil gælde uanset, hvad formålet med kreditaftalen er for
forbrugeren.. Dette indebærer bl.a., at kreditaftalelovens bi-
lag 2 som hidtil skal anvendes i disse tilfælde. Det vurderes,
at medlemslandene har mulighed for at gennemføre direkti-
vet på den anførte måde.
Er en kreditaftale sikret både ved rettighed knyttet til fast
ejendom og på anden måde (f.eks. ved sikkerhed i en bil),
anvendes ESIS i det omfang, rettigheden knyttet til fast
ejendom må antages at være den primære sikkerhedsstillelse
i forhold til det aktuelle lån. I andre tilfælde anvendes kre-
ditaftalelovens bilag 2. Således må pant i bilen eksempelvis
antages at være den primære sikkerhedsstillelse ved et bil-
lån, uanset om forbrugeren samtidig har underpantsat et
ejerpantebrev i fast ejendom til banken »for alt nuværende
og fremtidigt mellemværende«, og ESIS ville ikke skulle
anvendes i en sådan situation.
I tilfælde, hvor der stilles flere former for sikkerhed, og
hvor sikkerheden knyttet til fast ejendom må antages at være
den primære sikkerhed, skal kreditgiver udover oplysningen
om sikkerheden knyttet til den faste ejendom i ESIS, give
forbrugeren oplysninger om den øvrige sikkerhed i et sær-
skilt dokument, der kan knyttes som bilag til ESIS. I tilfæl-
de, hvor sikkerheden knyttet til fast ejendom ikke må anta-
ges at være den primære sikkerhed, skal kreditgiver i stedet
oplyse om den primære sikkerhed såvel som sikkerheden i
den faste ejendom under pkt. 2 i formularen i kreditaftalelo-
vens bilag 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at be-
kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af
oplysningsskema efter § 7 a i kreditaftaleloven bortfalder
som konsekvens af ændringen af § 7 a, stk. 10, med virkning
fra den 21. marts 2016.
95
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11 (forslag
til bilag 5) og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5 (§ 7 b, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 b, stk. 3, 3. og 4. pkt. implementerer
artikel 14, stk. 2, i boligkreditdirektivet, der bestemmer, at
de individuelle oplysninger, som kreditgiver og i givet fald
kreditformidler er forpligtet til at give forbrugeren i medfør
af artikel 14, stk. 1, gives via ESIS, jf. direktivets bilag II,
for så vidt angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, i kreditaftaleloven. Kreditgiveren eller kreditformid-
leren skal således anvende ESIS i stedet for kreditaftalelo-
vens bilag 3 ved kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til
fast ejendom. Endvidere indebærer det foreslåede 4. pkt., at
oplysningerne på samme måde som efter den foreslåede § 7
a, stk. 10, skal gives efter, at forbrugeren har afgivet de nød-
vendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation
og sine præferencer i overensstemmelse med kreditaftalelo-
vens § 7 c.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4 (forslag
til § 7 a, stk. 10) og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 b, stk. 5, 3. pkt., gennemfører artikel
14, stk. 10, i boligkreditdirektivet om oplysningspligtens
omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes
taletelefoni mellem kreditgiveren og forbrugeren for så vidt
angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i
kreditaftaleloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3 (forslag
til § 7 a, stk. 4, 2. pkt.), og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 7 d i lov om kreditaftaler)
Indsættelsen af en overskrift efter § 7 c er følge af den nye
bestemmelse, der foreslås indsat som § 7 d før overskriften
før § 8.
Den foreslåede § 7 d gennemfører artikel 14, stk. 6, i bo-
ligkreditdirektivet og fastsætter en ret til betænkningstid ved
indgåelse af kreditaftaler om lån mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Bestemmelsens stk. 1, indebærer således, at kreditgiver ik-
ke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbruge-
rens antagelse af et tilbud om lån mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at afkorte
kreditgivers hidtidige acceptfrister, der sædvanligvis er læn-
gere end 7 dage, eller at ændre på, fra hvilket tidspunkt fri-
sten for forbrugerens accept af tilbuddet regnes.
Det foreslås, at den lovbestemte betænkningstid alene skal
gælde ved tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes
på baggrund af obligationsudstedelse. For øvrige lån med
pant i fast ejendom finder bestemmelsen om fortrydelsesret i
§ 19 i kreditaftaleloven således fortsat anvendelse.
Anvendelsesområdet for den foreslåede § 7 d er det sam-
me, som for den gældende bestemmelse i § 19, stk. 7, i kre-
ditaftaleloven om, at fortrydelsesretten efter § 19, stk. 1-6,
ikke finder anvendelse på lån med pant i fast ejendom, der
ydes på baggrund af obligationsudstedelse. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag nr. L 91 af 16.
december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og lov
om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkredit-
direktivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at være til
hinder for, at forbrugeren accepterer tilbuddet umiddelbart
efter, at denne i fornødent omfang har haft lejlighed til at
sætte sig ind i kredittilbuddet. Ved sin accept af lånetilbud-
det fraskriver forbrugeren sig således den eventuelt resteren-
de del af betænkningstiden.
Den lovbestemte betænkningstid gælder alene for antagel-
se af tilbuddet om de anførte lån mod pant i fast ejendom og
tilsigter ikke at være til hinder for, at der i tilknytning til en
sådan kreditaftale indgås en aftale om fastkurs, der således
som hidtil vil kunne indgås med kort frist for accept af fast-
kursaftalen.
Det fastsættes i det foreslåede stk. 2, at debitorrenten og
de øvrige omkostninger kan variere fra det, der er angivet i
tilbuddet, i overensstemmelse med værdien af de underlig-
gende obligationer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 9 stk. 4, i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 9, stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 27,
stk. 4, i boligkreditdirektivet og fastsætter, at kreditgiver ved
refinansiering af et variabelt forrentet lån med pant i fast
ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse,
forud for auktionen skriftligt skal underrette forbrugeren på
papir eller andet varigt medium om den forestående proced-
ure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten. Den
foreslåede § 9, stk. 4, 2. pkt., svarer til den gældende § 9,
stk. 4, og forpligter således fortsat kreditgiver til at underret-
te forbrugeren om ændringer i debitorrenten, når ændringen
er trådt i kraft. Der findes ikke en tilsvarende pligt i bolig-
kreditdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at kredit-
giver forpligtes til forud for refinansieringen af et variabelt
forrentet lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, skriftligt at underrette forbrugeren
om den forestående refinansiering. Samtidig fastholdes for-
pligtelsen til at underrette forbrugeren om ændringen i debi-
torrenten, når ændringen er trådt i kraft.
Formuleringen »i god tid« i direktivbestemmelsen er ikke
medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at oplysninger-
ne meddeles på et sådant tidspunkt forud for refinansierin-
gen (auktionen), at forbrugeren har tilstrækkelig tid til at
sætte sig ind i oplysningerne.
96
Der tilsigtes ikke ændringer i det hidtidige anvendelses-
område for § 9, stk. 4, i kreditaftaleloven, herunder i forhold
til omfattede låntyper. Der henvises i den forbindelse til be-
mærkningerne til § 1, nr. 8 (forslag til §§ 8-10), i lovforslag
nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kredit-
aftaler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af
forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, til-
læg A.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 16 a i lov om kreditaftaler)
Indsættelsen af en overskrift efter § 16 er en følge af den
nye bestemmelse, der foreslås indsat som § 16 a før § 17.
Den foreslåede § 16 a svarer til artikel 17 i boligkreditdi-
rektivet og omhandler beregningen af de årlige omkostnin-
ger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom.
Om begrebet kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, kan der henvises til § 3,
nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Stk. 1 indebærer, at de årlige omkostninger i procent be-
regnes ud fra den matematiske formel i det foreslåede bilag
4. Formlen svarer til den formel, der i medfør af kreditafta-
lelovens bilag 1 anvendes ved andre kreditaftaler.
Stk. 2 indebærer, at omkostningerne ved at åbne og forval-
te en bestemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i
forbindelse med både transaktioner og udnyttelse af kredit-
muligheden for denne konto og andre omkostninger i forbin-
delse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede
omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det
er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne
opnå kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste
betingelser.
Bestemmelsen sondrer mellem obligatoriske omkostnin-
ger, som skal medregnes i de årlige omkostninger i procent,
og omkostninger, som er frivillige og ikke skal medregnes.
Uanset en lidt anden ordlyd svarer indholdet til § 16, stk. 4, i
kreditaftaleloven. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr.
10 (§§ 16 og 17), i lovforslag nr. L 91 af 16. december 2009
om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsfø-
ring (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet), jf.
Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Stk. 3 indebærer, at beregningen af de årlige omkostninger
i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver
gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren
opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er an-
givet i kreditaftalen.
Bestemmelsen svarer til § 16, stk. 5, i kreditaftaleloven.
Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17), i
lovforslag nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov
om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som
følge af forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A.
Stk. 4 indebærer, at i forbindelse med kreditaftaler, der in-
deholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i
påkommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de år-
lige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på
beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i
procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre om-
kostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet
for indgåelsen af aftalen.
Uanset en lidt anden ordlyd, svarer indholdet af bestem-
melsen til § 16, stk. 6, i kreditaftaleloven. Der henvises i den
forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17), i lovforslag nr. L 91
af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og
lov om markedsføring (Ændringer som følge af forbruger-
kreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Stk. 5 fastsætter en forpligtelse til at underrette forbruge-
ren om de mulige konsekvenser af variationerne i de beløb,
der skal betales, og i de årlige omkostninger i procent ved
kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyt-
tet til fast ejendom. Underretningen sker som minimum ved
hjælp af oplysningsskemaet ESIS ved at give forbrugeren en
yderligere årlig omkostningsprocent, der illustrerer de muli-
ge risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorren-
ten. Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages op-
lysningerne af en advarsel, der fremhæver, at de samlede
kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige
omkostninger i procent, kan ændre sig.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om debitor gen-
nem førtidig tilbagebetaling kan undgå at blive undergivet
de fulde konsekvenser af en rentestigning.
For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative
eksempel på de årlige omkostninger i procent, henvises til
det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af
ESIS, hvor det af afsnit 4, nr. 2, litra a, fremgår, at eksemp-
let – når der er et loft over debitorrenten – skal bygge på, at
debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det hø-
jeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når der ikke er no-
get loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i
procent med den højeste debitorrente i mindst de sidste 20
år, eller, hvis de data, der ligger til grund for beregningen af
debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den
længste periode, for hvilken disse data er til rådighed, base-
ret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der an-
vendes til beregning af debitorrenten, når den er til rådighed,
eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af
Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), når kreditgiver ikke anvender en ekstern reference-
rente. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med
fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplys-
ninger for hver del af kreditten.
Stk. 6 vedrører kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom, hvori der er aftalt en
fast debitorrente for en indledende periode på mindst 5 år,
ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale
en ny fast rente for en yderligere relevant periode. Det fast-
sættes heri, at beregningen af den yderligere illustrative årli-
ge omkostningsprocent, der anføres i oplysningsskemaet
ESIS, kun omfatter den indledende periode med fast rente,
97
og at den baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebe-
tales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
Begrebet debitorrente er defineret i § 4, nr. 10, i kreditaf-
taleloven og skal anvendes i overensstemmelse hermed. Der
henvises i den forbindelse til det foreslåede bilag 5, del B,
om vejledning til udfyldelse af ESIS, hvor de enkelte ele-
menter nærmere er beskrevet. Det fremgår bl.a. af del B, af-
snit 4, at debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten
er variabel og baseret på en referencesats, kan kreditgiver
angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgi-
vers rentespænd i procent. Kreditgiver bør imidlertid angive
værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor
ESIS udsendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysnin-
gerne omfatte de antagelser, der er anvendt, hvis relevant de
gældende rentelofter og minimumssatser og en advarsel om,
at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostnin-
ger i procent. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel
på de årlige omkostninger i procent.
For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative
eksempel på de årlige omkostninger i procent, henvises til
det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af
ESIS, hvor det af afsnit 4, nr. 2, litra c, fremgår, at eksemp-
let - ved kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en
materiel indledende periode på flere år og derefter kan fast-
sættes for endnu en periode efter forhandling mellem kredit-
giver og forbruger – skal beregnes i henhold til § 16 a, stk.
4. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med fast
rente og en del med variabel rente), angives disse oplysnin-
ger for hver del af kreditten.
Endelig henviser stk. 7 til, at der ved beregningen af de år-
lige omkostninger i procent om nødvendigt kan gøres brug
af de supplerende antagelser, som er medtaget i det foreslåe-
de bilag 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 26 a i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 26 a tilsigter at gennemføre artikel 25 i
boligkreditdirektivet om retten til førtidig indfrielse.
Det bemærkes, at udtrykket førtidig indfrielse i boligkre-
ditdirektivet anvendes i samme betydning, som udtrykket
førtidig tilbagebetaling i kreditaftaleloven.
Det fastsættes i stk. 1, at kreditgiver ikke kan indgå en
kreditaftale omfattet af § 26, stk. 7 (pantebreve i fast ejen-
dom), med en forbruger, uden at forbrugeren indrømmes en
ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i
henhold til aftalen, før denne udløber.
Selv om der efter gældende ret ikke er en lovbestemt ret
til førtidig tilbagebetaling ved pantebreve i fast ejendom, er
det i almindelighed sådan for de relevante kreditaftalers ved-
kommende, at der allerede på aftaleretligt grundlag i vidt
omfang indrømmes forbrugeren en ret til førtidig tilbagebe-
taling. Det er derfor ikke hensigten med lovforslaget, at der
grundlæggende skal laves om på den måde, som retten til
førtidig tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser,
der sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv., og be-
stemmelsen indeholder således ikke krav om, at indrømmel-
sen skal fremgå af pantebrevet. Det afgørende er, at forbru-
geren kan støtte ret herpå.
Bestemmelser omfatter realkreditlån, men også andre kre-
ditaftaler med pant i fast ejendom, herunder pantebreve, som
en forbruger udsteder til et pengeinstitut. Bestemmelsen
gælder dog ikke kreditaftaler, hvor lånet sikres ved under-
pantsætning af ejerpantebrev eller ved udstedelse af skade-
sløsbrev. I disse tilfælde finder retten til førtidig tilbagebeta-
ling i § 26, stk. 1-6, jf. § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven mod-
sætningsvist anvendelse.
I den foreslåede stk. 2 bestemmes det, at en sådan kredit-
aftale skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i tilfælde af
førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af forbruge-
rens samlede kreditomkostninger, der består af renter og
omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Bestemmelsen fastsætter ikke, hvordan vilkårene for ret-
ten til førtidig tilbagebetaling skal meddeles forbrugeren.
Ved kreditaftaler, der sikres ved pant i fast ejendom, følger
det imidlertid af kreditaftalelovens § 8 a, stk. 1, at de oplys-
ninger, der i medfør af § 8, herunder § 8, stk. 2, nr. 18, om
retten til førtidig tilbagebetaling, skal angives i kreditaftalen,
og aftalens øvrige væsentlige vilkår i stedet gives forud for
kreditaftalens indgåelse, jf. § 7 a. Kreditgiveren – eller kre-
ditformidleren hvis denne præsenterer eller indgår kreditaf-
talen på kreditgiverens vegne – skal således ved hjælp af
ESIS forud for aftaleindgåelsen give forbrugeren oplysning
om retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant,
oplysninger om kreditgiverens ret til kompensation og om,
hvordan denne kompensation beregnes, jf. § 7 a, stk. 1, jf.
stk. 2. nr. 16, og denne lovs § 3, nr. 4 (forslaget til § 7 a, stk.
10).
Det foreslås i stk. 3, at aftalen kan indeholde vilkår om, at
kreditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til
kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte
forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Kompensatio-
nen skal – i de tilfælde, hvor kreditgiver betinger sig en så-
dan – være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Kompensationen må ikke overstige kreditgivers økonomiske
tab, og forbrugeren må ikke pålægges en sanktion som følge
af, at denne udnytter sin ret til hel eller delvis førtidig tilba-
gebetaling.
Sætningerne »i den henseende overstiger kompensationen
ikke kreditgivers økonomiske tab« og »men pålægger ikke
forbrugeren en sanktion« i direktivets artikel 25, stk. 3, er
ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse, idet det forud-
sættes at være indeholdt i betingelsen om, at kompensatio-
nen skal være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
For så vidt angår fastsættelsen af kompensationen, afhæn-
ger dette af den konkrete kreditaftale og måden, hvorpå den
førtidige tilbagebetaling gennemføres, og hvilke omkostnin-
ger der er direkte forbundet hermed. Kompensationen skal
fastsættes ud fra objektive kriterier. Bestemmelsen er ikke
begrænset til at finde anvendelse ved tilbagebetaling af real-
kreditlån, hvor realkreditinstituttet skal opkøbe eller opsige
obligationer, som svarer til dem, der blev udstedt ved lånets
98
udbetaling, og finder således også anvendelse i forbindelse
med andre låntyper, hvor kreditgiveren har omkostninger
forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Ved SDO-lån
og andre pantebrevslån vil der således også være adgang for
kreditgiveren til at betinge sig kompensation. Der henvises i
øvrigt til § 26, stk. 1, i kreditaftaleloven og til det foreslåede
bilag 5, del A, afsnit 9, og den tilhørende vejledning til ud-
fyldelse af ESIS (lovforslagets § 3, nr. 11).
I den foreslåede stk. 4 bestemmes det, at hvis en forbruger
ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i overensstemmel-
se med stk. 1, skal kreditgiver efter modtagelse af anmod-
ningen på papir eller andet varigt medium give forbrugeren
de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mu-
lighed. Oplysningerne skal mindst indeholde en angivelse af
de konsekvenser, som den førtidige tilbagebetaling vil have
for forbrugeren, og hvilke antagelser der i den forbindelse er
anvendt.
Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 25, stk. 4, i
boligkreditdirektivet, som må antages at have til formål at
give forbrugeren et oplyst grundlag, på hvilket forbrugeren
kan træffe sin beslutning om at udøve retten til førtidig tilba-
gebetaling af det pågældende lån.
Bestemmelsen tilsigtes på denne baggrund at finde anven-
delse i de tilfælde, hvor en forbruger forhører sig hos kredit-
giver om muligheden for og konsekvenserne af at frigøre sig
fra en tidligere indgået kreditaftale på det pågældende tids-
punkt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forbrugeren an-
moder kreditgiveren om et tilbud om låneomlægning (tilba-
gebetaling af et lån i tilknytning til optagelse af et nyt lån),
men en forespørgsel fra forbrugeren om muligheden for at
frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold til en låneaftale
med kreditgiveren vil i lyset af bestemmelsens formål være
tilstrækkelig.
Såfremt forbrugeren allerede har modtaget de nævnte op-
lysninger på papir eller andet varigt medium ved kreditafta-
lens indgåelse eller i et tilbud om en ny kreditaftale til er-
statning for den aftale, der ønskes indfriet, tilsigtes den fore-
slåede stk. 4 ikke at være til hinder for, at kreditgiveren kan
opfylde sin forpligtelse ved at henvise hertil. Det er dog en
forudsætning herfor, at oplysningerne fortsat er retvisende
og fyldestgørende.
I de tilfælde, hvor forbrugeren ikke forhører sig om mulig-
hederne for førtidig tilbagebetaling, men i stedet i henhold
til den i stk. 1 omhandlede aftale afgiver en for kreditgiver
bindende viljeserklæring om førtidig tilbagebetaling, tilsig-
ter bestemmelsen ikke at være til hinder for, at kreditgiver –
uden at meddele forbrugeren yderligere oplysninger – effek-
tuerer forbrugerens beslutning i overensstemmelse med den
aftale, der er indgået. Dette kan eksempelvis være tilfældet,
hvis forbrugeren eller en anden på dennes vegne (f.eks. et
andet kreditinstitut) overfører obligationer svarende til rest-
gælden på et realkreditlån mv. til kreditgiveren med en til-
kendegivelse om, at lånet herved indfris.
Det foreslåede stk. 4 indebærer nærmere, at forbrugeren
skal meddeles de oplysninger, der er nødvendige for, at for-
brugeren kan overveje at udnytte retten til førtidig tilbagebe-
taling. Hvilke oplysninger, der er nødvendige vil bl.a. af-
hænge af, hvilken lånetype der er tale om. Oplysningerne
skal dog mindst indeholde en angivelse af de konsekvenser,
som den førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
og hvilke antagelser der i den forbindelse er anvendt. Det
forudsættes, at de eventuelle antagelser, der er anvendt, skal
være rimelige og berettigede, jf. artikel 25. stk. 4, selv om
denne formulering ikke er medtaget i lovforslaget. Formule-
ringerne »hvor store konsekvenser« og »en klar redegørel-
se« i artikel 25, stk. 4, er endvidere ikke medtaget i lovfor-
slaget, men det forudsættes, at angivelsen af konsekvenser
så vidt muligt sker ved at sætte tal på de omkostninger og
besparelser, som den førtidige tilbagebetaling konkret vil in-
debære for forbrugeren, og at de eventuelle antagelser, der i
den forbindelse er anvendt, fremstår tydeligt for forbruge-
ren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.5 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 11 (Bilag 4 og 5 til lov om kreditaftaler)
Der foreslås indsat to nye bilag til loven.
Det foreslåede bilag 4 indeholder den matematiske formel
og de bemærkninger og supplerende antagelser, der i medfør
af boligkreditdirektivets bilag I skal anvendes ved beregnin-
gen af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslåede bilag 5 svarer til boligkreditdirektivets bi-
lag II og indeholder europæisk standardiseret informations-
ark ESIS samt vejledning til udfyldning af ESIS.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1 (Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere)
Det foreslås at ændre lovens titel til lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, så det fremgår af lovens
titel, at loven efter de foreslåede ændringer tillige vil inde-
holde regler om boligkreditformidlere.
Til nr. 2 (Fodnoten til lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Fodnoten indsættes, da der med lovforslaget foreslås æn-
dringer for at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv om 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L
60, side 34 (boligkreditdirektivet), herunder bestemmelser
om krav til og tilsyn med boligkreditformidlere samt krav til
kompetence, ansvarsforsikringsforhold og regler om god
skik for boligkreditformidlere.
99
Til nr. 3 (§ 1, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Ændringen er en del af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet, som forudsætter, at EU-landene etablerer en til-
synsordning for boligkreditformidlere. Der vil som følge af
lovforslaget være virksomheder, som ikke tidligere har væ-
ret under tilsyn, som vil blive omfattet af regelsættet.
Det foreslås med ændringen af lovteksten at udvide lovens
anvendelsesområde til også at omfatte formidling af bolig-
kreditaftaler. Af artikel 1 i boligkreditdirektivet fremgår det,
at direktivet fastlægger en fælles ramme for dele af med-
lemslandenes love og administrative bestemmelser for for-
brugerkredit, som er sikret ved pant eller på anden vis i for-
bindelse med erhvervelse af fast ejendom til beboelse. Her-
under en forpligtelse til at foretage en vurdering af kredit-
værdigheden inden ydelsen af kreditten, som skal danne
grundlag for udviklingen af effektive standarder for kredit-
givning i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Endvi-
dere skal der fastlægges visse forsigtigheds- og tilsynskrav,
herunder regler om etablering som og tilsyn med boligkre-
ditformidlere.
Det typiske område for boligkreditformidlingsvirksom-
hed, vil være rådgivning om lån med pant i fast ejendom.
Hovedparten af de virksomheder, som er omfattet af begre-
bet boligkreditformidlere, vil derfor i Danmark være ansatte
i pengeinstitutter, der formidler realkreditlån. Pengeinstitut-
ter er omfattet af lov om finansiel virksomhed og er dermed
allerede underlagt Finanstilsynets tilsyn. Pengeinstitutter er
derfor undtaget fra lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere. Der vil ligeledes kunne være eksempelvis ad-
vokater, som formidler boligkreditaftaler i forbindelse med
rådgivningen af klienter, som vil kunne blive omfattet af lo-
ven i det omfang, der ikke alene er tale om accessorisk virk-
somhed. Udbredelsen af selvstændige boligkreditformidlere,
som omfattes af den nye regulering, forventes således at væ-
re forholdsvist begrænset henset til den måde, som boligkre-
dit ydes på i Danmark.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Med den foreslåede lovændring fastslås det, at også bolig-
kreditformidlere på samme måde som det gælder finansielle
rådgivere, kun kan udøve virksomhed i de former, som er
opregnet i den gældende § 1, stk. 2. De former bestemmel-
sen opregner, er følgende; aktie- og anpartsselskaber, part-
nerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselska-
ber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder. Det vil
sige, at boligkreditformidlere kun kan udøve virksomhed i
juridiske enheder, der yder formidling på et kommercielt
grundlag. Det er en forudsætning, at boligkreditformidleren
modtager betaling fra forbrugeren for udførelsen af, præsen-
tationen af eller tilbuddet af boligkreditaftaler på vegne af
en kreditgiver, eller når boligkreditformidleren bistår forbru-
geren med administration eller andet forberedende arbejde
forud for indgåelsen af boligkreditaftaler. Det er uden betyd-
ning, om formidlingen af boligkreditaftaler udgør virksom-
hedens erhvervsmæssige hovedvirksomhed eller bibeskæfti-
gelse.
Til nr. 5 (§ 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2,
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det følger derfor af lovforslaget, at undtagelserne i § 1,
stk. 3, nr. 2 og 3, også skal omfatte formidling af boligkre-
ditaftaler.
Med forslaget til ændringen af § 1, stk. 3, nr. 2, vil rådgiv-
ning om boligkreditaftaler til en boligkreditformidlers med-
arbejdere eller til medarbejdere i en modervirksomhed, dat-
tervirksomhed eller et af modervirksomhedens andre datter-
virksomheder være undtaget fra lovens bestemmelser. Dette
er i overensstemmelse med, hvad der gælder i dag, for så
vidt angår finansielle rådgiveres rådgivning om finansielle
produkter.
Ved fastlæggelse, af hvad der forstås ved en moder- og
dattervirksomhed, finder § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om fi-
nansiel virksomhed anvendelse. Det følger af disse bestem-
melser, at en modervirksomhed er en virksomhed, som har
en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er en
virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af
en modervirksomhed.
Med forslaget til ændringen af § 1, stk. 3, nr. 3, undtages,
på samme måde som det gælder for finansielle rådgivere ef-
ter den gældende lov, rådgivning om formidling af boligkre-
dit, der kun ydes lejlighedsvis eller som accessorium i for-
bindelse med anden erhvervsvirksomhed, når denne anden
erhvervsvirksomhed er reguleret ved lov eller professionen i
øvrigt er adfærdsreguleret, herunder eksempelvis advokater,
som er underlagt de advokatetiske regler. I det tilfælde om-
fanget af den boligkreditsformidlingsvirksomhed, der foreta-
ges af f.eks. advokater, kan betegnes som mere end accesso-
risk, vil advokaten skulle indhente en tilladelse som bolig-
kreditformidler. Dette er tillige i overensstemmelse med,
hvad der gælder i dag, for så vidt angår finansielle rådgive-
re.
I lovens definition af begrebet rådgivning tydeliggøres det
med ændringen til § 2, nr. 2, hvor rådgivning om boligkre-
ditaftaler tilføjes, at også denne form for rådgivning er om-
fattet af begrebet. Præciseringen er nødvendig som en kon-
sekvens af udvidelsen af lovens område i forbindelse med
gennemførelsen af dele af boligkreditdirektivet.
100
Med ændringen af § 9, nr. 1 og 2, vil uafhængighedskra-
vet, som efter de gældende regler gælder for en finansiel
rådgiver, også komme til at gælde for en boligkreditformid-
lers formidling af boligkreditaftaler. Se i øvrigt bemærknin-
gerne nedenfor til lovforslagets § 4, nr. 22 og 23.
Til nr. 6 (§ 1, stk. 3, nr. 4, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
De opregnede numre i § 1, stk. 3, er undtagelser til lovens
anvendelsesområde. Undtagelsen til lovens anvendelsesom-
råde i § 1, stk. 3, nr. 4, skal således fremadrettet gælde både
finansielle produkter, som hidtil, og boligkreditaftaler. Fi-
nansielle virksomheders rådgivning om finansielle produk-
ter er således undtaget. Som følge af den omfattende regule-
ring, som den finansielle branche allerede er underlagt, und-
tages også finansielle virksomheders rådgivning om bolig-
kreditaftaler fra kravet om en særlig tilladelse som boligkre-
ditformidler af samme grund.
Til nr. 7 (§ 2, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
I denne bestemmelse defineres den aktivitet som en finan-
siel rådgiver udøver for en forbruger. Med gennemførelsen
af boligkreditdirektivet separeres rådgivningen om boligkre-
ditaftaler fra den aktivitet, som en finansiel rådgiver udøver,
da det fremadrettet vil kræve en selvstændig tilladelse til at
formidle og rådgive om boligkreditaftaler jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.8.3.1.
Til nr. 8 (§ 2, nr. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
§ 2 indeholder definitioner af en række af lovens begreber.
Med gennemførelsen af boligkreditdirektivet indføres to nye
definitioner.
Det foreslås ved affattelsen af § 2, nr. 2, at der ved en bo-
ligkreditformidler skal forstås en virksomhed, herunder en
enkeltmandsvirksomhed, omfattet af lovens § 1, stk. 1, der
erhvervsmæssigt som led i dennes hoved- eller bibeskæfti-
gelse og mod vederlag til forbrugere præsenterer eller tilby-
der boligkreditaftaler, indgår boligkreditaftaler med forbru-
geren på kreditgivers vegne, yder rådgivning om eller admi-
nistrerer boligkreditaftaler.
Ved indførelsen af denne definition gennemføres artikel 4,
stk. 5, i boligkreditdirektivet. Boligkreditformidleren kan så-
ledes deltage i såvel det forberedende arbejde med boligkre-
ditaftalen, før forbrugeren underskriver denne, men også
forestå indgåelsen af en sådan boligkreditaftale på vegne af
en kreditor og den efterfølgende administration af boligkre-
ditaftalen. Rådgivningsdelen omkring boligkreditaftaler har
tidligere krævet en tilladelse som finansiel rådgiver. Frem-
adrettet vil det være muligt at have en tilladelse som bolig-
kreditformidler alene eller en tilladelse som både boligkre-
ditformidler og finansiel rådgiver, såfremt der også ydes
rådgivning om andre produkter end boligkreditaftaler.
Med forslaget til affattelsen af § 2, nr. 3, defineres en bo-
ligkreditaftale, som en aftale eller et tilsagn fra en kreditgi-
ver til en forbruger om at yde kredit mod pantesikkerhed el-
ler tilsvarende sikkerhed eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom til beboelse. Anden tilsvarende sikkerhed kan f.eks.
være skadesløsbreve. Kreditaftaler, som ligger til grund for
erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarea-
ler eller projekterede bygninger, er ligeledes omfattet af de-
finitionen i det omfang, disse indgås, eller der ydes tilsagn
herom mellem en kreditgiver og en forbruger. Dette vil sige,
at også kreditaftaler uden pant knyttet til den faste ejendom i
dette tilfælde vil være dækket af definitionen på en boligkre-
ditaftale. Ønsker en virksomhed at rådgive om boligkreditaf-
taler, vil dette, jf. forslaget til affattelsen af § 3, stk. 1, 2.
pkt. i lovforslagets § 4, nr. 11, kræve en tilladelse som bo-
ligkreditformidler.
Til nr. 9 (§ 2, nr. 5, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, defineres finansielle produk-
ter. Definitionen skal fremover være den samme som i dag
dog således, at boligkreditaftaler undtages fra begrebet. År-
sagen er, at boligkreditaftaler defineres selvstændigt, jf. lov-
forslagets § 4, nr. 8, således, at det udskilles som et selvstæ-
digt produkt i henhold til disse regler. Udskillelsen sker med
gennemførelsen af boligkreditdirektivet, hvor rådgivning om
boligkreditaftaler separeres fra den aktivitet, som en finan-
siel rådgiver udøver, da denne aktivitet udskilles som en
selvstændig virksomhed.
Til nr. 10 (Overskriften til kapitel 2 i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere)
Overskriften til kapitel 2 foreslås nyaffattet, så den afspej-
ler, at kapitlet nu udover tilladelse til finansielle rådgivere
også kommer til at omfatte tilladelse som boligkreditformid-
lere.
Til nr. 11 (§ 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det følger derfor af det foreslåede § 3, stk. 1, at både virk-
somheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, der yder
rådgivning om finansielle produkter og virksomheder, der
yder rådgivning om boligkreditaftaler til forbrugere, skal ha-
ve Finanstilsynets tilladelse som enten finansiel rådgiver el-
ler boligkreditformidler. Såfremt en virksomhed yder råd-
givning om både finansielle produkter og boligkreditaftaler
101
til forbrugere, skal den pågældende virksomhed således ha-
ve to tilladelser fra Finanstilsynet.
Ved indførelsen af et krav om, at også boligkreditformid-
lere skal have Finanstilsynets tilladelse, gennemføres artikel
29, stk. 1, i boligkreditdirektivet. Overtrædelse af § 3, stk. 1,
er strafbelagt, jf. § 26, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere.
I § 3, stk. 2, opregnes de betingelser, som skal være op-
fyldt for at opnå tilladelse til at drive virksomhed som hen-
holdsvis finansiel rådgiver og boligkreditformidler efter stk.
1. Betingelserne for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver
og boligkreditformidler er ens. Således gælder der de sam-
me krav om, at virksomheden skal have hovedkontor og
hjemsted i Danmark. Ved hjemsted forstås det sted, hvor
virksomheden har sit hovedkontor, det vil sige det sted,
hvorfra virksomheden faktisk ledes. Der gælder også ensar-
tede krav om, at såvel finansielle rådgivere som boligkredit-
formidlere skal have forretningsgange på alle væsentlige ak-
tivitetsområder. Der henvises i § 3, stk. 2, nr. 2, til § 8 ve-
drørende forretningsgange for håndtering af interessekon-
flikter, men omfanget af forretningsgange er ikke begrænset
hertil. Eksempelvis vil virksomhederne skulle have forret-
ningsgange for gennemførelsen af et rådgivningsforløb, så-
fremt der rådgives, herunder dokumentation for hvilke råd
virksomheden giver til sine kunder. Ved vurderingen, af om
kravet til forretningsgange er opfyldt, vil der blive taget hen-
syn til den enkelte virksomheds størrelse.
Endvidere følger det af bestemmelsen, at der gælder regler
om egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, ligesom virksomheden skal have en ansvars-
forsikring eller anden tilsvarende garanti, der dækker de er-
statningskrav, som virksomheden måtte ifalde. Endelig gæl-
der der særlige krav til virksomheden i det omfang, der
modtages betroede midler fra forbrugere. Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 1125/2014 af 19. september
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/17/EU for så vidt angår reguleringsmæs-
sige tekniske standarder vedrørende minimumsbeløbet for
den erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti, som
kreditformidlere skal have er udstedt i medfør af artikel 29,
stk. 2, litra a), i boligkreditdirektivet. Af forordningen frem-
går, at en boligkreditformidler som minimum skal have en
erhvervsansvarsforsikring med en minimumsdækning på
460.000 EUR pr. krav og 750.000 EUR for alle krav i løbet
af et kalenderår. Kravet til minimumsdækningen for er-
hvervsansvarsforsikringen er gældende for boligkreditfor-
midlere i hele Unionen samt i de lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 12 (§ 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 3, stk. 2, nr. 5, foreslås det som en
konsekvens af, at der etableres en tilsynsordning for bolig-
kreditformidlere, at boligkreditformidlere, såfremt disse
modtager betroede midler fra forbrugere, skal oprette en
særlig konto for indsættelsen af disse midler samt etablere
en sikkerhed for de betroede midler. Dette er i overensstem-
melse med de betingelser, der i dag gælder for finansielle
rådgivere. Bestemmelsen stiller således efter ændringen
krav om, at såvel en finansiel rådgiver som en boligkredit-
formidler skal have etableret sikkerhed for midler, som en
forbruger måtte indbetale til disse virksomheder som betroe-
de.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, hvor en forbruger
indbetaler et beløb til en finansiel rådgiver eller en boligkre-
ditformidler, hvor denne skal videreformidle beløbet til en
långiver. Virksomheden skal for at imødekomme kravet om
sikkerhed efter § 3, stk. 2, nr. 5, tegne en ansvarsforsikring
eller garantistillelse fra et pengeinstitut eller et forsikrings-
selskab for denne særskilte konto. Hvis virksomheden ikke
modtager betroende midler, skal den ikke stille sikkerhed.
Virksomheden skal erklære dette overfor Finanstilsynet.
Med ændringen til § 4, stk. 1, udvides de gældende betin-
gelser om egnethed og hæderlighed til bestyrelsen og direk-
tionen for finansielle rådgivere til også at gælde for bestyrel-
sen og direktionen for boligkreditformidlere. Dette er en
gennemførelse af artikel 29, stk. 2, litra b, i boligkreditdirek-
tivet.
Det følger af den forslåede ændring, at også medlemmer
af boligkreditformidlerens bestyrelse eller direktion på tids-
punktet for meddelelse af tilladelse til virksomheden efter §
3, stk. 2, eller på tidspunktet for tiltrædelse af et sådan hverv
eller stilling i en eksisterende virksomhed, skal opfylde vis-
se krav til egnethed og hæderlighed. Det følger af § 14 i lov
om finansielle rådgivere, at Finanstilsynet kan gribe ind
over for ledelsespersoner, som ikke længere opfylder krave-
ne.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos henholds-
vis en finansiel rådgiver eller en boligkreditformidler skal li-
geledes efter § 4, stk. 1, have fyldestgørende erfaring til at
udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Dette påses, når
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet el-
ler stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse
varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller
et medlemskab af bestyrelsen samt af hvilken virksomhed,
der er tale om. I vurderingen kan blandt andet indgå, om
vedkommende har en relevant teoretisk uddannelse, før har
haft ansættelse inden for den finansielle sektor eller har le-
delsesmæssig erfaring.
102
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til
hvervet eller stillingen i den konkrete virksomhed. Det er så-
ledes muligt, at en person på grundlag af dennes uddannel-
sesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder
kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre virk-
somhed omfattet af denne lov, men at dette derimod ikke
gør sig gældende i forhold til en direktørpost i en stor lands-
dækkende virksomhed. Derfor kan man som udgangspunkt
ikke tage sin vurdering med sig fra en virksomhed til en an-
den.
Ændringen til § 4, stk. 1, medfører at de hidtidige regler,
om at en person som udgangspunkt ikke kan udpeges som
bestyrelsesmedlem eller direktør hos en finansiel rådgiver,
hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædel-
se af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle
område, også kommer til at gælde for boligkreditformidlere.
Ligeledes må et bestyrelsesmedlem eller en direktør som ud-
gangspunkt også forlade sit hverv eller sin stilling, hvis ved-
kommende bliver pålagt strafansvar for sådanne overtrædel-
ser.
I vurderingen, af om en strafbar overtrædelse skal føre til,
at den pågældende ikke kan udnævnes henholdsvis skal fra-
træde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nær-
liggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stil-
lingen, eller om den pågældende har handlet på en så rets-
stridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at
den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen
som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryg-
gende vis.
Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og sær-
lovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets
side.
Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller bø-
devedtagelse.
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne
begrunde Finanstilsynets indgriben, da det er en overtrædel-
se af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3.
Det følger endvidere af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr.
2, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke kan bestride
sit hverv eller sin stilling, hvis den pågældende har indgivet
begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling,
konkursbehandling eller gældssanering. Med ændringen af
stk. 1 omfatter bestemmelsen både et bestyrelsesmedlem el-
ler en direktør hos en finansiel rådgiver og hos en boligkre-
ditformidler. Bestemmelsen indebærer endvidere, at Finans-
tilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadium i de respek-
tive insolvensbehandlinger vedkommende befinder sig.
Finanstilsynet har beføjelse til at kunne gribe ind over for
et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke opfylder be-
tingelserne i den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3, hvis den
pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der
er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Bestemmelsen anvendes bl.a. i den situation, hvor et be-
styrelsesmedlems eller en direktørs private økonomi er i en
sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles
belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af
virksomheden. Som eksempler på økonomisk uorden kan
nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet som
dårlig betaler eller lignende.
Endvidere kan viden, om at den pågældende i gentagne
tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er
gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en
person ikke opfylder kravet.
Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Fi-
nanstilsynet blandt andet kan lægge vægt på, hvilken rolle
den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de
virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således være per-
soner, som eksempelvis advokater og andre professionelle
bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive
virksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurs-
truet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksom-
heden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne
tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at vedkom-
mende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder,
der er gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd
kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssi-
ge svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig
myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været år-
sag til problemer i de virksomheder, som den pågældende
tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledel-
sen af virksomheden sker på betryggende vis, på samme må-
de som det gælder efter de nugældende regler for finansielle
rådgivere, og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen
har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis
være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke har sikret en
ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god admi-
nistrativ praksis og regnskabspraksis eller har undladt at
iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-
mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller
passivitet har skadet virksomheden, eller der er risiko for, at
dette vil ske.
Til nr. 13 (§ 4 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en ordning for boligkre-
ditformidlere, som den der allerede omfatter finansielle råd-
givere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som følge af, at denne type virksomheder nu skal underlæg-
ges tilsyn.
103
På denne baggrund fastlægger den foreslåede § 4 a, stk. 1,
at der oprettes og føres et offentligt register for finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere. For så vidt angår finan-
sielle rådgivere er der tale om en videreførelse af det allere-
de eksisterende register, som følger af den gældende lovs §
13, som i henhold til lovforslaget udgår ved indsættelsen af
§ 4 a.
Finanstilsynet holder registeret ajour på baggrund af de
ændringer i tilladelser og personer, som Finanstilsynet får
kendskab til.
Forslaget om oprettelsen af et offentligt register for bolig-
kreditformidlere er nyt, og bestemmelsen gennemfører der-
med artikel 29, stk. 4 og 6, i boligkreditdirektivet, for så vidt
angår boligkreditformidlere. Når Finanstilsynet har meddelt
en virksomhed tilladelse til at udøve finansiel rådgivning el-
ler boligkreditformidling efter § 3, skal den pågældende per-
son eller virksomhed optages i Finanstilsynets register.
Med forslaget til stk. 2 fastlægges det, at registeret for bo-
ligkreditformidlere skal indeholde oplysninger om navnene
på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlings-
forretningerne. Dette er for så vidt angår boligkreditformid-
lere et krav, der følger af gennemførelsen af artikel 29, stk.
4, litra a og b, i boligkreditdirektivet. Registeret skal endvi-
dere indeholde oplysninger om i hvilke medlemslande, den
enkelte boligkreditformidler driver forretning efter reglerne
om etableringsfrihed eller fri udveksling af tjenesteydelser,
og som boligkreditformidleren har underrettet den kompe-
tente myndighed i sit hjemland om.
Registeret over finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere skal være offentligt tilgængeligt på Finanstilsynets
hjemmeside, jf. artikel 29, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Til nr. 14 (§ 5, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 5, stk. 1, udvides bestemmelsen til
også at omfatte boligkreditformidlere således, at en bolig-
kreditformidler ligesom en finansiel rådgiver er forpligtet til
snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræ-
der ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsy-
net tidligere har modtaget og lagt til grund ved meddelelse
af tilladelse efter § 3. Dette gælder dog ikke forhold, som er
omfattet af den gældende § 4, stk. 3, i lov om finansielle
rådgivere.
Boligkreditformidlere skal efter forslaget ligesom finan-
sielle rådgivere en gang om året indsende en erklæring om,
at de opfylder betingelserne for at få tilladelse efter § 3. Er-
klæringen skal være underskrevet af virksomhedens besty-
relse og direktion eller, såfremt virksomheden drives som
enkeltmandsvirksomhed af den for virksomheden ledelses-
ansvarlige.
En virksomhed som er omfattet af lovforslaget – det vil si-
ge finansielle rådgivere og boligkreditformidlere – er efter
den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, forpligtet til løbende at
sikre, at betingelserne for at opretholde en tilladelse efter § 3
er opfyldt. § 5, stk. 2, sikrer, at virksomheden en gang om
året erklærer over for Finanstilsynet, at dette er tilfældet.
Udvidelsen af kravet om årlig indsendelse af erklæring,
om at betingelserne for tilladelse fortsat er til stede, til også
at omfatte boligkreditformidlerne følger af gennemførelsen
af artikel 29, stk. 7, i boligkreditdirektivet.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med lovforslagets ændring af lovens § 5, stk. 3, udvides
Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvil-
ke ændringer Finanstilsynet skal modtage underretning om
til også at omfatte boligkreditformidlere. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af lovforslagets udvidelse af
anvendelsesområdet i § 1.
Til nr. 16 (§ 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a,
stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
104
Med ændringen af lovens § 6, stk. 1 og 2, overgår Finans-
tilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om
kompetencekrav for finansielle rådgiver til erhvervs- og
vækstministeren og denne tillægges også en bemyndigelse
til at fastlægge de nærmere regler om kompetencekrav for
boligkreditformidlere. Hermed sikres det, at boligkreditfor-
midlere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres
virksomhed. Bemyndigelsen skal anvendes til, at erhvervs-
og vækstministeren udsteder en bekendtgørelse om de kom-
petencekrav, der fastsættes for boligkreditformidlerne.
Som en konsekvens af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet udvides med ændringen af § 7, stk. 1, den gældende
bestemmelse om, at en finansiel rådgiver skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forretningskik og
god praksis indenfor virksomhedsområdet til også at gælde
for boligkreditformidlere.
Med ændringen af § 10, 1. pkt. vil også boligkreditformid-
lere være omfattet af denne bestemmelse. Det betyder, at
hvis en finansiel rådgiver eller boligkreditformidler ikke er
uafhængig, skal det fremgå af virksomhedens hjemmeside.
Virksomheden skal i den forbindelse også oplyse om størrel-
sen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision
eller anden vederlag fra virksomheder, hvorfra der tilbydes
eller formidles finansielle produkter og boligkreditaftaler, jf.
§ 2, nr. 5, i den gældende lov om finansielle rådgivere. Hvis
virksomheden ikke har en hjemmeside, skal disse oplysnin-
ger udleveres efter anmodning.
Som følge af etableringen af en tilsynsordning for bolig-
kreditgivere udvides § 10 a, stk. 1, til også at gælde for bo-
ligkreditformidlere. Den gældende indberetningsordning for
finansielle rådgivere, den såkaldte whistleblowerordning,
kommer således også til at gælde for boligkreditformidlere
som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og
som følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er under
Finanstilsynets tilsyn.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet. Det bemærkes, at kravet om etablering af en
whistleblowerordning kun vil komme til at gælde finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som beskæftiger flere
end fem ansatte.
Med forslaget til ændring af § 10 b, stk. 1, udvides beskyt-
telsen mod at udsætte ansatte for en ufordelagtig behandling
som følge af indberetninger efter § 10 a til foruden finansiel-
le rådgivere også at omfatte boligkreditformidlere.
Med ændringen til § 20 a, stk. 1, udvides adgangen for Fi-
nanstilsynet til også at kunne påbyde en boligkreditformid-
ler, der offentliggør oplysninger om virksomheden, som ef-
ter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre
berigtigende oplysninger. Denne adgang eksisterer ligeledes
i dag for finansielle rådgivere og kommer som følge af gen-
nemførelsen af boligkreditdirektivet til også at gælde bolig-
kreditformidlere.
Til nr. 17 (§ 6, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Som en konsekvens af udvidelsen af lovens anvendelses-
område til også at omfatte boligkreditformidlere præciseres
det, at der også skal fastsættes kompetencekrav i forbindelse
præsentation, tilbud, rådgivning om og administration af bo-
ligkreditaftaler. Som det fremgår af ændringen til § 6, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere, jf. lovforslagets § 4, nr. 18,
bliver bemyndigelsen, som overgår fra Finanstilsynet til er-
hvervs- og vækstministeren, til at fastlægge nærmere regler
om kompetencekrav for finansielle rådgiver udvidet til også
at omfatte boligkreditformidlere. Hermed sikres det, at bo-
ligkreditformidlere har tilstrækkelige kompetencer til at råd-
give om boligkreditaftaler. Erhverv- og vækstministeren
fastlægger disse regler i en bekendtgørelse.
Til nr. 18 (§ 6, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Med den foreslåede ændring af lovens § 6, stk. 2, vil Fi-
nanstilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler
om kompetencekrav for finansielle rådgivere overgå til er-
hvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren
tillægges desuden også en bemyndigelse til at fastlægge
nærmere regler om kompetencekrav for boligkreditformidle-
re. Hermed sikres det, at boligkreditformidlere har tilstræk-
kelige kompetencer til at udøve deres virksomhed og, at der
fastsættes enslydende krav til både finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere.
Kompetencekravet for boligkreditformidlere finder kun
anvendelse på de ansatte i virksomheden, som udøver bolig-
kreditformidling. Administrativt personale og personale,
som ikke yder boligkreditformidling vil således ikke være
omfattet af kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledel-
sesansvar foretager boligkreditformidling, skal disse tillige
have tilstrækkelige kompetencer i henhold til denne bestem-
melse. Dette gælder, uanset om en ansat med ledelsesansvar
sjældent har kundekontakt. Der er tale om en gennemførelse
af artikel 29, stk. 2, i boligkreditdirektivet, hvoraf det fast-
lægges at hjemlandet skal fastsætte regler om kompetence-
niveau i overensstemmelse med de principper, der fremgår
af direktivets bilag III.
Med forslaget gennemføres ligeledes artikel 9 i boligkre-
ditdirektivet. Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetence-
krav for finansielle rådgivere ved bekendtgørelse nr. 1251 af
1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle rådgi-
vere. Erhvervs- og vækstministerens udformning af de frem-
tidige kompetencekrav for boligkreditformidlere vil ske i
overensstemmelse med de i boligkreditdirektivets bilag III
anførte minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i
fastlæggelsen af kompetencekravene vil der således kunne
lægges vægt på erhvervsmæssige kvalifikationer og relevant
praktisk erfaring. Finanstilsynet vil indtil den 21. marts 2019
kunne basere sin vurdering af kompetencen hos en ansøger,
som søger om tilladelse som boligkreditformidler, alene på
baggrund af dennes erhvervserfaring, som det fremgår af
boligkreditdirektivets bilag III, pkt. 3., litra b. I bekendtgø-
relsen vil der blive indsat en overgangsordning så de ansatte
105
får en frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger så-
ledes af artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en bolig-
kreditformidler skal overholde kompetencekravene senest
den 21. marts 2017.
Til nr. 19 (§ 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 7, stk. 2, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren hjemmel til at fastsætte god skik-regler for bolig-
kreditformidlere. Den eksisterende hjemmel gælder i dag
kun for finansielle rådgivere. Udvidelsen skal ses i sammen-
hæng med, at lovens anvendelsesområde foreslås udvidet til
også at omfatte boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om
god skik svarende til reglerne i bekendtgørelsen nr. 1582 af
18. december 2013 om god skik for finansielle rådgivere og
bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for fi-
nansielle virksomheder.
God skik-reglerne har til formål at sikre, at kunderne har
tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på marke-
det og vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende
marked. Der er tale om en dynamisk norm, som fastlægger
rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet.
Det forventes, at de eksisterende god skik-regler for bolig-
kredit udskilles af den eksisterende god skik-bekendtgørelse
og indarbejdes i en ny bekendtgørelse, som udstedes af er-
hvervs- og vækstministeren. Den nye bekendtgørelse vil in-
deholde god skik-regler, der skal gælde for både penge- og
realkreditinstitutter, boligkreditgivere og boligkreditformid-
lere.
Bekendtgørelsen vil således indeholde regler om god skik,
forbud mod vildledning og regler om købsopfordringer.
Det forventes i tillæg hertil, at god skik-bekendtgørelsen
vil indeholde følgende regler for boligkredit som følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivets bestemmelser:
Det forventes således, at bekendtgørelsen vil indeholde
forpligtelsen i artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplys-
ninger, der gives til forbrugeren i forbindelse med boligkre-
dit, skal gives forbrugeren omkostningsfrit. Af artikel 10
fremgår, at markedsføring om kreditaftaler skal være rimeli-
ge og entydige og ikke-vildledende, og at det ikke må skabe
forkerte forventninger.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende prisoplysningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes
skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse
for boligkredit.
Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en
række minimumsoplysninger om henholdsvis kreditgiver og
kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed
på en klar og forståelig måde for forbrugeren.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit
forventes det endvidere, at denne vil skulle indeholde regler
for i hvilke tilfælde kombinations- og pakkesalg, som det
fremgår af direktivets artikel 12, vil kunne tillades.
I bekendtgørelsen om god skik for boligkredit forventes
der ligeledes at blive indført regler i overensstemmelse med
direktivets artikel 18, hvorefter en kreditgiver i det omfang
det ikke allerede er gældende i henhold til anden lovgivning
skal foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige sik-
res, at der sker dokumentation, og at der er fastlagt proced-
ure for kreditvurderingen.
Der forventes tillige i den kommende bekendtgørelse at
blive fastsat regler om, at en kreditvurdering skal ske på
baggrund af oplysninger, som kreditgiver er forpligtet til at
indhente fra relevante interne og eksterne kilder, jf. artikel
20 i direktivet. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige
oplysninger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse
med kreditvurderingen.
Der forventes endvidere fastsæt regler i overensstemmelse
med artikel 22 for, hvordan rådgivning om boliglån skal
ydes.
I artikel 23 i direktivet anføres det, at der ved gennemfø-
relsen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der
sikrer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret
til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom forventes ligeledes, at blive en del af de nye
god skik-regler for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le sikres regler om, at indeks og referencerenter til beregnin-
gen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificer-
bare for kreditaftalens parter. Endelig forventes bekendtgø-
relsen som følge af artikel 28 at fastlægge, at kreditgiver
skal udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en
tvangsauktion.
Som følge af etableringen af en tilsynsordning for bolig-
kreditgivere udvides § 10 a til også at gælde for boligkredit-
formidlere. Den gældende indberetningsordning for finan-
sielle rådgivere, den såkaldte whistleblowerordning, kom-
mer således også til at gælde for boligkreditformidlere som
følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og som
følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er under Fi-
nanstilsynets tilsyn. Med ændringen til § 10 a, stk. 3, følger
det således af bestemmelsen, at kravet om etablering af en
whistleblowerordning kun vil komme til at gælde for finan-
106
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, som beskæftiger
flere end fem ansatte.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Til nr. 20 (§ 7 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
Med den foreslåede § 7 a, stk. 1, stilles der krav om, at bo-
ligkreditformidlere skal sikre, at aflønningen af virksomhe-
dens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser
efter § 7 i lov om finansielle rådgivere. Forslaget er en gen-
nemførelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
De ansatte i boligkreditformidlere, der er omfattet af den
foreslåede § 7 a, er defineret i artikel 4, nr. 11, i boligkredit-
direktivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der
deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder eller bevil-
ger kredit mod pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere
skal forstås i overensstemmelse med definitionen i, § 2, nr.
5, i lov om finansielle rådgivere.
Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at
sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt
og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder
kredit, herunder når der fortages kreditvurdering. Afløn-
ningsstrukturen hos en boligkreditformidler må således ikke
kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens in-
teresse.
Med den foreslåede § 7 a, stk. 2, 1. pkt. stilles krav om, at
en boligkreditformidler skal have en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring. Dette understøttes af den foreslåede § 7 a, stk. 2,
3. pkt., som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i bolig-
kreditdirektivet. Her præciseres det, at lønpolitikken skal
sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risi-
kotagning, som overskrider virksomhedens risikoprofil.
Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønnings-
strukturen er i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Med dette menes, at løn-
politikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i for-
hold til, hvordan virksomheden vil indrette sig med henblik
på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder
hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre
elementer virksomheden benytter.
Endelig følger det af den foreslåede § 7 a, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning
af ansatte hos en boligkreditformidler ikke er betinget af an-
tallet af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
salgsmål. Bestemmelsen er en implementering af artikel 7,
stk. 3, litra b, og artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i virk-
somhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit
mod pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruk-
tur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret
på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i over-
ensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for
en boligkreditformidler.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos den
enkelte boligkreditformidler er afhængig af specifikke salgs-
mål eller krav om imødekommelse af låneanmodninger i
forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete salgs-
mål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte ansatte
indgår i. Det vil derimod være muligt at basere en mulighed
for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virksomhedens
overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være muligt at
have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsætninger til
virksomhedens vækst og muligheder for udvikling. Dette
skal dog under alle omstændigheder ske indenfor henholds-
vis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.
De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle
lovgivning finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen
bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsæt-
ning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige
forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-
stilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sek-
tor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettighe-
der, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med
overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at gi-
ve medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet
i overenskomsten er forpligtet hertil.
107
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i § 7 a, stk. 4, foreslås at indsætte en bestemmel-
se svarende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finan-
siel virksomhed, således at den samme undtagelse for varia-
ble løndele finder anvendelse på ansatte hos en boligkredit-
formidler, der er omfattet af den foreslåede § 7 a. Det fore-
slåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anvendelse på af-
lønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 21 og 22 (§ 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordningen efter gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med forslaget udvides kravet derfor i § 8, stk. 1, om, at en
finansiel rådgiver skal have forretningsgange for håndtering
af interessekonflikter i forholdet mellem forbrugerne og
virksomheden til også at omfatte boligkreditformidlere.
Der stilles med bestemmelsen ikke krav om, at boligkre-
ditformidlere eller finansielle rådgivere ikke må modtage
provision. Der stilles dog i lovens § 10 krav om, at hvis de
modtager provision, skal de oplyse kunderne herom, hvilket
er i overensstemmelse med reglerne for finansielle rådgive-
re. Forslagets ændring af § 8, stk. 1, supplerer denne be-
stemmelse ved at stille krav om, at virksomhederne skal ha-
ve en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter.
En boligkreditformidler skal således på samme måde som
det gælder en finansiel rådgiver, der modtager provision, i
sin forretningsgang anføre, hvordan det sikres, at dette for-
hold ikke skader kundernes interesser.
§ 8, stk. 1, er ikke begrænset til interessekonflikter i for-
bindelse med provision og andet vederlag, men gælder alle
interessekonflikter. Som eksempel kan nævnes, at en virk-
somhed omfattet af denne lov kan være ejet af en finansiel
virksomhed. I forretningsgangen vil en boligkreditformidler
derfor skulle redegøre for, at den interessekonflikt, der føl-
ger af ejerforholdet, ikke skader kundens interesser.
Med forslaget til ændring af § 9, stk. 1, fastslås, at de sam-
me tre betingelser for, at en finansiel rådgiver må anvende
betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelse, også
skal gælde for boligkreditformidlere. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at en boligkreditformidler, som det tillige
gælder for en finansiel rådgiver i dag, ikke har økonomiske
interesser i, at en forbruger, som virksomheden rådgiver, er-
hverver en bestemt boligkreditaftale eller et finansielt pro-
dukt.
En boligkreditformidler må derfor, som det i dag gælder
for en finansiel rådgiver, for så vidt angår finansielle pro-
dukter, som det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere, ikke modtage provision eller andet vederlag
fra virksomheder, der udbyder boligkreditaftaler. Dette om-
fatter både direkte og indirekte betaling som forudsætning
for, at virksomheden anbefaler en bestemt boligkreditaftale.
Det er ikke en betingelse, at der foreligger en sammenhæng
mellem provisionens størrelse og antallet af kunder, som
virksomheden anbefaler en boligkreditaftale.
Henvisningen i § 9, stk. 1, nr. 2, til § 5, stk. 1, nr. 17, i lov
om finansiel virksomhed foreslås ændret til nr. 19, som en
konsekvens af, at der ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1613 af 26. de-
cember 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og
lov om tinglysning blev indsat to yderligere numre, således
at nr. 17 blev nr. 19. Efter § 9, stk. 1, nr. 2, må en virksom-
hed ikke have snævre forbindelser til en finansiel virksom-
hed eller anden virksomhed, som tilbyder eller formidler fi-
nansielle produkter. Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 19, i lov
om finansiel virksomhed, hvad der skal forstås ved snævre
forbindelser.
Til nr. 23 (§ 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det foreslås, at der i tillæg til betingelserne om, hvornår
en finansiel rådgiver må betegne sig som uafhængig, jf. den
gældende lovs § 9, indføres en ny betingelse i § 9, stk. 1, nr.
3, om, at virksomheden skal tage et tilstrækkeligt stort antal
finansielle produkter og kreditaftaler i betragtning, for at
virksomheden kan betegne sig som uafhængig.
Med ændringen gennemføres boligkreditdirektivets krav
til, hvornår en boligkreditformidler kan betegnes som uaf-
hængig, jf. artikel 22, stk. 4, hvor betingelsen, om at virk-
somheden skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditaf-
taler i betragtning for at kunne kalde sig uafhængig, frem-
går. På den baggrund udbredes kravet med den foreslåede
bestemmelse også til at omfatte rådgivning om øvrige finan-
sielle produkter.
Vurderingen af om dette nye uafhængighedskrav, om at
tage et tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter hen-
holdsvis boligkreditaftaler i betragtning, er opfyldt, skal ske
ud fra forholdets natur. Det er således ikke muligt på for-
hånd at angive det eksakte antal finansielle produkter eller
kreditaftaler, som skal tages i betragtning af den enkelte fi-
nansielle rådgiver eller boligkreditformidler i enhver given
situation henset til produkternes forskellige karakter. Kravet
om, at en finansiel rådgiver og en boligkreditformidler skal
benytte forskellige produktudbydere, skal fortolkes under
hensyn til, hvad der til enhver tid er muligt for den enkelte
produktkategori. Hvis der er tale om et nicheprodukt, vil den
finansielle rådgiver eller boligkreditformidler skulle tage al-
le produkter på markedet i betragtning. Dette vil ikke nød-
vendigvis være tilfældet ved produkter, hvor der findes et
meget stort antal udbydere på markedet. Vurderingen foreta-
ges af Finanstilsynet.
108
Til nr. 24 (§ 9, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det foreslåede stk. 2 i § 9, står i dag i § 9, stk. 1, nr. 3, i
lov om finansielle rådgivere. Der er tale om en konsekvens-
ændring som følge af, at § 9, stk. 1, foreslås udvidet til også
at gælde boligkreditformidlere, hvilket er en følge af etable-
ringen af en tilsynsordning for boligkreditformidlere i for-
bindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Med
forslaget er der ikke tale om en materiel ændring.
Den foreslåede § 9, stk. 2, der indeholder en betingelse
om, at man ikke må udbyde egne og andres produkter til en
forbruger, er alene relevant for finansielle rådgivere, da det
følger af definitionen af en boligkreditformidler, jf. forsla-
gets § 4, nr. 8, at denne bl.a. formidler lån på vegne af en
kreditgiver.
Til nr. 25 (§§ 10 c og 10 d b i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Med forslaget indsættes nye bestemmelser i et nyt kapitel
4 b om boligkreditformidleres adgang til at udøve grænse-
overskridende virksomhed, der gennemfører artikel 32 i bo-
ligkreditdirektivet.
Til § 10 c
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Det følger af direktivets artikel 32, at en tilladelse givet
af en kompetent myndighed skal gælde for hele Unionens
område og de lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Den foreslåede affattelse af forslaget til § 10 c gennemfø-
rer direktivets regler om, at en boligkreditformidler med til-
ladelse i et medlemsland har ret til at udøve virksomhed i al-
le medlemslande.
Med den foreslåede § 10 c, stk. 1, skal virksomheden un-
derrette Finanstilsynet om i hvilke lande og på hvilken må-
de, den pågældende virksomhed ønsker at udøve sine aktivi-
teter. Bl.a. skal det oplyses fra hvilken adresse, aktiviteterne
tænkes udøvet fra og hvilke aktiviteter, der påtænkes udøvet
i det pågældende land.
Efter stk. 2 skal Finanstilsynet efter modtagelsen videre-
sende meddelelsen efter stk. 1 til den kompetente myndig-
hed i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af un-
derretningen, herunder underrette om virksomhedens hen-
sigt. Finanstilsynet underretter samtidig boligkreditformidle-
ren om denne videresendelse.
Det følger af stk. 3, at boligkreditformidleren kan påbe-
gynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor virk-
somheden af Finanstilsynet efter stk. 2 er blevet underrettet
om Finanstilsynets videresendelse af oplysningerne til myn-
dighederne i værtslandet.
Til § 10 d
Med forslaget til § 10 d, stk. 1, har boligkreditformidlere
fra de øvrige medlemslande inden for Den Europæiske Uni-
on mulighed for at påbegynde virksomhed her i landet 1 må-
ned efter, at den kompetente myndighed i hjemlandet har
underrettet Finanstilsynet om virksomhedens hensigt om, at
den vil udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller
som grænseoverskridende virksomhed. Tilsvarende gælder
virksomheder fra lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område. Finanstilsynet vil samtidig optage
filialen i Finanstilsynets register over boligkreditformidlere.
En optagelse i Finanstilsynets register forudsætter, at filialen
overholder de selskabsretlige regler, der gælder for filialer i
henhold til selskabslovgivningen her i landet for den pågæl-
dende filial.
Det foreslås med § 10 d, stk. 2, at Finanstilsynet bemyndi-
ges til at fastsætte regler om betingelser for, at boligkredit-
formidlere fra tredjelande kan udøve virksomhed her i lan-
det. Af reglerne vil det fremgå, at en forudsætning herfor vil
være et krav om gensidighed og ligebehandling af alle per-
soner og virksomheder, som udøver boligkreditformidling
på de respektive markeder.
Til nr. 26 (§ 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Med forsaget til § 11, stk. 1, 2. pkt. følger, at Finanstilsy-
net skal føre tilsyn med, at boligkreditformidlere efter lo-
vens regler følger de reguleringsmæssige tekniske standar-
der på samme måde, som Finanstilsynet fører tilsyn med
gennemførelsen af boligkreditdirektivets regler i øvrigt.
Reglen indføres, da der ikke tidligere har været regulerings-
mæssige tekniske standarder på dette område. Efter vedta-
gelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed) påhviler det Finanstilsynet, som kompetent myndig-
hed, at påse overholdelsen af disse regler.
Til nr. 27 (§ 11, stk. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det forslås med det nye stk. 2, at Finanstilsynet på samme
måde, som der vil blive ført tilsyn med de boligkreditfor-
midlere, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve
virksomhed i Danmark, skal føres tilsyn med de boligkredit-
formidlere, som driver virksomhed i Danmark på baggrund
af en tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. En boligkreditformidler, der driver
grænseoverskridende virksomhed i Danmark på baggrund af
en tilladelse fra sit hjemland, skal således overholde bestem-
melserne, der indeholder kompetencekrav og god skik, inte-
ressekonflikter og aflønningsregler, som følger af lovens ka-
pitel 3 og 4.
Overtræder en boligkreditformidler en eller flere af de
nævnte bestemmelser, kan Finanstilsynet i medfør af det
foreslåede § 11, stk. 3, påbyde, at det ulovlige forhold brin-
ges til ophør. Efterkommer den pågældende boligkreditfor-
midler ikke Finanstilsynets påbud, underretter Finanstilsynet
boligkreditformidlerens kompetente myndigheder i hjemlan-
det om dette forhold og de iværksatte tiltag i forhold til virk-
somheden. Såfremt den pågældende filial ikke bringer de
109
ulovlige forhold til ophør i overensstemmelse med Finanstil-
synets påbud, kan Finanstilsynet om nødvendigt forbyde bo-
ligkreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Fi-
nanstilsynet skal give såvel boligkreditformidlerens hjem-
landsmyndighed som EU-Kommissionen meddelelse om så-
danne yderligere tiltag uden unødig forsinkelse. Proceduren
er en gennemførelse af artikel 34, stk. 2, i boligkreditdirekti-
vet. Etablering af filial i Danmark forudsætter overholdelse
af øvrige regler, der må gælde for den enkelte virksomhed,
som ønsker at drive grænseoverskridende virksomhed ved
etablering af en filial, herunder en pligt til registrering af fi-
lialen i Erhvervsstyrelsen.
Til nr. 28 (§ 11, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
§ 11, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 5, foreslås af-
fattet således, at den bringes i overensstemmelse med, hvad
der gælder for Forbrugerombudsmandens kompetence på
det finansielle område i øvrigt. En tilsvarende beføjelse fin-
des eksempelvis i § 348 i lov om finansiel virksomhed.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god
praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-
gesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerom-
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed omfattet af lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere ikke handler i overensstemmelse med
god skik.
Bestemmelsen sikrer, at Forbrugerombudsmanden kan
indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige tilfælde
måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det kan for
eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at
tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at
være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt be-
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel-
se af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. §
7. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbruger-
ombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-
net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med
oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rap-
porter om virksomheder omfattet af lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere danne baggrund for Forbru-
gerombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en
retssag.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om god skik mod en finansiel rådgiver eller en boligkredit-
formidler, skal det ske efter de regler, som gælder for sager
anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsfø-
ringsloven.
Ved behandlingen eller anlæggelse af sager finder § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsførings-
loven tilsvarende anvendelse. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at
træffe afgørelser m.v. i god skik sager.
Efter § 22, stk. 2, i markedsføringsloven kan Forbruger-
ombudsmanden kræve oplysninger bl.a. med henblik på vur-
deringen af mulighederne for anlæggelse af søgsmål og af-
grænsningen heraf f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere udpeges som grup-
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple-
jeloven, hvorefter offentlige myndigheder kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er
bemyndiget til det.
Til nr. 29 (§ 11, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Med nyaffattelsen af § 11, stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte
boligkreditformidlere.
Med ændringen foreslås det, at Finanstilsynet skal under-
rette Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet som led i
sin virksomhed bliver bekendt med, at enten en finansiel
rådgivers eller en boligkreditformidlers kunder kan have lidt
tab som følge af, at virksomheden har overtrådt bestemmel-
ser om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, stk. 1,
eller bestemmelser udstedt i medfør af § 7, stk. 2. Som ek-
sempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat
for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uan-
modede henvendelser, hvorved en eller flere forbrugere har
lidt tab.
Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden se-
nest i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for
løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab.
I medfør af § 11, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk. 7,
har Forbrugerombudsmanden adgang til samtlige oplysnin-
ger i sager, omfattet af § 11, stk. 4, der bliver stk. 6. Denne
adgang gælder uanset reglerne om Finanstilsynets tavsheds-
pligt, jf. § 17 i den gældende lov.
Til nr. 30 (§ 11, stk. 7, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 11,
stk. 2 og 3, hvorefter det nuværende stk. 4 bliver stk. 6. Det
nuværende stk. 5, der bliver stk. 7, vedrører Forbrugerom-
budsmandens adgang til oplysninger i Finanstilsynets sager,
omfattet af stk. 4, som bliver stk. 6.
Til nr. 31 (§ 12, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
110
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Efter de gældende regler for finansielle rådgivere i § 12,
stk. 2, fastslås det, at Finanstilsynet som et led i sit tilsyn
kan udføre inspektioner på stedet hos en finansiel rådgiver.
Med udvidelsen af bestemmelsen kommer dette til også at
omfatte boligkreditformidlere. Bestemmelsen skal sikre, at
Finanstilsynet kan skaffe sig indsigt i aktiviteter inden for en
virksomhed omfattet af dette lovforslag med henblik på udø-
velse af tilsyn.
Til nr. 32 (§ 12, stk. 3 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere)
Efter det gældende § 12, stk. 3, kan Finanstilsynet til enh-
ver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få ad-
gang til en finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner hos en finansiel råd-
giver, som det gælder for andre virksomheder under Finans-
tilsynets tilsyn.
Efter det foreslåede § 12, stk. 3, udvides denne adgang, så-
ledes at Finanstilsynet også får mulighed for uden retsken-
delse at få adgang til lokaler hos en boligkreditformidler. Fi-
nanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give Finanstilsynet de til brug for tilsynsvirksom-
heden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspekti-
onsbesøg.
Beskyttelsen efter § 72 i Grundloven, som omhandler bo-
ligens ukrænkelighed, omfatter både bolig og erhverv. Ind-
greb kan kun ske på grundlag af forudgående retskendelse,
medmindre loven indeholder en særegen hjemmel til, at
retskendelse er unødvendig. § 12 i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere indeholder en særlig undtagel-
se fra kravet om indhentelse af forudgående retskendelse i §
72 i Grundloven.
Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang
til forretningslokaler og således ikke til private boliger. I til-
fælde hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets
forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Finanstil-
synet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne be-
stemmelse.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksom-
heds forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nød-
vendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksom-
hed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendel-
se kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en
begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den fi-
nansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ran-
sagning anvendelse.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
virksomheder omfattet af loven uden retskendelse, skal dette
ske i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
Bestemmelsen foreslås således udvidet til også at finde
anvendelse på boligkreditformidlere som følge af udvidelsen
af anvendelsesområdet for lov om finansielle rådgivere.
Det fremgår af den gældende lovs § 14 stk. 1, at Finanstil-
synet har mulighed for at foretage et målrettet indgreb, hvis
en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene
til egnethed og hæderlighed. Således kan Finanstilsynet på-
byde en finansiel rådgiver at afsætte en direktør, som ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Sid-
der virksomheden påbuddet overhørigt, kan den straffes med
bøde. § 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør
ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 4, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkom-
mende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis. Endvidere angår § 14, stk. 1, de øvrige si-
tuationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnet-
hed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 2 og 3. Det drejer sig
om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvens-
behandling eller gældssanering eller har udvist en adfærd,
hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan vare-
tage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Lovens § 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at
meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de til-
svarende situationer, som er angivet i stk. 1. Finanstilsynet
har i henhold til § 14, stk. 2, endvidere mulighed for at gribe
direkte ind over for et bestyrelsesmedlem, som ikke opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde ved-
kommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre ind-
gribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end
at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelses-
medlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, kan
vedkommende straffes med bøde. Det er forventningen, at
virksomheden selv griber ind over for den direktør eller det
bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet
og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstil-
synets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de
ganske særlige tilfælde, hvor virksomheden mod forvent-
ning ikke selv har afsat pågældende direktør eller bestyrel-
sesmedlem. Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at
afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvalt-
ningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af
den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrel-
sen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør.
Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbud-
det, forelægges spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrelse,
som i medfør af § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed, træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karak-
ter, og som er tillagt tilsvarende beføjelser i § 11, stk. 2, der
med lovforslaget bliver stk. 4, i lov om finansielle rådgivere.
Som følge af udvidelsen af bestemmelsen vil § 14, stk. 2,
fremover også finde anvendelse overfor en direktør eller et
bestyrelsesmedlem hos boligkreditformidlere.
111
Til nr. 33 (§ 13 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Der foreslås, at § 13 ophæves henset til, at der med lovfor-
slagets foreslås indført en ny § 4 a, hvorefter der skal opret-
tes et offentligt register for finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere. For så vidt angår registeret for finansielle råd-
givere, er dette i dag omfattet af § 13, hvorfor denne foreslås
ophævet.
Se i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 4 a, som
affattet ved lovforslagets § 4, nr. 13.
Til nr. 34 (§ 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det foreslås, at § 15, stk. 1, også skal finde anvendelse på
boligkreditformidlere. Lovens § 15, stk. 1, omhandler Fi-
nanstilsynets muligheder for at inddrage en tilladelse givet i
medfør af lovens § 3. I henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, kan en
tilladelse inddrages, hvis en virksomhed ikke gør brug af til-
ladelsen inden for en frist på 12 måneder. Efter stk. 1, nr. 2,
kan en tilladelse inddrages, hvis en virksomhed udtrykkeligt
anmoder herom og efter nr. 3, kan inddragelse ske, hvis
virksomheden ikke har udøvet virksomhed som finansiel
rådgiver i en periode på over 6 måneder. I henhold til § 15,
stk. 1, nr. 4, kan en tilladelse endvidere inddrages, hvis den
er opnået på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden
uredelig vis. Det er en forudsætning, at forholdet har haft en
vis betydning for Finanstilsynets beslutning. Endvidere er
det en forudsætning, at oplysningerne har været bevidst
urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vur-
dere forholdet efter nr. 5, hvoraf følger, at en tilladelse kan
inddrages, hvis virksomheden ikke længere opfylder betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse som beskrevet i lovens
kapitel 2.
Til nr. 35 og 36 (§ 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 18, stk. 1, 1. pkt., som i dag finder an-
vendelse på finansielle rådgivere på tilsvarende vis, skal fin-
de anvendelse på boligkreditformidlere. Dette er en følge af
udvidelsen af lovens anvendelsesområde, og etableringen af
en tilsynsordning for boligkreditformidlere som følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sva-
rer til, hvad der i øvrigt gælder for sammenlignelige tilsyns-
belagte virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at reaktioner givet i hen-
hold til denne lov og efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal
omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på
både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med
virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som
virksomheden normalt anvender til kommunikation med
kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv
ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden for eksem-
pel via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside,
der skal anvendes. Såfremt reaktionen eksempelvis retter sig
mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets
hjemmeside, at reaktionen skal offentliggøres, uanset om
hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et kon-
cernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af
reaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden
menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er
tænkt til at være den første side, som man kommer ind på,
når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal
af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå,
at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virk-
somheden kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlæn-
gelse af reaktionen, og kommentarerne skal være klart ad-
skilt fra denne.
Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, kan offent-
liggørelse alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Af § 18, stk. 1, 2. pkt. følger ligeledes, at virksomhedens
offentliggørelse af reaktionen skal ske hurtigst muligt og se-
nest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget under-
retning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offent-
liggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved
offentliggørelsen af reaktionen skal lov om værdipapirhan-
del m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hur-
tigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter
lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmedde-
lelse, skal offentliggørelse af reaktionen afvente selska-
bsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen,
fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at of-
fentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afven-
te, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.
Fjernelse af reaktionen fra virksomhedens hjemmeside
skal efter § 18, stk. 1, 5. pkt., finde sted efter samme prin-
cipper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
I loven er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog hen-
sigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest
dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
112
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person, hvilket følger af § 18, stk.
1, 6. pkt. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner
med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-
bærer blandt andet, at en afgørelse, om at et bestyrelsesmed-
lem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og
hæderlighed, eller en afgørelse, der vedrører en investe-
ringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt regi, fort-
sat skal offentliggøres i anonymiseret form.
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig
efterforskning er det kun Finanstilsynet, som forpligtes til at
offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside, jf. §
18, stk. 1, 8. pkt. Offentliggørelse skal ske med navns næv-
nelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herud-
over kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggø-
relse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller
hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virk-
somheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der
skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres,
kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke
tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større
tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens der-
med er i fare.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en
processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsæt-
tes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en
sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af
den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-
gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres
uden forudgående høring.
Den offentliggjorte reaktion vil indeholde den eller de in-
volverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortroli-
ge oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om po-
tentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde,
hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-
gjort, jf. § 18, stk. 4. Dette gælder også fortrolige oplysnin-
ger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betyd-
ning for virksomheden, for eksempel vil ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger om dens opbygning og indretning,
dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og
dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørel-
sen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen
af reaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af
fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyn-
digheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov
om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysnin-
ger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold
m.v.
Som hidtil indebærer offentliggørelse af en reaktion ikke,
at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bli-
ver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finans-
tilsynets tavshedspligt i henhold til § 17 i lov om finansielle
rådgivere, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En even-
tuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsak-
ter og journallister, vil derfor være omfattet af de almindeli-
ge regler herfor.
I forbindelse med Finanstilsynets bestyrelses behandling
af sager om afgivelse af reaktioner træffes der også beslut-
ning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil
derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse.
Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-
ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til
afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår
af § 18, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentlig-
gøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges
udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er
endelig og kan således ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Det følger endvidere af § 18, stk. 2, at bestemmelsen også
omfatter reaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse samt beslutninger om at overgive sager til politi-
mæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden
sagen har været behandlet af Finanstilsynets bestyrelse. Fi-
nanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge sam-
me praksis som Finanstilsynets bestyrelse gør i tilsvarende
sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten
og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øv-
rigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymise-
ring og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i
bemærkningerne ovenfor.
Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentlig-
gøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog § 18, stk. 3.
Til nr. 37 (§ 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
Den foreslåede ændring til § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og til
§ 18, stk. 2 er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt
§ 11, stk. 2, hvorefter det nuværende § 11, stk. 2, bliver §
11, stk. 4. Den gældende § 11, stk. 2, bestemmer, at Finans-
tilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter § 11, stk. 1, med
den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345
i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 38 (§ 19, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af udvi-
delsen af lovens anvendelsesområde og etableringen af en
tilsynsordning for boligkreditformidlere som en følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sva-
rer til, hvad der i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomhe-
der under tilsyn af Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring medfører således, at § 19, stk. 2,
også skal finde anvendelse på boligkreditformidlere på sam-
me måde, som reglen gælder for finansielle rådgivere efter
den nugældende lov.
Med ændringen til § 19, stk. 2, skal Finanstilsynet offent-
liggøre navnet på en virksomhed, der udøver virksomhed i
strid med lovens § 3, det vil sige yder rådgivning om finan-
113
sielle produkter til forbrugere uden at have en tilladelse som
finansiel rådgiver eller yder rådgivning eller formidling af
boligkreditaftaler uden at have en tilladelse som boligkredit-
formidler. Andre oplysninger end navnet på den virksom-
hed, der overtræder § 3, vil derimod fortsat være underlagt
reglerne om tavshedspligt. Der kan alene ske offentliggørel-
se af navnet på en virksomhed, som er en juridisk person.
Derimod kan der ikke offentliggøres forbrugersager med
navns nævnelse, som angår fysiske personer.
Til nr. 39 (§ 20 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 20, hvorefter erhvervs- og vækstministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for finansielle rådgiveres
pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vur-
dering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden,
også finder anvendelse på boligkreditformidlere, ligesom
den i dag gælder for finansielle rådgivere.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lo-
vens anvendelsesområde udvides, og at der etableres en til-
synsordning for boligkreditformidlere som følge af gennem-
førelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen svarer til,
hvad der i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomheder un-
der tilsyn af Finanstilsynet.
Boligkreditformidlere vil således kunne blive omfattet af
de samme regler af offentlighed vedrørende deres virksom-
hed, som gælder for finansielle rådgivere. For så vidt angår
de finansielle rådgivere, er der fastsat nærmere regler herom
ved bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle
virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets
vurdering af virksomheden m.v. I bekendtgørelsen er der
endvidere fastsat nærmere regler om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhe-
derne i nærmere anførte tilfælde.
Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der er om-
fattet af lov om finansiel virksomhed samt nogle af de for-
eninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger
m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller forenin-
gen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udar-
bejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen.
Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggø-
res efter bekendtgørelsen.
Med forslaget til ændring af § 20 kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte nærmere regler også for boligkreditfor-
midlere.
Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til of-
fentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel være, hvor
offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden.
Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksom-
heden offentliggør en redegørelse, idet der med bestemmel-
sen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstil-
synet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de si-
tuationer, hvor virksomheden enten har rent tekniske eller
praktiske problemer, for eksempel på grund af it-nedbrud el-
ler tilfælde, hvor den manglende offentliggørelse er begrun-
det i, at virksomheden ikke uden en reel begrundelse ønsker
at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov
om værdipapirhandel m.v. skal udsende en selskabsmedde-
lelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente sel-
skabsmeddelelsen.
Til nr. 40 (§ 21, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det foreslås med ændringen af § 21, stk. 2, at denne også
skal finde anvendelse på boligkreditformidlere. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af, at lovens anvendel-
sesområde udvides, og at der etableres en tilsynsordning for
boligkreditformidlere som følge af gennemførelsen af bolig-
kreditdirektivet. Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt
gælder for tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Med § 21, stk. 2, opregnes de øvrige personer og virksom-
heder, der, udover de der fremgår af lovens § 21, stk. 1, kan
være part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den
del af sagen, som vedrører den pågældende.
Til nr. 41 (§ 21, stk. 2, nr. 2, i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 21, stk. 2, nr. 2, også skal finde anven-
delse på boligkreditformidlere. Der er tale om en konse-
kvensændring som følge af at lovens anvendelsesområde
udvides, og at der etableres en tilsynsordning for boligkre-
ditformidlere som følge af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet. Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder
for sammenlignelige tilsynsbelagte virksomheder under til-
syn af Finanstilsynet.
Efter forslaget til ændringen af § 21, stk. 2, nr. 2, vil en
virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at
yde rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaf-
taler til forbrugere efter lovens § 3 være part i sagen. Den
pågældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder
allerede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse
efter loven.
Til nr. 42 (§ 22 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 22 også skal finde anvendelse på bolig-
kreditformidlere. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af at lovens anvendelsesområde udvides, og at der
etableres en tilsynsordning for boligkreditformidlere som
følge af gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestem-
melsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder for sammenligne-
lige tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn af Finanstilsy-
net.
Ligesom det allerede gælder for finansielle rådgivere i dag
skal også boligkreditformidlere betale en årlig afgift til Fi-
nanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 22.
114
Til nr. 43 (§ 26, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Den foreslåede ændring i § 26, stk. 3, er en konsekvens af,
at der foreslås indsat et nyt § 11, stk. 2, hvorefter det nuvæ-
rende § 11, stk. 2, bliver § 11, stk. 4. Den nuværende § 11,
stk. 2, bestemmer, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i til-
synet efter § 11, stk. 1, med den kompetence, som bestyrel-
sen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksom-
hed.
Til § 5
Til nr. 1 (Lov om ejendomskreditselskaber)
Lovens titel foreslås ændret som følge af, at pantebrevs-
selskaber med lovforslaget skifter navn til ejendomskredit-
selskaber. Lovens titel vil herefter være lov om ejendoms-
kreditselskaber.
Med ændringen af lovens benævnelse afspejler titlen nu,
at loven, udover regler for selskaber der handler erhvervs-
mæssigt med pantebreve, tillige indeholder de bestemmel-
ser, som er afledt af boligkreditdirektivet, og som gennem-
føres ved lovforslaget.
De aktiviteter, som reguleres i boligkreditdirektivet, og
som vedrører kreditgivere, er boligkreditgivning. Med ind-
sættelsen af muligheden for erhvervsmæssig ydelse af bolig-
kreditaftaler udvides lovens anvendelsesområde herved. Da
erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler ligger i naturlig
forlængelse af erhvervsmæssig handel med pantebreve pla-
ceres reglerne i den eksisterende lov om pantebreve.
Af de selskaber, der i dag har tilladelse som pantebrevs-
selskaber, vil det være størstedelen af disse selskaber, der al-
lerede i dag tillige erhvervsmæssigt udbyder kredit mod pant
fast ejendom til beboelse. Der er således tale om en mindre
del af de selskaber som er reguleret af lov om pantbrevssel-
skaber, der udelukkende handler pantebreve erhvervsmæs-
sigt.
Til nr. 2 (Fodnoten til lov om ejendomskreditselskaber)
Med den foreslåede fodnote til loven, indsættes en henvis-
ning til, at der med denne lov foretages en gennemførelse af
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkredit-
direktivet). Med lovforslaget foreslås således ændringer for
at gennemføre dele af boligkreditdirektivets bestemmelser
om krav til og tilsyn med boligkreditgivere samt krav til
kompetence og regler om god skik for boligkreditgivere.
Til nr. 3 (Overskriften til kapitel 1, §§ 1 og 1 a i lov om
ejendomskreditselskaber)
Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 ændres, så det af-
spejler, at de i lovforslaget foreslåede definitioner er inde-
holdt i dette kapitel.
Til § 1
Det foreslås at nyaffatte § 1 i lov om ejendomskreditsel-
skaber således, at det af stk. 1 fremgår, at loven finder an-
vendelse på ejendomskreditselskaber, det vil sige selskaber,
som udøver erhvervsmæssig handel med pantebreve, og som
yder kredit med sikkerhed i fast ejendom. Disse selskaber
foreslås således samlet benævnt ejendomskreditselskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel i lovforslagets § 5, nr. 1.
Ved et ejendomskreditselskab forstås efter forslaget til af-
fattelsen af § 1, stk. 2, nr. 1, et selskab, der erhvervsmæssigt
køber eller sælger pantebreve i fast ejendom, herunder er-
hvervsmæssigt salg af pantebreve i egen fast ejendom. Der
foreligger erhvervsmæssigt køb eller salg, når denne aktivi-
tet ligger indenfor selskabets forretningsområde. Erhvervs-
mæssig handel vil blandt andet foreligge, når et selskab kø-
ber eller sælger allerede udstedte pantebreve, eller når et sel-
skab sælger pantebreve udstedt i selskabets egen faste ejen-
dom, og dette sker med henblik på en erhvervsmæssig ind-
tjening.
Et pantebrev i fast ejendom er et gældsbrev, ifølge hvilket
kreditors fordring på debitor er sikret ved pant i fast ejen-
dom. Handel med løsørepantebreve, dvs. pantebreve, der gi-
ver pant i andre aktiver end fast ejendom, såsom biler, ma-
skine m.v., reguleres ikke af denne lov.
Hvis et ejendomsselskab, hvis virksomhed hovedsagligt
består af udvikling og udlejning af ejendomme, udsteder
pantebreve i selskabets ejendomme og efterfølgende stiller
de udstedte pantebreve til sikkerhed for et lån eller sælger
pantebrevene til eksempelvis en bank, er det ikke omfattet af
bestemmelsen.
Begrundelsen herfor er, at sådanne ejendomsselskaber ik-
ke har det som forretningsområde at handle erhvervsmæs-
sigt med pantebreve.
På samme måde vil staten heller ikke være omfattet, når
staten yder lån til ejere af bevaringsværdige bygninger, og
der udstedes statspantebreve i forbindelse med f.eks. ud-
skiftning af tag i en sådan bygning, da denne aktivitet ikke
kan betegnes som erhvervsmæssig.
Anlægsinvestorer eller ejendomsadministratorer vil heller
ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre selskabet
foruden denne virksomhed har erhvervsmæssig handel med
pantebreve som en del af virksomhedens forretningsområde.
Ligeledes vil virksomheder eller personer, som lejligheds-
vis handler med pantebreve eller lejlighedsvis udsteder pan-
tebreve i egen fast ejendom og herefter videresælger disse
pantebreve, ikke udøve erhvervsmæssig handel med pante-
breve, i denne lovs forstand.
I det omfang et ejendomskreditselskab yder kredit med
sikkerhed i fast ejendom til forbrugere, såkaldte boligkredit-
aftaler, omfattes denne aktivitet ligeledes af lovforslaget ef-
ter § 1, stk. 2, nr. 2. For en beskrivelse af begrebet boligkre-
ditaftaler henvises til lovforslagets § 4, nr. 8, hvor en bolig-
kreditaftale defineres som en aftale i henhold til hvilken,
kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved enten pant eller ved en anden tilsvarende
115
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en fast
ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund
for erhvervelse eller bevarelsen af ejendomsretten til grund-
arealer, til eksisterende eller projekterede bygninger.
Til § 1 a
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1 a i lov om ejen-
domskreditselskaber, der indeholder definitioner af en ræk-
ke af lovens begreber.
Begreberne foreslås indsat i forbindelse med gennemførel-
sen af dele af boligkreditdirektivet.
I forslaget til affattelsen af § 1 a, nr. 1, defineres en bolig-
kreditaftale, som en aftale i henhold til hvilken, kreditgiver
yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit sikret
ved enten pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstil-
lelse eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til
beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund for erhver-
velse eller bevarelsen af ejendomsretten til grundarealer, til
eksisterende eller projekterede bygninger. Som et eksempel
på tilsvarende sikkerhed eller en anden rettighed knyttet til
en fast ejendom til beboelse kan f.eks. nævnes en kredit ydet
mod udstedelse og tinglysning af et skadesløsbrev.
Det er i den forbindelse ikke afgørende, at der er tale om
en ejendom, som er ejet af den forbruger, som modtager lå-
net. Endvidere omfattes de usikrede kreditaftaler, som har til
formål at erhverve eller bevare ejendomsretten til grund-
arealer eller eksisterende eller projekterede bygninger, så-
fremt kreditaftalen ydes til en forbruger.
En forbruger defineres i forslagets § 1 a, nr. 2, som en
person, der i forbindelse med rådgivningen omfattet af den-
ne lov, hovedsaglig handler uden for sit erhverv. Begrebet
omfatter både en fysisk og juridisk person, som ikke udeluk-
kende, men dog hovedsagelig, handler uden for sit erhverv.
Dette svarer til den sædvanlige forståelse af forbrugerbegre-
bet i dansk ret.
Til nr. 4 (Overskriften til kapitel 2 i lov om ejendomskredit-
selskaber)
Overskriften til lovens kapitel 2 foreslås ændret, så den af-
spejler, at begrebet pantebrevsselskab udgår af loven og er-
stattes med begrebet ejendomskreditselskab.
Til nr. 5 (§ 2, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
I forslaget til affattelsen af § 2, stk. 1, fastslås det, at er-
hvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom og
ydelse af kredit med pant i fast ejendom til forbrugere, som
defineret i § 1, som udgangspunkt kun må udøves af selska-
ber, der har en tilladelse fra Finanstilsynet hertil.
Disse selskaber skal derfor over for Finanstilsynet kunne
dokumentere at leve op til de krav, der stilles i kapitel 2 i lov
om ejendomskreditselskaber, herunder at selskabets ledelse
opfylder krav om egnethed, hæderlighed og erfaring, jf. §§ 4
og 5 i den gældende lov om pantebrevsselskaber.
Kravet om tilladelse betyder ikke, at enhver, som er ansat
i et pantebrevsselskab, skal have tilladelse af Finanstilsynet.
Det er alene selskabet, der skal have den fornødne tilladelse.
Til nr. 6 (§ 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3
og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1
og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1.
pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om
ejendomskreditselskaber)
Som en konsekvens af forslaget om, at lov om pantebrevs-
selskaber ændrer navn til lov om ejendomskreditselskaber,
foreslås det i en række af lovens bestemmelser at ændre pan-
tebrevsselskab til ejendomskreditselskab. Ændringerne er en
konsekvens af den generelle ændring og udfasning af begre-
bet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendoms-
kreditselskab. Med ændringen af betegnelsen og etablerin-
gen af en tilsynsordning for alle boligkreditgivere gennem-
føres dele af boligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som
ikke tidligere har været omfattet af den nugældende lov om
pantebrevsselskaber eller anden lovgivning, som Finanstil-
synet administrerer, vil således komme under tilsyn af Fi-
nanstilsynet og blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt
gælder på det finansielle område. Der henvises til bemærk-
ningerne til ændringen af lovens titel og de almindelige be-
mærkninger i øvrigt.
Bestemmelsen i den gældende § 2, stk. 3, foreskriver, at
selskaber, der har fået tilladelse som pantebrevsselskab, skal
benytte betegnelsen pantebrevsselskab. Med ændringen af
lovens titel og den følgende udfasning af begrebet pante-
brevsselskab, vil det efter forslaget fremadrettet være beteg-
nelsen ejendomskreditselskab, som skal benyttes. På samme
måde som det gælder i dag, må der ikke tilføjes andre beteg-
nelser, som registreret, godkendt, autoriseret eller lignende
til selskabets navn. Som det i dag gælder for pantebrevssel-
skaber vil der tilsvarende fremover efter lovforslaget være
eneret for ejendomskreditselskaber til at benytte betegnel-
sen.
Bestemmelsen i den gældende § 3, stk. 1, angiver de be-
tingelser, som et pantebrevsselskab skal opfylde for at få til-
ladelse. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men
også i den fortsatte drift, jf. den gældende lovs § 9 som ænd-
ret ved denne lov, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage til-
ladelsen, hvis betingelserne for at opnå tilladelse ikke læn-
gere er opfyldt. Efter den foreslåede ændring vil § 3, stk. 1,
fremover gælde for ejendomskreditselskaber, således at også
boligkreditgivere, som ikke efter de hidtidige regler havde
tilladelse som pantebrevsselskab, vil skulle opfylde disse be-
tingelser.
Efter ændringen til § 3, stk. 1, nr. 5, følger, at der også
fremover ved ydelse af boligkredit stilles krav om, at der
foreligger sikkerhed for opfyldelse af pengekrav, en forbru-
ger måtte få mod selskabet i tilknytning til pantebrevshande-
len eller ydelsen af boligkredit, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, skal sik-
re, at forbrugere har sikkerhed for at få udbetalt det aftalte
provenu, når forbrugeren sælger et pantebrev eller under-
skriver en boligkredit overfor ejendomskreditselskabet, og
at forbrugeren har sikkerhed, hvis vedkommende forudbeta-
ler købesummen på et pantebrev eller indfrier en boligkre-
dit. På denne måde sikres det, at forbrugeren ikke kommer i
en situation, hvor provenuet ikke kommer til udbetaling,
116
men at pantebrevet til trods herfor sælges videre (negotiabi-
litet) eller, at boligkreditten ikke indfries som aftalt.
Et ejendomskreditselskab, der handler med forbrugere,
skal for at imødekomme kravet om sikkerhed tegne en ga-
rantiforsikring eller en garantistillelse fra et pengeinstitut for
denne særskilte konto.
Hvis selskabet ikke handler med forbrugere, skal det ikke
stille sikkerhed. Selskabet skal i den forbindelse over for Fi-
nanstilsynet erklære, at selskabet har etableret sikkerhed for
forbrugerens midler.
Det følger af § 4, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i et ejendomskreditselskab skal have fyldestgøren-
de erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses,
når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet
eller stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for de teo-
retiske eller praktiske krav, personen skal opfylde. Disse va-
rierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et
medlemskab af bestyrelsen og hvilket selskab, der er tale
om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en rele-
vant uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse in-
den for den finansielle sektor eller pantebrevsmarkedet, og
om vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis større krav til en direktør end til et be-
styrelsesmedlem ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om et stort og komplekst selskab. Der kan ikke stilles et
ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig ind-
sigt i ejendomskreditselskabers forhold. Her vil en særlig
indsigt i anden branche eller i lokale forhold, som er rele-
vante for ejendomskreditselskaber, kunne være tilstrække-
lig.
Vurderingen er knyttet til en stilling i det konkrete sel-
skab. Det er således muligt, at en person på baggrund af
dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelses-
erfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at le-
de et mindre selskab, men at det ikke gør sig gældende i for-
hold til en direktørpost i et stort selskab. Derfor kan man ik-
ke som udgangspunkt tage sin vurdering med sig fra et sel-
skab til et andet. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis på
det finansielle område, hvor man som udgangspunkt kun
blev vurderet en gang. Finanstilsynet har imidlertid ændret
denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i
forbindelse med en direktørs jobskifte.
Med ændringen af § 4, stk. 3, skal der ved vurderingen af,
om et medlem af ledelsen i et ejendomskreditselskab, lige-
som det før har været gældende vedrørende pantebrevssel-
skaber, lever op til kravene til egnethed og hæderlighed i be-
stemmelsens stk. 2, nr. 1 og 3, lægges vægt på hensynet til
at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmel-
serne i stk. 2, nr. 1 og 3, vedrører tilfælde hvor et ledelses-
medlem er dømt for et strafbart forhold, og situationer, hvor
et ledelsesmedlem via sine egne forhold eller via selskaber,
som vedkommende er involveret i, forårsager et tab for den
finansielle virksomhed, hvor den pågældende er ledelses-
medlem.
Bestemmelsen tænkes bl.a. anvendt i den situation, hvor
bestyrelsesmedlemmets eller direktørens økonomi er i en så-
dan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles be-
lastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af ejen-
domskreditselskabet. Som eksempler på økonomisk uorden
kan nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet
som dårlig betaler eller lignende. Endvidere kan viden om,
at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af le-
delsen i selskaber, der er gået konkurs, begrunde, at Finans-
tilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet. Andre
eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd er situa-
tioner, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, man-
glende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed el-
ler grovere misbrugssituationer har været årsag til problemer
i de virksomheder, som den pågældende tidligere har delta-
get i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.
Da ledelsessvigt og økonomiske problemer hos aktører på
det finansielle marked har en afsmittende effekt på hele den
finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds
tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selv små finansielle
virksomheder kunne have betydning for tilliden til den sam-
lede branche. Man kan således ikke, blot fordi der er tale om
en lille virksomhed eller et selskab, som alene beskæftiger
sig med et begrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke
har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.
Ændringen af § 4, stk. 4, betyder, at medlemmer af besty-
relsen og direktionen i et ejendomskreditselskab, som det
gælder for et pantebrevsselskab i dag, har pligt til at give Fi-
nanstilsynet oplysninger om de i § 4, stk. 2, angivne forhold.
Pligten består både, når den pågældende indtræder i hvervet
eller stillingen og løbende under udøvelsen heraf. Et ledel-
sesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er ind-
givet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun
har søgt om gældssanering, eller at der er rejst sigtelse mod
vedkommende for overtrædelse af § 4, stk. 2, nr. 1. Indtræ-
der der således forhold, som er af betydning for vurderingen
af, om kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, fort-
sat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person for-
pligtet til af egen drift at informere Finanstilsynet herom.
Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til,
om vedkommende fortsat er egnet og hæderlig.
Med ændringerne til § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 5 b, stk. 1,
vil den whistleblowerordning, der i dag gælder for pante-
brevsselskaber, fremover gælde for ejendomskreditselska-
ber. Tilsvarende skal der gælde den samme beskyttelse for
de ansatte i disse virksomheder som i resten af branchen,
hvor denne ordning allerede er indført. Der henvises yderli-
gere til bemærkningerne til § 5, nr. 13 og 14.
Af den gældende § 6 følger, at når Finanstilsynet har med-
delt et selskab tilladelse til at udøve handel med pantebreve,
registreres det pågældende selskab og den person, der er an-
svarlig for handel med pantebreve, i Finanstilsynets register
over pantebrevsselskaber. Registeret er offentligt tilgænge-
ligt. Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilla-
delse til et pantebrevsselskab gives. Erhvervsstyrelsen påser,
om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser
for registrering, det vil sige, om de almindelige regler i sel-
skabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m. er
117
overholdt. Med ændringen af § 6, 2. pkt., vil det fremover
være gældende for ejendomskreditselskaber.
Ændringen i den gældende lovs § 7, stk. 1 og 2, er en føl-
ge af den generelle ændring af betegnelsen pantebrevselskab
til ejendomskreditselskab. I øvrigt henvises der til uddyben-
de bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 16 og 17 og til be-
mærkningerne ovenfor om baggrunden for ændringen.
I § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres benævnelsen pante-
brevsselskab til ejendomskreditselskab uden, at dette ind-
holdsmæssigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet alle-
rede har i medfør af den gældende lov i forhold til de virk-
somheder, der er under tilsyn. Finanstilsynet vil således på
samme måde, som det i dag efter den gældende lov er tilfæl-
det i forhold til pantebrevsselskaber, kunne påbyde et ejen-
domskreditselskab, at afsætte en direktør eller den person,
der er ansvarlig for handel med pantebreve, der ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Med forslaget
til ændringen vil Finanstilsynet også i en tilsvarende situati-
on kunne afsætte den ansvarlige for kreditvurdering. I øvrigt
henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 26.
§ 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at meddele
et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende si-
tuationer, som er angivet i § 14, stk. 1, 1. pkt.
I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres benævnelsen pantebrevssel-
skab til ejendomskreditselskab uden, at dette indholdsmæs-
sigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet allerede har i
medfør af den gældende lov i forhold til de virksomheder,
der er under tilsyn. Ved vurderingen, af om der skal medde-
les et midlertidigt påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsy-
net på samme måde overfor ejendomskreditselskaber, som
det i dag i henhold til lov om pantebrevsselskaber gælder i
forhold til pantebrevsselskaber, afveje forseelsens grovhed
og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for
hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen, til hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller
den for handel med pantebreve ansvarlige person eller den
ansvarlige for kreditvurderingen i et ejendomskreditselskab i
sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjernet fra stillingen
eller hvervet, forudsættes at finde sted i forbindelse med af-
gørelsen af straffesagen, jf. § 79 i straffeloven. Det følger af
denne bestemmelse, at man i forbindelse med domsfældelse
for en strafbar handling ved dom kan fratage en person ret-
ten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisa-
tion eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et
samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.
§ 15, stk. 2, 1. pkt., indeholder regler om offentliggørelse
af Finanstilsynets afgørelser efter denne lov. § 15, stk. 2 og
3, fastsætter regler for offentliggørelse af afgørelser truffet
af Finanstilsynets bestyrelse. Det fremgår af lovens § 12,
stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 6, at Finanstilsynets
bestyrelse indgår i tilsynet med overholdelsen af loven og de
regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompeten-
ce, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Således som det gælder for pantebrevsselskaber efter den
gældende lovs § 22, stk. 3, betyder den foreslåede ændring
af § 22, stk. 3, 1. pkt., at hvis et påbud udstedt i medfør af §
12, stk. 4 eller § 14, stk. 1 og stk. 4, 1, og 3. pkt., ikke efter-
kommes, kan ejendomskreditselskabet eller bestyrelsesmed-
lemmet straffes med bøde.
Til nr. 7 (§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1 og § 19 i lov om
ejendomskreditselskaber)
Ændringerne i disse bestemmelser er en konsekvens af
den generelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevs-
selskab til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab.
Med ændringen af betegnelsen og etableringen af en tilsyns-
ordning for alle boligkreditgivere gennemføres dele af bo-
ligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere
har været omfattet af den nugældende lov om pantebrevssel-
skaber eller anden lovgivning, som Finanstilsynet admini-
strerer, vil således komme under tilsyn af Finanstilsynet og
blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det fi-
nansielle område.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, ændres, så den foreskriver, at
selskaber, der har fået tilladelse som ejendomskreditselska-
ber, skal benytte betegnelsen ejendomskreditselskab i nav-
net, og at selskabet ikke må tilføje andre betegnelser som re-
gistreret, autoriseret eller godkendt til selskabets navn.
Ændringen til § 17, stk. 1, betyder, at ejendomskreditsel-
skaber på samme måde, som det følger af de gældende reg-
ler for pantebrevsselskaber, skal være forpligtede til at give
Finanstilsynet de oplysninger, som Finanstilsynet finder
nødvendige for tilsynsvirksomheden. Bestemmelsen svarer
til bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning i eksem-
pelvis § 347 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen
skal sikre, at Finanstilsynet får adgang til al information,
som er nødvendig for at tilsynet kan føre kontrol med, at lo-
vens regler overholdes.
Finanstilsynet er endvidere med forslaget berettiget til at
afkræve enhver fysisk og juridisk person de nødvendige op-
lysninger med henblik på afgørelse af, om det pågældende
selskab eller den pågældende person omfattes af lovens be-
stemmelser. Dette vil være relevant i situationer, hvor Fi-
nanstilsynet skal afgøre, om et selskab driver erhvervsmæs-
sig handel med pantebreve eller yder erhvervsmæssig bolig-
kredit og dermed burde have en tilladelse som ejendomskre-
ditselskab.
Det følger af ændringen af § 19, at ejendomskreditselska-
ber på samme måde som pantebrevsselskaber i henhold til
den gældende lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapi-
tel 22 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til be-
mærkningerne til forslagets § 2, nr. 21, om ændring af lov
om finansiel virksomhed for en beskrivelse af afgifternes
størrelse.
Til nr. 8 (§ 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt.,
og § 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om, at lov om pantebrevsselskaber ændrer navn til lov
118
om ejendomskreditselskaber. Der henvises generelt til be-
mærkningerne ovenfor om baggrunden for ændringen af be-
grebet og til bemærkningerne til ændringen af lovens titel.
Med ændringen i § 2, stk. 3, 3. pkt., skal selskaber, der har
fået tilladelse som ejendomskreditselskaber efter kapitel 2 i
lov om ejendomskreditselskaber, benytte betegnelsen ejen-
domskreditselskab i navnet, og selskabet må ikke tilføje an-
dre betegnelser, som registreret, autoriseret eller godkendt
til selskabets navn. Det foreslås ligeledes, at ejendomskre-
ditselskaber har eneret til at benytte betegnelsen ejendoms-
kreditselskab. Denne bestemmelse er tilsvarende gældende
for pantebrevselskaber efter den gældende lov.
Ændringen i § 5 a, stk. 3, 1. pkt., medfører, at den almin-
deligt gældende whistleblowerordning for virksomheder un-
der tilsyn også gælder for ejendomskreditselskaber. Der
henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr.
13 og 14.
Ændringen i § 6, 1. pkt., betyder, at Finanstilsynet opretter
et register over ejendomskreditselskaber. Dette er tillige en
konsekvens af, at begrebet pantebrevsselskab erstattes med
begrebet ejendomskreditselskab. I dag har Finanstilsynet et
register over selskaber, der har fået tilladelse til at udøve
handel med pantebreve.
Til nr. 9 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Ændringerne er en konsekvens af den generelle ændring
og udfasning af begrebet pantebrevsselskab til den bredere
betegnelse ejendomskreditselskab. Med ændringen af beteg-
nelsen og etableringen af en tilsynsordning for alle boligkre-
ditgivere gennemføres dele af boligkreditdirektivet. De bo-
ligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af den
nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden lovgiv-
ning, som Finanstilsynet administrerer, vil således komme
under tilsyn af Finanstilsynet og blive omfattet af tilsynsreg-
ler, som i øvrigt gælder på det finansielle område. Det fore-
slås derfor at ændre § 3, stk. 1, nr. 3, således, at der frem-
over stilles krav til både den person som er ansvarlig for
handel med pantebreve og den, der er ansvarlig for kredit-
givning. Den person i ejendomskreditselskabet, som er an-
svarlig for handel med pantebreve henholdsvis kreditgiv-
ning, skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed.
Derudover skal den, der er ansvarlig for handel med pante-
breve henholdsvis kreditgivning, kunne dokumentere at ha-
ve en generel erfaring hermed handel med pantebreve, jf.
§ 5, stk. 1, som foreslås nyaffattet ved dette lovforslags § 5,
nr. 11.
Til nr. 10 (§ 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt. og § 15, stk. 4, 7.
pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Ændringerne i bestemmelserne er en konsekvens af den
generelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevssel-
skab til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med
ændringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsord-
ning for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkre-
ditdirektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har
været omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselska-
ber eller anden lovgivning, som Finanstilsynet administre-
rer, vil således komme under tilsyn af Finanstilsynet og bli-
ve omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det fi-
nansielle område.
I § 3, stk. 5, pålægges ejendomskreditselskaberne årligt at
indsende en erklæring fra en godkendt revisor om den i stk.
1, nr. 5, nævnte sikkerhed på samme måde, som det har væ-
ret gældende for pantebrevsselskaber i henhold til den gæl-
dende lov.
§ 15, stk. 2, indeholder regler om offentliggørelse af Fi-
nanstilsynets afgørelser efter lov om ejendomsselskaber. For
nærmere beskrivelse af ændringen og bestemmelsen henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 14.
§ 15, stk. 4, angår sager, der er overgivet til politimæssig
efterforskning. Hvis en sag er overgivet til politimæssig ef-
terforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom
eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf med de undta-
gelser der følger af § 15, stk. 5. Hvis dommen ikke er ende-
lig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå
af offentliggørelsen. Ejendomskreditselskabets offentliggø-
relse skal ske på ejendomskreditselskabets hjemmeside på et
sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og se-
nest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde,
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggø-
relsen skal ejendomskreditselskabet indsætte et link, som gi-
ver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resu-
méet, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside
på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel til-
knyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller
bødevedtagelse. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i
forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt
fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af
informationerne fra ejendomskreditselskabets hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som ejendomskredit-
selskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når
linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 må-
neder og tidligst efter førstkommende generalforsamling el-
ler repræsentantskabsmøde. Ejendomskreditselskabet skal
meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder
fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Fi-
nanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Ejendoms-
kreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-
selskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Til nr. 11 (§ 5, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
For at sikre at en eller flere personer i et ejendomskredit-
selskab besidder den fornødne generelle viden om handel
med pantebreve, foreslås en nyaffattelse af § 5, stk. 1, såle-
des at ejendomskreditselskabet skal have en person, der er
ansvarlig for handel med pantebreve, såfremt det udøver ak-
tiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1. For at sikre at en
eller flere personer i et ejendomskreditselskab besidder den
fornødne generelle viden om kreditgivning, foreskriver § 5,
stk. 1, ligeledes, at ejendomskreditselskabet skal have en
119
person, som er ansvarlig for kreditgivning, såfremt det udø-
ver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 2. Betingel-
sen er ikke ny. for så vidt angår kravet om, at et ejendoms-
kreditselskab skal have en person, der besidder den fornød-
ne generelle viden om pantebreve, når ejendomskreditsel-
skabet udøver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1.
Betingelsen om, at der i et ejendomskreditselskab, der udø-
ver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2 nr. 2, skal være
en person, der er ansvarlig for kreditgivning, er derimod ny
og er en del af gennemførelsen af boligkreditdirektivets be-
stemmelser om, at der skal oprettes en tilsynsordning for de
boligkreditgivere, som ikke allerede er kreditinstitutter.
Den generelle viden om handel med pantebreve henholds-
vis kreditgivning skal sikres ved, at personen har 3 års prak-
tisk erfaring med handel med pantebreve fra tidligere ansæt-
telse i enten en bank, hos en ejendomsmægler, et realkredit-
institut, et finansieringsinstitut eller lignende. Den, som er
ansvarlig for handel med pantebreve, skal således være be-
kendt med, hvordan man i praksis gennemfører handel med
pantebreve, herunder hvordan man vurderer pantebreves
værdi, hvilke sikringsakter der skal iagttages, og hvordan
man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger udvekslingen af
pantebreve og det provenu, der opnås ved en handel. Dette
skal sikre, at vedkommende kan tilrettelægge selskabets
handel med pantebreve i overensstemmelse med almindelig
praksis på området. På samme måde er det afgørende, at den
person, som er ansvarlig for kreditgivning, har indgående
kendskab til dette og erfaring hermed fra sit tidligere virke
og ved hvordan, kreditvurdering af en forbruger og dennes
aktiver skal ske, herunder et kendskab til skattelovgivnin-
gens regulering af en forbrugers skatteforhold. Finanstilsy-
net vil, jf. bestemmelsens henvisning til stk. 3, kunne med-
dele ejendomskreditselskabet dispensation for de i stk. 1
nævnte betingelser.
Til nr. 12 (§ 5, stk. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen til § 5, stk. 3, udvides muligheden for, at
Finanstilsynet kan dispensere fra kravet om, at den ansvarli-
ge person for handel med pantebreve skal have 3 års prak-
tisk erfaring til også at omfatte en mulighed for dispensation
fra kravet om, at den ansvarlige person for kreditgivning
skal have 3 års praktisk erfaring.
Det er således muligt at opnå tilladelse til dispensation fra
Finanstilsynet i situationer, hvor en person ikke opfylder
kravene om 3 års praktisk erfaring. Finanstilsynet foretager
en konkret bedømmelse af den pågældende person. I be-
dømmelsen kan indgå, at personen har anden relevant erfa-
ring for eksempel med kreditgivning og omsætning af fast
ejendom.
Til nr. 13 (§ 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 9, nr. 6, § 14, stk. 5, 1. pkt.,
§ 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt.,
og i § 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Det følger af den gældende § 5 a, stk. 1, i lov om pante-
brevsselskaber, at et pantebrevsselskab omfattet af loven
skal have en indberetningsordning, den såkaldte whistleblo-
werordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potenti-
elle overtrædelser af den finansielle lovgivning begået af
selskaberne, herunder af ansatte og medlemmer af bestyrel-
sen. Med ændringerne i § 5 a, stk. 1, foreslås det, at denne
regel skal gælde for ejendomskreditselskaber, således at be-
stemmelsen forpligter et ejendomskreditselskab til at etable-
re en whistleblowerordning. Kravet om etablering af en
whistleblowerordning gælder alene ejendomskreditselska-
ber, som beskæftiger flere end fem ansatte.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således, at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den compliance ansvarli-
ge eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige
ledelse, herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller selskabet
som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan
medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mulighe-
den for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en
fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på området.
Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke om
overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Ministeriets ressortområ-
de, som vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn
med, jf. § 12 i den gældende lov, og som er vedtaget af Fol-
ketinget, samt bekendtgørelser og anden lovgivning udstedt
120
i medfør heraf (f.eks. vejledninger) og den til enhver tid di-
rekte gældende EU-retlige regulering på det finansielle om-
råde, heriblandt forordninger og direkte gældende niveau 2-
regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som har di-
rekte virkning for danske virksomheder i den finansielle
sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love,
som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn
med, omfattes den eller de bestemmelser, som andre fører
tilsyn med, ikke af lovforslaget.
Et ejendomskreditselskab skal, som det gælder for et pan-
tebrevsselskab i dag, følge persondataloven samt Datatilsy-
nets retningslinjer og praksis på området for etablering af
whistleblowerordninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne
fravigelse af Datatilsynets praksis vedrørende hvilke for-
hold, der kan indberettes om, tilsigter lovforslaget ikke en
ændring af den eksisterende regulering på persondataområ-
det. På tilsvarende måde hører tilladelse til behandling af
personoplysninger i forbindelse med et ejendomskreditsel-
skabs whistleblowerordning samt tilsyn hermed fortsat un-
der Datatilsynets kompetence.
Ordningen skal være indrettet således, at indberetninger
om et ejendomskreditselskabs overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af finansiel regulering skal kunne foretages
anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på ejendomskre-
ditselskabets intranet, hvor der kan indsendes indberetninger
uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af com-
puterens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som
udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den compliance ansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at ejendomskreditselskabet i tilfælde af anonyme ind-
beretninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen.
Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender
ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan væ-
re svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse
til selskabet, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan
eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre
ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en kollega
eller overfor virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
ejendomskreditselskabet, herunder af ansatte eller medlem-
mer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller po-
tentiel overtrædelse af selskabets forpligtelser, også selvom
dette ikke kan henføres til en enkelt person men eksempel-
vis skyldes en grundlæggende systemfejl i selskabet. Der vil
tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes
undladelser. Hvis et ejendomskreditselskab har valgt at out-
source en del af de forpligtelser, der påhviler selskabet til en
ekstern virksomhed, vil de ansatte i ejendomskreditselskabet
også kunne indberette til selskabets whistleblowerordning
om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos
den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksom-
hed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
Et ejendomskreditselskab kan outsource en whistleblo-
werordning til en ekstern leverandør. Et ejendomskreditsel-
skab kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter
lovgivningen, og et ejendomskreditselskab, der benytter sig
af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordninger-
ne lever op til lovgivningens krav. En virksomhed, som va-
retager, administrerer eller på anden måde håndterer en ord-
ning på vegne af et ejendomskreditselskab, skal være op-
mærksom på anden særlovgivning, der kan være til hinder
herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på
anden måde håndterer en ordning på vegne af et ejendoms-
kreditselskab, skal endvidere også være opmærksom på
eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter f.eks.
hvidvaskloven, som virksomhederne kan være underlagt,
idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre her-
på.
Efter lovforslagets ændringer til § 9 kan en tilladelse, som
er meddelt et ejendomskreditselskab, inddrages under de
samme betingelser som i den nugældende lov om pante-
brevsselskaber, hvorefter Finanstilsynet i en række situatio-
ner har mulighed for at inddrage en tilladelse som pante-
brevsselskab under nærmere beskrevne omstændigheder.
Inddragelse af tilladelse efter § 9, nr. 6, kan ske, når den an-
svarlige for pantebrevshandlens henholdsvis kreditvurderin-
gens egnethed og hæderlighed ikke længere opfyldes, jf. §§
4 og 5 i de gældende regler. Med ændringen af § 9, nr. 6,
kommer det tilsvarende til at gælde for ejendomskreditsel-
skaber.
Det fremgår af § 14, stk. 5, i den gældende lov om pante-
brevsselskaber, at en anmodning om at indbringe en sag om
et påbud om at afsætte en direktør, et bestyrelsesmedlem el-
ler den ansvarlige for handel med pantebreve for domstolene
som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning,
idet det vil stride mod at sikre en løbende og effektiv hånd-
hævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har
retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågæl-
dende under sagens behandling kan opretholde sit hverv el-
ler forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten. Med
ændringen af § 14, stk. 5, 1. pkt., følger, at bestemmelsen
også skal finde anvendelse på den ansvarlige for kreditgiv-
ning.
§ 15, stk. 2, fastsætter reglerne for offentliggørelse af re-
aktioner givet af Finanstilsynet efter loven eller af Finanstil-
synet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse. Ændrin-
gen af § 15, stk. 2, medfører, at det fremover er reaktioner
givet til et ejendomskreditselskab under tilsyn, som skal of-
fentliggøres med angivelse af ejendomskreditselskabets
navn på samme vis, som det hidtil har været gældende for
pantebrevsselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til § 5, nr. 14.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 10.
121
Med forslaget til ændringen i § 15 b får erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af et ejendomskre-
ditselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-
fentliggøre oplysningerne før selskabet. Ændringerne er en
konsekvens af den generelle ændring og udfasning af begre-
bet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendoms-
kreditselskab. Med ændringen af betegnelsen og etablerin-
gen af en tilsynsordning for alle boligkreditgivere gennem-
føres dele af boligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som
ikke tidligere har været omfattet af den nugældende lov om
pantebrevsselskaber eller anden lovgivning, som Finanstil-
synet administrerer, vil således komme under tilsyn af Fi-
nanstilsynet og blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt
gælder på det finansielle område. Bestemmelsen skal med-
virke til, at offentligheden i højere grad får adgang til den
information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til et ejen-
domskreditselskabs ledelse og ikke til aktionærer og kunder.
Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af risikooplysninger, som et ejendomskreditsel-
skab har fået gentagne gange, eller som et ejendomskredit-
selskab ikke vil følge op på. Det kan også være i tilfælde,
hvor Finanstilsynet har givet et ejendomskreditselskab et på-
bud, at offentliggørelse kan komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et ejendomskreditselskab kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor et ejendomskreditselskab har rent tekniske eller
praktiske problemer og på den baggrund ikke kan offentlig-
gøre vurderingen eller i tilfælde, hvor den manglende of-
fentliggørelse begrundes i, at et selskab ikke uden en reel
begrundelse ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis sel-
skabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelel-
se, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selska-
bsmeddelelsen.
Med hjemmelsbestemmelsen i § 15 b skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor.
Til nr. 14 (§ 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., §
15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9 pkt., i lov om ejendomskreditselska-
ber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Med ændringen i § 5 b, stk. 1, foreslås det, at ejendoms-
kreditselskaber ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig be-
handling eller ufordelagtige følger som følge af, at den an-
satte har indberettet selskabets, herunder en ansats eller et
bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtræ-
delse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til
en whistleblowerordning i ejendomskreditselskabet. Indbe-
retning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv
overenskomst efter den gældende bestemmelse i § 5 a, stk.
2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til et ejendomskreditselskabs
whistleblowerordning omhandlende et selskabs, herunder en
ansats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller en po-
tentielle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til ejendomskreditselskabets whistleblo-
werordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssam-
menhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe-
rettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til selskabets
whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at
bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-
sluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller et ejendomskreditselskabs
whistleblowerordning.
Det følger af ændringen til § 15, stk. 2, at Ejendomskredit-
selskabet skal offentliggøre oplysningerne om Finanstilsy-
nets reaktioner givet efter lovens § 12, stk. 3, på sin hjem-
meside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst
muligt og senest 3 hverdage efter, at ejendomskreditselska-
bet har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om vær-
dipapirhandel m.v. Dette er i overensstemmelse med, hvad
der gælder i dag for pantebrevsselskaber.
Samtidig med offentliggørelsen skal ejendomskreditsel-
skabet indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktio-
nen, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside på
en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyt-
tet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer re-
aktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommen-
tarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af
linket på forsiden og informationerne fra ejendomskreditsel-
skabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som ejendomskreditselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
122
hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Ejendoms-
kreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-
selskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Finanstilsynet skal tilsvarende offentliggøre oplysningerne
på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 12,
stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed
og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til poli-
timæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsy-
nets hjemmeside med angivelse af ejendomskreditselskabets
navn, jf. dog stk. 5.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 10.
Til nr. 15 (§ 6, 2. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Af den gældende § 6 følger, at når Finanstilsynet har med-
delt et selskab tilladelse til at udøve handel med pantebreve,
registreres det pågældende selskab og den person, der er an-
svarlig for handel med pantebreve, i Finanstilsynets register
over pantebrevsselskaber. Registeret er offentligt tilgænge-
ligt. Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilla-
delse til et pantebrevsselskab gives. Erhvervsstyrelsen påser,
om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser
for registrering, det vil sige, om de almindelige regler i sel-
skabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m. er
overholdt.
Med ændringen til § 6, 2. pkt., skal også den ansvarlige
for kreditvurderingen i ejendomskreditselskabet registreres i
Finanstilsynets register som en konsekvens af den af bolig-
kreditdirektivets følgende tilladelsesordning for udøvelse af
aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2. Registreringen sker i
Finanstilsynets register, som fremover kommer til at være
over ejendomskreditselskaber. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med nyaffattelsen af § 7, stk. 1, kan ejendomskreditsel-
skaber på samme måde, som det er tilfældet for pantebrevs-
selskaber i dag, udøve anden virksomhed end henholdsvis
handel med pantebreve efter § 1, stk. 2, nr. 1, og ydelse af
boligkredit efter § 1, stk. 2, nr. 2, som affattet ved dette lov-
forslags § 5, nr. 3. Det kan f.eks. være administration af por-
teføljer for tredjemand eller ejendomsadministration, ydelse
af kredit uden sikkerhed eller kredit mod pant i løsøre.
Til nr. 17 (7, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen af § 7, stk. 2, kan Finanstilsynet kræve, at
hvis anden virksomhed udøves efter § 7, stk. 1, skal dette
udøves af en selvstændig juridisk enhed.
Et krav, om at anden virksomhed skal udøves i en selv-
stændig juridisk enhed, kan f.eks. komme på tale, hvis der er
anledning til at tro, at den anden virksomhed, der udøves,
ikke kan finde sted uden at virke forstyrrende på forret-
ningsområderne i ejendomskreditselskabet. Udgangspunktet
er, at man kan drive anden virksomhed i tilknytning til ejen-
domskreditselskabet, og at der derfor ikke er noget til hinder
for, at et ejendomskreditselskab foruden erhvervsmæssig
handel med pantebreve og erhvervsmæssig ydelse af bolig-
kreditaftaler f.eks. udøver anden udlånsvirksomhed. Finans-
tilsynet får dog som nævnt mulighed for at kræve, at anden
virksomhed skal udøves i en selvstændig juridisk enhed,
hvilket eksempelvis kan ske, hvis samspillet mellem de
virksomheder, der udøves, kan have negative konsekvenser
for markedet, for den der handler, eller der i øvrigt opstår el-
ler består interessekonflikter ved udøvelsen af anden virk-
somhed for ejendomskreditselskabet.
Til nr. 18 (Overskriften til kapitel 3 i lov om ejendomskredit-
selskaber)
Overskriften til kapitel 3 foreslås ændret således, at den
afspejler, at ud over informationskrav indeholder kapitel 3
nu også regler om god skik for ejendomskreditselskaber.
Til nr. 19 (§§ 8 a og 8 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Til § 8 a
Med forslaget til indsættelse af en ny § 8 a, stk. 1, i den
gældende lov om pantebrevsselskaber foreslås det, at også
ejendomskreditselskaber, som det gælder i øvrigt på det fi-
nansielle område, skal drive virksomhed i overensstemmelse
med redelig forretningsskik og god praksis inden for det re-
spektive virksomhedsområde. God skik-reglerne har til for-
mål at sikre, at kunderne har tillid til markedet og de virk-
somheder, der agerer på markedet, og vil endvidere bidrage
til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en dyna-
misk norm, som fastlægger rammerne for virksomhedernes
adfærd på markedet.
I stk. 2 og 3 foreslås det, at give erhvervs- og vækstmini-
steren bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om re-
delig forretningsskik og god praksis for ejendomskreditsel-
skaber samt hjemmel til at fastsætte regler om kompetence-
krav til ejendomskreditselskaberne. I stk. 4 foreslås det, at
der tillige gives bemyndigelse til at fastlægge nærmere reg-
ler om pris- og risikooplysninger.
Det er således hensigten, at alle god skik-regler om bolig-
kredit, der gælder i dag, skal samles i en god skik-bekendt-
gørelse for boligkredit. I det omfang et ejendomskreditsel-
skab indgår aftaler med forbrugere, skal det ske under iagt-
tagelsen af god skik-regler. Bekendtgørelsen vil således for-
venteligt indeholde regler om god skik, forbud mod vildled-
ning samt regler, der gennemfører direktivets god skik be-
stemmelser, som beskrevet under de almindelige bemærk-
ninger i afsnit 2.8.4.3.3.
Af artikel 9 i boligkreditdirektivet fremgår i øvrigt, at der
skal fastsættes kompetencekrav til personalet hos kreditgive-
re for at sikre, at disse besidder et ajourført og hensigtsmæs-
sigt vidensniveau i forbindelse med udøvelsen af virksom-
heden som boligkreditgiver. Med hjemlen i forslaget til den
nye § 8 a, stk. 3, vil erhvervs- og vækstministeren fastsætte
regler herom i en bekendtgørelse. Hermed sikres det, at kre-
ditgivere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres
virksomhed. Kompetencekravet for kreditgivere finder kun
123
anvendelse på de ansatte i ejendomskreditselskabet, som
udøver erhvervsmæssig virksomhed omfattet af forslagets
affattelse af § 1, stk. 2, nr. 2. Tilsvarende gives erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte kompetence-
krav for de ansatte i et ejendomskreditselskab, der yder er-
hvervsmæssig virksomhed omfattet af lovforslagets affattel-
se af § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om pantebrevsselskaber i det
omfang, de handler med forbrugere. Personale, som ikke
yder kreditformidlingsaktiviteter, vil ikke blive omfattet af
kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledelsesansvar hos
boligkreditgiveren foretager kreditgivning, skal disse tillige
have tilstrækkelige kompetencer i henhold til de kommende
regler. Dette gælder uanset, om en ansat med ledelsesansvar
sjældent har kundekontakt.
Fastsættelsen af kompetencekravene vil ske i overens-
stemmelse med de i boligkreditdirektivets bilag III anførte
minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i fastlæg-
gelsen af kompetencekravene vil der endvidere kunne læg-
ges vægt på relevant praktisk erfaring. I bekendtgørelsen vil
der blive indsat en overgangsordning, så de ansatte får en
frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger således af
artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en kreditgiver
skal overholde kompetencekravene senest den 21. marts
2017.
Bemyndigelsen til erhvervs- og vækstministeren i stk. 4 er
en gennemførelse af artikel 11 i boligkreditdirektivet, som
angiver de standardoplysninger, som skal indgå i en rekla-
me.
Til § 8 b
Med den foreslåede § 8 b, stk. 1, stilles der krav om, at et
ejendomskreditselskab skal sikre, at aflønningen af virksom-
hedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtel-
ser i medfør af den foreslåede § 8 a. Forslaget er en gennem-
førelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
De ansatte i ejendomskreditselskaber, der er omfattet af
den foreslåede § 8 b, er defineret i artikel 4, nr. 11, i bolig-
kreditdirektivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der
deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder eller bevil-
ger kredit mod pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere
skal forstås i overensstemmelse med definition i den foreslå-
ede § 1 a, nr. 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at
sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt
og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder
kredit, herunder når der fortages kreditvurdering. Afløn-
ningsstrukturen hos en boligkreditgiver må således ikke
kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens in-
teresse.
Med den foreslåede § 8 b, stk. 2, 1. pkt., stilles krav om, at
et ejendomskreditselskab skal have en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring. Dette understøttes af det foreslåede stk. 2, 3. pkt.,
som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i boligkreditdi-
rektivet. Her præciseres det, at lønpolitikken skal sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risikotagning,
som overskrider virksomhedens risikoprofil.
Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønnings-
strukturen er i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Med dette menes, at løn-
politikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i for-
hold til, hvordan virksomheden vil indrette sig med henblik
på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder
hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre
elementer virksomheden benytter.
Endelig følger det af det foreslåede § 8 b, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning
af ansatte hos et ejendomskreditselskab ikke er betinget af
antallet af imødekomne ansøgninger eller salgsmål. Bestem-
melsen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og
artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i virk-
somhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit
mod pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruk-
tur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret
på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i over-
ensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for
et ejendomskreditselskab.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos det
enkelte ejendomskreditselskab er afhængig af specifikke
salgsmål eller krav om imødekommelse af låneanmodninger
i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete
salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte
ansatte indgår i. Det vil derimod være muligt at basere en
mulighed for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virk-
somhedens overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være
muligt at have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsæt-
ninger til virksomhedens vækst og muligheder for udvikling.
124
Dette skal dog under alle omstændigheder ske indenfor hen-
holdsvis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.
De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle
lovgivning finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen
bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsæt-
ning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige
forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-
stilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sek-
tor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettighe-
der, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med
overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at gi-
ve medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet
i overenskomsten er forpligtet hertil.
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en bestemmelse sva-
rende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virk-
somhed, således at den samme undtagelse for variable løn-
dele finder anvendelse på forbuddet for ansatte hos et ejen-
domskreditselskab, der er omfattet af den foreslåede § 8 b.
Det foreslåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anvendelse
på aflønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 20 (§§ 9 og 10 i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Med ændringen til § 9 kan Finanstilsynet inddrage en til-
ladelse, som er meddelt et ejendomskreditskab, efter de
samme betingelser som i den nugældende lov, hvorefter Fi-
nanstilsynet i en række situationer har mulighed for at ind-
drage en tilladelse som pantebrevsselskab under nærmere
beskrevne omstændigheder.
Med ændringen til § 10 bortfalder et ejendomskreditsel-
skabs tilladelse, hvis selskabet erklæres konkurs eller på an-
den måde ophører. Dette vil således komme til at gælde på
samme vis, som det i dag gælder for pantebrevsselskaber.
Med bestemmelsen angives de situationer, hvor en given til-
ladelse bortfalder på grund af begivenheder, der indtræder
på et senere tidspunkt. F.eks. bortfalder tilladelsen, når skif-
teretten har afsagt konkursdekret over ejendomskreditsel-
skabet, når selskabet er sendt til tvangsopløsning, eller når
ejendomskreditselskabet ophører af andre grunde.
Bestemmelsen indebærer ikke, at en tilladelse bortfalder,
hvis ejendomskreditselskabet anmelder betalingsstandsning.
Baggrunden herfor er, at et sådant krav vil fratage ejen-
domskreditselskabet muligheden for at forbedre selskabets
økonomiske situation
Til nr. 21 (§ 9, nr. 6 og 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Som konsekvens, af at der indsættes to nye numre i § 9,
udgår »eller« af § 9, nr. 6, ligesom et punktum ændres til et
komma i nr. 7, idet opregningen fortsætter efter nr. 7 som
konsekvens af, at der i bestemmelsen indsættes nr. 8 og 9.
Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 5,
nr. 22.
Til nr. 22 (§ 9, nr. 8 og 9, i lov om ejendomskreditselskaber)
Der foreslås indsat to nye numre i § 9.
Efter § 9, nr. 8, kan inddragelse af tilladelse til at drive
ejendomskreditselskab ske, hvis ejendomskreditselskabet ik-
ke efterkommer et påbud om at afsætte direktøren eller den
ansvarlige person for kreditgivning.
Ligeledes kan tilladelsen inddrages efter nr. 9, hvis en di-
rektør eller den ansvarlige person for kreditgivning ikke ef-
terkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.
Det følger af § 21 i lov om pantebrevsselskaber, at afgø-
relser, som Finanstilsynet træffer efter tilsynslovgivningen,
kan ankes til Erhvervsankenævnet. Bestemmelsen omfatter
kun afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet i henhold til
loven eller regler udstedt i medfør af loven. Erhvervsanke-
nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.
Til nr. 23 (§ 11 i lov om ejendomskreditselskaber)
Henset til den generelle ændring og udfasning af begrebet
pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendomskre-
ditselskab er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte denne
bestemmelse. Der er dog ikke tale om materielle ændringer.
Med ændringen skal et ejendomskreditselskab tage stilling
til, om selskabet skal ophøre f.eks. ved likvidation eller på
anden måde, jf. § 11, stk. 1, hvis tilladelsen til at drive virk-
somhed er inddraget eller bortfaldet efter §§ 9 eller 10. Der
stilles ikke specifikke krav til, at ejendomskreditselskabet
skal opløses ved likvidation. Der stilles således alene krav
om, at ejendomskreditselskabets handel med pantebreve
henholdsvis den erhvervsmæssige ydelse af kredit ophører.
Hvis selskabet udøver anden aktivitet ud over erhvervsmæs-
sig handel med pantebreve og erhvervsmæssige ydelse af
kredit, kan denne aktivitet dog fortsætte.
Efter stk. 2 kan et ejendomskreditselskab, hvis tilladelse er
inddraget eller bortfaldet, dog afhænde og dermed afvikle
den beholdning af pantebreve, som selskabet er i besiddelse
af og på samme måde afvikle porteføljen af kreditaftaler på
tidspunktet, hvor aktiviteten skal ophøre. Et ejendomskredit-
selskab har derfor mulighed for uden tilladelse at sælge de
pantebreve og kreditaftaler, som selskabet forud for inddra-
gelsen eller bortfaldet har været i besiddelse af. Finanstilsy-
125
net kan i en sådan situation anmode selskabet om, at der la-
ves en opgørelse over beholdningen af pantebreve og/eller
kreditaftaler på tidspunktet for selskabets ophør, så det lø-
bende kan kontrolleres, at det alene er disse pantebreve/
kreditaftaler, der sælges.
Efter stk. 3 slettes ejendomskreditselskabets registrering i
Finanstilsynets register over ejendomskreditselskaber. Des-
uden meddeler Finanstilsynet Erhvervsstyrelsen, at selska-
bets registrering som ejendomskreditselskab er ophørt, og at
selskabets navn og formål skal ændres, eller at selskabet
skal slettes af styrelsens register, såfremt selskabet er ende-
ligt ophørt ved likvidation eller på anden måde ophører.
Til nr. 24 (§ 12, stk. 2-4 i lov om ejendomskreditselskaber)
Det foreslås med indsættelsen af et nyt stk. 2, i § 12, at
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god
praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-
gesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerom-
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed omfattet af lov om ejendomskreditselskaber
ikke handler i overensstemmelse med god skik.
En tilsvarende beføjelse findes i § 348 i lov om finansiel
virksomhed.
Med bestemmelsen sikres det, at Forbrugerombudsman-
den kan indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige
tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det
kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger
ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vur-
deres at være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt be-
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel-
se af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 8
a. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbruger-
ombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-
net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med
oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rap-
porter om virksomheder omfattet af lov om ejendomskredit-
selskaber danne baggrund for Forbrugerombudsmandens
vurdering af, om der bør anlægges en retssag.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om god skik mod et ejendomskreditselskab, skal det ske ef-
ter de regler, som gælder for sager anlagt af Forbrugerom-
budsmanden i medfør af markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle sager
vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i reg-
ler udstedt i medfør af det foreslåede § 8 a, stk. 4.
Ved behandlingen eller anlæggelse af sager finder § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsførings-
loven tilsvarende anvendelse. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at
træffe afgørelser m.v. i god skik sager.
Efter § 22, stk. 2, i markedsføringsloven kan Forbruger-
ombudsmanden kræve oplysninger bl.a. med henblik på vur-
deringen af mulighederne for anlæggelse af søgsmål og af-
grænsningen heraf f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere udpeges som grup-
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple-
jeloven, hvorefter offentlige myndigheder kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er
bemyndiget til det.
Med forslaget til indsættelsen af § 12, stk. 3, foreslås det,
at Finanstilsynet skal underrette Forbrugerombudsmanden,
hvis Finanstilsynet som led i sin virksomhed bliver bekendt
med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge
af, at virksomheden har overtrådt bestemmelser om redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1, eller bestem-
melser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2, der med dette lovfor-
slag foreslås indsat, jf. § 5, nr. 18, i lovforslaget. Som ek-
sempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat
for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uan-
modede henvendelser, hvorved en eller flere forbrugere har
lidt tab.
Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden se-
nest i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for
løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab.
Med indsættelsen af § 12, stk. 4, får Forbrugerombuds-
manden adgang til samtlige oplysninger i sager omfattet af §
12, stk. 3. Denne adgang gælder uanset reglerne om Finans-
tilsynets tavshedspligt, jf. § 13 i den gældende lov.
Til nr. 25 (§ 12, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen til § 12, stk. 4, som med lovforslaget bli-
ver stk. 7, foreslås det, på samme måde som det i øvrigt er
gældende på det finansielle område, at Finanstilsynet kan gi-
ve påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 8 a
i lov om ejendomskreditaftaler, som affattet ved § 5, nr. 18,
i dette lovforslag. Følger en virksomhed ikke Finanstilsynets
påbud, kan den straffes med bøde jf. den gældende bestem-
melse i § 22, stk. 3.
Til nr. 26 (§ 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Efter § 14, stk. 1, kan Finanstilsynet påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den person, der er ansvar-
lig for handel med pantebreve, hvis denne ikke længere op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed efter § 4, stk. 2,
nr. 2. Som følge af den generelle ændring og udfasning af
begrebet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejen-
domskreditselskab og etableringen af en tilsynsordning for
alle boligkreditgivere foreslås bestemmelsen udvidet til også
at omfatte den ansvarlige for kreditgivning. Efterkommer
selskabet ikke et påbud givet efter § 14, stk. 1, kan det straf-
fes med bøde, jf. § 22, stk. 3, 1. pkt., i den gældende lov om
pantebrevsselskaber. Desuden kan Finanstilsynet inddrage
selskabets tilladelse efter § 9, nr. 8 og 9, som affattet ved
dette lovforslags § 5, nr. 22.
Det er forventningen, at ejendomskreditsskabet selv griber
ind over for den direktør, det bestyrelsesmedlem eller den
126
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve hen-
holdsvis kreditgivning, der ikke længere viser sig at være
egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Fi-
nanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes
i de ganske særlige tilfælde, hvor ejendomskreditselskabet
mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør
eller den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve
henholdsvis kreditgivning, eller hvis det pågældende besty-
relsesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder et ejendomskreditselskab at
afsætte en direktør eller den person, der er ansvarlig for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige for kredit-
givning, eller pålægger et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af ejendomskreditsselskabet og af
den, som påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen
have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør eller
den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve hen-
holdsvis ansvarlig for kreditgivning. Forinden Finanstilsynet
træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgs-
målet for Finanstilsynets bestyrelse, som træffer afgørelse i
tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i
lov om finansiel virksomhed.
§ 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør eller
den ansvarlige person for handel med pantebreve henholds-
vis den ansvarlige for kreditgivning ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 1, fordi
vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven, lov om ejendomskreditselskaber eller anden
finansiel lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at
vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på for-
svarlig vis.
§ 14, stk. 1 angår endvidere de situationer, hvor en direk-
tør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 4,
stk. 2, nr. 2. Det drejer sig bl.a. om de tilfælde, hvor ved-
kommende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet
begæring om tvangsauktion, konkurs eller gældssanering.
Endelig angår stk. 1 de situationer, hvor en direktør eller
den, for handel med pantebreve ansvarlige person henholds-
vis ansvarlige for kreditgivning har udvist en adfærd, hvor-
efter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage
sin stilling på forsvarlig vis.
Til nr. 27 (§ 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af at de
boligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af
den nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden
lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil komme un-
der tilsyn af Finanstilsynet. Bestemmelsen kommer således
fremadrettet også til at finde anvendelse på ansvarlige perso-
ner for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 11, om, at der skal udpeges en ansvar-
lig for kreditgivning, såfremt et ejendomskreditselskab har
aktiviteter omfattet af det nyaffattede § 1, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets § 5, nr. 3.
Med ændringen til § 14, stk. 4, 1. pkt., kan Finanstilsynet
påbyde et ejendomskreditselskab midlertidigt at afsætte en
direktør eller den ansvarlige person for handele med pante-
breve eller den ansvarlige person for kreditgivning. Finans-
tilsynet kan endvidere påbyde et bestyrelsesmedlem i et
ejendomskreditselskab midlertidigt at nedlægge sit hverv al-
lerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffe-
sagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et
påbud efter stk. 4, at der er rejst tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar
bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til ejendomskredit-
selskabet, kunderne og de almene samfundsinteresser, som
ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finans-
tilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelses-
medlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for,
at vedkommende påfører selskabet skade.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsynet afveje forseel-
sens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkom-
mende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller
den for handel med pantebreve ansvarlige person henholds-
vis den for kreditgivning ansvarlige person i et ejendoms-
kreditselskab i sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjer-
net fra stillingen eller hvervet, forudsættes at finde sted i
forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens
§ 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse
med domsfældelse for en strafbar handling ved dom kan fra-
tage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt
krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det,
at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lov-
overtrædelse.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til
Erhvervsankenævnet af ejendomskreditselskabet eller det
bestyrelsesmedlem eller den for handel med pantebreve an-
svarlige person og ansvarlige person for kreditgivning, som
påbuddet retter sig imod, jf. § 21 i lov om ejendomskredit-
selskaber.
Til nr. 28 (§ 14, stk. 5, 3. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af at de
boligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af
den nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden
lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil komme un-
der tilsyn af Finanstilsynet. Bestemmelsen kommer således
fremadrettet også til at finde anvendelse på ansvarlige perso-
ner for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 11, om, at der skal udpeges en ansvar-
lig for kreditgivning, såfremt et ejendomskreditselskab har
aktiviteter omfattet af det nyaffattede § 1, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets 5, nr. 3.
Med ændringen til § 14, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at en
anmodning om at indbringe en sag for domstolene om et på-
bud om at afsætte en direktør, et bestyrelsesmedlem eller
127
den ansvarlige for handel med pantebreve eller den ansvarli-
ge for kreditgivning, som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod at sikre en lø-
bende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og
hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at
bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan
opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen
verserer for retten.
Til nr. 29 (§ 15, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 15, stk. 1, fra »§
12, stk. 4,« til »§ 12, stk. 7,« som en konsekvens af, at der i
§ 12 foreslås indsat to nye stykker, hvorefter det oprindelige
stk. 4 bliver stk. 7. Der er ikke tale om en materiel ændring
af bestemmelsen.
Det følger af § 15, stk. 1, at tilsynet har mulighed for at
offentliggøre påbud til ejendomskreditselskaber med angi-
velse af selskabets navn. Bestemmelsen tænkes anvendt i de
situationer, hvor Finanstilsynet konstaterer, at et ejendoms-
kreditselskab ikke opfylder lovens informationskrav og der-
for må udstede påbud til sikring af, at selskabet ændrer sin
adfærd og fremadrettet følger lovgivningens krav.
Til nr. 30 (§ 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, i lov om
ejendomskreditselskaber)
Den foreslåede ændring i § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt. samt i §
15, stk. 3, hvor henvisningen til § 12, stk. 3, foreslås ændret
til § 12, stk. 6, er en konsekvens af, at der i § 12 foreslås
indsat to nye stykker, hvorefter det oprindelige stk. 3 bliver
stk. 6. Der er ikke tale om en materiel ændring af bestem-
melsen.
§ 15, stk. 2 og 3, fastsætter regler for offentliggørelse af
afgørelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse. Det fremgår
af lovens § 12, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 6, at
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med overholdel-
sen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven og
de regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompe-
tence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 31 og 32 (§ 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. og 9.
pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område.
Bestemmelsen i § 15, stk. 2, fastsætter reglerne for offent-
liggørelse af reaktioner givet af Finanstilsynet efter loven el-
ler af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse. Ændringen af § 15, stk. 2, medfører, at det frem-
over er reaktioner givet til et ejendomskreditselskab under
tilsyn, som skal offentliggøres med angivelse af ejendoms-
kreditselskabets navn på samme vis, som det hidtil har været
gældende for pantebrevsselskaber. Der henvises til bemærk-
ninger til lovforslagets § 5, nr. 14.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.
Til nr. 33 (§ 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Med forslaget til ændringen i § 15 b får erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af et ejendomskre-
ditselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-
fentliggøre oplysningerne før selskabet.
Ændringerne er en konsekvens af den generelle ændring
og udfasning af begrebet pantebrevsselskab til den bredere
betegnelse ejendomskreditselskab. Med ændringen af beteg-
nelsen og etableringen af en tilsynsordning for alle boligkre-
ditgivere gennemføres dele af boligkreditdirektivet. De bo-
ligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af den
nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden lovgiv-
ning, som Finanstilsynet administrerer, vil således komme
under tilsyn af Finanstilsynet og blive omfattet af tilsynsreg-
ler, som i øvrigt gælder på det finansielle område.
Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i højere
grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Fi-
nanstilsynet til et ejendomskreditselskabs ledelse og ikke til
aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være oplysnin-
ger om Finanstilsynets vurdering af risikooplysninger, som
et ejendomskreditsselskab har fået gentagne gange, eller
som et ejendomskreditselskab ikke vil følge op på. Det kan
også være i tilfælde, hvor Finanstilsynet har givet et ejen-
domskreditselskab et påbud, at offentliggørelse kan komme
på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et ejendomskreditselskab kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor et ejendomskreditsselskab har rent tekniske eller
praktiske problemer, og på den baggrund ikke kan offentlig-
gøre vurderingen, eller i tilfælde hvor den manglende of-
fentliggørelse begrundes i, at et selskab ikke - uden en reel
begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis sel-
skabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelel-
se, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selska-
bsmeddelelsen.
Med hjemmelsbestemmelsen i § 15 b skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor.
128
Til nr. 34 (§ 16, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Henset til den generelle ændring og udfasning af begrebet
pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendomskre-
ditselskab er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte § 16,
stk. 2.
I den foreslåede affattelse af § 16, stk. 2, opregnes de øvri-
ge personer og selskaber, der kan være part i forhold til Fi-
nanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende.
Efter forslaget til affattelsen af nr. 1 er den, der driver
ejendomskreditvirksomhed, jf. § 1, stk. 2, part i en sag mod
den pågældende.
Efter nr. 2 er den, der driver ejendomskreditselskab uden
tilladelse, jf. § 2, stk. 1, part i en sag mod den pågældende.
Efter nr. 3 er et selskab, som ansøger om tilladelse til at
drive ejendomskreditselskab, jf. § 3, part i sagen. Den på-
gældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder alle-
rede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse efter
loven.
Det følger af nr. 4, at en person, som Finanstilsynet mod-
tager oplysninger om i forbindelse med godkendelse efter
reglerne om egnethed og hæderlighed i lovens §§ 4 og 5 har
partsstatus, når tilsynet nægter et selskab tilladelse eller ind-
drager en sådan tilladelse.
Forud for at et selskab opnår tilladelse efter § 3 i lov om
ejendomskreditselskaber, kan Finanstilsynet, jf. § 17, som
ændret ved lovforslagets § 5, nr. 7, indhente oplysninger til
bedømmelse af, om selskabet er omfattet af lovens krav om
tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditsel-
skab. En fysisk eller juridisk person, der modtager en sådan
henvendelse, vil have partsstatus efter nr. 5.
Hvis en borger eller et selskab klager over et selskab om-
fattet af lov om ejendomskreditselskaber, vil denne ikke væ-
re part i sagen.
Til nr. 35 (§ 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 22, stk. 3, 1. pkt.,
fra »§ 12, stk. 4,« til »§ 12, stk. 7,« som en konsekvens af, at
der i § 12 foreslås indsat to nye stykker, hvorefter det oprin-
delige stk. 4 bliver stk. 7.
På samme måde som det gælder i henhold til den nuvæ-
rende § 22, stk. 3, i lov om pantebrevselskaber, foreslås det,
at hvis et påbud udstedt efter § 12, stk. 4, der med dette lov-
forslag bliver § 12, stk. 7, ikke efterkommes, kan ejendoms-
kreditselskabet eller bestyrelsesmedlemmet straffes med bø-
de. Der er således ikke tale om en materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 6, stk. 1-4, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
Det foreslås, at de eksisterende stk. 1-3 ophæves og erstat-
tes af de nye stk. 1-4, som nyaffattes.
Det foreslås for salg af både fast forrentede obligationer,
som omfattes af det foreslåede stk. 1 og 2, og variabelt for-
rentede obligationer omfattet af stk. 3, at realkreditinstituttet
forud for salget skal have en berettiget forventning om, at
salget kan gennemføres uden den i stk. 1, 2 og 4 beskrevne
rentestigning på 5 procentpoint. Med forud for salget menes
umiddelbart før salget igangsættes. Det foreslåede stk. 4 sva-
rer til den nuværende stk. 3, 1. pkt., i uændret form.
Lovforslaget indebærer ikke, at der skal indgås nye aftaler
med låntagere, hvis eksisterende lån skal refinansieres af ob-
ligationer med vilkår om tvungen løbetidsforlængelse. Den
heraf følgende ændring af parternes aftale vedrørende rente-
vilkår for lånet følger direkte af loven. Ændringen berører
ikke lånets hovedstol, afdragsprofil og løbetid. Vilkårsæn-
dringen vedrører således alene de bagvedliggende obligatio-
ner og rentevilkårene.
Henset til, at det følger direkte af loven, at der fremadret-
tet fortsat skal gælde et vilkår om tvungen løbetidsforlæn-
gelse for alle fremtidige obligationsudstedelser til finansie-
ring af rentetilpasningslån, og renten i refinansieringssituati-
onen vil skulle fastsættes under hensyntagen hertil, vil der
ikke være behov for at foretage tinglysning af en sådan vil-
kårsændring. En sådan ændring vil skulle respekteres også
af eventuelle efterstående panthavere.
De foreslåede regler om ændrede generelle obligationsvil-
kår i forbindelse med refinansiering vil i almindelighed have
karakter af erstatningsfri regulering. Det vurderes ikke, at
ændringerne vil medføre økonomiske konsekvenser for lån-
tagerne eller realkreditinstitutterne, idet der er tale om præ-
ciseringer af allerede gældende regler. Det kan imidlertid ik-
ke udelukkes, at de foreslåede regler vil kunne ramme en
låntager, der forud for lovens ikrafttræden har optaget et
rentetilpasningslån, så økonomisk intensivt og atypisk hårdt,
at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb mod
den pågældende. Det vil bero på en konkret vurdering, om
der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation efter
grundlovens § 73. Spørgsmålet om adgang til erstatning ef-
ter grundlovens § 73 henhører under domstolene.
Den berettigede forventning skal foreligge, før realkredit-
instituttet igangsætter salget. Med igangsættelse menes, at
der konkret åbnes for bud fra obligationsinvestorer. Der er
ikke tale om igangsættelse, når realkreditinstituttet annonce-
rer auktioner, offentliggør auktionsvilkår, herunder for ek-
sempel udbudsmængder, auktionstidspunkter, auktionstype,
tildelingsvilkår, eller andre beskrivelser af planlagte auktio-
ner.
Ved berettiget forventning forstås, at realkreditinstituttet
ud fra en vurdering af obligationsmarkedet finder det over-
vejende sandsynligt, at salget kan gennemføres uden, at der
vil ske en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Real-
kreditinstitutterne forventes ikke at skaffe sig et ekstraordi-
nært overblik over det samlede obligationsmarked men at
danne sig det overblik, institutterne skønner relevant og til-
strækkeligt i det konkrete marked ved at inddrage sædvanli-
ge informationer og data m.v. Realkreditinstituttet må dog i
sin vurdering af, om der foreligger en berettiget forventning,
ikke lægge til grund, at instituttet selv eller selskaber, der er
129
koncernforbundne med instituttet, kan afgive bud på obliga-
tionerne, som tager sigte på at undgå en rentestigning på
mere end 5 procentpoint. Både i situationer, hvor der er tale
om generelle markedsmæssige udsving af væsentlig karak-
ter, og i situationer, hvor der er tale om, at et realkreditinsti-
tut ud fra institutspecifikke forhold må forvente en væsentlig
påvirkning af obligationsrenten ved obligationssalg, vil der
allerede forud for gennemførsel af salg være dialog herom
mellem realkreditinstituttet/realkreditinstitutterne og myn-
dighederne, herunder Nationalbanken og Finanstilsynet. Re-
sultatet af disse drøftelser vil også kunne indgå i realkredit-
instituttets vurdering af, om der foreligger en berettiget for-
ventning.
Et realkreditinstitut vil ofte gennemføre salg af obligatio-
ner, der skal bruges til refinansiering, et stykke tid før de ob-
ligationer, der udløber og derfor skal erstattes ved refinan-
sieringen, udløber. Såfremt realkreditinstituttet ikke har en
berettiget forventning om at kunne gennemføre salget uden
en rentestigning på mere end 5 procentpoint på det tids-
punkt, hvor instituttet havde planlagt at igangsætte salget,
kan instituttet vælge at udskyde salget med henblik på at
kunne opnå en berettiget forventning på et senere tidspunkt.
Først hvis de udløbende obligationer udløber, og realkredit-
instituttet ikke på noget tidspunkt fra starten af den planlagte
salgsperiodes start og frem til de eksisterende obligationer
udløber, har haft en berettiget forventning om at kunne gen-
nemføre et salg uden en rentestigning på mere end 5 pro-
centpoint, forlænges obligationerne.
Hvis realkreditinstituttet vurderer, at der ikke foreligger
tilstrækkelige data til at foretage vurderingen af, om de har
en berettiget forventning om at kunne gennemføre et salg
uden en rentestigning på mere end 5 procentpoint, eksem-
pelvis fordi der ikke har været sammenlignelige salg op til
salgets igangsættelse, kan realkreditinstituttet i overensstem-
melse med § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 2.
pkt., gennemføre et salg af en mindre mængde obligationer
med henblik på at afklare det konkrete renteniveau i marke-
det og for at afdække, hvordan markedet reagerer. Det salg,
der gennemføres for at teste markedet, er gennemført såle-
des, at renten for låntager fastsættes ud fra resultatet af sal-
get uagtet rentestigningen. Salget kan kun medføre en rente-
stigning på over 5 procentpoint for en begrænset del af den
samlede refinansiering af en obligationsserie, hvis denne er
underlagt reguleringen om rentetriggeren.
Realkreditinstituttet kan også vælge at gennemføre et be-
tinget udbud af obligationer, hvor betingelsen for endelig
gennemførsel af salget er, at der ikke sker en rentestigning
på mere end 5 procentpoint, og hvor auktionen i modsat fald
aflyses og udsættes. Hvis realkreditinstituttet vælger et be-
tinget udbud, vil kravet, om at realkreditinstituttet skal have
en berettiget forventning om, at der ikke sker en uforholds-
mæssigt stor rentestigning, være opfyldt, idet instituttet på
forhånd har valgt ikke at gennemføre auktionen, hvis der
sker en rentestigning på mere end 5 procentpoint, og insti-
tuttet derfor konkret ved, at rentetriggeren ikke vil blive re-
levant.
Et realkreditinstitut kan vælge at sælge obligationer som
et samlet salg, hvor den effektive rente fastsættes udeluk-
kende på baggrund af én afregningskurs, f.eks. én skærings-
kurs på en auktion eller én spotkurs ved tapsalg. Et realkre-
ditinstitut kan også vælge at opdele salget af obligationer i
delsalg af samme fondskode. I sådanne tilfælde fastsættes
der en gennemsnitskurs baseret på de enkelte delsalg. Når et
realkreditinstitut skal vurdere, om de har en berettiget for-
ventning om, at salget kan gennemføres, uden at der sker en
rentestigning på mere end 5 procentpoint, foretages vurde-
ringen ud fra det samlede salg. Det indebærer, at realkredit-
instituttet forud for, at salget kan igangsættes, skal have en
berettiget forventning om, at gennemsnitsrenten efter det
samlede salg ikke vil indebære en rentestigning på over 5
procentpoint.
Ved tilsvarende obligation forstås i udgangspunktet en ob-
ligation udstedt af samme realkreditinstitut med sammenlig-
nelige karakteristika. Hvis realkreditinstituttet ikke har ud-
stedt en obligation med en løbetid fra 12 og op til og med 24
måneder fra 11 til og med 14 måneder tidligere, vil institut-
tet skulle tage udgangspunkt i en tilsvarende obligation ud-
stedt af andet realkreditinstitut. Ved vurderingen af, om en
obligation kan siges at være tilsvarende, skal instituttet tage
udgangspunkt i obligationer med sammenlignelige karakte-
ristika.
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
blev indført ved lov nr. 244 af 19. marts 2014 om ændring af
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov
om finansiel virksomhed. Det blev i den forbindelse be-
stemt, at bestemmelsen skulle være strafbelagt i lighed med
tilsvarende bestemmelser i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. Nærværende forslag ændrer ikke her-
ved, hvorefter overtrædelse af bestemmelserne i de nyaffat-
tede § 6, stk. 1-4, ligeledes er strafbelagt. Det medfører, at
såfremt Finanstilsynet finder, at instituttet ikke har godtgjort
at have foretaget et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt skøn og
på den baggrund have vurderet, om der forelå en berettiget
forventning om at kunne gennemføre et salg uden en rente-
stigning på højst 5 procentpoint, kan Finanstilsynet anmelde
instituttet til politiet. Det er ikke i sig selv strafbart at igang-
sætte et obligationssalg, hvorefter det konkrete salg medfø-
rer en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Det afgø-
rende er, om realkreditinstituttet har foretaget et ledelses-
mæssigt skøn, der er relevant og tilstrækkeligt i det konkrete
marked. Bestemmelsen indebærer, at såvel enkelte medlem-
mer af den finansielle virksomheds ledelse som den finan-
sielle virksomhed som juridisk person kan pålægges et straf-
ansvar.
Såfremt realkreditinstituttet har gennemført et obligations-
salg, er dette bindende for realkreditinstituttet og obligati-
onsinvestorerne i overensstemmelse med vilkårene for sal-
get, uanset om der sker en rentestigning og størrelsen herpå,
og uanset om realkreditinstituttet havde en berettiget for-
ventning om en rentestigning på højst 5 procentpoint. Obli-
gationssalget kan være opdelt i flere adskilte salg. Realkre-
ditinstituttet skal forud for hvert enkelt salg have en beretti-
get forventning om, at det samlede salg kan gennemføres
130
uden en rentestigning på 5 procentpoint. Det gælder uanset,
om renten fastsættes som gennemsnitsrente, jf. ovenfor. For-
længelse af obligationer sker således for den konkrete del af
obligationerne, der ikke kan sælges, fordi realkreditinstitut-
tet ikke har en berettiget forventning om at kunne gennem-
føre salget uden en rentestigning på 5 procentpoint og som
følge heraf ikke gennemfører et salg, og ikke opnår den be-
rettigede forventning, før den del af de udløbende obligatio-
ner, der konkret skal sælges, forfalder.
Det gælder i alle tilfælde, at hvor obligationssalget er gen-
nemført, fastsættes renten for låntager ud fra resultatet af
salget uagtet rentestigningen, og uagtet om det efterfølgende
er vurderingen, at instituttet efter reglerne skulle have und-
ladt at igangsætte salget.
Såfremt et realkreditinstitut ikke vurderer, at det har en
berettiget forventning om at kunne igangsætte obligations-
salget, uden at det vil medføre en rentestigning på mere end
5 procentpoint, vil salget ikke kunne igangsættes henset til
rentetriggeren. Det vil i de tilfælde være tydeligt, at det er
rentetriggeren, der udløses, idet realkreditinstituttet skal
melde ud, at salget ikke igangsættes. Det følger af § 6, stk.
4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med lovændringen bliver stk. 5, at såfremt der ikke er afta-
gere til alle de nødvendige nye obligationer, kan der ske for-
længelse af de eksisterende obligationer. Det betegnes som
udløsning af den såkaldte auktionstrigger. Hvis realkreditin-
stituttet igangsætter salget, og der ikke er aftagere til det
nødvendige antal nye obligationer, vil det være auktionstrig-
geren, der udløses, hvilket ligeledes vil skulle meldes ud af
instituttet.
Uanset hvilken trigger, der udløses, er konsekvensen for
investor og låntager den samme i forhold til rentetriggeren.
Både for forlængelse i medfør af stk. 1, 2 og 4 gælder, at når
de 12 måneder er gået, og der på ny skal ske refinansiering,
skal dette ske til den rente, der sikrer, at der kan sælges de
nødvendige nye obligationer. Det indebærer således, at det
ikke kræves, at realkreditinstituttet har en berettiget forvent-
ning om at kunne gennemføre salget, uden at der sker en
rentestigning på højst 5 procentpoint.
Renten på de forlængede obligationer fastsættes i overens-
stemmelse med § 6, stk. 6-8, som med de foreslåede ændrin-
ger bliver stk. 7-9.
Til nr. 2 (§ 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 4, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler den situation, at der ved
et salg ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligatio-
ner. Med forslaget til ændring af § 6, stk. 4, i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v., der med ændringen
bliver stk. 5, er der tale om en konsekvensændring som føl-
ge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., hvor det foreslås, at stk. 1-3 op-
hæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaffattes. Den foreslåe-
de ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 3 (§ 6, stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler realkreditinstituttets mu-
lighed for at forsøge salg af obligationer med en kortere lø-
betid end over 12 måneder. Det foreslås, at stk. 5, der med
ændringen bliver stk. 6, ændres således, at muligheden for at
forsøge salg af obligationer med kortere løbetid forbeholdes
den situation, hvor der ved refinansieringen ikke er aftagere
til alle de nødvendige nye obligationer.
Baggrunden for indsættelse af bestemmelsen ved lov nr.
244 af 19. marts 2014 om ændring af lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksom-
hed var at sikre realkreditinstituttet fleksibilitet i obligati-
onssalget, så en fejlet auktion muligvis kunne undgås ved, at
instituttet kunne forsøge salg af obligationer med en kortere
løbetid. Med tilpasningen af bestemmelserne om forlængel-
se af obligationer som følge af rentestigninger, finder disse
alene anvendelse i den situation, hvor realkreditinstituttet ik-
ke på noget tidspunkt før de udløbende obligationer forfal-
der, har en berettiget forventning om at kunne gennemføre
salget uden en rentestigning på 5 procentpoint. I og med at
bestemmelsen om forlængelse som følge af uforholdsmæs-
sigt store rentestigninger alene gælder obligationer med en
løbetid op til og med 24 måneder, har bestemmelsen med
den nuværende formulering en begrænset anvendelse. § 6,
stk. 1, 2 og 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. foreslås ændret således, at bestemmelserne om for-
længelse som følge af uforholdsmæssigt store rentestignin-
ger fremover fungerer således, at instituttet skal have en be-
rettiget forventning om at kunne gennemføre et salg uden
uforholdsmæssigt store rentestigninger. Der er derefter tale
om, at instituttet i en situation, hvor denne forventning ikke
kan opnås for obligationer med en løbetid fra 12 og op til og
med 24 måneder, skal vurdere, at det er muligt for obligatio-
ner med en løbetid op til og med 12 måneder. Det vil ikke
være sandsynligt, at der vil kunne opnås denne berettigede
forventning om salg af obligationer med en kortere løbetid
inden for den periode, hvor instituttet foretager vurderingen.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, så den alene
finder anvendelse i tilfælde af fejlede auktioner og ikke i til-
fælde af, at realkreditinstituttet ikke kan opnå en berettiget
forventning om gennemførsel af salg uden en rentestigning
på 5 procentpoint. Ændringen skal derfor skabe en enklere
retstilstand ved refinansiering.
Den effektive rente ved en refinansiering med obligationer
med kortere løbetid skal ligeledes efter ændringen ikke kun-
ne være højere end den effektive rente, der ville være fast-
lagt ved en forlængelse af obligationerne i overensstemmel-
se med stk. 1, 2 eller 4.
Til nr. 4 (§ 6, stk. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 6, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen af § 6,
stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
131
der med ændringen bliver stk. 7, er der tale om en konse-
kvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det
foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som ny-
affattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle
ændringer.
Til nr. 5 (§ 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 7, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 8, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 6 (§ 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
8, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 9, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 7 (§ 6, stk. 10, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler låntagers rentebetaling
ved forlængelse af obligationer. Med forslaget til ændringen
i § 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., der med ændringen bliver stk. 10, er der tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4,
som nyaffattes. Den foreslåede ændring medfører ikke mate-
rielle ændringer.
Til nr. 8 (§ 6, stk. 11, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 10, låntagers rentebetaling ved for-
længelse af obligationer vedrører låntagers rettigheder ved
forlængelse af obligationer. Med forslaget til ændringen i §
6, stk. 10, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., der med ændringen bliver stk. 11, er der tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4,
som nyaffattes. Den foreslåede ændring medfører ikke mate-
rielle ændringer.
Til nr. 9 (§ 6, stk. 12, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 11, regulerer anvendelse af loven
for realkreditlån ydet mod pant i fast ejendom beliggende
uden for Danmark. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
11, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 12, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 10 (§ 6, stk. 13, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
§ 6, stk. 12, der bliver stk. 13, er en hjemmelsbestemmel-
se, der giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at
fastsætte nærmere regler om forlængelse af obligationer.
Med ændringen af § 6, stk. 12, der med forslaget bliver stk.
13, foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen udvides således,
at ministeren fremover også kan fastsætte regler om tilrette-
læggelse af obligationssalg og dispensation i forbindelse
hermed. Hensigten med forslaget er at give mulighed for i
en bekendtgørelse at udmønte lovens hensigt om at sikre, at
gennemførte obligationssalg alene vil kunne medføre en
uforholdsmæssigt stor rentestigning for en begrænset del af
et givent refinansieringsbeløb. Det skal samtidig sikres, at
også salg, som realkreditinstitutterne gennemfører for at af-
klare, om de har en berettiget forventning om at kunne gen-
nemføre det samlede salg uden en uforholdsmæssig stor ren-
testigning, kan reguleres ved bekendtgørelse, herunder fast-
sættelse af adgang til dispensation.
De fastsatte regler skal udarbejdes således, at realkreditin-
stitutterne fortsat kan tilrettelægge deres obligationsudsted-
else med det tilstrækkelige hensyn til likviditet i serierne og
til obligationernes rating.
Med forslaget får ministeren hjemmel til f.eks. at fastsætte
regler om opdeling af salg af obligationer, så der alene kan
ske overskridelse for en begrænset del af refinansieringsbe-
løbet. Det kan ske ved, at der indføres en generel grænse for
hvor stort et beløb, der kan sælges obligationer for ved et
samlet salg. Det kan også ske ved, at der fastsættes regler
for, hvor store mængder obligationer, realkreditinstitutterne
kan sælge i de tilfælde, hvor institutterne gennemfører et ob-
ligationssalg med henblik på at afklare det konkrete renteni-
veau i markedet og for at afdække, hvordan markedet reage-
rer.
Med et samlet salg af en fondskode menes, når den effek-
tive rente fastsættes udelukkende på baggrund af én afreg-
ningskurs, f.eks. én skæringskurs på en auktion eller én
spotkurs ved tapsalg.
Der indføres samtidig hermed mulighed for at fastsætte
regler om dispensation fra den grænse, der måtte blive fast-
132
lagt for et samlet salg, hvis hensynet til den finansielle stabi-
litet, realkreditinstituttets levedygtighed, obligationsinvesto-
rerne eller låntagerne tilsiger det.
Reglerne om opdeling af salg af obligationer forventes
alene at skulle finde anvendelse for fast forrentede obligatio-
ner. Baggrunden herfor er, at der for variabelt forrentede ob-
ligationer gælder, at for hver obligationsfondskode kan der
alene være ét tillæg, som fastsættes for den samlede refinan-
siering i fondskoden ved et samlet salg. Det er derfor som
udgangspunkt nødvendigt, at disse obligationer kan sælges
ved et samlet salg.
Herudover foreslås det, at henvisningerne ændres. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
ændring af § 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes
af stk. 1-4, som nyaffattes. Denne del af ændringen medfø-
rer ikke materielle ændringer.
Endelig ændres »jf. § 32« til »og af § 32«. Ændringen
sker som følge af, at »og« ved en lovteknisk fejl blev slettet
i forbindelse med Folketingsbehandlingen af lov nr. 244 af
19. marts 2014. Dette er uhensigtsmæssigt, idet det med den
nuværende formulering ikke er tydeligt, at der er tale om to
forskellige situationer, uanset at der sker forlængelse af obli-
gationerne i begge situationer.
Til § 7
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Ændringen af fodnoten til lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. sker som følge af ændringer i selve
loven som en konsekvens af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Der henvises i øvrigt
til bemærkninger til dette lovforslags § 7, nr. 4-19.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. er en implementering af ar-
tikel 4, stk. 1, litra c, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde og om æn-
dring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, herefter be-
nævnt FAIF-direktivet. Den foreslåede ændring af § 3, stk.
1, nr. 3, medfører, at definitionen af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde svarer fuldt ud til definitionen heraf i
artikel 4, stk. 1, litra c, i FAIF-direktivet. Formålet med æn-
dringen er således at skabe en mere direktivnær gennemfø-
relse af FAIF-direktivet.
I den gældende danske bestemmelse er der i forhold til di-
rektivbestemmelsen indsat en tilføjelse om, at en virksom-
hed først er omfattet af definitionen, når virksomheden påta-
ger sig ansvaret for at forvalte en alternativ investerings-
fond. Dette skaber en uhensigtsmæssig retsstilling. Ved
etablering af en forvalter af alternative investeringsfonde
medfører den nuværende definition, at Finanstilsynet først
kan udstede en tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde til virksomheden eller registrere virksomheden
som forvalter af alternative investeringsfonde, når virksom-
heden har påtaget sig ansvaret for at forvalte en alternativ
investeringsfond. Dette kan virksomheden imidlertid ikke
gøre i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v., før virksomheden er registreret
eller har modtaget tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde. Den gældende formulering af bestemmelsen
skaber således en uhensigtsmæssig situation, som ikke af-
spejles i Finanstilsynets praksis. Med ændringen skabes der
fuld konsistens med FAIF-direktivet på dette område.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, ændres
bestemmelsen, så der henvises til bilag 5, nr. 1-10, i lov om
finansiel virksomhed i stedet for til § 2, stk. 1 og 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. Herved bringes bestemmelsen i over-
ensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet,
som § 3, stk. 1, nr. 19, implementerer. Artikel 4, stk. 1, litra
n, i FAIF-direktivet definerer finansielle instrumenter med
en henvisning til bilag 1, afsnit c, i MiFID. Dette bilag er
implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virk-
somhed. § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. define-
rer hvilke instrumenter, der falder ind under reglerne i lov
om værdipapirhandel m.v. Den korrekte henvisning i § 3,
stk. 1, nr. 19, vil derfor være til bilag 5, nr. 1-10, i lov om
finansiel virksomhed.
§ 2, stk. 1, nr. 1-10, i lov om værdipapirhandel m.v. er en-
slydende med bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed. § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om værdipapirhandel m.v. om-
fatter omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller
løsøre. Disse er ikke omfattet af definitionen af finansielle
instrumenter i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed. Som følge af den foreslåede ændring vil omsættelige
pantebreve, der falder ind under § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om
værdipapirhandel m.v., således skulle behandles som et ik-
ke-finansielt instrument i relation til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
§ 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. giver Finanstil-
synet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at andre
instrumenter end dem, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1,
kan omfattes af alle eller dele af reglerne om værdipapirer i
lov om værdipapirhandel m.v. Hjemmelsbestemmelsen er
udnyttet i bekendtgørelse nr. 33 af 22. januar 2015 om in-
strumenter omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Be-
kendtgørelsen fastslår, at kapitalforeninger, der efter deres
vedtægter kun kan have én deltagende investor, er omfattet
af dele af lov om værdipapirhandel m.v. Det drejer sig om
bestemmelser om clearing og afvikling samt om registre-
ring. Alle andre kapitalforeninger er omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., der fastslår, at lovens
bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på andele i
kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvalte-
133
re af alternative investeringsfonde m.v. Kapitalforeninger,
der efter deres vedtægter kun kan have én deltagende inves-
tor, er ikke kollektive og dermed ikke omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. udgår hen-
visningen til hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. Som anført oven for henviser artikel
4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet til bilag 1, afsnit c, i Mi-
FID, der er implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finan-
siel virksomhed. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om værdi-
papirhandel m.v. giver, som nævnt, mulighed for, at lov om
værdipapirhandel m.v. eller dele af loven kan finde anven-
delse på visse instrumenter, der ikke ellers er omfattet. Dette
er ikke ensbetydende med, at de omhandlede instrumenter
defineres som finansielle instrumenter. Det samme vil til-
svarende være gældende med den oven for omtalte udnyttel-
se af hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, til at udstede en
bekendtgørelse, der omhandler kapitalforeninger, der efter
deres vedtægter kun kan have én deltagende investor. Med
henvisningen til § 2, stk. 2, har der således været foretaget
en utilsigtet udvidelse af definitionen af finansielle instru-
menter i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., som ikke er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1,
litra n, i FAIF-direktivet.
Med de foreslåede ændringer bringes definitionen af fi-
nansielle instrumenter i § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. således i overens-
stemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet.
Til nr. 4 og 5 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er
konsekvenser af den foreslåede ændring i lovforslagets § 7,
nr. 6, hvor der foreslås indsat et nyt litra c i § 3, stk. 1, nr.
23, hvorefter også lande, hvor forvalteren udelukkende leve-
rer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, skal betragtes
som værtslande. Den foreslåede ændring i § 7, nr. 6, er en
implementering af artikel 92, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU,
der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i FAIF-direktivet, som er
implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 7, nr. 6.
Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Ved indsættelse af et nyt § 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foreslås
det, at der ved »forvalterens værtsland« også skal forstås det
eller de lande inden for Den Europæiske Union eller det el-
ler de lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, og som ikke er forvalterens hjemland,
hvor forvalteren leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1,
nr. 3.
Ændringen er en implementering af artikel 92, stk. 1, i di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU, der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i
FAIF-direktivet, som er implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23.
Bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. oplister en række funktioner, som en forval-
ter kan få tilladelse til at varetage udover funktioner relateret
til forvaltning af alternative investeringsfonde. Det drejer sig
for det første om forvaltning af investeringsporteføljer, her-
under porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkeds-
relaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne,
der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmar-
kedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet her-
med, i overensstemmelse med de mandater, som investorer-
ne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag (skøns-
mæssig porteføljepleje), og for det andet om accessoriske
tjenesteydelser, der omfatter enten investeringsrådgivning,
opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller an-
dele i institutter for kollektiv investering eller modtagelse og
formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.
Til nr. 7 (Overskriften til kapitel 14 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Overskriften til kapitel 14 foreslås tilpasset på baggrund af
de foreslåede ændringer i §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 8 (§ 89 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.)
Den foreslåede nyaffattelse af § 89 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. er en implementering af
de ændringer af artikel 33, stk. 1, i FAIF-direktivet, der fore-
tages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Det fremgår af den foreslåede § 89, at en forvalter af alter-
native investeringsfonde med registreret hjemsted i Dan-
mark enten direkte eller ved oprettelse af en filial kan for-
valte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet
land end Danmark inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, under forudsætning af at forvalteren har tilla-
delse til at forvalte alternative investeringsfonde med den
pågældende type investeringsstrategi, eller kan levere tjene-
steydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, under forudsætning af at
forvalteren har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter.
Den foreslåede nyaffattelse af § 89 vil medføre, at forval-
tere både kan forvalte alternative investeringsfonde, der er
etableret i et andet land end Danmark inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og levere tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3. Der er hverken krav om, at forvalt-
nings- og tjenesteydelserne skal leveres enkeltvis eller i
sammenhæng.
134
Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med til-
ladelse i medfør af § 11 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. ønsker at udbyde forvaltningsydelser i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal forvalteren følge proceduren, som fremgår af §
90, stk. 1. I det tilfælde, at forvalteren ønsker at udbyde for-
valtningsydelserne ved oprettelse af filial, skal forvalteren
endvidere følge proceduren i § 90, stk. 2.
Til nr. 9 og 10 (§ 90, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 90, stk. 1, er en implemente-
ring af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direk-
tivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU. § 90, stk. 1, foreslås ændret således, at det
fremgår, at proceduren i § 90, stk. 1, også skal følges i det
tilfælde, hvor en forvalter udelukkende vil tilbyde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land end Dan-
mark inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Forvalteren udøver således ikke forvaltningsvirksomhed i
det pågældende land.
Efter den gældende bestemmelse skal forvaltere, der øn-
sker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et
andet land end Danmark inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, udbyde disse i sammenhæng med forvalt-
ningen af alternative investeringsfonde i det pågældende
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
De foreslåede ændringer vil, sammen med de foreslåede
ændringer i lovforslagets § 7, nr. 8 og 12-19, medføre, at
forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse
til at yde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde
disse på tværs af landegrænserne med forbehold for passen-
de anmeldelseskrav og i henhold til den tilladelse, der er
meddelt af Finanstilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal
levere forvaltningsydelser i det pågældende land.
Til nr. 11 (§ 90, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 90, stk. 2, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. er en følge af de æn-
dringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet, som
foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU. § 90, stk. 2, ændres således, at det fremgår,
at proceduren i § 90, stk. 2, også skal følges i det tilfælde,
hvor forvalteren udelukkende vil tilbyde tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land end Danmark inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, ved oprettelse af
en filial.
Det fremgår af den gældende § 90, stk. 2, at en forvalter,
der har til hensigt at oprette en filial i værtslandet til at fore-
stå forvaltningen af de alternative investeringsfonde, skal
indgive en række yderligere oplysninger til Finanstilsynet
ud over de oplysninger, der kræves efter stk. 1. Med værts-
land menes det andet land end Danmark inden for den Euro-
pæiske Union eller det land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvori forvalteren påtænker at
forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 23, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Den foreslåede ændring vil medføre, at forvaltere, der op-
retter en filial i værtslandet til alene at levere tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, skal underrette om de samme for-
hold til Finanstilsynet som forvaltere, der opretter en filial til
at forestå forvaltning af alternative investeringsfonde.
I medfør af § 90, stk. 2, nr. 2, skal forvalteren oplyse
adressen i den alternative investeringsfonds hjemland, hvor-
fra dokumenter om fonden kan rekvireres. Efter den i lov-
forslagets § 7, nr. 12, foreslåede ændring skal forvalteren i
de tilfælde, hvor denne udelukkende leverer tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, opfylde oplysningsforpligtelsen i §
90, stk. 2, nr. 2, ved at oplyse den adresse i værtslandet,
hvorfra de relevante dokumenter for tjenesteydelserne om-
fattet af bilag 1, nr. 3, kan rekvireres. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 12.
Til nr. 12 (§ 90, stk. 2, nr. 2, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 90, stk. 2, nr. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er der tale
om en konsekvensændring som følge af implementeringen
af ændringerne i artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet,
som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU.
Den foreslåede konsekvensændring medfører, at en for-
valter af alternative investeringsfonde, som har til hensigt at
oprette en filial i værtslandet til at forestå leveringen af tje-
nesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, også skal oplyse den
adresse i værtslandet, hvorfra de relevante dokumenter kan
rekvireres.
Til nr. 13 og 14 (§ 91, stk. 1, 2. pkt., og § 91, stk. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 91, stk. 1, 2. pkt., og § 91,
stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. er en implementering af de ændringer af artikel 33, stk.
1 og 2, i FAIF-direktivet, som foretages med artikel 92, stk.
2, litra b, i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, som har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
135
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, at Finanstilsynet
senest 1 måned efter at have modtaget en fuldstændig an-
meldelse, som overholder kravene i § 90, stk. 1, eller senest
efter 2 måneder, hvis anmeldelsen også omfatter oplysnin-
ger efter § 90, stk. 2, skal fremsende anmeldelsen til de
kompetente myndigheder i forvalterens værtslande. I medfør
af den foreslåede ændring i § 91, stk. 1, 2. pkt., vil Finanstil-
synet også være forpligtet til at fremsende anmeldelsen,
hvor forvalterens hensigt alene er at levere tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, i værtslandet, når forvalterens le-
vering af disse ydelser er i overensstemmelse med lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler ud-
stedt i medfør heraf.
Det følger af den gældende § 91, stk. 2, at Finanstilsynet
sammen med anmeldelsen skal vedlægge en erklæring om,
at den pågældende forvalter har tilladelse til at forvalte alter-
native investeringsfonde med en specificeret investerings-
strategi. I medfør af den foreslåede ændring i § 91, stk. 2,
skal Finanstilsynet også ved anmeldelse til værtslandet af
forvalterens hensigt om at alene levere tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, vedlægge en erklæring om, at forval-
teren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydel-
ser.
Til nr. 15 (§ 92, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 92, 2. pkt., er en implemente-
ring af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direk-
tivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
I medfør af den gældende § 92, 2. pkt., kan forvalteren på-
begynde levering af forvaltningsydelser i værtslandet efter
at have modtaget Finanstilsynet underretning om, at Finans-
tilsynet har sendt anmeldelsen om grænseoverskridende for-
valtning til værtslandet. Den foreslåede ændring af § 92, 2.
pkt., medfører, at forvalteren også kan påbegynde at levere
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, når Finanstilsynet
har underrettet forvalteren om fremsendelse af anmeldelsen
til værtslandet.
Til nr. 16 og 17 (§ 93, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 93, stk. 2 og 3, er en imple-
mentering af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-
direktivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
I medfør af § 93, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. skal forvalteren skriftligt underrette
Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer i de op-
lysninger, der er afgivet i henhold til § 90. Efter den gælden-
de § 93, stk. 2, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at for-
valteren ikke må iværksætte planlagte ændringer. Den fore-
slåede ændring af § 93, stk. 2, medfører, at Finanstilsynet
også vil kunne påbyde forvalteren ikke at gennemføre plan-
lagte ændringer, hvis de medfører, at forvalterens levering af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, ikke længere vil
være i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf.
I medfør af den gældende § 93, stk. 3, skal Finanstilsynet,
hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af et påbud fra
Finanstilsynet i medfør af § 93, stk. 2, om, at det ikke må
ske, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted,
hvorved forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere overholder lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør
heraf, træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder for-
byde markedsføring af den alternative investeringsfond eller
inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative in-
vesteringsfonde, jf. § 17. Den forslåede ændring af § 93, stk.
3, vil medføre, at Finanstilsynet også, hvor forvalteren gen-
nemfører ændringer, som medfører, at grænseoverskridende
levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, ikke
sker i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf,
skal træffe de nødvendige foranstaltninger. Finanstilsynets
mulige reaktioner vil være at forbyde levering af de konkre-
te tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage
forvalterens tilladelse udstedt i medfør af § 11, jf. § 17.
Forbud mod, at forvalteren leverer en konkret tjeneste-
ydelse, kan være aktuel, når forvalteren ikke længere over-
holder reglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. eller reglerne i §§ 43 og 72 i lov om finan-
siel virksomhed, jf. § 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Finanstilsynet vil altid i sin vur-
dering, af hvorvidt et forbud skal udstedes, tage hensyn til,
at investorerne får den tilstrækkelige beskyttelse.
Inddragelse af en forvalters tilladelse kan blive aktuel,
hvor forvalteren har opnået tilladelsen på baggrund af urigti-
ge oplysninger eller på anden uredelig vis, hvor forvalteren
ikke længere opfylder betingelserne i § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. og eventuelt bestem-
melser udstedt i medfør heraf for at få en tilladelse, eller
136
hvor forvalteren gør sig skyldig i grov eller gentagen over-
trædelse af regler i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf. En afgø-
relse om inddragelse af en forvalters tilladelse er af indgri-
bende karakter for forvalteren, de alternative investerings-
fonde, der forvaltes af forvalteren, samt de kunder, som for-
valteren leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til.
Medmindre forholdet er af meget væsentlig karakter, eller
inddragelsen sker efter anmodning fra forvalteren, forudsæt-
tes det derfor, at inddragelse af tilladelse typisk først bliver
aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af for-
holdet, og at dette ikke er sket.
Til nr. 18 (Overskriften til § 95)
Overskriften til § 95 foreslås tilpasset på baggrund af de
foreslåede ændringer i § 95 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Den nuværende overskrift til § 95 omhandler kun det til-
fælde, hvor en forvalter fra et andet land end Danmark inden
for Den Europæiske Union eller fra et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, vil forvalte
alternative investeringsfonde med hjemsted i Danmark. Idet
§ 95 udvides til også at omfatte levering af tjenesteydelser,
vil den nuværende overskrift ikke være dækkende for ind-
holdet af § 95, hvorfor overskriftens ordlyd foreslås ændret.
Til nr. 19 (§ 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 95 er en im-
plementering af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i
FAIF-direktivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b,
i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Den foreslåede § 95, stk. 2, svarer til den gældende § 95,
stk. 1, dog med den undtagelse, at § 95, stk. 2, omhandler
levering af tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i
FAIF-direktivet og § 95, stk. 1, omfatter levering af forvalt-
ningsydelser.
Det fremgår af den foreslåede § 95, stk. 2, at en forvalter
med registreret hjemsted i et andet EU/EØS-land m.v., som
har fået tilladelse til at levere tjenesteydelser omfattet af ar-
tikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet i henhold til regler, der gen-
nemfører FAIF-direktivet, kan påbegynde leveringen af tje-
nesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompe-
tente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet
forvalteren om underretning af Finanstilsynet. De kompe-
tente myndigheder skal til Finanstilsynet fremsende de op-
lysninger, der fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tje-
nesteydelserne skal ske direkte, og de oplysninger, der frem-
går af § 90, stk. 2, hvis forvaltningen skal ske via en filial i
Danmark. Endvidere skal de kompetente myndigheder i for-
valterens hjemland fremsende erklæring til Finanstilsynet
om, at forvalteren har tilladelse til at levere de pågældende
tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i FAIF-direkti-
vet.
Hvis en forvalter omfattet af den foreslåede § 95, stk. 2,
påtænker direkte at levere tjenesteydelser omfattet af artikel
6, stk. 4, i FAIF-direktivet i Danmark, skal forvalteren til de
kompetente myndigheder i forvalterens hjemland fremsende
de informationer, som fremgår af § 90, stk. 1. Disse omfatter
bl.a. hvilket land, forvalteren har til hensigt at levere tjene-
steydelser i og en driftsplan, som bl.a. skal beskrive, hvilke
specifikke tjenesteydelser forvalteren påtænker at levere.
Hvis forvalteren har til hensigt at levere tjenesteydelser om-
fattet af artikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet ved oprettelse af
filial i Danmark, skal forvalteren endvidere fremsende op-
lysningerne, som fremgår af § 90, stk. 2, herunder filialens
organisatoriske struktur, filialens adresse samt navnene på
og kontaktinformationerne vedrørende de personer, som er
ansvarlige for filialens ledelse.
Til nr. 20 (§ 170, stk. 7, nr. 19, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvoref-
ter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i hen-
hold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde er ikke omfattet af CRD
IV, men § 170 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder regler om tavshedspligt og for-
trolige oplysninger, der svarer til § 354 i lov om finansiel
virksomhed. For at sikre ensartet lovgivning på det finan-
sielle område foreslås § 170 ændret i overensstemmelse med
ændringen af § 354 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
137
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 170 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. pålagt en særlig
tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end
den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltnings-
loven påhviler alle offentligt ansatte. § 170, stk. 4-7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
§ 170 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indeholder ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat
af Europa-Parlamentet. Det foreslås derfor med § 170, stk.
7, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. at etablere en mulighed for Finanstilsynet til at videre-
give fortrolige oplysninger til disse undersøgelsesudvalg.
Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget skal væ-
re nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorganer ik-
ke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold til
denne bestemmelse.
Til nr. 21 (§ 170, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningen i
stk. 9 fra nr. 19, 2. pkt., til nr. 20, 2. pkt.
Til nr. 22 (§ 170, stk. 10, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningerne i
stk. 10 fra nr. 24-27 til nr. 25-28.
Til nr. 23 (§ 170, stk. 11, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningerne i
stk. 11, 1. pkt., fra nr. 21-23 og 24-27 til nr. 22-28, og i 2.
pkt. ændres nr. 23 og 27 til nr. 24 og 28.
Til nr. 24 (§ 172, stk. 1, nr. 4, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.)
Det foreslås, at § 172, stk. 1, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., ændres således, at der indsættes
et nyt nr. 4, hvorefter Finanstilsynet også i sager om doku-
menter indeholdende væsentlige investorinformation, jf. be-
kendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013 om form og indhold af
dokumenter indeholdende væsentlig investorinformation for
alternative investeringsfonde, udstedt i medfør af § 5, stk. 7,
skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af almen inte-
resse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen af reglerne
om væsentlig investorinformation.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal ved ud-
bud af andele i en alternativ investeringsfond eller en afde-
ling heraf udlevere et dokument med væsentlig investorin-
formation til interesserede detailinvestorer, jf. § 14 i be-
kendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om tilladelse til forval-
tere af alternative investeringsfonde til markedsføring til de-
tailinvestorer.
Ifølge § 172, stk. 1, forudsætter Finanstilsynets pligt til at
orientere offentligheden om sager om væsentlig investorin-
formation, at sagerne har en almen interesse eller har betyd-
ning for forståelsen af reglernes anvendelse. Forud for hver
enkelt offentliggørelse skal der derfor foretages en vurde-
ring af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. I denne vurde-
ring skal Finanstilsynet blandt andet medtage selve afgørel-
sens indhold og hvilke forhold i afgørelsen, som offentlighe-
den kan have interesse i.
Almen interesse vil for eksempel være til stede ved sager
om et dokument indeholdende væsentlig investorinformati-
on, der har fået stor offentlig interesse i medier og lignende
eller ved sager, hvor detailinvestorer på baggrund af et do-
kument indeholdende væsentlig investorinformation er ble-
vet vildledt. Endvidere vil sager, som vurderes at kunne høj-
ne detailinvestorernes viden omkring dokumentet indehol-
dende væsentlig investorinformation, være af almen interes-
se.
Finanstilsynet kan orientere offentligheden om sager af
betydning for forståelsen af reglerne om central investorin-
formation. Dette vil være tilfældet, hvor sagen ikke vurderes
at have almen interesse, men hvor det er afgørende ud fra et
hensyn til retssikkerheden at orientere offentligheden om af-
gørelsen. Det vil for eksempel være særlig relevant i tilfælde
af, at der er indført nye indholdsregler vedrørende dokumen-
tet indeholde væsentlig investorinformation.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 83, stk. 2, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af §
94, stk. 1, hvorefter danske UCITS (omfattende investe-
ringsforeninger, SIKAV’er, og værdipapirfonde) skal ind-
sende deres godkendte årsrapport direkte til Erhvervsstyrel-
sen. Danske UCITS skal fortsat som hidtil indsende den af
bestyrelsen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter §
93, stk. 1.
Til nr. 2 (§ 94, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
De gældende regler i § 94, stk. 1 og 3, kræver, at danske
UCITS skal indsende deres årsrapport til Finanstilsynet i to
eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene ek-
semplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør års-
rapporten i virksomhedsregistret. Disse regler bærer præg af
at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk blev ind-
sendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt di-
gitalt, og kravet om indsendelse i to eksemplarer og videre-
sendelse til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssvarende.
138
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at dan-
ske UCITS i henhold til § 94, stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet
ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning skal indsende deres endeligt god-
kendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen med hen-
blik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen samtidig
med modtagelsen, i medfør af det foreslåede stk. 1, 3. pkt.,
sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af general-
forsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten, indsendt
efter § 93, stk. 1, er således, at den i § 93, stk. 1, omhandle-
de årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i § 94,
stk. 1, omhandlede årsrapport er godkendt af den danske
UCITS’ øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 94, stk. 1, 2. pkt., at danske UCITS
ligeledes skal indsende deres halvårsrapporter til Erhvervs-
styrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.
Halvårsrapporterne vil herefter blive offentliggjort i Er-
hvervsstyrelsens it-system i lighed med halvårsrapporterne
fra andre virksomhedstyper, der har pligt til at udarbejde
halvårsrapporter. Dette er en ændring i forhold til de gæl-
dende regler, hvorefter danske UCITS’ halvårsrapporter ik-
ke offentliggøres i virksomhedsregistret, men udelukkende
på virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Fi-
nanstilsynet. De gældende regler om halvårsrapporter er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november 2009 om fi-
nansielle rapporter for investeringsforeninger og specialfor-
eninger m.v. Ændringen vedrørende indsendelse af års- og
halvårsrapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Indsendelsesfristen på
2 måneder, til forskel fra den foreslåede 3 måneders frist for
de fleste finansielle virksomheder, er et krav i henhold til ar-
tikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som fast-
sætter en frist på 2 måneder for offentliggørelse af UCITS’
halvårsrapporter.
Til nr. 3 (§ 94, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, nødvendiggør, at
der fastsættes en række praktiske forhold om opsætning,
indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i § 94,
stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervssty-
relsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indsen-
delse til samt offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrap-
porter i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et system
under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårsrapporter
kan indsendes digitalt indtil videre i PDF-format. Det er ik-
ke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne skal
nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som de danske
UCITS ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for så-
danne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive
gennemført efter nærmere drøftelse med danske UCITS’
brancheorganisation. Den foreslåede hjemmel svarer til den
hjemmel, der foreslås indsat i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 95, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, hvorefter årsrap-
porten alene skal indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrel-
sen, som videresender til Finanstilsynet, medfører, at § 95,
stk. 5, hvorefter kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer kan fraviges ved anvendelse af digital kommu-
nikation, ikke længere er relevant, hvorfor bestemmelsen
foreslås ophævet.
Til nr. 5 (§ 103, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at § 103, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. ændres således, at det fremgår, at dokumenter ve-
drørende central investorinformation skal leve op til de ind-
holdsmæssige krav i Kommissionens forordning (EU) nr.
583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et websted.
Dokumentet med central investorinformation skal indeholde
en redelig og tydelig beskrivelse af en række centrale oplys-
ninger om den konkrete danske UCITS. Består denne af
flere afdelinger, skal der udarbejdes et dokument for hver
afdeling. Dokumentet skal udleveres særskilt til potentielle
investorer og må ikke beskrives som markedsføringsmateri-
ale.
Det nærmere indhold af dokumentet er udtømmende regu-
leret i forordningen. Formålet med oplysningerne er at gøre
det lettere for en investor at forstå den pågældende UCITS’
eller afdelings opbygning og de risici, der er forbundet med
at investere i denne. Der skal bl.a. angives oplysninger om
selve afdelingen, om dens investeringspolitik, om risiko- og
afkastprofil, om omkostninger og om tidligere resultater.
Da § 103, stk. 1, er strafsanktioneret i henhold til § 190,
stk. 1, får ændringen den betydning, at ledelsen i en UCITS
kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, hvis
den centrale investorinformation ikke lever op til kravene i
forordningen.
Til nr. 6 (§ 175, stk. 6, nr. 22, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov
om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg
nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
139
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Danske
UCITS er ikke omfattet af CRD IV, men § 175 i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. indeholder regler om tavsheds-
pligt og fortrolige oplysninger, der svarer til § 354 i lov om
finansiel virksomhed. For at sikre ensartet lovgivning på det
finansielle område foreslås § 175 ændret i overensstemmel-
se med ændringen af § 354 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 175 i lov om inve-
steringsforeninger m.v. pålagt en særlig tavshedspligt. Den-
ne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt,
der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle
offentligt ansatte. § 175, stk. 4-6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for
rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives
fortrolige oplysninger.
§ 175 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ik-
ke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 175, stk. 6, nr. 22, i lov
om investeringsforeninger m.v. at etablere en mulighed for
Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til dis-
se undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at under-
søgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for
undersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 7 (§ 175, stk. 11, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 8, nr. 6,
indsættes et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov om investerings-
foreninger m.v., ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr.
23-26 til nr. 24-27.
Til nr. 8 (§ 175, stk. 12, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 8, nr. 6,
indsættes et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov om investerings-
foreninger m.v., ændres henvisningerne i stk. 12, 1. pkt., fra
nr. 23-26 til nr. 24-27, og i 2. pkt. ændres nr. 26 til nr. 27.
Til nr. 9 (§ 177, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 177, stk. 1, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal Finanstilsynet orientere offentligheden om
sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndighe-
den eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af en række nærmere angivne be-
stemmelser i loven.
Det foreslås, at § 177, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. ændres således, at der indsættes et nyt nr. 11, hvor-
efter Finanstilsynet også i sager om central investorinvesto-
rinformation skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af
almen interesse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen
af reglerne om central investorinformation.
Finanstilsynets pligt til at orientere offentligheden om sag-
er om central investorinformation forudsætter, at sagerne har
en almen interesse eller har betydning for forståelsen af reg-
lernes anvendelse. Forud for hver enkelt offentliggørelse
skal der derfor foretages en vurdering af, hvorvidt denne be-
tingelse er opfyldt. I denne vurdering skal Finanstilsynet
blandt andet medtage selve afgørelsens indhold og hvilke
forhold i afgørelsen, som offentligheden kan have interesse
i. Almen interesse vil for eksempel være til stede ved sager
om et dokument indeholdende central investorinformation,
der har fået stor offentlig interesse i medier og lignende, el-
ler ved sager, hvor detailinvestorer på baggrund af et doku-
ment indeholdende central investorinformation er blevet
vildledt. Endvidere vil sager, som vurderes at kunne højne
detailinvestorernes viden omkring dokumentet indeholdende
central investorinformation, være af almen interesse.
Finanstilsynet kan orientere offentligheden om sager af
betydning for forståelsen af reglerne om central investorin-
formation. Dette vil være tilfældet, hvor sagen ikke vurderes
at have almen interesse, men hvor det er afgørende ud fra et
hensyn til retssikkerheden at orientere offentligheden om af-
gørelsen. Det vil for eksempel være særlig relevant i tilfælde
af, at der er indført nye indholdsregler vedrørende dokumen-
tet indeholde central investorinformation.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 38, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser)
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 3, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem
har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet
inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen. Efter for-
slaget til ændring af § 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, skal den ende-
ligt godkendte årsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås derfor, at § 38, stk. 3, ændres således, at besty-
relsesmedlemmernes ansvar gælder for både indsendelser af
årsrapporten til Finanstilsynet og til Erhvervsstyrelsen. Beg-
ge myndigheder er nævnt i bestemmelsen, fordi firmapensi-
140
onskasserne fortsat som hidtil skal indsende den af bestyrel-
sen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter § 44 d, stk.
1, i lov om firmapensionskasser.
Til nr. 2 (§ 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det foreslås i § 44 d, stk. 1, at kravet om indsendelse af
årsrapporten »i to eksemplarer« udgår. Den nugældende re-
gel er udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev ind-
sendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt di-
gitalt, hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke
længere er relevant.
Til nr. 3 (§ 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
De gældende regler i § 44 e, stk. 1 og 3, kræver, at firma-
pensionskasserne skal indsende deres årsrapport til Finans-
tilsynet i tre eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssva-
rende.
Det foreslås derfor, at ændre bestemmelsen således, at fir-
mapensionskasserne i henhold til § 44 e, stk. 1, 1. pkt., uden
ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 må-
neder efter regnskabsårets afslutning skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør af det foreslåede stk. 1,
2. pkt., sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsar-
bejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af general-
forsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten, indsendt
efter § 44 d, stk. 1, er således, at den i § 44 d, stk. 1, om-
handlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i §
44 e omhandlede årsrapport er godkendt af firmapensions-
kassens øverste myndighed.
De foreslåede ændringer vedrørende indsendelse af års-
rapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 44 e, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Den foreslåede ændring af § 44 e, stk. 1, nødvendiggør, at
der fastsættes en række praktiske forhold om opsætning,
indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i § 44
e, stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervs-
styrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ind-
sendelse til samt offentliggørelse af firmapensionskassernes
årsrapporter i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et
system under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårs-
rapporter kan indsendes digitalt indtil videre i PDF-format.
Det er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesregler-
ne skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som fir-
mapensionskasserne ikke allerede besidder. Hvis der opstår
behov for sådanne ændringer på et senere tidspunkt, vil de
først blive gennemført efter nærmere drøftelse med firma-
pensionskasserne. Reglerne efter den foreslåede hjemmel vil
blive udfærdiget efter forhandling med Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel svarer til den hjemmel, der foreslås
indsat i § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 5 (§ 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesud-
valg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Firma-
pensionskasser er ikke omfattet af CRD IV, men § 66 a i lov
om tilsyn med firmapensionskasser indeholder regler om
tavshedspligt og fortrolige oplysninger, der svarer til § 354 i
lov om finansiel virksomhed. For at sikre ensartet lovgiv-
ning på det finansielle område foreslås § 66 a ændret i over-
ensstemmelse med ændringen af § 354 i lov om finansiel
virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 66 a i lov om til-
syn med firmapensionskasser pålagt en særlig tavshedspligt.
Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavsheds-
pligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhvi-
ler alle offentligt ansatte. § 66 a, stk. 3-5, i lov om finansiel
virksomhed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for
141
rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives
fortrolige oplysninger.
§ 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser indeholder
ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser at etablere en mulighed
for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til
disse undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at un-
dersøgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet
i henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for
undersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 6 (§ 66 a, stk. 8, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, ændres henvisningen i stk. 8 fra nr. 23
til nr. 24.
Til nr. 7 (§ 66 a, stk. 11, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr.
24-27 til nr. 25-28.
Til nr. 8 (§ 66 a, stk. 12, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17, ændres henvisningerne i stk. 12, 1.
pkt., fra nr. 18-20 til nr. 19-21, nr. 24-27 ændres til nr. 25-28
og henvisningerne i 2. pkt. til nr. 20 og 27 ændres til nr. 21
og 28.
Til § 10
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere ændret til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1. Da der er en henvisning til lov om finan-
sielle rådgivere i § 12, stk.4, i lov om forsikringsformidling,
foreslås henvisningen ændret til lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere.
Til § 11
Med bestemmelsen foreslås det, at Vækstfonden får hjem-
mel til at yde medfinansiering til virksomheder med hjem-
sted på Færøerne eller i Grønland.
Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan investere i og
yde lån og garantier til virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Vækstfonden kan i den forbindelse give virksom-
heder på Færøerne og i Grønland adgang til at ansøge om
Vækstlån og Ansvarlige lån indenfor den nu aftalte udvidel-
se af den statsgaranterede låneramme, som følger af udvik-
lingspakken fra marts 2012 og udvidet med Kreditpakken
fra november 2012.
Virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grønland
kan desuden inden for et engangsbeløb på 10 mio. kr., for-
delt på 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted på Færøer-
ne og 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted i Grønland,
få adgang til Vækstkautionsordningen. Dette betyder, at når
den økonomiske ramme er opbrugt, så vil virksomheder
med hjemsted på Færøerne eller i Grønland ikke længere ha-
ve adgang til finansieringen. Denne adgang vil først blive
åbnet igen, hvis der opstår fornyet plads inden for den eksi-
sterende økonomiske ramme, eller hvis denne udvides ved,
at der bliver tilført yderligere finansiering til formålet.
Det foreslås samtidigt, at Vækstfonden yder medfinansie-
ringen til de omfattede virksomheder i overensstemmelse
med de generelle regler om additionalitet i § 2, stk. 6, finan-
sieringsinstrumenter i § 2, stk. 7, ledelsesmæssig rådgivning
i § 2, stk. 8, og formidling af kontakt mellem private inve-
storer og virksomhederne i § 2, stk. 11, i lov om Vækstfon-
den.
Det foreslås endeligt, at erhvervs- og vækstministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilken form for medfinansie-
ring, som virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland kan ansøge om. Dette sker under hensyntagen til,
at der om nødvendigt tilvejebringes den bevillingsmæssige
hjemmel hertil. Dette vil være relevant i de tilfælde, hvor
der er tale om medfinansiering, hvor der er tilknyttet særlige
tabsrammer og/eller statsgaranterede lånerammer.
Til § 12
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 3. juli
2015, jf. dog de foreslåede stk. 2-7.
Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den
1. maj 2015.
Det foreslås således med stk. 2, at ændringen til § 43, stk.
2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 3, skal træde i kraft den 1. maj 2015
for at muliggøre udarbejdelse af regler om en basal indlåns-
konto.
Med lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås en udvidelse af den
eksisterende hjemmelsbestemmelse i § 143, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på, at der kan
fastsættes nærmere regler om betingelserne for, at Finanstil-
synet i konkrete tilfælde kan tilpasse kravet om, at investe-
ringsforvaltningsselskaber og visse fondsmæglerselskaber
skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det
foregående års faste omkostninger. For at sikre, at bestem-
melser herom kan udstedes hurtigst muligt efter, at EU-
Kommissionen udsteder tilsvarende bestemmelser for virk-
somhederne omfattet af CRR, foreslås det, at bestemmelsen
træder i kraft allerede 1. maj 2015.
Finanstilsynet skal i medfør af § 308 i lov om finansiel
virksomhed en gang årligt senest den 30. juni udpege de
danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber, der vurderes at være så store, at det kan have
142
vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger,
virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis de
kommer i vanskeligheder (de såkaldte SIFI institutter). Det
er fundet hensigtsmæssigt, at ændringen til § 308, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 13, træder i kraft den 1. maj 2015, inden den årlige
udpegning af danske SIFI’er finder sted.
Det foreslås i stk. 3, at de ændringer, som er affattet ved
lovforslagets § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. sep-
tember 2015. Disse ændringer gennemfører boligkreditdi-
rektivet (direktiv 2014/17/EU) og omhandler kreditgivers el-
ler i givet fald kreditformidlers pligt til at meddele forbruge-
ren oplysninger inden aftaleindgåelsen samt beregningen af
ÅOP ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom. Baggrunden for ikrafttrædelses-
tidspunktet er, at realkreditinstitutters tilbud typisk gælder i
op til 6 måneder således, at tilbuddet på ethvert tidspunkt in-
den for denne periode kan accepteres af forbrugeren. Gen-
nemførelsesfristen for direktivet er den 21. marts 2016, og
bestemmelsen giver dermed kreditgiverne mulighed for at
indrette sig på de nye krav frem mod den 21. marts 2016,
uden at ændre på den acceptfrist, som kreditgiverne sædvan-
ligvis anvender for deres tilbud. Idet direktivet ikke skal væ-
re implementeret før den 21. marts 2016 foreslås det, at der
indtil den dato fortsat skal være mulighed for at anvende de
hidtil gældende regler. Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt., at
kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i perioden fra
den 21. september 2015 til den 21. marts 2016 kan vælge at
anvende de hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten
til at meddele forbrugeren oplysninger forud for aftaleindgå-
else ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom.
Det foreslås i stk. 4, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39
og 41, træder i kraft den 26. november 2015. Disse ændrin-
ger i lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører direktiv
2013/50/EU. Gennemførelsesfristen for direktivet er i artikel
4, stk. 1, angivet som inden for et tidsrum på 24 måneder ef-
ter datoen for dets ikrafttræden. Efter artikel 6 træder direk-
tivet i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende. Offentliggørelsen fandt sted
den 6. november 2013, og gennemførelsesfristen er derfor
den 26. november 2015. Derfor foreslås det, at de ændringer
i lov om værdipapirhandel m.v., som gennemfører direktiv
2013/50/EU, træder i kraft den 26. november 2015.
Det foreslås i stk. 5, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder
i kraft den 21. marts 2016. Disse ændringer gennemfører bo-
ligkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Gennemførelses-
fristen for direktivet er i artikel 42, stk. 1, angivet til den 21.
marts 2016.
Det foreslås i stk. 6, at de foreslåede ændringer, som affat-
tet ved lovforslagets § 3, nr. 1, 7, 8, og 10 træder i kraft den
21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås
den 21. marts 2016 og senere. Disse ændringer gennemfører
boligkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Gennemførel-
sesfristen for direktivet er den 21. marts 2016. Tidspunktet
for en forbrugers accept af et kredittilbud bliver således af-
gørende for, om de foreslåede ændringer af kreditaftaleloven
finder anvendelse på den pågældende kreditaftale, hvilket
svarer til direktivets artikel 43.
Det foreslås i stk. 7, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de
foreslåede ændringer, som er affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4. Disse ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til
Erhvervsstyrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer,
at Erhvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan
håndtere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som
foreslået i bestemmelserne.
Det foreslås i stk. 8, at virksomheder, som inden den 21.
marts 2016 udøver boligkreditformidlingsaktiviteter uden
nogen form for tilladelse fra Finanstilsynet, kan fortsætte
denne aktivitet frem til den 21. marts 2017 uden, at der an-
søges om tilladelse. Boligkreditformidlere som fortsætter si-
ne aktiviteter efter den 21. marts 2016 i henhold til denne
bestemmelse kan alene udføre boligkreditformidlingsaktivi-
teter her i landet. Ønsker virksomheden at fortsætte sine bo-
ligkreditformidlingsaktiviteter, skal boligkreditformidleren
inden den 21. marts 2017 have søgt Finanstilsynet om tilla-
delse. Overgangsbestemmelsen er en gennemførelse af arti-
kel 43, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Det foreslås i stk. 9, at såfremt personer, som ved lovens
ikrafttrædelse kan dokumentere, at de forud for lovens
ikrafttrædelse har beklædt poster i direktionen eller bestyrel-
sen i en virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af § 3,
stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 11, skal
disse personer ikke ved en ansøgning om tilladelse i henhold
til § 3 stk. 1, 2. pkt., opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, forudsat at forholdene vedrø-
rende egnethed og hæderlighed er indtruffet inden den 21.
marts 2016.
Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet
af overgangsbestemmelsen, i stk. 8 er indtruffet forhold i
henhold til kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere efter
lovens ikrafttrædelse, vil Finanstilsynet ikke kunne meddele
tilladelse. Tilsvarende gælder for den ledelsesansvarlige i en
virksomhed, der drives som interessentskab eller enkelt-
mandsvirksomhed. Disse personer vil derfor kunne fortsætte
i deres stilling eller hverv, uanset om de ikke på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse opfylder betingelserne, idet konse-
kvenserne i givet fald vil være, at vedkommende enten kan
miste sit hverv, eller at selskabet ikke kan få tilladelse, så
længe den pågældende bestrider stillingen. Eksempelvis,
fordi vedkommende er dømt for en strafbar overtrædelse el-
ler er gået konkurs som angivet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov
om finansieller rådgivere og boligkreditformidlere.
Det foreslås i stk. 10, at virksomheder, som inden den 21.
marts 2016, har påbegyndt virksomhed, som efter lovens
ikrafttræden kræver tilladelse som ejendomskreditselskab,
jf. § 3 i lov om ejendomskreditselskaber, kan fortsætte med
143
denne aktivitet frem til den 21. marts 2017 uden, at der an-
søges om tilladelse. Ønsker virksomheden at forsætte med at
drive virksomhed, som efter lovens ikrafttræden kræver til-
ladelse, skal virksomheden inden den 21. marts 2017 have
indgivet ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse til at virke
som ejendomskreditselskab. De omfattede virksomheder
kan herefter forsætte med sine erhvervsmæssige ydelse af
boligkreditaftaler, frem til Finanstilsynet har færdigbehand-
let ansøgningen.
Baggrunden for forslaget er, at der er tale om regulering af
et område, som ikke tidligere har været tilsynsbelagt. På den
baggrund vurderes det rimeligt at give de virksomheder,
som allerede har etableret sig med denne aktivitet, mulighed
for at gøre sig bekendt med de nye regler og tid til at indret-
te sig på, hvad der kræves af at være ejendomskreditselskab
under tilsyn. Med den foreslåede overgangsbestemmelse gi-
ves der således sådanne virksomheder mulighed for at fort-
sætte sin virksomhed i en periode efter lovens ikrafttræden,
som er den 21. marts 2016.
Det foreslås med stk. 11, at såfremt en person eller et sel-
skab ikke allerede har etableret sig i selskabsform, som det
kræves efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditsel-
skaber, og det kan dokumenteres at personen eller selskabet
har udøvet virksomheden med erhvervsmæssig ydelse af
kredit mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse forud for
den 21. marts 2014, kan denne virksomhed opretholdes i en
periode på 5 år. I denne periode kan personen eller den på-
gældende virksomhed beslutte enten at ændre selskabsform i
overensstemmelse med kravet om, at tilladelse som ejen-
domskreditselskab forudsætter at selskabet drives i selskabs-
form, eller helt at ophøre med aktiviteterne.
Det foreslås i stk. 12, at såfremt personer, som ved lovens
ikrafttrædelse kan dokumentere, at de forud for lovens
ikrafttrædelse har besat poster i direktionen eller bestyrelsen
i en virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 3, skal disse personer ikke, ved ansøg-
ning om tilladelse i henhold til § 3 i lov om ejendomskredit-
selskaber opfylde kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §
3, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, i lov om ejendomskreditselskaber, for-
udsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed er
indtruffet inden den 21. marts 2016. Tilsvarende overgangs-
ordning gælder for den person, der er ansvarlig for kredit-
givning, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om ejendomskreditaftaler,
forudsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed
er indtruffet inden den 21. marts 2016.
Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet
af overgangsbestemmelsen i stk. 10, er indtruffet forhold i
henhold til lov om ejendomskreditselskabers bestemmelser
om egnethed og hæderlighed efter lovens ikrafttrædelse, vil
Finanstilsynet ikke kunne meddele tilladelse. Tilsvarende
gælder for den ledelsesansvarlige i en virksomhed, der dri-
ves som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed. Dis-
se personer vil derfor kunne fortsætte i deres stilling eller
hverv, uanset om de ikke på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
delse opfylder betingelserne, idet konsekvenserne i givet
fald vil være, at vedkommende enten kan miste sit hverv, el-
ler at selskabet ikke kan få tilladelse, så længe den pågæl-
dende bestrider stillingen. Eksempelvis, fordi vedkommende
er dømt for en strafbar overtrædelse eller er gået konkurs
som angivet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om ejendomskre-
ditselskaber.
Det foreslås i stk. 13, at virksomheder, som allerede har
opnået en tilladelse som pantebrevsselskab efter de nugæl-
dende regler, gives mulighed for at fortsætte sine aktiviteter
under den samme betegnelse frem til 21. marts 2021. Efter
denne dato vil disse aktiviteter som i dag sker under beteg-
nelsen pantebrevselskab alene kunne ske under den i dette
forslag introducerede betegnelse ejendomskreditselskab.
Overgangsordningen giver et eksisterende pantebrevssel-
skab tilstrækkelig tid til at foretage ændring af betegnelsen
over for omverden.
For så vidt angår lovforslagets § 6, er det centralt, at æn-
dringer i vilkårene for realkreditobligationer, særligt dække-
de realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer
hurtigt slår igennem på markedet, så der skabes en markeds-
standard, som alle institutter skal følge. Ændringen af lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. vil derfor
gælde for både nye låneaftaler og for eksisterende låneafta-
ler, når lånene skal refinansieres.
Bestemmelsen vedrører alene fremtidige obligationsudste-
delser. Obligationer, der ved lovens ikrafttrædelse er ud-
stedt, berøres dermed ikke af lovændringen. Det indebærer,
at lånetilbud, der er givet, før loven træder i kraft, men hvor
der ikke er udstedt obligationer, også omfattes af lovændrin-
gen. Lånetilbud, der er givet, før loven træder i kraft, og
hvor der er udstedt obligationer (f.eks. ved fastkurssikring),
omfattes ikke af lovændringen.
Det foreslås i stk. 14, at loven først har virkning for eksi-
sterende lån ved førstkommende refinansiering af lånet efter
3. juli 2015. Da lovændringen først finder anvendelse for
fremtidige obligationsudstedelser, vil refinansieringer gen-
nemført før lovændringen ikke kunne omfattes.
Det foreslås med stk. 15, at loven har virkning for udsted-
else af nye lån optaget efter den 3. juli 2015 for så vidt angår
lån med pant i fast ejendom uden for Danmark. Det samme
gælder for omlægninger med pant i fast ejendom udenfor
Danmark. Baggrunden herfor er, at det ikke kan udelukkes,
at registreringen af pantet uden for Danmark vil kræve ind-
gåelse af nye låneaftaler.
Til § 13
Den foreslåede § 13 angiver lovforslagets territoriale gyl-
dighedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås, at §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 helt eller delvist
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig
anordning med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
Det foreslås med stk. 3, at §§ 3, 6, 9 og 10 helt eller del-
vist kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger
144
Sagsområdet vedrørende formueret, hvortil lov om kredit-
aftaler henhører, er overtaget af Færøerne. Lovens § 3 skal
derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne. Forslagets §§
9 og 10 kan endvidere ikke sættes i kraft for Færøerne, da
der er tale om færøske særanliggender. Herudover er real-
kreditområdet et færøsk særanliggende. Lovens § 6 kan der-
for ikke sættes i kraft for Færøerne. Loven finder dog an-
vendelse på realkreditlån med pant i fast ejendom på Fæ-
røerne, hvis udlånet er finansieret ved udstedelse af realkre-
ditobligationer i Danmark eller ydet af realkreditinstitutter
med godkendelse i Danmark.
145
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF
af 19. maj 1998 (finalitydirektivet), EF-Tidende
1998, nr. L 166, side 45, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 (betin-
gelses- og oplysningsdirektivet), EF-Tidende 2001,
nr. L 184, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 (collateraldi-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF
af 28. januar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet),
EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af
4. november 2003 (prospektdirektivet), EU-Tiden-
de 2003, nr. L 345, side 64, Kommissionens direk-
tiv 2003/124/EF af 22. december 2003, EU-Tiden-
de 2003, nr. L 339, side 70, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april
2004 (overtagelsesdirektivet), EU-Tidende 2004,
nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 (Mi-
FID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side
1, Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april
2004, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 (gennemsigtig-
hedsdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 390, side
38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/31/EF af 5. april 2006 (udsættelsesdirektivet),
EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj
2009 (ændring af finality- og collateraldirektiver-
ne), EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af
prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327,
side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010
(ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende
2010, nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. ok-
tober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet), EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«
146
spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side
1. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra
Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af
12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordnin-
gen), EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012/EU af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen), EU-Tidende 2012, nr. L 86, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen),
EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 1. Ifølge artikel
288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umid-
delbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende be-
grundet i praktiske hensyn og berører ikke forord-
ningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
§ 4 g. § 4 f, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
på fuldmægtige og andre repræsentanter for långi-
vere i andre kollektive gældsforhold end obligati-
onsudstedelser.
2. I § 4 g udgår »for långivere«.
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef
skal indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet sender et eksemplar af årsrapporten
til Erhvervsstyrelsen, som bekendtgør modtagelsen
i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne
årsrapporter er offentligt tilgængelige i Erhvervs-
styrelsen.
Stk. 2-6. ---
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfat-
tet af § 7, stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrel-
sen uden ugrundet ophold efter endelig godken-
delse og senest 5 måneder efter regnskabsårets af-
slutning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt for selskaber
med intern revision tillige den interne revisions-
chefs revisionsprotokollat vedrørende årsrappor-
ten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen
efter stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
samt regler om offentliggørelse af årsrapporter.
Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervs-
147
styrelsen, og at kommunikation i forbindelse her-
med skal foregå digitalt.«
§ 23. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om fritagel-
se for pligten til at offentliggøre et prospekt, herun-
der regler om, at nærmere bestemte værdipapirer
undtages fra pligten, og regler om godkendelse af
fysiske personer og små og mellemstore virksom-
heder som kvalificerede investorer. Endvidere fast-
sætter Finanstilsynet regler om optagelse i et regi-
ster for fysiske personer og små og mellemstore
virksomheder som kvalificerede investorer.
5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om god-
kendelse af fysiske personer og små og mellem-
store virksomheder som kvalificerede investorer«,
og 2. pkt. ophæves.
§ 27. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, og som er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal senest 8 dage før generalfor-
samlingen, dog senest 4 måneder efter regnskabså-
rets afslutning, offentliggøre den af bestyrelsen
godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes of-
fentliggøre den af bestyrelsen godkendte halvårs-
rapport for regnskabsårets første 6 måneder. Of-
fentliggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst
muligt efter udløbet af halvårsperioden, dog senest
2 måneder efter. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
fra lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen i det
land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.
Finanstilsynet fastsætter regler om, efter hvilke reg-
ler årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere
fra andre lande skal være udarbejdet. Årsrapporten
og halvårsrapporten skal være tilgængelige for of-
fentligheden i mindst 5 år.
Stk. 8. En udsteder af aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal offentliggøre en periode-
6. § 27, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det
øverste ledelsesorgan godkendte årsrapport. Ud-
stederen skal ligeledes offentliggøre den af det
øverste ledelsesorgan godkendte halvårsrapport
for regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggø-
relsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt
og senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperio-
den. Udstederen skal sikre, at årsrapporter og
halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden
i mindst 10 år. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal være udarbejdet i
overensstemmelse med regnskabslovgivningen i
det land, hvor udstederen har sit registrerede
hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfø-
rer artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt
148
meddelelse i løbet af både første og anden halvårs-
periode af regnskabsåret. Meddelelsen skal offent-
liggøres tidligst 10 uger efter begyndelsen af den
pågældende halvårsperiode og senest 6 uger inden
udgangen af denne. En udsteder, der offentliggør
kvartalsrapporter, er ikke forpligtet til at offentlig-
gøre de i 1. pkt. nævnte periodemeddelelser.
Stk. 9-10. ---
Stk. 11. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse på føl-
gende udstedere:
1-5) ---
5) Udstedere, der kun udsteder gældsinstrumen-
ter, der er optaget til handel på et reguleret marked
her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område for værdipapi-
rer, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør
mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst
100.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i
en anden valuta end euro. Uanset 1. pkt. finder stk.
7 og 8 i hele gældsinstrumenternes løbetid ikke an-
vendelse på udstedere, der kun udsteder gældsin-
strumenter, hvis pålydende værdi pr. enhed udgør
mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000
euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden
valuta end euro, hvis disse allerede var optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område inden den 31. december 2010.
artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv
2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelses-
bestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere med registreret
hjemsted i et land udenfor Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regler, der fastsættes i medfør
af stk. 12.«
7. § 27, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7
og 8 finder« til: »Stk. 7 finder«.
9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter
nr. 4 som nyt nummer:
»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
(EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og andre mekanismer oprettet med henblik
på at opretholde Den Europæiske Monetære Uni-
ons finansielle stabilitet ved at yde midlertidig fi-
nansiel bistand til de medlemslande, der har euro-
en som valuta.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6,
udgår »og 8«
Stk. 12. --- 11. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om,
hvilke krav årsrapporter og halvårsrapporter fra
udstedere med registreret hjemsted i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, skal
opfylde.«
§ 27 a. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på de med-
delelser om besiddelser af aktier i selskaber, der er
optaget til handel på en alternativ markedsplads,
som en udsteder er forpligtet til at offentliggøre ef-
ter § 29, stk. 1, 3. pkt.
12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.«
til: »§ 29, stk. 1, 2. pkt.«.
149
§ 28. Et selskab, der har aktier optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som erhverver eller afhænder egne
aktier, skal hurtigst muligt offentliggøre andelen af
egne aktier, hvis andelen når, overstiger eller falder
under 5 pct. eller 10 pct. af stemmerettighederne.
Stk. 2. Et selskab som nævnt i stk. 1, der har Dan-
mark som hjemland, skal tillige hurtigst muligt of-
fentliggøre andelen af egne aktier, hvis andelen når,
overstiger eller falder under grænserne 15, 20, 25,
50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af stem-
merettighederne.
Stk. 3. Danmark anses som hjemland, når selska-
bet
1) har sit hjemsted i Danmark eller
2) er registreret i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område og Danmark er det
sted, hvor selskabet
a) udbød sine aktier til offentligheden for første
gang efter 31. december 2003 eller
b) indsendte den første ansøgning om optagelse
til handel på et reguleret marked.
13. § 28 ophæves.
§ 28 a. Ledende medarbejdere i selskaber, der har
Danmark som hjemland, jf. § 28, stk. 3, og hvor
selskabet udsteder aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, eller for hvilke der er indgivet an-
modning om optagelse til handel på et sådant mar-
ked, skal til Finanstilsynet indberette en meddelelse
om transaktioner, som de udfører for egen regning,
og som vedrører selskabets aktier eller andre værdi-
papirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelel-
sen skal indberettes elektronisk til Finanstilsynet
senest 2 hverdage efter transaktionen. Finanstilsy-
net offentliggør meddelelsen straks efter modtagel-
sen.
Stk. 2-7. ---
14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk.
3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
150
§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor
disse aktier er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet eller i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, el-
ler er optaget til handel på en alternativ markeds-
plads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst mu-
ligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af
aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selska-
bet skal den pågældende indsende oplysningerne
om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagel-
sen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt
offentliggøre indholdet af meddelelsen.
Stk. 2. Meddelelse om aktiebesiddelse efter stk. 1
skal gives, når
1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af ak-
tiekapitalens stemmerettigheder eller deres påly-
dende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen
eller
2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesfor-
hold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af aktie-
kapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi
nås eller ikke længere er nået eller ændringen bevir-
ker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at pligten til
at give meddelelse i henhold til stk. 1 omfatter an-
dre værdipapirer, der giver ret til at erhverve aktier.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om besiddelse, meddelelse om besiddelse af aktier
efter stk. 1 og 2 og pligten til at give meddelelse om
rettigheder til at udøve stemmerettigheder i andre
tilfælde. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte reg-
ler, som fraviger forpligtelsen i stk. 1.
15. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besid-
der aktier i et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte til-
fælde straks give meddelelse til selskabet og Fi-
nanstilsynet om besiddelse af aktier i selskabet.
Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet
hurtigst muligt offentliggøre indholdet af medde-
lelsen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har
en eller flere aktieklasser optaget til handel
1) på et reguleret marked i Danmark eller i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvis selskabet har registret
hjemsted i Danmark eller af anden årsag har Dan-
mark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, eller
2) på en alternativ markedsplads i Danmark,
uanset hvor selskabet har registeret hjemsted.
Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1
skal gives, når besiddelsens størrelse udgør, over-
stiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20,
25, 50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af
aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
omfatter også stemmerettigheder, som enhver fy-
sisk eller juridisk person er berettiget til at erhver-
ve, afhænde eller udøve, og som
1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fy-
siske eller juridiske person har indgået en aftale,
der forpligter parterne til ved samordnet brug af
deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles poli-
tik over for selskabets ledelse,
2) besiddes af en tredjemand i henhold til en af-
tale, der er indgået med den fysiske eller juridiske
person om midlertidig overdragelse af stemmeret-
tighederne til gengæld for en modydelse,
3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed
over for den fysiske eller juridiske person, forud-
sat at personen kontrollerer stemmerettighederne
og erklærer at have til hensigt at udøve dem,
4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller
juridiske person har livslang dispositionsret,
5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4
af en virksomhed, der kontrolleres af den fysiske
eller juridiske person,
151
6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske
eller juridiske person, og som denne kan udøve ef-
ter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke in-
strukser fra aktionærerne,
7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for
den fysiske eller juridiske persons regning, eller
8) den fysiske eller juridiske person kan udøve
ved fuldmagt, og som personen kan udøve efter
eget skøn, når der ikke foreligger specifikke in-
strukser fra aktionærerne.
Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på enhver, der direk-
te eller indirekte besidder
1) finansielle instrumenter, der i henhold til afta-
le giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve
eller valgfrihed til at erhverve allerede udstedte
aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller
2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet
af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte
aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som
har økonomisk virkning, der kan sidestilles med
virkningen af de i nr. 1 omfattede finansielle in-
strumenter, uanset om de giver ret til at erhverve
aktierne.
Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på enhver fysisk el-
ler juridisk person, hvis den andel af stemmeret-
tighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller
indirekte besiddes af personen i henhold til stk. 1
og 3, sammenlagt med den andel af stemmerettig-
hederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, som besiddes direkte eller
indirekte i henhold til stk. 4, udgør, overstiger el-
ler falder under grænserne i stk. 2. Meddelelsen
skal indeholde en opdeling i andelen af stemme-
rettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er
knyttet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1
og 3, og andelen af stemmerettigheder og andelen
af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle in-
strumenter i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og
give Finanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk.
1, gælder også for et selskabs besiddelse af egne
aktier, stemmerettigheder, som selskabet er beret-
tiget til at erhverve, afhænde eller udøve og finan-
sielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten selska-
152
bet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller
juridisk person, der handler i eget navn, men for
selskabets regning. 1. pkt. gælder dog ikke for sel-
skaber, der alene har aktier optaget til handel på
en alternativ markedsplads her i landet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om besiddelse og meddelelse om besiddelse af ak-
tier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udø-
ve stemmerettigheder og finansielle instrumenter
efter stk. 1-6 og om beregningsgrundlaget for be-
siddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsy-
net kan endvidere fastsætte regler om undtagelse
for flagningspligterne i stk. 1-6 og meddelelses-
pligten i stk. 1.«
16. Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangel-
fuld meddelelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i
medfør af § 29, stk. 7, eller forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoni-
sering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om
ændring af direktiv 2001/34/EF med senere æn-
dringer kan Finanstilsynet suspendere aktionærens
udøvelse af stemmerettigheder, der er knyttet til
aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives
meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene
ske ved grove eller gentagne overtrædelser.«
§ 30. Finanstilsynet fastsætter regler om udstede-
res oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, ind-
hold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse,
registrering og opbevaring af oplysningerne, samt
om indholdet af periodemeddelelser. Reglerne kan
fravige lovens krav til udstedernes forpligtelser i
§ 27, stk. 7 og 8, og § 27 a, stk. 1-3. Finanstilsynet
fastsætter endvidere regler om udstederes ligebe-
handling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for
omsættelige gældsinstrumenter.
17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af
periodemeddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.
18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet
fastsætter endvidere regler om«: »udstederes
hjemland og«.
§ 37. En udsteder, der har Danmark som hjem-
land, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer, som
nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, og dennes moderselskab
skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmed-
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres
», jf. § 28, stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i med-
før af § 30«.
153
lemmers, tilsynsrådsmedlemmers, direktørers og
andre medarbejderes adgang til for egen eller tred-
jemands regning at handle med de af udstederen
udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyt-
tede finansielle instrumenter. Tilsvarende regler
skal udarbejdes af offentlige myndigheder og virk-
somheder, herunder værdipapirhandlere, advokater
og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsud-
øvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern
viden. Er de i 1. og 2. pkt. nævnte virksomheder or-
ganiseret som interessentskaber, kommanditselska-
ber eller lignende, skal de interne regler tillige om-
fatte ejerne.
Stk. 2. En udsteder, der har Danmark som hjem-
land, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer som
nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde interne
regler med det formål at hindre, at intern viden er
tilgængelig for andre end dem, der har behov her-
for. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige
myndigheder og virksomheder, herunder værdipa-
pirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af
deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i
besiddelse af intern viden.
Stk. 3-10. ---
§ 44. En udbyder må ikke foretage udbud af vær-
dipapirer til offentligheden, før der er offentliggjort
et godkendt prospekt for disse værdipapirer, jf.
stk. 2 og § 46, stk. 1.
Stk. 2-6. ---
20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.
§ 45. Prospekter som nævnt i § 44 skal indsendes
til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet påser, at prospekter som
nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Modtagelse af prospekter som nævnt i § 44
registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om betaling
af gebyrer for behandling af prospekter.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om of-
fentliggørelse af modtagelse af prospekter omfattet
af dette kapitel og om betaling af gebyrer for of-
fentliggørelsen.
21. §§ 45 og 46 ophæves.
154
§ 46. Udbud til offentligheden må ikke finde sted,
før prospektet er offentliggjort efter de regler, som
er fastsat i medfør af § 45, stk. 5.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om det
nærmere indhold af udbudsmateriale.
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, und-
tagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsynet på-
ser endvidere overholdelsen af regler udstedt i med-
før af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder. Finanstilsynet påser over-
holdelsen af artikel 37-42 i Kommissionens forord-
ning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-
auktionerings-forordningen), Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts
2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af
4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit
6 og 7.
Stk. 2. ---
22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked.«
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kon-
trol af reglerne for finansiel information i års- og
delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland efter § 28, stk. 3, nr. 2, som disse regler er
fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende
udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udfø-
relsen af kontrollen kan Finanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser,
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser
skal bringes til ophør, og
4) give påbud om ændring af et forhold, herunder
påbud om offentliggørelse af ændrede eller supple-
rende oplysninger.
Stk. 4-13. ---
23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3,
nr. 2« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
§ 83 a. Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets
beføjelser efter
1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og § 45, stk. 1 og 2, og regler ud-
stedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29,
stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, § 44, stk. 6, § 45,
stk. 4, og § 46, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne
af en operatør af et reguleret marked henholdsvis
24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af §
23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk.
4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsy-
nets vegne af en operatør af et reguleret marked
henholdsvis et selskab, der driver en alternativ
markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.
155
det selskab, der driver en alternativ markedsplads
på nærmere fastsatte vilkår,
2-3) ---
4) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af be-
stemmelserne i § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, og
§ 32, stk. 1 og 3, kan udøves på tilsynets vegne af
en operatør af et reguleret marked henholdsvis det
selskab, der driver en alternativ markedsplads på
nærmere fastsatte vilkår og
5) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af be-
stemmelserne i § 27, § 28 og § 33, stk. 1, kan udø-
ves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret
marked på nærmere fastsatte vilkår.
Stk. 2-6. ---
25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af §
23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk.
4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsy-
nets vegne af en operatør af et reguleret marked
henholdsvis et selskab, der driver en alternativ
markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.
26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og
2,« til: »§ 29, stk. 1-6,«.
27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.
§ 84. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
sager om efterlevelse af artikel 37-42 i Kommissio-
nens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. novem-
ber 2010 (om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemis-
sioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne
auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesska-
bet), Kommissionens forordning nr. 236/2012 af
14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bort-
set fra artikel 17.
Stk. 3-5. ---
28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.
juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel
17« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-for-
ordningen) bortset fra artikel 17 samt forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked«.
§ 84 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1-22) ---
Stk. 7-10. ---
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24-27, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt
nummer:
»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 23-30 bliver herefter nr. 24-31.
30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr.
25-28«.
156
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 18-20 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til:
»25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21
og 28«.
§ 84 b. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i
Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del
af sagen, som vedrører den pågældende:
1-4) ---
5) Den, mod hvem Finanstilsynet indleder under-
søgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af
aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10.
6-9) ---
Stk. 3-4. ---
32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af
aktiebesiddelser« til: »meddelelse om besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller
udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter«.
§ 84 d. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sag-
er offentliggøre navnet på en virksomhed eller en
fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, medde-
les en påtale for overtrædelse af loven eller bestem-
melser fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet kan li-
geledes offentliggøre navnet på en virksomhed eller
en fysisk person, hvis det i de i stk. 2 nævnte sager
konstateres, at virksomheden eller den fysiske per-
son ikke har overtrådt loven eller bestemmelser
fastsat i medfør heraf. Offentliggørelse efter 1. og
2. pkt. kan ske, når det skønnes at være af interesse
for investorerne at kende navnet på virksomheden
eller den fysiske person. 1.-3. pkt. gælder tilsvaren-
de for bestyrelsens afgørelser i de sagstyper, der er
nævnt i stk. 2, nr. 6-8 og 12, når afgørelserne er
truffet over for fysiske personer.
Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om over-
trædelse af
33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8
og 12,« til: »stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.
157
1) ---
2) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårs-
rapporter, jf. § 27, stk. 7,
3) reglerne om offentliggørelse af periodemedde-
lelser, jf. § 27, stk. 8,
4) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af
bestemmelser herom udstedt i medfør af § 30,
5) reglerne om meddelelse af besiddelse af egne
aktier, jf. § 28,
6)-7) ---
34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.
8) reglerne om meddelelse af større besiddelse af
aktier, jf. § 29, stk. 1, og af bestemmelser herom
udstedt i medfør af § 29, stk. 4,
9) regler om udstederes oplysningsforpligtelser
og ligebehandling af og kommunikation med aktio-
nærer og indehavere af obligationer eller andre for-
mer for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i
medfør af § 30,
10)-17) ---
Stk. 3-5. ---
35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5,
ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.
Stk. 6. Hvis en udsteder af værdipapirer undlader
at efterkomme et påbud om offentliggørelse af op-
lysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 3,
kan Finanstilsynet offentliggøre oplysningerne. Of-
fentliggørelse efter 1. pkt. kan ske i sager omfattet
af § 27, stk. 1, 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28 og § 29,
stk. 1, og sager omfattet af regler udstedt i medfør
af § 30.
36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7
og 8,« til: »§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.
37. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
meddelt i henhold til § 83, stk. 1, § 93, stk. 3, og §
95 og afgørelser om suspension af stemmerettig-
heder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt
navnet på virksomheden eller personen. Finanstil-
synet offentliggør på sin hjemmeside i de sager,
der er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet
på virksomheden. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende
for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg,
tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Fi-
nanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager
og afgørelser om suspension af stemmerettigheder
meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1.
158
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom ud-
stedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 samt for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og
af regler herom udstedt i medfør af § 30 samt for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
3) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller
udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter, jf. § 29, og af regler herom udstedt i med-
før af § 29, stk. 7, og § 30 samt forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og
4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommuni-
kation med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gældsin-
strumenter udstedt i medfør af § 30 og forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
sen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for
virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
159
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbø-
den eller afgørelsen om suspension af stemmeret-
tigheder nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsan-
kenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af
offentliggørelsen. Status og det efterfølgende re-
sultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens
afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finans-
tilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag
som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politi-
mæssig efterforskning, og er der faldet helt eller
delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hur-
tigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske
hurtigst muligt efter, at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg,
tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af
stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørel-
sen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal
dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger ef-
ter stk. 1-5 til brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 15 og
19, nævnte myndigheder.
Stk. 7-8. ---
38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og
24«.
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i hen-
hold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør
af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den på-
gældende. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet
af Finanstilsynet i henhold til artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. novem-
ber 2010 (CO2-auktionerings-forordningen), Euro-
39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler
udstedt i medfør af loven« til: », regler udstedt i
medfør af denne lov og forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoni-
sering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,«.
160
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012
af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med
de begrænsninger, der følger af forordningen, og
bortset fra artikel 14 og 15. Bestemmelsen i 1. pkt.
omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87. Be-
stemmelserne i dette stykke finder tillige anvendel-
se på afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen på Fi-
nanstilsynets vegne, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b,
stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Danmarks Na-
tionalbank efter § 57 a, stk. 7.
Stk. 2-5. ---
§ 88 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som ved-
tages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)
40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af
Europa-Kommissionen«: »i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked og«.
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 4, § 10,
stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a,
§ 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c,
§ 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 1, 1.
pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6,
1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8,
§ 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1
og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4,
§ 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2,
§ 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8
og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og
stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c,
§ 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1,
§ 46, stk. 1, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2.
pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, og § 84 c, stk.
1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt artikel 42 i
Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af
12. november 2010 om det tidsmæssige og admini-
strative forløb af auktioner over kvoter for drivhus-
gasemissioner og andre aspekter i forbindelse med
41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk.
1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12
b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, §
12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk.
1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk.
6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, §
27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk.
3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2,
§ 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37,
stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og
9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og
stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, §
42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2.
pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
3.-7. pkt., samt artikel 42 i Kommissionens for-
ordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010
om det tidsmæssige og administrative forløb af
auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
161
sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fæl-
lesskabet straffes med bøde. På samme måde straf-
fes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6,
§ 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2-8. ---
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktio-
ner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet
straffes med bøde.«
42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk.
1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12
b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, §
12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk.
1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk.
6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a,
stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt.,
og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, § 31, stk. 1,
§ 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5,
stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40,
stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2.
og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76,
stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt.,
samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU)
nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tids-
mæssige og administrative forløb af auktioner
over kvoter for drivhusgasemissioner og andre
aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes
med bøde.«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
162
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
(1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr.
L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29.
juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv),
EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets
fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. sel-
skabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side
11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af
13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende
1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende di-
rektiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdi-
rektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rå-
dets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984
(ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tiden-
de 1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabs-
direktivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rå-
dets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2.
skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L
172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. fe-
bruar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdoku-
menter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Ti-
dende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direk-
tiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1.
og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990,
nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirekti-
vet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets di-
rektiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF af
29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, side 46,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet),
EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16.
maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-
Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. no-
vember 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Ti-
dende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts
2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001
1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side
338 (CRD IV) og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34 (boligkreditdirektivet)«.
163
(likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002
(solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77,
side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og
2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. no-
vember 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tiden-
de 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv
om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L
9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID),
EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af
11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af
16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed
og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF
(genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L
323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af
direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle in-
strumenter, for så vidt angår visse frister (udsættel-
sesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side
60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af
Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF,
2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad an-
går procedurereglerne og kriterierne for tilsyns-
mæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af
kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalan-
delsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstje-
nester i det indre marked og om ændring af direktiv
97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF
og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstje-
nestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side
164
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love
og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende
2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske krav,
interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-
ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og
et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. no-
vember 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF,
2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så
vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle
enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende
2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV). I loven er der endvidere medtaget visse be-
stemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010
om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side
1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse
af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgø-
relse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. no-
vember 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og
om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
165
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophæ-
velse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-
Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og ind-
hold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse
og erklæring om investeringsinstituttet, brug af
elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og pro-
cedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompetente
myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske soci-
ale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 18, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 176, side 1 (CRR). Ifølge artikel 288
i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmel-
ser i loven er således udelukkende begrundet i prak-
tiske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 29. Ud over virksomhed omfattet af §§ 24-26
må forsikringsselskaber drive følgende virksomhed:
1) ---
2) Opførelse, eje og drift af fast ejendom som va-
rig anbringelse af midler.
3-4) ---
2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbrin-
gelse af midler« til: »og infrastruktur omfattende
tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsan-
læg«.
§ 43. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Stk. 3. ---
3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1.
pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto
og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan
konto.«
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere.
Stk. 5. ---
4. § 43, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte i finansielle virk-
somheder.«
166
5. Efter § 77 e indsættes:
Ȥ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i over-
ensstemmelse med instituttets forretningsstrategi,
målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og inve-
steringsforvaltningsselskabers faste omkostninger
og de faste omkostninger for den øverste moder-
virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang
disse er omfattet af § 170, stk. 3 og 4,
6)-8) ---
Stk. 2-3. ---
6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og
4,«: »samt betingelserne for, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet om, at et selskab skal have et kapi-
talgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregåen-
de års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,«.
§ 184. ---
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har
hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og
et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide,
og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Ende-
lig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for,
at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden
for de i lovgivningen fastsatte frister.
7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstil-
synet«: », jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen,
jf. § 195, stk. 1,«.
167
§ 194. Årsrapporten skal i den form, hvori den er
forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to
eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet op-
hold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er
endeligt godkendt.
Stk. 2. ---
8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste
indeholde de obligatoriske bestanddele samt den
fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at
få offentliggjort supplerende beretninger som
nævnt i § 190, skal disse indsendes sammen med de
obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at
de obligatoriske bestanddele og de supplerende be-
retninger tilsammen fremstår som ét dokument be-
tegnet »årsrapport«.
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ikke
er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samti-
dig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervssty-
relsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig
efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender
Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halv-
årsrapporten til Finanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest
2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæ-
ves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporter og halvårsrapporter skal indsendes digi-
talt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i
forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 196. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved anvendelse af digital kommunikation
kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer, jf. § 194, stk. 1, og § 195, stk. 1, fravi-
ges.
11. § 196, stk. 4, ophæves.
§ 208. ---
Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne
i andelskassen skal tilbydes efter eget valg enten en
ombytning til markedskurs af deres garantbeviser
12. § 208, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelsha-
verne i andelskassen skal tilbydes enten en ombyt-
ning til markedskurs af deres garantbeviser og an-
168
og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet eller kon-
tant indløsning.
Stk. 3-4. ---
delsbeviser til aktier i aktieselskabet, kontant ind-
løsning eller en kombination heraf. Hvis der tilby-
des kontant indløsning, skal dette ske inden fusi-
onsplanen underskrives, således at kapitalforhol-
dene i det omdannede institut efter en eventuel
indløsning er kendt, når fusionsplanen underskri-
ves. Kontant indløsning af garantkapital eller an-
delskapital er betinget af, at omdannelsen gen-
nemføres.«
§ 308. ---
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I
har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) i 2 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4,
hvis det overskrider en eller flere af følgende indi-
katorer:
1-3) ---
Stk. 3-10. ---
13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgen-
de år, jf. dog stk. 4, hvis det overskrider en eller
flere af følgende indikatorer« til: », hvis det i 2 på
hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, overskrider en
eller flere af følgende indikatorer«.
§ 343 d. ---
Stk. 2. Investeringsrådgivere kan endvidere yde
rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i
henhold til lov om finansielle rådgivere.
14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finan-
sielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
§ 354. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-38) ---
Stk. 7-8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 28, kan uanset tavshedspligten som
nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den ene
side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
samt organer etableret af disse og på den anden side
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.
Stk. 10. ---
15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt
nummer:
»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.
16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.
169
Stk. 11. Adgangen til udlevering af fortrolige op-
lysninger til Folketingets stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager,
der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. septem-
ber 1995. For realkreditinstitutter gælder begræns-
ningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finans-
tilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udleve-
ring af fortrolige oplysninger til Færøernes Lag-
tings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 36, og
til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 37, er begrænset til dokumenter i sag-
er, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar
2006.
17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til:
»nr. 37«, og »nr. 37« ændres til: »nr. 38«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 29-32, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr.
30-33«.
Stk. 13. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17,
18, 22-24, 29-32 og 38, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan endvidere alene
ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet op-
lysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse,
og må udelukkende benyttes til det formål, som til-
ladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger
efter stk. 6, nr. 18, 24 og 32, meddeler Finanstilsy-
net de myndigheder eller organer, som har videregi-
vet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysninger-
ne vil blive videresendt til, med angivelse af de sag-
kyndiges beføjelser.
19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til:
»30-33«, og »38« ændres til: »39«.
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1-12) ---
13) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder
om optagelse i et register for kvalificerede investo-
rer, jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
betaler 1.000 kr. pr. anmodning.
14)-22)
20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.
23) Pantebrevsselskaber omfattet af lov om pante-
brevsselskaber betaler 10.000 kr.
24)-35) ---
21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes
således:
170
»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejen-
domskreditselskaber, betaler 13.600 kr.«
22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere, betaler
7.500 kr.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og 6,
§ 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, §
24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31,
stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1 og 6,
og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og
44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §
61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64,
stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, § 65, stk. 1, § 66,
§ 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76, 78 og 92, §
101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2, og 3, §§ 103-106
og 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125, stk. 1-6, §
125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf.
§ 125 c, stk. 1, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 126 a, stk.
1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149,
stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1-4, § 153,
stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og 170-175 a, § 182, stk. 1
og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og 201, § 202,
stk. 1, 3 og 4, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk.
1 og 2, §§ 227 og 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk.
3, § 343 j, § 343 v, stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og
5, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk.
1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel
93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, ar-
tikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Stk. 2-10. ---
23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3,
§§ 200 og 201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.
§ 384. Indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun
anvendelse på kundeforhold etableret efter den 1.
januar 2002, eller hvis kunden indgår nye aftaler
med den finansielle virksomhed.
24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.
171
§ 385. For kundeforhold etableret før den 1. janu-
ar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundefor-
hold indtil den 1. januar 2006 videregives til kon-
cernforbundne finansielle virksomheder, medmin-
dre kunden indgår nye aftaler med den finansielle
virksomhed eller kunden fremsætter indsigelse he-
rimod. Kunden skal i forbindelse med udsendelse af
de årlige meddelelser efter § 123 oplyses om retten
til at gøre indsigelse efter 1. pkt.
§ 386. ---
Stk. 2. Finansieringsinstituttet for Industri og
Håndværk skal senest den 1. juli 2004 opfylde li-
kviditetskravet i § 152.
§ 415. ---
Stk. 2. Personer omfattet af § 80, stk. 2, der ved
lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i
lov nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens
ikrafttræden ikke var omfattet af § 24 i lov nr. 660
af 7. august 2002, kan uden direktionens tilladelse
fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv an-
meldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004.
Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004
engagement med den virksomhed, hvori hvervet
bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eks-
ponering uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprin-
deligt aftalte udløbsdato.
Stk. 3. Med virksomheder, hvori personer omfat-
tet af § 80, stk. 1 og 2, ved lovens ikrafttræden hav-
de hverv i medfør af §§ 28, 29, 34 og 35 i lov nr.
660 af 7. august 2002, som den finansielle virksom-
hed den 1. januar 2004 havde engagement med, kan
den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset
§ 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte ud-
løbsdato.
Stk. 4. ---
25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »enga-
gement med« til: »eksponering mod«.
§ 3
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr.
347 af 2. april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr.
737 af 25. juni 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
172
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaf-
taler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/
EØF, (EU-Tidende 2008 nr. L 133, side 66) og
Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. novem-
ber 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så
vidt angår supplerende antagelser til brug ved be-
regningen af de årlige omkostninger i procent, EU-
Tidende 2011, nr. L 296, side 35.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-
gerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side
66, Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14.
november 2011 om ændring af del II i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagel-
ser til brug ved beregningen af de årlige omkost-
ninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side
35, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
§ 7 a. ---
Stk. 2. Oplysningerne i henhold til stk. 1 skal om-
fatte:
1)-15) ---
16) Retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det
er relevant, oplysninger om kreditgiverens ret til
kompensation og om, hvordan denne kompensation
fastsættes i overensstemmelse med § 26.
17)-19) ---
Stk. 3. ---
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«:
»eller § 26 a«.
Stk. 4. Ved anvendelse af taletelefoni skal beskri-
velsen af den finansielle tjenesteydelse med forbru-
gerens samtykke alene omfatte tjenesteydelsens ka-
rakter og væsentligste egenskaber, dog mindst de
oplysninger, der fremgår af stk. 2, nr. 3-6 og 8,
samt de årlige omkostninger i procent illustreret
ved et repræsentativt eksempel og det samlede be-
løb, som skal betales af forbrugeren.
Stk. 5-9 ---
3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tje-
nesteydelses karakter og væsentligste egenskaber i
stedet mindst indeholde de oplysninger, der frem-
går af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS
i denne lovs bilag 5.«
Stk. 10. For så vidt angår lån mod pant i fast ejen-
dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se, kan kreditgiveren i stedet for formularen i lo-
vens bilag 2 anvende et andet oplysningsskema,
som er godkendt af justitsministeren.
4. § 7 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sik-
res ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal kreditgiveren eller i givet fald kre-
ditformidleren i stedet for formularen i denne lovs
bilag 2 anvende oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at forbruge-
ren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine
173
behov, sin finansielle situation og sine præferen-
cer i overensstemmelse med § 7 c.«
§ 7 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 gives på
papir eller på et andet varigt medium, og alle oplys-
ningerne skal være lige fremtrædende. Oplysnin-
gerne kan gives ved hjælp af formularen i lovens
bilag 3.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Hvis der anvendes taletelefoni og forbru-
geren anmoder om en kassekredit med øjeblikkelig
virkning, omfatter den finansielle tjenesteydelses
vigtigste karakteristika dog mindst de oplysninger,
som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8. Hvis kreditaf-
talen er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, skal kreditafta-
lens løbetid endvidere angives.
Stk. 6-8. ---
5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom,
skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidle-
ren dog anvende oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., finder tilsvaren-
de anvendelse.«
6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tje-
nesteydelses vigtigste karakteristika i stedet
mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af
del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i den-
ne lovs bilag 5.«
7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:
»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om
lån mod pant i fast ejendom, der ydes på bag-
grund af obligationsudstedelse
§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejen-
dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se, kan kreditgiver ikke fastsætte en frist på min-
dre end 7 dage for forbrugerens antagelse af til-
buddet.
Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger
kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i
overensstemmelse med værdien af de underlig-
gende obligationer.«
§ 9. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede
lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, kan underretning om en
ændring i debitorrenten efter stk. 1 og 2 ske, efter at
ændringen er trådt i kraft.
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrente-
de lån med pant i fast ejendom, der ydes på bag-
grund af obligationsudstedelse, skal kreditgiver
forud for auktionen skriftligt underrette forbruge-
ren på papir eller andet varigt medium om den
174
forestående procedure og angive, hvordan det kan
påvirke debitorrenten. Underretning om ændring i
debitorrenten efter stk. 1 og 2 kan herefter ske ef-
ter, at ændringen er trådt i kraft.«
9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Beregning af de årlige omkostninger i procent
for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom
§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kre-
ditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, beregnes ud fra den mate-
matiske formel i denne lovs bilag 4.
Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte
en bestemt konto og ved at anvende et betalings-
middel i forbindelse med både transaktioner og
udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og
andre omkostninger i forbindelse med betalings-
transaktioner skal indgå i de samlede omkostnin-
ger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det
er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for
at kunne opnå kreditten eller for at kunne få kre-
ditten på de oplyste betingelser.
Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i
procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen
forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kredit-
giver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser
på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditafta-
len.
Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der inde-
holder vilkår, som tillader variationer i debitorren-
ten og i påkommende tilfælde i de omkostninger,
der indgår i de årlige omkostninger i procent, men
som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet,
beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra
den antagelse, at debitorrenten og andre omkost-
ninger er konstante i forhold til niveauet på tids-
punktet for indgåelsen af aftalen.
Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debi-
torrenten, underrettes forbrugeren, bortset fra i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 6, om de mulige kon-
sekvenser af variationerne på de beløb, der skal
betales, og på de årlige omkostninger i procent
som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over
175
debitorrenten, ledsages oplysningerne om de muli-
ge konsekvenser af en advarsel, der fremhæver, at
de samlede kreditomkostninger for forbrugeren,
der fremgår af de årlige omkostninger i procent,
kan ændre sig.
Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast
debitorrente for en indledende periode på mindst 5
år, og ved hvis udløb der forhandles om debitor-
renten for at aftale en ny fast rente for en yderlige-
re relevant periode, omfatter beregningen af den
yderligere illustrative årlige omkostningsprocent,
der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5,
kun den indledende periode med fast rente, og den
baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebe-
tales ved udløbet af perioden med den faste debi-
torrente.
Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs
bilag 4 anvendes, hvor det er relevant, til bereg-
ningen af de årlige omkostninger i procent.«
10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaf-
tale omfattet af § 26, stk. 7, med en forbruger
uden at forbrugeren indrømmes en ret til helt eller
delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold
til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at for-
brugeren i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har
ret til en reduktion af sine samlede kreditomkost-
ninger, der består af renter og omkostninger i den
resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kre-
ditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret
til kompensation for eventuelle omkostninger, der
er direkte forbundet med den førtidige tilbagebeta-
ling. Kompensationen skal være rimelig og fast-
sættes ud fra objektive kriterier.
Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine
forpligtelser i overensstemmelse med stk. 1, skal
kreditgiver efter modtagelse af anmodningen på
papir eller andet varigt medium give forbrugeren
de oplysninger, der er nødvendige for at overveje
denne mulighed. Oplysningerne skal mindst inde-
holde en angivelse af de konsekvenser, som den
førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
176
og hvilke antagelser, der i den forbindelse er an-
vendt.«
11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til
denne lov.
§ 4
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle råd-
givere, som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25.
marts 2014 og § 13 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om finansielle rådgivere »Lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
§ 1. Denne lov finder anvendelse på virksomhe-
der, der som led i deres erhvervsmæssige hoved- el-
ler bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. dog stk. 3.
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: »og formidling af boligkreditaftaler«.
Stk. 2. Rådgivning efter stk. 1 kan kun udøves af
aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kom-
manditaktieselskaber), kommanditselskaber, inte-
ressentskaber og enkeltmandsvirksomheder, som
har fået tilladelse som finansiel rådgiver i medfør af
§ 3.
Stk. 3. ---
4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«:
»eller boligkreditformidler«.
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på:
1) ---
2) Rådgivning om finansielle produkter til virk-
somhedens medarbejdere eller til medarbejdere i en
modervirksomhed, dattervirksomhed eller en af
modervirksomhedens andre dattervirksomheder.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1
og 2, indsættes efter »finansielle produkter«: »el-
ler boligkreditaftaler«.
177
3) Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om
finansielle produkter i forbindelse med udøvelse af
anden erhvervsvirksomhed, hvis denne anden virk-
somhed er reguleret ved lov eller professionen i øv-
rigt er adfærdsreguleret.
4)-6) ---
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) ---
2) Rådgivning: Personlige anbefalinger til en for-
bruger om transaktioner i tilknytning til finansielle
produkter.
3)-5) ---
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende beteg-
nelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der
giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig
rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
1) Virksomheden må ikke modtage provision el-
ler andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder el-
ler formidler finansielle produkter.
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindel-
ser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr.
17, til en finansiel virksomhed eller anden virksom-
hed, som tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter.
Stk. 2-5. ---
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på:
1)-3) ---
4) Virksomheden har en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav.
5)-6) ---
6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle
produkter«: »og boligkreditaftaler«.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Finansiel rådgiver: En virksomhed, der som led
i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæfti-
gelse yder rådgivning om finansielle produkter til
forbrugere.
7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
2) ---
3) Finansielle produkter: Kreditaftaler, indlån,
forsikringer, pensioner og investeringsprodukter.
4)-5) ---
8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der
som led i sin erhvervsmæssige hoved- eller bibe-
skæftigelse præsenterer eller tilbyder boligkredit-
178
aftaler til forbrugere, indgår sådanne aftaler med
en forbruger på vegne af en kreditgiver eller bistår
en forbruger med rådgivning, administration eller
andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af
en boligkreditaftale.
3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvil-
ken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at
yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en
anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller en an-
den rettighed knyttet til en fast ejendom til beboel-
se eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-
hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til
grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter
»Kreditaftaler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2 »Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver og boligkreditformidler«.
§ 3. En virksomhed, der yder rådgivning om fi-
nansielle produkter, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som finansiel rådgiver, jf. stk. 2.
Stk. 2-5. ---
11. § 3, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed der yder rådgivning om finan-
sielle produkter, skal have Finanstilsynets tilladel-
se som finansiel rådgiver. En virksomhed, der
yder rådgivning om eller formidling af boligkre-
ditaftaler, skal have Finanstilsynets tilladelse som
boligkreditformidler.«
§ 3. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse, når følgende
betingelser er opfyldt:
1-4) ---
5) Virksomheden dokumenterer, såfremt denne
modtager betroede midler fra forbrugere, at der er
oprettet en særlig konto til indsættelse af betroede
midler, og at virksomheden har etableret en sikker-
hed for disse midler. En finansiel rådgiver, som ik-
ke modtager betroede midler, skal erklære dette
over for Finanstilsynet.
Stk. 3-5. ---
12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, ind-
sættes efter »finansiel rådgiver«: »eller boligkre-
ditformidler«.
179
§ 4. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
hos en finansiel rådgiver skal have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stil-
ling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2-4. ---
13. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offent-
ligt register over finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde føl-
gende oplysninger:
1) Navne på personer i ledelsen for den finan-
sielle rådgivningsvirksomhed og navne på perso-
ner i ledelsen for boligkreditformidleren, som er
ansvarlige for formidlingsforretningerne.
2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
end Danmark, der ydes boligkreditformidling i.«
§ 5. En finansiel rådgiver er ud over i de tilfælde,
der er omfattet af § 4, stk. 3, forpligtet til snarest
muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræ-
der ændringer i forhold til de oplysninger, som Fi-
nanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved
meddelelse af tilladelse.
Stk. 2. ---
14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »eller boligkreditformidler«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke ændringer finansielle rådgivere skal un-
derrette Finanstilsynet om i henhold til stk. 1.
15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgi-
vere«: »eller boligkreditformidlere«.
§ 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksom-
hedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle
produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel råd-
giver, jf. stk. 1.
16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10
a, stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1,
indsættes efter »en finansiel rådgiver«: »eller bo-
ligkreditformidler«.
§ 7. En finansiel rådgiver skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og
god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. ---
180
§ 10. Hvis en finansiel rådgiver ikke er uafhæn-
gig, jf. § 9, skal dette fremgå af virksomhedens
hjemmeside. I givet fald skal virksomheden oplyse
om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en
eventuel provision eller andet vederlag. Hvis virk-
somheden ikke har en hjemmeside, skal dokumen-
tation herfor udleveres efter anmodning.
§ 10 a. En finansiel rådgiver skal have en ord-
ning, hvor virksomhedens ansatte via en særlig,
uafhængig og selvstændig kanal kan indberette
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering begået af virksomheden, her-
under af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
virksomheden. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
§ 10 b. En finansiel rådgiver må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens overtrædelse eller potentielle over-
trædelse af den finansielle regulering til Finanstil-
synet eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2-3. ---
§ 20 a. Videregiver en finansiel rådgiver oplys-
ninger om virksomheden, og er oplysningerne kom-
met offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet
påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende
oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis
1)-2) ---
Stk. 2. ---
§ 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksom-
hedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle
produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning.
17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle pro-
dukter«: »eller boligkreditaftaler«.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel råd-
giver, jf. stk. 1.
18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Er-
hvervs- og vækstministeren«.
§ 7. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for finansielle rådgivere.
19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »for finansielle rådgivere«: »og for boligkre-
ditformidlere«.
181
§ 10 a. ---
Stk. 2. ----
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for finan-
sielle rådgivere, som beskæftiger flere end fem an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-
leret, senest 3 måneder efter virksomheden har an-
sat den sjette ansatte.
Stk. 4. ---
20. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at af-
lønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 7,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virk-
somheden udarbejder en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med og fremmer en sund og effek-
tiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i over-
ensstemmelse med virksomhedens forretningsstra-
tegi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotag-
ning, som er i strid med virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger el-
ler andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 8. En finansiel rådgiver skal have en forret-
ningsgang for håndtering af interessekonflikter,
som kan skade forbrugernes interesser i forholdet
mellem forbrugerne og virksomheden. Virksomhe-
den skal mindst én gang årligt vurdere, om forret-
ningsgangen fungerer efter hensigten, og afhjælpe
eventuelle mangler.
Stk. 2. ---
21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »og en boligkreditfor-
midler«.
182
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende beteg-
nelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der
giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig
rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
1) ---
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindel-
ser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr.
17, til en finansiel virksomhed eller anden virksom-
hed, som tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter.
22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr.
19,«.
3) Virksomheden må ikke på egne eller andres
vegne udbyde finansielle produkter til en forbruger.
23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal fi-
nansielle produkter på markedet i betragtning ved
sin rådgivning, herunder boligkreditaftaler.«
24. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være om-
fattet af stk. 1 ikke på egne eller andres vegne ud-
byde finansielle produkter til forbrugere.«
25. Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4b
Grænseoverskridende virksomhed
§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at
udøve virksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal give Finanstilsynet meddelelse herom med
angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande bo-
ligkreditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke
aktiviteter der ønskes udøvet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den medde-
lelse, der er nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndigheder-
ne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen
af meddelelsen og giver samtidigt underretning til
boligkreditformidleren om videresendelsen.
Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde
sin virksomhed 1 måned efter den dato, hvor un-
derretningen af boligkreditformidleren efter stk. 2
er sket.
§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registre-
ret i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale
183
med på det finansielle område, kan påbegynde
virksomhed her i landet gennem en filial eller som
udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1
måned efter, at hjemlandets kompetente myndig-
hed har videresendt meddelelse om virksomhe-
dens hensigt til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for fili-
al- og tjenesteydelsesvirksomhed for boligkredit-
formidlere, der er meddelt tilladelse eller er regi-
streret i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område.«
§ 11. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf, und-
tagen § 10 b.
Stk.2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet
efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen
er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virk-
somhed.
Stk.3. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
vedrørende handlinger, der strider mod redelig for-
retningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder sag
om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombuds-
manden kan endvidere behandle sager vedrørende
overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler
udstedt i medfør af denne lovs § 7, stk. 2. § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i mar-
kedsføringsloven finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at be-
handle eller anlægge efter denne bestemmelse. For-
brugerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
Stk.4. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgivers kunde kan have lidt
tab som følge af, at den finansielle rådgiver har
overtrådt § 7, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i
medfør af § 7, stk. 2.
Stk.5. Forbrugerombudsmanden har uanset § 17
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 4.
26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17
EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010.«
27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af bolig-
kreditformidlere her i landet, der er meddelt tilla-
delse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, overholder ka-
pitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke
reglerne i kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påby-
de boligkreditformidleren, at det ulovlige forhold
bringes til ophør. Efterkommer den pågældende
boligkreditformidler ikke Finanstilsynets påbud,
underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens
kompetente myndigheder i hjemlandet herom, her-
under om de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af
boligkreditformidleren det ulovlige forhold, kan
Finanstilsynet forbyde boligkreditformidleren at
udøve virksomhed i Danmark. Finanstilsynet skal
give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndighed
og Kommissionen meddelelse om de iværksatte
tiltag uden unødig forsinkelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
184
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder
sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøg-
ning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsfø-
ringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at an-
lægge efter denne bestemmelse. Forbrugerom-
budsmanden kan udpeges som grupperepræsentant
i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23
a.«
29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgiver henholdsvis en bolig-
kreditformidlers kunder kan have lidt tab, som føl-
ge af at den finansielle rådgiver henholdsvis bolig-
kreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, eller
regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«
30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4«
til: »stk. 6«.
§ 12. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan udføre inspektioner på
stedet hos en finansiel rådgiver.
31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »og hos en boligkreditformidler«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behø-
rig legitimation uden retskendelse få adgang til en
finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner.
32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditfor-
midler«.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel råd-
giver at afsætte en direktør inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4, stk. 2, ik-
ke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen hos en finansiel rådgiver at nedlægge
sit hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis vedkommende efter § 4, stk. 2, ikke kan bestri-
de hvervet.
Stk. 3-8. ---
§ 13. Finanstilsynet opretter et offentligt register
over finansielle rådgivere.
33. § 13 ophæves.
185
§ 15. Finanstilsynet kan inddrage en finansiel råd-
givers tilladelse, hvis virksomheden
1)-5) ---
Stk. 2. ---
34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgi-
vers«: »eller boligkreditformidlers«.
§ 18. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel rådgi-
ver under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af den finansielle rådgivers navn, jf. dog stk. 4.
Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at virksomheden har modtaget underretning om re-
aktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggø-
relse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden
indsætte et link, som giver direkte adgang til til-
synsreaktionen, på forsiden af virksomhedens
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at
der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis
virksomheden kommenterer reaktionen, skal dette
ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket
på forsiden og informationerne fra virksomhedens
hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som virksomheden anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offent-
liggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmesi-
de gælder kun for oplysninger om juridiske perso-
ner. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne
på Finanstilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i
henhold til § 11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov
om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efter-
forskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn,
jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om fi-
nansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter de-
35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel
rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den fi-
nansielle rådgivers«: »eller boligkreditformid-
lers«.
37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, æn-
dres »§ 11, stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.
186
legation fra Finanstilsynets bestyrelse til en rådgi-
ver, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres
med angivelse af rådgiverens navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3-5. ---
§ 19. --
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere of-
fentligheden om navnet på en virksomhed, der
overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed
som finansiel rådgiver uden tilladelse, jf. § 3.
38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »eller som boligkreditformidler«.
§ 20. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler for finansielle rådgiveres pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurde-
ring af virksomheden og om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomheden.
39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«:
»og boligkreditformidleres«.
§ 21. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
den finansielle rådgiver tillige som part i Finanstil-
synets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen,
som vedrører den pågældende:
1) ---
40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle
rådgiver«: »eller boligkreditformidleren«.
2) En virksomhed eller en person, som ansøger
om tilladelse til at yde rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. § 3.
3)-4) ---
41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle
produkter«: »eller boligkreditaftaler«.
§ 22. Finansielle rådgivere betaler afgift til Fi-
nanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virk-
somhed.
42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«:
»og boligkreditformidlere«.
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en virksomhed omfattet af denne
lov at efterkomme et påbud givet efter § 11, stk. 1
og 2, eller § 14 eller at meddele oplysninger efter §
12, stk. 1, straffes vedkommende med bøde.
Stk. 4-6. ---
43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§
11, stk. 1 og 4,«.
§ 5
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevssel-
skaber, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af
19. december 2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni
2013, § 13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 12 i
187
lov nr. 403 af 28. april 2014, og senest ved § 12 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om pantebrevsselskaber »Lov om ejendomskreditselskaber«.
2. »1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
3. Kapitel 1 affattes således:
Kapitel 1 »Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på erhvervs-
mæssig handel med pantebreve i form af erhvervs-
mæssigt køb eller salg af pantebreve i fast ejendom,
herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve i egen
fast ejendom.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendoms-
kreditselskaber.
Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås sel-
skaber, som udøver mindst en af følgende aktivite-
ter:
1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve
i fast ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af
pantebreve i egen fast ejendom.
2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvil-
ken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at
yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en
anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, eller en an-
den rettighed knyttet til en fast ejendom til beboel-
se eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-
hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til
grundarealer, til eksisterende eller projekterede
bygninger.
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med
transaktioner, der er omfattet af denne lov, hoved-
sagelig handler uden for sit erhverv.«
Kapitel 2
188
Krav til pantebrevsselskaber 4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevs-
selskaber« til: »ejendomskreditselskaber«.
§ 2. Erhvervsmæssig handel med pantebreve, jf.
§ 1, kan kun udføres af et selskab, der har tilladelse
efter reglerne i dette kapitel til at virke som pante-
brevsselskab, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3 ---
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af
et selskab, der efter reglerne i dette kapitel har til-
ladelse til at virke som ejendomskreditselskab, jf.
dog stk. 2.«
§ 2. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk.
1, 3 og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2.
pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., §
14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt.,
og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pantebrevssel-
skab« til: »ejendomskreditselskab«.
§ 3. Finanstilsynet giver efter ansøgning et sel-
skab tilladelse til at udøve virksomhed som pante-
brevsselskab, når
1)-4) ---
5) et pantebrevsselskab, der handler med forbru-
gere, dokumenterer, at der er oprettet en særlig kon-
to, hvor det aftalte provenu skal indsættes, og at
selskabet har etableret sikkerhed for disse midler,
jf. stk. 5.
Stk. 2-6. ---
§ 4. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i et
pantebrevsselskab skal have fyldestgørende erfa-
ring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i
det pågældende selskab.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved vurderingen af, om et medlem af be-
styrelsen eller direktionen samt den ansvarlige for
pantebrevshandel i et pantebrevsselskab lever op til
kravene i stk. 2, nr. 1 og 3, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle
sektor.
Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen og direktio-
nen samt den ansvarlige for pantebrevshandel i et
pantebrevsselskab skal meddele Finanstilsynet op-
189
lysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i for-
bindelse med deres indtræden i den finansielle virk-
somheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning,
hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af pantebrevssel-
skabet, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en ordning i selskabet.
Stk. 2-3. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
§ 7. Et pantebrevsselskab kan udøve anden virk-
somhed end erhvervsmæssig handel med pantebre-
ve.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
et pantebrevsselskab ikke må udøve en bestemt
form for virksomhed, såfremt denne virksomhed ik-
ke er forenelig med en betryggende udøvelse af
handel med pantebreve.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevssel-
skab at afsætte en direktør inden for en frist fastsat
af Finanstilsynet, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan ligeledes
påbyde et pantebrevsselskab at afsætte den person,
der er ansvarlig for handelen med pantebreve, hvis
190
denne efter § 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen i et pantebrevsselskab at nedlægge sit
hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis medlemmet efter § 4, stk. 2, ikke kan bestride
hvervet.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige
for pantebrevshandelen, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af lo-
ven at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 5-6. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til § 345,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 12, stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. dog stk. 3. Offentliggørelsen skal
omfatte selskabets navn.
Stk. 3-6. ---
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med bøde straffes endvidere et pantebrevs-
selskab, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet efter § 12, stk. 4, og § 14, stk. 1 og stk. 4, 1. og
3. pkt. På samme vis straffes det bestyrelsesmed-
lem, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 14, stk. 2.
Stk. 4-5. ---
§ 2. ---
Stk. 2. ---
191
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres
»Pantebrevsselskaber« til: »Ejendomskreditselska-
ber«.
§ 17. Pantebrevsselskaber skal efter anmodning
give Finanstilsynet de bestemte oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Stk. 2. ---
§ 19. Pantebrevsselskaber under tilsyn efter denne
lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i
lov om finansiel virksomhed.
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1.
pkt., og § 15 b ændres »pantebrevsselskaber« til:
»ejendomskreditselskaber«.
§ 5 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for pante-
brevsselskaber, som beskæftiger flere end fem an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-
leret, senest 3 måneder efter selskabet har ansat den
sjette ansatte.
Stk. 4. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
192
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
§ 3. Finanstilsynet giver efter ansøgning et sel-
skab tilladelse til at udøve virksomhed som pante-
brevsselskab, når
1)-2) ---
3) den person i selskabet, som er ansvarlig for
handelen med pantebreve, opfylder betingelserne i
§ 5,
4)-5) ---
Stk. 2-6. ---
9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for
handelen med pantebreve,« til: »som er ansvarlig
for handel med pantebrev, når selskabet udøver
virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, og den
som er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet
udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Pantebrevsselskabet skal årligt til Finans-
tilsynet indsende en erklæring fra en godkendt revi-
sor om sikkerheden nævnt i stk. 1, nr. 5.
Stk. 6. ---
10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4,
7. pkt., ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejen-
domskreditselskabet«.
§ 15. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til § 345, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 12, stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. dog stk. 3. Offentliggørelsen skal
omfatte selskabets navn.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
193
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 5. Pantebrevsselskabet skal udpege en person,
som er ansvarlig for handelen med pantebreve. Den
ansvarlige for handelen med pantebreve skal have
mindst 3 års praktisk erfaring med pantebrevshan-
del, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter ansøgning tillade,
at personen, som er ansvarlig for handel med pante-
breve, ikke opfylder betingelsen i stk. 1.
11. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter
omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en per-
son, som er ansvarlig for handel med pantebreve.
Udøver selskabet aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2,
nr. 2, skal det udpege en person, som er ansvarlig
for kreditgivning. Den ansvarlige person for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige
person for kreditgivning skal have mindst 3 års
praktisk erfaring med pantebrevshandel henholds-
vis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«
12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: »og
personen, som er ansvarlig for kreditgivning«.
§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning,
hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, §
14, stk. 5, 1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., §
15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt., og i § 15 b ændres
194
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af pantebrevssel-
skabet, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
»pantebrevsselskabet« til: »ejendomskreditselska-
bet«.
§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevssel-
skabs tilladelse, hvis
1-5) ---
Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet at
afsætte direktøren eller den for pantebrevshandelen
ansvarlige person og påbuddet ikke er efterkommet
inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3, el-
ler
§ 14. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4
kan af pantebrevsselskabet eller den person, som
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør, det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstil-
synet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
195
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
196
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en ordning i selskabet
Stk. 2-3. ---
14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8.
pkt., § 15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pan-
tebrevsselskabets« til: »ejendomskreditselska-
bets«.
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
197
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
198
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«:
»henholdsvis kreditgivning«.
§ 7. Et pantebrevsselskab kan udøve anden virk-
somhed end erhvervsmæssig handel med pantebre-
ve.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
et pantebrevsselskab ikke må udøve en bestemt
form for virksomhed, såfremt denne virksomhed ik-
ke er forenelig med en betryggende udøvelse af
handel med pantebreve.
16. § 7, stk. 1, affattes således:
»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden
virksomhed end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«
17. I § 7, stk. 2, ændres »af handel med pantebre-
ve« til: »aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2«.
Kapitel 3 18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter
199
»Informationskrav«: »og god skik m.v.«
Informationskrav
19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forret-
ningsskik og god praksis inden for virksomheds-
området.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for ejendomskreditselskaber.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om kompetencekrav til ansatte i
ejendomskreditselskaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om pris- og risikooplysninger for
boligkredit.
§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at af-
lønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 8 a,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at
virksomheden udarbejder en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og ef-
fektiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigte-
de interesser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til
risikotagning, som er i strid med virksomhedens
risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til undgåelse af interessekonflikter og sikre,
at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af
antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevssel-
skabs tilladelse, hvis
1-5) ---
20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til:
»ejendomskreditselskabs«.
200
6) Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet
at afsætte direktøren eller den for pantebrevshande-
len ansvarlige person og påbuddet ikke er efter-
kommet inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1
og 3, eller
7) ---
21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres
»og 3.« til: »og 3,«.
22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:
»8) selskabet ikke har en person ansat, som er
ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udøver
aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og som op-
fylder kravene i § 5, eller
9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditsel-
skabet at afsætte direktøren eller den person, der
er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udø-
ver aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og på-
buddet ikke er efterkommet inden for den fastsatte
frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«
§ 10. Et pantebrevsselskabs tilladelse bortfalder,
hvis selskabet erklæres konkurs eller ophører på an-
den måde.
§ 11. Når tilladelsen til et pantebrevsselskab er
inddraget eller bortfaldet, skal selskabets aktiviteter
efter § 1 ophøre, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et pantebrevsselskab, hvis tilladelse ind-
drages eller bortfalder, kan dog afhænde den be-
holdning af pantebreve, som selskabet har på tids-
punktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse.
Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde
en opgørelse over beholdningen af pantebreve.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilla-
delse til et pantebrevsselskab slettes det pågælden-
de selskab og den, der er ansvarlig for handelen
med pantebreve, af Finanstilsynets register over
pantebrevsselskaber.
23. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et
ejendomskreditselskab, skal selskabets aktiviteter
efter § 1, stk. 2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse
inddraget eller bortfaldet, kan ejendomskreditsel-
skabet dog afhænde den beholdning af pantebreve
og boligkreditaftaler, som selskabet har på tids-
punktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse.
Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde
en opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller
bortfald af tilladelse over beholdningen af hen-
holdsvis pantebreve og boligkreditaftaler.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilla-
delse til et ejendomskreditselskab slettes det på-
gældende selskab og den, der er ansvarlig for han-
del med pantebreve, og den der er ansvarlig for
kreditgivning slettes fra Finanstilsynets register
over ejendomskreditselskaber.«
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan give påbud om berigti-
gelse af forhold, der er i strid med denne lov, jf. §
3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 5, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, og
§ 11, stk. 1.
24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og
2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle
201
sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs
§ 8 a, stk. 4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk.
2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsva-
rende anvendelse på sager, som Forbrugerom-
budsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges
som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.
retsplejelovens kapitel 23 a.
Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at et ejendomskreditselskabs kunder kan ha-
ve lidt tab, som følge af at ejendomskreditselska-
bet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestemmelser
udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes
efter »§ 8, stk. 1,«: »§ 8 a«.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevssel-
skab at afsætte en direktør inden for en frist fastsat
af Finanstilsynet, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan ligeledes
påbyde et pantebrevsselskab at afsætte den person,
der er ansvarlig for handelen med pantebreve, hvis
denne efter § 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Stk. 2-3. ---
26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig
for handelen med pantebreve,« til: »den der er an-
svarlig for handel med pantebreve eller den per-
son, der er ansvarlig for kreditgivning,«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige
for pantebrevshandelen, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af lo-
ven at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvar-
lige for pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige
for handel med pantebreve eller den ansvarlige for
kreditgivning«.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4
kan af pantebrevsselskabet eller den person, som
28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvar-
lige for handelen med pantebreve« til: », den an-
202
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør, det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstil-
synet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter modtagelse af anmodning herom. Sagen an-
lægges i den borgerlige retsplejes former.
svarlige for handel med pantebreve eller den an-
svarlige for kreditgivning«.
§ 15. Finanstilsynet kan offentliggøre påbud med-
delt efter § 12, stk. 4, jf. § 8, med angivelse af sel-
skabets navn.
29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12,
stk. 7,«.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, æn-
dres »§ 12, stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.
31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskre-
ditselskabets«.
203
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmesid på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevssel-
skabers« til: »Ejendomskreditselskabers«.
204
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til:
»ejendomskreditselskabers«.
§ 16. ---
Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så
vidt angår den del af sagen, som vedrører den på-
gældende, anses desuden
1) den, der driver et pantebrevsselskab uden tilla-
delse, jf. § 2, stk. 1,
2) et selskab, der ansøger om tilladelse til at udø-
ve handel med pantebreve, jf. § 3,
3) et medlem af et selskabs bestyrelse eller direk-
tion eller den person, som er ansvarlig for handelen
med pantebreve, når tilsynet nægter et selskab tilla-
delse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. §
9, og
4) en fysisk eller juridisk person, som Finanstilsy-
net kræver oplysninger af til bedømmelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf.
§ 17.
34. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden
end pantebrevsselskabet eller ejendomskreditsel-
skabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse,
for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende:
1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1,
stk. 2.
2) Den, der driver et ejendomskreditselskab
uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1.
3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at
udøve virksomhed som ejendomskreditselskab, jf.
§ 3.
4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller di-
rektion eller en person, som er ansvarlig for han-
del med pantebreve eller for kreditgivning, når Fi-
nanstilsynet nægter et selskab tilladelse, jf. § 3,
stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. § 9.
5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstil-
synet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov,
jf. § 17.«
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med bøde straffes endvidere et pantebrevs-
selskab, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet efter § 12, stk. 4, og § 14, stk. 1 og stk. 4, 1. og
3. pkt. På samme vis straffes det bestyrelsesmed-
lem, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 14, stk. 2.
Stk. 4-5. ---
35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til:
»§ 12, stk. 7,«.
§ 6
205
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni
2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 244 af 19.
marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
§ 6. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobli-
gationer, særligt dækkede realkreditobligationer el-
ler særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er fast forrentet og har en løbe-
tid på op til og med 12 måneder ved refinansierin-
gen af lånet, gælder det for de obligationer, der ved
udløb skal erstattes af nye obligationer ved refinan-
siering, at såfremt den effektive rente i forbindelse
med refinansiering bliver mere end 5 procentpoint
højere end den effektive rente fastlagt i forbindelse
med den seneste refinansiering, forlænges løbetiden
på de pågældende obligationer med 12 måneder.
Ved de pågældende obligationers udløb efter de 12
måneders forlængelse skal der udstedes nye obliga-
tioner til erstatning herfor. Ved denne udstedelse
finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er fast forrentet og har en løbe-
tid over 12 måneder og op til og med 24 måneder
ved refinansieringen af lånet, gælder det for de ob-
ligationer, der ved udløb skal erstattes af nye obli-
gationer, at såfremt den effektive rente i forbindelse
med refinansiering bliver mere end 5 procentpoint
højere end den effektive rente på en tilsvarende ob-
ligation med samme restløbetid 11-14 måneder tid-
ligere, forlænges løbetiden på de pågældende obli-
gationer med 12 måneder. Ved de pågældende obli-
gationers udløb efter de 12 måneders forlængelse
skal der udstedes nye obligationer til erstatning her-
for. Ved denne udstedelse finder 1. pkt. ikke anven-
delse.
Stk. 3. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er variabelt forrentet og har en
løbetid på op til og med 24 måneder ved refinansie-
1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Er løbetiden på et realkreditlån længere end lø-
betiden på de bagvedliggende realkreditobligatio-
ner, særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer, og obligationerne er
fast forrentet og har en løbetid på op til og med 12
måneder ved refinansieringen af lånet, må realkre-
ditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer,
der ved refinansiering skal erstatte de udløbende
obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en
berettiget forventning om, at salget kan gennemfø-
res, uden at den effektive rente bliver 5 procent-
point højere end den effektive rente fastlagt i for-
bindelse med den seneste refinansiering. Det gæl-
der dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfø-
rer et salg af en mindre mængde obligationer med
henblik på at afklare, om den effektive rente bliver
5 procentpoint højere end den effektive rente fast-
lagt i forbindelse med den seneste refinansiering.
Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de ud-
løbende obligationer forfalder, forlænges løbeti-
den på disse obligationer med 12 måneder. Ved
obligationernes udløb efter de 12 måneders for-
længelse skal der udstedes nye obligationer til er-
statning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og
2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, og obligatio-
nerne er fast forrentet og har en løbetid fra 12 og
op til og med 24 måneder ved refinansieringen af
lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg
af obligationer, der ved refinansiering skal erstatte
de udløbende obligationer, såfremt realkreditinsti-
tuttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at den effektive rente bli-
ver 5 procentpoint højere end den effektive rente
på en tilsvarende obligation med samme restløbe-
tid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Det
gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennem-
206
ring af lånet, gælder det, at renten ved rentefastsæt-
telsen ikke kan blive mere end 5 procentpoint høje-
re end den senest fastsatte rente og skal forblive
uændret i 12 måneder eller frem til næste refinan-
siering, medmindre der fastsættes en lavere rente
inden for de 12 måneder eller inden næste refinan-
siering. Såfremt renten i forbindelse med refinan-
sieringen bliver mere end 5 procentpoint højere end
den senest fastsatte rente på de hidtidige obligatio-
ner, forlænges løbetiden på de pågældende obligati-
oner med 12 måneder. Ved de pågældende obligati-
oners udløb efter de 12 måneders forlængelse skal
der udstedes nye obligationer til erstatning herfor.
Ved denne udstedelse finder 2. pkt. ikke anvendel-
se.
Stk. 4. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, gælder det for
de obligationer, der ved udløb skal erstattes af nye
obligationer for at refinansiere lånet, at såfremt der
ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligati-
oner, forlænges løbetiden på de pågældende obliga-
tioner med 12 måneder ad gangen, indtil der kan
gennemføres refinansiering, hvor der er aftagere til
alle de nødvendige nye obligationer.
Stk. 5. Uanset stk. 2, 3 og 4 kan der ved manglen-
de refinansiering af lån, hvor de bagvedliggende
obligationer har en løbetid på over 12 måneder ved
refinansieringen af lånet, forsøges en refinansiering
af lånet med obligationer med en kortere løbetid
forud for forlængelsen efter stk. 2, 3 eller 4.
Stk. 6. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid på op til og med 12 må-
neder ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 1 eller 4, fastsættes til den effektive rente
fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering
tillagt 5 procentpoint. Renten fastsættes, første gang
når løbetiden på obligationerne forlænges. Ved
yderligere forlængelser af løbetiden i medfør af stk.
4 finder renten fastsat i medfør af 1. pkt. fortsat an-
vendelse.
Stk. 7. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og er
forlænget efter stk. 2 eller 4, fastsættes til den ef-
fektive rente på en tilsvarende obligation med sam-
fører et salg af en mindre mængde obligationer
med henblik på at afklare, om den effektive rente
bliver 5 procentpoint højere end den effektive ren-
te på en tilsvarende obligation med samme restlø-
betid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Kan
et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløben-
de obligationer forfalder, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligatio-
nernes udløb efter de 12 måneders forlængelse
skal der udstedes nye obligationer til erstatning
herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt.
ikke anvendelse.
Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, og de bagved-
liggende obligationer er variabelt forrentet og har
en restløbetid på op til og med 24 måneder første
gang de bliver anvendt til at finansiere et realkre-
ditlån, gælder det, at renten ved rentefastsættelsen
ikke kan blive mere end 5 procentpoint højere end
den senest fastsatte rente og skal forblive uændret
i 12 måneder eller frem til næste refinansiering,
hvis denne gennemføres inden 12 måneder, med-
mindre der fastsættes en lavere rente inden for de
12 måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må re-
alkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligatio-
ner, der ved refinansiering skal erstatte de udlø-
bende obligationer, såfremt realkreditinstituttet
har en berettiget forventning om, at salget kan
gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint
højere end den senest fastsatte rente. Det gælder
dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfører et
salg af en mindre mængde obligationer med hen-
blik på at afklare, om den effektive rente bliver 5
procentpoint højere end den senest fastsatte rente.
Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og
de udløbende obligationer forfalder, forlænges lø-
betiden på disse obligationer med 12 måneder.
Ved obligationernes udløb efter de 12 måneders
forlængelse skal der udstedes nye obligationer til
erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1.
og 2. pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
207
me restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt 5 pro-
centpoint. Renten på obligationer, der er fast for-
rentet, og som har en løbetid på over 24 måneder
ved refinansieringen af lånet og er forlænget efter
stk. 4, fastsættes til den effektive rente på en obli-
gation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint. Ren-
ten fastsættes, første gang løbetiden på obligatio-
nerne forlænges. Ved yderligere forlængelser af lø-
betiden i medfør af stk. 4 finder renten fastsat i
medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 8. Renten på obligationer, der er variabelt
forrentet og forlænget efter stk. 3 eller 4, fastsættes
til den senest fastsatte rente tillagt 5 procentpoint.
Den fastsatte rente efter 1. pkt. skal forblive uænd-
ret i de 12 måneder, forlængelsen løber. Renten
fastsættes, første gang løbetiden på obligationerne
forlænges. Ved yderligere forlængelser af løbetiden
i medfør af stk. 4 finder renten fastsat i medfør af 1.
pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 9. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er variabelt eller fast forrentet,
skal renten, som låntager skal betale i de situatio-
ner, hvor løbetiden på obligationerne er forlænget
efter stk. 1-4, være baseret på renten fastsat efter
stk. 6-8.
2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., æn-
dres »stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2
og 4«.
3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3
og 4« til: »stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til:
»stk. 5«.
4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., æn-
dres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6,
stk. 6., 2, pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., æn-
dres »stk. 2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6,
stk. 7, 2. og 4. pkt., der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., æn-
dres »stk. 3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i stk. 8,
4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4«
til: »stk. 5«.
7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4«
til: »stk. 1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til:
»stk. 7-9«.
Stk. 10. Forlængelse i henhold til stk. 1-4 fratager
ikke realkreditinstituttets låntagere retten til at fore-
tage hel eller delvis indfrielse af lån ydet på grund-
lag af udstedelse af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dække-
de obligationer.
8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.
Stk. 11. Stk. 1-3 gælder ikke for realkreditlån ydet
mod pant i fast ejendom beliggende uden for Dan-
mark.
9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk.
1-3« til: »Stk. 1-5«.
Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om forlængelse af obligationer om-
fattet af stk. 1-3, jf. § 32.«
10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk.
1-3, jf. § 32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilret-
telæggelse af obligationssalg og dispensation i for-
bindelse hermed«.
§ 7
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., som ændret ved
208
§ 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr.
403 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 1285 af 9. de-
cember 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1. Loven inde-
holder desuden bestemmelser, som er nødvendige
for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om
europæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-
Tidende 2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349«.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-2) ---
3) Forvalter af alternativ investeringsfond: En
virksomhed, hvis sædvanlige erhvervsmæssige
virksomhed består i forvaltning af en eller flere al-
ternative investeringsfonde, og som har påtaget sig
ansvaret som forvalter for en eller flere alternative
investeringsfonde.
4-18) ---
2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget
sig ansvaret som forvalter for en eller flere alter-
native investeringsfonde«.
19) Finansielt instrument: Et instrument som an-
givet i § 2, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.
20-22) ---
3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1
og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfat-
tet af bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed.«
23) Forvalterens værtsland: Det eller de lande in-
den for Den Europæiske Union eller det eller de
lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som ikke er forvalterens
hjemland, hvor en forvalter
a) forvalter eller markedsfører andele i en alterna-
tiv investeringsfond fra et land inden for Den Euro-
pæiske Union eller et land, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, eller
b) markedsfører andele i en alternativ investe-
ringsfond fra et tredjeland.
Stk. 2-9. ---
4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, el-
ler« til: »område,«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.«
til: »tredjeland, eller«.
6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:
»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bi-
lag 1, nr. 3.«
209
Kapitel 14
Forvaltning af alternative investeringsfonde fra et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, af forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark
7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »al-
ternative investeringsfonde fra«: »og levering af
tjenesteydelser i«.
§ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde
med registreret hjemsted i Danmark kan forvalte al-
ternative investeringsfonde, der er etableret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, enten direkte eller ved oprettelse
af en filial, under forudsætning af at forvalteren har
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de med den pågældende type investeringsstrategi.
8. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En forvalter af alternative investerings-
fonde med registreret hjemsted i Danmark kan en-
ten direkte eller ved oprettelse af en filial:
1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er
etableret i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, såfremt forvalte-
ren har tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde med den pågældende type investe-
ringsstrategi, jf. § 11.
2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr.
3, såfremt forvalteren har tilladelse til at levere de
pågældende ydelser, jf. § 11.«
§ 90. Første gang en forvalter af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark
ønsker at forvalte alternative investeringsfonde, der
er etableret i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal forvalte-
ren indgive følgende oplysninger til Finanstilsynet:
9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller
ønsker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag
1, nr. 3, i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område,«.
1) Hvilket land inden for Den Europæiske Union
eller land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, forvalteren har til hensigt at
forvalte de alternative investeringsfonde i enten di-
rekte eller ved oprettelse af en filial.
2) ---
10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alter-
native investeringsfonde« til: »udbyde forvalt-
ningsydelser eller tjenesteydelser omfattet af bilag
1, nr. 3,«.
Stk. 2. Hvis en forvalter af alternative investe-
ringsfonde har til hensigt at oprette en filial i værts-
landet til at forestå forvaltningen, skal forvalteren
ud over oplysningerne nævnt i stk. 1 indgive føl-
gende oplysninger til Finanstilsynet:
1) Filialens organisatoriske struktur.
11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«:
»eller leveringen af tjenesteydelser omfattet af bi-
lag 1, nr. 3«.
2) Adressen i den alternative investeringsfonds
hjemland, hvorfra dokumenter kan rekvireres.
Navnene på og kontaktinformation vedrørende de
personer, som er ansvarlige for filialens ledelse.
12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Adressen i den alternative investeringsfonds
hjemland eller i det værtsland, hvor forvalteren
har til hensigt at udbyde tjenesteydelser omfattet
210
Stk. 3. --- af bilag 1, nr. 3, hvorfra dokumenter kan rekvire-
res.«
§ 91. Finanstilsynet fremsender senest 1 måned
efter at have modtaget hele den i § 90, stk. 1, om-
handlede dokumentation eller senest 2 måneder ef-
ter at have modtaget hele den i § 90, stk. 2, om-
handlede dokumentation denne fuldstændige doku-
mentation til de kompetente myndigheder i forval-
terens værtsland. Finanstilsynet fremsender kun an-
meldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den al-
ternative investeringsfond er i overensstemmelse
med denne lov og regler udstedt i medfør heraf og
forvalteren i øvrigt overholder denne lov og regler
udstedt i medfør heraf.
13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investe-
ringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3,«.
Stk. 2. Finanstilsynet vedlægger en erklæring om,
at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde med den investeringsstrategi,
som den pågældende alternative investeringsfond
følger.
14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller
at forvalteren har tilladelse til at levere de pågæl-
dende tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
§ 92. Når Finanstilsynet har sendt oplysningerne
til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf. §
91, underretter Finanstilsynet straks forvalteren her-
om. Forvalteren kan påbegynde levering af forvalt-
ningsydelser i værtslandet efter at have modtaget
denne underretning.
15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltnings-
ydelser«: »eller tjenesteydelser omfattet af bilag 1,
nr. 3,«.
§ 93. ---
Stk. 2. Hvis de planlagte ændringer medfører, at
forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse
med denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil kun-
ne overholde denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at
denne ikke må iværksætte ændringerne. Finanstil-
synet skal meddele forvalteren dette straks efter
modtagelse af meddelelsen i stk. 1.
16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investe-
ringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3,«.
Stk. 3. Hvis en planlagt ændring iværksættes på
trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 2, eller
hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvor-
ved forvalterens forvaltning af den alternative inve-
steringsfond ikke længere overholder denne lov el-
ler regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalte-
ren på anden måde ikke længere overholder denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal Finans-
tilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, her-
17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forval-
terens forvaltning af den alternative investerings-
fond«: »eller levering af tjenesteydelser omfattet
af bilag 1, nr. 3,« og »eller inddrage forvalterens
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de, jf. § 17.« ændres til: », forbyde leveringen af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller ind-
drage forvalterens tilladelse i medfør af § 11, jf. §
17.«.
211
under om nødvendigt forbyde markedsføring af den
alternative investeringsfond eller inddrage forvalte-
rens tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde, jf. § 17.
Stk. 4. ---
Forvaltning af alternative investeringsfonde
etableret i Danmark af forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område
18. Overskriften før § 95 affattes således:
»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i
Danmark af forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område«
§ 95. --- 19. I § 95 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i
et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som har fået tilladelse til at
udbyde tjenesteydelser i henhold til regler, der
gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alter-
native investeringsfonde, kan påbegynde levering
af tjenesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt,
hvor de kompetente myndigheder i forvalterens
hjemland har underrettet forvalteren om, at de til
Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjeneste-
ydelser skal ske direkte, og de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 2, hvis leveringen af tjeneste-
ydelser skal ske via en filial i Danmark, samt en
erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at le-
vere de pågældende tjenesteydelse omfattet af arti-
kel 6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«
§ 170. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-27) ---
Stk. 8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 7, nr. 19, 2. pkt., kan uanset tavshedspligten
som nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den
ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed og på den anden side Det Euro-
20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt
nummer:
»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.
21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr.
20, 2. pkt.,«.
212
pæiske Råd for Systemiske Risici samt mellem or-
ganer etableret af disse myndigheder.
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 7, nr. 24-27, kan
alene ske
1)-4) ---
22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr.
25-28«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 7, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 21-23 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 23 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og
24-27« til: »og 22-28, og i 2. pkt., ændres »23 og
27« til: »24 og 28«.
§ 172. Finanstilsynet skal orientere offentligheden
om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1)-3) ---
Stk. 2. ---
24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Dokumenter indeholdende væsentlig inve-
storinformation for alternative investeringsfonde
omfattet af regler udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«
§ 8
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investerings-
foreninger m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 9 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 83. ---
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter, fondsbestemmelser eller af-
tale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem an-
svar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og at
årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har
hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at års-
rapporten sendes til Finanstilsynet inden for de i
lovgivningen fastsatte frister.
1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstil-
synet«: », jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf.
§ 94, stk. 1,«.
213
§ 94. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden
ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrap-
porten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4
måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene eksem-
plar af en investeringsforenings eller en SIKAV’s
årsrapport, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, hvor års-
rapporten er offentligt tilgængelig efter de regler,
som styrelsen fastsætter herfor.
Stk. 4-5. ---
2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den udarbej-
dede halvårsrapport indsendes til Erhvervsstyrel-
sen senest 2 måneder efter halvårsperiodens af-
slutning. Samtidig med modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten henholds-
vis halvårsrapporten til Finanstilsynet.«
3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter og halvårsrapporter til
Erhvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse
af årsrapporter og halvårsrapporter. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om, at årsrappor-
ter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til
Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
§ 95. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ved anvendelse af digital kommunikation
kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer, jf. § 94, stk. 1, fraviges.
4. § 95, stk. 5, ophæves.
§ 103. Ved udbud af andele i en dansk UCITS
skal den danske UCITS udarbejde et dokument
med central investorinformation for hver afdeling
eller andelsklasse. Den centrale investorinformation
skal udleveres til interesserede detailinvestorer og
skal indeholde information om de væsentlige karak-
teristika ved den danske UCITS, afdelingen eller
andelsklassen, så en detailinvestor kan forstå karak-
teren af og risiciene ved investering i de andele,
som vedkommende bliver tilbudt.
Stk. 2-6. ---
5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andels-
klasse«: », der opfylder kravene i Kommissionens
forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central inve-
storinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospek-
tet udleveres på et andet varigt medium end papir
eller via et websted«.
§ 175. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-26) ---
6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt
nummer:
»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
214
Stk. 7-10. --- Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 23-26, kan
alene ske
1)-2)
7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr.
24-27«.
Stk.12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11-13,
17-19 og 23-26, af fortrolige oplysninger, der hid-
rører fra lande inden for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 13, 19 og 26, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til:
»nr. 24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr.
27«.
§ 177. Finanstilsynet skal orientere offentligheden
om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1-10) ---
Stk. 2. ---
9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Central investorinformation, jf. § 103.«
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,
som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni
2013, § 5 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, og § 6 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet in-
den for de frister, der er fastsat i lovgivningen.
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«:
», jf. § 44 d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44
e, stk. 1,«.
§ 44 d. Årsrapporten skal i den form, hvori den er
forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to
eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet op-
hold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er
endeligt godkendt.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
215
Stk. 2. ---
§ 44 e. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af pensionskassens dattervirksomheder, der ikke
er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samti-
dig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt
tilgængelig i overensstemmelse med de regler, sty-
relsen fastsætter herfor.
3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Den reviderede og godkendte årsrapport skal
indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet op-
hold efter endelig godkendelse og senest 4 måne-
der efter regnskabsårets afslutning. Samtidig med
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af
årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse til Erhvervsstyrelsen samt om regler
om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om, at årsrappor-
terne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen,
og at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 66 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-27) ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 23, kan uanset tavshedspligten udveks-
les direkte mellem på den ene side Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsyns-
myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkeds-
pensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed samt organer etable-
ret af disse og på den anden side Det Europæiske
Råd for Systemiske Risici.
Stk. 9-10. ---
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt
nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24-27, kan
alene ske
1)-2)
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »24-27« til: »25-28«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 18-20 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til:
»19-21«, »24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt.,
ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.
216
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændring:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en forsikringsmægler-
virksomhed endvidere yde rådgivning om finansiel-
le produkter til forbrugere i henhold til lov om fi-
nansielle rådgivere.
1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle
rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
§ 11
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr.
549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved lov nr.
1233 af 18. december 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2-12. ---
1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:
»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Fæ-
røerne eller i Grønland kan i overensstemmelse
med reglerne i stk. 6-8 og 11 opnå medfinansie-
ring til:
1) Perspektivrige og risikobetonede udviklings-
projekter, jf. stk. 1.
2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.
3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om hvilken form for medfinansie-
ring, jf. stk. 13, som virksomheder med hjemsted
på Færøerne eller i Grønland kan ansøge om.«
§ 12
217
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf.
dog stk. 2-7.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1.
maj 2015.
Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21.
september 2015. I perioden fra den 21. september
2015 til den 21. marts 2016 kan kreditgiver eller i
givet fald kreditformidler dog vælge at anvende de
hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten
til at meddele forbrugeren oplysninger forud for
aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og
41, træder i kraft den 26. november 2015.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i
kraft den 21. marts 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den
21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler,
der indgås den 21. marts 2016 eller senere.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2,
nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fast-
sætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskel-
lige tidspunkter.
Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21.
marts 2016, udøver aktiviteter, som efter lovens
ikrafttræden vil kræve tilladelse som boligkredit-
formidlere, jf. lovforslagets § 4, nr. 11, skal senest
have indgivet ansøgning om tilladelse den 21.
marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fort-
sætte den påbegyndte virksomhed i Danmark uden
tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse
i sagen. § 10 c i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere, som affattet ved lovforsla-
gets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på virk-
somheder omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere finder ikke anvendelse ved ansøgning om til-
ladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, for så vidt an-
går forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, som er
indtruffet inden den 21. marts 2016. 1. pkt. finder
kun anvendelse for boligkreditformidlere, som ved
218
lovens ikrafttræden ikke udøver aktiviteter omfat-
tet af den gældende lov om finansielle rådgivere.
Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts
2016 har påbegyndt virksomhed, som efter lovens
ikrafttræden vil kræve tilladelse som ejendoms-
kreditselskab, jf. lovforslagets § 5, nr. 5, og som
erhvervsmæssigt yder boligkreditaftaler, jf. § 1,
stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal se-
nest have indgivet ansøgning om tilladelse den 21.
marts 2017. Disse virksomheder kan fortsætte den
påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Fi-
nanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke op-
fylder kravene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejen-
domskreditselskaber, og som over for Finanstilsy-
net kan dokumentere, at den pågældende inden
den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed med
erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. §
1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, kan uan-
set § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditsel-
skaber fortsætte sin virksomhed i 5 år, selv om
denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer.
Personen eller selskabet er dog forpligtet til at af-
lægge årsregnskab efter årsregnskabsloven. Opfyl-
des kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendoms-
kreditselskaber ikke senest den 21. marts 2019,
bortfalder retten til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om ejendomskreditselskaber finder ikke anvendel-
se ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov
om ejendomskreditselskaber, for så vidt angår for-
hold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i lov om ejen-
domskreditselskaber, som er indtruffet inden den
21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for
ejendomskreditselskaber, som ved lovens ikraft-
træden ikke udøver aktiviteter omfattet af den
gældende lov om pantebrevselskaber.
Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts
2016 har opnået tilladelse til erhvervsmæssig han-
del med pantebreve efter de hidtil gældende reg-
ler, kan fortsætte hermed og anvende betegnelsen
pantebrevsselskab frem til den 21. marts 2021.
Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. har
219
loven først virkning fra førstkommende refinan-
siering efter den 3. juli 2015.
Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering
af fast ejendom beliggende uden for Danmark har
loven først virkning for obligationer til finansie-
ring af lån optaget efter den 3. juli 2015.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5 og 8 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold til-
siger.
220
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/17/ЕU
af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I marts 2003 iværksatte Kommissionen en proces med det formål at fastslå, hvilke hindringer der fin-
des for det indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og evaluere virknin-
gen heraf. Den 18. december 2007 vedtog den en hvidbog om integration af EU's realkreditmarkeder. I
hvidbogen meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at foretage en konsekvensanalyse af de for-
skellige politikvalgmuligheder med hensyn til indhentning af oplysninger forud for aftaleindgåelse, kre-
ditdatabaser, kreditværdighed, de årlige omkostninger i procent og rådgivning om kreditaftaler. Kommis-
sionen nedsatte en ekspertgruppe vedrørende kredithistorie, der skal bistå Kommissionen med at forbere-
de foranstaltninger, som skal forbedre adgangen til og sammenligneligheden og fuldstændigheden af kre-
ditoplysninger. Der blev også indledt undersøgelser af den rolle, som kreditformidlere og ikkekreditinsti-
tutter, der tilbyder kreditaftaler, spiller, og de transaktioner, som de påtager sig i forbindelse med fast
ejendom til beboelse.
(2) I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omfatter det
indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt etab-
leringsfrihed. Det er af vital betydning, at der udvikles et mere gennemskueligt og effektivt kreditmarked
på dette område for at fremme udviklingen af tværnational virksomhed og skabe et indre marked for kre-
ditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Der findes væsentlige forskelle i lovgivningen i de
forskellige medlemsstater med hensyn til forretningspraksis vedrørende kreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse og reguleringen af og tilsynet med de kreditformidlere og ikkekreditinstitutter,
der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Sådanne forskelle skaber hindringer,
som begrænser omfanget af den tværnationale aktivitet både hvad angår udbud og efterspørgsel, hvilket
begrænser konkurrencen og valgmulighederne på markedet, og dermed øges omkostningerne for kredit-
udbyderne, og de hindres endog i at udøve virksomhed.
(3) Finanskrisen har vist, at uansvarlig optræden hos markedsdeltagerne kan undergrave det finansielle
system og føre til manglende tillid hos alle parter, især hos forbrugerne, og have alvorlige sociale og øko-
221
nomiske konsekvenser. Mange forbrugere har mistet tilliden til finanssektoren, og låntagere har oplevet,
at deres lån bliver for dyre, hvilket fører til stadig flere misligholdelser og tvangsauktioner. Som følge
heraf har G20 anmodet Rådet for Finansiel Stabilitet om at opstille principper for forsvarlige garantistan-
darder i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Selv om nogle af den finansielle krises største proble-
mer opstod uden for Unionen, besidder forbrugere i Unionen store mængder gældspapirer, hvoraf mange
er knyttet til kreditter i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre,
at Unionens reguleringsmæssige rammer på dette område er solide, overensstemmende med internationa-
le principper og tillader hensigtsmæssig anvendelse af det til rådighed stående udvalg af redskaber, som
kan omfatte forholdstal som lån-værdi (forholdet mellem lånets størrelse og ejendomsværdien), lån-ind-
komst (forholdet mellem lånstørrelse og indkomst), gæld-indkomst (forholdet mellem gæld og indkomst)
eller tilsvarende forholdstal, minimumsniveauer, under hvilke ingen kredit anses for acceptabel, eller an-
dre foranstaltninger, der kan kompensere for situationer, hvor de underliggende risici er højere for forbru-
gerne, eller som er nødvendige for at forhindre for stor gældsætning i husholdningerne. Set i lyset af de
problemer, der er kommet frem under finanskrisen, og for at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt ind-
re marked, der bidrager til finansiel stabilitet, har Kommissionen i sin meddelelse af 4. marts 2009 med
titlen »Fremdrift i den europæiske genopretning« foreslået foranstaltninger for kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse, herunder også solide rammer for kreditformidling med henblik på at skabe
ansvarlige og pålidelige markeder for fremtiden og genetablere forbrugertilliden. Kommissionen bekræf-
tede på ny sit tilsagn om et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked i sin meddelelse af 13. april
2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid«.
(4) Der er blevet indkredset en række problemer på markederne for lån med pant i fast ejendom i Unionen
i forbindelse med uansvarlig långivning og låntagning og potentielt uansvarlig adfærd hos markedsdelta-
gerne, herunder kreditformidlere og ikkekreditinstitutter. Nogle af problemerne vedrørte kreditter i en
udenlandsk valuta, som forbrugerne havde optaget i den pågældende valuta for at få den fordelagtige de-
bitorrente, men uden tilstrækkelig oplysning om eller forståelse af valutakursrisikoen. Disse problemer
skyldes markeds- og lovgivningsmæssige mangler såvel som andre faktorer, f.eks. det generelle økonomi-
ske klima og det ringe kendskab til det finansielle område. Blandt andre problemer kan nævnes ineffekti-
ve, inkonsekvente eller ikkeeksisterende ordninger for kreditformidlere og ikkekreditinstitutter, der tilby-
der kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Disse problemer har potentielt betydelige
makroøkonomiske afsmittende virkninger, kan være til skade for forbrugeren, kan udgøre økonomiske el-
ler juridiske hindringer for tværnational virksomhed og kan skabe ulige betingelser for de forskellige ak-
tører.
(5) For at få etableret et velfungerende indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området
kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og for at sikre, at forbrugere, der ønsker sådanne aftaler, kan
indgå disse i tillid til, at de kreditinstitutter, som de indgår aftale med, handler på en professionel og an-
svarlig måde, er det nødvendigt at indføre hensigtsmæssigt harmoniserede EU-retlige rammer på en ræk-
ke områder under hensyntagen til forskelle mellem kreditaftaler, der navnlig skyldes forskelle på de natio-
nale og regionale markeder for fast ejendom.
(6) Dette direktiv bør derfor udvikle et mere gennemsigtigt, effektivt og konkurrencedygtigt indre marked
gennem sammenhængende, fleksible og rimelige kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og samtidig
fremme bæredygtig långivning og låntagning og finansiel integration og dermed skabe et høj niveau af
forbrugerbeskyttelse.
(7) For at skabe et ægte indre marked med en høj og ensartet grad af forbrugerbeskyttelse fastsætter dette
direktiv bestemmelser, der harmoniseres i størst muligt omfang med hensyn til oplysninger forud for afta-
leindgåelsen ved hjælp af det europæiske standardiserede informationsblad (ESIS) og beregningen af de
årlige omkostninger i procent. Medlemsstaterne bør dog under hensyntagen til de særlige karakteristika
222
ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og forskellene i markedsudviklingen og markedsvilkåre-
ne i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til markedsstrukturen og markedsdeltagerne, kategorierne af
tilgængelige produkter og de procedurer, der er forbundet med kreditydelsesprocessen, kunne bevare eller
indføre strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i dette direktiv, på de områder, der ikke er klart
angivet som områder, hvor der skal være størst mulig harmonisering. En sådan målrettet tilgang er nød-
vendig for at undgå negativt at påvirke beskyttelsesniveauet for forbrugerne i forbindelse med kreditafta-
ler inden for dette direktivs anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør f.eks. kunne opretholde eller indfø-
re strengere bestemmelser med hensyn til den viden og de kompetencer, som personalet skal have, og vej-
ledningen i udfyldelse af ESIS.
(8) Dette direktiv bør forbedre betingelserne for etableringen af et velfungerende indre marked gennem
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og fastsættelse af kvalitetsstandarder for visse tjenesteydel-
ser, særlig med hensyn til distribution og formidling af kredit gennem kreditgivere og kreditformidlere og
fremme af god praksis. Etableringen af kvalitetsstandarder for kreditydelsestjenester involverer nødven-
digvis indførelsen af visse bestemmelser om optagelse, tilsyn og tilsynskrav.
(9) Det står medlemsstaterne frit for at beholde eller indføre national ret på de områder, der ikke er omfat-
tet af dette direktiv. Medlemsstaterne kan navnlig beholde eller indføre nationale bestemmelser på områ-
der som aftalelov i forbindelse med kreditaftalernes gyldighed, ejendomslovgivning, tinglysning, oplys-
ninger i forbindelse med aftaleindgåelse og, i det omfang, de ikke er reguleret af dette direktiv, anliggen-
der efter aftaleindgåelse. Medlemsstaterne kan fastsætte, at det sagkyndige eller vurderende selskab eller
notarer kan udvælges af parterne ved gensidig aftale. På grund af forskellene mellem processerne for køb
eller salg af fast ejendom til beboelse i medlemsstaterne kan kreditgivere og kreditformidlere forsøge at få
forudbetalinger fra forbrugerne med den begrundelse, at sådanne betalinger vil kunne bidrage til at sikre
indgåelsen af en kreditaftale eller købet eller salget af en fast ejendom, og der er mulighed for, at en sådan
praksis kan misbruges, navnlig når forbrugerne ikke er bekendte med kravene og den sædvanlige praksis i
den pågældende medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne tilladelse til at ind-
føre begrænsninger med hensyn til sådanne betalinger.
(10) Dette direktiv bør finde anvendelse, uanset om kreditgiveren eller kreditformidleren er en juridisk
eller en fysisk person. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes ret til i overensstemmelse med
EU-retten at fastsætte, at kun juridiske personer eller visse former for juridiske personer må fungere som
kreditgiver eller kreditformidler efter dette direktiv.
(11) Da forbrugere og virksomheder ikke er i samme situation, har de ikke behov for det samme beskyt-
telsesniveau. Mens det er vigtigt at sikre forbrugernes rettigheder gennem bestemmelser, der ikke kan fra-
viges ved aftale, er det rimeligt at give virksomheder og organisationer mulighed for at indgå andre afta-
ler.
(12) Definitionen af forbruger bør dække fysiske personer, der ikke handler som led i erhvervsmæssig
virksomhed. I tilfælde af aftaler med dobbelt formål, hvor aftalen indgås delvis som led i og delvis ikke
som led i den pågældende persons erhvervsmæssige virksomhed, og det erhvervsmæssige formål er så
begrænset, at det ikke er fremherskende i forbindelse med aftalen, bør den pågældende person imidlertid
ligeledes betragtes som en forbruger.
(13) I dette direktiv fastsættes der bestemmelser om kreditaftaler, som udelukkende eller overvejende ve-
drører fast ejendom til beboelse, men det forhindrer ikke medlemsstaterne i at forlænge de foranstaltnin-
ger, der træffes i overensstemmelse med dette direktiv til beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med
kreditaftaler vedrørende andre former for fast ejendom, eller i at fastsætte andre bestemmelser om sådan-
ne kreditaftaler.
223
(14) Definitionerne fastsat i dette direktiv bør bestemme rækkevidden af harmoniseringen. Medlemssta-
ternes forpligtelser til at gennemføre dette direktiv bør derfor begrænses til dets anvendelsesområde som
bestemt ved dets definitioner. Medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre bestemmelserne i dette di-
rektiv begrænses f.eks. til kreditaftaler, der indgås med forbrugere, dvs. med fysiske personer, der i for-
bindelse med transaktioner, som er omfattet af dette direktiv, ikke handler som led i erhvervsmæssig virk-
somhed. Ligeledes er medlemsstaterne forpligtet til at gennemføre de bestemmelser i dette direktiv, der
regulerer den aktivitet, som udføres af de personer, der optræder som kreditformidlere som defineret i di-
rektivet. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes anvendelse af direktivets bestemmelser på
områder, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde, i overensstemmelse med EU-retten. Desuden
bør definitionerne fastsat i dette direktiv ikke berøre medlemsstaternes mulighed for i henhold til national
lovgivning at vedtage underdefinitioner til særlige formål, forudsat at de stadig er i overensstemmelse
med definitionerne i dette direktiv. F.eks. bør medlemsstaterne i henhold til national ret kunne fastsætte
underkategorier af kreditformidlere, som ikke er identificeret i dette direktiv, hvis sådanne underkategori-
er f.eks. er nødvendige på nationalt plan for at differentiere de krav til kompetencer og viden, som skal
opfyldes af de forskellige kreditformidlere.
(15) Formålet med dette direktiv er at sikre, at forbrugere, der indgår kreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom, er genstand for et højt beskyttelsesniveau. Det bør derfor finde anvendelse på kreditter sikret
ved fast ejendom uanset formålet med kreditten, refinansieringsaftaler eller andre kreditaftaler, der kan
medvirke til, at en ejer eller medejer fortsat kan bevare rettigheder til den faste ejendom eller grunden, og
på kreditter, som anvendes til køb af en fast ejendom i nogle medlemsstater, herunder afdragsfrie kreditter
eller, medmindre medlemsstaterne har etableret en passende alternativ ramme, de kreditter, som har til
formål at skaffe midlertidig finansiering mellem salget af én fast ejendom og købet af en anden, og på
sikrede kreditter til renovering af fast ejendom til beboelse.
(16) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse kreditaftaler, hvor kreditgiver bidrager med en sam-
let sum, periodisk betaling eller andre former for kreditudbetaling til gengæld for en sum, der stammer fra
salg af en fast ejendom, og hvis primære formål er at lette forbruget, f.eks. friværdibelåningsprodukter
eller andre tilsvarende specialiserede produkter. Sådanne kreditaftaler har særlige karakteristika, der lig-
ger uden for dette direktivs anvendelsesområde. En vurdering af forbrugerens kreditværdighed er f.eks.
irrelevant, da betalingerne sker fra kreditgiver til forbrugeren og ikke omvendt. En sådan transaktion vil
bl.a. kræve væsentligt anderledes informationer forud for aftaleindgåelsen. Endvidere indebærer andre
produkter inden for friværdibelåning (f.eks. »home reversions«), som kan sammenlignes med nedspa-
ringslån eller livslange lån med pant i fast ejendom, ikke, at der ydes kredit, og forbliver således uden for
dette direktivs anvendelsesområde.
(17) Dette direktiv bør ikke omfatte andre udtrykkeligt anførte former for nichekreditaftaler, som er for-
skellige fra standardlån med pant i fast ejendom med hensyn til deres art og forbundne risici og derfor
kræver en skræddersyet tilgang, navnlig kreditaftaler, der er resultatet af et forlig indgået for retten eller et
andet ved lov beføjet organ, og visse former for kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til
dennes arbejdstagere i særlige tilfælde, som allerede fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler4). Det er hensigtsmæssigt at tillade medlemsstater-
ne at udelukke visse kreditaftaler såsom dem, der bevilges til en begrænset del af offentligheden på for-
delagtige vilkår eller udbydes af en låne- og spareforening, såfremt der er etableret passende alternative
ordninger til sikring af, at de politiske målsætninger med henblik på finansiel stabilitet og det indre mar-
ked kan opfyldes, uden at dette forhindrer finansiel integration og adgang til kredit. Kreditaftaler, hvor
den faste ejendom ikke skal anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af forbrugeren eller et
af forbrugerens familiemedlemmer, men skal anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted på
grundlag af en lejeaftale, har risici og karakteristika, der er forskellige fra standardkreditaftaler, og kan
224
derfor nødvendiggøre en mere tilpasset ramme. Medlemsstaterne bør derfor kunne udelukke sådanne kre-
ditaftaler fra direktivet, når der findes en passende national ramme til dem.
(18) Kreditaftaler uden sikkerhedsstillelse med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for
et samlet kreditbeløb, der overstiger 75 000 EUR, bør være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv
2008/48/EF for at sikre en lige grad af beskyttelse af disse forbrugere og for at undgå et lovgivningsmæs-
sigt tomrum mellem nævnte direktiv og nærværende direktiv. Direktiv 2008/48/EF bør derfor ændres i
overensstemmelse hermed.
(19) Af hensyn til retssikkerheden bør de EU-retlige rammer på området kreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse være i overensstemmelse med og supplere andre EU-retsakter, særlig på områ-
derne forbrugerbeskyttelse og forsigtighedstilsyn. Visse væsentlige definitioner, herunder definitionen på
»forbruger« og »varigt medium«, samt nøglebegreber, der anvendes i standardoplysningerne for at beteg-
ne de finansielle karakteristika i forbindelse med kreditten, herunder »samlet beløb, der skal betales af
forbrugeren« og »debitorrenten«, bør være i overensstemmelse med definitionerne fastsat i direktiv
2008/48/EF, således at den samme terminologi henviser til samme form for forhold, uanset om kreditten
er en forbrugerkredit eller en kredit til fast ejendom til beboelse. Medlemsstaterne bør derfor ved gennem-
førelsen af dette direktiv sikre, at der er overensstemmelse med hensyn til anvendelse og fortolkning for
så vidt angår disse væsentlige definitioner og nøglebegreber.
(20) For at sikre en ensartet ramme for forbrugere på kreditområdet og mindske den administrative byrde
for kreditgivere og kreditformidlere bør selve rammen i dette direktiv følge strukturen i direktiv
2008/48/EF, hvor det er muligt, navnlig med hensyn til, at oplysninger i reklame for kreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse gives til forbrugeren ved hjælp af et repræsentativt eksempel, at detal-
jerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen gives til den pågældende ved hjælp af et standardiseret in-
formationsblad, at forbrugeren modtager fyldestgørende forklaringer inden kreditaftalens indgåelse, at der
etableres et fælles grundlag for beregning af ÅOP eksklusive notaromkostninger, og at kreditgiverne vur-
derer forbrugerens kreditværdighed, inden der ydes kredit. På samme måde bør der gives ikkediskrimine-
rende adgang for kreditgivere til relevante kreditdatabaser for at sikre lige vilkår i forbindelse med be-
stemmelserne som fastsat ved direktiv 2008/48/EF. På samme måde som direktiv 2008/48/EF bør dette
direktiv sikre en passende godkendelsesproces og passende tilsyn med alle kreditgivere, der tilbyder kre-
ditaftaler i forbindelse med fast ejendom, og bør fastsætte krav med hensyn til etableringen af og adgan-
gen til udenretslige tvistbilæggelsesordninger.
(21) Dette direktiv bør supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september
2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne5), der dels fastlægger, at forbrugeren i for-
bindelse med fjernydelser skal informeres om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, dels indeholder be-
stemmelser om fortrydelsesret. Mens direktiv 2002/65/EF giver mulighed for, at udbyder meddeler oplys-
ninger fra tidspunktet før aftaleindgåelsen efter aftalens indgåelse, vil dette imidlertid ikke være hensigts-
mæssigt for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse i betragtning af forbrugerens betyde-
lige finansielle forpligtelser. Dette direktiv bør ikke berøre den nationale lovgivnings almindelige aftaleret
såsom bestemmelserne om aftalers gyldighed, indgåelse og virkning, eftersom almindelige aftaleretlige
aspekter ikke reguleres i dette direktiv.
(22) Samtidig er det vigtigt at tage de særlige karakteristika, der gør sig gældende for kreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse, i betragtning, hvilket giver grundlag for en differentieret tilgang. I
betragtning af arten af kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og de eventuelle konse-
kvenser for forbrugeren bør reklamemateriale og individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen inde-
holde tilstrækkelige, specifikke risiciadvarsler, f.eks. om den potentielle indvirkning af valutakurssving-
ninger på det beløb, som forbrugeren skal tilbagebetale, og, hvis medlemsstaterne anser det for passende,
225
arten af og konsekvenserne ved sikkerhedsstillelse. Parallelt med det, som allerede fandtes som en frivil-
lig tilgang i sektoren for boliglån, bør også de generelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen gøres til-
gængelige til enhver tid sammen med de individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Desuden er
det berettiget med en differentieret tilgang for at kunne tage erfaringerne fra finanskrisen i betragtning og
sikre, at kreditoptagelse sker på et forsvarligt grundlag. I den forbindelse bør bestemmelserne om kredit-
værdighedsvurderingen strammes i forhold til forbrugerkredit, kreditformidlere skal give mere præcise
oplysninger om deres status og forhold til kreditgivere for at afsløre eventuelle interessekonflikter, og alle
de parter, der er involveret i etableringen af kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom, bør meddeles
adgang og underkastes tilsyn på passende vis.
(23) Det er nødvendigt at regulere visse yderligere områder for at afspejle de særlige karakteristika ved
kreditter i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er i betragtning af transaktionens betydning
nødvendigt at sikre, at forbrugerne har en tilstrækkelig frist på mindst syv dage til at overveje konsekven-
serne heraf. Medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at give en sådan tilstrækkelig frist enten som en
betænkningstid inden kreditaftalens indgåelse, en fortrydelsesret efter kreditaftalens indgåelse eller en
kombination af disse. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at gøre betænk-
ningstiden bindende for forbrugeren i en periode, der ikke overstiger ti dage, men at forbrugere, der i an-
dre tilfælde ønsker at indgå kreditaftalen under betænkningstiden, har mulighed for det, og at medlems-
staterne af hensyn til retssikkerheden i forbindelse med ejendomstransaktioner bør kunne fastsætte, at be-
tænkningstiden eller fortrydelsesretten bortfalder, hvis forbrugeren foretager en handling, der i henhold til
national lovgivning medfører oprettelse eller overførsel af en ejendomsret, som er knyttet til eller anven-
der midler, der er tilvejebragt ved kreditaftalen, eller, hvis det er relevant, overfører midlerne til tredje-
mand.
(24) I betragtning af de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
er det almindelig praksis, at kreditgivere tilbyder forbrugerne en række produkter eller tjenesteydelser,
som kan købes sammen med kreditaftalen. Derfor er det i betragtning af sådanne aftalers betydning for
forbrugerne hensigtsmæssigt at fastlægge specifikke regler for kombinationssalg. Kombination af en kre-
ditaftale med en eller flere finansielle tjenesteydelser eller produkter i pakker er en måde, hvorpå kreditgi-
vere kan variere deres tilbud og konkurrere med hinanden, forudsat at komponenterne i pakken også kan
købes særskilt. Kombination af kreditaftaler med en eller flere finansielle tjenesteydelser eller produkter i
pakker kan være til forbrugernes fordel, men det kan have en negativ indvirkning på forbrugernes mobili-
tet og deres mulighed for at træffe informerede valg, medmindre komponenterne i pakken kan købes sær-
skilt. Det er vigtigt at forebygge praksis såsom kombination af visse produkter, der kan tilskynde forbru-
gere til at indgå kreditaftaler, der ikke er i deres bedste interesse, uden dog at begrænse muligheden for at
sammensætte produkter, hvilket kan være til forbrugernes fordel. Medlemsstaterne bør imidlertid fortsat
overvåge detailmarkederne for finansielle tjenesteydelser nøje for at sikre, at pakkesalg ikke forvrider for-
brugernes valgmuligheder og konkurrencen på markedet.
(25) Som hovedregel bør kombinationssalg ikke være tilladt, medmindre den finansielle tjenesteydelse el-
ler det finansielle produkt, der tilbydes som led i kreditaftalen, ikke kunne tilbydes særskilt, fordi det ud-
gør en fuldt integreret del af kreditten, f.eks. i tilfælde af en sikret kassekredit. I andre tilfælde kan det dog
være berettiget, at kreditgiver tilbyder eller sælger en kreditaftale i en pakke med en betalingskonto, op-
sparingskonto, et investerings- eller pensionsprodukt, f.eks. hvis kapitalen på kontoen bruges til at tilba-
gebetale kreditten eller er en forudsætning for at samle ressourcer for at opnå kreditten, eller i situationer,
hvor f.eks. et investeringsprodukt eller privat pensionsprodukt fungerer som en supplerende sikkerheds-
stillelse for at sikre kreditten. Selv om det er berettiget, at kreditgiver kan pålægge forbrugeren at tegne en
relevant forsikring for at garantere tilbagebetaling af kreditten eller sikre værdien af sikkerhedsstillelsen,
bør forbrugeren have mulighed for at vælge sin egen forsikringsgiver, forudsat at dennes forsikring har et
226
garantiniveau svarende til niveauet i den forsikring, som kreditgiver har foreslået. Derudover kan med-
lemsstaterne helt eller delvist standardisere den dækning, der tilbydes i forsikringsaftaler, for at gøre det
lettere at sammenligne forskellige tilbud for forbrugere, som ønsker at foretage sådanne sammenlignin-
ger.
(26) Det er vigtigt at sikre, at den faste ejendom til beboelse er blevet behørigt vurderet både inden indgå-
elsen af kreditaftalen og, navnlig hvis vurderingen påvirker forbrugerens tilbageværende forpligtelser, i
tilfælde af misligholdelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der findes troværdige vurderingsstandar-
der. For at de kan betragtes som troværdige, bør vurderingsstandarder tage hensyn til internationalt aner-
kendte vurderingsstandarder, navnlig de standarder, der er fastsat af Det Internationale Råd for Vurde-
ringsstandarder, Den Europæiske Gruppe for Foreninger af Vurderingssagkyndige eller Royal Institution
of Chartered Surveyors (det kongelige institut for statsautoriserede landmålere). Disse internationalt aner-
kendte vurderingsstandarder indeholder principper på højt niveau, som pålægger blandt andre kreditgive-
re at vedtage og følge passende processer til intern risikostyring og styring af sikkerhedsstillelse, hvilket
omfatter sunde vurderingsprocesser, at vedtage vurderingsstandarder og -metoder, der medfører retvisen-
de og velunderbyggede ejendomsvurderinger for at sikre, at alle vurderingsrapporter udarbejdes med til-
strækkelig professionel kyndighed og omhu, samt at vurderingsmænd opfylder visse kvalifikationskrav,
og at opretholde passende dokumentation for vurdering af sikkerhedsstillelse, som er omfattende og tro-
værdig. I denne henseende er det ønskværdigt at sikre passende overvågning af markederne for fast ejen-
dom til beboelse, og at mekanismerne i sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditin-
stitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber6). Bestemmelserne i nærværende direktiv
vedrørende standarder for ejendomsvurdering kan overholdes f.eks. gennem lovgivning eller selvregule-
ring.
(27) I betragtning af de betydelige konsekvenser for kreditgivere, forbrugere og potentielt for den finan-
sielle stabilitet ved tvangsauktioner er det hensigtsmæssigt, at kreditgivere på et tidligt tidspunkt opfor-
dres til at imødegå nyopståede kreditrisici proaktivt, og at der findes nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at kreditgivere udviser rimelig tilbageholdenhed og gør rimelige forsøg på at løse situationen ved
hjælp af andre midler, inden der indledes en procedure for tvangsauktion. Hvis det er muligt, bør der fin-
des løsninger, der tager hensyn til de praktiske forhold og forbrugerens rimelige behov i forhold til leve-
omkostninger. Hvis der efter proceduren for tvangsauktion stadig består udestående gæld, bør medlems-
staterne sikre et eksistensminimum og træffe foranstaltninger til at lette tilbagebetaling og samtidig undgå
overdreven gældssætning over længere tid. I hvert fald bør medlemsstaterne, når den pris, der opnås for
den faste ejendom, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder, opfordre kreditgivere til at træffe rimeli-
ge foranstaltninger for at opnå den bedst mulige pris for den tvangsauktionerede faste ejendom afhængigt
af markedsbetingelserne. Medlemsstaterne bør ikke forhindre parterne i en kreditaftale i at indgå en ud-
trykkelig aftale om, at overdragelse af sikkerhedsstillelsen til kreditgiveren er tilstrækkelig til at tilbage-
betale kreditten.
(28) Kreditformidlere er ofte involveret i flere aktiviteter end bare kreditformidling, især formidling af
forsikringer eller investeringstjenesteydelser. Dette direktiv bør derfor også sikre en grad af sammenhæng
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling7)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter8). Navnlig kreditinstitutter, der i henhold til direktiv 2013/36/EU har adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut, og andre finansielle institutter, der er underlagt en tilsvarende tilladelsesord-
ning i henhold til national lovgivning, bør ikke afkræves en særskilt godkendelse med henblik på at ope-
rere som kreditformidlere for at forenkle etableringsprocessen som kreditformidler og gøre det lettere at
arbejde tværnationalt. Det fulde og ubetingede ansvar, der pålægges kreditgivere og kreditformidlere for
227
de aktiviteter, der udføres af bundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, bør kun udvides til
at omfatte aktiviteter inden for dette direktivs anvendelsesområde, medmindre medlemsstaterne vælger at
udvide ansvaret til andre områder.
(29) For at forbedre forbrugernes evne til selv at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende lån og an-
svarlig forvaltning af deres gæld bør medlemsstaterne fremme foranstaltninger med henblik på at støtte
formidlingen af viden til forbrugerne vedrørende ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, især i forbin-
delse med aftaler om lån med pant i fast ejendom. Det er særlig vigtigt at give vejledning til forbrugere,
der optager et lån med pant i fast ejendom for første gang. I den forbindelse bør Kommissionen identifice-
re eksempler på bedste praksis for at lette den videre udvikling af foranstaltninger med henblik på at øge
forbrugernes kendskab til finansielle forhold.
(30) På grund af den betydelige risiko, der er forbundet med at låne i en udenlandsk valuta, er det nødven-
digt at foreskrive foranstaltninger til sikring af, at forbrugerne er klar over den risiko, som de påtager sig,
og at forbrugerne har mulighed for at begrænse deres eksponering for valutakursrisiko i kredittens løbetid.
Risikoen kan begrænses enten ved at give forbrugeren ret til at konvertere kreditten til en anden valuta
eller gennem andre ordninger, f.eks. lofter eller, hvis dette er tilstrækkeligt til at begrænse valutakursrisi-
koen, advarsler.
(31) Den gældende retlige ramme bør give forbrugerne tillid til, at kreditgiverne, kreditformidlerne og de
udpegede repræsentanter tager hensyn til forbrugerens interesser på grundlag af de oplysninger, som kre-
ditgiver, kreditformidler og den udpegede repræsentant råder over på det pågældende tidspunkt, og på
grundlag af rimelige antagelser om risiciene i forbindelse med forbrugerens situation i den foreslåede kre-
ditaftales løbetid. Det kan også indebære, at kreditgivere bl.a. ikke bør markedsføre kreditten på en sådan
måde, at markedsføringen i væsentlig grad indskrænker eller kan forventes at indskrænke forbrugerens
evne til nøje at overveje at optage kreditten, eller at kreditgiver ikke bør anvende ydelse af kreditten som
den vigtigste markedsføringsmetode i forbindelse med markedsføring af varer, tjenesteydelser eller fast
ejendom over for forbrugere. Et centralt aspekt med hensyn til at sikre en sådan forbrugertillid er kravet
om at sikre en høj grad af rimelighed, redelighed og professionel holdning inden for branchen, en passen-
de håndtering af interessekonflikter, herunder dem, der opstår på grund af aflønning, og at kræve, at der
ydes rådgivning i forbrugerens interesse.
(32) Det er hensigtsmæssigt at sikre, at kreditgiveres, kreditformidleres og udpegede repræsentanters rele-
vante personale har et tilstrækkeligt viden- og kompetenceniveau, for at opnå en høj grad af professiona-
lisme. Dette direktiv bør derfor kræve, at selskaber kan godtgøre, at de har den relevante viden og kompe-
tence, på grundlag af de minimumskrav til viden og kompetencer, der er fastsat i dette direktiv. Det bør
stå medlemsstaterne frit for at indføre eller opretholde sådanne krav, der gælder for fysiske personer.
Medlemsstaterne bør kunne tillade, at kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter sondrer
mellem niveauerne for minimumskrav til viden i henhold til involveringen i udførelsen af bestemte tjene-
ster eller processer. I denne forbindelse omfatter personale eksternt personale, som arbejder for og hos
kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant, samt deres ansatte. I dette direktiv bør per-
sonale, der direkte er inddraget i aktiviteter i henhold til direktivet, omfatte både personale med kunde-
kontakt og administrativt personale, herunder ledelsen, som spiller en vigtig rolle i kreditaftaleprocessen.
Personer, der varetager støttefunktioner, som ikke er knyttet til kreditaftaleprocessen (f.eks. personale, der
varetager personaleadministration og informations- og kommunikationsteknologi), bør ikke betragtes som
personale i dette direktiv.
(33) Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine tjenester på en anden medlemsstats område som
led i den fri udveksling af tjenesteydelser, bør hjemlandet være ansvarligt for at fastsætte de minimums-
krav til viden og kompetencer, som gælder for personalet. De værtslande, der finder det nødvendigt, bør
228
dog på visse bestemte områder kunne fastsætte deres egne kompetencekrav, der gælder for kreditgivere
og kreditformidlere, som yder tjenester på den pågældende medlemsstats område som led i den fri ud-
veksling af tjenesteydelser.
(34) På grund af betydningen af at sikre, at viden- og kompetencekravene finder anvendelse og opfyldes i
praksis, bør medlemsstaterne kræve, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med kreditgivere, kredit-
formidlere og udpegede repræsentanter, og give de kompetente myndigheder beføjelse til at indhente den
dokumentation, som de har behov for for på en sikker måde at kunne vurdere opfyldelsen af kravene.
(35) Den måde, hvorpå kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter aflønner deres persona-
le, bør være et af de centrale aspekter med hensyn til at sikre forbrugertilliden i finanssektoren. Dette di-
rektiv fastsætter regler for aflønning af personale med henblik på at begrænse salg på tvivlsomt grundlag
og for at sikre, at den måde, hvorpå personalet aflønnes, ikke er til hinder for opfyldelsen af forpligtelsen
til at tage hensyn til forbrugerens interesser. Kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter
bør navnlig ikke udforme deres aflønningspolitikker på en måde, der tilskynder deres personale til at ind-
gå et bestemt antal eller en bestemt form for kreditaftaler eller til at yde særlige accessoriske tjenester til
forbrugerne, uden at der udtrykkeligt er taget hensyn til forbrugernes interesser og behov. I denne forbin-
delse kan medlemsstaterne finde det nødvendigt at beslutte, at en særlig praksis, f.eks. bundne kreditfor-
midleres opkrævning af gebyrer, strider mod forbrugerens interesser. Medlemsstaterne bør også kunne
fastsætte, at den aflønning, som personalet modtager, ikke afhænger af renten i den kreditaftale eller den
form for kreditaftale, der er indgået med forbrugeren.
(36) Dette direktiv fastsætter harmoniserede regler for den viden og de kompetencer, som kreditgiveres,
kreditformidleres og udpegede repræsentanters personale bør være i besiddelse af, når de skal udforme,
tilbyde, bevilge og formidle en kreditaftale. Dette direktiv indfører ikke særlige ordninger, der er direkte
forbundet med anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, som en person har opnået i en med-
lemsstat med henblik på at opfylde kravene til viden og kompetencer i en anden medlemsstat. Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer9) bør derfor fortsat finde anvendelse for så vidt angår de betingelser for anerkendelse og de
udligningsforanstaltninger, som et værtsland kan kræve, hvis en persons uddannelsesbevis ikke er udstedt
på dets område.
(37) Kreditgivere og kreditformidlere anvender ofte reklame, hvor der hyppigt er anført særlige vilkår for
at tiltrække forbrugerne til et bestemt produkt. Forbrugerne bør derfor beskyttes mod illoyal og vildleden-
de reklamepraksis og skal kunne sammenligne reklamer. Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestem-
melser om reklamer for kreditaftaler og med en liste over de elementer, der skal inkluderes i reklamer og
markedsføringsmateriale til forbrugerne, når sådan reklame angiver rentesatser eller talstørrelser vedrø-
rende kreditomkostninger, således at forbrugerne kan sammenligne forskellige tilbud. Det bør fortsat stå
medlemsstaterne frit for at kunne fastsætte eller opretholde oplysningskrav i deres nationale lovgivning
med hensyn til reklame, der ikke angiver en rentesats eller indeholder talstørrelser vedrørende kreditom-
kostningerne. Sådanne krav bør tage hensyn til de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse. Under alle omstændigheder bør det i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over
for forbrugerne på det indre marked10) sikres, at reklame for kreditaftaler ikke giver et vildledende indtryk
af produktet.
(38) Reklame har tendens til at fokusere på især et eller flere produkter, men forbrugerne bør være i stand
til at træffe deres beslutninger på grundlag af viden om alle de tilbudte kreditprodukter. I denne henseen-
de spiller generelle oplysninger en vigtig rolle, da de medvirker til at forklare forbrugeren om det brede
udvalg af produkter og tjenesteydelser og de særlige kendetegn i den forbindelse. Forbrugerne bør derfor
229
til enhver tid kunne få adgang til generelle oplysninger om eksisterende kreditprodukter. Selv om dette
krav ikke gælder for ikkebundne kreditformidlere, ændrer dette ikke ved, at ikkebundne kreditformidlere
er forpligtet til at give forbrugerne individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen.
(39) For at sikre lige betingelser, og for at forbrugernes beslutning kan bygge på detaljerede oplysninger
om de tilbudte kreditprodukter frem for på den distributionskanal, gennem hvilken der er adgang til så-
danne kreditprodukter, bør forbrugerne modtage oplysninger om kreditten, uanset om de handler direkte
med en kreditgiver eller med en kreditformidler.
(40) Forbrugerne bør desuden modtage individuelle oplysninger i god tid inden indgåelsen af kreditafta-
len for at kunne sammenligne dem og overveje kreditprodukternes særlige karakteristika. Kommissionen
gav i henhold til sin henstilling 2001/193/EF af 1. marts 2001 om oplysninger forud for indgåelse af kon-
trakt, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån11), tilsagn om at ville overvåge efter-
levelsen af den frivillige adfærdskodeks for information om boliglån forud for kontraktindgåelse, som in-
deholder ESIS, der giver individuelle oplysninger til forbrugeren om den kreditaftale, der tilbydes. Den
dokumentation, som Kommissionen har indsamlet, viser, at der er behov for at revidere indholdet og præ-
sentationen af ESIS for at sikre, at det er klart og forståeligt og indeholder alle de oplysninger, der anses
for relevante for forbrugerne. Indholdet og præsentationen af ESIS bør omfatte de nødvendige forbedrin-
ger, der er blevet peget på i forbrugerundersøgelser i alle medlemsstaterne. ESIS' struktur, især oplysnin-
gernes rækkefølge, bør revideres, affattelsen bør være mere brugervenlig, afsnit som »nominel rente« og
»årlige omkostninger i procent« bør slås sammen, og nye afsnit, f.eks. »fleksible elementer«, bør tilføjes.
Forbrugeren bør modtage en illustrativ amortiseringstabel som del af ESIS, hvis kreditten er en kredit
med udskudt rente, hvor tilbagebetalingen af hovedstolen udskydes i en indledende periode, eller hvor
debitorrenten er fastsat for kreditaftalens løbetid. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at en sådan illu-
strativ amortiseringstabel i ESIS ikke er obligatorisk for andre kreditaftaler.
(41) Forbrugerforskning har understreget betydningen af at anvende et enkelt og forståeligt sprog i forbin-
delse med oplysninger til forbrugerne. Som følge heraf er de begreber, der anvendes i ESIS, ikke nødven-
digvis de samme som de juridiske begreber, der er defineret i dette direktiv, men har den samme betyd-
ning.
(42) Oplysningskravene i ESIS om kreditaftaler bør ikke berøre Unionens eller nationale oplysningskrav
om andre produkter eller tjenesteydelser, der eventuelt tilbydes sammen med kreditaftalen som betingelse
for at indgå kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom eller tilbydes for at indgå denne aftale til en lave-
re debitorrente, såsom brand- eller livsforsikring eller investeringsprodukter. Det bør stå medlemsstaterne
frit for at kunne beholde eller indføre national ret, hvis der ikke findes harmoniserede bestemmelser,
f.eks. oplysningskrav om niveauet for ågerrenter i fasen forud for aftaleindgåelse eller oplysninger, der
kan være nyttige i forbindelse med formidling af finansiel viden eller med udenretslige bilæggelser af tvi-
ster. Eventuelle supplerende oplysninger bør dog gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag
til ESIS. Medlemsstaterne bør på deres nationale sprog kunne anvende en anderledes terminologi i ESIS
uden at ændre dets indhold og den rækkefølge, hvori oplysningerne gives, hvis det er nødvendigt for at
anvende et sprog, som forbrugerne muligvis lettere kan forstå.
(43) For at sikre, at ESIS giver forbrugeren alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at træffe
en informeret beslutning, bør kreditgiveren ved udfyldelsen af ESIS følge vejledningen i dette direktiv.
Medlemsstaterne bør kunne uddybe eller yderligere præcisere vejledningen i udfyldelse af ESIS på grund-
lag af vejledningen i dette direktiv. Medlemsstaterne bør f.eks. have mulighed for yderligere at præcisere
de oplysninger, der skal gives for at beskrive »typen af debitorrente«, for at tage hensyn til de særlige
karakteristika ved de nationale produkter og det nationale marked. Sådanne yderligere specifikationer bør
imidlertid hverken være i modstrid med vejledningen i dette direktiv eller medføre ændringer i teksten til
230
ESIS-modellen, der bør gengives i sin helhed af kreditgiveren. Medlemsstaterne bør også kunne angive
yderligere advarsler om kreditaftaler, der er tilpasset deres nationale marked og praksis, hvis sådanne ad-
varsler ikke allerede specifikt findes i ESIS. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at kreditgiver er bun-
det af de oplysninger, der gives i ESIS, forudsat at kreditgiver beslutter at yde kreditten.
(44) Forbrugeren bør modtage oplysninger ved hjælp af ESIS uden unødig forsinkelse, efter at forbruge-
ren har givet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer, og i
god tid, inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud, så han har mulighed for at sam-
menligne og overveje kreditprodukternes karakteristika og om nødvendigt indhente råd fra tredjemand.
ESIS bør navnlig vedlægges et bindende tilbud til forbrugeren, medmindre forbrugeren allerede har mod-
taget et ESIS, og tilbuddets karakteristika stemmer overens med de oplysninger, der tidligere er givet.
Medlemsstaterne bør dog kunne fastsætte, at ESIS er obligatorisk både inden afgivelsen af et bindende
tilbud og sammen med det bindende tilbud, hvis der ikke tidligere er givet et ESIS, der indeholder de
samme oplysninger. Selv om ESIS bør persontilpasses og afspejle de præferencer, som forbrugeren har
givet udtryk for, bør levering af sådanne individuelle oplysninger ikke indebære en forpligtelse til at yde
rådgivning. Kreditaftaler bør kun indgås, hvis forbrugeren har haft tilstrækkelig tid til at sammenligne til-
buddene, vurdere, hvad de indebærer, om nødvendigt indhente råd fra tredjemand og træffe en informeret
beslutning om, hvorvidt han vil acceptere et tilbud.
(45) Hvis forbrugeren har en sikret kreditaftale i forbindelse med køb af fast ejendom eller grund, og sik-
kerhedsstillelsens varighed er længere end kreditaftalens varighed, og hvis forbrugeren kan beslutte at få
udbetalt den tilbagebetalte kapital, forudsat at han underskriver en ny kreditaftale, bør forbrugeren inden
underskrivelsen af den nye kreditaftale modtage et nyt ESIS med de nye årlige omkostninger i procent,
der er baseret på den nye kreditaftales specifikke karakteristika.
(46) Kreditgiveren eller, hvor det er relevant, en kreditformidler eller udpeget repræsentant bør i det
mindste når der ikke er fortrydelsesret, på tidspunktet for afgivelse af et tilbud, der er bindende for kredit-
giver, give forbrugeren en kopi af udkastet til kreditaftalen. I andre tilfælde bør forbrugeren i det mindste
modtage en kopi af udkastet til kreditaftalen på det tidspunkt, hvor der afgives et bindende tilbud.
(47) For at sikre størst mulig transparens og forhindre misbrug som følge af interessekonflikter, når for-
brugerne anvender kreditformidleres tjenesteydelser, bør kreditformidlere være underlagt visse oplys-
ningsforpligtelser, inden de leverer deres tjenesteydelser. Sådanne oplysninger bør bl.a. omfatte deres
identitet og forbindelse til kreditgivere, f.eks. om de overvejer at anvende produkter fra mange forskellige
kreditgivere eller kun fra et mere begrænset antal kreditgivere. Hvis kreditgiver eller tredjemænd skal be-
tale provision eller andre incitamenter til kreditformidleren i forbindelse med en kreditaftale, bør dette op-
lyses til forbrugerne inden udøvelsen af kreditformidlingsaktiviteterne, og i denne fase bør forbrugerne
oplyses enten om sådanne betalingers størrelse, hvis dette vides, eller om det forhold, at beløbet vil blive
oplyst i ESIS i en senere fase forud for aftaleindgåelsen, og om, at forbrugerne i denne fase har ret til at
modtage oplysninger om sådanne betalingers størrelse. Forbrugerne bør også underrettes om eventuelle
gebyrer, som de skal betale til kreditformidlere for deres tjenesteydelser. Uden at dette berører konkurren-
ceretten, bør medlemsstaterne frit kunne indføre eller beholde bestemmelser, der forbyder, at forbrugerne
betaler gebyrer til nogle eller alle kategorier af kreditformidlere.
(48) En forbruger har muligvis behov for yderligere bistand for at kunne afgøre, hvilken kreditaftale
blandt de foreslåede produkter der er mest hensigtsmæssig i forhold til den pågældendes behov og finan-
sielle situation. Kreditgivere og, hvor det er relevant, kreditformidlere bør yde denne bistand i forbindelse
med de kreditprodukter, som de tilbyder forbrugeren, ved at redegøre for de relevante oplysninger, herun-
der navnlig de vigtigste karakteristika ved de foreslåede produkter, for forbrugeren med udgangspunkt i
den pågældendes personlige forhold, så forbrugeren kan forstå de virkninger, som produkterne kan få for
231
hans økonomiske situation. Kreditgivere og i givet fald kreditformidlere bør tilpasse den måde, som så-
danne redegørelser gives på, til de omstændigheder, hvorunder kreditten tilbydes, og forbrugerens behov
for bistand under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring med kredit og arten af de enkelte
kreditprodukter. Sådanne redegørelser bør ikke i sig selv udgøre en personlig anbefaling.
(49) For at fremme et velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele Uni-
onen er det nødvendigt på ensartet vis at sikre, at oplysningerne om de årlige omkostninger i procent er
sammenlignelige i hele Unionen.
(50) De samlede omkostninger ved forbrugerkreditten bør omfatte alle de omkostninger, som forbrugeren
skal betale i forbindelse med kreditaftalen, og som kreditgiver har kendskab til. Omkostningerne bør der-
for omfatte renter, provisioner, afgifter, gebyrer til kreditformidlere, omkostningerne ved ejendomsvurde-
ring med henblik på et lån med pant i fast ejendom og andre gebyrer, bortset fra notarialgebyrer, der er
nødvendige for at kunne opnå kreditten, f.eks. livsforsikring, eller for at kunne få den på de oplyste betin-
gelser, f.eks. brandforsikring. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende accessoriske produkter og tje-
nesteydelser (f.eks. bestemmelserne vedrørende omkostningerne i forbindelse med oprettelse og forvalt-
ning af en bankkonto) bør ikke berøre direktiv 2005/29/EF og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993
om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler12). De samlede omkostninger ved forbrugerkreditten bør ik-
ke omfatte de omkostninger, som forbrugeren betaler ved køb af fast ejendom eller grund, såsom tilknyt-
tede afgifter og notaromkostninger eller tinglysningsomkostninger. Kreditgivers faktiske kendskab til om-
kostningerne bør vurderes objektivt under hensyntagen til kravene til erhvervsmæssig diligenspligt. I den-
ne forbindelse bør kreditgiver antages at have kendskab til omkostningerne i forbindelse med accessori-
ske tjenesteydelser, som han selv tilbyder forbrugeren, eller som han tilbyder forbrugeren på vegne af
tredjemand, medmindre prisen afhænger af forbrugerens specifikke karakteristika eller situation.
(51) Hvis der anvendes skønsmæssige oplysninger, bør forbrugeren underrettes herom, og om at oplys-
ningerne forventes at være repræsentative for den påtænkte type aftale eller praksis. Formålet med de sup-
plerende antagelser med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent er at sikre, at de årlige
omkostninger i procent beregnes på en ensartet måde og er sammenlignelige. Supplerende antagelser er
nødvendige i forbindelse med specifikke typer kreditaftaler, f.eks. hvis kredittens beløb, varighed eller
omkostninger er usikre eller varierer, afhængigt af hvordan aftalen gennemføres. Hvis bestemmelserne ik-
ke i sig selv er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiveren anvende de
supplerende antagelser, der er fastsat i bilag I. Da beregningen af de årlige omkostninger i procent imid-
lertid afhænger af den enkelte kreditaftales vilkår, bør kun de antagelser, der er nødvendige og relevante
for en given kredit, anvendes.
(52) For at sikre en høj grad af sammenlignelighed mellem tilbud fra forskellige kreditgivere med hensyn
til de årlige omkostninger i procent bør tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregnin-
gen, ikke udtrykkes i dage, hvis de kan udtrykkes som et helt antal år, måneder eller uger. Det er i den
forbindelse underforstået, at disse intervaller, hvis der anvendes bestemte tidsintervaller i formlen til be-
regning af de årlige omkostninger i procent, også bør anvendes ved fastlæggelse af rentesatser og andre
omkostninger, der anvendes i formlen. Som følge heraf bør kreditgiver anvende den metode til måling af
tidsintervaller, der er beskrevet i bilag I, for at få de korrekte tal med henblik på betaling af omkostninger.
Dette gælder imidlertid kun med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent og har ingen
indvirkning på de beløb, som kreditgiver faktisk opkræver i henhold til kreditaftalen. Hvis disse tal er for-
skellige, kan det være nødvendigt at forklare forbrugeren dem for at undgå at vildlede forbrugeren. Dette
indebærer også, at de årlige omkostninger i procent i mangel af ikkerentebærende omkostninger og under
forudsætning af en identisk beregningsmetode vil være lig med kredittens effektive debitorrente.
232
(53) Da de årlige omkostninger i procent i markedsføringsfasen kun kan angives ved et eksempel, bør
eksemplet være repræsentativt. Det bør derfor f.eks. afspejle den gennemsnitlige løbetid og det samlede
kreditbeløb, der bevilges i forbindelse med den påtænkte type kreditaftale. Når det repræsentative eksem-
pel opstilles, bør der tages hensyn til, hvor udbredte visse typer kreditaftaler er på et specifikt marked. Det
kan være hensigtsmæssigt for hver kreditgiver at basere det repræsentative eksempel på et kreditbeløb,
der er repræsentativt for den pågældende kreditgivers produktudvalg og forventede kundegrundlag, da
disse kan variere betydeligt kreditgivere imellem. For så vidt angår de årlige omkostninger i procent, der
anføres i ESIS, bør der så vidt muligt tages hensyn til de præferencer og oplysninger, som forbrugeren
angiver, og kreditgiver eller kreditformidler bør præcisere, om oplysningerne er illustrative eller afspejler
de angivne præferencer og oplysninger. De repræsentative eksempler bør under alle omstændigheder ikke
være i modstrid med kravene i direktiv 2005/29/EF. Det er vigtigt, at det i ESIS gøres klart for forbruge-
ren, hvis det er relevant, at de årlige omkostninger i procent bygger på antagelser og kan ændre sig, såle-
des at forbrugerne kan tage hensyn til dette, når de sammenligner produkter. Det er vigtigt, at de årlige
omkostninger i procent tager hensyn til alle de udnyttede kreditmuligheder i kreditaftalen, hvad enten de
er udbetalt direkte til forbrugeren eller til en tredjemand på forbrugerens vegne.
(54) For at sikre overensstemmelse i beregningen af de årlige omkostninger i procent for forskellige typer
kredit bør de antagelser, der anvendes til beregning af samme typer kreditaftaler, generelt være ensartede.
I denne forbindelse bør antagelserne i Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. november 2011 om
ændring af del II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så vidt angår supple-
rende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent13), som ændrer antagelserne
til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent, medtages. Selv om alle antagelserne ikke
nødvendigvis finder anvendelse på de kreditaftaler, der findes i dag, er der stor produktinnovation i denne
sektor, så det er nødvendigt at have fastlagt antagelserne. Med henblik på beregningen af de årlige om-
kostninger i procent bør fastlæggelsen af den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyt-
tes, baseres på berettigede forventninger til den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest be-
nyttes af forbrugerne i forbindelse med den type produkt, der tilbydes af den pågældende kreditgiver. For
så vidt angår eksisterende produkter bør forventningen baseres på de seneste 12 måneder.
(55) Det er af afgørende betydning, at forbrugerens evne og tilbøjelighed til at tilbagebetale kreditten vur-
deres og kontrolleres, inden der indgås en kreditaftale. Denne vurdering af kreditværdigheden bør tage
hensyn til alle nødvendige og relevante faktorer, som kan påvirke forbrugerens evne til at tilbagebetale
kreditten i dens løbetid. Forbrugerens evne til at betale renter og afdrag på og helt at tilbagebetale kredit-
ten bør navnlig omfatte en vurdering af de fremtidige betalinger eller betalingsforøgelser, der er nødven-
dige på grund af negativ amortisering eller udskudte betalinger på hovedstolen eller af renter, og bør vur-
deres på baggrund af andre faste udgifter, gæld og andre finansielle forpligtelser samt indtægt, opsparing
og aktiver. Der bør tages rimeligt hensyn til fremtidige begivenheder i den foreslåede kreditaftales løbe-
tid, såsom en mindskelse af indtægten, hvis kreditperioden varer indtil efter pensioneringen, eller, hvis det
er relevant, en forøgelse af debitorrenten eller en negativ ændring af valutakursen. Selv om værdien af
den faste ejendom er et vigtigt element ved fastlæggelsen af det kreditbeløb, der kan bevilges til en for-
bruger i henhold til en sikret kreditaftale, bør vurderingen af kreditværdigheden fokusere på forbrugerens
evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen. Som følge heraf bør den mulighed, at vær-
dien af den faste ejendom overstiger kreditbeløbet eller kan stige i fremtiden, generelt ikke være en til-
strækkelig betingelse for at yde den pågældende kredit. Hvis formålet med en kreditaftale er at opføre fast
ejendom eller renovere en eksisterende fast ejendom, bør kreditgiver dog kunne tage hensyn til denne mu-
lighed. Medlemsstaterne bør kunne give yderligere vejledning om disse eller yderligere kriterier og om
metoder til at vurdere en forbrugers kreditværdighed, f.eks. ved at fastsætte grænser for belåningsprocen-
ten eller for forholdet mellem lån og indkomst, og bør opfordres til at gennemføre Rådet for Finansiel
Stabilitets principper for god praksis vedrørende optagelse af lån med pant i fast ejendom.
233
(56) Det kan være nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser om de forskellige elementer, der kan tag-
es i betragtning i vurderingen af kreditværdigheden i forbindelse med visse former for kreditaftaler. I for-
bindelse med kreditaftaler der vedrører en fast ejendom, hvori det udtrykkeligt angives, at den faste ejen-
dom ikke må anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af forbrugeren eller et af forbrugerens
familiemedlemmer (aftaler om køb med henblik på udlejning), bør medlemsstaterne f.eks. kunne beslutte
at præcisere, at der ved vurderingen af forbrugerens evne til at tilbagebetale kreditten tages hensyn til
fremtidige lejeindtægter. I de medlemsstater, hvor de nationale bestemmelser ikke indeholder en sådan
præcisering, kan kreditgivere beslutte at medtage en forsigtig vurdering af de fremtidige lejeindtægter.
Vurderingen af kreditværdighed bør ikke indebære overførsel af ansvar til kreditgiveren for forbrugerens
eventuelle senere manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
(57) Kreditgivers beslutning om at yde kreditten eller ej bør være i overensstemmelse med resultatet af
kreditværdighedsvurderingen. Kreditgivers mulighed for at overføre en del af kreditrisikoen til tredje-
mand bør f.eks. ikke føre til, at han ignorerer kreditværdighedsvurderingens konklusioner og tilbyder en
kreditaftale til en forbruger, som sandsynligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale kreditten. Med-
lemsstaterne bør kunne gennemføre dette princip ved at kræve, at de kompetente myndigheder træffer re-
levante foranstaltninger som led i tilsynsaktiviteterne og overvåger overholdelsen af kreditgivernes proce-
durer for vurdering af kreditværdighed. En positiv kreditværdighedsvurdering bør dog ikke udgøre en for-
pligtelse for kreditgiveren til at yde kredit.
(58) I overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet bør kreditværdighedsvurde-
ringen bygge på oplysninger om forbrugerens finansielle og økonomiske situation, herunder indtægt og
udgifter. Disse oplysninger kan indhentes fra forskellige kilder, herunder forbrugeren, og kreditgiveren
bør på passende vis kontrollere oplysningerne, inden kreditten ydes. Forbrugeren bør i denne forbindelse
give oplysningerne for at lette kreditværdighedsvurderingen, eftersom undladelse af at gøre dette sand-
synligvis vil medføre afslag på den kredit, som forbrugeren ønsker, medmindre oplysningerne kan ind-
hentes fra en anden kilde. Med forbehold af den private aftaleret bør medlemsstaterne sikre, at kreditgive-
re ikke kan bringe en kreditaftale til ophør, fordi de efter underskrivelsen af den blev klar over, at kredit-
værdighedsvurderingen blev foretaget på et ukorrekt grundlag som følge af ufuldstændige oplysninger på
vurderingstidspunktet. Dette bør imidlertid ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at give kreditgive-
re tilladelse til at bringe en kreditaftale til ophør, hvis det kan påvises, at forbrugeren bevidst gav unøjag-
tige eller forkerte oplysninger på tidspunktet for kreditværdighedsvurderingen eller forsætligt ikke gav
oplysninger, som ville have ført til en negativ kreditværdighedsvurdering, eller hvis der findes andre gyl-
dige grunde, der er forenelige med EU-retten. Selv om det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge for-
brugerne sanktioner for ikke at være i stand til at give visse oplysninger eller vurderinger eller for at be-
slutte at afbryde en ansøgningsproces med henblik på at få en kredit, bør medlemsstaterne kunne fastsætte
sanktioner, hvis en forbruger bevidst giver ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger for at opnå en posi-
tiv kreditværdighedsvurdering, navnlig hvis fuldstændige og korrekte oplysninger ville have ført til en ne-
gativ kreditværdighedsvurdering, og forbrugeren efterfølgende ikke kan opfylde aftalevilkårene.
(59) Anvendelse af en kreditdatabase er et nyttigt element i forbindelse med vurdering af kreditværdig-
hed. Nogle medlemsstater kræver, at kreditgivere vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag af
en søgning i den relevante database. Kreditgivere bør kunne søge i kreditdatabasen i kredittens løbetid for
udelukkende at kunne påvise og vurdere sandsynligheden for misligholdelse. En sådan anvendelse af kre-
ditdatabasen bør være omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at den anvendes til tid-
lig påvisning og styring af kreditrisikoen i forbrugerens interesse og ikke med henblik på oplysninger til
forretningsmæssige forhandlinger. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger14) bør forbrugere underrettes af kreditgivere om søgning i kre-
234
ditdatabasen, inden den foretages, og bør have ret til at få adgang til oplysninger om dem i en sådan kre-
ditdatabase for i givet fald at foretage berigtigelse af, slette eller blokere personoplysninger om dem, så-
fremt disse er unøjagtige eller er blevet behandlet ulovligt.
(60) For at hindre konkurrenceforvridning blandt kreditgivere bør det sikres, at alle kreditgivere, herunder
kreditinstitutter eller ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til be-
boelse, har adgang til alle offentlige og private kreditdatabaser om forbrugere på ikkediskriminerende vil-
kår. Sådanne vilkår bør derfor ikke omfatte et krav til kreditgivere om etablering som kreditinstitut. Ad-
gangsbetingelser, f.eks. gebyr for at få adgang til databasen eller krav om, at oplysninger til databasen
skal tilvejebringes på grundlag af gensidighed, bør fortsat finde anvendelse. Det bør stå medlemsstaterne
frit for at fastsætte, om kreditformidlere inden for deres område kan få adgang til sådanne databaser.
(61) Hvis et afslag på en kreditanmodning bygger på oplysninger fundet ved en søgning i en database
eller på mangel på data heri, bør kreditgiver underrette forbrugeren herom, give oplysninger om navnet på
den pågældende database og enhver anden oplysning, som kræves i direktiv 95/46/EF, således at forbru-
geren kan udøve sin ret til adgang og, når det er berettiget, foretage berigtigelse af, slette eller blokere de
deri behandlede personoplysninger om sig selv. Hvis et afslag på en kreditanmodning skyldes en negativ
vurdering af kreditværdigheden, bør kreditgiver uden unødig forsinkelse underrette forbrugeren om afsla-
get. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte, om de vil kræve, at kreditgivere skal give yderligere forkla-
ringer på årsagerne til afslaget. Kreditgiver bør imidlertid ikke være forpligtet til at give sådanne oplys-
ninger, hvis det er forbudt i henhold til anden EU-ret, f.eks. bestemmelser om hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme. Sådanne oplysninger bør ikke gives, hvis det strider mod den offentlige orden
eller den offentlige sikkerhed, f.eks. forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse af straffe-
lovsovertrædelser.
(62) Dette direktiv vedrører anvendelse af personoplysninger i forbindelse med vurdering af en forbrugers
kreditværdighed. For at sikre beskyttelse af personoplysninger bør direktiv 95/46/EF finde anvendelse på
databehandling, der foretages i forbindelse med sådanne vurderinger.
(63) Ydelse af rådgivning i form af en individuel anbefaling er en særskilt aktivitet, der kan, men ikke
skal, kombineres med andre aspekter af ydelse eller formidling af kredit. For at forbrugerne kan forstå
arten af de tjenester, som ydes, bør de derfor underrettes om, hvorvidt der ydes eller kan ydes rådgiv-
ningstjenester, og hvornår der ikke ydes rådgivningstjenester, og hvad disse omfatter. På grund af den be-
tydning, som forbrugerne tillægger anvendelsen af betegnelserne »rådgivning« og »rådgiver«, bør med-
lemsstaterne kunne forbyde anvendelse af disse eller lignende betegnelser, når der ydes rådgivningstjene-
ster til forbrugerne. Det bør sikres, at medlemsstaterne træffer sikkerhedsforanstaltninger, når rådgivning
beskrives som uafhængig, til sikring af, at de pågældende produkter og aflønningsordninger svarer til for-
brugernes forventninger til en sådan rådgivning.
(64) Leverandører af rådgivningstjenester bør overholde visse standarder for at sikre, at forbrugeren præ-
senteres for produkter, der passer til hans behov og forhold. Rådgivningstjenester bør baseres på en rime-
lig og tilstrækkeligt vidtgående analyse af de tilbudte produkter, hvis rådgivningstjenesterne ydes af kre-
ditgivere og bundne kreditformidlere, eller af de produkter, der findes på markedet, hvis rådgivningstjene-
sterne ydes af kreditformidlere, der ikke er bundet. De, der yder rådgivningstjenester, bør kunne speciali-
sere sig i visse nicheprodukter, såsom mellemfinansiering, forudsat at de overvejer en række produkter
inden for denne bestemte niche, og at det gøres klart for forbrugeren, at de er specialiseret i disse niche-
produkter. Under alle omstændigheder bør kreditgivere og kreditformidlere oplyse forbrugeren om, hvor-
vidt de kun rådgiver om deres egne produkter eller om et bredt udvalg af produkter på markedet, for at
sikre, at forbrugeren forstår grundlaget for en anbefaling.
235
(65) Rådgivningstjenester bør bygge på en passende forståelse af forbrugerens finansielle situation, præ-
ferencer og målsætninger på grundlag af de fornødne ajourførte oplysninger og rimelige antagelser om
risici i forbindelse med forbrugerens forhold i kreditaftalens løbetid. Medlemsstaterne bør kunne præcise-
re, hvordan et givet produkts egnethed skal vurderes i forbindelse med ydelse af rådgivningstjenester.
(66) En forbrugers evne til at tilbagebetale en kredit, inden kreditaftalen udløber, kan spille en vigtig rolle
for at fremme konkurrencen på det indre marked og EU-borgernes frie bevægelighed samt for at bidrage
til at tilvejebringe den fleksibilitet i kreditaftalers løbetid, der er nødvendig for at fremme finansiel stabili-
tet i overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet. Der findes imidlertid væ-
sentlige forskelle mellem de nationale principper og betingelser, i henhold til hvilke forbrugerne har evne
til at tilbagebetale deres kredit, og de betingelser, på hvilke en sådan indfrielse før tiden kan finde sted. På
trods af forskelligartetheden i mekanismerne bag realkreditfinansiering og det eksisterende produktudvalg
er det væsentligt på EU-plan at have visse standarder for førtidig indfrielse af kredit for at sikre, at forbru-
gerne har mulighed for at frigøre sig for deres forpligtelser inden den aftalte dato i kreditaftalen og mulig-
hed for at sammenligne tilbud med henblik på at finde de bedste produkter i forhold til deres behov. Med-
lemsstaterne bør derfor enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom aftalebestemmelser, sikre,
at forbrugerne har ret til førtidig indfrielse. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne definere betingelserne
for udøvelse af en sådan ret. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden,
forskellig behandling, afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller restriktioner med hen-
syn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves. Hvis førtidig indfrielse sker i en periode, for
hvilken der er aftalt fast forrentning, kan udøvelsen af denne ret gøres betinget af, at der foreligger en
legitim interesse hos forbrugeren som fastsat af medlemsstaten. En sådan legitim interesse kan f.eks. op-
stå i tilfælde af skilsmisse eller arbejdsløshed. De betingelser, som medlemsstaterne fastsætter, bør kunne
omfatte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektivt begrundet kompensation for eventuelle omkost-
ninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af kreditten. I tilfælde, hvor medlemsstaterne fast-
sætter, at kreditgiver har ret til kompensation, bør en sådan kompensation være en rimelig og objektivt
begrundet kompensation for eventuelle omkostninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af
kreditten, i overensstemmelse med de nationale regler om kompensation. Kompensationen bør ikke over-
stige kreditgivers økonomiske tab.
(67) Det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed til at gøre det klart for forbrugerne,
hvilken form for forpligtelser der indgås med henblik på at opretholde den finansielle stabilitet, og hvor
der i kreditaftalens løbetid er fleksibilitet. Forbrugerne bør modtage oplysninger om debitorrenten i aftale-
forholdets løbetid og forud for aftaleindgåelsen. Medlemsstaterne bør kunne opretholde eller indføre be-
grænsninger med hensyn til eller forbud mod kreditgivers ensidige ændringer af debitorrenten. Medlems-
staterne bør kunne fastsætte, at forbrugeren har ret til at modtage en ajourført amortiseringstabel, hvis de-
bitorrenten ændres.
(68) Selv om kreditformidlere spiller en central rolle med hensyn til distribution af kreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse i Unionen, er der fortsat væsentlige forskelle mellem de nationale
bestemmelser om udøvelse af virksomhed som kreditformidler og om tilsyn med kreditformidlere, som
skaber hindringer for etablering og udøvelse af virksomhed som kreditformidler på det indre marked.
Kreditformidlernes manglende mulighed for frit at udøve virksomhed i Unionen hindrer det indre marked
for kreditaftaler vedrørende fast ejendom til beboelse i at fungere ordentligt. Under hensyntagen til de for-
skellige aktører, der er involveret i kreditformidling, er det væsentligt med visse standarder på EU-plan
for at sikre en høj grad af professionalisme og service.
69) Før kreditformidlere kan udøve deres aktiviteter, bør de være underlagt en adgangsproces ved den
kompetente myndighed i deres hjemland, og underlægges løbende tilsyn for at sikre, at de opfylder stren-
ge faglige krav i det mindste til kompetence, godt omdømme og erhvervsansvarsforsikring. Sådanne krav
236
bør som minimum finde anvendelse på kreditinstitutplan. Medlemsstaterne kan imidlertid præcisere, om
sådanne krav om adgang gælder for kreditformidlerens enkelte arbejdstagere. Hjemlandet kan fastsætte
yderligere krav, f.eks. at kreditformidlerens aktionærer har et godt omdømme, eller at en bunden kredit-
formidler kun kan være bundet til én kreditgiver, hvis disse krav er forholdsmæssige og forenelige med
den øvrige EU-ret. Der bør optages relevante oplysninger om kreditformidlere, der er givet adgang, i et
offentligt register. Bundne kreditformidlere, som udelukkende samarbejder med én kreditgiver under den-
nes fulde og ubetingede ansvar, bør have mulighed for at gives adgang af den kompetente myndighed
under ledelse af den kreditgiver, på hvis vegne de handler. Medlemsstaterne bør have ret til at bevare eller
indføre begrænsninger med hensyn til visse kreditformidleres retlige form, således at de udelukkende må
handle som juridiske personer eller som fysiske personer. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte, om
alle kreditformidlere optages i ét register, eller om der kræves forskellige registre, afhængigt af om kredit-
formidleren er bundet eller fungerer som uafhængig kreditformidler. Desuden bør medlemsstaterne frit
kunne bevare eller indføre begrænsninger med hensyn til muligheden for, at kreditformidlere, der er bun-
det til en eller flere kreditgivere, kan opkræve gebyrer af forbrugerne.
(70) I nogle medlemsstater kan kreditformidlere beslutte at anvende udpegede repræsentanter til at udøve
aktiviteter på deres vegne. Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende den specifikke ordning for
udpegede repræsentanter i dette direktiv. Medlemsstaterne bør dog frit kunne beslutte ikke at indføre en
sådan ordning eller at tillade, at andre enheder spiller en rolle, der er sammenlignelig med udpegede re-
præsentanters rolle, forudsat at disse enheder er omfattet af den samme ordning som kreditformidlerne.
Reglerne for udpegede repræsentanter i dette direktiv forpligter ikke medlemsstaterne til at tillade, at ud-
pegede repræsentanter udøver virksomhed på deres område, medmindre sådanne udpegede repræsentanter
anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
(71) For at sikre, at de kompetente myndigheder fører effektivt tilsyn med kreditformidlere, bør en kredit-
formidler, der er en juridisk person, gives adgang i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En kreditformidler, der ikke er en juridisk person, bør gives adgang i den medlemsstat, hvor
dens hovedkontor ligger. Desuden bør medlemsstaterne kræve, at en kreditformidlers hovedkontor altid
ligger i den medlemsstat, som er kreditformidlerens hjemland, og hvor den faktisk udøver virksomhed.
(72) Kravene for at give adgang bør give kreditformidlere ret til at udøve virksomhed i andre medlemssta-
ter i overensstemmelse med principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, forud-
sat at der har fundet behørig underretning sted mellem de kompetente myndigheder. Selv i tilfælde, hvor
medlemsstaterne beslutter at give alle ansatte hos kreditformidleren adgang, bør meddelelsen om hensig-
ten om at levere tjenesteydelser tage udgangspunkt i kreditformidleren frem for den enkelte arbejdstager.
Selv om dette direktiv udstikker de rammer, inden for hvilke alle kreditformidlere, der er givet adgang,
herunder de kreditformidlere, der er bundet til kun én kreditgiver, kan udøve virksomhed i hele Unionen,
udstikker dette direktiv ikke sådanne rammer for udpegede repræsentanter. I sådanne tilfælde skal de ud-
pegede repræsentanter, der ønsker at udøve virksomhed i en anden medlemsstat, opfylde kravene for at
give kreditformidlere adgang i dette direktiv.
(73) I nogle medlemsstater kan kreditformidlere udøve deres aktiviteter i forbindelse med kreditaftaler,
der tilbydes af ikkekreditinstitutter og kreditinstitutter. Kreditformidlere, der er givet adgang, bør i prin-
cippet kunne udøve virksomhed i hele Unionen. Adgang, der er givet af de kompetente myndigheder i
hjemlandet, bør dog ikke tillade, at kreditformidlere yder deres tjenester i forbindelse med kreditaftaler,
der tilbydes af ikkekreditinstitutter til en forbruger i en medlemsstat, hvor sådanne ikkekreditinstitutter
ikke må udøve virksomhed.
(74) Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte, at personer, der som led i deres erhvervsmæssi-
ge virksomhed kun lejlighedsvis udøver kreditformidlingsaktiviteter, f.eks. advokater eller notarer, ikke er
237
omfattet af adgangsproceduren i dette direktiv, forudsat at en sådan erhvervsmæssig virksomhed er om-
fattet af lovbestemmelser, der ikke udelukker, at der lejlighedsvis udøves kreditformidlingsaktiviteter. En
sådan undtagelse fra adgangsproceduren i dette direktiv bør dog føre til, at sådanne personer ikke kan dra-
ge fordel af pasordningen i dette direktiv. Personer, der som led i deres erhvervsmæssige virksomhed blot
lejlighedsvis præsenterer en forbruger for en kreditgiver eller en kreditformidler eller henviser forbruge-
ren til en sådan, f.eks. ved at meddele forbrugeren, at der findes en bestemt kreditgiver eller kreditformid-
ler eller en type produkt hos den pågældende kreditgiver eller kreditformidler, men ikke reklamerer yder-
ligere for eller deltager i forelæggelsen af afgivelsen af tilbud om det forberedende arbejde i forbindelse
med eller indgåelsen af kreditaftalen, bør ikke anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv. Lån-
tagere, der blot overfører en kreditaftale til en forbruger ved subrogation uden at udøve andre kreditfor-
midlingsaktiviteter, bør heller ikke anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
(75) For at sikre lige betingelser for kreditgivere og fremme finansiel stabilitet og i forventning om yderli-
gere harmonisering bør medlemsstaterne sikre, at der findes hensigtsmæssige foranstaltninger til at give
adgang for og føre tilsyn med ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør dette direktiv ikke fastlægge
detaljerede betingelser for at give adgang for og føre tilsyn med kreditgivere, som tilbyder kreditaftaler,
og som ikke er kreditinstitutter, jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber15). An-
tallet af sådanne institutter, som er aktive i Unionen i øjeblikket, er begrænset, især siden finanskrisen, og
det samme gælder deres markedsandel og antallet af medlemsstater, hvor de er aktive. Af samme grund
bør der ikke fastsættes bestemmelser om indførelse af en pasordning for sådanne institutter.
(76) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser,
der vedtages i medfør af dette direktiv, og sikre, at de gennemføres. Valget af sanktioner er fortsat op til
medlemsstaterne, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
(77) Forbrugerne bør have adgang til udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer i forbindelse med
tvister, der måtte opstå på grundlag af de rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt i dette direktiv, mel-
lem kreditgivere og forbrugere såvel som mellem kreditformidlere og forbrugere. Medlemsstaterne bør
sørge for, at deltagelse i sådanne alternative tvistbilæggelsesprocedurer ikke er frivillig for kreditgivere
og kreditformidlere. For at sikre, at alternative tvistbilæggelsesprocedurer fungerer tilfredsstillende i til-
fælde af tværnational aktivitet, bør medlemsstaterne kræve og tilskynde til, at organer med ansvar for
udenretslig klage- og tvistbilæggelse samarbejder. I denne forbindelse bør medlemsstaternes udenretslige
klage- og tvistbilæggelsesorganer tilskyndes til at deltage i Fin-Net, der er et finansielt tvistbilæggelses-
netværk af nationale udenretslige ordninger, som er ansvarlige for at bilægge tvister mellem forbrugere og
udbydere af finansielle tjenester.
(78) For at sikre konsekvent harmonisering og for at tage højde for udviklingen på markederne for kredit-
aftaler eller udviklingen inden for kreditprodukter eller i de økonomiske forhold og for yderligere at præ-
cisere visse krav i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i over-
ensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af standardformuleringen eller instruktio-
nerne vedrørende udfyldning af ESIS og ændring af bemærkningerne eller ajourføring af antagelserne,
der anvendes i forbindelse med beregningen af de årlige omkostninger i procent. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertni-
veau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge
for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet.
238
(79) For at lette kreditformidleres mulighed for at levere deres tjenesteydelser på tværs af grænserne og af
hensyn til samarbejde, informationsudveksling og tvistbilæggelse mellem de kompetente myndigheder
bør de kompetente myndigheder med ansvar for at give kreditformidlere adgang være de myndigheder,
der handler under den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)16), eller andre nationale myndig-
heder, forudsat at de samarbejder med de myndigheder, der handler under EBA med henblik på at vareta-
ge deres opgaver i henhold til dette direktiv.
(80) Medlemsstaterne bør udpege de kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre håndhævelsen
af dette direktiv, og sørge for, at de har de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser samt
tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage deres opgaver. De kompetente myndigheder kan for så vidt
angår visse aspekter af dette direktiv indbringe en sag for en domstol, der er kompetent til at træffe en
retsafgørelse, herunder i givet fald ved appel. Dette kan gøre det muligt for medlemsstaterne at overlade
håndhævelsen af disse bestemmelser til ovennævnte organer og domstolene, navnlig hvis bestemmelserne
i dette direktiv er gennemført i civilretten. Medlemsstaterne bør kunne udpege forskellige kompetente
myndigheder til at håndhæve direktivets vidtrækkende forpligtelser. I forbindelse med nogle bestemmel-
ser kan medlemsstaterne f.eks. udpege de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelse af
forbrugerbeskyttelse, hvorimod de i forbindelse med andre bestemmelser kan beslutte at udpege tilsynsfø-
rende. Muligheden for at udpege forskellige kompetente myndigheder bør ikke berøre forpligtelsen til lø-
bende tilsyn og samarbejde mellem de kompetente myndigheder som fastsat i dette direktiv.
(81) Det er nødvendigt at undersøge, om dette direktiv fungerer efter hensigten, og om det lykkes at etab-
lere et indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området for kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse. Revisionen bør bl.a. omfatte en vurdering af overholdelsen og virkningen
af dette direktiv, en vurdering af, om direktivets anvendelsesområde fortsat er hensigtsmæssigt, en analy-
se af ikkekreditinstitutters levering af kreditaftaler, en vurdering af behovet for yderligere foranstaltnin-
ger, herunder en pasordning for ikkekreditinstitutter og en undersøgelse af nødvendigheden af at indføre
yderligere rettigheder og forpligtelser i fasen efter indgåelse af en kreditaftale.
(82) En indsats fra medlemsstaternes side alene vil sandsynligvis medføre forskellige sæt regler, hvilket
kan underminere eller skabe nye hindringer for det indre markeds funktion. Målet for dette direktiv, nem-
lig oprettelsen af et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse med en høj grad af forbrugerbeskyttelse kan ikke i tilstrækkelig grad kan nås af
medlemsstaterne og kan derfor mere effektivt nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltnin-
ger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(83) Medlemsstaterne kan beslutte at gennemføre visse aspekter, der er omfattet af dette direktiv, i den
nationale lovgivning ved forsigtighedsbestemmelser, f.eks. vurderingen af forbrugerens kreditværdighed,
hvorimod andre gennemføres i lovgivningen om svig samt i civil- og strafferetten, f.eks. forpligtelserne
for den ansvarlige låntager.
(84) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor der er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
239
(85) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav den 25. juli 2011 udtalelse18) på grundlag
af artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinsti-
tutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger19) —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL 1
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastlægger en fælles ramme for visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om aftaler om forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse, herunder en forpligtelse til at foretage en vurdering af kreditværdigheden inden ydelsen
af kreditten som grundlag for udviklingen af effektive standarder for kreditgivning i forbindelse med fast
ejendom til beboelse i medlemsstaterne, og for visse forsigtigheds- og tilsynskrav, herunder vedrørende
etablering som og tilsyn med kreditformidlere, udpegede repræsentanter og ikkekreditinstitutter.
Artikel 2
Harmoniseringsniveau
1. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører strengere bestem-
melser for at beskytte forbrugerne, forudsat at sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med deres
forpligtelser i henhold til EU-retten.
2. Uanset stk. 1 opretholder eller indfører medlemsstaterne ikke i national ret bestemmelser, der fraviger
dem, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, og bilag II, del A, med hensyn til standardoplysninger forud for
aftaleindgåelsen via et europæisk standardiseret informationsblad (»ESIS«), og artikel 17, stk. 1-5, 7 og 8,
samt bilag I med hensyn til en fælles og konsekvent EU-standard for beregning af de årlige omkostninger
i procent.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på:
a) kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der al-
mindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret
i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse, og
b) kreditaftaler, som har til formål at erhverve eller bevare ejendomsretten til grundarealer eller til eksi-
sterende eller projekterede bygninger.
2. Dette direktiv gælder ikke for:
a) kreditaftaler med friværdibelåning, hvor kreditgiver:
i) udbetaler et engangsbeløb, periodiske betalinger eller andre former for kreditudbetaling til gen-
gæld for et beløb, der stammer fra fremtidigt salg af en fast ejendom til beboelse eller en rettig-
hed i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og
240
ii) ikke kræver tilbagebetaling af kreditten, før en eller flere anførte livsbegivenheder indtræffer for
forbrugeren som defineret af medlemsstaterne, medmindre forbrugeren overtræder sine kontrakt-
mæssige forpligtelser, hvilket giver kreditgiver ret til at ophæve kreditaftalen
b) kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til hans ansatte som led i en bibeskæftigelse, og
hvor en sådan kreditaftale er rentefri eller med årlige omkostninger i procent, der er lavere end dem
på markedet, og som ikke tilbydes offentligheden i almindelighed
c) kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger end dem, der er direkte for-
bundet med sikringen af kreditten
d) kreditaftaler i form af kassekredit, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden en måned
e) kreditaftaler, som er resultatet af et forlig indgået for retten eller et andet ved lov beføjet organ
f) kreditaftaler, der vedrører omkostningsfri udskudt betaling af en eksisterende gæld, og som ikke fal-
der ind under anvendelsesområdet for stk. 1, litra a).
3. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om ikke at anvende:
a) artikel 11, artikel 14 og bilag II i forbindelse med de forbrugerkreditaftaler, der er sikret ved pant eller
ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejen-
dom til beboelse, og hvis formål ikke er at erhverve eller bevare rettigheden til fast ejendom til bebo-
else, forudsat at medlemsstaterne i forbindelse med sådanne kreditaftaler anvender artikel 4 og 5 i og
bilag II og III til direktiv 2008/48/EF.
b) dette direktiv på kreditaftaler i forbindelse med en fast ejendom, hvis kreditaftalen fastsætter, at den
faste ejendom ikke på noget tidspunkt kan anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af
forbrugeren eller et af forbrugerens familiemedlemmer, men skal anvendes som hus, lejlighed eller et
andet bopælssted på grundlag af en lejeaftale
c) dette direktiv på kreditaftaler, som vedrører kreditter til en begrænset offentlighed i henhold til en
lovbestemmelse med et almennyttigt sigte og rentefrit eller til en lavere debitorrente end den gælden-
de markedsrente eller på andre vilkår, som er mere fordelagtige for forbrugeren end de gældende
markedsvilkår, og til en debitorrente, der ikke er højere end den gældende markedsrente
d) dette direktiv på foreløbige lån
e) dette direktiv på kreditaftaler, hvor kreditgiver er en organisation, der hører ind under anvendelses-
området for artikel 2, stk. 5, i direktiv 2008/48/EF.
4. De medlemsstater, som benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra b), sikrer, at der
anvendes en hensigtsmæssig ramme på nationalt plan for denne type kredit.
5. De medlemsstater, som benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra c) eller e), sikrer,
at der anvendes hensigtsmæssige alternative ordninger, som sikrer, at forbrugerne rettidigt får oplysninger
om hovedtræk, risici og omkostninger ved sådanne kreditaftaler i fasen forud for aftaleindgåelse, og at
markedsføringen af sådanne kreditaftaler er rimelig, entydig og ikke vildledende.
Artikel 4
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forbruger«: enhver forbruger som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF
2) »kreditgiver«: en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit, der falder
ind under anvendelsesområdet for artikel 3, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed
3) »kreditaftale«: en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en
forbruger kredit, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3 i form af udskudt betaling,
lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet
241
4) »accessorisk tjenesteydelse«: en tjenesteydelse, som tilbydes forbrugeren i forbindelse med kreditaf-
talen
5) »kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der ikke optræder som kreditgiver eller notar og
ikke enten direkte eller indirekte blot præsenterer en forbruger for en kreditgiver eller kreditformid-
ler, og som mod et vederlag, der kan antage form af penge eller en anden aftalt form for finansiel
modydelse, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed:
a) præsenterer eller tilbyder kreditaftaler til forbrugere
b) bistår forbrugere med at udføre andet forberedende arbejde eller anden administration forud for
aftaleindgåelse i forbindelse med kreditaftaler end det, der er omhandlet i litra a), eller
c) indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgivers vegne
6) »gruppe«: en gruppe af kreditgivere, som skal konsolideres med henblik på udarbejdelse af konsoli-
derede regnskaber som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former20)
7) »bunden kreditformidler«: enhver kreditformidler, der handler på vegne af følgende og på deres
fulde og ubetingede ansvar:
a) kun én kreditgiver
b) kun én gruppe eller
c) et antal kreditgivere eller grupper, der ikke repræsenterer et flertal af markedet
8) »udpeget repræsentant«: en fysisk eller juridisk person, som udfører de i nr. 5) omhandlede aktivite-
ter, og som handler på vegne af kun én kreditformidler og på dennes fulde og ubetingede ansvar
9) »kreditinstitut«: et kreditinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU)
nr. 575/2013
10) »ikkekreditinstitut«: en kreditgiver, som ikke er et kreditinstitut
11) »personale«:
a) enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller kreditformidler, og som er direkte involve-
ret i de af dette direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til forbrugerne i forbindelse med
de af dette direktiv omfattede aktiviteter
b) enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget repræsentant og har kontakt til forbrugerne i
forbindelse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter
c) enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsyn med de fysiske personer, der er omhand-
let i litra a) og b)
12) »samlet kreditbeløb«: det samlede kreditbeløb som defineret i artikel 3, litra l), i direktiv 2008/48/EF
13) »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten«: alle omkostninger i forbindelse med
kreditten, som forbrugeren skal betale, som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF, her-
under omkostninger i forbindelse med ejendomsvurdering, hvis en sådan vurdering er nødvendig for
at opnå kreditten, men ikke tinglysningsomkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendoms-
retten til fast ejendom. De omfatter ikke de omkostninger, som forbrugeren skal betale i forbindelse
med misligholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i kreditaftalen
14) »samlet beløb, der skal betales af forbrugeren«: hele det beløb, som forbrugeren skal betale, som de-
fineret i artikel 3, litra h), i direktiv 2008/48/EF
15) »årlige omkostninger i procent«: de samlede omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kredit-
ten udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb, herunder i givet fald de omkostninger, der er
nævnt i artikel 17, stk. 2, som på årsbasis svarer til nutidsværdien af alle fremtidige eller eksisteren-
de forpligtelser (udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger), der er aftalt mel-
lem kreditgiver og forbruger
16) »debitorrente«: den rente, som debitor skal betale, som defineret i artikel 3, litra j), i direktiv
2008/48/EF
242
17) »vurdering af kreditværdigheden«: en evaluering af udsigten til, at gældsforpligtelsen som følge af
kreditaftalen kan opfyldes
18) »varigt medium«: det varige medium som defineret i artikel 3, litra m), i direktiv 2008/48/EF
19) »hjemland«:
a) hvis kreditgiver eller kreditformidler er en fysisk person, den medlemsstat, hvor hans hovedkon-
tor er beliggende
b) hvis kreditgiver eller kreditformidler er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den pågælden-
de har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den pågældende i henhold til sin nationale ret
ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor den pågældendes hovedkontor
er beliggende
20) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor kreditgiver eller kreditformidler har en fi-
lial, eller hvorfra der leveres tjenesteydelser
21) »rådgivningstjenester«: personlige anbefalinger til en forbruger, som vedrører en eller flere transak-
tioner i forbindelse med kreditaftaler, og som er en aktivitet, der er uafhængig af ydelsen af kreditten
og de kreditformidlingsaktiviteter, der er anført i nr. 5)
22) »kompetent myndighed«: en myndighed, der i overensstemmelse med artikel 5 udpeges som kompe-
tent af en medlemsstat
23) »foreløbigt lån«: en kreditaftale, som enten er uden fast løbetid, eller hvor kreditten skal tilbagebeta-
les inden 12 måneder, og som anvendes af forbrugeren som en midlertidig finansieringsløsning i for-
bindelse med overgangen til en anden finansiel ordning for den faste ejendom
24) »eventual- eller garantiforpligtelse«: en kreditaftale, der fungerer som en garanti for en anden sær-
skilt, men accessorisk transaktion, og hvor den kapital, der er stillet sikkerhed for i form af fast ejen-
dom, kun udnyttes, hvis en begivenhed eller begivenheder, der er anført i aftalen, indtræffer
25) »værdibaseret kreditaftale«: en kreditaftale, hvor den kapital, der skal tilbagebetales, er baseret på en
kontraktligt fastsat procentdel af værdien af den faste ejendom på tidspunktet for tilbagebetalingen
eller tilbagebetalingerne af kapitalen
26) »kombinationssalg«: tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med andre særskilte finansielle
produkter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen ikke stilles individuelt til rådighed for forbrugeren
27) »pakkesalg«: tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med andre særskilte finansielle pro-
dukter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen også stilles individuelt til rådighed for forbrugeren,
men ikke nødvendigvis på samme betingelser eller vilkår, som når den indgår i pakken med accesso-
riske tjenesteydelser
28) »lån i udenlandsk valuta«: en kreditaftale, hvor kreditten er:
a) udstedt i en anden valuta end den, som forbrugeren modtager indtægten i eller den, som de akti-
ver, som forbrugeren besidder og hvoraf kreditten skal tilbagebetales, er lydende på, eller
b) udstedt i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosiddende.
Artikel 5
Kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger de nationale kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre gennem-
førelsen og håndhævelsen af dette direktiv, og sørger for, at de har de nødvendige undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser samt tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage deres opgaver effektivt.
De myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, er enten offentlige myndigheder eller organer, der er
anerkendt i den nationale ret eller af offentlige myndigheder, som udtrykkeligt har beføjelse hertil efter
national ret. De må ikke være kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og alle personer, der arbejder eller har arbej-
det for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndig-
243
heders vegne, har tavshedspligt. De fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv,
må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form,
medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af strafferetten eller dette direktiv. Dette er imidlertid
ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med den nationale ret samt EU-
retten udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger.
3. Medlemsstaterne sørger for, at de myndigheder, der er udpeget som kompetente med hensyn til at
sikre gennemførelsen og håndhævelsen af artikel 9, 29, 32, 33, 34 og 35 i dette direktiv, er en af eller
begge følgende:
a) kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010
b) andre myndigheder end de kompetente myndigheder, der er omhandlet i litra a), forudsat at den natio-
nale lovgivning eller administrative bestemmelser kræver, at disse myndigheder samarbejder med de
kompetente myndigheder, der er omhandlet i litra a), når det er nødvendigt med henblik på at vareta-
ge deres opgaver efter dette direktiv, herunder med det formål at samarbejde med Den Europæiske
Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), som krævet efter dette direktiv.
4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EBA om udpegelsen af kompetente myndigheder og
eventuelle ændringer heraf og anfører enhver fordeling af de respektive opgaver mellem forskellige kom-
petente myndigheder. Den første underretning foretages snarest muligt og senest den 21. marts 2016.
5. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser i henhold til national ret enten:
a) direkte under deres egen myndighed eller under de retlige myndigheders tilsyn eller
b) ved at indbringe sagen for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse, herun-
der i givet fald ved appel, hvis anmodningen om at træffe den nødvendige afgørelse ikke giver resul-
tat, undtagen i forbindelse med artikel 9, 29, 32, 33, 34 og 35.
6. Hvis der er to eller flere kompetente myndigheder på en medlemsstats område, sørger medlemsstaten
for, at deres respektive opgaver er klart definerede, og at der er et tæt samarbejde mellem disse myndighe-
der, således at de er i stand til at varetage deres respektive opgaver effektivt.
7. Kommissionen offentliggør mindst en gang om året i Den Europæiske Unions Tidende en liste over
de kompetente myndigheder og ajourfører løbende listen på sin hjemmeside.
KAPITEL 2
FORMIDLING AF FINANSIEL VIDEN
Artikel 6
Formidling af finansiel viden til forbrugerne
1. Medlemsstaterne fremmer foranstaltninger, der støtter formidlingen af viden til forbrugerne vedrøren-
de ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, særlig i forbindelse med aftaler om lån med pant i fast ejen-
dom. Det er nødvendigt at give klare og generelle oplysninger om kreditydelsesprocessen for at vejlede
forbrugerne, navnlig dem, der optager et lån med pant i fast ejendom for første gang. Det er også nødven-
digt at give oplysninger om den vejledning, som forbrugerorganisationer og nationale myndigheder kan
give forbrugere.
2. Kommissionen offentliggør en vurdering af den formidling af finansiel viden, som forbrugerne har
adgang til i medlemsstaterne, og identificerer eksempler på bedste praksis, som kan udvikles yderligere
med henblik på at øge forbrugernes kendskab til finansielle forhold.
244
KAPITEL 3
BETINGELSER FOR KREDITGIVERE, KREDITFORMIDLERE OG UDPEGEDE REPRÆ-
SENTANTER
Artikel 7
Forpligtelser med hensyn til god skik ved ydelsen af forbrugerkredit
1. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant over for for-
brugerne handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne udformer kreditprodukter,
eller bevilger, formidler eller yder rådgivningstjenester om kredit og i givet fald accessoriske tjeneste-
ydelser, eller når der indgås en kreditaftale, under hensyntagen til forbrugerens rettigheder og interesser.
For så vidt angår bevilling, formidling eller ydelse af rådgivningstjenester vedrørende kredit baseres akti-
viteterne på oplysninger om forbrugerens forhold og eventuelle specifikke krav, som forbrugeren har
fremsat, og på rimelige antagelser med hensyn til risici for forbrugerens situation i kreditaftalens løbetid.
For så vidt angår ydelse af rådgivningstjenester baseres aktiviteten desuden på de oplysninger, der kræves
i henhold til artikel 22, stk. 3, litra a).
2. Medlemsstaterne sikrer, at den måde, hvorpå kreditgiverne aflønner deres personale og kreditformid-
lere, og den måde, hvorpå kreditformidlerne aflønner deres personale og udpegede repræsentanter, ikke er
til hinder for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 1.
3. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere, når de udformer og anvender aflønningspolitikker for perso-
nale, der varetager vurderingen af kreditværdighed, overholder følgende principper på en måde og i et
omfang, der svarer til deres størrelse og interne organisation samt arten, omfanget og kompleksiteten af
deres aktiviteter:
a) aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring og
tilskynder ikke til risikotagning, som overskrider kreditgivers risikotoleranceniveau
b) aflønningspolitikken er i overensstemmelse med kreditgivers forretningsstrategi, målsætninger, vær-
dier og langsigtede interesser og omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, navnlig
ved at sikre, at aflønning ikke er betinget af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger.
4. Medlemsstaterne sikrer, at aflønningsstrukturen for det involverede personale, når kreditgivere, kre-
ditformidlere eller udpegede repræsentanter yder rådgivningstjenester, ikke påvirker personalets evne til
at handle i forbrugerens bedste interesse og navnlig ikke er betinget af salgsmål. For at nå dette mål kan
medlemsstaterne desuden forbyde kreditgiver at betale provision til kreditformidler.
5. Medlemsstaterne kan forbyde eller indføre begrænsninger med hensyn til betalinger fra en forbruger
til en kreditgiver eller kreditformidler inden indgåelsen af kreditaftalen.
Artikel 8
Forpligtelse til at give forbrugerne oplysninger omkostningsfrit
Medlemsstaterne sikrer, at der, når oplysninger gives til forbrugerne i overensstemmelse med kravene i
dette direktiv, meddeles sådanne oplysninger uden omkostninger for forbrugeren.
Artikel 9
Krav til personalets viden og kompetencer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter kræver, at deres
personale besidder og ajourfører et hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med hensyn til at ud-
forme, tilbyde og bevilge kreditaftaler, udøvelse af kreditformidlingsaktiviteter som anført i artikel 4,
245
nr. 5), eller ydelse af rådgivningstjenester. Hvis indgåelsen af en kreditaftale omfatter en accessorisk tje-
nesteydelse, skal der også kræves et passende viden- og kompetenceniveau i forbindelse med den acces-
soriske tjenesteydelse.
2. Med undtagelse af de i stk. 3 omhandlede tilfælde fastsætter hjemlandene minimumskrav til den vi-
den og de kompetencer, som kreditgivers, kreditformidlers og udpegede repræsentanters personale skal
have i overensstemmelse med principperne i bilag III.
3. Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine tjenester på én eller flere andre medlemsstaters
område:
i) gennem en filial, er værtslandet ansvarligt for at fastsætte minimumskravene til den viden og de
kompetencer, som filialens personale skal have
ii) som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, er hjemlandet ansvarligt for at fastsætte minimums-
kravene til den viden og de kompetencer, som personalet skal have i overensstemmelse med bilag
III. Værtslandene kan dog fastsætte minimumskrav til viden og kompetencer i forbindelse med de
krav, der er omhandlet i bilag III, stk. 1, litra b), c), e) og f).
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med overholdelsen af kravene i
stk. 1, og at de kompetente myndigheder har beføjelse til at kræve, at kreditgivere, kreditformidlere og
udpegede repræsentanter fremlægger den dokumentation, som den kompetente myndighed finder nødven-
dig for at muliggøre dette tilsyn.
5. Med henblik på et effektivt tilsyn med de kreditgivere og kreditformidlere, der som led i den fri ud-
veksling af tjenesteydelser yder deres tjenester på en anden medlemsstats område, arbejder de kompetente
myndigheder i værts- og hjemlandene tæt sammen for at sikre et effektivt tilsyn med og en effektiv hånd-
hævelse af værtslandets minimumskrav til viden og kompetencer. Med henblik herpå kan de uddelegere
opgaver og ansvarsområder til hinanden.
KAPITEL 4
INFORMATION OG PRAKSIS FORUD FOR INDGÅELSE AF KREDITAFTALEN
Artikel 10
Generelle bestemmelser om reklame og markedsføring
Medlemsstaterne kræver, at reklame- og markedsføringsmeddelelser om kreditaftaler er rimelige, enty-
dige og ikke vildledende, jf. dog direktiv 2005/29/EF. Det forbydes især at anvende en ordlyd, der kan
skabe forkerte forventninger hos forbrugeren til en kredits tilgængelighed eller omkostninger.
Artikel 11
Standardoplysninger, der skal indgå i reklame
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver reklame for kreditaftaler, der angiver en rentesats eller talstørrelser
vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, indeholder standardoplysninger i over-
ensstemmelse med denne artikel.
Medlemsstaterne kan imidlertid fastsætte, at første afsnit ikke finder anvendelse, hvis den nationale ret
kræver angivelse af de årlige omkostninger i procent ved reklame for kreditaftaler, der ikke angiver en
rentesats eller nogen talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, jf.
første afsnit.
2. Standardoplysningerne skal klart, præcist og på en fremtrædende plads angive:
a) kreditgivers eller i påkommende tilfælde kreditformidlers eller en udpeget repræsentants identitet
246
b) at kreditaftalen, hvor det er relevant, vil være sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikker-
hedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboel-
se, eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse
c) debitorrenten, og hvorvidt den er fast eller variabel eller en kombination af begge dele, tillige med
oplysninger om de gebyrer, der indgår i omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten
d) det samlede kreditbeløb
e) de årlige omkostninger i procent, som i en reklame bør have en mindst lige så fremtrædende placering
som enhver rente
f) kreditaftalens løbetid, hvor det er relevant
g) afdragenes størrelse, hvor det er relevant
h) det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, hvis det er relevant
i) antallet af afdrag, hvis det er relevant.
j) hvor det er relevant, en advarsel om, at eventuelle udsving i valutakursen kan påvirke det beløb, der
skal betales af forbrugeren.
3. Oplysningerne angivet i stk. 2, bortset fra de i litra a), b) eller j) anførte, skal angives ved hjælp af et
repræsentativt eksempel og under hele forløbet følge det pågældende repræsentative eksempel. Medlems-
staterne vedtager kriterier for fastsættelse af et repræsentativt eksempel.
4. Såfremt indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse, navnlig en forsikring, er obligato-
risk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de oplyste vilkår og betingelser, og en sådan aftales
omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale være angivet klart,
præcist og på en fremtrædende plads sammen med de årlige omkostninger i procent.
5. Oplysningerne omhandlet i stk. 2 og 4 skal være let læselige eller kunne høres tydeligt afhængigt af
det medie, der anvendes til reklame.
6. Medlemsstaterne kan kræve, at der er en præcis og forholdsmæssigt afpasset advarsel om de specifik-
ke risici, der er forbundet med kreditaftaler. De meddeler straks Kommissionen sådanne krav.
7. Denne artikel berører ikke direktiv 2005/29/EF.
Artikel 12
Kombinations- og pakkesalg
1. Medlemsstaterne tillader pakkesalg, men forbyder kombinationssalg.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at kreditgivere kan anmode forbrugeren, et familiemed-
lem eller en nær pårørende til forbrugeren om at:
a) oprette eller opretholde en betalings- eller opsparingskonto, hvis det eneste formål med en sådan kon-
to er at akkumulere kapital til at tilbagebetale lånet eller afdrage på lånet, samle ressourcer for at opnå
lånet eller give kreditgiver yderligere sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse
b) købe eller beholde et investeringsprodukt eller privat pensionsprodukt, hvis et sådant produkt, som
primært giver investor pensionsindtægter, også tjener til at give kreditgiver yderligere sikkerhedsstil-
lelse i tilfælde af misligholdelse eller at akkumulere kapital til at tilbagebetale lånet eller afdrage på
lånet, samle ressourcer for at opnå lånet
c) indgå en separat kreditaftale i kombination med en kreditaftale med delt friværdi for at opnå lånet.
3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade kombinationssalg, når kreditgiver kan godtgøre over for
den kompetente myndighed, at de bundne produkter eller produktkategorier, der tilbydes på indbyrdes til-
svarende vilkår og betingelser, og som ikke stilles individuelt til rådighed, indebærer en klar fordel for
forbrugerne under hensyntagen til tilgængeligheden af og priserne på de relevante produkter, der tilbydes
på markedet. Nærværende stykke gælder udelukkende produkter, der bringes i omsætning efter den 20.
marts 2014.
247
4. Medlemsstaterne kan give kreditgivere tilladelse til at pålægge forbrugeren at tegne en relevant for-
sikring i forbindelse med kreditaftalen. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at kreditgiver accepte-
rer forsikringspolicen fra en anden udbyder end kreditgivers foretrukne udbyder, hvis forsikringspolicen
indeholder samme garanti som den, kreditgiver har foreslået.
Artikel 13
Generelle oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne eller i påkommende tilfælde de bundne kreditformidlere el-
ler deres udpegede repræsentanter til enhver tid stiller klare og forståelige generelle oplysninger om kre-
ditaftalerne til rådighed på papir, ved hjælp af et andet varigt medium eller i elektronisk form. Medlems-
staterne kan desuden fastsætte, at de ikkebundne kreditformidlere gør de generelle oplysninger tilgængeli-
ge.
Sådanne generelle oplysninger skal som minimum omfatte følgende:
a) navn og fysisk adresse på oplysningernes afsender
b) de formål, hvortil kreditten kan anvendes
c) former for sikkerhedsstillelse, herunder, hvor det er relevant, muligheden for, at sikkerheden kan væ-
re beliggende i en anden medlemsstat
d) kreditaftalernes eventuelle løbetid
e) de forskellige debitorrenter, der findes, og hvorvidt de er faste eller variable eller begge dele, med en
kort beskrivelse af karakteristika ved fast og variabel rente, herunder de dermed forbundne konse-
kvenser for forbrugeren
f) angivelse af den udenlandske valuta eller de udenlandske valutaer, hvis der kan anvendes lån i uden-
landsk valuta, herunder en forklaring på konsekvenserne for forbrugeren, hvis kreditten er angivet i
udenlandsk valuta
g) et repræsentativt eksempel på det samlede kreditbeløb, de samlede omkostninger for forbrugeren i
forbindelse med kreditten, det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og de årlige omkostnin-
ger i procent
h) angivelse af eventuelle yderligere omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kreditten, der ikke
indgår i det samlede kreditbeløb, og som skal betales i forbindelse med en kreditaftale
i) en række forskellige muligheder for tilbagebetaling af kreditten til kreditgiver, herunder de periodiske
afdrags antal, hyppighed og størrelse
j) hvor det er relevant, en klar og tydelig angivelse af, at overholdelse af kreditaftalens vilkår og betin-
gelser ikke garanterer tilbagebetaling af det samlede kreditbeløb i henhold til kreditaftalen
k) en beskrivelse af de vilkår, der direkte vedrører førtidig indfrielse
l) hvorvidt det er nødvendigt med en vurdering af ejendommen og i givet fald, hvem der har ansvaret
for at sikre, at vurderingen foretages, og hvorvidt det medfører eventuelle omkostninger for forbruge-
ren
m) angivelse af de accessoriske tjenesteydelser, som forbrugeren skal erhverve for at opnå kreditten eller
få den på de oplyste vilkår og betingelser, og i givet fald en præcisering af, at de accessoriske tjene-
steydelser kan købes hos en tjenesteudbyder, der ikke er kreditgiveren, og
n) en generel advarsel om de eventuelle konsekvenser af manglende overholdelse af forpligtelserne i
forbindelse med kreditaftalen
2. Medlemsstaterne kan forpligte kreditgiverne til at medtage andre former for advarsler, som er rele-
vante i en medlemsstat. De meddeler straks Kommissionen sådanne krav.
248
Artikel 14
Oplysninger forud for aftaleindgåelsen
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver og i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant
giver forbrugeren de individuelle oplysninger, som er nødvendige for at kunne sammenligne de kreditter,
der findes på markedet, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om, hvorvidt han
skal indgå en kreditaftale:
a) uden unødig forsinkelse, efter at forbrugeren i overensstemmelse med artikel 20 har afgivet de nød-
vendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer og
b) i god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud.
2. De i stk. 1 omhandlede individuelle oplysninger gives via ESIS, jf. bilag II, på papir eller ved hjælp
af et andet varigt medium.
3. Medlemsstaterne sikrer, at et tilbud, der er bindende for kreditgiver, afgives til forbrugeren på papir
eller ved hjælp af et andet varigt medium og ledsages af et ESIS, hvis:
a) forbrugeren ikke tidligere har fået forelagt en ESIS-formular eller
b) tilbuddets karakteristika ikke stemmer overens med oplysningerne i den ESIS-formular, der tidligere
er blevet forelagt.
4. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at forelæggelsen af ESIS er obligatorisk inden afgivelsen af et
tilbud, der er bindende for kreditgiver. I så fald kræver de, at ESIS kun skal forelægges igen, hvis betin-
gelsen i stk. 3, litra b), er opfyldt.
5. Medlemsstater, som inden den 20. marts 2014 har indført et informationsblad, der opfylder oplys-
ningskrav, som svarer til dem, der er fastsat i bilag II, kan fortsat anvende bladet til formålene i nærvæ-
rende artikel indtil den 21. marts 2019.
6. Medlemsstaterne fastsætter en frist på mindst syv dage, inden for hvilken forbrugeren har tilstrække-
lig tid til at sammenligne tilbuddene, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning.
Medlemsstaterne præciserer, at den i første afsnit omhandlede frist enten skal betragtes som en betænk-
ningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen af
kreditaftalen eller som en kombination af begge.
Hvis en medlemsstat angiver en betænkningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen:
a) er tilbuddet bindende for kreditgiver under betænkningstidens varighed, og
b) forbrugeren skal kunne acceptere tilbuddet på et hvilket som helst tidspunkt under betænkningstiden.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at forbrugere ikke kan acceptere tilbuddet i en periode, der ikke oversti-
ger de første ti dage af betænkningstiden.
Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes på grundlag af salget af underliggende obli-
gationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumenter, kan medlemsstaterne fastsætte, at debitorrenten
eller de andre omkostninger kan variere fra det i tilbuddet angivne i overensstemmelse med værdien af de
underliggende obligationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumenter.
Hvis forbrugeren har en fortrydelsesret i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit, fin-
der artikel 6 i direktiv 2002/65/EF ikke anvendelse.
7. Kreditgiver og i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant, som har forelagt ESIS for
forbrugeren, anses for at have opfyldt kravene vedrørende oplysninger til forbrugeren inden indgåelse af
en fjernsalgsaftale, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2002/65/EF, og anses kun for at opfylde kravene i artikel
5, stk. 1, i samme direktiv, såfremt de mindst har forelagt ESIS inden indgåelse af den pågældende aftale.
8. Medlemsstaterne ændrer ikke ESIS-modellen, bortset fra hvad der er fastsat i bilag II. Eventuelle sup-
plerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan
249
meddele forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele forbrugeren gives i et særskilt dokument,
der kan knyttes som bilag til ESIS.
9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
40 med henblik på at ændre standardformuleringen i bilag II, del A, eller instruktionerne i bilag II, del B,
for at opfylde behovet for oplysninger eller advarsler om nye produkter, der ikke blev markedsført inden
den 20. marts 2014. Sådanne delegerede retsakter ændrer dog ikke ESIS' struktur eller format.
10. Hvis der anvendes taletelefoni som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2002/65/EF, skal beskri-
velsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf. artikel 3, stk. 3, litra b), andet led, i
samme direktiv, som minimum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit 3)-6), i bilag II til
nærværende direktiv.
11. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsen-
tant, i det mindste når der ikke findes en fortrydelsesret, fremlægger en kopi af udkastet til kreditaftalen
for forbrugeren på tidspunktet for afgivelsen af et tilbud, der er bindende for kreditgiver. Hvis der findes
en fortrydelsesret, sikrer medlemsstaterne, at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget
repræsentant, tilbyder at fremlægge en kopi af udkastet til kreditaftalen for forbrugeren på tidspunktet for
afgivelsen af et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Artikel 15
Oplysningskrav vedrørende kreditformidlere og udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kreditformidler eller udpeget repræsentant i god tid inden udøvelsen af
enhver af de kreditformidlingsaktiviteter, der er opført i artikel 4, nr. 5), som minimum giver forbrugeren
følgende oplysninger på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium:
a) navn og fysisk adresse på kreditformidler
b) det register, som kreditformidler er optaget i, registreringsnummeret, hvor det er relevant, og med an-
givelse af, hvordan en sådan registrering kan kontrolleres
c) hvorvidt kreditformidler udelukkende er bundet til eller samarbejder med en kreditgiver eller flere
kreditgivere. Hvis kreditformidler udelukkende er bundet til eller samarbejder med en eller flere kre-
ditgivere, skal denne meddele navnene på den eller de kreditgivere, på hvis vegne der handles. Kre-
ditformidlere kan meddele, at de er uafhængige, når de opfylder betingelserne fastsat i overensstem-
melse med artikel 22, stk. 4
d) hvorvidt kreditformidler yder rådgivningstjenester
e) det eventuelle gebyr, forbrugeren skal betale til kreditformidler for dennes tjenesteydelser, eller, hvis
dette ikke er muligt, metoden til beregning af gebyret
f) de procedurer, hvorefter forbrugere eller andre berørte parter internt kan indbringe klager over kredit-
formidlere, samt i påkommende tilfælde de udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer, der kan
anvendes
g) eksistensen, hvis det er relevant, og, hvis det er kendt, størrelsen af de provisioner eller andre incita-
menter, som kreditgiver eller tredjemand skal betale til kreditformidler for dennes tjenesteydelser i
forbindelse med kreditaftalen. Hvis beløbet ikke kendes på meddelelsestidspunktet, skal kreditfor-
midler underrette forbrugeren om, at det reelle beløb vil blive meddelt på et senere tidspunkt i ESIS.
2. Kreditformidlere, der ikke er bundet, men som modtager provision fra en eller flere kreditgivere,
fremlægger på forbrugerens anmodning oplysninger om, hvor meget den provision varierer, som de for-
skellige kreditgivere, der tilbyder kreditaftaler til forbrugeren, skal betale. Forbrugeren underrettes om sin
ret til at anmode om sådanne oplysninger.
250
3. Hvis kreditformidler opkræver et gebyr fra forbrugeren og herudover modtager provision fra kreditgi-
ver eller tredjemand, skal kreditformidler meddele forbrugeren, om provisionen enten helt eller delvis
modregnes i gebyret.
4. Medlemsstaterne sikrer, at det gebyr, som forbrugeren eventuelt skal betale til kreditformidler for
dennes tjenesteydelser, meddeles af kreditformidler til kreditgiver med henblik på beregning af de årlige
omkostninger i procent.
5. Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, kræver medlemsstaterne, at kreditfor-
midlerne sørger for, at deres udpegede repræsentant meddeler, i hvilken egenskab han optræder, og hvil-
ken kreditformidler han repræsenterer, når han kontakter, eller før han handler med en forbruger.
Artikel 16
Fyldestgørende forklaringer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere og i påkommende tilfælde kreditformidlere eller udpegede re-
præsentanter giver forbrugeren fyldestgørende forklaringer om den eller de foreslåede kreditaftaler såvel
som om enhver accessorisk tjenesteydelse, således at forbrugeren er i stand til at vurdere, om de foreslåe-
de kreditaftaler og accessoriske tjenesteydelser passer til hans behov og finansielle situation.
Disse forklaringer skal i givet fald navnlig omfatte:
a) oplysningerne forud for aftaleindgåelsen i overensstemmelse med:
i) artikel 14 for så vidt angår kreditgivere
ii) artikel 14 og 15 for så vidt angår kreditformidlere eller udpegede repræsentanter
b) de væsentlige karakteristika ved de foreslåede produkter
c) de specifikke konsekvenser, som de foreslåede produkter kan have for forbrugeren, herunder konse-
kvenserne af misligholdelse i forbindelse med forbrugerens betaling og
d) hvis accessoriske tjenesteydelser indgår i en pakke med kreditaftalen, hvorvidt hver komponent kan
afvikles separat og konsekvenserne herved for forbrugeren.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, hvilken form og hvilket omfang de i stk. 1 omhandlede forklaringer
skal have, samt hvem der skal yde den, ud fra de omstændigheder, hvorunder kreditaftalen tilbydes, hvem
den tilbydes og arten af den kredit, der tilbydes.
KAPITEL 5
ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT
Artikel 17
Beregning af de årlige omkostninger i procent
1. De årlige omkostninger i procent beregnes ud fra den matematiske formel i bilag I.
2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en bestemt konto, ved at anvende et betalingsmiddel i for-
bindelse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og andre omkostnin-
ger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkostninger i forbindelse med for-
brugerkreditten, hvis det er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå kreditten eller
for at kunne få den på de oplyste betingelser.
3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver
gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og
datoer, der er angivet i kreditaftalen.
251
4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i på-
kommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan
opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at de-
bitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen af afta-
len.
5. For kreditaftaler, hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende periode på mindst fem år,
ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere relevant
periode, omfatter beregningen af den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der anføres i
ESIS, kun den indledende periode med fast rente, og den baseres på den antagelse, at restgælden tilbage-
betales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
6. Hvis kreditaftaler tillader variationer i debitorrenten, sikrer medlemsstaterne, at forbrugeren underret-
tes om de mulige konsekvenser af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostnin-
ger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS. Det sker ved at give forbrugeren en yderligere årlig om-
kostningsprocent, der illustrerer de mulige risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorrenten.
Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages disse oplysninger af en advarsel, der fremhæver, at de
samlede kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i procent, kan ændre
sig. Denne bestemmelse gælder ikke kreditaftaler, hvor debitorrenten er fastsat for en indledende periode
på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yder-
ligere relevant periode, for hvilken der er fastsat en yderligere illustrativ årlig omkostningsprocent i ESIS.
7. De supplerende antagelser i bilag I anvendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige om-
kostninger i procent.
8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
40 med henblik på at ændre de bemærkninger eller ajourføre de antagelser, der anvendes i forbindelse
med beregningen af de årlige omkostninger i procent som fastlagt i bilag I, navnlig hvis bemærkningerne
og antagelserne i denne artikel og i bilag I ikke er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i
procent på en ensartet måde eller ikke længere er tilpasset til den økonomiske situation på markedet.
KAPITEL 6
VURDERING AF KREDITVÆRDIGHEDEN
Artikel 18
Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver inden indgåelsen af kreditaftalen foretager en grundig vurde-
ring af forbrugerens kreditværdighed. Ved denne vurdering tages der behørigt hensyn til de faktorer, der
er relevante for at anslå udsigten til, at forbrugeren opfylder sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de procedurer og oplysninger, som vurderingen baseres på, er fastlagt, og
at de dokumenteres og opretholdes.
3. Vurderingen af kreditværdigheden skal ikke baseres udelukkende på det faktum, at værdien af den
faste ejendom til beboelse overstiger kreditbeløbet, eller den antagelse, at den faste ejendom til beboelse
vil stige i værdi, medmindre formålet med kreditaftalen er at opføre eller renovere fast ejendom til bebo-
else.
4. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, når denne indgår en kreditaftale med en forbruger, ikke efter-
følgende ophæver eller ændrer kreditaftalen til skade for forbrugeren, hvis vurderingen af kreditværdighe-
den ikke er gennemført korrekt. Nærværende stykke finder ikke anvendelse, når det kan påvises, at for-
brugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysningerne som omhandlet i artikel 20.
252
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) kreditgiver kun yder forbrugeren kredit, hvis resultatet af vurderingen af kreditværdigheden viser, at
forpligtelserne som følge af kreditaftalen sandsynligvis kan opfyldes på den måde, der kræves i hen-
hold til denne aftale
b) kreditgiver i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 95/46/EF på forhånd underretter forbrugeren
om, at der vil blive foretaget søgning i en database
c) kreditgiver, hvis kreditanmodningen afslås, omgående underretter forbrugeren om afslaget og i givet
fald om, at afgørelsen er truffet på grundlag af en automatisk behandling af oplysninger. Hvis afslaget
er baseret på resultatet af databasesøgninger, underretter kreditgiver forbrugeren om resultatet af så-
danne søgninger og giver nærmere oplysninger om den pågældende database.
6. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerens kreditværdighed tages op til ny vurdering på grundlag af
ajourførte oplysninger, inden der bevilges en betydelig stigning i det samlede kreditbeløb efter indgåelsen
af kreditaftalen, medmindre sådan yderligere kredit var forudset og medtaget i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden.
7. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF.
Artikel 19
Ejendomsvurdering
1. Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område udvikles pålidelige standarder for vurdering af fast
ejendom til beboelse med henblik på lån med pant i fast ejendom. Medlemsstaterne kræver, at disse stan-
darder anvendes, når kreditgiver foretager en ejendomsvurdering, eller at kreditgiver træffer passende for-
anstaltninger til at sikre, at disse standarder anvendes, når en vurdering foretages af tredjemand. Hvis de
nationale myndigheder er ansvarlige for reguleringen af uafhængige vurderingsmænd, der foretager ejen-
domsvurderinger, sikrer de, at disse overholder gældende nationale regler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de interne og eksterne vurderingsmænd, der foretager ejendomsvurderin-
ger, er fagligt kompetente og tilstrækkeligt uafhængige af kreditgarantiprocessen til at kunne yde en uvil-
dig og objektiv vurdering, der dokumenteres ved hjælp af et varigt medium, og som kreditgiver opbevarer
en kopi af.
Artikel 20
Fremlæggelse og kontrol af forbrugerens oplysninger
1. Vurderingen af kreditværdigheden omhandlet i artikel 18 foretages på grundlag af de oplysninger om
forbrugerens indtægter og udgifter og andre finansielle og økonomiske forhold, der er nødvendige, til-
strækkelige og forholdsmæssigt afpassede. Kreditgiver indhenter oplysningerne fra relevante interne eller
eksterne kilder, herunder fra forbrugeren, og oplysninger, som kreditformidler eller den udpegede repræ-
sentant har fået under kreditanmodningsprocessen. Oplysningerne kontrolleres på passende vis, herunder
om nødvendigt gennem henvisning til uafhængig og kontrollerbar dokumentation.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditformidlere eller udpegede repræsentanter på korrekt vis forelægger
de nødvendige oplysninger fra forbrugeren for den relevante kreditgiver, således at der kan foretages en
vurdering af kreditværdigheden.
3. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne forud for aftalens indgåelse klart og entydigt præciserer de
nødvendige oplysninger og den uafhængige og kontrollerbare dokumentation, som forbrugeren skal frem-
lægge, samt tidsrammen, inden for hvilken forbrugeren skal fremlægge oplysningerne. En sådan anmod-
ning om oplysninger skal være rimelig og begrænses til, hvad der er nødvendigt for at kunne foretage en
korrekt vurdering af kreditværdigheden. Medlemsstaterne tillader kreditgivere at anmode om en præcise-
253
ring af de oplysninger, de har modtaget som svar på denne anmodning, hvis det er nødvendigt for at mu-
liggøre en vurdering af kreditværdigheden.
Medlemsstaterne tillader ikke en kreditgiver at opsige kreditaftalen med den begrundelse, at de af for-
brugeren fremlagte oplysninger inden indgåelsen af kreditaftalen var ufuldstændige.
Andet afsnit forhindrer ikke medlemsstaterne i at tillade, at kreditgiver opsiger kreditaftalen, hvis det
påvises, at forbrugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysninger.
4. Medlemsstaterne indfører foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne er gjort bekendt med behovet
for at give korrekte oplysninger som svar på anmodningen i stk. 3, første afsnit, og at sådanne oplysninger
så vidt muligt er fuldstændige, så der kan foretages en korrekt vurdering af kreditværdigheden. Kreditgi-
ver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant advarer forbrugeren om, at kreditten ikke kan bevil-
ges, hvis kreditgiver ikke kan foretage en vurdering af kreditværdigheden, fordi forbrugeren vælger ikke
at fremlægge de oplysninger eller den kontrol, der er nødvendige for en vurdering af kreditværdigheden.
Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
5. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF, særlig artikel 6.
KAPITEL 7
ADGANG TIL DATABASER
Artikel 21
Adgang til databaser
1. Hver medlemsstat sikrer adgang for alle kreditgivere fra alle medlemsstater til de databaser, som an-
vendes i den pågældende medlemsstat i forbindelse med vurderingen af forbrugernes kreditværdighed og
med det ene formål at føre tilsyn med forbrugernes overholdelse af kreditforpligtelserne i kreditaftalens
løbetid. Vilkårene for adgang skal være ikkediskriminerende.
2. Stk. 1 finder anvendelse på både databaser, der drives af private kreditbureauer eller kreditoplys-
ningsbureauer, og på offentlige registre.
3. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF.
KAPITEL 8
RÅDGIVNINGSTJENESTER
Artikel 22
Standarder for rådgivningstjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, kreditformidler eller en udpeget repræsentant i forbindelse
med en given transaktion udtrykkeligt underretter forbrugeren om, hvorvidt der ydes eller kan ydes råd-
givningstjenester til forbrugeren.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, kreditformidler eller en udpeget repræsentant inden ydelsen af
rådgivningstjenester eller i givet fald inden indgåelsen af en aftale om ydelse af rådgivningstjenester giver
forbrugeren følgende oplysninger på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium:
a) hvorvidt anbefalingen udelukkende fremsættes på grundlag af en vurdering af deres eget produktud-
valg i overensstemmelse med stk. 3, litra b), eller på grundlag af en lang række produkter på marke-
det i overensstemmelse med stk. 3, litra c), så forbrugeren kan forstå grundlaget for anbefalingen
b) det gebyr, forbrugeren eventuelt skal betale for rådgivningstjenesterne eller, hvis beløbet ikke kan
fastlægges på meddelelsestidspunktet, den anvendte metode til beregningen heraf.
254
Oplysningerne i første afsnit, litra a) og b), kan gives til forbrugeren i form af yderligere oplysninger
forud for aftaleindgåelsen.
3. Hvis der ydes rådgivningstjenester til forbrugerne, sikrer medlemsstaterne, ud over de krav, der er
fastsat i artikel 7 og 9, at:
a) kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter indhenter de nødvendige oplysninger om
forbrugerens personlige og finansielle situation, hans præferencer og målsætninger for således at kun-
ne anbefale egnede kreditaftaler. Sådanne overvejelser baseres på oplysninger, der er aktuelle på det
pågældende tidspunkt, og tager højde for rimelige antagelser med hensyn til risici for forbrugerens
situation i den foreslåede kreditaftales løbetid
b) kreditgivere, bundne kreditformidlere og udpegede repræsentanter for bundne kreditformidlere, tager
et tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler i deres produktudvalg i betragtning og anbefaler den eller de
bedst egnede kreditaftaler blandt deres produktudvalg i forhold til forbrugernes behov, finansielle si-
tuation og personlige forhold
c) ikkebundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter for ikkebundne kreditformidlere tager et
tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler på markedet i betragtning og anbefaler den eller de egnede kre-
ditaftaler på markedet i forhold til forbrugernes behov, finansielle situation og personlige forhold
d) kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter handler i forbrugerens bedste interesse ved
at:
i) holde sig underrettet om forbrugerens behov og forhold
ii) anbefale egnede kreditaftaler i overensstemmelse med litra a), b) og c), og
e) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter forsyner forbrugeren med en kopi af den
fremsatte anbefaling på papir eller ved hjælp af et varigt medium.
4. Medlemsstaterne kan forbyde anvendelsen af betegnelsen »rådgivning« og »rådgiver« eller lignende
betegnelser, når der ydes rådgivningstjenester til forbrugerne af kreditgivere, bundne kreditformidlere el-
ler udpegede repræsentanter for bundne kreditformidlere.
Medlemsstater, der ikke forbyder anvendelsen af betegnelsen »rådgivning« og »rådgiver«, indfører føl-
gende betingelser for anvendelse af betegnelsen »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver« for
så vidt angår kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der yder rådgivningstjenester:
a) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter skal tage et tilstrækkeligt stort antal kre-
ditaftaler på markedet i betragtning, og
b) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter aflønnes ikke for de rådgivningstjene-
ster, der ydes af en eller flere kreditgivere.
Andet afsnit, litra b), finder kun anvendelse, hvis antallet af de kreditgivere, der vurderes, ikke repræ-
senterer et flertal på markedet.
Medlemsstaterne kan indføre strengere krav for kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræ-
sentanters anvendelse af betegnelserne »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver«, herunder et
forbud mod modtagelse af vederlag fra en kreditgiver.
5. Medlemsstaterne kan indføre en forpligtelse for kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsen-
tanter til at advare forbrugeren, hvis en kreditaftale under hensyntagen til forbrugerens finansielle situati-
on kan indebære en særlig risiko for forbrugeren.
6. Medlemsstaterne sikrer, at det kun er kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter,
der yder rådgivningstjenester.
Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om ikke at anvende første afsnit på personer:
a) som udøver kreditformidlingsaktiviteter anført i artikel 4, nr. 5), eller yder rådgivningstjenester, hvis
disse aktiviteter udøves, eller tjenester ydes lejlighedsvis som led i deres erhvervsmæssige virksom-
hed, og disse aktiviteter er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser eller en fagetisk ko-
255
deks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker udøvelsen af disse aktiviteter eller ydelsen af
disse tjenester
b) der som kuratorer yder rådgivningstjenester i forbindelse med forvaltning af eksisterende gæld, hvis
disse aktiviteter er reguleret ved lov eller af offentlige eller frivillige tjenester for gældsrådgivning,
der ikke opererer på et kommercielt grundlag, eller
c) der i en anden egenskab end kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter yder rådgiv-
ningstjenester, hvis de kompetente myndigheder har godkendt og fører tilsyn med disse personer i
overensstemmelse med kravene til kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
De personer, der er omfattet af fritagelsen i andet afsnit, gør ikke brug af retten omhandlet i artikel 32,
stk. 1, til at yde tjenester på hele Unionens geografiske område.
7. Nærværende artikel berører ikke artikel 16 og medlemsstaternes beføjelse til at sikre, at der stilles
tjenester til rådighed for forbrugere for at bistå dem med at forstå deres finansielle behov og hvilken type
produkter, der sandsynligvis kan imødekomme disse behov.
KAPITEL 9
LÅN I UDENLANDSK VALUTA OG LÅN MED VARIABEL RENTE
Artikel 23
Lån i udenlandsk valuta
1. Medlemsstaterne sikrer, at der ved kreditaftaler i forbindelse med lån i udenlandsk valuta er etableret
en passende ramme på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen for som minimum at sikre, at:
a) forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta,
eller
b) der er etableret andre ordninger for at begrænse forbrugerens eksponering for valutakursrisiko i for-
bindelse med kreditaftalen.
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede anden valuta skal enten være:
a) den valuta, hvori forbrugeren primært modtager sine indtægter eller besidder de aktiver, kreditten skal
tilbagebetales med, som anført på tidspunktet for den seneste vurdering af kreditværdigheden i for-
bindelse med kreditaftalen, eller
b) valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren enten var bosiddende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen eller er bosiddende på nuværende tidspunkt.
Medlemsstaterne kan præcisere, hvorvidt forbrugeren har adgang til begge eller kun én af valgmulighe-
derne omhandlet i første afsnits litra a) og b) eller kan give kreditgivere mulighed for at præcisere, hvor-
vidt forbrugeren har adgang til begge eller kun én af valgmulighederne omhandlet i første afsnits litra a)
og b).
3. Hvis en forbruger har ret til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta i overensstemmelse med
stk. 1, litra a), sikrer medlemsstaterne, at den valutakurs, der anvendes til konverteringen, er den markeds-
kurs, der er gældende på dagen for ansøgningen om konvertering, medmindre andet er angivet i kreditaf-
talen.
4. Medlemsstaterne sikrer, at en forbruger, der har lån i udenlandsk valuta, advares regelmæssigt af kre-
ditgiver på papir eller ved hjælp af et varigt medium, som minimum når værdien af det samlede beløb,
forbrugeren skal betale, og som er udestående, eller af de periodiske afdrag varierer med mere end 20 % i
forhold til, hvad det ville have været, hvis valutakursen mellem kreditaftalens valuta og medlemsstatens
valuta på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen blev anvendt. Advarslen skal oplyse forbrugeren om
en stigning i det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og i givet fald oplyse om retten til at kon-
256
vertere til en anden valuta og betingelserne herfor samt redegøre for enhver anden ordning, der kan be-
grænse forbrugerens eksponering for valutakursrisikoen.
5. Medlemsstaterne kan regulere lån i udenlandsk valuta yderligere, forudsat at sådanne bestemmelser
ikke indføres med tilbagevirkende kraft.
6. De ordninger, der gælder i henhold til denne artikel, meddeles forbrugeren i ESIS og i kreditaftalen.
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om, at forbrugerens eksponering for valutakursrisici
skal begrænses til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal ESIS indeholde et illustrativt eksem-
pel på indvirkningen af valutakurssvingninger på 20 %.
Artikel 24
Kreditter med variabel rente
Hvis kreditaftalen er en kredit med variabel rente, sikrer medlemsstaterne, at:
a) indeks eller referencerenter, der anvendes til at beregne debitorrenten, er tydelige, tilgængelige, ob-
jektive og verificerbare for kreditaftalens parter og de kompetente myndigheder og
b) kreditgiverne eller de ansvarlige for udarbejdelsen af indekser opbevarer arkiver over de indekser, der
anvendes til beregning af debitorrenter.
KAPITEL 10
FORSVARLIG GENNEMFØRELSE AF KREDITAFTALER OG HERMED FORBUNDNE RET-
TIGHEDER
Artikel 25
Førtidig indfrielse
1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugeren har ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i
medfør af en kreditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en reduktion af
forbrugerens samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af af-
talens løbetid.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af den i stk. 1 nævnte ret underlægges visse betingelser.
Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden, en forskellig behandling,
afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller
restriktioner med hensyn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv kompensation, når det
er berettiget, for mulige omkostninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfrielse, men pålæg-
ger ikke forbrugeren en sanktion. I den henseende overstiger kompensationen ikke kreditgivers økonomi-
ske tab. Medlemsstaterne kan efter disse betingelser fastsætte, at kompensationen ikke må overstige et
vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.
4. Hvis en forbruger ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kreditaftale, før aftalen
udløber, skal kreditgiver uden forsinkelse efter modtagelse af anmodningen på papir eller ved hjælp af et
andet varigt medium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mulighed.
Disse oplysninger skal mindst indeholde en angivelse af, hvor store konsekvenser det vil have for forbru-
geren at frigøre sig fra sine forpligtelser, før kreditaftalen udløber, og en klar redegørelse for, hvilke anta-
gelser der er anvendt. De eventuelle antagelser, der er anvendt, skal være rimelige og berettigede.
257
5. Medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af retten i stk. 1 er betinget af, at der foreligger en legi-
tim interesse hos forbrugeren, hvis den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er aftalt fast
forrentning.
Artikel 26
Fleksible og pålidelige markeder
1. Medlemsstaterne indfører hensigtsmæssige ordninger for at sikre, at krav mod sikkerhedsstillelsen
kan gøres gældende af kreditgiver eller på vegne af kreditgiver. Medlemsstaterne sikrer også, at kreditgi-
ver opbevarer relevant dokumentation om de typer af fast ejendom, der accepteres som sikkerhedsstillel-
se, samt de dermed forbundne bestemmelser om optagelse af lån med pant i fast ejendom.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre en passende statistisk overvågning
af boligejendomsmarkedet, bl.a. med henblik på markedsovervågning, ved at tilskynde til udvikling og
anvendelse af specifikke prisindekser, der kan være offentlige eller private eller begge dele.
Artikel 27
Oplysninger om ændringer i debitorrenten
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium underretter
forbrugeren om enhver ændring i debitorrenten, inden ændringen får virkning. Oplysningerne skal mindst
indeholde en angivelse af betalingernes størrelse, efter at den nye debitorrente har fået virkning, og, så-
fremt betalingernes antal eller hyppighed ændres, nærmere oplysninger herom.
2. Medlemsstaterne kan dog tillade, at parterne i kreditaftalen bliver enige om, at de i stk. 1 omhandlede
oplysninger gives til forbrugeren med jævne mellemrum, såfremt ændringen i debitorrenten hænger sam-
men med en ændring i en referencesats, at den nye referencesats offentliggøres på en hensigtsmæssig må-
de, og at oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige i kreditgivers lokaler og meddeles
personligt til forbrugeren sammen med størrelsen på de nye periodiske afdrag.
3. Kreditgivere kan fortsætte med regelmæssigt at oplyse forbrugeren i tilfælde, hvor ændringen i debi-
torrenten ikke hænger direkte sammen med en ændring i referencesatsen, hvis det var muligt i henhold til
national lovgivning før den 20. marts 2014.
4. Hvis ændringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt
for kreditgiver at underrette forbrugeren om ændringer, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid før
auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium om den
forestående procedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.
Artikel 28
Restancer og tvangsauktion
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der skal tilskynde kreditgiver til at udvise rimelig tilbage-
holdenhed, inden der indledes en tvangsauktion.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at de omkostninger, som kreditgiver har tilladelse til at fastsætte og på-
lægge forbrugeren ved misligholdelse, ikke må være større end højst nødvendigt for at kompensere kre-
ditgiver for de udgifter, denne har afholdt som følge af misligholdelsen.
3. Medlemsstaterne kan tillade kreditgiver at pålægge forbrugeren yderligere omkostninger i tilfælde af
misligholdelse. I så fald fastsætter medlemsstaterne et loft for disse omkostninger.
258
4. Medlemsstaterne forhindrer ikke parterne i en kreditaftale i at indgå udtrykkelig aftale om, at returne-
ring eller overdragelse af sikkerhedsstillelsen til kreditgiver eller provenuet ved salg af sikkerhedsstillel-
sen er tilstrækkelig til at tilbagebetale kreditten.
5. Hvis den pris, der opnås for den faste ejendom, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder, indfører
medlemsstaterne procedurer eller foranstaltninger, der gør det muligt at opnå den bedst mulige pris for
den tvangsauktionerede faste ejendom.
Hvis der efter tvangsauktionen stadig er udestående gæld, sikrer medlemsstaterne, at der er truffet for-
anstaltninger til at lette tilbagebetaling med henblik på at beskytte forbrugeren.
KAPITEL 11
KRAV VEDRØRENDE ETABLERING SOM OG TILSYN MED KREDITFORMIDLERE OG
UDPEGEDE REPRÆSENTANTER
Artikel 29
Adgang for kreditformidlere
1. For at kunne udøve alle eller dele af de kreditformidlingsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, nr. 5),
eller yde rådgivningstjenester skal kreditformidlere meddeles behørig adgang hertil af en kompetent myn-
dighed i deres hjemland. Hvis en medlemsstat giver udpegede repræsentanter tilladelse i henhold til arti-
kel 31, behøver sådanne udpegede repræsentanter ikke at få adgang som kreditformidler i henhold til nær-
værende artikel.
2. Medlemsstaterne sikrer, at adgangen for kreditformidlere gøres betinget af, at de ud over kravene i
artikel 9 mindst opfylder følgende faglige krav:
a) Kreditformidlere skal have en erhvervsansvarsforsikring, som dækker de geografiske områder, hvor
de tilbyder deres tjenesteydelser, eller en anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af
faglig forsømmelighed. Hjemlandet kan dog fastsætte, at den kreditgiver, for hvilken kreditformidler
er bemyndiget til at handle, stiller en sådan forsikring eller tilsvarende garanti til rådighed for bundne
kreditformidlere.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage og, om nødvendigt, ændre reguleringsmæssige tek-
niske standarder for at fastsætte minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærvæ-
rende litras første afsnit nævnte tilsvarende garanti. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder
vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder et udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastsætte minimumsbe-
løbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærværende litras første afsnit nævnte tilsvarende
garanti og forelægger dette for Kommissionen den 21. september 2014. EBA gennemgår og udarbej-
der, om nødvendigt, et udkast til ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder hvad angår
minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærværende litras første afsnit nævnte
tilsvarende garanti og forelægger dette for Kommissionen første gang inden den 21. marts 2018 og
derefter hvert andet år.
b) En fysisk person, der er etableret som kreditformidler, bestyrelsesmedlemmerne hos en kreditformid-
ler, der er etableret som juridisk person, og fysiske personer, som udfører lignende opgaver hos en
kreditformidler, der er en juridisk person, men som ikke har en bestyrelse, skal have et godt omdøm-
me. De skal som et minimum have en ren straffeattest eller en anden tilsvarende national attest for så
vidt angår alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med formueforbrydelser eller anden kriminali-
tet vedrørende finansielle aktiviteter, og de må ikke tidligere have været erklæret konkurs, medmindre
de er blevet rehabiliteret efter national lovgivning.
259
c) En fysisk person, der er etableret som kreditformidler, bestyrelsesmedlemmerne hos en kreditformid-
ler, der er etableret som juridisk person, og fysiske personer, som udfører lignende opgaver hos en
kreditformidler, der er en juridisk person, men som ikke har en bestyrelse, skal råde over et hensigts-
mæssigt viden- og kompetenceniveau i forbindelse med kreditaftaler. Hjemlandet fastsætter det hen-
sigtsmæssige viden- og kompetenceniveau i overensstemmelse med principperne i bilag III.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kriterier, der er fastsat, for at personale hos kreditformidlere eller kre-
ditgivere kan opfylde deres faglige krav, offentliggøres.
4. Medlemsstaterne sikrer, at alle kreditformidlere, der har fået adgang, uanset om de er etableret som
fysiske eller juridiske personer, optages i et register hos en kompetent myndighed i deres hjemland. Med-
lemsstaterne sikrer, at registret over kreditformidlere ajourføres og er offentligt tilgængeligt online.
Registret over kreditformidlere skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) navnene på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne. Medlemsstaterne
kan kræve, at fysiske personer, som har en kundevendt funktion i en virksomhed inden for kreditfor-
midling, registreres
b) de medlemsstater, hvor kreditformidler driver forretning i henhold til bestemmelserne om etablerings-
frihed eller om fri udveksling af tjenesteydelser, og som kreditformidler har underrettet den kompe-
tente myndighed i hjemlandet om i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3
c) hvorvidt kreditformidler er bundet eller ej.
De medlemsstater, der beslutter at benytte sig af den mulighed, der er omhandlet i artikel 30, sikrer, at
registret angiver den kreditgiver, på hvis vegne den bundne kreditformidler handler.
De medlemsstater, der beslutter at benytte sig af den mulighed, der er omhandlet i artikel 31, sikrer, at
registret angiver den kreditformidler eller i tilfælde af en bunden kreditformidlers udpegede repræsentant
den kreditgiver, på hvis vegne de udpegede repræsentanter handler.
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) en kreditformidler, som er en juridisk person, har sit hovedkontor i samme medlemsstat som sit ved-
tægtsmæssige hjemsted, hvis denne har et vedtægtsmæssigt hjemsted i henhold til national ret
b) en kreditformidler, som ikke er en juridisk person, eller en kreditformidler, som er en juridisk person,
men som i henhold til national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, har sit hoved-
kontor i den medlemsstat, hvor det faktisk udøver sin hovedvirksomhed.
6. Hver medlemsstat opretter ét kontaktsted, der giver nem og hurtig offentlig adgang til oplysninger fra
det nationale register, som samles elektronisk og ajourføres løbende. Disse kontaktsteder skal desuden le-
vere oplysningerne om hver medlemsstats kompetente myndigheder.
EBA offentliggør på sit websted henvisninger eller hyperlinks til dette kontaktsted.
7. Hjemlandene sikrer, at alle de kreditformidlere og udpegede repræsentanter, der har fået adgang, til
stadighed opfylder kravene i stk. 2. Dette stykke berører ikke artikel 30 og 31.
8. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende denne artikel over for de personer, som udøver kredit-
formidlingsaktiviteterne i artikel 4, nr. 5), hvis aktiviteterne udøves lejlighedsvis som led i deres erhvervs-
mæssige virksomhed, og disse aktiviteter er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser eller en
fagetisk kodeks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker, at disse aktiviteter kan udøves.
9. Nærværende artikel finder ikke anvendelse på kreditinstitutter, som har tilladelse i overensstemmelse
med direktiv 2013/36/EU eller på andre finansielle institutioner, der i henhold til national lovgivning er
omfattet af en tilsvarende tilladelses- og tilsynsordning.
260
Artikel 30
Kreditformidlere, der kun er bundet til én kreditgiver
1. Med forbehold af artikel 31, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at bundne kreditformidlere, der er
omhandlet i artikel 4, nr. 7), litra a), får adgang af de kompetente myndigheder gennem den kreditgiver,
på hvis vegne den bundne kreditformidler udelukkende handler.
I sådanne tilfælde bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller undladel-
se fra den bundne kreditformidlers side, når denne handler på kreditgivers vegne på områder, der er om-
fattet af dette direktiv. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver sikrer, at disse bundne kreditformidlere
mindst opfylder de faglige krav i artikel 29, stk. 2.
2. Med forbehold af artikel 34 skal kreditgivere overvåge aktiviteterne hos de bundne kreditformidlere,
der er omhandlet i artikel 4, nr. 7), litra a), for at sikre, at de fortsat overholder bestemmelserne i dette
direktiv. Kreditgiver er navnlig ansvarlig for at kontrollere, at den bundne kreditformidler og dennes per-
sonale opfylder kravene til viden og kompetencer.
Artikel 31
Udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne kan beslutte at tillade, at en kreditformidler udpeger udpegede repræsentanter.
Er den udpegede repræsentant udpeget af en bunden kreditformidler som omhandlet i artikel 4, nr. 7),
litra a), bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller undladelse fra den
udpegede repræsentants side, når denne handler på den pågældende kreditformidlers vegne, på områder,
der er omfattet af dette direktiv. I andre tilfælde bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for
enhver handling eller undladelse fra den udpegede repræsentants side, når denne handler på kreditformid-
lers vegne på områder, der er omfattet af dette direktiv.
2. Kreditformidlere sikrer, at deres udpegede repræsentanter mindst opfylder de faglige krav i artikel 29,
stk. 2. Hjemlandet kan dog fastsætte, at den kreditformidler, for hvilken den udpegede repræsentant er
bemyndiget til at handle, kan stille en erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti til rådighed.
3. Med forbehold af artikel 34 overvåger kreditformidlere deres udpegede repræsentanters aktiviteter for
at sikre, at de fuldt ud overholder bestemmelserne i dette direktiv. Kreditformidlerne er navnlig ansvarlige
for at kontrollere, at de udpegede repræsentanter og deres personale opfylder kravene til viden og kompe-
tencer.
4. Medlemsstater, der tillader, at en kreditformidler udpeger udpegede repræsentanter, opretter et offent-
ligt register, der som minimum indeholder de i artikel 29, stk. 4, nævnte oplysninger. Udpegede repræsen-
tanter registreres i det offentlige register i den medlemsstat, hvor de er etableret. Registret ajourføres re-
gelmæssigt. Det gøres offentligt tilgængeligt.
Artikel 32
Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for kreditformidlere
1. Den kompetente myndighed i hjemlandets beslutning om at give en kreditformidler adgang, jf. artikel
29, stk. 1, gælder for hele Unionens geografiske område, uden at der kræves yderligere adgang fra de
kompetente myndigheder i værtslandet eller værtslandene for at kunne udføre de aktiviteter og yde de tje-
nester, der er dækket af adgangen, forudsat at de aktiviteter, som en kreditformidler agter at udføre i
værtslandene, er omfattet af adgangen. Kreditformidlere må imidlertid ikke yde deres tjenester i forbin-
delse med kreditaftaler, der tilbydes af ikkekreditinstitutter til forbrugere i en medlemsstat, hvor sådanne
ikkekreditinstitutter ikke må udøve virksomhed.
261
2. Udpegede repræsentanter, der udpeges i de medlemsstater, som benytter sig af muligheden i artikel
31, må ikke udøve en del af eller alle de kreditformidlingsaktiviteter, der er anført i artikel 4, nr. 5), eller
yde rådgivningstjenester i de medlemsstater, hvor sådanne udpegede repræsentanter ikke må udøve virk-
somhed.
3. En kreditformidler, der har fået adgang, og som agter at udøve virksomhed for første gang i én eller
flere medlemsstater som led i den fri udveksling af tjenesteydelser eller i forbindelse med etablering af en
filial, underretter hjemlandets kompetente myndigheder herom.
Senest en måned efter denne underretning meddeler disse kompetente myndigheder de kompetente
myndigheder i de pågældende værtslande, at kreditformidler agter at udøve virksomhed, og underretter
samtidig den pågældende kreditformidler om denne meddelelse. De underretter også de kompetente myn-
digheder i det eller de pågældende værtslande om de kreditgivere, hvortil kreditformidler er bundet, og
om, hvorvidt kreditgiverne tager det fulde og ubetingede ansvar for kreditformidlers aktiviteter. Værtslan-
det anvender oplysningerne fra hjemlandet til at optage de nødvendige oplysninger i sit register.
Kreditformidler kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor han af hjemlandets kom-
petente myndigheder blev underrettet om den i andet afsnit nævnte meddelelse.
4. Inden en filial af en kreditformidler påbegynder sin virksomhed eller inden to måneder efter modta-
gelsen af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit, forbereder de kompetente myndigheder i
værtslandet tilsynet med kreditformidler i overensstemmelse med artikel 34 og underretter om nødvendigt
kreditformidler om de betingelser, hvorunder disse aktiviteter skal udføres i værtslandet på de områder,
der ikke er harmoniseret i EU-retten.
Artikel 33
Inddragelse af adgangen for kreditformidlere
1. Den kompetente myndighed i hjemlandet kan inddrage den adgang, der er givet en kreditformidler i
overensstemmelse med artikel 29, hvis en sådan kreditformidler:
a) udtrykkeligt giver afkald på adgangen eller ikke har udøvet de kreditformidlingsaktiviteter, der er
omhandlet i artikel 4, nr. 5), eller ydet rådgivningstjenester i de foregående seks måneder, medmindre
der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at adgangen bortfalder i sådanne tilfælde
b) har fået adgang ved hjælp af urigtige eller vildledende erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de krav, i henhold til hvilke adgangen blev givet
d) er omfattet af forhold, hvor national ret i spørgsmål, som ikke er omfattet af dette direktiv, medfører,
at godkendelsen inddrages
e) har gjort sig skyldig i alvorlig eller systematisk overtrædelse af de bestemmelser om kreditformidle-
res driftsbetingelser, som vedtages i medfør af dette direktiv.
2. Hvis adgangen for en kreditformidler inddrages af den kompetente myndighed i hjemlandet, under-
retter sidstnævnte på enhver hensigtsmæssig måde de kompetente myndigheder i værtslandet eller værts-
landene om en sådan inddragelse så hurtigt som muligt og senest inden 14 dage.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kreditformidlere, som har fået deres adgang inddraget, fjernes fra regis-
tret uden unødig forsinkelse.
Artikel 34
Tilsyn med kreditformidlere og udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i hjemlandet fører tilsyn med kreditformidler-
nes igangværende aktiviteter.
262
Hjemlandene fastsætter, at der føres tilsyn med bundne kreditformidlere direkte eller som en del af til-
synet med den kreditgiver, på hvis vegne de handler, hvis kreditgiver er et kreditinstitut, som har tilladel-
se i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, eller en anden finansiel institution, der i henhold til nati-
onal lovgivning er omfattet af en tilsvarende tilladelses- og tilsynsordning. Hvis den bundne kreditformid-
ler yder tjenester i en anden medlemsstat end hjemlandet, føres der dog direkte tilsyn med den bundne
kreditformidler.
Hjemlande, der tillader, at kreditformidlere udpeger repræsentanter i overensstemmelse med artikel 31,
sikrer, at der føres tilsyn med sådanne udpegede repræsentanter enten direkte eller som en del af tilsynet
med den kreditformidler, på hvis vegne repræsentanten handler.
2. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor en kreditformidler har en filial, er ansvarlige
for at sikre, at de tjenester, der ydes af kreditformidler på det pågældende område, er i overensstemmelse
med de forpligtelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og 39
samt i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Hvis de kompetente myndigheder i et værtsland konstaterer, at en kreditformidler, som har en filial på
dets område, overtræder de foranstaltninger, der er vedtaget i den pågældende medlemsstat i medfør af
artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og 39, kræver disse myndigheder, at den
pågældende kreditformidler bringer det ulovlige forhold til ophør.
Hvis den pågældende kreditformidler ikke tager de nødvendige skridt, iværksætter de kompetente myn-
digheder i værtslandet alle nødvendige tiltag med henblik på at sikre, at kreditformidler bringer det ulovli-
ge forhold til ophør. Arten af disse tiltag meddeles de kompetente myndigheder i hjemlandet.
Hvis kreditformidler til trods for de tiltag, der er iværksat af værtslandet, fortsat overtræder de i første
afsnit omhandlede foranstaltninger, som finder anvendelse i værtslandet, kan værtslandet, efter at have
givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, iværksætte de tiltag, der er nødvendi-
ge for at forebygge eller sanktionere nye ulovligheder og om nødvendigt forhindre, at kreditformidler ud-
fører nye forretninger på dets område. Kommissionen skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om
sådanne tiltag.
Hvis den kompetente myndighed i hjemlandet er uenig i de tiltag, der iværksættes af værtslandet, kan
den indbringe sagen for EBA og anmode denne om bistand, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
I så fald kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte
artikel.
3. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor filialen er beliggende, har ret til at gennemgå
de ordninger, filialen har etableret, og til at kræve de ændringer, der er strengt nødvendige for at opfylde
sine forpligtelser i henhold til stk. 2 og for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder i hjemlandet
at håndhæve forpligtelserne i henhold til artikel 7, stk. 2, 3 og 4, samt de foranstaltninger, der er vedtaget
i medfør heraf for så vidt angår de tjenester, som filialen yder.
4. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en kredit-
formidler, der handler på dets område som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, har tilsidesat for-
pligtelserne i de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, eller at en kreditformidler, der
har en filial på dets område, har tilsidesat forpligtelserne i de foranstaltninger, der vedtages i medfør af
dette direktiv, ud over dem, der er anført i stk. 2, forelægger den disse grunde for den kompetente myn-
dighed i hjemlandet, som iværksætter de nødvendige tiltag.
I de tilfælde, hvor den kompetente myndighed i hjemlandet ikke iværksætter nogen tiltag inden en må-
ned efter at have fået forelagt disse grunde, eller hvor en kreditformidler på trods af de tiltag, som den
kompetente myndighed i hjemlandet har iværksat, fortsætter med at handle på en måde, der klart er til
skade for forbrugerinteresserne i værtslandet, eller som hindrer markederne i at fungere korrekt, gælder
følgende:
263
a) Den kompetente myndighed i værtslandet iværksætter, efter at have underrettet den kompetente myn-
dighed i hjemlandet herom, alle nødvendige tiltag for at beskytte forbrugerne og sikre, at markederne
fungerer korrekt, herunder ved at forhindre, at den overtrædende kreditformidler udfører nye forret-
ninger på dens område. Kommissionen og EBA skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om
sådanne tiltag.
b) Den kompetente myndighed i værtslandet kan indbringe sagen for EBA og anmode denne om bi-
stand, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald kan EBA handle i overensstemmelse
med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte artikel.
5. Medlemsstaterne fastsætter, at når en kreditformidler, der er meddelt adgang i en anden medlemsstat,
har oprettet en filial på dens område, kan de kompetente myndigheder i hjemlandet under udøvelsen af
deres hverv og efter at have underrettet de kompetente myndigheder i værtslandet herom udføre inspekti-
on på stedet hos den pågældende filial.
6. Den fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, som er fastlagt i denne artikel, berører i overens-
stemmelse med deres forpligtelser i henhold til EU-retten ikke medlemsstaternes kompetence på de områ-
der, der ikke er omfattet af dette direktiv.
KAPITEL 12
GODKENDELSE AF OG TILSYN MED IKKEKREDITINSTITUTTER
Artikel 35
Godkendelse af og tilsyn med ikkekreditinstitutter
Medlemsstaterne sikrer, at ikkekreditinstitutter gennemgår en passende godkendelsesproces, herunder
optagelse af ikkekreditinstituttet i et register samt en kompetent myndigheds tilsynsordninger.
KAPITEL 13
SAMARBEJDE MELLEM KOMPETENTE MYNDIGHEDER I FORSKELLIGE MEDLEMS-
STATER
Artikel 36
Pligt til at samarbejde
1. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder med hinanden på grundlag
af deres beføjelser enten i henhold til dette direktiv eller til national ret, når det er nødvendigt for, at de
kan varetage de opgaver, der er fastsat i dette direktiv.
De kompetente myndigheder bistår de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater. De udvek-
sler især oplysninger og samarbejder om undersøgelser eller tilsyn.
Med henblik på at lette og fremskynde samarbejdet og navnlig udvekslingen af oplysninger udpeger
medlemsstaterne én kompetent myndighed som kontaktpunkt i henhold til dette direktiv. Medlemsstater-
ne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnene på de myndigheder, der er udpeget til at
kunne modtage anmodninger om udveksling af oplysninger eller samarbejde i henhold til dette stykke.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative og organisatoriske foranstaltninger til at lette
ydelsen af bistand som omhandlet i stk. 1.
3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er blevet udpeget som kontaktpunkter i over-
ensstemmelse med stk. 1 i dette direktiv, giver uden unødig forsinkelse hinanden de oplysninger, som er
264
nødvendige for, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 5, kan varetage deres
opgaver i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv.
De kompetente myndigheder, der udveksler oplysninger med andre kompetente myndigheder efter dette
direktiv, kan på tidspunktet for meddelelsen af sådanne oplysninger angive, at disse ikke må videregives
uden deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må i så fald kun udveksles med henblik på anvendel-
se til de formål, som disse myndigheder har givet deres tilladelse til.
Den kompetente myndighed, der er udpeget som kontaktpunkt, kan videregive de oplysninger, den har
modtaget, til de andre kompetente myndigheder, men må ikke videregive oplysningerne til andre organer
eller fysiske eller juridiske personer uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som
meddelte oplysningerne, og de må alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres
tilladelse til, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, i hvilke tilfælde det straks underretter det kontakt-
punkt, som leverede oplysningerne.
4. En kompetent myndighed må kun nægte at efterkomme en anmodning om samarbejde i forbindelse
med undersøgelser eller tilsyn eller at udveksle oplysninger i henhold til stk. 3, hvis:
a) undersøgelsen, kontrollen på stedet, tilsynet eller udvekslingen af oplysninger kan bringe den pågæl-
dende medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller grundlæggende retsprincipper i fare
b) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved myndighederne i den pågældende medlemsstat
c) der allerede er afsagt endelig dom mod de samme personer og med hensyn til de samme forhold i den
pågældende medlemsstat.
I tilfælde af nægtelse skal den kompetente myndighed give den kompetente myndighed, der fremsætter
anmodningen, meddelelse herom og fremlægge så detaljerede oplysninger som muligt.
Artikel 37
Bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder
Såfremt en anmodning om samarbejde, navnlig udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er
blevet behandlet inden for en rimelig frist, kan de kompetente myndigheder indbringe sagen for EBA og
anmode denne om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald
kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte artikel, og
enhver bindende afgørelse truffet af EBA i medfør af nævnte artikel er bindende for de pågældende kom-
petente myndigheder, uanset om disse kompetente myndigheder er medlemmer af EBA eller ej.
KAPITEL 14
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 38
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der
er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførel-
sen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
2. Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan offentliggøre, hvilke administrative
sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af foranstaltninger vedtaget i forbindelse med gennemfø-
relsen af dette direktiv, medmindre en sådan meddelelse er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil
forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
265
Artikel 39
Tvistbilæggelsesordninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig klage- og tvist-
bilæggelse vedrørende forbrugertvister med kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter i
forbindelse med kreditaftaler, og anvender i påkommende tilfælde de eksisterende organer. Medlemssta-
terne sikrer, at sådanne procedurer finder anvendelse på kreditgivere og kreditformidlere og omfatter de
udpegede repræsentanters aktiviteter.
2. Medlemsstaterne kræver, at organer, der er ansvarlige for udenretslig klage- og tvistbilæggelse, sam-
arbejder for at løse grænseoverskridende tvister vedrørende kreditaftaler.
Artikel 40
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte
betingelser.
2. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, tillægges
Kommissionen for en ubestemt periode fra den 20. marts 2014.
3. Den i artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan når som helst
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af
de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentlig-
gørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgø-
relsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rå-
det meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på tre måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 41
Direktivets ufravigelige karakter
Medlemsstaterne sikrer, at:
a) forbrugerne ikke kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer dem i medfør af national ret, der
gennemfører dette direktiv eller svarer til dette direktivs bestemmelser
b) de foranstaltninger, som de vedtager til gennemførelse af dette direktiv, ikke kan omgås på en måde,
som kan medføre, at forbrugerne mister den beskyttelse, som dette direktiv giver, som følge af den
måde, aftalerne udformes på, navnlig ved at lade de kreditaftaler, der falder ind under dette direktivs
anvendelsesområde, indgå i kreditaftaler, hvis art eller formål kunne gøre det muligt at undgå anven-
delsen af disse foranstaltninger.
266
Artikel 42
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 21. marts 2016 de love og administrative be-
stemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen tek-
sten til disse bestemmelser.
2. Medlemsstaterne anvender de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger fra den 21. marts 2016.
Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved of-
fentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
3. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de vedtager på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 43
Overgangsbestemmelser
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på de kreditaftaler, der eksisterer inden den 21. marts 2016.
2. Kreditformidlere, som allerede udøvede de kreditformidlingsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 4,
nr. 5), inden den 21. marts 2016, og som endnu ikke er meddelt adgang i overensstemmelse med betingel-
serne i den nationale lovgivning i det hjemland, der gennemfører dette direktiv, kan fortsætte disse aktivi-
teter i overensstemmelse med den nationale lovgivning indtil den 21. marts 2017. En kreditformidler, der
udnytter denne undtagelse, kan kun udføre aktiviteterne i sit eget hjemland, medmindre de nødvendige
lovmæssige krav i værtslandene også opfyldes.
3. Kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der udøvede aktiviteter, der er reguleret
af dette direktiv inden den 20. marts 2014, skal overholde den nationale lovgivning til gennemførelse af
artikel 9 senest den 21. marts 2017.
Artikel 44
Revisionsklausul
Kommissionen foretager en gennemgang af dette direktiv senest den 21. marts 2019. Ved gennemgan-
gen tages effektiviteten og hensigtsmæssigheden af bestemmelserne for forbrugeren og det indre marked
op til overvejelse.
Gennemgangen omfatter følgende:
a) en vurdering af brugen og forbrugerens forståelse af og tilfredshed med ESIS-formularen
b) en analyse af andre oplysninger forud for aftaleindgåelse
c) en analyse af tværnationale forretninger udført af kreditformidlere og kreditgivere
d) en analyse af udviklingen på markedet for ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse
e) en vurdering af behovet for yderligere foranstaltninger, herunder en pasordning for ikkekreditinstitut-
ter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom
f) en undersøgelse af behovet for at indføre supplerende rettigheder og forpligtelser i fasen efter kredit-
aftalernes indgåelse
g) en vurdering af, hvorvidt direktivets anvendelsesområde fortsat er hensigtsmæssigt under hensyn til
dets indvirkning på andre, substituerbare kreditformer
h) en vurdering af, hvorvidt yderligere foranstaltninger er nødvendige for at sikre sporbarheden af kre-
ditaftaler med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
267
i) en vurdering af, hvorvidt der er data til rådighed om prisudviklingen for fast ejendom til beboelse, og
i hvilket omfang disse data er sammenlignelige
j) en vurdering af, hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssigt at anvende direktiv 2008/48/EF på kreditter
uden sikkerhedsstillelse med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for et samlet kre-
ditbeløb, der overstiger det maksimale beløb, der er angivet i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, litra c)
k) en vurdering af, hvorvidt ordningerne for offentliggørelse af sanktioner i henhold til artikel 38, stk. 2,
sikrer tilstrækkelig gennemsigtighed
l) en vurdering af, hvorvidt de advarsler, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, og artikel 13, stk. 2, er
proportionale, og af mulighederne for yderligere harmonisering af risikoadvarsler.
Artikel 45
Yderligere initiativer vedrørende ansvarlig långivning og låntagning
Senest den 21. marts 2019 forelægger Kommissionen en omfattende rapport indeholdende en evaluering
af de overordnede udfordringer i forbindelse med privat overdrevet gældsætning med direkte forbindelse
til kreditaktivitet. Den undersøger også behovet for tilsyn med kreditregistre og muligheden for at udvikle
mere fleksible og pålidelige markeder. Rapporten ledsages om fornødent af lovgivningsforslag.
Artikel 46
Ændring af direktiv 2008/48/EF
I artikel 2 i direktiv 2008/48/EF indsættes følgende stykke:
»2a. Uanset stk. 2, litra c), finder dette direktiv også anvendelse på kreditaftaler uden sikkerhedsstillelse
med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for et samlet kreditbeløb, der overstiger
75 000 EUR.«
Artikel 47
Ændring af direktiv 2013/36/EU
I direktiv 2013/36/EU indsættes følgende artikel:
»Artikel 54a
Artikel 53 og 54 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til
artikel 226 i TEUF.«
Artikel 48
Ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010
I forordning (EU) nr. 1093/2010 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
»Hvis Kommissionen vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard, som er identisk med det af
myndigheden forelagte udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, er fristen for indsigelse fra
Europa-Parlamentets og Rådets side på en måned fra datoen for Kommissionens underretning. På
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ forlænges denne periode med en indledende periode på en
måned og kan forlænges med en yderligere periode på en måned.«
2) Artikel 17, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
»Den kompetente myndighed giver hurtigst muligt myndigheden alle de oplysninger, myndigheden
anser for nødvendige med henblik på undersøgelsen, herunder om hvordan de i artikel 1, stk. 2, om-
268
handlede retsakter anvendes i overensstemmelse med EU-retten, uden at dette berører de i artikel 35
fastsatte beføjelser.«
Artikel 49
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 50
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 4. februar 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
E. VENIZELOS
Formand
__________
BILAG I
BEREGNING AF DE ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT
I. Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilba-
gebetalinger og omkostninger på den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn
mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebe-
talinger og betalinger af omkostninger:
hvor:
– X er ÅOP
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
269
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
Yderligere bemærkninger:
a) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales
ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
b) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
c) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år.
Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned
antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et
helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende
perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:
i) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier
ii) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kre-
ditmuligheden
iii) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og
udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året
ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.
d) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller
derover, forhøjes den foregående decimal med én.
e) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak), som vil væ-
re positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år, dvs.:
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelser-
ne, vil værdien være nul.
II. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
a) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det sam-
lede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
b) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige om-
kostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning
og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under
den pågældende type kreditaftale.
c) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men
også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning
med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i
kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kredit-
muligheden.
270
d) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og om-
kostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og
omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
e) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved
hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til
en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den an-
tagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som
debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien
af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være min-
dre end den faste debitorrente.
f) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde
af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller
bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalin-
gen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.
g) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventu-
al- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i litra i),
j), k), l) og m):
i) antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af for-
brugeren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i
kreditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for
ii) antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det
korteste tidsinterval.
h) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på
grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i litra g), i), j), k), l) og m), antages det, at betalingen fin-
der sted i overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er
ukendte:
i) betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen
ii) betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for ind-
gåelse af kreditaftalen
iii) betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-
lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for
sådanne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb
iv) indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-
kostninger.
i) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i pro-
cent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
j) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent
ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.
k) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det,
at:
i) kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til fast
ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmulig-
heden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af ka-
pital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at
271
erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp
af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år
ii) kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned
efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid
skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages for-
brugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at
foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med
disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditafta-
len.
I dette litra forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som omfatter
kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men som efter tilba-
gebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.
l) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed
som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditaftale,
der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen eller
b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlænges.
m) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
i) anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-
hold til kreditaftalen
ii) anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede
kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats
svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsni-
veauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.
‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑
BILAG II
EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de
relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i,
hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er re-
levante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplys-
ninger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes,
tilpasses nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der an-
vendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante
risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
272
Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].
Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som De hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket
gældende betingelser på finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af renten
og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde Dem lån.
1. Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mail-adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet Deres
behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret på Deres
svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan træffe Deres
eget valg. ]
2. (Hvis relevant) Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit) [e-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
273
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet Deres
behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret på Deres
svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan træffe Deres
eget valg.)]
[Vederlag]
3. Hovedtrækkene ved lånet
Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien af Deres lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til [lånets
valuta], vil værdien af Deres lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. Der kan
imidlertid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere end 20 %.
(Hvis relevant) Den maksimale værdi af Deres lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. (Hvis
relevant) De modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers nationale valu-
ta]. (Hvis relevant) De får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i udenlandsk valuta eller ret
til at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal tilbagebetales:
Det betyder, at De skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. De vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie lånebe-
løb] ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informationsblad:
[indsæt beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent] eller mi-
nimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt beløb]
(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]
4. Rentesats og andre omkostninger
274
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig pro-
centsats. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for Deres lån er på [ÅOP].
Den omfatter:
Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i pro-
cent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget for beregningen. ]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom [en del af] Deres lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være forskellig
fra denne ÅOP, hvis rentesatsen på Deres lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som
beskrevet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen i hele
aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.
(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP: [Om-
kostninger]
(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.
5. Betalingernes hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed [hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
6. Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Deres indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om De stadig har råd til at betale Deres [hyppighed] af-
drag, hvis Deres indtægt falder.
275
(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal De træffe særskilte foranstaltninger til
tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som De skylder ved lånets udløb. Husk at tilføje
eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes størrelse
kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan Deres af-
drag stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]
(Hvis relevant) Værdien af det beløb, De skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppigheden af
ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Deres betalinger kan forøges til [indsæt det maksimale beløb i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af [låntagers nationa-
le valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil De skulle betale yderligere [indsæt beløbet i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Deres betalinger vil kunne stige med mere end dette.
(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere Deres tilbagebetaling i [lånevaluta] til [lån-
tagers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valuta-
kursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]
7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis
relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolon-
ne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger vedrører [liste
over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.
[Tabel]
8. Yderligere forpligtelser
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i
dette dokument.
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rente-
satsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.
(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at opsi-
ge accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
276
9. Førtidig indfrielse
De har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.
(Hvis relevant) [Betingelser]
(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig indfrielse: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt, beregningsme-
tode]
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at indfri dette lån før tiden, bedes De kontakte os for at få
oplysning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig indfrielse.
10. Fleksible funktioner
(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] De har mulighed for at overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]
(Hvis relevant) De har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejendom].
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er
omhandlet i de foregående afsnit].
11. Låntagers øvrige rettigheder
(Hvis relevant) De har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens begyn-
delse] til at overveje, før De forpligter Dem til at optage dette lån. (Hvis relevant) Når De har modtaget
kreditaftalen fra långiver, kan De ikke acceptere den inden udløbet af [betænkningstidens varighed].
(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydelsesfri-
sten løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt procedure]
(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode køber
eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kreditafta-
len], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser vedrøren-
de lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i afsnit 8].
12. Klager
Hvis De ønsker at klage bedes De kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om pro-
ceduren].
(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]
277
(Hvis relevant) [Hvis De ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på Deres klagesag,] kan De også
kontakte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis relevant), eller
De kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i Deres eget land.
13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende overholdelse]
[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]
Hvis De får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi Dem til at kontakte os så hur-
tigt som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste instans kan De miste Deres hjem, hvis De ikke kan overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger
(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].
(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kreditafta-
le]
15. Tilsynsførende
Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og websted].
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges. Medlemsstaterne kan dog uddybe
eller yderligere præcisere vejledningen i udfyldelse af ESIS.
Afsnittet »Indledende tekst«
1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum,
oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgi-
ver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og
andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige
debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved
tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.
278
Afsnit 1. Långiver
1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som for-
brugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail-adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på
kreditgivers repræsentant i den medlemsstat, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes
som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail-adresse og websted for så
vidt angår kreditgivers repræsentant.
4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjene-
ster og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende op-
lysninger:
1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som
forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail-adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; for-
muleringen i del A anvendes.
4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgi-
ver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risi-
ci, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstruktu-
ren.
2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren
vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med me-
re end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at gen-
forhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begræns-
ning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valuta-
kursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale.
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for
valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illu-
stration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i
forhold til kreditvalutaen.
3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varig-
hed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette
kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal
kreditgiver tydeligt angive dette.
4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.).
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i
lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebetaling af
kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af
dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
279
6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder,
hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på
debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.
6) Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-
sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere
oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-
tralbankens referencesats.
7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplys-
ninger om alle de relevante renter.
8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbru-
geren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i for-
bindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at
dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.
9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver for-
brugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste
ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.
10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-
ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan
lånes til en given ejendomsværdi eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-
løb«.
11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i
angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan
kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent.
Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS ud-
sendes.
Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte: a) de antagelser, der er anvendt til bereg-
ning af de årlige omkostninger i procent, b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrente-
satser og c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent.
For at tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og
stå på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de
årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at debi-
torrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når
der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den højeste de-
bitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen af debitor-
renten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data er til rådighed,
baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning af debitorrenten,
når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af en kompetent
myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Disse krav gælder ik-
ke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og
derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For
kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter
280
kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysnin-
gerne omfatte en advarsel om, at de årlige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitor-
renten for den indledende periode. Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige om-
kostninger i procent, der er beregnet i henhold til artikel 17, stk. 4. Hvis en kredit består af flere dele
(f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af
kreditten.
3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostnin-
ger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrati-
onsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører
hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i
ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager
af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud
på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en om-
trentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet bereg-
nes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker,
såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse ele-
menter; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med for-
skellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal
det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kredit-
aftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kredit-
muligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve
omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nød-
vendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres
det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundla-
get for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent,
skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender ge-
byrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardi-
serede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt).
Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprinde-
lige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutnin-
gen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
3) Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der
ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og
hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
281
4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i
del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne,
hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere
ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for
beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken
disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til
beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er
fastsat af en kompetent myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referenceren-
te. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorren-
ten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en
periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks.
en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten
og i alt.
5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er
indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et talek-
sempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne;
formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbru-
gerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end
20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om
mulige yderligere stigninger udelades.
6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illu-
strationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver
ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden
valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller
grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald inde-
holde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter læg-
ges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den re-
sterende gæld.
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales
fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kredit-
aftalens løbetid. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er
obligatorisk i andre tilfælde.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med be-
tingelserne for denne ret.
2) Medlemsstaterne kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører
den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.
3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebe-
taling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkost-
ninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld ef-
ter hver ydelse«.
4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for
hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I
282
slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for
hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb
fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortise-
ringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver hen-
lede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og
de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover
skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejen-
dom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller
tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår for-
pligtelsen skal opfyldes.
2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre
hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostnin-
ger i procent.
3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at
opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra
kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg.
Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimums-
krav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige
kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i
pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at
opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig indfrielse
1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller del-
vis.
2) I afsnittet om gebyrer for førtidig indfrielse henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed på et
eventuelt gebyr for førtidig indfrielse eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at kompense-
re kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig indfrielse afhænger af
forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tidspunktet for den før-
tidige indfrielse, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive beregnet, og angiver maksi-
mumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at vise forbrugeren, hvor stor
kompensationen for førtidig indfrielse kan være i forskellige situationer.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden
kreditgiver eller fast ejendom.
2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner,
der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give
en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktio-
nen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæs-
sig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksom-
hed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).
283
3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren
af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sik-
kerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse
er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen
til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre
end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder [perio-
der, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter
kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere
godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen,
der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid
og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer, hvilke ret-
tigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som for-
brugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen
om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortry-
delsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysnin-
ger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplys-
ninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informa-
tionskilde.
2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når
anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives
dette i formuleringen i del A.
3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i en anden medlemsstat, henviser kreditgiver til Fin-
Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansiel-
le eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste til-
fælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8
Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner
eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller over-
drages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en an-
givelse heraf i formuleringen i del A.
284
Afsnit 14. Yderligere information
1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anven-
des på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.
2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet
sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne arti-
kel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.
3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af
udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse
i forbindelse med lån, anføres.
BILAG III
MINIMUMSKRAV TIL VIDEN OG KOMPETENCER
1. Minimumskravene til den viden og de kompetencer, som kreditgiveres, kreditformidleres og udpege-
de repræsentanters personale (artikel 9) og de personer, der deltager i ledelsen hos kreditformidlere og
udpegede repræsentanter (artikel 29, stk. 2, litra c), og artikel 31, stk. 2), skal have, skal mindst omfatte:
a) passende kendskab til kreditprodukter i henhold til artikel 3 og de accessoriske tjenesteydelser, som
typisk tilbydes sammen med dem
b) hensigtsmæssig viden om lovgivningen vedrørende kreditaftaler for forbrugere, navnlig om forbru-
gerbeskyttelse
c) passende kendskab til og forståelse af processen i forbindelse med køb af fast ejendom
d) passende kendskab til vurdering af sikkerhed
e) passende kendskab til ejendomsregistrenes organisering og funktion
f) passende kendskab til markedet i den relevante medlemsstat
g) passende kendskab til standarder for forretningsmoral
h) passende kendskab til processen i forbindelse med vurdering af forbrugernes kreditværdighed eller i
givet fald kompetence til denne vurdering
i) passende niveau for finansielle og økonomiske kompetencer.
2. Når medlemsstaterne fastsætter minimumskravene til viden og kompetencer, kan de sondre mellem
niveauerne for og typerne af de krav, som kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræsentanters
personale og ledelsen hos kreditformidlere eller udpegede repræsentanter skal have.
3. Medlemsstaterne fastsætter et passende niveau for viden og kompetencer på grundlag af:
a) erhvervsmæssige kvalifikationer, f.eks. eksamensbeviser, titler, erhvervsuddannelse, kompetencetest
eller
b) erhvervserfaring, der kan defineres som mindst et vist antal års beskæftigelse på områder med tilknyt-
ning til etablering, distribution eller formidling af kreditprodukter.
Efter den 21. marts 2019 må fastsættelsen af det passende niveau for viden og kompetencer ikke baseres
alene på de i første afsnit, litra b), anførte metoder.
285
1) EUT C 240 af 18.8.2011, s. 3.
2) EUT C 318 af 29.10.2011, s. 133.
3) Europa-Parlamentets holdning af 10.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende) og Rådets afgørelse af 28.1.2014.
4) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.
5) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.
6) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.
7) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
8) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
9) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
10) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
11) EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.
12) EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
13) EUT L 296 af 15.11.2011, s. 35.
14) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
15) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
16) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT C 377 af 23.12.2011, s. 5.
19) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
286
Bilag 5
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
287
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
288
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
289
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
290
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
291
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
292
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
293
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der
har udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af
hjemland er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og
har oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt
blandt den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er rele-
vant, og de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Udstederen må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år,
medmindre udstederens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i
Unionen, eller medmindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret
marked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget
til handel i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge
blandt de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og, hvor det er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjem-
sted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
294
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk
byrde i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de
faktorer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat
træffer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1,
og der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestil-
bud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med
selskaber, under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
295
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
296
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
297
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
298
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
299
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
300
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens
art nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgænge-
lige årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et modersel-
skab eller et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i
301
henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsæt-
ning eller den tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det
senest tilgængelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan
har godkendt, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
302
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter
datoen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel,
og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
303
direktiv 2004/109/EF25), eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret
marked indgives, efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om
optagelse, med forbehold af efterfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i
følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
304
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
305
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
306


Fremsat den 25. februar 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og
forskellige andre love1)
(Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for
indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af
refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.)
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november
2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr.
L 327, side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-
spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1, og de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirektivet),
EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«
2. I § 4 g udgår »for långivere«.
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet
ophold efter endelig godkendelse og senest 5 måneder efter
regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten samt for selskaber med intern revision
tillige den interne revisionschefs revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen efter
stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt regler om offentlig-
gørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærme-
re regler om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Er-
hvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.
Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet
BP001204
5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om godkendelse af
fysiske personer og små og mellemstore virksomheder som
kvalificerede investorer«, og 2. pkt. ophæves.
6. § 27, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste le-
delsesorgan godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes
offentliggøre den af det øverste ledelsesorgan godkendte
halvårsrapport for regnskabsårets første 6 måneder. Offent-
liggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt og
senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperioden. Udstede-
ren skal sikre, at årsrapporter og halvårsrapporter er tilgæn-
gelige for offentligheden i mindst 10 år. De offentliggjorte
årsrapporter og halvårsrapporter for udstedere her fra landet
og fra andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regn-
skabslovgivningen i det land, hvor udstederen har sit regi-
strerede hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfører
artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt arti-
kel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts
2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmel-
ser i direktiv 2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter
og halvårsrapporter for udstedere med registreret hjemsted i
et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, skal være
udarbejdet i overensstemmelse med regler, der fastsættes i
medfør af stk. 12.«
7. § 27, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7 og 8 fin-
der« til: »Stk. 7 finder«.
9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter nr. 4 som
nyt nummer:
»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF),
den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og andre
mekanismer oprettet med henblik på at opretholde Den
Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved
at yde midlertidig finansiel bistand til de medlemslan-
de, der har euroen som valuta.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6, udgår »og
8«.
11. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke
krav årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere med re-
gistreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal opfylde.«
12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 29,
stk. 1, 2. pkt.«.
13. § 28 ophæves.
14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk. 3« til:
»ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
15. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier i
et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straks give med-
delelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af ak-
tier i selskabet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal sel-
skabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelel-
sen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har en eller flere
aktieklasser optaget til handel
1) på et reguleret marked i Danmark eller i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark el-
ler af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge
regler fastsat i medfør af § 30, eller
2) på en alternativ markedsplads i Danmark, uanset hvor
selskabet har registeret hjemsted.
Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1 skal gives,
når besiddelsens størrelse udgør, overstiger eller falder un-
der grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænse-
rne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter
også stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk
person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og
som
1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fysiske eller
juridiske person har indgået en aftale, der forpligter
parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at
føre en langsigtet, fælles politik over for selskabets le-
delse,
2) besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er
indgået med den fysiske eller juridiske person om mid-
lertidig overdragelse af stemmerettighederne til gen-
gæld for en modydelse,
3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed over for
den fysiske eller juridiske person, forudsat at personen
kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have
til hensigt at udøve dem,
4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller juridiske
person har livslang dispositionsret,
5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4 af en
virksomhed, der kontrolleres af den fysiske eller juridi-
ske person,
6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske eller juri-
diske person, og som denne kan udøve efter eget skøn,
2
når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktio-
nærerne,
7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for den fysi-
ske eller juridiske persons regning, eller
8) den fysiske eller juridiske person kan udøve ved fuld-
magt, og som personen kan udøve efter eget skøn, når
der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærer-
ne.
Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder til-
svarende anvendelse på enhver, der direkte eller indirekte
besidder
1) finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver
indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valgfri-
hed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber
nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller
2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1,
men som er baseret på allerede udstedte aktier i selska-
ber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virk-
ning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1
omfattede finansielle instrumenter, uanset om de giver
ret til at erhverve aktierne.
Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder til-
svarende anvendelse på enhver fysisk eller juridisk person,
hvis den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapita-
len, der direkte eller indirekte besiddes af personen i hen-
hold til stk. 1 og 3, sammenlagt med den andel af stemme-
rettighederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i hen-
hold til stk. 4, udgør, overstiger eller falder under grænserne
i stk. 2. Meddelelsen skal indeholde en opdeling i andelen af
stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er knyt-
tet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1 og 3, og ande-
len af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, som
er knyttet til finansielle instrumenter i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og give Fi-
nanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk. 1, gælder også for
et selskabs besiddelse af egne aktier, stemmerettigheder,
som selskabet er berettiget til at erhverve, afhænde eller
udøve og finansielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten
selskabet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller ju-
ridisk person, der handler i eget navn, men for selskabets
regning. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber, der alene har
aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads her i
landet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om besid-
delse og meddelelse om besiddelse af aktier, rettigheder til
at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og fi-
nansielle instrumenter efter stk. 1-6 og om beregningsgrund-
laget for besiddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsy-
net kan endvidere fastsætte regler om undtagelse for flag-
ningspligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1.«
16. Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangelfuld medde-
lelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i medfør af § 29, stk.
7, eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2001/34/EF med senere ændringer kan Finanstilsynet sus-
pendere aktionærens udøvelse af stemmerettigheder, der er
knyttet til aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives
meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene ske ved
grove eller gentagne overtrædelser.«
17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af periode-
meddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.
18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet fastsætter
endvidere regler om«: »udstederes hjemland og«.
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. § 28,
stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.
21. §§ 45 og 46 ophæves.
22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked.«
23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3, nr. 2« til:
»ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk.
2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, §
24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44,
stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af
et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver
en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vil-
kår,«.
25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk.
2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, §
24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44,
stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af
et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver
en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vil-
kår,«.
26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og 2,« til: »§
29, stk. 1-6,«.
27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.
28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) bortset fra artikel 17« til: », Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17 samt for-
3
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmo-
nisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked«.
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:
»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.««
Nr. 23-31 bliver herefter nr. 24-32.
30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til: »25-28«, og
i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.
32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af aktiebe-
siddelser« til: »meddelelse om besiddelser af aktier, rettig-
heder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter«.
33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8 og 12,« til:
»stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.
34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.
35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5, ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.
36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 8,« til:
»§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.
37. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1, § 93, stk. 3, og § 95 og afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsynet offent-
liggør på sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2,
politianmeldelser og navnet på virksomheden. 1. og 2. pkt.
gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bøde-
forelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Finans-
tilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og afgørelser
om suspension af stemmerettigheder meddelt i henhold til §
29 a, stk. 1.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
3) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked, og
4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation med akti-
onærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af
§ 30 og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbøden eller af-
gørelsen om suspension af stemmerettigheder nævnt i stk. 1,
jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgen-
de resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgø-
relse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjem-
meside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk.
2, overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggø-
res på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt efter, at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg, tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af
stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsynets hjem-
meside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse,
som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødven-
dige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentlig-
gørelsen.«
38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og 24«.
4
39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler udstedt i
medfør af loven« til: », regler udstedt i medfør af denne lov
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked,«.
40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af Europa-Kom-
missionen«: »i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked og«.
41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10
b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1,
nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1.
pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, §
24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1,
1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk.
1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5,
stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41,
stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, §
42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2,
2. pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7.
pkt., samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr.
1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og ad-
ministrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgase-
missioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auk-
tioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde.«
42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10
b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1,
nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1.
pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, §
24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2.
pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, §
31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1.
pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2.
pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk.
1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., §
76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt
artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010
af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om
en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet straffes med bøde.«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af
17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013,
EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkredit-
direktivet)«.
2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbringelse af
midler« til: »og infrastruktur omfattende tekniske anlæg,
transportanlæg og bygningsanlæg«.
3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1. pkt., reg-
ler om indholdet af en basal indlånskonto og om størrelsen
af et eventuelt gebyr for en sådan konto.«
4. I § 43, stk. 4, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »og
ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præsenterer, til-
byder, rådgiver om og administrerer boligkreditaftaler«.
5. Efter § 77 e indsættes:
»§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at afløn-
ning af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets for-
pligtelser i medfør af § 43, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at institut-
tets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke tilskynder til risiko-
tagning, som er i strid med instituttets risikoprofil, og at løn-
politikken er i overensstemmelse med instituttets forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at
undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de an-
satte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekom-
ne ansøgninger om boligkredit eller andre former for salgs-
mål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
5
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og 4,«: »samt
betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at
et selskab skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerde-
del af det foregående års faste omkostninger i tilfælde af væ-
sentlige ændringer i selskabets virksomhed,«.
7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »,
jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 195, stk. 1,«.
8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Erhvervs-
styrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal uanset stk. 1
indsende den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperio-
dens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
11. § 196, stk. 4, ophæves.
12. § 208, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i an-
delskassen skal tilbydes enten en ombytning til markedskurs
af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktiesel-
skabet, kontant indløsning eller en kombination heraf. Hvis
der tilbydes kontant indløsning, skal dette ske inden fusions-
planen underskrives. Kontant indløsning af garantkapital el-
ler andelskapital er betinget af, at omdannelsen gennemfø-
res.«
13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgende år, jf.
dog stk. 4, hvis det overskrider en eller flere af følgende in-
dikatorer« til: », hvis det i 2 på hinanden følgende år, jf. dog
stk. 4, overskrider en eller flere af følgende indikatorer«.
14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finansielle råd-
givere«: »og boligkreditformidlere«.
15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt nummer:
»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.
16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.
17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til: »nr. 37«, og
»nr. 37« ændres til: »nr. 38«.
18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr. 30-33«.
19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til: »30-33«, og
»38« ændres til: »39«.
20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.
21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes således:
»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejendomskredit-
selskaber, betaler 13.600 kr.«
22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere, betaler 7.500 kr.«
23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og
201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.
24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.
25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »engagement
med« til: »eksponering mod«.
§ 3
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2.
april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 737 af 25. juni
2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF
af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om op-
hævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende
2008, nr. L 133, side 66, Kommissionens direktiv
2011/90/EU af 14. november 2011 om ændring af del
II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagelser til
brug ved beregningen af de årlige omkostninger i pro-
cent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side 35, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af
4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af direk-
tiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«: »eller § 26
a«.
6
3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal be-
skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og væ-
sentligste egenskaber i stedet mindst indeholde de oplysnin-
ger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5.«
4. § 7 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kre-
ditgiveren eller i givet fald kreditformidleren i stedet for for-
mularen i denne lovs bilag 2 anvende oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at for-
brugeren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine be-
hov, sin finansielle situation og sine præferencer i overens-
stemmelse med § 7 c.«
5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller
anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kreditgiveren
eller i givet fald kreditformidleren dog anvende oplysnings-
skemaet ESIS i denne lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., fin-
der tilsvarende anvendelse.«
6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal be-
skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karak-
teristika i stedet mindst indeholde de oplysninger, der frem-
går af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5.«
7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:
»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om lån mod
pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse
§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes
på baggrund af obligationsudstedelse, kan kreditgiver ikke
fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbrugerens an-
tagelse af tilbuddet.
Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger kan vari-
ere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse
med værdien af de underliggende obligationer.«
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede lån med
pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsud-
stedelse, skal kreditgiver forud for auktionen skriftligt un-
derrette forbrugeren på papir eller andet varigt medium om
den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvir-
ke debitorrenten. Underretning om ændring i debitorrenten
efter stk. 1 og 2 kan herefter ske efter, at ændringen er trådt i
kraft.«
9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Beregning af de årlige omkostninger i procent for
kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom
§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kreditaftaler,
der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejen-
dom, beregnes ud fra den matematiske formel i denne lovs
bilag 4.
Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en be-
stemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i forbin-
delse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmulig-
heden for denne konto og andre omkostninger i forbindelse
med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkost-
ninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det er obli-
gatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå
kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste betin-
gelser.
Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent
baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i
det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder
deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i
kreditaftalen.
Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vil-
kår, som tillader variationer i debitorrenten og i påkommen-
de tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregnings-
tidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud
fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er
konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen
af aftalen.
Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debitorrenten,
underrettes forbrugeren, bortset fra i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 6, om de mulige konsekvenser af variationerne
på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostninger i
procent som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over debitor-
renten, ledsages oplysningerne om de mulige konsekvenser
af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkost-
ninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostnin-
ger i procent, kan ændre sig.
Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast debitor-
rente for en indledende periode på mindst 5 år, og ved hvis
udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny
fast rente for en yderligere relevant periode, omfatter bereg-
ningen af den yderligere illustrative årlige omkostningspro-
cent, der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5, kun
den indledende periode med fast rente, og den baseres på
den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af
perioden med den faste debitorrente.
Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs bilag 4 an-
vendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige om-
kostninger i procent.«
10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaftale omfat-
tet af § 26, stk. 7, med en forbruger uden at forbrugeren ind-
rømmes en ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine for-
7
pligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2
og 3.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i
tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af
sine samlede kreditomkostninger, der består af renter og
omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kreditgiver i
tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til kompensation
for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet med
den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal være ri-
melig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine forplig-
telser i overensstemmelse med stk. 1, skal kreditgiver efter
modtagelse af anmodningen på papir eller andet varigt me-
dium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for
at overveje denne mulighed. Oplysningerne skal mindst in-
deholde en angivelse af de konsekvenser, som den førtidige
tilbagebetaling vil have for forbrugeren, og hvilke antagel-
ser, der i den forbindelse er anvendt.«
11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 4
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere,
som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 13
i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17 EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.«
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »og
formidling af boligkreditaftaler«.
4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2,
indsættes efter »finansielle produkter«: »eller boligkreditaf-
taler«.
6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle produkter«:
»og boligkreditaftaler«.
7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »,
bortset fra boligkreditaftaler,«.
8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der som led i sin
erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse præsen-
terer eller tilbyder boligkreditaftaler til forbrugere, ind-
går sådanne aftaler med en forbruger på vegne af en
kreditgiver eller bistår en forbruger med rådgivning,
administration eller andet forberedende arbejde forud
for indgåelsen af en boligkreditaftale.
3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kre-
ditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en
fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger
til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-
ten til grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter »Kreditafta-
ler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver og
boligkreditformidler«.
11. § 3, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed der yder rådgivning om finansielle pro-
dukter, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel
rådgiver. En virksomhed, der yder rådgivning om eller for-
midling af boligkreditaftaler, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som boligkreditformidler.«
12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, indsættes efter
»finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.
13. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt regi-
ster over finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende op-
lysninger:
1) Navne på personer i ledelsen for den finansielle rådgiv-
ningsvirksomhed og navne på personer i ledelsen for
boligkreditformidleren, som er ansvarlige for formid-
lingsforretningerne.
2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, end Danmark,
der ydes boligkreditformidling i.«
14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »el-
ler boligkreditformidlere«.
16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a, stk. 1,
1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, indsættes efter »en
finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.
8
17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »el-
ler boligkreditaftaler«.
18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og
vækstministeren«.
19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »for
finansielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
20. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelser i medfør af § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virksomheden
udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som
er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at
undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de an-
satte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekom-
ne ansøgninger eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes efter »finan-
siel rådgiver«: »og en boligkreditformidler«.
22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr. 19,«.
23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal finansielle
produkter på markedet i betragtning ved sin rådgivning,
herunder boligkreditaftaler.«
24. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være omfattet af
stk. 1 ikke på egne eller andres vegne udbyde finansielle
produkter til forbrugere.«
25. Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4 b
Grænseoverskridende virksomhed
§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at udøve virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom
med angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande boligkre-
ditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der
ønskes udøvet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den meddelelse, der er
nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest
1 måned efter modtagelsen af meddelelsen og giver samti-
digt underretning til boligkreditformidleren om videresen-
delsen.
Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde sin virk-
somhed 1 måned efter den dato, hvor underretningen af bo-
ligkreditformidleren efter stk. 2 er sket.
§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registreret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en filial
eller som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1
måned efter, at hjemlandets kompetente myndighed har vi-
deresendt meddelelse om virksomhedens hensigt til Finans-
tilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for filial- og tje-
nesteydelsesvirksomhed for boligkreditformidlere, der er
meddelt tilladelse eller er registreret i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område.«
26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger ud-
stedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010.«
27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af boligkreditfor-
midlere her i landet, der er meddelt tilladelse i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, over-
holder kapitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke reglerne i
kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påbyde boligkreditformid-
leren, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Efterkommer
den pågældende boligkreditformidler ikke Finanstilsynets
påbud, underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens
kompetente myndigheder i hjemlandet herom, herunder om
de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af boligkreditformid-
leren det ulovlige forhold, kan Finanstilsynet forbyde bolig-
kreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Finans-
tilsynet skal give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndig-
hed og Kommissionen meddelelse om de iværksatte tiltag
uden unødig forsinkelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-
rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og
god praksis, jf. § 7, herunder sag om forbud, påbud, erstat-
ning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens
kapitel 23 a.«
9
29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en finansiel
rådgiver henholdsvis en boligkreditformidlers kunder kan
have lidt tab, som følge af at den finansielle rådgiver hen-
holdsvis boligkreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, el-
ler regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«
30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4« til: »stk.
6«.
31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »og
hos en boligkreditformidler«.
32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes efter »finan-
siel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.
33. § 13 ophæves.
34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgivers«: »eller
boligkreditformidlers«.
35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel rådgiver«:
»eller en boligkreditformidler«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den finansielle råd-
givers«: »eller boligkreditformidlers«.
37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, ændres »§ 11,
stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.
38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«: »og bo-
ligkreditformidleres«.
40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle rådgiver«:
»eller boligkreditformidleren«.
41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: »eller boligkreditaftaler«.
42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«: »og bolig-
kreditformidlere«.
43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§ 11, stk. 1
og 4,«.
§ 5
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber,
som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af 19. december
2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 13 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 12 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og
senest ved § 12 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om ejendomskreditselskaber«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.«
3. Kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendomskreditsel-
skaber.
Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås selskaber,
som udøver mindst en af følgende aktiviteter:
1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve i fast
ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve
i egen fast ejendom.
2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kre-
ditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en
fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger
til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-
ten til grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktio-
ner, der er omfattet af denne lov, hovedsagelig handler
uden for sit erhverv.«
4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevsselskaber«
til: »ejendomskreditselskaber«.
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af et selskab,
der efter reglerne i dette kapitel har tilladelse til at virke som
ejendomskreditselskab, jf. dog stk. 2.«
6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3 og 4,
§ 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2,
§ 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., §
15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pante-
brevsselskab« til: »ejendomskreditselskab«.
7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres »Pante-
brevsselskaber« til: »Ejendomskreditselskaber«.
8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt., og §
15 b ændres »pantebrevsselskaber« til: »ejendomskreditsel-
skaber«.
9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for handelen
med pantebreve,« til: »som er ansvarlig for handel med pan-
tebrev, når selskabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk.
10
2, nr. 1, og den som er ansvarlig for kreditgivning, når sel-
skabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«
10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4, 7. pkt.,
ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejendomskreditselska-
bet«.
11. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en person, som er ansvarlig
for handel med pantebreve. Udøver selskabet aktiviteter om-
fattet af § 1, stk. 2, nr. 2, skal det udpege en person, som er
ansvarlig for kreditgivning. Den ansvarlige person for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige person for
kreditgivning skal have mindst 3 års praktisk erfaring med
pantebrevshandel henholdsvis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«
12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: », og perso-
nen, som er ansvarlig for kreditgivning«.
13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, § 14, stk. 5,
1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og
6. pkt., og i § 15 b ændres »pantebrevsselskabet« til: »ejen-
domskreditselskabet«.
14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., § 15,
stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pantebrevsselskabets« til:
»ejendomskreditselskabets«.
15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«: »henholdsvis
kreditgivning«.
16. § 7, stk. 1, affattes således:
»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden virksomhed
end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«
17. I § 7, stk. 2, ændres »handel med pantebreve« til: »akti-
viteter omfattet af § 1, stk. 2«.
18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter »Informations-
krav«: »og god skik m.v.«
19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-
sis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om redelig forretningsskik og god praksis for ejen-
domskreditselskaber.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om kompetencekrav til ansatte i ejendomskreditsel-
skaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om pris- og risikooplysninger for boligkredit.
§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelser i medfør af § 8 a, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at virksomhe-
den udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som
er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til
undgåelse af interessekonflikter og sikre, at aflønningen af
de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imø-
dekomne ansøgninger om boligkredit eller andre former for
salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til: »ejen-
domskreditselskabs«.
21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres »og 3.« til:
»og 3,«.
22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:
»8) selskabet ikke har en person ansat, som er ansvarlig for
kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2, og som opfylder kravene i § 5, eller
9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditselskabet at
afsætte direktøren eller den person, der er ansvarlig for
kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2, og påbuddet ikke er efterkommet
inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«
23. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et ejen-
domskreditselskab, skal selskabets aktiviteter efter § 1, stk.
2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse inddraget el-
ler bortfaldet, kan ejendomskreditselskabet dog afhænde den
beholdning af pantebreve og boligkreditaftaler, som selska-
bet har på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af tilla-
delse. Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde en
opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af til-
ladelse over beholdningen af henholdsvis pantebreve og bo-
ligkreditaftaler.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilladelse til et
ejendomskreditselskab slettes det pågældende selskab og
den, der er ansvarlig for handel med pantebreve, og den der
er ansvarlig for kreditgivning slettes fra Finanstilsynets regi-
ster over ejendomskreditselskaber.«
24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-
rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og
god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud,
påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkræ-
vede beløb. Forbrugerombudsmanden kan endvidere be-
handle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 8 a, stk.
4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
11
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens
kapitel 23 a.
Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at et ejendoms-
kreditselskabs kunder kan have lidt tab, som følge af at ejen-
domskreditselskabet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestem-
melser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13 adgang
til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af
stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes efter »§ 8, stk.
1,«: »§ 8 a«.
26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig for hande-
len med pantebreve,« til: »den der er ansvarlig for handel
med pantebreve eller den person, der er ansvarlig for kredit-
givning,«.
27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvarlige for
pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige for handel med
pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.
28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve« til: », den ansvarlige for handel
med pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.
29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12, stk. 7,«.
30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 12,
stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.
31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt., ændres
»Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskreditselskabets«.
32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevsselskabers« til:
»Ejendomskreditselskabers«.
33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til: »ejendoms-
kreditselskabers«.
34. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end pante-
brevsselskabet eller ejendomskreditselskabet tillige som part
i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sag-
en, som vedrører den pågældende:
1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1, stk. 2.
2) Den, der driver et ejendomskreditselskab uden tilladel-
se, jf. § 2, stk. 1.
3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at udøve virk-
somhed som ejendomskreditselskab, jf. § 3.
4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller direktion eller
en person, som er ansvarlig for handel med pantebreve
eller for kreditgivning, når Finanstilsynet nægter et sel-
skab tilladelse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen,
jf. § 9.
5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræ-
ver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er omfat-
tet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 17.«
35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12,
stk. 7,«.
§ 6
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 244 af 19. marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på
de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og
obligationerne er fast forrentet og har en løbetid på op til og
med 12 måneder ved refinansieringen af lånet, må realkre-
ditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved re-
finansiering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt
realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at sal-
get kan gennemføres, uden at den effektive rente bliver 5
procentpoint højere end den effektive rente fastlagt i forbin-
delse med den seneste refinansiering. Det gælder dog ikke,
hvis realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre
mængde obligationer med henblik på at afklare, om den ef-
fektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive
rente fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering.
Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløbende ob-
ligationer forfalder, forlænges løbetiden på disse obligatio-
ner med 12 måneder. Ved obligationernes udløb efter de 12
måneders forlængelse skal der udstedes nye obligationer til
erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt.
ikke anvendelse.
Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbeti-
den på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer, og obligationerne er fast forrentet og har en løbetid
fra 12 og op til og med 24 måneder ved refinansieringen af
lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligati-
oner, der ved refinansiering skal erstatte de udløbende obli-
gationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget for-
ventning om, at salget kan gennemføres, uden at den effekti-
ve rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente
på en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til
og med 14 måneder tidligere. Det gælder dog ikke, hvis re-
alkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mængde
obligationer med henblik på at afklare, om den effektive
rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente på
en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til
og med 14 måneder tidligere. Kan et salg ikke igangsættes,
jf. 1. pkt., og de udløbende obligationer forfalder, forlænges
løbetiden på disse obligationer med 12 måneder. Ved obli-
gationernes udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der
udstedes nye obligationer til erstatning herfor. Ved denne
udstedelse finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
12
Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbeti-
den på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer, og de bagvedliggende obligationer er variabelt for-
rentet og har en restløbetid på op til og med 24 måneder før-
ste gang de bliver anvendt til at finansiere et realkreditlån,
gælder det, at renten ved rentefastsættelsen ikke kan blive
mere end 5 procentpoint højere end den senest fastsatte ren-
te og skal forblive uændret i 12 måneder eller frem til næste
refinansiering, hvis denne gennemføres inden 12 måneder,
medmindre der fastsættes en lavere rente inden for de 12
måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må realkreditin-
stituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved refinan-
siering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt real-
kreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint høje-
re end den senest fastsatte rente. Det gælder dog ikke, hvis
realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mæng-
de obligationer med henblik på at afklare, om den effektive
rente bliver 5 procentpoint højere end den senest fastsatte
rente. Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og de
udløbende obligationer forfalder, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes ud-
løb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye
obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse fin-
der 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk.
1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2 og 4«.
3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3 og 4« til:
»stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til: »stk. 5«.
4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk.
1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6, stk. 6., 2, pkt., der
bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk.
2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6, stk. 7, 2. og 4. pkt.,
der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk.
3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i § 6, stk. 8, 4. pkt., der bli-
ver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til: »stk. 7-9«.
8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1, 2, 4 og 5«.
9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk. 1-3« til:
»Stk. 1-5«.
10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1-3, jf. §
32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilrettelæggelse af obli-
gationssalg og dispensation i forbindelse hermed«.
§ 7
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 13 i lov
nr. 1285 af 9. december 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende
2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 349«.
2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget sig ansva-
ret som forvalter for en eller flere alternative investerings-
fonde«.
3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1 og 2, i
lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfattet af bilag 5, nr.
1-10, i lov om finansiel virksomhed.«
4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, eller« til:
»område,«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.« til: »tred-
jeland, eller«.
6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:
»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bilag 1, nr.
3.«
7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »alternative in-
vesteringsfonde fra«: »og levering af tjenesteydelser i«.
8. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde med
registreret hjemsted i Danmark kan enten direkte eller ved
oprettelse af en filial:
1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, såfremt forvalteren har tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde med den pågæl-
dende type investeringsstrategi, jf. § 11.
2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, så-
fremt forvalteren har tilladelse til at levere de pågæl-
dende ydelser, jf. § 11.«
9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller ønsker at
levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,«.
10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alternative inve-
steringsfonde« til: »udbyde forvaltningsydelser eller tjene-
steydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
13
11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«: »eller le-
veringen af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Adressen i den alternative investeringsfonds hjemland
eller i det værtsland, hvor forvalteren har til hensigt at
udbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, hvor-
fra dokumenter kan rekvireres.«
13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investeringsfond«:
»eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller at forval-
teren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydel-
ser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltningsydelser«: »el-
ler tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investeringsfond«:
»eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forvalterens for-
valtning af den alternative investeringsfond«: »eller levering
af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«, og »eller ind-
drage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde, jf. § 17« ændres til: », forbyde leveringen af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage for-
valterens tilladelse i medfør af § 11, jf. § 17«.
18. Overskriften før § 95 affattes således:
»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i Danmark af
forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret
hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
19. I § 95 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
som har fået tilladelse til at udbyde tjenesteydelser i henhold
til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, kan påbegynde levering af tjenesteydelser-
ne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndig-
heder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om,
at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjenesteydelser
skal ske direkte, og de oplysninger, der fremgår af § 90, stk.
2, hvis leveringen af tjenesteydelser skal ske via en filial i
Danmark, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse
til at levere de pågældende tjenesteydelser omfattet af artikel
6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«
20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt nummer:
»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.
21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr. 20, 2.
pkt.,«.
22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og 24-27« til:
»og 22-28«, og i 2. pkt., ændres »23 og 27« til: »24 og 28«.
24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Dokumenter indeholdende væsentlig investorinformati-
on for alternative investeringsfonde omfattet af regler
udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«
§ 8
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger
m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 9
i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »,
jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 94, stk. 1,«.
2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den udarbejdede halvårsrapport indsendes til Er-
hvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens af-
slutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrel-
sen en kopi af årsrapporten henholdsvis halvårsrapporten til
Finanstilsynet.«
3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter og halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt
regler om offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrappor-
ter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til Er-
hvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
4. § 95, stk. 5, ophæves.
5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelsklasse«: »,
der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr.
583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et web-
sted«.
6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt nummer:
»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
14
Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.
7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr. 24-27«.
8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til: »nr.
24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr. 27«.
9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Central investorinformation, jf. § 103.«
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov
nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 44
d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44 e, stk. 1,«.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Samti-
dig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af
årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse til
Erhvervsstyrelsen samt om regler om offentliggørelse af års-
rapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om,
at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrel-
sen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå
digitalt.«
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til: »19-21«,
»24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27«
til: »21 og 28«.
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014 og § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle rådgive-
re«: »og boligkreditformidlere«.
§ 11
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1233 af 18.
december 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:
»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland kan i overensstemmelse med reglerne i stk. 6-8 og
11 opnå medfinansiering til:
1) Perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter,
jf. stk. 1.
2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.
3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om hvilken form for medfinansiering, jf. stk. 13, som
virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland
kan ansøge om.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog stk.
2-7.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. septem-
ber 2015. I perioden fra den 21. september 2015 til den 21.
marts 2016 kan kreditgiver eller i givet fald kreditformidler
dog vælge at anvende de hidtil gældende regler ved opfyl-
delsen af pligten til at meddele forbrugeren oplysninger for-
ud for aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved pant
eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og 41, træder
i kraft den 26. november 2015.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i kraft den
21. marts 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den 21. marts
2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås den 21.
marts 2016 eller senere.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8,
nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4. Erhvervs- og vækstministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21. marts
2016, udøver aktiviteter, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse som boligkreditformidlere, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 11, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse
den 21. marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fortsæt-
te den påbegyndte virksomhed i Danmark uden tilladelse,
indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen. § 10 c i lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som af-
fattet ved lovforslagets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på
virksomheder omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere finder ikke an-
vendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i
15
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, for så
vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som er indtruffet inden
den 21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for bolig-
kreditformidlere, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver
aktiviteter omfattet af den gældende lov om finansielle råd-
givere.
Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts 2016 har
påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse som ejendomskreditselskab, jf. lovforsla-
gets § 5, nr. 5, og som erhvervsmæssigt yder boligkreditafta-
ler, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal senest have
indgivet ansøgning om tilladelse den 21. marts 2017. Disse
virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed
uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i
sagen.
Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke opfylder kra-
vene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber,
og som over for Finanstilsynet kan dokumentere, at den på-
gældende inden den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed
med erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 3, kan uanset § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
ejendomskreditselskaber fortsætte sin virksomhed i 5 år,
selv om denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer. Per-
sonen eller selskabet er dog forpligtet til at aflægge årsregn-
skab efter årsregnskabsloven. Opfyldes kravet i § 3, stk. 1,
nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber ikke senest den 21.
marts 2019, bortfalder retten til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om ejen-
domskreditselskaber finder ikke anvendelse ved ansøgning
om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov om ejendomskreditselska-
ber, for så vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i
lov om ejendomskreditselskaber, som er indtruffet inden den
21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for ejendoms-
kreditselskaber, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver
aktiviteter omfattet af den gældende lov om pantebrevsel-
skaber.
Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts 2016 har
opnået tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve
efter de hidtil gældende regler, kan fortsætte hermed og an-
vende betegnelsen pantebrevsselskab frem til den 21. marts
2021.
Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. har loven først virk-
ning fra førstkommende refinansiering efter den 3. juli 2015.
Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering af fast
ejendom beliggende uden for Danmark har loven først virk-
ning for obligationer til finansiering af lån optaget efter den
3. juli 2015.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-
ger.
Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
16
Bilag 1
»Bilag 4
Beregning af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom
1. Grundligningen
Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilbage-
betalinger og omkostninger på den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn
mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebe-
talinger og betalinger af omkostninger:
2. Betydning af bogstaver og symboler
– X er ÅOP
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
3. Yderligere bemærkninger:
1) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales
ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
2) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
3) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år.
Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned
antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et
helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende
perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:
a) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier.
b) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kre-
ditmuligheden.
c) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og
udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året
ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.
4) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller
derover, forhøjes den foregående decimal med én.
17
5) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak ), som vil
være positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år,
dvs.:
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelserne,
vil værdien være nul.
4. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
1) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det sam-
lede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
2) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige om-
kostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning
og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under
den pågældende type kreditaftale.
3) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men
også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning
med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i
kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kredit-
muligheden.
4) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og om-
kostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og
omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
5) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved
hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til
en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den an-
tagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som
debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien
af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være min-
dre end den faste debitorrente.
6) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde
af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller
bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalin-
gen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.
7) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventu-
al- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i nr. 9-13:
a) Antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af forbru-
geren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i kre-
ditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for.
b) Antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det
korteste tidsinterval.
8) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på
grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i nr. 7 og 9-13, antages det, at betalingen finder sted i
overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er ukendte:
18
a) Betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen.
b) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for indgå-
else af kreditaftalen.
c) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-
lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for så-
danne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb.
d) Indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-
kostninger.
9) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i pro-
cent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
10) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent
ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.
11) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det,
at:
a) Kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til
fast ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmu-
ligheden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af
kapital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at
erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp
af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år.
b) Kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned
efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid
skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages for-
brugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at
foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med
disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditafta-
len.
I dette nummer forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som
omfatter kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men
som efter tilbagebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.
12) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin hel-
hed som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) Datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditafta-
le, der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen, eller
b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlæn-
ges.
13) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
a) Anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-
hold til kreditaftalen.
b) Anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede
kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats
svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsni-
veauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.«
19
Bilag 2
»Bilag 5
EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de
relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i,
hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er rele-
vante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplysnin-
ger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes, til-
passes nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der an-
vendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante
risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].
Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som du hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket
gældende betingelser på finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af renten
og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde dig lån.
1. Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [Efter at have vurderet dine be-
hov, anbefaler vi dig at optage dette lån/Vi anbefaler dig ikke noget bestemt lån. Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver vi dig imidlertid information om dette lån, så du kan træffe dit eget valg. ]
2. (Hvis relevant) Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit) [e-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
20
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet dine be-
hov anbefaler vi dig at optage dette lån/Vi anbefaler dig ikke noget bestemt lån. Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver vi dig imidlertid information om dette lån, så du kan træffe dit eget valg.)]
[Vederlag]
3. Hovedtrækkene ved lånet
Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien af dit lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til [lånets
valuta], vil værdien af dit lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. Der kan imidler-
tid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere end 20 %.
(Hvis relevant) Den maksimale værdi af dit lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. (Hvis rele-
vant) du modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) du får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i udenlandsk valuta eller ret til
at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal tilbagebetales:
Det betyder, at du skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. Du vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie låne-
beløb] ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informationsblad:
[indsæt beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent] eller mi-
nimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt beløb]
(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]
4. Rentesats og andre omkostninger
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig pro-
centsats. ÅOP anføres for at hjælpe dig med at sammenligne forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for dit lån er på [ÅOP].
Den omfatter:
Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i pro-
cent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) Du skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget for beregningen. ]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom [en del af] dit lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være forskellig fra
denne ÅOP, hvis rentesatsen på dit lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskre-
vet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen i hele
aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.
(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP: [Om-
kostninger]
21
(Hvis relevant) Du skal betale et gebyr for registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.
5. Betalingernes hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed [hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
6. Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Din indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om du stadig har råd til at betale dine [hyppighed] afdrag,
hvis din indtægt falder.
(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal du træffe særskilte foranstaltninger til
tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som du skylder ved lånets udløb. Husk at tilføje
eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes størrelse
kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan dine afdrag
stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]
(Hvis relevant) Værdien af det beløb, du skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppigheden af
ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Dine betalinger kan forøges til [indsæt det maksimale beløb i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af [låntagers nationa-
le valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil du skulle betale yderligere [indsæt beløbet i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Dine betalinger vil kunne stige med mere end dette.
(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere din tilbagebetaling i [lånevaluta] til [lånta-
gers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valuta-
kursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]
7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis
relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolon-
ne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger vedrører [liste
over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.
[Tabel]
8. Yderligere forpligtelser
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i
dette dokument.
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rente-
satsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.
(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at opsi-
ge accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
9. Førtidig tilbagebetaling
Du har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.
(Hvis relevant) [Betingelser]
(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig tilbagebetaling: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt, bereg-
ningsmetode]
22
(Hvis relevant) Hvis du beslutter dig for at indfri dette lån før tiden, bedes du kontakte os for at få oplys-
ning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig tilbagebetaling.
10. Fleksible funktioner
(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] Du har mulighed for at overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]
(Hvis relevant) Du har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejendom].
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er
omhandlet i de foregående afsnit].
11. Låntagers øvrige rettigheder
(Hvis relevant) Du har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens begyn-
delse] til at overveje, før du forpligter dig til at optage dette lån.
(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydelsesfri-
sten løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt procedure]
(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode køber
eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kreditafta-
len], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser vedrøren-
de lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i afsnit 8].
12. Klager
Hvis du ønsker at klage bedes du kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om proce-
duren].
(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]
(Hvis relevant) [Hvis du ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på din klagesag,] kan du også kon-
takte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis relevant), eller du
kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i dit eget land.
13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende overholdelse]
[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]
Hvis du får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi dig til at kontakte os så hurtigt
som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste instans kan du miste dit hjem, hvis du ikke kan overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger
(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].
(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis du er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kreditafta-
le]
15. Tilsynsførende
Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og websted].
23
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges.
Afsnittet »Indledende tekst«
1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum,
oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgi-
ver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og
andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige
debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved
tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.
Afsnit 1. Långiver
1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som for-
brugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på
kreditgivers repræsentant i det medlemsland, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes
som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail adresse og websted for så
vidt angår kreditgivers repræsentant.
4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjene-
ster og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende op-
lysninger:
1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som
forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; for-
muleringen i del A anvendes.
4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgi-
ver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risi-
ci, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstruktu-
ren.
2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren
vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med me-
re end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at gen-
forhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begræns-
ning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valuta-
kursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale.
24
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for
valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illu-
stration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i
forhold til kreditvalutaen.
3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varig-
hed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette
kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal
kreditgiver tydeligt angive dette.
4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.).
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i
lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebetaling af
kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af
dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder,
hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på
debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.
Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-
sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere
oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-
tralbankens referencesats.
7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplys-
ninger om alle de relevante renter.
8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbru-
geren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i for-
bindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at
dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.
9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver for-
brugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste
ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.
10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-
ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan
lånes til en given ejendomsværdi eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-
løb«.
11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i
angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan
kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent.
Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS ud-
sendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte:
a) de antagelser, der er anvendt til beregning af de årlige omkostninger i procent,
b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrentesatser og
25
c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent. For at
tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og stå
på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de
årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at
debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditafta-
len. Når der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den
højeste debitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen
af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data
er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning
af debitorrenten, når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat
af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke anven-
der en ekstern referencerente. Disse krav gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fast-
sat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode
efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat
for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter
forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysningerne omfatte en advarsel om, at de år-
lige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitorrenten for den indledende periode.
Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige omkostninger i procent, der er bereg-
net i henhold til § 16 a, stk. 4, i kreditaftaleloven. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del
med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten.
3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostnin-
ger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrati-
onsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører
hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i
ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager
af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud
på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en om-
trentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet bereg-
nes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker,
såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse ele-
menter; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med for-
skellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal
det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kredit-
aftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kredit-
muligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve
omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nød-
vendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres
det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundla-
get for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent,
skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender ge-
byrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardi-
serede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.
26
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt).
Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprinde-
lige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutnin-
gen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der
ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og
hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i
del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne,
hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere
ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for
beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken
disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til
beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er
fastsat af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke an-
vender en ekstern referencerente. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for
kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter
kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit
består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysnin-
ger for hver del af kreditten og i alt.
5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er
indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et talek-
sempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne;
formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbru-
gerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end
20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om
mulige yderligere stigninger udelades.
6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illu-
strationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver
ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden
valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller
grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald inde-
holde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter læg-
ges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den re-
sterende gæld.
27
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales
fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kredit-
aftalens løbetid. Medlemslandene kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er
obligatorisk i andre tilfælde.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med be-
tingelserne for denne ret.
2) Medlemslandene kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører
den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.
3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebe-
taling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkost-
ninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld ef-
ter hver ydelse«.
4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for
hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I
slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for
hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb
fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortise-
ringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver hen-
lede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og
de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover
skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejen-
dom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller
tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår for-
pligtelsen skal opfyldes.
2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre
hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostnin-
ger i procent.
3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at
opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra
kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg.
Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimums-
krav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige
kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i
pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at
opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig tilbagebetaling
1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller del-
vis.
2) I afsnittet om gebyrer for førtidig tilbagebetaling henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed
på et eventuelt gebyr for førtidig tilbagebetaling eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at
kompensere kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig tilbagebeta-
28
ling afhænger af forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tids-
punktet for den førtidige tilbagebetaling, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive be-
regnet, og angiver maksimumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at
vise forbrugeren, hvor stor kompensationen for førtidig tilbagebetaling kan være i forskellige situatio-
ner.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden
kreditgiver eller fast ejendom.
2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner,
der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give
en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktio-
nen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæs-
sig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksom-
hed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).
3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren
af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sik-
kerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse
er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen
til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre
end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder [perio-
der, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter
kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere
godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen,
der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid
og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer, hvilke ret-
tigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som for-
brugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen
om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortry-
delsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysnin-
ger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplys-
ninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informa-
tionskilde.
29
2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når
anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives
dette i formuleringen i del A.
3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i et anden medlemsland, henviser kreditgiver til
Fin-Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansiel-
le eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste til-
fælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8
Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner
eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller over-
drages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en an-
givelse heraf i formuleringen i del A.
Afsnit 14. Yderligere information
1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anven-
des på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.
2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet
sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne arti-
kel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.
3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af
udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse
i forbindelse med lån, anføres.«
30
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af gennemsigtighedsdirektivet)
2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter
2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre halvårsrapporter
2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af aktieafledte finansielle instrumenter m.m.
2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger pålagt juridiske og fysiske personer
2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for kvalificerede investorer
2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed
2.5. Basal indlånskonto
2.6. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
2.7. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskasser
2.8. Gennemførelse af direktiv 2014/17/EU (boligkreditdirektivet)
2.8.1. Ændringer i lov om finansiel virksomhed
2.8.1.1. Kompetencekrav
2.8.1.2. Regler om aflønning
2.8.2. Ændringer i lov om kreditaftaler
2.8.2.1. Generelt om kreditaftaleloven og sikkerhed i fast ejendom
2.8.2.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
2.8.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret
2.8.2.4. Oplysninger om de årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorrenten
2.8.2.5. Førtidig tilbagebetaling
2.8.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere
2.8.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner
2.8.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler
2.8.3.3. Grænseoverskridende virksomhed
2.8.3.4. Kompetencekrav
2.8.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter
2.8.3.6. Tilsyn
2.8.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber
2.8.4.1. Lovens anvendelsesområde
2.8.4.2. Tilladelse som ejendomskreditselskab
2.8.4.3. Informationskrav og god skik m.v.
2.8.4.4. Tilsyn med ejendomskreditselskaber
2.9. Ændringer i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
2.9.1. Ændring af bestemmelserne om rentetrigger
2.9.2. Hjemmel til at regulere obligationssalg
2.10. Finanstilsynets orientering af offentligheden i sager om investorinformation
2.11. Regler om grænseoverskridende forvaltning af alternative investeringsfonde samt grænseoverskridende udbud af tje-
nesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3
2.12. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i virksomheder på Færøerne og i Grønland
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
31
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af
den finansielle lovgivning.
Lovforslaget gennemfører bl.a. dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF, jf. EU-Tidende 2013, L
294, side 13, herefter benævnt direktiv 2013/50/EU, i lov
om værdipapirhandel m.v.
Formålet med direktiv 2013/50/EU og dermed også æn-
dringerne i lov om værdipapirhandel m.v. er at forenkle op-
lysningsforpligtelserne for udstedere af værdipapirer for at
gøre de regulerede markeder mere attraktive for små og
mellemstore virksomheder, således at deres adgang til at rej-
se kapital i Europa lettes. Endvidere er formålet med direkti-
vet at modernisere og effektivisere reglerne om gennemsig-
tighed om udstederes ejerstrukturer, de såkaldte »flagnings-
regler«, hvorved »skjult« ejerskab søges hindret. Flagnings-
regler er regler om, at den, der direkte eller indirekte besid-
der aktier, skal give meddelelse herom til udstederen, når
besiddelsen passerer forskellige tærskler i enten opad- eller
nedadgående retning. Der er tale om, at flagningsreglerne
udvides til at omfatte flere finansielle instrumenter, som er
afledt af aktier. Hidtil har kun finansielle instrumenter, der
gav ret til at erhverve aktier som f.eks. aktieoptioner, været
omfattet. Fremover vil finansielle instrumenter, der er base-
ret på aktier, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse af
aktier eller ej som f.eks. differencekontrakter (cfd’er), være
omfattet. Der skal også gives meddelelse, når direkte og in-
direkte besiddelser af aktier og aktieafledte finansielle in-
strumenter og rettigheder til at udøve stemmerettigheder til-
sammen passerer visse tærskler.
Lovforslaget gennemfører endvidere Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/14/EU af 4. februar 2014 om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L
60, side 34, herefter benævnt boligkreditdirektivet.
Boligkreditdirektivet harmoniserer visse dele af medlems-
landenes love og administrative bestemmelser om aftaler om
forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse. Direktivet indeholder
blandt andet en forpligtelse til at foretage en vurdering af
kreditværdigheden inden ydelsen af kreditten ydes, med
henblik på at udvikle effektive standarder for kreditgivning i
forbindelse med finansiering af fast ejendom til beboelse i
medlemslandene. Hertil kommer, at direktivet stiller krav
om, at der skal indføres tilsyn med kreditformidlere, ligesom
långivere, der ikke er kreditinstitutter, skal underlægges til-
syn.
Direktivet foreslås gennemført ved ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle
rådgivere og lov om pantebrevsselskaber.
Med lovforslaget ændres lov om kreditaftaler, således at
forbrugeren ved kreditaftaler, der ikke er omfattet af fortry-
delsesretten i den gældende kreditaftalelov, gives en be-
tænkningstid inden indgåelse af den pågældende kreditafta-
le, at kreditgiveren pålægges at indrømme forbrugeren en ret
til førtidig tilbagebetaling, og at anvendelsen af det europæ-
iske standardiserede informationsark ESIS gøres obligato-
risk ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom.
Med lovforslaget ændrer lov om finansielle rådgivere titel
til lov om finansielle rådgivere og boligkreditaftaler. Loven
ændres, så det fremover kræver tilladelse at drive virksom-
hed som boligkreditformidler. I dag kræver dette en tilladel-
se som finansiel rådgiver, hvis man rådgiver om boliglån.
Efter lovændringen præciseres det, at boligkreditformidling
kræver separat tilladelse.
Med lovforslaget ændrer endvidere lov om pantebrevssel-
skaber titel til lov om ejendomskreditselskaber. Dette med-
fører, at det fremover vil kræve en tilladelse som ejendoms-
kreditselskab, hvis virksomheden enten handler med pante-
breve eller yder lån sikret ved pant eller ved en anden tilsva-
rende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til
fast ejendom til beboelse. I dag kræver det tilladelse som
pantebrevsselskab, hvis en virksomhed handler med pante-
breve, mens ydelse af lån sikret ved pant ved en anden til-
svarende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet
til fast ejendom til beboelse ikke kræver tilladelse i dag.
En tilladelse som boligkreditformidler vil give adgang til
at udøve grænseoverskridende aktiviteter, hvorimod en tilla-
delse som ejendomskreditselskab kun giver adgang til at
udøve virksomhed i Danmark.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om aflønning for
henholdsvis kreditgivere og kreditformidlere, der yder lån
og kreditter sikret ved pant i fast ejendom.
Forslaget indeholder desuden bemyndigelser for erhvervs-
og vækstministeren til at udstede regler i forbindelse med
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Der skal på bag-
grund af disse bemyndigelser udarbejdes nærmere regler om
kompetencekrav til boligkreditformidlere og alle boligkre-
ditgivere. Der skal endvidere for ejendomskreditselskaber
og boligkreditformidlere udarbejdes regler om god skik,
hvori en række af direktivets bestemmelser gennemføres,
herunder eksempelvis direktivets regler om, at kreditgivere
skal foretage en grundig kreditvurdering. Den nye bekendt-
gørelse skal i modsætning til den i dag gældende bekendtgø-
relse gælde for både penge- og realkreditinstitutter, ejen-
domskreditselskaber og boligkreditformidlere. For så vidt
angår penge- og realkreditinstitutter vil den nævnte bekendt-
gørelse blive udstedt med hjemmel i den eksisterende § 43,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Se nærmere herom i
afsnittene 2.8.3.5.3. og 2.8.4.3.3.
Der foreslås desuden ændringer i lov om værdipapirhan-
del m.v., der vil lette processen omkring godkendelse og re-
32
gistrering af prospekter for offentlige udbud af værdipapirer
mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Det foreslås, at sådanne pro-
spekter ikke længere skal registreres i og offentliggøres af
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås herudover i lov om værdipapirhandel m.v.,
lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser, at reglerne
om finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksom-
heders og forsikringsholdingvirksomheders samt danske
UCITS’ (omfattende SIKAV’er, investeringsforeninger og
værdipapirfonde) og firmapensionskassers indsendelse af
årsrapport til Erhvervsstyrelsen moderniseres. De gældende
regler herom er ikke længere tidssvarende i et samfund, hvor
størstedelen af den skriftlige kommunikation foregår elek-
tronisk. Det foreslås derfor, at de finansielle virksomheder
m.fl. kun skal indsende deres årsrapporter elektronisk i ét
eksemplar til Erhvervsstyrelsen. Forslaget vil medføre en
administrativ lettelse for virksomhederne.
Lov om finansiel virksomhed foreslås med lovforslaget
ændret således, at der sker en udvidelse af den virksomhed,
et forsikringsselskab må drive og dermed have bestemmen-
de indflydelse på ved siden af sin primære virksomhed. For-
sikringsselskaberne kan fremadrettet således opføre, eje og
drive infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskaber-
nes mulighed for og incitament til at foretage sådanne inve-
steringer. Kravet om, at forsikringsselskaberne kun må op-
føre, eje og drive fast ejendom, hvis det sker som varig an-
bringelse af midler, foreslås samtidig ophævet. Dette krav
har været begrænsende for forsikringsselskabernes incita-
ment til at foretage ejendomsinvesteringer, og det har været
svært at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselskaberne
med de gældende regler kan afhænde fast ejendom, men ik-
ke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.
Endvidere foreslås i lov om finansiel virksomhed, at reg-
lerne om ombytning af garantkapital eller andelskapital ved
omdannelser af sparekasser og andelskasser ændres for at
sikre overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(CRR).
Herudover foreslås det, at der i lov om finansiel virksom-
hed indføres en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren
til at fastsætte regler om indholdet af en almindelig indlåns-
konto, herunder om størrelsen af et eventuelt årligt gebyr,
der må opkræves som betaling for kontoen. Dette forslag
gennemfører en anbefaling fra »Rapport om adgang til ind-
lånskonti på fair og rimelige vilkår«. I rapporten anbefales
det, at pengeinstitutter skal forpligtes til at tilbyde en ind-
lånskonto med ganske få funktioner gebyrfrit eller til højest
180 kr. om året.
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. fore-
slås det at ændre bestemmelsen om forlængelse af obligatio-
ner ved uforholdsmæssigt store rentestigninger, som blev
indført ved lov nr. 244 af 19. marts 2014. Her blev der ind-
sat bestemmelser om forlængelse af realkreditobligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer, såfremt der ved en auktion ikke er aftagere til
et tilstrækkeligt antal nye obligationer til at refinansiere ud-
løbende obligationer, eller såfremt refinansieringen medfø-
rer en uforholdsmæssig stor rentestigning (rentetriggeren).
Lovændringen trådte i kraft den 1. april 2014 for de fast for-
rentede obligationer med en løbetid op til og med 12 måne-
der. Den 1. januar 2015 trådte rentetriggeren i kraft for fast
forrentede obligationer med en løbetid fra 12 og op til og
med 24 måneder samt for variabelt forrentede obligationer
med en løbetid op til og med 24 måneder. Samtidig trådte
bestemmelsen om forlængelse, såfremt der ved en auktion
ikke er aftagere til et tilstrækkeligt antal nye obligationer for
alle obligationer med en løbetid på over 12 måneder, der
skal refinansieres, i kraft. Dele af lovændringen er udmøntet
i en bekendtgørelse. Der har i forbindelse med implemente-
ringen af lovændringen hos realkreditinstitutterne og udste-
delsen af bekendtgørelsen vist sig forskellige uhensigtsmæs-
sigheder i forhold til den praktiske gennemførsel af udsted-
else og salg af realkreditobligationer, særligt dækkede real-
kreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, herun-
der i forhold til at sikre tilstrækkelig likviditet i serierne.
I forbindelse med obligationssalg må der ikke opstå tvivl
om, at en refinansieringsauktion, når den først er iværksat,
kan gennemføres, uanset hvad renten ved auktionen bliver.
Uklarhed om obligationssalget kan medføre, at investorerne
afholder sig fra at byde på obligationerne, hvilket kan inde-
bære, at obligationssalget af den grund ikke kan gennemfø-
res, eller at de opnåede renter bliver højere, end de havde
været i fravær af uklarhed. De gældende bestemmelser kan
efterlade uklarhed om, hvorvidt en auktion kan gennemfø-
res, hvis den fører til en uforholdsmæssig stor stigning i ren-
ten. Denne uklarhed bør fjernes.
Der foreslås derfor gennemført en lovændring, hvorefter
der stilles krav om, at et realkreditinstitut alene kan igang-
sætte salg af obligationerne, såfremt det har en berettiget
forventning om, at salget kan gennemføres uden, at der sker
en uforholdsmæssigt stor rentestigning. En uforholdsmæssig
stor rentestigning er fortsat 5 procentpoint. Det foreslås vi-
dere, at lovændringen giver mulighed for, at ministeren ved
bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæg-
gelse af obligationssalg med henblik på at sikre, at en even-
tuel uforholdsmæssig stor rentestigning som udgangspunkt
alene får virkning for en begrænset del af den samlede refi-
nansiering af en obligationsserie. Endelig foreslås det, at lo-
ven præciseres, hvor tidligere formuleringer har kunnet give
uklarhed.
Ved lov nr. 244 af 19. marts 2014 blev der indført et vil-
kår om tvungen løbetidsforlængelse. Med forslaget ændres
dette vilkår, således at det alene finder anvendelse i tilfælde
af, at realkreditinstituttet ikke kan igangsætte obligationssal-
get. Der er således tale om, at tvungen løbetidsforlængelse
vil kunne ske i færre tilfælde end forventet ved gennemfø-
relse af lov nr. 244 af 19. marts 2014.
Der foreslås endelig en ændring af lov om Vækstfonden
med det formål at give Vækstfonden mulighed for at inve-
stere i virksomheder på Færøerne og i Grønland.
33
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af
gennemsigtighedsdirektivet)
2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre
periodemeddelelser eller kvartalsrapporter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhan-
del m.v. skal udstedere af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, offentliggøre en periodemeddelelse i lø-
bet af både første og anden halvårsperiode af regnskabsåret.
En udsteder, der offentliggør kvartalsrapporter, er dog ikke
forpligtet til at offentliggøre periodemeddelelser.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser
Pligten i § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. til at
offentliggøre enten periodemeddelelser eller kvartalsrappor-
ter foreslås ophævet. Ophævelsen sker med henblik på at
lette de administrative byrder for udstedere, og er en gen-
nemførelse af direktiv 2013/50/EU.
Det forventes især, at ophævelsen af denne forpligtelse
bliver en lettelse for små og mellemstore virksomheder,
mens større virksomheder fortsat forventes at offentliggøre
finansielle oplysninger ud over de obligatoriske års- og
halvårsrapporter.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Pligten for udstedere af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, til at offentliggøre enten periodemedde-
lelser eller kvartalsrapporter ophæves.
Uanset ophævelsen af det obligatoriske krav har udstedere
stadig en forpligtelse til efter § 27, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. til at offentliggøre finaniselle eller økonomi-
ske oplysninger, hvis der sker betydelige ændringer, i for-
hold til hvad udstedere tidligere har offentliggjort. Dette vil
for eksempel være tilfældet, hvor der sker ændringer i for-
hold til udstederens tidligere udmeldte forventninger til årets
resultat. Det bemærkes, at det kun er oplysninger, som er in-
tern viden, jf. § 34, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.,
der skal offentliggøres efter § 27, stk. 1.
Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre en-
ten periodemeddelelser eller kvartalsrapporter er ikke til
hinder for, at operatører af regulerede markeder i deres reg-
ler for udstedere kan fastsætte krav om yderligere finansiel
rapportering end års- og halvårsrapporter for udstedere, som
har værdipapirer optaget til handel på deres marked.
2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre
halvårsrapporter
2.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 27, stk. 7, 3. pkt., i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal udstedere af omsættelige værdipapirer,
som er optaget til handel på et reguleret marked, offentlig-
gøre en halvårsrapport hurtigst muligt og senest 2 måneder
efter udløbet af første halvdel af regnskabsåret. Hvis ud-
stederens regnskabsår følger kalenderåret, betyder det, at
udstederen skal offentliggøre halvårsrapporten senest den
31. august.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser
For at gennemføre ændringen af artikel 5, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som foretages i direktiv
2013/50/EU, foreslås det, at udstederes frist for at offentlig-
gøre halvårsrapporter forlænges til 3 måneder. Den længere
frist forventes særligt at komme små og mellemstore virk-
somheder til gode, både ved at de får bedre tid til at udarbej-
de halvårsrapporten, og ved at analytikere og medier får
bedre mulighed for at analysere og omtale flere virksomhe-
ders halvårsrapporter, idet halvårsrapporterne forventes at
blive offentliggjort med en større tidsmæssig spredning.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Fristen for udstedere af omsættelige værdipapirer, som er
optaget til handel på et reguleret marked, til at offentliggøre
halvårsrapporter forlænges til 3 måneder efter udløbet af
første halvdel af regnskabsåret. Det betyder i praksis, at hvis
udstederens regnskabsår følger kalenderåret, skal udstederen
offentliggøre sin halvårsrapport senest den 30. september.
2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af
aktieafledte finaniselle instrumenter m.m.
2.1.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.
er der flagningspligt for aktiebesiddelser, når aktiernes stem-
meret eller aktiernes pålydende værdi passerer nogle fastsat-
te grænser. Grænserne er ved 5, 10, 15, 20, 25, 50 og 90 pct.
samt ved en tredjedel eller to tredjedele af de samlede stem-
merettigheder eller af den samlede kapital. Hvis en fysisk el-
ler juridisk person besidder aktier i et selskab, hvis aktier er
optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ
markedsplads, og en flagningsgrænse nås eller passeres i op-
ad- eller nedadgående retning, som det f.eks. kan ske ved
henholdsvis erhvervelse eller afhændelse af aktier, skal per-
sonen give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet herom.
Selskabet skal derefter offentliggøre indholdet af meddelel-
sen. Med hjemmel i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. er
der i bekendtgørelse nr. 668 af 25. juni 2012 om storaktio-
nærer (storaktionærbekendtgørelsen) fastsat krav om, at
pligten til at give flagningsmeddelelse også gælder for fysi-
ske og juridiske personer, som er berettiget til at erhverve,
afhænde eller udøve stemmerettigheder, det kan for eksem-
pel være gennem aktionæroverenskomst. Desuden er der i
storaktionærbekendtgørelsen fastsat flagningspligt for finan-
sielle instrumenter, der giver ret til at erhverve allerede ud-
stedte aktier med stemmerettigheder i et selskab, hvis denne
ret i henhold til en aftale udelukkende hviler på ihændehave-
rens eget initiativ, det kan for eksempel være aktieoptioner.
Storaktionærbekendtgørelsen fastsætter også nærmere krav
til flagningsmeddelelsers indhold og måden hvorpå, medde-
34
lelsen skal indberettes til Finanstilsynet. Gennemsigtigheds-
direktivet indeholder også nogle undtagelser fra flagnings-
pligten og meddelelsespligten, som er gennemført i storakti-
onærbekendtgørelsen. De gældende flagningsregler i loven
og bekendtgørelsen er gennemførelse af flagningsreglerne
fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet, samt Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/19/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked. Direktiverne
er udtryk for minimumsharmonisering.
De gældende danske flagningsregler er på nogle punkter
overimplementeret. Således er tidsfristen for henholdsvis
den flagningspligtiges meddelelse til selskabet og selskabets
offentliggørelse af meddelelsens indhold hurtigst muligt,
hvilket er kortere end i artikel 12, stk. 2 og 6, i gennemsig-
tighedsdirektivet. Desuden stiller gennemsigtighedsdirekti-
vet kun krav om flagning, hvis andelen af stemmerettighe-
der når eller krydser en flagningsgrænse, mens der i den
danske lovgivning ud over flagning af stemmerettigheder
også stilles krav om flagning, hvis besiddelsens andel af den
samlede kapital krydser en flagningsgrænse. Årsagen hertil
er, at det ifølge selskabsloven er muligt at udstede aktier i
flere aktieklasser. Endelig er der i dansk ret indført en ekstra
flagningsgrænse på 90 pct. i forhold til artikel 9, stk. 1, i
gennemsigtighedsdirektivet. Denne ekstra grænse er fastsat
fordi, besiddelse af 90 pct. af stemmerettighederne eller ka-
pitalen i et selskab efter selskabsloven giver aktionæren
nogle rettigheder og pligter, som kan have stor betydning for
de øvrige aktionærer.
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser
Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye ty-
per finansielle instrumenter, der eksponerer investorer øko-
nomisk over for børsnoterede selskaber, uden at disse er om-
fattet af de nuværende flagningsregler. Disse finansielle in-
strumenter kan anvendes til skjult at erhverve aktieposter i
selskaber, hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et
misvisende billede af ejerforholdene i børsnoterede selska-
ber. Det foreslås derfor, at flagningspligten udvides til at
omfatte flere finansielle instrumenter, og at en investors
samlede direkte eller indirekte besiddelse af såvel aktier, ret-
tigheder til at erhverve, udøve og afhænde stemmerettighe-
der samt aktieafledte finansielle instrumenter i et selskab
skal flages, hvis den krydser en flagningsgrænse. Det sker
for at sikre, at selskaber og investorer har fuldt kendskab til
de børsnoterede selskabers ejerstrukturer, og gennemfører
dele af direktiv 2013/50/EU, som ændrer i de hidtidige flag-
ningsregler i gennemsigtighedsdirektivet.
Med henblik på at samle alle flagningspligter i loven fore-
slås det, at flagningspligtens anvendelse for fysiske og juri-
diske personer, som er berettiget til at erhverve, afhænde el-
ler udøve stemmerettigheder, og som i dag findes i § 4 i
storaktionærbekendtgørelsen, flyttes til § 29 i lov om værdi-
papirhandel m.v.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
I dag er kun finansielle instrumenter, der giver ret til fy-
sisk afregning med aktier, eksempelvis aktieoptioner, omfat-
tet af flagningsreglerne. Det foreslås, at aktieafledte finan-
sielle instrumenter, der afregnes kontant, eksempelvis diffe-
rencekontrakter (cfd’er), fremover også skal være omfattet
af flagningsregler. Det foreslås således at udvide kredsen af
finansielle instrumenter, der er flagningspligt for.
Desuden foreslås det, at flagningspligtens anvendelse for
fysiske og juridiske personer, som er berettiget til at erhver-
ve, afhænde eller udøve stemmerettigheder, og som i dag
findes i § 4 i storaktionærbekendtgørelsen, flyttes til § 29
lov om værdipapirhandel m.v.
Desuden foreslås det, at der indføres flagningspligt, når
direkte og indirekte besiddelser af aktier, rettigheder til at
udøve stemmerettigheder og aktieafledte finansielle instru-
menter tilsammen passerer en flagningsgrænse.
Der foreslås endvidere indført mulighed for, at Finanstil-
synet kan sanktionere manglende, for sen eller mangelfuld
flagning med suspension af udøvelsen af stemmerettigheder.
Det er udelukkende grove og gentagne overtrædelser, der vil
kunne sanktioneres med suspension af udøvelsen af stem-
merettigheder. Grove overtrædelser kan f.eks. være groft
uagtsomme overtrædelser, manglende flagning af besiddel-
ser, langvarige overtrædelser af tidsfristen eller flagnings-
meddelelser, som mangler væsentlige oplysninger eller in-
deholder urigtige oplysninger. Gentagne overtrædelser kan
dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller
flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for
overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde hvor regler-
ne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opda-
get, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbin-
delse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.
2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger
pålagt juridiske og fysiske personer
2.1.4.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
pligt for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at
offentliggøre reaktioner i sager af principiel karakter og sag-
er, der har videregående betydelige følger givet til en virk-
somhed og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. I henhold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutnin-
ger vedtaget af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og
beslutninger givet efter delegation fra Finanstilsynets besty-
relse, som skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mu-
lighed for offentliggørelse af reaktioner og beslutninger gi-
vet til fysiske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
mulighed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en
35
virksomhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale
for overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller
regler fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af in-
teresse for investorerne, for eksempel til brug for vurdering
af kursdannelsen i en aktie, at kende navnet på virksomhe-
den eller den fysiske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske
ved en udsteders overtrædelse af en oplysningsforpligtelse,
f.eks. kravet om at offentliggøre års- eller halvårsrapporter,
eller en aktionærs overtrædelse af flagningsreglerne for stør-
re besiddelser af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysnin-
ger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når
behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elek-
tronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (databeskyttelsesdirektivet). Persondataloven er ikke
fraveget i forhold til de gældende regler om offentliggørelse
efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører artikel 29 i gennemsigtighedsdi-
rektivet, således som bestemmelsen er affattet ved direktiv
2013/50/EU. Et af formålene med direktiv 2013/50/EU er at
sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslan-
denes lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger
for overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Her-
med øges de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved at indføre krav om, at
der skal kunne ske offentliggørelse af disse givet ikke kun til
juridiske personer men også til fysiske personer, som er an-
svarlige for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Det vurderes, at gennemførelsen af artikel 29 i direktivet,
som sker ved den foreslåede § 84 l i lov om værdipapirhan-
del m.v., nødvendiggør en fravigelse af persondataloven i
forhold til offentliggørelse af oplysninger om, at fysiske per-
soner har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og på-
taler.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstalt-
ninger, som ovenfor beskrevet, er udarbejdet med baggrund
i de anbefalinger, som fremgår af Justitsministeriets betænk-
ning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggø-
relse af kontrolresultater, afgørelser m.v. I betænkningen an-
befales det, at der inden indførelse af ordninger med syste-
matisk offentliggørelse af oplysning om kontrolresultater,
afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form fore-
tages en vurdering af det konkrete behov for offentliggørel-
se, om offentliggørelse kan forventes konkret at være særligt
indgribende for personen, om der er tungtvejende samfunds-
mæssige hensyn bag offentliggørelsesordningen, om offent-
liggørelse strider mod persondataloven og de almindelige
regler om tavshedspligt, og om der af retssikkerhedsmæssi-
ge grunde er opstillet administrative regler for forvaltnings-
myndighedens behandling af de enkelte sager.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det med indsættelse af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet på sin
hjemmeside skal offentliggøre påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg, tvangsbøder og afgørelser om suspension af
stemmerettigheder givet til både juridiske og fysiske perso-
ner, som er ansvarlige for overtrædelse af § 27, stk. 7, om
offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, § 27 a, stk. 1-3,
om offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysnin-
ger, § 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, ret-
tigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettig-
heder og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i med-
før af § 27, stk. 12, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det foreslås
endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre politianmeldelser af juridiske personer, som er an-
svarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning og modtaget f.eks. på-
bud og påtaler, vil kunne være oplysninger om andre rent
private forhold i henhold til § 8 i persondataloven, og of-
fentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle til-
fælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den
foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af sanktioner og
36
foranstaltninger indebærer således i forhold til spørgsmålet
om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravigelse af per-
sondatalovens regler. Persondatalovens regler finder i øvrigt
anvendelse, herunder eksempelvis regler om behandlings-
sikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den forbindelse også
til betragtning 27 i præamblen til direktiv 2013/50/EU,
hvoraf det fremgår, at Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. de-
cember 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel-
se med behandling af personoplysninger i fællesskabsinsti-
tutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger i alle enkeltheder finder anvendelse på behand-
lingen af personoplysninger i forbindelse med gennemsig-
tighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov
under forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af person-
dataloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gen-
nemsigtighedsdirektivet, og at den foreslåede § 84 l ligger
indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Der er i
den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af betragtning
39 i præamblen til gennemsigtighedsdirektivet, at direktivet
er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. Der
er endvidere lagt vægt på, at persondatalovens regler, som
anført i de specielle bemærkninger til § 84 l, stk. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v., i øvrigt finder anvendelse, herunder
eksempelvis reglerne om behandlingssikkerhed, indsigt
m.v., hvorfor reglerne er omfattet af de specifikke garantier,
som databeskyttelsesdirektivet sætter. Endelig er der lagt
vægt på, at det foreslåede stk. 3 i § 84 l foreskriver, at of-
fentliggørelse under visse omstændigheder skal udskydes el-
ler ske i anonymiseret form.
2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for
kvalificerede investorer
2.2.1. Gældende ret
Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirerne udbydes til of-
fentligheden eller optages til handel, og om ændring af di-
rektiv 2001/34/EF, herefter benævnt prospektdirektivet, i
2005 ved lov nr. 1460 af 22. december 2004 blev der indført
en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler om god-
kendelse af fysiske personer og små og mellemstore virk-
somheder som kvalificerede investorer samt til at fastsætte
regler om optagelse i et register for fysiske personer og små
og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer.
Formålet med et register over kvalificerede investorer var, at
udstedere skulle kunne se, hvilke investorer de kunne rette
henvendelse til uden at skulle udarbejde et prospekt, da ud-
bud rettet til kvalificerede investorer er undtaget fra pro-
spektpligten. Hjemlen har ikke været udnyttet, da der ikke
har været interesse herfor. Finanstilsynet har således ikke
modtaget anmodninger om at blive godkendt som kvalifice-
ret investor, hvorfor et register aldrig er blevet oprettet.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af de gældende EU-regler, herunder prospektdi-
rektivet, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende fysi-
ske personer eller små og mellemstore virksomheder som
kvalificerede investorer eller føre et register over fysiske
personer og små og mellemstore virksomheder, der er god-
kendt som kvalificerede investorer. Ophævelse af bestem-
melsen om et register for denne type investorer er dermed en
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EF
af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, hvor-
efter kvalificerede investorer nu er defineret ligesom profes-
sionelle investorer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF,
herefter benævnt MiFID.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Den foreslåede ændring ophæver Finanstilsynets hjemmel
til at fastsætte regler om godkendelse af fysiske personer og
små og mellemstore virksomheder som kvalificerede inve-
storer samt til at fastsætte regler om optagelse i et register
for fysiske personer og små og mellemstore virksomheder
som kvalificerede investorer.
2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i §§ 45 og 46 i lov om værdipa-
pirhandel m.v. om offentlige udbud af værdipapirer mellem
1 mio. og 5 mio. euro, skal det af Finanstilsynet godkendte
prospekt registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen,
der opkræver et gebyr for dette. Derudover kan Finanstilsy-
37
net fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af
prospekter. Denne hjemmel er ikke udnyttet.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Formålet med forslaget om ophævelse af kravet om regi-
strering i og offentliggørelse af prospekter for offentlige ud-
bud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af Erhvervsstyrelsen er at
forenkle processen for denne type udbud. Forslaget vil med-
føre, at det fremover alene vil være Finanstilsynet, der fører
en liste over godkendte prospekter, ligesom det er tilfældet
for offentlige udbud af værdipapirer over 5 mio. euro.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om registrering i og offent-
liggørelse af Erhvervsstyrelsen af prospekter for offentlige
udbud af værdipapirer mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Er-
hvervsstyrelsen vil derfor heller ikke opkræve gebyr herfor.
Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke fremover vil
kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for udbud
mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Herefter vil det kun være Fi-
nanstilsynet, der fører en liste over godkendte prospekter.
Bekendtgørelse nr. 845 af 1. juli 2014 om prospekter ved
offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro
af visse værdipapirer vil blive ændret, så de gældende regler
om registrering i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
slettes og erstattes med offentliggørelsesregler, der vil svare
til de krav, der stilles til offentliggørelse af prospekter, der
vedrører et udbud over 5 mio. euro. Det medfører, at offent-
liggørelse kan ske via en hjemmeside eller ved, at det i trykt
form stilles til rådighed.
2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed
2.4.1. Gældende ret
§ 29 i lov om finansiel virksomhed gælder for forsikrings-
selskaber og er et tillæg til de fælles regler om den accesso-
riske virksomhed, som finansielle virksomheder må drive
ved siden af deres hovedvirksomhed. Bestemmelsen giver
blandt andet forsikringsselskaberne mulighed for at opføre,
eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midlerne.
Kravet om varig anbringelse af midler skal forstås således,
at selskaberne ikke på opførelses- eller erhvervelsestids-
punktet må have til hensigt at videresælge ejendommen. Det
skal ikke forstås sådan, at ejendommen først må afhændes
efter en nærmere bestemt periode.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som må-
der at fremme den økonomiske udvikling på i et land, en re-
gion, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved, at
landets borgere og samfundet som helhed opnår en ikke
uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruk-
tur. Der er derfor et politisk ønske om at fremme investerin-
ger i infrastruktur.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der
ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.
På baggrund af det øgede fokus på infrastruktur, og at in-
frastrukturinvesteringer ofte er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, som efterspørges af forsikringsselskaberne, er der
behov for, at bestemmelsen revideres for i højere grad at gi-
ve forsikringsselskaberne mulighed for at deltage i infra-
strukturprojekter.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelsen om at forsikringsselskaber
må opføre, eje og drive fast ejendom udvides til også at om-
fatte infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskaber-
nes mulighed for og incitament til at foretage sådanne inve-
steringer. Herudover foreslås det, at kravet om, at opførelse,
eje og drift af fast ejendom kun må foretages som en varig
anbringelse af midlerne ophæves, således at forsikringssel-
skaberne mere frit kan investere i fast ejendom. Dette krav
har været begrænsende for forsikringsselskabernes incita-
ment til at foretage ejendomsinvesteringer, og det har været
vanskeligt at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselska-
berne med de gældende regler kan afhænde fast ejendom,
men ikke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.
2.5. Basal indlånskonto
2.5.1. Gældende ret
Det følger af § 20 i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni
2013 om god skik for finansielle virksomheder, at et penge-
institut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan
nægte at oprette en almindelig indlånskonto. Begrundelsen
skal på anmodning gives i papirformat eller på andet varigt
medium. Bestemmelsen indeholder krav til pengeinstitutter-
ne om at oprette en almindelig indlånskonto, medmindre der
er en individuel saglig begrundelse for at nægte det.
En saglig begrundelse kan foreligge, hvis kunden optræ-
der anstødeligt eller er til gene for pengeinstituttets øvrige
kunder og/eller ansatte. Et pengeinstitut kan derimod ikke
afvise at oprette en indlånskonto med den begrundelse, at
kunden er registreret i RKI.
Der er ikke pligt til at knytte kreditfaciliteter eller andre
ydelser til indlånskontoen som f.eks. netbank og adgang til
direkte debitering (betalingsservice).
Pengeinstitutter kan i dag frit opkræve et gebyr for en
konto efter § 20.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
Med baggrund i en henstilling fra EU-Kommissionen af
18. juli 2011 om adgang til en basal betalingskonto
(2011/442/EU), blev der nedsat en arbejdsgruppe under Fi-
nanstilsynet bestående af repræsentanter fra Finanstilsynet,
Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet, Danmarks Nationalbank,
38
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Vækst-
ministeriet og Nets Denmark A/S.
Arbejdsgruppen har afgivet Rapport om adgang til indlån-
skonti på fair og rimelige vilkår, som erhvervs- og vækstmi-
nisteren har offentliggjort den 20. oktober 2014. I rapporten
anbefaler arbejdsgruppen, at pengeinstitutter skal forpligtes
til at tilbyde en indlånskonto med ganske få funktioner ge-
byrfrit eller til højest 180 kr. om året. Beløbet reguleres med
nettoprisindekset pr. 1. februar på baggrund af offentliggø-
relsen af nettoprisindekset pr. 10. januar. Gebyret reguleres
første gang den 1. februar 2016. Denne konto skal som mi-
nimum give adgang til at indsætte og hæve kontanter, kunne
anvendes som NEM-konto, have tilknyttet et debetkort med
saldokontrol eller et hævekort samt kunne anvendes til kre-
dittransaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v.
Der er tale om en udvidelse i forhold til den nugældende
regulering, jf. afsnit 2.5.1., idet der efter arbejdsgruppens
anbefaling også skal være adgang til et debetkort med saldo-
kontrol eller et hævekort, ligesom der fastsættes et loft over
et eventuelt gebyr for en sådan konto.
Parallelt med arbejdsgruppens arbejde, har der i EU pågå-
et et arbejde med udarbejdelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flyt-
ning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med ba-
sale funktioner (PAD-direktivet). Direktivet er vedtaget og
skal være gennemført inden den 18. september 2016. Ud-
over adgang til en basal betalingskonto (PAD-konto) inde-
holder direktivet regler om gennemsigtighed og sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti og flyt-
ning af betalingskonti. Med implementeringen af direktivet
vil forbrugere få adgang til en indlånskonto med flere funk-
tioner end det, som lægges op til med dette forslag. Ifølge
rapporten fra arbejdsgruppen under Finanstilsynet vil dette
direktiv blive gennemført således, at pengeinstitutter får mu-
lighed for at fastsætte et eventuelt gebyr, der giver dækning
for samtlige omkostninger ved drift af denne konto samt en
rimelig fortjeneste. Der vil for denne kontoform ikke blive
fastsat et maksimalt gebyr.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i lov om fi-
nansiel virksomhed for ministeren til at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 2, nr. 3.
2.6. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
2.6.1. Gældende ret
Det er efter de gældende bestemmelser i § 195, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, § 94, stk. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v. og § 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser et krav, at finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksom-
heder, danske UCITS (omfattende SIKAV’er, investerings-
foreninger og værdipapirfonde) og firmapensionskasser skal
indsende den godkendte årsrapport i to eller tre fysiske ek-
semplarer til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal videresende
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør års-
rapporterne i styrelsens it-system.
Efter de gældende regler bliver finansielle virksomheders,
finansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders halvårsrapporter ikke offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens it-system men udelukkende på virksomhedernes
egne hjemmesider.
Efter § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal et
eksemplar af årsrapporten for virksomhedens datterselska-
ber, som ikke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelsen af årsrapporten.
2.6.2. Ministeriets overvejelser
De gældende regler om indsendelse af årsrapporter for fi-
nansielle virksomheder m.fl. er ikke længere tidssvarende i
et samfund, hvor størstedelen af den skriftlige kommunikati-
on sker elektronisk. Derfor søges reglerne tilpasset efter nu-
tidens behov og ønsker om øget digitalisering i det offentli-
ge.
Det har desuden vist sig, at kravet i de gældende regler,
om at de finansielle virksomheder systematisk skal indsende
dattervirksomheders årsrapporter, er overflødigt, idet Fi-
nanstilsynet kun i et mindre antal tilfælde har behov for at
gennemse dattervirksomhedernes årsrapporter. Det vil der-
for være mere hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet kun ind-
henter virksomhedernes årsrapporter, når der i det konkrete
tilfælde er behov for det.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Reglerne om indsendelse af fysiske årsrapporter og halv-
årsrapporter foreslås ændret, således at årsrapporterne fra fi-
nansielle virksomheder m.fl. uden ugrundet ophold skal ind-
sendes digitalt direkte til Erhvervsstyrelsen med henblik på
offentliggørelse i styrelsens it-system. Erhvervsstyrelsen
sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.
Forslaget indebærer, at finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirksom-
heders halvårsrapporter vil blive offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Samtidig foreslås det, at kravet, om at finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder skal indsende samtlige dattervirksomhe-
ders årsrapporter til Finanstilsynet, udgår.
2.7. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved
omdannelser af sparekasser og andelskasser
2.7.1. Gældende ret
Efter den gældende § 208, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed kan garanter eller andelshavere som led i en omdan-
nelse af en sparekasse eller en andelskasse til et aktieselskab
efter eget valg vælge at ombytte deres garantbeviser eller
39
andelsbeviser til aktier i det omdannede institut eller en kon-
tant indløsning af deres garantkapital eller andelskapital.
2.7.2. Ministeriets overvejelser
Baggrunden for forslaget er, at der med reglerne i CRR er
indført regler om, at egentlig kernekapitals hovedstol i pen-
geinstitutter alene må reduceres eller indfries ved instituttets
likvidation eller diskretionært efter myndigheders forudgå-
ende tilladelse. En omdannelse af en sparekasse eller en an-
delskasse er ikke at anse som en likvidation. Reglerne i
CRR medfører, at retten til kontant indløsning for garanter
og andelshavere i omdannelsessituationer ikke kan oprethol-
des, da en indløsning vil reducere instituttets egentlige ker-
nekapital. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at der med
gennemførelsen af CRR er gennemført tiltag, der skal sikre
kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.
Den gældende § 208, stk. 2, er fra en tid, hvor det ikke
krævede myndigheders godkendelse at reducere den egentli-
ge kernekapital i pengeinstitutter.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre § 208, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed således, at det er bestyrelsen, der på baggrund af in-
stituttets kapitalforhold samt forventninger til det omdanne-
de instituts kapitalforhold beslutter, om der skal tilbydes
indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse
med en omdannelse af en sparekasse eller en andelskasse.
Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens general-
forsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannelsen
skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.
2.8. Gennemførelse af direktiv 2014/71/EU
(boligkreditdirektivet)
2.8.1. Ændringer i lov om finansiel virksomhed
2.8.1.1. Kompetencekrav
2.8.1.1.1. Gældende ret
Der stilles i dag ikke særlige kompetencekrav i lovgivnin-
gen til de ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter,
der rådgiver om kredit på samme måde, som det er tilfældet
for de ansatte, der rådgiver om visse investeringsprodukter. I
medfør af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, har er-
hvervs- og vækstministeren i bekendtgørelse nr. 346 af 15.
april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgiv-
ning om visse investeringsprodukter fastlagt kompetence-
krav for finansielle rådgivere, som følge af deres ansættelse
i en virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed.
For finansielle rådgivere er der i medfør af § 6, stk. 2, i
lov om finansielle rådgivere udstedt bekendtgørelse nr. 1251
af 1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle råd-
givere. Denne er udstedt af Finanstilsynet og omfatter alene
de virksomheder, som har en tilladelse som finansiel rådgi-
ver i medfør af lov om finansielle rådgivere. Bekendtgørel-
sen stiller bl.a. krav om, at den finansielle rådgiver ved råd-
givning om kreditaftaler skal besidde kendskab til kreditaf-
taler og tillægsydelser, der typisk udbydes på markedet.
Hertil kommer, at den finansielle rådgiver skal have kends-
kab til lovgivningen om kreditaftaler til forbrugere samt lov-
givning om gæld og kendskab til processerne i forbindelse
med køb af fast ejendom og vurdering af fast ejendom, her-
under tinglysningsprocessen. Endelig skal rådgiveren have
en række mere overordnede kompetencer for, at denne kan
rådgive om kreditaftaler.
2.8.1.1.2. Ministeriets overvejelser
Boligkreditdirektivet opstiller i artikel 9 krav til persona-
lets viden og kompetencer hos kreditgivere og kreditformid-
lere. Ved gennemførelsen i dansk lov anvendes begreberne
boligkreditgiver og boligkreditformidler. Det påhviler det
enkelte medlemsland at fastsætte regler, som sikrer, at bolig-
kreditgivere og boligkreditformidlere og deres personale be-
sidder et tilstrækkeligt og ajourført videns- og kompetence-
niveau omkring udformningen og bevillingen af kreditafta-
ler samt formidlingen af kreditaftaler og rådgivningen om
disse. Der er i dag ikke fastsat sådanne regler for boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere.
2.8.1.1.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til ændringen af § 43, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, udvides den ek-
sisterende hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere
omfattet af lov om finansiel virksomhed, så ministeren
fremover tillige kan fastsætte nærmere regler om kompeten-
cekrav for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præ-
senterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer boligkredit-
aftaler. Erhvervs- og vækstministeren vil fortsat kunne fast-
sætte kompetencekravsregler om investeringsprodukter, som
gælder efter den nuværende bestemmelse, men ligeledes vil
der efter forslaget kunne fastsættes regler om kompetence-
krav ved ydelse af boligkredit og boligkreditformidling.
Lovforslaget skal sikre, at de relevante personer hos såvel
boligkreditgivere og boligkreditformidlere har et tilstrække-
ligt videns- og kompetenceniveau, så det sikres, at forbruge-
ren modtager professionel og kompetent bistand i forbindel-
se med optagelsen og bevillingen af boligkredit.
De krav, som følger af artikel 9 i boligkreditdirektivet, vil
blive gennemført ved den foreslåede bemyndigelse. Kravene
til boligkreditgivernes og boligkreditformidlernes viden,
som skal gennemføres i dansk lovgivning, skal være i over-
ensstemmelse med de principper, der fremgår af direktivets
bilag III. Af bilaget fremgår det, at der skal gennemføres
regler, der opstiller krav til viden om produktkendskab og
viden om lovgivningen, der gælder for kreditaftaler og for-
brugerbeskyttelsesregler i almindelighed. Herudover skal de
ansatte have viden om processen omkring køb af fast ejen-
dom, vurdering af sikkerhed, kreditvurdering og indblik i
tinglysningsgangen i forbindelse med fast ejendom. Herun-
der skal der være generel viden om markedet og god skik i
bred forstand. Det er hensigten, at der ved udformningen af
de nærmere regler vil blive fastsat differentierede krav til
forskellige grupper af ansattes vidensniveau i forhold til re-
40
levans for den funktion, den pågældende ansatte udfører hos
henholdsvis boligkreditgivere og boligkreditformidlere.
Det er endvidere hensigten, at det på samme måde, som
det gælder overholdelsen af kompetencekravene i henhold
til den eksisterende bekendtgørelse om kompetencekrav til
personer, der yder rådgivning om visse investeringsproduk-
ter, vil påhvile den enkelte virksomhed at sikre, at de ansatte
besidder de fornødne kompetencer, når de udøver rådgiv-
ning og andre tjenester i forbindelse med kredit til forbruge-
re med sikkerhed i fast ejendom.
Der vil blive indsat en overgangsordning for de boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere, der udøvede sin virk-
somhed inden den 20. marts 2014. Denne gruppe skal senest
den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der bliver
fastsat til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som
følge af boligkreditdirektivet.
De eksisterende regler i bekendtgørelse nr. 346 af 15. april
2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning
om visse investeringsprodukter ændres ikke som følge af
dette lovforslag.
2.8.1.2. Regler om aflønning
2.8.1.2.1. Gældende ret
De gældende regler om aflønning af ansatte i penge- og
realkreditinstitutter findes i § 71, stk. 1, nr. 9, samt §§ 77 a-
d, i lov om finansiel virksomhed. Disse regler gælder for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder og skal ses som et led i at
sikre den pågældende virksomheds risikostyring. Reglerne
stammer dels fra gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
og 2006/49/EF, herefter benævnt CRD IV, og den danske
politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor af 31. august 2010 mellem den daværende rege-
ring (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance.
Det følger af § 71, stk. 1, nr. 9, at såvel et penge- som re-
alkreditinstitut skal have en skriftlig lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risiko-
styring. Udover kravet til lønpolitikken indeholder bestem-
melserne i §§ 77 a-d en række restriktioner for udbetalingen
af variable løndele til bestyrelsen, direktionen og andre så-
kaldte væsentlig risikotagere, ligesom der er visse krav til
offentliggørelse og indsendelse af oplysninger til Finanstil-
synet vedrørende virksomhedens aflønning. Med andre væ-
sentlige risikotagere menes ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
EU-Kommissionen har med hjemmel i artikel 94, stk. 2, i
CRD IV udstedt forordning nr. 604/2014 af 4. marts 2014
om supplerende regler til Europaparlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tek-
niske standarder for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har en væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.
Forordningen indeholder en række kvalitative krav til
hvilke medarbejdere, der skal udpeges som væsentlige risi-
kotagere. Kravene medfører bl.a., at medarbejdere, der kan
påføre instituttet væsentlige kreditrisici, skal udpeges som
væsentlige risikotagere.
§ 77 e i lov om finansiel virksomhed indeholder tillige en
særskilt regel om aflønning af ansatte hos et penge- eller re-
alkreditinstitut, der har tilladelse som værdipapirhandler i
medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Efter
denne bestemmelse må ansatte, der har direkte kundekon-
takt, ikke modtage variable løndele, der er afhængig af op-
nåelse af et bestemt salgsmål af finansielle instrumenter til
detailkunder.
De gældende regler omfatter imidlertid ikke den samme
personkreds som personkredsen, der er omfattet af artikel 7,
stk. 2-4, i boligkreditdirektivet.
2.8.1.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 7, stk. 2-4, i boligkreditdirektivet, at
der for boligkreditgivere og boligkreditformidlere skal fast-
sættes regler om den måde, hvorpå boligkreditgivere og bo-
ligkreditformidlere aflønner deres personale, som skal være
med til at sikre, at den pågældende optræder redeligt og ri-
meligt, gennemsigtigt og professionelt over for forbrugeren.
Det fremgår ligeledes af artikel 7, stk. 3, litra a, i boligkre-
ditdirektivet, at der skal fastsættes regler, der skal være med
til at sikre, at boligkreditgivere har en aflønningspolitik, som
er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og ef-
fektiv risikostyring i virksomheden. Som følge heraf må af-
lønningsstrukturerne ikke indeholde elementer, der kan til-
skynde de ansatte til at tage risici, som overskrider boligkre-
ditgiverens risikotolerance.
Endelig skal lønpolitikken bidrage til at sikre, at interesse-
konflikter i videst muligt omfang undgås herunder særligt,
at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne kreditansøgninger eller salgsmål i
øvrigt.
Da de gældende danske regler ikke omfatter samme per-
sonkreds, som fremgår af boligkreditdirektivet, vil det der-
for være nødvendigt at implementere artikel 7, stk. 2-4, i bo-
ligkreditdirektivet i dansk ret.
2.8.1.2.3. Lovforslagets indhold
På baggrund af artikel 7 i boligkreditdirektivet foreslås det
at indføre krav i lov om finansiel virksomhed, der skal være
med til at sikre, at der også indgår et forbrugerbeskyttelses-
hensyn ved aflønning af ansatte i penge- og realkreditinsti-
tutter, der rådgiver samt yder eller bevilger kredit mod pant i
fast ejendom til forbrugere.
I de tilfælde, hvor rådgivere i de finansielle virksomheder
både har en rådgivende og en sælgende funktion i forhold til
forbrugeren, er det imidlertid vigtigt, at salgsmålene ikke
41
skaber en interessekonflikt, således at der er risiko for, at
kundens interesse og behov for rådgivning ikke varetages.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i direktivet lægges
op til, at der ved udformningen af aflønningsregler for pen-
ge- eller realkreditinstitutter udover hensyn til forbrugerinte-
resser også skal tages hensyn til aflønning som en del af
virksomhedernes risikostyring. Der må således ikke være
strukturer, der tilskynder de ansatte til at påtage sig en over-
dreven risiko, som overskrider instituttets risikotolerance.
Endelig skal aflønningsstrukturerne sikre, at de ansatte føl-
ger de forretningsstrategier og målsætninger, som ledelsen
har fastlagt.
2.8.2. Ændringer i lov om kreditaftaler
2.8.2.1. Generelt om kreditaftaleloven og sikkerhed i fast
ejendom
Kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april
2014, som ændret ved lov nr. 737 af 25. juni 2014, bygger
på Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes love og admini-
strative bestemmelser om forbrugerkredit, herefter benævnt
1987-direktivet, der i 2008 blev erstattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, herefter benævnt forbrugerkreditdirektivet.
Hverken forbrugerkreditdirektivet eller det tidligere 1987-
direktiv finder anvendelse for kreditaftaler, som er sikret en-
ten ved pant eller ved en anden sammenlignelig sikkerheds-
stillelse, der almindeligvis i et medlemsland anvendes i for-
bindelse med fast ejendom, eller som er sikret i form af en
rettighed knyttet til fast ejendom.
I modsætning til de nævnte direktiver finder kreditaftale-
lovens regler i vidt omfang anvendelse på kreditaftaler, der
er sikret ved pant i fast ejendom m.v. I forhold til visse af
kreditaftalelovens bestemmelser er sådanne kreditaftaler dog
undtaget eller der er fastsat særlige bestemmelser, der afvi-
ger fra kreditaftalelovens regler for andre typer kreditaftaler.
Beslutningen om at medtage lån sikret ved pant i fast ejen-
dom m.v. i kreditaftaleloven blev truffet under Folketingets
behandling af forslag til lov om kreditaftaler, som den 22.
november 1989 blev fremsat som lovforslag nr. L 78, jf.
Folketingstidende 1989-90, tillæg A, hvorved 1987-direkti-
vet blev implementeret. Den daværende regering erklærede
sig enig i et høringssvar fra Forbrugerrådet, der havde an-
ført, at alle kreditgivere så vidt mulig burde stilles lige, såle-
des at konkurrenceforvridning mellem forskellige kreditgi-
vere kunne undgås, ligesom dispositioner i forbindelse med
køb af fast ejendom fandtes at være af så indgribende betyd-
ning for forbrugeren, at væsentlige hensyn talte for, at kre-
ditaftaler med henblik på erhvervelse af fast ejendom m.v.
ligeledes blev omfattet af lovforslaget.
Efter vedtagelsen af forbrugerkreditdirektivet nedsatte Ju-
stitsministeriet en bredt sammensat arbejdsgruppe, der i sep-
tember 2009 afgav betænkning nr. 1509/2009 om gennem-
førelse af forbrugerkreditdirektivet.
Arbejdsgruppens flertal foreslog, at forbrugerkreditdirek-
tivets bestemmelser også skal finde anvendelse på kreditaf-
taler med sikkerhed i fast ejendom, dog således at der fast-
sættes undtagelser på de områder, hvor anvendelse af be-
stemmelserne vurderes at være særligt problematisk i relati-
on til kreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom.
Justitsministeriet tilsluttede sig flertallets forslag, og lov-
forslaget til lov nr. 535 af 26. maj 2010 om ændring af lov
om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som
følge af forbrugerkreditdirektivet) blev udformet og vedta-
get i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til side 41-49 i betænkning nr.
1509/2009 om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet
og til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.
L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditafta-
ler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af for-
brugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg
A.
Idet kreditaftaleloven – bortset fra visse bestemmelser –
finder anvendelse for kreditaftaler sikret ved pant i fast ejen-
dom, indeholder dansk ret allerede i vidt omfang en beskyt-
telse af forbrugeren, der svarer til eller er mere vidtgående
end den, der følger af boligkreditdirektivet.
I forhold til en række af de bestemmelser i boligkreditdi-
rektivet, der vedrører forhold, som er reguleret i kreditaftale-
loven, er der således ikke behov for gennemførelse i dansk
ret.
Der er dog i forhold til direktivets krav om anvendelse af
det europæiske standardiserede informationsark ESIS, for-
brugerens betænkningstid eller fortrydelsesret, oplysninger
om årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorren-
ten, samt forbrugerens ret til førtidig tilbagebetaling behov
for visse justeringer af kreditaftalelovens regler for at gen-
nemføre boligkreditdirektivet i dansk ret.
2.8.2.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
2.8.2.2.1. Gældende ret
§ 7 a i kreditaftaleloven regulerer kreditgiverens oplys-
ningspligt forud for indgåelsen af en kreditaftale.
Kreditgiveren – eller kreditformidleren hvis denne præ-
senterer eller indgår kreditaftalen på kreditgiverens vegne –
skal forud for indgåelsen af en kreditaftale give forbrugeren
en række oplysninger, der opregnes i bestemmelsens stk. 2.
Oplysningerne skal gives på grundlag af de kreditvilkår og
-betingelser, som kreditgiveren tilbyder, samt de oplysnin-
ger og præferencer, som forbrugeren har meddelt kreditgive-
ren, eller som kreditgiveren i øvrigt har kendskab til.
Oplysningerne skal gives på papir eller andet varigt medi-
um ved hjælp af formularen i kreditaftalelovens bilag 2
(standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), jf.
§ 7 a, stk. 1, 2. pkt., i kreditaftaleloven.
Det følger dog af § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven, at kre-
ditgiver for så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der
ydes på baggrund af obligationsudstedelse, i stedet kan an-
42
vende et andet oplysningsskema, som er godkendt af justits-
ministeren. Justitsministeriet har i medfør heraf udstedt be-
kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af
oplysningsskema efter § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven,
hvorefter det standardiserede europæiske informationsblad
ESIS godkendes som alternativt oplysningsskema for så vidt
angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse.
Kreditgivere, der yder lån mod pant i ejendom på bag-
grund af obligationsudstedelse, kan således vælge mellem
kreditaftalelovens bilag 2 (standardiserede europæiske for-
brugerkreditoplysninger) og det standardiserede europæiske
informationsblad ESIS.
For så vidt angår kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren
og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler,
hvorledes kreditten tilbagebetales, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, og
kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal beta-
les tilbage på anfordring eller inden tre måneder, jf. § 3, stk.
2, i kreditaftaleloven, kan kreditgiver i medfør af § 7 b, stk.
3, i stedet for kreditaftalelovens bilag 2 anvende bilag 3
(europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kas-
sekredit og gældsomlægning).
Det er forudsat med §§ 7 a og 7 b i kreditaftaleloven, at
forbrugeren får tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de udle-
verede oplysninger, inden der indgås en bindende aftale.
Der er ikke i kreditaftaleloven tidsmæssige krav til, hvor
hurtigt en kreditgiver – efter at have modtaget oplysninger
og præferencer fra forbrugeren – skal meddele de pågælden-
de oplysninger.
Hvis kommunikationen mellem kreditgiveren og forbru-
geren sker ved anvendelse af taletelefoni, følger det af be-
stemmelserne i § 7 a, stk. 4, og § 7 b, stk. 5, at kreditgivers
oplysningspligt ikke omfatter alle de oplysninger, der frem-
går af lovens bilag 2 (standardiserede europæiske forbruger-
kreditoplysninger) henholdsvis bilag 3 (europæiske forbru-
gerkreditoplysninger med henblik på kassekredit og gælds-
omlægning). I disse tilfælde er kreditgiveren alene forpligtet
til at meddele forbrugeren oplysninger om den finansielle
tjenesteydelses karakter og væsentligste egenskaber, idet der
dog altid skal oplyses om en række nærmere bestemte for-
hold, der opregnes i bestemmelserne.
2.8.2.2.2. Boligkreditdirektivet
Artikel 14, stk. 1, i boligkreditdirektivet pålægger med-
lemslandene at sikre, at kreditgiver og i givet fald kreditfor-
midler eller en udpeget repræsentant giver forbrugeren de
individuelle oplysninger, som er nødvendige for at kunne
sammenligne de kreditter, der findes på markedet, vurdere
hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om,
hvorvidt pågældende skal indgå en kreditaftale.
Oplysningerne skal efter direktivets artikel 14, stk. 1, litra
a, gives uden unødig forsinkelse efter at forbrugeren til brug
for kreditvurderingen har afgivet de nødvendige oplysninger
om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer.
I medfør af artikel 14, stk. 1, litra b, skal oplysningerne tilli-
ge gives i god tid, inden forbrugeren bindes af en kreditafta-
le.
Det bestemmes i artikel 14, stk. 2, at de i stk. 1 omhandle-
de individuelle oplysninger skal gives på papir eller andet
varigt medium ved hjælp af det europæiske standardiserede
informationsark ESIS, jf. direktivets bilag II.
Det bestemmes endvidere i direktivets artikel 14, stk. 8, at
medlemslandene ikke ændrer ESIS-modellen, bortset fra
hvad der er fastsat i bilag II til direktivet, og at eventuelle
supplerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald
kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan meddele
forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele for-
brugeren gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som
bilag til ESIS. Direktivets artikel 14, stk. 2, er således en to-
talharmoniseringsbestemmelse, der skal gennemføres i
dansk ret efter sit indhold.
Direktivets artikel 14, stk. 10, indeholder endvidere en be-
stemmelse vedrørende anvendelse af taletelefoni som om-
handlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af
Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og
98/27/EF. Ved anvendelse af taletelefoni skal beskrivelsen
af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf.
artikel 3, stk. 3, litra b, 2. led, i samme direktiv, som mini-
mum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit
3-6, i bilag II til boligkreditdirektivet.
2.8.2.2.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke pligt til at anvende
ESIS ved lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse. Kreditgiver kan i stedet vælge mel-
lem at anvende formularen i kreditaftalelovens bilag 2 (stan-
dardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), eller at
anvende en tidligere udgave af ESIS, som er godkendt af ju-
stitsministeren som alternativt oplysningsskema for så vidt
angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse, jf. ovenfor pkt. 2.8.2.2.1.
Ved lån eller anden kredit mod pant mv. i fast ejendom,
der ikke ydes på baggrund af obligationsudstedelse, er det
obligatorisk at anvende kreditaftalelovens bilag 2, jf. dog
nedenfor. ESIS kan således ikke anvendes i disse tilfælde i
dag.
Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 10, i kreditafta-
leloven ændres, således at der indføres en pligt for kreditgi-
ver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplys-
ningsskemaet ESIS, der foreslås indsat som bilag 5 til loven,
i stedet for formularen i lovens bilag 2, når der gives tilbud
om kreditaftaler sikret ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Ved kreditaftaler, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, i kreditaftaleloven (bl.a. visse kassekreditter), kan
kreditaftalelovens bilag 3 anvendes i stedet for kreditaftale-
lovens bilag 2. Ved sådanne kreditaftaler, der ydes mod pant
mv. i fast ejendom, kan ESIS således ikke anvendes i dag.
43
Det foreslås på denne baggrund, at § 7 b, stk. 3, i kreditaf-
taleloven ændres, således at der indføres en pligt for kredit-
giver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplys-
ningsskemaet ESIS, når der gives tilbud om kreditaftaler,
der er omfattet af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 7, og § 3,
stk. 2, og som er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Det vil være en betingelse for, at ESIS skal anvendes i ste-
det for kreditaftalelovens bilag 2 henholdsvis bilag 3, at kre-
ditaftalen er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet til
fast ejendom.
Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er
således omfattet, hvis kreditten er sikret ved pant i form af
pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i
fast ejendom eller skadesløsbrev i fast ejendom. Tilsvarende
vil forbrugeres lån til andelsbolig med sikkerhed i andelen
være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde er knyttet til
den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.
Der lægges derimod ikke op til, at kreditaftaler, der ikke
er sikret ved en rettighed knyttet til fast ejendom, skal være
omfattet af bestemmelsen. Dette gælder uanset, hvad formå-
let med kreditaftalen er for forbrugeren. Kreditaftalelovens
bilag 2 skal således (som hidtil) anvendes i disse tilfælde.
Anvendelsen af ESIS vil således ikke afhænge af formålet
med kreditaftalen, men derimod den primære sikkerhed, der
stilles. Det vurderes, at medlemslandene har mulighed for at
gennemføre direktivet på den anførte måde.
Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke krav til, hvor hur-
tigt en kreditgiver – efter at have modtaget oplysninger og
præferencer fra forbrugeren – skal meddele oplysningerne
efter §§ 7 a og 7 b til forbrugeren.
Det foreslås på denne baggrund, at det i § 7 a, stk. 10, be-
stemmes, at ESIS skal gives efter, at forbrugeren har afgivet
de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle si-
tuation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7 c.
Formuleringen »uden unødig forsinkelse« i artikel 14, stk. 1,
litra a, i boligkreditdirektivet er ikke medtaget i lovforslaget,
men det forudsættes, at oplysningerne gives til forbrugeren
snarest muligt efter, at kreditgiver har modtaget de § 7 c
nævnte oplysninger til brug for vurderingen af forbrugerens
kreditværdighed.
Det følger af den gældende kreditaftalelovs § 7 a, stk. 4, at
beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter ved
anvendelse af taletelefoni med forbrugerens samtykke, alene
skal omfatte tjenesteydelsens karakter og væsentligste egen-
skaber, dog mindst de oplysninger, der fremgår af § 7 a, stk.
2, nr. 3-6 og 8, samt de årlige omkostninger i procent illu-
streret ved et repræsentativt eksempel og det samlede beløb,
som skal betales af forbrugeren. § 7 a, stk. 4, implementerer
forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 2, der er en totalhar-
moniseringsbestemmelse. Det følger endvidere af den gæl-
dende kreditaftalelovs § 7 b, stk. 5, at den finansielle tjene-
steydelses vigtigste karakteristika dog mindst omfatter de
oplysninger, som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8, ved kre-
ditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og § 3, stk. 2, i kredit-
aftaleloven. Hvis kreditaftalen er omfattet af § 3, stk. 1, nr.
7, skal kreditaftalens løbetid endvidere angives. § 7 b svarer
til forbrugerkreditdirektivets artikel 6, der ligeledes er en to-
talharmoniseringsbestemmelse.
Der er sammenfald mellem en række af de oplysninger,
der skal gives ved anvendelse af taletelefoni i medfør af § 7
a, stk. 4, og § 7 b, stk. 5, i kreditaftaleloven og artikel 14,
stk. 10, i boligkreditdirektivet. Imidlertid er der også en ræk-
ke forskelle i de oplysninger henholdsvis forbrugerkreditdi-
rektivet og boligkreditdirektivet stiller krav om, at der som
minimum skal gives ved aftaler, der indgås ved taletelefoni.
Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 4, og § 7 b, stk.
5, ændres således, at beskrivelsen af den finansielle tjeneste-
ydelse ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden ret-
tighed knyttet til fast ejendom, i stedet mindst skal indehol-
de de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i ESIS i
lovens bilag 5, når aftalen indgås ved anvendelse af taletele-
foni.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3-6 og 11 (forslag til
§ 7 a, stk. 4, 2. pkt., § 7 a, stk. 10, § 7 b, stk. 3, 3.-4. pkt., og
§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., samt bilag 5), og bemærkninger hertil.
2.8.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret
2.8.2.3.1. Gældende ret
§ 19 i kreditaftaleloven fastsætter en fortrydelsesret for
forbrugeren i forbindelse med kreditaftaler.
Bestemmelsen indebærer, at forbrugeren kan fortryde en
kreditaftale uden at skulle give en begrundelse. Fortrydelse
kan efter stk. 1 ske inden for en periode på 14 kalenderdage,
og perioden løber efter stk. 2 enten fra den dag, hvor kredit-
aftalen er indgået, eller – hvis det tidspunkt ligger senere –
fra den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og
betingelserne samt oplysninger i henhold til lovens § 8.
Kreditgiveren har ikke krav på nogen form for kompensa-
tion fra forbrugeren som følge af forbrugerens udnyttelse af
fortrydelsesretten, dog med undtagelse af kreditgiverens
omkostninger til offentlige myndigheder, f.eks. tingly-
sningsafgifter. Det gælder dog kun, hvis sådanne omkost-
ninger ikke kan refunderes.
Efter § 19, stk. 7, i kreditaftaleloven har forbrugeren ikke
fortrydelsesret, hvis der er tale om en kreditaftale i form af
lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obliga-
tionsudstedelse.
Undtagelsen er begrundet med, at långiver ved denne type
af kreditaftaler efter aftalens indgåelse vil sælge obligationer
svarende til lånebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnytte-
de en fortrydelsesret, ville långiver skulle tilbagekøbe obli-
gationerne, hvilket ville kunne medføre et kurstab.
Lån med pant i fast ejendom, der ikke ydes på baggrund af
obligationsudstedelse, er derimod omfattet af fortrydelses-
retten.
2.8.2.3.2. Boligkreditdirektivet
Artikel 14, stk. 6, i boligkreditdirektivet fastlægger, at
medlemslandene skal fastsætte en frist på mindst syv dage,
44
inden for hvilken forbrugeren har tilstrækkelig tid til at sam-
menligne kredittilbuddene, vurdere hvad de indebærer og
træffe en informeret beslutning.
Fristen kan efter medlemslandenes valg enten fastsættes
som en betænkningstid forud for indgåelsen af en kreditafta-
le eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen
af en kreditaftale, eller som en kombination af begge.
Fastsættes fristen som en betænkningstid forud for indgå-
elsen af kreditaftalen, er tilbuddet bindende for kreditgiver
under betænkningstidens varighed, og forbrugeren skal kun-
ne acceptere tilbuddet på et hvilket som helst tidspunkt un-
der betænkningstiden. Medlemslandene kan imidlertid fast-
sætte, at forbrugeren ikke kan acceptere tilbuddet i en perio-
de, der ikke overstiger de første ti dage af betænkningstiden.
Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes
på grundlag af salget af underliggende obligationer, kan det
fastsættes, at debitorrenten eller de andre omkostninger kan
variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse
med værdien af de underliggende obligationer.
2.8.2.3.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
For kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, gælder der efter kreditaftaleloven en
fortrydelsesret, som lever op til direktivets krav, medmindre
der er tale om et lån, der ydes på baggrund af obligationsud-
stedelse.
For så vidt angår lån med pant i fast ejendom, der ydes på
baggrund af obligationsudstedelse, jf. 19, stk. 7, gælder der
efter kreditaftaleloven hverken en fortrydelsesret eller krav
om mindst 7 dages betænkningstid.
Der er således behov for, at der indføres enten fortrydel-
sesret eller betænkningstid for sådanne lån for at leve op til
direktivets krav. For andre kreditaftaler er der ikke behov
for at ændre kreditaftaleloven med henblik på at gennemføre
direktivet.
Som anført ovenfor under pkt. 2.8.2.3.1 er baggrunden
for, at de anførte lån er undtaget fra fortrydelsesretten efter
kreditaftaleloven, at långiver ved denne type af kreditaftaler
efter aftalens indgåelse vil sælge obligationer svarende til lå-
nebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnyttede en fortrydel-
sesret, ville långiver skulle tilbagekøbe obligationerne, hvil-
ket ville kunne medføre et kurstab.
I lyset heraf finder regeringen det mest hensigtsmæssigt,
at der for at leve op til direktivets krav indføres regler om en
betænkningstid til forbrugeren frem for en regel om fortry-
delsesret.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en be-
stemmelse om betænkningstid ved indgåelse af en kreditaf-
tale om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, hvori det fastsættes, at kreditgiver
ikke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbru-
gerens antagelse af et kredittilbud. Det foreslås endvidere
fastsat i bestemmelsen, at debitorrenten og de øvrige om-
kostninger kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i
overensstemmelse med værdien af de underliggende obliga-
tioner.
Der er ikke fundet behov for at fastsætte en periode, i hvil-
ken forbrugeren ikke kan acceptere kredittilbuddet. Bestem-
melsen om betænkningstid tilsigter således ikke at hindre, at
der på forbrugerens foranledning kan indgås en kreditaftale
umiddelbart efter, at forbrugeren i fornødent omfang har
haft lejlighed til at sætte sig ind i kredittilbuddet.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7 (forslag til § 7 d),
og bemærkningerne hertil.
2.8.2.4. Oplysning om årlige omkostninger i procent og
ændringer i debitorrenten
2.8.2.4.1. Gældende ret
§ 16 i kreditaftaleloven omhandler beregningen af de årli-
ge omkostninger i procent.
De årlige omkostninger defineres i stk. 1 som nutidsvær-
dien på årsbasis af alle fremtidige eller eksisterende forplig-
telser i form af udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalin-
ger og omkostninger, der er aftalt mellem kreditgiveren og
forbrugeren.
Efter § 16, stk. 2, skal de årlige omkostninger i procent
beregnes ud fra den matematiske formel i lovens bilag 1.
Stk. 3 og 4, fastslår en række elementer, der skal indgå i be-
regningen af de årlige omkostninger i procent og i stk. 5 og
6 anføres visse antagelser, der skal gøres brug af ved bereg-
ningen, mens der i stk. 7 henvises til, at der ved beregningen
om nødvendigt kan gøres brug af de supplerende antagelser,
der er medtaget i bilag 1.
Bilag 1 suppleres i praksis af Retningslinjer om anvendel-
sen af direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet) i for-
hold til omkostninger og de årlige omkostninger i procent,
der er et arbejdsdokument af 8. maj 2012 fra Kommissio-
nens tjenestegrene. Arbejdsdokumentet er et orienterende
dokument og er ikke udtryk for Kommissionens officielle
holdning til emnet, og det foregriber heller ikke Kommissio-
nens stillingtagen.
De årlige omkostninger i procent har navnlig til formål at
sætte forbrugeren i stand til at kunne sammenligne prisen på
forskellige lån.
§ 9 i kreditaftaleloven omhandler kreditgivers pligt til at
underrette forbrugeren om ændringer af debitorrenten. Det
følger således af bestemmelsen, at kreditgiver – når der sker
en ændring af debitorrenten – skal underrette forbrugeren
om denne ændring.
Underretningen skal som udgangspunkt ske inden ændrin-
gen træder i kraft. Hvis årsagen til ændringen af debitorren-
ten er, at en referencesats er ændret, og at den ændrede refe-
rencesats er gjort tilgængelig for offentligheden, samt at der
også hos kreditgiveren kan fås oplysninger om den ændrede
referencesats, kan det i kreditaftalen fastsættes, at oplysnin-
gerne alene skal gives til forbrugeren med jævne mellem-
rum.
Efter § 9, stk. 4, kan underretning om en ændring i debi-
torrenten ske efter, at ændringen er trådt i kraft, hvis der er
tale om refinansiering af variabelt forrentede lån med pant i
45
fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se.
Bestemmelsen, der både omfatter realkreditlån og penge-
institutters boliglån, finder anvendelse på rentetilpasnings-
lån, hvor det ved en refinansiering ofte ikke vil være muligt
at give oplysninger om den nye debitorrente, før refinansie-
ringen er gennemført, og de bagvedliggende værdipapirer er
realiseret.
Det forudsættes, at kreditgiveren i disse tilfælde hurtigst
muligt underretter forbrugeren om ændringen efter, at denne
er trådt i kraft.
2.8.2.4.2. Boligkreditdirektivet
Efter artikel 17, stk. 1, i boligkreditdirektivet beregnes de
årlige omkostninger i procent ud fra den matematiske formel
i direktivets bilag I.
I artikel 17, stk. 2, fastsættes en række elementer, der skal
indgå i beregningen, og i stk. 3 og 4 fastsættes en række an-
tagelser, der skal indgå ved beregningen. I stk. 7 fastsættes
det, at de supplerende antagelser i bilag I anvendes, hvor det
er relevant, til beregning af de årlige omkostninger i pro-
cent.
I artikel 17, stk. 5, bestemmes det, at ved kreditaftaler,
hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende peri-
ode på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om de-
bitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere re-
levant periode, omfatter beregningen af den yderligere illu-
strative årlige omkostningsprocent, der anføres i ESIS, kun
den indledende periode med fast rente, og den baseres på
den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af
perioden med den faste debitorrente.
Det bestemmes i artikel 17, stk. 6, at medlemslandene skal
sikre, at forbrugeren ved kreditaftaler, der tillader variatio-
ner i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser
af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige
omkostninger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS.
Det skal ske ved at give forbrugeren en yderligere årlig om-
kostningsprocent, der illustrerer de mulige risici forbundet
med en væsentlig stigning i debitorrenten. Hvis der ikke er
et loft over debitorrenten, skal oplysningerne ledsages af en
advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkostninger
for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i pro-
cent, kan ændre sig.
Artikel 17, stk. 6, gælder ikke for kreditaftaler, som er
omfattet af stk. 5.
Det fastsættes i artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet, at
i tilfælde, hvor ændringer i debitorrenten afgøres ved auktio-
ner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt for kre-
ditgiver at underrette forbrugeren om ændringer i debitor-
renten, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid forud
for auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller
ved hjælp af andet varigt medium om den forestående pro-
cedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.
2.8.2.4.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Der er i stor udstrækning overensstemmelse mellem bolig-
kreditdirektivets og kreditaftalelovens bestemmelser om be-
regning af de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Imidler-
tid indeholder boligkreditdirektivet på visse punkter be-
mærkninger og supplerende antagelser, der ikke svarer til
kreditaftalelovens regler om ÅOP. Såvel forbrugerkreditdi-
rektivets bestemmelser, der ligger til grund for kreditaftale-
lovens gældende regler om ÅOP, som boligkreditdirektivets
bestemmelser om ÅOP er underlagt totalharmonisering.
Selv om det må antages, at der med boligkreditdirektivet
ikke er tilsigtet forskelle i beregningen af ÅOP i forhold til
forbrugerkreditdirektivet (og dermed også kreditaftalelo-
ven), er det således nødvendigt for at gennemføre boligkre-
ditdirektivet korrekt at justere kreditaftaleloven for så vidt
angår beregningen af ÅOP for kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Der er to reguleringsmæssige valgmuligheder. For det før-
ste kan kreditaftalelovens nuværende bilag om ÅOP supple-
res med en række korrigerede bemærkninger og antagelser
mv. gældende for kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom. Denne løsning vil in-
debære et uoverskueligt bilag og er derfor fravalgt. For det
andet kan der – som der er lagt op til med lovforslaget – i
kreditaftaleloven indsættes et nyt bilag, der indeholder de
samlede regler for beregning af ÅOP for kreditaftaler, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Denne løsning vurderes – også set i lyset af, at kreditaftale-
lovens bilag 1 suppleres af Kommissionens tjenestegrenes
arbejdsdokument, jf. ovenfor pkt. 2.8.2.3.1 – mere overskue-
lig end den førstnævnte mulighed og er derfor valgt.
Det foreslås på denne baggrund, at der i kreditaftaleloven
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter de årlige omkostnin-
ger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, beregnes ved hjælp af den
matematiske formel i et nyt bilag 4.
Den foreslåede bestemmelse indeholder tillige de generel-
le antagelser, der følger af artikel 17, stk. 2-4, i boligkredit-
direktivet. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvide-
re, at forbrugeren ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller
anden rettighed knyttet til fast ejendom, der tillader variatio-
ner i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser
af variationer i de beløb, der skal betales, og i de årlige om-
kostninger i procent. Underretningen skal som minimum ske
ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS i lovens bilag 5. Hvis
der ikke er loft over debitorrenten, skal underretningen led-
sages af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kredit-
omkostninger, der fremgår af de årlige omkostninger i pro-
cent, kan ændre sig.
Hvis der ved kreditaftalen er aftalt en fast debitorrente for
en indledende periode på mindst 5 år, ved hvis udløb der
forhandles om debitorrenten for at aftale ny fast rente for en
yderligere relevant periode, foreslås det, at beregningen af
den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der
anføres i oplysningsskemaet ESIS som angivet i det foreslå-
ede bilag 5, kun omfatter den indledende periode med fast
46
rente, og at beregningen baseres på den antagelse, at rest-
gælden tilbagebetales ved udløbet af perioden med den faste
debitorrente.
For så vidt angår kreditaftalelovens regler om ændringer i
debitorrenten svarer disse til artikel 27 i boligkreditdirekti-
vet, bortset fra artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet,
hvori det fastsættes, at kreditgiver – i situationer hvor æn-
dringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmar-
kederne, og kreditgiver derfor ikke har mulighed for at un-
derrette forbrugeren om ændringer, før de får virkning – i
god tid forud for auktionen skal underrette forbrugeren
skriftligt på papir eller ved hjælp af andet varigt medium om
den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvir-
ke debitorrenten.
Der er på denne baggrund behov for, at kreditaftalelovens
bestemmelse om, at underretning om en ændring i debitor-
renten ved refinansiering af variabelt forrentede lån med
pant i fast ejendom, kan ske efter at ændringen er trådt i
kraft, suppleres af et krav om, at forbrugeren underrettes om
den forestående proces, inden refinansieringen finder sted.
Regeringen finder imidlertid ikke grundlag for at ophæve
den eksisterende forpligtelse for kreditgiver til at underrette
forbrugeren om ændringen, når denne er trådt i kraft.
Det foreslås på denne baggrund, at § 9, stk. 4, i kreditafta-
leloven, affattes i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede ordning indebærer således, at kreditgive-
ren forud for refinansiering af et variabelt forrentet lån med
pant i fast ejendom skal underrette forbrugeren om proces-
sen og angive, hvordan processen kan påvirke renten. Når
refinansieringen er foretaget underrettes forbrugeren tillige
om ændringen af debitorrenten.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8, 9 og 11 (forslag til
§ 9, stk. 4, § 16 a og bilag 4), og bemærkningerne hertil.
2.8.2.5. Førtidig tilbagebetaling
2.8.2.5.1. Gældende ret
Kreditaftalelovens § 26 regulerer forbrugerens ret til førti-
dig tilbagebetaling. Stk. 1 giver forbrugeren en absolut ret til
at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale til
enhver tid. Tilbagebetalingen kan ske helt eller delvist. For-
brugerens tilbagebetaling udløser en ret til en reduktion af
såvel renter som omkostninger for den resterende del af kre-
ditaftalen. Bestemmelsens stk. 2-6 fastsætter regler for even-
tuel kompensation til kreditgiver som følge af den førtidige
tilbagebetaling.
Ved gennemførelsen af forbrugerkreditdirektivet blev den
hidtil gældende retstilstand, hvorefter forbrugeren ikke har
en lovbestemt ret til førtidig tilbagebetaling af lån sikret ved
pantebrev i fast ejendom opretholdt. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 17 (forslag til §§ 26-28), i lovfor-
slag nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om
kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som føl-
ge af forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A.
Efter § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven finder reglerne om
førtidig tilbagebetaling således ikke anvendelse på pantebre-
ve i fast ejendom. Denne undtagelse finder anvendelse på
realkreditlån men også på andre kreditaftaler med pant i fast
ejendom, herunder pantebreve, som en forbruger udsteder til
et pengeinstitut. Undtagelsen gælder dog ikke kreditaftaler,
hvor lånet sikres ved underpantsætning af ejerpantebrev el-
ler ved udstedelse af skadesløsbrev, jf. pkt. 3.1 og 3.3 i de
almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 186 af 22. ja-
nuar 1992 om ændring af lov om kreditaftaler (Kreditoplys-
ninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom), jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A.
Selv om der ikke er en lovbestemt ret til førtidig tilbage-
betaling ved pantebreve i fast ejendom, er det i almindelig-
hed sådan for de relevante kreditaftalers vedkommende, at
der på aftaleretlig basis i vidt omfang indrømmes forbruge-
ren en ret til førtidig tilbagebetaling.
Retten til førtidig tilbagebetaling er således bl.a. et vigtigt
element i det danske realkreditsystem. Realkreditlån er ge-
nerelt baseret på, at der udstedes obligationer, som modsva-
rer lånet både i beløb, løbetid og med hensyn til rentevilkår.
Realkreditlån udløber, når alle ydelser er betalt. Det er dog
muligt at indfri lånet tidligere, hvilket ofte sker på det dan-
ske realkreditmarked, for eksempel i forbindelse med om-
lægning af lånet eller ved ejerskifte. Retten til førtidig tilba-
gebetaling er ligeledes et fast aftalevilkår ved lån ydet i hen-
hold til reglerne om særligt dækkende obligationer (SDO) i
medfør af EU’s kapitaldækningsdirektiv.
2.8.2.5.2. Boligkreditdirektivet
Boligkreditdirektivets artikel 25, stk. 1, fastsætter, at med-
lemslandene skal sikre, at forbrugeren har ret til helt eller
delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kre-
ditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbru-
geren ret til en reduktion af forbrugerens samlede kreditom-
kostninger, der består af renter og omkostninger i den rester-
ende del af aftalens løbetid.
Det fremgår af betragtning 66 i præamblen til direktivet,
at medlemslandene bør sikre forbrugerens ret til førtidig ind-
frielse enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom
gennem aftalebestemmelser. Det bemærkes i den forbindel-
se, at direktivet anvender udtrykket førtidig indfrielse i sam-
me betydning, som udtrykket førtidig tilbagebetaling anven-
des i kreditaftaleloven.
Efter artikel 25, stk. 2, kan medlemslandene fastsætte, at
udøvelsen af retten til førtidig indfrielse underlægges visse
betingelser. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger
på udøvelsen af rettigheden, en forskellig behandling, af-
hængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller af-
hængigt af hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller
restriktioner med hensyn til de forhold under hvilke denne
rettighed kan udøves.
Medlemslandene kan endvidere efter artikel 25, stk. 3,
fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv
kompensation, når det er berettiget, for eventuelle omkost-
ninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfriel-
47
se. Men der må ikke være tale om, at forbrugeren pålægges
en sanktion. I den henseende overstiger kompensationen ik-
ke kreditgivers økonomiske tab. Medlemslandene kan efter
disse betingelser fastsætte, at kompensationen ikke må over-
stige et vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.
I artikel 25, stk. 4, fastsættes, at kreditgiveren uden forsin-
kelse efter modtagelse af en anmodning fra forbrugeren på
papir eller ved hjælp af andet varigt medium skal give for-
brugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje
muligheden for at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør
af en kreditaftale, før aftalen udløber. Disse oplysninger skal
mindst indeholde en angivelse af, hvor store konsekvenser
det vil have for forbrugeren at frigøre sig fra sine forpligtel-
ser, før kreditaftalen udløber, og en klar redegørelse for,
hvilke antagelser der er anvendt. De eventuelle antagelser,
der er anvendt, skal være rimelige og berettigede.
Endelig kan medlemslandene i medfør af stk. 5 fastsætte,
at udøvelse af retten til førtidig indfrielse er betinget af, at
der foreligger en legitim interesse heri hos forbrugeren, hvis
den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er
aftalt fast forrentning.
2.8.2.5.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Efter kreditaftaleloven er der ikke ret til førtidig tilbagebe-
taling af pantebreve i fast ejendom. Boligkreditdirektivet in-
debærer imidlertid, at forbrugeren også ved pantebreve i fast
ejendom skal sikres en ret til førtidig tilbagebetaling. Som
anført er der overladt medlemslandene et valg i forhold til,
om retten til førtidig tilbagebetaling skal fastsættes i loven
eller sikres på anden måde, såsom gennem aftalebestemmel-
ser.
Det er i lyset heraf overvejet, hvilken model der er mest
hensigtsmæssig i forhold til danske forhold.
I dag er der allerede i vidt omfang for de relevante kredit-
aftalers vedkommende på aftaleretlig basis indrømmet for-
brugeren en ret til førtidig tilbagebetaling, der lever op til
boligkreditsdirektivets krav. Retten til førtidig tilbagebeta-
ling (indfrielse) er således bl.a. et vigtigt element i det dan-
ske realkreditsystem.
På denne baggrund ses der ikke at være behov for at gribe
unødigt ind i navnlig den danske realkreditmodel eller mar-
kedet for lån ydet på baggrund af særligt dækkende obligati-
oner (SDO) i medfør af EU’s kapitaldækningsdirektiv, og
der lægges således op til, at retten til førtidig tilbagebetaling
gennemføres ved at stille krav til de relevante kreditaftaler.
Det er herved ikke hensigten med lovforslaget, at der grund-
læggende skal laves om på den måde, som retten til førtidig
tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser, der
sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv.
Det foreslås nærmere, at der indsættes en bestemmelse i
kreditaftaleloven om, at kreditgiver ikke kan indgå en kre-
ditaftale, der er undtaget fra kreditaftalelovens bestemmelse
om ret til førtidig tilbagebetaling, med en forbruger, uden at
forbrugeren i aftalen indrømmes en ret at frigøre sig fra sine
forpligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber. Denne
ret skal omfatte en ret til både helt og delvist at frigøre sig
fra aftalen før tid.
Det foreslås endvidere, at det bestemmes, at en sådan kre-
ditaftale skal indeholde vilkår om, at forbrugeren – i over-
ensstemmelse med kravet i artikel 25, stk. 1, i boligkreditdi-
rektivet – i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en
reduktion af forbrugerens samlede kreditomkostninger, der
består af renter og omkostninger i den resterende del af afta-
lens løbetid, samt at en sådan aftale kan indeholde bestem-
melser om, at kreditgiver i disse tilfælde har ret til kompen-
sation for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet
med den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal væ-
re rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Det foreslås desuden, at der fastsættes krav om, at kredit-
giveren efter anmodning fra forbrugeren skal give forbruge-
ren de oplysninger, der er nødvendige for forbrugerens over-
vejelse af muligheden for førtidig tilbagebetaling.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10 (forslag til § 26
a), og bemærkningerne hertil.
2.8.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere
2.8.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner
2.8.3.1.1. Gældende ret
En tilladelse som finansiel rådgiver i den gældende lov
om finansielle rådgivere giver virksomheden tilladelse til at
yde rådgivning om finansielle produkter.
En finansiel rådgiver er en virksomhed, der som led i den-
nes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder råd-
givning om finansielle produkter. Finansielle produkter defi-
neres efter loven som kreditaftaler, indlån, forsikringer, pen-
sion og investeringsprodukter.
En finansiel rådgiver kan således i dag yde rådgivning om
samtlige finansielle produkter med en og samme tilladelse.
Efter den gældende lov vil en virksomhed, der alene for-
midler eller administrerer boligkredit, hvor der ikke samti-
dig ydes rådgivning, derimod ikke kræve tilladelse.
2.8.3.1.2. Ministeriets overvejelser
Med vedtagelsen af boligkreditdirektivet skal der gennem-
føres regler for og under hvilken form boligkreditformidling
kan ske, når den foretages af virksomheder, som ikke allere-
de er regulerede af den finansielle lovgivning og under Fi-
nanstilsynets tilsyn.
Boligkreditdirektivet stiller krav om, at formidlere af bo-
ligkreditaftaler til forbrugere skal have en tilladelse, og at
der fremadrettet skal stilles forskellige krav til de virksom-
heder, der udøver denne form for virksomhed. Disse krav
omfatter blandt andet, at virksomhederne skal være under
tilsyn af en kompetent myndighed, krav til uddannelses- og
kompetenceniveau og krav til erhvervsansvarsforsikring. I
boligkreditdirektivets formidlingsbegreb indgår ligeledes
rådgivning og administration af boligkredit. Det betyder, at
såfremt en virksomhed beskæftiger sig med rådgivning om
48
og administration af boligkredit, vil dette med forslaget også
kræve en tilladelse fra Finanstilsynet.
Ved boligkreditformidling til forbrugere forstås en virk-
somhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed, som mod ve-
derlag præsenterer eller tilbyder kreditaftaler eller udfører
andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af en bolig-
kreditaftale og eventuelt indgår aftale med forbrugeren på en
kreditgivers vegne. Administration eller andet forberedende
arbejde forud for aftaleindgåelsen om en boligkredit vil lige-
ledes være omfattet af boligkreditformidlingsbegrebet, når
dette sker mod vederlag.
Boligkreditaftaler omfatter kreditaftaler eller tilsagn om
kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden
sikkerhed i fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i
form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom. Omfattet
er tillige de kreditaftaler mellem en kreditgiver og en forbru-
ger, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af
ejendomsretten til grunde og projekterede bygninger.
Boligkreditaftaler vil omfatte boliglån og kassekredit, hvis
kreditten er sikret ved et ejerpantebrev eller direkte pant i
form af pantebrevslån i en fast ejendom. Ligeledes vil kre-
ditaftaler ydet mod tilsvarende sikkerhed som ejerpantebrev
eller direkte pant være omfattet af begrebet. En anden form
for sikkerhed, som vil kunne anses for at være en kreditafta-
le ydet mod tilsvarende sikkerhed, er skadesløsbreve tinglyst
på den faste ejendom, som bruges til beboelse, og stilles til
sikkerhed for en kreditaftale som anført.
Det er i denne sammenhæng ikke afgørende, om det er
forbrugerens egen ejendom, der stilles som sikkerhed for, at
en kreditaftale bliver karakteriseret som en boligkredit. Såle-
des vil en forbruger, som bor til leje, kunne optage et lån
med sikkerhed i en andens ejendom, forudsat ejeren af den-
ne ejendom, som bruges til beboelse, er indforstået hermed.
I denne situation vil den pågældende boligkreditformidler
skulle opfylde de foreslåede regler om bl.a. god skik i denne
lov i forhold til debitor.
Definitionen af boligkreditaftaler er en gennemførelse af
boligkreditdirektivets anvendelsesområde i artikel 3, nr. 1.
Af artikel 3, nr. 2, i boligkreditdirektivet, fremgår en lang
række undtagelser fra anvendelsesområdet, som er beskrevet
i det følgende.
Efter direktivets artikel 3, nr. 2, vil kreditaftaler med fri-
værdi, som ydes af en kreditor mod pant i en ejendom, der
bruges til beboelse, mod at kreditor på et senere tidspunkt
modtager et beløb, som stammer fra et fremtidigt salg af
denne ejendom, være undtaget fra direktivets anvendelses-
område. Denne undtagelse fra anvendelsesområdet gælder,
uanset om kreditaftalen udbetales som et engangsbeløb, eller
om der er tale om periodiske udbetalinger af kreditten. Und-
taget i henhold til boligkreditdirektivet vil også være kredit-
aftaler med sikkerhed i en fast ejendom til beboelse, hvor
tilbagebetalingen vil afhænge af en eller flere for forbruge-
ren indtrædende livsbegivenhed. Dette kunne f.eks. være
kredit, som skal tilbagebetales i tilfælde af dødfald. Dette
følger af artikel 3, stk. 2, litra a, nr. i og ii, i boligkreditdi-
rektivet.
Artikel 3, stk. 2, litra b, i direktivet undtager den situation,
hvor en arbejdsgiver yder kreditaftaler alene til sine ansatte,
og hvor dette alene sker som led i arbejdsgiverens bibeskæf-
tigelse, og såfremt kreditaftalerne er enten rentefrie eller
med årlige omkostninger i procent, der er lavere end den på
markedet gældende, når denne type aftaler ikke udbydes til
offentligheden.
Af øvrige undtagelser fra boligkreditdirektivets anvendel-
sesområde kan nævnes undtagelsen i artikel 3, stk. 2, litra c,
som vedrører rentefrie kreditter sikret med pant i en ejen-
dom til beboelse, som ydes til forbrugeren uden, at der på-
lægges andre omkostninger end de, der er forbundet med
sikringen af kreditaftalen. Det kan eksempelvis være tinglys-
ningsomkostninger. Kassekreditter, som tilbagebetales inden
en måned, er heller ikke omfattet af anvendelsesområdet, jf.
artikel 3, stk. 2, litra d. Kreditaftaler indgået som resultatet
af et forlig indgået for retten eller et ved lov beføjet organ,
jf. artikel 3, stk. 2, litra e, samt de kreditaftaler, der vedrører
omkostningsfri udskudt betaling af eksisterende gæld, og
som ikke falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3,
stk. 1, litra a, er heller ikke omfattet af boligkreditdirektivets
anvendelsesområde, jf. artikel 3, stk. 2.
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
er det blevet vurderet, at de nævnte undtagelser fra anven-
delsesområdet ikke bør gennemføres. I det omfang denne ty-
pe kreditter ydes på det danske marked, er det vurderingen,
at der for disse forbrugere vil være samme behov for forbru-
gerbeskyttelse, som der følger af boligkreditdirektivets reg-
ler i øvrigt. Det vurderes, at de nævnte undtagne kreditafta-
ler kun har en begrænset udbredelse på det danske marked
for boligkredit.
En boligkreditformidler, som alene udbyder de af bolig-
kreditdirektivet undtagne kreditaftaler i henhold til lovfor-
slaget, vil også fremadrettet skulle have en tilladelse, men
vil naturligvis kunne benytte sig af forslagets overgangsord-
ning. Dette gælder også, såfremt en sådan udbyder af und-
tagne kreditaftaler kommer fra et andet land end Danmark
inden for Den Europæiske Union eller fra et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, og
hvor dette land har valgt at gennemføre undtagelserne. En
sådan udbyder vil kunne drive grænseoverskridende virk-
somhed, alene for så vidt angår undtagelserne.
2.8.3.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre lov om finansielle rådgivere, så også
boligkreditformidlere omfattes af loven. Rådgivning om
kreditaftaler er i dag omfattet af den tilladelse, som en finan-
siel rådgiver får efter § 3 i lov om finansielle rådgivere.
Fremadrettet vil rådgivning om og formidling af boligkredit-
aftaler i henhold til lovforslaget være udskilt som et særligt
område, hvor der skal søges om en særskilt tilladelse. Det
vil således i henhold til forslaget være muligt at have tilla-
delse som boligkreditformidler alene. Det bemærkes, at så-
fremt en virksomhed alene bistår forbrugere med at udføre
andet forberedende arbejde eller anden administration forud
for aftaleindgåelsen i forbindelse med boligkreditaftale, vil
49
denne virksomhed ligeledes kræve Finanstilsynets tilladelse
som boligkreditformidler i henhold til forslaget.
På denne baggrund ændres der i de eksisterende definitio-
ner for en finansiel rådgiver og finansielle produkter samti-
dig med, at der i forslaget indsættes nye definitioner som
følge af gennemførelsen af boligkreditdirektivet.
Tidligere medførte definitionen i lov om finansielle rådgi-
vere, at en finansiel rådgiver kunne rådgive forbrugere om
finansielle produkter i bred forstand, herunder også om bo-
ligkreditaftaler. Med den foreslåede ændring vil en finansiel
rådgiver ikke længere kunne rådgive forbrugere om bolig-
kreditaftaler uden at have en særskilt tilladelse fra Finanstil-
synet til at udøve denne form for virksomhed.
En virksomhed, der rådgiver om boligkredit eller formid-
ler boligkredit, skal have en tilladelse fra Finanstilsynet som
boligkreditformidler. Det foreslås således at indsætte en de-
finition af, hvad der skal forstås ved en boligkreditformidler,
jf. lovforslagets § 4, nr. 8. Definitionen svarer til definitio-
nen af en kreditformidler i artikel 4 i boligkreditdirektivet.
Af den foreslåede definition fremgår, at der skal være tale
om en virksomhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed,
som erhvervsmæssigt præsenterer eller tilbyder boligkredit-
aftaler til forbrugere, eventuelt på vegne af en anden kredit-
giver. Omfattet af en boligkreditformidlers virke i henhold
til lovforslaget vil også være bistand af en forbruger med
rådgivning, administration eller andet forberedende arbejde
forud for indgåelsen af en boligkreditaftale.
Som en følge af at forslaget indfører en selvstændig defi-
nition af en boligkreditformidler, indskrænkes virksomheds-
området samtidigt for de virksomheder, der har Finanstilsy-
nets tilladelse som finansiel rådgiver efter den gældende de-
finition af en finansiel rådgiver. Det bemærkes dog, at det
vil være muligt for en finansiel rådgiver, som i dag har Fi-
nanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver forsat at råd-
give også om boligkredit i henhold til den foreslåede over-
gangsordning, som fastsætter, at boligkreditformidlere, som
ved lovens ikrafttræden har påbegyndt deres virksomhed,
kan fortsætte deres virksomhed indtil den 21. marts 2017.
Tilsvarende er en boligkreditaftale blevet defineret som en
aftale om kredit eller en aftale om tilsagn om kredit fra en
kreditgiver til en forbruger mod sikkerhed i en fast ejendom
til beboelse, se nærmere herom under afsnit 2.8.3.1.2.
Øvrige definitioner opretholdes, som de fremgår af den
gældende lov om finansielle rådgivere.
Som en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvi-
des til også at omfatte boligkreditformidlere, vil der i lovfor-
slaget være en række konsekvensændringer i flere af den
gældende lovs bestemmelser.
2.8.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler
2.8.3.2.1. Gældende ret
Det har hidtil ikke været muligt at opnå tilladelse alene
som boligkreditformidler i henhold til den gældende lov om
finansielle rådgivere.
Virksomheder har kunnet søge om tilladelse som en finan-
siel rådgiver ved at opfylde de gældende betingelser i § 3 i
lov om finansielle rådgivere for at få tilladelse til at yde er-
hvervsmæssig rådgivning om finansielle produkter til for-
brugere, herunder også rådgivning om kreditaftaler, som
omfatter det, der med forslaget fremadrettet defineres som
boligkredit.
Der stilles i dag en række betingelser i lov om finansielle
rådgivere for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en
virksomhed kan yde rådgivning om finansielle produkter til
forbrugere. Disse betingelser gennemgås i det følgende.
Virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark, for at Finanstilsynet kan give en tilladelse.
Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har for-
retningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Herun-
der skal virksomheden have forretningsgange for håndtering
af interessekonflikter mellem virksomheden og kunden. For-
retningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomheden
drives forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der
gælder for denne form for virksomhed.
Det følger af § 4 i lov om finansielle rådgivere, at med-
lemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at virksomhe-
den kan få tilladelse fra Finanstilsynet.
For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod
virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, skal
virksomheden have tegnet en erhvervsansvarsforsikring el-
ler stille anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden
mod erstatningskrav som følge af erstatningspådragende ad-
færd.
Endelig skal virksomheden efter de gældende regler sikre,
at de ansatte, som yder rådgivning om finansielle produkter,
har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig råd-
givning og lever op til de kompetencekrav, som Finanstilsy-
net har fastlagt for finansielle formidlere i bekendtgørelse
nr. 1251 af 1. november 2013 om kompetencekrav for finan-
sielle rådgivere.
2.8.3.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 29 i boligkreditdirektivet, at der skal
etableres en tilladelsesordning for kreditformidlere. Direkti-
vet anfører i den forbindelse, hvilke krav og betingelser der
skal stilles for at blive godkendt efter en sådan ordning.
Direktivet stiller visse faglige krav, og der stilles ligeledes
krav om, at den enkelte kreditformidler skal etablere en er-
hvervsansvarsforsikring samt, at der for ledelsen og den for
kreditformidlingen ansvarlige stilles krav om fit and proper
godkendelse.
2.8.3.2.3. Lovforslagets indhold
De betingelser, der indføres med forslaget for at opnå til-
ladelse som boligkreditformidler, følger de allerede gælden-
de betingelser for de finansielle rådgivere.
Der stilles i forslaget en række betingelser for, at Finans-
tilsynet kan give en virksomhed tilladelse til at udøve virk-
50
somhed som boligkreditformidler. Betingelserne er i over-
ensstemmelse med boligkreditdirektivet, og hvad der i øv-
rigt gælder for denne form for virksomhed her i landet.
Således skal en virksomhed, der vil ansøge Finanstilsynet
om tilladelse til at drive erhvervsmæssig virksomhed som
boligkreditformidler, have hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark for, at Finanstilsynet kan give virksomheden en tilla-
delse.
Det er endvidere en betingelse, at den virksomhed, som
søger Finanstilsynet om tilladelse som boligkreditformidler,
har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder.
Herunder skal der være forretningsgange for håndteringen af
interessekonflikter mellem virksomheden og kunden. Forret-
ningsgangen skal ligesom forretningsgange på det øvrige fi-
nansielle område bidrage til at sikre, at virksomheden drives
forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der gælder
for denne form for virksomhed. Det er dog ikke en betingel-
se, at virksomheden er uafhængig, men alene at forbrugeren
oplyses tydelig om et eventuelt interessefælleskab.
Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion
skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at
virksomheden kan få tilladelse fra Finanstilsynet. Dette krav
svarer til, hvad der gælder i øvrigt på det finansielle område.
For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod
virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, fremgår
det af forslaget, at det stilles som betingelse for at opnå en
tilladelse fra Finanstilsynet, at en boligkreditformidlervirk-
somhed skal have tegnet en erhvervsansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden mod er-
statningskrav.
Størrelsen af præmien for en sådan erhvervsansvarsforsik-
ring afhænger af virksomhedens aktiviteter. Dog er der i ar-
tikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
1125/2014 af 19. september 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrø-
rende minimumsbeløbet for den erhvervsansvarsforsikring
eller tilsvarende garanti, som kreditformidlere skal have,
fastsat et minimusbeløb på 460.000 euro for de individuelle
krav, som ansvarsforsikringen skal dække i henhold til arti-
kel 29, stk. 2, litra a, i boligkreditdirektivet, dog makimalt
750.000 euro pr. år for alle krav. Finanstilsynet vil efter for-
slaget skulle føre tilsyn med, at den enkelte virksomhed le-
ver op til dette krav.
2.8.3.3. Grænseoverskridende virksomhed
2.8.3.3.1. Gældende ret
Da udøvelse af virksomhed som en finansiel rådgiver ikke
er direktivreguleret, er der i lov om finansielle rådgivere ik-
ke regler for grænseoverskridende finansielle rådgiveres ak-
tiviteter uden for Danmark. Det er således ikke muligt for en
virksomhed, der har opnået en tilladelse fra Finanstilsynet
som finansiel rådgiver, at drive grænseoverskridende virk-
somhed på baggrund af Finanstilsynets tilladelse.
En finansiel rådgiver er derfor henvist til at undersøge de
gældende nationale regler, der gælder på området i det land,
hvor den finansielle rådgiver ønsker at drive sin virksom-
hed.
Finanstilsynet kan i henhold til den gældende lov om fi-
nansielle rådgivere give en udenlandsk virksomhed tilladel-
se som finansiel rådgiver, såfremt virksomheden allerede
har en lignende tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
2.8.3.3.2. Ministeriets overvejelser
Af artikel 32 i boligkreditdirektivet fremgår, at der er
etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser inden
for den Europæiske Union for kreditformidlere. Dette med-
fører, at en tilladelse til at udøve boligkreditformidling i et
medlemsland gælder i EU. Artikel 32 foreslås gennemført i
et nyt kapitel 4 b om grænseoverskridende virksomhed.
2.8.3.3.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget gennemføres reglerne om grænseover-
skridende virksomhed i artikel 32 i boligkreditdirektivet i et
nyt kapitel 4 b. Reglerne i dette kapitel gør det muligt for en
boligkreditformidler, som allerede har Finanstilsynets tilla-
delse, at udøve virksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område. Virksomheder, som
har Finanstilsynets tilladelse til at drive boligkreditformid-
lingsvirksomhed, skal, hvis de ønsker at drive grænseover-
skridende virksomhed, give Finanstilsynet oplysning om, i
hvilket land en filial eller en grænseoverskridende virksom-
hed ønskes etableret.
Finanstilsynet videresender herefter senest en måned efter
modtagelsen af denne meddelelse disse oplysninger til de
kompetente myndigheder i værtslandet, hvor boligkreditfor-
midleren ønsker at udøve virksomhed. Boligkreditformidle-
ren kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato,
hvor virksomheden af Finanstilsynet er blevet underrettet
om Finanstilsynets videresendelse af oplysningerne til myn-
dighederne i værtslandet.
Tilsvarende vil boligkreditformidlere med tilladelse i et
andet medlemsland kunne udøve denne virksomhed i Dan-
mark. Disse kreditformidlere kan påbegynde virksomhed
her i landet en måned efter, at hjemlandets kompetente myn-
dighed har afsendt meddelelse om virksomhedens hensigt til
Finanstilsynet, forudsat virksomhederne lever op til de i øv-
rigt gældende selskabsretlige krav til selskabsformen, som
stilles for etableringen i Danmark. Dette betyder f.eks., at en
filial af et udenlandsk kapitalselskab i overensstemmelse
med § 349, stk. 2, i selskabsloven, ikke må påbegynde sin
virksomhed, før en anmeldelse af filialen er givet til Er-
hvervsstyrelsen.
51
2.8.3.4. Kompetencekrav
2.8.3.4.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetencekrav for finan-
sielle rådgivere i bekendtgørelse nr. 1251 af 1. november
2013 om kompetencekrav for finansielle rådgivere. Det be-
mærkes, at der alene i den nævnte bekendtgørelse fastlæg-
ges regler om kompetencekrav for finansielle rådgivere om-
fattet af lov om finansielle rådgivere. For den bredere grup-
pe af finansielle rådgivere, som er ansatte i en virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, fastsætter er-
hvervs- og vækstministeren kompetencekrav, jf. § 43, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed. Begrebet finansielle rådgive-
re er således ikke identiske i henholdsvis lov om finansiel
virksomhed og lov om finansielle rådgivere.
En finansiel rådgiver efter lov om finansiel virksomhed
skal have viden og kompetencer inden for såvel kreditafta-
ler, indlån, forsikrings- og pensionsprodukter og investe-
ringsprodukter, medmindre den finansielle rådgiver virker
under overgangsordningen, som gælder frem til 2019.
Det er således et krav i dag, at den finansielle rådgiver kan
rådgive om finansielle produkter i bred forstand. Således er
det ikke muligt udelukkende at kunne rådgive om kreditafta-
ler og udelukkende at opfylde de kompetencekrav, der stil-
les i bekendtgørelsen til finansielle rådgiveres viden om kre-
ditaftaler for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver efter
de gældende regler. Boligkreditaftaler er i dag som begreb
ikke udskilt fra andre kreditaftaler i forhold til de finansielle
rådgiveres kompetencer.
2.8.3.4.2. Ministeriets overvejelser
Artikel 9 i boligkreditdirektivet stiller krav til personalets
videns- og kompetenceniveau for blandt andre kreditformid-
lere, som i lovforslaget benævnes boligkreditformidlere. Det
fremgår af denne artikel, at personalet skal have et ajourført
og hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med hen-
syn til at udforme, tilbyde og bevilge kreditaftaler og udø-
velse af kreditformidlingsaktiviteter og ydelsen af rådgiv-
ningstjenester. Med forslaget gennemføres denne bestem-
melse i dansk ret ved, at der gives erhvervs- og vækstmini-
steren en bemyndigelse til at udstede nærmere regler om
hvilke kompetencekrav, der skal gælde for boligkreditfor-
midlere.
2.8.3.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om de kompetencekrav,
der skal gælde i henhold til loven på samme måde, som Fi-
nanstilsynet hidtil har haft bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om kompetencekrav for finansielle rådgivere efter § 6,
stk. 2, i loven.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges således til
fremover at fastsætte nærmere regler om kompetencekrav
også for ansatte, som yder boligkreditformidling. Bemyndi-
gelsen skal sikre, at boligkreditformidlere har et tilstrække-
lig videns- og kompetenceniveau, således at boligkreditfor-
midlerens virksomhed er tilstrækkelig professionel, og at
forbrugerne på den måde sikres bedre kvalitet i boligkredit-
formidlingen.
Af de nærmere regler, som erhvervs- og vækstministeren
vil udstede, vil der fremgå visse minimumskrav, som skal
være opfyldt, før man kan virke som boligkreditformidler.
Kompetencekravene finder kun anvendelse på de ansatte i
virksomheden, der yder rådgivning. Kompetencekravene
finder ligesom det er tilfældet for finansielle rådgivere ikke
anvendelse for administrativt personale hos boligkreditfor-
midleren. Kompetencekravene vil dog til enhver tid gælde
ledelsen hos boligkreditformidleren. Denne gruppe skal se-
nest den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der vil
blive fastsat i bekendtgørelsesform, hvilket følger af artikel
43, stk. 3, i boligkreditdirektivet.
2.8.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter
2.8.3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 7 i den gældende lov om finansielle råd-
givere, at en finansiel rådgiver skal drive sin virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-
sis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelserne svarer
til de bestemmelser for god skik, der gælder på det finansiel-
le område i øvrigt. Der gælder i dag ikke regler for aflønnin-
gen af finansielle rådgivere.
Af § 8 i lov om finansielle rådgivere fremgår der i dag
krav om, at en finansiel rådgiver skal have forretningsgange
for håndteringen af eventuelle interessekonflikter, som kan
skade forbrugerens interesse i forholdet mellem forbrugeren
og virksomheden. Der er ikke tale om et generelt forbud
mod provision, men det fremgår af lovens § 10, at såfremt
en finansiel rådgiver modtager provision, skal de oplyse
kunderne herom.
Bestemmelsen omfatter interessekonflikter i bred forstand,
og det skal vurderes mindst én gang årligt, om forretnings-
gangene fungerer efter hensigten. Forretningsgangen skal
være offentlig tilgængelig og udleveres på anmodning. Reg-
lerne i § 9 om finansielle rådgiveres uafhængighed opstiller
betingelser for, hvornår en finansiel rådgiver kan kalde sig
uafhængig. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en finan-
siel rådgiver, som betegner sig som uafhængig, ikke anbefa-
ler kunder finansielle produkter, som den pågældende selv
udbyder. Endelig fremgår det af § 10, at en finansiel rådgi-
ver, som ikke er uafhængig, skal oplyse dette på virksomhe-
dens hjemmeside.
2.8.3.5.2. Ministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 7 i boligkreditdirektivet, at også
kreditformidlere, som i lovforslaget benævnes boligkredit-
formidlere, skal handle redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og
professionelt, når denne formidler eller yder rådgivningstje-
nester.
Ligeledes følger det af artikel 7, stk. 2 og 4, i boligkredit-
direktivet, at der skal indføres krav for kreditformidlere om
udarbejdelsen af en aflønningspolitik, som skal sikre, at en
52
kreditformidler optræder hensigtsmæssig i forhold til såvel
forbrugeren, som den virksomhed kreditformidleren repræ-
senterer.
I boligkreditdirektivet er der ikke et forbud mod, at en
kreditformidler er bundet til en kreditgiver. Det følger
blandt andet af artikel 15, stk. 1, litra g, at hvor det er rele-
vant, skal denne kreditformidler på anmodning oplyses om
provisioner eller andre incitamenter, som en kreditformidler
modtager fra en kreditgiver.
Med lovforslaget gennemføres de nævnte artikler i dansk
ret for kreditformidlere.
2.8.3.5.3. Lovforslagets indhold
Som det gælder for finansielle rådgivere i dag, vil også
boligkreditformidlere med forslaget være omfattet af god
skik bestemmelsen i § 7 i loven. Denne regel svarer til de
bestemmelser om god skik, der i øvrigt gælder på det finan-
sielle område.
God skik-regler har til formål at sikre og beskytte kunder-
ne således, at de kan have tillid til markedet og de virksom-
heder, der agerer på markedet. Reglerne vil endvidere bidra-
ge til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en
dynamisk norm, som fastlægger rammerne for virksomhe-
dens adfærd på markedet. Efter lovforslaget vil erhvervs- og
vækstministeren fastsætte de nærmere regler om redelig for-
retningskik og god praksis for boligkreditformidlere. Be-
stemmelsen indeholder en adgang til at fastsætte regler om
god skik svarende til, hvad der gælder på det øvrige finan-
sielle område. Overtrædelse af visse af bestemmelserne vil
på samme måde blive strafbelagt.
For at sikre det bedste overblik for såvel forbrugere som
kreditgivere og boligkreditformidlere er det tanken, at alle
god skik-regler om boliglån vil blive udskilt fra den eksi-
sterende bekendtgørelse om god skik for finansielle virk-
somheder og samles i den nye bekendtgørelse. Således vil
alle regler om god skik i forbindelse med lån med sikkerhed
i fast ejendom være samlet i en ny god skik-bekendtgørelse,
som også vil indeholde nye bestemmelser om god skik for
boligkreditformidlere. Denne bekendtgørelse skal gælde for
både penge- og realkreditinstitutter, boligkreditformidlere
og ejendomskreditselskaber.
De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast
ejendom vil blive suppleret i en ny bekendtgørelse om god
skik for boligkredit, hvor følgende af boligkreditdirektivets
bestemmelser tænkes gennemført. Det gælder forpligtelsen i
artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplysninger, der gives
til forbrugeren i forbindelse med boligkredit, skal gives for-
brugeren omkostningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at mar-
kedsføring om kreditaftaler skal være rimelige og entydige
og ikke-vildledende, og at det ikke må skabe forkerte for-
ventninger.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende prisoplysningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes
skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse
for boligkredit.
Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en
række minimumsoplysninger om henholdsvis kreditgiver og
kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed
på en klar og forståelig måde for forbrugeren. Denne artikel
indarbejdes ligeledes i den kommende bekendtgørelse.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit,
vil der derudover skulle udarbejdes regler for, i hvilke tilfæl-
de kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel
12, vil kunne tillades.
Af den kommende bekendtgørelse om god skik for bolig-
kredit vil der, som en gennemførelse af artikel 18 i boligkre-
ditdirektivet, skulle findes regler om, at en kreditgiver skal
foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres,
at der sker dokumentation for kreditvurderingen og, at der er
fastlagt procedurer herfor. Ved gennemførelsen af disse reg-
ler vil der blive taget hensyn til samspillet med ledelsesbe-
kendtgørelsens regler om kreditvurdering.
Der vil tillige i den kommende bekendtgørelse være regler
om, at en kreditvurdering skal ske på baggrund af oplysnin-
ger, som kreditgiver er forpligtet til at indhente fra relevante
interne og eksterne kilder, jf. direktivets artikel 20. Kreditgi-
veren skal præcisere de nødvendige oplysninger, som for-
brugeren skal fremlægge i forbindelse med kreditvurderin-
gen.
Der fastsættes med artikel 22 regler for, hvordan rådgiv-
ning om boliglån skal ydes.
Der nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførel-
sen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der sik-
rer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til
at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom vil ligeledes blive en del af de nye god skik-
regler for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le indføres regler om, at indeks og referencerenter til bereg-
ningen af debitorrenten er tydelige, tilgængelige og verifi-
cerbare for kreditaftalens parter. Endelig vil bekendtgørel-
sen som følge af artikel 28 skulle fastlægge, at kreditgiver
skal udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en
tvangsauktion, set i lyset af de betydelige konsekvenser det-
te vil have for kreditgivere, forbrugere og potentielt den fi-
nansielle stabilitet.
Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning
af ansatte i virksomheder, der har tilladelse som boligkredit-
formidler. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres
for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 5, og § 5, nr. 19. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger i afsnit 2.8.1.2. Hermed gennemføres artikel 7,
stk. 2-4.
Det foreslås, at der for boligkreditformidlere skal gælde
de samme regler om forretningsgange for håndteringen af
interessekonflikter i forholdet mellem boligkreditformidlere
og forbrugere, som i dag gælder for forholdet mellem finan-
53
sielle rådgivere og forbrugere. På samme måde foreslås der
ikke i forslaget noget generelt forbud mod, at en boligkredit-
formidler modtager provision eller vederlag fra f.eks. en
kreditgiver. Det fremgår af ændringen til forslaget, at den
eksisterende regel for finansielle rådgivere, om at der skal
oplyses om en eventuelt provision eller vederlag, skal ud-
strækkes til også at gælde boligkreditformidlere. Der er tale
om et supplement til bestemmelsen om, at der skal være for-
retningsgange for håndteringen af interessekonflikter. En
boligkreditformidler skal på samme måde, som det er gæl-
dende for finansielle rådgivere, i sine forretningsgange, jf. §
8, stk. 1, i loven, anføre, hvordan denne sikrer, at dette for-
hold ikke skader kundens interesser.
Formuleringen i § 8, stk. 1, begrænser imidlertid ikke in-
teressekonflikter til spørgsmålet om provision og andet ve-
derlag men gælder alle typer interessekonflikter, der kan op-
stå mellem forbrugeren og boligkreditformidleren.
Ændringen til § 8, stk. 1, 1. pkt., medfører, at også en bo-
ligkreditformidler fremover mindst én gang årligt skal vur-
dere, om forretningsgangen for interessekonflikter fungerer
efter hensigten og afhjælpe eventuelle mangler ved denne,
jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. Herved sikres det, at forretningsgangen
løbende er opdateret i forhold til virksomhedens og forret-
ningens omfang, og at interessekonflikter imødegås. Dette
er også det krav, der stilles til øvrige finansielle virksomhe-
der.
En boligkreditformidler skal på samme måde, som det
gælder for en finansiel rådgiver efter § 8, stk. 2, offentliggø-
re virksomhedens forretningsgang om interessekonflikter,
og den skal være tilgængelig på boligkreditformidlerens
hjemmeside. Har boligkreditformidleren ikke en hjemmesi-
de, skal forretningsgangen udleveres efter anmodning.
Med ændringerne af § 9 indføres der med forslaget tilsva-
rende krav til uafhængighed, som i dag er gældende for fi-
nansielle rådgivere. Således foreslås det, at de samme tre be-
tingelser, for at en finansiel rådgiver må anvende betegnel-
sen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der giver ind-
tryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, også
skal gælde for boligkreditformidlere med de nødvendige
ændringer, der følger af artikel 22, stk. 4, i boligkreditdirek-
tivet.
Som det også gælder for en finansiel rådgiver i dag, må en
boligkreditformidler for det første for at kunne kalde sig
uafhængig ikke modtage provision eller andet vederlag fra
virksomheder, hvorfra boligkreditformidleren formidler bo-
ligkredit eller andre af denne virksomheds produkter. Dette
fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere.
Bestemmelsen skal sikre, at den boligkreditformidler, som
rådgiver forbrugeren, ikke har en økonomisk interesse i, at
den forbruger, som virksomheden rådgiver, erhverver et be-
stemt finansielt produkt. Det bemærkes, at der ikke er tale
om et egentlig forbud mod at afsætte produkter, som bolig-
kreditformidleren har en interesse i at afsætte, men at bolig-
kreditformidleren i dette tilfælde ikke vil være uafhængig og
så heller ikke må betegne sig som sådan.
Som et nyt krav, for at virksomheder omfattet af loven
kan betegne sig som uafhængig, indsættes med lovforslagets
§ 4, nr. 23, et nyt nr. 3 i § 9, stk. 1, i lov om finansielle råd-
givere. Heraf følger, at såvel en finansiel rådgiver som en
boligkreditformidler for at kunne anvende betegnelsen uaf-
hængig skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditafta-
ler i betragtning ved sin rådgivning. Hermed gennemføres
artikel 22, stk. 4, litra a, i boligkreditdirektivet. Vurderingen
af om dette nye og fjerde uafhængighedskrav om at tage et
tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter henholdsvis
kreditaftaler i betragtning er opfyldt, skal ske ud fra forhol-
dets natur. Det er således ikke muligt på forhånd at angive
det eksakte antal finansielle produkter eller kreditaftaler,
som skal tages i betragtning af den enkelte boligkreditfor-
midler i enhver given situation henset til produkternes for-
skellige karakter. Kravet om, at en finansiel rådgiver og en
boligkreditformidler skal benytte forskellige produktudby-
dere skal fortolkes under hensyn til, hvad der til enhver tid
er muligt for den enkelte produktkategori. Hvis der er tale
om et nicheprodukt, vil den finansielle rådgiver eller bolig-
kreditformidler skulle tage alle produkter på markedet i be-
tragtning. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet ved
produkter, hvor der findes et meget stort antal udbydere på
markedet.
Udover de to betingelser, som er nævnt ovenfor, er det en
betingelse for at kunne bruge betegnelsen uafhængig, såle-
des som det også i dag er gældende for finansielle rådgivere,
at der ikke må være snævre forbindelser mellem en bolig-
kreditformidler og en finansiel virksomhed eller anden virk-
somhed, som sælger eller formidler finansielle produkter, jf.
§ 5, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed. Denne betingelse
fremgår af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om finansielle rådgivere.
Endelig må en finansiel rådgiver eller en boligkreditfor-
midler, som den sidste betingelse for at kunne betegne sig
som uafhængig, ikke udbyde finansielle produkter, som
virksomheden samtidig yder rådgivning om til forbrugeren.
Dette krav står i dag i § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle
rådgivere. Det foreslås med lovforslaget at flytte betingelsen
til § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 23.
Med ændringen til § 10 kommer det til at fremgå af be-
stemmelsen, at såfremt en boligkreditformidler ikke er uaf-
hængig, skal dette på samme måde, som det gælder for en
finansiel rådgiver, fremgå af virksomhedens hjemmeside.
Virksomheden skal i denne forbindelse også oplyse om stør-
relsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provisi-
on eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller
formidler finansielle produkter. Hvis virksomheden ikke har
en hjemmeside, skal disse oplysninger gives på anmodning.
2.8.3.6. Tilsyn med boligkreditformidlere
2.3.6.1. Gældende ret
De virksomheder, der i dag alene yder boligkreditformid-
ling som defineret efter forslaget uden samtidig at yde råd-
givning, er i dag ikke omfattet af noget tilsyn. Boligkredit-
formidling kan ydes som en del af den ydelse, som en finan-
siel rådgiver tilbyder, og skal i dette tilfælde have Finanstil-
54
synets tilladelse og vil dermed være under det generelle til-
syn af Finanstilsynet.
2.8.3.6.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 34 i boligkreditdirektivet, at der skal
føres tilsyn med kreditformidleres aktiviteter.
Direktivet indeholder endvidere i artikel 34, stk. 2-6, reg-
ler, der fordeler ansvaret mellem hjemlandet og værtslandet
i de tilfælde, hvor en kreditformidler yder grænseoverskri-
dende aktiviteter i form af henholdsvis filial eller tjenestey-
der. Således påhviler det de kompetente myndigheder i et
medlemsland, hvor en boligkreditformidler har en filial, at
sikre, at den tjeneste, der ydes af boligkreditformidleren på
det pågældende område, er i overensstemmelse med artikel
7, stk. 1, artikel 8-11, 13-17, 20, 22 og 39 i boligkreditdirek-
tivet samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf. På sam-
me måde påhviler det Finanstilsynet at sikre, at filialer af
boligkreditformidlere fra andre lande inden for Den Euro-
pæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område i deres virksomhed overhol-
der samme artikler, når virksomheden ydes i Danmark.
2.8.3.6.3. Lovforslagets indhold
Som det gælder i dag for finansielle rådgivere kommer §
11, stk. 1, i lov om finansielle rådgiver til også at gælde for
boligkreditformidlere, således at Finanstilsynet skal føre til-
syn med, at boligkreditformidlere overholder loven og de
med loven fastsatte regler. Tilsynet vil være risikobaseret og
indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via inspektioner
kan kontrollere, at virksomhederne opfylder lovens krav til
at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan undersøge, om
virksomhederne har forretningsgange for overholdelse af lo-
vens krav og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.
Der er tale om bekendtgørelser om god skik og kompetence-
krav, og at kravene i praksis opfyldes.
Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde virk-
somheden at afsætte en direktør, den for boligkreditgivnin-
gen ansvarlige person eller påbyde et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, hvis de pågældende personer ikke læn-
gere opfylder kravene om egnethed og hæderlighed.
Der indsættes endvidere regler om Finanstilsynets tilsyn
med filialer i Danmark af boligkreditformidlere, der er med-
delt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område. Dette tilsyn skal sikre efterlevelse af lo-
vens kapitel 3 og 4 samt regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, sva-
rende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgiv-
ning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, her-
under sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med boligkreditfor-
midlere finansieres via afgifter, som betales efter reglerne
om afgifter i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det
foreslås i henhold hertil, at de virksomheder, der er bolig-
kreditformidlere, årligt betaler 7.500 kr. i 2004-niveau.
Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser
truffet i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenæv-
net, jf. lovens § 16.
2.8.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber
2.8.4.1 Lovens anvendelsesområde
2.8.4.1.1 Gældende ret
Den gældende lov om pantebrevsselskaber finder anven-
delse på erhvervsmæssig handel med pantebreve, hvilket
kun kan udøves i selskabsform og efter, at Finanstilsynet har
givet selskabet tilladelse.
Tilladelsen forudsætter opfyldelsen af de i loven angivne
betingelser. Se nærmere herom under afsnit 2.8.4.1.3.
Lov om pantebrevsselskaber omfatter ikke kreditgivere,
der alene yder lån mod pant eller anden sikkerhed i fast
ejendom til forbrugere. Der findes en stor gruppe af kredit-
givere, der yder lån mod pant i fast ejendom til forbrugere,
og som allerede er under tilsyn af Finanstilsynet. Dette gæl-
der for penge- og realkreditinstitutter. Den resterende grup-
pe af långivere, der yder lån mod pant i fast ejendom uden at
være omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om
pantebrevsselskaber, er i dag reguleret af markedsføringslo-
vens generelle adfærdsregler om god skik, vildledning og
andre former for adfærd i strid med god markedsføringsskik,
prisoplysninger m.v., og er underlagt Forbrugerombudsman-
dens tilsyn.
2.8.4.1.2 Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der i
dansk ret skal indføres regler og en tilsynsordning for de
kreditgivere, som yder boligkredit til forbrugere, og som ik-
ke allerede er omfattet af en tilsynsordning på det finansielle
område.
2.8.4.1.3 Lovforslagets indhold
Med forslaget til ændring af lov om pantebrevsselskaber
ændres lovens anvendelsesområde til foruden at omfatte de
selskaber, der i dag benævnes pantebrevselskaber, og som
erhvervsmæssigt handler med pantebreve, til også at omfatte
de kreditgivere, som yder kredit mod pant i fast ejendom til
forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af en tilsyns-
ordning på det finansielle område. De selskaber, der herefter
er omfattet af loven, vil blive benævnt ejendomskreditsel-
skaber.
Samtidig foreslås navnet på loven ændret til lov om ejen-
domskreditselskaber.
Med ændringen af lovens titel og ændringen af benævnel-
sen af de virksomheder, der er omfattet af lov om ejendoms-
kreditselskaber, vil loven omfatte de aktiviteter, der er om-
fattet af den gældende lov om pantebrevsselskaber samt de
aktiviteter, der er omfattet af artikel 35 i boligkreditdirekti-
vet, der stiller krav om, at de kreditgivere, som yder bolig-
55
kredit til forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af en
tilsynsordning på det finansielle område, skal reguleres i na-
tional ret.
Det er med lovforslaget ikke muligt udelukkende at opnå
en tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve, så-
dan som det er efter den gældende lov om pantebreve. Tilla-
delsen som ejendomskreditselskab åbner for et bredere virk-
somhedsområde for det enkelte selskab. Det er ikke fundet
nødvendigt at opretholde en mulighed for udelukkende at
have tilladelse til at handle erhvervsmæssigt med pantebre-
ve, da hovedparten af de selskaber, som i dag har tilladelse
som pantebrevsselskab, også låner penge til forbrugere mod
pant i fast ejendom. Der er få selskaber, der alene driver
virksomhed med erhvervsmæssig handel med pantebreve.
Lovforslaget giver mulighed for, at denne aktivitet kan op-
retholdes. Tilsvarende vil betegnelsen pantebrevsselskab
kunne opretholdes i en periode på 5 år. Virksomheder, der
kun handler erhvervsmæssigt med pantebreve, skal alene
opfylde de bestemmelser i lovforslaget, som gælder for den-
ne aktivitet.
Udover den eksisterende gruppe, som har tilladelse som
pantebrevsselskab, er den nye gruppe af selskaber, som er
omfattet af forslagets begreb ejendomskreditselskab, en kre-
ditgiver, som yder boligkredit til forbrugere sikret ved pant
eller tilsvarende sikkerhedsstillelse eller anden rettighed,
som knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditafta-
ler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af
ejendomsretten til grundarealer eller projekterede grund-
arealer. Denne aktivitet har ikke tidligere krævet Finanstil-
synets tilladelse.
Som en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvi-
des, og lovens titel foreslås ændret, vil der i lovforslaget væ-
re en række konsekvensændringer i flere af den gældende
lovs bestemmelser.
2.8.4.2 Tilladelse som ejendomskreditselskab
2.8.4.2.1. Gældende ret
Der stilles i dag i den finansielle lovgivning ikke særlige
krav til de virksomheder, som yder boligkredit, såfremt dis-
se ikke allerede er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om pantebrevsselskaber.
Finansieringsselskaber er i dag reguleret af markedsfø-
ringslovens generelle adfærdsregler om god skik, vildled-
ning og andre former for urimelig handelspraksis, prisoplys-
ninger m.v., og er underlagt Forbrugerombudsmandens til-
syn.
2.8.4.2.2 Ministeriets overvejelser
Det følger af boligkreditdirektivet, at området for kredit til
forbrugere mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse skal
være under tilsyn. Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdi-
rektivet, at en boligkreditgiver, som ikke er et penge- eller
realkreditinstitut, skal gennemgå en godkendelsesproces for-
ud for registrering i et register og være underlagt en kompe-
tent myndigheds tilsynsordninger. Direktivet stiller ikke
nærmere krav til, hvad der skal indgå i godkendelsesproces-
sen og tilsynsordningen.
2.8.4.2.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget udbredes den eksisterende tilsynsord-
ning for pantebrevsselskaber til også at omfatte boligkredit-
givere. Disse benævnes samlet ejendomskreditselskaber. En
tilladelse som ejendomskreditselskab vil give mulighed for
både erhvervsmæssig handel med pantebreve og erhvervs-
mæssig ydelse af boligkreditaftaler. Såfremt et ejendoms-
kreditselskab både yder boligkredit og handler med pante-
breve, vil ejendomskreditselskabet skulle opfylde alle krav i
henhold til det foreslåede, mens et ejendomskreditselskab,
som kun handler med pantebreve, skal opfylde de krav, der
gælder i dag efter den gældende lov om pantebrevsselska-
ber.
Det foreslås, at et ejendomskreditselskab, ligesom det i
dag gælder for et pantebrevsselskab, skal drives enten som
et anpartsselskab eller et aktieselskab. Derudover foreslås
det, at der skal gælde samme krav til egnethed og hæderlig-
hed for ledelsen af ejendomskreditselskabet svarende til,
hvad der gælder ifølge den gældende lov om pantebrevssel-
skaber. Med henblik på at gennemføre boligkreditdirektivets
bestemmelser indsættes tillige regler om, at der skal udpeges
en ansvarlig for kreditgivning på samme måde, som det i
dag gælder, at der skal udpeges en person, som er ansvarlig
for handel med pantebreve. Denne person skal opfylde krav
til egnethed og hæderlighed. Der er intet til hinder for, at Fi-
nanstilsynet ud fra en konkret vurdering af såvel selskabets
aktiviteter og den pågældende person kan godkende, at en
og samme person kan være ansvarlig for såvel pantebrevs-
handel som kreditgivningen i ejendomskreditselskabet, så-
fremt forholdene tilsiger dette.
På samme måde som det i dag gælder for pantebrevselska-
ber, der indgår aftaler med forbrugere i forbindelse med
pantebrevshandel, skal et ejendomskreditselskab stille sik-
kerhed for de af forbrugerens midler, som selskabet måtte
være i besiddelse af i forbindelse med pantebrevhandelen og
boligkreditgivningen. Endvidere skal et ejendomskreditsel-
skab, på samme måde som det i dag gælder pantebrevselska-
ber, efter forslaget indsende en erklæring fra sin revisor med
godkendelsen af denne sikkerhed.
Når et ejendomskreditselskab opfylder kravene, vil Fi-
nanstilsynet senest 6 måneder efter modtagelsen af nødven-
dige oplysninger træffe afgørelse om tilladelse. Finanstilsy-
net opretter et nyt register over de ejendomskreditgivere,
som opnår tilladelse. Registeret skal være tilgængeligt på Fi-
nanstilsynets hjemmeside. Disse regler svarer til reglerne i
den gældende lov om pantbrevselskaber.
2.8.4.3 Informationskrav og god skik m.v.
2.8.4.3.1 Gældende ret
Pantebrevsselskaber og finansielle virksomheder, der
handler erhvervsmæssigt med pantebreve, og som er omfat-
tet af Finanstilsynets tilsyn, skal i dag opfylde nærmere fast-
satte oplysningskrav. For boligkreditgivere, som ikke er en
56
finansiel virksomhed i dag, gælder der ikke tilsvarende reg-
ler om, at der skal gives oplysninger til forbrugeren i forbin-
delse med ydelsen af kreditten. Denne gruppe af ikke regu-
lerede boligkreditgivere er alene underlagt de regler om in-
formation til kunderne, som følger af markedsføringslovens
bestemmelser. I markedsføringsloven er der f.eks. forbud
mod vildledning og utilbørlig markedsføring.
2.8.4.3.2 Baggrunden for forslaget
Boligkreditdirektivet indeholder en række forbrugerbe-
skyttende regler, som en boligkreditgiver skal opfylde i for-
hold til forbrugeren, se nærmere herom nedenfor under
punkt 2.8.4.3.3. På denne måde lægges der en minimums-
standard for den beskyttelse, som en boligkreditgiver skal
leve op til. Det skal sikres, at forbrugeren ikke optager en
kredit, som denne ikke forstår konsekvenserne af eller betin-
gelserne for.
2.8.4.3.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at et ejendomskreditselskab skal drive sin
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik
og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmel-
sen svarer til de gældende bestemmelser om god skik, der
findes i lovgivningen på det finansielle område.
Erhvervs- og vækstministeren får med loven bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik
og god praksis for ejendomskreditselskaber. Der vil blive
udstedt regler, der svarer til, hvad der gælder på det øvrige
finansielle område.
Den nye bekendtgørelse vil indeholde regler om god skik,
der udover at gælde for penge- og realkreditinstitutter også
skal gælde for ejendomskreditselskaber og boligkreditfor-
midlere. Boligkreditformidlere omtales nærmere under
punkt 2.8.3. og i lovforslagets § 4 med bemærkninger.
De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast
ejendom vil blive suppleret af en ny bekendtgørelse om god
skik for boligkredit, hvor følgende af boligkreditdirektivets
bestemmelser tænkes gennemført.
Efter artikel 7 i boligkreditdirektivet gælder der en for-
pligtelse for kreditgivere og kreditformidlere til at handle re-
deligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne
udformer kreditprodukter, bevilger, formidler eller yder råd-
givningstjenester, eller når en kreditaftale indgås.
Det gælder ligeledes forpligtelsen i artikel 8 i boligkredit-
direktivet om, at oplysninger, der gives til forbrugeren i for-
bindelse med boligkredit, skal gives forbrugeren omkost-
ningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at markedsføringsmeddelel-
ser af kreditaftaler skal være rimelige og entydige og ikke-
vildledende, og at de ikke må skabe forkerte forventninger.
Dette er allerede et krav, der følger af den eksisterende god
skik-bekendtgørelse, men som fremadrettet også vil fremgå
af den kommende bekendtgørelse om god skik for boligkre-
dit.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende bekendtgørelse om information til forbrugere om
priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørel-
sen), vil disse ligeledes skulle indarbejdes i en kommende
bekendtgørelse om god skik for boligkredit. Herudover an-
giver artikel 13 i boligkreditdirektivet en række minimums-
oplysninger om henholdsvis kreditgiver og kreditaftalen,
som boligkreditgiveren skal stille til rådighed på en klar og
forståelig måde for forbrugeren. Denne artikel indarbejdes
ligeledes i den kommende bekendtgørelse.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit
vil der derudover skulle udarbejdes regler for, i hvilke tilfæl-
de kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel
12, vil kunne tillades.
Der skal endvidere indsættes regler i den kommende be-
kendtgørelse om god skik for boligkredit, som gennemfører
artikel 18 i boligkreditdirektivet. Denne bestemmelse stiller
krav om, at en kreditgiver i det omfang, det ikke allerede er
gældende i henhold til anden lovgivning, skal foretage en
grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres, at der sker
dokumentation af kreditvurderingen, og at der er en proced-
ure for kreditvurderingen. Der vil tillige i den kommende
bekendtgørelse være regler om, at en kreditvurdering skal
ske på baggrund af oplysninger indhentet i henhold til arti-
kel 20. Kreditgiver vil få en selvstændig forpligtelse til at
indhente oplysninger fra relevante interne og eksterne kil-
der. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige oplysnin-
ger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse med kre-
ditvurderingen. Der vil ikke i henhold til reglerne i direkti-
vet være en adgang for kreditgiver til at opsige en kreditafta-
le alene begrundet i, at de af forbrugeren fremlagte oplys-
ninger ikke er fuldstændige, medmindre dette er sket forsæt-
ligt. Det vil af reglerne fremgå, at forbrugeren skal gøres be-
kendt med behovet for at give korrekte oplysninger i forbin-
delse med kreditvurderingen.
Det fremgår af artikel 22, at der fastlægges standarder for
rådgivning.
Det nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførel-
sen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der sik-
rer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til
at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom vil ligeledes blive en del af de nye regler om
god skik for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le sikres regler om, at indeks og referencerenter til beregnin-
gen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificer-
bare for kreditaftalens parter. Endelig vil bekendtgørelsen
som følge af artikel 28 indeholde regler, som tilskynder kre-
ditgiver til at udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der
indledes en tvangsauktion.
Det foreslås herudover, at ejendomskreditselskaber skal
sikre, at deres ansatte, som yder rådgivning om boligkredit
til forbrugere, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en
forsvarlig rådgivning. De nærmere kompetencekrav til an-
satte i virksomheder omfattet af loven vil blive fastsat af er-
57
hvervs- og vækstministeren i bekendtgørelsesform. Denne
regel er en følge af direktivets artikel 9, hvor en række krav
er opregnet. Disse krav vil blive gennemført i en ny kompe-
tencekravsbekendtgørelse, som vil blive udstedt af erhvervs-
og vækstministeren.
Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning
af ansatte i virksomheder, der har tilladelse som boligkredit-
giver. Der findes ingen gældende regulering af dette områ-
de. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres for an-
satte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets § 2,
nr. 5, og i lov om finansielle rådgivere, jf. lovforslagets § 4,
nr. 20. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.8.1.2. Herved gennemføres artikel 7, stk. 2-4.
2.8.4.3 Tilsyn med ejendomskreditselskaber
2.8.4.3.1 Gældende ret
De kreditgivere, som yder boligkredit, men som ikke har
en tilladelse som penge- og realkreditinstitut eller kreditin-
stitut, er i dag omfattet af de generelle adfærdsregler som
markedsføringsloven opstiller. Disse virksomheder er under-
lagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.
2.8.4.3.2 Ministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der
skal etableres et tilsyn med ikke-kreditinstitutter af en kom-
petent myndighed, og at disse ikke-kreditinstitutter skal gen-
nemgå en passende godkendelsesprocedure, herunder at der
skal ske optagelse i et offentligt register.
2.8.4.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås i kapitel 5, at Finanstilsynet skal føre tilsyn
med, at ejendomskreditselskaber overholder de med denne
lov fastsatte regler på samme måde, som der i dag føres til-
syn med pantebrevsselskaber. Tilsynet vil således være risi-
kobaseret og indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via
inspektioner kan kontrollere, at selskaberne opfylder lovens
krav til at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan under-
søge, om selskaberne har forretningsgange for overholdelse
af lovens krav og de i medfør af loven udstedte bekendtgø-
relser om god skik og kompetencekrav, og at kravene i prak-
sis opfyldes.
Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde ejen-
domskreditselskabet at afsætte en direktør, den person, som
er ansvarlig handel med pantebreve eller for boligkreditgiv-
ning, eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, hvis de pågældende personer ikke længere opfylder
kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, sva-
rende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgiv-
ning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, her-
under sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med ejendomskredit-
selskaber finansieres via afgifter efter reglerne om afgifter i
kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås i hen-
hold hertil, at de virksomheder, der er ejendomskreditselska-
ber, årligt betaler 13.600 kr. i 2004-niveau.
Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser
truffet i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenæv-
net, jf. lovens § 21.
2.9. Ændringer af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
2.9.1. Ændring af bestemmelserne om rentetriggeren
2.9.1.1. Gældende ret
For realkreditlån, hvor løbetiden på lånet er længere end
løbetiden på de bagvedliggende obligationer, hvor de bag-
vedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede realkre-
ditobligationer eller særligt dækkede obligationer er fast el-
ler variabelt forrentede og har en løbetid på op til og med 24
måneder og ved udløb skal erstattes af nye obligationer,
gælder der i dag en rentetrigger. Det indebærer, at såfremt
den effektive rente i forbindelse med refinansiering bliver
mere end 5 procentpoint højere end den effektive rente på
enten refinansieringstidspunktet for obligationer med en lø-
betid op til og med 12 måneder eller for obligationer med en
løbetid fra 12 og op til og med 24 måneder en tilsvarende
obligation med samme restløbetid 11-14 måneder tidligere,
forlænges løbetiden på de pågældende obligationer med 12
måneder. Hensigten med rentetriggeren er at beskytte lånta-
gerne mod meget store, pludselige renteændringer og at læg-
ge begrænsninger på instituttets tabsrisiko, det vil sige det
forhold, at låntagernes renterisiko kan vende tilbage til insti-
tuttet som kreditrisiko.
2.9.1.2. Ministeriets overvejelser
Bestemmelsen om forlængelse af obligationer ved ufor-
holdsmæssigt store rentestigninger blev gennemført ved lov
nr. 244 af 19. marts 2014 om ændring af lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virk-
somhed. Af betænkningen til lov nr. 244 af 19. marts 2014
fremgår det, at der af praktiske og administrative årsager
kan forekomme rentestigninger over 5 procentpoint, og at
det er hensigten, at realkreditinstituttet skal tilrettelægge ob-
ligationssalget således, at dette så vidt muligt undgås. Det er
under implementeringen af bestemmelserne om rentetrigge-
ren blevet vurderet, at formuleringerne i betænkningen over-
for den konkrete lovtekst kan give anledning til tvivl om,
hvordan den konkrete gennemførsel af obligationssalg skal
gennemføres med den fornødne klarhed over konsekvenser-
ne ved uforholdsmæssigt store rentestigninger eller forvent-
ninger herom. § 6, stk. 1-3, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. om forlængelse af obligationer bør
derfor tilpasses, så hensynene bag lovændringen iagttages
samtidig med, at likviditeten i obligationsserierne og tilliden
til obligationssalget bevares.
58
2.9.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen af § 6 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., at realkreditinstitutterne ikke
må igangsætte salg af obligationer, uanset om de er fast eller
variabelt forrentede, med en løbetid på op til og med 24 må-
neder, der skal afløse udløbende obligationer ved refinansie-
ring, medmindre realkreditinstituttet forud for salget har en
berettiget forventning om, at salget kan gennemføres uden
en rentestigning på 5 procentpoint set i forhold til henholds-
vis seneste refinansiering, renten på en tilsvarende obligati-
on med samme restløbetid fra 11 til og med 14 måneder tid-
ligere eller seneste rentefastsættelse, jf. lovforslagets § 6, nr.
1. Det foreslås samtidig, at såfremt instituttet ikke på noget
tidspunkt, før de udløbende obligationer forfalder, har en be-
rettiget forventning om, at salget kan igangsættes, forlænges
de udløbende obligationer med 12 måneder (»rentetrigge-
ren«).
2.9.2. Hjemmel til at regulere obligationssalg
2.9.2.1. Gældende ret
I dag gælder der ikke begrænsninger i forhold til mæng-
den af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditob-
ligationer eller særligt dækkede obligationer, der kan sælges
som samlet salg på en auktion eller ved tapsalg.
2.9.2.2. Ministeriets overvejelser
Det er væsentligt, at salg af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer sker på en måde, så der er mindst mulig risiko for,
at der sker en uforholdsmæssig stor rentestigning for hele el-
ler en større del af det samlede refinansieringsbeløb. Real-
kreditinstitutternes mulighed for at foretage salg af en min-
dre mængde obligationer med henblik på at teste markedet
skal også gennemføres med mindst mulig risiko for en ufor-
holdsmæssig stor rentestigning. Forslaget skal derfor med-
virke til, at salget af obligationer kan opdeles i overensstem-
melse hermed.
2.9.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen, at hjemmelsbestemmelsen
ændres, således at erhvervs- og vækstministeren får mulig-
hed for at indføre en grænse for salg af realkreditobligatio-
ner, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer, hvorefter det kan bestemmes, at salg
af obligationer, hvor det samlede refinansieringsbeløb er
over en grænse, der fastlægges ved bekendtgørelse, skal op-
deles i flere salg, og således at der kan fastsættes grænser for
mængden af obligationer, der sælges for at teste markedet.
2.10. Finanstilsynets orientering af offentligheden om
investorinformation
2.10.1. Gældende ret
I medfør af § 177 i lov om investeringsforeninger m.v.
skal Finanstilsynet af egen drift orientere offentligheden om
færdigbehandlede sager, som er af almen interesse, eller
som har betydning for forståelse af reglerne om blandt andet
god skik, vedtægtsændringer, afgørelser vedrørende investe-
ringsforeningers og SIKAV’ers administrative og regn-
skabsmæssige forhold samt kontrolprocedurer, jf. § 177, stk.
1, nr. 1-10, i lov om investeringsforeninger m.v. Tilsvarende
skal Finanstilsynet i medfør af § 172 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. af egen drift orientere of-
fentligheden om færdigbehandlede sager om god skik, depo-
sitarers uafhængighed og aftaler om placering af kunders
porteføljemidler samt bekendtgørelser udstedt i medfør he-
raf, jf. § 17 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.
For at Finanstilsynet kan offentliggøre sager i medfør af §
177 i lov om investeringsforeninger m.v. og i medfør af §
172 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., skal sagerne enten være af almen interesse eller af be-
tydning for forståelsen af reglerne. Der er ikke et krav om,
at sagerne både skal være af almen interesse og af betydning
for forståelsen af reglerne.
2.10.2. Ministeriets overvejelser
Formålet med dokumenter indeholdende enten central in-
vestorinformation eller væsentlig investorinformation er at
gøre det lettere at forstå investeringsforeningens eller den al-
ternative investeringsfonds opbygning og de risici, der er
forbundet med at investere i den pågældende forening eller
fond. Central investorinformation bliver udarbejdet for dan-
ske UCITS (omhandlende investeringsforeninger, SI-
KAV’er, og værdipapirfonde) underlagt lov om investe-
ringsforeninger m.v., og væsentlig investorinformation bli-
ver udarbejdet for alternative investeringsfonde, der bliver
markedsført over for danske detailinvestorer, jf. § 5, stk. 4, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. I
medfør af § 14 i bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om
tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til
markedsføring til detailinvestorer skal en forvalter ved ud-
bud af alternative investeringsfonde eller afdelinger heraf
udlevere et dokument med væsentlig investorinformation.
Indholdet af dokumenterne med central investorinformati-
on og væsentlig investorinformation er fastlagt i henholdsvis
Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinfor-
mation og de betingelser, der skal opfyldes, når central inve-
storinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt
medium end papir eller via et websted og bekendtgørelse nr.
941 af 11. juli 2013 om form og indhold af dokumenter in-
deholdende væsentlig investorinformation for alternative in-
vesteringsfonde. Bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om
tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til
markedsføring til detailinvestorer og bekendtgørelse nr. 941
af 11. juli 2013 om form og indhold af dokumenter indehol-
dende væsentlig investorinformation for alternative investe-
ringsfonde er udstedt med hjemmel i § 5, stk. 7, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvori er-
hvervs- og vækstministeren har fået tildelt hjemmel til at ud-
stede nærmere regler om, hvilke betingelser der skal være
59
opfyldt for, at en forvalter med tilladelse må markedsføre
andele i alternative investeringsfonde over for detailinvesto-
rer. Dokumenterne skal ikke anses for at være markedsfø-
ringsmateriale.
Det er vurderet hensigtsmæssigt at give Finanstilsynet
mulighed for af egen drift at offentliggøre sager, som er af
almen interesse eller har betydning for forståelsen af anven-
delsen af reglerne omkring central investorinformation og
dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.
Ved at kunne offentliggøre sager, der har betydning for
forståelsen af anvendelsen af reglerne omkring central inve-
storinformation og dokumentet indeholdende væsentlig in-
vestorinformation, kan Finanstilsynet skabe større åbenhed
og forståelse for indholdet af reglerne. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet sikre, at offentligheden får et større indblik i
reglerne.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås som følge heraf, at Finanstilsynet også skal
orientere offentligheden om sager, der har betydning for for-
ståelsen af reglerne omkring central investorinformation og
dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.
Det medfører, at der kan skabes yderligere åbenhed om
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i forbindelse med sager,
der er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden el-
ler domstolene. I de tilfælde, hvor der er sket en vildledning
af detailinvestorer som følge af mangelfulde dokumenter in-
deholdende central investorinformation eller væsentlig inve-
storinformation, er det afgørende at orientere offentligheden
således, at offentligheden gives mulighed for at handle på
baggrund af disse oplysninger.
2.11. Regler om grænseoverskridende forvaltning af
alternative investeringsfonde samt grænseoverskridende
udbud af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3
2.11.1. Gældende ret
Reglerne for grænseoverskridende forvaltning og mar-
kedsføring af andele i alternative investeringsfonde medfø-
rer, at en forvalter, der ønsker at udbyde tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal gøre dette i forbindelse med for-
valtningen af alternative investeringsfonde. Der er dermed
ikke mulighed for, at forvaltere af alternative investerings-
fonde kan udbyde tjenesteydelserne omfattet af bilag 1, nr.
3, uden samtidigt at levere forvaltningsydelserne omfattet af
bilag 1, nr. 1 og 2.
Ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, er forvaltning af inve-
steringsporteføljer i overensstemmelse med et individuelt
skønsmæssigt mandat givet af investorerne (skønsmæssig
porteføljepleje) og accessoriske tjenesteydelser, omfattende
investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbin-
delse med aktier eller andele i institutter for kollektiv inve-
stering samt modtagelse og formidling af ordrer vedrørende
finansielle instrumenter.
Forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2, er
porteføljepleje, risikostyring, administration, markedsføring
og aktiviteter vedrørende den forvaltede alternative investe-
ringsfond.
2.11.2. Ministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, som ændrer i reglerne
om grænseoverskridende forvaltning af alternative investe-
ringsfonde samt grænseoverskridende udbydelse af tjeneste-
ydelser i artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010, herefter benævnt FAIF-direktivet. Artikel 33 er
gennemført i dansk ret i §§ 89-95 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. således, at det også tilla-
des, at forvaltere grænseoverskridende kan udbyde tjeneste-
ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, uden samtidigt at levere
forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2. Som en
konsekvens af ændringerne i §§ 89 og 90 i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. foreslås det at ændre
§§ 91-93 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Endvidere foreslås § 95 ændret således, at forvaltere af
alternative investeringsfonde fra andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, får de samme mulighe-
der i Danmark, som danske forvaltere af alternative investe-
ringsfonde får i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
2.12. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i
virksomheder på Færøerne og i Grønland
2.12.1. Gældende ret
Vækstfonden er en uafhængig fond med en selvstændig
bestyrelse reguleret i lov om Vækstfonden. Fondens formål
er at fremme vækst og fornyelse i små og mellemstore virk-
somheder for på den måde at opnå større samfundsøkono-
misk afkast. I samarbejde med private investorer har fonden
siden 1992 investeret i over 5.000 virksomheder for et sam-
let tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden investerer
med egenkapital i partnerskab med private investorer og fi-
nansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske fi-
nansieringsinstitutter. De virksomheder, der er medfinansie-
ret siden 1992, havde i 2013 tilsammen mere end 33.000 an-
satte.
60
Færøerne og Grønland har som en del af deres selvstyre
hjemtaget en række områder, herunder erhvervsfremmeom-
rådet. Dette bevirker, at Vækstfonden i dag ikke kan inve-
stere i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grøn-
land.
2.12.2. Ministeriets overvejelser
I forbindelse med indgåelse af aftale om Vækstpakke
2014 blev Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folke-
parti enige om en række initiativer rettet mod bedre regule-
ring, styrket offentlig virksomhedsservice, forskning og ud-
dannelse samt bedre erhvervsbeskatning m.v. Som en del af
dette blev det aftalt, at Vækstfonden skal gives hjemmel til
at investere i virksomheder med hjemsted i Grønland eller
på Færøerne. Endvidere blev det aftalt, at den statsgarantere-
de låneramme etableret til ydelse af Vækstlån og Ansvarlige
lån i Vækstfonden udvides til også at kunne anvendes til at
yde Vækstlån og Ansvarlige lån til virksomheder med hjem-
sted i Grønland eller på Færøerne. Endelig blev der aftalt en
udvidelse af Vækstkautionsordningen under Vækstfonden
med en særlig tabsramme på i alt 10 mio. kr., heraf 5 mio.
kr. til virksomheder på Færøerne og 5 mio. kr. til virksom-
heder i Grønland.
2.12.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås at give Vækstfonden lovhjem-
mel til at yde medfinansiering til virksomheder på Færøerne
og i Grønland. Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan in-
vestere i og yde lån og garantier til virksomheder på Færøer-
ne og i Grønland inden for sin almindelige drift. Det foreslås
endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nær-
mere regler for, hvilke af Vækstfondens produkter, virksom-
heder med hjemsted i Grønland eller på Færøerne kan ansø-
ge om.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget indebærer, at alle virksomheder, som til for-
brugere enten formidler eller yder kredit med sikkerhed i
fast ejendom til beboelse, skal underlægges Finanstilsynets
tilsyn. Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet skal oprette
et offentligt register over henholdsvis boligkreditformidleres
ledelse og de ansvarlige for boligkreditformidlingen, og
ejendomskreditselskabers ledelse og de ansvarlige for kre-
ditgivning i ejendomskreditselskabet. Det vurderes, at disse
økonomiske konsekvenser kan holdes inden for Finanstilsy-
nets økonomiske rammer.
Lovforslaget indebærer endvidere, at Finanstilsynet skal
føre tilsyn med, at bankerne tilbyder en basal indlånskonto,
at kontoen indeholder de funktioner, der hører til en sådan
konto, og at denne tilbydes til højest 180 kr. om året. Det
vurderes, at disse økonomiske konsekvenser kan holdes in-
den for Finanstilsynets økonomiske rammer.
Forslaget om at forenkle processen for godkendte pro-
spekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro,
således at det fremover alene er Finanstilsynet og ikke Er-
hvervsstyrelsen, der fører en liste over godkendte prospek-
ter, vil indebære en mindre administrativ lettelse for det of-
fentlige.
Endelig foreslås det med lovforslaget at give Vækstfonden
mulighed for at investere i virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Den foreslåede ændring vurderes at have økono-
miske konsekvenser for staten, idet der er afsat en tabsram-
me til Vækstfondens investeringer på Færøerne og i Grøn-
land, som vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr. for sta-
ten. Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have admini-
strative konsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af
gennemsigtighedsdirektivet)
Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at
give meddelelse om større besiddelser af aktier og aktieaf-
ledte finansielle instrumenter. Pligten udvides til at omfatte
flere finaniselle instrumenter samt større besiddelser af en
kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne
ændring medfører en mindre forøgelse af den administrative
byrde for investorer.
Lovforslaget indeholder ændringer, som indebærer en ad-
ministrativ lettelse for udstedere af værdipapirer, der er op-
taget til handel på et reguleret marked, idet de ikke længere
er forpligtet til to gange årligt enten at offentliggøre en peri-
odemeddelelse eller en kvartalsrapport.
4.1.2. Ophævelse af registrering af små prospekter i og
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
Det er en administrativ lettelse, at kravet om registrering
af prospekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio.
euro hos Erhvervsstyrelsen ophæves.
Det forhold, at Finanstilsynet i modsætning til Erhvervs-
styrelsen ikke vil kræve et gebyr for behandlingen af pro-
spekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro,
medfører tillige en økonomisk lettelse for erhvervslivet. Ge-
byret for registrering og offentliggørelse er i dag på 1.250
kr. Der er i 2014 godkendt to prospekter omfattet af regler-
ne. I 2013 blev der godkendt ni prospekter.
4.1.3. Basal indlånskonto
For så vidt angår forslaget om en basal indlånskonto vur-
deres gennemførelsen af lovforslaget at have samfundsmæs-
sige konsekvenser, fordi det herved sikres, at alle forbrugere
får ret til en basal indlånskonto til et lavt beløb. Et gebyrloft
over den indlånskonto, der ifølge forslaget skal udbydes til
et lavt beløb, sikrer ikke pengeinstitutterne dækning for de
61
omkostninger, der er forbundet med at udbyde en sådan
konto.
4.1.4. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
Forslaget om at ophæve pligten for finansielle virksomhe-
der m.v. til systematisk at indsende samtlige dattervirksom-
heders årsrapporter til Finanstilsynet betyder en administra-
tiv lettelse for de finansielle virksomheder m.v.
4.1.5. Gennemførelse af direktiv 2014/17/EU
(boligkreditdirektivet)
Boligkreditformidlere og ejendomskreditselskaber vil
fremover skulle betale en årlig afgift til Finanstilsynet, som
skal dække udgifterne til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau for de
virksomheder, der er boligkreditformidlere og en årlig afgift
på 13.600 kr. i 2004-niveau for de virksomheder, der er
ejendomskreditselskaber.
I det omfang virksomhedernes aktiviteter medfører, at for-
brugeres midler er i virksomhedernes varetægt, vil der skul-
le stilles sikkerhed over for forbrugerne for disse midler.
Der vil desuden være udgifter til tegning af den ansvarsfor-
sikring, som boligkreditformidlere skal stille som følge af en
kommende forordning om størrelsen på ansvarsforsikringen
udstedt med hjemmel i boligkreditdirektivet.
Forslaget vil medføre administrative omstillingsomkost-
ninger for de eksisterende boligkreditformidlere og ejen-
domskreditselskaber, herunder også omstillingsomkostnin-
ger for de pantebrevsselskaber, som fremover skal kaldes
ejendomskreditselskaber. De boligkreditformidlere og ejen-
domskreditselskaber, der ikke tidligere har været under til-
syn, skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse og indrette
virksomheden, så den fremover overholder lovenes krav,
herunder god skik-krav, aflønnings- og kompetencekrav. I
det omfang virksomhederne ikke opfylder kompetencekrav,
kan der tillige være uddannelsesomkostninger. Hertil kom-
mer løbende administrative byrder til overholdelse af god
skik-krav, kompetencekrav og indsendelse af en årlig garan-
tistillelse for kundemidler.
4.1.6. Ændringer af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Med lovforslaget skal virksomheder, der udbyder lån ba-
seret på realkreditobligationer, særligt dækkede realkredit-
obligationer eller særligt dækkede obligationer, indskrive
nye vilkår i fremtidige udstedelser af obligationer, der af-
spejler lovændringen i form af udarbejdelse af tillægspro-
spekter. Virksomhederne vil i den forbindelse opleve en
række omstillingsomkostninger. Da disse vilkår vil kunne
indarbejdes efter en elektronisk standardformular, vurderes
der ikke at være løbende administrative byrder forbundet
med dette krav.
Virksomhederne vil endvidere skulle tilpasse interne for-
retningsgange og processer, så de stemmer overens med de
nye regler. Disse justeringer vurderes også at medføre en
række omstillingsomkostninger.
Lovændringen skaber en større klarhed over vilkårene for
obligationssalg, hvilket kan påvirke efterspøgslen positivt.
4.1.7. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i
virksomheder på Færøerne og i Grønland
Forslaget, om at give Vækstfonden mulighed for at inve-
stere i virksomheder på Færøerne og i Grønland, vurderes at
have positive konsekvenser for erhvervslivet på Færøerne
og i Grønland. Dette skyldes, at der med forslaget åbnes for
yderligere muligheder for adgang til finansiering for de om-
fattede virksomheder, hvilket vil medvirke til at øge vækst
og fornyelse i virksomhederne.
4.2. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulerings
vurdering af lovforslaget
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER). Lovforslaget medfører både ad-
ministrative byrder og lettelser for dansk erhvervsliv. Samlet
set vurderer TER, at lovforslaget medfører administrative
byrder.
F.eks. indføres der nye informationsforpligtelser for kre-
ditgivere i lov om kreditaftaler. Kreditgivere skal som noget
nyt skriftligt underrette forbrugeren forud for en eventuel
auktion om den forestående procedure, hvis forbrugeren
overvejer at refinansiere et variabelt lån med pant i fast ejen-
dom. Desuden skal kreditgivere fremsende dokumentation
og oplysninger til en låntager, hvis denne overvejer at frigø-
re sig for sine forpligtelser før det hidtil planlagte udløb.
Derudover indføres der også en række hjemler til yderli-
gere regler, som TER vurderer kan medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Bl.a. vil boligkreditformid-
lere fremover blive omfattet af lov om finansielle rådgivere,
med dertilhørende krav til bl.a. god skik og kompetencer.
De nærmere krav vil blive fastlagt i en kommende bekendt-
gørelse, men det er TERs vurdering, at kravene kan medføre
store administrative byrder for virksomhederne. TER vil
vurdere de administrative konsekvenser når hjemlerne ud-
møntes i bekendtgørelser.
TER vurderer, at de samlede administrative byrder ikke
overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver
derfor ikke kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at
give meddelelse om større besiddelser af aktier og aktieaf-
ledte finansielle instrumenter. Pligten udvides til at omfatte
flere finaniselle instrumenter samt større besiddelser af en
kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne
ændring medfører en mindre forøgelse af den administrative
byrde for investorer.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administra-
tive konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
62
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder konsekvensændringer i lov om
værdipapirhandel m.v. som følge af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om æn-
dring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden el-
ler optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF. Efter det foreslåede §
29, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets §
1, nr. 15, fastsættes regler om, hvilke grænser en besiddelse
skal krydse for, at flagningspligten indtræder. Efter forslaget
skal der give meddelelse, når besiddelsen udgør, overstiger
eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90
pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stem-
merettighederne. Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimple-
menteret i forhold til artikel 9, stk. 1 og 3, i direktivet. Kra-
vet om flagning af andele af aktiekapitalen er ligeledes en
overimplementering, idet artikel 9 i direktivet alene kræver
flagning af aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder.
Direktivets artikel 12, stk. 2, giver mulighed for at fastsætte
en absolut tidsfrist på fire handelsdage for en flagningsplig-
tigs frist til at give meddelelse til det selskab, der har udstedt
aktien, og til Finanstilsynet. Med lovforslagets forslag til ny-
affattelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 15, foreslås det at fastsætte et krav om, at
meddelelse skal ske straks. Det foreslås derfor at overimple-
mentere artikel 12, stk. 2, i direktivet.
Lovforslaget gennemfører herudover Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010.
Derudover gennemfører lovforslaget artikel 92 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Arti-
kel 92 ændrer i FAIF-direktivet, der er gennemført i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Lovforslagets del vedrørende Vækstfondens adgang til at
investere i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i
Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens virk-
somhed, gennemføres i overensstemmelse med EU’s stats-
støtteregler. Vækstfondens produkter er alle enten godkendt
af EU-Kommissionen, anmeldt i overensstemmelse med en
gruppefritagelse, omfattet af Kommissionens Forordning
(EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte eller i overensstemmel-
se med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor in-
vesteringer på Færøerne og i Grønland vil være det samme.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af reglerne om
ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdan-
nelser af sparekasser og andelskasser for at sikre overens-
stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkastet til lovforslaget har ad tre omgange i perioder fra
den 18. september 2014 til den 21. oktober 2014, fra den 29.
oktober 2014 til den 26. november 2014 og fra den 15. til
den 23. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ Copenhagen A/S, Nets,
Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske
afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale
63
Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revi-
sortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustri-
en i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøer-
nes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,
Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvars-
ministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Ener-
gi- og Bygningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærke-
styrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsmini-
steriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling
Danmark – International Pension & Social Sikring, Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Un-
dervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Finanstilsynets tilsyn med boligkreditfor-
midlere og ejendomskreditselskaber samt
oprettelse af et offentligt register vurderes
at kunne holdes inden for Finanstilsynets
økonomiske rammer.
Finanstilsynets tilsyn med, at bankerne til-
byder en basal indlånskonto vurderes, at
kunne holdes inden for Finanstilsynets
økonomiske rammer.
Tabsrammen afsat til Vækstfondens inve-
steringer på Færøerne og i Grønland, som
vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr.
for staten.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Den forenklede proces for godkendte pro-
spekter vil indebære en mindre admini-
strativ lettelse for det offentlige.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Finanstilsynet vil i modsætning til Er-
hvervsstyrelsen ikke kræve et gebyr for
behandlingen af prospekter for udbud
mellem 1 mio. og 5. mio. euro, hvilket
medfører en økonomisk lettelse for er-
hvervslivet.
Ændringerne af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. skaber en
større klarhed over vilkårene for obligati-
onssalg, hvilket kan påvirke efterspøgs-
len positivt.
Med mulighed for at Vækstfonden kan
investere i virksomheder på Færøerne og
i Grønland gives der yderligere mulighe-
der for adgang til finansiering for de om-
fattede virksomheder, hvilket vil medvir-
ke til at øge vækst og fornyelse i virk-
somhederne.
Et gebyrloft over den indlånskonto, der
skal udbydes til et lavt beløb, sikrer ikke
pengeinstitutterne dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med at udbyde en
sådan konto.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Det er en administrativ lettelse for udste-
dere af værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, at de ikke
længere er forpligtet til to gange årligt en-
ten at offentliggøre en periodemeddelelse
eller en kvartalsrapport.
Investorers pligt til at give meddelelse ud-
vides til at omfatte flere finansielle instru-
menter samt større besiddelser, hvilket
medfører en mindre forøgelse af den ad-
ministrative byrde for investorerne.
64
Det er en administrativ lettelse, at kravet
om registrering af prospekt for offentlige
udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro hos
Erhvervsstyrelsen ophæves.
Forslaget om at ophæve pligten for finan-
sielle virksomheder m.v. til systematisk
at indsende samtlige dattervirksomheders
årsrapporter til Finanstilsynet betyder en
administrativ lettelse for de finansielle
virksomheder m.v.
Boligkreditformidlere og ejendomskredit-
selskaber vil fremover skulle betale en år-
lig afgift til Finanstilsynet. Der vil tillige
være udgifter til at stille sikkerhed over
for forbrugerne og udgifter til tegning af
ansvarsforsikring.
Forslaget vil medføre administrative om-
stillingsomkostninger for de eksisterende
boligkreditformidlere og ejendomskredit-
selskaber samt eksisterende pantebrevssel-
skaber, til f.eks. ansøgning om tilladelse
og overholdelse af lovens krav.
Virksomheder, der udbyder lån baseret på
realkreditobligationer m.v., skal indskrive
nye vilkår i fremtidige udstedelser af obli-
gationer, der afspejler lovændringen i
form af udarbejdelse af tillægsprospekter.
Virksomhederne vil endvidere skulle til-
passe interne forretningsgange og proces-
ser, så de stemmer overens med de nye
regler.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs-
styrelsens Team Effektiv Regulering
(TER). Lovforslaget medfører både admi-
nistrative byrder og lettelser for dansk er-
hvervsliv. Samlet set vurderer TER, at
lovforslaget medfører administrative byr-
der, men at disse ikke samlet overstiger 4
mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Investorers pligt til at give meddelelse ud-
vides til at omfatte flere finansielle instru-
menter samt større besiddelser, hvilket
medfører en mindre forøgelse af den ad-
ministrative byrde for investorerne.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder konsekvensændringer i lov om værdipapirhandel m.v. som
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010
om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til
visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4.
februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
65
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010.
Lovforslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Lovforslagets del vedrørende Vækstfondens adgang til at investere i virksomheder
med hjemsted på Færøerne og i Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens
virksomhed, gennemføres i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vækst-
fondens produkter er alle enten godkendt af EU-Kommissionen, anmeldt i overens-
stemmelse med en gruppefritagelse, omfattet af Kommissionens Forordning (EU)
Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte eller i overens-
stemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor investeringer på
Færøerne og i Grønland vil være det samme.
Lovforslaget indeholder en ændring af reglerne om ombytning af garantkapital eller
andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskasser for at sikre overens-
stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som kon-
sekvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kom-
missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestem-
melser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-
Tidende 2013, L 294, side 13, herefter benævnt direktiv
2013/50/EU.
Til nr. 2 (§ 4 g i lov om værdipapirhandel m.v.)
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov
om finansiel stabilitet og lov om tinglysning blev der fastsat
regler for anvendelse af repræsentanter i forbindelse med
obligationsudstedelser og andre kollektive gældsforhold i
Danmark. Formålet med de nye regler var at bidrage til at
udvikle markedet for erhvervsobligationer af enkeltvirksom-
heder i Danmark.
De gældende regler i § 4 f, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v. gør det muligt for repræsentanter at holde sikkerhe-
der på vegne af obligationsejerne og andre, som repræsen-
tanten repræsenterer i relation til den pågældende obligati-
onsudstedelse. Efter § 4 g finder § 4 f, stk. 1, tilsvarende an-
vendelse for så vidt angår andre kollektive gældsforhold end
obligationsudstedelser, der har tilknytning til en konkret ob-
ligationsudstedelse. § 4 g afgrænser dog repræsentanters
muligheder for at holde sikkerheder til alene at være på veg-
ne af långivere og omfatter således ikke andre tilknyttede
kreditorer eller repræsentanten selv. Den personkreds, som
repræsentanten kan repræsentere efter § 4 g er derfor snæv-
rere end efter § 4 f, stk. 1. Det har ikke været hensigten med
bestemmelsen, at der skulle være forskel på, hvilken person-
kreds repræsentanten skal kunne holde sikkerheder på vegne
af i forbindelse med kollektive gældsforhold i forhold til ob-
ligationsudstedelser.
I andre kollektive gældsforhold end obligationsudstedelser
anvendes ofte garanti- og hedgingfaciliteter m.v., der giver
udbydere heraf et krav mod skyldner, som ikke kan karakte-
riseres som et lån. En garantistiller vil have et regreskrav
mod skyldner, mens en udbyder af en hedgingfacilitet kan
have et krav mod skyldner som følge af udsving i værdien af
et finansielt instrument. Disse tilknyttede kreditorer repræ-
senteres ofte af den samme repræsentant som långiverne i en
obligationsudstedelse og omfattes endvidere ofte af de pant-
sætningsaftaler, der indgås i forbindelse med det kollektive
gældsforhold. Ved at slette henvisningen til långivere i § 4 g
fastslås det, at repræsentanten ikke kun kan holde sikkerhe-
der på vegne af långiverne, men også på vegne af tilknyttede
kreditorer og repræsentanten selv.
Det bemærkes, at det alene er § 4 f, stk. 1, der finder an-
vendelse på andre kollektive gældsforhold end obligationer.
I andre kollektive gældsforhold, som ikke har tilknytning til
en obligationsudstedelse, finder resten af lovens kapitel 2 a
derfor ikke anvendelse. Det betyder bl.a., at repræsentanter i
andre kollektive gældsforhold ikke skal være registreret hos
Finanstilsynet, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Til nr. 3 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den gældende § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. kræver, at en virksomhed, som omfattet af § 7, stk. 1,
66
dvs. operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og
værdipapircentraler, skal indsende deres årsrapport i to ek-
semplarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresen-
der det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter of-
fentliggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler
bærer præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne
typisk blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne of-
test indsendt digitalt, og kravet om indsendelse i to eksem-
plarer og videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for of-
fentliggørelse er ikke længere tidssvarende.
Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1490 af 23. december 2014 blev §
7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. ændret til kun at
definere en operatør af et reguleret marked. Det skyldes, at
definitionen af en clearingcentral og en værdipapircentral
bliver flyttet til § 7 a i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 2,
nr. 5, i lov nr. 1490 af 23. december 2014. Bestemmelsen
blev ændret med henblik på, at § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal forbeholdes virksomheder med en tilla-
delse, der har hjemmel i lov om værdipapirhandel m.v. De
to typer af virksomheder, der således udgår af bestemmel-
sen, er allerede eller bliver fremadrettet baseret på en tilla-
delse med hjemmel i en forordning. Se nærmere herom i be-
mærkningerne til lov nr. 1490 af 23. december 2014 (lovfor-
slag nr. L 73 af 11. november 2014). De nævnte ændringer i
lov nr. 1490 af 23. december 2014 er ikke trådt i kraft end-
nu. Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af erhvervs- og
vækstministeren, jf. § 14, stk. 3, i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014. Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., vil således gælde såvel operatører af
et reguleret marked som clearingcentraler og værdipapircen-
traler, indtil de to sidstnævnte udgår af § 7, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 14, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v. således, at virksomhederne
uden ugrundet ophold efter godkendelse på generalforsam-
lingen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning
skal indsende deres endeligt godkendte årsrapporter direkte
til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Æn-
dringen vedrørende indsendelse af årsrapporter svarer til den
foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Den gældende § 14, stk. 1, kræver, at en virksomhed om-
fattet af § 7, stk. 1, skal indsende den eksterne revisors revi-
sionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt den interne
revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten
til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten.
Revisionsprotokollaterne skal indsendes til Finanstilsynet
og ikke til Erhvervsstyrelsen. Denne indsendelse sker ikke
med henblik på offentliggørelse, men med henblik på brug i
tilsynsarbejdet. Det foreslås derfor, at det eksisterende krav
om indsendelse af revisionsprotokollaterne til Finanstilsynet
indsættes i et nyt særskilt stk. 2 for at holde kravet adskilt
fra kravet om indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrel-
sen efter stk. 1.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om indsendelse af
årsrapporter for en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, dvs.
operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og vær-
dipapircentraler, nødvendiggør fastsættelsen af en række
praktiske forhold om opsætning, indsendelsesformater og
mailadresser m.v., der skal lette fremgangsmåden i forbin-
delse med indsendelse, modtagelse og offentliggørelse af
årsrapporterne.
Det foreslås derfor i § 14, stk. 7, at Finanstilsynet efter
forhandling med Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter til Er-
hvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse af årsrap-
porter fra en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1. Erhvervssty-
relsen har et system under opbygning, hvorefter årsrapporter
fra finansielle virksomheder kan indsendes digitalt indtil vi-
dere i PDF-format. Det er hensigten, at det nye system skal
muliggøre, at de indsendte årsrapporter uden videre bliver
tilgængelige for offentligheden i det indsendte format. Det
er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne
skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som virksom-
hederne ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for så-
danne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive
gennemført efter nærmere drøftelse med virksomhederne.
Til nr. 5 (§ 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)
De foreslåede ændringer i § 23, stk. 8, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er en konsekvens af, at det følger af de gæl-
dende EU-regler, herunder Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/73/EF af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggø-
res, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller opta-
ges til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende
fysiske personer eller små og mellemstore virksomheder
som kvalificerede investorer eller føre et register over fysi-
ske personer og små og mellemstore virksomheder, der er
godkendt som kvalificerede investorer.
Den pågældende bemyndigelse til at fastsætte regler om
godkendelse og registrering har ikke været udnyttet. Det
skyldes, at der ikke har været efterspørgsel på at blive regi-
streret som kvalificeret investor.
Til nr. 6 (§ 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslåede § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel
m.v. gennemfører artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2001/34/EF, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet,
der indeholder den overordnede pligt for udstedere til at of-
fentliggøre henholdsvis årsrapporter og halvårsrapporter.
67
Det foreslås, at bestemmelsen affattes på ny, idet bestem-
melsen skal ændres på flere punkter, blandt andet som følge
af, at artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet er blevet
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Efter det foreslåede 1. pkt. skal en udsteder af omsættelige
værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., og som er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste ledel-
sesorgan godkendte årsrapport.
Efter det nugældende 1. pkt. skal årsrapporten ud over 4
måneders fristen også offentliggøres senest 8 dage før gene-
ralforsamlingen. Denne 8 dages frist udgår af den nye affat-
telse af 1. pkt. Det skyldes, at 8 dages fristen er en remini-
scens, der hang sammen med § 73, stk. 6, i den tidligere ak-
tieselskabslov, hvorefter bl.a. dagsordenen og årsrapporten
skulle fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets
kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som
havde fremsat anmodning herom senest 8 dage før den ordi-
nære generalforsamling. Efter den nugældende § 99 i selska-
bsloven skal et aktieselskab, som har aktier optaget til han-
del på et reguleret marked, senest 3 uger før generalforsam-
lingen gøre årsrapporten tilgængelig for sine aktionærer på
sin hjemmeside. Udstedere omfattet af tidsfristen i selska-
bsloven eller eventuelle andre frister i lovgivningen skal na-
turligvis overholde sådanne frister, men de vil ikke blive
gentaget i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.
Udstederen skal være opmærksom på de krav, der gælder
til måden, hvorpå offentliggørelse skal ske, som er fastsat
dels i § 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og dels i
regler fastsat i medfør af § 30.
Halvårsrapporten skal ifølge det foreslåede 2. pkt. dække
de første 6 måneder af regnskabsåret.
I både 1. og 2. pkt. foreslås det at ændre den af bestyrelsen
godkendte årsrapport/halvårsrapport til den af det øverste le-
delsesorgan godkendte årsrapport/halvårsrapport. Ændrin-
gen sikrer overensstemmelse med selskabsloven, hvorefter
det er muligt at vælge mellem flere ledelsesstrukturer. § 5,
nr. 5, i selskabsloven definerer, hvilket ledelsesorgan, der er
det øverste ledelsesorgan alt efter hvilken ledelsesstruktur,
der er valgt. I aktieselskaber med en bestyrelse er det besty-
relsen, som skal godkende årsrapporten, mens det i aktiesel-
skaber med tilsynsråd er tilsynsrådet, der skal godkende års-
rapporten. At årsrapporter og halvårsrapporter skal være
godkendt af det øverste ledelsesorgan er desuden en gen-
nemførelse af artikel 7 i gennemsigtighedsdirektivet, som
fastsætter, at ansvaret for de oplysninger, der skal gives og
offentliggøres i henhold til bl.a. artikel 4 og 5, påhviler ud-
stederen eller dennes administrations-, ledelses- eller til-
synsorganer.
Det foreslås i 3. pkt., at offentliggørelsen af halvårsrappor-
ten skal ske hurtigst muligt efter udløbet af halvårsperioden,
dog senest 3 måneder efter. I forhold til gældende ret for-
længes fristen for at offentliggøre halvårsrapporten fra 2 må-
neder til 3 måneder. Bestemmelsen gennemfører artikel 5,
stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet, således som den er
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Udstedere skal opfylde såvel fristerne for offentliggørelse
i lov om værdipapirhandel m.v. som eventuelle andre frister
for offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, som gælder
efter de regler, udstederen aflægger regnskab efter. Det be-
tyder, at hvis fristen efter den relevante regnskabslovgivning
er kortere end fristen i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhan-
del m.v., så skal den kortere frist overholdes.
Med 4. pkt. foreslås det, at udstederen skal sikre, at årsrap-
porter og halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden
i mindst 10 år. I forhold til den tilsvarende nugældende § 27,
stk. 7, 6. pkt., præciseres det, at det er udstederen, som skal
sikre tilgængeligheden. Desuden forlænges perioden, hvori
rapporterne skal være offentligt tilgængelige, fra 5 år til 10
år. Dette er en gennemførelse af artikel 4, stk. 1, og artikel
5, stk. 1, 2. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som
disse bestemmelser er ændret ved direktiv 2013/50/EU. Det
kan f.eks. være på udstederens hjemmeside, at rapporterne
er offentligt tilgængelige i mindst 10 år. For rapporter, der er
offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, anses kravet
dog også som opfyldt, idet rapporterne i så fald er offentligt
tilgængelige, jf. § 154, stk. 2, i årsregnskabsloven.
Efter 5. pkt., som svarer til det nugældende § 27, stk. 7, 4.
pkt., skal de offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter
for udstedere her fra landet og fra andre lande inden for Den
Europæiske Union og fra lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen i det land, hvor
udstederen har sit registrerede hjemsted. Det er i forhold til
det nugældende 4. pkt. tilføjet, at der heri også ligger, at de
krav, der stilles i artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet
og i artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af
8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt direktiv 2007/14/EF, til hen-
holdsvis årsrapporter og halvårsrapporter, skal være opfyldt.
Kravene til de offentliggjorte årsrapporter findes i artikel
4, stk. 2-5, og artikel 5, stk. 2-5, i gennemsigtighedsdirekti-
vet og i artikel 3 og 4 i direktiv 2007/14/EF, som er gen-
nemført i dansk ret i de regnskabsregler, der gælder for for-
skellige typer virksomheder. Det vil blandt andet sige i års-
regnskabsloven og lov om finansiel virksomhed og regler
udstedt i medfør heraf. For Danmark gælder for ikke finan-
sielle virksomheder § 7, stk. 1, nr. 4, i årsregnskabsloven,
hvorefter disse udstedere skal aflægge årsrapport efter regle-
rne for regnskabsklasse D.
Efter 6. pkt. skal årsrapporter og halvårsrapporter fra ud-
stedere fra lande uden for Den Europæiske Union og lande
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finaniselle
område være udarbejdet i overensstemmelse med de regler,
der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 12.
68
Til nr. 7 (§ 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves. Efter den gældende bestemmelse skal udste-
dere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, offentliggøre periodemeddelelser i løbet af både første
og anden halvårsperiode. En udsteder, som offentliggør
kvartalsrapporter, er dog ikke forpligtet til at offentliggøre
periodemeddelelser.
Ophævelsen af denne forpligtelse sker med henblik på at
lette de administrative byrder for udstedere, og er en gen-
nemførelse af direktiv 2013/50/EU. Det forventes især, at
ophævelsen bliver en lettelse for små og mellemstore virk-
somheder, mens større virksomheder fortsat forventes at of-
fentliggøre finansielle oplysninger ud over de obligatoriske
helårs- og halvårsrapporter.
Uanset ophævelsen af det obligatoriske krav for udstedere
af aktier til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvar-
talsrapporter, skal udstedere stadig være opmærksomme på
pligten til at offentliggøre opdaterede finaniselle eller øko-
nomiske oplysninger, f.eks. forventninger til årets resultat,
som intern viden efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v., hvis der sker væsentlige ændringer i forhold, til
hvad udstedere tidligere har offentliggjort. Ved intern viden
forstås specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort,
om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markeds-
forhold vedrørende disse, som må antages mærkbart at få
betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer,
hvis oplysningerne blev offentliggjort, jf. § 34, stk. 2, 1.
pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
Periodiske selskabsmeddelelser, det vil sige års- og halv-
årsrapporter, og indtil § 27, stk. 8, ophæves også periode-
meddelelser og kvartalsrapporter, er karakteriseret ved at
være tilbagevendende ensartede oplysninger, som udsteder
er pålagt at udsende indenfor fristerne i § 27, stk. 7 og 8, i
lov om værdipapirhandel m.v. ud fra det hensyn, at investo-
rerne skal have adgang til en række standardiserede oplys-
ninger om udstederne. Disse periodiske oplysninger diffe-
rentierer sig derfor fra lejlighedsvise oplysninger om intern
viden, som udsteder er forpligtiget til at offentliggøre hur-
tigst muligt efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., med henblik på at sikre informationsparitet på værdi-
papirmarkedet. Periodiske selskabsmeddelelser og lejlig-
hedsvise selskabsmeddelelser er således forskellige måder at
informere markedet på og kan ikke betegnes som substitut-
ter.
Markedet kan, for eksempel på baggrund af de selska-
bsmeddelelser som udstederen tidligere har offentliggjort,
analyser af brancheforhold samt generelle økonomiske ten-
denser m.v., have en forventning om indholdet af den næst-
kommende periodiske selskabsmeddelelse fra udstederen.
En udsteders periodiske selskabsmeddelelser anses derfor
som væsentligt anderledes end de lejlighedsvise selska-
bsmeddelelser, som udstedere offentliggør i henhold til § 27,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Sidstnævnte vedrører
viden, som markedet som udgangspunkt ikke har en forvent-
ning om bliver offentliggjort eller kan antages at være vi-
dende om.
Hvis en udsteder for eksempel under udarbejdelsen af en
intern finansiel rapportering bliver opmærksom på, at sel-
skabets nøgletal afviger fra tidligere udmeldte nøgletal i en
sådan grad, at det må antages mærkbart at få betydning for
kursdannelsen på de værdipapirer, udstederen har udstedt,
vil det medføre, at udstederen er forpligtet til at offentliggø-
re denne viden hurtigst muligt efter § 27, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre pe-
riodemeddelelser eller kvartalsrapporter er ikke til hinder
for, at operatører af regulerede markeder i deres regler for
udstedere kan fastsætte krav om yderligere finansiel rappor-
tering end års- og halvårsrapporter for udstedere, som har
værdipapirer optaget til handel på deres marked.
Til nr. 8 (§ 27, stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring, hvor henvisninger til § 27, stk. 8,
udgår, er en konsekvens af, at udstederes pligt til at offent-
liggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter, der hidtil
har fremgået af § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 9 (§ 27, stk. 10, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 5 i § 27, stk. 11, der bli-
ver stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v. Efter det foreslå-
ede nummer undtages den europæiske finansielle stabilitets-
facilitet (EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og andre mekanismer, der er oprettet med henblik på
at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle
stabilitet ved at yde midlertidig finansiel bistand til de med-
lemslande, der har euroen som valuta, fra at skulle offentlig-
gøre årsrapporter og halvråsrapporter. Den foreslåede æn-
dring indebærer således, at disse stabiliseringsmekanismer i
lighed med blandt andet centralbanker ikke er forpligtet til
at offentliggøre års- og halvårsrapporter.
EFSF blev oprettet af medlemslandene, der benytter euro-
en som valuta, i maj 2010. EFSF’s mandat er at sikre finan-
siel stabilitet i Europa ved at yde finansiel bistand til med-
lemslande, der benytter euroen som valuta, inden for ram-
merne af et makroøkonomisk tilpasningsprogram. EFSF
blev oprettet som en midlertidig redningsmekanisme. I okto-
ber 2010 blev det besluttet at oprette en permanent rednings-
mekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).
ESM trådte i kraft den 8. oktober 2012. ESM har herefter
været det vigtigste instrument til at finansiere nye program-
mer. Sideløbende med ESM vil EFSF fortsætte med de
igangværende programmer for Grækenland, Portugal og Ir-
land. For at opfylde sit formål har EFSF og ESM udstedt ob-
ligationer, pengemarkedsinstrumenter og andre gældsbreve
på kapitalmarkederne. Provenuet af disse udstedelser er ef-
terfølgende udlånt til lande under et program. Fra midten af
2013 har EFSF ikke engageret sig i nye finansieringspro-
grammer eller indgået nye lånefacilitetsaftaler men fortsæt-
ter forvaltningen og tilbagebetaling af udestående gæld.
EFSF vil ophøre med at eksistere, når alle udestående lån
under EFSF’s bistandsprogrammer er blevet tilbagebetalt,
69
og alle finansieringsinstrumenter udstedt af EFSF og enhver
tilbagebetaling af skyldige beløb til garanter er sket fuldt ud.
ESM vil så blive den eneste og permanente mekanisme til at
reagere på nye anmodninger om finansiel bistand fra med-
lemslande, der benytter euroen som valuta.
Bestemmelsen gennemfører artikel 8, stk. 1, litra a, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som ændret ved direktiv
2013/50/EU. I direktivteksten er det kun EFSF, der er
nævnt, men eftersom ESM er den permanente mekanisme,
der er oprettet efterfølgende, synes det naturligt, at ESM og-
så nævnes udtrykkeligt i lovteksten.
Til nr. 10 (§ 27, stk. 10, nr. 6, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring, hvor henvisninger til § 27, stk. 8,
i lov om værdipapirhandel m.v. udgår, er en konsekvens af,
at udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser el-
ler kvartalsrapporter, der hidtil har fremgået af § 27, stk. 8, i
lov om værdipapirhandel m.v., ophæves, jf. lovforslagets §
1, nr. 7.
Til nr. 11 (§ 27, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt § 27, stk. 12, i lov om vær-
dipapirhandel m.v., som giver Finanstilsynet hjemmel til at
fastsætte regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårsrap-
porter fra udstedere med hjemsted i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, herefter benævnt tredjelande,
skal opfylde. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af det
gældende § 27, stk. 7, 5. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.
De nuværende regler for udstedere fra tredjelande findes i
§ 14 i bekendtgørelse nr. 1442 af 13. december 2013 om ud-
stederes oplysningsforpligtelser, herefter bekendtgørelse om
udstederes oplysningsforpligtelser. Disse regler gennemfø-
rer artikel 23 i gennemsigtighedsdirektivet. Efter de regler,
der er fastsat med hjemmel i den gældende § 27, stk. 7, 5.
pkt., og regler der vil blive fastsat med hjemmel i den fore-
slåede § 27, stk. 12, vil års- og halvårsrapporter fra udstede-
re fra tredjelande som udgangspunkt skulle udarbejdes efter
samme regnskabsregler som de, der ville gælde, hvis ud-
stederen havde registreret hjemsted i Danmark. De dele af
års- og halvårsrapporten, der ikke skal følge de internationa-
le regnskabsstandarder som vedtaget i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af
19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder, herefter benævnt IFRS-forordningen, vil dog efter
tilladelse fra Finanstilsynet kunne udarbejdes efter et andet
regnskabsregelsæt, når Finanstilsynet vurderer, at det pågæl-
dende regelsæt er ækvivalent med det regelsæt, der gælder
for udstedere med registreret hjemsted i Danmark. Når EU-
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i Kommis-
sionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december
2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om
de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af værdi-
papirer anvender, er ækvivalente, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirerne udby-
des til offentligheden eller optages til handel, og om æn-
dring af direktiv 2001/34/EF, herefter benævnt prospektdi-
rektivet, og gennemsigtighedsdirektivet har afgjort, at et an-
det regnskabsregelsæt er ækvivalent med de internationale
regnskabsstandarder, som vedtaget i medfør af IFRS-forord-
ningen, kan dette andet regnskabsregelsæt dog anvendes af
tredjelandsudstedere ved udarbejdelse af koncernregnskabet
og halvårskoncernregnskabet.
I artikel 13-18 i direktiv 2007/14/EF er der fastsat regler
om, hvornår et tredjeland anses for at opstille ækvivalente
krav svarende til artikel 4, stk. 2, litra b og c, og stk. 3, samt
artikel 5, stk. 2, litra d, og stk. 4, i gennemsigtighedsdirekti-
vet. Det vil være disse regler, der vil ligge til grund for Fi-
nanstilsynet vurdering af, om et regnskabsregelsæt er ækvi-
valent med det regelsæt, der gælder for udstedere med regi-
streret hjemsted i Danmark.
Til nr. 12 (§ 27 a, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at henvisningen i § 27 a, stk. 5, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. til § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres til § 29,
stk. 1, 2. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som føl-
ge af, at § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. affattes på ny,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 13 (§ 28 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 28 i lov om værdipapirhandel m.v. op-
hæves. Dette er en konsekvens af, at udstederes pligt til at
offentliggøre oplysninger om besiddelser af egne aktier
fremover foreslås at skulle fremgå udelukkende af § 29 i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattes på ny, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 15. Baggrunden for ændringen er, at der hidtil
har været usikkerhed om, hvorvidt udstedere har pligt til at
flage besiddelser af egne aktier efter både §§ 28 og 29.
Til nr. 14 (§ 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3, udgår
og erstattes af en henvisning til regler fastsat i medfør af §
30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov om værdi-
papirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og
reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret be-
kendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser eller en
revideret storaktionærbekendtgørelse, som Finanstilsynet
kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel
m.v.
Til nr. 15 (§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. affat-
tes på ny. Bestemmelsen omhandler investorers flagnings-
pligt, det vil sige pligt til at give meddelelse om store besid-
delser af aktier m.v., til selskaber, der har udstedt aktier,
som er optaget til handel på et reguleret marked eller på en
alternativ markedsplads.
§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v. gælder ud over flag-
ningsreglerne i selskabsloven, men bestemmelsen gælder
70
kun i forhold til besiddelser af aktier m.v. i selskaber, som
har udstedt aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads. Anvendelsesområ-
det er nærmere uddybet og beskrevet nedenfor.
§ 29 gennemfører dele af artikel 9, 10, 12, 13, 13a, 14 og
19 i gennemsigtighedsdirektivet.
Formålet med, at bestemmelsen affattes på ny, er at gen-
nemføre de seneste ændringer af flagningsreglerne i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som er sket ved direktiv
2013/50/EU. Formålet med ændringerne er at modernisere
og effektivisere reglerne om gennemsigtighed om udstede-
res ejerstrukturer, hvorved skjult ejerskab søges hindret.
Flagningsregler er regler om, at den, der direkte eller indi-
rekte besidder aktier m.v., skal give meddelelse herom til
aktieudstederen, når besiddelsen udgør, overstiger eller fal-
der under de grænser, der er nævnt i bestemmelsen.
Hidtil har forpligtelsen til at flage visse finansielle instru-
menter været gennemført i bekendtgørelse nr. 668 af 25. ju-
ni 2012 om storaktionærer, herefter benævnt storaktionær-
bekendtgørelsen. Det foreslås nu at denne flagningspligt
fremgår direkte af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. sam-
tidig med, at kredsen af omfattede finaniselle instrumenter
på baggrund af direktivændringen udvides. Herudover flyt-
tes flagningspligten for rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder, som i dag findes i § 4 i stor-
aktionærbekendtgørelsen, til loven, jf. forslaget til § 29, stk.
3. Desuden indføres en samlet flagningspligt for besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter. Denne sam-
lede flagningspligt er ny og gennemfører artikel 13a i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som er indsat ved direktiv
2013/50/EU.
Fremover vil der være tre kurve, der skal flages. Den før-
ste kurv omfatter dels aktier og dels stemmerettigheder, som
den flagningspligtige er berettiget til at erhverve, afhænde
eller udøve svarende til det, der skal flages efter stk. 1 og 3.
Den anden kurv omfatter aktieafledte finansielle instrumen-
ter, der skal flages efter stk. 4. Den tredje kurv er den første
og anden kurv tilsammen, som skal flages efter stk. 5.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 2, ar-
tikel 12, stk. 2 og 6, og artikel 19, stk. 3, i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal enhver, der direkte
eller indirekte besidder aktier i et selskab straks give medde-
lelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelser af aktier i
selskabet, når besiddelsen når op på, overstiger eller falder
under de tærskler eller grænser, der er nævnt i stk. 2.
Ved enhver forstås fysiske personer, offentligretlige eller
privatretlige juridiske personer, registrerede virksomheds-
sammenslutninger uden status som juridiske personer og
truster. Denne forståelse stammer fra artikel 2, stk. 1, litra e,
og stk. 2a, i gennemsigtighedsdirektivet.
Meddelelsespligten gælder, uanset om vedkommende har
bopæl eller hjemsted i Danmark eller udlandet, og i tilfælde
af at det er en fysisk person, uanset om vedkommende er
dansk eller udenlandsk statsborger.
Ved direkte besiddelser forstås, at den flagningspligtige
selv besidder aktierne på egne vegne og for egen regning el-
ler på egne vegne, men for en andens regning.
Ved indirekte besiddelser forstås, at den flagningspligtige
ikke er direkte ejer af aktien, men eksempelvis via indirekte
ejerskab af et selskab besidder aktierne. Det gælder eksem-
pelvis for et moderselskab, hvis datterselskab ejer aktier i et
selskab, hvor der efter stk. 1 er flagningspligt for besiddelser
over grænserne i stk. 2. I det tilfælde besidder moderselska-
bet indirekte aktierne. Nærmere regler vedrørende koncerner
fastsættes ved bekendtgørelse efter forslaget til § 29, stk. 7.
Ved vurderingen, af om en af flagningsgrænserne i stk. 2
er nået eller krydset, skal den direkte eller indirekte besid-
delse af aktier efter nærværende stykke lægges sammen med
de stemmerettigheder, aktionæren eventuelt har flagnings-
pligt for efter stk. 3.
Når en flagningsgrænse passeres, skal der gives meddelel-
se dels til det selskab, der har udstedt aktien, dels til Finans-
tilsynet. Flagningspligten indtræder, selv om der ikke er tale
om en aktiv handling fra aktionærens side, der forårsager, at
grænsen passeres. Passerer en aktionærs besiddelse en flag-
ningsgrænse, f.eks. som følge af at et selskabs totale antal
stemmerettigheder og den samlede aktiekapital ændres, for-
di selskabet enten foretager en kapitalforhøjelse eller en ka-
pitalnedsættelse, er aktionæren således også forpligtet til at
give meddelelse.
I artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet anvendes
udtrykket omgående om den flagningspligtiges tidsfrist for
at give meddelelse til selskabet. Hidtil har fristen for at give
flagningsmeddelelse til selskabet i § 29, stk. 1, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. været anført som hurtigst muligt. Denne
angivelse har givet anledning til tvivl om, hvilken tidsfrist
dette reelt indebar for investor til at sende meddelelsen til
udsteder og Finanstilsynet. Det foreslås at anvende udtryk-
ket straks i den foreslåede § 29 i lov om værdipapirhandel
m.v., da det er det udtryk, der generelt er anvendt i lov om
værdipapirhandel m.v. Der er med ændringen ikke tiltænkt
nogen ændring i den hastighed, hvorved storaktionærer skal
flage deres ejerbesiddelser. Ændringen foreslås indført af
præcisionsmæssige og sproglige hensyn. Den nye formule-
ring understreger, at den flagningspligtige skal give medde-
lelse med det samme og ikke kan vente til den flagningsplig-
tige har bedre tid eller investor har kontrolleret, at aktien er
modtaget. Hensynet bag bestemmelsen er, at markedet
straks skal kende til ændringerne i ejerforholdene. Kravet
om straks indebærer derfor, at investor umiddelbart efter at
have foretaget investeringen i det pågældende finansielle in-
strument skal sende meddelelse herom til selskabet og Fi-
nanstilsynet.
I medfør af den gældende § 29, stk. 4, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er der i § 2, stk. 3-6, i storaktionærbekendt-
gørelsen fastsat regler om, hvad der skal forstås ved hurtigst
muligt. Udgangspunktet i storaktionærbekendtgørelsen er, at
investor i de tilfælde flagningsgrænsen krydses ved aktiv
handel, senest skal sende meddelelse herom indenfor han-
delsdagen, dvs. inden midnat den dag transaktionen foreta-
ges. Hvis en flagningspligt opstår uden at investor selv har
71
foretaget en transaktion skal meddelelsen sendes inden for
den handelsdag, hvor investor får kendskab til eller burde
vide, at en flagningsgrænse er krydset. Uanset at tidsfristen i
lovteksten ændres fra hurtigst muligt til straks, forventes
reglerne i § 2, stk. 3-6, i storaktionærbekendtgørelsen alene
rettet sprogligt, men med fastholdelse af, at flagning skal
ske indenfor den handelsdag, hvor investor foretager hand-
len, og for tilfælde hvor krydsning af en grænse ikke sker
ved aktiv handel fra investor side, den handelsdag, hvor in-
vestor får kendskab til eller burde vide at en flagningsgræn-
se er krydset.
Da gennemsigtighedsdirektivet giver mulighed for at fast-
sætte en absolut tidsfrist på fire handelsdage, er fastsættelse
af et krav, om at meddelelse skal ske straks, en overimple-
mentering af artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Vigtigheden af at kende til ejerforholdene i selskaber og
tidsfaktoren for flagningsmeddelelser vurderes, især i for-
bindelse med overtagelsestilbud og forud for generalforsam-
linger, at være væsentlig. Af hensyn til behovet for en hur-
tig, effektiv kursdannelse og gennemsigtighed er mulighe-
den for en absolut tidsfrist på fire handelsdage derfor ikke
udnyttet i loven. Muligheden er i øvrigt ikke ny i gennem-
sigtighedsdirektivet, og den blev heller ikke udnyttet i for-
bindelse med den oprindelige gennemførelse af gennemsig-
tighedsdirektivet ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 om æn-
dring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for ska-
desforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og
forskellige andre love.
De nærmere krav til indholdet af den meddelelse, som den
flagningspligtige skal give til selskabet, vil blive fastsat i en
bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i den foreslåede
§ 29, stk. 7. De nugældende indholdskrav til flagningsmed-
delelser fremgår af § 16 i storaktionærbekendtgørelsen, som
er udstedt med hjemmel i den nugældende § 29, stk. 4, i lov
om værdipapirhandel m.v. Det følger heraf, at meddelelsen
til selskabet blandt andet skal indeholde oplysninger om den
ved ændringen følgende situation, datoen, hvor grænserne
nås eller ikke længere er nået, og identiteten på aktionæren.
Indholdskravene er gennemførelse af regler fra gennemsig-
tighedsdirektivet og direktiv 2007/14/EF.
Meddelelsen til Finanstilsynet skal også opfylde visse
krav. Disse vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjem-
mel i forslaget til § 29, stk. 7. De nuværende krav fremgår af
§ 15 i storaktionærbekendtgørelsen og indebærer blandt an-
det, at oplysningerne skal indsendes digitalt og ved brug af
en standardformular, som er medtaget som bilag til bekendt-
gørelsen. Standardformularen findes i en udfyldbar elektro-
nisk udgave på Finanstilsynets hjemmeside.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal selskabet hurtigst
muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen, som de har
modtaget fra investoren. Dette er en videreførelse af gæl-
dende ret. Ved hurtigst muligt forstås, at der ikke må gå et
længere tidsrum, end hvad der er nødvendigt for, at selska-
bet kan udarbejde en selskabsmeddelelse på baggrund af
indholdet af den meddelelse, som selskabet har modtaget fra
den flagningspligtige.
Tidsfristen hurtigst muligt er overimplementeret i forhold
til artikel 12, stk. 6, i gennemsigtighedsdirektivet, hvor fri-
sten er senest tre handelsdage efter, selskabet har modtaget
meddelelsen fra den flagningspligtige. Vigtigheden af at
kende til ejerforholdene i selskaber og tidsfaktoren for flag-
ningsmeddelelser vurderes, især i forbindelse med overta-
gelsestilbud og forud for generalforsamlinger, at være væ-
sentlig. Af hensyn til behovet for en hurtig, effektiv kurs-
dannelse og gennemsigtighed er muligheden for en absolut
tidsfrist på tre handelsdage derfor ikke udnyttet i loven.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 3. pkt., gælder flagningsplig-
ten og offentliggørelsespligten efter henholdsvis 1. og 2.
pkt. i forhold til selskaber, som har udstedt aktier, der er op-
taget til handel enten på et reguleret marked i Danmark eller
i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark el-
ler af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, eller på en alternativ markedsplads i
Danmark, uanset hvor selskabet har registreret hjemsted.
Et reguleret marked og en alternativ markedsplads er en
handelsplads for værdipapirer. Det kræver tilladelse fra Fi-
nanstilsynet at drive et reguleret marked og en alternativ
markedsplads. Markedspladserne kan overordnet beskrives
som de steder, hvor købere og sælgere på en organiseret må-
de kan mødes og indgå handler om overdragelse af værdipa-
pirer. De nærmere regler om regulerede markeder og alter-
native markedspladser findes i kapitel 3, 4 og 11 b i lov om
værdipapirhandel m.v. I Danmark er der to regulerede mar-
keder, Nasdaq Copenhagen og GXG Official List. Der fin-
des én alternativ markedsplads i Danmark, First North, som
drives af Nasdaq Copenhagen som accesorisk virksomhed,
jf. § 17, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
Reglerne om regulerede markeder i lov om værdipapir-
handel m.v. gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 93/22/EØF, herefter benævnt MiFID. I andre lande
inden for den Europæiske Union og lande som Union har
indgået aftale med på det finansielle område findes der såle-
des tilsvarende regler. Det kræver altså også tilladelse fra
den kompetente myndighed at drive et reguleret marked i
disse lande.
Reglerne om alternative markedspladser er nationale dan-
ske regler.
Det følger af hjemlandsdefinitionen i artikel 2, stk. 1, litra
i, i gennemsigtighedsdirektivet, således om det er ændret
ved direktiv 2013/50/EU, at et selskab, som har registret
hjemsted i Danmark, altid har Danmark som hjemland, hvis
selskabet har udstedt aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked, uanset i hvilket land det regulerede mar-
ked ligger inden for den Europæiske Union og lande, som
72
Union har indgået aftale med på det finansielle område.
Desuden kan selskaber fra tredjelande have Danmark som
hjemland, hvis det har valgt Danmark som hjemland. Dan-
mark kan vælges som hjemland, hvis selskabets aktier er op-
taget til handel på et reguleret marked i Danmark. Ved tred-
jeland forstås lande uden for den Europæiske Union og lan-
de, som Union ikke har indgået aftale med på det finansielle
område.
Har et selskab registeret hjemsted og hjemland i et andet
land inden for den Europæiske Union eller et land, som Uni-
on har indgået aftale med på det finansielle område, vil flag-
ningspligten være reguleret i lovgivningen i hjemlandet uan-
set, at selskabet har udstedt aktier, som er optaget til handel
på et reguleret marked i Danmark.
Hvis et selskab har aktier optaget til handel på en alterna-
tiv markedsplads, vil flagningspligterne efter § 29 gælde
uanset, hvor selskabet har hjemsted. Det skyldes, at reglerne
om alternative markedspladser er nationale danske regler.
Der findes således ikke EU-regulering på dette område.
Flagningspligten gælder for alle aktieklasser i et selskab,
uanset om aktieklassen er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads eller ej. Det er dog
en forudsætning, at mindst én aktieklasse er optaget til han-
del.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 3, i
gennemsigtighedsdirektivet. Bestemmelsen fastsætter, hvil-
ke grænser en besiddelse skal krydse, for at flagningspligten
indtræder. Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler,
hvorefter der skal gives meddelelse, når besiddelsen udgør,
overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen el-
ler stemmerettighederne.
Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimplementeret i for-
hold til artikel 9, stk. 1 og 3, i gennemsigtighedsdirektivet.
Overimplementering skyldes, at besiddelse af 90 pct. af ak-
tiekapitalen og stemmerettighederne i et selskab giver aktio-
næren nogle rettigheder og pligter, som kan have stor indfly-
delse på de øvrige aktionærer. For eksempel giver det stor-
aktionæren mulighed for at bestemme, at de øvrige aktionæ-
rer skal lade deres aktier indløse af storaktionæren, jf. § 70 i
selskabsloven. Omvendt giver det også mindretalsaktionæ-
rerne en ret til at fordre sig indløst af storaktionæren, jf. § 73
i selskabsloven.
Stemmerettighederne beregnes på grundlag af alle de ak-
tier, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når
udøvelsen er suspenderet. Selv om selskabet selv ejer egne
aktier, og der derfor ikke kan stemmes på disse aktier, skal
stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-
ningsgrundlaget af, om en grænse er nået.
Der skal også gives meddelelse, selvom der er fastsat
stemmeretsbegrænsninger i det udstedende selskabs vedtæg-
ter.
Der er også flagningspligt i forhold til besidderens andel
af aktiekapitalen. Dette er en overimplementering af artikel
9 i gennemsigtighedsdirektivet. Årsagen til, at der er flag-
ningspligt i forhold til besidderens andel af aktiekapitalen,
er, at det efter selskabsloven er muligt at udstede aktier i
flere aktieklasser. En andel af aktiekapitalens pålydende
værdi svarer således ikke nødvendigvis til andelen af aktie-
kapitalens stemmerettigheder. Selskabsloven giver også mu-
lighed for, at der kan udstedes stemmeløse aktier. Hvis der
er udstedt stemmeløse aktier indgå disse i beregningsgrund-
laget for, hvor stor en andel en aktionær besidder af den
samlede aktiekapital.
Det udstedende selskab har pligt til ved udgangen af hver
kalendermåned at offentliggøre det samlede antal stemme-
rettigheder og den samlede aktiekapital i selskabet, hvis der
er sket ændringer heri. Det kan ske, hvis selskabet har gen-
nemført en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse i løbet
af måneden. Denne oplysningspligt fremgår af artikel 15 i
gennemsigtighedsdirektivet, som med hjemmel i § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. er gennemført i den nugældende
§ 6 i bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser.
Investorer skal være opmærksomme på sådanne offentliggø-
relser, da de ifalder flagningspligt, hvis deres besiddelse af
aktier m.v. når eller krydser en flagningsgrænse som følge
af ændringer i det samlede antal stemmerettigheder eller den
samlede aktiekapital.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 10 i gennemsig-
tighedsdirektivet. Artikel 10 er ikke ændret, men har hidtil
været gennemført i § 4 i storaktionærbekendtgørelsen. Det
er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at medtage bestemmel-
sen direkte i loven. Der sker ikke herved materielle ændrin-
ger i retstilstanden.
Bestemmelsen vedrører pligt til at give meddelelse efter
stk. 1 i det tilfælde, hvor der er indgået aftaler mellem flere
aktionærer om at samordne deres brug af stemmerettigheder,
hvor der mellem fysiske og/eller juridiske personer er indgå-
et en aftale om en midlertidig overdragelse af stemmerettig-
hederne til gengæld for en modydelse, hvor aktierne er stil-
let til sikkerhed forudsat at den, der har aktierne til sikker-
hed, erklærer at ville udnytte stemmerettighederne, og hvor
den fysiske eller juridiske person har livslang dispositionsret
over aktierne. Fælles for de nævnte situationer er, at pligten
også gælder, hvor aktierne besiddes eller stemmerettighe-
derne udøves af en virksomhed, der kontrolleres af den på-
gældende fysiske eller juridiske person. Endvidere vedrører
bestemmelsen tilfælde, hvor aktier er deponeret og den fysi-
ske eller juridiske person, hvortil de er deponeret, kan udøve
stemmerettighederne efter eget skøn, hvor aktierne besiddes
af en tredjemand på vegne af en fysisk eller juridisk person
og for dennes regning, og hvor der er givet fuldmagt til en
fysisk eller juridisk person, der selv kan bestemme, hvorle-
des der skal stemmes.
Ved beregning af, om en af flagningsgrænserne i stk. 2 er
overskredet, skal de stemmerettigheder, for hvilke der gæl-
der flagningspligt efter stk. 3, lægges sammen med stemme-
rettigheder, der er knyttet til aktier som eventuelt måtte be-
siddes direkte eller indirekte og for hvilke, der gælder flag-
ningspligt for efter stk. 1.
Aftaler om stemmerettigheder, som nævnt i stk. 3, nr. 1,
omfatter både skriftlige og mundtlige aftaler mellem aktio-
nærer om at stemme ens. Aftalen skal forpligte parterne til
73
ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet,
fælles politik over for selskabets ledelse. Den omfatter såle-
des ikke samordnet brug af stemmerettigheder i enkeltståen-
de tilfælde, som f.eks. hvis nogle aktionærer aftaler, hvordan
de skal stemme i hold til en konkret beslutning, der skal
træffes på selskabets generalforsamling. Begrebet samordnet
brug vil i relation til aktionærer, der handler i forståelse med
hinanden efter reglerne om overtagelsestilbud i § 31, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v., medføre, at aktionærer, der
handler i forståelse med hinanden, vil være forpligtet til at
flage efter reglerne om samordnet brug, hvis de krydser en
flagningsgrænse.
Aftaler om midlertidig overdragelse af stemmerettigheder,
som nævnes i stk. 3, nr. 2, omfatter f.eks. aftaler om aktie-
lån, hvor aktierne lånes for en modydelse f.eks. vederlag i
form af penge. Det afgørende er, at adgangen til at udøve
stemmerettighederne overdrages og ikke, om aktierne over-
drages til eje. En aktielånsaftale medfører ofte, at ejendoms-
retten til et antal aktier overdrages fra långiver til låntager
kombineret med, at låntager skal levere det samme antal ak-
tier tilbage til långiver. Det er ikke nødvendigvis præcis de
samme aktier, men aktier af samme generiske type. Over-
drages ejendomsretten til aktierne ifaldes flagningspligten
efter stk. 1.
Det foreslåede stk. 3, nr. 3, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, som er knyttet til aktier,
der er stillet til sikkerhed overfor den fysiske eller juridiske
person, hvis denne kontrollerer stemmerettighederne og er-
klærer at have til hensigt at udøve dem.
Det foreslås efter stk. 3, nr. 4, at der skal gives meddelel-
se, når den fysiske eller juridiske person har livslang dispo-
sitionsret til stemmerettigheder, som er knyttet til aktier, der
besiddes af en anden person.
Det foreslåede stk. 3, nr. 5, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, der er knyttet til aktier,
der besiddes eller kan udøves efter nr. 1-4 af en juridisk per-
son, som den fysiske eller juridiske person har kontrol over.
Efter stk. 3, nr. 6, foreslås det, at der skal gives meddelel-
se for stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, som er de-
poneret hos den fysiske eller juridiske person, og som denne
kan udøve efter eget skøn, når der ikke forligger specifikke
instrukser om stemmeudøvelsen fra aktionærerne. At der ik-
ke foreligger specifikke instrukser indebærer, at den fysiske
eller juridiske person har diskretionær råderet over de til ak-
tierne knyttede stemmerettigheder.
Det foreslåede stk. 3, nr. 7, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, som besiddes af en anden
på dennes egne vegne, men for den fysiske eller juridiske
persons regning.
Efter stk. 3, nr. 8, skal der gives meddelelse for stemme-
rettigheder, den fysiske eller juridiske person kan udøve ved
fuldmagt efter eget skøn, det vil sige hvor der ikke forelig-
ger specifikke instrukser fra aktionærerne. Eksempelvis skal
der efter denne bestemmelse gives meddelelse, hvis den fy-
siske eller juridiske person har modtaget blankofuldmagter
fra en eller flere aktionærer, hvorved tærsklerne som nævnt i
stk. 2 er krydset. Hvis den fysiske eller juridiske person de-
rimod har modtaget instruktionsfuldmagt fra aktionærerne,
hvor den enkelte aktionær for hvert enkelt punkt på general-
forsamlingens dagsorden har angivet, hvordan den fysiske
eller juridiske person skal stemme, skal der ikke gives med-
delelse.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter flagningspligten for visse
finansielle instrumenter. Bestemmelsen gennemfører artikel
13, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet. Direktivets bestem-
melser herom er ændret i forbindelse med den ændring af
gennemsigtighedsdirektivet, som blev gennemført ved di-
rektiv 2013/50/EU.
Hidtil har kun finansielle instrumenter, der gav ret til at
erhverve aktier, som f.eks. aktieoptioner, været omfattet,
hvilket fremgår af § 6 i storaktionærbekendtgørelsen. Denne
flagningspligt foreslås flyttet fra bekendtgørelsen over i lo-
ven. Samtidig udvides flagningspligten til at dække flere fi-
nansielle instrumenter, der er baseret på aktier, uanset om de
giver ret til fysisk overdragelse af aktier eller ej. Fremover
vil f.eks. differencekontrakter (cfd’er) være omfattet.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at enhver, der direkte eller indi-
rekte besidder finansielle instrumenter, der i henhold til afta-
le giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valg-
frihed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber
nævnt i stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at enhver, der direkte eller indi-
rekte besidder finansielle instrumenter, der ikke er omfattet
af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte aktier i sel-
skaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virk-
ning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1 omfat-
tede finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til at er-
hverve aktierne.
Et finansielt instrument anses for eksempel for at have
økonomisk virkning, der kan sidestilles med finansielle in-
strumenter omfattet af nr.1, når instrumentet giver indehave-
ren en fortjeneste ved en stigende kurs på aktien og/eller tab
ved en faldende kurs på aktien. Værdien af det finansielle
instrument er således positivt afstemt med den underliggen-
de aktie. Et sådant finansielt instrument giver indehaveren
mulighed for at få en økonomisk fordel ved at erhverve eller
at opnå adgang til de underliggende aktier.
Forudsat at de finansielle instrumenter opfylder en eller
flere af betingelserne i nr. 1 eller 2 anses omsættelige værdi-
papirer, optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler,
cfd’er og alle andre kontrakter eller aftale med lignende
økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller afreg-
nes kontant for omfattet af stk. 4.
Det er kun finansielle instrumenter, der er afledt af allere-
de udstedte aktier, der er omfattet af stk. 4. Tegningsretter til
endnu ikke udstedte aktier er således ikke omfattet.
Det følger desuden af artikel 13, stk. 1a, at Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, skal
oprette og periodisk ajourføre en vejledende liste over finan-
sielle instrumenter, som er underlagt meddelelsespligt. Den
vejledende liste over finansielle instrumenter vil være of-
74
fentligt tilgængelig på ESMAs hjemmeside, www.es-
ma.europa.eu.
I henhold til artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirekti-
vet skal flagningsgrænserne i stk. 2 i forhold til finansielle
instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontanta-
fregning, beregnes på deltajusteret grundlag ved at multipli-
cere det nominelle antal underliggende aktier med instru-
mentets delta. Dette vil blive fastsat i regler, som udstedes i
medfør af det foreslåede stk. 7.
EU-Kommissionen har i medfør af blandt andet artikel 13
i gennemsigtighedsdirektivet EU-Kommissionens delegere-
de forordning af 17. december 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/109/EF for
så vidt angår visse reguleringsmæssige tekniske standarder
vedrørende større besiddelser, herefter benævnt gennemfø-
relsesforordningen. Idet den delegerede retsakt er udstedt
som en forordning, er den direkte gældende i Danmark, og
skal derfor tages i betragtning ved beregning af anmeldel-
sestærskler i henhold til den foreslåede § 29.
Artikel 4 i gennemførelsesforordningen fastlægger en me-
tode, der skal anvendes til at beregne antallet af stemmeret-
tigheder knyttet til finansielle instrumenter baseret på en
kurv af aktier eller et indeks. Artikel 5 i gennemførelsesfor-
ordningen fastlægger en metode til bestemmelse af delta
med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende
finansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed
for kontant afregning.
I det foreslåede stk. 5, der gennemfører artikel 13a, stk. 1,
i gennemsigtighedsdirektivet udvides flagningsreglerne og-
så.
Efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., indføres således flag-
ningspligt, når en direkte og indirekte besiddelse af aktier,
rettigheder til at udøve stemmerettigheder og aktieafledte fi-
nansielle instrumenter tilsammen passerer en flagningsgræn-
se. Aktieafledte finansielle instrumenter skal forstås som en
samlebetegnelse for de finansielle instrumenter, der er om-
fattet af forslaget til stk. 4.
Fremover vil der med andre ord være tre kurve, der skal
flages. Den første kurv omfatter både aktier og stemmeret-
tigheder, som den flagningspligtige er berettiget til at er-
hverve, afhænde eller udøve uden at eje aktierne, svarende
til det, der skal flages efter stk. 1 og 3. Den anden kurv om-
fatter aktieafledte finansielle instrumenter, der skal flages
efter stk. 4. Den tredje kurv er den første og anden kurv til-
sammen, som skal flages efter stk. 5.
Hvis en investor eksempelvis ejer aktier svarende til 4,4
pct. af stemmerettighederne og af aktiekapitalen i et selskab
og 2,2 pct. optioner til at erhverve aktier i det samme sel-
skab, vil investoren være forpligtet til at flage den tredje
kurv, fordi når de 4,4 pct. aktier lægges sammen med de 2,2
pct. finansielle instrumenter, bliver det i alt 6,6 pct., hvorved
flagningsgrænsen på 5 pct. passeres.
Uanset om en fysisk eller juridisk person har flagnings-
pligt for én eller flere kurve, kan det gøres i én samlet flag-
ningsmeddelelse.
Ud over at angive, hvor stor en procent den samlede be-
siddelse i den tredje kurv udgør, skal meddelelsen ifølge stk.
5, 2. pkt., også indeholde en opdeling i andelen af stemme-
rettigheder og af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte
besiddes i henhold stk. 1 og 3, og andelen af stemmerettig-
heder og af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle in-
strumenter i henhold til stk. 4.
Hvis man tager udgangspunkt i eksemplet ovenfor, bety-
der det, at det skal fremgå af investorens meddelelse, at af
den samlede andel på 6,6 pct. af stemmerettighederne og af
aktiekapitalen, er de 4,4 pct. knyttet til aktier og de 2,2 pct.
knyttet til finansielle instrumenter. Disse andele på hen-
holdsvis 4,4 pct. og 2,2 pct., skal oplyses uanset, at disse be-
siddelser ikke i sig selv medfører flagningspligt efter stk. 1
eller 4, fordi de ikke krydser en flagningsgrænse i stk. 2.
Det foreslåede stk. 6 om flagning af egne aktier mv. gen-
nemfører artikel 14 i gennemsigtighedsdirektivet, der ikke er
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., præciserer, at flagningsplig-
ten efter stk. 1 også gælder for et selskabs besiddelse af egne
aktier, stemmerettigheder, som selskabet er berettiget til at
erhverve, afhænde eller udøve, og finansielle instrumenter,
jf. stk. 1-5.
Reglerne om selskabets pligt til at offentliggøre besiddel-
ser af egne aktier står nu delvist i § 28, som med forslagets §
2, nr. 13, foreslås ophævet. Forslaget skyldes, at der er tvivl
om, hvorvidt der for selskaber, der besidder egne aktier, skal
flages efter reglerne både i §§ 28 og 29. For at fjerne denne
tvivl foreslås reglerne herom præciseret i stk. 6, således at
det fremgår klart, at der kun skal gives én meddelelse.
Bestemmelsen har til formål at skabe gennemsigtighed
omkring selskabers beholdning af egne aktier, hvis selska-
bets har aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Det kan være af betydning for øvrige aktionærers ind-
flydelsesmulighed på en generalforsamling, da et selskab ik-
ke kan stemme på egne aktier ifølge § 85 i selskabsloven.
Hvis selskabet ejer en stor andel egne aktie kan øvrige aktio-
nærer gennem udøvelse af deres stemmerettigheder opnå
større indflydelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 2 ovenfor, be-
regnes stemmerettighedernes grundlag af alle de aktier, til
hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når udøvelsen
er suspenderet. Så selvom et selskab ejer egne aktier, skal
stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-
ningsgrundlaget af, om en af flagningsgrænserne i stk. 2 er
nået.
Efter det foreslåede stk. 6, 2. pkt., er selskaber, som ude-
lukkende har aktier optaget til handel på en alternativ mar-
kedsplads her i landet, undtaget fra kravet om at flage be-
holdning af egne aktier. Dette er en videreførelse af gælden-
de ret, idet disse selskaber ikke er omfattet af den nugælden-
de § 28.
Pligten til at give meddelelse om besiddelser af egne ak-
tier og finansielle instrumenter afledt af egne aktier gælder
således udelukkende for selskaber, som har aktier optaget til
handel på et reguleret marked.
75
I stk. 7 foreslås Finanstilsynet tildelt hjemmel til at udste-
de yderligere regulering vedrørende storaktionærer m.v. Be-
stemmelsen er en videreførelse af den gældende § 29, stk. 4.
Hjemmelsbestemmelsen følger princippet i den gældende
lovgivning, hvor de overordnede bestemmelser om storakti-
onærer findes i lov om værdipapirhandel m.v., mens be-
stemmelser af teknisk karakter er fastsat på bekendtgørelses-
niveau.
I stk. 7, 1. pkt., foreslås, at Finanstilsynet får hjemmel til
at fastsætte yderligere regulering af besiddelse og meddelel-
se om besiddelse af aktier, rettigheder til at erhverve, afhæn-
de eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter
efter stk. 1-6. Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1,
er der en række begreber, der vil blive nærmere reguleret i
bekendtgørelse, som det også er tilfældet på nuværende tids-
punkt. Det drejer sig blandt andet om flagning for koncer-
ner, de nærmere krav til meddelelserne og betydningen af
tidsfristen straks.
For så vidt angår indholdet af reglerne om betydningen af
de flagningspligtiges pligt til straks at give meddelelse til
selskabet om besiddelser henvises til bemærkningerne til
stk. 1, 1. pkt., ovenfor.
De regler, der skal fastsættes om meddelelsen til selska-
bet, vil blandt andet stille krav om, at meddelelsen skal inde-
holde oplysninger om identiteten på aktionæren, hvilke(n)
flagningsgrænse(r), der er nået eller ikke længere er nået,
den ved ændringen følgende situation samt datoen, hvor
flagningsgrænsen er passeret. Indholdskravene er gennemfø-
relse af regler fra gennemsigtighedsdirektivet og direktiv
2007/14/EF. De gældende indholdskrav til flagningsmedde-
lelser fremgår af § 16 i storaktionærbekendtgørelsen.
Der skal endvidere fastsættes regler om, hvilke krav med-
delelsen til Finanstilsynet skal opfylde. De nuværende krav
fremgår af § 15 i storaktionærbekendtgørelsen og indebærer
blandt andet, at oplysningerne skal indsendes digitalt og ved
brug af en standardformular, som er medtaget som bilag til
bekendtgørelsen. Standardformularen findes i en udfyldbar
elektronisk udgave på Finanstilsynets hjemmeside. De reg-
ler, der skal fastsættes, vil være en videreførelse af de nu-
gældende krav med de tilpasning og udvidelser, der følger
af, at der fremover foreslås flagning af tre kurve, idet der i
forslaget til § 29, stk. 5, foreslås indført en tredje kurv i
form af flagningspligt for besiddelser af aktier, rettigheder
til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og
aktieafledte finansielle instrumenter til sammen.
Der gives i det forslåede stk. 7, 1. pkt., også hjemmel til,
at Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om beregnings-
grundlaget for besiddelser af finansielle instrumenter. Ifølge
artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet skal flag-
ningsgrænserne i stk. 2 i forhold til finansielle instrumenter,
der udelukkende giver mulighed for kontantafregning, be-
regnes på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det no-
minelle antal underliggende aktier med instrumentets delta.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler her-
om. Der bliver udstedt regler i en forordning i medfør af
blandt andet artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet
om dels den metode, der skal anvendes til beregning af antal
stemmerettigheder, når der er tale om finansielle instrumen-
ter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
dels metoderne til bestemmelse af delta med henblik på be-
regning af stemmerettigheder vedrørende finansielle instru-
menter, der udelukkende giver mulighed for kontant afreg-
ning. Det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede for-
ordningen i løbet af 1. halvår 2015. Gennemsigtighedsdirek-
tivet fastsætter kun flagningspligt i forhold til stemmerettig-
heder. De metoder, der fastsættes regler om i forordningen,
vil derfor også kun gælde i forhold til stemmerettigheder.
De regler, det foreslås, at Finanistilsynet skal fastsætte, skal
således også kunne indeholde, at metoderne i forordningen
ligeledes skal kunne finde anvendelse i forhold til beregnin-
gen af finansielle instrumenters andel af den samlede kapi-
tal, fordi der efter den foreslåede § 29, stk. 2, også foreslås
flagningspligt i forhold til den samlede aktiekapital.
Endelig foreslås det i stk. 7, 2. pkt., at give Finanstilsynet
mulighed for at fastsætte regler om fravigelse af flagnings-
pligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1. Med be-
stemmelsen gives mulighed for at gennemføre undtagelses-
bestemmelserne i artikel 9, 11 og 12 i gennemsigtighedsdi-
rektivet i en bekendtgørelse, idet disse er af en art og kom-
pleksitet, der er bedst egnet til regulering ved bekendtgørel-
se.
I overensstemmelse hermed vil Finanstilsynet i medfør ar-
tikel 9, stk. 4 i gennemsigtighedsdirektivet fastsættes regler
om undtagelse for erhvervelse af aktier, der udelukkende
sker med henblik på clearing og afvikling inden for den
sædvanlige korte afviklingscyklus og for depositarer, der be-
sidder aktier i deres egenskab af depositarer. Yderligere vil
Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5 og 6,
fastsætte regler om undtagelse for en prisstillers erhvervelse
eller afhændelse af en større besiddelse, når denne handler i
sin egenskab af prisstiller samt undtagelse for handelsbe-
holdningen i et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et kre-
ditinstitut eller i et investeringsselskab, forudsat besiddelser-
ne omfattet af artikel 9, stk. 5 og 6 holdes under 5 pct. af
stemmerettighederne i udsteder. Artikel 2 og 3 i gennemfø-
relsesforordningen fastlægger krav til sammenlægning af
besiddelser med henblik på at beregne 5 pct.-tærsklen i de
for prisstillere og for handelsbeholdningen i henhold til arti-
kel 9, stk. 5 og 6, i gennemsigtighedsdirektivet gældende
undtagelser.
Finanstilsynet vil endvidere fastsætte regler om undtagelse
i overensstemmelse med artikel 9, stk. 6a, i gennemsigtig-
hedsdirektivet vedrørende transaktioner knyttet til aktier der
erhverves til stabiliseringsformål i overensstemmelse med
EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22.
december 2003, samt om undtagelse vedrørende aktier, der
stilles til rådighed for eller af medlemmerne af ESCB, som
er sammenslutningen af europæiske centralbanker, jf. artikel
11 i gennemsigtighedsdirektivet, eller for en virksomhed,
hvis moderselskab har foretaget anmeldelse om erhvervelse
eller afhændelse af større besiddelser, jf. artikel 12 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Der er tale om en videreførelse af de regler, der allerede er
fastsat i den gældende storaktionærbekendtgørelse med de
76
tilpasninger, der følger af ændringerne i gennemsigtigheds-
direktivet, som følger af direktiv 2013/50/EU. Herunder skal
undtagelserne også finde anvendelse i forhold til de nye fi-
nansielle instrumenter, som bliver omfattet af flagningsplig-
ten for finaniselle instrumenter, samt at flagningspligten ik-
ke finder anvendelse for aktier, der erhverves til stabilise-
ringsformål i overensstemmelse med Kommissionens for-
ordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabi-
lisering af finansielle instrumenter, forudsat at stemmerettig-
heder, der er knyttet til sådanne aktier, ikke udøves eller på
anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
Til nr. 16 (§ 29 a i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte en ny § 29 a i lov om værdipapir-
handel m.v. Bestemmelsen giver mulighed for, at Finanstil-
synet kan sanktionere grove og gentagne overtrædelser af
flagningsregler med suspension af stemmerettigheder knyt-
tet til aktionærens aktiebesiddelser i et selskab, som der skal
gives flagningsmeddelelse til. Bestemmelsen gennemfører
artikel 28b, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre markedet bedst
mulige vilkår ved, at investorerne er i stand til at erhverve
eller afhænde aktier m.v. med kendskab til ejerforholdene i
det pågældende selskab. Hvis der ikke er givet meddelelse
efter de foreslåede regler i § 29, stk. 1-5, har investorer ikke
denne mulighed. Der gives med bestemmelsen mulighed
for, at stemmerettighederne i grove eller gentagne tilfælde af
overtrædelse af reglerne kan suspenderes, så aktionæren ik-
ke kan udøve stemmeretten for de aktier, som aktionæren
besidder.
Overtrædelser af flagningsreglerne kan være manglende,
for sen eller mangelfuld meddelelse til udsteder eller Finans-
tilsynet. En meddelelse anses for mangelfuld dels i tilfælde,
hvor der mangler oplysninger og dels i tilfælde, hvor der er
givet urigtige oplysninger.
Det er grove eller gentagende overtrædelser af flagnings-
reglerne i § 29, stk. 1-5, overtrædelser af de regler, der kan
fastsættes i medfør af § 29, stk. 7, der kan sanktioneres med
suspension af stemmerettigheder. Grove overtrædelser kan
f.eks. være groft uagtsomme overtrædelser, manglende flag-
ning af besiddelser, langvarige overtrædelser af tidsfristen
eller flagningsmeddelelser, som mangler væsentlige oplys-
ninger eller indeholder urigtige oplysninger. Det kan også
være tilfælde, hvor aktionæren er blevet vejledt eller rådgi-
vet om sine forpligtelser og uanset dette ikke har fulgt vej-
ledningen eller rådgivningen. Gentagne overtrædelser kan
dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller
flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for
overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde hvor regle-
rne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opda-
get, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbin-
delse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en aktionærs
udøvelse af stemmerettigheder skal suspenderes, herunder
proportionalitetsovervejelser om for eksempel den tidsmæs-
sige udstrækning af suspensionen. Den person, som har fået
suspenderet sine stemmerettigheder, kan således ikke udnyt-
te sine stemmerettigheder på generalforsamlingen for nogen
del af sin aktiepost, før flagning af den relevante grænse er
foretaget. Uanset at en aktionærs stemmerettigheder er sus-
penderet, beholder aktionæren sine økonomiske beføjelser,
herunder retten til udbytte.
Afgørelser om suspension af stemmerettigheder skal efter
forslaget til § 84 l offentliggøres på Finanstilsynets hjemme-
side.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet om suspension af
stemmerettigheder vil efter § 88 kunne indbringes for Er-
hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er med-
delt.
Til nr. 17 og 18 (§ 30 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at ændre § 30, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. således, at bemyndigelsen, til at Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om indholdet af periodemed-
delelser, udgår. Dette er en konsekvensændring som følge
af, at udstederes forpligtelse til efter § 27, stk. 8, at offent-
liggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter ophæves,
og der således ikke længere er behov for at fastsætte nærme-
re regler om indholdet af periodemeddeleler. I bekendtgørel-
se om udstederes oplysningsforpligtelser er der fastsat regler
om bl.a. indholdet af periodemeddelelser. Disse regler vil
derfor blive ophævet.
Det foreslås endvidere at ændre § 30, 2. pkt., således, at
henvisningen til § 27, stk. 8, udgår. Dette er en konsekvens-
ændring af, at § 27, stk. 8, foreslås ophævet.
Definitionen på hjemland i artikel 2, stk. 1, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet er blevet ændret med direktiv
2013/50/EU. I dag er der fastsat regler om hjemland i be-
kendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som har
hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. Direktiv
2013/50/EU medfører, at muligheden for at udstedere kan
vælge hjemland eller vælge nyt hjemland udvides.
Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får bemyndigelse til
at fastsætte regler i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet. Det betyder bl.a., at der
fastsættes regler om krav til udstederes valg af hjemland,
herunder de tilfælde, hvor udstederen alene må vælge ét
medlemsland som hjemland. Herudover fastsættes regler
om, at udstedere fra tredjelande får mulighed for at vælge
hjemland og vælge et nyt hjemland, hvis en udsteder f.eks.
ikke længere har værdipapir optaget til handel på et regule-
ret marked i det land, som udstederen første gang valgte
som hjemland. Desuden fastsættes regler om, hvilket land
eller hvilke lande, der er hjemland, hvis en udsteder, der har
valgmulighed, undlader selv at vælge hjemland. Endelig
skærpes kravene om offentliggørelse og underretning af
kompetente myndigheder om valg af hjemland. Fremover
skal udstedere altid offentliggøre sit hjemland. Endvidere
skal udstederen oplyse sit hjemland til den kompetente myn-
dighed i det land, hvor udstederen har sit hjemsted, når det
er relevant, til den kompetente myndighed i hjemlandet og
77
til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande. Hvis
udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland inden for
en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdi-
papirer første gang optages til handel på et reguleret marked,
er hjemlandet det medlemsland, hvor udstederens værdipa-
pirer er optaget til handel på et reguleret marked. Når ud-
stederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede
markeder, der er beliggende i et medlemsland, eller udstede-
ren udøver virksomhed i mere end ét medlemsland, er disse
medlemslande udstederens hjemlande, indtil udstederen har
truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort det-
te.
Af lovtekniske årsager er det fundet hensigtsmæssigt di-
rekte at anføre i § 30, 3. pkt., at Finanstilsynet bemyndiges
til at fastsætte regler om udstederes hjemland.
Til nr. 19 (§ 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov
om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningen
til § 28, stk. 3, udgår og erstattes af en henvisning til regler
fastsat i medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at §
28 i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 13, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i
en revideret bekendtgørelse om udstederes oplysningsfor-
pligtelser, som Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i §
30 i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 20 (§ 44, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af, at § 46 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Til nr. 21 (§§ 45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ophævelse af §§ 45 og 46 i lov om værdi-
papirhandel m.v. medfører, at godkendte prospekter for of-
fentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro ikke længere
skal registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen, jf. §
45, stk. 3. Der vil derfor heller ikke blive opkrævet gebyr
herfor. Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke frem-
over vil kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for
udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro, jf. § 45, stk. 4.
Et prospekt for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5. mio.
euro skal i dag indsendes til Finanstilsynet, jf. § 45, stk. 1.
Af § 45, stk. 2, fremgår, at Finanstilsynet påser, at prospek-
tet opfylder betingelserne i § 44 i lov om værdipapirhandel
m.v. De samme krav fremgår af § 44, stk. 2, hvorefter Fi-
nanstilsynet træffer beslutning om prospektets godkendelse.
Af § 45, stk. 5, fremgår, at Erhvervsstyrelsen fastsætter
regler om offentliggørelse af modtagelse af prospekter om-
fattet af kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. og om
betaling af gebyr for offentliggørelse. Hjemlen er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 961 af 1. december 2003 om Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af prospekter
ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. Med den
foreslåede ophævelse af § 45 vil den nævnte bekendtgørelse
ligeledes blive ophævet.
Udbud til offentligheden mellem 1 mio. og 5 mio. euro
må, jf. § 46, stk. 1, ikke finde sted, før prospektet er offent-
liggjort efter reglerne i medfør af § 45, stk. 5, jf. § 46, stk. 1.
Efter § 46, stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere reg-
ler om indholdet af udbudsmaterialet. Den samme hjemmel
fremgår af § 44, stk. 6, hvorefter Finanstilsynet fastsætter
regler om prospektets indhold, sprog, indsendelse, gyldig-
hed og annoncering.
Henset til at Finanstilsynet under alle omstændigheder of-
fentliggør alle godkendte prospekter på tilsynets hjemmesi-
de, vurderes det ikke længere hensigtsmæssigt, at der skal
ske registrering og offentliggøres i Erhvervsstyrelsen. Regi-
streringen hos Erhvervsstyrelsen blev indført, da Erhvervs-
styrelsen stod for godkendelse af de relevante prospekter.
Reglen blev videreført da kompetencen til at godkende de
relevante prospekter blev overført til først Fondsrådet og
herefter til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring vil forenkle processen for at få of-
fentliggjort et godkendte prospekt samt fjerne gebyret her-
for, der på nuværende tidspunkt udgør 1.250 kr. I forlængel-
se af lovforslaget vil bekendtgørelse om prospekter ved of-
fentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af visse værdi-
papirer blive revideret i overensstemmelse med forslaget.
Det betyder, at reglerne om oversendelse af prospekter til
Erhvervsstyrelsen, vil blive ophævet. Der vil endvidere bli-
ve fastsat regler i bekendtgørelsen om, hvordan udsteder
skal offentliggøre prospektet.
Til nr. 22 (§ 83, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsbestemmelse i lov om
værdipapirhandel m.v. er fastlagt i § 83. Efter gældende ret
påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om værdipapirhan-
del m.v. samt regler udstedt i medfør af loven, dvs. bekendt-
gørelser udstedt med hjemmel i lov om værdipapirhandel
m.v. Der er dog enkelte undtagelser, som er opregnet i be-
stemmelsen. Desuden påser Finanstilsynet overholdelsen af
specifikt nævnte forordninger.
I direktiv 2013/50/EU er der en række bemyndigelser,
hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede retsak-
ter og reguleringsmæssige tekniske standarder. Det forven-
tes, at disse retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regu-
lering) vil udgøre forordninger, som vil være direkte gæl-
dende i medlemslandene, og som derfor ikke skal imple-
menteres i dansk lovgivning.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at
påse overholdelsen af de bestemmelser, der er implemente-
ret i dansk ret i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, lige-
ledes påse overholdelsen af de retsakter og tekniske standar-
der, der er udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet,
og som er umiddelbart gældende i medlemslandene. Til-
synsforpligtelsen følger af artikel 24 i gennemsigtighedsdi-
rektivet.
Det foreslås derfor at udvide opregningen i stk. 1 med et
nyt 4. pkt. således, at Finanstilsynet ligeledes påser overhol-
delsen af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
78
hedsdirektivet. Tilføjelsen sikrer, at Finanstilsynet kan sank-
tionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhedernes
manglende efterlevelse af bestemmelser i forordninger ud-
stedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 23 (§ 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3,
nr. 2, udgår og erstattes af en henvisning til regler fastsat i
medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov
om værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr.
13, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret
bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som
Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om
værdipapirhandel m.v.
Til nr. 24 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 83 a, stk. 1, nr. 1, foretages en nyaffat-
telse af lovtekniske grunde da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 25.
Ved denne ændring ophæves henvisningen til § 45, stk. 1,
2 og 4, og § 46, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Der
er tale om konsekvensrettelser som følge af, at §§ 45 og 46
foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 21. Herudover vide-
reføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i sin helhed,
som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005 (L 155 af
2004/2005, 2. samling) med senere ændringer som disse
bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr.
108 af 7. februar 2007.
Til nr. 25 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 83 a, stk. 1, nr. 1, foretages en nyaffat-
telse af lovtekniske grunde, da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 24.
Denne ændring er en konsekvens af, at § 29 affattes på ny.
Henvisningen i § 83, stk. 1, nr. 1, til § 29, stk. 4, foreslås så-
ledes ændret til § 29, stk. 7. Der er tale om en konsekvens-
rettelse, da indholdet af den nugældende § 29, stk. 4, fore-
slås flyttet til stk. 7 i forslaget til nyaffattelsen af § 29. Her-
udover videreføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i
sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005
(lovforslag nr. L 155 af 2004/2005, 2. samling) med senere
ændringer som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. de-
cember 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.
Til nr. 26 (§ 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om
værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 29 i lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 15, affattes
på ny. Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 27 (§ 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 28 i lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 28 (§ 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det fremgår af § 84, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Finanstilsynets bestyrelse træffer beslutning om re-
aktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har vi-
deregående betydelige følger, beslutning om at overgive
sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning og
godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af Fi-
nanstilsynet. Af § 84, stk. 2, fremgår det, at stk. 1 ligeledes
finder anvendelse for sager om efterlevelse af specifikt
nævnte forordninger.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet
er der en række bemyndigelser, hvorefter EU-Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter og reguleringsmæssige
tekniske standarder. Det forventes, at disse retsakter og tek-
niske standarder (niveau 2-regulering) vil udgøre forordnin-
ger, som vil være direkte gældende i medlemslandene, og
som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgivning.
Bestyrelsen skal ud over at kunne træffe beslutninger efter
de bestemmelser, der er implementeret i dansk ret i medfør
af gennemsigtighedsdirektivet, ligeledes kunne træffe be-
slutninger efter de retsakter og tekniske standarder, der er
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, og som for-
ordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene.
Derfor foreslås det at udvide opregningen i stk. 2 således,
at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om efterle-
velse af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtigheds-
direktivet.
Til nr. 29 (§ 84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg ned-
sat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om
ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, herefter
benævnt CRD IV, blev ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010, herefter benævnt boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
79
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger. Den
foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring af tavs-
hedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksom-
hed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til at ens-
rette bestemmelserne.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 84 a i lov om vær-
dipapirhandel pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skærpe-
de tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i med-
før af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt
ansatte. § 84 a, stk. 4-7, i lov om værdipapirhandel beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
§ 84 a i lov om værdipapirhandel indeholder ikke hjem-
mel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet.
Det foreslås derfor med § 84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om vær-
dipapirhandel at etablere en mulighed for Finanstilsynet til
at videregive fortrolige oplysninger til disse undersøgelses-
udvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget
skal være nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel
226 i TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorga-
ner ikke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold
til denne bestemmelse.
Til nr. 30 (§ 84 a, stk. 11, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 29,
indsættes et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr. 24-27 til
nr. 25-28.
Til nr. 31 (§ 84 a, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 29,
indsættes et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., ændres henvisningerne i stk. 12 fra nr. 24-27 til
nr. 25-28, og nr. 20 og 27 ændres til nr. 21 og 28.
Til nr. 32 (§ 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. ændres, således at det fremgår, at det er alle ty-
per investorer, der har pligt til at give flagningsmeddelelser
efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., som kan anses
som part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 33-35 (§ 84 d, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Ændringerne til § 84 d, stk. 1, foreslås som en konsekvens
af de ændringer, som foreslås i stk. 2.
Det foreslås, at § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, 8 og 9, i lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves. Ophævelsen er en konse-
kvens af, at reglerne om Finanstilsynets offentliggørelse af
overtrædelser af regler, som stammer fra gennemsigtigheds-
direktivet, fastsættes i en ny § 84 l i lov om værdipapirhan-
del m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
Til nr. 36 (§ 84 d, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring af § 84 d, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7, og § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, op-
hæves. Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 37 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte en ny § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af
specifikke overtrædelser af loven, regler fastsat i medfør af
loven og forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Den foreslåede bestemmelse gennemfører ar-
tikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestem-
melsen er affattet ved direktiv 2013/50/EU.
Formålet med forslaget er at sikre en styrkelse og indbyr-
des tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende
sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af vigtige
bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder at øge
de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivitet og
præventive virkning ved bl.a. at indføre krav om, at der skal
ske offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger vedrø-
rende både juridiske og fysiske personer, der er ansvarlige
for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l, stk. 2, nævnte
bestemmelser.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet i
de i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påtalen, påbuddet,
det administrative bødeforelæg, tvangsbøden eller afgørel-
sen om suspension af stemmerettigheder samt navnet på den
virksomhed eller den fysiske person, som meddeles sanktio-
nen eller foranstaltningen for overtrædelse af loven eller be-
stemmelser fastsat i medfør heraf. Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at Finanstilsynet i de i stk. 2 nævnte sager skal offent-
liggøre politianmeldelser og navnet på den juridiske person.
Der skal ikke ske offentliggørelse af politianmeldelser af fy-
siske personer. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets
hjemmeside.
80
Finanstilsynet offentliggør i dag i vidt omfang sådanne re-
aktioner i medfør af § 84 c. Hidtil har Finanstilsynet imid-
lertid alene offentliggjort med navns nævnelse for så vidt
angår juridiske personer. Med forslaget skal Finanstilsynet
nu tillige offentliggøre med navns nævnelse i de i stk. 2
nævnte sager, for så vidt angår fysiske personer, og også i
sager, som ikke træffes af Finanstilsynets bestyrelse. I tilfæl-
de af at der på Finanstilsynets hjemmeside skal ske offent-
liggørelse efter både § 84 c og denne bestemmelse, skal of-
fentliggørelse alene ske efter § 84 l.
Bestemmelsen skal gælde tilsvarende for Finanstilsynets
bestyrelses afgørelser om påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser i de i stk. 2
nævnte sager og afgørelser om suspension af stemmerettig-
heder. Finanstilsynets bestyrelse er en del af Finanstilsynet
og ikke en selvstændig myndighed. Da § 84 c, stk. 1, speci-
fikt omhandler offentliggørelse af reaktioner fra Finanstilsy-
nets bestyrelse, er henvisningen medtaget her for at under-
strege, at bestyrelsens afgørelser om påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg og tvangsbøder skal offentliggøres med
navns nævnelse i de i stk. 2 nævnte sager og ved afgørelser
om suspension af stemmerettigheder for så vidt angår fysi-
ske personer, og ikke blot juridiske personer som omhandlet
generelt i § 84 c, stk. 1. Der skal alene ske offentliggørelse
af politianmeldelser af juridiske personer, jf. det foreslåede
stk. 1, 2. pkt. Juridiske personer, som er virksomheder under
tilsyn, skal fortsat på deres hjemmeside offentliggøre reakti-
oner i sager af principiel karakter og i sager, der har videre-
gående betydelige følger efter § 84 c.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, 1.
pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestemmel-
sen er affattet ved direktiv 2013/50/EU. Ifølge artikel 29
skal der ske offentliggørelse af alle beslutninger om sanktio-
ner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
Finanstilsynets almindelige offentliggørelse af afgørelser
m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v., afven-
ter i dag ikke en eventuel indbringelse for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, og ud fra lighedsbetragtninger fin-
des det ikke hensigtsmæssigt med lovforslagets offentliggø-
relsesbestemmelse at fravige dette.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle
tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således i forhold til
spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravi-
gelse af persondatalovens regler. Persondatalovens regler
finder i øvrigt anvendelse, herunder eksempelvis regler om
behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den for-
bindelse også til betragtning 27 i præamblen til direktiv
2013/50/EU, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet. Der henvises i øvrigt til af-
snit 2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at Finanstilsynet i henhold
til det foreslåede stk. 1 skal offentliggøre oplysninger om
beslutninger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse
med overtrædelse af de oplistede bestemmelser.
Det fremgår således af det foreslåede stk. 2, nr. 1, at of-
fentliggørelse efter stk. 1 for det første skal ske i sager om
overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter efter § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i
medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov om værdipapirhandel
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder
undlader at offentliggøre en års- eller halvårsrapport inden
for de tidsfrister på henholdsvis 4 måneder og 3 måneder,
der gælder for offentliggørelse af disse rapporter efter § 27,
stk. 7.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal der endvidere ske of-
fentliggørelse ved overtrædelse af reglerne om offentliggø-
relse, registrering og opbevaring af oplysninger efter § 27 a,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., og regler herom
udstedt i medfør af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v.
samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdi-
rektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder ikke
offentliggør oplysninger på en måde, som sikrer, at de i vi-
dest muligt omfang når ud til offentligheden i hele Den
Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område. Et andet eksempel kan være,
at en udsteder undlader at indsende offentliggjorte oplysnin-
ger til Finanstilsynet.
Videre foreslås det i stk. 2, nr. 3, at der skal ske offentlig-
gørelse i sager om overtrædelse af reglerne om meddelelse
af større besiddelser af aktier, rettigheder til at erhverve, af-
hænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., og af reg-
ler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om
værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i medfør af
gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis
en storaktionær undlader at give meddelelse om aktiebesid-
delser eller giver for sen eller mangelfuld meddelelse om
besiddelser af aktier m.v. til en udsteder.
Endelig foreslås det i stk. 2, nr. 4, at der skal ske offentlig-
gørelse af sager om overtrædelse af reglerne om udstederes
oplysningsforpligtelser, hjemland og ligebehandling af og
kommunikation med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter
udstedt i medfør af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. og
forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder af aktier
undlader at offentliggøre det samlede antal stemmerettighe-
der og den samlede kapital i selskabet ved udgangen af en
81
måned, i hvilken der er sket en stigning eller et fald som føl-
ge af en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.
Finanstilsynet skal dermed på sin hjemmeside offentliggø-
re samtlige påtaler, påbud, administrative bødeforelæg,
tvangsbøder og afgørelser om suspension af stemmerettighe-
der vedrørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse
af de ovenfor nævnte regler samt politianmeldelser af en ju-
ridisk persons overtrædelse af de ovenfor nævnte regler.
Det vil være oplysninger om sanktioner og foranstaltnin-
ger for overtrædelse af forordninger udstedt i medfør af arti-
kel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 6, artikel 9, stk.
6b og 7, artikel 12, stk. 8 og 9, artikel 13, stk. 1a, 2, 3 og 4,
artikel 14, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 18, stk. 5, artikel
19, stk. 4, artikel 21, stk. 4, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk.
4 og 5, og artikel 23, stk. 7, i gennemsigtighedsdirektivet,
som vil skulle offentliggøres. For en gennemgang af de ar-
tikler, der giver hjemmel til at udstede forordninger, henvi-
ses til bemærkningerne til forslaget til ændringen af § 88 a i
lov om værdipapirhandel m.v. Der er på nuværende tids-
punkt endnu ikke udstedt forordninger i medfør af de nævn-
te bestemmelser. ESMA har i medfør af artikel 9, stk. 6b, ar-
tikel 13, stk. 1a, litra a og b, og artikel 13, stk. 4, i gennem-
sigtighedsdirektivet udarbejdet udkast til forordning om vis-
se reguleringsmæssige tekniske standarder om større aktie-
besiddelser. Udkastet indgår i ESMA dokument 2014/1187
Final Report on draft Regulatory Technical Standards on
major shareholdings and an indicative list of finansiel instru-
ments subject to notification reguirements under the revised
Transparency Directive af 29. september 2014, som er sendt
til EU-Kommissionen.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at offentliggørelse efter
stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis of-
fentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholds-
mæssig stor skade for virksomheden eller den fysiske per-
son, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø-
relse, eller offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.
Dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offent-
liggørelse vedrørende en fysisk person, hvis de samfunds-
mæssige hensyn til offentliggørelse med navns nævnelse må
vurderes ikke at være proportionale i forhold til hensynet til
personen.
Det forhold at offentliggørelse af en virksomheds navn vil
kunne medføre fald i kursen på en virksomheds aktier, tab af
kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et er-
statningskrav mod virksomheden eller den fysiske person,
vil ikke i sig selv være nok til, at offentliggørelse skal ske i
anonymiseret form. Undtagelsen finder således kun anven-
delse på de tilfælde, hvor virksomhedens fortsatte drift vil
blive truet, eller meget væsentlige interesser krænkes. End-
videre må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret
form, hvis offentliggørelse vil kunne skade en efterfølgende
strafferetlig efterforskning. Ved tvivl vil spørgsmålet om of-
fentliggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed.
Udskydes offentliggørelsen vil udskydelsen vare, til der ikke
længere er hensyn, der kan begrunde udskydelsen. Derud-
over må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret
form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en trussel
mod den finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmel-
sen skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men of-
fentliggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der
ikke kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørel-
sen ikke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er
for eksempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete for-
hold i sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identifice-
re den virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet
imod, uanset at denne ikke er nævnt ved navn.
Stk. 3 gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gennem-
sigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet
ved direktiv 2013/50/EU.
Det foreslåede stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørel-
se omfattet af bestemmelsen, dvs. et påbud, en påtale eller
suspension af stemmerettigheder for overtrædelse af de i stk.
2 nævnte forhold, samt tvangsbøder indbringes for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i lov om værdi-
papirhandel m.v., skal dette fremgå af offentliggørelsen. Stk.
4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved di-
rektiv 2013/50/EU.
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal status og det efter-
følgende resultat ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside hurtigst muligt. Status kan f.eks. være, at parten
efterfølgende trækker sin klage tilbage, eller at sagen afvi-
ses, hvorimod status quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om vær-
dipapirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i
sager, der har været overgivet til politimæssig efterforsk-
ning, samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget
skal Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efter-
følgende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale, en afgø-
relse om suspension af stemmerettigheder eller en tvangsbø-
de for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold indbringes
for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Af det foreslåede stk. 4, 3. pkt., følger, at Finanstilsynet
skal offentliggøre udfaldet af en straffesag, når der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde. Det bety-
der, at Finanstilsynet skal offentliggøre dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside. Af
forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt.
Det foreslåede stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentliggørelse
i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at den fy-
siske eller juridiske person er underrettet om sanktionen el-
ler foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå af Fi-
82
nanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. For at iagttage § 5, stk. 5, i
persondataloven, foreslås det i stk. 5, 2. pkt., at offentlig-
gjorte oplysninger, som vedrører fysiske personer, kun skal
fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysnin-
gerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssi-
ge hensyn bag offentliggørelsen. Vurderingen skal foretages
ud fra, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen
er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af med-
lemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner for overtræ-
delse af vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet,
herunder øge de nationale sanktioners og foranstaltningers
effektivitet og præventive virkning.
Til nr. 38 (§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Finanstilsynet fik ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 hjemmel
til at indhente og videreformidle oplysninger til tilsynsmyn-
digheder i EU/EØS-lande, som de nævnte myndigheder hav-
de behov for. Lov nr. 133 af 24. februar 2009 nyaffattede §
84 a, stk. 6, og foretog i den forbindelse ændringer i numre-
ne i stk. 6, hvorfor loven tillige ændrede i henvisningerne i §
87, stk. 6, til § 84 a, stk. 6. Efterfølgende er der imidlertid
foretaget flere ændringer i § 84 a, stk. 6, uden at der er sket
konsekvensrettelse af § 87, stk. 6. Med den foreslåede æn-
dring foretages de nødvendige konsekvensrettelser. Ændrin-
gen giver bl.a. hjemmel til, at Finanstilsynet indhenter op-
lysninger til brug for en udenlandsk myndigheds undersø-
gelser af en potentiel overtrædelse af storaktionærreglerne i
en udenlandsk virksomhed. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til ændringerne af § 87, stk. 6, i lov nr. 491 af
9. juni 2014 (lovforslag nr. L 214 af 31. marts 2004) og lov
nr. 133 af 24. februar 2009 (lovforslag nr. L 91 af 12. de-
cember 2008).
Til nr. 39 (§ 88, stk. 1,1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet
eller Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne i henhold
til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter spe-
cifikt nævnte forordninger indbringes for Erhvervsankenæv-
net.
I gennemsigtighedsdirektivet er der en række bemyndigel-
ser, hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede
retsakter og reguleringsmæssige tekniske. Det forventes, at
langt hovedparten af disse retsakter og tekniske standarder
(niveau 2-regulering) ligeledes vil udgøre forordninger, som
vil være direkte gældende i medlemslandene, og som derfor
ikke skal implementeres i dansk lovgivning.
I henhold til den foreslåede ændring af § 88, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om værdipapirhandel m.v. påser Finanstilsynet virk-
somhedernes overholdelse af gennemsigtighedsdirektivet, jf.
også bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 83,
stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Idet Finanstilsynet
skal påse overholdelsen, kan Finanstilsynet ligeledes træffe
afgørelser i forhold til virksomhedernes manglende efterle-
velse af bestemmelserne. I den forbindelse foreslås det i stk.
1 at udvide, hvilke afgørelser der kan indbringes for Er-
hvervsankenævnet, således at også afgørelser truffet i med-
før af forordninger og regler udstedt i medfør af gennemsig-
tighedsdirektivet kan indbringes.
Til nr. 40 (§ 88 a i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås ændret for at tilvejebringe det for-
nødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren
til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser
til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regu-
lering), som EU-Kommissionen måtte vedtage efter proce-
duren i artikel 27-27 b i gennemsigtighedsdirektivet og efter
proceduren i artikel 10-15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), herefter be-
nævnt ESMA-forordningen, hvilket følger af de bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, som indeholder bemyndi-
gelser til EU-Kommissionen til udstedelse af retsakter på
området. Bestemmelserne fremgår nedenfor.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af EU-Kommissionens
niveau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at
foretage implementering eller supplerende regulering vedrø-
rende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-
ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supple-
rende regulering hurtigere og mere smidigt end gennem ved-
tagelse af lovforslag. Da indholdet af niveau 2-reguleringen
fra EU-Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets udar-
bejdelse er ukendt, er det ikke muligt at redegøre nærmere
for, hvordan disse bemyndigelser vil blive udnyttet.
Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den fore-
slåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik
på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller
hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supple-
rer de bestemmelser, som EU-Kommissionen har vedtaget
som niveau 2-regulering.
Nedenfor angives de bestemmelser i gennemsigtighedsdi-
rektivet, som indeholder bemyndigelser til EU-Kommissio-
nen til udstedelse af retsakter på området. Heraf ses det tilli-
ge, når det følger af gennemsigtighedsdirektivet, at ESMA
skal udarbejde udkast til retsakterne.
Det fremgår af artikel 2, stk. 3, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrø-
rende definitionerne, som fremgår af artikel 2, stk. 1, og at
EU-Kommissionen navnlig skal:
83
a) fastlægge de procedurer, hvorefter en udsteder kan
træffe sit valg med hensyn til hjemland, jf. stk. 1, litra i,
nr. ii
b) i givet fald med henblik på valget af hjemland som om-
handlet i stk. 1, litra i, nr. ii, tilpasse den treårige perio-
de efter udstederens resultater under hensyntagen til
eventuelle nye fællesskabsretlige krav i forbindelse
med optagelse til handel på et reguleret marked, og
c) med henblik på stk. 1, litra l, fastlægge en vejledende
liste over, hvilke midler der ikke skal betragtes som
formidling ad elektronisk vej, under hensyntagen til bi-
lag V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsproced-
ure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk. 2.
Videre fremgår det, at de foranstaltninger, der henvises til
i litra a og b, fastsættes ved hjælp af delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med
forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 4, stk. 7, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for at specificere det elektroniske rapporte-
ringsformat med behørig henvisning til nuværende og frem-
tidige teknologiske muligheder. Inden vedtagelsen af udka-
stene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ES-
MA en passende vurdering af mulige elektroniske rapporte-
ringsformater og gennemfører passende afprøvninger i mar-
ken. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for EU-Kommissionen senest den 31.
december 2016. EU-Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder efter
proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 5, stk. 6, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrø-
rende definitionerne i artikel 5, stk. 1, og at EU-Kommissio-
nen navnlig skal:
a) fastsætte, under hvilke tekniske omstændigheder en of-
fentliggjort halvårsrapport, herunder revisors review,
skal forblive offentligt tilgængelig
b) præcisere karakteren af revisors review
c) fastsætte minimumsindholdet i balancen og resultatop-
gørelsen i sammendrag samt de forklarende noter her-
til, hvis de ikke er udarbejdet i overensstemmelse med
de internationale regnskabsstandarder, vedtaget efter
proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002.
Det fremgår videre, at de foranstaltninger, der henvises til
i litra a, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk.
2. De foranstaltninger, der henvises til i litra b og c, fastsæt-
tes ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betin-
gelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissionen kan i givet
fald også justere den i stk. 1 nævnte femårsperiode ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i
artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 9, stk. 6b, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere den meto-
de, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal an-
vendes til at beregne 5 pct.-tærsklen i stk. 5 og 6, også når
der er tale om en koncern. ESMA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for EU-Kommissio-
nen senest den 27. november 2014. EU-Kommissionen til-
lægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 9, stk. 7, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen fastsætter den maksimale længde
af den i artikel 9, stk. 4, omhandlede korte afviklingscyklus
samt passende kontrolmekanismer, der forvaltes af hjemlan-
dets kompetente myndighed, ved hjælp af delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og
med forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 12, stk. 8, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger med
henblik på at:
b) fastsætte en »handelsdagskalender« for samtlige med-
lemslande
c) fastsætte, i hvilke tilfælde aktionæren eller den fysiske
person eller juridiske enhed som omhandlet i artikel 10
eller begge parter skal foretage den nødvendige anmel-
delse til udstederen
d) præcisere, under hvilke omstændigheder aktionæren el-
ler den fysiske person eller juridiske enhed som om-
handlet i artikel 10 burde have været bekendt med er-
hvervelsen eller afhændelsen
e) klarlægge, hvilke betingelser for uafhængighed admini-
strationsselskaber og deres moderselskaber eller inve-
steringsselskaber og deres moderselskaber skal opfylde
for at kunne drage fordel af undtagelserne i stk. 4 og 5.
Det fremgår af artikel 12, stk. 9, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder med henblik på at fastlægge stan-
dardformularer, -modeller og -procedurer til brug ved an-
meldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. artikel
12, stk. 1, eller ved indgivelse af oplysninger i henhold til
artikel 19, stk. 3. EU-Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage de i første afsnit nævnte gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i for-
ordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdi-
rektivet, at antallet af stemmerettigheder beregnes på grund-
lag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund
for det finansielle instrument, men hvis det finansielle in-
strument udelukkende giver mulighed for kontant afregning,
beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret
grundlag ved at multiplicere det nominelle antal underlig-
gende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå
sammenlægger og anmelder indehaveren alle finansielle in-
strumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lan-
ge positioner tages i betragtning ved beregningen af stem-
84
merettigheder. Lange positioner må ikke nettes med korte
positioner, der har samme underliggende udsteder.
Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere den metode, der skal anvendes til beregning af de
omhandlede antal stemmerettigheder, når der er tale om fi-
nansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier
eller et indeks, og metoderne til bestemmelse af delta med
henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende fi-
nansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for
kontant afregning, som krævet i første afsnit. ESMA fore-
lægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der for EU-Kommissionen senest den 27. november 2014.
EU-Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i ar-
tikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 2, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp
af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel
27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages,
anmeldelsesperioden, og hvem der skal modtage anmeldel-
sen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 3, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelses-
mæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
standardformularer, -modeller og -procedurer til brug ved
anmeldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. arti-
kel 13, stk. 1, eller ved indgivelse af oplysninger i henhold
til artikel 19, stk. 3. EU-Kommissionen tillægges beføjelser
til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelses-
mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel
15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at undtagelserne i artikel 9, stk. 4-6, og i artikel 12,
stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse på anmeldelseskrave-
ne i artikel 13. Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder
udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med hen-
blik på at præcisere, i hvilke tilfælde de i første afsnit om-
handlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instru-
menter, som besiddes af en fysisk person eller en juridisk
enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer kun-
deanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag
end ejerskab, eller afdækker positioner, der er resultatet af
sådanne handler. ESMA forelægger disse udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder for EU-Kommissionen se-
nest den 27. november 2014. EU-Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 14, stk. 2, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og præcisere de i
artikel 14, stk. 1, fastsatte krav vedtager foranstaltninger ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 17, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen in-
den for informations- og kommunikationsteknologi og præ-
cisere de i artikel 17, stk. 1, 2 og 3, fastsatte krav vedtager
foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissio-
nen præciserer navnlig, gennem hvilke typer pengeinstitutter
aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder, som om-
handlet i stk. 2, litra c.
Det fremgår af artikel 18, stk. 5, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen in-
den for informations- og kommunikationsteknologi og præ-
cisere de i artikel 18, stk. 1-4, fastsatte krav vedtager foran-
staltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstem-
melse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betin-
gelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissionen præciserer
navnlig, gennem hvilke typer pengeinstitutter gældsbevisin-
dehavere kan udøve deres finansielle rettigheder, som om-
handlet i stk. 2, litra c.
Det fremgår af artikel 19, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at præcisere de i artikel 19,
stk. 1, 2 og 3 fastsatte krav vedtager foranstaltninger ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b. EU-Kommissionen præciserer navnlig, efter
hvilken procedure en udsteder, en aktionær eller en indeha-
ver af andre finansielle instrumenter eller en person eller en-
hed som omhandlet i artikel 10 skal indgive oplysninger til
den kompetente myndighed i hjemlandet i henhold til hen-
holdsvis stk. 1 eller 3, med henblik på at gøre det muligt at
indgive oplysninger i elektronisk form i hjemlandet.
Det fremgår af artikel 21, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp
af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel
27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastsætte minimumsstandarder for udbredelse af regulerede
oplysninger, minimumsstandarder for den centrale opbeva-
ringsmekanisme og regler for at sikre interoperabilitet mel-
lem de informations- og kommunikationsteknologier, som
de nævnte mekanismer anvender, og for adgang til de deri
omhandlede regulerede oplysninger på EU-plan. EU-Kom-
missionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over
medier til udbredelse af oplysninger til offentligheden.
Det fremgår af artikel 22, stk. 1, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at udforme og præcisere
følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede
oplysninger på EU-plan: de tekniske krav vedrørende den
kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, om-
handlede mekanismer anvender, de tekniske krav til driften
af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede op-
85
lysninger på EU-plan, de tekniske krav vedrørende de i arti-
kel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en
entydig identifikator for hver udsteder, det fælles format for
de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af
regulerede oplysninger og den fælles klassificering af regu-
lerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer og den fælles liste over forskellige former for
regulerede oplysninger. Det fremgår videre af artikel 22, stk.
2, at ESMA ved udarbejdelsen af udkastene til regulerings-
mæssige tekniske standarder skal tage hensyn til de tekniske
krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der
er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/17/EU af 13. juni 2012. ESMA forelægger disse ud-
kast til reguleringsmæssige tekniske standarder for EU-
Kommissionen senest den 27. november 2015. EU-Kom-
missionen tillægges beføjelser til at vedtage regulerings-
mæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14
i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 23, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen efter proceduren i artikel 27, stk.
2, vedtager gennemførelsesforanstaltninger:
i) hvorved der etableres en mekanisme, der sikrer ækvi-
valens mellem oplysninger, der kræves i henhold til
dette direktiv, herunder årsregnskaber og oplysninger,
der kræves i henhold til et tredjelands love eller admi-
nistrative bestemmelser
ii) som fastslår, at det tredjeland, hvor udsteder er regi-
streret, som følge af sine nationale love og administra-
tive bestemmelser eller praksis eller procedurer base-
ret på de internationale standarder som er opstillet af
internationale organisationer, sikrer ækvivalens med
oplysningskravene i dette direktiv.
Det fremgår videre, at med henblik på første afsnit, nr. ii,
vedtager EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med
forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b foranstaltnin-
ger vedrørende vurdering af standarder, som er relevante for
udstedere i mere end et land. EU-Kommissionen træffer ef-
ter proceduren i artikel 27, stk. 2, de nødvendige afgørelser
om ækvivalens med de regnskabsstandarder, som benyttes
af tredjelandsudstedere på de i artikel 30, stk. 3, fastsatte be-
tingelser. Fastslår EU-Kommissionen, at regnskabsstandar-
derne i et tredjeland ikke er ækvivalente, kan den give den
pågældende udsteder tilladelse til fortsat at benytte disse
regnskabsstandarder i en passende overgangsperiode. Med
henblik på tredje afsnit vedtager EU-Kommissionen også
ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingel-
serne i artikel 27a og 27b foranstaltninger med henblik på at
fastsætte generelle ækvivalenskriterier for regnskabsstandar-
der, som er relevante for udstedere i mere end et land.
Det fremgår af artikel 23, stk. 5, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at for at præcisere de i artikel 23, stk. 2, fastsatte krav
kan EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 27a og 27b vedtage foranstalt-
ninger, som definerer, hvilken type oplysninger offentlig-
gjort i et tredjeland der har betydning for offentligheden i
Den Europæiske Union.
Det fremgår af artikel 23, stk. 7, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet
anvendelse af artikel 23, stk. 6, efter proceduren i artikel 27,
stk. 2, vedtager gennemførelsesforanstaltninger, som fast-
slår, at et tredjeland som følge af sine nationale love eller
administrative bestemmelser har sikret ækvivalens med uaf-
hængighedskravene i dette direktiv og gennemførelsesforan-
staltningerne hertil. EU-Kommissionen vedtager også ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b foranstaltninger med henblik på at fastsætte
generelle ækvivalenskriterier, for så vidt angår første afsnit.
Til nr. 41 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. foretages en nyaffattelse af bestemmelsen. Dette
sker af lovtekniske grunde, da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 42, jf. § 12, stk. 1.
Ved denne ændring ophæves henvisningen til §§ 45 og 46
i lov om værdipapirhandel m.v., som konsekvens af, at §§
45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ophævet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Herudover videreføres bemærk-
ningerne til § 93, stk. 1, i sin helhed, som disse fremgår af
lov nr. 1072 af 20. december 1995 (lovforslag nr. L 250 af
1994/1995) med senere ændringer, som disse bl.a. fremgår
af lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr. 108 af 7. fe-
bruar 2007.
Til nr. 42 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., foretages en nyaffat-
telse af bestemmelsen. Dette sker af lovtekniske grunde, da
ændringerne i bestemmelsen har forskellige ikrafttrædelses-
tidspunkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, jf. § 12, stk. 4.
Denne ændring er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, og §
28 ophæves, jf. hhv. lovforslagets § 1, nr. 7 og nr. 13, og at
§ 29 affattes på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., gennemføres tillige
gennemsigtighedsdirektivets artikel 28, jf. nærmere neden-
for.
§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. fast-
sætter, hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser der
straffes med bøde. Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er be-
gået en overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt
i bestemmelsen.
Det følger af § 93, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår af §
27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk
person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er be-
gået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den
86
juridiske person knyttede personer eller den juridiske person
som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer, har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Overtrædelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. kan
være manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse eller
offentliggørelse af flagningsmeddelelse. Strafsubjekterne for
overtrædelse af § 29, stk. 1-6, er de fysiske eller juridiske
personer, der er forpligtet til at give meddelelse efter flag-
ningsreglerne.
Formålet med at strafbelægge overtrædelse af § 29 i lov
om værdipapirer m.v. er at sikre en effektiv håndhævelse af
flagningsreglerne. Artikel 28 i gennemsigtighedsdirektivet,
der angår administrative foranstaltninger og sanktioner,
foreslås gennemført ved anvendelse af strafferetlige sanktio-
ner. Sanktionsniveauet for administrative sanktioner angivet
i gennemsigtighedsdirektivet er derfor ikke bindende.
Herudover videreføres bemærkningerne til § 93, stk. 1, i
sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 1072 af 20. decem-
ber 1995 (lovforslag nr. L 250 af 1994/1995) med senere
ændringer, som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. de-
cember 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.
Til § 2
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af fodnoten til lov om finan-
siel virksomhed indsættes en henvisning til, at der med den-
ne lov foretages en gennemførelse af dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende
2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet). Med lovfor-
slaget foreslås således ændringer for, at gennemføre direkti-
vets krav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som
nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 29, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ved den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om
finansiel virksomhed ophæves kravet om varig anbringelse
af midlerne i forhold til forsikringsselskabernes opførelse,
eje og drift af fast ejendom. Ændringen giver forsikringssel-
skaberne mulighed for i højere grad at deltage i opførelsen,
ejerskabet og driften af faste ejendomme.
Endvidere får forsikringsselskaberne mulighed for at op-
føre, eje og drive infrastruktur. Infrastruktur omfattende tek-
niske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som
opførelse, ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nød-
vendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg
kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tun-
neller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbin-
delser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der
ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.
Forsikringsselskaberne skal i deres investeringer i såvel
fast ejendom som infrastruktur være opmærksomme på, at
de overholder de generelle investeringsregler i §§ 158-168 i
lov om finansiel virksomhed. Reglerne fastsætter både kvan-
titative og kvalitative begrænsninger.
De kvalitative begrænsninger gælder for samtlige investe-
ringer i forsikringsselskaber, dvs. for investeringer, der
modsvares af egenkapitalen, investeringer, hvor forsikrings-
selskabet bærer investeringsrisikoen og investeringer, hvor
forsikringstageren selv bærer investeringsrisikoen. Det
fremgår af de generelle investeringsregler, at midlerne skal
investeres på en hensigtsmæssig og på en for forsikringsta-
gerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed
for, at selskaberne kan opfylde deres forpligtelser.
Når et forsikringsselskab bærer investeringsrisikoen, er
selskabet underlagt nogle kvantitative begrænsninger i for-
hold til de investeringsaktiver, der dækker de forsikrings-
mæssige hensættelser. Investeringer i infrastruktur via en
unoteret kapitalandel vil eksempelvis være omfattet af §
162, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed. Aktiver,
der udgør en risiko på en enkelt virksomhed omfattet af den-
ne bestemmelse, må samlet højst udgøre 2 procent af de for-
sikringsmæssige hensættelser.
Det forventes, at der fra den 1. januar 2016 vil blive ind-
ført nye regler på forsikringsområdet som følge af gennem-
førelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), herefter benævnt solvens II-direktivet. Med solvens II-
direktivet ændres investeringsreglerne væsentligt. Placer-
ings- og spredningsreglerne udgår og i stedet indføres risi-
kobaserede solvenskapitalkrav og prudent person-princip-
pet, der er et overordnet princip for forsikringsselskabernes
forvaltning af aktiver, hvorefter disse selskaber skal investe-
re deres aktiver således, at forsikringstagerens og de begun-
stigedes interesser varetages bedst muligt.
Til nr. 3 (§ 43, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den eksisterende bestemmelse i § 43, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indeholder hjemmel til at udstede regler
om god skik for finansielle virksomheder, herunder adgang
til en indlånskonto. Bestemmelsen indeholder imidlertid ik-
87
ke hjemmel til at fastsætte regler om størrelsen af et eventu-
elt gebyr for en sådan konto.
Med forslaget til § 43, stk. 2, 2. pkt., indføres en hjemmel
for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om
indholdet af en almindelig indlånskonto, herunder om stør-
relsen af et eventuelt årligt gebyr, der må opkræves som be-
taling for kontoen.
Reglerne om en basal indlånskonto vil blive gennemført
ved en ændring af den nugældende bekendtgørelse nr. 928
af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder.
Indlånskontoen skal som minimum give adgang til kredit-
transaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v., et
debetkort med saldokontrol eller et hævekort, mulighed for
at indsætte og hæve kontanter samt at kontoen skal kunne
anvendes som NEM-konto.
De pengeinstitutter, der har en aftale om udstedelse af de-
betkort med saldokontrol, skal tilbyde kunden et sådant kort.
De få institutter, der ikke i dag har en sådan aftale, skal til-
byde et hævekort, med henblik på at lette adgangen til kon-
tanter.
Det er ikke hensigten at ændre i det enkelte pengeinstituts
forretningsmodel, hvorfor pengeinstitutter uden kassefunkti-
on ikke skal etablere en sådan. Tilsvarende gælder for pen-
geinstitutter, der ikke tilbyder indlånskonti eller kun tilbyder
en opsparingskonto. Såfremt f.eks. indsættelse af penge på
kontoen derimod skal ske ved henvendelse ved kassen, kan
pengeinstituttet begrænse disse henvendelser til en ekspedi-
tion pr. uge.
Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at denne konto en-
ten skal være gebyrfri eller højest må koste 180 kr. om året
svarende til 15 kr. om måneden. Beløbet reguleres med net-
toprisindekset pr. 10. januar. Første regulering af gebyret
gennemføres den 1. februar 2016. Finanstilsynet offentlig-
gør årligt gebyrets størrelse efter reguleringen efter netto-
prisindekset.
For at holde omkostningerne på et rimeligt niveau skal det
være muligt at tilbyde denne konto uden, at kunden skal ha-
ve personlig betjening. Såfremt pengeinstituttet selv vælger
at tilknytte flere funktioner til denne konto, kan instituttet
ikke opkræve et gebyr for disse ekstra funktioner ud over de
180 kr.
Pengeinstituttet kan dog tilbyde forbrugeren at tilkøbe
yderligere funktioner eller serviceydelser til kontoen mod
gebyrbetaling, f.eks. et ekstra kort eller kontoudtog, men
forbrugeren skal altid have mulighed for at vælge en konto,
der kun indeholder de tre ovennævnte funktioner til maksi-
malt 180 kr. om året.
Til nr. 4 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændringen af § 43, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed gennemføres artikel 9 i boligkreditdirekti-
vet. Med ændringen gives der hjemmel til, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
kompetencer den enkelte ansatte i et penge- og realkreditin-
stitut skal besidde, når denne præsenterer, tilbyder, rådgiver
om og administrerer boligkreditaftaler.
I dag har erhvervs- og vækstministeren efter den gældende
§ 43, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte regler om kompe-
tencekrav for finansielle rådgivere. § 43, stk. 4, blev indsat
ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskelli-
ge andre love. Af bemærkningerne til lov nr. 1556 af 21. de-
cember 2010 (lovforslag nr. L 49 af 9. november 2010)
fremgår, at bestemmelsens formål var at sikre, at der kunne
udstedes en bekendtgørelse om kompetencekrav til rådgive-
re, der yder rådgivning om finansielle ydelser. Det fremgår
videre, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at stille krav
om, at de omfattede virksomheder er forpligtede til at sikre,
at deres medarbejdere har kompetence til at yde forsvarlig
rådgivning om finansielle ydelser. Bekendtgørelse nr. 346 af
15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder
rådgivning om visse investeringsprodukter er udstedt i med-
før af den gældende § 43, stk. 4.
Det bemærkes, at begrebet finansielle rådgivere i lov om
finansiel virksomhed ikke er identisk med begrebet i lov om
finansielle rådgivere, hvor Finanstilsynet i dag har bemyndi-
gelsen til at udstede regler om kompetencekrav. I sidstnævn-
te lov defineres finansielle rådgivere som en virksomhed,
der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibe-
skæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til for-
brugere.
For at sikre, at kompetencekravene fremover koordineres
af én myndighed, ændres bemyndigelsen til at fastsætte reg-
ler om kompetencekrav for boligkreditgivere og boligkredit-
formidlere i forbindelse med gennemførelsen af boligkredit-
direktivet, så den tillægges erhvervs- og vækstministeren i
såvel lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskredit-
selskaber og lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere.
Bestemmelsen gennemfører artikel 9 i boligkreditdirekti-
vet. Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om kompetencekrav udvides således
til også at gælde for ansatte i penge- eller realkreditinstitut
som præsenterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer bo-
ligkreditaftaler, som defineret i artikel 4, nr. 11, i boligkre-
ditdirektivet.
Med ansatte menes der i den henseende, i overensstem-
melse med boligkreditdirektivets definition af personale i ar-
tikel 4, nr. 11:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
88
Minimumskravene for de personer, der i boligkreditdirek-
tivet benævnes kreditgivere og kreditformidlere, vil blive
fastsat i overensstemmelse med det i boligkreditdirektivets
bilag III, som det nærmere er beskrevet under de almindeli-
ge bemærkninger i afsnit 2.8.1.1.3.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 43, stk. 4, vil forsat kun-
ne anvendes til at fastsætte kompetencekrav for ansatte i fi-
nansielle virksomheder, der yder investeringsrådgivning.
Til nr. 5 (§ 77 f i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede § 77 f, stk. 1, stilles der krav om, at
penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønningen af
instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forpligtelser
efter § 43 i lov om finansiel virksomhed. Forslaget er en
gennemførelse af artikel 7 i boligkreditdirektivet.
De ansatte i penge- og realkreditinstitutter, der er omfattet
af den foreslåede § 77 f, er defineret i artikel 4 nr. 11, i bo-
ligkreditdirektivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der til
forbrugere deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder
eller bevilger kredit mod pant eller ved anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse i fast ejendom. Forbrugere skal forstås i
overensstemmelse med definition i § 2, nr. 5 i den gældende
lov om finansielle rådgivere, der med lovforslaget bliver §
2, nr. 7. En forbruger er efter denne definition en person, der
i forbindelse med rådgivning omfattet af lov om finansielle
rådgivere, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i institutterne, da de
ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov for
at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
Det følger allerede af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i
lov om finansiel virksomhed, at penge- og realkreditinstitut-
ter skal have en lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Med det fore-
slåede § 77 f, stk. 2, som er en implementering af artikel 7,
stk. 3, i boligkreditdirektivet, præciseres det, at lønpolitik-
ken skal sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskyn-
de til risikotagning, som overskrider penge- eller realkredit-
instituttets risikoprofil.
Formålet med artikel 7 i boligkreditdirektivet er at sikre,
at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og
professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder kredit,
herunder når der fortages kreditvurdering. Aflønningsstruk-
turen hos et penge- eller realkreditinstitut må som følge he-
raf således ikke kunne påvirke personalet til ikke at handle i
forbrugerens interesse.
Lønpolitikken skal endvidere sikre, at aflønningsstruktu-
ren er i overensstemmelse med det pågældende penge- eller
realkreditinstituts forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Med dette menes, at lønpolitikken
skal afspejle instituttets overvejelser i forhold til, hvordan
instituttet vil indrette sin virksomhed med henblik på opfyl-
delse af sine langsigtede målsætninger, herunder hvilke af-
lønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre elementer
virksomheden benytter. På denne måde fastslås det, at insti-
tutternes bestyrelse skal sikre en sammenhæng mellem af-
lønning af medarbejderne på den ene side og instituttets
langsigtede interesser på den anden.
Endelig følger det af det foreslåede § 77 f, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal lønpolitikken være med til at
sikre, at aflønning af ansatte hos et penge- eller realkreditin-
stitut ikke er betinget af antallet af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål. Bestemmel-
sen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og arti-
kel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er en sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i institut-
tets rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit mod
pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruktur, der
giver mulighed for at opnå variable løndele baseret på råd-
givning eller salg til forbrugere, kan således ikke være i
overensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik
for et penge- eller realkreditinstitut.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos det
enkelte penge- eller realkreditinstitut er afhængig af speci-
fikke salgsmål eller krav om imødekommelse af låneanmod-
ninger i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkre-
te salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte
ansatte indgår i.
Det vil dog være muligt at basere en mulighed for opnåel-
se af variabel løn på eksempelvis instituttets overskud. Dette
medfører, at det fortsat vil være muligt at have salgsmål, der
er baseret på ønsker og målsætninger til instituttets vækst og
muligheder for udvikling. Dette skal dog under alle omstæn-
digheder ske indenfor henholdsvis reglerne om interesse-
konflikt og om variabel løn.
For så vidt angår det foreslåede stk. 4, er der tale om et
forslag, der svarer til de gældende bestemmelser om afløn-
ning i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel virksomhed, som
ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold, der er omfattet
af kollektive overenskomster, dog således at stk. 1-7 finder
anvendelse på bonusordninger og andre aftaler om variabel
løn for overenskomstansatte, i det omfang sådanne ordnin-
ger ikke er fastsat i overenskomsten.
89
EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler i lov om
finansiel virksomhed er blevet til under forudsætning af en
respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige forhold.
Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens henstilling af
29. april 2009 om aflønning i den finansielle sektor, at hen-
stillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder, som
arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overens-
komstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, eksempelvis hvis et kreditinstitut vælger at give med-
arbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet i over-
enskomsten er forpligtet hertil.
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en bestemmelse sva-
rende til den gældende § 77 a, stk. 10, i lov om finansiel
virksomhed, således at den samme undtagelse for variable
løndele finder anvendelse på ansatte hos penge- og realkre-
ditinstitutter, der er omfattet af den foreslåede § 77 f. Det
foreslåede stk. 1 og 3 finder således ikke anvendelse på af-
lønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 6 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om
finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte nærme-
re regler om opgørelse af fondsmæglerselskabers og investe-
ringsforvaltningsselskabers faste omkostninger samt visse
moderselskabers og koncerners faste omkostninger.
Af bemærkningerne til den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), fremgår det,
at artikel 97, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets For-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, herefter benævnt
CRR, giver EU-Kommissionen hjemmel til, efter forelæg af
udkast fra EBA, at vedtage bindende tekniske standarder
med henblik på at præcisere kravet til de fondsmæglersel-
skaber, som er omfattet af artikel 97 i CRR, om at have et
kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger m.v. Ifølge artikel 97, stk. 4, i CRR vil
EU-Kommissionens bindende tekniske standarder omfatte
regler om betingelserne for den kompetente myndigheds til-
pasning af kravet om, at et selskab skal have et kapital-
grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger.
Det fremgår tillige af bemærkningerne til den gældende §
143, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet, for så vidt angår investe-
ringsforvaltningsselskaber, visse fondsmæglerselskaber og
de i § 143, stk. 1, nr. 5, nævnte moderselskaber og koncer-
ner, som ikke er omfattet af kravet i artikel 97, stk. 1, i CRR,
skal kunne fastsætte nærmere regler om opgørelsen af faste
omkostninger samt fastsætte supplerende regulering for de
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af artikel 97, stk. 1, i
CRR, i det omfang dette er nødvendigt og muligt i henhold
til EU-retten.
Det foreslås med ændringen af § 143, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed at udvide den eksisterende bemyn-
digelse således, at Finanstilsynet tillige bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at Finanstil-
synet kan tilpasse kravet om, at et fondsmæglerselskab eller
et investeringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrund-
lag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste om-
kostninger i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets
virksomhed.
Det fremgår af § 125, stk. 3, 2. pkt., og § 126 a, stk. 5, 2.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan til-
passe kravet om, at visse fondsmæglerselskaber, jf. § 125,
stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, samt investe-
ringsforvaltningsselskaber skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed
siden det foregående år. Af bemærkningerne til § 126 a, stk.
5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
fremgår det, at Finanstilsynet med hjemmel i § 143, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed vil fastsætte nærmere
regler for opgørelse af investeringsforvaltningsselskabers fa-
ste omkostninger svarende til de bindende tekniske standar-
der, som vil blive udstedt af EU-Kommissionen med hjem-
mel i artikel 97, stk. 4, CRR.
Investeringsforvaltningsselskaber og visse fondsmægler-
selskaber er ikke omfattet af artikel 97 i CRR. For investe-
ringsforvaltningsselskaberne skal artikel 97 i CRR dog finde
tilsvarende anvendelse, idet der i artikel 7, stk. 1, litra a, nr.
iii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af lov og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), herefter benævnt
UCITS-direktivet, henvises til artikel 21 i det ophævede di-
rektiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investe-
ringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, hvilket
skal forstås som en henvisning til artikel 97 i CRR, som er-
statter artikel 21 i direktiv 2006/49/EF. For de fondsmægler-
selskaber, der ikke er omfattet af artikel 97 i CRR, er der i §
125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsat nationale
regler, som svarer til dem, der gælder for de fondsmægler-
selskaber, der er direkte omfattet af CRR.
Med den foreslåede ændring af § 143, stk. 1, nr. 5, sikres
det, at Finanstilsynet har den fornødne hjemmel til også at
udstede regler om betingelserne for, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet om, at et fondsmæglerselskab eller et investe-
ringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed,
så kravet til kapitalgrundlagets størrelse afspejler selskabets
aktiviteter.
Finanstilsynet forventer at fastsætte bestemmelser, der
lægger sig op ad de bestemmelser, som EU-Kommissionen
fastsætter med hjemmel i artikel 97, stk. 4, i CRR, med de
90
tilpasninger der naturligt følger af de forskellige virksom-
hedstyper.
Til nr. 7 (§ 184, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af §
195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virk-
somhederne skal indsende deres godkendte årsrapport direk-
te til Erhvervsstyrelsen. Virksomhederne skal fortsat som
hidtil indsende den af bestyrelsen godkendte årsrapport til
Finanstilsynet efter § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås desuden for overskuelighedens skyld at ind-
sætte en henvisning til henholdsvis § 194, stk. 1, og § 195,
stk. 1, hvoraf pligten til at indsende årsrapporten fremgår, i
bestemmelsen.
Til nr. 8 (§ 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås i § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
at kravet om indsendelse af den af bestyrelsen godkendte
årsrapport i to eksemplarer udgår. Den nugældende regel er
udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev indsendt på
papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt digitalt,
hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke længere
er relevant. Kravet om indsendelse af den bestyrelsesgod-
kendte årsrapport til Finanstilsynet skal sikre, at Finanstilsy-
net modtager den af virksomhedernes ledelser udarbejdede
årsrapport samtidig med, at den bliver tilgængelig for ejerne
(aktionærerne) inden generalforsamlingen. Der er ingen
formkrav til denne indsendelse.
Til nr. 9 (§ 195, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
De gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om finansiel
virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder, de fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somhederne skal indsende deres årsrapport i tre eksemplarer
til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene
eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør
årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer præg
af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk blev
indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt
digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og vide-
resendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse
er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de
finansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til §
195, stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende de-
res endeligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervssty-
relsen med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrel-
sen samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede
stk. 1, 3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsy-
net til brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktie-
selskab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 er således, at den i § 194
omhandlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den
i § 195 omhandlede årsrapport er godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Det foreslås i § 195, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
at indsætte en undtagelse for investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra d, i lov om finansiel virksom-
hed, således at disse selskaber skal indsende deres halvårs-
rapport til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårs-
periodens afslutning. Årsagen, til at det foreslås at give disse
selskaber en kortere frist end de øvrige selskaber, jf. det
foreslåede § 195, stk. 1, skyldes, at der i artikel 68 i UCITS-
direktivet, er fastsat en frist på 2 måneder for indsendelse af
halvårsrapporter for investeringsforvaltningsselskaber. Fri-
sten for indsendelse af halvårsrapporter på 2 måneder er
uændret i forhold til de gældende regler for offentliggørelse
af halvårsrapporter, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 281
af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitut-
ter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Til nr. 10 (§ 195, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
91
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3, som bliver stk. 4, op-
hæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af
den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrel-
sen. Stk. 4, som bliver stk. 5, foreslås ophævet. Baggrunden
herfor er den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, hvorefter
årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Er-
hvervsstyrelsen, hvorfor den gældende bestemmelse i stk. 4
ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt, indtil videre i PDF-format.
Forslaget ligger i forlængelse af lov nr. 341 af 27. april
2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre
love, som indførte mulighed for, at Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, kan fastsætte
regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som efter
loven skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal indsendes
digitalt. Den foreslåede bestemmelse indfører således regler
for de finansielle virksomheder, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven med hensyn til
digital indsendelse af års- og halvårsrapporter. Den bemyn-
digelse, som foreslås til Finanstilsynet til at fastsætte nær-
mere regler om indsendelse, modtagelse og offentliggørelse
af års- og halvårsrapporter vil blive udnyttet efter forhand-
ling med Erhvervsstyrelsen om udformningen af reglerne.
Reglerne vil således blive udformet med udgangspunkt i og
ud fra erfaringerne med de regler, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, herunder even-
tuelt om mulighed for fritagelse fra pligten til digital indbe-
retning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 11 (§ 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en undtagelse fra kravet om indsendelse af års-
rapporterne i mere end et eksemplar, når indsendelsen sker
digitalt. De foreslåede ændringer af § 195, stk. 1, hvorefter
årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Er-
hvervsstyrelsen, som videresender til Finanstilsynet, medfø-
rer, at § 196, stk. 4, ikke længere er relevant, hvorfor be-
stemmelsen foreslås ophævet.
Til nr. 12 (§ 208, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen af bestemmelsen har til formål at bringe be-
stemmelsen i overensstemmelse med reglerne i CRR, hvor-
efter egentlig kernekapitals hovedstol i pengeinstitutter ale-
ne må reduceres eller indfries ved instituttets likvidation el-
ler diskretionært efter myndigheders forudgående tilladelse.
Det er bestyrelsen i sparekassen eller andelskassen, der på
baggrund af instituttets kapitalforhold samt forventninger til
det omdannede instituts kapitalforhold, beslutter, om der
skal tilbydes indløsning af garantkapital eller andelskapital i
forbindelse med omdannelsen.
Såfremt garanterne eller andelshaverne tilbydes kontant
indløsning, skal bestyrelsen sikre, at garanterne og andelsha-
verne kan træffe beslutning om kontant indløsning på et til-
strækkeligt oplyst grundlag, som udgangspunkt svarende til
oplysningsgrundlaget i et prospekt. Det foreslås i 2. pkt., at
kontant indløsning skal ske inden fusionsplanen underskri-
ves, således at kapitalforholdene i det omdannede institut ef-
ter en eventuel indløsning er kendt, når fusionsplanen under-
skrives.
Hvis garanterne eller andelshaverne vælger ikke at tage
imod tilbud om kontant indløsning, vil der i stedet ske om-
bytning til markedskurs af garantbeviser og andelsbeviser til
aktier i aktieselskabet, således at garanten eller andelshave-
ren bliver aktionær i det omdannede institut.
Hvis garanterne eller andelshaverne ønsker sig kontant
indløst i større omfang, end bestyrelsen finder forsvarligt af
hensyn til instituttets samlede kapitalforhold, skal bestyrel-
sen tilkendegive, hvordan indløsning vil blive fordelt imel-
lem garanter og andelshavere.
Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens gene-
ralforsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannel-
sen skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.
Finanstilsynet skal efter artikel 77 og 78 i CRR og artikel
27-32 i Kommissionens delegerede forordning nr.
241/2014/EU af 7. januar 2014 om udbygning af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapi-
talgrundlagskrav for institutter give tilladelse til en eventuel
indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse
med omdannelsen. En eventuel indløsning af garantkapital
eller andelskapital er efter det foreslåede 3. pkt. betinget af
omdannelsens gennemførelse. Baggrunden for dette er, at
der med gennemførslen af CRR er gennemført tiltag, der
skal sikre kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.
92
Til nr. 13 (§ 308, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af § 308, stk. 2, præciseres
det, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I skal overskride én eller flere af de grænseværdier
nævnt i § 308, stk. 2, nr. 1-3, i to på hinanden følgende år
for at blive identificeret som et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI). Det fremgår ikke klart af formuleringen af
bestemmelsen i dag, at de nævnte grænseværdier skal være
overskredet i to på hinanden følgende år. Der er ikke til-
tænkt indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 14 (§ 343 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere ændret til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1. Da der er en henvisning til lov om finan-
sielle rådgivere i § 343 d, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed, foreslås henvisningen ændret til lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere.
Til nr. 15 (§ 354, stk. 6, nr. 28, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat
af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354 i lov om finan-
siel virksomhed pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skær-
pede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i
medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle of-
fentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne
af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige
oplysninger.
§ 354 i lov om finansiel virksomhed indeholder ikke
hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige op-
lysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 354, stk. 6, nr. 28, i lov
om finansiel virksomhed at etablere en mulighed for Finans-
tilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til disse un-
dersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgel-
sesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i hen-
hold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for un-
dersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 16 (§ 354, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningen i stk. 9 fra nr. 28 til nr. 29.
Til nr. 17 (§ 354, stk. 11, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr. 36 til nr. 37,
og nr. 37 ændres til nr. 38.
Til nr. 18 (§ 354, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 12 fra nr. 29-32 til nr.
30-33.
Til nr. 19 (§ 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 13 fra nr. 29-32 til nr.
30-33, og nr. 38 ændres til nr. 39.
Til nr. 20 (§ 361, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel
virksomhed ophæves. Efter den nugældende bestemmelse
hjemles der mulighed for at opkræve en afgift for anmod-
ning om optagelse i et register for kvalificerede investorer,
jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. Med lovfor-
slagets § 1, nr. 5, ophæves reglerne om et register for kvali-
ficerede investorer i § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v., hvorfor der ikke længere skal kunne opkræves afgift
herfor. Der er således tale om en konsekvensændring som
følge af, at dele af § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves.
93
Til nr. 21 (§ 361, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed)
Den foreslåede nyaffattelse af § 361, stk. 1, nr. 23, som
med lovforslaget bliver nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed er en konsekvens af, at betegnelsen pantebrevsselskab
erstattes med betegnelsen ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig afgift
for virksomheder, der giver boligkredit som et ejendomskre-
ditselskab i henhold til lov om pantebrevsselskaber, som
foreslås ændret til lov om ejendomskreditselskaber ved dette
lovforslags § 5.
I dag opkræves der for et pantebrevselskab for en finansiel
rådgiver årligt 10.000 kr. i 2004-niveau. Henset til at beteg-
nelsen pantebrevsselskab dækker et mindre forretningsom-
råde end den med forslaget indførte betegnelse ejendoms-
kreditselskab, vil Finanstilsynet skulle føre tilsyn med et
bredere forretningsområde for de selskaber, som fremadret-
tet benævnes ejendomskreditselskaber. Dette medfører der-
for en højere afgift for ejendomskreditselskaber, end hvad
der i dag gælder for pantebrevselskaber.
Der foreslås på den baggrund en årlig afgift på 13.600 kr.
i 2004-niveau svarende til ca. 28.200 kr. årligt i 2014-ni-
veau.
Til nr. 22 (§ 361, stk. 1 nr. 35, i lov om finansiel virksom-
hed)
Med den foreslåede § 361, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel
virksomhed indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig af-
gift for virksomheder, der formidler boligkredit i henhold til
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovforslagets § 4.
Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau sva-
rende til ca. 15.500 kr. årligt i 2014-niveau. Det tilsvarende
beløb for en finansiel rådgiver er 12.000 kr. årligt i 2004-ni-
veau. Boligkreditformidlere vil imidlertid have et smallere
forretningsområde, hvilket bør medføre en lavere afgift, end
hvad der gælder for de finansielle rådgivere.
Til nr. 23 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af, at § 195, stk. 4, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr.
10.
Til nr. 24 (§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed er overgangsbestemmelser, der foreslås ophævet, da de
er forældede.
Det følger således af § 384 i lov om finansiel virksomhed,
at indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun anvendelse på
kundeforhold etableret efter den 1. januar 2002, eller hvis
kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed.
Det fremgår af § 385, at for kundeforhold etableret før den
1. januar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold
indtil den 1. januar 2006 videregives til koncernforbundne
finansielle virksomheder, medmindre kunden indgår nye af-
taler med den finansielle virksomhed eller kunden fremsæt-
ter indsigelse herimod. Det fremgår endelig af § 386, stk. 2,
at Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk senest
den 1. juli 2004 skal opfylde likviditetskravet i lovens § 152.
Til nr. 25 (§ 415, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev »engagementer
med« ændret til »eksponeringer mod«. I § 415 i lov om fi-
nansiel virksomhed står engagement med i ental. Det fore-
slås, at dette konsekvensrettes, så der rettelig kommer til at
stå eksponering mod i ental. Der er alene tale om en konse-
kvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om kreditaftaler)
I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning nr.
20 af 28. februar 2011 om notehenvisninger i love og admi-
nistrative forskrifter, der gennemfører EU-retsakter, m.v.,
foreslås fodnoten til lovens titel ændret, således at den tillige
indeholder en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkredit-
aftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.
Til nr. 2 (§ 7 a, stk. 2, nr. 16, i lov om kreditaftaler)
Efter den gældende § 7 a, stk. 2, nr. 16, skal oplysninger-
ne, der gives til forbrugeren forud for indgåelsen af en kre-
ditaftale, indeholde oplysning om retten til førtidig tilbage-
betaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgive-
rens ret til kompensation og om, hvordan denne kompensati-
on fastsættes i overensstemmelse med § 26.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter der
i kreditaftaleloven indsættes en ny § 26 a om ret til førtidig
tilbagebetaling af pantebreve i fast ejendom, foreslås det, at
der i § 7 a, stk. 2, nr. 16, efter »§ 26« indsættes: »eller § 26
a«.
Forslaget indebærer, at oplysningerne, der gives til forbru-
geren forud for indgåelsen af en kreditaftale på samme måde
som ved kreditaftaler, der er omfattet af § 26 i kreditaftale-
loven, skal indeholde oplysning om retten til førtidig tilba-
gebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgi-
verens ret til kompensation og om, hvordan denne kompen-
sation fastsættes i overensstemmelse med § 26 a. Oplysnin-
gerne gives ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS, jf. forsla-
get til § 7 a, stk. 10, og bilag 5 (§ 3, nr. 4 og 11).
Til nr. 3 (§ 7 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 a, stk. 4, 2. pkt., gennemfører artikel
14, stk. 10, i boligkreditdirektivet om oplysningspligtens
omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes
taletelefoni mellem kreditgiveren og forbrugeren. Taletele-
foni skal forstås i sammenhæng med den teknologiske ud-
vikling og dækker eksempelvis også anvendelse af internet-
baserede talekommunikationsformer, såsom IP-telefoni.
94
I overensstemmelse hermed foreslås det i bestemmelsen,
at beskrivelsen af karakter og væsentligste egenskaber for en
finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden ret-
tighed knyttet til fast ejendom, i stedet for de i § 7 a, stk. 4,
1. pkt., nævnte oplysninger, ved anvendelse af taletelefoni
mindst skal indeholde de oplysninger, der fremgår af del A,
afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i det foreslåede bilag 5
til loven.
Ved anvendelse af taletelefoni ved kreditaftaler, der sikres
ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom skal
beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og
vigtigste egenskaber således som minimum indeholde oplys-
ning om hovedtrækkene ved lånet, rentesats og andre om-
kostninger, betalingernes hyppighed og antal og ydelsens
størrelse, som nærmere angivet i del A, afsnit 3-6, i oplys-
ningsskemaet ESIS i det foreslåede bilag 5 til loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 7 a, stk. 10, til lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 a, stk. 10, indebærer, at kreditgiveren
ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, skal give oplysninger ved hjælp af
oplysningsskemaet ESIS i lovens bilag 5, jf. lovforslagets §
3, nr. 11.
Den foreslåede § 7 a, stk. 10, indebærer endvidere, at de
anførte oplysninger skal gives efter, at forbrugeren har afgi-
vet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansiel-
le situation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7
c.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14, stk. 1 og 2, i bolig-
kreditdirektivet, hvorefter de individuelle oplysninger, som
kreditgiver og i givet fald kreditformidler er forpligtet til at
give forbrugeren forud for aftaleindgåelsen, gives via ESIS,
jf. direktivets bilag II (forslaget til § 3, nr. 11). Oplysninger-
ne skal gives uden unødig forsinkelse efter, at forbrugeren i
overensstemmelse med direktivets artikel 20 har afgivet de
nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situa-
tion og sine præferencer, jf. artikel 14, stk. 1, litra a, og i
god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et
kredittilbud, jf. artikel 14, stk. 1, litra b.
Det følger af direktivets artikel 14, stk. 1, litra a, at oplys-
ningerne skal gives uden unødig forsinkelse efter, at forbru-
geren har afgivet de nødvendige oplysninger til brug for kre-
ditvurderingen. Formuleringen uden unødig forsinkelse er
ikke medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at kredit-
giveren eller i givet fald kreditformidleren giver de pågæl-
dende oplysninger til forbrugeren snarest muligt.
Bestemmelsen tilsigter ikke at hindre, at ESIS som hidtil
gives i forbindelse med lånetilbuddet, forudsat at lånetilbud-
det gives til forbrugeren snarest muligt, efter at denne har
afgivet de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med
§ 7 c.
Kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, omfatter kreditaftaler eller tilsagn
om kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en
anden sikkerhed i fast ejendom, eller som er sikret i form af
en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, jf. artikel 3, stk.
1, litra a, i boligkreditdirektivet. Begrebet fast ejendom i be-
stemmelsen omfatter grundstykker med tilhørende bestand-
dele, herunder ubebyggede grunde og grunde med tilhøren-
de bygninger. Ejerlejligheder og bygninger på lejet grund er
endvidere omfattet af begrebet. Den foreslåede bestemmelse
finder således anvendelse, uanset om den faste ejendom an-
vendes til beboelse eller ej.
Det er en betingelse, at kreditaftalen er sikret ved pant el-
ler anden rettighed knyttet til en fast ejendom. Der skal såle-
des være tale om en rettighed, der nyder tinglig beskyttelse,
og som kan gøres gældende i tilfælde af misligholdelse af
kreditaftalen.
Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er
således omfattet, hvis kreditten er sikret ved pant i form af
pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i
fast ejendom eller skadesløsbrev i fast ejendom. Tilsvarende
vil forbrugeres lån til andelsbolig med sikkerhed i andelen
være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde er knyttet til
den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.
Kreditaftaler, der ikke er sikret ved en rettighed knyttet til
fast ejendom, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.
Det vil gælde uanset, hvad formålet med kreditaftalen er for
forbrugeren.. Dette indebærer bl.a., at kreditaftalelovens bi-
lag 2 som hidtil skal anvendes i disse tilfælde. Det vurderes,
at medlemslandene har mulighed for at gennemføre direkti-
vet på den anførte måde.
Er en kreditaftale sikret både ved rettighed knyttet til fast
ejendom og på anden måde (f.eks. ved sikkerhed i en bil),
anvendes ESIS i det omfang, rettigheden knyttet til fast
ejendom må antages at være den primære sikkerhedsstillelse
i forhold til det aktuelle lån. I andre tilfælde anvendes kre-
ditaftalelovens bilag 2. Således må pant i bilen eksempelvis
antages at være den primære sikkerhedsstillelse ved et bil-
lån, uanset om forbrugeren samtidig har underpantsat et
ejerpantebrev i fast ejendom til banken »for alt nuværende
og fremtidigt mellemværende«, og ESIS ville ikke skulle
anvendes i en sådan situation.
I tilfælde, hvor der stilles flere former for sikkerhed, og
hvor sikkerheden knyttet til fast ejendom må antages at være
den primære sikkerhed, skal kreditgiver udover oplysningen
om sikkerheden knyttet til den faste ejendom i ESIS, give
forbrugeren oplysninger om den øvrige sikkerhed i et sær-
skilt dokument, der kan knyttes som bilag til ESIS. I tilfæl-
de, hvor sikkerheden knyttet til fast ejendom ikke må anta-
ges at være den primære sikkerhed, skal kreditgiver i stedet
oplyse om den primære sikkerhed såvel som sikkerheden i
den faste ejendom under pkt. 2 i formularen i kreditaftalelo-
vens bilag 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at be-
kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af
oplysningsskema efter § 7 a i kreditaftaleloven bortfalder
som konsekvens af ændringen af § 7 a, stk. 10, med virkning
fra den 21. marts 2016.
95
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11 (forslag
til bilag 5) og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5 (§ 7 b, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 b, stk. 3, 3. og 4. pkt. implementerer
artikel 14, stk. 2, i boligkreditdirektivet, der bestemmer, at
de individuelle oplysninger, som kreditgiver og i givet fald
kreditformidler er forpligtet til at give forbrugeren i medfør
af artikel 14, stk. 1, gives via ESIS, jf. direktivets bilag II,
for så vidt angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, i kreditaftaleloven. Kreditgiveren eller kreditformid-
leren skal således anvende ESIS i stedet for kreditaftalelo-
vens bilag 3 ved kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til
fast ejendom. Endvidere indebærer det foreslåede 4. pkt., at
oplysningerne på samme måde som efter den foreslåede § 7
a, stk. 10, skal gives efter, at forbrugeren har afgivet de nød-
vendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation
og sine præferencer i overensstemmelse med kreditaftalelo-
vens § 7 c.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4 (forslag
til § 7 a, stk. 10) og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 b, stk. 5, 3. pkt., gennemfører artikel
14, stk. 10, i boligkreditdirektivet om oplysningspligtens
omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes
taletelefoni mellem kreditgiveren og forbrugeren for så vidt
angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i
kreditaftaleloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3 (forslag
til § 7 a, stk. 4, 2. pkt.), og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 7 d i lov om kreditaftaler)
Indsættelsen af en overskrift efter § 7 c er følge af den nye
bestemmelse, der foreslås indsat som § 7 d før overskriften
før § 8.
Den foreslåede § 7 d gennemfører artikel 14, stk. 6, i bo-
ligkreditdirektivet og fastsætter en ret til betænkningstid ved
indgåelse af kreditaftaler om lån mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Bestemmelsens stk. 1, indebærer således, at kreditgiver ik-
ke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbruge-
rens antagelse af et tilbud om lån mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at afkorte
kreditgivers hidtidige acceptfrister, der sædvanligvis er læn-
gere end 7 dage, eller at ændre på, fra hvilket tidspunkt fri-
sten for forbrugerens accept af tilbuddet regnes.
Det foreslås, at den lovbestemte betænkningstid alene skal
gælde ved tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes
på baggrund af obligationsudstedelse. For øvrige lån med
pant i fast ejendom finder bestemmelsen om fortrydelsesret i
§ 19 i kreditaftaleloven således fortsat anvendelse.
Anvendelsesområdet for den foreslåede § 7 d er det sam-
me, som for den gældende bestemmelse i § 19, stk. 7, i kre-
ditaftaleloven om, at fortrydelsesretten efter § 19, stk. 1-6,
ikke finder anvendelse på lån med pant i fast ejendom, der
ydes på baggrund af obligationsudstedelse. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag nr. L 91 af 16.
december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og lov
om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkredit-
direktivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at være til
hinder for, at forbrugeren accepterer tilbuddet umiddelbart
efter, at denne i fornødent omfang har haft lejlighed til at
sætte sig ind i kredittilbuddet. Ved sin accept af lånetilbud-
det fraskriver forbrugeren sig således den eventuelt resteren-
de del af betænkningstiden.
Den lovbestemte betænkningstid gælder alene for antagel-
se af tilbuddet om de anførte lån mod pant i fast ejendom og
tilsigter ikke at være til hinder for, at der i tilknytning til en
sådan kreditaftale indgås en aftale om fastkurs, der således
som hidtil vil kunne indgås med kort frist for accept af fast-
kursaftalen.
Det fastsættes i det foreslåede stk. 2, at debitorrenten og
de øvrige omkostninger kan variere fra det, der er angivet i
tilbuddet, i overensstemmelse med værdien af de underlig-
gende obligationer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 9 stk. 4, i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 9, stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 27,
stk. 4, i boligkreditdirektivet og fastsætter, at kreditgiver ved
refinansiering af et variabelt forrentet lån med pant i fast
ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse,
forud for auktionen skriftligt skal underrette forbrugeren på
papir eller andet varigt medium om den forestående proced-
ure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten. Den
foreslåede § 9, stk. 4, 2. pkt., svarer til den gældende § 9,
stk. 4, og forpligter således fortsat kreditgiver til at underret-
te forbrugeren om ændringer i debitorrenten, når ændringen
er trådt i kraft. Der findes ikke en tilsvarende pligt i bolig-
kreditdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at kredit-
giver forpligtes til forud for refinansieringen af et variabelt
forrentet lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, skriftligt at underrette forbrugeren
om den forestående refinansiering. Samtidig fastholdes for-
pligtelsen til at underrette forbrugeren om ændringen i debi-
torrenten, når ændringen er trådt i kraft.
Formuleringen »i god tid« i direktivbestemmelsen er ikke
medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at oplysninger-
ne meddeles på et sådant tidspunkt forud for refinansierin-
gen (auktionen), at forbrugeren har tilstrækkelig tid til at
sætte sig ind i oplysningerne.
96
Der tilsigtes ikke ændringer i det hidtidige anvendelses-
område for § 9, stk. 4, i kreditaftaleloven, herunder i forhold
til omfattede låntyper. Der henvises i den forbindelse til be-
mærkningerne til § 1, nr. 8 (forslag til §§ 8-10), i lovforslag
nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kredit-
aftaler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af
forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, til-
læg A.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 16 a i lov om kreditaftaler)
Indsættelsen af en overskrift efter § 16 er en følge af den
nye bestemmelse, der foreslås indsat som § 16 a før § 17.
Den foreslåede § 16 a svarer til artikel 17 i boligkreditdi-
rektivet og omhandler beregningen af de årlige omkostnin-
ger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom.
Om begrebet kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, kan der henvises til § 3,
nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Stk. 1 indebærer, at de årlige omkostninger i procent be-
regnes ud fra den matematiske formel i det foreslåede bilag
4. Formlen svarer til den formel, der i medfør af kreditafta-
lelovens bilag 1 anvendes ved andre kreditaftaler.
Stk. 2 indebærer, at omkostningerne ved at åbne og forval-
te en bestemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i
forbindelse med både transaktioner og udnyttelse af kredit-
muligheden for denne konto og andre omkostninger i forbin-
delse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede
omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det
er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne
opnå kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste
betingelser.
Bestemmelsen sondrer mellem obligatoriske omkostnin-
ger, som skal medregnes i de årlige omkostninger i procent,
og omkostninger, som er frivillige og ikke skal medregnes.
Uanset en lidt anden ordlyd svarer indholdet til § 16, stk. 4, i
kreditaftaleloven. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr.
10 (§§ 16 og 17), i lovforslag nr. L 91 af 16. december 2009
om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsfø-
ring (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet), jf.
Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Stk. 3 indebærer, at beregningen af de årlige omkostninger
i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver
gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren
opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er an-
givet i kreditaftalen.
Bestemmelsen svarer til § 16, stk. 5, i kreditaftaleloven.
Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17), i
lovforslag nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov
om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som
følge af forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A.
Stk. 4 indebærer, at i forbindelse med kreditaftaler, der in-
deholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i
påkommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de år-
lige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på
beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i
procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre om-
kostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet
for indgåelsen af aftalen.
Uanset en lidt anden ordlyd, svarer indholdet af bestem-
melsen til § 16, stk. 6, i kreditaftaleloven. Der henvises i den
forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17), i lovforslag nr. L 91
af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og
lov om markedsføring (Ændringer som følge af forbruger-
kreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Stk. 5 fastsætter en forpligtelse til at underrette forbruge-
ren om de mulige konsekvenser af variationerne i de beløb,
der skal betales, og i de årlige omkostninger i procent ved
kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyt-
tet til fast ejendom. Underretningen sker som minimum ved
hjælp af oplysningsskemaet ESIS ved at give forbrugeren en
yderligere årlig omkostningsprocent, der illustrerer de muli-
ge risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorren-
ten. Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages op-
lysningerne af en advarsel, der fremhæver, at de samlede
kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige
omkostninger i procent, kan ændre sig.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om debitor gen-
nem førtidig tilbagebetaling kan undgå at blive undergivet
de fulde konsekvenser af en rentestigning.
For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative
eksempel på de årlige omkostninger i procent, henvises til
det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af
ESIS, hvor det af afsnit 4, nr. 2, litra a, fremgår, at eksemp-
let – når der er et loft over debitorrenten – skal bygge på, at
debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det hø-
jeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når der ikke er no-
get loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i
procent med den højeste debitorrente i mindst de sidste 20
år, eller, hvis de data, der ligger til grund for beregningen af
debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den
længste periode, for hvilken disse data er til rådighed, base-
ret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der an-
vendes til beregning af debitorrenten, når den er til rådighed,
eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af
Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), når kreditgiver ikke anvender en ekstern reference-
rente. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med
fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplys-
ninger for hver del af kreditten.
Stk. 6 vedrører kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom, hvori der er aftalt en
fast debitorrente for en indledende periode på mindst 5 år,
ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale
en ny fast rente for en yderligere relevant periode. Det fast-
sættes heri, at beregningen af den yderligere illustrative årli-
ge omkostningsprocent, der anføres i oplysningsskemaet
ESIS, kun omfatter den indledende periode med fast rente,
97
og at den baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebe-
tales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
Begrebet debitorrente er defineret i § 4, nr. 10, i kreditaf-
taleloven og skal anvendes i overensstemmelse hermed. Der
henvises i den forbindelse til det foreslåede bilag 5, del B,
om vejledning til udfyldelse af ESIS, hvor de enkelte ele-
menter nærmere er beskrevet. Det fremgår bl.a. af del B, af-
snit 4, at debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten
er variabel og baseret på en referencesats, kan kreditgiver
angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgi-
vers rentespænd i procent. Kreditgiver bør imidlertid angive
værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor
ESIS udsendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysnin-
gerne omfatte de antagelser, der er anvendt, hvis relevant de
gældende rentelofter og minimumssatser og en advarsel om,
at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostnin-
ger i procent. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel
på de årlige omkostninger i procent.
For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative
eksempel på de årlige omkostninger i procent, henvises til
det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af
ESIS, hvor det af afsnit 4, nr. 2, litra c, fremgår, at eksemp-
let - ved kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en
materiel indledende periode på flere år og derefter kan fast-
sættes for endnu en periode efter forhandling mellem kredit-
giver og forbruger – skal beregnes i henhold til § 16 a, stk.
4. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med fast
rente og en del med variabel rente), angives disse oplysnin-
ger for hver del af kreditten.
Endelig henviser stk. 7 til, at der ved beregningen af de år-
lige omkostninger i procent om nødvendigt kan gøres brug
af de supplerende antagelser, som er medtaget i det foreslåe-
de bilag 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 26 a i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 26 a tilsigter at gennemføre artikel 25 i
boligkreditdirektivet om retten til førtidig indfrielse.
Det bemærkes, at udtrykket førtidig indfrielse i boligkre-
ditdirektivet anvendes i samme betydning, som udtrykket
førtidig tilbagebetaling i kreditaftaleloven.
Det fastsættes i stk. 1, at kreditgiver ikke kan indgå en
kreditaftale omfattet af § 26, stk. 7 (pantebreve i fast ejen-
dom), med en forbruger, uden at forbrugeren indrømmes en
ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i
henhold til aftalen, før denne udløber.
Selv om der efter gældende ret ikke er en lovbestemt ret
til førtidig tilbagebetaling ved pantebreve i fast ejendom, er
det i almindelighed sådan for de relevante kreditaftalers ved-
kommende, at der allerede på aftaleretligt grundlag i vidt
omfang indrømmes forbrugeren en ret til førtidig tilbagebe-
taling. Det er derfor ikke hensigten med lovforslaget, at der
grundlæggende skal laves om på den måde, som retten til
førtidig tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser,
der sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv., og be-
stemmelsen indeholder således ikke krav om, at indrømmel-
sen skal fremgå af pantebrevet. Det afgørende er, at forbru-
geren kan støtte ret herpå.
Bestemmelser omfatter realkreditlån, men også andre kre-
ditaftaler med pant i fast ejendom, herunder pantebreve, som
en forbruger udsteder til et pengeinstitut. Bestemmelsen
gælder dog ikke kreditaftaler, hvor lånet sikres ved under-
pantsætning af ejerpantebrev eller ved udstedelse af skade-
sløsbrev. I disse tilfælde finder retten til førtidig tilbagebeta-
ling i § 26, stk. 1-6, jf. § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven mod-
sætningsvist anvendelse.
I den foreslåede stk. 2 bestemmes det, at en sådan kredit-
aftale skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i tilfælde af
førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af forbruge-
rens samlede kreditomkostninger, der består af renter og
omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Bestemmelsen fastsætter ikke, hvordan vilkårene for ret-
ten til førtidig tilbagebetaling skal meddeles forbrugeren.
Ved kreditaftaler, der sikres ved pant i fast ejendom, følger
det imidlertid af kreditaftalelovens § 8 a, stk. 1, at de oplys-
ninger, der i medfør af § 8, herunder § 8, stk. 2, nr. 18, om
retten til førtidig tilbagebetaling, skal angives i kreditaftalen,
og aftalens øvrige væsentlige vilkår i stedet gives forud for
kreditaftalens indgåelse, jf. § 7 a. Kreditgiveren – eller kre-
ditformidleren hvis denne præsenterer eller indgår kreditaf-
talen på kreditgiverens vegne – skal således ved hjælp af
ESIS forud for aftaleindgåelsen give forbrugeren oplysning
om retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant,
oplysninger om kreditgiverens ret til kompensation og om,
hvordan denne kompensation beregnes, jf. § 7 a, stk. 1, jf.
stk. 2. nr. 16, og denne lovs § 3, nr. 4 (forslaget til § 7 a, stk.
10).
Det foreslås i stk. 3, at aftalen kan indeholde vilkår om, at
kreditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til
kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte
forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Kompensatio-
nen skal – i de tilfælde, hvor kreditgiver betinger sig en så-
dan – være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Kompensationen må ikke overstige kreditgivers økonomiske
tab, og forbrugeren må ikke pålægges en sanktion som følge
af, at denne udnytter sin ret til hel eller delvis førtidig tilba-
gebetaling.
Sætningerne »i den henseende overstiger kompensationen
ikke kreditgivers økonomiske tab« og »men pålægger ikke
forbrugeren en sanktion« i direktivets artikel 25, stk. 3, er
ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse, idet det forud-
sættes at være indeholdt i betingelsen om, at kompensatio-
nen skal være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
For så vidt angår fastsættelsen af kompensationen, afhæn-
ger dette af den konkrete kreditaftale og måden, hvorpå den
førtidige tilbagebetaling gennemføres, og hvilke omkostnin-
ger der er direkte forbundet hermed. Kompensationen skal
fastsættes ud fra objektive kriterier. Bestemmelsen er ikke
begrænset til at finde anvendelse ved tilbagebetaling af real-
kreditlån, hvor realkreditinstituttet skal opkøbe eller opsige
obligationer, som svarer til dem, der blev udstedt ved lånets
98
udbetaling, og finder således også anvendelse i forbindelse
med andre låntyper, hvor kreditgiveren har omkostninger
forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Ved SDO-lån
og andre pantebrevslån vil der således også være adgang for
kreditgiveren til at betinge sig kompensation. Der henvises i
øvrigt til § 26, stk. 1, i kreditaftaleloven og til det foreslåede
bilag 5, del A, afsnit 9, og den tilhørende vejledning til ud-
fyldelse af ESIS (lovforslagets § 3, nr. 11).
I den foreslåede stk. 4 bestemmes det, at hvis en forbruger
ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i overensstemmel-
se med stk. 1, skal kreditgiver efter modtagelse af anmod-
ningen på papir eller andet varigt medium give forbrugeren
de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mu-
lighed. Oplysningerne skal mindst indeholde en angivelse af
de konsekvenser, som den førtidige tilbagebetaling vil have
for forbrugeren, og hvilke antagelser der i den forbindelse er
anvendt.
Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 25, stk. 4, i
boligkreditdirektivet, som må antages at have til formål at
give forbrugeren et oplyst grundlag, på hvilket forbrugeren
kan træffe sin beslutning om at udøve retten til førtidig tilba-
gebetaling af det pågældende lån.
Bestemmelsen tilsigtes på denne baggrund at finde anven-
delse i de tilfælde, hvor en forbruger forhører sig hos kredit-
giver om muligheden for og konsekvenserne af at frigøre sig
fra en tidligere indgået kreditaftale på det pågældende tids-
punkt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forbrugeren an-
moder kreditgiveren om et tilbud om låneomlægning (tilba-
gebetaling af et lån i tilknytning til optagelse af et nyt lån),
men en forespørgsel fra forbrugeren om muligheden for at
frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold til en låneaftale
med kreditgiveren vil i lyset af bestemmelsens formål være
tilstrækkelig.
Såfremt forbrugeren allerede har modtaget de nævnte op-
lysninger på papir eller andet varigt medium ved kreditafta-
lens indgåelse eller i et tilbud om en ny kreditaftale til er-
statning for den aftale, der ønskes indfriet, tilsigtes den fore-
slåede stk. 4 ikke at være til hinder for, at kreditgiveren kan
opfylde sin forpligtelse ved at henvise hertil. Det er dog en
forudsætning herfor, at oplysningerne fortsat er retvisende
og fyldestgørende.
I de tilfælde, hvor forbrugeren ikke forhører sig om mulig-
hederne for førtidig tilbagebetaling, men i stedet i henhold
til den i stk. 1 omhandlede aftale afgiver en for kreditgiver
bindende viljeserklæring om førtidig tilbagebetaling, tilsig-
ter bestemmelsen ikke at være til hinder for, at kreditgiver –
uden at meddele forbrugeren yderligere oplysninger – effek-
tuerer forbrugerens beslutning i overensstemmelse med den
aftale, der er indgået. Dette kan eksempelvis være tilfældet,
hvis forbrugeren eller en anden på dennes vegne (f.eks. et
andet kreditinstitut) overfører obligationer svarende til rest-
gælden på et realkreditlån mv. til kreditgiveren med en til-
kendegivelse om, at lånet herved indfris.
Det foreslåede stk. 4 indebærer nærmere, at forbrugeren
skal meddeles de oplysninger, der er nødvendige for, at for-
brugeren kan overveje at udnytte retten til førtidig tilbagebe-
taling. Hvilke oplysninger, der er nødvendige vil bl.a. af-
hænge af, hvilken lånetype der er tale om. Oplysningerne
skal dog mindst indeholde en angivelse af de konsekvenser,
som den førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
og hvilke antagelser der i den forbindelse er anvendt. Det
forudsættes, at de eventuelle antagelser, der er anvendt, skal
være rimelige og berettigede, jf. artikel 25. stk. 4, selv om
denne formulering ikke er medtaget i lovforslaget. Formule-
ringerne »hvor store konsekvenser« og »en klar redegørel-
se« i artikel 25, stk. 4, er endvidere ikke medtaget i lovfor-
slaget, men det forudsættes, at angivelsen af konsekvenser
så vidt muligt sker ved at sætte tal på de omkostninger og
besparelser, som den førtidige tilbagebetaling konkret vil in-
debære for forbrugeren, og at de eventuelle antagelser, der i
den forbindelse er anvendt, fremstår tydeligt for forbruge-
ren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.5 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 11 (Bilag 4 og 5 til lov om kreditaftaler)
Der foreslås indsat to nye bilag til loven.
Det foreslåede bilag 4 indeholder den matematiske formel
og de bemærkninger og supplerende antagelser, der i medfør
af boligkreditdirektivets bilag I skal anvendes ved beregnin-
gen af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslåede bilag 5 svarer til boligkreditdirektivets bi-
lag II og indeholder europæisk standardiseret informations-
ark ESIS samt vejledning til udfyldning af ESIS.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1 (Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere)
Det foreslås at ændre lovens titel til lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, så det fremgår af lovens
titel, at loven efter de foreslåede ændringer tillige vil inde-
holde regler om boligkreditformidlere.
Til nr. 2 (Fodnoten til lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Fodnoten indsættes, da der med lovforslaget foreslås æn-
dringer for at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv om 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L
60, side 34 (boligkreditdirektivet), herunder bestemmelser
om krav til og tilsyn med boligkreditformidlere samt krav til
kompetence, ansvarsforsikringsforhold og regler om god
skik for boligkreditformidlere.
99
Til nr. 3 (§ 1, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Ændringen er en del af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet, som forudsætter, at EU-landene etablerer en til-
synsordning for boligkreditformidlere. Der vil som følge af
lovforslaget være virksomheder, som ikke tidligere har væ-
ret under tilsyn, som vil blive omfattet af regelsættet.
Det foreslås med ændringen af lovteksten at udvide lovens
anvendelsesområde til også at omfatte formidling af bolig-
kreditaftaler. Af artikel 1 i boligkreditdirektivet fremgår det,
at direktivet fastlægger en fælles ramme for dele af med-
lemslandenes love og administrative bestemmelser for for-
brugerkredit, som er sikret ved pant eller på anden vis i for-
bindelse med erhvervelse af fast ejendom til beboelse. Her-
under en forpligtelse til at foretage en vurdering af kredit-
værdigheden inden ydelsen af kreditten, som skal danne
grundlag for udviklingen af effektive standarder for kredit-
givning i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Endvi-
dere skal der fastlægges visse forsigtigheds- og tilsynskrav,
herunder regler om etablering som og tilsyn med boligkre-
ditformidlere.
Det typiske område for boligkreditformidlingsvirksom-
hed, vil være rådgivning om lån med pant i fast ejendom.
Hovedparten af de virksomheder, som er omfattet af begre-
bet boligkreditformidlere, vil derfor i Danmark være ansatte
i pengeinstitutter, der formidler realkreditlån. Pengeinstitut-
ter er omfattet af lov om finansiel virksomhed og er dermed
allerede underlagt Finanstilsynets tilsyn. Pengeinstitutter er
derfor undtaget fra lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere. Der vil ligeledes kunne være eksempelvis ad-
vokater, som formidler boligkreditaftaler i forbindelse med
rådgivningen af klienter, som vil kunne blive omfattet af lo-
ven i det omfang, der ikke alene er tale om accessorisk virk-
somhed. Udbredelsen af selvstændige boligkreditformidlere,
som omfattes af den nye regulering, forventes således at væ-
re forholdsvist begrænset henset til den måde, som boligkre-
dit ydes på i Danmark.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Med den foreslåede lovændring fastslås det, at også bolig-
kreditformidlere på samme måde som det gælder finansielle
rådgivere, kun kan udøve virksomhed i de former, som er
opregnet i den gældende § 1, stk. 2. De former bestemmel-
sen opregner, er følgende; aktie- og anpartsselskaber, part-
nerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselska-
ber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder. Det vil
sige, at boligkreditformidlere kun kan udøve virksomhed i
juridiske enheder, der yder formidling på et kommercielt
grundlag. Det er en forudsætning, at boligkreditformidleren
modtager betaling fra forbrugeren for udførelsen af, præsen-
tationen af eller tilbuddet af boligkreditaftaler på vegne af
en kreditgiver, eller når boligkreditformidleren bistår forbru-
geren med administration eller andet forberedende arbejde
forud for indgåelsen af boligkreditaftaler. Det er uden betyd-
ning, om formidlingen af boligkreditaftaler udgør virksom-
hedens erhvervsmæssige hovedvirksomhed eller bibeskæfti-
gelse.
Til nr. 5 (§ 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2,
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det følger derfor af lovforslaget, at undtagelserne i § 1,
stk. 3, nr. 2 og 3, også skal omfatte formidling af boligkre-
ditaftaler.
Med forslaget til ændringen af § 1, stk. 3, nr. 2, vil rådgiv-
ning om boligkreditaftaler til en boligkreditformidlers med-
arbejdere eller til medarbejdere i en modervirksomhed, dat-
tervirksomhed eller et af modervirksomhedens andre datter-
virksomheder være undtaget fra lovens bestemmelser. Dette
er i overensstemmelse med, hvad der gælder i dag, for så
vidt angår finansielle rådgiveres rådgivning om finansielle
produkter.
Ved fastlæggelse, af hvad der forstås ved en moder- og
dattervirksomhed, finder § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om fi-
nansiel virksomhed anvendelse. Det følger af disse bestem-
melser, at en modervirksomhed er en virksomhed, som har
en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er en
virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af
en modervirksomhed.
Med forslaget til ændringen af § 1, stk. 3, nr. 3, undtages,
på samme måde som det gælder for finansielle rådgivere ef-
ter den gældende lov, rådgivning om formidling af boligkre-
dit, der kun ydes lejlighedsvis eller som accessorium i for-
bindelse med anden erhvervsvirksomhed, når denne anden
erhvervsvirksomhed er reguleret ved lov eller professionen i
øvrigt er adfærdsreguleret, herunder eksempelvis advokater,
som er underlagt de advokatetiske regler. I det tilfælde om-
fanget af den boligkreditsformidlingsvirksomhed, der foreta-
ges af f.eks. advokater, kan betegnes som mere end accesso-
risk, vil advokaten skulle indhente en tilladelse som bolig-
kreditformidler. Dette er tillige i overensstemmelse med,
hvad der gælder i dag, for så vidt angår finansielle rådgive-
re.
I lovens definition af begrebet rådgivning tydeliggøres det
med ændringen til § 2, nr. 2, hvor rådgivning om boligkre-
ditaftaler tilføjes, at også denne form for rådgivning er om-
fattet af begrebet. Præciseringen er nødvendig som en kon-
sekvens af udvidelsen af lovens område i forbindelse med
gennemførelsen af dele af boligkreditdirektivet.
100
Med ændringen af § 9, nr. 1 og 2, vil uafhængighedskra-
vet, som efter de gældende regler gælder for en finansiel
rådgiver, også komme til at gælde for en boligkreditformid-
lers formidling af boligkreditaftaler. Se i øvrigt bemærknin-
gerne nedenfor til lovforslagets § 4, nr. 22 og 23.
Til nr. 6 (§ 1, stk. 3, nr. 4, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
De opregnede numre i § 1, stk. 3, er undtagelser til lovens
anvendelsesområde. Undtagelsen til lovens anvendelsesom-
råde i § 1, stk. 3, nr. 4, skal således fremadrettet gælde både
finansielle produkter, som hidtil, og boligkreditaftaler. Fi-
nansielle virksomheders rådgivning om finansielle produk-
ter er således undtaget. Som følge af den omfattende regule-
ring, som den finansielle branche allerede er underlagt, und-
tages også finansielle virksomheders rådgivning om bolig-
kreditaftaler fra kravet om en særlig tilladelse som boligkre-
ditformidler af samme grund.
Til nr. 7 (§ 2, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
I denne bestemmelse defineres den aktivitet som en finan-
siel rådgiver udøver for en forbruger. Med gennemførelsen
af boligkreditdirektivet separeres rådgivningen om boligkre-
ditaftaler fra den aktivitet, som en finansiel rådgiver udøver,
da det fremadrettet vil kræve en selvstændig tilladelse til at
formidle og rådgive om boligkreditaftaler jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.8.3.1.
Til nr. 8 (§ 2, nr. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
§ 2 indeholder definitioner af en række af lovens begreber.
Med gennemførelsen af boligkreditdirektivet indføres to nye
definitioner.
Det foreslås ved affattelsen af § 2, nr. 2, at der ved en bo-
ligkreditformidler skal forstås en virksomhed, herunder en
enkeltmandsvirksomhed, omfattet af lovens § 1, stk. 1, der
erhvervsmæssigt som led i dennes hoved- eller bibeskæfti-
gelse og mod vederlag til forbrugere præsenterer eller tilby-
der boligkreditaftaler, indgår boligkreditaftaler med forbru-
geren på kreditgivers vegne, yder rådgivning om eller admi-
nistrerer boligkreditaftaler.
Ved indførelsen af denne definition gennemføres artikel 4,
stk. 5, i boligkreditdirektivet. Boligkreditformidleren kan så-
ledes deltage i såvel det forberedende arbejde med boligkre-
ditaftalen, før forbrugeren underskriver denne, men også
forestå indgåelsen af en sådan boligkreditaftale på vegne af
en kreditor og den efterfølgende administration af boligkre-
ditaftalen. Rådgivningsdelen omkring boligkreditaftaler har
tidligere krævet en tilladelse som finansiel rådgiver. Frem-
adrettet vil det være muligt at have en tilladelse som bolig-
kreditformidler alene eller en tilladelse som både boligkre-
ditformidler og finansiel rådgiver, såfremt der også ydes
rådgivning om andre produkter end boligkreditaftaler.
Med forslaget til affattelsen af § 2, nr. 3, defineres en bo-
ligkreditaftale, som en aftale eller et tilsagn fra en kreditgi-
ver til en forbruger om at yde kredit mod pantesikkerhed el-
ler tilsvarende sikkerhed eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom til beboelse. Anden tilsvarende sikkerhed kan f.eks.
være skadesløsbreve. Kreditaftaler, som ligger til grund for
erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarea-
ler eller projekterede bygninger, er ligeledes omfattet af de-
finitionen i det omfang, disse indgås, eller der ydes tilsagn
herom mellem en kreditgiver og en forbruger. Dette vil sige,
at også kreditaftaler uden pant knyttet til den faste ejendom i
dette tilfælde vil være dækket af definitionen på en boligkre-
ditaftale. Ønsker en virksomhed at rådgive om boligkreditaf-
taler, vil dette, jf. forslaget til affattelsen af § 3, stk. 1, 2.
pkt. i lovforslagets § 4, nr. 11, kræve en tilladelse som bo-
ligkreditformidler.
Til nr. 9 (§ 2, nr. 5, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, defineres finansielle produk-
ter. Definitionen skal fremover være den samme som i dag
dog således, at boligkreditaftaler undtages fra begrebet. År-
sagen er, at boligkreditaftaler defineres selvstændigt, jf. lov-
forslagets § 4, nr. 8, således, at det udskilles som et selvstæ-
digt produkt i henhold til disse regler. Udskillelsen sker med
gennemførelsen af boligkreditdirektivet, hvor rådgivning om
boligkreditaftaler separeres fra den aktivitet, som en finan-
siel rådgiver udøver, da denne aktivitet udskilles som en
selvstændig virksomhed.
Til nr. 10 (Overskriften til kapitel 2 i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere)
Overskriften til kapitel 2 foreslås nyaffattet, så den afspej-
ler, at kapitlet nu udover tilladelse til finansielle rådgivere
også kommer til at omfatte tilladelse som boligkreditformid-
lere.
Til nr. 11 (§ 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det følger derfor af det foreslåede § 3, stk. 1, at både virk-
somheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, der yder
rådgivning om finansielle produkter og virksomheder, der
yder rådgivning om boligkreditaftaler til forbrugere, skal ha-
ve Finanstilsynets tilladelse som enten finansiel rådgiver el-
ler boligkreditformidler. Såfremt en virksomhed yder råd-
givning om både finansielle produkter og boligkreditaftaler
101
til forbrugere, skal den pågældende virksomhed således ha-
ve to tilladelser fra Finanstilsynet.
Ved indførelsen af et krav om, at også boligkreditformid-
lere skal have Finanstilsynets tilladelse, gennemføres artikel
29, stk. 1, i boligkreditdirektivet. Overtrædelse af § 3, stk. 1,
er strafbelagt, jf. § 26, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere.
I § 3, stk. 2, opregnes de betingelser, som skal være op-
fyldt for at opnå tilladelse til at drive virksomhed som hen-
holdsvis finansiel rådgiver og boligkreditformidler efter stk.
1. Betingelserne for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver
og boligkreditformidler er ens. Således gælder der de sam-
me krav om, at virksomheden skal have hovedkontor og
hjemsted i Danmark. Ved hjemsted forstås det sted, hvor
virksomheden har sit hovedkontor, det vil sige det sted,
hvorfra virksomheden faktisk ledes. Der gælder også ensar-
tede krav om, at såvel finansielle rådgivere som boligkredit-
formidlere skal have forretningsgange på alle væsentlige ak-
tivitetsområder. Der henvises i § 3, stk. 2, nr. 2, til § 8 ve-
drørende forretningsgange for håndtering af interessekon-
flikter, men omfanget af forretningsgange er ikke begrænset
hertil. Eksempelvis vil virksomhederne skulle have forret-
ningsgange for gennemførelsen af et rådgivningsforløb, så-
fremt der rådgives, herunder dokumentation for hvilke råd
virksomheden giver til sine kunder. Ved vurderingen, af om
kravet til forretningsgange er opfyldt, vil der blive taget hen-
syn til den enkelte virksomheds størrelse.
Endvidere følger det af bestemmelsen, at der gælder regler
om egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, ligesom virksomheden skal have en ansvars-
forsikring eller anden tilsvarende garanti, der dækker de er-
statningskrav, som virksomheden måtte ifalde. Endelig gæl-
der der særlige krav til virksomheden i det omfang, der
modtages betroede midler fra forbrugere. Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 1125/2014 af 19. september
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/17/EU for så vidt angår reguleringsmæs-
sige tekniske standarder vedrørende minimumsbeløbet for
den erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti, som
kreditformidlere skal have er udstedt i medfør af artikel 29,
stk. 2, litra a), i boligkreditdirektivet. Af forordningen frem-
går, at en boligkreditformidler som minimum skal have en
erhvervsansvarsforsikring med en minimumsdækning på
460.000 EUR pr. krav og 750.000 EUR for alle krav i løbet
af et kalenderår. Kravet til minimumsdækningen for er-
hvervsansvarsforsikringen er gældende for boligkreditfor-
midlere i hele Unionen samt i de lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 12 (§ 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 3, stk. 2, nr. 5, foreslås det som en
konsekvens af, at der etableres en tilsynsordning for bolig-
kreditformidlere, at boligkreditformidlere, såfremt disse
modtager betroede midler fra forbrugere, skal oprette en
særlig konto for indsættelsen af disse midler samt etablere
en sikkerhed for de betroede midler. Dette er i overensstem-
melse med de betingelser, der i dag gælder for finansielle
rådgivere. Bestemmelsen stiller således efter ændringen
krav om, at såvel en finansiel rådgiver som en boligkredit-
formidler skal have etableret sikkerhed for midler, som en
forbruger måtte indbetale til disse virksomheder som betroe-
de.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, hvor en forbruger
indbetaler et beløb til en finansiel rådgiver eller en boligkre-
ditformidler, hvor denne skal videreformidle beløbet til en
långiver. Virksomheden skal for at imødekomme kravet om
sikkerhed efter § 3, stk. 2, nr. 5, tegne en ansvarsforsikring
eller garantistillelse fra et pengeinstitut eller et forsikrings-
selskab for denne særskilte konto. Hvis virksomheden ikke
modtager betroende midler, skal den ikke stille sikkerhed.
Virksomheden skal erklære dette overfor Finanstilsynet.
Med ændringen til § 4, stk. 1, udvides de gældende betin-
gelser om egnethed og hæderlighed til bestyrelsen og direk-
tionen for finansielle rådgivere til også at gælde for bestyrel-
sen og direktionen for boligkreditformidlere. Dette er en
gennemførelse af artikel 29, stk. 2, litra b, i boligkreditdirek-
tivet.
Det følger af den forslåede ændring, at også medlemmer
af boligkreditformidlerens bestyrelse eller direktion på tids-
punktet for meddelelse af tilladelse til virksomheden efter §
3, stk. 2, eller på tidspunktet for tiltrædelse af et sådan hverv
eller stilling i en eksisterende virksomhed, skal opfylde vis-
se krav til egnethed og hæderlighed. Det følger af § 14 i lov
om finansielle rådgivere, at Finanstilsynet kan gribe ind
over for ledelsespersoner, som ikke længere opfylder krave-
ne.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos henholds-
vis en finansiel rådgiver eller en boligkreditformidler skal li-
geledes efter § 4, stk. 1, have fyldestgørende erfaring til at
udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Dette påses, når
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet el-
ler stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse
varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller
et medlemskab af bestyrelsen samt af hvilken virksomhed,
der er tale om. I vurderingen kan blandt andet indgå, om
vedkommende har en relevant teoretisk uddannelse, før har
haft ansættelse inden for den finansielle sektor eller har le-
delsesmæssig erfaring.
102
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til
hvervet eller stillingen i den konkrete virksomhed. Det er så-
ledes muligt, at en person på grundlag af dennes uddannel-
sesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder
kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre virk-
somhed omfattet af denne lov, men at dette derimod ikke
gør sig gældende i forhold til en direktørpost i en stor lands-
dækkende virksomhed. Derfor kan man som udgangspunkt
ikke tage sin vurdering med sig fra en virksomhed til en an-
den.
Ændringen til § 4, stk. 1, medfører at de hidtidige regler,
om at en person som udgangspunkt ikke kan udpeges som
bestyrelsesmedlem eller direktør hos en finansiel rådgiver,
hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædel-
se af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle
område, også kommer til at gælde for boligkreditformidlere.
Ligeledes må et bestyrelsesmedlem eller en direktør som ud-
gangspunkt også forlade sit hverv eller sin stilling, hvis ved-
kommende bliver pålagt strafansvar for sådanne overtrædel-
ser.
I vurderingen, af om en strafbar overtrædelse skal føre til,
at den pågældende ikke kan udnævnes henholdsvis skal fra-
træde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nær-
liggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stil-
lingen, eller om den pågældende har handlet på en så rets-
stridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at
den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen
som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryg-
gende vis.
Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og sær-
lovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets
side.
Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller bø-
devedtagelse.
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne
begrunde Finanstilsynets indgriben, da det er en overtrædel-
se af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3.
Det følger endvidere af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr.
2, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke kan bestride
sit hverv eller sin stilling, hvis den pågældende har indgivet
begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling,
konkursbehandling eller gældssanering. Med ændringen af
stk. 1 omfatter bestemmelsen både et bestyrelsesmedlem el-
ler en direktør hos en finansiel rådgiver og hos en boligkre-
ditformidler. Bestemmelsen indebærer endvidere, at Finans-
tilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadium i de respek-
tive insolvensbehandlinger vedkommende befinder sig.
Finanstilsynet har beføjelse til at kunne gribe ind over for
et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke opfylder be-
tingelserne i den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3, hvis den
pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der
er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Bestemmelsen anvendes bl.a. i den situation, hvor et be-
styrelsesmedlems eller en direktørs private økonomi er i en
sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles
belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af
virksomheden. Som eksempler på økonomisk uorden kan
nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet som
dårlig betaler eller lignende.
Endvidere kan viden, om at den pågældende i gentagne
tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er
gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en
person ikke opfylder kravet.
Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Fi-
nanstilsynet blandt andet kan lægge vægt på, hvilken rolle
den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de
virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således være per-
soner, som eksempelvis advokater og andre professionelle
bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive
virksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurs-
truet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksom-
heden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne
tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at vedkom-
mende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder,
der er gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd
kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssi-
ge svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig
myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været år-
sag til problemer i de virksomheder, som den pågældende
tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledel-
sen af virksomheden sker på betryggende vis, på samme må-
de som det gælder efter de nugældende regler for finansielle
rådgivere, og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen
har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis
være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke har sikret en
ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god admi-
nistrativ praksis og regnskabspraksis eller har undladt at
iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-
mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller
passivitet har skadet virksomheden, eller der er risiko for, at
dette vil ske.
Til nr. 13 (§ 4 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en ordning for boligkre-
ditformidlere, som den der allerede omfatter finansielle råd-
givere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som følge af, at denne type virksomheder nu skal underlæg-
ges tilsyn.
103
På denne baggrund fastlægger den foreslåede § 4 a, stk. 1,
at der oprettes og føres et offentligt register for finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere. For så vidt angår finan-
sielle rådgivere er der tale om en videreførelse af det allere-
de eksisterende register, som følger af den gældende lovs §
13, som i henhold til lovforslaget udgår ved indsættelsen af
§ 4 a.
Finanstilsynet holder registeret ajour på baggrund af de
ændringer i tilladelser og personer, som Finanstilsynet får
kendskab til.
Forslaget om oprettelsen af et offentligt register for bolig-
kreditformidlere er nyt, og bestemmelsen gennemfører der-
med artikel 29, stk. 4 og 6, i boligkreditdirektivet, for så vidt
angår boligkreditformidlere. Når Finanstilsynet har meddelt
en virksomhed tilladelse til at udøve finansiel rådgivning el-
ler boligkreditformidling efter § 3, skal den pågældende per-
son eller virksomhed optages i Finanstilsynets register.
Med forslaget til stk. 2 fastlægges det, at registeret for bo-
ligkreditformidlere skal indeholde oplysninger om navnene
på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlings-
forretningerne. Dette er for så vidt angår boligkreditformid-
lere et krav, der følger af gennemførelsen af artikel 29, stk.
4, litra a og b, i boligkreditdirektivet. Registeret skal endvi-
dere indeholde oplysninger om i hvilke medlemslande, den
enkelte boligkreditformidler driver forretning efter reglerne
om etableringsfrihed eller fri udveksling af tjenesteydelser,
og som boligkreditformidleren har underrettet den kompe-
tente myndighed i sit hjemland om.
Registeret over finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere skal være offentligt tilgængeligt på Finanstilsynets
hjemmeside, jf. artikel 29, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Til nr. 14 (§ 5, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 5, stk. 1, udvides bestemmelsen til
også at omfatte boligkreditformidlere således, at en bolig-
kreditformidler ligesom en finansiel rådgiver er forpligtet til
snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræ-
der ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsy-
net tidligere har modtaget og lagt til grund ved meddelelse
af tilladelse efter § 3. Dette gælder dog ikke forhold, som er
omfattet af den gældende § 4, stk. 3, i lov om finansielle
rådgivere.
Boligkreditformidlere skal efter forslaget ligesom finan-
sielle rådgivere en gang om året indsende en erklæring om,
at de opfylder betingelserne for at få tilladelse efter § 3. Er-
klæringen skal være underskrevet af virksomhedens besty-
relse og direktion eller, såfremt virksomheden drives som
enkeltmandsvirksomhed af den for virksomheden ledelses-
ansvarlige.
En virksomhed som er omfattet af lovforslaget – det vil si-
ge finansielle rådgivere og boligkreditformidlere – er efter
den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, forpligtet til løbende at
sikre, at betingelserne for at opretholde en tilladelse efter § 3
er opfyldt. § 5, stk. 2, sikrer, at virksomheden en gang om
året erklærer over for Finanstilsynet, at dette er tilfældet.
Udvidelsen af kravet om årlig indsendelse af erklæring,
om at betingelserne for tilladelse fortsat er til stede, til også
at omfatte boligkreditformidlerne følger af gennemførelsen
af artikel 29, stk. 7, i boligkreditdirektivet.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med lovforslagets ændring af lovens § 5, stk. 3, udvides
Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvil-
ke ændringer Finanstilsynet skal modtage underretning om
til også at omfatte boligkreditformidlere. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af lovforslagets udvidelse af
anvendelsesområdet i § 1.
Til nr. 16 (§ 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a,
stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
104
Med ændringen af lovens § 6, stk. 1 og 2, overgår Finans-
tilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om
kompetencekrav for finansielle rådgiver til erhvervs- og
vækstministeren og denne tillægges også en bemyndigelse
til at fastlægge de nærmere regler om kompetencekrav for
boligkreditformidlere. Hermed sikres det, at boligkreditfor-
midlere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres
virksomhed. Bemyndigelsen skal anvendes til, at erhvervs-
og vækstministeren udsteder en bekendtgørelse om de kom-
petencekrav, der fastsættes for boligkreditformidlerne.
Som en konsekvens af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet udvides med ændringen af § 7, stk. 1, den gældende
bestemmelse om, at en finansiel rådgiver skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forretningskik og
god praksis indenfor virksomhedsområdet til også at gælde
for boligkreditformidlere.
Med ændringen af § 10, 1. pkt. vil også boligkreditformid-
lere være omfattet af denne bestemmelse. Det betyder, at
hvis en finansiel rådgiver eller boligkreditformidler ikke er
uafhængig, skal det fremgå af virksomhedens hjemmeside.
Virksomheden skal i den forbindelse også oplyse om størrel-
sen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision
eller anden vederlag fra virksomheder, hvorfra der tilbydes
eller formidles finansielle produkter og boligkreditaftaler, jf.
§ 2, nr. 5, i den gældende lov om finansielle rådgivere. Hvis
virksomheden ikke har en hjemmeside, skal disse oplysnin-
ger udleveres efter anmodning.
Som følge af etableringen af en tilsynsordning for bolig-
kreditgivere udvides § 10 a, stk. 1, til også at gælde for bo-
ligkreditformidlere. Den gældende indberetningsordning for
finansielle rådgivere, den såkaldte whistleblowerordning,
kommer således også til at gælde for boligkreditformidlere
som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og
som følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er under
Finanstilsynets tilsyn.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet. Det bemærkes, at kravet om etablering af en
whistleblowerordning kun vil komme til at gælde finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som beskæftiger flere
end fem ansatte.
Med forslaget til ændring af § 10 b, stk. 1, udvides beskyt-
telsen mod at udsætte ansatte for en ufordelagtig behandling
som følge af indberetninger efter § 10 a til foruden finansiel-
le rådgivere også at omfatte boligkreditformidlere.
Med ændringen til § 20 a, stk. 1, udvides adgangen for Fi-
nanstilsynet til også at kunne påbyde en boligkreditformid-
ler, der offentliggør oplysninger om virksomheden, som ef-
ter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre
berigtigende oplysninger. Denne adgang eksisterer ligeledes
i dag for finansielle rådgivere og kommer som følge af gen-
nemførelsen af boligkreditdirektivet til også at gælde bolig-
kreditformidlere.
Til nr. 17 (§ 6, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Som en konsekvens af udvidelsen af lovens anvendelses-
område til også at omfatte boligkreditformidlere præciseres
det, at der også skal fastsættes kompetencekrav i forbindelse
præsentation, tilbud, rådgivning om og administration af bo-
ligkreditaftaler. Som det fremgår af ændringen til § 6, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere, jf. lovforslagets § 4, nr. 18,
bliver bemyndigelsen, som overgår fra Finanstilsynet til er-
hvervs- og vækstministeren, til at fastlægge nærmere regler
om kompetencekrav for finansielle rådgiver udvidet til også
at omfatte boligkreditformidlere. Hermed sikres det, at bo-
ligkreditformidlere har tilstrækkelige kompetencer til at råd-
give om boligkreditaftaler. Erhverv- og vækstministeren
fastlægger disse regler i en bekendtgørelse.
Til nr. 18 (§ 6, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Med den foreslåede ændring af lovens § 6, stk. 2, vil Fi-
nanstilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler
om kompetencekrav for finansielle rådgivere overgå til er-
hvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren
tillægges desuden også en bemyndigelse til at fastlægge
nærmere regler om kompetencekrav for boligkreditformidle-
re. Hermed sikres det, at boligkreditformidlere har tilstræk-
kelige kompetencer til at udøve deres virksomhed og, at der
fastsættes enslydende krav til både finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere.
Kompetencekravet for boligkreditformidlere finder kun
anvendelse på de ansatte i virksomheden, som udøver bolig-
kreditformidling. Administrativt personale og personale,
som ikke yder boligkreditformidling vil således ikke være
omfattet af kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledel-
sesansvar foretager boligkreditformidling, skal disse tillige
have tilstrækkelige kompetencer i henhold til denne bestem-
melse. Dette gælder, uanset om en ansat med ledelsesansvar
sjældent har kundekontakt. Der er tale om en gennemførelse
af artikel 29, stk. 2, i boligkreditdirektivet, hvoraf det fast-
lægges at hjemlandet skal fastsætte regler om kompetence-
niveau i overensstemmelse med de principper, der fremgår
af direktivets bilag III.
Med forslaget gennemføres ligeledes artikel 9 i boligkre-
ditdirektivet. Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetence-
krav for finansielle rådgivere ved bekendtgørelse nr. 1251 af
1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle rådgi-
vere. Erhvervs- og vækstministerens udformning af de frem-
tidige kompetencekrav for boligkreditformidlere vil ske i
overensstemmelse med de i boligkreditdirektivets bilag III
anførte minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i
fastlæggelsen af kompetencekravene vil der således kunne
lægges vægt på erhvervsmæssige kvalifikationer og relevant
praktisk erfaring. Finanstilsynet vil indtil den 21. marts 2019
kunne basere sin vurdering af kompetencen hos en ansøger,
som søger om tilladelse som boligkreditformidler, alene på
baggrund af dennes erhvervserfaring, som det fremgår af
boligkreditdirektivets bilag III, pkt. 3., litra b. I bekendtgø-
relsen vil der blive indsat en overgangsordning så de ansatte
105
får en frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger så-
ledes af artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en bolig-
kreditformidler skal overholde kompetencekravene senest
den 21. marts 2017.
Til nr. 19 (§ 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 7, stk. 2, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren hjemmel til at fastsætte god skik-regler for bolig-
kreditformidlere. Den eksisterende hjemmel gælder i dag
kun for finansielle rådgivere. Udvidelsen skal ses i sammen-
hæng med, at lovens anvendelsesområde foreslås udvidet til
også at omfatte boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om
god skik svarende til reglerne i bekendtgørelsen nr. 1582 af
18. december 2013 om god skik for finansielle rådgivere og
bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for fi-
nansielle virksomheder.
God skik-reglerne har til formål at sikre, at kunderne har
tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på marke-
det og vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende
marked. Der er tale om en dynamisk norm, som fastlægger
rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet.
Det forventes, at de eksisterende god skik-regler for bolig-
kredit udskilles af den eksisterende god skik-bekendtgørelse
og indarbejdes i en ny bekendtgørelse, som udstedes af er-
hvervs- og vækstministeren. Den nye bekendtgørelse vil in-
deholde god skik-regler, der skal gælde for både penge- og
realkreditinstitutter, boligkreditgivere og boligkreditformid-
lere.
Bekendtgørelsen vil således indeholde regler om god skik,
forbud mod vildledning og regler om købsopfordringer.
Det forventes i tillæg hertil, at god skik-bekendtgørelsen
vil indeholde følgende regler for boligkredit som følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivets bestemmelser:
Det forventes således, at bekendtgørelsen vil indeholde
forpligtelsen i artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplys-
ninger, der gives til forbrugeren i forbindelse med boligkre-
dit, skal gives forbrugeren omkostningsfrit. Af artikel 10
fremgår, at markedsføring om kreditaftaler skal være rimeli-
ge og entydige og ikke-vildledende, og at det ikke må skabe
forkerte forventninger.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende prisoplysningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes
skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse
for boligkredit.
Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en
række minimumsoplysninger om henholdsvis kreditgiver og
kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed
på en klar og forståelig måde for forbrugeren.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit
forventes det endvidere, at denne vil skulle indeholde regler
for i hvilke tilfælde kombinations- og pakkesalg, som det
fremgår af direktivets artikel 12, vil kunne tillades.
I bekendtgørelsen om god skik for boligkredit forventes
der ligeledes at blive indført regler i overensstemmelse med
direktivets artikel 18, hvorefter en kreditgiver i det omfang
det ikke allerede er gældende i henhold til anden lovgivning
skal foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige sik-
res, at der sker dokumentation, og at der er fastlagt proced-
ure for kreditvurderingen.
Der forventes tillige i den kommende bekendtgørelse at
blive fastsat regler om, at en kreditvurdering skal ske på
baggrund af oplysninger, som kreditgiver er forpligtet til at
indhente fra relevante interne og eksterne kilder, jf. artikel
20 i direktivet. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige
oplysninger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse
med kreditvurderingen.
Der forventes endvidere fastsæt regler i overensstemmelse
med artikel 22 for, hvordan rådgivning om boliglån skal
ydes.
I artikel 23 i direktivet anføres det, at der ved gennemfø-
relsen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der
sikrer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret
til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom forventes ligeledes, at blive en del af de nye
god skik-regler for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le sikres regler om, at indeks og referencerenter til beregnin-
gen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificer-
bare for kreditaftalens parter. Endelig forventes bekendtgø-
relsen som følge af artikel 28 at fastlægge, at kreditgiver
skal udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en
tvangsauktion.
Som følge af etableringen af en tilsynsordning for bolig-
kreditgivere udvides § 10 a til også at gælde for boligkredit-
formidlere. Den gældende indberetningsordning for finan-
sielle rådgivere, den såkaldte whistleblowerordning, kom-
mer således også til at gælde for boligkreditformidlere som
følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og som
følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er under Fi-
nanstilsynets tilsyn. Med ændringen til § 10 a, stk. 3, følger
det således af bestemmelsen, at kravet om etablering af en
whistleblowerordning kun vil komme til at gælde for finan-
106
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, som beskæftiger
flere end fem ansatte.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Til nr. 20 (§ 7 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
Med den foreslåede § 7 a, stk. 1, stilles der krav om, at bo-
ligkreditformidlere skal sikre, at aflønningen af virksomhe-
dens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser
efter § 7 i lov om finansielle rådgivere. Forslaget er en gen-
nemførelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
De ansatte i boligkreditformidlere, der er omfattet af den
foreslåede § 7 a, er defineret i artikel 4, nr. 11, i boligkredit-
direktivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der
deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder eller bevil-
ger kredit mod pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere
skal forstås i overensstemmelse med definitionen i, § 2, nr.
5, i lov om finansielle rådgivere.
Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at
sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt
og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder
kredit, herunder når der fortages kreditvurdering. Afløn-
ningsstrukturen hos en boligkreditformidler må således ikke
kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens in-
teresse.
Med den foreslåede § 7 a, stk. 2, 1. pkt. stilles krav om, at
en boligkreditformidler skal have en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring. Dette understøttes af den foreslåede § 7 a, stk. 2,
3. pkt., som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i bolig-
kreditdirektivet. Her præciseres det, at lønpolitikken skal
sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risi-
kotagning, som overskrider virksomhedens risikoprofil.
Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønnings-
strukturen er i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Med dette menes, at løn-
politikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i for-
hold til, hvordan virksomheden vil indrette sig med henblik
på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder
hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre
elementer virksomheden benytter.
Endelig følger det af den foreslåede § 7 a, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning
af ansatte hos en boligkreditformidler ikke er betinget af an-
tallet af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
salgsmål. Bestemmelsen er en implementering af artikel 7,
stk. 3, litra b, og artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i virk-
somhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit
mod pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruk-
tur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret
på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i over-
ensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for
en boligkreditformidler.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos den
enkelte boligkreditformidler er afhængig af specifikke salgs-
mål eller krav om imødekommelse af låneanmodninger i
forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete salgs-
mål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte ansatte
indgår i. Det vil derimod være muligt at basere en mulighed
for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virksomhedens
overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være muligt at
have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsætninger til
virksomhedens vækst og muligheder for udvikling. Dette
skal dog under alle omstændigheder ske indenfor henholds-
vis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.
De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle
lovgivning finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen
bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsæt-
ning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige
forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-
stilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sek-
tor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettighe-
der, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med
overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at gi-
ve medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet
i overenskomsten er forpligtet hertil.
107
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i § 7 a, stk. 4, foreslås at indsætte en bestemmel-
se svarende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finan-
siel virksomhed, således at den samme undtagelse for varia-
ble løndele finder anvendelse på ansatte hos en boligkredit-
formidler, der er omfattet af den foreslåede § 7 a. Det fore-
slåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anvendelse på af-
lønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 21 og 22 (§ 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordningen efter gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med forslaget udvides kravet derfor i § 8, stk. 1, om, at en
finansiel rådgiver skal have forretningsgange for håndtering
af interessekonflikter i forholdet mellem forbrugerne og
virksomheden til også at omfatte boligkreditformidlere.
Der stilles med bestemmelsen ikke krav om, at boligkre-
ditformidlere eller finansielle rådgivere ikke må modtage
provision. Der stilles dog i lovens § 10 krav om, at hvis de
modtager provision, skal de oplyse kunderne herom, hvilket
er i overensstemmelse med reglerne for finansielle rådgive-
re. Forslagets ændring af § 8, stk. 1, supplerer denne be-
stemmelse ved at stille krav om, at virksomhederne skal ha-
ve en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter.
En boligkreditformidler skal således på samme måde som
det gælder en finansiel rådgiver, der modtager provision, i
sin forretningsgang anføre, hvordan det sikres, at dette for-
hold ikke skader kundernes interesser.
§ 8, stk. 1, er ikke begrænset til interessekonflikter i for-
bindelse med provision og andet vederlag, men gælder alle
interessekonflikter. Som eksempel kan nævnes, at en virk-
somhed omfattet af denne lov kan være ejet af en finansiel
virksomhed. I forretningsgangen vil en boligkreditformidler
derfor skulle redegøre for, at den interessekonflikt, der føl-
ger af ejerforholdet, ikke skader kundens interesser.
Med forslaget til ændring af § 9, stk. 1, fastslås, at de sam-
me tre betingelser for, at en finansiel rådgiver må anvende
betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelse, også
skal gælde for boligkreditformidlere. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at en boligkreditformidler, som det tillige
gælder for en finansiel rådgiver i dag, ikke har økonomiske
interesser i, at en forbruger, som virksomheden rådgiver, er-
hverver en bestemt boligkreditaftale eller et finansielt pro-
dukt.
En boligkreditformidler må derfor, som det i dag gælder
for en finansiel rådgiver, for så vidt angår finansielle pro-
dukter, som det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere, ikke modtage provision eller andet vederlag
fra virksomheder, der udbyder boligkreditaftaler. Dette om-
fatter både direkte og indirekte betaling som forudsætning
for, at virksomheden anbefaler en bestemt boligkreditaftale.
Det er ikke en betingelse, at der foreligger en sammenhæng
mellem provisionens størrelse og antallet af kunder, som
virksomheden anbefaler en boligkreditaftale.
Henvisningen i § 9, stk. 1, nr. 2, til § 5, stk. 1, nr. 17, i lov
om finansiel virksomhed foreslås ændret til nr. 19, som en
konsekvens af, at der ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1613 af 26. de-
cember 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og
lov om tinglysning blev indsat to yderligere numre, således
at nr. 17 blev nr. 19. Efter § 9, stk. 1, nr. 2, må en virksom-
hed ikke have snævre forbindelser til en finansiel virksom-
hed eller anden virksomhed, som tilbyder eller formidler fi-
nansielle produkter. Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 19, i lov
om finansiel virksomhed, hvad der skal forstås ved snævre
forbindelser.
Til nr. 23 (§ 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det foreslås, at der i tillæg til betingelserne om, hvornår
en finansiel rådgiver må betegne sig som uafhængig, jf. den
gældende lovs § 9, indføres en ny betingelse i § 9, stk. 1, nr.
3, om, at virksomheden skal tage et tilstrækkeligt stort antal
finansielle produkter og kreditaftaler i betragtning, for at
virksomheden kan betegne sig som uafhængig.
Med ændringen gennemføres boligkreditdirektivets krav
til, hvornår en boligkreditformidler kan betegnes som uaf-
hængig, jf. artikel 22, stk. 4, hvor betingelsen, om at virk-
somheden skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditaf-
taler i betragtning for at kunne kalde sig uafhængig, frem-
går. På den baggrund udbredes kravet med den foreslåede
bestemmelse også til at omfatte rådgivning om øvrige finan-
sielle produkter.
Vurderingen af om dette nye uafhængighedskrav, om at
tage et tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter hen-
holdsvis boligkreditaftaler i betragtning, er opfyldt, skal ske
ud fra forholdets natur. Det er således ikke muligt på for-
hånd at angive det eksakte antal finansielle produkter eller
kreditaftaler, som skal tages i betragtning af den enkelte fi-
nansielle rådgiver eller boligkreditformidler i enhver given
situation henset til produkternes forskellige karakter. Kravet
om, at en finansiel rådgiver og en boligkreditformidler skal
benytte forskellige produktudbydere, skal fortolkes under
hensyn til, hvad der til enhver tid er muligt for den enkelte
produktkategori. Hvis der er tale om et nicheprodukt, vil den
finansielle rådgiver eller boligkreditformidler skulle tage al-
le produkter på markedet i betragtning. Dette vil ikke nød-
vendigvis være tilfældet ved produkter, hvor der findes et
meget stort antal udbydere på markedet. Vurderingen foreta-
ges af Finanstilsynet.
108
Til nr. 24 (§ 9, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det foreslåede stk. 2 i § 9, står i dag i § 9, stk. 1, nr. 3, i
lov om finansielle rådgivere. Der er tale om en konsekvens-
ændring som følge af, at § 9, stk. 1, foreslås udvidet til også
at gælde boligkreditformidlere, hvilket er en følge af etable-
ringen af en tilsynsordning for boligkreditformidlere i for-
bindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Med
forslaget er der ikke tale om en materiel ændring.
Den foreslåede § 9, stk. 2, der indeholder en betingelse
om, at man ikke må udbyde egne og andres produkter til en
forbruger, er alene relevant for finansielle rådgivere, da det
følger af definitionen af en boligkreditformidler, jf. forsla-
gets § 4, nr. 8, at denne bl.a. formidler lån på vegne af en
kreditgiver.
Til nr. 25 (§§ 10 c og 10 d b i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Med forslaget indsættes nye bestemmelser i et nyt kapitel
4 b om boligkreditformidleres adgang til at udøve grænse-
overskridende virksomhed, der gennemfører artikel 32 i bo-
ligkreditdirektivet.
Til § 10 c
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Det følger af direktivets artikel 32, at en tilladelse givet
af en kompetent myndighed skal gælde for hele Unionens
område og de lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Den foreslåede affattelse af forslaget til § 10 c gennemfø-
rer direktivets regler om, at en boligkreditformidler med til-
ladelse i et medlemsland har ret til at udøve virksomhed i al-
le medlemslande.
Med den foreslåede § 10 c, stk. 1, skal virksomheden un-
derrette Finanstilsynet om i hvilke lande og på hvilken må-
de, den pågældende virksomhed ønsker at udøve sine aktivi-
teter. Bl.a. skal det oplyses fra hvilken adresse, aktiviteterne
tænkes udøvet fra og hvilke aktiviteter, der påtænkes udøvet
i det pågældende land.
Efter stk. 2 skal Finanstilsynet efter modtagelsen videre-
sende meddelelsen efter stk. 1 til den kompetente myndig-
hed i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af un-
derretningen, herunder underrette om virksomhedens hen-
sigt. Finanstilsynet underretter samtidig boligkreditformidle-
ren om denne videresendelse.
Det følger af stk. 3, at boligkreditformidleren kan påbe-
gynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor virk-
somheden af Finanstilsynet efter stk. 2 er blevet underrettet
om Finanstilsynets videresendelse af oplysningerne til myn-
dighederne i værtslandet.
Til § 10 d
Med forslaget til § 10 d, stk. 1, har boligkreditformidlere
fra de øvrige medlemslande inden for Den Europæiske Uni-
on mulighed for at påbegynde virksomhed her i landet 1 må-
ned efter, at den kompetente myndighed i hjemlandet har
underrettet Finanstilsynet om virksomhedens hensigt om, at
den vil udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller
som grænseoverskridende virksomhed. Tilsvarende gælder
virksomheder fra lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område. Finanstilsynet vil samtidig optage
filialen i Finanstilsynets register over boligkreditformidlere.
En optagelse i Finanstilsynets register forudsætter, at filialen
overholder de selskabsretlige regler, der gælder for filialer i
henhold til selskabslovgivningen her i landet for den pågæl-
dende filial.
Det foreslås med § 10 d, stk. 2, at Finanstilsynet bemyndi-
ges til at fastsætte regler om betingelser for, at boligkredit-
formidlere fra tredjelande kan udøve virksomhed her i lan-
det. Af reglerne vil det fremgå, at en forudsætning herfor vil
være et krav om gensidighed og ligebehandling af alle per-
soner og virksomheder, som udøver boligkreditformidling
på de respektive markeder.
Til nr. 26 (§ 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Med forsaget til § 11, stk. 1, 2. pkt. følger, at Finanstilsy-
net skal føre tilsyn med, at boligkreditformidlere efter lo-
vens regler følger de reguleringsmæssige tekniske standar-
der på samme måde, som Finanstilsynet fører tilsyn med
gennemførelsen af boligkreditdirektivets regler i øvrigt.
Reglen indføres, da der ikke tidligere har været regulerings-
mæssige tekniske standarder på dette område. Efter vedta-
gelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed) påhviler det Finanstilsynet, som kompetent myndig-
hed, at påse overholdelsen af disse regler.
Til nr. 27 (§ 11, stk. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det forslås med det nye stk. 2, at Finanstilsynet på samme
måde, som der vil blive ført tilsyn med de boligkreditfor-
midlere, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve
virksomhed i Danmark, skal føres tilsyn med de boligkredit-
formidlere, som driver virksomhed i Danmark på baggrund
af en tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. En boligkreditformidler, der driver
grænseoverskridende virksomhed i Danmark på baggrund af
en tilladelse fra sit hjemland, skal således overholde bestem-
melserne, der indeholder kompetencekrav og god skik, inte-
ressekonflikter og aflønningsregler, som følger af lovens ka-
pitel 3 og 4.
Overtræder en boligkreditformidler en eller flere af de
nævnte bestemmelser, kan Finanstilsynet i medfør af det
foreslåede § 11, stk. 3, påbyde, at det ulovlige forhold brin-
ges til ophør. Efterkommer den pågældende boligkreditfor-
midler ikke Finanstilsynets påbud, underretter Finanstilsynet
boligkreditformidlerens kompetente myndigheder i hjemlan-
det om dette forhold og de iværksatte tiltag i forhold til virk-
somheden. Såfremt den pågældende filial ikke bringer de
109
ulovlige forhold til ophør i overensstemmelse med Finanstil-
synets påbud, kan Finanstilsynet om nødvendigt forbyde bo-
ligkreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Fi-
nanstilsynet skal give såvel boligkreditformidlerens hjem-
landsmyndighed som EU-Kommissionen meddelelse om så-
danne yderligere tiltag uden unødig forsinkelse. Proceduren
er en gennemførelse af artikel 34, stk. 2, i boligkreditdirekti-
vet. Etablering af filial i Danmark forudsætter overholdelse
af øvrige regler, der må gælde for den enkelte virksomhed,
som ønsker at drive grænseoverskridende virksomhed ved
etablering af en filial, herunder en pligt til registrering af fi-
lialen i Erhvervsstyrelsen.
Til nr. 28 (§ 11, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
§ 11, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 5, foreslås af-
fattet således, at den bringes i overensstemmelse med, hvad
der gælder for Forbrugerombudsmandens kompetence på
det finansielle område i øvrigt. En tilsvarende beføjelse fin-
des eksempelvis i § 348 i lov om finansiel virksomhed.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god
praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-
gesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerom-
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed omfattet af lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere ikke handler i overensstemmelse med
god skik.
Bestemmelsen sikrer, at Forbrugerombudsmanden kan
indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige tilfælde
måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det kan for
eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at
tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at
være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt be-
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel-
se af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. §
7. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbruger-
ombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-
net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med
oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rap-
porter om virksomheder omfattet af lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere danne baggrund for Forbru-
gerombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en
retssag.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om god skik mod en finansiel rådgiver eller en boligkredit-
formidler, skal det ske efter de regler, som gælder for sager
anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsfø-
ringsloven.
Ved behandlingen eller anlæggelse af sager finder § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsførings-
loven tilsvarende anvendelse. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at
træffe afgørelser m.v. i god skik sager.
Efter § 22, stk. 2, i markedsføringsloven kan Forbruger-
ombudsmanden kræve oplysninger bl.a. med henblik på vur-
deringen af mulighederne for anlæggelse af søgsmål og af-
grænsningen heraf f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere udpeges som grup-
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple-
jeloven, hvorefter offentlige myndigheder kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er
bemyndiget til det.
Til nr. 29 (§ 11, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Med nyaffattelsen af § 11, stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte
boligkreditformidlere.
Med ændringen foreslås det, at Finanstilsynet skal under-
rette Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet som led i
sin virksomhed bliver bekendt med, at enten en finansiel
rådgivers eller en boligkreditformidlers kunder kan have lidt
tab som følge af, at virksomheden har overtrådt bestemmel-
ser om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, stk. 1,
eller bestemmelser udstedt i medfør af § 7, stk. 2. Som ek-
sempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat
for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uan-
modede henvendelser, hvorved en eller flere forbrugere har
lidt tab.
Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden se-
nest i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for
løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab.
I medfør af § 11, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk. 7,
har Forbrugerombudsmanden adgang til samtlige oplysnin-
ger i sager, omfattet af § 11, stk. 4, der bliver stk. 6. Denne
adgang gælder uanset reglerne om Finanstilsynets tavsheds-
pligt, jf. § 17 i den gældende lov.
Til nr. 30 (§ 11, stk. 7, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 11,
stk. 2 og 3, hvorefter det nuværende stk. 4 bliver stk. 6. Det
nuværende stk. 5, der bliver stk. 7, vedrører Forbrugerom-
budsmandens adgang til oplysninger i Finanstilsynets sager,
omfattet af stk. 4, som bliver stk. 6.
Til nr. 31 (§ 12, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
110
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Efter de gældende regler for finansielle rådgivere i § 12,
stk. 2, fastslås det, at Finanstilsynet som et led i sit tilsyn
kan udføre inspektioner på stedet hos en finansiel rådgiver.
Med udvidelsen af bestemmelsen kommer dette til også at
omfatte boligkreditformidlere. Bestemmelsen skal sikre, at
Finanstilsynet kan skaffe sig indsigt i aktiviteter inden for en
virksomhed omfattet af dette lovforslag med henblik på udø-
velse af tilsyn.
Til nr. 32 (§ 12, stk. 3 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere)
Efter det gældende § 12, stk. 3, kan Finanstilsynet til enh-
ver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få ad-
gang til en finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner hos en finansiel råd-
giver, som det gælder for andre virksomheder under Finans-
tilsynets tilsyn.
Efter det foreslåede § 12, stk. 3, udvides denne adgang, så-
ledes at Finanstilsynet også får mulighed for uden retsken-
delse at få adgang til lokaler hos en boligkreditformidler. Fi-
nanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give Finanstilsynet de til brug for tilsynsvirksom-
heden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspekti-
onsbesøg.
Beskyttelsen efter § 72 i Grundloven, som omhandler bo-
ligens ukrænkelighed, omfatter både bolig og erhverv. Ind-
greb kan kun ske på grundlag af forudgående retskendelse,
medmindre loven indeholder en særegen hjemmel til, at
retskendelse er unødvendig. § 12 i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere indeholder en særlig undtagel-
se fra kravet om indhentelse af forudgående retskendelse i §
72 i Grundloven.
Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang
til forretningslokaler og således ikke til private boliger. I til-
fælde hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets
forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Finanstil-
synet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne be-
stemmelse.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksom-
heds forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nød-
vendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksom-
hed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendel-
se kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en
begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den fi-
nansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ran-
sagning anvendelse.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
virksomheder omfattet af loven uden retskendelse, skal dette
ske i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
Bestemmelsen foreslås således udvidet til også at finde
anvendelse på boligkreditformidlere som følge af udvidelsen
af anvendelsesområdet for lov om finansielle rådgivere.
Det fremgår af den gældende lovs § 14 stk. 1, at Finanstil-
synet har mulighed for at foretage et målrettet indgreb, hvis
en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene
til egnethed og hæderlighed. Således kan Finanstilsynet på-
byde en finansiel rådgiver at afsætte en direktør, som ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Sid-
der virksomheden påbuddet overhørigt, kan den straffes med
bøde. § 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør
ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 4, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkom-
mende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis. Endvidere angår § 14, stk. 1, de øvrige si-
tuationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnet-
hed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 2 og 3. Det drejer sig
om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvens-
behandling eller gældssanering eller har udvist en adfærd,
hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan vare-
tage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Lovens § 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at
meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de til-
svarende situationer, som er angivet i stk. 1. Finanstilsynet
har i henhold til § 14, stk. 2, endvidere mulighed for at gribe
direkte ind over for et bestyrelsesmedlem, som ikke opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde ved-
kommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre ind-
gribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end
at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelses-
medlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, kan
vedkommende straffes med bøde. Det er forventningen, at
virksomheden selv griber ind over for den direktør eller det
bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet
og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstil-
synets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de
ganske særlige tilfælde, hvor virksomheden mod forvent-
ning ikke selv har afsat pågældende direktør eller bestyrel-
sesmedlem. Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at
afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvalt-
ningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af
den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrel-
sen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør.
Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbud-
det, forelægges spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrelse,
som i medfør af § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed, træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karak-
ter, og som er tillagt tilsvarende beføjelser i § 11, stk. 2, der
med lovforslaget bliver stk. 4, i lov om finansielle rådgivere.
Som følge af udvidelsen af bestemmelsen vil § 14, stk. 2,
fremover også finde anvendelse overfor en direktør eller et
bestyrelsesmedlem hos boligkreditformidlere.
111
Til nr. 33 (§ 13 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Der foreslås, at § 13 ophæves henset til, at der med lovfor-
slagets foreslås indført en ny § 4 a, hvorefter der skal opret-
tes et offentligt register for finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere. For så vidt angår registeret for finansielle råd-
givere, er dette i dag omfattet af § 13, hvorfor denne foreslås
ophævet.
Se i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 4 a, som
affattet ved lovforslagets § 4, nr. 13.
Til nr. 34 (§ 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det foreslås, at § 15, stk. 1, også skal finde anvendelse på
boligkreditformidlere. Lovens § 15, stk. 1, omhandler Fi-
nanstilsynets muligheder for at inddrage en tilladelse givet i
medfør af lovens § 3. I henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, kan en
tilladelse inddrages, hvis en virksomhed ikke gør brug af til-
ladelsen inden for en frist på 12 måneder. Efter stk. 1, nr. 2,
kan en tilladelse inddrages, hvis en virksomhed udtrykkeligt
anmoder herom og efter nr. 3, kan inddragelse ske, hvis
virksomheden ikke har udøvet virksomhed som finansiel
rådgiver i en periode på over 6 måneder. I henhold til § 15,
stk. 1, nr. 4, kan en tilladelse endvidere inddrages, hvis den
er opnået på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden
uredelig vis. Det er en forudsætning, at forholdet har haft en
vis betydning for Finanstilsynets beslutning. Endvidere er
det en forudsætning, at oplysningerne har været bevidst
urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vur-
dere forholdet efter nr. 5, hvoraf følger, at en tilladelse kan
inddrages, hvis virksomheden ikke længere opfylder betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse som beskrevet i lovens
kapitel 2.
Til nr. 35 og 36 (§ 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 18, stk. 1, 1. pkt., som i dag finder an-
vendelse på finansielle rådgivere på tilsvarende vis, skal fin-
de anvendelse på boligkreditformidlere. Dette er en følge af
udvidelsen af lovens anvendelsesområde, og etableringen af
en tilsynsordning for boligkreditformidlere som følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sva-
rer til, hvad der i øvrigt gælder for sammenlignelige tilsyns-
belagte virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at reaktioner givet i hen-
hold til denne lov og efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal
omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på
både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med
virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som
virksomheden normalt anvender til kommunikation med
kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv
ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden for eksem-
pel via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside,
der skal anvendes. Såfremt reaktionen eksempelvis retter sig
mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets
hjemmeside, at reaktionen skal offentliggøres, uanset om
hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et kon-
cernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af
reaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden
menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er
tænkt til at være den første side, som man kommer ind på,
når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal
af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå,
at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virk-
somheden kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlæn-
gelse af reaktionen, og kommentarerne skal være klart ad-
skilt fra denne.
Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, kan offent-
liggørelse alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Af § 18, stk. 1, 2. pkt. følger ligeledes, at virksomhedens
offentliggørelse af reaktionen skal ske hurtigst muligt og se-
nest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget under-
retning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offent-
liggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved
offentliggørelsen af reaktionen skal lov om værdipapirhan-
del m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hur-
tigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter
lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmedde-
lelse, skal offentliggørelse af reaktionen afvente selska-
bsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen,
fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at of-
fentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afven-
te, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.
Fjernelse af reaktionen fra virksomhedens hjemmeside
skal efter § 18, stk. 1, 5. pkt., finde sted efter samme prin-
cipper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
I loven er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog hen-
sigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest
dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
112
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person, hvilket følger af § 18, stk.
1, 6. pkt. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner
med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-
bærer blandt andet, at en afgørelse, om at et bestyrelsesmed-
lem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og
hæderlighed, eller en afgørelse, der vedrører en investe-
ringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt regi, fort-
sat skal offentliggøres i anonymiseret form.
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig
efterforskning er det kun Finanstilsynet, som forpligtes til at
offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside, jf. §
18, stk. 1, 8. pkt. Offentliggørelse skal ske med navns næv-
nelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herud-
over kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggø-
relse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller
hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virk-
somheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der
skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres,
kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke
tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større
tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens der-
med er i fare.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en
processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsæt-
tes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en
sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af
den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-
gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres
uden forudgående høring.
Den offentliggjorte reaktion vil indeholde den eller de in-
volverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortroli-
ge oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om po-
tentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde,
hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-
gjort, jf. § 18, stk. 4. Dette gælder også fortrolige oplysnin-
ger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betyd-
ning for virksomheden, for eksempel vil ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger om dens opbygning og indretning,
dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og
dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørel-
sen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen
af reaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af
fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyn-
digheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov
om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysnin-
ger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold
m.v.
Som hidtil indebærer offentliggørelse af en reaktion ikke,
at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bli-
ver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finans-
tilsynets tavshedspligt i henhold til § 17 i lov om finansielle
rådgivere, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En even-
tuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsak-
ter og journallister, vil derfor være omfattet af de almindeli-
ge regler herfor.
I forbindelse med Finanstilsynets bestyrelses behandling
af sager om afgivelse af reaktioner træffes der også beslut-
ning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil
derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse.
Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-
ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til
afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår
af § 18, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentlig-
gøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges
udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er
endelig og kan således ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Det følger endvidere af § 18, stk. 2, at bestemmelsen også
omfatter reaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse samt beslutninger om at overgive sager til politi-
mæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden
sagen har været behandlet af Finanstilsynets bestyrelse. Fi-
nanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge sam-
me praksis som Finanstilsynets bestyrelse gør i tilsvarende
sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten
og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øv-
rigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymise-
ring og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i
bemærkningerne ovenfor.
Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentlig-
gøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog § 18, stk. 3.
Til nr. 37 (§ 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
Den foreslåede ændring til § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og til
§ 18, stk. 2 er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt
§ 11, stk. 2, hvorefter det nuværende § 11, stk. 2, bliver §
11, stk. 4. Den gældende § 11, stk. 2, bestemmer, at Finans-
tilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter § 11, stk. 1, med
den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345
i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 38 (§ 19, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af udvi-
delsen af lovens anvendelsesområde og etableringen af en
tilsynsordning for boligkreditformidlere som en følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sva-
rer til, hvad der i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomhe-
der under tilsyn af Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring medfører således, at § 19, stk. 2,
også skal finde anvendelse på boligkreditformidlere på sam-
me måde, som reglen gælder for finansielle rådgivere efter
den nugældende lov.
Med ændringen til § 19, stk. 2, skal Finanstilsynet offent-
liggøre navnet på en virksomhed, der udøver virksomhed i
strid med lovens § 3, det vil sige yder rådgivning om finan-
113
sielle produkter til forbrugere uden at have en tilladelse som
finansiel rådgiver eller yder rådgivning eller formidling af
boligkreditaftaler uden at have en tilladelse som boligkredit-
formidler. Andre oplysninger end navnet på den virksom-
hed, der overtræder § 3, vil derimod fortsat være underlagt
reglerne om tavshedspligt. Der kan alene ske offentliggørel-
se af navnet på en virksomhed, som er en juridisk person.
Derimod kan der ikke offentliggøres forbrugersager med
navns nævnelse, som angår fysiske personer.
Til nr. 39 (§ 20 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 20, hvorefter erhvervs- og vækstministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for finansielle rådgiveres
pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vur-
dering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden,
også finder anvendelse på boligkreditformidlere, ligesom
den i dag gælder for finansielle rådgivere.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lo-
vens anvendelsesområde udvides, og at der etableres en til-
synsordning for boligkreditformidlere som følge af gennem-
førelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen svarer til,
hvad der i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomheder un-
der tilsyn af Finanstilsynet.
Boligkreditformidlere vil således kunne blive omfattet af
de samme regler af offentlighed vedrørende deres virksom-
hed, som gælder for finansielle rådgivere. For så vidt angår
de finansielle rådgivere, er der fastsat nærmere regler herom
ved bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle
virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets
vurdering af virksomheden m.v. I bekendtgørelsen er der
endvidere fastsat nærmere regler om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhe-
derne i nærmere anførte tilfælde.
Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der er om-
fattet af lov om finansiel virksomhed samt nogle af de for-
eninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger
m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller forenin-
gen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udar-
bejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen.
Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggø-
res efter bekendtgørelsen.
Med forslaget til ændring af § 20 kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte nærmere regler også for boligkreditfor-
midlere.
Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til of-
fentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel være, hvor
offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden.
Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksom-
heden offentliggør en redegørelse, idet der med bestemmel-
sen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstil-
synet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de si-
tuationer, hvor virksomheden enten har rent tekniske eller
praktiske problemer, for eksempel på grund af it-nedbrud el-
ler tilfælde, hvor den manglende offentliggørelse er begrun-
det i, at virksomheden ikke uden en reel begrundelse ønsker
at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov
om værdipapirhandel m.v. skal udsende en selskabsmedde-
lelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente sel-
skabsmeddelelsen.
Til nr. 40 (§ 21, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det foreslås med ændringen af § 21, stk. 2, at denne også
skal finde anvendelse på boligkreditformidlere. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af, at lovens anvendel-
sesområde udvides, og at der etableres en tilsynsordning for
boligkreditformidlere som følge af gennemførelsen af bolig-
kreditdirektivet. Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt
gælder for tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Med § 21, stk. 2, opregnes de øvrige personer og virksom-
heder, der, udover de der fremgår af lovens § 21, stk. 1, kan
være part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den
del af sagen, som vedrører den pågældende.
Til nr. 41 (§ 21, stk. 2, nr. 2, i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 21, stk. 2, nr. 2, også skal finde anven-
delse på boligkreditformidlere. Der er tale om en konse-
kvensændring som følge af at lovens anvendelsesområde
udvides, og at der etableres en tilsynsordning for boligkre-
ditformidlere som følge af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet. Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder
for sammenlignelige tilsynsbelagte virksomheder under til-
syn af Finanstilsynet.
Efter forslaget til ændringen af § 21, stk. 2, nr. 2, vil en
virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at
yde rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaf-
taler til forbrugere efter lovens § 3 være part i sagen. Den
pågældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder
allerede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse
efter loven.
Til nr. 42 (§ 22 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 22 også skal finde anvendelse på bolig-
kreditformidlere. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af at lovens anvendelsesområde udvides, og at der
etableres en tilsynsordning for boligkreditformidlere som
følge af gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestem-
melsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder for sammenligne-
lige tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn af Finanstilsy-
net.
Ligesom det allerede gælder for finansielle rådgivere i dag
skal også boligkreditformidlere betale en årlig afgift til Fi-
nanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 22.
114
Til nr. 43 (§ 26, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Den foreslåede ændring i § 26, stk. 3, er en konsekvens af,
at der foreslås indsat et nyt § 11, stk. 2, hvorefter det nuvæ-
rende § 11, stk. 2, bliver § 11, stk. 4. Den nuværende § 11,
stk. 2, bestemmer, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i til-
synet efter § 11, stk. 1, med den kompetence, som bestyrel-
sen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksom-
hed.
Til § 5
Til nr. 1 (Lov om ejendomskreditselskaber)
Lovens titel foreslås ændret som følge af, at pantebrevs-
selskaber med lovforslaget skifter navn til ejendomskredit-
selskaber. Lovens titel vil herefter være lov om ejendoms-
kreditselskaber.
Med ændringen af lovens benævnelse afspejler titlen nu,
at loven, udover regler for selskaber der handler erhvervs-
mæssigt med pantebreve, tillige indeholder de bestemmel-
ser, som er afledt af boligkreditdirektivet, og som gennem-
føres ved lovforslaget.
De aktiviteter, som reguleres i boligkreditdirektivet, og
som vedrører kreditgivere, er boligkreditgivning. Med ind-
sættelsen af muligheden for erhvervsmæssig ydelse af bolig-
kreditaftaler udvides lovens anvendelsesområde herved. Da
erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler ligger i naturlig
forlængelse af erhvervsmæssig handel med pantebreve pla-
ceres reglerne i den eksisterende lov om pantebreve.
Af de selskaber, der i dag har tilladelse som pantebrevs-
selskaber, vil det være størstedelen af disse selskaber, der al-
lerede i dag tillige erhvervsmæssigt udbyder kredit mod pant
fast ejendom til beboelse. Der er således tale om en mindre
del af de selskaber som er reguleret af lov om pantbrevssel-
skaber, der udelukkende handler pantebreve erhvervsmæs-
sigt.
Til nr. 2 (Fodnoten til lov om ejendomskreditselskaber)
Med den foreslåede fodnote til loven, indsættes en henvis-
ning til, at der med denne lov foretages en gennemførelse af
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkredit-
direktivet). Med lovforslaget foreslås således ændringer for
at gennemføre dele af boligkreditdirektivets bestemmelser
om krav til og tilsyn med boligkreditgivere samt krav til
kompetence og regler om god skik for boligkreditgivere.
Til nr. 3 (Overskriften til kapitel 1, §§ 1 og 1 a i lov om
ejendomskreditselskaber)
Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 ændres, så det af-
spejler, at de i lovforslaget foreslåede definitioner er inde-
holdt i dette kapitel.
Til § 1
Det foreslås at nyaffatte § 1 i lov om ejendomskreditsel-
skaber således, at det af stk. 1 fremgår, at loven finder an-
vendelse på ejendomskreditselskaber, det vil sige selskaber,
som udøver erhvervsmæssig handel med pantebreve, og som
yder kredit med sikkerhed i fast ejendom. Disse selskaber
foreslås således samlet benævnt ejendomskreditselskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel i lovforslagets § 5, nr. 1.
Ved et ejendomskreditselskab forstås efter forslaget til af-
fattelsen af § 1, stk. 2, nr. 1, et selskab, der erhvervsmæssigt
køber eller sælger pantebreve i fast ejendom, herunder er-
hvervsmæssigt salg af pantebreve i egen fast ejendom. Der
foreligger erhvervsmæssigt køb eller salg, når denne aktivi-
tet ligger indenfor selskabets forretningsområde. Erhvervs-
mæssig handel vil blandt andet foreligge, når et selskab kø-
ber eller sælger allerede udstedte pantebreve, eller når et sel-
skab sælger pantebreve udstedt i selskabets egen faste ejen-
dom, og dette sker med henblik på en erhvervsmæssig ind-
tjening.
Et pantebrev i fast ejendom er et gældsbrev, ifølge hvilket
kreditors fordring på debitor er sikret ved pant i fast ejen-
dom. Handel med løsørepantebreve, dvs. pantebreve, der gi-
ver pant i andre aktiver end fast ejendom, såsom biler, ma-
skine m.v., reguleres ikke af denne lov.
Hvis et ejendomsselskab, hvis virksomhed hovedsagligt
består af udvikling og udlejning af ejendomme, udsteder
pantebreve i selskabets ejendomme og efterfølgende stiller
de udstedte pantebreve til sikkerhed for et lån eller sælger
pantebrevene til eksempelvis en bank, er det ikke omfattet af
bestemmelsen.
Begrundelsen herfor er, at sådanne ejendomsselskaber ik-
ke har det som forretningsområde at handle erhvervsmæs-
sigt med pantebreve.
På samme måde vil staten heller ikke være omfattet, når
staten yder lån til ejere af bevaringsværdige bygninger, og
der udstedes statspantebreve i forbindelse med f.eks. ud-
skiftning af tag i en sådan bygning, da denne aktivitet ikke
kan betegnes som erhvervsmæssig.
Anlægsinvestorer eller ejendomsadministratorer vil heller
ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre selskabet
foruden denne virksomhed har erhvervsmæssig handel med
pantebreve som en del af virksomhedens forretningsområde.
Ligeledes vil virksomheder eller personer, som lejligheds-
vis handler med pantebreve eller lejlighedsvis udsteder pan-
tebreve i egen fast ejendom og herefter videresælger disse
pantebreve, ikke udøve erhvervsmæssig handel med pante-
breve, i denne lovs forstand.
I det omfang et ejendomskreditselskab yder kredit med
sikkerhed i fast ejendom til forbrugere, såkaldte boligkredit-
aftaler, omfattes denne aktivitet ligeledes af lovforslaget ef-
ter § 1, stk. 2, nr. 2. For en beskrivelse af begrebet boligkre-
ditaftaler henvises til lovforslagets § 4, nr. 8, hvor en bolig-
kreditaftale defineres som en aftale i henhold til hvilken,
kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved enten pant eller ved en anden tilsvarende
115
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en fast
ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund
for erhvervelse eller bevarelsen af ejendomsretten til grund-
arealer, til eksisterende eller projekterede bygninger.
Til § 1 a
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1 a i lov om ejen-
domskreditselskaber, der indeholder definitioner af en ræk-
ke af lovens begreber.
Begreberne foreslås indsat i forbindelse med gennemførel-
sen af dele af boligkreditdirektivet.
I forslaget til affattelsen af § 1 a, nr. 1, defineres en bolig-
kreditaftale, som en aftale i henhold til hvilken, kreditgiver
yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit sikret
ved enten pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstil-
lelse eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til
beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund for erhver-
velse eller bevarelsen af ejendomsretten til grundarealer, til
eksisterende eller projekterede bygninger. Som et eksempel
på tilsvarende sikkerhed eller en anden rettighed knyttet til
en fast ejendom til beboelse kan f.eks. nævnes en kredit ydet
mod udstedelse og tinglysning af et skadesløsbrev.
Det er i den forbindelse ikke afgørende, at der er tale om
en ejendom, som er ejet af den forbruger, som modtager lå-
net. Endvidere omfattes de usikrede kreditaftaler, som har til
formål at erhverve eller bevare ejendomsretten til grund-
arealer eller eksisterende eller projekterede bygninger, så-
fremt kreditaftalen ydes til en forbruger.
En forbruger defineres i forslagets § 1 a, nr. 2, som en
person, der i forbindelse med rådgivningen omfattet af den-
ne lov, hovedsaglig handler uden for sit erhverv. Begrebet
omfatter både en fysisk og juridisk person, som ikke udeluk-
kende, men dog hovedsagelig, handler uden for sit erhverv.
Dette svarer til den sædvanlige forståelse af forbrugerbegre-
bet i dansk ret.
Til nr. 4 (Overskriften til kapitel 2 i lov om ejendomskredit-
selskaber)
Overskriften til lovens kapitel 2 foreslås ændret, så den af-
spejler, at begrebet pantebrevsselskab udgår af loven og er-
stattes med begrebet ejendomskreditselskab.
Til nr. 5 (§ 2, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
I forslaget til affattelsen af § 2, stk. 1, fastslås det, at er-
hvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom og
ydelse af kredit med pant i fast ejendom til forbrugere, som
defineret i § 1, som udgangspunkt kun må udøves af selska-
ber, der har en tilladelse fra Finanstilsynet hertil.
Disse selskaber skal derfor over for Finanstilsynet kunne
dokumentere at leve op til de krav, der stilles i kapitel 2 i lov
om ejendomskreditselskaber, herunder at selskabets ledelse
opfylder krav om egnethed, hæderlighed og erfaring, jf. §§ 4
og 5 i den gældende lov om pantebrevsselskaber.
Kravet om tilladelse betyder ikke, at enhver, som er ansat
i et pantebrevsselskab, skal have tilladelse af Finanstilsynet.
Det er alene selskabet, der skal have den fornødne tilladelse.
Til nr. 6 (§ 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3
og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1
og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1.
pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om
ejendomskreditselskaber)
Som en konsekvens af forslaget om, at lov om pantebrevs-
selskaber ændrer navn til lov om ejendomskreditselskaber,
foreslås det i en række af lovens bestemmelser at ændre pan-
tebrevsselskab til ejendomskreditselskab. Ændringerne er en
konsekvens af den generelle ændring og udfasning af begre-
bet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendoms-
kreditselskab. Med ændringen af betegnelsen og etablerin-
gen af en tilsynsordning for alle boligkreditgivere gennem-
føres dele af boligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som
ikke tidligere har været omfattet af den nugældende lov om
pantebrevsselskaber eller anden lovgivning, som Finanstil-
synet administrerer, vil således komme under tilsyn af Fi-
nanstilsynet og blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt
gælder på det finansielle område. Der henvises til bemærk-
ningerne til ændringen af lovens titel og de almindelige be-
mærkninger i øvrigt.
Bestemmelsen i den gældende § 2, stk. 3, foreskriver, at
selskaber, der har fået tilladelse som pantebrevsselskab, skal
benytte betegnelsen pantebrevsselskab. Med ændringen af
lovens titel og den følgende udfasning af begrebet pante-
brevsselskab, vil det efter forslaget fremadrettet være beteg-
nelsen ejendomskreditselskab, som skal benyttes. På samme
måde som det gælder i dag, må der ikke tilføjes andre beteg-
nelser, som registreret, godkendt, autoriseret eller lignende
til selskabets navn. Som det i dag gælder for pantebrevssel-
skaber vil der tilsvarende fremover efter lovforslaget være
eneret for ejendomskreditselskaber til at benytte betegnel-
sen.
Bestemmelsen i den gældende § 3, stk. 1, angiver de be-
tingelser, som et pantebrevsselskab skal opfylde for at få til-
ladelse. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men
også i den fortsatte drift, jf. den gældende lovs § 9 som ænd-
ret ved denne lov, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage til-
ladelsen, hvis betingelserne for at opnå tilladelse ikke læn-
gere er opfyldt. Efter den foreslåede ændring vil § 3, stk. 1,
fremover gælde for ejendomskreditselskaber, således at også
boligkreditgivere, som ikke efter de hidtidige regler havde
tilladelse som pantebrevsselskab, vil skulle opfylde disse be-
tingelser.
Efter ændringen til § 3, stk. 1, nr. 5, følger, at der også
fremover ved ydelse af boligkredit stilles krav om, at der
foreligger sikkerhed for opfyldelse af pengekrav, en forbru-
ger måtte få mod selskabet i tilknytning til pantebrevshande-
len eller ydelsen af boligkredit, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, skal sik-
re, at forbrugere har sikkerhed for at få udbetalt det aftalte
provenu, når forbrugeren sælger et pantebrev eller under-
skriver en boligkredit overfor ejendomskreditselskabet, og
at forbrugeren har sikkerhed, hvis vedkommende forudbeta-
ler købesummen på et pantebrev eller indfrier en boligkre-
dit. På denne måde sikres det, at forbrugeren ikke kommer i
en situation, hvor provenuet ikke kommer til udbetaling,
116
men at pantebrevet til trods herfor sælges videre (negotiabi-
litet) eller, at boligkreditten ikke indfries som aftalt.
Et ejendomskreditselskab, der handler med forbrugere,
skal for at imødekomme kravet om sikkerhed tegne en ga-
rantiforsikring eller en garantistillelse fra et pengeinstitut for
denne særskilte konto.
Hvis selskabet ikke handler med forbrugere, skal det ikke
stille sikkerhed. Selskabet skal i den forbindelse over for Fi-
nanstilsynet erklære, at selskabet har etableret sikkerhed for
forbrugerens midler.
Det følger af § 4, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i et ejendomskreditselskab skal have fyldestgøren-
de erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses,
når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet
eller stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for de teo-
retiske eller praktiske krav, personen skal opfylde. Disse va-
rierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et
medlemskab af bestyrelsen og hvilket selskab, der er tale
om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en rele-
vant uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse in-
den for den finansielle sektor eller pantebrevsmarkedet, og
om vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis større krav til en direktør end til et be-
styrelsesmedlem ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om et stort og komplekst selskab. Der kan ikke stilles et
ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig ind-
sigt i ejendomskreditselskabers forhold. Her vil en særlig
indsigt i anden branche eller i lokale forhold, som er rele-
vante for ejendomskreditselskaber, kunne være tilstrække-
lig.
Vurderingen er knyttet til en stilling i det konkrete sel-
skab. Det er således muligt, at en person på baggrund af
dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelses-
erfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at le-
de et mindre selskab, men at det ikke gør sig gældende i for-
hold til en direktørpost i et stort selskab. Derfor kan man ik-
ke som udgangspunkt tage sin vurdering med sig fra et sel-
skab til et andet. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis på
det finansielle område, hvor man som udgangspunkt kun
blev vurderet en gang. Finanstilsynet har imidlertid ændret
denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i
forbindelse med en direktørs jobskifte.
Med ændringen af § 4, stk. 3, skal der ved vurderingen af,
om et medlem af ledelsen i et ejendomskreditselskab, lige-
som det før har været gældende vedrørende pantebrevssel-
skaber, lever op til kravene til egnethed og hæderlighed i be-
stemmelsens stk. 2, nr. 1 og 3, lægges vægt på hensynet til
at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmel-
serne i stk. 2, nr. 1 og 3, vedrører tilfælde hvor et ledelses-
medlem er dømt for et strafbart forhold, og situationer, hvor
et ledelsesmedlem via sine egne forhold eller via selskaber,
som vedkommende er involveret i, forårsager et tab for den
finansielle virksomhed, hvor den pågældende er ledelses-
medlem.
Bestemmelsen tænkes bl.a. anvendt i den situation, hvor
bestyrelsesmedlemmets eller direktørens økonomi er i en så-
dan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles be-
lastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af ejen-
domskreditselskabet. Som eksempler på økonomisk uorden
kan nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet
som dårlig betaler eller lignende. Endvidere kan viden om,
at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af le-
delsen i selskaber, der er gået konkurs, begrunde, at Finans-
tilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet. Andre
eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd er situa-
tioner, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, man-
glende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed el-
ler grovere misbrugssituationer har været årsag til problemer
i de virksomheder, som den pågældende tidligere har delta-
get i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.
Da ledelsessvigt og økonomiske problemer hos aktører på
det finansielle marked har en afsmittende effekt på hele den
finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds
tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selv små finansielle
virksomheder kunne have betydning for tilliden til den sam-
lede branche. Man kan således ikke, blot fordi der er tale om
en lille virksomhed eller et selskab, som alene beskæftiger
sig med et begrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke
har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.
Ændringen af § 4, stk. 4, betyder, at medlemmer af besty-
relsen og direktionen i et ejendomskreditselskab, som det
gælder for et pantebrevsselskab i dag, har pligt til at give Fi-
nanstilsynet oplysninger om de i § 4, stk. 2, angivne forhold.
Pligten består både, når den pågældende indtræder i hvervet
eller stillingen og løbende under udøvelsen heraf. Et ledel-
sesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er ind-
givet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun
har søgt om gældssanering, eller at der er rejst sigtelse mod
vedkommende for overtrædelse af § 4, stk. 2, nr. 1. Indtræ-
der der således forhold, som er af betydning for vurderingen
af, om kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, fort-
sat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person for-
pligtet til af egen drift at informere Finanstilsynet herom.
Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til,
om vedkommende fortsat er egnet og hæderlig.
Med ændringerne til § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 5 b, stk. 1,
vil den whistleblowerordning, der i dag gælder for pante-
brevsselskaber, fremover gælde for ejendomskreditselska-
ber. Tilsvarende skal der gælde den samme beskyttelse for
de ansatte i disse virksomheder som i resten af branchen,
hvor denne ordning allerede er indført. Der henvises yderli-
gere til bemærkningerne til § 5, nr. 13 og 14.
Af den gældende § 6 følger, at når Finanstilsynet har med-
delt et selskab tilladelse til at udøve handel med pantebreve,
registreres det pågældende selskab og den person, der er an-
svarlig for handel med pantebreve, i Finanstilsynets register
over pantebrevsselskaber. Registeret er offentligt tilgænge-
ligt. Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilla-
delse til et pantebrevsselskab gives. Erhvervsstyrelsen påser,
om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser
for registrering, det vil sige, om de almindelige regler i sel-
skabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m. er
117
overholdt. Med ændringen af § 6, 2. pkt., vil det fremover
være gældende for ejendomskreditselskaber.
Ændringen i den gældende lovs § 7, stk. 1 og 2, er en føl-
ge af den generelle ændring af betegnelsen pantebrevselskab
til ejendomskreditselskab. I øvrigt henvises der til uddyben-
de bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 16 og 17 og til be-
mærkningerne ovenfor om baggrunden for ændringen.
I § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres benævnelsen pante-
brevsselskab til ejendomskreditselskab uden, at dette ind-
holdsmæssigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet alle-
rede har i medfør af den gældende lov i forhold til de virk-
somheder, der er under tilsyn. Finanstilsynet vil således på
samme måde, som det i dag efter den gældende lov er tilfæl-
det i forhold til pantebrevsselskaber, kunne påbyde et ejen-
domskreditselskab, at afsætte en direktør eller den person,
der er ansvarlig for handel med pantebreve, der ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Med forslaget
til ændringen vil Finanstilsynet også i en tilsvarende situati-
on kunne afsætte den ansvarlige for kreditvurdering. I øvrigt
henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 26.
§ 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at meddele
et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende si-
tuationer, som er angivet i § 14, stk. 1, 1. pkt.
I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres benævnelsen pantebrevssel-
skab til ejendomskreditselskab uden, at dette indholdsmæs-
sigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet allerede har i
medfør af den gældende lov i forhold til de virksomheder,
der er under tilsyn. Ved vurderingen, af om der skal medde-
les et midlertidigt påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsy-
net på samme måde overfor ejendomskreditselskaber, som
det i dag i henhold til lov om pantebrevsselskaber gælder i
forhold til pantebrevsselskaber, afveje forseelsens grovhed
og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for
hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen, til hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller
den for handel med pantebreve ansvarlige person eller den
ansvarlige for kreditvurderingen i et ejendomskreditselskab i
sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjernet fra stillingen
eller hvervet, forudsættes at finde sted i forbindelse med af-
gørelsen af straffesagen, jf. § 79 i straffeloven. Det følger af
denne bestemmelse, at man i forbindelse med domsfældelse
for en strafbar handling ved dom kan fratage en person ret-
ten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisa-
tion eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et
samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.
§ 15, stk. 2, 1. pkt., indeholder regler om offentliggørelse
af Finanstilsynets afgørelser efter denne lov. § 15, stk. 2 og
3, fastsætter regler for offentliggørelse af afgørelser truffet
af Finanstilsynets bestyrelse. Det fremgår af lovens § 12,
stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 6, at Finanstilsynets
bestyrelse indgår i tilsynet med overholdelsen af loven og de
regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompeten-
ce, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Således som det gælder for pantebrevsselskaber efter den
gældende lovs § 22, stk. 3, betyder den foreslåede ændring
af § 22, stk. 3, 1. pkt., at hvis et påbud udstedt i medfør af §
12, stk. 4 eller § 14, stk. 1 og stk. 4, 1, og 3. pkt., ikke efter-
kommes, kan ejendomskreditselskabet eller bestyrelsesmed-
lemmet straffes med bøde.
Til nr. 7 (§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1 og § 19 i lov om
ejendomskreditselskaber)
Ændringerne i disse bestemmelser er en konsekvens af
den generelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevs-
selskab til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab.
Med ændringen af betegnelsen og etableringen af en tilsyns-
ordning for alle boligkreditgivere gennemføres dele af bo-
ligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere
har været omfattet af den nugældende lov om pantebrevssel-
skaber eller anden lovgivning, som Finanstilsynet admini-
strerer, vil således komme under tilsyn af Finanstilsynet og
blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det fi-
nansielle område.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, ændres, så den foreskriver, at
selskaber, der har fået tilladelse som ejendomskreditselska-
ber, skal benytte betegnelsen ejendomskreditselskab i nav-
net, og at selskabet ikke må tilføje andre betegnelser som re-
gistreret, autoriseret eller godkendt til selskabets navn.
Ændringen til § 17, stk. 1, betyder, at ejendomskreditsel-
skaber på samme måde, som det følger af de gældende reg-
ler for pantebrevsselskaber, skal være forpligtede til at give
Finanstilsynet de oplysninger, som Finanstilsynet finder
nødvendige for tilsynsvirksomheden. Bestemmelsen svarer
til bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning i eksem-
pelvis § 347 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen
skal sikre, at Finanstilsynet får adgang til al information,
som er nødvendig for at tilsynet kan føre kontrol med, at lo-
vens regler overholdes.
Finanstilsynet er endvidere med forslaget berettiget til at
afkræve enhver fysisk og juridisk person de nødvendige op-
lysninger med henblik på afgørelse af, om det pågældende
selskab eller den pågældende person omfattes af lovens be-
stemmelser. Dette vil være relevant i situationer, hvor Fi-
nanstilsynet skal afgøre, om et selskab driver erhvervsmæs-
sig handel med pantebreve eller yder erhvervsmæssig bolig-
kredit og dermed burde have en tilladelse som ejendomskre-
ditselskab.
Det følger af ændringen af § 19, at ejendomskreditselska-
ber på samme måde som pantebrevsselskaber i henhold til
den gældende lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapi-
tel 22 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til be-
mærkningerne til forslagets § 2, nr. 21, om ændring af lov
om finansiel virksomhed for en beskrivelse af afgifternes
størrelse.
Til nr. 8 (§ 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt.,
og § 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om, at lov om pantebrevsselskaber ændrer navn til lov
118
om ejendomskreditselskaber. Der henvises generelt til be-
mærkningerne ovenfor om baggrunden for ændringen af be-
grebet og til bemærkningerne til ændringen af lovens titel.
Med ændringen i § 2, stk. 3, 3. pkt., skal selskaber, der har
fået tilladelse som ejendomskreditselskaber efter kapitel 2 i
lov om ejendomskreditselskaber, benytte betegnelsen ejen-
domskreditselskab i navnet, og selskabet må ikke tilføje an-
dre betegnelser, som registreret, autoriseret eller godkendt
til selskabets navn. Det foreslås ligeledes, at ejendomskre-
ditselskaber har eneret til at benytte betegnelsen ejendoms-
kreditselskab. Denne bestemmelse er tilsvarende gældende
for pantebrevselskaber efter den gældende lov.
Ændringen i § 5 a, stk. 3, 1. pkt., medfører, at den almin-
deligt gældende whistleblowerordning for virksomheder un-
der tilsyn også gælder for ejendomskreditselskaber. Der
henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr.
13 og 14.
Ændringen i § 6, 1. pkt., betyder, at Finanstilsynet opretter
et register over ejendomskreditselskaber. Dette er tillige en
konsekvens af, at begrebet pantebrevsselskab erstattes med
begrebet ejendomskreditselskab. I dag har Finanstilsynet et
register over selskaber, der har fået tilladelse til at udøve
handel med pantebreve.
Til nr. 9 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Ændringerne er en konsekvens af den generelle ændring
og udfasning af begrebet pantebrevsselskab til den bredere
betegnelse ejendomskreditselskab. Med ændringen af beteg-
nelsen og etableringen af en tilsynsordning for alle boligkre-
ditgivere gennemføres dele af boligkreditdirektivet. De bo-
ligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af den
nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden lovgiv-
ning, som Finanstilsynet administrerer, vil således komme
under tilsyn af Finanstilsynet og blive omfattet af tilsynsreg-
ler, som i øvrigt gælder på det finansielle område. Det fore-
slås derfor at ændre § 3, stk. 1, nr. 3, således, at der frem-
over stilles krav til både den person som er ansvarlig for
handel med pantebreve og den, der er ansvarlig for kredit-
givning. Den person i ejendomskreditselskabet, som er an-
svarlig for handel med pantebreve henholdsvis kreditgiv-
ning, skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed.
Derudover skal den, der er ansvarlig for handel med pante-
breve henholdsvis kreditgivning, kunne dokumentere at ha-
ve en generel erfaring hermed handel med pantebreve, jf.
§ 5, stk. 1, som foreslås nyaffattet ved dette lovforslags § 5,
nr. 11.
Til nr. 10 (§ 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt. og § 15, stk. 4, 7.
pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Ændringerne i bestemmelserne er en konsekvens af den
generelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevssel-
skab til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med
ændringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsord-
ning for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkre-
ditdirektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har
været omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselska-
ber eller anden lovgivning, som Finanstilsynet administre-
rer, vil således komme under tilsyn af Finanstilsynet og bli-
ve omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det fi-
nansielle område.
I § 3, stk. 5, pålægges ejendomskreditselskaberne årligt at
indsende en erklæring fra en godkendt revisor om den i stk.
1, nr. 5, nævnte sikkerhed på samme måde, som det har væ-
ret gældende for pantebrevsselskaber i henhold til den gæl-
dende lov.
§ 15, stk. 2, indeholder regler om offentliggørelse af Fi-
nanstilsynets afgørelser efter lov om ejendomsselskaber. For
nærmere beskrivelse af ændringen og bestemmelsen henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 14.
§ 15, stk. 4, angår sager, der er overgivet til politimæssig
efterforskning. Hvis en sag er overgivet til politimæssig ef-
terforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom
eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf med de undta-
gelser der følger af § 15, stk. 5. Hvis dommen ikke er ende-
lig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå
af offentliggørelsen. Ejendomskreditselskabets offentliggø-
relse skal ske på ejendomskreditselskabets hjemmeside på et
sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og se-
nest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde,
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggø-
relsen skal ejendomskreditselskabet indsætte et link, som gi-
ver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resu-
méet, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside
på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel til-
knyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller
bødevedtagelse. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i
forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt
fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af
informationerne fra ejendomskreditselskabets hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som ejendomskredit-
selskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når
linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 må-
neder og tidligst efter førstkommende generalforsamling el-
ler repræsentantskabsmøde. Ejendomskreditselskabet skal
meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder
fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Fi-
nanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Ejendoms-
kreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-
selskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Til nr. 11 (§ 5, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
For at sikre at en eller flere personer i et ejendomskredit-
selskab besidder den fornødne generelle viden om handel
med pantebreve, foreslås en nyaffattelse af § 5, stk. 1, såle-
des at ejendomskreditselskabet skal have en person, der er
ansvarlig for handel med pantebreve, såfremt det udøver ak-
tiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1. For at sikre at en
eller flere personer i et ejendomskreditselskab besidder den
fornødne generelle viden om kreditgivning, foreskriver § 5,
stk. 1, ligeledes, at ejendomskreditselskabet skal have en
119
person, som er ansvarlig for kreditgivning, såfremt det udø-
ver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 2. Betingel-
sen er ikke ny. for så vidt angår kravet om, at et ejendoms-
kreditselskab skal have en person, der besidder den fornød-
ne generelle viden om pantebreve, når ejendomskreditsel-
skabet udøver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1.
Betingelsen om, at der i et ejendomskreditselskab, der udø-
ver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2 nr. 2, skal være
en person, der er ansvarlig for kreditgivning, er derimod ny
og er en del af gennemførelsen af boligkreditdirektivets be-
stemmelser om, at der skal oprettes en tilsynsordning for de
boligkreditgivere, som ikke allerede er kreditinstitutter.
Den generelle viden om handel med pantebreve henholds-
vis kreditgivning skal sikres ved, at personen har 3 års prak-
tisk erfaring med handel med pantebreve fra tidligere ansæt-
telse i enten en bank, hos en ejendomsmægler, et realkredit-
institut, et finansieringsinstitut eller lignende. Den, som er
ansvarlig for handel med pantebreve, skal således være be-
kendt med, hvordan man i praksis gennemfører handel med
pantebreve, herunder hvordan man vurderer pantebreves
værdi, hvilke sikringsakter der skal iagttages, og hvordan
man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger udvekslingen af
pantebreve og det provenu, der opnås ved en handel. Dette
skal sikre, at vedkommende kan tilrettelægge selskabets
handel med pantebreve i overensstemmelse med almindelig
praksis på området. På samme måde er det afgørende, at den
person, som er ansvarlig for kreditgivning, har indgående
kendskab til dette og erfaring hermed fra sit tidligere virke
og ved hvordan, kreditvurdering af en forbruger og dennes
aktiver skal ske, herunder et kendskab til skattelovgivnin-
gens regulering af en forbrugers skatteforhold. Finanstilsy-
net vil, jf. bestemmelsens henvisning til stk. 3, kunne med-
dele ejendomskreditselskabet dispensation for de i stk. 1
nævnte betingelser.
Til nr. 12 (§ 5, stk. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen til § 5, stk. 3, udvides muligheden for, at
Finanstilsynet kan dispensere fra kravet om, at den ansvarli-
ge person for handel med pantebreve skal have 3 års prak-
tisk erfaring til også at omfatte en mulighed for dispensation
fra kravet om, at den ansvarlige person for kreditgivning
skal have 3 års praktisk erfaring.
Det er således muligt at opnå tilladelse til dispensation fra
Finanstilsynet i situationer, hvor en person ikke opfylder
kravene om 3 års praktisk erfaring. Finanstilsynet foretager
en konkret bedømmelse af den pågældende person. I be-
dømmelsen kan indgå, at personen har anden relevant erfa-
ring for eksempel med kreditgivning og omsætning af fast
ejendom.
Til nr. 13 (§ 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 9, nr. 6, § 14, stk. 5, 1. pkt.,
§ 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt.,
og i § 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Det følger af den gældende § 5 a, stk. 1, i lov om pante-
brevsselskaber, at et pantebrevsselskab omfattet af loven
skal have en indberetningsordning, den såkaldte whistleblo-
werordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potenti-
elle overtrædelser af den finansielle lovgivning begået af
selskaberne, herunder af ansatte og medlemmer af bestyrel-
sen. Med ændringerne i § 5 a, stk. 1, foreslås det, at denne
regel skal gælde for ejendomskreditselskaber, således at be-
stemmelsen forpligter et ejendomskreditselskab til at etable-
re en whistleblowerordning. Kravet om etablering af en
whistleblowerordning gælder alene ejendomskreditselska-
ber, som beskæftiger flere end fem ansatte.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således, at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den compliance ansvarli-
ge eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige
ledelse, herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller selskabet
som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan
medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mulighe-
den for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en
fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på området.
Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke om
overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Ministeriets ressortområ-
de, som vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn
med, jf. § 12 i den gældende lov, og som er vedtaget af Fol-
ketinget, samt bekendtgørelser og anden lovgivning udstedt
120
i medfør heraf (f.eks. vejledninger) og den til enhver tid di-
rekte gældende EU-retlige regulering på det finansielle om-
råde, heriblandt forordninger og direkte gældende niveau 2-
regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som har di-
rekte virkning for danske virksomheder i den finansielle
sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love,
som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn
med, omfattes den eller de bestemmelser, som andre fører
tilsyn med, ikke af lovforslaget.
Et ejendomskreditselskab skal, som det gælder for et pan-
tebrevsselskab i dag, følge persondataloven samt Datatilsy-
nets retningslinjer og praksis på området for etablering af
whistleblowerordninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne
fravigelse af Datatilsynets praksis vedrørende hvilke for-
hold, der kan indberettes om, tilsigter lovforslaget ikke en
ændring af den eksisterende regulering på persondataområ-
det. På tilsvarende måde hører tilladelse til behandling af
personoplysninger i forbindelse med et ejendomskreditsel-
skabs whistleblowerordning samt tilsyn hermed fortsat un-
der Datatilsynets kompetence.
Ordningen skal være indrettet således, at indberetninger
om et ejendomskreditselskabs overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af finansiel regulering skal kunne foretages
anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på ejendomskre-
ditselskabets intranet, hvor der kan indsendes indberetninger
uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af com-
puterens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som
udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den compliance ansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at ejendomskreditselskabet i tilfælde af anonyme ind-
beretninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen.
Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender
ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan væ-
re svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse
til selskabet, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan
eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre
ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en kollega
eller overfor virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
ejendomskreditselskabet, herunder af ansatte eller medlem-
mer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller po-
tentiel overtrædelse af selskabets forpligtelser, også selvom
dette ikke kan henføres til en enkelt person men eksempel-
vis skyldes en grundlæggende systemfejl i selskabet. Der vil
tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes
undladelser. Hvis et ejendomskreditselskab har valgt at out-
source en del af de forpligtelser, der påhviler selskabet til en
ekstern virksomhed, vil de ansatte i ejendomskreditselskabet
også kunne indberette til selskabets whistleblowerordning
om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos
den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksom-
hed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
Et ejendomskreditselskab kan outsource en whistleblo-
werordning til en ekstern leverandør. Et ejendomskreditsel-
skab kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter
lovgivningen, og et ejendomskreditselskab, der benytter sig
af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordninger-
ne lever op til lovgivningens krav. En virksomhed, som va-
retager, administrerer eller på anden måde håndterer en ord-
ning på vegne af et ejendomskreditselskab, skal være op-
mærksom på anden særlovgivning, der kan være til hinder
herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på
anden måde håndterer en ordning på vegne af et ejendoms-
kreditselskab, skal endvidere også være opmærksom på
eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter f.eks.
hvidvaskloven, som virksomhederne kan være underlagt,
idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre her-
på.
Efter lovforslagets ændringer til § 9 kan en tilladelse, som
er meddelt et ejendomskreditselskab, inddrages under de
samme betingelser som i den nugældende lov om pante-
brevsselskaber, hvorefter Finanstilsynet i en række situatio-
ner har mulighed for at inddrage en tilladelse som pante-
brevsselskab under nærmere beskrevne omstændigheder.
Inddragelse af tilladelse efter § 9, nr. 6, kan ske, når den an-
svarlige for pantebrevshandlens henholdsvis kreditvurderin-
gens egnethed og hæderlighed ikke længere opfyldes, jf. §§
4 og 5 i de gældende regler. Med ændringen af § 9, nr. 6,
kommer det tilsvarende til at gælde for ejendomskreditsel-
skaber.
Det fremgår af § 14, stk. 5, i den gældende lov om pante-
brevsselskaber, at en anmodning om at indbringe en sag om
et påbud om at afsætte en direktør, et bestyrelsesmedlem el-
ler den ansvarlige for handel med pantebreve for domstolene
som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning,
idet det vil stride mod at sikre en løbende og effektiv hånd-
hævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har
retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågæl-
dende under sagens behandling kan opretholde sit hverv el-
ler forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten. Med
ændringen af § 14, stk. 5, 1. pkt., følger, at bestemmelsen
også skal finde anvendelse på den ansvarlige for kreditgiv-
ning.
§ 15, stk. 2, fastsætter reglerne for offentliggørelse af re-
aktioner givet af Finanstilsynet efter loven eller af Finanstil-
synet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse. Ændrin-
gen af § 15, stk. 2, medfører, at det fremover er reaktioner
givet til et ejendomskreditselskab under tilsyn, som skal of-
fentliggøres med angivelse af ejendomskreditselskabets
navn på samme vis, som det hidtil har været gældende for
pantebrevsselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til § 5, nr. 14.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 10.
121
Med forslaget til ændringen i § 15 b får erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af et ejendomskre-
ditselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-
fentliggøre oplysningerne før selskabet. Ændringerne er en
konsekvens af den generelle ændring og udfasning af begre-
bet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendoms-
kreditselskab. Med ændringen af betegnelsen og etablerin-
gen af en tilsynsordning for alle boligkreditgivere gennem-
føres dele af boligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som
ikke tidligere har været omfattet af den nugældende lov om
pantebrevsselskaber eller anden lovgivning, som Finanstil-
synet administrerer, vil således komme under tilsyn af Fi-
nanstilsynet og blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt
gælder på det finansielle område. Bestemmelsen skal med-
virke til, at offentligheden i højere grad får adgang til den
information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til et ejen-
domskreditselskabs ledelse og ikke til aktionærer og kunder.
Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af risikooplysninger, som et ejendomskreditsel-
skab har fået gentagne gange, eller som et ejendomskredit-
selskab ikke vil følge op på. Det kan også være i tilfælde,
hvor Finanstilsynet har givet et ejendomskreditselskab et på-
bud, at offentliggørelse kan komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et ejendomskreditselskab kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor et ejendomskreditselskab har rent tekniske eller
praktiske problemer og på den baggrund ikke kan offentlig-
gøre vurderingen eller i tilfælde, hvor den manglende of-
fentliggørelse begrundes i, at et selskab ikke uden en reel
begrundelse ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis sel-
skabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelel-
se, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selska-
bsmeddelelsen.
Med hjemmelsbestemmelsen i § 15 b skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor.
Til nr. 14 (§ 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., §
15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9 pkt., i lov om ejendomskreditselska-
ber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Med ændringen i § 5 b, stk. 1, foreslås det, at ejendoms-
kreditselskaber ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig be-
handling eller ufordelagtige følger som følge af, at den an-
satte har indberettet selskabets, herunder en ansats eller et
bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtræ-
delse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til
en whistleblowerordning i ejendomskreditselskabet. Indbe-
retning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv
overenskomst efter den gældende bestemmelse i § 5 a, stk.
2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til et ejendomskreditselskabs
whistleblowerordning omhandlende et selskabs, herunder en
ansats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller en po-
tentielle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til ejendomskreditselskabets whistleblo-
werordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssam-
menhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe-
rettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til selskabets
whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at
bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-
sluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller et ejendomskreditselskabs
whistleblowerordning.
Det følger af ændringen til § 15, stk. 2, at Ejendomskredit-
selskabet skal offentliggøre oplysningerne om Finanstilsy-
nets reaktioner givet efter lovens § 12, stk. 3, på sin hjem-
meside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst
muligt og senest 3 hverdage efter, at ejendomskreditselska-
bet har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om vær-
dipapirhandel m.v. Dette er i overensstemmelse med, hvad
der gælder i dag for pantebrevsselskaber.
Samtidig med offentliggørelsen skal ejendomskreditsel-
skabet indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktio-
nen, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside på
en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyt-
tet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer re-
aktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommen-
tarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af
linket på forsiden og informationerne fra ejendomskreditsel-
skabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som ejendomskreditselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
122
hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Ejendoms-
kreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-
selskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Finanstilsynet skal tilsvarende offentliggøre oplysningerne
på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 12,
stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed
og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til poli-
timæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsy-
nets hjemmeside med angivelse af ejendomskreditselskabets
navn, jf. dog stk. 5.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 10.
Til nr. 15 (§ 6, 2. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Af den gældende § 6 følger, at når Finanstilsynet har med-
delt et selskab tilladelse til at udøve handel med pantebreve,
registreres det pågældende selskab og den person, der er an-
svarlig for handel med pantebreve, i Finanstilsynets register
over pantebrevsselskaber. Registeret er offentligt tilgænge-
ligt. Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilla-
delse til et pantebrevsselskab gives. Erhvervsstyrelsen påser,
om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser
for registrering, det vil sige, om de almindelige regler i sel-
skabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m. er
overholdt.
Med ændringen til § 6, 2. pkt., skal også den ansvarlige
for kreditvurderingen i ejendomskreditselskabet registreres i
Finanstilsynets register som en konsekvens af den af bolig-
kreditdirektivets følgende tilladelsesordning for udøvelse af
aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2. Registreringen sker i
Finanstilsynets register, som fremover kommer til at være
over ejendomskreditselskaber. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med nyaffattelsen af § 7, stk. 1, kan ejendomskreditsel-
skaber på samme måde, som det er tilfældet for pantebrevs-
selskaber i dag, udøve anden virksomhed end henholdsvis
handel med pantebreve efter § 1, stk. 2, nr. 1, og ydelse af
boligkredit efter § 1, stk. 2, nr. 2, som affattet ved dette lov-
forslags § 5, nr. 3. Det kan f.eks. være administration af por-
teføljer for tredjemand eller ejendomsadministration, ydelse
af kredit uden sikkerhed eller kredit mod pant i løsøre.
Til nr. 17 (7, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen af § 7, stk. 2, kan Finanstilsynet kræve, at
hvis anden virksomhed udøves efter § 7, stk. 1, skal dette
udøves af en selvstændig juridisk enhed.
Et krav, om at anden virksomhed skal udøves i en selv-
stændig juridisk enhed, kan f.eks. komme på tale, hvis der er
anledning til at tro, at den anden virksomhed, der udøves,
ikke kan finde sted uden at virke forstyrrende på forret-
ningsområderne i ejendomskreditselskabet. Udgangspunktet
er, at man kan drive anden virksomhed i tilknytning til ejen-
domskreditselskabet, og at der derfor ikke er noget til hinder
for, at et ejendomskreditselskab foruden erhvervsmæssig
handel med pantebreve og erhvervsmæssig ydelse af bolig-
kreditaftaler f.eks. udøver anden udlånsvirksomhed. Finans-
tilsynet får dog som nævnt mulighed for at kræve, at anden
virksomhed skal udøves i en selvstændig juridisk enhed,
hvilket eksempelvis kan ske, hvis samspillet mellem de
virksomheder, der udøves, kan have negative konsekvenser
for markedet, for den der handler, eller der i øvrigt opstår el-
ler består interessekonflikter ved udøvelsen af anden virk-
somhed for ejendomskreditselskabet.
Til nr. 18 (Overskriften til kapitel 3 i lov om ejendomskredit-
selskaber)
Overskriften til kapitel 3 foreslås ændret således, at den
afspejler, at ud over informationskrav indeholder kapitel 3
nu også regler om god skik for ejendomskreditselskaber.
Til nr. 19 (§§ 8 a og 8 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Til § 8 a
Med forslaget til indsættelse af en ny § 8 a, stk. 1, i den
gældende lov om pantebrevsselskaber foreslås det, at også
ejendomskreditselskaber, som det gælder i øvrigt på det fi-
nansielle område, skal drive virksomhed i overensstemmelse
med redelig forretningsskik og god praksis inden for det re-
spektive virksomhedsområde. God skik-reglerne har til for-
mål at sikre, at kunderne har tillid til markedet og de virk-
somheder, der agerer på markedet, og vil endvidere bidrage
til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en dyna-
misk norm, som fastlægger rammerne for virksomhedernes
adfærd på markedet.
I stk. 2 og 3 foreslås det, at give erhvervs- og vækstmini-
steren bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om re-
delig forretningsskik og god praksis for ejendomskreditsel-
skaber samt hjemmel til at fastsætte regler om kompetence-
krav til ejendomskreditselskaberne. I stk. 4 foreslås det, at
der tillige gives bemyndigelse til at fastlægge nærmere reg-
ler om pris- og risikooplysninger.
Det er således hensigten, at alle god skik-regler om bolig-
kredit, der gælder i dag, skal samles i en god skik-bekendt-
gørelse for boligkredit. I det omfang et ejendomskreditsel-
skab indgår aftaler med forbrugere, skal det ske under iagt-
tagelsen af god skik-regler. Bekendtgørelsen vil således for-
venteligt indeholde regler om god skik, forbud mod vildled-
ning samt regler, der gennemfører direktivets god skik be-
stemmelser, som beskrevet under de almindelige bemærk-
ninger i afsnit 2.8.4.3.3.
Af artikel 9 i boligkreditdirektivet fremgår i øvrigt, at der
skal fastsættes kompetencekrav til personalet hos kreditgive-
re for at sikre, at disse besidder et ajourført og hensigtsmæs-
sigt vidensniveau i forbindelse med udøvelsen af virksom-
heden som boligkreditgiver. Med hjemlen i forslaget til den
nye § 8 a, stk. 3, vil erhvervs- og vækstministeren fastsætte
regler herom i en bekendtgørelse. Hermed sikres det, at kre-
ditgivere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres
virksomhed. Kompetencekravet for kreditgivere finder kun
123
anvendelse på de ansatte i ejendomskreditselskabet, som
udøver erhvervsmæssig virksomhed omfattet af forslagets
affattelse af § 1, stk. 2, nr. 2. Tilsvarende gives erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte kompetence-
krav for de ansatte i et ejendomskreditselskab, der yder er-
hvervsmæssig virksomhed omfattet af lovforslagets affattel-
se af § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om pantebrevsselskaber i det
omfang, de handler med forbrugere. Personale, som ikke
yder kreditformidlingsaktiviteter, vil ikke blive omfattet af
kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledelsesansvar hos
boligkreditgiveren foretager kreditgivning, skal disse tillige
have tilstrækkelige kompetencer i henhold til de kommende
regler. Dette gælder uanset, om en ansat med ledelsesansvar
sjældent har kundekontakt.
Fastsættelsen af kompetencekravene vil ske i overens-
stemmelse med de i boligkreditdirektivets bilag III anførte
minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i fastlæg-
gelsen af kompetencekravene vil der endvidere kunne læg-
ges vægt på relevant praktisk erfaring. I bekendtgørelsen vil
der blive indsat en overgangsordning, så de ansatte får en
frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger således af
artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en kreditgiver
skal overholde kompetencekravene senest den 21. marts
2017.
Bemyndigelsen til erhvervs- og vækstministeren i stk. 4 er
en gennemførelse af artikel 11 i boligkreditdirektivet, som
angiver de standardoplysninger, som skal indgå i en rekla-
me.
Til § 8 b
Med den foreslåede § 8 b, stk. 1, stilles der krav om, at et
ejendomskreditselskab skal sikre, at aflønningen af virksom-
hedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtel-
ser i medfør af den foreslåede § 8 a. Forslaget er en gennem-
førelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
De ansatte i ejendomskreditselskaber, der er omfattet af
den foreslåede § 8 b, er defineret i artikel 4, nr. 11, i bolig-
kreditdirektivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der
deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder eller bevil-
ger kredit mod pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere
skal forstås i overensstemmelse med definition i den foreslå-
ede § 1 a, nr. 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at
sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt
og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder
kredit, herunder når der fortages kreditvurdering. Afløn-
ningsstrukturen hos en boligkreditgiver må således ikke
kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens in-
teresse.
Med den foreslåede § 8 b, stk. 2, 1. pkt., stilles krav om, at
et ejendomskreditselskab skal have en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring. Dette understøttes af det foreslåede stk. 2, 3. pkt.,
som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i boligkreditdi-
rektivet. Her præciseres det, at lønpolitikken skal sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risikotagning,
som overskrider virksomhedens risikoprofil.
Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønnings-
strukturen er i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Med dette menes, at løn-
politikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i for-
hold til, hvordan virksomheden vil indrette sig med henblik
på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder
hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre
elementer virksomheden benytter.
Endelig følger det af det foreslåede § 8 b, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning
af ansatte hos et ejendomskreditselskab ikke er betinget af
antallet af imødekomne ansøgninger eller salgsmål. Bestem-
melsen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og
artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i virk-
somhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit
mod pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruk-
tur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret
på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i over-
ensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for
et ejendomskreditselskab.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos det
enkelte ejendomskreditselskab er afhængig af specifikke
salgsmål eller krav om imødekommelse af låneanmodninger
i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete
salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte
ansatte indgår i. Det vil derimod være muligt at basere en
mulighed for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virk-
somhedens overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være
muligt at have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsæt-
ninger til virksomhedens vækst og muligheder for udvikling.
124
Dette skal dog under alle omstændigheder ske indenfor hen-
holdsvis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.
De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle
lovgivning finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen
bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsæt-
ning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige
forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-
stilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sek-
tor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettighe-
der, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med
overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at gi-
ve medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet
i overenskomsten er forpligtet hertil.
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en bestemmelse sva-
rende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virk-
somhed, således at den samme undtagelse for variable løn-
dele finder anvendelse på forbuddet for ansatte hos et ejen-
domskreditselskab, der er omfattet af den foreslåede § 8 b.
Det foreslåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anvendelse
på aflønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 20 (§§ 9 og 10 i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Med ændringen til § 9 kan Finanstilsynet inddrage en til-
ladelse, som er meddelt et ejendomskreditskab, efter de
samme betingelser som i den nugældende lov, hvorefter Fi-
nanstilsynet i en række situationer har mulighed for at ind-
drage en tilladelse som pantebrevsselskab under nærmere
beskrevne omstændigheder.
Med ændringen til § 10 bortfalder et ejendomskreditsel-
skabs tilladelse, hvis selskabet erklæres konkurs eller på an-
den måde ophører. Dette vil således komme til at gælde på
samme vis, som det i dag gælder for pantebrevsselskaber.
Med bestemmelsen angives de situationer, hvor en given til-
ladelse bortfalder på grund af begivenheder, der indtræder
på et senere tidspunkt. F.eks. bortfalder tilladelsen, når skif-
teretten har afsagt konkursdekret over ejendomskreditsel-
skabet, når selskabet er sendt til tvangsopløsning, eller når
ejendomskreditselskabet ophører af andre grunde.
Bestemmelsen indebærer ikke, at en tilladelse bortfalder,
hvis ejendomskreditselskabet anmelder betalingsstandsning.
Baggrunden herfor er, at et sådant krav vil fratage ejen-
domskreditselskabet muligheden for at forbedre selskabets
økonomiske situation
Til nr. 21 (§ 9, nr. 6 og 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Som konsekvens, af at der indsættes to nye numre i § 9,
udgår »eller« af § 9, nr. 6, ligesom et punktum ændres til et
komma i nr. 7, idet opregningen fortsætter efter nr. 7 som
konsekvens af, at der i bestemmelsen indsættes nr. 8 og 9.
Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 5,
nr. 22.
Til nr. 22 (§ 9, nr. 8 og 9, i lov om ejendomskreditselskaber)
Der foreslås indsat to nye numre i § 9.
Efter § 9, nr. 8, kan inddragelse af tilladelse til at drive
ejendomskreditselskab ske, hvis ejendomskreditselskabet ik-
ke efterkommer et påbud om at afsætte direktøren eller den
ansvarlige person for kreditgivning.
Ligeledes kan tilladelsen inddrages efter nr. 9, hvis en di-
rektør eller den ansvarlige person for kreditgivning ikke ef-
terkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.
Det følger af § 21 i lov om pantebrevsselskaber, at afgø-
relser, som Finanstilsynet træffer efter tilsynslovgivningen,
kan ankes til Erhvervsankenævnet. Bestemmelsen omfatter
kun afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet i henhold til
loven eller regler udstedt i medfør af loven. Erhvervsanke-
nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.
Til nr. 23 (§ 11 i lov om ejendomskreditselskaber)
Henset til den generelle ændring og udfasning af begrebet
pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendomskre-
ditselskab er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte denne
bestemmelse. Der er dog ikke tale om materielle ændringer.
Med ændringen skal et ejendomskreditselskab tage stilling
til, om selskabet skal ophøre f.eks. ved likvidation eller på
anden måde, jf. § 11, stk. 1, hvis tilladelsen til at drive virk-
somhed er inddraget eller bortfaldet efter §§ 9 eller 10. Der
stilles ikke specifikke krav til, at ejendomskreditselskabet
skal opløses ved likvidation. Der stilles således alene krav
om, at ejendomskreditselskabets handel med pantebreve
henholdsvis den erhvervsmæssige ydelse af kredit ophører.
Hvis selskabet udøver anden aktivitet ud over erhvervsmæs-
sig handel med pantebreve og erhvervsmæssige ydelse af
kredit, kan denne aktivitet dog fortsætte.
Efter stk. 2 kan et ejendomskreditselskab, hvis tilladelse er
inddraget eller bortfaldet, dog afhænde og dermed afvikle
den beholdning af pantebreve, som selskabet er i besiddelse
af og på samme måde afvikle porteføljen af kreditaftaler på
tidspunktet, hvor aktiviteten skal ophøre. Et ejendomskredit-
selskab har derfor mulighed for uden tilladelse at sælge de
pantebreve og kreditaftaler, som selskabet forud for inddra-
gelsen eller bortfaldet har været i besiddelse af. Finanstilsy-
125
net kan i en sådan situation anmode selskabet om, at der la-
ves en opgørelse over beholdningen af pantebreve og/eller
kreditaftaler på tidspunktet for selskabets ophør, så det lø-
bende kan kontrolleres, at det alene er disse pantebreve/
kreditaftaler, der sælges.
Efter stk. 3 slettes ejendomskreditselskabets registrering i
Finanstilsynets register over ejendomskreditselskaber. Des-
uden meddeler Finanstilsynet Erhvervsstyrelsen, at selska-
bets registrering som ejendomskreditselskab er ophørt, og at
selskabets navn og formål skal ændres, eller at selskabet
skal slettes af styrelsens register, såfremt selskabet er ende-
ligt ophørt ved likvidation eller på anden måde ophører.
Til nr. 24 (§ 12, stk. 2-4 i lov om ejendomskreditselskaber)
Det foreslås med indsættelsen af et nyt stk. 2, i § 12, at
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god
praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-
gesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerom-
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed omfattet af lov om ejendomskreditselskaber
ikke handler i overensstemmelse med god skik.
En tilsvarende beføjelse findes i § 348 i lov om finansiel
virksomhed.
Med bestemmelsen sikres det, at Forbrugerombudsman-
den kan indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige
tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det
kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger
ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vur-
deres at være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt be-
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel-
se af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 8
a. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbruger-
ombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-
net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med
oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rap-
porter om virksomheder omfattet af lov om ejendomskredit-
selskaber danne baggrund for Forbrugerombudsmandens
vurdering af, om der bør anlægges en retssag.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om god skik mod et ejendomskreditselskab, skal det ske ef-
ter de regler, som gælder for sager anlagt af Forbrugerom-
budsmanden i medfør af markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle sager
vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i reg-
ler udstedt i medfør af det foreslåede § 8 a, stk. 4.
Ved behandlingen eller anlæggelse af sager finder § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsførings-
loven tilsvarende anvendelse. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at
træffe afgørelser m.v. i god skik sager.
Efter § 22, stk. 2, i markedsføringsloven kan Forbruger-
ombudsmanden kræve oplysninger bl.a. med henblik på vur-
deringen af mulighederne for anlæggelse af søgsmål og af-
grænsningen heraf f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere udpeges som grup-
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple-
jeloven, hvorefter offentlige myndigheder kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er
bemyndiget til det.
Med forslaget til indsættelsen af § 12, stk. 3, foreslås det,
at Finanstilsynet skal underrette Forbrugerombudsmanden,
hvis Finanstilsynet som led i sin virksomhed bliver bekendt
med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge
af, at virksomheden har overtrådt bestemmelser om redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1, eller bestem-
melser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2, der med dette lovfor-
slag foreslås indsat, jf. § 5, nr. 18, i lovforslaget. Som ek-
sempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat
for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uan-
modede henvendelser, hvorved en eller flere forbrugere har
lidt tab.
Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden se-
nest i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for
løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab.
Med indsættelsen af § 12, stk. 4, får Forbrugerombuds-
manden adgang til samtlige oplysninger i sager omfattet af §
12, stk. 3. Denne adgang gælder uanset reglerne om Finans-
tilsynets tavshedspligt, jf. § 13 i den gældende lov.
Til nr. 25 (§ 12, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen til § 12, stk. 4, som med lovforslaget bli-
ver stk. 7, foreslås det, på samme måde som det i øvrigt er
gældende på det finansielle område, at Finanstilsynet kan gi-
ve påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 8 a
i lov om ejendomskreditaftaler, som affattet ved § 5, nr. 18,
i dette lovforslag. Følger en virksomhed ikke Finanstilsynets
påbud, kan den straffes med bøde jf. den gældende bestem-
melse i § 22, stk. 3.
Til nr. 26 (§ 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Efter § 14, stk. 1, kan Finanstilsynet påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den person, der er ansvar-
lig for handel med pantebreve, hvis denne ikke længere op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed efter § 4, stk. 2,
nr. 2. Som følge af den generelle ændring og udfasning af
begrebet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejen-
domskreditselskab og etableringen af en tilsynsordning for
alle boligkreditgivere foreslås bestemmelsen udvidet til også
at omfatte den ansvarlige for kreditgivning. Efterkommer
selskabet ikke et påbud givet efter § 14, stk. 1, kan det straf-
fes med bøde, jf. § 22, stk. 3, 1. pkt., i den gældende lov om
pantebrevsselskaber. Desuden kan Finanstilsynet inddrage
selskabets tilladelse efter § 9, nr. 8 og 9, som affattet ved
dette lovforslags § 5, nr. 22.
Det er forventningen, at ejendomskreditsskabet selv griber
ind over for den direktør, det bestyrelsesmedlem eller den
126
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve hen-
holdsvis kreditgivning, der ikke længere viser sig at være
egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Fi-
nanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes
i de ganske særlige tilfælde, hvor ejendomskreditselskabet
mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør
eller den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve
henholdsvis kreditgivning, eller hvis det pågældende besty-
relsesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder et ejendomskreditselskab at
afsætte en direktør eller den person, der er ansvarlig for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige for kredit-
givning, eller pålægger et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af ejendomskreditsselskabet og af
den, som påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen
have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør eller
den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve hen-
holdsvis ansvarlig for kreditgivning. Forinden Finanstilsynet
træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgs-
målet for Finanstilsynets bestyrelse, som træffer afgørelse i
tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i
lov om finansiel virksomhed.
§ 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør eller
den ansvarlige person for handel med pantebreve henholds-
vis den ansvarlige for kreditgivning ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 1, fordi
vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven, lov om ejendomskreditselskaber eller anden
finansiel lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at
vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på for-
svarlig vis.
§ 14, stk. 1 angår endvidere de situationer, hvor en direk-
tør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 4,
stk. 2, nr. 2. Det drejer sig bl.a. om de tilfælde, hvor ved-
kommende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet
begæring om tvangsauktion, konkurs eller gældssanering.
Endelig angår stk. 1 de situationer, hvor en direktør eller
den, for handel med pantebreve ansvarlige person henholds-
vis ansvarlige for kreditgivning har udvist en adfærd, hvor-
efter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage
sin stilling på forsvarlig vis.
Til nr. 27 (§ 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af at de
boligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af
den nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden
lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil komme un-
der tilsyn af Finanstilsynet. Bestemmelsen kommer således
fremadrettet også til at finde anvendelse på ansvarlige perso-
ner for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 11, om, at der skal udpeges en ansvar-
lig for kreditgivning, såfremt et ejendomskreditselskab har
aktiviteter omfattet af det nyaffattede § 1, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets § 5, nr. 3.
Med ændringen til § 14, stk. 4, 1. pkt., kan Finanstilsynet
påbyde et ejendomskreditselskab midlertidigt at afsætte en
direktør eller den ansvarlige person for handele med pante-
breve eller den ansvarlige person for kreditgivning. Finans-
tilsynet kan endvidere påbyde et bestyrelsesmedlem i et
ejendomskreditselskab midlertidigt at nedlægge sit hverv al-
lerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffe-
sagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et
påbud efter stk. 4, at der er rejst tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar
bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til ejendomskredit-
selskabet, kunderne og de almene samfundsinteresser, som
ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finans-
tilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelses-
medlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for,
at vedkommende påfører selskabet skade.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsynet afveje forseel-
sens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkom-
mende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller
den for handel med pantebreve ansvarlige person henholds-
vis den for kreditgivning ansvarlige person i et ejendoms-
kreditselskab i sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjer-
net fra stillingen eller hvervet, forudsættes at finde sted i
forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens
§ 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse
med domsfældelse for en strafbar handling ved dom kan fra-
tage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt
krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det,
at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lov-
overtrædelse.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til
Erhvervsankenævnet af ejendomskreditselskabet eller det
bestyrelsesmedlem eller den for handel med pantebreve an-
svarlige person og ansvarlige person for kreditgivning, som
påbuddet retter sig imod, jf. § 21 i lov om ejendomskredit-
selskaber.
Til nr. 28 (§ 14, stk. 5, 3. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af at de
boligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af
den nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden
lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil komme un-
der tilsyn af Finanstilsynet. Bestemmelsen kommer således
fremadrettet også til at finde anvendelse på ansvarlige perso-
ner for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 11, om, at der skal udpeges en ansvar-
lig for kreditgivning, såfremt et ejendomskreditselskab har
aktiviteter omfattet af det nyaffattede § 1, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets 5, nr. 3.
Med ændringen til § 14, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at en
anmodning om at indbringe en sag for domstolene om et på-
bud om at afsætte en direktør, et bestyrelsesmedlem eller
127
den ansvarlige for handel med pantebreve eller den ansvarli-
ge for kreditgivning, som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod at sikre en lø-
bende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og
hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at
bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan
opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen
verserer for retten.
Til nr. 29 (§ 15, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 15, stk. 1, fra »§
12, stk. 4,« til »§ 12, stk. 7,« som en konsekvens af, at der i
§ 12 foreslås indsat to nye stykker, hvorefter det oprindelige
stk. 4 bliver stk. 7. Der er ikke tale om en materiel ændring
af bestemmelsen.
Det følger af § 15, stk. 1, at tilsynet har mulighed for at
offentliggøre påbud til ejendomskreditselskaber med angi-
velse af selskabets navn. Bestemmelsen tænkes anvendt i de
situationer, hvor Finanstilsynet konstaterer, at et ejendoms-
kreditselskab ikke opfylder lovens informationskrav og der-
for må udstede påbud til sikring af, at selskabet ændrer sin
adfærd og fremadrettet følger lovgivningens krav.
Til nr. 30 (§ 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, i lov om
ejendomskreditselskaber)
Den foreslåede ændring i § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt. samt i §
15, stk. 3, hvor henvisningen til § 12, stk. 3, foreslås ændret
til § 12, stk. 6, er en konsekvens af, at der i § 12 foreslås
indsat to nye stykker, hvorefter det oprindelige stk. 3 bliver
stk. 6. Der er ikke tale om en materiel ændring af bestem-
melsen.
§ 15, stk. 2 og 3, fastsætter regler for offentliggørelse af
afgørelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse. Det fremgår
af lovens § 12, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 6, at
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med overholdel-
sen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven og
de regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompe-
tence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 31 og 32 (§ 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. og 9.
pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område.
Bestemmelsen i § 15, stk. 2, fastsætter reglerne for offent-
liggørelse af reaktioner givet af Finanstilsynet efter loven el-
ler af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse. Ændringen af § 15, stk. 2, medfører, at det frem-
over er reaktioner givet til et ejendomskreditselskab under
tilsyn, som skal offentliggøres med angivelse af ejendoms-
kreditselskabets navn på samme vis, som det hidtil har været
gældende for pantebrevsselskaber. Der henvises til bemærk-
ninger til lovforslagets § 5, nr. 14.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.
Til nr. 33 (§ 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Med forslaget til ændringen i § 15 b får erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af et ejendomskre-
ditselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-
fentliggøre oplysningerne før selskabet.
Ændringerne er en konsekvens af den generelle ændring
og udfasning af begrebet pantebrevsselskab til den bredere
betegnelse ejendomskreditselskab. Med ændringen af beteg-
nelsen og etableringen af en tilsynsordning for alle boligkre-
ditgivere gennemføres dele af boligkreditdirektivet. De bo-
ligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af den
nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden lovgiv-
ning, som Finanstilsynet administrerer, vil således komme
under tilsyn af Finanstilsynet og blive omfattet af tilsynsreg-
ler, som i øvrigt gælder på det finansielle område.
Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i højere
grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Fi-
nanstilsynet til et ejendomskreditselskabs ledelse og ikke til
aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være oplysnin-
ger om Finanstilsynets vurdering af risikooplysninger, som
et ejendomskreditsselskab har fået gentagne gange, eller
som et ejendomskreditselskab ikke vil følge op på. Det kan
også være i tilfælde, hvor Finanstilsynet har givet et ejen-
domskreditselskab et påbud, at offentliggørelse kan komme
på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et ejendomskreditselskab kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor et ejendomskreditsselskab har rent tekniske eller
praktiske problemer, og på den baggrund ikke kan offentlig-
gøre vurderingen, eller i tilfælde hvor den manglende of-
fentliggørelse begrundes i, at et selskab ikke - uden en reel
begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis sel-
skabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelel-
se, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selska-
bsmeddelelsen.
Med hjemmelsbestemmelsen i § 15 b skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor.
128
Til nr. 34 (§ 16, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Henset til den generelle ændring og udfasning af begrebet
pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendomskre-
ditselskab er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte § 16,
stk. 2.
I den foreslåede affattelse af § 16, stk. 2, opregnes de øvri-
ge personer og selskaber, der kan være part i forhold til Fi-
nanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende.
Efter forslaget til affattelsen af nr. 1 er den, der driver
ejendomskreditvirksomhed, jf. § 1, stk. 2, part i en sag mod
den pågældende.
Efter nr. 2 er den, der driver ejendomskreditselskab uden
tilladelse, jf. § 2, stk. 1, part i en sag mod den pågældende.
Efter nr. 3 er et selskab, som ansøger om tilladelse til at
drive ejendomskreditselskab, jf. § 3, part i sagen. Den på-
gældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder alle-
rede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse efter
loven.
Det følger af nr. 4, at en person, som Finanstilsynet mod-
tager oplysninger om i forbindelse med godkendelse efter
reglerne om egnethed og hæderlighed i lovens §§ 4 og 5 har
partsstatus, når tilsynet nægter et selskab tilladelse eller ind-
drager en sådan tilladelse.
Forud for at et selskab opnår tilladelse efter § 3 i lov om
ejendomskreditselskaber, kan Finanstilsynet, jf. § 17, som
ændret ved lovforslagets § 5, nr. 7, indhente oplysninger til
bedømmelse af, om selskabet er omfattet af lovens krav om
tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditsel-
skab. En fysisk eller juridisk person, der modtager en sådan
henvendelse, vil have partsstatus efter nr. 5.
Hvis en borger eller et selskab klager over et selskab om-
fattet af lov om ejendomskreditselskaber, vil denne ikke væ-
re part i sagen.
Til nr. 35 (§ 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 22, stk. 3, 1. pkt.,
fra »§ 12, stk. 4,« til »§ 12, stk. 7,« som en konsekvens af, at
der i § 12 foreslås indsat to nye stykker, hvorefter det oprin-
delige stk. 4 bliver stk. 7.
På samme måde som det gælder i henhold til den nuvæ-
rende § 22, stk. 3, i lov om pantebrevselskaber, foreslås det,
at hvis et påbud udstedt efter § 12, stk. 4, der med dette lov-
forslag bliver § 12, stk. 7, ikke efterkommes, kan ejendoms-
kreditselskabet eller bestyrelsesmedlemmet straffes med bø-
de. Der er således ikke tale om en materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 6, stk. 1-4, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
Det foreslås, at de eksisterende stk. 1-3 ophæves og erstat-
tes af de nye stk. 1-4, som nyaffattes.
Det foreslås for salg af både fast forrentede obligationer,
som omfattes af det foreslåede stk. 1 og 2, og variabelt for-
rentede obligationer omfattet af stk. 3, at realkreditinstituttet
forud for salget skal have en berettiget forventning om, at
salget kan gennemføres uden den i stk. 1, 2 og 4 beskrevne
rentestigning på 5 procentpoint. Med forud for salget menes
umiddelbart før salget igangsættes. Det foreslåede stk. 4 sva-
rer til den nuværende stk. 3, 1. pkt., i uændret form.
Lovforslaget indebærer ikke, at der skal indgås nye aftaler
med låntagere, hvis eksisterende lån skal refinansieres af ob-
ligationer med vilkår om tvungen løbetidsforlængelse. Den
heraf følgende ændring af parternes aftale vedrørende rente-
vilkår for lånet følger direkte af loven. Ændringen berører
ikke lånets hovedstol, afdragsprofil og løbetid. Vilkårsæn-
dringen vedrører således alene de bagvedliggende obligatio-
ner og rentevilkårene.
Henset til, at det følger direkte af loven, at der fremadret-
tet fortsat skal gælde et vilkår om tvungen løbetidsforlæn-
gelse for alle fremtidige obligationsudstedelser til finansie-
ring af rentetilpasningslån, og renten i refinansieringssituati-
onen vil skulle fastsættes under hensyntagen hertil, vil der
ikke være behov for at foretage tinglysning af en sådan vil-
kårsændring. En sådan ændring vil skulle respekteres også
af eventuelle efterstående panthavere.
De foreslåede regler om ændrede generelle obligationsvil-
kår i forbindelse med refinansiering vil i almindelighed have
karakter af erstatningsfri regulering. Det vurderes ikke, at
ændringerne vil medføre økonomiske konsekvenser for lån-
tagerne eller realkreditinstitutterne, idet der er tale om præ-
ciseringer af allerede gældende regler. Det kan imidlertid ik-
ke udelukkes, at de foreslåede regler vil kunne ramme en
låntager, der forud for lovens ikrafttræden har optaget et
rentetilpasningslån, så økonomisk intensivt og atypisk hårdt,
at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb mod
den pågældende. Det vil bero på en konkret vurdering, om
der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation efter
grundlovens § 73. Spørgsmålet om adgang til erstatning ef-
ter grundlovens § 73 henhører under domstolene.
Den berettigede forventning skal foreligge, før realkredit-
instituttet igangsætter salget. Med igangsættelse menes, at
der konkret åbnes for bud fra obligationsinvestorer. Der er
ikke tale om igangsættelse, når realkreditinstituttet annonce-
rer auktioner, offentliggør auktionsvilkår, herunder for ek-
sempel udbudsmængder, auktionstidspunkter, auktionstype,
tildelingsvilkår, eller andre beskrivelser af planlagte auktio-
ner.
Ved berettiget forventning forstås, at realkreditinstituttet
ud fra en vurdering af obligationsmarkedet finder det over-
vejende sandsynligt, at salget kan gennemføres uden, at der
vil ske en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Real-
kreditinstitutterne forventes ikke at skaffe sig et ekstraordi-
nært overblik over det samlede obligationsmarked men at
danne sig det overblik, institutterne skønner relevant og til-
strækkeligt i det konkrete marked ved at inddrage sædvanli-
ge informationer og data m.v. Realkreditinstituttet må dog i
sin vurdering af, om der foreligger en berettiget forventning,
ikke lægge til grund, at instituttet selv eller selskaber, der er
129
koncernforbundne med instituttet, kan afgive bud på obliga-
tionerne, som tager sigte på at undgå en rentestigning på
mere end 5 procentpoint. Både i situationer, hvor der er tale
om generelle markedsmæssige udsving af væsentlig karak-
ter, og i situationer, hvor der er tale om, at et realkreditinsti-
tut ud fra institutspecifikke forhold må forvente en væsentlig
påvirkning af obligationsrenten ved obligationssalg, vil der
allerede forud for gennemførsel af salg være dialog herom
mellem realkreditinstituttet/realkreditinstitutterne og myn-
dighederne, herunder Nationalbanken og Finanstilsynet. Re-
sultatet af disse drøftelser vil også kunne indgå i realkredit-
instituttets vurdering af, om der foreligger en berettiget for-
ventning.
Et realkreditinstitut vil ofte gennemføre salg af obligatio-
ner, der skal bruges til refinansiering, et stykke tid før de ob-
ligationer, der udløber og derfor skal erstattes ved refinan-
sieringen, udløber. Såfremt realkreditinstituttet ikke har en
berettiget forventning om at kunne gennemføre salget uden
en rentestigning på mere end 5 procentpoint på det tids-
punkt, hvor instituttet havde planlagt at igangsætte salget,
kan instituttet vælge at udskyde salget med henblik på at
kunne opnå en berettiget forventning på et senere tidspunkt.
Først hvis de udløbende obligationer udløber, og realkredit-
instituttet ikke på noget tidspunkt fra starten af den planlagte
salgsperiodes start og frem til de eksisterende obligationer
udløber, har haft en berettiget forventning om at kunne gen-
nemføre et salg uden en rentestigning på mere end 5 pro-
centpoint, forlænges obligationerne.
Hvis realkreditinstituttet vurderer, at der ikke foreligger
tilstrækkelige data til at foretage vurderingen af, om de har
en berettiget forventning om at kunne gennemføre et salg
uden en rentestigning på mere end 5 procentpoint, eksem-
pelvis fordi der ikke har været sammenlignelige salg op til
salgets igangsættelse, kan realkreditinstituttet i overensstem-
melse med § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 2.
pkt., gennemføre et salg af en mindre mængde obligationer
med henblik på at afklare det konkrete renteniveau i marke-
det og for at afdække, hvordan markedet reagerer. Det salg,
der gennemføres for at teste markedet, er gennemført såle-
des, at renten for låntager fastsættes ud fra resultatet af sal-
get uagtet rentestigningen. Salget kan kun medføre en rente-
stigning på over 5 procentpoint for en begrænset del af den
samlede refinansiering af en obligationsserie, hvis denne er
underlagt reguleringen om rentetriggeren.
Realkreditinstituttet kan også vælge at gennemføre et be-
tinget udbud af obligationer, hvor betingelsen for endelig
gennemførsel af salget er, at der ikke sker en rentestigning
på mere end 5 procentpoint, og hvor auktionen i modsat fald
aflyses og udsættes. Hvis realkreditinstituttet vælger et be-
tinget udbud, vil kravet, om at realkreditinstituttet skal have
en berettiget forventning om, at der ikke sker en uforholds-
mæssigt stor rentestigning, være opfyldt, idet instituttet på
forhånd har valgt ikke at gennemføre auktionen, hvis der
sker en rentestigning på mere end 5 procentpoint, og insti-
tuttet derfor konkret ved, at rentetriggeren ikke vil blive re-
levant.
Et realkreditinstitut kan vælge at sælge obligationer som
et samlet salg, hvor den effektive rente fastsættes udeluk-
kende på baggrund af én afregningskurs, f.eks. én skærings-
kurs på en auktion eller én spotkurs ved tapsalg. Et realkre-
ditinstitut kan også vælge at opdele salget af obligationer i
delsalg af samme fondskode. I sådanne tilfælde fastsættes
der en gennemsnitskurs baseret på de enkelte delsalg. Når et
realkreditinstitut skal vurdere, om de har en berettiget for-
ventning om, at salget kan gennemføres, uden at der sker en
rentestigning på mere end 5 procentpoint, foretages vurde-
ringen ud fra det samlede salg. Det indebærer, at realkredit-
instituttet forud for, at salget kan igangsættes, skal have en
berettiget forventning om, at gennemsnitsrenten efter det
samlede salg ikke vil indebære en rentestigning på over 5
procentpoint.
Ved tilsvarende obligation forstås i udgangspunktet en ob-
ligation udstedt af samme realkreditinstitut med sammenlig-
nelige karakteristika. Hvis realkreditinstituttet ikke har ud-
stedt en obligation med en løbetid fra 12 og op til og med 24
måneder fra 11 til og med 14 måneder tidligere, vil institut-
tet skulle tage udgangspunkt i en tilsvarende obligation ud-
stedt af andet realkreditinstitut. Ved vurderingen af, om en
obligation kan siges at være tilsvarende, skal instituttet tage
udgangspunkt i obligationer med sammenlignelige karakte-
ristika.
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
blev indført ved lov nr. 244 af 19. marts 2014 om ændring af
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov
om finansiel virksomhed. Det blev i den forbindelse be-
stemt, at bestemmelsen skulle være strafbelagt i lighed med
tilsvarende bestemmelser i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. Nærværende forslag ændrer ikke her-
ved, hvorefter overtrædelse af bestemmelserne i de nyaffat-
tede § 6, stk. 1-4, ligeledes er strafbelagt. Det medfører, at
såfremt Finanstilsynet finder, at instituttet ikke har godtgjort
at have foretaget et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt skøn og
på den baggrund have vurderet, om der forelå en berettiget
forventning om at kunne gennemføre et salg uden en rente-
stigning på højst 5 procentpoint, kan Finanstilsynet anmelde
instituttet til politiet. Det er ikke i sig selv strafbart at igang-
sætte et obligationssalg, hvorefter det konkrete salg medfø-
rer en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Det afgø-
rende er, om realkreditinstituttet har foretaget et ledelses-
mæssigt skøn, der er relevant og tilstrækkeligt i det konkrete
marked. Bestemmelsen indebærer, at såvel enkelte medlem-
mer af den finansielle virksomheds ledelse som den finan-
sielle virksomhed som juridisk person kan pålægges et straf-
ansvar.
Såfremt realkreditinstituttet har gennemført et obligations-
salg, er dette bindende for realkreditinstituttet og obligati-
onsinvestorerne i overensstemmelse med vilkårene for sal-
get, uanset om der sker en rentestigning og størrelsen herpå,
og uanset om realkreditinstituttet havde en berettiget for-
ventning om en rentestigning på højst 5 procentpoint. Obli-
gationssalget kan være opdelt i flere adskilte salg. Realkre-
ditinstituttet skal forud for hvert enkelt salg have en beretti-
get forventning om, at det samlede salg kan gennemføres
130
uden en rentestigning på 5 procentpoint. Det gælder uanset,
om renten fastsættes som gennemsnitsrente, jf. ovenfor. For-
længelse af obligationer sker således for den konkrete del af
obligationerne, der ikke kan sælges, fordi realkreditinstitut-
tet ikke har en berettiget forventning om at kunne gennem-
føre salget uden en rentestigning på 5 procentpoint og som
følge heraf ikke gennemfører et salg, og ikke opnår den be-
rettigede forventning, før den del af de udløbende obligatio-
ner, der konkret skal sælges, forfalder.
Det gælder i alle tilfælde, at hvor obligationssalget er gen-
nemført, fastsættes renten for låntager ud fra resultatet af
salget uagtet rentestigningen, og uagtet om det efterfølgende
er vurderingen, at instituttet efter reglerne skulle have und-
ladt at igangsætte salget.
Såfremt et realkreditinstitut ikke vurderer, at det har en
berettiget forventning om at kunne igangsætte obligations-
salget, uden at det vil medføre en rentestigning på mere end
5 procentpoint, vil salget ikke kunne igangsættes henset til
rentetriggeren. Det vil i de tilfælde være tydeligt, at det er
rentetriggeren, der udløses, idet realkreditinstituttet skal
melde ud, at salget ikke igangsættes. Det følger af § 6, stk.
4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med lovændringen bliver stk. 5, at såfremt der ikke er afta-
gere til alle de nødvendige nye obligationer, kan der ske for-
længelse af de eksisterende obligationer. Det betegnes som
udløsning af den såkaldte auktionstrigger. Hvis realkreditin-
stituttet igangsætter salget, og der ikke er aftagere til det
nødvendige antal nye obligationer, vil det være auktionstrig-
geren, der udløses, hvilket ligeledes vil skulle meldes ud af
instituttet.
Uanset hvilken trigger, der udløses, er konsekvensen for
investor og låntager den samme i forhold til rentetriggeren.
Både for forlængelse i medfør af stk. 1, 2 og 4 gælder, at når
de 12 måneder er gået, og der på ny skal ske refinansiering,
skal dette ske til den rente, der sikrer, at der kan sælges de
nødvendige nye obligationer. Det indebærer således, at det
ikke kræves, at realkreditinstituttet har en berettiget forvent-
ning om at kunne gennemføre salget, uden at der sker en
rentestigning på højst 5 procentpoint.
Renten på de forlængede obligationer fastsættes i overens-
stemmelse med § 6, stk. 6-8, som med de foreslåede ændrin-
ger bliver stk. 7-9.
Til nr. 2 (§ 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 4, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler den situation, at der ved
et salg ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligatio-
ner. Med forslaget til ændring af § 6, stk. 4, i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v., der med ændringen
bliver stk. 5, er der tale om en konsekvensændring som føl-
ge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., hvor det foreslås, at stk. 1-3 op-
hæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaffattes. Den foreslåe-
de ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 3 (§ 6, stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler realkreditinstituttets mu-
lighed for at forsøge salg af obligationer med en kortere lø-
betid end over 12 måneder. Det foreslås, at stk. 5, der med
ændringen bliver stk. 6, ændres således, at muligheden for at
forsøge salg af obligationer med kortere løbetid forbeholdes
den situation, hvor der ved refinansieringen ikke er aftagere
til alle de nødvendige nye obligationer.
Baggrunden for indsættelse af bestemmelsen ved lov nr.
244 af 19. marts 2014 om ændring af lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksom-
hed var at sikre realkreditinstituttet fleksibilitet i obligati-
onssalget, så en fejlet auktion muligvis kunne undgås ved, at
instituttet kunne forsøge salg af obligationer med en kortere
løbetid. Med tilpasningen af bestemmelserne om forlængel-
se af obligationer som følge af rentestigninger, finder disse
alene anvendelse i den situation, hvor realkreditinstituttet ik-
ke på noget tidspunkt før de udløbende obligationer forfal-
der, har en berettiget forventning om at kunne gennemføre
salget uden en rentestigning på 5 procentpoint. I og med at
bestemmelsen om forlængelse som følge af uforholdsmæs-
sigt store rentestigninger alene gælder obligationer med en
løbetid op til og med 24 måneder, har bestemmelsen med
den nuværende formulering en begrænset anvendelse. § 6,
stk. 1, 2 og 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. foreslås ændret således, at bestemmelserne om for-
længelse som følge af uforholdsmæssigt store rentestignin-
ger fremover fungerer således, at instituttet skal have en be-
rettiget forventning om at kunne gennemføre et salg uden
uforholdsmæssigt store rentestigninger. Der er derefter tale
om, at instituttet i en situation, hvor denne forventning ikke
kan opnås for obligationer med en løbetid fra 12 og op til og
med 24 måneder, skal vurdere, at det er muligt for obligatio-
ner med en løbetid op til og med 12 måneder. Det vil ikke
være sandsynligt, at der vil kunne opnås denne berettigede
forventning om salg af obligationer med en kortere løbetid
inden for den periode, hvor instituttet foretager vurderingen.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, så den alene
finder anvendelse i tilfælde af fejlede auktioner og ikke i til-
fælde af, at realkreditinstituttet ikke kan opnå en berettiget
forventning om gennemførsel af salg uden en rentestigning
på 5 procentpoint. Ændringen skal derfor skabe en enklere
retstilstand ved refinansiering.
Den effektive rente ved en refinansiering med obligationer
med kortere løbetid skal ligeledes efter ændringen ikke kun-
ne være højere end den effektive rente, der ville være fast-
lagt ved en forlængelse af obligationerne i overensstemmel-
se med stk. 1, 2 eller 4.
Til nr. 4 (§ 6, stk. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 6, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen af § 6,
stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
131
der med ændringen bliver stk. 7, er der tale om en konse-
kvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det
foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som ny-
affattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle
ændringer.
Til nr. 5 (§ 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 7, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 8, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 6 (§ 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
8, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 9, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 7 (§ 6, stk. 10, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler låntagers rentebetaling
ved forlængelse af obligationer. Med forslaget til ændringen
i § 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., der med ændringen bliver stk. 10, er der tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4,
som nyaffattes. Den foreslåede ændring medfører ikke mate-
rielle ændringer.
Til nr. 8 (§ 6, stk. 11, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 10, låntagers rentebetaling ved for-
længelse af obligationer vedrører låntagers rettigheder ved
forlængelse af obligationer. Med forslaget til ændringen i §
6, stk. 10, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., der med ændringen bliver stk. 11, er der tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4,
som nyaffattes. Den foreslåede ændring medfører ikke mate-
rielle ændringer.
Til nr. 9 (§ 6, stk. 12, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 11, regulerer anvendelse af loven
for realkreditlån ydet mod pant i fast ejendom beliggende
uden for Danmark. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
11, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 12, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 10 (§ 6, stk. 13, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
§ 6, stk. 12, der bliver stk. 13, er en hjemmelsbestemmel-
se, der giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at
fastsætte nærmere regler om forlængelse af obligationer.
Med ændringen af § 6, stk. 12, der med forslaget bliver stk.
13, foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen udvides således,
at ministeren fremover også kan fastsætte regler om tilrette-
læggelse af obligationssalg og dispensation i forbindelse
hermed. Hensigten med forslaget er at give mulighed for i
en bekendtgørelse at udmønte lovens hensigt om at sikre, at
gennemførte obligationssalg alene vil kunne medføre en
uforholdsmæssigt stor rentestigning for en begrænset del af
et givent refinansieringsbeløb. Det skal samtidig sikres, at
også salg, som realkreditinstitutterne gennemfører for at af-
klare, om de har en berettiget forventning om at kunne gen-
nemføre det samlede salg uden en uforholdsmæssig stor ren-
testigning, kan reguleres ved bekendtgørelse, herunder fast-
sættelse af adgang til dispensation.
De fastsatte regler skal udarbejdes således, at realkreditin-
stitutterne fortsat kan tilrettelægge deres obligationsudsted-
else med det tilstrækkelige hensyn til likviditet i serierne og
til obligationernes rating.
Med forslaget får ministeren hjemmel til f.eks. at fastsætte
regler om opdeling af salg af obligationer, så der alene kan
ske overskridelse for en begrænset del af refinansieringsbe-
løbet. Det kan ske ved, at der indføres en generel grænse for
hvor stort et beløb, der kan sælges obligationer for ved et
samlet salg. Det kan også ske ved, at der fastsættes regler
for, hvor store mængder obligationer, realkreditinstitutterne
kan sælge i de tilfælde, hvor institutterne gennemfører et ob-
ligationssalg med henblik på at afklare det konkrete renteni-
veau i markedet og for at afdække, hvordan markedet reage-
rer.
Med et samlet salg af en fondskode menes, når den effek-
tive rente fastsættes udelukkende på baggrund af én afreg-
ningskurs, f.eks. én skæringskurs på en auktion eller én
spotkurs ved tapsalg.
Der indføres samtidig hermed mulighed for at fastsætte
regler om dispensation fra den grænse, der måtte blive fast-
132
lagt for et samlet salg, hvis hensynet til den finansielle stabi-
litet, realkreditinstituttets levedygtighed, obligationsinvesto-
rerne eller låntagerne tilsiger det.
Reglerne om opdeling af salg af obligationer forventes
alene at skulle finde anvendelse for fast forrentede obligatio-
ner. Baggrunden herfor er, at der for variabelt forrentede ob-
ligationer gælder, at for hver obligationsfondskode kan der
alene være ét tillæg, som fastsættes for den samlede refinan-
siering i fondskoden ved et samlet salg. Det er derfor som
udgangspunkt nødvendigt, at disse obligationer kan sælges
ved et samlet salg.
Herudover foreslås det, at henvisningerne ændres. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
ændring af § 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes
af stk. 1-4, som nyaffattes. Denne del af ændringen medfø-
rer ikke materielle ændringer.
Endelig ændres »jf. § 32« til »og af § 32«. Ændringen
sker som følge af, at »og« ved en lovteknisk fejl blev slettet
i forbindelse med Folketingsbehandlingen af lov nr. 244 af
19. marts 2014. Dette er uhensigtsmæssigt, idet det med den
nuværende formulering ikke er tydeligt, at der er tale om to
forskellige situationer, uanset at der sker forlængelse af obli-
gationerne i begge situationer.
Til § 7
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Ændringen af fodnoten til lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. sker som følge af ændringer i selve
loven som en konsekvens af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Der henvises i øvrigt
til bemærkninger til dette lovforslags § 7, nr. 4-19.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. er en implementering af ar-
tikel 4, stk. 1, litra c, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde og om æn-
dring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, herefter be-
nævnt FAIF-direktivet. Den foreslåede ændring af § 3, stk.
1, nr. 3, medfører, at definitionen af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde svarer fuldt ud til definitionen heraf i
artikel 4, stk. 1, litra c, i FAIF-direktivet. Formålet med æn-
dringen er således at skabe en mere direktivnær gennemfø-
relse af FAIF-direktivet.
I den gældende danske bestemmelse er der i forhold til di-
rektivbestemmelsen indsat en tilføjelse om, at en virksom-
hed først er omfattet af definitionen, når virksomheden påta-
ger sig ansvaret for at forvalte en alternativ investerings-
fond. Dette skaber en uhensigtsmæssig retsstilling. Ved
etablering af en forvalter af alternative investeringsfonde
medfører den nuværende definition, at Finanstilsynet først
kan udstede en tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde til virksomheden eller registrere virksomheden
som forvalter af alternative investeringsfonde, når virksom-
heden har påtaget sig ansvaret for at forvalte en alternativ
investeringsfond. Dette kan virksomheden imidlertid ikke
gøre i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v., før virksomheden er registreret
eller har modtaget tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde. Den gældende formulering af bestemmelsen
skaber således en uhensigtsmæssig situation, som ikke af-
spejles i Finanstilsynets praksis. Med ændringen skabes der
fuld konsistens med FAIF-direktivet på dette område.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, ændres
bestemmelsen, så der henvises til bilag 5, nr. 1-10, i lov om
finansiel virksomhed i stedet for til § 2, stk. 1 og 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. Herved bringes bestemmelsen i over-
ensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet,
som § 3, stk. 1, nr. 19, implementerer. Artikel 4, stk. 1, litra
n, i FAIF-direktivet definerer finansielle instrumenter med
en henvisning til bilag 1, afsnit c, i MiFID. Dette bilag er
implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virk-
somhed. § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. define-
rer hvilke instrumenter, der falder ind under reglerne i lov
om værdipapirhandel m.v. Den korrekte henvisning i § 3,
stk. 1, nr. 19, vil derfor være til bilag 5, nr. 1-10, i lov om
finansiel virksomhed.
§ 2, stk. 1, nr. 1-10, i lov om værdipapirhandel m.v. er en-
slydende med bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed. § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om værdipapirhandel m.v. om-
fatter omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller
løsøre. Disse er ikke omfattet af definitionen af finansielle
instrumenter i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed. Som følge af den foreslåede ændring vil omsættelige
pantebreve, der falder ind under § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om
værdipapirhandel m.v., således skulle behandles som et ik-
ke-finansielt instrument i relation til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
§ 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. giver Finanstil-
synet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at andre
instrumenter end dem, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1,
kan omfattes af alle eller dele af reglerne om værdipapirer i
lov om værdipapirhandel m.v. Hjemmelsbestemmelsen er
udnyttet i bekendtgørelse nr. 33 af 22. januar 2015 om in-
strumenter omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Be-
kendtgørelsen fastslår, at kapitalforeninger, der efter deres
vedtægter kun kan have én deltagende investor, er omfattet
af dele af lov om værdipapirhandel m.v. Det drejer sig om
bestemmelser om clearing og afvikling samt om registre-
ring. Alle andre kapitalforeninger er omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., der fastslår, at lovens
bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på andele i
kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvalte-
133
re af alternative investeringsfonde m.v. Kapitalforeninger,
der efter deres vedtægter kun kan have én deltagende inves-
tor, er ikke kollektive og dermed ikke omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. udgår hen-
visningen til hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. Som anført oven for henviser artikel
4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet til bilag 1, afsnit c, i Mi-
FID, der er implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finan-
siel virksomhed. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om værdi-
papirhandel m.v. giver, som nævnt, mulighed for, at lov om
værdipapirhandel m.v. eller dele af loven kan finde anven-
delse på visse instrumenter, der ikke ellers er omfattet. Dette
er ikke ensbetydende med, at de omhandlede instrumenter
defineres som finansielle instrumenter. Det samme vil til-
svarende være gældende med den oven for omtalte udnyttel-
se af hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, til at udstede en
bekendtgørelse, der omhandler kapitalforeninger, der efter
deres vedtægter kun kan have én deltagende investor. Med
henvisningen til § 2, stk. 2, har der således været foretaget
en utilsigtet udvidelse af definitionen af finansielle instru-
menter i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., som ikke er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1,
litra n, i FAIF-direktivet.
Med de foreslåede ændringer bringes definitionen af fi-
nansielle instrumenter i § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. således i overens-
stemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet.
Til nr. 4 og 5 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er
konsekvenser af den foreslåede ændring i lovforslagets § 7,
nr. 6, hvor der foreslås indsat et nyt litra c i § 3, stk. 1, nr.
23, hvorefter også lande, hvor forvalteren udelukkende leve-
rer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, skal betragtes
som værtslande. Den foreslåede ændring i § 7, nr. 6, er en
implementering af artikel 92, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU,
der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i FAIF-direktivet, som er
implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 7, nr. 6.
Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Ved indsættelse af et nyt § 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foreslås
det, at der ved »forvalterens værtsland« også skal forstås det
eller de lande inden for Den Europæiske Union eller det el-
ler de lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, og som ikke er forvalterens hjemland,
hvor forvalteren leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1,
nr. 3.
Ændringen er en implementering af artikel 92, stk. 1, i di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU, der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i
FAIF-direktivet, som er implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23.
Bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. oplister en række funktioner, som en forval-
ter kan få tilladelse til at varetage udover funktioner relateret
til forvaltning af alternative investeringsfonde. Det drejer sig
for det første om forvaltning af investeringsporteføljer, her-
under porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkeds-
relaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne,
der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmar-
kedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet her-
med, i overensstemmelse med de mandater, som investorer-
ne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag (skøns-
mæssig porteføljepleje), og for det andet om accessoriske
tjenesteydelser, der omfatter enten investeringsrådgivning,
opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller an-
dele i institutter for kollektiv investering eller modtagelse og
formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.
Til nr. 7 (Overskriften til kapitel 14 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Overskriften til kapitel 14 foreslås tilpasset på baggrund af
de foreslåede ændringer i §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 8 (§ 89 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.)
Den foreslåede nyaffattelse af § 89 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. er en implementering af
de ændringer af artikel 33, stk. 1, i FAIF-direktivet, der fore-
tages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Det fremgår af den foreslåede § 89, at en forvalter af alter-
native investeringsfonde med registreret hjemsted i Dan-
mark enten direkte eller ved oprettelse af en filial kan for-
valte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet
land end Danmark inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, under forudsætning af at forvalteren har tilla-
delse til at forvalte alternative investeringsfonde med den
pågældende type investeringsstrategi, eller kan levere tjene-
steydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, under forudsætning af at
forvalteren har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter.
Den foreslåede nyaffattelse af § 89 vil medføre, at forval-
tere både kan forvalte alternative investeringsfonde, der er
etableret i et andet land end Danmark inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og levere tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3. Der er hverken krav om, at forvalt-
nings- og tjenesteydelserne skal leveres enkeltvis eller i
sammenhæng.
134
Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med til-
ladelse i medfør af § 11 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. ønsker at udbyde forvaltningsydelser i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal forvalteren følge proceduren, som fremgår af §
90, stk. 1. I det tilfælde, at forvalteren ønsker at udbyde for-
valtningsydelserne ved oprettelse af filial, skal forvalteren
endvidere følge proceduren i § 90, stk. 2.
Til nr. 9 og 10 (§ 90, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 90, stk. 1, er en implemente-
ring af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direk-
tivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU. § 90, stk. 1, foreslås ændret således, at det
fremgår, at proceduren i § 90, stk. 1, også skal følges i det
tilfælde, hvor en forvalter udelukkende vil tilbyde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land end Dan-
mark inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Forvalteren udøver således ikke forvaltningsvirksomhed i
det pågældende land.
Efter den gældende bestemmelse skal forvaltere, der øn-
sker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et
andet land end Danmark inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, udbyde disse i sammenhæng med forvalt-
ningen af alternative investeringsfonde i det pågældende
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
De foreslåede ændringer vil, sammen med de foreslåede
ændringer i lovforslagets § 7, nr. 8 og 12-19, medføre, at
forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse
til at yde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde
disse på tværs af landegrænserne med forbehold for passen-
de anmeldelseskrav og i henhold til den tilladelse, der er
meddelt af Finanstilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal
levere forvaltningsydelser i det pågældende land.
Til nr. 11 (§ 90, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 90, stk. 2, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. er en følge af de æn-
dringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet, som
foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU. § 90, stk. 2, ændres således, at det fremgår,
at proceduren i § 90, stk. 2, også skal følges i det tilfælde,
hvor forvalteren udelukkende vil tilbyde tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land end Danmark inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, ved oprettelse af
en filial.
Det fremgår af den gældende § 90, stk. 2, at en forvalter,
der har til hensigt at oprette en filial i værtslandet til at fore-
stå forvaltningen af de alternative investeringsfonde, skal
indgive en række yderligere oplysninger til Finanstilsynet
ud over de oplysninger, der kræves efter stk. 1. Med værts-
land menes det andet land end Danmark inden for den Euro-
pæiske Union eller det land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvori forvalteren påtænker at
forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 23, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Den foreslåede ændring vil medføre, at forvaltere, der op-
retter en filial i værtslandet til alene at levere tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, skal underrette om de samme for-
hold til Finanstilsynet som forvaltere, der opretter en filial til
at forestå forvaltning af alternative investeringsfonde.
I medfør af § 90, stk. 2, nr. 2, skal forvalteren oplyse
adressen i den alternative investeringsfonds hjemland, hvor-
fra dokumenter om fonden kan rekvireres. Efter den i lov-
forslagets § 7, nr. 12, foreslåede ændring skal forvalteren i
de tilfælde, hvor denne udelukkende leverer tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, opfylde oplysningsforpligtelsen i §
90, stk. 2, nr. 2, ved at oplyse den adresse i værtslandet,
hvorfra de relevante dokumenter for tjenesteydelserne om-
fattet af bilag 1, nr. 3, kan rekvireres. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 12.
Til nr. 12 (§ 90, stk. 2, nr. 2, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 90, stk. 2, nr. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er der tale
om en konsekvensændring som følge af implementeringen
af ændringerne i artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet,
som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU.
Den foreslåede konsekvensændring medfører, at en for-
valter af alternative investeringsfonde, som har til hensigt at
oprette en filial i værtslandet til at forestå leveringen af tje-
nesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, også skal oplyse den
adresse i værtslandet, hvorfra de relevante dokumenter kan
rekvireres.
Til nr. 13 og 14 (§ 91, stk. 1, 2. pkt., og § 91, stk. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 91, stk. 1, 2. pkt., og § 91,
stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. er en implementering af de ændringer af artikel 33, stk.
1 og 2, i FAIF-direktivet, som foretages med artikel 92, stk.
2, litra b, i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, som har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
135
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, at Finanstilsynet
senest 1 måned efter at have modtaget en fuldstændig an-
meldelse, som overholder kravene i § 90, stk. 1, eller senest
efter 2 måneder, hvis anmeldelsen også omfatter oplysnin-
ger efter § 90, stk. 2, skal fremsende anmeldelsen til de
kompetente myndigheder i forvalterens værtslande. I medfør
af den foreslåede ændring i § 91, stk. 1, 2. pkt., vil Finanstil-
synet også være forpligtet til at fremsende anmeldelsen,
hvor forvalterens hensigt alene er at levere tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, i værtslandet, når forvalterens le-
vering af disse ydelser er i overensstemmelse med lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler ud-
stedt i medfør heraf.
Det følger af den gældende § 91, stk. 2, at Finanstilsynet
sammen med anmeldelsen skal vedlægge en erklæring om,
at den pågældende forvalter har tilladelse til at forvalte alter-
native investeringsfonde med en specificeret investerings-
strategi. I medfør af den foreslåede ændring i § 91, stk. 2,
skal Finanstilsynet også ved anmeldelse til værtslandet af
forvalterens hensigt om at alene levere tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, vedlægge en erklæring om, at forval-
teren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydel-
ser.
Til nr. 15 (§ 92, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 92, 2. pkt., er en implemente-
ring af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direk-
tivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
I medfør af den gældende § 92, 2. pkt., kan forvalteren på-
begynde levering af forvaltningsydelser i værtslandet efter
at have modtaget Finanstilsynet underretning om, at Finans-
tilsynet har sendt anmeldelsen om grænseoverskridende for-
valtning til værtslandet. Den foreslåede ændring af § 92, 2.
pkt., medfører, at forvalteren også kan påbegynde at levere
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, når Finanstilsynet
har underrettet forvalteren om fremsendelse af anmeldelsen
til værtslandet.
Til nr. 16 og 17 (§ 93, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 93, stk. 2 og 3, er en imple-
mentering af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-
direktivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
I medfør af § 93, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. skal forvalteren skriftligt underrette
Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer i de op-
lysninger, der er afgivet i henhold til § 90. Efter den gælden-
de § 93, stk. 2, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at for-
valteren ikke må iværksætte planlagte ændringer. Den fore-
slåede ændring af § 93, stk. 2, medfører, at Finanstilsynet
også vil kunne påbyde forvalteren ikke at gennemføre plan-
lagte ændringer, hvis de medfører, at forvalterens levering af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, ikke længere vil
være i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf.
I medfør af den gældende § 93, stk. 3, skal Finanstilsynet,
hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af et påbud fra
Finanstilsynet i medfør af § 93, stk. 2, om, at det ikke må
ske, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted,
hvorved forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere overholder lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør
heraf, træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder for-
byde markedsføring af den alternative investeringsfond eller
inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative in-
vesteringsfonde, jf. § 17. Den forslåede ændring af § 93, stk.
3, vil medføre, at Finanstilsynet også, hvor forvalteren gen-
nemfører ændringer, som medfører, at grænseoverskridende
levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, ikke
sker i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf,
skal træffe de nødvendige foranstaltninger. Finanstilsynets
mulige reaktioner vil være at forbyde levering af de konkre-
te tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage
forvalterens tilladelse udstedt i medfør af § 11, jf. § 17.
Forbud mod, at forvalteren leverer en konkret tjeneste-
ydelse, kan være aktuel, når forvalteren ikke længere over-
holder reglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. eller reglerne i §§ 43 og 72 i lov om finan-
siel virksomhed, jf. § 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Finanstilsynet vil altid i sin vur-
dering, af hvorvidt et forbud skal udstedes, tage hensyn til,
at investorerne får den tilstrækkelige beskyttelse.
Inddragelse af en forvalters tilladelse kan blive aktuel,
hvor forvalteren har opnået tilladelsen på baggrund af urigti-
ge oplysninger eller på anden uredelig vis, hvor forvalteren
ikke længere opfylder betingelserne i § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. og eventuelt bestem-
melser udstedt i medfør heraf for at få en tilladelse, eller
136
hvor forvalteren gør sig skyldig i grov eller gentagen over-
trædelse af regler i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf. En afgø-
relse om inddragelse af en forvalters tilladelse er af indgri-
bende karakter for forvalteren, de alternative investerings-
fonde, der forvaltes af forvalteren, samt de kunder, som for-
valteren leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til.
Medmindre forholdet er af meget væsentlig karakter, eller
inddragelsen sker efter anmodning fra forvalteren, forudsæt-
tes det derfor, at inddragelse af tilladelse typisk først bliver
aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af for-
holdet, og at dette ikke er sket.
Til nr. 18 (Overskriften til § 95)
Overskriften til § 95 foreslås tilpasset på baggrund af de
foreslåede ændringer i § 95 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Den nuværende overskrift til § 95 omhandler kun det til-
fælde, hvor en forvalter fra et andet land end Danmark inden
for Den Europæiske Union eller fra et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, vil forvalte
alternative investeringsfonde med hjemsted i Danmark. Idet
§ 95 udvides til også at omfatte levering af tjenesteydelser,
vil den nuværende overskrift ikke være dækkende for ind-
holdet af § 95, hvorfor overskriftens ordlyd foreslås ændret.
Til nr. 19 (§ 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 95 er en im-
plementering af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i
FAIF-direktivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b,
i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Den foreslåede § 95, stk. 2, svarer til den gældende § 95,
stk. 1, dog med den undtagelse, at § 95, stk. 2, omhandler
levering af tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i
FAIF-direktivet og § 95, stk. 1, omfatter levering af forvalt-
ningsydelser.
Det fremgår af den foreslåede § 95, stk. 2, at en forvalter
med registreret hjemsted i et andet EU/EØS-land m.v., som
har fået tilladelse til at levere tjenesteydelser omfattet af ar-
tikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet i henhold til regler, der gen-
nemfører FAIF-direktivet, kan påbegynde leveringen af tje-
nesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompe-
tente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet
forvalteren om underretning af Finanstilsynet. De kompe-
tente myndigheder skal til Finanstilsynet fremsende de op-
lysninger, der fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tje-
nesteydelserne skal ske direkte, og de oplysninger, der frem-
går af § 90, stk. 2, hvis forvaltningen skal ske via en filial i
Danmark. Endvidere skal de kompetente myndigheder i for-
valterens hjemland fremsende erklæring til Finanstilsynet
om, at forvalteren har tilladelse til at levere de pågældende
tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i FAIF-direkti-
vet.
Hvis en forvalter omfattet af den foreslåede § 95, stk. 2,
påtænker direkte at levere tjenesteydelser omfattet af artikel
6, stk. 4, i FAIF-direktivet i Danmark, skal forvalteren til de
kompetente myndigheder i forvalterens hjemland fremsende
de informationer, som fremgår af § 90, stk. 1. Disse omfatter
bl.a. hvilket land, forvalteren har til hensigt at levere tjene-
steydelser i og en driftsplan, som bl.a. skal beskrive, hvilke
specifikke tjenesteydelser forvalteren påtænker at levere.
Hvis forvalteren har til hensigt at levere tjenesteydelser om-
fattet af artikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet ved oprettelse af
filial i Danmark, skal forvalteren endvidere fremsende op-
lysningerne, som fremgår af § 90, stk. 2, herunder filialens
organisatoriske struktur, filialens adresse samt navnene på
og kontaktinformationerne vedrørende de personer, som er
ansvarlige for filialens ledelse.
Til nr. 20 (§ 170, stk. 7, nr. 19, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvoref-
ter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i hen-
hold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde er ikke omfattet af CRD
IV, men § 170 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder regler om tavshedspligt og for-
trolige oplysninger, der svarer til § 354 i lov om finansiel
virksomhed. For at sikre ensartet lovgivning på det finan-
sielle område foreslås § 170 ændret i overensstemmelse med
ændringen af § 354 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
137
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 170 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. pålagt en særlig
tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end
den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltnings-
loven påhviler alle offentligt ansatte. § 170, stk. 4-7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
§ 170 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indeholder ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat
af Europa-Parlamentet. Det foreslås derfor med § 170, stk.
7, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. at etablere en mulighed for Finanstilsynet til at videre-
give fortrolige oplysninger til disse undersøgelsesudvalg.
Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget skal væ-
re nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorganer ik-
ke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold til
denne bestemmelse.
Til nr. 21 (§ 170, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningen i
stk. 9 fra nr. 19, 2. pkt., til nr. 20, 2. pkt.
Til nr. 22 (§ 170, stk. 10, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningerne i
stk. 10 fra nr. 24-27 til nr. 25-28.
Til nr. 23 (§ 170, stk. 11, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningerne i
stk. 11, 1. pkt., fra nr. 21-23 og 24-27 til nr. 22-28, og i 2.
pkt. ændres nr. 23 og 27 til nr. 24 og 28.
Til nr. 24 (§ 172, stk. 1, nr. 4, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.)
Det foreslås, at § 172, stk. 1, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., ændres således, at der indsættes
et nyt nr. 4, hvorefter Finanstilsynet også i sager om doku-
menter indeholdende væsentlige investorinformation, jf. be-
kendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013 om form og indhold af
dokumenter indeholdende væsentlig investorinformation for
alternative investeringsfonde, udstedt i medfør af § 5, stk. 7,
skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af almen inte-
resse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen af reglerne
om væsentlig investorinformation.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal ved ud-
bud af andele i en alternativ investeringsfond eller en afde-
ling heraf udlevere et dokument med væsentlig investorin-
formation til interesserede detailinvestorer, jf. § 14 i be-
kendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om tilladelse til forval-
tere af alternative investeringsfonde til markedsføring til de-
tailinvestorer.
Ifølge § 172, stk. 1, forudsætter Finanstilsynets pligt til at
orientere offentligheden om sager om væsentlig investorin-
formation, at sagerne har en almen interesse eller har betyd-
ning for forståelsen af reglernes anvendelse. Forud for hver
enkelt offentliggørelse skal der derfor foretages en vurde-
ring af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. I denne vurde-
ring skal Finanstilsynet blandt andet medtage selve afgørel-
sens indhold og hvilke forhold i afgørelsen, som offentlighe-
den kan have interesse i.
Almen interesse vil for eksempel være til stede ved sager
om et dokument indeholdende væsentlig investorinformati-
on, der har fået stor offentlig interesse i medier og lignende
eller ved sager, hvor detailinvestorer på baggrund af et do-
kument indeholdende væsentlig investorinformation er ble-
vet vildledt. Endvidere vil sager, som vurderes at kunne høj-
ne detailinvestorernes viden omkring dokumentet indehol-
dende væsentlig investorinformation, være af almen interes-
se.
Finanstilsynet kan orientere offentligheden om sager af
betydning for forståelsen af reglerne om central investorin-
formation. Dette vil være tilfældet, hvor sagen ikke vurderes
at have almen interesse, men hvor det er afgørende ud fra et
hensyn til retssikkerheden at orientere offentligheden om af-
gørelsen. Det vil for eksempel være særlig relevant i tilfælde
af, at der er indført nye indholdsregler vedrørende dokumen-
tet indeholde væsentlig investorinformation.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 83, stk. 2, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af §
94, stk. 1, hvorefter danske UCITS (omfattende investe-
ringsforeninger, SIKAV’er, og værdipapirfonde) skal ind-
sende deres godkendte årsrapport direkte til Erhvervsstyrel-
sen. Danske UCITS skal fortsat som hidtil indsende den af
bestyrelsen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter §
93, stk. 1.
Til nr. 2 (§ 94, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
De gældende regler i § 94, stk. 1 og 3, kræver, at danske
UCITS skal indsende deres årsrapport til Finanstilsynet i to
eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene ek-
semplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør års-
rapporten i virksomhedsregistret. Disse regler bærer præg af
at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk blev ind-
sendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt di-
gitalt, og kravet om indsendelse i to eksemplarer og videre-
sendelse til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssvarende.
138
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at dan-
ske UCITS i henhold til § 94, stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet
ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning skal indsende deres endeligt god-
kendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen med hen-
blik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen samtidig
med modtagelsen, i medfør af det foreslåede stk. 1, 3. pkt.,
sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af general-
forsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten, indsendt
efter § 93, stk. 1, er således, at den i § 93, stk. 1, omhandle-
de årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i § 94,
stk. 1, omhandlede årsrapport er godkendt af den danske
UCITS’ øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 94, stk. 1, 2. pkt., at danske UCITS
ligeledes skal indsende deres halvårsrapporter til Erhvervs-
styrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.
Halvårsrapporterne vil herefter blive offentliggjort i Er-
hvervsstyrelsens it-system i lighed med halvårsrapporterne
fra andre virksomhedstyper, der har pligt til at udarbejde
halvårsrapporter. Dette er en ændring i forhold til de gæl-
dende regler, hvorefter danske UCITS’ halvårsrapporter ik-
ke offentliggøres i virksomhedsregistret, men udelukkende
på virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Fi-
nanstilsynet. De gældende regler om halvårsrapporter er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november 2009 om fi-
nansielle rapporter for investeringsforeninger og specialfor-
eninger m.v. Ændringen vedrørende indsendelse af års- og
halvårsrapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Indsendelsesfristen på
2 måneder, til forskel fra den foreslåede 3 måneders frist for
de fleste finansielle virksomheder, er et krav i henhold til ar-
tikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som fast-
sætter en frist på 2 måneder for offentliggørelse af UCITS’
halvårsrapporter.
Til nr. 3 (§ 94, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, nødvendiggør, at
der fastsættes en række praktiske forhold om opsætning,
indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i § 94,
stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervssty-
relsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indsen-
delse til samt offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrap-
porter i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et system
under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårsrapporter
kan indsendes digitalt indtil videre i PDF-format. Det er ik-
ke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne skal
nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som de danske
UCITS ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for så-
danne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive
gennemført efter nærmere drøftelse med danske UCITS’
brancheorganisation. Den foreslåede hjemmel svarer til den
hjemmel, der foreslås indsat i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 95, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, hvorefter årsrap-
porten alene skal indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrel-
sen, som videresender til Finanstilsynet, medfører, at § 95,
stk. 5, hvorefter kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer kan fraviges ved anvendelse af digital kommu-
nikation, ikke længere er relevant, hvorfor bestemmelsen
foreslås ophævet.
Til nr. 5 (§ 103, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at § 103, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. ændres således, at det fremgår, at dokumenter ve-
drørende central investorinformation skal leve op til de ind-
holdsmæssige krav i Kommissionens forordning (EU) nr.
583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et websted.
Dokumentet med central investorinformation skal indeholde
en redelig og tydelig beskrivelse af en række centrale oplys-
ninger om den konkrete danske UCITS. Består denne af
flere afdelinger, skal der udarbejdes et dokument for hver
afdeling. Dokumentet skal udleveres særskilt til potentielle
investorer og må ikke beskrives som markedsføringsmateri-
ale.
Det nærmere indhold af dokumentet er udtømmende regu-
leret i forordningen. Formålet med oplysningerne er at gøre
det lettere for en investor at forstå den pågældende UCITS’
eller afdelings opbygning og de risici, der er forbundet med
at investere i denne. Der skal bl.a. angives oplysninger om
selve afdelingen, om dens investeringspolitik, om risiko- og
afkastprofil, om omkostninger og om tidligere resultater.
Da § 103, stk. 1, er strafsanktioneret i henhold til § 190,
stk. 1, får ændringen den betydning, at ledelsen i en UCITS
kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, hvis
den centrale investorinformation ikke lever op til kravene i
forordningen.
Til nr. 6 (§ 175, stk. 6, nr. 22, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov
om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg
nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
139
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Danske
UCITS er ikke omfattet af CRD IV, men § 175 i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. indeholder regler om tavsheds-
pligt og fortrolige oplysninger, der svarer til § 354 i lov om
finansiel virksomhed. For at sikre ensartet lovgivning på det
finansielle område foreslås § 175 ændret i overensstemmel-
se med ændringen af § 354 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 175 i lov om inve-
steringsforeninger m.v. pålagt en særlig tavshedspligt. Den-
ne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt,
der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle
offentligt ansatte. § 175, stk. 4-6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for
rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives
fortrolige oplysninger.
§ 175 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ik-
ke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 175, stk. 6, nr. 22, i lov
om investeringsforeninger m.v. at etablere en mulighed for
Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til dis-
se undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at under-
søgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for
undersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 7 (§ 175, stk. 11, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 8, nr. 6,
indsættes et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov om investerings-
foreninger m.v., ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr.
23-26 til nr. 24-27.
Til nr. 8 (§ 175, stk. 12, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 8, nr. 6,
indsættes et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov om investerings-
foreninger m.v., ændres henvisningerne i stk. 12, 1. pkt., fra
nr. 23-26 til nr. 24-27, og i 2. pkt. ændres nr. 26 til nr. 27.
Til nr. 9 (§ 177, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 177, stk. 1, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal Finanstilsynet orientere offentligheden om
sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndighe-
den eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af en række nærmere angivne be-
stemmelser i loven.
Det foreslås, at § 177, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. ændres således, at der indsættes et nyt nr. 11, hvor-
efter Finanstilsynet også i sager om central investorinvesto-
rinformation skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af
almen interesse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen
af reglerne om central investorinformation.
Finanstilsynets pligt til at orientere offentligheden om sag-
er om central investorinformation forudsætter, at sagerne har
en almen interesse eller har betydning for forståelsen af reg-
lernes anvendelse. Forud for hver enkelt offentliggørelse
skal der derfor foretages en vurdering af, hvorvidt denne be-
tingelse er opfyldt. I denne vurdering skal Finanstilsynet
blandt andet medtage selve afgørelsens indhold og hvilke
forhold i afgørelsen, som offentligheden kan have interesse
i. Almen interesse vil for eksempel være til stede ved sager
om et dokument indeholdende central investorinformation,
der har fået stor offentlig interesse i medier og lignende, el-
ler ved sager, hvor detailinvestorer på baggrund af et doku-
ment indeholdende central investorinformation er blevet
vildledt. Endvidere vil sager, som vurderes at kunne højne
detailinvestorernes viden omkring dokumentet indeholdende
central investorinformation, være af almen interesse.
Finanstilsynet kan orientere offentligheden om sager af
betydning for forståelsen af reglerne om central investorin-
formation. Dette vil være tilfældet, hvor sagen ikke vurderes
at have almen interesse, men hvor det er afgørende ud fra et
hensyn til retssikkerheden at orientere offentligheden om af-
gørelsen. Det vil for eksempel være særlig relevant i tilfælde
af, at der er indført nye indholdsregler vedrørende dokumen-
tet indeholde central investorinformation.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 38, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser)
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 3, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem
har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet
inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen. Efter for-
slaget til ændring af § 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, skal den ende-
ligt godkendte årsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås derfor, at § 38, stk. 3, ændres således, at besty-
relsesmedlemmernes ansvar gælder for både indsendelser af
årsrapporten til Finanstilsynet og til Erhvervsstyrelsen. Beg-
ge myndigheder er nævnt i bestemmelsen, fordi firmapensi-
140
onskasserne fortsat som hidtil skal indsende den af bestyrel-
sen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter § 44 d, stk.
1, i lov om firmapensionskasser.
Til nr. 2 (§ 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det foreslås i § 44 d, stk. 1, at kravet om indsendelse af
årsrapporten »i to eksemplarer« udgår. Den nugældende re-
gel er udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev ind-
sendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt di-
gitalt, hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke
længere er relevant.
Til nr. 3 (§ 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
De gældende regler i § 44 e, stk. 1 og 3, kræver, at firma-
pensionskasserne skal indsende deres årsrapport til Finans-
tilsynet i tre eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssva-
rende.
Det foreslås derfor, at ændre bestemmelsen således, at fir-
mapensionskasserne i henhold til § 44 e, stk. 1, 1. pkt., uden
ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 må-
neder efter regnskabsårets afslutning skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør af det foreslåede stk. 1,
2. pkt., sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsar-
bejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af general-
forsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten, indsendt
efter § 44 d, stk. 1, er således, at den i § 44 d, stk. 1, om-
handlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i §
44 e omhandlede årsrapport er godkendt af firmapensions-
kassens øverste myndighed.
De foreslåede ændringer vedrørende indsendelse af års-
rapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 44 e, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Den foreslåede ændring af § 44 e, stk. 1, nødvendiggør, at
der fastsættes en række praktiske forhold om opsætning,
indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i § 44
e, stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervs-
styrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ind-
sendelse til samt offentliggørelse af firmapensionskassernes
årsrapporter i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et
system under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårs-
rapporter kan indsendes digitalt indtil videre i PDF-format.
Det er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesregler-
ne skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som fir-
mapensionskasserne ikke allerede besidder. Hvis der opstår
behov for sådanne ændringer på et senere tidspunkt, vil de
først blive gennemført efter nærmere drøftelse med firma-
pensionskasserne. Reglerne efter den foreslåede hjemmel vil
blive udfærdiget efter forhandling med Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel svarer til den hjemmel, der foreslås
indsat i § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 5 (§ 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesud-
valg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Firma-
pensionskasser er ikke omfattet af CRD IV, men § 66 a i lov
om tilsyn med firmapensionskasser indeholder regler om
tavshedspligt og fortrolige oplysninger, der svarer til § 354 i
lov om finansiel virksomhed. For at sikre ensartet lovgiv-
ning på det finansielle område foreslås § 66 a ændret i over-
ensstemmelse med ændringen af § 354 i lov om finansiel
virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 66 a i lov om til-
syn med firmapensionskasser pålagt en særlig tavshedspligt.
Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavsheds-
pligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhvi-
ler alle offentligt ansatte. § 66 a, stk. 3-5, i lov om finansiel
virksomhed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for
141
rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives
fortrolige oplysninger.
§ 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser indeholder
ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser at etablere en mulighed
for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til
disse undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at un-
dersøgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet
i henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for
undersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 6 (§ 66 a, stk. 8, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, ændres henvisningen i stk. 8 fra nr. 23
til nr. 24.
Til nr. 7 (§ 66 a, stk. 11, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr.
24-27 til nr. 25-28.
Til nr. 8 (§ 66 a, stk. 12, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17, ændres henvisningerne i stk. 12, 1.
pkt., fra nr. 18-20 til nr. 19-21, nr. 24-27 ændres til nr. 25-28
og henvisningerne i 2. pkt. til nr. 20 og 27 ændres til nr. 21
og 28.
Til § 10
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere ændret til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1. Da der er en henvisning til lov om finan-
sielle rådgivere i § 12, stk.4, i lov om forsikringsformidling,
foreslås henvisningen ændret til lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere.
Til § 11
Med bestemmelsen foreslås det, at Vækstfonden får hjem-
mel til at yde medfinansiering til virksomheder med hjem-
sted på Færøerne eller i Grønland.
Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan investere i og
yde lån og garantier til virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Vækstfonden kan i den forbindelse give virksom-
heder på Færøerne og i Grønland adgang til at ansøge om
Vækstlån og Ansvarlige lån indenfor den nu aftalte udvidel-
se af den statsgaranterede låneramme, som følger af udvik-
lingspakken fra marts 2012 og udvidet med Kreditpakken
fra november 2012.
Virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grønland
kan desuden inden for et engangsbeløb på 10 mio. kr., for-
delt på 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted på Færøer-
ne og 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted i Grønland,
få adgang til Vækstkautionsordningen. Dette betyder, at når
den økonomiske ramme er opbrugt, så vil virksomheder
med hjemsted på Færøerne eller i Grønland ikke længere ha-
ve adgang til finansieringen. Denne adgang vil først blive
åbnet igen, hvis der opstår fornyet plads inden for den eksi-
sterende økonomiske ramme, eller hvis denne udvides ved,
at der bliver tilført yderligere finansiering til formålet.
Det foreslås samtidigt, at Vækstfonden yder medfinansie-
ringen til de omfattede virksomheder i overensstemmelse
med de generelle regler om additionalitet i § 2, stk. 6, finan-
sieringsinstrumenter i § 2, stk. 7, ledelsesmæssig rådgivning
i § 2, stk. 8, og formidling af kontakt mellem private inve-
storer og virksomhederne i § 2, stk. 11, i lov om Vækstfon-
den.
Det foreslås endeligt, at erhvervs- og vækstministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilken form for medfinansie-
ring, som virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland kan ansøge om. Dette sker under hensyntagen til,
at der om nødvendigt tilvejebringes den bevillingsmæssige
hjemmel hertil. Dette vil være relevant i de tilfælde, hvor
der er tale om medfinansiering, hvor der er tilknyttet særlige
tabsrammer og/eller statsgaranterede lånerammer.
Til § 12
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 3. juli
2015, jf. dog de foreslåede stk. 2-7.
Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den
1. maj 2015.
Det foreslås således med stk. 2, at ændringen til § 43, stk.
2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 3, skal træde i kraft den 1. maj 2015
for at muliggøre udarbejdelse af regler om en basal indlåns-
konto.
Med lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås en udvidelse af den
eksisterende hjemmelsbestemmelse i § 143, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på, at der kan
fastsættes nærmere regler om betingelserne for, at Finanstil-
synet i konkrete tilfælde kan tilpasse kravet om, at investe-
ringsforvaltningsselskaber og visse fondsmæglerselskaber
skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det
foregående års faste omkostninger. For at sikre, at bestem-
melser herom kan udstedes hurtigst muligt efter, at EU-
Kommissionen udsteder tilsvarende bestemmelser for virk-
somhederne omfattet af CRR, foreslås det, at bestemmelsen
træder i kraft allerede 1. maj 2015.
Finanstilsynet skal i medfør af § 308 i lov om finansiel
virksomhed en gang årligt senest den 30. juni udpege de
danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber, der vurderes at være så store, at det kan have
142
vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger,
virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis de
kommer i vanskeligheder (de såkaldte SIFI institutter). Det
er fundet hensigtsmæssigt, at ændringen til § 308, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 13, træder i kraft den 1. maj 2015, inden den årlige
udpegning af danske SIFI’er finder sted.
Det foreslås i stk. 3, at de ændringer, som er affattet ved
lovforslagets § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. sep-
tember 2015. Disse ændringer gennemfører boligkreditdi-
rektivet (direktiv 2014/17/EU) og omhandler kreditgivers el-
ler i givet fald kreditformidlers pligt til at meddele forbruge-
ren oplysninger inden aftaleindgåelsen samt beregningen af
ÅOP ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom. Baggrunden for ikrafttrædelses-
tidspunktet er, at realkreditinstitutters tilbud typisk gælder i
op til 6 måneder således, at tilbuddet på ethvert tidspunkt in-
den for denne periode kan accepteres af forbrugeren. Gen-
nemførelsesfristen for direktivet er den 21. marts 2016, og
bestemmelsen giver dermed kreditgiverne mulighed for at
indrette sig på de nye krav frem mod den 21. marts 2016,
uden at ændre på den acceptfrist, som kreditgiverne sædvan-
ligvis anvender for deres tilbud. Idet direktivet ikke skal væ-
re implementeret før den 21. marts 2016 foreslås det, at der
indtil den dato fortsat skal være mulighed for at anvende de
hidtil gældende regler. Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt., at
kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i perioden fra
den 21. september 2015 til den 21. marts 2016 kan vælge at
anvende de hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten
til at meddele forbrugeren oplysninger forud for aftaleindgå-
else ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom.
Det foreslås i stk. 4, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39
og 41, træder i kraft den 26. november 2015. Disse ændrin-
ger i lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører direktiv
2013/50/EU. Gennemførelsesfristen for direktivet er i artikel
4, stk. 1, angivet som inden for et tidsrum på 24 måneder ef-
ter datoen for dets ikrafttræden. Efter artikel 6 træder direk-
tivet i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende. Offentliggørelsen fandt sted
den 6. november 2013, og gennemførelsesfristen er derfor
den 26. november 2015. Derfor foreslås det, at de ændringer
i lov om værdipapirhandel m.v., som gennemfører direktiv
2013/50/EU, træder i kraft den 26. november 2015.
Det foreslås i stk. 5, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder
i kraft den 21. marts 2016. Disse ændringer gennemfører bo-
ligkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Gennemførelses-
fristen for direktivet er i artikel 42, stk. 1, angivet til den 21.
marts 2016.
Det foreslås i stk. 6, at de foreslåede ændringer, som affat-
tet ved lovforslagets § 3, nr. 1, 7, 8, og 10 træder i kraft den
21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås
den 21. marts 2016 og senere. Disse ændringer gennemfører
boligkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Gennemførel-
sesfristen for direktivet er den 21. marts 2016. Tidspunktet
for en forbrugers accept af et kredittilbud bliver således af-
gørende for, om de foreslåede ændringer af kreditaftaleloven
finder anvendelse på den pågældende kreditaftale, hvilket
svarer til direktivets artikel 43.
Det foreslås i stk. 7, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de
foreslåede ændringer, som er affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4. Disse ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til
Erhvervsstyrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer,
at Erhvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan
håndtere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som
foreslået i bestemmelserne.
Det foreslås i stk. 8, at virksomheder, som inden den 21.
marts 2016 udøver boligkreditformidlingsaktiviteter uden
nogen form for tilladelse fra Finanstilsynet, kan fortsætte
denne aktivitet frem til den 21. marts 2017 uden, at der an-
søges om tilladelse. Boligkreditformidlere som fortsætter si-
ne aktiviteter efter den 21. marts 2016 i henhold til denne
bestemmelse kan alene udføre boligkreditformidlingsaktivi-
teter her i landet. Ønsker virksomheden at fortsætte sine bo-
ligkreditformidlingsaktiviteter, skal boligkreditformidleren
inden den 21. marts 2017 have søgt Finanstilsynet om tilla-
delse. Overgangsbestemmelsen er en gennemførelse af arti-
kel 43, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Det foreslås i stk. 9, at såfremt personer, som ved lovens
ikrafttrædelse kan dokumentere, at de forud for lovens
ikrafttrædelse har beklædt poster i direktionen eller bestyrel-
sen i en virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af § 3,
stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 11, skal
disse personer ikke ved en ansøgning om tilladelse i henhold
til § 3 stk. 1, 2. pkt., opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, forudsat at forholdene vedrø-
rende egnethed og hæderlighed er indtruffet inden den 21.
marts 2016.
Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet
af overgangsbestemmelsen, i stk. 8 er indtruffet forhold i
henhold til kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere efter
lovens ikrafttrædelse, vil Finanstilsynet ikke kunne meddele
tilladelse. Tilsvarende gælder for den ledelsesansvarlige i en
virksomhed, der drives som interessentskab eller enkelt-
mandsvirksomhed. Disse personer vil derfor kunne fortsætte
i deres stilling eller hverv, uanset om de ikke på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse opfylder betingelserne, idet konse-
kvenserne i givet fald vil være, at vedkommende enten kan
miste sit hverv, eller at selskabet ikke kan få tilladelse, så
længe den pågældende bestrider stillingen. Eksempelvis,
fordi vedkommende er dømt for en strafbar overtrædelse el-
ler er gået konkurs som angivet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov
om finansieller rådgivere og boligkreditformidlere.
Det foreslås i stk. 10, at virksomheder, som inden den 21.
marts 2016, har påbegyndt virksomhed, som efter lovens
ikrafttræden kræver tilladelse som ejendomskreditselskab,
jf. § 3 i lov om ejendomskreditselskaber, kan fortsætte med
143
denne aktivitet frem til den 21. marts 2017 uden, at der an-
søges om tilladelse. Ønsker virksomheden at forsætte med at
drive virksomhed, som efter lovens ikrafttræden kræver til-
ladelse, skal virksomheden inden den 21. marts 2017 have
indgivet ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse til at virke
som ejendomskreditselskab. De omfattede virksomheder
kan herefter forsætte med sine erhvervsmæssige ydelse af
boligkreditaftaler, frem til Finanstilsynet har færdigbehand-
let ansøgningen.
Baggrunden for forslaget er, at der er tale om regulering af
et område, som ikke tidligere har været tilsynsbelagt. På den
baggrund vurderes det rimeligt at give de virksomheder,
som allerede har etableret sig med denne aktivitet, mulighed
for at gøre sig bekendt med de nye regler og tid til at indret-
te sig på, hvad der kræves af at være ejendomskreditselskab
under tilsyn. Med den foreslåede overgangsbestemmelse gi-
ves der således sådanne virksomheder mulighed for at fort-
sætte sin virksomhed i en periode efter lovens ikrafttræden,
som er den 21. marts 2016.
Det foreslås med stk. 11, at såfremt en person eller et sel-
skab ikke allerede har etableret sig i selskabsform, som det
kræves efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditsel-
skaber, og det kan dokumenteres at personen eller selskabet
har udøvet virksomheden med erhvervsmæssig ydelse af
kredit mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse forud for
den 21. marts 2014, kan denne virksomhed opretholdes i en
periode på 5 år. I denne periode kan personen eller den på-
gældende virksomhed beslutte enten at ændre selskabsform i
overensstemmelse med kravet om, at tilladelse som ejen-
domskreditselskab forudsætter at selskabet drives i selskabs-
form, eller helt at ophøre med aktiviteterne.
Det foreslås i stk. 12, at såfremt personer, som ved lovens
ikrafttrædelse kan dokumentere, at de forud for lovens
ikrafttrædelse har besat poster i direktionen eller bestyrelsen
i en virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 3, skal disse personer ikke, ved ansøg-
ning om tilladelse i henhold til § 3 i lov om ejendomskredit-
selskaber opfylde kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §
3, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, i lov om ejendomskreditselskaber, for-
udsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed er
indtruffet inden den 21. marts 2016. Tilsvarende overgangs-
ordning gælder for den person, der er ansvarlig for kredit-
givning, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om ejendomskreditaftaler,
forudsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed
er indtruffet inden den 21. marts 2016.
Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet
af overgangsbestemmelsen i stk. 10, er indtruffet forhold i
henhold til lov om ejendomskreditselskabers bestemmelser
om egnethed og hæderlighed efter lovens ikrafttrædelse, vil
Finanstilsynet ikke kunne meddele tilladelse. Tilsvarende
gælder for den ledelsesansvarlige i en virksomhed, der dri-
ves som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed. Dis-
se personer vil derfor kunne fortsætte i deres stilling eller
hverv, uanset om de ikke på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
delse opfylder betingelserne, idet konsekvenserne i givet
fald vil være, at vedkommende enten kan miste sit hverv, el-
ler at selskabet ikke kan få tilladelse, så længe den pågæl-
dende bestrider stillingen. Eksempelvis, fordi vedkommende
er dømt for en strafbar overtrædelse eller er gået konkurs
som angivet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om ejendomskre-
ditselskaber.
Det foreslås i stk. 13, at virksomheder, som allerede har
opnået en tilladelse som pantebrevsselskab efter de nugæl-
dende regler, gives mulighed for at fortsætte sine aktiviteter
under den samme betegnelse frem til 21. marts 2021. Efter
denne dato vil disse aktiviteter som i dag sker under beteg-
nelsen pantebrevselskab alene kunne ske under den i dette
forslag introducerede betegnelse ejendomskreditselskab.
Overgangsordningen giver et eksisterende pantebrevssel-
skab tilstrækkelig tid til at foretage ændring af betegnelsen
over for omverden.
For så vidt angår lovforslagets § 6, er det centralt, at æn-
dringer i vilkårene for realkreditobligationer, særligt dække-
de realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer
hurtigt slår igennem på markedet, så der skabes en markeds-
standard, som alle institutter skal følge. Ændringen af lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. vil derfor
gælde for både nye låneaftaler og for eksisterende låneafta-
ler, når lånene skal refinansieres.
Bestemmelsen vedrører alene fremtidige obligationsudste-
delser. Obligationer, der ved lovens ikrafttrædelse er ud-
stedt, berøres dermed ikke af lovændringen. Det indebærer,
at lånetilbud, der er givet, før loven træder i kraft, men hvor
der ikke er udstedt obligationer, også omfattes af lovændrin-
gen. Lånetilbud, der er givet, før loven træder i kraft, og
hvor der er udstedt obligationer (f.eks. ved fastkurssikring),
omfattes ikke af lovændringen.
Det foreslås i stk. 14, at loven først har virkning for eksi-
sterende lån ved førstkommende refinansiering af lånet efter
3. juli 2015. Da lovændringen først finder anvendelse for
fremtidige obligationsudstedelser, vil refinansieringer gen-
nemført før lovændringen ikke kunne omfattes.
Det foreslås med stk. 15, at loven har virkning for udsted-
else af nye lån optaget efter den 3. juli 2015 for så vidt angår
lån med pant i fast ejendom uden for Danmark. Det samme
gælder for omlægninger med pant i fast ejendom udenfor
Danmark. Baggrunden herfor er, at det ikke kan udelukkes,
at registreringen af pantet uden for Danmark vil kræve ind-
gåelse af nye låneaftaler.
Til § 13
Den foreslåede § 13 angiver lovforslagets territoriale gyl-
dighedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås, at §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 helt eller delvist
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig
anordning med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
Det foreslås med stk. 3, at §§ 3, 6, 9 og 10 helt eller del-
vist kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger
144
Sagsområdet vedrørende formueret, hvortil lov om kredit-
aftaler henhører, er overtaget af Færøerne. Lovens § 3 skal
derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne. Forslagets §§
9 og 10 kan endvidere ikke sættes i kraft for Færøerne, da
der er tale om færøske særanliggender. Herudover er real-
kreditområdet et færøsk særanliggende. Lovens § 6 kan der-
for ikke sættes i kraft for Færøerne. Loven finder dog an-
vendelse på realkreditlån med pant i fast ejendom på Fæ-
røerne, hvis udlånet er finansieret ved udstedelse af realkre-
ditobligationer i Danmark eller ydet af realkreditinstitutter
med godkendelse i Danmark.
145
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF
af 19. maj 1998 (finalitydirektivet), EF-Tidende
1998, nr. L 166, side 45, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 (betin-
gelses- og oplysningsdirektivet), EF-Tidende 2001,
nr. L 184, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 (collateraldi-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF
af 28. januar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet),
EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af
4. november 2003 (prospektdirektivet), EU-Tiden-
de 2003, nr. L 345, side 64, Kommissionens direk-
tiv 2003/124/EF af 22. december 2003, EU-Tiden-
de 2003, nr. L 339, side 70, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april
2004 (overtagelsesdirektivet), EU-Tidende 2004,
nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 (Mi-
FID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side
1, Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april
2004, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 (gennemsigtig-
hedsdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 390, side
38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/31/EF af 5. april 2006 (udsættelsesdirektivet),
EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj
2009 (ændring af finality- og collateraldirektiver-
ne), EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af
prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327,
side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010
(ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende
2010, nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. ok-
tober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet), EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«
146
spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side
1. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra
Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af
12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordnin-
gen), EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012/EU af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen), EU-Tidende 2012, nr. L 86, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen),
EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 1. Ifølge artikel
288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umid-
delbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende be-
grundet i praktiske hensyn og berører ikke forord-
ningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
§ 4 g. § 4 f, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
på fuldmægtige og andre repræsentanter for långi-
vere i andre kollektive gældsforhold end obligati-
onsudstedelser.
2. I § 4 g udgår »for långivere«.
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef
skal indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet sender et eksemplar af årsrapporten
til Erhvervsstyrelsen, som bekendtgør modtagelsen
i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne
årsrapporter er offentligt tilgængelige i Erhvervs-
styrelsen.
Stk. 2-6. ---
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfat-
tet af § 7, stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrel-
sen uden ugrundet ophold efter endelig godken-
delse og senest 5 måneder efter regnskabsårets af-
slutning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt for selskaber
med intern revision tillige den interne revisions-
chefs revisionsprotokollat vedrørende årsrappor-
ten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen
efter stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
samt regler om offentliggørelse af årsrapporter.
Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervs-
147
styrelsen, og at kommunikation i forbindelse her-
med skal foregå digitalt.«
§ 23. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om fritagel-
se for pligten til at offentliggøre et prospekt, herun-
der regler om, at nærmere bestemte værdipapirer
undtages fra pligten, og regler om godkendelse af
fysiske personer og små og mellemstore virksom-
heder som kvalificerede investorer. Endvidere fast-
sætter Finanstilsynet regler om optagelse i et regi-
ster for fysiske personer og små og mellemstore
virksomheder som kvalificerede investorer.
5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om god-
kendelse af fysiske personer og små og mellem-
store virksomheder som kvalificerede investorer«,
og 2. pkt. ophæves.
§ 27. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, og som er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal senest 8 dage før generalfor-
samlingen, dog senest 4 måneder efter regnskabså-
rets afslutning, offentliggøre den af bestyrelsen
godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes of-
fentliggøre den af bestyrelsen godkendte halvårs-
rapport for regnskabsårets første 6 måneder. Of-
fentliggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst
muligt efter udløbet af halvårsperioden, dog senest
2 måneder efter. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
fra lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen i det
land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.
Finanstilsynet fastsætter regler om, efter hvilke reg-
ler årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere
fra andre lande skal være udarbejdet. Årsrapporten
og halvårsrapporten skal være tilgængelige for of-
fentligheden i mindst 5 år.
Stk. 8. En udsteder af aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal offentliggøre en periode-
6. § 27, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det
øverste ledelsesorgan godkendte årsrapport. Ud-
stederen skal ligeledes offentliggøre den af det
øverste ledelsesorgan godkendte halvårsrapport
for regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggø-
relsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt
og senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperio-
den. Udstederen skal sikre, at årsrapporter og
halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden
i mindst 10 år. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal være udarbejdet i
overensstemmelse med regnskabslovgivningen i
det land, hvor udstederen har sit registrerede
hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfø-
rer artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt
148
meddelelse i løbet af både første og anden halvårs-
periode af regnskabsåret. Meddelelsen skal offent-
liggøres tidligst 10 uger efter begyndelsen af den
pågældende halvårsperiode og senest 6 uger inden
udgangen af denne. En udsteder, der offentliggør
kvartalsrapporter, er ikke forpligtet til at offentlig-
gøre de i 1. pkt. nævnte periodemeddelelser.
Stk. 9-10. ---
Stk. 11. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse på føl-
gende udstedere:
1-5) ---
5) Udstedere, der kun udsteder gældsinstrumen-
ter, der er optaget til handel på et reguleret marked
her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område for værdipapi-
rer, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør
mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst
100.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i
en anden valuta end euro. Uanset 1. pkt. finder stk.
7 og 8 i hele gældsinstrumenternes løbetid ikke an-
vendelse på udstedere, der kun udsteder gældsin-
strumenter, hvis pålydende værdi pr. enhed udgør
mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000
euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden
valuta end euro, hvis disse allerede var optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område inden den 31. december 2010.
artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv
2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelses-
bestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere med registreret
hjemsted i et land udenfor Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regler, der fastsættes i medfør
af stk. 12.«
7. § 27, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7
og 8 finder« til: »Stk. 7 finder«.
9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter
nr. 4 som nyt nummer:
»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
(EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og andre mekanismer oprettet med henblik
på at opretholde Den Europæiske Monetære Uni-
ons finansielle stabilitet ved at yde midlertidig fi-
nansiel bistand til de medlemslande, der har euro-
en som valuta.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6,
udgår »og 8«
Stk. 12. --- 11. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om,
hvilke krav årsrapporter og halvårsrapporter fra
udstedere med registreret hjemsted i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, skal
opfylde.«
§ 27 a. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på de med-
delelser om besiddelser af aktier i selskaber, der er
optaget til handel på en alternativ markedsplads,
som en udsteder er forpligtet til at offentliggøre ef-
ter § 29, stk. 1, 3. pkt.
12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.«
til: »§ 29, stk. 1, 2. pkt.«.
149
§ 28. Et selskab, der har aktier optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som erhverver eller afhænder egne
aktier, skal hurtigst muligt offentliggøre andelen af
egne aktier, hvis andelen når, overstiger eller falder
under 5 pct. eller 10 pct. af stemmerettighederne.
Stk. 2. Et selskab som nævnt i stk. 1, der har Dan-
mark som hjemland, skal tillige hurtigst muligt of-
fentliggøre andelen af egne aktier, hvis andelen når,
overstiger eller falder under grænserne 15, 20, 25,
50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af stem-
merettighederne.
Stk. 3. Danmark anses som hjemland, når selska-
bet
1) har sit hjemsted i Danmark eller
2) er registreret i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område og Danmark er det
sted, hvor selskabet
a) udbød sine aktier til offentligheden for første
gang efter 31. december 2003 eller
b) indsendte den første ansøgning om optagelse
til handel på et reguleret marked.
13. § 28 ophæves.
§ 28 a. Ledende medarbejdere i selskaber, der har
Danmark som hjemland, jf. § 28, stk. 3, og hvor
selskabet udsteder aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, eller for hvilke der er indgivet an-
modning om optagelse til handel på et sådant mar-
ked, skal til Finanstilsynet indberette en meddelelse
om transaktioner, som de udfører for egen regning,
og som vedrører selskabets aktier eller andre værdi-
papirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelel-
sen skal indberettes elektronisk til Finanstilsynet
senest 2 hverdage efter transaktionen. Finanstilsy-
net offentliggør meddelelsen straks efter modtagel-
sen.
Stk. 2-7. ---
14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk.
3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
150
§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor
disse aktier er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet eller i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, el-
ler er optaget til handel på en alternativ markeds-
plads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst mu-
ligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af
aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selska-
bet skal den pågældende indsende oplysningerne
om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagel-
sen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt
offentliggøre indholdet af meddelelsen.
Stk. 2. Meddelelse om aktiebesiddelse efter stk. 1
skal gives, når
1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af ak-
tiekapitalens stemmerettigheder eller deres påly-
dende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen
eller
2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesfor-
hold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af aktie-
kapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi
nås eller ikke længere er nået eller ændringen bevir-
ker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at pligten til
at give meddelelse i henhold til stk. 1 omfatter an-
dre værdipapirer, der giver ret til at erhverve aktier.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om besiddelse, meddelelse om besiddelse af aktier
efter stk. 1 og 2 og pligten til at give meddelelse om
rettigheder til at udøve stemmerettigheder i andre
tilfælde. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte reg-
ler, som fraviger forpligtelsen i stk. 1.
15. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besid-
der aktier i et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte til-
fælde straks give meddelelse til selskabet og Fi-
nanstilsynet om besiddelse af aktier i selskabet.
Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet
hurtigst muligt offentliggøre indholdet af medde-
lelsen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har
en eller flere aktieklasser optaget til handel
1) på et reguleret marked i Danmark eller i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvis selskabet har registret
hjemsted i Danmark eller af anden årsag har Dan-
mark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, eller
2) på en alternativ markedsplads i Danmark,
uanset hvor selskabet har registeret hjemsted.
Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1
skal gives, når besiddelsens størrelse udgør, over-
stiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20,
25, 50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af
aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
omfatter også stemmerettigheder, som enhver fy-
sisk eller juridisk person er berettiget til at erhver-
ve, afhænde eller udøve, og som
1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fy-
siske eller juridiske person har indgået en aftale,
der forpligter parterne til ved samordnet brug af
deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles poli-
tik over for selskabets ledelse,
2) besiddes af en tredjemand i henhold til en af-
tale, der er indgået med den fysiske eller juridiske
person om midlertidig overdragelse af stemmeret-
tighederne til gengæld for en modydelse,
3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed
over for den fysiske eller juridiske person, forud-
sat at personen kontrollerer stemmerettighederne
og erklærer at have til hensigt at udøve dem,
4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller
juridiske person har livslang dispositionsret,
5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4
af en virksomhed, der kontrolleres af den fysiske
eller juridiske person,
151
6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske
eller juridiske person, og som denne kan udøve ef-
ter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke in-
strukser fra aktionærerne,
7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for
den fysiske eller juridiske persons regning, eller
8) den fysiske eller juridiske person kan udøve
ved fuldmagt, og som personen kan udøve efter
eget skøn, når der ikke foreligger specifikke in-
strukser fra aktionærerne.
Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på enhver, der direk-
te eller indirekte besidder
1) finansielle instrumenter, der i henhold til afta-
le giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve
eller valgfrihed til at erhverve allerede udstedte
aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller
2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet
af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte
aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som
har økonomisk virkning, der kan sidestilles med
virkningen af de i nr. 1 omfattede finansielle in-
strumenter, uanset om de giver ret til at erhverve
aktierne.
Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på enhver fysisk el-
ler juridisk person, hvis den andel af stemmeret-
tighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller
indirekte besiddes af personen i henhold til stk. 1
og 3, sammenlagt med den andel af stemmerettig-
hederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, som besiddes direkte eller
indirekte i henhold til stk. 4, udgør, overstiger el-
ler falder under grænserne i stk. 2. Meddelelsen
skal indeholde en opdeling i andelen af stemme-
rettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er
knyttet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1
og 3, og andelen af stemmerettigheder og andelen
af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle in-
strumenter i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og
give Finanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk.
1, gælder også for et selskabs besiddelse af egne
aktier, stemmerettigheder, som selskabet er beret-
tiget til at erhverve, afhænde eller udøve og finan-
sielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten selska-
152
bet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller
juridisk person, der handler i eget navn, men for
selskabets regning. 1. pkt. gælder dog ikke for sel-
skaber, der alene har aktier optaget til handel på
en alternativ markedsplads her i landet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om besiddelse og meddelelse om besiddelse af ak-
tier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udø-
ve stemmerettigheder og finansielle instrumenter
efter stk. 1-6 og om beregningsgrundlaget for be-
siddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsy-
net kan endvidere fastsætte regler om undtagelse
for flagningspligterne i stk. 1-6 og meddelelses-
pligten i stk. 1.«
16. Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangel-
fuld meddelelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i
medfør af § 29, stk. 7, eller forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoni-
sering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om
ændring af direktiv 2001/34/EF med senere æn-
dringer kan Finanstilsynet suspendere aktionærens
udøvelse af stemmerettigheder, der er knyttet til
aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives
meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene
ske ved grove eller gentagne overtrædelser.«
§ 30. Finanstilsynet fastsætter regler om udstede-
res oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, ind-
hold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse,
registrering og opbevaring af oplysningerne, samt
om indholdet af periodemeddelelser. Reglerne kan
fravige lovens krav til udstedernes forpligtelser i
§ 27, stk. 7 og 8, og § 27 a, stk. 1-3. Finanstilsynet
fastsætter endvidere regler om udstederes ligebe-
handling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for
omsættelige gældsinstrumenter.
17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af
periodemeddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.
18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet
fastsætter endvidere regler om«: »udstederes
hjemland og«.
§ 37. En udsteder, der har Danmark som hjem-
land, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer, som
nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, og dennes moderselskab
skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmed-
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres
», jf. § 28, stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i med-
før af § 30«.
153
lemmers, tilsynsrådsmedlemmers, direktørers og
andre medarbejderes adgang til for egen eller tred-
jemands regning at handle med de af udstederen
udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyt-
tede finansielle instrumenter. Tilsvarende regler
skal udarbejdes af offentlige myndigheder og virk-
somheder, herunder værdipapirhandlere, advokater
og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsud-
øvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern
viden. Er de i 1. og 2. pkt. nævnte virksomheder or-
ganiseret som interessentskaber, kommanditselska-
ber eller lignende, skal de interne regler tillige om-
fatte ejerne.
Stk. 2. En udsteder, der har Danmark som hjem-
land, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer som
nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde interne
regler med det formål at hindre, at intern viden er
tilgængelig for andre end dem, der har behov her-
for. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige
myndigheder og virksomheder, herunder værdipa-
pirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af
deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i
besiddelse af intern viden.
Stk. 3-10. ---
§ 44. En udbyder må ikke foretage udbud af vær-
dipapirer til offentligheden, før der er offentliggjort
et godkendt prospekt for disse værdipapirer, jf.
stk. 2 og § 46, stk. 1.
Stk. 2-6. ---
20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.
§ 45. Prospekter som nævnt i § 44 skal indsendes
til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet påser, at prospekter som
nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Modtagelse af prospekter som nævnt i § 44
registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om betaling
af gebyrer for behandling af prospekter.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om of-
fentliggørelse af modtagelse af prospekter omfattet
af dette kapitel og om betaling af gebyrer for of-
fentliggørelsen.
21. §§ 45 og 46 ophæves.
154
§ 46. Udbud til offentligheden må ikke finde sted,
før prospektet er offentliggjort efter de regler, som
er fastsat i medfør af § 45, stk. 5.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om det
nærmere indhold af udbudsmateriale.
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, und-
tagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsynet på-
ser endvidere overholdelsen af regler udstedt i med-
før af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder. Finanstilsynet påser over-
holdelsen af artikel 37-42 i Kommissionens forord-
ning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-
auktionerings-forordningen), Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts
2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af
4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit
6 og 7.
Stk. 2. ---
22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked.«
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kon-
trol af reglerne for finansiel information i års- og
delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland efter § 28, stk. 3, nr. 2, som disse regler er
fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende
udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udfø-
relsen af kontrollen kan Finanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser,
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser
skal bringes til ophør, og
4) give påbud om ændring af et forhold, herunder
påbud om offentliggørelse af ændrede eller supple-
rende oplysninger.
Stk. 4-13. ---
23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3,
nr. 2« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
§ 83 a. Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets
beføjelser efter
1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og § 45, stk. 1 og 2, og regler ud-
stedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29,
stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, § 44, stk. 6, § 45,
stk. 4, og § 46, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne
af en operatør af et reguleret marked henholdsvis
24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af §
23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk.
4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsy-
nets vegne af en operatør af et reguleret marked
henholdsvis et selskab, der driver en alternativ
markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.
155
det selskab, der driver en alternativ markedsplads
på nærmere fastsatte vilkår,
2-3) ---
4) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af be-
stemmelserne i § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, og
§ 32, stk. 1 og 3, kan udøves på tilsynets vegne af
en operatør af et reguleret marked henholdsvis det
selskab, der driver en alternativ markedsplads på
nærmere fastsatte vilkår og
5) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af be-
stemmelserne i § 27, § 28 og § 33, stk. 1, kan udø-
ves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret
marked på nærmere fastsatte vilkår.
Stk. 2-6. ---
25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af §
23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk.
4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsy-
nets vegne af en operatør af et reguleret marked
henholdsvis et selskab, der driver en alternativ
markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.
26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og
2,« til: »§ 29, stk. 1-6,«.
27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.
§ 84. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
sager om efterlevelse af artikel 37-42 i Kommissio-
nens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. novem-
ber 2010 (om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemis-
sioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne
auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesska-
bet), Kommissionens forordning nr. 236/2012 af
14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bort-
set fra artikel 17.
Stk. 3-5. ---
28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.
juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel
17« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-for-
ordningen) bortset fra artikel 17 samt forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked«.
§ 84 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1-22) ---
Stk. 7-10. ---
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24-27, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt
nummer:
»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 23-30 bliver herefter nr. 24-31.
30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr.
25-28«.
156
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 18-20 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til:
»25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21
og 28«.
§ 84 b. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i
Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del
af sagen, som vedrører den pågældende:
1-4) ---
5) Den, mod hvem Finanstilsynet indleder under-
søgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af
aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10.
6-9) ---
Stk. 3-4. ---
32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af
aktiebesiddelser« til: »meddelelse om besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller
udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter«.
§ 84 d. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sag-
er offentliggøre navnet på en virksomhed eller en
fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, medde-
les en påtale for overtrædelse af loven eller bestem-
melser fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet kan li-
geledes offentliggøre navnet på en virksomhed eller
en fysisk person, hvis det i de i stk. 2 nævnte sager
konstateres, at virksomheden eller den fysiske per-
son ikke har overtrådt loven eller bestemmelser
fastsat i medfør heraf. Offentliggørelse efter 1. og
2. pkt. kan ske, når det skønnes at være af interesse
for investorerne at kende navnet på virksomheden
eller den fysiske person. 1.-3. pkt. gælder tilsvaren-
de for bestyrelsens afgørelser i de sagstyper, der er
nævnt i stk. 2, nr. 6-8 og 12, når afgørelserne er
truffet over for fysiske personer.
Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om over-
trædelse af
33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8
og 12,« til: »stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.
157
1) ---
2) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårs-
rapporter, jf. § 27, stk. 7,
3) reglerne om offentliggørelse af periodemedde-
lelser, jf. § 27, stk. 8,
4) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af
bestemmelser herom udstedt i medfør af § 30,
5) reglerne om meddelelse af besiddelse af egne
aktier, jf. § 28,
6)-7) ---
34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.
8) reglerne om meddelelse af større besiddelse af
aktier, jf. § 29, stk. 1, og af bestemmelser herom
udstedt i medfør af § 29, stk. 4,
9) regler om udstederes oplysningsforpligtelser
og ligebehandling af og kommunikation med aktio-
nærer og indehavere af obligationer eller andre for-
mer for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i
medfør af § 30,
10)-17) ---
Stk. 3-5. ---
35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5,
ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.
Stk. 6. Hvis en udsteder af værdipapirer undlader
at efterkomme et påbud om offentliggørelse af op-
lysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 3,
kan Finanstilsynet offentliggøre oplysningerne. Of-
fentliggørelse efter 1. pkt. kan ske i sager omfattet
af § 27, stk. 1, 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28 og § 29,
stk. 1, og sager omfattet af regler udstedt i medfør
af § 30.
36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7
og 8,« til: »§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.
37. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
meddelt i henhold til § 83, stk. 1, § 93, stk. 3, og §
95 og afgørelser om suspension af stemmerettig-
heder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt
navnet på virksomheden eller personen. Finanstil-
synet offentliggør på sin hjemmeside i de sager,
der er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet
på virksomheden. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende
for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg,
tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Fi-
nanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager
og afgørelser om suspension af stemmerettigheder
meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1.
158
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom ud-
stedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 samt for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og
af regler herom udstedt i medfør af § 30 samt for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
3) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller
udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter, jf. § 29, og af regler herom udstedt i med-
før af § 29, stk. 7, og § 30 samt forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og
4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommuni-
kation med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gældsin-
strumenter udstedt i medfør af § 30 og forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
sen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for
virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
159
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbø-
den eller afgørelsen om suspension af stemmeret-
tigheder nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsan-
kenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af
offentliggørelsen. Status og det efterfølgende re-
sultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens
afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finans-
tilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag
som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politi-
mæssig efterforskning, og er der faldet helt eller
delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hur-
tigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske
hurtigst muligt efter, at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg,
tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af
stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørel-
sen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal
dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger ef-
ter stk. 1-5 til brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 15 og
19, nævnte myndigheder.
Stk. 7-8. ---
38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og
24«.
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i hen-
hold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør
af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den på-
gældende. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet
af Finanstilsynet i henhold til artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. novem-
ber 2010 (CO2-auktionerings-forordningen), Euro-
39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler
udstedt i medfør af loven« til: », regler udstedt i
medfør af denne lov og forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoni-
sering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,«.
160
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012
af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med
de begrænsninger, der følger af forordningen, og
bortset fra artikel 14 og 15. Bestemmelsen i 1. pkt.
omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87. Be-
stemmelserne i dette stykke finder tillige anvendel-
se på afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen på Fi-
nanstilsynets vegne, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b,
stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Danmarks Na-
tionalbank efter § 57 a, stk. 7.
Stk. 2-5. ---
§ 88 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som ved-
tages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)
40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af
Europa-Kommissionen«: »i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked og«.
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 4, § 10,
stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a,
§ 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c,
§ 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 1, 1.
pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6,
1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8,
§ 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1
og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4,
§ 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2,
§ 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8
og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og
stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c,
§ 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1,
§ 46, stk. 1, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2.
pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, og § 84 c, stk.
1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt artikel 42 i
Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af
12. november 2010 om det tidsmæssige og admini-
strative forløb af auktioner over kvoter for drivhus-
gasemissioner og andre aspekter i forbindelse med
41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk.
1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12
b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, §
12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk.
1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk.
6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, §
27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk.
3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2,
§ 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37,
stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og
9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og
stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, §
42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2.
pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
3.-7. pkt., samt artikel 42 i Kommissionens for-
ordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010
om det tidsmæssige og administrative forløb af
auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
161
sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fæl-
lesskabet straffes med bøde. På samme måde straf-
fes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6,
§ 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2-8. ---
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktio-
ner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet
straffes med bøde.«
42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk.
1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12
b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, §
12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk.
1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk.
6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a,
stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt.,
og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, § 31, stk. 1,
§ 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5,
stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40,
stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2.
og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76,
stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt.,
samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU)
nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tids-
mæssige og administrative forløb af auktioner
over kvoter for drivhusgasemissioner og andre
aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes
med bøde.«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
162
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
(1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr.
L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29.
juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv),
EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets
fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. sel-
skabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side
11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af
13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende
1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende di-
rektiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdi-
rektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rå-
dets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984
(ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tiden-
de 1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabs-
direktivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rå-
dets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2.
skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L
172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. fe-
bruar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdoku-
menter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Ti-
dende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direk-
tiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1.
og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990,
nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirekti-
vet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets di-
rektiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF af
29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, side 46,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet),
EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16.
maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-
Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. no-
vember 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Ti-
dende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts
2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001
1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side
338 (CRD IV) og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34 (boligkreditdirektivet)«.
163
(likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002
(solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77,
side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og
2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. no-
vember 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tiden-
de 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv
om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L
9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID),
EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af
11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af
16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed
og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF
(genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L
323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af
direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle in-
strumenter, for så vidt angår visse frister (udsættel-
sesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side
60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af
Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF,
2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad an-
går procedurereglerne og kriterierne for tilsyns-
mæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af
kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalan-
delsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstje-
nester i det indre marked og om ændring af direktiv
97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF
og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstje-
nestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side
164
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love
og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende
2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske krav,
interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-
ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og
et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. no-
vember 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF,
2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så
vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle
enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende
2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV). I loven er der endvidere medtaget visse be-
stemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010
om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side
1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse
af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgø-
relse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. no-
vember 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og
om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
165
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophæ-
velse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-
Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og ind-
hold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse
og erklæring om investeringsinstituttet, brug af
elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og pro-
cedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompetente
myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske soci-
ale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 18, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 176, side 1 (CRR). Ifølge artikel 288
i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmel-
ser i loven er således udelukkende begrundet i prak-
tiske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 29. Ud over virksomhed omfattet af §§ 24-26
må forsikringsselskaber drive følgende virksomhed:
1) ---
2) Opførelse, eje og drift af fast ejendom som va-
rig anbringelse af midler.
3-4) ---
2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbrin-
gelse af midler« til: »og infrastruktur omfattende
tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsan-
læg«.
§ 43. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Stk. 3. ---
3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1.
pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto
og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan
konto.«
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere.
Stk. 5. ---
4. § 43, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte i finansielle virk-
somheder.«
166
5. Efter § 77 e indsættes:
Ȥ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i over-
ensstemmelse med instituttets forretningsstrategi,
målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og inve-
steringsforvaltningsselskabers faste omkostninger
og de faste omkostninger for den øverste moder-
virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang
disse er omfattet af § 170, stk. 3 og 4,
6)-8) ---
Stk. 2-3. ---
6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og
4,«: »samt betingelserne for, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet om, at et selskab skal have et kapi-
talgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregåen-
de års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,«.
§ 184. ---
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har
hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og
et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide,
og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Ende-
lig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for,
at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden
for de i lovgivningen fastsatte frister.
7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstil-
synet«: », jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen,
jf. § 195, stk. 1,«.
167
§ 194. Årsrapporten skal i den form, hvori den er
forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to
eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet op-
hold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er
endeligt godkendt.
Stk. 2. ---
8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste
indeholde de obligatoriske bestanddele samt den
fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at
få offentliggjort supplerende beretninger som
nævnt i § 190, skal disse indsendes sammen med de
obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at
de obligatoriske bestanddele og de supplerende be-
retninger tilsammen fremstår som ét dokument be-
tegnet »årsrapport«.
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ikke
er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samti-
dig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervssty-
relsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig
efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender
Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halv-
årsrapporten til Finanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest
2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæ-
ves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporter og halvårsrapporter skal indsendes digi-
talt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i
forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 196. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved anvendelse af digital kommunikation
kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer, jf. § 194, stk. 1, og § 195, stk. 1, fravi-
ges.
11. § 196, stk. 4, ophæves.
§ 208. ---
Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne
i andelskassen skal tilbydes efter eget valg enten en
ombytning til markedskurs af deres garantbeviser
12. § 208, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelsha-
verne i andelskassen skal tilbydes enten en ombyt-
ning til markedskurs af deres garantbeviser og an-
168
og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet eller kon-
tant indløsning.
Stk. 3-4. ---
delsbeviser til aktier i aktieselskabet, kontant ind-
løsning eller en kombination heraf. Hvis der tilby-
des kontant indløsning, skal dette ske inden fusi-
onsplanen underskrives, således at kapitalforhol-
dene i det omdannede institut efter en eventuel
indløsning er kendt, når fusionsplanen underskri-
ves. Kontant indløsning af garantkapital eller an-
delskapital er betinget af, at omdannelsen gen-
nemføres.«
§ 308. ---
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I
har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) i 2 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4,
hvis det overskrider en eller flere af følgende indi-
katorer:
1-3) ---
Stk. 3-10. ---
13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgen-
de år, jf. dog stk. 4, hvis det overskrider en eller
flere af følgende indikatorer« til: », hvis det i 2 på
hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, overskrider en
eller flere af følgende indikatorer«.
§ 343 d. ---
Stk. 2. Investeringsrådgivere kan endvidere yde
rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i
henhold til lov om finansielle rådgivere.
14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finan-
sielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
§ 354. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-38) ---
Stk. 7-8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 28, kan uanset tavshedspligten som
nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den ene
side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
samt organer etableret af disse og på den anden side
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.
Stk. 10. ---
15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt
nummer:
»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.
16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.
169
Stk. 11. Adgangen til udlevering af fortrolige op-
lysninger til Folketingets stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager,
der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. septem-
ber 1995. For realkreditinstitutter gælder begræns-
ningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finans-
tilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udleve-
ring af fortrolige oplysninger til Færøernes Lag-
tings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 36, og
til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 37, er begrænset til dokumenter i sag-
er, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar
2006.
17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til:
»nr. 37«, og »nr. 37« ændres til: »nr. 38«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 29-32, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr.
30-33«.
Stk. 13. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17,
18, 22-24, 29-32 og 38, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan endvidere alene
ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet op-
lysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse,
og må udelukkende benyttes til det formål, som til-
ladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger
efter stk. 6, nr. 18, 24 og 32, meddeler Finanstilsy-
net de myndigheder eller organer, som har videregi-
vet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysninger-
ne vil blive videresendt til, med angivelse af de sag-
kyndiges beføjelser.
19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til:
»30-33«, og »38« ændres til: »39«.
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1-12) ---
13) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder
om optagelse i et register for kvalificerede investo-
rer, jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
betaler 1.000 kr. pr. anmodning.
14)-22)
20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.
23) Pantebrevsselskaber omfattet af lov om pante-
brevsselskaber betaler 10.000 kr.
24)-35) ---
21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes
således:
170
»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejen-
domskreditselskaber, betaler 13.600 kr.«
22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere, betaler
7.500 kr.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og 6,
§ 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, §
24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31,
stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1 og 6,
og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og
44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §
61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64,
stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, § 65, stk. 1, § 66,
§ 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76, 78 og 92, §
101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2, og 3, §§ 103-106
og 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125, stk. 1-6, §
125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf.
§ 125 c, stk. 1, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 126 a, stk.
1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149,
stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1-4, § 153,
stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og 170-175 a, § 182, stk. 1
og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og 201, § 202,
stk. 1, 3 og 4, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk.
1 og 2, §§ 227 og 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk.
3, § 343 j, § 343 v, stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og
5, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk.
1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel
93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, ar-
tikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Stk. 2-10. ---
23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3,
§§ 200 og 201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.
§ 384. Indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun
anvendelse på kundeforhold etableret efter den 1.
januar 2002, eller hvis kunden indgår nye aftaler
med den finansielle virksomhed.
24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.
171
§ 385. For kundeforhold etableret før den 1. janu-
ar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundefor-
hold indtil den 1. januar 2006 videregives til kon-
cernforbundne finansielle virksomheder, medmin-
dre kunden indgår nye aftaler med den finansielle
virksomhed eller kunden fremsætter indsigelse he-
rimod. Kunden skal i forbindelse med udsendelse af
de årlige meddelelser efter § 123 oplyses om retten
til at gøre indsigelse efter 1. pkt.
§ 386. ---
Stk. 2. Finansieringsinstituttet for Industri og
Håndværk skal senest den 1. juli 2004 opfylde li-
kviditetskravet i § 152.
§ 415. ---
Stk. 2. Personer omfattet af § 80, stk. 2, der ved
lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i
lov nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens
ikrafttræden ikke var omfattet af § 24 i lov nr. 660
af 7. august 2002, kan uden direktionens tilladelse
fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv an-
meldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004.
Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004
engagement med den virksomhed, hvori hvervet
bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eks-
ponering uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprin-
deligt aftalte udløbsdato.
Stk. 3. Med virksomheder, hvori personer omfat-
tet af § 80, stk. 1 og 2, ved lovens ikrafttræden hav-
de hverv i medfør af §§ 28, 29, 34 og 35 i lov nr.
660 af 7. august 2002, som den finansielle virksom-
hed den 1. januar 2004 havde engagement med, kan
den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset
§ 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte ud-
løbsdato.
Stk. 4. ---
25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »enga-
gement med« til: »eksponering mod«.
§ 3
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr.
347 af 2. april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr.
737 af 25. juni 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
172
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaf-
taler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/
EØF, (EU-Tidende 2008 nr. L 133, side 66) og
Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. novem-
ber 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så
vidt angår supplerende antagelser til brug ved be-
regningen af de årlige omkostninger i procent, EU-
Tidende 2011, nr. L 296, side 35.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-
gerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side
66, Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14.
november 2011 om ændring af del II i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagel-
ser til brug ved beregningen af de årlige omkost-
ninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side
35, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
§ 7 a. ---
Stk. 2. Oplysningerne i henhold til stk. 1 skal om-
fatte:
1)-15) ---
16) Retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det
er relevant, oplysninger om kreditgiverens ret til
kompensation og om, hvordan denne kompensation
fastsættes i overensstemmelse med § 26.
17)-19) ---
Stk. 3. ---
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«:
»eller § 26 a«.
Stk. 4. Ved anvendelse af taletelefoni skal beskri-
velsen af den finansielle tjenesteydelse med forbru-
gerens samtykke alene omfatte tjenesteydelsens ka-
rakter og væsentligste egenskaber, dog mindst de
oplysninger, der fremgår af stk. 2, nr. 3-6 og 8,
samt de årlige omkostninger i procent illustreret
ved et repræsentativt eksempel og det samlede be-
løb, som skal betales af forbrugeren.
Stk. 5-9 ---
3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tje-
nesteydelses karakter og væsentligste egenskaber i
stedet mindst indeholde de oplysninger, der frem-
går af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS
i denne lovs bilag 5.«
Stk. 10. For så vidt angår lån mod pant i fast ejen-
dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se, kan kreditgiveren i stedet for formularen i lo-
vens bilag 2 anvende et andet oplysningsskema,
som er godkendt af justitsministeren.
4. § 7 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sik-
res ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal kreditgiveren eller i givet fald kre-
ditformidleren i stedet for formularen i denne lovs
bilag 2 anvende oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at forbruge-
ren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine
173
behov, sin finansielle situation og sine præferen-
cer i overensstemmelse med § 7 c.«
§ 7 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 gives på
papir eller på et andet varigt medium, og alle oplys-
ningerne skal være lige fremtrædende. Oplysnin-
gerne kan gives ved hjælp af formularen i lovens
bilag 3.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Hvis der anvendes taletelefoni og forbru-
geren anmoder om en kassekredit med øjeblikkelig
virkning, omfatter den finansielle tjenesteydelses
vigtigste karakteristika dog mindst de oplysninger,
som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8. Hvis kreditaf-
talen er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, skal kreditafta-
lens løbetid endvidere angives.
Stk. 6-8. ---
5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom,
skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidle-
ren dog anvende oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., finder tilsvaren-
de anvendelse.«
6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tje-
nesteydelses vigtigste karakteristika i stedet
mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af
del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i den-
ne lovs bilag 5.«
7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:
»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om
lån mod pant i fast ejendom, der ydes på bag-
grund af obligationsudstedelse
§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejen-
dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se, kan kreditgiver ikke fastsætte en frist på min-
dre end 7 dage for forbrugerens antagelse af til-
buddet.
Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger
kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i
overensstemmelse med værdien af de underlig-
gende obligationer.«
§ 9. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede
lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, kan underretning om en
ændring i debitorrenten efter stk. 1 og 2 ske, efter at
ændringen er trådt i kraft.
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrente-
de lån med pant i fast ejendom, der ydes på bag-
grund af obligationsudstedelse, skal kreditgiver
forud for auktionen skriftligt underrette forbruge-
ren på papir eller andet varigt medium om den
174
forestående procedure og angive, hvordan det kan
påvirke debitorrenten. Underretning om ændring i
debitorrenten efter stk. 1 og 2 kan herefter ske ef-
ter, at ændringen er trådt i kraft.«
9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Beregning af de årlige omkostninger i procent
for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom
§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kre-
ditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, beregnes ud fra den mate-
matiske formel i denne lovs bilag 4.
Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte
en bestemt konto og ved at anvende et betalings-
middel i forbindelse med både transaktioner og
udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og
andre omkostninger i forbindelse med betalings-
transaktioner skal indgå i de samlede omkostnin-
ger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det
er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for
at kunne opnå kreditten eller for at kunne få kre-
ditten på de oplyste betingelser.
Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i
procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen
forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kredit-
giver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser
på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditafta-
len.
Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der inde-
holder vilkår, som tillader variationer i debitorren-
ten og i påkommende tilfælde i de omkostninger,
der indgår i de årlige omkostninger i procent, men
som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet,
beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra
den antagelse, at debitorrenten og andre omkost-
ninger er konstante i forhold til niveauet på tids-
punktet for indgåelsen af aftalen.
Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debi-
torrenten, underrettes forbrugeren, bortset fra i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 6, om de mulige kon-
sekvenser af variationerne på de beløb, der skal
betales, og på de årlige omkostninger i procent
som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over
175
debitorrenten, ledsages oplysningerne om de muli-
ge konsekvenser af en advarsel, der fremhæver, at
de samlede kreditomkostninger for forbrugeren,
der fremgår af de årlige omkostninger i procent,
kan ændre sig.
Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast
debitorrente for en indledende periode på mindst 5
år, og ved hvis udløb der forhandles om debitor-
renten for at aftale en ny fast rente for en yderlige-
re relevant periode, omfatter beregningen af den
yderligere illustrative årlige omkostningsprocent,
der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5,
kun den indledende periode med fast rente, og den
baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebe-
tales ved udløbet af perioden med den faste debi-
torrente.
Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs
bilag 4 anvendes, hvor det er relevant, til bereg-
ningen af de årlige omkostninger i procent.«
10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaf-
tale omfattet af § 26, stk. 7, med en forbruger
uden at forbrugeren indrømmes en ret til helt eller
delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold
til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at for-
brugeren i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har
ret til en reduktion af sine samlede kreditomkost-
ninger, der består af renter og omkostninger i den
resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kre-
ditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret
til kompensation for eventuelle omkostninger, der
er direkte forbundet med den førtidige tilbagebeta-
ling. Kompensationen skal være rimelig og fast-
sættes ud fra objektive kriterier.
Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine
forpligtelser i overensstemmelse med stk. 1, skal
kreditgiver efter modtagelse af anmodningen på
papir eller andet varigt medium give forbrugeren
de oplysninger, der er nødvendige for at overveje
denne mulighed. Oplysningerne skal mindst inde-
holde en angivelse af de konsekvenser, som den
førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
176
og hvilke antagelser, der i den forbindelse er an-
vendt.«
11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til
denne lov.
§ 4
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle råd-
givere, som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25.
marts 2014 og § 13 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om finansielle rådgivere »Lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
§ 1. Denne lov finder anvendelse på virksomhe-
der, der som led i deres erhvervsmæssige hoved- el-
ler bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. dog stk. 3.
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: »og formidling af boligkreditaftaler«.
Stk. 2. Rådgivning efter stk. 1 kan kun udøves af
aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kom-
manditaktieselskaber), kommanditselskaber, inte-
ressentskaber og enkeltmandsvirksomheder, som
har fået tilladelse som finansiel rådgiver i medfør af
§ 3.
Stk. 3. ---
4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«:
»eller boligkreditformidler«.
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på:
1) ---
2) Rådgivning om finansielle produkter til virk-
somhedens medarbejdere eller til medarbejdere i en
modervirksomhed, dattervirksomhed eller en af
modervirksomhedens andre dattervirksomheder.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1
og 2, indsættes efter »finansielle produkter«: »el-
ler boligkreditaftaler«.
177
3) Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om
finansielle produkter i forbindelse med udøvelse af
anden erhvervsvirksomhed, hvis denne anden virk-
somhed er reguleret ved lov eller professionen i øv-
rigt er adfærdsreguleret.
4)-6) ---
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) ---
2) Rådgivning: Personlige anbefalinger til en for-
bruger om transaktioner i tilknytning til finansielle
produkter.
3)-5) ---
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende beteg-
nelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der
giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig
rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
1) Virksomheden må ikke modtage provision el-
ler andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder el-
ler formidler finansielle produkter.
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindel-
ser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr.
17, til en finansiel virksomhed eller anden virksom-
hed, som tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter.
Stk. 2-5. ---
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på:
1)-3) ---
4) Virksomheden har en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav.
5)-6) ---
6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle
produkter«: »og boligkreditaftaler«.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Finansiel rådgiver: En virksomhed, der som led
i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæfti-
gelse yder rådgivning om finansielle produkter til
forbrugere.
7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
2) ---
3) Finansielle produkter: Kreditaftaler, indlån,
forsikringer, pensioner og investeringsprodukter.
4)-5) ---
8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der
som led i sin erhvervsmæssige hoved- eller bibe-
skæftigelse præsenterer eller tilbyder boligkredit-
178
aftaler til forbrugere, indgår sådanne aftaler med
en forbruger på vegne af en kreditgiver eller bistår
en forbruger med rådgivning, administration eller
andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af
en boligkreditaftale.
3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvil-
ken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at
yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en
anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller en an-
den rettighed knyttet til en fast ejendom til beboel-
se eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-
hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til
grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter
»Kreditaftaler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2 »Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver og boligkreditformidler«.
§ 3. En virksomhed, der yder rådgivning om fi-
nansielle produkter, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som finansiel rådgiver, jf. stk. 2.
Stk. 2-5. ---
11. § 3, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed der yder rådgivning om finan-
sielle produkter, skal have Finanstilsynets tilladel-
se som finansiel rådgiver. En virksomhed, der
yder rådgivning om eller formidling af boligkre-
ditaftaler, skal have Finanstilsynets tilladelse som
boligkreditformidler.«
§ 3. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse, når følgende
betingelser er opfyldt:
1-4) ---
5) Virksomheden dokumenterer, såfremt denne
modtager betroede midler fra forbrugere, at der er
oprettet en særlig konto til indsættelse af betroede
midler, og at virksomheden har etableret en sikker-
hed for disse midler. En finansiel rådgiver, som ik-
ke modtager betroede midler, skal erklære dette
over for Finanstilsynet.
Stk. 3-5. ---
12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, ind-
sættes efter »finansiel rådgiver«: »eller boligkre-
ditformidler«.
179
§ 4. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
hos en finansiel rådgiver skal have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stil-
ling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2-4. ---
13. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offent-
ligt register over finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde føl-
gende oplysninger:
1) Navne på personer i ledelsen for den finan-
sielle rådgivningsvirksomhed og navne på perso-
ner i ledelsen for boligkreditformidleren, som er
ansvarlige for formidlingsforretningerne.
2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
end Danmark, der ydes boligkreditformidling i.«
§ 5. En finansiel rådgiver er ud over i de tilfælde,
der er omfattet af § 4, stk. 3, forpligtet til snarest
muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræ-
der ændringer i forhold til de oplysninger, som Fi-
nanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved
meddelelse af tilladelse.
Stk. 2. ---
14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »eller boligkreditformidler«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke ændringer finansielle rådgivere skal un-
derrette Finanstilsynet om i henhold til stk. 1.
15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgi-
vere«: »eller boligkreditformidlere«.
§ 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksom-
hedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle
produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel råd-
giver, jf. stk. 1.
16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10
a, stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1,
indsættes efter »en finansiel rådgiver«: »eller bo-
ligkreditformidler«.
§ 7. En finansiel rådgiver skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og
god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. ---
180
§ 10. Hvis en finansiel rådgiver ikke er uafhæn-
gig, jf. § 9, skal dette fremgå af virksomhedens
hjemmeside. I givet fald skal virksomheden oplyse
om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en
eventuel provision eller andet vederlag. Hvis virk-
somheden ikke har en hjemmeside, skal dokumen-
tation herfor udleveres efter anmodning.
§ 10 a. En finansiel rådgiver skal have en ord-
ning, hvor virksomhedens ansatte via en særlig,
uafhængig og selvstændig kanal kan indberette
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering begået af virksomheden, her-
under af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
virksomheden. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
§ 10 b. En finansiel rådgiver må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens overtrædelse eller potentielle over-
trædelse af den finansielle regulering til Finanstil-
synet eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2-3. ---
§ 20 a. Videregiver en finansiel rådgiver oplys-
ninger om virksomheden, og er oplysningerne kom-
met offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet
påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende
oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis
1)-2) ---
Stk. 2. ---
§ 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksom-
hedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle
produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning.
17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle pro-
dukter«: »eller boligkreditaftaler«.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel råd-
giver, jf. stk. 1.
18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Er-
hvervs- og vækstministeren«.
§ 7. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for finansielle rådgivere.
19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »for finansielle rådgivere«: »og for boligkre-
ditformidlere«.
181
§ 10 a. ---
Stk. 2. ----
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for finan-
sielle rådgivere, som beskæftiger flere end fem an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-
leret, senest 3 måneder efter virksomheden har an-
sat den sjette ansatte.
Stk. 4. ---
20. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at af-
lønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 7,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virk-
somheden udarbejder en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med og fremmer en sund og effek-
tiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i over-
ensstemmelse med virksomhedens forretningsstra-
tegi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotag-
ning, som er i strid med virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger el-
ler andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 8. En finansiel rådgiver skal have en forret-
ningsgang for håndtering af interessekonflikter,
som kan skade forbrugernes interesser i forholdet
mellem forbrugerne og virksomheden. Virksomhe-
den skal mindst én gang årligt vurdere, om forret-
ningsgangen fungerer efter hensigten, og afhjælpe
eventuelle mangler.
Stk. 2. ---
21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »og en boligkreditfor-
midler«.
182
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende beteg-
nelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der
giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig
rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
1) ---
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindel-
ser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr.
17, til en finansiel virksomhed eller anden virksom-
hed, som tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter.
22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr.
19,«.
3) Virksomheden må ikke på egne eller andres
vegne udbyde finansielle produkter til en forbruger.
23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal fi-
nansielle produkter på markedet i betragtning ved
sin rådgivning, herunder boligkreditaftaler.«
24. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være om-
fattet af stk. 1 ikke på egne eller andres vegne ud-
byde finansielle produkter til forbrugere.«
25. Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4b
Grænseoverskridende virksomhed
§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at
udøve virksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal give Finanstilsynet meddelelse herom med
angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande bo-
ligkreditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke
aktiviteter der ønskes udøvet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den medde-
lelse, der er nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndigheder-
ne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen
af meddelelsen og giver samtidigt underretning til
boligkreditformidleren om videresendelsen.
Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde
sin virksomhed 1 måned efter den dato, hvor un-
derretningen af boligkreditformidleren efter stk. 2
er sket.
§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registre-
ret i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale
183
med på det finansielle område, kan påbegynde
virksomhed her i landet gennem en filial eller som
udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1
måned efter, at hjemlandets kompetente myndig-
hed har videresendt meddelelse om virksomhe-
dens hensigt til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for fili-
al- og tjenesteydelsesvirksomhed for boligkredit-
formidlere, der er meddelt tilladelse eller er regi-
streret i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område.«
§ 11. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf, und-
tagen § 10 b.
Stk.2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet
efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen
er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virk-
somhed.
Stk.3. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
vedrørende handlinger, der strider mod redelig for-
retningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder sag
om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombuds-
manden kan endvidere behandle sager vedrørende
overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler
udstedt i medfør af denne lovs § 7, stk. 2. § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i mar-
kedsføringsloven finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at be-
handle eller anlægge efter denne bestemmelse. For-
brugerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
Stk.4. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgivers kunde kan have lidt
tab som følge af, at den finansielle rådgiver har
overtrådt § 7, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i
medfør af § 7, stk. 2.
Stk.5. Forbrugerombudsmanden har uanset § 17
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 4.
26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17
EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010.«
27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af bolig-
kreditformidlere her i landet, der er meddelt tilla-
delse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, overholder ka-
pitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke
reglerne i kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påby-
de boligkreditformidleren, at det ulovlige forhold
bringes til ophør. Efterkommer den pågældende
boligkreditformidler ikke Finanstilsynets påbud,
underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens
kompetente myndigheder i hjemlandet herom, her-
under om de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af
boligkreditformidleren det ulovlige forhold, kan
Finanstilsynet forbyde boligkreditformidleren at
udøve virksomhed i Danmark. Finanstilsynet skal
give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndighed
og Kommissionen meddelelse om de iværksatte
tiltag uden unødig forsinkelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
184
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder
sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøg-
ning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsfø-
ringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at an-
lægge efter denne bestemmelse. Forbrugerom-
budsmanden kan udpeges som grupperepræsentant
i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23
a.«
29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgiver henholdsvis en bolig-
kreditformidlers kunder kan have lidt tab, som føl-
ge af at den finansielle rådgiver henholdsvis bolig-
kreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, eller
regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«
30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4«
til: »stk. 6«.
§ 12. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan udføre inspektioner på
stedet hos en finansiel rådgiver.
31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »og hos en boligkreditformidler«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behø-
rig legitimation uden retskendelse få adgang til en
finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner.
32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditfor-
midler«.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel råd-
giver at afsætte en direktør inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4, stk. 2, ik-
ke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen hos en finansiel rådgiver at nedlægge
sit hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis vedkommende efter § 4, stk. 2, ikke kan bestri-
de hvervet.
Stk. 3-8. ---
§ 13. Finanstilsynet opretter et offentligt register
over finansielle rådgivere.
33. § 13 ophæves.
185
§ 15. Finanstilsynet kan inddrage en finansiel råd-
givers tilladelse, hvis virksomheden
1)-5) ---
Stk. 2. ---
34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgi-
vers«: »eller boligkreditformidlers«.
§ 18. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel rådgi-
ver under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af den finansielle rådgivers navn, jf. dog stk. 4.
Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at virksomheden har modtaget underretning om re-
aktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggø-
relse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden
indsætte et link, som giver direkte adgang til til-
synsreaktionen, på forsiden af virksomhedens
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at
der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis
virksomheden kommenterer reaktionen, skal dette
ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket
på forsiden og informationerne fra virksomhedens
hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som virksomheden anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offent-
liggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmesi-
de gælder kun for oplysninger om juridiske perso-
ner. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne
på Finanstilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i
henhold til § 11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov
om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efter-
forskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn,
jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om fi-
nansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter de-
35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel
rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den fi-
nansielle rådgivers«: »eller boligkreditformid-
lers«.
37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, æn-
dres »§ 11, stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.
186
legation fra Finanstilsynets bestyrelse til en rådgi-
ver, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres
med angivelse af rådgiverens navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3-5. ---
§ 19. --
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere of-
fentligheden om navnet på en virksomhed, der
overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed
som finansiel rådgiver uden tilladelse, jf. § 3.
38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »eller som boligkreditformidler«.
§ 20. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler for finansielle rådgiveres pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurde-
ring af virksomheden og om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomheden.
39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«:
»og boligkreditformidleres«.
§ 21. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
den finansielle rådgiver tillige som part i Finanstil-
synets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen,
som vedrører den pågældende:
1) ---
40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle
rådgiver«: »eller boligkreditformidleren«.
2) En virksomhed eller en person, som ansøger
om tilladelse til at yde rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. § 3.
3)-4) ---
41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle
produkter«: »eller boligkreditaftaler«.
§ 22. Finansielle rådgivere betaler afgift til Fi-
nanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virk-
somhed.
42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«:
»og boligkreditformidlere«.
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en virksomhed omfattet af denne
lov at efterkomme et påbud givet efter § 11, stk. 1
og 2, eller § 14 eller at meddele oplysninger efter §
12, stk. 1, straffes vedkommende med bøde.
Stk. 4-6. ---
43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§
11, stk. 1 og 4,«.
§ 5
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevssel-
skaber, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af
19. december 2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni
2013, § 13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 12 i
187
lov nr. 403 af 28. april 2014, og senest ved § 12 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om pantebrevsselskaber »Lov om ejendomskreditselskaber«.
2. »1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
3. Kapitel 1 affattes således:
Kapitel 1 »Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på erhvervs-
mæssig handel med pantebreve i form af erhvervs-
mæssigt køb eller salg af pantebreve i fast ejendom,
herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve i egen
fast ejendom.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendoms-
kreditselskaber.
Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås sel-
skaber, som udøver mindst en af følgende aktivite-
ter:
1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve
i fast ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af
pantebreve i egen fast ejendom.
2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvil-
ken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at
yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en
anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, eller en an-
den rettighed knyttet til en fast ejendom til beboel-
se eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-
hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til
grundarealer, til eksisterende eller projekterede
bygninger.
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med
transaktioner, der er omfattet af denne lov, hoved-
sagelig handler uden for sit erhverv.«
Kapitel 2
188
Krav til pantebrevsselskaber 4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevs-
selskaber« til: »ejendomskreditselskaber«.
§ 2. Erhvervsmæssig handel med pantebreve, jf.
§ 1, kan kun udføres af et selskab, der har tilladelse
efter reglerne i dette kapitel til at virke som pante-
brevsselskab, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3 ---
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af
et selskab, der efter reglerne i dette kapitel har til-
ladelse til at virke som ejendomskreditselskab, jf.
dog stk. 2.«
§ 2. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk.
1, 3 og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2.
pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., §
14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt.,
og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pantebrevssel-
skab« til: »ejendomskreditselskab«.
§ 3. Finanstilsynet giver efter ansøgning et sel-
skab tilladelse til at udøve virksomhed som pante-
brevsselskab, når
1)-4) ---
5) et pantebrevsselskab, der handler med forbru-
gere, dokumenterer, at der er oprettet en særlig kon-
to, hvor det aftalte provenu skal indsættes, og at
selskabet har etableret sikkerhed for disse midler,
jf. stk. 5.
Stk. 2-6. ---
§ 4. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i et
pantebrevsselskab skal have fyldestgørende erfa-
ring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i
det pågældende selskab.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved vurderingen af, om et medlem af be-
styrelsen eller direktionen samt den ansvarlige for
pantebrevshandel i et pantebrevsselskab lever op til
kravene i stk. 2, nr. 1 og 3, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle
sektor.
Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen og direktio-
nen samt den ansvarlige for pantebrevshandel i et
pantebrevsselskab skal meddele Finanstilsynet op-
189
lysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i for-
bindelse med deres indtræden i den finansielle virk-
somheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning,
hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af pantebrevssel-
skabet, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en ordning i selskabet.
Stk. 2-3. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
§ 7. Et pantebrevsselskab kan udøve anden virk-
somhed end erhvervsmæssig handel med pantebre-
ve.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
et pantebrevsselskab ikke må udøve en bestemt
form for virksomhed, såfremt denne virksomhed ik-
ke er forenelig med en betryggende udøvelse af
handel med pantebreve.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevssel-
skab at afsætte en direktør inden for en frist fastsat
af Finanstilsynet, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan ligeledes
påbyde et pantebrevsselskab at afsætte den person,
der er ansvarlig for handelen med pantebreve, hvis
190
denne efter § 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen i et pantebrevsselskab at nedlægge sit
hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis medlemmet efter § 4, stk. 2, ikke kan bestride
hvervet.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige
for pantebrevshandelen, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af lo-
ven at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 5-6. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til § 345,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 12, stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. dog stk. 3. Offentliggørelsen skal
omfatte selskabets navn.
Stk. 3-6. ---
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med bøde straffes endvidere et pantebrevs-
selskab, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet efter § 12, stk. 4, og § 14, stk. 1 og stk. 4, 1. og
3. pkt. På samme vis straffes det bestyrelsesmed-
lem, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 14, stk. 2.
Stk. 4-5. ---
§ 2. ---
Stk. 2. ---
191
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres
»Pantebrevsselskaber« til: »Ejendomskreditselska-
ber«.
§ 17. Pantebrevsselskaber skal efter anmodning
give Finanstilsynet de bestemte oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Stk. 2. ---
§ 19. Pantebrevsselskaber under tilsyn efter denne
lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i
lov om finansiel virksomhed.
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1.
pkt., og § 15 b ændres »pantebrevsselskaber« til:
»ejendomskreditselskaber«.
§ 5 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for pante-
brevsselskaber, som beskæftiger flere end fem an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-
leret, senest 3 måneder efter selskabet har ansat den
sjette ansatte.
Stk. 4. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
192
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
§ 3. Finanstilsynet giver efter ansøgning et sel-
skab tilladelse til at udøve virksomhed som pante-
brevsselskab, når
1)-2) ---
3) den person i selskabet, som er ansvarlig for
handelen med pantebreve, opfylder betingelserne i
§ 5,
4)-5) ---
Stk. 2-6. ---
9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for
handelen med pantebreve,« til: »som er ansvarlig
for handel med pantebrev, når selskabet udøver
virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, og den
som er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet
udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Pantebrevsselskabet skal årligt til Finans-
tilsynet indsende en erklæring fra en godkendt revi-
sor om sikkerheden nævnt i stk. 1, nr. 5.
Stk. 6. ---
10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4,
7. pkt., ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejen-
domskreditselskabet«.
§ 15. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til § 345, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 12, stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. dog stk. 3. Offentliggørelsen skal
omfatte selskabets navn.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
193
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 5. Pantebrevsselskabet skal udpege en person,
som er ansvarlig for handelen med pantebreve. Den
ansvarlige for handelen med pantebreve skal have
mindst 3 års praktisk erfaring med pantebrevshan-
del, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter ansøgning tillade,
at personen, som er ansvarlig for handel med pante-
breve, ikke opfylder betingelsen i stk. 1.
11. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter
omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en per-
son, som er ansvarlig for handel med pantebreve.
Udøver selskabet aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2,
nr. 2, skal det udpege en person, som er ansvarlig
for kreditgivning. Den ansvarlige person for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige
person for kreditgivning skal have mindst 3 års
praktisk erfaring med pantebrevshandel henholds-
vis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«
12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: »og
personen, som er ansvarlig for kreditgivning«.
§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning,
hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, §
14, stk. 5, 1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., §
15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt., og i § 15 b ændres
194
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af pantebrevssel-
skabet, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
»pantebrevsselskabet« til: »ejendomskreditselska-
bet«.
§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevssel-
skabs tilladelse, hvis
1-5) ---
Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet at
afsætte direktøren eller den for pantebrevshandelen
ansvarlige person og påbuddet ikke er efterkommet
inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3, el-
ler
§ 14. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4
kan af pantebrevsselskabet eller den person, som
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør, det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstil-
synet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
195
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
196
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en ordning i selskabet
Stk. 2-3. ---
14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8.
pkt., § 15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pan-
tebrevsselskabets« til: »ejendomskreditselska-
bets«.
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
197
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
198
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«:
»henholdsvis kreditgivning«.
§ 7. Et pantebrevsselskab kan udøve anden virk-
somhed end erhvervsmæssig handel med pantebre-
ve.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
et pantebrevsselskab ikke må udøve en bestemt
form for virksomhed, såfremt denne virksomhed ik-
ke er forenelig med en betryggende udøvelse af
handel med pantebreve.
16. § 7, stk. 1, affattes således:
»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden
virksomhed end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«
17. I § 7, stk. 2, ændres »af handel med pantebre-
ve« til: »aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2«.
Kapitel 3 18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter
199
»Informationskrav«: »og god skik m.v.«
Informationskrav
19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forret-
ningsskik og god praksis inden for virksomheds-
området.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for ejendomskreditselskaber.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om kompetencekrav til ansatte i
ejendomskreditselskaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om pris- og risikooplysninger for
boligkredit.
§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at af-
lønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 8 a,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at
virksomheden udarbejder en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og ef-
fektiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigte-
de interesser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til
risikotagning, som er i strid med virksomhedens
risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til undgåelse af interessekonflikter og sikre,
at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af
antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevssel-
skabs tilladelse, hvis
1-5) ---
20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til:
»ejendomskreditselskabs«.
200
6) Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet
at afsætte direktøren eller den for pantebrevshande-
len ansvarlige person og påbuddet ikke er efter-
kommet inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1
og 3, eller
7) ---
21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres
»og 3.« til: »og 3,«.
22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:
»8) selskabet ikke har en person ansat, som er
ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udøver
aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og som op-
fylder kravene i § 5, eller
9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditsel-
skabet at afsætte direktøren eller den person, der
er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udø-
ver aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og på-
buddet ikke er efterkommet inden for den fastsatte
frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«
§ 10. Et pantebrevsselskabs tilladelse bortfalder,
hvis selskabet erklæres konkurs eller ophører på an-
den måde.
§ 11. Når tilladelsen til et pantebrevsselskab er
inddraget eller bortfaldet, skal selskabets aktiviteter
efter § 1 ophøre, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et pantebrevsselskab, hvis tilladelse ind-
drages eller bortfalder, kan dog afhænde den be-
holdning af pantebreve, som selskabet har på tids-
punktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse.
Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde
en opgørelse over beholdningen af pantebreve.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilla-
delse til et pantebrevsselskab slettes det pågælden-
de selskab og den, der er ansvarlig for handelen
med pantebreve, af Finanstilsynets register over
pantebrevsselskaber.
23. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et
ejendomskreditselskab, skal selskabets aktiviteter
efter § 1, stk. 2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse
inddraget eller bortfaldet, kan ejendomskreditsel-
skabet dog afhænde den beholdning af pantebreve
og boligkreditaftaler, som selskabet har på tids-
punktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse.
Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde
en opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller
bortfald af tilladelse over beholdningen af hen-
holdsvis pantebreve og boligkreditaftaler.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilla-
delse til et ejendomskreditselskab slettes det på-
gældende selskab og den, der er ansvarlig for han-
del med pantebreve, og den der er ansvarlig for
kreditgivning slettes fra Finanstilsynets register
over ejendomskreditselskaber.«
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan give påbud om berigti-
gelse af forhold, der er i strid med denne lov, jf. §
3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 5, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, og
§ 11, stk. 1.
24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og
2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle
201
sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs
§ 8 a, stk. 4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk.
2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsva-
rende anvendelse på sager, som Forbrugerom-
budsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges
som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.
retsplejelovens kapitel 23 a.
Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at et ejendomskreditselskabs kunder kan ha-
ve lidt tab, som følge af at ejendomskreditselska-
bet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestemmelser
udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes
efter »§ 8, stk. 1,«: »§ 8 a«.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevssel-
skab at afsætte en direktør inden for en frist fastsat
af Finanstilsynet, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan ligeledes
påbyde et pantebrevsselskab at afsætte den person,
der er ansvarlig for handelen med pantebreve, hvis
denne efter § 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Stk. 2-3. ---
26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig
for handelen med pantebreve,« til: »den der er an-
svarlig for handel med pantebreve eller den per-
son, der er ansvarlig for kreditgivning,«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige
for pantebrevshandelen, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af lo-
ven at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvar-
lige for pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige
for handel med pantebreve eller den ansvarlige for
kreditgivning«.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4
kan af pantebrevsselskabet eller den person, som
28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvar-
lige for handelen med pantebreve« til: », den an-
202
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør, det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstil-
synet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter modtagelse af anmodning herom. Sagen an-
lægges i den borgerlige retsplejes former.
svarlige for handel med pantebreve eller den an-
svarlige for kreditgivning«.
§ 15. Finanstilsynet kan offentliggøre påbud med-
delt efter § 12, stk. 4, jf. § 8, med angivelse af sel-
skabets navn.
29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12,
stk. 7,«.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, æn-
dres »§ 12, stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.
31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskre-
ditselskabets«.
203
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmesid på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevssel-
skabers« til: »Ejendomskreditselskabers«.
204
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til:
»ejendomskreditselskabers«.
§ 16. ---
Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så
vidt angår den del af sagen, som vedrører den på-
gældende, anses desuden
1) den, der driver et pantebrevsselskab uden tilla-
delse, jf. § 2, stk. 1,
2) et selskab, der ansøger om tilladelse til at udø-
ve handel med pantebreve, jf. § 3,
3) et medlem af et selskabs bestyrelse eller direk-
tion eller den person, som er ansvarlig for handelen
med pantebreve, når tilsynet nægter et selskab tilla-
delse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. §
9, og
4) en fysisk eller juridisk person, som Finanstilsy-
net kræver oplysninger af til bedømmelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf.
§ 17.
34. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden
end pantebrevsselskabet eller ejendomskreditsel-
skabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse,
for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende:
1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1,
stk. 2.
2) Den, der driver et ejendomskreditselskab
uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1.
3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at
udøve virksomhed som ejendomskreditselskab, jf.
§ 3.
4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller di-
rektion eller en person, som er ansvarlig for han-
del med pantebreve eller for kreditgivning, når Fi-
nanstilsynet nægter et selskab tilladelse, jf. § 3,
stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. § 9.
5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstil-
synet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov,
jf. § 17.«
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med bøde straffes endvidere et pantebrevs-
selskab, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet efter § 12, stk. 4, og § 14, stk. 1 og stk. 4, 1. og
3. pkt. På samme vis straffes det bestyrelsesmed-
lem, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 14, stk. 2.
Stk. 4-5. ---
35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til:
»§ 12, stk. 7,«.
§ 6
205
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni
2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 244 af 19.
marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
§ 6. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobli-
gationer, særligt dækkede realkreditobligationer el-
ler særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er fast forrentet og har en løbe-
tid på op til og med 12 måneder ved refinansierin-
gen af lånet, gælder det for de obligationer, der ved
udløb skal erstattes af nye obligationer ved refinan-
siering, at såfremt den effektive rente i forbindelse
med refinansiering bliver mere end 5 procentpoint
højere end den effektive rente fastlagt i forbindelse
med den seneste refinansiering, forlænges løbetiden
på de pågældende obligationer med 12 måneder.
Ved de pågældende obligationers udløb efter de 12
måneders forlængelse skal der udstedes nye obliga-
tioner til erstatning herfor. Ved denne udstedelse
finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er fast forrentet og har en løbe-
tid over 12 måneder og op til og med 24 måneder
ved refinansieringen af lånet, gælder det for de ob-
ligationer, der ved udløb skal erstattes af nye obli-
gationer, at såfremt den effektive rente i forbindelse
med refinansiering bliver mere end 5 procentpoint
højere end den effektive rente på en tilsvarende ob-
ligation med samme restløbetid 11-14 måneder tid-
ligere, forlænges løbetiden på de pågældende obli-
gationer med 12 måneder. Ved de pågældende obli-
gationers udløb efter de 12 måneders forlængelse
skal der udstedes nye obligationer til erstatning her-
for. Ved denne udstedelse finder 1. pkt. ikke anven-
delse.
Stk. 3. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er variabelt forrentet og har en
løbetid på op til og med 24 måneder ved refinansie-
1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Er løbetiden på et realkreditlån længere end lø-
betiden på de bagvedliggende realkreditobligatio-
ner, særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer, og obligationerne er
fast forrentet og har en løbetid på op til og med 12
måneder ved refinansieringen af lånet, må realkre-
ditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer,
der ved refinansiering skal erstatte de udløbende
obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en
berettiget forventning om, at salget kan gennemfø-
res, uden at den effektive rente bliver 5 procent-
point højere end den effektive rente fastlagt i for-
bindelse med den seneste refinansiering. Det gæl-
der dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfø-
rer et salg af en mindre mængde obligationer med
henblik på at afklare, om den effektive rente bliver
5 procentpoint højere end den effektive rente fast-
lagt i forbindelse med den seneste refinansiering.
Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de ud-
løbende obligationer forfalder, forlænges løbeti-
den på disse obligationer med 12 måneder. Ved
obligationernes udløb efter de 12 måneders for-
længelse skal der udstedes nye obligationer til er-
statning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og
2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, og obligatio-
nerne er fast forrentet og har en løbetid fra 12 og
op til og med 24 måneder ved refinansieringen af
lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg
af obligationer, der ved refinansiering skal erstatte
de udløbende obligationer, såfremt realkreditinsti-
tuttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at den effektive rente bli-
ver 5 procentpoint højere end den effektive rente
på en tilsvarende obligation med samme restløbe-
tid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Det
gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennem-
206
ring af lånet, gælder det, at renten ved rentefastsæt-
telsen ikke kan blive mere end 5 procentpoint høje-
re end den senest fastsatte rente og skal forblive
uændret i 12 måneder eller frem til næste refinan-
siering, medmindre der fastsættes en lavere rente
inden for de 12 måneder eller inden næste refinan-
siering. Såfremt renten i forbindelse med refinan-
sieringen bliver mere end 5 procentpoint højere end
den senest fastsatte rente på de hidtidige obligatio-
ner, forlænges løbetiden på de pågældende obligati-
oner med 12 måneder. Ved de pågældende obligati-
oners udløb efter de 12 måneders forlængelse skal
der udstedes nye obligationer til erstatning herfor.
Ved denne udstedelse finder 2. pkt. ikke anvendel-
se.
Stk. 4. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, gælder det for
de obligationer, der ved udløb skal erstattes af nye
obligationer for at refinansiere lånet, at såfremt der
ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligati-
oner, forlænges løbetiden på de pågældende obliga-
tioner med 12 måneder ad gangen, indtil der kan
gennemføres refinansiering, hvor der er aftagere til
alle de nødvendige nye obligationer.
Stk. 5. Uanset stk. 2, 3 og 4 kan der ved manglen-
de refinansiering af lån, hvor de bagvedliggende
obligationer har en løbetid på over 12 måneder ved
refinansieringen af lånet, forsøges en refinansiering
af lånet med obligationer med en kortere løbetid
forud for forlængelsen efter stk. 2, 3 eller 4.
Stk. 6. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid på op til og med 12 må-
neder ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 1 eller 4, fastsættes til den effektive rente
fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering
tillagt 5 procentpoint. Renten fastsættes, første gang
når løbetiden på obligationerne forlænges. Ved
yderligere forlængelser af løbetiden i medfør af stk.
4 finder renten fastsat i medfør af 1. pkt. fortsat an-
vendelse.
Stk. 7. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og er
forlænget efter stk. 2 eller 4, fastsættes til den ef-
fektive rente på en tilsvarende obligation med sam-
fører et salg af en mindre mængde obligationer
med henblik på at afklare, om den effektive rente
bliver 5 procentpoint højere end den effektive ren-
te på en tilsvarende obligation med samme restlø-
betid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Kan
et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløben-
de obligationer forfalder, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligatio-
nernes udløb efter de 12 måneders forlængelse
skal der udstedes nye obligationer til erstatning
herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt.
ikke anvendelse.
Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, og de bagved-
liggende obligationer er variabelt forrentet og har
en restløbetid på op til og med 24 måneder første
gang de bliver anvendt til at finansiere et realkre-
ditlån, gælder det, at renten ved rentefastsættelsen
ikke kan blive mere end 5 procentpoint højere end
den senest fastsatte rente og skal forblive uændret
i 12 måneder eller frem til næste refinansiering,
hvis denne gennemføres inden 12 måneder, med-
mindre der fastsættes en lavere rente inden for de
12 måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må re-
alkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligatio-
ner, der ved refinansiering skal erstatte de udlø-
bende obligationer, såfremt realkreditinstituttet
har en berettiget forventning om, at salget kan
gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint
højere end den senest fastsatte rente. Det gælder
dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfører et
salg af en mindre mængde obligationer med hen-
blik på at afklare, om den effektive rente bliver 5
procentpoint højere end den senest fastsatte rente.
Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og
de udløbende obligationer forfalder, forlænges lø-
betiden på disse obligationer med 12 måneder.
Ved obligationernes udløb efter de 12 måneders
forlængelse skal der udstedes nye obligationer til
erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1.
og 2. pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
207
me restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt 5 pro-
centpoint. Renten på obligationer, der er fast for-
rentet, og som har en løbetid på over 24 måneder
ved refinansieringen af lånet og er forlænget efter
stk. 4, fastsættes til den effektive rente på en obli-
gation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint. Ren-
ten fastsættes, første gang løbetiden på obligatio-
nerne forlænges. Ved yderligere forlængelser af lø-
betiden i medfør af stk. 4 finder renten fastsat i
medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 8. Renten på obligationer, der er variabelt
forrentet og forlænget efter stk. 3 eller 4, fastsættes
til den senest fastsatte rente tillagt 5 procentpoint.
Den fastsatte rente efter 1. pkt. skal forblive uænd-
ret i de 12 måneder, forlængelsen løber. Renten
fastsættes, første gang løbetiden på obligationerne
forlænges. Ved yderligere forlængelser af løbetiden
i medfør af stk. 4 finder renten fastsat i medfør af 1.
pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 9. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er variabelt eller fast forrentet,
skal renten, som låntager skal betale i de situatio-
ner, hvor løbetiden på obligationerne er forlænget
efter stk. 1-4, være baseret på renten fastsat efter
stk. 6-8.
2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., æn-
dres »stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2
og 4«.
3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3
og 4« til: »stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til:
»stk. 5«.
4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., æn-
dres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6,
stk. 6., 2, pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., æn-
dres »stk. 2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6,
stk. 7, 2. og 4. pkt., der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., æn-
dres »stk. 3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i stk. 8,
4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4«
til: »stk. 5«.
7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4«
til: »stk. 1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til:
»stk. 7-9«.
Stk. 10. Forlængelse i henhold til stk. 1-4 fratager
ikke realkreditinstituttets låntagere retten til at fore-
tage hel eller delvis indfrielse af lån ydet på grund-
lag af udstedelse af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dække-
de obligationer.
8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.
Stk. 11. Stk. 1-3 gælder ikke for realkreditlån ydet
mod pant i fast ejendom beliggende uden for Dan-
mark.
9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk.
1-3« til: »Stk. 1-5«.
Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om forlængelse af obligationer om-
fattet af stk. 1-3, jf. § 32.«
10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk.
1-3, jf. § 32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilret-
telæggelse af obligationssalg og dispensation i for-
bindelse hermed«.
§ 7
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., som ændret ved
208
§ 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr.
403 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 1285 af 9. de-
cember 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1. Loven inde-
holder desuden bestemmelser, som er nødvendige
for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om
europæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-
Tidende 2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349«.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-2) ---
3) Forvalter af alternativ investeringsfond: En
virksomhed, hvis sædvanlige erhvervsmæssige
virksomhed består i forvaltning af en eller flere al-
ternative investeringsfonde, og som har påtaget sig
ansvaret som forvalter for en eller flere alternative
investeringsfonde.
4-18) ---
2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget
sig ansvaret som forvalter for en eller flere alter-
native investeringsfonde«.
19) Finansielt instrument: Et instrument som an-
givet i § 2, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.
20-22) ---
3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1
og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfat-
tet af bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed.«
23) Forvalterens værtsland: Det eller de lande in-
den for Den Europæiske Union eller det eller de
lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som ikke er forvalterens
hjemland, hvor en forvalter
a) forvalter eller markedsfører andele i en alterna-
tiv investeringsfond fra et land inden for Den Euro-
pæiske Union eller et land, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, eller
b) markedsfører andele i en alternativ investe-
ringsfond fra et tredjeland.
Stk. 2-9. ---
4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, el-
ler« til: »område,«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.«
til: »tredjeland, eller«.
6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:
»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bi-
lag 1, nr. 3.«
209
Kapitel 14
Forvaltning af alternative investeringsfonde fra et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, af forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark
7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »al-
ternative investeringsfonde fra«: »og levering af
tjenesteydelser i«.
§ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde
med registreret hjemsted i Danmark kan forvalte al-
ternative investeringsfonde, der er etableret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, enten direkte eller ved oprettelse
af en filial, under forudsætning af at forvalteren har
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de med den pågældende type investeringsstrategi.
8. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En forvalter af alternative investerings-
fonde med registreret hjemsted i Danmark kan en-
ten direkte eller ved oprettelse af en filial:
1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er
etableret i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, såfremt forvalte-
ren har tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde med den pågældende type investe-
ringsstrategi, jf. § 11.
2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr.
3, såfremt forvalteren har tilladelse til at levere de
pågældende ydelser, jf. § 11.«
§ 90. Første gang en forvalter af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark
ønsker at forvalte alternative investeringsfonde, der
er etableret i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal forvalte-
ren indgive følgende oplysninger til Finanstilsynet:
9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller
ønsker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag
1, nr. 3, i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område,«.
1) Hvilket land inden for Den Europæiske Union
eller land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, forvalteren har til hensigt at
forvalte de alternative investeringsfonde i enten di-
rekte eller ved oprettelse af en filial.
2) ---
10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alter-
native investeringsfonde« til: »udbyde forvalt-
ningsydelser eller tjenesteydelser omfattet af bilag
1, nr. 3,«.
Stk. 2. Hvis en forvalter af alternative investe-
ringsfonde har til hensigt at oprette en filial i værts-
landet til at forestå forvaltningen, skal forvalteren
ud over oplysningerne nævnt i stk. 1 indgive føl-
gende oplysninger til Finanstilsynet:
1) Filialens organisatoriske struktur.
11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«:
»eller leveringen af tjenesteydelser omfattet af bi-
lag 1, nr. 3«.
2) Adressen i den alternative investeringsfonds
hjemland, hvorfra dokumenter kan rekvireres.
Navnene på og kontaktinformation vedrørende de
personer, som er ansvarlige for filialens ledelse.
12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Adressen i den alternative investeringsfonds
hjemland eller i det værtsland, hvor forvalteren
har til hensigt at udbyde tjenesteydelser omfattet
210
Stk. 3. --- af bilag 1, nr. 3, hvorfra dokumenter kan rekvire-
res.«
§ 91. Finanstilsynet fremsender senest 1 måned
efter at have modtaget hele den i § 90, stk. 1, om-
handlede dokumentation eller senest 2 måneder ef-
ter at have modtaget hele den i § 90, stk. 2, om-
handlede dokumentation denne fuldstændige doku-
mentation til de kompetente myndigheder i forval-
terens værtsland. Finanstilsynet fremsender kun an-
meldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den al-
ternative investeringsfond er i overensstemmelse
med denne lov og regler udstedt i medfør heraf og
forvalteren i øvrigt overholder denne lov og regler
udstedt i medfør heraf.
13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investe-
ringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3,«.
Stk. 2. Finanstilsynet vedlægger en erklæring om,
at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde med den investeringsstrategi,
som den pågældende alternative investeringsfond
følger.
14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller
at forvalteren har tilladelse til at levere de pågæl-
dende tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
§ 92. Når Finanstilsynet har sendt oplysningerne
til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf. §
91, underretter Finanstilsynet straks forvalteren her-
om. Forvalteren kan påbegynde levering af forvalt-
ningsydelser i værtslandet efter at have modtaget
denne underretning.
15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltnings-
ydelser«: »eller tjenesteydelser omfattet af bilag 1,
nr. 3,«.
§ 93. ---
Stk. 2. Hvis de planlagte ændringer medfører, at
forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse
med denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil kun-
ne overholde denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at
denne ikke må iværksætte ændringerne. Finanstil-
synet skal meddele forvalteren dette straks efter
modtagelse af meddelelsen i stk. 1.
16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investe-
ringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3,«.
Stk. 3. Hvis en planlagt ændring iværksættes på
trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 2, eller
hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvor-
ved forvalterens forvaltning af den alternative inve-
steringsfond ikke længere overholder denne lov el-
ler regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalte-
ren på anden måde ikke længere overholder denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal Finans-
tilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, her-
17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forval-
terens forvaltning af den alternative investerings-
fond«: »eller levering af tjenesteydelser omfattet
af bilag 1, nr. 3,« og »eller inddrage forvalterens
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de, jf. § 17.« ændres til: », forbyde leveringen af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller ind-
drage forvalterens tilladelse i medfør af § 11, jf. §
17.«.
211
under om nødvendigt forbyde markedsføring af den
alternative investeringsfond eller inddrage forvalte-
rens tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde, jf. § 17.
Stk. 4. ---
Forvaltning af alternative investeringsfonde
etableret i Danmark af forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område
18. Overskriften før § 95 affattes således:
»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i
Danmark af forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område«
§ 95. --- 19. I § 95 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i
et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som har fået tilladelse til at
udbyde tjenesteydelser i henhold til regler, der
gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alter-
native investeringsfonde, kan påbegynde levering
af tjenesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt,
hvor de kompetente myndigheder i forvalterens
hjemland har underrettet forvalteren om, at de til
Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjeneste-
ydelser skal ske direkte, og de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 2, hvis leveringen af tjeneste-
ydelser skal ske via en filial i Danmark, samt en
erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at le-
vere de pågældende tjenesteydelse omfattet af arti-
kel 6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«
§ 170. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-27) ---
Stk. 8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 7, nr. 19, 2. pkt., kan uanset tavshedspligten
som nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den
ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed og på den anden side Det Euro-
20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt
nummer:
»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.
21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr.
20, 2. pkt.,«.
212
pæiske Råd for Systemiske Risici samt mellem or-
ganer etableret af disse myndigheder.
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 7, nr. 24-27, kan
alene ske
1)-4) ---
22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr.
25-28«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 7, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 21-23 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 23 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og
24-27« til: »og 22-28, og i 2. pkt., ændres »23 og
27« til: »24 og 28«.
§ 172. Finanstilsynet skal orientere offentligheden
om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1)-3) ---
Stk. 2. ---
24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Dokumenter indeholdende væsentlig inve-
storinformation for alternative investeringsfonde
omfattet af regler udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«
§ 8
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investerings-
foreninger m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 9 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 83. ---
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter, fondsbestemmelser eller af-
tale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem an-
svar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og at
årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har
hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at års-
rapporten sendes til Finanstilsynet inden for de i
lovgivningen fastsatte frister.
1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstil-
synet«: », jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf.
§ 94, stk. 1,«.
213
§ 94. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden
ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrap-
porten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4
måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene eksem-
plar af en investeringsforenings eller en SIKAV’s
årsrapport, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, hvor års-
rapporten er offentligt tilgængelig efter de regler,
som styrelsen fastsætter herfor.
Stk. 4-5. ---
2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den udarbej-
dede halvårsrapport indsendes til Erhvervsstyrel-
sen senest 2 måneder efter halvårsperiodens af-
slutning. Samtidig med modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten henholds-
vis halvårsrapporten til Finanstilsynet.«
3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter og halvårsrapporter til
Erhvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse
af årsrapporter og halvårsrapporter. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om, at årsrappor-
ter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til
Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
§ 95. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ved anvendelse af digital kommunikation
kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer, jf. § 94, stk. 1, fraviges.
4. § 95, stk. 5, ophæves.
§ 103. Ved udbud af andele i en dansk UCITS
skal den danske UCITS udarbejde et dokument
med central investorinformation for hver afdeling
eller andelsklasse. Den centrale investorinformation
skal udleveres til interesserede detailinvestorer og
skal indeholde information om de væsentlige karak-
teristika ved den danske UCITS, afdelingen eller
andelsklassen, så en detailinvestor kan forstå karak-
teren af og risiciene ved investering i de andele,
som vedkommende bliver tilbudt.
Stk. 2-6. ---
5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andels-
klasse«: », der opfylder kravene i Kommissionens
forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central inve-
storinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospek-
tet udleveres på et andet varigt medium end papir
eller via et websted«.
§ 175. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-26) ---
6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt
nummer:
»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
214
Stk. 7-10. --- Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 23-26, kan
alene ske
1)-2)
7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr.
24-27«.
Stk.12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11-13,
17-19 og 23-26, af fortrolige oplysninger, der hid-
rører fra lande inden for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 13, 19 og 26, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til:
»nr. 24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr.
27«.
§ 177. Finanstilsynet skal orientere offentligheden
om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1-10) ---
Stk. 2. ---
9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Central investorinformation, jf. § 103.«
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,
som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni
2013, § 5 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, og § 6 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet in-
den for de frister, der er fastsat i lovgivningen.
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«:
», jf. § 44 d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44
e, stk. 1,«.
§ 44 d. Årsrapporten skal i den form, hvori den er
forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to
eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet op-
hold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er
endeligt godkendt.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
215
Stk. 2. ---
§ 44 e. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af pensionskassens dattervirksomheder, der ikke
er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samti-
dig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt
tilgængelig i overensstemmelse med de regler, sty-
relsen fastsætter herfor.
3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Den reviderede og godkendte årsrapport skal
indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet op-
hold efter endelig godkendelse og senest 4 måne-
der efter regnskabsårets afslutning. Samtidig med
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af
årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse til Erhvervsstyrelsen samt om regler
om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om, at årsrappor-
terne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen,
og at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 66 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-27) ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 23, kan uanset tavshedspligten udveks-
les direkte mellem på den ene side Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsyns-
myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkeds-
pensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed samt organer etable-
ret af disse og på den anden side Det Europæiske
Råd for Systemiske Risici.
Stk. 9-10. ---
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt
nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24-27, kan
alene ske
1)-2)
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »24-27« til: »25-28«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 18-20 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til:
»19-21«, »24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt.,
ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.
216
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændring:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en forsikringsmægler-
virksomhed endvidere yde rådgivning om finansiel-
le produkter til forbrugere i henhold til lov om fi-
nansielle rådgivere.
1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle
rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
§ 11
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr.
549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved lov nr.
1233 af 18. december 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2-12. ---
1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:
»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Fæ-
røerne eller i Grønland kan i overensstemmelse
med reglerne i stk. 6-8 og 11 opnå medfinansie-
ring til:
1) Perspektivrige og risikobetonede udviklings-
projekter, jf. stk. 1.
2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.
3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om hvilken form for medfinansie-
ring, jf. stk. 13, som virksomheder med hjemsted
på Færøerne eller i Grønland kan ansøge om.«
§ 12
217
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf.
dog stk. 2-7.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1.
maj 2015.
Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21.
september 2015. I perioden fra den 21. september
2015 til den 21. marts 2016 kan kreditgiver eller i
givet fald kreditformidler dog vælge at anvende de
hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten
til at meddele forbrugeren oplysninger forud for
aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og
41, træder i kraft den 26. november 2015.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i
kraft den 21. marts 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den
21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler,
der indgås den 21. marts 2016 eller senere.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2,
nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fast-
sætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskel-
lige tidspunkter.
Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21.
marts 2016, udøver aktiviteter, som efter lovens
ikrafttræden vil kræve tilladelse som boligkredit-
formidlere, jf. lovforslagets § 4, nr. 11, skal senest
have indgivet ansøgning om tilladelse den 21.
marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fort-
sætte den påbegyndte virksomhed i Danmark uden
tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse
i sagen. § 10 c i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere, som affattet ved lovforsla-
gets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på virk-
somheder omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere finder ikke anvendelse ved ansøgning om til-
ladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, for så vidt an-
går forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, som er
indtruffet inden den 21. marts 2016. 1. pkt. finder
kun anvendelse for boligkreditformidlere, som ved
218
lovens ikrafttræden ikke udøver aktiviteter omfat-
tet af den gældende lov om finansielle rådgivere.
Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts
2016 har påbegyndt virksomhed, som efter lovens
ikrafttræden vil kræve tilladelse som ejendoms-
kreditselskab, jf. lovforslagets § 5, nr. 5, og som
erhvervsmæssigt yder boligkreditaftaler, jf. § 1,
stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal se-
nest have indgivet ansøgning om tilladelse den 21.
marts 2017. Disse virksomheder kan fortsætte den
påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Fi-
nanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke op-
fylder kravene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejen-
domskreditselskaber, og som over for Finanstilsy-
net kan dokumentere, at den pågældende inden
den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed med
erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. §
1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, kan uan-
set § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditsel-
skaber fortsætte sin virksomhed i 5 år, selv om
denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer.
Personen eller selskabet er dog forpligtet til at af-
lægge årsregnskab efter årsregnskabsloven. Opfyl-
des kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendoms-
kreditselskaber ikke senest den 21. marts 2019,
bortfalder retten til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om ejendomskreditselskaber finder ikke anvendel-
se ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov
om ejendomskreditselskaber, for så vidt angår for-
hold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i lov om ejen-
domskreditselskaber, som er indtruffet inden den
21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for
ejendomskreditselskaber, som ved lovens ikraft-
træden ikke udøver aktiviteter omfattet af den
gældende lov om pantebrevselskaber.
Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts
2016 har opnået tilladelse til erhvervsmæssig han-
del med pantebreve efter de hidtil gældende reg-
ler, kan fortsætte hermed og anvende betegnelsen
pantebrevsselskab frem til den 21. marts 2021.
Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. har
219
loven først virkning fra førstkommende refinan-
siering efter den 3. juli 2015.
Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering
af fast ejendom beliggende uden for Danmark har
loven først virkning for obligationer til finansie-
ring af lån optaget efter den 3. juli 2015.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5 og 8 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold til-
siger.
220
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/17/ЕU
af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I marts 2003 iværksatte Kommissionen en proces med det formål at fastslå, hvilke hindringer der fin-
des for det indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og evaluere virknin-
gen heraf. Den 18. december 2007 vedtog den en hvidbog om integration af EU's realkreditmarkeder. I
hvidbogen meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at foretage en konsekvensanalyse af de for-
skellige politikvalgmuligheder med hensyn til indhentning af oplysninger forud for aftaleindgåelse, kre-
ditdatabaser, kreditværdighed, de årlige omkostninger i procent og rådgivning om kreditaftaler. Kommis-
sionen nedsatte en ekspertgruppe vedrørende kredithistorie, der skal bistå Kommissionen med at forbere-
de foranstaltninger, som skal forbedre adgangen til og sammenligneligheden og fuldstændigheden af kre-
ditoplysninger. Der blev også indledt undersøgelser af den rolle, som kreditformidlere og ikkekreditinsti-
tutter, der tilbyder kreditaftaler, spiller, og de transaktioner, som de påtager sig i forbindelse med fast
ejendom til beboelse.
(2) I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omfatter det
indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt etab-
leringsfrihed. Det er af vital betydning, at der udvikles et mere gennemskueligt og effektivt kreditmarked
på dette område for at fremme udviklingen af tværnational virksomhed og skabe et indre marked for kre-
ditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Der findes væsentlige forskelle i lovgivningen i de
forskellige medlemsstater med hensyn til forretningspraksis vedrørende kreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse og reguleringen af og tilsynet med de kreditformidlere og ikkekreditinstitutter,
der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Sådanne forskelle skaber hindringer,
som begrænser omfanget af den tværnationale aktivitet både hvad angår udbud og efterspørgsel, hvilket
begrænser konkurrencen og valgmulighederne på markedet, og dermed øges omkostningerne for kredit-
udbyderne, og de hindres endog i at udøve virksomhed.
(3) Finanskrisen har vist, at uansvarlig optræden hos markedsdeltagerne kan undergrave det finansielle
system og føre til manglende tillid hos alle parter, især hos forbrugerne, og have alvorlige sociale og øko-
221
nomiske konsekvenser. Mange forbrugere har mistet tilliden til finanssektoren, og låntagere har oplevet,
at deres lån bliver for dyre, hvilket fører til stadig flere misligholdelser og tvangsauktioner. Som følge
heraf har G20 anmodet Rådet for Finansiel Stabilitet om at opstille principper for forsvarlige garantistan-
darder i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Selv om nogle af den finansielle krises største proble-
mer opstod uden for Unionen, besidder forbrugere i Unionen store mængder gældspapirer, hvoraf mange
er knyttet til kreditter i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre,
at Unionens reguleringsmæssige rammer på dette område er solide, overensstemmende med internationa-
le principper og tillader hensigtsmæssig anvendelse af det til rådighed stående udvalg af redskaber, som
kan omfatte forholdstal som lån-værdi (forholdet mellem lånets størrelse og ejendomsværdien), lån-ind-
komst (forholdet mellem lånstørrelse og indkomst), gæld-indkomst (forholdet mellem gæld og indkomst)
eller tilsvarende forholdstal, minimumsniveauer, under hvilke ingen kredit anses for acceptabel, eller an-
dre foranstaltninger, der kan kompensere for situationer, hvor de underliggende risici er højere for forbru-
gerne, eller som er nødvendige for at forhindre for stor gældsætning i husholdningerne. Set i lyset af de
problemer, der er kommet frem under finanskrisen, og for at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt ind-
re marked, der bidrager til finansiel stabilitet, har Kommissionen i sin meddelelse af 4. marts 2009 med
titlen »Fremdrift i den europæiske genopretning« foreslået foranstaltninger for kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse, herunder også solide rammer for kreditformidling med henblik på at skabe
ansvarlige og pålidelige markeder for fremtiden og genetablere forbrugertilliden. Kommissionen bekræf-
tede på ny sit tilsagn om et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked i sin meddelelse af 13. april
2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid«.
(4) Der er blevet indkredset en række problemer på markederne for lån med pant i fast ejendom i Unionen
i forbindelse med uansvarlig långivning og låntagning og potentielt uansvarlig adfærd hos markedsdelta-
gerne, herunder kreditformidlere og ikkekreditinstitutter. Nogle af problemerne vedrørte kreditter i en
udenlandsk valuta, som forbrugerne havde optaget i den pågældende valuta for at få den fordelagtige de-
bitorrente, men uden tilstrækkelig oplysning om eller forståelse af valutakursrisikoen. Disse problemer
skyldes markeds- og lovgivningsmæssige mangler såvel som andre faktorer, f.eks. det generelle økonomi-
ske klima og det ringe kendskab til det finansielle område. Blandt andre problemer kan nævnes ineffekti-
ve, inkonsekvente eller ikkeeksisterende ordninger for kreditformidlere og ikkekreditinstitutter, der tilby-
der kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Disse problemer har potentielt betydelige
makroøkonomiske afsmittende virkninger, kan være til skade for forbrugeren, kan udgøre økonomiske el-
ler juridiske hindringer for tværnational virksomhed og kan skabe ulige betingelser for de forskellige ak-
tører.
(5) For at få etableret et velfungerende indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området
kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og for at sikre, at forbrugere, der ønsker sådanne aftaler, kan
indgå disse i tillid til, at de kreditinstitutter, som de indgår aftale med, handler på en professionel og an-
svarlig måde, er det nødvendigt at indføre hensigtsmæssigt harmoniserede EU-retlige rammer på en ræk-
ke områder under hensyntagen til forskelle mellem kreditaftaler, der navnlig skyldes forskelle på de natio-
nale og regionale markeder for fast ejendom.
(6) Dette direktiv bør derfor udvikle et mere gennemsigtigt, effektivt og konkurrencedygtigt indre marked
gennem sammenhængende, fleksible og rimelige kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og samtidig
fremme bæredygtig långivning og låntagning og finansiel integration og dermed skabe et høj niveau af
forbrugerbeskyttelse.
(7) For at skabe et ægte indre marked med en høj og ensartet grad af forbrugerbeskyttelse fastsætter dette
direktiv bestemmelser, der harmoniseres i størst muligt omfang med hensyn til oplysninger forud for afta-
leindgåelsen ved hjælp af det europæiske standardiserede informationsblad (ESIS) og beregningen af de
årlige omkostninger i procent. Medlemsstaterne bør dog under hensyntagen til de særlige karakteristika
222
ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og forskellene i markedsudviklingen og markedsvilkåre-
ne i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til markedsstrukturen og markedsdeltagerne, kategorierne af
tilgængelige produkter og de procedurer, der er forbundet med kreditydelsesprocessen, kunne bevare eller
indføre strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i dette direktiv, på de områder, der ikke er klart
angivet som områder, hvor der skal være størst mulig harmonisering. En sådan målrettet tilgang er nød-
vendig for at undgå negativt at påvirke beskyttelsesniveauet for forbrugerne i forbindelse med kreditafta-
ler inden for dette direktivs anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør f.eks. kunne opretholde eller indfø-
re strengere bestemmelser med hensyn til den viden og de kompetencer, som personalet skal have, og vej-
ledningen i udfyldelse af ESIS.
(8) Dette direktiv bør forbedre betingelserne for etableringen af et velfungerende indre marked gennem
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og fastsættelse af kvalitetsstandarder for visse tjenesteydel-
ser, særlig med hensyn til distribution og formidling af kredit gennem kreditgivere og kreditformidlere og
fremme af god praksis. Etableringen af kvalitetsstandarder for kreditydelsestjenester involverer nødven-
digvis indførelsen af visse bestemmelser om optagelse, tilsyn og tilsynskrav.
(9) Det står medlemsstaterne frit for at beholde eller indføre national ret på de områder, der ikke er omfat-
tet af dette direktiv. Medlemsstaterne kan navnlig beholde eller indføre nationale bestemmelser på områ-
der som aftalelov i forbindelse med kreditaftalernes gyldighed, ejendomslovgivning, tinglysning, oplys-
ninger i forbindelse med aftaleindgåelse og, i det omfang, de ikke er reguleret af dette direktiv, anliggen-
der efter aftaleindgåelse. Medlemsstaterne kan fastsætte, at det sagkyndige eller vurderende selskab eller
notarer kan udvælges af parterne ved gensidig aftale. På grund af forskellene mellem processerne for køb
eller salg af fast ejendom til beboelse i medlemsstaterne kan kreditgivere og kreditformidlere forsøge at få
forudbetalinger fra forbrugerne med den begrundelse, at sådanne betalinger vil kunne bidrage til at sikre
indgåelsen af en kreditaftale eller købet eller salget af en fast ejendom, og der er mulighed for, at en sådan
praksis kan misbruges, navnlig når forbrugerne ikke er bekendte med kravene og den sædvanlige praksis i
den pågældende medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne tilladelse til at ind-
føre begrænsninger med hensyn til sådanne betalinger.
(10) Dette direktiv bør finde anvendelse, uanset om kreditgiveren eller kreditformidleren er en juridisk
eller en fysisk person. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes ret til i overensstemmelse med
EU-retten at fastsætte, at kun juridiske personer eller visse former for juridiske personer må fungere som
kreditgiver eller kreditformidler efter dette direktiv.
(11) Da forbrugere og virksomheder ikke er i samme situation, har de ikke behov for det samme beskyt-
telsesniveau. Mens det er vigtigt at sikre forbrugernes rettigheder gennem bestemmelser, der ikke kan fra-
viges ved aftale, er det rimeligt at give virksomheder og organisationer mulighed for at indgå andre afta-
ler.
(12) Definitionen af forbruger bør dække fysiske personer, der ikke handler som led i erhvervsmæssig
virksomhed. I tilfælde af aftaler med dobbelt formål, hvor aftalen indgås delvis som led i og delvis ikke
som led i den pågældende persons erhvervsmæssige virksomhed, og det erhvervsmæssige formål er så
begrænset, at det ikke er fremherskende i forbindelse med aftalen, bør den pågældende person imidlertid
ligeledes betragtes som en forbruger.
(13) I dette direktiv fastsættes der bestemmelser om kreditaftaler, som udelukkende eller overvejende ve-
drører fast ejendom til beboelse, men det forhindrer ikke medlemsstaterne i at forlænge de foranstaltnin-
ger, der træffes i overensstemmelse med dette direktiv til beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med
kreditaftaler vedrørende andre former for fast ejendom, eller i at fastsætte andre bestemmelser om sådan-
ne kreditaftaler.
223
(14) Definitionerne fastsat i dette direktiv bør bestemme rækkevidden af harmoniseringen. Medlemssta-
ternes forpligtelser til at gennemføre dette direktiv bør derfor begrænses til dets anvendelsesområde som
bestemt ved dets definitioner. Medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre bestemmelserne i dette di-
rektiv begrænses f.eks. til kreditaftaler, der indgås med forbrugere, dvs. med fysiske personer, der i for-
bindelse med transaktioner, som er omfattet af dette direktiv, ikke handler som led i erhvervsmæssig virk-
somhed. Ligeledes er medlemsstaterne forpligtet til at gennemføre de bestemmelser i dette direktiv, der
regulerer den aktivitet, som udføres af de personer, der optræder som kreditformidlere som defineret i di-
rektivet. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes anvendelse af direktivets bestemmelser på
områder, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde, i overensstemmelse med EU-retten. Desuden
bør definitionerne fastsat i dette direktiv ikke berøre medlemsstaternes mulighed for i henhold til national
lovgivning at vedtage underdefinitioner til særlige formål, forudsat at de stadig er i overensstemmelse
med definitionerne i dette direktiv. F.eks. bør medlemsstaterne i henhold til national ret kunne fastsætte
underkategorier af kreditformidlere, som ikke er identificeret i dette direktiv, hvis sådanne underkategori-
er f.eks. er nødvendige på nationalt plan for at differentiere de krav til kompetencer og viden, som skal
opfyldes af de forskellige kreditformidlere.
(15) Formålet med dette direktiv er at sikre, at forbrugere, der indgår kreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom, er genstand for et højt beskyttelsesniveau. Det bør derfor finde anvendelse på kreditter sikret
ved fast ejendom uanset formålet med kreditten, refinansieringsaftaler eller andre kreditaftaler, der kan
medvirke til, at en ejer eller medejer fortsat kan bevare rettigheder til den faste ejendom eller grunden, og
på kreditter, som anvendes til køb af en fast ejendom i nogle medlemsstater, herunder afdragsfrie kreditter
eller, medmindre medlemsstaterne har etableret en passende alternativ ramme, de kreditter, som har til
formål at skaffe midlertidig finansiering mellem salget af én fast ejendom og købet af en anden, og på
sikrede kreditter til renovering af fast ejendom til beboelse.
(16) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse kreditaftaler, hvor kreditgiver bidrager med en sam-
let sum, periodisk betaling eller andre former for kreditudbetaling til gengæld for en sum, der stammer fra
salg af en fast ejendom, og hvis primære formål er at lette forbruget, f.eks. friværdibelåningsprodukter
eller andre tilsvarende specialiserede produkter. Sådanne kreditaftaler har særlige karakteristika, der lig-
ger uden for dette direktivs anvendelsesområde. En vurdering af forbrugerens kreditværdighed er f.eks.
irrelevant, da betalingerne sker fra kreditgiver til forbrugeren og ikke omvendt. En sådan transaktion vil
bl.a. kræve væsentligt anderledes informationer forud for aftaleindgåelsen. Endvidere indebærer andre
produkter inden for friværdibelåning (f.eks. »home reversions«), som kan sammenlignes med nedspa-
ringslån eller livslange lån med pant i fast ejendom, ikke, at der ydes kredit, og forbliver således uden for
dette direktivs anvendelsesområde.
(17) Dette direktiv bør ikke omfatte andre udtrykkeligt anførte former for nichekreditaftaler, som er for-
skellige fra standardlån med pant i fast ejendom med hensyn til deres art og forbundne risici og derfor
kræver en skræddersyet tilgang, navnlig kreditaftaler, der er resultatet af et forlig indgået for retten eller et
andet ved lov beføjet organ, og visse former for kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til
dennes arbejdstagere i særlige tilfælde, som allerede fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler4). Det er hensigtsmæssigt at tillade medlemsstater-
ne at udelukke visse kreditaftaler såsom dem, der bevilges til en begrænset del af offentligheden på for-
delagtige vilkår eller udbydes af en låne- og spareforening, såfremt der er etableret passende alternative
ordninger til sikring af, at de politiske målsætninger med henblik på finansiel stabilitet og det indre mar-
ked kan opfyldes, uden at dette forhindrer finansiel integration og adgang til kredit. Kreditaftaler, hvor
den faste ejendom ikke skal anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af forbrugeren eller et
af forbrugerens familiemedlemmer, men skal anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted på
grundlag af en lejeaftale, har risici og karakteristika, der er forskellige fra standardkreditaftaler, og kan
224
derfor nødvendiggøre en mere tilpasset ramme. Medlemsstaterne bør derfor kunne udelukke sådanne kre-
ditaftaler fra direktivet, når der findes en passende national ramme til dem.
(18) Kreditaftaler uden sikkerhedsstillelse med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for
et samlet kreditbeløb, der overstiger 75 000 EUR, bør være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv
2008/48/EF for at sikre en lige grad af beskyttelse af disse forbrugere og for at undgå et lovgivningsmæs-
sigt tomrum mellem nævnte direktiv og nærværende direktiv. Direktiv 2008/48/EF bør derfor ændres i
overensstemmelse hermed.
(19) Af hensyn til retssikkerheden bør de EU-retlige rammer på området kreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse være i overensstemmelse med og supplere andre EU-retsakter, særlig på områ-
derne forbrugerbeskyttelse og forsigtighedstilsyn. Visse væsentlige definitioner, herunder definitionen på
»forbruger« og »varigt medium«, samt nøglebegreber, der anvendes i standardoplysningerne for at beteg-
ne de finansielle karakteristika i forbindelse med kreditten, herunder »samlet beløb, der skal betales af
forbrugeren« og »debitorrenten«, bør være i overensstemmelse med definitionerne fastsat i direktiv
2008/48/EF, således at den samme terminologi henviser til samme form for forhold, uanset om kreditten
er en forbrugerkredit eller en kredit til fast ejendom til beboelse. Medlemsstaterne bør derfor ved gennem-
førelsen af dette direktiv sikre, at der er overensstemmelse med hensyn til anvendelse og fortolkning for
så vidt angår disse væsentlige definitioner og nøglebegreber.
(20) For at sikre en ensartet ramme for forbrugere på kreditområdet og mindske den administrative byrde
for kreditgivere og kreditformidlere bør selve rammen i dette direktiv følge strukturen i direktiv
2008/48/EF, hvor det er muligt, navnlig med hensyn til, at oplysninger i reklame for kreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse gives til forbrugeren ved hjælp af et repræsentativt eksempel, at detal-
jerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen gives til den pågældende ved hjælp af et standardiseret in-
formationsblad, at forbrugeren modtager fyldestgørende forklaringer inden kreditaftalens indgåelse, at der
etableres et fælles grundlag for beregning af ÅOP eksklusive notaromkostninger, og at kreditgiverne vur-
derer forbrugerens kreditværdighed, inden der ydes kredit. På samme måde bør der gives ikkediskrimine-
rende adgang for kreditgivere til relevante kreditdatabaser for at sikre lige vilkår i forbindelse med be-
stemmelserne som fastsat ved direktiv 2008/48/EF. På samme måde som direktiv 2008/48/EF bør dette
direktiv sikre en passende godkendelsesproces og passende tilsyn med alle kreditgivere, der tilbyder kre-
ditaftaler i forbindelse med fast ejendom, og bør fastsætte krav med hensyn til etableringen af og adgan-
gen til udenretslige tvistbilæggelsesordninger.
(21) Dette direktiv bør supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september
2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne5), der dels fastlægger, at forbrugeren i for-
bindelse med fjernydelser skal informeres om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, dels indeholder be-
stemmelser om fortrydelsesret. Mens direktiv 2002/65/EF giver mulighed for, at udbyder meddeler oplys-
ninger fra tidspunktet før aftaleindgåelsen efter aftalens indgåelse, vil dette imidlertid ikke være hensigts-
mæssigt for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse i betragtning af forbrugerens betyde-
lige finansielle forpligtelser. Dette direktiv bør ikke berøre den nationale lovgivnings almindelige aftaleret
såsom bestemmelserne om aftalers gyldighed, indgåelse og virkning, eftersom almindelige aftaleretlige
aspekter ikke reguleres i dette direktiv.
(22) Samtidig er det vigtigt at tage de særlige karakteristika, der gør sig gældende for kreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse, i betragtning, hvilket giver grundlag for en differentieret tilgang. I
betragtning af arten af kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og de eventuelle konse-
kvenser for forbrugeren bør reklamemateriale og individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen inde-
holde tilstrækkelige, specifikke risiciadvarsler, f.eks. om den potentielle indvirkning af valutakurssving-
ninger på det beløb, som forbrugeren skal tilbagebetale, og, hvis medlemsstaterne anser det for passende,
225
arten af og konsekvenserne ved sikkerhedsstillelse. Parallelt med det, som allerede fandtes som en frivil-
lig tilgang i sektoren for boliglån, bør også de generelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen gøres til-
gængelige til enhver tid sammen med de individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Desuden er
det berettiget med en differentieret tilgang for at kunne tage erfaringerne fra finanskrisen i betragtning og
sikre, at kreditoptagelse sker på et forsvarligt grundlag. I den forbindelse bør bestemmelserne om kredit-
værdighedsvurderingen strammes i forhold til forbrugerkredit, kreditformidlere skal give mere præcise
oplysninger om deres status og forhold til kreditgivere for at afsløre eventuelle interessekonflikter, og alle
de parter, der er involveret i etableringen af kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom, bør meddeles
adgang og underkastes tilsyn på passende vis.
(23) Det er nødvendigt at regulere visse yderligere områder for at afspejle de særlige karakteristika ved
kreditter i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er i betragtning af transaktionens betydning
nødvendigt at sikre, at forbrugerne har en tilstrækkelig frist på mindst syv dage til at overveje konsekven-
serne heraf. Medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at give en sådan tilstrækkelig frist enten som en
betænkningstid inden kreditaftalens indgåelse, en fortrydelsesret efter kreditaftalens indgåelse eller en
kombination af disse. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at gøre betænk-
ningstiden bindende for forbrugeren i en periode, der ikke overstiger ti dage, men at forbrugere, der i an-
dre tilfælde ønsker at indgå kreditaftalen under betænkningstiden, har mulighed for det, og at medlems-
staterne af hensyn til retssikkerheden i forbindelse med ejendomstransaktioner bør kunne fastsætte, at be-
tænkningstiden eller fortrydelsesretten bortfalder, hvis forbrugeren foretager en handling, der i henhold til
national lovgivning medfører oprettelse eller overførsel af en ejendomsret, som er knyttet til eller anven-
der midler, der er tilvejebragt ved kreditaftalen, eller, hvis det er relevant, overfører midlerne til tredje-
mand.
(24) I betragtning af de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
er det almindelig praksis, at kreditgivere tilbyder forbrugerne en række produkter eller tjenesteydelser,
som kan købes sammen med kreditaftalen. Derfor er det i betragtning af sådanne aftalers betydning for
forbrugerne hensigtsmæssigt at fastlægge specifikke regler for kombinationssalg. Kombination af en kre-
ditaftale med en eller flere finansielle tjenesteydelser eller produkter i pakker er en måde, hvorpå kreditgi-
vere kan variere deres tilbud og konkurrere med hinanden, forudsat at komponenterne i pakken også kan
købes særskilt. Kombination af kreditaftaler med en eller flere finansielle tjenesteydelser eller produkter i
pakker kan være til forbrugernes fordel, men det kan have en negativ indvirkning på forbrugernes mobili-
tet og deres mulighed for at træffe informerede valg, medmindre komponenterne i pakken kan købes sær-
skilt. Det er vigtigt at forebygge praksis såsom kombination af visse produkter, der kan tilskynde forbru-
gere til at indgå kreditaftaler, der ikke er i deres bedste interesse, uden dog at begrænse muligheden for at
sammensætte produkter, hvilket kan være til forbrugernes fordel. Medlemsstaterne bør imidlertid fortsat
overvåge detailmarkederne for finansielle tjenesteydelser nøje for at sikre, at pakkesalg ikke forvrider for-
brugernes valgmuligheder og konkurrencen på markedet.
(25) Som hovedregel bør kombinationssalg ikke være tilladt, medmindre den finansielle tjenesteydelse el-
ler det finansielle produkt, der tilbydes som led i kreditaftalen, ikke kunne tilbydes særskilt, fordi det ud-
gør en fuldt integreret del af kreditten, f.eks. i tilfælde af en sikret kassekredit. I andre tilfælde kan det dog
være berettiget, at kreditgiver tilbyder eller sælger en kreditaftale i en pakke med en betalingskonto, op-
sparingskonto, et investerings- eller pensionsprodukt, f.eks. hvis kapitalen på kontoen bruges til at tilba-
gebetale kreditten eller er en forudsætning for at samle ressourcer for at opnå kreditten, eller i situationer,
hvor f.eks. et investeringsprodukt eller privat pensionsprodukt fungerer som en supplerende sikkerheds-
stillelse for at sikre kreditten. Selv om det er berettiget, at kreditgiver kan pålægge forbrugeren at tegne en
relevant forsikring for at garantere tilbagebetaling af kreditten eller sikre værdien af sikkerhedsstillelsen,
bør forbrugeren have mulighed for at vælge sin egen forsikringsgiver, forudsat at dennes forsikring har et
226
garantiniveau svarende til niveauet i den forsikring, som kreditgiver har foreslået. Derudover kan med-
lemsstaterne helt eller delvist standardisere den dækning, der tilbydes i forsikringsaftaler, for at gøre det
lettere at sammenligne forskellige tilbud for forbrugere, som ønsker at foretage sådanne sammenlignin-
ger.
(26) Det er vigtigt at sikre, at den faste ejendom til beboelse er blevet behørigt vurderet både inden indgå-
elsen af kreditaftalen og, navnlig hvis vurderingen påvirker forbrugerens tilbageværende forpligtelser, i
tilfælde af misligholdelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der findes troværdige vurderingsstandar-
der. For at de kan betragtes som troværdige, bør vurderingsstandarder tage hensyn til internationalt aner-
kendte vurderingsstandarder, navnlig de standarder, der er fastsat af Det Internationale Råd for Vurde-
ringsstandarder, Den Europæiske Gruppe for Foreninger af Vurderingssagkyndige eller Royal Institution
of Chartered Surveyors (det kongelige institut for statsautoriserede landmålere). Disse internationalt aner-
kendte vurderingsstandarder indeholder principper på højt niveau, som pålægger blandt andre kreditgive-
re at vedtage og følge passende processer til intern risikostyring og styring af sikkerhedsstillelse, hvilket
omfatter sunde vurderingsprocesser, at vedtage vurderingsstandarder og -metoder, der medfører retvisen-
de og velunderbyggede ejendomsvurderinger for at sikre, at alle vurderingsrapporter udarbejdes med til-
strækkelig professionel kyndighed og omhu, samt at vurderingsmænd opfylder visse kvalifikationskrav,
og at opretholde passende dokumentation for vurdering af sikkerhedsstillelse, som er omfattende og tro-
værdig. I denne henseende er det ønskværdigt at sikre passende overvågning af markederne for fast ejen-
dom til beboelse, og at mekanismerne i sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditin-
stitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber6). Bestemmelserne i nærværende direktiv
vedrørende standarder for ejendomsvurdering kan overholdes f.eks. gennem lovgivning eller selvregule-
ring.
(27) I betragtning af de betydelige konsekvenser for kreditgivere, forbrugere og potentielt for den finan-
sielle stabilitet ved tvangsauktioner er det hensigtsmæssigt, at kreditgivere på et tidligt tidspunkt opfor-
dres til at imødegå nyopståede kreditrisici proaktivt, og at der findes nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at kreditgivere udviser rimelig tilbageholdenhed og gør rimelige forsøg på at løse situationen ved
hjælp af andre midler, inden der indledes en procedure for tvangsauktion. Hvis det er muligt, bør der fin-
des løsninger, der tager hensyn til de praktiske forhold og forbrugerens rimelige behov i forhold til leve-
omkostninger. Hvis der efter proceduren for tvangsauktion stadig består udestående gæld, bør medlems-
staterne sikre et eksistensminimum og træffe foranstaltninger til at lette tilbagebetaling og samtidig undgå
overdreven gældssætning over længere tid. I hvert fald bør medlemsstaterne, når den pris, der opnås for
den faste ejendom, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder, opfordre kreditgivere til at træffe rimeli-
ge foranstaltninger for at opnå den bedst mulige pris for den tvangsauktionerede faste ejendom afhængigt
af markedsbetingelserne. Medlemsstaterne bør ikke forhindre parterne i en kreditaftale i at indgå en ud-
trykkelig aftale om, at overdragelse af sikkerhedsstillelsen til kreditgiveren er tilstrækkelig til at tilbage-
betale kreditten.
(28) Kreditformidlere er ofte involveret i flere aktiviteter end bare kreditformidling, især formidling af
forsikringer eller investeringstjenesteydelser. Dette direktiv bør derfor også sikre en grad af sammenhæng
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling7)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter8). Navnlig kreditinstitutter, der i henhold til direktiv 2013/36/EU har adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut, og andre finansielle institutter, der er underlagt en tilsvarende tilladelsesord-
ning i henhold til national lovgivning, bør ikke afkræves en særskilt godkendelse med henblik på at ope-
rere som kreditformidlere for at forenkle etableringsprocessen som kreditformidler og gøre det lettere at
arbejde tværnationalt. Det fulde og ubetingede ansvar, der pålægges kreditgivere og kreditformidlere for
227
de aktiviteter, der udføres af bundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, bør kun udvides til
at omfatte aktiviteter inden for dette direktivs anvendelsesområde, medmindre medlemsstaterne vælger at
udvide ansvaret til andre områder.
(29) For at forbedre forbrugernes evne til selv at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende lån og an-
svarlig forvaltning af deres gæld bør medlemsstaterne fremme foranstaltninger med henblik på at støtte
formidlingen af viden til forbrugerne vedrørende ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, især i forbin-
delse med aftaler om lån med pant i fast ejendom. Det er særlig vigtigt at give vejledning til forbrugere,
der optager et lån med pant i fast ejendom for første gang. I den forbindelse bør Kommissionen identifice-
re eksempler på bedste praksis for at lette den videre udvikling af foranstaltninger med henblik på at øge
forbrugernes kendskab til finansielle forhold.
(30) På grund af den betydelige risiko, der er forbundet med at låne i en udenlandsk valuta, er det nødven-
digt at foreskrive foranstaltninger til sikring af, at forbrugerne er klar over den risiko, som de påtager sig,
og at forbrugerne har mulighed for at begrænse deres eksponering for valutakursrisiko i kredittens løbetid.
Risikoen kan begrænses enten ved at give forbrugeren ret til at konvertere kreditten til en anden valuta
eller gennem andre ordninger, f.eks. lofter eller, hvis dette er tilstrækkeligt til at begrænse valutakursrisi-
koen, advarsler.
(31) Den gældende retlige ramme bør give forbrugerne tillid til, at kreditgiverne, kreditformidlerne og de
udpegede repræsentanter tager hensyn til forbrugerens interesser på grundlag af de oplysninger, som kre-
ditgiver, kreditformidler og den udpegede repræsentant råder over på det pågældende tidspunkt, og på
grundlag af rimelige antagelser om risiciene i forbindelse med forbrugerens situation i den foreslåede kre-
ditaftales løbetid. Det kan også indebære, at kreditgivere bl.a. ikke bør markedsføre kreditten på en sådan
måde, at markedsføringen i væsentlig grad indskrænker eller kan forventes at indskrænke forbrugerens
evne til nøje at overveje at optage kreditten, eller at kreditgiver ikke bør anvende ydelse af kreditten som
den vigtigste markedsføringsmetode i forbindelse med markedsføring af varer, tjenesteydelser eller fast
ejendom over for forbrugere. Et centralt aspekt med hensyn til at sikre en sådan forbrugertillid er kravet
om at sikre en høj grad af rimelighed, redelighed og professionel holdning inden for branchen, en passen-
de håndtering af interessekonflikter, herunder dem, der opstår på grund af aflønning, og at kræve, at der
ydes rådgivning i forbrugerens interesse.
(32) Det er hensigtsmæssigt at sikre, at kreditgiveres, kreditformidleres og udpegede repræsentanters rele-
vante personale har et tilstrækkeligt viden- og kompetenceniveau, for at opnå en høj grad af professiona-
lisme. Dette direktiv bør derfor kræve, at selskaber kan godtgøre, at de har den relevante viden og kompe-
tence, på grundlag af de minimumskrav til viden og kompetencer, der er fastsat i dette direktiv. Det bør
stå medlemsstaterne frit for at indføre eller opretholde sådanne krav, der gælder for fysiske personer.
Medlemsstaterne bør kunne tillade, at kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter sondrer
mellem niveauerne for minimumskrav til viden i henhold til involveringen i udførelsen af bestemte tjene-
ster eller processer. I denne forbindelse omfatter personale eksternt personale, som arbejder for og hos
kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant, samt deres ansatte. I dette direktiv bør per-
sonale, der direkte er inddraget i aktiviteter i henhold til direktivet, omfatte både personale med kunde-
kontakt og administrativt personale, herunder ledelsen, som spiller en vigtig rolle i kreditaftaleprocessen.
Personer, der varetager støttefunktioner, som ikke er knyttet til kreditaftaleprocessen (f.eks. personale, der
varetager personaleadministration og informations- og kommunikationsteknologi), bør ikke betragtes som
personale i dette direktiv.
(33) Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine tjenester på en anden medlemsstats område som
led i den fri udveksling af tjenesteydelser, bør hjemlandet være ansvarligt for at fastsætte de minimums-
krav til viden og kompetencer, som gælder for personalet. De værtslande, der finder det nødvendigt, bør
228
dog på visse bestemte områder kunne fastsætte deres egne kompetencekrav, der gælder for kreditgivere
og kreditformidlere, som yder tjenester på den pågældende medlemsstats område som led i den fri ud-
veksling af tjenesteydelser.
(34) På grund af betydningen af at sikre, at viden- og kompetencekravene finder anvendelse og opfyldes i
praksis, bør medlemsstaterne kræve, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med kreditgivere, kredit-
formidlere og udpegede repræsentanter, og give de kompetente myndigheder beføjelse til at indhente den
dokumentation, som de har behov for for på en sikker måde at kunne vurdere opfyldelsen af kravene.
(35) Den måde, hvorpå kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter aflønner deres persona-
le, bør være et af de centrale aspekter med hensyn til at sikre forbrugertilliden i finanssektoren. Dette di-
rektiv fastsætter regler for aflønning af personale med henblik på at begrænse salg på tvivlsomt grundlag
og for at sikre, at den måde, hvorpå personalet aflønnes, ikke er til hinder for opfyldelsen af forpligtelsen
til at tage hensyn til forbrugerens interesser. Kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter
bør navnlig ikke udforme deres aflønningspolitikker på en måde, der tilskynder deres personale til at ind-
gå et bestemt antal eller en bestemt form for kreditaftaler eller til at yde særlige accessoriske tjenester til
forbrugerne, uden at der udtrykkeligt er taget hensyn til forbrugernes interesser og behov. I denne forbin-
delse kan medlemsstaterne finde det nødvendigt at beslutte, at en særlig praksis, f.eks. bundne kreditfor-
midleres opkrævning af gebyrer, strider mod forbrugerens interesser. Medlemsstaterne bør også kunne
fastsætte, at den aflønning, som personalet modtager, ikke afhænger af renten i den kreditaftale eller den
form for kreditaftale, der er indgået med forbrugeren.
(36) Dette direktiv fastsætter harmoniserede regler for den viden og de kompetencer, som kreditgiveres,
kreditformidleres og udpegede repræsentanters personale bør være i besiddelse af, når de skal udforme,
tilbyde, bevilge og formidle en kreditaftale. Dette direktiv indfører ikke særlige ordninger, der er direkte
forbundet med anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, som en person har opnået i en med-
lemsstat med henblik på at opfylde kravene til viden og kompetencer i en anden medlemsstat. Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer9) bør derfor fortsat finde anvendelse for så vidt angår de betingelser for anerkendelse og de
udligningsforanstaltninger, som et værtsland kan kræve, hvis en persons uddannelsesbevis ikke er udstedt
på dets område.
(37) Kreditgivere og kreditformidlere anvender ofte reklame, hvor der hyppigt er anført særlige vilkår for
at tiltrække forbrugerne til et bestemt produkt. Forbrugerne bør derfor beskyttes mod illoyal og vildleden-
de reklamepraksis og skal kunne sammenligne reklamer. Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestem-
melser om reklamer for kreditaftaler og med en liste over de elementer, der skal inkluderes i reklamer og
markedsføringsmateriale til forbrugerne, når sådan reklame angiver rentesatser eller talstørrelser vedrø-
rende kreditomkostninger, således at forbrugerne kan sammenligne forskellige tilbud. Det bør fortsat stå
medlemsstaterne frit for at kunne fastsætte eller opretholde oplysningskrav i deres nationale lovgivning
med hensyn til reklame, der ikke angiver en rentesats eller indeholder talstørrelser vedrørende kreditom-
kostningerne. Sådanne krav bør tage hensyn til de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse. Under alle omstændigheder bør det i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over
for forbrugerne på det indre marked10) sikres, at reklame for kreditaftaler ikke giver et vildledende indtryk
af produktet.
(38) Reklame har tendens til at fokusere på især et eller flere produkter, men forbrugerne bør være i stand
til at træffe deres beslutninger på grundlag af viden om alle de tilbudte kreditprodukter. I denne henseen-
de spiller generelle oplysninger en vigtig rolle, da de medvirker til at forklare forbrugeren om det brede
udvalg af produkter og tjenesteydelser og de særlige kendetegn i den forbindelse. Forbrugerne bør derfor
229
til enhver tid kunne få adgang til generelle oplysninger om eksisterende kreditprodukter. Selv om dette
krav ikke gælder for ikkebundne kreditformidlere, ændrer dette ikke ved, at ikkebundne kreditformidlere
er forpligtet til at give forbrugerne individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen.
(39) For at sikre lige betingelser, og for at forbrugernes beslutning kan bygge på detaljerede oplysninger
om de tilbudte kreditprodukter frem for på den distributionskanal, gennem hvilken der er adgang til så-
danne kreditprodukter, bør forbrugerne modtage oplysninger om kreditten, uanset om de handler direkte
med en kreditgiver eller med en kreditformidler.
(40) Forbrugerne bør desuden modtage individuelle oplysninger i god tid inden indgåelsen af kreditafta-
len for at kunne sammenligne dem og overveje kreditprodukternes særlige karakteristika. Kommissionen
gav i henhold til sin henstilling 2001/193/EF af 1. marts 2001 om oplysninger forud for indgåelse af kon-
trakt, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån11), tilsagn om at ville overvåge efter-
levelsen af den frivillige adfærdskodeks for information om boliglån forud for kontraktindgåelse, som in-
deholder ESIS, der giver individuelle oplysninger til forbrugeren om den kreditaftale, der tilbydes. Den
dokumentation, som Kommissionen har indsamlet, viser, at der er behov for at revidere indholdet og præ-
sentationen af ESIS for at sikre, at det er klart og forståeligt og indeholder alle de oplysninger, der anses
for relevante for forbrugerne. Indholdet og præsentationen af ESIS bør omfatte de nødvendige forbedrin-
ger, der er blevet peget på i forbrugerundersøgelser i alle medlemsstaterne. ESIS' struktur, især oplysnin-
gernes rækkefølge, bør revideres, affattelsen bør være mere brugervenlig, afsnit som »nominel rente« og
»årlige omkostninger i procent« bør slås sammen, og nye afsnit, f.eks. »fleksible elementer«, bør tilføjes.
Forbrugeren bør modtage en illustrativ amortiseringstabel som del af ESIS, hvis kreditten er en kredit
med udskudt rente, hvor tilbagebetalingen af hovedstolen udskydes i en indledende periode, eller hvor
debitorrenten er fastsat for kreditaftalens løbetid. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at en sådan illu-
strativ amortiseringstabel i ESIS ikke er obligatorisk for andre kreditaftaler.
(41) Forbrugerforskning har understreget betydningen af at anvende et enkelt og forståeligt sprog i forbin-
delse med oplysninger til forbrugerne. Som følge heraf er de begreber, der anvendes i ESIS, ikke nødven-
digvis de samme som de juridiske begreber, der er defineret i dette direktiv, men har den samme betyd-
ning.
(42) Oplysningskravene i ESIS om kreditaftaler bør ikke berøre Unionens eller nationale oplysningskrav
om andre produkter eller tjenesteydelser, der eventuelt tilbydes sammen med kreditaftalen som betingelse
for at indgå kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom eller tilbydes for at indgå denne aftale til en lave-
re debitorrente, såsom brand- eller livsforsikring eller investeringsprodukter. Det bør stå medlemsstaterne
frit for at kunne beholde eller indføre national ret, hvis der ikke findes harmoniserede bestemmelser,
f.eks. oplysningskrav om niveauet for ågerrenter i fasen forud for aftaleindgåelse eller oplysninger, der
kan være nyttige i forbindelse med formidling af finansiel viden eller med udenretslige bilæggelser af tvi-
ster. Eventuelle supplerende oplysninger bør dog gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag
til ESIS. Medlemsstaterne bør på deres nationale sprog kunne anvende en anderledes terminologi i ESIS
uden at ændre dets indhold og den rækkefølge, hvori oplysningerne gives, hvis det er nødvendigt for at
anvende et sprog, som forbrugerne muligvis lettere kan forstå.
(43) For at sikre, at ESIS giver forbrugeren alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at træffe
en informeret beslutning, bør kreditgiveren ved udfyldelsen af ESIS følge vejledningen i dette direktiv.
Medlemsstaterne bør kunne uddybe eller yderligere præcisere vejledningen i udfyldelse af ESIS på grund-
lag af vejledningen i dette direktiv. Medlemsstaterne bør f.eks. have mulighed for yderligere at præcisere
de oplysninger, der skal gives for at beskrive »typen af debitorrente«, for at tage hensyn til de særlige
karakteristika ved de nationale produkter og det nationale marked. Sådanne yderligere specifikationer bør
imidlertid hverken være i modstrid med vejledningen i dette direktiv eller medføre ændringer i teksten til
230
ESIS-modellen, der bør gengives i sin helhed af kreditgiveren. Medlemsstaterne bør også kunne angive
yderligere advarsler om kreditaftaler, der er tilpasset deres nationale marked og praksis, hvis sådanne ad-
varsler ikke allerede specifikt findes i ESIS. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at kreditgiver er bun-
det af de oplysninger, der gives i ESIS, forudsat at kreditgiver beslutter at yde kreditten.
(44) Forbrugeren bør modtage oplysninger ved hjælp af ESIS uden unødig forsinkelse, efter at forbruge-
ren har givet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer, og i
god tid, inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud, så han har mulighed for at sam-
menligne og overveje kreditprodukternes karakteristika og om nødvendigt indhente råd fra tredjemand.
ESIS bør navnlig vedlægges et bindende tilbud til forbrugeren, medmindre forbrugeren allerede har mod-
taget et ESIS, og tilbuddets karakteristika stemmer overens med de oplysninger, der tidligere er givet.
Medlemsstaterne bør dog kunne fastsætte, at ESIS er obligatorisk både inden afgivelsen af et bindende
tilbud og sammen med det bindende tilbud, hvis der ikke tidligere er givet et ESIS, der indeholder de
samme oplysninger. Selv om ESIS bør persontilpasses og afspejle de præferencer, som forbrugeren har
givet udtryk for, bør levering af sådanne individuelle oplysninger ikke indebære en forpligtelse til at yde
rådgivning. Kreditaftaler bør kun indgås, hvis forbrugeren har haft tilstrækkelig tid til at sammenligne til-
buddene, vurdere, hvad de indebærer, om nødvendigt indhente råd fra tredjemand og træffe en informeret
beslutning om, hvorvidt han vil acceptere et tilbud.
(45) Hvis forbrugeren har en sikret kreditaftale i forbindelse med køb af fast ejendom eller grund, og sik-
kerhedsstillelsens varighed er længere end kreditaftalens varighed, og hvis forbrugeren kan beslutte at få
udbetalt den tilbagebetalte kapital, forudsat at han underskriver en ny kreditaftale, bør forbrugeren inden
underskrivelsen af den nye kreditaftale modtage et nyt ESIS med de nye årlige omkostninger i procent,
der er baseret på den nye kreditaftales specifikke karakteristika.
(46) Kreditgiveren eller, hvor det er relevant, en kreditformidler eller udpeget repræsentant bør i det
mindste når der ikke er fortrydelsesret, på tidspunktet for afgivelse af et tilbud, der er bindende for kredit-
giver, give forbrugeren en kopi af udkastet til kreditaftalen. I andre tilfælde bør forbrugeren i det mindste
modtage en kopi af udkastet til kreditaftalen på det tidspunkt, hvor der afgives et bindende tilbud.
(47) For at sikre størst mulig transparens og forhindre misbrug som følge af interessekonflikter, når for-
brugerne anvender kreditformidleres tjenesteydelser, bør kreditformidlere være underlagt visse oplys-
ningsforpligtelser, inden de leverer deres tjenesteydelser. Sådanne oplysninger bør bl.a. omfatte deres
identitet og forbindelse til kreditgivere, f.eks. om de overvejer at anvende produkter fra mange forskellige
kreditgivere eller kun fra et mere begrænset antal kreditgivere. Hvis kreditgiver eller tredjemænd skal be-
tale provision eller andre incitamenter til kreditformidleren i forbindelse med en kreditaftale, bør dette op-
lyses til forbrugerne inden udøvelsen af kreditformidlingsaktiviteterne, og i denne fase bør forbrugerne
oplyses enten om sådanne betalingers størrelse, hvis dette vides, eller om det forhold, at beløbet vil blive
oplyst i ESIS i en senere fase forud for aftaleindgåelsen, og om, at forbrugerne i denne fase har ret til at
modtage oplysninger om sådanne betalingers størrelse. Forbrugerne bør også underrettes om eventuelle
gebyrer, som de skal betale til kreditformidlere for deres tjenesteydelser. Uden at dette berører konkurren-
ceretten, bør medlemsstaterne frit kunne indføre eller beholde bestemmelser, der forbyder, at forbrugerne
betaler gebyrer til nogle eller alle kategorier af kreditformidlere.
(48) En forbruger har muligvis behov for yderligere bistand for at kunne afgøre, hvilken kreditaftale
blandt de foreslåede produkter der er mest hensigtsmæssig i forhold til den pågældendes behov og finan-
sielle situation. Kreditgivere og, hvor det er relevant, kreditformidlere bør yde denne bistand i forbindelse
med de kreditprodukter, som de tilbyder forbrugeren, ved at redegøre for de relevante oplysninger, herun-
der navnlig de vigtigste karakteristika ved de foreslåede produkter, for forbrugeren med udgangspunkt i
den pågældendes personlige forhold, så forbrugeren kan forstå de virkninger, som produkterne kan få for
231
hans økonomiske situation. Kreditgivere og i givet fald kreditformidlere bør tilpasse den måde, som så-
danne redegørelser gives på, til de omstændigheder, hvorunder kreditten tilbydes, og forbrugerens behov
for bistand under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring med kredit og arten af de enkelte
kreditprodukter. Sådanne redegørelser bør ikke i sig selv udgøre en personlig anbefaling.
(49) For at fremme et velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele Uni-
onen er det nødvendigt på ensartet vis at sikre, at oplysningerne om de årlige omkostninger i procent er
sammenlignelige i hele Unionen.
(50) De samlede omkostninger ved forbrugerkreditten bør omfatte alle de omkostninger, som forbrugeren
skal betale i forbindelse med kreditaftalen, og som kreditgiver har kendskab til. Omkostningerne bør der-
for omfatte renter, provisioner, afgifter, gebyrer til kreditformidlere, omkostningerne ved ejendomsvurde-
ring med henblik på et lån med pant i fast ejendom og andre gebyrer, bortset fra notarialgebyrer, der er
nødvendige for at kunne opnå kreditten, f.eks. livsforsikring, eller for at kunne få den på de oplyste betin-
gelser, f.eks. brandforsikring. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende accessoriske produkter og tje-
nesteydelser (f.eks. bestemmelserne vedrørende omkostningerne i forbindelse med oprettelse og forvalt-
ning af en bankkonto) bør ikke berøre direktiv 2005/29/EF og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993
om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler12). De samlede omkostninger ved forbrugerkreditten bør ik-
ke omfatte de omkostninger, som forbrugeren betaler ved køb af fast ejendom eller grund, såsom tilknyt-
tede afgifter og notaromkostninger eller tinglysningsomkostninger. Kreditgivers faktiske kendskab til om-
kostningerne bør vurderes objektivt under hensyntagen til kravene til erhvervsmæssig diligenspligt. I den-
ne forbindelse bør kreditgiver antages at have kendskab til omkostningerne i forbindelse med accessori-
ske tjenesteydelser, som han selv tilbyder forbrugeren, eller som han tilbyder forbrugeren på vegne af
tredjemand, medmindre prisen afhænger af forbrugerens specifikke karakteristika eller situation.
(51) Hvis der anvendes skønsmæssige oplysninger, bør forbrugeren underrettes herom, og om at oplys-
ningerne forventes at være repræsentative for den påtænkte type aftale eller praksis. Formålet med de sup-
plerende antagelser med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent er at sikre, at de årlige
omkostninger i procent beregnes på en ensartet måde og er sammenlignelige. Supplerende antagelser er
nødvendige i forbindelse med specifikke typer kreditaftaler, f.eks. hvis kredittens beløb, varighed eller
omkostninger er usikre eller varierer, afhængigt af hvordan aftalen gennemføres. Hvis bestemmelserne ik-
ke i sig selv er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiveren anvende de
supplerende antagelser, der er fastsat i bilag I. Da beregningen af de årlige omkostninger i procent imid-
lertid afhænger af den enkelte kreditaftales vilkår, bør kun de antagelser, der er nødvendige og relevante
for en given kredit, anvendes.
(52) For at sikre en høj grad af sammenlignelighed mellem tilbud fra forskellige kreditgivere med hensyn
til de årlige omkostninger i procent bør tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregnin-
gen, ikke udtrykkes i dage, hvis de kan udtrykkes som et helt antal år, måneder eller uger. Det er i den
forbindelse underforstået, at disse intervaller, hvis der anvendes bestemte tidsintervaller i formlen til be-
regning af de årlige omkostninger i procent, også bør anvendes ved fastlæggelse af rentesatser og andre
omkostninger, der anvendes i formlen. Som følge heraf bør kreditgiver anvende den metode til måling af
tidsintervaller, der er beskrevet i bilag I, for at få de korrekte tal med henblik på betaling af omkostninger.
Dette gælder imidlertid kun med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent og har ingen
indvirkning på de beløb, som kreditgiver faktisk opkræver i henhold til kreditaftalen. Hvis disse tal er for-
skellige, kan det være nødvendigt at forklare forbrugeren dem for at undgå at vildlede forbrugeren. Dette
indebærer også, at de årlige omkostninger i procent i mangel af ikkerentebærende omkostninger og under
forudsætning af en identisk beregningsmetode vil være lig med kredittens effektive debitorrente.
232
(53) Da de årlige omkostninger i procent i markedsføringsfasen kun kan angives ved et eksempel, bør
eksemplet være repræsentativt. Det bør derfor f.eks. afspejle den gennemsnitlige løbetid og det samlede
kreditbeløb, der bevilges i forbindelse med den påtænkte type kreditaftale. Når det repræsentative eksem-
pel opstilles, bør der tages hensyn til, hvor udbredte visse typer kreditaftaler er på et specifikt marked. Det
kan være hensigtsmæssigt for hver kreditgiver at basere det repræsentative eksempel på et kreditbeløb,
der er repræsentativt for den pågældende kreditgivers produktudvalg og forventede kundegrundlag, da
disse kan variere betydeligt kreditgivere imellem. For så vidt angår de årlige omkostninger i procent, der
anføres i ESIS, bør der så vidt muligt tages hensyn til de præferencer og oplysninger, som forbrugeren
angiver, og kreditgiver eller kreditformidler bør præcisere, om oplysningerne er illustrative eller afspejler
de angivne præferencer og oplysninger. De repræsentative eksempler bør under alle omstændigheder ikke
være i modstrid med kravene i direktiv 2005/29/EF. Det er vigtigt, at det i ESIS gøres klart for forbruge-
ren, hvis det er relevant, at de årlige omkostninger i procent bygger på antagelser og kan ændre sig, såle-
des at forbrugerne kan tage hensyn til dette, når de sammenligner produkter. Det er vigtigt, at de årlige
omkostninger i procent tager hensyn til alle de udnyttede kreditmuligheder i kreditaftalen, hvad enten de
er udbetalt direkte til forbrugeren eller til en tredjemand på forbrugerens vegne.
(54) For at sikre overensstemmelse i beregningen af de årlige omkostninger i procent for forskellige typer
kredit bør de antagelser, der anvendes til beregning af samme typer kreditaftaler, generelt være ensartede.
I denne forbindelse bør antagelserne i Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. november 2011 om
ændring af del II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så vidt angår supple-
rende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent13), som ændrer antagelserne
til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent, medtages. Selv om alle antagelserne ikke
nødvendigvis finder anvendelse på de kreditaftaler, der findes i dag, er der stor produktinnovation i denne
sektor, så det er nødvendigt at have fastlagt antagelserne. Med henblik på beregningen af de årlige om-
kostninger i procent bør fastlæggelsen af den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyt-
tes, baseres på berettigede forventninger til den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest be-
nyttes af forbrugerne i forbindelse med den type produkt, der tilbydes af den pågældende kreditgiver. For
så vidt angår eksisterende produkter bør forventningen baseres på de seneste 12 måneder.
(55) Det er af afgørende betydning, at forbrugerens evne og tilbøjelighed til at tilbagebetale kreditten vur-
deres og kontrolleres, inden der indgås en kreditaftale. Denne vurdering af kreditværdigheden bør tage
hensyn til alle nødvendige og relevante faktorer, som kan påvirke forbrugerens evne til at tilbagebetale
kreditten i dens løbetid. Forbrugerens evne til at betale renter og afdrag på og helt at tilbagebetale kredit-
ten bør navnlig omfatte en vurdering af de fremtidige betalinger eller betalingsforøgelser, der er nødven-
dige på grund af negativ amortisering eller udskudte betalinger på hovedstolen eller af renter, og bør vur-
deres på baggrund af andre faste udgifter, gæld og andre finansielle forpligtelser samt indtægt, opsparing
og aktiver. Der bør tages rimeligt hensyn til fremtidige begivenheder i den foreslåede kreditaftales løbe-
tid, såsom en mindskelse af indtægten, hvis kreditperioden varer indtil efter pensioneringen, eller, hvis det
er relevant, en forøgelse af debitorrenten eller en negativ ændring af valutakursen. Selv om værdien af
den faste ejendom er et vigtigt element ved fastlæggelsen af det kreditbeløb, der kan bevilges til en for-
bruger i henhold til en sikret kreditaftale, bør vurderingen af kreditværdigheden fokusere på forbrugerens
evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen. Som følge heraf bør den mulighed, at vær-
dien af den faste ejendom overstiger kreditbeløbet eller kan stige i fremtiden, generelt ikke være en til-
strækkelig betingelse for at yde den pågældende kredit. Hvis formålet med en kreditaftale er at opføre fast
ejendom eller renovere en eksisterende fast ejendom, bør kreditgiver dog kunne tage hensyn til denne mu-
lighed. Medlemsstaterne bør kunne give yderligere vejledning om disse eller yderligere kriterier og om
metoder til at vurdere en forbrugers kreditværdighed, f.eks. ved at fastsætte grænser for belåningsprocen-
ten eller for forholdet mellem lån og indkomst, og bør opfordres til at gennemføre Rådet for Finansiel
Stabilitets principper for god praksis vedrørende optagelse af lån med pant i fast ejendom.
233
(56) Det kan være nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser om de forskellige elementer, der kan tag-
es i betragtning i vurderingen af kreditværdigheden i forbindelse med visse former for kreditaftaler. I for-
bindelse med kreditaftaler der vedrører en fast ejendom, hvori det udtrykkeligt angives, at den faste ejen-
dom ikke må anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af forbrugeren eller et af forbrugerens
familiemedlemmer (aftaler om køb med henblik på udlejning), bør medlemsstaterne f.eks. kunne beslutte
at præcisere, at der ved vurderingen af forbrugerens evne til at tilbagebetale kreditten tages hensyn til
fremtidige lejeindtægter. I de medlemsstater, hvor de nationale bestemmelser ikke indeholder en sådan
præcisering, kan kreditgivere beslutte at medtage en forsigtig vurdering af de fremtidige lejeindtægter.
Vurderingen af kreditværdighed bør ikke indebære overførsel af ansvar til kreditgiveren for forbrugerens
eventuelle senere manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
(57) Kreditgivers beslutning om at yde kreditten eller ej bør være i overensstemmelse med resultatet af
kreditværdighedsvurderingen. Kreditgivers mulighed for at overføre en del af kreditrisikoen til tredje-
mand bør f.eks. ikke føre til, at han ignorerer kreditværdighedsvurderingens konklusioner og tilbyder en
kreditaftale til en forbruger, som sandsynligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale kreditten. Med-
lemsstaterne bør kunne gennemføre dette princip ved at kræve, at de kompetente myndigheder træffer re-
levante foranstaltninger som led i tilsynsaktiviteterne og overvåger overholdelsen af kreditgivernes proce-
durer for vurdering af kreditværdighed. En positiv kreditværdighedsvurdering bør dog ikke udgøre en for-
pligtelse for kreditgiveren til at yde kredit.
(58) I overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet bør kreditværdighedsvurde-
ringen bygge på oplysninger om forbrugerens finansielle og økonomiske situation, herunder indtægt og
udgifter. Disse oplysninger kan indhentes fra forskellige kilder, herunder forbrugeren, og kreditgiveren
bør på passende vis kontrollere oplysningerne, inden kreditten ydes. Forbrugeren bør i denne forbindelse
give oplysningerne for at lette kreditværdighedsvurderingen, eftersom undladelse af at gøre dette sand-
synligvis vil medføre afslag på den kredit, som forbrugeren ønsker, medmindre oplysningerne kan ind-
hentes fra en anden kilde. Med forbehold af den private aftaleret bør medlemsstaterne sikre, at kreditgive-
re ikke kan bringe en kreditaftale til ophør, fordi de efter underskrivelsen af den blev klar over, at kredit-
værdighedsvurderingen blev foretaget på et ukorrekt grundlag som følge af ufuldstændige oplysninger på
vurderingstidspunktet. Dette bør imidlertid ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at give kreditgive-
re tilladelse til at bringe en kreditaftale til ophør, hvis det kan påvises, at forbrugeren bevidst gav unøjag-
tige eller forkerte oplysninger på tidspunktet for kreditværdighedsvurderingen eller forsætligt ikke gav
oplysninger, som ville have ført til en negativ kreditværdighedsvurdering, eller hvis der findes andre gyl-
dige grunde, der er forenelige med EU-retten. Selv om det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge for-
brugerne sanktioner for ikke at være i stand til at give visse oplysninger eller vurderinger eller for at be-
slutte at afbryde en ansøgningsproces med henblik på at få en kredit, bør medlemsstaterne kunne fastsætte
sanktioner, hvis en forbruger bevidst giver ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger for at opnå en posi-
tiv kreditværdighedsvurdering, navnlig hvis fuldstændige og korrekte oplysninger ville have ført til en ne-
gativ kreditværdighedsvurdering, og forbrugeren efterfølgende ikke kan opfylde aftalevilkårene.
(59) Anvendelse af en kreditdatabase er et nyttigt element i forbindelse med vurdering af kreditværdig-
hed. Nogle medlemsstater kræver, at kreditgivere vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag af
en søgning i den relevante database. Kreditgivere bør kunne søge i kreditdatabasen i kredittens løbetid for
udelukkende at kunne påvise og vurdere sandsynligheden for misligholdelse. En sådan anvendelse af kre-
ditdatabasen bør være omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at den anvendes til tid-
lig påvisning og styring af kreditrisikoen i forbrugerens interesse og ikke med henblik på oplysninger til
forretningsmæssige forhandlinger. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger14) bør forbrugere underrettes af kreditgivere om søgning i kre-
234
ditdatabasen, inden den foretages, og bør have ret til at få adgang til oplysninger om dem i en sådan kre-
ditdatabase for i givet fald at foretage berigtigelse af, slette eller blokere personoplysninger om dem, så-
fremt disse er unøjagtige eller er blevet behandlet ulovligt.
(60) For at hindre konkurrenceforvridning blandt kreditgivere bør det sikres, at alle kreditgivere, herunder
kreditinstitutter eller ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til be-
boelse, har adgang til alle offentlige og private kreditdatabaser om forbrugere på ikkediskriminerende vil-
kår. Sådanne vilkår bør derfor ikke omfatte et krav til kreditgivere om etablering som kreditinstitut. Ad-
gangsbetingelser, f.eks. gebyr for at få adgang til databasen eller krav om, at oplysninger til databasen
skal tilvejebringes på grundlag af gensidighed, bør fortsat finde anvendelse. Det bør stå medlemsstaterne
frit for at fastsætte, om kreditformidlere inden for deres område kan få adgang til sådanne databaser.
(61) Hvis et afslag på en kreditanmodning bygger på oplysninger fundet ved en søgning i en database
eller på mangel på data heri, bør kreditgiver underrette forbrugeren herom, give oplysninger om navnet på
den pågældende database og enhver anden oplysning, som kræves i direktiv 95/46/EF, således at forbru-
geren kan udøve sin ret til adgang og, når det er berettiget, foretage berigtigelse af, slette eller blokere de
deri behandlede personoplysninger om sig selv. Hvis et afslag på en kreditanmodning skyldes en negativ
vurdering af kreditværdigheden, bør kreditgiver uden unødig forsinkelse underrette forbrugeren om afsla-
get. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte, om de vil kræve, at kreditgivere skal give yderligere forkla-
ringer på årsagerne til afslaget. Kreditgiver bør imidlertid ikke være forpligtet til at give sådanne oplys-
ninger, hvis det er forbudt i henhold til anden EU-ret, f.eks. bestemmelser om hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme. Sådanne oplysninger bør ikke gives, hvis det strider mod den offentlige orden
eller den offentlige sikkerhed, f.eks. forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse af straffe-
lovsovertrædelser.
(62) Dette direktiv vedrører anvendelse af personoplysninger i forbindelse med vurdering af en forbrugers
kreditværdighed. For at sikre beskyttelse af personoplysninger bør direktiv 95/46/EF finde anvendelse på
databehandling, der foretages i forbindelse med sådanne vurderinger.
(63) Ydelse af rådgivning i form af en individuel anbefaling er en særskilt aktivitet, der kan, men ikke
skal, kombineres med andre aspekter af ydelse eller formidling af kredit. For at forbrugerne kan forstå
arten af de tjenester, som ydes, bør de derfor underrettes om, hvorvidt der ydes eller kan ydes rådgiv-
ningstjenester, og hvornår der ikke ydes rådgivningstjenester, og hvad disse omfatter. På grund af den be-
tydning, som forbrugerne tillægger anvendelsen af betegnelserne »rådgivning« og »rådgiver«, bør med-
lemsstaterne kunne forbyde anvendelse af disse eller lignende betegnelser, når der ydes rådgivningstjene-
ster til forbrugerne. Det bør sikres, at medlemsstaterne træffer sikkerhedsforanstaltninger, når rådgivning
beskrives som uafhængig, til sikring af, at de pågældende produkter og aflønningsordninger svarer til for-
brugernes forventninger til en sådan rådgivning.
(64) Leverandører af rådgivningstjenester bør overholde visse standarder for at sikre, at forbrugeren præ-
senteres for produkter, der passer til hans behov og forhold. Rådgivningstjenester bør baseres på en rime-
lig og tilstrækkeligt vidtgående analyse af de tilbudte produkter, hvis rådgivningstjenesterne ydes af kre-
ditgivere og bundne kreditformidlere, eller af de produkter, der findes på markedet, hvis rådgivningstjene-
sterne ydes af kreditformidlere, der ikke er bundet. De, der yder rådgivningstjenester, bør kunne speciali-
sere sig i visse nicheprodukter, såsom mellemfinansiering, forudsat at de overvejer en række produkter
inden for denne bestemte niche, og at det gøres klart for forbrugeren, at de er specialiseret i disse niche-
produkter. Under alle omstændigheder bør kreditgivere og kreditformidlere oplyse forbrugeren om, hvor-
vidt de kun rådgiver om deres egne produkter eller om et bredt udvalg af produkter på markedet, for at
sikre, at forbrugeren forstår grundlaget for en anbefaling.
235
(65) Rådgivningstjenester bør bygge på en passende forståelse af forbrugerens finansielle situation, præ-
ferencer og målsætninger på grundlag af de fornødne ajourførte oplysninger og rimelige antagelser om
risici i forbindelse med forbrugerens forhold i kreditaftalens løbetid. Medlemsstaterne bør kunne præcise-
re, hvordan et givet produkts egnethed skal vurderes i forbindelse med ydelse af rådgivningstjenester.
(66) En forbrugers evne til at tilbagebetale en kredit, inden kreditaftalen udløber, kan spille en vigtig rolle
for at fremme konkurrencen på det indre marked og EU-borgernes frie bevægelighed samt for at bidrage
til at tilvejebringe den fleksibilitet i kreditaftalers løbetid, der er nødvendig for at fremme finansiel stabili-
tet i overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet. Der findes imidlertid væ-
sentlige forskelle mellem de nationale principper og betingelser, i henhold til hvilke forbrugerne har evne
til at tilbagebetale deres kredit, og de betingelser, på hvilke en sådan indfrielse før tiden kan finde sted. På
trods af forskelligartetheden i mekanismerne bag realkreditfinansiering og det eksisterende produktudvalg
er det væsentligt på EU-plan at have visse standarder for førtidig indfrielse af kredit for at sikre, at forbru-
gerne har mulighed for at frigøre sig for deres forpligtelser inden den aftalte dato i kreditaftalen og mulig-
hed for at sammenligne tilbud med henblik på at finde de bedste produkter i forhold til deres behov. Med-
lemsstaterne bør derfor enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom aftalebestemmelser, sikre,
at forbrugerne har ret til førtidig indfrielse. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne definere betingelserne
for udøvelse af en sådan ret. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden,
forskellig behandling, afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller restriktioner med hen-
syn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves. Hvis førtidig indfrielse sker i en periode, for
hvilken der er aftalt fast forrentning, kan udøvelsen af denne ret gøres betinget af, at der foreligger en
legitim interesse hos forbrugeren som fastsat af medlemsstaten. En sådan legitim interesse kan f.eks. op-
stå i tilfælde af skilsmisse eller arbejdsløshed. De betingelser, som medlemsstaterne fastsætter, bør kunne
omfatte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektivt begrundet kompensation for eventuelle omkost-
ninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af kreditten. I tilfælde, hvor medlemsstaterne fast-
sætter, at kreditgiver har ret til kompensation, bør en sådan kompensation være en rimelig og objektivt
begrundet kompensation for eventuelle omkostninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af
kreditten, i overensstemmelse med de nationale regler om kompensation. Kompensationen bør ikke over-
stige kreditgivers økonomiske tab.
(67) Det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed til at gøre det klart for forbrugerne,
hvilken form for forpligtelser der indgås med henblik på at opretholde den finansielle stabilitet, og hvor
der i kreditaftalens løbetid er fleksibilitet. Forbrugerne bør modtage oplysninger om debitorrenten i aftale-
forholdets løbetid og forud for aftaleindgåelsen. Medlemsstaterne bør kunne opretholde eller indføre be-
grænsninger med hensyn til eller forbud mod kreditgivers ensidige ændringer af debitorrenten. Medlems-
staterne bør kunne fastsætte, at forbrugeren har ret til at modtage en ajourført amortiseringstabel, hvis de-
bitorrenten ændres.
(68) Selv om kreditformidlere spiller en central rolle med hensyn til distribution af kreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse i Unionen, er der fortsat væsentlige forskelle mellem de nationale
bestemmelser om udøvelse af virksomhed som kreditformidler og om tilsyn med kreditformidlere, som
skaber hindringer for etablering og udøvelse af virksomhed som kreditformidler på det indre marked.
Kreditformidlernes manglende mulighed for frit at udøve virksomhed i Unionen hindrer det indre marked
for kreditaftaler vedrørende fast ejendom til beboelse i at fungere ordentligt. Under hensyntagen til de for-
skellige aktører, der er involveret i kreditformidling, er det væsentligt med visse standarder på EU-plan
for at sikre en høj grad af professionalisme og service.
69) Før kreditformidlere kan udøve deres aktiviteter, bør de være underlagt en adgangsproces ved den
kompetente myndighed i deres hjemland, og underlægges løbende tilsyn for at sikre, at de opfylder stren-
ge faglige krav i det mindste til kompetence, godt omdømme og erhvervsansvarsforsikring. Sådanne krav
236
bør som minimum finde anvendelse på kreditinstitutplan. Medlemsstaterne kan imidlertid præcisere, om
sådanne krav om adgang gælder for kreditformidlerens enkelte arbejdstagere. Hjemlandet kan fastsætte
yderligere krav, f.eks. at kreditformidlerens aktionærer har et godt omdømme, eller at en bunden kredit-
formidler kun kan være bundet til én kreditgiver, hvis disse krav er forholdsmæssige og forenelige med
den øvrige EU-ret. Der bør optages relevante oplysninger om kreditformidlere, der er givet adgang, i et
offentligt register. Bundne kreditformidlere, som udelukkende samarbejder med én kreditgiver under den-
nes fulde og ubetingede ansvar, bør have mulighed for at gives adgang af den kompetente myndighed
under ledelse af den kreditgiver, på hvis vegne de handler. Medlemsstaterne bør have ret til at bevare eller
indføre begrænsninger med hensyn til visse kreditformidleres retlige form, således at de udelukkende må
handle som juridiske personer eller som fysiske personer. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte, om
alle kreditformidlere optages i ét register, eller om der kræves forskellige registre, afhængigt af om kredit-
formidleren er bundet eller fungerer som uafhængig kreditformidler. Desuden bør medlemsstaterne frit
kunne bevare eller indføre begrænsninger med hensyn til muligheden for, at kreditformidlere, der er bun-
det til en eller flere kreditgivere, kan opkræve gebyrer af forbrugerne.
(70) I nogle medlemsstater kan kreditformidlere beslutte at anvende udpegede repræsentanter til at udøve
aktiviteter på deres vegne. Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende den specifikke ordning for
udpegede repræsentanter i dette direktiv. Medlemsstaterne bør dog frit kunne beslutte ikke at indføre en
sådan ordning eller at tillade, at andre enheder spiller en rolle, der er sammenlignelig med udpegede re-
præsentanters rolle, forudsat at disse enheder er omfattet af den samme ordning som kreditformidlerne.
Reglerne for udpegede repræsentanter i dette direktiv forpligter ikke medlemsstaterne til at tillade, at ud-
pegede repræsentanter udøver virksomhed på deres område, medmindre sådanne udpegede repræsentanter
anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
(71) For at sikre, at de kompetente myndigheder fører effektivt tilsyn med kreditformidlere, bør en kredit-
formidler, der er en juridisk person, gives adgang i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En kreditformidler, der ikke er en juridisk person, bør gives adgang i den medlemsstat, hvor
dens hovedkontor ligger. Desuden bør medlemsstaterne kræve, at en kreditformidlers hovedkontor altid
ligger i den medlemsstat, som er kreditformidlerens hjemland, og hvor den faktisk udøver virksomhed.
(72) Kravene for at give adgang bør give kreditformidlere ret til at udøve virksomhed i andre medlemssta-
ter i overensstemmelse med principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, forud-
sat at der har fundet behørig underretning sted mellem de kompetente myndigheder. Selv i tilfælde, hvor
medlemsstaterne beslutter at give alle ansatte hos kreditformidleren adgang, bør meddelelsen om hensig-
ten om at levere tjenesteydelser tage udgangspunkt i kreditformidleren frem for den enkelte arbejdstager.
Selv om dette direktiv udstikker de rammer, inden for hvilke alle kreditformidlere, der er givet adgang,
herunder de kreditformidlere, der er bundet til kun én kreditgiver, kan udøve virksomhed i hele Unionen,
udstikker dette direktiv ikke sådanne rammer for udpegede repræsentanter. I sådanne tilfælde skal de ud-
pegede repræsentanter, der ønsker at udøve virksomhed i en anden medlemsstat, opfylde kravene for at
give kreditformidlere adgang i dette direktiv.
(73) I nogle medlemsstater kan kreditformidlere udøve deres aktiviteter i forbindelse med kreditaftaler,
der tilbydes af ikkekreditinstitutter og kreditinstitutter. Kreditformidlere, der er givet adgang, bør i prin-
cippet kunne udøve virksomhed i hele Unionen. Adgang, der er givet af de kompetente myndigheder i
hjemlandet, bør dog ikke tillade, at kreditformidlere yder deres tjenester i forbindelse med kreditaftaler,
der tilbydes af ikkekreditinstitutter til en forbruger i en medlemsstat, hvor sådanne ikkekreditinstitutter
ikke må udøve virksomhed.
(74) Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte, at personer, der som led i deres erhvervsmæssi-
ge virksomhed kun lejlighedsvis udøver kreditformidlingsaktiviteter, f.eks. advokater eller notarer, ikke er
237
omfattet af adgangsproceduren i dette direktiv, forudsat at en sådan erhvervsmæssig virksomhed er om-
fattet af lovbestemmelser, der ikke udelukker, at der lejlighedsvis udøves kreditformidlingsaktiviteter. En
sådan undtagelse fra adgangsproceduren i dette direktiv bør dog føre til, at sådanne personer ikke kan dra-
ge fordel af pasordningen i dette direktiv. Personer, der som led i deres erhvervsmæssige virksomhed blot
lejlighedsvis præsenterer en forbruger for en kreditgiver eller en kreditformidler eller henviser forbruge-
ren til en sådan, f.eks. ved at meddele forbrugeren, at der findes en bestemt kreditgiver eller kreditformid-
ler eller en type produkt hos den pågældende kreditgiver eller kreditformidler, men ikke reklamerer yder-
ligere for eller deltager i forelæggelsen af afgivelsen af tilbud om det forberedende arbejde i forbindelse
med eller indgåelsen af kreditaftalen, bør ikke anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv. Lån-
tagere, der blot overfører en kreditaftale til en forbruger ved subrogation uden at udøve andre kreditfor-
midlingsaktiviteter, bør heller ikke anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
(75) For at sikre lige betingelser for kreditgivere og fremme finansiel stabilitet og i forventning om yderli-
gere harmonisering bør medlemsstaterne sikre, at der findes hensigtsmæssige foranstaltninger til at give
adgang for og føre tilsyn med ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør dette direktiv ikke fastlægge
detaljerede betingelser for at give adgang for og føre tilsyn med kreditgivere, som tilbyder kreditaftaler,
og som ikke er kreditinstitutter, jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber15). An-
tallet af sådanne institutter, som er aktive i Unionen i øjeblikket, er begrænset, især siden finanskrisen, og
det samme gælder deres markedsandel og antallet af medlemsstater, hvor de er aktive. Af samme grund
bør der ikke fastsættes bestemmelser om indførelse af en pasordning for sådanne institutter.
(76) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser,
der vedtages i medfør af dette direktiv, og sikre, at de gennemføres. Valget af sanktioner er fortsat op til
medlemsstaterne, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
(77) Forbrugerne bør have adgang til udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer i forbindelse med
tvister, der måtte opstå på grundlag af de rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt i dette direktiv, mel-
lem kreditgivere og forbrugere såvel som mellem kreditformidlere og forbrugere. Medlemsstaterne bør
sørge for, at deltagelse i sådanne alternative tvistbilæggelsesprocedurer ikke er frivillig for kreditgivere
og kreditformidlere. For at sikre, at alternative tvistbilæggelsesprocedurer fungerer tilfredsstillende i til-
fælde af tværnational aktivitet, bør medlemsstaterne kræve og tilskynde til, at organer med ansvar for
udenretslig klage- og tvistbilæggelse samarbejder. I denne forbindelse bør medlemsstaternes udenretslige
klage- og tvistbilæggelsesorganer tilskyndes til at deltage i Fin-Net, der er et finansielt tvistbilæggelses-
netværk af nationale udenretslige ordninger, som er ansvarlige for at bilægge tvister mellem forbrugere og
udbydere af finansielle tjenester.
(78) For at sikre konsekvent harmonisering og for at tage højde for udviklingen på markederne for kredit-
aftaler eller udviklingen inden for kreditprodukter eller i de økonomiske forhold og for yderligere at præ-
cisere visse krav i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i over-
ensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af standardformuleringen eller instruktio-
nerne vedrørende udfyldning af ESIS og ændring af bemærkningerne eller ajourføring af antagelserne,
der anvendes i forbindelse med beregningen af de årlige omkostninger i procent. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertni-
veau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge
for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet.
238
(79) For at lette kreditformidleres mulighed for at levere deres tjenesteydelser på tværs af grænserne og af
hensyn til samarbejde, informationsudveksling og tvistbilæggelse mellem de kompetente myndigheder
bør de kompetente myndigheder med ansvar for at give kreditformidlere adgang være de myndigheder,
der handler under den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)16), eller andre nationale myndig-
heder, forudsat at de samarbejder med de myndigheder, der handler under EBA med henblik på at vareta-
ge deres opgaver i henhold til dette direktiv.
(80) Medlemsstaterne bør udpege de kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre håndhævelsen
af dette direktiv, og sørge for, at de har de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser samt
tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage deres opgaver. De kompetente myndigheder kan for så vidt
angår visse aspekter af dette direktiv indbringe en sag for en domstol, der er kompetent til at træffe en
retsafgørelse, herunder i givet fald ved appel. Dette kan gøre det muligt for medlemsstaterne at overlade
håndhævelsen af disse bestemmelser til ovennævnte organer og domstolene, navnlig hvis bestemmelserne
i dette direktiv er gennemført i civilretten. Medlemsstaterne bør kunne udpege forskellige kompetente
myndigheder til at håndhæve direktivets vidtrækkende forpligtelser. I forbindelse med nogle bestemmel-
ser kan medlemsstaterne f.eks. udpege de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelse af
forbrugerbeskyttelse, hvorimod de i forbindelse med andre bestemmelser kan beslutte at udpege tilsynsfø-
rende. Muligheden for at udpege forskellige kompetente myndigheder bør ikke berøre forpligtelsen til lø-
bende tilsyn og samarbejde mellem de kompetente myndigheder som fastsat i dette direktiv.
(81) Det er nødvendigt at undersøge, om dette direktiv fungerer efter hensigten, og om det lykkes at etab-
lere et indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området for kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse. Revisionen bør bl.a. omfatte en vurdering af overholdelsen og virkningen
af dette direktiv, en vurdering af, om direktivets anvendelsesområde fortsat er hensigtsmæssigt, en analy-
se af ikkekreditinstitutters levering af kreditaftaler, en vurdering af behovet for yderligere foranstaltnin-
ger, herunder en pasordning for ikkekreditinstitutter og en undersøgelse af nødvendigheden af at indføre
yderligere rettigheder og forpligtelser i fasen efter indgåelse af en kreditaftale.
(82) En indsats fra medlemsstaternes side alene vil sandsynligvis medføre forskellige sæt regler, hvilket
kan underminere eller skabe nye hindringer for det indre markeds funktion. Målet for dette direktiv, nem-
lig oprettelsen af et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse med en høj grad af forbrugerbeskyttelse kan ikke i tilstrækkelig grad kan nås af
medlemsstaterne og kan derfor mere effektivt nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltnin-
ger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(83) Medlemsstaterne kan beslutte at gennemføre visse aspekter, der er omfattet af dette direktiv, i den
nationale lovgivning ved forsigtighedsbestemmelser, f.eks. vurderingen af forbrugerens kreditværdighed,
hvorimod andre gennemføres i lovgivningen om svig samt i civil- og strafferetten, f.eks. forpligtelserne
for den ansvarlige låntager.
(84) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor der er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
239
(85) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav den 25. juli 2011 udtalelse18) på grundlag
af artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinsti-
tutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger19) —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL 1
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastlægger en fælles ramme for visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om aftaler om forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse, herunder en forpligtelse til at foretage en vurdering af kreditværdigheden inden ydelsen
af kreditten som grundlag for udviklingen af effektive standarder for kreditgivning i forbindelse med fast
ejendom til beboelse i medlemsstaterne, og for visse forsigtigheds- og tilsynskrav, herunder vedrørende
etablering som og tilsyn med kreditformidlere, udpegede repræsentanter og ikkekreditinstitutter.
Artikel 2
Harmoniseringsniveau
1. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører strengere bestem-
melser for at beskytte forbrugerne, forudsat at sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med deres
forpligtelser i henhold til EU-retten.
2. Uanset stk. 1 opretholder eller indfører medlemsstaterne ikke i national ret bestemmelser, der fraviger
dem, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, og bilag II, del A, med hensyn til standardoplysninger forud for
aftaleindgåelsen via et europæisk standardiseret informationsblad (»ESIS«), og artikel 17, stk. 1-5, 7 og 8,
samt bilag I med hensyn til en fælles og konsekvent EU-standard for beregning af de årlige omkostninger
i procent.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på:
a) kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der al-
mindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret
i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse, og
b) kreditaftaler, som har til formål at erhverve eller bevare ejendomsretten til grundarealer eller til eksi-
sterende eller projekterede bygninger.
2. Dette direktiv gælder ikke for:
a) kreditaftaler med friværdibelåning, hvor kreditgiver:
i) udbetaler et engangsbeløb, periodiske betalinger eller andre former for kreditudbetaling til gen-
gæld for et beløb, der stammer fra fremtidigt salg af en fast ejendom til beboelse eller en rettig-
hed i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og
240
ii) ikke kræver tilbagebetaling af kreditten, før en eller flere anførte livsbegivenheder indtræffer for
forbrugeren som defineret af medlemsstaterne, medmindre forbrugeren overtræder sine kontrakt-
mæssige forpligtelser, hvilket giver kreditgiver ret til at ophæve kreditaftalen
b) kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til hans ansatte som led i en bibeskæftigelse, og
hvor en sådan kreditaftale er rentefri eller med årlige omkostninger i procent, der er lavere end dem
på markedet, og som ikke tilbydes offentligheden i almindelighed
c) kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger end dem, der er direkte for-
bundet med sikringen af kreditten
d) kreditaftaler i form af kassekredit, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden en måned
e) kreditaftaler, som er resultatet af et forlig indgået for retten eller et andet ved lov beføjet organ
f) kreditaftaler, der vedrører omkostningsfri udskudt betaling af en eksisterende gæld, og som ikke fal-
der ind under anvendelsesområdet for stk. 1, litra a).
3. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om ikke at anvende:
a) artikel 11, artikel 14 og bilag II i forbindelse med de forbrugerkreditaftaler, der er sikret ved pant eller
ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejen-
dom til beboelse, og hvis formål ikke er at erhverve eller bevare rettigheden til fast ejendom til bebo-
else, forudsat at medlemsstaterne i forbindelse med sådanne kreditaftaler anvender artikel 4 og 5 i og
bilag II og III til direktiv 2008/48/EF.
b) dette direktiv på kreditaftaler i forbindelse med en fast ejendom, hvis kreditaftalen fastsætter, at den
faste ejendom ikke på noget tidspunkt kan anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af
forbrugeren eller et af forbrugerens familiemedlemmer, men skal anvendes som hus, lejlighed eller et
andet bopælssted på grundlag af en lejeaftale
c) dette direktiv på kreditaftaler, som vedrører kreditter til en begrænset offentlighed i henhold til en
lovbestemmelse med et almennyttigt sigte og rentefrit eller til en lavere debitorrente end den gælden-
de markedsrente eller på andre vilkår, som er mere fordelagtige for forbrugeren end de gældende
markedsvilkår, og til en debitorrente, der ikke er højere end den gældende markedsrente
d) dette direktiv på foreløbige lån
e) dette direktiv på kreditaftaler, hvor kreditgiver er en organisation, der hører ind under anvendelses-
området for artikel 2, stk. 5, i direktiv 2008/48/EF.
4. De medlemsstater, som benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra b), sikrer, at der
anvendes en hensigtsmæssig ramme på nationalt plan for denne type kredit.
5. De medlemsstater, som benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra c) eller e), sikrer,
at der anvendes hensigtsmæssige alternative ordninger, som sikrer, at forbrugerne rettidigt får oplysninger
om hovedtræk, risici og omkostninger ved sådanne kreditaftaler i fasen forud for aftaleindgåelse, og at
markedsføringen af sådanne kreditaftaler er rimelig, entydig og ikke vildledende.
Artikel 4
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forbruger«: enhver forbruger som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF
2) »kreditgiver«: en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit, der falder
ind under anvendelsesområdet for artikel 3, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed
3) »kreditaftale«: en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en
forbruger kredit, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3 i form af udskudt betaling,
lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet
241
4) »accessorisk tjenesteydelse«: en tjenesteydelse, som tilbydes forbrugeren i forbindelse med kreditaf-
talen
5) »kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der ikke optræder som kreditgiver eller notar og
ikke enten direkte eller indirekte blot præsenterer en forbruger for en kreditgiver eller kreditformid-
ler, og som mod et vederlag, der kan antage form af penge eller en anden aftalt form for finansiel
modydelse, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed:
a) præsenterer eller tilbyder kreditaftaler til forbrugere
b) bistår forbrugere med at udføre andet forberedende arbejde eller anden administration forud for
aftaleindgåelse i forbindelse med kreditaftaler end det, der er omhandlet i litra a), eller
c) indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgivers vegne
6) »gruppe«: en gruppe af kreditgivere, som skal konsolideres med henblik på udarbejdelse af konsoli-
derede regnskaber som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former20)
7) »bunden kreditformidler«: enhver kreditformidler, der handler på vegne af følgende og på deres
fulde og ubetingede ansvar:
a) kun én kreditgiver
b) kun én gruppe eller
c) et antal kreditgivere eller grupper, der ikke repræsenterer et flertal af markedet
8) »udpeget repræsentant«: en fysisk eller juridisk person, som udfører de i nr. 5) omhandlede aktivite-
ter, og som handler på vegne af kun én kreditformidler og på dennes fulde og ubetingede ansvar
9) »kreditinstitut«: et kreditinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU)
nr. 575/2013
10) »ikkekreditinstitut«: en kreditgiver, som ikke er et kreditinstitut
11) »personale«:
a) enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller kreditformidler, og som er direkte involve-
ret i de af dette direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til forbrugerne i forbindelse med
de af dette direktiv omfattede aktiviteter
b) enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget repræsentant og har kontakt til forbrugerne i
forbindelse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter
c) enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsyn med de fysiske personer, der er omhand-
let i litra a) og b)
12) »samlet kreditbeløb«: det samlede kreditbeløb som defineret i artikel 3, litra l), i direktiv 2008/48/EF
13) »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten«: alle omkostninger i forbindelse med
kreditten, som forbrugeren skal betale, som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF, her-
under omkostninger i forbindelse med ejendomsvurdering, hvis en sådan vurdering er nødvendig for
at opnå kreditten, men ikke tinglysningsomkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendoms-
retten til fast ejendom. De omfatter ikke de omkostninger, som forbrugeren skal betale i forbindelse
med misligholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i kreditaftalen
14) »samlet beløb, der skal betales af forbrugeren«: hele det beløb, som forbrugeren skal betale, som de-
fineret i artikel 3, litra h), i direktiv 2008/48/EF
15) »årlige omkostninger i procent«: de samlede omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kredit-
ten udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb, herunder i givet fald de omkostninger, der er
nævnt i artikel 17, stk. 2, som på årsbasis svarer til nutidsværdien af alle fremtidige eller eksisteren-
de forpligtelser (udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger), der er aftalt mel-
lem kreditgiver og forbruger
16) »debitorrente«: den rente, som debitor skal betale, som defineret i artikel 3, litra j), i direktiv
2008/48/EF
242
17) »vurdering af kreditværdigheden«: en evaluering af udsigten til, at gældsforpligtelsen som følge af
kreditaftalen kan opfyldes
18) »varigt medium«: det varige medium som defineret i artikel 3, litra m), i direktiv 2008/48/EF
19) »hjemland«:
a) hvis kreditgiver eller kreditformidler er en fysisk person, den medlemsstat, hvor hans hovedkon-
tor er beliggende
b) hvis kreditgiver eller kreditformidler er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den pågælden-
de har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den pågældende i henhold til sin nationale ret
ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor den pågældendes hovedkontor
er beliggende
20) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor kreditgiver eller kreditformidler har en fi-
lial, eller hvorfra der leveres tjenesteydelser
21) »rådgivningstjenester«: personlige anbefalinger til en forbruger, som vedrører en eller flere transak-
tioner i forbindelse med kreditaftaler, og som er en aktivitet, der er uafhængig af ydelsen af kreditten
og de kreditformidlingsaktiviteter, der er anført i nr. 5)
22) »kompetent myndighed«: en myndighed, der i overensstemmelse med artikel 5 udpeges som kompe-
tent af en medlemsstat
23) »foreløbigt lån«: en kreditaftale, som enten er uden fast løbetid, eller hvor kreditten skal tilbagebeta-
les inden 12 måneder, og som anvendes af forbrugeren som en midlertidig finansieringsløsning i for-
bindelse med overgangen til en anden finansiel ordning for den faste ejendom
24) »eventual- eller garantiforpligtelse«: en kreditaftale, der fungerer som en garanti for en anden sær-
skilt, men accessorisk transaktion, og hvor den kapital, der er stillet sikkerhed for i form af fast ejen-
dom, kun udnyttes, hvis en begivenhed eller begivenheder, der er anført i aftalen, indtræffer
25) »værdibaseret kreditaftale«: en kreditaftale, hvor den kapital, der skal tilbagebetales, er baseret på en
kontraktligt fastsat procentdel af værdien af den faste ejendom på tidspunktet for tilbagebetalingen
eller tilbagebetalingerne af kapitalen
26) »kombinationssalg«: tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med andre særskilte finansielle
produkter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen ikke stilles individuelt til rådighed for forbrugeren
27) »pakkesalg«: tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med andre særskilte finansielle pro-
dukter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen også stilles individuelt til rådighed for forbrugeren,
men ikke nødvendigvis på samme betingelser eller vilkår, som når den indgår i pakken med accesso-
riske tjenesteydelser
28) »lån i udenlandsk valuta«: en kreditaftale, hvor kreditten er:
a) udstedt i en anden valuta end den, som forbrugeren modtager indtægten i eller den, som de akti-
ver, som forbrugeren besidder og hvoraf kreditten skal tilbagebetales, er lydende på, eller
b) udstedt i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosiddende.
Artikel 5
Kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger de nationale kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre gennem-
førelsen og håndhævelsen af dette direktiv, og sørger for, at de har de nødvendige undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser samt tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage deres opgaver effektivt.
De myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, er enten offentlige myndigheder eller organer, der er
anerkendt i den nationale ret eller af offentlige myndigheder, som udtrykkeligt har beføjelse hertil efter
national ret. De må ikke være kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og alle personer, der arbejder eller har arbej-
det for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndig-
243
heders vegne, har tavshedspligt. De fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv,
må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form,
medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af strafferetten eller dette direktiv. Dette er imidlertid
ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med den nationale ret samt EU-
retten udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger.
3. Medlemsstaterne sørger for, at de myndigheder, der er udpeget som kompetente med hensyn til at
sikre gennemførelsen og håndhævelsen af artikel 9, 29, 32, 33, 34 og 35 i dette direktiv, er en af eller
begge følgende:
a) kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010
b) andre myndigheder end de kompetente myndigheder, der er omhandlet i litra a), forudsat at den natio-
nale lovgivning eller administrative bestemmelser kræver, at disse myndigheder samarbejder med de
kompetente myndigheder, der er omhandlet i litra a), når det er nødvendigt med henblik på at vareta-
ge deres opgaver efter dette direktiv, herunder med det formål at samarbejde med Den Europæiske
Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), som krævet efter dette direktiv.
4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EBA om udpegelsen af kompetente myndigheder og
eventuelle ændringer heraf og anfører enhver fordeling af de respektive opgaver mellem forskellige kom-
petente myndigheder. Den første underretning foretages snarest muligt og senest den 21. marts 2016.
5. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser i henhold til national ret enten:
a) direkte under deres egen myndighed eller under de retlige myndigheders tilsyn eller
b) ved at indbringe sagen for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse, herun-
der i givet fald ved appel, hvis anmodningen om at træffe den nødvendige afgørelse ikke giver resul-
tat, undtagen i forbindelse med artikel 9, 29, 32, 33, 34 og 35.
6. Hvis der er to eller flere kompetente myndigheder på en medlemsstats område, sørger medlemsstaten
for, at deres respektive opgaver er klart definerede, og at der er et tæt samarbejde mellem disse myndighe-
der, således at de er i stand til at varetage deres respektive opgaver effektivt.
7. Kommissionen offentliggør mindst en gang om året i Den Europæiske Unions Tidende en liste over
de kompetente myndigheder og ajourfører løbende listen på sin hjemmeside.
KAPITEL 2
FORMIDLING AF FINANSIEL VIDEN
Artikel 6
Formidling af finansiel viden til forbrugerne
1. Medlemsstaterne fremmer foranstaltninger, der støtter formidlingen af viden til forbrugerne vedrøren-
de ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, særlig i forbindelse med aftaler om lån med pant i fast ejen-
dom. Det er nødvendigt at give klare og generelle oplysninger om kreditydelsesprocessen for at vejlede
forbrugerne, navnlig dem, der optager et lån med pant i fast ejendom for første gang. Det er også nødven-
digt at give oplysninger om den vejledning, som forbrugerorganisationer og nationale myndigheder kan
give forbrugere.
2. Kommissionen offentliggør en vurdering af den formidling af finansiel viden, som forbrugerne har
adgang til i medlemsstaterne, og identificerer eksempler på bedste praksis, som kan udvikles yderligere
med henblik på at øge forbrugernes kendskab til finansielle forhold.
244
KAPITEL 3
BETINGELSER FOR KREDITGIVERE, KREDITFORMIDLERE OG UDPEGEDE REPRÆ-
SENTANTER
Artikel 7
Forpligtelser med hensyn til god skik ved ydelsen af forbrugerkredit
1. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant over for for-
brugerne handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne udformer kreditprodukter,
eller bevilger, formidler eller yder rådgivningstjenester om kredit og i givet fald accessoriske tjeneste-
ydelser, eller når der indgås en kreditaftale, under hensyntagen til forbrugerens rettigheder og interesser.
For så vidt angår bevilling, formidling eller ydelse af rådgivningstjenester vedrørende kredit baseres akti-
viteterne på oplysninger om forbrugerens forhold og eventuelle specifikke krav, som forbrugeren har
fremsat, og på rimelige antagelser med hensyn til risici for forbrugerens situation i kreditaftalens løbetid.
For så vidt angår ydelse af rådgivningstjenester baseres aktiviteten desuden på de oplysninger, der kræves
i henhold til artikel 22, stk. 3, litra a).
2. Medlemsstaterne sikrer, at den måde, hvorpå kreditgiverne aflønner deres personale og kreditformid-
lere, og den måde, hvorpå kreditformidlerne aflønner deres personale og udpegede repræsentanter, ikke er
til hinder for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 1.
3. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere, når de udformer og anvender aflønningspolitikker for perso-
nale, der varetager vurderingen af kreditværdighed, overholder følgende principper på en måde og i et
omfang, der svarer til deres størrelse og interne organisation samt arten, omfanget og kompleksiteten af
deres aktiviteter:
a) aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring og
tilskynder ikke til risikotagning, som overskrider kreditgivers risikotoleranceniveau
b) aflønningspolitikken er i overensstemmelse med kreditgivers forretningsstrategi, målsætninger, vær-
dier og langsigtede interesser og omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, navnlig
ved at sikre, at aflønning ikke er betinget af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger.
4. Medlemsstaterne sikrer, at aflønningsstrukturen for det involverede personale, når kreditgivere, kre-
ditformidlere eller udpegede repræsentanter yder rådgivningstjenester, ikke påvirker personalets evne til
at handle i forbrugerens bedste interesse og navnlig ikke er betinget af salgsmål. For at nå dette mål kan
medlemsstaterne desuden forbyde kreditgiver at betale provision til kreditformidler.
5. Medlemsstaterne kan forbyde eller indføre begrænsninger med hensyn til betalinger fra en forbruger
til en kreditgiver eller kreditformidler inden indgåelsen af kreditaftalen.
Artikel 8
Forpligtelse til at give forbrugerne oplysninger omkostningsfrit
Medlemsstaterne sikrer, at der, når oplysninger gives til forbrugerne i overensstemmelse med kravene i
dette direktiv, meddeles sådanne oplysninger uden omkostninger for forbrugeren.
Artikel 9
Krav til personalets viden og kompetencer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter kræver, at deres
personale besidder og ajourfører et hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med hensyn til at ud-
forme, tilbyde og bevilge kreditaftaler, udøvelse af kreditformidlingsaktiviteter som anført i artikel 4,
245
nr. 5), eller ydelse af rådgivningstjenester. Hvis indgåelsen af en kreditaftale omfatter en accessorisk tje-
nesteydelse, skal der også kræves et passende viden- og kompetenceniveau i forbindelse med den acces-
soriske tjenesteydelse.
2. Med undtagelse af de i stk. 3 omhandlede tilfælde fastsætter hjemlandene minimumskrav til den vi-
den og de kompetencer, som kreditgivers, kreditformidlers og udpegede repræsentanters personale skal
have i overensstemmelse med principperne i bilag III.
3. Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine tjenester på én eller flere andre medlemsstaters
område:
i) gennem en filial, er værtslandet ansvarligt for at fastsætte minimumskravene til den viden og de
kompetencer, som filialens personale skal have
ii) som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, er hjemlandet ansvarligt for at fastsætte minimums-
kravene til den viden og de kompetencer, som personalet skal have i overensstemmelse med bilag
III. Værtslandene kan dog fastsætte minimumskrav til viden og kompetencer i forbindelse med de
krav, der er omhandlet i bilag III, stk. 1, litra b), c), e) og f).
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med overholdelsen af kravene i
stk. 1, og at de kompetente myndigheder har beføjelse til at kræve, at kreditgivere, kreditformidlere og
udpegede repræsentanter fremlægger den dokumentation, som den kompetente myndighed finder nødven-
dig for at muliggøre dette tilsyn.
5. Med henblik på et effektivt tilsyn med de kreditgivere og kreditformidlere, der som led i den fri ud-
veksling af tjenesteydelser yder deres tjenester på en anden medlemsstats område, arbejder de kompetente
myndigheder i værts- og hjemlandene tæt sammen for at sikre et effektivt tilsyn med og en effektiv hånd-
hævelse af værtslandets minimumskrav til viden og kompetencer. Med henblik herpå kan de uddelegere
opgaver og ansvarsområder til hinanden.
KAPITEL 4
INFORMATION OG PRAKSIS FORUD FOR INDGÅELSE AF KREDITAFTALEN
Artikel 10
Generelle bestemmelser om reklame og markedsføring
Medlemsstaterne kræver, at reklame- og markedsføringsmeddelelser om kreditaftaler er rimelige, enty-
dige og ikke vildledende, jf. dog direktiv 2005/29/EF. Det forbydes især at anvende en ordlyd, der kan
skabe forkerte forventninger hos forbrugeren til en kredits tilgængelighed eller omkostninger.
Artikel 11
Standardoplysninger, der skal indgå i reklame
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver reklame for kreditaftaler, der angiver en rentesats eller talstørrelser
vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, indeholder standardoplysninger i over-
ensstemmelse med denne artikel.
Medlemsstaterne kan imidlertid fastsætte, at første afsnit ikke finder anvendelse, hvis den nationale ret
kræver angivelse af de årlige omkostninger i procent ved reklame for kreditaftaler, der ikke angiver en
rentesats eller nogen talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, jf.
første afsnit.
2. Standardoplysningerne skal klart, præcist og på en fremtrædende plads angive:
a) kreditgivers eller i påkommende tilfælde kreditformidlers eller en udpeget repræsentants identitet
246
b) at kreditaftalen, hvor det er relevant, vil være sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikker-
hedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboel-
se, eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse
c) debitorrenten, og hvorvidt den er fast eller variabel eller en kombination af begge dele, tillige med
oplysninger om de gebyrer, der indgår i omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten
d) det samlede kreditbeløb
e) de årlige omkostninger i procent, som i en reklame bør have en mindst lige så fremtrædende placering
som enhver rente
f) kreditaftalens løbetid, hvor det er relevant
g) afdragenes størrelse, hvor det er relevant
h) det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, hvis det er relevant
i) antallet af afdrag, hvis det er relevant.
j) hvor det er relevant, en advarsel om, at eventuelle udsving i valutakursen kan påvirke det beløb, der
skal betales af forbrugeren.
3. Oplysningerne angivet i stk. 2, bortset fra de i litra a), b) eller j) anførte, skal angives ved hjælp af et
repræsentativt eksempel og under hele forløbet følge det pågældende repræsentative eksempel. Medlems-
staterne vedtager kriterier for fastsættelse af et repræsentativt eksempel.
4. Såfremt indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse, navnlig en forsikring, er obligato-
risk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de oplyste vilkår og betingelser, og en sådan aftales
omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale være angivet klart,
præcist og på en fremtrædende plads sammen med de årlige omkostninger i procent.
5. Oplysningerne omhandlet i stk. 2 og 4 skal være let læselige eller kunne høres tydeligt afhængigt af
det medie, der anvendes til reklame.
6. Medlemsstaterne kan kræve, at der er en præcis og forholdsmæssigt afpasset advarsel om de specifik-
ke risici, der er forbundet med kreditaftaler. De meddeler straks Kommissionen sådanne krav.
7. Denne artikel berører ikke direktiv 2005/29/EF.
Artikel 12
Kombinations- og pakkesalg
1. Medlemsstaterne tillader pakkesalg, men forbyder kombinationssalg.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at kreditgivere kan anmode forbrugeren, et familiemed-
lem eller en nær pårørende til forbrugeren om at:
a) oprette eller opretholde en betalings- eller opsparingskonto, hvis det eneste formål med en sådan kon-
to er at akkumulere kapital til at tilbagebetale lånet eller afdrage på lånet, samle ressourcer for at opnå
lånet eller give kreditgiver yderligere sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse
b) købe eller beholde et investeringsprodukt eller privat pensionsprodukt, hvis et sådant produkt, som
primært giver investor pensionsindtægter, også tjener til at give kreditgiver yderligere sikkerhedsstil-
lelse i tilfælde af misligholdelse eller at akkumulere kapital til at tilbagebetale lånet eller afdrage på
lånet, samle ressourcer for at opnå lånet
c) indgå en separat kreditaftale i kombination med en kreditaftale med delt friværdi for at opnå lånet.
3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade kombinationssalg, når kreditgiver kan godtgøre over for
den kompetente myndighed, at de bundne produkter eller produktkategorier, der tilbydes på indbyrdes til-
svarende vilkår og betingelser, og som ikke stilles individuelt til rådighed, indebærer en klar fordel for
forbrugerne under hensyntagen til tilgængeligheden af og priserne på de relevante produkter, der tilbydes
på markedet. Nærværende stykke gælder udelukkende produkter, der bringes i omsætning efter den 20.
marts 2014.
247
4. Medlemsstaterne kan give kreditgivere tilladelse til at pålægge forbrugeren at tegne en relevant for-
sikring i forbindelse med kreditaftalen. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at kreditgiver accepte-
rer forsikringspolicen fra en anden udbyder end kreditgivers foretrukne udbyder, hvis forsikringspolicen
indeholder samme garanti som den, kreditgiver har foreslået.
Artikel 13
Generelle oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne eller i påkommende tilfælde de bundne kreditformidlere el-
ler deres udpegede repræsentanter til enhver tid stiller klare og forståelige generelle oplysninger om kre-
ditaftalerne til rådighed på papir, ved hjælp af et andet varigt medium eller i elektronisk form. Medlems-
staterne kan desuden fastsætte, at de ikkebundne kreditformidlere gør de generelle oplysninger tilgængeli-
ge.
Sådanne generelle oplysninger skal som minimum omfatte følgende:
a) navn og fysisk adresse på oplysningernes afsender
b) de formål, hvortil kreditten kan anvendes
c) former for sikkerhedsstillelse, herunder, hvor det er relevant, muligheden for, at sikkerheden kan væ-
re beliggende i en anden medlemsstat
d) kreditaftalernes eventuelle løbetid
e) de forskellige debitorrenter, der findes, og hvorvidt de er faste eller variable eller begge dele, med en
kort beskrivelse af karakteristika ved fast og variabel rente, herunder de dermed forbundne konse-
kvenser for forbrugeren
f) angivelse af den udenlandske valuta eller de udenlandske valutaer, hvis der kan anvendes lån i uden-
landsk valuta, herunder en forklaring på konsekvenserne for forbrugeren, hvis kreditten er angivet i
udenlandsk valuta
g) et repræsentativt eksempel på det samlede kreditbeløb, de samlede omkostninger for forbrugeren i
forbindelse med kreditten, det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og de årlige omkostnin-
ger i procent
h) angivelse af eventuelle yderligere omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kreditten, der ikke
indgår i det samlede kreditbeløb, og som skal betales i forbindelse med en kreditaftale
i) en række forskellige muligheder for tilbagebetaling af kreditten til kreditgiver, herunder de periodiske
afdrags antal, hyppighed og størrelse
j) hvor det er relevant, en klar og tydelig angivelse af, at overholdelse af kreditaftalens vilkår og betin-
gelser ikke garanterer tilbagebetaling af det samlede kreditbeløb i henhold til kreditaftalen
k) en beskrivelse af de vilkår, der direkte vedrører førtidig indfrielse
l) hvorvidt det er nødvendigt med en vurdering af ejendommen og i givet fald, hvem der har ansvaret
for at sikre, at vurderingen foretages, og hvorvidt det medfører eventuelle omkostninger for forbruge-
ren
m) angivelse af de accessoriske tjenesteydelser, som forbrugeren skal erhverve for at opnå kreditten eller
få den på de oplyste vilkår og betingelser, og i givet fald en præcisering af, at de accessoriske tjene-
steydelser kan købes hos en tjenesteudbyder, der ikke er kreditgiveren, og
n) en generel advarsel om de eventuelle konsekvenser af manglende overholdelse af forpligtelserne i
forbindelse med kreditaftalen
2. Medlemsstaterne kan forpligte kreditgiverne til at medtage andre former for advarsler, som er rele-
vante i en medlemsstat. De meddeler straks Kommissionen sådanne krav.
248
Artikel 14
Oplysninger forud for aftaleindgåelsen
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver og i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant
giver forbrugeren de individuelle oplysninger, som er nødvendige for at kunne sammenligne de kreditter,
der findes på markedet, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om, hvorvidt han
skal indgå en kreditaftale:
a) uden unødig forsinkelse, efter at forbrugeren i overensstemmelse med artikel 20 har afgivet de nød-
vendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer og
b) i god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud.
2. De i stk. 1 omhandlede individuelle oplysninger gives via ESIS, jf. bilag II, på papir eller ved hjælp
af et andet varigt medium.
3. Medlemsstaterne sikrer, at et tilbud, der er bindende for kreditgiver, afgives til forbrugeren på papir
eller ved hjælp af et andet varigt medium og ledsages af et ESIS, hvis:
a) forbrugeren ikke tidligere har fået forelagt en ESIS-formular eller
b) tilbuddets karakteristika ikke stemmer overens med oplysningerne i den ESIS-formular, der tidligere
er blevet forelagt.
4. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at forelæggelsen af ESIS er obligatorisk inden afgivelsen af et
tilbud, der er bindende for kreditgiver. I så fald kræver de, at ESIS kun skal forelægges igen, hvis betin-
gelsen i stk. 3, litra b), er opfyldt.
5. Medlemsstater, som inden den 20. marts 2014 har indført et informationsblad, der opfylder oplys-
ningskrav, som svarer til dem, der er fastsat i bilag II, kan fortsat anvende bladet til formålene i nærvæ-
rende artikel indtil den 21. marts 2019.
6. Medlemsstaterne fastsætter en frist på mindst syv dage, inden for hvilken forbrugeren har tilstrække-
lig tid til at sammenligne tilbuddene, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning.
Medlemsstaterne præciserer, at den i første afsnit omhandlede frist enten skal betragtes som en betænk-
ningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen af
kreditaftalen eller som en kombination af begge.
Hvis en medlemsstat angiver en betænkningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen:
a) er tilbuddet bindende for kreditgiver under betænkningstidens varighed, og
b) forbrugeren skal kunne acceptere tilbuddet på et hvilket som helst tidspunkt under betænkningstiden.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at forbrugere ikke kan acceptere tilbuddet i en periode, der ikke oversti-
ger de første ti dage af betænkningstiden.
Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes på grundlag af salget af underliggende obli-
gationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumenter, kan medlemsstaterne fastsætte, at debitorrenten
eller de andre omkostninger kan variere fra det i tilbuddet angivne i overensstemmelse med værdien af de
underliggende obligationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumenter.
Hvis forbrugeren har en fortrydelsesret i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit, fin-
der artikel 6 i direktiv 2002/65/EF ikke anvendelse.
7. Kreditgiver og i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant, som har forelagt ESIS for
forbrugeren, anses for at have opfyldt kravene vedrørende oplysninger til forbrugeren inden indgåelse af
en fjernsalgsaftale, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2002/65/EF, og anses kun for at opfylde kravene i artikel
5, stk. 1, i samme direktiv, såfremt de mindst har forelagt ESIS inden indgåelse af den pågældende aftale.
8. Medlemsstaterne ændrer ikke ESIS-modellen, bortset fra hvad der er fastsat i bilag II. Eventuelle sup-
plerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan
249
meddele forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele forbrugeren gives i et særskilt dokument,
der kan knyttes som bilag til ESIS.
9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
40 med henblik på at ændre standardformuleringen i bilag II, del A, eller instruktionerne i bilag II, del B,
for at opfylde behovet for oplysninger eller advarsler om nye produkter, der ikke blev markedsført inden
den 20. marts 2014. Sådanne delegerede retsakter ændrer dog ikke ESIS' struktur eller format.
10. Hvis der anvendes taletelefoni som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2002/65/EF, skal beskri-
velsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf. artikel 3, stk. 3, litra b), andet led, i
samme direktiv, som minimum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit 3)-6), i bilag II til
nærværende direktiv.
11. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsen-
tant, i det mindste når der ikke findes en fortrydelsesret, fremlægger en kopi af udkastet til kreditaftalen
for forbrugeren på tidspunktet for afgivelsen af et tilbud, der er bindende for kreditgiver. Hvis der findes
en fortrydelsesret, sikrer medlemsstaterne, at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget
repræsentant, tilbyder at fremlægge en kopi af udkastet til kreditaftalen for forbrugeren på tidspunktet for
afgivelsen af et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Artikel 15
Oplysningskrav vedrørende kreditformidlere og udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kreditformidler eller udpeget repræsentant i god tid inden udøvelsen af
enhver af de kreditformidlingsaktiviteter, der er opført i artikel 4, nr. 5), som minimum giver forbrugeren
følgende oplysninger på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium:
a) navn og fysisk adresse på kreditformidler
b) det register, som kreditformidler er optaget i, registreringsnummeret, hvor det er relevant, og med an-
givelse af, hvordan en sådan registrering kan kontrolleres
c) hvorvidt kreditformidler udelukkende er bundet til eller samarbejder med en kreditgiver eller flere
kreditgivere. Hvis kreditformidler udelukkende er bundet til eller samarbejder med en eller flere kre-
ditgivere, skal denne meddele navnene på den eller de kreditgivere, på hvis vegne der handles. Kre-
ditformidlere kan meddele, at de er uafhængige, når de opfylder betingelserne fastsat i overensstem-
melse med artikel 22, stk. 4
d) hvorvidt kreditformidler yder rådgivningstjenester
e) det eventuelle gebyr, forbrugeren skal betale til kreditformidler for dennes tjenesteydelser, eller, hvis
dette ikke er muligt, metoden til beregning af gebyret
f) de procedurer, hvorefter forbrugere eller andre berørte parter internt kan indbringe klager over kredit-
formidlere, samt i påkommende tilfælde de udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer, der kan
anvendes
g) eksistensen, hvis det er relevant, og, hvis det er kendt, størrelsen af de provisioner eller andre incita-
menter, som kreditgiver eller tredjemand skal betale til kreditformidler for dennes tjenesteydelser i
forbindelse med kreditaftalen. Hvis beløbet ikke kendes på meddelelsestidspunktet, skal kreditfor-
midler underrette forbrugeren om, at det reelle beløb vil blive meddelt på et senere tidspunkt i ESIS.
2. Kreditformidlere, der ikke er bundet, men som modtager provision fra en eller flere kreditgivere,
fremlægger på forbrugerens anmodning oplysninger om, hvor meget den provision varierer, som de for-
skellige kreditgivere, der tilbyder kreditaftaler til forbrugeren, skal betale. Forbrugeren underrettes om sin
ret til at anmode om sådanne oplysninger.
250
3. Hvis kreditformidler opkræver et gebyr fra forbrugeren og herudover modtager provision fra kreditgi-
ver eller tredjemand, skal kreditformidler meddele forbrugeren, om provisionen enten helt eller delvis
modregnes i gebyret.
4. Medlemsstaterne sikrer, at det gebyr, som forbrugeren eventuelt skal betale til kreditformidler for
dennes tjenesteydelser, meddeles af kreditformidler til kreditgiver med henblik på beregning af de årlige
omkostninger i procent.
5. Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, kræver medlemsstaterne, at kreditfor-
midlerne sørger for, at deres udpegede repræsentant meddeler, i hvilken egenskab han optræder, og hvil-
ken kreditformidler han repræsenterer, når han kontakter, eller før han handler med en forbruger.
Artikel 16
Fyldestgørende forklaringer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere og i påkommende tilfælde kreditformidlere eller udpegede re-
præsentanter giver forbrugeren fyldestgørende forklaringer om den eller de foreslåede kreditaftaler såvel
som om enhver accessorisk tjenesteydelse, således at forbrugeren er i stand til at vurdere, om de foreslåe-
de kreditaftaler og accessoriske tjenesteydelser passer til hans behov og finansielle situation.
Disse forklaringer skal i givet fald navnlig omfatte:
a) oplysningerne forud for aftaleindgåelsen i overensstemmelse med:
i) artikel 14 for så vidt angår kreditgivere
ii) artikel 14 og 15 for så vidt angår kreditformidlere eller udpegede repræsentanter
b) de væsentlige karakteristika ved de foreslåede produkter
c) de specifikke konsekvenser, som de foreslåede produkter kan have for forbrugeren, herunder konse-
kvenserne af misligholdelse i forbindelse med forbrugerens betaling og
d) hvis accessoriske tjenesteydelser indgår i en pakke med kreditaftalen, hvorvidt hver komponent kan
afvikles separat og konsekvenserne herved for forbrugeren.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, hvilken form og hvilket omfang de i stk. 1 omhandlede forklaringer
skal have, samt hvem der skal yde den, ud fra de omstændigheder, hvorunder kreditaftalen tilbydes, hvem
den tilbydes og arten af den kredit, der tilbydes.
KAPITEL 5
ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT
Artikel 17
Beregning af de årlige omkostninger i procent
1. De årlige omkostninger i procent beregnes ud fra den matematiske formel i bilag I.
2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en bestemt konto, ved at anvende et betalingsmiddel i for-
bindelse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og andre omkostnin-
ger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkostninger i forbindelse med for-
brugerkreditten, hvis det er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå kreditten eller
for at kunne få den på de oplyste betingelser.
3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver
gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og
datoer, der er angivet i kreditaftalen.
251
4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i på-
kommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan
opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at de-
bitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen af afta-
len.
5. For kreditaftaler, hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende periode på mindst fem år,
ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere relevant
periode, omfatter beregningen af den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der anføres i
ESIS, kun den indledende periode med fast rente, og den baseres på den antagelse, at restgælden tilbage-
betales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
6. Hvis kreditaftaler tillader variationer i debitorrenten, sikrer medlemsstaterne, at forbrugeren underret-
tes om de mulige konsekvenser af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostnin-
ger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS. Det sker ved at give forbrugeren en yderligere årlig om-
kostningsprocent, der illustrerer de mulige risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorrenten.
Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages disse oplysninger af en advarsel, der fremhæver, at de
samlede kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i procent, kan ændre
sig. Denne bestemmelse gælder ikke kreditaftaler, hvor debitorrenten er fastsat for en indledende periode
på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yder-
ligere relevant periode, for hvilken der er fastsat en yderligere illustrativ årlig omkostningsprocent i ESIS.
7. De supplerende antagelser i bilag I anvendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige om-
kostninger i procent.
8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
40 med henblik på at ændre de bemærkninger eller ajourføre de antagelser, der anvendes i forbindelse
med beregningen af de årlige omkostninger i procent som fastlagt i bilag I, navnlig hvis bemærkningerne
og antagelserne i denne artikel og i bilag I ikke er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i
procent på en ensartet måde eller ikke længere er tilpasset til den økonomiske situation på markedet.
KAPITEL 6
VURDERING AF KREDITVÆRDIGHEDEN
Artikel 18
Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver inden indgåelsen af kreditaftalen foretager en grundig vurde-
ring af forbrugerens kreditværdighed. Ved denne vurdering tages der behørigt hensyn til de faktorer, der
er relevante for at anslå udsigten til, at forbrugeren opfylder sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de procedurer og oplysninger, som vurderingen baseres på, er fastlagt, og
at de dokumenteres og opretholdes.
3. Vurderingen af kreditværdigheden skal ikke baseres udelukkende på det faktum, at værdien af den
faste ejendom til beboelse overstiger kreditbeløbet, eller den antagelse, at den faste ejendom til beboelse
vil stige i værdi, medmindre formålet med kreditaftalen er at opføre eller renovere fast ejendom til bebo-
else.
4. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, når denne indgår en kreditaftale med en forbruger, ikke efter-
følgende ophæver eller ændrer kreditaftalen til skade for forbrugeren, hvis vurderingen af kreditværdighe-
den ikke er gennemført korrekt. Nærværende stykke finder ikke anvendelse, når det kan påvises, at for-
brugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysningerne som omhandlet i artikel 20.
252
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) kreditgiver kun yder forbrugeren kredit, hvis resultatet af vurderingen af kreditværdigheden viser, at
forpligtelserne som følge af kreditaftalen sandsynligvis kan opfyldes på den måde, der kræves i hen-
hold til denne aftale
b) kreditgiver i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 95/46/EF på forhånd underretter forbrugeren
om, at der vil blive foretaget søgning i en database
c) kreditgiver, hvis kreditanmodningen afslås, omgående underretter forbrugeren om afslaget og i givet
fald om, at afgørelsen er truffet på grundlag af en automatisk behandling af oplysninger. Hvis afslaget
er baseret på resultatet af databasesøgninger, underretter kreditgiver forbrugeren om resultatet af så-
danne søgninger og giver nærmere oplysninger om den pågældende database.
6. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerens kreditværdighed tages op til ny vurdering på grundlag af
ajourførte oplysninger, inden der bevilges en betydelig stigning i det samlede kreditbeløb efter indgåelsen
af kreditaftalen, medmindre sådan yderligere kredit var forudset og medtaget i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden.
7. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF.
Artikel 19
Ejendomsvurdering
1. Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område udvikles pålidelige standarder for vurdering af fast
ejendom til beboelse med henblik på lån med pant i fast ejendom. Medlemsstaterne kræver, at disse stan-
darder anvendes, når kreditgiver foretager en ejendomsvurdering, eller at kreditgiver træffer passende for-
anstaltninger til at sikre, at disse standarder anvendes, når en vurdering foretages af tredjemand. Hvis de
nationale myndigheder er ansvarlige for reguleringen af uafhængige vurderingsmænd, der foretager ejen-
domsvurderinger, sikrer de, at disse overholder gældende nationale regler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de interne og eksterne vurderingsmænd, der foretager ejendomsvurderin-
ger, er fagligt kompetente og tilstrækkeligt uafhængige af kreditgarantiprocessen til at kunne yde en uvil-
dig og objektiv vurdering, der dokumenteres ved hjælp af et varigt medium, og som kreditgiver opbevarer
en kopi af.
Artikel 20
Fremlæggelse og kontrol af forbrugerens oplysninger
1. Vurderingen af kreditværdigheden omhandlet i artikel 18 foretages på grundlag af de oplysninger om
forbrugerens indtægter og udgifter og andre finansielle og økonomiske forhold, der er nødvendige, til-
strækkelige og forholdsmæssigt afpassede. Kreditgiver indhenter oplysningerne fra relevante interne eller
eksterne kilder, herunder fra forbrugeren, og oplysninger, som kreditformidler eller den udpegede repræ-
sentant har fået under kreditanmodningsprocessen. Oplysningerne kontrolleres på passende vis, herunder
om nødvendigt gennem henvisning til uafhængig og kontrollerbar dokumentation.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditformidlere eller udpegede repræsentanter på korrekt vis forelægger
de nødvendige oplysninger fra forbrugeren for den relevante kreditgiver, således at der kan foretages en
vurdering af kreditværdigheden.
3. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne forud for aftalens indgåelse klart og entydigt præciserer de
nødvendige oplysninger og den uafhængige og kontrollerbare dokumentation, som forbrugeren skal frem-
lægge, samt tidsrammen, inden for hvilken forbrugeren skal fremlægge oplysningerne. En sådan anmod-
ning om oplysninger skal være rimelig og begrænses til, hvad der er nødvendigt for at kunne foretage en
korrekt vurdering af kreditværdigheden. Medlemsstaterne tillader kreditgivere at anmode om en præcise-
253
ring af de oplysninger, de har modtaget som svar på denne anmodning, hvis det er nødvendigt for at mu-
liggøre en vurdering af kreditværdigheden.
Medlemsstaterne tillader ikke en kreditgiver at opsige kreditaftalen med den begrundelse, at de af for-
brugeren fremlagte oplysninger inden indgåelsen af kreditaftalen var ufuldstændige.
Andet afsnit forhindrer ikke medlemsstaterne i at tillade, at kreditgiver opsiger kreditaftalen, hvis det
påvises, at forbrugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysninger.
4. Medlemsstaterne indfører foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne er gjort bekendt med behovet
for at give korrekte oplysninger som svar på anmodningen i stk. 3, første afsnit, og at sådanne oplysninger
så vidt muligt er fuldstændige, så der kan foretages en korrekt vurdering af kreditværdigheden. Kreditgi-
ver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant advarer forbrugeren om, at kreditten ikke kan bevil-
ges, hvis kreditgiver ikke kan foretage en vurdering af kreditværdigheden, fordi forbrugeren vælger ikke
at fremlægge de oplysninger eller den kontrol, der er nødvendige for en vurdering af kreditværdigheden.
Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
5. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF, særlig artikel 6.
KAPITEL 7
ADGANG TIL DATABASER
Artikel 21
Adgang til databaser
1. Hver medlemsstat sikrer adgang for alle kreditgivere fra alle medlemsstater til de databaser, som an-
vendes i den pågældende medlemsstat i forbindelse med vurderingen af forbrugernes kreditværdighed og
med det ene formål at føre tilsyn med forbrugernes overholdelse af kreditforpligtelserne i kreditaftalens
løbetid. Vilkårene for adgang skal være ikkediskriminerende.
2. Stk. 1 finder anvendelse på både databaser, der drives af private kreditbureauer eller kreditoplys-
ningsbureauer, og på offentlige registre.
3. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF.
KAPITEL 8
RÅDGIVNINGSTJENESTER
Artikel 22
Standarder for rådgivningstjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, kreditformidler eller en udpeget repræsentant i forbindelse
med en given transaktion udtrykkeligt underretter forbrugeren om, hvorvidt der ydes eller kan ydes råd-
givningstjenester til forbrugeren.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, kreditformidler eller en udpeget repræsentant inden ydelsen af
rådgivningstjenester eller i givet fald inden indgåelsen af en aftale om ydelse af rådgivningstjenester giver
forbrugeren følgende oplysninger på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium:
a) hvorvidt anbefalingen udelukkende fremsættes på grundlag af en vurdering af deres eget produktud-
valg i overensstemmelse med stk. 3, litra b), eller på grundlag af en lang række produkter på marke-
det i overensstemmelse med stk. 3, litra c), så forbrugeren kan forstå grundlaget for anbefalingen
b) det gebyr, forbrugeren eventuelt skal betale for rådgivningstjenesterne eller, hvis beløbet ikke kan
fastlægges på meddelelsestidspunktet, den anvendte metode til beregningen heraf.
254
Oplysningerne i første afsnit, litra a) og b), kan gives til forbrugeren i form af yderligere oplysninger
forud for aftaleindgåelsen.
3. Hvis der ydes rådgivningstjenester til forbrugerne, sikrer medlemsstaterne, ud over de krav, der er
fastsat i artikel 7 og 9, at:
a) kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter indhenter de nødvendige oplysninger om
forbrugerens personlige og finansielle situation, hans præferencer og målsætninger for således at kun-
ne anbefale egnede kreditaftaler. Sådanne overvejelser baseres på oplysninger, der er aktuelle på det
pågældende tidspunkt, og tager højde for rimelige antagelser med hensyn til risici for forbrugerens
situation i den foreslåede kreditaftales løbetid
b) kreditgivere, bundne kreditformidlere og udpegede repræsentanter for bundne kreditformidlere, tager
et tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler i deres produktudvalg i betragtning og anbefaler den eller de
bedst egnede kreditaftaler blandt deres produktudvalg i forhold til forbrugernes behov, finansielle si-
tuation og personlige forhold
c) ikkebundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter for ikkebundne kreditformidlere tager et
tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler på markedet i betragtning og anbefaler den eller de egnede kre-
ditaftaler på markedet i forhold til forbrugernes behov, finansielle situation og personlige forhold
d) kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter handler i forbrugerens bedste interesse ved
at:
i) holde sig underrettet om forbrugerens behov og forhold
ii) anbefale egnede kreditaftaler i overensstemmelse med litra a), b) og c), og
e) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter forsyner forbrugeren med en kopi af den
fremsatte anbefaling på papir eller ved hjælp af et varigt medium.
4. Medlemsstaterne kan forbyde anvendelsen af betegnelsen »rådgivning« og »rådgiver« eller lignende
betegnelser, når der ydes rådgivningstjenester til forbrugerne af kreditgivere, bundne kreditformidlere el-
ler udpegede repræsentanter for bundne kreditformidlere.
Medlemsstater, der ikke forbyder anvendelsen af betegnelsen »rådgivning« og »rådgiver«, indfører føl-
gende betingelser for anvendelse af betegnelsen »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver« for
så vidt angår kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der yder rådgivningstjenester:
a) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter skal tage et tilstrækkeligt stort antal kre-
ditaftaler på markedet i betragtning, og
b) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter aflønnes ikke for de rådgivningstjene-
ster, der ydes af en eller flere kreditgivere.
Andet afsnit, litra b), finder kun anvendelse, hvis antallet af de kreditgivere, der vurderes, ikke repræ-
senterer et flertal på markedet.
Medlemsstaterne kan indføre strengere krav for kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræ-
sentanters anvendelse af betegnelserne »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver«, herunder et
forbud mod modtagelse af vederlag fra en kreditgiver.
5. Medlemsstaterne kan indføre en forpligtelse for kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsen-
tanter til at advare forbrugeren, hvis en kreditaftale under hensyntagen til forbrugerens finansielle situati-
on kan indebære en særlig risiko for forbrugeren.
6. Medlemsstaterne sikrer, at det kun er kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter,
der yder rådgivningstjenester.
Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om ikke at anvende første afsnit på personer:
a) som udøver kreditformidlingsaktiviteter anført i artikel 4, nr. 5), eller yder rådgivningstjenester, hvis
disse aktiviteter udøves, eller tjenester ydes lejlighedsvis som led i deres erhvervsmæssige virksom-
hed, og disse aktiviteter er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser eller en fagetisk ko-
255
deks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker udøvelsen af disse aktiviteter eller ydelsen af
disse tjenester
b) der som kuratorer yder rådgivningstjenester i forbindelse med forvaltning af eksisterende gæld, hvis
disse aktiviteter er reguleret ved lov eller af offentlige eller frivillige tjenester for gældsrådgivning,
der ikke opererer på et kommercielt grundlag, eller
c) der i en anden egenskab end kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter yder rådgiv-
ningstjenester, hvis de kompetente myndigheder har godkendt og fører tilsyn med disse personer i
overensstemmelse med kravene til kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
De personer, der er omfattet af fritagelsen i andet afsnit, gør ikke brug af retten omhandlet i artikel 32,
stk. 1, til at yde tjenester på hele Unionens geografiske område.
7. Nærværende artikel berører ikke artikel 16 og medlemsstaternes beføjelse til at sikre, at der stilles
tjenester til rådighed for forbrugere for at bistå dem med at forstå deres finansielle behov og hvilken type
produkter, der sandsynligvis kan imødekomme disse behov.
KAPITEL 9
LÅN I UDENLANDSK VALUTA OG LÅN MED VARIABEL RENTE
Artikel 23
Lån i udenlandsk valuta
1. Medlemsstaterne sikrer, at der ved kreditaftaler i forbindelse med lån i udenlandsk valuta er etableret
en passende ramme på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen for som minimum at sikre, at:
a) forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta,
eller
b) der er etableret andre ordninger for at begrænse forbrugerens eksponering for valutakursrisiko i for-
bindelse med kreditaftalen.
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede anden valuta skal enten være:
a) den valuta, hvori forbrugeren primært modtager sine indtægter eller besidder de aktiver, kreditten skal
tilbagebetales med, som anført på tidspunktet for den seneste vurdering af kreditværdigheden i for-
bindelse med kreditaftalen, eller
b) valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren enten var bosiddende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen eller er bosiddende på nuværende tidspunkt.
Medlemsstaterne kan præcisere, hvorvidt forbrugeren har adgang til begge eller kun én af valgmulighe-
derne omhandlet i første afsnits litra a) og b) eller kan give kreditgivere mulighed for at præcisere, hvor-
vidt forbrugeren har adgang til begge eller kun én af valgmulighederne omhandlet i første afsnits litra a)
og b).
3. Hvis en forbruger har ret til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta i overensstemmelse med
stk. 1, litra a), sikrer medlemsstaterne, at den valutakurs, der anvendes til konverteringen, er den markeds-
kurs, der er gældende på dagen for ansøgningen om konvertering, medmindre andet er angivet i kreditaf-
talen.
4. Medlemsstaterne sikrer, at en forbruger, der har lån i udenlandsk valuta, advares regelmæssigt af kre-
ditgiver på papir eller ved hjælp af et varigt medium, som minimum når værdien af det samlede beløb,
forbrugeren skal betale, og som er udestående, eller af de periodiske afdrag varierer med mere end 20 % i
forhold til, hvad det ville have været, hvis valutakursen mellem kreditaftalens valuta og medlemsstatens
valuta på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen blev anvendt. Advarslen skal oplyse forbrugeren om
en stigning i det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og i givet fald oplyse om retten til at kon-
256
vertere til en anden valuta og betingelserne herfor samt redegøre for enhver anden ordning, der kan be-
grænse forbrugerens eksponering for valutakursrisikoen.
5. Medlemsstaterne kan regulere lån i udenlandsk valuta yderligere, forudsat at sådanne bestemmelser
ikke indføres med tilbagevirkende kraft.
6. De ordninger, der gælder i henhold til denne artikel, meddeles forbrugeren i ESIS og i kreditaftalen.
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om, at forbrugerens eksponering for valutakursrisici
skal begrænses til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal ESIS indeholde et illustrativt eksem-
pel på indvirkningen af valutakurssvingninger på 20 %.
Artikel 24
Kreditter med variabel rente
Hvis kreditaftalen er en kredit med variabel rente, sikrer medlemsstaterne, at:
a) indeks eller referencerenter, der anvendes til at beregne debitorrenten, er tydelige, tilgængelige, ob-
jektive og verificerbare for kreditaftalens parter og de kompetente myndigheder og
b) kreditgiverne eller de ansvarlige for udarbejdelsen af indekser opbevarer arkiver over de indekser, der
anvendes til beregning af debitorrenter.
KAPITEL 10
FORSVARLIG GENNEMFØRELSE AF KREDITAFTALER OG HERMED FORBUNDNE RET-
TIGHEDER
Artikel 25
Førtidig indfrielse
1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugeren har ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i
medfør af en kreditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en reduktion af
forbrugerens samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af af-
talens løbetid.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af den i stk. 1 nævnte ret underlægges visse betingelser.
Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden, en forskellig behandling,
afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller
restriktioner med hensyn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv kompensation, når det
er berettiget, for mulige omkostninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfrielse, men pålæg-
ger ikke forbrugeren en sanktion. I den henseende overstiger kompensationen ikke kreditgivers økonomi-
ske tab. Medlemsstaterne kan efter disse betingelser fastsætte, at kompensationen ikke må overstige et
vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.
4. Hvis en forbruger ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kreditaftale, før aftalen
udløber, skal kreditgiver uden forsinkelse efter modtagelse af anmodningen på papir eller ved hjælp af et
andet varigt medium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mulighed.
Disse oplysninger skal mindst indeholde en angivelse af, hvor store konsekvenser det vil have for forbru-
geren at frigøre sig fra sine forpligtelser, før kreditaftalen udløber, og en klar redegørelse for, hvilke anta-
gelser der er anvendt. De eventuelle antagelser, der er anvendt, skal være rimelige og berettigede.
257
5. Medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af retten i stk. 1 er betinget af, at der foreligger en legi-
tim interesse hos forbrugeren, hvis den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er aftalt fast
forrentning.
Artikel 26
Fleksible og pålidelige markeder
1. Medlemsstaterne indfører hensigtsmæssige ordninger for at sikre, at krav mod sikkerhedsstillelsen
kan gøres gældende af kreditgiver eller på vegne af kreditgiver. Medlemsstaterne sikrer også, at kreditgi-
ver opbevarer relevant dokumentation om de typer af fast ejendom, der accepteres som sikkerhedsstillel-
se, samt de dermed forbundne bestemmelser om optagelse af lån med pant i fast ejendom.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre en passende statistisk overvågning
af boligejendomsmarkedet, bl.a. med henblik på markedsovervågning, ved at tilskynde til udvikling og
anvendelse af specifikke prisindekser, der kan være offentlige eller private eller begge dele.
Artikel 27
Oplysninger om ændringer i debitorrenten
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium underretter
forbrugeren om enhver ændring i debitorrenten, inden ændringen får virkning. Oplysningerne skal mindst
indeholde en angivelse af betalingernes størrelse, efter at den nye debitorrente har fået virkning, og, så-
fremt betalingernes antal eller hyppighed ændres, nærmere oplysninger herom.
2. Medlemsstaterne kan dog tillade, at parterne i kreditaftalen bliver enige om, at de i stk. 1 omhandlede
oplysninger gives til forbrugeren med jævne mellemrum, såfremt ændringen i debitorrenten hænger sam-
men med en ændring i en referencesats, at den nye referencesats offentliggøres på en hensigtsmæssig må-
de, og at oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige i kreditgivers lokaler og meddeles
personligt til forbrugeren sammen med størrelsen på de nye periodiske afdrag.
3. Kreditgivere kan fortsætte med regelmæssigt at oplyse forbrugeren i tilfælde, hvor ændringen i debi-
torrenten ikke hænger direkte sammen med en ændring i referencesatsen, hvis det var muligt i henhold til
national lovgivning før den 20. marts 2014.
4. Hvis ændringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt
for kreditgiver at underrette forbrugeren om ændringer, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid før
auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium om den
forestående procedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.
Artikel 28
Restancer og tvangsauktion
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der skal tilskynde kreditgiver til at udvise rimelig tilbage-
holdenhed, inden der indledes en tvangsauktion.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at de omkostninger, som kreditgiver har tilladelse til at fastsætte og på-
lægge forbrugeren ved misligholdelse, ikke må være større end højst nødvendigt for at kompensere kre-
ditgiver for de udgifter, denne har afholdt som følge af misligholdelsen.
3. Medlemsstaterne kan tillade kreditgiver at pålægge forbrugeren yderligere omkostninger i tilfælde af
misligholdelse. I så fald fastsætter medlemsstaterne et loft for disse omkostninger.
258
4. Medlemsstaterne forhindrer ikke parterne i en kreditaftale i at indgå udtrykkelig aftale om, at returne-
ring eller overdragelse af sikkerhedsstillelsen til kreditgiver eller provenuet ved salg af sikkerhedsstillel-
sen er tilstrækkelig til at tilbagebetale kreditten.
5. Hvis den pris, der opnås for den faste ejendom, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder, indfører
medlemsstaterne procedurer eller foranstaltninger, der gør det muligt at opnå den bedst mulige pris for
den tvangsauktionerede faste ejendom.
Hvis der efter tvangsauktionen stadig er udestående gæld, sikrer medlemsstaterne, at der er truffet for-
anstaltninger til at lette tilbagebetaling med henblik på at beskytte forbrugeren.
KAPITEL 11
KRAV VEDRØRENDE ETABLERING SOM OG TILSYN MED KREDITFORMIDLERE OG
UDPEGEDE REPRÆSENTANTER
Artikel 29
Adgang for kreditformidlere
1. For at kunne udøve alle eller dele af de kreditformidlingsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, nr. 5),
eller yde rådgivningstjenester skal kreditformidlere meddeles behørig adgang hertil af en kompetent myn-
dighed i deres hjemland. Hvis en medlemsstat giver udpegede repræsentanter tilladelse i henhold til arti-
kel 31, behøver sådanne udpegede repræsentanter ikke at få adgang som kreditformidler i henhold til nær-
værende artikel.
2. Medlemsstaterne sikrer, at adgangen for kreditformidlere gøres betinget af, at de ud over kravene i
artikel 9 mindst opfylder følgende faglige krav:
a) Kreditformidlere skal have en erhvervsansvarsforsikring, som dækker de geografiske områder, hvor
de tilbyder deres tjenesteydelser, eller en anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af
faglig forsømmelighed. Hjemlandet kan dog fastsætte, at den kreditgiver, for hvilken kreditformidler
er bemyndiget til at handle, stiller en sådan forsikring eller tilsvarende garanti til rådighed for bundne
kreditformidlere.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage og, om nødvendigt, ændre reguleringsmæssige tek-
niske standarder for at fastsætte minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærvæ-
rende litras første afsnit nævnte tilsvarende garanti. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder
vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder et udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastsætte minimumsbe-
løbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærværende litras første afsnit nævnte tilsvarende
garanti og forelægger dette for Kommissionen den 21. september 2014. EBA gennemgår og udarbej-
der, om nødvendigt, et udkast til ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder hvad angår
minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærværende litras første afsnit nævnte
tilsvarende garanti og forelægger dette for Kommissionen første gang inden den 21. marts 2018 og
derefter hvert andet år.
b) En fysisk person, der er etableret som kreditformidler, bestyrelsesmedlemmerne hos en kreditformid-
ler, der er etableret som juridisk person, og fysiske personer, som udfører lignende opgaver hos en
kreditformidler, der er en juridisk person, men som ikke har en bestyrelse, skal have et godt omdøm-
me. De skal som et minimum have en ren straffeattest eller en anden tilsvarende national attest for så
vidt angår alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med formueforbrydelser eller anden kriminali-
tet vedrørende finansielle aktiviteter, og de må ikke tidligere have været erklæret konkurs, medmindre
de er blevet rehabiliteret efter national lovgivning.
259
c) En fysisk person, der er etableret som kreditformidler, bestyrelsesmedlemmerne hos en kreditformid-
ler, der er etableret som juridisk person, og fysiske personer, som udfører lignende opgaver hos en
kreditformidler, der er en juridisk person, men som ikke har en bestyrelse, skal råde over et hensigts-
mæssigt viden- og kompetenceniveau i forbindelse med kreditaftaler. Hjemlandet fastsætter det hen-
sigtsmæssige viden- og kompetenceniveau i overensstemmelse med principperne i bilag III.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kriterier, der er fastsat, for at personale hos kreditformidlere eller kre-
ditgivere kan opfylde deres faglige krav, offentliggøres.
4. Medlemsstaterne sikrer, at alle kreditformidlere, der har fået adgang, uanset om de er etableret som
fysiske eller juridiske personer, optages i et register hos en kompetent myndighed i deres hjemland. Med-
lemsstaterne sikrer, at registret over kreditformidlere ajourføres og er offentligt tilgængeligt online.
Registret over kreditformidlere skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) navnene på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne. Medlemsstaterne
kan kræve, at fysiske personer, som har en kundevendt funktion i en virksomhed inden for kreditfor-
midling, registreres
b) de medlemsstater, hvor kreditformidler driver forretning i henhold til bestemmelserne om etablerings-
frihed eller om fri udveksling af tjenesteydelser, og som kreditformidler har underrettet den kompe-
tente myndighed i hjemlandet om i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3
c) hvorvidt kreditformidler er bundet eller ej.
De medlemsstater, der beslutter at benytte sig af den mulighed, der er omhandlet i artikel 30, sikrer, at
registret angiver den kreditgiver, på hvis vegne den bundne kreditformidler handler.
De medlemsstater, der beslutter at benytte sig af den mulighed, der er omhandlet i artikel 31, sikrer, at
registret angiver den kreditformidler eller i tilfælde af en bunden kreditformidlers udpegede repræsentant
den kreditgiver, på hvis vegne de udpegede repræsentanter handler.
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) en kreditformidler, som er en juridisk person, har sit hovedkontor i samme medlemsstat som sit ved-
tægtsmæssige hjemsted, hvis denne har et vedtægtsmæssigt hjemsted i henhold til national ret
b) en kreditformidler, som ikke er en juridisk person, eller en kreditformidler, som er en juridisk person,
men som i henhold til national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, har sit hoved-
kontor i den medlemsstat, hvor det faktisk udøver sin hovedvirksomhed.
6. Hver medlemsstat opretter ét kontaktsted, der giver nem og hurtig offentlig adgang til oplysninger fra
det nationale register, som samles elektronisk og ajourføres løbende. Disse kontaktsteder skal desuden le-
vere oplysningerne om hver medlemsstats kompetente myndigheder.
EBA offentliggør på sit websted henvisninger eller hyperlinks til dette kontaktsted.
7. Hjemlandene sikrer, at alle de kreditformidlere og udpegede repræsentanter, der har fået adgang, til
stadighed opfylder kravene i stk. 2. Dette stykke berører ikke artikel 30 og 31.
8. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende denne artikel over for de personer, som udøver kredit-
formidlingsaktiviteterne i artikel 4, nr. 5), hvis aktiviteterne udøves lejlighedsvis som led i deres erhvervs-
mæssige virksomhed, og disse aktiviteter er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser eller en
fagetisk kodeks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker, at disse aktiviteter kan udøves.
9. Nærværende artikel finder ikke anvendelse på kreditinstitutter, som har tilladelse i overensstemmelse
med direktiv 2013/36/EU eller på andre finansielle institutioner, der i henhold til national lovgivning er
omfattet af en tilsvarende tilladelses- og tilsynsordning.
260
Artikel 30
Kreditformidlere, der kun er bundet til én kreditgiver
1. Med forbehold af artikel 31, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at bundne kreditformidlere, der er
omhandlet i artikel 4, nr. 7), litra a), får adgang af de kompetente myndigheder gennem den kreditgiver,
på hvis vegne den bundne kreditformidler udelukkende handler.
I sådanne tilfælde bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller undladel-
se fra den bundne kreditformidlers side, når denne handler på kreditgivers vegne på områder, der er om-
fattet af dette direktiv. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver sikrer, at disse bundne kreditformidlere
mindst opfylder de faglige krav i artikel 29, stk. 2.
2. Med forbehold af artikel 34 skal kreditgivere overvåge aktiviteterne hos de bundne kreditformidlere,
der er omhandlet i artikel 4, nr. 7), litra a), for at sikre, at de fortsat overholder bestemmelserne i dette
direktiv. Kreditgiver er navnlig ansvarlig for at kontrollere, at den bundne kreditformidler og dennes per-
sonale opfylder kravene til viden og kompetencer.
Artikel 31
Udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne kan beslutte at tillade, at en kreditformidler udpeger udpegede repræsentanter.
Er den udpegede repræsentant udpeget af en bunden kreditformidler som omhandlet i artikel 4, nr. 7),
litra a), bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller undladelse fra den
udpegede repræsentants side, når denne handler på den pågældende kreditformidlers vegne, på områder,
der er omfattet af dette direktiv. I andre tilfælde bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for
enhver handling eller undladelse fra den udpegede repræsentants side, når denne handler på kreditformid-
lers vegne på områder, der er omfattet af dette direktiv.
2. Kreditformidlere sikrer, at deres udpegede repræsentanter mindst opfylder de faglige krav i artikel 29,
stk. 2. Hjemlandet kan dog fastsætte, at den kreditformidler, for hvilken den udpegede repræsentant er
bemyndiget til at handle, kan stille en erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti til rådighed.
3. Med forbehold af artikel 34 overvåger kreditformidlere deres udpegede repræsentanters aktiviteter for
at sikre, at de fuldt ud overholder bestemmelserne i dette direktiv. Kreditformidlerne er navnlig ansvarlige
for at kontrollere, at de udpegede repræsentanter og deres personale opfylder kravene til viden og kompe-
tencer.
4. Medlemsstater, der tillader, at en kreditformidler udpeger udpegede repræsentanter, opretter et offent-
ligt register, der som minimum indeholder de i artikel 29, stk. 4, nævnte oplysninger. Udpegede repræsen-
tanter registreres i det offentlige register i den medlemsstat, hvor de er etableret. Registret ajourføres re-
gelmæssigt. Det gøres offentligt tilgængeligt.
Artikel 32
Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for kreditformidlere
1. Den kompetente myndighed i hjemlandets beslutning om at give en kreditformidler adgang, jf. artikel
29, stk. 1, gælder for hele Unionens geografiske område, uden at der kræves yderligere adgang fra de
kompetente myndigheder i værtslandet eller værtslandene for at kunne udføre de aktiviteter og yde de tje-
nester, der er dækket af adgangen, forudsat at de aktiviteter, som en kreditformidler agter at udføre i
værtslandene, er omfattet af adgangen. Kreditformidlere må imidlertid ikke yde deres tjenester i forbin-
delse med kreditaftaler, der tilbydes af ikkekreditinstitutter til forbrugere i en medlemsstat, hvor sådanne
ikkekreditinstitutter ikke må udøve virksomhed.
261
2. Udpegede repræsentanter, der udpeges i de medlemsstater, som benytter sig af muligheden i artikel
31, må ikke udøve en del af eller alle de kreditformidlingsaktiviteter, der er anført i artikel 4, nr. 5), eller
yde rådgivningstjenester i de medlemsstater, hvor sådanne udpegede repræsentanter ikke må udøve virk-
somhed.
3. En kreditformidler, der har fået adgang, og som agter at udøve virksomhed for første gang i én eller
flere medlemsstater som led i den fri udveksling af tjenesteydelser eller i forbindelse med etablering af en
filial, underretter hjemlandets kompetente myndigheder herom.
Senest en måned efter denne underretning meddeler disse kompetente myndigheder de kompetente
myndigheder i de pågældende værtslande, at kreditformidler agter at udøve virksomhed, og underretter
samtidig den pågældende kreditformidler om denne meddelelse. De underretter også de kompetente myn-
digheder i det eller de pågældende værtslande om de kreditgivere, hvortil kreditformidler er bundet, og
om, hvorvidt kreditgiverne tager det fulde og ubetingede ansvar for kreditformidlers aktiviteter. Værtslan-
det anvender oplysningerne fra hjemlandet til at optage de nødvendige oplysninger i sit register.
Kreditformidler kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor han af hjemlandets kom-
petente myndigheder blev underrettet om den i andet afsnit nævnte meddelelse.
4. Inden en filial af en kreditformidler påbegynder sin virksomhed eller inden to måneder efter modta-
gelsen af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit, forbereder de kompetente myndigheder i
værtslandet tilsynet med kreditformidler i overensstemmelse med artikel 34 og underretter om nødvendigt
kreditformidler om de betingelser, hvorunder disse aktiviteter skal udføres i værtslandet på de områder,
der ikke er harmoniseret i EU-retten.
Artikel 33
Inddragelse af adgangen for kreditformidlere
1. Den kompetente myndighed i hjemlandet kan inddrage den adgang, der er givet en kreditformidler i
overensstemmelse med artikel 29, hvis en sådan kreditformidler:
a) udtrykkeligt giver afkald på adgangen eller ikke har udøvet de kreditformidlingsaktiviteter, der er
omhandlet i artikel 4, nr. 5), eller ydet rådgivningstjenester i de foregående seks måneder, medmindre
der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at adgangen bortfalder i sådanne tilfælde
b) har fået adgang ved hjælp af urigtige eller vildledende erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de krav, i henhold til hvilke adgangen blev givet
d) er omfattet af forhold, hvor national ret i spørgsmål, som ikke er omfattet af dette direktiv, medfører,
at godkendelsen inddrages
e) har gjort sig skyldig i alvorlig eller systematisk overtrædelse af de bestemmelser om kreditformidle-
res driftsbetingelser, som vedtages i medfør af dette direktiv.
2. Hvis adgangen for en kreditformidler inddrages af den kompetente myndighed i hjemlandet, under-
retter sidstnævnte på enhver hensigtsmæssig måde de kompetente myndigheder i værtslandet eller værts-
landene om en sådan inddragelse så hurtigt som muligt og senest inden 14 dage.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kreditformidlere, som har fået deres adgang inddraget, fjernes fra regis-
tret uden unødig forsinkelse.
Artikel 34
Tilsyn med kreditformidlere og udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i hjemlandet fører tilsyn med kreditformidler-
nes igangværende aktiviteter.
262
Hjemlandene fastsætter, at der føres tilsyn med bundne kreditformidlere direkte eller som en del af til-
synet med den kreditgiver, på hvis vegne de handler, hvis kreditgiver er et kreditinstitut, som har tilladel-
se i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, eller en anden finansiel institution, der i henhold til nati-
onal lovgivning er omfattet af en tilsvarende tilladelses- og tilsynsordning. Hvis den bundne kreditformid-
ler yder tjenester i en anden medlemsstat end hjemlandet, føres der dog direkte tilsyn med den bundne
kreditformidler.
Hjemlande, der tillader, at kreditformidlere udpeger repræsentanter i overensstemmelse med artikel 31,
sikrer, at der føres tilsyn med sådanne udpegede repræsentanter enten direkte eller som en del af tilsynet
med den kreditformidler, på hvis vegne repræsentanten handler.
2. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor en kreditformidler har en filial, er ansvarlige
for at sikre, at de tjenester, der ydes af kreditformidler på det pågældende område, er i overensstemmelse
med de forpligtelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og 39
samt i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Hvis de kompetente myndigheder i et værtsland konstaterer, at en kreditformidler, som har en filial på
dets område, overtræder de foranstaltninger, der er vedtaget i den pågældende medlemsstat i medfør af
artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og 39, kræver disse myndigheder, at den
pågældende kreditformidler bringer det ulovlige forhold til ophør.
Hvis den pågældende kreditformidler ikke tager de nødvendige skridt, iværksætter de kompetente myn-
digheder i værtslandet alle nødvendige tiltag med henblik på at sikre, at kreditformidler bringer det ulovli-
ge forhold til ophør. Arten af disse tiltag meddeles de kompetente myndigheder i hjemlandet.
Hvis kreditformidler til trods for de tiltag, der er iværksat af værtslandet, fortsat overtræder de i første
afsnit omhandlede foranstaltninger, som finder anvendelse i værtslandet, kan værtslandet, efter at have
givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, iværksætte de tiltag, der er nødvendi-
ge for at forebygge eller sanktionere nye ulovligheder og om nødvendigt forhindre, at kreditformidler ud-
fører nye forretninger på dets område. Kommissionen skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om
sådanne tiltag.
Hvis den kompetente myndighed i hjemlandet er uenig i de tiltag, der iværksættes af værtslandet, kan
den indbringe sagen for EBA og anmode denne om bistand, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
I så fald kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte
artikel.
3. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor filialen er beliggende, har ret til at gennemgå
de ordninger, filialen har etableret, og til at kræve de ændringer, der er strengt nødvendige for at opfylde
sine forpligtelser i henhold til stk. 2 og for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder i hjemlandet
at håndhæve forpligtelserne i henhold til artikel 7, stk. 2, 3 og 4, samt de foranstaltninger, der er vedtaget
i medfør heraf for så vidt angår de tjenester, som filialen yder.
4. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en kredit-
formidler, der handler på dets område som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, har tilsidesat for-
pligtelserne i de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, eller at en kreditformidler, der
har en filial på dets område, har tilsidesat forpligtelserne i de foranstaltninger, der vedtages i medfør af
dette direktiv, ud over dem, der er anført i stk. 2, forelægger den disse grunde for den kompetente myn-
dighed i hjemlandet, som iværksætter de nødvendige tiltag.
I de tilfælde, hvor den kompetente myndighed i hjemlandet ikke iværksætter nogen tiltag inden en må-
ned efter at have fået forelagt disse grunde, eller hvor en kreditformidler på trods af de tiltag, som den
kompetente myndighed i hjemlandet har iværksat, fortsætter med at handle på en måde, der klart er til
skade for forbrugerinteresserne i værtslandet, eller som hindrer markederne i at fungere korrekt, gælder
følgende:
263
a) Den kompetente myndighed i værtslandet iværksætter, efter at have underrettet den kompetente myn-
dighed i hjemlandet herom, alle nødvendige tiltag for at beskytte forbrugerne og sikre, at markederne
fungerer korrekt, herunder ved at forhindre, at den overtrædende kreditformidler udfører nye forret-
ninger på dens område. Kommissionen og EBA skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om
sådanne tiltag.
b) Den kompetente myndighed i værtslandet kan indbringe sagen for EBA og anmode denne om bi-
stand, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald kan EBA handle i overensstemmelse
med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte artikel.
5. Medlemsstaterne fastsætter, at når en kreditformidler, der er meddelt adgang i en anden medlemsstat,
har oprettet en filial på dens område, kan de kompetente myndigheder i hjemlandet under udøvelsen af
deres hverv og efter at have underrettet de kompetente myndigheder i værtslandet herom udføre inspekti-
on på stedet hos den pågældende filial.
6. Den fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, som er fastlagt i denne artikel, berører i overens-
stemmelse med deres forpligtelser i henhold til EU-retten ikke medlemsstaternes kompetence på de områ-
der, der ikke er omfattet af dette direktiv.
KAPITEL 12
GODKENDELSE AF OG TILSYN MED IKKEKREDITINSTITUTTER
Artikel 35
Godkendelse af og tilsyn med ikkekreditinstitutter
Medlemsstaterne sikrer, at ikkekreditinstitutter gennemgår en passende godkendelsesproces, herunder
optagelse af ikkekreditinstituttet i et register samt en kompetent myndigheds tilsynsordninger.
KAPITEL 13
SAMARBEJDE MELLEM KOMPETENTE MYNDIGHEDER I FORSKELLIGE MEDLEMS-
STATER
Artikel 36
Pligt til at samarbejde
1. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder med hinanden på grundlag
af deres beføjelser enten i henhold til dette direktiv eller til national ret, når det er nødvendigt for, at de
kan varetage de opgaver, der er fastsat i dette direktiv.
De kompetente myndigheder bistår de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater. De udvek-
sler især oplysninger og samarbejder om undersøgelser eller tilsyn.
Med henblik på at lette og fremskynde samarbejdet og navnlig udvekslingen af oplysninger udpeger
medlemsstaterne én kompetent myndighed som kontaktpunkt i henhold til dette direktiv. Medlemsstater-
ne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnene på de myndigheder, der er udpeget til at
kunne modtage anmodninger om udveksling af oplysninger eller samarbejde i henhold til dette stykke.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative og organisatoriske foranstaltninger til at lette
ydelsen af bistand som omhandlet i stk. 1.
3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er blevet udpeget som kontaktpunkter i over-
ensstemmelse med stk. 1 i dette direktiv, giver uden unødig forsinkelse hinanden de oplysninger, som er
264
nødvendige for, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 5, kan varetage deres
opgaver i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv.
De kompetente myndigheder, der udveksler oplysninger med andre kompetente myndigheder efter dette
direktiv, kan på tidspunktet for meddelelsen af sådanne oplysninger angive, at disse ikke må videregives
uden deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må i så fald kun udveksles med henblik på anvendel-
se til de formål, som disse myndigheder har givet deres tilladelse til.
Den kompetente myndighed, der er udpeget som kontaktpunkt, kan videregive de oplysninger, den har
modtaget, til de andre kompetente myndigheder, men må ikke videregive oplysningerne til andre organer
eller fysiske eller juridiske personer uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som
meddelte oplysningerne, og de må alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres
tilladelse til, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, i hvilke tilfælde det straks underretter det kontakt-
punkt, som leverede oplysningerne.
4. En kompetent myndighed må kun nægte at efterkomme en anmodning om samarbejde i forbindelse
med undersøgelser eller tilsyn eller at udveksle oplysninger i henhold til stk. 3, hvis:
a) undersøgelsen, kontrollen på stedet, tilsynet eller udvekslingen af oplysninger kan bringe den pågæl-
dende medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller grundlæggende retsprincipper i fare
b) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved myndighederne i den pågældende medlemsstat
c) der allerede er afsagt endelig dom mod de samme personer og med hensyn til de samme forhold i den
pågældende medlemsstat.
I tilfælde af nægtelse skal den kompetente myndighed give den kompetente myndighed, der fremsætter
anmodningen, meddelelse herom og fremlægge så detaljerede oplysninger som muligt.
Artikel 37
Bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder
Såfremt en anmodning om samarbejde, navnlig udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er
blevet behandlet inden for en rimelig frist, kan de kompetente myndigheder indbringe sagen for EBA og
anmode denne om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald
kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte artikel, og
enhver bindende afgørelse truffet af EBA i medfør af nævnte artikel er bindende for de pågældende kom-
petente myndigheder, uanset om disse kompetente myndigheder er medlemmer af EBA eller ej.
KAPITEL 14
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 38
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der
er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførel-
sen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
2. Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan offentliggøre, hvilke administrative
sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af foranstaltninger vedtaget i forbindelse med gennemfø-
relsen af dette direktiv, medmindre en sådan meddelelse er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil
forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
265
Artikel 39
Tvistbilæggelsesordninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig klage- og tvist-
bilæggelse vedrørende forbrugertvister med kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter i
forbindelse med kreditaftaler, og anvender i påkommende tilfælde de eksisterende organer. Medlemssta-
terne sikrer, at sådanne procedurer finder anvendelse på kreditgivere og kreditformidlere og omfatter de
udpegede repræsentanters aktiviteter.
2. Medlemsstaterne kræver, at organer, der er ansvarlige for udenretslig klage- og tvistbilæggelse, sam-
arbejder for at løse grænseoverskridende tvister vedrørende kreditaftaler.
Artikel 40
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte
betingelser.
2. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, tillægges
Kommissionen for en ubestemt periode fra den 20. marts 2014.
3. Den i artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan når som helst
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af
de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentlig-
gørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgø-
relsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rå-
det meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på tre måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 41
Direktivets ufravigelige karakter
Medlemsstaterne sikrer, at:
a) forbrugerne ikke kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer dem i medfør af national ret, der
gennemfører dette direktiv eller svarer til dette direktivs bestemmelser
b) de foranstaltninger, som de vedtager til gennemførelse af dette direktiv, ikke kan omgås på en måde,
som kan medføre, at forbrugerne mister den beskyttelse, som dette direktiv giver, som følge af den
måde, aftalerne udformes på, navnlig ved at lade de kreditaftaler, der falder ind under dette direktivs
anvendelsesområde, indgå i kreditaftaler, hvis art eller formål kunne gøre det muligt at undgå anven-
delsen af disse foranstaltninger.
266
Artikel 42
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 21. marts 2016 de love og administrative be-
stemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen tek-
sten til disse bestemmelser.
2. Medlemsstaterne anvender de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger fra den 21. marts 2016.
Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved of-
fentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
3. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de vedtager på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 43
Overgangsbestemmelser
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på de kreditaftaler, der eksisterer inden den 21. marts 2016.
2. Kreditformidlere, som allerede udøvede de kreditformidlingsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 4,
nr. 5), inden den 21. marts 2016, og som endnu ikke er meddelt adgang i overensstemmelse med betingel-
serne i den nationale lovgivning i det hjemland, der gennemfører dette direktiv, kan fortsætte disse aktivi-
teter i overensstemmelse med den nationale lovgivning indtil den 21. marts 2017. En kreditformidler, der
udnytter denne undtagelse, kan kun udføre aktiviteterne i sit eget hjemland, medmindre de nødvendige
lovmæssige krav i værtslandene også opfyldes.
3. Kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der udøvede aktiviteter, der er reguleret
af dette direktiv inden den 20. marts 2014, skal overholde den nationale lovgivning til gennemførelse af
artikel 9 senest den 21. marts 2017.
Artikel 44
Revisionsklausul
Kommissionen foretager en gennemgang af dette direktiv senest den 21. marts 2019. Ved gennemgan-
gen tages effektiviteten og hensigtsmæssigheden af bestemmelserne for forbrugeren og det indre marked
op til overvejelse.
Gennemgangen omfatter følgende:
a) en vurdering af brugen og forbrugerens forståelse af og tilfredshed med ESIS-formularen
b) en analyse af andre oplysninger forud for aftaleindgåelse
c) en analyse af tværnationale forretninger udført af kreditformidlere og kreditgivere
d) en analyse af udviklingen på markedet for ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse
e) en vurdering af behovet for yderligere foranstaltninger, herunder en pasordning for ikkekreditinstitut-
ter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom
f) en undersøgelse af behovet for at indføre supplerende rettigheder og forpligtelser i fasen efter kredit-
aftalernes indgåelse
g) en vurdering af, hvorvidt direktivets anvendelsesområde fortsat er hensigtsmæssigt under hensyn til
dets indvirkning på andre, substituerbare kreditformer
h) en vurdering af, hvorvidt yderligere foranstaltninger er nødvendige for at sikre sporbarheden af kre-
ditaftaler med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
267
i) en vurdering af, hvorvidt der er data til rådighed om prisudviklingen for fast ejendom til beboelse, og
i hvilket omfang disse data er sammenlignelige
j) en vurdering af, hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssigt at anvende direktiv 2008/48/EF på kreditter
uden sikkerhedsstillelse med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for et samlet kre-
ditbeløb, der overstiger det maksimale beløb, der er angivet i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, litra c)
k) en vurdering af, hvorvidt ordningerne for offentliggørelse af sanktioner i henhold til artikel 38, stk. 2,
sikrer tilstrækkelig gennemsigtighed
l) en vurdering af, hvorvidt de advarsler, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, og artikel 13, stk. 2, er
proportionale, og af mulighederne for yderligere harmonisering af risikoadvarsler.
Artikel 45
Yderligere initiativer vedrørende ansvarlig långivning og låntagning
Senest den 21. marts 2019 forelægger Kommissionen en omfattende rapport indeholdende en evaluering
af de overordnede udfordringer i forbindelse med privat overdrevet gældsætning med direkte forbindelse
til kreditaktivitet. Den undersøger også behovet for tilsyn med kreditregistre og muligheden for at udvikle
mere fleksible og pålidelige markeder. Rapporten ledsages om fornødent af lovgivningsforslag.
Artikel 46
Ændring af direktiv 2008/48/EF
I artikel 2 i direktiv 2008/48/EF indsættes følgende stykke:
»2a. Uanset stk. 2, litra c), finder dette direktiv også anvendelse på kreditaftaler uden sikkerhedsstillelse
med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for et samlet kreditbeløb, der overstiger
75 000 EUR.«
Artikel 47
Ændring af direktiv 2013/36/EU
I direktiv 2013/36/EU indsættes følgende artikel:
»Artikel 54a
Artikel 53 og 54 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til
artikel 226 i TEUF.«
Artikel 48
Ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010
I forordning (EU) nr. 1093/2010 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
»Hvis Kommissionen vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard, som er identisk med det af
myndigheden forelagte udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, er fristen for indsigelse fra
Europa-Parlamentets og Rådets side på en måned fra datoen for Kommissionens underretning. På
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ forlænges denne periode med en indledende periode på en
måned og kan forlænges med en yderligere periode på en måned.«
2) Artikel 17, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
»Den kompetente myndighed giver hurtigst muligt myndigheden alle de oplysninger, myndigheden
anser for nødvendige med henblik på undersøgelsen, herunder om hvordan de i artikel 1, stk. 2, om-
268
handlede retsakter anvendes i overensstemmelse med EU-retten, uden at dette berører de i artikel 35
fastsatte beføjelser.«
Artikel 49
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 50
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 4. februar 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
E. VENIZELOS
Formand
__________
BILAG I
BEREGNING AF DE ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT
I. Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilba-
gebetalinger og omkostninger på den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn
mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebe-
talinger og betalinger af omkostninger:
hvor:
– X er ÅOP
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
269
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
Yderligere bemærkninger:
a) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales
ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
b) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
c) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år.
Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned
antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et
helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende
perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:
i) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier
ii) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kre-
ditmuligheden
iii) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og
udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året
ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.
d) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller
derover, forhøjes den foregående decimal med én.
e) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak), som vil væ-
re positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år, dvs.:
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelser-
ne, vil værdien være nul.
II. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
a) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det sam-
lede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
b) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige om-
kostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning
og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under
den pågældende type kreditaftale.
c) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men
også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning
med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i
kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kredit-
muligheden.
270
d) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og om-
kostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og
omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
e) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved
hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til
en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den an-
tagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som
debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien
af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være min-
dre end den faste debitorrente.
f) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde
af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller
bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalin-
gen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.
g) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventu-
al- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i litra i),
j), k), l) og m):
i) antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af for-
brugeren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i
kreditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for
ii) antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det
korteste tidsinterval.
h) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på
grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i litra g), i), j), k), l) og m), antages det, at betalingen fin-
der sted i overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er
ukendte:
i) betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen
ii) betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for ind-
gåelse af kreditaftalen
iii) betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-
lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for
sådanne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb
iv) indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-
kostninger.
i) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i pro-
cent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
j) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent
ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.
k) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det,
at:
i) kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til fast
ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmulig-
heden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af ka-
pital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at
271
erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp
af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år
ii) kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned
efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid
skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages for-
brugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at
foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med
disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditafta-
len.
I dette litra forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som omfatter
kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men som efter tilba-
gebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.
l) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed
som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditaftale,
der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen eller
b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlænges.
m) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
i) anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-
hold til kreditaftalen
ii) anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede
kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats
svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsni-
veauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.
‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑
BILAG II
EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de
relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i,
hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er re-
levante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplys-
ninger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes,
tilpasses nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der an-
vendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante
risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
272
Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].
Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som De hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket
gældende betingelser på finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af renten
og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde Dem lån.
1. Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mail-adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet Deres
behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret på Deres
svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan træffe Deres
eget valg. ]
2. (Hvis relevant) Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit) [e-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
273
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet Deres
behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret på Deres
svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan træffe Deres
eget valg.)]
[Vederlag]
3. Hovedtrækkene ved lånet
Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien af Deres lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til [lånets
valuta], vil værdien af Deres lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. Der kan
imidlertid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere end 20 %.
(Hvis relevant) Den maksimale værdi af Deres lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. (Hvis
relevant) De modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers nationale valu-
ta]. (Hvis relevant) De får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i udenlandsk valuta eller ret
til at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal tilbagebetales:
Det betyder, at De skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. De vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie lånebe-
løb] ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informationsblad:
[indsæt beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent] eller mi-
nimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt beløb]
(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]
4. Rentesats og andre omkostninger
274
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig pro-
centsats. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for Deres lån er på [ÅOP].
Den omfatter:
Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i pro-
cent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget for beregningen. ]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom [en del af] Deres lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være forskellig
fra denne ÅOP, hvis rentesatsen på Deres lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som
beskrevet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen i hele
aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.
(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP: [Om-
kostninger]
(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.
5. Betalingernes hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed [hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
6. Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Deres indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om De stadig har råd til at betale Deres [hyppighed] af-
drag, hvis Deres indtægt falder.
275
(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal De træffe særskilte foranstaltninger til
tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som De skylder ved lånets udløb. Husk at tilføje
eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes størrelse
kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan Deres af-
drag stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]
(Hvis relevant) Værdien af det beløb, De skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppigheden af
ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Deres betalinger kan forøges til [indsæt det maksimale beløb i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af [låntagers nationa-
le valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil De skulle betale yderligere [indsæt beløbet i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Deres betalinger vil kunne stige med mere end dette.
(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere Deres tilbagebetaling i [lånevaluta] til [lån-
tagers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valuta-
kursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]
7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis
relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolon-
ne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger vedrører [liste
over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.
[Tabel]
8. Yderligere forpligtelser
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i
dette dokument.
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rente-
satsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.
(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at opsi-
ge accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
276
9. Førtidig indfrielse
De har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.
(Hvis relevant) [Betingelser]
(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig indfrielse: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt, beregningsme-
tode]
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at indfri dette lån før tiden, bedes De kontakte os for at få
oplysning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig indfrielse.
10. Fleksible funktioner
(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] De har mulighed for at overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]
(Hvis relevant) De har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejendom].
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er
omhandlet i de foregående afsnit].
11. Låntagers øvrige rettigheder
(Hvis relevant) De har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens begyn-
delse] til at overveje, før De forpligter Dem til at optage dette lån. (Hvis relevant) Når De har modtaget
kreditaftalen fra långiver, kan De ikke acceptere den inden udløbet af [betænkningstidens varighed].
(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydelsesfri-
sten løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt procedure]
(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode køber
eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kreditafta-
len], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser vedrøren-
de lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i afsnit 8].
12. Klager
Hvis De ønsker at klage bedes De kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om pro-
ceduren].
(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]
277
(Hvis relevant) [Hvis De ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på Deres klagesag,] kan De også
kontakte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis relevant), eller
De kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i Deres eget land.
13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende overholdelse]
[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]
Hvis De får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi Dem til at kontakte os så hur-
tigt som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste instans kan De miste Deres hjem, hvis De ikke kan overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger
(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].
(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kreditafta-
le]
15. Tilsynsførende
Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og websted].
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges. Medlemsstaterne kan dog uddybe
eller yderligere præcisere vejledningen i udfyldelse af ESIS.
Afsnittet »Indledende tekst«
1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum,
oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgi-
ver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og
andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige
debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved
tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.
278
Afsnit 1. Långiver
1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som for-
brugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail-adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på
kreditgivers repræsentant i den medlemsstat, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes
som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail-adresse og websted for så
vidt angår kreditgivers repræsentant.
4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjene-
ster og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende op-
lysninger:
1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som
forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail-adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; for-
muleringen i del A anvendes.
4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgi-
ver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risi-
ci, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstruktu-
ren.
2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren
vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med me-
re end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at gen-
forhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begræns-
ning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valuta-
kursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale.
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for
valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illu-
stration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i
forhold til kreditvalutaen.
3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varig-
hed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette
kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal
kreditgiver tydeligt angive dette.
4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.).
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i
lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebetaling af
kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af
dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
279
6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder,
hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på
debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.
6) Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-
sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere
oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-
tralbankens referencesats.
7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplys-
ninger om alle de relevante renter.
8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbru-
geren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i for-
bindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at
dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.
9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver for-
brugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste
ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.
10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-
ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan
lånes til en given ejendomsværdi eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-
løb«.
11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i
angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan
kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent.
Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS ud-
sendes.
Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte: a) de antagelser, der er anvendt til bereg-
ning af de årlige omkostninger i procent, b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrente-
satser og c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent.
For at tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og
stå på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de
årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at debi-
torrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når
der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den højeste de-
bitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen af debitor-
renten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data er til rådighed,
baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning af debitorrenten,
når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af en kompetent
myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Disse krav gælder ik-
ke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og
derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For
kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter
280
kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysnin-
gerne omfatte en advarsel om, at de årlige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitor-
renten for den indledende periode. Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige om-
kostninger i procent, der er beregnet i henhold til artikel 17, stk. 4. Hvis en kredit består af flere dele
(f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af
kreditten.
3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostnin-
ger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrati-
onsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører
hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i
ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager
af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud
på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en om-
trentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet bereg-
nes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker,
såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse ele-
menter; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med for-
skellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal
det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kredit-
aftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kredit-
muligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve
omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nød-
vendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres
det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundla-
get for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent,
skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender ge-
byrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardi-
serede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt).
Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprinde-
lige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutnin-
gen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
3) Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der
ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og
hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
281
4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i
del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne,
hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere
ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for
beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken
disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til
beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er
fastsat af en kompetent myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referenceren-
te. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorren-
ten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en
periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks.
en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten
og i alt.
5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er
indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et talek-
sempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne;
formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbru-
gerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end
20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om
mulige yderligere stigninger udelades.
6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illu-
strationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver
ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden
valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller
grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald inde-
holde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter læg-
ges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den re-
sterende gæld.
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales
fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kredit-
aftalens løbetid. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er
obligatorisk i andre tilfælde.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med be-
tingelserne for denne ret.
2) Medlemsstaterne kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører
den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.
3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebe-
taling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkost-
ninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld ef-
ter hver ydelse«.
4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for
hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I
282
slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for
hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb
fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortise-
ringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver hen-
lede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og
de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover
skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejen-
dom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller
tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår for-
pligtelsen skal opfyldes.
2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre
hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostnin-
ger i procent.
3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at
opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra
kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg.
Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimums-
krav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige
kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i
pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at
opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig indfrielse
1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller del-
vis.
2) I afsnittet om gebyrer for førtidig indfrielse henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed på et
eventuelt gebyr for førtidig indfrielse eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at kompense-
re kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig indfrielse afhænger af
forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tidspunktet for den før-
tidige indfrielse, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive beregnet, og angiver maksi-
mumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at vise forbrugeren, hvor stor
kompensationen for førtidig indfrielse kan være i forskellige situationer.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden
kreditgiver eller fast ejendom.
2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner,
der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give
en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktio-
nen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæs-
sig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksom-
hed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).
283
3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren
af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sik-
kerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse
er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen
til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre
end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder [perio-
der, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter
kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere
godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen,
der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid
og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer, hvilke ret-
tigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som for-
brugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen
om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortry-
delsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysnin-
ger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplys-
ninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informa-
tionskilde.
2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når
anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives
dette i formuleringen i del A.
3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i en anden medlemsstat, henviser kreditgiver til Fin-
Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansiel-
le eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste til-
fælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8
Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner
eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller over-
drages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en an-
givelse heraf i formuleringen i del A.
284
Afsnit 14. Yderligere information
1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anven-
des på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.
2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet
sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne arti-
kel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.
3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af
udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse
i forbindelse med lån, anføres.
BILAG III
MINIMUMSKRAV TIL VIDEN OG KOMPETENCER
1. Minimumskravene til den viden og de kompetencer, som kreditgiveres, kreditformidleres og udpege-
de repræsentanters personale (artikel 9) og de personer, der deltager i ledelsen hos kreditformidlere og
udpegede repræsentanter (artikel 29, stk. 2, litra c), og artikel 31, stk. 2), skal have, skal mindst omfatte:
a) passende kendskab til kreditprodukter i henhold til artikel 3 og de accessoriske tjenesteydelser, som
typisk tilbydes sammen med dem
b) hensigtsmæssig viden om lovgivningen vedrørende kreditaftaler for forbrugere, navnlig om forbru-
gerbeskyttelse
c) passende kendskab til og forståelse af processen i forbindelse med køb af fast ejendom
d) passende kendskab til vurdering af sikkerhed
e) passende kendskab til ejendomsregistrenes organisering og funktion
f) passende kendskab til markedet i den relevante medlemsstat
g) passende kendskab til standarder for forretningsmoral
h) passende kendskab til processen i forbindelse med vurdering af forbrugernes kreditværdighed eller i
givet fald kompetence til denne vurdering
i) passende niveau for finansielle og økonomiske kompetencer.
2. Når medlemsstaterne fastsætter minimumskravene til viden og kompetencer, kan de sondre mellem
niveauerne for og typerne af de krav, som kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræsentanters
personale og ledelsen hos kreditformidlere eller udpegede repræsentanter skal have.
3. Medlemsstaterne fastsætter et passende niveau for viden og kompetencer på grundlag af:
a) erhvervsmæssige kvalifikationer, f.eks. eksamensbeviser, titler, erhvervsuddannelse, kompetencetest
eller
b) erhvervserfaring, der kan defineres som mindst et vist antal års beskæftigelse på områder med tilknyt-
ning til etablering, distribution eller formidling af kreditprodukter.
Efter den 21. marts 2019 må fastsættelsen af det passende niveau for viden og kompetencer ikke baseres
alene på de i første afsnit, litra b), anførte metoder.
285
1) EUT C 240 af 18.8.2011, s. 3.
2) EUT C 318 af 29.10.2011, s. 133.
3) Europa-Parlamentets holdning af 10.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende) og Rådets afgørelse af 28.1.2014.
4) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.
5) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.
6) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.
7) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
8) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
9) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
10) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
11) EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.
12) EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
13) EUT L 296 af 15.11.2011, s. 35.
14) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
15) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
16) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT C 377 af 23.12.2011, s. 5.
19) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
286
Bilag 5
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
287
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
288
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
289
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
290
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
291
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
292
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
293
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der
har udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af
hjemland er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og
har oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt
blandt den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er rele-
vant, og de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Udstederen må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år,
medmindre udstederens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i
Unionen, eller medmindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret
marked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget
til handel i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge
blandt de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og, hvor det er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjem-
sted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
294
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk
byrde i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de
faktorer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat
træffer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1,
og der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestil-
bud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med
selskaber, under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
295
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
296
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
297
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
298
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
299
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
300
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens
art nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgænge-
lige årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et modersel-
skab eller et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i
301
henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsæt-
ning eller den tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det
senest tilgængelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan
har godkendt, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
302
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter
datoen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel,
og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
303
direktiv 2004/109/EF25), eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret
marked indgives, efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om
optagelse, med forbehold af efterfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i
følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
304
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
305
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
306


Fremsat den 25. februar 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og
forskellige andre love1)
(Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for
indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af
refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.)
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november
2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr.
L 327, side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-
spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1, og de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirektivet),
EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«
2. I § 4 g udgår »for långivere«.
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet
ophold efter endelig godkendelse og senest 5 måneder efter
regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten samt for selskaber med intern revision
tillige den interne revisionschefs revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen efter
stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt regler om offentlig-
gørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærme-
re regler om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Er-
hvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.
Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet
BP001204
5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om godkendelse af
fysiske personer og små og mellemstore virksomheder som
kvalificerede investorer«, og 2. pkt. ophæves.
6. § 27, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste le-
delsesorgan godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes
offentliggøre den af det øverste ledelsesorgan godkendte
halvårsrapport for regnskabsårets første 6 måneder. Offent-
liggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt og
senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperioden. Udstede-
ren skal sikre, at årsrapporter og halvårsrapporter er tilgæn-
gelige for offentligheden i mindst 10 år. De offentliggjorte
årsrapporter og halvårsrapporter for udstedere her fra landet
og fra andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regn-
skabslovgivningen i det land, hvor udstederen har sit regi-
strerede hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfører
artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt arti-
kel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts
2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmel-
ser i direktiv 2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter
og halvårsrapporter for udstedere med registreret hjemsted i
et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, skal være
udarbejdet i overensstemmelse med regler, der fastsættes i
medfør af stk. 12.«
7. § 27, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7 og 8 fin-
der« til: »Stk. 7 finder«.
9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter nr. 4 som
nyt nummer:
»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF),
den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og andre
mekanismer oprettet med henblik på at opretholde Den
Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved
at yde midlertidig finansiel bistand til de medlemslan-
de, der har euroen som valuta.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6, udgår »og
8«.
11. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke
krav årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere med re-
gistreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal opfylde.«
12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 29,
stk. 1, 2. pkt.«.
13. § 28 ophæves.
14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk. 3« til:
»ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
15. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier i
et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straks give med-
delelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af ak-
tier i selskabet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal sel-
skabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelel-
sen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har en eller flere
aktieklasser optaget til handel
1) på et reguleret marked i Danmark eller i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark el-
ler af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge
regler fastsat i medfør af § 30, eller
2) på en alternativ markedsplads i Danmark, uanset hvor
selskabet har registeret hjemsted.
Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1 skal gives,
når besiddelsens størrelse udgør, overstiger eller falder un-
der grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænse-
rne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter
også stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk
person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og
som
1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fysiske eller
juridiske person har indgået en aftale, der forpligter
parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at
føre en langsigtet, fælles politik over for selskabets le-
delse,
2) besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er
indgået med den fysiske eller juridiske person om mid-
lertidig overdragelse af stemmerettighederne til gen-
gæld for en modydelse,
3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed over for
den fysiske eller juridiske person, forudsat at personen
kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have
til hensigt at udøve dem,
4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller juridiske
person har livslang dispositionsret,
5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4 af en
virksomhed, der kontrolleres af den fysiske eller juridi-
ske person,
6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske eller juri-
diske person, og som denne kan udøve efter eget skøn,
2
når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktio-
nærerne,
7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for den fysi-
ske eller juridiske persons regning, eller
8) den fysiske eller juridiske person kan udøve ved fuld-
magt, og som personen kan udøve efter eget skøn, når
der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærer-
ne.
Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder til-
svarende anvendelse på enhver, der direkte eller indirekte
besidder
1) finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver
indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valgfri-
hed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber
nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller
2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1,
men som er baseret på allerede udstedte aktier i selska-
ber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virk-
ning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1
omfattede finansielle instrumenter, uanset om de giver
ret til at erhverve aktierne.
Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder til-
svarende anvendelse på enhver fysisk eller juridisk person,
hvis den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapita-
len, der direkte eller indirekte besiddes af personen i hen-
hold til stk. 1 og 3, sammenlagt med den andel af stemme-
rettighederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i hen-
hold til stk. 4, udgør, overstiger eller falder under grænserne
i stk. 2. Meddelelsen skal indeholde en opdeling i andelen af
stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er knyt-
tet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1 og 3, og ande-
len af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, som
er knyttet til finansielle instrumenter i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og give Fi-
nanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk. 1, gælder også for
et selskabs besiddelse af egne aktier, stemmerettigheder,
som selskabet er berettiget til at erhverve, afhænde eller
udøve og finansielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten
selskabet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller ju-
ridisk person, der handler i eget navn, men for selskabets
regning. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber, der alene har
aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads her i
landet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om besid-
delse og meddelelse om besiddelse af aktier, rettigheder til
at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og fi-
nansielle instrumenter efter stk. 1-6 og om beregningsgrund-
laget for besiddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsy-
net kan endvidere fastsætte regler om undtagelse for flag-
ningspligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1.«
16. Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangelfuld medde-
lelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i medfør af § 29, stk.
7, eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2001/34/EF med senere ændringer kan Finanstilsynet sus-
pendere aktionærens udøvelse af stemmerettigheder, der er
knyttet til aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives
meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene ske ved
grove eller gentagne overtrædelser.«
17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af periode-
meddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.
18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet fastsætter
endvidere regler om«: »udstederes hjemland og«.
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. § 28,
stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.
21. §§ 45 og 46 ophæves.
22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked.«
23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3, nr. 2« til:
»ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk.
2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, §
24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44,
stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af
et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver
en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vil-
kår,«.
25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk.
2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, §
24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44,
stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af
et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver
en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vil-
kår,«.
26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og 2,« til: »§
29, stk. 1-6,«.
27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.
28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) bortset fra artikel 17« til: », Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17 samt for-
3
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmo-
nisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked«.
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:
»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.««
Nr. 23-31 bliver herefter nr. 24-32.
30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til: »25-28«, og
i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.
32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af aktiebe-
siddelser« til: »meddelelse om besiddelser af aktier, rettig-
heder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter«.
33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8 og 12,« til:
»stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.
34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.
35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5, ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.
36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 8,« til:
»§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.
37. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1, § 93, stk. 3, og § 95 og afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsynet offent-
liggør på sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2,
politianmeldelser og navnet på virksomheden. 1. og 2. pkt.
gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bøde-
forelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Finans-
tilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og afgørelser
om suspension af stemmerettigheder meddelt i henhold til §
29 a, stk. 1.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
3) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked, og
4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation med akti-
onærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af
§ 30 og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbøden eller af-
gørelsen om suspension af stemmerettigheder nævnt i stk. 1,
jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgen-
de resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgø-
relse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjem-
meside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk.
2, overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggø-
res på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt efter, at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg, tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af
stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsynets hjem-
meside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse,
som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødven-
dige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentlig-
gørelsen.«
38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og 24«.
4
39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler udstedt i
medfør af loven« til: », regler udstedt i medfør af denne lov
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked,«.
40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af Europa-Kom-
missionen«: »i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked og«.
41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10
b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1,
nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1.
pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, §
24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1,
1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk.
1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5,
stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41,
stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, §
42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2,
2. pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7.
pkt., samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr.
1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og ad-
ministrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgase-
missioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auk-
tioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde.«
42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10
b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1,
nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1.
pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, §
24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2.
pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, §
31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1.
pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2.
pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk.
1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., §
76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt
artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010
af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om
en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet straffes med bøde.«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af
17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013,
EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkredit-
direktivet)«.
2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbringelse af
midler« til: »og infrastruktur omfattende tekniske anlæg,
transportanlæg og bygningsanlæg«.
3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1. pkt., reg-
ler om indholdet af en basal indlånskonto og om størrelsen
af et eventuelt gebyr for en sådan konto.«
4. I § 43, stk. 4, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »og
ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præsenterer, til-
byder, rådgiver om og administrerer boligkreditaftaler«.
5. Efter § 77 e indsættes:
»§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at afløn-
ning af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets for-
pligtelser i medfør af § 43, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at institut-
tets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke tilskynder til risiko-
tagning, som er i strid med instituttets risikoprofil, og at løn-
politikken er i overensstemmelse med instituttets forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at
undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de an-
satte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekom-
ne ansøgninger om boligkredit eller andre former for salgs-
mål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
5
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og 4,«: »samt
betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at
et selskab skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerde-
del af det foregående års faste omkostninger i tilfælde af væ-
sentlige ændringer i selskabets virksomhed,«.
7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »,
jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 195, stk. 1,«.
8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Erhvervs-
styrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal uanset stk. 1
indsende den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperio-
dens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
11. § 196, stk. 4, ophæves.
12. § 208, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i an-
delskassen skal tilbydes enten en ombytning til markedskurs
af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktiesel-
skabet, kontant indløsning eller en kombination heraf. Hvis
der tilbydes kontant indløsning, skal dette ske inden fusions-
planen underskrives. Kontant indløsning af garantkapital el-
ler andelskapital er betinget af, at omdannelsen gennemfø-
res.«
13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgende år, jf.
dog stk. 4, hvis det overskrider en eller flere af følgende in-
dikatorer« til: », hvis det i 2 på hinanden følgende år, jf. dog
stk. 4, overskrider en eller flere af følgende indikatorer«.
14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finansielle råd-
givere«: »og boligkreditformidlere«.
15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt nummer:
»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.
16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.
17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til: »nr. 37«, og
»nr. 37« ændres til: »nr. 38«.
18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr. 30-33«.
19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til: »30-33«, og
»38« ændres til: »39«.
20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.
21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes således:
»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejendomskredit-
selskaber, betaler 13.600 kr.«
22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere, betaler 7.500 kr.«
23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og
201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.
24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.
25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »engagement
med« til: »eksponering mod«.
§ 3
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2.
april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 737 af 25. juni
2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF
af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om op-
hævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende
2008, nr. L 133, side 66, Kommissionens direktiv
2011/90/EU af 14. november 2011 om ændring af del
II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagelser til
brug ved beregningen af de årlige omkostninger i pro-
cent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side 35, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af
4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af direk-
tiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«: »eller § 26
a«.
6
3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal be-
skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og væ-
sentligste egenskaber i stedet mindst indeholde de oplysnin-
ger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5.«
4. § 7 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kre-
ditgiveren eller i givet fald kreditformidleren i stedet for for-
mularen i denne lovs bilag 2 anvende oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at for-
brugeren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine be-
hov, sin finansielle situation og sine præferencer i overens-
stemmelse med § 7 c.«
5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller
anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kreditgiveren
eller i givet fald kreditformidleren dog anvende oplysnings-
skemaet ESIS i denne lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., fin-
der tilsvarende anvendelse.«
6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal be-
skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karak-
teristika i stedet mindst indeholde de oplysninger, der frem-
går af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5.«
7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:
»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om lån mod
pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse
§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes
på baggrund af obligationsudstedelse, kan kreditgiver ikke
fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbrugerens an-
tagelse af tilbuddet.
Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger kan vari-
ere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse
med værdien af de underliggende obligationer.«
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede lån med
pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsud-
stedelse, skal kreditgiver forud for auktionen skriftligt un-
derrette forbrugeren på papir eller andet varigt medium om
den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvir-
ke debitorrenten. Underretning om ændring i debitorrenten
efter stk. 1 og 2 kan herefter ske efter, at ændringen er trådt i
kraft.«
9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Beregning af de årlige omkostninger i procent for
kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom
§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kreditaftaler,
der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejen-
dom, beregnes ud fra den matematiske formel i denne lovs
bilag 4.
Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en be-
stemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i forbin-
delse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmulig-
heden for denne konto og andre omkostninger i forbindelse
med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkost-
ninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det er obli-
gatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå
kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste betin-
gelser.
Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent
baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i
det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder
deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i
kreditaftalen.
Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vil-
kår, som tillader variationer i debitorrenten og i påkommen-
de tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregnings-
tidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud
fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er
konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen
af aftalen.
Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debitorrenten,
underrettes forbrugeren, bortset fra i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 6, om de mulige konsekvenser af variationerne
på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostninger i
procent som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over debitor-
renten, ledsages oplysningerne om de mulige konsekvenser
af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkost-
ninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostnin-
ger i procent, kan ændre sig.
Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast debitor-
rente for en indledende periode på mindst 5 år, og ved hvis
udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny
fast rente for en yderligere relevant periode, omfatter bereg-
ningen af den yderligere illustrative årlige omkostningspro-
cent, der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5, kun
den indledende periode med fast rente, og den baseres på
den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af
perioden med den faste debitorrente.
Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs bilag 4 an-
vendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige om-
kostninger i procent.«
10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaftale omfat-
tet af § 26, stk. 7, med en forbruger uden at forbrugeren ind-
rømmes en ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine for-
7
pligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2
og 3.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i
tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af
sine samlede kreditomkostninger, der består af renter og
omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kreditgiver i
tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til kompensation
for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet med
den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal være ri-
melig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine forplig-
telser i overensstemmelse med stk. 1, skal kreditgiver efter
modtagelse af anmodningen på papir eller andet varigt me-
dium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for
at overveje denne mulighed. Oplysningerne skal mindst in-
deholde en angivelse af de konsekvenser, som den førtidige
tilbagebetaling vil have for forbrugeren, og hvilke antagel-
ser, der i den forbindelse er anvendt.«
11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 4
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere,
som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 13
i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17 EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.«
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »og
formidling af boligkreditaftaler«.
4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2,
indsættes efter »finansielle produkter«: »eller boligkreditaf-
taler«.
6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle produkter«:
»og boligkreditaftaler«.
7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »,
bortset fra boligkreditaftaler,«.
8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der som led i sin
erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse præsen-
terer eller tilbyder boligkreditaftaler til forbrugere, ind-
går sådanne aftaler med en forbruger på vegne af en
kreditgiver eller bistår en forbruger med rådgivning,
administration eller andet forberedende arbejde forud
for indgåelsen af en boligkreditaftale.
3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kre-
ditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en
fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger
til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-
ten til grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter »Kreditafta-
ler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver og
boligkreditformidler«.
11. § 3, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed der yder rådgivning om finansielle pro-
dukter, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel
rådgiver. En virksomhed, der yder rådgivning om eller for-
midling af boligkreditaftaler, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som boligkreditformidler.«
12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, indsættes efter
»finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.
13. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt regi-
ster over finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende op-
lysninger:
1) Navne på personer i ledelsen for den finansielle rådgiv-
ningsvirksomhed og navne på personer i ledelsen for
boligkreditformidleren, som er ansvarlige for formid-
lingsforretningerne.
2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, end Danmark,
der ydes boligkreditformidling i.«
14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »el-
ler boligkreditformidlere«.
16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a, stk. 1,
1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, indsættes efter »en
finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.
8
17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »el-
ler boligkreditaftaler«.
18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og
vækstministeren«.
19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »for
finansielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
20. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelser i medfør af § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virksomheden
udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som
er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at
undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de an-
satte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekom-
ne ansøgninger eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes efter »finan-
siel rådgiver«: »og en boligkreditformidler«.
22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr. 19,«.
23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal finansielle
produkter på markedet i betragtning ved sin rådgivning,
herunder boligkreditaftaler.«
24. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være omfattet af
stk. 1 ikke på egne eller andres vegne udbyde finansielle
produkter til forbrugere.«
25. Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4 b
Grænseoverskridende virksomhed
§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at udøve virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom
med angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande boligkre-
ditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der
ønskes udøvet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den meddelelse, der er
nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest
1 måned efter modtagelsen af meddelelsen og giver samti-
digt underretning til boligkreditformidleren om videresen-
delsen.
Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde sin virk-
somhed 1 måned efter den dato, hvor underretningen af bo-
ligkreditformidleren efter stk. 2 er sket.
§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registreret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en filial
eller som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1
måned efter, at hjemlandets kompetente myndighed har vi-
deresendt meddelelse om virksomhedens hensigt til Finans-
tilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for filial- og tje-
nesteydelsesvirksomhed for boligkreditformidlere, der er
meddelt tilladelse eller er registreret i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område.«
26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger ud-
stedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010.«
27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af boligkreditfor-
midlere her i landet, der er meddelt tilladelse i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, over-
holder kapitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke reglerne i
kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påbyde boligkreditformid-
leren, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Efterkommer
den pågældende boligkreditformidler ikke Finanstilsynets
påbud, underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens
kompetente myndigheder i hjemlandet herom, herunder om
de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af boligkreditformid-
leren det ulovlige forhold, kan Finanstilsynet forbyde bolig-
kreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Finans-
tilsynet skal give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndig-
hed og Kommissionen meddelelse om de iværksatte tiltag
uden unødig forsinkelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-
rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og
god praksis, jf. § 7, herunder sag om forbud, påbud, erstat-
ning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens
kapitel 23 a.«
9
29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en finansiel
rådgiver henholdsvis en boligkreditformidlers kunder kan
have lidt tab, som følge af at den finansielle rådgiver hen-
holdsvis boligkreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, el-
ler regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«
30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4« til: »stk.
6«.
31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »og
hos en boligkreditformidler«.
32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes efter »finan-
siel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.
33. § 13 ophæves.
34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgivers«: »eller
boligkreditformidlers«.
35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel rådgiver«:
»eller en boligkreditformidler«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den finansielle råd-
givers«: »eller boligkreditformidlers«.
37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, ændres »§ 11,
stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.
38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«: »og bo-
ligkreditformidleres«.
40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle rådgiver«:
»eller boligkreditformidleren«.
41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: »eller boligkreditaftaler«.
42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«: »og bolig-
kreditformidlere«.
43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§ 11, stk. 1
og 4,«.
§ 5
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber,
som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af 19. december
2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 13 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 12 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og
senest ved § 12 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om ejendomskreditselskaber«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.«
3. Kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendomskreditsel-
skaber.
Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås selskaber,
som udøver mindst en af følgende aktiviteter:
1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve i fast
ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve
i egen fast ejendom.
2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kre-
ditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en
fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger
til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-
ten til grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktio-
ner, der er omfattet af denne lov, hovedsagelig handler
uden for sit erhverv.«
4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevsselskaber«
til: »ejendomskreditselskaber«.
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af et selskab,
der efter reglerne i dette kapitel har tilladelse til at virke som
ejendomskreditselskab, jf. dog stk. 2.«
6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3 og 4,
§ 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2,
§ 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., §
15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pante-
brevsselskab« til: »ejendomskreditselskab«.
7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres »Pante-
brevsselskaber« til: »Ejendomskreditselskaber«.
8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt., og §
15 b ændres »pantebrevsselskaber« til: »ejendomskreditsel-
skaber«.
9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for handelen
med pantebreve,« til: »som er ansvarlig for handel med pan-
tebrev, når selskabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk.
10
2, nr. 1, og den som er ansvarlig for kreditgivning, når sel-
skabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«
10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4, 7. pkt.,
ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejendomskreditselska-
bet«.
11. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en person, som er ansvarlig
for handel med pantebreve. Udøver selskabet aktiviteter om-
fattet af § 1, stk. 2, nr. 2, skal det udpege en person, som er
ansvarlig for kreditgivning. Den ansvarlige person for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige person for
kreditgivning skal have mindst 3 års praktisk erfaring med
pantebrevshandel henholdsvis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«
12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: », og perso-
nen, som er ansvarlig for kreditgivning«.
13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, § 14, stk. 5,
1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og
6. pkt., og i § 15 b ændres »pantebrevsselskabet« til: »ejen-
domskreditselskabet«.
14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., § 15,
stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pantebrevsselskabets« til:
»ejendomskreditselskabets«.
15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«: »henholdsvis
kreditgivning«.
16. § 7, stk. 1, affattes således:
»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden virksomhed
end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«
17. I § 7, stk. 2, ændres »handel med pantebreve« til: »akti-
viteter omfattet af § 1, stk. 2«.
18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter »Informations-
krav«: »og god skik m.v.«
19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-
sis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om redelig forretningsskik og god praksis for ejen-
domskreditselskaber.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om kompetencekrav til ansatte i ejendomskreditsel-
skaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om pris- og risikooplysninger for boligkredit.
§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelser i medfør af § 8 a, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at virksomhe-
den udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som
er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til
undgåelse af interessekonflikter og sikre, at aflønningen af
de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imø-
dekomne ansøgninger om boligkredit eller andre former for
salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til: »ejen-
domskreditselskabs«.
21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres »og 3.« til:
»og 3,«.
22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:
»8) selskabet ikke har en person ansat, som er ansvarlig for
kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2, og som opfylder kravene i § 5, eller
9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditselskabet at
afsætte direktøren eller den person, der er ansvarlig for
kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2, og påbuddet ikke er efterkommet
inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«
23. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et ejen-
domskreditselskab, skal selskabets aktiviteter efter § 1, stk.
2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse inddraget el-
ler bortfaldet, kan ejendomskreditselskabet dog afhænde den
beholdning af pantebreve og boligkreditaftaler, som selska-
bet har på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af tilla-
delse. Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde en
opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af til-
ladelse over beholdningen af henholdsvis pantebreve og bo-
ligkreditaftaler.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilladelse til et
ejendomskreditselskab slettes det pågældende selskab og
den, der er ansvarlig for handel med pantebreve, og den der
er ansvarlig for kreditgivning slettes fra Finanstilsynets regi-
ster over ejendomskreditselskaber.«
24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-
rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og
god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud,
påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkræ-
vede beløb. Forbrugerombudsmanden kan endvidere be-
handle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 8 a, stk.
4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
11
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens
kapitel 23 a.
Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at et ejendoms-
kreditselskabs kunder kan have lidt tab, som følge af at ejen-
domskreditselskabet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestem-
melser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13 adgang
til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af
stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes efter »§ 8, stk.
1,«: »§ 8 a«.
26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig for hande-
len med pantebreve,« til: »den der er ansvarlig for handel
med pantebreve eller den person, der er ansvarlig for kredit-
givning,«.
27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvarlige for
pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige for handel med
pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.
28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve« til: », den ansvarlige for handel
med pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.
29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12, stk. 7,«.
30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 12,
stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.
31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt., ændres
»Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskreditselskabets«.
32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevsselskabers« til:
»Ejendomskreditselskabers«.
33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til: »ejendoms-
kreditselskabers«.
34. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end pante-
brevsselskabet eller ejendomskreditselskabet tillige som part
i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sag-
en, som vedrører den pågældende:
1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1, stk. 2.
2) Den, der driver et ejendomskreditselskab uden tilladel-
se, jf. § 2, stk. 1.
3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at udøve virk-
somhed som ejendomskreditselskab, jf. § 3.
4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller direktion eller
en person, som er ansvarlig for handel med pantebreve
eller for kreditgivning, når Finanstilsynet nægter et sel-
skab tilladelse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen,
jf. § 9.
5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræ-
ver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er omfat-
tet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 17.«
35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12,
stk. 7,«.
§ 6
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 244 af 19. marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på
de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og
obligationerne er fast forrentet og har en løbetid på op til og
med 12 måneder ved refinansieringen af lånet, må realkre-
ditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved re-
finansiering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt
realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at sal-
get kan gennemføres, uden at den effektive rente bliver 5
procentpoint højere end den effektive rente fastlagt i forbin-
delse med den seneste refinansiering. Det gælder dog ikke,
hvis realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre
mængde obligationer med henblik på at afklare, om den ef-
fektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive
rente fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering.
Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløbende ob-
ligationer forfalder, forlænges løbetiden på disse obligatio-
ner med 12 måneder. Ved obligationernes udløb efter de 12
måneders forlængelse skal der udstedes nye obligationer til
erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt.
ikke anvendelse.
Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbeti-
den på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer, og obligationerne er fast forrentet og har en løbetid
fra 12 og op til og med 24 måneder ved refinansieringen af
lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligati-
oner, der ved refinansiering skal erstatte de udløbende obli-
gationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget for-
ventning om, at salget kan gennemføres, uden at den effekti-
ve rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente
på en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til
og med 14 måneder tidligere. Det gælder dog ikke, hvis re-
alkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mængde
obligationer med henblik på at afklare, om den effektive
rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente på
en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til
og med 14 måneder tidligere. Kan et salg ikke igangsættes,
jf. 1. pkt., og de udløbende obligationer forfalder, forlænges
løbetiden på disse obligationer med 12 måneder. Ved obli-
gationernes udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der
udstedes nye obligationer til erstatning herfor. Ved denne
udstedelse finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
12
Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbeti-
den på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer, og de bagvedliggende obligationer er variabelt for-
rentet og har en restløbetid på op til og med 24 måneder før-
ste gang de bliver anvendt til at finansiere et realkreditlån,
gælder det, at renten ved rentefastsættelsen ikke kan blive
mere end 5 procentpoint højere end den senest fastsatte ren-
te og skal forblive uændret i 12 måneder eller frem til næste
refinansiering, hvis denne gennemføres inden 12 måneder,
medmindre der fastsættes en lavere rente inden for de 12
måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må realkreditin-
stituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved refinan-
siering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt real-
kreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint høje-
re end den senest fastsatte rente. Det gælder dog ikke, hvis
realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mæng-
de obligationer med henblik på at afklare, om den effektive
rente bliver 5 procentpoint højere end den senest fastsatte
rente. Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og de
udløbende obligationer forfalder, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes ud-
løb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye
obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse fin-
der 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk.
1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2 og 4«.
3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3 og 4« til:
»stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til: »stk. 5«.
4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk.
1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6, stk. 6., 2, pkt., der
bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk.
2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6, stk. 7, 2. og 4. pkt.,
der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk.
3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i § 6, stk. 8, 4. pkt., der bli-
ver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til: »stk. 7-9«.
8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1, 2, 4 og 5«.
9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk. 1-3« til:
»Stk. 1-5«.
10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1-3, jf. §
32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilrettelæggelse af obli-
gationssalg og dispensation i forbindelse hermed«.
§ 7
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 13 i lov
nr. 1285 af 9. december 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende
2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 349«.
2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget sig ansva-
ret som forvalter for en eller flere alternative investerings-
fonde«.
3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1 og 2, i
lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfattet af bilag 5, nr.
1-10, i lov om finansiel virksomhed.«
4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, eller« til:
»område,«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.« til: »tred-
jeland, eller«.
6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:
»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bilag 1, nr.
3.«
7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »alternative in-
vesteringsfonde fra«: »og levering af tjenesteydelser i«.
8. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde med
registreret hjemsted i Danmark kan enten direkte eller ved
oprettelse af en filial:
1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, såfremt forvalteren har tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde med den pågæl-
dende type investeringsstrategi, jf. § 11.
2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, så-
fremt forvalteren har tilladelse til at levere de pågæl-
dende ydelser, jf. § 11.«
9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller ønsker at
levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,«.
10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alternative inve-
steringsfonde« til: »udbyde forvaltningsydelser eller tjene-
steydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
13
11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«: »eller le-
veringen af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Adressen i den alternative investeringsfonds hjemland
eller i det værtsland, hvor forvalteren har til hensigt at
udbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, hvor-
fra dokumenter kan rekvireres.«
13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investeringsfond«:
»eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller at forval-
teren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydel-
ser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltningsydelser«: »el-
ler tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investeringsfond«:
»eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forvalterens for-
valtning af den alternative investeringsfond«: »eller levering
af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«, og »eller ind-
drage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde, jf. § 17« ændres til: », forbyde leveringen af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage for-
valterens tilladelse i medfør af § 11, jf. § 17«.
18. Overskriften før § 95 affattes således:
»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i Danmark af
forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret
hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
19. I § 95 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
som har fået tilladelse til at udbyde tjenesteydelser i henhold
til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, kan påbegynde levering af tjenesteydelser-
ne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndig-
heder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om,
at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjenesteydelser
skal ske direkte, og de oplysninger, der fremgår af § 90, stk.
2, hvis leveringen af tjenesteydelser skal ske via en filial i
Danmark, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse
til at levere de pågældende tjenesteydelser omfattet af artikel
6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«
20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt nummer:
»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.
21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr. 20, 2.
pkt.,«.
22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og 24-27« til:
»og 22-28«, og i 2. pkt., ændres »23 og 27« til: »24 og 28«.
24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Dokumenter indeholdende væsentlig investorinformati-
on for alternative investeringsfonde omfattet af regler
udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«
§ 8
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger
m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 9
i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »,
jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 94, stk. 1,«.
2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den udarbejdede halvårsrapport indsendes til Er-
hvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens af-
slutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrel-
sen en kopi af årsrapporten henholdsvis halvårsrapporten til
Finanstilsynet.«
3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter og halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt
regler om offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrappor-
ter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til Er-
hvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
4. § 95, stk. 5, ophæves.
5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelsklasse«: »,
der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr.
583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et web-
sted«.
6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt nummer:
»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
14
Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.
7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr. 24-27«.
8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til: »nr.
24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr. 27«.
9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Central investorinformation, jf. § 103.«
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov
nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 44
d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44 e, stk. 1,«.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Samti-
dig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af
årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse til
Erhvervsstyrelsen samt om regler om offentliggørelse af års-
rapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om,
at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrel-
sen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå
digitalt.«
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til: »19-21«,
»24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27«
til: »21 og 28«.
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014 og § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle rådgive-
re«: »og boligkreditformidlere«.
§ 11
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1233 af 18.
december 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:
»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland kan i overensstemmelse med reglerne i stk. 6-8 og
11 opnå medfinansiering til:
1) Perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter,
jf. stk. 1.
2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.
3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om hvilken form for medfinansiering, jf. stk. 13, som
virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland
kan ansøge om.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog stk.
2-7.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. septem-
ber 2015. I perioden fra den 21. september 2015 til den 21.
marts 2016 kan kreditgiver eller i givet fald kreditformidler
dog vælge at anvende de hidtil gældende regler ved opfyl-
delsen af pligten til at meddele forbrugeren oplysninger for-
ud for aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved pant
eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og 41, træder
i kraft den 26. november 2015.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i kraft den
21. marts 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den 21. marts
2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås den 21.
marts 2016 eller senere.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8,
nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4. Erhvervs- og vækstministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21. marts
2016, udøver aktiviteter, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse som boligkreditformidlere, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 11, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse
den 21. marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fortsæt-
te den påbegyndte virksomhed i Danmark uden tilladelse,
indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen. § 10 c i lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som af-
fattet ved lovforslagets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på
virksomheder omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere finder ikke an-
vendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i
15
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, for så
vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som er indtruffet inden
den 21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for bolig-
kreditformidlere, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver
aktiviteter omfattet af den gældende lov om finansielle råd-
givere.
Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts 2016 har
påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse som ejendomskreditselskab, jf. lovforsla-
gets § 5, nr. 5, og som erhvervsmæssigt yder boligkreditafta-
ler, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal senest have
indgivet ansøgning om tilladelse den 21. marts 2017. Disse
virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed
uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i
sagen.
Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke opfylder kra-
vene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber,
og som over for Finanstilsynet kan dokumentere, at den på-
gældende inden den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed
med erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 3, kan uanset § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
ejendomskreditselskaber fortsætte sin virksomhed i 5 år,
selv om denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer. Per-
sonen eller selskabet er dog forpligtet til at aflægge årsregn-
skab efter årsregnskabsloven. Opfyldes kravet i § 3, stk. 1,
nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber ikke senest den 21.
marts 2019, bortfalder retten til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om ejen-
domskreditselskaber finder ikke anvendelse ved ansøgning
om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov om ejendomskreditselska-
ber, for så vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i
lov om ejendomskreditselskaber, som er indtruffet inden den
21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for ejendoms-
kreditselskaber, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver
aktiviteter omfattet af den gældende lov om pantebrevsel-
skaber.
Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts 2016 har
opnået tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve
efter de hidtil gældende regler, kan fortsætte hermed og an-
vende betegnelsen pantebrevsselskab frem til den 21. marts
2021.
Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. har loven først virk-
ning fra førstkommende refinansiering efter den 3. juli 2015.
Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering af fast
ejendom beliggende uden for Danmark har loven først virk-
ning for obligationer til finansiering af lån optaget efter den
3. juli 2015.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-
ger.
Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
16
Bilag 1
»Bilag 4
Beregning af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom
1. Grundligningen
Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilbage-
betalinger og omkostninger på den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn
mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebe-
talinger og betalinger af omkostninger:
2. Betydning af bogstaver og symboler
– X er ÅOP
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
3. Yderligere bemærkninger:
1) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales
ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
2) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
3) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år.
Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned
antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et
helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende
perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:
a) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier.
b) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kre-
ditmuligheden.
c) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og
udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året
ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.
4) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller
derover, forhøjes den foregående decimal med én.
17
5) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak ), som vil
være positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år,
dvs.:
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelserne,
vil værdien være nul.
4. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
1) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det sam-
lede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
2) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige om-
kostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning
og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under
den pågældende type kreditaftale.
3) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men
også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning
med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i
kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kredit-
muligheden.
4) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og om-
kostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og
omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
5) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved
hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til
en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den an-
tagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som
debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien
af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være min-
dre end den faste debitorrente.
6) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde
af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller
bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalin-
gen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.
7) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventu-
al- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i nr. 9-13:
a) Antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af forbru-
geren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i kre-
ditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for.
b) Antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det
korteste tidsinterval.
8) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på
grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i nr. 7 og 9-13, antages det, at betalingen finder sted i
overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er ukendte:
18
a) Betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen.
b) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for indgå-
else af kreditaftalen.
c) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-
lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for så-
danne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb.
d) Indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-
kostninger.
9) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i pro-
cent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
10) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent
ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.
11) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det,
at:
a) Kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til
fast ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmu-
ligheden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af
kapital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at
erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp
af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år.
b) Kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned
efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid
skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages for-
brugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at
foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med
disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditafta-
len.
I dette nummer forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som
omfatter kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men
som efter tilbagebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.
12) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin hel-
hed som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) Datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditafta-
le, der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen, eller
b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlæn-
ges.
13) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
a) Anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-
hold til kreditaftalen.
b) Anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede
kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats
svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsni-
veauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.«
19
Bilag 2
»Bilag 5
EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de
relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i,
hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er rele-
vante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplysnin-
ger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes, til-
passes nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der an-
vendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante
risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].
Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som du hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket
gældende betingelser på finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af renten
og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde dig lån.
1. Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [Efter at have vurderet dine be-
hov, anbefaler vi dig at optage dette lån/Vi anbefaler dig ikke noget bestemt lån. Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver vi dig imidlertid information om dette lån, så du kan træffe dit eget valg. ]
2. (Hvis relevant) Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit) [e-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
20
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet dine be-
hov anbefaler vi dig at optage dette lån/Vi anbefaler dig ikke noget bestemt lån. Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver vi dig imidlertid information om dette lån, så du kan træffe dit eget valg.)]
[Vederlag]
3. Hovedtrækkene ved lånet
Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien af dit lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til [lånets
valuta], vil værdien af dit lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. Der kan imidler-
tid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere end 20 %.
(Hvis relevant) Den maksimale værdi af dit lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. (Hvis rele-
vant) du modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) du får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i udenlandsk valuta eller ret til
at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal tilbagebetales:
Det betyder, at du skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. Du vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie låne-
beløb] ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informationsblad:
[indsæt beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent] eller mi-
nimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt beløb]
(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]
4. Rentesats og andre omkostninger
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig pro-
centsats. ÅOP anføres for at hjælpe dig med at sammenligne forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for dit lån er på [ÅOP].
Den omfatter:
Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i pro-
cent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) Du skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget for beregningen. ]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom [en del af] dit lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være forskellig fra
denne ÅOP, hvis rentesatsen på dit lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskre-
vet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen i hele
aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.
(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP: [Om-
kostninger]
21
(Hvis relevant) Du skal betale et gebyr for registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.
5. Betalingernes hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed [hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
6. Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Din indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om du stadig har råd til at betale dine [hyppighed] afdrag,
hvis din indtægt falder.
(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal du træffe særskilte foranstaltninger til
tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som du skylder ved lånets udløb. Husk at tilføje
eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes størrelse
kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan dine afdrag
stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]
(Hvis relevant) Værdien af det beløb, du skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppigheden af
ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Dine betalinger kan forøges til [indsæt det maksimale beløb i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af [låntagers nationa-
le valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil du skulle betale yderligere [indsæt beløbet i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Dine betalinger vil kunne stige med mere end dette.
(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere din tilbagebetaling i [lånevaluta] til [lånta-
gers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valuta-
kursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]
7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis
relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolon-
ne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger vedrører [liste
over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.
[Tabel]
8. Yderligere forpligtelser
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i
dette dokument.
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rente-
satsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.
(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at opsi-
ge accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
9. Førtidig tilbagebetaling
Du har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.
(Hvis relevant) [Betingelser]
(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig tilbagebetaling: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt, bereg-
ningsmetode]
22
(Hvis relevant) Hvis du beslutter dig for at indfri dette lån før tiden, bedes du kontakte os for at få oplys-
ning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig tilbagebetaling.
10. Fleksible funktioner
(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] Du har mulighed for at overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]
(Hvis relevant) Du har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejendom].
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er
omhandlet i de foregående afsnit].
11. Låntagers øvrige rettigheder
(Hvis relevant) Du har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens begyn-
delse] til at overveje, før du forpligter dig til at optage dette lån.
(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydelsesfri-
sten løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt procedure]
(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode køber
eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kreditafta-
len], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser vedrøren-
de lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i afsnit 8].
12. Klager
Hvis du ønsker at klage bedes du kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om proce-
duren].
(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]
(Hvis relevant) [Hvis du ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på din klagesag,] kan du også kon-
takte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis relevant), eller du
kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i dit eget land.
13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende overholdelse]
[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]
Hvis du får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi dig til at kontakte os så hurtigt
som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste instans kan du miste dit hjem, hvis du ikke kan overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger
(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].
(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis du er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kreditafta-
le]
15. Tilsynsførende
Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og websted].
23
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges.
Afsnittet »Indledende tekst«
1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum,
oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgi-
ver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og
andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige
debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved
tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.
Afsnit 1. Långiver
1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som for-
brugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på
kreditgivers repræsentant i det medlemsland, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes
som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail adresse og websted for så
vidt angår kreditgivers repræsentant.
4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjene-
ster og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende op-
lysninger:
1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som
forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; for-
muleringen i del A anvendes.
4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgi-
ver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risi-
ci, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstruktu-
ren.
2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren
vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med me-
re end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at gen-
forhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begræns-
ning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valuta-
kursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale.
24
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for
valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illu-
stration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i
forhold til kreditvalutaen.
3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varig-
hed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette
kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal
kreditgiver tydeligt angive dette.
4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.).
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i
lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebetaling af
kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af
dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder,
hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på
debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.
Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-
sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere
oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-
tralbankens referencesats.
7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplys-
ninger om alle de relevante renter.
8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbru-
geren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i for-
bindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at
dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.
9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver for-
brugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste
ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.
10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-
ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan
lånes til en given ejendomsværdi eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-
løb«.
11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i
angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan
kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent.
Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS ud-
sendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte:
a) de antagelser, der er anvendt til beregning af de årlige omkostninger i procent,
b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrentesatser og
25
c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent. For at
tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og stå
på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de
årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at
debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditafta-
len. Når der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den
højeste debitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen
af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data
er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning
af debitorrenten, når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat
af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke anven-
der en ekstern referencerente. Disse krav gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fast-
sat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode
efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat
for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter
forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysningerne omfatte en advarsel om, at de år-
lige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitorrenten for den indledende periode.
Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige omkostninger i procent, der er bereg-
net i henhold til § 16 a, stk. 4, i kreditaftaleloven. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del
med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten.
3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostnin-
ger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrati-
onsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører
hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i
ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager
af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud
på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en om-
trentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet bereg-
nes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker,
såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse ele-
menter; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med for-
skellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal
det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kredit-
aftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kredit-
muligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve
omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nød-
vendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres
det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundla-
get for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent,
skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender ge-
byrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardi-
serede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.
26
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt).
Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprinde-
lige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutnin-
gen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der
ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og
hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i
del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne,
hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere
ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for
beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken
disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til
beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er
fastsat af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke an-
vender en ekstern referencerente. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for
kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter
kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit
består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysnin-
ger for hver del af kreditten og i alt.
5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er
indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et talek-
sempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne;
formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbru-
gerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end
20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om
mulige yderligere stigninger udelades.
6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illu-
strationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver
ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden
valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller
grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald inde-
holde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter læg-
ges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den re-
sterende gæld.
27
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales
fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kredit-
aftalens løbetid. Medlemslandene kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er
obligatorisk i andre tilfælde.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med be-
tingelserne for denne ret.
2) Medlemslandene kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører
den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.
3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebe-
taling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkost-
ninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld ef-
ter hver ydelse«.
4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for
hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I
slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for
hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb
fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortise-
ringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver hen-
lede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og
de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover
skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejen-
dom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller
tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår for-
pligtelsen skal opfyldes.
2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre
hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostnin-
ger i procent.
3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at
opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra
kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg.
Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimums-
krav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige
kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i
pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at
opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig tilbagebetaling
1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller del-
vis.
2) I afsnittet om gebyrer for førtidig tilbagebetaling henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed
på et eventuelt gebyr for førtidig tilbagebetaling eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at
kompensere kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig tilbagebeta-
28
ling afhænger af forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tids-
punktet for den førtidige tilbagebetaling, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive be-
regnet, og angiver maksimumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at
vise forbrugeren, hvor stor kompensationen for førtidig tilbagebetaling kan være i forskellige situatio-
ner.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden
kreditgiver eller fast ejendom.
2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner,
der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give
en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktio-
nen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæs-
sig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksom-
hed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).
3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren
af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sik-
kerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse
er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen
til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre
end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder [perio-
der, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter
kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere
godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen,
der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid
og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer, hvilke ret-
tigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som for-
brugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen
om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortry-
delsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysnin-
ger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplys-
ninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informa-
tionskilde.
29
2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når
anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives
dette i formuleringen i del A.
3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i et anden medlemsland, henviser kreditgiver til
Fin-Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansiel-
le eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste til-
fælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8
Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner
eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller over-
drages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en an-
givelse heraf i formuleringen i del A.
Afsnit 14. Yderligere information
1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anven-
des på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.
2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet
sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne arti-
kel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.
3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af
udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse
i forbindelse med lån, anføres.«
30
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af gennemsigtighedsdirektivet)
2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter
2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre halvårsrapporter
2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af aktieafledte finansielle instrumenter m.m.
2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger pålagt juridiske og fysiske personer
2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for kvalificerede investorer
2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed
2.5. Basal indlånskonto
2.6. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
2.7. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskasser
2.8. Gennemførelse af direktiv 2014/17/EU (boligkreditdirektivet)
2.8.1. Ændringer i lov om finansiel virksomhed
2.8.1.1. Kompetencekrav
2.8.1.2. Regler om aflønning
2.8.2. Ændringer i lov om kreditaftaler
2.8.2.1. Generelt om kreditaftaleloven og sikkerhed i fast ejendom
2.8.2.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
2.8.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret
2.8.2.4. Oplysninger om de årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorrenten
2.8.2.5. Førtidig tilbagebetaling
2.8.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere
2.8.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner
2.8.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler
2.8.3.3. Grænseoverskridende virksomhed
2.8.3.4. Kompetencekrav
2.8.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter
2.8.3.6. Tilsyn
2.8.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber
2.8.4.1. Lovens anvendelsesområde
2.8.4.2. Tilladelse som ejendomskreditselskab
2.8.4.3. Informationskrav og god skik m.v.
2.8.4.4. Tilsyn med ejendomskreditselskaber
2.9. Ændringer i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
2.9.1. Ændring af bestemmelserne om rentetrigger
2.9.2. Hjemmel til at regulere obligationssalg
2.10. Finanstilsynets orientering af offentligheden i sager om investorinformation
2.11. Regler om grænseoverskridende forvaltning af alternative investeringsfonde samt grænseoverskridende udbud af tje-
nesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3
2.12. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i virksomheder på Færøerne og i Grønland
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
31
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af
den finansielle lovgivning.
Lovforslaget gennemfører bl.a. dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF, jf. EU-Tidende 2013, L
294, side 13, herefter benævnt direktiv 2013/50/EU, i lov
om værdipapirhandel m.v.
Formålet med direktiv 2013/50/EU og dermed også æn-
dringerne i lov om værdipapirhandel m.v. er at forenkle op-
lysningsforpligtelserne for udstedere af værdipapirer for at
gøre de regulerede markeder mere attraktive for små og
mellemstore virksomheder, således at deres adgang til at rej-
se kapital i Europa lettes. Endvidere er formålet med direkti-
vet at modernisere og effektivisere reglerne om gennemsig-
tighed om udstederes ejerstrukturer, de såkaldte »flagnings-
regler«, hvorved »skjult« ejerskab søges hindret. Flagnings-
regler er regler om, at den, der direkte eller indirekte besid-
der aktier, skal give meddelelse herom til udstederen, når
besiddelsen passerer forskellige tærskler i enten opad- eller
nedadgående retning. Der er tale om, at flagningsreglerne
udvides til at omfatte flere finansielle instrumenter, som er
afledt af aktier. Hidtil har kun finansielle instrumenter, der
gav ret til at erhverve aktier som f.eks. aktieoptioner, været
omfattet. Fremover vil finansielle instrumenter, der er base-
ret på aktier, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse af
aktier eller ej som f.eks. differencekontrakter (cfd’er), være
omfattet. Der skal også gives meddelelse, når direkte og in-
direkte besiddelser af aktier og aktieafledte finansielle in-
strumenter og rettigheder til at udøve stemmerettigheder til-
sammen passerer visse tærskler.
Lovforslaget gennemfører endvidere Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/14/EU af 4. februar 2014 om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L
60, side 34, herefter benævnt boligkreditdirektivet.
Boligkreditdirektivet harmoniserer visse dele af medlems-
landenes love og administrative bestemmelser om aftaler om
forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse. Direktivet indeholder
blandt andet en forpligtelse til at foretage en vurdering af
kreditværdigheden inden ydelsen af kreditten ydes, med
henblik på at udvikle effektive standarder for kreditgivning i
forbindelse med finansiering af fast ejendom til beboelse i
medlemslandene. Hertil kommer, at direktivet stiller krav
om, at der skal indføres tilsyn med kreditformidlere, ligesom
långivere, der ikke er kreditinstitutter, skal underlægges til-
syn.
Direktivet foreslås gennemført ved ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle
rådgivere og lov om pantebrevsselskaber.
Med lovforslaget ændres lov om kreditaftaler, således at
forbrugeren ved kreditaftaler, der ikke er omfattet af fortry-
delsesretten i den gældende kreditaftalelov, gives en be-
tænkningstid inden indgåelse af den pågældende kreditafta-
le, at kreditgiveren pålægges at indrømme forbrugeren en ret
til førtidig tilbagebetaling, og at anvendelsen af det europæ-
iske standardiserede informationsark ESIS gøres obligato-
risk ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom.
Med lovforslaget ændrer lov om finansielle rådgivere titel
til lov om finansielle rådgivere og boligkreditaftaler. Loven
ændres, så det fremover kræver tilladelse at drive virksom-
hed som boligkreditformidler. I dag kræver dette en tilladel-
se som finansiel rådgiver, hvis man rådgiver om boliglån.
Efter lovændringen præciseres det, at boligkreditformidling
kræver separat tilladelse.
Med lovforslaget ændrer endvidere lov om pantebrevssel-
skaber titel til lov om ejendomskreditselskaber. Dette med-
fører, at det fremover vil kræve en tilladelse som ejendoms-
kreditselskab, hvis virksomheden enten handler med pante-
breve eller yder lån sikret ved pant eller ved en anden tilsva-
rende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til
fast ejendom til beboelse. I dag kræver det tilladelse som
pantebrevsselskab, hvis en virksomhed handler med pante-
breve, mens ydelse af lån sikret ved pant ved en anden til-
svarende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet
til fast ejendom til beboelse ikke kræver tilladelse i dag.
En tilladelse som boligkreditformidler vil give adgang til
at udøve grænseoverskridende aktiviteter, hvorimod en tilla-
delse som ejendomskreditselskab kun giver adgang til at
udøve virksomhed i Danmark.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om aflønning for
henholdsvis kreditgivere og kreditformidlere, der yder lån
og kreditter sikret ved pant i fast ejendom.
Forslaget indeholder desuden bemyndigelser for erhvervs-
og vækstministeren til at udstede regler i forbindelse med
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Der skal på bag-
grund af disse bemyndigelser udarbejdes nærmere regler om
kompetencekrav til boligkreditformidlere og alle boligkre-
ditgivere. Der skal endvidere for ejendomskreditselskaber
og boligkreditformidlere udarbejdes regler om god skik,
hvori en række af direktivets bestemmelser gennemføres,
herunder eksempelvis direktivets regler om, at kreditgivere
skal foretage en grundig kreditvurdering. Den nye bekendt-
gørelse skal i modsætning til den i dag gældende bekendtgø-
relse gælde for både penge- og realkreditinstitutter, ejen-
domskreditselskaber og boligkreditformidlere. For så vidt
angår penge- og realkreditinstitutter vil den nævnte bekendt-
gørelse blive udstedt med hjemmel i den eksisterende § 43,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Se nærmere herom i
afsnittene 2.8.3.5.3. og 2.8.4.3.3.
Der foreslås desuden ændringer i lov om værdipapirhan-
del m.v., der vil lette processen omkring godkendelse og re-
32
gistrering af prospekter for offentlige udbud af værdipapirer
mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Det foreslås, at sådanne pro-
spekter ikke længere skal registreres i og offentliggøres af
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås herudover i lov om værdipapirhandel m.v.,
lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser, at reglerne
om finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksom-
heders og forsikringsholdingvirksomheders samt danske
UCITS’ (omfattende SIKAV’er, investeringsforeninger og
værdipapirfonde) og firmapensionskassers indsendelse af
årsrapport til Erhvervsstyrelsen moderniseres. De gældende
regler herom er ikke længere tidssvarende i et samfund, hvor
størstedelen af den skriftlige kommunikation foregår elek-
tronisk. Det foreslås derfor, at de finansielle virksomheder
m.fl. kun skal indsende deres årsrapporter elektronisk i ét
eksemplar til Erhvervsstyrelsen. Forslaget vil medføre en
administrativ lettelse for virksomhederne.
Lov om finansiel virksomhed foreslås med lovforslaget
ændret således, at der sker en udvidelse af den virksomhed,
et forsikringsselskab må drive og dermed have bestemmen-
de indflydelse på ved siden af sin primære virksomhed. For-
sikringsselskaberne kan fremadrettet således opføre, eje og
drive infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskaber-
nes mulighed for og incitament til at foretage sådanne inve-
steringer. Kravet om, at forsikringsselskaberne kun må op-
føre, eje og drive fast ejendom, hvis det sker som varig an-
bringelse af midler, foreslås samtidig ophævet. Dette krav
har været begrænsende for forsikringsselskabernes incita-
ment til at foretage ejendomsinvesteringer, og det har været
svært at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselskaberne
med de gældende regler kan afhænde fast ejendom, men ik-
ke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.
Endvidere foreslås i lov om finansiel virksomhed, at reg-
lerne om ombytning af garantkapital eller andelskapital ved
omdannelser af sparekasser og andelskasser ændres for at
sikre overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(CRR).
Herudover foreslås det, at der i lov om finansiel virksom-
hed indføres en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren
til at fastsætte regler om indholdet af en almindelig indlåns-
konto, herunder om størrelsen af et eventuelt årligt gebyr,
der må opkræves som betaling for kontoen. Dette forslag
gennemfører en anbefaling fra »Rapport om adgang til ind-
lånskonti på fair og rimelige vilkår«. I rapporten anbefales
det, at pengeinstitutter skal forpligtes til at tilbyde en ind-
lånskonto med ganske få funktioner gebyrfrit eller til højest
180 kr. om året.
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. fore-
slås det at ændre bestemmelsen om forlængelse af obligatio-
ner ved uforholdsmæssigt store rentestigninger, som blev
indført ved lov nr. 244 af 19. marts 2014. Her blev der ind-
sat bestemmelser om forlængelse af realkreditobligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer, såfremt der ved en auktion ikke er aftagere til
et tilstrækkeligt antal nye obligationer til at refinansiere ud-
løbende obligationer, eller såfremt refinansieringen medfø-
rer en uforholdsmæssig stor rentestigning (rentetriggeren).
Lovændringen trådte i kraft den 1. april 2014 for de fast for-
rentede obligationer med en løbetid op til og med 12 måne-
der. Den 1. januar 2015 trådte rentetriggeren i kraft for fast
forrentede obligationer med en løbetid fra 12 og op til og
med 24 måneder samt for variabelt forrentede obligationer
med en løbetid op til og med 24 måneder. Samtidig trådte
bestemmelsen om forlængelse, såfremt der ved en auktion
ikke er aftagere til et tilstrækkeligt antal nye obligationer for
alle obligationer med en løbetid på over 12 måneder, der
skal refinansieres, i kraft. Dele af lovændringen er udmøntet
i en bekendtgørelse. Der har i forbindelse med implemente-
ringen af lovændringen hos realkreditinstitutterne og udste-
delsen af bekendtgørelsen vist sig forskellige uhensigtsmæs-
sigheder i forhold til den praktiske gennemførsel af udsted-
else og salg af realkreditobligationer, særligt dækkede real-
kreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, herun-
der i forhold til at sikre tilstrækkelig likviditet i serierne.
I forbindelse med obligationssalg må der ikke opstå tvivl
om, at en refinansieringsauktion, når den først er iværksat,
kan gennemføres, uanset hvad renten ved auktionen bliver.
Uklarhed om obligationssalget kan medføre, at investorerne
afholder sig fra at byde på obligationerne, hvilket kan inde-
bære, at obligationssalget af den grund ikke kan gennemfø-
res, eller at de opnåede renter bliver højere, end de havde
været i fravær af uklarhed. De gældende bestemmelser kan
efterlade uklarhed om, hvorvidt en auktion kan gennemfø-
res, hvis den fører til en uforholdsmæssig stor stigning i ren-
ten. Denne uklarhed bør fjernes.
Der foreslås derfor gennemført en lovændring, hvorefter
der stilles krav om, at et realkreditinstitut alene kan igang-
sætte salg af obligationerne, såfremt det har en berettiget
forventning om, at salget kan gennemføres uden, at der sker
en uforholdsmæssigt stor rentestigning. En uforholdsmæssig
stor rentestigning er fortsat 5 procentpoint. Det foreslås vi-
dere, at lovændringen giver mulighed for, at ministeren ved
bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæg-
gelse af obligationssalg med henblik på at sikre, at en even-
tuel uforholdsmæssig stor rentestigning som udgangspunkt
alene får virkning for en begrænset del af den samlede refi-
nansiering af en obligationsserie. Endelig foreslås det, at lo-
ven præciseres, hvor tidligere formuleringer har kunnet give
uklarhed.
Ved lov nr. 244 af 19. marts 2014 blev der indført et vil-
kår om tvungen løbetidsforlængelse. Med forslaget ændres
dette vilkår, således at det alene finder anvendelse i tilfælde
af, at realkreditinstituttet ikke kan igangsætte obligationssal-
get. Der er således tale om, at tvungen løbetidsforlængelse
vil kunne ske i færre tilfælde end forventet ved gennemfø-
relse af lov nr. 244 af 19. marts 2014.
Der foreslås endelig en ændring af lov om Vækstfonden
med det formål at give Vækstfonden mulighed for at inve-
stere i virksomheder på Færøerne og i Grønland.
33
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af
gennemsigtighedsdirektivet)
2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre
periodemeddelelser eller kvartalsrapporter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhan-
del m.v. skal udstedere af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, offentliggøre en periodemeddelelse i lø-
bet af både første og anden halvårsperiode af regnskabsåret.
En udsteder, der offentliggør kvartalsrapporter, er dog ikke
forpligtet til at offentliggøre periodemeddelelser.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser
Pligten i § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. til at
offentliggøre enten periodemeddelelser eller kvartalsrappor-
ter foreslås ophævet. Ophævelsen sker med henblik på at
lette de administrative byrder for udstedere, og er en gen-
nemførelse af direktiv 2013/50/EU.
Det forventes især, at ophævelsen af denne forpligtelse
bliver en lettelse for små og mellemstore virksomheder,
mens større virksomheder fortsat forventes at offentliggøre
finansielle oplysninger ud over de obligatoriske års- og
halvårsrapporter.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Pligten for udstedere af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, til at offentliggøre enten periodemedde-
lelser eller kvartalsrapporter ophæves.
Uanset ophævelsen af det obligatoriske krav har udstedere
stadig en forpligtelse til efter § 27, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. til at offentliggøre finaniselle eller økonomi-
ske oplysninger, hvis der sker betydelige ændringer, i for-
hold til hvad udstedere tidligere har offentliggjort. Dette vil
for eksempel være tilfældet, hvor der sker ændringer i for-
hold til udstederens tidligere udmeldte forventninger til årets
resultat. Det bemærkes, at det kun er oplysninger, som er in-
tern viden, jf. § 34, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.,
der skal offentliggøres efter § 27, stk. 1.
Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre en-
ten periodemeddelelser eller kvartalsrapporter er ikke til
hinder for, at operatører af regulerede markeder i deres reg-
ler for udstedere kan fastsætte krav om yderligere finansiel
rapportering end års- og halvårsrapporter for udstedere, som
har værdipapirer optaget til handel på deres marked.
2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre
halvårsrapporter
2.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 27, stk. 7, 3. pkt., i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal udstedere af omsættelige værdipapirer,
som er optaget til handel på et reguleret marked, offentlig-
gøre en halvårsrapport hurtigst muligt og senest 2 måneder
efter udløbet af første halvdel af regnskabsåret. Hvis ud-
stederens regnskabsår følger kalenderåret, betyder det, at
udstederen skal offentliggøre halvårsrapporten senest den
31. august.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser
For at gennemføre ændringen af artikel 5, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som foretages i direktiv
2013/50/EU, foreslås det, at udstederes frist for at offentlig-
gøre halvårsrapporter forlænges til 3 måneder. Den længere
frist forventes særligt at komme små og mellemstore virk-
somheder til gode, både ved at de får bedre tid til at udarbej-
de halvårsrapporten, og ved at analytikere og medier får
bedre mulighed for at analysere og omtale flere virksomhe-
ders halvårsrapporter, idet halvårsrapporterne forventes at
blive offentliggjort med en større tidsmæssig spredning.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Fristen for udstedere af omsættelige værdipapirer, som er
optaget til handel på et reguleret marked, til at offentliggøre
halvårsrapporter forlænges til 3 måneder efter udløbet af
første halvdel af regnskabsåret. Det betyder i praksis, at hvis
udstederens regnskabsår følger kalenderåret, skal udstederen
offentliggøre sin halvårsrapport senest den 30. september.
2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af
aktieafledte finaniselle instrumenter m.m.
2.1.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.
er der flagningspligt for aktiebesiddelser, når aktiernes stem-
meret eller aktiernes pålydende værdi passerer nogle fastsat-
te grænser. Grænserne er ved 5, 10, 15, 20, 25, 50 og 90 pct.
samt ved en tredjedel eller to tredjedele af de samlede stem-
merettigheder eller af den samlede kapital. Hvis en fysisk el-
ler juridisk person besidder aktier i et selskab, hvis aktier er
optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ
markedsplads, og en flagningsgrænse nås eller passeres i op-
ad- eller nedadgående retning, som det f.eks. kan ske ved
henholdsvis erhvervelse eller afhændelse af aktier, skal per-
sonen give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet herom.
Selskabet skal derefter offentliggøre indholdet af meddelel-
sen. Med hjemmel i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. er
der i bekendtgørelse nr. 668 af 25. juni 2012 om storaktio-
nærer (storaktionærbekendtgørelsen) fastsat krav om, at
pligten til at give flagningsmeddelelse også gælder for fysi-
ske og juridiske personer, som er berettiget til at erhverve,
afhænde eller udøve stemmerettigheder, det kan for eksem-
pel være gennem aktionæroverenskomst. Desuden er der i
storaktionærbekendtgørelsen fastsat flagningspligt for finan-
sielle instrumenter, der giver ret til at erhverve allerede ud-
stedte aktier med stemmerettigheder i et selskab, hvis denne
ret i henhold til en aftale udelukkende hviler på ihændehave-
rens eget initiativ, det kan for eksempel være aktieoptioner.
Storaktionærbekendtgørelsen fastsætter også nærmere krav
til flagningsmeddelelsers indhold og måden hvorpå, medde-
34
lelsen skal indberettes til Finanstilsynet. Gennemsigtigheds-
direktivet indeholder også nogle undtagelser fra flagnings-
pligten og meddelelsespligten, som er gennemført i storakti-
onærbekendtgørelsen. De gældende flagningsregler i loven
og bekendtgørelsen er gennemførelse af flagningsreglerne
fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet, samt Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/19/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked. Direktiverne
er udtryk for minimumsharmonisering.
De gældende danske flagningsregler er på nogle punkter
overimplementeret. Således er tidsfristen for henholdsvis
den flagningspligtiges meddelelse til selskabet og selskabets
offentliggørelse af meddelelsens indhold hurtigst muligt,
hvilket er kortere end i artikel 12, stk. 2 og 6, i gennemsig-
tighedsdirektivet. Desuden stiller gennemsigtighedsdirekti-
vet kun krav om flagning, hvis andelen af stemmerettighe-
der når eller krydser en flagningsgrænse, mens der i den
danske lovgivning ud over flagning af stemmerettigheder
også stilles krav om flagning, hvis besiddelsens andel af den
samlede kapital krydser en flagningsgrænse. Årsagen hertil
er, at det ifølge selskabsloven er muligt at udstede aktier i
flere aktieklasser. Endelig er der i dansk ret indført en ekstra
flagningsgrænse på 90 pct. i forhold til artikel 9, stk. 1, i
gennemsigtighedsdirektivet. Denne ekstra grænse er fastsat
fordi, besiddelse af 90 pct. af stemmerettighederne eller ka-
pitalen i et selskab efter selskabsloven giver aktionæren
nogle rettigheder og pligter, som kan have stor betydning for
de øvrige aktionærer.
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser
Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye ty-
per finansielle instrumenter, der eksponerer investorer øko-
nomisk over for børsnoterede selskaber, uden at disse er om-
fattet af de nuværende flagningsregler. Disse finansielle in-
strumenter kan anvendes til skjult at erhverve aktieposter i
selskaber, hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et
misvisende billede af ejerforholdene i børsnoterede selska-
ber. Det foreslås derfor, at flagningspligten udvides til at
omfatte flere finansielle instrumenter, og at en investors
samlede direkte eller indirekte besiddelse af såvel aktier, ret-
tigheder til at erhverve, udøve og afhænde stemmerettighe-
der samt aktieafledte finansielle instrumenter i et selskab
skal flages, hvis den krydser en flagningsgrænse. Det sker
for at sikre, at selskaber og investorer har fuldt kendskab til
de børsnoterede selskabers ejerstrukturer, og gennemfører
dele af direktiv 2013/50/EU, som ændrer i de hidtidige flag-
ningsregler i gennemsigtighedsdirektivet.
Med henblik på at samle alle flagningspligter i loven fore-
slås det, at flagningspligtens anvendelse for fysiske og juri-
diske personer, som er berettiget til at erhverve, afhænde el-
ler udøve stemmerettigheder, og som i dag findes i § 4 i
storaktionærbekendtgørelsen, flyttes til § 29 i lov om værdi-
papirhandel m.v.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
I dag er kun finansielle instrumenter, der giver ret til fy-
sisk afregning med aktier, eksempelvis aktieoptioner, omfat-
tet af flagningsreglerne. Det foreslås, at aktieafledte finan-
sielle instrumenter, der afregnes kontant, eksempelvis diffe-
rencekontrakter (cfd’er), fremover også skal være omfattet
af flagningsregler. Det foreslås således at udvide kredsen af
finansielle instrumenter, der er flagningspligt for.
Desuden foreslås det, at flagningspligtens anvendelse for
fysiske og juridiske personer, som er berettiget til at erhver-
ve, afhænde eller udøve stemmerettigheder, og som i dag
findes i § 4 i storaktionærbekendtgørelsen, flyttes til § 29
lov om værdipapirhandel m.v.
Desuden foreslås det, at der indføres flagningspligt, når
direkte og indirekte besiddelser af aktier, rettigheder til at
udøve stemmerettigheder og aktieafledte finansielle instru-
menter tilsammen passerer en flagningsgrænse.
Der foreslås endvidere indført mulighed for, at Finanstil-
synet kan sanktionere manglende, for sen eller mangelfuld
flagning med suspension af udøvelsen af stemmerettigheder.
Det er udelukkende grove og gentagne overtrædelser, der vil
kunne sanktioneres med suspension af udøvelsen af stem-
merettigheder. Grove overtrædelser kan f.eks. være groft
uagtsomme overtrædelser, manglende flagning af besiddel-
ser, langvarige overtrædelser af tidsfristen eller flagnings-
meddelelser, som mangler væsentlige oplysninger eller in-
deholder urigtige oplysninger. Gentagne overtrædelser kan
dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller
flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for
overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde hvor regler-
ne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opda-
get, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbin-
delse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.
2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger
pålagt juridiske og fysiske personer
2.1.4.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
pligt for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at
offentliggøre reaktioner i sager af principiel karakter og sag-
er, der har videregående betydelige følger givet til en virk-
somhed og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. I henhold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutnin-
ger vedtaget af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og
beslutninger givet efter delegation fra Finanstilsynets besty-
relse, som skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mu-
lighed for offentliggørelse af reaktioner og beslutninger gi-
vet til fysiske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
mulighed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en
35
virksomhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale
for overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller
regler fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af in-
teresse for investorerne, for eksempel til brug for vurdering
af kursdannelsen i en aktie, at kende navnet på virksomhe-
den eller den fysiske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske
ved en udsteders overtrædelse af en oplysningsforpligtelse,
f.eks. kravet om at offentliggøre års- eller halvårsrapporter,
eller en aktionærs overtrædelse af flagningsreglerne for stør-
re besiddelser af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysnin-
ger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når
behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elek-
tronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (databeskyttelsesdirektivet). Persondataloven er ikke
fraveget i forhold til de gældende regler om offentliggørelse
efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører artikel 29 i gennemsigtighedsdi-
rektivet, således som bestemmelsen er affattet ved direktiv
2013/50/EU. Et af formålene med direktiv 2013/50/EU er at
sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslan-
denes lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger
for overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Her-
med øges de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved at indføre krav om, at
der skal kunne ske offentliggørelse af disse givet ikke kun til
juridiske personer men også til fysiske personer, som er an-
svarlige for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Det vurderes, at gennemførelsen af artikel 29 i direktivet,
som sker ved den foreslåede § 84 l i lov om værdipapirhan-
del m.v., nødvendiggør en fravigelse af persondataloven i
forhold til offentliggørelse af oplysninger om, at fysiske per-
soner har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og på-
taler.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstalt-
ninger, som ovenfor beskrevet, er udarbejdet med baggrund
i de anbefalinger, som fremgår af Justitsministeriets betænk-
ning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggø-
relse af kontrolresultater, afgørelser m.v. I betænkningen an-
befales det, at der inden indførelse af ordninger med syste-
matisk offentliggørelse af oplysning om kontrolresultater,
afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form fore-
tages en vurdering af det konkrete behov for offentliggørel-
se, om offentliggørelse kan forventes konkret at være særligt
indgribende for personen, om der er tungtvejende samfunds-
mæssige hensyn bag offentliggørelsesordningen, om offent-
liggørelse strider mod persondataloven og de almindelige
regler om tavshedspligt, og om der af retssikkerhedsmæssi-
ge grunde er opstillet administrative regler for forvaltnings-
myndighedens behandling af de enkelte sager.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det med indsættelse af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet på sin
hjemmeside skal offentliggøre påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg, tvangsbøder og afgørelser om suspension af
stemmerettigheder givet til både juridiske og fysiske perso-
ner, som er ansvarlige for overtrædelse af § 27, stk. 7, om
offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, § 27 a, stk. 1-3,
om offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysnin-
ger, § 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, ret-
tigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettig-
heder og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i med-
før af § 27, stk. 12, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det foreslås
endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre politianmeldelser af juridiske personer, som er an-
svarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning og modtaget f.eks. på-
bud og påtaler, vil kunne være oplysninger om andre rent
private forhold i henhold til § 8 i persondataloven, og of-
fentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle til-
fælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den
foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af sanktioner og
36
foranstaltninger indebærer således i forhold til spørgsmålet
om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravigelse af per-
sondatalovens regler. Persondatalovens regler finder i øvrigt
anvendelse, herunder eksempelvis regler om behandlings-
sikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den forbindelse også
til betragtning 27 i præamblen til direktiv 2013/50/EU,
hvoraf det fremgår, at Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. de-
cember 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel-
se med behandling af personoplysninger i fællesskabsinsti-
tutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger i alle enkeltheder finder anvendelse på behand-
lingen af personoplysninger i forbindelse med gennemsig-
tighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov
under forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af person-
dataloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gen-
nemsigtighedsdirektivet, og at den foreslåede § 84 l ligger
indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Der er i
den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af betragtning
39 i præamblen til gennemsigtighedsdirektivet, at direktivet
er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. Der
er endvidere lagt vægt på, at persondatalovens regler, som
anført i de specielle bemærkninger til § 84 l, stk. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v., i øvrigt finder anvendelse, herunder
eksempelvis reglerne om behandlingssikkerhed, indsigt
m.v., hvorfor reglerne er omfattet af de specifikke garantier,
som databeskyttelsesdirektivet sætter. Endelig er der lagt
vægt på, at det foreslåede stk. 3 i § 84 l foreskriver, at of-
fentliggørelse under visse omstændigheder skal udskydes el-
ler ske i anonymiseret form.
2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for
kvalificerede investorer
2.2.1. Gældende ret
Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirerne udbydes til of-
fentligheden eller optages til handel, og om ændring af di-
rektiv 2001/34/EF, herefter benævnt prospektdirektivet, i
2005 ved lov nr. 1460 af 22. december 2004 blev der indført
en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler om god-
kendelse af fysiske personer og små og mellemstore virk-
somheder som kvalificerede investorer samt til at fastsætte
regler om optagelse i et register for fysiske personer og små
og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer.
Formålet med et register over kvalificerede investorer var, at
udstedere skulle kunne se, hvilke investorer de kunne rette
henvendelse til uden at skulle udarbejde et prospekt, da ud-
bud rettet til kvalificerede investorer er undtaget fra pro-
spektpligten. Hjemlen har ikke været udnyttet, da der ikke
har været interesse herfor. Finanstilsynet har således ikke
modtaget anmodninger om at blive godkendt som kvalifice-
ret investor, hvorfor et register aldrig er blevet oprettet.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af de gældende EU-regler, herunder prospektdi-
rektivet, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende fysi-
ske personer eller små og mellemstore virksomheder som
kvalificerede investorer eller føre et register over fysiske
personer og små og mellemstore virksomheder, der er god-
kendt som kvalificerede investorer. Ophævelse af bestem-
melsen om et register for denne type investorer er dermed en
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EF
af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, hvor-
efter kvalificerede investorer nu er defineret ligesom profes-
sionelle investorer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF,
herefter benævnt MiFID.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Den foreslåede ændring ophæver Finanstilsynets hjemmel
til at fastsætte regler om godkendelse af fysiske personer og
små og mellemstore virksomheder som kvalificerede inve-
storer samt til at fastsætte regler om optagelse i et register
for fysiske personer og små og mellemstore virksomheder
som kvalificerede investorer.
2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i §§ 45 og 46 i lov om værdipa-
pirhandel m.v. om offentlige udbud af værdipapirer mellem
1 mio. og 5 mio. euro, skal det af Finanstilsynet godkendte
prospekt registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen,
der opkræver et gebyr for dette. Derudover kan Finanstilsy-
37
net fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af
prospekter. Denne hjemmel er ikke udnyttet.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Formålet med forslaget om ophævelse af kravet om regi-
strering i og offentliggørelse af prospekter for offentlige ud-
bud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af Erhvervsstyrelsen er at
forenkle processen for denne type udbud. Forslaget vil med-
føre, at det fremover alene vil være Finanstilsynet, der fører
en liste over godkendte prospekter, ligesom det er tilfældet
for offentlige udbud af værdipapirer over 5 mio. euro.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om registrering i og offent-
liggørelse af Erhvervsstyrelsen af prospekter for offentlige
udbud af værdipapirer mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Er-
hvervsstyrelsen vil derfor heller ikke opkræve gebyr herfor.
Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke fremover vil
kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for udbud
mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Herefter vil det kun være Fi-
nanstilsynet, der fører en liste over godkendte prospekter.
Bekendtgørelse nr. 845 af 1. juli 2014 om prospekter ved
offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro
af visse værdipapirer vil blive ændret, så de gældende regler
om registrering i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
slettes og erstattes med offentliggørelsesregler, der vil svare
til de krav, der stilles til offentliggørelse af prospekter, der
vedrører et udbud over 5 mio. euro. Det medfører, at offent-
liggørelse kan ske via en hjemmeside eller ved, at det i trykt
form stilles til rådighed.
2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed
2.4.1. Gældende ret
§ 29 i lov om finansiel virksomhed gælder for forsikrings-
selskaber og er et tillæg til de fælles regler om den accesso-
riske virksomhed, som finansielle virksomheder må drive
ved siden af deres hovedvirksomhed. Bestemmelsen giver
blandt andet forsikringsselskaberne mulighed for at opføre,
eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midlerne.
Kravet om varig anbringelse af midler skal forstås således,
at selskaberne ikke på opførelses- eller erhvervelsestids-
punktet må have til hensigt at videresælge ejendommen. Det
skal ikke forstås sådan, at ejendommen først må afhændes
efter en nærmere bestemt periode.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som må-
der at fremme den økonomiske udvikling på i et land, en re-
gion, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved, at
landets borgere og samfundet som helhed opnår en ikke
uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruk-
tur. Der er derfor et politisk ønske om at fremme investerin-
ger i infrastruktur.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der
ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.
På baggrund af det øgede fokus på infrastruktur, og at in-
frastrukturinvesteringer ofte er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, som efterspørges af forsikringsselskaberne, er der
behov for, at bestemmelsen revideres for i højere grad at gi-
ve forsikringsselskaberne mulighed for at deltage i infra-
strukturprojekter.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelsen om at forsikringsselskaber
må opføre, eje og drive fast ejendom udvides til også at om-
fatte infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskaber-
nes mulighed for og incitament til at foretage sådanne inve-
steringer. Herudover foreslås det, at kravet om, at opførelse,
eje og drift af fast ejendom kun må foretages som en varig
anbringelse af midlerne ophæves, således at forsikringssel-
skaberne mere frit kan investere i fast ejendom. Dette krav
har været begrænsende for forsikringsselskabernes incita-
ment til at foretage ejendomsinvesteringer, og det har været
vanskeligt at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselska-
berne med de gældende regler kan afhænde fast ejendom,
men ikke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.
2.5. Basal indlånskonto
2.5.1. Gældende ret
Det følger af § 20 i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni
2013 om god skik for finansielle virksomheder, at et penge-
institut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan
nægte at oprette en almindelig indlånskonto. Begrundelsen
skal på anmodning gives i papirformat eller på andet varigt
medium. Bestemmelsen indeholder krav til pengeinstitutter-
ne om at oprette en almindelig indlånskonto, medmindre der
er en individuel saglig begrundelse for at nægte det.
En saglig begrundelse kan foreligge, hvis kunden optræ-
der anstødeligt eller er til gene for pengeinstituttets øvrige
kunder og/eller ansatte. Et pengeinstitut kan derimod ikke
afvise at oprette en indlånskonto med den begrundelse, at
kunden er registreret i RKI.
Der er ikke pligt til at knytte kreditfaciliteter eller andre
ydelser til indlånskontoen som f.eks. netbank og adgang til
direkte debitering (betalingsservice).
Pengeinstitutter kan i dag frit opkræve et gebyr for en
konto efter § 20.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
Med baggrund i en henstilling fra EU-Kommissionen af
18. juli 2011 om adgang til en basal betalingskonto
(2011/442/EU), blev der nedsat en arbejdsgruppe under Fi-
nanstilsynet bestående af repræsentanter fra Finanstilsynet,
Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet, Danmarks Nationalbank,
38
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Vækst-
ministeriet og Nets Denmark A/S.
Arbejdsgruppen har afgivet Rapport om adgang til indlån-
skonti på fair og rimelige vilkår, som erhvervs- og vækstmi-
nisteren har offentliggjort den 20. oktober 2014. I rapporten
anbefaler arbejdsgruppen, at pengeinstitutter skal forpligtes
til at tilbyde en indlånskonto med ganske få funktioner ge-
byrfrit eller til højest 180 kr. om året. Beløbet reguleres med
nettoprisindekset pr. 1. februar på baggrund af offentliggø-
relsen af nettoprisindekset pr. 10. januar. Gebyret reguleres
første gang den 1. februar 2016. Denne konto skal som mi-
nimum give adgang til at indsætte og hæve kontanter, kunne
anvendes som NEM-konto, have tilknyttet et debetkort med
saldokontrol eller et hævekort samt kunne anvendes til kre-
dittransaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v.
Der er tale om en udvidelse i forhold til den nugældende
regulering, jf. afsnit 2.5.1., idet der efter arbejdsgruppens
anbefaling også skal være adgang til et debetkort med saldo-
kontrol eller et hævekort, ligesom der fastsættes et loft over
et eventuelt gebyr for en sådan konto.
Parallelt med arbejdsgruppens arbejde, har der i EU pågå-
et et arbejde med udarbejdelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flyt-
ning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med ba-
sale funktioner (PAD-direktivet). Direktivet er vedtaget og
skal være gennemført inden den 18. september 2016. Ud-
over adgang til en basal betalingskonto (PAD-konto) inde-
holder direktivet regler om gennemsigtighed og sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti og flyt-
ning af betalingskonti. Med implementeringen af direktivet
vil forbrugere få adgang til en indlånskonto med flere funk-
tioner end det, som lægges op til med dette forslag. Ifølge
rapporten fra arbejdsgruppen under Finanstilsynet vil dette
direktiv blive gennemført således, at pengeinstitutter får mu-
lighed for at fastsætte et eventuelt gebyr, der giver dækning
for samtlige omkostninger ved drift af denne konto samt en
rimelig fortjeneste. Der vil for denne kontoform ikke blive
fastsat et maksimalt gebyr.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i lov om fi-
nansiel virksomhed for ministeren til at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 2, nr. 3.
2.6. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
2.6.1. Gældende ret
Det er efter de gældende bestemmelser i § 195, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, § 94, stk. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v. og § 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser et krav, at finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksom-
heder, danske UCITS (omfattende SIKAV’er, investerings-
foreninger og værdipapirfonde) og firmapensionskasser skal
indsende den godkendte årsrapport i to eller tre fysiske ek-
semplarer til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal videresende
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør års-
rapporterne i styrelsens it-system.
Efter de gældende regler bliver finansielle virksomheders,
finansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders halvårsrapporter ikke offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens it-system men udelukkende på virksomhedernes
egne hjemmesider.
Efter § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal et
eksemplar af årsrapporten for virksomhedens datterselska-
ber, som ikke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelsen af årsrapporten.
2.6.2. Ministeriets overvejelser
De gældende regler om indsendelse af årsrapporter for fi-
nansielle virksomheder m.fl. er ikke længere tidssvarende i
et samfund, hvor størstedelen af den skriftlige kommunikati-
on sker elektronisk. Derfor søges reglerne tilpasset efter nu-
tidens behov og ønsker om øget digitalisering i det offentli-
ge.
Det har desuden vist sig, at kravet i de gældende regler,
om at de finansielle virksomheder systematisk skal indsende
dattervirksomheders årsrapporter, er overflødigt, idet Fi-
nanstilsynet kun i et mindre antal tilfælde har behov for at
gennemse dattervirksomhedernes årsrapporter. Det vil der-
for være mere hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet kun ind-
henter virksomhedernes årsrapporter, når der i det konkrete
tilfælde er behov for det.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Reglerne om indsendelse af fysiske årsrapporter og halv-
årsrapporter foreslås ændret, således at årsrapporterne fra fi-
nansielle virksomheder m.fl. uden ugrundet ophold skal ind-
sendes digitalt direkte til Erhvervsstyrelsen med henblik på
offentliggørelse i styrelsens it-system. Erhvervsstyrelsen
sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.
Forslaget indebærer, at finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirksom-
heders halvårsrapporter vil blive offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Samtidig foreslås det, at kravet, om at finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder skal indsende samtlige dattervirksomhe-
ders årsrapporter til Finanstilsynet, udgår.
2.7. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved
omdannelser af sparekasser og andelskasser
2.7.1. Gældende ret
Efter den gældende § 208, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed kan garanter eller andelshavere som led i en omdan-
nelse af en sparekasse eller en andelskasse til et aktieselskab
efter eget valg vælge at ombytte deres garantbeviser eller
39
andelsbeviser til aktier i det omdannede institut eller en kon-
tant indløsning af deres garantkapital eller andelskapital.
2.7.2. Ministeriets overvejelser
Baggrunden for forslaget er, at der med reglerne i CRR er
indført regler om, at egentlig kernekapitals hovedstol i pen-
geinstitutter alene må reduceres eller indfries ved instituttets
likvidation eller diskretionært efter myndigheders forudgå-
ende tilladelse. En omdannelse af en sparekasse eller en an-
delskasse er ikke at anse som en likvidation. Reglerne i
CRR medfører, at retten til kontant indløsning for garanter
og andelshavere i omdannelsessituationer ikke kan oprethol-
des, da en indløsning vil reducere instituttets egentlige ker-
nekapital. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at der med
gennemførelsen af CRR er gennemført tiltag, der skal sikre
kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.
Den gældende § 208, stk. 2, er fra en tid, hvor det ikke
krævede myndigheders godkendelse at reducere den egentli-
ge kernekapital i pengeinstitutter.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre § 208, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed således, at det er bestyrelsen, der på baggrund af in-
stituttets kapitalforhold samt forventninger til det omdanne-
de instituts kapitalforhold beslutter, om der skal tilbydes
indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse
med en omdannelse af en sparekasse eller en andelskasse.
Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens general-
forsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannelsen
skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.
2.8. Gennemførelse af direktiv 2014/71/EU
(boligkreditdirektivet)
2.8.1. Ændringer i lov om finansiel virksomhed
2.8.1.1. Kompetencekrav
2.8.1.1.1. Gældende ret
Der stilles i dag ikke særlige kompetencekrav i lovgivnin-
gen til de ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter,
der rådgiver om kredit på samme måde, som det er tilfældet
for de ansatte, der rådgiver om visse investeringsprodukter. I
medfør af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, har er-
hvervs- og vækstministeren i bekendtgørelse nr. 346 af 15.
april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgiv-
ning om visse investeringsprodukter fastlagt kompetence-
krav for finansielle rådgivere, som følge af deres ansættelse
i en virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed.
For finansielle rådgivere er der i medfør af § 6, stk. 2, i
lov om finansielle rådgivere udstedt bekendtgørelse nr. 1251
af 1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle råd-
givere. Denne er udstedt af Finanstilsynet og omfatter alene
de virksomheder, som har en tilladelse som finansiel rådgi-
ver i medfør af lov om finansielle rådgivere. Bekendtgørel-
sen stiller bl.a. krav om, at den finansielle rådgiver ved råd-
givning om kreditaftaler skal besidde kendskab til kreditaf-
taler og tillægsydelser, der typisk udbydes på markedet.
Hertil kommer, at den finansielle rådgiver skal have kends-
kab til lovgivningen om kreditaftaler til forbrugere samt lov-
givning om gæld og kendskab til processerne i forbindelse
med køb af fast ejendom og vurdering af fast ejendom, her-
under tinglysningsprocessen. Endelig skal rådgiveren have
en række mere overordnede kompetencer for, at denne kan
rådgive om kreditaftaler.
2.8.1.1.2. Ministeriets overvejelser
Boligkreditdirektivet opstiller i artikel 9 krav til persona-
lets viden og kompetencer hos kreditgivere og kreditformid-
lere. Ved gennemførelsen i dansk lov anvendes begreberne
boligkreditgiver og boligkreditformidler. Det påhviler det
enkelte medlemsland at fastsætte regler, som sikrer, at bolig-
kreditgivere og boligkreditformidlere og deres personale be-
sidder et tilstrækkeligt og ajourført videns- og kompetence-
niveau omkring udformningen og bevillingen af kreditafta-
ler samt formidlingen af kreditaftaler og rådgivningen om
disse. Der er i dag ikke fastsat sådanne regler for boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere.
2.8.1.1.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til ændringen af § 43, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, udvides den ek-
sisterende hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere
omfattet af lov om finansiel virksomhed, så ministeren
fremover tillige kan fastsætte nærmere regler om kompeten-
cekrav for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præ-
senterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer boligkredit-
aftaler. Erhvervs- og vækstministeren vil fortsat kunne fast-
sætte kompetencekravsregler om investeringsprodukter, som
gælder efter den nuværende bestemmelse, men ligeledes vil
der efter forslaget kunne fastsættes regler om kompetence-
krav ved ydelse af boligkredit og boligkreditformidling.
Lovforslaget skal sikre, at de relevante personer hos såvel
boligkreditgivere og boligkreditformidlere har et tilstrække-
ligt videns- og kompetenceniveau, så det sikres, at forbruge-
ren modtager professionel og kompetent bistand i forbindel-
se med optagelsen og bevillingen af boligkredit.
De krav, som følger af artikel 9 i boligkreditdirektivet, vil
blive gennemført ved den foreslåede bemyndigelse. Kravene
til boligkreditgivernes og boligkreditformidlernes viden,
som skal gennemføres i dansk lovgivning, skal være i over-
ensstemmelse med de principper, der fremgår af direktivets
bilag III. Af bilaget fremgår det, at der skal gennemføres
regler, der opstiller krav til viden om produktkendskab og
viden om lovgivningen, der gælder for kreditaftaler og for-
brugerbeskyttelsesregler i almindelighed. Herudover skal de
ansatte have viden om processen omkring køb af fast ejen-
dom, vurdering af sikkerhed, kreditvurdering og indblik i
tinglysningsgangen i forbindelse med fast ejendom. Herun-
der skal der være generel viden om markedet og god skik i
bred forstand. Det er hensigten, at der ved udformningen af
de nærmere regler vil blive fastsat differentierede krav til
forskellige grupper af ansattes vidensniveau i forhold til re-
40
levans for den funktion, den pågældende ansatte udfører hos
henholdsvis boligkreditgivere og boligkreditformidlere.
Det er endvidere hensigten, at det på samme måde, som
det gælder overholdelsen af kompetencekravene i henhold
til den eksisterende bekendtgørelse om kompetencekrav til
personer, der yder rådgivning om visse investeringsproduk-
ter, vil påhvile den enkelte virksomhed at sikre, at de ansatte
besidder de fornødne kompetencer, når de udøver rådgiv-
ning og andre tjenester i forbindelse med kredit til forbruge-
re med sikkerhed i fast ejendom.
Der vil blive indsat en overgangsordning for de boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere, der udøvede sin virk-
somhed inden den 20. marts 2014. Denne gruppe skal senest
den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der bliver
fastsat til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som
følge af boligkreditdirektivet.
De eksisterende regler i bekendtgørelse nr. 346 af 15. april
2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning
om visse investeringsprodukter ændres ikke som følge af
dette lovforslag.
2.8.1.2. Regler om aflønning
2.8.1.2.1. Gældende ret
De gældende regler om aflønning af ansatte i penge- og
realkreditinstitutter findes i § 71, stk. 1, nr. 9, samt §§ 77 a-
d, i lov om finansiel virksomhed. Disse regler gælder for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder og skal ses som et led i at
sikre den pågældende virksomheds risikostyring. Reglerne
stammer dels fra gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
og 2006/49/EF, herefter benævnt CRD IV, og den danske
politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor af 31. august 2010 mellem den daværende rege-
ring (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance.
Det følger af § 71, stk. 1, nr. 9, at såvel et penge- som re-
alkreditinstitut skal have en skriftlig lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risiko-
styring. Udover kravet til lønpolitikken indeholder bestem-
melserne i §§ 77 a-d en række restriktioner for udbetalingen
af variable løndele til bestyrelsen, direktionen og andre så-
kaldte væsentlig risikotagere, ligesom der er visse krav til
offentliggørelse og indsendelse af oplysninger til Finanstil-
synet vedrørende virksomhedens aflønning. Med andre væ-
sentlige risikotagere menes ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
EU-Kommissionen har med hjemmel i artikel 94, stk. 2, i
CRD IV udstedt forordning nr. 604/2014 af 4. marts 2014
om supplerende regler til Europaparlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tek-
niske standarder for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har en væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.
Forordningen indeholder en række kvalitative krav til
hvilke medarbejdere, der skal udpeges som væsentlige risi-
kotagere. Kravene medfører bl.a., at medarbejdere, der kan
påføre instituttet væsentlige kreditrisici, skal udpeges som
væsentlige risikotagere.
§ 77 e i lov om finansiel virksomhed indeholder tillige en
særskilt regel om aflønning af ansatte hos et penge- eller re-
alkreditinstitut, der har tilladelse som værdipapirhandler i
medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Efter
denne bestemmelse må ansatte, der har direkte kundekon-
takt, ikke modtage variable løndele, der er afhængig af op-
nåelse af et bestemt salgsmål af finansielle instrumenter til
detailkunder.
De gældende regler omfatter imidlertid ikke den samme
personkreds som personkredsen, der er omfattet af artikel 7,
stk. 2-4, i boligkreditdirektivet.
2.8.1.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 7, stk. 2-4, i boligkreditdirektivet, at
der for boligkreditgivere og boligkreditformidlere skal fast-
sættes regler om den måde, hvorpå boligkreditgivere og bo-
ligkreditformidlere aflønner deres personale, som skal være
med til at sikre, at den pågældende optræder redeligt og ri-
meligt, gennemsigtigt og professionelt over for forbrugeren.
Det fremgår ligeledes af artikel 7, stk. 3, litra a, i boligkre-
ditdirektivet, at der skal fastsættes regler, der skal være med
til at sikre, at boligkreditgivere har en aflønningspolitik, som
er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og ef-
fektiv risikostyring i virksomheden. Som følge heraf må af-
lønningsstrukturerne ikke indeholde elementer, der kan til-
skynde de ansatte til at tage risici, som overskrider boligkre-
ditgiverens risikotolerance.
Endelig skal lønpolitikken bidrage til at sikre, at interesse-
konflikter i videst muligt omfang undgås herunder særligt,
at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne kreditansøgninger eller salgsmål i
øvrigt.
Da de gældende danske regler ikke omfatter samme per-
sonkreds, som fremgår af boligkreditdirektivet, vil det der-
for være nødvendigt at implementere artikel 7, stk. 2-4, i bo-
ligkreditdirektivet i dansk ret.
2.8.1.2.3. Lovforslagets indhold
På baggrund af artikel 7 i boligkreditdirektivet foreslås det
at indføre krav i lov om finansiel virksomhed, der skal være
med til at sikre, at der også indgår et forbrugerbeskyttelses-
hensyn ved aflønning af ansatte i penge- og realkreditinsti-
tutter, der rådgiver samt yder eller bevilger kredit mod pant i
fast ejendom til forbrugere.
I de tilfælde, hvor rådgivere i de finansielle virksomheder
både har en rådgivende og en sælgende funktion i forhold til
forbrugeren, er det imidlertid vigtigt, at salgsmålene ikke
41
skaber en interessekonflikt, således at der er risiko for, at
kundens interesse og behov for rådgivning ikke varetages.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i direktivet lægges
op til, at der ved udformningen af aflønningsregler for pen-
ge- eller realkreditinstitutter udover hensyn til forbrugerinte-
resser også skal tages hensyn til aflønning som en del af
virksomhedernes risikostyring. Der må således ikke være
strukturer, der tilskynder de ansatte til at påtage sig en over-
dreven risiko, som overskrider instituttets risikotolerance.
Endelig skal aflønningsstrukturerne sikre, at de ansatte føl-
ger de forretningsstrategier og målsætninger, som ledelsen
har fastlagt.
2.8.2. Ændringer i lov om kreditaftaler
2.8.2.1. Generelt om kreditaftaleloven og sikkerhed i fast
ejendom
Kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april
2014, som ændret ved lov nr. 737 af 25. juni 2014, bygger
på Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes love og admini-
strative bestemmelser om forbrugerkredit, herefter benævnt
1987-direktivet, der i 2008 blev erstattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, herefter benævnt forbrugerkreditdirektivet.
Hverken forbrugerkreditdirektivet eller det tidligere 1987-
direktiv finder anvendelse for kreditaftaler, som er sikret en-
ten ved pant eller ved en anden sammenlignelig sikkerheds-
stillelse, der almindeligvis i et medlemsland anvendes i for-
bindelse med fast ejendom, eller som er sikret i form af en
rettighed knyttet til fast ejendom.
I modsætning til de nævnte direktiver finder kreditaftale-
lovens regler i vidt omfang anvendelse på kreditaftaler, der
er sikret ved pant i fast ejendom m.v. I forhold til visse af
kreditaftalelovens bestemmelser er sådanne kreditaftaler dog
undtaget eller der er fastsat særlige bestemmelser, der afvi-
ger fra kreditaftalelovens regler for andre typer kreditaftaler.
Beslutningen om at medtage lån sikret ved pant i fast ejen-
dom m.v. i kreditaftaleloven blev truffet under Folketingets
behandling af forslag til lov om kreditaftaler, som den 22.
november 1989 blev fremsat som lovforslag nr. L 78, jf.
Folketingstidende 1989-90, tillæg A, hvorved 1987-direkti-
vet blev implementeret. Den daværende regering erklærede
sig enig i et høringssvar fra Forbrugerrådet, der havde an-
ført, at alle kreditgivere så vidt mulig burde stilles lige, såle-
des at konkurrenceforvridning mellem forskellige kreditgi-
vere kunne undgås, ligesom dispositioner i forbindelse med
køb af fast ejendom fandtes at være af så indgribende betyd-
ning for forbrugeren, at væsentlige hensyn talte for, at kre-
ditaftaler med henblik på erhvervelse af fast ejendom m.v.
ligeledes blev omfattet af lovforslaget.
Efter vedtagelsen af forbrugerkreditdirektivet nedsatte Ju-
stitsministeriet en bredt sammensat arbejdsgruppe, der i sep-
tember 2009 afgav betænkning nr. 1509/2009 om gennem-
førelse af forbrugerkreditdirektivet.
Arbejdsgruppens flertal foreslog, at forbrugerkreditdirek-
tivets bestemmelser også skal finde anvendelse på kreditaf-
taler med sikkerhed i fast ejendom, dog således at der fast-
sættes undtagelser på de områder, hvor anvendelse af be-
stemmelserne vurderes at være særligt problematisk i relati-
on til kreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom.
Justitsministeriet tilsluttede sig flertallets forslag, og lov-
forslaget til lov nr. 535 af 26. maj 2010 om ændring af lov
om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som
følge af forbrugerkreditdirektivet) blev udformet og vedta-
get i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til side 41-49 i betænkning nr.
1509/2009 om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet
og til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.
L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditafta-
ler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af for-
brugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg
A.
Idet kreditaftaleloven – bortset fra visse bestemmelser –
finder anvendelse for kreditaftaler sikret ved pant i fast ejen-
dom, indeholder dansk ret allerede i vidt omfang en beskyt-
telse af forbrugeren, der svarer til eller er mere vidtgående
end den, der følger af boligkreditdirektivet.
I forhold til en række af de bestemmelser i boligkreditdi-
rektivet, der vedrører forhold, som er reguleret i kreditaftale-
loven, er der således ikke behov for gennemførelse i dansk
ret.
Der er dog i forhold til direktivets krav om anvendelse af
det europæiske standardiserede informationsark ESIS, for-
brugerens betænkningstid eller fortrydelsesret, oplysninger
om årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorren-
ten, samt forbrugerens ret til førtidig tilbagebetaling behov
for visse justeringer af kreditaftalelovens regler for at gen-
nemføre boligkreditdirektivet i dansk ret.
2.8.2.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
2.8.2.2.1. Gældende ret
§ 7 a i kreditaftaleloven regulerer kreditgiverens oplys-
ningspligt forud for indgåelsen af en kreditaftale.
Kreditgiveren – eller kreditformidleren hvis denne præ-
senterer eller indgår kreditaftalen på kreditgiverens vegne –
skal forud for indgåelsen af en kreditaftale give forbrugeren
en række oplysninger, der opregnes i bestemmelsens stk. 2.
Oplysningerne skal gives på grundlag af de kreditvilkår og
-betingelser, som kreditgiveren tilbyder, samt de oplysnin-
ger og præferencer, som forbrugeren har meddelt kreditgive-
ren, eller som kreditgiveren i øvrigt har kendskab til.
Oplysningerne skal gives på papir eller andet varigt medi-
um ved hjælp af formularen i kreditaftalelovens bilag 2
(standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), jf.
§ 7 a, stk. 1, 2. pkt., i kreditaftaleloven.
Det følger dog af § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven, at kre-
ditgiver for så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der
ydes på baggrund af obligationsudstedelse, i stedet kan an-
42
vende et andet oplysningsskema, som er godkendt af justits-
ministeren. Justitsministeriet har i medfør heraf udstedt be-
kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af
oplysningsskema efter § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven,
hvorefter det standardiserede europæiske informationsblad
ESIS godkendes som alternativt oplysningsskema for så vidt
angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse.
Kreditgivere, der yder lån mod pant i ejendom på bag-
grund af obligationsudstedelse, kan således vælge mellem
kreditaftalelovens bilag 2 (standardiserede europæiske for-
brugerkreditoplysninger) og det standardiserede europæiske
informationsblad ESIS.
For så vidt angår kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren
og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler,
hvorledes kreditten tilbagebetales, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, og
kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal beta-
les tilbage på anfordring eller inden tre måneder, jf. § 3, stk.
2, i kreditaftaleloven, kan kreditgiver i medfør af § 7 b, stk.
3, i stedet for kreditaftalelovens bilag 2 anvende bilag 3
(europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kas-
sekredit og gældsomlægning).
Det er forudsat med §§ 7 a og 7 b i kreditaftaleloven, at
forbrugeren får tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de udle-
verede oplysninger, inden der indgås en bindende aftale.
Der er ikke i kreditaftaleloven tidsmæssige krav til, hvor
hurtigt en kreditgiver – efter at have modtaget oplysninger
og præferencer fra forbrugeren – skal meddele de pågælden-
de oplysninger.
Hvis kommunikationen mellem kreditgiveren og forbru-
geren sker ved anvendelse af taletelefoni, følger det af be-
stemmelserne i § 7 a, stk. 4, og § 7 b, stk. 5, at kreditgivers
oplysningspligt ikke omfatter alle de oplysninger, der frem-
går af lovens bilag 2 (standardiserede europæiske forbruger-
kreditoplysninger) henholdsvis bilag 3 (europæiske forbru-
gerkreditoplysninger med henblik på kassekredit og gælds-
omlægning). I disse tilfælde er kreditgiveren alene forpligtet
til at meddele forbrugeren oplysninger om den finansielle
tjenesteydelses karakter og væsentligste egenskaber, idet der
dog altid skal oplyses om en række nærmere bestemte for-
hold, der opregnes i bestemmelserne.
2.8.2.2.2. Boligkreditdirektivet
Artikel 14, stk. 1, i boligkreditdirektivet pålægger med-
lemslandene at sikre, at kreditgiver og i givet fald kreditfor-
midler eller en udpeget repræsentant giver forbrugeren de
individuelle oplysninger, som er nødvendige for at kunne
sammenligne de kreditter, der findes på markedet, vurdere
hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om,
hvorvidt pågældende skal indgå en kreditaftale.
Oplysningerne skal efter direktivets artikel 14, stk. 1, litra
a, gives uden unødig forsinkelse efter at forbrugeren til brug
for kreditvurderingen har afgivet de nødvendige oplysninger
om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer.
I medfør af artikel 14, stk. 1, litra b, skal oplysningerne tilli-
ge gives i god tid, inden forbrugeren bindes af en kreditafta-
le.
Det bestemmes i artikel 14, stk. 2, at de i stk. 1 omhandle-
de individuelle oplysninger skal gives på papir eller andet
varigt medium ved hjælp af det europæiske standardiserede
informationsark ESIS, jf. direktivets bilag II.
Det bestemmes endvidere i direktivets artikel 14, stk. 8, at
medlemslandene ikke ændrer ESIS-modellen, bortset fra
hvad der er fastsat i bilag II til direktivet, og at eventuelle
supplerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald
kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan meddele
forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele for-
brugeren gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som
bilag til ESIS. Direktivets artikel 14, stk. 2, er således en to-
talharmoniseringsbestemmelse, der skal gennemføres i
dansk ret efter sit indhold.
Direktivets artikel 14, stk. 10, indeholder endvidere en be-
stemmelse vedrørende anvendelse af taletelefoni som om-
handlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af
Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og
98/27/EF. Ved anvendelse af taletelefoni skal beskrivelsen
af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf.
artikel 3, stk. 3, litra b, 2. led, i samme direktiv, som mini-
mum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit
3-6, i bilag II til boligkreditdirektivet.
2.8.2.2.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke pligt til at anvende
ESIS ved lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse. Kreditgiver kan i stedet vælge mel-
lem at anvende formularen i kreditaftalelovens bilag 2 (stan-
dardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), eller at
anvende en tidligere udgave af ESIS, som er godkendt af ju-
stitsministeren som alternativt oplysningsskema for så vidt
angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse, jf. ovenfor pkt. 2.8.2.2.1.
Ved lån eller anden kredit mod pant mv. i fast ejendom,
der ikke ydes på baggrund af obligationsudstedelse, er det
obligatorisk at anvende kreditaftalelovens bilag 2, jf. dog
nedenfor. ESIS kan således ikke anvendes i disse tilfælde i
dag.
Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 10, i kreditafta-
leloven ændres, således at der indføres en pligt for kreditgi-
ver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplys-
ningsskemaet ESIS, der foreslås indsat som bilag 5 til loven,
i stedet for formularen i lovens bilag 2, når der gives tilbud
om kreditaftaler sikret ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Ved kreditaftaler, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, i kreditaftaleloven (bl.a. visse kassekreditter), kan
kreditaftalelovens bilag 3 anvendes i stedet for kreditaftale-
lovens bilag 2. Ved sådanne kreditaftaler, der ydes mod pant
mv. i fast ejendom, kan ESIS således ikke anvendes i dag.
43
Det foreslås på denne baggrund, at § 7 b, stk. 3, i kreditaf-
taleloven ændres, således at der indføres en pligt for kredit-
giver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplys-
ningsskemaet ESIS, når der gives tilbud om kreditaftaler,
der er omfattet af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 7, og § 3,
stk. 2, og som er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Det vil være en betingelse for, at ESIS skal anvendes i ste-
det for kreditaftalelovens bilag 2 henholdsvis bilag 3, at kre-
ditaftalen er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet til
fast ejendom.
Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er
således omfattet, hvis kreditten er sikret ved pant i form af
pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i
fast ejendom eller skadesløsbrev i fast ejendom. Tilsvarende
vil forbrugeres lån til andelsbolig med sikkerhed i andelen
være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde er knyttet til
den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.
Der lægges derimod ikke op til, at kreditaftaler, der ikke
er sikret ved en rettighed knyttet til fast ejendom, skal være
omfattet af bestemmelsen. Dette gælder uanset, hvad formå-
let med kreditaftalen er for forbrugeren. Kreditaftalelovens
bilag 2 skal således (som hidtil) anvendes i disse tilfælde.
Anvendelsen af ESIS vil således ikke afhænge af formålet
med kreditaftalen, men derimod den primære sikkerhed, der
stilles. Det vurderes, at medlemslandene har mulighed for at
gennemføre direktivet på den anførte måde.
Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke krav til, hvor hur-
tigt en kreditgiver – efter at have modtaget oplysninger og
præferencer fra forbrugeren – skal meddele oplysningerne
efter §§ 7 a og 7 b til forbrugeren.
Det foreslås på denne baggrund, at det i § 7 a, stk. 10, be-
stemmes, at ESIS skal gives efter, at forbrugeren har afgivet
de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle si-
tuation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7 c.
Formuleringen »uden unødig forsinkelse« i artikel 14, stk. 1,
litra a, i boligkreditdirektivet er ikke medtaget i lovforslaget,
men det forudsættes, at oplysningerne gives til forbrugeren
snarest muligt efter, at kreditgiver har modtaget de § 7 c
nævnte oplysninger til brug for vurderingen af forbrugerens
kreditværdighed.
Det følger af den gældende kreditaftalelovs § 7 a, stk. 4, at
beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter ved
anvendelse af taletelefoni med forbrugerens samtykke, alene
skal omfatte tjenesteydelsens karakter og væsentligste egen-
skaber, dog mindst de oplysninger, der fremgår af § 7 a, stk.
2, nr. 3-6 og 8, samt de årlige omkostninger i procent illu-
streret ved et repræsentativt eksempel og det samlede beløb,
som skal betales af forbrugeren. § 7 a, stk. 4, implementerer
forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 2, der er en totalhar-
moniseringsbestemmelse. Det følger endvidere af den gæl-
dende kreditaftalelovs § 7 b, stk. 5, at den finansielle tjene-
steydelses vigtigste karakteristika dog mindst omfatter de
oplysninger, som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8, ved kre-
ditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og § 3, stk. 2, i kredit-
aftaleloven. Hvis kreditaftalen er omfattet af § 3, stk. 1, nr.
7, skal kreditaftalens løbetid endvidere angives. § 7 b svarer
til forbrugerkreditdirektivets artikel 6, der ligeledes er en to-
talharmoniseringsbestemmelse.
Der er sammenfald mellem en række af de oplysninger,
der skal gives ved anvendelse af taletelefoni i medfør af § 7
a, stk. 4, og § 7 b, stk. 5, i kreditaftaleloven og artikel 14,
stk. 10, i boligkreditdirektivet. Imidlertid er der også en ræk-
ke forskelle i de oplysninger henholdsvis forbrugerkreditdi-
rektivet og boligkreditdirektivet stiller krav om, at der som
minimum skal gives ved aftaler, der indgås ved taletelefoni.
Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 4, og § 7 b, stk.
5, ændres således, at beskrivelsen af den finansielle tjeneste-
ydelse ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden ret-
tighed knyttet til fast ejendom, i stedet mindst skal indehol-
de de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i ESIS i
lovens bilag 5, når aftalen indgås ved anvendelse af taletele-
foni.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3-6 og 11 (forslag til
§ 7 a, stk. 4, 2. pkt., § 7 a, stk. 10, § 7 b, stk. 3, 3.-4. pkt., og
§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., samt bilag 5), og bemærkninger hertil.
2.8.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret
2.8.2.3.1. Gældende ret
§ 19 i kreditaftaleloven fastsætter en fortrydelsesret for
forbrugeren i forbindelse med kreditaftaler.
Bestemmelsen indebærer, at forbrugeren kan fortryde en
kreditaftale uden at skulle give en begrundelse. Fortrydelse
kan efter stk. 1 ske inden for en periode på 14 kalenderdage,
og perioden løber efter stk. 2 enten fra den dag, hvor kredit-
aftalen er indgået, eller – hvis det tidspunkt ligger senere –
fra den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og
betingelserne samt oplysninger i henhold til lovens § 8.
Kreditgiveren har ikke krav på nogen form for kompensa-
tion fra forbrugeren som følge af forbrugerens udnyttelse af
fortrydelsesretten, dog med undtagelse af kreditgiverens
omkostninger til offentlige myndigheder, f.eks. tingly-
sningsafgifter. Det gælder dog kun, hvis sådanne omkost-
ninger ikke kan refunderes.
Efter § 19, stk. 7, i kreditaftaleloven har forbrugeren ikke
fortrydelsesret, hvis der er tale om en kreditaftale i form af
lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obliga-
tionsudstedelse.
Undtagelsen er begrundet med, at långiver ved denne type
af kreditaftaler efter aftalens indgåelse vil sælge obligationer
svarende til lånebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnytte-
de en fortrydelsesret, ville långiver skulle tilbagekøbe obli-
gationerne, hvilket ville kunne medføre et kurstab.
Lån med pant i fast ejendom, der ikke ydes på baggrund af
obligationsudstedelse, er derimod omfattet af fortrydelses-
retten.
2.8.2.3.2. Boligkreditdirektivet
Artikel 14, stk. 6, i boligkreditdirektivet fastlægger, at
medlemslandene skal fastsætte en frist på mindst syv dage,
44
inden for hvilken forbrugeren har tilstrækkelig tid til at sam-
menligne kredittilbuddene, vurdere hvad de indebærer og
træffe en informeret beslutning.
Fristen kan efter medlemslandenes valg enten fastsættes
som en betænkningstid forud for indgåelsen af en kreditafta-
le eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen
af en kreditaftale, eller som en kombination af begge.
Fastsættes fristen som en betænkningstid forud for indgå-
elsen af kreditaftalen, er tilbuddet bindende for kreditgiver
under betænkningstidens varighed, og forbrugeren skal kun-
ne acceptere tilbuddet på et hvilket som helst tidspunkt un-
der betænkningstiden. Medlemslandene kan imidlertid fast-
sætte, at forbrugeren ikke kan acceptere tilbuddet i en perio-
de, der ikke overstiger de første ti dage af betænkningstiden.
Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes
på grundlag af salget af underliggende obligationer, kan det
fastsættes, at debitorrenten eller de andre omkostninger kan
variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse
med værdien af de underliggende obligationer.
2.8.2.3.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
For kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, gælder der efter kreditaftaleloven en
fortrydelsesret, som lever op til direktivets krav, medmindre
der er tale om et lån, der ydes på baggrund af obligationsud-
stedelse.
For så vidt angår lån med pant i fast ejendom, der ydes på
baggrund af obligationsudstedelse, jf. 19, stk. 7, gælder der
efter kreditaftaleloven hverken en fortrydelsesret eller krav
om mindst 7 dages betænkningstid.
Der er således behov for, at der indføres enten fortrydel-
sesret eller betænkningstid for sådanne lån for at leve op til
direktivets krav. For andre kreditaftaler er der ikke behov
for at ændre kreditaftaleloven med henblik på at gennemføre
direktivet.
Som anført ovenfor under pkt. 2.8.2.3.1 er baggrunden
for, at de anførte lån er undtaget fra fortrydelsesretten efter
kreditaftaleloven, at långiver ved denne type af kreditaftaler
efter aftalens indgåelse vil sælge obligationer svarende til lå-
nebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnyttede en fortrydel-
sesret, ville långiver skulle tilbagekøbe obligationerne, hvil-
ket ville kunne medføre et kurstab.
I lyset heraf finder regeringen det mest hensigtsmæssigt,
at der for at leve op til direktivets krav indføres regler om en
betænkningstid til forbrugeren frem for en regel om fortry-
delsesret.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en be-
stemmelse om betænkningstid ved indgåelse af en kreditaf-
tale om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, hvori det fastsættes, at kreditgiver
ikke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbru-
gerens antagelse af et kredittilbud. Det foreslås endvidere
fastsat i bestemmelsen, at debitorrenten og de øvrige om-
kostninger kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i
overensstemmelse med værdien af de underliggende obliga-
tioner.
Der er ikke fundet behov for at fastsætte en periode, i hvil-
ken forbrugeren ikke kan acceptere kredittilbuddet. Bestem-
melsen om betænkningstid tilsigter således ikke at hindre, at
der på forbrugerens foranledning kan indgås en kreditaftale
umiddelbart efter, at forbrugeren i fornødent omfang har
haft lejlighed til at sætte sig ind i kredittilbuddet.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7 (forslag til § 7 d),
og bemærkningerne hertil.
2.8.2.4. Oplysning om årlige omkostninger i procent og
ændringer i debitorrenten
2.8.2.4.1. Gældende ret
§ 16 i kreditaftaleloven omhandler beregningen af de årli-
ge omkostninger i procent.
De årlige omkostninger defineres i stk. 1 som nutidsvær-
dien på årsbasis af alle fremtidige eller eksisterende forplig-
telser i form af udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalin-
ger og omkostninger, der er aftalt mellem kreditgiveren og
forbrugeren.
Efter § 16, stk. 2, skal de årlige omkostninger i procent
beregnes ud fra den matematiske formel i lovens bilag 1.
Stk. 3 og 4, fastslår en række elementer, der skal indgå i be-
regningen af de årlige omkostninger i procent og i stk. 5 og
6 anføres visse antagelser, der skal gøres brug af ved bereg-
ningen, mens der i stk. 7 henvises til, at der ved beregningen
om nødvendigt kan gøres brug af de supplerende antagelser,
der er medtaget i bilag 1.
Bilag 1 suppleres i praksis af Retningslinjer om anvendel-
sen af direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet) i for-
hold til omkostninger og de årlige omkostninger i procent,
der er et arbejdsdokument af 8. maj 2012 fra Kommissio-
nens tjenestegrene. Arbejdsdokumentet er et orienterende
dokument og er ikke udtryk for Kommissionens officielle
holdning til emnet, og det foregriber heller ikke Kommissio-
nens stillingtagen.
De årlige omkostninger i procent har navnlig til formål at
sætte forbrugeren i stand til at kunne sammenligne prisen på
forskellige lån.
§ 9 i kreditaftaleloven omhandler kreditgivers pligt til at
underrette forbrugeren om ændringer af debitorrenten. Det
følger således af bestemmelsen, at kreditgiver – når der sker
en ændring af debitorrenten – skal underrette forbrugeren
om denne ændring.
Underretningen skal som udgangspunkt ske inden ændrin-
gen træder i kraft. Hvis årsagen til ændringen af debitorren-
ten er, at en referencesats er ændret, og at den ændrede refe-
rencesats er gjort tilgængelig for offentligheden, samt at der
også hos kreditgiveren kan fås oplysninger om den ændrede
referencesats, kan det i kreditaftalen fastsættes, at oplysnin-
gerne alene skal gives til forbrugeren med jævne mellem-
rum.
Efter § 9, stk. 4, kan underretning om en ændring i debi-
torrenten ske efter, at ændringen er trådt i kraft, hvis der er
tale om refinansiering af variabelt forrentede lån med pant i
45
fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se.
Bestemmelsen, der både omfatter realkreditlån og penge-
institutters boliglån, finder anvendelse på rentetilpasnings-
lån, hvor det ved en refinansiering ofte ikke vil være muligt
at give oplysninger om den nye debitorrente, før refinansie-
ringen er gennemført, og de bagvedliggende værdipapirer er
realiseret.
Det forudsættes, at kreditgiveren i disse tilfælde hurtigst
muligt underretter forbrugeren om ændringen efter, at denne
er trådt i kraft.
2.8.2.4.2. Boligkreditdirektivet
Efter artikel 17, stk. 1, i boligkreditdirektivet beregnes de
årlige omkostninger i procent ud fra den matematiske formel
i direktivets bilag I.
I artikel 17, stk. 2, fastsættes en række elementer, der skal
indgå i beregningen, og i stk. 3 og 4 fastsættes en række an-
tagelser, der skal indgå ved beregningen. I stk. 7 fastsættes
det, at de supplerende antagelser i bilag I anvendes, hvor det
er relevant, til beregning af de årlige omkostninger i pro-
cent.
I artikel 17, stk. 5, bestemmes det, at ved kreditaftaler,
hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende peri-
ode på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om de-
bitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere re-
levant periode, omfatter beregningen af den yderligere illu-
strative årlige omkostningsprocent, der anføres i ESIS, kun
den indledende periode med fast rente, og den baseres på
den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af
perioden med den faste debitorrente.
Det bestemmes i artikel 17, stk. 6, at medlemslandene skal
sikre, at forbrugeren ved kreditaftaler, der tillader variatio-
ner i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser
af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige
omkostninger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS.
Det skal ske ved at give forbrugeren en yderligere årlig om-
kostningsprocent, der illustrerer de mulige risici forbundet
med en væsentlig stigning i debitorrenten. Hvis der ikke er
et loft over debitorrenten, skal oplysningerne ledsages af en
advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkostninger
for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i pro-
cent, kan ændre sig.
Artikel 17, stk. 6, gælder ikke for kreditaftaler, som er
omfattet af stk. 5.
Det fastsættes i artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet, at
i tilfælde, hvor ændringer i debitorrenten afgøres ved auktio-
ner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt for kre-
ditgiver at underrette forbrugeren om ændringer i debitor-
renten, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid forud
for auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller
ved hjælp af andet varigt medium om den forestående pro-
cedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.
2.8.2.4.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Der er i stor udstrækning overensstemmelse mellem bolig-
kreditdirektivets og kreditaftalelovens bestemmelser om be-
regning af de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Imidler-
tid indeholder boligkreditdirektivet på visse punkter be-
mærkninger og supplerende antagelser, der ikke svarer til
kreditaftalelovens regler om ÅOP. Såvel forbrugerkreditdi-
rektivets bestemmelser, der ligger til grund for kreditaftale-
lovens gældende regler om ÅOP, som boligkreditdirektivets
bestemmelser om ÅOP er underlagt totalharmonisering.
Selv om det må antages, at der med boligkreditdirektivet
ikke er tilsigtet forskelle i beregningen af ÅOP i forhold til
forbrugerkreditdirektivet (og dermed også kreditaftalelo-
ven), er det således nødvendigt for at gennemføre boligkre-
ditdirektivet korrekt at justere kreditaftaleloven for så vidt
angår beregningen af ÅOP for kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Der er to reguleringsmæssige valgmuligheder. For det før-
ste kan kreditaftalelovens nuværende bilag om ÅOP supple-
res med en række korrigerede bemærkninger og antagelser
mv. gældende for kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom. Denne løsning vil in-
debære et uoverskueligt bilag og er derfor fravalgt. For det
andet kan der – som der er lagt op til med lovforslaget – i
kreditaftaleloven indsættes et nyt bilag, der indeholder de
samlede regler for beregning af ÅOP for kreditaftaler, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Denne løsning vurderes – også set i lyset af, at kreditaftale-
lovens bilag 1 suppleres af Kommissionens tjenestegrenes
arbejdsdokument, jf. ovenfor pkt. 2.8.2.3.1 – mere overskue-
lig end den førstnævnte mulighed og er derfor valgt.
Det foreslås på denne baggrund, at der i kreditaftaleloven
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter de årlige omkostnin-
ger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, beregnes ved hjælp af den
matematiske formel i et nyt bilag 4.
Den foreslåede bestemmelse indeholder tillige de generel-
le antagelser, der følger af artikel 17, stk. 2-4, i boligkredit-
direktivet. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvide-
re, at forbrugeren ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller
anden rettighed knyttet til fast ejendom, der tillader variatio-
ner i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser
af variationer i de beløb, der skal betales, og i de årlige om-
kostninger i procent. Underretningen skal som minimum ske
ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS i lovens bilag 5. Hvis
der ikke er loft over debitorrenten, skal underretningen led-
sages af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kredit-
omkostninger, der fremgår af de årlige omkostninger i pro-
cent, kan ændre sig.
Hvis der ved kreditaftalen er aftalt en fast debitorrente for
en indledende periode på mindst 5 år, ved hvis udløb der
forhandles om debitorrenten for at aftale ny fast rente for en
yderligere relevant periode, foreslås det, at beregningen af
den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der
anføres i oplysningsskemaet ESIS som angivet i det foreslå-
ede bilag 5, kun omfatter den indledende periode med fast
46
rente, og at beregningen baseres på den antagelse, at rest-
gælden tilbagebetales ved udløbet af perioden med den faste
debitorrente.
For så vidt angår kreditaftalelovens regler om ændringer i
debitorrenten svarer disse til artikel 27 i boligkreditdirekti-
vet, bortset fra artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet,
hvori det fastsættes, at kreditgiver – i situationer hvor æn-
dringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmar-
kederne, og kreditgiver derfor ikke har mulighed for at un-
derrette forbrugeren om ændringer, før de får virkning – i
god tid forud for auktionen skal underrette forbrugeren
skriftligt på papir eller ved hjælp af andet varigt medium om
den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvir-
ke debitorrenten.
Der er på denne baggrund behov for, at kreditaftalelovens
bestemmelse om, at underretning om en ændring i debitor-
renten ved refinansiering af variabelt forrentede lån med
pant i fast ejendom, kan ske efter at ændringen er trådt i
kraft, suppleres af et krav om, at forbrugeren underrettes om
den forestående proces, inden refinansieringen finder sted.
Regeringen finder imidlertid ikke grundlag for at ophæve
den eksisterende forpligtelse for kreditgiver til at underrette
forbrugeren om ændringen, når denne er trådt i kraft.
Det foreslås på denne baggrund, at § 9, stk. 4, i kreditafta-
leloven, affattes i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede ordning indebærer således, at kreditgive-
ren forud for refinansiering af et variabelt forrentet lån med
pant i fast ejendom skal underrette forbrugeren om proces-
sen og angive, hvordan processen kan påvirke renten. Når
refinansieringen er foretaget underrettes forbrugeren tillige
om ændringen af debitorrenten.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8, 9 og 11 (forslag til
§ 9, stk. 4, § 16 a og bilag 4), og bemærkningerne hertil.
2.8.2.5. Førtidig tilbagebetaling
2.8.2.5.1. Gældende ret
Kreditaftalelovens § 26 regulerer forbrugerens ret til førti-
dig tilbagebetaling. Stk. 1 giver forbrugeren en absolut ret til
at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale til
enhver tid. Tilbagebetalingen kan ske helt eller delvist. For-
brugerens tilbagebetaling udløser en ret til en reduktion af
såvel renter som omkostninger for den resterende del af kre-
ditaftalen. Bestemmelsens stk. 2-6 fastsætter regler for even-
tuel kompensation til kreditgiver som følge af den førtidige
tilbagebetaling.
Ved gennemførelsen af forbrugerkreditdirektivet blev den
hidtil gældende retstilstand, hvorefter forbrugeren ikke har
en lovbestemt ret til førtidig tilbagebetaling af lån sikret ved
pantebrev i fast ejendom opretholdt. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 17 (forslag til §§ 26-28), i lovfor-
slag nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om
kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som føl-
ge af forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A.
Efter § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven finder reglerne om
førtidig tilbagebetaling således ikke anvendelse på pantebre-
ve i fast ejendom. Denne undtagelse finder anvendelse på
realkreditlån men også på andre kreditaftaler med pant i fast
ejendom, herunder pantebreve, som en forbruger udsteder til
et pengeinstitut. Undtagelsen gælder dog ikke kreditaftaler,
hvor lånet sikres ved underpantsætning af ejerpantebrev el-
ler ved udstedelse af skadesløsbrev, jf. pkt. 3.1 og 3.3 i de
almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 186 af 22. ja-
nuar 1992 om ændring af lov om kreditaftaler (Kreditoplys-
ninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom), jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A.
Selv om der ikke er en lovbestemt ret til førtidig tilbage-
betaling ved pantebreve i fast ejendom, er det i almindelig-
hed sådan for de relevante kreditaftalers vedkommende, at
der på aftaleretlig basis i vidt omfang indrømmes forbruge-
ren en ret til førtidig tilbagebetaling.
Retten til førtidig tilbagebetaling er således bl.a. et vigtigt
element i det danske realkreditsystem. Realkreditlån er ge-
nerelt baseret på, at der udstedes obligationer, som modsva-
rer lånet både i beløb, løbetid og med hensyn til rentevilkår.
Realkreditlån udløber, når alle ydelser er betalt. Det er dog
muligt at indfri lånet tidligere, hvilket ofte sker på det dan-
ske realkreditmarked, for eksempel i forbindelse med om-
lægning af lånet eller ved ejerskifte. Retten til førtidig tilba-
gebetaling er ligeledes et fast aftalevilkår ved lån ydet i hen-
hold til reglerne om særligt dækkende obligationer (SDO) i
medfør af EU’s kapitaldækningsdirektiv.
2.8.2.5.2. Boligkreditdirektivet
Boligkreditdirektivets artikel 25, stk. 1, fastsætter, at med-
lemslandene skal sikre, at forbrugeren har ret til helt eller
delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kre-
ditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbru-
geren ret til en reduktion af forbrugerens samlede kreditom-
kostninger, der består af renter og omkostninger i den rester-
ende del af aftalens løbetid.
Det fremgår af betragtning 66 i præamblen til direktivet,
at medlemslandene bør sikre forbrugerens ret til førtidig ind-
frielse enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom
gennem aftalebestemmelser. Det bemærkes i den forbindel-
se, at direktivet anvender udtrykket førtidig indfrielse i sam-
me betydning, som udtrykket førtidig tilbagebetaling anven-
des i kreditaftaleloven.
Efter artikel 25, stk. 2, kan medlemslandene fastsætte, at
udøvelsen af retten til førtidig indfrielse underlægges visse
betingelser. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger
på udøvelsen af rettigheden, en forskellig behandling, af-
hængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller af-
hængigt af hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller
restriktioner med hensyn til de forhold under hvilke denne
rettighed kan udøves.
Medlemslandene kan endvidere efter artikel 25, stk. 3,
fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv
kompensation, når det er berettiget, for eventuelle omkost-
ninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfriel-
47
se. Men der må ikke være tale om, at forbrugeren pålægges
en sanktion. I den henseende overstiger kompensationen ik-
ke kreditgivers økonomiske tab. Medlemslandene kan efter
disse betingelser fastsætte, at kompensationen ikke må over-
stige et vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.
I artikel 25, stk. 4, fastsættes, at kreditgiveren uden forsin-
kelse efter modtagelse af en anmodning fra forbrugeren på
papir eller ved hjælp af andet varigt medium skal give for-
brugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje
muligheden for at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør
af en kreditaftale, før aftalen udløber. Disse oplysninger skal
mindst indeholde en angivelse af, hvor store konsekvenser
det vil have for forbrugeren at frigøre sig fra sine forpligtel-
ser, før kreditaftalen udløber, og en klar redegørelse for,
hvilke antagelser der er anvendt. De eventuelle antagelser,
der er anvendt, skal være rimelige og berettigede.
Endelig kan medlemslandene i medfør af stk. 5 fastsætte,
at udøvelse af retten til førtidig indfrielse er betinget af, at
der foreligger en legitim interesse heri hos forbrugeren, hvis
den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er
aftalt fast forrentning.
2.8.2.5.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Efter kreditaftaleloven er der ikke ret til førtidig tilbagebe-
taling af pantebreve i fast ejendom. Boligkreditdirektivet in-
debærer imidlertid, at forbrugeren også ved pantebreve i fast
ejendom skal sikres en ret til førtidig tilbagebetaling. Som
anført er der overladt medlemslandene et valg i forhold til,
om retten til førtidig tilbagebetaling skal fastsættes i loven
eller sikres på anden måde, såsom gennem aftalebestemmel-
ser.
Det er i lyset heraf overvejet, hvilken model der er mest
hensigtsmæssig i forhold til danske forhold.
I dag er der allerede i vidt omfang for de relevante kredit-
aftalers vedkommende på aftaleretlig basis indrømmet for-
brugeren en ret til førtidig tilbagebetaling, der lever op til
boligkreditsdirektivets krav. Retten til førtidig tilbagebeta-
ling (indfrielse) er således bl.a. et vigtigt element i det dan-
ske realkreditsystem.
På denne baggrund ses der ikke at være behov for at gribe
unødigt ind i navnlig den danske realkreditmodel eller mar-
kedet for lån ydet på baggrund af særligt dækkende obligati-
oner (SDO) i medfør af EU’s kapitaldækningsdirektiv, og
der lægges således op til, at retten til førtidig tilbagebetaling
gennemføres ved at stille krav til de relevante kreditaftaler.
Det er herved ikke hensigten med lovforslaget, at der grund-
læggende skal laves om på den måde, som retten til førtidig
tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser, der
sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv.
Det foreslås nærmere, at der indsættes en bestemmelse i
kreditaftaleloven om, at kreditgiver ikke kan indgå en kre-
ditaftale, der er undtaget fra kreditaftalelovens bestemmelse
om ret til førtidig tilbagebetaling, med en forbruger, uden at
forbrugeren i aftalen indrømmes en ret at frigøre sig fra sine
forpligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber. Denne
ret skal omfatte en ret til både helt og delvist at frigøre sig
fra aftalen før tid.
Det foreslås endvidere, at det bestemmes, at en sådan kre-
ditaftale skal indeholde vilkår om, at forbrugeren – i over-
ensstemmelse med kravet i artikel 25, stk. 1, i boligkreditdi-
rektivet – i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en
reduktion af forbrugerens samlede kreditomkostninger, der
består af renter og omkostninger i den resterende del af afta-
lens løbetid, samt at en sådan aftale kan indeholde bestem-
melser om, at kreditgiver i disse tilfælde har ret til kompen-
sation for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet
med den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal væ-
re rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Det foreslås desuden, at der fastsættes krav om, at kredit-
giveren efter anmodning fra forbrugeren skal give forbruge-
ren de oplysninger, der er nødvendige for forbrugerens over-
vejelse af muligheden for førtidig tilbagebetaling.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10 (forslag til § 26
a), og bemærkningerne hertil.
2.8.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere
2.8.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner
2.8.3.1.1. Gældende ret
En tilladelse som finansiel rådgiver i den gældende lov
om finansielle rådgivere giver virksomheden tilladelse til at
yde rådgivning om finansielle produkter.
En finansiel rådgiver er en virksomhed, der som led i den-
nes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder råd-
givning om finansielle produkter. Finansielle produkter defi-
neres efter loven som kreditaftaler, indlån, forsikringer, pen-
sion og investeringsprodukter.
En finansiel rådgiver kan således i dag yde rådgivning om
samtlige finansielle produkter med en og samme tilladelse.
Efter den gældende lov vil en virksomhed, der alene for-
midler eller administrerer boligkredit, hvor der ikke samti-
dig ydes rådgivning, derimod ikke kræve tilladelse.
2.8.3.1.2. Ministeriets overvejelser
Med vedtagelsen af boligkreditdirektivet skal der gennem-
føres regler for og under hvilken form boligkreditformidling
kan ske, når den foretages af virksomheder, som ikke allere-
de er regulerede af den finansielle lovgivning og under Fi-
nanstilsynets tilsyn.
Boligkreditdirektivet stiller krav om, at formidlere af bo-
ligkreditaftaler til forbrugere skal have en tilladelse, og at
der fremadrettet skal stilles forskellige krav til de virksom-
heder, der udøver denne form for virksomhed. Disse krav
omfatter blandt andet, at virksomhederne skal være under
tilsyn af en kompetent myndighed, krav til uddannelses- og
kompetenceniveau og krav til erhvervsansvarsforsikring. I
boligkreditdirektivets formidlingsbegreb indgår ligeledes
rådgivning og administration af boligkredit. Det betyder, at
såfremt en virksomhed beskæftiger sig med rådgivning om
48
og administration af boligkredit, vil dette med forslaget også
kræve en tilladelse fra Finanstilsynet.
Ved boligkreditformidling til forbrugere forstås en virk-
somhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed, som mod ve-
derlag præsenterer eller tilbyder kreditaftaler eller udfører
andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af en bolig-
kreditaftale og eventuelt indgår aftale med forbrugeren på en
kreditgivers vegne. Administration eller andet forberedende
arbejde forud for aftaleindgåelsen om en boligkredit vil lige-
ledes være omfattet af boligkreditformidlingsbegrebet, når
dette sker mod vederlag.
Boligkreditaftaler omfatter kreditaftaler eller tilsagn om
kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden
sikkerhed i fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i
form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom. Omfattet
er tillige de kreditaftaler mellem en kreditgiver og en forbru-
ger, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af
ejendomsretten til grunde og projekterede bygninger.
Boligkreditaftaler vil omfatte boliglån og kassekredit, hvis
kreditten er sikret ved et ejerpantebrev eller direkte pant i
form af pantebrevslån i en fast ejendom. Ligeledes vil kre-
ditaftaler ydet mod tilsvarende sikkerhed som ejerpantebrev
eller direkte pant være omfattet af begrebet. En anden form
for sikkerhed, som vil kunne anses for at være en kreditafta-
le ydet mod tilsvarende sikkerhed, er skadesløsbreve tinglyst
på den faste ejendom, som bruges til beboelse, og stilles til
sikkerhed for en kreditaftale som anført.
Det er i denne sammenhæng ikke afgørende, om det er
forbrugerens egen ejendom, der stilles som sikkerhed for, at
en kreditaftale bliver karakteriseret som en boligkredit. Såle-
des vil en forbruger, som bor til leje, kunne optage et lån
med sikkerhed i en andens ejendom, forudsat ejeren af den-
ne ejendom, som bruges til beboelse, er indforstået hermed.
I denne situation vil den pågældende boligkreditformidler
skulle opfylde de foreslåede regler om bl.a. god skik i denne
lov i forhold til debitor.
Definitionen af boligkreditaftaler er en gennemførelse af
boligkreditdirektivets anvendelsesområde i artikel 3, nr. 1.
Af artikel 3, nr. 2, i boligkreditdirektivet, fremgår en lang
række undtagelser fra anvendelsesområdet, som er beskrevet
i det følgende.
Efter direktivets artikel 3, nr. 2, vil kreditaftaler med fri-
værdi, som ydes af en kreditor mod pant i en ejendom, der
bruges til beboelse, mod at kreditor på et senere tidspunkt
modtager et beløb, som stammer fra et fremtidigt salg af
denne ejendom, være undtaget fra direktivets anvendelses-
område. Denne undtagelse fra anvendelsesområdet gælder,
uanset om kreditaftalen udbetales som et engangsbeløb, eller
om der er tale om periodiske udbetalinger af kreditten. Und-
taget i henhold til boligkreditdirektivet vil også være kredit-
aftaler med sikkerhed i en fast ejendom til beboelse, hvor
tilbagebetalingen vil afhænge af en eller flere for forbruge-
ren indtrædende livsbegivenhed. Dette kunne f.eks. være
kredit, som skal tilbagebetales i tilfælde af dødfald. Dette
følger af artikel 3, stk. 2, litra a, nr. i og ii, i boligkreditdi-
rektivet.
Artikel 3, stk. 2, litra b, i direktivet undtager den situation,
hvor en arbejdsgiver yder kreditaftaler alene til sine ansatte,
og hvor dette alene sker som led i arbejdsgiverens bibeskæf-
tigelse, og såfremt kreditaftalerne er enten rentefrie eller
med årlige omkostninger i procent, der er lavere end den på
markedet gældende, når denne type aftaler ikke udbydes til
offentligheden.
Af øvrige undtagelser fra boligkreditdirektivets anvendel-
sesområde kan nævnes undtagelsen i artikel 3, stk. 2, litra c,
som vedrører rentefrie kreditter sikret med pant i en ejen-
dom til beboelse, som ydes til forbrugeren uden, at der på-
lægges andre omkostninger end de, der er forbundet med
sikringen af kreditaftalen. Det kan eksempelvis være tinglys-
ningsomkostninger. Kassekreditter, som tilbagebetales inden
en måned, er heller ikke omfattet af anvendelsesområdet, jf.
artikel 3, stk. 2, litra d. Kreditaftaler indgået som resultatet
af et forlig indgået for retten eller et ved lov beføjet organ,
jf. artikel 3, stk. 2, litra e, samt de kreditaftaler, der vedrører
omkostningsfri udskudt betaling af eksisterende gæld, og
som ikke falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3,
stk. 1, litra a, er heller ikke omfattet af boligkreditdirektivets
anvendelsesområde, jf. artikel 3, stk. 2.
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
er det blevet vurderet, at de nævnte undtagelser fra anven-
delsesområdet ikke bør gennemføres. I det omfang denne ty-
pe kreditter ydes på det danske marked, er det vurderingen,
at der for disse forbrugere vil være samme behov for forbru-
gerbeskyttelse, som der følger af boligkreditdirektivets reg-
ler i øvrigt. Det vurderes, at de nævnte undtagne kreditafta-
ler kun har en begrænset udbredelse på det danske marked
for boligkredit.
En boligkreditformidler, som alene udbyder de af bolig-
kreditdirektivet undtagne kreditaftaler i henhold til lovfor-
slaget, vil også fremadrettet skulle have en tilladelse, men
vil naturligvis kunne benytte sig af forslagets overgangsord-
ning. Dette gælder også, såfremt en sådan udbyder af und-
tagne kreditaftaler kommer fra et andet land end Danmark
inden for Den Europæiske Union eller fra et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, og
hvor dette land har valgt at gennemføre undtagelserne. En
sådan udbyder vil kunne drive grænseoverskridende virk-
somhed, alene for så vidt angår undtagelserne.
2.8.3.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre lov om finansielle rådgivere, så også
boligkreditformidlere omfattes af loven. Rådgivning om
kreditaftaler er i dag omfattet af den tilladelse, som en finan-
siel rådgiver får efter § 3 i lov om finansielle rådgivere.
Fremadrettet vil rådgivning om og formidling af boligkredit-
aftaler i henhold til lovforslaget være udskilt som et særligt
område, hvor der skal søges om en særskilt tilladelse. Det
vil således i henhold til forslaget være muligt at have tilla-
delse som boligkreditformidler alene. Det bemærkes, at så-
fremt en virksomhed alene bistår forbrugere med at udføre
andet forberedende arbejde eller anden administration forud
for aftaleindgåelsen i forbindelse med boligkreditaftale, vil
49
denne virksomhed ligeledes kræve Finanstilsynets tilladelse
som boligkreditformidler i henhold til forslaget.
På denne baggrund ændres der i de eksisterende definitio-
ner for en finansiel rådgiver og finansielle produkter samti-
dig med, at der i forslaget indsættes nye definitioner som
følge af gennemførelsen af boligkreditdirektivet.
Tidligere medførte definitionen i lov om finansielle rådgi-
vere, at en finansiel rådgiver kunne rådgive forbrugere om
finansielle produkter i bred forstand, herunder også om bo-
ligkreditaftaler. Med den foreslåede ændring vil en finansiel
rådgiver ikke længere kunne rådgive forbrugere om bolig-
kreditaftaler uden at have en særskilt tilladelse fra Finanstil-
synet til at udøve denne form for virksomhed.
En virksomhed, der rådgiver om boligkredit eller formid-
ler boligkredit, skal have en tilladelse fra Finanstilsynet som
boligkreditformidler. Det foreslås således at indsætte en de-
finition af, hvad der skal forstås ved en boligkreditformidler,
jf. lovforslagets § 4, nr. 8. Definitionen svarer til definitio-
nen af en kreditformidler i artikel 4 i boligkreditdirektivet.
Af den foreslåede definition fremgår, at der skal være tale
om en virksomhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed,
som erhvervsmæssigt præsenterer eller tilbyder boligkredit-
aftaler til forbrugere, eventuelt på vegne af en anden kredit-
giver. Omfattet af en boligkreditformidlers virke i henhold
til lovforslaget vil også være bistand af en forbruger med
rådgivning, administration eller andet forberedende arbejde
forud for indgåelsen af en boligkreditaftale.
Som en følge af at forslaget indfører en selvstændig defi-
nition af en boligkreditformidler, indskrænkes virksomheds-
området samtidigt for de virksomheder, der har Finanstilsy-
nets tilladelse som finansiel rådgiver efter den gældende de-
finition af en finansiel rådgiver. Det bemærkes dog, at det
vil være muligt for en finansiel rådgiver, som i dag har Fi-
nanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver forsat at råd-
give også om boligkredit i henhold til den foreslåede over-
gangsordning, som fastsætter, at boligkreditformidlere, som
ved lovens ikrafttræden har påbegyndt deres virksomhed,
kan fortsætte deres virksomhed indtil den 21. marts 2017.
Tilsvarende er en boligkreditaftale blevet defineret som en
aftale om kredit eller en aftale om tilsagn om kredit fra en
kreditgiver til en forbruger mod sikkerhed i en fast ejendom
til beboelse, se nærmere herom under afsnit 2.8.3.1.2.
Øvrige definitioner opretholdes, som de fremgår af den
gældende lov om finansielle rådgivere.
Som en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvi-
des til også at omfatte boligkreditformidlere, vil der i lovfor-
slaget være en række konsekvensændringer i flere af den
gældende lovs bestemmelser.
2.8.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler
2.8.3.2.1. Gældende ret
Det har hidtil ikke været muligt at opnå tilladelse alene
som boligkreditformidler i henhold til den gældende lov om
finansielle rådgivere.
Virksomheder har kunnet søge om tilladelse som en finan-
siel rådgiver ved at opfylde de gældende betingelser i § 3 i
lov om finansielle rådgivere for at få tilladelse til at yde er-
hvervsmæssig rådgivning om finansielle produkter til for-
brugere, herunder også rådgivning om kreditaftaler, som
omfatter det, der med forslaget fremadrettet defineres som
boligkredit.
Der stilles i dag en række betingelser i lov om finansielle
rådgivere for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en
virksomhed kan yde rådgivning om finansielle produkter til
forbrugere. Disse betingelser gennemgås i det følgende.
Virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark, for at Finanstilsynet kan give en tilladelse.
Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har for-
retningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Herun-
der skal virksomheden have forretningsgange for håndtering
af interessekonflikter mellem virksomheden og kunden. For-
retningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomheden
drives forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der
gælder for denne form for virksomhed.
Det følger af § 4 i lov om finansielle rådgivere, at med-
lemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at virksomhe-
den kan få tilladelse fra Finanstilsynet.
For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod
virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, skal
virksomheden have tegnet en erhvervsansvarsforsikring el-
ler stille anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden
mod erstatningskrav som følge af erstatningspådragende ad-
færd.
Endelig skal virksomheden efter de gældende regler sikre,
at de ansatte, som yder rådgivning om finansielle produkter,
har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig råd-
givning og lever op til de kompetencekrav, som Finanstilsy-
net har fastlagt for finansielle formidlere i bekendtgørelse
nr. 1251 af 1. november 2013 om kompetencekrav for finan-
sielle rådgivere.
2.8.3.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 29 i boligkreditdirektivet, at der skal
etableres en tilladelsesordning for kreditformidlere. Direkti-
vet anfører i den forbindelse, hvilke krav og betingelser der
skal stilles for at blive godkendt efter en sådan ordning.
Direktivet stiller visse faglige krav, og der stilles ligeledes
krav om, at den enkelte kreditformidler skal etablere en er-
hvervsansvarsforsikring samt, at der for ledelsen og den for
kreditformidlingen ansvarlige stilles krav om fit and proper
godkendelse.
2.8.3.2.3. Lovforslagets indhold
De betingelser, der indføres med forslaget for at opnå til-
ladelse som boligkreditformidler, følger de allerede gælden-
de betingelser for de finansielle rådgivere.
Der stilles i forslaget en række betingelser for, at Finans-
tilsynet kan give en virksomhed tilladelse til at udøve virk-
50
somhed som boligkreditformidler. Betingelserne er i over-
ensstemmelse med boligkreditdirektivet, og hvad der i øv-
rigt gælder for denne form for virksomhed her i landet.
Således skal en virksomhed, der vil ansøge Finanstilsynet
om tilladelse til at drive erhvervsmæssig virksomhed som
boligkreditformidler, have hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark for, at Finanstilsynet kan give virksomheden en tilla-
delse.
Det er endvidere en betingelse, at den virksomhed, som
søger Finanstilsynet om tilladelse som boligkreditformidler,
har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder.
Herunder skal der være forretningsgange for håndteringen af
interessekonflikter mellem virksomheden og kunden. Forret-
ningsgangen skal ligesom forretningsgange på det øvrige fi-
nansielle område bidrage til at sikre, at virksomheden drives
forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der gælder
for denne form for virksomhed. Det er dog ikke en betingel-
se, at virksomheden er uafhængig, men alene at forbrugeren
oplyses tydelig om et eventuelt interessefælleskab.
Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion
skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at
virksomheden kan få tilladelse fra Finanstilsynet. Dette krav
svarer til, hvad der gælder i øvrigt på det finansielle område.
For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod
virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, fremgår
det af forslaget, at det stilles som betingelse for at opnå en
tilladelse fra Finanstilsynet, at en boligkreditformidlervirk-
somhed skal have tegnet en erhvervsansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden mod er-
statningskrav.
Størrelsen af præmien for en sådan erhvervsansvarsforsik-
ring afhænger af virksomhedens aktiviteter. Dog er der i ar-
tikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
1125/2014 af 19. september 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrø-
rende minimumsbeløbet for den erhvervsansvarsforsikring
eller tilsvarende garanti, som kreditformidlere skal have,
fastsat et minimusbeløb på 460.000 euro for de individuelle
krav, som ansvarsforsikringen skal dække i henhold til arti-
kel 29, stk. 2, litra a, i boligkreditdirektivet, dog makimalt
750.000 euro pr. år for alle krav. Finanstilsynet vil efter for-
slaget skulle føre tilsyn med, at den enkelte virksomhed le-
ver op til dette krav.
2.8.3.3. Grænseoverskridende virksomhed
2.8.3.3.1. Gældende ret
Da udøvelse af virksomhed som en finansiel rådgiver ikke
er direktivreguleret, er der i lov om finansielle rådgivere ik-
ke regler for grænseoverskridende finansielle rådgiveres ak-
tiviteter uden for Danmark. Det er således ikke muligt for en
virksomhed, der har opnået en tilladelse fra Finanstilsynet
som finansiel rådgiver, at drive grænseoverskridende virk-
somhed på baggrund af Finanstilsynets tilladelse.
En finansiel rådgiver er derfor henvist til at undersøge de
gældende nationale regler, der gælder på området i det land,
hvor den finansielle rådgiver ønsker at drive sin virksom-
hed.
Finanstilsynet kan i henhold til den gældende lov om fi-
nansielle rådgivere give en udenlandsk virksomhed tilladel-
se som finansiel rådgiver, såfremt virksomheden allerede
har en lignende tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
2.8.3.3.2. Ministeriets overvejelser
Af artikel 32 i boligkreditdirektivet fremgår, at der er
etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser inden
for den Europæiske Union for kreditformidlere. Dette med-
fører, at en tilladelse til at udøve boligkreditformidling i et
medlemsland gælder i EU. Artikel 32 foreslås gennemført i
et nyt kapitel 4 b om grænseoverskridende virksomhed.
2.8.3.3.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget gennemføres reglerne om grænseover-
skridende virksomhed i artikel 32 i boligkreditdirektivet i et
nyt kapitel 4 b. Reglerne i dette kapitel gør det muligt for en
boligkreditformidler, som allerede har Finanstilsynets tilla-
delse, at udøve virksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område. Virksomheder, som
har Finanstilsynets tilladelse til at drive boligkreditformid-
lingsvirksomhed, skal, hvis de ønsker at drive grænseover-
skridende virksomhed, give Finanstilsynet oplysning om, i
hvilket land en filial eller en grænseoverskridende virksom-
hed ønskes etableret.
Finanstilsynet videresender herefter senest en måned efter
modtagelsen af denne meddelelse disse oplysninger til de
kompetente myndigheder i værtslandet, hvor boligkreditfor-
midleren ønsker at udøve virksomhed. Boligkreditformidle-
ren kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato,
hvor virksomheden af Finanstilsynet er blevet underrettet
om Finanstilsynets videresendelse af oplysningerne til myn-
dighederne i værtslandet.
Tilsvarende vil boligkreditformidlere med tilladelse i et
andet medlemsland kunne udøve denne virksomhed i Dan-
mark. Disse kreditformidlere kan påbegynde virksomhed
her i landet en måned efter, at hjemlandets kompetente myn-
dighed har afsendt meddelelse om virksomhedens hensigt til
Finanstilsynet, forudsat virksomhederne lever op til de i øv-
rigt gældende selskabsretlige krav til selskabsformen, som
stilles for etableringen i Danmark. Dette betyder f.eks., at en
filial af et udenlandsk kapitalselskab i overensstemmelse
med § 349, stk. 2, i selskabsloven, ikke må påbegynde sin
virksomhed, før en anmeldelse af filialen er givet til Er-
hvervsstyrelsen.
51
2.8.3.4. Kompetencekrav
2.8.3.4.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetencekrav for finan-
sielle rådgivere i bekendtgørelse nr. 1251 af 1. november
2013 om kompetencekrav for finansielle rådgivere. Det be-
mærkes, at der alene i den nævnte bekendtgørelse fastlæg-
ges regler om kompetencekrav for finansielle rådgivere om-
fattet af lov om finansielle rådgivere. For den bredere grup-
pe af finansielle rådgivere, som er ansatte i en virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, fastsætter er-
hvervs- og vækstministeren kompetencekrav, jf. § 43, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed. Begrebet finansielle rådgive-
re er således ikke identiske i henholdsvis lov om finansiel
virksomhed og lov om finansielle rådgivere.
En finansiel rådgiver efter lov om finansiel virksomhed
skal have viden og kompetencer inden for såvel kreditafta-
ler, indlån, forsikrings- og pensionsprodukter og investe-
ringsprodukter, medmindre den finansielle rådgiver virker
under overgangsordningen, som gælder frem til 2019.
Det er således et krav i dag, at den finansielle rådgiver kan
rådgive om finansielle produkter i bred forstand. Således er
det ikke muligt udelukkende at kunne rådgive om kreditafta-
ler og udelukkende at opfylde de kompetencekrav, der stil-
les i bekendtgørelsen til finansielle rådgiveres viden om kre-
ditaftaler for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver efter
de gældende regler. Boligkreditaftaler er i dag som begreb
ikke udskilt fra andre kreditaftaler i forhold til de finansielle
rådgiveres kompetencer.
2.8.3.4.2. Ministeriets overvejelser
Artikel 9 i boligkreditdirektivet stiller krav til personalets
videns- og kompetenceniveau for blandt andre kreditformid-
lere, som i lovforslaget benævnes boligkreditformidlere. Det
fremgår af denne artikel, at personalet skal have et ajourført
og hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med hen-
syn til at udforme, tilbyde og bevilge kreditaftaler og udø-
velse af kreditformidlingsaktiviteter og ydelsen af rådgiv-
ningstjenester. Med forslaget gennemføres denne bestem-
melse i dansk ret ved, at der gives erhvervs- og vækstmini-
steren en bemyndigelse til at udstede nærmere regler om
hvilke kompetencekrav, der skal gælde for boligkreditfor-
midlere.
2.8.3.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om de kompetencekrav,
der skal gælde i henhold til loven på samme måde, som Fi-
nanstilsynet hidtil har haft bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om kompetencekrav for finansielle rådgivere efter § 6,
stk. 2, i loven.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges således til
fremover at fastsætte nærmere regler om kompetencekrav
også for ansatte, som yder boligkreditformidling. Bemyndi-
gelsen skal sikre, at boligkreditformidlere har et tilstrække-
lig videns- og kompetenceniveau, således at boligkreditfor-
midlerens virksomhed er tilstrækkelig professionel, og at
forbrugerne på den måde sikres bedre kvalitet i boligkredit-
formidlingen.
Af de nærmere regler, som erhvervs- og vækstministeren
vil udstede, vil der fremgå visse minimumskrav, som skal
være opfyldt, før man kan virke som boligkreditformidler.
Kompetencekravene finder kun anvendelse på de ansatte i
virksomheden, der yder rådgivning. Kompetencekravene
finder ligesom det er tilfældet for finansielle rådgivere ikke
anvendelse for administrativt personale hos boligkreditfor-
midleren. Kompetencekravene vil dog til enhver tid gælde
ledelsen hos boligkreditformidleren. Denne gruppe skal se-
nest den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der vil
blive fastsat i bekendtgørelsesform, hvilket følger af artikel
43, stk. 3, i boligkreditdirektivet.
2.8.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter
2.8.3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 7 i den gældende lov om finansielle råd-
givere, at en finansiel rådgiver skal drive sin virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-
sis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelserne svarer
til de bestemmelser for god skik, der gælder på det finansiel-
le område i øvrigt. Der gælder i dag ikke regler for aflønnin-
gen af finansielle rådgivere.
Af § 8 i lov om finansielle rådgivere fremgår der i dag
krav om, at en finansiel rådgiver skal have forretningsgange
for håndteringen af eventuelle interessekonflikter, som kan
skade forbrugerens interesse i forholdet mellem forbrugeren
og virksomheden. Der er ikke tale om et generelt forbud
mod provision, men det fremgår af lovens § 10, at såfremt
en finansiel rådgiver modtager provision, skal de oplyse
kunderne herom.
Bestemmelsen omfatter interessekonflikter i bred forstand,
og det skal vurderes mindst én gang årligt, om forretnings-
gangene fungerer efter hensigten. Forretningsgangen skal
være offentlig tilgængelig og udleveres på anmodning. Reg-
lerne i § 9 om finansielle rådgiveres uafhængighed opstiller
betingelser for, hvornår en finansiel rådgiver kan kalde sig
uafhængig. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en finan-
siel rådgiver, som betegner sig som uafhængig, ikke anbefa-
ler kunder finansielle produkter, som den pågældende selv
udbyder. Endelig fremgår det af § 10, at en finansiel rådgi-
ver, som ikke er uafhængig, skal oplyse dette på virksomhe-
dens hjemmeside.
2.8.3.5.2. Ministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 7 i boligkreditdirektivet, at også
kreditformidlere, som i lovforslaget benævnes boligkredit-
formidlere, skal handle redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og
professionelt, når denne formidler eller yder rådgivningstje-
nester.
Ligeledes følger det af artikel 7, stk. 2 og 4, i boligkredit-
direktivet, at der skal indføres krav for kreditformidlere om
udarbejdelsen af en aflønningspolitik, som skal sikre, at en
52
kreditformidler optræder hensigtsmæssig i forhold til såvel
forbrugeren, som den virksomhed kreditformidleren repræ-
senterer.
I boligkreditdirektivet er der ikke et forbud mod, at en
kreditformidler er bundet til en kreditgiver. Det følger
blandt andet af artikel 15, stk. 1, litra g, at hvor det er rele-
vant, skal denne kreditformidler på anmodning oplyses om
provisioner eller andre incitamenter, som en kreditformidler
modtager fra en kreditgiver.
Med lovforslaget gennemføres de nævnte artikler i dansk
ret for kreditformidlere.
2.8.3.5.3. Lovforslagets indhold
Som det gælder for finansielle rådgivere i dag, vil også
boligkreditformidlere med forslaget være omfattet af god
skik bestemmelsen i § 7 i loven. Denne regel svarer til de
bestemmelser om god skik, der i øvrigt gælder på det finan-
sielle område.
God skik-regler har til formål at sikre og beskytte kunder-
ne således, at de kan have tillid til markedet og de virksom-
heder, der agerer på markedet. Reglerne vil endvidere bidra-
ge til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en
dynamisk norm, som fastlægger rammerne for virksomhe-
dens adfærd på markedet. Efter lovforslaget vil erhvervs- og
vækstministeren fastsætte de nærmere regler om redelig for-
retningskik og god praksis for boligkreditformidlere. Be-
stemmelsen indeholder en adgang til at fastsætte regler om
god skik svarende til, hvad der gælder på det øvrige finan-
sielle område. Overtrædelse af visse af bestemmelserne vil
på samme måde blive strafbelagt.
For at sikre det bedste overblik for såvel forbrugere som
kreditgivere og boligkreditformidlere er det tanken, at alle
god skik-regler om boliglån vil blive udskilt fra den eksi-
sterende bekendtgørelse om god skik for finansielle virk-
somheder og samles i den nye bekendtgørelse. Således vil
alle regler om god skik i forbindelse med lån med sikkerhed
i fast ejendom være samlet i en ny god skik-bekendtgørelse,
som også vil indeholde nye bestemmelser om god skik for
boligkreditformidlere. Denne bekendtgørelse skal gælde for
både penge- og realkreditinstitutter, boligkreditformidlere
og ejendomskreditselskaber.
De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast
ejendom vil blive suppleret i en ny bekendtgørelse om god
skik for boligkredit, hvor følgende af boligkreditdirektivets
bestemmelser tænkes gennemført. Det gælder forpligtelsen i
artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplysninger, der gives
til forbrugeren i forbindelse med boligkredit, skal gives for-
brugeren omkostningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at mar-
kedsføring om kreditaftaler skal være rimelige og entydige
og ikke-vildledende, og at det ikke må skabe forkerte for-
ventninger.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende prisoplysningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes
skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse
for boligkredit.
Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en
række minimumsoplysninger om henholdsvis kreditgiver og
kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed
på en klar og forståelig måde for forbrugeren. Denne artikel
indarbejdes ligeledes i den kommende bekendtgørelse.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit,
vil der derudover skulle udarbejdes regler for, i hvilke tilfæl-
de kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel
12, vil kunne tillades.
Af den kommende bekendtgørelse om god skik for bolig-
kredit vil der, som en gennemførelse af artikel 18 i boligkre-
ditdirektivet, skulle findes regler om, at en kreditgiver skal
foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres,
at der sker dokumentation for kreditvurderingen og, at der er
fastlagt procedurer herfor. Ved gennemførelsen af disse reg-
ler vil der blive taget hensyn til samspillet med ledelsesbe-
kendtgørelsens regler om kreditvurdering.
Der vil tillige i den kommende bekendtgørelse være regler
om, at en kreditvurdering skal ske på baggrund af oplysnin-
ger, som kreditgiver er forpligtet til at indhente fra relevante
interne og eksterne kilder, jf. direktivets artikel 20. Kreditgi-
veren skal præcisere de nødvendige oplysninger, som for-
brugeren skal fremlægge i forbindelse med kreditvurderin-
gen.
Der fastsættes med artikel 22 regler for, hvordan rådgiv-
ning om boliglån skal ydes.
Der nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførel-
sen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der sik-
rer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til
at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom vil ligeledes blive en del af de nye god skik-
regler for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le indføres regler om, at indeks og referencerenter til bereg-
ningen af debitorrenten er tydelige, tilgængelige og verifi-
cerbare for kreditaftalens parter. Endelig vil bekendtgørel-
sen som følge af artikel 28 skulle fastlægge, at kreditgiver
skal udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en
tvangsauktion, set i lyset af de betydelige konsekvenser det-
te vil have for kreditgivere, forbrugere og potentielt den fi-
nansielle stabilitet.
Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning
af ansatte i virksomheder, der har tilladelse som boligkredit-
formidler. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres
for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 5, og § 5, nr. 19. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger i afsnit 2.8.1.2. Hermed gennemføres artikel 7,
stk. 2-4.
Det foreslås, at der for boligkreditformidlere skal gælde
de samme regler om forretningsgange for håndteringen af
interessekonflikter i forholdet mellem boligkreditformidlere
og forbrugere, som i dag gælder for forholdet mellem finan-
53
sielle rådgivere og forbrugere. På samme måde foreslås der
ikke i forslaget noget generelt forbud mod, at en boligkredit-
formidler modtager provision eller vederlag fra f.eks. en
kreditgiver. Det fremgår af ændringen til forslaget, at den
eksisterende regel for finansielle rådgivere, om at der skal
oplyses om en eventuelt provision eller vederlag, skal ud-
strækkes til også at gælde boligkreditformidlere. Der er tale
om et supplement til bestemmelsen om, at der skal være for-
retningsgange for håndteringen af interessekonflikter. En
boligkreditformidler skal på samme måde, som det er gæl-
dende for finansielle rådgivere, i sine forretningsgange, jf. §
8, stk. 1, i loven, anføre, hvordan denne sikrer, at dette for-
hold ikke skader kundens interesser.
Formuleringen i § 8, stk. 1, begrænser imidlertid ikke in-
teressekonflikter til spørgsmålet om provision og andet ve-
derlag men gælder alle typer interessekonflikter, der kan op-
stå mellem forbrugeren og boligkreditformidleren.
Ændringen til § 8, stk. 1, 1. pkt., medfører, at også en bo-
ligkreditformidler fremover mindst én gang årligt skal vur-
dere, om forretningsgangen for interessekonflikter fungerer
efter hensigten og afhjælpe eventuelle mangler ved denne,
jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. Herved sikres det, at forretningsgangen
løbende er opdateret i forhold til virksomhedens og forret-
ningens omfang, og at interessekonflikter imødegås. Dette
er også det krav, der stilles til øvrige finansielle virksomhe-
der.
En boligkreditformidler skal på samme måde, som det
gælder for en finansiel rådgiver efter § 8, stk. 2, offentliggø-
re virksomhedens forretningsgang om interessekonflikter,
og den skal være tilgængelig på boligkreditformidlerens
hjemmeside. Har boligkreditformidleren ikke en hjemmesi-
de, skal forretningsgangen udleveres efter anmodning.
Med ændringerne af § 9 indføres der med forslaget tilsva-
rende krav til uafhængighed, som i dag er gældende for fi-
nansielle rådgivere. Således foreslås det, at de samme tre be-
tingelser, for at en finansiel rådgiver må anvende betegnel-
sen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der giver ind-
tryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, også
skal gælde for boligkreditformidlere med de nødvendige
ændringer, der følger af artikel 22, stk. 4, i boligkreditdirek-
tivet.
Som det også gælder for en finansiel rådgiver i dag, må en
boligkreditformidler for det første for at kunne kalde sig
uafhængig ikke modtage provision eller andet vederlag fra
virksomheder, hvorfra boligkreditformidleren formidler bo-
ligkredit eller andre af denne virksomheds produkter. Dette
fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere.
Bestemmelsen skal sikre, at den boligkreditformidler, som
rådgiver forbrugeren, ikke har en økonomisk interesse i, at
den forbruger, som virksomheden rådgiver, erhverver et be-
stemt finansielt produkt. Det bemærkes, at der ikke er tale
om et egentlig forbud mod at afsætte produkter, som bolig-
kreditformidleren har en interesse i at afsætte, men at bolig-
kreditformidleren i dette tilfælde ikke vil være uafhængig og
så heller ikke må betegne sig som sådan.
Som et nyt krav, for at virksomheder omfattet af loven
kan betegne sig som uafhængig, indsættes med lovforslagets
§ 4, nr. 23, et nyt nr. 3 i § 9, stk. 1, i lov om finansielle råd-
givere. Heraf følger, at såvel en finansiel rådgiver som en
boligkreditformidler for at kunne anvende betegnelsen uaf-
hængig skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditafta-
ler i betragtning ved sin rådgivning. Hermed gennemføres
artikel 22, stk. 4, litra a, i boligkreditdirektivet. Vurderingen
af om dette nye og fjerde uafhængighedskrav om at tage et
tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter henholdsvis
kreditaftaler i betragtning er opfyldt, skal ske ud fra forhol-
dets natur. Det er således ikke muligt på forhånd at angive
det eksakte antal finansielle produkter eller kreditaftaler,
som skal tages i betragtning af den enkelte boligkreditfor-
midler i enhver given situation henset til produkternes for-
skellige karakter. Kravet om, at en finansiel rådgiver og en
boligkreditformidler skal benytte forskellige produktudby-
dere skal fortolkes under hensyn til, hvad der til enhver tid
er muligt for den enkelte produktkategori. Hvis der er tale
om et nicheprodukt, vil den finansielle rådgiver eller bolig-
kreditformidler skulle tage alle produkter på markedet i be-
tragtning. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet ved
produkter, hvor der findes et meget stort antal udbydere på
markedet.
Udover de to betingelser, som er nævnt ovenfor, er det en
betingelse for at kunne bruge betegnelsen uafhængig, såle-
des som det også i dag er gældende for finansielle rådgivere,
at der ikke må være snævre forbindelser mellem en bolig-
kreditformidler og en finansiel virksomhed eller anden virk-
somhed, som sælger eller formidler finansielle produkter, jf.
§ 5, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed. Denne betingelse
fremgår af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om finansielle rådgivere.
Endelig må en finansiel rådgiver eller en boligkreditfor-
midler, som den sidste betingelse for at kunne betegne sig
som uafhængig, ikke udbyde finansielle produkter, som
virksomheden samtidig yder rådgivning om til forbrugeren.
Dette krav står i dag i § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle
rådgivere. Det foreslås med lovforslaget at flytte betingelsen
til § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 23.
Med ændringen til § 10 kommer det til at fremgå af be-
stemmelsen, at såfremt en boligkreditformidler ikke er uaf-
hængig, skal dette på samme måde, som det gælder for en
finansiel rådgiver, fremgå af virksomhedens hjemmeside.
Virksomheden skal i denne forbindelse også oplyse om stør-
relsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provisi-
on eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller
formidler finansielle produkter. Hvis virksomheden ikke har
en hjemmeside, skal disse oplysninger gives på anmodning.
2.8.3.6. Tilsyn med boligkreditformidlere
2.3.6.1. Gældende ret
De virksomheder, der i dag alene yder boligkreditformid-
ling som defineret efter forslaget uden samtidig at yde råd-
givning, er i dag ikke omfattet af noget tilsyn. Boligkredit-
formidling kan ydes som en del af den ydelse, som en finan-
siel rådgiver tilbyder, og skal i dette tilfælde have Finanstil-
54
synets tilladelse og vil dermed være under det generelle til-
syn af Finanstilsynet.
2.8.3.6.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 34 i boligkreditdirektivet, at der skal
føres tilsyn med kreditformidleres aktiviteter.
Direktivet indeholder endvidere i artikel 34, stk. 2-6, reg-
ler, der fordeler ansvaret mellem hjemlandet og værtslandet
i de tilfælde, hvor en kreditformidler yder grænseoverskri-
dende aktiviteter i form af henholdsvis filial eller tjenestey-
der. Således påhviler det de kompetente myndigheder i et
medlemsland, hvor en boligkreditformidler har en filial, at
sikre, at den tjeneste, der ydes af boligkreditformidleren på
det pågældende område, er i overensstemmelse med artikel
7, stk. 1, artikel 8-11, 13-17, 20, 22 og 39 i boligkreditdirek-
tivet samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf. På sam-
me måde påhviler det Finanstilsynet at sikre, at filialer af
boligkreditformidlere fra andre lande inden for Den Euro-
pæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område i deres virksomhed overhol-
der samme artikler, når virksomheden ydes i Danmark.
2.8.3.6.3. Lovforslagets indhold
Som det gælder i dag for finansielle rådgivere kommer §
11, stk. 1, i lov om finansielle rådgiver til også at gælde for
boligkreditformidlere, således at Finanstilsynet skal føre til-
syn med, at boligkreditformidlere overholder loven og de
med loven fastsatte regler. Tilsynet vil være risikobaseret og
indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via inspektioner
kan kontrollere, at virksomhederne opfylder lovens krav til
at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan undersøge, om
virksomhederne har forretningsgange for overholdelse af lo-
vens krav og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.
Der er tale om bekendtgørelser om god skik og kompetence-
krav, og at kravene i praksis opfyldes.
Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde virk-
somheden at afsætte en direktør, den for boligkreditgivnin-
gen ansvarlige person eller påbyde et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, hvis de pågældende personer ikke læn-
gere opfylder kravene om egnethed og hæderlighed.
Der indsættes endvidere regler om Finanstilsynets tilsyn
med filialer i Danmark af boligkreditformidlere, der er med-
delt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område. Dette tilsyn skal sikre efterlevelse af lo-
vens kapitel 3 og 4 samt regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, sva-
rende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgiv-
ning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, her-
under sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med boligkreditfor-
midlere finansieres via afgifter, som betales efter reglerne
om afgifter i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det
foreslås i henhold hertil, at de virksomheder, der er bolig-
kreditformidlere, årligt betaler 7.500 kr. i 2004-niveau.
Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser
truffet i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenæv-
net, jf. lovens § 16.
2.8.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber
2.8.4.1 Lovens anvendelsesområde
2.8.4.1.1 Gældende ret
Den gældende lov om pantebrevsselskaber finder anven-
delse på erhvervsmæssig handel med pantebreve, hvilket
kun kan udøves i selskabsform og efter, at Finanstilsynet har
givet selskabet tilladelse.
Tilladelsen forudsætter opfyldelsen af de i loven angivne
betingelser. Se nærmere herom under afsnit 2.8.4.1.3.
Lov om pantebrevsselskaber omfatter ikke kreditgivere,
der alene yder lån mod pant eller anden sikkerhed i fast
ejendom til forbrugere. Der findes en stor gruppe af kredit-
givere, der yder lån mod pant i fast ejendom til forbrugere,
og som allerede er under tilsyn af Finanstilsynet. Dette gæl-
der for penge- og realkreditinstitutter. Den resterende grup-
pe af långivere, der yder lån mod pant i fast ejendom uden at
være omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om
pantebrevsselskaber, er i dag reguleret af markedsføringslo-
vens generelle adfærdsregler om god skik, vildledning og
andre former for adfærd i strid med god markedsføringsskik,
prisoplysninger m.v., og er underlagt Forbrugerombudsman-
dens tilsyn.
2.8.4.1.2 Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der i
dansk ret skal indføres regler og en tilsynsordning for de
kreditgivere, som yder boligkredit til forbrugere, og som ik-
ke allerede er omfattet af en tilsynsordning på det finansielle
område.
2.8.4.1.3 Lovforslagets indhold
Med forslaget til ændring af lov om pantebrevsselskaber
ændres lovens anvendelsesområde til foruden at omfatte de
selskaber, der i dag benævnes pantebrevselskaber, og som
erhvervsmæssigt handler med pantebreve, til også at omfatte
de kreditgivere, som yder kredit mod pant i fast ejendom til
forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af en tilsyns-
ordning på det finansielle område. De selskaber, der herefter
er omfattet af loven, vil blive benævnt ejendomskreditsel-
skaber.
Samtidig foreslås navnet på loven ændret til lov om ejen-
domskreditselskaber.
Med ændringen af lovens titel og ændringen af benævnel-
sen af de virksomheder, der er omfattet af lov om ejendoms-
kreditselskaber, vil loven omfatte de aktiviteter, der er om-
fattet af den gældende lov om pantebrevsselskaber samt de
aktiviteter, der er omfattet af artikel 35 i boligkreditdirekti-
vet, der stiller krav om, at de kreditgivere, som yder bolig-
55
kredit til forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af en
tilsynsordning på det finansielle område, skal reguleres i na-
tional ret.
Det er med lovforslaget ikke muligt udelukkende at opnå
en tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve, så-
dan som det er efter den gældende lov om pantebreve. Tilla-
delsen som ejendomskreditselskab åbner for et bredere virk-
somhedsområde for det enkelte selskab. Det er ikke fundet
nødvendigt at opretholde en mulighed for udelukkende at
have tilladelse til at handle erhvervsmæssigt med pantebre-
ve, da hovedparten af de selskaber, som i dag har tilladelse
som pantebrevsselskab, også låner penge til forbrugere mod
pant i fast ejendom. Der er få selskaber, der alene driver
virksomhed med erhvervsmæssig handel med pantebreve.
Lovforslaget giver mulighed for, at denne aktivitet kan op-
retholdes. Tilsvarende vil betegnelsen pantebrevsselskab
kunne opretholdes i en periode på 5 år. Virksomheder, der
kun handler erhvervsmæssigt med pantebreve, skal alene
opfylde de bestemmelser i lovforslaget, som gælder for den-
ne aktivitet.
Udover den eksisterende gruppe, som har tilladelse som
pantebrevsselskab, er den nye gruppe af selskaber, som er
omfattet af forslagets begreb ejendomskreditselskab, en kre-
ditgiver, som yder boligkredit til forbrugere sikret ved pant
eller tilsvarende sikkerhedsstillelse eller anden rettighed,
som knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditafta-
ler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af
ejendomsretten til grundarealer eller projekterede grund-
arealer. Denne aktivitet har ikke tidligere krævet Finanstil-
synets tilladelse.
Som en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvi-
des, og lovens titel foreslås ændret, vil der i lovforslaget væ-
re en række konsekvensændringer i flere af den gældende
lovs bestemmelser.
2.8.4.2 Tilladelse som ejendomskreditselskab
2.8.4.2.1. Gældende ret
Der stilles i dag i den finansielle lovgivning ikke særlige
krav til de virksomheder, som yder boligkredit, såfremt dis-
se ikke allerede er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om pantebrevsselskaber.
Finansieringsselskaber er i dag reguleret af markedsfø-
ringslovens generelle adfærdsregler om god skik, vildled-
ning og andre former for urimelig handelspraksis, prisoplys-
ninger m.v., og er underlagt Forbrugerombudsmandens til-
syn.
2.8.4.2.2 Ministeriets overvejelser
Det følger af boligkreditdirektivet, at området for kredit til
forbrugere mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse skal
være under tilsyn. Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdi-
rektivet, at en boligkreditgiver, som ikke er et penge- eller
realkreditinstitut, skal gennemgå en godkendelsesproces for-
ud for registrering i et register og være underlagt en kompe-
tent myndigheds tilsynsordninger. Direktivet stiller ikke
nærmere krav til, hvad der skal indgå i godkendelsesproces-
sen og tilsynsordningen.
2.8.4.2.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget udbredes den eksisterende tilsynsord-
ning for pantebrevsselskaber til også at omfatte boligkredit-
givere. Disse benævnes samlet ejendomskreditselskaber. En
tilladelse som ejendomskreditselskab vil give mulighed for
både erhvervsmæssig handel med pantebreve og erhvervs-
mæssig ydelse af boligkreditaftaler. Såfremt et ejendoms-
kreditselskab både yder boligkredit og handler med pante-
breve, vil ejendomskreditselskabet skulle opfylde alle krav i
henhold til det foreslåede, mens et ejendomskreditselskab,
som kun handler med pantebreve, skal opfylde de krav, der
gælder i dag efter den gældende lov om pantebrevsselska-
ber.
Det foreslås, at et ejendomskreditselskab, ligesom det i
dag gælder for et pantebrevsselskab, skal drives enten som
et anpartsselskab eller et aktieselskab. Derudover foreslås
det, at der skal gælde samme krav til egnethed og hæderlig-
hed for ledelsen af ejendomskreditselskabet svarende til,
hvad der gælder ifølge den gældende lov om pantebrevssel-
skaber. Med henblik på at gennemføre boligkreditdirektivets
bestemmelser indsættes tillige regler om, at der skal udpeges
en ansvarlig for kreditgivning på samme måde, som det i
dag gælder, at der skal udpeges en person, som er ansvarlig
for handel med pantebreve. Denne person skal opfylde krav
til egnethed og hæderlighed. Der er intet til hinder for, at Fi-
nanstilsynet ud fra en konkret vurdering af såvel selskabets
aktiviteter og den pågældende person kan godkende, at en
og samme person kan være ansvarlig for såvel pantebrevs-
handel som kreditgivningen i ejendomskreditselskabet, så-
fremt forholdene tilsiger dette.
På samme måde som det i dag gælder for pantebrevselska-
ber, der indgår aftaler med forbrugere i forbindelse med
pantebrevshandel, skal et ejendomskreditselskab stille sik-
kerhed for de af forbrugerens midler, som selskabet måtte
være i besiddelse af i forbindelse med pantebrevhandelen og
boligkreditgivningen. Endvidere skal et ejendomskreditsel-
skab, på samme måde som det i dag gælder pantebrevselska-
ber, efter forslaget indsende en erklæring fra sin revisor med
godkendelsen af denne sikkerhed.
Når et ejendomskreditselskab opfylder kravene, vil Fi-
nanstilsynet senest 6 måneder efter modtagelsen af nødven-
dige oplysninger træffe afgørelse om tilladelse. Finanstilsy-
net opretter et nyt register over de ejendomskreditgivere,
som opnår tilladelse. Registeret skal være tilgængeligt på Fi-
nanstilsynets hjemmeside. Disse regler svarer til reglerne i
den gældende lov om pantbrevselskaber.
2.8.4.3 Informationskrav og god skik m.v.
2.8.4.3.1 Gældende ret
Pantebrevsselskaber og finansielle virksomheder, der
handler erhvervsmæssigt med pantebreve, og som er omfat-
tet af Finanstilsynets tilsyn, skal i dag opfylde nærmere fast-
satte oplysningskrav. For boligkreditgivere, som ikke er en
56
finansiel virksomhed i dag, gælder der ikke tilsvarende reg-
ler om, at der skal gives oplysninger til forbrugeren i forbin-
delse med ydelsen af kreditten. Denne gruppe af ikke regu-
lerede boligkreditgivere er alene underlagt de regler om in-
formation til kunderne, som følger af markedsføringslovens
bestemmelser. I markedsføringsloven er der f.eks. forbud
mod vildledning og utilbørlig markedsføring.
2.8.4.3.2 Baggrunden for forslaget
Boligkreditdirektivet indeholder en række forbrugerbe-
skyttende regler, som en boligkreditgiver skal opfylde i for-
hold til forbrugeren, se nærmere herom nedenfor under
punkt 2.8.4.3.3. På denne måde lægges der en minimums-
standard for den beskyttelse, som en boligkreditgiver skal
leve op til. Det skal sikres, at forbrugeren ikke optager en
kredit, som denne ikke forstår konsekvenserne af eller betin-
gelserne for.
2.8.4.3.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at et ejendomskreditselskab skal drive sin
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik
og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmel-
sen svarer til de gældende bestemmelser om god skik, der
findes i lovgivningen på det finansielle område.
Erhvervs- og vækstministeren får med loven bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik
og god praksis for ejendomskreditselskaber. Der vil blive
udstedt regler, der svarer til, hvad der gælder på det øvrige
finansielle område.
Den nye bekendtgørelse vil indeholde regler om god skik,
der udover at gælde for penge- og realkreditinstitutter også
skal gælde for ejendomskreditselskaber og boligkreditfor-
midlere. Boligkreditformidlere omtales nærmere under
punkt 2.8.3. og i lovforslagets § 4 med bemærkninger.
De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast
ejendom vil blive suppleret af en ny bekendtgørelse om god
skik for boligkredit, hvor følgende af boligkreditdirektivets
bestemmelser tænkes gennemført.
Efter artikel 7 i boligkreditdirektivet gælder der en for-
pligtelse for kreditgivere og kreditformidlere til at handle re-
deligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne
udformer kreditprodukter, bevilger, formidler eller yder råd-
givningstjenester, eller når en kreditaftale indgås.
Det gælder ligeledes forpligtelsen i artikel 8 i boligkredit-
direktivet om, at oplysninger, der gives til forbrugeren i for-
bindelse med boligkredit, skal gives forbrugeren omkost-
ningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at markedsføringsmeddelel-
ser af kreditaftaler skal være rimelige og entydige og ikke-
vildledende, og at de ikke må skabe forkerte forventninger.
Dette er allerede et krav, der følger af den eksisterende god
skik-bekendtgørelse, men som fremadrettet også vil fremgå
af den kommende bekendtgørelse om god skik for boligkre-
dit.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende bekendtgørelse om information til forbrugere om
priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørel-
sen), vil disse ligeledes skulle indarbejdes i en kommende
bekendtgørelse om god skik for boligkredit. Herudover an-
giver artikel 13 i boligkreditdirektivet en række minimums-
oplysninger om henholdsvis kreditgiver og kreditaftalen,
som boligkreditgiveren skal stille til rådighed på en klar og
forståelig måde for forbrugeren. Denne artikel indarbejdes
ligeledes i den kommende bekendtgørelse.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit
vil der derudover skulle udarbejdes regler for, i hvilke tilfæl-
de kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel
12, vil kunne tillades.
Der skal endvidere indsættes regler i den kommende be-
kendtgørelse om god skik for boligkredit, som gennemfører
artikel 18 i boligkreditdirektivet. Denne bestemmelse stiller
krav om, at en kreditgiver i det omfang, det ikke allerede er
gældende i henhold til anden lovgivning, skal foretage en
grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres, at der sker
dokumentation af kreditvurderingen, og at der er en proced-
ure for kreditvurderingen. Der vil tillige i den kommende
bekendtgørelse være regler om, at en kreditvurdering skal
ske på baggrund af oplysninger indhentet i henhold til arti-
kel 20. Kreditgiver vil få en selvstændig forpligtelse til at
indhente oplysninger fra relevante interne og eksterne kil-
der. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige oplysnin-
ger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse med kre-
ditvurderingen. Der vil ikke i henhold til reglerne i direkti-
vet være en adgang for kreditgiver til at opsige en kreditafta-
le alene begrundet i, at de af forbrugeren fremlagte oplys-
ninger ikke er fuldstændige, medmindre dette er sket forsæt-
ligt. Det vil af reglerne fremgå, at forbrugeren skal gøres be-
kendt med behovet for at give korrekte oplysninger i forbin-
delse med kreditvurderingen.
Det fremgår af artikel 22, at der fastlægges standarder for
rådgivning.
Det nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførel-
sen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der sik-
rer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til
at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom vil ligeledes blive en del af de nye regler om
god skik for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le sikres regler om, at indeks og referencerenter til beregnin-
gen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificer-
bare for kreditaftalens parter. Endelig vil bekendtgørelsen
som følge af artikel 28 indeholde regler, som tilskynder kre-
ditgiver til at udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der
indledes en tvangsauktion.
Det foreslås herudover, at ejendomskreditselskaber skal
sikre, at deres ansatte, som yder rådgivning om boligkredit
til forbrugere, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en
forsvarlig rådgivning. De nærmere kompetencekrav til an-
satte i virksomheder omfattet af loven vil blive fastsat af er-
57
hvervs- og vækstministeren i bekendtgørelsesform. Denne
regel er en følge af direktivets artikel 9, hvor en række krav
er opregnet. Disse krav vil blive gennemført i en ny kompe-
tencekravsbekendtgørelse, som vil blive udstedt af erhvervs-
og vækstministeren.
Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning
af ansatte i virksomheder, der har tilladelse som boligkredit-
giver. Der findes ingen gældende regulering af dette områ-
de. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres for an-
satte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets § 2,
nr. 5, og i lov om finansielle rådgivere, jf. lovforslagets § 4,
nr. 20. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.8.1.2. Herved gennemføres artikel 7, stk. 2-4.
2.8.4.3 Tilsyn med ejendomskreditselskaber
2.8.4.3.1 Gældende ret
De kreditgivere, som yder boligkredit, men som ikke har
en tilladelse som penge- og realkreditinstitut eller kreditin-
stitut, er i dag omfattet af de generelle adfærdsregler som
markedsføringsloven opstiller. Disse virksomheder er under-
lagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.
2.8.4.3.2 Ministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der
skal etableres et tilsyn med ikke-kreditinstitutter af en kom-
petent myndighed, og at disse ikke-kreditinstitutter skal gen-
nemgå en passende godkendelsesprocedure, herunder at der
skal ske optagelse i et offentligt register.
2.8.4.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås i kapitel 5, at Finanstilsynet skal føre tilsyn
med, at ejendomskreditselskaber overholder de med denne
lov fastsatte regler på samme måde, som der i dag føres til-
syn med pantebrevsselskaber. Tilsynet vil således være risi-
kobaseret og indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via
inspektioner kan kontrollere, at selskaberne opfylder lovens
krav til at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan under-
søge, om selskaberne har forretningsgange for overholdelse
af lovens krav og de i medfør af loven udstedte bekendtgø-
relser om god skik og kompetencekrav, og at kravene i prak-
sis opfyldes.
Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde ejen-
domskreditselskabet at afsætte en direktør, den person, som
er ansvarlig handel med pantebreve eller for boligkreditgiv-
ning, eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, hvis de pågældende personer ikke længere opfylder
kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, sva-
rende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgiv-
ning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, her-
under sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med ejendomskredit-
selskaber finansieres via afgifter efter reglerne om afgifter i
kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås i hen-
hold hertil, at de virksomheder, der er ejendomskreditselska-
ber, årligt betaler 13.600 kr. i 2004-niveau.
Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser
truffet i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenæv-
net, jf. lovens § 21.
2.9. Ændringer af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
2.9.1. Ændring af bestemmelserne om rentetriggeren
2.9.1.1. Gældende ret
For realkreditlån, hvor løbetiden på lånet er længere end
løbetiden på de bagvedliggende obligationer, hvor de bag-
vedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede realkre-
ditobligationer eller særligt dækkede obligationer er fast el-
ler variabelt forrentede og har en løbetid på op til og med 24
måneder og ved udløb skal erstattes af nye obligationer,
gælder der i dag en rentetrigger. Det indebærer, at såfremt
den effektive rente i forbindelse med refinansiering bliver
mere end 5 procentpoint højere end den effektive rente på
enten refinansieringstidspunktet for obligationer med en lø-
betid op til og med 12 måneder eller for obligationer med en
løbetid fra 12 og op til og med 24 måneder en tilsvarende
obligation med samme restløbetid 11-14 måneder tidligere,
forlænges løbetiden på de pågældende obligationer med 12
måneder. Hensigten med rentetriggeren er at beskytte lånta-
gerne mod meget store, pludselige renteændringer og at læg-
ge begrænsninger på instituttets tabsrisiko, det vil sige det
forhold, at låntagernes renterisiko kan vende tilbage til insti-
tuttet som kreditrisiko.
2.9.1.2. Ministeriets overvejelser
Bestemmelsen om forlængelse af obligationer ved ufor-
holdsmæssigt store rentestigninger blev gennemført ved lov
nr. 244 af 19. marts 2014 om ændring af lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virk-
somhed. Af betænkningen til lov nr. 244 af 19. marts 2014
fremgår det, at der af praktiske og administrative årsager
kan forekomme rentestigninger over 5 procentpoint, og at
det er hensigten, at realkreditinstituttet skal tilrettelægge ob-
ligationssalget således, at dette så vidt muligt undgås. Det er
under implementeringen af bestemmelserne om rentetrigge-
ren blevet vurderet, at formuleringerne i betænkningen over-
for den konkrete lovtekst kan give anledning til tvivl om,
hvordan den konkrete gennemførsel af obligationssalg skal
gennemføres med den fornødne klarhed over konsekvenser-
ne ved uforholdsmæssigt store rentestigninger eller forvent-
ninger herom. § 6, stk. 1-3, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. om forlængelse af obligationer bør
derfor tilpasses, så hensynene bag lovændringen iagttages
samtidig med, at likviditeten i obligationsserierne og tilliden
til obligationssalget bevares.
58
2.9.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen af § 6 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., at realkreditinstitutterne ikke
må igangsætte salg af obligationer, uanset om de er fast eller
variabelt forrentede, med en løbetid på op til og med 24 må-
neder, der skal afløse udløbende obligationer ved refinansie-
ring, medmindre realkreditinstituttet forud for salget har en
berettiget forventning om, at salget kan gennemføres uden
en rentestigning på 5 procentpoint set i forhold til henholds-
vis seneste refinansiering, renten på en tilsvarende obligati-
on med samme restløbetid fra 11 til og med 14 måneder tid-
ligere eller seneste rentefastsættelse, jf. lovforslagets § 6, nr.
1. Det foreslås samtidig, at såfremt instituttet ikke på noget
tidspunkt, før de udløbende obligationer forfalder, har en be-
rettiget forventning om, at salget kan igangsættes, forlænges
de udløbende obligationer med 12 måneder (»rentetrigge-
ren«).
2.9.2. Hjemmel til at regulere obligationssalg
2.9.2.1. Gældende ret
I dag gælder der ikke begrænsninger i forhold til mæng-
den af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditob-
ligationer eller særligt dækkede obligationer, der kan sælges
som samlet salg på en auktion eller ved tapsalg.
2.9.2.2. Ministeriets overvejelser
Det er væsentligt, at salg af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer sker på en måde, så der er mindst mulig risiko for,
at der sker en uforholdsmæssig stor rentestigning for hele el-
ler en større del af det samlede refinansieringsbeløb. Real-
kreditinstitutternes mulighed for at foretage salg af en min-
dre mængde obligationer med henblik på at teste markedet
skal også gennemføres med mindst mulig risiko for en ufor-
holdsmæssig stor rentestigning. Forslaget skal derfor med-
virke til, at salget af obligationer kan opdeles i overensstem-
melse hermed.
2.9.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen, at hjemmelsbestemmelsen
ændres, således at erhvervs- og vækstministeren får mulig-
hed for at indføre en grænse for salg af realkreditobligatio-
ner, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer, hvorefter det kan bestemmes, at salg
af obligationer, hvor det samlede refinansieringsbeløb er
over en grænse, der fastlægges ved bekendtgørelse, skal op-
deles i flere salg, og således at der kan fastsættes grænser for
mængden af obligationer, der sælges for at teste markedet.
2.10. Finanstilsynets orientering af offentligheden om
investorinformation
2.10.1. Gældende ret
I medfør af § 177 i lov om investeringsforeninger m.v.
skal Finanstilsynet af egen drift orientere offentligheden om
færdigbehandlede sager, som er af almen interesse, eller
som har betydning for forståelse af reglerne om blandt andet
god skik, vedtægtsændringer, afgørelser vedrørende investe-
ringsforeningers og SIKAV’ers administrative og regn-
skabsmæssige forhold samt kontrolprocedurer, jf. § 177, stk.
1, nr. 1-10, i lov om investeringsforeninger m.v. Tilsvarende
skal Finanstilsynet i medfør af § 172 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. af egen drift orientere of-
fentligheden om færdigbehandlede sager om god skik, depo-
sitarers uafhængighed og aftaler om placering af kunders
porteføljemidler samt bekendtgørelser udstedt i medfør he-
raf, jf. § 17 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.
For at Finanstilsynet kan offentliggøre sager i medfør af §
177 i lov om investeringsforeninger m.v. og i medfør af §
172 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., skal sagerne enten være af almen interesse eller af be-
tydning for forståelsen af reglerne. Der er ikke et krav om,
at sagerne både skal være af almen interesse og af betydning
for forståelsen af reglerne.
2.10.2. Ministeriets overvejelser
Formålet med dokumenter indeholdende enten central in-
vestorinformation eller væsentlig investorinformation er at
gøre det lettere at forstå investeringsforeningens eller den al-
ternative investeringsfonds opbygning og de risici, der er
forbundet med at investere i den pågældende forening eller
fond. Central investorinformation bliver udarbejdet for dan-
ske UCITS (omhandlende investeringsforeninger, SI-
KAV’er, og værdipapirfonde) underlagt lov om investe-
ringsforeninger m.v., og væsentlig investorinformation bli-
ver udarbejdet for alternative investeringsfonde, der bliver
markedsført over for danske detailinvestorer, jf. § 5, stk. 4, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. I
medfør af § 14 i bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om
tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til
markedsføring til detailinvestorer skal en forvalter ved ud-
bud af alternative investeringsfonde eller afdelinger heraf
udlevere et dokument med væsentlig investorinformation.
Indholdet af dokumenterne med central investorinformati-
on og væsentlig investorinformation er fastlagt i henholdsvis
Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinfor-
mation og de betingelser, der skal opfyldes, når central inve-
storinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt
medium end papir eller via et websted og bekendtgørelse nr.
941 af 11. juli 2013 om form og indhold af dokumenter in-
deholdende væsentlig investorinformation for alternative in-
vesteringsfonde. Bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om
tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til
markedsføring til detailinvestorer og bekendtgørelse nr. 941
af 11. juli 2013 om form og indhold af dokumenter indehol-
dende væsentlig investorinformation for alternative investe-
ringsfonde er udstedt med hjemmel i § 5, stk. 7, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvori er-
hvervs- og vækstministeren har fået tildelt hjemmel til at ud-
stede nærmere regler om, hvilke betingelser der skal være
59
opfyldt for, at en forvalter med tilladelse må markedsføre
andele i alternative investeringsfonde over for detailinvesto-
rer. Dokumenterne skal ikke anses for at være markedsfø-
ringsmateriale.
Det er vurderet hensigtsmæssigt at give Finanstilsynet
mulighed for af egen drift at offentliggøre sager, som er af
almen interesse eller har betydning for forståelsen af anven-
delsen af reglerne omkring central investorinformation og
dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.
Ved at kunne offentliggøre sager, der har betydning for
forståelsen af anvendelsen af reglerne omkring central inve-
storinformation og dokumentet indeholdende væsentlig in-
vestorinformation, kan Finanstilsynet skabe større åbenhed
og forståelse for indholdet af reglerne. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet sikre, at offentligheden får et større indblik i
reglerne.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås som følge heraf, at Finanstilsynet også skal
orientere offentligheden om sager, der har betydning for for-
ståelsen af reglerne omkring central investorinformation og
dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.
Det medfører, at der kan skabes yderligere åbenhed om
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i forbindelse med sager,
der er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden el-
ler domstolene. I de tilfælde, hvor der er sket en vildledning
af detailinvestorer som følge af mangelfulde dokumenter in-
deholdende central investorinformation eller væsentlig inve-
storinformation, er det afgørende at orientere offentligheden
således, at offentligheden gives mulighed for at handle på
baggrund af disse oplysninger.
2.11. Regler om grænseoverskridende forvaltning af
alternative investeringsfonde samt grænseoverskridende
udbud af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3
2.11.1. Gældende ret
Reglerne for grænseoverskridende forvaltning og mar-
kedsføring af andele i alternative investeringsfonde medfø-
rer, at en forvalter, der ønsker at udbyde tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal gøre dette i forbindelse med for-
valtningen af alternative investeringsfonde. Der er dermed
ikke mulighed for, at forvaltere af alternative investerings-
fonde kan udbyde tjenesteydelserne omfattet af bilag 1, nr.
3, uden samtidigt at levere forvaltningsydelserne omfattet af
bilag 1, nr. 1 og 2.
Ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, er forvaltning af inve-
steringsporteføljer i overensstemmelse med et individuelt
skønsmæssigt mandat givet af investorerne (skønsmæssig
porteføljepleje) og accessoriske tjenesteydelser, omfattende
investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbin-
delse med aktier eller andele i institutter for kollektiv inve-
stering samt modtagelse og formidling af ordrer vedrørende
finansielle instrumenter.
Forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2, er
porteføljepleje, risikostyring, administration, markedsføring
og aktiviteter vedrørende den forvaltede alternative investe-
ringsfond.
2.11.2. Ministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, som ændrer i reglerne
om grænseoverskridende forvaltning af alternative investe-
ringsfonde samt grænseoverskridende udbydelse af tjeneste-
ydelser i artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010, herefter benævnt FAIF-direktivet. Artikel 33 er
gennemført i dansk ret i §§ 89-95 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. således, at det også tilla-
des, at forvaltere grænseoverskridende kan udbyde tjeneste-
ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, uden samtidigt at levere
forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2. Som en
konsekvens af ændringerne i §§ 89 og 90 i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. foreslås det at ændre
§§ 91-93 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Endvidere foreslås § 95 ændret således, at forvaltere af
alternative investeringsfonde fra andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, får de samme mulighe-
der i Danmark, som danske forvaltere af alternative investe-
ringsfonde får i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
2.12. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i
virksomheder på Færøerne og i Grønland
2.12.1. Gældende ret
Vækstfonden er en uafhængig fond med en selvstændig
bestyrelse reguleret i lov om Vækstfonden. Fondens formål
er at fremme vækst og fornyelse i små og mellemstore virk-
somheder for på den måde at opnå større samfundsøkono-
misk afkast. I samarbejde med private investorer har fonden
siden 1992 investeret i over 5.000 virksomheder for et sam-
let tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden investerer
med egenkapital i partnerskab med private investorer og fi-
nansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske fi-
nansieringsinstitutter. De virksomheder, der er medfinansie-
ret siden 1992, havde i 2013 tilsammen mere end 33.000 an-
satte.
60
Færøerne og Grønland har som en del af deres selvstyre
hjemtaget en række områder, herunder erhvervsfremmeom-
rådet. Dette bevirker, at Vækstfonden i dag ikke kan inve-
stere i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grøn-
land.
2.12.2. Ministeriets overvejelser
I forbindelse med indgåelse af aftale om Vækstpakke
2014 blev Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folke-
parti enige om en række initiativer rettet mod bedre regule-
ring, styrket offentlig virksomhedsservice, forskning og ud-
dannelse samt bedre erhvervsbeskatning m.v. Som en del af
dette blev det aftalt, at Vækstfonden skal gives hjemmel til
at investere i virksomheder med hjemsted i Grønland eller
på Færøerne. Endvidere blev det aftalt, at den statsgarantere-
de låneramme etableret til ydelse af Vækstlån og Ansvarlige
lån i Vækstfonden udvides til også at kunne anvendes til at
yde Vækstlån og Ansvarlige lån til virksomheder med hjem-
sted i Grønland eller på Færøerne. Endelig blev der aftalt en
udvidelse af Vækstkautionsordningen under Vækstfonden
med en særlig tabsramme på i alt 10 mio. kr., heraf 5 mio.
kr. til virksomheder på Færøerne og 5 mio. kr. til virksom-
heder i Grønland.
2.12.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås at give Vækstfonden lovhjem-
mel til at yde medfinansiering til virksomheder på Færøerne
og i Grønland. Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan in-
vestere i og yde lån og garantier til virksomheder på Færøer-
ne og i Grønland inden for sin almindelige drift. Det foreslås
endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nær-
mere regler for, hvilke af Vækstfondens produkter, virksom-
heder med hjemsted i Grønland eller på Færøerne kan ansø-
ge om.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget indebærer, at alle virksomheder, som til for-
brugere enten formidler eller yder kredit med sikkerhed i
fast ejendom til beboelse, skal underlægges Finanstilsynets
tilsyn. Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet skal oprette
et offentligt register over henholdsvis boligkreditformidleres
ledelse og de ansvarlige for boligkreditformidlingen, og
ejendomskreditselskabers ledelse og de ansvarlige for kre-
ditgivning i ejendomskreditselskabet. Det vurderes, at disse
økonomiske konsekvenser kan holdes inden for Finanstilsy-
nets økonomiske rammer.
Lovforslaget indebærer endvidere, at Finanstilsynet skal
føre tilsyn med, at bankerne tilbyder en basal indlånskonto,
at kontoen indeholder de funktioner, der hører til en sådan
konto, og at denne tilbydes til højest 180 kr. om året. Det
vurderes, at disse økonomiske konsekvenser kan holdes in-
den for Finanstilsynets økonomiske rammer.
Forslaget om at forenkle processen for godkendte pro-
spekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro,
således at det fremover alene er Finanstilsynet og ikke Er-
hvervsstyrelsen, der fører en liste over godkendte prospek-
ter, vil indebære en mindre administrativ lettelse for det of-
fentlige.
Endelig foreslås det med lovforslaget at give Vækstfonden
mulighed for at investere i virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Den foreslåede ændring vurderes at have økono-
miske konsekvenser for staten, idet der er afsat en tabsram-
me til Vækstfondens investeringer på Færøerne og i Grøn-
land, som vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr. for sta-
ten. Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have admini-
strative konsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af
gennemsigtighedsdirektivet)
Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at
give meddelelse om større besiddelser af aktier og aktieaf-
ledte finansielle instrumenter. Pligten udvides til at omfatte
flere finaniselle instrumenter samt større besiddelser af en
kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne
ændring medfører en mindre forøgelse af den administrative
byrde for investorer.
Lovforslaget indeholder ændringer, som indebærer en ad-
ministrativ lettelse for udstedere af værdipapirer, der er op-
taget til handel på et reguleret marked, idet de ikke længere
er forpligtet til to gange årligt enten at offentliggøre en peri-
odemeddelelse eller en kvartalsrapport.
4.1.2. Ophævelse af registrering af små prospekter i og
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
Det er en administrativ lettelse, at kravet om registrering
af prospekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio.
euro hos Erhvervsstyrelsen ophæves.
Det forhold, at Finanstilsynet i modsætning til Erhvervs-
styrelsen ikke vil kræve et gebyr for behandlingen af pro-
spekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro,
medfører tillige en økonomisk lettelse for erhvervslivet. Ge-
byret for registrering og offentliggørelse er i dag på 1.250
kr. Der er i 2014 godkendt to prospekter omfattet af regler-
ne. I 2013 blev der godkendt ni prospekter.
4.1.3. Basal indlånskonto
For så vidt angår forslaget om en basal indlånskonto vur-
deres gennemførelsen af lovforslaget at have samfundsmæs-
sige konsekvenser, fordi det herved sikres, at alle forbrugere
får ret til en basal indlånskonto til et lavt beløb. Et gebyrloft
over den indlånskonto, der ifølge forslaget skal udbydes til
et lavt beløb, sikrer ikke pengeinstitutterne dækning for de
61
omkostninger, der er forbundet med at udbyde en sådan
konto.
4.1.4. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
Forslaget om at ophæve pligten for finansielle virksomhe-
der m.v. til systematisk at indsende samtlige dattervirksom-
heders årsrapporter til Finanstilsynet betyder en administra-
tiv lettelse for de finansielle virksomheder m.v.
4.1.5. Gennemførelse af direktiv 2014/17/EU
(boligkreditdirektivet)
Boligkreditformidlere og ejendomskreditselskaber vil
fremover skulle betale en årlig afgift til Finanstilsynet, som
skal dække udgifterne til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau for de
virksomheder, der er boligkreditformidlere og en årlig afgift
på 13.600 kr. i 2004-niveau for de virksomheder, der er
ejendomskreditselskaber.
I det omfang virksomhedernes aktiviteter medfører, at for-
brugeres midler er i virksomhedernes varetægt, vil der skul-
le stilles sikkerhed over for forbrugerne for disse midler.
Der vil desuden være udgifter til tegning af den ansvarsfor-
sikring, som boligkreditformidlere skal stille som følge af en
kommende forordning om størrelsen på ansvarsforsikringen
udstedt med hjemmel i boligkreditdirektivet.
Forslaget vil medføre administrative omstillingsomkost-
ninger for de eksisterende boligkreditformidlere og ejen-
domskreditselskaber, herunder også omstillingsomkostnin-
ger for de pantebrevsselskaber, som fremover skal kaldes
ejendomskreditselskaber. De boligkreditformidlere og ejen-
domskreditselskaber, der ikke tidligere har været under til-
syn, skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse og indrette
virksomheden, så den fremover overholder lovenes krav,
herunder god skik-krav, aflønnings- og kompetencekrav. I
det omfang virksomhederne ikke opfylder kompetencekrav,
kan der tillige være uddannelsesomkostninger. Hertil kom-
mer løbende administrative byrder til overholdelse af god
skik-krav, kompetencekrav og indsendelse af en årlig garan-
tistillelse for kundemidler.
4.1.6. Ændringer af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Med lovforslaget skal virksomheder, der udbyder lån ba-
seret på realkreditobligationer, særligt dækkede realkredit-
obligationer eller særligt dækkede obligationer, indskrive
nye vilkår i fremtidige udstedelser af obligationer, der af-
spejler lovændringen i form af udarbejdelse af tillægspro-
spekter. Virksomhederne vil i den forbindelse opleve en
række omstillingsomkostninger. Da disse vilkår vil kunne
indarbejdes efter en elektronisk standardformular, vurderes
der ikke at være løbende administrative byrder forbundet
med dette krav.
Virksomhederne vil endvidere skulle tilpasse interne for-
retningsgange og processer, så de stemmer overens med de
nye regler. Disse justeringer vurderes også at medføre en
række omstillingsomkostninger.
Lovændringen skaber en større klarhed over vilkårene for
obligationssalg, hvilket kan påvirke efterspøgslen positivt.
4.1.7. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i
virksomheder på Færøerne og i Grønland
Forslaget, om at give Vækstfonden mulighed for at inve-
stere i virksomheder på Færøerne og i Grønland, vurderes at
have positive konsekvenser for erhvervslivet på Færøerne
og i Grønland. Dette skyldes, at der med forslaget åbnes for
yderligere muligheder for adgang til finansiering for de om-
fattede virksomheder, hvilket vil medvirke til at øge vækst
og fornyelse i virksomhederne.
4.2. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulerings
vurdering af lovforslaget
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER). Lovforslaget medfører både ad-
ministrative byrder og lettelser for dansk erhvervsliv. Samlet
set vurderer TER, at lovforslaget medfører administrative
byrder.
F.eks. indføres der nye informationsforpligtelser for kre-
ditgivere i lov om kreditaftaler. Kreditgivere skal som noget
nyt skriftligt underrette forbrugeren forud for en eventuel
auktion om den forestående procedure, hvis forbrugeren
overvejer at refinansiere et variabelt lån med pant i fast ejen-
dom. Desuden skal kreditgivere fremsende dokumentation
og oplysninger til en låntager, hvis denne overvejer at frigø-
re sig for sine forpligtelser før det hidtil planlagte udløb.
Derudover indføres der også en række hjemler til yderli-
gere regler, som TER vurderer kan medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Bl.a. vil boligkreditformid-
lere fremover blive omfattet af lov om finansielle rådgivere,
med dertilhørende krav til bl.a. god skik og kompetencer.
De nærmere krav vil blive fastlagt i en kommende bekendt-
gørelse, men det er TERs vurdering, at kravene kan medføre
store administrative byrder for virksomhederne. TER vil
vurdere de administrative konsekvenser når hjemlerne ud-
møntes i bekendtgørelser.
TER vurderer, at de samlede administrative byrder ikke
overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver
derfor ikke kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at
give meddelelse om større besiddelser af aktier og aktieaf-
ledte finansielle instrumenter. Pligten udvides til at omfatte
flere finaniselle instrumenter samt større besiddelser af en
kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne
ændring medfører en mindre forøgelse af den administrative
byrde for investorer.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administra-
tive konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
62
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder konsekvensændringer i lov om
værdipapirhandel m.v. som følge af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om æn-
dring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden el-
ler optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF. Efter det foreslåede §
29, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets §
1, nr. 15, fastsættes regler om, hvilke grænser en besiddelse
skal krydse for, at flagningspligten indtræder. Efter forslaget
skal der give meddelelse, når besiddelsen udgør, overstiger
eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90
pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stem-
merettighederne. Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimple-
menteret i forhold til artikel 9, stk. 1 og 3, i direktivet. Kra-
vet om flagning af andele af aktiekapitalen er ligeledes en
overimplementering, idet artikel 9 i direktivet alene kræver
flagning af aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder.
Direktivets artikel 12, stk. 2, giver mulighed for at fastsætte
en absolut tidsfrist på fire handelsdage for en flagningsplig-
tigs frist til at give meddelelse til det selskab, der har udstedt
aktien, og til Finanstilsynet. Med lovforslagets forslag til ny-
affattelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 15, foreslås det at fastsætte et krav om, at
meddelelse skal ske straks. Det foreslås derfor at overimple-
mentere artikel 12, stk. 2, i direktivet.
Lovforslaget gennemfører herudover Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010.
Derudover gennemfører lovforslaget artikel 92 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Arti-
kel 92 ændrer i FAIF-direktivet, der er gennemført i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Lovforslagets del vedrørende Vækstfondens adgang til at
investere i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i
Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens virk-
somhed, gennemføres i overensstemmelse med EU’s stats-
støtteregler. Vækstfondens produkter er alle enten godkendt
af EU-Kommissionen, anmeldt i overensstemmelse med en
gruppefritagelse, omfattet af Kommissionens Forordning
(EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte eller i overensstemmel-
se med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor in-
vesteringer på Færøerne og i Grønland vil være det samme.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af reglerne om
ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdan-
nelser af sparekasser og andelskasser for at sikre overens-
stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkastet til lovforslaget har ad tre omgange i perioder fra
den 18. september 2014 til den 21. oktober 2014, fra den 29.
oktober 2014 til den 26. november 2014 og fra den 15. til
den 23. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ Copenhagen A/S, Nets,
Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske
afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale
63
Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revi-
sortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustri-
en i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøer-
nes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,
Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvars-
ministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Ener-
gi- og Bygningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærke-
styrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsmini-
steriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling
Danmark – International Pension & Social Sikring, Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Un-
dervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Finanstilsynets tilsyn med boligkreditfor-
midlere og ejendomskreditselskaber samt
oprettelse af et offentligt register vurderes
at kunne holdes inden for Finanstilsynets
økonomiske rammer.
Finanstilsynets tilsyn med, at bankerne til-
byder en basal indlånskonto vurderes, at
kunne holdes inden for Finanstilsynets
økonomiske rammer.
Tabsrammen afsat til Vækstfondens inve-
steringer på Færøerne og i Grønland, som
vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr.
for staten.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Den forenklede proces for godkendte pro-
spekter vil indebære en mindre admini-
strativ lettelse for det offentlige.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Finanstilsynet vil i modsætning til Er-
hvervsstyrelsen ikke kræve et gebyr for
behandlingen af prospekter for udbud
mellem 1 mio. og 5. mio. euro, hvilket
medfører en økonomisk lettelse for er-
hvervslivet.
Ændringerne af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. skaber en
større klarhed over vilkårene for obligati-
onssalg, hvilket kan påvirke efterspøgs-
len positivt.
Med mulighed for at Vækstfonden kan
investere i virksomheder på Færøerne og
i Grønland gives der yderligere mulighe-
der for adgang til finansiering for de om-
fattede virksomheder, hvilket vil medvir-
ke til at øge vækst og fornyelse i virk-
somhederne.
Et gebyrloft over den indlånskonto, der
skal udbydes til et lavt beløb, sikrer ikke
pengeinstitutterne dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med at udbyde en
sådan konto.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Det er en administrativ lettelse for udste-
dere af værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, at de ikke
længere er forpligtet til to gange årligt en-
ten at offentliggøre en periodemeddelelse
eller en kvartalsrapport.
Investorers pligt til at give meddelelse ud-
vides til at omfatte flere finansielle instru-
menter samt større besiddelser, hvilket
medfører en mindre forøgelse af den ad-
ministrative byrde for investorerne.
64
Det er en administrativ lettelse, at kravet
om registrering af prospekt for offentlige
udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro hos
Erhvervsstyrelsen ophæves.
Forslaget om at ophæve pligten for finan-
sielle virksomheder m.v. til systematisk
at indsende samtlige dattervirksomheders
årsrapporter til Finanstilsynet betyder en
administrativ lettelse for de finansielle
virksomheder m.v.
Boligkreditformidlere og ejendomskredit-
selskaber vil fremover skulle betale en år-
lig afgift til Finanstilsynet. Der vil tillige
være udgifter til at stille sikkerhed over
for forbrugerne og udgifter til tegning af
ansvarsforsikring.
Forslaget vil medføre administrative om-
stillingsomkostninger for de eksisterende
boligkreditformidlere og ejendomskredit-
selskaber samt eksisterende pantebrevssel-
skaber, til f.eks. ansøgning om tilladelse
og overholdelse af lovens krav.
Virksomheder, der udbyder lån baseret på
realkreditobligationer m.v., skal indskrive
nye vilkår i fremtidige udstedelser af obli-
gationer, der afspejler lovændringen i
form af udarbejdelse af tillægsprospekter.
Virksomhederne vil endvidere skulle til-
passe interne forretningsgange og proces-
ser, så de stemmer overens med de nye
regler.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs-
styrelsens Team Effektiv Regulering
(TER). Lovforslaget medfører både admi-
nistrative byrder og lettelser for dansk er-
hvervsliv. Samlet set vurderer TER, at
lovforslaget medfører administrative byr-
der, men at disse ikke samlet overstiger 4
mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Investorers pligt til at give meddelelse ud-
vides til at omfatte flere finansielle instru-
menter samt større besiddelser, hvilket
medfører en mindre forøgelse af den ad-
ministrative byrde for investorerne.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder konsekvensændringer i lov om værdipapirhandel m.v. som
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010
om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til
visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4.
februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
65
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010.
Lovforslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Lovforslagets del vedrørende Vækstfondens adgang til at investere i virksomheder
med hjemsted på Færøerne og i Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens
virksomhed, gennemføres i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vækst-
fondens produkter er alle enten godkendt af EU-Kommissionen, anmeldt i overens-
stemmelse med en gruppefritagelse, omfattet af Kommissionens Forordning (EU)
Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte eller i overens-
stemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor investeringer på
Færøerne og i Grønland vil være det samme.
Lovforslaget indeholder en ændring af reglerne om ombytning af garantkapital eller
andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskasser for at sikre overens-
stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som kon-
sekvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kom-
missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestem-
melser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-
Tidende 2013, L 294, side 13, herefter benævnt direktiv
2013/50/EU.
Til nr. 2 (§ 4 g i lov om værdipapirhandel m.v.)
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov
om finansiel stabilitet og lov om tinglysning blev der fastsat
regler for anvendelse af repræsentanter i forbindelse med
obligationsudstedelser og andre kollektive gældsforhold i
Danmark. Formålet med de nye regler var at bidrage til at
udvikle markedet for erhvervsobligationer af enkeltvirksom-
heder i Danmark.
De gældende regler i § 4 f, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v. gør det muligt for repræsentanter at holde sikkerhe-
der på vegne af obligationsejerne og andre, som repræsen-
tanten repræsenterer i relation til den pågældende obligati-
onsudstedelse. Efter § 4 g finder § 4 f, stk. 1, tilsvarende an-
vendelse for så vidt angår andre kollektive gældsforhold end
obligationsudstedelser, der har tilknytning til en konkret ob-
ligationsudstedelse. § 4 g afgrænser dog repræsentanters
muligheder for at holde sikkerheder til alene at være på veg-
ne af långivere og omfatter således ikke andre tilknyttede
kreditorer eller repræsentanten selv. Den personkreds, som
repræsentanten kan repræsentere efter § 4 g er derfor snæv-
rere end efter § 4 f, stk. 1. Det har ikke været hensigten med
bestemmelsen, at der skulle være forskel på, hvilken person-
kreds repræsentanten skal kunne holde sikkerheder på vegne
af i forbindelse med kollektive gældsforhold i forhold til ob-
ligationsudstedelser.
I andre kollektive gældsforhold end obligationsudstedelser
anvendes ofte garanti- og hedgingfaciliteter m.v., der giver
udbydere heraf et krav mod skyldner, som ikke kan karakte-
riseres som et lån. En garantistiller vil have et regreskrav
mod skyldner, mens en udbyder af en hedgingfacilitet kan
have et krav mod skyldner som følge af udsving i værdien af
et finansielt instrument. Disse tilknyttede kreditorer repræ-
senteres ofte af den samme repræsentant som långiverne i en
obligationsudstedelse og omfattes endvidere ofte af de pant-
sætningsaftaler, der indgås i forbindelse med det kollektive
gældsforhold. Ved at slette henvisningen til långivere i § 4 g
fastslås det, at repræsentanten ikke kun kan holde sikkerhe-
der på vegne af långiverne, men også på vegne af tilknyttede
kreditorer og repræsentanten selv.
Det bemærkes, at det alene er § 4 f, stk. 1, der finder an-
vendelse på andre kollektive gældsforhold end obligationer.
I andre kollektive gældsforhold, som ikke har tilknytning til
en obligationsudstedelse, finder resten af lovens kapitel 2 a
derfor ikke anvendelse. Det betyder bl.a., at repræsentanter i
andre kollektive gældsforhold ikke skal være registreret hos
Finanstilsynet, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Til nr. 3 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den gældende § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. kræver, at en virksomhed, som omfattet af § 7, stk. 1,
66
dvs. operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og
værdipapircentraler, skal indsende deres årsrapport i to ek-
semplarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresen-
der det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter of-
fentliggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler
bærer præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne
typisk blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne of-
test indsendt digitalt, og kravet om indsendelse i to eksem-
plarer og videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for of-
fentliggørelse er ikke længere tidssvarende.
Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1490 af 23. december 2014 blev §
7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. ændret til kun at
definere en operatør af et reguleret marked. Det skyldes, at
definitionen af en clearingcentral og en værdipapircentral
bliver flyttet til § 7 a i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 2,
nr. 5, i lov nr. 1490 af 23. december 2014. Bestemmelsen
blev ændret med henblik på, at § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal forbeholdes virksomheder med en tilla-
delse, der har hjemmel i lov om værdipapirhandel m.v. De
to typer af virksomheder, der således udgår af bestemmel-
sen, er allerede eller bliver fremadrettet baseret på en tilla-
delse med hjemmel i en forordning. Se nærmere herom i be-
mærkningerne til lov nr. 1490 af 23. december 2014 (lovfor-
slag nr. L 73 af 11. november 2014). De nævnte ændringer i
lov nr. 1490 af 23. december 2014 er ikke trådt i kraft end-
nu. Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af erhvervs- og
vækstministeren, jf. § 14, stk. 3, i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014. Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., vil således gælde såvel operatører af
et reguleret marked som clearingcentraler og værdipapircen-
traler, indtil de to sidstnævnte udgår af § 7, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 14, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v. således, at virksomhederne
uden ugrundet ophold efter godkendelse på generalforsam-
lingen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning
skal indsende deres endeligt godkendte årsrapporter direkte
til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Æn-
dringen vedrørende indsendelse af årsrapporter svarer til den
foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Den gældende § 14, stk. 1, kræver, at en virksomhed om-
fattet af § 7, stk. 1, skal indsende den eksterne revisors revi-
sionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt den interne
revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten
til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten.
Revisionsprotokollaterne skal indsendes til Finanstilsynet
og ikke til Erhvervsstyrelsen. Denne indsendelse sker ikke
med henblik på offentliggørelse, men med henblik på brug i
tilsynsarbejdet. Det foreslås derfor, at det eksisterende krav
om indsendelse af revisionsprotokollaterne til Finanstilsynet
indsættes i et nyt særskilt stk. 2 for at holde kravet adskilt
fra kravet om indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrel-
sen efter stk. 1.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om indsendelse af
årsrapporter for en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, dvs.
operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og vær-
dipapircentraler, nødvendiggør fastsættelsen af en række
praktiske forhold om opsætning, indsendelsesformater og
mailadresser m.v., der skal lette fremgangsmåden i forbin-
delse med indsendelse, modtagelse og offentliggørelse af
årsrapporterne.
Det foreslås derfor i § 14, stk. 7, at Finanstilsynet efter
forhandling med Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter til Er-
hvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse af årsrap-
porter fra en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1. Erhvervssty-
relsen har et system under opbygning, hvorefter årsrapporter
fra finansielle virksomheder kan indsendes digitalt indtil vi-
dere i PDF-format. Det er hensigten, at det nye system skal
muliggøre, at de indsendte årsrapporter uden videre bliver
tilgængelige for offentligheden i det indsendte format. Det
er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne
skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som virksom-
hederne ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for så-
danne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive
gennemført efter nærmere drøftelse med virksomhederne.
Til nr. 5 (§ 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)
De foreslåede ændringer i § 23, stk. 8, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er en konsekvens af, at det følger af de gæl-
dende EU-regler, herunder Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/73/EF af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggø-
res, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller opta-
ges til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende
fysiske personer eller små og mellemstore virksomheder
som kvalificerede investorer eller føre et register over fysi-
ske personer og små og mellemstore virksomheder, der er
godkendt som kvalificerede investorer.
Den pågældende bemyndigelse til at fastsætte regler om
godkendelse og registrering har ikke været udnyttet. Det
skyldes, at der ikke har været efterspørgsel på at blive regi-
streret som kvalificeret investor.
Til nr. 6 (§ 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslåede § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel
m.v. gennemfører artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2001/34/EF, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet,
der indeholder den overordnede pligt for udstedere til at of-
fentliggøre henholdsvis årsrapporter og halvårsrapporter.
67
Det foreslås, at bestemmelsen affattes på ny, idet bestem-
melsen skal ændres på flere punkter, blandt andet som følge
af, at artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet er blevet
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Efter det foreslåede 1. pkt. skal en udsteder af omsættelige
værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., og som er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste ledel-
sesorgan godkendte årsrapport.
Efter det nugældende 1. pkt. skal årsrapporten ud over 4
måneders fristen også offentliggøres senest 8 dage før gene-
ralforsamlingen. Denne 8 dages frist udgår af den nye affat-
telse af 1. pkt. Det skyldes, at 8 dages fristen er en remini-
scens, der hang sammen med § 73, stk. 6, i den tidligere ak-
tieselskabslov, hvorefter bl.a. dagsordenen og årsrapporten
skulle fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets
kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som
havde fremsat anmodning herom senest 8 dage før den ordi-
nære generalforsamling. Efter den nugældende § 99 i selska-
bsloven skal et aktieselskab, som har aktier optaget til han-
del på et reguleret marked, senest 3 uger før generalforsam-
lingen gøre årsrapporten tilgængelig for sine aktionærer på
sin hjemmeside. Udstedere omfattet af tidsfristen i selska-
bsloven eller eventuelle andre frister i lovgivningen skal na-
turligvis overholde sådanne frister, men de vil ikke blive
gentaget i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.
Udstederen skal være opmærksom på de krav, der gælder
til måden, hvorpå offentliggørelse skal ske, som er fastsat
dels i § 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og dels i
regler fastsat i medfør af § 30.
Halvårsrapporten skal ifølge det foreslåede 2. pkt. dække
de første 6 måneder af regnskabsåret.
I både 1. og 2. pkt. foreslås det at ændre den af bestyrelsen
godkendte årsrapport/halvårsrapport til den af det øverste le-
delsesorgan godkendte årsrapport/halvårsrapport. Ændrin-
gen sikrer overensstemmelse med selskabsloven, hvorefter
det er muligt at vælge mellem flere ledelsesstrukturer. § 5,
nr. 5, i selskabsloven definerer, hvilket ledelsesorgan, der er
det øverste ledelsesorgan alt efter hvilken ledelsesstruktur,
der er valgt. I aktieselskaber med en bestyrelse er det besty-
relsen, som skal godkende årsrapporten, mens det i aktiesel-
skaber med tilsynsråd er tilsynsrådet, der skal godkende års-
rapporten. At årsrapporter og halvårsrapporter skal være
godkendt af det øverste ledelsesorgan er desuden en gen-
nemførelse af artikel 7 i gennemsigtighedsdirektivet, som
fastsætter, at ansvaret for de oplysninger, der skal gives og
offentliggøres i henhold til bl.a. artikel 4 og 5, påhviler ud-
stederen eller dennes administrations-, ledelses- eller til-
synsorganer.
Det foreslås i 3. pkt., at offentliggørelsen af halvårsrappor-
ten skal ske hurtigst muligt efter udløbet af halvårsperioden,
dog senest 3 måneder efter. I forhold til gældende ret for-
længes fristen for at offentliggøre halvårsrapporten fra 2 må-
neder til 3 måneder. Bestemmelsen gennemfører artikel 5,
stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet, således som den er
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Udstedere skal opfylde såvel fristerne for offentliggørelse
i lov om værdipapirhandel m.v. som eventuelle andre frister
for offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, som gælder
efter de regler, udstederen aflægger regnskab efter. Det be-
tyder, at hvis fristen efter den relevante regnskabslovgivning
er kortere end fristen i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhan-
del m.v., så skal den kortere frist overholdes.
Med 4. pkt. foreslås det, at udstederen skal sikre, at årsrap-
porter og halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden
i mindst 10 år. I forhold til den tilsvarende nugældende § 27,
stk. 7, 6. pkt., præciseres det, at det er udstederen, som skal
sikre tilgængeligheden. Desuden forlænges perioden, hvori
rapporterne skal være offentligt tilgængelige, fra 5 år til 10
år. Dette er en gennemførelse af artikel 4, stk. 1, og artikel
5, stk. 1, 2. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som
disse bestemmelser er ændret ved direktiv 2013/50/EU. Det
kan f.eks. være på udstederens hjemmeside, at rapporterne
er offentligt tilgængelige i mindst 10 år. For rapporter, der er
offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, anses kravet
dog også som opfyldt, idet rapporterne i så fald er offentligt
tilgængelige, jf. § 154, stk. 2, i årsregnskabsloven.
Efter 5. pkt., som svarer til det nugældende § 27, stk. 7, 4.
pkt., skal de offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter
for udstedere her fra landet og fra andre lande inden for Den
Europæiske Union og fra lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen i det land, hvor
udstederen har sit registrerede hjemsted. Det er i forhold til
det nugældende 4. pkt. tilføjet, at der heri også ligger, at de
krav, der stilles i artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet
og i artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af
8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt direktiv 2007/14/EF, til hen-
holdsvis årsrapporter og halvårsrapporter, skal være opfyldt.
Kravene til de offentliggjorte årsrapporter findes i artikel
4, stk. 2-5, og artikel 5, stk. 2-5, i gennemsigtighedsdirekti-
vet og i artikel 3 og 4 i direktiv 2007/14/EF, som er gen-
nemført i dansk ret i de regnskabsregler, der gælder for for-
skellige typer virksomheder. Det vil blandt andet sige i års-
regnskabsloven og lov om finansiel virksomhed og regler
udstedt i medfør heraf. For Danmark gælder for ikke finan-
sielle virksomheder § 7, stk. 1, nr. 4, i årsregnskabsloven,
hvorefter disse udstedere skal aflægge årsrapport efter regle-
rne for regnskabsklasse D.
Efter 6. pkt. skal årsrapporter og halvårsrapporter fra ud-
stedere fra lande uden for Den Europæiske Union og lande
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finaniselle
område være udarbejdet i overensstemmelse med de regler,
der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 12.
68
Til nr. 7 (§ 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves. Efter den gældende bestemmelse skal udste-
dere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, offentliggøre periodemeddelelser i løbet af både første
og anden halvårsperiode. En udsteder, som offentliggør
kvartalsrapporter, er dog ikke forpligtet til at offentliggøre
periodemeddelelser.
Ophævelsen af denne forpligtelse sker med henblik på at
lette de administrative byrder for udstedere, og er en gen-
nemførelse af direktiv 2013/50/EU. Det forventes især, at
ophævelsen bliver en lettelse for små og mellemstore virk-
somheder, mens større virksomheder fortsat forventes at of-
fentliggøre finansielle oplysninger ud over de obligatoriske
helårs- og halvårsrapporter.
Uanset ophævelsen af det obligatoriske krav for udstedere
af aktier til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvar-
talsrapporter, skal udstedere stadig være opmærksomme på
pligten til at offentliggøre opdaterede finaniselle eller øko-
nomiske oplysninger, f.eks. forventninger til årets resultat,
som intern viden efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v., hvis der sker væsentlige ændringer i forhold, til
hvad udstedere tidligere har offentliggjort. Ved intern viden
forstås specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort,
om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markeds-
forhold vedrørende disse, som må antages mærkbart at få
betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer,
hvis oplysningerne blev offentliggjort, jf. § 34, stk. 2, 1.
pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
Periodiske selskabsmeddelelser, det vil sige års- og halv-
årsrapporter, og indtil § 27, stk. 8, ophæves også periode-
meddelelser og kvartalsrapporter, er karakteriseret ved at
være tilbagevendende ensartede oplysninger, som udsteder
er pålagt at udsende indenfor fristerne i § 27, stk. 7 og 8, i
lov om værdipapirhandel m.v. ud fra det hensyn, at investo-
rerne skal have adgang til en række standardiserede oplys-
ninger om udstederne. Disse periodiske oplysninger diffe-
rentierer sig derfor fra lejlighedsvise oplysninger om intern
viden, som udsteder er forpligtiget til at offentliggøre hur-
tigst muligt efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., med henblik på at sikre informationsparitet på værdi-
papirmarkedet. Periodiske selskabsmeddelelser og lejlig-
hedsvise selskabsmeddelelser er således forskellige måder at
informere markedet på og kan ikke betegnes som substitut-
ter.
Markedet kan, for eksempel på baggrund af de selska-
bsmeddelelser som udstederen tidligere har offentliggjort,
analyser af brancheforhold samt generelle økonomiske ten-
denser m.v., have en forventning om indholdet af den næst-
kommende periodiske selskabsmeddelelse fra udstederen.
En udsteders periodiske selskabsmeddelelser anses derfor
som væsentligt anderledes end de lejlighedsvise selska-
bsmeddelelser, som udstedere offentliggør i henhold til § 27,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Sidstnævnte vedrører
viden, som markedet som udgangspunkt ikke har en forvent-
ning om bliver offentliggjort eller kan antages at være vi-
dende om.
Hvis en udsteder for eksempel under udarbejdelsen af en
intern finansiel rapportering bliver opmærksom på, at sel-
skabets nøgletal afviger fra tidligere udmeldte nøgletal i en
sådan grad, at det må antages mærkbart at få betydning for
kursdannelsen på de værdipapirer, udstederen har udstedt,
vil det medføre, at udstederen er forpligtet til at offentliggø-
re denne viden hurtigst muligt efter § 27, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre pe-
riodemeddelelser eller kvartalsrapporter er ikke til hinder
for, at operatører af regulerede markeder i deres regler for
udstedere kan fastsætte krav om yderligere finansiel rappor-
tering end års- og halvårsrapporter for udstedere, som har
værdipapirer optaget til handel på deres marked.
Til nr. 8 (§ 27, stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring, hvor henvisninger til § 27, stk. 8,
udgår, er en konsekvens af, at udstederes pligt til at offent-
liggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter, der hidtil
har fremgået af § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 9 (§ 27, stk. 10, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 5 i § 27, stk. 11, der bli-
ver stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v. Efter det foreslå-
ede nummer undtages den europæiske finansielle stabilitets-
facilitet (EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og andre mekanismer, der er oprettet med henblik på
at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle
stabilitet ved at yde midlertidig finansiel bistand til de med-
lemslande, der har euroen som valuta, fra at skulle offentlig-
gøre årsrapporter og halvråsrapporter. Den foreslåede æn-
dring indebærer således, at disse stabiliseringsmekanismer i
lighed med blandt andet centralbanker ikke er forpligtet til
at offentliggøre års- og halvårsrapporter.
EFSF blev oprettet af medlemslandene, der benytter euro-
en som valuta, i maj 2010. EFSF’s mandat er at sikre finan-
siel stabilitet i Europa ved at yde finansiel bistand til med-
lemslande, der benytter euroen som valuta, inden for ram-
merne af et makroøkonomisk tilpasningsprogram. EFSF
blev oprettet som en midlertidig redningsmekanisme. I okto-
ber 2010 blev det besluttet at oprette en permanent rednings-
mekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).
ESM trådte i kraft den 8. oktober 2012. ESM har herefter
været det vigtigste instrument til at finansiere nye program-
mer. Sideløbende med ESM vil EFSF fortsætte med de
igangværende programmer for Grækenland, Portugal og Ir-
land. For at opfylde sit formål har EFSF og ESM udstedt ob-
ligationer, pengemarkedsinstrumenter og andre gældsbreve
på kapitalmarkederne. Provenuet af disse udstedelser er ef-
terfølgende udlånt til lande under et program. Fra midten af
2013 har EFSF ikke engageret sig i nye finansieringspro-
grammer eller indgået nye lånefacilitetsaftaler men fortsæt-
ter forvaltningen og tilbagebetaling af udestående gæld.
EFSF vil ophøre med at eksistere, når alle udestående lån
under EFSF’s bistandsprogrammer er blevet tilbagebetalt,
69
og alle finansieringsinstrumenter udstedt af EFSF og enhver
tilbagebetaling af skyldige beløb til garanter er sket fuldt ud.
ESM vil så blive den eneste og permanente mekanisme til at
reagere på nye anmodninger om finansiel bistand fra med-
lemslande, der benytter euroen som valuta.
Bestemmelsen gennemfører artikel 8, stk. 1, litra a, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som ændret ved direktiv
2013/50/EU. I direktivteksten er det kun EFSF, der er
nævnt, men eftersom ESM er den permanente mekanisme,
der er oprettet efterfølgende, synes det naturligt, at ESM og-
så nævnes udtrykkeligt i lovteksten.
Til nr. 10 (§ 27, stk. 10, nr. 6, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring, hvor henvisninger til § 27, stk. 8,
i lov om værdipapirhandel m.v. udgår, er en konsekvens af,
at udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser el-
ler kvartalsrapporter, der hidtil har fremgået af § 27, stk. 8, i
lov om værdipapirhandel m.v., ophæves, jf. lovforslagets §
1, nr. 7.
Til nr. 11 (§ 27, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt § 27, stk. 12, i lov om vær-
dipapirhandel m.v., som giver Finanstilsynet hjemmel til at
fastsætte regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårsrap-
porter fra udstedere med hjemsted i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, herefter benævnt tredjelande,
skal opfylde. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af det
gældende § 27, stk. 7, 5. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.
De nuværende regler for udstedere fra tredjelande findes i
§ 14 i bekendtgørelse nr. 1442 af 13. december 2013 om ud-
stederes oplysningsforpligtelser, herefter bekendtgørelse om
udstederes oplysningsforpligtelser. Disse regler gennemfø-
rer artikel 23 i gennemsigtighedsdirektivet. Efter de regler,
der er fastsat med hjemmel i den gældende § 27, stk. 7, 5.
pkt., og regler der vil blive fastsat med hjemmel i den fore-
slåede § 27, stk. 12, vil års- og halvårsrapporter fra udstede-
re fra tredjelande som udgangspunkt skulle udarbejdes efter
samme regnskabsregler som de, der ville gælde, hvis ud-
stederen havde registreret hjemsted i Danmark. De dele af
års- og halvårsrapporten, der ikke skal følge de internationa-
le regnskabsstandarder som vedtaget i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af
19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder, herefter benævnt IFRS-forordningen, vil dog efter
tilladelse fra Finanstilsynet kunne udarbejdes efter et andet
regnskabsregelsæt, når Finanstilsynet vurderer, at det pågæl-
dende regelsæt er ækvivalent med det regelsæt, der gælder
for udstedere med registreret hjemsted i Danmark. Når EU-
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i Kommis-
sionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december
2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om
de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af værdi-
papirer anvender, er ækvivalente, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirerne udby-
des til offentligheden eller optages til handel, og om æn-
dring af direktiv 2001/34/EF, herefter benævnt prospektdi-
rektivet, og gennemsigtighedsdirektivet har afgjort, at et an-
det regnskabsregelsæt er ækvivalent med de internationale
regnskabsstandarder, som vedtaget i medfør af IFRS-forord-
ningen, kan dette andet regnskabsregelsæt dog anvendes af
tredjelandsudstedere ved udarbejdelse af koncernregnskabet
og halvårskoncernregnskabet.
I artikel 13-18 i direktiv 2007/14/EF er der fastsat regler
om, hvornår et tredjeland anses for at opstille ækvivalente
krav svarende til artikel 4, stk. 2, litra b og c, og stk. 3, samt
artikel 5, stk. 2, litra d, og stk. 4, i gennemsigtighedsdirekti-
vet. Det vil være disse regler, der vil ligge til grund for Fi-
nanstilsynet vurdering af, om et regnskabsregelsæt er ækvi-
valent med det regelsæt, der gælder for udstedere med regi-
streret hjemsted i Danmark.
Til nr. 12 (§ 27 a, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at henvisningen i § 27 a, stk. 5, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. til § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres til § 29,
stk. 1, 2. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som føl-
ge af, at § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. affattes på ny,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 13 (§ 28 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 28 i lov om værdipapirhandel m.v. op-
hæves. Dette er en konsekvens af, at udstederes pligt til at
offentliggøre oplysninger om besiddelser af egne aktier
fremover foreslås at skulle fremgå udelukkende af § 29 i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattes på ny, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 15. Baggrunden for ændringen er, at der hidtil
har været usikkerhed om, hvorvidt udstedere har pligt til at
flage besiddelser af egne aktier efter både §§ 28 og 29.
Til nr. 14 (§ 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3, udgår
og erstattes af en henvisning til regler fastsat i medfør af §
30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov om værdi-
papirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og
reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret be-
kendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser eller en
revideret storaktionærbekendtgørelse, som Finanstilsynet
kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel
m.v.
Til nr. 15 (§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. affat-
tes på ny. Bestemmelsen omhandler investorers flagnings-
pligt, det vil sige pligt til at give meddelelse om store besid-
delser af aktier m.v., til selskaber, der har udstedt aktier,
som er optaget til handel på et reguleret marked eller på en
alternativ markedsplads.
§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v. gælder ud over flag-
ningsreglerne i selskabsloven, men bestemmelsen gælder
70
kun i forhold til besiddelser af aktier m.v. i selskaber, som
har udstedt aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads. Anvendelsesområ-
det er nærmere uddybet og beskrevet nedenfor.
§ 29 gennemfører dele af artikel 9, 10, 12, 13, 13a, 14 og
19 i gennemsigtighedsdirektivet.
Formålet med, at bestemmelsen affattes på ny, er at gen-
nemføre de seneste ændringer af flagningsreglerne i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som er sket ved direktiv
2013/50/EU. Formålet med ændringerne er at modernisere
og effektivisere reglerne om gennemsigtighed om udstede-
res ejerstrukturer, hvorved skjult ejerskab søges hindret.
Flagningsregler er regler om, at den, der direkte eller indi-
rekte besidder aktier m.v., skal give meddelelse herom til
aktieudstederen, når besiddelsen udgør, overstiger eller fal-
der under de grænser, der er nævnt i bestemmelsen.
Hidtil har forpligtelsen til at flage visse finansielle instru-
menter været gennemført i bekendtgørelse nr. 668 af 25. ju-
ni 2012 om storaktionærer, herefter benævnt storaktionær-
bekendtgørelsen. Det foreslås nu at denne flagningspligt
fremgår direkte af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. sam-
tidig med, at kredsen af omfattede finaniselle instrumenter
på baggrund af direktivændringen udvides. Herudover flyt-
tes flagningspligten for rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder, som i dag findes i § 4 i stor-
aktionærbekendtgørelsen, til loven, jf. forslaget til § 29, stk.
3. Desuden indføres en samlet flagningspligt for besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter. Denne sam-
lede flagningspligt er ny og gennemfører artikel 13a i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som er indsat ved direktiv
2013/50/EU.
Fremover vil der være tre kurve, der skal flages. Den før-
ste kurv omfatter dels aktier og dels stemmerettigheder, som
den flagningspligtige er berettiget til at erhverve, afhænde
eller udøve svarende til det, der skal flages efter stk. 1 og 3.
Den anden kurv omfatter aktieafledte finansielle instrumen-
ter, der skal flages efter stk. 4. Den tredje kurv er den første
og anden kurv tilsammen, som skal flages efter stk. 5.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 2, ar-
tikel 12, stk. 2 og 6, og artikel 19, stk. 3, i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal enhver, der direkte
eller indirekte besidder aktier i et selskab straks give medde-
lelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelser af aktier i
selskabet, når besiddelsen når op på, overstiger eller falder
under de tærskler eller grænser, der er nævnt i stk. 2.
Ved enhver forstås fysiske personer, offentligretlige eller
privatretlige juridiske personer, registrerede virksomheds-
sammenslutninger uden status som juridiske personer og
truster. Denne forståelse stammer fra artikel 2, stk. 1, litra e,
og stk. 2a, i gennemsigtighedsdirektivet.
Meddelelsespligten gælder, uanset om vedkommende har
bopæl eller hjemsted i Danmark eller udlandet, og i tilfælde
af at det er en fysisk person, uanset om vedkommende er
dansk eller udenlandsk statsborger.
Ved direkte besiddelser forstås, at den flagningspligtige
selv besidder aktierne på egne vegne og for egen regning el-
ler på egne vegne, men for en andens regning.
Ved indirekte besiddelser forstås, at den flagningspligtige
ikke er direkte ejer af aktien, men eksempelvis via indirekte
ejerskab af et selskab besidder aktierne. Det gælder eksem-
pelvis for et moderselskab, hvis datterselskab ejer aktier i et
selskab, hvor der efter stk. 1 er flagningspligt for besiddelser
over grænserne i stk. 2. I det tilfælde besidder moderselska-
bet indirekte aktierne. Nærmere regler vedrørende koncerner
fastsættes ved bekendtgørelse efter forslaget til § 29, stk. 7.
Ved vurderingen, af om en af flagningsgrænserne i stk. 2
er nået eller krydset, skal den direkte eller indirekte besid-
delse af aktier efter nærværende stykke lægges sammen med
de stemmerettigheder, aktionæren eventuelt har flagnings-
pligt for efter stk. 3.
Når en flagningsgrænse passeres, skal der gives meddelel-
se dels til det selskab, der har udstedt aktien, dels til Finans-
tilsynet. Flagningspligten indtræder, selv om der ikke er tale
om en aktiv handling fra aktionærens side, der forårsager, at
grænsen passeres. Passerer en aktionærs besiddelse en flag-
ningsgrænse, f.eks. som følge af at et selskabs totale antal
stemmerettigheder og den samlede aktiekapital ændres, for-
di selskabet enten foretager en kapitalforhøjelse eller en ka-
pitalnedsættelse, er aktionæren således også forpligtet til at
give meddelelse.
I artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet anvendes
udtrykket omgående om den flagningspligtiges tidsfrist for
at give meddelelse til selskabet. Hidtil har fristen for at give
flagningsmeddelelse til selskabet i § 29, stk. 1, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. været anført som hurtigst muligt. Denne
angivelse har givet anledning til tvivl om, hvilken tidsfrist
dette reelt indebar for investor til at sende meddelelsen til
udsteder og Finanstilsynet. Det foreslås at anvende udtryk-
ket straks i den foreslåede § 29 i lov om værdipapirhandel
m.v., da det er det udtryk, der generelt er anvendt i lov om
værdipapirhandel m.v. Der er med ændringen ikke tiltænkt
nogen ændring i den hastighed, hvorved storaktionærer skal
flage deres ejerbesiddelser. Ændringen foreslås indført af
præcisionsmæssige og sproglige hensyn. Den nye formule-
ring understreger, at den flagningspligtige skal give medde-
lelse med det samme og ikke kan vente til den flagningsplig-
tige har bedre tid eller investor har kontrolleret, at aktien er
modtaget. Hensynet bag bestemmelsen er, at markedet
straks skal kende til ændringerne i ejerforholdene. Kravet
om straks indebærer derfor, at investor umiddelbart efter at
have foretaget investeringen i det pågældende finansielle in-
strument skal sende meddelelse herom til selskabet og Fi-
nanstilsynet.
I medfør af den gældende § 29, stk. 4, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er der i § 2, stk. 3-6, i storaktionærbekendt-
gørelsen fastsat regler om, hvad der skal forstås ved hurtigst
muligt. Udgangspunktet i storaktionærbekendtgørelsen er, at
investor i de tilfælde flagningsgrænsen krydses ved aktiv
handel, senest skal sende meddelelse herom indenfor han-
delsdagen, dvs. inden midnat den dag transaktionen foreta-
ges. Hvis en flagningspligt opstår uden at investor selv har
71
foretaget en transaktion skal meddelelsen sendes inden for
den handelsdag, hvor investor får kendskab til eller burde
vide, at en flagningsgrænse er krydset. Uanset at tidsfristen i
lovteksten ændres fra hurtigst muligt til straks, forventes
reglerne i § 2, stk. 3-6, i storaktionærbekendtgørelsen alene
rettet sprogligt, men med fastholdelse af, at flagning skal
ske indenfor den handelsdag, hvor investor foretager hand-
len, og for tilfælde hvor krydsning af en grænse ikke sker
ved aktiv handel fra investor side, den handelsdag, hvor in-
vestor får kendskab til eller burde vide at en flagningsgræn-
se er krydset.
Da gennemsigtighedsdirektivet giver mulighed for at fast-
sætte en absolut tidsfrist på fire handelsdage, er fastsættelse
af et krav, om at meddelelse skal ske straks, en overimple-
mentering af artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Vigtigheden af at kende til ejerforholdene i selskaber og
tidsfaktoren for flagningsmeddelelser vurderes, især i for-
bindelse med overtagelsestilbud og forud for generalforsam-
linger, at være væsentlig. Af hensyn til behovet for en hur-
tig, effektiv kursdannelse og gennemsigtighed er mulighe-
den for en absolut tidsfrist på fire handelsdage derfor ikke
udnyttet i loven. Muligheden er i øvrigt ikke ny i gennem-
sigtighedsdirektivet, og den blev heller ikke udnyttet i for-
bindelse med den oprindelige gennemførelse af gennemsig-
tighedsdirektivet ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 om æn-
dring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for ska-
desforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og
forskellige andre love.
De nærmere krav til indholdet af den meddelelse, som den
flagningspligtige skal give til selskabet, vil blive fastsat i en
bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i den foreslåede
§ 29, stk. 7. De nugældende indholdskrav til flagningsmed-
delelser fremgår af § 16 i storaktionærbekendtgørelsen, som
er udstedt med hjemmel i den nugældende § 29, stk. 4, i lov
om værdipapirhandel m.v. Det følger heraf, at meddelelsen
til selskabet blandt andet skal indeholde oplysninger om den
ved ændringen følgende situation, datoen, hvor grænserne
nås eller ikke længere er nået, og identiteten på aktionæren.
Indholdskravene er gennemførelse af regler fra gennemsig-
tighedsdirektivet og direktiv 2007/14/EF.
Meddelelsen til Finanstilsynet skal også opfylde visse
krav. Disse vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjem-
mel i forslaget til § 29, stk. 7. De nuværende krav fremgår af
§ 15 i storaktionærbekendtgørelsen og indebærer blandt an-
det, at oplysningerne skal indsendes digitalt og ved brug af
en standardformular, som er medtaget som bilag til bekendt-
gørelsen. Standardformularen findes i en udfyldbar elektro-
nisk udgave på Finanstilsynets hjemmeside.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal selskabet hurtigst
muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen, som de har
modtaget fra investoren. Dette er en videreførelse af gæl-
dende ret. Ved hurtigst muligt forstås, at der ikke må gå et
længere tidsrum, end hvad der er nødvendigt for, at selska-
bet kan udarbejde en selskabsmeddelelse på baggrund af
indholdet af den meddelelse, som selskabet har modtaget fra
den flagningspligtige.
Tidsfristen hurtigst muligt er overimplementeret i forhold
til artikel 12, stk. 6, i gennemsigtighedsdirektivet, hvor fri-
sten er senest tre handelsdage efter, selskabet har modtaget
meddelelsen fra den flagningspligtige. Vigtigheden af at
kende til ejerforholdene i selskaber og tidsfaktoren for flag-
ningsmeddelelser vurderes, især i forbindelse med overta-
gelsestilbud og forud for generalforsamlinger, at være væ-
sentlig. Af hensyn til behovet for en hurtig, effektiv kurs-
dannelse og gennemsigtighed er muligheden for en absolut
tidsfrist på tre handelsdage derfor ikke udnyttet i loven.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 3. pkt., gælder flagningsplig-
ten og offentliggørelsespligten efter henholdsvis 1. og 2.
pkt. i forhold til selskaber, som har udstedt aktier, der er op-
taget til handel enten på et reguleret marked i Danmark eller
i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark el-
ler af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, eller på en alternativ markedsplads i
Danmark, uanset hvor selskabet har registreret hjemsted.
Et reguleret marked og en alternativ markedsplads er en
handelsplads for værdipapirer. Det kræver tilladelse fra Fi-
nanstilsynet at drive et reguleret marked og en alternativ
markedsplads. Markedspladserne kan overordnet beskrives
som de steder, hvor købere og sælgere på en organiseret må-
de kan mødes og indgå handler om overdragelse af værdipa-
pirer. De nærmere regler om regulerede markeder og alter-
native markedspladser findes i kapitel 3, 4 og 11 b i lov om
værdipapirhandel m.v. I Danmark er der to regulerede mar-
keder, Nasdaq Copenhagen og GXG Official List. Der fin-
des én alternativ markedsplads i Danmark, First North, som
drives af Nasdaq Copenhagen som accesorisk virksomhed,
jf. § 17, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
Reglerne om regulerede markeder i lov om værdipapir-
handel m.v. gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 93/22/EØF, herefter benævnt MiFID. I andre lande
inden for den Europæiske Union og lande som Union har
indgået aftale med på det finansielle område findes der såle-
des tilsvarende regler. Det kræver altså også tilladelse fra
den kompetente myndighed at drive et reguleret marked i
disse lande.
Reglerne om alternative markedspladser er nationale dan-
ske regler.
Det følger af hjemlandsdefinitionen i artikel 2, stk. 1, litra
i, i gennemsigtighedsdirektivet, således om det er ændret
ved direktiv 2013/50/EU, at et selskab, som har registret
hjemsted i Danmark, altid har Danmark som hjemland, hvis
selskabet har udstedt aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked, uanset i hvilket land det regulerede mar-
ked ligger inden for den Europæiske Union og lande, som
72
Union har indgået aftale med på det finansielle område.
Desuden kan selskaber fra tredjelande have Danmark som
hjemland, hvis det har valgt Danmark som hjemland. Dan-
mark kan vælges som hjemland, hvis selskabets aktier er op-
taget til handel på et reguleret marked i Danmark. Ved tred-
jeland forstås lande uden for den Europæiske Union og lan-
de, som Union ikke har indgået aftale med på det finansielle
område.
Har et selskab registeret hjemsted og hjemland i et andet
land inden for den Europæiske Union eller et land, som Uni-
on har indgået aftale med på det finansielle område, vil flag-
ningspligten være reguleret i lovgivningen i hjemlandet uan-
set, at selskabet har udstedt aktier, som er optaget til handel
på et reguleret marked i Danmark.
Hvis et selskab har aktier optaget til handel på en alterna-
tiv markedsplads, vil flagningspligterne efter § 29 gælde
uanset, hvor selskabet har hjemsted. Det skyldes, at reglerne
om alternative markedspladser er nationale danske regler.
Der findes således ikke EU-regulering på dette område.
Flagningspligten gælder for alle aktieklasser i et selskab,
uanset om aktieklassen er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads eller ej. Det er dog
en forudsætning, at mindst én aktieklasse er optaget til han-
del.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 3, i
gennemsigtighedsdirektivet. Bestemmelsen fastsætter, hvil-
ke grænser en besiddelse skal krydse, for at flagningspligten
indtræder. Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler,
hvorefter der skal gives meddelelse, når besiddelsen udgør,
overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen el-
ler stemmerettighederne.
Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimplementeret i for-
hold til artikel 9, stk. 1 og 3, i gennemsigtighedsdirektivet.
Overimplementering skyldes, at besiddelse af 90 pct. af ak-
tiekapitalen og stemmerettighederne i et selskab giver aktio-
næren nogle rettigheder og pligter, som kan have stor indfly-
delse på de øvrige aktionærer. For eksempel giver det stor-
aktionæren mulighed for at bestemme, at de øvrige aktionæ-
rer skal lade deres aktier indløse af storaktionæren, jf. § 70 i
selskabsloven. Omvendt giver det også mindretalsaktionæ-
rerne en ret til at fordre sig indløst af storaktionæren, jf. § 73
i selskabsloven.
Stemmerettighederne beregnes på grundlag af alle de ak-
tier, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når
udøvelsen er suspenderet. Selv om selskabet selv ejer egne
aktier, og der derfor ikke kan stemmes på disse aktier, skal
stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-
ningsgrundlaget af, om en grænse er nået.
Der skal også gives meddelelse, selvom der er fastsat
stemmeretsbegrænsninger i det udstedende selskabs vedtæg-
ter.
Der er også flagningspligt i forhold til besidderens andel
af aktiekapitalen. Dette er en overimplementering af artikel
9 i gennemsigtighedsdirektivet. Årsagen til, at der er flag-
ningspligt i forhold til besidderens andel af aktiekapitalen,
er, at det efter selskabsloven er muligt at udstede aktier i
flere aktieklasser. En andel af aktiekapitalens pålydende
værdi svarer således ikke nødvendigvis til andelen af aktie-
kapitalens stemmerettigheder. Selskabsloven giver også mu-
lighed for, at der kan udstedes stemmeløse aktier. Hvis der
er udstedt stemmeløse aktier indgå disse i beregningsgrund-
laget for, hvor stor en andel en aktionær besidder af den
samlede aktiekapital.
Det udstedende selskab har pligt til ved udgangen af hver
kalendermåned at offentliggøre det samlede antal stemme-
rettigheder og den samlede aktiekapital i selskabet, hvis der
er sket ændringer heri. Det kan ske, hvis selskabet har gen-
nemført en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse i løbet
af måneden. Denne oplysningspligt fremgår af artikel 15 i
gennemsigtighedsdirektivet, som med hjemmel i § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. er gennemført i den nugældende
§ 6 i bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser.
Investorer skal være opmærksomme på sådanne offentliggø-
relser, da de ifalder flagningspligt, hvis deres besiddelse af
aktier m.v. når eller krydser en flagningsgrænse som følge
af ændringer i det samlede antal stemmerettigheder eller den
samlede aktiekapital.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 10 i gennemsig-
tighedsdirektivet. Artikel 10 er ikke ændret, men har hidtil
været gennemført i § 4 i storaktionærbekendtgørelsen. Det
er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at medtage bestemmel-
sen direkte i loven. Der sker ikke herved materielle ændrin-
ger i retstilstanden.
Bestemmelsen vedrører pligt til at give meddelelse efter
stk. 1 i det tilfælde, hvor der er indgået aftaler mellem flere
aktionærer om at samordne deres brug af stemmerettigheder,
hvor der mellem fysiske og/eller juridiske personer er indgå-
et en aftale om en midlertidig overdragelse af stemmerettig-
hederne til gengæld for en modydelse, hvor aktierne er stil-
let til sikkerhed forudsat at den, der har aktierne til sikker-
hed, erklærer at ville udnytte stemmerettighederne, og hvor
den fysiske eller juridiske person har livslang dispositionsret
over aktierne. Fælles for de nævnte situationer er, at pligten
også gælder, hvor aktierne besiddes eller stemmerettighe-
derne udøves af en virksomhed, der kontrolleres af den på-
gældende fysiske eller juridiske person. Endvidere vedrører
bestemmelsen tilfælde, hvor aktier er deponeret og den fysi-
ske eller juridiske person, hvortil de er deponeret, kan udøve
stemmerettighederne efter eget skøn, hvor aktierne besiddes
af en tredjemand på vegne af en fysisk eller juridisk person
og for dennes regning, og hvor der er givet fuldmagt til en
fysisk eller juridisk person, der selv kan bestemme, hvorle-
des der skal stemmes.
Ved beregning af, om en af flagningsgrænserne i stk. 2 er
overskredet, skal de stemmerettigheder, for hvilke der gæl-
der flagningspligt efter stk. 3, lægges sammen med stemme-
rettigheder, der er knyttet til aktier som eventuelt måtte be-
siddes direkte eller indirekte og for hvilke, der gælder flag-
ningspligt for efter stk. 1.
Aftaler om stemmerettigheder, som nævnt i stk. 3, nr. 1,
omfatter både skriftlige og mundtlige aftaler mellem aktio-
nærer om at stemme ens. Aftalen skal forpligte parterne til
73
ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet,
fælles politik over for selskabets ledelse. Den omfatter såle-
des ikke samordnet brug af stemmerettigheder i enkeltståen-
de tilfælde, som f.eks. hvis nogle aktionærer aftaler, hvordan
de skal stemme i hold til en konkret beslutning, der skal
træffes på selskabets generalforsamling. Begrebet samordnet
brug vil i relation til aktionærer, der handler i forståelse med
hinanden efter reglerne om overtagelsestilbud i § 31, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v., medføre, at aktionærer, der
handler i forståelse med hinanden, vil være forpligtet til at
flage efter reglerne om samordnet brug, hvis de krydser en
flagningsgrænse.
Aftaler om midlertidig overdragelse af stemmerettigheder,
som nævnes i stk. 3, nr. 2, omfatter f.eks. aftaler om aktie-
lån, hvor aktierne lånes for en modydelse f.eks. vederlag i
form af penge. Det afgørende er, at adgangen til at udøve
stemmerettighederne overdrages og ikke, om aktierne over-
drages til eje. En aktielånsaftale medfører ofte, at ejendoms-
retten til et antal aktier overdrages fra långiver til låntager
kombineret med, at låntager skal levere det samme antal ak-
tier tilbage til långiver. Det er ikke nødvendigvis præcis de
samme aktier, men aktier af samme generiske type. Over-
drages ejendomsretten til aktierne ifaldes flagningspligten
efter stk. 1.
Det foreslåede stk. 3, nr. 3, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, som er knyttet til aktier,
der er stillet til sikkerhed overfor den fysiske eller juridiske
person, hvis denne kontrollerer stemmerettighederne og er-
klærer at have til hensigt at udøve dem.
Det foreslås efter stk. 3, nr. 4, at der skal gives meddelel-
se, når den fysiske eller juridiske person har livslang dispo-
sitionsret til stemmerettigheder, som er knyttet til aktier, der
besiddes af en anden person.
Det foreslåede stk. 3, nr. 5, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, der er knyttet til aktier,
der besiddes eller kan udøves efter nr. 1-4 af en juridisk per-
son, som den fysiske eller juridiske person har kontrol over.
Efter stk. 3, nr. 6, foreslås det, at der skal gives meddelel-
se for stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, som er de-
poneret hos den fysiske eller juridiske person, og som denne
kan udøve efter eget skøn, når der ikke forligger specifikke
instrukser om stemmeudøvelsen fra aktionærerne. At der ik-
ke foreligger specifikke instrukser indebærer, at den fysiske
eller juridiske person har diskretionær råderet over de til ak-
tierne knyttede stemmerettigheder.
Det foreslåede stk. 3, nr. 7, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, som besiddes af en anden
på dennes egne vegne, men for den fysiske eller juridiske
persons regning.
Efter stk. 3, nr. 8, skal der gives meddelelse for stemme-
rettigheder, den fysiske eller juridiske person kan udøve ved
fuldmagt efter eget skøn, det vil sige hvor der ikke forelig-
ger specifikke instrukser fra aktionærerne. Eksempelvis skal
der efter denne bestemmelse gives meddelelse, hvis den fy-
siske eller juridiske person har modtaget blankofuldmagter
fra en eller flere aktionærer, hvorved tærsklerne som nævnt i
stk. 2 er krydset. Hvis den fysiske eller juridiske person de-
rimod har modtaget instruktionsfuldmagt fra aktionærerne,
hvor den enkelte aktionær for hvert enkelt punkt på general-
forsamlingens dagsorden har angivet, hvordan den fysiske
eller juridiske person skal stemme, skal der ikke gives med-
delelse.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter flagningspligten for visse
finansielle instrumenter. Bestemmelsen gennemfører artikel
13, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet. Direktivets bestem-
melser herom er ændret i forbindelse med den ændring af
gennemsigtighedsdirektivet, som blev gennemført ved di-
rektiv 2013/50/EU.
Hidtil har kun finansielle instrumenter, der gav ret til at
erhverve aktier, som f.eks. aktieoptioner, været omfattet,
hvilket fremgår af § 6 i storaktionærbekendtgørelsen. Denne
flagningspligt foreslås flyttet fra bekendtgørelsen over i lo-
ven. Samtidig udvides flagningspligten til at dække flere fi-
nansielle instrumenter, der er baseret på aktier, uanset om de
giver ret til fysisk overdragelse af aktier eller ej. Fremover
vil f.eks. differencekontrakter (cfd’er) være omfattet.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at enhver, der direkte eller indi-
rekte besidder finansielle instrumenter, der i henhold til afta-
le giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valg-
frihed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber
nævnt i stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at enhver, der direkte eller indi-
rekte besidder finansielle instrumenter, der ikke er omfattet
af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte aktier i sel-
skaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virk-
ning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1 omfat-
tede finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til at er-
hverve aktierne.
Et finansielt instrument anses for eksempel for at have
økonomisk virkning, der kan sidestilles med finansielle in-
strumenter omfattet af nr.1, når instrumentet giver indehave-
ren en fortjeneste ved en stigende kurs på aktien og/eller tab
ved en faldende kurs på aktien. Værdien af det finansielle
instrument er således positivt afstemt med den underliggen-
de aktie. Et sådant finansielt instrument giver indehaveren
mulighed for at få en økonomisk fordel ved at erhverve eller
at opnå adgang til de underliggende aktier.
Forudsat at de finansielle instrumenter opfylder en eller
flere af betingelserne i nr. 1 eller 2 anses omsættelige værdi-
papirer, optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler,
cfd’er og alle andre kontrakter eller aftale med lignende
økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller afreg-
nes kontant for omfattet af stk. 4.
Det er kun finansielle instrumenter, der er afledt af allere-
de udstedte aktier, der er omfattet af stk. 4. Tegningsretter til
endnu ikke udstedte aktier er således ikke omfattet.
Det følger desuden af artikel 13, stk. 1a, at Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, skal
oprette og periodisk ajourføre en vejledende liste over finan-
sielle instrumenter, som er underlagt meddelelsespligt. Den
vejledende liste over finansielle instrumenter vil være of-
74
fentligt tilgængelig på ESMAs hjemmeside, www.es-
ma.europa.eu.
I henhold til artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirekti-
vet skal flagningsgrænserne i stk. 2 i forhold til finansielle
instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontanta-
fregning, beregnes på deltajusteret grundlag ved at multipli-
cere det nominelle antal underliggende aktier med instru-
mentets delta. Dette vil blive fastsat i regler, som udstedes i
medfør af det foreslåede stk. 7.
EU-Kommissionen har i medfør af blandt andet artikel 13
i gennemsigtighedsdirektivet EU-Kommissionens delegere-
de forordning af 17. december 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/109/EF for
så vidt angår visse reguleringsmæssige tekniske standarder
vedrørende større besiddelser, herefter benævnt gennemfø-
relsesforordningen. Idet den delegerede retsakt er udstedt
som en forordning, er den direkte gældende i Danmark, og
skal derfor tages i betragtning ved beregning af anmeldel-
sestærskler i henhold til den foreslåede § 29.
Artikel 4 i gennemførelsesforordningen fastlægger en me-
tode, der skal anvendes til at beregne antallet af stemmeret-
tigheder knyttet til finansielle instrumenter baseret på en
kurv af aktier eller et indeks. Artikel 5 i gennemførelsesfor-
ordningen fastlægger en metode til bestemmelse af delta
med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende
finansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed
for kontant afregning.
I det foreslåede stk. 5, der gennemfører artikel 13a, stk. 1,
i gennemsigtighedsdirektivet udvides flagningsreglerne og-
så.
Efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., indføres således flag-
ningspligt, når en direkte og indirekte besiddelse af aktier,
rettigheder til at udøve stemmerettigheder og aktieafledte fi-
nansielle instrumenter tilsammen passerer en flagningsgræn-
se. Aktieafledte finansielle instrumenter skal forstås som en
samlebetegnelse for de finansielle instrumenter, der er om-
fattet af forslaget til stk. 4.
Fremover vil der med andre ord være tre kurve, der skal
flages. Den første kurv omfatter både aktier og stemmeret-
tigheder, som den flagningspligtige er berettiget til at er-
hverve, afhænde eller udøve uden at eje aktierne, svarende
til det, der skal flages efter stk. 1 og 3. Den anden kurv om-
fatter aktieafledte finansielle instrumenter, der skal flages
efter stk. 4. Den tredje kurv er den første og anden kurv til-
sammen, som skal flages efter stk. 5.
Hvis en investor eksempelvis ejer aktier svarende til 4,4
pct. af stemmerettighederne og af aktiekapitalen i et selskab
og 2,2 pct. optioner til at erhverve aktier i det samme sel-
skab, vil investoren være forpligtet til at flage den tredje
kurv, fordi når de 4,4 pct. aktier lægges sammen med de 2,2
pct. finansielle instrumenter, bliver det i alt 6,6 pct., hvorved
flagningsgrænsen på 5 pct. passeres.
Uanset om en fysisk eller juridisk person har flagnings-
pligt for én eller flere kurve, kan det gøres i én samlet flag-
ningsmeddelelse.
Ud over at angive, hvor stor en procent den samlede be-
siddelse i den tredje kurv udgør, skal meddelelsen ifølge stk.
5, 2. pkt., også indeholde en opdeling i andelen af stemme-
rettigheder og af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte
besiddes i henhold stk. 1 og 3, og andelen af stemmerettig-
heder og af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle in-
strumenter i henhold til stk. 4.
Hvis man tager udgangspunkt i eksemplet ovenfor, bety-
der det, at det skal fremgå af investorens meddelelse, at af
den samlede andel på 6,6 pct. af stemmerettighederne og af
aktiekapitalen, er de 4,4 pct. knyttet til aktier og de 2,2 pct.
knyttet til finansielle instrumenter. Disse andele på hen-
holdsvis 4,4 pct. og 2,2 pct., skal oplyses uanset, at disse be-
siddelser ikke i sig selv medfører flagningspligt efter stk. 1
eller 4, fordi de ikke krydser en flagningsgrænse i stk. 2.
Det foreslåede stk. 6 om flagning af egne aktier mv. gen-
nemfører artikel 14 i gennemsigtighedsdirektivet, der ikke er
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., præciserer, at flagningsplig-
ten efter stk. 1 også gælder for et selskabs besiddelse af egne
aktier, stemmerettigheder, som selskabet er berettiget til at
erhverve, afhænde eller udøve, og finansielle instrumenter,
jf. stk. 1-5.
Reglerne om selskabets pligt til at offentliggøre besiddel-
ser af egne aktier står nu delvist i § 28, som med forslagets §
2, nr. 13, foreslås ophævet. Forslaget skyldes, at der er tvivl
om, hvorvidt der for selskaber, der besidder egne aktier, skal
flages efter reglerne både i §§ 28 og 29. For at fjerne denne
tvivl foreslås reglerne herom præciseret i stk. 6, således at
det fremgår klart, at der kun skal gives én meddelelse.
Bestemmelsen har til formål at skabe gennemsigtighed
omkring selskabers beholdning af egne aktier, hvis selska-
bets har aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Det kan være af betydning for øvrige aktionærers ind-
flydelsesmulighed på en generalforsamling, da et selskab ik-
ke kan stemme på egne aktier ifølge § 85 i selskabsloven.
Hvis selskabet ejer en stor andel egne aktie kan øvrige aktio-
nærer gennem udøvelse af deres stemmerettigheder opnå
større indflydelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 2 ovenfor, be-
regnes stemmerettighedernes grundlag af alle de aktier, til
hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når udøvelsen
er suspenderet. Så selvom et selskab ejer egne aktier, skal
stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-
ningsgrundlaget af, om en af flagningsgrænserne i stk. 2 er
nået.
Efter det foreslåede stk. 6, 2. pkt., er selskaber, som ude-
lukkende har aktier optaget til handel på en alternativ mar-
kedsplads her i landet, undtaget fra kravet om at flage be-
holdning af egne aktier. Dette er en videreførelse af gælden-
de ret, idet disse selskaber ikke er omfattet af den nugælden-
de § 28.
Pligten til at give meddelelse om besiddelser af egne ak-
tier og finansielle instrumenter afledt af egne aktier gælder
således udelukkende for selskaber, som har aktier optaget til
handel på et reguleret marked.
75
I stk. 7 foreslås Finanstilsynet tildelt hjemmel til at udste-
de yderligere regulering vedrørende storaktionærer m.v. Be-
stemmelsen er en videreførelse af den gældende § 29, stk. 4.
Hjemmelsbestemmelsen følger princippet i den gældende
lovgivning, hvor de overordnede bestemmelser om storakti-
onærer findes i lov om værdipapirhandel m.v., mens be-
stemmelser af teknisk karakter er fastsat på bekendtgørelses-
niveau.
I stk. 7, 1. pkt., foreslås, at Finanstilsynet får hjemmel til
at fastsætte yderligere regulering af besiddelse og meddelel-
se om besiddelse af aktier, rettigheder til at erhverve, afhæn-
de eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter
efter stk. 1-6. Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1,
er der en række begreber, der vil blive nærmere reguleret i
bekendtgørelse, som det også er tilfældet på nuværende tids-
punkt. Det drejer sig blandt andet om flagning for koncer-
ner, de nærmere krav til meddelelserne og betydningen af
tidsfristen straks.
For så vidt angår indholdet af reglerne om betydningen af
de flagningspligtiges pligt til straks at give meddelelse til
selskabet om besiddelser henvises til bemærkningerne til
stk. 1, 1. pkt., ovenfor.
De regler, der skal fastsættes om meddelelsen til selska-
bet, vil blandt andet stille krav om, at meddelelsen skal inde-
holde oplysninger om identiteten på aktionæren, hvilke(n)
flagningsgrænse(r), der er nået eller ikke længere er nået,
den ved ændringen følgende situation samt datoen, hvor
flagningsgrænsen er passeret. Indholdskravene er gennemfø-
relse af regler fra gennemsigtighedsdirektivet og direktiv
2007/14/EF. De gældende indholdskrav til flagningsmedde-
lelser fremgår af § 16 i storaktionærbekendtgørelsen.
Der skal endvidere fastsættes regler om, hvilke krav med-
delelsen til Finanstilsynet skal opfylde. De nuværende krav
fremgår af § 15 i storaktionærbekendtgørelsen og indebærer
blandt andet, at oplysningerne skal indsendes digitalt og ved
brug af en standardformular, som er medtaget som bilag til
bekendtgørelsen. Standardformularen findes i en udfyldbar
elektronisk udgave på Finanstilsynets hjemmeside. De reg-
ler, der skal fastsættes, vil være en videreførelse af de nu-
gældende krav med de tilpasning og udvidelser, der følger
af, at der fremover foreslås flagning af tre kurve, idet der i
forslaget til § 29, stk. 5, foreslås indført en tredje kurv i
form af flagningspligt for besiddelser af aktier, rettigheder
til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og
aktieafledte finansielle instrumenter til sammen.
Der gives i det forslåede stk. 7, 1. pkt., også hjemmel til,
at Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om beregnings-
grundlaget for besiddelser af finansielle instrumenter. Ifølge
artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet skal flag-
ningsgrænserne i stk. 2 i forhold til finansielle instrumenter,
der udelukkende giver mulighed for kontantafregning, be-
regnes på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det no-
minelle antal underliggende aktier med instrumentets delta.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler her-
om. Der bliver udstedt regler i en forordning i medfør af
blandt andet artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet
om dels den metode, der skal anvendes til beregning af antal
stemmerettigheder, når der er tale om finansielle instrumen-
ter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
dels metoderne til bestemmelse af delta med henblik på be-
regning af stemmerettigheder vedrørende finansielle instru-
menter, der udelukkende giver mulighed for kontant afreg-
ning. Det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede for-
ordningen i løbet af 1. halvår 2015. Gennemsigtighedsdirek-
tivet fastsætter kun flagningspligt i forhold til stemmerettig-
heder. De metoder, der fastsættes regler om i forordningen,
vil derfor også kun gælde i forhold til stemmerettigheder.
De regler, det foreslås, at Finanistilsynet skal fastsætte, skal
således også kunne indeholde, at metoderne i forordningen
ligeledes skal kunne finde anvendelse i forhold til beregnin-
gen af finansielle instrumenters andel af den samlede kapi-
tal, fordi der efter den foreslåede § 29, stk. 2, også foreslås
flagningspligt i forhold til den samlede aktiekapital.
Endelig foreslås det i stk. 7, 2. pkt., at give Finanstilsynet
mulighed for at fastsætte regler om fravigelse af flagnings-
pligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1. Med be-
stemmelsen gives mulighed for at gennemføre undtagelses-
bestemmelserne i artikel 9, 11 og 12 i gennemsigtighedsdi-
rektivet i en bekendtgørelse, idet disse er af en art og kom-
pleksitet, der er bedst egnet til regulering ved bekendtgørel-
se.
I overensstemmelse hermed vil Finanstilsynet i medfør ar-
tikel 9, stk. 4 i gennemsigtighedsdirektivet fastsættes regler
om undtagelse for erhvervelse af aktier, der udelukkende
sker med henblik på clearing og afvikling inden for den
sædvanlige korte afviklingscyklus og for depositarer, der be-
sidder aktier i deres egenskab af depositarer. Yderligere vil
Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5 og 6,
fastsætte regler om undtagelse for en prisstillers erhvervelse
eller afhændelse af en større besiddelse, når denne handler i
sin egenskab af prisstiller samt undtagelse for handelsbe-
holdningen i et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et kre-
ditinstitut eller i et investeringsselskab, forudsat besiddelser-
ne omfattet af artikel 9, stk. 5 og 6 holdes under 5 pct. af
stemmerettighederne i udsteder. Artikel 2 og 3 i gennemfø-
relsesforordningen fastlægger krav til sammenlægning af
besiddelser med henblik på at beregne 5 pct.-tærsklen i de
for prisstillere og for handelsbeholdningen i henhold til arti-
kel 9, stk. 5 og 6, i gennemsigtighedsdirektivet gældende
undtagelser.
Finanstilsynet vil endvidere fastsætte regler om undtagelse
i overensstemmelse med artikel 9, stk. 6a, i gennemsigtig-
hedsdirektivet vedrørende transaktioner knyttet til aktier der
erhverves til stabiliseringsformål i overensstemmelse med
EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22.
december 2003, samt om undtagelse vedrørende aktier, der
stilles til rådighed for eller af medlemmerne af ESCB, som
er sammenslutningen af europæiske centralbanker, jf. artikel
11 i gennemsigtighedsdirektivet, eller for en virksomhed,
hvis moderselskab har foretaget anmeldelse om erhvervelse
eller afhændelse af større besiddelser, jf. artikel 12 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Der er tale om en videreførelse af de regler, der allerede er
fastsat i den gældende storaktionærbekendtgørelse med de
76
tilpasninger, der følger af ændringerne i gennemsigtigheds-
direktivet, som følger af direktiv 2013/50/EU. Herunder skal
undtagelserne også finde anvendelse i forhold til de nye fi-
nansielle instrumenter, som bliver omfattet af flagningsplig-
ten for finaniselle instrumenter, samt at flagningspligten ik-
ke finder anvendelse for aktier, der erhverves til stabilise-
ringsformål i overensstemmelse med Kommissionens for-
ordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabi-
lisering af finansielle instrumenter, forudsat at stemmerettig-
heder, der er knyttet til sådanne aktier, ikke udøves eller på
anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
Til nr. 16 (§ 29 a i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte en ny § 29 a i lov om værdipapir-
handel m.v. Bestemmelsen giver mulighed for, at Finanstil-
synet kan sanktionere grove og gentagne overtrædelser af
flagningsregler med suspension af stemmerettigheder knyt-
tet til aktionærens aktiebesiddelser i et selskab, som der skal
gives flagningsmeddelelse til. Bestemmelsen gennemfører
artikel 28b, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre markedet bedst
mulige vilkår ved, at investorerne er i stand til at erhverve
eller afhænde aktier m.v. med kendskab til ejerforholdene i
det pågældende selskab. Hvis der ikke er givet meddelelse
efter de foreslåede regler i § 29, stk. 1-5, har investorer ikke
denne mulighed. Der gives med bestemmelsen mulighed
for, at stemmerettighederne i grove eller gentagne tilfælde af
overtrædelse af reglerne kan suspenderes, så aktionæren ik-
ke kan udøve stemmeretten for de aktier, som aktionæren
besidder.
Overtrædelser af flagningsreglerne kan være manglende,
for sen eller mangelfuld meddelelse til udsteder eller Finans-
tilsynet. En meddelelse anses for mangelfuld dels i tilfælde,
hvor der mangler oplysninger og dels i tilfælde, hvor der er
givet urigtige oplysninger.
Det er grove eller gentagende overtrædelser af flagnings-
reglerne i § 29, stk. 1-5, overtrædelser af de regler, der kan
fastsættes i medfør af § 29, stk. 7, der kan sanktioneres med
suspension af stemmerettigheder. Grove overtrædelser kan
f.eks. være groft uagtsomme overtrædelser, manglende flag-
ning af besiddelser, langvarige overtrædelser af tidsfristen
eller flagningsmeddelelser, som mangler væsentlige oplys-
ninger eller indeholder urigtige oplysninger. Det kan også
være tilfælde, hvor aktionæren er blevet vejledt eller rådgi-
vet om sine forpligtelser og uanset dette ikke har fulgt vej-
ledningen eller rådgivningen. Gentagne overtrædelser kan
dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller
flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for
overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde hvor regle-
rne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opda-
get, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbin-
delse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en aktionærs
udøvelse af stemmerettigheder skal suspenderes, herunder
proportionalitetsovervejelser om for eksempel den tidsmæs-
sige udstrækning af suspensionen. Den person, som har fået
suspenderet sine stemmerettigheder, kan således ikke udnyt-
te sine stemmerettigheder på generalforsamlingen for nogen
del af sin aktiepost, før flagning af den relevante grænse er
foretaget. Uanset at en aktionærs stemmerettigheder er sus-
penderet, beholder aktionæren sine økonomiske beføjelser,
herunder retten til udbytte.
Afgørelser om suspension af stemmerettigheder skal efter
forslaget til § 84 l offentliggøres på Finanstilsynets hjemme-
side.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet om suspension af
stemmerettigheder vil efter § 88 kunne indbringes for Er-
hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er med-
delt.
Til nr. 17 og 18 (§ 30 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at ændre § 30, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. således, at bemyndigelsen, til at Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om indholdet af periodemed-
delelser, udgår. Dette er en konsekvensændring som følge
af, at udstederes forpligtelse til efter § 27, stk. 8, at offent-
liggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter ophæves,
og der således ikke længere er behov for at fastsætte nærme-
re regler om indholdet af periodemeddeleler. I bekendtgørel-
se om udstederes oplysningsforpligtelser er der fastsat regler
om bl.a. indholdet af periodemeddelelser. Disse regler vil
derfor blive ophævet.
Det foreslås endvidere at ændre § 30, 2. pkt., således, at
henvisningen til § 27, stk. 8, udgår. Dette er en konsekvens-
ændring af, at § 27, stk. 8, foreslås ophævet.
Definitionen på hjemland i artikel 2, stk. 1, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet er blevet ændret med direktiv
2013/50/EU. I dag er der fastsat regler om hjemland i be-
kendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som har
hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. Direktiv
2013/50/EU medfører, at muligheden for at udstedere kan
vælge hjemland eller vælge nyt hjemland udvides.
Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får bemyndigelse til
at fastsætte regler i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet. Det betyder bl.a., at der
fastsættes regler om krav til udstederes valg af hjemland,
herunder de tilfælde, hvor udstederen alene må vælge ét
medlemsland som hjemland. Herudover fastsættes regler
om, at udstedere fra tredjelande får mulighed for at vælge
hjemland og vælge et nyt hjemland, hvis en udsteder f.eks.
ikke længere har værdipapir optaget til handel på et regule-
ret marked i det land, som udstederen første gang valgte
som hjemland. Desuden fastsættes regler om, hvilket land
eller hvilke lande, der er hjemland, hvis en udsteder, der har
valgmulighed, undlader selv at vælge hjemland. Endelig
skærpes kravene om offentliggørelse og underretning af
kompetente myndigheder om valg af hjemland. Fremover
skal udstedere altid offentliggøre sit hjemland. Endvidere
skal udstederen oplyse sit hjemland til den kompetente myn-
dighed i det land, hvor udstederen har sit hjemsted, når det
er relevant, til den kompetente myndighed i hjemlandet og
77
til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande. Hvis
udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland inden for
en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdi-
papirer første gang optages til handel på et reguleret marked,
er hjemlandet det medlemsland, hvor udstederens værdipa-
pirer er optaget til handel på et reguleret marked. Når ud-
stederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede
markeder, der er beliggende i et medlemsland, eller udstede-
ren udøver virksomhed i mere end ét medlemsland, er disse
medlemslande udstederens hjemlande, indtil udstederen har
truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort det-
te.
Af lovtekniske årsager er det fundet hensigtsmæssigt di-
rekte at anføre i § 30, 3. pkt., at Finanstilsynet bemyndiges
til at fastsætte regler om udstederes hjemland.
Til nr. 19 (§ 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov
om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningen
til § 28, stk. 3, udgår og erstattes af en henvisning til regler
fastsat i medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at §
28 i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 13, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i
en revideret bekendtgørelse om udstederes oplysningsfor-
pligtelser, som Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i §
30 i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 20 (§ 44, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af, at § 46 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Til nr. 21 (§§ 45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ophævelse af §§ 45 og 46 i lov om værdi-
papirhandel m.v. medfører, at godkendte prospekter for of-
fentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro ikke længere
skal registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen, jf. §
45, stk. 3. Der vil derfor heller ikke blive opkrævet gebyr
herfor. Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke frem-
over vil kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for
udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro, jf. § 45, stk. 4.
Et prospekt for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5. mio.
euro skal i dag indsendes til Finanstilsynet, jf. § 45, stk. 1.
Af § 45, stk. 2, fremgår, at Finanstilsynet påser, at prospek-
tet opfylder betingelserne i § 44 i lov om værdipapirhandel
m.v. De samme krav fremgår af § 44, stk. 2, hvorefter Fi-
nanstilsynet træffer beslutning om prospektets godkendelse.
Af § 45, stk. 5, fremgår, at Erhvervsstyrelsen fastsætter
regler om offentliggørelse af modtagelse af prospekter om-
fattet af kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. og om
betaling af gebyr for offentliggørelse. Hjemlen er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 961 af 1. december 2003 om Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af prospekter
ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. Med den
foreslåede ophævelse af § 45 vil den nævnte bekendtgørelse
ligeledes blive ophævet.
Udbud til offentligheden mellem 1 mio. og 5 mio. euro
må, jf. § 46, stk. 1, ikke finde sted, før prospektet er offent-
liggjort efter reglerne i medfør af § 45, stk. 5, jf. § 46, stk. 1.
Efter § 46, stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere reg-
ler om indholdet af udbudsmaterialet. Den samme hjemmel
fremgår af § 44, stk. 6, hvorefter Finanstilsynet fastsætter
regler om prospektets indhold, sprog, indsendelse, gyldig-
hed og annoncering.
Henset til at Finanstilsynet under alle omstændigheder of-
fentliggør alle godkendte prospekter på tilsynets hjemmesi-
de, vurderes det ikke længere hensigtsmæssigt, at der skal
ske registrering og offentliggøres i Erhvervsstyrelsen. Regi-
streringen hos Erhvervsstyrelsen blev indført, da Erhvervs-
styrelsen stod for godkendelse af de relevante prospekter.
Reglen blev videreført da kompetencen til at godkende de
relevante prospekter blev overført til først Fondsrådet og
herefter til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring vil forenkle processen for at få of-
fentliggjort et godkendte prospekt samt fjerne gebyret her-
for, der på nuværende tidspunkt udgør 1.250 kr. I forlængel-
se af lovforslaget vil bekendtgørelse om prospekter ved of-
fentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af visse værdi-
papirer blive revideret i overensstemmelse med forslaget.
Det betyder, at reglerne om oversendelse af prospekter til
Erhvervsstyrelsen, vil blive ophævet. Der vil endvidere bli-
ve fastsat regler i bekendtgørelsen om, hvordan udsteder
skal offentliggøre prospektet.
Til nr. 22 (§ 83, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsbestemmelse i lov om
værdipapirhandel m.v. er fastlagt i § 83. Efter gældende ret
påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om værdipapirhan-
del m.v. samt regler udstedt i medfør af loven, dvs. bekendt-
gørelser udstedt med hjemmel i lov om værdipapirhandel
m.v. Der er dog enkelte undtagelser, som er opregnet i be-
stemmelsen. Desuden påser Finanstilsynet overholdelsen af
specifikt nævnte forordninger.
I direktiv 2013/50/EU er der en række bemyndigelser,
hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede retsak-
ter og reguleringsmæssige tekniske standarder. Det forven-
tes, at disse retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regu-
lering) vil udgøre forordninger, som vil være direkte gæl-
dende i medlemslandene, og som derfor ikke skal imple-
menteres i dansk lovgivning.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at
påse overholdelsen af de bestemmelser, der er implemente-
ret i dansk ret i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, lige-
ledes påse overholdelsen af de retsakter og tekniske standar-
der, der er udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet,
og som er umiddelbart gældende i medlemslandene. Til-
synsforpligtelsen følger af artikel 24 i gennemsigtighedsdi-
rektivet.
Det foreslås derfor at udvide opregningen i stk. 1 med et
nyt 4. pkt. således, at Finanstilsynet ligeledes påser overhol-
delsen af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
78
hedsdirektivet. Tilføjelsen sikrer, at Finanstilsynet kan sank-
tionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhedernes
manglende efterlevelse af bestemmelser i forordninger ud-
stedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 23 (§ 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3,
nr. 2, udgår og erstattes af en henvisning til regler fastsat i
medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov
om værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr.
13, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret
bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som
Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om
værdipapirhandel m.v.
Til nr. 24 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 83 a, stk. 1, nr. 1, foretages en nyaffat-
telse af lovtekniske grunde da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 25.
Ved denne ændring ophæves henvisningen til § 45, stk. 1,
2 og 4, og § 46, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Der
er tale om konsekvensrettelser som følge af, at §§ 45 og 46
foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 21. Herudover vide-
reføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i sin helhed,
som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005 (L 155 af
2004/2005, 2. samling) med senere ændringer som disse
bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr.
108 af 7. februar 2007.
Til nr. 25 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 83 a, stk. 1, nr. 1, foretages en nyaffat-
telse af lovtekniske grunde, da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 24.
Denne ændring er en konsekvens af, at § 29 affattes på ny.
Henvisningen i § 83, stk. 1, nr. 1, til § 29, stk. 4, foreslås så-
ledes ændret til § 29, stk. 7. Der er tale om en konsekvens-
rettelse, da indholdet af den nugældende § 29, stk. 4, fore-
slås flyttet til stk. 7 i forslaget til nyaffattelsen af § 29. Her-
udover videreføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i
sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005
(lovforslag nr. L 155 af 2004/2005, 2. samling) med senere
ændringer som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. de-
cember 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.
Til nr. 26 (§ 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om
værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 29 i lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 15, affattes
på ny. Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 27 (§ 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 28 i lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 28 (§ 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det fremgår af § 84, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Finanstilsynets bestyrelse træffer beslutning om re-
aktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har vi-
deregående betydelige følger, beslutning om at overgive
sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning og
godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af Fi-
nanstilsynet. Af § 84, stk. 2, fremgår det, at stk. 1 ligeledes
finder anvendelse for sager om efterlevelse af specifikt
nævnte forordninger.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet
er der en række bemyndigelser, hvorefter EU-Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter og reguleringsmæssige
tekniske standarder. Det forventes, at disse retsakter og tek-
niske standarder (niveau 2-regulering) vil udgøre forordnin-
ger, som vil være direkte gældende i medlemslandene, og
som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgivning.
Bestyrelsen skal ud over at kunne træffe beslutninger efter
de bestemmelser, der er implementeret i dansk ret i medfør
af gennemsigtighedsdirektivet, ligeledes kunne træffe be-
slutninger efter de retsakter og tekniske standarder, der er
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, og som for-
ordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene.
Derfor foreslås det at udvide opregningen i stk. 2 således,
at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om efterle-
velse af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtigheds-
direktivet.
Til nr. 29 (§ 84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg ned-
sat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om
ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, herefter
benævnt CRD IV, blev ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010, herefter benævnt boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
79
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger. Den
foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring af tavs-
hedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksom-
hed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til at ens-
rette bestemmelserne.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 84 a i lov om vær-
dipapirhandel pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skærpe-
de tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i med-
før af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt
ansatte. § 84 a, stk. 4-7, i lov om værdipapirhandel beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
§ 84 a i lov om værdipapirhandel indeholder ikke hjem-
mel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet.
Det foreslås derfor med § 84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om vær-
dipapirhandel at etablere en mulighed for Finanstilsynet til
at videregive fortrolige oplysninger til disse undersøgelses-
udvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget
skal være nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel
226 i TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorga-
ner ikke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold
til denne bestemmelse.
Til nr. 30 (§ 84 a, stk. 11, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 29,
indsættes et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr. 24-27 til
nr. 25-28.
Til nr. 31 (§ 84 a, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 29,
indsættes et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., ændres henvisningerne i stk. 12 fra nr. 24-27 til
nr. 25-28, og nr. 20 og 27 ændres til nr. 21 og 28.
Til nr. 32 (§ 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. ændres, således at det fremgår, at det er alle ty-
per investorer, der har pligt til at give flagningsmeddelelser
efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., som kan anses
som part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 33-35 (§ 84 d, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Ændringerne til § 84 d, stk. 1, foreslås som en konsekvens
af de ændringer, som foreslås i stk. 2.
Det foreslås, at § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, 8 og 9, i lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves. Ophævelsen er en konse-
kvens af, at reglerne om Finanstilsynets offentliggørelse af
overtrædelser af regler, som stammer fra gennemsigtigheds-
direktivet, fastsættes i en ny § 84 l i lov om værdipapirhan-
del m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
Til nr. 36 (§ 84 d, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring af § 84 d, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7, og § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, op-
hæves. Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 37 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte en ny § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af
specifikke overtrædelser af loven, regler fastsat i medfør af
loven og forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Den foreslåede bestemmelse gennemfører ar-
tikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestem-
melsen er affattet ved direktiv 2013/50/EU.
Formålet med forslaget er at sikre en styrkelse og indbyr-
des tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende
sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af vigtige
bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder at øge
de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivitet og
præventive virkning ved bl.a. at indføre krav om, at der skal
ske offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger vedrø-
rende både juridiske og fysiske personer, der er ansvarlige
for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l, stk. 2, nævnte
bestemmelser.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet i
de i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påtalen, påbuddet,
det administrative bødeforelæg, tvangsbøden eller afgørel-
sen om suspension af stemmerettigheder samt navnet på den
virksomhed eller den fysiske person, som meddeles sanktio-
nen eller foranstaltningen for overtrædelse af loven eller be-
stemmelser fastsat i medfør heraf. Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at Finanstilsynet i de i stk. 2 nævnte sager skal offent-
liggøre politianmeldelser og navnet på den juridiske person.
Der skal ikke ske offentliggørelse af politianmeldelser af fy-
siske personer. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets
hjemmeside.
80
Finanstilsynet offentliggør i dag i vidt omfang sådanne re-
aktioner i medfør af § 84 c. Hidtil har Finanstilsynet imid-
lertid alene offentliggjort med navns nævnelse for så vidt
angår juridiske personer. Med forslaget skal Finanstilsynet
nu tillige offentliggøre med navns nævnelse i de i stk. 2
nævnte sager, for så vidt angår fysiske personer, og også i
sager, som ikke træffes af Finanstilsynets bestyrelse. I tilfæl-
de af at der på Finanstilsynets hjemmeside skal ske offent-
liggørelse efter både § 84 c og denne bestemmelse, skal of-
fentliggørelse alene ske efter § 84 l.
Bestemmelsen skal gælde tilsvarende for Finanstilsynets
bestyrelses afgørelser om påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser i de i stk. 2
nævnte sager og afgørelser om suspension af stemmerettig-
heder. Finanstilsynets bestyrelse er en del af Finanstilsynet
og ikke en selvstændig myndighed. Da § 84 c, stk. 1, speci-
fikt omhandler offentliggørelse af reaktioner fra Finanstilsy-
nets bestyrelse, er henvisningen medtaget her for at under-
strege, at bestyrelsens afgørelser om påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg og tvangsbøder skal offentliggøres med
navns nævnelse i de i stk. 2 nævnte sager og ved afgørelser
om suspension af stemmerettigheder for så vidt angår fysi-
ske personer, og ikke blot juridiske personer som omhandlet
generelt i § 84 c, stk. 1. Der skal alene ske offentliggørelse
af politianmeldelser af juridiske personer, jf. det foreslåede
stk. 1, 2. pkt. Juridiske personer, som er virksomheder under
tilsyn, skal fortsat på deres hjemmeside offentliggøre reakti-
oner i sager af principiel karakter og i sager, der har videre-
gående betydelige følger efter § 84 c.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, 1.
pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestemmel-
sen er affattet ved direktiv 2013/50/EU. Ifølge artikel 29
skal der ske offentliggørelse af alle beslutninger om sanktio-
ner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
Finanstilsynets almindelige offentliggørelse af afgørelser
m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v., afven-
ter i dag ikke en eventuel indbringelse for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, og ud fra lighedsbetragtninger fin-
des det ikke hensigtsmæssigt med lovforslagets offentliggø-
relsesbestemmelse at fravige dette.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle
tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således i forhold til
spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravi-
gelse af persondatalovens regler. Persondatalovens regler
finder i øvrigt anvendelse, herunder eksempelvis regler om
behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den for-
bindelse også til betragtning 27 i præamblen til direktiv
2013/50/EU, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet. Der henvises i øvrigt til af-
snit 2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at Finanstilsynet i henhold
til det foreslåede stk. 1 skal offentliggøre oplysninger om
beslutninger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse
med overtrædelse af de oplistede bestemmelser.
Det fremgår således af det foreslåede stk. 2, nr. 1, at of-
fentliggørelse efter stk. 1 for det første skal ske i sager om
overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter efter § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i
medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov om værdipapirhandel
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder
undlader at offentliggøre en års- eller halvårsrapport inden
for de tidsfrister på henholdsvis 4 måneder og 3 måneder,
der gælder for offentliggørelse af disse rapporter efter § 27,
stk. 7.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal der endvidere ske of-
fentliggørelse ved overtrædelse af reglerne om offentliggø-
relse, registrering og opbevaring af oplysninger efter § 27 a,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., og regler herom
udstedt i medfør af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v.
samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdi-
rektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder ikke
offentliggør oplysninger på en måde, som sikrer, at de i vi-
dest muligt omfang når ud til offentligheden i hele Den
Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område. Et andet eksempel kan være,
at en udsteder undlader at indsende offentliggjorte oplysnin-
ger til Finanstilsynet.
Videre foreslås det i stk. 2, nr. 3, at der skal ske offentlig-
gørelse i sager om overtrædelse af reglerne om meddelelse
af større besiddelser af aktier, rettigheder til at erhverve, af-
hænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., og af reg-
ler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om
værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i medfør af
gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis
en storaktionær undlader at give meddelelse om aktiebesid-
delser eller giver for sen eller mangelfuld meddelelse om
besiddelser af aktier m.v. til en udsteder.
Endelig foreslås det i stk. 2, nr. 4, at der skal ske offentlig-
gørelse af sager om overtrædelse af reglerne om udstederes
oplysningsforpligtelser, hjemland og ligebehandling af og
kommunikation med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter
udstedt i medfør af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. og
forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder af aktier
undlader at offentliggøre det samlede antal stemmerettighe-
der og den samlede kapital i selskabet ved udgangen af en
81
måned, i hvilken der er sket en stigning eller et fald som føl-
ge af en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.
Finanstilsynet skal dermed på sin hjemmeside offentliggø-
re samtlige påtaler, påbud, administrative bødeforelæg,
tvangsbøder og afgørelser om suspension af stemmerettighe-
der vedrørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse
af de ovenfor nævnte regler samt politianmeldelser af en ju-
ridisk persons overtrædelse af de ovenfor nævnte regler.
Det vil være oplysninger om sanktioner og foranstaltnin-
ger for overtrædelse af forordninger udstedt i medfør af arti-
kel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 6, artikel 9, stk.
6b og 7, artikel 12, stk. 8 og 9, artikel 13, stk. 1a, 2, 3 og 4,
artikel 14, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 18, stk. 5, artikel
19, stk. 4, artikel 21, stk. 4, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk.
4 og 5, og artikel 23, stk. 7, i gennemsigtighedsdirektivet,
som vil skulle offentliggøres. For en gennemgang af de ar-
tikler, der giver hjemmel til at udstede forordninger, henvi-
ses til bemærkningerne til forslaget til ændringen af § 88 a i
lov om værdipapirhandel m.v. Der er på nuværende tids-
punkt endnu ikke udstedt forordninger i medfør af de nævn-
te bestemmelser. ESMA har i medfør af artikel 9, stk. 6b, ar-
tikel 13, stk. 1a, litra a og b, og artikel 13, stk. 4, i gennem-
sigtighedsdirektivet udarbejdet udkast til forordning om vis-
se reguleringsmæssige tekniske standarder om større aktie-
besiddelser. Udkastet indgår i ESMA dokument 2014/1187
Final Report on draft Regulatory Technical Standards on
major shareholdings and an indicative list of finansiel instru-
ments subject to notification reguirements under the revised
Transparency Directive af 29. september 2014, som er sendt
til EU-Kommissionen.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at offentliggørelse efter
stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis of-
fentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholds-
mæssig stor skade for virksomheden eller den fysiske per-
son, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø-
relse, eller offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.
Dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offent-
liggørelse vedrørende en fysisk person, hvis de samfunds-
mæssige hensyn til offentliggørelse med navns nævnelse må
vurderes ikke at være proportionale i forhold til hensynet til
personen.
Det forhold at offentliggørelse af en virksomheds navn vil
kunne medføre fald i kursen på en virksomheds aktier, tab af
kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et er-
statningskrav mod virksomheden eller den fysiske person,
vil ikke i sig selv være nok til, at offentliggørelse skal ske i
anonymiseret form. Undtagelsen finder således kun anven-
delse på de tilfælde, hvor virksomhedens fortsatte drift vil
blive truet, eller meget væsentlige interesser krænkes. End-
videre må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret
form, hvis offentliggørelse vil kunne skade en efterfølgende
strafferetlig efterforskning. Ved tvivl vil spørgsmålet om of-
fentliggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed.
Udskydes offentliggørelsen vil udskydelsen vare, til der ikke
længere er hensyn, der kan begrunde udskydelsen. Derud-
over må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret
form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en trussel
mod den finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmel-
sen skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men of-
fentliggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der
ikke kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørel-
sen ikke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er
for eksempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete for-
hold i sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identifice-
re den virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet
imod, uanset at denne ikke er nævnt ved navn.
Stk. 3 gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gennem-
sigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet
ved direktiv 2013/50/EU.
Det foreslåede stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørel-
se omfattet af bestemmelsen, dvs. et påbud, en påtale eller
suspension af stemmerettigheder for overtrædelse af de i stk.
2 nævnte forhold, samt tvangsbøder indbringes for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i lov om værdi-
papirhandel m.v., skal dette fremgå af offentliggørelsen. Stk.
4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved di-
rektiv 2013/50/EU.
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal status og det efter-
følgende resultat ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside hurtigst muligt. Status kan f.eks. være, at parten
efterfølgende trækker sin klage tilbage, eller at sagen afvi-
ses, hvorimod status quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om vær-
dipapirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i
sager, der har været overgivet til politimæssig efterforsk-
ning, samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget
skal Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efter-
følgende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale, en afgø-
relse om suspension af stemmerettigheder eller en tvangsbø-
de for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold indbringes
for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Af det foreslåede stk. 4, 3. pkt., følger, at Finanstilsynet
skal offentliggøre udfaldet af en straffesag, når der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde. Det bety-
der, at Finanstilsynet skal offentliggøre dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside. Af
forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt.
Det foreslåede stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentliggørelse
i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at den fy-
siske eller juridiske person er underrettet om sanktionen el-
ler foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå af Fi-
82
nanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. For at iagttage § 5, stk. 5, i
persondataloven, foreslås det i stk. 5, 2. pkt., at offentlig-
gjorte oplysninger, som vedrører fysiske personer, kun skal
fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysnin-
gerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssi-
ge hensyn bag offentliggørelsen. Vurderingen skal foretages
ud fra, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen
er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af med-
lemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner for overtræ-
delse af vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet,
herunder øge de nationale sanktioners og foranstaltningers
effektivitet og præventive virkning.
Til nr. 38 (§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Finanstilsynet fik ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 hjemmel
til at indhente og videreformidle oplysninger til tilsynsmyn-
digheder i EU/EØS-lande, som de nævnte myndigheder hav-
de behov for. Lov nr. 133 af 24. februar 2009 nyaffattede §
84 a, stk. 6, og foretog i den forbindelse ændringer i numre-
ne i stk. 6, hvorfor loven tillige ændrede i henvisningerne i §
87, stk. 6, til § 84 a, stk. 6. Efterfølgende er der imidlertid
foretaget flere ændringer i § 84 a, stk. 6, uden at der er sket
konsekvensrettelse af § 87, stk. 6. Med den foreslåede æn-
dring foretages de nødvendige konsekvensrettelser. Ændrin-
gen giver bl.a. hjemmel til, at Finanstilsynet indhenter op-
lysninger til brug for en udenlandsk myndigheds undersø-
gelser af en potentiel overtrædelse af storaktionærreglerne i
en udenlandsk virksomhed. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til ændringerne af § 87, stk. 6, i lov nr. 491 af
9. juni 2014 (lovforslag nr. L 214 af 31. marts 2004) og lov
nr. 133 af 24. februar 2009 (lovforslag nr. L 91 af 12. de-
cember 2008).
Til nr. 39 (§ 88, stk. 1,1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet
eller Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne i henhold
til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter spe-
cifikt nævnte forordninger indbringes for Erhvervsankenæv-
net.
I gennemsigtighedsdirektivet er der en række bemyndigel-
ser, hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede
retsakter og reguleringsmæssige tekniske. Det forventes, at
langt hovedparten af disse retsakter og tekniske standarder
(niveau 2-regulering) ligeledes vil udgøre forordninger, som
vil være direkte gældende i medlemslandene, og som derfor
ikke skal implementeres i dansk lovgivning.
I henhold til den foreslåede ændring af § 88, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om værdipapirhandel m.v. påser Finanstilsynet virk-
somhedernes overholdelse af gennemsigtighedsdirektivet, jf.
også bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 83,
stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Idet Finanstilsynet
skal påse overholdelsen, kan Finanstilsynet ligeledes træffe
afgørelser i forhold til virksomhedernes manglende efterle-
velse af bestemmelserne. I den forbindelse foreslås det i stk.
1 at udvide, hvilke afgørelser der kan indbringes for Er-
hvervsankenævnet, således at også afgørelser truffet i med-
før af forordninger og regler udstedt i medfør af gennemsig-
tighedsdirektivet kan indbringes.
Til nr. 40 (§ 88 a i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås ændret for at tilvejebringe det for-
nødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren
til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser
til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regu-
lering), som EU-Kommissionen måtte vedtage efter proce-
duren i artikel 27-27 b i gennemsigtighedsdirektivet og efter
proceduren i artikel 10-15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), herefter be-
nævnt ESMA-forordningen, hvilket følger af de bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, som indeholder bemyndi-
gelser til EU-Kommissionen til udstedelse af retsakter på
området. Bestemmelserne fremgår nedenfor.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af EU-Kommissionens
niveau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at
foretage implementering eller supplerende regulering vedrø-
rende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-
ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supple-
rende regulering hurtigere og mere smidigt end gennem ved-
tagelse af lovforslag. Da indholdet af niveau 2-reguleringen
fra EU-Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets udar-
bejdelse er ukendt, er det ikke muligt at redegøre nærmere
for, hvordan disse bemyndigelser vil blive udnyttet.
Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den fore-
slåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik
på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller
hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supple-
rer de bestemmelser, som EU-Kommissionen har vedtaget
som niveau 2-regulering.
Nedenfor angives de bestemmelser i gennemsigtighedsdi-
rektivet, som indeholder bemyndigelser til EU-Kommissio-
nen til udstedelse af retsakter på området. Heraf ses det tilli-
ge, når det følger af gennemsigtighedsdirektivet, at ESMA
skal udarbejde udkast til retsakterne.
Det fremgår af artikel 2, stk. 3, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrø-
rende definitionerne, som fremgår af artikel 2, stk. 1, og at
EU-Kommissionen navnlig skal:
83
a) fastlægge de procedurer, hvorefter en udsteder kan
træffe sit valg med hensyn til hjemland, jf. stk. 1, litra i,
nr. ii
b) i givet fald med henblik på valget af hjemland som om-
handlet i stk. 1, litra i, nr. ii, tilpasse den treårige perio-
de efter udstederens resultater under hensyntagen til
eventuelle nye fællesskabsretlige krav i forbindelse
med optagelse til handel på et reguleret marked, og
c) med henblik på stk. 1, litra l, fastlægge en vejledende
liste over, hvilke midler der ikke skal betragtes som
formidling ad elektronisk vej, under hensyntagen til bi-
lag V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsproced-
ure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk. 2.
Videre fremgår det, at de foranstaltninger, der henvises til
i litra a og b, fastsættes ved hjælp af delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med
forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 4, stk. 7, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for at specificere det elektroniske rapporte-
ringsformat med behørig henvisning til nuværende og frem-
tidige teknologiske muligheder. Inden vedtagelsen af udka-
stene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ES-
MA en passende vurdering af mulige elektroniske rapporte-
ringsformater og gennemfører passende afprøvninger i mar-
ken. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for EU-Kommissionen senest den 31.
december 2016. EU-Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder efter
proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 5, stk. 6, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrø-
rende definitionerne i artikel 5, stk. 1, og at EU-Kommissio-
nen navnlig skal:
a) fastsætte, under hvilke tekniske omstændigheder en of-
fentliggjort halvårsrapport, herunder revisors review,
skal forblive offentligt tilgængelig
b) præcisere karakteren af revisors review
c) fastsætte minimumsindholdet i balancen og resultatop-
gørelsen i sammendrag samt de forklarende noter her-
til, hvis de ikke er udarbejdet i overensstemmelse med
de internationale regnskabsstandarder, vedtaget efter
proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002.
Det fremgår videre, at de foranstaltninger, der henvises til
i litra a, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk.
2. De foranstaltninger, der henvises til i litra b og c, fastsæt-
tes ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betin-
gelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissionen kan i givet
fald også justere den i stk. 1 nævnte femårsperiode ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i
artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 9, stk. 6b, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere den meto-
de, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal an-
vendes til at beregne 5 pct.-tærsklen i stk. 5 og 6, også når
der er tale om en koncern. ESMA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for EU-Kommissio-
nen senest den 27. november 2014. EU-Kommissionen til-
lægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 9, stk. 7, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen fastsætter den maksimale længde
af den i artikel 9, stk. 4, omhandlede korte afviklingscyklus
samt passende kontrolmekanismer, der forvaltes af hjemlan-
dets kompetente myndighed, ved hjælp af delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og
med forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 12, stk. 8, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger med
henblik på at:
b) fastsætte en »handelsdagskalender« for samtlige med-
lemslande
c) fastsætte, i hvilke tilfælde aktionæren eller den fysiske
person eller juridiske enhed som omhandlet i artikel 10
eller begge parter skal foretage den nødvendige anmel-
delse til udstederen
d) præcisere, under hvilke omstændigheder aktionæren el-
ler den fysiske person eller juridiske enhed som om-
handlet i artikel 10 burde have været bekendt med er-
hvervelsen eller afhændelsen
e) klarlægge, hvilke betingelser for uafhængighed admini-
strationsselskaber og deres moderselskaber eller inve-
steringsselskaber og deres moderselskaber skal opfylde
for at kunne drage fordel af undtagelserne i stk. 4 og 5.
Det fremgår af artikel 12, stk. 9, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder med henblik på at fastlægge stan-
dardformularer, -modeller og -procedurer til brug ved an-
meldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. artikel
12, stk. 1, eller ved indgivelse af oplysninger i henhold til
artikel 19, stk. 3. EU-Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage de i første afsnit nævnte gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i for-
ordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdi-
rektivet, at antallet af stemmerettigheder beregnes på grund-
lag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund
for det finansielle instrument, men hvis det finansielle in-
strument udelukkende giver mulighed for kontant afregning,
beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret
grundlag ved at multiplicere det nominelle antal underlig-
gende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå
sammenlægger og anmelder indehaveren alle finansielle in-
strumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lan-
ge positioner tages i betragtning ved beregningen af stem-
84
merettigheder. Lange positioner må ikke nettes med korte
positioner, der har samme underliggende udsteder.
Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere den metode, der skal anvendes til beregning af de
omhandlede antal stemmerettigheder, når der er tale om fi-
nansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier
eller et indeks, og metoderne til bestemmelse af delta med
henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende fi-
nansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for
kontant afregning, som krævet i første afsnit. ESMA fore-
lægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der for EU-Kommissionen senest den 27. november 2014.
EU-Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i ar-
tikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 2, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp
af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel
27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages,
anmeldelsesperioden, og hvem der skal modtage anmeldel-
sen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 3, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelses-
mæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
standardformularer, -modeller og -procedurer til brug ved
anmeldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. arti-
kel 13, stk. 1, eller ved indgivelse af oplysninger i henhold
til artikel 19, stk. 3. EU-Kommissionen tillægges beføjelser
til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelses-
mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel
15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at undtagelserne i artikel 9, stk. 4-6, og i artikel 12,
stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse på anmeldelseskrave-
ne i artikel 13. Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder
udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med hen-
blik på at præcisere, i hvilke tilfælde de i første afsnit om-
handlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instru-
menter, som besiddes af en fysisk person eller en juridisk
enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer kun-
deanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag
end ejerskab, eller afdækker positioner, der er resultatet af
sådanne handler. ESMA forelægger disse udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder for EU-Kommissionen se-
nest den 27. november 2014. EU-Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 14, stk. 2, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og præcisere de i
artikel 14, stk. 1, fastsatte krav vedtager foranstaltninger ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 17, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen in-
den for informations- og kommunikationsteknologi og præ-
cisere de i artikel 17, stk. 1, 2 og 3, fastsatte krav vedtager
foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissio-
nen præciserer navnlig, gennem hvilke typer pengeinstitutter
aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder, som om-
handlet i stk. 2, litra c.
Det fremgår af artikel 18, stk. 5, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen in-
den for informations- og kommunikationsteknologi og præ-
cisere de i artikel 18, stk. 1-4, fastsatte krav vedtager foran-
staltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstem-
melse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betin-
gelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissionen præciserer
navnlig, gennem hvilke typer pengeinstitutter gældsbevisin-
dehavere kan udøve deres finansielle rettigheder, som om-
handlet i stk. 2, litra c.
Det fremgår af artikel 19, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at præcisere de i artikel 19,
stk. 1, 2 og 3 fastsatte krav vedtager foranstaltninger ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b. EU-Kommissionen præciserer navnlig, efter
hvilken procedure en udsteder, en aktionær eller en indeha-
ver af andre finansielle instrumenter eller en person eller en-
hed som omhandlet i artikel 10 skal indgive oplysninger til
den kompetente myndighed i hjemlandet i henhold til hen-
holdsvis stk. 1 eller 3, med henblik på at gøre det muligt at
indgive oplysninger i elektronisk form i hjemlandet.
Det fremgår af artikel 21, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp
af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel
27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastsætte minimumsstandarder for udbredelse af regulerede
oplysninger, minimumsstandarder for den centrale opbeva-
ringsmekanisme og regler for at sikre interoperabilitet mel-
lem de informations- og kommunikationsteknologier, som
de nævnte mekanismer anvender, og for adgang til de deri
omhandlede regulerede oplysninger på EU-plan. EU-Kom-
missionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over
medier til udbredelse af oplysninger til offentligheden.
Det fremgår af artikel 22, stk. 1, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at udforme og præcisere
følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede
oplysninger på EU-plan: de tekniske krav vedrørende den
kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, om-
handlede mekanismer anvender, de tekniske krav til driften
af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede op-
85
lysninger på EU-plan, de tekniske krav vedrørende de i arti-
kel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en
entydig identifikator for hver udsteder, det fælles format for
de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af
regulerede oplysninger og den fælles klassificering af regu-
lerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer og den fælles liste over forskellige former for
regulerede oplysninger. Det fremgår videre af artikel 22, stk.
2, at ESMA ved udarbejdelsen af udkastene til regulerings-
mæssige tekniske standarder skal tage hensyn til de tekniske
krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der
er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/17/EU af 13. juni 2012. ESMA forelægger disse ud-
kast til reguleringsmæssige tekniske standarder for EU-
Kommissionen senest den 27. november 2015. EU-Kom-
missionen tillægges beføjelser til at vedtage regulerings-
mæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14
i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 23, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen efter proceduren i artikel 27, stk.
2, vedtager gennemførelsesforanstaltninger:
i) hvorved der etableres en mekanisme, der sikrer ækvi-
valens mellem oplysninger, der kræves i henhold til
dette direktiv, herunder årsregnskaber og oplysninger,
der kræves i henhold til et tredjelands love eller admi-
nistrative bestemmelser
ii) som fastslår, at det tredjeland, hvor udsteder er regi-
streret, som følge af sine nationale love og administra-
tive bestemmelser eller praksis eller procedurer base-
ret på de internationale standarder som er opstillet af
internationale organisationer, sikrer ækvivalens med
oplysningskravene i dette direktiv.
Det fremgår videre, at med henblik på første afsnit, nr. ii,
vedtager EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med
forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b foranstaltnin-
ger vedrørende vurdering af standarder, som er relevante for
udstedere i mere end et land. EU-Kommissionen træffer ef-
ter proceduren i artikel 27, stk. 2, de nødvendige afgørelser
om ækvivalens med de regnskabsstandarder, som benyttes
af tredjelandsudstedere på de i artikel 30, stk. 3, fastsatte be-
tingelser. Fastslår EU-Kommissionen, at regnskabsstandar-
derne i et tredjeland ikke er ækvivalente, kan den give den
pågældende udsteder tilladelse til fortsat at benytte disse
regnskabsstandarder i en passende overgangsperiode. Med
henblik på tredje afsnit vedtager EU-Kommissionen også
ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingel-
serne i artikel 27a og 27b foranstaltninger med henblik på at
fastsætte generelle ækvivalenskriterier for regnskabsstandar-
der, som er relevante for udstedere i mere end et land.
Det fremgår af artikel 23, stk. 5, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at for at præcisere de i artikel 23, stk. 2, fastsatte krav
kan EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 27a og 27b vedtage foranstalt-
ninger, som definerer, hvilken type oplysninger offentlig-
gjort i et tredjeland der har betydning for offentligheden i
Den Europæiske Union.
Det fremgår af artikel 23, stk. 7, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet
anvendelse af artikel 23, stk. 6, efter proceduren i artikel 27,
stk. 2, vedtager gennemførelsesforanstaltninger, som fast-
slår, at et tredjeland som følge af sine nationale love eller
administrative bestemmelser har sikret ækvivalens med uaf-
hængighedskravene i dette direktiv og gennemførelsesforan-
staltningerne hertil. EU-Kommissionen vedtager også ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b foranstaltninger med henblik på at fastsætte
generelle ækvivalenskriterier, for så vidt angår første afsnit.
Til nr. 41 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. foretages en nyaffattelse af bestemmelsen. Dette
sker af lovtekniske grunde, da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 42, jf. § 12, stk. 1.
Ved denne ændring ophæves henvisningen til §§ 45 og 46
i lov om værdipapirhandel m.v., som konsekvens af, at §§
45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ophævet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Herudover videreføres bemærk-
ningerne til § 93, stk. 1, i sin helhed, som disse fremgår af
lov nr. 1072 af 20. december 1995 (lovforslag nr. L 250 af
1994/1995) med senere ændringer, som disse bl.a. fremgår
af lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr. 108 af 7. fe-
bruar 2007.
Til nr. 42 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., foretages en nyaffat-
telse af bestemmelsen. Dette sker af lovtekniske grunde, da
ændringerne i bestemmelsen har forskellige ikrafttrædelses-
tidspunkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, jf. § 12, stk. 4.
Denne ændring er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, og §
28 ophæves, jf. hhv. lovforslagets § 1, nr. 7 og nr. 13, og at
§ 29 affattes på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., gennemføres tillige
gennemsigtighedsdirektivets artikel 28, jf. nærmere neden-
for.
§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. fast-
sætter, hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser der
straffes med bøde. Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er be-
gået en overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt
i bestemmelsen.
Det følger af § 93, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår af §
27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk
person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er be-
gået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den
86
juridiske person knyttede personer eller den juridiske person
som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer, har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Overtrædelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. kan
være manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse eller
offentliggørelse af flagningsmeddelelse. Strafsubjekterne for
overtrædelse af § 29, stk. 1-6, er de fysiske eller juridiske
personer, der er forpligtet til at give meddelelse efter flag-
ningsreglerne.
Formålet med at strafbelægge overtrædelse af § 29 i lov
om værdipapirer m.v. er at sikre en effektiv håndhævelse af
flagningsreglerne. Artikel 28 i gennemsigtighedsdirektivet,
der angår administrative foranstaltninger og sanktioner,
foreslås gennemført ved anvendelse af strafferetlige sanktio-
ner. Sanktionsniveauet for administrative sanktioner angivet
i gennemsigtighedsdirektivet er derfor ikke bindende.
Herudover videreføres bemærkningerne til § 93, stk. 1, i
sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 1072 af 20. decem-
ber 1995 (lovforslag nr. L 250 af 1994/1995) med senere
ændringer, som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. de-
cember 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.
Til § 2
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af fodnoten til lov om finan-
siel virksomhed indsættes en henvisning til, at der med den-
ne lov foretages en gennemførelse af dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende
2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet). Med lovfor-
slaget foreslås således ændringer for, at gennemføre direkti-
vets krav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som
nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 29, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ved den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om
finansiel virksomhed ophæves kravet om varig anbringelse
af midlerne i forhold til forsikringsselskabernes opførelse,
eje og drift af fast ejendom. Ændringen giver forsikringssel-
skaberne mulighed for i højere grad at deltage i opførelsen,
ejerskabet og driften af faste ejendomme.
Endvidere får forsikringsselskaberne mulighed for at op-
føre, eje og drive infrastruktur. Infrastruktur omfattende tek-
niske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som
opførelse, ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nød-
vendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg
kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tun-
neller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbin-
delser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der
ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.
Forsikringsselskaberne skal i deres investeringer i såvel
fast ejendom som infrastruktur være opmærksomme på, at
de overholder de generelle investeringsregler i §§ 158-168 i
lov om finansiel virksomhed. Reglerne fastsætter både kvan-
titative og kvalitative begrænsninger.
De kvalitative begrænsninger gælder for samtlige investe-
ringer i forsikringsselskaber, dvs. for investeringer, der
modsvares af egenkapitalen, investeringer, hvor forsikrings-
selskabet bærer investeringsrisikoen og investeringer, hvor
forsikringstageren selv bærer investeringsrisikoen. Det
fremgår af de generelle investeringsregler, at midlerne skal
investeres på en hensigtsmæssig og på en for forsikringsta-
gerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed
for, at selskaberne kan opfylde deres forpligtelser.
Når et forsikringsselskab bærer investeringsrisikoen, er
selskabet underlagt nogle kvantitative begrænsninger i for-
hold til de investeringsaktiver, der dækker de forsikrings-
mæssige hensættelser. Investeringer i infrastruktur via en
unoteret kapitalandel vil eksempelvis være omfattet af §
162, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed. Aktiver,
der udgør en risiko på en enkelt virksomhed omfattet af den-
ne bestemmelse, må samlet højst udgøre 2 procent af de for-
sikringsmæssige hensættelser.
Det forventes, at der fra den 1. januar 2016 vil blive ind-
ført nye regler på forsikringsområdet som følge af gennem-
førelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), herefter benævnt solvens II-direktivet. Med solvens II-
direktivet ændres investeringsreglerne væsentligt. Placer-
ings- og spredningsreglerne udgår og i stedet indføres risi-
kobaserede solvenskapitalkrav og prudent person-princip-
pet, der er et overordnet princip for forsikringsselskabernes
forvaltning af aktiver, hvorefter disse selskaber skal investe-
re deres aktiver således, at forsikringstagerens og de begun-
stigedes interesser varetages bedst muligt.
Til nr. 3 (§ 43, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den eksisterende bestemmelse i § 43, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indeholder hjemmel til at udstede regler
om god skik for finansielle virksomheder, herunder adgang
til en indlånskonto. Bestemmelsen indeholder imidlertid ik-
87
ke hjemmel til at fastsætte regler om størrelsen af et eventu-
elt gebyr for en sådan konto.
Med forslaget til § 43, stk. 2, 2. pkt., indføres en hjemmel
for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om
indholdet af en almindelig indlånskonto, herunder om stør-
relsen af et eventuelt årligt gebyr, der må opkræves som be-
taling for kontoen.
Reglerne om en basal indlånskonto vil blive gennemført
ved en ændring af den nugældende bekendtgørelse nr. 928
af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder.
Indlånskontoen skal som minimum give adgang til kredit-
transaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v., et
debetkort med saldokontrol eller et hævekort, mulighed for
at indsætte og hæve kontanter samt at kontoen skal kunne
anvendes som NEM-konto.
De pengeinstitutter, der har en aftale om udstedelse af de-
betkort med saldokontrol, skal tilbyde kunden et sådant kort.
De få institutter, der ikke i dag har en sådan aftale, skal til-
byde et hævekort, med henblik på at lette adgangen til kon-
tanter.
Det er ikke hensigten at ændre i det enkelte pengeinstituts
forretningsmodel, hvorfor pengeinstitutter uden kassefunkti-
on ikke skal etablere en sådan. Tilsvarende gælder for pen-
geinstitutter, der ikke tilbyder indlånskonti eller kun tilbyder
en opsparingskonto. Såfremt f.eks. indsættelse af penge på
kontoen derimod skal ske ved henvendelse ved kassen, kan
pengeinstituttet begrænse disse henvendelser til en ekspedi-
tion pr. uge.
Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at denne konto en-
ten skal være gebyrfri eller højest må koste 180 kr. om året
svarende til 15 kr. om måneden. Beløbet reguleres med net-
toprisindekset pr. 10. januar. Første regulering af gebyret
gennemføres den 1. februar 2016. Finanstilsynet offentlig-
gør årligt gebyrets størrelse efter reguleringen efter netto-
prisindekset.
For at holde omkostningerne på et rimeligt niveau skal det
være muligt at tilbyde denne konto uden, at kunden skal ha-
ve personlig betjening. Såfremt pengeinstituttet selv vælger
at tilknytte flere funktioner til denne konto, kan instituttet
ikke opkræve et gebyr for disse ekstra funktioner ud over de
180 kr.
Pengeinstituttet kan dog tilbyde forbrugeren at tilkøbe
yderligere funktioner eller serviceydelser til kontoen mod
gebyrbetaling, f.eks. et ekstra kort eller kontoudtog, men
forbrugeren skal altid have mulighed for at vælge en konto,
der kun indeholder de tre ovennævnte funktioner til maksi-
malt 180 kr. om året.
Til nr. 4 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændringen af § 43, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed gennemføres artikel 9 i boligkreditdirekti-
vet. Med ændringen gives der hjemmel til, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
kompetencer den enkelte ansatte i et penge- og realkreditin-
stitut skal besidde, når denne præsenterer, tilbyder, rådgiver
om og administrerer boligkreditaftaler.
I dag har erhvervs- og vækstministeren efter den gældende
§ 43, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte regler om kompe-
tencekrav for finansielle rådgivere. § 43, stk. 4, blev indsat
ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskelli-
ge andre love. Af bemærkningerne til lov nr. 1556 af 21. de-
cember 2010 (lovforslag nr. L 49 af 9. november 2010)
fremgår, at bestemmelsens formål var at sikre, at der kunne
udstedes en bekendtgørelse om kompetencekrav til rådgive-
re, der yder rådgivning om finansielle ydelser. Det fremgår
videre, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at stille krav
om, at de omfattede virksomheder er forpligtede til at sikre,
at deres medarbejdere har kompetence til at yde forsvarlig
rådgivning om finansielle ydelser. Bekendtgørelse nr. 346 af
15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder
rådgivning om visse investeringsprodukter er udstedt i med-
før af den gældende § 43, stk. 4.
Det bemærkes, at begrebet finansielle rådgivere i lov om
finansiel virksomhed ikke er identisk med begrebet i lov om
finansielle rådgivere, hvor Finanstilsynet i dag har bemyndi-
gelsen til at udstede regler om kompetencekrav. I sidstnævn-
te lov defineres finansielle rådgivere som en virksomhed,
der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibe-
skæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til for-
brugere.
For at sikre, at kompetencekravene fremover koordineres
af én myndighed, ændres bemyndigelsen til at fastsætte reg-
ler om kompetencekrav for boligkreditgivere og boligkredit-
formidlere i forbindelse med gennemførelsen af boligkredit-
direktivet, så den tillægges erhvervs- og vækstministeren i
såvel lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskredit-
selskaber og lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere.
Bestemmelsen gennemfører artikel 9 i boligkreditdirekti-
vet. Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om kompetencekrav udvides således
til også at gælde for ansatte i penge- eller realkreditinstitut
som præsenterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer bo-
ligkreditaftaler, som defineret i artikel 4, nr. 11, i boligkre-
ditdirektivet.
Med ansatte menes der i den henseende, i overensstem-
melse med boligkreditdirektivets definition af personale i ar-
tikel 4, nr. 11:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
88
Minimumskravene for de personer, der i boligkreditdirek-
tivet benævnes kreditgivere og kreditformidlere, vil blive
fastsat i overensstemmelse med det i boligkreditdirektivets
bilag III, som det nærmere er beskrevet under de almindeli-
ge bemærkninger i afsnit 2.8.1.1.3.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 43, stk. 4, vil forsat kun-
ne anvendes til at fastsætte kompetencekrav for ansatte i fi-
nansielle virksomheder, der yder investeringsrådgivning.
Til nr. 5 (§ 77 f i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede § 77 f, stk. 1, stilles der krav om, at
penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønningen af
instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forpligtelser
efter § 43 i lov om finansiel virksomhed. Forslaget er en
gennemførelse af artikel 7 i boligkreditdirektivet.
De ansatte i penge- og realkreditinstitutter, der er omfattet
af den foreslåede § 77 f, er defineret i artikel 4 nr. 11, i bo-
ligkreditdirektivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der til
forbrugere deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder
eller bevilger kredit mod pant eller ved anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse i fast ejendom. Forbrugere skal forstås i
overensstemmelse med definition i § 2, nr. 5 i den gældende
lov om finansielle rådgivere, der med lovforslaget bliver §
2, nr. 7. En forbruger er efter denne definition en person, der
i forbindelse med rådgivning omfattet af lov om finansielle
rådgivere, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i institutterne, da de
ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov for
at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
Det følger allerede af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i
lov om finansiel virksomhed, at penge- og realkreditinstitut-
ter skal have en lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Med det fore-
slåede § 77 f, stk. 2, som er en implementering af artikel 7,
stk. 3, i boligkreditdirektivet, præciseres det, at lønpolitik-
ken skal sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskyn-
de til risikotagning, som overskrider penge- eller realkredit-
instituttets risikoprofil.
Formålet med artikel 7 i boligkreditdirektivet er at sikre,
at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og
professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder kredit,
herunder når der fortages kreditvurdering. Aflønningsstruk-
turen hos et penge- eller realkreditinstitut må som følge he-
raf således ikke kunne påvirke personalet til ikke at handle i
forbrugerens interesse.
Lønpolitikken skal endvidere sikre, at aflønningsstruktu-
ren er i overensstemmelse med det pågældende penge- eller
realkreditinstituts forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Med dette menes, at lønpolitikken
skal afspejle instituttets overvejelser i forhold til, hvordan
instituttet vil indrette sin virksomhed med henblik på opfyl-
delse af sine langsigtede målsætninger, herunder hvilke af-
lønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre elementer
virksomheden benytter. På denne måde fastslås det, at insti-
tutternes bestyrelse skal sikre en sammenhæng mellem af-
lønning af medarbejderne på den ene side og instituttets
langsigtede interesser på den anden.
Endelig følger det af det foreslåede § 77 f, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal lønpolitikken være med til at
sikre, at aflønning af ansatte hos et penge- eller realkreditin-
stitut ikke er betinget af antallet af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål. Bestemmel-
sen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og arti-
kel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er en sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i institut-
tets rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit mod
pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruktur, der
giver mulighed for at opnå variable løndele baseret på råd-
givning eller salg til forbrugere, kan således ikke være i
overensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik
for et penge- eller realkreditinstitut.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos det
enkelte penge- eller realkreditinstitut er afhængig af speci-
fikke salgsmål eller krav om imødekommelse af låneanmod-
ninger i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkre-
te salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte
ansatte indgår i.
Det vil dog være muligt at basere en mulighed for opnåel-
se af variabel løn på eksempelvis instituttets overskud. Dette
medfører, at det fortsat vil være muligt at have salgsmål, der
er baseret på ønsker og målsætninger til instituttets vækst og
muligheder for udvikling. Dette skal dog under alle omstæn-
digheder ske indenfor henholdsvis reglerne om interesse-
konflikt og om variabel løn.
For så vidt angår det foreslåede stk. 4, er der tale om et
forslag, der svarer til de gældende bestemmelser om afløn-
ning i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel virksomhed, som
ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold, der er omfattet
af kollektive overenskomster, dog således at stk. 1-7 finder
anvendelse på bonusordninger og andre aftaler om variabel
løn for overenskomstansatte, i det omfang sådanne ordnin-
ger ikke er fastsat i overenskomsten.
89
EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler i lov om
finansiel virksomhed er blevet til under forudsætning af en
respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige forhold.
Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens henstilling af
29. april 2009 om aflønning i den finansielle sektor, at hen-
stillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder, som
arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overens-
komstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, eksempelvis hvis et kreditinstitut vælger at give med-
arbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet i over-
enskomsten er forpligtet hertil.
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en bestemmelse sva-
rende til den gældende § 77 a, stk. 10, i lov om finansiel
virksomhed, således at den samme undtagelse for variable
løndele finder anvendelse på ansatte hos penge- og realkre-
ditinstitutter, der er omfattet af den foreslåede § 77 f. Det
foreslåede stk. 1 og 3 finder således ikke anvendelse på af-
lønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 6 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om
finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte nærme-
re regler om opgørelse af fondsmæglerselskabers og investe-
ringsforvaltningsselskabers faste omkostninger samt visse
moderselskabers og koncerners faste omkostninger.
Af bemærkningerne til den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), fremgår det,
at artikel 97, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets For-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, herefter benævnt
CRR, giver EU-Kommissionen hjemmel til, efter forelæg af
udkast fra EBA, at vedtage bindende tekniske standarder
med henblik på at præcisere kravet til de fondsmæglersel-
skaber, som er omfattet af artikel 97 i CRR, om at have et
kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger m.v. Ifølge artikel 97, stk. 4, i CRR vil
EU-Kommissionens bindende tekniske standarder omfatte
regler om betingelserne for den kompetente myndigheds til-
pasning af kravet om, at et selskab skal have et kapital-
grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger.
Det fremgår tillige af bemærkningerne til den gældende §
143, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet, for så vidt angår investe-
ringsforvaltningsselskaber, visse fondsmæglerselskaber og
de i § 143, stk. 1, nr. 5, nævnte moderselskaber og koncer-
ner, som ikke er omfattet af kravet i artikel 97, stk. 1, i CRR,
skal kunne fastsætte nærmere regler om opgørelsen af faste
omkostninger samt fastsætte supplerende regulering for de
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af artikel 97, stk. 1, i
CRR, i det omfang dette er nødvendigt og muligt i henhold
til EU-retten.
Det foreslås med ændringen af § 143, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed at udvide den eksisterende bemyn-
digelse således, at Finanstilsynet tillige bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at Finanstil-
synet kan tilpasse kravet om, at et fondsmæglerselskab eller
et investeringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrund-
lag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste om-
kostninger i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets
virksomhed.
Det fremgår af § 125, stk. 3, 2. pkt., og § 126 a, stk. 5, 2.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan til-
passe kravet om, at visse fondsmæglerselskaber, jf. § 125,
stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, samt investe-
ringsforvaltningsselskaber skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed
siden det foregående år. Af bemærkningerne til § 126 a, stk.
5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
fremgår det, at Finanstilsynet med hjemmel i § 143, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed vil fastsætte nærmere
regler for opgørelse af investeringsforvaltningsselskabers fa-
ste omkostninger svarende til de bindende tekniske standar-
der, som vil blive udstedt af EU-Kommissionen med hjem-
mel i artikel 97, stk. 4, CRR.
Investeringsforvaltningsselskaber og visse fondsmægler-
selskaber er ikke omfattet af artikel 97 i CRR. For investe-
ringsforvaltningsselskaberne skal artikel 97 i CRR dog finde
tilsvarende anvendelse, idet der i artikel 7, stk. 1, litra a, nr.
iii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af lov og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), herefter benævnt
UCITS-direktivet, henvises til artikel 21 i det ophævede di-
rektiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investe-
ringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, hvilket
skal forstås som en henvisning til artikel 97 i CRR, som er-
statter artikel 21 i direktiv 2006/49/EF. For de fondsmægler-
selskaber, der ikke er omfattet af artikel 97 i CRR, er der i §
125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsat nationale
regler, som svarer til dem, der gælder for de fondsmægler-
selskaber, der er direkte omfattet af CRR.
Med den foreslåede ændring af § 143, stk. 1, nr. 5, sikres
det, at Finanstilsynet har den fornødne hjemmel til også at
udstede regler om betingelserne for, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet om, at et fondsmæglerselskab eller et investe-
ringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed,
så kravet til kapitalgrundlagets størrelse afspejler selskabets
aktiviteter.
Finanstilsynet forventer at fastsætte bestemmelser, der
lægger sig op ad de bestemmelser, som EU-Kommissionen
fastsætter med hjemmel i artikel 97, stk. 4, i CRR, med de
90
tilpasninger der naturligt følger af de forskellige virksom-
hedstyper.
Til nr. 7 (§ 184, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af §
195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virk-
somhederne skal indsende deres godkendte årsrapport direk-
te til Erhvervsstyrelsen. Virksomhederne skal fortsat som
hidtil indsende den af bestyrelsen godkendte årsrapport til
Finanstilsynet efter § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås desuden for overskuelighedens skyld at ind-
sætte en henvisning til henholdsvis § 194, stk. 1, og § 195,
stk. 1, hvoraf pligten til at indsende årsrapporten fremgår, i
bestemmelsen.
Til nr. 8 (§ 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås i § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
at kravet om indsendelse af den af bestyrelsen godkendte
årsrapport i to eksemplarer udgår. Den nugældende regel er
udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev indsendt på
papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt digitalt,
hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke længere
er relevant. Kravet om indsendelse af den bestyrelsesgod-
kendte årsrapport til Finanstilsynet skal sikre, at Finanstilsy-
net modtager den af virksomhedernes ledelser udarbejdede
årsrapport samtidig med, at den bliver tilgængelig for ejerne
(aktionærerne) inden generalforsamlingen. Der er ingen
formkrav til denne indsendelse.
Til nr. 9 (§ 195, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
De gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om finansiel
virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder, de fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somhederne skal indsende deres årsrapport i tre eksemplarer
til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene
eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør
årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer præg
af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk blev
indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt
digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og vide-
resendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse
er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de
finansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til §
195, stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende de-
res endeligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervssty-
relsen med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrel-
sen samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede
stk. 1, 3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsy-
net til brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktie-
selskab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 er således, at den i § 194
omhandlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den
i § 195 omhandlede årsrapport er godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Det foreslås i § 195, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
at indsætte en undtagelse for investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra d, i lov om finansiel virksom-
hed, således at disse selskaber skal indsende deres halvårs-
rapport til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårs-
periodens afslutning. Årsagen, til at det foreslås at give disse
selskaber en kortere frist end de øvrige selskaber, jf. det
foreslåede § 195, stk. 1, skyldes, at der i artikel 68 i UCITS-
direktivet, er fastsat en frist på 2 måneder for indsendelse af
halvårsrapporter for investeringsforvaltningsselskaber. Fri-
sten for indsendelse af halvårsrapporter på 2 måneder er
uændret i forhold til de gældende regler for offentliggørelse
af halvårsrapporter, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 281
af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitut-
ter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Til nr. 10 (§ 195, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
91
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3, som bliver stk. 4, op-
hæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af
den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrel-
sen. Stk. 4, som bliver stk. 5, foreslås ophævet. Baggrunden
herfor er den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, hvorefter
årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Er-
hvervsstyrelsen, hvorfor den gældende bestemmelse i stk. 4
ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt, indtil videre i PDF-format.
Forslaget ligger i forlængelse af lov nr. 341 af 27. april
2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre
love, som indførte mulighed for, at Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, kan fastsætte
regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som efter
loven skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal indsendes
digitalt. Den foreslåede bestemmelse indfører således regler
for de finansielle virksomheder, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven med hensyn til
digital indsendelse af års- og halvårsrapporter. Den bemyn-
digelse, som foreslås til Finanstilsynet til at fastsætte nær-
mere regler om indsendelse, modtagelse og offentliggørelse
af års- og halvårsrapporter vil blive udnyttet efter forhand-
ling med Erhvervsstyrelsen om udformningen af reglerne.
Reglerne vil således blive udformet med udgangspunkt i og
ud fra erfaringerne med de regler, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, herunder even-
tuelt om mulighed for fritagelse fra pligten til digital indbe-
retning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 11 (§ 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en undtagelse fra kravet om indsendelse af års-
rapporterne i mere end et eksemplar, når indsendelsen sker
digitalt. De foreslåede ændringer af § 195, stk. 1, hvorefter
årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Er-
hvervsstyrelsen, som videresender til Finanstilsynet, medfø-
rer, at § 196, stk. 4, ikke længere er relevant, hvorfor be-
stemmelsen foreslås ophævet.
Til nr. 12 (§ 208, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen af bestemmelsen har til formål at bringe be-
stemmelsen i overensstemmelse med reglerne i CRR, hvor-
efter egentlig kernekapitals hovedstol i pengeinstitutter ale-
ne må reduceres eller indfries ved instituttets likvidation el-
ler diskretionært efter myndigheders forudgående tilladelse.
Det er bestyrelsen i sparekassen eller andelskassen, der på
baggrund af instituttets kapitalforhold samt forventninger til
det omdannede instituts kapitalforhold, beslutter, om der
skal tilbydes indløsning af garantkapital eller andelskapital i
forbindelse med omdannelsen.
Såfremt garanterne eller andelshaverne tilbydes kontant
indløsning, skal bestyrelsen sikre, at garanterne og andelsha-
verne kan træffe beslutning om kontant indløsning på et til-
strækkeligt oplyst grundlag, som udgangspunkt svarende til
oplysningsgrundlaget i et prospekt. Det foreslås i 2. pkt., at
kontant indløsning skal ske inden fusionsplanen underskri-
ves, således at kapitalforholdene i det omdannede institut ef-
ter en eventuel indløsning er kendt, når fusionsplanen under-
skrives.
Hvis garanterne eller andelshaverne vælger ikke at tage
imod tilbud om kontant indløsning, vil der i stedet ske om-
bytning til markedskurs af garantbeviser og andelsbeviser til
aktier i aktieselskabet, således at garanten eller andelshave-
ren bliver aktionær i det omdannede institut.
Hvis garanterne eller andelshaverne ønsker sig kontant
indløst i større omfang, end bestyrelsen finder forsvarligt af
hensyn til instituttets samlede kapitalforhold, skal bestyrel-
sen tilkendegive, hvordan indløsning vil blive fordelt imel-
lem garanter og andelshavere.
Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens gene-
ralforsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannel-
sen skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.
Finanstilsynet skal efter artikel 77 og 78 i CRR og artikel
27-32 i Kommissionens delegerede forordning nr.
241/2014/EU af 7. januar 2014 om udbygning af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapi-
talgrundlagskrav for institutter give tilladelse til en eventuel
indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse
med omdannelsen. En eventuel indløsning af garantkapital
eller andelskapital er efter det foreslåede 3. pkt. betinget af
omdannelsens gennemførelse. Baggrunden for dette er, at
der med gennemførslen af CRR er gennemført tiltag, der
skal sikre kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.
92
Til nr. 13 (§ 308, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af § 308, stk. 2, præciseres
det, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I skal overskride én eller flere af de grænseværdier
nævnt i § 308, stk. 2, nr. 1-3, i to på hinanden følgende år
for at blive identificeret som et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI). Det fremgår ikke klart af formuleringen af
bestemmelsen i dag, at de nævnte grænseværdier skal være
overskredet i to på hinanden følgende år. Der er ikke til-
tænkt indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 14 (§ 343 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere ændret til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1. Da der er en henvisning til lov om finan-
sielle rådgivere i § 343 d, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed, foreslås henvisningen ændret til lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere.
Til nr. 15 (§ 354, stk. 6, nr. 28, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat
af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354 i lov om finan-
siel virksomhed pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skær-
pede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i
medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle of-
fentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne
af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige
oplysninger.
§ 354 i lov om finansiel virksomhed indeholder ikke
hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige op-
lysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 354, stk. 6, nr. 28, i lov
om finansiel virksomhed at etablere en mulighed for Finans-
tilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til disse un-
dersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgel-
sesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i hen-
hold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for un-
dersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 16 (§ 354, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningen i stk. 9 fra nr. 28 til nr. 29.
Til nr. 17 (§ 354, stk. 11, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr. 36 til nr. 37,
og nr. 37 ændres til nr. 38.
Til nr. 18 (§ 354, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 12 fra nr. 29-32 til nr.
30-33.
Til nr. 19 (§ 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 13 fra nr. 29-32 til nr.
30-33, og nr. 38 ændres til nr. 39.
Til nr. 20 (§ 361, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel
virksomhed ophæves. Efter den nugældende bestemmelse
hjemles der mulighed for at opkræve en afgift for anmod-
ning om optagelse i et register for kvalificerede investorer,
jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. Med lovfor-
slagets § 1, nr. 5, ophæves reglerne om et register for kvali-
ficerede investorer i § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v., hvorfor der ikke længere skal kunne opkræves afgift
herfor. Der er således tale om en konsekvensændring som
følge af, at dele af § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves.
93
Til nr. 21 (§ 361, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed)
Den foreslåede nyaffattelse af § 361, stk. 1, nr. 23, som
med lovforslaget bliver nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed er en konsekvens af, at betegnelsen pantebrevsselskab
erstattes med betegnelsen ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig afgift
for virksomheder, der giver boligkredit som et ejendomskre-
ditselskab i henhold til lov om pantebrevsselskaber, som
foreslås ændret til lov om ejendomskreditselskaber ved dette
lovforslags § 5.
I dag opkræves der for et pantebrevselskab for en finansiel
rådgiver årligt 10.000 kr. i 2004-niveau. Henset til at beteg-
nelsen pantebrevsselskab dækker et mindre forretningsom-
råde end den med forslaget indførte betegnelse ejendoms-
kreditselskab, vil Finanstilsynet skulle føre tilsyn med et
bredere forretningsområde for de selskaber, som fremadret-
tet benævnes ejendomskreditselskaber. Dette medfører der-
for en højere afgift for ejendomskreditselskaber, end hvad
der i dag gælder for pantebrevselskaber.
Der foreslås på den baggrund en årlig afgift på 13.600 kr.
i 2004-niveau svarende til ca. 28.200 kr. årligt i 2014-ni-
veau.
Til nr. 22 (§ 361, stk. 1 nr. 35, i lov om finansiel virksom-
hed)
Med den foreslåede § 361, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel
virksomhed indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig af-
gift for virksomheder, der formidler boligkredit i henhold til
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovforslagets § 4.
Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau sva-
rende til ca. 15.500 kr. årligt i 2014-niveau. Det tilsvarende
beløb for en finansiel rådgiver er 12.000 kr. årligt i 2004-ni-
veau. Boligkreditformidlere vil imidlertid have et smallere
forretningsområde, hvilket bør medføre en lavere afgift, end
hvad der gælder for de finansielle rådgivere.
Til nr. 23 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af, at § 195, stk. 4, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr.
10.
Til nr. 24 (§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed er overgangsbestemmelser, der foreslås ophævet, da de
er forældede.
Det følger således af § 384 i lov om finansiel virksomhed,
at indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun anvendelse på
kundeforhold etableret efter den 1. januar 2002, eller hvis
kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed.
Det fremgår af § 385, at for kundeforhold etableret før den
1. januar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold
indtil den 1. januar 2006 videregives til koncernforbundne
finansielle virksomheder, medmindre kunden indgår nye af-
taler med den finansielle virksomhed eller kunden fremsæt-
ter indsigelse herimod. Det fremgår endelig af § 386, stk. 2,
at Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk senest
den 1. juli 2004 skal opfylde likviditetskravet i lovens § 152.
Til nr. 25 (§ 415, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev »engagementer
med« ændret til »eksponeringer mod«. I § 415 i lov om fi-
nansiel virksomhed står engagement med i ental. Det fore-
slås, at dette konsekvensrettes, så der rettelig kommer til at
stå eksponering mod i ental. Der er alene tale om en konse-
kvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om kreditaftaler)
I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning nr.
20 af 28. februar 2011 om notehenvisninger i love og admi-
nistrative forskrifter, der gennemfører EU-retsakter, m.v.,
foreslås fodnoten til lovens titel ændret, således at den tillige
indeholder en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkredit-
aftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.
Til nr. 2 (§ 7 a, stk. 2, nr. 16, i lov om kreditaftaler)
Efter den gældende § 7 a, stk. 2, nr. 16, skal oplysninger-
ne, der gives til forbrugeren forud for indgåelsen af en kre-
ditaftale, indeholde oplysning om retten til førtidig tilbage-
betaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgive-
rens ret til kompensation og om, hvordan denne kompensati-
on fastsættes i overensstemmelse med § 26.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter der
i kreditaftaleloven indsættes en ny § 26 a om ret til førtidig
tilbagebetaling af pantebreve i fast ejendom, foreslås det, at
der i § 7 a, stk. 2, nr. 16, efter »§ 26« indsættes: »eller § 26
a«.
Forslaget indebærer, at oplysningerne, der gives til forbru-
geren forud for indgåelsen af en kreditaftale på samme måde
som ved kreditaftaler, der er omfattet af § 26 i kreditaftale-
loven, skal indeholde oplysning om retten til førtidig tilba-
gebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgi-
verens ret til kompensation og om, hvordan denne kompen-
sation fastsættes i overensstemmelse med § 26 a. Oplysnin-
gerne gives ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS, jf. forsla-
get til § 7 a, stk. 10, og bilag 5 (§ 3, nr. 4 og 11).
Til nr. 3 (§ 7 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 a, stk. 4, 2. pkt., gennemfører artikel
14, stk. 10, i boligkreditdirektivet om oplysningspligtens
omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes
taletelefoni mellem kreditgiveren og forbrugeren. Taletele-
foni skal forstås i sammenhæng med den teknologiske ud-
vikling og dækker eksempelvis også anvendelse af internet-
baserede talekommunikationsformer, såsom IP-telefoni.
94
I overensstemmelse hermed foreslås det i bestemmelsen,
at beskrivelsen af karakter og væsentligste egenskaber for en
finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden ret-
tighed knyttet til fast ejendom, i stedet for de i § 7 a, stk. 4,
1. pkt., nævnte oplysninger, ved anvendelse af taletelefoni
mindst skal indeholde de oplysninger, der fremgår af del A,
afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i det foreslåede bilag 5
til loven.
Ved anvendelse af taletelefoni ved kreditaftaler, der sikres
ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom skal
beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og
vigtigste egenskaber således som minimum indeholde oplys-
ning om hovedtrækkene ved lånet, rentesats og andre om-
kostninger, betalingernes hyppighed og antal og ydelsens
størrelse, som nærmere angivet i del A, afsnit 3-6, i oplys-
ningsskemaet ESIS i det foreslåede bilag 5 til loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 7 a, stk. 10, til lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 a, stk. 10, indebærer, at kreditgiveren
ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, skal give oplysninger ved hjælp af
oplysningsskemaet ESIS i lovens bilag 5, jf. lovforslagets §
3, nr. 11.
Den foreslåede § 7 a, stk. 10, indebærer endvidere, at de
anførte oplysninger skal gives efter, at forbrugeren har afgi-
vet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansiel-
le situation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7
c.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14, stk. 1 og 2, i bolig-
kreditdirektivet, hvorefter de individuelle oplysninger, som
kreditgiver og i givet fald kreditformidler er forpligtet til at
give forbrugeren forud for aftaleindgåelsen, gives via ESIS,
jf. direktivets bilag II (forslaget til § 3, nr. 11). Oplysninger-
ne skal gives uden unødig forsinkelse efter, at forbrugeren i
overensstemmelse med direktivets artikel 20 har afgivet de
nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situa-
tion og sine præferencer, jf. artikel 14, stk. 1, litra a, og i
god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et
kredittilbud, jf. artikel 14, stk. 1, litra b.
Det følger af direktivets artikel 14, stk. 1, litra a, at oplys-
ningerne skal gives uden unødig forsinkelse efter, at forbru-
geren har afgivet de nødvendige oplysninger til brug for kre-
ditvurderingen. Formuleringen uden unødig forsinkelse er
ikke medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at kredit-
giveren eller i givet fald kreditformidleren giver de pågæl-
dende oplysninger til forbrugeren snarest muligt.
Bestemmelsen tilsigter ikke at hindre, at ESIS som hidtil
gives i forbindelse med lånetilbuddet, forudsat at lånetilbud-
det gives til forbrugeren snarest muligt, efter at denne har
afgivet de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med
§ 7 c.
Kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, omfatter kreditaftaler eller tilsagn
om kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en
anden sikkerhed i fast ejendom, eller som er sikret i form af
en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, jf. artikel 3, stk.
1, litra a, i boligkreditdirektivet. Begrebet fast ejendom i be-
stemmelsen omfatter grundstykker med tilhørende bestand-
dele, herunder ubebyggede grunde og grunde med tilhøren-
de bygninger. Ejerlejligheder og bygninger på lejet grund er
endvidere omfattet af begrebet. Den foreslåede bestemmelse
finder således anvendelse, uanset om den faste ejendom an-
vendes til beboelse eller ej.
Det er en betingelse, at kreditaftalen er sikret ved pant el-
ler anden rettighed knyttet til en fast ejendom. Der skal såle-
des være tale om en rettighed, der nyder tinglig beskyttelse,
og som kan gøres gældende i tilfælde af misligholdelse af
kreditaftalen.
Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er
således omfattet, hvis kreditten er sikret ved pant i form af
pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i
fast ejendom eller skadesløsbrev i fast ejendom. Tilsvarende
vil forbrugeres lån til andelsbolig med sikkerhed i andelen
være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde er knyttet til
den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.
Kreditaftaler, der ikke er sikret ved en rettighed knyttet til
fast ejendom, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.
Det vil gælde uanset, hvad formålet med kreditaftalen er for
forbrugeren.. Dette indebærer bl.a., at kreditaftalelovens bi-
lag 2 som hidtil skal anvendes i disse tilfælde. Det vurderes,
at medlemslandene har mulighed for at gennemføre direkti-
vet på den anførte måde.
Er en kreditaftale sikret både ved rettighed knyttet til fast
ejendom og på anden måde (f.eks. ved sikkerhed i en bil),
anvendes ESIS i det omfang, rettigheden knyttet til fast
ejendom må antages at være den primære sikkerhedsstillelse
i forhold til det aktuelle lån. I andre tilfælde anvendes kre-
ditaftalelovens bilag 2. Således må pant i bilen eksempelvis
antages at være den primære sikkerhedsstillelse ved et bil-
lån, uanset om forbrugeren samtidig har underpantsat et
ejerpantebrev i fast ejendom til banken »for alt nuværende
og fremtidigt mellemværende«, og ESIS ville ikke skulle
anvendes i en sådan situation.
I tilfælde, hvor der stilles flere former for sikkerhed, og
hvor sikkerheden knyttet til fast ejendom må antages at være
den primære sikkerhed, skal kreditgiver udover oplysningen
om sikkerheden knyttet til den faste ejendom i ESIS, give
forbrugeren oplysninger om den øvrige sikkerhed i et sær-
skilt dokument, der kan knyttes som bilag til ESIS. I tilfæl-
de, hvor sikkerheden knyttet til fast ejendom ikke må anta-
ges at være den primære sikkerhed, skal kreditgiver i stedet
oplyse om den primære sikkerhed såvel som sikkerheden i
den faste ejendom under pkt. 2 i formularen i kreditaftalelo-
vens bilag 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at be-
kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af
oplysningsskema efter § 7 a i kreditaftaleloven bortfalder
som konsekvens af ændringen af § 7 a, stk. 10, med virkning
fra den 21. marts 2016.
95
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11 (forslag
til bilag 5) og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5 (§ 7 b, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 b, stk. 3, 3. og 4. pkt. implementerer
artikel 14, stk. 2, i boligkreditdirektivet, der bestemmer, at
de individuelle oplysninger, som kreditgiver og i givet fald
kreditformidler er forpligtet til at give forbrugeren i medfør
af artikel 14, stk. 1, gives via ESIS, jf. direktivets bilag II,
for så vidt angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, i kreditaftaleloven. Kreditgiveren eller kreditformid-
leren skal således anvende ESIS i stedet for kreditaftalelo-
vens bilag 3 ved kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til
fast ejendom. Endvidere indebærer det foreslåede 4. pkt., at
oplysningerne på samme måde som efter den foreslåede § 7
a, stk. 10, skal gives efter, at forbrugeren har afgivet de nød-
vendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation
og sine præferencer i overensstemmelse med kreditaftalelo-
vens § 7 c.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4 (forslag
til § 7 a, stk. 10) og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 b, stk. 5, 3. pkt., gennemfører artikel
14, stk. 10, i boligkreditdirektivet om oplysningspligtens
omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes
taletelefoni mellem kreditgiveren og forbrugeren for så vidt
angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i
kreditaftaleloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3 (forslag
til § 7 a, stk. 4, 2. pkt.), og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 7 d i lov om kreditaftaler)
Indsættelsen af en overskrift efter § 7 c er følge af den nye
bestemmelse, der foreslås indsat som § 7 d før overskriften
før § 8.
Den foreslåede § 7 d gennemfører artikel 14, stk. 6, i bo-
ligkreditdirektivet og fastsætter en ret til betænkningstid ved
indgåelse af kreditaftaler om lån mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Bestemmelsens stk. 1, indebærer således, at kreditgiver ik-
ke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbruge-
rens antagelse af et tilbud om lån mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at afkorte
kreditgivers hidtidige acceptfrister, der sædvanligvis er læn-
gere end 7 dage, eller at ændre på, fra hvilket tidspunkt fri-
sten for forbrugerens accept af tilbuddet regnes.
Det foreslås, at den lovbestemte betænkningstid alene skal
gælde ved tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes
på baggrund af obligationsudstedelse. For øvrige lån med
pant i fast ejendom finder bestemmelsen om fortrydelsesret i
§ 19 i kreditaftaleloven således fortsat anvendelse.
Anvendelsesområdet for den foreslåede § 7 d er det sam-
me, som for den gældende bestemmelse i § 19, stk. 7, i kre-
ditaftaleloven om, at fortrydelsesretten efter § 19, stk. 1-6,
ikke finder anvendelse på lån med pant i fast ejendom, der
ydes på baggrund af obligationsudstedelse. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag nr. L 91 af 16.
december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og lov
om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkredit-
direktivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at være til
hinder for, at forbrugeren accepterer tilbuddet umiddelbart
efter, at denne i fornødent omfang har haft lejlighed til at
sætte sig ind i kredittilbuddet. Ved sin accept af lånetilbud-
det fraskriver forbrugeren sig således den eventuelt resteren-
de del af betænkningstiden.
Den lovbestemte betænkningstid gælder alene for antagel-
se af tilbuddet om de anførte lån mod pant i fast ejendom og
tilsigter ikke at være til hinder for, at der i tilknytning til en
sådan kreditaftale indgås en aftale om fastkurs, der således
som hidtil vil kunne indgås med kort frist for accept af fast-
kursaftalen.
Det fastsættes i det foreslåede stk. 2, at debitorrenten og
de øvrige omkostninger kan variere fra det, der er angivet i
tilbuddet, i overensstemmelse med værdien af de underlig-
gende obligationer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 9 stk. 4, i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 9, stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 27,
stk. 4, i boligkreditdirektivet og fastsætter, at kreditgiver ved
refinansiering af et variabelt forrentet lån med pant i fast
ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse,
forud for auktionen skriftligt skal underrette forbrugeren på
papir eller andet varigt medium om den forestående proced-
ure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten. Den
foreslåede § 9, stk. 4, 2. pkt., svarer til den gældende § 9,
stk. 4, og forpligter således fortsat kreditgiver til at underret-
te forbrugeren om ændringer i debitorrenten, når ændringen
er trådt i kraft. Der findes ikke en tilsvarende pligt i bolig-
kreditdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at kredit-
giver forpligtes til forud for refinansieringen af et variabelt
forrentet lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, skriftligt at underrette forbrugeren
om den forestående refinansiering. Samtidig fastholdes for-
pligtelsen til at underrette forbrugeren om ændringen i debi-
torrenten, når ændringen er trådt i kraft.
Formuleringen »i god tid« i direktivbestemmelsen er ikke
medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at oplysninger-
ne meddeles på et sådant tidspunkt forud for refinansierin-
gen (auktionen), at forbrugeren har tilstrækkelig tid til at
sætte sig ind i oplysningerne.
96
Der tilsigtes ikke ændringer i det hidtidige anvendelses-
område for § 9, stk. 4, i kreditaftaleloven, herunder i forhold
til omfattede låntyper. Der henvises i den forbindelse til be-
mærkningerne til § 1, nr. 8 (forslag til §§ 8-10), i lovforslag
nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kredit-
aftaler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af
forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, til-
læg A.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 16 a i lov om kreditaftaler)
Indsættelsen af en overskrift efter § 16 er en følge af den
nye bestemmelse, der foreslås indsat som § 16 a før § 17.
Den foreslåede § 16 a svarer til artikel 17 i boligkreditdi-
rektivet og omhandler beregningen af de årlige omkostnin-
ger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom.
Om begrebet kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, kan der henvises til § 3,
nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Stk. 1 indebærer, at de årlige omkostninger i procent be-
regnes ud fra den matematiske formel i det foreslåede bilag
4. Formlen svarer til den formel, der i medfør af kreditafta-
lelovens bilag 1 anvendes ved andre kreditaftaler.
Stk. 2 indebærer, at omkostningerne ved at åbne og forval-
te en bestemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i
forbindelse med både transaktioner og udnyttelse af kredit-
muligheden for denne konto og andre omkostninger i forbin-
delse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede
omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det
er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne
opnå kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste
betingelser.
Bestemmelsen sondrer mellem obligatoriske omkostnin-
ger, som skal medregnes i de årlige omkostninger i procent,
og omkostninger, som er frivillige og ikke skal medregnes.
Uanset en lidt anden ordlyd svarer indholdet til § 16, stk. 4, i
kreditaftaleloven. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr.
10 (§§ 16 og 17), i lovforslag nr. L 91 af 16. december 2009
om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsfø-
ring (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet), jf.
Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Stk. 3 indebærer, at beregningen af de årlige omkostninger
i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver
gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren
opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er an-
givet i kreditaftalen.
Bestemmelsen svarer til § 16, stk. 5, i kreditaftaleloven.
Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17), i
lovforslag nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov
om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som
følge af forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A.
Stk. 4 indebærer, at i forbindelse med kreditaftaler, der in-
deholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i
påkommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de år-
lige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på
beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i
procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre om-
kostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet
for indgåelsen af aftalen.
Uanset en lidt anden ordlyd, svarer indholdet af bestem-
melsen til § 16, stk. 6, i kreditaftaleloven. Der henvises i den
forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17), i lovforslag nr. L 91
af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og
lov om markedsføring (Ændringer som følge af forbruger-
kreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Stk. 5 fastsætter en forpligtelse til at underrette forbruge-
ren om de mulige konsekvenser af variationerne i de beløb,
der skal betales, og i de årlige omkostninger i procent ved
kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyt-
tet til fast ejendom. Underretningen sker som minimum ved
hjælp af oplysningsskemaet ESIS ved at give forbrugeren en
yderligere årlig omkostningsprocent, der illustrerer de muli-
ge risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorren-
ten. Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages op-
lysningerne af en advarsel, der fremhæver, at de samlede
kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige
omkostninger i procent, kan ændre sig.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om debitor gen-
nem førtidig tilbagebetaling kan undgå at blive undergivet
de fulde konsekvenser af en rentestigning.
For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative
eksempel på de årlige omkostninger i procent, henvises til
det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af
ESIS, hvor det af afsnit 4, nr. 2, litra a, fremgår, at eksemp-
let – når der er et loft over debitorrenten – skal bygge på, at
debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det hø-
jeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når der ikke er no-
get loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i
procent med den højeste debitorrente i mindst de sidste 20
år, eller, hvis de data, der ligger til grund for beregningen af
debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den
længste periode, for hvilken disse data er til rådighed, base-
ret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der an-
vendes til beregning af debitorrenten, når den er til rådighed,
eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af
Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), når kreditgiver ikke anvender en ekstern reference-
rente. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med
fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplys-
ninger for hver del af kreditten.
Stk. 6 vedrører kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom, hvori der er aftalt en
fast debitorrente for en indledende periode på mindst 5 år,
ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale
en ny fast rente for en yderligere relevant periode. Det fast-
sættes heri, at beregningen af den yderligere illustrative årli-
ge omkostningsprocent, der anføres i oplysningsskemaet
ESIS, kun omfatter den indledende periode med fast rente,
97
og at den baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebe-
tales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
Begrebet debitorrente er defineret i § 4, nr. 10, i kreditaf-
taleloven og skal anvendes i overensstemmelse hermed. Der
henvises i den forbindelse til det foreslåede bilag 5, del B,
om vejledning til udfyldelse af ESIS, hvor de enkelte ele-
menter nærmere er beskrevet. Det fremgår bl.a. af del B, af-
snit 4, at debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten
er variabel og baseret på en referencesats, kan kreditgiver
angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgi-
vers rentespænd i procent. Kreditgiver bør imidlertid angive
værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor
ESIS udsendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysnin-
gerne omfatte de antagelser, der er anvendt, hvis relevant de
gældende rentelofter og minimumssatser og en advarsel om,
at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostnin-
ger i procent. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel
på de årlige omkostninger i procent.
For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative
eksempel på de årlige omkostninger i procent, henvises til
det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af
ESIS, hvor det af afsnit 4, nr. 2, litra c, fremgår, at eksemp-
let - ved kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en
materiel indledende periode på flere år og derefter kan fast-
sættes for endnu en periode efter forhandling mellem kredit-
giver og forbruger – skal beregnes i henhold til § 16 a, stk.
4. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med fast
rente og en del med variabel rente), angives disse oplysnin-
ger for hver del af kreditten.
Endelig henviser stk. 7 til, at der ved beregningen af de år-
lige omkostninger i procent om nødvendigt kan gøres brug
af de supplerende antagelser, som er medtaget i det foreslåe-
de bilag 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 26 a i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 26 a tilsigter at gennemføre artikel 25 i
boligkreditdirektivet om retten til førtidig indfrielse.
Det bemærkes, at udtrykket førtidig indfrielse i boligkre-
ditdirektivet anvendes i samme betydning, som udtrykket
førtidig tilbagebetaling i kreditaftaleloven.
Det fastsættes i stk. 1, at kreditgiver ikke kan indgå en
kreditaftale omfattet af § 26, stk. 7 (pantebreve i fast ejen-
dom), med en forbruger, uden at forbrugeren indrømmes en
ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i
henhold til aftalen, før denne udløber.
Selv om der efter gældende ret ikke er en lovbestemt ret
til førtidig tilbagebetaling ved pantebreve i fast ejendom, er
det i almindelighed sådan for de relevante kreditaftalers ved-
kommende, at der allerede på aftaleretligt grundlag i vidt
omfang indrømmes forbrugeren en ret til førtidig tilbagebe-
taling. Det er derfor ikke hensigten med lovforslaget, at der
grundlæggende skal laves om på den måde, som retten til
førtidig tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser,
der sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv., og be-
stemmelsen indeholder således ikke krav om, at indrømmel-
sen skal fremgå af pantebrevet. Det afgørende er, at forbru-
geren kan støtte ret herpå.
Bestemmelser omfatter realkreditlån, men også andre kre-
ditaftaler med pant i fast ejendom, herunder pantebreve, som
en forbruger udsteder til et pengeinstitut. Bestemmelsen
gælder dog ikke kreditaftaler, hvor lånet sikres ved under-
pantsætning af ejerpantebrev eller ved udstedelse af skade-
sløsbrev. I disse tilfælde finder retten til førtidig tilbagebeta-
ling i § 26, stk. 1-6, jf. § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven mod-
sætningsvist anvendelse.
I den foreslåede stk. 2 bestemmes det, at en sådan kredit-
aftale skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i tilfælde af
førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af forbruge-
rens samlede kreditomkostninger, der består af renter og
omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Bestemmelsen fastsætter ikke, hvordan vilkårene for ret-
ten til førtidig tilbagebetaling skal meddeles forbrugeren.
Ved kreditaftaler, der sikres ved pant i fast ejendom, følger
det imidlertid af kreditaftalelovens § 8 a, stk. 1, at de oplys-
ninger, der i medfør af § 8, herunder § 8, stk. 2, nr. 18, om
retten til førtidig tilbagebetaling, skal angives i kreditaftalen,
og aftalens øvrige væsentlige vilkår i stedet gives forud for
kreditaftalens indgåelse, jf. § 7 a. Kreditgiveren – eller kre-
ditformidleren hvis denne præsenterer eller indgår kreditaf-
talen på kreditgiverens vegne – skal således ved hjælp af
ESIS forud for aftaleindgåelsen give forbrugeren oplysning
om retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant,
oplysninger om kreditgiverens ret til kompensation og om,
hvordan denne kompensation beregnes, jf. § 7 a, stk. 1, jf.
stk. 2. nr. 16, og denne lovs § 3, nr. 4 (forslaget til § 7 a, stk.
10).
Det foreslås i stk. 3, at aftalen kan indeholde vilkår om, at
kreditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til
kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte
forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Kompensatio-
nen skal – i de tilfælde, hvor kreditgiver betinger sig en så-
dan – være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Kompensationen må ikke overstige kreditgivers økonomiske
tab, og forbrugeren må ikke pålægges en sanktion som følge
af, at denne udnytter sin ret til hel eller delvis førtidig tilba-
gebetaling.
Sætningerne »i den henseende overstiger kompensationen
ikke kreditgivers økonomiske tab« og »men pålægger ikke
forbrugeren en sanktion« i direktivets artikel 25, stk. 3, er
ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse, idet det forud-
sættes at være indeholdt i betingelsen om, at kompensatio-
nen skal være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
For så vidt angår fastsættelsen af kompensationen, afhæn-
ger dette af den konkrete kreditaftale og måden, hvorpå den
førtidige tilbagebetaling gennemføres, og hvilke omkostnin-
ger der er direkte forbundet hermed. Kompensationen skal
fastsættes ud fra objektive kriterier. Bestemmelsen er ikke
begrænset til at finde anvendelse ved tilbagebetaling af real-
kreditlån, hvor realkreditinstituttet skal opkøbe eller opsige
obligationer, som svarer til dem, der blev udstedt ved lånets
98
udbetaling, og finder således også anvendelse i forbindelse
med andre låntyper, hvor kreditgiveren har omkostninger
forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Ved SDO-lån
og andre pantebrevslån vil der således også være adgang for
kreditgiveren til at betinge sig kompensation. Der henvises i
øvrigt til § 26, stk. 1, i kreditaftaleloven og til det foreslåede
bilag 5, del A, afsnit 9, og den tilhørende vejledning til ud-
fyldelse af ESIS (lovforslagets § 3, nr. 11).
I den foreslåede stk. 4 bestemmes det, at hvis en forbruger
ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i overensstemmel-
se med stk. 1, skal kreditgiver efter modtagelse af anmod-
ningen på papir eller andet varigt medium give forbrugeren
de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mu-
lighed. Oplysningerne skal mindst indeholde en angivelse af
de konsekvenser, som den førtidige tilbagebetaling vil have
for forbrugeren, og hvilke antagelser der i den forbindelse er
anvendt.
Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 25, stk. 4, i
boligkreditdirektivet, som må antages at have til formål at
give forbrugeren et oplyst grundlag, på hvilket forbrugeren
kan træffe sin beslutning om at udøve retten til førtidig tilba-
gebetaling af det pågældende lån.
Bestemmelsen tilsigtes på denne baggrund at finde anven-
delse i de tilfælde, hvor en forbruger forhører sig hos kredit-
giver om muligheden for og konsekvenserne af at frigøre sig
fra en tidligere indgået kreditaftale på det pågældende tids-
punkt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forbrugeren an-
moder kreditgiveren om et tilbud om låneomlægning (tilba-
gebetaling af et lån i tilknytning til optagelse af et nyt lån),
men en forespørgsel fra forbrugeren om muligheden for at
frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold til en låneaftale
med kreditgiveren vil i lyset af bestemmelsens formål være
tilstrækkelig.
Såfremt forbrugeren allerede har modtaget de nævnte op-
lysninger på papir eller andet varigt medium ved kreditafta-
lens indgåelse eller i et tilbud om en ny kreditaftale til er-
statning for den aftale, der ønskes indfriet, tilsigtes den fore-
slåede stk. 4 ikke at være til hinder for, at kreditgiveren kan
opfylde sin forpligtelse ved at henvise hertil. Det er dog en
forudsætning herfor, at oplysningerne fortsat er retvisende
og fyldestgørende.
I de tilfælde, hvor forbrugeren ikke forhører sig om mulig-
hederne for førtidig tilbagebetaling, men i stedet i henhold
til den i stk. 1 omhandlede aftale afgiver en for kreditgiver
bindende viljeserklæring om førtidig tilbagebetaling, tilsig-
ter bestemmelsen ikke at være til hinder for, at kreditgiver –
uden at meddele forbrugeren yderligere oplysninger – effek-
tuerer forbrugerens beslutning i overensstemmelse med den
aftale, der er indgået. Dette kan eksempelvis være tilfældet,
hvis forbrugeren eller en anden på dennes vegne (f.eks. et
andet kreditinstitut) overfører obligationer svarende til rest-
gælden på et realkreditlån mv. til kreditgiveren med en til-
kendegivelse om, at lånet herved indfris.
Det foreslåede stk. 4 indebærer nærmere, at forbrugeren
skal meddeles de oplysninger, der er nødvendige for, at for-
brugeren kan overveje at udnytte retten til førtidig tilbagebe-
taling. Hvilke oplysninger, der er nødvendige vil bl.a. af-
hænge af, hvilken lånetype der er tale om. Oplysningerne
skal dog mindst indeholde en angivelse af de konsekvenser,
som den førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
og hvilke antagelser der i den forbindelse er anvendt. Det
forudsættes, at de eventuelle antagelser, der er anvendt, skal
være rimelige og berettigede, jf. artikel 25. stk. 4, selv om
denne formulering ikke er medtaget i lovforslaget. Formule-
ringerne »hvor store konsekvenser« og »en klar redegørel-
se« i artikel 25, stk. 4, er endvidere ikke medtaget i lovfor-
slaget, men det forudsættes, at angivelsen af konsekvenser
så vidt muligt sker ved at sætte tal på de omkostninger og
besparelser, som den førtidige tilbagebetaling konkret vil in-
debære for forbrugeren, og at de eventuelle antagelser, der i
den forbindelse er anvendt, fremstår tydeligt for forbruge-
ren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.5 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 11 (Bilag 4 og 5 til lov om kreditaftaler)
Der foreslås indsat to nye bilag til loven.
Det foreslåede bilag 4 indeholder den matematiske formel
og de bemærkninger og supplerende antagelser, der i medfør
af boligkreditdirektivets bilag I skal anvendes ved beregnin-
gen af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslåede bilag 5 svarer til boligkreditdirektivets bi-
lag II og indeholder europæisk standardiseret informations-
ark ESIS samt vejledning til udfyldning af ESIS.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1 (Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere)
Det foreslås at ændre lovens titel til lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, så det fremgår af lovens
titel, at loven efter de foreslåede ændringer tillige vil inde-
holde regler om boligkreditformidlere.
Til nr. 2 (Fodnoten til lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Fodnoten indsættes, da der med lovforslaget foreslås æn-
dringer for at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv om 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L
60, side 34 (boligkreditdirektivet), herunder bestemmelser
om krav til og tilsyn med boligkreditformidlere samt krav til
kompetence, ansvarsforsikringsforhold og regler om god
skik for boligkreditformidlere.
99
Til nr. 3 (§ 1, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Ændringen er en del af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet, som forudsætter, at EU-landene etablerer en til-
synsordning for boligkreditformidlere. Der vil som følge af
lovforslaget være virksomheder, som ikke tidligere har væ-
ret under tilsyn, som vil blive omfattet af regelsættet.
Det foreslås med ændringen af lovteksten at udvide lovens
anvendelsesområde til også at omfatte formidling af bolig-
kreditaftaler. Af artikel 1 i boligkreditdirektivet fremgår det,
at direktivet fastlægger en fælles ramme for dele af med-
lemslandenes love og administrative bestemmelser for for-
brugerkredit, som er sikret ved pant eller på anden vis i for-
bindelse med erhvervelse af fast ejendom til beboelse. Her-
under en forpligtelse til at foretage en vurdering af kredit-
værdigheden inden ydelsen af kreditten, som skal danne
grundlag for udviklingen af effektive standarder for kredit-
givning i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Endvi-
dere skal der fastlægges visse forsigtigheds- og tilsynskrav,
herunder regler om etablering som og tilsyn med boligkre-
ditformidlere.
Det typiske område for boligkreditformidlingsvirksom-
hed, vil være rådgivning om lån med pant i fast ejendom.
Hovedparten af de virksomheder, som er omfattet af begre-
bet boligkreditformidlere, vil derfor i Danmark være ansatte
i pengeinstitutter, der formidler realkreditlån. Pengeinstitut-
ter er omfattet af lov om finansiel virksomhed og er dermed
allerede underlagt Finanstilsynets tilsyn. Pengeinstitutter er
derfor undtaget fra lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere. Der vil ligeledes kunne være eksempelvis ad-
vokater, som formidler boligkreditaftaler i forbindelse med
rådgivningen af klienter, som vil kunne blive omfattet af lo-
ven i det omfang, der ikke alene er tale om accessorisk virk-
somhed. Udbredelsen af selvstændige boligkreditformidlere,
som omfattes af den nye regulering, forventes således at væ-
re forholdsvist begrænset henset til den måde, som boligkre-
dit ydes på i Danmark.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Med den foreslåede lovændring fastslås det, at også bolig-
kreditformidlere på samme måde som det gælder finansielle
rådgivere, kun kan udøve virksomhed i de former, som er
opregnet i den gældende § 1, stk. 2. De former bestemmel-
sen opregner, er følgende; aktie- og anpartsselskaber, part-
nerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselska-
ber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder. Det vil
sige, at boligkreditformidlere kun kan udøve virksomhed i
juridiske enheder, der yder formidling på et kommercielt
grundlag. Det er en forudsætning, at boligkreditformidleren
modtager betaling fra forbrugeren for udførelsen af, præsen-
tationen af eller tilbuddet af boligkreditaftaler på vegne af
en kreditgiver, eller når boligkreditformidleren bistår forbru-
geren med administration eller andet forberedende arbejde
forud for indgåelsen af boligkreditaftaler. Det er uden betyd-
ning, om formidlingen af boligkreditaftaler udgør virksom-
hedens erhvervsmæssige hovedvirksomhed eller bibeskæfti-
gelse.
Til nr. 5 (§ 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2,
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det følger derfor af lovforslaget, at undtagelserne i § 1,
stk. 3, nr. 2 og 3, også skal omfatte formidling af boligkre-
ditaftaler.
Med forslaget til ændringen af § 1, stk. 3, nr. 2, vil rådgiv-
ning om boligkreditaftaler til en boligkreditformidlers med-
arbejdere eller til medarbejdere i en modervirksomhed, dat-
tervirksomhed eller et af modervirksomhedens andre datter-
virksomheder være undtaget fra lovens bestemmelser. Dette
er i overensstemmelse med, hvad der gælder i dag, for så
vidt angår finansielle rådgiveres rådgivning om finansielle
produkter.
Ved fastlæggelse, af hvad der forstås ved en moder- og
dattervirksomhed, finder § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om fi-
nansiel virksomhed anvendelse. Det følger af disse bestem-
melser, at en modervirksomhed er en virksomhed, som har
en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er en
virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af
en modervirksomhed.
Med forslaget til ændringen af § 1, stk. 3, nr. 3, undtages,
på samme måde som det gælder for finansielle rådgivere ef-
ter den gældende lov, rådgivning om formidling af boligkre-
dit, der kun ydes lejlighedsvis eller som accessorium i for-
bindelse med anden erhvervsvirksomhed, når denne anden
erhvervsvirksomhed er reguleret ved lov eller professionen i
øvrigt er adfærdsreguleret, herunder eksempelvis advokater,
som er underlagt de advokatetiske regler. I det tilfælde om-
fanget af den boligkreditsformidlingsvirksomhed, der foreta-
ges af f.eks. advokater, kan betegnes som mere end accesso-
risk, vil advokaten skulle indhente en tilladelse som bolig-
kreditformidler. Dette er tillige i overensstemmelse med,
hvad der gælder i dag, for så vidt angår finansielle rådgive-
re.
I lovens definition af begrebet rådgivning tydeliggøres det
med ændringen til § 2, nr. 2, hvor rådgivning om boligkre-
ditaftaler tilføjes, at også denne form for rådgivning er om-
fattet af begrebet. Præciseringen er nødvendig som en kon-
sekvens af udvidelsen af lovens område i forbindelse med
gennemførelsen af dele af boligkreditdirektivet.
100
Med ændringen af § 9, nr. 1 og 2, vil uafhængighedskra-
vet, som efter de gældende regler gælder for en finansiel
rådgiver, også komme til at gælde for en boligkreditformid-
lers formidling af boligkreditaftaler. Se i øvrigt bemærknin-
gerne nedenfor til lovforslagets § 4, nr. 22 og 23.
Til nr. 6 (§ 1, stk. 3, nr. 4, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
De opregnede numre i § 1, stk. 3, er undtagelser til lovens
anvendelsesområde. Undtagelsen til lovens anvendelsesom-
råde i § 1, stk. 3, nr. 4, skal således fremadrettet gælde både
finansielle produkter, som hidtil, og boligkreditaftaler. Fi-
nansielle virksomheders rådgivning om finansielle produk-
ter er således undtaget. Som følge af den omfattende regule-
ring, som den finansielle branche allerede er underlagt, und-
tages også finansielle virksomheders rådgivning om bolig-
kreditaftaler fra kravet om en særlig tilladelse som boligkre-
ditformidler af samme grund.
Til nr. 7 (§ 2, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
I denne bestemmelse defineres den aktivitet som en finan-
siel rådgiver udøver for en forbruger. Med gennemførelsen
af boligkreditdirektivet separeres rådgivningen om boligkre-
ditaftaler fra den aktivitet, som en finansiel rådgiver udøver,
da det fremadrettet vil kræve en selvstændig tilladelse til at
formidle og rådgive om boligkreditaftaler jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.8.3.1.
Til nr. 8 (§ 2, nr. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
§ 2 indeholder definitioner af en række af lovens begreber.
Med gennemførelsen af boligkreditdirektivet indføres to nye
definitioner.
Det foreslås ved affattelsen af § 2, nr. 2, at der ved en bo-
ligkreditformidler skal forstås en virksomhed, herunder en
enkeltmandsvirksomhed, omfattet af lovens § 1, stk. 1, der
erhvervsmæssigt som led i dennes hoved- eller bibeskæfti-
gelse og mod vederlag til forbrugere præsenterer eller tilby-
der boligkreditaftaler, indgår boligkreditaftaler med forbru-
geren på kreditgivers vegne, yder rådgivning om eller admi-
nistrerer boligkreditaftaler.
Ved indførelsen af denne definition gennemføres artikel 4,
stk. 5, i boligkreditdirektivet. Boligkreditformidleren kan så-
ledes deltage i såvel det forberedende arbejde med boligkre-
ditaftalen, før forbrugeren underskriver denne, men også
forestå indgåelsen af en sådan boligkreditaftale på vegne af
en kreditor og den efterfølgende administration af boligkre-
ditaftalen. Rådgivningsdelen omkring boligkreditaftaler har
tidligere krævet en tilladelse som finansiel rådgiver. Frem-
adrettet vil det være muligt at have en tilladelse som bolig-
kreditformidler alene eller en tilladelse som både boligkre-
ditformidler og finansiel rådgiver, såfremt der også ydes
rådgivning om andre produkter end boligkreditaftaler.
Med forslaget til affattelsen af § 2, nr. 3, defineres en bo-
ligkreditaftale, som en aftale eller et tilsagn fra en kreditgi-
ver til en forbruger om at yde kredit mod pantesikkerhed el-
ler tilsvarende sikkerhed eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom til beboelse. Anden tilsvarende sikkerhed kan f.eks.
være skadesløsbreve. Kreditaftaler, som ligger til grund for
erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarea-
ler eller projekterede bygninger, er ligeledes omfattet af de-
finitionen i det omfang, disse indgås, eller der ydes tilsagn
herom mellem en kreditgiver og en forbruger. Dette vil sige,
at også kreditaftaler uden pant knyttet til den faste ejendom i
dette tilfælde vil være dækket af definitionen på en boligkre-
ditaftale. Ønsker en virksomhed at rådgive om boligkreditaf-
taler, vil dette, jf. forslaget til affattelsen af § 3, stk. 1, 2.
pkt. i lovforslagets § 4, nr. 11, kræve en tilladelse som bo-
ligkreditformidler.
Til nr. 9 (§ 2, nr. 5, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, defineres finansielle produk-
ter. Definitionen skal fremover være den samme som i dag
dog således, at boligkreditaftaler undtages fra begrebet. År-
sagen er, at boligkreditaftaler defineres selvstændigt, jf. lov-
forslagets § 4, nr. 8, således, at det udskilles som et selvstæ-
digt produkt i henhold til disse regler. Udskillelsen sker med
gennemførelsen af boligkreditdirektivet, hvor rådgivning om
boligkreditaftaler separeres fra den aktivitet, som en finan-
siel rådgiver udøver, da denne aktivitet udskilles som en
selvstændig virksomhed.
Til nr. 10 (Overskriften til kapitel 2 i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere)
Overskriften til kapitel 2 foreslås nyaffattet, så den afspej-
ler, at kapitlet nu udover tilladelse til finansielle rådgivere
også kommer til at omfatte tilladelse som boligkreditformid-
lere.
Til nr. 11 (§ 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det følger derfor af det foreslåede § 3, stk. 1, at både virk-
somheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, der yder
rådgivning om finansielle produkter og virksomheder, der
yder rådgivning om boligkreditaftaler til forbrugere, skal ha-
ve Finanstilsynets tilladelse som enten finansiel rådgiver el-
ler boligkreditformidler. Såfremt en virksomhed yder råd-
givning om både finansielle produkter og boligkreditaftaler
101
til forbrugere, skal den pågældende virksomhed således ha-
ve to tilladelser fra Finanstilsynet.
Ved indførelsen af et krav om, at også boligkreditformid-
lere skal have Finanstilsynets tilladelse, gennemføres artikel
29, stk. 1, i boligkreditdirektivet. Overtrædelse af § 3, stk. 1,
er strafbelagt, jf. § 26, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere.
I § 3, stk. 2, opregnes de betingelser, som skal være op-
fyldt for at opnå tilladelse til at drive virksomhed som hen-
holdsvis finansiel rådgiver og boligkreditformidler efter stk.
1. Betingelserne for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver
og boligkreditformidler er ens. Således gælder der de sam-
me krav om, at virksomheden skal have hovedkontor og
hjemsted i Danmark. Ved hjemsted forstås det sted, hvor
virksomheden har sit hovedkontor, det vil sige det sted,
hvorfra virksomheden faktisk ledes. Der gælder også ensar-
tede krav om, at såvel finansielle rådgivere som boligkredit-
formidlere skal have forretningsgange på alle væsentlige ak-
tivitetsområder. Der henvises i § 3, stk. 2, nr. 2, til § 8 ve-
drørende forretningsgange for håndtering af interessekon-
flikter, men omfanget af forretningsgange er ikke begrænset
hertil. Eksempelvis vil virksomhederne skulle have forret-
ningsgange for gennemførelsen af et rådgivningsforløb, så-
fremt der rådgives, herunder dokumentation for hvilke råd
virksomheden giver til sine kunder. Ved vurderingen, af om
kravet til forretningsgange er opfyldt, vil der blive taget hen-
syn til den enkelte virksomheds størrelse.
Endvidere følger det af bestemmelsen, at der gælder regler
om egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, ligesom virksomheden skal have en ansvars-
forsikring eller anden tilsvarende garanti, der dækker de er-
statningskrav, som virksomheden måtte ifalde. Endelig gæl-
der der særlige krav til virksomheden i det omfang, der
modtages betroede midler fra forbrugere. Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 1125/2014 af 19. september
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/17/EU for så vidt angår reguleringsmæs-
sige tekniske standarder vedrørende minimumsbeløbet for
den erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti, som
kreditformidlere skal have er udstedt i medfør af artikel 29,
stk. 2, litra a), i boligkreditdirektivet. Af forordningen frem-
går, at en boligkreditformidler som minimum skal have en
erhvervsansvarsforsikring med en minimumsdækning på
460.000 EUR pr. krav og 750.000 EUR for alle krav i løbet
af et kalenderår. Kravet til minimumsdækningen for er-
hvervsansvarsforsikringen er gældende for boligkreditfor-
midlere i hele Unionen samt i de lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 12 (§ 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 3, stk. 2, nr. 5, foreslås det som en
konsekvens af, at der etableres en tilsynsordning for bolig-
kreditformidlere, at boligkreditformidlere, såfremt disse
modtager betroede midler fra forbrugere, skal oprette en
særlig konto for indsættelsen af disse midler samt etablere
en sikkerhed for de betroede midler. Dette er i overensstem-
melse med de betingelser, der i dag gælder for finansielle
rådgivere. Bestemmelsen stiller således efter ændringen
krav om, at såvel en finansiel rådgiver som en boligkredit-
formidler skal have etableret sikkerhed for midler, som en
forbruger måtte indbetale til disse virksomheder som betroe-
de.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, hvor en forbruger
indbetaler et beløb til en finansiel rådgiver eller en boligkre-
ditformidler, hvor denne skal videreformidle beløbet til en
långiver. Virksomheden skal for at imødekomme kravet om
sikkerhed efter § 3, stk. 2, nr. 5, tegne en ansvarsforsikring
eller garantistillelse fra et pengeinstitut eller et forsikrings-
selskab for denne særskilte konto. Hvis virksomheden ikke
modtager betroende midler, skal den ikke stille sikkerhed.
Virksomheden skal erklære dette overfor Finanstilsynet.
Med ændringen til § 4, stk. 1, udvides de gældende betin-
gelser om egnethed og hæderlighed til bestyrelsen og direk-
tionen for finansielle rådgivere til også at gælde for bestyrel-
sen og direktionen for boligkreditformidlere. Dette er en
gennemførelse af artikel 29, stk. 2, litra b, i boligkreditdirek-
tivet.
Det følger af den forslåede ændring, at også medlemmer
af boligkreditformidlerens bestyrelse eller direktion på tids-
punktet for meddelelse af tilladelse til virksomheden efter §
3, stk. 2, eller på tidspunktet for tiltrædelse af et sådan hverv
eller stilling i en eksisterende virksomhed, skal opfylde vis-
se krav til egnethed og hæderlighed. Det følger af § 14 i lov
om finansielle rådgivere, at Finanstilsynet kan gribe ind
over for ledelsespersoner, som ikke længere opfylder krave-
ne.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos henholds-
vis en finansiel rådgiver eller en boligkreditformidler skal li-
geledes efter § 4, stk. 1, have fyldestgørende erfaring til at
udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Dette påses, når
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet el-
ler stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse
varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller
et medlemskab af bestyrelsen samt af hvilken virksomhed,
der er tale om. I vurderingen kan blandt andet indgå, om
vedkommende har en relevant teoretisk uddannelse, før har
haft ansættelse inden for den finansielle sektor eller har le-
delsesmæssig erfaring.
102
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til
hvervet eller stillingen i den konkrete virksomhed. Det er så-
ledes muligt, at en person på grundlag af dennes uddannel-
sesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder
kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre virk-
somhed omfattet af denne lov, men at dette derimod ikke
gør sig gældende i forhold til en direktørpost i en stor lands-
dækkende virksomhed. Derfor kan man som udgangspunkt
ikke tage sin vurdering med sig fra en virksomhed til en an-
den.
Ændringen til § 4, stk. 1, medfører at de hidtidige regler,
om at en person som udgangspunkt ikke kan udpeges som
bestyrelsesmedlem eller direktør hos en finansiel rådgiver,
hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædel-
se af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle
område, også kommer til at gælde for boligkreditformidlere.
Ligeledes må et bestyrelsesmedlem eller en direktør som ud-
gangspunkt også forlade sit hverv eller sin stilling, hvis ved-
kommende bliver pålagt strafansvar for sådanne overtrædel-
ser.
I vurderingen, af om en strafbar overtrædelse skal føre til,
at den pågældende ikke kan udnævnes henholdsvis skal fra-
træde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nær-
liggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stil-
lingen, eller om den pågældende har handlet på en så rets-
stridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at
den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen
som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryg-
gende vis.
Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og sær-
lovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets
side.
Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller bø-
devedtagelse.
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne
begrunde Finanstilsynets indgriben, da det er en overtrædel-
se af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3.
Det følger endvidere af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr.
2, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke kan bestride
sit hverv eller sin stilling, hvis den pågældende har indgivet
begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling,
konkursbehandling eller gældssanering. Med ændringen af
stk. 1 omfatter bestemmelsen både et bestyrelsesmedlem el-
ler en direktør hos en finansiel rådgiver og hos en boligkre-
ditformidler. Bestemmelsen indebærer endvidere, at Finans-
tilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadium i de respek-
tive insolvensbehandlinger vedkommende befinder sig.
Finanstilsynet har beføjelse til at kunne gribe ind over for
et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke opfylder be-
tingelserne i den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3, hvis den
pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der
er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Bestemmelsen anvendes bl.a. i den situation, hvor et be-
styrelsesmedlems eller en direktørs private økonomi er i en
sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles
belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af
virksomheden. Som eksempler på økonomisk uorden kan
nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet som
dårlig betaler eller lignende.
Endvidere kan viden, om at den pågældende i gentagne
tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er
gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en
person ikke opfylder kravet.
Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Fi-
nanstilsynet blandt andet kan lægge vægt på, hvilken rolle
den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de
virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således være per-
soner, som eksempelvis advokater og andre professionelle
bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive
virksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurs-
truet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksom-
heden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne
tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at vedkom-
mende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder,
der er gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd
kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssi-
ge svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig
myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været år-
sag til problemer i de virksomheder, som den pågældende
tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledel-
sen af virksomheden sker på betryggende vis, på samme må-
de som det gælder efter de nugældende regler for finansielle
rådgivere, og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen
har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis
være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke har sikret en
ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god admi-
nistrativ praksis og regnskabspraksis eller har undladt at
iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-
mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller
passivitet har skadet virksomheden, eller der er risiko for, at
dette vil ske.
Til nr. 13 (§ 4 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en ordning for boligkre-
ditformidlere, som den der allerede omfatter finansielle råd-
givere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som følge af, at denne type virksomheder nu skal underlæg-
ges tilsyn.
103
På denne baggrund fastlægger den foreslåede § 4 a, stk. 1,
at der oprettes og føres et offentligt register for finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere. For så vidt angår finan-
sielle rådgivere er der tale om en videreførelse af det allere-
de eksisterende register, som følger af den gældende lovs §
13, som i henhold til lovforslaget udgår ved indsættelsen af
§ 4 a.
Finanstilsynet holder registeret ajour på baggrund af de
ændringer i tilladelser og personer, som Finanstilsynet får
kendskab til.
Forslaget om oprettelsen af et offentligt register for bolig-
kreditformidlere er nyt, og bestemmelsen gennemfører der-
med artikel 29, stk. 4 og 6, i boligkreditdirektivet, for så vidt
angår boligkreditformidlere. Når Finanstilsynet har meddelt
en virksomhed tilladelse til at udøve finansiel rådgivning el-
ler boligkreditformidling efter § 3, skal den pågældende per-
son eller virksomhed optages i Finanstilsynets register.
Med forslaget til stk. 2 fastlægges det, at registeret for bo-
ligkreditformidlere skal indeholde oplysninger om navnene
på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlings-
forretningerne. Dette er for så vidt angår boligkreditformid-
lere et krav, der følger af gennemførelsen af artikel 29, stk.
4, litra a og b, i boligkreditdirektivet. Registeret skal endvi-
dere indeholde oplysninger om i hvilke medlemslande, den
enkelte boligkreditformidler driver forretning efter reglerne
om etableringsfrihed eller fri udveksling af tjenesteydelser,
og som boligkreditformidleren har underrettet den kompe-
tente myndighed i sit hjemland om.
Registeret over finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere skal være offentligt tilgængeligt på Finanstilsynets
hjemmeside, jf. artikel 29, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Til nr. 14 (§ 5, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 5, stk. 1, udvides bestemmelsen til
også at omfatte boligkreditformidlere således, at en bolig-
kreditformidler ligesom en finansiel rådgiver er forpligtet til
snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræ-
der ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsy-
net tidligere har modtaget og lagt til grund ved meddelelse
af tilladelse efter § 3. Dette gælder dog ikke forhold, som er
omfattet af den gældende § 4, stk. 3, i lov om finansielle
rådgivere.
Boligkreditformidlere skal efter forslaget ligesom finan-
sielle rådgivere en gang om året indsende en erklæring om,
at de opfylder betingelserne for at få tilladelse efter § 3. Er-
klæringen skal være underskrevet af virksomhedens besty-
relse og direktion eller, såfremt virksomheden drives som
enkeltmandsvirksomhed af den for virksomheden ledelses-
ansvarlige.
En virksomhed som er omfattet af lovforslaget – det vil si-
ge finansielle rådgivere og boligkreditformidlere – er efter
den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, forpligtet til løbende at
sikre, at betingelserne for at opretholde en tilladelse efter § 3
er opfyldt. § 5, stk. 2, sikrer, at virksomheden en gang om
året erklærer over for Finanstilsynet, at dette er tilfældet.
Udvidelsen af kravet om årlig indsendelse af erklæring,
om at betingelserne for tilladelse fortsat er til stede, til også
at omfatte boligkreditformidlerne følger af gennemførelsen
af artikel 29, stk. 7, i boligkreditdirektivet.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med lovforslagets ændring af lovens § 5, stk. 3, udvides
Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvil-
ke ændringer Finanstilsynet skal modtage underretning om
til også at omfatte boligkreditformidlere. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af lovforslagets udvidelse af
anvendelsesområdet i § 1.
Til nr. 16 (§ 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a,
stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
104
Med ændringen af lovens § 6, stk. 1 og 2, overgår Finans-
tilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om
kompetencekrav for finansielle rådgiver til erhvervs- og
vækstministeren og denne tillægges også en bemyndigelse
til at fastlægge de nærmere regler om kompetencekrav for
boligkreditformidlere. Hermed sikres det, at boligkreditfor-
midlere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres
virksomhed. Bemyndigelsen skal anvendes til, at erhvervs-
og vækstministeren udsteder en bekendtgørelse om de kom-
petencekrav, der fastsættes for boligkreditformidlerne.
Som en konsekvens af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet udvides med ændringen af § 7, stk. 1, den gældende
bestemmelse om, at en finansiel rådgiver skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forretningskik og
god praksis indenfor virksomhedsområdet til også at gælde
for boligkreditformidlere.
Med ændringen af § 10, 1. pkt. vil også boligkreditformid-
lere være omfattet af denne bestemmelse. Det betyder, at
hvis en finansiel rådgiver eller boligkreditformidler ikke er
uafhængig, skal det fremgå af virksomhedens hjemmeside.
Virksomheden skal i den forbindelse også oplyse om størrel-
sen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision
eller anden vederlag fra virksomheder, hvorfra der tilbydes
eller formidles finansielle produkter og boligkreditaftaler, jf.
§ 2, nr. 5, i den gældende lov om finansielle rådgivere. Hvis
virksomheden ikke har en hjemmeside, skal disse oplysnin-
ger udleveres efter anmodning.
Som følge af etableringen af en tilsynsordning for bolig-
kreditgivere udvides § 10 a, stk. 1, til også at gælde for bo-
ligkreditformidlere. Den gældende indberetningsordning for
finansielle rådgivere, den såkaldte whistleblowerordning,
kommer således også til at gælde for boligkreditformidlere
som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og
som følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er under
Finanstilsynets tilsyn.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet. Det bemærkes, at kravet om etablering af en
whistleblowerordning kun vil komme til at gælde finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som beskæftiger flere
end fem ansatte.
Med forslaget til ændring af § 10 b, stk. 1, udvides beskyt-
telsen mod at udsætte ansatte for en ufordelagtig behandling
som følge af indberetninger efter § 10 a til foruden finansiel-
le rådgivere også at omfatte boligkreditformidlere.
Med ændringen til § 20 a, stk. 1, udvides adgangen for Fi-
nanstilsynet til også at kunne påbyde en boligkreditformid-
ler, der offentliggør oplysninger om virksomheden, som ef-
ter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre
berigtigende oplysninger. Denne adgang eksisterer ligeledes
i dag for finansielle rådgivere og kommer som følge af gen-
nemførelsen af boligkreditdirektivet til også at gælde bolig-
kreditformidlere.
Til nr. 17 (§ 6, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Som en konsekvens af udvidelsen af lovens anvendelses-
område til også at omfatte boligkreditformidlere præciseres
det, at der også skal fastsættes kompetencekrav i forbindelse
præsentation, tilbud, rådgivning om og administration af bo-
ligkreditaftaler. Som det fremgår af ændringen til § 6, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere, jf. lovforslagets § 4, nr. 18,
bliver bemyndigelsen, som overgår fra Finanstilsynet til er-
hvervs- og vækstministeren, til at fastlægge nærmere regler
om kompetencekrav for finansielle rådgiver udvidet til også
at omfatte boligkreditformidlere. Hermed sikres det, at bo-
ligkreditformidlere har tilstrækkelige kompetencer til at råd-
give om boligkreditaftaler. Erhverv- og vækstministeren
fastlægger disse regler i en bekendtgørelse.
Til nr. 18 (§ 6, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Med den foreslåede ændring af lovens § 6, stk. 2, vil Fi-
nanstilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler
om kompetencekrav for finansielle rådgivere overgå til er-
hvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren
tillægges desuden også en bemyndigelse til at fastlægge
nærmere regler om kompetencekrav for boligkreditformidle-
re. Hermed sikres det, at boligkreditformidlere har tilstræk-
kelige kompetencer til at udøve deres virksomhed og, at der
fastsættes enslydende krav til både finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere.
Kompetencekravet for boligkreditformidlere finder kun
anvendelse på de ansatte i virksomheden, som udøver bolig-
kreditformidling. Administrativt personale og personale,
som ikke yder boligkreditformidling vil således ikke være
omfattet af kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledel-
sesansvar foretager boligkreditformidling, skal disse tillige
have tilstrækkelige kompetencer i henhold til denne bestem-
melse. Dette gælder, uanset om en ansat med ledelsesansvar
sjældent har kundekontakt. Der er tale om en gennemførelse
af artikel 29, stk. 2, i boligkreditdirektivet, hvoraf det fast-
lægges at hjemlandet skal fastsætte regler om kompetence-
niveau i overensstemmelse med de principper, der fremgår
af direktivets bilag III.
Med forslaget gennemføres ligeledes artikel 9 i boligkre-
ditdirektivet. Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetence-
krav for finansielle rådgivere ved bekendtgørelse nr. 1251 af
1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle rådgi-
vere. Erhvervs- og vækstministerens udformning af de frem-
tidige kompetencekrav for boligkreditformidlere vil ske i
overensstemmelse med de i boligkreditdirektivets bilag III
anførte minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i
fastlæggelsen af kompetencekravene vil der således kunne
lægges vægt på erhvervsmæssige kvalifikationer og relevant
praktisk erfaring. Finanstilsynet vil indtil den 21. marts 2019
kunne basere sin vurdering af kompetencen hos en ansøger,
som søger om tilladelse som boligkreditformidler, alene på
baggrund af dennes erhvervserfaring, som det fremgår af
boligkreditdirektivets bilag III, pkt. 3., litra b. I bekendtgø-
relsen vil der blive indsat en overgangsordning så de ansatte
105
får en frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger så-
ledes af artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en bolig-
kreditformidler skal overholde kompetencekravene senest
den 21. marts 2017.
Til nr. 19 (§ 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 7, stk. 2, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren hjemmel til at fastsætte god skik-regler for bolig-
kreditformidlere. Den eksisterende hjemmel gælder i dag
kun for finansielle rådgivere. Udvidelsen skal ses i sammen-
hæng med, at lovens anvendelsesområde foreslås udvidet til
også at omfatte boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om
god skik svarende til reglerne i bekendtgørelsen nr. 1582 af
18. december 2013 om god skik for finansielle rådgivere og
bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for fi-
nansielle virksomheder.
God skik-reglerne har til formål at sikre, at kunderne har
tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på marke-
det og vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende
marked. Der er tale om en dynamisk norm, som fastlægger
rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet.
Det forventes, at de eksisterende god skik-regler for bolig-
kredit udskilles af den eksisterende god skik-bekendtgørelse
og indarbejdes i en ny bekendtgørelse, som udstedes af er-
hvervs- og vækstministeren. Den nye bekendtgørelse vil in-
deholde god skik-regler, der skal gælde for både penge- og
realkreditinstitutter, boligkreditgivere og boligkreditformid-
lere.
Bekendtgørelsen vil således indeholde regler om god skik,
forbud mod vildledning og regler om købsopfordringer.
Det forventes i tillæg hertil, at god skik-bekendtgørelsen
vil indeholde følgende regler for boligkredit som følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivets bestemmelser:
Det forventes således, at bekendtgørelsen vil indeholde
forpligtelsen i artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplys-
ninger, der gives til forbrugeren i forbindelse med boligkre-
dit, skal gives forbrugeren omkostningsfrit. Af artikel 10
fremgår, at markedsføring om kreditaftaler skal være rimeli-
ge og entydige og ikke-vildledende, og at det ikke må skabe
forkerte forventninger.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende prisoplysningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes
skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse
for boligkredit.
Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en
række minimumsoplysninger om henholdsvis kreditgiver og
kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed
på en klar og forståelig måde for forbrugeren.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit
forventes det endvidere, at denne vil skulle indeholde regler
for i hvilke tilfælde kombinations- og pakkesalg, som det
fremgår af direktivets artikel 12, vil kunne tillades.
I bekendtgørelsen om god skik for boligkredit forventes
der ligeledes at blive indført regler i overensstemmelse med
direktivets artikel 18, hvorefter en kreditgiver i det omfang
det ikke allerede er gældende i henhold til anden lovgivning
skal foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige sik-
res, at der sker dokumentation, og at der er fastlagt proced-
ure for kreditvurderingen.
Der forventes tillige i den kommende bekendtgørelse at
blive fastsat regler om, at en kreditvurdering skal ske på
baggrund af oplysninger, som kreditgiver er forpligtet til at
indhente fra relevante interne og eksterne kilder, jf. artikel
20 i direktivet. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige
oplysninger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse
med kreditvurderingen.
Der forventes endvidere fastsæt regler i overensstemmelse
med artikel 22 for, hvordan rådgivning om boliglån skal
ydes.
I artikel 23 i direktivet anføres det, at der ved gennemfø-
relsen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der
sikrer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret
til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom forventes ligeledes, at blive en del af de nye
god skik-regler for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le sikres regler om, at indeks og referencerenter til beregnin-
gen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificer-
bare for kreditaftalens parter. Endelig forventes bekendtgø-
relsen som følge af artikel 28 at fastlægge, at kreditgiver
skal udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en
tvangsauktion.
Som følge af etableringen af en tilsynsordning for bolig-
kreditgivere udvides § 10 a til også at gælde for boligkredit-
formidlere. Den gældende indberetningsordning for finan-
sielle rådgivere, den såkaldte whistleblowerordning, kom-
mer således også til at gælde for boligkreditformidlere som
følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og som
følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er under Fi-
nanstilsynets tilsyn. Med ændringen til § 10 a, stk. 3, følger
det således af bestemmelsen, at kravet om etablering af en
whistleblowerordning kun vil komme til at gælde for finan-
106
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, som beskæftiger
flere end fem ansatte.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Til nr. 20 (§ 7 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
Med den foreslåede § 7 a, stk. 1, stilles der krav om, at bo-
ligkreditformidlere skal sikre, at aflønningen af virksomhe-
dens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser
efter § 7 i lov om finansielle rådgivere. Forslaget er en gen-
nemførelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
De ansatte i boligkreditformidlere, der er omfattet af den
foreslåede § 7 a, er defineret i artikel 4, nr. 11, i boligkredit-
direktivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der
deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder eller bevil-
ger kredit mod pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere
skal forstås i overensstemmelse med definitionen i, § 2, nr.
5, i lov om finansielle rådgivere.
Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at
sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt
og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder
kredit, herunder når der fortages kreditvurdering. Afløn-
ningsstrukturen hos en boligkreditformidler må således ikke
kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens in-
teresse.
Med den foreslåede § 7 a, stk. 2, 1. pkt. stilles krav om, at
en boligkreditformidler skal have en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring. Dette understøttes af den foreslåede § 7 a, stk. 2,
3. pkt., som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i bolig-
kreditdirektivet. Her præciseres det, at lønpolitikken skal
sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risi-
kotagning, som overskrider virksomhedens risikoprofil.
Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønnings-
strukturen er i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Med dette menes, at løn-
politikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i for-
hold til, hvordan virksomheden vil indrette sig med henblik
på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder
hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre
elementer virksomheden benytter.
Endelig følger det af den foreslåede § 7 a, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning
af ansatte hos en boligkreditformidler ikke er betinget af an-
tallet af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
salgsmål. Bestemmelsen er en implementering af artikel 7,
stk. 3, litra b, og artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i virk-
somhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit
mod pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruk-
tur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret
på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i over-
ensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for
en boligkreditformidler.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos den
enkelte boligkreditformidler er afhængig af specifikke salgs-
mål eller krav om imødekommelse af låneanmodninger i
forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete salgs-
mål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte ansatte
indgår i. Det vil derimod være muligt at basere en mulighed
for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virksomhedens
overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være muligt at
have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsætninger til
virksomhedens vækst og muligheder for udvikling. Dette
skal dog under alle omstændigheder ske indenfor henholds-
vis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.
De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle
lovgivning finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen
bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsæt-
ning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige
forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-
stilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sek-
tor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettighe-
der, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med
overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at gi-
ve medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet
i overenskomsten er forpligtet hertil.
107
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i § 7 a, stk. 4, foreslås at indsætte en bestemmel-
se svarende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finan-
siel virksomhed, således at den samme undtagelse for varia-
ble løndele finder anvendelse på ansatte hos en boligkredit-
formidler, der er omfattet af den foreslåede § 7 a. Det fore-
slåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anvendelse på af-
lønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 21 og 22 (§ 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordningen efter gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med forslaget udvides kravet derfor i § 8, stk. 1, om, at en
finansiel rådgiver skal have forretningsgange for håndtering
af interessekonflikter i forholdet mellem forbrugerne og
virksomheden til også at omfatte boligkreditformidlere.
Der stilles med bestemmelsen ikke krav om, at boligkre-
ditformidlere eller finansielle rådgivere ikke må modtage
provision. Der stilles dog i lovens § 10 krav om, at hvis de
modtager provision, skal de oplyse kunderne herom, hvilket
er i overensstemmelse med reglerne for finansielle rådgive-
re. Forslagets ændring af § 8, stk. 1, supplerer denne be-
stemmelse ved at stille krav om, at virksomhederne skal ha-
ve en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter.
En boligkreditformidler skal således på samme måde som
det gælder en finansiel rådgiver, der modtager provision, i
sin forretningsgang anføre, hvordan det sikres, at dette for-
hold ikke skader kundernes interesser.
§ 8, stk. 1, er ikke begrænset til interessekonflikter i for-
bindelse med provision og andet vederlag, men gælder alle
interessekonflikter. Som eksempel kan nævnes, at en virk-
somhed omfattet af denne lov kan være ejet af en finansiel
virksomhed. I forretningsgangen vil en boligkreditformidler
derfor skulle redegøre for, at den interessekonflikt, der føl-
ger af ejerforholdet, ikke skader kundens interesser.
Med forslaget til ændring af § 9, stk. 1, fastslås, at de sam-
me tre betingelser for, at en finansiel rådgiver må anvende
betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelse, også
skal gælde for boligkreditformidlere. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at en boligkreditformidler, som det tillige
gælder for en finansiel rådgiver i dag, ikke har økonomiske
interesser i, at en forbruger, som virksomheden rådgiver, er-
hverver en bestemt boligkreditaftale eller et finansielt pro-
dukt.
En boligkreditformidler må derfor, som det i dag gælder
for en finansiel rådgiver, for så vidt angår finansielle pro-
dukter, som det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere, ikke modtage provision eller andet vederlag
fra virksomheder, der udbyder boligkreditaftaler. Dette om-
fatter både direkte og indirekte betaling som forudsætning
for, at virksomheden anbefaler en bestemt boligkreditaftale.
Det er ikke en betingelse, at der foreligger en sammenhæng
mellem provisionens størrelse og antallet af kunder, som
virksomheden anbefaler en boligkreditaftale.
Henvisningen i § 9, stk. 1, nr. 2, til § 5, stk. 1, nr. 17, i lov
om finansiel virksomhed foreslås ændret til nr. 19, som en
konsekvens af, at der ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1613 af 26. de-
cember 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og
lov om tinglysning blev indsat to yderligere numre, således
at nr. 17 blev nr. 19. Efter § 9, stk. 1, nr. 2, må en virksom-
hed ikke have snævre forbindelser til en finansiel virksom-
hed eller anden virksomhed, som tilbyder eller formidler fi-
nansielle produkter. Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 19, i lov
om finansiel virksomhed, hvad der skal forstås ved snævre
forbindelser.
Til nr. 23 (§ 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det foreslås, at der i tillæg til betingelserne om, hvornår
en finansiel rådgiver må betegne sig som uafhængig, jf. den
gældende lovs § 9, indføres en ny betingelse i § 9, stk. 1, nr.
3, om, at virksomheden skal tage et tilstrækkeligt stort antal
finansielle produkter og kreditaftaler i betragtning, for at
virksomheden kan betegne sig som uafhængig.
Med ændringen gennemføres boligkreditdirektivets krav
til, hvornår en boligkreditformidler kan betegnes som uaf-
hængig, jf. artikel 22, stk. 4, hvor betingelsen, om at virk-
somheden skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditaf-
taler i betragtning for at kunne kalde sig uafhængig, frem-
går. På den baggrund udbredes kravet med den foreslåede
bestemmelse også til at omfatte rådgivning om øvrige finan-
sielle produkter.
Vurderingen af om dette nye uafhængighedskrav, om at
tage et tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter hen-
holdsvis boligkreditaftaler i betragtning, er opfyldt, skal ske
ud fra forholdets natur. Det er således ikke muligt på for-
hånd at angive det eksakte antal finansielle produkter eller
kreditaftaler, som skal tages i betragtning af den enkelte fi-
nansielle rådgiver eller boligkreditformidler i enhver given
situation henset til produkternes forskellige karakter. Kravet
om, at en finansiel rådgiver og en boligkreditformidler skal
benytte forskellige produktudbydere, skal fortolkes under
hensyn til, hvad der til enhver tid er muligt for den enkelte
produktkategori. Hvis der er tale om et nicheprodukt, vil den
finansielle rådgiver eller boligkreditformidler skulle tage al-
le produkter på markedet i betragtning. Dette vil ikke nød-
vendigvis være tilfældet ved produkter, hvor der findes et
meget stort antal udbydere på markedet. Vurderingen foreta-
ges af Finanstilsynet.
108
Til nr. 24 (§ 9, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det foreslåede stk. 2 i § 9, står i dag i § 9, stk. 1, nr. 3, i
lov om finansielle rådgivere. Der er tale om en konsekvens-
ændring som følge af, at § 9, stk. 1, foreslås udvidet til også
at gælde boligkreditformidlere, hvilket er en følge af etable-
ringen af en tilsynsordning for boligkreditformidlere i for-
bindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Med
forslaget er der ikke tale om en materiel ændring.
Den foreslåede § 9, stk. 2, der indeholder en betingelse
om, at man ikke må udbyde egne og andres produkter til en
forbruger, er alene relevant for finansielle rådgivere, da det
følger af definitionen af en boligkreditformidler, jf. forsla-
gets § 4, nr. 8, at denne bl.a. formidler lån på vegne af en
kreditgiver.
Til nr. 25 (§§ 10 c og 10 d b i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Med forslaget indsættes nye bestemmelser i et nyt kapitel
4 b om boligkreditformidleres adgang til at udøve grænse-
overskridende virksomhed, der gennemfører artikel 32 i bo-
ligkreditdirektivet.
Til § 10 c
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Det følger af direktivets artikel 32, at en tilladelse givet
af en kompetent myndighed skal gælde for hele Unionens
område og de lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Den foreslåede affattelse af forslaget til § 10 c gennemfø-
rer direktivets regler om, at en boligkreditformidler med til-
ladelse i et medlemsland har ret til at udøve virksomhed i al-
le medlemslande.
Med den foreslåede § 10 c, stk. 1, skal virksomheden un-
derrette Finanstilsynet om i hvilke lande og på hvilken må-
de, den pågældende virksomhed ønsker at udøve sine aktivi-
teter. Bl.a. skal det oplyses fra hvilken adresse, aktiviteterne
tænkes udøvet fra og hvilke aktiviteter, der påtænkes udøvet
i det pågældende land.
Efter stk. 2 skal Finanstilsynet efter modtagelsen videre-
sende meddelelsen efter stk. 1 til den kompetente myndig-
hed i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af un-
derretningen, herunder underrette om virksomhedens hen-
sigt. Finanstilsynet underretter samtidig boligkreditformidle-
ren om denne videresendelse.
Det følger af stk. 3, at boligkreditformidleren kan påbe-
gynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor virk-
somheden af Finanstilsynet efter stk. 2 er blevet underrettet
om Finanstilsynets videresendelse af oplysningerne til myn-
dighederne i værtslandet.
Til § 10 d
Med forslaget til § 10 d, stk. 1, har boligkreditformidlere
fra de øvrige medlemslande inden for Den Europæiske Uni-
on mulighed for at påbegynde virksomhed her i landet 1 må-
ned efter, at den kompetente myndighed i hjemlandet har
underrettet Finanstilsynet om virksomhedens hensigt om, at
den vil udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller
som grænseoverskridende virksomhed. Tilsvarende gælder
virksomheder fra lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område. Finanstilsynet vil samtidig optage
filialen i Finanstilsynets register over boligkreditformidlere.
En optagelse i Finanstilsynets register forudsætter, at filialen
overholder de selskabsretlige regler, der gælder for filialer i
henhold til selskabslovgivningen her i landet for den pågæl-
dende filial.
Det foreslås med § 10 d, stk. 2, at Finanstilsynet bemyndi-
ges til at fastsætte regler om betingelser for, at boligkredit-
formidlere fra tredjelande kan udøve virksomhed her i lan-
det. Af reglerne vil det fremgå, at en forudsætning herfor vil
være et krav om gensidighed og ligebehandling af alle per-
soner og virksomheder, som udøver boligkreditformidling
på de respektive markeder.
Til nr. 26 (§ 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Med forsaget til § 11, stk. 1, 2. pkt. følger, at Finanstilsy-
net skal føre tilsyn med, at boligkreditformidlere efter lo-
vens regler følger de reguleringsmæssige tekniske standar-
der på samme måde, som Finanstilsynet fører tilsyn med
gennemførelsen af boligkreditdirektivets regler i øvrigt.
Reglen indføres, da der ikke tidligere har været regulerings-
mæssige tekniske standarder på dette område. Efter vedta-
gelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed) påhviler det Finanstilsynet, som kompetent myndig-
hed, at påse overholdelsen af disse regler.
Til nr. 27 (§ 11, stk. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det forslås med det nye stk. 2, at Finanstilsynet på samme
måde, som der vil blive ført tilsyn med de boligkreditfor-
midlere, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve
virksomhed i Danmark, skal føres tilsyn med de boligkredit-
formidlere, som driver virksomhed i Danmark på baggrund
af en tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. En boligkreditformidler, der driver
grænseoverskridende virksomhed i Danmark på baggrund af
en tilladelse fra sit hjemland, skal således overholde bestem-
melserne, der indeholder kompetencekrav og god skik, inte-
ressekonflikter og aflønningsregler, som følger af lovens ka-
pitel 3 og 4.
Overtræder en boligkreditformidler en eller flere af de
nævnte bestemmelser, kan Finanstilsynet i medfør af det
foreslåede § 11, stk. 3, påbyde, at det ulovlige forhold brin-
ges til ophør. Efterkommer den pågældende boligkreditfor-
midler ikke Finanstilsynets påbud, underretter Finanstilsynet
boligkreditformidlerens kompetente myndigheder i hjemlan-
det om dette forhold og de iværksatte tiltag i forhold til virk-
somheden. Såfremt den pågældende filial ikke bringer de
109
ulovlige forhold til ophør i overensstemmelse med Finanstil-
synets påbud, kan Finanstilsynet om nødvendigt forbyde bo-
ligkreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Fi-
nanstilsynet skal give såvel boligkreditformidlerens hjem-
landsmyndighed som EU-Kommissionen meddelelse om så-
danne yderligere tiltag uden unødig forsinkelse. Proceduren
er en gennemførelse af artikel 34, stk. 2, i boligkreditdirekti-
vet. Etablering af filial i Danmark forudsætter overholdelse
af øvrige regler, der må gælde for den enkelte virksomhed,
som ønsker at drive grænseoverskridende virksomhed ved
etablering af en filial, herunder en pligt til registrering af fi-
lialen i Erhvervsstyrelsen.
Til nr. 28 (§ 11, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
§ 11, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 5, foreslås af-
fattet således, at den bringes i overensstemmelse med, hvad
der gælder for Forbrugerombudsmandens kompetence på
det finansielle område i øvrigt. En tilsvarende beføjelse fin-
des eksempelvis i § 348 i lov om finansiel virksomhed.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god
praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-
gesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerom-
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed omfattet af lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere ikke handler i overensstemmelse med
god skik.
Bestemmelsen sikrer, at Forbrugerombudsmanden kan
indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige tilfælde
måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det kan for
eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at
tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at
være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt be-
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel-
se af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. §
7. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbruger-
ombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-
net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med
oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rap-
porter om virksomheder omfattet af lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere danne baggrund for Forbru-
gerombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en
retssag.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om god skik mod en finansiel rådgiver eller en boligkredit-
formidler, skal det ske efter de regler, som gælder for sager
anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsfø-
ringsloven.
Ved behandlingen eller anlæggelse af sager finder § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsførings-
loven tilsvarende anvendelse. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at
træffe afgørelser m.v. i god skik sager.
Efter § 22, stk. 2, i markedsføringsloven kan Forbruger-
ombudsmanden kræve oplysninger bl.a. med henblik på vur-
deringen af mulighederne for anlæggelse af søgsmål og af-
grænsningen heraf f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere udpeges som grup-
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple-
jeloven, hvorefter offentlige myndigheder kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er
bemyndiget til det.
Til nr. 29 (§ 11, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Med nyaffattelsen af § 11, stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte
boligkreditformidlere.
Med ændringen foreslås det, at Finanstilsynet skal under-
rette Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet som led i
sin virksomhed bliver bekendt med, at enten en finansiel
rådgivers eller en boligkreditformidlers kunder kan have lidt
tab som følge af, at virksomheden har overtrådt bestemmel-
ser om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, stk. 1,
eller bestemmelser udstedt i medfør af § 7, stk. 2. Som ek-
sempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat
for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uan-
modede henvendelser, hvorved en eller flere forbrugere har
lidt tab.
Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden se-
nest i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for
løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab.
I medfør af § 11, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk. 7,
har Forbrugerombudsmanden adgang til samtlige oplysnin-
ger i sager, omfattet af § 11, stk. 4, der bliver stk. 6. Denne
adgang gælder uanset reglerne om Finanstilsynets tavsheds-
pligt, jf. § 17 i den gældende lov.
Til nr. 30 (§ 11, stk. 7, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 11,
stk. 2 og 3, hvorefter det nuværende stk. 4 bliver stk. 6. Det
nuværende stk. 5, der bliver stk. 7, vedrører Forbrugerom-
budsmandens adgang til oplysninger i Finanstilsynets sager,
omfattet af stk. 4, som bliver stk. 6.
Til nr. 31 (§ 12, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
110
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Efter de gældende regler for finansielle rådgivere i § 12,
stk. 2, fastslås det, at Finanstilsynet som et led i sit tilsyn
kan udføre inspektioner på stedet hos en finansiel rådgiver.
Med udvidelsen af bestemmelsen kommer dette til også at
omfatte boligkreditformidlere. Bestemmelsen skal sikre, at
Finanstilsynet kan skaffe sig indsigt i aktiviteter inden for en
virksomhed omfattet af dette lovforslag med henblik på udø-
velse af tilsyn.
Til nr. 32 (§ 12, stk. 3 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere)
Efter det gældende § 12, stk. 3, kan Finanstilsynet til enh-
ver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få ad-
gang til en finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner hos en finansiel råd-
giver, som det gælder for andre virksomheder under Finans-
tilsynets tilsyn.
Efter det foreslåede § 12, stk. 3, udvides denne adgang, så-
ledes at Finanstilsynet også får mulighed for uden retsken-
delse at få adgang til lokaler hos en boligkreditformidler. Fi-
nanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give Finanstilsynet de til brug for tilsynsvirksom-
heden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspekti-
onsbesøg.
Beskyttelsen efter § 72 i Grundloven, som omhandler bo-
ligens ukrænkelighed, omfatter både bolig og erhverv. Ind-
greb kan kun ske på grundlag af forudgående retskendelse,
medmindre loven indeholder en særegen hjemmel til, at
retskendelse er unødvendig. § 12 i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere indeholder en særlig undtagel-
se fra kravet om indhentelse af forudgående retskendelse i §
72 i Grundloven.
Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang
til forretningslokaler og således ikke til private boliger. I til-
fælde hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets
forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Finanstil-
synet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne be-
stemmelse.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksom-
heds forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nød-
vendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksom-
hed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendel-
se kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en
begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den fi-
nansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ran-
sagning anvendelse.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
virksomheder omfattet af loven uden retskendelse, skal dette
ske i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
Bestemmelsen foreslås således udvidet til også at finde
anvendelse på boligkreditformidlere som følge af udvidelsen
af anvendelsesområdet for lov om finansielle rådgivere.
Det fremgår af den gældende lovs § 14 stk. 1, at Finanstil-
synet har mulighed for at foretage et målrettet indgreb, hvis
en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene
til egnethed og hæderlighed. Således kan Finanstilsynet på-
byde en finansiel rådgiver at afsætte en direktør, som ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Sid-
der virksomheden påbuddet overhørigt, kan den straffes med
bøde. § 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør
ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 4, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkom-
mende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis. Endvidere angår § 14, stk. 1, de øvrige si-
tuationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnet-
hed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 2 og 3. Det drejer sig
om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvens-
behandling eller gældssanering eller har udvist en adfærd,
hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan vare-
tage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Lovens § 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at
meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de til-
svarende situationer, som er angivet i stk. 1. Finanstilsynet
har i henhold til § 14, stk. 2, endvidere mulighed for at gribe
direkte ind over for et bestyrelsesmedlem, som ikke opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde ved-
kommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre ind-
gribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end
at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelses-
medlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, kan
vedkommende straffes med bøde. Det er forventningen, at
virksomheden selv griber ind over for den direktør eller det
bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet
og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstil-
synets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de
ganske særlige tilfælde, hvor virksomheden mod forvent-
ning ikke selv har afsat pågældende direktør eller bestyrel-
sesmedlem. Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at
afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvalt-
ningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af
den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrel-
sen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør.
Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbud-
det, forelægges spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrelse,
som i medfør af § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed, træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karak-
ter, og som er tillagt tilsvarende beføjelser i § 11, stk. 2, der
med lovforslaget bliver stk. 4, i lov om finansielle rådgivere.
Som følge af udvidelsen af bestemmelsen vil § 14, stk. 2,
fremover også finde anvendelse overfor en direktør eller et
bestyrelsesmedlem hos boligkreditformidlere.
111
Til nr. 33 (§ 13 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Der foreslås, at § 13 ophæves henset til, at der med lovfor-
slagets foreslås indført en ny § 4 a, hvorefter der skal opret-
tes et offentligt register for finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere. For så vidt angår registeret for finansielle råd-
givere, er dette i dag omfattet af § 13, hvorfor denne foreslås
ophævet.
Se i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 4 a, som
affattet ved lovforslagets § 4, nr. 13.
Til nr. 34 (§ 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det foreslås, at § 15, stk. 1, også skal finde anvendelse på
boligkreditformidlere. Lovens § 15, stk. 1, omhandler Fi-
nanstilsynets muligheder for at inddrage en tilladelse givet i
medfør af lovens § 3. I henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, kan en
tilladelse inddrages, hvis en virksomhed ikke gør brug af til-
ladelsen inden for en frist på 12 måneder. Efter stk. 1, nr. 2,
kan en tilladelse inddrages, hvis en virksomhed udtrykkeligt
anmoder herom og efter nr. 3, kan inddragelse ske, hvis
virksomheden ikke har udøvet virksomhed som finansiel
rådgiver i en periode på over 6 måneder. I henhold til § 15,
stk. 1, nr. 4, kan en tilladelse endvidere inddrages, hvis den
er opnået på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden
uredelig vis. Det er en forudsætning, at forholdet har haft en
vis betydning for Finanstilsynets beslutning. Endvidere er
det en forudsætning, at oplysningerne har været bevidst
urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vur-
dere forholdet efter nr. 5, hvoraf følger, at en tilladelse kan
inddrages, hvis virksomheden ikke længere opfylder betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse som beskrevet i lovens
kapitel 2.
Til nr. 35 og 36 (§ 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 18, stk. 1, 1. pkt., som i dag finder an-
vendelse på finansielle rådgivere på tilsvarende vis, skal fin-
de anvendelse på boligkreditformidlere. Dette er en følge af
udvidelsen af lovens anvendelsesområde, og etableringen af
en tilsynsordning for boligkreditformidlere som følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sva-
rer til, hvad der i øvrigt gælder for sammenlignelige tilsyns-
belagte virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at reaktioner givet i hen-
hold til denne lov og efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal
omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på
både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med
virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som
virksomheden normalt anvender til kommunikation med
kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv
ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden for eksem-
pel via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside,
der skal anvendes. Såfremt reaktionen eksempelvis retter sig
mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets
hjemmeside, at reaktionen skal offentliggøres, uanset om
hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et kon-
cernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af
reaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden
menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er
tænkt til at være den første side, som man kommer ind på,
når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal
af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå,
at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virk-
somheden kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlæn-
gelse af reaktionen, og kommentarerne skal være klart ad-
skilt fra denne.
Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, kan offent-
liggørelse alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Af § 18, stk. 1, 2. pkt. følger ligeledes, at virksomhedens
offentliggørelse af reaktionen skal ske hurtigst muligt og se-
nest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget under-
retning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offent-
liggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved
offentliggørelsen af reaktionen skal lov om værdipapirhan-
del m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hur-
tigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter
lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmedde-
lelse, skal offentliggørelse af reaktionen afvente selska-
bsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen,
fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at of-
fentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afven-
te, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.
Fjernelse af reaktionen fra virksomhedens hjemmeside
skal efter § 18, stk. 1, 5. pkt., finde sted efter samme prin-
cipper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
I loven er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog hen-
sigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest
dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
112
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person, hvilket følger af § 18, stk.
1, 6. pkt. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner
med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-
bærer blandt andet, at en afgørelse, om at et bestyrelsesmed-
lem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og
hæderlighed, eller en afgørelse, der vedrører en investe-
ringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt regi, fort-
sat skal offentliggøres i anonymiseret form.
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig
efterforskning er det kun Finanstilsynet, som forpligtes til at
offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside, jf. §
18, stk. 1, 8. pkt. Offentliggørelse skal ske med navns næv-
nelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herud-
over kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggø-
relse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller
hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virk-
somheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der
skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres,
kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke
tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større
tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens der-
med er i fare.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en
processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsæt-
tes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en
sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af
den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-
gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres
uden forudgående høring.
Den offentliggjorte reaktion vil indeholde den eller de in-
volverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortroli-
ge oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om po-
tentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde,
hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-
gjort, jf. § 18, stk. 4. Dette gælder også fortrolige oplysnin-
ger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betyd-
ning for virksomheden, for eksempel vil ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger om dens opbygning og indretning,
dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og
dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørel-
sen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen
af reaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af
fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyn-
digheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov
om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysnin-
ger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold
m.v.
Som hidtil indebærer offentliggørelse af en reaktion ikke,
at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bli-
ver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finans-
tilsynets tavshedspligt i henhold til § 17 i lov om finansielle
rådgivere, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En even-
tuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsak-
ter og journallister, vil derfor være omfattet af de almindeli-
ge regler herfor.
I forbindelse med Finanstilsynets bestyrelses behandling
af sager om afgivelse af reaktioner træffes der også beslut-
ning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil
derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse.
Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-
ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til
afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår
af § 18, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentlig-
gøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges
udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er
endelig og kan således ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Det følger endvidere af § 18, stk. 2, at bestemmelsen også
omfatter reaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse samt beslutninger om at overgive sager til politi-
mæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden
sagen har været behandlet af Finanstilsynets bestyrelse. Fi-
nanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge sam-
me praksis som Finanstilsynets bestyrelse gør i tilsvarende
sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten
og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øv-
rigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymise-
ring og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i
bemærkningerne ovenfor.
Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentlig-
gøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog § 18, stk. 3.
Til nr. 37 (§ 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
Den foreslåede ændring til § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og til
§ 18, stk. 2 er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt
§ 11, stk. 2, hvorefter det nuværende § 11, stk. 2, bliver §
11, stk. 4. Den gældende § 11, stk. 2, bestemmer, at Finans-
tilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter § 11, stk. 1, med
den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345
i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 38 (§ 19, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af udvi-
delsen af lovens anvendelsesområde og etableringen af en
tilsynsordning for boligkreditformidlere som en følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sva-
rer til, hvad der i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomhe-
der under tilsyn af Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring medfører således, at § 19, stk. 2,
også skal finde anvendelse på boligkreditformidlere på sam-
me måde, som reglen gælder for finansielle rådgivere efter
den nugældende lov.
Med ændringen til § 19, stk. 2, skal Finanstilsynet offent-
liggøre navnet på en virksomhed, der udøver virksomhed i
strid med lovens § 3, det vil sige yder rådgivning om finan-
113
sielle produkter til forbrugere uden at have en tilladelse som
finansiel rådgiver eller yder rådgivning eller formidling af
boligkreditaftaler uden at have en tilladelse som boligkredit-
formidler. Andre oplysninger end navnet på den virksom-
hed, der overtræder § 3, vil derimod fortsat være underlagt
reglerne om tavshedspligt. Der kan alene ske offentliggørel-
se af navnet på en virksomhed, som er en juridisk person.
Derimod kan der ikke offentliggøres forbrugersager med
navns nævnelse, som angår fysiske personer.
Til nr. 39 (§ 20 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 20, hvorefter erhvervs- og vækstministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for finansielle rådgiveres
pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vur-
dering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden,
også finder anvendelse på boligkreditformidlere, ligesom
den i dag gælder for finansielle rådgivere.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lo-
vens anvendelsesområde udvides, og at der etableres en til-
synsordning for boligkreditformidlere som følge af gennem-
førelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen svarer til,
hvad der i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomheder un-
der tilsyn af Finanstilsynet.
Boligkreditformidlere vil således kunne blive omfattet af
de samme regler af offentlighed vedrørende deres virksom-
hed, som gælder for finansielle rådgivere. For så vidt angår
de finansielle rådgivere, er der fastsat nærmere regler herom
ved bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle
virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets
vurdering af virksomheden m.v. I bekendtgørelsen er der
endvidere fastsat nærmere regler om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhe-
derne i nærmere anførte tilfælde.
Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der er om-
fattet af lov om finansiel virksomhed samt nogle af de for-
eninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger
m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller forenin-
gen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udar-
bejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen.
Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggø-
res efter bekendtgørelsen.
Med forslaget til ændring af § 20 kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte nærmere regler også for boligkreditfor-
midlere.
Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til of-
fentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel være, hvor
offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden.
Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksom-
heden offentliggør en redegørelse, idet der med bestemmel-
sen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstil-
synet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de si-
tuationer, hvor virksomheden enten har rent tekniske eller
praktiske problemer, for eksempel på grund af it-nedbrud el-
ler tilfælde, hvor den manglende offentliggørelse er begrun-
det i, at virksomheden ikke uden en reel begrundelse ønsker
at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov
om værdipapirhandel m.v. skal udsende en selskabsmedde-
lelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente sel-
skabsmeddelelsen.
Til nr. 40 (§ 21, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det foreslås med ændringen af § 21, stk. 2, at denne også
skal finde anvendelse på boligkreditformidlere. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af, at lovens anvendel-
sesområde udvides, og at der etableres en tilsynsordning for
boligkreditformidlere som følge af gennemførelsen af bolig-
kreditdirektivet. Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt
gælder for tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Med § 21, stk. 2, opregnes de øvrige personer og virksom-
heder, der, udover de der fremgår af lovens § 21, stk. 1, kan
være part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den
del af sagen, som vedrører den pågældende.
Til nr. 41 (§ 21, stk. 2, nr. 2, i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 21, stk. 2, nr. 2, også skal finde anven-
delse på boligkreditformidlere. Der er tale om en konse-
kvensændring som følge af at lovens anvendelsesområde
udvides, og at der etableres en tilsynsordning for boligkre-
ditformidlere som følge af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet. Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder
for sammenlignelige tilsynsbelagte virksomheder under til-
syn af Finanstilsynet.
Efter forslaget til ændringen af § 21, stk. 2, nr. 2, vil en
virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at
yde rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaf-
taler til forbrugere efter lovens § 3 være part i sagen. Den
pågældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder
allerede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse
efter loven.
Til nr. 42 (§ 22 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 22 også skal finde anvendelse på bolig-
kreditformidlere. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af at lovens anvendelsesområde udvides, og at der
etableres en tilsynsordning for boligkreditformidlere som
følge af gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestem-
melsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder for sammenligne-
lige tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn af Finanstilsy-
net.
Ligesom det allerede gælder for finansielle rådgivere i dag
skal også boligkreditformidlere betale en årlig afgift til Fi-
nanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 22.
114
Til nr. 43 (§ 26, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Den foreslåede ændring i § 26, stk. 3, er en konsekvens af,
at der foreslås indsat et nyt § 11, stk. 2, hvorefter det nuvæ-
rende § 11, stk. 2, bliver § 11, stk. 4. Den nuværende § 11,
stk. 2, bestemmer, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i til-
synet efter § 11, stk. 1, med den kompetence, som bestyrel-
sen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksom-
hed.
Til § 5
Til nr. 1 (Lov om ejendomskreditselskaber)
Lovens titel foreslås ændret som følge af, at pantebrevs-
selskaber med lovforslaget skifter navn til ejendomskredit-
selskaber. Lovens titel vil herefter være lov om ejendoms-
kreditselskaber.
Med ændringen af lovens benævnelse afspejler titlen nu,
at loven, udover regler for selskaber der handler erhvervs-
mæssigt med pantebreve, tillige indeholder de bestemmel-
ser, som er afledt af boligkreditdirektivet, og som gennem-
føres ved lovforslaget.
De aktiviteter, som reguleres i boligkreditdirektivet, og
som vedrører kreditgivere, er boligkreditgivning. Med ind-
sættelsen af muligheden for erhvervsmæssig ydelse af bolig-
kreditaftaler udvides lovens anvendelsesområde herved. Da
erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler ligger i naturlig
forlængelse af erhvervsmæssig handel med pantebreve pla-
ceres reglerne i den eksisterende lov om pantebreve.
Af de selskaber, der i dag har tilladelse som pantebrevs-
selskaber, vil det være størstedelen af disse selskaber, der al-
lerede i dag tillige erhvervsmæssigt udbyder kredit mod pant
fast ejendom til beboelse. Der er således tale om en mindre
del af de selskaber som er reguleret af lov om pantbrevssel-
skaber, der udelukkende handler pantebreve erhvervsmæs-
sigt.
Til nr. 2 (Fodnoten til lov om ejendomskreditselskaber)
Med den foreslåede fodnote til loven, indsættes en henvis-
ning til, at der med denne lov foretages en gennemførelse af
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkredit-
direktivet). Med lovforslaget foreslås således ændringer for
at gennemføre dele af boligkreditdirektivets bestemmelser
om krav til og tilsyn med boligkreditgivere samt krav til
kompetence og regler om god skik for boligkreditgivere.
Til nr. 3 (Overskriften til kapitel 1, §§ 1 og 1 a i lov om
ejendomskreditselskaber)
Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 ændres, så det af-
spejler, at de i lovforslaget foreslåede definitioner er inde-
holdt i dette kapitel.
Til § 1
Det foreslås at nyaffatte § 1 i lov om ejendomskreditsel-
skaber således, at det af stk. 1 fremgår, at loven finder an-
vendelse på ejendomskreditselskaber, det vil sige selskaber,
som udøver erhvervsmæssig handel med pantebreve, og som
yder kredit med sikkerhed i fast ejendom. Disse selskaber
foreslås således samlet benævnt ejendomskreditselskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel i lovforslagets § 5, nr. 1.
Ved et ejendomskreditselskab forstås efter forslaget til af-
fattelsen af § 1, stk. 2, nr. 1, et selskab, der erhvervsmæssigt
køber eller sælger pantebreve i fast ejendom, herunder er-
hvervsmæssigt salg af pantebreve i egen fast ejendom. Der
foreligger erhvervsmæssigt køb eller salg, når denne aktivi-
tet ligger indenfor selskabets forretningsområde. Erhvervs-
mæssig handel vil blandt andet foreligge, når et selskab kø-
ber eller sælger allerede udstedte pantebreve, eller når et sel-
skab sælger pantebreve udstedt i selskabets egen faste ejen-
dom, og dette sker med henblik på en erhvervsmæssig ind-
tjening.
Et pantebrev i fast ejendom er et gældsbrev, ifølge hvilket
kreditors fordring på debitor er sikret ved pant i fast ejen-
dom. Handel med løsørepantebreve, dvs. pantebreve, der gi-
ver pant i andre aktiver end fast ejendom, såsom biler, ma-
skine m.v., reguleres ikke af denne lov.
Hvis et ejendomsselskab, hvis virksomhed hovedsagligt
består af udvikling og udlejning af ejendomme, udsteder
pantebreve i selskabets ejendomme og efterfølgende stiller
de udstedte pantebreve til sikkerhed for et lån eller sælger
pantebrevene til eksempelvis en bank, er det ikke omfattet af
bestemmelsen.
Begrundelsen herfor er, at sådanne ejendomsselskaber ik-
ke har det som forretningsområde at handle erhvervsmæs-
sigt med pantebreve.
På samme måde vil staten heller ikke være omfattet, når
staten yder lån til ejere af bevaringsværdige bygninger, og
der udstedes statspantebreve i forbindelse med f.eks. ud-
skiftning af tag i en sådan bygning, da denne aktivitet ikke
kan betegnes som erhvervsmæssig.
Anlægsinvestorer eller ejendomsadministratorer vil heller
ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre selskabet
foruden denne virksomhed har erhvervsmæssig handel med
pantebreve som en del af virksomhedens forretningsområde.
Ligeledes vil virksomheder eller personer, som lejligheds-
vis handler med pantebreve eller lejlighedsvis udsteder pan-
tebreve i egen fast ejendom og herefter videresælger disse
pantebreve, ikke udøve erhvervsmæssig handel med pante-
breve, i denne lovs forstand.
I det omfang et ejendomskreditselskab yder kredit med
sikkerhed i fast ejendom til forbrugere, såkaldte boligkredit-
aftaler, omfattes denne aktivitet ligeledes af lovforslaget ef-
ter § 1, stk. 2, nr. 2. For en beskrivelse af begrebet boligkre-
ditaftaler henvises til lovforslagets § 4, nr. 8, hvor en bolig-
kreditaftale defineres som en aftale i henhold til hvilken,
kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved enten pant eller ved en anden tilsvarende
115
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en fast
ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund
for erhvervelse eller bevarelsen af ejendomsretten til grund-
arealer, til eksisterende eller projekterede bygninger.
Til § 1 a
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1 a i lov om ejen-
domskreditselskaber, der indeholder definitioner af en ræk-
ke af lovens begreber.
Begreberne foreslås indsat i forbindelse med gennemførel-
sen af dele af boligkreditdirektivet.
I forslaget til affattelsen af § 1 a, nr. 1, defineres en bolig-
kreditaftale, som en aftale i henhold til hvilken, kreditgiver
yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit sikret
ved enten pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstil-
lelse eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til
beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund for erhver-
velse eller bevarelsen af ejendomsretten til grundarealer, til
eksisterende eller projekterede bygninger. Som et eksempel
på tilsvarende sikkerhed eller en anden rettighed knyttet til
en fast ejendom til beboelse kan f.eks. nævnes en kredit ydet
mod udstedelse og tinglysning af et skadesløsbrev.
Det er i den forbindelse ikke afgørende, at der er tale om
en ejendom, som er ejet af den forbruger, som modtager lå-
net. Endvidere omfattes de usikrede kreditaftaler, som har til
formål at erhverve eller bevare ejendomsretten til grund-
arealer eller eksisterende eller projekterede bygninger, så-
fremt kreditaftalen ydes til en forbruger.
En forbruger defineres i forslagets § 1 a, nr. 2, som en
person, der i forbindelse med rådgivningen omfattet af den-
ne lov, hovedsaglig handler uden for sit erhverv. Begrebet
omfatter både en fysisk og juridisk person, som ikke udeluk-
kende, men dog hovedsagelig, handler uden for sit erhverv.
Dette svarer til den sædvanlige forståelse af forbrugerbegre-
bet i dansk ret.
Til nr. 4 (Overskriften til kapitel 2 i lov om ejendomskredit-
selskaber)
Overskriften til lovens kapitel 2 foreslås ændret, så den af-
spejler, at begrebet pantebrevsselskab udgår af loven og er-
stattes med begrebet ejendomskreditselskab.
Til nr. 5 (§ 2, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
I forslaget til affattelsen af § 2, stk. 1, fastslås det, at er-
hvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom og
ydelse af kredit med pant i fast ejendom til forbrugere, som
defineret i § 1, som udgangspunkt kun må udøves af selska-
ber, der har en tilladelse fra Finanstilsynet hertil.
Disse selskaber skal derfor over for Finanstilsynet kunne
dokumentere at leve op til de krav, der stilles i kapitel 2 i lov
om ejendomskreditselskaber, herunder at selskabets ledelse
opfylder krav om egnethed, hæderlighed og erfaring, jf. §§ 4
og 5 i den gældende lov om pantebrevsselskaber.
Kravet om tilladelse betyder ikke, at enhver, som er ansat
i et pantebrevsselskab, skal have tilladelse af Finanstilsynet.
Det er alene selskabet, der skal have den fornødne tilladelse.
Til nr. 6 (§ 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3
og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1
og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1.
pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om
ejendomskreditselskaber)
Som en konsekvens af forslaget om, at lov om pantebrevs-
selskaber ændrer navn til lov om ejendomskreditselskaber,
foreslås det i en række af lovens bestemmelser at ændre pan-
tebrevsselskab til ejendomskreditselskab. Ændringerne er en
konsekvens af den generelle ændring og udfasning af begre-
bet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendoms-
kreditselskab. Med ændringen af betegnelsen og etablerin-
gen af en tilsynsordning for alle boligkreditgivere gennem-
føres dele af boligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som
ikke tidligere har været omfattet af den nugældende lov om
pantebrevsselskaber eller anden lovgivning, som Finanstil-
synet administrerer, vil således komme under tilsyn af Fi-
nanstilsynet og blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt
gælder på det finansielle område. Der henvises til bemærk-
ningerne til ændringen af lovens titel og de almindelige be-
mærkninger i øvrigt.
Bestemmelsen i den gældende § 2, stk. 3, foreskriver, at
selskaber, der har fået tilladelse som pantebrevsselskab, skal
benytte betegnelsen pantebrevsselskab. Med ændringen af
lovens titel og den følgende udfasning af begrebet pante-
brevsselskab, vil det efter forslaget fremadrettet være beteg-
nelsen ejendomskreditselskab, som skal benyttes. På samme
måde som det gælder i dag, må der ikke tilføjes andre beteg-
nelser, som registreret, godkendt, autoriseret eller lignende
til selskabets navn. Som det i dag gælder for pantebrevssel-
skaber vil der tilsvarende fremover efter lovforslaget være
eneret for ejendomskreditselskaber til at benytte betegnel-
sen.
Bestemmelsen i den gældende § 3, stk. 1, angiver de be-
tingelser, som et pantebrevsselskab skal opfylde for at få til-
ladelse. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men
også i den fortsatte drift, jf. den gældende lovs § 9 som ænd-
ret ved denne lov, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage til-
ladelsen, hvis betingelserne for at opnå tilladelse ikke læn-
gere er opfyldt. Efter den foreslåede ændring vil § 3, stk. 1,
fremover gælde for ejendomskreditselskaber, således at også
boligkreditgivere, som ikke efter de hidtidige regler havde
tilladelse som pantebrevsselskab, vil skulle opfylde disse be-
tingelser.
Efter ændringen til § 3, stk. 1, nr. 5, følger, at der også
fremover ved ydelse af boligkredit stilles krav om, at der
foreligger sikkerhed for opfyldelse af pengekrav, en forbru-
ger måtte få mod selskabet i tilknytning til pantebrevshande-
len eller ydelsen af boligkredit, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, skal sik-
re, at forbrugere har sikkerhed for at få udbetalt det aftalte
provenu, når forbrugeren sælger et pantebrev eller under-
skriver en boligkredit overfor ejendomskreditselskabet, og
at forbrugeren har sikkerhed, hvis vedkommende forudbeta-
ler købesummen på et pantebrev eller indfrier en boligkre-
dit. På denne måde sikres det, at forbrugeren ikke kommer i
en situation, hvor provenuet ikke kommer til udbetaling,
116
men at pantebrevet til trods herfor sælges videre (negotiabi-
litet) eller, at boligkreditten ikke indfries som aftalt.
Et ejendomskreditselskab, der handler med forbrugere,
skal for at imødekomme kravet om sikkerhed tegne en ga-
rantiforsikring eller en garantistillelse fra et pengeinstitut for
denne særskilte konto.
Hvis selskabet ikke handler med forbrugere, skal det ikke
stille sikkerhed. Selskabet skal i den forbindelse over for Fi-
nanstilsynet erklære, at selskabet har etableret sikkerhed for
forbrugerens midler.
Det følger af § 4, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i et ejendomskreditselskab skal have fyldestgøren-
de erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses,
når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet
eller stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for de teo-
retiske eller praktiske krav, personen skal opfylde. Disse va-
rierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et
medlemskab af bestyrelsen og hvilket selskab, der er tale
om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en rele-
vant uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse in-
den for den finansielle sektor eller pantebrevsmarkedet, og
om vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis større krav til en direktør end til et be-
styrelsesmedlem ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om et stort og komplekst selskab. Der kan ikke stilles et
ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig ind-
sigt i ejendomskreditselskabers forhold. Her vil en særlig
indsigt i anden branche eller i lokale forhold, som er rele-
vante for ejendomskreditselskaber, kunne være tilstrække-
lig.
Vurderingen er knyttet til en stilling i det konkrete sel-
skab. Det er således muligt, at en person på baggrund af
dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelses-
erfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at le-
de et mindre selskab, men at det ikke gør sig gældende i for-
hold til en direktørpost i et stort selskab. Derfor kan man ik-
ke som udgangspunkt tage sin vurdering med sig fra et sel-
skab til et andet. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis på
det finansielle område, hvor man som udgangspunkt kun
blev vurderet en gang. Finanstilsynet har imidlertid ændret
denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i
forbindelse med en direktørs jobskifte.
Med ændringen af § 4, stk. 3, skal der ved vurderingen af,
om et medlem af ledelsen i et ejendomskreditselskab, lige-
som det før har været gældende vedrørende pantebrevssel-
skaber, lever op til kravene til egnethed og hæderlighed i be-
stemmelsens stk. 2, nr. 1 og 3, lægges vægt på hensynet til
at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmel-
serne i stk. 2, nr. 1 og 3, vedrører tilfælde hvor et ledelses-
medlem er dømt for et strafbart forhold, og situationer, hvor
et ledelsesmedlem via sine egne forhold eller via selskaber,
som vedkommende er involveret i, forårsager et tab for den
finansielle virksomhed, hvor den pågældende er ledelses-
medlem.
Bestemmelsen tænkes bl.a. anvendt i den situation, hvor
bestyrelsesmedlemmets eller direktørens økonomi er i en så-
dan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles be-
lastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af ejen-
domskreditselskabet. Som eksempler på økonomisk uorden
kan nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet
som dårlig betaler eller lignende. Endvidere kan viden om,
at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af le-
delsen i selskaber, der er gået konkurs, begrunde, at Finans-
tilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet. Andre
eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd er situa-
tioner, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, man-
glende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed el-
ler grovere misbrugssituationer har været årsag til problemer
i de virksomheder, som den pågældende tidligere har delta-
get i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.
Da ledelsessvigt og økonomiske problemer hos aktører på
det finansielle marked har en afsmittende effekt på hele den
finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds
tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selv små finansielle
virksomheder kunne have betydning for tilliden til den sam-
lede branche. Man kan således ikke, blot fordi der er tale om
en lille virksomhed eller et selskab, som alene beskæftiger
sig med et begrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke
har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.
Ændringen af § 4, stk. 4, betyder, at medlemmer af besty-
relsen og direktionen i et ejendomskreditselskab, som det
gælder for et pantebrevsselskab i dag, har pligt til at give Fi-
nanstilsynet oplysninger om de i § 4, stk. 2, angivne forhold.
Pligten består både, når den pågældende indtræder i hvervet
eller stillingen og løbende under udøvelsen heraf. Et ledel-
sesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er ind-
givet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun
har søgt om gældssanering, eller at der er rejst sigtelse mod
vedkommende for overtrædelse af § 4, stk. 2, nr. 1. Indtræ-
der der således forhold, som er af betydning for vurderingen
af, om kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, fort-
sat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person for-
pligtet til af egen drift at informere Finanstilsynet herom.
Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til,
om vedkommende fortsat er egnet og hæderlig.
Med ændringerne til § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 5 b, stk. 1,
vil den whistleblowerordning, der i dag gælder for pante-
brevsselskaber, fremover gælde for ejendomskreditselska-
ber. Tilsvarende skal der gælde den samme beskyttelse for
de ansatte i disse virksomheder som i resten af branchen,
hvor denne ordning allerede er indført. Der henvises yderli-
gere til bemærkningerne til § 5, nr. 13 og 14.
Af den gældende § 6 følger, at når Finanstilsynet har med-
delt et selskab tilladelse til at udøve handel med pantebreve,
registreres det pågældende selskab og den person, der er an-
svarlig for handel med pantebreve, i Finanstilsynets register
over pantebrevsselskaber. Registeret er offentligt tilgænge-
ligt. Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilla-
delse til et pantebrevsselskab gives. Erhvervsstyrelsen påser,
om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser
for registrering, det vil sige, om de almindelige regler i sel-
skabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m. er
117
overholdt. Med ændringen af § 6, 2. pkt., vil det fremover
være gældende for ejendomskreditselskaber.
Ændringen i den gældende lovs § 7, stk. 1 og 2, er en føl-
ge af den generelle ændring af betegnelsen pantebrevselskab
til ejendomskreditselskab. I øvrigt henvises der til uddyben-
de bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 16 og 17 og til be-
mærkningerne ovenfor om baggrunden for ændringen.
I § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres benævnelsen pante-
brevsselskab til ejendomskreditselskab uden, at dette ind-
holdsmæssigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet alle-
rede har i medfør af den gældende lov i forhold til de virk-
somheder, der er under tilsyn. Finanstilsynet vil således på
samme måde, som det i dag efter den gældende lov er tilfæl-
det i forhold til pantebrevsselskaber, kunne påbyde et ejen-
domskreditselskab, at afsætte en direktør eller den person,
der er ansvarlig for handel med pantebreve, der ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Med forslaget
til ændringen vil Finanstilsynet også i en tilsvarende situati-
on kunne afsætte den ansvarlige for kreditvurdering. I øvrigt
henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 26.
§ 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at meddele
et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende si-
tuationer, som er angivet i § 14, stk. 1, 1. pkt.
I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres benævnelsen pantebrevssel-
skab til ejendomskreditselskab uden, at dette indholdsmæs-
sigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet allerede har i
medfør af den gældende lov i forhold til de virksomheder,
der er under tilsyn. Ved vurderingen, af om der skal medde-
les et midlertidigt påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsy-
net på samme måde overfor ejendomskreditselskaber, som
det i dag i henhold til lov om pantebrevsselskaber gælder i
forhold til pantebrevsselskaber, afveje forseelsens grovhed
og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for
hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen, til hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller
den for handel med pantebreve ansvarlige person eller den
ansvarlige for kreditvurderingen i et ejendomskreditselskab i
sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjernet fra stillingen
eller hvervet, forudsættes at finde sted i forbindelse med af-
gørelsen af straffesagen, jf. § 79 i straffeloven. Det følger af
denne bestemmelse, at man i forbindelse med domsfældelse
for en strafbar handling ved dom kan fratage en person ret-
ten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisa-
tion eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et
samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.
§ 15, stk. 2, 1. pkt., indeholder regler om offentliggørelse
af Finanstilsynets afgørelser efter denne lov. § 15, stk. 2 og
3, fastsætter regler for offentliggørelse af afgørelser truffet
af Finanstilsynets bestyrelse. Det fremgår af lovens § 12,
stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 6, at Finanstilsynets
bestyrelse indgår i tilsynet med overholdelsen af loven og de
regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompeten-
ce, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Således som det gælder for pantebrevsselskaber efter den
gældende lovs § 22, stk. 3, betyder den foreslåede ændring
af § 22, stk. 3, 1. pkt., at hvis et påbud udstedt i medfør af §
12, stk. 4 eller § 14, stk. 1 og stk. 4, 1, og 3. pkt., ikke efter-
kommes, kan ejendomskreditselskabet eller bestyrelsesmed-
lemmet straffes med bøde.
Til nr. 7 (§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1 og § 19 i lov om
ejendomskreditselskaber)
Ændringerne i disse bestemmelser er en konsekvens af
den generelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevs-
selskab til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab.
Med ændringen af betegnelsen og etableringen af en tilsyns-
ordning for alle boligkreditgivere gennemføres dele af bo-
ligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere
har været omfattet af den nugældende lov om pantebrevssel-
skaber eller anden lovgivning, som Finanstilsynet admini-
strerer, vil således komme under tilsyn af Finanstilsynet og
blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det fi-
nansielle område.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, ændres, så den foreskriver, at
selskaber, der har fået tilladelse som ejendomskreditselska-
ber, skal benytte betegnelsen ejendomskreditselskab i nav-
net, og at selskabet ikke må tilføje andre betegnelser som re-
gistreret, autoriseret eller godkendt til selskabets navn.
Ændringen til § 17, stk. 1, betyder, at ejendomskreditsel-
skaber på samme måde, som det følger af de gældende reg-
ler for pantebrevsselskaber, skal være forpligtede til at give
Finanstilsynet de oplysninger, som Finanstilsynet finder
nødvendige for tilsynsvirksomheden. Bestemmelsen svarer
til bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning i eksem-
pelvis § 347 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen
skal sikre, at Finanstilsynet får adgang til al information,
som er nødvendig for at tilsynet kan føre kontrol med, at lo-
vens regler overholdes.
Finanstilsynet er endvidere med forslaget berettiget til at
afkræve enhver fysisk og juridisk person de nødvendige op-
lysninger med henblik på afgørelse af, om det pågældende
selskab eller den pågældende person omfattes af lovens be-
stemmelser. Dette vil være relevant i situationer, hvor Fi-
nanstilsynet skal afgøre, om et selskab driver erhvervsmæs-
sig handel med pantebreve eller yder erhvervsmæssig bolig-
kredit og dermed burde have en tilladelse som ejendomskre-
ditselskab.
Det følger af ændringen af § 19, at ejendomskreditselska-
ber på samme måde som pantebrevsselskaber i henhold til
den gældende lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapi-
tel 22 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til be-
mærkningerne til forslagets § 2, nr. 21, om ændring af lov
om finansiel virksomhed for en beskrivelse af afgifternes
størrelse.
Til nr. 8 (§ 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt.,
og § 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om, at lov om pantebrevsselskaber ændrer navn til lov
118
om ejendomskreditselskaber. Der henvises generelt til be-
mærkningerne ovenfor om baggrunden for ændringen af be-
grebet og til bemærkningerne til ændringen af lovens titel.
Med ændringen i § 2, stk. 3, 3. pkt., skal selskaber, der har
fået tilladelse som ejendomskreditselskaber efter kapitel 2 i
lov om ejendomskreditselskaber, benytte betegnelsen ejen-
domskreditselskab i navnet, og selskabet må ikke tilføje an-
dre betegnelser, som registreret, autoriseret eller godkendt
til selskabets navn. Det foreslås ligeledes, at ejendomskre-
ditselskaber har eneret til at benytte betegnelsen ejendoms-
kreditselskab. Denne bestemmelse er tilsvarende gældende
for pantebrevselskaber efter den gældende lov.
Ændringen i § 5 a, stk. 3, 1. pkt., medfører, at den almin-
deligt gældende whistleblowerordning for virksomheder un-
der tilsyn også gælder for ejendomskreditselskaber. Der
henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr.
13 og 14.
Ændringen i § 6, 1. pkt., betyder, at Finanstilsynet opretter
et register over ejendomskreditselskaber. Dette er tillige en
konsekvens af, at begrebet pantebrevsselskab erstattes med
begrebet ejendomskreditselskab. I dag har Finanstilsynet et
register over selskaber, der har fået tilladelse til at udøve
handel med pantebreve.
Til nr. 9 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Ændringerne er en konsekvens af den generelle ændring
og udfasning af begrebet pantebrevsselskab til den bredere
betegnelse ejendomskreditselskab. Med ændringen af beteg-
nelsen og etableringen af en tilsynsordning for alle boligkre-
ditgivere gennemføres dele af boligkreditdirektivet. De bo-
ligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af den
nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden lovgiv-
ning, som Finanstilsynet administrerer, vil således komme
under tilsyn af Finanstilsynet og blive omfattet af tilsynsreg-
ler, som i øvrigt gælder på det finansielle område. Det fore-
slås derfor at ændre § 3, stk. 1, nr. 3, således, at der frem-
over stilles krav til både den person som er ansvarlig for
handel med pantebreve og den, der er ansvarlig for kredit-
givning. Den person i ejendomskreditselskabet, som er an-
svarlig for handel med pantebreve henholdsvis kreditgiv-
ning, skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed.
Derudover skal den, der er ansvarlig for handel med pante-
breve henholdsvis kreditgivning, kunne dokumentere at ha-
ve en generel erfaring hermed handel med pantebreve, jf.
§ 5, stk. 1, som foreslås nyaffattet ved dette lovforslags § 5,
nr. 11.
Til nr. 10 (§ 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt. og § 15, stk. 4, 7.
pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Ændringerne i bestemmelserne er en konsekvens af den
generelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevssel-
skab til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med
ændringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsord-
ning for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkre-
ditdirektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har
været omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselska-
ber eller anden lovgivning, som Finanstilsynet administre-
rer, vil således komme under tilsyn af Finanstilsynet og bli-
ve omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det fi-
nansielle område.
I § 3, stk. 5, pålægges ejendomskreditselskaberne årligt at
indsende en erklæring fra en godkendt revisor om den i stk.
1, nr. 5, nævnte sikkerhed på samme måde, som det har væ-
ret gældende for pantebrevsselskaber i henhold til den gæl-
dende lov.
§ 15, stk. 2, indeholder regler om offentliggørelse af Fi-
nanstilsynets afgørelser efter lov om ejendomsselskaber. For
nærmere beskrivelse af ændringen og bestemmelsen henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 14.
§ 15, stk. 4, angår sager, der er overgivet til politimæssig
efterforskning. Hvis en sag er overgivet til politimæssig ef-
terforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom
eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf med de undta-
gelser der følger af § 15, stk. 5. Hvis dommen ikke er ende-
lig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå
af offentliggørelsen. Ejendomskreditselskabets offentliggø-
relse skal ske på ejendomskreditselskabets hjemmeside på et
sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og se-
nest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde,
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggø-
relsen skal ejendomskreditselskabet indsætte et link, som gi-
ver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resu-
méet, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside
på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel til-
knyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller
bødevedtagelse. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i
forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt
fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af
informationerne fra ejendomskreditselskabets hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som ejendomskredit-
selskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når
linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 må-
neder og tidligst efter førstkommende generalforsamling el-
ler repræsentantskabsmøde. Ejendomskreditselskabet skal
meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder
fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Fi-
nanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Ejendoms-
kreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-
selskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Til nr. 11 (§ 5, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
For at sikre at en eller flere personer i et ejendomskredit-
selskab besidder den fornødne generelle viden om handel
med pantebreve, foreslås en nyaffattelse af § 5, stk. 1, såle-
des at ejendomskreditselskabet skal have en person, der er
ansvarlig for handel med pantebreve, såfremt det udøver ak-
tiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1. For at sikre at en
eller flere personer i et ejendomskreditselskab besidder den
fornødne generelle viden om kreditgivning, foreskriver § 5,
stk. 1, ligeledes, at ejendomskreditselskabet skal have en
119
person, som er ansvarlig for kreditgivning, såfremt det udø-
ver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 2. Betingel-
sen er ikke ny. for så vidt angår kravet om, at et ejendoms-
kreditselskab skal have en person, der besidder den fornød-
ne generelle viden om pantebreve, når ejendomskreditsel-
skabet udøver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1.
Betingelsen om, at der i et ejendomskreditselskab, der udø-
ver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2 nr. 2, skal være
en person, der er ansvarlig for kreditgivning, er derimod ny
og er en del af gennemførelsen af boligkreditdirektivets be-
stemmelser om, at der skal oprettes en tilsynsordning for de
boligkreditgivere, som ikke allerede er kreditinstitutter.
Den generelle viden om handel med pantebreve henholds-
vis kreditgivning skal sikres ved, at personen har 3 års prak-
tisk erfaring med handel med pantebreve fra tidligere ansæt-
telse i enten en bank, hos en ejendomsmægler, et realkredit-
institut, et finansieringsinstitut eller lignende. Den, som er
ansvarlig for handel med pantebreve, skal således være be-
kendt med, hvordan man i praksis gennemfører handel med
pantebreve, herunder hvordan man vurderer pantebreves
værdi, hvilke sikringsakter der skal iagttages, og hvordan
man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger udvekslingen af
pantebreve og det provenu, der opnås ved en handel. Dette
skal sikre, at vedkommende kan tilrettelægge selskabets
handel med pantebreve i overensstemmelse med almindelig
praksis på området. På samme måde er det afgørende, at den
person, som er ansvarlig for kreditgivning, har indgående
kendskab til dette og erfaring hermed fra sit tidligere virke
og ved hvordan, kreditvurdering af en forbruger og dennes
aktiver skal ske, herunder et kendskab til skattelovgivnin-
gens regulering af en forbrugers skatteforhold. Finanstilsy-
net vil, jf. bestemmelsens henvisning til stk. 3, kunne med-
dele ejendomskreditselskabet dispensation for de i stk. 1
nævnte betingelser.
Til nr. 12 (§ 5, stk. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen til § 5, stk. 3, udvides muligheden for, at
Finanstilsynet kan dispensere fra kravet om, at den ansvarli-
ge person for handel med pantebreve skal have 3 års prak-
tisk erfaring til også at omfatte en mulighed for dispensation
fra kravet om, at den ansvarlige person for kreditgivning
skal have 3 års praktisk erfaring.
Det er således muligt at opnå tilladelse til dispensation fra
Finanstilsynet i situationer, hvor en person ikke opfylder
kravene om 3 års praktisk erfaring. Finanstilsynet foretager
en konkret bedømmelse af den pågældende person. I be-
dømmelsen kan indgå, at personen har anden relevant erfa-
ring for eksempel med kreditgivning og omsætning af fast
ejendom.
Til nr. 13 (§ 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 9, nr. 6, § 14, stk. 5, 1. pkt.,
§ 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt.,
og i § 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Det følger af den gældende § 5 a, stk. 1, i lov om pante-
brevsselskaber, at et pantebrevsselskab omfattet af loven
skal have en indberetningsordning, den såkaldte whistleblo-
werordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potenti-
elle overtrædelser af den finansielle lovgivning begået af
selskaberne, herunder af ansatte og medlemmer af bestyrel-
sen. Med ændringerne i § 5 a, stk. 1, foreslås det, at denne
regel skal gælde for ejendomskreditselskaber, således at be-
stemmelsen forpligter et ejendomskreditselskab til at etable-
re en whistleblowerordning. Kravet om etablering af en
whistleblowerordning gælder alene ejendomskreditselska-
ber, som beskæftiger flere end fem ansatte.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således, at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den compliance ansvarli-
ge eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige
ledelse, herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller selskabet
som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan
medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mulighe-
den for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en
fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på området.
Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke om
overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Ministeriets ressortområ-
de, som vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn
med, jf. § 12 i den gældende lov, og som er vedtaget af Fol-
ketinget, samt bekendtgørelser og anden lovgivning udstedt
120
i medfør heraf (f.eks. vejledninger) og den til enhver tid di-
rekte gældende EU-retlige regulering på det finansielle om-
råde, heriblandt forordninger og direkte gældende niveau 2-
regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som har di-
rekte virkning for danske virksomheder i den finansielle
sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love,
som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn
med, omfattes den eller de bestemmelser, som andre fører
tilsyn med, ikke af lovforslaget.
Et ejendomskreditselskab skal, som det gælder for et pan-
tebrevsselskab i dag, følge persondataloven samt Datatilsy-
nets retningslinjer og praksis på området for etablering af
whistleblowerordninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne
fravigelse af Datatilsynets praksis vedrørende hvilke for-
hold, der kan indberettes om, tilsigter lovforslaget ikke en
ændring af den eksisterende regulering på persondataområ-
det. På tilsvarende måde hører tilladelse til behandling af
personoplysninger i forbindelse med et ejendomskreditsel-
skabs whistleblowerordning samt tilsyn hermed fortsat un-
der Datatilsynets kompetence.
Ordningen skal være indrettet således, at indberetninger
om et ejendomskreditselskabs overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af finansiel regulering skal kunne foretages
anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på ejendomskre-
ditselskabets intranet, hvor der kan indsendes indberetninger
uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af com-
puterens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som
udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den compliance ansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at ejendomskreditselskabet i tilfælde af anonyme ind-
beretninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen.
Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender
ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan væ-
re svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse
til selskabet, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan
eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre
ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en kollega
eller overfor virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
ejendomskreditselskabet, herunder af ansatte eller medlem-
mer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller po-
tentiel overtrædelse af selskabets forpligtelser, også selvom
dette ikke kan henføres til en enkelt person men eksempel-
vis skyldes en grundlæggende systemfejl i selskabet. Der vil
tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes
undladelser. Hvis et ejendomskreditselskab har valgt at out-
source en del af de forpligtelser, der påhviler selskabet til en
ekstern virksomhed, vil de ansatte i ejendomskreditselskabet
også kunne indberette til selskabets whistleblowerordning
om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos
den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksom-
hed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
Et ejendomskreditselskab kan outsource en whistleblo-
werordning til en ekstern leverandør. Et ejendomskreditsel-
skab kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter
lovgivningen, og et ejendomskreditselskab, der benytter sig
af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordninger-
ne lever op til lovgivningens krav. En virksomhed, som va-
retager, administrerer eller på anden måde håndterer en ord-
ning på vegne af et ejendomskreditselskab, skal være op-
mærksom på anden særlovgivning, der kan være til hinder
herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på
anden måde håndterer en ordning på vegne af et ejendoms-
kreditselskab, skal endvidere også være opmærksom på
eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter f.eks.
hvidvaskloven, som virksomhederne kan være underlagt,
idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre her-
på.
Efter lovforslagets ændringer til § 9 kan en tilladelse, som
er meddelt et ejendomskreditselskab, inddrages under de
samme betingelser som i den nugældende lov om pante-
brevsselskaber, hvorefter Finanstilsynet i en række situatio-
ner har mulighed for at inddrage en tilladelse som pante-
brevsselskab under nærmere beskrevne omstændigheder.
Inddragelse af tilladelse efter § 9, nr. 6, kan ske, når den an-
svarlige for pantebrevshandlens henholdsvis kreditvurderin-
gens egnethed og hæderlighed ikke længere opfyldes, jf. §§
4 og 5 i de gældende regler. Med ændringen af § 9, nr. 6,
kommer det tilsvarende til at gælde for ejendomskreditsel-
skaber.
Det fremgår af § 14, stk. 5, i den gældende lov om pante-
brevsselskaber, at en anmodning om at indbringe en sag om
et påbud om at afsætte en direktør, et bestyrelsesmedlem el-
ler den ansvarlige for handel med pantebreve for domstolene
som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning,
idet det vil stride mod at sikre en løbende og effektiv hånd-
hævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har
retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågæl-
dende under sagens behandling kan opretholde sit hverv el-
ler forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten. Med
ændringen af § 14, stk. 5, 1. pkt., følger, at bestemmelsen
også skal finde anvendelse på den ansvarlige for kreditgiv-
ning.
§ 15, stk. 2, fastsætter reglerne for offentliggørelse af re-
aktioner givet af Finanstilsynet efter loven eller af Finanstil-
synet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse. Ændrin-
gen af § 15, stk. 2, medfører, at det fremover er reaktioner
givet til et ejendomskreditselskab under tilsyn, som skal of-
fentliggøres med angivelse af ejendomskreditselskabets
navn på samme vis, som det hidtil har været gældende for
pantebrevsselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til § 5, nr. 14.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 10.
121
Med forslaget til ændringen i § 15 b får erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af et ejendomskre-
ditselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-
fentliggøre oplysningerne før selskabet. Ændringerne er en
konsekvens af den generelle ændring og udfasning af begre-
bet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendoms-
kreditselskab. Med ændringen af betegnelsen og etablerin-
gen af en tilsynsordning for alle boligkreditgivere gennem-
føres dele af boligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som
ikke tidligere har været omfattet af den nugældende lov om
pantebrevsselskaber eller anden lovgivning, som Finanstil-
synet administrerer, vil således komme under tilsyn af Fi-
nanstilsynet og blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt
gælder på det finansielle område. Bestemmelsen skal med-
virke til, at offentligheden i højere grad får adgang til den
information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til et ejen-
domskreditselskabs ledelse og ikke til aktionærer og kunder.
Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af risikooplysninger, som et ejendomskreditsel-
skab har fået gentagne gange, eller som et ejendomskredit-
selskab ikke vil følge op på. Det kan også være i tilfælde,
hvor Finanstilsynet har givet et ejendomskreditselskab et på-
bud, at offentliggørelse kan komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et ejendomskreditselskab kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor et ejendomskreditselskab har rent tekniske eller
praktiske problemer og på den baggrund ikke kan offentlig-
gøre vurderingen eller i tilfælde, hvor den manglende of-
fentliggørelse begrundes i, at et selskab ikke uden en reel
begrundelse ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis sel-
skabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelel-
se, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selska-
bsmeddelelsen.
Med hjemmelsbestemmelsen i § 15 b skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor.
Til nr. 14 (§ 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., §
15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9 pkt., i lov om ejendomskreditselska-
ber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Med ændringen i § 5 b, stk. 1, foreslås det, at ejendoms-
kreditselskaber ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig be-
handling eller ufordelagtige følger som følge af, at den an-
satte har indberettet selskabets, herunder en ansats eller et
bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtræ-
delse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til
en whistleblowerordning i ejendomskreditselskabet. Indbe-
retning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv
overenskomst efter den gældende bestemmelse i § 5 a, stk.
2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til et ejendomskreditselskabs
whistleblowerordning omhandlende et selskabs, herunder en
ansats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller en po-
tentielle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til ejendomskreditselskabets whistleblo-
werordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssam-
menhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe-
rettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til selskabets
whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at
bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-
sluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller et ejendomskreditselskabs
whistleblowerordning.
Det følger af ændringen til § 15, stk. 2, at Ejendomskredit-
selskabet skal offentliggøre oplysningerne om Finanstilsy-
nets reaktioner givet efter lovens § 12, stk. 3, på sin hjem-
meside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst
muligt og senest 3 hverdage efter, at ejendomskreditselska-
bet har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om vær-
dipapirhandel m.v. Dette er i overensstemmelse med, hvad
der gælder i dag for pantebrevsselskaber.
Samtidig med offentliggørelsen skal ejendomskreditsel-
skabet indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktio-
nen, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside på
en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyt-
tet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer re-
aktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommen-
tarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af
linket på forsiden og informationerne fra ejendomskreditsel-
skabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som ejendomskreditselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
122
hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Ejendoms-
kreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-
selskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Finanstilsynet skal tilsvarende offentliggøre oplysningerne
på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 12,
stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed
og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til poli-
timæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsy-
nets hjemmeside med angivelse af ejendomskreditselskabets
navn, jf. dog stk. 5.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 10.
Til nr. 15 (§ 6, 2. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Af den gældende § 6 følger, at når Finanstilsynet har med-
delt et selskab tilladelse til at udøve handel med pantebreve,
registreres det pågældende selskab og den person, der er an-
svarlig for handel med pantebreve, i Finanstilsynets register
over pantebrevsselskaber. Registeret er offentligt tilgænge-
ligt. Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilla-
delse til et pantebrevsselskab gives. Erhvervsstyrelsen påser,
om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser
for registrering, det vil sige, om de almindelige regler i sel-
skabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m. er
overholdt.
Med ændringen til § 6, 2. pkt., skal også den ansvarlige
for kreditvurderingen i ejendomskreditselskabet registreres i
Finanstilsynets register som en konsekvens af den af bolig-
kreditdirektivets følgende tilladelsesordning for udøvelse af
aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2. Registreringen sker i
Finanstilsynets register, som fremover kommer til at være
over ejendomskreditselskaber. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med nyaffattelsen af § 7, stk. 1, kan ejendomskreditsel-
skaber på samme måde, som det er tilfældet for pantebrevs-
selskaber i dag, udøve anden virksomhed end henholdsvis
handel med pantebreve efter § 1, stk. 2, nr. 1, og ydelse af
boligkredit efter § 1, stk. 2, nr. 2, som affattet ved dette lov-
forslags § 5, nr. 3. Det kan f.eks. være administration af por-
teføljer for tredjemand eller ejendomsadministration, ydelse
af kredit uden sikkerhed eller kredit mod pant i løsøre.
Til nr. 17 (7, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen af § 7, stk. 2, kan Finanstilsynet kræve, at
hvis anden virksomhed udøves efter § 7, stk. 1, skal dette
udøves af en selvstændig juridisk enhed.
Et krav, om at anden virksomhed skal udøves i en selv-
stændig juridisk enhed, kan f.eks. komme på tale, hvis der er
anledning til at tro, at den anden virksomhed, der udøves,
ikke kan finde sted uden at virke forstyrrende på forret-
ningsområderne i ejendomskreditselskabet. Udgangspunktet
er, at man kan drive anden virksomhed i tilknytning til ejen-
domskreditselskabet, og at der derfor ikke er noget til hinder
for, at et ejendomskreditselskab foruden erhvervsmæssig
handel med pantebreve og erhvervsmæssig ydelse af bolig-
kreditaftaler f.eks. udøver anden udlånsvirksomhed. Finans-
tilsynet får dog som nævnt mulighed for at kræve, at anden
virksomhed skal udøves i en selvstændig juridisk enhed,
hvilket eksempelvis kan ske, hvis samspillet mellem de
virksomheder, der udøves, kan have negative konsekvenser
for markedet, for den der handler, eller der i øvrigt opstår el-
ler består interessekonflikter ved udøvelsen af anden virk-
somhed for ejendomskreditselskabet.
Til nr. 18 (Overskriften til kapitel 3 i lov om ejendomskredit-
selskaber)
Overskriften til kapitel 3 foreslås ændret således, at den
afspejler, at ud over informationskrav indeholder kapitel 3
nu også regler om god skik for ejendomskreditselskaber.
Til nr. 19 (§§ 8 a og 8 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Til § 8 a
Med forslaget til indsættelse af en ny § 8 a, stk. 1, i den
gældende lov om pantebrevsselskaber foreslås det, at også
ejendomskreditselskaber, som det gælder i øvrigt på det fi-
nansielle område, skal drive virksomhed i overensstemmelse
med redelig forretningsskik og god praksis inden for det re-
spektive virksomhedsområde. God skik-reglerne har til for-
mål at sikre, at kunderne har tillid til markedet og de virk-
somheder, der agerer på markedet, og vil endvidere bidrage
til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en dyna-
misk norm, som fastlægger rammerne for virksomhedernes
adfærd på markedet.
I stk. 2 og 3 foreslås det, at give erhvervs- og vækstmini-
steren bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om re-
delig forretningsskik og god praksis for ejendomskreditsel-
skaber samt hjemmel til at fastsætte regler om kompetence-
krav til ejendomskreditselskaberne. I stk. 4 foreslås det, at
der tillige gives bemyndigelse til at fastlægge nærmere reg-
ler om pris- og risikooplysninger.
Det er således hensigten, at alle god skik-regler om bolig-
kredit, der gælder i dag, skal samles i en god skik-bekendt-
gørelse for boligkredit. I det omfang et ejendomskreditsel-
skab indgår aftaler med forbrugere, skal det ske under iagt-
tagelsen af god skik-regler. Bekendtgørelsen vil således for-
venteligt indeholde regler om god skik, forbud mod vildled-
ning samt regler, der gennemfører direktivets god skik be-
stemmelser, som beskrevet under de almindelige bemærk-
ninger i afsnit 2.8.4.3.3.
Af artikel 9 i boligkreditdirektivet fremgår i øvrigt, at der
skal fastsættes kompetencekrav til personalet hos kreditgive-
re for at sikre, at disse besidder et ajourført og hensigtsmæs-
sigt vidensniveau i forbindelse med udøvelsen af virksom-
heden som boligkreditgiver. Med hjemlen i forslaget til den
nye § 8 a, stk. 3, vil erhvervs- og vækstministeren fastsætte
regler herom i en bekendtgørelse. Hermed sikres det, at kre-
ditgivere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres
virksomhed. Kompetencekravet for kreditgivere finder kun
123
anvendelse på de ansatte i ejendomskreditselskabet, som
udøver erhvervsmæssig virksomhed omfattet af forslagets
affattelse af § 1, stk. 2, nr. 2. Tilsvarende gives erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte kompetence-
krav for de ansatte i et ejendomskreditselskab, der yder er-
hvervsmæssig virksomhed omfattet af lovforslagets affattel-
se af § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om pantebrevsselskaber i det
omfang, de handler med forbrugere. Personale, som ikke
yder kreditformidlingsaktiviteter, vil ikke blive omfattet af
kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledelsesansvar hos
boligkreditgiveren foretager kreditgivning, skal disse tillige
have tilstrækkelige kompetencer i henhold til de kommende
regler. Dette gælder uanset, om en ansat med ledelsesansvar
sjældent har kundekontakt.
Fastsættelsen af kompetencekravene vil ske i overens-
stemmelse med de i boligkreditdirektivets bilag III anførte
minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i fastlæg-
gelsen af kompetencekravene vil der endvidere kunne læg-
ges vægt på relevant praktisk erfaring. I bekendtgørelsen vil
der blive indsat en overgangsordning, så de ansatte får en
frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger således af
artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en kreditgiver
skal overholde kompetencekravene senest den 21. marts
2017.
Bemyndigelsen til erhvervs- og vækstministeren i stk. 4 er
en gennemførelse af artikel 11 i boligkreditdirektivet, som
angiver de standardoplysninger, som skal indgå i en rekla-
me.
Til § 8 b
Med den foreslåede § 8 b, stk. 1, stilles der krav om, at et
ejendomskreditselskab skal sikre, at aflønningen af virksom-
hedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtel-
ser i medfør af den foreslåede § 8 a. Forslaget er en gennem-
førelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
De ansatte i ejendomskreditselskaber, der er omfattet af
den foreslåede § 8 b, er defineret i artikel 4, nr. 11, i bolig-
kreditdirektivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der
deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder eller bevil-
ger kredit mod pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere
skal forstås i overensstemmelse med definition i den foreslå-
ede § 1 a, nr. 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at
sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt
og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder
kredit, herunder når der fortages kreditvurdering. Afløn-
ningsstrukturen hos en boligkreditgiver må således ikke
kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens in-
teresse.
Med den foreslåede § 8 b, stk. 2, 1. pkt., stilles krav om, at
et ejendomskreditselskab skal have en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring. Dette understøttes af det foreslåede stk. 2, 3. pkt.,
som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i boligkreditdi-
rektivet. Her præciseres det, at lønpolitikken skal sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risikotagning,
som overskrider virksomhedens risikoprofil.
Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønnings-
strukturen er i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Med dette menes, at løn-
politikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i for-
hold til, hvordan virksomheden vil indrette sig med henblik
på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder
hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre
elementer virksomheden benytter.
Endelig følger det af det foreslåede § 8 b, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning
af ansatte hos et ejendomskreditselskab ikke er betinget af
antallet af imødekomne ansøgninger eller salgsmål. Bestem-
melsen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og
artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i virk-
somhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit
mod pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruk-
tur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret
på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i over-
ensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for
et ejendomskreditselskab.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos det
enkelte ejendomskreditselskab er afhængig af specifikke
salgsmål eller krav om imødekommelse af låneanmodninger
i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete
salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte
ansatte indgår i. Det vil derimod være muligt at basere en
mulighed for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virk-
somhedens overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være
muligt at have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsæt-
ninger til virksomhedens vækst og muligheder for udvikling.
124
Dette skal dog under alle omstændigheder ske indenfor hen-
holdsvis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.
De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle
lovgivning finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen
bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsæt-
ning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige
forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-
stilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sek-
tor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettighe-
der, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med
overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at gi-
ve medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet
i overenskomsten er forpligtet hertil.
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en bestemmelse sva-
rende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virk-
somhed, således at den samme undtagelse for variable løn-
dele finder anvendelse på forbuddet for ansatte hos et ejen-
domskreditselskab, der er omfattet af den foreslåede § 8 b.
Det foreslåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anvendelse
på aflønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 20 (§§ 9 og 10 i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Med ændringen til § 9 kan Finanstilsynet inddrage en til-
ladelse, som er meddelt et ejendomskreditskab, efter de
samme betingelser som i den nugældende lov, hvorefter Fi-
nanstilsynet i en række situationer har mulighed for at ind-
drage en tilladelse som pantebrevsselskab under nærmere
beskrevne omstændigheder.
Med ændringen til § 10 bortfalder et ejendomskreditsel-
skabs tilladelse, hvis selskabet erklæres konkurs eller på an-
den måde ophører. Dette vil således komme til at gælde på
samme vis, som det i dag gælder for pantebrevsselskaber.
Med bestemmelsen angives de situationer, hvor en given til-
ladelse bortfalder på grund af begivenheder, der indtræder
på et senere tidspunkt. F.eks. bortfalder tilladelsen, når skif-
teretten har afsagt konkursdekret over ejendomskreditsel-
skabet, når selskabet er sendt til tvangsopløsning, eller når
ejendomskreditselskabet ophører af andre grunde.
Bestemmelsen indebærer ikke, at en tilladelse bortfalder,
hvis ejendomskreditselskabet anmelder betalingsstandsning.
Baggrunden herfor er, at et sådant krav vil fratage ejen-
domskreditselskabet muligheden for at forbedre selskabets
økonomiske situation
Til nr. 21 (§ 9, nr. 6 og 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Som konsekvens, af at der indsættes to nye numre i § 9,
udgår »eller« af § 9, nr. 6, ligesom et punktum ændres til et
komma i nr. 7, idet opregningen fortsætter efter nr. 7 som
konsekvens af, at der i bestemmelsen indsættes nr. 8 og 9.
Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 5,
nr. 22.
Til nr. 22 (§ 9, nr. 8 og 9, i lov om ejendomskreditselskaber)
Der foreslås indsat to nye numre i § 9.
Efter § 9, nr. 8, kan inddragelse af tilladelse til at drive
ejendomskreditselskab ske, hvis ejendomskreditselskabet ik-
ke efterkommer et påbud om at afsætte direktøren eller den
ansvarlige person for kreditgivning.
Ligeledes kan tilladelsen inddrages efter nr. 9, hvis en di-
rektør eller den ansvarlige person for kreditgivning ikke ef-
terkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.
Det følger af § 21 i lov om pantebrevsselskaber, at afgø-
relser, som Finanstilsynet træffer efter tilsynslovgivningen,
kan ankes til Erhvervsankenævnet. Bestemmelsen omfatter
kun afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet i henhold til
loven eller regler udstedt i medfør af loven. Erhvervsanke-
nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.
Til nr. 23 (§ 11 i lov om ejendomskreditselskaber)
Henset til den generelle ændring og udfasning af begrebet
pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendomskre-
ditselskab er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte denne
bestemmelse. Der er dog ikke tale om materielle ændringer.
Med ændringen skal et ejendomskreditselskab tage stilling
til, om selskabet skal ophøre f.eks. ved likvidation eller på
anden måde, jf. § 11, stk. 1, hvis tilladelsen til at drive virk-
somhed er inddraget eller bortfaldet efter §§ 9 eller 10. Der
stilles ikke specifikke krav til, at ejendomskreditselskabet
skal opløses ved likvidation. Der stilles således alene krav
om, at ejendomskreditselskabets handel med pantebreve
henholdsvis den erhvervsmæssige ydelse af kredit ophører.
Hvis selskabet udøver anden aktivitet ud over erhvervsmæs-
sig handel med pantebreve og erhvervsmæssige ydelse af
kredit, kan denne aktivitet dog fortsætte.
Efter stk. 2 kan et ejendomskreditselskab, hvis tilladelse er
inddraget eller bortfaldet, dog afhænde og dermed afvikle
den beholdning af pantebreve, som selskabet er i besiddelse
af og på samme måde afvikle porteføljen af kreditaftaler på
tidspunktet, hvor aktiviteten skal ophøre. Et ejendomskredit-
selskab har derfor mulighed for uden tilladelse at sælge de
pantebreve og kreditaftaler, som selskabet forud for inddra-
gelsen eller bortfaldet har været i besiddelse af. Finanstilsy-
125
net kan i en sådan situation anmode selskabet om, at der la-
ves en opgørelse over beholdningen af pantebreve og/eller
kreditaftaler på tidspunktet for selskabets ophør, så det lø-
bende kan kontrolleres, at det alene er disse pantebreve/
kreditaftaler, der sælges.
Efter stk. 3 slettes ejendomskreditselskabets registrering i
Finanstilsynets register over ejendomskreditselskaber. Des-
uden meddeler Finanstilsynet Erhvervsstyrelsen, at selska-
bets registrering som ejendomskreditselskab er ophørt, og at
selskabets navn og formål skal ændres, eller at selskabet
skal slettes af styrelsens register, såfremt selskabet er ende-
ligt ophørt ved likvidation eller på anden måde ophører.
Til nr. 24 (§ 12, stk. 2-4 i lov om ejendomskreditselskaber)
Det foreslås med indsættelsen af et nyt stk. 2, i § 12, at
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god
praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-
gesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerom-
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed omfattet af lov om ejendomskreditselskaber
ikke handler i overensstemmelse med god skik.
En tilsvarende beføjelse findes i § 348 i lov om finansiel
virksomhed.
Med bestemmelsen sikres det, at Forbrugerombudsman-
den kan indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige
tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det
kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger
ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vur-
deres at være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt be-
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel-
se af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 8
a. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbruger-
ombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-
net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med
oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rap-
porter om virksomheder omfattet af lov om ejendomskredit-
selskaber danne baggrund for Forbrugerombudsmandens
vurdering af, om der bør anlægges en retssag.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om god skik mod et ejendomskreditselskab, skal det ske ef-
ter de regler, som gælder for sager anlagt af Forbrugerom-
budsmanden i medfør af markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle sager
vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i reg-
ler udstedt i medfør af det foreslåede § 8 a, stk. 4.
Ved behandlingen eller anlæggelse af sager finder § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsførings-
loven tilsvarende anvendelse. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at
træffe afgørelser m.v. i god skik sager.
Efter § 22, stk. 2, i markedsføringsloven kan Forbruger-
ombudsmanden kræve oplysninger bl.a. med henblik på vur-
deringen af mulighederne for anlæggelse af søgsmål og af-
grænsningen heraf f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere udpeges som grup-
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple-
jeloven, hvorefter offentlige myndigheder kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er
bemyndiget til det.
Med forslaget til indsættelsen af § 12, stk. 3, foreslås det,
at Finanstilsynet skal underrette Forbrugerombudsmanden,
hvis Finanstilsynet som led i sin virksomhed bliver bekendt
med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge
af, at virksomheden har overtrådt bestemmelser om redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1, eller bestem-
melser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2, der med dette lovfor-
slag foreslås indsat, jf. § 5, nr. 18, i lovforslaget. Som ek-
sempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat
for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uan-
modede henvendelser, hvorved en eller flere forbrugere har
lidt tab.
Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden se-
nest i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for
løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab.
Med indsættelsen af § 12, stk. 4, får Forbrugerombuds-
manden adgang til samtlige oplysninger i sager omfattet af §
12, stk. 3. Denne adgang gælder uanset reglerne om Finans-
tilsynets tavshedspligt, jf. § 13 i den gældende lov.
Til nr. 25 (§ 12, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen til § 12, stk. 4, som med lovforslaget bli-
ver stk. 7, foreslås det, på samme måde som det i øvrigt er
gældende på det finansielle område, at Finanstilsynet kan gi-
ve påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 8 a
i lov om ejendomskreditaftaler, som affattet ved § 5, nr. 18,
i dette lovforslag. Følger en virksomhed ikke Finanstilsynets
påbud, kan den straffes med bøde jf. den gældende bestem-
melse i § 22, stk. 3.
Til nr. 26 (§ 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Efter § 14, stk. 1, kan Finanstilsynet påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den person, der er ansvar-
lig for handel med pantebreve, hvis denne ikke længere op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed efter § 4, stk. 2,
nr. 2. Som følge af den generelle ændring og udfasning af
begrebet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejen-
domskreditselskab og etableringen af en tilsynsordning for
alle boligkreditgivere foreslås bestemmelsen udvidet til også
at omfatte den ansvarlige for kreditgivning. Efterkommer
selskabet ikke et påbud givet efter § 14, stk. 1, kan det straf-
fes med bøde, jf. § 22, stk. 3, 1. pkt., i den gældende lov om
pantebrevsselskaber. Desuden kan Finanstilsynet inddrage
selskabets tilladelse efter § 9, nr. 8 og 9, som affattet ved
dette lovforslags § 5, nr. 22.
Det er forventningen, at ejendomskreditsskabet selv griber
ind over for den direktør, det bestyrelsesmedlem eller den
126
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve hen-
holdsvis kreditgivning, der ikke længere viser sig at være
egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Fi-
nanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes
i de ganske særlige tilfælde, hvor ejendomskreditselskabet
mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør
eller den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve
henholdsvis kreditgivning, eller hvis det pågældende besty-
relsesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder et ejendomskreditselskab at
afsætte en direktør eller den person, der er ansvarlig for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige for kredit-
givning, eller pålægger et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af ejendomskreditsselskabet og af
den, som påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen
have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør eller
den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve hen-
holdsvis ansvarlig for kreditgivning. Forinden Finanstilsynet
træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgs-
målet for Finanstilsynets bestyrelse, som træffer afgørelse i
tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i
lov om finansiel virksomhed.
§ 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør eller
den ansvarlige person for handel med pantebreve henholds-
vis den ansvarlige for kreditgivning ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 1, fordi
vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven, lov om ejendomskreditselskaber eller anden
finansiel lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at
vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på for-
svarlig vis.
§ 14, stk. 1 angår endvidere de situationer, hvor en direk-
tør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 4,
stk. 2, nr. 2. Det drejer sig bl.a. om de tilfælde, hvor ved-
kommende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet
begæring om tvangsauktion, konkurs eller gældssanering.
Endelig angår stk. 1 de situationer, hvor en direktør eller
den, for handel med pantebreve ansvarlige person henholds-
vis ansvarlige for kreditgivning har udvist en adfærd, hvor-
efter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage
sin stilling på forsvarlig vis.
Til nr. 27 (§ 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af at de
boligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af
den nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden
lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil komme un-
der tilsyn af Finanstilsynet. Bestemmelsen kommer således
fremadrettet også til at finde anvendelse på ansvarlige perso-
ner for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 11, om, at der skal udpeges en ansvar-
lig for kreditgivning, såfremt et ejendomskreditselskab har
aktiviteter omfattet af det nyaffattede § 1, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets § 5, nr. 3.
Med ændringen til § 14, stk. 4, 1. pkt., kan Finanstilsynet
påbyde et ejendomskreditselskab midlertidigt at afsætte en
direktør eller den ansvarlige person for handele med pante-
breve eller den ansvarlige person for kreditgivning. Finans-
tilsynet kan endvidere påbyde et bestyrelsesmedlem i et
ejendomskreditselskab midlertidigt at nedlægge sit hverv al-
lerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffe-
sagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et
påbud efter stk. 4, at der er rejst tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar
bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til ejendomskredit-
selskabet, kunderne og de almene samfundsinteresser, som
ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finans-
tilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelses-
medlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for,
at vedkommende påfører selskabet skade.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsynet afveje forseel-
sens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkom-
mende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller
den for handel med pantebreve ansvarlige person henholds-
vis den for kreditgivning ansvarlige person i et ejendoms-
kreditselskab i sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjer-
net fra stillingen eller hvervet, forudsættes at finde sted i
forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens
§ 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse
med domsfældelse for en strafbar handling ved dom kan fra-
tage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt
krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det,
at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lov-
overtrædelse.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til
Erhvervsankenævnet af ejendomskreditselskabet eller det
bestyrelsesmedlem eller den for handel med pantebreve an-
svarlige person og ansvarlige person for kreditgivning, som
påbuddet retter sig imod, jf. § 21 i lov om ejendomskredit-
selskaber.
Til nr. 28 (§ 14, stk. 5, 3. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af at de
boligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af
den nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden
lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil komme un-
der tilsyn af Finanstilsynet. Bestemmelsen kommer således
fremadrettet også til at finde anvendelse på ansvarlige perso-
ner for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 11, om, at der skal udpeges en ansvar-
lig for kreditgivning, såfremt et ejendomskreditselskab har
aktiviteter omfattet af det nyaffattede § 1, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets 5, nr. 3.
Med ændringen til § 14, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at en
anmodning om at indbringe en sag for domstolene om et på-
bud om at afsætte en direktør, et bestyrelsesmedlem eller
127
den ansvarlige for handel med pantebreve eller den ansvarli-
ge for kreditgivning, som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod at sikre en lø-
bende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og
hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at
bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan
opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen
verserer for retten.
Til nr. 29 (§ 15, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 15, stk. 1, fra »§
12, stk. 4,« til »§ 12, stk. 7,« som en konsekvens af, at der i
§ 12 foreslås indsat to nye stykker, hvorefter det oprindelige
stk. 4 bliver stk. 7. Der er ikke tale om en materiel ændring
af bestemmelsen.
Det følger af § 15, stk. 1, at tilsynet har mulighed for at
offentliggøre påbud til ejendomskreditselskaber med angi-
velse af selskabets navn. Bestemmelsen tænkes anvendt i de
situationer, hvor Finanstilsynet konstaterer, at et ejendoms-
kreditselskab ikke opfylder lovens informationskrav og der-
for må udstede påbud til sikring af, at selskabet ændrer sin
adfærd og fremadrettet følger lovgivningens krav.
Til nr. 30 (§ 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, i lov om
ejendomskreditselskaber)
Den foreslåede ændring i § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt. samt i §
15, stk. 3, hvor henvisningen til § 12, stk. 3, foreslås ændret
til § 12, stk. 6, er en konsekvens af, at der i § 12 foreslås
indsat to nye stykker, hvorefter det oprindelige stk. 3 bliver
stk. 6. Der er ikke tale om en materiel ændring af bestem-
melsen.
§ 15, stk. 2 og 3, fastsætter regler for offentliggørelse af
afgørelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse. Det fremgår
af lovens § 12, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 6, at
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med overholdel-
sen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven og
de regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompe-
tence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 31 og 32 (§ 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. og 9.
pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område.
Bestemmelsen i § 15, stk. 2, fastsætter reglerne for offent-
liggørelse af reaktioner givet af Finanstilsynet efter loven el-
ler af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse. Ændringen af § 15, stk. 2, medfører, at det frem-
over er reaktioner givet til et ejendomskreditselskab under
tilsyn, som skal offentliggøres med angivelse af ejendoms-
kreditselskabets navn på samme vis, som det hidtil har været
gældende for pantebrevsselskaber. Der henvises til bemærk-
ninger til lovforslagets § 5, nr. 14.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.
Til nr. 33 (§ 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Med forslaget til ændringen i § 15 b får erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af et ejendomskre-
ditselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-
fentliggøre oplysningerne før selskabet.
Ændringerne er en konsekvens af den generelle ændring
og udfasning af begrebet pantebrevsselskab til den bredere
betegnelse ejendomskreditselskab. Med ændringen af beteg-
nelsen og etableringen af en tilsynsordning for alle boligkre-
ditgivere gennemføres dele af boligkreditdirektivet. De bo-
ligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af den
nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden lovgiv-
ning, som Finanstilsynet administrerer, vil således komme
under tilsyn af Finanstilsynet og blive omfattet af tilsynsreg-
ler, som i øvrigt gælder på det finansielle område.
Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i højere
grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Fi-
nanstilsynet til et ejendomskreditselskabs ledelse og ikke til
aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være oplysnin-
ger om Finanstilsynets vurdering af risikooplysninger, som
et ejendomskreditsselskab har fået gentagne gange, eller
som et ejendomskreditselskab ikke vil følge op på. Det kan
også være i tilfælde, hvor Finanstilsynet har givet et ejen-
domskreditselskab et påbud, at offentliggørelse kan komme
på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et ejendomskreditselskab kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor et ejendomskreditsselskab har rent tekniske eller
praktiske problemer, og på den baggrund ikke kan offentlig-
gøre vurderingen, eller i tilfælde hvor den manglende of-
fentliggørelse begrundes i, at et selskab ikke - uden en reel
begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis sel-
skabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelel-
se, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selska-
bsmeddelelsen.
Med hjemmelsbestemmelsen i § 15 b skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor.
128
Til nr. 34 (§ 16, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Henset til den generelle ændring og udfasning af begrebet
pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendomskre-
ditselskab er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte § 16,
stk. 2.
I den foreslåede affattelse af § 16, stk. 2, opregnes de øvri-
ge personer og selskaber, der kan være part i forhold til Fi-
nanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende.
Efter forslaget til affattelsen af nr. 1 er den, der driver
ejendomskreditvirksomhed, jf. § 1, stk. 2, part i en sag mod
den pågældende.
Efter nr. 2 er den, der driver ejendomskreditselskab uden
tilladelse, jf. § 2, stk. 1, part i en sag mod den pågældende.
Efter nr. 3 er et selskab, som ansøger om tilladelse til at
drive ejendomskreditselskab, jf. § 3, part i sagen. Den på-
gældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder alle-
rede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse efter
loven.
Det følger af nr. 4, at en person, som Finanstilsynet mod-
tager oplysninger om i forbindelse med godkendelse efter
reglerne om egnethed og hæderlighed i lovens §§ 4 og 5 har
partsstatus, når tilsynet nægter et selskab tilladelse eller ind-
drager en sådan tilladelse.
Forud for at et selskab opnår tilladelse efter § 3 i lov om
ejendomskreditselskaber, kan Finanstilsynet, jf. § 17, som
ændret ved lovforslagets § 5, nr. 7, indhente oplysninger til
bedømmelse af, om selskabet er omfattet af lovens krav om
tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditsel-
skab. En fysisk eller juridisk person, der modtager en sådan
henvendelse, vil have partsstatus efter nr. 5.
Hvis en borger eller et selskab klager over et selskab om-
fattet af lov om ejendomskreditselskaber, vil denne ikke væ-
re part i sagen.
Til nr. 35 (§ 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 22, stk. 3, 1. pkt.,
fra »§ 12, stk. 4,« til »§ 12, stk. 7,« som en konsekvens af, at
der i § 12 foreslås indsat to nye stykker, hvorefter det oprin-
delige stk. 4 bliver stk. 7.
På samme måde som det gælder i henhold til den nuvæ-
rende § 22, stk. 3, i lov om pantebrevselskaber, foreslås det,
at hvis et påbud udstedt efter § 12, stk. 4, der med dette lov-
forslag bliver § 12, stk. 7, ikke efterkommes, kan ejendoms-
kreditselskabet eller bestyrelsesmedlemmet straffes med bø-
de. Der er således ikke tale om en materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 6, stk. 1-4, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
Det foreslås, at de eksisterende stk. 1-3 ophæves og erstat-
tes af de nye stk. 1-4, som nyaffattes.
Det foreslås for salg af både fast forrentede obligationer,
som omfattes af det foreslåede stk. 1 og 2, og variabelt for-
rentede obligationer omfattet af stk. 3, at realkreditinstituttet
forud for salget skal have en berettiget forventning om, at
salget kan gennemføres uden den i stk. 1, 2 og 4 beskrevne
rentestigning på 5 procentpoint. Med forud for salget menes
umiddelbart før salget igangsættes. Det foreslåede stk. 4 sva-
rer til den nuværende stk. 3, 1. pkt., i uændret form.
Lovforslaget indebærer ikke, at der skal indgås nye aftaler
med låntagere, hvis eksisterende lån skal refinansieres af ob-
ligationer med vilkår om tvungen løbetidsforlængelse. Den
heraf følgende ændring af parternes aftale vedrørende rente-
vilkår for lånet følger direkte af loven. Ændringen berører
ikke lånets hovedstol, afdragsprofil og løbetid. Vilkårsæn-
dringen vedrører således alene de bagvedliggende obligatio-
ner og rentevilkårene.
Henset til, at det følger direkte af loven, at der fremadret-
tet fortsat skal gælde et vilkår om tvungen løbetidsforlæn-
gelse for alle fremtidige obligationsudstedelser til finansie-
ring af rentetilpasningslån, og renten i refinansieringssituati-
onen vil skulle fastsættes under hensyntagen hertil, vil der
ikke være behov for at foretage tinglysning af en sådan vil-
kårsændring. En sådan ændring vil skulle respekteres også
af eventuelle efterstående panthavere.
De foreslåede regler om ændrede generelle obligationsvil-
kår i forbindelse med refinansiering vil i almindelighed have
karakter af erstatningsfri regulering. Det vurderes ikke, at
ændringerne vil medføre økonomiske konsekvenser for lån-
tagerne eller realkreditinstitutterne, idet der er tale om præ-
ciseringer af allerede gældende regler. Det kan imidlertid ik-
ke udelukkes, at de foreslåede regler vil kunne ramme en
låntager, der forud for lovens ikrafttræden har optaget et
rentetilpasningslån, så økonomisk intensivt og atypisk hårdt,
at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb mod
den pågældende. Det vil bero på en konkret vurdering, om
der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation efter
grundlovens § 73. Spørgsmålet om adgang til erstatning ef-
ter grundlovens § 73 henhører under domstolene.
Den berettigede forventning skal foreligge, før realkredit-
instituttet igangsætter salget. Med igangsættelse menes, at
der konkret åbnes for bud fra obligationsinvestorer. Der er
ikke tale om igangsættelse, når realkreditinstituttet annonce-
rer auktioner, offentliggør auktionsvilkår, herunder for ek-
sempel udbudsmængder, auktionstidspunkter, auktionstype,
tildelingsvilkår, eller andre beskrivelser af planlagte auktio-
ner.
Ved berettiget forventning forstås, at realkreditinstituttet
ud fra en vurdering af obligationsmarkedet finder det over-
vejende sandsynligt, at salget kan gennemføres uden, at der
vil ske en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Real-
kreditinstitutterne forventes ikke at skaffe sig et ekstraordi-
nært overblik over det samlede obligationsmarked men at
danne sig det overblik, institutterne skønner relevant og til-
strækkeligt i det konkrete marked ved at inddrage sædvanli-
ge informationer og data m.v. Realkreditinstituttet må dog i
sin vurdering af, om der foreligger en berettiget forventning,
ikke lægge til grund, at instituttet selv eller selskaber, der er
129
koncernforbundne med instituttet, kan afgive bud på obliga-
tionerne, som tager sigte på at undgå en rentestigning på
mere end 5 procentpoint. Både i situationer, hvor der er tale
om generelle markedsmæssige udsving af væsentlig karak-
ter, og i situationer, hvor der er tale om, at et realkreditinsti-
tut ud fra institutspecifikke forhold må forvente en væsentlig
påvirkning af obligationsrenten ved obligationssalg, vil der
allerede forud for gennemførsel af salg være dialog herom
mellem realkreditinstituttet/realkreditinstitutterne og myn-
dighederne, herunder Nationalbanken og Finanstilsynet. Re-
sultatet af disse drøftelser vil også kunne indgå i realkredit-
instituttets vurdering af, om der foreligger en berettiget for-
ventning.
Et realkreditinstitut vil ofte gennemføre salg af obligatio-
ner, der skal bruges til refinansiering, et stykke tid før de ob-
ligationer, der udløber og derfor skal erstattes ved refinan-
sieringen, udløber. Såfremt realkreditinstituttet ikke har en
berettiget forventning om at kunne gennemføre salget uden
en rentestigning på mere end 5 procentpoint på det tids-
punkt, hvor instituttet havde planlagt at igangsætte salget,
kan instituttet vælge at udskyde salget med henblik på at
kunne opnå en berettiget forventning på et senere tidspunkt.
Først hvis de udløbende obligationer udløber, og realkredit-
instituttet ikke på noget tidspunkt fra starten af den planlagte
salgsperiodes start og frem til de eksisterende obligationer
udløber, har haft en berettiget forventning om at kunne gen-
nemføre et salg uden en rentestigning på mere end 5 pro-
centpoint, forlænges obligationerne.
Hvis realkreditinstituttet vurderer, at der ikke foreligger
tilstrækkelige data til at foretage vurderingen af, om de har
en berettiget forventning om at kunne gennemføre et salg
uden en rentestigning på mere end 5 procentpoint, eksem-
pelvis fordi der ikke har været sammenlignelige salg op til
salgets igangsættelse, kan realkreditinstituttet i overensstem-
melse med § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 2.
pkt., gennemføre et salg af en mindre mængde obligationer
med henblik på at afklare det konkrete renteniveau i marke-
det og for at afdække, hvordan markedet reagerer. Det salg,
der gennemføres for at teste markedet, er gennemført såle-
des, at renten for låntager fastsættes ud fra resultatet af sal-
get uagtet rentestigningen. Salget kan kun medføre en rente-
stigning på over 5 procentpoint for en begrænset del af den
samlede refinansiering af en obligationsserie, hvis denne er
underlagt reguleringen om rentetriggeren.
Realkreditinstituttet kan også vælge at gennemføre et be-
tinget udbud af obligationer, hvor betingelsen for endelig
gennemførsel af salget er, at der ikke sker en rentestigning
på mere end 5 procentpoint, og hvor auktionen i modsat fald
aflyses og udsættes. Hvis realkreditinstituttet vælger et be-
tinget udbud, vil kravet, om at realkreditinstituttet skal have
en berettiget forventning om, at der ikke sker en uforholds-
mæssigt stor rentestigning, være opfyldt, idet instituttet på
forhånd har valgt ikke at gennemføre auktionen, hvis der
sker en rentestigning på mere end 5 procentpoint, og insti-
tuttet derfor konkret ved, at rentetriggeren ikke vil blive re-
levant.
Et realkreditinstitut kan vælge at sælge obligationer som
et samlet salg, hvor den effektive rente fastsættes udeluk-
kende på baggrund af én afregningskurs, f.eks. én skærings-
kurs på en auktion eller én spotkurs ved tapsalg. Et realkre-
ditinstitut kan også vælge at opdele salget af obligationer i
delsalg af samme fondskode. I sådanne tilfælde fastsættes
der en gennemsnitskurs baseret på de enkelte delsalg. Når et
realkreditinstitut skal vurdere, om de har en berettiget for-
ventning om, at salget kan gennemføres, uden at der sker en
rentestigning på mere end 5 procentpoint, foretages vurde-
ringen ud fra det samlede salg. Det indebærer, at realkredit-
instituttet forud for, at salget kan igangsættes, skal have en
berettiget forventning om, at gennemsnitsrenten efter det
samlede salg ikke vil indebære en rentestigning på over 5
procentpoint.
Ved tilsvarende obligation forstås i udgangspunktet en ob-
ligation udstedt af samme realkreditinstitut med sammenlig-
nelige karakteristika. Hvis realkreditinstituttet ikke har ud-
stedt en obligation med en løbetid fra 12 og op til og med 24
måneder fra 11 til og med 14 måneder tidligere, vil institut-
tet skulle tage udgangspunkt i en tilsvarende obligation ud-
stedt af andet realkreditinstitut. Ved vurderingen af, om en
obligation kan siges at være tilsvarende, skal instituttet tage
udgangspunkt i obligationer med sammenlignelige karakte-
ristika.
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
blev indført ved lov nr. 244 af 19. marts 2014 om ændring af
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov
om finansiel virksomhed. Det blev i den forbindelse be-
stemt, at bestemmelsen skulle være strafbelagt i lighed med
tilsvarende bestemmelser i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. Nærværende forslag ændrer ikke her-
ved, hvorefter overtrædelse af bestemmelserne i de nyaffat-
tede § 6, stk. 1-4, ligeledes er strafbelagt. Det medfører, at
såfremt Finanstilsynet finder, at instituttet ikke har godtgjort
at have foretaget et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt skøn og
på den baggrund have vurderet, om der forelå en berettiget
forventning om at kunne gennemføre et salg uden en rente-
stigning på højst 5 procentpoint, kan Finanstilsynet anmelde
instituttet til politiet. Det er ikke i sig selv strafbart at igang-
sætte et obligationssalg, hvorefter det konkrete salg medfø-
rer en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Det afgø-
rende er, om realkreditinstituttet har foretaget et ledelses-
mæssigt skøn, der er relevant og tilstrækkeligt i det konkrete
marked. Bestemmelsen indebærer, at såvel enkelte medlem-
mer af den finansielle virksomheds ledelse som den finan-
sielle virksomhed som juridisk person kan pålægges et straf-
ansvar.
Såfremt realkreditinstituttet har gennemført et obligations-
salg, er dette bindende for realkreditinstituttet og obligati-
onsinvestorerne i overensstemmelse med vilkårene for sal-
get, uanset om der sker en rentestigning og størrelsen herpå,
og uanset om realkreditinstituttet havde en berettiget for-
ventning om en rentestigning på højst 5 procentpoint. Obli-
gationssalget kan være opdelt i flere adskilte salg. Realkre-
ditinstituttet skal forud for hvert enkelt salg have en beretti-
get forventning om, at det samlede salg kan gennemføres
130
uden en rentestigning på 5 procentpoint. Det gælder uanset,
om renten fastsættes som gennemsnitsrente, jf. ovenfor. For-
længelse af obligationer sker således for den konkrete del af
obligationerne, der ikke kan sælges, fordi realkreditinstitut-
tet ikke har en berettiget forventning om at kunne gennem-
føre salget uden en rentestigning på 5 procentpoint og som
følge heraf ikke gennemfører et salg, og ikke opnår den be-
rettigede forventning, før den del af de udløbende obligatio-
ner, der konkret skal sælges, forfalder.
Det gælder i alle tilfælde, at hvor obligationssalget er gen-
nemført, fastsættes renten for låntager ud fra resultatet af
salget uagtet rentestigningen, og uagtet om det efterfølgende
er vurderingen, at instituttet efter reglerne skulle have und-
ladt at igangsætte salget.
Såfremt et realkreditinstitut ikke vurderer, at det har en
berettiget forventning om at kunne igangsætte obligations-
salget, uden at det vil medføre en rentestigning på mere end
5 procentpoint, vil salget ikke kunne igangsættes henset til
rentetriggeren. Det vil i de tilfælde være tydeligt, at det er
rentetriggeren, der udløses, idet realkreditinstituttet skal
melde ud, at salget ikke igangsættes. Det følger af § 6, stk.
4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med lovændringen bliver stk. 5, at såfremt der ikke er afta-
gere til alle de nødvendige nye obligationer, kan der ske for-
længelse af de eksisterende obligationer. Det betegnes som
udløsning af den såkaldte auktionstrigger. Hvis realkreditin-
stituttet igangsætter salget, og der ikke er aftagere til det
nødvendige antal nye obligationer, vil det være auktionstrig-
geren, der udløses, hvilket ligeledes vil skulle meldes ud af
instituttet.
Uanset hvilken trigger, der udløses, er konsekvensen for
investor og låntager den samme i forhold til rentetriggeren.
Både for forlængelse i medfør af stk. 1, 2 og 4 gælder, at når
de 12 måneder er gået, og der på ny skal ske refinansiering,
skal dette ske til den rente, der sikrer, at der kan sælges de
nødvendige nye obligationer. Det indebærer således, at det
ikke kræves, at realkreditinstituttet har en berettiget forvent-
ning om at kunne gennemføre salget, uden at der sker en
rentestigning på højst 5 procentpoint.
Renten på de forlængede obligationer fastsættes i overens-
stemmelse med § 6, stk. 6-8, som med de foreslåede ændrin-
ger bliver stk. 7-9.
Til nr. 2 (§ 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 4, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler den situation, at der ved
et salg ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligatio-
ner. Med forslaget til ændring af § 6, stk. 4, i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v., der med ændringen
bliver stk. 5, er der tale om en konsekvensændring som føl-
ge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., hvor det foreslås, at stk. 1-3 op-
hæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaffattes. Den foreslåe-
de ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 3 (§ 6, stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler realkreditinstituttets mu-
lighed for at forsøge salg af obligationer med en kortere lø-
betid end over 12 måneder. Det foreslås, at stk. 5, der med
ændringen bliver stk. 6, ændres således, at muligheden for at
forsøge salg af obligationer med kortere løbetid forbeholdes
den situation, hvor der ved refinansieringen ikke er aftagere
til alle de nødvendige nye obligationer.
Baggrunden for indsættelse af bestemmelsen ved lov nr.
244 af 19. marts 2014 om ændring af lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksom-
hed var at sikre realkreditinstituttet fleksibilitet i obligati-
onssalget, så en fejlet auktion muligvis kunne undgås ved, at
instituttet kunne forsøge salg af obligationer med en kortere
løbetid. Med tilpasningen af bestemmelserne om forlængel-
se af obligationer som følge af rentestigninger, finder disse
alene anvendelse i den situation, hvor realkreditinstituttet ik-
ke på noget tidspunkt før de udløbende obligationer forfal-
der, har en berettiget forventning om at kunne gennemføre
salget uden en rentestigning på 5 procentpoint. I og med at
bestemmelsen om forlængelse som følge af uforholdsmæs-
sigt store rentestigninger alene gælder obligationer med en
løbetid op til og med 24 måneder, har bestemmelsen med
den nuværende formulering en begrænset anvendelse. § 6,
stk. 1, 2 og 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. foreslås ændret således, at bestemmelserne om for-
længelse som følge af uforholdsmæssigt store rentestignin-
ger fremover fungerer således, at instituttet skal have en be-
rettiget forventning om at kunne gennemføre et salg uden
uforholdsmæssigt store rentestigninger. Der er derefter tale
om, at instituttet i en situation, hvor denne forventning ikke
kan opnås for obligationer med en løbetid fra 12 og op til og
med 24 måneder, skal vurdere, at det er muligt for obligatio-
ner med en løbetid op til og med 12 måneder. Det vil ikke
være sandsynligt, at der vil kunne opnås denne berettigede
forventning om salg af obligationer med en kortere løbetid
inden for den periode, hvor instituttet foretager vurderingen.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, så den alene
finder anvendelse i tilfælde af fejlede auktioner og ikke i til-
fælde af, at realkreditinstituttet ikke kan opnå en berettiget
forventning om gennemførsel af salg uden en rentestigning
på 5 procentpoint. Ændringen skal derfor skabe en enklere
retstilstand ved refinansiering.
Den effektive rente ved en refinansiering med obligationer
med kortere løbetid skal ligeledes efter ændringen ikke kun-
ne være højere end den effektive rente, der ville være fast-
lagt ved en forlængelse af obligationerne i overensstemmel-
se med stk. 1, 2 eller 4.
Til nr. 4 (§ 6, stk. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 6, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen af § 6,
stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
131
der med ændringen bliver stk. 7, er der tale om en konse-
kvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det
foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som ny-
affattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle
ændringer.
Til nr. 5 (§ 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 7, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 8, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 6 (§ 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
8, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 9, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 7 (§ 6, stk. 10, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler låntagers rentebetaling
ved forlængelse af obligationer. Med forslaget til ændringen
i § 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., der med ændringen bliver stk. 10, er der tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4,
som nyaffattes. Den foreslåede ændring medfører ikke mate-
rielle ændringer.
Til nr. 8 (§ 6, stk. 11, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 10, låntagers rentebetaling ved for-
længelse af obligationer vedrører låntagers rettigheder ved
forlængelse af obligationer. Med forslaget til ændringen i §
6, stk. 10, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., der med ændringen bliver stk. 11, er der tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4,
som nyaffattes. Den foreslåede ændring medfører ikke mate-
rielle ændringer.
Til nr. 9 (§ 6, stk. 12, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 11, regulerer anvendelse af loven
for realkreditlån ydet mod pant i fast ejendom beliggende
uden for Danmark. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
11, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 12, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 10 (§ 6, stk. 13, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
§ 6, stk. 12, der bliver stk. 13, er en hjemmelsbestemmel-
se, der giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at
fastsætte nærmere regler om forlængelse af obligationer.
Med ændringen af § 6, stk. 12, der med forslaget bliver stk.
13, foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen udvides således,
at ministeren fremover også kan fastsætte regler om tilrette-
læggelse af obligationssalg og dispensation i forbindelse
hermed. Hensigten med forslaget er at give mulighed for i
en bekendtgørelse at udmønte lovens hensigt om at sikre, at
gennemførte obligationssalg alene vil kunne medføre en
uforholdsmæssigt stor rentestigning for en begrænset del af
et givent refinansieringsbeløb. Det skal samtidig sikres, at
også salg, som realkreditinstitutterne gennemfører for at af-
klare, om de har en berettiget forventning om at kunne gen-
nemføre det samlede salg uden en uforholdsmæssig stor ren-
testigning, kan reguleres ved bekendtgørelse, herunder fast-
sættelse af adgang til dispensation.
De fastsatte regler skal udarbejdes således, at realkreditin-
stitutterne fortsat kan tilrettelægge deres obligationsudsted-
else med det tilstrækkelige hensyn til likviditet i serierne og
til obligationernes rating.
Med forslaget får ministeren hjemmel til f.eks. at fastsætte
regler om opdeling af salg af obligationer, så der alene kan
ske overskridelse for en begrænset del af refinansieringsbe-
løbet. Det kan ske ved, at der indføres en generel grænse for
hvor stort et beløb, der kan sælges obligationer for ved et
samlet salg. Det kan også ske ved, at der fastsættes regler
for, hvor store mængder obligationer, realkreditinstitutterne
kan sælge i de tilfælde, hvor institutterne gennemfører et ob-
ligationssalg med henblik på at afklare det konkrete renteni-
veau i markedet og for at afdække, hvordan markedet reage-
rer.
Med et samlet salg af en fondskode menes, når den effek-
tive rente fastsættes udelukkende på baggrund af én afreg-
ningskurs, f.eks. én skæringskurs på en auktion eller én
spotkurs ved tapsalg.
Der indføres samtidig hermed mulighed for at fastsætte
regler om dispensation fra den grænse, der måtte blive fast-
132
lagt for et samlet salg, hvis hensynet til den finansielle stabi-
litet, realkreditinstituttets levedygtighed, obligationsinvesto-
rerne eller låntagerne tilsiger det.
Reglerne om opdeling af salg af obligationer forventes
alene at skulle finde anvendelse for fast forrentede obligatio-
ner. Baggrunden herfor er, at der for variabelt forrentede ob-
ligationer gælder, at for hver obligationsfondskode kan der
alene være ét tillæg, som fastsættes for den samlede refinan-
siering i fondskoden ved et samlet salg. Det er derfor som
udgangspunkt nødvendigt, at disse obligationer kan sælges
ved et samlet salg.
Herudover foreslås det, at henvisningerne ændres. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
ændring af § 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes
af stk. 1-4, som nyaffattes. Denne del af ændringen medfø-
rer ikke materielle ændringer.
Endelig ændres »jf. § 32« til »og af § 32«. Ændringen
sker som følge af, at »og« ved en lovteknisk fejl blev slettet
i forbindelse med Folketingsbehandlingen af lov nr. 244 af
19. marts 2014. Dette er uhensigtsmæssigt, idet det med den
nuværende formulering ikke er tydeligt, at der er tale om to
forskellige situationer, uanset at der sker forlængelse af obli-
gationerne i begge situationer.
Til § 7
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Ændringen af fodnoten til lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. sker som følge af ændringer i selve
loven som en konsekvens af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Der henvises i øvrigt
til bemærkninger til dette lovforslags § 7, nr. 4-19.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. er en implementering af ar-
tikel 4, stk. 1, litra c, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde og om æn-
dring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, herefter be-
nævnt FAIF-direktivet. Den foreslåede ændring af § 3, stk.
1, nr. 3, medfører, at definitionen af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde svarer fuldt ud til definitionen heraf i
artikel 4, stk. 1, litra c, i FAIF-direktivet. Formålet med æn-
dringen er således at skabe en mere direktivnær gennemfø-
relse af FAIF-direktivet.
I den gældende danske bestemmelse er der i forhold til di-
rektivbestemmelsen indsat en tilføjelse om, at en virksom-
hed først er omfattet af definitionen, når virksomheden påta-
ger sig ansvaret for at forvalte en alternativ investerings-
fond. Dette skaber en uhensigtsmæssig retsstilling. Ved
etablering af en forvalter af alternative investeringsfonde
medfører den nuværende definition, at Finanstilsynet først
kan udstede en tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde til virksomheden eller registrere virksomheden
som forvalter af alternative investeringsfonde, når virksom-
heden har påtaget sig ansvaret for at forvalte en alternativ
investeringsfond. Dette kan virksomheden imidlertid ikke
gøre i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v., før virksomheden er registreret
eller har modtaget tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde. Den gældende formulering af bestemmelsen
skaber således en uhensigtsmæssig situation, som ikke af-
spejles i Finanstilsynets praksis. Med ændringen skabes der
fuld konsistens med FAIF-direktivet på dette område.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, ændres
bestemmelsen, så der henvises til bilag 5, nr. 1-10, i lov om
finansiel virksomhed i stedet for til § 2, stk. 1 og 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. Herved bringes bestemmelsen i over-
ensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet,
som § 3, stk. 1, nr. 19, implementerer. Artikel 4, stk. 1, litra
n, i FAIF-direktivet definerer finansielle instrumenter med
en henvisning til bilag 1, afsnit c, i MiFID. Dette bilag er
implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virk-
somhed. § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. define-
rer hvilke instrumenter, der falder ind under reglerne i lov
om værdipapirhandel m.v. Den korrekte henvisning i § 3,
stk. 1, nr. 19, vil derfor være til bilag 5, nr. 1-10, i lov om
finansiel virksomhed.
§ 2, stk. 1, nr. 1-10, i lov om værdipapirhandel m.v. er en-
slydende med bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed. § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om værdipapirhandel m.v. om-
fatter omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller
løsøre. Disse er ikke omfattet af definitionen af finansielle
instrumenter i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed. Som følge af den foreslåede ændring vil omsættelige
pantebreve, der falder ind under § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om
værdipapirhandel m.v., således skulle behandles som et ik-
ke-finansielt instrument i relation til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
§ 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. giver Finanstil-
synet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at andre
instrumenter end dem, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1,
kan omfattes af alle eller dele af reglerne om værdipapirer i
lov om værdipapirhandel m.v. Hjemmelsbestemmelsen er
udnyttet i bekendtgørelse nr. 33 af 22. januar 2015 om in-
strumenter omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Be-
kendtgørelsen fastslår, at kapitalforeninger, der efter deres
vedtægter kun kan have én deltagende investor, er omfattet
af dele af lov om værdipapirhandel m.v. Det drejer sig om
bestemmelser om clearing og afvikling samt om registre-
ring. Alle andre kapitalforeninger er omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., der fastslår, at lovens
bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på andele i
kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvalte-
133
re af alternative investeringsfonde m.v. Kapitalforeninger,
der efter deres vedtægter kun kan have én deltagende inves-
tor, er ikke kollektive og dermed ikke omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. udgår hen-
visningen til hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. Som anført oven for henviser artikel
4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet til bilag 1, afsnit c, i Mi-
FID, der er implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finan-
siel virksomhed. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om værdi-
papirhandel m.v. giver, som nævnt, mulighed for, at lov om
værdipapirhandel m.v. eller dele af loven kan finde anven-
delse på visse instrumenter, der ikke ellers er omfattet. Dette
er ikke ensbetydende med, at de omhandlede instrumenter
defineres som finansielle instrumenter. Det samme vil til-
svarende være gældende med den oven for omtalte udnyttel-
se af hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, til at udstede en
bekendtgørelse, der omhandler kapitalforeninger, der efter
deres vedtægter kun kan have én deltagende investor. Med
henvisningen til § 2, stk. 2, har der således været foretaget
en utilsigtet udvidelse af definitionen af finansielle instru-
menter i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., som ikke er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1,
litra n, i FAIF-direktivet.
Med de foreslåede ændringer bringes definitionen af fi-
nansielle instrumenter i § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. således i overens-
stemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet.
Til nr. 4 og 5 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er
konsekvenser af den foreslåede ændring i lovforslagets § 7,
nr. 6, hvor der foreslås indsat et nyt litra c i § 3, stk. 1, nr.
23, hvorefter også lande, hvor forvalteren udelukkende leve-
rer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, skal betragtes
som værtslande. Den foreslåede ændring i § 7, nr. 6, er en
implementering af artikel 92, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU,
der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i FAIF-direktivet, som er
implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 7, nr. 6.
Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Ved indsættelse af et nyt § 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foreslås
det, at der ved »forvalterens værtsland« også skal forstås det
eller de lande inden for Den Europæiske Union eller det el-
ler de lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, og som ikke er forvalterens hjemland,
hvor forvalteren leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1,
nr. 3.
Ændringen er en implementering af artikel 92, stk. 1, i di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU, der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i
FAIF-direktivet, som er implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23.
Bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. oplister en række funktioner, som en forval-
ter kan få tilladelse til at varetage udover funktioner relateret
til forvaltning af alternative investeringsfonde. Det drejer sig
for det første om forvaltning af investeringsporteføljer, her-
under porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkeds-
relaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne,
der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmar-
kedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet her-
med, i overensstemmelse med de mandater, som investorer-
ne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag (skøns-
mæssig porteføljepleje), og for det andet om accessoriske
tjenesteydelser, der omfatter enten investeringsrådgivning,
opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller an-
dele i institutter for kollektiv investering eller modtagelse og
formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.
Til nr. 7 (Overskriften til kapitel 14 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Overskriften til kapitel 14 foreslås tilpasset på baggrund af
de foreslåede ændringer i §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 8 (§ 89 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.)
Den foreslåede nyaffattelse af § 89 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. er en implementering af
de ændringer af artikel 33, stk. 1, i FAIF-direktivet, der fore-
tages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Det fremgår af den foreslåede § 89, at en forvalter af alter-
native investeringsfonde med registreret hjemsted i Dan-
mark enten direkte eller ved oprettelse af en filial kan for-
valte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet
land end Danmark inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, under forudsætning af at forvalteren har tilla-
delse til at forvalte alternative investeringsfonde med den
pågældende type investeringsstrategi, eller kan levere tjene-
steydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, under forudsætning af at
forvalteren har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter.
Den foreslåede nyaffattelse af § 89 vil medføre, at forval-
tere både kan forvalte alternative investeringsfonde, der er
etableret i et andet land end Danmark inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og levere tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3. Der er hverken krav om, at forvalt-
nings- og tjenesteydelserne skal leveres enkeltvis eller i
sammenhæng.
134
Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med til-
ladelse i medfør af § 11 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. ønsker at udbyde forvaltningsydelser i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal forvalteren følge proceduren, som fremgår af §
90, stk. 1. I det tilfælde, at forvalteren ønsker at udbyde for-
valtningsydelserne ved oprettelse af filial, skal forvalteren
endvidere følge proceduren i § 90, stk. 2.
Til nr. 9 og 10 (§ 90, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 90, stk. 1, er en implemente-
ring af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direk-
tivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU. § 90, stk. 1, foreslås ændret således, at det
fremgår, at proceduren i § 90, stk. 1, også skal følges i det
tilfælde, hvor en forvalter udelukkende vil tilbyde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land end Dan-
mark inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Forvalteren udøver således ikke forvaltningsvirksomhed i
det pågældende land.
Efter den gældende bestemmelse skal forvaltere, der øn-
sker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et
andet land end Danmark inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, udbyde disse i sammenhæng med forvalt-
ningen af alternative investeringsfonde i det pågældende
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
De foreslåede ændringer vil, sammen med de foreslåede
ændringer i lovforslagets § 7, nr. 8 og 12-19, medføre, at
forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse
til at yde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde
disse på tværs af landegrænserne med forbehold for passen-
de anmeldelseskrav og i henhold til den tilladelse, der er
meddelt af Finanstilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal
levere forvaltningsydelser i det pågældende land.
Til nr. 11 (§ 90, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 90, stk. 2, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. er en følge af de æn-
dringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet, som
foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU. § 90, stk. 2, ændres således, at det fremgår,
at proceduren i § 90, stk. 2, også skal følges i det tilfælde,
hvor forvalteren udelukkende vil tilbyde tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land end Danmark inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, ved oprettelse af
en filial.
Det fremgår af den gældende § 90, stk. 2, at en forvalter,
der har til hensigt at oprette en filial i værtslandet til at fore-
stå forvaltningen af de alternative investeringsfonde, skal
indgive en række yderligere oplysninger til Finanstilsynet
ud over de oplysninger, der kræves efter stk. 1. Med værts-
land menes det andet land end Danmark inden for den Euro-
pæiske Union eller det land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvori forvalteren påtænker at
forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 23, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Den foreslåede ændring vil medføre, at forvaltere, der op-
retter en filial i værtslandet til alene at levere tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, skal underrette om de samme for-
hold til Finanstilsynet som forvaltere, der opretter en filial til
at forestå forvaltning af alternative investeringsfonde.
I medfør af § 90, stk. 2, nr. 2, skal forvalteren oplyse
adressen i den alternative investeringsfonds hjemland, hvor-
fra dokumenter om fonden kan rekvireres. Efter den i lov-
forslagets § 7, nr. 12, foreslåede ændring skal forvalteren i
de tilfælde, hvor denne udelukkende leverer tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, opfylde oplysningsforpligtelsen i §
90, stk. 2, nr. 2, ved at oplyse den adresse i værtslandet,
hvorfra de relevante dokumenter for tjenesteydelserne om-
fattet af bilag 1, nr. 3, kan rekvireres. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 12.
Til nr. 12 (§ 90, stk. 2, nr. 2, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 90, stk. 2, nr. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er der tale
om en konsekvensændring som følge af implementeringen
af ændringerne i artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet,
som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU.
Den foreslåede konsekvensændring medfører, at en for-
valter af alternative investeringsfonde, som har til hensigt at
oprette en filial i værtslandet til at forestå leveringen af tje-
nesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, også skal oplyse den
adresse i værtslandet, hvorfra de relevante dokumenter kan
rekvireres.
Til nr. 13 og 14 (§ 91, stk. 1, 2. pkt., og § 91, stk. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 91, stk. 1, 2. pkt., og § 91,
stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. er en implementering af de ændringer af artikel 33, stk.
1 og 2, i FAIF-direktivet, som foretages med artikel 92, stk.
2, litra b, i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, som har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
135
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, at Finanstilsynet
senest 1 måned efter at have modtaget en fuldstændig an-
meldelse, som overholder kravene i § 90, stk. 1, eller senest
efter 2 måneder, hvis anmeldelsen også omfatter oplysnin-
ger efter § 90, stk. 2, skal fremsende anmeldelsen til de
kompetente myndigheder i forvalterens værtslande. I medfør
af den foreslåede ændring i § 91, stk. 1, 2. pkt., vil Finanstil-
synet også være forpligtet til at fremsende anmeldelsen,
hvor forvalterens hensigt alene er at levere tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, i værtslandet, når forvalterens le-
vering af disse ydelser er i overensstemmelse med lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler ud-
stedt i medfør heraf.
Det følger af den gældende § 91, stk. 2, at Finanstilsynet
sammen med anmeldelsen skal vedlægge en erklæring om,
at den pågældende forvalter har tilladelse til at forvalte alter-
native investeringsfonde med en specificeret investerings-
strategi. I medfør af den foreslåede ændring i § 91, stk. 2,
skal Finanstilsynet også ved anmeldelse til værtslandet af
forvalterens hensigt om at alene levere tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, vedlægge en erklæring om, at forval-
teren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydel-
ser.
Til nr. 15 (§ 92, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 92, 2. pkt., er en implemente-
ring af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direk-
tivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
I medfør af den gældende § 92, 2. pkt., kan forvalteren på-
begynde levering af forvaltningsydelser i værtslandet efter
at have modtaget Finanstilsynet underretning om, at Finans-
tilsynet har sendt anmeldelsen om grænseoverskridende for-
valtning til værtslandet. Den foreslåede ændring af § 92, 2.
pkt., medfører, at forvalteren også kan påbegynde at levere
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, når Finanstilsynet
har underrettet forvalteren om fremsendelse af anmeldelsen
til værtslandet.
Til nr. 16 og 17 (§ 93, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 93, stk. 2 og 3, er en imple-
mentering af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-
direktivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
I medfør af § 93, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. skal forvalteren skriftligt underrette
Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer i de op-
lysninger, der er afgivet i henhold til § 90. Efter den gælden-
de § 93, stk. 2, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at for-
valteren ikke må iværksætte planlagte ændringer. Den fore-
slåede ændring af § 93, stk. 2, medfører, at Finanstilsynet
også vil kunne påbyde forvalteren ikke at gennemføre plan-
lagte ændringer, hvis de medfører, at forvalterens levering af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, ikke længere vil
være i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf.
I medfør af den gældende § 93, stk. 3, skal Finanstilsynet,
hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af et påbud fra
Finanstilsynet i medfør af § 93, stk. 2, om, at det ikke må
ske, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted,
hvorved forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere overholder lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør
heraf, træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder for-
byde markedsføring af den alternative investeringsfond eller
inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative in-
vesteringsfonde, jf. § 17. Den forslåede ændring af § 93, stk.
3, vil medføre, at Finanstilsynet også, hvor forvalteren gen-
nemfører ændringer, som medfører, at grænseoverskridende
levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, ikke
sker i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf,
skal træffe de nødvendige foranstaltninger. Finanstilsynets
mulige reaktioner vil være at forbyde levering af de konkre-
te tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage
forvalterens tilladelse udstedt i medfør af § 11, jf. § 17.
Forbud mod, at forvalteren leverer en konkret tjeneste-
ydelse, kan være aktuel, når forvalteren ikke længere over-
holder reglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. eller reglerne i §§ 43 og 72 i lov om finan-
siel virksomhed, jf. § 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Finanstilsynet vil altid i sin vur-
dering, af hvorvidt et forbud skal udstedes, tage hensyn til,
at investorerne får den tilstrækkelige beskyttelse.
Inddragelse af en forvalters tilladelse kan blive aktuel,
hvor forvalteren har opnået tilladelsen på baggrund af urigti-
ge oplysninger eller på anden uredelig vis, hvor forvalteren
ikke længere opfylder betingelserne i § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. og eventuelt bestem-
melser udstedt i medfør heraf for at få en tilladelse, eller
136
hvor forvalteren gør sig skyldig i grov eller gentagen over-
trædelse af regler i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf. En afgø-
relse om inddragelse af en forvalters tilladelse er af indgri-
bende karakter for forvalteren, de alternative investerings-
fonde, der forvaltes af forvalteren, samt de kunder, som for-
valteren leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til.
Medmindre forholdet er af meget væsentlig karakter, eller
inddragelsen sker efter anmodning fra forvalteren, forudsæt-
tes det derfor, at inddragelse af tilladelse typisk først bliver
aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af for-
holdet, og at dette ikke er sket.
Til nr. 18 (Overskriften til § 95)
Overskriften til § 95 foreslås tilpasset på baggrund af de
foreslåede ændringer i § 95 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Den nuværende overskrift til § 95 omhandler kun det til-
fælde, hvor en forvalter fra et andet land end Danmark inden
for Den Europæiske Union eller fra et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, vil forvalte
alternative investeringsfonde med hjemsted i Danmark. Idet
§ 95 udvides til også at omfatte levering af tjenesteydelser,
vil den nuværende overskrift ikke være dækkende for ind-
holdet af § 95, hvorfor overskriftens ordlyd foreslås ændret.
Til nr. 19 (§ 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 95 er en im-
plementering af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i
FAIF-direktivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b,
i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Den foreslåede § 95, stk. 2, svarer til den gældende § 95,
stk. 1, dog med den undtagelse, at § 95, stk. 2, omhandler
levering af tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i
FAIF-direktivet og § 95, stk. 1, omfatter levering af forvalt-
ningsydelser.
Det fremgår af den foreslåede § 95, stk. 2, at en forvalter
med registreret hjemsted i et andet EU/EØS-land m.v., som
har fået tilladelse til at levere tjenesteydelser omfattet af ar-
tikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet i henhold til regler, der gen-
nemfører FAIF-direktivet, kan påbegynde leveringen af tje-
nesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompe-
tente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet
forvalteren om underretning af Finanstilsynet. De kompe-
tente myndigheder skal til Finanstilsynet fremsende de op-
lysninger, der fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tje-
nesteydelserne skal ske direkte, og de oplysninger, der frem-
går af § 90, stk. 2, hvis forvaltningen skal ske via en filial i
Danmark. Endvidere skal de kompetente myndigheder i for-
valterens hjemland fremsende erklæring til Finanstilsynet
om, at forvalteren har tilladelse til at levere de pågældende
tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i FAIF-direkti-
vet.
Hvis en forvalter omfattet af den foreslåede § 95, stk. 2,
påtænker direkte at levere tjenesteydelser omfattet af artikel
6, stk. 4, i FAIF-direktivet i Danmark, skal forvalteren til de
kompetente myndigheder i forvalterens hjemland fremsende
de informationer, som fremgår af § 90, stk. 1. Disse omfatter
bl.a. hvilket land, forvalteren har til hensigt at levere tjene-
steydelser i og en driftsplan, som bl.a. skal beskrive, hvilke
specifikke tjenesteydelser forvalteren påtænker at levere.
Hvis forvalteren har til hensigt at levere tjenesteydelser om-
fattet af artikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet ved oprettelse af
filial i Danmark, skal forvalteren endvidere fremsende op-
lysningerne, som fremgår af § 90, stk. 2, herunder filialens
organisatoriske struktur, filialens adresse samt navnene på
og kontaktinformationerne vedrørende de personer, som er
ansvarlige for filialens ledelse.
Til nr. 20 (§ 170, stk. 7, nr. 19, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvoref-
ter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i hen-
hold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde er ikke omfattet af CRD
IV, men § 170 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder regler om tavshedspligt og for-
trolige oplysninger, der svarer til § 354 i lov om finansiel
virksomhed. For at sikre ensartet lovgivning på det finan-
sielle område foreslås § 170 ændret i overensstemmelse med
ændringen af § 354 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
137
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 170 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. pålagt en særlig
tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end
den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltnings-
loven påhviler alle offentligt ansatte. § 170, stk. 4-7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
§ 170 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indeholder ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat
af Europa-Parlamentet. Det foreslås derfor med § 170, stk.
7, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. at etablere en mulighed for Finanstilsynet til at videre-
give fortrolige oplysninger til disse undersøgelsesudvalg.
Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget skal væ-
re nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorganer ik-
ke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold til
denne bestemmelse.
Til nr. 21 (§ 170, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningen i
stk. 9 fra nr. 19, 2. pkt., til nr. 20, 2. pkt.
Til nr. 22 (§ 170, stk. 10, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningerne i
stk. 10 fra nr. 24-27 til nr. 25-28.
Til nr. 23 (§ 170, stk. 11, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningerne i
stk. 11, 1. pkt., fra nr. 21-23 og 24-27 til nr. 22-28, og i 2.
pkt. ændres nr. 23 og 27 til nr. 24 og 28.
Til nr. 24 (§ 172, stk. 1, nr. 4, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.)
Det foreslås, at § 172, stk. 1, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., ændres således, at der indsættes
et nyt nr. 4, hvorefter Finanstilsynet også i sager om doku-
menter indeholdende væsentlige investorinformation, jf. be-
kendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013 om form og indhold af
dokumenter indeholdende væsentlig investorinformation for
alternative investeringsfonde, udstedt i medfør af § 5, stk. 7,
skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af almen inte-
resse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen af reglerne
om væsentlig investorinformation.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal ved ud-
bud af andele i en alternativ investeringsfond eller en afde-
ling heraf udlevere et dokument med væsentlig investorin-
formation til interesserede detailinvestorer, jf. § 14 i be-
kendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om tilladelse til forval-
tere af alternative investeringsfonde til markedsføring til de-
tailinvestorer.
Ifølge § 172, stk. 1, forudsætter Finanstilsynets pligt til at
orientere offentligheden om sager om væsentlig investorin-
formation, at sagerne har en almen interesse eller har betyd-
ning for forståelsen af reglernes anvendelse. Forud for hver
enkelt offentliggørelse skal der derfor foretages en vurde-
ring af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. I denne vurde-
ring skal Finanstilsynet blandt andet medtage selve afgørel-
sens indhold og hvilke forhold i afgørelsen, som offentlighe-
den kan have interesse i.
Almen interesse vil for eksempel være til stede ved sager
om et dokument indeholdende væsentlig investorinformati-
on, der har fået stor offentlig interesse i medier og lignende
eller ved sager, hvor detailinvestorer på baggrund af et do-
kument indeholdende væsentlig investorinformation er ble-
vet vildledt. Endvidere vil sager, som vurderes at kunne høj-
ne detailinvestorernes viden omkring dokumentet indehol-
dende væsentlig investorinformation, være af almen interes-
se.
Finanstilsynet kan orientere offentligheden om sager af
betydning for forståelsen af reglerne om central investorin-
formation. Dette vil være tilfældet, hvor sagen ikke vurderes
at have almen interesse, men hvor det er afgørende ud fra et
hensyn til retssikkerheden at orientere offentligheden om af-
gørelsen. Det vil for eksempel være særlig relevant i tilfælde
af, at der er indført nye indholdsregler vedrørende dokumen-
tet indeholde væsentlig investorinformation.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 83, stk. 2, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af §
94, stk. 1, hvorefter danske UCITS (omfattende investe-
ringsforeninger, SIKAV’er, og værdipapirfonde) skal ind-
sende deres godkendte årsrapport direkte til Erhvervsstyrel-
sen. Danske UCITS skal fortsat som hidtil indsende den af
bestyrelsen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter §
93, stk. 1.
Til nr. 2 (§ 94, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
De gældende regler i § 94, stk. 1 og 3, kræver, at danske
UCITS skal indsende deres årsrapport til Finanstilsynet i to
eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene ek-
semplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør års-
rapporten i virksomhedsregistret. Disse regler bærer præg af
at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk blev ind-
sendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt di-
gitalt, og kravet om indsendelse i to eksemplarer og videre-
sendelse til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssvarende.
138
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at dan-
ske UCITS i henhold til § 94, stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet
ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning skal indsende deres endeligt god-
kendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen med hen-
blik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen samtidig
med modtagelsen, i medfør af det foreslåede stk. 1, 3. pkt.,
sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af general-
forsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten, indsendt
efter § 93, stk. 1, er således, at den i § 93, stk. 1, omhandle-
de årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i § 94,
stk. 1, omhandlede årsrapport er godkendt af den danske
UCITS’ øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 94, stk. 1, 2. pkt., at danske UCITS
ligeledes skal indsende deres halvårsrapporter til Erhvervs-
styrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.
Halvårsrapporterne vil herefter blive offentliggjort i Er-
hvervsstyrelsens it-system i lighed med halvårsrapporterne
fra andre virksomhedstyper, der har pligt til at udarbejde
halvårsrapporter. Dette er en ændring i forhold til de gæl-
dende regler, hvorefter danske UCITS’ halvårsrapporter ik-
ke offentliggøres i virksomhedsregistret, men udelukkende
på virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Fi-
nanstilsynet. De gældende regler om halvårsrapporter er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november 2009 om fi-
nansielle rapporter for investeringsforeninger og specialfor-
eninger m.v. Ændringen vedrørende indsendelse af års- og
halvårsrapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Indsendelsesfristen på
2 måneder, til forskel fra den foreslåede 3 måneders frist for
de fleste finansielle virksomheder, er et krav i henhold til ar-
tikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som fast-
sætter en frist på 2 måneder for offentliggørelse af UCITS’
halvårsrapporter.
Til nr. 3 (§ 94, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, nødvendiggør, at
der fastsættes en række praktiske forhold om opsætning,
indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i § 94,
stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervssty-
relsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indsen-
delse til samt offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrap-
porter i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et system
under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårsrapporter
kan indsendes digitalt indtil videre i PDF-format. Det er ik-
ke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne skal
nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som de danske
UCITS ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for så-
danne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive
gennemført efter nærmere drøftelse med danske UCITS’
brancheorganisation. Den foreslåede hjemmel svarer til den
hjemmel, der foreslås indsat i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 95, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, hvorefter årsrap-
porten alene skal indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrel-
sen, som videresender til Finanstilsynet, medfører, at § 95,
stk. 5, hvorefter kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer kan fraviges ved anvendelse af digital kommu-
nikation, ikke længere er relevant, hvorfor bestemmelsen
foreslås ophævet.
Til nr. 5 (§ 103, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at § 103, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. ændres således, at det fremgår, at dokumenter ve-
drørende central investorinformation skal leve op til de ind-
holdsmæssige krav i Kommissionens forordning (EU) nr.
583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et websted.
Dokumentet med central investorinformation skal indeholde
en redelig og tydelig beskrivelse af en række centrale oplys-
ninger om den konkrete danske UCITS. Består denne af
flere afdelinger, skal der udarbejdes et dokument for hver
afdeling. Dokumentet skal udleveres særskilt til potentielle
investorer og må ikke beskrives som markedsføringsmateri-
ale.
Det nærmere indhold af dokumentet er udtømmende regu-
leret i forordningen. Formålet med oplysningerne er at gøre
det lettere for en investor at forstå den pågældende UCITS’
eller afdelings opbygning og de risici, der er forbundet med
at investere i denne. Der skal bl.a. angives oplysninger om
selve afdelingen, om dens investeringspolitik, om risiko- og
afkastprofil, om omkostninger og om tidligere resultater.
Da § 103, stk. 1, er strafsanktioneret i henhold til § 190,
stk. 1, får ændringen den betydning, at ledelsen i en UCITS
kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, hvis
den centrale investorinformation ikke lever op til kravene i
forordningen.
Til nr. 6 (§ 175, stk. 6, nr. 22, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov
om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg
nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
139
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Danske
UCITS er ikke omfattet af CRD IV, men § 175 i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. indeholder regler om tavsheds-
pligt og fortrolige oplysninger, der svarer til § 354 i lov om
finansiel virksomhed. For at sikre ensartet lovgivning på det
finansielle område foreslås § 175 ændret i overensstemmel-
se med ændringen af § 354 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 175 i lov om inve-
steringsforeninger m.v. pålagt en særlig tavshedspligt. Den-
ne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt,
der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle
offentligt ansatte. § 175, stk. 4-6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for
rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives
fortrolige oplysninger.
§ 175 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ik-
ke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 175, stk. 6, nr. 22, i lov
om investeringsforeninger m.v. at etablere en mulighed for
Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til dis-
se undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at under-
søgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for
undersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 7 (§ 175, stk. 11, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 8, nr. 6,
indsættes et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov om investerings-
foreninger m.v., ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr.
23-26 til nr. 24-27.
Til nr. 8 (§ 175, stk. 12, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 8, nr. 6,
indsættes et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov om investerings-
foreninger m.v., ændres henvisningerne i stk. 12, 1. pkt., fra
nr. 23-26 til nr. 24-27, og i 2. pkt. ændres nr. 26 til nr. 27.
Til nr. 9 (§ 177, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 177, stk. 1, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal Finanstilsynet orientere offentligheden om
sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndighe-
den eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af en række nærmere angivne be-
stemmelser i loven.
Det foreslås, at § 177, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. ændres således, at der indsættes et nyt nr. 11, hvor-
efter Finanstilsynet også i sager om central investorinvesto-
rinformation skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af
almen interesse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen
af reglerne om central investorinformation.
Finanstilsynets pligt til at orientere offentligheden om sag-
er om central investorinformation forudsætter, at sagerne har
en almen interesse eller har betydning for forståelsen af reg-
lernes anvendelse. Forud for hver enkelt offentliggørelse
skal der derfor foretages en vurdering af, hvorvidt denne be-
tingelse er opfyldt. I denne vurdering skal Finanstilsynet
blandt andet medtage selve afgørelsens indhold og hvilke
forhold i afgørelsen, som offentligheden kan have interesse
i. Almen interesse vil for eksempel være til stede ved sager
om et dokument indeholdende central investorinformation,
der har fået stor offentlig interesse i medier og lignende, el-
ler ved sager, hvor detailinvestorer på baggrund af et doku-
ment indeholdende central investorinformation er blevet
vildledt. Endvidere vil sager, som vurderes at kunne højne
detailinvestorernes viden omkring dokumentet indeholdende
central investorinformation, være af almen interesse.
Finanstilsynet kan orientere offentligheden om sager af
betydning for forståelsen af reglerne om central investorin-
formation. Dette vil være tilfældet, hvor sagen ikke vurderes
at have almen interesse, men hvor det er afgørende ud fra et
hensyn til retssikkerheden at orientere offentligheden om af-
gørelsen. Det vil for eksempel være særlig relevant i tilfælde
af, at der er indført nye indholdsregler vedrørende dokumen-
tet indeholde central investorinformation.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 38, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser)
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 3, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem
har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet
inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen. Efter for-
slaget til ændring af § 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, skal den ende-
ligt godkendte årsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås derfor, at § 38, stk. 3, ændres således, at besty-
relsesmedlemmernes ansvar gælder for både indsendelser af
årsrapporten til Finanstilsynet og til Erhvervsstyrelsen. Beg-
ge myndigheder er nævnt i bestemmelsen, fordi firmapensi-
140
onskasserne fortsat som hidtil skal indsende den af bestyrel-
sen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter § 44 d, stk.
1, i lov om firmapensionskasser.
Til nr. 2 (§ 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det foreslås i § 44 d, stk. 1, at kravet om indsendelse af
årsrapporten »i to eksemplarer« udgår. Den nugældende re-
gel er udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev ind-
sendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt di-
gitalt, hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke
længere er relevant.
Til nr. 3 (§ 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
De gældende regler i § 44 e, stk. 1 og 3, kræver, at firma-
pensionskasserne skal indsende deres årsrapport til Finans-
tilsynet i tre eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssva-
rende.
Det foreslås derfor, at ændre bestemmelsen således, at fir-
mapensionskasserne i henhold til § 44 e, stk. 1, 1. pkt., uden
ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 må-
neder efter regnskabsårets afslutning skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør af det foreslåede stk. 1,
2. pkt., sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsar-
bejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af general-
forsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten, indsendt
efter § 44 d, stk. 1, er således, at den i § 44 d, stk. 1, om-
handlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i §
44 e omhandlede årsrapport er godkendt af firmapensions-
kassens øverste myndighed.
De foreslåede ændringer vedrørende indsendelse af års-
rapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 44 e, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Den foreslåede ændring af § 44 e, stk. 1, nødvendiggør, at
der fastsættes en række praktiske forhold om opsætning,
indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i § 44
e, stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervs-
styrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ind-
sendelse til samt offentliggørelse af firmapensionskassernes
årsrapporter i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et
system under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårs-
rapporter kan indsendes digitalt indtil videre i PDF-format.
Det er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesregler-
ne skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som fir-
mapensionskasserne ikke allerede besidder. Hvis der opstår
behov for sådanne ændringer på et senere tidspunkt, vil de
først blive gennemført efter nærmere drøftelse med firma-
pensionskasserne. Reglerne efter den foreslåede hjemmel vil
blive udfærdiget efter forhandling med Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel svarer til den hjemmel, der foreslås
indsat i § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 5 (§ 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesud-
valg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Firma-
pensionskasser er ikke omfattet af CRD IV, men § 66 a i lov
om tilsyn med firmapensionskasser indeholder regler om
tavshedspligt og fortrolige oplysninger, der svarer til § 354 i
lov om finansiel virksomhed. For at sikre ensartet lovgiv-
ning på det finansielle område foreslås § 66 a ændret i over-
ensstemmelse med ændringen af § 354 i lov om finansiel
virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 66 a i lov om til-
syn med firmapensionskasser pålagt en særlig tavshedspligt.
Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavsheds-
pligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhvi-
ler alle offentligt ansatte. § 66 a, stk. 3-5, i lov om finansiel
virksomhed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for
141
rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives
fortrolige oplysninger.
§ 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser indeholder
ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser at etablere en mulighed
for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til
disse undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at un-
dersøgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet
i henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for
undersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 6 (§ 66 a, stk. 8, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, ændres henvisningen i stk. 8 fra nr. 23
til nr. 24.
Til nr. 7 (§ 66 a, stk. 11, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr.
24-27 til nr. 25-28.
Til nr. 8 (§ 66 a, stk. 12, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17, ændres henvisningerne i stk. 12, 1.
pkt., fra nr. 18-20 til nr. 19-21, nr. 24-27 ændres til nr. 25-28
og henvisningerne i 2. pkt. til nr. 20 og 27 ændres til nr. 21
og 28.
Til § 10
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere ændret til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1. Da der er en henvisning til lov om finan-
sielle rådgivere i § 12, stk.4, i lov om forsikringsformidling,
foreslås henvisningen ændret til lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere.
Til § 11
Med bestemmelsen foreslås det, at Vækstfonden får hjem-
mel til at yde medfinansiering til virksomheder med hjem-
sted på Færøerne eller i Grønland.
Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan investere i og
yde lån og garantier til virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Vækstfonden kan i den forbindelse give virksom-
heder på Færøerne og i Grønland adgang til at ansøge om
Vækstlån og Ansvarlige lån indenfor den nu aftalte udvidel-
se af den statsgaranterede låneramme, som følger af udvik-
lingspakken fra marts 2012 og udvidet med Kreditpakken
fra november 2012.
Virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grønland
kan desuden inden for et engangsbeløb på 10 mio. kr., for-
delt på 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted på Færøer-
ne og 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted i Grønland,
få adgang til Vækstkautionsordningen. Dette betyder, at når
den økonomiske ramme er opbrugt, så vil virksomheder
med hjemsted på Færøerne eller i Grønland ikke længere ha-
ve adgang til finansieringen. Denne adgang vil først blive
åbnet igen, hvis der opstår fornyet plads inden for den eksi-
sterende økonomiske ramme, eller hvis denne udvides ved,
at der bliver tilført yderligere finansiering til formålet.
Det foreslås samtidigt, at Vækstfonden yder medfinansie-
ringen til de omfattede virksomheder i overensstemmelse
med de generelle regler om additionalitet i § 2, stk. 6, finan-
sieringsinstrumenter i § 2, stk. 7, ledelsesmæssig rådgivning
i § 2, stk. 8, og formidling af kontakt mellem private inve-
storer og virksomhederne i § 2, stk. 11, i lov om Vækstfon-
den.
Det foreslås endeligt, at erhvervs- og vækstministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilken form for medfinansie-
ring, som virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland kan ansøge om. Dette sker under hensyntagen til,
at der om nødvendigt tilvejebringes den bevillingsmæssige
hjemmel hertil. Dette vil være relevant i de tilfælde, hvor
der er tale om medfinansiering, hvor der er tilknyttet særlige
tabsrammer og/eller statsgaranterede lånerammer.
Til § 12
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 3. juli
2015, jf. dog de foreslåede stk. 2-7.
Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den
1. maj 2015.
Det foreslås således med stk. 2, at ændringen til § 43, stk.
2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 3, skal træde i kraft den 1. maj 2015
for at muliggøre udarbejdelse af regler om en basal indlåns-
konto.
Med lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås en udvidelse af den
eksisterende hjemmelsbestemmelse i § 143, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på, at der kan
fastsættes nærmere regler om betingelserne for, at Finanstil-
synet i konkrete tilfælde kan tilpasse kravet om, at investe-
ringsforvaltningsselskaber og visse fondsmæglerselskaber
skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det
foregående års faste omkostninger. For at sikre, at bestem-
melser herom kan udstedes hurtigst muligt efter, at EU-
Kommissionen udsteder tilsvarende bestemmelser for virk-
somhederne omfattet af CRR, foreslås det, at bestemmelsen
træder i kraft allerede 1. maj 2015.
Finanstilsynet skal i medfør af § 308 i lov om finansiel
virksomhed en gang årligt senest den 30. juni udpege de
danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber, der vurderes at være så store, at det kan have
142
vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger,
virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis de
kommer i vanskeligheder (de såkaldte SIFI institutter). Det
er fundet hensigtsmæssigt, at ændringen til § 308, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 13, træder i kraft den 1. maj 2015, inden den årlige
udpegning af danske SIFI’er finder sted.
Det foreslås i stk. 3, at de ændringer, som er affattet ved
lovforslagets § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. sep-
tember 2015. Disse ændringer gennemfører boligkreditdi-
rektivet (direktiv 2014/17/EU) og omhandler kreditgivers el-
ler i givet fald kreditformidlers pligt til at meddele forbruge-
ren oplysninger inden aftaleindgåelsen samt beregningen af
ÅOP ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom. Baggrunden for ikrafttrædelses-
tidspunktet er, at realkreditinstitutters tilbud typisk gælder i
op til 6 måneder således, at tilbuddet på ethvert tidspunkt in-
den for denne periode kan accepteres af forbrugeren. Gen-
nemførelsesfristen for direktivet er den 21. marts 2016, og
bestemmelsen giver dermed kreditgiverne mulighed for at
indrette sig på de nye krav frem mod den 21. marts 2016,
uden at ændre på den acceptfrist, som kreditgiverne sædvan-
ligvis anvender for deres tilbud. Idet direktivet ikke skal væ-
re implementeret før den 21. marts 2016 foreslås det, at der
indtil den dato fortsat skal være mulighed for at anvende de
hidtil gældende regler. Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt., at
kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i perioden fra
den 21. september 2015 til den 21. marts 2016 kan vælge at
anvende de hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten
til at meddele forbrugeren oplysninger forud for aftaleindgå-
else ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom.
Det foreslås i stk. 4, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39
og 41, træder i kraft den 26. november 2015. Disse ændrin-
ger i lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører direktiv
2013/50/EU. Gennemførelsesfristen for direktivet er i artikel
4, stk. 1, angivet som inden for et tidsrum på 24 måneder ef-
ter datoen for dets ikrafttræden. Efter artikel 6 træder direk-
tivet i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende. Offentliggørelsen fandt sted
den 6. november 2013, og gennemførelsesfristen er derfor
den 26. november 2015. Derfor foreslås det, at de ændringer
i lov om værdipapirhandel m.v., som gennemfører direktiv
2013/50/EU, træder i kraft den 26. november 2015.
Det foreslås i stk. 5, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder
i kraft den 21. marts 2016. Disse ændringer gennemfører bo-
ligkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Gennemførelses-
fristen for direktivet er i artikel 42, stk. 1, angivet til den 21.
marts 2016.
Det foreslås i stk. 6, at de foreslåede ændringer, som affat-
tet ved lovforslagets § 3, nr. 1, 7, 8, og 10 træder i kraft den
21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås
den 21. marts 2016 og senere. Disse ændringer gennemfører
boligkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Gennemførel-
sesfristen for direktivet er den 21. marts 2016. Tidspunktet
for en forbrugers accept af et kredittilbud bliver således af-
gørende for, om de foreslåede ændringer af kreditaftaleloven
finder anvendelse på den pågældende kreditaftale, hvilket
svarer til direktivets artikel 43.
Det foreslås i stk. 7, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de
foreslåede ændringer, som er affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4. Disse ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til
Erhvervsstyrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer,
at Erhvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan
håndtere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som
foreslået i bestemmelserne.
Det foreslås i stk. 8, at virksomheder, som inden den 21.
marts 2016 udøver boligkreditformidlingsaktiviteter uden
nogen form for tilladelse fra Finanstilsynet, kan fortsætte
denne aktivitet frem til den 21. marts 2017 uden, at der an-
søges om tilladelse. Boligkreditformidlere som fortsætter si-
ne aktiviteter efter den 21. marts 2016 i henhold til denne
bestemmelse kan alene udføre boligkreditformidlingsaktivi-
teter her i landet. Ønsker virksomheden at fortsætte sine bo-
ligkreditformidlingsaktiviteter, skal boligkreditformidleren
inden den 21. marts 2017 have søgt Finanstilsynet om tilla-
delse. Overgangsbestemmelsen er en gennemførelse af arti-
kel 43, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Det foreslås i stk. 9, at såfremt personer, som ved lovens
ikrafttrædelse kan dokumentere, at de forud for lovens
ikrafttrædelse har beklædt poster i direktionen eller bestyrel-
sen i en virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af § 3,
stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 11, skal
disse personer ikke ved en ansøgning om tilladelse i henhold
til § 3 stk. 1, 2. pkt., opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, forudsat at forholdene vedrø-
rende egnethed og hæderlighed er indtruffet inden den 21.
marts 2016.
Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet
af overgangsbestemmelsen, i stk. 8 er indtruffet forhold i
henhold til kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere efter
lovens ikrafttrædelse, vil Finanstilsynet ikke kunne meddele
tilladelse. Tilsvarende gælder for den ledelsesansvarlige i en
virksomhed, der drives som interessentskab eller enkelt-
mandsvirksomhed. Disse personer vil derfor kunne fortsætte
i deres stilling eller hverv, uanset om de ikke på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse opfylder betingelserne, idet konse-
kvenserne i givet fald vil være, at vedkommende enten kan
miste sit hverv, eller at selskabet ikke kan få tilladelse, så
længe den pågældende bestrider stillingen. Eksempelvis,
fordi vedkommende er dømt for en strafbar overtrædelse el-
ler er gået konkurs som angivet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov
om finansieller rådgivere og boligkreditformidlere.
Det foreslås i stk. 10, at virksomheder, som inden den 21.
marts 2016, har påbegyndt virksomhed, som efter lovens
ikrafttræden kræver tilladelse som ejendomskreditselskab,
jf. § 3 i lov om ejendomskreditselskaber, kan fortsætte med
143
denne aktivitet frem til den 21. marts 2017 uden, at der an-
søges om tilladelse. Ønsker virksomheden at forsætte med at
drive virksomhed, som efter lovens ikrafttræden kræver til-
ladelse, skal virksomheden inden den 21. marts 2017 have
indgivet ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse til at virke
som ejendomskreditselskab. De omfattede virksomheder
kan herefter forsætte med sine erhvervsmæssige ydelse af
boligkreditaftaler, frem til Finanstilsynet har færdigbehand-
let ansøgningen.
Baggrunden for forslaget er, at der er tale om regulering af
et område, som ikke tidligere har været tilsynsbelagt. På den
baggrund vurderes det rimeligt at give de virksomheder,
som allerede har etableret sig med denne aktivitet, mulighed
for at gøre sig bekendt med de nye regler og tid til at indret-
te sig på, hvad der kræves af at være ejendomskreditselskab
under tilsyn. Med den foreslåede overgangsbestemmelse gi-
ves der således sådanne virksomheder mulighed for at fort-
sætte sin virksomhed i en periode efter lovens ikrafttræden,
som er den 21. marts 2016.
Det foreslås med stk. 11, at såfremt en person eller et sel-
skab ikke allerede har etableret sig i selskabsform, som det
kræves efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditsel-
skaber, og det kan dokumenteres at personen eller selskabet
har udøvet virksomheden med erhvervsmæssig ydelse af
kredit mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse forud for
den 21. marts 2014, kan denne virksomhed opretholdes i en
periode på 5 år. I denne periode kan personen eller den på-
gældende virksomhed beslutte enten at ændre selskabsform i
overensstemmelse med kravet om, at tilladelse som ejen-
domskreditselskab forudsætter at selskabet drives i selskabs-
form, eller helt at ophøre med aktiviteterne.
Det foreslås i stk. 12, at såfremt personer, som ved lovens
ikrafttrædelse kan dokumentere, at de forud for lovens
ikrafttrædelse har besat poster i direktionen eller bestyrelsen
i en virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 3, skal disse personer ikke, ved ansøg-
ning om tilladelse i henhold til § 3 i lov om ejendomskredit-
selskaber opfylde kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §
3, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, i lov om ejendomskreditselskaber, for-
udsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed er
indtruffet inden den 21. marts 2016. Tilsvarende overgangs-
ordning gælder for den person, der er ansvarlig for kredit-
givning, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om ejendomskreditaftaler,
forudsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed
er indtruffet inden den 21. marts 2016.
Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet
af overgangsbestemmelsen i stk. 10, er indtruffet forhold i
henhold til lov om ejendomskreditselskabers bestemmelser
om egnethed og hæderlighed efter lovens ikrafttrædelse, vil
Finanstilsynet ikke kunne meddele tilladelse. Tilsvarende
gælder for den ledelsesansvarlige i en virksomhed, der dri-
ves som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed. Dis-
se personer vil derfor kunne fortsætte i deres stilling eller
hverv, uanset om de ikke på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
delse opfylder betingelserne, idet konsekvenserne i givet
fald vil være, at vedkommende enten kan miste sit hverv, el-
ler at selskabet ikke kan få tilladelse, så længe den pågæl-
dende bestrider stillingen. Eksempelvis, fordi vedkommende
er dømt for en strafbar overtrædelse eller er gået konkurs
som angivet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om ejendomskre-
ditselskaber.
Det foreslås i stk. 13, at virksomheder, som allerede har
opnået en tilladelse som pantebrevsselskab efter de nugæl-
dende regler, gives mulighed for at fortsætte sine aktiviteter
under den samme betegnelse frem til 21. marts 2021. Efter
denne dato vil disse aktiviteter som i dag sker under beteg-
nelsen pantebrevselskab alene kunne ske under den i dette
forslag introducerede betegnelse ejendomskreditselskab.
Overgangsordningen giver et eksisterende pantebrevssel-
skab tilstrækkelig tid til at foretage ændring af betegnelsen
over for omverden.
For så vidt angår lovforslagets § 6, er det centralt, at æn-
dringer i vilkårene for realkreditobligationer, særligt dække-
de realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer
hurtigt slår igennem på markedet, så der skabes en markeds-
standard, som alle institutter skal følge. Ændringen af lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. vil derfor
gælde for både nye låneaftaler og for eksisterende låneafta-
ler, når lånene skal refinansieres.
Bestemmelsen vedrører alene fremtidige obligationsudste-
delser. Obligationer, der ved lovens ikrafttrædelse er ud-
stedt, berøres dermed ikke af lovændringen. Det indebærer,
at lånetilbud, der er givet, før loven træder i kraft, men hvor
der ikke er udstedt obligationer, også omfattes af lovændrin-
gen. Lånetilbud, der er givet, før loven træder i kraft, og
hvor der er udstedt obligationer (f.eks. ved fastkurssikring),
omfattes ikke af lovændringen.
Det foreslås i stk. 14, at loven først har virkning for eksi-
sterende lån ved førstkommende refinansiering af lånet efter
3. juli 2015. Da lovændringen først finder anvendelse for
fremtidige obligationsudstedelser, vil refinansieringer gen-
nemført før lovændringen ikke kunne omfattes.
Det foreslås med stk. 15, at loven har virkning for udsted-
else af nye lån optaget efter den 3. juli 2015 for så vidt angår
lån med pant i fast ejendom uden for Danmark. Det samme
gælder for omlægninger med pant i fast ejendom udenfor
Danmark. Baggrunden herfor er, at det ikke kan udelukkes,
at registreringen af pantet uden for Danmark vil kræve ind-
gåelse af nye låneaftaler.
Til § 13
Den foreslåede § 13 angiver lovforslagets territoriale gyl-
dighedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås, at §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 helt eller delvist
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig
anordning med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
Det foreslås med stk. 3, at §§ 3, 6, 9 og 10 helt eller del-
vist kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger
144
Sagsområdet vedrørende formueret, hvortil lov om kredit-
aftaler henhører, er overtaget af Færøerne. Lovens § 3 skal
derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne. Forslagets §§
9 og 10 kan endvidere ikke sættes i kraft for Færøerne, da
der er tale om færøske særanliggender. Herudover er real-
kreditområdet et færøsk særanliggende. Lovens § 6 kan der-
for ikke sættes i kraft for Færøerne. Loven finder dog an-
vendelse på realkreditlån med pant i fast ejendom på Fæ-
røerne, hvis udlånet er finansieret ved udstedelse af realkre-
ditobligationer i Danmark eller ydet af realkreditinstitutter
med godkendelse i Danmark.
145
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF
af 19. maj 1998 (finalitydirektivet), EF-Tidende
1998, nr. L 166, side 45, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 (betin-
gelses- og oplysningsdirektivet), EF-Tidende 2001,
nr. L 184, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 (collateraldi-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF
af 28. januar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet),
EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af
4. november 2003 (prospektdirektivet), EU-Tiden-
de 2003, nr. L 345, side 64, Kommissionens direk-
tiv 2003/124/EF af 22. december 2003, EU-Tiden-
de 2003, nr. L 339, side 70, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april
2004 (overtagelsesdirektivet), EU-Tidende 2004,
nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 (Mi-
FID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side
1, Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april
2004, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 (gennemsigtig-
hedsdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 390, side
38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/31/EF af 5. april 2006 (udsættelsesdirektivet),
EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj
2009 (ændring af finality- og collateraldirektiver-
ne), EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af
prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327,
side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010
(ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende
2010, nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. ok-
tober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet), EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«
146
spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side
1. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra
Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af
12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordnin-
gen), EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012/EU af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen), EU-Tidende 2012, nr. L 86, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen),
EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 1. Ifølge artikel
288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umid-
delbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende be-
grundet i praktiske hensyn og berører ikke forord-
ningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
§ 4 g. § 4 f, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
på fuldmægtige og andre repræsentanter for långi-
vere i andre kollektive gældsforhold end obligati-
onsudstedelser.
2. I § 4 g udgår »for långivere«.
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef
skal indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet sender et eksemplar af årsrapporten
til Erhvervsstyrelsen, som bekendtgør modtagelsen
i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne
årsrapporter er offentligt tilgængelige i Erhvervs-
styrelsen.
Stk. 2-6. ---
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfat-
tet af § 7, stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrel-
sen uden ugrundet ophold efter endelig godken-
delse og senest 5 måneder efter regnskabsårets af-
slutning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt for selskaber
med intern revision tillige den interne revisions-
chefs revisionsprotokollat vedrørende årsrappor-
ten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen
efter stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
samt regler om offentliggørelse af årsrapporter.
Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervs-
147
styrelsen, og at kommunikation i forbindelse her-
med skal foregå digitalt.«
§ 23. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om fritagel-
se for pligten til at offentliggøre et prospekt, herun-
der regler om, at nærmere bestemte værdipapirer
undtages fra pligten, og regler om godkendelse af
fysiske personer og små og mellemstore virksom-
heder som kvalificerede investorer. Endvidere fast-
sætter Finanstilsynet regler om optagelse i et regi-
ster for fysiske personer og små og mellemstore
virksomheder som kvalificerede investorer.
5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om god-
kendelse af fysiske personer og små og mellem-
store virksomheder som kvalificerede investorer«,
og 2. pkt. ophæves.
§ 27. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, og som er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal senest 8 dage før generalfor-
samlingen, dog senest 4 måneder efter regnskabså-
rets afslutning, offentliggøre den af bestyrelsen
godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes of-
fentliggøre den af bestyrelsen godkendte halvårs-
rapport for regnskabsårets første 6 måneder. Of-
fentliggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst
muligt efter udløbet af halvårsperioden, dog senest
2 måneder efter. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
fra lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen i det
land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.
Finanstilsynet fastsætter regler om, efter hvilke reg-
ler årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere
fra andre lande skal være udarbejdet. Årsrapporten
og halvårsrapporten skal være tilgængelige for of-
fentligheden i mindst 5 år.
Stk. 8. En udsteder af aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal offentliggøre en periode-
6. § 27, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det
øverste ledelsesorgan godkendte årsrapport. Ud-
stederen skal ligeledes offentliggøre den af det
øverste ledelsesorgan godkendte halvårsrapport
for regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggø-
relsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt
og senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperio-
den. Udstederen skal sikre, at årsrapporter og
halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden
i mindst 10 år. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal være udarbejdet i
overensstemmelse med regnskabslovgivningen i
det land, hvor udstederen har sit registrerede
hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfø-
rer artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt
148
meddelelse i løbet af både første og anden halvårs-
periode af regnskabsåret. Meddelelsen skal offent-
liggøres tidligst 10 uger efter begyndelsen af den
pågældende halvårsperiode og senest 6 uger inden
udgangen af denne. En udsteder, der offentliggør
kvartalsrapporter, er ikke forpligtet til at offentlig-
gøre de i 1. pkt. nævnte periodemeddelelser.
Stk. 9-10. ---
Stk. 11. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse på føl-
gende udstedere:
1-5) ---
5) Udstedere, der kun udsteder gældsinstrumen-
ter, der er optaget til handel på et reguleret marked
her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område for værdipapi-
rer, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør
mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst
100.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i
en anden valuta end euro. Uanset 1. pkt. finder stk.
7 og 8 i hele gældsinstrumenternes løbetid ikke an-
vendelse på udstedere, der kun udsteder gældsin-
strumenter, hvis pålydende værdi pr. enhed udgør
mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000
euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden
valuta end euro, hvis disse allerede var optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område inden den 31. december 2010.
artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv
2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelses-
bestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere med registreret
hjemsted i et land udenfor Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regler, der fastsættes i medfør
af stk. 12.«
7. § 27, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7
og 8 finder« til: »Stk. 7 finder«.
9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter
nr. 4 som nyt nummer:
»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
(EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og andre mekanismer oprettet med henblik
på at opretholde Den Europæiske Monetære Uni-
ons finansielle stabilitet ved at yde midlertidig fi-
nansiel bistand til de medlemslande, der har euro-
en som valuta.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6,
udgår »og 8«
Stk. 12. --- 11. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om,
hvilke krav årsrapporter og halvårsrapporter fra
udstedere med registreret hjemsted i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, skal
opfylde.«
§ 27 a. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på de med-
delelser om besiddelser af aktier i selskaber, der er
optaget til handel på en alternativ markedsplads,
som en udsteder er forpligtet til at offentliggøre ef-
ter § 29, stk. 1, 3. pkt.
12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.«
til: »§ 29, stk. 1, 2. pkt.«.
149
§ 28. Et selskab, der har aktier optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som erhverver eller afhænder egne
aktier, skal hurtigst muligt offentliggøre andelen af
egne aktier, hvis andelen når, overstiger eller falder
under 5 pct. eller 10 pct. af stemmerettighederne.
Stk. 2. Et selskab som nævnt i stk. 1, der har Dan-
mark som hjemland, skal tillige hurtigst muligt of-
fentliggøre andelen af egne aktier, hvis andelen når,
overstiger eller falder under grænserne 15, 20, 25,
50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af stem-
merettighederne.
Stk. 3. Danmark anses som hjemland, når selska-
bet
1) har sit hjemsted i Danmark eller
2) er registreret i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område og Danmark er det
sted, hvor selskabet
a) udbød sine aktier til offentligheden for første
gang efter 31. december 2003 eller
b) indsendte den første ansøgning om optagelse
til handel på et reguleret marked.
13. § 28 ophæves.
§ 28 a. Ledende medarbejdere i selskaber, der har
Danmark som hjemland, jf. § 28, stk. 3, og hvor
selskabet udsteder aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, eller for hvilke der er indgivet an-
modning om optagelse til handel på et sådant mar-
ked, skal til Finanstilsynet indberette en meddelelse
om transaktioner, som de udfører for egen regning,
og som vedrører selskabets aktier eller andre værdi-
papirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelel-
sen skal indberettes elektronisk til Finanstilsynet
senest 2 hverdage efter transaktionen. Finanstilsy-
net offentliggør meddelelsen straks efter modtagel-
sen.
Stk. 2-7. ---
14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk.
3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
150
§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor
disse aktier er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet eller i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, el-
ler er optaget til handel på en alternativ markeds-
plads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst mu-
ligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af
aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selska-
bet skal den pågældende indsende oplysningerne
om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagel-
sen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt
offentliggøre indholdet af meddelelsen.
Stk. 2. Meddelelse om aktiebesiddelse efter stk. 1
skal gives, når
1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af ak-
tiekapitalens stemmerettigheder eller deres påly-
dende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen
eller
2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesfor-
hold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af aktie-
kapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi
nås eller ikke længere er nået eller ændringen bevir-
ker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at pligten til
at give meddelelse i henhold til stk. 1 omfatter an-
dre værdipapirer, der giver ret til at erhverve aktier.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om besiddelse, meddelelse om besiddelse af aktier
efter stk. 1 og 2 og pligten til at give meddelelse om
rettigheder til at udøve stemmerettigheder i andre
tilfælde. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte reg-
ler, som fraviger forpligtelsen i stk. 1.
15. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besid-
der aktier i et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte til-
fælde straks give meddelelse til selskabet og Fi-
nanstilsynet om besiddelse af aktier i selskabet.
Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet
hurtigst muligt offentliggøre indholdet af medde-
lelsen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har
en eller flere aktieklasser optaget til handel
1) på et reguleret marked i Danmark eller i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvis selskabet har registret
hjemsted i Danmark eller af anden årsag har Dan-
mark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, eller
2) på en alternativ markedsplads i Danmark,
uanset hvor selskabet har registeret hjemsted.
Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1
skal gives, når besiddelsens størrelse udgør, over-
stiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20,
25, 50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af
aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
omfatter også stemmerettigheder, som enhver fy-
sisk eller juridisk person er berettiget til at erhver-
ve, afhænde eller udøve, og som
1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fy-
siske eller juridiske person har indgået en aftale,
der forpligter parterne til ved samordnet brug af
deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles poli-
tik over for selskabets ledelse,
2) besiddes af en tredjemand i henhold til en af-
tale, der er indgået med den fysiske eller juridiske
person om midlertidig overdragelse af stemmeret-
tighederne til gengæld for en modydelse,
3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed
over for den fysiske eller juridiske person, forud-
sat at personen kontrollerer stemmerettighederne
og erklærer at have til hensigt at udøve dem,
4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller
juridiske person har livslang dispositionsret,
5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4
af en virksomhed, der kontrolleres af den fysiske
eller juridiske person,
151
6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske
eller juridiske person, og som denne kan udøve ef-
ter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke in-
strukser fra aktionærerne,
7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for
den fysiske eller juridiske persons regning, eller
8) den fysiske eller juridiske person kan udøve
ved fuldmagt, og som personen kan udøve efter
eget skøn, når der ikke foreligger specifikke in-
strukser fra aktionærerne.
Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på enhver, der direk-
te eller indirekte besidder
1) finansielle instrumenter, der i henhold til afta-
le giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve
eller valgfrihed til at erhverve allerede udstedte
aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller
2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet
af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte
aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som
har økonomisk virkning, der kan sidestilles med
virkningen af de i nr. 1 omfattede finansielle in-
strumenter, uanset om de giver ret til at erhverve
aktierne.
Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på enhver fysisk el-
ler juridisk person, hvis den andel af stemmeret-
tighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller
indirekte besiddes af personen i henhold til stk. 1
og 3, sammenlagt med den andel af stemmerettig-
hederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, som besiddes direkte eller
indirekte i henhold til stk. 4, udgør, overstiger el-
ler falder under grænserne i stk. 2. Meddelelsen
skal indeholde en opdeling i andelen af stemme-
rettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er
knyttet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1
og 3, og andelen af stemmerettigheder og andelen
af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle in-
strumenter i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og
give Finanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk.
1, gælder også for et selskabs besiddelse af egne
aktier, stemmerettigheder, som selskabet er beret-
tiget til at erhverve, afhænde eller udøve og finan-
sielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten selska-
152
bet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller
juridisk person, der handler i eget navn, men for
selskabets regning. 1. pkt. gælder dog ikke for sel-
skaber, der alene har aktier optaget til handel på
en alternativ markedsplads her i landet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om besiddelse og meddelelse om besiddelse af ak-
tier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udø-
ve stemmerettigheder og finansielle instrumenter
efter stk. 1-6 og om beregningsgrundlaget for be-
siddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsy-
net kan endvidere fastsætte regler om undtagelse
for flagningspligterne i stk. 1-6 og meddelelses-
pligten i stk. 1.«
16. Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangel-
fuld meddelelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i
medfør af § 29, stk. 7, eller forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoni-
sering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om
ændring af direktiv 2001/34/EF med senere æn-
dringer kan Finanstilsynet suspendere aktionærens
udøvelse af stemmerettigheder, der er knyttet til
aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives
meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene
ske ved grove eller gentagne overtrædelser.«
§ 30. Finanstilsynet fastsætter regler om udstede-
res oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, ind-
hold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse,
registrering og opbevaring af oplysningerne, samt
om indholdet af periodemeddelelser. Reglerne kan
fravige lovens krav til udstedernes forpligtelser i
§ 27, stk. 7 og 8, og § 27 a, stk. 1-3. Finanstilsynet
fastsætter endvidere regler om udstederes ligebe-
handling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for
omsættelige gældsinstrumenter.
17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af
periodemeddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.
18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet
fastsætter endvidere regler om«: »udstederes
hjemland og«.
§ 37. En udsteder, der har Danmark som hjem-
land, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer, som
nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, og dennes moderselskab
skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmed-
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres
», jf. § 28, stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i med-
før af § 30«.
153
lemmers, tilsynsrådsmedlemmers, direktørers og
andre medarbejderes adgang til for egen eller tred-
jemands regning at handle med de af udstederen
udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyt-
tede finansielle instrumenter. Tilsvarende regler
skal udarbejdes af offentlige myndigheder og virk-
somheder, herunder værdipapirhandlere, advokater
og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsud-
øvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern
viden. Er de i 1. og 2. pkt. nævnte virksomheder or-
ganiseret som interessentskaber, kommanditselska-
ber eller lignende, skal de interne regler tillige om-
fatte ejerne.
Stk. 2. En udsteder, der har Danmark som hjem-
land, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer som
nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde interne
regler med det formål at hindre, at intern viden er
tilgængelig for andre end dem, der har behov her-
for. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige
myndigheder og virksomheder, herunder værdipa-
pirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af
deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i
besiddelse af intern viden.
Stk. 3-10. ---
§ 44. En udbyder må ikke foretage udbud af vær-
dipapirer til offentligheden, før der er offentliggjort
et godkendt prospekt for disse værdipapirer, jf.
stk. 2 og § 46, stk. 1.
Stk. 2-6. ---
20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.
§ 45. Prospekter som nævnt i § 44 skal indsendes
til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet påser, at prospekter som
nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Modtagelse af prospekter som nævnt i § 44
registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om betaling
af gebyrer for behandling af prospekter.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om of-
fentliggørelse af modtagelse af prospekter omfattet
af dette kapitel og om betaling af gebyrer for of-
fentliggørelsen.
21. §§ 45 og 46 ophæves.
154
§ 46. Udbud til offentligheden må ikke finde sted,
før prospektet er offentliggjort efter de regler, som
er fastsat i medfør af § 45, stk. 5.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om det
nærmere indhold af udbudsmateriale.
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, und-
tagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsynet på-
ser endvidere overholdelsen af regler udstedt i med-
før af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder. Finanstilsynet påser over-
holdelsen af artikel 37-42 i Kommissionens forord-
ning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-
auktionerings-forordningen), Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts
2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af
4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit
6 og 7.
Stk. 2. ---
22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked.«
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kon-
trol af reglerne for finansiel information i års- og
delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland efter § 28, stk. 3, nr. 2, som disse regler er
fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende
udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udfø-
relsen af kontrollen kan Finanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser,
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser
skal bringes til ophør, og
4) give påbud om ændring af et forhold, herunder
påbud om offentliggørelse af ændrede eller supple-
rende oplysninger.
Stk. 4-13. ---
23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3,
nr. 2« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
§ 83 a. Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets
beføjelser efter
1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og § 45, stk. 1 og 2, og regler ud-
stedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29,
stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, § 44, stk. 6, § 45,
stk. 4, og § 46, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne
af en operatør af et reguleret marked henholdsvis
24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af §
23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk.
4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsy-
nets vegne af en operatør af et reguleret marked
henholdsvis et selskab, der driver en alternativ
markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.
155
det selskab, der driver en alternativ markedsplads
på nærmere fastsatte vilkår,
2-3) ---
4) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af be-
stemmelserne i § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, og
§ 32, stk. 1 og 3, kan udøves på tilsynets vegne af
en operatør af et reguleret marked henholdsvis det
selskab, der driver en alternativ markedsplads på
nærmere fastsatte vilkår og
5) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af be-
stemmelserne i § 27, § 28 og § 33, stk. 1, kan udø-
ves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret
marked på nærmere fastsatte vilkår.
Stk. 2-6. ---
25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af §
23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk.
4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsy-
nets vegne af en operatør af et reguleret marked
henholdsvis et selskab, der driver en alternativ
markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.
26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og
2,« til: »§ 29, stk. 1-6,«.
27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.
§ 84. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
sager om efterlevelse af artikel 37-42 i Kommissio-
nens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. novem-
ber 2010 (om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemis-
sioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne
auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesska-
bet), Kommissionens forordning nr. 236/2012 af
14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bort-
set fra artikel 17.
Stk. 3-5. ---
28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.
juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel
17« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-for-
ordningen) bortset fra artikel 17 samt forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked«.
§ 84 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1-22) ---
Stk. 7-10. ---
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24-27, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt
nummer:
»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 23-30 bliver herefter nr. 24-31.
30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr.
25-28«.
156
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 18-20 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til:
»25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21
og 28«.
§ 84 b. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i
Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del
af sagen, som vedrører den pågældende:
1-4) ---
5) Den, mod hvem Finanstilsynet indleder under-
søgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af
aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10.
6-9) ---
Stk. 3-4. ---
32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af
aktiebesiddelser« til: »meddelelse om besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller
udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter«.
§ 84 d. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sag-
er offentliggøre navnet på en virksomhed eller en
fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, medde-
les en påtale for overtrædelse af loven eller bestem-
melser fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet kan li-
geledes offentliggøre navnet på en virksomhed eller
en fysisk person, hvis det i de i stk. 2 nævnte sager
konstateres, at virksomheden eller den fysiske per-
son ikke har overtrådt loven eller bestemmelser
fastsat i medfør heraf. Offentliggørelse efter 1. og
2. pkt. kan ske, når det skønnes at være af interesse
for investorerne at kende navnet på virksomheden
eller den fysiske person. 1.-3. pkt. gælder tilsvaren-
de for bestyrelsens afgørelser i de sagstyper, der er
nævnt i stk. 2, nr. 6-8 og 12, når afgørelserne er
truffet over for fysiske personer.
Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om over-
trædelse af
33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8
og 12,« til: »stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.
157
1) ---
2) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårs-
rapporter, jf. § 27, stk. 7,
3) reglerne om offentliggørelse af periodemedde-
lelser, jf. § 27, stk. 8,
4) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af
bestemmelser herom udstedt i medfør af § 30,
5) reglerne om meddelelse af besiddelse af egne
aktier, jf. § 28,
6)-7) ---
34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.
8) reglerne om meddelelse af større besiddelse af
aktier, jf. § 29, stk. 1, og af bestemmelser herom
udstedt i medfør af § 29, stk. 4,
9) regler om udstederes oplysningsforpligtelser
og ligebehandling af og kommunikation med aktio-
nærer og indehavere af obligationer eller andre for-
mer for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i
medfør af § 30,
10)-17) ---
Stk. 3-5. ---
35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5,
ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.
Stk. 6. Hvis en udsteder af værdipapirer undlader
at efterkomme et påbud om offentliggørelse af op-
lysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 3,
kan Finanstilsynet offentliggøre oplysningerne. Of-
fentliggørelse efter 1. pkt. kan ske i sager omfattet
af § 27, stk. 1, 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28 og § 29,
stk. 1, og sager omfattet af regler udstedt i medfør
af § 30.
36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7
og 8,« til: »§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.
37. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
meddelt i henhold til § 83, stk. 1, § 93, stk. 3, og §
95 og afgørelser om suspension af stemmerettig-
heder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt
navnet på virksomheden eller personen. Finanstil-
synet offentliggør på sin hjemmeside i de sager,
der er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet
på virksomheden. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende
for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg,
tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Fi-
nanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager
og afgørelser om suspension af stemmerettigheder
meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1.
158
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom ud-
stedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 samt for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og
af regler herom udstedt i medfør af § 30 samt for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
3) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller
udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter, jf. § 29, og af regler herom udstedt i med-
før af § 29, stk. 7, og § 30 samt forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og
4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommuni-
kation med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gældsin-
strumenter udstedt i medfør af § 30 og forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
sen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for
virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
159
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbø-
den eller afgørelsen om suspension af stemmeret-
tigheder nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsan-
kenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af
offentliggørelsen. Status og det efterfølgende re-
sultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens
afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finans-
tilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag
som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politi-
mæssig efterforskning, og er der faldet helt eller
delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hur-
tigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske
hurtigst muligt efter, at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg,
tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af
stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørel-
sen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal
dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger ef-
ter stk. 1-5 til brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 15 og
19, nævnte myndigheder.
Stk. 7-8. ---
38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og
24«.
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i hen-
hold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør
af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den på-
gældende. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet
af Finanstilsynet i henhold til artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. novem-
ber 2010 (CO2-auktionerings-forordningen), Euro-
39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler
udstedt i medfør af loven« til: », regler udstedt i
medfør af denne lov og forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoni-
sering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,«.
160
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012
af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med
de begrænsninger, der følger af forordningen, og
bortset fra artikel 14 og 15. Bestemmelsen i 1. pkt.
omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87. Be-
stemmelserne i dette stykke finder tillige anvendel-
se på afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen på Fi-
nanstilsynets vegne, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b,
stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Danmarks Na-
tionalbank efter § 57 a, stk. 7.
Stk. 2-5. ---
§ 88 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som ved-
tages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)
40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af
Europa-Kommissionen«: »i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked og«.
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 4, § 10,
stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a,
§ 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c,
§ 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 1, 1.
pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6,
1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8,
§ 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1
og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4,
§ 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2,
§ 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8
og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og
stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c,
§ 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1,
§ 46, stk. 1, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2.
pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, og § 84 c, stk.
1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt artikel 42 i
Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af
12. november 2010 om det tidsmæssige og admini-
strative forløb af auktioner over kvoter for drivhus-
gasemissioner og andre aspekter i forbindelse med
41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk.
1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12
b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, §
12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk.
1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk.
6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, §
27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk.
3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2,
§ 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37,
stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og
9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og
stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, §
42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2.
pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
3.-7. pkt., samt artikel 42 i Kommissionens for-
ordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010
om det tidsmæssige og administrative forløb af
auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
161
sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fæl-
lesskabet straffes med bøde. På samme måde straf-
fes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6,
§ 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2-8. ---
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktio-
ner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet
straffes med bøde.«
42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk.
1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12
b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, §
12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk.
1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk.
6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a,
stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt.,
og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, § 31, stk. 1,
§ 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5,
stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40,
stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2.
og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76,
stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt.,
samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU)
nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tids-
mæssige og administrative forløb af auktioner
over kvoter for drivhusgasemissioner og andre
aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes
med bøde.«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
162
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
(1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr.
L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29.
juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv),
EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets
fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. sel-
skabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side
11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af
13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende
1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende di-
rektiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdi-
rektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rå-
dets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984
(ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tiden-
de 1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabs-
direktivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rå-
dets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2.
skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L
172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. fe-
bruar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdoku-
menter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Ti-
dende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direk-
tiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1.
og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990,
nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirekti-
vet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets di-
rektiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF af
29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, side 46,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet),
EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16.
maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-
Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. no-
vember 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Ti-
dende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts
2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001
1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side
338 (CRD IV) og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34 (boligkreditdirektivet)«.
163
(likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002
(solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77,
side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og
2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. no-
vember 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tiden-
de 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv
om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L
9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID),
EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af
11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af
16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed
og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF
(genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L
323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af
direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle in-
strumenter, for så vidt angår visse frister (udsættel-
sesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side
60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af
Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF,
2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad an-
går procedurereglerne og kriterierne for tilsyns-
mæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af
kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalan-
delsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstje-
nester i det indre marked og om ændring af direktiv
97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF
og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstje-
nestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side
164
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love
og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende
2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske krav,
interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-
ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og
et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. no-
vember 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF,
2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så
vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle
enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende
2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV). I loven er der endvidere medtaget visse be-
stemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010
om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side
1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse
af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgø-
relse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. no-
vember 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og
om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
165
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophæ-
velse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-
Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og ind-
hold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse
og erklæring om investeringsinstituttet, brug af
elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og pro-
cedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompetente
myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske soci-
ale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 18, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 176, side 1 (CRR). Ifølge artikel 288
i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmel-
ser i loven er således udelukkende begrundet i prak-
tiske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 29. Ud over virksomhed omfattet af §§ 24-26
må forsikringsselskaber drive følgende virksomhed:
1) ---
2) Opførelse, eje og drift af fast ejendom som va-
rig anbringelse af midler.
3-4) ---
2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbrin-
gelse af midler« til: »og infrastruktur omfattende
tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsan-
læg«.
§ 43. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Stk. 3. ---
3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1.
pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto
og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan
konto.«
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere.
Stk. 5. ---
4. § 43, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte i finansielle virk-
somheder.«
166
5. Efter § 77 e indsættes:
Ȥ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i over-
ensstemmelse med instituttets forretningsstrategi,
målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og inve-
steringsforvaltningsselskabers faste omkostninger
og de faste omkostninger for den øverste moder-
virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang
disse er omfattet af § 170, stk. 3 og 4,
6)-8) ---
Stk. 2-3. ---
6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og
4,«: »samt betingelserne for, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet om, at et selskab skal have et kapi-
talgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregåen-
de års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,«.
§ 184. ---
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har
hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og
et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide,
og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Ende-
lig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for,
at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden
for de i lovgivningen fastsatte frister.
7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstil-
synet«: », jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen,
jf. § 195, stk. 1,«.
167
§ 194. Årsrapporten skal i den form, hvori den er
forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to
eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet op-
hold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er
endeligt godkendt.
Stk. 2. ---
8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste
indeholde de obligatoriske bestanddele samt den
fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at
få offentliggjort supplerende beretninger som
nævnt i § 190, skal disse indsendes sammen med de
obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at
de obligatoriske bestanddele og de supplerende be-
retninger tilsammen fremstår som ét dokument be-
tegnet »årsrapport«.
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ikke
er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samti-
dig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervssty-
relsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig
efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender
Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halv-
årsrapporten til Finanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest
2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæ-
ves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporter og halvårsrapporter skal indsendes digi-
talt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i
forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 196. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved anvendelse af digital kommunikation
kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer, jf. § 194, stk. 1, og § 195, stk. 1, fravi-
ges.
11. § 196, stk. 4, ophæves.
§ 208. ---
Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne
i andelskassen skal tilbydes efter eget valg enten en
ombytning til markedskurs af deres garantbeviser
12. § 208, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelsha-
verne i andelskassen skal tilbydes enten en ombyt-
ning til markedskurs af deres garantbeviser og an-
168
og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet eller kon-
tant indløsning.
Stk. 3-4. ---
delsbeviser til aktier i aktieselskabet, kontant ind-
løsning eller en kombination heraf. Hvis der tilby-
des kontant indløsning, skal dette ske inden fusi-
onsplanen underskrives, således at kapitalforhol-
dene i det omdannede institut efter en eventuel
indløsning er kendt, når fusionsplanen underskri-
ves. Kontant indløsning af garantkapital eller an-
delskapital er betinget af, at omdannelsen gen-
nemføres.«
§ 308. ---
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I
har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) i 2 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4,
hvis det overskrider en eller flere af følgende indi-
katorer:
1-3) ---
Stk. 3-10. ---
13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgen-
de år, jf. dog stk. 4, hvis det overskrider en eller
flere af følgende indikatorer« til: », hvis det i 2 på
hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, overskrider en
eller flere af følgende indikatorer«.
§ 343 d. ---
Stk. 2. Investeringsrådgivere kan endvidere yde
rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i
henhold til lov om finansielle rådgivere.
14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finan-
sielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
§ 354. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-38) ---
Stk. 7-8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 28, kan uanset tavshedspligten som
nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den ene
side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
samt organer etableret af disse og på den anden side
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.
Stk. 10. ---
15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt
nummer:
»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.
16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.
169
Stk. 11. Adgangen til udlevering af fortrolige op-
lysninger til Folketingets stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager,
der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. septem-
ber 1995. For realkreditinstitutter gælder begræns-
ningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finans-
tilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udleve-
ring af fortrolige oplysninger til Færøernes Lag-
tings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 36, og
til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 37, er begrænset til dokumenter i sag-
er, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar
2006.
17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til:
»nr. 37«, og »nr. 37« ændres til: »nr. 38«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 29-32, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr.
30-33«.
Stk. 13. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17,
18, 22-24, 29-32 og 38, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan endvidere alene
ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet op-
lysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse,
og må udelukkende benyttes til det formål, som til-
ladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger
efter stk. 6, nr. 18, 24 og 32, meddeler Finanstilsy-
net de myndigheder eller organer, som har videregi-
vet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysninger-
ne vil blive videresendt til, med angivelse af de sag-
kyndiges beføjelser.
19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til:
»30-33«, og »38« ændres til: »39«.
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1-12) ---
13) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder
om optagelse i et register for kvalificerede investo-
rer, jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
betaler 1.000 kr. pr. anmodning.
14)-22)
20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.
23) Pantebrevsselskaber omfattet af lov om pante-
brevsselskaber betaler 10.000 kr.
24)-35) ---
21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes
således:
170
»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejen-
domskreditselskaber, betaler 13.600 kr.«
22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere, betaler
7.500 kr.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og 6,
§ 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, §
24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31,
stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1 og 6,
og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og
44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §
61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64,
stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, § 65, stk. 1, § 66,
§ 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76, 78 og 92, §
101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2, og 3, §§ 103-106
og 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125, stk. 1-6, §
125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf.
§ 125 c, stk. 1, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 126 a, stk.
1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149,
stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1-4, § 153,
stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og 170-175 a, § 182, stk. 1
og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og 201, § 202,
stk. 1, 3 og 4, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk.
1 og 2, §§ 227 og 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk.
3, § 343 j, § 343 v, stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og
5, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk.
1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel
93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, ar-
tikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Stk. 2-10. ---
23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3,
§§ 200 og 201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.
§ 384. Indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun
anvendelse på kundeforhold etableret efter den 1.
januar 2002, eller hvis kunden indgår nye aftaler
med den finansielle virksomhed.
24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.
171
§ 385. For kundeforhold etableret før den 1. janu-
ar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundefor-
hold indtil den 1. januar 2006 videregives til kon-
cernforbundne finansielle virksomheder, medmin-
dre kunden indgår nye aftaler med den finansielle
virksomhed eller kunden fremsætter indsigelse he-
rimod. Kunden skal i forbindelse med udsendelse af
de årlige meddelelser efter § 123 oplyses om retten
til at gøre indsigelse efter 1. pkt.
§ 386. ---
Stk. 2. Finansieringsinstituttet for Industri og
Håndværk skal senest den 1. juli 2004 opfylde li-
kviditetskravet i § 152.
§ 415. ---
Stk. 2. Personer omfattet af § 80, stk. 2, der ved
lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i
lov nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens
ikrafttræden ikke var omfattet af § 24 i lov nr. 660
af 7. august 2002, kan uden direktionens tilladelse
fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv an-
meldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004.
Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004
engagement med den virksomhed, hvori hvervet
bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eks-
ponering uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprin-
deligt aftalte udløbsdato.
Stk. 3. Med virksomheder, hvori personer omfat-
tet af § 80, stk. 1 og 2, ved lovens ikrafttræden hav-
de hverv i medfør af §§ 28, 29, 34 og 35 i lov nr.
660 af 7. august 2002, som den finansielle virksom-
hed den 1. januar 2004 havde engagement med, kan
den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset
§ 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte ud-
løbsdato.
Stk. 4. ---
25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »enga-
gement med« til: »eksponering mod«.
§ 3
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr.
347 af 2. april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr.
737 af 25. juni 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
172
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaf-
taler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/
EØF, (EU-Tidende 2008 nr. L 133, side 66) og
Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. novem-
ber 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så
vidt angår supplerende antagelser til brug ved be-
regningen af de årlige omkostninger i procent, EU-
Tidende 2011, nr. L 296, side 35.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-
gerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side
66, Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14.
november 2011 om ændring af del II i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagel-
ser til brug ved beregningen af de årlige omkost-
ninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side
35, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
§ 7 a. ---
Stk. 2. Oplysningerne i henhold til stk. 1 skal om-
fatte:
1)-15) ---
16) Retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det
er relevant, oplysninger om kreditgiverens ret til
kompensation og om, hvordan denne kompensation
fastsættes i overensstemmelse med § 26.
17)-19) ---
Stk. 3. ---
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«:
»eller § 26 a«.
Stk. 4. Ved anvendelse af taletelefoni skal beskri-
velsen af den finansielle tjenesteydelse med forbru-
gerens samtykke alene omfatte tjenesteydelsens ka-
rakter og væsentligste egenskaber, dog mindst de
oplysninger, der fremgår af stk. 2, nr. 3-6 og 8,
samt de årlige omkostninger i procent illustreret
ved et repræsentativt eksempel og det samlede be-
løb, som skal betales af forbrugeren.
Stk. 5-9 ---
3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tje-
nesteydelses karakter og væsentligste egenskaber i
stedet mindst indeholde de oplysninger, der frem-
går af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS
i denne lovs bilag 5.«
Stk. 10. For så vidt angår lån mod pant i fast ejen-
dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se, kan kreditgiveren i stedet for formularen i lo-
vens bilag 2 anvende et andet oplysningsskema,
som er godkendt af justitsministeren.
4. § 7 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sik-
res ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal kreditgiveren eller i givet fald kre-
ditformidleren i stedet for formularen i denne lovs
bilag 2 anvende oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at forbruge-
ren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine
173
behov, sin finansielle situation og sine præferen-
cer i overensstemmelse med § 7 c.«
§ 7 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 gives på
papir eller på et andet varigt medium, og alle oplys-
ningerne skal være lige fremtrædende. Oplysnin-
gerne kan gives ved hjælp af formularen i lovens
bilag 3.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Hvis der anvendes taletelefoni og forbru-
geren anmoder om en kassekredit med øjeblikkelig
virkning, omfatter den finansielle tjenesteydelses
vigtigste karakteristika dog mindst de oplysninger,
som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8. Hvis kreditaf-
talen er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, skal kreditafta-
lens løbetid endvidere angives.
Stk. 6-8. ---
5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom,
skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidle-
ren dog anvende oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., finder tilsvaren-
de anvendelse.«
6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tje-
nesteydelses vigtigste karakteristika i stedet
mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af
del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i den-
ne lovs bilag 5.«
7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:
»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om
lån mod pant i fast ejendom, der ydes på bag-
grund af obligationsudstedelse
§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejen-
dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se, kan kreditgiver ikke fastsætte en frist på min-
dre end 7 dage for forbrugerens antagelse af til-
buddet.
Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger
kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i
overensstemmelse med værdien af de underlig-
gende obligationer.«
§ 9. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede
lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, kan underretning om en
ændring i debitorrenten efter stk. 1 og 2 ske, efter at
ændringen er trådt i kraft.
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrente-
de lån med pant i fast ejendom, der ydes på bag-
grund af obligationsudstedelse, skal kreditgiver
forud for auktionen skriftligt underrette forbruge-
ren på papir eller andet varigt medium om den
174
forestående procedure og angive, hvordan det kan
påvirke debitorrenten. Underretning om ændring i
debitorrenten efter stk. 1 og 2 kan herefter ske ef-
ter, at ændringen er trådt i kraft.«
9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Beregning af de årlige omkostninger i procent
for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom
§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kre-
ditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, beregnes ud fra den mate-
matiske formel i denne lovs bilag 4.
Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte
en bestemt konto og ved at anvende et betalings-
middel i forbindelse med både transaktioner og
udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og
andre omkostninger i forbindelse med betalings-
transaktioner skal indgå i de samlede omkostnin-
ger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det
er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for
at kunne opnå kreditten eller for at kunne få kre-
ditten på de oplyste betingelser.
Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i
procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen
forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kredit-
giver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser
på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditafta-
len.
Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der inde-
holder vilkår, som tillader variationer i debitorren-
ten og i påkommende tilfælde i de omkostninger,
der indgår i de årlige omkostninger i procent, men
som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet,
beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra
den antagelse, at debitorrenten og andre omkost-
ninger er konstante i forhold til niveauet på tids-
punktet for indgåelsen af aftalen.
Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debi-
torrenten, underrettes forbrugeren, bortset fra i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 6, om de mulige kon-
sekvenser af variationerne på de beløb, der skal
betales, og på de årlige omkostninger i procent
som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over
175
debitorrenten, ledsages oplysningerne om de muli-
ge konsekvenser af en advarsel, der fremhæver, at
de samlede kreditomkostninger for forbrugeren,
der fremgår af de årlige omkostninger i procent,
kan ændre sig.
Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast
debitorrente for en indledende periode på mindst 5
år, og ved hvis udløb der forhandles om debitor-
renten for at aftale en ny fast rente for en yderlige-
re relevant periode, omfatter beregningen af den
yderligere illustrative årlige omkostningsprocent,
der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5,
kun den indledende periode med fast rente, og den
baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebe-
tales ved udløbet af perioden med den faste debi-
torrente.
Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs
bilag 4 anvendes, hvor det er relevant, til bereg-
ningen af de årlige omkostninger i procent.«
10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaf-
tale omfattet af § 26, stk. 7, med en forbruger
uden at forbrugeren indrømmes en ret til helt eller
delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold
til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at for-
brugeren i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har
ret til en reduktion af sine samlede kreditomkost-
ninger, der består af renter og omkostninger i den
resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kre-
ditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret
til kompensation for eventuelle omkostninger, der
er direkte forbundet med den førtidige tilbagebeta-
ling. Kompensationen skal være rimelig og fast-
sættes ud fra objektive kriterier.
Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine
forpligtelser i overensstemmelse med stk. 1, skal
kreditgiver efter modtagelse af anmodningen på
papir eller andet varigt medium give forbrugeren
de oplysninger, der er nødvendige for at overveje
denne mulighed. Oplysningerne skal mindst inde-
holde en angivelse af de konsekvenser, som den
førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
176
og hvilke antagelser, der i den forbindelse er an-
vendt.«
11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til
denne lov.
§ 4
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle råd-
givere, som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25.
marts 2014 og § 13 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om finansielle rådgivere »Lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
§ 1. Denne lov finder anvendelse på virksomhe-
der, der som led i deres erhvervsmæssige hoved- el-
ler bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. dog stk. 3.
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: »og formidling af boligkreditaftaler«.
Stk. 2. Rådgivning efter stk. 1 kan kun udøves af
aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kom-
manditaktieselskaber), kommanditselskaber, inte-
ressentskaber og enkeltmandsvirksomheder, som
har fået tilladelse som finansiel rådgiver i medfør af
§ 3.
Stk. 3. ---
4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«:
»eller boligkreditformidler«.
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på:
1) ---
2) Rådgivning om finansielle produkter til virk-
somhedens medarbejdere eller til medarbejdere i en
modervirksomhed, dattervirksomhed eller en af
modervirksomhedens andre dattervirksomheder.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1
og 2, indsættes efter »finansielle produkter«: »el-
ler boligkreditaftaler«.
177
3) Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om
finansielle produkter i forbindelse med udøvelse af
anden erhvervsvirksomhed, hvis denne anden virk-
somhed er reguleret ved lov eller professionen i øv-
rigt er adfærdsreguleret.
4)-6) ---
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) ---
2) Rådgivning: Personlige anbefalinger til en for-
bruger om transaktioner i tilknytning til finansielle
produkter.
3)-5) ---
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende beteg-
nelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der
giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig
rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
1) Virksomheden må ikke modtage provision el-
ler andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder el-
ler formidler finansielle produkter.
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindel-
ser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr.
17, til en finansiel virksomhed eller anden virksom-
hed, som tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter.
Stk. 2-5. ---
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på:
1)-3) ---
4) Virksomheden har en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav.
5)-6) ---
6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle
produkter«: »og boligkreditaftaler«.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Finansiel rådgiver: En virksomhed, der som led
i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæfti-
gelse yder rådgivning om finansielle produkter til
forbrugere.
7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
2) ---
3) Finansielle produkter: Kreditaftaler, indlån,
forsikringer, pensioner og investeringsprodukter.
4)-5) ---
8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der
som led i sin erhvervsmæssige hoved- eller bibe-
skæftigelse præsenterer eller tilbyder boligkredit-
178
aftaler til forbrugere, indgår sådanne aftaler med
en forbruger på vegne af en kreditgiver eller bistår
en forbruger med rådgivning, administration eller
andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af
en boligkreditaftale.
3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvil-
ken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at
yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en
anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller en an-
den rettighed knyttet til en fast ejendom til beboel-
se eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-
hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til
grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter
»Kreditaftaler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2 »Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver og boligkreditformidler«.
§ 3. En virksomhed, der yder rådgivning om fi-
nansielle produkter, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som finansiel rådgiver, jf. stk. 2.
Stk. 2-5. ---
11. § 3, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed der yder rådgivning om finan-
sielle produkter, skal have Finanstilsynets tilladel-
se som finansiel rådgiver. En virksomhed, der
yder rådgivning om eller formidling af boligkre-
ditaftaler, skal have Finanstilsynets tilladelse som
boligkreditformidler.«
§ 3. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse, når følgende
betingelser er opfyldt:
1-4) ---
5) Virksomheden dokumenterer, såfremt denne
modtager betroede midler fra forbrugere, at der er
oprettet en særlig konto til indsættelse af betroede
midler, og at virksomheden har etableret en sikker-
hed for disse midler. En finansiel rådgiver, som ik-
ke modtager betroede midler, skal erklære dette
over for Finanstilsynet.
Stk. 3-5. ---
12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, ind-
sættes efter »finansiel rådgiver«: »eller boligkre-
ditformidler«.
179
§ 4. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
hos en finansiel rådgiver skal have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stil-
ling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2-4. ---
13. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offent-
ligt register over finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde føl-
gende oplysninger:
1) Navne på personer i ledelsen for den finan-
sielle rådgivningsvirksomhed og navne på perso-
ner i ledelsen for boligkreditformidleren, som er
ansvarlige for formidlingsforretningerne.
2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
end Danmark, der ydes boligkreditformidling i.«
§ 5. En finansiel rådgiver er ud over i de tilfælde,
der er omfattet af § 4, stk. 3, forpligtet til snarest
muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræ-
der ændringer i forhold til de oplysninger, som Fi-
nanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved
meddelelse af tilladelse.
Stk. 2. ---
14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »eller boligkreditformidler«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke ændringer finansielle rådgivere skal un-
derrette Finanstilsynet om i henhold til stk. 1.
15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgi-
vere«: »eller boligkreditformidlere«.
§ 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksom-
hedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle
produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel råd-
giver, jf. stk. 1.
16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10
a, stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1,
indsættes efter »en finansiel rådgiver«: »eller bo-
ligkreditformidler«.
§ 7. En finansiel rådgiver skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og
god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. ---
180
§ 10. Hvis en finansiel rådgiver ikke er uafhæn-
gig, jf. § 9, skal dette fremgå af virksomhedens
hjemmeside. I givet fald skal virksomheden oplyse
om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en
eventuel provision eller andet vederlag. Hvis virk-
somheden ikke har en hjemmeside, skal dokumen-
tation herfor udleveres efter anmodning.
§ 10 a. En finansiel rådgiver skal have en ord-
ning, hvor virksomhedens ansatte via en særlig,
uafhængig og selvstændig kanal kan indberette
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering begået af virksomheden, her-
under af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
virksomheden. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
§ 10 b. En finansiel rådgiver må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens overtrædelse eller potentielle over-
trædelse af den finansielle regulering til Finanstil-
synet eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2-3. ---
§ 20 a. Videregiver en finansiel rådgiver oplys-
ninger om virksomheden, og er oplysningerne kom-
met offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet
påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende
oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis
1)-2) ---
Stk. 2. ---
§ 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksom-
hedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle
produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning.
17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle pro-
dukter«: »eller boligkreditaftaler«.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel råd-
giver, jf. stk. 1.
18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Er-
hvervs- og vækstministeren«.
§ 7. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for finansielle rådgivere.
19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »for finansielle rådgivere«: »og for boligkre-
ditformidlere«.
181
§ 10 a. ---
Stk. 2. ----
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for finan-
sielle rådgivere, som beskæftiger flere end fem an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-
leret, senest 3 måneder efter virksomheden har an-
sat den sjette ansatte.
Stk. 4. ---
20. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at af-
lønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 7,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virk-
somheden udarbejder en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med og fremmer en sund og effek-
tiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i over-
ensstemmelse med virksomhedens forretningsstra-
tegi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotag-
ning, som er i strid med virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger el-
ler andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 8. En finansiel rådgiver skal have en forret-
ningsgang for håndtering af interessekonflikter,
som kan skade forbrugernes interesser i forholdet
mellem forbrugerne og virksomheden. Virksomhe-
den skal mindst én gang årligt vurdere, om forret-
ningsgangen fungerer efter hensigten, og afhjælpe
eventuelle mangler.
Stk. 2. ---
21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »og en boligkreditfor-
midler«.
182
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende beteg-
nelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der
giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig
rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
1) ---
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindel-
ser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr.
17, til en finansiel virksomhed eller anden virksom-
hed, som tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter.
22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr.
19,«.
3) Virksomheden må ikke på egne eller andres
vegne udbyde finansielle produkter til en forbruger.
23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal fi-
nansielle produkter på markedet i betragtning ved
sin rådgivning, herunder boligkreditaftaler.«
24. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være om-
fattet af stk. 1 ikke på egne eller andres vegne ud-
byde finansielle produkter til forbrugere.«
25. Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4b
Grænseoverskridende virksomhed
§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at
udøve virksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal give Finanstilsynet meddelelse herom med
angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande bo-
ligkreditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke
aktiviteter der ønskes udøvet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den medde-
lelse, der er nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndigheder-
ne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen
af meddelelsen og giver samtidigt underretning til
boligkreditformidleren om videresendelsen.
Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde
sin virksomhed 1 måned efter den dato, hvor un-
derretningen af boligkreditformidleren efter stk. 2
er sket.
§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registre-
ret i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale
183
med på det finansielle område, kan påbegynde
virksomhed her i landet gennem en filial eller som
udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1
måned efter, at hjemlandets kompetente myndig-
hed har videresendt meddelelse om virksomhe-
dens hensigt til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for fili-
al- og tjenesteydelsesvirksomhed for boligkredit-
formidlere, der er meddelt tilladelse eller er regi-
streret i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område.«
§ 11. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf, und-
tagen § 10 b.
Stk.2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet
efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen
er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virk-
somhed.
Stk.3. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
vedrørende handlinger, der strider mod redelig for-
retningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder sag
om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombuds-
manden kan endvidere behandle sager vedrørende
overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler
udstedt i medfør af denne lovs § 7, stk. 2. § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i mar-
kedsføringsloven finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at be-
handle eller anlægge efter denne bestemmelse. For-
brugerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
Stk.4. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgivers kunde kan have lidt
tab som følge af, at den finansielle rådgiver har
overtrådt § 7, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i
medfør af § 7, stk. 2.
Stk.5. Forbrugerombudsmanden har uanset § 17
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 4.
26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17
EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010.«
27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af bolig-
kreditformidlere her i landet, der er meddelt tilla-
delse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, overholder ka-
pitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke
reglerne i kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påby-
de boligkreditformidleren, at det ulovlige forhold
bringes til ophør. Efterkommer den pågældende
boligkreditformidler ikke Finanstilsynets påbud,
underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens
kompetente myndigheder i hjemlandet herom, her-
under om de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af
boligkreditformidleren det ulovlige forhold, kan
Finanstilsynet forbyde boligkreditformidleren at
udøve virksomhed i Danmark. Finanstilsynet skal
give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndighed
og Kommissionen meddelelse om de iværksatte
tiltag uden unødig forsinkelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
184
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder
sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøg-
ning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsfø-
ringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at an-
lægge efter denne bestemmelse. Forbrugerom-
budsmanden kan udpeges som grupperepræsentant
i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23
a.«
29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgiver henholdsvis en bolig-
kreditformidlers kunder kan have lidt tab, som føl-
ge af at den finansielle rådgiver henholdsvis bolig-
kreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, eller
regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«
30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4«
til: »stk. 6«.
§ 12. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan udføre inspektioner på
stedet hos en finansiel rådgiver.
31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »og hos en boligkreditformidler«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behø-
rig legitimation uden retskendelse få adgang til en
finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner.
32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditfor-
midler«.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel råd-
giver at afsætte en direktør inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4, stk. 2, ik-
ke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen hos en finansiel rådgiver at nedlægge
sit hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis vedkommende efter § 4, stk. 2, ikke kan bestri-
de hvervet.
Stk. 3-8. ---
§ 13. Finanstilsynet opretter et offentligt register
over finansielle rådgivere.
33. § 13 ophæves.
185
§ 15. Finanstilsynet kan inddrage en finansiel råd-
givers tilladelse, hvis virksomheden
1)-5) ---
Stk. 2. ---
34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgi-
vers«: »eller boligkreditformidlers«.
§ 18. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel rådgi-
ver under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af den finansielle rådgivers navn, jf. dog stk. 4.
Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at virksomheden har modtaget underretning om re-
aktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggø-
relse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden
indsætte et link, som giver direkte adgang til til-
synsreaktionen, på forsiden af virksomhedens
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at
der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis
virksomheden kommenterer reaktionen, skal dette
ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket
på forsiden og informationerne fra virksomhedens
hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som virksomheden anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offent-
liggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmesi-
de gælder kun for oplysninger om juridiske perso-
ner. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne
på Finanstilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i
henhold til § 11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov
om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efter-
forskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn,
jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om fi-
nansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter de-
35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel
rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den fi-
nansielle rådgivers«: »eller boligkreditformid-
lers«.
37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, æn-
dres »§ 11, stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.
186
legation fra Finanstilsynets bestyrelse til en rådgi-
ver, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres
med angivelse af rådgiverens navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3-5. ---
§ 19. --
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere of-
fentligheden om navnet på en virksomhed, der
overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed
som finansiel rådgiver uden tilladelse, jf. § 3.
38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »eller som boligkreditformidler«.
§ 20. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler for finansielle rådgiveres pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurde-
ring af virksomheden og om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomheden.
39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«:
»og boligkreditformidleres«.
§ 21. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
den finansielle rådgiver tillige som part i Finanstil-
synets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen,
som vedrører den pågældende:
1) ---
40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle
rådgiver«: »eller boligkreditformidleren«.
2) En virksomhed eller en person, som ansøger
om tilladelse til at yde rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. § 3.
3)-4) ---
41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle
produkter«: »eller boligkreditaftaler«.
§ 22. Finansielle rådgivere betaler afgift til Fi-
nanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virk-
somhed.
42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«:
»og boligkreditformidlere«.
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en virksomhed omfattet af denne
lov at efterkomme et påbud givet efter § 11, stk. 1
og 2, eller § 14 eller at meddele oplysninger efter §
12, stk. 1, straffes vedkommende med bøde.
Stk. 4-6. ---
43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§
11, stk. 1 og 4,«.
§ 5
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevssel-
skaber, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af
19. december 2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni
2013, § 13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 12 i
187
lov nr. 403 af 28. april 2014, og senest ved § 12 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om pantebrevsselskaber »Lov om ejendomskreditselskaber«.
2. »1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
3. Kapitel 1 affattes således:
Kapitel 1 »Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på erhvervs-
mæssig handel med pantebreve i form af erhvervs-
mæssigt køb eller salg af pantebreve i fast ejendom,
herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve i egen
fast ejendom.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendoms-
kreditselskaber.
Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås sel-
skaber, som udøver mindst en af følgende aktivite-
ter:
1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve
i fast ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af
pantebreve i egen fast ejendom.
2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvil-
ken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at
yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en
anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, eller en an-
den rettighed knyttet til en fast ejendom til beboel-
se eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-
hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til
grundarealer, til eksisterende eller projekterede
bygninger.
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med
transaktioner, der er omfattet af denne lov, hoved-
sagelig handler uden for sit erhverv.«
Kapitel 2
188
Krav til pantebrevsselskaber 4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevs-
selskaber« til: »ejendomskreditselskaber«.
§ 2. Erhvervsmæssig handel med pantebreve, jf.
§ 1, kan kun udføres af et selskab, der har tilladelse
efter reglerne i dette kapitel til at virke som pante-
brevsselskab, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3 ---
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af
et selskab, der efter reglerne i dette kapitel har til-
ladelse til at virke som ejendomskreditselskab, jf.
dog stk. 2.«
§ 2. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk.
1, 3 og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2.
pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., §
14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt.,
og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pantebrevssel-
skab« til: »ejendomskreditselskab«.
§ 3. Finanstilsynet giver efter ansøgning et sel-
skab tilladelse til at udøve virksomhed som pante-
brevsselskab, når
1)-4) ---
5) et pantebrevsselskab, der handler med forbru-
gere, dokumenterer, at der er oprettet en særlig kon-
to, hvor det aftalte provenu skal indsættes, og at
selskabet har etableret sikkerhed for disse midler,
jf. stk. 5.
Stk. 2-6. ---
§ 4. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i et
pantebrevsselskab skal have fyldestgørende erfa-
ring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i
det pågældende selskab.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved vurderingen af, om et medlem af be-
styrelsen eller direktionen samt den ansvarlige for
pantebrevshandel i et pantebrevsselskab lever op til
kravene i stk. 2, nr. 1 og 3, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle
sektor.
Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen og direktio-
nen samt den ansvarlige for pantebrevshandel i et
pantebrevsselskab skal meddele Finanstilsynet op-
189
lysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i for-
bindelse med deres indtræden i den finansielle virk-
somheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning,
hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af pantebrevssel-
skabet, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en ordning i selskabet.
Stk. 2-3. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
§ 7. Et pantebrevsselskab kan udøve anden virk-
somhed end erhvervsmæssig handel med pantebre-
ve.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
et pantebrevsselskab ikke må udøve en bestemt
form for virksomhed, såfremt denne virksomhed ik-
ke er forenelig med en betryggende udøvelse af
handel med pantebreve.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevssel-
skab at afsætte en direktør inden for en frist fastsat
af Finanstilsynet, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan ligeledes
påbyde et pantebrevsselskab at afsætte den person,
der er ansvarlig for handelen med pantebreve, hvis
190
denne efter § 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen i et pantebrevsselskab at nedlægge sit
hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis medlemmet efter § 4, stk. 2, ikke kan bestride
hvervet.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige
for pantebrevshandelen, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af lo-
ven at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 5-6. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til § 345,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 12, stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. dog stk. 3. Offentliggørelsen skal
omfatte selskabets navn.
Stk. 3-6. ---
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med bøde straffes endvidere et pantebrevs-
selskab, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet efter § 12, stk. 4, og § 14, stk. 1 og stk. 4, 1. og
3. pkt. På samme vis straffes det bestyrelsesmed-
lem, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 14, stk. 2.
Stk. 4-5. ---
§ 2. ---
Stk. 2. ---
191
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres
»Pantebrevsselskaber« til: »Ejendomskreditselska-
ber«.
§ 17. Pantebrevsselskaber skal efter anmodning
give Finanstilsynet de bestemte oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Stk. 2. ---
§ 19. Pantebrevsselskaber under tilsyn efter denne
lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i
lov om finansiel virksomhed.
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1.
pkt., og § 15 b ændres »pantebrevsselskaber« til:
»ejendomskreditselskaber«.
§ 5 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for pante-
brevsselskaber, som beskæftiger flere end fem an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-
leret, senest 3 måneder efter selskabet har ansat den
sjette ansatte.
Stk. 4. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
192
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
§ 3. Finanstilsynet giver efter ansøgning et sel-
skab tilladelse til at udøve virksomhed som pante-
brevsselskab, når
1)-2) ---
3) den person i selskabet, som er ansvarlig for
handelen med pantebreve, opfylder betingelserne i
§ 5,
4)-5) ---
Stk. 2-6. ---
9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for
handelen med pantebreve,« til: »som er ansvarlig
for handel med pantebrev, når selskabet udøver
virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, og den
som er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet
udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Pantebrevsselskabet skal årligt til Finans-
tilsynet indsende en erklæring fra en godkendt revi-
sor om sikkerheden nævnt i stk. 1, nr. 5.
Stk. 6. ---
10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4,
7. pkt., ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejen-
domskreditselskabet«.
§ 15. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til § 345, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 12, stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. dog stk. 3. Offentliggørelsen skal
omfatte selskabets navn.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
193
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 5. Pantebrevsselskabet skal udpege en person,
som er ansvarlig for handelen med pantebreve. Den
ansvarlige for handelen med pantebreve skal have
mindst 3 års praktisk erfaring med pantebrevshan-
del, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter ansøgning tillade,
at personen, som er ansvarlig for handel med pante-
breve, ikke opfylder betingelsen i stk. 1.
11. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter
omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en per-
son, som er ansvarlig for handel med pantebreve.
Udøver selskabet aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2,
nr. 2, skal det udpege en person, som er ansvarlig
for kreditgivning. Den ansvarlige person for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige
person for kreditgivning skal have mindst 3 års
praktisk erfaring med pantebrevshandel henholds-
vis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«
12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: »og
personen, som er ansvarlig for kreditgivning«.
§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning,
hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, §
14, stk. 5, 1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., §
15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt., og i § 15 b ændres
194
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af pantebrevssel-
skabet, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
»pantebrevsselskabet« til: »ejendomskreditselska-
bet«.
§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevssel-
skabs tilladelse, hvis
1-5) ---
Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet at
afsætte direktøren eller den for pantebrevshandelen
ansvarlige person og påbuddet ikke er efterkommet
inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3, el-
ler
§ 14. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4
kan af pantebrevsselskabet eller den person, som
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør, det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstil-
synet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
195
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
196
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en ordning i selskabet
Stk. 2-3. ---
14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8.
pkt., § 15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pan-
tebrevsselskabets« til: »ejendomskreditselska-
bets«.
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
197
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
198
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«:
»henholdsvis kreditgivning«.
§ 7. Et pantebrevsselskab kan udøve anden virk-
somhed end erhvervsmæssig handel med pantebre-
ve.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
et pantebrevsselskab ikke må udøve en bestemt
form for virksomhed, såfremt denne virksomhed ik-
ke er forenelig med en betryggende udøvelse af
handel med pantebreve.
16. § 7, stk. 1, affattes således:
»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden
virksomhed end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«
17. I § 7, stk. 2, ændres »af handel med pantebre-
ve« til: »aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2«.
Kapitel 3 18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter
199
»Informationskrav«: »og god skik m.v.«
Informationskrav
19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forret-
ningsskik og god praksis inden for virksomheds-
området.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for ejendomskreditselskaber.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om kompetencekrav til ansatte i
ejendomskreditselskaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om pris- og risikooplysninger for
boligkredit.
§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at af-
lønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 8 a,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at
virksomheden udarbejder en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og ef-
fektiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigte-
de interesser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til
risikotagning, som er i strid med virksomhedens
risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til undgåelse af interessekonflikter og sikre,
at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af
antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevssel-
skabs tilladelse, hvis
1-5) ---
20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til:
»ejendomskreditselskabs«.
200
6) Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet
at afsætte direktøren eller den for pantebrevshande-
len ansvarlige person og påbuddet ikke er efter-
kommet inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1
og 3, eller
7) ---
21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres
»og 3.« til: »og 3,«.
22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:
»8) selskabet ikke har en person ansat, som er
ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udøver
aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og som op-
fylder kravene i § 5, eller
9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditsel-
skabet at afsætte direktøren eller den person, der
er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udø-
ver aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og på-
buddet ikke er efterkommet inden for den fastsatte
frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«
§ 10. Et pantebrevsselskabs tilladelse bortfalder,
hvis selskabet erklæres konkurs eller ophører på an-
den måde.
§ 11. Når tilladelsen til et pantebrevsselskab er
inddraget eller bortfaldet, skal selskabets aktiviteter
efter § 1 ophøre, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et pantebrevsselskab, hvis tilladelse ind-
drages eller bortfalder, kan dog afhænde den be-
holdning af pantebreve, som selskabet har på tids-
punktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse.
Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde
en opgørelse over beholdningen af pantebreve.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilla-
delse til et pantebrevsselskab slettes det pågælden-
de selskab og den, der er ansvarlig for handelen
med pantebreve, af Finanstilsynets register over
pantebrevsselskaber.
23. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et
ejendomskreditselskab, skal selskabets aktiviteter
efter § 1, stk. 2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse
inddraget eller bortfaldet, kan ejendomskreditsel-
skabet dog afhænde den beholdning af pantebreve
og boligkreditaftaler, som selskabet har på tids-
punktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse.
Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde
en opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller
bortfald af tilladelse over beholdningen af hen-
holdsvis pantebreve og boligkreditaftaler.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilla-
delse til et ejendomskreditselskab slettes det på-
gældende selskab og den, der er ansvarlig for han-
del med pantebreve, og den der er ansvarlig for
kreditgivning slettes fra Finanstilsynets register
over ejendomskreditselskaber.«
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan give påbud om berigti-
gelse af forhold, der er i strid med denne lov, jf. §
3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 5, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, og
§ 11, stk. 1.
24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og
2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle
201
sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs
§ 8 a, stk. 4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk.
2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsva-
rende anvendelse på sager, som Forbrugerom-
budsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges
som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.
retsplejelovens kapitel 23 a.
Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at et ejendomskreditselskabs kunder kan ha-
ve lidt tab, som følge af at ejendomskreditselska-
bet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestemmelser
udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes
efter »§ 8, stk. 1,«: »§ 8 a«.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevssel-
skab at afsætte en direktør inden for en frist fastsat
af Finanstilsynet, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan ligeledes
påbyde et pantebrevsselskab at afsætte den person,
der er ansvarlig for handelen med pantebreve, hvis
denne efter § 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Stk. 2-3. ---
26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig
for handelen med pantebreve,« til: »den der er an-
svarlig for handel med pantebreve eller den per-
son, der er ansvarlig for kreditgivning,«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige
for pantebrevshandelen, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af lo-
ven at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvar-
lige for pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige
for handel med pantebreve eller den ansvarlige for
kreditgivning«.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4
kan af pantebrevsselskabet eller den person, som
28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvar-
lige for handelen med pantebreve« til: », den an-
202
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør, det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstil-
synet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter modtagelse af anmodning herom. Sagen an-
lægges i den borgerlige retsplejes former.
svarlige for handel med pantebreve eller den an-
svarlige for kreditgivning«.
§ 15. Finanstilsynet kan offentliggøre påbud med-
delt efter § 12, stk. 4, jf. § 8, med angivelse af sel-
skabets navn.
29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12,
stk. 7,«.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, æn-
dres »§ 12, stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.
31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskre-
ditselskabets«.
203
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmesid på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevssel-
skabers« til: »Ejendomskreditselskabers«.
204
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til:
»ejendomskreditselskabers«.
§ 16. ---
Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så
vidt angår den del af sagen, som vedrører den på-
gældende, anses desuden
1) den, der driver et pantebrevsselskab uden tilla-
delse, jf. § 2, stk. 1,
2) et selskab, der ansøger om tilladelse til at udø-
ve handel med pantebreve, jf. § 3,
3) et medlem af et selskabs bestyrelse eller direk-
tion eller den person, som er ansvarlig for handelen
med pantebreve, når tilsynet nægter et selskab tilla-
delse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. §
9, og
4) en fysisk eller juridisk person, som Finanstilsy-
net kræver oplysninger af til bedømmelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf.
§ 17.
34. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden
end pantebrevsselskabet eller ejendomskreditsel-
skabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse,
for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende:
1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1,
stk. 2.
2) Den, der driver et ejendomskreditselskab
uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1.
3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at
udøve virksomhed som ejendomskreditselskab, jf.
§ 3.
4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller di-
rektion eller en person, som er ansvarlig for han-
del med pantebreve eller for kreditgivning, når Fi-
nanstilsynet nægter et selskab tilladelse, jf. § 3,
stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. § 9.
5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstil-
synet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov,
jf. § 17.«
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med bøde straffes endvidere et pantebrevs-
selskab, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet efter § 12, stk. 4, og § 14, stk. 1 og stk. 4, 1. og
3. pkt. På samme vis straffes det bestyrelsesmed-
lem, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 14, stk. 2.
Stk. 4-5. ---
35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til:
»§ 12, stk. 7,«.
§ 6
205
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni
2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 244 af 19.
marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
§ 6. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobli-
gationer, særligt dækkede realkreditobligationer el-
ler særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er fast forrentet og har en løbe-
tid på op til og med 12 måneder ved refinansierin-
gen af lånet, gælder det for de obligationer, der ved
udløb skal erstattes af nye obligationer ved refinan-
siering, at såfremt den effektive rente i forbindelse
med refinansiering bliver mere end 5 procentpoint
højere end den effektive rente fastlagt i forbindelse
med den seneste refinansiering, forlænges løbetiden
på de pågældende obligationer med 12 måneder.
Ved de pågældende obligationers udløb efter de 12
måneders forlængelse skal der udstedes nye obliga-
tioner til erstatning herfor. Ved denne udstedelse
finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er fast forrentet og har en løbe-
tid over 12 måneder og op til og med 24 måneder
ved refinansieringen af lånet, gælder det for de ob-
ligationer, der ved udløb skal erstattes af nye obli-
gationer, at såfremt den effektive rente i forbindelse
med refinansiering bliver mere end 5 procentpoint
højere end den effektive rente på en tilsvarende ob-
ligation med samme restløbetid 11-14 måneder tid-
ligere, forlænges løbetiden på de pågældende obli-
gationer med 12 måneder. Ved de pågældende obli-
gationers udløb efter de 12 måneders forlængelse
skal der udstedes nye obligationer til erstatning her-
for. Ved denne udstedelse finder 1. pkt. ikke anven-
delse.
Stk. 3. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er variabelt forrentet og har en
løbetid på op til og med 24 måneder ved refinansie-
1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Er løbetiden på et realkreditlån længere end lø-
betiden på de bagvedliggende realkreditobligatio-
ner, særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer, og obligationerne er
fast forrentet og har en løbetid på op til og med 12
måneder ved refinansieringen af lånet, må realkre-
ditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer,
der ved refinansiering skal erstatte de udløbende
obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en
berettiget forventning om, at salget kan gennemfø-
res, uden at den effektive rente bliver 5 procent-
point højere end den effektive rente fastlagt i for-
bindelse med den seneste refinansiering. Det gæl-
der dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfø-
rer et salg af en mindre mængde obligationer med
henblik på at afklare, om den effektive rente bliver
5 procentpoint højere end den effektive rente fast-
lagt i forbindelse med den seneste refinansiering.
Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de ud-
løbende obligationer forfalder, forlænges løbeti-
den på disse obligationer med 12 måneder. Ved
obligationernes udløb efter de 12 måneders for-
længelse skal der udstedes nye obligationer til er-
statning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og
2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, og obligatio-
nerne er fast forrentet og har en løbetid fra 12 og
op til og med 24 måneder ved refinansieringen af
lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg
af obligationer, der ved refinansiering skal erstatte
de udløbende obligationer, såfremt realkreditinsti-
tuttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at den effektive rente bli-
ver 5 procentpoint højere end den effektive rente
på en tilsvarende obligation med samme restløbe-
tid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Det
gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennem-
206
ring af lånet, gælder det, at renten ved rentefastsæt-
telsen ikke kan blive mere end 5 procentpoint høje-
re end den senest fastsatte rente og skal forblive
uændret i 12 måneder eller frem til næste refinan-
siering, medmindre der fastsættes en lavere rente
inden for de 12 måneder eller inden næste refinan-
siering. Såfremt renten i forbindelse med refinan-
sieringen bliver mere end 5 procentpoint højere end
den senest fastsatte rente på de hidtidige obligatio-
ner, forlænges løbetiden på de pågældende obligati-
oner med 12 måneder. Ved de pågældende obligati-
oners udløb efter de 12 måneders forlængelse skal
der udstedes nye obligationer til erstatning herfor.
Ved denne udstedelse finder 2. pkt. ikke anvendel-
se.
Stk. 4. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, gælder det for
de obligationer, der ved udløb skal erstattes af nye
obligationer for at refinansiere lånet, at såfremt der
ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligati-
oner, forlænges løbetiden på de pågældende obliga-
tioner med 12 måneder ad gangen, indtil der kan
gennemføres refinansiering, hvor der er aftagere til
alle de nødvendige nye obligationer.
Stk. 5. Uanset stk. 2, 3 og 4 kan der ved manglen-
de refinansiering af lån, hvor de bagvedliggende
obligationer har en løbetid på over 12 måneder ved
refinansieringen af lånet, forsøges en refinansiering
af lånet med obligationer med en kortere løbetid
forud for forlængelsen efter stk. 2, 3 eller 4.
Stk. 6. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid på op til og med 12 må-
neder ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 1 eller 4, fastsættes til den effektive rente
fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering
tillagt 5 procentpoint. Renten fastsættes, første gang
når løbetiden på obligationerne forlænges. Ved
yderligere forlængelser af løbetiden i medfør af stk.
4 finder renten fastsat i medfør af 1. pkt. fortsat an-
vendelse.
Stk. 7. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og er
forlænget efter stk. 2 eller 4, fastsættes til den ef-
fektive rente på en tilsvarende obligation med sam-
fører et salg af en mindre mængde obligationer
med henblik på at afklare, om den effektive rente
bliver 5 procentpoint højere end den effektive ren-
te på en tilsvarende obligation med samme restlø-
betid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Kan
et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløben-
de obligationer forfalder, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligatio-
nernes udløb efter de 12 måneders forlængelse
skal der udstedes nye obligationer til erstatning
herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt.
ikke anvendelse.
Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, og de bagved-
liggende obligationer er variabelt forrentet og har
en restløbetid på op til og med 24 måneder første
gang de bliver anvendt til at finansiere et realkre-
ditlån, gælder det, at renten ved rentefastsættelsen
ikke kan blive mere end 5 procentpoint højere end
den senest fastsatte rente og skal forblive uændret
i 12 måneder eller frem til næste refinansiering,
hvis denne gennemføres inden 12 måneder, med-
mindre der fastsættes en lavere rente inden for de
12 måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må re-
alkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligatio-
ner, der ved refinansiering skal erstatte de udlø-
bende obligationer, såfremt realkreditinstituttet
har en berettiget forventning om, at salget kan
gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint
højere end den senest fastsatte rente. Det gælder
dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfører et
salg af en mindre mængde obligationer med hen-
blik på at afklare, om den effektive rente bliver 5
procentpoint højere end den senest fastsatte rente.
Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og
de udløbende obligationer forfalder, forlænges lø-
betiden på disse obligationer med 12 måneder.
Ved obligationernes udløb efter de 12 måneders
forlængelse skal der udstedes nye obligationer til
erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1.
og 2. pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
207
me restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt 5 pro-
centpoint. Renten på obligationer, der er fast for-
rentet, og som har en løbetid på over 24 måneder
ved refinansieringen af lånet og er forlænget efter
stk. 4, fastsættes til den effektive rente på en obli-
gation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint. Ren-
ten fastsættes, første gang løbetiden på obligatio-
nerne forlænges. Ved yderligere forlængelser af lø-
betiden i medfør af stk. 4 finder renten fastsat i
medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 8. Renten på obligationer, der er variabelt
forrentet og forlænget efter stk. 3 eller 4, fastsættes
til den senest fastsatte rente tillagt 5 procentpoint.
Den fastsatte rente efter 1. pkt. skal forblive uænd-
ret i de 12 måneder, forlængelsen løber. Renten
fastsættes, første gang løbetiden på obligationerne
forlænges. Ved yderligere forlængelser af løbetiden
i medfør af stk. 4 finder renten fastsat i medfør af 1.
pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 9. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er variabelt eller fast forrentet,
skal renten, som låntager skal betale i de situatio-
ner, hvor løbetiden på obligationerne er forlænget
efter stk. 1-4, være baseret på renten fastsat efter
stk. 6-8.
2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., æn-
dres »stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2
og 4«.
3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3
og 4« til: »stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til:
»stk. 5«.
4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., æn-
dres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6,
stk. 6., 2, pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., æn-
dres »stk. 2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6,
stk. 7, 2. og 4. pkt., der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., æn-
dres »stk. 3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i stk. 8,
4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4«
til: »stk. 5«.
7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4«
til: »stk. 1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til:
»stk. 7-9«.
Stk. 10. Forlængelse i henhold til stk. 1-4 fratager
ikke realkreditinstituttets låntagere retten til at fore-
tage hel eller delvis indfrielse af lån ydet på grund-
lag af udstedelse af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dække-
de obligationer.
8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.
Stk. 11. Stk. 1-3 gælder ikke for realkreditlån ydet
mod pant i fast ejendom beliggende uden for Dan-
mark.
9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk.
1-3« til: »Stk. 1-5«.
Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om forlængelse af obligationer om-
fattet af stk. 1-3, jf. § 32.«
10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk.
1-3, jf. § 32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilret-
telæggelse af obligationssalg og dispensation i for-
bindelse hermed«.
§ 7
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., som ændret ved
208
§ 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr.
403 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 1285 af 9. de-
cember 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1. Loven inde-
holder desuden bestemmelser, som er nødvendige
for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om
europæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-
Tidende 2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349«.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-2) ---
3) Forvalter af alternativ investeringsfond: En
virksomhed, hvis sædvanlige erhvervsmæssige
virksomhed består i forvaltning af en eller flere al-
ternative investeringsfonde, og som har påtaget sig
ansvaret som forvalter for en eller flere alternative
investeringsfonde.
4-18) ---
2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget
sig ansvaret som forvalter for en eller flere alter-
native investeringsfonde«.
19) Finansielt instrument: Et instrument som an-
givet i § 2, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.
20-22) ---
3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1
og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfat-
tet af bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed.«
23) Forvalterens værtsland: Det eller de lande in-
den for Den Europæiske Union eller det eller de
lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som ikke er forvalterens
hjemland, hvor en forvalter
a) forvalter eller markedsfører andele i en alterna-
tiv investeringsfond fra et land inden for Den Euro-
pæiske Union eller et land, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, eller
b) markedsfører andele i en alternativ investe-
ringsfond fra et tredjeland.
Stk. 2-9. ---
4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, el-
ler« til: »område,«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.«
til: »tredjeland, eller«.
6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:
»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bi-
lag 1, nr. 3.«
209
Kapitel 14
Forvaltning af alternative investeringsfonde fra et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, af forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark
7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »al-
ternative investeringsfonde fra«: »og levering af
tjenesteydelser i«.
§ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde
med registreret hjemsted i Danmark kan forvalte al-
ternative investeringsfonde, der er etableret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, enten direkte eller ved oprettelse
af en filial, under forudsætning af at forvalteren har
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de med den pågældende type investeringsstrategi.
8. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En forvalter af alternative investerings-
fonde med registreret hjemsted i Danmark kan en-
ten direkte eller ved oprettelse af en filial:
1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er
etableret i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, såfremt forvalte-
ren har tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde med den pågældende type investe-
ringsstrategi, jf. § 11.
2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr.
3, såfremt forvalteren har tilladelse til at levere de
pågældende ydelser, jf. § 11.«
§ 90. Første gang en forvalter af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark
ønsker at forvalte alternative investeringsfonde, der
er etableret i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal forvalte-
ren indgive følgende oplysninger til Finanstilsynet:
9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller
ønsker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag
1, nr. 3, i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område,«.
1) Hvilket land inden for Den Europæiske Union
eller land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, forvalteren har til hensigt at
forvalte de alternative investeringsfonde i enten di-
rekte eller ved oprettelse af en filial.
2) ---
10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alter-
native investeringsfonde« til: »udbyde forvalt-
ningsydelser eller tjenesteydelser omfattet af bilag
1, nr. 3,«.
Stk. 2. Hvis en forvalter af alternative investe-
ringsfonde har til hensigt at oprette en filial i værts-
landet til at forestå forvaltningen, skal forvalteren
ud over oplysningerne nævnt i stk. 1 indgive føl-
gende oplysninger til Finanstilsynet:
1) Filialens organisatoriske struktur.
11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«:
»eller leveringen af tjenesteydelser omfattet af bi-
lag 1, nr. 3«.
2) Adressen i den alternative investeringsfonds
hjemland, hvorfra dokumenter kan rekvireres.
Navnene på og kontaktinformation vedrørende de
personer, som er ansvarlige for filialens ledelse.
12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Adressen i den alternative investeringsfonds
hjemland eller i det værtsland, hvor forvalteren
har til hensigt at udbyde tjenesteydelser omfattet
210
Stk. 3. --- af bilag 1, nr. 3, hvorfra dokumenter kan rekvire-
res.«
§ 91. Finanstilsynet fremsender senest 1 måned
efter at have modtaget hele den i § 90, stk. 1, om-
handlede dokumentation eller senest 2 måneder ef-
ter at have modtaget hele den i § 90, stk. 2, om-
handlede dokumentation denne fuldstændige doku-
mentation til de kompetente myndigheder i forval-
terens værtsland. Finanstilsynet fremsender kun an-
meldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den al-
ternative investeringsfond er i overensstemmelse
med denne lov og regler udstedt i medfør heraf og
forvalteren i øvrigt overholder denne lov og regler
udstedt i medfør heraf.
13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investe-
ringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3,«.
Stk. 2. Finanstilsynet vedlægger en erklæring om,
at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde med den investeringsstrategi,
som den pågældende alternative investeringsfond
følger.
14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller
at forvalteren har tilladelse til at levere de pågæl-
dende tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
§ 92. Når Finanstilsynet har sendt oplysningerne
til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf. §
91, underretter Finanstilsynet straks forvalteren her-
om. Forvalteren kan påbegynde levering af forvalt-
ningsydelser i værtslandet efter at have modtaget
denne underretning.
15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltnings-
ydelser«: »eller tjenesteydelser omfattet af bilag 1,
nr. 3,«.
§ 93. ---
Stk. 2. Hvis de planlagte ændringer medfører, at
forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse
med denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil kun-
ne overholde denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at
denne ikke må iværksætte ændringerne. Finanstil-
synet skal meddele forvalteren dette straks efter
modtagelse af meddelelsen i stk. 1.
16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investe-
ringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3,«.
Stk. 3. Hvis en planlagt ændring iværksættes på
trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 2, eller
hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvor-
ved forvalterens forvaltning af den alternative inve-
steringsfond ikke længere overholder denne lov el-
ler regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalte-
ren på anden måde ikke længere overholder denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal Finans-
tilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, her-
17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forval-
terens forvaltning af den alternative investerings-
fond«: »eller levering af tjenesteydelser omfattet
af bilag 1, nr. 3,« og »eller inddrage forvalterens
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de, jf. § 17.« ændres til: », forbyde leveringen af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller ind-
drage forvalterens tilladelse i medfør af § 11, jf. §
17.«.
211
under om nødvendigt forbyde markedsføring af den
alternative investeringsfond eller inddrage forvalte-
rens tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde, jf. § 17.
Stk. 4. ---
Forvaltning af alternative investeringsfonde
etableret i Danmark af forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område
18. Overskriften før § 95 affattes således:
»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i
Danmark af forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område«
§ 95. --- 19. I § 95 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i
et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som har fået tilladelse til at
udbyde tjenesteydelser i henhold til regler, der
gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alter-
native investeringsfonde, kan påbegynde levering
af tjenesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt,
hvor de kompetente myndigheder i forvalterens
hjemland har underrettet forvalteren om, at de til
Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjeneste-
ydelser skal ske direkte, og de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 2, hvis leveringen af tjeneste-
ydelser skal ske via en filial i Danmark, samt en
erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at le-
vere de pågældende tjenesteydelse omfattet af arti-
kel 6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«
§ 170. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-27) ---
Stk. 8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 7, nr. 19, 2. pkt., kan uanset tavshedspligten
som nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den
ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed og på den anden side Det Euro-
20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt
nummer:
»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.
21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr.
20, 2. pkt.,«.
212
pæiske Råd for Systemiske Risici samt mellem or-
ganer etableret af disse myndigheder.
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 7, nr. 24-27, kan
alene ske
1)-4) ---
22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr.
25-28«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 7, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 21-23 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 23 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og
24-27« til: »og 22-28, og i 2. pkt., ændres »23 og
27« til: »24 og 28«.
§ 172. Finanstilsynet skal orientere offentligheden
om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1)-3) ---
Stk. 2. ---
24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Dokumenter indeholdende væsentlig inve-
storinformation for alternative investeringsfonde
omfattet af regler udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«
§ 8
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investerings-
foreninger m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 9 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 83. ---
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter, fondsbestemmelser eller af-
tale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem an-
svar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og at
årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har
hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at års-
rapporten sendes til Finanstilsynet inden for de i
lovgivningen fastsatte frister.
1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstil-
synet«: », jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf.
§ 94, stk. 1,«.
213
§ 94. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden
ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrap-
porten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4
måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene eksem-
plar af en investeringsforenings eller en SIKAV’s
årsrapport, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, hvor års-
rapporten er offentligt tilgængelig efter de regler,
som styrelsen fastsætter herfor.
Stk. 4-5. ---
2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den udarbej-
dede halvårsrapport indsendes til Erhvervsstyrel-
sen senest 2 måneder efter halvårsperiodens af-
slutning. Samtidig med modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten henholds-
vis halvårsrapporten til Finanstilsynet.«
3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter og halvårsrapporter til
Erhvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse
af årsrapporter og halvårsrapporter. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om, at årsrappor-
ter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til
Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
§ 95. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ved anvendelse af digital kommunikation
kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer, jf. § 94, stk. 1, fraviges.
4. § 95, stk. 5, ophæves.
§ 103. Ved udbud af andele i en dansk UCITS
skal den danske UCITS udarbejde et dokument
med central investorinformation for hver afdeling
eller andelsklasse. Den centrale investorinformation
skal udleveres til interesserede detailinvestorer og
skal indeholde information om de væsentlige karak-
teristika ved den danske UCITS, afdelingen eller
andelsklassen, så en detailinvestor kan forstå karak-
teren af og risiciene ved investering i de andele,
som vedkommende bliver tilbudt.
Stk. 2-6. ---
5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andels-
klasse«: », der opfylder kravene i Kommissionens
forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central inve-
storinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospek-
tet udleveres på et andet varigt medium end papir
eller via et websted«.
§ 175. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-26) ---
6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt
nummer:
»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
214
Stk. 7-10. --- Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 23-26, kan
alene ske
1)-2)
7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr.
24-27«.
Stk.12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11-13,
17-19 og 23-26, af fortrolige oplysninger, der hid-
rører fra lande inden for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 13, 19 og 26, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til:
»nr. 24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr.
27«.
§ 177. Finanstilsynet skal orientere offentligheden
om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1-10) ---
Stk. 2. ---
9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Central investorinformation, jf. § 103.«
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,
som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni
2013, § 5 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, og § 6 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet in-
den for de frister, der er fastsat i lovgivningen.
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«:
», jf. § 44 d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44
e, stk. 1,«.
§ 44 d. Årsrapporten skal i den form, hvori den er
forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to
eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet op-
hold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er
endeligt godkendt.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
215
Stk. 2. ---
§ 44 e. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af pensionskassens dattervirksomheder, der ikke
er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samti-
dig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt
tilgængelig i overensstemmelse med de regler, sty-
relsen fastsætter herfor.
3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Den reviderede og godkendte årsrapport skal
indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet op-
hold efter endelig godkendelse og senest 4 måne-
der efter regnskabsårets afslutning. Samtidig med
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af
årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse til Erhvervsstyrelsen samt om regler
om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om, at årsrappor-
terne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen,
og at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 66 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-27) ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 23, kan uanset tavshedspligten udveks-
les direkte mellem på den ene side Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsyns-
myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkeds-
pensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed samt organer etable-
ret af disse og på den anden side Det Europæiske
Råd for Systemiske Risici.
Stk. 9-10. ---
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt
nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24-27, kan
alene ske
1)-2)
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »24-27« til: »25-28«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 18-20 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til:
»19-21«, »24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt.,
ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.
216
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændring:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en forsikringsmægler-
virksomhed endvidere yde rådgivning om finansiel-
le produkter til forbrugere i henhold til lov om fi-
nansielle rådgivere.
1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle
rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
§ 11
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr.
549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved lov nr.
1233 af 18. december 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2-12. ---
1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:
»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Fæ-
røerne eller i Grønland kan i overensstemmelse
med reglerne i stk. 6-8 og 11 opnå medfinansie-
ring til:
1) Perspektivrige og risikobetonede udviklings-
projekter, jf. stk. 1.
2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.
3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om hvilken form for medfinansie-
ring, jf. stk. 13, som virksomheder med hjemsted
på Færøerne eller i Grønland kan ansøge om.«
§ 12
217
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf.
dog stk. 2-7.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1.
maj 2015.
Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21.
september 2015. I perioden fra den 21. september
2015 til den 21. marts 2016 kan kreditgiver eller i
givet fald kreditformidler dog vælge at anvende de
hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten
til at meddele forbrugeren oplysninger forud for
aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og
41, træder i kraft den 26. november 2015.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i
kraft den 21. marts 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den
21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler,
der indgås den 21. marts 2016 eller senere.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2,
nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fast-
sætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskel-
lige tidspunkter.
Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21.
marts 2016, udøver aktiviteter, som efter lovens
ikrafttræden vil kræve tilladelse som boligkredit-
formidlere, jf. lovforslagets § 4, nr. 11, skal senest
have indgivet ansøgning om tilladelse den 21.
marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fort-
sætte den påbegyndte virksomhed i Danmark uden
tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse
i sagen. § 10 c i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere, som affattet ved lovforsla-
gets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på virk-
somheder omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere finder ikke anvendelse ved ansøgning om til-
ladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, for så vidt an-
går forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, som er
indtruffet inden den 21. marts 2016. 1. pkt. finder
kun anvendelse for boligkreditformidlere, som ved
218
lovens ikrafttræden ikke udøver aktiviteter omfat-
tet af den gældende lov om finansielle rådgivere.
Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts
2016 har påbegyndt virksomhed, som efter lovens
ikrafttræden vil kræve tilladelse som ejendoms-
kreditselskab, jf. lovforslagets § 5, nr. 5, og som
erhvervsmæssigt yder boligkreditaftaler, jf. § 1,
stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal se-
nest have indgivet ansøgning om tilladelse den 21.
marts 2017. Disse virksomheder kan fortsætte den
påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Fi-
nanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke op-
fylder kravene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejen-
domskreditselskaber, og som over for Finanstilsy-
net kan dokumentere, at den pågældende inden
den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed med
erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. §
1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, kan uan-
set § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditsel-
skaber fortsætte sin virksomhed i 5 år, selv om
denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer.
Personen eller selskabet er dog forpligtet til at af-
lægge årsregnskab efter årsregnskabsloven. Opfyl-
des kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendoms-
kreditselskaber ikke senest den 21. marts 2019,
bortfalder retten til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om ejendomskreditselskaber finder ikke anvendel-
se ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov
om ejendomskreditselskaber, for så vidt angår for-
hold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i lov om ejen-
domskreditselskaber, som er indtruffet inden den
21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for
ejendomskreditselskaber, som ved lovens ikraft-
træden ikke udøver aktiviteter omfattet af den
gældende lov om pantebrevselskaber.
Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts
2016 har opnået tilladelse til erhvervsmæssig han-
del med pantebreve efter de hidtil gældende reg-
ler, kan fortsætte hermed og anvende betegnelsen
pantebrevsselskab frem til den 21. marts 2021.
Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. har
219
loven først virkning fra førstkommende refinan-
siering efter den 3. juli 2015.
Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering
af fast ejendom beliggende uden for Danmark har
loven først virkning for obligationer til finansie-
ring af lån optaget efter den 3. juli 2015.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5 og 8 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold til-
siger.
220
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/17/ЕU
af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I marts 2003 iværksatte Kommissionen en proces med det formål at fastslå, hvilke hindringer der fin-
des for det indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og evaluere virknin-
gen heraf. Den 18. december 2007 vedtog den en hvidbog om integration af EU's realkreditmarkeder. I
hvidbogen meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at foretage en konsekvensanalyse af de for-
skellige politikvalgmuligheder med hensyn til indhentning af oplysninger forud for aftaleindgåelse, kre-
ditdatabaser, kreditværdighed, de årlige omkostninger i procent og rådgivning om kreditaftaler. Kommis-
sionen nedsatte en ekspertgruppe vedrørende kredithistorie, der skal bistå Kommissionen med at forbere-
de foranstaltninger, som skal forbedre adgangen til og sammenligneligheden og fuldstændigheden af kre-
ditoplysninger. Der blev også indledt undersøgelser af den rolle, som kreditformidlere og ikkekreditinsti-
tutter, der tilbyder kreditaftaler, spiller, og de transaktioner, som de påtager sig i forbindelse med fast
ejendom til beboelse.
(2) I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omfatter det
indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt etab-
leringsfrihed. Det er af vital betydning, at der udvikles et mere gennemskueligt og effektivt kreditmarked
på dette område for at fremme udviklingen af tværnational virksomhed og skabe et indre marked for kre-
ditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Der findes væsentlige forskelle i lovgivningen i de
forskellige medlemsstater med hensyn til forretningspraksis vedrørende kreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse og reguleringen af og tilsynet med de kreditformidlere og ikkekreditinstitutter,
der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Sådanne forskelle skaber hindringer,
som begrænser omfanget af den tværnationale aktivitet både hvad angår udbud og efterspørgsel, hvilket
begrænser konkurrencen og valgmulighederne på markedet, og dermed øges omkostningerne for kredit-
udbyderne, og de hindres endog i at udøve virksomhed.
(3) Finanskrisen har vist, at uansvarlig optræden hos markedsdeltagerne kan undergrave det finansielle
system og føre til manglende tillid hos alle parter, især hos forbrugerne, og have alvorlige sociale og øko-
221
nomiske konsekvenser. Mange forbrugere har mistet tilliden til finanssektoren, og låntagere har oplevet,
at deres lån bliver for dyre, hvilket fører til stadig flere misligholdelser og tvangsauktioner. Som følge
heraf har G20 anmodet Rådet for Finansiel Stabilitet om at opstille principper for forsvarlige garantistan-
darder i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Selv om nogle af den finansielle krises største proble-
mer opstod uden for Unionen, besidder forbrugere i Unionen store mængder gældspapirer, hvoraf mange
er knyttet til kreditter i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre,
at Unionens reguleringsmæssige rammer på dette område er solide, overensstemmende med internationa-
le principper og tillader hensigtsmæssig anvendelse af det til rådighed stående udvalg af redskaber, som
kan omfatte forholdstal som lån-værdi (forholdet mellem lånets størrelse og ejendomsværdien), lån-ind-
komst (forholdet mellem lånstørrelse og indkomst), gæld-indkomst (forholdet mellem gæld og indkomst)
eller tilsvarende forholdstal, minimumsniveauer, under hvilke ingen kredit anses for acceptabel, eller an-
dre foranstaltninger, der kan kompensere for situationer, hvor de underliggende risici er højere for forbru-
gerne, eller som er nødvendige for at forhindre for stor gældsætning i husholdningerne. Set i lyset af de
problemer, der er kommet frem under finanskrisen, og for at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt ind-
re marked, der bidrager til finansiel stabilitet, har Kommissionen i sin meddelelse af 4. marts 2009 med
titlen »Fremdrift i den europæiske genopretning« foreslået foranstaltninger for kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse, herunder også solide rammer for kreditformidling med henblik på at skabe
ansvarlige og pålidelige markeder for fremtiden og genetablere forbrugertilliden. Kommissionen bekræf-
tede på ny sit tilsagn om et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked i sin meddelelse af 13. april
2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid«.
(4) Der er blevet indkredset en række problemer på markederne for lån med pant i fast ejendom i Unionen
i forbindelse med uansvarlig långivning og låntagning og potentielt uansvarlig adfærd hos markedsdelta-
gerne, herunder kreditformidlere og ikkekreditinstitutter. Nogle af problemerne vedrørte kreditter i en
udenlandsk valuta, som forbrugerne havde optaget i den pågældende valuta for at få den fordelagtige de-
bitorrente, men uden tilstrækkelig oplysning om eller forståelse af valutakursrisikoen. Disse problemer
skyldes markeds- og lovgivningsmæssige mangler såvel som andre faktorer, f.eks. det generelle økonomi-
ske klima og det ringe kendskab til det finansielle område. Blandt andre problemer kan nævnes ineffekti-
ve, inkonsekvente eller ikkeeksisterende ordninger for kreditformidlere og ikkekreditinstitutter, der tilby-
der kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Disse problemer har potentielt betydelige
makroøkonomiske afsmittende virkninger, kan være til skade for forbrugeren, kan udgøre økonomiske el-
ler juridiske hindringer for tværnational virksomhed og kan skabe ulige betingelser for de forskellige ak-
tører.
(5) For at få etableret et velfungerende indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området
kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og for at sikre, at forbrugere, der ønsker sådanne aftaler, kan
indgå disse i tillid til, at de kreditinstitutter, som de indgår aftale med, handler på en professionel og an-
svarlig måde, er det nødvendigt at indføre hensigtsmæssigt harmoniserede EU-retlige rammer på en ræk-
ke områder under hensyntagen til forskelle mellem kreditaftaler, der navnlig skyldes forskelle på de natio-
nale og regionale markeder for fast ejendom.
(6) Dette direktiv bør derfor udvikle et mere gennemsigtigt, effektivt og konkurrencedygtigt indre marked
gennem sammenhængende, fleksible og rimelige kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og samtidig
fremme bæredygtig långivning og låntagning og finansiel integration og dermed skabe et høj niveau af
forbrugerbeskyttelse.
(7) For at skabe et ægte indre marked med en høj og ensartet grad af forbrugerbeskyttelse fastsætter dette
direktiv bestemmelser, der harmoniseres i størst muligt omfang med hensyn til oplysninger forud for afta-
leindgåelsen ved hjælp af det europæiske standardiserede informationsblad (ESIS) og beregningen af de
årlige omkostninger i procent. Medlemsstaterne bør dog under hensyntagen til de særlige karakteristika
222
ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og forskellene i markedsudviklingen og markedsvilkåre-
ne i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til markedsstrukturen og markedsdeltagerne, kategorierne af
tilgængelige produkter og de procedurer, der er forbundet med kreditydelsesprocessen, kunne bevare eller
indføre strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i dette direktiv, på de områder, der ikke er klart
angivet som områder, hvor der skal være størst mulig harmonisering. En sådan målrettet tilgang er nød-
vendig for at undgå negativt at påvirke beskyttelsesniveauet for forbrugerne i forbindelse med kreditafta-
ler inden for dette direktivs anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør f.eks. kunne opretholde eller indfø-
re strengere bestemmelser med hensyn til den viden og de kompetencer, som personalet skal have, og vej-
ledningen i udfyldelse af ESIS.
(8) Dette direktiv bør forbedre betingelserne for etableringen af et velfungerende indre marked gennem
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og fastsættelse af kvalitetsstandarder for visse tjenesteydel-
ser, særlig med hensyn til distribution og formidling af kredit gennem kreditgivere og kreditformidlere og
fremme af god praksis. Etableringen af kvalitetsstandarder for kreditydelsestjenester involverer nødven-
digvis indførelsen af visse bestemmelser om optagelse, tilsyn og tilsynskrav.
(9) Det står medlemsstaterne frit for at beholde eller indføre national ret på de områder, der ikke er omfat-
tet af dette direktiv. Medlemsstaterne kan navnlig beholde eller indføre nationale bestemmelser på områ-
der som aftalelov i forbindelse med kreditaftalernes gyldighed, ejendomslovgivning, tinglysning, oplys-
ninger i forbindelse med aftaleindgåelse og, i det omfang, de ikke er reguleret af dette direktiv, anliggen-
der efter aftaleindgåelse. Medlemsstaterne kan fastsætte, at det sagkyndige eller vurderende selskab eller
notarer kan udvælges af parterne ved gensidig aftale. På grund af forskellene mellem processerne for køb
eller salg af fast ejendom til beboelse i medlemsstaterne kan kreditgivere og kreditformidlere forsøge at få
forudbetalinger fra forbrugerne med den begrundelse, at sådanne betalinger vil kunne bidrage til at sikre
indgåelsen af en kreditaftale eller købet eller salget af en fast ejendom, og der er mulighed for, at en sådan
praksis kan misbruges, navnlig når forbrugerne ikke er bekendte med kravene og den sædvanlige praksis i
den pågældende medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne tilladelse til at ind-
føre begrænsninger med hensyn til sådanne betalinger.
(10) Dette direktiv bør finde anvendelse, uanset om kreditgiveren eller kreditformidleren er en juridisk
eller en fysisk person. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes ret til i overensstemmelse med
EU-retten at fastsætte, at kun juridiske personer eller visse former for juridiske personer må fungere som
kreditgiver eller kreditformidler efter dette direktiv.
(11) Da forbrugere og virksomheder ikke er i samme situation, har de ikke behov for det samme beskyt-
telsesniveau. Mens det er vigtigt at sikre forbrugernes rettigheder gennem bestemmelser, der ikke kan fra-
viges ved aftale, er det rimeligt at give virksomheder og organisationer mulighed for at indgå andre afta-
ler.
(12) Definitionen af forbruger bør dække fysiske personer, der ikke handler som led i erhvervsmæssig
virksomhed. I tilfælde af aftaler med dobbelt formål, hvor aftalen indgås delvis som led i og delvis ikke
som led i den pågældende persons erhvervsmæssige virksomhed, og det erhvervsmæssige formål er så
begrænset, at det ikke er fremherskende i forbindelse med aftalen, bør den pågældende person imidlertid
ligeledes betragtes som en forbruger.
(13) I dette direktiv fastsættes der bestemmelser om kreditaftaler, som udelukkende eller overvejende ve-
drører fast ejendom til beboelse, men det forhindrer ikke medlemsstaterne i at forlænge de foranstaltnin-
ger, der træffes i overensstemmelse med dette direktiv til beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med
kreditaftaler vedrørende andre former for fast ejendom, eller i at fastsætte andre bestemmelser om sådan-
ne kreditaftaler.
223
(14) Definitionerne fastsat i dette direktiv bør bestemme rækkevidden af harmoniseringen. Medlemssta-
ternes forpligtelser til at gennemføre dette direktiv bør derfor begrænses til dets anvendelsesområde som
bestemt ved dets definitioner. Medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre bestemmelserne i dette di-
rektiv begrænses f.eks. til kreditaftaler, der indgås med forbrugere, dvs. med fysiske personer, der i for-
bindelse med transaktioner, som er omfattet af dette direktiv, ikke handler som led i erhvervsmæssig virk-
somhed. Ligeledes er medlemsstaterne forpligtet til at gennemføre de bestemmelser i dette direktiv, der
regulerer den aktivitet, som udføres af de personer, der optræder som kreditformidlere som defineret i di-
rektivet. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes anvendelse af direktivets bestemmelser på
områder, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde, i overensstemmelse med EU-retten. Desuden
bør definitionerne fastsat i dette direktiv ikke berøre medlemsstaternes mulighed for i henhold til national
lovgivning at vedtage underdefinitioner til særlige formål, forudsat at de stadig er i overensstemmelse
med definitionerne i dette direktiv. F.eks. bør medlemsstaterne i henhold til national ret kunne fastsætte
underkategorier af kreditformidlere, som ikke er identificeret i dette direktiv, hvis sådanne underkategori-
er f.eks. er nødvendige på nationalt plan for at differentiere de krav til kompetencer og viden, som skal
opfyldes af de forskellige kreditformidlere.
(15) Formålet med dette direktiv er at sikre, at forbrugere, der indgår kreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom, er genstand for et højt beskyttelsesniveau. Det bør derfor finde anvendelse på kreditter sikret
ved fast ejendom uanset formålet med kreditten, refinansieringsaftaler eller andre kreditaftaler, der kan
medvirke til, at en ejer eller medejer fortsat kan bevare rettigheder til den faste ejendom eller grunden, og
på kreditter, som anvendes til køb af en fast ejendom i nogle medlemsstater, herunder afdragsfrie kreditter
eller, medmindre medlemsstaterne har etableret en passende alternativ ramme, de kreditter, som har til
formål at skaffe midlertidig finansiering mellem salget af én fast ejendom og købet af en anden, og på
sikrede kreditter til renovering af fast ejendom til beboelse.
(16) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse kreditaftaler, hvor kreditgiver bidrager med en sam-
let sum, periodisk betaling eller andre former for kreditudbetaling til gengæld for en sum, der stammer fra
salg af en fast ejendom, og hvis primære formål er at lette forbruget, f.eks. friværdibelåningsprodukter
eller andre tilsvarende specialiserede produkter. Sådanne kreditaftaler har særlige karakteristika, der lig-
ger uden for dette direktivs anvendelsesområde. En vurdering af forbrugerens kreditværdighed er f.eks.
irrelevant, da betalingerne sker fra kreditgiver til forbrugeren og ikke omvendt. En sådan transaktion vil
bl.a. kræve væsentligt anderledes informationer forud for aftaleindgåelsen. Endvidere indebærer andre
produkter inden for friværdibelåning (f.eks. »home reversions«), som kan sammenlignes med nedspa-
ringslån eller livslange lån med pant i fast ejendom, ikke, at der ydes kredit, og forbliver således uden for
dette direktivs anvendelsesområde.
(17) Dette direktiv bør ikke omfatte andre udtrykkeligt anførte former for nichekreditaftaler, som er for-
skellige fra standardlån med pant i fast ejendom med hensyn til deres art og forbundne risici og derfor
kræver en skræddersyet tilgang, navnlig kreditaftaler, der er resultatet af et forlig indgået for retten eller et
andet ved lov beføjet organ, og visse former for kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til
dennes arbejdstagere i særlige tilfælde, som allerede fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler4). Det er hensigtsmæssigt at tillade medlemsstater-
ne at udelukke visse kreditaftaler såsom dem, der bevilges til en begrænset del af offentligheden på for-
delagtige vilkår eller udbydes af en låne- og spareforening, såfremt der er etableret passende alternative
ordninger til sikring af, at de politiske målsætninger med henblik på finansiel stabilitet og det indre mar-
ked kan opfyldes, uden at dette forhindrer finansiel integration og adgang til kredit. Kreditaftaler, hvor
den faste ejendom ikke skal anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af forbrugeren eller et
af forbrugerens familiemedlemmer, men skal anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted på
grundlag af en lejeaftale, har risici og karakteristika, der er forskellige fra standardkreditaftaler, og kan
224
derfor nødvendiggøre en mere tilpasset ramme. Medlemsstaterne bør derfor kunne udelukke sådanne kre-
ditaftaler fra direktivet, når der findes en passende national ramme til dem.
(18) Kreditaftaler uden sikkerhedsstillelse med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for
et samlet kreditbeløb, der overstiger 75 000 EUR, bør være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv
2008/48/EF for at sikre en lige grad af beskyttelse af disse forbrugere og for at undgå et lovgivningsmæs-
sigt tomrum mellem nævnte direktiv og nærværende direktiv. Direktiv 2008/48/EF bør derfor ændres i
overensstemmelse hermed.
(19) Af hensyn til retssikkerheden bør de EU-retlige rammer på området kreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse være i overensstemmelse med og supplere andre EU-retsakter, særlig på områ-
derne forbrugerbeskyttelse og forsigtighedstilsyn. Visse væsentlige definitioner, herunder definitionen på
»forbruger« og »varigt medium«, samt nøglebegreber, der anvendes i standardoplysningerne for at beteg-
ne de finansielle karakteristika i forbindelse med kreditten, herunder »samlet beløb, der skal betales af
forbrugeren« og »debitorrenten«, bør være i overensstemmelse med definitionerne fastsat i direktiv
2008/48/EF, således at den samme terminologi henviser til samme form for forhold, uanset om kreditten
er en forbrugerkredit eller en kredit til fast ejendom til beboelse. Medlemsstaterne bør derfor ved gennem-
førelsen af dette direktiv sikre, at der er overensstemmelse med hensyn til anvendelse og fortolkning for
så vidt angår disse væsentlige definitioner og nøglebegreber.
(20) For at sikre en ensartet ramme for forbrugere på kreditområdet og mindske den administrative byrde
for kreditgivere og kreditformidlere bør selve rammen i dette direktiv følge strukturen i direktiv
2008/48/EF, hvor det er muligt, navnlig med hensyn til, at oplysninger i reklame for kreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse gives til forbrugeren ved hjælp af et repræsentativt eksempel, at detal-
jerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen gives til den pågældende ved hjælp af et standardiseret in-
formationsblad, at forbrugeren modtager fyldestgørende forklaringer inden kreditaftalens indgåelse, at der
etableres et fælles grundlag for beregning af ÅOP eksklusive notaromkostninger, og at kreditgiverne vur-
derer forbrugerens kreditværdighed, inden der ydes kredit. På samme måde bør der gives ikkediskrimine-
rende adgang for kreditgivere til relevante kreditdatabaser for at sikre lige vilkår i forbindelse med be-
stemmelserne som fastsat ved direktiv 2008/48/EF. På samme måde som direktiv 2008/48/EF bør dette
direktiv sikre en passende godkendelsesproces og passende tilsyn med alle kreditgivere, der tilbyder kre-
ditaftaler i forbindelse med fast ejendom, og bør fastsætte krav med hensyn til etableringen af og adgan-
gen til udenretslige tvistbilæggelsesordninger.
(21) Dette direktiv bør supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september
2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne5), der dels fastlægger, at forbrugeren i for-
bindelse med fjernydelser skal informeres om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, dels indeholder be-
stemmelser om fortrydelsesret. Mens direktiv 2002/65/EF giver mulighed for, at udbyder meddeler oplys-
ninger fra tidspunktet før aftaleindgåelsen efter aftalens indgåelse, vil dette imidlertid ikke være hensigts-
mæssigt for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse i betragtning af forbrugerens betyde-
lige finansielle forpligtelser. Dette direktiv bør ikke berøre den nationale lovgivnings almindelige aftaleret
såsom bestemmelserne om aftalers gyldighed, indgåelse og virkning, eftersom almindelige aftaleretlige
aspekter ikke reguleres i dette direktiv.
(22) Samtidig er det vigtigt at tage de særlige karakteristika, der gør sig gældende for kreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse, i betragtning, hvilket giver grundlag for en differentieret tilgang. I
betragtning af arten af kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og de eventuelle konse-
kvenser for forbrugeren bør reklamemateriale og individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen inde-
holde tilstrækkelige, specifikke risiciadvarsler, f.eks. om den potentielle indvirkning af valutakurssving-
ninger på det beløb, som forbrugeren skal tilbagebetale, og, hvis medlemsstaterne anser det for passende,
225
arten af og konsekvenserne ved sikkerhedsstillelse. Parallelt med det, som allerede fandtes som en frivil-
lig tilgang i sektoren for boliglån, bør også de generelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen gøres til-
gængelige til enhver tid sammen med de individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Desuden er
det berettiget med en differentieret tilgang for at kunne tage erfaringerne fra finanskrisen i betragtning og
sikre, at kreditoptagelse sker på et forsvarligt grundlag. I den forbindelse bør bestemmelserne om kredit-
værdighedsvurderingen strammes i forhold til forbrugerkredit, kreditformidlere skal give mere præcise
oplysninger om deres status og forhold til kreditgivere for at afsløre eventuelle interessekonflikter, og alle
de parter, der er involveret i etableringen af kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom, bør meddeles
adgang og underkastes tilsyn på passende vis.
(23) Det er nødvendigt at regulere visse yderligere områder for at afspejle de særlige karakteristika ved
kreditter i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er i betragtning af transaktionens betydning
nødvendigt at sikre, at forbrugerne har en tilstrækkelig frist på mindst syv dage til at overveje konsekven-
serne heraf. Medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at give en sådan tilstrækkelig frist enten som en
betænkningstid inden kreditaftalens indgåelse, en fortrydelsesret efter kreditaftalens indgåelse eller en
kombination af disse. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at gøre betænk-
ningstiden bindende for forbrugeren i en periode, der ikke overstiger ti dage, men at forbrugere, der i an-
dre tilfælde ønsker at indgå kreditaftalen under betænkningstiden, har mulighed for det, og at medlems-
staterne af hensyn til retssikkerheden i forbindelse med ejendomstransaktioner bør kunne fastsætte, at be-
tænkningstiden eller fortrydelsesretten bortfalder, hvis forbrugeren foretager en handling, der i henhold til
national lovgivning medfører oprettelse eller overførsel af en ejendomsret, som er knyttet til eller anven-
der midler, der er tilvejebragt ved kreditaftalen, eller, hvis det er relevant, overfører midlerne til tredje-
mand.
(24) I betragtning af de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
er det almindelig praksis, at kreditgivere tilbyder forbrugerne en række produkter eller tjenesteydelser,
som kan købes sammen med kreditaftalen. Derfor er det i betragtning af sådanne aftalers betydning for
forbrugerne hensigtsmæssigt at fastlægge specifikke regler for kombinationssalg. Kombination af en kre-
ditaftale med en eller flere finansielle tjenesteydelser eller produkter i pakker er en måde, hvorpå kreditgi-
vere kan variere deres tilbud og konkurrere med hinanden, forudsat at komponenterne i pakken også kan
købes særskilt. Kombination af kreditaftaler med en eller flere finansielle tjenesteydelser eller produkter i
pakker kan være til forbrugernes fordel, men det kan have en negativ indvirkning på forbrugernes mobili-
tet og deres mulighed for at træffe informerede valg, medmindre komponenterne i pakken kan købes sær-
skilt. Det er vigtigt at forebygge praksis såsom kombination af visse produkter, der kan tilskynde forbru-
gere til at indgå kreditaftaler, der ikke er i deres bedste interesse, uden dog at begrænse muligheden for at
sammensætte produkter, hvilket kan være til forbrugernes fordel. Medlemsstaterne bør imidlertid fortsat
overvåge detailmarkederne for finansielle tjenesteydelser nøje for at sikre, at pakkesalg ikke forvrider for-
brugernes valgmuligheder og konkurrencen på markedet.
(25) Som hovedregel bør kombinationssalg ikke være tilladt, medmindre den finansielle tjenesteydelse el-
ler det finansielle produkt, der tilbydes som led i kreditaftalen, ikke kunne tilbydes særskilt, fordi det ud-
gør en fuldt integreret del af kreditten, f.eks. i tilfælde af en sikret kassekredit. I andre tilfælde kan det dog
være berettiget, at kreditgiver tilbyder eller sælger en kreditaftale i en pakke med en betalingskonto, op-
sparingskonto, et investerings- eller pensionsprodukt, f.eks. hvis kapitalen på kontoen bruges til at tilba-
gebetale kreditten eller er en forudsætning for at samle ressourcer for at opnå kreditten, eller i situationer,
hvor f.eks. et investeringsprodukt eller privat pensionsprodukt fungerer som en supplerende sikkerheds-
stillelse for at sikre kreditten. Selv om det er berettiget, at kreditgiver kan pålægge forbrugeren at tegne en
relevant forsikring for at garantere tilbagebetaling af kreditten eller sikre værdien af sikkerhedsstillelsen,
bør forbrugeren have mulighed for at vælge sin egen forsikringsgiver, forudsat at dennes forsikring har et
226
garantiniveau svarende til niveauet i den forsikring, som kreditgiver har foreslået. Derudover kan med-
lemsstaterne helt eller delvist standardisere den dækning, der tilbydes i forsikringsaftaler, for at gøre det
lettere at sammenligne forskellige tilbud for forbrugere, som ønsker at foretage sådanne sammenlignin-
ger.
(26) Det er vigtigt at sikre, at den faste ejendom til beboelse er blevet behørigt vurderet både inden indgå-
elsen af kreditaftalen og, navnlig hvis vurderingen påvirker forbrugerens tilbageværende forpligtelser, i
tilfælde af misligholdelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der findes troværdige vurderingsstandar-
der. For at de kan betragtes som troværdige, bør vurderingsstandarder tage hensyn til internationalt aner-
kendte vurderingsstandarder, navnlig de standarder, der er fastsat af Det Internationale Råd for Vurde-
ringsstandarder, Den Europæiske Gruppe for Foreninger af Vurderingssagkyndige eller Royal Institution
of Chartered Surveyors (det kongelige institut for statsautoriserede landmålere). Disse internationalt aner-
kendte vurderingsstandarder indeholder principper på højt niveau, som pålægger blandt andre kreditgive-
re at vedtage og følge passende processer til intern risikostyring og styring af sikkerhedsstillelse, hvilket
omfatter sunde vurderingsprocesser, at vedtage vurderingsstandarder og -metoder, der medfører retvisen-
de og velunderbyggede ejendomsvurderinger for at sikre, at alle vurderingsrapporter udarbejdes med til-
strækkelig professionel kyndighed og omhu, samt at vurderingsmænd opfylder visse kvalifikationskrav,
og at opretholde passende dokumentation for vurdering af sikkerhedsstillelse, som er omfattende og tro-
værdig. I denne henseende er det ønskværdigt at sikre passende overvågning af markederne for fast ejen-
dom til beboelse, og at mekanismerne i sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditin-
stitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber6). Bestemmelserne i nærværende direktiv
vedrørende standarder for ejendomsvurdering kan overholdes f.eks. gennem lovgivning eller selvregule-
ring.
(27) I betragtning af de betydelige konsekvenser for kreditgivere, forbrugere og potentielt for den finan-
sielle stabilitet ved tvangsauktioner er det hensigtsmæssigt, at kreditgivere på et tidligt tidspunkt opfor-
dres til at imødegå nyopståede kreditrisici proaktivt, og at der findes nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at kreditgivere udviser rimelig tilbageholdenhed og gør rimelige forsøg på at løse situationen ved
hjælp af andre midler, inden der indledes en procedure for tvangsauktion. Hvis det er muligt, bør der fin-
des løsninger, der tager hensyn til de praktiske forhold og forbrugerens rimelige behov i forhold til leve-
omkostninger. Hvis der efter proceduren for tvangsauktion stadig består udestående gæld, bør medlems-
staterne sikre et eksistensminimum og træffe foranstaltninger til at lette tilbagebetaling og samtidig undgå
overdreven gældssætning over længere tid. I hvert fald bør medlemsstaterne, når den pris, der opnås for
den faste ejendom, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder, opfordre kreditgivere til at træffe rimeli-
ge foranstaltninger for at opnå den bedst mulige pris for den tvangsauktionerede faste ejendom afhængigt
af markedsbetingelserne. Medlemsstaterne bør ikke forhindre parterne i en kreditaftale i at indgå en ud-
trykkelig aftale om, at overdragelse af sikkerhedsstillelsen til kreditgiveren er tilstrækkelig til at tilbage-
betale kreditten.
(28) Kreditformidlere er ofte involveret i flere aktiviteter end bare kreditformidling, især formidling af
forsikringer eller investeringstjenesteydelser. Dette direktiv bør derfor også sikre en grad af sammenhæng
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling7)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter8). Navnlig kreditinstitutter, der i henhold til direktiv 2013/36/EU har adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut, og andre finansielle institutter, der er underlagt en tilsvarende tilladelsesord-
ning i henhold til national lovgivning, bør ikke afkræves en særskilt godkendelse med henblik på at ope-
rere som kreditformidlere for at forenkle etableringsprocessen som kreditformidler og gøre det lettere at
arbejde tværnationalt. Det fulde og ubetingede ansvar, der pålægges kreditgivere og kreditformidlere for
227
de aktiviteter, der udføres af bundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, bør kun udvides til
at omfatte aktiviteter inden for dette direktivs anvendelsesområde, medmindre medlemsstaterne vælger at
udvide ansvaret til andre områder.
(29) For at forbedre forbrugernes evne til selv at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende lån og an-
svarlig forvaltning af deres gæld bør medlemsstaterne fremme foranstaltninger med henblik på at støtte
formidlingen af viden til forbrugerne vedrørende ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, især i forbin-
delse med aftaler om lån med pant i fast ejendom. Det er særlig vigtigt at give vejledning til forbrugere,
der optager et lån med pant i fast ejendom for første gang. I den forbindelse bør Kommissionen identifice-
re eksempler på bedste praksis for at lette den videre udvikling af foranstaltninger med henblik på at øge
forbrugernes kendskab til finansielle forhold.
(30) På grund af den betydelige risiko, der er forbundet med at låne i en udenlandsk valuta, er det nødven-
digt at foreskrive foranstaltninger til sikring af, at forbrugerne er klar over den risiko, som de påtager sig,
og at forbrugerne har mulighed for at begrænse deres eksponering for valutakursrisiko i kredittens løbetid.
Risikoen kan begrænses enten ved at give forbrugeren ret til at konvertere kreditten til en anden valuta
eller gennem andre ordninger, f.eks. lofter eller, hvis dette er tilstrækkeligt til at begrænse valutakursrisi-
koen, advarsler.
(31) Den gældende retlige ramme bør give forbrugerne tillid til, at kreditgiverne, kreditformidlerne og de
udpegede repræsentanter tager hensyn til forbrugerens interesser på grundlag af de oplysninger, som kre-
ditgiver, kreditformidler og den udpegede repræsentant råder over på det pågældende tidspunkt, og på
grundlag af rimelige antagelser om risiciene i forbindelse med forbrugerens situation i den foreslåede kre-
ditaftales løbetid. Det kan også indebære, at kreditgivere bl.a. ikke bør markedsføre kreditten på en sådan
måde, at markedsføringen i væsentlig grad indskrænker eller kan forventes at indskrænke forbrugerens
evne til nøje at overveje at optage kreditten, eller at kreditgiver ikke bør anvende ydelse af kreditten som
den vigtigste markedsføringsmetode i forbindelse med markedsføring af varer, tjenesteydelser eller fast
ejendom over for forbrugere. Et centralt aspekt med hensyn til at sikre en sådan forbrugertillid er kravet
om at sikre en høj grad af rimelighed, redelighed og professionel holdning inden for branchen, en passen-
de håndtering af interessekonflikter, herunder dem, der opstår på grund af aflønning, og at kræve, at der
ydes rådgivning i forbrugerens interesse.
(32) Det er hensigtsmæssigt at sikre, at kreditgiveres, kreditformidleres og udpegede repræsentanters rele-
vante personale har et tilstrækkeligt viden- og kompetenceniveau, for at opnå en høj grad af professiona-
lisme. Dette direktiv bør derfor kræve, at selskaber kan godtgøre, at de har den relevante viden og kompe-
tence, på grundlag af de minimumskrav til viden og kompetencer, der er fastsat i dette direktiv. Det bør
stå medlemsstaterne frit for at indføre eller opretholde sådanne krav, der gælder for fysiske personer.
Medlemsstaterne bør kunne tillade, at kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter sondrer
mellem niveauerne for minimumskrav til viden i henhold til involveringen i udførelsen af bestemte tjene-
ster eller processer. I denne forbindelse omfatter personale eksternt personale, som arbejder for og hos
kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant, samt deres ansatte. I dette direktiv bør per-
sonale, der direkte er inddraget i aktiviteter i henhold til direktivet, omfatte både personale med kunde-
kontakt og administrativt personale, herunder ledelsen, som spiller en vigtig rolle i kreditaftaleprocessen.
Personer, der varetager støttefunktioner, som ikke er knyttet til kreditaftaleprocessen (f.eks. personale, der
varetager personaleadministration og informations- og kommunikationsteknologi), bør ikke betragtes som
personale i dette direktiv.
(33) Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine tjenester på en anden medlemsstats område som
led i den fri udveksling af tjenesteydelser, bør hjemlandet være ansvarligt for at fastsætte de minimums-
krav til viden og kompetencer, som gælder for personalet. De værtslande, der finder det nødvendigt, bør
228
dog på visse bestemte områder kunne fastsætte deres egne kompetencekrav, der gælder for kreditgivere
og kreditformidlere, som yder tjenester på den pågældende medlemsstats område som led i den fri ud-
veksling af tjenesteydelser.
(34) På grund af betydningen af at sikre, at viden- og kompetencekravene finder anvendelse og opfyldes i
praksis, bør medlemsstaterne kræve, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med kreditgivere, kredit-
formidlere og udpegede repræsentanter, og give de kompetente myndigheder beføjelse til at indhente den
dokumentation, som de har behov for for på en sikker måde at kunne vurdere opfyldelsen af kravene.
(35) Den måde, hvorpå kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter aflønner deres persona-
le, bør være et af de centrale aspekter med hensyn til at sikre forbrugertilliden i finanssektoren. Dette di-
rektiv fastsætter regler for aflønning af personale med henblik på at begrænse salg på tvivlsomt grundlag
og for at sikre, at den måde, hvorpå personalet aflønnes, ikke er til hinder for opfyldelsen af forpligtelsen
til at tage hensyn til forbrugerens interesser. Kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter
bør navnlig ikke udforme deres aflønningspolitikker på en måde, der tilskynder deres personale til at ind-
gå et bestemt antal eller en bestemt form for kreditaftaler eller til at yde særlige accessoriske tjenester til
forbrugerne, uden at der udtrykkeligt er taget hensyn til forbrugernes interesser og behov. I denne forbin-
delse kan medlemsstaterne finde det nødvendigt at beslutte, at en særlig praksis, f.eks. bundne kreditfor-
midleres opkrævning af gebyrer, strider mod forbrugerens interesser. Medlemsstaterne bør også kunne
fastsætte, at den aflønning, som personalet modtager, ikke afhænger af renten i den kreditaftale eller den
form for kreditaftale, der er indgået med forbrugeren.
(36) Dette direktiv fastsætter harmoniserede regler for den viden og de kompetencer, som kreditgiveres,
kreditformidleres og udpegede repræsentanters personale bør være i besiddelse af, når de skal udforme,
tilbyde, bevilge og formidle en kreditaftale. Dette direktiv indfører ikke særlige ordninger, der er direkte
forbundet med anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, som en person har opnået i en med-
lemsstat med henblik på at opfylde kravene til viden og kompetencer i en anden medlemsstat. Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer9) bør derfor fortsat finde anvendelse for så vidt angår de betingelser for anerkendelse og de
udligningsforanstaltninger, som et værtsland kan kræve, hvis en persons uddannelsesbevis ikke er udstedt
på dets område.
(37) Kreditgivere og kreditformidlere anvender ofte reklame, hvor der hyppigt er anført særlige vilkår for
at tiltrække forbrugerne til et bestemt produkt. Forbrugerne bør derfor beskyttes mod illoyal og vildleden-
de reklamepraksis og skal kunne sammenligne reklamer. Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestem-
melser om reklamer for kreditaftaler og med en liste over de elementer, der skal inkluderes i reklamer og
markedsføringsmateriale til forbrugerne, når sådan reklame angiver rentesatser eller talstørrelser vedrø-
rende kreditomkostninger, således at forbrugerne kan sammenligne forskellige tilbud. Det bør fortsat stå
medlemsstaterne frit for at kunne fastsætte eller opretholde oplysningskrav i deres nationale lovgivning
med hensyn til reklame, der ikke angiver en rentesats eller indeholder talstørrelser vedrørende kreditom-
kostningerne. Sådanne krav bør tage hensyn til de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse. Under alle omstændigheder bør det i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over
for forbrugerne på det indre marked10) sikres, at reklame for kreditaftaler ikke giver et vildledende indtryk
af produktet.
(38) Reklame har tendens til at fokusere på især et eller flere produkter, men forbrugerne bør være i stand
til at træffe deres beslutninger på grundlag af viden om alle de tilbudte kreditprodukter. I denne henseen-
de spiller generelle oplysninger en vigtig rolle, da de medvirker til at forklare forbrugeren om det brede
udvalg af produkter og tjenesteydelser og de særlige kendetegn i den forbindelse. Forbrugerne bør derfor
229
til enhver tid kunne få adgang til generelle oplysninger om eksisterende kreditprodukter. Selv om dette
krav ikke gælder for ikkebundne kreditformidlere, ændrer dette ikke ved, at ikkebundne kreditformidlere
er forpligtet til at give forbrugerne individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen.
(39) For at sikre lige betingelser, og for at forbrugernes beslutning kan bygge på detaljerede oplysninger
om de tilbudte kreditprodukter frem for på den distributionskanal, gennem hvilken der er adgang til så-
danne kreditprodukter, bør forbrugerne modtage oplysninger om kreditten, uanset om de handler direkte
med en kreditgiver eller med en kreditformidler.
(40) Forbrugerne bør desuden modtage individuelle oplysninger i god tid inden indgåelsen af kreditafta-
len for at kunne sammenligne dem og overveje kreditprodukternes særlige karakteristika. Kommissionen
gav i henhold til sin henstilling 2001/193/EF af 1. marts 2001 om oplysninger forud for indgåelse af kon-
trakt, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån11), tilsagn om at ville overvåge efter-
levelsen af den frivillige adfærdskodeks for information om boliglån forud for kontraktindgåelse, som in-
deholder ESIS, der giver individuelle oplysninger til forbrugeren om den kreditaftale, der tilbydes. Den
dokumentation, som Kommissionen har indsamlet, viser, at der er behov for at revidere indholdet og præ-
sentationen af ESIS for at sikre, at det er klart og forståeligt og indeholder alle de oplysninger, der anses
for relevante for forbrugerne. Indholdet og præsentationen af ESIS bør omfatte de nødvendige forbedrin-
ger, der er blevet peget på i forbrugerundersøgelser i alle medlemsstaterne. ESIS' struktur, især oplysnin-
gernes rækkefølge, bør revideres, affattelsen bør være mere brugervenlig, afsnit som »nominel rente« og
»årlige omkostninger i procent« bør slås sammen, og nye afsnit, f.eks. »fleksible elementer«, bør tilføjes.
Forbrugeren bør modtage en illustrativ amortiseringstabel som del af ESIS, hvis kreditten er en kredit
med udskudt rente, hvor tilbagebetalingen af hovedstolen udskydes i en indledende periode, eller hvor
debitorrenten er fastsat for kreditaftalens løbetid. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at en sådan illu-
strativ amortiseringstabel i ESIS ikke er obligatorisk for andre kreditaftaler.
(41) Forbrugerforskning har understreget betydningen af at anvende et enkelt og forståeligt sprog i forbin-
delse med oplysninger til forbrugerne. Som følge heraf er de begreber, der anvendes i ESIS, ikke nødven-
digvis de samme som de juridiske begreber, der er defineret i dette direktiv, men har den samme betyd-
ning.
(42) Oplysningskravene i ESIS om kreditaftaler bør ikke berøre Unionens eller nationale oplysningskrav
om andre produkter eller tjenesteydelser, der eventuelt tilbydes sammen med kreditaftalen som betingelse
for at indgå kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom eller tilbydes for at indgå denne aftale til en lave-
re debitorrente, såsom brand- eller livsforsikring eller investeringsprodukter. Det bør stå medlemsstaterne
frit for at kunne beholde eller indføre national ret, hvis der ikke findes harmoniserede bestemmelser,
f.eks. oplysningskrav om niveauet for ågerrenter i fasen forud for aftaleindgåelse eller oplysninger, der
kan være nyttige i forbindelse med formidling af finansiel viden eller med udenretslige bilæggelser af tvi-
ster. Eventuelle supplerende oplysninger bør dog gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag
til ESIS. Medlemsstaterne bør på deres nationale sprog kunne anvende en anderledes terminologi i ESIS
uden at ændre dets indhold og den rækkefølge, hvori oplysningerne gives, hvis det er nødvendigt for at
anvende et sprog, som forbrugerne muligvis lettere kan forstå.
(43) For at sikre, at ESIS giver forbrugeren alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at træffe
en informeret beslutning, bør kreditgiveren ved udfyldelsen af ESIS følge vejledningen i dette direktiv.
Medlemsstaterne bør kunne uddybe eller yderligere præcisere vejledningen i udfyldelse af ESIS på grund-
lag af vejledningen i dette direktiv. Medlemsstaterne bør f.eks. have mulighed for yderligere at præcisere
de oplysninger, der skal gives for at beskrive »typen af debitorrente«, for at tage hensyn til de særlige
karakteristika ved de nationale produkter og det nationale marked. Sådanne yderligere specifikationer bør
imidlertid hverken være i modstrid med vejledningen i dette direktiv eller medføre ændringer i teksten til
230
ESIS-modellen, der bør gengives i sin helhed af kreditgiveren. Medlemsstaterne bør også kunne angive
yderligere advarsler om kreditaftaler, der er tilpasset deres nationale marked og praksis, hvis sådanne ad-
varsler ikke allerede specifikt findes i ESIS. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at kreditgiver er bun-
det af de oplysninger, der gives i ESIS, forudsat at kreditgiver beslutter at yde kreditten.
(44) Forbrugeren bør modtage oplysninger ved hjælp af ESIS uden unødig forsinkelse, efter at forbruge-
ren har givet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer, og i
god tid, inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud, så han har mulighed for at sam-
menligne og overveje kreditprodukternes karakteristika og om nødvendigt indhente råd fra tredjemand.
ESIS bør navnlig vedlægges et bindende tilbud til forbrugeren, medmindre forbrugeren allerede har mod-
taget et ESIS, og tilbuddets karakteristika stemmer overens med de oplysninger, der tidligere er givet.
Medlemsstaterne bør dog kunne fastsætte, at ESIS er obligatorisk både inden afgivelsen af et bindende
tilbud og sammen med det bindende tilbud, hvis der ikke tidligere er givet et ESIS, der indeholder de
samme oplysninger. Selv om ESIS bør persontilpasses og afspejle de præferencer, som forbrugeren har
givet udtryk for, bør levering af sådanne individuelle oplysninger ikke indebære en forpligtelse til at yde
rådgivning. Kreditaftaler bør kun indgås, hvis forbrugeren har haft tilstrækkelig tid til at sammenligne til-
buddene, vurdere, hvad de indebærer, om nødvendigt indhente råd fra tredjemand og træffe en informeret
beslutning om, hvorvidt han vil acceptere et tilbud.
(45) Hvis forbrugeren har en sikret kreditaftale i forbindelse med køb af fast ejendom eller grund, og sik-
kerhedsstillelsens varighed er længere end kreditaftalens varighed, og hvis forbrugeren kan beslutte at få
udbetalt den tilbagebetalte kapital, forudsat at han underskriver en ny kreditaftale, bør forbrugeren inden
underskrivelsen af den nye kreditaftale modtage et nyt ESIS med de nye årlige omkostninger i procent,
der er baseret på den nye kreditaftales specifikke karakteristika.
(46) Kreditgiveren eller, hvor det er relevant, en kreditformidler eller udpeget repræsentant bør i det
mindste når der ikke er fortrydelsesret, på tidspunktet for afgivelse af et tilbud, der er bindende for kredit-
giver, give forbrugeren en kopi af udkastet til kreditaftalen. I andre tilfælde bør forbrugeren i det mindste
modtage en kopi af udkastet til kreditaftalen på det tidspunkt, hvor der afgives et bindende tilbud.
(47) For at sikre størst mulig transparens og forhindre misbrug som følge af interessekonflikter, når for-
brugerne anvender kreditformidleres tjenesteydelser, bør kreditformidlere være underlagt visse oplys-
ningsforpligtelser, inden de leverer deres tjenesteydelser. Sådanne oplysninger bør bl.a. omfatte deres
identitet og forbindelse til kreditgivere, f.eks. om de overvejer at anvende produkter fra mange forskellige
kreditgivere eller kun fra et mere begrænset antal kreditgivere. Hvis kreditgiver eller tredjemænd skal be-
tale provision eller andre incitamenter til kreditformidleren i forbindelse med en kreditaftale, bør dette op-
lyses til forbrugerne inden udøvelsen af kreditformidlingsaktiviteterne, og i denne fase bør forbrugerne
oplyses enten om sådanne betalingers størrelse, hvis dette vides, eller om det forhold, at beløbet vil blive
oplyst i ESIS i en senere fase forud for aftaleindgåelsen, og om, at forbrugerne i denne fase har ret til at
modtage oplysninger om sådanne betalingers størrelse. Forbrugerne bør også underrettes om eventuelle
gebyrer, som de skal betale til kreditformidlere for deres tjenesteydelser. Uden at dette berører konkurren-
ceretten, bør medlemsstaterne frit kunne indføre eller beholde bestemmelser, der forbyder, at forbrugerne
betaler gebyrer til nogle eller alle kategorier af kreditformidlere.
(48) En forbruger har muligvis behov for yderligere bistand for at kunne afgøre, hvilken kreditaftale
blandt de foreslåede produkter der er mest hensigtsmæssig i forhold til den pågældendes behov og finan-
sielle situation. Kreditgivere og, hvor det er relevant, kreditformidlere bør yde denne bistand i forbindelse
med de kreditprodukter, som de tilbyder forbrugeren, ved at redegøre for de relevante oplysninger, herun-
der navnlig de vigtigste karakteristika ved de foreslåede produkter, for forbrugeren med udgangspunkt i
den pågældendes personlige forhold, så forbrugeren kan forstå de virkninger, som produkterne kan få for
231
hans økonomiske situation. Kreditgivere og i givet fald kreditformidlere bør tilpasse den måde, som så-
danne redegørelser gives på, til de omstændigheder, hvorunder kreditten tilbydes, og forbrugerens behov
for bistand under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring med kredit og arten af de enkelte
kreditprodukter. Sådanne redegørelser bør ikke i sig selv udgøre en personlig anbefaling.
(49) For at fremme et velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele Uni-
onen er det nødvendigt på ensartet vis at sikre, at oplysningerne om de årlige omkostninger i procent er
sammenlignelige i hele Unionen.
(50) De samlede omkostninger ved forbrugerkreditten bør omfatte alle de omkostninger, som forbrugeren
skal betale i forbindelse med kreditaftalen, og som kreditgiver har kendskab til. Omkostningerne bør der-
for omfatte renter, provisioner, afgifter, gebyrer til kreditformidlere, omkostningerne ved ejendomsvurde-
ring med henblik på et lån med pant i fast ejendom og andre gebyrer, bortset fra notarialgebyrer, der er
nødvendige for at kunne opnå kreditten, f.eks. livsforsikring, eller for at kunne få den på de oplyste betin-
gelser, f.eks. brandforsikring. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende accessoriske produkter og tje-
nesteydelser (f.eks. bestemmelserne vedrørende omkostningerne i forbindelse med oprettelse og forvalt-
ning af en bankkonto) bør ikke berøre direktiv 2005/29/EF og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993
om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler12). De samlede omkostninger ved forbrugerkreditten bør ik-
ke omfatte de omkostninger, som forbrugeren betaler ved køb af fast ejendom eller grund, såsom tilknyt-
tede afgifter og notaromkostninger eller tinglysningsomkostninger. Kreditgivers faktiske kendskab til om-
kostningerne bør vurderes objektivt under hensyntagen til kravene til erhvervsmæssig diligenspligt. I den-
ne forbindelse bør kreditgiver antages at have kendskab til omkostningerne i forbindelse med accessori-
ske tjenesteydelser, som han selv tilbyder forbrugeren, eller som han tilbyder forbrugeren på vegne af
tredjemand, medmindre prisen afhænger af forbrugerens specifikke karakteristika eller situation.
(51) Hvis der anvendes skønsmæssige oplysninger, bør forbrugeren underrettes herom, og om at oplys-
ningerne forventes at være repræsentative for den påtænkte type aftale eller praksis. Formålet med de sup-
plerende antagelser med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent er at sikre, at de årlige
omkostninger i procent beregnes på en ensartet måde og er sammenlignelige. Supplerende antagelser er
nødvendige i forbindelse med specifikke typer kreditaftaler, f.eks. hvis kredittens beløb, varighed eller
omkostninger er usikre eller varierer, afhængigt af hvordan aftalen gennemføres. Hvis bestemmelserne ik-
ke i sig selv er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiveren anvende de
supplerende antagelser, der er fastsat i bilag I. Da beregningen af de årlige omkostninger i procent imid-
lertid afhænger af den enkelte kreditaftales vilkår, bør kun de antagelser, der er nødvendige og relevante
for en given kredit, anvendes.
(52) For at sikre en høj grad af sammenlignelighed mellem tilbud fra forskellige kreditgivere med hensyn
til de årlige omkostninger i procent bør tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregnin-
gen, ikke udtrykkes i dage, hvis de kan udtrykkes som et helt antal år, måneder eller uger. Det er i den
forbindelse underforstået, at disse intervaller, hvis der anvendes bestemte tidsintervaller i formlen til be-
regning af de årlige omkostninger i procent, også bør anvendes ved fastlæggelse af rentesatser og andre
omkostninger, der anvendes i formlen. Som følge heraf bør kreditgiver anvende den metode til måling af
tidsintervaller, der er beskrevet i bilag I, for at få de korrekte tal med henblik på betaling af omkostninger.
Dette gælder imidlertid kun med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent og har ingen
indvirkning på de beløb, som kreditgiver faktisk opkræver i henhold til kreditaftalen. Hvis disse tal er for-
skellige, kan det være nødvendigt at forklare forbrugeren dem for at undgå at vildlede forbrugeren. Dette
indebærer også, at de årlige omkostninger i procent i mangel af ikkerentebærende omkostninger og under
forudsætning af en identisk beregningsmetode vil være lig med kredittens effektive debitorrente.
232
(53) Da de årlige omkostninger i procent i markedsføringsfasen kun kan angives ved et eksempel, bør
eksemplet være repræsentativt. Det bør derfor f.eks. afspejle den gennemsnitlige løbetid og det samlede
kreditbeløb, der bevilges i forbindelse med den påtænkte type kreditaftale. Når det repræsentative eksem-
pel opstilles, bør der tages hensyn til, hvor udbredte visse typer kreditaftaler er på et specifikt marked. Det
kan være hensigtsmæssigt for hver kreditgiver at basere det repræsentative eksempel på et kreditbeløb,
der er repræsentativt for den pågældende kreditgivers produktudvalg og forventede kundegrundlag, da
disse kan variere betydeligt kreditgivere imellem. For så vidt angår de årlige omkostninger i procent, der
anføres i ESIS, bør der så vidt muligt tages hensyn til de præferencer og oplysninger, som forbrugeren
angiver, og kreditgiver eller kreditformidler bør præcisere, om oplysningerne er illustrative eller afspejler
de angivne præferencer og oplysninger. De repræsentative eksempler bør under alle omstændigheder ikke
være i modstrid med kravene i direktiv 2005/29/EF. Det er vigtigt, at det i ESIS gøres klart for forbruge-
ren, hvis det er relevant, at de årlige omkostninger i procent bygger på antagelser og kan ændre sig, såle-
des at forbrugerne kan tage hensyn til dette, når de sammenligner produkter. Det er vigtigt, at de årlige
omkostninger i procent tager hensyn til alle de udnyttede kreditmuligheder i kreditaftalen, hvad enten de
er udbetalt direkte til forbrugeren eller til en tredjemand på forbrugerens vegne.
(54) For at sikre overensstemmelse i beregningen af de årlige omkostninger i procent for forskellige typer
kredit bør de antagelser, der anvendes til beregning af samme typer kreditaftaler, generelt være ensartede.
I denne forbindelse bør antagelserne i Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. november 2011 om
ændring af del II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så vidt angår supple-
rende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent13), som ændrer antagelserne
til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent, medtages. Selv om alle antagelserne ikke
nødvendigvis finder anvendelse på de kreditaftaler, der findes i dag, er der stor produktinnovation i denne
sektor, så det er nødvendigt at have fastlagt antagelserne. Med henblik på beregningen af de årlige om-
kostninger i procent bør fastlæggelsen af den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyt-
tes, baseres på berettigede forventninger til den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest be-
nyttes af forbrugerne i forbindelse med den type produkt, der tilbydes af den pågældende kreditgiver. For
så vidt angår eksisterende produkter bør forventningen baseres på de seneste 12 måneder.
(55) Det er af afgørende betydning, at forbrugerens evne og tilbøjelighed til at tilbagebetale kreditten vur-
deres og kontrolleres, inden der indgås en kreditaftale. Denne vurdering af kreditværdigheden bør tage
hensyn til alle nødvendige og relevante faktorer, som kan påvirke forbrugerens evne til at tilbagebetale
kreditten i dens løbetid. Forbrugerens evne til at betale renter og afdrag på og helt at tilbagebetale kredit-
ten bør navnlig omfatte en vurdering af de fremtidige betalinger eller betalingsforøgelser, der er nødven-
dige på grund af negativ amortisering eller udskudte betalinger på hovedstolen eller af renter, og bør vur-
deres på baggrund af andre faste udgifter, gæld og andre finansielle forpligtelser samt indtægt, opsparing
og aktiver. Der bør tages rimeligt hensyn til fremtidige begivenheder i den foreslåede kreditaftales løbe-
tid, såsom en mindskelse af indtægten, hvis kreditperioden varer indtil efter pensioneringen, eller, hvis det
er relevant, en forøgelse af debitorrenten eller en negativ ændring af valutakursen. Selv om værdien af
den faste ejendom er et vigtigt element ved fastlæggelsen af det kreditbeløb, der kan bevilges til en for-
bruger i henhold til en sikret kreditaftale, bør vurderingen af kreditværdigheden fokusere på forbrugerens
evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen. Som følge heraf bør den mulighed, at vær-
dien af den faste ejendom overstiger kreditbeløbet eller kan stige i fremtiden, generelt ikke være en til-
strækkelig betingelse for at yde den pågældende kredit. Hvis formålet med en kreditaftale er at opføre fast
ejendom eller renovere en eksisterende fast ejendom, bør kreditgiver dog kunne tage hensyn til denne mu-
lighed. Medlemsstaterne bør kunne give yderligere vejledning om disse eller yderligere kriterier og om
metoder til at vurdere en forbrugers kreditværdighed, f.eks. ved at fastsætte grænser for belåningsprocen-
ten eller for forholdet mellem lån og indkomst, og bør opfordres til at gennemføre Rådet for Finansiel
Stabilitets principper for god praksis vedrørende optagelse af lån med pant i fast ejendom.
233
(56) Det kan være nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser om de forskellige elementer, der kan tag-
es i betragtning i vurderingen af kreditværdigheden i forbindelse med visse former for kreditaftaler. I for-
bindelse med kreditaftaler der vedrører en fast ejendom, hvori det udtrykkeligt angives, at den faste ejen-
dom ikke må anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af forbrugeren eller et af forbrugerens
familiemedlemmer (aftaler om køb med henblik på udlejning), bør medlemsstaterne f.eks. kunne beslutte
at præcisere, at der ved vurderingen af forbrugerens evne til at tilbagebetale kreditten tages hensyn til
fremtidige lejeindtægter. I de medlemsstater, hvor de nationale bestemmelser ikke indeholder en sådan
præcisering, kan kreditgivere beslutte at medtage en forsigtig vurdering af de fremtidige lejeindtægter.
Vurderingen af kreditværdighed bør ikke indebære overførsel af ansvar til kreditgiveren for forbrugerens
eventuelle senere manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
(57) Kreditgivers beslutning om at yde kreditten eller ej bør være i overensstemmelse med resultatet af
kreditværdighedsvurderingen. Kreditgivers mulighed for at overføre en del af kreditrisikoen til tredje-
mand bør f.eks. ikke føre til, at han ignorerer kreditværdighedsvurderingens konklusioner og tilbyder en
kreditaftale til en forbruger, som sandsynligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale kreditten. Med-
lemsstaterne bør kunne gennemføre dette princip ved at kræve, at de kompetente myndigheder træffer re-
levante foranstaltninger som led i tilsynsaktiviteterne og overvåger overholdelsen af kreditgivernes proce-
durer for vurdering af kreditværdighed. En positiv kreditværdighedsvurdering bør dog ikke udgøre en for-
pligtelse for kreditgiveren til at yde kredit.
(58) I overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet bør kreditværdighedsvurde-
ringen bygge på oplysninger om forbrugerens finansielle og økonomiske situation, herunder indtægt og
udgifter. Disse oplysninger kan indhentes fra forskellige kilder, herunder forbrugeren, og kreditgiveren
bør på passende vis kontrollere oplysningerne, inden kreditten ydes. Forbrugeren bør i denne forbindelse
give oplysningerne for at lette kreditværdighedsvurderingen, eftersom undladelse af at gøre dette sand-
synligvis vil medføre afslag på den kredit, som forbrugeren ønsker, medmindre oplysningerne kan ind-
hentes fra en anden kilde. Med forbehold af den private aftaleret bør medlemsstaterne sikre, at kreditgive-
re ikke kan bringe en kreditaftale til ophør, fordi de efter underskrivelsen af den blev klar over, at kredit-
værdighedsvurderingen blev foretaget på et ukorrekt grundlag som følge af ufuldstændige oplysninger på
vurderingstidspunktet. Dette bør imidlertid ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at give kreditgive-
re tilladelse til at bringe en kreditaftale til ophør, hvis det kan påvises, at forbrugeren bevidst gav unøjag-
tige eller forkerte oplysninger på tidspunktet for kreditværdighedsvurderingen eller forsætligt ikke gav
oplysninger, som ville have ført til en negativ kreditværdighedsvurdering, eller hvis der findes andre gyl-
dige grunde, der er forenelige med EU-retten. Selv om det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge for-
brugerne sanktioner for ikke at være i stand til at give visse oplysninger eller vurderinger eller for at be-
slutte at afbryde en ansøgningsproces med henblik på at få en kredit, bør medlemsstaterne kunne fastsætte
sanktioner, hvis en forbruger bevidst giver ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger for at opnå en posi-
tiv kreditværdighedsvurdering, navnlig hvis fuldstændige og korrekte oplysninger ville have ført til en ne-
gativ kreditværdighedsvurdering, og forbrugeren efterfølgende ikke kan opfylde aftalevilkårene.
(59) Anvendelse af en kreditdatabase er et nyttigt element i forbindelse med vurdering af kreditværdig-
hed. Nogle medlemsstater kræver, at kreditgivere vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag af
en søgning i den relevante database. Kreditgivere bør kunne søge i kreditdatabasen i kredittens løbetid for
udelukkende at kunne påvise og vurdere sandsynligheden for misligholdelse. En sådan anvendelse af kre-
ditdatabasen bør være omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at den anvendes til tid-
lig påvisning og styring af kreditrisikoen i forbrugerens interesse og ikke med henblik på oplysninger til
forretningsmæssige forhandlinger. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger14) bør forbrugere underrettes af kreditgivere om søgning i kre-
234
ditdatabasen, inden den foretages, og bør have ret til at få adgang til oplysninger om dem i en sådan kre-
ditdatabase for i givet fald at foretage berigtigelse af, slette eller blokere personoplysninger om dem, så-
fremt disse er unøjagtige eller er blevet behandlet ulovligt.
(60) For at hindre konkurrenceforvridning blandt kreditgivere bør det sikres, at alle kreditgivere, herunder
kreditinstitutter eller ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til be-
boelse, har adgang til alle offentlige og private kreditdatabaser om forbrugere på ikkediskriminerende vil-
kår. Sådanne vilkår bør derfor ikke omfatte et krav til kreditgivere om etablering som kreditinstitut. Ad-
gangsbetingelser, f.eks. gebyr for at få adgang til databasen eller krav om, at oplysninger til databasen
skal tilvejebringes på grundlag af gensidighed, bør fortsat finde anvendelse. Det bør stå medlemsstaterne
frit for at fastsætte, om kreditformidlere inden for deres område kan få adgang til sådanne databaser.
(61) Hvis et afslag på en kreditanmodning bygger på oplysninger fundet ved en søgning i en database
eller på mangel på data heri, bør kreditgiver underrette forbrugeren herom, give oplysninger om navnet på
den pågældende database og enhver anden oplysning, som kræves i direktiv 95/46/EF, således at forbru-
geren kan udøve sin ret til adgang og, når det er berettiget, foretage berigtigelse af, slette eller blokere de
deri behandlede personoplysninger om sig selv. Hvis et afslag på en kreditanmodning skyldes en negativ
vurdering af kreditværdigheden, bør kreditgiver uden unødig forsinkelse underrette forbrugeren om afsla-
get. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte, om de vil kræve, at kreditgivere skal give yderligere forkla-
ringer på årsagerne til afslaget. Kreditgiver bør imidlertid ikke være forpligtet til at give sådanne oplys-
ninger, hvis det er forbudt i henhold til anden EU-ret, f.eks. bestemmelser om hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme. Sådanne oplysninger bør ikke gives, hvis det strider mod den offentlige orden
eller den offentlige sikkerhed, f.eks. forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse af straffe-
lovsovertrædelser.
(62) Dette direktiv vedrører anvendelse af personoplysninger i forbindelse med vurdering af en forbrugers
kreditværdighed. For at sikre beskyttelse af personoplysninger bør direktiv 95/46/EF finde anvendelse på
databehandling, der foretages i forbindelse med sådanne vurderinger.
(63) Ydelse af rådgivning i form af en individuel anbefaling er en særskilt aktivitet, der kan, men ikke
skal, kombineres med andre aspekter af ydelse eller formidling af kredit. For at forbrugerne kan forstå
arten af de tjenester, som ydes, bør de derfor underrettes om, hvorvidt der ydes eller kan ydes rådgiv-
ningstjenester, og hvornår der ikke ydes rådgivningstjenester, og hvad disse omfatter. På grund af den be-
tydning, som forbrugerne tillægger anvendelsen af betegnelserne »rådgivning« og »rådgiver«, bør med-
lemsstaterne kunne forbyde anvendelse af disse eller lignende betegnelser, når der ydes rådgivningstjene-
ster til forbrugerne. Det bør sikres, at medlemsstaterne træffer sikkerhedsforanstaltninger, når rådgivning
beskrives som uafhængig, til sikring af, at de pågældende produkter og aflønningsordninger svarer til for-
brugernes forventninger til en sådan rådgivning.
(64) Leverandører af rådgivningstjenester bør overholde visse standarder for at sikre, at forbrugeren præ-
senteres for produkter, der passer til hans behov og forhold. Rådgivningstjenester bør baseres på en rime-
lig og tilstrækkeligt vidtgående analyse af de tilbudte produkter, hvis rådgivningstjenesterne ydes af kre-
ditgivere og bundne kreditformidlere, eller af de produkter, der findes på markedet, hvis rådgivningstjene-
sterne ydes af kreditformidlere, der ikke er bundet. De, der yder rådgivningstjenester, bør kunne speciali-
sere sig i visse nicheprodukter, såsom mellemfinansiering, forudsat at de overvejer en række produkter
inden for denne bestemte niche, og at det gøres klart for forbrugeren, at de er specialiseret i disse niche-
produkter. Under alle omstændigheder bør kreditgivere og kreditformidlere oplyse forbrugeren om, hvor-
vidt de kun rådgiver om deres egne produkter eller om et bredt udvalg af produkter på markedet, for at
sikre, at forbrugeren forstår grundlaget for en anbefaling.
235
(65) Rådgivningstjenester bør bygge på en passende forståelse af forbrugerens finansielle situation, præ-
ferencer og målsætninger på grundlag af de fornødne ajourførte oplysninger og rimelige antagelser om
risici i forbindelse med forbrugerens forhold i kreditaftalens løbetid. Medlemsstaterne bør kunne præcise-
re, hvordan et givet produkts egnethed skal vurderes i forbindelse med ydelse af rådgivningstjenester.
(66) En forbrugers evne til at tilbagebetale en kredit, inden kreditaftalen udløber, kan spille en vigtig rolle
for at fremme konkurrencen på det indre marked og EU-borgernes frie bevægelighed samt for at bidrage
til at tilvejebringe den fleksibilitet i kreditaftalers løbetid, der er nødvendig for at fremme finansiel stabili-
tet i overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet. Der findes imidlertid væ-
sentlige forskelle mellem de nationale principper og betingelser, i henhold til hvilke forbrugerne har evne
til at tilbagebetale deres kredit, og de betingelser, på hvilke en sådan indfrielse før tiden kan finde sted. På
trods af forskelligartetheden i mekanismerne bag realkreditfinansiering og det eksisterende produktudvalg
er det væsentligt på EU-plan at have visse standarder for førtidig indfrielse af kredit for at sikre, at forbru-
gerne har mulighed for at frigøre sig for deres forpligtelser inden den aftalte dato i kreditaftalen og mulig-
hed for at sammenligne tilbud med henblik på at finde de bedste produkter i forhold til deres behov. Med-
lemsstaterne bør derfor enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom aftalebestemmelser, sikre,
at forbrugerne har ret til førtidig indfrielse. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne definere betingelserne
for udøvelse af en sådan ret. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden,
forskellig behandling, afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller restriktioner med hen-
syn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves. Hvis førtidig indfrielse sker i en periode, for
hvilken der er aftalt fast forrentning, kan udøvelsen af denne ret gøres betinget af, at der foreligger en
legitim interesse hos forbrugeren som fastsat af medlemsstaten. En sådan legitim interesse kan f.eks. op-
stå i tilfælde af skilsmisse eller arbejdsløshed. De betingelser, som medlemsstaterne fastsætter, bør kunne
omfatte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektivt begrundet kompensation for eventuelle omkost-
ninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af kreditten. I tilfælde, hvor medlemsstaterne fast-
sætter, at kreditgiver har ret til kompensation, bør en sådan kompensation være en rimelig og objektivt
begrundet kompensation for eventuelle omkostninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af
kreditten, i overensstemmelse med de nationale regler om kompensation. Kompensationen bør ikke over-
stige kreditgivers økonomiske tab.
(67) Det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed til at gøre det klart for forbrugerne,
hvilken form for forpligtelser der indgås med henblik på at opretholde den finansielle stabilitet, og hvor
der i kreditaftalens løbetid er fleksibilitet. Forbrugerne bør modtage oplysninger om debitorrenten i aftale-
forholdets løbetid og forud for aftaleindgåelsen. Medlemsstaterne bør kunne opretholde eller indføre be-
grænsninger med hensyn til eller forbud mod kreditgivers ensidige ændringer af debitorrenten. Medlems-
staterne bør kunne fastsætte, at forbrugeren har ret til at modtage en ajourført amortiseringstabel, hvis de-
bitorrenten ændres.
(68) Selv om kreditformidlere spiller en central rolle med hensyn til distribution af kreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse i Unionen, er der fortsat væsentlige forskelle mellem de nationale
bestemmelser om udøvelse af virksomhed som kreditformidler og om tilsyn med kreditformidlere, som
skaber hindringer for etablering og udøvelse af virksomhed som kreditformidler på det indre marked.
Kreditformidlernes manglende mulighed for frit at udøve virksomhed i Unionen hindrer det indre marked
for kreditaftaler vedrørende fast ejendom til beboelse i at fungere ordentligt. Under hensyntagen til de for-
skellige aktører, der er involveret i kreditformidling, er det væsentligt med visse standarder på EU-plan
for at sikre en høj grad af professionalisme og service.
69) Før kreditformidlere kan udøve deres aktiviteter, bør de være underlagt en adgangsproces ved den
kompetente myndighed i deres hjemland, og underlægges løbende tilsyn for at sikre, at de opfylder stren-
ge faglige krav i det mindste til kompetence, godt omdømme og erhvervsansvarsforsikring. Sådanne krav
236
bør som minimum finde anvendelse på kreditinstitutplan. Medlemsstaterne kan imidlertid præcisere, om
sådanne krav om adgang gælder for kreditformidlerens enkelte arbejdstagere. Hjemlandet kan fastsætte
yderligere krav, f.eks. at kreditformidlerens aktionærer har et godt omdømme, eller at en bunden kredit-
formidler kun kan være bundet til én kreditgiver, hvis disse krav er forholdsmæssige og forenelige med
den øvrige EU-ret. Der bør optages relevante oplysninger om kreditformidlere, der er givet adgang, i et
offentligt register. Bundne kreditformidlere, som udelukkende samarbejder med én kreditgiver under den-
nes fulde og ubetingede ansvar, bør have mulighed for at gives adgang af den kompetente myndighed
under ledelse af den kreditgiver, på hvis vegne de handler. Medlemsstaterne bør have ret til at bevare eller
indføre begrænsninger med hensyn til visse kreditformidleres retlige form, således at de udelukkende må
handle som juridiske personer eller som fysiske personer. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte, om
alle kreditformidlere optages i ét register, eller om der kræves forskellige registre, afhængigt af om kredit-
formidleren er bundet eller fungerer som uafhængig kreditformidler. Desuden bør medlemsstaterne frit
kunne bevare eller indføre begrænsninger med hensyn til muligheden for, at kreditformidlere, der er bun-
det til en eller flere kreditgivere, kan opkræve gebyrer af forbrugerne.
(70) I nogle medlemsstater kan kreditformidlere beslutte at anvende udpegede repræsentanter til at udøve
aktiviteter på deres vegne. Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende den specifikke ordning for
udpegede repræsentanter i dette direktiv. Medlemsstaterne bør dog frit kunne beslutte ikke at indføre en
sådan ordning eller at tillade, at andre enheder spiller en rolle, der er sammenlignelig med udpegede re-
præsentanters rolle, forudsat at disse enheder er omfattet af den samme ordning som kreditformidlerne.
Reglerne for udpegede repræsentanter i dette direktiv forpligter ikke medlemsstaterne til at tillade, at ud-
pegede repræsentanter udøver virksomhed på deres område, medmindre sådanne udpegede repræsentanter
anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
(71) For at sikre, at de kompetente myndigheder fører effektivt tilsyn med kreditformidlere, bør en kredit-
formidler, der er en juridisk person, gives adgang i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En kreditformidler, der ikke er en juridisk person, bør gives adgang i den medlemsstat, hvor
dens hovedkontor ligger. Desuden bør medlemsstaterne kræve, at en kreditformidlers hovedkontor altid
ligger i den medlemsstat, som er kreditformidlerens hjemland, og hvor den faktisk udøver virksomhed.
(72) Kravene for at give adgang bør give kreditformidlere ret til at udøve virksomhed i andre medlemssta-
ter i overensstemmelse med principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, forud-
sat at der har fundet behørig underretning sted mellem de kompetente myndigheder. Selv i tilfælde, hvor
medlemsstaterne beslutter at give alle ansatte hos kreditformidleren adgang, bør meddelelsen om hensig-
ten om at levere tjenesteydelser tage udgangspunkt i kreditformidleren frem for den enkelte arbejdstager.
Selv om dette direktiv udstikker de rammer, inden for hvilke alle kreditformidlere, der er givet adgang,
herunder de kreditformidlere, der er bundet til kun én kreditgiver, kan udøve virksomhed i hele Unionen,
udstikker dette direktiv ikke sådanne rammer for udpegede repræsentanter. I sådanne tilfælde skal de ud-
pegede repræsentanter, der ønsker at udøve virksomhed i en anden medlemsstat, opfylde kravene for at
give kreditformidlere adgang i dette direktiv.
(73) I nogle medlemsstater kan kreditformidlere udøve deres aktiviteter i forbindelse med kreditaftaler,
der tilbydes af ikkekreditinstitutter og kreditinstitutter. Kreditformidlere, der er givet adgang, bør i prin-
cippet kunne udøve virksomhed i hele Unionen. Adgang, der er givet af de kompetente myndigheder i
hjemlandet, bør dog ikke tillade, at kreditformidlere yder deres tjenester i forbindelse med kreditaftaler,
der tilbydes af ikkekreditinstitutter til en forbruger i en medlemsstat, hvor sådanne ikkekreditinstitutter
ikke må udøve virksomhed.
(74) Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte, at personer, der som led i deres erhvervsmæssi-
ge virksomhed kun lejlighedsvis udøver kreditformidlingsaktiviteter, f.eks. advokater eller notarer, ikke er
237
omfattet af adgangsproceduren i dette direktiv, forudsat at en sådan erhvervsmæssig virksomhed er om-
fattet af lovbestemmelser, der ikke udelukker, at der lejlighedsvis udøves kreditformidlingsaktiviteter. En
sådan undtagelse fra adgangsproceduren i dette direktiv bør dog føre til, at sådanne personer ikke kan dra-
ge fordel af pasordningen i dette direktiv. Personer, der som led i deres erhvervsmæssige virksomhed blot
lejlighedsvis præsenterer en forbruger for en kreditgiver eller en kreditformidler eller henviser forbruge-
ren til en sådan, f.eks. ved at meddele forbrugeren, at der findes en bestemt kreditgiver eller kreditformid-
ler eller en type produkt hos den pågældende kreditgiver eller kreditformidler, men ikke reklamerer yder-
ligere for eller deltager i forelæggelsen af afgivelsen af tilbud om det forberedende arbejde i forbindelse
med eller indgåelsen af kreditaftalen, bør ikke anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv. Lån-
tagere, der blot overfører en kreditaftale til en forbruger ved subrogation uden at udøve andre kreditfor-
midlingsaktiviteter, bør heller ikke anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
(75) For at sikre lige betingelser for kreditgivere og fremme finansiel stabilitet og i forventning om yderli-
gere harmonisering bør medlemsstaterne sikre, at der findes hensigtsmæssige foranstaltninger til at give
adgang for og føre tilsyn med ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør dette direktiv ikke fastlægge
detaljerede betingelser for at give adgang for og føre tilsyn med kreditgivere, som tilbyder kreditaftaler,
og som ikke er kreditinstitutter, jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber15). An-
tallet af sådanne institutter, som er aktive i Unionen i øjeblikket, er begrænset, især siden finanskrisen, og
det samme gælder deres markedsandel og antallet af medlemsstater, hvor de er aktive. Af samme grund
bør der ikke fastsættes bestemmelser om indførelse af en pasordning for sådanne institutter.
(76) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser,
der vedtages i medfør af dette direktiv, og sikre, at de gennemføres. Valget af sanktioner er fortsat op til
medlemsstaterne, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
(77) Forbrugerne bør have adgang til udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer i forbindelse med
tvister, der måtte opstå på grundlag af de rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt i dette direktiv, mel-
lem kreditgivere og forbrugere såvel som mellem kreditformidlere og forbrugere. Medlemsstaterne bør
sørge for, at deltagelse i sådanne alternative tvistbilæggelsesprocedurer ikke er frivillig for kreditgivere
og kreditformidlere. For at sikre, at alternative tvistbilæggelsesprocedurer fungerer tilfredsstillende i til-
fælde af tværnational aktivitet, bør medlemsstaterne kræve og tilskynde til, at organer med ansvar for
udenretslig klage- og tvistbilæggelse samarbejder. I denne forbindelse bør medlemsstaternes udenretslige
klage- og tvistbilæggelsesorganer tilskyndes til at deltage i Fin-Net, der er et finansielt tvistbilæggelses-
netværk af nationale udenretslige ordninger, som er ansvarlige for at bilægge tvister mellem forbrugere og
udbydere af finansielle tjenester.
(78) For at sikre konsekvent harmonisering og for at tage højde for udviklingen på markederne for kredit-
aftaler eller udviklingen inden for kreditprodukter eller i de økonomiske forhold og for yderligere at præ-
cisere visse krav i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i over-
ensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af standardformuleringen eller instruktio-
nerne vedrørende udfyldning af ESIS og ændring af bemærkningerne eller ajourføring af antagelserne,
der anvendes i forbindelse med beregningen af de årlige omkostninger i procent. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertni-
veau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge
for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet.
238
(79) For at lette kreditformidleres mulighed for at levere deres tjenesteydelser på tværs af grænserne og af
hensyn til samarbejde, informationsudveksling og tvistbilæggelse mellem de kompetente myndigheder
bør de kompetente myndigheder med ansvar for at give kreditformidlere adgang være de myndigheder,
der handler under den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)16), eller andre nationale myndig-
heder, forudsat at de samarbejder med de myndigheder, der handler under EBA med henblik på at vareta-
ge deres opgaver i henhold til dette direktiv.
(80) Medlemsstaterne bør udpege de kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre håndhævelsen
af dette direktiv, og sørge for, at de har de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser samt
tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage deres opgaver. De kompetente myndigheder kan for så vidt
angår visse aspekter af dette direktiv indbringe en sag for en domstol, der er kompetent til at træffe en
retsafgørelse, herunder i givet fald ved appel. Dette kan gøre det muligt for medlemsstaterne at overlade
håndhævelsen af disse bestemmelser til ovennævnte organer og domstolene, navnlig hvis bestemmelserne
i dette direktiv er gennemført i civilretten. Medlemsstaterne bør kunne udpege forskellige kompetente
myndigheder til at håndhæve direktivets vidtrækkende forpligtelser. I forbindelse med nogle bestemmel-
ser kan medlemsstaterne f.eks. udpege de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelse af
forbrugerbeskyttelse, hvorimod de i forbindelse med andre bestemmelser kan beslutte at udpege tilsynsfø-
rende. Muligheden for at udpege forskellige kompetente myndigheder bør ikke berøre forpligtelsen til lø-
bende tilsyn og samarbejde mellem de kompetente myndigheder som fastsat i dette direktiv.
(81) Det er nødvendigt at undersøge, om dette direktiv fungerer efter hensigten, og om det lykkes at etab-
lere et indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området for kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse. Revisionen bør bl.a. omfatte en vurdering af overholdelsen og virkningen
af dette direktiv, en vurdering af, om direktivets anvendelsesområde fortsat er hensigtsmæssigt, en analy-
se af ikkekreditinstitutters levering af kreditaftaler, en vurdering af behovet for yderligere foranstaltnin-
ger, herunder en pasordning for ikkekreditinstitutter og en undersøgelse af nødvendigheden af at indføre
yderligere rettigheder og forpligtelser i fasen efter indgåelse af en kreditaftale.
(82) En indsats fra medlemsstaternes side alene vil sandsynligvis medføre forskellige sæt regler, hvilket
kan underminere eller skabe nye hindringer for det indre markeds funktion. Målet for dette direktiv, nem-
lig oprettelsen af et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse med en høj grad af forbrugerbeskyttelse kan ikke i tilstrækkelig grad kan nås af
medlemsstaterne og kan derfor mere effektivt nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltnin-
ger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(83) Medlemsstaterne kan beslutte at gennemføre visse aspekter, der er omfattet af dette direktiv, i den
nationale lovgivning ved forsigtighedsbestemmelser, f.eks. vurderingen af forbrugerens kreditværdighed,
hvorimod andre gennemføres i lovgivningen om svig samt i civil- og strafferetten, f.eks. forpligtelserne
for den ansvarlige låntager.
(84) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor der er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
239
(85) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav den 25. juli 2011 udtalelse18) på grundlag
af artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinsti-
tutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger19) —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL 1
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastlægger en fælles ramme for visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om aftaler om forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse, herunder en forpligtelse til at foretage en vurdering af kreditværdigheden inden ydelsen
af kreditten som grundlag for udviklingen af effektive standarder for kreditgivning i forbindelse med fast
ejendom til beboelse i medlemsstaterne, og for visse forsigtigheds- og tilsynskrav, herunder vedrørende
etablering som og tilsyn med kreditformidlere, udpegede repræsentanter og ikkekreditinstitutter.
Artikel 2
Harmoniseringsniveau
1. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører strengere bestem-
melser for at beskytte forbrugerne, forudsat at sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med deres
forpligtelser i henhold til EU-retten.
2. Uanset stk. 1 opretholder eller indfører medlemsstaterne ikke i national ret bestemmelser, der fraviger
dem, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, og bilag II, del A, med hensyn til standardoplysninger forud for
aftaleindgåelsen via et europæisk standardiseret informationsblad (»ESIS«), og artikel 17, stk. 1-5, 7 og 8,
samt bilag I med hensyn til en fælles og konsekvent EU-standard for beregning af de årlige omkostninger
i procent.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på:
a) kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der al-
mindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret
i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse, og
b) kreditaftaler, som har til formål at erhverve eller bevare ejendomsretten til grundarealer eller til eksi-
sterende eller projekterede bygninger.
2. Dette direktiv gælder ikke for:
a) kreditaftaler med friværdibelåning, hvor kreditgiver:
i) udbetaler et engangsbeløb, periodiske betalinger eller andre former for kreditudbetaling til gen-
gæld for et beløb, der stammer fra fremtidigt salg af en fast ejendom til beboelse eller en rettig-
hed i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og
240
ii) ikke kræver tilbagebetaling af kreditten, før en eller flere anførte livsbegivenheder indtræffer for
forbrugeren som defineret af medlemsstaterne, medmindre forbrugeren overtræder sine kontrakt-
mæssige forpligtelser, hvilket giver kreditgiver ret til at ophæve kreditaftalen
b) kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til hans ansatte som led i en bibeskæftigelse, og
hvor en sådan kreditaftale er rentefri eller med årlige omkostninger i procent, der er lavere end dem
på markedet, og som ikke tilbydes offentligheden i almindelighed
c) kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger end dem, der er direkte for-
bundet med sikringen af kreditten
d) kreditaftaler i form af kassekredit, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden en måned
e) kreditaftaler, som er resultatet af et forlig indgået for retten eller et andet ved lov beføjet organ
f) kreditaftaler, der vedrører omkostningsfri udskudt betaling af en eksisterende gæld, og som ikke fal-
der ind under anvendelsesområdet for stk. 1, litra a).
3. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om ikke at anvende:
a) artikel 11, artikel 14 og bilag II i forbindelse med de forbrugerkreditaftaler, der er sikret ved pant eller
ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejen-
dom til beboelse, og hvis formål ikke er at erhverve eller bevare rettigheden til fast ejendom til bebo-
else, forudsat at medlemsstaterne i forbindelse med sådanne kreditaftaler anvender artikel 4 og 5 i og
bilag II og III til direktiv 2008/48/EF.
b) dette direktiv på kreditaftaler i forbindelse med en fast ejendom, hvis kreditaftalen fastsætter, at den
faste ejendom ikke på noget tidspunkt kan anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af
forbrugeren eller et af forbrugerens familiemedlemmer, men skal anvendes som hus, lejlighed eller et
andet bopælssted på grundlag af en lejeaftale
c) dette direktiv på kreditaftaler, som vedrører kreditter til en begrænset offentlighed i henhold til en
lovbestemmelse med et almennyttigt sigte og rentefrit eller til en lavere debitorrente end den gælden-
de markedsrente eller på andre vilkår, som er mere fordelagtige for forbrugeren end de gældende
markedsvilkår, og til en debitorrente, der ikke er højere end den gældende markedsrente
d) dette direktiv på foreløbige lån
e) dette direktiv på kreditaftaler, hvor kreditgiver er en organisation, der hører ind under anvendelses-
området for artikel 2, stk. 5, i direktiv 2008/48/EF.
4. De medlemsstater, som benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra b), sikrer, at der
anvendes en hensigtsmæssig ramme på nationalt plan for denne type kredit.
5. De medlemsstater, som benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra c) eller e), sikrer,
at der anvendes hensigtsmæssige alternative ordninger, som sikrer, at forbrugerne rettidigt får oplysninger
om hovedtræk, risici og omkostninger ved sådanne kreditaftaler i fasen forud for aftaleindgåelse, og at
markedsføringen af sådanne kreditaftaler er rimelig, entydig og ikke vildledende.
Artikel 4
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forbruger«: enhver forbruger som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF
2) »kreditgiver«: en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit, der falder
ind under anvendelsesområdet for artikel 3, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed
3) »kreditaftale«: en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en
forbruger kredit, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3 i form af udskudt betaling,
lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet
241
4) »accessorisk tjenesteydelse«: en tjenesteydelse, som tilbydes forbrugeren i forbindelse med kreditaf-
talen
5) »kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der ikke optræder som kreditgiver eller notar og
ikke enten direkte eller indirekte blot præsenterer en forbruger for en kreditgiver eller kreditformid-
ler, og som mod et vederlag, der kan antage form af penge eller en anden aftalt form for finansiel
modydelse, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed:
a) præsenterer eller tilbyder kreditaftaler til forbrugere
b) bistår forbrugere med at udføre andet forberedende arbejde eller anden administration forud for
aftaleindgåelse i forbindelse med kreditaftaler end det, der er omhandlet i litra a), eller
c) indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgivers vegne
6) »gruppe«: en gruppe af kreditgivere, som skal konsolideres med henblik på udarbejdelse af konsoli-
derede regnskaber som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former20)
7) »bunden kreditformidler«: enhver kreditformidler, der handler på vegne af følgende og på deres
fulde og ubetingede ansvar:
a) kun én kreditgiver
b) kun én gruppe eller
c) et antal kreditgivere eller grupper, der ikke repræsenterer et flertal af markedet
8) »udpeget repræsentant«: en fysisk eller juridisk person, som udfører de i nr. 5) omhandlede aktivite-
ter, og som handler på vegne af kun én kreditformidler og på dennes fulde og ubetingede ansvar
9) »kreditinstitut«: et kreditinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU)
nr. 575/2013
10) »ikkekreditinstitut«: en kreditgiver, som ikke er et kreditinstitut
11) »personale«:
a) enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller kreditformidler, og som er direkte involve-
ret i de af dette direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til forbrugerne i forbindelse med
de af dette direktiv omfattede aktiviteter
b) enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget repræsentant og har kontakt til forbrugerne i
forbindelse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter
c) enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsyn med de fysiske personer, der er omhand-
let i litra a) og b)
12) »samlet kreditbeløb«: det samlede kreditbeløb som defineret i artikel 3, litra l), i direktiv 2008/48/EF
13) »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten«: alle omkostninger i forbindelse med
kreditten, som forbrugeren skal betale, som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF, her-
under omkostninger i forbindelse med ejendomsvurdering, hvis en sådan vurdering er nødvendig for
at opnå kreditten, men ikke tinglysningsomkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendoms-
retten til fast ejendom. De omfatter ikke de omkostninger, som forbrugeren skal betale i forbindelse
med misligholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i kreditaftalen
14) »samlet beløb, der skal betales af forbrugeren«: hele det beløb, som forbrugeren skal betale, som de-
fineret i artikel 3, litra h), i direktiv 2008/48/EF
15) »årlige omkostninger i procent«: de samlede omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kredit-
ten udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb, herunder i givet fald de omkostninger, der er
nævnt i artikel 17, stk. 2, som på årsbasis svarer til nutidsværdien af alle fremtidige eller eksisteren-
de forpligtelser (udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger), der er aftalt mel-
lem kreditgiver og forbruger
16) »debitorrente«: den rente, som debitor skal betale, som defineret i artikel 3, litra j), i direktiv
2008/48/EF
242
17) »vurdering af kreditværdigheden«: en evaluering af udsigten til, at gældsforpligtelsen som følge af
kreditaftalen kan opfyldes
18) »varigt medium«: det varige medium som defineret i artikel 3, litra m), i direktiv 2008/48/EF
19) »hjemland«:
a) hvis kreditgiver eller kreditformidler er en fysisk person, den medlemsstat, hvor hans hovedkon-
tor er beliggende
b) hvis kreditgiver eller kreditformidler er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den pågælden-
de har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den pågældende i henhold til sin nationale ret
ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor den pågældendes hovedkontor
er beliggende
20) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor kreditgiver eller kreditformidler har en fi-
lial, eller hvorfra der leveres tjenesteydelser
21) »rådgivningstjenester«: personlige anbefalinger til en forbruger, som vedrører en eller flere transak-
tioner i forbindelse med kreditaftaler, og som er en aktivitet, der er uafhængig af ydelsen af kreditten
og de kreditformidlingsaktiviteter, der er anført i nr. 5)
22) »kompetent myndighed«: en myndighed, der i overensstemmelse med artikel 5 udpeges som kompe-
tent af en medlemsstat
23) »foreløbigt lån«: en kreditaftale, som enten er uden fast løbetid, eller hvor kreditten skal tilbagebeta-
les inden 12 måneder, og som anvendes af forbrugeren som en midlertidig finansieringsløsning i for-
bindelse med overgangen til en anden finansiel ordning for den faste ejendom
24) »eventual- eller garantiforpligtelse«: en kreditaftale, der fungerer som en garanti for en anden sær-
skilt, men accessorisk transaktion, og hvor den kapital, der er stillet sikkerhed for i form af fast ejen-
dom, kun udnyttes, hvis en begivenhed eller begivenheder, der er anført i aftalen, indtræffer
25) »værdibaseret kreditaftale«: en kreditaftale, hvor den kapital, der skal tilbagebetales, er baseret på en
kontraktligt fastsat procentdel af værdien af den faste ejendom på tidspunktet for tilbagebetalingen
eller tilbagebetalingerne af kapitalen
26) »kombinationssalg«: tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med andre særskilte finansielle
produkter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen ikke stilles individuelt til rådighed for forbrugeren
27) »pakkesalg«: tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med andre særskilte finansielle pro-
dukter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen også stilles individuelt til rådighed for forbrugeren,
men ikke nødvendigvis på samme betingelser eller vilkår, som når den indgår i pakken med accesso-
riske tjenesteydelser
28) »lån i udenlandsk valuta«: en kreditaftale, hvor kreditten er:
a) udstedt i en anden valuta end den, som forbrugeren modtager indtægten i eller den, som de akti-
ver, som forbrugeren besidder og hvoraf kreditten skal tilbagebetales, er lydende på, eller
b) udstedt i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosiddende.
Artikel 5
Kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger de nationale kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre gennem-
førelsen og håndhævelsen af dette direktiv, og sørger for, at de har de nødvendige undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser samt tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage deres opgaver effektivt.
De myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, er enten offentlige myndigheder eller organer, der er
anerkendt i den nationale ret eller af offentlige myndigheder, som udtrykkeligt har beføjelse hertil efter
national ret. De må ikke være kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og alle personer, der arbejder eller har arbej-
det for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndig-
243
heders vegne, har tavshedspligt. De fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv,
må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form,
medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af strafferetten eller dette direktiv. Dette er imidlertid
ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med den nationale ret samt EU-
retten udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger.
3. Medlemsstaterne sørger for, at de myndigheder, der er udpeget som kompetente med hensyn til at
sikre gennemførelsen og håndhævelsen af artikel 9, 29, 32, 33, 34 og 35 i dette direktiv, er en af eller
begge følgende:
a) kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010
b) andre myndigheder end de kompetente myndigheder, der er omhandlet i litra a), forudsat at den natio-
nale lovgivning eller administrative bestemmelser kræver, at disse myndigheder samarbejder med de
kompetente myndigheder, der er omhandlet i litra a), når det er nødvendigt med henblik på at vareta-
ge deres opgaver efter dette direktiv, herunder med det formål at samarbejde med Den Europæiske
Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), som krævet efter dette direktiv.
4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EBA om udpegelsen af kompetente myndigheder og
eventuelle ændringer heraf og anfører enhver fordeling af de respektive opgaver mellem forskellige kom-
petente myndigheder. Den første underretning foretages snarest muligt og senest den 21. marts 2016.
5. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser i henhold til national ret enten:
a) direkte under deres egen myndighed eller under de retlige myndigheders tilsyn eller
b) ved at indbringe sagen for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse, herun-
der i givet fald ved appel, hvis anmodningen om at træffe den nødvendige afgørelse ikke giver resul-
tat, undtagen i forbindelse med artikel 9, 29, 32, 33, 34 og 35.
6. Hvis der er to eller flere kompetente myndigheder på en medlemsstats område, sørger medlemsstaten
for, at deres respektive opgaver er klart definerede, og at der er et tæt samarbejde mellem disse myndighe-
der, således at de er i stand til at varetage deres respektive opgaver effektivt.
7. Kommissionen offentliggør mindst en gang om året i Den Europæiske Unions Tidende en liste over
de kompetente myndigheder og ajourfører løbende listen på sin hjemmeside.
KAPITEL 2
FORMIDLING AF FINANSIEL VIDEN
Artikel 6
Formidling af finansiel viden til forbrugerne
1. Medlemsstaterne fremmer foranstaltninger, der støtter formidlingen af viden til forbrugerne vedrøren-
de ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, særlig i forbindelse med aftaler om lån med pant i fast ejen-
dom. Det er nødvendigt at give klare og generelle oplysninger om kreditydelsesprocessen for at vejlede
forbrugerne, navnlig dem, der optager et lån med pant i fast ejendom for første gang. Det er også nødven-
digt at give oplysninger om den vejledning, som forbrugerorganisationer og nationale myndigheder kan
give forbrugere.
2. Kommissionen offentliggør en vurdering af den formidling af finansiel viden, som forbrugerne har
adgang til i medlemsstaterne, og identificerer eksempler på bedste praksis, som kan udvikles yderligere
med henblik på at øge forbrugernes kendskab til finansielle forhold.
244
KAPITEL 3
BETINGELSER FOR KREDITGIVERE, KREDITFORMIDLERE OG UDPEGEDE REPRÆ-
SENTANTER
Artikel 7
Forpligtelser med hensyn til god skik ved ydelsen af forbrugerkredit
1. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant over for for-
brugerne handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne udformer kreditprodukter,
eller bevilger, formidler eller yder rådgivningstjenester om kredit og i givet fald accessoriske tjeneste-
ydelser, eller når der indgås en kreditaftale, under hensyntagen til forbrugerens rettigheder og interesser.
For så vidt angår bevilling, formidling eller ydelse af rådgivningstjenester vedrørende kredit baseres akti-
viteterne på oplysninger om forbrugerens forhold og eventuelle specifikke krav, som forbrugeren har
fremsat, og på rimelige antagelser med hensyn til risici for forbrugerens situation i kreditaftalens løbetid.
For så vidt angår ydelse af rådgivningstjenester baseres aktiviteten desuden på de oplysninger, der kræves
i henhold til artikel 22, stk. 3, litra a).
2. Medlemsstaterne sikrer, at den måde, hvorpå kreditgiverne aflønner deres personale og kreditformid-
lere, og den måde, hvorpå kreditformidlerne aflønner deres personale og udpegede repræsentanter, ikke er
til hinder for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 1.
3. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere, når de udformer og anvender aflønningspolitikker for perso-
nale, der varetager vurderingen af kreditværdighed, overholder følgende principper på en måde og i et
omfang, der svarer til deres størrelse og interne organisation samt arten, omfanget og kompleksiteten af
deres aktiviteter:
a) aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring og
tilskynder ikke til risikotagning, som overskrider kreditgivers risikotoleranceniveau
b) aflønningspolitikken er i overensstemmelse med kreditgivers forretningsstrategi, målsætninger, vær-
dier og langsigtede interesser og omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, navnlig
ved at sikre, at aflønning ikke er betinget af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger.
4. Medlemsstaterne sikrer, at aflønningsstrukturen for det involverede personale, når kreditgivere, kre-
ditformidlere eller udpegede repræsentanter yder rådgivningstjenester, ikke påvirker personalets evne til
at handle i forbrugerens bedste interesse og navnlig ikke er betinget af salgsmål. For at nå dette mål kan
medlemsstaterne desuden forbyde kreditgiver at betale provision til kreditformidler.
5. Medlemsstaterne kan forbyde eller indføre begrænsninger med hensyn til betalinger fra en forbruger
til en kreditgiver eller kreditformidler inden indgåelsen af kreditaftalen.
Artikel 8
Forpligtelse til at give forbrugerne oplysninger omkostningsfrit
Medlemsstaterne sikrer, at der, når oplysninger gives til forbrugerne i overensstemmelse med kravene i
dette direktiv, meddeles sådanne oplysninger uden omkostninger for forbrugeren.
Artikel 9
Krav til personalets viden og kompetencer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter kræver, at deres
personale besidder og ajourfører et hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med hensyn til at ud-
forme, tilbyde og bevilge kreditaftaler, udøvelse af kreditformidlingsaktiviteter som anført i artikel 4,
245
nr. 5), eller ydelse af rådgivningstjenester. Hvis indgåelsen af en kreditaftale omfatter en accessorisk tje-
nesteydelse, skal der også kræves et passende viden- og kompetenceniveau i forbindelse med den acces-
soriske tjenesteydelse.
2. Med undtagelse af de i stk. 3 omhandlede tilfælde fastsætter hjemlandene minimumskrav til den vi-
den og de kompetencer, som kreditgivers, kreditformidlers og udpegede repræsentanters personale skal
have i overensstemmelse med principperne i bilag III.
3. Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine tjenester på én eller flere andre medlemsstaters
område:
i) gennem en filial, er værtslandet ansvarligt for at fastsætte minimumskravene til den viden og de
kompetencer, som filialens personale skal have
ii) som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, er hjemlandet ansvarligt for at fastsætte minimums-
kravene til den viden og de kompetencer, som personalet skal have i overensstemmelse med bilag
III. Værtslandene kan dog fastsætte minimumskrav til viden og kompetencer i forbindelse med de
krav, der er omhandlet i bilag III, stk. 1, litra b), c), e) og f).
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med overholdelsen af kravene i
stk. 1, og at de kompetente myndigheder har beføjelse til at kræve, at kreditgivere, kreditformidlere og
udpegede repræsentanter fremlægger den dokumentation, som den kompetente myndighed finder nødven-
dig for at muliggøre dette tilsyn.
5. Med henblik på et effektivt tilsyn med de kreditgivere og kreditformidlere, der som led i den fri ud-
veksling af tjenesteydelser yder deres tjenester på en anden medlemsstats område, arbejder de kompetente
myndigheder i værts- og hjemlandene tæt sammen for at sikre et effektivt tilsyn med og en effektiv hånd-
hævelse af værtslandets minimumskrav til viden og kompetencer. Med henblik herpå kan de uddelegere
opgaver og ansvarsområder til hinanden.
KAPITEL 4
INFORMATION OG PRAKSIS FORUD FOR INDGÅELSE AF KREDITAFTALEN
Artikel 10
Generelle bestemmelser om reklame og markedsføring
Medlemsstaterne kræver, at reklame- og markedsføringsmeddelelser om kreditaftaler er rimelige, enty-
dige og ikke vildledende, jf. dog direktiv 2005/29/EF. Det forbydes især at anvende en ordlyd, der kan
skabe forkerte forventninger hos forbrugeren til en kredits tilgængelighed eller omkostninger.
Artikel 11
Standardoplysninger, der skal indgå i reklame
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver reklame for kreditaftaler, der angiver en rentesats eller talstørrelser
vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, indeholder standardoplysninger i over-
ensstemmelse med denne artikel.
Medlemsstaterne kan imidlertid fastsætte, at første afsnit ikke finder anvendelse, hvis den nationale ret
kræver angivelse af de årlige omkostninger i procent ved reklame for kreditaftaler, der ikke angiver en
rentesats eller nogen talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, jf.
første afsnit.
2. Standardoplysningerne skal klart, præcist og på en fremtrædende plads angive:
a) kreditgivers eller i påkommende tilfælde kreditformidlers eller en udpeget repræsentants identitet
246
b) at kreditaftalen, hvor det er relevant, vil være sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikker-
hedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboel-
se, eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse
c) debitorrenten, og hvorvidt den er fast eller variabel eller en kombination af begge dele, tillige med
oplysninger om de gebyrer, der indgår i omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten
d) det samlede kreditbeløb
e) de årlige omkostninger i procent, som i en reklame bør have en mindst lige så fremtrædende placering
som enhver rente
f) kreditaftalens løbetid, hvor det er relevant
g) afdragenes størrelse, hvor det er relevant
h) det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, hvis det er relevant
i) antallet af afdrag, hvis det er relevant.
j) hvor det er relevant, en advarsel om, at eventuelle udsving i valutakursen kan påvirke det beløb, der
skal betales af forbrugeren.
3. Oplysningerne angivet i stk. 2, bortset fra de i litra a), b) eller j) anførte, skal angives ved hjælp af et
repræsentativt eksempel og under hele forløbet følge det pågældende repræsentative eksempel. Medlems-
staterne vedtager kriterier for fastsættelse af et repræsentativt eksempel.
4. Såfremt indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse, navnlig en forsikring, er obligato-
risk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de oplyste vilkår og betingelser, og en sådan aftales
omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale være angivet klart,
præcist og på en fremtrædende plads sammen med de årlige omkostninger i procent.
5. Oplysningerne omhandlet i stk. 2 og 4 skal være let læselige eller kunne høres tydeligt afhængigt af
det medie, der anvendes til reklame.
6. Medlemsstaterne kan kræve, at der er en præcis og forholdsmæssigt afpasset advarsel om de specifik-
ke risici, der er forbundet med kreditaftaler. De meddeler straks Kommissionen sådanne krav.
7. Denne artikel berører ikke direktiv 2005/29/EF.
Artikel 12
Kombinations- og pakkesalg
1. Medlemsstaterne tillader pakkesalg, men forbyder kombinationssalg.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at kreditgivere kan anmode forbrugeren, et familiemed-
lem eller en nær pårørende til forbrugeren om at:
a) oprette eller opretholde en betalings- eller opsparingskonto, hvis det eneste formål med en sådan kon-
to er at akkumulere kapital til at tilbagebetale lånet eller afdrage på lånet, samle ressourcer for at opnå
lånet eller give kreditgiver yderligere sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse
b) købe eller beholde et investeringsprodukt eller privat pensionsprodukt, hvis et sådant produkt, som
primært giver investor pensionsindtægter, også tjener til at give kreditgiver yderligere sikkerhedsstil-
lelse i tilfælde af misligholdelse eller at akkumulere kapital til at tilbagebetale lånet eller afdrage på
lånet, samle ressourcer for at opnå lånet
c) indgå en separat kreditaftale i kombination med en kreditaftale med delt friværdi for at opnå lånet.
3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade kombinationssalg, når kreditgiver kan godtgøre over for
den kompetente myndighed, at de bundne produkter eller produktkategorier, der tilbydes på indbyrdes til-
svarende vilkår og betingelser, og som ikke stilles individuelt til rådighed, indebærer en klar fordel for
forbrugerne under hensyntagen til tilgængeligheden af og priserne på de relevante produkter, der tilbydes
på markedet. Nærværende stykke gælder udelukkende produkter, der bringes i omsætning efter den 20.
marts 2014.
247
4. Medlemsstaterne kan give kreditgivere tilladelse til at pålægge forbrugeren at tegne en relevant for-
sikring i forbindelse med kreditaftalen. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at kreditgiver accepte-
rer forsikringspolicen fra en anden udbyder end kreditgivers foretrukne udbyder, hvis forsikringspolicen
indeholder samme garanti som den, kreditgiver har foreslået.
Artikel 13
Generelle oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne eller i påkommende tilfælde de bundne kreditformidlere el-
ler deres udpegede repræsentanter til enhver tid stiller klare og forståelige generelle oplysninger om kre-
ditaftalerne til rådighed på papir, ved hjælp af et andet varigt medium eller i elektronisk form. Medlems-
staterne kan desuden fastsætte, at de ikkebundne kreditformidlere gør de generelle oplysninger tilgængeli-
ge.
Sådanne generelle oplysninger skal som minimum omfatte følgende:
a) navn og fysisk adresse på oplysningernes afsender
b) de formål, hvortil kreditten kan anvendes
c) former for sikkerhedsstillelse, herunder, hvor det er relevant, muligheden for, at sikkerheden kan væ-
re beliggende i en anden medlemsstat
d) kreditaftalernes eventuelle løbetid
e) de forskellige debitorrenter, der findes, og hvorvidt de er faste eller variable eller begge dele, med en
kort beskrivelse af karakteristika ved fast og variabel rente, herunder de dermed forbundne konse-
kvenser for forbrugeren
f) angivelse af den udenlandske valuta eller de udenlandske valutaer, hvis der kan anvendes lån i uden-
landsk valuta, herunder en forklaring på konsekvenserne for forbrugeren, hvis kreditten er angivet i
udenlandsk valuta
g) et repræsentativt eksempel på det samlede kreditbeløb, de samlede omkostninger for forbrugeren i
forbindelse med kreditten, det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og de årlige omkostnin-
ger i procent
h) angivelse af eventuelle yderligere omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kreditten, der ikke
indgår i det samlede kreditbeløb, og som skal betales i forbindelse med en kreditaftale
i) en række forskellige muligheder for tilbagebetaling af kreditten til kreditgiver, herunder de periodiske
afdrags antal, hyppighed og størrelse
j) hvor det er relevant, en klar og tydelig angivelse af, at overholdelse af kreditaftalens vilkår og betin-
gelser ikke garanterer tilbagebetaling af det samlede kreditbeløb i henhold til kreditaftalen
k) en beskrivelse af de vilkår, der direkte vedrører førtidig indfrielse
l) hvorvidt det er nødvendigt med en vurdering af ejendommen og i givet fald, hvem der har ansvaret
for at sikre, at vurderingen foretages, og hvorvidt det medfører eventuelle omkostninger for forbruge-
ren
m) angivelse af de accessoriske tjenesteydelser, som forbrugeren skal erhverve for at opnå kreditten eller
få den på de oplyste vilkår og betingelser, og i givet fald en præcisering af, at de accessoriske tjene-
steydelser kan købes hos en tjenesteudbyder, der ikke er kreditgiveren, og
n) en generel advarsel om de eventuelle konsekvenser af manglende overholdelse af forpligtelserne i
forbindelse med kreditaftalen
2. Medlemsstaterne kan forpligte kreditgiverne til at medtage andre former for advarsler, som er rele-
vante i en medlemsstat. De meddeler straks Kommissionen sådanne krav.
248
Artikel 14
Oplysninger forud for aftaleindgåelsen
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver og i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant
giver forbrugeren de individuelle oplysninger, som er nødvendige for at kunne sammenligne de kreditter,
der findes på markedet, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om, hvorvidt han
skal indgå en kreditaftale:
a) uden unødig forsinkelse, efter at forbrugeren i overensstemmelse med artikel 20 har afgivet de nød-
vendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer og
b) i god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud.
2. De i stk. 1 omhandlede individuelle oplysninger gives via ESIS, jf. bilag II, på papir eller ved hjælp
af et andet varigt medium.
3. Medlemsstaterne sikrer, at et tilbud, der er bindende for kreditgiver, afgives til forbrugeren på papir
eller ved hjælp af et andet varigt medium og ledsages af et ESIS, hvis:
a) forbrugeren ikke tidligere har fået forelagt en ESIS-formular eller
b) tilbuddets karakteristika ikke stemmer overens med oplysningerne i den ESIS-formular, der tidligere
er blevet forelagt.
4. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at forelæggelsen af ESIS er obligatorisk inden afgivelsen af et
tilbud, der er bindende for kreditgiver. I så fald kræver de, at ESIS kun skal forelægges igen, hvis betin-
gelsen i stk. 3, litra b), er opfyldt.
5. Medlemsstater, som inden den 20. marts 2014 har indført et informationsblad, der opfylder oplys-
ningskrav, som svarer til dem, der er fastsat i bilag II, kan fortsat anvende bladet til formålene i nærvæ-
rende artikel indtil den 21. marts 2019.
6. Medlemsstaterne fastsætter en frist på mindst syv dage, inden for hvilken forbrugeren har tilstrække-
lig tid til at sammenligne tilbuddene, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning.
Medlemsstaterne præciserer, at den i første afsnit omhandlede frist enten skal betragtes som en betænk-
ningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen af
kreditaftalen eller som en kombination af begge.
Hvis en medlemsstat angiver en betænkningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen:
a) er tilbuddet bindende for kreditgiver under betænkningstidens varighed, og
b) forbrugeren skal kunne acceptere tilbuddet på et hvilket som helst tidspunkt under betænkningstiden.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at forbrugere ikke kan acceptere tilbuddet i en periode, der ikke oversti-
ger de første ti dage af betænkningstiden.
Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes på grundlag af salget af underliggende obli-
gationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumenter, kan medlemsstaterne fastsætte, at debitorrenten
eller de andre omkostninger kan variere fra det i tilbuddet angivne i overensstemmelse med værdien af de
underliggende obligationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumenter.
Hvis forbrugeren har en fortrydelsesret i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit, fin-
der artikel 6 i direktiv 2002/65/EF ikke anvendelse.
7. Kreditgiver og i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant, som har forelagt ESIS for
forbrugeren, anses for at have opfyldt kravene vedrørende oplysninger til forbrugeren inden indgåelse af
en fjernsalgsaftale, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2002/65/EF, og anses kun for at opfylde kravene i artikel
5, stk. 1, i samme direktiv, såfremt de mindst har forelagt ESIS inden indgåelse af den pågældende aftale.
8. Medlemsstaterne ændrer ikke ESIS-modellen, bortset fra hvad der er fastsat i bilag II. Eventuelle sup-
plerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan
249
meddele forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele forbrugeren gives i et særskilt dokument,
der kan knyttes som bilag til ESIS.
9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
40 med henblik på at ændre standardformuleringen i bilag II, del A, eller instruktionerne i bilag II, del B,
for at opfylde behovet for oplysninger eller advarsler om nye produkter, der ikke blev markedsført inden
den 20. marts 2014. Sådanne delegerede retsakter ændrer dog ikke ESIS' struktur eller format.
10. Hvis der anvendes taletelefoni som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2002/65/EF, skal beskri-
velsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf. artikel 3, stk. 3, litra b), andet led, i
samme direktiv, som minimum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit 3)-6), i bilag II til
nærværende direktiv.
11. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsen-
tant, i det mindste når der ikke findes en fortrydelsesret, fremlægger en kopi af udkastet til kreditaftalen
for forbrugeren på tidspunktet for afgivelsen af et tilbud, der er bindende for kreditgiver. Hvis der findes
en fortrydelsesret, sikrer medlemsstaterne, at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget
repræsentant, tilbyder at fremlægge en kopi af udkastet til kreditaftalen for forbrugeren på tidspunktet for
afgivelsen af et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Artikel 15
Oplysningskrav vedrørende kreditformidlere og udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kreditformidler eller udpeget repræsentant i god tid inden udøvelsen af
enhver af de kreditformidlingsaktiviteter, der er opført i artikel 4, nr. 5), som minimum giver forbrugeren
følgende oplysninger på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium:
a) navn og fysisk adresse på kreditformidler
b) det register, som kreditformidler er optaget i, registreringsnummeret, hvor det er relevant, og med an-
givelse af, hvordan en sådan registrering kan kontrolleres
c) hvorvidt kreditformidler udelukkende er bundet til eller samarbejder med en kreditgiver eller flere
kreditgivere. Hvis kreditformidler udelukkende er bundet til eller samarbejder med en eller flere kre-
ditgivere, skal denne meddele navnene på den eller de kreditgivere, på hvis vegne der handles. Kre-
ditformidlere kan meddele, at de er uafhængige, når de opfylder betingelserne fastsat i overensstem-
melse med artikel 22, stk. 4
d) hvorvidt kreditformidler yder rådgivningstjenester
e) det eventuelle gebyr, forbrugeren skal betale til kreditformidler for dennes tjenesteydelser, eller, hvis
dette ikke er muligt, metoden til beregning af gebyret
f) de procedurer, hvorefter forbrugere eller andre berørte parter internt kan indbringe klager over kredit-
formidlere, samt i påkommende tilfælde de udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer, der kan
anvendes
g) eksistensen, hvis det er relevant, og, hvis det er kendt, størrelsen af de provisioner eller andre incita-
menter, som kreditgiver eller tredjemand skal betale til kreditformidler for dennes tjenesteydelser i
forbindelse med kreditaftalen. Hvis beløbet ikke kendes på meddelelsestidspunktet, skal kreditfor-
midler underrette forbrugeren om, at det reelle beløb vil blive meddelt på et senere tidspunkt i ESIS.
2. Kreditformidlere, der ikke er bundet, men som modtager provision fra en eller flere kreditgivere,
fremlægger på forbrugerens anmodning oplysninger om, hvor meget den provision varierer, som de for-
skellige kreditgivere, der tilbyder kreditaftaler til forbrugeren, skal betale. Forbrugeren underrettes om sin
ret til at anmode om sådanne oplysninger.
250
3. Hvis kreditformidler opkræver et gebyr fra forbrugeren og herudover modtager provision fra kreditgi-
ver eller tredjemand, skal kreditformidler meddele forbrugeren, om provisionen enten helt eller delvis
modregnes i gebyret.
4. Medlemsstaterne sikrer, at det gebyr, som forbrugeren eventuelt skal betale til kreditformidler for
dennes tjenesteydelser, meddeles af kreditformidler til kreditgiver med henblik på beregning af de årlige
omkostninger i procent.
5. Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, kræver medlemsstaterne, at kreditfor-
midlerne sørger for, at deres udpegede repræsentant meddeler, i hvilken egenskab han optræder, og hvil-
ken kreditformidler han repræsenterer, når han kontakter, eller før han handler med en forbruger.
Artikel 16
Fyldestgørende forklaringer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere og i påkommende tilfælde kreditformidlere eller udpegede re-
præsentanter giver forbrugeren fyldestgørende forklaringer om den eller de foreslåede kreditaftaler såvel
som om enhver accessorisk tjenesteydelse, således at forbrugeren er i stand til at vurdere, om de foreslåe-
de kreditaftaler og accessoriske tjenesteydelser passer til hans behov og finansielle situation.
Disse forklaringer skal i givet fald navnlig omfatte:
a) oplysningerne forud for aftaleindgåelsen i overensstemmelse med:
i) artikel 14 for så vidt angår kreditgivere
ii) artikel 14 og 15 for så vidt angår kreditformidlere eller udpegede repræsentanter
b) de væsentlige karakteristika ved de foreslåede produkter
c) de specifikke konsekvenser, som de foreslåede produkter kan have for forbrugeren, herunder konse-
kvenserne af misligholdelse i forbindelse med forbrugerens betaling og
d) hvis accessoriske tjenesteydelser indgår i en pakke med kreditaftalen, hvorvidt hver komponent kan
afvikles separat og konsekvenserne herved for forbrugeren.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, hvilken form og hvilket omfang de i stk. 1 omhandlede forklaringer
skal have, samt hvem der skal yde den, ud fra de omstændigheder, hvorunder kreditaftalen tilbydes, hvem
den tilbydes og arten af den kredit, der tilbydes.
KAPITEL 5
ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT
Artikel 17
Beregning af de årlige omkostninger i procent
1. De årlige omkostninger i procent beregnes ud fra den matematiske formel i bilag I.
2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en bestemt konto, ved at anvende et betalingsmiddel i for-
bindelse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og andre omkostnin-
ger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkostninger i forbindelse med for-
brugerkreditten, hvis det er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå kreditten eller
for at kunne få den på de oplyste betingelser.
3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver
gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og
datoer, der er angivet i kreditaftalen.
251
4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i på-
kommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan
opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at de-
bitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen af afta-
len.
5. For kreditaftaler, hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende periode på mindst fem år,
ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere relevant
periode, omfatter beregningen af den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der anføres i
ESIS, kun den indledende periode med fast rente, og den baseres på den antagelse, at restgælden tilbage-
betales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
6. Hvis kreditaftaler tillader variationer i debitorrenten, sikrer medlemsstaterne, at forbrugeren underret-
tes om de mulige konsekvenser af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostnin-
ger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS. Det sker ved at give forbrugeren en yderligere årlig om-
kostningsprocent, der illustrerer de mulige risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorrenten.
Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages disse oplysninger af en advarsel, der fremhæver, at de
samlede kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i procent, kan ændre
sig. Denne bestemmelse gælder ikke kreditaftaler, hvor debitorrenten er fastsat for en indledende periode
på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yder-
ligere relevant periode, for hvilken der er fastsat en yderligere illustrativ årlig omkostningsprocent i ESIS.
7. De supplerende antagelser i bilag I anvendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige om-
kostninger i procent.
8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
40 med henblik på at ændre de bemærkninger eller ajourføre de antagelser, der anvendes i forbindelse
med beregningen af de årlige omkostninger i procent som fastlagt i bilag I, navnlig hvis bemærkningerne
og antagelserne i denne artikel og i bilag I ikke er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i
procent på en ensartet måde eller ikke længere er tilpasset til den økonomiske situation på markedet.
KAPITEL 6
VURDERING AF KREDITVÆRDIGHEDEN
Artikel 18
Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver inden indgåelsen af kreditaftalen foretager en grundig vurde-
ring af forbrugerens kreditværdighed. Ved denne vurdering tages der behørigt hensyn til de faktorer, der
er relevante for at anslå udsigten til, at forbrugeren opfylder sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de procedurer og oplysninger, som vurderingen baseres på, er fastlagt, og
at de dokumenteres og opretholdes.
3. Vurderingen af kreditværdigheden skal ikke baseres udelukkende på det faktum, at værdien af den
faste ejendom til beboelse overstiger kreditbeløbet, eller den antagelse, at den faste ejendom til beboelse
vil stige i værdi, medmindre formålet med kreditaftalen er at opføre eller renovere fast ejendom til bebo-
else.
4. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, når denne indgår en kreditaftale med en forbruger, ikke efter-
følgende ophæver eller ændrer kreditaftalen til skade for forbrugeren, hvis vurderingen af kreditværdighe-
den ikke er gennemført korrekt. Nærværende stykke finder ikke anvendelse, når det kan påvises, at for-
brugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysningerne som omhandlet i artikel 20.
252
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) kreditgiver kun yder forbrugeren kredit, hvis resultatet af vurderingen af kreditværdigheden viser, at
forpligtelserne som følge af kreditaftalen sandsynligvis kan opfyldes på den måde, der kræves i hen-
hold til denne aftale
b) kreditgiver i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 95/46/EF på forhånd underretter forbrugeren
om, at der vil blive foretaget søgning i en database
c) kreditgiver, hvis kreditanmodningen afslås, omgående underretter forbrugeren om afslaget og i givet
fald om, at afgørelsen er truffet på grundlag af en automatisk behandling af oplysninger. Hvis afslaget
er baseret på resultatet af databasesøgninger, underretter kreditgiver forbrugeren om resultatet af så-
danne søgninger og giver nærmere oplysninger om den pågældende database.
6. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerens kreditværdighed tages op til ny vurdering på grundlag af
ajourførte oplysninger, inden der bevilges en betydelig stigning i det samlede kreditbeløb efter indgåelsen
af kreditaftalen, medmindre sådan yderligere kredit var forudset og medtaget i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden.
7. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF.
Artikel 19
Ejendomsvurdering
1. Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område udvikles pålidelige standarder for vurdering af fast
ejendom til beboelse med henblik på lån med pant i fast ejendom. Medlemsstaterne kræver, at disse stan-
darder anvendes, når kreditgiver foretager en ejendomsvurdering, eller at kreditgiver træffer passende for-
anstaltninger til at sikre, at disse standarder anvendes, når en vurdering foretages af tredjemand. Hvis de
nationale myndigheder er ansvarlige for reguleringen af uafhængige vurderingsmænd, der foretager ejen-
domsvurderinger, sikrer de, at disse overholder gældende nationale regler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de interne og eksterne vurderingsmænd, der foretager ejendomsvurderin-
ger, er fagligt kompetente og tilstrækkeligt uafhængige af kreditgarantiprocessen til at kunne yde en uvil-
dig og objektiv vurdering, der dokumenteres ved hjælp af et varigt medium, og som kreditgiver opbevarer
en kopi af.
Artikel 20
Fremlæggelse og kontrol af forbrugerens oplysninger
1. Vurderingen af kreditværdigheden omhandlet i artikel 18 foretages på grundlag af de oplysninger om
forbrugerens indtægter og udgifter og andre finansielle og økonomiske forhold, der er nødvendige, til-
strækkelige og forholdsmæssigt afpassede. Kreditgiver indhenter oplysningerne fra relevante interne eller
eksterne kilder, herunder fra forbrugeren, og oplysninger, som kreditformidler eller den udpegede repræ-
sentant har fået under kreditanmodningsprocessen. Oplysningerne kontrolleres på passende vis, herunder
om nødvendigt gennem henvisning til uafhængig og kontrollerbar dokumentation.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditformidlere eller udpegede repræsentanter på korrekt vis forelægger
de nødvendige oplysninger fra forbrugeren for den relevante kreditgiver, således at der kan foretages en
vurdering af kreditværdigheden.
3. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne forud for aftalens indgåelse klart og entydigt præciserer de
nødvendige oplysninger og den uafhængige og kontrollerbare dokumentation, som forbrugeren skal frem-
lægge, samt tidsrammen, inden for hvilken forbrugeren skal fremlægge oplysningerne. En sådan anmod-
ning om oplysninger skal være rimelig og begrænses til, hvad der er nødvendigt for at kunne foretage en
korrekt vurdering af kreditværdigheden. Medlemsstaterne tillader kreditgivere at anmode om en præcise-
253
ring af de oplysninger, de har modtaget som svar på denne anmodning, hvis det er nødvendigt for at mu-
liggøre en vurdering af kreditværdigheden.
Medlemsstaterne tillader ikke en kreditgiver at opsige kreditaftalen med den begrundelse, at de af for-
brugeren fremlagte oplysninger inden indgåelsen af kreditaftalen var ufuldstændige.
Andet afsnit forhindrer ikke medlemsstaterne i at tillade, at kreditgiver opsiger kreditaftalen, hvis det
påvises, at forbrugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysninger.
4. Medlemsstaterne indfører foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne er gjort bekendt med behovet
for at give korrekte oplysninger som svar på anmodningen i stk. 3, første afsnit, og at sådanne oplysninger
så vidt muligt er fuldstændige, så der kan foretages en korrekt vurdering af kreditværdigheden. Kreditgi-
ver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant advarer forbrugeren om, at kreditten ikke kan bevil-
ges, hvis kreditgiver ikke kan foretage en vurdering af kreditværdigheden, fordi forbrugeren vælger ikke
at fremlægge de oplysninger eller den kontrol, der er nødvendige for en vurdering af kreditværdigheden.
Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
5. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF, særlig artikel 6.
KAPITEL 7
ADGANG TIL DATABASER
Artikel 21
Adgang til databaser
1. Hver medlemsstat sikrer adgang for alle kreditgivere fra alle medlemsstater til de databaser, som an-
vendes i den pågældende medlemsstat i forbindelse med vurderingen af forbrugernes kreditværdighed og
med det ene formål at føre tilsyn med forbrugernes overholdelse af kreditforpligtelserne i kreditaftalens
løbetid. Vilkårene for adgang skal være ikkediskriminerende.
2. Stk. 1 finder anvendelse på både databaser, der drives af private kreditbureauer eller kreditoplys-
ningsbureauer, og på offentlige registre.
3. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF.
KAPITEL 8
RÅDGIVNINGSTJENESTER
Artikel 22
Standarder for rådgivningstjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, kreditformidler eller en udpeget repræsentant i forbindelse
med en given transaktion udtrykkeligt underretter forbrugeren om, hvorvidt der ydes eller kan ydes råd-
givningstjenester til forbrugeren.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, kreditformidler eller en udpeget repræsentant inden ydelsen af
rådgivningstjenester eller i givet fald inden indgåelsen af en aftale om ydelse af rådgivningstjenester giver
forbrugeren følgende oplysninger på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium:
a) hvorvidt anbefalingen udelukkende fremsættes på grundlag af en vurdering af deres eget produktud-
valg i overensstemmelse med stk. 3, litra b), eller på grundlag af en lang række produkter på marke-
det i overensstemmelse med stk. 3, litra c), så forbrugeren kan forstå grundlaget for anbefalingen
b) det gebyr, forbrugeren eventuelt skal betale for rådgivningstjenesterne eller, hvis beløbet ikke kan
fastlægges på meddelelsestidspunktet, den anvendte metode til beregningen heraf.
254
Oplysningerne i første afsnit, litra a) og b), kan gives til forbrugeren i form af yderligere oplysninger
forud for aftaleindgåelsen.
3. Hvis der ydes rådgivningstjenester til forbrugerne, sikrer medlemsstaterne, ud over de krav, der er
fastsat i artikel 7 og 9, at:
a) kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter indhenter de nødvendige oplysninger om
forbrugerens personlige og finansielle situation, hans præferencer og målsætninger for således at kun-
ne anbefale egnede kreditaftaler. Sådanne overvejelser baseres på oplysninger, der er aktuelle på det
pågældende tidspunkt, og tager højde for rimelige antagelser med hensyn til risici for forbrugerens
situation i den foreslåede kreditaftales løbetid
b) kreditgivere, bundne kreditformidlere og udpegede repræsentanter for bundne kreditformidlere, tager
et tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler i deres produktudvalg i betragtning og anbefaler den eller de
bedst egnede kreditaftaler blandt deres produktudvalg i forhold til forbrugernes behov, finansielle si-
tuation og personlige forhold
c) ikkebundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter for ikkebundne kreditformidlere tager et
tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler på markedet i betragtning og anbefaler den eller de egnede kre-
ditaftaler på markedet i forhold til forbrugernes behov, finansielle situation og personlige forhold
d) kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter handler i forbrugerens bedste interesse ved
at:
i) holde sig underrettet om forbrugerens behov og forhold
ii) anbefale egnede kreditaftaler i overensstemmelse med litra a), b) og c), og
e) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter forsyner forbrugeren med en kopi af den
fremsatte anbefaling på papir eller ved hjælp af et varigt medium.
4. Medlemsstaterne kan forbyde anvendelsen af betegnelsen »rådgivning« og »rådgiver« eller lignende
betegnelser, når der ydes rådgivningstjenester til forbrugerne af kreditgivere, bundne kreditformidlere el-
ler udpegede repræsentanter for bundne kreditformidlere.
Medlemsstater, der ikke forbyder anvendelsen af betegnelsen »rådgivning« og »rådgiver«, indfører føl-
gende betingelser for anvendelse af betegnelsen »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver« for
så vidt angår kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der yder rådgivningstjenester:
a) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter skal tage et tilstrækkeligt stort antal kre-
ditaftaler på markedet i betragtning, og
b) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter aflønnes ikke for de rådgivningstjene-
ster, der ydes af en eller flere kreditgivere.
Andet afsnit, litra b), finder kun anvendelse, hvis antallet af de kreditgivere, der vurderes, ikke repræ-
senterer et flertal på markedet.
Medlemsstaterne kan indføre strengere krav for kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræ-
sentanters anvendelse af betegnelserne »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver«, herunder et
forbud mod modtagelse af vederlag fra en kreditgiver.
5. Medlemsstaterne kan indføre en forpligtelse for kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsen-
tanter til at advare forbrugeren, hvis en kreditaftale under hensyntagen til forbrugerens finansielle situati-
on kan indebære en særlig risiko for forbrugeren.
6. Medlemsstaterne sikrer, at det kun er kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter,
der yder rådgivningstjenester.
Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om ikke at anvende første afsnit på personer:
a) som udøver kreditformidlingsaktiviteter anført i artikel 4, nr. 5), eller yder rådgivningstjenester, hvis
disse aktiviteter udøves, eller tjenester ydes lejlighedsvis som led i deres erhvervsmæssige virksom-
hed, og disse aktiviteter er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser eller en fagetisk ko-
255
deks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker udøvelsen af disse aktiviteter eller ydelsen af
disse tjenester
b) der som kuratorer yder rådgivningstjenester i forbindelse med forvaltning af eksisterende gæld, hvis
disse aktiviteter er reguleret ved lov eller af offentlige eller frivillige tjenester for gældsrådgivning,
der ikke opererer på et kommercielt grundlag, eller
c) der i en anden egenskab end kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter yder rådgiv-
ningstjenester, hvis de kompetente myndigheder har godkendt og fører tilsyn med disse personer i
overensstemmelse med kravene til kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
De personer, der er omfattet af fritagelsen i andet afsnit, gør ikke brug af retten omhandlet i artikel 32,
stk. 1, til at yde tjenester på hele Unionens geografiske område.
7. Nærværende artikel berører ikke artikel 16 og medlemsstaternes beføjelse til at sikre, at der stilles
tjenester til rådighed for forbrugere for at bistå dem med at forstå deres finansielle behov og hvilken type
produkter, der sandsynligvis kan imødekomme disse behov.
KAPITEL 9
LÅN I UDENLANDSK VALUTA OG LÅN MED VARIABEL RENTE
Artikel 23
Lån i udenlandsk valuta
1. Medlemsstaterne sikrer, at der ved kreditaftaler i forbindelse med lån i udenlandsk valuta er etableret
en passende ramme på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen for som minimum at sikre, at:
a) forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta,
eller
b) der er etableret andre ordninger for at begrænse forbrugerens eksponering for valutakursrisiko i for-
bindelse med kreditaftalen.
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede anden valuta skal enten være:
a) den valuta, hvori forbrugeren primært modtager sine indtægter eller besidder de aktiver, kreditten skal
tilbagebetales med, som anført på tidspunktet for den seneste vurdering af kreditværdigheden i for-
bindelse med kreditaftalen, eller
b) valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren enten var bosiddende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen eller er bosiddende på nuværende tidspunkt.
Medlemsstaterne kan præcisere, hvorvidt forbrugeren har adgang til begge eller kun én af valgmulighe-
derne omhandlet i første afsnits litra a) og b) eller kan give kreditgivere mulighed for at præcisere, hvor-
vidt forbrugeren har adgang til begge eller kun én af valgmulighederne omhandlet i første afsnits litra a)
og b).
3. Hvis en forbruger har ret til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta i overensstemmelse med
stk. 1, litra a), sikrer medlemsstaterne, at den valutakurs, der anvendes til konverteringen, er den markeds-
kurs, der er gældende på dagen for ansøgningen om konvertering, medmindre andet er angivet i kreditaf-
talen.
4. Medlemsstaterne sikrer, at en forbruger, der har lån i udenlandsk valuta, advares regelmæssigt af kre-
ditgiver på papir eller ved hjælp af et varigt medium, som minimum når værdien af det samlede beløb,
forbrugeren skal betale, og som er udestående, eller af de periodiske afdrag varierer med mere end 20 % i
forhold til, hvad det ville have været, hvis valutakursen mellem kreditaftalens valuta og medlemsstatens
valuta på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen blev anvendt. Advarslen skal oplyse forbrugeren om
en stigning i det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og i givet fald oplyse om retten til at kon-
256
vertere til en anden valuta og betingelserne herfor samt redegøre for enhver anden ordning, der kan be-
grænse forbrugerens eksponering for valutakursrisikoen.
5. Medlemsstaterne kan regulere lån i udenlandsk valuta yderligere, forudsat at sådanne bestemmelser
ikke indføres med tilbagevirkende kraft.
6. De ordninger, der gælder i henhold til denne artikel, meddeles forbrugeren i ESIS og i kreditaftalen.
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om, at forbrugerens eksponering for valutakursrisici
skal begrænses til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal ESIS indeholde et illustrativt eksem-
pel på indvirkningen af valutakurssvingninger på 20 %.
Artikel 24
Kreditter med variabel rente
Hvis kreditaftalen er en kredit med variabel rente, sikrer medlemsstaterne, at:
a) indeks eller referencerenter, der anvendes til at beregne debitorrenten, er tydelige, tilgængelige, ob-
jektive og verificerbare for kreditaftalens parter og de kompetente myndigheder og
b) kreditgiverne eller de ansvarlige for udarbejdelsen af indekser opbevarer arkiver over de indekser, der
anvendes til beregning af debitorrenter.
KAPITEL 10
FORSVARLIG GENNEMFØRELSE AF KREDITAFTALER OG HERMED FORBUNDNE RET-
TIGHEDER
Artikel 25
Førtidig indfrielse
1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugeren har ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i
medfør af en kreditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en reduktion af
forbrugerens samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af af-
talens løbetid.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af den i stk. 1 nævnte ret underlægges visse betingelser.
Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden, en forskellig behandling,
afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller
restriktioner med hensyn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv kompensation, når det
er berettiget, for mulige omkostninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfrielse, men pålæg-
ger ikke forbrugeren en sanktion. I den henseende overstiger kompensationen ikke kreditgivers økonomi-
ske tab. Medlemsstaterne kan efter disse betingelser fastsætte, at kompensationen ikke må overstige et
vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.
4. Hvis en forbruger ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kreditaftale, før aftalen
udløber, skal kreditgiver uden forsinkelse efter modtagelse af anmodningen på papir eller ved hjælp af et
andet varigt medium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mulighed.
Disse oplysninger skal mindst indeholde en angivelse af, hvor store konsekvenser det vil have for forbru-
geren at frigøre sig fra sine forpligtelser, før kreditaftalen udløber, og en klar redegørelse for, hvilke anta-
gelser der er anvendt. De eventuelle antagelser, der er anvendt, skal være rimelige og berettigede.
257
5. Medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af retten i stk. 1 er betinget af, at der foreligger en legi-
tim interesse hos forbrugeren, hvis den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er aftalt fast
forrentning.
Artikel 26
Fleksible og pålidelige markeder
1. Medlemsstaterne indfører hensigtsmæssige ordninger for at sikre, at krav mod sikkerhedsstillelsen
kan gøres gældende af kreditgiver eller på vegne af kreditgiver. Medlemsstaterne sikrer også, at kreditgi-
ver opbevarer relevant dokumentation om de typer af fast ejendom, der accepteres som sikkerhedsstillel-
se, samt de dermed forbundne bestemmelser om optagelse af lån med pant i fast ejendom.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre en passende statistisk overvågning
af boligejendomsmarkedet, bl.a. med henblik på markedsovervågning, ved at tilskynde til udvikling og
anvendelse af specifikke prisindekser, der kan være offentlige eller private eller begge dele.
Artikel 27
Oplysninger om ændringer i debitorrenten
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium underretter
forbrugeren om enhver ændring i debitorrenten, inden ændringen får virkning. Oplysningerne skal mindst
indeholde en angivelse af betalingernes størrelse, efter at den nye debitorrente har fået virkning, og, så-
fremt betalingernes antal eller hyppighed ændres, nærmere oplysninger herom.
2. Medlemsstaterne kan dog tillade, at parterne i kreditaftalen bliver enige om, at de i stk. 1 omhandlede
oplysninger gives til forbrugeren med jævne mellemrum, såfremt ændringen i debitorrenten hænger sam-
men med en ændring i en referencesats, at den nye referencesats offentliggøres på en hensigtsmæssig må-
de, og at oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige i kreditgivers lokaler og meddeles
personligt til forbrugeren sammen med størrelsen på de nye periodiske afdrag.
3. Kreditgivere kan fortsætte med regelmæssigt at oplyse forbrugeren i tilfælde, hvor ændringen i debi-
torrenten ikke hænger direkte sammen med en ændring i referencesatsen, hvis det var muligt i henhold til
national lovgivning før den 20. marts 2014.
4. Hvis ændringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt
for kreditgiver at underrette forbrugeren om ændringer, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid før
auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium om den
forestående procedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.
Artikel 28
Restancer og tvangsauktion
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der skal tilskynde kreditgiver til at udvise rimelig tilbage-
holdenhed, inden der indledes en tvangsauktion.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at de omkostninger, som kreditgiver har tilladelse til at fastsætte og på-
lægge forbrugeren ved misligholdelse, ikke må være større end højst nødvendigt for at kompensere kre-
ditgiver for de udgifter, denne har afholdt som følge af misligholdelsen.
3. Medlemsstaterne kan tillade kreditgiver at pålægge forbrugeren yderligere omkostninger i tilfælde af
misligholdelse. I så fald fastsætter medlemsstaterne et loft for disse omkostninger.
258
4. Medlemsstaterne forhindrer ikke parterne i en kreditaftale i at indgå udtrykkelig aftale om, at returne-
ring eller overdragelse af sikkerhedsstillelsen til kreditgiver eller provenuet ved salg af sikkerhedsstillel-
sen er tilstrækkelig til at tilbagebetale kreditten.
5. Hvis den pris, der opnås for den faste ejendom, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder, indfører
medlemsstaterne procedurer eller foranstaltninger, der gør det muligt at opnå den bedst mulige pris for
den tvangsauktionerede faste ejendom.
Hvis der efter tvangsauktionen stadig er udestående gæld, sikrer medlemsstaterne, at der er truffet for-
anstaltninger til at lette tilbagebetaling med henblik på at beskytte forbrugeren.
KAPITEL 11
KRAV VEDRØRENDE ETABLERING SOM OG TILSYN MED KREDITFORMIDLERE OG
UDPEGEDE REPRÆSENTANTER
Artikel 29
Adgang for kreditformidlere
1. For at kunne udøve alle eller dele af de kreditformidlingsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, nr. 5),
eller yde rådgivningstjenester skal kreditformidlere meddeles behørig adgang hertil af en kompetent myn-
dighed i deres hjemland. Hvis en medlemsstat giver udpegede repræsentanter tilladelse i henhold til arti-
kel 31, behøver sådanne udpegede repræsentanter ikke at få adgang som kreditformidler i henhold til nær-
værende artikel.
2. Medlemsstaterne sikrer, at adgangen for kreditformidlere gøres betinget af, at de ud over kravene i
artikel 9 mindst opfylder følgende faglige krav:
a) Kreditformidlere skal have en erhvervsansvarsforsikring, som dækker de geografiske områder, hvor
de tilbyder deres tjenesteydelser, eller en anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af
faglig forsømmelighed. Hjemlandet kan dog fastsætte, at den kreditgiver, for hvilken kreditformidler
er bemyndiget til at handle, stiller en sådan forsikring eller tilsvarende garanti til rådighed for bundne
kreditformidlere.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage og, om nødvendigt, ændre reguleringsmæssige tek-
niske standarder for at fastsætte minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærvæ-
rende litras første afsnit nævnte tilsvarende garanti. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder
vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder et udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastsætte minimumsbe-
løbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærværende litras første afsnit nævnte tilsvarende
garanti og forelægger dette for Kommissionen den 21. september 2014. EBA gennemgår og udarbej-
der, om nødvendigt, et udkast til ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder hvad angår
minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærværende litras første afsnit nævnte
tilsvarende garanti og forelægger dette for Kommissionen første gang inden den 21. marts 2018 og
derefter hvert andet år.
b) En fysisk person, der er etableret som kreditformidler, bestyrelsesmedlemmerne hos en kreditformid-
ler, der er etableret som juridisk person, og fysiske personer, som udfører lignende opgaver hos en
kreditformidler, der er en juridisk person, men som ikke har en bestyrelse, skal have et godt omdøm-
me. De skal som et minimum have en ren straffeattest eller en anden tilsvarende national attest for så
vidt angår alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med formueforbrydelser eller anden kriminali-
tet vedrørende finansielle aktiviteter, og de må ikke tidligere have været erklæret konkurs, medmindre
de er blevet rehabiliteret efter national lovgivning.
259
c) En fysisk person, der er etableret som kreditformidler, bestyrelsesmedlemmerne hos en kreditformid-
ler, der er etableret som juridisk person, og fysiske personer, som udfører lignende opgaver hos en
kreditformidler, der er en juridisk person, men som ikke har en bestyrelse, skal råde over et hensigts-
mæssigt viden- og kompetenceniveau i forbindelse med kreditaftaler. Hjemlandet fastsætter det hen-
sigtsmæssige viden- og kompetenceniveau i overensstemmelse med principperne i bilag III.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kriterier, der er fastsat, for at personale hos kreditformidlere eller kre-
ditgivere kan opfylde deres faglige krav, offentliggøres.
4. Medlemsstaterne sikrer, at alle kreditformidlere, der har fået adgang, uanset om de er etableret som
fysiske eller juridiske personer, optages i et register hos en kompetent myndighed i deres hjemland. Med-
lemsstaterne sikrer, at registret over kreditformidlere ajourføres og er offentligt tilgængeligt online.
Registret over kreditformidlere skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) navnene på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne. Medlemsstaterne
kan kræve, at fysiske personer, som har en kundevendt funktion i en virksomhed inden for kreditfor-
midling, registreres
b) de medlemsstater, hvor kreditformidler driver forretning i henhold til bestemmelserne om etablerings-
frihed eller om fri udveksling af tjenesteydelser, og som kreditformidler har underrettet den kompe-
tente myndighed i hjemlandet om i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3
c) hvorvidt kreditformidler er bundet eller ej.
De medlemsstater, der beslutter at benytte sig af den mulighed, der er omhandlet i artikel 30, sikrer, at
registret angiver den kreditgiver, på hvis vegne den bundne kreditformidler handler.
De medlemsstater, der beslutter at benytte sig af den mulighed, der er omhandlet i artikel 31, sikrer, at
registret angiver den kreditformidler eller i tilfælde af en bunden kreditformidlers udpegede repræsentant
den kreditgiver, på hvis vegne de udpegede repræsentanter handler.
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) en kreditformidler, som er en juridisk person, har sit hovedkontor i samme medlemsstat som sit ved-
tægtsmæssige hjemsted, hvis denne har et vedtægtsmæssigt hjemsted i henhold til national ret
b) en kreditformidler, som ikke er en juridisk person, eller en kreditformidler, som er en juridisk person,
men som i henhold til national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, har sit hoved-
kontor i den medlemsstat, hvor det faktisk udøver sin hovedvirksomhed.
6. Hver medlemsstat opretter ét kontaktsted, der giver nem og hurtig offentlig adgang til oplysninger fra
det nationale register, som samles elektronisk og ajourføres løbende. Disse kontaktsteder skal desuden le-
vere oplysningerne om hver medlemsstats kompetente myndigheder.
EBA offentliggør på sit websted henvisninger eller hyperlinks til dette kontaktsted.
7. Hjemlandene sikrer, at alle de kreditformidlere og udpegede repræsentanter, der har fået adgang, til
stadighed opfylder kravene i stk. 2. Dette stykke berører ikke artikel 30 og 31.
8. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende denne artikel over for de personer, som udøver kredit-
formidlingsaktiviteterne i artikel 4, nr. 5), hvis aktiviteterne udøves lejlighedsvis som led i deres erhvervs-
mæssige virksomhed, og disse aktiviteter er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser eller en
fagetisk kodeks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker, at disse aktiviteter kan udøves.
9. Nærværende artikel finder ikke anvendelse på kreditinstitutter, som har tilladelse i overensstemmelse
med direktiv 2013/36/EU eller på andre finansielle institutioner, der i henhold til national lovgivning er
omfattet af en tilsvarende tilladelses- og tilsynsordning.
260
Artikel 30
Kreditformidlere, der kun er bundet til én kreditgiver
1. Med forbehold af artikel 31, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at bundne kreditformidlere, der er
omhandlet i artikel 4, nr. 7), litra a), får adgang af de kompetente myndigheder gennem den kreditgiver,
på hvis vegne den bundne kreditformidler udelukkende handler.
I sådanne tilfælde bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller undladel-
se fra den bundne kreditformidlers side, når denne handler på kreditgivers vegne på områder, der er om-
fattet af dette direktiv. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver sikrer, at disse bundne kreditformidlere
mindst opfylder de faglige krav i artikel 29, stk. 2.
2. Med forbehold af artikel 34 skal kreditgivere overvåge aktiviteterne hos de bundne kreditformidlere,
der er omhandlet i artikel 4, nr. 7), litra a), for at sikre, at de fortsat overholder bestemmelserne i dette
direktiv. Kreditgiver er navnlig ansvarlig for at kontrollere, at den bundne kreditformidler og dennes per-
sonale opfylder kravene til viden og kompetencer.
Artikel 31
Udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne kan beslutte at tillade, at en kreditformidler udpeger udpegede repræsentanter.
Er den udpegede repræsentant udpeget af en bunden kreditformidler som omhandlet i artikel 4, nr. 7),
litra a), bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller undladelse fra den
udpegede repræsentants side, når denne handler på den pågældende kreditformidlers vegne, på områder,
der er omfattet af dette direktiv. I andre tilfælde bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for
enhver handling eller undladelse fra den udpegede repræsentants side, når denne handler på kreditformid-
lers vegne på områder, der er omfattet af dette direktiv.
2. Kreditformidlere sikrer, at deres udpegede repræsentanter mindst opfylder de faglige krav i artikel 29,
stk. 2. Hjemlandet kan dog fastsætte, at den kreditformidler, for hvilken den udpegede repræsentant er
bemyndiget til at handle, kan stille en erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti til rådighed.
3. Med forbehold af artikel 34 overvåger kreditformidlere deres udpegede repræsentanters aktiviteter for
at sikre, at de fuldt ud overholder bestemmelserne i dette direktiv. Kreditformidlerne er navnlig ansvarlige
for at kontrollere, at de udpegede repræsentanter og deres personale opfylder kravene til viden og kompe-
tencer.
4. Medlemsstater, der tillader, at en kreditformidler udpeger udpegede repræsentanter, opretter et offent-
ligt register, der som minimum indeholder de i artikel 29, stk. 4, nævnte oplysninger. Udpegede repræsen-
tanter registreres i det offentlige register i den medlemsstat, hvor de er etableret. Registret ajourføres re-
gelmæssigt. Det gøres offentligt tilgængeligt.
Artikel 32
Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for kreditformidlere
1. Den kompetente myndighed i hjemlandets beslutning om at give en kreditformidler adgang, jf. artikel
29, stk. 1, gælder for hele Unionens geografiske område, uden at der kræves yderligere adgang fra de
kompetente myndigheder i værtslandet eller værtslandene for at kunne udføre de aktiviteter og yde de tje-
nester, der er dækket af adgangen, forudsat at de aktiviteter, som en kreditformidler agter at udføre i
værtslandene, er omfattet af adgangen. Kreditformidlere må imidlertid ikke yde deres tjenester i forbin-
delse med kreditaftaler, der tilbydes af ikkekreditinstitutter til forbrugere i en medlemsstat, hvor sådanne
ikkekreditinstitutter ikke må udøve virksomhed.
261
2. Udpegede repræsentanter, der udpeges i de medlemsstater, som benytter sig af muligheden i artikel
31, må ikke udøve en del af eller alle de kreditformidlingsaktiviteter, der er anført i artikel 4, nr. 5), eller
yde rådgivningstjenester i de medlemsstater, hvor sådanne udpegede repræsentanter ikke må udøve virk-
somhed.
3. En kreditformidler, der har fået adgang, og som agter at udøve virksomhed for første gang i én eller
flere medlemsstater som led i den fri udveksling af tjenesteydelser eller i forbindelse med etablering af en
filial, underretter hjemlandets kompetente myndigheder herom.
Senest en måned efter denne underretning meddeler disse kompetente myndigheder de kompetente
myndigheder i de pågældende værtslande, at kreditformidler agter at udøve virksomhed, og underretter
samtidig den pågældende kreditformidler om denne meddelelse. De underretter også de kompetente myn-
digheder i det eller de pågældende værtslande om de kreditgivere, hvortil kreditformidler er bundet, og
om, hvorvidt kreditgiverne tager det fulde og ubetingede ansvar for kreditformidlers aktiviteter. Værtslan-
det anvender oplysningerne fra hjemlandet til at optage de nødvendige oplysninger i sit register.
Kreditformidler kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor han af hjemlandets kom-
petente myndigheder blev underrettet om den i andet afsnit nævnte meddelelse.
4. Inden en filial af en kreditformidler påbegynder sin virksomhed eller inden to måneder efter modta-
gelsen af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit, forbereder de kompetente myndigheder i
værtslandet tilsynet med kreditformidler i overensstemmelse med artikel 34 og underretter om nødvendigt
kreditformidler om de betingelser, hvorunder disse aktiviteter skal udføres i værtslandet på de områder,
der ikke er harmoniseret i EU-retten.
Artikel 33
Inddragelse af adgangen for kreditformidlere
1. Den kompetente myndighed i hjemlandet kan inddrage den adgang, der er givet en kreditformidler i
overensstemmelse med artikel 29, hvis en sådan kreditformidler:
a) udtrykkeligt giver afkald på adgangen eller ikke har udøvet de kreditformidlingsaktiviteter, der er
omhandlet i artikel 4, nr. 5), eller ydet rådgivningstjenester i de foregående seks måneder, medmindre
der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at adgangen bortfalder i sådanne tilfælde
b) har fået adgang ved hjælp af urigtige eller vildledende erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de krav, i henhold til hvilke adgangen blev givet
d) er omfattet af forhold, hvor national ret i spørgsmål, som ikke er omfattet af dette direktiv, medfører,
at godkendelsen inddrages
e) har gjort sig skyldig i alvorlig eller systematisk overtrædelse af de bestemmelser om kreditformidle-
res driftsbetingelser, som vedtages i medfør af dette direktiv.
2. Hvis adgangen for en kreditformidler inddrages af den kompetente myndighed i hjemlandet, under-
retter sidstnævnte på enhver hensigtsmæssig måde de kompetente myndigheder i værtslandet eller værts-
landene om en sådan inddragelse så hurtigt som muligt og senest inden 14 dage.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kreditformidlere, som har fået deres adgang inddraget, fjernes fra regis-
tret uden unødig forsinkelse.
Artikel 34
Tilsyn med kreditformidlere og udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i hjemlandet fører tilsyn med kreditformidler-
nes igangværende aktiviteter.
262
Hjemlandene fastsætter, at der føres tilsyn med bundne kreditformidlere direkte eller som en del af til-
synet med den kreditgiver, på hvis vegne de handler, hvis kreditgiver er et kreditinstitut, som har tilladel-
se i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, eller en anden finansiel institution, der i henhold til nati-
onal lovgivning er omfattet af en tilsvarende tilladelses- og tilsynsordning. Hvis den bundne kreditformid-
ler yder tjenester i en anden medlemsstat end hjemlandet, føres der dog direkte tilsyn med den bundne
kreditformidler.
Hjemlande, der tillader, at kreditformidlere udpeger repræsentanter i overensstemmelse med artikel 31,
sikrer, at der føres tilsyn med sådanne udpegede repræsentanter enten direkte eller som en del af tilsynet
med den kreditformidler, på hvis vegne repræsentanten handler.
2. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor en kreditformidler har en filial, er ansvarlige
for at sikre, at de tjenester, der ydes af kreditformidler på det pågældende område, er i overensstemmelse
med de forpligtelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og 39
samt i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Hvis de kompetente myndigheder i et værtsland konstaterer, at en kreditformidler, som har en filial på
dets område, overtræder de foranstaltninger, der er vedtaget i den pågældende medlemsstat i medfør af
artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og 39, kræver disse myndigheder, at den
pågældende kreditformidler bringer det ulovlige forhold til ophør.
Hvis den pågældende kreditformidler ikke tager de nødvendige skridt, iværksætter de kompetente myn-
digheder i værtslandet alle nødvendige tiltag med henblik på at sikre, at kreditformidler bringer det ulovli-
ge forhold til ophør. Arten af disse tiltag meddeles de kompetente myndigheder i hjemlandet.
Hvis kreditformidler til trods for de tiltag, der er iværksat af værtslandet, fortsat overtræder de i første
afsnit omhandlede foranstaltninger, som finder anvendelse i værtslandet, kan værtslandet, efter at have
givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, iværksætte de tiltag, der er nødvendi-
ge for at forebygge eller sanktionere nye ulovligheder og om nødvendigt forhindre, at kreditformidler ud-
fører nye forretninger på dets område. Kommissionen skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om
sådanne tiltag.
Hvis den kompetente myndighed i hjemlandet er uenig i de tiltag, der iværksættes af værtslandet, kan
den indbringe sagen for EBA og anmode denne om bistand, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
I så fald kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte
artikel.
3. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor filialen er beliggende, har ret til at gennemgå
de ordninger, filialen har etableret, og til at kræve de ændringer, der er strengt nødvendige for at opfylde
sine forpligtelser i henhold til stk. 2 og for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder i hjemlandet
at håndhæve forpligtelserne i henhold til artikel 7, stk. 2, 3 og 4, samt de foranstaltninger, der er vedtaget
i medfør heraf for så vidt angår de tjenester, som filialen yder.
4. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en kredit-
formidler, der handler på dets område som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, har tilsidesat for-
pligtelserne i de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, eller at en kreditformidler, der
har en filial på dets område, har tilsidesat forpligtelserne i de foranstaltninger, der vedtages i medfør af
dette direktiv, ud over dem, der er anført i stk. 2, forelægger den disse grunde for den kompetente myn-
dighed i hjemlandet, som iværksætter de nødvendige tiltag.
I de tilfælde, hvor den kompetente myndighed i hjemlandet ikke iværksætter nogen tiltag inden en må-
ned efter at have fået forelagt disse grunde, eller hvor en kreditformidler på trods af de tiltag, som den
kompetente myndighed i hjemlandet har iværksat, fortsætter med at handle på en måde, der klart er til
skade for forbrugerinteresserne i værtslandet, eller som hindrer markederne i at fungere korrekt, gælder
følgende:
263
a) Den kompetente myndighed i værtslandet iværksætter, efter at have underrettet den kompetente myn-
dighed i hjemlandet herom, alle nødvendige tiltag for at beskytte forbrugerne og sikre, at markederne
fungerer korrekt, herunder ved at forhindre, at den overtrædende kreditformidler udfører nye forret-
ninger på dens område. Kommissionen og EBA skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om
sådanne tiltag.
b) Den kompetente myndighed i værtslandet kan indbringe sagen for EBA og anmode denne om bi-
stand, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald kan EBA handle i overensstemmelse
med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte artikel.
5. Medlemsstaterne fastsætter, at når en kreditformidler, der er meddelt adgang i en anden medlemsstat,
har oprettet en filial på dens område, kan de kompetente myndigheder i hjemlandet under udøvelsen af
deres hverv og efter at have underrettet de kompetente myndigheder i værtslandet herom udføre inspekti-
on på stedet hos den pågældende filial.
6. Den fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, som er fastlagt i denne artikel, berører i overens-
stemmelse med deres forpligtelser i henhold til EU-retten ikke medlemsstaternes kompetence på de områ-
der, der ikke er omfattet af dette direktiv.
KAPITEL 12
GODKENDELSE AF OG TILSYN MED IKKEKREDITINSTITUTTER
Artikel 35
Godkendelse af og tilsyn med ikkekreditinstitutter
Medlemsstaterne sikrer, at ikkekreditinstitutter gennemgår en passende godkendelsesproces, herunder
optagelse af ikkekreditinstituttet i et register samt en kompetent myndigheds tilsynsordninger.
KAPITEL 13
SAMARBEJDE MELLEM KOMPETENTE MYNDIGHEDER I FORSKELLIGE MEDLEMS-
STATER
Artikel 36
Pligt til at samarbejde
1. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder med hinanden på grundlag
af deres beføjelser enten i henhold til dette direktiv eller til national ret, når det er nødvendigt for, at de
kan varetage de opgaver, der er fastsat i dette direktiv.
De kompetente myndigheder bistår de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater. De udvek-
sler især oplysninger og samarbejder om undersøgelser eller tilsyn.
Med henblik på at lette og fremskynde samarbejdet og navnlig udvekslingen af oplysninger udpeger
medlemsstaterne én kompetent myndighed som kontaktpunkt i henhold til dette direktiv. Medlemsstater-
ne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnene på de myndigheder, der er udpeget til at
kunne modtage anmodninger om udveksling af oplysninger eller samarbejde i henhold til dette stykke.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative og organisatoriske foranstaltninger til at lette
ydelsen af bistand som omhandlet i stk. 1.
3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er blevet udpeget som kontaktpunkter i over-
ensstemmelse med stk. 1 i dette direktiv, giver uden unødig forsinkelse hinanden de oplysninger, som er
264
nødvendige for, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 5, kan varetage deres
opgaver i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv.
De kompetente myndigheder, der udveksler oplysninger med andre kompetente myndigheder efter dette
direktiv, kan på tidspunktet for meddelelsen af sådanne oplysninger angive, at disse ikke må videregives
uden deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må i så fald kun udveksles med henblik på anvendel-
se til de formål, som disse myndigheder har givet deres tilladelse til.
Den kompetente myndighed, der er udpeget som kontaktpunkt, kan videregive de oplysninger, den har
modtaget, til de andre kompetente myndigheder, men må ikke videregive oplysningerne til andre organer
eller fysiske eller juridiske personer uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som
meddelte oplysningerne, og de må alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres
tilladelse til, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, i hvilke tilfælde det straks underretter det kontakt-
punkt, som leverede oplysningerne.
4. En kompetent myndighed må kun nægte at efterkomme en anmodning om samarbejde i forbindelse
med undersøgelser eller tilsyn eller at udveksle oplysninger i henhold til stk. 3, hvis:
a) undersøgelsen, kontrollen på stedet, tilsynet eller udvekslingen af oplysninger kan bringe den pågæl-
dende medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller grundlæggende retsprincipper i fare
b) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved myndighederne i den pågældende medlemsstat
c) der allerede er afsagt endelig dom mod de samme personer og med hensyn til de samme forhold i den
pågældende medlemsstat.
I tilfælde af nægtelse skal den kompetente myndighed give den kompetente myndighed, der fremsætter
anmodningen, meddelelse herom og fremlægge så detaljerede oplysninger som muligt.
Artikel 37
Bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder
Såfremt en anmodning om samarbejde, navnlig udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er
blevet behandlet inden for en rimelig frist, kan de kompetente myndigheder indbringe sagen for EBA og
anmode denne om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald
kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte artikel, og
enhver bindende afgørelse truffet af EBA i medfør af nævnte artikel er bindende for de pågældende kom-
petente myndigheder, uanset om disse kompetente myndigheder er medlemmer af EBA eller ej.
KAPITEL 14
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 38
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der
er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførel-
sen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
2. Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan offentliggøre, hvilke administrative
sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af foranstaltninger vedtaget i forbindelse med gennemfø-
relsen af dette direktiv, medmindre en sådan meddelelse er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil
forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
265
Artikel 39
Tvistbilæggelsesordninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig klage- og tvist-
bilæggelse vedrørende forbrugertvister med kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter i
forbindelse med kreditaftaler, og anvender i påkommende tilfælde de eksisterende organer. Medlemssta-
terne sikrer, at sådanne procedurer finder anvendelse på kreditgivere og kreditformidlere og omfatter de
udpegede repræsentanters aktiviteter.
2. Medlemsstaterne kræver, at organer, der er ansvarlige for udenretslig klage- og tvistbilæggelse, sam-
arbejder for at løse grænseoverskridende tvister vedrørende kreditaftaler.
Artikel 40
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte
betingelser.
2. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, tillægges
Kommissionen for en ubestemt periode fra den 20. marts 2014.
3. Den i artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan når som helst
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af
de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentlig-
gørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgø-
relsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rå-
det meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på tre måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 41
Direktivets ufravigelige karakter
Medlemsstaterne sikrer, at:
a) forbrugerne ikke kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer dem i medfør af national ret, der
gennemfører dette direktiv eller svarer til dette direktivs bestemmelser
b) de foranstaltninger, som de vedtager til gennemførelse af dette direktiv, ikke kan omgås på en måde,
som kan medføre, at forbrugerne mister den beskyttelse, som dette direktiv giver, som følge af den
måde, aftalerne udformes på, navnlig ved at lade de kreditaftaler, der falder ind under dette direktivs
anvendelsesområde, indgå i kreditaftaler, hvis art eller formål kunne gøre det muligt at undgå anven-
delsen af disse foranstaltninger.
266
Artikel 42
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 21. marts 2016 de love og administrative be-
stemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen tek-
sten til disse bestemmelser.
2. Medlemsstaterne anvender de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger fra den 21. marts 2016.
Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved of-
fentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
3. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de vedtager på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 43
Overgangsbestemmelser
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på de kreditaftaler, der eksisterer inden den 21. marts 2016.
2. Kreditformidlere, som allerede udøvede de kreditformidlingsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 4,
nr. 5), inden den 21. marts 2016, og som endnu ikke er meddelt adgang i overensstemmelse med betingel-
serne i den nationale lovgivning i det hjemland, der gennemfører dette direktiv, kan fortsætte disse aktivi-
teter i overensstemmelse med den nationale lovgivning indtil den 21. marts 2017. En kreditformidler, der
udnytter denne undtagelse, kan kun udføre aktiviteterne i sit eget hjemland, medmindre de nødvendige
lovmæssige krav i værtslandene også opfyldes.
3. Kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der udøvede aktiviteter, der er reguleret
af dette direktiv inden den 20. marts 2014, skal overholde den nationale lovgivning til gennemførelse af
artikel 9 senest den 21. marts 2017.
Artikel 44
Revisionsklausul
Kommissionen foretager en gennemgang af dette direktiv senest den 21. marts 2019. Ved gennemgan-
gen tages effektiviteten og hensigtsmæssigheden af bestemmelserne for forbrugeren og det indre marked
op til overvejelse.
Gennemgangen omfatter følgende:
a) en vurdering af brugen og forbrugerens forståelse af og tilfredshed med ESIS-formularen
b) en analyse af andre oplysninger forud for aftaleindgåelse
c) en analyse af tværnationale forretninger udført af kreditformidlere og kreditgivere
d) en analyse af udviklingen på markedet for ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse
e) en vurdering af behovet for yderligere foranstaltninger, herunder en pasordning for ikkekreditinstitut-
ter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom
f) en undersøgelse af behovet for at indføre supplerende rettigheder og forpligtelser i fasen efter kredit-
aftalernes indgåelse
g) en vurdering af, hvorvidt direktivets anvendelsesområde fortsat er hensigtsmæssigt under hensyn til
dets indvirkning på andre, substituerbare kreditformer
h) en vurdering af, hvorvidt yderligere foranstaltninger er nødvendige for at sikre sporbarheden af kre-
ditaftaler med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
267
i) en vurdering af, hvorvidt der er data til rådighed om prisudviklingen for fast ejendom til beboelse, og
i hvilket omfang disse data er sammenlignelige
j) en vurdering af, hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssigt at anvende direktiv 2008/48/EF på kreditter
uden sikkerhedsstillelse med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for et samlet kre-
ditbeløb, der overstiger det maksimale beløb, der er angivet i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, litra c)
k) en vurdering af, hvorvidt ordningerne for offentliggørelse af sanktioner i henhold til artikel 38, stk. 2,
sikrer tilstrækkelig gennemsigtighed
l) en vurdering af, hvorvidt de advarsler, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, og artikel 13, stk. 2, er
proportionale, og af mulighederne for yderligere harmonisering af risikoadvarsler.
Artikel 45
Yderligere initiativer vedrørende ansvarlig långivning og låntagning
Senest den 21. marts 2019 forelægger Kommissionen en omfattende rapport indeholdende en evaluering
af de overordnede udfordringer i forbindelse med privat overdrevet gældsætning med direkte forbindelse
til kreditaktivitet. Den undersøger også behovet for tilsyn med kreditregistre og muligheden for at udvikle
mere fleksible og pålidelige markeder. Rapporten ledsages om fornødent af lovgivningsforslag.
Artikel 46
Ændring af direktiv 2008/48/EF
I artikel 2 i direktiv 2008/48/EF indsættes følgende stykke:
»2a. Uanset stk. 2, litra c), finder dette direktiv også anvendelse på kreditaftaler uden sikkerhedsstillelse
med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for et samlet kreditbeløb, der overstiger
75 000 EUR.«
Artikel 47
Ændring af direktiv 2013/36/EU
I direktiv 2013/36/EU indsættes følgende artikel:
»Artikel 54a
Artikel 53 og 54 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til
artikel 226 i TEUF.«
Artikel 48
Ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010
I forordning (EU) nr. 1093/2010 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
»Hvis Kommissionen vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard, som er identisk med det af
myndigheden forelagte udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, er fristen for indsigelse fra
Europa-Parlamentets og Rådets side på en måned fra datoen for Kommissionens underretning. På
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ forlænges denne periode med en indledende periode på en
måned og kan forlænges med en yderligere periode på en måned.«
2) Artikel 17, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
»Den kompetente myndighed giver hurtigst muligt myndigheden alle de oplysninger, myndigheden
anser for nødvendige med henblik på undersøgelsen, herunder om hvordan de i artikel 1, stk. 2, om-
268
handlede retsakter anvendes i overensstemmelse med EU-retten, uden at dette berører de i artikel 35
fastsatte beføjelser.«
Artikel 49
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 50
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 4. februar 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
E. VENIZELOS
Formand
__________
BILAG I
BEREGNING AF DE ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT
I. Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilba-
gebetalinger og omkostninger på den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn
mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebe-
talinger og betalinger af omkostninger:
hvor:
– X er ÅOP
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
269
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
Yderligere bemærkninger:
a) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales
ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
b) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
c) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år.
Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned
antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et
helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende
perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:
i) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier
ii) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kre-
ditmuligheden
iii) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og
udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året
ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.
d) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller
derover, forhøjes den foregående decimal med én.
e) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak), som vil væ-
re positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år, dvs.:
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelser-
ne, vil værdien være nul.
II. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
a) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det sam-
lede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
b) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige om-
kostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning
og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under
den pågældende type kreditaftale.
c) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men
også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning
med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i
kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kredit-
muligheden.
270
d) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og om-
kostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og
omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
e) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved
hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til
en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den an-
tagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som
debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien
af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være min-
dre end den faste debitorrente.
f) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde
af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller
bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalin-
gen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.
g) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventu-
al- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i litra i),
j), k), l) og m):
i) antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af for-
brugeren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i
kreditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for
ii) antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det
korteste tidsinterval.
h) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på
grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i litra g), i), j), k), l) og m), antages det, at betalingen fin-
der sted i overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er
ukendte:
i) betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen
ii) betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for ind-
gåelse af kreditaftalen
iii) betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-
lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for
sådanne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb
iv) indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-
kostninger.
i) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i pro-
cent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
j) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent
ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.
k) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det,
at:
i) kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til fast
ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmulig-
heden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af ka-
pital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at
271
erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp
af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år
ii) kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned
efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid
skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages for-
brugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at
foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med
disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditafta-
len.
I dette litra forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som omfatter
kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men som efter tilba-
gebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.
l) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed
som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditaftale,
der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen eller
b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlænges.
m) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
i) anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-
hold til kreditaftalen
ii) anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede
kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats
svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsni-
veauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.
‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑
BILAG II
EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de
relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i,
hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er re-
levante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplys-
ninger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes,
tilpasses nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der an-
vendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante
risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
272
Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].
Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som De hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket
gældende betingelser på finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af renten
og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde Dem lån.
1. Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mail-adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet Deres
behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret på Deres
svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan træffe Deres
eget valg. ]
2. (Hvis relevant) Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit) [e-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
273
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet Deres
behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret på Deres
svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan træffe Deres
eget valg.)]
[Vederlag]
3. Hovedtrækkene ved lånet
Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien af Deres lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til [lånets
valuta], vil værdien af Deres lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. Der kan
imidlertid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere end 20 %.
(Hvis relevant) Den maksimale værdi af Deres lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. (Hvis
relevant) De modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers nationale valu-
ta]. (Hvis relevant) De får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i udenlandsk valuta eller ret
til at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal tilbagebetales:
Det betyder, at De skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. De vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie lånebe-
løb] ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informationsblad:
[indsæt beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent] eller mi-
nimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt beløb]
(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]
4. Rentesats og andre omkostninger
274
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig pro-
centsats. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for Deres lån er på [ÅOP].
Den omfatter:
Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i pro-
cent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget for beregningen. ]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom [en del af] Deres lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være forskellig
fra denne ÅOP, hvis rentesatsen på Deres lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som
beskrevet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen i hele
aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.
(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP: [Om-
kostninger]
(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.
5. Betalingernes hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed [hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
6. Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Deres indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om De stadig har råd til at betale Deres [hyppighed] af-
drag, hvis Deres indtægt falder.
275
(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal De træffe særskilte foranstaltninger til
tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som De skylder ved lånets udløb. Husk at tilføje
eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes størrelse
kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan Deres af-
drag stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]
(Hvis relevant) Værdien af det beløb, De skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppigheden af
ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Deres betalinger kan forøges til [indsæt det maksimale beløb i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af [låntagers nationa-
le valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil De skulle betale yderligere [indsæt beløbet i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Deres betalinger vil kunne stige med mere end dette.
(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere Deres tilbagebetaling i [lånevaluta] til [lån-
tagers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valuta-
kursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]
7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis
relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolon-
ne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger vedrører [liste
over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.
[Tabel]
8. Yderligere forpligtelser
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i
dette dokument.
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rente-
satsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.
(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at opsi-
ge accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
276
9. Førtidig indfrielse
De har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.
(Hvis relevant) [Betingelser]
(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig indfrielse: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt, beregningsme-
tode]
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at indfri dette lån før tiden, bedes De kontakte os for at få
oplysning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig indfrielse.
10. Fleksible funktioner
(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] De har mulighed for at overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]
(Hvis relevant) De har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejendom].
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er
omhandlet i de foregående afsnit].
11. Låntagers øvrige rettigheder
(Hvis relevant) De har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens begyn-
delse] til at overveje, før De forpligter Dem til at optage dette lån. (Hvis relevant) Når De har modtaget
kreditaftalen fra långiver, kan De ikke acceptere den inden udløbet af [betænkningstidens varighed].
(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydelsesfri-
sten løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt procedure]
(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode køber
eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kreditafta-
len], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser vedrøren-
de lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i afsnit 8].
12. Klager
Hvis De ønsker at klage bedes De kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om pro-
ceduren].
(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]
277
(Hvis relevant) [Hvis De ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på Deres klagesag,] kan De også
kontakte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis relevant), eller
De kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i Deres eget land.
13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende overholdelse]
[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]
Hvis De får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi Dem til at kontakte os så hur-
tigt som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste instans kan De miste Deres hjem, hvis De ikke kan overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger
(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].
(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kreditafta-
le]
15. Tilsynsførende
Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og websted].
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges. Medlemsstaterne kan dog uddybe
eller yderligere præcisere vejledningen i udfyldelse af ESIS.
Afsnittet »Indledende tekst«
1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum,
oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgi-
ver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og
andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige
debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved
tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.
278
Afsnit 1. Långiver
1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som for-
brugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail-adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på
kreditgivers repræsentant i den medlemsstat, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes
som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail-adresse og websted for så
vidt angår kreditgivers repræsentant.
4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjene-
ster og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende op-
lysninger:
1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som
forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail-adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; for-
muleringen i del A anvendes.
4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgi-
ver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risi-
ci, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstruktu-
ren.
2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren
vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med me-
re end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at gen-
forhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begræns-
ning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valuta-
kursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale.
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for
valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illu-
stration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i
forhold til kreditvalutaen.
3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varig-
hed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette
kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal
kreditgiver tydeligt angive dette.
4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.).
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i
lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebetaling af
kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af
dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
279
6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder,
hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på
debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.
6) Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-
sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere
oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-
tralbankens referencesats.
7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplys-
ninger om alle de relevante renter.
8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbru-
geren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i for-
bindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at
dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.
9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver for-
brugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste
ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.
10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-
ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan
lånes til en given ejendomsværdi eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-
løb«.
11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i
angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan
kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent.
Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS ud-
sendes.
Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte: a) de antagelser, der er anvendt til bereg-
ning af de årlige omkostninger i procent, b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrente-
satser og c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent.
For at tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og
stå på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de
årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at debi-
torrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når
der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den højeste de-
bitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen af debitor-
renten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data er til rådighed,
baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning af debitorrenten,
når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af en kompetent
myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Disse krav gælder ik-
ke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og
derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For
kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter
280
kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysnin-
gerne omfatte en advarsel om, at de årlige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitor-
renten for den indledende periode. Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige om-
kostninger i procent, der er beregnet i henhold til artikel 17, stk. 4. Hvis en kredit består af flere dele
(f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af
kreditten.
3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostnin-
ger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrati-
onsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører
hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i
ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager
af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud
på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en om-
trentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet bereg-
nes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker,
såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse ele-
menter; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med for-
skellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal
det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kredit-
aftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kredit-
muligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve
omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nød-
vendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres
det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundla-
get for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent,
skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender ge-
byrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardi-
serede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt).
Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprinde-
lige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutnin-
gen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
3) Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der
ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og
hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
281
4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i
del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne,
hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere
ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for
beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken
disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til
beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er
fastsat af en kompetent myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referenceren-
te. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorren-
ten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en
periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks.
en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten
og i alt.
5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er
indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et talek-
sempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne;
formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbru-
gerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end
20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om
mulige yderligere stigninger udelades.
6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illu-
strationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver
ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden
valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller
grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald inde-
holde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter læg-
ges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den re-
sterende gæld.
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales
fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kredit-
aftalens løbetid. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er
obligatorisk i andre tilfælde.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med be-
tingelserne for denne ret.
2) Medlemsstaterne kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører
den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.
3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebe-
taling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkost-
ninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld ef-
ter hver ydelse«.
4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for
hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I
282
slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for
hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb
fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortise-
ringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver hen-
lede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og
de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover
skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejen-
dom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller
tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår for-
pligtelsen skal opfyldes.
2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre
hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostnin-
ger i procent.
3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at
opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra
kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg.
Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimums-
krav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige
kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i
pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at
opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig indfrielse
1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller del-
vis.
2) I afsnittet om gebyrer for førtidig indfrielse henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed på et
eventuelt gebyr for førtidig indfrielse eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at kompense-
re kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig indfrielse afhænger af
forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tidspunktet for den før-
tidige indfrielse, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive beregnet, og angiver maksi-
mumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at vise forbrugeren, hvor stor
kompensationen for førtidig indfrielse kan være i forskellige situationer.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden
kreditgiver eller fast ejendom.
2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner,
der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give
en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktio-
nen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæs-
sig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksom-
hed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).
283
3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren
af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sik-
kerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse
er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen
til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre
end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder [perio-
der, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter
kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere
godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen,
der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid
og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer, hvilke ret-
tigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som for-
brugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen
om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortry-
delsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysnin-
ger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplys-
ninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informa-
tionskilde.
2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når
anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives
dette i formuleringen i del A.
3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i en anden medlemsstat, henviser kreditgiver til Fin-
Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansiel-
le eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste til-
fælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8
Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner
eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller over-
drages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en an-
givelse heraf i formuleringen i del A.
284
Afsnit 14. Yderligere information
1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anven-
des på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.
2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet
sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne arti-
kel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.
3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af
udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse
i forbindelse med lån, anføres.
BILAG III
MINIMUMSKRAV TIL VIDEN OG KOMPETENCER
1. Minimumskravene til den viden og de kompetencer, som kreditgiveres, kreditformidleres og udpege-
de repræsentanters personale (artikel 9) og de personer, der deltager i ledelsen hos kreditformidlere og
udpegede repræsentanter (artikel 29, stk. 2, litra c), og artikel 31, stk. 2), skal have, skal mindst omfatte:
a) passende kendskab til kreditprodukter i henhold til artikel 3 og de accessoriske tjenesteydelser, som
typisk tilbydes sammen med dem
b) hensigtsmæssig viden om lovgivningen vedrørende kreditaftaler for forbrugere, navnlig om forbru-
gerbeskyttelse
c) passende kendskab til og forståelse af processen i forbindelse med køb af fast ejendom
d) passende kendskab til vurdering af sikkerhed
e) passende kendskab til ejendomsregistrenes organisering og funktion
f) passende kendskab til markedet i den relevante medlemsstat
g) passende kendskab til standarder for forretningsmoral
h) passende kendskab til processen i forbindelse med vurdering af forbrugernes kreditværdighed eller i
givet fald kompetence til denne vurdering
i) passende niveau for finansielle og økonomiske kompetencer.
2. Når medlemsstaterne fastsætter minimumskravene til viden og kompetencer, kan de sondre mellem
niveauerne for og typerne af de krav, som kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræsentanters
personale og ledelsen hos kreditformidlere eller udpegede repræsentanter skal have.
3. Medlemsstaterne fastsætter et passende niveau for viden og kompetencer på grundlag af:
a) erhvervsmæssige kvalifikationer, f.eks. eksamensbeviser, titler, erhvervsuddannelse, kompetencetest
eller
b) erhvervserfaring, der kan defineres som mindst et vist antal års beskæftigelse på områder med tilknyt-
ning til etablering, distribution eller formidling af kreditprodukter.
Efter den 21. marts 2019 må fastsættelsen af det passende niveau for viden og kompetencer ikke baseres
alene på de i første afsnit, litra b), anførte metoder.
285
1) EUT C 240 af 18.8.2011, s. 3.
2) EUT C 318 af 29.10.2011, s. 133.
3) Europa-Parlamentets holdning af 10.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende) og Rådets afgørelse af 28.1.2014.
4) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.
5) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.
6) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.
7) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
8) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
9) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
10) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
11) EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.
12) EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
13) EUT L 296 af 15.11.2011, s. 35.
14) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
15) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
16) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT C 377 af 23.12.2011, s. 5.
19) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
286
Bilag 5
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
287
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
288
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
289
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
290
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
291
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
292
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
293
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der
har udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af
hjemland er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og
har oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt
blandt den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er rele-
vant, og de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Udstederen må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år,
medmindre udstederens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i
Unionen, eller medmindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret
marked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget
til handel i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge
blandt de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og, hvor det er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjem-
sted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
294
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk
byrde i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de
faktorer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat
træffer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1,
og der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestil-
bud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med
selskaber, under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
295
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
296
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
297
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
298
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
299
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
300
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens
art nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgænge-
lige årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et modersel-
skab eller et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i
301
henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsæt-
ning eller den tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det
senest tilgængelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan
har godkendt, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
302
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter
datoen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel,
og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
303
direktiv 2004/109/EF25), eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret
marked indgives, efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om
optagelse, med forbehold af efterfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i
følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
304
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
305
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
306


Fremsat den 25. februar 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og
forskellige andre love1)
(Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for
indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af
refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.)
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november
2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr.
L 327, side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-
spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1, og de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirektivet),
EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«
2. I § 4 g udgår »for långivere«.
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet
ophold efter endelig godkendelse og senest 5 måneder efter
regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten samt for selskaber med intern revision
tillige den interne revisionschefs revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen efter
stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt regler om offentlig-
gørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærme-
re regler om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Er-
hvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.
Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet
BP001204
5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om godkendelse af
fysiske personer og små og mellemstore virksomheder som
kvalificerede investorer«, og 2. pkt. ophæves.
6. § 27, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste le-
delsesorgan godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes
offentliggøre den af det øverste ledelsesorgan godkendte
halvårsrapport for regnskabsårets første 6 måneder. Offent-
liggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt og
senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperioden. Udstede-
ren skal sikre, at årsrapporter og halvårsrapporter er tilgæn-
gelige for offentligheden i mindst 10 år. De offentliggjorte
årsrapporter og halvårsrapporter for udstedere her fra landet
og fra andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regn-
skabslovgivningen i det land, hvor udstederen har sit regi-
strerede hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfører
artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt arti-
kel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts
2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmel-
ser i direktiv 2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter
og halvårsrapporter for udstedere med registreret hjemsted i
et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, skal være
udarbejdet i overensstemmelse med regler, der fastsættes i
medfør af stk. 12.«
7. § 27, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7 og 8 fin-
der« til: »Stk. 7 finder«.
9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter nr. 4 som
nyt nummer:
»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF),
den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og andre
mekanismer oprettet med henblik på at opretholde Den
Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved
at yde midlertidig finansiel bistand til de medlemslan-
de, der har euroen som valuta.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6, udgår »og
8«.
11. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke
krav årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere med re-
gistreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal opfylde.«
12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 29,
stk. 1, 2. pkt.«.
13. § 28 ophæves.
14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk. 3« til:
»ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
15. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier i
et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straks give med-
delelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af ak-
tier i selskabet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal sel-
skabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelel-
sen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har en eller flere
aktieklasser optaget til handel
1) på et reguleret marked i Danmark eller i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark el-
ler af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge
regler fastsat i medfør af § 30, eller
2) på en alternativ markedsplads i Danmark, uanset hvor
selskabet har registeret hjemsted.
Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1 skal gives,
når besiddelsens størrelse udgør, overstiger eller falder un-
der grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænse-
rne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter
også stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk
person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og
som
1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fysiske eller
juridiske person har indgået en aftale, der forpligter
parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at
føre en langsigtet, fælles politik over for selskabets le-
delse,
2) besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er
indgået med den fysiske eller juridiske person om mid-
lertidig overdragelse af stemmerettighederne til gen-
gæld for en modydelse,
3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed over for
den fysiske eller juridiske person, forudsat at personen
kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have
til hensigt at udøve dem,
4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller juridiske
person har livslang dispositionsret,
5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4 af en
virksomhed, der kontrolleres af den fysiske eller juridi-
ske person,
6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske eller juri-
diske person, og som denne kan udøve efter eget skøn,
2
når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktio-
nærerne,
7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for den fysi-
ske eller juridiske persons regning, eller
8) den fysiske eller juridiske person kan udøve ved fuld-
magt, og som personen kan udøve efter eget skøn, når
der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærer-
ne.
Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder til-
svarende anvendelse på enhver, der direkte eller indirekte
besidder
1) finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver
indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valgfri-
hed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber
nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller
2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1,
men som er baseret på allerede udstedte aktier i selska-
ber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virk-
ning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1
omfattede finansielle instrumenter, uanset om de giver
ret til at erhverve aktierne.
Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder til-
svarende anvendelse på enhver fysisk eller juridisk person,
hvis den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapita-
len, der direkte eller indirekte besiddes af personen i hen-
hold til stk. 1 og 3, sammenlagt med den andel af stemme-
rettighederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i hen-
hold til stk. 4, udgør, overstiger eller falder under grænserne
i stk. 2. Meddelelsen skal indeholde en opdeling i andelen af
stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er knyt-
tet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1 og 3, og ande-
len af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, som
er knyttet til finansielle instrumenter i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og give Fi-
nanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk. 1, gælder også for
et selskabs besiddelse af egne aktier, stemmerettigheder,
som selskabet er berettiget til at erhverve, afhænde eller
udøve og finansielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten
selskabet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller ju-
ridisk person, der handler i eget navn, men for selskabets
regning. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber, der alene har
aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads her i
landet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om besid-
delse og meddelelse om besiddelse af aktier, rettigheder til
at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og fi-
nansielle instrumenter efter stk. 1-6 og om beregningsgrund-
laget for besiddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsy-
net kan endvidere fastsætte regler om undtagelse for flag-
ningspligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1.«
16. Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangelfuld medde-
lelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i medfør af § 29, stk.
7, eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2001/34/EF med senere ændringer kan Finanstilsynet sus-
pendere aktionærens udøvelse af stemmerettigheder, der er
knyttet til aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives
meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene ske ved
grove eller gentagne overtrædelser.«
17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af periode-
meddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.
18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet fastsætter
endvidere regler om«: »udstederes hjemland og«.
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. § 28,
stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.
21. §§ 45 og 46 ophæves.
22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked.«
23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3, nr. 2« til:
»ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk.
2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, §
24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44,
stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af
et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver
en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vil-
kår,«.
25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk.
2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, §
24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44,
stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af
et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver
en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vil-
kår,«.
26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og 2,« til: »§
29, stk. 1-6,«.
27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.
28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) bortset fra artikel 17« til: », Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17 samt for-
3
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmo-
nisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked«.
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:
»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.««
Nr. 23-31 bliver herefter nr. 24-32.
30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til: »25-28«, og
i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.
32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af aktiebe-
siddelser« til: »meddelelse om besiddelser af aktier, rettig-
heder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter«.
33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8 og 12,« til:
»stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.
34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.
35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5, ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.
36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 8,« til:
»§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.
37. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1, § 93, stk. 3, og § 95 og afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsynet offent-
liggør på sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2,
politianmeldelser og navnet på virksomheden. 1. og 2. pkt.
gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bøde-
forelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Finans-
tilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og afgørelser
om suspension af stemmerettigheder meddelt i henhold til §
29 a, stk. 1.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
3) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked, og
4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation med akti-
onærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af
§ 30 og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbøden eller af-
gørelsen om suspension af stemmerettigheder nævnt i stk. 1,
jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgen-
de resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgø-
relse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjem-
meside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk.
2, overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggø-
res på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt efter, at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg, tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af
stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsynets hjem-
meside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse,
som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødven-
dige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentlig-
gørelsen.«
38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og 24«.
4
39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler udstedt i
medfør af loven« til: », regler udstedt i medfør af denne lov
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked,«.
40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af Europa-Kom-
missionen«: »i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked og«.
41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10
b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1,
nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1.
pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, §
24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1,
1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk.
1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5,
stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41,
stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, §
42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2,
2. pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7.
pkt., samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr.
1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og ad-
ministrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgase-
missioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auk-
tioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde.«
42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10
b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1,
nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1.
pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, §
24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2.
pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, §
31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1.
pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2.
pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk.
1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., §
76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt
artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010
af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om
en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet straffes med bøde.«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af
17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013,
EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkredit-
direktivet)«.
2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbringelse af
midler« til: »og infrastruktur omfattende tekniske anlæg,
transportanlæg og bygningsanlæg«.
3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1. pkt., reg-
ler om indholdet af en basal indlånskonto og om størrelsen
af et eventuelt gebyr for en sådan konto.«
4. I § 43, stk. 4, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »og
ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præsenterer, til-
byder, rådgiver om og administrerer boligkreditaftaler«.
5. Efter § 77 e indsættes:
»§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at afløn-
ning af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets for-
pligtelser i medfør af § 43, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at institut-
tets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke tilskynder til risiko-
tagning, som er i strid med instituttets risikoprofil, og at løn-
politikken er i overensstemmelse med instituttets forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at
undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de an-
satte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekom-
ne ansøgninger om boligkredit eller andre former for salgs-
mål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
5
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og 4,«: »samt
betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at
et selskab skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerde-
del af det foregående års faste omkostninger i tilfælde af væ-
sentlige ændringer i selskabets virksomhed,«.
7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »,
jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 195, stk. 1,«.
8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Erhvervs-
styrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal uanset stk. 1
indsende den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperio-
dens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
11. § 196, stk. 4, ophæves.
12. § 208, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i an-
delskassen skal tilbydes enten en ombytning til markedskurs
af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktiesel-
skabet, kontant indløsning eller en kombination heraf. Hvis
der tilbydes kontant indløsning, skal dette ske inden fusions-
planen underskrives. Kontant indløsning af garantkapital el-
ler andelskapital er betinget af, at omdannelsen gennemfø-
res.«
13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgende år, jf.
dog stk. 4, hvis det overskrider en eller flere af følgende in-
dikatorer« til: », hvis det i 2 på hinanden følgende år, jf. dog
stk. 4, overskrider en eller flere af følgende indikatorer«.
14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finansielle råd-
givere«: »og boligkreditformidlere«.
15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt nummer:
»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.
16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.
17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til: »nr. 37«, og
»nr. 37« ændres til: »nr. 38«.
18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr. 30-33«.
19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til: »30-33«, og
»38« ændres til: »39«.
20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.
21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes således:
»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejendomskredit-
selskaber, betaler 13.600 kr.«
22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere, betaler 7.500 kr.«
23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og
201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.
24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.
25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »engagement
med« til: »eksponering mod«.
§ 3
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2.
april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 737 af 25. juni
2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF
af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om op-
hævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende
2008, nr. L 133, side 66, Kommissionens direktiv
2011/90/EU af 14. november 2011 om ændring af del
II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagelser til
brug ved beregningen af de årlige omkostninger i pro-
cent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side 35, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af
4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af direk-
tiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«: »eller § 26
a«.
6
3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal be-
skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og væ-
sentligste egenskaber i stedet mindst indeholde de oplysnin-
ger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5.«
4. § 7 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kre-
ditgiveren eller i givet fald kreditformidleren i stedet for for-
mularen i denne lovs bilag 2 anvende oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at for-
brugeren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine be-
hov, sin finansielle situation og sine præferencer i overens-
stemmelse med § 7 c.«
5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller
anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kreditgiveren
eller i givet fald kreditformidleren dog anvende oplysnings-
skemaet ESIS i denne lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., fin-
der tilsvarende anvendelse.«
6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal be-
skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karak-
teristika i stedet mindst indeholde de oplysninger, der frem-
går af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5.«
7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:
»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om lån mod
pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse
§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes
på baggrund af obligationsudstedelse, kan kreditgiver ikke
fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbrugerens an-
tagelse af tilbuddet.
Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger kan vari-
ere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse
med værdien af de underliggende obligationer.«
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede lån med
pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsud-
stedelse, skal kreditgiver forud for auktionen skriftligt un-
derrette forbrugeren på papir eller andet varigt medium om
den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvir-
ke debitorrenten. Underretning om ændring i debitorrenten
efter stk. 1 og 2 kan herefter ske efter, at ændringen er trådt i
kraft.«
9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Beregning af de årlige omkostninger i procent for
kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom
§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kreditaftaler,
der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejen-
dom, beregnes ud fra den matematiske formel i denne lovs
bilag 4.
Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en be-
stemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i forbin-
delse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmulig-
heden for denne konto og andre omkostninger i forbindelse
med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkost-
ninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det er obli-
gatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå
kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste betin-
gelser.
Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent
baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i
det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder
deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i
kreditaftalen.
Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vil-
kår, som tillader variationer i debitorrenten og i påkommen-
de tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregnings-
tidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud
fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er
konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen
af aftalen.
Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debitorrenten,
underrettes forbrugeren, bortset fra i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 6, om de mulige konsekvenser af variationerne
på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostninger i
procent som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over debitor-
renten, ledsages oplysningerne om de mulige konsekvenser
af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkost-
ninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostnin-
ger i procent, kan ændre sig.
Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast debitor-
rente for en indledende periode på mindst 5 år, og ved hvis
udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny
fast rente for en yderligere relevant periode, omfatter bereg-
ningen af den yderligere illustrative årlige omkostningspro-
cent, der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5, kun
den indledende periode med fast rente, og den baseres på
den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af
perioden med den faste debitorrente.
Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs bilag 4 an-
vendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige om-
kostninger i procent.«
10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaftale omfat-
tet af § 26, stk. 7, med en forbruger uden at forbrugeren ind-
rømmes en ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine for-
7
pligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2
og 3.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i
tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af
sine samlede kreditomkostninger, der består af renter og
omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kreditgiver i
tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til kompensation
for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet med
den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal være ri-
melig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine forplig-
telser i overensstemmelse med stk. 1, skal kreditgiver efter
modtagelse af anmodningen på papir eller andet varigt me-
dium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for
at overveje denne mulighed. Oplysningerne skal mindst in-
deholde en angivelse af de konsekvenser, som den førtidige
tilbagebetaling vil have for forbrugeren, og hvilke antagel-
ser, der i den forbindelse er anvendt.«
11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 4
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere,
som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 13
i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17 EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.«
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »og
formidling af boligkreditaftaler«.
4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2,
indsættes efter »finansielle produkter«: »eller boligkreditaf-
taler«.
6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle produkter«:
»og boligkreditaftaler«.
7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »,
bortset fra boligkreditaftaler,«.
8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der som led i sin
erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse præsen-
terer eller tilbyder boligkreditaftaler til forbrugere, ind-
går sådanne aftaler med en forbruger på vegne af en
kreditgiver eller bistår en forbruger med rådgivning,
administration eller andet forberedende arbejde forud
for indgåelsen af en boligkreditaftale.
3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kre-
ditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en
fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger
til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-
ten til grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter »Kreditafta-
ler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver og
boligkreditformidler«.
11. § 3, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed der yder rådgivning om finansielle pro-
dukter, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel
rådgiver. En virksomhed, der yder rådgivning om eller for-
midling af boligkreditaftaler, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som boligkreditformidler.«
12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, indsættes efter
»finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.
13. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt regi-
ster over finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende op-
lysninger:
1) Navne på personer i ledelsen for den finansielle rådgiv-
ningsvirksomhed og navne på personer i ledelsen for
boligkreditformidleren, som er ansvarlige for formid-
lingsforretningerne.
2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, end Danmark,
der ydes boligkreditformidling i.«
14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »el-
ler boligkreditformidlere«.
16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a, stk. 1,
1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, indsættes efter »en
finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.
8
17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »el-
ler boligkreditaftaler«.
18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og
vækstministeren«.
19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »for
finansielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
20. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelser i medfør af § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virksomheden
udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som
er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at
undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de an-
satte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekom-
ne ansøgninger eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes efter »finan-
siel rådgiver«: »og en boligkreditformidler«.
22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr. 19,«.
23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal finansielle
produkter på markedet i betragtning ved sin rådgivning,
herunder boligkreditaftaler.«
24. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være omfattet af
stk. 1 ikke på egne eller andres vegne udbyde finansielle
produkter til forbrugere.«
25. Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4 b
Grænseoverskridende virksomhed
§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at udøve virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom
med angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande boligkre-
ditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der
ønskes udøvet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den meddelelse, der er
nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest
1 måned efter modtagelsen af meddelelsen og giver samti-
digt underretning til boligkreditformidleren om videresen-
delsen.
Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde sin virk-
somhed 1 måned efter den dato, hvor underretningen af bo-
ligkreditformidleren efter stk. 2 er sket.
§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registreret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en filial
eller som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1
måned efter, at hjemlandets kompetente myndighed har vi-
deresendt meddelelse om virksomhedens hensigt til Finans-
tilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for filial- og tje-
nesteydelsesvirksomhed for boligkreditformidlere, der er
meddelt tilladelse eller er registreret i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område.«
26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger ud-
stedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010.«
27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af boligkreditfor-
midlere her i landet, der er meddelt tilladelse i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, over-
holder kapitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke reglerne i
kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påbyde boligkreditformid-
leren, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Efterkommer
den pågældende boligkreditformidler ikke Finanstilsynets
påbud, underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens
kompetente myndigheder i hjemlandet herom, herunder om
de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af boligkreditformid-
leren det ulovlige forhold, kan Finanstilsynet forbyde bolig-
kreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Finans-
tilsynet skal give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndig-
hed og Kommissionen meddelelse om de iværksatte tiltag
uden unødig forsinkelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-
rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og
god praksis, jf. § 7, herunder sag om forbud, påbud, erstat-
ning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens
kapitel 23 a.«
9
29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en finansiel
rådgiver henholdsvis en boligkreditformidlers kunder kan
have lidt tab, som følge af at den finansielle rådgiver hen-
holdsvis boligkreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, el-
ler regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«
30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4« til: »stk.
6«.
31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »og
hos en boligkreditformidler«.
32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes efter »finan-
siel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.
33. § 13 ophæves.
34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgivers«: »eller
boligkreditformidlers«.
35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel rådgiver«:
»eller en boligkreditformidler«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den finansielle råd-
givers«: »eller boligkreditformidlers«.
37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, ændres »§ 11,
stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.
38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«: »og bo-
ligkreditformidleres«.
40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle rådgiver«:
»eller boligkreditformidleren«.
41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: »eller boligkreditaftaler«.
42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«: »og bolig-
kreditformidlere«.
43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§ 11, stk. 1
og 4,«.
§ 5
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber,
som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af 19. december
2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 13 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 12 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og
senest ved § 12 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om ejendomskreditselskaber«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.«
3. Kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendomskreditsel-
skaber.
Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås selskaber,
som udøver mindst en af følgende aktiviteter:
1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve i fast
ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve
i egen fast ejendom.
2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kre-
ditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en
fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger
til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-
ten til grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktio-
ner, der er omfattet af denne lov, hovedsagelig handler
uden for sit erhverv.«
4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevsselskaber«
til: »ejendomskreditselskaber«.
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af et selskab,
der efter reglerne i dette kapitel har tilladelse til at virke som
ejendomskreditselskab, jf. dog stk. 2.«
6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3 og 4,
§ 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2,
§ 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., §
15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pante-
brevsselskab« til: »ejendomskreditselskab«.
7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres »Pante-
brevsselskaber« til: »Ejendomskreditselskaber«.
8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt., og §
15 b ændres »pantebrevsselskaber« til: »ejendomskreditsel-
skaber«.
9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for handelen
med pantebreve,« til: »som er ansvarlig for handel med pan-
tebrev, når selskabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk.
10
2, nr. 1, og den som er ansvarlig for kreditgivning, når sel-
skabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«
10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4, 7. pkt.,
ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejendomskreditselska-
bet«.
11. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en person, som er ansvarlig
for handel med pantebreve. Udøver selskabet aktiviteter om-
fattet af § 1, stk. 2, nr. 2, skal det udpege en person, som er
ansvarlig for kreditgivning. Den ansvarlige person for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige person for
kreditgivning skal have mindst 3 års praktisk erfaring med
pantebrevshandel henholdsvis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«
12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: », og perso-
nen, som er ansvarlig for kreditgivning«.
13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, § 14, stk. 5,
1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og
6. pkt., og i § 15 b ændres »pantebrevsselskabet« til: »ejen-
domskreditselskabet«.
14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., § 15,
stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pantebrevsselskabets« til:
»ejendomskreditselskabets«.
15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«: »henholdsvis
kreditgivning«.
16. § 7, stk. 1, affattes således:
»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden virksomhed
end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«
17. I § 7, stk. 2, ændres »handel med pantebreve« til: »akti-
viteter omfattet af § 1, stk. 2«.
18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter »Informations-
krav«: »og god skik m.v.«
19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-
sis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om redelig forretningsskik og god praksis for ejen-
domskreditselskaber.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om kompetencekrav til ansatte i ejendomskreditsel-
skaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om pris- og risikooplysninger for boligkredit.
§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelser i medfør af § 8 a, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at virksomhe-
den udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som
er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til
undgåelse af interessekonflikter og sikre, at aflønningen af
de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imø-
dekomne ansøgninger om boligkredit eller andre former for
salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til: »ejen-
domskreditselskabs«.
21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres »og 3.« til:
»og 3,«.
22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:
»8) selskabet ikke har en person ansat, som er ansvarlig for
kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2, og som opfylder kravene i § 5, eller
9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditselskabet at
afsætte direktøren eller den person, der er ansvarlig for
kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2, og påbuddet ikke er efterkommet
inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«
23. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et ejen-
domskreditselskab, skal selskabets aktiviteter efter § 1, stk.
2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse inddraget el-
ler bortfaldet, kan ejendomskreditselskabet dog afhænde den
beholdning af pantebreve og boligkreditaftaler, som selska-
bet har på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af tilla-
delse. Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde en
opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af til-
ladelse over beholdningen af henholdsvis pantebreve og bo-
ligkreditaftaler.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilladelse til et
ejendomskreditselskab slettes det pågældende selskab og
den, der er ansvarlig for handel med pantebreve, og den der
er ansvarlig for kreditgivning slettes fra Finanstilsynets regi-
ster over ejendomskreditselskaber.«
24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-
rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og
god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud,
påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkræ-
vede beløb. Forbrugerombudsmanden kan endvidere be-
handle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 8 a, stk.
4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
11
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens
kapitel 23 a.
Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at et ejendoms-
kreditselskabs kunder kan have lidt tab, som følge af at ejen-
domskreditselskabet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestem-
melser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13 adgang
til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af
stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes efter »§ 8, stk.
1,«: »§ 8 a«.
26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig for hande-
len med pantebreve,« til: »den der er ansvarlig for handel
med pantebreve eller den person, der er ansvarlig for kredit-
givning,«.
27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvarlige for
pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige for handel med
pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.
28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve« til: », den ansvarlige for handel
med pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.
29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12, stk. 7,«.
30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 12,
stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.
31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt., ændres
»Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskreditselskabets«.
32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevsselskabers« til:
»Ejendomskreditselskabers«.
33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til: »ejendoms-
kreditselskabers«.
34. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end pante-
brevsselskabet eller ejendomskreditselskabet tillige som part
i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sag-
en, som vedrører den pågældende:
1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1, stk. 2.
2) Den, der driver et ejendomskreditselskab uden tilladel-
se, jf. § 2, stk. 1.
3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at udøve virk-
somhed som ejendomskreditselskab, jf. § 3.
4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller direktion eller
en person, som er ansvarlig for handel med pantebreve
eller for kreditgivning, når Finanstilsynet nægter et sel-
skab tilladelse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen,
jf. § 9.
5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræ-
ver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er omfat-
tet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 17.«
35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12,
stk. 7,«.
§ 6
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 244 af 19. marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på
de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og
obligationerne er fast forrentet og har en løbetid på op til og
med 12 måneder ved refinansieringen af lånet, må realkre-
ditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved re-
finansiering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt
realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at sal-
get kan gennemføres, uden at den effektive rente bliver 5
procentpoint højere end den effektive rente fastlagt i forbin-
delse med den seneste refinansiering. Det gælder dog ikke,
hvis realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre
mængde obligationer med henblik på at afklare, om den ef-
fektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive
rente fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering.
Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløbende ob-
ligationer forfalder, forlænges løbetiden på disse obligatio-
ner med 12 måneder. Ved obligationernes udløb efter de 12
måneders forlængelse skal der udstedes nye obligationer til
erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt.
ikke anvendelse.
Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbeti-
den på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer, og obligationerne er fast forrentet og har en løbetid
fra 12 og op til og med 24 måneder ved refinansieringen af
lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligati-
oner, der ved refinansiering skal erstatte de udløbende obli-
gationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget for-
ventning om, at salget kan gennemføres, uden at den effekti-
ve rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente
på en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til
og med 14 måneder tidligere. Det gælder dog ikke, hvis re-
alkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mængde
obligationer med henblik på at afklare, om den effektive
rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente på
en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til
og med 14 måneder tidligere. Kan et salg ikke igangsættes,
jf. 1. pkt., og de udløbende obligationer forfalder, forlænges
løbetiden på disse obligationer med 12 måneder. Ved obli-
gationernes udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der
udstedes nye obligationer til erstatning herfor. Ved denne
udstedelse finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
12
Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbeti-
den på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer, og de bagvedliggende obligationer er variabelt for-
rentet og har en restløbetid på op til og med 24 måneder før-
ste gang de bliver anvendt til at finansiere et realkreditlån,
gælder det, at renten ved rentefastsættelsen ikke kan blive
mere end 5 procentpoint højere end den senest fastsatte ren-
te og skal forblive uændret i 12 måneder eller frem til næste
refinansiering, hvis denne gennemføres inden 12 måneder,
medmindre der fastsættes en lavere rente inden for de 12
måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må realkreditin-
stituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved refinan-
siering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt real-
kreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint høje-
re end den senest fastsatte rente. Det gælder dog ikke, hvis
realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mæng-
de obligationer med henblik på at afklare, om den effektive
rente bliver 5 procentpoint højere end den senest fastsatte
rente. Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og de
udløbende obligationer forfalder, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes ud-
løb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye
obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse fin-
der 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk.
1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2 og 4«.
3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3 og 4« til:
»stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til: »stk. 5«.
4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk.
1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6, stk. 6., 2, pkt., der
bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk.
2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6, stk. 7, 2. og 4. pkt.,
der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk.
3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i § 6, stk. 8, 4. pkt., der bli-
ver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til: »stk. 7-9«.
8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1, 2, 4 og 5«.
9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk. 1-3« til:
»Stk. 1-5«.
10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1-3, jf. §
32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilrettelæggelse af obli-
gationssalg og dispensation i forbindelse hermed«.
§ 7
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 13 i lov
nr. 1285 af 9. december 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende
2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 349«.
2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget sig ansva-
ret som forvalter for en eller flere alternative investerings-
fonde«.
3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1 og 2, i
lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfattet af bilag 5, nr.
1-10, i lov om finansiel virksomhed.«
4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, eller« til:
»område,«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.« til: »tred-
jeland, eller«.
6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:
»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bilag 1, nr.
3.«
7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »alternative in-
vesteringsfonde fra«: »og levering af tjenesteydelser i«.
8. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde med
registreret hjemsted i Danmark kan enten direkte eller ved
oprettelse af en filial:
1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, såfremt forvalteren har tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde med den pågæl-
dende type investeringsstrategi, jf. § 11.
2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, så-
fremt forvalteren har tilladelse til at levere de pågæl-
dende ydelser, jf. § 11.«
9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller ønsker at
levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,«.
10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alternative inve-
steringsfonde« til: »udbyde forvaltningsydelser eller tjene-
steydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
13
11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«: »eller le-
veringen af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Adressen i den alternative investeringsfonds hjemland
eller i det værtsland, hvor forvalteren har til hensigt at
udbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, hvor-
fra dokumenter kan rekvireres.«
13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investeringsfond«:
»eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller at forval-
teren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydel-
ser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltningsydelser«: »el-
ler tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investeringsfond«:
»eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forvalterens for-
valtning af den alternative investeringsfond«: »eller levering
af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«, og »eller ind-
drage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde, jf. § 17« ændres til: », forbyde leveringen af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage for-
valterens tilladelse i medfør af § 11, jf. § 17«.
18. Overskriften før § 95 affattes således:
»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i Danmark af
forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret
hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
19. I § 95 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
som har fået tilladelse til at udbyde tjenesteydelser i henhold
til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, kan påbegynde levering af tjenesteydelser-
ne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndig-
heder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om,
at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjenesteydelser
skal ske direkte, og de oplysninger, der fremgår af § 90, stk.
2, hvis leveringen af tjenesteydelser skal ske via en filial i
Danmark, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse
til at levere de pågældende tjenesteydelser omfattet af artikel
6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«
20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt nummer:
»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.
21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr. 20, 2.
pkt.,«.
22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og 24-27« til:
»og 22-28«, og i 2. pkt., ændres »23 og 27« til: »24 og 28«.
24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Dokumenter indeholdende væsentlig investorinformati-
on for alternative investeringsfonde omfattet af regler
udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«
§ 8
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger
m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 9
i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »,
jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 94, stk. 1,«.
2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den udarbejdede halvårsrapport indsendes til Er-
hvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens af-
slutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrel-
sen en kopi af årsrapporten henholdsvis halvårsrapporten til
Finanstilsynet.«
3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter og halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt
regler om offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrappor-
ter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til Er-
hvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
4. § 95, stk. 5, ophæves.
5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelsklasse«: »,
der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr.
583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et web-
sted«.
6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt nummer:
»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
14
Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.
7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr. 24-27«.
8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til: »nr.
24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr. 27«.
9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Central investorinformation, jf. § 103.«
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov
nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 44
d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44 e, stk. 1,«.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Samti-
dig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af
årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse til
Erhvervsstyrelsen samt om regler om offentliggørelse af års-
rapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om,
at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrel-
sen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå
digitalt.«
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til: »19-21«,
»24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27«
til: »21 og 28«.
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014 og § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle rådgive-
re«: »og boligkreditformidlere«.
§ 11
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1233 af 18.
december 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:
»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland kan i overensstemmelse med reglerne i stk. 6-8 og
11 opnå medfinansiering til:
1) Perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter,
jf. stk. 1.
2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.
3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om hvilken form for medfinansiering, jf. stk. 13, som
virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland
kan ansøge om.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog stk.
2-7.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. septem-
ber 2015. I perioden fra den 21. september 2015 til den 21.
marts 2016 kan kreditgiver eller i givet fald kreditformidler
dog vælge at anvende de hidtil gældende regler ved opfyl-
delsen af pligten til at meddele forbrugeren oplysninger for-
ud for aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved pant
eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og 41, træder
i kraft den 26. november 2015.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i kraft den
21. marts 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den 21. marts
2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås den 21.
marts 2016 eller senere.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8,
nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4. Erhvervs- og vækstministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21. marts
2016, udøver aktiviteter, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse som boligkreditformidlere, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 11, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse
den 21. marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fortsæt-
te den påbegyndte virksomhed i Danmark uden tilladelse,
indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen. § 10 c i lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som af-
fattet ved lovforslagets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på
virksomheder omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere finder ikke an-
vendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i
15
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, for så
vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som er indtruffet inden
den 21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for bolig-
kreditformidlere, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver
aktiviteter omfattet af den gældende lov om finansielle råd-
givere.
Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts 2016 har
påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse som ejendomskreditselskab, jf. lovforsla-
gets § 5, nr. 5, og som erhvervsmæssigt yder boligkreditafta-
ler, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal senest have
indgivet ansøgning om tilladelse den 21. marts 2017. Disse
virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed
uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i
sagen.
Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke opfylder kra-
vene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber,
og som over for Finanstilsynet kan dokumentere, at den på-
gældende inden den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed
med erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 3, kan uanset § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
ejendomskreditselskaber fortsætte sin virksomhed i 5 år,
selv om denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer. Per-
sonen eller selskabet er dog forpligtet til at aflægge årsregn-
skab efter årsregnskabsloven. Opfyldes kravet i § 3, stk. 1,
nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber ikke senest den 21.
marts 2019, bortfalder retten til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om ejen-
domskreditselskaber finder ikke anvendelse ved ansøgning
om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov om ejendomskreditselska-
ber, for så vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i
lov om ejendomskreditselskaber, som er indtruffet inden den
21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for ejendoms-
kreditselskaber, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver
aktiviteter omfattet af den gældende lov om pantebrevsel-
skaber.
Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts 2016 har
opnået tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve
efter de hidtil gældende regler, kan fortsætte hermed og an-
vende betegnelsen pantebrevsselskab frem til den 21. marts
2021.
Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. har loven først virk-
ning fra førstkommende refinansiering efter den 3. juli 2015.
Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering af fast
ejendom beliggende uden for Danmark har loven først virk-
ning for obligationer til finansiering af lån optaget efter den
3. juli 2015.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-
ger.
Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
16
Bilag 1
»Bilag 4
Beregning af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom
1. Grundligningen
Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilbage-
betalinger og omkostninger på den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn
mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebe-
talinger og betalinger af omkostninger:
2. Betydning af bogstaver og symboler
– X er ÅOP
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
3. Yderligere bemærkninger:
1) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales
ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
2) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
3) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år.
Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned
antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et
helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende
perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:
a) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier.
b) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kre-
ditmuligheden.
c) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og
udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året
ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.
4) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller
derover, forhøjes den foregående decimal med én.
17
5) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak ), som vil
være positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år,
dvs.:
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelserne,
vil værdien være nul.
4. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
1) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det sam-
lede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
2) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige om-
kostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning
og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under
den pågældende type kreditaftale.
3) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men
også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning
med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i
kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kredit-
muligheden.
4) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og om-
kostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og
omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
5) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved
hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til
en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den an-
tagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som
debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien
af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være min-
dre end den faste debitorrente.
6) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde
af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller
bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalin-
gen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.
7) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventu-
al- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i nr. 9-13:
a) Antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af forbru-
geren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i kre-
ditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for.
b) Antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det
korteste tidsinterval.
8) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på
grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i nr. 7 og 9-13, antages det, at betalingen finder sted i
overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er ukendte:
18
a) Betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen.
b) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for indgå-
else af kreditaftalen.
c) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-
lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for så-
danne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb.
d) Indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-
kostninger.
9) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i pro-
cent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
10) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent
ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.
11) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det,
at:
a) Kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til
fast ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmu-
ligheden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af
kapital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at
erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp
af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år.
b) Kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned
efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid
skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages for-
brugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at
foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med
disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditafta-
len.
I dette nummer forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som
omfatter kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men
som efter tilbagebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.
12) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin hel-
hed som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) Datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditafta-
le, der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen, eller
b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlæn-
ges.
13) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
a) Anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-
hold til kreditaftalen.
b) Anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede
kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats
svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsni-
veauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.«
19
Bilag 2
»Bilag 5
EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de
relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i,
hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er rele-
vante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplysnin-
ger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes, til-
passes nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der an-
vendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante
risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].
Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som du hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket
gældende betingelser på finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af renten
og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde dig lån.
1. Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [Efter at have vurderet dine be-
hov, anbefaler vi dig at optage dette lån/Vi anbefaler dig ikke noget bestemt lån. Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver vi dig imidlertid information om dette lån, så du kan træffe dit eget valg. ]
2. (Hvis relevant) Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit) [e-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
20
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet dine be-
hov anbefaler vi dig at optage dette lån/Vi anbefaler dig ikke noget bestemt lån. Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver vi dig imidlertid information om dette lån, så du kan træffe dit eget valg.)]
[Vederlag]
3. Hovedtrækkene ved lånet
Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien af dit lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til [lånets
valuta], vil værdien af dit lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. Der kan imidler-
tid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere end 20 %.
(Hvis relevant) Den maksimale værdi af dit lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. (Hvis rele-
vant) du modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) du får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i udenlandsk valuta eller ret til
at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal tilbagebetales:
Det betyder, at du skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. Du vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie låne-
beløb] ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informationsblad:
[indsæt beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent] eller mi-
nimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt beløb]
(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]
4. Rentesats og andre omkostninger
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig pro-
centsats. ÅOP anføres for at hjælpe dig med at sammenligne forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for dit lån er på [ÅOP].
Den omfatter:
Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i pro-
cent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) Du skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget for beregningen. ]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom [en del af] dit lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være forskellig fra
denne ÅOP, hvis rentesatsen på dit lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskre-
vet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen i hele
aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.
(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP: [Om-
kostninger]
21
(Hvis relevant) Du skal betale et gebyr for registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.
5. Betalingernes hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed [hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
6. Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Din indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om du stadig har råd til at betale dine [hyppighed] afdrag,
hvis din indtægt falder.
(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal du træffe særskilte foranstaltninger til
tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som du skylder ved lånets udløb. Husk at tilføje
eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes størrelse
kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan dine afdrag
stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]
(Hvis relevant) Værdien af det beløb, du skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppigheden af
ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Dine betalinger kan forøges til [indsæt det maksimale beløb i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af [låntagers nationa-
le valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil du skulle betale yderligere [indsæt beløbet i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Dine betalinger vil kunne stige med mere end dette.
(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere din tilbagebetaling i [lånevaluta] til [lånta-
gers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valuta-
kursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]
7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis
relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolon-
ne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger vedrører [liste
over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.
[Tabel]
8. Yderligere forpligtelser
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i
dette dokument.
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rente-
satsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.
(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at opsi-
ge accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
9. Førtidig tilbagebetaling
Du har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.
(Hvis relevant) [Betingelser]
(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig tilbagebetaling: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt, bereg-
ningsmetode]
22
(Hvis relevant) Hvis du beslutter dig for at indfri dette lån før tiden, bedes du kontakte os for at få oplys-
ning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig tilbagebetaling.
10. Fleksible funktioner
(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] Du har mulighed for at overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]
(Hvis relevant) Du har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejendom].
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er
omhandlet i de foregående afsnit].
11. Låntagers øvrige rettigheder
(Hvis relevant) Du har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens begyn-
delse] til at overveje, før du forpligter dig til at optage dette lån.
(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydelsesfri-
sten løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt procedure]
(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode køber
eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kreditafta-
len], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser vedrøren-
de lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i afsnit 8].
12. Klager
Hvis du ønsker at klage bedes du kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om proce-
duren].
(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]
(Hvis relevant) [Hvis du ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på din klagesag,] kan du også kon-
takte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis relevant), eller du
kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i dit eget land.
13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende overholdelse]
[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]
Hvis du får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi dig til at kontakte os så hurtigt
som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste instans kan du miste dit hjem, hvis du ikke kan overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger
(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].
(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis du er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kreditafta-
le]
15. Tilsynsførende
Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og websted].
23
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges.
Afsnittet »Indledende tekst«
1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum,
oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgi-
ver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og
andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige
debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved
tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.
Afsnit 1. Långiver
1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som for-
brugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på
kreditgivers repræsentant i det medlemsland, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes
som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail adresse og websted for så
vidt angår kreditgivers repræsentant.
4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjene-
ster og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende op-
lysninger:
1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som
forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; for-
muleringen i del A anvendes.
4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgi-
ver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risi-
ci, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstruktu-
ren.
2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren
vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med me-
re end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at gen-
forhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begræns-
ning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valuta-
kursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale.
24
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for
valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illu-
stration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i
forhold til kreditvalutaen.
3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varig-
hed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette
kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal
kreditgiver tydeligt angive dette.
4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.).
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i
lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebetaling af
kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af
dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder,
hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på
debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.
Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-
sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere
oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-
tralbankens referencesats.
7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplys-
ninger om alle de relevante renter.
8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbru-
geren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i for-
bindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at
dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.
9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver for-
brugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste
ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.
10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-
ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan
lånes til en given ejendomsværdi eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-
løb«.
11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i
angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan
kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent.
Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS ud-
sendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte:
a) de antagelser, der er anvendt til beregning af de årlige omkostninger i procent,
b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrentesatser og
25
c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent. For at
tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og stå
på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de
årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at
debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditafta-
len. Når der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den
højeste debitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen
af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data
er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning
af debitorrenten, når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat
af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke anven-
der en ekstern referencerente. Disse krav gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fast-
sat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode
efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat
for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter
forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysningerne omfatte en advarsel om, at de år-
lige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitorrenten for den indledende periode.
Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige omkostninger i procent, der er bereg-
net i henhold til § 16 a, stk. 4, i kreditaftaleloven. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del
med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten.
3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostnin-
ger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrati-
onsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører
hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i
ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager
af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud
på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en om-
trentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet bereg-
nes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker,
såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse ele-
menter; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med for-
skellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal
det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kredit-
aftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kredit-
muligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve
omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nød-
vendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres
det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundla-
get for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent,
skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender ge-
byrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardi-
serede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.
26
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt).
Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprinde-
lige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutnin-
gen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der
ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og
hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i
del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne,
hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere
ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for
beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken
disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til
beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er
fastsat af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke an-
vender en ekstern referencerente. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for
kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter
kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit
består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysnin-
ger for hver del af kreditten og i alt.
5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er
indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et talek-
sempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne;
formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbru-
gerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end
20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om
mulige yderligere stigninger udelades.
6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illu-
strationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver
ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden
valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller
grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald inde-
holde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter læg-
ges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den re-
sterende gæld.
27
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales
fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kredit-
aftalens løbetid. Medlemslandene kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er
obligatorisk i andre tilfælde.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med be-
tingelserne for denne ret.
2) Medlemslandene kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører
den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.
3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebe-
taling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkost-
ninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld ef-
ter hver ydelse«.
4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for
hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I
slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for
hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb
fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortise-
ringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver hen-
lede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og
de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover
skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejen-
dom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller
tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår for-
pligtelsen skal opfyldes.
2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre
hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostnin-
ger i procent.
3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at
opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra
kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg.
Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimums-
krav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige
kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i
pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at
opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig tilbagebetaling
1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller del-
vis.
2) I afsnittet om gebyrer for førtidig tilbagebetaling henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed
på et eventuelt gebyr for førtidig tilbagebetaling eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at
kompensere kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig tilbagebeta-
28
ling afhænger af forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tids-
punktet for den førtidige tilbagebetaling, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive be-
regnet, og angiver maksimumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at
vise forbrugeren, hvor stor kompensationen for førtidig tilbagebetaling kan være i forskellige situatio-
ner.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden
kreditgiver eller fast ejendom.
2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner,
der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give
en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktio-
nen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæs-
sig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksom-
hed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).
3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren
af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sik-
kerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse
er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen
til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre
end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder [perio-
der, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter
kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere
godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen,
der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid
og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer, hvilke ret-
tigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som for-
brugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen
om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortry-
delsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysnin-
ger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplys-
ninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informa-
tionskilde.
29
2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når
anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives
dette i formuleringen i del A.
3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i et anden medlemsland, henviser kreditgiver til
Fin-Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansiel-
le eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste til-
fælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8
Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner
eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller over-
drages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en an-
givelse heraf i formuleringen i del A.
Afsnit 14. Yderligere information
1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anven-
des på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.
2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet
sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne arti-
kel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.
3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af
udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse
i forbindelse med lån, anføres.«
30
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af gennemsigtighedsdirektivet)
2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter
2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre halvårsrapporter
2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af aktieafledte finansielle instrumenter m.m.
2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger pålagt juridiske og fysiske personer
2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for kvalificerede investorer
2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed
2.5. Basal indlånskonto
2.6. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
2.7. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskasser
2.8. Gennemførelse af direktiv 2014/17/EU (boligkreditdirektivet)
2.8.1. Ændringer i lov om finansiel virksomhed
2.8.1.1. Kompetencekrav
2.8.1.2. Regler om aflønning
2.8.2. Ændringer i lov om kreditaftaler
2.8.2.1. Generelt om kreditaftaleloven og sikkerhed i fast ejendom
2.8.2.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
2.8.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret
2.8.2.4. Oplysninger om de årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorrenten
2.8.2.5. Førtidig tilbagebetaling
2.8.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere
2.8.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner
2.8.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler
2.8.3.3. Grænseoverskridende virksomhed
2.8.3.4. Kompetencekrav
2.8.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter
2.8.3.6. Tilsyn
2.8.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber
2.8.4.1. Lovens anvendelsesområde
2.8.4.2. Tilladelse som ejendomskreditselskab
2.8.4.3. Informationskrav og god skik m.v.
2.8.4.4. Tilsyn med ejendomskreditselskaber
2.9. Ændringer i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
2.9.1. Ændring af bestemmelserne om rentetrigger
2.9.2. Hjemmel til at regulere obligationssalg
2.10. Finanstilsynets orientering af offentligheden i sager om investorinformation
2.11. Regler om grænseoverskridende forvaltning af alternative investeringsfonde samt grænseoverskridende udbud af tje-
nesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3
2.12. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i virksomheder på Færøerne og i Grønland
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
31
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af
den finansielle lovgivning.
Lovforslaget gennemfører bl.a. dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF, jf. EU-Tidende 2013, L
294, side 13, herefter benævnt direktiv 2013/50/EU, i lov
om værdipapirhandel m.v.
Formålet med direktiv 2013/50/EU og dermed også æn-
dringerne i lov om værdipapirhandel m.v. er at forenkle op-
lysningsforpligtelserne for udstedere af værdipapirer for at
gøre de regulerede markeder mere attraktive for små og
mellemstore virksomheder, således at deres adgang til at rej-
se kapital i Europa lettes. Endvidere er formålet med direkti-
vet at modernisere og effektivisere reglerne om gennemsig-
tighed om udstederes ejerstrukturer, de såkaldte »flagnings-
regler«, hvorved »skjult« ejerskab søges hindret. Flagnings-
regler er regler om, at den, der direkte eller indirekte besid-
der aktier, skal give meddelelse herom til udstederen, når
besiddelsen passerer forskellige tærskler i enten opad- eller
nedadgående retning. Der er tale om, at flagningsreglerne
udvides til at omfatte flere finansielle instrumenter, som er
afledt af aktier. Hidtil har kun finansielle instrumenter, der
gav ret til at erhverve aktier som f.eks. aktieoptioner, været
omfattet. Fremover vil finansielle instrumenter, der er base-
ret på aktier, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse af
aktier eller ej som f.eks. differencekontrakter (cfd’er), være
omfattet. Der skal også gives meddelelse, når direkte og in-
direkte besiddelser af aktier og aktieafledte finansielle in-
strumenter og rettigheder til at udøve stemmerettigheder til-
sammen passerer visse tærskler.
Lovforslaget gennemfører endvidere Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/14/EU af 4. februar 2014 om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L
60, side 34, herefter benævnt boligkreditdirektivet.
Boligkreditdirektivet harmoniserer visse dele af medlems-
landenes love og administrative bestemmelser om aftaler om
forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse. Direktivet indeholder
blandt andet en forpligtelse til at foretage en vurdering af
kreditværdigheden inden ydelsen af kreditten ydes, med
henblik på at udvikle effektive standarder for kreditgivning i
forbindelse med finansiering af fast ejendom til beboelse i
medlemslandene. Hertil kommer, at direktivet stiller krav
om, at der skal indføres tilsyn med kreditformidlere, ligesom
långivere, der ikke er kreditinstitutter, skal underlægges til-
syn.
Direktivet foreslås gennemført ved ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle
rådgivere og lov om pantebrevsselskaber.
Med lovforslaget ændres lov om kreditaftaler, således at
forbrugeren ved kreditaftaler, der ikke er omfattet af fortry-
delsesretten i den gældende kreditaftalelov, gives en be-
tænkningstid inden indgåelse af den pågældende kreditafta-
le, at kreditgiveren pålægges at indrømme forbrugeren en ret
til førtidig tilbagebetaling, og at anvendelsen af det europæ-
iske standardiserede informationsark ESIS gøres obligato-
risk ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom.
Med lovforslaget ændrer lov om finansielle rådgivere titel
til lov om finansielle rådgivere og boligkreditaftaler. Loven
ændres, så det fremover kræver tilladelse at drive virksom-
hed som boligkreditformidler. I dag kræver dette en tilladel-
se som finansiel rådgiver, hvis man rådgiver om boliglån.
Efter lovændringen præciseres det, at boligkreditformidling
kræver separat tilladelse.
Med lovforslaget ændrer endvidere lov om pantebrevssel-
skaber titel til lov om ejendomskreditselskaber. Dette med-
fører, at det fremover vil kræve en tilladelse som ejendoms-
kreditselskab, hvis virksomheden enten handler med pante-
breve eller yder lån sikret ved pant eller ved en anden tilsva-
rende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til
fast ejendom til beboelse. I dag kræver det tilladelse som
pantebrevsselskab, hvis en virksomhed handler med pante-
breve, mens ydelse af lån sikret ved pant ved en anden til-
svarende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet
til fast ejendom til beboelse ikke kræver tilladelse i dag.
En tilladelse som boligkreditformidler vil give adgang til
at udøve grænseoverskridende aktiviteter, hvorimod en tilla-
delse som ejendomskreditselskab kun giver adgang til at
udøve virksomhed i Danmark.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om aflønning for
henholdsvis kreditgivere og kreditformidlere, der yder lån
og kreditter sikret ved pant i fast ejendom.
Forslaget indeholder desuden bemyndigelser for erhvervs-
og vækstministeren til at udstede regler i forbindelse med
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Der skal på bag-
grund af disse bemyndigelser udarbejdes nærmere regler om
kompetencekrav til boligkreditformidlere og alle boligkre-
ditgivere. Der skal endvidere for ejendomskreditselskaber
og boligkreditformidlere udarbejdes regler om god skik,
hvori en række af direktivets bestemmelser gennemføres,
herunder eksempelvis direktivets regler om, at kreditgivere
skal foretage en grundig kreditvurdering. Den nye bekendt-
gørelse skal i modsætning til den i dag gældende bekendtgø-
relse gælde for både penge- og realkreditinstitutter, ejen-
domskreditselskaber og boligkreditformidlere. For så vidt
angår penge- og realkreditinstitutter vil den nævnte bekendt-
gørelse blive udstedt med hjemmel i den eksisterende § 43,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Se nærmere herom i
afsnittene 2.8.3.5.3. og 2.8.4.3.3.
Der foreslås desuden ændringer i lov om værdipapirhan-
del m.v., der vil lette processen omkring godkendelse og re-
32
gistrering af prospekter for offentlige udbud af værdipapirer
mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Det foreslås, at sådanne pro-
spekter ikke længere skal registreres i og offentliggøres af
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås herudover i lov om værdipapirhandel m.v.,
lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser, at reglerne
om finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksom-
heders og forsikringsholdingvirksomheders samt danske
UCITS’ (omfattende SIKAV’er, investeringsforeninger og
værdipapirfonde) og firmapensionskassers indsendelse af
årsrapport til Erhvervsstyrelsen moderniseres. De gældende
regler herom er ikke længere tidssvarende i et samfund, hvor
størstedelen af den skriftlige kommunikation foregår elek-
tronisk. Det foreslås derfor, at de finansielle virksomheder
m.fl. kun skal indsende deres årsrapporter elektronisk i ét
eksemplar til Erhvervsstyrelsen. Forslaget vil medføre en
administrativ lettelse for virksomhederne.
Lov om finansiel virksomhed foreslås med lovforslaget
ændret således, at der sker en udvidelse af den virksomhed,
et forsikringsselskab må drive og dermed have bestemmen-
de indflydelse på ved siden af sin primære virksomhed. For-
sikringsselskaberne kan fremadrettet således opføre, eje og
drive infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskaber-
nes mulighed for og incitament til at foretage sådanne inve-
steringer. Kravet om, at forsikringsselskaberne kun må op-
føre, eje og drive fast ejendom, hvis det sker som varig an-
bringelse af midler, foreslås samtidig ophævet. Dette krav
har været begrænsende for forsikringsselskabernes incita-
ment til at foretage ejendomsinvesteringer, og det har været
svært at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselskaberne
med de gældende regler kan afhænde fast ejendom, men ik-
ke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.
Endvidere foreslås i lov om finansiel virksomhed, at reg-
lerne om ombytning af garantkapital eller andelskapital ved
omdannelser af sparekasser og andelskasser ændres for at
sikre overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(CRR).
Herudover foreslås det, at der i lov om finansiel virksom-
hed indføres en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren
til at fastsætte regler om indholdet af en almindelig indlåns-
konto, herunder om størrelsen af et eventuelt årligt gebyr,
der må opkræves som betaling for kontoen. Dette forslag
gennemfører en anbefaling fra »Rapport om adgang til ind-
lånskonti på fair og rimelige vilkår«. I rapporten anbefales
det, at pengeinstitutter skal forpligtes til at tilbyde en ind-
lånskonto med ganske få funktioner gebyrfrit eller til højest
180 kr. om året.
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. fore-
slås det at ændre bestemmelsen om forlængelse af obligatio-
ner ved uforholdsmæssigt store rentestigninger, som blev
indført ved lov nr. 244 af 19. marts 2014. Her blev der ind-
sat bestemmelser om forlængelse af realkreditobligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer, såfremt der ved en auktion ikke er aftagere til
et tilstrækkeligt antal nye obligationer til at refinansiere ud-
løbende obligationer, eller såfremt refinansieringen medfø-
rer en uforholdsmæssig stor rentestigning (rentetriggeren).
Lovændringen trådte i kraft den 1. april 2014 for de fast for-
rentede obligationer med en løbetid op til og med 12 måne-
der. Den 1. januar 2015 trådte rentetriggeren i kraft for fast
forrentede obligationer med en løbetid fra 12 og op til og
med 24 måneder samt for variabelt forrentede obligationer
med en løbetid op til og med 24 måneder. Samtidig trådte
bestemmelsen om forlængelse, såfremt der ved en auktion
ikke er aftagere til et tilstrækkeligt antal nye obligationer for
alle obligationer med en løbetid på over 12 måneder, der
skal refinansieres, i kraft. Dele af lovændringen er udmøntet
i en bekendtgørelse. Der har i forbindelse med implemente-
ringen af lovændringen hos realkreditinstitutterne og udste-
delsen af bekendtgørelsen vist sig forskellige uhensigtsmæs-
sigheder i forhold til den praktiske gennemførsel af udsted-
else og salg af realkreditobligationer, særligt dækkede real-
kreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, herun-
der i forhold til at sikre tilstrækkelig likviditet i serierne.
I forbindelse med obligationssalg må der ikke opstå tvivl
om, at en refinansieringsauktion, når den først er iværksat,
kan gennemføres, uanset hvad renten ved auktionen bliver.
Uklarhed om obligationssalget kan medføre, at investorerne
afholder sig fra at byde på obligationerne, hvilket kan inde-
bære, at obligationssalget af den grund ikke kan gennemfø-
res, eller at de opnåede renter bliver højere, end de havde
været i fravær af uklarhed. De gældende bestemmelser kan
efterlade uklarhed om, hvorvidt en auktion kan gennemfø-
res, hvis den fører til en uforholdsmæssig stor stigning i ren-
ten. Denne uklarhed bør fjernes.
Der foreslås derfor gennemført en lovændring, hvorefter
der stilles krav om, at et realkreditinstitut alene kan igang-
sætte salg af obligationerne, såfremt det har en berettiget
forventning om, at salget kan gennemføres uden, at der sker
en uforholdsmæssigt stor rentestigning. En uforholdsmæssig
stor rentestigning er fortsat 5 procentpoint. Det foreslås vi-
dere, at lovændringen giver mulighed for, at ministeren ved
bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæg-
gelse af obligationssalg med henblik på at sikre, at en even-
tuel uforholdsmæssig stor rentestigning som udgangspunkt
alene får virkning for en begrænset del af den samlede refi-
nansiering af en obligationsserie. Endelig foreslås det, at lo-
ven præciseres, hvor tidligere formuleringer har kunnet give
uklarhed.
Ved lov nr. 244 af 19. marts 2014 blev der indført et vil-
kår om tvungen løbetidsforlængelse. Med forslaget ændres
dette vilkår, således at det alene finder anvendelse i tilfælde
af, at realkreditinstituttet ikke kan igangsætte obligationssal-
get. Der er således tale om, at tvungen løbetidsforlængelse
vil kunne ske i færre tilfælde end forventet ved gennemfø-
relse af lov nr. 244 af 19. marts 2014.
Der foreslås endelig en ændring af lov om Vækstfonden
med det formål at give Vækstfonden mulighed for at inve-
stere i virksomheder på Færøerne og i Grønland.
33
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af
gennemsigtighedsdirektivet)
2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre
periodemeddelelser eller kvartalsrapporter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhan-
del m.v. skal udstedere af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, offentliggøre en periodemeddelelse i lø-
bet af både første og anden halvårsperiode af regnskabsåret.
En udsteder, der offentliggør kvartalsrapporter, er dog ikke
forpligtet til at offentliggøre periodemeddelelser.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser
Pligten i § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. til at
offentliggøre enten periodemeddelelser eller kvartalsrappor-
ter foreslås ophævet. Ophævelsen sker med henblik på at
lette de administrative byrder for udstedere, og er en gen-
nemførelse af direktiv 2013/50/EU.
Det forventes især, at ophævelsen af denne forpligtelse
bliver en lettelse for små og mellemstore virksomheder,
mens større virksomheder fortsat forventes at offentliggøre
finansielle oplysninger ud over de obligatoriske års- og
halvårsrapporter.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Pligten for udstedere af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, til at offentliggøre enten periodemedde-
lelser eller kvartalsrapporter ophæves.
Uanset ophævelsen af det obligatoriske krav har udstedere
stadig en forpligtelse til efter § 27, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. til at offentliggøre finaniselle eller økonomi-
ske oplysninger, hvis der sker betydelige ændringer, i for-
hold til hvad udstedere tidligere har offentliggjort. Dette vil
for eksempel være tilfældet, hvor der sker ændringer i for-
hold til udstederens tidligere udmeldte forventninger til årets
resultat. Det bemærkes, at det kun er oplysninger, som er in-
tern viden, jf. § 34, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.,
der skal offentliggøres efter § 27, stk. 1.
Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre en-
ten periodemeddelelser eller kvartalsrapporter er ikke til
hinder for, at operatører af regulerede markeder i deres reg-
ler for udstedere kan fastsætte krav om yderligere finansiel
rapportering end års- og halvårsrapporter for udstedere, som
har værdipapirer optaget til handel på deres marked.
2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre
halvårsrapporter
2.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 27, stk. 7, 3. pkt., i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal udstedere af omsættelige værdipapirer,
som er optaget til handel på et reguleret marked, offentlig-
gøre en halvårsrapport hurtigst muligt og senest 2 måneder
efter udløbet af første halvdel af regnskabsåret. Hvis ud-
stederens regnskabsår følger kalenderåret, betyder det, at
udstederen skal offentliggøre halvårsrapporten senest den
31. august.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser
For at gennemføre ændringen af artikel 5, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som foretages i direktiv
2013/50/EU, foreslås det, at udstederes frist for at offentlig-
gøre halvårsrapporter forlænges til 3 måneder. Den længere
frist forventes særligt at komme små og mellemstore virk-
somheder til gode, både ved at de får bedre tid til at udarbej-
de halvårsrapporten, og ved at analytikere og medier får
bedre mulighed for at analysere og omtale flere virksomhe-
ders halvårsrapporter, idet halvårsrapporterne forventes at
blive offentliggjort med en større tidsmæssig spredning.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Fristen for udstedere af omsættelige værdipapirer, som er
optaget til handel på et reguleret marked, til at offentliggøre
halvårsrapporter forlænges til 3 måneder efter udløbet af
første halvdel af regnskabsåret. Det betyder i praksis, at hvis
udstederens regnskabsår følger kalenderåret, skal udstederen
offentliggøre sin halvårsrapport senest den 30. september.
2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af
aktieafledte finaniselle instrumenter m.m.
2.1.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.
er der flagningspligt for aktiebesiddelser, når aktiernes stem-
meret eller aktiernes pålydende værdi passerer nogle fastsat-
te grænser. Grænserne er ved 5, 10, 15, 20, 25, 50 og 90 pct.
samt ved en tredjedel eller to tredjedele af de samlede stem-
merettigheder eller af den samlede kapital. Hvis en fysisk el-
ler juridisk person besidder aktier i et selskab, hvis aktier er
optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ
markedsplads, og en flagningsgrænse nås eller passeres i op-
ad- eller nedadgående retning, som det f.eks. kan ske ved
henholdsvis erhvervelse eller afhændelse af aktier, skal per-
sonen give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet herom.
Selskabet skal derefter offentliggøre indholdet af meddelel-
sen. Med hjemmel i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. er
der i bekendtgørelse nr. 668 af 25. juni 2012 om storaktio-
nærer (storaktionærbekendtgørelsen) fastsat krav om, at
pligten til at give flagningsmeddelelse også gælder for fysi-
ske og juridiske personer, som er berettiget til at erhverve,
afhænde eller udøve stemmerettigheder, det kan for eksem-
pel være gennem aktionæroverenskomst. Desuden er der i
storaktionærbekendtgørelsen fastsat flagningspligt for finan-
sielle instrumenter, der giver ret til at erhverve allerede ud-
stedte aktier med stemmerettigheder i et selskab, hvis denne
ret i henhold til en aftale udelukkende hviler på ihændehave-
rens eget initiativ, det kan for eksempel være aktieoptioner.
Storaktionærbekendtgørelsen fastsætter også nærmere krav
til flagningsmeddelelsers indhold og måden hvorpå, medde-
34
lelsen skal indberettes til Finanstilsynet. Gennemsigtigheds-
direktivet indeholder også nogle undtagelser fra flagnings-
pligten og meddelelsespligten, som er gennemført i storakti-
onærbekendtgørelsen. De gældende flagningsregler i loven
og bekendtgørelsen er gennemførelse af flagningsreglerne
fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet, samt Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/19/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked. Direktiverne
er udtryk for minimumsharmonisering.
De gældende danske flagningsregler er på nogle punkter
overimplementeret. Således er tidsfristen for henholdsvis
den flagningspligtiges meddelelse til selskabet og selskabets
offentliggørelse af meddelelsens indhold hurtigst muligt,
hvilket er kortere end i artikel 12, stk. 2 og 6, i gennemsig-
tighedsdirektivet. Desuden stiller gennemsigtighedsdirekti-
vet kun krav om flagning, hvis andelen af stemmerettighe-
der når eller krydser en flagningsgrænse, mens der i den
danske lovgivning ud over flagning af stemmerettigheder
også stilles krav om flagning, hvis besiddelsens andel af den
samlede kapital krydser en flagningsgrænse. Årsagen hertil
er, at det ifølge selskabsloven er muligt at udstede aktier i
flere aktieklasser. Endelig er der i dansk ret indført en ekstra
flagningsgrænse på 90 pct. i forhold til artikel 9, stk. 1, i
gennemsigtighedsdirektivet. Denne ekstra grænse er fastsat
fordi, besiddelse af 90 pct. af stemmerettighederne eller ka-
pitalen i et selskab efter selskabsloven giver aktionæren
nogle rettigheder og pligter, som kan have stor betydning for
de øvrige aktionærer.
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser
Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye ty-
per finansielle instrumenter, der eksponerer investorer øko-
nomisk over for børsnoterede selskaber, uden at disse er om-
fattet af de nuværende flagningsregler. Disse finansielle in-
strumenter kan anvendes til skjult at erhverve aktieposter i
selskaber, hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et
misvisende billede af ejerforholdene i børsnoterede selska-
ber. Det foreslås derfor, at flagningspligten udvides til at
omfatte flere finansielle instrumenter, og at en investors
samlede direkte eller indirekte besiddelse af såvel aktier, ret-
tigheder til at erhverve, udøve og afhænde stemmerettighe-
der samt aktieafledte finansielle instrumenter i et selskab
skal flages, hvis den krydser en flagningsgrænse. Det sker
for at sikre, at selskaber og investorer har fuldt kendskab til
de børsnoterede selskabers ejerstrukturer, og gennemfører
dele af direktiv 2013/50/EU, som ændrer i de hidtidige flag-
ningsregler i gennemsigtighedsdirektivet.
Med henblik på at samle alle flagningspligter i loven fore-
slås det, at flagningspligtens anvendelse for fysiske og juri-
diske personer, som er berettiget til at erhverve, afhænde el-
ler udøve stemmerettigheder, og som i dag findes i § 4 i
storaktionærbekendtgørelsen, flyttes til § 29 i lov om værdi-
papirhandel m.v.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
I dag er kun finansielle instrumenter, der giver ret til fy-
sisk afregning med aktier, eksempelvis aktieoptioner, omfat-
tet af flagningsreglerne. Det foreslås, at aktieafledte finan-
sielle instrumenter, der afregnes kontant, eksempelvis diffe-
rencekontrakter (cfd’er), fremover også skal være omfattet
af flagningsregler. Det foreslås således at udvide kredsen af
finansielle instrumenter, der er flagningspligt for.
Desuden foreslås det, at flagningspligtens anvendelse for
fysiske og juridiske personer, som er berettiget til at erhver-
ve, afhænde eller udøve stemmerettigheder, og som i dag
findes i § 4 i storaktionærbekendtgørelsen, flyttes til § 29
lov om værdipapirhandel m.v.
Desuden foreslås det, at der indføres flagningspligt, når
direkte og indirekte besiddelser af aktier, rettigheder til at
udøve stemmerettigheder og aktieafledte finansielle instru-
menter tilsammen passerer en flagningsgrænse.
Der foreslås endvidere indført mulighed for, at Finanstil-
synet kan sanktionere manglende, for sen eller mangelfuld
flagning med suspension af udøvelsen af stemmerettigheder.
Det er udelukkende grove og gentagne overtrædelser, der vil
kunne sanktioneres med suspension af udøvelsen af stem-
merettigheder. Grove overtrædelser kan f.eks. være groft
uagtsomme overtrædelser, manglende flagning af besiddel-
ser, langvarige overtrædelser af tidsfristen eller flagnings-
meddelelser, som mangler væsentlige oplysninger eller in-
deholder urigtige oplysninger. Gentagne overtrædelser kan
dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller
flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for
overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde hvor regler-
ne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opda-
get, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbin-
delse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.
2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger
pålagt juridiske og fysiske personer
2.1.4.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
pligt for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at
offentliggøre reaktioner i sager af principiel karakter og sag-
er, der har videregående betydelige følger givet til en virk-
somhed og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. I henhold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutnin-
ger vedtaget af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og
beslutninger givet efter delegation fra Finanstilsynets besty-
relse, som skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mu-
lighed for offentliggørelse af reaktioner og beslutninger gi-
vet til fysiske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
mulighed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en
35
virksomhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale
for overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller
regler fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af in-
teresse for investorerne, for eksempel til brug for vurdering
af kursdannelsen i en aktie, at kende navnet på virksomhe-
den eller den fysiske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske
ved en udsteders overtrædelse af en oplysningsforpligtelse,
f.eks. kravet om at offentliggøre års- eller halvårsrapporter,
eller en aktionærs overtrædelse af flagningsreglerne for stør-
re besiddelser af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysnin-
ger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når
behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elek-
tronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (databeskyttelsesdirektivet). Persondataloven er ikke
fraveget i forhold til de gældende regler om offentliggørelse
efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører artikel 29 i gennemsigtighedsdi-
rektivet, således som bestemmelsen er affattet ved direktiv
2013/50/EU. Et af formålene med direktiv 2013/50/EU er at
sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslan-
denes lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger
for overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Her-
med øges de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved at indføre krav om, at
der skal kunne ske offentliggørelse af disse givet ikke kun til
juridiske personer men også til fysiske personer, som er an-
svarlige for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Det vurderes, at gennemførelsen af artikel 29 i direktivet,
som sker ved den foreslåede § 84 l i lov om værdipapirhan-
del m.v., nødvendiggør en fravigelse af persondataloven i
forhold til offentliggørelse af oplysninger om, at fysiske per-
soner har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og på-
taler.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstalt-
ninger, som ovenfor beskrevet, er udarbejdet med baggrund
i de anbefalinger, som fremgår af Justitsministeriets betænk-
ning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggø-
relse af kontrolresultater, afgørelser m.v. I betænkningen an-
befales det, at der inden indførelse af ordninger med syste-
matisk offentliggørelse af oplysning om kontrolresultater,
afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form fore-
tages en vurdering af det konkrete behov for offentliggørel-
se, om offentliggørelse kan forventes konkret at være særligt
indgribende for personen, om der er tungtvejende samfunds-
mæssige hensyn bag offentliggørelsesordningen, om offent-
liggørelse strider mod persondataloven og de almindelige
regler om tavshedspligt, og om der af retssikkerhedsmæssi-
ge grunde er opstillet administrative regler for forvaltnings-
myndighedens behandling af de enkelte sager.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det med indsættelse af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet på sin
hjemmeside skal offentliggøre påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg, tvangsbøder og afgørelser om suspension af
stemmerettigheder givet til både juridiske og fysiske perso-
ner, som er ansvarlige for overtrædelse af § 27, stk. 7, om
offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, § 27 a, stk. 1-3,
om offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysnin-
ger, § 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, ret-
tigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettig-
heder og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i med-
før af § 27, stk. 12, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det foreslås
endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre politianmeldelser af juridiske personer, som er an-
svarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning og modtaget f.eks. på-
bud og påtaler, vil kunne være oplysninger om andre rent
private forhold i henhold til § 8 i persondataloven, og of-
fentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle til-
fælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den
foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af sanktioner og
36
foranstaltninger indebærer således i forhold til spørgsmålet
om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravigelse af per-
sondatalovens regler. Persondatalovens regler finder i øvrigt
anvendelse, herunder eksempelvis regler om behandlings-
sikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den forbindelse også
til betragtning 27 i præamblen til direktiv 2013/50/EU,
hvoraf det fremgår, at Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. de-
cember 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel-
se med behandling af personoplysninger i fællesskabsinsti-
tutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger i alle enkeltheder finder anvendelse på behand-
lingen af personoplysninger i forbindelse med gennemsig-
tighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov
under forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af person-
dataloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gen-
nemsigtighedsdirektivet, og at den foreslåede § 84 l ligger
indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Der er i
den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af betragtning
39 i præamblen til gennemsigtighedsdirektivet, at direktivet
er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. Der
er endvidere lagt vægt på, at persondatalovens regler, som
anført i de specielle bemærkninger til § 84 l, stk. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v., i øvrigt finder anvendelse, herunder
eksempelvis reglerne om behandlingssikkerhed, indsigt
m.v., hvorfor reglerne er omfattet af de specifikke garantier,
som databeskyttelsesdirektivet sætter. Endelig er der lagt
vægt på, at det foreslåede stk. 3 i § 84 l foreskriver, at of-
fentliggørelse under visse omstændigheder skal udskydes el-
ler ske i anonymiseret form.
2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for
kvalificerede investorer
2.2.1. Gældende ret
Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirerne udbydes til of-
fentligheden eller optages til handel, og om ændring af di-
rektiv 2001/34/EF, herefter benævnt prospektdirektivet, i
2005 ved lov nr. 1460 af 22. december 2004 blev der indført
en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler om god-
kendelse af fysiske personer og små og mellemstore virk-
somheder som kvalificerede investorer samt til at fastsætte
regler om optagelse i et register for fysiske personer og små
og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer.
Formålet med et register over kvalificerede investorer var, at
udstedere skulle kunne se, hvilke investorer de kunne rette
henvendelse til uden at skulle udarbejde et prospekt, da ud-
bud rettet til kvalificerede investorer er undtaget fra pro-
spektpligten. Hjemlen har ikke været udnyttet, da der ikke
har været interesse herfor. Finanstilsynet har således ikke
modtaget anmodninger om at blive godkendt som kvalifice-
ret investor, hvorfor et register aldrig er blevet oprettet.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af de gældende EU-regler, herunder prospektdi-
rektivet, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende fysi-
ske personer eller små og mellemstore virksomheder som
kvalificerede investorer eller føre et register over fysiske
personer og små og mellemstore virksomheder, der er god-
kendt som kvalificerede investorer. Ophævelse af bestem-
melsen om et register for denne type investorer er dermed en
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EF
af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, hvor-
efter kvalificerede investorer nu er defineret ligesom profes-
sionelle investorer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF,
herefter benævnt MiFID.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Den foreslåede ændring ophæver Finanstilsynets hjemmel
til at fastsætte regler om godkendelse af fysiske personer og
små og mellemstore virksomheder som kvalificerede inve-
storer samt til at fastsætte regler om optagelse i et register
for fysiske personer og små og mellemstore virksomheder
som kvalificerede investorer.
2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i §§ 45 og 46 i lov om værdipa-
pirhandel m.v. om offentlige udbud af værdipapirer mellem
1 mio. og 5 mio. euro, skal det af Finanstilsynet godkendte
prospekt registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen,
der opkræver et gebyr for dette. Derudover kan Finanstilsy-
37
net fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af
prospekter. Denne hjemmel er ikke udnyttet.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Formålet med forslaget om ophævelse af kravet om regi-
strering i og offentliggørelse af prospekter for offentlige ud-
bud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af Erhvervsstyrelsen er at
forenkle processen for denne type udbud. Forslaget vil med-
føre, at det fremover alene vil være Finanstilsynet, der fører
en liste over godkendte prospekter, ligesom det er tilfældet
for offentlige udbud af værdipapirer over 5 mio. euro.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om registrering i og offent-
liggørelse af Erhvervsstyrelsen af prospekter for offentlige
udbud af værdipapirer mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Er-
hvervsstyrelsen vil derfor heller ikke opkræve gebyr herfor.
Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke fremover vil
kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for udbud
mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Herefter vil det kun være Fi-
nanstilsynet, der fører en liste over godkendte prospekter.
Bekendtgørelse nr. 845 af 1. juli 2014 om prospekter ved
offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro
af visse værdipapirer vil blive ændret, så de gældende regler
om registrering i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
slettes og erstattes med offentliggørelsesregler, der vil svare
til de krav, der stilles til offentliggørelse af prospekter, der
vedrører et udbud over 5 mio. euro. Det medfører, at offent-
liggørelse kan ske via en hjemmeside eller ved, at det i trykt
form stilles til rådighed.
2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed
2.4.1. Gældende ret
§ 29 i lov om finansiel virksomhed gælder for forsikrings-
selskaber og er et tillæg til de fælles regler om den accesso-
riske virksomhed, som finansielle virksomheder må drive
ved siden af deres hovedvirksomhed. Bestemmelsen giver
blandt andet forsikringsselskaberne mulighed for at opføre,
eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midlerne.
Kravet om varig anbringelse af midler skal forstås således,
at selskaberne ikke på opførelses- eller erhvervelsestids-
punktet må have til hensigt at videresælge ejendommen. Det
skal ikke forstås sådan, at ejendommen først må afhændes
efter en nærmere bestemt periode.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som må-
der at fremme den økonomiske udvikling på i et land, en re-
gion, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved, at
landets borgere og samfundet som helhed opnår en ikke
uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruk-
tur. Der er derfor et politisk ønske om at fremme investerin-
ger i infrastruktur.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der
ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.
På baggrund af det øgede fokus på infrastruktur, og at in-
frastrukturinvesteringer ofte er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, som efterspørges af forsikringsselskaberne, er der
behov for, at bestemmelsen revideres for i højere grad at gi-
ve forsikringsselskaberne mulighed for at deltage i infra-
strukturprojekter.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelsen om at forsikringsselskaber
må opføre, eje og drive fast ejendom udvides til også at om-
fatte infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskaber-
nes mulighed for og incitament til at foretage sådanne inve-
steringer. Herudover foreslås det, at kravet om, at opførelse,
eje og drift af fast ejendom kun må foretages som en varig
anbringelse af midlerne ophæves, således at forsikringssel-
skaberne mere frit kan investere i fast ejendom. Dette krav
har været begrænsende for forsikringsselskabernes incita-
ment til at foretage ejendomsinvesteringer, og det har været
vanskeligt at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselska-
berne med de gældende regler kan afhænde fast ejendom,
men ikke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.
2.5. Basal indlånskonto
2.5.1. Gældende ret
Det følger af § 20 i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni
2013 om god skik for finansielle virksomheder, at et penge-
institut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan
nægte at oprette en almindelig indlånskonto. Begrundelsen
skal på anmodning gives i papirformat eller på andet varigt
medium. Bestemmelsen indeholder krav til pengeinstitutter-
ne om at oprette en almindelig indlånskonto, medmindre der
er en individuel saglig begrundelse for at nægte det.
En saglig begrundelse kan foreligge, hvis kunden optræ-
der anstødeligt eller er til gene for pengeinstituttets øvrige
kunder og/eller ansatte. Et pengeinstitut kan derimod ikke
afvise at oprette en indlånskonto med den begrundelse, at
kunden er registreret i RKI.
Der er ikke pligt til at knytte kreditfaciliteter eller andre
ydelser til indlånskontoen som f.eks. netbank og adgang til
direkte debitering (betalingsservice).
Pengeinstitutter kan i dag frit opkræve et gebyr for en
konto efter § 20.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
Med baggrund i en henstilling fra EU-Kommissionen af
18. juli 2011 om adgang til en basal betalingskonto
(2011/442/EU), blev der nedsat en arbejdsgruppe under Fi-
nanstilsynet bestående af repræsentanter fra Finanstilsynet,
Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet, Danmarks Nationalbank,
38
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Vækst-
ministeriet og Nets Denmark A/S.
Arbejdsgruppen har afgivet Rapport om adgang til indlån-
skonti på fair og rimelige vilkår, som erhvervs- og vækstmi-
nisteren har offentliggjort den 20. oktober 2014. I rapporten
anbefaler arbejdsgruppen, at pengeinstitutter skal forpligtes
til at tilbyde en indlånskonto med ganske få funktioner ge-
byrfrit eller til højest 180 kr. om året. Beløbet reguleres med
nettoprisindekset pr. 1. februar på baggrund af offentliggø-
relsen af nettoprisindekset pr. 10. januar. Gebyret reguleres
første gang den 1. februar 2016. Denne konto skal som mi-
nimum give adgang til at indsætte og hæve kontanter, kunne
anvendes som NEM-konto, have tilknyttet et debetkort med
saldokontrol eller et hævekort samt kunne anvendes til kre-
dittransaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v.
Der er tale om en udvidelse i forhold til den nugældende
regulering, jf. afsnit 2.5.1., idet der efter arbejdsgruppens
anbefaling også skal være adgang til et debetkort med saldo-
kontrol eller et hævekort, ligesom der fastsættes et loft over
et eventuelt gebyr for en sådan konto.
Parallelt med arbejdsgruppens arbejde, har der i EU pågå-
et et arbejde med udarbejdelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flyt-
ning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med ba-
sale funktioner (PAD-direktivet). Direktivet er vedtaget og
skal være gennemført inden den 18. september 2016. Ud-
over adgang til en basal betalingskonto (PAD-konto) inde-
holder direktivet regler om gennemsigtighed og sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti og flyt-
ning af betalingskonti. Med implementeringen af direktivet
vil forbrugere få adgang til en indlånskonto med flere funk-
tioner end det, som lægges op til med dette forslag. Ifølge
rapporten fra arbejdsgruppen under Finanstilsynet vil dette
direktiv blive gennemført således, at pengeinstitutter får mu-
lighed for at fastsætte et eventuelt gebyr, der giver dækning
for samtlige omkostninger ved drift af denne konto samt en
rimelig fortjeneste. Der vil for denne kontoform ikke blive
fastsat et maksimalt gebyr.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i lov om fi-
nansiel virksomhed for ministeren til at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 2, nr. 3.
2.6. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
2.6.1. Gældende ret
Det er efter de gældende bestemmelser i § 195, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, § 94, stk. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v. og § 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser et krav, at finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksom-
heder, danske UCITS (omfattende SIKAV’er, investerings-
foreninger og værdipapirfonde) og firmapensionskasser skal
indsende den godkendte årsrapport i to eller tre fysiske ek-
semplarer til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal videresende
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør års-
rapporterne i styrelsens it-system.
Efter de gældende regler bliver finansielle virksomheders,
finansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders halvårsrapporter ikke offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens it-system men udelukkende på virksomhedernes
egne hjemmesider.
Efter § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal et
eksemplar af årsrapporten for virksomhedens datterselska-
ber, som ikke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelsen af årsrapporten.
2.6.2. Ministeriets overvejelser
De gældende regler om indsendelse af årsrapporter for fi-
nansielle virksomheder m.fl. er ikke længere tidssvarende i
et samfund, hvor størstedelen af den skriftlige kommunikati-
on sker elektronisk. Derfor søges reglerne tilpasset efter nu-
tidens behov og ønsker om øget digitalisering i det offentli-
ge.
Det har desuden vist sig, at kravet i de gældende regler,
om at de finansielle virksomheder systematisk skal indsende
dattervirksomheders årsrapporter, er overflødigt, idet Fi-
nanstilsynet kun i et mindre antal tilfælde har behov for at
gennemse dattervirksomhedernes årsrapporter. Det vil der-
for være mere hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet kun ind-
henter virksomhedernes årsrapporter, når der i det konkrete
tilfælde er behov for det.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Reglerne om indsendelse af fysiske årsrapporter og halv-
årsrapporter foreslås ændret, således at årsrapporterne fra fi-
nansielle virksomheder m.fl. uden ugrundet ophold skal ind-
sendes digitalt direkte til Erhvervsstyrelsen med henblik på
offentliggørelse i styrelsens it-system. Erhvervsstyrelsen
sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.
Forslaget indebærer, at finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirksom-
heders halvårsrapporter vil blive offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Samtidig foreslås det, at kravet, om at finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder skal indsende samtlige dattervirksomhe-
ders årsrapporter til Finanstilsynet, udgår.
2.7. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved
omdannelser af sparekasser og andelskasser
2.7.1. Gældende ret
Efter den gældende § 208, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed kan garanter eller andelshavere som led i en omdan-
nelse af en sparekasse eller en andelskasse til et aktieselskab
efter eget valg vælge at ombytte deres garantbeviser eller
39
andelsbeviser til aktier i det omdannede institut eller en kon-
tant indløsning af deres garantkapital eller andelskapital.
2.7.2. Ministeriets overvejelser
Baggrunden for forslaget er, at der med reglerne i CRR er
indført regler om, at egentlig kernekapitals hovedstol i pen-
geinstitutter alene må reduceres eller indfries ved instituttets
likvidation eller diskretionært efter myndigheders forudgå-
ende tilladelse. En omdannelse af en sparekasse eller en an-
delskasse er ikke at anse som en likvidation. Reglerne i
CRR medfører, at retten til kontant indløsning for garanter
og andelshavere i omdannelsessituationer ikke kan oprethol-
des, da en indløsning vil reducere instituttets egentlige ker-
nekapital. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at der med
gennemførelsen af CRR er gennemført tiltag, der skal sikre
kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.
Den gældende § 208, stk. 2, er fra en tid, hvor det ikke
krævede myndigheders godkendelse at reducere den egentli-
ge kernekapital i pengeinstitutter.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre § 208, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed således, at det er bestyrelsen, der på baggrund af in-
stituttets kapitalforhold samt forventninger til det omdanne-
de instituts kapitalforhold beslutter, om der skal tilbydes
indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse
med en omdannelse af en sparekasse eller en andelskasse.
Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens general-
forsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannelsen
skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.
2.8. Gennemførelse af direktiv 2014/71/EU
(boligkreditdirektivet)
2.8.1. Ændringer i lov om finansiel virksomhed
2.8.1.1. Kompetencekrav
2.8.1.1.1. Gældende ret
Der stilles i dag ikke særlige kompetencekrav i lovgivnin-
gen til de ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter,
der rådgiver om kredit på samme måde, som det er tilfældet
for de ansatte, der rådgiver om visse investeringsprodukter. I
medfør af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, har er-
hvervs- og vækstministeren i bekendtgørelse nr. 346 af 15.
april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgiv-
ning om visse investeringsprodukter fastlagt kompetence-
krav for finansielle rådgivere, som følge af deres ansættelse
i en virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed.
For finansielle rådgivere er der i medfør af § 6, stk. 2, i
lov om finansielle rådgivere udstedt bekendtgørelse nr. 1251
af 1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle råd-
givere. Denne er udstedt af Finanstilsynet og omfatter alene
de virksomheder, som har en tilladelse som finansiel rådgi-
ver i medfør af lov om finansielle rådgivere. Bekendtgørel-
sen stiller bl.a. krav om, at den finansielle rådgiver ved råd-
givning om kreditaftaler skal besidde kendskab til kreditaf-
taler og tillægsydelser, der typisk udbydes på markedet.
Hertil kommer, at den finansielle rådgiver skal have kends-
kab til lovgivningen om kreditaftaler til forbrugere samt lov-
givning om gæld og kendskab til processerne i forbindelse
med køb af fast ejendom og vurdering af fast ejendom, her-
under tinglysningsprocessen. Endelig skal rådgiveren have
en række mere overordnede kompetencer for, at denne kan
rådgive om kreditaftaler.
2.8.1.1.2. Ministeriets overvejelser
Boligkreditdirektivet opstiller i artikel 9 krav til persona-
lets viden og kompetencer hos kreditgivere og kreditformid-
lere. Ved gennemførelsen i dansk lov anvendes begreberne
boligkreditgiver og boligkreditformidler. Det påhviler det
enkelte medlemsland at fastsætte regler, som sikrer, at bolig-
kreditgivere og boligkreditformidlere og deres personale be-
sidder et tilstrækkeligt og ajourført videns- og kompetence-
niveau omkring udformningen og bevillingen af kreditafta-
ler samt formidlingen af kreditaftaler og rådgivningen om
disse. Der er i dag ikke fastsat sådanne regler for boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere.
2.8.1.1.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til ændringen af § 43, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, udvides den ek-
sisterende hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere
omfattet af lov om finansiel virksomhed, så ministeren
fremover tillige kan fastsætte nærmere regler om kompeten-
cekrav for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præ-
senterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer boligkredit-
aftaler. Erhvervs- og vækstministeren vil fortsat kunne fast-
sætte kompetencekravsregler om investeringsprodukter, som
gælder efter den nuværende bestemmelse, men ligeledes vil
der efter forslaget kunne fastsættes regler om kompetence-
krav ved ydelse af boligkredit og boligkreditformidling.
Lovforslaget skal sikre, at de relevante personer hos såvel
boligkreditgivere og boligkreditformidlere har et tilstrække-
ligt videns- og kompetenceniveau, så det sikres, at forbruge-
ren modtager professionel og kompetent bistand i forbindel-
se med optagelsen og bevillingen af boligkredit.
De krav, som følger af artikel 9 i boligkreditdirektivet, vil
blive gennemført ved den foreslåede bemyndigelse. Kravene
til boligkreditgivernes og boligkreditformidlernes viden,
som skal gennemføres i dansk lovgivning, skal være i over-
ensstemmelse med de principper, der fremgår af direktivets
bilag III. Af bilaget fremgår det, at der skal gennemføres
regler, der opstiller krav til viden om produktkendskab og
viden om lovgivningen, der gælder for kreditaftaler og for-
brugerbeskyttelsesregler i almindelighed. Herudover skal de
ansatte have viden om processen omkring køb af fast ejen-
dom, vurdering af sikkerhed, kreditvurdering og indblik i
tinglysningsgangen i forbindelse med fast ejendom. Herun-
der skal der være generel viden om markedet og god skik i
bred forstand. Det er hensigten, at der ved udformningen af
de nærmere regler vil blive fastsat differentierede krav til
forskellige grupper af ansattes vidensniveau i forhold til re-
40
levans for den funktion, den pågældende ansatte udfører hos
henholdsvis boligkreditgivere og boligkreditformidlere.
Det er endvidere hensigten, at det på samme måde, som
det gælder overholdelsen af kompetencekravene i henhold
til den eksisterende bekendtgørelse om kompetencekrav til
personer, der yder rådgivning om visse investeringsproduk-
ter, vil påhvile den enkelte virksomhed at sikre, at de ansatte
besidder de fornødne kompetencer, når de udøver rådgiv-
ning og andre tjenester i forbindelse med kredit til forbruge-
re med sikkerhed i fast ejendom.
Der vil blive indsat en overgangsordning for de boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere, der udøvede sin virk-
somhed inden den 20. marts 2014. Denne gruppe skal senest
den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der bliver
fastsat til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som
følge af boligkreditdirektivet.
De eksisterende regler i bekendtgørelse nr. 346 af 15. april
2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning
om visse investeringsprodukter ændres ikke som følge af
dette lovforslag.
2.8.1.2. Regler om aflønning
2.8.1.2.1. Gældende ret
De gældende regler om aflønning af ansatte i penge- og
realkreditinstitutter findes i § 71, stk. 1, nr. 9, samt §§ 77 a-
d, i lov om finansiel virksomhed. Disse regler gælder for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder og skal ses som et led i at
sikre den pågældende virksomheds risikostyring. Reglerne
stammer dels fra gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
og 2006/49/EF, herefter benævnt CRD IV, og den danske
politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor af 31. august 2010 mellem den daværende rege-
ring (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance.
Det følger af § 71, stk. 1, nr. 9, at såvel et penge- som re-
alkreditinstitut skal have en skriftlig lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risiko-
styring. Udover kravet til lønpolitikken indeholder bestem-
melserne i §§ 77 a-d en række restriktioner for udbetalingen
af variable løndele til bestyrelsen, direktionen og andre så-
kaldte væsentlig risikotagere, ligesom der er visse krav til
offentliggørelse og indsendelse af oplysninger til Finanstil-
synet vedrørende virksomhedens aflønning. Med andre væ-
sentlige risikotagere menes ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
EU-Kommissionen har med hjemmel i artikel 94, stk. 2, i
CRD IV udstedt forordning nr. 604/2014 af 4. marts 2014
om supplerende regler til Europaparlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tek-
niske standarder for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har en væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.
Forordningen indeholder en række kvalitative krav til
hvilke medarbejdere, der skal udpeges som væsentlige risi-
kotagere. Kravene medfører bl.a., at medarbejdere, der kan
påføre instituttet væsentlige kreditrisici, skal udpeges som
væsentlige risikotagere.
§ 77 e i lov om finansiel virksomhed indeholder tillige en
særskilt regel om aflønning af ansatte hos et penge- eller re-
alkreditinstitut, der har tilladelse som værdipapirhandler i
medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Efter
denne bestemmelse må ansatte, der har direkte kundekon-
takt, ikke modtage variable løndele, der er afhængig af op-
nåelse af et bestemt salgsmål af finansielle instrumenter til
detailkunder.
De gældende regler omfatter imidlertid ikke den samme
personkreds som personkredsen, der er omfattet af artikel 7,
stk. 2-4, i boligkreditdirektivet.
2.8.1.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 7, stk. 2-4, i boligkreditdirektivet, at
der for boligkreditgivere og boligkreditformidlere skal fast-
sættes regler om den måde, hvorpå boligkreditgivere og bo-
ligkreditformidlere aflønner deres personale, som skal være
med til at sikre, at den pågældende optræder redeligt og ri-
meligt, gennemsigtigt og professionelt over for forbrugeren.
Det fremgår ligeledes af artikel 7, stk. 3, litra a, i boligkre-
ditdirektivet, at der skal fastsættes regler, der skal være med
til at sikre, at boligkreditgivere har en aflønningspolitik, som
er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og ef-
fektiv risikostyring i virksomheden. Som følge heraf må af-
lønningsstrukturerne ikke indeholde elementer, der kan til-
skynde de ansatte til at tage risici, som overskrider boligkre-
ditgiverens risikotolerance.
Endelig skal lønpolitikken bidrage til at sikre, at interesse-
konflikter i videst muligt omfang undgås herunder særligt,
at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne kreditansøgninger eller salgsmål i
øvrigt.
Da de gældende danske regler ikke omfatter samme per-
sonkreds, som fremgår af boligkreditdirektivet, vil det der-
for være nødvendigt at implementere artikel 7, stk. 2-4, i bo-
ligkreditdirektivet i dansk ret.
2.8.1.2.3. Lovforslagets indhold
På baggrund af artikel 7 i boligkreditdirektivet foreslås det
at indføre krav i lov om finansiel virksomhed, der skal være
med til at sikre, at der også indgår et forbrugerbeskyttelses-
hensyn ved aflønning af ansatte i penge- og realkreditinsti-
tutter, der rådgiver samt yder eller bevilger kredit mod pant i
fast ejendom til forbrugere.
I de tilfælde, hvor rådgivere i de finansielle virksomheder
både har en rådgivende og en sælgende funktion i forhold til
forbrugeren, er det imidlertid vigtigt, at salgsmålene ikke
41
skaber en interessekonflikt, således at der er risiko for, at
kundens interesse og behov for rådgivning ikke varetages.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i direktivet lægges
op til, at der ved udformningen af aflønningsregler for pen-
ge- eller realkreditinstitutter udover hensyn til forbrugerinte-
resser også skal tages hensyn til aflønning som en del af
virksomhedernes risikostyring. Der må således ikke være
strukturer, der tilskynder de ansatte til at påtage sig en over-
dreven risiko, som overskrider instituttets risikotolerance.
Endelig skal aflønningsstrukturerne sikre, at de ansatte føl-
ger de forretningsstrategier og målsætninger, som ledelsen
har fastlagt.
2.8.2. Ændringer i lov om kreditaftaler
2.8.2.1. Generelt om kreditaftaleloven og sikkerhed i fast
ejendom
Kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april
2014, som ændret ved lov nr. 737 af 25. juni 2014, bygger
på Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes love og admini-
strative bestemmelser om forbrugerkredit, herefter benævnt
1987-direktivet, der i 2008 blev erstattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, herefter benævnt forbrugerkreditdirektivet.
Hverken forbrugerkreditdirektivet eller det tidligere 1987-
direktiv finder anvendelse for kreditaftaler, som er sikret en-
ten ved pant eller ved en anden sammenlignelig sikkerheds-
stillelse, der almindeligvis i et medlemsland anvendes i for-
bindelse med fast ejendom, eller som er sikret i form af en
rettighed knyttet til fast ejendom.
I modsætning til de nævnte direktiver finder kreditaftale-
lovens regler i vidt omfang anvendelse på kreditaftaler, der
er sikret ved pant i fast ejendom m.v. I forhold til visse af
kreditaftalelovens bestemmelser er sådanne kreditaftaler dog
undtaget eller der er fastsat særlige bestemmelser, der afvi-
ger fra kreditaftalelovens regler for andre typer kreditaftaler.
Beslutningen om at medtage lån sikret ved pant i fast ejen-
dom m.v. i kreditaftaleloven blev truffet under Folketingets
behandling af forslag til lov om kreditaftaler, som den 22.
november 1989 blev fremsat som lovforslag nr. L 78, jf.
Folketingstidende 1989-90, tillæg A, hvorved 1987-direkti-
vet blev implementeret. Den daværende regering erklærede
sig enig i et høringssvar fra Forbrugerrådet, der havde an-
ført, at alle kreditgivere så vidt mulig burde stilles lige, såle-
des at konkurrenceforvridning mellem forskellige kreditgi-
vere kunne undgås, ligesom dispositioner i forbindelse med
køb af fast ejendom fandtes at være af så indgribende betyd-
ning for forbrugeren, at væsentlige hensyn talte for, at kre-
ditaftaler med henblik på erhvervelse af fast ejendom m.v.
ligeledes blev omfattet af lovforslaget.
Efter vedtagelsen af forbrugerkreditdirektivet nedsatte Ju-
stitsministeriet en bredt sammensat arbejdsgruppe, der i sep-
tember 2009 afgav betænkning nr. 1509/2009 om gennem-
førelse af forbrugerkreditdirektivet.
Arbejdsgruppens flertal foreslog, at forbrugerkreditdirek-
tivets bestemmelser også skal finde anvendelse på kreditaf-
taler med sikkerhed i fast ejendom, dog således at der fast-
sættes undtagelser på de områder, hvor anvendelse af be-
stemmelserne vurderes at være særligt problematisk i relati-
on til kreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom.
Justitsministeriet tilsluttede sig flertallets forslag, og lov-
forslaget til lov nr. 535 af 26. maj 2010 om ændring af lov
om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som
følge af forbrugerkreditdirektivet) blev udformet og vedta-
get i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til side 41-49 i betænkning nr.
1509/2009 om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet
og til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.
L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditafta-
ler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af for-
brugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg
A.
Idet kreditaftaleloven – bortset fra visse bestemmelser –
finder anvendelse for kreditaftaler sikret ved pant i fast ejen-
dom, indeholder dansk ret allerede i vidt omfang en beskyt-
telse af forbrugeren, der svarer til eller er mere vidtgående
end den, der følger af boligkreditdirektivet.
I forhold til en række af de bestemmelser i boligkreditdi-
rektivet, der vedrører forhold, som er reguleret i kreditaftale-
loven, er der således ikke behov for gennemførelse i dansk
ret.
Der er dog i forhold til direktivets krav om anvendelse af
det europæiske standardiserede informationsark ESIS, for-
brugerens betænkningstid eller fortrydelsesret, oplysninger
om årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorren-
ten, samt forbrugerens ret til førtidig tilbagebetaling behov
for visse justeringer af kreditaftalelovens regler for at gen-
nemføre boligkreditdirektivet i dansk ret.
2.8.2.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
2.8.2.2.1. Gældende ret
§ 7 a i kreditaftaleloven regulerer kreditgiverens oplys-
ningspligt forud for indgåelsen af en kreditaftale.
Kreditgiveren – eller kreditformidleren hvis denne præ-
senterer eller indgår kreditaftalen på kreditgiverens vegne –
skal forud for indgåelsen af en kreditaftale give forbrugeren
en række oplysninger, der opregnes i bestemmelsens stk. 2.
Oplysningerne skal gives på grundlag af de kreditvilkår og
-betingelser, som kreditgiveren tilbyder, samt de oplysnin-
ger og præferencer, som forbrugeren har meddelt kreditgive-
ren, eller som kreditgiveren i øvrigt har kendskab til.
Oplysningerne skal gives på papir eller andet varigt medi-
um ved hjælp af formularen i kreditaftalelovens bilag 2
(standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), jf.
§ 7 a, stk. 1, 2. pkt., i kreditaftaleloven.
Det følger dog af § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven, at kre-
ditgiver for så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der
ydes på baggrund af obligationsudstedelse, i stedet kan an-
42
vende et andet oplysningsskema, som er godkendt af justits-
ministeren. Justitsministeriet har i medfør heraf udstedt be-
kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af
oplysningsskema efter § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven,
hvorefter det standardiserede europæiske informationsblad
ESIS godkendes som alternativt oplysningsskema for så vidt
angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse.
Kreditgivere, der yder lån mod pant i ejendom på bag-
grund af obligationsudstedelse, kan således vælge mellem
kreditaftalelovens bilag 2 (standardiserede europæiske for-
brugerkreditoplysninger) og det standardiserede europæiske
informationsblad ESIS.
For så vidt angår kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren
og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler,
hvorledes kreditten tilbagebetales, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, og
kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal beta-
les tilbage på anfordring eller inden tre måneder, jf. § 3, stk.
2, i kreditaftaleloven, kan kreditgiver i medfør af § 7 b, stk.
3, i stedet for kreditaftalelovens bilag 2 anvende bilag 3
(europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kas-
sekredit og gældsomlægning).
Det er forudsat med §§ 7 a og 7 b i kreditaftaleloven, at
forbrugeren får tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de udle-
verede oplysninger, inden der indgås en bindende aftale.
Der er ikke i kreditaftaleloven tidsmæssige krav til, hvor
hurtigt en kreditgiver – efter at have modtaget oplysninger
og præferencer fra forbrugeren – skal meddele de pågælden-
de oplysninger.
Hvis kommunikationen mellem kreditgiveren og forbru-
geren sker ved anvendelse af taletelefoni, følger det af be-
stemmelserne i § 7 a, stk. 4, og § 7 b, stk. 5, at kreditgivers
oplysningspligt ikke omfatter alle de oplysninger, der frem-
går af lovens bilag 2 (standardiserede europæiske forbruger-
kreditoplysninger) henholdsvis bilag 3 (europæiske forbru-
gerkreditoplysninger med henblik på kassekredit og gælds-
omlægning). I disse tilfælde er kreditgiveren alene forpligtet
til at meddele forbrugeren oplysninger om den finansielle
tjenesteydelses karakter og væsentligste egenskaber, idet der
dog altid skal oplyses om en række nærmere bestemte for-
hold, der opregnes i bestemmelserne.
2.8.2.2.2. Boligkreditdirektivet
Artikel 14, stk. 1, i boligkreditdirektivet pålægger med-
lemslandene at sikre, at kreditgiver og i givet fald kreditfor-
midler eller en udpeget repræsentant giver forbrugeren de
individuelle oplysninger, som er nødvendige for at kunne
sammenligne de kreditter, der findes på markedet, vurdere
hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om,
hvorvidt pågældende skal indgå en kreditaftale.
Oplysningerne skal efter direktivets artikel 14, stk. 1, litra
a, gives uden unødig forsinkelse efter at forbrugeren til brug
for kreditvurderingen har afgivet de nødvendige oplysninger
om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer.
I medfør af artikel 14, stk. 1, litra b, skal oplysningerne tilli-
ge gives i god tid, inden forbrugeren bindes af en kreditafta-
le.
Det bestemmes i artikel 14, stk. 2, at de i stk. 1 omhandle-
de individuelle oplysninger skal gives på papir eller andet
varigt medium ved hjælp af det europæiske standardiserede
informationsark ESIS, jf. direktivets bilag II.
Det bestemmes endvidere i direktivets artikel 14, stk. 8, at
medlemslandene ikke ændrer ESIS-modellen, bortset fra
hvad der er fastsat i bilag II til direktivet, og at eventuelle
supplerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald
kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan meddele
forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele for-
brugeren gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som
bilag til ESIS. Direktivets artikel 14, stk. 2, er således en to-
talharmoniseringsbestemmelse, der skal gennemføres i
dansk ret efter sit indhold.
Direktivets artikel 14, stk. 10, indeholder endvidere en be-
stemmelse vedrørende anvendelse af taletelefoni som om-
handlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af
Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og
98/27/EF. Ved anvendelse af taletelefoni skal beskrivelsen
af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf.
artikel 3, stk. 3, litra b, 2. led, i samme direktiv, som mini-
mum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit
3-6, i bilag II til boligkreditdirektivet.
2.8.2.2.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke pligt til at anvende
ESIS ved lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse. Kreditgiver kan i stedet vælge mel-
lem at anvende formularen i kreditaftalelovens bilag 2 (stan-
dardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), eller at
anvende en tidligere udgave af ESIS, som er godkendt af ju-
stitsministeren som alternativt oplysningsskema for så vidt
angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse, jf. ovenfor pkt. 2.8.2.2.1.
Ved lån eller anden kredit mod pant mv. i fast ejendom,
der ikke ydes på baggrund af obligationsudstedelse, er det
obligatorisk at anvende kreditaftalelovens bilag 2, jf. dog
nedenfor. ESIS kan således ikke anvendes i disse tilfælde i
dag.
Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 10, i kreditafta-
leloven ændres, således at der indføres en pligt for kreditgi-
ver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplys-
ningsskemaet ESIS, der foreslås indsat som bilag 5 til loven,
i stedet for formularen i lovens bilag 2, når der gives tilbud
om kreditaftaler sikret ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Ved kreditaftaler, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, i kreditaftaleloven (bl.a. visse kassekreditter), kan
kreditaftalelovens bilag 3 anvendes i stedet for kreditaftale-
lovens bilag 2. Ved sådanne kreditaftaler, der ydes mod pant
mv. i fast ejendom, kan ESIS således ikke anvendes i dag.
43
Det foreslås på denne baggrund, at § 7 b, stk. 3, i kreditaf-
taleloven ændres, således at der indføres en pligt for kredit-
giver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplys-
ningsskemaet ESIS, når der gives tilbud om kreditaftaler,
der er omfattet af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 7, og § 3,
stk. 2, og som er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Det vil være en betingelse for, at ESIS skal anvendes i ste-
det for kreditaftalelovens bilag 2 henholdsvis bilag 3, at kre-
ditaftalen er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet til
fast ejendom.
Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er
således omfattet, hvis kreditten er sikret ved pant i form af
pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i
fast ejendom eller skadesløsbrev i fast ejendom. Tilsvarende
vil forbrugeres lån til andelsbolig med sikkerhed i andelen
være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde er knyttet til
den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.
Der lægges derimod ikke op til, at kreditaftaler, der ikke
er sikret ved en rettighed knyttet til fast ejendom, skal være
omfattet af bestemmelsen. Dette gælder uanset, hvad formå-
let med kreditaftalen er for forbrugeren. Kreditaftalelovens
bilag 2 skal således (som hidtil) anvendes i disse tilfælde.
Anvendelsen af ESIS vil således ikke afhænge af formålet
med kreditaftalen, men derimod den primære sikkerhed, der
stilles. Det vurderes, at medlemslandene har mulighed for at
gennemføre direktivet på den anførte måde.
Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke krav til, hvor hur-
tigt en kreditgiver – efter at have modtaget oplysninger og
præferencer fra forbrugeren – skal meddele oplysningerne
efter §§ 7 a og 7 b til forbrugeren.
Det foreslås på denne baggrund, at det i § 7 a, stk. 10, be-
stemmes, at ESIS skal gives efter, at forbrugeren har afgivet
de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle si-
tuation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7 c.
Formuleringen »uden unødig forsinkelse« i artikel 14, stk. 1,
litra a, i boligkreditdirektivet er ikke medtaget i lovforslaget,
men det forudsættes, at oplysningerne gives til forbrugeren
snarest muligt efter, at kreditgiver har modtaget de § 7 c
nævnte oplysninger til brug for vurderingen af forbrugerens
kreditværdighed.
Det følger af den gældende kreditaftalelovs § 7 a, stk. 4, at
beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter ved
anvendelse af taletelefoni med forbrugerens samtykke, alene
skal omfatte tjenesteydelsens karakter og væsentligste egen-
skaber, dog mindst de oplysninger, der fremgår af § 7 a, stk.
2, nr. 3-6 og 8, samt de årlige omkostninger i procent illu-
streret ved et repræsentativt eksempel og det samlede beløb,
som skal betales af forbrugeren. § 7 a, stk. 4, implementerer
forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 2, der er en totalhar-
moniseringsbestemmelse. Det følger endvidere af den gæl-
dende kreditaftalelovs § 7 b, stk. 5, at den finansielle tjene-
steydelses vigtigste karakteristika dog mindst omfatter de
oplysninger, som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8, ved kre-
ditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og § 3, stk. 2, i kredit-
aftaleloven. Hvis kreditaftalen er omfattet af § 3, stk. 1, nr.
7, skal kreditaftalens løbetid endvidere angives. § 7 b svarer
til forbrugerkreditdirektivets artikel 6, der ligeledes er en to-
talharmoniseringsbestemmelse.
Der er sammenfald mellem en række af de oplysninger,
der skal gives ved anvendelse af taletelefoni i medfør af § 7
a, stk. 4, og § 7 b, stk. 5, i kreditaftaleloven og artikel 14,
stk. 10, i boligkreditdirektivet. Imidlertid er der også en ræk-
ke forskelle i de oplysninger henholdsvis forbrugerkreditdi-
rektivet og boligkreditdirektivet stiller krav om, at der som
minimum skal gives ved aftaler, der indgås ved taletelefoni.
Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 4, og § 7 b, stk.
5, ændres således, at beskrivelsen af den finansielle tjeneste-
ydelse ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden ret-
tighed knyttet til fast ejendom, i stedet mindst skal indehol-
de de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i ESIS i
lovens bilag 5, når aftalen indgås ved anvendelse af taletele-
foni.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3-6 og 11 (forslag til
§ 7 a, stk. 4, 2. pkt., § 7 a, stk. 10, § 7 b, stk. 3, 3.-4. pkt., og
§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., samt bilag 5), og bemærkninger hertil.
2.8.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret
2.8.2.3.1. Gældende ret
§ 19 i kreditaftaleloven fastsætter en fortrydelsesret for
forbrugeren i forbindelse med kreditaftaler.
Bestemmelsen indebærer, at forbrugeren kan fortryde en
kreditaftale uden at skulle give en begrundelse. Fortrydelse
kan efter stk. 1 ske inden for en periode på 14 kalenderdage,
og perioden løber efter stk. 2 enten fra den dag, hvor kredit-
aftalen er indgået, eller – hvis det tidspunkt ligger senere –
fra den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og
betingelserne samt oplysninger i henhold til lovens § 8.
Kreditgiveren har ikke krav på nogen form for kompensa-
tion fra forbrugeren som følge af forbrugerens udnyttelse af
fortrydelsesretten, dog med undtagelse af kreditgiverens
omkostninger til offentlige myndigheder, f.eks. tingly-
sningsafgifter. Det gælder dog kun, hvis sådanne omkost-
ninger ikke kan refunderes.
Efter § 19, stk. 7, i kreditaftaleloven har forbrugeren ikke
fortrydelsesret, hvis der er tale om en kreditaftale i form af
lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obliga-
tionsudstedelse.
Undtagelsen er begrundet med, at långiver ved denne type
af kreditaftaler efter aftalens indgåelse vil sælge obligationer
svarende til lånebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnytte-
de en fortrydelsesret, ville långiver skulle tilbagekøbe obli-
gationerne, hvilket ville kunne medføre et kurstab.
Lån med pant i fast ejendom, der ikke ydes på baggrund af
obligationsudstedelse, er derimod omfattet af fortrydelses-
retten.
2.8.2.3.2. Boligkreditdirektivet
Artikel 14, stk. 6, i boligkreditdirektivet fastlægger, at
medlemslandene skal fastsætte en frist på mindst syv dage,
44
inden for hvilken forbrugeren har tilstrækkelig tid til at sam-
menligne kredittilbuddene, vurdere hvad de indebærer og
træffe en informeret beslutning.
Fristen kan efter medlemslandenes valg enten fastsættes
som en betænkningstid forud for indgåelsen af en kreditafta-
le eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen
af en kreditaftale, eller som en kombination af begge.
Fastsættes fristen som en betænkningstid forud for indgå-
elsen af kreditaftalen, er tilbuddet bindende for kreditgiver
under betænkningstidens varighed, og forbrugeren skal kun-
ne acceptere tilbuddet på et hvilket som helst tidspunkt un-
der betænkningstiden. Medlemslandene kan imidlertid fast-
sætte, at forbrugeren ikke kan acceptere tilbuddet i en perio-
de, der ikke overstiger de første ti dage af betænkningstiden.
Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes
på grundlag af salget af underliggende obligationer, kan det
fastsættes, at debitorrenten eller de andre omkostninger kan
variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse
med værdien af de underliggende obligationer.
2.8.2.3.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
For kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, gælder der efter kreditaftaleloven en
fortrydelsesret, som lever op til direktivets krav, medmindre
der er tale om et lån, der ydes på baggrund af obligationsud-
stedelse.
For så vidt angår lån med pant i fast ejendom, der ydes på
baggrund af obligationsudstedelse, jf. 19, stk. 7, gælder der
efter kreditaftaleloven hverken en fortrydelsesret eller krav
om mindst 7 dages betænkningstid.
Der er således behov for, at der indføres enten fortrydel-
sesret eller betænkningstid for sådanne lån for at leve op til
direktivets krav. For andre kreditaftaler er der ikke behov
for at ændre kreditaftaleloven med henblik på at gennemføre
direktivet.
Som anført ovenfor under pkt. 2.8.2.3.1 er baggrunden
for, at de anførte lån er undtaget fra fortrydelsesretten efter
kreditaftaleloven, at långiver ved denne type af kreditaftaler
efter aftalens indgåelse vil sælge obligationer svarende til lå-
nebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnyttede en fortrydel-
sesret, ville långiver skulle tilbagekøbe obligationerne, hvil-
ket ville kunne medføre et kurstab.
I lyset heraf finder regeringen det mest hensigtsmæssigt,
at der for at leve op til direktivets krav indføres regler om en
betænkningstid til forbrugeren frem for en regel om fortry-
delsesret.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en be-
stemmelse om betænkningstid ved indgåelse af en kreditaf-
tale om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, hvori det fastsættes, at kreditgiver
ikke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbru-
gerens antagelse af et kredittilbud. Det foreslås endvidere
fastsat i bestemmelsen, at debitorrenten og de øvrige om-
kostninger kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i
overensstemmelse med værdien af de underliggende obliga-
tioner.
Der er ikke fundet behov for at fastsætte en periode, i hvil-
ken forbrugeren ikke kan acceptere kredittilbuddet. Bestem-
melsen om betænkningstid tilsigter således ikke at hindre, at
der på forbrugerens foranledning kan indgås en kreditaftale
umiddelbart efter, at forbrugeren i fornødent omfang har
haft lejlighed til at sætte sig ind i kredittilbuddet.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7 (forslag til § 7 d),
og bemærkningerne hertil.
2.8.2.4. Oplysning om årlige omkostninger i procent og
ændringer i debitorrenten
2.8.2.4.1. Gældende ret
§ 16 i kreditaftaleloven omhandler beregningen af de årli-
ge omkostninger i procent.
De årlige omkostninger defineres i stk. 1 som nutidsvær-
dien på årsbasis af alle fremtidige eller eksisterende forplig-
telser i form af udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalin-
ger og omkostninger, der er aftalt mellem kreditgiveren og
forbrugeren.
Efter § 16, stk. 2, skal de årlige omkostninger i procent
beregnes ud fra den matematiske formel i lovens bilag 1.
Stk. 3 og 4, fastslår en række elementer, der skal indgå i be-
regningen af de årlige omkostninger i procent og i stk. 5 og
6 anføres visse antagelser, der skal gøres brug af ved bereg-
ningen, mens der i stk. 7 henvises til, at der ved beregningen
om nødvendigt kan gøres brug af de supplerende antagelser,
der er medtaget i bilag 1.
Bilag 1 suppleres i praksis af Retningslinjer om anvendel-
sen af direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet) i for-
hold til omkostninger og de årlige omkostninger i procent,
der er et arbejdsdokument af 8. maj 2012 fra Kommissio-
nens tjenestegrene. Arbejdsdokumentet er et orienterende
dokument og er ikke udtryk for Kommissionens officielle
holdning til emnet, og det foregriber heller ikke Kommissio-
nens stillingtagen.
De årlige omkostninger i procent har navnlig til formål at
sætte forbrugeren i stand til at kunne sammenligne prisen på
forskellige lån.
§ 9 i kreditaftaleloven omhandler kreditgivers pligt til at
underrette forbrugeren om ændringer af debitorrenten. Det
følger således af bestemmelsen, at kreditgiver – når der sker
en ændring af debitorrenten – skal underrette forbrugeren
om denne ændring.
Underretningen skal som udgangspunkt ske inden ændrin-
gen træder i kraft. Hvis årsagen til ændringen af debitorren-
ten er, at en referencesats er ændret, og at den ændrede refe-
rencesats er gjort tilgængelig for offentligheden, samt at der
også hos kreditgiveren kan fås oplysninger om den ændrede
referencesats, kan det i kreditaftalen fastsættes, at oplysnin-
gerne alene skal gives til forbrugeren med jævne mellem-
rum.
Efter § 9, stk. 4, kan underretning om en ændring i debi-
torrenten ske efter, at ændringen er trådt i kraft, hvis der er
tale om refinansiering af variabelt forrentede lån med pant i
45
fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se.
Bestemmelsen, der både omfatter realkreditlån og penge-
institutters boliglån, finder anvendelse på rentetilpasnings-
lån, hvor det ved en refinansiering ofte ikke vil være muligt
at give oplysninger om den nye debitorrente, før refinansie-
ringen er gennemført, og de bagvedliggende værdipapirer er
realiseret.
Det forudsættes, at kreditgiveren i disse tilfælde hurtigst
muligt underretter forbrugeren om ændringen efter, at denne
er trådt i kraft.
2.8.2.4.2. Boligkreditdirektivet
Efter artikel 17, stk. 1, i boligkreditdirektivet beregnes de
årlige omkostninger i procent ud fra den matematiske formel
i direktivets bilag I.
I artikel 17, stk. 2, fastsættes en række elementer, der skal
indgå i beregningen, og i stk. 3 og 4 fastsættes en række an-
tagelser, der skal indgå ved beregningen. I stk. 7 fastsættes
det, at de supplerende antagelser i bilag I anvendes, hvor det
er relevant, til beregning af de årlige omkostninger i pro-
cent.
I artikel 17, stk. 5, bestemmes det, at ved kreditaftaler,
hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende peri-
ode på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om de-
bitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere re-
levant periode, omfatter beregningen af den yderligere illu-
strative årlige omkostningsprocent, der anføres i ESIS, kun
den indledende periode med fast rente, og den baseres på
den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af
perioden med den faste debitorrente.
Det bestemmes i artikel 17, stk. 6, at medlemslandene skal
sikre, at forbrugeren ved kreditaftaler, der tillader variatio-
ner i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser
af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige
omkostninger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS.
Det skal ske ved at give forbrugeren en yderligere årlig om-
kostningsprocent, der illustrerer de mulige risici forbundet
med en væsentlig stigning i debitorrenten. Hvis der ikke er
et loft over debitorrenten, skal oplysningerne ledsages af en
advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkostninger
for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i pro-
cent, kan ændre sig.
Artikel 17, stk. 6, gælder ikke for kreditaftaler, som er
omfattet af stk. 5.
Det fastsættes i artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet, at
i tilfælde, hvor ændringer i debitorrenten afgøres ved auktio-
ner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt for kre-
ditgiver at underrette forbrugeren om ændringer i debitor-
renten, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid forud
for auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller
ved hjælp af andet varigt medium om den forestående pro-
cedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.
2.8.2.4.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Der er i stor udstrækning overensstemmelse mellem bolig-
kreditdirektivets og kreditaftalelovens bestemmelser om be-
regning af de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Imidler-
tid indeholder boligkreditdirektivet på visse punkter be-
mærkninger og supplerende antagelser, der ikke svarer til
kreditaftalelovens regler om ÅOP. Såvel forbrugerkreditdi-
rektivets bestemmelser, der ligger til grund for kreditaftale-
lovens gældende regler om ÅOP, som boligkreditdirektivets
bestemmelser om ÅOP er underlagt totalharmonisering.
Selv om det må antages, at der med boligkreditdirektivet
ikke er tilsigtet forskelle i beregningen af ÅOP i forhold til
forbrugerkreditdirektivet (og dermed også kreditaftalelo-
ven), er det således nødvendigt for at gennemføre boligkre-
ditdirektivet korrekt at justere kreditaftaleloven for så vidt
angår beregningen af ÅOP for kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Der er to reguleringsmæssige valgmuligheder. For det før-
ste kan kreditaftalelovens nuværende bilag om ÅOP supple-
res med en række korrigerede bemærkninger og antagelser
mv. gældende for kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom. Denne løsning vil in-
debære et uoverskueligt bilag og er derfor fravalgt. For det
andet kan der – som der er lagt op til med lovforslaget – i
kreditaftaleloven indsættes et nyt bilag, der indeholder de
samlede regler for beregning af ÅOP for kreditaftaler, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Denne løsning vurderes – også set i lyset af, at kreditaftale-
lovens bilag 1 suppleres af Kommissionens tjenestegrenes
arbejdsdokument, jf. ovenfor pkt. 2.8.2.3.1 – mere overskue-
lig end den førstnævnte mulighed og er derfor valgt.
Det foreslås på denne baggrund, at der i kreditaftaleloven
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter de årlige omkostnin-
ger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, beregnes ved hjælp af den
matematiske formel i et nyt bilag 4.
Den foreslåede bestemmelse indeholder tillige de generel-
le antagelser, der følger af artikel 17, stk. 2-4, i boligkredit-
direktivet. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvide-
re, at forbrugeren ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller
anden rettighed knyttet til fast ejendom, der tillader variatio-
ner i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser
af variationer i de beløb, der skal betales, og i de årlige om-
kostninger i procent. Underretningen skal som minimum ske
ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS i lovens bilag 5. Hvis
der ikke er loft over debitorrenten, skal underretningen led-
sages af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kredit-
omkostninger, der fremgår af de årlige omkostninger i pro-
cent, kan ændre sig.
Hvis der ved kreditaftalen er aftalt en fast debitorrente for
en indledende periode på mindst 5 år, ved hvis udløb der
forhandles om debitorrenten for at aftale ny fast rente for en
yderligere relevant periode, foreslås det, at beregningen af
den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der
anføres i oplysningsskemaet ESIS som angivet i det foreslå-
ede bilag 5, kun omfatter den indledende periode med fast
46
rente, og at beregningen baseres på den antagelse, at rest-
gælden tilbagebetales ved udløbet af perioden med den faste
debitorrente.
For så vidt angår kreditaftalelovens regler om ændringer i
debitorrenten svarer disse til artikel 27 i boligkreditdirekti-
vet, bortset fra artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet,
hvori det fastsættes, at kreditgiver – i situationer hvor æn-
dringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmar-
kederne, og kreditgiver derfor ikke har mulighed for at un-
derrette forbrugeren om ændringer, før de får virkning – i
god tid forud for auktionen skal underrette forbrugeren
skriftligt på papir eller ved hjælp af andet varigt medium om
den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvir-
ke debitorrenten.
Der er på denne baggrund behov for, at kreditaftalelovens
bestemmelse om, at underretning om en ændring i debitor-
renten ved refinansiering af variabelt forrentede lån med
pant i fast ejendom, kan ske efter at ændringen er trådt i
kraft, suppleres af et krav om, at forbrugeren underrettes om
den forestående proces, inden refinansieringen finder sted.
Regeringen finder imidlertid ikke grundlag for at ophæve
den eksisterende forpligtelse for kreditgiver til at underrette
forbrugeren om ændringen, når denne er trådt i kraft.
Det foreslås på denne baggrund, at § 9, stk. 4, i kreditafta-
leloven, affattes i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede ordning indebærer således, at kreditgive-
ren forud for refinansiering af et variabelt forrentet lån med
pant i fast ejendom skal underrette forbrugeren om proces-
sen og angive, hvordan processen kan påvirke renten. Når
refinansieringen er foretaget underrettes forbrugeren tillige
om ændringen af debitorrenten.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8, 9 og 11 (forslag til
§ 9, stk. 4, § 16 a og bilag 4), og bemærkningerne hertil.
2.8.2.5. Førtidig tilbagebetaling
2.8.2.5.1. Gældende ret
Kreditaftalelovens § 26 regulerer forbrugerens ret til førti-
dig tilbagebetaling. Stk. 1 giver forbrugeren en absolut ret til
at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale til
enhver tid. Tilbagebetalingen kan ske helt eller delvist. For-
brugerens tilbagebetaling udløser en ret til en reduktion af
såvel renter som omkostninger for den resterende del af kre-
ditaftalen. Bestemmelsens stk. 2-6 fastsætter regler for even-
tuel kompensation til kreditgiver som følge af den førtidige
tilbagebetaling.
Ved gennemførelsen af forbrugerkreditdirektivet blev den
hidtil gældende retstilstand, hvorefter forbrugeren ikke har
en lovbestemt ret til førtidig tilbagebetaling af lån sikret ved
pantebrev i fast ejendom opretholdt. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 17 (forslag til §§ 26-28), i lovfor-
slag nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om
kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som føl-
ge af forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A.
Efter § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven finder reglerne om
førtidig tilbagebetaling således ikke anvendelse på pantebre-
ve i fast ejendom. Denne undtagelse finder anvendelse på
realkreditlån men også på andre kreditaftaler med pant i fast
ejendom, herunder pantebreve, som en forbruger udsteder til
et pengeinstitut. Undtagelsen gælder dog ikke kreditaftaler,
hvor lånet sikres ved underpantsætning af ejerpantebrev el-
ler ved udstedelse af skadesløsbrev, jf. pkt. 3.1 og 3.3 i de
almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 186 af 22. ja-
nuar 1992 om ændring af lov om kreditaftaler (Kreditoplys-
ninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom), jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A.
Selv om der ikke er en lovbestemt ret til førtidig tilbage-
betaling ved pantebreve i fast ejendom, er det i almindelig-
hed sådan for de relevante kreditaftalers vedkommende, at
der på aftaleretlig basis i vidt omfang indrømmes forbruge-
ren en ret til førtidig tilbagebetaling.
Retten til førtidig tilbagebetaling er således bl.a. et vigtigt
element i det danske realkreditsystem. Realkreditlån er ge-
nerelt baseret på, at der udstedes obligationer, som modsva-
rer lånet både i beløb, løbetid og med hensyn til rentevilkår.
Realkreditlån udløber, når alle ydelser er betalt. Det er dog
muligt at indfri lånet tidligere, hvilket ofte sker på det dan-
ske realkreditmarked, for eksempel i forbindelse med om-
lægning af lånet eller ved ejerskifte. Retten til førtidig tilba-
gebetaling er ligeledes et fast aftalevilkår ved lån ydet i hen-
hold til reglerne om særligt dækkende obligationer (SDO) i
medfør af EU’s kapitaldækningsdirektiv.
2.8.2.5.2. Boligkreditdirektivet
Boligkreditdirektivets artikel 25, stk. 1, fastsætter, at med-
lemslandene skal sikre, at forbrugeren har ret til helt eller
delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kre-
ditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbru-
geren ret til en reduktion af forbrugerens samlede kreditom-
kostninger, der består af renter og omkostninger i den rester-
ende del af aftalens løbetid.
Det fremgår af betragtning 66 i præamblen til direktivet,
at medlemslandene bør sikre forbrugerens ret til førtidig ind-
frielse enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom
gennem aftalebestemmelser. Det bemærkes i den forbindel-
se, at direktivet anvender udtrykket førtidig indfrielse i sam-
me betydning, som udtrykket førtidig tilbagebetaling anven-
des i kreditaftaleloven.
Efter artikel 25, stk. 2, kan medlemslandene fastsætte, at
udøvelsen af retten til førtidig indfrielse underlægges visse
betingelser. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger
på udøvelsen af rettigheden, en forskellig behandling, af-
hængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller af-
hængigt af hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller
restriktioner med hensyn til de forhold under hvilke denne
rettighed kan udøves.
Medlemslandene kan endvidere efter artikel 25, stk. 3,
fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv
kompensation, når det er berettiget, for eventuelle omkost-
ninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfriel-
47
se. Men der må ikke være tale om, at forbrugeren pålægges
en sanktion. I den henseende overstiger kompensationen ik-
ke kreditgivers økonomiske tab. Medlemslandene kan efter
disse betingelser fastsætte, at kompensationen ikke må over-
stige et vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.
I artikel 25, stk. 4, fastsættes, at kreditgiveren uden forsin-
kelse efter modtagelse af en anmodning fra forbrugeren på
papir eller ved hjælp af andet varigt medium skal give for-
brugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje
muligheden for at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør
af en kreditaftale, før aftalen udløber. Disse oplysninger skal
mindst indeholde en angivelse af, hvor store konsekvenser
det vil have for forbrugeren at frigøre sig fra sine forpligtel-
ser, før kreditaftalen udløber, og en klar redegørelse for,
hvilke antagelser der er anvendt. De eventuelle antagelser,
der er anvendt, skal være rimelige og berettigede.
Endelig kan medlemslandene i medfør af stk. 5 fastsætte,
at udøvelse af retten til førtidig indfrielse er betinget af, at
der foreligger en legitim interesse heri hos forbrugeren, hvis
den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er
aftalt fast forrentning.
2.8.2.5.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Efter kreditaftaleloven er der ikke ret til førtidig tilbagebe-
taling af pantebreve i fast ejendom. Boligkreditdirektivet in-
debærer imidlertid, at forbrugeren også ved pantebreve i fast
ejendom skal sikres en ret til førtidig tilbagebetaling. Som
anført er der overladt medlemslandene et valg i forhold til,
om retten til førtidig tilbagebetaling skal fastsættes i loven
eller sikres på anden måde, såsom gennem aftalebestemmel-
ser.
Det er i lyset heraf overvejet, hvilken model der er mest
hensigtsmæssig i forhold til danske forhold.
I dag er der allerede i vidt omfang for de relevante kredit-
aftalers vedkommende på aftaleretlig basis indrømmet for-
brugeren en ret til førtidig tilbagebetaling, der lever op til
boligkreditsdirektivets krav. Retten til førtidig tilbagebeta-
ling (indfrielse) er således bl.a. et vigtigt element i det dan-
ske realkreditsystem.
På denne baggrund ses der ikke at være behov for at gribe
unødigt ind i navnlig den danske realkreditmodel eller mar-
kedet for lån ydet på baggrund af særligt dækkende obligati-
oner (SDO) i medfør af EU’s kapitaldækningsdirektiv, og
der lægges således op til, at retten til førtidig tilbagebetaling
gennemføres ved at stille krav til de relevante kreditaftaler.
Det er herved ikke hensigten med lovforslaget, at der grund-
læggende skal laves om på den måde, som retten til førtidig
tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser, der
sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv.
Det foreslås nærmere, at der indsættes en bestemmelse i
kreditaftaleloven om, at kreditgiver ikke kan indgå en kre-
ditaftale, der er undtaget fra kreditaftalelovens bestemmelse
om ret til førtidig tilbagebetaling, med en forbruger, uden at
forbrugeren i aftalen indrømmes en ret at frigøre sig fra sine
forpligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber. Denne
ret skal omfatte en ret til både helt og delvist at frigøre sig
fra aftalen før tid.
Det foreslås endvidere, at det bestemmes, at en sådan kre-
ditaftale skal indeholde vilkår om, at forbrugeren – i over-
ensstemmelse med kravet i artikel 25, stk. 1, i boligkreditdi-
rektivet – i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en
reduktion af forbrugerens samlede kreditomkostninger, der
består af renter og omkostninger i den resterende del af afta-
lens løbetid, samt at en sådan aftale kan indeholde bestem-
melser om, at kreditgiver i disse tilfælde har ret til kompen-
sation for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet
med den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal væ-
re rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Det foreslås desuden, at der fastsættes krav om, at kredit-
giveren efter anmodning fra forbrugeren skal give forbruge-
ren de oplysninger, der er nødvendige for forbrugerens over-
vejelse af muligheden for førtidig tilbagebetaling.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10 (forslag til § 26
a), og bemærkningerne hertil.
2.8.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere
2.8.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner
2.8.3.1.1. Gældende ret
En tilladelse som finansiel rådgiver i den gældende lov
om finansielle rådgivere giver virksomheden tilladelse til at
yde rådgivning om finansielle produkter.
En finansiel rådgiver er en virksomhed, der som led i den-
nes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder råd-
givning om finansielle produkter. Finansielle produkter defi-
neres efter loven som kreditaftaler, indlån, forsikringer, pen-
sion og investeringsprodukter.
En finansiel rådgiver kan således i dag yde rådgivning om
samtlige finansielle produkter med en og samme tilladelse.
Efter den gældende lov vil en virksomhed, der alene for-
midler eller administrerer boligkredit, hvor der ikke samti-
dig ydes rådgivning, derimod ikke kræve tilladelse.
2.8.3.1.2. Ministeriets overvejelser
Med vedtagelsen af boligkreditdirektivet skal der gennem-
føres regler for og under hvilken form boligkreditformidling
kan ske, når den foretages af virksomheder, som ikke allere-
de er regulerede af den finansielle lovgivning og under Fi-
nanstilsynets tilsyn.
Boligkreditdirektivet stiller krav om, at formidlere af bo-
ligkreditaftaler til forbrugere skal have en tilladelse, og at
der fremadrettet skal stilles forskellige krav til de virksom-
heder, der udøver denne form for virksomhed. Disse krav
omfatter blandt andet, at virksomhederne skal være under
tilsyn af en kompetent myndighed, krav til uddannelses- og
kompetenceniveau og krav til erhvervsansvarsforsikring. I
boligkreditdirektivets formidlingsbegreb indgår ligeledes
rådgivning og administration af boligkredit. Det betyder, at
såfremt en virksomhed beskæftiger sig med rådgivning om
48
og administration af boligkredit, vil dette med forslaget også
kræve en tilladelse fra Finanstilsynet.
Ved boligkreditformidling til forbrugere forstås en virk-
somhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed, som mod ve-
derlag præsenterer eller tilbyder kreditaftaler eller udfører
andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af en bolig-
kreditaftale og eventuelt indgår aftale med forbrugeren på en
kreditgivers vegne. Administration eller andet forberedende
arbejde forud for aftaleindgåelsen om en boligkredit vil lige-
ledes være omfattet af boligkreditformidlingsbegrebet, når
dette sker mod vederlag.
Boligkreditaftaler omfatter kreditaftaler eller tilsagn om
kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden
sikkerhed i fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i
form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom. Omfattet
er tillige de kreditaftaler mellem en kreditgiver og en forbru-
ger, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af
ejendomsretten til grunde og projekterede bygninger.
Boligkreditaftaler vil omfatte boliglån og kassekredit, hvis
kreditten er sikret ved et ejerpantebrev eller direkte pant i
form af pantebrevslån i en fast ejendom. Ligeledes vil kre-
ditaftaler ydet mod tilsvarende sikkerhed som ejerpantebrev
eller direkte pant være omfattet af begrebet. En anden form
for sikkerhed, som vil kunne anses for at være en kreditafta-
le ydet mod tilsvarende sikkerhed, er skadesløsbreve tinglyst
på den faste ejendom, som bruges til beboelse, og stilles til
sikkerhed for en kreditaftale som anført.
Det er i denne sammenhæng ikke afgørende, om det er
forbrugerens egen ejendom, der stilles som sikkerhed for, at
en kreditaftale bliver karakteriseret som en boligkredit. Såle-
des vil en forbruger, som bor til leje, kunne optage et lån
med sikkerhed i en andens ejendom, forudsat ejeren af den-
ne ejendom, som bruges til beboelse, er indforstået hermed.
I denne situation vil den pågældende boligkreditformidler
skulle opfylde de foreslåede regler om bl.a. god skik i denne
lov i forhold til debitor.
Definitionen af boligkreditaftaler er en gennemførelse af
boligkreditdirektivets anvendelsesområde i artikel 3, nr. 1.
Af artikel 3, nr. 2, i boligkreditdirektivet, fremgår en lang
række undtagelser fra anvendelsesområdet, som er beskrevet
i det følgende.
Efter direktivets artikel 3, nr. 2, vil kreditaftaler med fri-
værdi, som ydes af en kreditor mod pant i en ejendom, der
bruges til beboelse, mod at kreditor på et senere tidspunkt
modtager et beløb, som stammer fra et fremtidigt salg af
denne ejendom, være undtaget fra direktivets anvendelses-
område. Denne undtagelse fra anvendelsesområdet gælder,
uanset om kreditaftalen udbetales som et engangsbeløb, eller
om der er tale om periodiske udbetalinger af kreditten. Und-
taget i henhold til boligkreditdirektivet vil også være kredit-
aftaler med sikkerhed i en fast ejendom til beboelse, hvor
tilbagebetalingen vil afhænge af en eller flere for forbruge-
ren indtrædende livsbegivenhed. Dette kunne f.eks. være
kredit, som skal tilbagebetales i tilfælde af dødfald. Dette
følger af artikel 3, stk. 2, litra a, nr. i og ii, i boligkreditdi-
rektivet.
Artikel 3, stk. 2, litra b, i direktivet undtager den situation,
hvor en arbejdsgiver yder kreditaftaler alene til sine ansatte,
og hvor dette alene sker som led i arbejdsgiverens bibeskæf-
tigelse, og såfremt kreditaftalerne er enten rentefrie eller
med årlige omkostninger i procent, der er lavere end den på
markedet gældende, når denne type aftaler ikke udbydes til
offentligheden.
Af øvrige undtagelser fra boligkreditdirektivets anvendel-
sesområde kan nævnes undtagelsen i artikel 3, stk. 2, litra c,
som vedrører rentefrie kreditter sikret med pant i en ejen-
dom til beboelse, som ydes til forbrugeren uden, at der på-
lægges andre omkostninger end de, der er forbundet med
sikringen af kreditaftalen. Det kan eksempelvis være tinglys-
ningsomkostninger. Kassekreditter, som tilbagebetales inden
en måned, er heller ikke omfattet af anvendelsesområdet, jf.
artikel 3, stk. 2, litra d. Kreditaftaler indgået som resultatet
af et forlig indgået for retten eller et ved lov beføjet organ,
jf. artikel 3, stk. 2, litra e, samt de kreditaftaler, der vedrører
omkostningsfri udskudt betaling af eksisterende gæld, og
som ikke falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3,
stk. 1, litra a, er heller ikke omfattet af boligkreditdirektivets
anvendelsesområde, jf. artikel 3, stk. 2.
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
er det blevet vurderet, at de nævnte undtagelser fra anven-
delsesområdet ikke bør gennemføres. I det omfang denne ty-
pe kreditter ydes på det danske marked, er det vurderingen,
at der for disse forbrugere vil være samme behov for forbru-
gerbeskyttelse, som der følger af boligkreditdirektivets reg-
ler i øvrigt. Det vurderes, at de nævnte undtagne kreditafta-
ler kun har en begrænset udbredelse på det danske marked
for boligkredit.
En boligkreditformidler, som alene udbyder de af bolig-
kreditdirektivet undtagne kreditaftaler i henhold til lovfor-
slaget, vil også fremadrettet skulle have en tilladelse, men
vil naturligvis kunne benytte sig af forslagets overgangsord-
ning. Dette gælder også, såfremt en sådan udbyder af und-
tagne kreditaftaler kommer fra et andet land end Danmark
inden for Den Europæiske Union eller fra et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, og
hvor dette land har valgt at gennemføre undtagelserne. En
sådan udbyder vil kunne drive grænseoverskridende virk-
somhed, alene for så vidt angår undtagelserne.
2.8.3.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre lov om finansielle rådgivere, så også
boligkreditformidlere omfattes af loven. Rådgivning om
kreditaftaler er i dag omfattet af den tilladelse, som en finan-
siel rådgiver får efter § 3 i lov om finansielle rådgivere.
Fremadrettet vil rådgivning om og formidling af boligkredit-
aftaler i henhold til lovforslaget være udskilt som et særligt
område, hvor der skal søges om en særskilt tilladelse. Det
vil således i henhold til forslaget være muligt at have tilla-
delse som boligkreditformidler alene. Det bemærkes, at så-
fremt en virksomhed alene bistår forbrugere med at udføre
andet forberedende arbejde eller anden administration forud
for aftaleindgåelsen i forbindelse med boligkreditaftale, vil
49
denne virksomhed ligeledes kræve Finanstilsynets tilladelse
som boligkreditformidler i henhold til forslaget.
På denne baggrund ændres der i de eksisterende definitio-
ner for en finansiel rådgiver og finansielle produkter samti-
dig med, at der i forslaget indsættes nye definitioner som
følge af gennemførelsen af boligkreditdirektivet.
Tidligere medførte definitionen i lov om finansielle rådgi-
vere, at en finansiel rådgiver kunne rådgive forbrugere om
finansielle produkter i bred forstand, herunder også om bo-
ligkreditaftaler. Med den foreslåede ændring vil en finansiel
rådgiver ikke længere kunne rådgive forbrugere om bolig-
kreditaftaler uden at have en særskilt tilladelse fra Finanstil-
synet til at udøve denne form for virksomhed.
En virksomhed, der rådgiver om boligkredit eller formid-
ler boligkredit, skal have en tilladelse fra Finanstilsynet som
boligkreditformidler. Det foreslås således at indsætte en de-
finition af, hvad der skal forstås ved en boligkreditformidler,
jf. lovforslagets § 4, nr. 8. Definitionen svarer til definitio-
nen af en kreditformidler i artikel 4 i boligkreditdirektivet.
Af den foreslåede definition fremgår, at der skal være tale
om en virksomhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed,
som erhvervsmæssigt præsenterer eller tilbyder boligkredit-
aftaler til forbrugere, eventuelt på vegne af en anden kredit-
giver. Omfattet af en boligkreditformidlers virke i henhold
til lovforslaget vil også være bistand af en forbruger med
rådgivning, administration eller andet forberedende arbejde
forud for indgåelsen af en boligkreditaftale.
Som en følge af at forslaget indfører en selvstændig defi-
nition af en boligkreditformidler, indskrænkes virksomheds-
området samtidigt for de virksomheder, der har Finanstilsy-
nets tilladelse som finansiel rådgiver efter den gældende de-
finition af en finansiel rådgiver. Det bemærkes dog, at det
vil være muligt for en finansiel rådgiver, som i dag har Fi-
nanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver forsat at råd-
give også om boligkredit i henhold til den foreslåede over-
gangsordning, som fastsætter, at boligkreditformidlere, som
ved lovens ikrafttræden har påbegyndt deres virksomhed,
kan fortsætte deres virksomhed indtil den 21. marts 2017.
Tilsvarende er en boligkreditaftale blevet defineret som en
aftale om kredit eller en aftale om tilsagn om kredit fra en
kreditgiver til en forbruger mod sikkerhed i en fast ejendom
til beboelse, se nærmere herom under afsnit 2.8.3.1.2.
Øvrige definitioner opretholdes, som de fremgår af den
gældende lov om finansielle rådgivere.
Som en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvi-
des til også at omfatte boligkreditformidlere, vil der i lovfor-
slaget være en række konsekvensændringer i flere af den
gældende lovs bestemmelser.
2.8.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler
2.8.3.2.1. Gældende ret
Det har hidtil ikke været muligt at opnå tilladelse alene
som boligkreditformidler i henhold til den gældende lov om
finansielle rådgivere.
Virksomheder har kunnet søge om tilladelse som en finan-
siel rådgiver ved at opfylde de gældende betingelser i § 3 i
lov om finansielle rådgivere for at få tilladelse til at yde er-
hvervsmæssig rådgivning om finansielle produkter til for-
brugere, herunder også rådgivning om kreditaftaler, som
omfatter det, der med forslaget fremadrettet defineres som
boligkredit.
Der stilles i dag en række betingelser i lov om finansielle
rådgivere for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en
virksomhed kan yde rådgivning om finansielle produkter til
forbrugere. Disse betingelser gennemgås i det følgende.
Virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark, for at Finanstilsynet kan give en tilladelse.
Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har for-
retningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Herun-
der skal virksomheden have forretningsgange for håndtering
af interessekonflikter mellem virksomheden og kunden. For-
retningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomheden
drives forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der
gælder for denne form for virksomhed.
Det følger af § 4 i lov om finansielle rådgivere, at med-
lemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at virksomhe-
den kan få tilladelse fra Finanstilsynet.
For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod
virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, skal
virksomheden have tegnet en erhvervsansvarsforsikring el-
ler stille anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden
mod erstatningskrav som følge af erstatningspådragende ad-
færd.
Endelig skal virksomheden efter de gældende regler sikre,
at de ansatte, som yder rådgivning om finansielle produkter,
har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig råd-
givning og lever op til de kompetencekrav, som Finanstilsy-
net har fastlagt for finansielle formidlere i bekendtgørelse
nr. 1251 af 1. november 2013 om kompetencekrav for finan-
sielle rådgivere.
2.8.3.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 29 i boligkreditdirektivet, at der skal
etableres en tilladelsesordning for kreditformidlere. Direkti-
vet anfører i den forbindelse, hvilke krav og betingelser der
skal stilles for at blive godkendt efter en sådan ordning.
Direktivet stiller visse faglige krav, og der stilles ligeledes
krav om, at den enkelte kreditformidler skal etablere en er-
hvervsansvarsforsikring samt, at der for ledelsen og den for
kreditformidlingen ansvarlige stilles krav om fit and proper
godkendelse.
2.8.3.2.3. Lovforslagets indhold
De betingelser, der indføres med forslaget for at opnå til-
ladelse som boligkreditformidler, følger de allerede gælden-
de betingelser for de finansielle rådgivere.
Der stilles i forslaget en række betingelser for, at Finans-
tilsynet kan give en virksomhed tilladelse til at udøve virk-
50
somhed som boligkreditformidler. Betingelserne er i over-
ensstemmelse med boligkreditdirektivet, og hvad der i øv-
rigt gælder for denne form for virksomhed her i landet.
Således skal en virksomhed, der vil ansøge Finanstilsynet
om tilladelse til at drive erhvervsmæssig virksomhed som
boligkreditformidler, have hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark for, at Finanstilsynet kan give virksomheden en tilla-
delse.
Det er endvidere en betingelse, at den virksomhed, som
søger Finanstilsynet om tilladelse som boligkreditformidler,
har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder.
Herunder skal der være forretningsgange for håndteringen af
interessekonflikter mellem virksomheden og kunden. Forret-
ningsgangen skal ligesom forretningsgange på det øvrige fi-
nansielle område bidrage til at sikre, at virksomheden drives
forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der gælder
for denne form for virksomhed. Det er dog ikke en betingel-
se, at virksomheden er uafhængig, men alene at forbrugeren
oplyses tydelig om et eventuelt interessefælleskab.
Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion
skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at
virksomheden kan få tilladelse fra Finanstilsynet. Dette krav
svarer til, hvad der gælder i øvrigt på det finansielle område.
For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod
virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, fremgår
det af forslaget, at det stilles som betingelse for at opnå en
tilladelse fra Finanstilsynet, at en boligkreditformidlervirk-
somhed skal have tegnet en erhvervsansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden mod er-
statningskrav.
Størrelsen af præmien for en sådan erhvervsansvarsforsik-
ring afhænger af virksomhedens aktiviteter. Dog er der i ar-
tikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
1125/2014 af 19. september 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrø-
rende minimumsbeløbet for den erhvervsansvarsforsikring
eller tilsvarende garanti, som kreditformidlere skal have,
fastsat et minimusbeløb på 460.000 euro for de individuelle
krav, som ansvarsforsikringen skal dække i henhold til arti-
kel 29, stk. 2, litra a, i boligkreditdirektivet, dog makimalt
750.000 euro pr. år for alle krav. Finanstilsynet vil efter for-
slaget skulle føre tilsyn med, at den enkelte virksomhed le-
ver op til dette krav.
2.8.3.3. Grænseoverskridende virksomhed
2.8.3.3.1. Gældende ret
Da udøvelse af virksomhed som en finansiel rådgiver ikke
er direktivreguleret, er der i lov om finansielle rådgivere ik-
ke regler for grænseoverskridende finansielle rådgiveres ak-
tiviteter uden for Danmark. Det er således ikke muligt for en
virksomhed, der har opnået en tilladelse fra Finanstilsynet
som finansiel rådgiver, at drive grænseoverskridende virk-
somhed på baggrund af Finanstilsynets tilladelse.
En finansiel rådgiver er derfor henvist til at undersøge de
gældende nationale regler, der gælder på området i det land,
hvor den finansielle rådgiver ønsker at drive sin virksom-
hed.
Finanstilsynet kan i henhold til den gældende lov om fi-
nansielle rådgivere give en udenlandsk virksomhed tilladel-
se som finansiel rådgiver, såfremt virksomheden allerede
har en lignende tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
2.8.3.3.2. Ministeriets overvejelser
Af artikel 32 i boligkreditdirektivet fremgår, at der er
etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser inden
for den Europæiske Union for kreditformidlere. Dette med-
fører, at en tilladelse til at udøve boligkreditformidling i et
medlemsland gælder i EU. Artikel 32 foreslås gennemført i
et nyt kapitel 4 b om grænseoverskridende virksomhed.
2.8.3.3.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget gennemføres reglerne om grænseover-
skridende virksomhed i artikel 32 i boligkreditdirektivet i et
nyt kapitel 4 b. Reglerne i dette kapitel gør det muligt for en
boligkreditformidler, som allerede har Finanstilsynets tilla-
delse, at udøve virksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område. Virksomheder, som
har Finanstilsynets tilladelse til at drive boligkreditformid-
lingsvirksomhed, skal, hvis de ønsker at drive grænseover-
skridende virksomhed, give Finanstilsynet oplysning om, i
hvilket land en filial eller en grænseoverskridende virksom-
hed ønskes etableret.
Finanstilsynet videresender herefter senest en måned efter
modtagelsen af denne meddelelse disse oplysninger til de
kompetente myndigheder i værtslandet, hvor boligkreditfor-
midleren ønsker at udøve virksomhed. Boligkreditformidle-
ren kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato,
hvor virksomheden af Finanstilsynet er blevet underrettet
om Finanstilsynets videresendelse af oplysningerne til myn-
dighederne i værtslandet.
Tilsvarende vil boligkreditformidlere med tilladelse i et
andet medlemsland kunne udøve denne virksomhed i Dan-
mark. Disse kreditformidlere kan påbegynde virksomhed
her i landet en måned efter, at hjemlandets kompetente myn-
dighed har afsendt meddelelse om virksomhedens hensigt til
Finanstilsynet, forudsat virksomhederne lever op til de i øv-
rigt gældende selskabsretlige krav til selskabsformen, som
stilles for etableringen i Danmark. Dette betyder f.eks., at en
filial af et udenlandsk kapitalselskab i overensstemmelse
med § 349, stk. 2, i selskabsloven, ikke må påbegynde sin
virksomhed, før en anmeldelse af filialen er givet til Er-
hvervsstyrelsen.
51
2.8.3.4. Kompetencekrav
2.8.3.4.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetencekrav for finan-
sielle rådgivere i bekendtgørelse nr. 1251 af 1. november
2013 om kompetencekrav for finansielle rådgivere. Det be-
mærkes, at der alene i den nævnte bekendtgørelse fastlæg-
ges regler om kompetencekrav for finansielle rådgivere om-
fattet af lov om finansielle rådgivere. For den bredere grup-
pe af finansielle rådgivere, som er ansatte i en virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, fastsætter er-
hvervs- og vækstministeren kompetencekrav, jf. § 43, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed. Begrebet finansielle rådgive-
re er således ikke identiske i henholdsvis lov om finansiel
virksomhed og lov om finansielle rådgivere.
En finansiel rådgiver efter lov om finansiel virksomhed
skal have viden og kompetencer inden for såvel kreditafta-
ler, indlån, forsikrings- og pensionsprodukter og investe-
ringsprodukter, medmindre den finansielle rådgiver virker
under overgangsordningen, som gælder frem til 2019.
Det er således et krav i dag, at den finansielle rådgiver kan
rådgive om finansielle produkter i bred forstand. Således er
det ikke muligt udelukkende at kunne rådgive om kreditafta-
ler og udelukkende at opfylde de kompetencekrav, der stil-
les i bekendtgørelsen til finansielle rådgiveres viden om kre-
ditaftaler for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver efter
de gældende regler. Boligkreditaftaler er i dag som begreb
ikke udskilt fra andre kreditaftaler i forhold til de finansielle
rådgiveres kompetencer.
2.8.3.4.2. Ministeriets overvejelser
Artikel 9 i boligkreditdirektivet stiller krav til personalets
videns- og kompetenceniveau for blandt andre kreditformid-
lere, som i lovforslaget benævnes boligkreditformidlere. Det
fremgår af denne artikel, at personalet skal have et ajourført
og hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med hen-
syn til at udforme, tilbyde og bevilge kreditaftaler og udø-
velse af kreditformidlingsaktiviteter og ydelsen af rådgiv-
ningstjenester. Med forslaget gennemføres denne bestem-
melse i dansk ret ved, at der gives erhvervs- og vækstmini-
steren en bemyndigelse til at udstede nærmere regler om
hvilke kompetencekrav, der skal gælde for boligkreditfor-
midlere.
2.8.3.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om de kompetencekrav,
der skal gælde i henhold til loven på samme måde, som Fi-
nanstilsynet hidtil har haft bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om kompetencekrav for finansielle rådgivere efter § 6,
stk. 2, i loven.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges således til
fremover at fastsætte nærmere regler om kompetencekrav
også for ansatte, som yder boligkreditformidling. Bemyndi-
gelsen skal sikre, at boligkreditformidlere har et tilstrække-
lig videns- og kompetenceniveau, således at boligkreditfor-
midlerens virksomhed er tilstrækkelig professionel, og at
forbrugerne på den måde sikres bedre kvalitet i boligkredit-
formidlingen.
Af de nærmere regler, som erhvervs- og vækstministeren
vil udstede, vil der fremgå visse minimumskrav, som skal
være opfyldt, før man kan virke som boligkreditformidler.
Kompetencekravene finder kun anvendelse på de ansatte i
virksomheden, der yder rådgivning. Kompetencekravene
finder ligesom det er tilfældet for finansielle rådgivere ikke
anvendelse for administrativt personale hos boligkreditfor-
midleren. Kompetencekravene vil dog til enhver tid gælde
ledelsen hos boligkreditformidleren. Denne gruppe skal se-
nest den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der vil
blive fastsat i bekendtgørelsesform, hvilket følger af artikel
43, stk. 3, i boligkreditdirektivet.
2.8.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter
2.8.3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 7 i den gældende lov om finansielle råd-
givere, at en finansiel rådgiver skal drive sin virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-
sis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelserne svarer
til de bestemmelser for god skik, der gælder på det finansiel-
le område i øvrigt. Der gælder i dag ikke regler for aflønnin-
gen af finansielle rådgivere.
Af § 8 i lov om finansielle rådgivere fremgår der i dag
krav om, at en finansiel rådgiver skal have forretningsgange
for håndteringen af eventuelle interessekonflikter, som kan
skade forbrugerens interesse i forholdet mellem forbrugeren
og virksomheden. Der er ikke tale om et generelt forbud
mod provision, men det fremgår af lovens § 10, at såfremt
en finansiel rådgiver modtager provision, skal de oplyse
kunderne herom.
Bestemmelsen omfatter interessekonflikter i bred forstand,
og det skal vurderes mindst én gang årligt, om forretnings-
gangene fungerer efter hensigten. Forretningsgangen skal
være offentlig tilgængelig og udleveres på anmodning. Reg-
lerne i § 9 om finansielle rådgiveres uafhængighed opstiller
betingelser for, hvornår en finansiel rådgiver kan kalde sig
uafhængig. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en finan-
siel rådgiver, som betegner sig som uafhængig, ikke anbefa-
ler kunder finansielle produkter, som den pågældende selv
udbyder. Endelig fremgår det af § 10, at en finansiel rådgi-
ver, som ikke er uafhængig, skal oplyse dette på virksomhe-
dens hjemmeside.
2.8.3.5.2. Ministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 7 i boligkreditdirektivet, at også
kreditformidlere, som i lovforslaget benævnes boligkredit-
formidlere, skal handle redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og
professionelt, når denne formidler eller yder rådgivningstje-
nester.
Ligeledes følger det af artikel 7, stk. 2 og 4, i boligkredit-
direktivet, at der skal indføres krav for kreditformidlere om
udarbejdelsen af en aflønningspolitik, som skal sikre, at en
52
kreditformidler optræder hensigtsmæssig i forhold til såvel
forbrugeren, som den virksomhed kreditformidleren repræ-
senterer.
I boligkreditdirektivet er der ikke et forbud mod, at en
kreditformidler er bundet til en kreditgiver. Det følger
blandt andet af artikel 15, stk. 1, litra g, at hvor det er rele-
vant, skal denne kreditformidler på anmodning oplyses om
provisioner eller andre incitamenter, som en kreditformidler
modtager fra en kreditgiver.
Med lovforslaget gennemføres de nævnte artikler i dansk
ret for kreditformidlere.
2.8.3.5.3. Lovforslagets indhold
Som det gælder for finansielle rådgivere i dag, vil også
boligkreditformidlere med forslaget være omfattet af god
skik bestemmelsen i § 7 i loven. Denne regel svarer til de
bestemmelser om god skik, der i øvrigt gælder på det finan-
sielle område.
God skik-regler har til formål at sikre og beskytte kunder-
ne således, at de kan have tillid til markedet og de virksom-
heder, der agerer på markedet. Reglerne vil endvidere bidra-
ge til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en
dynamisk norm, som fastlægger rammerne for virksomhe-
dens adfærd på markedet. Efter lovforslaget vil erhvervs- og
vækstministeren fastsætte de nærmere regler om redelig for-
retningskik og god praksis for boligkreditformidlere. Be-
stemmelsen indeholder en adgang til at fastsætte regler om
god skik svarende til, hvad der gælder på det øvrige finan-
sielle område. Overtrædelse af visse af bestemmelserne vil
på samme måde blive strafbelagt.
For at sikre det bedste overblik for såvel forbrugere som
kreditgivere og boligkreditformidlere er det tanken, at alle
god skik-regler om boliglån vil blive udskilt fra den eksi-
sterende bekendtgørelse om god skik for finansielle virk-
somheder og samles i den nye bekendtgørelse. Således vil
alle regler om god skik i forbindelse med lån med sikkerhed
i fast ejendom være samlet i en ny god skik-bekendtgørelse,
som også vil indeholde nye bestemmelser om god skik for
boligkreditformidlere. Denne bekendtgørelse skal gælde for
både penge- og realkreditinstitutter, boligkreditformidlere
og ejendomskreditselskaber.
De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast
ejendom vil blive suppleret i en ny bekendtgørelse om god
skik for boligkredit, hvor følgende af boligkreditdirektivets
bestemmelser tænkes gennemført. Det gælder forpligtelsen i
artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplysninger, der gives
til forbrugeren i forbindelse med boligkredit, skal gives for-
brugeren omkostningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at mar-
kedsføring om kreditaftaler skal være rimelige og entydige
og ikke-vildledende, og at det ikke må skabe forkerte for-
ventninger.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende prisoplysningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes
skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse
for boligkredit.
Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en
række minimumsoplysninger om henholdsvis kreditgiver og
kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed
på en klar og forståelig måde for forbrugeren. Denne artikel
indarbejdes ligeledes i den kommende bekendtgørelse.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit,
vil der derudover skulle udarbejdes regler for, i hvilke tilfæl-
de kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel
12, vil kunne tillades.
Af den kommende bekendtgørelse om god skik for bolig-
kredit vil der, som en gennemførelse af artikel 18 i boligkre-
ditdirektivet, skulle findes regler om, at en kreditgiver skal
foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres,
at der sker dokumentation for kreditvurderingen og, at der er
fastlagt procedurer herfor. Ved gennemførelsen af disse reg-
ler vil der blive taget hensyn til samspillet med ledelsesbe-
kendtgørelsens regler om kreditvurdering.
Der vil tillige i den kommende bekendtgørelse være regler
om, at en kreditvurdering skal ske på baggrund af oplysnin-
ger, som kreditgiver er forpligtet til at indhente fra relevante
interne og eksterne kilder, jf. direktivets artikel 20. Kreditgi-
veren skal præcisere de nødvendige oplysninger, som for-
brugeren skal fremlægge i forbindelse med kreditvurderin-
gen.
Der fastsættes med artikel 22 regler for, hvordan rådgiv-
ning om boliglån skal ydes.
Der nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførel-
sen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der sik-
rer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til
at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom vil ligeledes blive en del af de nye god skik-
regler for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le indføres regler om, at indeks og referencerenter til bereg-
ningen af debitorrenten er tydelige, tilgængelige og verifi-
cerbare for kreditaftalens parter. Endelig vil bekendtgørel-
sen som følge af artikel 28 skulle fastlægge, at kreditgiver
skal udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en
tvangsauktion, set i lyset af de betydelige konsekvenser det-
te vil have for kreditgivere, forbrugere og potentielt den fi-
nansielle stabilitet.
Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning
af ansatte i virksomheder, der har tilladelse som boligkredit-
formidler. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres
for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 5, og § 5, nr. 19. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger i afsnit 2.8.1.2. Hermed gennemføres artikel 7,
stk. 2-4.
Det foreslås, at der for boligkreditformidlere skal gælde
de samme regler om forretningsgange for håndteringen af
interessekonflikter i forholdet mellem boligkreditformidlere
og forbrugere, som i dag gælder for forholdet mellem finan-
53
sielle rådgivere og forbrugere. På samme måde foreslås der
ikke i forslaget noget generelt forbud mod, at en boligkredit-
formidler modtager provision eller vederlag fra f.eks. en
kreditgiver. Det fremgår af ændringen til forslaget, at den
eksisterende regel for finansielle rådgivere, om at der skal
oplyses om en eventuelt provision eller vederlag, skal ud-
strækkes til også at gælde boligkreditformidlere. Der er tale
om et supplement til bestemmelsen om, at der skal være for-
retningsgange for håndteringen af interessekonflikter. En
boligkreditformidler skal på samme måde, som det er gæl-
dende for finansielle rådgivere, i sine forretningsgange, jf. §
8, stk. 1, i loven, anføre, hvordan denne sikrer, at dette for-
hold ikke skader kundens interesser.
Formuleringen i § 8, stk. 1, begrænser imidlertid ikke in-
teressekonflikter til spørgsmålet om provision og andet ve-
derlag men gælder alle typer interessekonflikter, der kan op-
stå mellem forbrugeren og boligkreditformidleren.
Ændringen til § 8, stk. 1, 1. pkt., medfører, at også en bo-
ligkreditformidler fremover mindst én gang årligt skal vur-
dere, om forretningsgangen for interessekonflikter fungerer
efter hensigten og afhjælpe eventuelle mangler ved denne,
jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. Herved sikres det, at forretningsgangen
løbende er opdateret i forhold til virksomhedens og forret-
ningens omfang, og at interessekonflikter imødegås. Dette
er også det krav, der stilles til øvrige finansielle virksomhe-
der.
En boligkreditformidler skal på samme måde, som det
gælder for en finansiel rådgiver efter § 8, stk. 2, offentliggø-
re virksomhedens forretningsgang om interessekonflikter,
og den skal være tilgængelig på boligkreditformidlerens
hjemmeside. Har boligkreditformidleren ikke en hjemmesi-
de, skal forretningsgangen udleveres efter anmodning.
Med ændringerne af § 9 indføres der med forslaget tilsva-
rende krav til uafhængighed, som i dag er gældende for fi-
nansielle rådgivere. Således foreslås det, at de samme tre be-
tingelser, for at en finansiel rådgiver må anvende betegnel-
sen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der giver ind-
tryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, også
skal gælde for boligkreditformidlere med de nødvendige
ændringer, der følger af artikel 22, stk. 4, i boligkreditdirek-
tivet.
Som det også gælder for en finansiel rådgiver i dag, må en
boligkreditformidler for det første for at kunne kalde sig
uafhængig ikke modtage provision eller andet vederlag fra
virksomheder, hvorfra boligkreditformidleren formidler bo-
ligkredit eller andre af denne virksomheds produkter. Dette
fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere.
Bestemmelsen skal sikre, at den boligkreditformidler, som
rådgiver forbrugeren, ikke har en økonomisk interesse i, at
den forbruger, som virksomheden rådgiver, erhverver et be-
stemt finansielt produkt. Det bemærkes, at der ikke er tale
om et egentlig forbud mod at afsætte produkter, som bolig-
kreditformidleren har en interesse i at afsætte, men at bolig-
kreditformidleren i dette tilfælde ikke vil være uafhængig og
så heller ikke må betegne sig som sådan.
Som et nyt krav, for at virksomheder omfattet af loven
kan betegne sig som uafhængig, indsættes med lovforslagets
§ 4, nr. 23, et nyt nr. 3 i § 9, stk. 1, i lov om finansielle råd-
givere. Heraf følger, at såvel en finansiel rådgiver som en
boligkreditformidler for at kunne anvende betegnelsen uaf-
hængig skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditafta-
ler i betragtning ved sin rådgivning. Hermed gennemføres
artikel 22, stk. 4, litra a, i boligkreditdirektivet. Vurderingen
af om dette nye og fjerde uafhængighedskrav om at tage et
tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter henholdsvis
kreditaftaler i betragtning er opfyldt, skal ske ud fra forhol-
dets natur. Det er således ikke muligt på forhånd at angive
det eksakte antal finansielle produkter eller kreditaftaler,
som skal tages i betragtning af den enkelte boligkreditfor-
midler i enhver given situation henset til produkternes for-
skellige karakter. Kravet om, at en finansiel rådgiver og en
boligkreditformidler skal benytte forskellige produktudby-
dere skal fortolkes under hensyn til, hvad der til enhver tid
er muligt for den enkelte produktkategori. Hvis der er tale
om et nicheprodukt, vil den finansielle rådgiver eller bolig-
kreditformidler skulle tage alle produkter på markedet i be-
tragtning. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet ved
produkter, hvor der findes et meget stort antal udbydere på
markedet.
Udover de to betingelser, som er nævnt ovenfor, er det en
betingelse for at kunne bruge betegnelsen uafhængig, såle-
des som det også i dag er gældende for finansielle rådgivere,
at der ikke må være snævre forbindelser mellem en bolig-
kreditformidler og en finansiel virksomhed eller anden virk-
somhed, som sælger eller formidler finansielle produkter, jf.
§ 5, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed. Denne betingelse
fremgår af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om finansielle rådgivere.
Endelig må en finansiel rådgiver eller en boligkreditfor-
midler, som den sidste betingelse for at kunne betegne sig
som uafhængig, ikke udbyde finansielle produkter, som
virksomheden samtidig yder rådgivning om til forbrugeren.
Dette krav står i dag i § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle
rådgivere. Det foreslås med lovforslaget at flytte betingelsen
til § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 23.
Med ændringen til § 10 kommer det til at fremgå af be-
stemmelsen, at såfremt en boligkreditformidler ikke er uaf-
hængig, skal dette på samme måde, som det gælder for en
finansiel rådgiver, fremgå af virksomhedens hjemmeside.
Virksomheden skal i denne forbindelse også oplyse om stør-
relsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provisi-
on eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller
formidler finansielle produkter. Hvis virksomheden ikke har
en hjemmeside, skal disse oplysninger gives på anmodning.
2.8.3.6. Tilsyn med boligkreditformidlere
2.3.6.1. Gældende ret
De virksomheder, der i dag alene yder boligkreditformid-
ling som defineret efter forslaget uden samtidig at yde råd-
givning, er i dag ikke omfattet af noget tilsyn. Boligkredit-
formidling kan ydes som en del af den ydelse, som en finan-
siel rådgiver tilbyder, og skal i dette tilfælde have Finanstil-
54
synets tilladelse og vil dermed være under det generelle til-
syn af Finanstilsynet.
2.8.3.6.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 34 i boligkreditdirektivet, at der skal
føres tilsyn med kreditformidleres aktiviteter.
Direktivet indeholder endvidere i artikel 34, stk. 2-6, reg-
ler, der fordeler ansvaret mellem hjemlandet og værtslandet
i de tilfælde, hvor en kreditformidler yder grænseoverskri-
dende aktiviteter i form af henholdsvis filial eller tjenestey-
der. Således påhviler det de kompetente myndigheder i et
medlemsland, hvor en boligkreditformidler har en filial, at
sikre, at den tjeneste, der ydes af boligkreditformidleren på
det pågældende område, er i overensstemmelse med artikel
7, stk. 1, artikel 8-11, 13-17, 20, 22 og 39 i boligkreditdirek-
tivet samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf. På sam-
me måde påhviler det Finanstilsynet at sikre, at filialer af
boligkreditformidlere fra andre lande inden for Den Euro-
pæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område i deres virksomhed overhol-
der samme artikler, når virksomheden ydes i Danmark.
2.8.3.6.3. Lovforslagets indhold
Som det gælder i dag for finansielle rådgivere kommer §
11, stk. 1, i lov om finansielle rådgiver til også at gælde for
boligkreditformidlere, således at Finanstilsynet skal føre til-
syn med, at boligkreditformidlere overholder loven og de
med loven fastsatte regler. Tilsynet vil være risikobaseret og
indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via inspektioner
kan kontrollere, at virksomhederne opfylder lovens krav til
at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan undersøge, om
virksomhederne har forretningsgange for overholdelse af lo-
vens krav og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.
Der er tale om bekendtgørelser om god skik og kompetence-
krav, og at kravene i praksis opfyldes.
Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde virk-
somheden at afsætte en direktør, den for boligkreditgivnin-
gen ansvarlige person eller påbyde et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, hvis de pågældende personer ikke læn-
gere opfylder kravene om egnethed og hæderlighed.
Der indsættes endvidere regler om Finanstilsynets tilsyn
med filialer i Danmark af boligkreditformidlere, der er med-
delt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område. Dette tilsyn skal sikre efterlevelse af lo-
vens kapitel 3 og 4 samt regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, sva-
rende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgiv-
ning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, her-
under sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med boligkreditfor-
midlere finansieres via afgifter, som betales efter reglerne
om afgifter i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det
foreslås i henhold hertil, at de virksomheder, der er bolig-
kreditformidlere, årligt betaler 7.500 kr. i 2004-niveau.
Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser
truffet i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenæv-
net, jf. lovens § 16.
2.8.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber
2.8.4.1 Lovens anvendelsesområde
2.8.4.1.1 Gældende ret
Den gældende lov om pantebrevsselskaber finder anven-
delse på erhvervsmæssig handel med pantebreve, hvilket
kun kan udøves i selskabsform og efter, at Finanstilsynet har
givet selskabet tilladelse.
Tilladelsen forudsætter opfyldelsen af de i loven angivne
betingelser. Se nærmere herom under afsnit 2.8.4.1.3.
Lov om pantebrevsselskaber omfatter ikke kreditgivere,
der alene yder lån mod pant eller anden sikkerhed i fast
ejendom til forbrugere. Der findes en stor gruppe af kredit-
givere, der yder lån mod pant i fast ejendom til forbrugere,
og som allerede er under tilsyn af Finanstilsynet. Dette gæl-
der for penge- og realkreditinstitutter. Den resterende grup-
pe af långivere, der yder lån mod pant i fast ejendom uden at
være omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om
pantebrevsselskaber, er i dag reguleret af markedsføringslo-
vens generelle adfærdsregler om god skik, vildledning og
andre former for adfærd i strid med god markedsføringsskik,
prisoplysninger m.v., og er underlagt Forbrugerombudsman-
dens tilsyn.
2.8.4.1.2 Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der i
dansk ret skal indføres regler og en tilsynsordning for de
kreditgivere, som yder boligkredit til forbrugere, og som ik-
ke allerede er omfattet af en tilsynsordning på det finansielle
område.
2.8.4.1.3 Lovforslagets indhold
Med forslaget til ændring af lov om pantebrevsselskaber
ændres lovens anvendelsesområde til foruden at omfatte de
selskaber, der i dag benævnes pantebrevselskaber, og som
erhvervsmæssigt handler med pantebreve, til også at omfatte
de kreditgivere, som yder kredit mod pant i fast ejendom til
forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af en tilsyns-
ordning på det finansielle område. De selskaber, der herefter
er omfattet af loven, vil blive benævnt ejendomskreditsel-
skaber.
Samtidig foreslås navnet på loven ændret til lov om ejen-
domskreditselskaber.
Med ændringen af lovens titel og ændringen af benævnel-
sen af de virksomheder, der er omfattet af lov om ejendoms-
kreditselskaber, vil loven omfatte de aktiviteter, der er om-
fattet af den gældende lov om pantebrevsselskaber samt de
aktiviteter, der er omfattet af artikel 35 i boligkreditdirekti-
vet, der stiller krav om, at de kreditgivere, som yder bolig-
55
kredit til forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af en
tilsynsordning på det finansielle område, skal reguleres i na-
tional ret.
Det er med lovforslaget ikke muligt udelukkende at opnå
en tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve, så-
dan som det er efter den gældende lov om pantebreve. Tilla-
delsen som ejendomskreditselskab åbner for et bredere virk-
somhedsområde for det enkelte selskab. Det er ikke fundet
nødvendigt at opretholde en mulighed for udelukkende at
have tilladelse til at handle erhvervsmæssigt med pantebre-
ve, da hovedparten af de selskaber, som i dag har tilladelse
som pantebrevsselskab, også låner penge til forbrugere mod
pant i fast ejendom. Der er få selskaber, der alene driver
virksomhed med erhvervsmæssig handel med pantebreve.
Lovforslaget giver mulighed for, at denne aktivitet kan op-
retholdes. Tilsvarende vil betegnelsen pantebrevsselskab
kunne opretholdes i en periode på 5 år. Virksomheder, der
kun handler erhvervsmæssigt med pantebreve, skal alene
opfylde de bestemmelser i lovforslaget, som gælder for den-
ne aktivitet.
Udover den eksisterende gruppe, som har tilladelse som
pantebrevsselskab, er den nye gruppe af selskaber, som er
omfattet af forslagets begreb ejendomskreditselskab, en kre-
ditgiver, som yder boligkredit til forbrugere sikret ved pant
eller tilsvarende sikkerhedsstillelse eller anden rettighed,
som knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditafta-
ler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af
ejendomsretten til grundarealer eller projekterede grund-
arealer. Denne aktivitet har ikke tidligere krævet Finanstil-
synets tilladelse.
Som en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvi-
des, og lovens titel foreslås ændret, vil der i lovforslaget væ-
re en række konsekvensændringer i flere af den gældende
lovs bestemmelser.
2.8.4.2 Tilladelse som ejendomskreditselskab
2.8.4.2.1. Gældende ret
Der stilles i dag i den finansielle lovgivning ikke særlige
krav til de virksomheder, som yder boligkredit, såfremt dis-
se ikke allerede er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om pantebrevsselskaber.
Finansieringsselskaber er i dag reguleret af markedsfø-
ringslovens generelle adfærdsregler om god skik, vildled-
ning og andre former for urimelig handelspraksis, prisoplys-
ninger m.v., og er underlagt Forbrugerombudsmandens til-
syn.
2.8.4.2.2 Ministeriets overvejelser
Det følger af boligkreditdirektivet, at området for kredit til
forbrugere mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse skal
være under tilsyn. Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdi-
rektivet, at en boligkreditgiver, som ikke er et penge- eller
realkreditinstitut, skal gennemgå en godkendelsesproces for-
ud for registrering i et register og være underlagt en kompe-
tent myndigheds tilsynsordninger. Direktivet stiller ikke
nærmere krav til, hvad der skal indgå i godkendelsesproces-
sen og tilsynsordningen.
2.8.4.2.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget udbredes den eksisterende tilsynsord-
ning for pantebrevsselskaber til også at omfatte boligkredit-
givere. Disse benævnes samlet ejendomskreditselskaber. En
tilladelse som ejendomskreditselskab vil give mulighed for
både erhvervsmæssig handel med pantebreve og erhvervs-
mæssig ydelse af boligkreditaftaler. Såfremt et ejendoms-
kreditselskab både yder boligkredit og handler med pante-
breve, vil ejendomskreditselskabet skulle opfylde alle krav i
henhold til det foreslåede, mens et ejendomskreditselskab,
som kun handler med pantebreve, skal opfylde de krav, der
gælder i dag efter den gældende lov om pantebrevsselska-
ber.
Det foreslås, at et ejendomskreditselskab, ligesom det i
dag gælder for et pantebrevsselskab, skal drives enten som
et anpartsselskab eller et aktieselskab. Derudover foreslås
det, at der skal gælde samme krav til egnethed og hæderlig-
hed for ledelsen af ejendomskreditselskabet svarende til,
hvad der gælder ifølge den gældende lov om pantebrevssel-
skaber. Med henblik på at gennemføre boligkreditdirektivets
bestemmelser indsættes tillige regler om, at der skal udpeges
en ansvarlig for kreditgivning på samme måde, som det i
dag gælder, at der skal udpeges en person, som er ansvarlig
for handel med pantebreve. Denne person skal opfylde krav
til egnethed og hæderlighed. Der er intet til hinder for, at Fi-
nanstilsynet ud fra en konkret vurdering af såvel selskabets
aktiviteter og den pågældende person kan godkende, at en
og samme person kan være ansvarlig for såvel pantebrevs-
handel som kreditgivningen i ejendomskreditselskabet, så-
fremt forholdene tilsiger dette.
På samme måde som det i dag gælder for pantebrevselska-
ber, der indgår aftaler med forbrugere i forbindelse med
pantebrevshandel, skal et ejendomskreditselskab stille sik-
kerhed for de af forbrugerens midler, som selskabet måtte
være i besiddelse af i forbindelse med pantebrevhandelen og
boligkreditgivningen. Endvidere skal et ejendomskreditsel-
skab, på samme måde som det i dag gælder pantebrevselska-
ber, efter forslaget indsende en erklæring fra sin revisor med
godkendelsen af denne sikkerhed.
Når et ejendomskreditselskab opfylder kravene, vil Fi-
nanstilsynet senest 6 måneder efter modtagelsen af nødven-
dige oplysninger træffe afgørelse om tilladelse. Finanstilsy-
net opretter et nyt register over de ejendomskreditgivere,
som opnår tilladelse. Registeret skal være tilgængeligt på Fi-
nanstilsynets hjemmeside. Disse regler svarer til reglerne i
den gældende lov om pantbrevselskaber.
2.8.4.3 Informationskrav og god skik m.v.
2.8.4.3.1 Gældende ret
Pantebrevsselskaber og finansielle virksomheder, der
handler erhvervsmæssigt med pantebreve, og som er omfat-
tet af Finanstilsynets tilsyn, skal i dag opfylde nærmere fast-
satte oplysningskrav. For boligkreditgivere, som ikke er en
56
finansiel virksomhed i dag, gælder der ikke tilsvarende reg-
ler om, at der skal gives oplysninger til forbrugeren i forbin-
delse med ydelsen af kreditten. Denne gruppe af ikke regu-
lerede boligkreditgivere er alene underlagt de regler om in-
formation til kunderne, som følger af markedsføringslovens
bestemmelser. I markedsføringsloven er der f.eks. forbud
mod vildledning og utilbørlig markedsføring.
2.8.4.3.2 Baggrunden for forslaget
Boligkreditdirektivet indeholder en række forbrugerbe-
skyttende regler, som en boligkreditgiver skal opfylde i for-
hold til forbrugeren, se nærmere herom nedenfor under
punkt 2.8.4.3.3. På denne måde lægges der en minimums-
standard for den beskyttelse, som en boligkreditgiver skal
leve op til. Det skal sikres, at forbrugeren ikke optager en
kredit, som denne ikke forstår konsekvenserne af eller betin-
gelserne for.
2.8.4.3.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at et ejendomskreditselskab skal drive sin
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik
og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmel-
sen svarer til de gældende bestemmelser om god skik, der
findes i lovgivningen på det finansielle område.
Erhvervs- og vækstministeren får med loven bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik
og god praksis for ejendomskreditselskaber. Der vil blive
udstedt regler, der svarer til, hvad der gælder på det øvrige
finansielle område.
Den nye bekendtgørelse vil indeholde regler om god skik,
der udover at gælde for penge- og realkreditinstitutter også
skal gælde for ejendomskreditselskaber og boligkreditfor-
midlere. Boligkreditformidlere omtales nærmere under
punkt 2.8.3. og i lovforslagets § 4 med bemærkninger.
De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast
ejendom vil blive suppleret af en ny bekendtgørelse om god
skik for boligkredit, hvor følgende af boligkreditdirektivets
bestemmelser tænkes gennemført.
Efter artikel 7 i boligkreditdirektivet gælder der en for-
pligtelse for kreditgivere og kreditformidlere til at handle re-
deligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne
udformer kreditprodukter, bevilger, formidler eller yder råd-
givningstjenester, eller når en kreditaftale indgås.
Det gælder ligeledes forpligtelsen i artikel 8 i boligkredit-
direktivet om, at oplysninger, der gives til forbrugeren i for-
bindelse med boligkredit, skal gives forbrugeren omkost-
ningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at markedsføringsmeddelel-
ser af kreditaftaler skal være rimelige og entydige og ikke-
vildledende, og at de ikke må skabe forkerte forventninger.
Dette er allerede et krav, der følger af den eksisterende god
skik-bekendtgørelse, men som fremadrettet også vil fremgå
af den kommende bekendtgørelse om god skik for boligkre-
dit.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende bekendtgørelse om information til forbrugere om
priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørel-
sen), vil disse ligeledes skulle indarbejdes i en kommende
bekendtgørelse om god skik for boligkredit. Herudover an-
giver artikel 13 i boligkreditdirektivet en række minimums-
oplysninger om henholdsvis kreditgiver og kreditaftalen,
som boligkreditgiveren skal stille til rådighed på en klar og
forståelig måde for forbrugeren. Denne artikel indarbejdes
ligeledes i den kommende bekendtgørelse.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit
vil der derudover skulle udarbejdes regler for, i hvilke tilfæl-
de kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel
12, vil kunne tillades.
Der skal endvidere indsættes regler i den kommende be-
kendtgørelse om god skik for boligkredit, som gennemfører
artikel 18 i boligkreditdirektivet. Denne bestemmelse stiller
krav om, at en kreditgiver i det omfang, det ikke allerede er
gældende i henhold til anden lovgivning, skal foretage en
grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres, at der sker
dokumentation af kreditvurderingen, og at der er en proced-
ure for kreditvurderingen. Der vil tillige i den kommende
bekendtgørelse være regler om, at en kreditvurdering skal
ske på baggrund af oplysninger indhentet i henhold til arti-
kel 20. Kreditgiver vil få en selvstændig forpligtelse til at
indhente oplysninger fra relevante interne og eksterne kil-
der. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige oplysnin-
ger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse med kre-
ditvurderingen. Der vil ikke i henhold til reglerne i direkti-
vet være en adgang for kreditgiver til at opsige en kreditafta-
le alene begrundet i, at de af forbrugeren fremlagte oplys-
ninger ikke er fuldstændige, medmindre dette er sket forsæt-
ligt. Det vil af reglerne fremgå, at forbrugeren skal gøres be-
kendt med behovet for at give korrekte oplysninger i forbin-
delse med kreditvurderingen.
Det fremgår af artikel 22, at der fastlægges standarder for
rådgivning.
Det nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførel-
sen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der sik-
rer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til
at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom vil ligeledes blive en del af de nye regler om
god skik for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le sikres regler om, at indeks og referencerenter til beregnin-
gen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificer-
bare for kreditaftalens parter. Endelig vil bekendtgørelsen
som følge af artikel 28 indeholde regler, som tilskynder kre-
ditgiver til at udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der
indledes en tvangsauktion.
Det foreslås herudover, at ejendomskreditselskaber skal
sikre, at deres ansatte, som yder rådgivning om boligkredit
til forbrugere, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en
forsvarlig rådgivning. De nærmere kompetencekrav til an-
satte i virksomheder omfattet af loven vil blive fastsat af er-
57
hvervs- og vækstministeren i bekendtgørelsesform. Denne
regel er en følge af direktivets artikel 9, hvor en række krav
er opregnet. Disse krav vil blive gennemført i en ny kompe-
tencekravsbekendtgørelse, som vil blive udstedt af erhvervs-
og vækstministeren.
Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning
af ansatte i virksomheder, der har tilladelse som boligkredit-
giver. Der findes ingen gældende regulering af dette områ-
de. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres for an-
satte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets § 2,
nr. 5, og i lov om finansielle rådgivere, jf. lovforslagets § 4,
nr. 20. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.8.1.2. Herved gennemføres artikel 7, stk. 2-4.
2.8.4.3 Tilsyn med ejendomskreditselskaber
2.8.4.3.1 Gældende ret
De kreditgivere, som yder boligkredit, men som ikke har
en tilladelse som penge- og realkreditinstitut eller kreditin-
stitut, er i dag omfattet af de generelle adfærdsregler som
markedsføringsloven opstiller. Disse virksomheder er under-
lagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.
2.8.4.3.2 Ministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der
skal etableres et tilsyn med ikke-kreditinstitutter af en kom-
petent myndighed, og at disse ikke-kreditinstitutter skal gen-
nemgå en passende godkendelsesprocedure, herunder at der
skal ske optagelse i et offentligt register.
2.8.4.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås i kapitel 5, at Finanstilsynet skal føre tilsyn
med, at ejendomskreditselskaber overholder de med denne
lov fastsatte regler på samme måde, som der i dag føres til-
syn med pantebrevsselskaber. Tilsynet vil således være risi-
kobaseret og indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via
inspektioner kan kontrollere, at selskaberne opfylder lovens
krav til at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan under-
søge, om selskaberne har forretningsgange for overholdelse
af lovens krav og de i medfør af loven udstedte bekendtgø-
relser om god skik og kompetencekrav, og at kravene i prak-
sis opfyldes.
Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde ejen-
domskreditselskabet at afsætte en direktør, den person, som
er ansvarlig handel med pantebreve eller for boligkreditgiv-
ning, eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, hvis de pågældende personer ikke længere opfylder
kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, sva-
rende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgiv-
ning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, her-
under sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med ejendomskredit-
selskaber finansieres via afgifter efter reglerne om afgifter i
kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås i hen-
hold hertil, at de virksomheder, der er ejendomskreditselska-
ber, årligt betaler 13.600 kr. i 2004-niveau.
Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser
truffet i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenæv-
net, jf. lovens § 21.
2.9. Ændringer af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
2.9.1. Ændring af bestemmelserne om rentetriggeren
2.9.1.1. Gældende ret
For realkreditlån, hvor løbetiden på lånet er længere end
løbetiden på de bagvedliggende obligationer, hvor de bag-
vedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede realkre-
ditobligationer eller særligt dækkede obligationer er fast el-
ler variabelt forrentede og har en løbetid på op til og med 24
måneder og ved udløb skal erstattes af nye obligationer,
gælder der i dag en rentetrigger. Det indebærer, at såfremt
den effektive rente i forbindelse med refinansiering bliver
mere end 5 procentpoint højere end den effektive rente på
enten refinansieringstidspunktet for obligationer med en lø-
betid op til og med 12 måneder eller for obligationer med en
løbetid fra 12 og op til og med 24 måneder en tilsvarende
obligation med samme restløbetid 11-14 måneder tidligere,
forlænges løbetiden på de pågældende obligationer med 12
måneder. Hensigten med rentetriggeren er at beskytte lånta-
gerne mod meget store, pludselige renteændringer og at læg-
ge begrænsninger på instituttets tabsrisiko, det vil sige det
forhold, at låntagernes renterisiko kan vende tilbage til insti-
tuttet som kreditrisiko.
2.9.1.2. Ministeriets overvejelser
Bestemmelsen om forlængelse af obligationer ved ufor-
holdsmæssigt store rentestigninger blev gennemført ved lov
nr. 244 af 19. marts 2014 om ændring af lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virk-
somhed. Af betænkningen til lov nr. 244 af 19. marts 2014
fremgår det, at der af praktiske og administrative årsager
kan forekomme rentestigninger over 5 procentpoint, og at
det er hensigten, at realkreditinstituttet skal tilrettelægge ob-
ligationssalget således, at dette så vidt muligt undgås. Det er
under implementeringen af bestemmelserne om rentetrigge-
ren blevet vurderet, at formuleringerne i betænkningen over-
for den konkrete lovtekst kan give anledning til tvivl om,
hvordan den konkrete gennemførsel af obligationssalg skal
gennemføres med den fornødne klarhed over konsekvenser-
ne ved uforholdsmæssigt store rentestigninger eller forvent-
ninger herom. § 6, stk. 1-3, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. om forlængelse af obligationer bør
derfor tilpasses, så hensynene bag lovændringen iagttages
samtidig med, at likviditeten i obligationsserierne og tilliden
til obligationssalget bevares.
58
2.9.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen af § 6 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., at realkreditinstitutterne ikke
må igangsætte salg af obligationer, uanset om de er fast eller
variabelt forrentede, med en løbetid på op til og med 24 må-
neder, der skal afløse udløbende obligationer ved refinansie-
ring, medmindre realkreditinstituttet forud for salget har en
berettiget forventning om, at salget kan gennemføres uden
en rentestigning på 5 procentpoint set i forhold til henholds-
vis seneste refinansiering, renten på en tilsvarende obligati-
on med samme restløbetid fra 11 til og med 14 måneder tid-
ligere eller seneste rentefastsættelse, jf. lovforslagets § 6, nr.
1. Det foreslås samtidig, at såfremt instituttet ikke på noget
tidspunkt, før de udløbende obligationer forfalder, har en be-
rettiget forventning om, at salget kan igangsættes, forlænges
de udløbende obligationer med 12 måneder (»rentetrigge-
ren«).
2.9.2. Hjemmel til at regulere obligationssalg
2.9.2.1. Gældende ret
I dag gælder der ikke begrænsninger i forhold til mæng-
den af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditob-
ligationer eller særligt dækkede obligationer, der kan sælges
som samlet salg på en auktion eller ved tapsalg.
2.9.2.2. Ministeriets overvejelser
Det er væsentligt, at salg af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer sker på en måde, så der er mindst mulig risiko for,
at der sker en uforholdsmæssig stor rentestigning for hele el-
ler en større del af det samlede refinansieringsbeløb. Real-
kreditinstitutternes mulighed for at foretage salg af en min-
dre mængde obligationer med henblik på at teste markedet
skal også gennemføres med mindst mulig risiko for en ufor-
holdsmæssig stor rentestigning. Forslaget skal derfor med-
virke til, at salget af obligationer kan opdeles i overensstem-
melse hermed.
2.9.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen, at hjemmelsbestemmelsen
ændres, således at erhvervs- og vækstministeren får mulig-
hed for at indføre en grænse for salg af realkreditobligatio-
ner, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer, hvorefter det kan bestemmes, at salg
af obligationer, hvor det samlede refinansieringsbeløb er
over en grænse, der fastlægges ved bekendtgørelse, skal op-
deles i flere salg, og således at der kan fastsættes grænser for
mængden af obligationer, der sælges for at teste markedet.
2.10. Finanstilsynets orientering af offentligheden om
investorinformation
2.10.1. Gældende ret
I medfør af § 177 i lov om investeringsforeninger m.v.
skal Finanstilsynet af egen drift orientere offentligheden om
færdigbehandlede sager, som er af almen interesse, eller
som har betydning for forståelse af reglerne om blandt andet
god skik, vedtægtsændringer, afgørelser vedrørende investe-
ringsforeningers og SIKAV’ers administrative og regn-
skabsmæssige forhold samt kontrolprocedurer, jf. § 177, stk.
1, nr. 1-10, i lov om investeringsforeninger m.v. Tilsvarende
skal Finanstilsynet i medfør af § 172 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. af egen drift orientere of-
fentligheden om færdigbehandlede sager om god skik, depo-
sitarers uafhængighed og aftaler om placering af kunders
porteføljemidler samt bekendtgørelser udstedt i medfør he-
raf, jf. § 17 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.
For at Finanstilsynet kan offentliggøre sager i medfør af §
177 i lov om investeringsforeninger m.v. og i medfør af §
172 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., skal sagerne enten være af almen interesse eller af be-
tydning for forståelsen af reglerne. Der er ikke et krav om,
at sagerne både skal være af almen interesse og af betydning
for forståelsen af reglerne.
2.10.2. Ministeriets overvejelser
Formålet med dokumenter indeholdende enten central in-
vestorinformation eller væsentlig investorinformation er at
gøre det lettere at forstå investeringsforeningens eller den al-
ternative investeringsfonds opbygning og de risici, der er
forbundet med at investere i den pågældende forening eller
fond. Central investorinformation bliver udarbejdet for dan-
ske UCITS (omhandlende investeringsforeninger, SI-
KAV’er, og værdipapirfonde) underlagt lov om investe-
ringsforeninger m.v., og væsentlig investorinformation bli-
ver udarbejdet for alternative investeringsfonde, der bliver
markedsført over for danske detailinvestorer, jf. § 5, stk. 4, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. I
medfør af § 14 i bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om
tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til
markedsføring til detailinvestorer skal en forvalter ved ud-
bud af alternative investeringsfonde eller afdelinger heraf
udlevere et dokument med væsentlig investorinformation.
Indholdet af dokumenterne med central investorinformati-
on og væsentlig investorinformation er fastlagt i henholdsvis
Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinfor-
mation og de betingelser, der skal opfyldes, når central inve-
storinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt
medium end papir eller via et websted og bekendtgørelse nr.
941 af 11. juli 2013 om form og indhold af dokumenter in-
deholdende væsentlig investorinformation for alternative in-
vesteringsfonde. Bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om
tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til
markedsføring til detailinvestorer og bekendtgørelse nr. 941
af 11. juli 2013 om form og indhold af dokumenter indehol-
dende væsentlig investorinformation for alternative investe-
ringsfonde er udstedt med hjemmel i § 5, stk. 7, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvori er-
hvervs- og vækstministeren har fået tildelt hjemmel til at ud-
stede nærmere regler om, hvilke betingelser der skal være
59
opfyldt for, at en forvalter med tilladelse må markedsføre
andele i alternative investeringsfonde over for detailinvesto-
rer. Dokumenterne skal ikke anses for at være markedsfø-
ringsmateriale.
Det er vurderet hensigtsmæssigt at give Finanstilsynet
mulighed for af egen drift at offentliggøre sager, som er af
almen interesse eller har betydning for forståelsen af anven-
delsen af reglerne omkring central investorinformation og
dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.
Ved at kunne offentliggøre sager, der har betydning for
forståelsen af anvendelsen af reglerne omkring central inve-
storinformation og dokumentet indeholdende væsentlig in-
vestorinformation, kan Finanstilsynet skabe større åbenhed
og forståelse for indholdet af reglerne. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet sikre, at offentligheden får et større indblik i
reglerne.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås som følge heraf, at Finanstilsynet også skal
orientere offentligheden om sager, der har betydning for for-
ståelsen af reglerne omkring central investorinformation og
dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.
Det medfører, at der kan skabes yderligere åbenhed om
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i forbindelse med sager,
der er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden el-
ler domstolene. I de tilfælde, hvor der er sket en vildledning
af detailinvestorer som følge af mangelfulde dokumenter in-
deholdende central investorinformation eller væsentlig inve-
storinformation, er det afgørende at orientere offentligheden
således, at offentligheden gives mulighed for at handle på
baggrund af disse oplysninger.
2.11. Regler om grænseoverskridende forvaltning af
alternative investeringsfonde samt grænseoverskridende
udbud af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3
2.11.1. Gældende ret
Reglerne for grænseoverskridende forvaltning og mar-
kedsføring af andele i alternative investeringsfonde medfø-
rer, at en forvalter, der ønsker at udbyde tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal gøre dette i forbindelse med for-
valtningen af alternative investeringsfonde. Der er dermed
ikke mulighed for, at forvaltere af alternative investerings-
fonde kan udbyde tjenesteydelserne omfattet af bilag 1, nr.
3, uden samtidigt at levere forvaltningsydelserne omfattet af
bilag 1, nr. 1 og 2.
Ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, er forvaltning af inve-
steringsporteføljer i overensstemmelse med et individuelt
skønsmæssigt mandat givet af investorerne (skønsmæssig
porteføljepleje) og accessoriske tjenesteydelser, omfattende
investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbin-
delse med aktier eller andele i institutter for kollektiv inve-
stering samt modtagelse og formidling af ordrer vedrørende
finansielle instrumenter.
Forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2, er
porteføljepleje, risikostyring, administration, markedsføring
og aktiviteter vedrørende den forvaltede alternative investe-
ringsfond.
2.11.2. Ministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, som ændrer i reglerne
om grænseoverskridende forvaltning af alternative investe-
ringsfonde samt grænseoverskridende udbydelse af tjeneste-
ydelser i artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010, herefter benævnt FAIF-direktivet. Artikel 33 er
gennemført i dansk ret i §§ 89-95 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. således, at det også tilla-
des, at forvaltere grænseoverskridende kan udbyde tjeneste-
ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, uden samtidigt at levere
forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2. Som en
konsekvens af ændringerne i §§ 89 og 90 i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. foreslås det at ændre
§§ 91-93 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Endvidere foreslås § 95 ændret således, at forvaltere af
alternative investeringsfonde fra andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, får de samme mulighe-
der i Danmark, som danske forvaltere af alternative investe-
ringsfonde får i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
2.12. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i
virksomheder på Færøerne og i Grønland
2.12.1. Gældende ret
Vækstfonden er en uafhængig fond med en selvstændig
bestyrelse reguleret i lov om Vækstfonden. Fondens formål
er at fremme vækst og fornyelse i små og mellemstore virk-
somheder for på den måde at opnå større samfundsøkono-
misk afkast. I samarbejde med private investorer har fonden
siden 1992 investeret i over 5.000 virksomheder for et sam-
let tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden investerer
med egenkapital i partnerskab med private investorer og fi-
nansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske fi-
nansieringsinstitutter. De virksomheder, der er medfinansie-
ret siden 1992, havde i 2013 tilsammen mere end 33.000 an-
satte.
60
Færøerne og Grønland har som en del af deres selvstyre
hjemtaget en række områder, herunder erhvervsfremmeom-
rådet. Dette bevirker, at Vækstfonden i dag ikke kan inve-
stere i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grøn-
land.
2.12.2. Ministeriets overvejelser
I forbindelse med indgåelse af aftale om Vækstpakke
2014 blev Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folke-
parti enige om en række initiativer rettet mod bedre regule-
ring, styrket offentlig virksomhedsservice, forskning og ud-
dannelse samt bedre erhvervsbeskatning m.v. Som en del af
dette blev det aftalt, at Vækstfonden skal gives hjemmel til
at investere i virksomheder med hjemsted i Grønland eller
på Færøerne. Endvidere blev det aftalt, at den statsgarantere-
de låneramme etableret til ydelse af Vækstlån og Ansvarlige
lån i Vækstfonden udvides til også at kunne anvendes til at
yde Vækstlån og Ansvarlige lån til virksomheder med hjem-
sted i Grønland eller på Færøerne. Endelig blev der aftalt en
udvidelse af Vækstkautionsordningen under Vækstfonden
med en særlig tabsramme på i alt 10 mio. kr., heraf 5 mio.
kr. til virksomheder på Færøerne og 5 mio. kr. til virksom-
heder i Grønland.
2.12.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås at give Vækstfonden lovhjem-
mel til at yde medfinansiering til virksomheder på Færøerne
og i Grønland. Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan in-
vestere i og yde lån og garantier til virksomheder på Færøer-
ne og i Grønland inden for sin almindelige drift. Det foreslås
endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nær-
mere regler for, hvilke af Vækstfondens produkter, virksom-
heder med hjemsted i Grønland eller på Færøerne kan ansø-
ge om.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget indebærer, at alle virksomheder, som til for-
brugere enten formidler eller yder kredit med sikkerhed i
fast ejendom til beboelse, skal underlægges Finanstilsynets
tilsyn. Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet skal oprette
et offentligt register over henholdsvis boligkreditformidleres
ledelse og de ansvarlige for boligkreditformidlingen, og
ejendomskreditselskabers ledelse og de ansvarlige for kre-
ditgivning i ejendomskreditselskabet. Det vurderes, at disse
økonomiske konsekvenser kan holdes inden for Finanstilsy-
nets økonomiske rammer.
Lovforslaget indebærer endvidere, at Finanstilsynet skal
føre tilsyn med, at bankerne tilbyder en basal indlånskonto,
at kontoen indeholder de funktioner, der hører til en sådan
konto, og at denne tilbydes til højest 180 kr. om året. Det
vurderes, at disse økonomiske konsekvenser kan holdes in-
den for Finanstilsynets økonomiske rammer.
Forslaget om at forenkle processen for godkendte pro-
spekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro,
således at det fremover alene er Finanstilsynet og ikke Er-
hvervsstyrelsen, der fører en liste over godkendte prospek-
ter, vil indebære en mindre administrativ lettelse for det of-
fentlige.
Endelig foreslås det med lovforslaget at give Vækstfonden
mulighed for at investere i virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Den foreslåede ændring vurderes at have økono-
miske konsekvenser for staten, idet der er afsat en tabsram-
me til Vækstfondens investeringer på Færøerne og i Grøn-
land, som vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr. for sta-
ten. Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have admini-
strative konsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af
gennemsigtighedsdirektivet)
Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at
give meddelelse om større besiddelser af aktier og aktieaf-
ledte finansielle instrumenter. Pligten udvides til at omfatte
flere finaniselle instrumenter samt større besiddelser af en
kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne
ændring medfører en mindre forøgelse af den administrative
byrde for investorer.
Lovforslaget indeholder ændringer, som indebærer en ad-
ministrativ lettelse for udstedere af værdipapirer, der er op-
taget til handel på et reguleret marked, idet de ikke længere
er forpligtet til to gange årligt enten at offentliggøre en peri-
odemeddelelse eller en kvartalsrapport.
4.1.2. Ophævelse af registrering af små prospekter i og
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
Det er en administrativ lettelse, at kravet om registrering
af prospekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio.
euro hos Erhvervsstyrelsen ophæves.
Det forhold, at Finanstilsynet i modsætning til Erhvervs-
styrelsen ikke vil kræve et gebyr for behandlingen af pro-
spekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro,
medfører tillige en økonomisk lettelse for erhvervslivet. Ge-
byret for registrering og offentliggørelse er i dag på 1.250
kr. Der er i 2014 godkendt to prospekter omfattet af regler-
ne. I 2013 blev der godkendt ni prospekter.
4.1.3. Basal indlånskonto
For så vidt angår forslaget om en basal indlånskonto vur-
deres gennemførelsen af lovforslaget at have samfundsmæs-
sige konsekvenser, fordi det herved sikres, at alle forbrugere
får ret til en basal indlånskonto til et lavt beløb. Et gebyrloft
over den indlånskonto, der ifølge forslaget skal udbydes til
et lavt beløb, sikrer ikke pengeinstitutterne dækning for de
61
omkostninger, der er forbundet med at udbyde en sådan
konto.
4.1.4. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
Forslaget om at ophæve pligten for finansielle virksomhe-
der m.v. til systematisk at indsende samtlige dattervirksom-
heders årsrapporter til Finanstilsynet betyder en administra-
tiv lettelse for de finansielle virksomheder m.v.
4.1.5. Gennemførelse af direktiv 2014/17/EU
(boligkreditdirektivet)
Boligkreditformidlere og ejendomskreditselskaber vil
fremover skulle betale en årlig afgift til Finanstilsynet, som
skal dække udgifterne til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau for de
virksomheder, der er boligkreditformidlere og en årlig afgift
på 13.600 kr. i 2004-niveau for de virksomheder, der er
ejendomskreditselskaber.
I det omfang virksomhedernes aktiviteter medfører, at for-
brugeres midler er i virksomhedernes varetægt, vil der skul-
le stilles sikkerhed over for forbrugerne for disse midler.
Der vil desuden være udgifter til tegning af den ansvarsfor-
sikring, som boligkreditformidlere skal stille som følge af en
kommende forordning om størrelsen på ansvarsforsikringen
udstedt med hjemmel i boligkreditdirektivet.
Forslaget vil medføre administrative omstillingsomkost-
ninger for de eksisterende boligkreditformidlere og ejen-
domskreditselskaber, herunder også omstillingsomkostnin-
ger for de pantebrevsselskaber, som fremover skal kaldes
ejendomskreditselskaber. De boligkreditformidlere og ejen-
domskreditselskaber, der ikke tidligere har været under til-
syn, skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse og indrette
virksomheden, så den fremover overholder lovenes krav,
herunder god skik-krav, aflønnings- og kompetencekrav. I
det omfang virksomhederne ikke opfylder kompetencekrav,
kan der tillige være uddannelsesomkostninger. Hertil kom-
mer løbende administrative byrder til overholdelse af god
skik-krav, kompetencekrav og indsendelse af en årlig garan-
tistillelse for kundemidler.
4.1.6. Ændringer af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Med lovforslaget skal virksomheder, der udbyder lån ba-
seret på realkreditobligationer, særligt dækkede realkredit-
obligationer eller særligt dækkede obligationer, indskrive
nye vilkår i fremtidige udstedelser af obligationer, der af-
spejler lovændringen i form af udarbejdelse af tillægspro-
spekter. Virksomhederne vil i den forbindelse opleve en
række omstillingsomkostninger. Da disse vilkår vil kunne
indarbejdes efter en elektronisk standardformular, vurderes
der ikke at være løbende administrative byrder forbundet
med dette krav.
Virksomhederne vil endvidere skulle tilpasse interne for-
retningsgange og processer, så de stemmer overens med de
nye regler. Disse justeringer vurderes også at medføre en
række omstillingsomkostninger.
Lovændringen skaber en større klarhed over vilkårene for
obligationssalg, hvilket kan påvirke efterspøgslen positivt.
4.1.7. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i
virksomheder på Færøerne og i Grønland
Forslaget, om at give Vækstfonden mulighed for at inve-
stere i virksomheder på Færøerne og i Grønland, vurderes at
have positive konsekvenser for erhvervslivet på Færøerne
og i Grønland. Dette skyldes, at der med forslaget åbnes for
yderligere muligheder for adgang til finansiering for de om-
fattede virksomheder, hvilket vil medvirke til at øge vækst
og fornyelse i virksomhederne.
4.2. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulerings
vurdering af lovforslaget
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER). Lovforslaget medfører både ad-
ministrative byrder og lettelser for dansk erhvervsliv. Samlet
set vurderer TER, at lovforslaget medfører administrative
byrder.
F.eks. indføres der nye informationsforpligtelser for kre-
ditgivere i lov om kreditaftaler. Kreditgivere skal som noget
nyt skriftligt underrette forbrugeren forud for en eventuel
auktion om den forestående procedure, hvis forbrugeren
overvejer at refinansiere et variabelt lån med pant i fast ejen-
dom. Desuden skal kreditgivere fremsende dokumentation
og oplysninger til en låntager, hvis denne overvejer at frigø-
re sig for sine forpligtelser før det hidtil planlagte udløb.
Derudover indføres der også en række hjemler til yderli-
gere regler, som TER vurderer kan medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Bl.a. vil boligkreditformid-
lere fremover blive omfattet af lov om finansielle rådgivere,
med dertilhørende krav til bl.a. god skik og kompetencer.
De nærmere krav vil blive fastlagt i en kommende bekendt-
gørelse, men det er TERs vurdering, at kravene kan medføre
store administrative byrder for virksomhederne. TER vil
vurdere de administrative konsekvenser når hjemlerne ud-
møntes i bekendtgørelser.
TER vurderer, at de samlede administrative byrder ikke
overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver
derfor ikke kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at
give meddelelse om større besiddelser af aktier og aktieaf-
ledte finansielle instrumenter. Pligten udvides til at omfatte
flere finaniselle instrumenter samt større besiddelser af en
kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne
ændring medfører en mindre forøgelse af den administrative
byrde for investorer.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administra-
tive konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
62
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder konsekvensændringer i lov om
værdipapirhandel m.v. som følge af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om æn-
dring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden el-
ler optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF. Efter det foreslåede §
29, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets §
1, nr. 15, fastsættes regler om, hvilke grænser en besiddelse
skal krydse for, at flagningspligten indtræder. Efter forslaget
skal der give meddelelse, når besiddelsen udgør, overstiger
eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90
pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stem-
merettighederne. Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimple-
menteret i forhold til artikel 9, stk. 1 og 3, i direktivet. Kra-
vet om flagning af andele af aktiekapitalen er ligeledes en
overimplementering, idet artikel 9 i direktivet alene kræver
flagning af aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder.
Direktivets artikel 12, stk. 2, giver mulighed for at fastsætte
en absolut tidsfrist på fire handelsdage for en flagningsplig-
tigs frist til at give meddelelse til det selskab, der har udstedt
aktien, og til Finanstilsynet. Med lovforslagets forslag til ny-
affattelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 15, foreslås det at fastsætte et krav om, at
meddelelse skal ske straks. Det foreslås derfor at overimple-
mentere artikel 12, stk. 2, i direktivet.
Lovforslaget gennemfører herudover Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010.
Derudover gennemfører lovforslaget artikel 92 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Arti-
kel 92 ændrer i FAIF-direktivet, der er gennemført i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Lovforslagets del vedrørende Vækstfondens adgang til at
investere i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i
Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens virk-
somhed, gennemføres i overensstemmelse med EU’s stats-
støtteregler. Vækstfondens produkter er alle enten godkendt
af EU-Kommissionen, anmeldt i overensstemmelse med en
gruppefritagelse, omfattet af Kommissionens Forordning
(EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte eller i overensstemmel-
se med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor in-
vesteringer på Færøerne og i Grønland vil være det samme.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af reglerne om
ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdan-
nelser af sparekasser og andelskasser for at sikre overens-
stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkastet til lovforslaget har ad tre omgange i perioder fra
den 18. september 2014 til den 21. oktober 2014, fra den 29.
oktober 2014 til den 26. november 2014 og fra den 15. til
den 23. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ Copenhagen A/S, Nets,
Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske
afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale
63
Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revi-
sortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustri-
en i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøer-
nes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,
Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvars-
ministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Ener-
gi- og Bygningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærke-
styrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsmini-
steriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling
Danmark – International Pension & Social Sikring, Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Un-
dervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Finanstilsynets tilsyn med boligkreditfor-
midlere og ejendomskreditselskaber samt
oprettelse af et offentligt register vurderes
at kunne holdes inden for Finanstilsynets
økonomiske rammer.
Finanstilsynets tilsyn med, at bankerne til-
byder en basal indlånskonto vurderes, at
kunne holdes inden for Finanstilsynets
økonomiske rammer.
Tabsrammen afsat til Vækstfondens inve-
steringer på Færøerne og i Grønland, som
vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr.
for staten.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Den forenklede proces for godkendte pro-
spekter vil indebære en mindre admini-
strativ lettelse for det offentlige.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Finanstilsynet vil i modsætning til Er-
hvervsstyrelsen ikke kræve et gebyr for
behandlingen af prospekter for udbud
mellem 1 mio. og 5. mio. euro, hvilket
medfører en økonomisk lettelse for er-
hvervslivet.
Ændringerne af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. skaber en
større klarhed over vilkårene for obligati-
onssalg, hvilket kan påvirke efterspøgs-
len positivt.
Med mulighed for at Vækstfonden kan
investere i virksomheder på Færøerne og
i Grønland gives der yderligere mulighe-
der for adgang til finansiering for de om-
fattede virksomheder, hvilket vil medvir-
ke til at øge vækst og fornyelse i virk-
somhederne.
Et gebyrloft over den indlånskonto, der
skal udbydes til et lavt beløb, sikrer ikke
pengeinstitutterne dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med at udbyde en
sådan konto.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Det er en administrativ lettelse for udste-
dere af værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, at de ikke
længere er forpligtet til to gange årligt en-
ten at offentliggøre en periodemeddelelse
eller en kvartalsrapport.
Investorers pligt til at give meddelelse ud-
vides til at omfatte flere finansielle instru-
menter samt større besiddelser, hvilket
medfører en mindre forøgelse af den ad-
ministrative byrde for investorerne.
64
Det er en administrativ lettelse, at kravet
om registrering af prospekt for offentlige
udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro hos
Erhvervsstyrelsen ophæves.
Forslaget om at ophæve pligten for finan-
sielle virksomheder m.v. til systematisk
at indsende samtlige dattervirksomheders
årsrapporter til Finanstilsynet betyder en
administrativ lettelse for de finansielle
virksomheder m.v.
Boligkreditformidlere og ejendomskredit-
selskaber vil fremover skulle betale en år-
lig afgift til Finanstilsynet. Der vil tillige
være udgifter til at stille sikkerhed over
for forbrugerne og udgifter til tegning af
ansvarsforsikring.
Forslaget vil medføre administrative om-
stillingsomkostninger for de eksisterende
boligkreditformidlere og ejendomskredit-
selskaber samt eksisterende pantebrevssel-
skaber, til f.eks. ansøgning om tilladelse
og overholdelse af lovens krav.
Virksomheder, der udbyder lån baseret på
realkreditobligationer m.v., skal indskrive
nye vilkår i fremtidige udstedelser af obli-
gationer, der afspejler lovændringen i
form af udarbejdelse af tillægsprospekter.
Virksomhederne vil endvidere skulle til-
passe interne forretningsgange og proces-
ser, så de stemmer overens med de nye
regler.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs-
styrelsens Team Effektiv Regulering
(TER). Lovforslaget medfører både admi-
nistrative byrder og lettelser for dansk er-
hvervsliv. Samlet set vurderer TER, at
lovforslaget medfører administrative byr-
der, men at disse ikke samlet overstiger 4
mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Investorers pligt til at give meddelelse ud-
vides til at omfatte flere finansielle instru-
menter samt større besiddelser, hvilket
medfører en mindre forøgelse af den ad-
ministrative byrde for investorerne.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder konsekvensændringer i lov om værdipapirhandel m.v. som
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010
om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til
visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4.
februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
65
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010.
Lovforslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Lovforslagets del vedrørende Vækstfondens adgang til at investere i virksomheder
med hjemsted på Færøerne og i Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens
virksomhed, gennemføres i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vækst-
fondens produkter er alle enten godkendt af EU-Kommissionen, anmeldt i overens-
stemmelse med en gruppefritagelse, omfattet af Kommissionens Forordning (EU)
Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte eller i overens-
stemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor investeringer på
Færøerne og i Grønland vil være det samme.
Lovforslaget indeholder en ændring af reglerne om ombytning af garantkapital eller
andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskasser for at sikre overens-
stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som kon-
sekvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kom-
missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestem-
melser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-
Tidende 2013, L 294, side 13, herefter benævnt direktiv
2013/50/EU.
Til nr. 2 (§ 4 g i lov om værdipapirhandel m.v.)
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov
om finansiel stabilitet og lov om tinglysning blev der fastsat
regler for anvendelse af repræsentanter i forbindelse med
obligationsudstedelser og andre kollektive gældsforhold i
Danmark. Formålet med de nye regler var at bidrage til at
udvikle markedet for erhvervsobligationer af enkeltvirksom-
heder i Danmark.
De gældende regler i § 4 f, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v. gør det muligt for repræsentanter at holde sikkerhe-
der på vegne af obligationsejerne og andre, som repræsen-
tanten repræsenterer i relation til den pågældende obligati-
onsudstedelse. Efter § 4 g finder § 4 f, stk. 1, tilsvarende an-
vendelse for så vidt angår andre kollektive gældsforhold end
obligationsudstedelser, der har tilknytning til en konkret ob-
ligationsudstedelse. § 4 g afgrænser dog repræsentanters
muligheder for at holde sikkerheder til alene at være på veg-
ne af långivere og omfatter således ikke andre tilknyttede
kreditorer eller repræsentanten selv. Den personkreds, som
repræsentanten kan repræsentere efter § 4 g er derfor snæv-
rere end efter § 4 f, stk. 1. Det har ikke været hensigten med
bestemmelsen, at der skulle være forskel på, hvilken person-
kreds repræsentanten skal kunne holde sikkerheder på vegne
af i forbindelse med kollektive gældsforhold i forhold til ob-
ligationsudstedelser.
I andre kollektive gældsforhold end obligationsudstedelser
anvendes ofte garanti- og hedgingfaciliteter m.v., der giver
udbydere heraf et krav mod skyldner, som ikke kan karakte-
riseres som et lån. En garantistiller vil have et regreskrav
mod skyldner, mens en udbyder af en hedgingfacilitet kan
have et krav mod skyldner som følge af udsving i værdien af
et finansielt instrument. Disse tilknyttede kreditorer repræ-
senteres ofte af den samme repræsentant som långiverne i en
obligationsudstedelse og omfattes endvidere ofte af de pant-
sætningsaftaler, der indgås i forbindelse med det kollektive
gældsforhold. Ved at slette henvisningen til långivere i § 4 g
fastslås det, at repræsentanten ikke kun kan holde sikkerhe-
der på vegne af långiverne, men også på vegne af tilknyttede
kreditorer og repræsentanten selv.
Det bemærkes, at det alene er § 4 f, stk. 1, der finder an-
vendelse på andre kollektive gældsforhold end obligationer.
I andre kollektive gældsforhold, som ikke har tilknytning til
en obligationsudstedelse, finder resten af lovens kapitel 2 a
derfor ikke anvendelse. Det betyder bl.a., at repræsentanter i
andre kollektive gældsforhold ikke skal være registreret hos
Finanstilsynet, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Til nr. 3 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den gældende § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. kræver, at en virksomhed, som omfattet af § 7, stk. 1,
66
dvs. operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og
værdipapircentraler, skal indsende deres årsrapport i to ek-
semplarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresen-
der det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter of-
fentliggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler
bærer præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne
typisk blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne of-
test indsendt digitalt, og kravet om indsendelse i to eksem-
plarer og videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for of-
fentliggørelse er ikke længere tidssvarende.
Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1490 af 23. december 2014 blev §
7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. ændret til kun at
definere en operatør af et reguleret marked. Det skyldes, at
definitionen af en clearingcentral og en værdipapircentral
bliver flyttet til § 7 a i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 2,
nr. 5, i lov nr. 1490 af 23. december 2014. Bestemmelsen
blev ændret med henblik på, at § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal forbeholdes virksomheder med en tilla-
delse, der har hjemmel i lov om værdipapirhandel m.v. De
to typer af virksomheder, der således udgår af bestemmel-
sen, er allerede eller bliver fremadrettet baseret på en tilla-
delse med hjemmel i en forordning. Se nærmere herom i be-
mærkningerne til lov nr. 1490 af 23. december 2014 (lovfor-
slag nr. L 73 af 11. november 2014). De nævnte ændringer i
lov nr. 1490 af 23. december 2014 er ikke trådt i kraft end-
nu. Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af erhvervs- og
vækstministeren, jf. § 14, stk. 3, i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014. Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., vil således gælde såvel operatører af
et reguleret marked som clearingcentraler og værdipapircen-
traler, indtil de to sidstnævnte udgår af § 7, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 14, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v. således, at virksomhederne
uden ugrundet ophold efter godkendelse på generalforsam-
lingen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning
skal indsende deres endeligt godkendte årsrapporter direkte
til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Æn-
dringen vedrørende indsendelse af årsrapporter svarer til den
foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Den gældende § 14, stk. 1, kræver, at en virksomhed om-
fattet af § 7, stk. 1, skal indsende den eksterne revisors revi-
sionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt den interne
revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten
til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten.
Revisionsprotokollaterne skal indsendes til Finanstilsynet
og ikke til Erhvervsstyrelsen. Denne indsendelse sker ikke
med henblik på offentliggørelse, men med henblik på brug i
tilsynsarbejdet. Det foreslås derfor, at det eksisterende krav
om indsendelse af revisionsprotokollaterne til Finanstilsynet
indsættes i et nyt særskilt stk. 2 for at holde kravet adskilt
fra kravet om indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrel-
sen efter stk. 1.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om indsendelse af
årsrapporter for en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, dvs.
operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og vær-
dipapircentraler, nødvendiggør fastsættelsen af en række
praktiske forhold om opsætning, indsendelsesformater og
mailadresser m.v., der skal lette fremgangsmåden i forbin-
delse med indsendelse, modtagelse og offentliggørelse af
årsrapporterne.
Det foreslås derfor i § 14, stk. 7, at Finanstilsynet efter
forhandling med Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter til Er-
hvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse af årsrap-
porter fra en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1. Erhvervssty-
relsen har et system under opbygning, hvorefter årsrapporter
fra finansielle virksomheder kan indsendes digitalt indtil vi-
dere i PDF-format. Det er hensigten, at det nye system skal
muliggøre, at de indsendte årsrapporter uden videre bliver
tilgængelige for offentligheden i det indsendte format. Det
er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne
skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som virksom-
hederne ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for så-
danne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive
gennemført efter nærmere drøftelse med virksomhederne.
Til nr. 5 (§ 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)
De foreslåede ændringer i § 23, stk. 8, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er en konsekvens af, at det følger af de gæl-
dende EU-regler, herunder Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/73/EF af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggø-
res, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller opta-
ges til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende
fysiske personer eller små og mellemstore virksomheder
som kvalificerede investorer eller føre et register over fysi-
ske personer og små og mellemstore virksomheder, der er
godkendt som kvalificerede investorer.
Den pågældende bemyndigelse til at fastsætte regler om
godkendelse og registrering har ikke været udnyttet. Det
skyldes, at der ikke har været efterspørgsel på at blive regi-
streret som kvalificeret investor.
Til nr. 6 (§ 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslåede § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel
m.v. gennemfører artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2001/34/EF, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet,
der indeholder den overordnede pligt for udstedere til at of-
fentliggøre henholdsvis årsrapporter og halvårsrapporter.
67
Det foreslås, at bestemmelsen affattes på ny, idet bestem-
melsen skal ændres på flere punkter, blandt andet som følge
af, at artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet er blevet
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Efter det foreslåede 1. pkt. skal en udsteder af omsættelige
værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., og som er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste ledel-
sesorgan godkendte årsrapport.
Efter det nugældende 1. pkt. skal årsrapporten ud over 4
måneders fristen også offentliggøres senest 8 dage før gene-
ralforsamlingen. Denne 8 dages frist udgår af den nye affat-
telse af 1. pkt. Det skyldes, at 8 dages fristen er en remini-
scens, der hang sammen med § 73, stk. 6, i den tidligere ak-
tieselskabslov, hvorefter bl.a. dagsordenen og årsrapporten
skulle fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets
kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som
havde fremsat anmodning herom senest 8 dage før den ordi-
nære generalforsamling. Efter den nugældende § 99 i selska-
bsloven skal et aktieselskab, som har aktier optaget til han-
del på et reguleret marked, senest 3 uger før generalforsam-
lingen gøre årsrapporten tilgængelig for sine aktionærer på
sin hjemmeside. Udstedere omfattet af tidsfristen i selska-
bsloven eller eventuelle andre frister i lovgivningen skal na-
turligvis overholde sådanne frister, men de vil ikke blive
gentaget i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.
Udstederen skal være opmærksom på de krav, der gælder
til måden, hvorpå offentliggørelse skal ske, som er fastsat
dels i § 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og dels i
regler fastsat i medfør af § 30.
Halvårsrapporten skal ifølge det foreslåede 2. pkt. dække
de første 6 måneder af regnskabsåret.
I både 1. og 2. pkt. foreslås det at ændre den af bestyrelsen
godkendte årsrapport/halvårsrapport til den af det øverste le-
delsesorgan godkendte årsrapport/halvårsrapport. Ændrin-
gen sikrer overensstemmelse med selskabsloven, hvorefter
det er muligt at vælge mellem flere ledelsesstrukturer. § 5,
nr. 5, i selskabsloven definerer, hvilket ledelsesorgan, der er
det øverste ledelsesorgan alt efter hvilken ledelsesstruktur,
der er valgt. I aktieselskaber med en bestyrelse er det besty-
relsen, som skal godkende årsrapporten, mens det i aktiesel-
skaber med tilsynsråd er tilsynsrådet, der skal godkende års-
rapporten. At årsrapporter og halvårsrapporter skal være
godkendt af det øverste ledelsesorgan er desuden en gen-
nemførelse af artikel 7 i gennemsigtighedsdirektivet, som
fastsætter, at ansvaret for de oplysninger, der skal gives og
offentliggøres i henhold til bl.a. artikel 4 og 5, påhviler ud-
stederen eller dennes administrations-, ledelses- eller til-
synsorganer.
Det foreslås i 3. pkt., at offentliggørelsen af halvårsrappor-
ten skal ske hurtigst muligt efter udløbet af halvårsperioden,
dog senest 3 måneder efter. I forhold til gældende ret for-
længes fristen for at offentliggøre halvårsrapporten fra 2 må-
neder til 3 måneder. Bestemmelsen gennemfører artikel 5,
stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet, således som den er
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Udstedere skal opfylde såvel fristerne for offentliggørelse
i lov om værdipapirhandel m.v. som eventuelle andre frister
for offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, som gælder
efter de regler, udstederen aflægger regnskab efter. Det be-
tyder, at hvis fristen efter den relevante regnskabslovgivning
er kortere end fristen i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhan-
del m.v., så skal den kortere frist overholdes.
Med 4. pkt. foreslås det, at udstederen skal sikre, at årsrap-
porter og halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden
i mindst 10 år. I forhold til den tilsvarende nugældende § 27,
stk. 7, 6. pkt., præciseres det, at det er udstederen, som skal
sikre tilgængeligheden. Desuden forlænges perioden, hvori
rapporterne skal være offentligt tilgængelige, fra 5 år til 10
år. Dette er en gennemførelse af artikel 4, stk. 1, og artikel
5, stk. 1, 2. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som
disse bestemmelser er ændret ved direktiv 2013/50/EU. Det
kan f.eks. være på udstederens hjemmeside, at rapporterne
er offentligt tilgængelige i mindst 10 år. For rapporter, der er
offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, anses kravet
dog også som opfyldt, idet rapporterne i så fald er offentligt
tilgængelige, jf. § 154, stk. 2, i årsregnskabsloven.
Efter 5. pkt., som svarer til det nugældende § 27, stk. 7, 4.
pkt., skal de offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter
for udstedere her fra landet og fra andre lande inden for Den
Europæiske Union og fra lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen i det land, hvor
udstederen har sit registrerede hjemsted. Det er i forhold til
det nugældende 4. pkt. tilføjet, at der heri også ligger, at de
krav, der stilles i artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet
og i artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af
8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt direktiv 2007/14/EF, til hen-
holdsvis årsrapporter og halvårsrapporter, skal være opfyldt.
Kravene til de offentliggjorte årsrapporter findes i artikel
4, stk. 2-5, og artikel 5, stk. 2-5, i gennemsigtighedsdirekti-
vet og i artikel 3 og 4 i direktiv 2007/14/EF, som er gen-
nemført i dansk ret i de regnskabsregler, der gælder for for-
skellige typer virksomheder. Det vil blandt andet sige i års-
regnskabsloven og lov om finansiel virksomhed og regler
udstedt i medfør heraf. For Danmark gælder for ikke finan-
sielle virksomheder § 7, stk. 1, nr. 4, i årsregnskabsloven,
hvorefter disse udstedere skal aflægge årsrapport efter regle-
rne for regnskabsklasse D.
Efter 6. pkt. skal årsrapporter og halvårsrapporter fra ud-
stedere fra lande uden for Den Europæiske Union og lande
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finaniselle
område være udarbejdet i overensstemmelse med de regler,
der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 12.
68
Til nr. 7 (§ 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves. Efter den gældende bestemmelse skal udste-
dere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, offentliggøre periodemeddelelser i løbet af både første
og anden halvårsperiode. En udsteder, som offentliggør
kvartalsrapporter, er dog ikke forpligtet til at offentliggøre
periodemeddelelser.
Ophævelsen af denne forpligtelse sker med henblik på at
lette de administrative byrder for udstedere, og er en gen-
nemførelse af direktiv 2013/50/EU. Det forventes især, at
ophævelsen bliver en lettelse for små og mellemstore virk-
somheder, mens større virksomheder fortsat forventes at of-
fentliggøre finansielle oplysninger ud over de obligatoriske
helårs- og halvårsrapporter.
Uanset ophævelsen af det obligatoriske krav for udstedere
af aktier til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvar-
talsrapporter, skal udstedere stadig være opmærksomme på
pligten til at offentliggøre opdaterede finaniselle eller øko-
nomiske oplysninger, f.eks. forventninger til årets resultat,
som intern viden efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v., hvis der sker væsentlige ændringer i forhold, til
hvad udstedere tidligere har offentliggjort. Ved intern viden
forstås specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort,
om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markeds-
forhold vedrørende disse, som må antages mærkbart at få
betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer,
hvis oplysningerne blev offentliggjort, jf. § 34, stk. 2, 1.
pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
Periodiske selskabsmeddelelser, det vil sige års- og halv-
årsrapporter, og indtil § 27, stk. 8, ophæves også periode-
meddelelser og kvartalsrapporter, er karakteriseret ved at
være tilbagevendende ensartede oplysninger, som udsteder
er pålagt at udsende indenfor fristerne i § 27, stk. 7 og 8, i
lov om værdipapirhandel m.v. ud fra det hensyn, at investo-
rerne skal have adgang til en række standardiserede oplys-
ninger om udstederne. Disse periodiske oplysninger diffe-
rentierer sig derfor fra lejlighedsvise oplysninger om intern
viden, som udsteder er forpligtiget til at offentliggøre hur-
tigst muligt efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., med henblik på at sikre informationsparitet på værdi-
papirmarkedet. Periodiske selskabsmeddelelser og lejlig-
hedsvise selskabsmeddelelser er således forskellige måder at
informere markedet på og kan ikke betegnes som substitut-
ter.
Markedet kan, for eksempel på baggrund af de selska-
bsmeddelelser som udstederen tidligere har offentliggjort,
analyser af brancheforhold samt generelle økonomiske ten-
denser m.v., have en forventning om indholdet af den næst-
kommende periodiske selskabsmeddelelse fra udstederen.
En udsteders periodiske selskabsmeddelelser anses derfor
som væsentligt anderledes end de lejlighedsvise selska-
bsmeddelelser, som udstedere offentliggør i henhold til § 27,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Sidstnævnte vedrører
viden, som markedet som udgangspunkt ikke har en forvent-
ning om bliver offentliggjort eller kan antages at være vi-
dende om.
Hvis en udsteder for eksempel under udarbejdelsen af en
intern finansiel rapportering bliver opmærksom på, at sel-
skabets nøgletal afviger fra tidligere udmeldte nøgletal i en
sådan grad, at det må antages mærkbart at få betydning for
kursdannelsen på de værdipapirer, udstederen har udstedt,
vil det medføre, at udstederen er forpligtet til at offentliggø-
re denne viden hurtigst muligt efter § 27, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre pe-
riodemeddelelser eller kvartalsrapporter er ikke til hinder
for, at operatører af regulerede markeder i deres regler for
udstedere kan fastsætte krav om yderligere finansiel rappor-
tering end års- og halvårsrapporter for udstedere, som har
værdipapirer optaget til handel på deres marked.
Til nr. 8 (§ 27, stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring, hvor henvisninger til § 27, stk. 8,
udgår, er en konsekvens af, at udstederes pligt til at offent-
liggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter, der hidtil
har fremgået af § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 9 (§ 27, stk. 10, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 5 i § 27, stk. 11, der bli-
ver stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v. Efter det foreslå-
ede nummer undtages den europæiske finansielle stabilitets-
facilitet (EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og andre mekanismer, der er oprettet med henblik på
at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle
stabilitet ved at yde midlertidig finansiel bistand til de med-
lemslande, der har euroen som valuta, fra at skulle offentlig-
gøre årsrapporter og halvråsrapporter. Den foreslåede æn-
dring indebærer således, at disse stabiliseringsmekanismer i
lighed med blandt andet centralbanker ikke er forpligtet til
at offentliggøre års- og halvårsrapporter.
EFSF blev oprettet af medlemslandene, der benytter euro-
en som valuta, i maj 2010. EFSF’s mandat er at sikre finan-
siel stabilitet i Europa ved at yde finansiel bistand til med-
lemslande, der benytter euroen som valuta, inden for ram-
merne af et makroøkonomisk tilpasningsprogram. EFSF
blev oprettet som en midlertidig redningsmekanisme. I okto-
ber 2010 blev det besluttet at oprette en permanent rednings-
mekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).
ESM trådte i kraft den 8. oktober 2012. ESM har herefter
været det vigtigste instrument til at finansiere nye program-
mer. Sideløbende med ESM vil EFSF fortsætte med de
igangværende programmer for Grækenland, Portugal og Ir-
land. For at opfylde sit formål har EFSF og ESM udstedt ob-
ligationer, pengemarkedsinstrumenter og andre gældsbreve
på kapitalmarkederne. Provenuet af disse udstedelser er ef-
terfølgende udlånt til lande under et program. Fra midten af
2013 har EFSF ikke engageret sig i nye finansieringspro-
grammer eller indgået nye lånefacilitetsaftaler men fortsæt-
ter forvaltningen og tilbagebetaling af udestående gæld.
EFSF vil ophøre med at eksistere, når alle udestående lån
under EFSF’s bistandsprogrammer er blevet tilbagebetalt,
69
og alle finansieringsinstrumenter udstedt af EFSF og enhver
tilbagebetaling af skyldige beløb til garanter er sket fuldt ud.
ESM vil så blive den eneste og permanente mekanisme til at
reagere på nye anmodninger om finansiel bistand fra med-
lemslande, der benytter euroen som valuta.
Bestemmelsen gennemfører artikel 8, stk. 1, litra a, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som ændret ved direktiv
2013/50/EU. I direktivteksten er det kun EFSF, der er
nævnt, men eftersom ESM er den permanente mekanisme,
der er oprettet efterfølgende, synes det naturligt, at ESM og-
så nævnes udtrykkeligt i lovteksten.
Til nr. 10 (§ 27, stk. 10, nr. 6, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring, hvor henvisninger til § 27, stk. 8,
i lov om værdipapirhandel m.v. udgår, er en konsekvens af,
at udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser el-
ler kvartalsrapporter, der hidtil har fremgået af § 27, stk. 8, i
lov om værdipapirhandel m.v., ophæves, jf. lovforslagets §
1, nr. 7.
Til nr. 11 (§ 27, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt § 27, stk. 12, i lov om vær-
dipapirhandel m.v., som giver Finanstilsynet hjemmel til at
fastsætte regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårsrap-
porter fra udstedere med hjemsted i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, herefter benævnt tredjelande,
skal opfylde. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af det
gældende § 27, stk. 7, 5. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.
De nuværende regler for udstedere fra tredjelande findes i
§ 14 i bekendtgørelse nr. 1442 af 13. december 2013 om ud-
stederes oplysningsforpligtelser, herefter bekendtgørelse om
udstederes oplysningsforpligtelser. Disse regler gennemfø-
rer artikel 23 i gennemsigtighedsdirektivet. Efter de regler,
der er fastsat med hjemmel i den gældende § 27, stk. 7, 5.
pkt., og regler der vil blive fastsat med hjemmel i den fore-
slåede § 27, stk. 12, vil års- og halvårsrapporter fra udstede-
re fra tredjelande som udgangspunkt skulle udarbejdes efter
samme regnskabsregler som de, der ville gælde, hvis ud-
stederen havde registreret hjemsted i Danmark. De dele af
års- og halvårsrapporten, der ikke skal følge de internationa-
le regnskabsstandarder som vedtaget i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af
19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder, herefter benævnt IFRS-forordningen, vil dog efter
tilladelse fra Finanstilsynet kunne udarbejdes efter et andet
regnskabsregelsæt, når Finanstilsynet vurderer, at det pågæl-
dende regelsæt er ækvivalent med det regelsæt, der gælder
for udstedere med registreret hjemsted i Danmark. Når EU-
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i Kommis-
sionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december
2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om
de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af værdi-
papirer anvender, er ækvivalente, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirerne udby-
des til offentligheden eller optages til handel, og om æn-
dring af direktiv 2001/34/EF, herefter benævnt prospektdi-
rektivet, og gennemsigtighedsdirektivet har afgjort, at et an-
det regnskabsregelsæt er ækvivalent med de internationale
regnskabsstandarder, som vedtaget i medfør af IFRS-forord-
ningen, kan dette andet regnskabsregelsæt dog anvendes af
tredjelandsudstedere ved udarbejdelse af koncernregnskabet
og halvårskoncernregnskabet.
I artikel 13-18 i direktiv 2007/14/EF er der fastsat regler
om, hvornår et tredjeland anses for at opstille ækvivalente
krav svarende til artikel 4, stk. 2, litra b og c, og stk. 3, samt
artikel 5, stk. 2, litra d, og stk. 4, i gennemsigtighedsdirekti-
vet. Det vil være disse regler, der vil ligge til grund for Fi-
nanstilsynet vurdering af, om et regnskabsregelsæt er ækvi-
valent med det regelsæt, der gælder for udstedere med regi-
streret hjemsted i Danmark.
Til nr. 12 (§ 27 a, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at henvisningen i § 27 a, stk. 5, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. til § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres til § 29,
stk. 1, 2. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som føl-
ge af, at § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. affattes på ny,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 13 (§ 28 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 28 i lov om værdipapirhandel m.v. op-
hæves. Dette er en konsekvens af, at udstederes pligt til at
offentliggøre oplysninger om besiddelser af egne aktier
fremover foreslås at skulle fremgå udelukkende af § 29 i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattes på ny, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 15. Baggrunden for ændringen er, at der hidtil
har været usikkerhed om, hvorvidt udstedere har pligt til at
flage besiddelser af egne aktier efter både §§ 28 og 29.
Til nr. 14 (§ 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3, udgår
og erstattes af en henvisning til regler fastsat i medfør af §
30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov om værdi-
papirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og
reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret be-
kendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser eller en
revideret storaktionærbekendtgørelse, som Finanstilsynet
kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel
m.v.
Til nr. 15 (§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. affat-
tes på ny. Bestemmelsen omhandler investorers flagnings-
pligt, det vil sige pligt til at give meddelelse om store besid-
delser af aktier m.v., til selskaber, der har udstedt aktier,
som er optaget til handel på et reguleret marked eller på en
alternativ markedsplads.
§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v. gælder ud over flag-
ningsreglerne i selskabsloven, men bestemmelsen gælder
70
kun i forhold til besiddelser af aktier m.v. i selskaber, som
har udstedt aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads. Anvendelsesområ-
det er nærmere uddybet og beskrevet nedenfor.
§ 29 gennemfører dele af artikel 9, 10, 12, 13, 13a, 14 og
19 i gennemsigtighedsdirektivet.
Formålet med, at bestemmelsen affattes på ny, er at gen-
nemføre de seneste ændringer af flagningsreglerne i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som er sket ved direktiv
2013/50/EU. Formålet med ændringerne er at modernisere
og effektivisere reglerne om gennemsigtighed om udstede-
res ejerstrukturer, hvorved skjult ejerskab søges hindret.
Flagningsregler er regler om, at den, der direkte eller indi-
rekte besidder aktier m.v., skal give meddelelse herom til
aktieudstederen, når besiddelsen udgør, overstiger eller fal-
der under de grænser, der er nævnt i bestemmelsen.
Hidtil har forpligtelsen til at flage visse finansielle instru-
menter været gennemført i bekendtgørelse nr. 668 af 25. ju-
ni 2012 om storaktionærer, herefter benævnt storaktionær-
bekendtgørelsen. Det foreslås nu at denne flagningspligt
fremgår direkte af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. sam-
tidig med, at kredsen af omfattede finaniselle instrumenter
på baggrund af direktivændringen udvides. Herudover flyt-
tes flagningspligten for rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder, som i dag findes i § 4 i stor-
aktionærbekendtgørelsen, til loven, jf. forslaget til § 29, stk.
3. Desuden indføres en samlet flagningspligt for besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter. Denne sam-
lede flagningspligt er ny og gennemfører artikel 13a i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som er indsat ved direktiv
2013/50/EU.
Fremover vil der være tre kurve, der skal flages. Den før-
ste kurv omfatter dels aktier og dels stemmerettigheder, som
den flagningspligtige er berettiget til at erhverve, afhænde
eller udøve svarende til det, der skal flages efter stk. 1 og 3.
Den anden kurv omfatter aktieafledte finansielle instrumen-
ter, der skal flages efter stk. 4. Den tredje kurv er den første
og anden kurv tilsammen, som skal flages efter stk. 5.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 2, ar-
tikel 12, stk. 2 og 6, og artikel 19, stk. 3, i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal enhver, der direkte
eller indirekte besidder aktier i et selskab straks give medde-
lelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelser af aktier i
selskabet, når besiddelsen når op på, overstiger eller falder
under de tærskler eller grænser, der er nævnt i stk. 2.
Ved enhver forstås fysiske personer, offentligretlige eller
privatretlige juridiske personer, registrerede virksomheds-
sammenslutninger uden status som juridiske personer og
truster. Denne forståelse stammer fra artikel 2, stk. 1, litra e,
og stk. 2a, i gennemsigtighedsdirektivet.
Meddelelsespligten gælder, uanset om vedkommende har
bopæl eller hjemsted i Danmark eller udlandet, og i tilfælde
af at det er en fysisk person, uanset om vedkommende er
dansk eller udenlandsk statsborger.
Ved direkte besiddelser forstås, at den flagningspligtige
selv besidder aktierne på egne vegne og for egen regning el-
ler på egne vegne, men for en andens regning.
Ved indirekte besiddelser forstås, at den flagningspligtige
ikke er direkte ejer af aktien, men eksempelvis via indirekte
ejerskab af et selskab besidder aktierne. Det gælder eksem-
pelvis for et moderselskab, hvis datterselskab ejer aktier i et
selskab, hvor der efter stk. 1 er flagningspligt for besiddelser
over grænserne i stk. 2. I det tilfælde besidder moderselska-
bet indirekte aktierne. Nærmere regler vedrørende koncerner
fastsættes ved bekendtgørelse efter forslaget til § 29, stk. 7.
Ved vurderingen, af om en af flagningsgrænserne i stk. 2
er nået eller krydset, skal den direkte eller indirekte besid-
delse af aktier efter nærværende stykke lægges sammen med
de stemmerettigheder, aktionæren eventuelt har flagnings-
pligt for efter stk. 3.
Når en flagningsgrænse passeres, skal der gives meddelel-
se dels til det selskab, der har udstedt aktien, dels til Finans-
tilsynet. Flagningspligten indtræder, selv om der ikke er tale
om en aktiv handling fra aktionærens side, der forårsager, at
grænsen passeres. Passerer en aktionærs besiddelse en flag-
ningsgrænse, f.eks. som følge af at et selskabs totale antal
stemmerettigheder og den samlede aktiekapital ændres, for-
di selskabet enten foretager en kapitalforhøjelse eller en ka-
pitalnedsættelse, er aktionæren således også forpligtet til at
give meddelelse.
I artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet anvendes
udtrykket omgående om den flagningspligtiges tidsfrist for
at give meddelelse til selskabet. Hidtil har fristen for at give
flagningsmeddelelse til selskabet i § 29, stk. 1, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. været anført som hurtigst muligt. Denne
angivelse har givet anledning til tvivl om, hvilken tidsfrist
dette reelt indebar for investor til at sende meddelelsen til
udsteder og Finanstilsynet. Det foreslås at anvende udtryk-
ket straks i den foreslåede § 29 i lov om værdipapirhandel
m.v., da det er det udtryk, der generelt er anvendt i lov om
værdipapirhandel m.v. Der er med ændringen ikke tiltænkt
nogen ændring i den hastighed, hvorved storaktionærer skal
flage deres ejerbesiddelser. Ændringen foreslås indført af
præcisionsmæssige og sproglige hensyn. Den nye formule-
ring understreger, at den flagningspligtige skal give medde-
lelse med det samme og ikke kan vente til den flagningsplig-
tige har bedre tid eller investor har kontrolleret, at aktien er
modtaget. Hensynet bag bestemmelsen er, at markedet
straks skal kende til ændringerne i ejerforholdene. Kravet
om straks indebærer derfor, at investor umiddelbart efter at
have foretaget investeringen i det pågældende finansielle in-
strument skal sende meddelelse herom til selskabet og Fi-
nanstilsynet.
I medfør af den gældende § 29, stk. 4, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er der i § 2, stk. 3-6, i storaktionærbekendt-
gørelsen fastsat regler om, hvad der skal forstås ved hurtigst
muligt. Udgangspunktet i storaktionærbekendtgørelsen er, at
investor i de tilfælde flagningsgrænsen krydses ved aktiv
handel, senest skal sende meddelelse herom indenfor han-
delsdagen, dvs. inden midnat den dag transaktionen foreta-
ges. Hvis en flagningspligt opstår uden at investor selv har
71
foretaget en transaktion skal meddelelsen sendes inden for
den handelsdag, hvor investor får kendskab til eller burde
vide, at en flagningsgrænse er krydset. Uanset at tidsfristen i
lovteksten ændres fra hurtigst muligt til straks, forventes
reglerne i § 2, stk. 3-6, i storaktionærbekendtgørelsen alene
rettet sprogligt, men med fastholdelse af, at flagning skal
ske indenfor den handelsdag, hvor investor foretager hand-
len, og for tilfælde hvor krydsning af en grænse ikke sker
ved aktiv handel fra investor side, den handelsdag, hvor in-
vestor får kendskab til eller burde vide at en flagningsgræn-
se er krydset.
Da gennemsigtighedsdirektivet giver mulighed for at fast-
sætte en absolut tidsfrist på fire handelsdage, er fastsættelse
af et krav, om at meddelelse skal ske straks, en overimple-
mentering af artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Vigtigheden af at kende til ejerforholdene i selskaber og
tidsfaktoren for flagningsmeddelelser vurderes, især i for-
bindelse med overtagelsestilbud og forud for generalforsam-
linger, at være væsentlig. Af hensyn til behovet for en hur-
tig, effektiv kursdannelse og gennemsigtighed er mulighe-
den for en absolut tidsfrist på fire handelsdage derfor ikke
udnyttet i loven. Muligheden er i øvrigt ikke ny i gennem-
sigtighedsdirektivet, og den blev heller ikke udnyttet i for-
bindelse med den oprindelige gennemførelse af gennemsig-
tighedsdirektivet ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 om æn-
dring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for ska-
desforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og
forskellige andre love.
De nærmere krav til indholdet af den meddelelse, som den
flagningspligtige skal give til selskabet, vil blive fastsat i en
bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i den foreslåede
§ 29, stk. 7. De nugældende indholdskrav til flagningsmed-
delelser fremgår af § 16 i storaktionærbekendtgørelsen, som
er udstedt med hjemmel i den nugældende § 29, stk. 4, i lov
om værdipapirhandel m.v. Det følger heraf, at meddelelsen
til selskabet blandt andet skal indeholde oplysninger om den
ved ændringen følgende situation, datoen, hvor grænserne
nås eller ikke længere er nået, og identiteten på aktionæren.
Indholdskravene er gennemførelse af regler fra gennemsig-
tighedsdirektivet og direktiv 2007/14/EF.
Meddelelsen til Finanstilsynet skal også opfylde visse
krav. Disse vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjem-
mel i forslaget til § 29, stk. 7. De nuværende krav fremgår af
§ 15 i storaktionærbekendtgørelsen og indebærer blandt an-
det, at oplysningerne skal indsendes digitalt og ved brug af
en standardformular, som er medtaget som bilag til bekendt-
gørelsen. Standardformularen findes i en udfyldbar elektro-
nisk udgave på Finanstilsynets hjemmeside.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal selskabet hurtigst
muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen, som de har
modtaget fra investoren. Dette er en videreførelse af gæl-
dende ret. Ved hurtigst muligt forstås, at der ikke må gå et
længere tidsrum, end hvad der er nødvendigt for, at selska-
bet kan udarbejde en selskabsmeddelelse på baggrund af
indholdet af den meddelelse, som selskabet har modtaget fra
den flagningspligtige.
Tidsfristen hurtigst muligt er overimplementeret i forhold
til artikel 12, stk. 6, i gennemsigtighedsdirektivet, hvor fri-
sten er senest tre handelsdage efter, selskabet har modtaget
meddelelsen fra den flagningspligtige. Vigtigheden af at
kende til ejerforholdene i selskaber og tidsfaktoren for flag-
ningsmeddelelser vurderes, især i forbindelse med overta-
gelsestilbud og forud for generalforsamlinger, at være væ-
sentlig. Af hensyn til behovet for en hurtig, effektiv kurs-
dannelse og gennemsigtighed er muligheden for en absolut
tidsfrist på tre handelsdage derfor ikke udnyttet i loven.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 3. pkt., gælder flagningsplig-
ten og offentliggørelsespligten efter henholdsvis 1. og 2.
pkt. i forhold til selskaber, som har udstedt aktier, der er op-
taget til handel enten på et reguleret marked i Danmark eller
i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark el-
ler af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, eller på en alternativ markedsplads i
Danmark, uanset hvor selskabet har registreret hjemsted.
Et reguleret marked og en alternativ markedsplads er en
handelsplads for værdipapirer. Det kræver tilladelse fra Fi-
nanstilsynet at drive et reguleret marked og en alternativ
markedsplads. Markedspladserne kan overordnet beskrives
som de steder, hvor købere og sælgere på en organiseret må-
de kan mødes og indgå handler om overdragelse af værdipa-
pirer. De nærmere regler om regulerede markeder og alter-
native markedspladser findes i kapitel 3, 4 og 11 b i lov om
værdipapirhandel m.v. I Danmark er der to regulerede mar-
keder, Nasdaq Copenhagen og GXG Official List. Der fin-
des én alternativ markedsplads i Danmark, First North, som
drives af Nasdaq Copenhagen som accesorisk virksomhed,
jf. § 17, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
Reglerne om regulerede markeder i lov om værdipapir-
handel m.v. gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 93/22/EØF, herefter benævnt MiFID. I andre lande
inden for den Europæiske Union og lande som Union har
indgået aftale med på det finansielle område findes der såle-
des tilsvarende regler. Det kræver altså også tilladelse fra
den kompetente myndighed at drive et reguleret marked i
disse lande.
Reglerne om alternative markedspladser er nationale dan-
ske regler.
Det følger af hjemlandsdefinitionen i artikel 2, stk. 1, litra
i, i gennemsigtighedsdirektivet, således om det er ændret
ved direktiv 2013/50/EU, at et selskab, som har registret
hjemsted i Danmark, altid har Danmark som hjemland, hvis
selskabet har udstedt aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked, uanset i hvilket land det regulerede mar-
ked ligger inden for den Europæiske Union og lande, som
72
Union har indgået aftale med på det finansielle område.
Desuden kan selskaber fra tredjelande have Danmark som
hjemland, hvis det har valgt Danmark som hjemland. Dan-
mark kan vælges som hjemland, hvis selskabets aktier er op-
taget til handel på et reguleret marked i Danmark. Ved tred-
jeland forstås lande uden for den Europæiske Union og lan-
de, som Union ikke har indgået aftale med på det finansielle
område.
Har et selskab registeret hjemsted og hjemland i et andet
land inden for den Europæiske Union eller et land, som Uni-
on har indgået aftale med på det finansielle område, vil flag-
ningspligten være reguleret i lovgivningen i hjemlandet uan-
set, at selskabet har udstedt aktier, som er optaget til handel
på et reguleret marked i Danmark.
Hvis et selskab har aktier optaget til handel på en alterna-
tiv markedsplads, vil flagningspligterne efter § 29 gælde
uanset, hvor selskabet har hjemsted. Det skyldes, at reglerne
om alternative markedspladser er nationale danske regler.
Der findes således ikke EU-regulering på dette område.
Flagningspligten gælder for alle aktieklasser i et selskab,
uanset om aktieklassen er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads eller ej. Det er dog
en forudsætning, at mindst én aktieklasse er optaget til han-
del.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 3, i
gennemsigtighedsdirektivet. Bestemmelsen fastsætter, hvil-
ke grænser en besiddelse skal krydse, for at flagningspligten
indtræder. Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler,
hvorefter der skal gives meddelelse, når besiddelsen udgør,
overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen el-
ler stemmerettighederne.
Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimplementeret i for-
hold til artikel 9, stk. 1 og 3, i gennemsigtighedsdirektivet.
Overimplementering skyldes, at besiddelse af 90 pct. af ak-
tiekapitalen og stemmerettighederne i et selskab giver aktio-
næren nogle rettigheder og pligter, som kan have stor indfly-
delse på de øvrige aktionærer. For eksempel giver det stor-
aktionæren mulighed for at bestemme, at de øvrige aktionæ-
rer skal lade deres aktier indløse af storaktionæren, jf. § 70 i
selskabsloven. Omvendt giver det også mindretalsaktionæ-
rerne en ret til at fordre sig indløst af storaktionæren, jf. § 73
i selskabsloven.
Stemmerettighederne beregnes på grundlag af alle de ak-
tier, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når
udøvelsen er suspenderet. Selv om selskabet selv ejer egne
aktier, og der derfor ikke kan stemmes på disse aktier, skal
stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-
ningsgrundlaget af, om en grænse er nået.
Der skal også gives meddelelse, selvom der er fastsat
stemmeretsbegrænsninger i det udstedende selskabs vedtæg-
ter.
Der er også flagningspligt i forhold til besidderens andel
af aktiekapitalen. Dette er en overimplementering af artikel
9 i gennemsigtighedsdirektivet. Årsagen til, at der er flag-
ningspligt i forhold til besidderens andel af aktiekapitalen,
er, at det efter selskabsloven er muligt at udstede aktier i
flere aktieklasser. En andel af aktiekapitalens pålydende
værdi svarer således ikke nødvendigvis til andelen af aktie-
kapitalens stemmerettigheder. Selskabsloven giver også mu-
lighed for, at der kan udstedes stemmeløse aktier. Hvis der
er udstedt stemmeløse aktier indgå disse i beregningsgrund-
laget for, hvor stor en andel en aktionær besidder af den
samlede aktiekapital.
Det udstedende selskab har pligt til ved udgangen af hver
kalendermåned at offentliggøre det samlede antal stemme-
rettigheder og den samlede aktiekapital i selskabet, hvis der
er sket ændringer heri. Det kan ske, hvis selskabet har gen-
nemført en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse i løbet
af måneden. Denne oplysningspligt fremgår af artikel 15 i
gennemsigtighedsdirektivet, som med hjemmel i § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. er gennemført i den nugældende
§ 6 i bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser.
Investorer skal være opmærksomme på sådanne offentliggø-
relser, da de ifalder flagningspligt, hvis deres besiddelse af
aktier m.v. når eller krydser en flagningsgrænse som følge
af ændringer i det samlede antal stemmerettigheder eller den
samlede aktiekapital.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 10 i gennemsig-
tighedsdirektivet. Artikel 10 er ikke ændret, men har hidtil
været gennemført i § 4 i storaktionærbekendtgørelsen. Det
er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at medtage bestemmel-
sen direkte i loven. Der sker ikke herved materielle ændrin-
ger i retstilstanden.
Bestemmelsen vedrører pligt til at give meddelelse efter
stk. 1 i det tilfælde, hvor der er indgået aftaler mellem flere
aktionærer om at samordne deres brug af stemmerettigheder,
hvor der mellem fysiske og/eller juridiske personer er indgå-
et en aftale om en midlertidig overdragelse af stemmerettig-
hederne til gengæld for en modydelse, hvor aktierne er stil-
let til sikkerhed forudsat at den, der har aktierne til sikker-
hed, erklærer at ville udnytte stemmerettighederne, og hvor
den fysiske eller juridiske person har livslang dispositionsret
over aktierne. Fælles for de nævnte situationer er, at pligten
også gælder, hvor aktierne besiddes eller stemmerettighe-
derne udøves af en virksomhed, der kontrolleres af den på-
gældende fysiske eller juridiske person. Endvidere vedrører
bestemmelsen tilfælde, hvor aktier er deponeret og den fysi-
ske eller juridiske person, hvortil de er deponeret, kan udøve
stemmerettighederne efter eget skøn, hvor aktierne besiddes
af en tredjemand på vegne af en fysisk eller juridisk person
og for dennes regning, og hvor der er givet fuldmagt til en
fysisk eller juridisk person, der selv kan bestemme, hvorle-
des der skal stemmes.
Ved beregning af, om en af flagningsgrænserne i stk. 2 er
overskredet, skal de stemmerettigheder, for hvilke der gæl-
der flagningspligt efter stk. 3, lægges sammen med stemme-
rettigheder, der er knyttet til aktier som eventuelt måtte be-
siddes direkte eller indirekte og for hvilke, der gælder flag-
ningspligt for efter stk. 1.
Aftaler om stemmerettigheder, som nævnt i stk. 3, nr. 1,
omfatter både skriftlige og mundtlige aftaler mellem aktio-
nærer om at stemme ens. Aftalen skal forpligte parterne til
73
ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet,
fælles politik over for selskabets ledelse. Den omfatter såle-
des ikke samordnet brug af stemmerettigheder i enkeltståen-
de tilfælde, som f.eks. hvis nogle aktionærer aftaler, hvordan
de skal stemme i hold til en konkret beslutning, der skal
træffes på selskabets generalforsamling. Begrebet samordnet
brug vil i relation til aktionærer, der handler i forståelse med
hinanden efter reglerne om overtagelsestilbud i § 31, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v., medføre, at aktionærer, der
handler i forståelse med hinanden, vil være forpligtet til at
flage efter reglerne om samordnet brug, hvis de krydser en
flagningsgrænse.
Aftaler om midlertidig overdragelse af stemmerettigheder,
som nævnes i stk. 3, nr. 2, omfatter f.eks. aftaler om aktie-
lån, hvor aktierne lånes for en modydelse f.eks. vederlag i
form af penge. Det afgørende er, at adgangen til at udøve
stemmerettighederne overdrages og ikke, om aktierne over-
drages til eje. En aktielånsaftale medfører ofte, at ejendoms-
retten til et antal aktier overdrages fra långiver til låntager
kombineret med, at låntager skal levere det samme antal ak-
tier tilbage til långiver. Det er ikke nødvendigvis præcis de
samme aktier, men aktier af samme generiske type. Over-
drages ejendomsretten til aktierne ifaldes flagningspligten
efter stk. 1.
Det foreslåede stk. 3, nr. 3, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, som er knyttet til aktier,
der er stillet til sikkerhed overfor den fysiske eller juridiske
person, hvis denne kontrollerer stemmerettighederne og er-
klærer at have til hensigt at udøve dem.
Det foreslås efter stk. 3, nr. 4, at der skal gives meddelel-
se, når den fysiske eller juridiske person har livslang dispo-
sitionsret til stemmerettigheder, som er knyttet til aktier, der
besiddes af en anden person.
Det foreslåede stk. 3, nr. 5, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, der er knyttet til aktier,
der besiddes eller kan udøves efter nr. 1-4 af en juridisk per-
son, som den fysiske eller juridiske person har kontrol over.
Efter stk. 3, nr. 6, foreslås det, at der skal gives meddelel-
se for stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, som er de-
poneret hos den fysiske eller juridiske person, og som denne
kan udøve efter eget skøn, når der ikke forligger specifikke
instrukser om stemmeudøvelsen fra aktionærerne. At der ik-
ke foreligger specifikke instrukser indebærer, at den fysiske
eller juridiske person har diskretionær råderet over de til ak-
tierne knyttede stemmerettigheder.
Det foreslåede stk. 3, nr. 7, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, som besiddes af en anden
på dennes egne vegne, men for den fysiske eller juridiske
persons regning.
Efter stk. 3, nr. 8, skal der gives meddelelse for stemme-
rettigheder, den fysiske eller juridiske person kan udøve ved
fuldmagt efter eget skøn, det vil sige hvor der ikke forelig-
ger specifikke instrukser fra aktionærerne. Eksempelvis skal
der efter denne bestemmelse gives meddelelse, hvis den fy-
siske eller juridiske person har modtaget blankofuldmagter
fra en eller flere aktionærer, hvorved tærsklerne som nævnt i
stk. 2 er krydset. Hvis den fysiske eller juridiske person de-
rimod har modtaget instruktionsfuldmagt fra aktionærerne,
hvor den enkelte aktionær for hvert enkelt punkt på general-
forsamlingens dagsorden har angivet, hvordan den fysiske
eller juridiske person skal stemme, skal der ikke gives med-
delelse.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter flagningspligten for visse
finansielle instrumenter. Bestemmelsen gennemfører artikel
13, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet. Direktivets bestem-
melser herom er ændret i forbindelse med den ændring af
gennemsigtighedsdirektivet, som blev gennemført ved di-
rektiv 2013/50/EU.
Hidtil har kun finansielle instrumenter, der gav ret til at
erhverve aktier, som f.eks. aktieoptioner, været omfattet,
hvilket fremgår af § 6 i storaktionærbekendtgørelsen. Denne
flagningspligt foreslås flyttet fra bekendtgørelsen over i lo-
ven. Samtidig udvides flagningspligten til at dække flere fi-
nansielle instrumenter, der er baseret på aktier, uanset om de
giver ret til fysisk overdragelse af aktier eller ej. Fremover
vil f.eks. differencekontrakter (cfd’er) være omfattet.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at enhver, der direkte eller indi-
rekte besidder finansielle instrumenter, der i henhold til afta-
le giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valg-
frihed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber
nævnt i stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at enhver, der direkte eller indi-
rekte besidder finansielle instrumenter, der ikke er omfattet
af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte aktier i sel-
skaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virk-
ning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1 omfat-
tede finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til at er-
hverve aktierne.
Et finansielt instrument anses for eksempel for at have
økonomisk virkning, der kan sidestilles med finansielle in-
strumenter omfattet af nr.1, når instrumentet giver indehave-
ren en fortjeneste ved en stigende kurs på aktien og/eller tab
ved en faldende kurs på aktien. Værdien af det finansielle
instrument er således positivt afstemt med den underliggen-
de aktie. Et sådant finansielt instrument giver indehaveren
mulighed for at få en økonomisk fordel ved at erhverve eller
at opnå adgang til de underliggende aktier.
Forudsat at de finansielle instrumenter opfylder en eller
flere af betingelserne i nr. 1 eller 2 anses omsættelige værdi-
papirer, optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler,
cfd’er og alle andre kontrakter eller aftale med lignende
økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller afreg-
nes kontant for omfattet af stk. 4.
Det er kun finansielle instrumenter, der er afledt af allere-
de udstedte aktier, der er omfattet af stk. 4. Tegningsretter til
endnu ikke udstedte aktier er således ikke omfattet.
Det følger desuden af artikel 13, stk. 1a, at Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, skal
oprette og periodisk ajourføre en vejledende liste over finan-
sielle instrumenter, som er underlagt meddelelsespligt. Den
vejledende liste over finansielle instrumenter vil være of-
74
fentligt tilgængelig på ESMAs hjemmeside, www.es-
ma.europa.eu.
I henhold til artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirekti-
vet skal flagningsgrænserne i stk. 2 i forhold til finansielle
instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontanta-
fregning, beregnes på deltajusteret grundlag ved at multipli-
cere det nominelle antal underliggende aktier med instru-
mentets delta. Dette vil blive fastsat i regler, som udstedes i
medfør af det foreslåede stk. 7.
EU-Kommissionen har i medfør af blandt andet artikel 13
i gennemsigtighedsdirektivet EU-Kommissionens delegere-
de forordning af 17. december 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/109/EF for
så vidt angår visse reguleringsmæssige tekniske standarder
vedrørende større besiddelser, herefter benævnt gennemfø-
relsesforordningen. Idet den delegerede retsakt er udstedt
som en forordning, er den direkte gældende i Danmark, og
skal derfor tages i betragtning ved beregning af anmeldel-
sestærskler i henhold til den foreslåede § 29.
Artikel 4 i gennemførelsesforordningen fastlægger en me-
tode, der skal anvendes til at beregne antallet af stemmeret-
tigheder knyttet til finansielle instrumenter baseret på en
kurv af aktier eller et indeks. Artikel 5 i gennemførelsesfor-
ordningen fastlægger en metode til bestemmelse af delta
med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende
finansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed
for kontant afregning.
I det foreslåede stk. 5, der gennemfører artikel 13a, stk. 1,
i gennemsigtighedsdirektivet udvides flagningsreglerne og-
så.
Efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., indføres således flag-
ningspligt, når en direkte og indirekte besiddelse af aktier,
rettigheder til at udøve stemmerettigheder og aktieafledte fi-
nansielle instrumenter tilsammen passerer en flagningsgræn-
se. Aktieafledte finansielle instrumenter skal forstås som en
samlebetegnelse for de finansielle instrumenter, der er om-
fattet af forslaget til stk. 4.
Fremover vil der med andre ord være tre kurve, der skal
flages. Den første kurv omfatter både aktier og stemmeret-
tigheder, som den flagningspligtige er berettiget til at er-
hverve, afhænde eller udøve uden at eje aktierne, svarende
til det, der skal flages efter stk. 1 og 3. Den anden kurv om-
fatter aktieafledte finansielle instrumenter, der skal flages
efter stk. 4. Den tredje kurv er den første og anden kurv til-
sammen, som skal flages efter stk. 5.
Hvis en investor eksempelvis ejer aktier svarende til 4,4
pct. af stemmerettighederne og af aktiekapitalen i et selskab
og 2,2 pct. optioner til at erhverve aktier i det samme sel-
skab, vil investoren være forpligtet til at flage den tredje
kurv, fordi når de 4,4 pct. aktier lægges sammen med de 2,2
pct. finansielle instrumenter, bliver det i alt 6,6 pct., hvorved
flagningsgrænsen på 5 pct. passeres.
Uanset om en fysisk eller juridisk person har flagnings-
pligt for én eller flere kurve, kan det gøres i én samlet flag-
ningsmeddelelse.
Ud over at angive, hvor stor en procent den samlede be-
siddelse i den tredje kurv udgør, skal meddelelsen ifølge stk.
5, 2. pkt., også indeholde en opdeling i andelen af stemme-
rettigheder og af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte
besiddes i henhold stk. 1 og 3, og andelen af stemmerettig-
heder og af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle in-
strumenter i henhold til stk. 4.
Hvis man tager udgangspunkt i eksemplet ovenfor, bety-
der det, at det skal fremgå af investorens meddelelse, at af
den samlede andel på 6,6 pct. af stemmerettighederne og af
aktiekapitalen, er de 4,4 pct. knyttet til aktier og de 2,2 pct.
knyttet til finansielle instrumenter. Disse andele på hen-
holdsvis 4,4 pct. og 2,2 pct., skal oplyses uanset, at disse be-
siddelser ikke i sig selv medfører flagningspligt efter stk. 1
eller 4, fordi de ikke krydser en flagningsgrænse i stk. 2.
Det foreslåede stk. 6 om flagning af egne aktier mv. gen-
nemfører artikel 14 i gennemsigtighedsdirektivet, der ikke er
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., præciserer, at flagningsplig-
ten efter stk. 1 også gælder for et selskabs besiddelse af egne
aktier, stemmerettigheder, som selskabet er berettiget til at
erhverve, afhænde eller udøve, og finansielle instrumenter,
jf. stk. 1-5.
Reglerne om selskabets pligt til at offentliggøre besiddel-
ser af egne aktier står nu delvist i § 28, som med forslagets §
2, nr. 13, foreslås ophævet. Forslaget skyldes, at der er tvivl
om, hvorvidt der for selskaber, der besidder egne aktier, skal
flages efter reglerne både i §§ 28 og 29. For at fjerne denne
tvivl foreslås reglerne herom præciseret i stk. 6, således at
det fremgår klart, at der kun skal gives én meddelelse.
Bestemmelsen har til formål at skabe gennemsigtighed
omkring selskabers beholdning af egne aktier, hvis selska-
bets har aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Det kan være af betydning for øvrige aktionærers ind-
flydelsesmulighed på en generalforsamling, da et selskab ik-
ke kan stemme på egne aktier ifølge § 85 i selskabsloven.
Hvis selskabet ejer en stor andel egne aktie kan øvrige aktio-
nærer gennem udøvelse af deres stemmerettigheder opnå
større indflydelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 2 ovenfor, be-
regnes stemmerettighedernes grundlag af alle de aktier, til
hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når udøvelsen
er suspenderet. Så selvom et selskab ejer egne aktier, skal
stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-
ningsgrundlaget af, om en af flagningsgrænserne i stk. 2 er
nået.
Efter det foreslåede stk. 6, 2. pkt., er selskaber, som ude-
lukkende har aktier optaget til handel på en alternativ mar-
kedsplads her i landet, undtaget fra kravet om at flage be-
holdning af egne aktier. Dette er en videreførelse af gælden-
de ret, idet disse selskaber ikke er omfattet af den nugælden-
de § 28.
Pligten til at give meddelelse om besiddelser af egne ak-
tier og finansielle instrumenter afledt af egne aktier gælder
således udelukkende for selskaber, som har aktier optaget til
handel på et reguleret marked.
75
I stk. 7 foreslås Finanstilsynet tildelt hjemmel til at udste-
de yderligere regulering vedrørende storaktionærer m.v. Be-
stemmelsen er en videreførelse af den gældende § 29, stk. 4.
Hjemmelsbestemmelsen følger princippet i den gældende
lovgivning, hvor de overordnede bestemmelser om storakti-
onærer findes i lov om værdipapirhandel m.v., mens be-
stemmelser af teknisk karakter er fastsat på bekendtgørelses-
niveau.
I stk. 7, 1. pkt., foreslås, at Finanstilsynet får hjemmel til
at fastsætte yderligere regulering af besiddelse og meddelel-
se om besiddelse af aktier, rettigheder til at erhverve, afhæn-
de eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter
efter stk. 1-6. Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1,
er der en række begreber, der vil blive nærmere reguleret i
bekendtgørelse, som det også er tilfældet på nuværende tids-
punkt. Det drejer sig blandt andet om flagning for koncer-
ner, de nærmere krav til meddelelserne og betydningen af
tidsfristen straks.
For så vidt angår indholdet af reglerne om betydningen af
de flagningspligtiges pligt til straks at give meddelelse til
selskabet om besiddelser henvises til bemærkningerne til
stk. 1, 1. pkt., ovenfor.
De regler, der skal fastsættes om meddelelsen til selska-
bet, vil blandt andet stille krav om, at meddelelsen skal inde-
holde oplysninger om identiteten på aktionæren, hvilke(n)
flagningsgrænse(r), der er nået eller ikke længere er nået,
den ved ændringen følgende situation samt datoen, hvor
flagningsgrænsen er passeret. Indholdskravene er gennemfø-
relse af regler fra gennemsigtighedsdirektivet og direktiv
2007/14/EF. De gældende indholdskrav til flagningsmedde-
lelser fremgår af § 16 i storaktionærbekendtgørelsen.
Der skal endvidere fastsættes regler om, hvilke krav med-
delelsen til Finanstilsynet skal opfylde. De nuværende krav
fremgår af § 15 i storaktionærbekendtgørelsen og indebærer
blandt andet, at oplysningerne skal indsendes digitalt og ved
brug af en standardformular, som er medtaget som bilag til
bekendtgørelsen. Standardformularen findes i en udfyldbar
elektronisk udgave på Finanstilsynets hjemmeside. De reg-
ler, der skal fastsættes, vil være en videreførelse af de nu-
gældende krav med de tilpasning og udvidelser, der følger
af, at der fremover foreslås flagning af tre kurve, idet der i
forslaget til § 29, stk. 5, foreslås indført en tredje kurv i
form af flagningspligt for besiddelser af aktier, rettigheder
til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og
aktieafledte finansielle instrumenter til sammen.
Der gives i det forslåede stk. 7, 1. pkt., også hjemmel til,
at Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om beregnings-
grundlaget for besiddelser af finansielle instrumenter. Ifølge
artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet skal flag-
ningsgrænserne i stk. 2 i forhold til finansielle instrumenter,
der udelukkende giver mulighed for kontantafregning, be-
regnes på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det no-
minelle antal underliggende aktier med instrumentets delta.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler her-
om. Der bliver udstedt regler i en forordning i medfør af
blandt andet artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet
om dels den metode, der skal anvendes til beregning af antal
stemmerettigheder, når der er tale om finansielle instrumen-
ter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
dels metoderne til bestemmelse af delta med henblik på be-
regning af stemmerettigheder vedrørende finansielle instru-
menter, der udelukkende giver mulighed for kontant afreg-
ning. Det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede for-
ordningen i løbet af 1. halvår 2015. Gennemsigtighedsdirek-
tivet fastsætter kun flagningspligt i forhold til stemmerettig-
heder. De metoder, der fastsættes regler om i forordningen,
vil derfor også kun gælde i forhold til stemmerettigheder.
De regler, det foreslås, at Finanistilsynet skal fastsætte, skal
således også kunne indeholde, at metoderne i forordningen
ligeledes skal kunne finde anvendelse i forhold til beregnin-
gen af finansielle instrumenters andel af den samlede kapi-
tal, fordi der efter den foreslåede § 29, stk. 2, også foreslås
flagningspligt i forhold til den samlede aktiekapital.
Endelig foreslås det i stk. 7, 2. pkt., at give Finanstilsynet
mulighed for at fastsætte regler om fravigelse af flagnings-
pligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1. Med be-
stemmelsen gives mulighed for at gennemføre undtagelses-
bestemmelserne i artikel 9, 11 og 12 i gennemsigtighedsdi-
rektivet i en bekendtgørelse, idet disse er af en art og kom-
pleksitet, der er bedst egnet til regulering ved bekendtgørel-
se.
I overensstemmelse hermed vil Finanstilsynet i medfør ar-
tikel 9, stk. 4 i gennemsigtighedsdirektivet fastsættes regler
om undtagelse for erhvervelse af aktier, der udelukkende
sker med henblik på clearing og afvikling inden for den
sædvanlige korte afviklingscyklus og for depositarer, der be-
sidder aktier i deres egenskab af depositarer. Yderligere vil
Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5 og 6,
fastsætte regler om undtagelse for en prisstillers erhvervelse
eller afhændelse af en større besiddelse, når denne handler i
sin egenskab af prisstiller samt undtagelse for handelsbe-
holdningen i et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et kre-
ditinstitut eller i et investeringsselskab, forudsat besiddelser-
ne omfattet af artikel 9, stk. 5 og 6 holdes under 5 pct. af
stemmerettighederne i udsteder. Artikel 2 og 3 i gennemfø-
relsesforordningen fastlægger krav til sammenlægning af
besiddelser med henblik på at beregne 5 pct.-tærsklen i de
for prisstillere og for handelsbeholdningen i henhold til arti-
kel 9, stk. 5 og 6, i gennemsigtighedsdirektivet gældende
undtagelser.
Finanstilsynet vil endvidere fastsætte regler om undtagelse
i overensstemmelse med artikel 9, stk. 6a, i gennemsigtig-
hedsdirektivet vedrørende transaktioner knyttet til aktier der
erhverves til stabiliseringsformål i overensstemmelse med
EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22.
december 2003, samt om undtagelse vedrørende aktier, der
stilles til rådighed for eller af medlemmerne af ESCB, som
er sammenslutningen af europæiske centralbanker, jf. artikel
11 i gennemsigtighedsdirektivet, eller for en virksomhed,
hvis moderselskab har foretaget anmeldelse om erhvervelse
eller afhændelse af større besiddelser, jf. artikel 12 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Der er tale om en videreførelse af de regler, der allerede er
fastsat i den gældende storaktionærbekendtgørelse med de
76
tilpasninger, der følger af ændringerne i gennemsigtigheds-
direktivet, som følger af direktiv 2013/50/EU. Herunder skal
undtagelserne også finde anvendelse i forhold til de nye fi-
nansielle instrumenter, som bliver omfattet af flagningsplig-
ten for finaniselle instrumenter, samt at flagningspligten ik-
ke finder anvendelse for aktier, der erhverves til stabilise-
ringsformål i overensstemmelse med Kommissionens for-
ordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabi-
lisering af finansielle instrumenter, forudsat at stemmerettig-
heder, der er knyttet til sådanne aktier, ikke udøves eller på
anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
Til nr. 16 (§ 29 a i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte en ny § 29 a i lov om værdipapir-
handel m.v. Bestemmelsen giver mulighed for, at Finanstil-
synet kan sanktionere grove og gentagne overtrædelser af
flagningsregler med suspension af stemmerettigheder knyt-
tet til aktionærens aktiebesiddelser i et selskab, som der skal
gives flagningsmeddelelse til. Bestemmelsen gennemfører
artikel 28b, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre markedet bedst
mulige vilkår ved, at investorerne er i stand til at erhverve
eller afhænde aktier m.v. med kendskab til ejerforholdene i
det pågældende selskab. Hvis der ikke er givet meddelelse
efter de foreslåede regler i § 29, stk. 1-5, har investorer ikke
denne mulighed. Der gives med bestemmelsen mulighed
for, at stemmerettighederne i grove eller gentagne tilfælde af
overtrædelse af reglerne kan suspenderes, så aktionæren ik-
ke kan udøve stemmeretten for de aktier, som aktionæren
besidder.
Overtrædelser af flagningsreglerne kan være manglende,
for sen eller mangelfuld meddelelse til udsteder eller Finans-
tilsynet. En meddelelse anses for mangelfuld dels i tilfælde,
hvor der mangler oplysninger og dels i tilfælde, hvor der er
givet urigtige oplysninger.
Det er grove eller gentagende overtrædelser af flagnings-
reglerne i § 29, stk. 1-5, overtrædelser af de regler, der kan
fastsættes i medfør af § 29, stk. 7, der kan sanktioneres med
suspension af stemmerettigheder. Grove overtrædelser kan
f.eks. være groft uagtsomme overtrædelser, manglende flag-
ning af besiddelser, langvarige overtrædelser af tidsfristen
eller flagningsmeddelelser, som mangler væsentlige oplys-
ninger eller indeholder urigtige oplysninger. Det kan også
være tilfælde, hvor aktionæren er blevet vejledt eller rådgi-
vet om sine forpligtelser og uanset dette ikke har fulgt vej-
ledningen eller rådgivningen. Gentagne overtrædelser kan
dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller
flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for
overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde hvor regle-
rne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opda-
get, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbin-
delse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en aktionærs
udøvelse af stemmerettigheder skal suspenderes, herunder
proportionalitetsovervejelser om for eksempel den tidsmæs-
sige udstrækning af suspensionen. Den person, som har fået
suspenderet sine stemmerettigheder, kan således ikke udnyt-
te sine stemmerettigheder på generalforsamlingen for nogen
del af sin aktiepost, før flagning af den relevante grænse er
foretaget. Uanset at en aktionærs stemmerettigheder er sus-
penderet, beholder aktionæren sine økonomiske beføjelser,
herunder retten til udbytte.
Afgørelser om suspension af stemmerettigheder skal efter
forslaget til § 84 l offentliggøres på Finanstilsynets hjemme-
side.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet om suspension af
stemmerettigheder vil efter § 88 kunne indbringes for Er-
hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er med-
delt.
Til nr. 17 og 18 (§ 30 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at ændre § 30, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. således, at bemyndigelsen, til at Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om indholdet af periodemed-
delelser, udgår. Dette er en konsekvensændring som følge
af, at udstederes forpligtelse til efter § 27, stk. 8, at offent-
liggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter ophæves,
og der således ikke længere er behov for at fastsætte nærme-
re regler om indholdet af periodemeddeleler. I bekendtgørel-
se om udstederes oplysningsforpligtelser er der fastsat regler
om bl.a. indholdet af periodemeddelelser. Disse regler vil
derfor blive ophævet.
Det foreslås endvidere at ændre § 30, 2. pkt., således, at
henvisningen til § 27, stk. 8, udgår. Dette er en konsekvens-
ændring af, at § 27, stk. 8, foreslås ophævet.
Definitionen på hjemland i artikel 2, stk. 1, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet er blevet ændret med direktiv
2013/50/EU. I dag er der fastsat regler om hjemland i be-
kendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som har
hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. Direktiv
2013/50/EU medfører, at muligheden for at udstedere kan
vælge hjemland eller vælge nyt hjemland udvides.
Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får bemyndigelse til
at fastsætte regler i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet. Det betyder bl.a., at der
fastsættes regler om krav til udstederes valg af hjemland,
herunder de tilfælde, hvor udstederen alene må vælge ét
medlemsland som hjemland. Herudover fastsættes regler
om, at udstedere fra tredjelande får mulighed for at vælge
hjemland og vælge et nyt hjemland, hvis en udsteder f.eks.
ikke længere har værdipapir optaget til handel på et regule-
ret marked i det land, som udstederen første gang valgte
som hjemland. Desuden fastsættes regler om, hvilket land
eller hvilke lande, der er hjemland, hvis en udsteder, der har
valgmulighed, undlader selv at vælge hjemland. Endelig
skærpes kravene om offentliggørelse og underretning af
kompetente myndigheder om valg af hjemland. Fremover
skal udstedere altid offentliggøre sit hjemland. Endvidere
skal udstederen oplyse sit hjemland til den kompetente myn-
dighed i det land, hvor udstederen har sit hjemsted, når det
er relevant, til den kompetente myndighed i hjemlandet og
77
til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande. Hvis
udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland inden for
en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdi-
papirer første gang optages til handel på et reguleret marked,
er hjemlandet det medlemsland, hvor udstederens værdipa-
pirer er optaget til handel på et reguleret marked. Når ud-
stederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede
markeder, der er beliggende i et medlemsland, eller udstede-
ren udøver virksomhed i mere end ét medlemsland, er disse
medlemslande udstederens hjemlande, indtil udstederen har
truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort det-
te.
Af lovtekniske årsager er det fundet hensigtsmæssigt di-
rekte at anføre i § 30, 3. pkt., at Finanstilsynet bemyndiges
til at fastsætte regler om udstederes hjemland.
Til nr. 19 (§ 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov
om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningen
til § 28, stk. 3, udgår og erstattes af en henvisning til regler
fastsat i medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at §
28 i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 13, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i
en revideret bekendtgørelse om udstederes oplysningsfor-
pligtelser, som Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i §
30 i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 20 (§ 44, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af, at § 46 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Til nr. 21 (§§ 45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ophævelse af §§ 45 og 46 i lov om værdi-
papirhandel m.v. medfører, at godkendte prospekter for of-
fentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro ikke længere
skal registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen, jf. §
45, stk. 3. Der vil derfor heller ikke blive opkrævet gebyr
herfor. Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke frem-
over vil kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for
udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro, jf. § 45, stk. 4.
Et prospekt for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5. mio.
euro skal i dag indsendes til Finanstilsynet, jf. § 45, stk. 1.
Af § 45, stk. 2, fremgår, at Finanstilsynet påser, at prospek-
tet opfylder betingelserne i § 44 i lov om værdipapirhandel
m.v. De samme krav fremgår af § 44, stk. 2, hvorefter Fi-
nanstilsynet træffer beslutning om prospektets godkendelse.
Af § 45, stk. 5, fremgår, at Erhvervsstyrelsen fastsætter
regler om offentliggørelse af modtagelse af prospekter om-
fattet af kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. og om
betaling af gebyr for offentliggørelse. Hjemlen er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 961 af 1. december 2003 om Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af prospekter
ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. Med den
foreslåede ophævelse af § 45 vil den nævnte bekendtgørelse
ligeledes blive ophævet.
Udbud til offentligheden mellem 1 mio. og 5 mio. euro
må, jf. § 46, stk. 1, ikke finde sted, før prospektet er offent-
liggjort efter reglerne i medfør af § 45, stk. 5, jf. § 46, stk. 1.
Efter § 46, stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere reg-
ler om indholdet af udbudsmaterialet. Den samme hjemmel
fremgår af § 44, stk. 6, hvorefter Finanstilsynet fastsætter
regler om prospektets indhold, sprog, indsendelse, gyldig-
hed og annoncering.
Henset til at Finanstilsynet under alle omstændigheder of-
fentliggør alle godkendte prospekter på tilsynets hjemmesi-
de, vurderes det ikke længere hensigtsmæssigt, at der skal
ske registrering og offentliggøres i Erhvervsstyrelsen. Regi-
streringen hos Erhvervsstyrelsen blev indført, da Erhvervs-
styrelsen stod for godkendelse af de relevante prospekter.
Reglen blev videreført da kompetencen til at godkende de
relevante prospekter blev overført til først Fondsrådet og
herefter til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring vil forenkle processen for at få of-
fentliggjort et godkendte prospekt samt fjerne gebyret her-
for, der på nuværende tidspunkt udgør 1.250 kr. I forlængel-
se af lovforslaget vil bekendtgørelse om prospekter ved of-
fentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af visse værdi-
papirer blive revideret i overensstemmelse med forslaget.
Det betyder, at reglerne om oversendelse af prospekter til
Erhvervsstyrelsen, vil blive ophævet. Der vil endvidere bli-
ve fastsat regler i bekendtgørelsen om, hvordan udsteder
skal offentliggøre prospektet.
Til nr. 22 (§ 83, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsbestemmelse i lov om
værdipapirhandel m.v. er fastlagt i § 83. Efter gældende ret
påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om værdipapirhan-
del m.v. samt regler udstedt i medfør af loven, dvs. bekendt-
gørelser udstedt med hjemmel i lov om værdipapirhandel
m.v. Der er dog enkelte undtagelser, som er opregnet i be-
stemmelsen. Desuden påser Finanstilsynet overholdelsen af
specifikt nævnte forordninger.
I direktiv 2013/50/EU er der en række bemyndigelser,
hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede retsak-
ter og reguleringsmæssige tekniske standarder. Det forven-
tes, at disse retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regu-
lering) vil udgøre forordninger, som vil være direkte gæl-
dende i medlemslandene, og som derfor ikke skal imple-
menteres i dansk lovgivning.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at
påse overholdelsen af de bestemmelser, der er implemente-
ret i dansk ret i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, lige-
ledes påse overholdelsen af de retsakter og tekniske standar-
der, der er udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet,
og som er umiddelbart gældende i medlemslandene. Til-
synsforpligtelsen følger af artikel 24 i gennemsigtighedsdi-
rektivet.
Det foreslås derfor at udvide opregningen i stk. 1 med et
nyt 4. pkt. således, at Finanstilsynet ligeledes påser overhol-
delsen af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
78
hedsdirektivet. Tilføjelsen sikrer, at Finanstilsynet kan sank-
tionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhedernes
manglende efterlevelse af bestemmelser i forordninger ud-
stedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 23 (§ 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3,
nr. 2, udgår og erstattes af en henvisning til regler fastsat i
medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov
om værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr.
13, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret
bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som
Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om
værdipapirhandel m.v.
Til nr. 24 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 83 a, stk. 1, nr. 1, foretages en nyaffat-
telse af lovtekniske grunde da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 25.
Ved denne ændring ophæves henvisningen til § 45, stk. 1,
2 og 4, og § 46, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Der
er tale om konsekvensrettelser som følge af, at §§ 45 og 46
foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 21. Herudover vide-
reføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i sin helhed,
som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005 (L 155 af
2004/2005, 2. samling) med senere ændringer som disse
bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr.
108 af 7. februar 2007.
Til nr. 25 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 83 a, stk. 1, nr. 1, foretages en nyaffat-
telse af lovtekniske grunde, da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 24.
Denne ændring er en konsekvens af, at § 29 affattes på ny.
Henvisningen i § 83, stk. 1, nr. 1, til § 29, stk. 4, foreslås så-
ledes ændret til § 29, stk. 7. Der er tale om en konsekvens-
rettelse, da indholdet af den nugældende § 29, stk. 4, fore-
slås flyttet til stk. 7 i forslaget til nyaffattelsen af § 29. Her-
udover videreføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i
sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005
(lovforslag nr. L 155 af 2004/2005, 2. samling) med senere
ændringer som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. de-
cember 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.
Til nr. 26 (§ 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om
værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 29 i lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 15, affattes
på ny. Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 27 (§ 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 28 i lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 28 (§ 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det fremgår af § 84, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Finanstilsynets bestyrelse træffer beslutning om re-
aktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har vi-
deregående betydelige følger, beslutning om at overgive
sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning og
godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af Fi-
nanstilsynet. Af § 84, stk. 2, fremgår det, at stk. 1 ligeledes
finder anvendelse for sager om efterlevelse af specifikt
nævnte forordninger.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet
er der en række bemyndigelser, hvorefter EU-Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter og reguleringsmæssige
tekniske standarder. Det forventes, at disse retsakter og tek-
niske standarder (niveau 2-regulering) vil udgøre forordnin-
ger, som vil være direkte gældende i medlemslandene, og
som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgivning.
Bestyrelsen skal ud over at kunne træffe beslutninger efter
de bestemmelser, der er implementeret i dansk ret i medfør
af gennemsigtighedsdirektivet, ligeledes kunne træffe be-
slutninger efter de retsakter og tekniske standarder, der er
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, og som for-
ordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene.
Derfor foreslås det at udvide opregningen i stk. 2 således,
at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om efterle-
velse af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtigheds-
direktivet.
Til nr. 29 (§ 84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg ned-
sat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om
ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, herefter
benævnt CRD IV, blev ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010, herefter benævnt boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
79
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger. Den
foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring af tavs-
hedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksom-
hed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til at ens-
rette bestemmelserne.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 84 a i lov om vær-
dipapirhandel pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skærpe-
de tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i med-
før af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt
ansatte. § 84 a, stk. 4-7, i lov om værdipapirhandel beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
§ 84 a i lov om værdipapirhandel indeholder ikke hjem-
mel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet.
Det foreslås derfor med § 84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om vær-
dipapirhandel at etablere en mulighed for Finanstilsynet til
at videregive fortrolige oplysninger til disse undersøgelses-
udvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget
skal være nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel
226 i TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorga-
ner ikke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold
til denne bestemmelse.
Til nr. 30 (§ 84 a, stk. 11, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 29,
indsættes et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr. 24-27 til
nr. 25-28.
Til nr. 31 (§ 84 a, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 29,
indsættes et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., ændres henvisningerne i stk. 12 fra nr. 24-27 til
nr. 25-28, og nr. 20 og 27 ændres til nr. 21 og 28.
Til nr. 32 (§ 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. ændres, således at det fremgår, at det er alle ty-
per investorer, der har pligt til at give flagningsmeddelelser
efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., som kan anses
som part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 33-35 (§ 84 d, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Ændringerne til § 84 d, stk. 1, foreslås som en konsekvens
af de ændringer, som foreslås i stk. 2.
Det foreslås, at § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, 8 og 9, i lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves. Ophævelsen er en konse-
kvens af, at reglerne om Finanstilsynets offentliggørelse af
overtrædelser af regler, som stammer fra gennemsigtigheds-
direktivet, fastsættes i en ny § 84 l i lov om værdipapirhan-
del m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
Til nr. 36 (§ 84 d, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring af § 84 d, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7, og § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, op-
hæves. Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 37 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte en ny § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af
specifikke overtrædelser af loven, regler fastsat i medfør af
loven og forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Den foreslåede bestemmelse gennemfører ar-
tikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestem-
melsen er affattet ved direktiv 2013/50/EU.
Formålet med forslaget er at sikre en styrkelse og indbyr-
des tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende
sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af vigtige
bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder at øge
de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivitet og
præventive virkning ved bl.a. at indføre krav om, at der skal
ske offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger vedrø-
rende både juridiske og fysiske personer, der er ansvarlige
for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l, stk. 2, nævnte
bestemmelser.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet i
de i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påtalen, påbuddet,
det administrative bødeforelæg, tvangsbøden eller afgørel-
sen om suspension af stemmerettigheder samt navnet på den
virksomhed eller den fysiske person, som meddeles sanktio-
nen eller foranstaltningen for overtrædelse af loven eller be-
stemmelser fastsat i medfør heraf. Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at Finanstilsynet i de i stk. 2 nævnte sager skal offent-
liggøre politianmeldelser og navnet på den juridiske person.
Der skal ikke ske offentliggørelse af politianmeldelser af fy-
siske personer. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets
hjemmeside.
80
Finanstilsynet offentliggør i dag i vidt omfang sådanne re-
aktioner i medfør af § 84 c. Hidtil har Finanstilsynet imid-
lertid alene offentliggjort med navns nævnelse for så vidt
angår juridiske personer. Med forslaget skal Finanstilsynet
nu tillige offentliggøre med navns nævnelse i de i stk. 2
nævnte sager, for så vidt angår fysiske personer, og også i
sager, som ikke træffes af Finanstilsynets bestyrelse. I tilfæl-
de af at der på Finanstilsynets hjemmeside skal ske offent-
liggørelse efter både § 84 c og denne bestemmelse, skal of-
fentliggørelse alene ske efter § 84 l.
Bestemmelsen skal gælde tilsvarende for Finanstilsynets
bestyrelses afgørelser om påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser i de i stk. 2
nævnte sager og afgørelser om suspension af stemmerettig-
heder. Finanstilsynets bestyrelse er en del af Finanstilsynet
og ikke en selvstændig myndighed. Da § 84 c, stk. 1, speci-
fikt omhandler offentliggørelse af reaktioner fra Finanstilsy-
nets bestyrelse, er henvisningen medtaget her for at under-
strege, at bestyrelsens afgørelser om påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg og tvangsbøder skal offentliggøres med
navns nævnelse i de i stk. 2 nævnte sager og ved afgørelser
om suspension af stemmerettigheder for så vidt angår fysi-
ske personer, og ikke blot juridiske personer som omhandlet
generelt i § 84 c, stk. 1. Der skal alene ske offentliggørelse
af politianmeldelser af juridiske personer, jf. det foreslåede
stk. 1, 2. pkt. Juridiske personer, som er virksomheder under
tilsyn, skal fortsat på deres hjemmeside offentliggøre reakti-
oner i sager af principiel karakter og i sager, der har videre-
gående betydelige følger efter § 84 c.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, 1.
pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestemmel-
sen er affattet ved direktiv 2013/50/EU. Ifølge artikel 29
skal der ske offentliggørelse af alle beslutninger om sanktio-
ner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
Finanstilsynets almindelige offentliggørelse af afgørelser
m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v., afven-
ter i dag ikke en eventuel indbringelse for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, og ud fra lighedsbetragtninger fin-
des det ikke hensigtsmæssigt med lovforslagets offentliggø-
relsesbestemmelse at fravige dette.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle
tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således i forhold til
spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravi-
gelse af persondatalovens regler. Persondatalovens regler
finder i øvrigt anvendelse, herunder eksempelvis regler om
behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den for-
bindelse også til betragtning 27 i præamblen til direktiv
2013/50/EU, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet. Der henvises i øvrigt til af-
snit 2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at Finanstilsynet i henhold
til det foreslåede stk. 1 skal offentliggøre oplysninger om
beslutninger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse
med overtrædelse af de oplistede bestemmelser.
Det fremgår således af det foreslåede stk. 2, nr. 1, at of-
fentliggørelse efter stk. 1 for det første skal ske i sager om
overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter efter § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i
medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov om værdipapirhandel
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder
undlader at offentliggøre en års- eller halvårsrapport inden
for de tidsfrister på henholdsvis 4 måneder og 3 måneder,
der gælder for offentliggørelse af disse rapporter efter § 27,
stk. 7.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal der endvidere ske of-
fentliggørelse ved overtrædelse af reglerne om offentliggø-
relse, registrering og opbevaring af oplysninger efter § 27 a,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., og regler herom
udstedt i medfør af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v.
samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdi-
rektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder ikke
offentliggør oplysninger på en måde, som sikrer, at de i vi-
dest muligt omfang når ud til offentligheden i hele Den
Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område. Et andet eksempel kan være,
at en udsteder undlader at indsende offentliggjorte oplysnin-
ger til Finanstilsynet.
Videre foreslås det i stk. 2, nr. 3, at der skal ske offentlig-
gørelse i sager om overtrædelse af reglerne om meddelelse
af større besiddelser af aktier, rettigheder til at erhverve, af-
hænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., og af reg-
ler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om
værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i medfør af
gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis
en storaktionær undlader at give meddelelse om aktiebesid-
delser eller giver for sen eller mangelfuld meddelelse om
besiddelser af aktier m.v. til en udsteder.
Endelig foreslås det i stk. 2, nr. 4, at der skal ske offentlig-
gørelse af sager om overtrædelse af reglerne om udstederes
oplysningsforpligtelser, hjemland og ligebehandling af og
kommunikation med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter
udstedt i medfør af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. og
forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder af aktier
undlader at offentliggøre det samlede antal stemmerettighe-
der og den samlede kapital i selskabet ved udgangen af en
81
måned, i hvilken der er sket en stigning eller et fald som føl-
ge af en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.
Finanstilsynet skal dermed på sin hjemmeside offentliggø-
re samtlige påtaler, påbud, administrative bødeforelæg,
tvangsbøder og afgørelser om suspension af stemmerettighe-
der vedrørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse
af de ovenfor nævnte regler samt politianmeldelser af en ju-
ridisk persons overtrædelse af de ovenfor nævnte regler.
Det vil være oplysninger om sanktioner og foranstaltnin-
ger for overtrædelse af forordninger udstedt i medfør af arti-
kel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 6, artikel 9, stk.
6b og 7, artikel 12, stk. 8 og 9, artikel 13, stk. 1a, 2, 3 og 4,
artikel 14, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 18, stk. 5, artikel
19, stk. 4, artikel 21, stk. 4, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk.
4 og 5, og artikel 23, stk. 7, i gennemsigtighedsdirektivet,
som vil skulle offentliggøres. For en gennemgang af de ar-
tikler, der giver hjemmel til at udstede forordninger, henvi-
ses til bemærkningerne til forslaget til ændringen af § 88 a i
lov om værdipapirhandel m.v. Der er på nuværende tids-
punkt endnu ikke udstedt forordninger i medfør af de nævn-
te bestemmelser. ESMA har i medfør af artikel 9, stk. 6b, ar-
tikel 13, stk. 1a, litra a og b, og artikel 13, stk. 4, i gennem-
sigtighedsdirektivet udarbejdet udkast til forordning om vis-
se reguleringsmæssige tekniske standarder om større aktie-
besiddelser. Udkastet indgår i ESMA dokument 2014/1187
Final Report on draft Regulatory Technical Standards on
major shareholdings and an indicative list of finansiel instru-
ments subject to notification reguirements under the revised
Transparency Directive af 29. september 2014, som er sendt
til EU-Kommissionen.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at offentliggørelse efter
stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis of-
fentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholds-
mæssig stor skade for virksomheden eller den fysiske per-
son, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø-
relse, eller offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.
Dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offent-
liggørelse vedrørende en fysisk person, hvis de samfunds-
mæssige hensyn til offentliggørelse med navns nævnelse må
vurderes ikke at være proportionale i forhold til hensynet til
personen.
Det forhold at offentliggørelse af en virksomheds navn vil
kunne medføre fald i kursen på en virksomheds aktier, tab af
kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et er-
statningskrav mod virksomheden eller den fysiske person,
vil ikke i sig selv være nok til, at offentliggørelse skal ske i
anonymiseret form. Undtagelsen finder således kun anven-
delse på de tilfælde, hvor virksomhedens fortsatte drift vil
blive truet, eller meget væsentlige interesser krænkes. End-
videre må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret
form, hvis offentliggørelse vil kunne skade en efterfølgende
strafferetlig efterforskning. Ved tvivl vil spørgsmålet om of-
fentliggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed.
Udskydes offentliggørelsen vil udskydelsen vare, til der ikke
længere er hensyn, der kan begrunde udskydelsen. Derud-
over må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret
form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en trussel
mod den finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmel-
sen skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men of-
fentliggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der
ikke kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørel-
sen ikke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er
for eksempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete for-
hold i sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identifice-
re den virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet
imod, uanset at denne ikke er nævnt ved navn.
Stk. 3 gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gennem-
sigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet
ved direktiv 2013/50/EU.
Det foreslåede stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørel-
se omfattet af bestemmelsen, dvs. et påbud, en påtale eller
suspension af stemmerettigheder for overtrædelse af de i stk.
2 nævnte forhold, samt tvangsbøder indbringes for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i lov om værdi-
papirhandel m.v., skal dette fremgå af offentliggørelsen. Stk.
4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved di-
rektiv 2013/50/EU.
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal status og det efter-
følgende resultat ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside hurtigst muligt. Status kan f.eks. være, at parten
efterfølgende trækker sin klage tilbage, eller at sagen afvi-
ses, hvorimod status quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om vær-
dipapirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i
sager, der har været overgivet til politimæssig efterforsk-
ning, samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget
skal Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efter-
følgende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale, en afgø-
relse om suspension af stemmerettigheder eller en tvangsbø-
de for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold indbringes
for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Af det foreslåede stk. 4, 3. pkt., følger, at Finanstilsynet
skal offentliggøre udfaldet af en straffesag, når der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde. Det bety-
der, at Finanstilsynet skal offentliggøre dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside. Af
forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt.
Det foreslåede stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentliggørelse
i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at den fy-
siske eller juridiske person er underrettet om sanktionen el-
ler foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå af Fi-
82
nanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. For at iagttage § 5, stk. 5, i
persondataloven, foreslås det i stk. 5, 2. pkt., at offentlig-
gjorte oplysninger, som vedrører fysiske personer, kun skal
fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysnin-
gerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssi-
ge hensyn bag offentliggørelsen. Vurderingen skal foretages
ud fra, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen
er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af med-
lemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner for overtræ-
delse af vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet,
herunder øge de nationale sanktioners og foranstaltningers
effektivitet og præventive virkning.
Til nr. 38 (§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Finanstilsynet fik ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 hjemmel
til at indhente og videreformidle oplysninger til tilsynsmyn-
digheder i EU/EØS-lande, som de nævnte myndigheder hav-
de behov for. Lov nr. 133 af 24. februar 2009 nyaffattede §
84 a, stk. 6, og foretog i den forbindelse ændringer i numre-
ne i stk. 6, hvorfor loven tillige ændrede i henvisningerne i §
87, stk. 6, til § 84 a, stk. 6. Efterfølgende er der imidlertid
foretaget flere ændringer i § 84 a, stk. 6, uden at der er sket
konsekvensrettelse af § 87, stk. 6. Med den foreslåede æn-
dring foretages de nødvendige konsekvensrettelser. Ændrin-
gen giver bl.a. hjemmel til, at Finanstilsynet indhenter op-
lysninger til brug for en udenlandsk myndigheds undersø-
gelser af en potentiel overtrædelse af storaktionærreglerne i
en udenlandsk virksomhed. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til ændringerne af § 87, stk. 6, i lov nr. 491 af
9. juni 2014 (lovforslag nr. L 214 af 31. marts 2004) og lov
nr. 133 af 24. februar 2009 (lovforslag nr. L 91 af 12. de-
cember 2008).
Til nr. 39 (§ 88, stk. 1,1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet
eller Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne i henhold
til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter spe-
cifikt nævnte forordninger indbringes for Erhvervsankenæv-
net.
I gennemsigtighedsdirektivet er der en række bemyndigel-
ser, hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede
retsakter og reguleringsmæssige tekniske. Det forventes, at
langt hovedparten af disse retsakter og tekniske standarder
(niveau 2-regulering) ligeledes vil udgøre forordninger, som
vil være direkte gældende i medlemslandene, og som derfor
ikke skal implementeres i dansk lovgivning.
I henhold til den foreslåede ændring af § 88, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om værdipapirhandel m.v. påser Finanstilsynet virk-
somhedernes overholdelse af gennemsigtighedsdirektivet, jf.
også bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 83,
stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Idet Finanstilsynet
skal påse overholdelsen, kan Finanstilsynet ligeledes træffe
afgørelser i forhold til virksomhedernes manglende efterle-
velse af bestemmelserne. I den forbindelse foreslås det i stk.
1 at udvide, hvilke afgørelser der kan indbringes for Er-
hvervsankenævnet, således at også afgørelser truffet i med-
før af forordninger og regler udstedt i medfør af gennemsig-
tighedsdirektivet kan indbringes.
Til nr. 40 (§ 88 a i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås ændret for at tilvejebringe det for-
nødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren
til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser
til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regu-
lering), som EU-Kommissionen måtte vedtage efter proce-
duren i artikel 27-27 b i gennemsigtighedsdirektivet og efter
proceduren i artikel 10-15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), herefter be-
nævnt ESMA-forordningen, hvilket følger af de bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, som indeholder bemyndi-
gelser til EU-Kommissionen til udstedelse af retsakter på
området. Bestemmelserne fremgår nedenfor.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af EU-Kommissionens
niveau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at
foretage implementering eller supplerende regulering vedrø-
rende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-
ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supple-
rende regulering hurtigere og mere smidigt end gennem ved-
tagelse af lovforslag. Da indholdet af niveau 2-reguleringen
fra EU-Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets udar-
bejdelse er ukendt, er det ikke muligt at redegøre nærmere
for, hvordan disse bemyndigelser vil blive udnyttet.
Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den fore-
slåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik
på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller
hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supple-
rer de bestemmelser, som EU-Kommissionen har vedtaget
som niveau 2-regulering.
Nedenfor angives de bestemmelser i gennemsigtighedsdi-
rektivet, som indeholder bemyndigelser til EU-Kommissio-
nen til udstedelse af retsakter på området. Heraf ses det tilli-
ge, når det følger af gennemsigtighedsdirektivet, at ESMA
skal udarbejde udkast til retsakterne.
Det fremgår af artikel 2, stk. 3, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrø-
rende definitionerne, som fremgår af artikel 2, stk. 1, og at
EU-Kommissionen navnlig skal:
83
a) fastlægge de procedurer, hvorefter en udsteder kan
træffe sit valg med hensyn til hjemland, jf. stk. 1, litra i,
nr. ii
b) i givet fald med henblik på valget af hjemland som om-
handlet i stk. 1, litra i, nr. ii, tilpasse den treårige perio-
de efter udstederens resultater under hensyntagen til
eventuelle nye fællesskabsretlige krav i forbindelse
med optagelse til handel på et reguleret marked, og
c) med henblik på stk. 1, litra l, fastlægge en vejledende
liste over, hvilke midler der ikke skal betragtes som
formidling ad elektronisk vej, under hensyntagen til bi-
lag V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsproced-
ure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk. 2.
Videre fremgår det, at de foranstaltninger, der henvises til
i litra a og b, fastsættes ved hjælp af delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med
forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 4, stk. 7, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for at specificere det elektroniske rapporte-
ringsformat med behørig henvisning til nuværende og frem-
tidige teknologiske muligheder. Inden vedtagelsen af udka-
stene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ES-
MA en passende vurdering af mulige elektroniske rapporte-
ringsformater og gennemfører passende afprøvninger i mar-
ken. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for EU-Kommissionen senest den 31.
december 2016. EU-Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder efter
proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 5, stk. 6, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrø-
rende definitionerne i artikel 5, stk. 1, og at EU-Kommissio-
nen navnlig skal:
a) fastsætte, under hvilke tekniske omstændigheder en of-
fentliggjort halvårsrapport, herunder revisors review,
skal forblive offentligt tilgængelig
b) præcisere karakteren af revisors review
c) fastsætte minimumsindholdet i balancen og resultatop-
gørelsen i sammendrag samt de forklarende noter her-
til, hvis de ikke er udarbejdet i overensstemmelse med
de internationale regnskabsstandarder, vedtaget efter
proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002.
Det fremgår videre, at de foranstaltninger, der henvises til
i litra a, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk.
2. De foranstaltninger, der henvises til i litra b og c, fastsæt-
tes ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betin-
gelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissionen kan i givet
fald også justere den i stk. 1 nævnte femårsperiode ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i
artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 9, stk. 6b, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere den meto-
de, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal an-
vendes til at beregne 5 pct.-tærsklen i stk. 5 og 6, også når
der er tale om en koncern. ESMA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for EU-Kommissio-
nen senest den 27. november 2014. EU-Kommissionen til-
lægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 9, stk. 7, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen fastsætter den maksimale længde
af den i artikel 9, stk. 4, omhandlede korte afviklingscyklus
samt passende kontrolmekanismer, der forvaltes af hjemlan-
dets kompetente myndighed, ved hjælp af delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og
med forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 12, stk. 8, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger med
henblik på at:
b) fastsætte en »handelsdagskalender« for samtlige med-
lemslande
c) fastsætte, i hvilke tilfælde aktionæren eller den fysiske
person eller juridiske enhed som omhandlet i artikel 10
eller begge parter skal foretage den nødvendige anmel-
delse til udstederen
d) præcisere, under hvilke omstændigheder aktionæren el-
ler den fysiske person eller juridiske enhed som om-
handlet i artikel 10 burde have været bekendt med er-
hvervelsen eller afhændelsen
e) klarlægge, hvilke betingelser for uafhængighed admini-
strationsselskaber og deres moderselskaber eller inve-
steringsselskaber og deres moderselskaber skal opfylde
for at kunne drage fordel af undtagelserne i stk. 4 og 5.
Det fremgår af artikel 12, stk. 9, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder med henblik på at fastlægge stan-
dardformularer, -modeller og -procedurer til brug ved an-
meldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. artikel
12, stk. 1, eller ved indgivelse af oplysninger i henhold til
artikel 19, stk. 3. EU-Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage de i første afsnit nævnte gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i for-
ordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdi-
rektivet, at antallet af stemmerettigheder beregnes på grund-
lag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund
for det finansielle instrument, men hvis det finansielle in-
strument udelukkende giver mulighed for kontant afregning,
beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret
grundlag ved at multiplicere det nominelle antal underlig-
gende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå
sammenlægger og anmelder indehaveren alle finansielle in-
strumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lan-
ge positioner tages i betragtning ved beregningen af stem-
84
merettigheder. Lange positioner må ikke nettes med korte
positioner, der har samme underliggende udsteder.
Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere den metode, der skal anvendes til beregning af de
omhandlede antal stemmerettigheder, når der er tale om fi-
nansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier
eller et indeks, og metoderne til bestemmelse af delta med
henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende fi-
nansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for
kontant afregning, som krævet i første afsnit. ESMA fore-
lægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der for EU-Kommissionen senest den 27. november 2014.
EU-Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i ar-
tikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 2, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp
af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel
27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages,
anmeldelsesperioden, og hvem der skal modtage anmeldel-
sen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 3, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelses-
mæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
standardformularer, -modeller og -procedurer til brug ved
anmeldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. arti-
kel 13, stk. 1, eller ved indgivelse af oplysninger i henhold
til artikel 19, stk. 3. EU-Kommissionen tillægges beføjelser
til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelses-
mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel
15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at undtagelserne i artikel 9, stk. 4-6, og i artikel 12,
stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse på anmeldelseskrave-
ne i artikel 13. Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder
udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med hen-
blik på at præcisere, i hvilke tilfælde de i første afsnit om-
handlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instru-
menter, som besiddes af en fysisk person eller en juridisk
enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer kun-
deanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag
end ejerskab, eller afdækker positioner, der er resultatet af
sådanne handler. ESMA forelægger disse udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder for EU-Kommissionen se-
nest den 27. november 2014. EU-Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 14, stk. 2, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og præcisere de i
artikel 14, stk. 1, fastsatte krav vedtager foranstaltninger ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 17, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen in-
den for informations- og kommunikationsteknologi og præ-
cisere de i artikel 17, stk. 1, 2 og 3, fastsatte krav vedtager
foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissio-
nen præciserer navnlig, gennem hvilke typer pengeinstitutter
aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder, som om-
handlet i stk. 2, litra c.
Det fremgår af artikel 18, stk. 5, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen in-
den for informations- og kommunikationsteknologi og præ-
cisere de i artikel 18, stk. 1-4, fastsatte krav vedtager foran-
staltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstem-
melse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betin-
gelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissionen præciserer
navnlig, gennem hvilke typer pengeinstitutter gældsbevisin-
dehavere kan udøve deres finansielle rettigheder, som om-
handlet i stk. 2, litra c.
Det fremgår af artikel 19, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at præcisere de i artikel 19,
stk. 1, 2 og 3 fastsatte krav vedtager foranstaltninger ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b. EU-Kommissionen præciserer navnlig, efter
hvilken procedure en udsteder, en aktionær eller en indeha-
ver af andre finansielle instrumenter eller en person eller en-
hed som omhandlet i artikel 10 skal indgive oplysninger til
den kompetente myndighed i hjemlandet i henhold til hen-
holdsvis stk. 1 eller 3, med henblik på at gøre det muligt at
indgive oplysninger i elektronisk form i hjemlandet.
Det fremgår af artikel 21, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp
af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel
27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastsætte minimumsstandarder for udbredelse af regulerede
oplysninger, minimumsstandarder for den centrale opbeva-
ringsmekanisme og regler for at sikre interoperabilitet mel-
lem de informations- og kommunikationsteknologier, som
de nævnte mekanismer anvender, og for adgang til de deri
omhandlede regulerede oplysninger på EU-plan. EU-Kom-
missionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over
medier til udbredelse af oplysninger til offentligheden.
Det fremgår af artikel 22, stk. 1, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at udforme og præcisere
følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede
oplysninger på EU-plan: de tekniske krav vedrørende den
kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, om-
handlede mekanismer anvender, de tekniske krav til driften
af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede op-
85
lysninger på EU-plan, de tekniske krav vedrørende de i arti-
kel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en
entydig identifikator for hver udsteder, det fælles format for
de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af
regulerede oplysninger og den fælles klassificering af regu-
lerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer og den fælles liste over forskellige former for
regulerede oplysninger. Det fremgår videre af artikel 22, stk.
2, at ESMA ved udarbejdelsen af udkastene til regulerings-
mæssige tekniske standarder skal tage hensyn til de tekniske
krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der
er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/17/EU af 13. juni 2012. ESMA forelægger disse ud-
kast til reguleringsmæssige tekniske standarder for EU-
Kommissionen senest den 27. november 2015. EU-Kom-
missionen tillægges beføjelser til at vedtage regulerings-
mæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14
i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 23, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen efter proceduren i artikel 27, stk.
2, vedtager gennemførelsesforanstaltninger:
i) hvorved der etableres en mekanisme, der sikrer ækvi-
valens mellem oplysninger, der kræves i henhold til
dette direktiv, herunder årsregnskaber og oplysninger,
der kræves i henhold til et tredjelands love eller admi-
nistrative bestemmelser
ii) som fastslår, at det tredjeland, hvor udsteder er regi-
streret, som følge af sine nationale love og administra-
tive bestemmelser eller praksis eller procedurer base-
ret på de internationale standarder som er opstillet af
internationale organisationer, sikrer ækvivalens med
oplysningskravene i dette direktiv.
Det fremgår videre, at med henblik på første afsnit, nr. ii,
vedtager EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med
forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b foranstaltnin-
ger vedrørende vurdering af standarder, som er relevante for
udstedere i mere end et land. EU-Kommissionen træffer ef-
ter proceduren i artikel 27, stk. 2, de nødvendige afgørelser
om ækvivalens med de regnskabsstandarder, som benyttes
af tredjelandsudstedere på de i artikel 30, stk. 3, fastsatte be-
tingelser. Fastslår EU-Kommissionen, at regnskabsstandar-
derne i et tredjeland ikke er ækvivalente, kan den give den
pågældende udsteder tilladelse til fortsat at benytte disse
regnskabsstandarder i en passende overgangsperiode. Med
henblik på tredje afsnit vedtager EU-Kommissionen også
ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingel-
serne i artikel 27a og 27b foranstaltninger med henblik på at
fastsætte generelle ækvivalenskriterier for regnskabsstandar-
der, som er relevante for udstedere i mere end et land.
Det fremgår af artikel 23, stk. 5, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at for at præcisere de i artikel 23, stk. 2, fastsatte krav
kan EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 27a og 27b vedtage foranstalt-
ninger, som definerer, hvilken type oplysninger offentlig-
gjort i et tredjeland der har betydning for offentligheden i
Den Europæiske Union.
Det fremgår af artikel 23, stk. 7, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet
anvendelse af artikel 23, stk. 6, efter proceduren i artikel 27,
stk. 2, vedtager gennemførelsesforanstaltninger, som fast-
slår, at et tredjeland som følge af sine nationale love eller
administrative bestemmelser har sikret ækvivalens med uaf-
hængighedskravene i dette direktiv og gennemførelsesforan-
staltningerne hertil. EU-Kommissionen vedtager også ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b foranstaltninger med henblik på at fastsætte
generelle ækvivalenskriterier, for så vidt angår første afsnit.
Til nr. 41 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. foretages en nyaffattelse af bestemmelsen. Dette
sker af lovtekniske grunde, da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 42, jf. § 12, stk. 1.
Ved denne ændring ophæves henvisningen til §§ 45 og 46
i lov om værdipapirhandel m.v., som konsekvens af, at §§
45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ophævet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Herudover videreføres bemærk-
ningerne til § 93, stk. 1, i sin helhed, som disse fremgår af
lov nr. 1072 af 20. december 1995 (lovforslag nr. L 250 af
1994/1995) med senere ændringer, som disse bl.a. fremgår
af lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr. 108 af 7. fe-
bruar 2007.
Til nr. 42 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., foretages en nyaffat-
telse af bestemmelsen. Dette sker af lovtekniske grunde, da
ændringerne i bestemmelsen har forskellige ikrafttrædelses-
tidspunkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, jf. § 12, stk. 4.
Denne ændring er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, og §
28 ophæves, jf. hhv. lovforslagets § 1, nr. 7 og nr. 13, og at
§ 29 affattes på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., gennemføres tillige
gennemsigtighedsdirektivets artikel 28, jf. nærmere neden-
for.
§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. fast-
sætter, hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser der
straffes med bøde. Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er be-
gået en overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt
i bestemmelsen.
Det følger af § 93, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår af §
27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk
person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er be-
gået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den
86
juridiske person knyttede personer eller den juridiske person
som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer, har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Overtrædelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. kan
være manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse eller
offentliggørelse af flagningsmeddelelse. Strafsubjekterne for
overtrædelse af § 29, stk. 1-6, er de fysiske eller juridiske
personer, der er forpligtet til at give meddelelse efter flag-
ningsreglerne.
Formålet med at strafbelægge overtrædelse af § 29 i lov
om værdipapirer m.v. er at sikre en effektiv håndhævelse af
flagningsreglerne. Artikel 28 i gennemsigtighedsdirektivet,
der angår administrative foranstaltninger og sanktioner,
foreslås gennemført ved anvendelse af strafferetlige sanktio-
ner. Sanktionsniveauet for administrative sanktioner angivet
i gennemsigtighedsdirektivet er derfor ikke bindende.
Herudover videreføres bemærkningerne til § 93, stk. 1, i
sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 1072 af 20. decem-
ber 1995 (lovforslag nr. L 250 af 1994/1995) med senere
ændringer, som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. de-
cember 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.
Til § 2
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af fodnoten til lov om finan-
siel virksomhed indsættes en henvisning til, at der med den-
ne lov foretages en gennemførelse af dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende
2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet). Med lovfor-
slaget foreslås således ændringer for, at gennemføre direkti-
vets krav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som
nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 29, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ved den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om
finansiel virksomhed ophæves kravet om varig anbringelse
af midlerne i forhold til forsikringsselskabernes opførelse,
eje og drift af fast ejendom. Ændringen giver forsikringssel-
skaberne mulighed for i højere grad at deltage i opførelsen,
ejerskabet og driften af faste ejendomme.
Endvidere får forsikringsselskaberne mulighed for at op-
føre, eje og drive infrastruktur. Infrastruktur omfattende tek-
niske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som
opførelse, ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nød-
vendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg
kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tun-
neller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbin-
delser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der
ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.
Forsikringsselskaberne skal i deres investeringer i såvel
fast ejendom som infrastruktur være opmærksomme på, at
de overholder de generelle investeringsregler i §§ 158-168 i
lov om finansiel virksomhed. Reglerne fastsætter både kvan-
titative og kvalitative begrænsninger.
De kvalitative begrænsninger gælder for samtlige investe-
ringer i forsikringsselskaber, dvs. for investeringer, der
modsvares af egenkapitalen, investeringer, hvor forsikrings-
selskabet bærer investeringsrisikoen og investeringer, hvor
forsikringstageren selv bærer investeringsrisikoen. Det
fremgår af de generelle investeringsregler, at midlerne skal
investeres på en hensigtsmæssig og på en for forsikringsta-
gerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed
for, at selskaberne kan opfylde deres forpligtelser.
Når et forsikringsselskab bærer investeringsrisikoen, er
selskabet underlagt nogle kvantitative begrænsninger i for-
hold til de investeringsaktiver, der dækker de forsikrings-
mæssige hensættelser. Investeringer i infrastruktur via en
unoteret kapitalandel vil eksempelvis være omfattet af §
162, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed. Aktiver,
der udgør en risiko på en enkelt virksomhed omfattet af den-
ne bestemmelse, må samlet højst udgøre 2 procent af de for-
sikringsmæssige hensættelser.
Det forventes, at der fra den 1. januar 2016 vil blive ind-
ført nye regler på forsikringsområdet som følge af gennem-
førelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), herefter benævnt solvens II-direktivet. Med solvens II-
direktivet ændres investeringsreglerne væsentligt. Placer-
ings- og spredningsreglerne udgår og i stedet indføres risi-
kobaserede solvenskapitalkrav og prudent person-princip-
pet, der er et overordnet princip for forsikringsselskabernes
forvaltning af aktiver, hvorefter disse selskaber skal investe-
re deres aktiver således, at forsikringstagerens og de begun-
stigedes interesser varetages bedst muligt.
Til nr. 3 (§ 43, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den eksisterende bestemmelse i § 43, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indeholder hjemmel til at udstede regler
om god skik for finansielle virksomheder, herunder adgang
til en indlånskonto. Bestemmelsen indeholder imidlertid ik-
87
ke hjemmel til at fastsætte regler om størrelsen af et eventu-
elt gebyr for en sådan konto.
Med forslaget til § 43, stk. 2, 2. pkt., indføres en hjemmel
for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om
indholdet af en almindelig indlånskonto, herunder om stør-
relsen af et eventuelt årligt gebyr, der må opkræves som be-
taling for kontoen.
Reglerne om en basal indlånskonto vil blive gennemført
ved en ændring af den nugældende bekendtgørelse nr. 928
af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder.
Indlånskontoen skal som minimum give adgang til kredit-
transaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v., et
debetkort med saldokontrol eller et hævekort, mulighed for
at indsætte og hæve kontanter samt at kontoen skal kunne
anvendes som NEM-konto.
De pengeinstitutter, der har en aftale om udstedelse af de-
betkort med saldokontrol, skal tilbyde kunden et sådant kort.
De få institutter, der ikke i dag har en sådan aftale, skal til-
byde et hævekort, med henblik på at lette adgangen til kon-
tanter.
Det er ikke hensigten at ændre i det enkelte pengeinstituts
forretningsmodel, hvorfor pengeinstitutter uden kassefunkti-
on ikke skal etablere en sådan. Tilsvarende gælder for pen-
geinstitutter, der ikke tilbyder indlånskonti eller kun tilbyder
en opsparingskonto. Såfremt f.eks. indsættelse af penge på
kontoen derimod skal ske ved henvendelse ved kassen, kan
pengeinstituttet begrænse disse henvendelser til en ekspedi-
tion pr. uge.
Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at denne konto en-
ten skal være gebyrfri eller højest må koste 180 kr. om året
svarende til 15 kr. om måneden. Beløbet reguleres med net-
toprisindekset pr. 10. januar. Første regulering af gebyret
gennemføres den 1. februar 2016. Finanstilsynet offentlig-
gør årligt gebyrets størrelse efter reguleringen efter netto-
prisindekset.
For at holde omkostningerne på et rimeligt niveau skal det
være muligt at tilbyde denne konto uden, at kunden skal ha-
ve personlig betjening. Såfremt pengeinstituttet selv vælger
at tilknytte flere funktioner til denne konto, kan instituttet
ikke opkræve et gebyr for disse ekstra funktioner ud over de
180 kr.
Pengeinstituttet kan dog tilbyde forbrugeren at tilkøbe
yderligere funktioner eller serviceydelser til kontoen mod
gebyrbetaling, f.eks. et ekstra kort eller kontoudtog, men
forbrugeren skal altid have mulighed for at vælge en konto,
der kun indeholder de tre ovennævnte funktioner til maksi-
malt 180 kr. om året.
Til nr. 4 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændringen af § 43, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed gennemføres artikel 9 i boligkreditdirekti-
vet. Med ændringen gives der hjemmel til, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
kompetencer den enkelte ansatte i et penge- og realkreditin-
stitut skal besidde, når denne præsenterer, tilbyder, rådgiver
om og administrerer boligkreditaftaler.
I dag har erhvervs- og vækstministeren efter den gældende
§ 43, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte regler om kompe-
tencekrav for finansielle rådgivere. § 43, stk. 4, blev indsat
ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskelli-
ge andre love. Af bemærkningerne til lov nr. 1556 af 21. de-
cember 2010 (lovforslag nr. L 49 af 9. november 2010)
fremgår, at bestemmelsens formål var at sikre, at der kunne
udstedes en bekendtgørelse om kompetencekrav til rådgive-
re, der yder rådgivning om finansielle ydelser. Det fremgår
videre, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at stille krav
om, at de omfattede virksomheder er forpligtede til at sikre,
at deres medarbejdere har kompetence til at yde forsvarlig
rådgivning om finansielle ydelser. Bekendtgørelse nr. 346 af
15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder
rådgivning om visse investeringsprodukter er udstedt i med-
før af den gældende § 43, stk. 4.
Det bemærkes, at begrebet finansielle rådgivere i lov om
finansiel virksomhed ikke er identisk med begrebet i lov om
finansielle rådgivere, hvor Finanstilsynet i dag har bemyndi-
gelsen til at udstede regler om kompetencekrav. I sidstnævn-
te lov defineres finansielle rådgivere som en virksomhed,
der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibe-
skæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til for-
brugere.
For at sikre, at kompetencekravene fremover koordineres
af én myndighed, ændres bemyndigelsen til at fastsætte reg-
ler om kompetencekrav for boligkreditgivere og boligkredit-
formidlere i forbindelse med gennemførelsen af boligkredit-
direktivet, så den tillægges erhvervs- og vækstministeren i
såvel lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskredit-
selskaber og lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere.
Bestemmelsen gennemfører artikel 9 i boligkreditdirekti-
vet. Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om kompetencekrav udvides således
til også at gælde for ansatte i penge- eller realkreditinstitut
som præsenterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer bo-
ligkreditaftaler, som defineret i artikel 4, nr. 11, i boligkre-
ditdirektivet.
Med ansatte menes der i den henseende, i overensstem-
melse med boligkreditdirektivets definition af personale i ar-
tikel 4, nr. 11:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
88
Minimumskravene for de personer, der i boligkreditdirek-
tivet benævnes kreditgivere og kreditformidlere, vil blive
fastsat i overensstemmelse med det i boligkreditdirektivets
bilag III, som det nærmere er beskrevet under de almindeli-
ge bemærkninger i afsnit 2.8.1.1.3.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 43, stk. 4, vil forsat kun-
ne anvendes til at fastsætte kompetencekrav for ansatte i fi-
nansielle virksomheder, der yder investeringsrådgivning.
Til nr. 5 (§ 77 f i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede § 77 f, stk. 1, stilles der krav om, at
penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønningen af
instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forpligtelser
efter § 43 i lov om finansiel virksomhed. Forslaget er en
gennemførelse af artikel 7 i boligkreditdirektivet.
De ansatte i penge- og realkreditinstitutter, der er omfattet
af den foreslåede § 77 f, er defineret i artikel 4 nr. 11, i bo-
ligkreditdirektivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der til
forbrugere deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder
eller bevilger kredit mod pant eller ved anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse i fast ejendom. Forbrugere skal forstås i
overensstemmelse med definition i § 2, nr. 5 i den gældende
lov om finansielle rådgivere, der med lovforslaget bliver §
2, nr. 7. En forbruger er efter denne definition en person, der
i forbindelse med rådgivning omfattet af lov om finansielle
rådgivere, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i institutterne, da de
ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov for
at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
Det følger allerede af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i
lov om finansiel virksomhed, at penge- og realkreditinstitut-
ter skal have en lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Med det fore-
slåede § 77 f, stk. 2, som er en implementering af artikel 7,
stk. 3, i boligkreditdirektivet, præciseres det, at lønpolitik-
ken skal sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskyn-
de til risikotagning, som overskrider penge- eller realkredit-
instituttets risikoprofil.
Formålet med artikel 7 i boligkreditdirektivet er at sikre,
at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og
professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder kredit,
herunder når der fortages kreditvurdering. Aflønningsstruk-
turen hos et penge- eller realkreditinstitut må som følge he-
raf således ikke kunne påvirke personalet til ikke at handle i
forbrugerens interesse.
Lønpolitikken skal endvidere sikre, at aflønningsstruktu-
ren er i overensstemmelse med det pågældende penge- eller
realkreditinstituts forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Med dette menes, at lønpolitikken
skal afspejle instituttets overvejelser i forhold til, hvordan
instituttet vil indrette sin virksomhed med henblik på opfyl-
delse af sine langsigtede målsætninger, herunder hvilke af-
lønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre elementer
virksomheden benytter. På denne måde fastslås det, at insti-
tutternes bestyrelse skal sikre en sammenhæng mellem af-
lønning af medarbejderne på den ene side og instituttets
langsigtede interesser på den anden.
Endelig følger det af det foreslåede § 77 f, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal lønpolitikken være med til at
sikre, at aflønning af ansatte hos et penge- eller realkreditin-
stitut ikke er betinget af antallet af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål. Bestemmel-
sen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og arti-
kel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er en sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i institut-
tets rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit mod
pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruktur, der
giver mulighed for at opnå variable løndele baseret på råd-
givning eller salg til forbrugere, kan således ikke være i
overensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik
for et penge- eller realkreditinstitut.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos det
enkelte penge- eller realkreditinstitut er afhængig af speci-
fikke salgsmål eller krav om imødekommelse af låneanmod-
ninger i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkre-
te salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte
ansatte indgår i.
Det vil dog være muligt at basere en mulighed for opnåel-
se af variabel løn på eksempelvis instituttets overskud. Dette
medfører, at det fortsat vil være muligt at have salgsmål, der
er baseret på ønsker og målsætninger til instituttets vækst og
muligheder for udvikling. Dette skal dog under alle omstæn-
digheder ske indenfor henholdsvis reglerne om interesse-
konflikt og om variabel løn.
For så vidt angår det foreslåede stk. 4, er der tale om et
forslag, der svarer til de gældende bestemmelser om afløn-
ning i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel virksomhed, som
ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold, der er omfattet
af kollektive overenskomster, dog således at stk. 1-7 finder
anvendelse på bonusordninger og andre aftaler om variabel
løn for overenskomstansatte, i det omfang sådanne ordnin-
ger ikke er fastsat i overenskomsten.
89
EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler i lov om
finansiel virksomhed er blevet til under forudsætning af en
respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige forhold.
Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens henstilling af
29. april 2009 om aflønning i den finansielle sektor, at hen-
stillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder, som
arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overens-
komstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, eksempelvis hvis et kreditinstitut vælger at give med-
arbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet i over-
enskomsten er forpligtet hertil.
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en bestemmelse sva-
rende til den gældende § 77 a, stk. 10, i lov om finansiel
virksomhed, således at den samme undtagelse for variable
løndele finder anvendelse på ansatte hos penge- og realkre-
ditinstitutter, der er omfattet af den foreslåede § 77 f. Det
foreslåede stk. 1 og 3 finder således ikke anvendelse på af-
lønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 6 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om
finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte nærme-
re regler om opgørelse af fondsmæglerselskabers og investe-
ringsforvaltningsselskabers faste omkostninger samt visse
moderselskabers og koncerners faste omkostninger.
Af bemærkningerne til den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), fremgår det,
at artikel 97, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets For-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, herefter benævnt
CRR, giver EU-Kommissionen hjemmel til, efter forelæg af
udkast fra EBA, at vedtage bindende tekniske standarder
med henblik på at præcisere kravet til de fondsmæglersel-
skaber, som er omfattet af artikel 97 i CRR, om at have et
kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger m.v. Ifølge artikel 97, stk. 4, i CRR vil
EU-Kommissionens bindende tekniske standarder omfatte
regler om betingelserne for den kompetente myndigheds til-
pasning af kravet om, at et selskab skal have et kapital-
grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger.
Det fremgår tillige af bemærkningerne til den gældende §
143, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet, for så vidt angår investe-
ringsforvaltningsselskaber, visse fondsmæglerselskaber og
de i § 143, stk. 1, nr. 5, nævnte moderselskaber og koncer-
ner, som ikke er omfattet af kravet i artikel 97, stk. 1, i CRR,
skal kunne fastsætte nærmere regler om opgørelsen af faste
omkostninger samt fastsætte supplerende regulering for de
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af artikel 97, stk. 1, i
CRR, i det omfang dette er nødvendigt og muligt i henhold
til EU-retten.
Det foreslås med ændringen af § 143, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed at udvide den eksisterende bemyn-
digelse således, at Finanstilsynet tillige bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at Finanstil-
synet kan tilpasse kravet om, at et fondsmæglerselskab eller
et investeringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrund-
lag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste om-
kostninger i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets
virksomhed.
Det fremgår af § 125, stk. 3, 2. pkt., og § 126 a, stk. 5, 2.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan til-
passe kravet om, at visse fondsmæglerselskaber, jf. § 125,
stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, samt investe-
ringsforvaltningsselskaber skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed
siden det foregående år. Af bemærkningerne til § 126 a, stk.
5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
fremgår det, at Finanstilsynet med hjemmel i § 143, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed vil fastsætte nærmere
regler for opgørelse af investeringsforvaltningsselskabers fa-
ste omkostninger svarende til de bindende tekniske standar-
der, som vil blive udstedt af EU-Kommissionen med hjem-
mel i artikel 97, stk. 4, CRR.
Investeringsforvaltningsselskaber og visse fondsmægler-
selskaber er ikke omfattet af artikel 97 i CRR. For investe-
ringsforvaltningsselskaberne skal artikel 97 i CRR dog finde
tilsvarende anvendelse, idet der i artikel 7, stk. 1, litra a, nr.
iii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af lov og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), herefter benævnt
UCITS-direktivet, henvises til artikel 21 i det ophævede di-
rektiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investe-
ringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, hvilket
skal forstås som en henvisning til artikel 97 i CRR, som er-
statter artikel 21 i direktiv 2006/49/EF. For de fondsmægler-
selskaber, der ikke er omfattet af artikel 97 i CRR, er der i §
125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsat nationale
regler, som svarer til dem, der gælder for de fondsmægler-
selskaber, der er direkte omfattet af CRR.
Med den foreslåede ændring af § 143, stk. 1, nr. 5, sikres
det, at Finanstilsynet har den fornødne hjemmel til også at
udstede regler om betingelserne for, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet om, at et fondsmæglerselskab eller et investe-
ringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed,
så kravet til kapitalgrundlagets størrelse afspejler selskabets
aktiviteter.
Finanstilsynet forventer at fastsætte bestemmelser, der
lægger sig op ad de bestemmelser, som EU-Kommissionen
fastsætter med hjemmel i artikel 97, stk. 4, i CRR, med de
90
tilpasninger der naturligt følger af de forskellige virksom-
hedstyper.
Til nr. 7 (§ 184, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af §
195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virk-
somhederne skal indsende deres godkendte årsrapport direk-
te til Erhvervsstyrelsen. Virksomhederne skal fortsat som
hidtil indsende den af bestyrelsen godkendte årsrapport til
Finanstilsynet efter § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås desuden for overskuelighedens skyld at ind-
sætte en henvisning til henholdsvis § 194, stk. 1, og § 195,
stk. 1, hvoraf pligten til at indsende årsrapporten fremgår, i
bestemmelsen.
Til nr. 8 (§ 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås i § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
at kravet om indsendelse af den af bestyrelsen godkendte
årsrapport i to eksemplarer udgår. Den nugældende regel er
udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev indsendt på
papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt digitalt,
hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke længere
er relevant. Kravet om indsendelse af den bestyrelsesgod-
kendte årsrapport til Finanstilsynet skal sikre, at Finanstilsy-
net modtager den af virksomhedernes ledelser udarbejdede
årsrapport samtidig med, at den bliver tilgængelig for ejerne
(aktionærerne) inden generalforsamlingen. Der er ingen
formkrav til denne indsendelse.
Til nr. 9 (§ 195, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
De gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om finansiel
virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder, de fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somhederne skal indsende deres årsrapport i tre eksemplarer
til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene
eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør
årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer præg
af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk blev
indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt
digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og vide-
resendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse
er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de
finansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til §
195, stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende de-
res endeligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervssty-
relsen med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrel-
sen samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede
stk. 1, 3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsy-
net til brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktie-
selskab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 er således, at den i § 194
omhandlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den
i § 195 omhandlede årsrapport er godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Det foreslås i § 195, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
at indsætte en undtagelse for investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra d, i lov om finansiel virksom-
hed, således at disse selskaber skal indsende deres halvårs-
rapport til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårs-
periodens afslutning. Årsagen, til at det foreslås at give disse
selskaber en kortere frist end de øvrige selskaber, jf. det
foreslåede § 195, stk. 1, skyldes, at der i artikel 68 i UCITS-
direktivet, er fastsat en frist på 2 måneder for indsendelse af
halvårsrapporter for investeringsforvaltningsselskaber. Fri-
sten for indsendelse af halvårsrapporter på 2 måneder er
uændret i forhold til de gældende regler for offentliggørelse
af halvårsrapporter, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 281
af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitut-
ter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Til nr. 10 (§ 195, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
91
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3, som bliver stk. 4, op-
hæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af
den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrel-
sen. Stk. 4, som bliver stk. 5, foreslås ophævet. Baggrunden
herfor er den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, hvorefter
årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Er-
hvervsstyrelsen, hvorfor den gældende bestemmelse i stk. 4
ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt, indtil videre i PDF-format.
Forslaget ligger i forlængelse af lov nr. 341 af 27. april
2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre
love, som indførte mulighed for, at Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, kan fastsætte
regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som efter
loven skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal indsendes
digitalt. Den foreslåede bestemmelse indfører således regler
for de finansielle virksomheder, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven med hensyn til
digital indsendelse af års- og halvårsrapporter. Den bemyn-
digelse, som foreslås til Finanstilsynet til at fastsætte nær-
mere regler om indsendelse, modtagelse og offentliggørelse
af års- og halvårsrapporter vil blive udnyttet efter forhand-
ling med Erhvervsstyrelsen om udformningen af reglerne.
Reglerne vil således blive udformet med udgangspunkt i og
ud fra erfaringerne med de regler, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, herunder even-
tuelt om mulighed for fritagelse fra pligten til digital indbe-
retning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 11 (§ 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en undtagelse fra kravet om indsendelse af års-
rapporterne i mere end et eksemplar, når indsendelsen sker
digitalt. De foreslåede ændringer af § 195, stk. 1, hvorefter
årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Er-
hvervsstyrelsen, som videresender til Finanstilsynet, medfø-
rer, at § 196, stk. 4, ikke længere er relevant, hvorfor be-
stemmelsen foreslås ophævet.
Til nr. 12 (§ 208, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen af bestemmelsen har til formål at bringe be-
stemmelsen i overensstemmelse med reglerne i CRR, hvor-
efter egentlig kernekapitals hovedstol i pengeinstitutter ale-
ne må reduceres eller indfries ved instituttets likvidation el-
ler diskretionært efter myndigheders forudgående tilladelse.
Det er bestyrelsen i sparekassen eller andelskassen, der på
baggrund af instituttets kapitalforhold samt forventninger til
det omdannede instituts kapitalforhold, beslutter, om der
skal tilbydes indløsning af garantkapital eller andelskapital i
forbindelse med omdannelsen.
Såfremt garanterne eller andelshaverne tilbydes kontant
indløsning, skal bestyrelsen sikre, at garanterne og andelsha-
verne kan træffe beslutning om kontant indløsning på et til-
strækkeligt oplyst grundlag, som udgangspunkt svarende til
oplysningsgrundlaget i et prospekt. Det foreslås i 2. pkt., at
kontant indløsning skal ske inden fusionsplanen underskri-
ves, således at kapitalforholdene i det omdannede institut ef-
ter en eventuel indløsning er kendt, når fusionsplanen under-
skrives.
Hvis garanterne eller andelshaverne vælger ikke at tage
imod tilbud om kontant indløsning, vil der i stedet ske om-
bytning til markedskurs af garantbeviser og andelsbeviser til
aktier i aktieselskabet, således at garanten eller andelshave-
ren bliver aktionær i det omdannede institut.
Hvis garanterne eller andelshaverne ønsker sig kontant
indløst i større omfang, end bestyrelsen finder forsvarligt af
hensyn til instituttets samlede kapitalforhold, skal bestyrel-
sen tilkendegive, hvordan indløsning vil blive fordelt imel-
lem garanter og andelshavere.
Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens gene-
ralforsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannel-
sen skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.
Finanstilsynet skal efter artikel 77 og 78 i CRR og artikel
27-32 i Kommissionens delegerede forordning nr.
241/2014/EU af 7. januar 2014 om udbygning af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapi-
talgrundlagskrav for institutter give tilladelse til en eventuel
indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse
med omdannelsen. En eventuel indløsning af garantkapital
eller andelskapital er efter det foreslåede 3. pkt. betinget af
omdannelsens gennemførelse. Baggrunden for dette er, at
der med gennemførslen af CRR er gennemført tiltag, der
skal sikre kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.
92
Til nr. 13 (§ 308, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af § 308, stk. 2, præciseres
det, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I skal overskride én eller flere af de grænseværdier
nævnt i § 308, stk. 2, nr. 1-3, i to på hinanden følgende år
for at blive identificeret som et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI). Det fremgår ikke klart af formuleringen af
bestemmelsen i dag, at de nævnte grænseværdier skal være
overskredet i to på hinanden følgende år. Der er ikke til-
tænkt indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 14 (§ 343 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere ændret til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1. Da der er en henvisning til lov om finan-
sielle rådgivere i § 343 d, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed, foreslås henvisningen ændret til lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere.
Til nr. 15 (§ 354, stk. 6, nr. 28, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat
af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354 i lov om finan-
siel virksomhed pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skær-
pede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i
medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle of-
fentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne
af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige
oplysninger.
§ 354 i lov om finansiel virksomhed indeholder ikke
hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige op-
lysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 354, stk. 6, nr. 28, i lov
om finansiel virksomhed at etablere en mulighed for Finans-
tilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til disse un-
dersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgel-
sesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i hen-
hold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for un-
dersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 16 (§ 354, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningen i stk. 9 fra nr. 28 til nr. 29.
Til nr. 17 (§ 354, stk. 11, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr. 36 til nr. 37,
og nr. 37 ændres til nr. 38.
Til nr. 18 (§ 354, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 12 fra nr. 29-32 til nr.
30-33.
Til nr. 19 (§ 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 13 fra nr. 29-32 til nr.
30-33, og nr. 38 ændres til nr. 39.
Til nr. 20 (§ 361, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel
virksomhed ophæves. Efter den nugældende bestemmelse
hjemles der mulighed for at opkræve en afgift for anmod-
ning om optagelse i et register for kvalificerede investorer,
jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. Med lovfor-
slagets § 1, nr. 5, ophæves reglerne om et register for kvali-
ficerede investorer i § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v., hvorfor der ikke længere skal kunne opkræves afgift
herfor. Der er således tale om en konsekvensændring som
følge af, at dele af § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves.
93
Til nr. 21 (§ 361, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed)
Den foreslåede nyaffattelse af § 361, stk. 1, nr. 23, som
med lovforslaget bliver nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed er en konsekvens af, at betegnelsen pantebrevsselskab
erstattes med betegnelsen ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig afgift
for virksomheder, der giver boligkredit som et ejendomskre-
ditselskab i henhold til lov om pantebrevsselskaber, som
foreslås ændret til lov om ejendomskreditselskaber ved dette
lovforslags § 5.
I dag opkræves der for et pantebrevselskab for en finansiel
rådgiver årligt 10.000 kr. i 2004-niveau. Henset til at beteg-
nelsen pantebrevsselskab dækker et mindre forretningsom-
råde end den med forslaget indførte betegnelse ejendoms-
kreditselskab, vil Finanstilsynet skulle føre tilsyn med et
bredere forretningsområde for de selskaber, som fremadret-
tet benævnes ejendomskreditselskaber. Dette medfører der-
for en højere afgift for ejendomskreditselskaber, end hvad
der i dag gælder for pantebrevselskaber.
Der foreslås på den baggrund en årlig afgift på 13.600 kr.
i 2004-niveau svarende til ca. 28.200 kr. årligt i 2014-ni-
veau.
Til nr. 22 (§ 361, stk. 1 nr. 35, i lov om finansiel virksom-
hed)
Med den foreslåede § 361, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel
virksomhed indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig af-
gift for virksomheder, der formidler boligkredit i henhold til
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovforslagets § 4.
Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau sva-
rende til ca. 15.500 kr. årligt i 2014-niveau. Det tilsvarende
beløb for en finansiel rådgiver er 12.000 kr. årligt i 2004-ni-
veau. Boligkreditformidlere vil imidlertid have et smallere
forretningsområde, hvilket bør medføre en lavere afgift, end
hvad der gælder for de finansielle rådgivere.
Til nr. 23 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af, at § 195, stk. 4, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr.
10.
Til nr. 24 (§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed er overgangsbestemmelser, der foreslås ophævet, da de
er forældede.
Det følger således af § 384 i lov om finansiel virksomhed,
at indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun anvendelse på
kundeforhold etableret efter den 1. januar 2002, eller hvis
kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed.
Det fremgår af § 385, at for kundeforhold etableret før den
1. januar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold
indtil den 1. januar 2006 videregives til koncernforbundne
finansielle virksomheder, medmindre kunden indgår nye af-
taler med den finansielle virksomhed eller kunden fremsæt-
ter indsigelse herimod. Det fremgår endelig af § 386, stk. 2,
at Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk senest
den 1. juli 2004 skal opfylde likviditetskravet i lovens § 152.
Til nr. 25 (§ 415, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev »engagementer
med« ændret til »eksponeringer mod«. I § 415 i lov om fi-
nansiel virksomhed står engagement med i ental. Det fore-
slås, at dette konsekvensrettes, så der rettelig kommer til at
stå eksponering mod i ental. Der er alene tale om en konse-
kvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om kreditaftaler)
I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning nr.
20 af 28. februar 2011 om notehenvisninger i love og admi-
nistrative forskrifter, der gennemfører EU-retsakter, m.v.,
foreslås fodnoten til lovens titel ændret, således at den tillige
indeholder en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkredit-
aftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.
Til nr. 2 (§ 7 a, stk. 2, nr. 16, i lov om kreditaftaler)
Efter den gældende § 7 a, stk. 2, nr. 16, skal oplysninger-
ne, der gives til forbrugeren forud for indgåelsen af en kre-
ditaftale, indeholde oplysning om retten til førtidig tilbage-
betaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgive-
rens ret til kompensation og om, hvordan denne kompensati-
on fastsættes i overensstemmelse med § 26.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter der
i kreditaftaleloven indsættes en ny § 26 a om ret til førtidig
tilbagebetaling af pantebreve i fast ejendom, foreslås det, at
der i § 7 a, stk. 2, nr. 16, efter »§ 26« indsættes: »eller § 26
a«.
Forslaget indebærer, at oplysningerne, der gives til forbru-
geren forud for indgåelsen af en kreditaftale på samme måde
som ved kreditaftaler, der er omfattet af § 26 i kreditaftale-
loven, skal indeholde oplysning om retten til førtidig tilba-
gebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgi-
verens ret til kompensation og om, hvordan denne kompen-
sation fastsættes i overensstemmelse med § 26 a. Oplysnin-
gerne gives ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS, jf. forsla-
get til § 7 a, stk. 10, og bilag 5 (§ 3, nr. 4 og 11).
Til nr. 3 (§ 7 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 a, stk. 4, 2. pkt., gennemfører artikel
14, stk. 10, i boligkreditdirektivet om oplysningspligtens
omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes
taletelefoni mellem kreditgiveren og forbrugeren. Taletele-
foni skal forstås i sammenhæng med den teknologiske ud-
vikling og dækker eksempelvis også anvendelse af internet-
baserede talekommunikationsformer, såsom IP-telefoni.
94
I overensstemmelse hermed foreslås det i bestemmelsen,
at beskrivelsen af karakter og væsentligste egenskaber for en
finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden ret-
tighed knyttet til fast ejendom, i stedet for de i § 7 a, stk. 4,
1. pkt., nævnte oplysninger, ved anvendelse af taletelefoni
mindst skal indeholde de oplysninger, der fremgår af del A,
afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i det foreslåede bilag 5
til loven.
Ved anvendelse af taletelefoni ved kreditaftaler, der sikres
ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom skal
beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og
vigtigste egenskaber således som minimum indeholde oplys-
ning om hovedtrækkene ved lånet, rentesats og andre om-
kostninger, betalingernes hyppighed og antal og ydelsens
størrelse, som nærmere angivet i del A, afsnit 3-6, i oplys-
ningsskemaet ESIS i det foreslåede bilag 5 til loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 7 a, stk. 10, til lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 a, stk. 10, indebærer, at kreditgiveren
ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, skal give oplysninger ved hjælp af
oplysningsskemaet ESIS i lovens bilag 5, jf. lovforslagets §
3, nr. 11.
Den foreslåede § 7 a, stk. 10, indebærer endvidere, at de
anførte oplysninger skal gives efter, at forbrugeren har afgi-
vet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansiel-
le situation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7
c.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14, stk. 1 og 2, i bolig-
kreditdirektivet, hvorefter de individuelle oplysninger, som
kreditgiver og i givet fald kreditformidler er forpligtet til at
give forbrugeren forud for aftaleindgåelsen, gives via ESIS,
jf. direktivets bilag II (forslaget til § 3, nr. 11). Oplysninger-
ne skal gives uden unødig forsinkelse efter, at forbrugeren i
overensstemmelse med direktivets artikel 20 har afgivet de
nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situa-
tion og sine præferencer, jf. artikel 14, stk. 1, litra a, og i
god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et
kredittilbud, jf. artikel 14, stk. 1, litra b.
Det følger af direktivets artikel 14, stk. 1, litra a, at oplys-
ningerne skal gives uden unødig forsinkelse efter, at forbru-
geren har afgivet de nødvendige oplysninger til brug for kre-
ditvurderingen. Formuleringen uden unødig forsinkelse er
ikke medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at kredit-
giveren eller i givet fald kreditformidleren giver de pågæl-
dende oplysninger til forbrugeren snarest muligt.
Bestemmelsen tilsigter ikke at hindre, at ESIS som hidtil
gives i forbindelse med lånetilbuddet, forudsat at lånetilbud-
det gives til forbrugeren snarest muligt, efter at denne har
afgivet de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med
§ 7 c.
Kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, omfatter kreditaftaler eller tilsagn
om kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en
anden sikkerhed i fast ejendom, eller som er sikret i form af
en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, jf. artikel 3, stk.
1, litra a, i boligkreditdirektivet. Begrebet fast ejendom i be-
stemmelsen omfatter grundstykker med tilhørende bestand-
dele, herunder ubebyggede grunde og grunde med tilhøren-
de bygninger. Ejerlejligheder og bygninger på lejet grund er
endvidere omfattet af begrebet. Den foreslåede bestemmelse
finder således anvendelse, uanset om den faste ejendom an-
vendes til beboelse eller ej.
Det er en betingelse, at kreditaftalen er sikret ved pant el-
ler anden rettighed knyttet til en fast ejendom. Der skal såle-
des være tale om en rettighed, der nyder tinglig beskyttelse,
og som kan gøres gældende i tilfælde af misligholdelse af
kreditaftalen.
Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er
således omfattet, hvis kreditten er sikret ved pant i form af
pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i
fast ejendom eller skadesløsbrev i fast ejendom. Tilsvarende
vil forbrugeres lån til andelsbolig med sikkerhed i andelen
være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde er knyttet til
den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.
Kreditaftaler, der ikke er sikret ved en rettighed knyttet til
fast ejendom, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.
Det vil gælde uanset, hvad formålet med kreditaftalen er for
forbrugeren.. Dette indebærer bl.a., at kreditaftalelovens bi-
lag 2 som hidtil skal anvendes i disse tilfælde. Det vurderes,
at medlemslandene har mulighed for at gennemføre direkti-
vet på den anførte måde.
Er en kreditaftale sikret både ved rettighed knyttet til fast
ejendom og på anden måde (f.eks. ved sikkerhed i en bil),
anvendes ESIS i det omfang, rettigheden knyttet til fast
ejendom må antages at være den primære sikkerhedsstillelse
i forhold til det aktuelle lån. I andre tilfælde anvendes kre-
ditaftalelovens bilag 2. Således må pant i bilen eksempelvis
antages at være den primære sikkerhedsstillelse ved et bil-
lån, uanset om forbrugeren samtidig har underpantsat et
ejerpantebrev i fast ejendom til banken »for alt nuværende
og fremtidigt mellemværende«, og ESIS ville ikke skulle
anvendes i en sådan situation.
I tilfælde, hvor der stilles flere former for sikkerhed, og
hvor sikkerheden knyttet til fast ejendom må antages at være
den primære sikkerhed, skal kreditgiver udover oplysningen
om sikkerheden knyttet til den faste ejendom i ESIS, give
forbrugeren oplysninger om den øvrige sikkerhed i et sær-
skilt dokument, der kan knyttes som bilag til ESIS. I tilfæl-
de, hvor sikkerheden knyttet til fast ejendom ikke må anta-
ges at være den primære sikkerhed, skal kreditgiver i stedet
oplyse om den primære sikkerhed såvel som sikkerheden i
den faste ejendom under pkt. 2 i formularen i kreditaftalelo-
vens bilag 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at be-
kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af
oplysningsskema efter § 7 a i kreditaftaleloven bortfalder
som konsekvens af ændringen af § 7 a, stk. 10, med virkning
fra den 21. marts 2016.
95
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11 (forslag
til bilag 5) og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5 (§ 7 b, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 b, stk. 3, 3. og 4. pkt. implementerer
artikel 14, stk. 2, i boligkreditdirektivet, der bestemmer, at
de individuelle oplysninger, som kreditgiver og i givet fald
kreditformidler er forpligtet til at give forbrugeren i medfør
af artikel 14, stk. 1, gives via ESIS, jf. direktivets bilag II,
for så vidt angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, i kreditaftaleloven. Kreditgiveren eller kreditformid-
leren skal således anvende ESIS i stedet for kreditaftalelo-
vens bilag 3 ved kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til
fast ejendom. Endvidere indebærer det foreslåede 4. pkt., at
oplysningerne på samme måde som efter den foreslåede § 7
a, stk. 10, skal gives efter, at forbrugeren har afgivet de nød-
vendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation
og sine præferencer i overensstemmelse med kreditaftalelo-
vens § 7 c.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4 (forslag
til § 7 a, stk. 10) og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 b, stk. 5, 3. pkt., gennemfører artikel
14, stk. 10, i boligkreditdirektivet om oplysningspligtens
omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes
taletelefoni mellem kreditgiveren og forbrugeren for så vidt
angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i
kreditaftaleloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3 (forslag
til § 7 a, stk. 4, 2. pkt.), og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 7 d i lov om kreditaftaler)
Indsættelsen af en overskrift efter § 7 c er følge af den nye
bestemmelse, der foreslås indsat som § 7 d før overskriften
før § 8.
Den foreslåede § 7 d gennemfører artikel 14, stk. 6, i bo-
ligkreditdirektivet og fastsætter en ret til betænkningstid ved
indgåelse af kreditaftaler om lån mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Bestemmelsens stk. 1, indebærer således, at kreditgiver ik-
ke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbruge-
rens antagelse af et tilbud om lån mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at afkorte
kreditgivers hidtidige acceptfrister, der sædvanligvis er læn-
gere end 7 dage, eller at ændre på, fra hvilket tidspunkt fri-
sten for forbrugerens accept af tilbuddet regnes.
Det foreslås, at den lovbestemte betænkningstid alene skal
gælde ved tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes
på baggrund af obligationsudstedelse. For øvrige lån med
pant i fast ejendom finder bestemmelsen om fortrydelsesret i
§ 19 i kreditaftaleloven således fortsat anvendelse.
Anvendelsesområdet for den foreslåede § 7 d er det sam-
me, som for den gældende bestemmelse i § 19, stk. 7, i kre-
ditaftaleloven om, at fortrydelsesretten efter § 19, stk. 1-6,
ikke finder anvendelse på lån med pant i fast ejendom, der
ydes på baggrund af obligationsudstedelse. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag nr. L 91 af 16.
december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og lov
om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkredit-
direktivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at være til
hinder for, at forbrugeren accepterer tilbuddet umiddelbart
efter, at denne i fornødent omfang har haft lejlighed til at
sætte sig ind i kredittilbuddet. Ved sin accept af lånetilbud-
det fraskriver forbrugeren sig således den eventuelt resteren-
de del af betænkningstiden.
Den lovbestemte betænkningstid gælder alene for antagel-
se af tilbuddet om de anførte lån mod pant i fast ejendom og
tilsigter ikke at være til hinder for, at der i tilknytning til en
sådan kreditaftale indgås en aftale om fastkurs, der således
som hidtil vil kunne indgås med kort frist for accept af fast-
kursaftalen.
Det fastsættes i det foreslåede stk. 2, at debitorrenten og
de øvrige omkostninger kan variere fra det, der er angivet i
tilbuddet, i overensstemmelse med værdien af de underlig-
gende obligationer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 9 stk. 4, i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 9, stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 27,
stk. 4, i boligkreditdirektivet og fastsætter, at kreditgiver ved
refinansiering af et variabelt forrentet lån med pant i fast
ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse,
forud for auktionen skriftligt skal underrette forbrugeren på
papir eller andet varigt medium om den forestående proced-
ure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten. Den
foreslåede § 9, stk. 4, 2. pkt., svarer til den gældende § 9,
stk. 4, og forpligter således fortsat kreditgiver til at underret-
te forbrugeren om ændringer i debitorrenten, når ændringen
er trådt i kraft. Der findes ikke en tilsvarende pligt i bolig-
kreditdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at kredit-
giver forpligtes til forud for refinansieringen af et variabelt
forrentet lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, skriftligt at underrette forbrugeren
om den forestående refinansiering. Samtidig fastholdes for-
pligtelsen til at underrette forbrugeren om ændringen i debi-
torrenten, når ændringen er trådt i kraft.
Formuleringen »i god tid« i direktivbestemmelsen er ikke
medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at oplysninger-
ne meddeles på et sådant tidspunkt forud for refinansierin-
gen (auktionen), at forbrugeren har tilstrækkelig tid til at
sætte sig ind i oplysningerne.
96
Der tilsigtes ikke ændringer i det hidtidige anvendelses-
område for § 9, stk. 4, i kreditaftaleloven, herunder i forhold
til omfattede låntyper. Der henvises i den forbindelse til be-
mærkningerne til § 1, nr. 8 (forslag til §§ 8-10), i lovforslag
nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kredit-
aftaler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af
forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, til-
læg A.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 16 a i lov om kreditaftaler)
Indsættelsen af en overskrift efter § 16 er en følge af den
nye bestemmelse, der foreslås indsat som § 16 a før § 17.
Den foreslåede § 16 a svarer til artikel 17 i boligkreditdi-
rektivet og omhandler beregningen af de årlige omkostnin-
ger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom.
Om begrebet kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, kan der henvises til § 3,
nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Stk. 1 indebærer, at de årlige omkostninger i procent be-
regnes ud fra den matematiske formel i det foreslåede bilag
4. Formlen svarer til den formel, der i medfør af kreditafta-
lelovens bilag 1 anvendes ved andre kreditaftaler.
Stk. 2 indebærer, at omkostningerne ved at åbne og forval-
te en bestemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i
forbindelse med både transaktioner og udnyttelse af kredit-
muligheden for denne konto og andre omkostninger i forbin-
delse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede
omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det
er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne
opnå kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste
betingelser.
Bestemmelsen sondrer mellem obligatoriske omkostnin-
ger, som skal medregnes i de årlige omkostninger i procent,
og omkostninger, som er frivillige og ikke skal medregnes.
Uanset en lidt anden ordlyd svarer indholdet til § 16, stk. 4, i
kreditaftaleloven. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr.
10 (§§ 16 og 17), i lovforslag nr. L 91 af 16. december 2009
om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsfø-
ring (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet), jf.
Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Stk. 3 indebærer, at beregningen af de årlige omkostninger
i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver
gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren
opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er an-
givet i kreditaftalen.
Bestemmelsen svarer til § 16, stk. 5, i kreditaftaleloven.
Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17), i
lovforslag nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov
om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som
følge af forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A.
Stk. 4 indebærer, at i forbindelse med kreditaftaler, der in-
deholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i
påkommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de år-
lige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på
beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i
procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre om-
kostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet
for indgåelsen af aftalen.
Uanset en lidt anden ordlyd, svarer indholdet af bestem-
melsen til § 16, stk. 6, i kreditaftaleloven. Der henvises i den
forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17), i lovforslag nr. L 91
af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og
lov om markedsføring (Ændringer som følge af forbruger-
kreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Stk. 5 fastsætter en forpligtelse til at underrette forbruge-
ren om de mulige konsekvenser af variationerne i de beløb,
der skal betales, og i de årlige omkostninger i procent ved
kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyt-
tet til fast ejendom. Underretningen sker som minimum ved
hjælp af oplysningsskemaet ESIS ved at give forbrugeren en
yderligere årlig omkostningsprocent, der illustrerer de muli-
ge risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorren-
ten. Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages op-
lysningerne af en advarsel, der fremhæver, at de samlede
kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige
omkostninger i procent, kan ændre sig.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om debitor gen-
nem førtidig tilbagebetaling kan undgå at blive undergivet
de fulde konsekvenser af en rentestigning.
For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative
eksempel på de årlige omkostninger i procent, henvises til
det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af
ESIS, hvor det af afsnit 4, nr. 2, litra a, fremgår, at eksemp-
let – når der er et loft over debitorrenten – skal bygge på, at
debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det hø-
jeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når der ikke er no-
get loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i
procent med den højeste debitorrente i mindst de sidste 20
år, eller, hvis de data, der ligger til grund for beregningen af
debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den
længste periode, for hvilken disse data er til rådighed, base-
ret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der an-
vendes til beregning af debitorrenten, når den er til rådighed,
eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af
Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), når kreditgiver ikke anvender en ekstern reference-
rente. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med
fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplys-
ninger for hver del af kreditten.
Stk. 6 vedrører kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom, hvori der er aftalt en
fast debitorrente for en indledende periode på mindst 5 år,
ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale
en ny fast rente for en yderligere relevant periode. Det fast-
sættes heri, at beregningen af den yderligere illustrative årli-
ge omkostningsprocent, der anføres i oplysningsskemaet
ESIS, kun omfatter den indledende periode med fast rente,
97
og at den baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebe-
tales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
Begrebet debitorrente er defineret i § 4, nr. 10, i kreditaf-
taleloven og skal anvendes i overensstemmelse hermed. Der
henvises i den forbindelse til det foreslåede bilag 5, del B,
om vejledning til udfyldelse af ESIS, hvor de enkelte ele-
menter nærmere er beskrevet. Det fremgår bl.a. af del B, af-
snit 4, at debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten
er variabel og baseret på en referencesats, kan kreditgiver
angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgi-
vers rentespænd i procent. Kreditgiver bør imidlertid angive
værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor
ESIS udsendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysnin-
gerne omfatte de antagelser, der er anvendt, hvis relevant de
gældende rentelofter og minimumssatser og en advarsel om,
at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostnin-
ger i procent. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel
på de årlige omkostninger i procent.
For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative
eksempel på de årlige omkostninger i procent, henvises til
det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af
ESIS, hvor det af afsnit 4, nr. 2, litra c, fremgår, at eksemp-
let - ved kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en
materiel indledende periode på flere år og derefter kan fast-
sættes for endnu en periode efter forhandling mellem kredit-
giver og forbruger – skal beregnes i henhold til § 16 a, stk.
4. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med fast
rente og en del med variabel rente), angives disse oplysnin-
ger for hver del af kreditten.
Endelig henviser stk. 7 til, at der ved beregningen af de år-
lige omkostninger i procent om nødvendigt kan gøres brug
af de supplerende antagelser, som er medtaget i det foreslåe-
de bilag 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 26 a i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 26 a tilsigter at gennemføre artikel 25 i
boligkreditdirektivet om retten til førtidig indfrielse.
Det bemærkes, at udtrykket førtidig indfrielse i boligkre-
ditdirektivet anvendes i samme betydning, som udtrykket
førtidig tilbagebetaling i kreditaftaleloven.
Det fastsættes i stk. 1, at kreditgiver ikke kan indgå en
kreditaftale omfattet af § 26, stk. 7 (pantebreve i fast ejen-
dom), med en forbruger, uden at forbrugeren indrømmes en
ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i
henhold til aftalen, før denne udløber.
Selv om der efter gældende ret ikke er en lovbestemt ret
til førtidig tilbagebetaling ved pantebreve i fast ejendom, er
det i almindelighed sådan for de relevante kreditaftalers ved-
kommende, at der allerede på aftaleretligt grundlag i vidt
omfang indrømmes forbrugeren en ret til førtidig tilbagebe-
taling. Det er derfor ikke hensigten med lovforslaget, at der
grundlæggende skal laves om på den måde, som retten til
førtidig tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser,
der sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv., og be-
stemmelsen indeholder således ikke krav om, at indrømmel-
sen skal fremgå af pantebrevet. Det afgørende er, at forbru-
geren kan støtte ret herpå.
Bestemmelser omfatter realkreditlån, men også andre kre-
ditaftaler med pant i fast ejendom, herunder pantebreve, som
en forbruger udsteder til et pengeinstitut. Bestemmelsen
gælder dog ikke kreditaftaler, hvor lånet sikres ved under-
pantsætning af ejerpantebrev eller ved udstedelse af skade-
sløsbrev. I disse tilfælde finder retten til førtidig tilbagebeta-
ling i § 26, stk. 1-6, jf. § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven mod-
sætningsvist anvendelse.
I den foreslåede stk. 2 bestemmes det, at en sådan kredit-
aftale skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i tilfælde af
førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af forbruge-
rens samlede kreditomkostninger, der består af renter og
omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Bestemmelsen fastsætter ikke, hvordan vilkårene for ret-
ten til førtidig tilbagebetaling skal meddeles forbrugeren.
Ved kreditaftaler, der sikres ved pant i fast ejendom, følger
det imidlertid af kreditaftalelovens § 8 a, stk. 1, at de oplys-
ninger, der i medfør af § 8, herunder § 8, stk. 2, nr. 18, om
retten til førtidig tilbagebetaling, skal angives i kreditaftalen,
og aftalens øvrige væsentlige vilkår i stedet gives forud for
kreditaftalens indgåelse, jf. § 7 a. Kreditgiveren – eller kre-
ditformidleren hvis denne præsenterer eller indgår kreditaf-
talen på kreditgiverens vegne – skal således ved hjælp af
ESIS forud for aftaleindgåelsen give forbrugeren oplysning
om retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant,
oplysninger om kreditgiverens ret til kompensation og om,
hvordan denne kompensation beregnes, jf. § 7 a, stk. 1, jf.
stk. 2. nr. 16, og denne lovs § 3, nr. 4 (forslaget til § 7 a, stk.
10).
Det foreslås i stk. 3, at aftalen kan indeholde vilkår om, at
kreditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til
kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte
forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Kompensatio-
nen skal – i de tilfælde, hvor kreditgiver betinger sig en så-
dan – være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Kompensationen må ikke overstige kreditgivers økonomiske
tab, og forbrugeren må ikke pålægges en sanktion som følge
af, at denne udnytter sin ret til hel eller delvis førtidig tilba-
gebetaling.
Sætningerne »i den henseende overstiger kompensationen
ikke kreditgivers økonomiske tab« og »men pålægger ikke
forbrugeren en sanktion« i direktivets artikel 25, stk. 3, er
ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse, idet det forud-
sættes at være indeholdt i betingelsen om, at kompensatio-
nen skal være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
For så vidt angår fastsættelsen af kompensationen, afhæn-
ger dette af den konkrete kreditaftale og måden, hvorpå den
førtidige tilbagebetaling gennemføres, og hvilke omkostnin-
ger der er direkte forbundet hermed. Kompensationen skal
fastsættes ud fra objektive kriterier. Bestemmelsen er ikke
begrænset til at finde anvendelse ved tilbagebetaling af real-
kreditlån, hvor realkreditinstituttet skal opkøbe eller opsige
obligationer, som svarer til dem, der blev udstedt ved lånets
98
udbetaling, og finder således også anvendelse i forbindelse
med andre låntyper, hvor kreditgiveren har omkostninger
forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Ved SDO-lån
og andre pantebrevslån vil der således også være adgang for
kreditgiveren til at betinge sig kompensation. Der henvises i
øvrigt til § 26, stk. 1, i kreditaftaleloven og til det foreslåede
bilag 5, del A, afsnit 9, og den tilhørende vejledning til ud-
fyldelse af ESIS (lovforslagets § 3, nr. 11).
I den foreslåede stk. 4 bestemmes det, at hvis en forbruger
ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i overensstemmel-
se med stk. 1, skal kreditgiver efter modtagelse af anmod-
ningen på papir eller andet varigt medium give forbrugeren
de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mu-
lighed. Oplysningerne skal mindst indeholde en angivelse af
de konsekvenser, som den førtidige tilbagebetaling vil have
for forbrugeren, og hvilke antagelser der i den forbindelse er
anvendt.
Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 25, stk. 4, i
boligkreditdirektivet, som må antages at have til formål at
give forbrugeren et oplyst grundlag, på hvilket forbrugeren
kan træffe sin beslutning om at udøve retten til førtidig tilba-
gebetaling af det pågældende lån.
Bestemmelsen tilsigtes på denne baggrund at finde anven-
delse i de tilfælde, hvor en forbruger forhører sig hos kredit-
giver om muligheden for og konsekvenserne af at frigøre sig
fra en tidligere indgået kreditaftale på det pågældende tids-
punkt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forbrugeren an-
moder kreditgiveren om et tilbud om låneomlægning (tilba-
gebetaling af et lån i tilknytning til optagelse af et nyt lån),
men en forespørgsel fra forbrugeren om muligheden for at
frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold til en låneaftale
med kreditgiveren vil i lyset af bestemmelsens formål være
tilstrækkelig.
Såfremt forbrugeren allerede har modtaget de nævnte op-
lysninger på papir eller andet varigt medium ved kreditafta-
lens indgåelse eller i et tilbud om en ny kreditaftale til er-
statning for den aftale, der ønskes indfriet, tilsigtes den fore-
slåede stk. 4 ikke at være til hinder for, at kreditgiveren kan
opfylde sin forpligtelse ved at henvise hertil. Det er dog en
forudsætning herfor, at oplysningerne fortsat er retvisende
og fyldestgørende.
I de tilfælde, hvor forbrugeren ikke forhører sig om mulig-
hederne for førtidig tilbagebetaling, men i stedet i henhold
til den i stk. 1 omhandlede aftale afgiver en for kreditgiver
bindende viljeserklæring om førtidig tilbagebetaling, tilsig-
ter bestemmelsen ikke at være til hinder for, at kreditgiver –
uden at meddele forbrugeren yderligere oplysninger – effek-
tuerer forbrugerens beslutning i overensstemmelse med den
aftale, der er indgået. Dette kan eksempelvis være tilfældet,
hvis forbrugeren eller en anden på dennes vegne (f.eks. et
andet kreditinstitut) overfører obligationer svarende til rest-
gælden på et realkreditlån mv. til kreditgiveren med en til-
kendegivelse om, at lånet herved indfris.
Det foreslåede stk. 4 indebærer nærmere, at forbrugeren
skal meddeles de oplysninger, der er nødvendige for, at for-
brugeren kan overveje at udnytte retten til førtidig tilbagebe-
taling. Hvilke oplysninger, der er nødvendige vil bl.a. af-
hænge af, hvilken lånetype der er tale om. Oplysningerne
skal dog mindst indeholde en angivelse af de konsekvenser,
som den førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
og hvilke antagelser der i den forbindelse er anvendt. Det
forudsættes, at de eventuelle antagelser, der er anvendt, skal
være rimelige og berettigede, jf. artikel 25. stk. 4, selv om
denne formulering ikke er medtaget i lovforslaget. Formule-
ringerne »hvor store konsekvenser« og »en klar redegørel-
se« i artikel 25, stk. 4, er endvidere ikke medtaget i lovfor-
slaget, men det forudsættes, at angivelsen af konsekvenser
så vidt muligt sker ved at sætte tal på de omkostninger og
besparelser, som den førtidige tilbagebetaling konkret vil in-
debære for forbrugeren, og at de eventuelle antagelser, der i
den forbindelse er anvendt, fremstår tydeligt for forbruge-
ren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.5 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 11 (Bilag 4 og 5 til lov om kreditaftaler)
Der foreslås indsat to nye bilag til loven.
Det foreslåede bilag 4 indeholder den matematiske formel
og de bemærkninger og supplerende antagelser, der i medfør
af boligkreditdirektivets bilag I skal anvendes ved beregnin-
gen af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslåede bilag 5 svarer til boligkreditdirektivets bi-
lag II og indeholder europæisk standardiseret informations-
ark ESIS samt vejledning til udfyldning af ESIS.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1 (Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere)
Det foreslås at ændre lovens titel til lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, så det fremgår af lovens
titel, at loven efter de foreslåede ændringer tillige vil inde-
holde regler om boligkreditformidlere.
Til nr. 2 (Fodnoten til lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Fodnoten indsættes, da der med lovforslaget foreslås æn-
dringer for at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv om 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L
60, side 34 (boligkreditdirektivet), herunder bestemmelser
om krav til og tilsyn med boligkreditformidlere samt krav til
kompetence, ansvarsforsikringsforhold og regler om god
skik for boligkreditformidlere.
99
Til nr. 3 (§ 1, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Ændringen er en del af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet, som forudsætter, at EU-landene etablerer en til-
synsordning for boligkreditformidlere. Der vil som følge af
lovforslaget være virksomheder, som ikke tidligere har væ-
ret under tilsyn, som vil blive omfattet af regelsættet.
Det foreslås med ændringen af lovteksten at udvide lovens
anvendelsesområde til også at omfatte formidling af bolig-
kreditaftaler. Af artikel 1 i boligkreditdirektivet fremgår det,
at direktivet fastlægger en fælles ramme for dele af med-
lemslandenes love og administrative bestemmelser for for-
brugerkredit, som er sikret ved pant eller på anden vis i for-
bindelse med erhvervelse af fast ejendom til beboelse. Her-
under en forpligtelse til at foretage en vurdering af kredit-
værdigheden inden ydelsen af kreditten, som skal danne
grundlag for udviklingen af effektive standarder for kredit-
givning i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Endvi-
dere skal der fastlægges visse forsigtigheds- og tilsynskrav,
herunder regler om etablering som og tilsyn med boligkre-
ditformidlere.
Det typiske område for boligkreditformidlingsvirksom-
hed, vil være rådgivning om lån med pant i fast ejendom.
Hovedparten af de virksomheder, som er omfattet af begre-
bet boligkreditformidlere, vil derfor i Danmark være ansatte
i pengeinstitutter, der formidler realkreditlån. Pengeinstitut-
ter er omfattet af lov om finansiel virksomhed og er dermed
allerede underlagt Finanstilsynets tilsyn. Pengeinstitutter er
derfor undtaget fra lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere. Der vil ligeledes kunne være eksempelvis ad-
vokater, som formidler boligkreditaftaler i forbindelse med
rådgivningen af klienter, som vil kunne blive omfattet af lo-
ven i det omfang, der ikke alene er tale om accessorisk virk-
somhed. Udbredelsen af selvstændige boligkreditformidlere,
som omfattes af den nye regulering, forventes således at væ-
re forholdsvist begrænset henset til den måde, som boligkre-
dit ydes på i Danmark.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Med den foreslåede lovændring fastslås det, at også bolig-
kreditformidlere på samme måde som det gælder finansielle
rådgivere, kun kan udøve virksomhed i de former, som er
opregnet i den gældende § 1, stk. 2. De former bestemmel-
sen opregner, er følgende; aktie- og anpartsselskaber, part-
nerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselska-
ber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder. Det vil
sige, at boligkreditformidlere kun kan udøve virksomhed i
juridiske enheder, der yder formidling på et kommercielt
grundlag. Det er en forudsætning, at boligkreditformidleren
modtager betaling fra forbrugeren for udførelsen af, præsen-
tationen af eller tilbuddet af boligkreditaftaler på vegne af
en kreditgiver, eller når boligkreditformidleren bistår forbru-
geren med administration eller andet forberedende arbejde
forud for indgåelsen af boligkreditaftaler. Det er uden betyd-
ning, om formidlingen af boligkreditaftaler udgør virksom-
hedens erhvervsmæssige hovedvirksomhed eller bibeskæfti-
gelse.
Til nr. 5 (§ 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2,
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det følger derfor af lovforslaget, at undtagelserne i § 1,
stk. 3, nr. 2 og 3, også skal omfatte formidling af boligkre-
ditaftaler.
Med forslaget til ændringen af § 1, stk. 3, nr. 2, vil rådgiv-
ning om boligkreditaftaler til en boligkreditformidlers med-
arbejdere eller til medarbejdere i en modervirksomhed, dat-
tervirksomhed eller et af modervirksomhedens andre datter-
virksomheder være undtaget fra lovens bestemmelser. Dette
er i overensstemmelse med, hvad der gælder i dag, for så
vidt angår finansielle rådgiveres rådgivning om finansielle
produkter.
Ved fastlæggelse, af hvad der forstås ved en moder- og
dattervirksomhed, finder § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om fi-
nansiel virksomhed anvendelse. Det følger af disse bestem-
melser, at en modervirksomhed er en virksomhed, som har
en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er en
virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af
en modervirksomhed.
Med forslaget til ændringen af § 1, stk. 3, nr. 3, undtages,
på samme måde som det gælder for finansielle rådgivere ef-
ter den gældende lov, rådgivning om formidling af boligkre-
dit, der kun ydes lejlighedsvis eller som accessorium i for-
bindelse med anden erhvervsvirksomhed, når denne anden
erhvervsvirksomhed er reguleret ved lov eller professionen i
øvrigt er adfærdsreguleret, herunder eksempelvis advokater,
som er underlagt de advokatetiske regler. I det tilfælde om-
fanget af den boligkreditsformidlingsvirksomhed, der foreta-
ges af f.eks. advokater, kan betegnes som mere end accesso-
risk, vil advokaten skulle indhente en tilladelse som bolig-
kreditformidler. Dette er tillige i overensstemmelse med,
hvad der gælder i dag, for så vidt angår finansielle rådgive-
re.
I lovens definition af begrebet rådgivning tydeliggøres det
med ændringen til § 2, nr. 2, hvor rådgivning om boligkre-
ditaftaler tilføjes, at også denne form for rådgivning er om-
fattet af begrebet. Præciseringen er nødvendig som en kon-
sekvens af udvidelsen af lovens område i forbindelse med
gennemførelsen af dele af boligkreditdirektivet.
100
Med ændringen af § 9, nr. 1 og 2, vil uafhængighedskra-
vet, som efter de gældende regler gælder for en finansiel
rådgiver, også komme til at gælde for en boligkreditformid-
lers formidling af boligkreditaftaler. Se i øvrigt bemærknin-
gerne nedenfor til lovforslagets § 4, nr. 22 og 23.
Til nr. 6 (§ 1, stk. 3, nr. 4, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
De opregnede numre i § 1, stk. 3, er undtagelser til lovens
anvendelsesområde. Undtagelsen til lovens anvendelsesom-
råde i § 1, stk. 3, nr. 4, skal således fremadrettet gælde både
finansielle produkter, som hidtil, og boligkreditaftaler. Fi-
nansielle virksomheders rådgivning om finansielle produk-
ter er således undtaget. Som følge af den omfattende regule-
ring, som den finansielle branche allerede er underlagt, und-
tages også finansielle virksomheders rådgivning om bolig-
kreditaftaler fra kravet om en særlig tilladelse som boligkre-
ditformidler af samme grund.
Til nr. 7 (§ 2, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
I denne bestemmelse defineres den aktivitet som en finan-
siel rådgiver udøver for en forbruger. Med gennemførelsen
af boligkreditdirektivet separeres rådgivningen om boligkre-
ditaftaler fra den aktivitet, som en finansiel rådgiver udøver,
da det fremadrettet vil kræve en selvstændig tilladelse til at
formidle og rådgive om boligkreditaftaler jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.8.3.1.
Til nr. 8 (§ 2, nr. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
§ 2 indeholder definitioner af en række af lovens begreber.
Med gennemførelsen af boligkreditdirektivet indføres to nye
definitioner.
Det foreslås ved affattelsen af § 2, nr. 2, at der ved en bo-
ligkreditformidler skal forstås en virksomhed, herunder en
enkeltmandsvirksomhed, omfattet af lovens § 1, stk. 1, der
erhvervsmæssigt som led i dennes hoved- eller bibeskæfti-
gelse og mod vederlag til forbrugere præsenterer eller tilby-
der boligkreditaftaler, indgår boligkreditaftaler med forbru-
geren på kreditgivers vegne, yder rådgivning om eller admi-
nistrerer boligkreditaftaler.
Ved indførelsen af denne definition gennemføres artikel 4,
stk. 5, i boligkreditdirektivet. Boligkreditformidleren kan så-
ledes deltage i såvel det forberedende arbejde med boligkre-
ditaftalen, før forbrugeren underskriver denne, men også
forestå indgåelsen af en sådan boligkreditaftale på vegne af
en kreditor og den efterfølgende administration af boligkre-
ditaftalen. Rådgivningsdelen omkring boligkreditaftaler har
tidligere krævet en tilladelse som finansiel rådgiver. Frem-
adrettet vil det være muligt at have en tilladelse som bolig-
kreditformidler alene eller en tilladelse som både boligkre-
ditformidler og finansiel rådgiver, såfremt der også ydes
rådgivning om andre produkter end boligkreditaftaler.
Med forslaget til affattelsen af § 2, nr. 3, defineres en bo-
ligkreditaftale, som en aftale eller et tilsagn fra en kreditgi-
ver til en forbruger om at yde kredit mod pantesikkerhed el-
ler tilsvarende sikkerhed eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom til beboelse. Anden tilsvarende sikkerhed kan f.eks.
være skadesløsbreve. Kreditaftaler, som ligger til grund for
erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarea-
ler eller projekterede bygninger, er ligeledes omfattet af de-
finitionen i det omfang, disse indgås, eller der ydes tilsagn
herom mellem en kreditgiver og en forbruger. Dette vil sige,
at også kreditaftaler uden pant knyttet til den faste ejendom i
dette tilfælde vil være dækket af definitionen på en boligkre-
ditaftale. Ønsker en virksomhed at rådgive om boligkreditaf-
taler, vil dette, jf. forslaget til affattelsen af § 3, stk. 1, 2.
pkt. i lovforslagets § 4, nr. 11, kræve en tilladelse som bo-
ligkreditformidler.
Til nr. 9 (§ 2, nr. 5, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, defineres finansielle produk-
ter. Definitionen skal fremover være den samme som i dag
dog således, at boligkreditaftaler undtages fra begrebet. År-
sagen er, at boligkreditaftaler defineres selvstændigt, jf. lov-
forslagets § 4, nr. 8, således, at det udskilles som et selvstæ-
digt produkt i henhold til disse regler. Udskillelsen sker med
gennemførelsen af boligkreditdirektivet, hvor rådgivning om
boligkreditaftaler separeres fra den aktivitet, som en finan-
siel rådgiver udøver, da denne aktivitet udskilles som en
selvstændig virksomhed.
Til nr. 10 (Overskriften til kapitel 2 i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere)
Overskriften til kapitel 2 foreslås nyaffattet, så den afspej-
ler, at kapitlet nu udover tilladelse til finansielle rådgivere
også kommer til at omfatte tilladelse som boligkreditformid-
lere.
Til nr. 11 (§ 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det følger derfor af det foreslåede § 3, stk. 1, at både virk-
somheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, der yder
rådgivning om finansielle produkter og virksomheder, der
yder rådgivning om boligkreditaftaler til forbrugere, skal ha-
ve Finanstilsynets tilladelse som enten finansiel rådgiver el-
ler boligkreditformidler. Såfremt en virksomhed yder råd-
givning om både finansielle produkter og boligkreditaftaler
101
til forbrugere, skal den pågældende virksomhed således ha-
ve to tilladelser fra Finanstilsynet.
Ved indførelsen af et krav om, at også boligkreditformid-
lere skal have Finanstilsynets tilladelse, gennemføres artikel
29, stk. 1, i boligkreditdirektivet. Overtrædelse af § 3, stk. 1,
er strafbelagt, jf. § 26, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere.
I § 3, stk. 2, opregnes de betingelser, som skal være op-
fyldt for at opnå tilladelse til at drive virksomhed som hen-
holdsvis finansiel rådgiver og boligkreditformidler efter stk.
1. Betingelserne for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver
og boligkreditformidler er ens. Således gælder der de sam-
me krav om, at virksomheden skal have hovedkontor og
hjemsted i Danmark. Ved hjemsted forstås det sted, hvor
virksomheden har sit hovedkontor, det vil sige det sted,
hvorfra virksomheden faktisk ledes. Der gælder også ensar-
tede krav om, at såvel finansielle rådgivere som boligkredit-
formidlere skal have forretningsgange på alle væsentlige ak-
tivitetsområder. Der henvises i § 3, stk. 2, nr. 2, til § 8 ve-
drørende forretningsgange for håndtering af interessekon-
flikter, men omfanget af forretningsgange er ikke begrænset
hertil. Eksempelvis vil virksomhederne skulle have forret-
ningsgange for gennemførelsen af et rådgivningsforløb, så-
fremt der rådgives, herunder dokumentation for hvilke råd
virksomheden giver til sine kunder. Ved vurderingen, af om
kravet til forretningsgange er opfyldt, vil der blive taget hen-
syn til den enkelte virksomheds størrelse.
Endvidere følger det af bestemmelsen, at der gælder regler
om egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, ligesom virksomheden skal have en ansvars-
forsikring eller anden tilsvarende garanti, der dækker de er-
statningskrav, som virksomheden måtte ifalde. Endelig gæl-
der der særlige krav til virksomheden i det omfang, der
modtages betroede midler fra forbrugere. Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 1125/2014 af 19. september
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/17/EU for så vidt angår reguleringsmæs-
sige tekniske standarder vedrørende minimumsbeløbet for
den erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti, som
kreditformidlere skal have er udstedt i medfør af artikel 29,
stk. 2, litra a), i boligkreditdirektivet. Af forordningen frem-
går, at en boligkreditformidler som minimum skal have en
erhvervsansvarsforsikring med en minimumsdækning på
460.000 EUR pr. krav og 750.000 EUR for alle krav i løbet
af et kalenderår. Kravet til minimumsdækningen for er-
hvervsansvarsforsikringen er gældende for boligkreditfor-
midlere i hele Unionen samt i de lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 12 (§ 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 3, stk. 2, nr. 5, foreslås det som en
konsekvens af, at der etableres en tilsynsordning for bolig-
kreditformidlere, at boligkreditformidlere, såfremt disse
modtager betroede midler fra forbrugere, skal oprette en
særlig konto for indsættelsen af disse midler samt etablere
en sikkerhed for de betroede midler. Dette er i overensstem-
melse med de betingelser, der i dag gælder for finansielle
rådgivere. Bestemmelsen stiller således efter ændringen
krav om, at såvel en finansiel rådgiver som en boligkredit-
formidler skal have etableret sikkerhed for midler, som en
forbruger måtte indbetale til disse virksomheder som betroe-
de.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, hvor en forbruger
indbetaler et beløb til en finansiel rådgiver eller en boligkre-
ditformidler, hvor denne skal videreformidle beløbet til en
långiver. Virksomheden skal for at imødekomme kravet om
sikkerhed efter § 3, stk. 2, nr. 5, tegne en ansvarsforsikring
eller garantistillelse fra et pengeinstitut eller et forsikrings-
selskab for denne særskilte konto. Hvis virksomheden ikke
modtager betroende midler, skal den ikke stille sikkerhed.
Virksomheden skal erklære dette overfor Finanstilsynet.
Med ændringen til § 4, stk. 1, udvides de gældende betin-
gelser om egnethed og hæderlighed til bestyrelsen og direk-
tionen for finansielle rådgivere til også at gælde for bestyrel-
sen og direktionen for boligkreditformidlere. Dette er en
gennemførelse af artikel 29, stk. 2, litra b, i boligkreditdirek-
tivet.
Det følger af den forslåede ændring, at også medlemmer
af boligkreditformidlerens bestyrelse eller direktion på tids-
punktet for meddelelse af tilladelse til virksomheden efter §
3, stk. 2, eller på tidspunktet for tiltrædelse af et sådan hverv
eller stilling i en eksisterende virksomhed, skal opfylde vis-
se krav til egnethed og hæderlighed. Det følger af § 14 i lov
om finansielle rådgivere, at Finanstilsynet kan gribe ind
over for ledelsespersoner, som ikke længere opfylder krave-
ne.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos henholds-
vis en finansiel rådgiver eller en boligkreditformidler skal li-
geledes efter § 4, stk. 1, have fyldestgørende erfaring til at
udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Dette påses, når
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet el-
ler stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse
varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller
et medlemskab af bestyrelsen samt af hvilken virksomhed,
der er tale om. I vurderingen kan blandt andet indgå, om
vedkommende har en relevant teoretisk uddannelse, før har
haft ansættelse inden for den finansielle sektor eller har le-
delsesmæssig erfaring.
102
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til
hvervet eller stillingen i den konkrete virksomhed. Det er så-
ledes muligt, at en person på grundlag af dennes uddannel-
sesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder
kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre virk-
somhed omfattet af denne lov, men at dette derimod ikke
gør sig gældende i forhold til en direktørpost i en stor lands-
dækkende virksomhed. Derfor kan man som udgangspunkt
ikke tage sin vurdering med sig fra en virksomhed til en an-
den.
Ændringen til § 4, stk. 1, medfører at de hidtidige regler,
om at en person som udgangspunkt ikke kan udpeges som
bestyrelsesmedlem eller direktør hos en finansiel rådgiver,
hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædel-
se af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle
område, også kommer til at gælde for boligkreditformidlere.
Ligeledes må et bestyrelsesmedlem eller en direktør som ud-
gangspunkt også forlade sit hverv eller sin stilling, hvis ved-
kommende bliver pålagt strafansvar for sådanne overtrædel-
ser.
I vurderingen, af om en strafbar overtrædelse skal føre til,
at den pågældende ikke kan udnævnes henholdsvis skal fra-
træde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nær-
liggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stil-
lingen, eller om den pågældende har handlet på en så rets-
stridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at
den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen
som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryg-
gende vis.
Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og sær-
lovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets
side.
Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller bø-
devedtagelse.
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne
begrunde Finanstilsynets indgriben, da det er en overtrædel-
se af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3.
Det følger endvidere af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr.
2, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke kan bestride
sit hverv eller sin stilling, hvis den pågældende har indgivet
begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling,
konkursbehandling eller gældssanering. Med ændringen af
stk. 1 omfatter bestemmelsen både et bestyrelsesmedlem el-
ler en direktør hos en finansiel rådgiver og hos en boligkre-
ditformidler. Bestemmelsen indebærer endvidere, at Finans-
tilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadium i de respek-
tive insolvensbehandlinger vedkommende befinder sig.
Finanstilsynet har beføjelse til at kunne gribe ind over for
et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke opfylder be-
tingelserne i den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3, hvis den
pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der
er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Bestemmelsen anvendes bl.a. i den situation, hvor et be-
styrelsesmedlems eller en direktørs private økonomi er i en
sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles
belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af
virksomheden. Som eksempler på økonomisk uorden kan
nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet som
dårlig betaler eller lignende.
Endvidere kan viden, om at den pågældende i gentagne
tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er
gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en
person ikke opfylder kravet.
Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Fi-
nanstilsynet blandt andet kan lægge vægt på, hvilken rolle
den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de
virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således være per-
soner, som eksempelvis advokater og andre professionelle
bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive
virksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurs-
truet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksom-
heden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne
tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at vedkom-
mende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder,
der er gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd
kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssi-
ge svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig
myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været år-
sag til problemer i de virksomheder, som den pågældende
tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledel-
sen af virksomheden sker på betryggende vis, på samme må-
de som det gælder efter de nugældende regler for finansielle
rådgivere, og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen
har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis
være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke har sikret en
ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god admi-
nistrativ praksis og regnskabspraksis eller har undladt at
iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-
mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller
passivitet har skadet virksomheden, eller der er risiko for, at
dette vil ske.
Til nr. 13 (§ 4 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en ordning for boligkre-
ditformidlere, som den der allerede omfatter finansielle råd-
givere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som følge af, at denne type virksomheder nu skal underlæg-
ges tilsyn.
103
På denne baggrund fastlægger den foreslåede § 4 a, stk. 1,
at der oprettes og føres et offentligt register for finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere. For så vidt angår finan-
sielle rådgivere er der tale om en videreførelse af det allere-
de eksisterende register, som følger af den gældende lovs §
13, som i henhold til lovforslaget udgår ved indsættelsen af
§ 4 a.
Finanstilsynet holder registeret ajour på baggrund af de
ændringer i tilladelser og personer, som Finanstilsynet får
kendskab til.
Forslaget om oprettelsen af et offentligt register for bolig-
kreditformidlere er nyt, og bestemmelsen gennemfører der-
med artikel 29, stk. 4 og 6, i boligkreditdirektivet, for så vidt
angår boligkreditformidlere. Når Finanstilsynet har meddelt
en virksomhed tilladelse til at udøve finansiel rådgivning el-
ler boligkreditformidling efter § 3, skal den pågældende per-
son eller virksomhed optages i Finanstilsynets register.
Med forslaget til stk. 2 fastlægges det, at registeret for bo-
ligkreditformidlere skal indeholde oplysninger om navnene
på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlings-
forretningerne. Dette er for så vidt angår boligkreditformid-
lere et krav, der følger af gennemførelsen af artikel 29, stk.
4, litra a og b, i boligkreditdirektivet. Registeret skal endvi-
dere indeholde oplysninger om i hvilke medlemslande, den
enkelte boligkreditformidler driver forretning efter reglerne
om etableringsfrihed eller fri udveksling af tjenesteydelser,
og som boligkreditformidleren har underrettet den kompe-
tente myndighed i sit hjemland om.
Registeret over finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere skal være offentligt tilgængeligt på Finanstilsynets
hjemmeside, jf. artikel 29, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Til nr. 14 (§ 5, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 5, stk. 1, udvides bestemmelsen til
også at omfatte boligkreditformidlere således, at en bolig-
kreditformidler ligesom en finansiel rådgiver er forpligtet til
snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræ-
der ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsy-
net tidligere har modtaget og lagt til grund ved meddelelse
af tilladelse efter § 3. Dette gælder dog ikke forhold, som er
omfattet af den gældende § 4, stk. 3, i lov om finansielle
rådgivere.
Boligkreditformidlere skal efter forslaget ligesom finan-
sielle rådgivere en gang om året indsende en erklæring om,
at de opfylder betingelserne for at få tilladelse efter § 3. Er-
klæringen skal være underskrevet af virksomhedens besty-
relse og direktion eller, såfremt virksomheden drives som
enkeltmandsvirksomhed af den for virksomheden ledelses-
ansvarlige.
En virksomhed som er omfattet af lovforslaget – det vil si-
ge finansielle rådgivere og boligkreditformidlere – er efter
den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, forpligtet til løbende at
sikre, at betingelserne for at opretholde en tilladelse efter § 3
er opfyldt. § 5, stk. 2, sikrer, at virksomheden en gang om
året erklærer over for Finanstilsynet, at dette er tilfældet.
Udvidelsen af kravet om årlig indsendelse af erklæring,
om at betingelserne for tilladelse fortsat er til stede, til også
at omfatte boligkreditformidlerne følger af gennemførelsen
af artikel 29, stk. 7, i boligkreditdirektivet.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med lovforslagets ændring af lovens § 5, stk. 3, udvides
Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvil-
ke ændringer Finanstilsynet skal modtage underretning om
til også at omfatte boligkreditformidlere. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af lovforslagets udvidelse af
anvendelsesområdet i § 1.
Til nr. 16 (§ 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a,
stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
104
Med ændringen af lovens § 6, stk. 1 og 2, overgår Finans-
tilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om
kompetencekrav for finansielle rådgiver til erhvervs- og
vækstministeren og denne tillægges også en bemyndigelse
til at fastlægge de nærmere regler om kompetencekrav for
boligkreditformidlere. Hermed sikres det, at boligkreditfor-
midlere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres
virksomhed. Bemyndigelsen skal anvendes til, at erhvervs-
og vækstministeren udsteder en bekendtgørelse om de kom-
petencekrav, der fastsættes for boligkreditformidlerne.
Som en konsekvens af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet udvides med ændringen af § 7, stk. 1, den gældende
bestemmelse om, at en finansiel rådgiver skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forretningskik og
god praksis indenfor virksomhedsområdet til også at gælde
for boligkreditformidlere.
Med ændringen af § 10, 1. pkt. vil også boligkreditformid-
lere være omfattet af denne bestemmelse. Det betyder, at
hvis en finansiel rådgiver eller boligkreditformidler ikke er
uafhængig, skal det fremgå af virksomhedens hjemmeside.
Virksomheden skal i den forbindelse også oplyse om størrel-
sen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision
eller anden vederlag fra virksomheder, hvorfra der tilbydes
eller formidles finansielle produkter og boligkreditaftaler, jf.
§ 2, nr. 5, i den gældende lov om finansielle rådgivere. Hvis
virksomheden ikke har en hjemmeside, skal disse oplysnin-
ger udleveres efter anmodning.
Som følge af etableringen af en tilsynsordning for bolig-
kreditgivere udvides § 10 a, stk. 1, til også at gælde for bo-
ligkreditformidlere. Den gældende indberetningsordning for
finansielle rådgivere, den såkaldte whistleblowerordning,
kommer således også til at gælde for boligkreditformidlere
som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og
som følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er under
Finanstilsynets tilsyn.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet. Det bemærkes, at kravet om etablering af en
whistleblowerordning kun vil komme til at gælde finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som beskæftiger flere
end fem ansatte.
Med forslaget til ændring af § 10 b, stk. 1, udvides beskyt-
telsen mod at udsætte ansatte for en ufordelagtig behandling
som følge af indberetninger efter § 10 a til foruden finansiel-
le rådgivere også at omfatte boligkreditformidlere.
Med ændringen til § 20 a, stk. 1, udvides adgangen for Fi-
nanstilsynet til også at kunne påbyde en boligkreditformid-
ler, der offentliggør oplysninger om virksomheden, som ef-
ter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre
berigtigende oplysninger. Denne adgang eksisterer ligeledes
i dag for finansielle rådgivere og kommer som følge af gen-
nemførelsen af boligkreditdirektivet til også at gælde bolig-
kreditformidlere.
Til nr. 17 (§ 6, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Som en konsekvens af udvidelsen af lovens anvendelses-
område til også at omfatte boligkreditformidlere præciseres
det, at der også skal fastsættes kompetencekrav i forbindelse
præsentation, tilbud, rådgivning om og administration af bo-
ligkreditaftaler. Som det fremgår af ændringen til § 6, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere, jf. lovforslagets § 4, nr. 18,
bliver bemyndigelsen, som overgår fra Finanstilsynet til er-
hvervs- og vækstministeren, til at fastlægge nærmere regler
om kompetencekrav for finansielle rådgiver udvidet til også
at omfatte boligkreditformidlere. Hermed sikres det, at bo-
ligkreditformidlere har tilstrækkelige kompetencer til at råd-
give om boligkreditaftaler. Erhverv- og vækstministeren
fastlægger disse regler i en bekendtgørelse.
Til nr. 18 (§ 6, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Med den foreslåede ændring af lovens § 6, stk. 2, vil Fi-
nanstilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler
om kompetencekrav for finansielle rådgivere overgå til er-
hvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren
tillægges desuden også en bemyndigelse til at fastlægge
nærmere regler om kompetencekrav for boligkreditformidle-
re. Hermed sikres det, at boligkreditformidlere har tilstræk-
kelige kompetencer til at udøve deres virksomhed og, at der
fastsættes enslydende krav til både finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere.
Kompetencekravet for boligkreditformidlere finder kun
anvendelse på de ansatte i virksomheden, som udøver bolig-
kreditformidling. Administrativt personale og personale,
som ikke yder boligkreditformidling vil således ikke være
omfattet af kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledel-
sesansvar foretager boligkreditformidling, skal disse tillige
have tilstrækkelige kompetencer i henhold til denne bestem-
melse. Dette gælder, uanset om en ansat med ledelsesansvar
sjældent har kundekontakt. Der er tale om en gennemførelse
af artikel 29, stk. 2, i boligkreditdirektivet, hvoraf det fast-
lægges at hjemlandet skal fastsætte regler om kompetence-
niveau i overensstemmelse med de principper, der fremgår
af direktivets bilag III.
Med forslaget gennemføres ligeledes artikel 9 i boligkre-
ditdirektivet. Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetence-
krav for finansielle rådgivere ved bekendtgørelse nr. 1251 af
1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle rådgi-
vere. Erhvervs- og vækstministerens udformning af de frem-
tidige kompetencekrav for boligkreditformidlere vil ske i
overensstemmelse med de i boligkreditdirektivets bilag III
anførte minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i
fastlæggelsen af kompetencekravene vil der således kunne
lægges vægt på erhvervsmæssige kvalifikationer og relevant
praktisk erfaring. Finanstilsynet vil indtil den 21. marts 2019
kunne basere sin vurdering af kompetencen hos en ansøger,
som søger om tilladelse som boligkreditformidler, alene på
baggrund af dennes erhvervserfaring, som det fremgår af
boligkreditdirektivets bilag III, pkt. 3., litra b. I bekendtgø-
relsen vil der blive indsat en overgangsordning så de ansatte
105
får en frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger så-
ledes af artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en bolig-
kreditformidler skal overholde kompetencekravene senest
den 21. marts 2017.
Til nr. 19 (§ 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 7, stk. 2, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren hjemmel til at fastsætte god skik-regler for bolig-
kreditformidlere. Den eksisterende hjemmel gælder i dag
kun for finansielle rådgivere. Udvidelsen skal ses i sammen-
hæng med, at lovens anvendelsesområde foreslås udvidet til
også at omfatte boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om
god skik svarende til reglerne i bekendtgørelsen nr. 1582 af
18. december 2013 om god skik for finansielle rådgivere og
bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for fi-
nansielle virksomheder.
God skik-reglerne har til formål at sikre, at kunderne har
tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på marke-
det og vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende
marked. Der er tale om en dynamisk norm, som fastlægger
rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet.
Det forventes, at de eksisterende god skik-regler for bolig-
kredit udskilles af den eksisterende god skik-bekendtgørelse
og indarbejdes i en ny bekendtgørelse, som udstedes af er-
hvervs- og vækstministeren. Den nye bekendtgørelse vil in-
deholde god skik-regler, der skal gælde for både penge- og
realkreditinstitutter, boligkreditgivere og boligkreditformid-
lere.
Bekendtgørelsen vil således indeholde regler om god skik,
forbud mod vildledning og regler om købsopfordringer.
Det forventes i tillæg hertil, at god skik-bekendtgørelsen
vil indeholde følgende regler for boligkredit som følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivets bestemmelser:
Det forventes således, at bekendtgørelsen vil indeholde
forpligtelsen i artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplys-
ninger, der gives til forbrugeren i forbindelse med boligkre-
dit, skal gives forbrugeren omkostningsfrit. Af artikel 10
fremgår, at markedsføring om kreditaftaler skal være rimeli-
ge og entydige og ikke-vildledende, og at det ikke må skabe
forkerte forventninger.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende prisoplysningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes
skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse
for boligkredit.
Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en
række minimumsoplysninger om henholdsvis kreditgiver og
kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed
på en klar og forståelig måde for forbrugeren.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit
forventes det endvidere, at denne vil skulle indeholde regler
for i hvilke tilfælde kombinations- og pakkesalg, som det
fremgår af direktivets artikel 12, vil kunne tillades.
I bekendtgørelsen om god skik for boligkredit forventes
der ligeledes at blive indført regler i overensstemmelse med
direktivets artikel 18, hvorefter en kreditgiver i det omfang
det ikke allerede er gældende i henhold til anden lovgivning
skal foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige sik-
res, at der sker dokumentation, og at der er fastlagt proced-
ure for kreditvurderingen.
Der forventes tillige i den kommende bekendtgørelse at
blive fastsat regler om, at en kreditvurdering skal ske på
baggrund af oplysninger, som kreditgiver er forpligtet til at
indhente fra relevante interne og eksterne kilder, jf. artikel
20 i direktivet. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige
oplysninger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse
med kreditvurderingen.
Der forventes endvidere fastsæt regler i overensstemmelse
med artikel 22 for, hvordan rådgivning om boliglån skal
ydes.
I artikel 23 i direktivet anføres det, at der ved gennemfø-
relsen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der
sikrer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret
til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom forventes ligeledes, at blive en del af de nye
god skik-regler for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le sikres regler om, at indeks og referencerenter til beregnin-
gen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificer-
bare for kreditaftalens parter. Endelig forventes bekendtgø-
relsen som følge af artikel 28 at fastlægge, at kreditgiver
skal udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en
tvangsauktion.
Som følge af etableringen af en tilsynsordning for bolig-
kreditgivere udvides § 10 a til også at gælde for boligkredit-
formidlere. Den gældende indberetningsordning for finan-
sielle rådgivere, den såkaldte whistleblowerordning, kom-
mer således også til at gælde for boligkreditformidlere som
følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og som
følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er under Fi-
nanstilsynets tilsyn. Med ændringen til § 10 a, stk. 3, følger
det således af bestemmelsen, at kravet om etablering af en
whistleblowerordning kun vil komme til at gælde for finan-
106
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, som beskæftiger
flere end fem ansatte.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Til nr. 20 (§ 7 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
Med den foreslåede § 7 a, stk. 1, stilles der krav om, at bo-
ligkreditformidlere skal sikre, at aflønningen af virksomhe-
dens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser
efter § 7 i lov om finansielle rådgivere. Forslaget er en gen-
nemførelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
De ansatte i boligkreditformidlere, der er omfattet af den
foreslåede § 7 a, er defineret i artikel 4, nr. 11, i boligkredit-
direktivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der
deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder eller bevil-
ger kredit mod pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere
skal forstås i overensstemmelse med definitionen i, § 2, nr.
5, i lov om finansielle rådgivere.
Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at
sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt
og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder
kredit, herunder når der fortages kreditvurdering. Afløn-
ningsstrukturen hos en boligkreditformidler må således ikke
kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens in-
teresse.
Med den foreslåede § 7 a, stk. 2, 1. pkt. stilles krav om, at
en boligkreditformidler skal have en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring. Dette understøttes af den foreslåede § 7 a, stk. 2,
3. pkt., som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i bolig-
kreditdirektivet. Her præciseres det, at lønpolitikken skal
sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risi-
kotagning, som overskrider virksomhedens risikoprofil.
Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønnings-
strukturen er i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Med dette menes, at løn-
politikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i for-
hold til, hvordan virksomheden vil indrette sig med henblik
på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder
hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre
elementer virksomheden benytter.
Endelig følger det af den foreslåede § 7 a, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning
af ansatte hos en boligkreditformidler ikke er betinget af an-
tallet af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
salgsmål. Bestemmelsen er en implementering af artikel 7,
stk. 3, litra b, og artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i virk-
somhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit
mod pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruk-
tur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret
på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i over-
ensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for
en boligkreditformidler.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos den
enkelte boligkreditformidler er afhængig af specifikke salgs-
mål eller krav om imødekommelse af låneanmodninger i
forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete salgs-
mål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte ansatte
indgår i. Det vil derimod være muligt at basere en mulighed
for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virksomhedens
overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være muligt at
have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsætninger til
virksomhedens vækst og muligheder for udvikling. Dette
skal dog under alle omstændigheder ske indenfor henholds-
vis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.
De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle
lovgivning finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen
bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsæt-
ning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige
forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-
stilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sek-
tor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettighe-
der, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med
overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at gi-
ve medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet
i overenskomsten er forpligtet hertil.
107
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i § 7 a, stk. 4, foreslås at indsætte en bestemmel-
se svarende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finan-
siel virksomhed, således at den samme undtagelse for varia-
ble løndele finder anvendelse på ansatte hos en boligkredit-
formidler, der er omfattet af den foreslåede § 7 a. Det fore-
slåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anvendelse på af-
lønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 21 og 22 (§ 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordningen efter gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med forslaget udvides kravet derfor i § 8, stk. 1, om, at en
finansiel rådgiver skal have forretningsgange for håndtering
af interessekonflikter i forholdet mellem forbrugerne og
virksomheden til også at omfatte boligkreditformidlere.
Der stilles med bestemmelsen ikke krav om, at boligkre-
ditformidlere eller finansielle rådgivere ikke må modtage
provision. Der stilles dog i lovens § 10 krav om, at hvis de
modtager provision, skal de oplyse kunderne herom, hvilket
er i overensstemmelse med reglerne for finansielle rådgive-
re. Forslagets ændring af § 8, stk. 1, supplerer denne be-
stemmelse ved at stille krav om, at virksomhederne skal ha-
ve en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter.
En boligkreditformidler skal således på samme måde som
det gælder en finansiel rådgiver, der modtager provision, i
sin forretningsgang anføre, hvordan det sikres, at dette for-
hold ikke skader kundernes interesser.
§ 8, stk. 1, er ikke begrænset til interessekonflikter i for-
bindelse med provision og andet vederlag, men gælder alle
interessekonflikter. Som eksempel kan nævnes, at en virk-
somhed omfattet af denne lov kan være ejet af en finansiel
virksomhed. I forretningsgangen vil en boligkreditformidler
derfor skulle redegøre for, at den interessekonflikt, der føl-
ger af ejerforholdet, ikke skader kundens interesser.
Med forslaget til ændring af § 9, stk. 1, fastslås, at de sam-
me tre betingelser for, at en finansiel rådgiver må anvende
betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelse, også
skal gælde for boligkreditformidlere. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at en boligkreditformidler, som det tillige
gælder for en finansiel rådgiver i dag, ikke har økonomiske
interesser i, at en forbruger, som virksomheden rådgiver, er-
hverver en bestemt boligkreditaftale eller et finansielt pro-
dukt.
En boligkreditformidler må derfor, som det i dag gælder
for en finansiel rådgiver, for så vidt angår finansielle pro-
dukter, som det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere, ikke modtage provision eller andet vederlag
fra virksomheder, der udbyder boligkreditaftaler. Dette om-
fatter både direkte og indirekte betaling som forudsætning
for, at virksomheden anbefaler en bestemt boligkreditaftale.
Det er ikke en betingelse, at der foreligger en sammenhæng
mellem provisionens størrelse og antallet af kunder, som
virksomheden anbefaler en boligkreditaftale.
Henvisningen i § 9, stk. 1, nr. 2, til § 5, stk. 1, nr. 17, i lov
om finansiel virksomhed foreslås ændret til nr. 19, som en
konsekvens af, at der ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1613 af 26. de-
cember 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og
lov om tinglysning blev indsat to yderligere numre, således
at nr. 17 blev nr. 19. Efter § 9, stk. 1, nr. 2, må en virksom-
hed ikke have snævre forbindelser til en finansiel virksom-
hed eller anden virksomhed, som tilbyder eller formidler fi-
nansielle produkter. Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 19, i lov
om finansiel virksomhed, hvad der skal forstås ved snævre
forbindelser.
Til nr. 23 (§ 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det foreslås, at der i tillæg til betingelserne om, hvornår
en finansiel rådgiver må betegne sig som uafhængig, jf. den
gældende lovs § 9, indføres en ny betingelse i § 9, stk. 1, nr.
3, om, at virksomheden skal tage et tilstrækkeligt stort antal
finansielle produkter og kreditaftaler i betragtning, for at
virksomheden kan betegne sig som uafhængig.
Med ændringen gennemføres boligkreditdirektivets krav
til, hvornår en boligkreditformidler kan betegnes som uaf-
hængig, jf. artikel 22, stk. 4, hvor betingelsen, om at virk-
somheden skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditaf-
taler i betragtning for at kunne kalde sig uafhængig, frem-
går. På den baggrund udbredes kravet med den foreslåede
bestemmelse også til at omfatte rådgivning om øvrige finan-
sielle produkter.
Vurderingen af om dette nye uafhængighedskrav, om at
tage et tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter hen-
holdsvis boligkreditaftaler i betragtning, er opfyldt, skal ske
ud fra forholdets natur. Det er således ikke muligt på for-
hånd at angive det eksakte antal finansielle produkter eller
kreditaftaler, som skal tages i betragtning af den enkelte fi-
nansielle rådgiver eller boligkreditformidler i enhver given
situation henset til produkternes forskellige karakter. Kravet
om, at en finansiel rådgiver og en boligkreditformidler skal
benytte forskellige produktudbydere, skal fortolkes under
hensyn til, hvad der til enhver tid er muligt for den enkelte
produktkategori. Hvis der er tale om et nicheprodukt, vil den
finansielle rådgiver eller boligkreditformidler skulle tage al-
le produkter på markedet i betragtning. Dette vil ikke nød-
vendigvis være tilfældet ved produkter, hvor der findes et
meget stort antal udbydere på markedet. Vurderingen foreta-
ges af Finanstilsynet.
108
Til nr. 24 (§ 9, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det foreslåede stk. 2 i § 9, står i dag i § 9, stk. 1, nr. 3, i
lov om finansielle rådgivere. Der er tale om en konsekvens-
ændring som følge af, at § 9, stk. 1, foreslås udvidet til også
at gælde boligkreditformidlere, hvilket er en følge af etable-
ringen af en tilsynsordning for boligkreditformidlere i for-
bindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Med
forslaget er der ikke tale om en materiel ændring.
Den foreslåede § 9, stk. 2, der indeholder en betingelse
om, at man ikke må udbyde egne og andres produkter til en
forbruger, er alene relevant for finansielle rådgivere, da det
følger af definitionen af en boligkreditformidler, jf. forsla-
gets § 4, nr. 8, at denne bl.a. formidler lån på vegne af en
kreditgiver.
Til nr. 25 (§§ 10 c og 10 d b i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Med forslaget indsættes nye bestemmelser i et nyt kapitel
4 b om boligkreditformidleres adgang til at udøve grænse-
overskridende virksomhed, der gennemfører artikel 32 i bo-
ligkreditdirektivet.
Til § 10 c
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Det følger af direktivets artikel 32, at en tilladelse givet
af en kompetent myndighed skal gælde for hele Unionens
område og de lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Den foreslåede affattelse af forslaget til § 10 c gennemfø-
rer direktivets regler om, at en boligkreditformidler med til-
ladelse i et medlemsland har ret til at udøve virksomhed i al-
le medlemslande.
Med den foreslåede § 10 c, stk. 1, skal virksomheden un-
derrette Finanstilsynet om i hvilke lande og på hvilken må-
de, den pågældende virksomhed ønsker at udøve sine aktivi-
teter. Bl.a. skal det oplyses fra hvilken adresse, aktiviteterne
tænkes udøvet fra og hvilke aktiviteter, der påtænkes udøvet
i det pågældende land.
Efter stk. 2 skal Finanstilsynet efter modtagelsen videre-
sende meddelelsen efter stk. 1 til den kompetente myndig-
hed i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af un-
derretningen, herunder underrette om virksomhedens hen-
sigt. Finanstilsynet underretter samtidig boligkreditformidle-
ren om denne videresendelse.
Det følger af stk. 3, at boligkreditformidleren kan påbe-
gynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor virk-
somheden af Finanstilsynet efter stk. 2 er blevet underrettet
om Finanstilsynets videresendelse af oplysningerne til myn-
dighederne i værtslandet.
Til § 10 d
Med forslaget til § 10 d, stk. 1, har boligkreditformidlere
fra de øvrige medlemslande inden for Den Europæiske Uni-
on mulighed for at påbegynde virksomhed her i landet 1 må-
ned efter, at den kompetente myndighed i hjemlandet har
underrettet Finanstilsynet om virksomhedens hensigt om, at
den vil udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller
som grænseoverskridende virksomhed. Tilsvarende gælder
virksomheder fra lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område. Finanstilsynet vil samtidig optage
filialen i Finanstilsynets register over boligkreditformidlere.
En optagelse i Finanstilsynets register forudsætter, at filialen
overholder de selskabsretlige regler, der gælder for filialer i
henhold til selskabslovgivningen her i landet for den pågæl-
dende filial.
Det foreslås med § 10 d, stk. 2, at Finanstilsynet bemyndi-
ges til at fastsætte regler om betingelser for, at boligkredit-
formidlere fra tredjelande kan udøve virksomhed her i lan-
det. Af reglerne vil det fremgå, at en forudsætning herfor vil
være et krav om gensidighed og ligebehandling af alle per-
soner og virksomheder, som udøver boligkreditformidling
på de respektive markeder.
Til nr. 26 (§ 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Med forsaget til § 11, stk. 1, 2. pkt. følger, at Finanstilsy-
net skal føre tilsyn med, at boligkreditformidlere efter lo-
vens regler følger de reguleringsmæssige tekniske standar-
der på samme måde, som Finanstilsynet fører tilsyn med
gennemførelsen af boligkreditdirektivets regler i øvrigt.
Reglen indføres, da der ikke tidligere har været regulerings-
mæssige tekniske standarder på dette område. Efter vedta-
gelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed) påhviler det Finanstilsynet, som kompetent myndig-
hed, at påse overholdelsen af disse regler.
Til nr. 27 (§ 11, stk. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det forslås med det nye stk. 2, at Finanstilsynet på samme
måde, som der vil blive ført tilsyn med de boligkreditfor-
midlere, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve
virksomhed i Danmark, skal føres tilsyn med de boligkredit-
formidlere, som driver virksomhed i Danmark på baggrund
af en tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. En boligkreditformidler, der driver
grænseoverskridende virksomhed i Danmark på baggrund af
en tilladelse fra sit hjemland, skal således overholde bestem-
melserne, der indeholder kompetencekrav og god skik, inte-
ressekonflikter og aflønningsregler, som følger af lovens ka-
pitel 3 og 4.
Overtræder en boligkreditformidler en eller flere af de
nævnte bestemmelser, kan Finanstilsynet i medfør af det
foreslåede § 11, stk. 3, påbyde, at det ulovlige forhold brin-
ges til ophør. Efterkommer den pågældende boligkreditfor-
midler ikke Finanstilsynets påbud, underretter Finanstilsynet
boligkreditformidlerens kompetente myndigheder i hjemlan-
det om dette forhold og de iværksatte tiltag i forhold til virk-
somheden. Såfremt den pågældende filial ikke bringer de
109
ulovlige forhold til ophør i overensstemmelse med Finanstil-
synets påbud, kan Finanstilsynet om nødvendigt forbyde bo-
ligkreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Fi-
nanstilsynet skal give såvel boligkreditformidlerens hjem-
landsmyndighed som EU-Kommissionen meddelelse om så-
danne yderligere tiltag uden unødig forsinkelse. Proceduren
er en gennemførelse af artikel 34, stk. 2, i boligkreditdirekti-
vet. Etablering af filial i Danmark forudsætter overholdelse
af øvrige regler, der må gælde for den enkelte virksomhed,
som ønsker at drive grænseoverskridende virksomhed ved
etablering af en filial, herunder en pligt til registrering af fi-
lialen i Erhvervsstyrelsen.
Til nr. 28 (§ 11, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
§ 11, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 5, foreslås af-
fattet således, at den bringes i overensstemmelse med, hvad
der gælder for Forbrugerombudsmandens kompetence på
det finansielle område i øvrigt. En tilsvarende beføjelse fin-
des eksempelvis i § 348 i lov om finansiel virksomhed.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god
praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-
gesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerom-
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed omfattet af lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere ikke handler i overensstemmelse med
god skik.
Bestemmelsen sikrer, at Forbrugerombudsmanden kan
indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige tilfælde
måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det kan for
eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at
tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at
være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt be-
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel-
se af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. §
7. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbruger-
ombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-
net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med
oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rap-
porter om virksomheder omfattet af lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere danne baggrund for Forbru-
gerombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en
retssag.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om god skik mod en finansiel rådgiver eller en boligkredit-
formidler, skal det ske efter de regler, som gælder for sager
anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsfø-
ringsloven.
Ved behandlingen eller anlæggelse af sager finder § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsførings-
loven tilsvarende anvendelse. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at
træffe afgørelser m.v. i god skik sager.
Efter § 22, stk. 2, i markedsføringsloven kan Forbruger-
ombudsmanden kræve oplysninger bl.a. med henblik på vur-
deringen af mulighederne for anlæggelse af søgsmål og af-
grænsningen heraf f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere udpeges som grup-
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple-
jeloven, hvorefter offentlige myndigheder kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er
bemyndiget til det.
Til nr. 29 (§ 11, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Med nyaffattelsen af § 11, stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte
boligkreditformidlere.
Med ændringen foreslås det, at Finanstilsynet skal under-
rette Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet som led i
sin virksomhed bliver bekendt med, at enten en finansiel
rådgivers eller en boligkreditformidlers kunder kan have lidt
tab som følge af, at virksomheden har overtrådt bestemmel-
ser om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, stk. 1,
eller bestemmelser udstedt i medfør af § 7, stk. 2. Som ek-
sempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat
for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uan-
modede henvendelser, hvorved en eller flere forbrugere har
lidt tab.
Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden se-
nest i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for
løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab.
I medfør af § 11, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk. 7,
har Forbrugerombudsmanden adgang til samtlige oplysnin-
ger i sager, omfattet af § 11, stk. 4, der bliver stk. 6. Denne
adgang gælder uanset reglerne om Finanstilsynets tavsheds-
pligt, jf. § 17 i den gældende lov.
Til nr. 30 (§ 11, stk. 7, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 11,
stk. 2 og 3, hvorefter det nuværende stk. 4 bliver stk. 6. Det
nuværende stk. 5, der bliver stk. 7, vedrører Forbrugerom-
budsmandens adgang til oplysninger i Finanstilsynets sager,
omfattet af stk. 4, som bliver stk. 6.
Til nr. 31 (§ 12, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
110
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Efter de gældende regler for finansielle rådgivere i § 12,
stk. 2, fastslås det, at Finanstilsynet som et led i sit tilsyn
kan udføre inspektioner på stedet hos en finansiel rådgiver.
Med udvidelsen af bestemmelsen kommer dette til også at
omfatte boligkreditformidlere. Bestemmelsen skal sikre, at
Finanstilsynet kan skaffe sig indsigt i aktiviteter inden for en
virksomhed omfattet af dette lovforslag med henblik på udø-
velse af tilsyn.
Til nr. 32 (§ 12, stk. 3 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere)
Efter det gældende § 12, stk. 3, kan Finanstilsynet til enh-
ver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få ad-
gang til en finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner hos en finansiel råd-
giver, som det gælder for andre virksomheder under Finans-
tilsynets tilsyn.
Efter det foreslåede § 12, stk. 3, udvides denne adgang, så-
ledes at Finanstilsynet også får mulighed for uden retsken-
delse at få adgang til lokaler hos en boligkreditformidler. Fi-
nanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give Finanstilsynet de til brug for tilsynsvirksom-
heden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspekti-
onsbesøg.
Beskyttelsen efter § 72 i Grundloven, som omhandler bo-
ligens ukrænkelighed, omfatter både bolig og erhverv. Ind-
greb kan kun ske på grundlag af forudgående retskendelse,
medmindre loven indeholder en særegen hjemmel til, at
retskendelse er unødvendig. § 12 i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere indeholder en særlig undtagel-
se fra kravet om indhentelse af forudgående retskendelse i §
72 i Grundloven.
Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang
til forretningslokaler og således ikke til private boliger. I til-
fælde hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets
forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Finanstil-
synet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne be-
stemmelse.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksom-
heds forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nød-
vendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksom-
hed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendel-
se kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en
begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den fi-
nansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ran-
sagning anvendelse.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
virksomheder omfattet af loven uden retskendelse, skal dette
ske i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
Bestemmelsen foreslås således udvidet til også at finde
anvendelse på boligkreditformidlere som følge af udvidelsen
af anvendelsesområdet for lov om finansielle rådgivere.
Det fremgår af den gældende lovs § 14 stk. 1, at Finanstil-
synet har mulighed for at foretage et målrettet indgreb, hvis
en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene
til egnethed og hæderlighed. Således kan Finanstilsynet på-
byde en finansiel rådgiver at afsætte en direktør, som ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Sid-
der virksomheden påbuddet overhørigt, kan den straffes med
bøde. § 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør
ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 4, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkom-
mende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis. Endvidere angår § 14, stk. 1, de øvrige si-
tuationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnet-
hed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 2 og 3. Det drejer sig
om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvens-
behandling eller gældssanering eller har udvist en adfærd,
hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan vare-
tage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Lovens § 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at
meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de til-
svarende situationer, som er angivet i stk. 1. Finanstilsynet
har i henhold til § 14, stk. 2, endvidere mulighed for at gribe
direkte ind over for et bestyrelsesmedlem, som ikke opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde ved-
kommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre ind-
gribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end
at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelses-
medlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, kan
vedkommende straffes med bøde. Det er forventningen, at
virksomheden selv griber ind over for den direktør eller det
bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet
og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstil-
synets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de
ganske særlige tilfælde, hvor virksomheden mod forvent-
ning ikke selv har afsat pågældende direktør eller bestyrel-
sesmedlem. Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at
afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvalt-
ningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af
den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrel-
sen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør.
Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbud-
det, forelægges spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrelse,
som i medfør af § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed, træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karak-
ter, og som er tillagt tilsvarende beføjelser i § 11, stk. 2, der
med lovforslaget bliver stk. 4, i lov om finansielle rådgivere.
Som følge af udvidelsen af bestemmelsen vil § 14, stk. 2,
fremover også finde anvendelse overfor en direktør eller et
bestyrelsesmedlem hos boligkreditformidlere.
111
Til nr. 33 (§ 13 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Der foreslås, at § 13 ophæves henset til, at der med lovfor-
slagets foreslås indført en ny § 4 a, hvorefter der skal opret-
tes et offentligt register for finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere. For så vidt angår registeret for finansielle råd-
givere, er dette i dag omfattet af § 13, hvorfor denne foreslås
ophævet.
Se i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 4 a, som
affattet ved lovforslagets § 4, nr. 13.
Til nr. 34 (§ 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det foreslås, at § 15, stk. 1, også skal finde anvendelse på
boligkreditformidlere. Lovens § 15, stk. 1, omhandler Fi-
nanstilsynets muligheder for at inddrage en tilladelse givet i
medfør af lovens § 3. I henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, kan en
tilladelse inddrages, hvis en virksomhed ikke gør brug af til-
ladelsen inden for en frist på 12 måneder. Efter stk. 1, nr. 2,
kan en tilladelse inddrages, hvis en virksomhed udtrykkeligt
anmoder herom og efter nr. 3, kan inddragelse ske, hvis
virksomheden ikke har udøvet virksomhed som finansiel
rådgiver i en periode på over 6 måneder. I henhold til § 15,
stk. 1, nr. 4, kan en tilladelse endvidere inddrages, hvis den
er opnået på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden
uredelig vis. Det er en forudsætning, at forholdet har haft en
vis betydning for Finanstilsynets beslutning. Endvidere er
det en forudsætning, at oplysningerne har været bevidst
urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vur-
dere forholdet efter nr. 5, hvoraf følger, at en tilladelse kan
inddrages, hvis virksomheden ikke længere opfylder betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse som beskrevet i lovens
kapitel 2.
Til nr. 35 og 36 (§ 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 18, stk. 1, 1. pkt., som i dag finder an-
vendelse på finansielle rådgivere på tilsvarende vis, skal fin-
de anvendelse på boligkreditformidlere. Dette er en følge af
udvidelsen af lovens anvendelsesområde, og etableringen af
en tilsynsordning for boligkreditformidlere som følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sva-
rer til, hvad der i øvrigt gælder for sammenlignelige tilsyns-
belagte virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at reaktioner givet i hen-
hold til denne lov og efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal
omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på
både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med
virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som
virksomheden normalt anvender til kommunikation med
kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv
ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden for eksem-
pel via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside,
der skal anvendes. Såfremt reaktionen eksempelvis retter sig
mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets
hjemmeside, at reaktionen skal offentliggøres, uanset om
hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et kon-
cernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af
reaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden
menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er
tænkt til at være den første side, som man kommer ind på,
når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal
af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå,
at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virk-
somheden kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlæn-
gelse af reaktionen, og kommentarerne skal være klart ad-
skilt fra denne.
Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, kan offent-
liggørelse alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Af § 18, stk. 1, 2. pkt. følger ligeledes, at virksomhedens
offentliggørelse af reaktionen skal ske hurtigst muligt og se-
nest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget under-
retning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offent-
liggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved
offentliggørelsen af reaktionen skal lov om værdipapirhan-
del m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hur-
tigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter
lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmedde-
lelse, skal offentliggørelse af reaktionen afvente selska-
bsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen,
fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at of-
fentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afven-
te, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.
Fjernelse af reaktionen fra virksomhedens hjemmeside
skal efter § 18, stk. 1, 5. pkt., finde sted efter samme prin-
cipper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
I loven er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog hen-
sigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest
dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
112
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person, hvilket følger af § 18, stk.
1, 6. pkt. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner
med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-
bærer blandt andet, at en afgørelse, om at et bestyrelsesmed-
lem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og
hæderlighed, eller en afgørelse, der vedrører en investe-
ringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt regi, fort-
sat skal offentliggøres i anonymiseret form.
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig
efterforskning er det kun Finanstilsynet, som forpligtes til at
offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside, jf. §
18, stk. 1, 8. pkt. Offentliggørelse skal ske med navns næv-
nelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herud-
over kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggø-
relse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller
hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virk-
somheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der
skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres,
kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke
tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større
tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens der-
med er i fare.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en
processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsæt-
tes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en
sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af
den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-
gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres
uden forudgående høring.
Den offentliggjorte reaktion vil indeholde den eller de in-
volverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortroli-
ge oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om po-
tentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde,
hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-
gjort, jf. § 18, stk. 4. Dette gælder også fortrolige oplysnin-
ger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betyd-
ning for virksomheden, for eksempel vil ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger om dens opbygning og indretning,
dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og
dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørel-
sen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen
af reaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af
fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyn-
digheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov
om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysnin-
ger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold
m.v.
Som hidtil indebærer offentliggørelse af en reaktion ikke,
at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bli-
ver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finans-
tilsynets tavshedspligt i henhold til § 17 i lov om finansielle
rådgivere, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En even-
tuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsak-
ter og journallister, vil derfor være omfattet af de almindeli-
ge regler herfor.
I forbindelse med Finanstilsynets bestyrelses behandling
af sager om afgivelse af reaktioner træffes der også beslut-
ning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil
derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse.
Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-
ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til
afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår
af § 18, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentlig-
gøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges
udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er
endelig og kan således ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Det følger endvidere af § 18, stk. 2, at bestemmelsen også
omfatter reaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse samt beslutninger om at overgive sager til politi-
mæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden
sagen har været behandlet af Finanstilsynets bestyrelse. Fi-
nanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge sam-
me praksis som Finanstilsynets bestyrelse gør i tilsvarende
sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten
og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øv-
rigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymise-
ring og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i
bemærkningerne ovenfor.
Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentlig-
gøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog § 18, stk. 3.
Til nr. 37 (§ 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
Den foreslåede ændring til § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og til
§ 18, stk. 2 er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt
§ 11, stk. 2, hvorefter det nuværende § 11, stk. 2, bliver §
11, stk. 4. Den gældende § 11, stk. 2, bestemmer, at Finans-
tilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter § 11, stk. 1, med
den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345
i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 38 (§ 19, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af udvi-
delsen af lovens anvendelsesområde og etableringen af en
tilsynsordning for boligkreditformidlere som en følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sva-
rer til, hvad der i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomhe-
der under tilsyn af Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring medfører således, at § 19, stk. 2,
også skal finde anvendelse på boligkreditformidlere på sam-
me måde, som reglen gælder for finansielle rådgivere efter
den nugældende lov.
Med ændringen til § 19, stk. 2, skal Finanstilsynet offent-
liggøre navnet på en virksomhed, der udøver virksomhed i
strid med lovens § 3, det vil sige yder rådgivning om finan-
113
sielle produkter til forbrugere uden at have en tilladelse som
finansiel rådgiver eller yder rådgivning eller formidling af
boligkreditaftaler uden at have en tilladelse som boligkredit-
formidler. Andre oplysninger end navnet på den virksom-
hed, der overtræder § 3, vil derimod fortsat være underlagt
reglerne om tavshedspligt. Der kan alene ske offentliggørel-
se af navnet på en virksomhed, som er en juridisk person.
Derimod kan der ikke offentliggøres forbrugersager med
navns nævnelse, som angår fysiske personer.
Til nr. 39 (§ 20 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 20, hvorefter erhvervs- og vækstministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for finansielle rådgiveres
pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vur-
dering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden,
også finder anvendelse på boligkreditformidlere, ligesom
den i dag gælder for finansielle rådgivere.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lo-
vens anvendelsesområde udvides, og at der etableres en til-
synsordning for boligkreditformidlere som følge af gennem-
førelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen svarer til,
hvad der i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomheder un-
der tilsyn af Finanstilsynet.
Boligkreditformidlere vil således kunne blive omfattet af
de samme regler af offentlighed vedrørende deres virksom-
hed, som gælder for finansielle rådgivere. For så vidt angår
de finansielle rådgivere, er der fastsat nærmere regler herom
ved bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle
virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets
vurdering af virksomheden m.v. I bekendtgørelsen er der
endvidere fastsat nærmere regler om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhe-
derne i nærmere anførte tilfælde.
Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der er om-
fattet af lov om finansiel virksomhed samt nogle af de for-
eninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger
m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller forenin-
gen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udar-
bejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen.
Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggø-
res efter bekendtgørelsen.
Med forslaget til ændring af § 20 kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte nærmere regler også for boligkreditfor-
midlere.
Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til of-
fentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel være, hvor
offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden.
Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksom-
heden offentliggør en redegørelse, idet der med bestemmel-
sen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstil-
synet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de si-
tuationer, hvor virksomheden enten har rent tekniske eller
praktiske problemer, for eksempel på grund af it-nedbrud el-
ler tilfælde, hvor den manglende offentliggørelse er begrun-
det i, at virksomheden ikke uden en reel begrundelse ønsker
at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov
om værdipapirhandel m.v. skal udsende en selskabsmedde-
lelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente sel-
skabsmeddelelsen.
Til nr. 40 (§ 21, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det foreslås med ændringen af § 21, stk. 2, at denne også
skal finde anvendelse på boligkreditformidlere. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af, at lovens anvendel-
sesområde udvides, og at der etableres en tilsynsordning for
boligkreditformidlere som følge af gennemførelsen af bolig-
kreditdirektivet. Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt
gælder for tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Med § 21, stk. 2, opregnes de øvrige personer og virksom-
heder, der, udover de der fremgår af lovens § 21, stk. 1, kan
være part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den
del af sagen, som vedrører den pågældende.
Til nr. 41 (§ 21, stk. 2, nr. 2, i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 21, stk. 2, nr. 2, også skal finde anven-
delse på boligkreditformidlere. Der er tale om en konse-
kvensændring som følge af at lovens anvendelsesområde
udvides, og at der etableres en tilsynsordning for boligkre-
ditformidlere som følge af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet. Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder
for sammenlignelige tilsynsbelagte virksomheder under til-
syn af Finanstilsynet.
Efter forslaget til ændringen af § 21, stk. 2, nr. 2, vil en
virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at
yde rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaf-
taler til forbrugere efter lovens § 3 være part i sagen. Den
pågældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder
allerede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse
efter loven.
Til nr. 42 (§ 22 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 22 også skal finde anvendelse på bolig-
kreditformidlere. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af at lovens anvendelsesområde udvides, og at der
etableres en tilsynsordning for boligkreditformidlere som
følge af gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestem-
melsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder for sammenligne-
lige tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn af Finanstilsy-
net.
Ligesom det allerede gælder for finansielle rådgivere i dag
skal også boligkreditformidlere betale en årlig afgift til Fi-
nanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 22.
114
Til nr. 43 (§ 26, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Den foreslåede ændring i § 26, stk. 3, er en konsekvens af,
at der foreslås indsat et nyt § 11, stk. 2, hvorefter det nuvæ-
rende § 11, stk. 2, bliver § 11, stk. 4. Den nuværende § 11,
stk. 2, bestemmer, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i til-
synet efter § 11, stk. 1, med den kompetence, som bestyrel-
sen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksom-
hed.
Til § 5
Til nr. 1 (Lov om ejendomskreditselskaber)
Lovens titel foreslås ændret som følge af, at pantebrevs-
selskaber med lovforslaget skifter navn til ejendomskredit-
selskaber. Lovens titel vil herefter være lov om ejendoms-
kreditselskaber.
Med ændringen af lovens benævnelse afspejler titlen nu,
at loven, udover regler for selskaber der handler erhvervs-
mæssigt med pantebreve, tillige indeholder de bestemmel-
ser, som er afledt af boligkreditdirektivet, og som gennem-
føres ved lovforslaget.
De aktiviteter, som reguleres i boligkreditdirektivet, og
som vedrører kreditgivere, er boligkreditgivning. Med ind-
sættelsen af muligheden for erhvervsmæssig ydelse af bolig-
kreditaftaler udvides lovens anvendelsesområde herved. Da
erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler ligger i naturlig
forlængelse af erhvervsmæssig handel med pantebreve pla-
ceres reglerne i den eksisterende lov om pantebreve.
Af de selskaber, der i dag har tilladelse som pantebrevs-
selskaber, vil det være størstedelen af disse selskaber, der al-
lerede i dag tillige erhvervsmæssigt udbyder kredit mod pant
fast ejendom til beboelse. Der er således tale om en mindre
del af de selskaber som er reguleret af lov om pantbrevssel-
skaber, der udelukkende handler pantebreve erhvervsmæs-
sigt.
Til nr. 2 (Fodnoten til lov om ejendomskreditselskaber)
Med den foreslåede fodnote til loven, indsættes en henvis-
ning til, at der med denne lov foretages en gennemførelse af
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkredit-
direktivet). Med lovforslaget foreslås således ændringer for
at gennemføre dele af boligkreditdirektivets bestemmelser
om krav til og tilsyn med boligkreditgivere samt krav til
kompetence og regler om god skik for boligkreditgivere.
Til nr. 3 (Overskriften til kapitel 1, §§ 1 og 1 a i lov om
ejendomskreditselskaber)
Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 ændres, så det af-
spejler, at de i lovforslaget foreslåede definitioner er inde-
holdt i dette kapitel.
Til § 1
Det foreslås at nyaffatte § 1 i lov om ejendomskreditsel-
skaber således, at det af stk. 1 fremgår, at loven finder an-
vendelse på ejendomskreditselskaber, det vil sige selskaber,
som udøver erhvervsmæssig handel med pantebreve, og som
yder kredit med sikkerhed i fast ejendom. Disse selskaber
foreslås således samlet benævnt ejendomskreditselskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel i lovforslagets § 5, nr. 1.
Ved et ejendomskreditselskab forstås efter forslaget til af-
fattelsen af § 1, stk. 2, nr. 1, et selskab, der erhvervsmæssigt
køber eller sælger pantebreve i fast ejendom, herunder er-
hvervsmæssigt salg af pantebreve i egen fast ejendom. Der
foreligger erhvervsmæssigt køb eller salg, når denne aktivi-
tet ligger indenfor selskabets forretningsområde. Erhvervs-
mæssig handel vil blandt andet foreligge, når et selskab kø-
ber eller sælger allerede udstedte pantebreve, eller når et sel-
skab sælger pantebreve udstedt i selskabets egen faste ejen-
dom, og dette sker med henblik på en erhvervsmæssig ind-
tjening.
Et pantebrev i fast ejendom er et gældsbrev, ifølge hvilket
kreditors fordring på debitor er sikret ved pant i fast ejen-
dom. Handel med løsørepantebreve, dvs. pantebreve, der gi-
ver pant i andre aktiver end fast ejendom, såsom biler, ma-
skine m.v., reguleres ikke af denne lov.
Hvis et ejendomsselskab, hvis virksomhed hovedsagligt
består af udvikling og udlejning af ejendomme, udsteder
pantebreve i selskabets ejendomme og efterfølgende stiller
de udstedte pantebreve til sikkerhed for et lån eller sælger
pantebrevene til eksempelvis en bank, er det ikke omfattet af
bestemmelsen.
Begrundelsen herfor er, at sådanne ejendomsselskaber ik-
ke har det som forretningsområde at handle erhvervsmæs-
sigt med pantebreve.
På samme måde vil staten heller ikke være omfattet, når
staten yder lån til ejere af bevaringsværdige bygninger, og
der udstedes statspantebreve i forbindelse med f.eks. ud-
skiftning af tag i en sådan bygning, da denne aktivitet ikke
kan betegnes som erhvervsmæssig.
Anlægsinvestorer eller ejendomsadministratorer vil heller
ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre selskabet
foruden denne virksomhed har erhvervsmæssig handel med
pantebreve som en del af virksomhedens forretningsområde.
Ligeledes vil virksomheder eller personer, som lejligheds-
vis handler med pantebreve eller lejlighedsvis udsteder pan-
tebreve i egen fast ejendom og herefter videresælger disse
pantebreve, ikke udøve erhvervsmæssig handel med pante-
breve, i denne lovs forstand.
I det omfang et ejendomskreditselskab yder kredit med
sikkerhed i fast ejendom til forbrugere, såkaldte boligkredit-
aftaler, omfattes denne aktivitet ligeledes af lovforslaget ef-
ter § 1, stk. 2, nr. 2. For en beskrivelse af begrebet boligkre-
ditaftaler henvises til lovforslagets § 4, nr. 8, hvor en bolig-
kreditaftale defineres som en aftale i henhold til hvilken,
kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved enten pant eller ved en anden tilsvarende
115
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en fast
ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund
for erhvervelse eller bevarelsen af ejendomsretten til grund-
arealer, til eksisterende eller projekterede bygninger.
Til § 1 a
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1 a i lov om ejen-
domskreditselskaber, der indeholder definitioner af en ræk-
ke af lovens begreber.
Begreberne foreslås indsat i forbindelse med gennemførel-
sen af dele af boligkreditdirektivet.
I forslaget til affattelsen af § 1 a, nr. 1, defineres en bolig-
kreditaftale, som en aftale i henhold til hvilken, kreditgiver
yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit sikret
ved enten pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstil-
lelse eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til
beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund for erhver-
velse eller bevarelsen af ejendomsretten til grundarealer, til
eksisterende eller projekterede bygninger. Som et eksempel
på tilsvarende sikkerhed eller en anden rettighed knyttet til
en fast ejendom til beboelse kan f.eks. nævnes en kredit ydet
mod udstedelse og tinglysning af et skadesløsbrev.
Det er i den forbindelse ikke afgørende, at der er tale om
en ejendom, som er ejet af den forbruger, som modtager lå-
net. Endvidere omfattes de usikrede kreditaftaler, som har til
formål at erhverve eller bevare ejendomsretten til grund-
arealer eller eksisterende eller projekterede bygninger, så-
fremt kreditaftalen ydes til en forbruger.
En forbruger defineres i forslagets § 1 a, nr. 2, som en
person, der i forbindelse med rådgivningen omfattet af den-
ne lov, hovedsaglig handler uden for sit erhverv. Begrebet
omfatter både en fysisk og juridisk person, som ikke udeluk-
kende, men dog hovedsagelig, handler uden for sit erhverv.
Dette svarer til den sædvanlige forståelse af forbrugerbegre-
bet i dansk ret.
Til nr. 4 (Overskriften til kapitel 2 i lov om ejendomskredit-
selskaber)
Overskriften til lovens kapitel 2 foreslås ændret, så den af-
spejler, at begrebet pantebrevsselskab udgår af loven og er-
stattes med begrebet ejendomskreditselskab.
Til nr. 5 (§ 2, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
I forslaget til affattelsen af § 2, stk. 1, fastslås det, at er-
hvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom og
ydelse af kredit med pant i fast ejendom til forbrugere, som
defineret i § 1, som udgangspunkt kun må udøves af selska-
ber, der har en tilladelse fra Finanstilsynet hertil.
Disse selskaber skal derfor over for Finanstilsynet kunne
dokumentere at leve op til de krav, der stilles i kapitel 2 i lov
om ejendomskreditselskaber, herunder at selskabets ledelse
opfylder krav om egnethed, hæderlighed og erfaring, jf. §§ 4
og 5 i den gældende lov om pantebrevsselskaber.
Kravet om tilladelse betyder ikke, at enhver, som er ansat
i et pantebrevsselskab, skal have tilladelse af Finanstilsynet.
Det er alene selskabet, der skal have den fornødne tilladelse.
Til nr. 6 (§ 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3
og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1
og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1.
pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om
ejendomskreditselskaber)
Som en konsekvens af forslaget om, at lov om pantebrevs-
selskaber ændrer navn til lov om ejendomskreditselskaber,
foreslås det i en række af lovens bestemmelser at ændre pan-
tebrevsselskab til ejendomskreditselskab. Ændringerne er en
konsekvens af den generelle ændring og udfasning af begre-
bet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendoms-
kreditselskab. Med ændringen af betegnelsen og etablerin-
gen af en tilsynsordning for alle boligkreditgivere gennem-
føres dele af boligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som
ikke tidligere har været omfattet af den nugældende lov om
pantebrevsselskaber eller anden lovgivning, som Finanstil-
synet administrerer, vil således komme under tilsyn af Fi-
nanstilsynet og blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt
gælder på det finansielle område. Der henvises til bemærk-
ningerne til ændringen af lovens titel og de almindelige be-
mærkninger i øvrigt.
Bestemmelsen i den gældende § 2, stk. 3, foreskriver, at
selskaber, der har fået tilladelse som pantebrevsselskab, skal
benytte betegnelsen pantebrevsselskab. Med ændringen af
lovens titel og den følgende udfasning af begrebet pante-
brevsselskab, vil det efter forslaget fremadrettet være beteg-
nelsen ejendomskreditselskab, som skal benyttes. På samme
måde som det gælder i dag, må der ikke tilføjes andre beteg-
nelser, som registreret, godkendt, autoriseret eller lignende
til selskabets navn. Som det i dag gælder for pantebrevssel-
skaber vil der tilsvarende fremover efter lovforslaget være
eneret for ejendomskreditselskaber til at benytte betegnel-
sen.
Bestemmelsen i den gældende § 3, stk. 1, angiver de be-
tingelser, som et pantebrevsselskab skal opfylde for at få til-
ladelse. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men
også i den fortsatte drift, jf. den gældende lovs § 9 som ænd-
ret ved denne lov, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage til-
ladelsen, hvis betingelserne for at opnå tilladelse ikke læn-
gere er opfyldt. Efter den foreslåede ændring vil § 3, stk. 1,
fremover gælde for ejendomskreditselskaber, således at også
boligkreditgivere, som ikke efter de hidtidige regler havde
tilladelse som pantebrevsselskab, vil skulle opfylde disse be-
tingelser.
Efter ændringen til § 3, stk. 1, nr. 5, følger, at der også
fremover ved ydelse af boligkredit stilles krav om, at der
foreligger sikkerhed for opfyldelse af pengekrav, en forbru-
ger måtte få mod selskabet i tilknytning til pantebrevshande-
len eller ydelsen af boligkredit, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, skal sik-
re, at forbrugere har sikkerhed for at få udbetalt det aftalte
provenu, når forbrugeren sælger et pantebrev eller under-
skriver en boligkredit overfor ejendomskreditselskabet, og
at forbrugeren har sikkerhed, hvis vedkommende forudbeta-
ler købesummen på et pantebrev eller indfrier en boligkre-
dit. På denne måde sikres det, at forbrugeren ikke kommer i
en situation, hvor provenuet ikke kommer til udbetaling,
116
men at pantebrevet til trods herfor sælges videre (negotiabi-
litet) eller, at boligkreditten ikke indfries som aftalt.
Et ejendomskreditselskab, der handler med forbrugere,
skal for at imødekomme kravet om sikkerhed tegne en ga-
rantiforsikring eller en garantistillelse fra et pengeinstitut for
denne særskilte konto.
Hvis selskabet ikke handler med forbrugere, skal det ikke
stille sikkerhed. Selskabet skal i den forbindelse over for Fi-
nanstilsynet erklære, at selskabet har etableret sikkerhed for
forbrugerens midler.
Det følger af § 4, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i et ejendomskreditselskab skal have fyldestgøren-
de erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses,
når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet
eller stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for de teo-
retiske eller praktiske krav, personen skal opfylde. Disse va-
rierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et
medlemskab af bestyrelsen og hvilket selskab, der er tale
om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en rele-
vant uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse in-
den for den finansielle sektor eller pantebrevsmarkedet, og
om vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis større krav til en direktør end til et be-
styrelsesmedlem ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om et stort og komplekst selskab. Der kan ikke stilles et
ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig ind-
sigt i ejendomskreditselskabers forhold. Her vil en særlig
indsigt i anden branche eller i lokale forhold, som er rele-
vante for ejendomskreditselskaber, kunne være tilstrække-
lig.
Vurderingen er knyttet til en stilling i det konkrete sel-
skab. Det er således muligt, at en person på baggrund af
dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelses-
erfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at le-
de et mindre selskab, men at det ikke gør sig gældende i for-
hold til en direktørpost i et stort selskab. Derfor kan man ik-
ke som udgangspunkt tage sin vurdering med sig fra et sel-
skab til et andet. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis på
det finansielle område, hvor man som udgangspunkt kun
blev vurderet en gang. Finanstilsynet har imidlertid ændret
denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i
forbindelse med en direktørs jobskifte.
Med ændringen af § 4, stk. 3, skal der ved vurderingen af,
om et medlem af ledelsen i et ejendomskreditselskab, lige-
som det før har været gældende vedrørende pantebrevssel-
skaber, lever op til kravene til egnethed og hæderlighed i be-
stemmelsens stk. 2, nr. 1 og 3, lægges vægt på hensynet til
at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmel-
serne i stk. 2, nr. 1 og 3, vedrører tilfælde hvor et ledelses-
medlem er dømt for et strafbart forhold, og situationer, hvor
et ledelsesmedlem via sine egne forhold eller via selskaber,
som vedkommende er involveret i, forårsager et tab for den
finansielle virksomhed, hvor den pågældende er ledelses-
medlem.
Bestemmelsen tænkes bl.a. anvendt i den situation, hvor
bestyrelsesmedlemmets eller direktørens økonomi er i en så-
dan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles be-
lastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af ejen-
domskreditselskabet. Som eksempler på økonomisk uorden
kan nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet
som dårlig betaler eller lignende. Endvidere kan viden om,
at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af le-
delsen i selskaber, der er gået konkurs, begrunde, at Finans-
tilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet. Andre
eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd er situa-
tioner, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, man-
glende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed el-
ler grovere misbrugssituationer har været årsag til problemer
i de virksomheder, som den pågældende tidligere har delta-
get i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.
Da ledelsessvigt og økonomiske problemer hos aktører på
det finansielle marked har en afsmittende effekt på hele den
finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds
tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selv små finansielle
virksomheder kunne have betydning for tilliden til den sam-
lede branche. Man kan således ikke, blot fordi der er tale om
en lille virksomhed eller et selskab, som alene beskæftiger
sig med et begrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke
har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.
Ændringen af § 4, stk. 4, betyder, at medlemmer af besty-
relsen og direktionen i et ejendomskreditselskab, som det
gælder for et pantebrevsselskab i dag, har pligt til at give Fi-
nanstilsynet oplysninger om de i § 4, stk. 2, angivne forhold.
Pligten består både, når den pågældende indtræder i hvervet
eller stillingen og løbende under udøvelsen heraf. Et ledel-
sesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er ind-
givet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun
har søgt om gældssanering, eller at der er rejst sigtelse mod
vedkommende for overtrædelse af § 4, stk. 2, nr. 1. Indtræ-
der der således forhold, som er af betydning for vurderingen
af, om kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, fort-
sat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person for-
pligtet til af egen drift at informere Finanstilsynet herom.
Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til,
om vedkommende fortsat er egnet og hæderlig.
Med ændringerne til § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 5 b, stk. 1,
vil den whistleblowerordning, der i dag gælder for pante-
brevsselskaber, fremover gælde for ejendomskreditselska-
ber. Tilsvarende skal der gælde den samme beskyttelse for
de ansatte i disse virksomheder som i resten af branchen,
hvor denne ordning allerede er indført. Der henvises yderli-
gere til bemærkningerne til § 5, nr. 13 og 14.
Af den gældende § 6 følger, at når Finanstilsynet har med-
delt et selskab tilladelse til at udøve handel med pantebreve,
registreres det pågældende selskab og den person, der er an-
svarlig for handel med pantebreve, i Finanstilsynets register
over pantebrevsselskaber. Registeret er offentligt tilgænge-
ligt. Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilla-
delse til et pantebrevsselskab gives. Erhvervsstyrelsen påser,
om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser
for registrering, det vil sige, om de almindelige regler i sel-
skabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m. er
117
overholdt. Med ændringen af § 6, 2. pkt., vil det fremover
være gældende for ejendomskreditselskaber.
Ændringen i den gældende lovs § 7, stk. 1 og 2, er en føl-
ge af den generelle ændring af betegnelsen pantebrevselskab
til ejendomskreditselskab. I øvrigt henvises der til uddyben-
de bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 16 og 17 og til be-
mærkningerne ovenfor om baggrunden for ændringen.
I § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres benævnelsen pante-
brevsselskab til ejendomskreditselskab uden, at dette ind-
holdsmæssigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet alle-
rede har i medfør af den gældende lov i forhold til de virk-
somheder, der er under tilsyn. Finanstilsynet vil således på
samme måde, som det i dag efter den gældende lov er tilfæl-
det i forhold til pantebrevsselskaber, kunne påbyde et ejen-
domskreditselskab, at afsætte en direktør eller den person,
der er ansvarlig for handel med pantebreve, der ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Med forslaget
til ændringen vil Finanstilsynet også i en tilsvarende situati-
on kunne afsætte den ansvarlige for kreditvurdering. I øvrigt
henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 26.
§ 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at meddele
et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende si-
tuationer, som er angivet i § 14, stk. 1, 1. pkt.
I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres benævnelsen pantebrevssel-
skab til ejendomskreditselskab uden, at dette indholdsmæs-
sigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet allerede har i
medfør af den gældende lov i forhold til de virksomheder,
der er under tilsyn. Ved vurderingen, af om der skal medde-
les et midlertidigt påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsy-
net på samme måde overfor ejendomskreditselskaber, som
det i dag i henhold til lov om pantebrevsselskaber gælder i
forhold til pantebrevsselskaber, afveje forseelsens grovhed
og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for
hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen, til hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller
den for handel med pantebreve ansvarlige person eller den
ansvarlige for kreditvurderingen i et ejendomskreditselskab i
sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjernet fra stillingen
eller hvervet, forudsættes at finde sted i forbindelse med af-
gørelsen af straffesagen, jf. § 79 i straffeloven. Det følger af
denne bestemmelse, at man i forbindelse med domsfældelse
for en strafbar handling ved dom kan fratage en person ret-
ten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisa-
tion eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et
samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.
§ 15, stk. 2, 1. pkt., indeholder regler om offentliggørelse
af Finanstilsynets afgørelser efter denne lov. § 15, stk. 2 og
3, fastsætter regler for offentliggørelse af afgørelser truffet
af Finanstilsynets bestyrelse. Det fremgår af lovens § 12,
stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 6, at Finanstilsynets
bestyrelse indgår i tilsynet med overholdelsen af loven og de
regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompeten-
ce, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Således som det gælder for pantebrevsselskaber efter den
gældende lovs § 22, stk. 3, betyder den foreslåede ændring
af § 22, stk. 3, 1. pkt., at hvis et påbud udstedt i medfør af §
12, stk. 4 eller § 14, stk. 1 og stk. 4, 1, og 3. pkt., ikke efter-
kommes, kan ejendomskreditselskabet eller bestyrelsesmed-
lemmet straffes med bøde.
Til nr. 7 (§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1 og § 19 i lov om
ejendomskreditselskaber)
Ændringerne i disse bestemmelser er en konsekvens af
den generelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevs-
selskab til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab.
Med ændringen af betegnelsen og etableringen af en tilsyns-
ordning for alle boligkreditgivere gennemføres dele af bo-
ligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere
har været omfattet af den nugældende lov om pantebrevssel-
skaber eller anden lovgivning, som Finanstilsynet admini-
strerer, vil således komme under tilsyn af Finanstilsynet og
blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det fi-
nansielle område.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, ændres, så den foreskriver, at
selskaber, der har fået tilladelse som ejendomskreditselska-
ber, skal benytte betegnelsen ejendomskreditselskab i nav-
net, og at selskabet ikke må tilføje andre betegnelser som re-
gistreret, autoriseret eller godkendt til selskabets navn.
Ændringen til § 17, stk. 1, betyder, at ejendomskreditsel-
skaber på samme måde, som det følger af de gældende reg-
ler for pantebrevsselskaber, skal være forpligtede til at give
Finanstilsynet de oplysninger, som Finanstilsynet finder
nødvendige for tilsynsvirksomheden. Bestemmelsen svarer
til bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning i eksem-
pelvis § 347 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen
skal sikre, at Finanstilsynet får adgang til al information,
som er nødvendig for at tilsynet kan føre kontrol med, at lo-
vens regler overholdes.
Finanstilsynet er endvidere med forslaget berettiget til at
afkræve enhver fysisk og juridisk person de nødvendige op-
lysninger med henblik på afgørelse af, om det pågældende
selskab eller den pågældende person omfattes af lovens be-
stemmelser. Dette vil være relevant i situationer, hvor Fi-
nanstilsynet skal afgøre, om et selskab driver erhvervsmæs-
sig handel med pantebreve eller yder erhvervsmæssig bolig-
kredit og dermed burde have en tilladelse som ejendomskre-
ditselskab.
Det følger af ændringen af § 19, at ejendomskreditselska-
ber på samme måde som pantebrevsselskaber i henhold til
den gældende lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapi-
tel 22 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til be-
mærkningerne til forslagets § 2, nr. 21, om ændring af lov
om finansiel virksomhed for en beskrivelse af afgifternes
størrelse.
Til nr. 8 (§ 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt.,
og § 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om, at lov om pantebrevsselskaber ændrer navn til lov
118
om ejendomskreditselskaber. Der henvises generelt til be-
mærkningerne ovenfor om baggrunden for ændringen af be-
grebet og til bemærkningerne til ændringen af lovens titel.
Med ændringen i § 2, stk. 3, 3. pkt., skal selskaber, der har
fået tilladelse som ejendomskreditselskaber efter kapitel 2 i
lov om ejendomskreditselskaber, benytte betegnelsen ejen-
domskreditselskab i navnet, og selskabet må ikke tilføje an-
dre betegnelser, som registreret, autoriseret eller godkendt
til selskabets navn. Det foreslås ligeledes, at ejendomskre-
ditselskaber har eneret til at benytte betegnelsen ejendoms-
kreditselskab. Denne bestemmelse er tilsvarende gældende
for pantebrevselskaber efter den gældende lov.
Ændringen i § 5 a, stk. 3, 1. pkt., medfører, at den almin-
deligt gældende whistleblowerordning for virksomheder un-
der tilsyn også gælder for ejendomskreditselskaber. Der
henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr.
13 og 14.
Ændringen i § 6, 1. pkt., betyder, at Finanstilsynet opretter
et register over ejendomskreditselskaber. Dette er tillige en
konsekvens af, at begrebet pantebrevsselskab erstattes med
begrebet ejendomskreditselskab. I dag har Finanstilsynet et
register over selskaber, der har fået tilladelse til at udøve
handel med pantebreve.
Til nr. 9 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Ændringerne er en konsekvens af den generelle ændring
og udfasning af begrebet pantebrevsselskab til den bredere
betegnelse ejendomskreditselskab. Med ændringen af beteg-
nelsen og etableringen af en tilsynsordning for alle boligkre-
ditgivere gennemføres dele af boligkreditdirektivet. De bo-
ligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af den
nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden lovgiv-
ning, som Finanstilsynet administrerer, vil således komme
under tilsyn af Finanstilsynet og blive omfattet af tilsynsreg-
ler, som i øvrigt gælder på det finansielle område. Det fore-
slås derfor at ændre § 3, stk. 1, nr. 3, således, at der frem-
over stilles krav til både den person som er ansvarlig for
handel med pantebreve og den, der er ansvarlig for kredit-
givning. Den person i ejendomskreditselskabet, som er an-
svarlig for handel med pantebreve henholdsvis kreditgiv-
ning, skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed.
Derudover skal den, der er ansvarlig for handel med pante-
breve henholdsvis kreditgivning, kunne dokumentere at ha-
ve en generel erfaring hermed handel med pantebreve, jf.
§ 5, stk. 1, som foreslås nyaffattet ved dette lovforslags § 5,
nr. 11.
Til nr. 10 (§ 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt. og § 15, stk. 4, 7.
pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Ændringerne i bestemmelserne er en konsekvens af den
generelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevssel-
skab til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med
ændringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsord-
ning for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkre-
ditdirektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har
været omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselska-
ber eller anden lovgivning, som Finanstilsynet administre-
rer, vil således komme under tilsyn af Finanstilsynet og bli-
ve omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det fi-
nansielle område.
I § 3, stk. 5, pålægges ejendomskreditselskaberne årligt at
indsende en erklæring fra en godkendt revisor om den i stk.
1, nr. 5, nævnte sikkerhed på samme måde, som det har væ-
ret gældende for pantebrevsselskaber i henhold til den gæl-
dende lov.
§ 15, stk. 2, indeholder regler om offentliggørelse af Fi-
nanstilsynets afgørelser efter lov om ejendomsselskaber. For
nærmere beskrivelse af ændringen og bestemmelsen henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 14.
§ 15, stk. 4, angår sager, der er overgivet til politimæssig
efterforskning. Hvis en sag er overgivet til politimæssig ef-
terforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom
eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf med de undta-
gelser der følger af § 15, stk. 5. Hvis dommen ikke er ende-
lig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå
af offentliggørelsen. Ejendomskreditselskabets offentliggø-
relse skal ske på ejendomskreditselskabets hjemmeside på et
sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og se-
nest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde,
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggø-
relsen skal ejendomskreditselskabet indsætte et link, som gi-
ver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resu-
méet, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside
på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel til-
knyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller
bødevedtagelse. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i
forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt
fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af
informationerne fra ejendomskreditselskabets hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som ejendomskredit-
selskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når
linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 må-
neder og tidligst efter førstkommende generalforsamling el-
ler repræsentantskabsmøde. Ejendomskreditselskabet skal
meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder
fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Fi-
nanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Ejendoms-
kreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-
selskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Til nr. 11 (§ 5, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
For at sikre at en eller flere personer i et ejendomskredit-
selskab besidder den fornødne generelle viden om handel
med pantebreve, foreslås en nyaffattelse af § 5, stk. 1, såle-
des at ejendomskreditselskabet skal have en person, der er
ansvarlig for handel med pantebreve, såfremt det udøver ak-
tiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1. For at sikre at en
eller flere personer i et ejendomskreditselskab besidder den
fornødne generelle viden om kreditgivning, foreskriver § 5,
stk. 1, ligeledes, at ejendomskreditselskabet skal have en
119
person, som er ansvarlig for kreditgivning, såfremt det udø-
ver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 2. Betingel-
sen er ikke ny. for så vidt angår kravet om, at et ejendoms-
kreditselskab skal have en person, der besidder den fornød-
ne generelle viden om pantebreve, når ejendomskreditsel-
skabet udøver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1.
Betingelsen om, at der i et ejendomskreditselskab, der udø-
ver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2 nr. 2, skal være
en person, der er ansvarlig for kreditgivning, er derimod ny
og er en del af gennemførelsen af boligkreditdirektivets be-
stemmelser om, at der skal oprettes en tilsynsordning for de
boligkreditgivere, som ikke allerede er kreditinstitutter.
Den generelle viden om handel med pantebreve henholds-
vis kreditgivning skal sikres ved, at personen har 3 års prak-
tisk erfaring med handel med pantebreve fra tidligere ansæt-
telse i enten en bank, hos en ejendomsmægler, et realkredit-
institut, et finansieringsinstitut eller lignende. Den, som er
ansvarlig for handel med pantebreve, skal således være be-
kendt med, hvordan man i praksis gennemfører handel med
pantebreve, herunder hvordan man vurderer pantebreves
værdi, hvilke sikringsakter der skal iagttages, og hvordan
man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger udvekslingen af
pantebreve og det provenu, der opnås ved en handel. Dette
skal sikre, at vedkommende kan tilrettelægge selskabets
handel med pantebreve i overensstemmelse med almindelig
praksis på området. På samme måde er det afgørende, at den
person, som er ansvarlig for kreditgivning, har indgående
kendskab til dette og erfaring hermed fra sit tidligere virke
og ved hvordan, kreditvurdering af en forbruger og dennes
aktiver skal ske, herunder et kendskab til skattelovgivnin-
gens regulering af en forbrugers skatteforhold. Finanstilsy-
net vil, jf. bestemmelsens henvisning til stk. 3, kunne med-
dele ejendomskreditselskabet dispensation for de i stk. 1
nævnte betingelser.
Til nr. 12 (§ 5, stk. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen til § 5, stk. 3, udvides muligheden for, at
Finanstilsynet kan dispensere fra kravet om, at den ansvarli-
ge person for handel med pantebreve skal have 3 års prak-
tisk erfaring til også at omfatte en mulighed for dispensation
fra kravet om, at den ansvarlige person for kreditgivning
skal have 3 års praktisk erfaring.
Det er således muligt at opnå tilladelse til dispensation fra
Finanstilsynet i situationer, hvor en person ikke opfylder
kravene om 3 års praktisk erfaring. Finanstilsynet foretager
en konkret bedømmelse af den pågældende person. I be-
dømmelsen kan indgå, at personen har anden relevant erfa-
ring for eksempel med kreditgivning og omsætning af fast
ejendom.
Til nr. 13 (§ 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 9, nr. 6, § 14, stk. 5, 1. pkt.,
§ 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt.,
og i § 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Det følger af den gældende § 5 a, stk. 1, i lov om pante-
brevsselskaber, at et pantebrevsselskab omfattet af loven
skal have en indberetningsordning, den såkaldte whistleblo-
werordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potenti-
elle overtrædelser af den finansielle lovgivning begået af
selskaberne, herunder af ansatte og medlemmer af bestyrel-
sen. Med ændringerne i § 5 a, stk. 1, foreslås det, at denne
regel skal gælde for ejendomskreditselskaber, således at be-
stemmelsen forpligter et ejendomskreditselskab til at etable-
re en whistleblowerordning. Kravet om etablering af en
whistleblowerordning gælder alene ejendomskreditselska-
ber, som beskæftiger flere end fem ansatte.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således, at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den compliance ansvarli-
ge eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige
ledelse, herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller selskabet
som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan
medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mulighe-
den for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en
fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på området.
Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke om
overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Ministeriets ressortområ-
de, som vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn
med, jf. § 12 i den gældende lov, og som er vedtaget af Fol-
ketinget, samt bekendtgørelser og anden lovgivning udstedt
120
i medfør heraf (f.eks. vejledninger) og den til enhver tid di-
rekte gældende EU-retlige regulering på det finansielle om-
råde, heriblandt forordninger og direkte gældende niveau 2-
regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som har di-
rekte virkning for danske virksomheder i den finansielle
sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love,
som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn
med, omfattes den eller de bestemmelser, som andre fører
tilsyn med, ikke af lovforslaget.
Et ejendomskreditselskab skal, som det gælder for et pan-
tebrevsselskab i dag, følge persondataloven samt Datatilsy-
nets retningslinjer og praksis på området for etablering af
whistleblowerordninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne
fravigelse af Datatilsynets praksis vedrørende hvilke for-
hold, der kan indberettes om, tilsigter lovforslaget ikke en
ændring af den eksisterende regulering på persondataområ-
det. På tilsvarende måde hører tilladelse til behandling af
personoplysninger i forbindelse med et ejendomskreditsel-
skabs whistleblowerordning samt tilsyn hermed fortsat un-
der Datatilsynets kompetence.
Ordningen skal være indrettet således, at indberetninger
om et ejendomskreditselskabs overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af finansiel regulering skal kunne foretages
anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på ejendomskre-
ditselskabets intranet, hvor der kan indsendes indberetninger
uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af com-
puterens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som
udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den compliance ansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at ejendomskreditselskabet i tilfælde af anonyme ind-
beretninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen.
Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender
ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan væ-
re svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse
til selskabet, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan
eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre
ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en kollega
eller overfor virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
ejendomskreditselskabet, herunder af ansatte eller medlem-
mer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller po-
tentiel overtrædelse af selskabets forpligtelser, også selvom
dette ikke kan henføres til en enkelt person men eksempel-
vis skyldes en grundlæggende systemfejl i selskabet. Der vil
tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes
undladelser. Hvis et ejendomskreditselskab har valgt at out-
source en del af de forpligtelser, der påhviler selskabet til en
ekstern virksomhed, vil de ansatte i ejendomskreditselskabet
også kunne indberette til selskabets whistleblowerordning
om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos
den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksom-
hed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
Et ejendomskreditselskab kan outsource en whistleblo-
werordning til en ekstern leverandør. Et ejendomskreditsel-
skab kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter
lovgivningen, og et ejendomskreditselskab, der benytter sig
af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordninger-
ne lever op til lovgivningens krav. En virksomhed, som va-
retager, administrerer eller på anden måde håndterer en ord-
ning på vegne af et ejendomskreditselskab, skal være op-
mærksom på anden særlovgivning, der kan være til hinder
herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på
anden måde håndterer en ordning på vegne af et ejendoms-
kreditselskab, skal endvidere også være opmærksom på
eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter f.eks.
hvidvaskloven, som virksomhederne kan være underlagt,
idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre her-
på.
Efter lovforslagets ændringer til § 9 kan en tilladelse, som
er meddelt et ejendomskreditselskab, inddrages under de
samme betingelser som i den nugældende lov om pante-
brevsselskaber, hvorefter Finanstilsynet i en række situatio-
ner har mulighed for at inddrage en tilladelse som pante-
brevsselskab under nærmere beskrevne omstændigheder.
Inddragelse af tilladelse efter § 9, nr. 6, kan ske, når den an-
svarlige for pantebrevshandlens henholdsvis kreditvurderin-
gens egnethed og hæderlighed ikke længere opfyldes, jf. §§
4 og 5 i de gældende regler. Med ændringen af § 9, nr. 6,
kommer det tilsvarende til at gælde for ejendomskreditsel-
skaber.
Det fremgår af § 14, stk. 5, i den gældende lov om pante-
brevsselskaber, at en anmodning om at indbringe en sag om
et påbud om at afsætte en direktør, et bestyrelsesmedlem el-
ler den ansvarlige for handel med pantebreve for domstolene
som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning,
idet det vil stride mod at sikre en løbende og effektiv hånd-
hævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har
retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågæl-
dende under sagens behandling kan opretholde sit hverv el-
ler forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten. Med
ændringen af § 14, stk. 5, 1. pkt., følger, at bestemmelsen
også skal finde anvendelse på den ansvarlige for kreditgiv-
ning.
§ 15, stk. 2, fastsætter reglerne for offentliggørelse af re-
aktioner givet af Finanstilsynet efter loven eller af Finanstil-
synet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse. Ændrin-
gen af § 15, stk. 2, medfører, at det fremover er reaktioner
givet til et ejendomskreditselskab under tilsyn, som skal of-
fentliggøres med angivelse af ejendomskreditselskabets
navn på samme vis, som det hidtil har været gældende for
pantebrevsselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til § 5, nr. 14.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 10.
121
Med forslaget til ændringen i § 15 b får erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af et ejendomskre-
ditselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-
fentliggøre oplysningerne før selskabet. Ændringerne er en
konsekvens af den generelle ændring og udfasning af begre-
bet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendoms-
kreditselskab. Med ændringen af betegnelsen og etablerin-
gen af en tilsynsordning for alle boligkreditgivere gennem-
føres dele af boligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som
ikke tidligere har været omfattet af den nugældende lov om
pantebrevsselskaber eller anden lovgivning, som Finanstil-
synet administrerer, vil således komme under tilsyn af Fi-
nanstilsynet og blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt
gælder på det finansielle område. Bestemmelsen skal med-
virke til, at offentligheden i højere grad får adgang til den
information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til et ejen-
domskreditselskabs ledelse og ikke til aktionærer og kunder.
Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af risikooplysninger, som et ejendomskreditsel-
skab har fået gentagne gange, eller som et ejendomskredit-
selskab ikke vil følge op på. Det kan også være i tilfælde,
hvor Finanstilsynet har givet et ejendomskreditselskab et på-
bud, at offentliggørelse kan komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et ejendomskreditselskab kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor et ejendomskreditselskab har rent tekniske eller
praktiske problemer og på den baggrund ikke kan offentlig-
gøre vurderingen eller i tilfælde, hvor den manglende of-
fentliggørelse begrundes i, at et selskab ikke uden en reel
begrundelse ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis sel-
skabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelel-
se, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selska-
bsmeddelelsen.
Med hjemmelsbestemmelsen i § 15 b skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor.
Til nr. 14 (§ 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., §
15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9 pkt., i lov om ejendomskreditselska-
ber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Med ændringen i § 5 b, stk. 1, foreslås det, at ejendoms-
kreditselskaber ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig be-
handling eller ufordelagtige følger som følge af, at den an-
satte har indberettet selskabets, herunder en ansats eller et
bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtræ-
delse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til
en whistleblowerordning i ejendomskreditselskabet. Indbe-
retning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv
overenskomst efter den gældende bestemmelse i § 5 a, stk.
2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til et ejendomskreditselskabs
whistleblowerordning omhandlende et selskabs, herunder en
ansats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller en po-
tentielle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til ejendomskreditselskabets whistleblo-
werordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssam-
menhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe-
rettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til selskabets
whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at
bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-
sluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller et ejendomskreditselskabs
whistleblowerordning.
Det følger af ændringen til § 15, stk. 2, at Ejendomskredit-
selskabet skal offentliggøre oplysningerne om Finanstilsy-
nets reaktioner givet efter lovens § 12, stk. 3, på sin hjem-
meside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst
muligt og senest 3 hverdage efter, at ejendomskreditselska-
bet har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om vær-
dipapirhandel m.v. Dette er i overensstemmelse med, hvad
der gælder i dag for pantebrevsselskaber.
Samtidig med offentliggørelsen skal ejendomskreditsel-
skabet indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktio-
nen, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside på
en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyt-
tet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer re-
aktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommen-
tarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af
linket på forsiden og informationerne fra ejendomskreditsel-
skabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som ejendomskreditselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
122
hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Ejendoms-
kreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-
selskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Finanstilsynet skal tilsvarende offentliggøre oplysningerne
på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 12,
stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed
og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til poli-
timæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsy-
nets hjemmeside med angivelse af ejendomskreditselskabets
navn, jf. dog stk. 5.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 10.
Til nr. 15 (§ 6, 2. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Af den gældende § 6 følger, at når Finanstilsynet har med-
delt et selskab tilladelse til at udøve handel med pantebreve,
registreres det pågældende selskab og den person, der er an-
svarlig for handel med pantebreve, i Finanstilsynets register
over pantebrevsselskaber. Registeret er offentligt tilgænge-
ligt. Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilla-
delse til et pantebrevsselskab gives. Erhvervsstyrelsen påser,
om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser
for registrering, det vil sige, om de almindelige regler i sel-
skabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m. er
overholdt.
Med ændringen til § 6, 2. pkt., skal også den ansvarlige
for kreditvurderingen i ejendomskreditselskabet registreres i
Finanstilsynets register som en konsekvens af den af bolig-
kreditdirektivets følgende tilladelsesordning for udøvelse af
aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2. Registreringen sker i
Finanstilsynets register, som fremover kommer til at være
over ejendomskreditselskaber. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med nyaffattelsen af § 7, stk. 1, kan ejendomskreditsel-
skaber på samme måde, som det er tilfældet for pantebrevs-
selskaber i dag, udøve anden virksomhed end henholdsvis
handel med pantebreve efter § 1, stk. 2, nr. 1, og ydelse af
boligkredit efter § 1, stk. 2, nr. 2, som affattet ved dette lov-
forslags § 5, nr. 3. Det kan f.eks. være administration af por-
teføljer for tredjemand eller ejendomsadministration, ydelse
af kredit uden sikkerhed eller kredit mod pant i løsøre.
Til nr. 17 (7, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen af § 7, stk. 2, kan Finanstilsynet kræve, at
hvis anden virksomhed udøves efter § 7, stk. 1, skal dette
udøves af en selvstændig juridisk enhed.
Et krav, om at anden virksomhed skal udøves i en selv-
stændig juridisk enhed, kan f.eks. komme på tale, hvis der er
anledning til at tro, at den anden virksomhed, der udøves,
ikke kan finde sted uden at virke forstyrrende på forret-
ningsområderne i ejendomskreditselskabet. Udgangspunktet
er, at man kan drive anden virksomhed i tilknytning til ejen-
domskreditselskabet, og at der derfor ikke er noget til hinder
for, at et ejendomskreditselskab foruden erhvervsmæssig
handel med pantebreve og erhvervsmæssig ydelse af bolig-
kreditaftaler f.eks. udøver anden udlånsvirksomhed. Finans-
tilsynet får dog som nævnt mulighed for at kræve, at anden
virksomhed skal udøves i en selvstændig juridisk enhed,
hvilket eksempelvis kan ske, hvis samspillet mellem de
virksomheder, der udøves, kan have negative konsekvenser
for markedet, for den der handler, eller der i øvrigt opstår el-
ler består interessekonflikter ved udøvelsen af anden virk-
somhed for ejendomskreditselskabet.
Til nr. 18 (Overskriften til kapitel 3 i lov om ejendomskredit-
selskaber)
Overskriften til kapitel 3 foreslås ændret således, at den
afspejler, at ud over informationskrav indeholder kapitel 3
nu også regler om god skik for ejendomskreditselskaber.
Til nr. 19 (§§ 8 a og 8 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Til § 8 a
Med forslaget til indsættelse af en ny § 8 a, stk. 1, i den
gældende lov om pantebrevsselskaber foreslås det, at også
ejendomskreditselskaber, som det gælder i øvrigt på det fi-
nansielle område, skal drive virksomhed i overensstemmelse
med redelig forretningsskik og god praksis inden for det re-
spektive virksomhedsområde. God skik-reglerne har til for-
mål at sikre, at kunderne har tillid til markedet og de virk-
somheder, der agerer på markedet, og vil endvidere bidrage
til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en dyna-
misk norm, som fastlægger rammerne for virksomhedernes
adfærd på markedet.
I stk. 2 og 3 foreslås det, at give erhvervs- og vækstmini-
steren bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om re-
delig forretningsskik og god praksis for ejendomskreditsel-
skaber samt hjemmel til at fastsætte regler om kompetence-
krav til ejendomskreditselskaberne. I stk. 4 foreslås det, at
der tillige gives bemyndigelse til at fastlægge nærmere reg-
ler om pris- og risikooplysninger.
Det er således hensigten, at alle god skik-regler om bolig-
kredit, der gælder i dag, skal samles i en god skik-bekendt-
gørelse for boligkredit. I det omfang et ejendomskreditsel-
skab indgår aftaler med forbrugere, skal det ske under iagt-
tagelsen af god skik-regler. Bekendtgørelsen vil således for-
venteligt indeholde regler om god skik, forbud mod vildled-
ning samt regler, der gennemfører direktivets god skik be-
stemmelser, som beskrevet under de almindelige bemærk-
ninger i afsnit 2.8.4.3.3.
Af artikel 9 i boligkreditdirektivet fremgår i øvrigt, at der
skal fastsættes kompetencekrav til personalet hos kreditgive-
re for at sikre, at disse besidder et ajourført og hensigtsmæs-
sigt vidensniveau i forbindelse med udøvelsen af virksom-
heden som boligkreditgiver. Med hjemlen i forslaget til den
nye § 8 a, stk. 3, vil erhvervs- og vækstministeren fastsætte
regler herom i en bekendtgørelse. Hermed sikres det, at kre-
ditgivere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres
virksomhed. Kompetencekravet for kreditgivere finder kun
123
anvendelse på de ansatte i ejendomskreditselskabet, som
udøver erhvervsmæssig virksomhed omfattet af forslagets
affattelse af § 1, stk. 2, nr. 2. Tilsvarende gives erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte kompetence-
krav for de ansatte i et ejendomskreditselskab, der yder er-
hvervsmæssig virksomhed omfattet af lovforslagets affattel-
se af § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om pantebrevsselskaber i det
omfang, de handler med forbrugere. Personale, som ikke
yder kreditformidlingsaktiviteter, vil ikke blive omfattet af
kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledelsesansvar hos
boligkreditgiveren foretager kreditgivning, skal disse tillige
have tilstrækkelige kompetencer i henhold til de kommende
regler. Dette gælder uanset, om en ansat med ledelsesansvar
sjældent har kundekontakt.
Fastsættelsen af kompetencekravene vil ske i overens-
stemmelse med de i boligkreditdirektivets bilag III anførte
minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i fastlæg-
gelsen af kompetencekravene vil der endvidere kunne læg-
ges vægt på relevant praktisk erfaring. I bekendtgørelsen vil
der blive indsat en overgangsordning, så de ansatte får en
frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger således af
artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en kreditgiver
skal overholde kompetencekravene senest den 21. marts
2017.
Bemyndigelsen til erhvervs- og vækstministeren i stk. 4 er
en gennemførelse af artikel 11 i boligkreditdirektivet, som
angiver de standardoplysninger, som skal indgå i en rekla-
me.
Til § 8 b
Med den foreslåede § 8 b, stk. 1, stilles der krav om, at et
ejendomskreditselskab skal sikre, at aflønningen af virksom-
hedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtel-
ser i medfør af den foreslåede § 8 a. Forslaget er en gennem-
førelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
De ansatte i ejendomskreditselskaber, der er omfattet af
den foreslåede § 8 b, er defineret i artikel 4, nr. 11, i bolig-
kreditdirektivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der
deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder eller bevil-
ger kredit mod pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere
skal forstås i overensstemmelse med definition i den foreslå-
ede § 1 a, nr. 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at
sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt
og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder
kredit, herunder når der fortages kreditvurdering. Afløn-
ningsstrukturen hos en boligkreditgiver må således ikke
kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens in-
teresse.
Med den foreslåede § 8 b, stk. 2, 1. pkt., stilles krav om, at
et ejendomskreditselskab skal have en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring. Dette understøttes af det foreslåede stk. 2, 3. pkt.,
som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i boligkreditdi-
rektivet. Her præciseres det, at lønpolitikken skal sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risikotagning,
som overskrider virksomhedens risikoprofil.
Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønnings-
strukturen er i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Med dette menes, at løn-
politikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i for-
hold til, hvordan virksomheden vil indrette sig med henblik
på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder
hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre
elementer virksomheden benytter.
Endelig følger det af det foreslåede § 8 b, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning
af ansatte hos et ejendomskreditselskab ikke er betinget af
antallet af imødekomne ansøgninger eller salgsmål. Bestem-
melsen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og
artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i virk-
somhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit
mod pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruk-
tur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret
på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i over-
ensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for
et ejendomskreditselskab.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos det
enkelte ejendomskreditselskab er afhængig af specifikke
salgsmål eller krav om imødekommelse af låneanmodninger
i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete
salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte
ansatte indgår i. Det vil derimod være muligt at basere en
mulighed for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virk-
somhedens overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være
muligt at have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsæt-
ninger til virksomhedens vækst og muligheder for udvikling.
124
Dette skal dog under alle omstændigheder ske indenfor hen-
holdsvis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.
De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle
lovgivning finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen
bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsæt-
ning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige
forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-
stilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sek-
tor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettighe-
der, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med
overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at gi-
ve medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet
i overenskomsten er forpligtet hertil.
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en bestemmelse sva-
rende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virk-
somhed, således at den samme undtagelse for variable løn-
dele finder anvendelse på forbuddet for ansatte hos et ejen-
domskreditselskab, der er omfattet af den foreslåede § 8 b.
Det foreslåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anvendelse
på aflønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 20 (§§ 9 og 10 i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Med ændringen til § 9 kan Finanstilsynet inddrage en til-
ladelse, som er meddelt et ejendomskreditskab, efter de
samme betingelser som i den nugældende lov, hvorefter Fi-
nanstilsynet i en række situationer har mulighed for at ind-
drage en tilladelse som pantebrevsselskab under nærmere
beskrevne omstændigheder.
Med ændringen til § 10 bortfalder et ejendomskreditsel-
skabs tilladelse, hvis selskabet erklæres konkurs eller på an-
den måde ophører. Dette vil således komme til at gælde på
samme vis, som det i dag gælder for pantebrevsselskaber.
Med bestemmelsen angives de situationer, hvor en given til-
ladelse bortfalder på grund af begivenheder, der indtræder
på et senere tidspunkt. F.eks. bortfalder tilladelsen, når skif-
teretten har afsagt konkursdekret over ejendomskreditsel-
skabet, når selskabet er sendt til tvangsopløsning, eller når
ejendomskreditselskabet ophører af andre grunde.
Bestemmelsen indebærer ikke, at en tilladelse bortfalder,
hvis ejendomskreditselskabet anmelder betalingsstandsning.
Baggrunden herfor er, at et sådant krav vil fratage ejen-
domskreditselskabet muligheden for at forbedre selskabets
økonomiske situation
Til nr. 21 (§ 9, nr. 6 og 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Som konsekvens, af at der indsættes to nye numre i § 9,
udgår »eller« af § 9, nr. 6, ligesom et punktum ændres til et
komma i nr. 7, idet opregningen fortsætter efter nr. 7 som
konsekvens af, at der i bestemmelsen indsættes nr. 8 og 9.
Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 5,
nr. 22.
Til nr. 22 (§ 9, nr. 8 og 9, i lov om ejendomskreditselskaber)
Der foreslås indsat to nye numre i § 9.
Efter § 9, nr. 8, kan inddragelse af tilladelse til at drive
ejendomskreditselskab ske, hvis ejendomskreditselskabet ik-
ke efterkommer et påbud om at afsætte direktøren eller den
ansvarlige person for kreditgivning.
Ligeledes kan tilladelsen inddrages efter nr. 9, hvis en di-
rektør eller den ansvarlige person for kreditgivning ikke ef-
terkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.
Det følger af § 21 i lov om pantebrevsselskaber, at afgø-
relser, som Finanstilsynet træffer efter tilsynslovgivningen,
kan ankes til Erhvervsankenævnet. Bestemmelsen omfatter
kun afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet i henhold til
loven eller regler udstedt i medfør af loven. Erhvervsanke-
nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.
Til nr. 23 (§ 11 i lov om ejendomskreditselskaber)
Henset til den generelle ændring og udfasning af begrebet
pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendomskre-
ditselskab er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte denne
bestemmelse. Der er dog ikke tale om materielle ændringer.
Med ændringen skal et ejendomskreditselskab tage stilling
til, om selskabet skal ophøre f.eks. ved likvidation eller på
anden måde, jf. § 11, stk. 1, hvis tilladelsen til at drive virk-
somhed er inddraget eller bortfaldet efter §§ 9 eller 10. Der
stilles ikke specifikke krav til, at ejendomskreditselskabet
skal opløses ved likvidation. Der stilles således alene krav
om, at ejendomskreditselskabets handel med pantebreve
henholdsvis den erhvervsmæssige ydelse af kredit ophører.
Hvis selskabet udøver anden aktivitet ud over erhvervsmæs-
sig handel med pantebreve og erhvervsmæssige ydelse af
kredit, kan denne aktivitet dog fortsætte.
Efter stk. 2 kan et ejendomskreditselskab, hvis tilladelse er
inddraget eller bortfaldet, dog afhænde og dermed afvikle
den beholdning af pantebreve, som selskabet er i besiddelse
af og på samme måde afvikle porteføljen af kreditaftaler på
tidspunktet, hvor aktiviteten skal ophøre. Et ejendomskredit-
selskab har derfor mulighed for uden tilladelse at sælge de
pantebreve og kreditaftaler, som selskabet forud for inddra-
gelsen eller bortfaldet har været i besiddelse af. Finanstilsy-
125
net kan i en sådan situation anmode selskabet om, at der la-
ves en opgørelse over beholdningen af pantebreve og/eller
kreditaftaler på tidspunktet for selskabets ophør, så det lø-
bende kan kontrolleres, at det alene er disse pantebreve/
kreditaftaler, der sælges.
Efter stk. 3 slettes ejendomskreditselskabets registrering i
Finanstilsynets register over ejendomskreditselskaber. Des-
uden meddeler Finanstilsynet Erhvervsstyrelsen, at selska-
bets registrering som ejendomskreditselskab er ophørt, og at
selskabets navn og formål skal ændres, eller at selskabet
skal slettes af styrelsens register, såfremt selskabet er ende-
ligt ophørt ved likvidation eller på anden måde ophører.
Til nr. 24 (§ 12, stk. 2-4 i lov om ejendomskreditselskaber)
Det foreslås med indsættelsen af et nyt stk. 2, i § 12, at
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god
praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-
gesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerom-
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed omfattet af lov om ejendomskreditselskaber
ikke handler i overensstemmelse med god skik.
En tilsvarende beføjelse findes i § 348 i lov om finansiel
virksomhed.
Med bestemmelsen sikres det, at Forbrugerombudsman-
den kan indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige
tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det
kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger
ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vur-
deres at være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt be-
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel-
se af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 8
a. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbruger-
ombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-
net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med
oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rap-
porter om virksomheder omfattet af lov om ejendomskredit-
selskaber danne baggrund for Forbrugerombudsmandens
vurdering af, om der bør anlægges en retssag.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om god skik mod et ejendomskreditselskab, skal det ske ef-
ter de regler, som gælder for sager anlagt af Forbrugerom-
budsmanden i medfør af markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle sager
vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i reg-
ler udstedt i medfør af det foreslåede § 8 a, stk. 4.
Ved behandlingen eller anlæggelse af sager finder § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsførings-
loven tilsvarende anvendelse. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at
træffe afgørelser m.v. i god skik sager.
Efter § 22, stk. 2, i markedsføringsloven kan Forbruger-
ombudsmanden kræve oplysninger bl.a. med henblik på vur-
deringen af mulighederne for anlæggelse af søgsmål og af-
grænsningen heraf f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere udpeges som grup-
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple-
jeloven, hvorefter offentlige myndigheder kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er
bemyndiget til det.
Med forslaget til indsættelsen af § 12, stk. 3, foreslås det,
at Finanstilsynet skal underrette Forbrugerombudsmanden,
hvis Finanstilsynet som led i sin virksomhed bliver bekendt
med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge
af, at virksomheden har overtrådt bestemmelser om redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1, eller bestem-
melser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2, der med dette lovfor-
slag foreslås indsat, jf. § 5, nr. 18, i lovforslaget. Som ek-
sempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat
for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uan-
modede henvendelser, hvorved en eller flere forbrugere har
lidt tab.
Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden se-
nest i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for
løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab.
Med indsættelsen af § 12, stk. 4, får Forbrugerombuds-
manden adgang til samtlige oplysninger i sager omfattet af §
12, stk. 3. Denne adgang gælder uanset reglerne om Finans-
tilsynets tavshedspligt, jf. § 13 i den gældende lov.
Til nr. 25 (§ 12, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen til § 12, stk. 4, som med lovforslaget bli-
ver stk. 7, foreslås det, på samme måde som det i øvrigt er
gældende på det finansielle område, at Finanstilsynet kan gi-
ve påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 8 a
i lov om ejendomskreditaftaler, som affattet ved § 5, nr. 18,
i dette lovforslag. Følger en virksomhed ikke Finanstilsynets
påbud, kan den straffes med bøde jf. den gældende bestem-
melse i § 22, stk. 3.
Til nr. 26 (§ 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Efter § 14, stk. 1, kan Finanstilsynet påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den person, der er ansvar-
lig for handel med pantebreve, hvis denne ikke længere op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed efter § 4, stk. 2,
nr. 2. Som følge af den generelle ændring og udfasning af
begrebet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejen-
domskreditselskab og etableringen af en tilsynsordning for
alle boligkreditgivere foreslås bestemmelsen udvidet til også
at omfatte den ansvarlige for kreditgivning. Efterkommer
selskabet ikke et påbud givet efter § 14, stk. 1, kan det straf-
fes med bøde, jf. § 22, stk. 3, 1. pkt., i den gældende lov om
pantebrevsselskaber. Desuden kan Finanstilsynet inddrage
selskabets tilladelse efter § 9, nr. 8 og 9, som affattet ved
dette lovforslags § 5, nr. 22.
Det er forventningen, at ejendomskreditsskabet selv griber
ind over for den direktør, det bestyrelsesmedlem eller den
126
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve hen-
holdsvis kreditgivning, der ikke længere viser sig at være
egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Fi-
nanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes
i de ganske særlige tilfælde, hvor ejendomskreditselskabet
mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør
eller den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve
henholdsvis kreditgivning, eller hvis det pågældende besty-
relsesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder et ejendomskreditselskab at
afsætte en direktør eller den person, der er ansvarlig for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige for kredit-
givning, eller pålægger et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af ejendomskreditsselskabet og af
den, som påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen
have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør eller
den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve hen-
holdsvis ansvarlig for kreditgivning. Forinden Finanstilsynet
træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgs-
målet for Finanstilsynets bestyrelse, som træffer afgørelse i
tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i
lov om finansiel virksomhed.
§ 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør eller
den ansvarlige person for handel med pantebreve henholds-
vis den ansvarlige for kreditgivning ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 1, fordi
vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven, lov om ejendomskreditselskaber eller anden
finansiel lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at
vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på for-
svarlig vis.
§ 14, stk. 1 angår endvidere de situationer, hvor en direk-
tør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 4,
stk. 2, nr. 2. Det drejer sig bl.a. om de tilfælde, hvor ved-
kommende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet
begæring om tvangsauktion, konkurs eller gældssanering.
Endelig angår stk. 1 de situationer, hvor en direktør eller
den, for handel med pantebreve ansvarlige person henholds-
vis ansvarlige for kreditgivning har udvist en adfærd, hvor-
efter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage
sin stilling på forsvarlig vis.
Til nr. 27 (§ 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af at de
boligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af
den nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden
lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil komme un-
der tilsyn af Finanstilsynet. Bestemmelsen kommer således
fremadrettet også til at finde anvendelse på ansvarlige perso-
ner for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 11, om, at der skal udpeges en ansvar-
lig for kreditgivning, såfremt et ejendomskreditselskab har
aktiviteter omfattet af det nyaffattede § 1, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets § 5, nr. 3.
Med ændringen til § 14, stk. 4, 1. pkt., kan Finanstilsynet
påbyde et ejendomskreditselskab midlertidigt at afsætte en
direktør eller den ansvarlige person for handele med pante-
breve eller den ansvarlige person for kreditgivning. Finans-
tilsynet kan endvidere påbyde et bestyrelsesmedlem i et
ejendomskreditselskab midlertidigt at nedlægge sit hverv al-
lerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffe-
sagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et
påbud efter stk. 4, at der er rejst tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar
bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til ejendomskredit-
selskabet, kunderne og de almene samfundsinteresser, som
ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finans-
tilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelses-
medlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for,
at vedkommende påfører selskabet skade.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsynet afveje forseel-
sens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkom-
mende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller
den for handel med pantebreve ansvarlige person henholds-
vis den for kreditgivning ansvarlige person i et ejendoms-
kreditselskab i sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjer-
net fra stillingen eller hvervet, forudsættes at finde sted i
forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens
§ 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse
med domsfældelse for en strafbar handling ved dom kan fra-
tage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt
krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det,
at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lov-
overtrædelse.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til
Erhvervsankenævnet af ejendomskreditselskabet eller det
bestyrelsesmedlem eller den for handel med pantebreve an-
svarlige person og ansvarlige person for kreditgivning, som
påbuddet retter sig imod, jf. § 21 i lov om ejendomskredit-
selskaber.
Til nr. 28 (§ 14, stk. 5, 3. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af at de
boligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af
den nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden
lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil komme un-
der tilsyn af Finanstilsynet. Bestemmelsen kommer således
fremadrettet også til at finde anvendelse på ansvarlige perso-
ner for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 11, om, at der skal udpeges en ansvar-
lig for kreditgivning, såfremt et ejendomskreditselskab har
aktiviteter omfattet af det nyaffattede § 1, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets 5, nr. 3.
Med ændringen til § 14, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at en
anmodning om at indbringe en sag for domstolene om et på-
bud om at afsætte en direktør, et bestyrelsesmedlem eller
127
den ansvarlige for handel med pantebreve eller den ansvarli-
ge for kreditgivning, som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod at sikre en lø-
bende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og
hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at
bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan
opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen
verserer for retten.
Til nr. 29 (§ 15, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 15, stk. 1, fra »§
12, stk. 4,« til »§ 12, stk. 7,« som en konsekvens af, at der i
§ 12 foreslås indsat to nye stykker, hvorefter det oprindelige
stk. 4 bliver stk. 7. Der er ikke tale om en materiel ændring
af bestemmelsen.
Det følger af § 15, stk. 1, at tilsynet har mulighed for at
offentliggøre påbud til ejendomskreditselskaber med angi-
velse af selskabets navn. Bestemmelsen tænkes anvendt i de
situationer, hvor Finanstilsynet konstaterer, at et ejendoms-
kreditselskab ikke opfylder lovens informationskrav og der-
for må udstede påbud til sikring af, at selskabet ændrer sin
adfærd og fremadrettet følger lovgivningens krav.
Til nr. 30 (§ 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, i lov om
ejendomskreditselskaber)
Den foreslåede ændring i § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt. samt i §
15, stk. 3, hvor henvisningen til § 12, stk. 3, foreslås ændret
til § 12, stk. 6, er en konsekvens af, at der i § 12 foreslås
indsat to nye stykker, hvorefter det oprindelige stk. 3 bliver
stk. 6. Der er ikke tale om en materiel ændring af bestem-
melsen.
§ 15, stk. 2 og 3, fastsætter regler for offentliggørelse af
afgørelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse. Det fremgår
af lovens § 12, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 6, at
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med overholdel-
sen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven og
de regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompe-
tence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 31 og 32 (§ 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. og 9.
pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område.
Bestemmelsen i § 15, stk. 2, fastsætter reglerne for offent-
liggørelse af reaktioner givet af Finanstilsynet efter loven el-
ler af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse. Ændringen af § 15, stk. 2, medfører, at det frem-
over er reaktioner givet til et ejendomskreditselskab under
tilsyn, som skal offentliggøres med angivelse af ejendoms-
kreditselskabets navn på samme vis, som det hidtil har været
gældende for pantebrevsselskaber. Der henvises til bemærk-
ninger til lovforslagets § 5, nr. 14.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.
Til nr. 33 (§ 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Med forslaget til ændringen i § 15 b får erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af et ejendomskre-
ditselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-
fentliggøre oplysningerne før selskabet.
Ændringerne er en konsekvens af den generelle ændring
og udfasning af begrebet pantebrevsselskab til den bredere
betegnelse ejendomskreditselskab. Med ændringen af beteg-
nelsen og etableringen af en tilsynsordning for alle boligkre-
ditgivere gennemføres dele af boligkreditdirektivet. De bo-
ligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af den
nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden lovgiv-
ning, som Finanstilsynet administrerer, vil således komme
under tilsyn af Finanstilsynet og blive omfattet af tilsynsreg-
ler, som i øvrigt gælder på det finansielle område.
Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i højere
grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Fi-
nanstilsynet til et ejendomskreditselskabs ledelse og ikke til
aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være oplysnin-
ger om Finanstilsynets vurdering af risikooplysninger, som
et ejendomskreditsselskab har fået gentagne gange, eller
som et ejendomskreditselskab ikke vil følge op på. Det kan
også være i tilfælde, hvor Finanstilsynet har givet et ejen-
domskreditselskab et påbud, at offentliggørelse kan komme
på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et ejendomskreditselskab kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor et ejendomskreditsselskab har rent tekniske eller
praktiske problemer, og på den baggrund ikke kan offentlig-
gøre vurderingen, eller i tilfælde hvor den manglende of-
fentliggørelse begrundes i, at et selskab ikke - uden en reel
begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis sel-
skabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelel-
se, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selska-
bsmeddelelsen.
Med hjemmelsbestemmelsen i § 15 b skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor.
128
Til nr. 34 (§ 16, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Henset til den generelle ændring og udfasning af begrebet
pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendomskre-
ditselskab er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte § 16,
stk. 2.
I den foreslåede affattelse af § 16, stk. 2, opregnes de øvri-
ge personer og selskaber, der kan være part i forhold til Fi-
nanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende.
Efter forslaget til affattelsen af nr. 1 er den, der driver
ejendomskreditvirksomhed, jf. § 1, stk. 2, part i en sag mod
den pågældende.
Efter nr. 2 er den, der driver ejendomskreditselskab uden
tilladelse, jf. § 2, stk. 1, part i en sag mod den pågældende.
Efter nr. 3 er et selskab, som ansøger om tilladelse til at
drive ejendomskreditselskab, jf. § 3, part i sagen. Den på-
gældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder alle-
rede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse efter
loven.
Det følger af nr. 4, at en person, som Finanstilsynet mod-
tager oplysninger om i forbindelse med godkendelse efter
reglerne om egnethed og hæderlighed i lovens §§ 4 og 5 har
partsstatus, når tilsynet nægter et selskab tilladelse eller ind-
drager en sådan tilladelse.
Forud for at et selskab opnår tilladelse efter § 3 i lov om
ejendomskreditselskaber, kan Finanstilsynet, jf. § 17, som
ændret ved lovforslagets § 5, nr. 7, indhente oplysninger til
bedømmelse af, om selskabet er omfattet af lovens krav om
tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditsel-
skab. En fysisk eller juridisk person, der modtager en sådan
henvendelse, vil have partsstatus efter nr. 5.
Hvis en borger eller et selskab klager over et selskab om-
fattet af lov om ejendomskreditselskaber, vil denne ikke væ-
re part i sagen.
Til nr. 35 (§ 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 22, stk. 3, 1. pkt.,
fra »§ 12, stk. 4,« til »§ 12, stk. 7,« som en konsekvens af, at
der i § 12 foreslås indsat to nye stykker, hvorefter det oprin-
delige stk. 4 bliver stk. 7.
På samme måde som det gælder i henhold til den nuvæ-
rende § 22, stk. 3, i lov om pantebrevselskaber, foreslås det,
at hvis et påbud udstedt efter § 12, stk. 4, der med dette lov-
forslag bliver § 12, stk. 7, ikke efterkommes, kan ejendoms-
kreditselskabet eller bestyrelsesmedlemmet straffes med bø-
de. Der er således ikke tale om en materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 6, stk. 1-4, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
Det foreslås, at de eksisterende stk. 1-3 ophæves og erstat-
tes af de nye stk. 1-4, som nyaffattes.
Det foreslås for salg af både fast forrentede obligationer,
som omfattes af det foreslåede stk. 1 og 2, og variabelt for-
rentede obligationer omfattet af stk. 3, at realkreditinstituttet
forud for salget skal have en berettiget forventning om, at
salget kan gennemføres uden den i stk. 1, 2 og 4 beskrevne
rentestigning på 5 procentpoint. Med forud for salget menes
umiddelbart før salget igangsættes. Det foreslåede stk. 4 sva-
rer til den nuværende stk. 3, 1. pkt., i uændret form.
Lovforslaget indebærer ikke, at der skal indgås nye aftaler
med låntagere, hvis eksisterende lån skal refinansieres af ob-
ligationer med vilkår om tvungen løbetidsforlængelse. Den
heraf følgende ændring af parternes aftale vedrørende rente-
vilkår for lånet følger direkte af loven. Ændringen berører
ikke lånets hovedstol, afdragsprofil og løbetid. Vilkårsæn-
dringen vedrører således alene de bagvedliggende obligatio-
ner og rentevilkårene.
Henset til, at det følger direkte af loven, at der fremadret-
tet fortsat skal gælde et vilkår om tvungen løbetidsforlæn-
gelse for alle fremtidige obligationsudstedelser til finansie-
ring af rentetilpasningslån, og renten i refinansieringssituati-
onen vil skulle fastsættes under hensyntagen hertil, vil der
ikke være behov for at foretage tinglysning af en sådan vil-
kårsændring. En sådan ændring vil skulle respekteres også
af eventuelle efterstående panthavere.
De foreslåede regler om ændrede generelle obligationsvil-
kår i forbindelse med refinansiering vil i almindelighed have
karakter af erstatningsfri regulering. Det vurderes ikke, at
ændringerne vil medføre økonomiske konsekvenser for lån-
tagerne eller realkreditinstitutterne, idet der er tale om præ-
ciseringer af allerede gældende regler. Det kan imidlertid ik-
ke udelukkes, at de foreslåede regler vil kunne ramme en
låntager, der forud for lovens ikrafttræden har optaget et
rentetilpasningslån, så økonomisk intensivt og atypisk hårdt,
at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb mod
den pågældende. Det vil bero på en konkret vurdering, om
der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation efter
grundlovens § 73. Spørgsmålet om adgang til erstatning ef-
ter grundlovens § 73 henhører under domstolene.
Den berettigede forventning skal foreligge, før realkredit-
instituttet igangsætter salget. Med igangsættelse menes, at
der konkret åbnes for bud fra obligationsinvestorer. Der er
ikke tale om igangsættelse, når realkreditinstituttet annonce-
rer auktioner, offentliggør auktionsvilkår, herunder for ek-
sempel udbudsmængder, auktionstidspunkter, auktionstype,
tildelingsvilkår, eller andre beskrivelser af planlagte auktio-
ner.
Ved berettiget forventning forstås, at realkreditinstituttet
ud fra en vurdering af obligationsmarkedet finder det over-
vejende sandsynligt, at salget kan gennemføres uden, at der
vil ske en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Real-
kreditinstitutterne forventes ikke at skaffe sig et ekstraordi-
nært overblik over det samlede obligationsmarked men at
danne sig det overblik, institutterne skønner relevant og til-
strækkeligt i det konkrete marked ved at inddrage sædvanli-
ge informationer og data m.v. Realkreditinstituttet må dog i
sin vurdering af, om der foreligger en berettiget forventning,
ikke lægge til grund, at instituttet selv eller selskaber, der er
129
koncernforbundne med instituttet, kan afgive bud på obliga-
tionerne, som tager sigte på at undgå en rentestigning på
mere end 5 procentpoint. Både i situationer, hvor der er tale
om generelle markedsmæssige udsving af væsentlig karak-
ter, og i situationer, hvor der er tale om, at et realkreditinsti-
tut ud fra institutspecifikke forhold må forvente en væsentlig
påvirkning af obligationsrenten ved obligationssalg, vil der
allerede forud for gennemførsel af salg være dialog herom
mellem realkreditinstituttet/realkreditinstitutterne og myn-
dighederne, herunder Nationalbanken og Finanstilsynet. Re-
sultatet af disse drøftelser vil også kunne indgå i realkredit-
instituttets vurdering af, om der foreligger en berettiget for-
ventning.
Et realkreditinstitut vil ofte gennemføre salg af obligatio-
ner, der skal bruges til refinansiering, et stykke tid før de ob-
ligationer, der udløber og derfor skal erstattes ved refinan-
sieringen, udløber. Såfremt realkreditinstituttet ikke har en
berettiget forventning om at kunne gennemføre salget uden
en rentestigning på mere end 5 procentpoint på det tids-
punkt, hvor instituttet havde planlagt at igangsætte salget,
kan instituttet vælge at udskyde salget med henblik på at
kunne opnå en berettiget forventning på et senere tidspunkt.
Først hvis de udløbende obligationer udløber, og realkredit-
instituttet ikke på noget tidspunkt fra starten af den planlagte
salgsperiodes start og frem til de eksisterende obligationer
udløber, har haft en berettiget forventning om at kunne gen-
nemføre et salg uden en rentestigning på mere end 5 pro-
centpoint, forlænges obligationerne.
Hvis realkreditinstituttet vurderer, at der ikke foreligger
tilstrækkelige data til at foretage vurderingen af, om de har
en berettiget forventning om at kunne gennemføre et salg
uden en rentestigning på mere end 5 procentpoint, eksem-
pelvis fordi der ikke har været sammenlignelige salg op til
salgets igangsættelse, kan realkreditinstituttet i overensstem-
melse med § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 2.
pkt., gennemføre et salg af en mindre mængde obligationer
med henblik på at afklare det konkrete renteniveau i marke-
det og for at afdække, hvordan markedet reagerer. Det salg,
der gennemføres for at teste markedet, er gennemført såle-
des, at renten for låntager fastsættes ud fra resultatet af sal-
get uagtet rentestigningen. Salget kan kun medføre en rente-
stigning på over 5 procentpoint for en begrænset del af den
samlede refinansiering af en obligationsserie, hvis denne er
underlagt reguleringen om rentetriggeren.
Realkreditinstituttet kan også vælge at gennemføre et be-
tinget udbud af obligationer, hvor betingelsen for endelig
gennemførsel af salget er, at der ikke sker en rentestigning
på mere end 5 procentpoint, og hvor auktionen i modsat fald
aflyses og udsættes. Hvis realkreditinstituttet vælger et be-
tinget udbud, vil kravet, om at realkreditinstituttet skal have
en berettiget forventning om, at der ikke sker en uforholds-
mæssigt stor rentestigning, være opfyldt, idet instituttet på
forhånd har valgt ikke at gennemføre auktionen, hvis der
sker en rentestigning på mere end 5 procentpoint, og insti-
tuttet derfor konkret ved, at rentetriggeren ikke vil blive re-
levant.
Et realkreditinstitut kan vælge at sælge obligationer som
et samlet salg, hvor den effektive rente fastsættes udeluk-
kende på baggrund af én afregningskurs, f.eks. én skærings-
kurs på en auktion eller én spotkurs ved tapsalg. Et realkre-
ditinstitut kan også vælge at opdele salget af obligationer i
delsalg af samme fondskode. I sådanne tilfælde fastsættes
der en gennemsnitskurs baseret på de enkelte delsalg. Når et
realkreditinstitut skal vurdere, om de har en berettiget for-
ventning om, at salget kan gennemføres, uden at der sker en
rentestigning på mere end 5 procentpoint, foretages vurde-
ringen ud fra det samlede salg. Det indebærer, at realkredit-
instituttet forud for, at salget kan igangsættes, skal have en
berettiget forventning om, at gennemsnitsrenten efter det
samlede salg ikke vil indebære en rentestigning på over 5
procentpoint.
Ved tilsvarende obligation forstås i udgangspunktet en ob-
ligation udstedt af samme realkreditinstitut med sammenlig-
nelige karakteristika. Hvis realkreditinstituttet ikke har ud-
stedt en obligation med en løbetid fra 12 og op til og med 24
måneder fra 11 til og med 14 måneder tidligere, vil institut-
tet skulle tage udgangspunkt i en tilsvarende obligation ud-
stedt af andet realkreditinstitut. Ved vurderingen af, om en
obligation kan siges at være tilsvarende, skal instituttet tage
udgangspunkt i obligationer med sammenlignelige karakte-
ristika.
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
blev indført ved lov nr. 244 af 19. marts 2014 om ændring af
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov
om finansiel virksomhed. Det blev i den forbindelse be-
stemt, at bestemmelsen skulle være strafbelagt i lighed med
tilsvarende bestemmelser i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. Nærværende forslag ændrer ikke her-
ved, hvorefter overtrædelse af bestemmelserne i de nyaffat-
tede § 6, stk. 1-4, ligeledes er strafbelagt. Det medfører, at
såfremt Finanstilsynet finder, at instituttet ikke har godtgjort
at have foretaget et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt skøn og
på den baggrund have vurderet, om der forelå en berettiget
forventning om at kunne gennemføre et salg uden en rente-
stigning på højst 5 procentpoint, kan Finanstilsynet anmelde
instituttet til politiet. Det er ikke i sig selv strafbart at igang-
sætte et obligationssalg, hvorefter det konkrete salg medfø-
rer en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Det afgø-
rende er, om realkreditinstituttet har foretaget et ledelses-
mæssigt skøn, der er relevant og tilstrækkeligt i det konkrete
marked. Bestemmelsen indebærer, at såvel enkelte medlem-
mer af den finansielle virksomheds ledelse som den finan-
sielle virksomhed som juridisk person kan pålægges et straf-
ansvar.
Såfremt realkreditinstituttet har gennemført et obligations-
salg, er dette bindende for realkreditinstituttet og obligati-
onsinvestorerne i overensstemmelse med vilkårene for sal-
get, uanset om der sker en rentestigning og størrelsen herpå,
og uanset om realkreditinstituttet havde en berettiget for-
ventning om en rentestigning på højst 5 procentpoint. Obli-
gationssalget kan være opdelt i flere adskilte salg. Realkre-
ditinstituttet skal forud for hvert enkelt salg have en beretti-
get forventning om, at det samlede salg kan gennemføres
130
uden en rentestigning på 5 procentpoint. Det gælder uanset,
om renten fastsættes som gennemsnitsrente, jf. ovenfor. For-
længelse af obligationer sker således for den konkrete del af
obligationerne, der ikke kan sælges, fordi realkreditinstitut-
tet ikke har en berettiget forventning om at kunne gennem-
føre salget uden en rentestigning på 5 procentpoint og som
følge heraf ikke gennemfører et salg, og ikke opnår den be-
rettigede forventning, før den del af de udløbende obligatio-
ner, der konkret skal sælges, forfalder.
Det gælder i alle tilfælde, at hvor obligationssalget er gen-
nemført, fastsættes renten for låntager ud fra resultatet af
salget uagtet rentestigningen, og uagtet om det efterfølgende
er vurderingen, at instituttet efter reglerne skulle have und-
ladt at igangsætte salget.
Såfremt et realkreditinstitut ikke vurderer, at det har en
berettiget forventning om at kunne igangsætte obligations-
salget, uden at det vil medføre en rentestigning på mere end
5 procentpoint, vil salget ikke kunne igangsættes henset til
rentetriggeren. Det vil i de tilfælde være tydeligt, at det er
rentetriggeren, der udløses, idet realkreditinstituttet skal
melde ud, at salget ikke igangsættes. Det følger af § 6, stk.
4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med lovændringen bliver stk. 5, at såfremt der ikke er afta-
gere til alle de nødvendige nye obligationer, kan der ske for-
længelse af de eksisterende obligationer. Det betegnes som
udløsning af den såkaldte auktionstrigger. Hvis realkreditin-
stituttet igangsætter salget, og der ikke er aftagere til det
nødvendige antal nye obligationer, vil det være auktionstrig-
geren, der udløses, hvilket ligeledes vil skulle meldes ud af
instituttet.
Uanset hvilken trigger, der udløses, er konsekvensen for
investor og låntager den samme i forhold til rentetriggeren.
Både for forlængelse i medfør af stk. 1, 2 og 4 gælder, at når
de 12 måneder er gået, og der på ny skal ske refinansiering,
skal dette ske til den rente, der sikrer, at der kan sælges de
nødvendige nye obligationer. Det indebærer således, at det
ikke kræves, at realkreditinstituttet har en berettiget forvent-
ning om at kunne gennemføre salget, uden at der sker en
rentestigning på højst 5 procentpoint.
Renten på de forlængede obligationer fastsættes i overens-
stemmelse med § 6, stk. 6-8, som med de foreslåede ændrin-
ger bliver stk. 7-9.
Til nr. 2 (§ 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 4, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler den situation, at der ved
et salg ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligatio-
ner. Med forslaget til ændring af § 6, stk. 4, i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v., der med ændringen
bliver stk. 5, er der tale om en konsekvensændring som føl-
ge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., hvor det foreslås, at stk. 1-3 op-
hæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaffattes. Den foreslåe-
de ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 3 (§ 6, stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler realkreditinstituttets mu-
lighed for at forsøge salg af obligationer med en kortere lø-
betid end over 12 måneder. Det foreslås, at stk. 5, der med
ændringen bliver stk. 6, ændres således, at muligheden for at
forsøge salg af obligationer med kortere løbetid forbeholdes
den situation, hvor der ved refinansieringen ikke er aftagere
til alle de nødvendige nye obligationer.
Baggrunden for indsættelse af bestemmelsen ved lov nr.
244 af 19. marts 2014 om ændring af lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksom-
hed var at sikre realkreditinstituttet fleksibilitet i obligati-
onssalget, så en fejlet auktion muligvis kunne undgås ved, at
instituttet kunne forsøge salg af obligationer med en kortere
løbetid. Med tilpasningen af bestemmelserne om forlængel-
se af obligationer som følge af rentestigninger, finder disse
alene anvendelse i den situation, hvor realkreditinstituttet ik-
ke på noget tidspunkt før de udløbende obligationer forfal-
der, har en berettiget forventning om at kunne gennemføre
salget uden en rentestigning på 5 procentpoint. I og med at
bestemmelsen om forlængelse som følge af uforholdsmæs-
sigt store rentestigninger alene gælder obligationer med en
løbetid op til og med 24 måneder, har bestemmelsen med
den nuværende formulering en begrænset anvendelse. § 6,
stk. 1, 2 og 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. foreslås ændret således, at bestemmelserne om for-
længelse som følge af uforholdsmæssigt store rentestignin-
ger fremover fungerer således, at instituttet skal have en be-
rettiget forventning om at kunne gennemføre et salg uden
uforholdsmæssigt store rentestigninger. Der er derefter tale
om, at instituttet i en situation, hvor denne forventning ikke
kan opnås for obligationer med en løbetid fra 12 og op til og
med 24 måneder, skal vurdere, at det er muligt for obligatio-
ner med en løbetid op til og med 12 måneder. Det vil ikke
være sandsynligt, at der vil kunne opnås denne berettigede
forventning om salg af obligationer med en kortere løbetid
inden for den periode, hvor instituttet foretager vurderingen.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, så den alene
finder anvendelse i tilfælde af fejlede auktioner og ikke i til-
fælde af, at realkreditinstituttet ikke kan opnå en berettiget
forventning om gennemførsel af salg uden en rentestigning
på 5 procentpoint. Ændringen skal derfor skabe en enklere
retstilstand ved refinansiering.
Den effektive rente ved en refinansiering med obligationer
med kortere løbetid skal ligeledes efter ændringen ikke kun-
ne være højere end den effektive rente, der ville være fast-
lagt ved en forlængelse af obligationerne i overensstemmel-
se med stk. 1, 2 eller 4.
Til nr. 4 (§ 6, stk. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 6, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen af § 6,
stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
131
der med ændringen bliver stk. 7, er der tale om en konse-
kvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det
foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som ny-
affattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle
ændringer.
Til nr. 5 (§ 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 7, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 8, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 6 (§ 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
8, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 9, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 7 (§ 6, stk. 10, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler låntagers rentebetaling
ved forlængelse af obligationer. Med forslaget til ændringen
i § 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., der med ændringen bliver stk. 10, er der tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4,
som nyaffattes. Den foreslåede ændring medfører ikke mate-
rielle ændringer.
Til nr. 8 (§ 6, stk. 11, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 10, låntagers rentebetaling ved for-
længelse af obligationer vedrører låntagers rettigheder ved
forlængelse af obligationer. Med forslaget til ændringen i §
6, stk. 10, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., der med ændringen bliver stk. 11, er der tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4,
som nyaffattes. Den foreslåede ændring medfører ikke mate-
rielle ændringer.
Til nr. 9 (§ 6, stk. 12, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 11, regulerer anvendelse af loven
for realkreditlån ydet mod pant i fast ejendom beliggende
uden for Danmark. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
11, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 12, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 10 (§ 6, stk. 13, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
§ 6, stk. 12, der bliver stk. 13, er en hjemmelsbestemmel-
se, der giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at
fastsætte nærmere regler om forlængelse af obligationer.
Med ændringen af § 6, stk. 12, der med forslaget bliver stk.
13, foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen udvides således,
at ministeren fremover også kan fastsætte regler om tilrette-
læggelse af obligationssalg og dispensation i forbindelse
hermed. Hensigten med forslaget er at give mulighed for i
en bekendtgørelse at udmønte lovens hensigt om at sikre, at
gennemførte obligationssalg alene vil kunne medføre en
uforholdsmæssigt stor rentestigning for en begrænset del af
et givent refinansieringsbeløb. Det skal samtidig sikres, at
også salg, som realkreditinstitutterne gennemfører for at af-
klare, om de har en berettiget forventning om at kunne gen-
nemføre det samlede salg uden en uforholdsmæssig stor ren-
testigning, kan reguleres ved bekendtgørelse, herunder fast-
sættelse af adgang til dispensation.
De fastsatte regler skal udarbejdes således, at realkreditin-
stitutterne fortsat kan tilrettelægge deres obligationsudsted-
else med det tilstrækkelige hensyn til likviditet i serierne og
til obligationernes rating.
Med forslaget får ministeren hjemmel til f.eks. at fastsætte
regler om opdeling af salg af obligationer, så der alene kan
ske overskridelse for en begrænset del af refinansieringsbe-
løbet. Det kan ske ved, at der indføres en generel grænse for
hvor stort et beløb, der kan sælges obligationer for ved et
samlet salg. Det kan også ske ved, at der fastsættes regler
for, hvor store mængder obligationer, realkreditinstitutterne
kan sælge i de tilfælde, hvor institutterne gennemfører et ob-
ligationssalg med henblik på at afklare det konkrete renteni-
veau i markedet og for at afdække, hvordan markedet reage-
rer.
Med et samlet salg af en fondskode menes, når den effek-
tive rente fastsættes udelukkende på baggrund af én afreg-
ningskurs, f.eks. én skæringskurs på en auktion eller én
spotkurs ved tapsalg.
Der indføres samtidig hermed mulighed for at fastsætte
regler om dispensation fra den grænse, der måtte blive fast-
132
lagt for et samlet salg, hvis hensynet til den finansielle stabi-
litet, realkreditinstituttets levedygtighed, obligationsinvesto-
rerne eller låntagerne tilsiger det.
Reglerne om opdeling af salg af obligationer forventes
alene at skulle finde anvendelse for fast forrentede obligatio-
ner. Baggrunden herfor er, at der for variabelt forrentede ob-
ligationer gælder, at for hver obligationsfondskode kan der
alene være ét tillæg, som fastsættes for den samlede refinan-
siering i fondskoden ved et samlet salg. Det er derfor som
udgangspunkt nødvendigt, at disse obligationer kan sælges
ved et samlet salg.
Herudover foreslås det, at henvisningerne ændres. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
ændring af § 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes
af stk. 1-4, som nyaffattes. Denne del af ændringen medfø-
rer ikke materielle ændringer.
Endelig ændres »jf. § 32« til »og af § 32«. Ændringen
sker som følge af, at »og« ved en lovteknisk fejl blev slettet
i forbindelse med Folketingsbehandlingen af lov nr. 244 af
19. marts 2014. Dette er uhensigtsmæssigt, idet det med den
nuværende formulering ikke er tydeligt, at der er tale om to
forskellige situationer, uanset at der sker forlængelse af obli-
gationerne i begge situationer.
Til § 7
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Ændringen af fodnoten til lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. sker som følge af ændringer i selve
loven som en konsekvens af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Der henvises i øvrigt
til bemærkninger til dette lovforslags § 7, nr. 4-19.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. er en implementering af ar-
tikel 4, stk. 1, litra c, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde og om æn-
dring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, herefter be-
nævnt FAIF-direktivet. Den foreslåede ændring af § 3, stk.
1, nr. 3, medfører, at definitionen af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde svarer fuldt ud til definitionen heraf i
artikel 4, stk. 1, litra c, i FAIF-direktivet. Formålet med æn-
dringen er således at skabe en mere direktivnær gennemfø-
relse af FAIF-direktivet.
I den gældende danske bestemmelse er der i forhold til di-
rektivbestemmelsen indsat en tilføjelse om, at en virksom-
hed først er omfattet af definitionen, når virksomheden påta-
ger sig ansvaret for at forvalte en alternativ investerings-
fond. Dette skaber en uhensigtsmæssig retsstilling. Ved
etablering af en forvalter af alternative investeringsfonde
medfører den nuværende definition, at Finanstilsynet først
kan udstede en tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde til virksomheden eller registrere virksomheden
som forvalter af alternative investeringsfonde, når virksom-
heden har påtaget sig ansvaret for at forvalte en alternativ
investeringsfond. Dette kan virksomheden imidlertid ikke
gøre i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v., før virksomheden er registreret
eller har modtaget tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde. Den gældende formulering af bestemmelsen
skaber således en uhensigtsmæssig situation, som ikke af-
spejles i Finanstilsynets praksis. Med ændringen skabes der
fuld konsistens med FAIF-direktivet på dette område.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, ændres
bestemmelsen, så der henvises til bilag 5, nr. 1-10, i lov om
finansiel virksomhed i stedet for til § 2, stk. 1 og 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. Herved bringes bestemmelsen i over-
ensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet,
som § 3, stk. 1, nr. 19, implementerer. Artikel 4, stk. 1, litra
n, i FAIF-direktivet definerer finansielle instrumenter med
en henvisning til bilag 1, afsnit c, i MiFID. Dette bilag er
implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virk-
somhed. § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. define-
rer hvilke instrumenter, der falder ind under reglerne i lov
om værdipapirhandel m.v. Den korrekte henvisning i § 3,
stk. 1, nr. 19, vil derfor være til bilag 5, nr. 1-10, i lov om
finansiel virksomhed.
§ 2, stk. 1, nr. 1-10, i lov om værdipapirhandel m.v. er en-
slydende med bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed. § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om værdipapirhandel m.v. om-
fatter omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller
løsøre. Disse er ikke omfattet af definitionen af finansielle
instrumenter i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed. Som følge af den foreslåede ændring vil omsættelige
pantebreve, der falder ind under § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om
værdipapirhandel m.v., således skulle behandles som et ik-
ke-finansielt instrument i relation til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
§ 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. giver Finanstil-
synet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at andre
instrumenter end dem, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1,
kan omfattes af alle eller dele af reglerne om værdipapirer i
lov om værdipapirhandel m.v. Hjemmelsbestemmelsen er
udnyttet i bekendtgørelse nr. 33 af 22. januar 2015 om in-
strumenter omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Be-
kendtgørelsen fastslår, at kapitalforeninger, der efter deres
vedtægter kun kan have én deltagende investor, er omfattet
af dele af lov om værdipapirhandel m.v. Det drejer sig om
bestemmelser om clearing og afvikling samt om registre-
ring. Alle andre kapitalforeninger er omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., der fastslår, at lovens
bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på andele i
kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvalte-
133
re af alternative investeringsfonde m.v. Kapitalforeninger,
der efter deres vedtægter kun kan have én deltagende inves-
tor, er ikke kollektive og dermed ikke omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. udgår hen-
visningen til hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. Som anført oven for henviser artikel
4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet til bilag 1, afsnit c, i Mi-
FID, der er implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finan-
siel virksomhed. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om værdi-
papirhandel m.v. giver, som nævnt, mulighed for, at lov om
værdipapirhandel m.v. eller dele af loven kan finde anven-
delse på visse instrumenter, der ikke ellers er omfattet. Dette
er ikke ensbetydende med, at de omhandlede instrumenter
defineres som finansielle instrumenter. Det samme vil til-
svarende være gældende med den oven for omtalte udnyttel-
se af hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, til at udstede en
bekendtgørelse, der omhandler kapitalforeninger, der efter
deres vedtægter kun kan have én deltagende investor. Med
henvisningen til § 2, stk. 2, har der således været foretaget
en utilsigtet udvidelse af definitionen af finansielle instru-
menter i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., som ikke er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1,
litra n, i FAIF-direktivet.
Med de foreslåede ændringer bringes definitionen af fi-
nansielle instrumenter i § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. således i overens-
stemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet.
Til nr. 4 og 5 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er
konsekvenser af den foreslåede ændring i lovforslagets § 7,
nr. 6, hvor der foreslås indsat et nyt litra c i § 3, stk. 1, nr.
23, hvorefter også lande, hvor forvalteren udelukkende leve-
rer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, skal betragtes
som værtslande. Den foreslåede ændring i § 7, nr. 6, er en
implementering af artikel 92, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU,
der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i FAIF-direktivet, som er
implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 7, nr. 6.
Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Ved indsættelse af et nyt § 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foreslås
det, at der ved »forvalterens værtsland« også skal forstås det
eller de lande inden for Den Europæiske Union eller det el-
ler de lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, og som ikke er forvalterens hjemland,
hvor forvalteren leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1,
nr. 3.
Ændringen er en implementering af artikel 92, stk. 1, i di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU, der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i
FAIF-direktivet, som er implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23.
Bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. oplister en række funktioner, som en forval-
ter kan få tilladelse til at varetage udover funktioner relateret
til forvaltning af alternative investeringsfonde. Det drejer sig
for det første om forvaltning af investeringsporteføljer, her-
under porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkeds-
relaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne,
der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmar-
kedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet her-
med, i overensstemmelse med de mandater, som investorer-
ne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag (skøns-
mæssig porteføljepleje), og for det andet om accessoriske
tjenesteydelser, der omfatter enten investeringsrådgivning,
opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller an-
dele i institutter for kollektiv investering eller modtagelse og
formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.
Til nr. 7 (Overskriften til kapitel 14 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Overskriften til kapitel 14 foreslås tilpasset på baggrund af
de foreslåede ændringer i §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 8 (§ 89 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.)
Den foreslåede nyaffattelse af § 89 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. er en implementering af
de ændringer af artikel 33, stk. 1, i FAIF-direktivet, der fore-
tages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Det fremgår af den foreslåede § 89, at en forvalter af alter-
native investeringsfonde med registreret hjemsted i Dan-
mark enten direkte eller ved oprettelse af en filial kan for-
valte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet
land end Danmark inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, under forudsætning af at forvalteren har tilla-
delse til at forvalte alternative investeringsfonde med den
pågældende type investeringsstrategi, eller kan levere tjene-
steydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, under forudsætning af at
forvalteren har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter.
Den foreslåede nyaffattelse af § 89 vil medføre, at forval-
tere både kan forvalte alternative investeringsfonde, der er
etableret i et andet land end Danmark inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og levere tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3. Der er hverken krav om, at forvalt-
nings- og tjenesteydelserne skal leveres enkeltvis eller i
sammenhæng.
134
Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med til-
ladelse i medfør af § 11 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. ønsker at udbyde forvaltningsydelser i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal forvalteren følge proceduren, som fremgår af §
90, stk. 1. I det tilfælde, at forvalteren ønsker at udbyde for-
valtningsydelserne ved oprettelse af filial, skal forvalteren
endvidere følge proceduren i § 90, stk. 2.
Til nr. 9 og 10 (§ 90, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 90, stk. 1, er en implemente-
ring af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direk-
tivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU. § 90, stk. 1, foreslås ændret således, at det
fremgår, at proceduren i § 90, stk. 1, også skal følges i det
tilfælde, hvor en forvalter udelukkende vil tilbyde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land end Dan-
mark inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Forvalteren udøver således ikke forvaltningsvirksomhed i
det pågældende land.
Efter den gældende bestemmelse skal forvaltere, der øn-
sker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et
andet land end Danmark inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, udbyde disse i sammenhæng med forvalt-
ningen af alternative investeringsfonde i det pågældende
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
De foreslåede ændringer vil, sammen med de foreslåede
ændringer i lovforslagets § 7, nr. 8 og 12-19, medføre, at
forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse
til at yde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde
disse på tværs af landegrænserne med forbehold for passen-
de anmeldelseskrav og i henhold til den tilladelse, der er
meddelt af Finanstilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal
levere forvaltningsydelser i det pågældende land.
Til nr. 11 (§ 90, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 90, stk. 2, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. er en følge af de æn-
dringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet, som
foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU. § 90, stk. 2, ændres således, at det fremgår,
at proceduren i § 90, stk. 2, også skal følges i det tilfælde,
hvor forvalteren udelukkende vil tilbyde tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land end Danmark inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, ved oprettelse af
en filial.
Det fremgår af den gældende § 90, stk. 2, at en forvalter,
der har til hensigt at oprette en filial i værtslandet til at fore-
stå forvaltningen af de alternative investeringsfonde, skal
indgive en række yderligere oplysninger til Finanstilsynet
ud over de oplysninger, der kræves efter stk. 1. Med værts-
land menes det andet land end Danmark inden for den Euro-
pæiske Union eller det land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvori forvalteren påtænker at
forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 23, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Den foreslåede ændring vil medføre, at forvaltere, der op-
retter en filial i værtslandet til alene at levere tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, skal underrette om de samme for-
hold til Finanstilsynet som forvaltere, der opretter en filial til
at forestå forvaltning af alternative investeringsfonde.
I medfør af § 90, stk. 2, nr. 2, skal forvalteren oplyse
adressen i den alternative investeringsfonds hjemland, hvor-
fra dokumenter om fonden kan rekvireres. Efter den i lov-
forslagets § 7, nr. 12, foreslåede ændring skal forvalteren i
de tilfælde, hvor denne udelukkende leverer tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, opfylde oplysningsforpligtelsen i §
90, stk. 2, nr. 2, ved at oplyse den adresse i værtslandet,
hvorfra de relevante dokumenter for tjenesteydelserne om-
fattet af bilag 1, nr. 3, kan rekvireres. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 12.
Til nr. 12 (§ 90, stk. 2, nr. 2, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 90, stk. 2, nr. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er der tale
om en konsekvensændring som følge af implementeringen
af ændringerne i artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet,
som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU.
Den foreslåede konsekvensændring medfører, at en for-
valter af alternative investeringsfonde, som har til hensigt at
oprette en filial i værtslandet til at forestå leveringen af tje-
nesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, også skal oplyse den
adresse i værtslandet, hvorfra de relevante dokumenter kan
rekvireres.
Til nr. 13 og 14 (§ 91, stk. 1, 2. pkt., og § 91, stk. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 91, stk. 1, 2. pkt., og § 91,
stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. er en implementering af de ændringer af artikel 33, stk.
1 og 2, i FAIF-direktivet, som foretages med artikel 92, stk.
2, litra b, i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, som har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
135
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, at Finanstilsynet
senest 1 måned efter at have modtaget en fuldstændig an-
meldelse, som overholder kravene i § 90, stk. 1, eller senest
efter 2 måneder, hvis anmeldelsen også omfatter oplysnin-
ger efter § 90, stk. 2, skal fremsende anmeldelsen til de
kompetente myndigheder i forvalterens værtslande. I medfør
af den foreslåede ændring i § 91, stk. 1, 2. pkt., vil Finanstil-
synet også være forpligtet til at fremsende anmeldelsen,
hvor forvalterens hensigt alene er at levere tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, i værtslandet, når forvalterens le-
vering af disse ydelser er i overensstemmelse med lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler ud-
stedt i medfør heraf.
Det følger af den gældende § 91, stk. 2, at Finanstilsynet
sammen med anmeldelsen skal vedlægge en erklæring om,
at den pågældende forvalter har tilladelse til at forvalte alter-
native investeringsfonde med en specificeret investerings-
strategi. I medfør af den foreslåede ændring i § 91, stk. 2,
skal Finanstilsynet også ved anmeldelse til værtslandet af
forvalterens hensigt om at alene levere tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, vedlægge en erklæring om, at forval-
teren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydel-
ser.
Til nr. 15 (§ 92, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 92, 2. pkt., er en implemente-
ring af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direk-
tivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
I medfør af den gældende § 92, 2. pkt., kan forvalteren på-
begynde levering af forvaltningsydelser i værtslandet efter
at have modtaget Finanstilsynet underretning om, at Finans-
tilsynet har sendt anmeldelsen om grænseoverskridende for-
valtning til værtslandet. Den foreslåede ændring af § 92, 2.
pkt., medfører, at forvalteren også kan påbegynde at levere
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, når Finanstilsynet
har underrettet forvalteren om fremsendelse af anmeldelsen
til værtslandet.
Til nr. 16 og 17 (§ 93, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 93, stk. 2 og 3, er en imple-
mentering af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-
direktivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
I medfør af § 93, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. skal forvalteren skriftligt underrette
Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer i de op-
lysninger, der er afgivet i henhold til § 90. Efter den gælden-
de § 93, stk. 2, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at for-
valteren ikke må iværksætte planlagte ændringer. Den fore-
slåede ændring af § 93, stk. 2, medfører, at Finanstilsynet
også vil kunne påbyde forvalteren ikke at gennemføre plan-
lagte ændringer, hvis de medfører, at forvalterens levering af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, ikke længere vil
være i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf.
I medfør af den gældende § 93, stk. 3, skal Finanstilsynet,
hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af et påbud fra
Finanstilsynet i medfør af § 93, stk. 2, om, at det ikke må
ske, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted,
hvorved forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere overholder lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør
heraf, træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder for-
byde markedsføring af den alternative investeringsfond eller
inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative in-
vesteringsfonde, jf. § 17. Den forslåede ændring af § 93, stk.
3, vil medføre, at Finanstilsynet også, hvor forvalteren gen-
nemfører ændringer, som medfører, at grænseoverskridende
levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, ikke
sker i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf,
skal træffe de nødvendige foranstaltninger. Finanstilsynets
mulige reaktioner vil være at forbyde levering af de konkre-
te tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage
forvalterens tilladelse udstedt i medfør af § 11, jf. § 17.
Forbud mod, at forvalteren leverer en konkret tjeneste-
ydelse, kan være aktuel, når forvalteren ikke længere over-
holder reglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. eller reglerne i §§ 43 og 72 i lov om finan-
siel virksomhed, jf. § 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Finanstilsynet vil altid i sin vur-
dering, af hvorvidt et forbud skal udstedes, tage hensyn til,
at investorerne får den tilstrækkelige beskyttelse.
Inddragelse af en forvalters tilladelse kan blive aktuel,
hvor forvalteren har opnået tilladelsen på baggrund af urigti-
ge oplysninger eller på anden uredelig vis, hvor forvalteren
ikke længere opfylder betingelserne i § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. og eventuelt bestem-
melser udstedt i medfør heraf for at få en tilladelse, eller
136
hvor forvalteren gør sig skyldig i grov eller gentagen over-
trædelse af regler i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf. En afgø-
relse om inddragelse af en forvalters tilladelse er af indgri-
bende karakter for forvalteren, de alternative investerings-
fonde, der forvaltes af forvalteren, samt de kunder, som for-
valteren leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til.
Medmindre forholdet er af meget væsentlig karakter, eller
inddragelsen sker efter anmodning fra forvalteren, forudsæt-
tes det derfor, at inddragelse af tilladelse typisk først bliver
aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af for-
holdet, og at dette ikke er sket.
Til nr. 18 (Overskriften til § 95)
Overskriften til § 95 foreslås tilpasset på baggrund af de
foreslåede ændringer i § 95 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Den nuværende overskrift til § 95 omhandler kun det til-
fælde, hvor en forvalter fra et andet land end Danmark inden
for Den Europæiske Union eller fra et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, vil forvalte
alternative investeringsfonde med hjemsted i Danmark. Idet
§ 95 udvides til også at omfatte levering af tjenesteydelser,
vil den nuværende overskrift ikke være dækkende for ind-
holdet af § 95, hvorfor overskriftens ordlyd foreslås ændret.
Til nr. 19 (§ 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 95 er en im-
plementering af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i
FAIF-direktivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b,
i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Den foreslåede § 95, stk. 2, svarer til den gældende § 95,
stk. 1, dog med den undtagelse, at § 95, stk. 2, omhandler
levering af tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i
FAIF-direktivet og § 95, stk. 1, omfatter levering af forvalt-
ningsydelser.
Det fremgår af den foreslåede § 95, stk. 2, at en forvalter
med registreret hjemsted i et andet EU/EØS-land m.v., som
har fået tilladelse til at levere tjenesteydelser omfattet af ar-
tikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet i henhold til regler, der gen-
nemfører FAIF-direktivet, kan påbegynde leveringen af tje-
nesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompe-
tente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet
forvalteren om underretning af Finanstilsynet. De kompe-
tente myndigheder skal til Finanstilsynet fremsende de op-
lysninger, der fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tje-
nesteydelserne skal ske direkte, og de oplysninger, der frem-
går af § 90, stk. 2, hvis forvaltningen skal ske via en filial i
Danmark. Endvidere skal de kompetente myndigheder i for-
valterens hjemland fremsende erklæring til Finanstilsynet
om, at forvalteren har tilladelse til at levere de pågældende
tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i FAIF-direkti-
vet.
Hvis en forvalter omfattet af den foreslåede § 95, stk. 2,
påtænker direkte at levere tjenesteydelser omfattet af artikel
6, stk. 4, i FAIF-direktivet i Danmark, skal forvalteren til de
kompetente myndigheder i forvalterens hjemland fremsende
de informationer, som fremgår af § 90, stk. 1. Disse omfatter
bl.a. hvilket land, forvalteren har til hensigt at levere tjene-
steydelser i og en driftsplan, som bl.a. skal beskrive, hvilke
specifikke tjenesteydelser forvalteren påtænker at levere.
Hvis forvalteren har til hensigt at levere tjenesteydelser om-
fattet af artikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet ved oprettelse af
filial i Danmark, skal forvalteren endvidere fremsende op-
lysningerne, som fremgår af § 90, stk. 2, herunder filialens
organisatoriske struktur, filialens adresse samt navnene på
og kontaktinformationerne vedrørende de personer, som er
ansvarlige for filialens ledelse.
Til nr. 20 (§ 170, stk. 7, nr. 19, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvoref-
ter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i hen-
hold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde er ikke omfattet af CRD
IV, men § 170 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder regler om tavshedspligt og for-
trolige oplysninger, der svarer til § 354 i lov om finansiel
virksomhed. For at sikre ensartet lovgivning på det finan-
sielle område foreslås § 170 ændret i overensstemmelse med
ændringen af § 354 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
137
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 170 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. pålagt en særlig
tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end
den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltnings-
loven påhviler alle offentligt ansatte. § 170, stk. 4-7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
§ 170 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indeholder ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat
af Europa-Parlamentet. Det foreslås derfor med § 170, stk.
7, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. at etablere en mulighed for Finanstilsynet til at videre-
give fortrolige oplysninger til disse undersøgelsesudvalg.
Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget skal væ-
re nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorganer ik-
ke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold til
denne bestemmelse.
Til nr. 21 (§ 170, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningen i
stk. 9 fra nr. 19, 2. pkt., til nr. 20, 2. pkt.
Til nr. 22 (§ 170, stk. 10, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningerne i
stk. 10 fra nr. 24-27 til nr. 25-28.
Til nr. 23 (§ 170, stk. 11, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningerne i
stk. 11, 1. pkt., fra nr. 21-23 og 24-27 til nr. 22-28, og i 2.
pkt. ændres nr. 23 og 27 til nr. 24 og 28.
Til nr. 24 (§ 172, stk. 1, nr. 4, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.)
Det foreslås, at § 172, stk. 1, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., ændres således, at der indsættes
et nyt nr. 4, hvorefter Finanstilsynet også i sager om doku-
menter indeholdende væsentlige investorinformation, jf. be-
kendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013 om form og indhold af
dokumenter indeholdende væsentlig investorinformation for
alternative investeringsfonde, udstedt i medfør af § 5, stk. 7,
skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af almen inte-
resse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen af reglerne
om væsentlig investorinformation.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal ved ud-
bud af andele i en alternativ investeringsfond eller en afde-
ling heraf udlevere et dokument med væsentlig investorin-
formation til interesserede detailinvestorer, jf. § 14 i be-
kendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om tilladelse til forval-
tere af alternative investeringsfonde til markedsføring til de-
tailinvestorer.
Ifølge § 172, stk. 1, forudsætter Finanstilsynets pligt til at
orientere offentligheden om sager om væsentlig investorin-
formation, at sagerne har en almen interesse eller har betyd-
ning for forståelsen af reglernes anvendelse. Forud for hver
enkelt offentliggørelse skal der derfor foretages en vurde-
ring af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. I denne vurde-
ring skal Finanstilsynet blandt andet medtage selve afgørel-
sens indhold og hvilke forhold i afgørelsen, som offentlighe-
den kan have interesse i.
Almen interesse vil for eksempel være til stede ved sager
om et dokument indeholdende væsentlig investorinformati-
on, der har fået stor offentlig interesse i medier og lignende
eller ved sager, hvor detailinvestorer på baggrund af et do-
kument indeholdende væsentlig investorinformation er ble-
vet vildledt. Endvidere vil sager, som vurderes at kunne høj-
ne detailinvestorernes viden omkring dokumentet indehol-
dende væsentlig investorinformation, være af almen interes-
se.
Finanstilsynet kan orientere offentligheden om sager af
betydning for forståelsen af reglerne om central investorin-
formation. Dette vil være tilfældet, hvor sagen ikke vurderes
at have almen interesse, men hvor det er afgørende ud fra et
hensyn til retssikkerheden at orientere offentligheden om af-
gørelsen. Det vil for eksempel være særlig relevant i tilfælde
af, at der er indført nye indholdsregler vedrørende dokumen-
tet indeholde væsentlig investorinformation.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 83, stk. 2, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af §
94, stk. 1, hvorefter danske UCITS (omfattende investe-
ringsforeninger, SIKAV’er, og værdipapirfonde) skal ind-
sende deres godkendte årsrapport direkte til Erhvervsstyrel-
sen. Danske UCITS skal fortsat som hidtil indsende den af
bestyrelsen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter §
93, stk. 1.
Til nr. 2 (§ 94, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
De gældende regler i § 94, stk. 1 og 3, kræver, at danske
UCITS skal indsende deres årsrapport til Finanstilsynet i to
eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene ek-
semplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør års-
rapporten i virksomhedsregistret. Disse regler bærer præg af
at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk blev ind-
sendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt di-
gitalt, og kravet om indsendelse i to eksemplarer og videre-
sendelse til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssvarende.
138
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at dan-
ske UCITS i henhold til § 94, stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet
ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning skal indsende deres endeligt god-
kendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen med hen-
blik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen samtidig
med modtagelsen, i medfør af det foreslåede stk. 1, 3. pkt.,
sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af general-
forsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten, indsendt
efter § 93, stk. 1, er således, at den i § 93, stk. 1, omhandle-
de årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i § 94,
stk. 1, omhandlede årsrapport er godkendt af den danske
UCITS’ øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 94, stk. 1, 2. pkt., at danske UCITS
ligeledes skal indsende deres halvårsrapporter til Erhvervs-
styrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.
Halvårsrapporterne vil herefter blive offentliggjort i Er-
hvervsstyrelsens it-system i lighed med halvårsrapporterne
fra andre virksomhedstyper, der har pligt til at udarbejde
halvårsrapporter. Dette er en ændring i forhold til de gæl-
dende regler, hvorefter danske UCITS’ halvårsrapporter ik-
ke offentliggøres i virksomhedsregistret, men udelukkende
på virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Fi-
nanstilsynet. De gældende regler om halvårsrapporter er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november 2009 om fi-
nansielle rapporter for investeringsforeninger og specialfor-
eninger m.v. Ændringen vedrørende indsendelse af års- og
halvårsrapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Indsendelsesfristen på
2 måneder, til forskel fra den foreslåede 3 måneders frist for
de fleste finansielle virksomheder, er et krav i henhold til ar-
tikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som fast-
sætter en frist på 2 måneder for offentliggørelse af UCITS’
halvårsrapporter.
Til nr. 3 (§ 94, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, nødvendiggør, at
der fastsættes en række praktiske forhold om opsætning,
indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i § 94,
stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervssty-
relsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indsen-
delse til samt offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrap-
porter i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et system
under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårsrapporter
kan indsendes digitalt indtil videre i PDF-format. Det er ik-
ke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne skal
nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som de danske
UCITS ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for så-
danne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive
gennemført efter nærmere drøftelse med danske UCITS’
brancheorganisation. Den foreslåede hjemmel svarer til den
hjemmel, der foreslås indsat i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 95, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, hvorefter årsrap-
porten alene skal indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrel-
sen, som videresender til Finanstilsynet, medfører, at § 95,
stk. 5, hvorefter kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer kan fraviges ved anvendelse af digital kommu-
nikation, ikke længere er relevant, hvorfor bestemmelsen
foreslås ophævet.
Til nr. 5 (§ 103, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at § 103, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. ændres således, at det fremgår, at dokumenter ve-
drørende central investorinformation skal leve op til de ind-
holdsmæssige krav i Kommissionens forordning (EU) nr.
583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et websted.
Dokumentet med central investorinformation skal indeholde
en redelig og tydelig beskrivelse af en række centrale oplys-
ninger om den konkrete danske UCITS. Består denne af
flere afdelinger, skal der udarbejdes et dokument for hver
afdeling. Dokumentet skal udleveres særskilt til potentielle
investorer og må ikke beskrives som markedsføringsmateri-
ale.
Det nærmere indhold af dokumentet er udtømmende regu-
leret i forordningen. Formålet med oplysningerne er at gøre
det lettere for en investor at forstå den pågældende UCITS’
eller afdelings opbygning og de risici, der er forbundet med
at investere i denne. Der skal bl.a. angives oplysninger om
selve afdelingen, om dens investeringspolitik, om risiko- og
afkastprofil, om omkostninger og om tidligere resultater.
Da § 103, stk. 1, er strafsanktioneret i henhold til § 190,
stk. 1, får ændringen den betydning, at ledelsen i en UCITS
kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, hvis
den centrale investorinformation ikke lever op til kravene i
forordningen.
Til nr. 6 (§ 175, stk. 6, nr. 22, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov
om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg
nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
139
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Danske
UCITS er ikke omfattet af CRD IV, men § 175 i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. indeholder regler om tavsheds-
pligt og fortrolige oplysninger, der svarer til § 354 i lov om
finansiel virksomhed. For at sikre ensartet lovgivning på det
finansielle område foreslås § 175 ændret i overensstemmel-
se med ændringen af § 354 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 175 i lov om inve-
steringsforeninger m.v. pålagt en særlig tavshedspligt. Den-
ne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt,
der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle
offentligt ansatte. § 175, stk. 4-6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for
rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives
fortrolige oplysninger.
§ 175 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ik-
ke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 175, stk. 6, nr. 22, i lov
om investeringsforeninger m.v. at etablere en mulighed for
Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til dis-
se undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at under-
søgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for
undersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 7 (§ 175, stk. 11, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 8, nr. 6,
indsættes et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov om investerings-
foreninger m.v., ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr.
23-26 til nr. 24-27.
Til nr. 8 (§ 175, stk. 12, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 8, nr. 6,
indsættes et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov om investerings-
foreninger m.v., ændres henvisningerne i stk. 12, 1. pkt., fra
nr. 23-26 til nr. 24-27, og i 2. pkt. ændres nr. 26 til nr. 27.
Til nr. 9 (§ 177, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 177, stk. 1, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal Finanstilsynet orientere offentligheden om
sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndighe-
den eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af en række nærmere angivne be-
stemmelser i loven.
Det foreslås, at § 177, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. ændres således, at der indsættes et nyt nr. 11, hvor-
efter Finanstilsynet også i sager om central investorinvesto-
rinformation skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af
almen interesse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen
af reglerne om central investorinformation.
Finanstilsynets pligt til at orientere offentligheden om sag-
er om central investorinformation forudsætter, at sagerne har
en almen interesse eller har betydning for forståelsen af reg-
lernes anvendelse. Forud for hver enkelt offentliggørelse
skal der derfor foretages en vurdering af, hvorvidt denne be-
tingelse er opfyldt. I denne vurdering skal Finanstilsynet
blandt andet medtage selve afgørelsens indhold og hvilke
forhold i afgørelsen, som offentligheden kan have interesse
i. Almen interesse vil for eksempel være til stede ved sager
om et dokument indeholdende central investorinformation,
der har fået stor offentlig interesse i medier og lignende, el-
ler ved sager, hvor detailinvestorer på baggrund af et doku-
ment indeholdende central investorinformation er blevet
vildledt. Endvidere vil sager, som vurderes at kunne højne
detailinvestorernes viden omkring dokumentet indeholdende
central investorinformation, være af almen interesse.
Finanstilsynet kan orientere offentligheden om sager af
betydning for forståelsen af reglerne om central investorin-
formation. Dette vil være tilfældet, hvor sagen ikke vurderes
at have almen interesse, men hvor det er afgørende ud fra et
hensyn til retssikkerheden at orientere offentligheden om af-
gørelsen. Det vil for eksempel være særlig relevant i tilfælde
af, at der er indført nye indholdsregler vedrørende dokumen-
tet indeholde central investorinformation.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 38, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser)
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 3, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem
har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet
inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen. Efter for-
slaget til ændring af § 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, skal den ende-
ligt godkendte årsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås derfor, at § 38, stk. 3, ændres således, at besty-
relsesmedlemmernes ansvar gælder for både indsendelser af
årsrapporten til Finanstilsynet og til Erhvervsstyrelsen. Beg-
ge myndigheder er nævnt i bestemmelsen, fordi firmapensi-
140
onskasserne fortsat som hidtil skal indsende den af bestyrel-
sen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter § 44 d, stk.
1, i lov om firmapensionskasser.
Til nr. 2 (§ 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det foreslås i § 44 d, stk. 1, at kravet om indsendelse af
årsrapporten »i to eksemplarer« udgår. Den nugældende re-
gel er udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev ind-
sendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt di-
gitalt, hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke
længere er relevant.
Til nr. 3 (§ 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
De gældende regler i § 44 e, stk. 1 og 3, kræver, at firma-
pensionskasserne skal indsende deres årsrapport til Finans-
tilsynet i tre eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssva-
rende.
Det foreslås derfor, at ændre bestemmelsen således, at fir-
mapensionskasserne i henhold til § 44 e, stk. 1, 1. pkt., uden
ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 må-
neder efter regnskabsårets afslutning skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør af det foreslåede stk. 1,
2. pkt., sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsar-
bejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af general-
forsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten, indsendt
efter § 44 d, stk. 1, er således, at den i § 44 d, stk. 1, om-
handlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i §
44 e omhandlede årsrapport er godkendt af firmapensions-
kassens øverste myndighed.
De foreslåede ændringer vedrørende indsendelse af års-
rapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 44 e, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Den foreslåede ændring af § 44 e, stk. 1, nødvendiggør, at
der fastsættes en række praktiske forhold om opsætning,
indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i § 44
e, stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervs-
styrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ind-
sendelse til samt offentliggørelse af firmapensionskassernes
årsrapporter i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et
system under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårs-
rapporter kan indsendes digitalt indtil videre i PDF-format.
Det er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesregler-
ne skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som fir-
mapensionskasserne ikke allerede besidder. Hvis der opstår
behov for sådanne ændringer på et senere tidspunkt, vil de
først blive gennemført efter nærmere drøftelse med firma-
pensionskasserne. Reglerne efter den foreslåede hjemmel vil
blive udfærdiget efter forhandling med Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel svarer til den hjemmel, der foreslås
indsat i § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 5 (§ 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesud-
valg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Firma-
pensionskasser er ikke omfattet af CRD IV, men § 66 a i lov
om tilsyn med firmapensionskasser indeholder regler om
tavshedspligt og fortrolige oplysninger, der svarer til § 354 i
lov om finansiel virksomhed. For at sikre ensartet lovgiv-
ning på det finansielle område foreslås § 66 a ændret i over-
ensstemmelse med ændringen af § 354 i lov om finansiel
virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 66 a i lov om til-
syn med firmapensionskasser pålagt en særlig tavshedspligt.
Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavsheds-
pligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhvi-
ler alle offentligt ansatte. § 66 a, stk. 3-5, i lov om finansiel
virksomhed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for
141
rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives
fortrolige oplysninger.
§ 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser indeholder
ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser at etablere en mulighed
for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til
disse undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at un-
dersøgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet
i henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for
undersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 6 (§ 66 a, stk. 8, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, ændres henvisningen i stk. 8 fra nr. 23
til nr. 24.
Til nr. 7 (§ 66 a, stk. 11, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr.
24-27 til nr. 25-28.
Til nr. 8 (§ 66 a, stk. 12, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17, ændres henvisningerne i stk. 12, 1.
pkt., fra nr. 18-20 til nr. 19-21, nr. 24-27 ændres til nr. 25-28
og henvisningerne i 2. pkt. til nr. 20 og 27 ændres til nr. 21
og 28.
Til § 10
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere ændret til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1. Da der er en henvisning til lov om finan-
sielle rådgivere i § 12, stk.4, i lov om forsikringsformidling,
foreslås henvisningen ændret til lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere.
Til § 11
Med bestemmelsen foreslås det, at Vækstfonden får hjem-
mel til at yde medfinansiering til virksomheder med hjem-
sted på Færøerne eller i Grønland.
Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan investere i og
yde lån og garantier til virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Vækstfonden kan i den forbindelse give virksom-
heder på Færøerne og i Grønland adgang til at ansøge om
Vækstlån og Ansvarlige lån indenfor den nu aftalte udvidel-
se af den statsgaranterede låneramme, som følger af udvik-
lingspakken fra marts 2012 og udvidet med Kreditpakken
fra november 2012.
Virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grønland
kan desuden inden for et engangsbeløb på 10 mio. kr., for-
delt på 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted på Færøer-
ne og 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted i Grønland,
få adgang til Vækstkautionsordningen. Dette betyder, at når
den økonomiske ramme er opbrugt, så vil virksomheder
med hjemsted på Færøerne eller i Grønland ikke længere ha-
ve adgang til finansieringen. Denne adgang vil først blive
åbnet igen, hvis der opstår fornyet plads inden for den eksi-
sterende økonomiske ramme, eller hvis denne udvides ved,
at der bliver tilført yderligere finansiering til formålet.
Det foreslås samtidigt, at Vækstfonden yder medfinansie-
ringen til de omfattede virksomheder i overensstemmelse
med de generelle regler om additionalitet i § 2, stk. 6, finan-
sieringsinstrumenter i § 2, stk. 7, ledelsesmæssig rådgivning
i § 2, stk. 8, og formidling af kontakt mellem private inve-
storer og virksomhederne i § 2, stk. 11, i lov om Vækstfon-
den.
Det foreslås endeligt, at erhvervs- og vækstministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilken form for medfinansie-
ring, som virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland kan ansøge om. Dette sker under hensyntagen til,
at der om nødvendigt tilvejebringes den bevillingsmæssige
hjemmel hertil. Dette vil være relevant i de tilfælde, hvor
der er tale om medfinansiering, hvor der er tilknyttet særlige
tabsrammer og/eller statsgaranterede lånerammer.
Til § 12
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 3. juli
2015, jf. dog de foreslåede stk. 2-7.
Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den
1. maj 2015.
Det foreslås således med stk. 2, at ændringen til § 43, stk.
2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 3, skal træde i kraft den 1. maj 2015
for at muliggøre udarbejdelse af regler om en basal indlåns-
konto.
Med lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås en udvidelse af den
eksisterende hjemmelsbestemmelse i § 143, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på, at der kan
fastsættes nærmere regler om betingelserne for, at Finanstil-
synet i konkrete tilfælde kan tilpasse kravet om, at investe-
ringsforvaltningsselskaber og visse fondsmæglerselskaber
skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det
foregående års faste omkostninger. For at sikre, at bestem-
melser herom kan udstedes hurtigst muligt efter, at EU-
Kommissionen udsteder tilsvarende bestemmelser for virk-
somhederne omfattet af CRR, foreslås det, at bestemmelsen
træder i kraft allerede 1. maj 2015.
Finanstilsynet skal i medfør af § 308 i lov om finansiel
virksomhed en gang årligt senest den 30. juni udpege de
danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber, der vurderes at være så store, at det kan have
142
vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger,
virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis de
kommer i vanskeligheder (de såkaldte SIFI institutter). Det
er fundet hensigtsmæssigt, at ændringen til § 308, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 13, træder i kraft den 1. maj 2015, inden den årlige
udpegning af danske SIFI’er finder sted.
Det foreslås i stk. 3, at de ændringer, som er affattet ved
lovforslagets § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. sep-
tember 2015. Disse ændringer gennemfører boligkreditdi-
rektivet (direktiv 2014/17/EU) og omhandler kreditgivers el-
ler i givet fald kreditformidlers pligt til at meddele forbruge-
ren oplysninger inden aftaleindgåelsen samt beregningen af
ÅOP ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom. Baggrunden for ikrafttrædelses-
tidspunktet er, at realkreditinstitutters tilbud typisk gælder i
op til 6 måneder således, at tilbuddet på ethvert tidspunkt in-
den for denne periode kan accepteres af forbrugeren. Gen-
nemførelsesfristen for direktivet er den 21. marts 2016, og
bestemmelsen giver dermed kreditgiverne mulighed for at
indrette sig på de nye krav frem mod den 21. marts 2016,
uden at ændre på den acceptfrist, som kreditgiverne sædvan-
ligvis anvender for deres tilbud. Idet direktivet ikke skal væ-
re implementeret før den 21. marts 2016 foreslås det, at der
indtil den dato fortsat skal være mulighed for at anvende de
hidtil gældende regler. Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt., at
kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i perioden fra
den 21. september 2015 til den 21. marts 2016 kan vælge at
anvende de hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten
til at meddele forbrugeren oplysninger forud for aftaleindgå-
else ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom.
Det foreslås i stk. 4, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39
og 41, træder i kraft den 26. november 2015. Disse ændrin-
ger i lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører direktiv
2013/50/EU. Gennemførelsesfristen for direktivet er i artikel
4, stk. 1, angivet som inden for et tidsrum på 24 måneder ef-
ter datoen for dets ikrafttræden. Efter artikel 6 træder direk-
tivet i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende. Offentliggørelsen fandt sted
den 6. november 2013, og gennemførelsesfristen er derfor
den 26. november 2015. Derfor foreslås det, at de ændringer
i lov om værdipapirhandel m.v., som gennemfører direktiv
2013/50/EU, træder i kraft den 26. november 2015.
Det foreslås i stk. 5, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder
i kraft den 21. marts 2016. Disse ændringer gennemfører bo-
ligkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Gennemførelses-
fristen for direktivet er i artikel 42, stk. 1, angivet til den 21.
marts 2016.
Det foreslås i stk. 6, at de foreslåede ændringer, som affat-
tet ved lovforslagets § 3, nr. 1, 7, 8, og 10 træder i kraft den
21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås
den 21. marts 2016 og senere. Disse ændringer gennemfører
boligkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Gennemførel-
sesfristen for direktivet er den 21. marts 2016. Tidspunktet
for en forbrugers accept af et kredittilbud bliver således af-
gørende for, om de foreslåede ændringer af kreditaftaleloven
finder anvendelse på den pågældende kreditaftale, hvilket
svarer til direktivets artikel 43.
Det foreslås i stk. 7, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de
foreslåede ændringer, som er affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4. Disse ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til
Erhvervsstyrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer,
at Erhvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan
håndtere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som
foreslået i bestemmelserne.
Det foreslås i stk. 8, at virksomheder, som inden den 21.
marts 2016 udøver boligkreditformidlingsaktiviteter uden
nogen form for tilladelse fra Finanstilsynet, kan fortsætte
denne aktivitet frem til den 21. marts 2017 uden, at der an-
søges om tilladelse. Boligkreditformidlere som fortsætter si-
ne aktiviteter efter den 21. marts 2016 i henhold til denne
bestemmelse kan alene udføre boligkreditformidlingsaktivi-
teter her i landet. Ønsker virksomheden at fortsætte sine bo-
ligkreditformidlingsaktiviteter, skal boligkreditformidleren
inden den 21. marts 2017 have søgt Finanstilsynet om tilla-
delse. Overgangsbestemmelsen er en gennemførelse af arti-
kel 43, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Det foreslås i stk. 9, at såfremt personer, som ved lovens
ikrafttrædelse kan dokumentere, at de forud for lovens
ikrafttrædelse har beklædt poster i direktionen eller bestyrel-
sen i en virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af § 3,
stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 11, skal
disse personer ikke ved en ansøgning om tilladelse i henhold
til § 3 stk. 1, 2. pkt., opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, forudsat at forholdene vedrø-
rende egnethed og hæderlighed er indtruffet inden den 21.
marts 2016.
Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet
af overgangsbestemmelsen, i stk. 8 er indtruffet forhold i
henhold til kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere efter
lovens ikrafttrædelse, vil Finanstilsynet ikke kunne meddele
tilladelse. Tilsvarende gælder for den ledelsesansvarlige i en
virksomhed, der drives som interessentskab eller enkelt-
mandsvirksomhed. Disse personer vil derfor kunne fortsætte
i deres stilling eller hverv, uanset om de ikke på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse opfylder betingelserne, idet konse-
kvenserne i givet fald vil være, at vedkommende enten kan
miste sit hverv, eller at selskabet ikke kan få tilladelse, så
længe den pågældende bestrider stillingen. Eksempelvis,
fordi vedkommende er dømt for en strafbar overtrædelse el-
ler er gået konkurs som angivet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov
om finansieller rådgivere og boligkreditformidlere.
Det foreslås i stk. 10, at virksomheder, som inden den 21.
marts 2016, har påbegyndt virksomhed, som efter lovens
ikrafttræden kræver tilladelse som ejendomskreditselskab,
jf. § 3 i lov om ejendomskreditselskaber, kan fortsætte med
143
denne aktivitet frem til den 21. marts 2017 uden, at der an-
søges om tilladelse. Ønsker virksomheden at forsætte med at
drive virksomhed, som efter lovens ikrafttræden kræver til-
ladelse, skal virksomheden inden den 21. marts 2017 have
indgivet ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse til at virke
som ejendomskreditselskab. De omfattede virksomheder
kan herefter forsætte med sine erhvervsmæssige ydelse af
boligkreditaftaler, frem til Finanstilsynet har færdigbehand-
let ansøgningen.
Baggrunden for forslaget er, at der er tale om regulering af
et område, som ikke tidligere har været tilsynsbelagt. På den
baggrund vurderes det rimeligt at give de virksomheder,
som allerede har etableret sig med denne aktivitet, mulighed
for at gøre sig bekendt med de nye regler og tid til at indret-
te sig på, hvad der kræves af at være ejendomskreditselskab
under tilsyn. Med den foreslåede overgangsbestemmelse gi-
ves der således sådanne virksomheder mulighed for at fort-
sætte sin virksomhed i en periode efter lovens ikrafttræden,
som er den 21. marts 2016.
Det foreslås med stk. 11, at såfremt en person eller et sel-
skab ikke allerede har etableret sig i selskabsform, som det
kræves efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditsel-
skaber, og det kan dokumenteres at personen eller selskabet
har udøvet virksomheden med erhvervsmæssig ydelse af
kredit mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse forud for
den 21. marts 2014, kan denne virksomhed opretholdes i en
periode på 5 år. I denne periode kan personen eller den på-
gældende virksomhed beslutte enten at ændre selskabsform i
overensstemmelse med kravet om, at tilladelse som ejen-
domskreditselskab forudsætter at selskabet drives i selskabs-
form, eller helt at ophøre med aktiviteterne.
Det foreslås i stk. 12, at såfremt personer, som ved lovens
ikrafttrædelse kan dokumentere, at de forud for lovens
ikrafttrædelse har besat poster i direktionen eller bestyrelsen
i en virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 3, skal disse personer ikke, ved ansøg-
ning om tilladelse i henhold til § 3 i lov om ejendomskredit-
selskaber opfylde kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §
3, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, i lov om ejendomskreditselskaber, for-
udsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed er
indtruffet inden den 21. marts 2016. Tilsvarende overgangs-
ordning gælder for den person, der er ansvarlig for kredit-
givning, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om ejendomskreditaftaler,
forudsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed
er indtruffet inden den 21. marts 2016.
Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet
af overgangsbestemmelsen i stk. 10, er indtruffet forhold i
henhold til lov om ejendomskreditselskabers bestemmelser
om egnethed og hæderlighed efter lovens ikrafttrædelse, vil
Finanstilsynet ikke kunne meddele tilladelse. Tilsvarende
gælder for den ledelsesansvarlige i en virksomhed, der dri-
ves som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed. Dis-
se personer vil derfor kunne fortsætte i deres stilling eller
hverv, uanset om de ikke på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
delse opfylder betingelserne, idet konsekvenserne i givet
fald vil være, at vedkommende enten kan miste sit hverv, el-
ler at selskabet ikke kan få tilladelse, så længe den pågæl-
dende bestrider stillingen. Eksempelvis, fordi vedkommende
er dømt for en strafbar overtrædelse eller er gået konkurs
som angivet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om ejendomskre-
ditselskaber.
Det foreslås i stk. 13, at virksomheder, som allerede har
opnået en tilladelse som pantebrevsselskab efter de nugæl-
dende regler, gives mulighed for at fortsætte sine aktiviteter
under den samme betegnelse frem til 21. marts 2021. Efter
denne dato vil disse aktiviteter som i dag sker under beteg-
nelsen pantebrevselskab alene kunne ske under den i dette
forslag introducerede betegnelse ejendomskreditselskab.
Overgangsordningen giver et eksisterende pantebrevssel-
skab tilstrækkelig tid til at foretage ændring af betegnelsen
over for omverden.
For så vidt angår lovforslagets § 6, er det centralt, at æn-
dringer i vilkårene for realkreditobligationer, særligt dække-
de realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer
hurtigt slår igennem på markedet, så der skabes en markeds-
standard, som alle institutter skal følge. Ændringen af lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. vil derfor
gælde for både nye låneaftaler og for eksisterende låneafta-
ler, når lånene skal refinansieres.
Bestemmelsen vedrører alene fremtidige obligationsudste-
delser. Obligationer, der ved lovens ikrafttrædelse er ud-
stedt, berøres dermed ikke af lovændringen. Det indebærer,
at lånetilbud, der er givet, før loven træder i kraft, men hvor
der ikke er udstedt obligationer, også omfattes af lovændrin-
gen. Lånetilbud, der er givet, før loven træder i kraft, og
hvor der er udstedt obligationer (f.eks. ved fastkurssikring),
omfattes ikke af lovændringen.
Det foreslås i stk. 14, at loven først har virkning for eksi-
sterende lån ved førstkommende refinansiering af lånet efter
3. juli 2015. Da lovændringen først finder anvendelse for
fremtidige obligationsudstedelser, vil refinansieringer gen-
nemført før lovændringen ikke kunne omfattes.
Det foreslås med stk. 15, at loven har virkning for udsted-
else af nye lån optaget efter den 3. juli 2015 for så vidt angår
lån med pant i fast ejendom uden for Danmark. Det samme
gælder for omlægninger med pant i fast ejendom udenfor
Danmark. Baggrunden herfor er, at det ikke kan udelukkes,
at registreringen af pantet uden for Danmark vil kræve ind-
gåelse af nye låneaftaler.
Til § 13
Den foreslåede § 13 angiver lovforslagets territoriale gyl-
dighedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås, at §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 helt eller delvist
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig
anordning med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
Det foreslås med stk. 3, at §§ 3, 6, 9 og 10 helt eller del-
vist kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger
144
Sagsområdet vedrørende formueret, hvortil lov om kredit-
aftaler henhører, er overtaget af Færøerne. Lovens § 3 skal
derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne. Forslagets §§
9 og 10 kan endvidere ikke sættes i kraft for Færøerne, da
der er tale om færøske særanliggender. Herudover er real-
kreditområdet et færøsk særanliggende. Lovens § 6 kan der-
for ikke sættes i kraft for Færøerne. Loven finder dog an-
vendelse på realkreditlån med pant i fast ejendom på Fæ-
røerne, hvis udlånet er finansieret ved udstedelse af realkre-
ditobligationer i Danmark eller ydet af realkreditinstitutter
med godkendelse i Danmark.
145
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF
af 19. maj 1998 (finalitydirektivet), EF-Tidende
1998, nr. L 166, side 45, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 (betin-
gelses- og oplysningsdirektivet), EF-Tidende 2001,
nr. L 184, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 (collateraldi-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF
af 28. januar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet),
EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af
4. november 2003 (prospektdirektivet), EU-Tiden-
de 2003, nr. L 345, side 64, Kommissionens direk-
tiv 2003/124/EF af 22. december 2003, EU-Tiden-
de 2003, nr. L 339, side 70, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april
2004 (overtagelsesdirektivet), EU-Tidende 2004,
nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 (Mi-
FID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side
1, Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april
2004, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 (gennemsigtig-
hedsdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 390, side
38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/31/EF af 5. april 2006 (udsættelsesdirektivet),
EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj
2009 (ændring af finality- og collateraldirektiver-
ne), EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af
prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327,
side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010
(ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende
2010, nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. ok-
tober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet), EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«
146
spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side
1. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra
Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af
12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordnin-
gen), EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012/EU af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen), EU-Tidende 2012, nr. L 86, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen),
EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 1. Ifølge artikel
288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umid-
delbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende be-
grundet i praktiske hensyn og berører ikke forord-
ningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
§ 4 g. § 4 f, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
på fuldmægtige og andre repræsentanter for långi-
vere i andre kollektive gældsforhold end obligati-
onsudstedelser.
2. I § 4 g udgår »for långivere«.
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef
skal indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet sender et eksemplar af årsrapporten
til Erhvervsstyrelsen, som bekendtgør modtagelsen
i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne
årsrapporter er offentligt tilgængelige i Erhvervs-
styrelsen.
Stk. 2-6. ---
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfat-
tet af § 7, stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrel-
sen uden ugrundet ophold efter endelig godken-
delse og senest 5 måneder efter regnskabsårets af-
slutning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt for selskaber
med intern revision tillige den interne revisions-
chefs revisionsprotokollat vedrørende årsrappor-
ten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen
efter stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
samt regler om offentliggørelse af årsrapporter.
Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervs-
147
styrelsen, og at kommunikation i forbindelse her-
med skal foregå digitalt.«
§ 23. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om fritagel-
se for pligten til at offentliggøre et prospekt, herun-
der regler om, at nærmere bestemte værdipapirer
undtages fra pligten, og regler om godkendelse af
fysiske personer og små og mellemstore virksom-
heder som kvalificerede investorer. Endvidere fast-
sætter Finanstilsynet regler om optagelse i et regi-
ster for fysiske personer og små og mellemstore
virksomheder som kvalificerede investorer.
5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om god-
kendelse af fysiske personer og små og mellem-
store virksomheder som kvalificerede investorer«,
og 2. pkt. ophæves.
§ 27. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, og som er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal senest 8 dage før generalfor-
samlingen, dog senest 4 måneder efter regnskabså-
rets afslutning, offentliggøre den af bestyrelsen
godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes of-
fentliggøre den af bestyrelsen godkendte halvårs-
rapport for regnskabsårets første 6 måneder. Of-
fentliggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst
muligt efter udløbet af halvårsperioden, dog senest
2 måneder efter. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
fra lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen i det
land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.
Finanstilsynet fastsætter regler om, efter hvilke reg-
ler årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere
fra andre lande skal være udarbejdet. Årsrapporten
og halvårsrapporten skal være tilgængelige for of-
fentligheden i mindst 5 år.
Stk. 8. En udsteder af aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal offentliggøre en periode-
6. § 27, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det
øverste ledelsesorgan godkendte årsrapport. Ud-
stederen skal ligeledes offentliggøre den af det
øverste ledelsesorgan godkendte halvårsrapport
for regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggø-
relsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt
og senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperio-
den. Udstederen skal sikre, at årsrapporter og
halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden
i mindst 10 år. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal være udarbejdet i
overensstemmelse med regnskabslovgivningen i
det land, hvor udstederen har sit registrerede
hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfø-
rer artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt
148
meddelelse i løbet af både første og anden halvårs-
periode af regnskabsåret. Meddelelsen skal offent-
liggøres tidligst 10 uger efter begyndelsen af den
pågældende halvårsperiode og senest 6 uger inden
udgangen af denne. En udsteder, der offentliggør
kvartalsrapporter, er ikke forpligtet til at offentlig-
gøre de i 1. pkt. nævnte periodemeddelelser.
Stk. 9-10. ---
Stk. 11. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse på føl-
gende udstedere:
1-5) ---
5) Udstedere, der kun udsteder gældsinstrumen-
ter, der er optaget til handel på et reguleret marked
her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område for værdipapi-
rer, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør
mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst
100.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i
en anden valuta end euro. Uanset 1. pkt. finder stk.
7 og 8 i hele gældsinstrumenternes løbetid ikke an-
vendelse på udstedere, der kun udsteder gældsin-
strumenter, hvis pålydende værdi pr. enhed udgør
mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000
euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden
valuta end euro, hvis disse allerede var optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område inden den 31. december 2010.
artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv
2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelses-
bestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere med registreret
hjemsted i et land udenfor Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regler, der fastsættes i medfør
af stk. 12.«
7. § 27, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7
og 8 finder« til: »Stk. 7 finder«.
9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter
nr. 4 som nyt nummer:
»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
(EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og andre mekanismer oprettet med henblik
på at opretholde Den Europæiske Monetære Uni-
ons finansielle stabilitet ved at yde midlertidig fi-
nansiel bistand til de medlemslande, der har euro-
en som valuta.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6,
udgår »og 8«
Stk. 12. --- 11. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om,
hvilke krav årsrapporter og halvårsrapporter fra
udstedere med registreret hjemsted i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, skal
opfylde.«
§ 27 a. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på de med-
delelser om besiddelser af aktier i selskaber, der er
optaget til handel på en alternativ markedsplads,
som en udsteder er forpligtet til at offentliggøre ef-
ter § 29, stk. 1, 3. pkt.
12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.«
til: »§ 29, stk. 1, 2. pkt.«.
149
§ 28. Et selskab, der har aktier optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som erhverver eller afhænder egne
aktier, skal hurtigst muligt offentliggøre andelen af
egne aktier, hvis andelen når, overstiger eller falder
under 5 pct. eller 10 pct. af stemmerettighederne.
Stk. 2. Et selskab som nævnt i stk. 1, der har Dan-
mark som hjemland, skal tillige hurtigst muligt of-
fentliggøre andelen af egne aktier, hvis andelen når,
overstiger eller falder under grænserne 15, 20, 25,
50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af stem-
merettighederne.
Stk. 3. Danmark anses som hjemland, når selska-
bet
1) har sit hjemsted i Danmark eller
2) er registreret i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område og Danmark er det
sted, hvor selskabet
a) udbød sine aktier til offentligheden for første
gang efter 31. december 2003 eller
b) indsendte den første ansøgning om optagelse
til handel på et reguleret marked.
13. § 28 ophæves.
§ 28 a. Ledende medarbejdere i selskaber, der har
Danmark som hjemland, jf. § 28, stk. 3, og hvor
selskabet udsteder aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, eller for hvilke der er indgivet an-
modning om optagelse til handel på et sådant mar-
ked, skal til Finanstilsynet indberette en meddelelse
om transaktioner, som de udfører for egen regning,
og som vedrører selskabets aktier eller andre værdi-
papirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelel-
sen skal indberettes elektronisk til Finanstilsynet
senest 2 hverdage efter transaktionen. Finanstilsy-
net offentliggør meddelelsen straks efter modtagel-
sen.
Stk. 2-7. ---
14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk.
3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
150
§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor
disse aktier er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet eller i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, el-
ler er optaget til handel på en alternativ markeds-
plads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst mu-
ligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af
aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selska-
bet skal den pågældende indsende oplysningerne
om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagel-
sen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt
offentliggøre indholdet af meddelelsen.
Stk. 2. Meddelelse om aktiebesiddelse efter stk. 1
skal gives, når
1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af ak-
tiekapitalens stemmerettigheder eller deres påly-
dende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen
eller
2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesfor-
hold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af aktie-
kapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi
nås eller ikke længere er nået eller ændringen bevir-
ker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at pligten til
at give meddelelse i henhold til stk. 1 omfatter an-
dre værdipapirer, der giver ret til at erhverve aktier.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om besiddelse, meddelelse om besiddelse af aktier
efter stk. 1 og 2 og pligten til at give meddelelse om
rettigheder til at udøve stemmerettigheder i andre
tilfælde. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte reg-
ler, som fraviger forpligtelsen i stk. 1.
15. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besid-
der aktier i et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte til-
fælde straks give meddelelse til selskabet og Fi-
nanstilsynet om besiddelse af aktier i selskabet.
Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet
hurtigst muligt offentliggøre indholdet af medde-
lelsen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har
en eller flere aktieklasser optaget til handel
1) på et reguleret marked i Danmark eller i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvis selskabet har registret
hjemsted i Danmark eller af anden årsag har Dan-
mark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, eller
2) på en alternativ markedsplads i Danmark,
uanset hvor selskabet har registeret hjemsted.
Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1
skal gives, når besiddelsens størrelse udgør, over-
stiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20,
25, 50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af
aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
omfatter også stemmerettigheder, som enhver fy-
sisk eller juridisk person er berettiget til at erhver-
ve, afhænde eller udøve, og som
1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fy-
siske eller juridiske person har indgået en aftale,
der forpligter parterne til ved samordnet brug af
deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles poli-
tik over for selskabets ledelse,
2) besiddes af en tredjemand i henhold til en af-
tale, der er indgået med den fysiske eller juridiske
person om midlertidig overdragelse af stemmeret-
tighederne til gengæld for en modydelse,
3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed
over for den fysiske eller juridiske person, forud-
sat at personen kontrollerer stemmerettighederne
og erklærer at have til hensigt at udøve dem,
4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller
juridiske person har livslang dispositionsret,
5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4
af en virksomhed, der kontrolleres af den fysiske
eller juridiske person,
151
6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske
eller juridiske person, og som denne kan udøve ef-
ter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke in-
strukser fra aktionærerne,
7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for
den fysiske eller juridiske persons regning, eller
8) den fysiske eller juridiske person kan udøve
ved fuldmagt, og som personen kan udøve efter
eget skøn, når der ikke foreligger specifikke in-
strukser fra aktionærerne.
Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på enhver, der direk-
te eller indirekte besidder
1) finansielle instrumenter, der i henhold til afta-
le giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve
eller valgfrihed til at erhverve allerede udstedte
aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller
2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet
af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte
aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som
har økonomisk virkning, der kan sidestilles med
virkningen af de i nr. 1 omfattede finansielle in-
strumenter, uanset om de giver ret til at erhverve
aktierne.
Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på enhver fysisk el-
ler juridisk person, hvis den andel af stemmeret-
tighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller
indirekte besiddes af personen i henhold til stk. 1
og 3, sammenlagt med den andel af stemmerettig-
hederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, som besiddes direkte eller
indirekte i henhold til stk. 4, udgør, overstiger el-
ler falder under grænserne i stk. 2. Meddelelsen
skal indeholde en opdeling i andelen af stemme-
rettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er
knyttet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1
og 3, og andelen af stemmerettigheder og andelen
af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle in-
strumenter i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og
give Finanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk.
1, gælder også for et selskabs besiddelse af egne
aktier, stemmerettigheder, som selskabet er beret-
tiget til at erhverve, afhænde eller udøve og finan-
sielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten selska-
152
bet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller
juridisk person, der handler i eget navn, men for
selskabets regning. 1. pkt. gælder dog ikke for sel-
skaber, der alene har aktier optaget til handel på
en alternativ markedsplads her i landet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om besiddelse og meddelelse om besiddelse af ak-
tier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udø-
ve stemmerettigheder og finansielle instrumenter
efter stk. 1-6 og om beregningsgrundlaget for be-
siddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsy-
net kan endvidere fastsætte regler om undtagelse
for flagningspligterne i stk. 1-6 og meddelelses-
pligten i stk. 1.«
16. Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangel-
fuld meddelelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i
medfør af § 29, stk. 7, eller forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoni-
sering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om
ændring af direktiv 2001/34/EF med senere æn-
dringer kan Finanstilsynet suspendere aktionærens
udøvelse af stemmerettigheder, der er knyttet til
aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives
meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene
ske ved grove eller gentagne overtrædelser.«
§ 30. Finanstilsynet fastsætter regler om udstede-
res oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, ind-
hold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse,
registrering og opbevaring af oplysningerne, samt
om indholdet af periodemeddelelser. Reglerne kan
fravige lovens krav til udstedernes forpligtelser i
§ 27, stk. 7 og 8, og § 27 a, stk. 1-3. Finanstilsynet
fastsætter endvidere regler om udstederes ligebe-
handling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for
omsættelige gældsinstrumenter.
17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af
periodemeddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.
18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet
fastsætter endvidere regler om«: »udstederes
hjemland og«.
§ 37. En udsteder, der har Danmark som hjem-
land, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer, som
nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, og dennes moderselskab
skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmed-
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres
», jf. § 28, stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i med-
før af § 30«.
153
lemmers, tilsynsrådsmedlemmers, direktørers og
andre medarbejderes adgang til for egen eller tred-
jemands regning at handle med de af udstederen
udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyt-
tede finansielle instrumenter. Tilsvarende regler
skal udarbejdes af offentlige myndigheder og virk-
somheder, herunder værdipapirhandlere, advokater
og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsud-
øvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern
viden. Er de i 1. og 2. pkt. nævnte virksomheder or-
ganiseret som interessentskaber, kommanditselska-
ber eller lignende, skal de interne regler tillige om-
fatte ejerne.
Stk. 2. En udsteder, der har Danmark som hjem-
land, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer som
nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde interne
regler med det formål at hindre, at intern viden er
tilgængelig for andre end dem, der har behov her-
for. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige
myndigheder og virksomheder, herunder værdipa-
pirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af
deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i
besiddelse af intern viden.
Stk. 3-10. ---
§ 44. En udbyder må ikke foretage udbud af vær-
dipapirer til offentligheden, før der er offentliggjort
et godkendt prospekt for disse værdipapirer, jf.
stk. 2 og § 46, stk. 1.
Stk. 2-6. ---
20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.
§ 45. Prospekter som nævnt i § 44 skal indsendes
til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet påser, at prospekter som
nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Modtagelse af prospekter som nævnt i § 44
registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om betaling
af gebyrer for behandling af prospekter.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om of-
fentliggørelse af modtagelse af prospekter omfattet
af dette kapitel og om betaling af gebyrer for of-
fentliggørelsen.
21. §§ 45 og 46 ophæves.
154
§ 46. Udbud til offentligheden må ikke finde sted,
før prospektet er offentliggjort efter de regler, som
er fastsat i medfør af § 45, stk. 5.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om det
nærmere indhold af udbudsmateriale.
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, und-
tagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsynet på-
ser endvidere overholdelsen af regler udstedt i med-
før af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder. Finanstilsynet påser over-
holdelsen af artikel 37-42 i Kommissionens forord-
ning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-
auktionerings-forordningen), Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts
2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af
4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit
6 og 7.
Stk. 2. ---
22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked.«
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kon-
trol af reglerne for finansiel information i års- og
delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland efter § 28, stk. 3, nr. 2, som disse regler er
fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende
udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udfø-
relsen af kontrollen kan Finanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser,
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser
skal bringes til ophør, og
4) give påbud om ændring af et forhold, herunder
påbud om offentliggørelse af ændrede eller supple-
rende oplysninger.
Stk. 4-13. ---
23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3,
nr. 2« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
§ 83 a. Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets
beføjelser efter
1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og § 45, stk. 1 og 2, og regler ud-
stedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29,
stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, § 44, stk. 6, § 45,
stk. 4, og § 46, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne
af en operatør af et reguleret marked henholdsvis
24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af §
23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk.
4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsy-
nets vegne af en operatør af et reguleret marked
henholdsvis et selskab, der driver en alternativ
markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.
155
det selskab, der driver en alternativ markedsplads
på nærmere fastsatte vilkår,
2-3) ---
4) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af be-
stemmelserne i § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, og
§ 32, stk. 1 og 3, kan udøves på tilsynets vegne af
en operatør af et reguleret marked henholdsvis det
selskab, der driver en alternativ markedsplads på
nærmere fastsatte vilkår og
5) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af be-
stemmelserne i § 27, § 28 og § 33, stk. 1, kan udø-
ves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret
marked på nærmere fastsatte vilkår.
Stk. 2-6. ---
25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af §
23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk.
4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsy-
nets vegne af en operatør af et reguleret marked
henholdsvis et selskab, der driver en alternativ
markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.
26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og
2,« til: »§ 29, stk. 1-6,«.
27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.
§ 84. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
sager om efterlevelse af artikel 37-42 i Kommissio-
nens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. novem-
ber 2010 (om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemis-
sioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne
auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesska-
bet), Kommissionens forordning nr. 236/2012 af
14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bort-
set fra artikel 17.
Stk. 3-5. ---
28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.
juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel
17« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-for-
ordningen) bortset fra artikel 17 samt forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked«.
§ 84 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1-22) ---
Stk. 7-10. ---
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24-27, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt
nummer:
»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 23-30 bliver herefter nr. 24-31.
30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr.
25-28«.
156
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 18-20 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til:
»25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21
og 28«.
§ 84 b. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i
Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del
af sagen, som vedrører den pågældende:
1-4) ---
5) Den, mod hvem Finanstilsynet indleder under-
søgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af
aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10.
6-9) ---
Stk. 3-4. ---
32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af
aktiebesiddelser« til: »meddelelse om besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller
udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter«.
§ 84 d. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sag-
er offentliggøre navnet på en virksomhed eller en
fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, medde-
les en påtale for overtrædelse af loven eller bestem-
melser fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet kan li-
geledes offentliggøre navnet på en virksomhed eller
en fysisk person, hvis det i de i stk. 2 nævnte sager
konstateres, at virksomheden eller den fysiske per-
son ikke har overtrådt loven eller bestemmelser
fastsat i medfør heraf. Offentliggørelse efter 1. og
2. pkt. kan ske, når det skønnes at være af interesse
for investorerne at kende navnet på virksomheden
eller den fysiske person. 1.-3. pkt. gælder tilsvaren-
de for bestyrelsens afgørelser i de sagstyper, der er
nævnt i stk. 2, nr. 6-8 og 12, når afgørelserne er
truffet over for fysiske personer.
Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om over-
trædelse af
33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8
og 12,« til: »stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.
157
1) ---
2) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårs-
rapporter, jf. § 27, stk. 7,
3) reglerne om offentliggørelse af periodemedde-
lelser, jf. § 27, stk. 8,
4) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af
bestemmelser herom udstedt i medfør af § 30,
5) reglerne om meddelelse af besiddelse af egne
aktier, jf. § 28,
6)-7) ---
34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.
8) reglerne om meddelelse af større besiddelse af
aktier, jf. § 29, stk. 1, og af bestemmelser herom
udstedt i medfør af § 29, stk. 4,
9) regler om udstederes oplysningsforpligtelser
og ligebehandling af og kommunikation med aktio-
nærer og indehavere af obligationer eller andre for-
mer for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i
medfør af § 30,
10)-17) ---
Stk. 3-5. ---
35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5,
ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.
Stk. 6. Hvis en udsteder af værdipapirer undlader
at efterkomme et påbud om offentliggørelse af op-
lysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 3,
kan Finanstilsynet offentliggøre oplysningerne. Of-
fentliggørelse efter 1. pkt. kan ske i sager omfattet
af § 27, stk. 1, 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28 og § 29,
stk. 1, og sager omfattet af regler udstedt i medfør
af § 30.
36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7
og 8,« til: »§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.
37. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
meddelt i henhold til § 83, stk. 1, § 93, stk. 3, og §
95 og afgørelser om suspension af stemmerettig-
heder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt
navnet på virksomheden eller personen. Finanstil-
synet offentliggør på sin hjemmeside i de sager,
der er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet
på virksomheden. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende
for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg,
tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Fi-
nanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager
og afgørelser om suspension af stemmerettigheder
meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1.
158
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom ud-
stedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 samt for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og
af regler herom udstedt i medfør af § 30 samt for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
3) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller
udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter, jf. § 29, og af regler herom udstedt i med-
før af § 29, stk. 7, og § 30 samt forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og
4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommuni-
kation med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gældsin-
strumenter udstedt i medfør af § 30 og forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
sen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for
virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
159
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbø-
den eller afgørelsen om suspension af stemmeret-
tigheder nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsan-
kenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af
offentliggørelsen. Status og det efterfølgende re-
sultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens
afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finans-
tilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag
som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politi-
mæssig efterforskning, og er der faldet helt eller
delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hur-
tigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske
hurtigst muligt efter, at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg,
tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af
stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørel-
sen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal
dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger ef-
ter stk. 1-5 til brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 15 og
19, nævnte myndigheder.
Stk. 7-8. ---
38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og
24«.
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i hen-
hold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør
af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den på-
gældende. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet
af Finanstilsynet i henhold til artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. novem-
ber 2010 (CO2-auktionerings-forordningen), Euro-
39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler
udstedt i medfør af loven« til: », regler udstedt i
medfør af denne lov og forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoni-
sering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,«.
160
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012
af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med
de begrænsninger, der følger af forordningen, og
bortset fra artikel 14 og 15. Bestemmelsen i 1. pkt.
omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87. Be-
stemmelserne i dette stykke finder tillige anvendel-
se på afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen på Fi-
nanstilsynets vegne, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b,
stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Danmarks Na-
tionalbank efter § 57 a, stk. 7.
Stk. 2-5. ---
§ 88 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som ved-
tages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)
40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af
Europa-Kommissionen«: »i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked og«.
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 4, § 10,
stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a,
§ 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c,
§ 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 1, 1.
pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6,
1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8,
§ 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1
og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4,
§ 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2,
§ 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8
og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og
stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c,
§ 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1,
§ 46, stk. 1, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2.
pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, og § 84 c, stk.
1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt artikel 42 i
Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af
12. november 2010 om det tidsmæssige og admini-
strative forløb af auktioner over kvoter for drivhus-
gasemissioner og andre aspekter i forbindelse med
41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk.
1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12
b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, §
12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk.
1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk.
6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, §
27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk.
3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2,
§ 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37,
stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og
9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og
stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, §
42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2.
pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
3.-7. pkt., samt artikel 42 i Kommissionens for-
ordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010
om det tidsmæssige og administrative forløb af
auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
161
sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fæl-
lesskabet straffes med bøde. På samme måde straf-
fes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6,
§ 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2-8. ---
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktio-
ner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet
straffes med bøde.«
42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk.
1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12
b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, §
12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk.
1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk.
6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a,
stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt.,
og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, § 31, stk. 1,
§ 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5,
stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40,
stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2.
og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76,
stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt.,
samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU)
nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tids-
mæssige og administrative forløb af auktioner
over kvoter for drivhusgasemissioner og andre
aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes
med bøde.«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
162
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
(1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr.
L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29.
juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv),
EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets
fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. sel-
skabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side
11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af
13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende
1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende di-
rektiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdi-
rektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rå-
dets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984
(ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tiden-
de 1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabs-
direktivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rå-
dets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2.
skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L
172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. fe-
bruar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdoku-
menter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Ti-
dende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direk-
tiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1.
og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990,
nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirekti-
vet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets di-
rektiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF af
29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, side 46,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet),
EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16.
maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-
Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. no-
vember 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Ti-
dende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts
2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001
1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side
338 (CRD IV) og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34 (boligkreditdirektivet)«.
163
(likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002
(solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77,
side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og
2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. no-
vember 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tiden-
de 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv
om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L
9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID),
EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af
11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af
16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed
og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF
(genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L
323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af
direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle in-
strumenter, for så vidt angår visse frister (udsættel-
sesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side
60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af
Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF,
2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad an-
går procedurereglerne og kriterierne for tilsyns-
mæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af
kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalan-
delsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstje-
nester i det indre marked og om ændring af direktiv
97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF
og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstje-
nestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side
164
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love
og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende
2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske krav,
interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-
ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og
et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. no-
vember 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF,
2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så
vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle
enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende
2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV). I loven er der endvidere medtaget visse be-
stemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010
om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side
1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse
af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgø-
relse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. no-
vember 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og
om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
165
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophæ-
velse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-
Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og ind-
hold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse
og erklæring om investeringsinstituttet, brug af
elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og pro-
cedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompetente
myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske soci-
ale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 18, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 176, side 1 (CRR). Ifølge artikel 288
i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmel-
ser i loven er således udelukkende begrundet i prak-
tiske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 29. Ud over virksomhed omfattet af §§ 24-26
må forsikringsselskaber drive følgende virksomhed:
1) ---
2) Opførelse, eje og drift af fast ejendom som va-
rig anbringelse af midler.
3-4) ---
2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbrin-
gelse af midler« til: »og infrastruktur omfattende
tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsan-
læg«.
§ 43. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Stk. 3. ---
3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1.
pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto
og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan
konto.«
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere.
Stk. 5. ---
4. § 43, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte i finansielle virk-
somheder.«
166
5. Efter § 77 e indsættes:
Ȥ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i over-
ensstemmelse med instituttets forretningsstrategi,
målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og inve-
steringsforvaltningsselskabers faste omkostninger
og de faste omkostninger for den øverste moder-
virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang
disse er omfattet af § 170, stk. 3 og 4,
6)-8) ---
Stk. 2-3. ---
6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og
4,«: »samt betingelserne for, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet om, at et selskab skal have et kapi-
talgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregåen-
de års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,«.
§ 184. ---
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har
hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og
et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide,
og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Ende-
lig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for,
at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden
for de i lovgivningen fastsatte frister.
7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstil-
synet«: », jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen,
jf. § 195, stk. 1,«.
167
§ 194. Årsrapporten skal i den form, hvori den er
forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to
eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet op-
hold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er
endeligt godkendt.
Stk. 2. ---
8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste
indeholde de obligatoriske bestanddele samt den
fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at
få offentliggjort supplerende beretninger som
nævnt i § 190, skal disse indsendes sammen med de
obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at
de obligatoriske bestanddele og de supplerende be-
retninger tilsammen fremstår som ét dokument be-
tegnet »årsrapport«.
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ikke
er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samti-
dig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervssty-
relsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig
efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender
Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halv-
årsrapporten til Finanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest
2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæ-
ves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporter og halvårsrapporter skal indsendes digi-
talt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i
forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 196. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved anvendelse af digital kommunikation
kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer, jf. § 194, stk. 1, og § 195, stk. 1, fravi-
ges.
11. § 196, stk. 4, ophæves.
§ 208. ---
Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne
i andelskassen skal tilbydes efter eget valg enten en
ombytning til markedskurs af deres garantbeviser
12. § 208, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelsha-
verne i andelskassen skal tilbydes enten en ombyt-
ning til markedskurs af deres garantbeviser og an-
168
og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet eller kon-
tant indløsning.
Stk. 3-4. ---
delsbeviser til aktier i aktieselskabet, kontant ind-
løsning eller en kombination heraf. Hvis der tilby-
des kontant indløsning, skal dette ske inden fusi-
onsplanen underskrives, således at kapitalforhol-
dene i det omdannede institut efter en eventuel
indløsning er kendt, når fusionsplanen underskri-
ves. Kontant indløsning af garantkapital eller an-
delskapital er betinget af, at omdannelsen gen-
nemføres.«
§ 308. ---
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I
har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) i 2 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4,
hvis det overskrider en eller flere af følgende indi-
katorer:
1-3) ---
Stk. 3-10. ---
13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgen-
de år, jf. dog stk. 4, hvis det overskrider en eller
flere af følgende indikatorer« til: », hvis det i 2 på
hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, overskrider en
eller flere af følgende indikatorer«.
§ 343 d. ---
Stk. 2. Investeringsrådgivere kan endvidere yde
rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i
henhold til lov om finansielle rådgivere.
14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finan-
sielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
§ 354. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-38) ---
Stk. 7-8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 28, kan uanset tavshedspligten som
nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den ene
side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
samt organer etableret af disse og på den anden side
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.
Stk. 10. ---
15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt
nummer:
»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.
16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.
169
Stk. 11. Adgangen til udlevering af fortrolige op-
lysninger til Folketingets stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager,
der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. septem-
ber 1995. For realkreditinstitutter gælder begræns-
ningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finans-
tilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udleve-
ring af fortrolige oplysninger til Færøernes Lag-
tings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 36, og
til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 37, er begrænset til dokumenter i sag-
er, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar
2006.
17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til:
»nr. 37«, og »nr. 37« ændres til: »nr. 38«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 29-32, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr.
30-33«.
Stk. 13. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17,
18, 22-24, 29-32 og 38, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan endvidere alene
ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet op-
lysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse,
og må udelukkende benyttes til det formål, som til-
ladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger
efter stk. 6, nr. 18, 24 og 32, meddeler Finanstilsy-
net de myndigheder eller organer, som har videregi-
vet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysninger-
ne vil blive videresendt til, med angivelse af de sag-
kyndiges beføjelser.
19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til:
»30-33«, og »38« ændres til: »39«.
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1-12) ---
13) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder
om optagelse i et register for kvalificerede investo-
rer, jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
betaler 1.000 kr. pr. anmodning.
14)-22)
20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.
23) Pantebrevsselskaber omfattet af lov om pante-
brevsselskaber betaler 10.000 kr.
24)-35) ---
21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes
således:
170
»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejen-
domskreditselskaber, betaler 13.600 kr.«
22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere, betaler
7.500 kr.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og 6,
§ 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, §
24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31,
stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1 og 6,
og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og
44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §
61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64,
stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, § 65, stk. 1, § 66,
§ 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76, 78 og 92, §
101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2, og 3, §§ 103-106
og 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125, stk. 1-6, §
125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf.
§ 125 c, stk. 1, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 126 a, stk.
1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149,
stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1-4, § 153,
stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og 170-175 a, § 182, stk. 1
og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og 201, § 202,
stk. 1, 3 og 4, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk.
1 og 2, §§ 227 og 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk.
3, § 343 j, § 343 v, stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og
5, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk.
1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel
93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, ar-
tikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Stk. 2-10. ---
23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3,
§§ 200 og 201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.
§ 384. Indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun
anvendelse på kundeforhold etableret efter den 1.
januar 2002, eller hvis kunden indgår nye aftaler
med den finansielle virksomhed.
24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.
171
§ 385. For kundeforhold etableret før den 1. janu-
ar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundefor-
hold indtil den 1. januar 2006 videregives til kon-
cernforbundne finansielle virksomheder, medmin-
dre kunden indgår nye aftaler med den finansielle
virksomhed eller kunden fremsætter indsigelse he-
rimod. Kunden skal i forbindelse med udsendelse af
de årlige meddelelser efter § 123 oplyses om retten
til at gøre indsigelse efter 1. pkt.
§ 386. ---
Stk. 2. Finansieringsinstituttet for Industri og
Håndværk skal senest den 1. juli 2004 opfylde li-
kviditetskravet i § 152.
§ 415. ---
Stk. 2. Personer omfattet af § 80, stk. 2, der ved
lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i
lov nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens
ikrafttræden ikke var omfattet af § 24 i lov nr. 660
af 7. august 2002, kan uden direktionens tilladelse
fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv an-
meldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004.
Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004
engagement med den virksomhed, hvori hvervet
bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eks-
ponering uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprin-
deligt aftalte udløbsdato.
Stk. 3. Med virksomheder, hvori personer omfat-
tet af § 80, stk. 1 og 2, ved lovens ikrafttræden hav-
de hverv i medfør af §§ 28, 29, 34 og 35 i lov nr.
660 af 7. august 2002, som den finansielle virksom-
hed den 1. januar 2004 havde engagement med, kan
den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset
§ 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte ud-
løbsdato.
Stk. 4. ---
25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »enga-
gement med« til: »eksponering mod«.
§ 3
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr.
347 af 2. april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr.
737 af 25. juni 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
172
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaf-
taler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/
EØF, (EU-Tidende 2008 nr. L 133, side 66) og
Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. novem-
ber 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så
vidt angår supplerende antagelser til brug ved be-
regningen af de årlige omkostninger i procent, EU-
Tidende 2011, nr. L 296, side 35.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-
gerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side
66, Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14.
november 2011 om ændring af del II i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagel-
ser til brug ved beregningen af de årlige omkost-
ninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side
35, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
§ 7 a. ---
Stk. 2. Oplysningerne i henhold til stk. 1 skal om-
fatte:
1)-15) ---
16) Retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det
er relevant, oplysninger om kreditgiverens ret til
kompensation og om, hvordan denne kompensation
fastsættes i overensstemmelse med § 26.
17)-19) ---
Stk. 3. ---
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«:
»eller § 26 a«.
Stk. 4. Ved anvendelse af taletelefoni skal beskri-
velsen af den finansielle tjenesteydelse med forbru-
gerens samtykke alene omfatte tjenesteydelsens ka-
rakter og væsentligste egenskaber, dog mindst de
oplysninger, der fremgår af stk. 2, nr. 3-6 og 8,
samt de årlige omkostninger i procent illustreret
ved et repræsentativt eksempel og det samlede be-
løb, som skal betales af forbrugeren.
Stk. 5-9 ---
3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tje-
nesteydelses karakter og væsentligste egenskaber i
stedet mindst indeholde de oplysninger, der frem-
går af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS
i denne lovs bilag 5.«
Stk. 10. For så vidt angår lån mod pant i fast ejen-
dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se, kan kreditgiveren i stedet for formularen i lo-
vens bilag 2 anvende et andet oplysningsskema,
som er godkendt af justitsministeren.
4. § 7 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sik-
res ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal kreditgiveren eller i givet fald kre-
ditformidleren i stedet for formularen i denne lovs
bilag 2 anvende oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at forbruge-
ren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine
173
behov, sin finansielle situation og sine præferen-
cer i overensstemmelse med § 7 c.«
§ 7 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 gives på
papir eller på et andet varigt medium, og alle oplys-
ningerne skal være lige fremtrædende. Oplysnin-
gerne kan gives ved hjælp af formularen i lovens
bilag 3.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Hvis der anvendes taletelefoni og forbru-
geren anmoder om en kassekredit med øjeblikkelig
virkning, omfatter den finansielle tjenesteydelses
vigtigste karakteristika dog mindst de oplysninger,
som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8. Hvis kreditaf-
talen er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, skal kreditafta-
lens løbetid endvidere angives.
Stk. 6-8. ---
5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom,
skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidle-
ren dog anvende oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., finder tilsvaren-
de anvendelse.«
6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tje-
nesteydelses vigtigste karakteristika i stedet
mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af
del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i den-
ne lovs bilag 5.«
7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:
»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om
lån mod pant i fast ejendom, der ydes på bag-
grund af obligationsudstedelse
§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejen-
dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se, kan kreditgiver ikke fastsætte en frist på min-
dre end 7 dage for forbrugerens antagelse af til-
buddet.
Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger
kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i
overensstemmelse med værdien af de underlig-
gende obligationer.«
§ 9. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede
lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, kan underretning om en
ændring i debitorrenten efter stk. 1 og 2 ske, efter at
ændringen er trådt i kraft.
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrente-
de lån med pant i fast ejendom, der ydes på bag-
grund af obligationsudstedelse, skal kreditgiver
forud for auktionen skriftligt underrette forbruge-
ren på papir eller andet varigt medium om den
174
forestående procedure og angive, hvordan det kan
påvirke debitorrenten. Underretning om ændring i
debitorrenten efter stk. 1 og 2 kan herefter ske ef-
ter, at ændringen er trådt i kraft.«
9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Beregning af de årlige omkostninger i procent
for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom
§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kre-
ditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, beregnes ud fra den mate-
matiske formel i denne lovs bilag 4.
Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte
en bestemt konto og ved at anvende et betalings-
middel i forbindelse med både transaktioner og
udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og
andre omkostninger i forbindelse med betalings-
transaktioner skal indgå i de samlede omkostnin-
ger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det
er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for
at kunne opnå kreditten eller for at kunne få kre-
ditten på de oplyste betingelser.
Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i
procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen
forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kredit-
giver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser
på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditafta-
len.
Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der inde-
holder vilkår, som tillader variationer i debitorren-
ten og i påkommende tilfælde i de omkostninger,
der indgår i de årlige omkostninger i procent, men
som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet,
beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra
den antagelse, at debitorrenten og andre omkost-
ninger er konstante i forhold til niveauet på tids-
punktet for indgåelsen af aftalen.
Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debi-
torrenten, underrettes forbrugeren, bortset fra i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 6, om de mulige kon-
sekvenser af variationerne på de beløb, der skal
betales, og på de årlige omkostninger i procent
som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over
175
debitorrenten, ledsages oplysningerne om de muli-
ge konsekvenser af en advarsel, der fremhæver, at
de samlede kreditomkostninger for forbrugeren,
der fremgår af de årlige omkostninger i procent,
kan ændre sig.
Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast
debitorrente for en indledende periode på mindst 5
år, og ved hvis udløb der forhandles om debitor-
renten for at aftale en ny fast rente for en yderlige-
re relevant periode, omfatter beregningen af den
yderligere illustrative årlige omkostningsprocent,
der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5,
kun den indledende periode med fast rente, og den
baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebe-
tales ved udløbet af perioden med den faste debi-
torrente.
Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs
bilag 4 anvendes, hvor det er relevant, til bereg-
ningen af de årlige omkostninger i procent.«
10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaf-
tale omfattet af § 26, stk. 7, med en forbruger
uden at forbrugeren indrømmes en ret til helt eller
delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold
til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at for-
brugeren i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har
ret til en reduktion af sine samlede kreditomkost-
ninger, der består af renter og omkostninger i den
resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kre-
ditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret
til kompensation for eventuelle omkostninger, der
er direkte forbundet med den førtidige tilbagebeta-
ling. Kompensationen skal være rimelig og fast-
sættes ud fra objektive kriterier.
Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine
forpligtelser i overensstemmelse med stk. 1, skal
kreditgiver efter modtagelse af anmodningen på
papir eller andet varigt medium give forbrugeren
de oplysninger, der er nødvendige for at overveje
denne mulighed. Oplysningerne skal mindst inde-
holde en angivelse af de konsekvenser, som den
førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
176
og hvilke antagelser, der i den forbindelse er an-
vendt.«
11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til
denne lov.
§ 4
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle råd-
givere, som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25.
marts 2014 og § 13 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om finansielle rådgivere »Lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
§ 1. Denne lov finder anvendelse på virksomhe-
der, der som led i deres erhvervsmæssige hoved- el-
ler bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. dog stk. 3.
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: »og formidling af boligkreditaftaler«.
Stk. 2. Rådgivning efter stk. 1 kan kun udøves af
aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kom-
manditaktieselskaber), kommanditselskaber, inte-
ressentskaber og enkeltmandsvirksomheder, som
har fået tilladelse som finansiel rådgiver i medfør af
§ 3.
Stk. 3. ---
4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«:
»eller boligkreditformidler«.
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på:
1) ---
2) Rådgivning om finansielle produkter til virk-
somhedens medarbejdere eller til medarbejdere i en
modervirksomhed, dattervirksomhed eller en af
modervirksomhedens andre dattervirksomheder.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1
og 2, indsættes efter »finansielle produkter«: »el-
ler boligkreditaftaler«.
177
3) Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om
finansielle produkter i forbindelse med udøvelse af
anden erhvervsvirksomhed, hvis denne anden virk-
somhed er reguleret ved lov eller professionen i øv-
rigt er adfærdsreguleret.
4)-6) ---
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) ---
2) Rådgivning: Personlige anbefalinger til en for-
bruger om transaktioner i tilknytning til finansielle
produkter.
3)-5) ---
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende beteg-
nelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der
giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig
rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
1) Virksomheden må ikke modtage provision el-
ler andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder el-
ler formidler finansielle produkter.
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindel-
ser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr.
17, til en finansiel virksomhed eller anden virksom-
hed, som tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter.
Stk. 2-5. ---
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på:
1)-3) ---
4) Virksomheden har en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav.
5)-6) ---
6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle
produkter«: »og boligkreditaftaler«.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Finansiel rådgiver: En virksomhed, der som led
i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæfti-
gelse yder rådgivning om finansielle produkter til
forbrugere.
7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
2) ---
3) Finansielle produkter: Kreditaftaler, indlån,
forsikringer, pensioner og investeringsprodukter.
4)-5) ---
8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der
som led i sin erhvervsmæssige hoved- eller bibe-
skæftigelse præsenterer eller tilbyder boligkredit-
178
aftaler til forbrugere, indgår sådanne aftaler med
en forbruger på vegne af en kreditgiver eller bistår
en forbruger med rådgivning, administration eller
andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af
en boligkreditaftale.
3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvil-
ken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at
yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en
anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller en an-
den rettighed knyttet til en fast ejendom til beboel-
se eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-
hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til
grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter
»Kreditaftaler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2 »Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver og boligkreditformidler«.
§ 3. En virksomhed, der yder rådgivning om fi-
nansielle produkter, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som finansiel rådgiver, jf. stk. 2.
Stk. 2-5. ---
11. § 3, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed der yder rådgivning om finan-
sielle produkter, skal have Finanstilsynets tilladel-
se som finansiel rådgiver. En virksomhed, der
yder rådgivning om eller formidling af boligkre-
ditaftaler, skal have Finanstilsynets tilladelse som
boligkreditformidler.«
§ 3. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse, når følgende
betingelser er opfyldt:
1-4) ---
5) Virksomheden dokumenterer, såfremt denne
modtager betroede midler fra forbrugere, at der er
oprettet en særlig konto til indsættelse af betroede
midler, og at virksomheden har etableret en sikker-
hed for disse midler. En finansiel rådgiver, som ik-
ke modtager betroede midler, skal erklære dette
over for Finanstilsynet.
Stk. 3-5. ---
12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, ind-
sættes efter »finansiel rådgiver«: »eller boligkre-
ditformidler«.
179
§ 4. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
hos en finansiel rådgiver skal have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stil-
ling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2-4. ---
13. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offent-
ligt register over finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde føl-
gende oplysninger:
1) Navne på personer i ledelsen for den finan-
sielle rådgivningsvirksomhed og navne på perso-
ner i ledelsen for boligkreditformidleren, som er
ansvarlige for formidlingsforretningerne.
2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
end Danmark, der ydes boligkreditformidling i.«
§ 5. En finansiel rådgiver er ud over i de tilfælde,
der er omfattet af § 4, stk. 3, forpligtet til snarest
muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræ-
der ændringer i forhold til de oplysninger, som Fi-
nanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved
meddelelse af tilladelse.
Stk. 2. ---
14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »eller boligkreditformidler«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke ændringer finansielle rådgivere skal un-
derrette Finanstilsynet om i henhold til stk. 1.
15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgi-
vere«: »eller boligkreditformidlere«.
§ 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksom-
hedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle
produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel råd-
giver, jf. stk. 1.
16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10
a, stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1,
indsættes efter »en finansiel rådgiver«: »eller bo-
ligkreditformidler«.
§ 7. En finansiel rådgiver skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og
god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. ---
180
§ 10. Hvis en finansiel rådgiver ikke er uafhæn-
gig, jf. § 9, skal dette fremgå af virksomhedens
hjemmeside. I givet fald skal virksomheden oplyse
om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en
eventuel provision eller andet vederlag. Hvis virk-
somheden ikke har en hjemmeside, skal dokumen-
tation herfor udleveres efter anmodning.
§ 10 a. En finansiel rådgiver skal have en ord-
ning, hvor virksomhedens ansatte via en særlig,
uafhængig og selvstændig kanal kan indberette
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering begået af virksomheden, her-
under af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
virksomheden. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
§ 10 b. En finansiel rådgiver må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens overtrædelse eller potentielle over-
trædelse af den finansielle regulering til Finanstil-
synet eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2-3. ---
§ 20 a. Videregiver en finansiel rådgiver oplys-
ninger om virksomheden, og er oplysningerne kom-
met offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet
påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende
oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis
1)-2) ---
Stk. 2. ---
§ 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksom-
hedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle
produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning.
17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle pro-
dukter«: »eller boligkreditaftaler«.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel råd-
giver, jf. stk. 1.
18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Er-
hvervs- og vækstministeren«.
§ 7. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for finansielle rådgivere.
19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »for finansielle rådgivere«: »og for boligkre-
ditformidlere«.
181
§ 10 a. ---
Stk. 2. ----
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for finan-
sielle rådgivere, som beskæftiger flere end fem an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-
leret, senest 3 måneder efter virksomheden har an-
sat den sjette ansatte.
Stk. 4. ---
20. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at af-
lønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 7,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virk-
somheden udarbejder en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med og fremmer en sund og effek-
tiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i over-
ensstemmelse med virksomhedens forretningsstra-
tegi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotag-
ning, som er i strid med virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger el-
ler andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 8. En finansiel rådgiver skal have en forret-
ningsgang for håndtering af interessekonflikter,
som kan skade forbrugernes interesser i forholdet
mellem forbrugerne og virksomheden. Virksomhe-
den skal mindst én gang årligt vurdere, om forret-
ningsgangen fungerer efter hensigten, og afhjælpe
eventuelle mangler.
Stk. 2. ---
21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »og en boligkreditfor-
midler«.
182
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende beteg-
nelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der
giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig
rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
1) ---
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindel-
ser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr.
17, til en finansiel virksomhed eller anden virksom-
hed, som tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter.
22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr.
19,«.
3) Virksomheden må ikke på egne eller andres
vegne udbyde finansielle produkter til en forbruger.
23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal fi-
nansielle produkter på markedet i betragtning ved
sin rådgivning, herunder boligkreditaftaler.«
24. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være om-
fattet af stk. 1 ikke på egne eller andres vegne ud-
byde finansielle produkter til forbrugere.«
25. Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4b
Grænseoverskridende virksomhed
§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at
udøve virksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal give Finanstilsynet meddelelse herom med
angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande bo-
ligkreditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke
aktiviteter der ønskes udøvet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den medde-
lelse, der er nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndigheder-
ne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen
af meddelelsen og giver samtidigt underretning til
boligkreditformidleren om videresendelsen.
Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde
sin virksomhed 1 måned efter den dato, hvor un-
derretningen af boligkreditformidleren efter stk. 2
er sket.
§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registre-
ret i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale
183
med på det finansielle område, kan påbegynde
virksomhed her i landet gennem en filial eller som
udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1
måned efter, at hjemlandets kompetente myndig-
hed har videresendt meddelelse om virksomhe-
dens hensigt til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for fili-
al- og tjenesteydelsesvirksomhed for boligkredit-
formidlere, der er meddelt tilladelse eller er regi-
streret i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område.«
§ 11. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf, und-
tagen § 10 b.
Stk.2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet
efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen
er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virk-
somhed.
Stk.3. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
vedrørende handlinger, der strider mod redelig for-
retningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder sag
om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombuds-
manden kan endvidere behandle sager vedrørende
overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler
udstedt i medfør af denne lovs § 7, stk. 2. § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i mar-
kedsføringsloven finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at be-
handle eller anlægge efter denne bestemmelse. For-
brugerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
Stk.4. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgivers kunde kan have lidt
tab som følge af, at den finansielle rådgiver har
overtrådt § 7, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i
medfør af § 7, stk. 2.
Stk.5. Forbrugerombudsmanden har uanset § 17
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 4.
26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17
EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010.«
27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af bolig-
kreditformidlere her i landet, der er meddelt tilla-
delse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, overholder ka-
pitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke
reglerne i kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påby-
de boligkreditformidleren, at det ulovlige forhold
bringes til ophør. Efterkommer den pågældende
boligkreditformidler ikke Finanstilsynets påbud,
underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens
kompetente myndigheder i hjemlandet herom, her-
under om de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af
boligkreditformidleren det ulovlige forhold, kan
Finanstilsynet forbyde boligkreditformidleren at
udøve virksomhed i Danmark. Finanstilsynet skal
give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndighed
og Kommissionen meddelelse om de iværksatte
tiltag uden unødig forsinkelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
184
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder
sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøg-
ning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsfø-
ringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at an-
lægge efter denne bestemmelse. Forbrugerom-
budsmanden kan udpeges som grupperepræsentant
i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23
a.«
29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgiver henholdsvis en bolig-
kreditformidlers kunder kan have lidt tab, som føl-
ge af at den finansielle rådgiver henholdsvis bolig-
kreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, eller
regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«
30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4«
til: »stk. 6«.
§ 12. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan udføre inspektioner på
stedet hos en finansiel rådgiver.
31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »og hos en boligkreditformidler«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behø-
rig legitimation uden retskendelse få adgang til en
finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner.
32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditfor-
midler«.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel råd-
giver at afsætte en direktør inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4, stk. 2, ik-
ke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen hos en finansiel rådgiver at nedlægge
sit hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis vedkommende efter § 4, stk. 2, ikke kan bestri-
de hvervet.
Stk. 3-8. ---
§ 13. Finanstilsynet opretter et offentligt register
over finansielle rådgivere.
33. § 13 ophæves.
185
§ 15. Finanstilsynet kan inddrage en finansiel råd-
givers tilladelse, hvis virksomheden
1)-5) ---
Stk. 2. ---
34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgi-
vers«: »eller boligkreditformidlers«.
§ 18. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel rådgi-
ver under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af den finansielle rådgivers navn, jf. dog stk. 4.
Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at virksomheden har modtaget underretning om re-
aktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggø-
relse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden
indsætte et link, som giver direkte adgang til til-
synsreaktionen, på forsiden af virksomhedens
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at
der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis
virksomheden kommenterer reaktionen, skal dette
ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket
på forsiden og informationerne fra virksomhedens
hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som virksomheden anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offent-
liggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmesi-
de gælder kun for oplysninger om juridiske perso-
ner. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne
på Finanstilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i
henhold til § 11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov
om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efter-
forskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn,
jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om fi-
nansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter de-
35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel
rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den fi-
nansielle rådgivers«: »eller boligkreditformid-
lers«.
37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, æn-
dres »§ 11, stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.
186
legation fra Finanstilsynets bestyrelse til en rådgi-
ver, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres
med angivelse af rådgiverens navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3-5. ---
§ 19. --
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere of-
fentligheden om navnet på en virksomhed, der
overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed
som finansiel rådgiver uden tilladelse, jf. § 3.
38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »eller som boligkreditformidler«.
§ 20. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler for finansielle rådgiveres pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurde-
ring af virksomheden og om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomheden.
39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«:
»og boligkreditformidleres«.
§ 21. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
den finansielle rådgiver tillige som part i Finanstil-
synets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen,
som vedrører den pågældende:
1) ---
40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle
rådgiver«: »eller boligkreditformidleren«.
2) En virksomhed eller en person, som ansøger
om tilladelse til at yde rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. § 3.
3)-4) ---
41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle
produkter«: »eller boligkreditaftaler«.
§ 22. Finansielle rådgivere betaler afgift til Fi-
nanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virk-
somhed.
42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«:
»og boligkreditformidlere«.
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en virksomhed omfattet af denne
lov at efterkomme et påbud givet efter § 11, stk. 1
og 2, eller § 14 eller at meddele oplysninger efter §
12, stk. 1, straffes vedkommende med bøde.
Stk. 4-6. ---
43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§
11, stk. 1 og 4,«.
§ 5
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevssel-
skaber, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af
19. december 2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni
2013, § 13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 12 i
187
lov nr. 403 af 28. april 2014, og senest ved § 12 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om pantebrevsselskaber »Lov om ejendomskreditselskaber«.
2. »1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
3. Kapitel 1 affattes således:
Kapitel 1 »Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på erhvervs-
mæssig handel med pantebreve i form af erhvervs-
mæssigt køb eller salg af pantebreve i fast ejendom,
herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve i egen
fast ejendom.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendoms-
kreditselskaber.
Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås sel-
skaber, som udøver mindst en af følgende aktivite-
ter:
1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve
i fast ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af
pantebreve i egen fast ejendom.
2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvil-
ken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at
yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en
anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, eller en an-
den rettighed knyttet til en fast ejendom til beboel-
se eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-
hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til
grundarealer, til eksisterende eller projekterede
bygninger.
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med
transaktioner, der er omfattet af denne lov, hoved-
sagelig handler uden for sit erhverv.«
Kapitel 2
188
Krav til pantebrevsselskaber 4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevs-
selskaber« til: »ejendomskreditselskaber«.
§ 2. Erhvervsmæssig handel med pantebreve, jf.
§ 1, kan kun udføres af et selskab, der har tilladelse
efter reglerne i dette kapitel til at virke som pante-
brevsselskab, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3 ---
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af
et selskab, der efter reglerne i dette kapitel har til-
ladelse til at virke som ejendomskreditselskab, jf.
dog stk. 2.«
§ 2. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk.
1, 3 og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2.
pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., §
14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt.,
og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pantebrevssel-
skab« til: »ejendomskreditselskab«.
§ 3. Finanstilsynet giver efter ansøgning et sel-
skab tilladelse til at udøve virksomhed som pante-
brevsselskab, når
1)-4) ---
5) et pantebrevsselskab, der handler med forbru-
gere, dokumenterer, at der er oprettet en særlig kon-
to, hvor det aftalte provenu skal indsættes, og at
selskabet har etableret sikkerhed for disse midler,
jf. stk. 5.
Stk. 2-6. ---
§ 4. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i et
pantebrevsselskab skal have fyldestgørende erfa-
ring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i
det pågældende selskab.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved vurderingen af, om et medlem af be-
styrelsen eller direktionen samt den ansvarlige for
pantebrevshandel i et pantebrevsselskab lever op til
kravene i stk. 2, nr. 1 og 3, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle
sektor.
Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen og direktio-
nen samt den ansvarlige for pantebrevshandel i et
pantebrevsselskab skal meddele Finanstilsynet op-
189
lysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i for-
bindelse med deres indtræden i den finansielle virk-
somheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning,
hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af pantebrevssel-
skabet, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en ordning i selskabet.
Stk. 2-3. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
§ 7. Et pantebrevsselskab kan udøve anden virk-
somhed end erhvervsmæssig handel med pantebre-
ve.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
et pantebrevsselskab ikke må udøve en bestemt
form for virksomhed, såfremt denne virksomhed ik-
ke er forenelig med en betryggende udøvelse af
handel med pantebreve.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevssel-
skab at afsætte en direktør inden for en frist fastsat
af Finanstilsynet, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan ligeledes
påbyde et pantebrevsselskab at afsætte den person,
der er ansvarlig for handelen med pantebreve, hvis
190
denne efter § 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen i et pantebrevsselskab at nedlægge sit
hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis medlemmet efter § 4, stk. 2, ikke kan bestride
hvervet.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige
for pantebrevshandelen, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af lo-
ven at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 5-6. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til § 345,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 12, stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. dog stk. 3. Offentliggørelsen skal
omfatte selskabets navn.
Stk. 3-6. ---
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med bøde straffes endvidere et pantebrevs-
selskab, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet efter § 12, stk. 4, og § 14, stk. 1 og stk. 4, 1. og
3. pkt. På samme vis straffes det bestyrelsesmed-
lem, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 14, stk. 2.
Stk. 4-5. ---
§ 2. ---
Stk. 2. ---
191
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres
»Pantebrevsselskaber« til: »Ejendomskreditselska-
ber«.
§ 17. Pantebrevsselskaber skal efter anmodning
give Finanstilsynet de bestemte oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Stk. 2. ---
§ 19. Pantebrevsselskaber under tilsyn efter denne
lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i
lov om finansiel virksomhed.
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1.
pkt., og § 15 b ændres »pantebrevsselskaber« til:
»ejendomskreditselskaber«.
§ 5 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for pante-
brevsselskaber, som beskæftiger flere end fem an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-
leret, senest 3 måneder efter selskabet har ansat den
sjette ansatte.
Stk. 4. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
192
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
§ 3. Finanstilsynet giver efter ansøgning et sel-
skab tilladelse til at udøve virksomhed som pante-
brevsselskab, når
1)-2) ---
3) den person i selskabet, som er ansvarlig for
handelen med pantebreve, opfylder betingelserne i
§ 5,
4)-5) ---
Stk. 2-6. ---
9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for
handelen med pantebreve,« til: »som er ansvarlig
for handel med pantebrev, når selskabet udøver
virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, og den
som er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet
udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Pantebrevsselskabet skal årligt til Finans-
tilsynet indsende en erklæring fra en godkendt revi-
sor om sikkerheden nævnt i stk. 1, nr. 5.
Stk. 6. ---
10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4,
7. pkt., ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejen-
domskreditselskabet«.
§ 15. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til § 345, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 12, stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. dog stk. 3. Offentliggørelsen skal
omfatte selskabets navn.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
193
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 5. Pantebrevsselskabet skal udpege en person,
som er ansvarlig for handelen med pantebreve. Den
ansvarlige for handelen med pantebreve skal have
mindst 3 års praktisk erfaring med pantebrevshan-
del, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter ansøgning tillade,
at personen, som er ansvarlig for handel med pante-
breve, ikke opfylder betingelsen i stk. 1.
11. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter
omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en per-
son, som er ansvarlig for handel med pantebreve.
Udøver selskabet aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2,
nr. 2, skal det udpege en person, som er ansvarlig
for kreditgivning. Den ansvarlige person for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige
person for kreditgivning skal have mindst 3 års
praktisk erfaring med pantebrevshandel henholds-
vis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«
12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: »og
personen, som er ansvarlig for kreditgivning«.
§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning,
hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, §
14, stk. 5, 1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., §
15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt., og i § 15 b ændres
194
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af pantebrevssel-
skabet, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
»pantebrevsselskabet« til: »ejendomskreditselska-
bet«.
§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevssel-
skabs tilladelse, hvis
1-5) ---
Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet at
afsætte direktøren eller den for pantebrevshandelen
ansvarlige person og påbuddet ikke er efterkommet
inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3, el-
ler
§ 14. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4
kan af pantebrevsselskabet eller den person, som
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør, det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstil-
synet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
195
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
196
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en ordning i selskabet
Stk. 2-3. ---
14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8.
pkt., § 15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pan-
tebrevsselskabets« til: »ejendomskreditselska-
bets«.
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
197
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
198
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«:
»henholdsvis kreditgivning«.
§ 7. Et pantebrevsselskab kan udøve anden virk-
somhed end erhvervsmæssig handel med pantebre-
ve.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
et pantebrevsselskab ikke må udøve en bestemt
form for virksomhed, såfremt denne virksomhed ik-
ke er forenelig med en betryggende udøvelse af
handel med pantebreve.
16. § 7, stk. 1, affattes således:
»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden
virksomhed end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«
17. I § 7, stk. 2, ændres »af handel med pantebre-
ve« til: »aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2«.
Kapitel 3 18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter
199
»Informationskrav«: »og god skik m.v.«
Informationskrav
19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forret-
ningsskik og god praksis inden for virksomheds-
området.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for ejendomskreditselskaber.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om kompetencekrav til ansatte i
ejendomskreditselskaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om pris- og risikooplysninger for
boligkredit.
§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at af-
lønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 8 a,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at
virksomheden udarbejder en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og ef-
fektiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigte-
de interesser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til
risikotagning, som er i strid med virksomhedens
risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til undgåelse af interessekonflikter og sikre,
at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af
antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevssel-
skabs tilladelse, hvis
1-5) ---
20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til:
»ejendomskreditselskabs«.
200
6) Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet
at afsætte direktøren eller den for pantebrevshande-
len ansvarlige person og påbuddet ikke er efter-
kommet inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1
og 3, eller
7) ---
21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres
»og 3.« til: »og 3,«.
22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:
»8) selskabet ikke har en person ansat, som er
ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udøver
aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og som op-
fylder kravene i § 5, eller
9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditsel-
skabet at afsætte direktøren eller den person, der
er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udø-
ver aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og på-
buddet ikke er efterkommet inden for den fastsatte
frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«
§ 10. Et pantebrevsselskabs tilladelse bortfalder,
hvis selskabet erklæres konkurs eller ophører på an-
den måde.
§ 11. Når tilladelsen til et pantebrevsselskab er
inddraget eller bortfaldet, skal selskabets aktiviteter
efter § 1 ophøre, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et pantebrevsselskab, hvis tilladelse ind-
drages eller bortfalder, kan dog afhænde den be-
holdning af pantebreve, som selskabet har på tids-
punktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse.
Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde
en opgørelse over beholdningen af pantebreve.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilla-
delse til et pantebrevsselskab slettes det pågælden-
de selskab og den, der er ansvarlig for handelen
med pantebreve, af Finanstilsynets register over
pantebrevsselskaber.
23. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et
ejendomskreditselskab, skal selskabets aktiviteter
efter § 1, stk. 2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse
inddraget eller bortfaldet, kan ejendomskreditsel-
skabet dog afhænde den beholdning af pantebreve
og boligkreditaftaler, som selskabet har på tids-
punktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse.
Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde
en opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller
bortfald af tilladelse over beholdningen af hen-
holdsvis pantebreve og boligkreditaftaler.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilla-
delse til et ejendomskreditselskab slettes det på-
gældende selskab og den, der er ansvarlig for han-
del med pantebreve, og den der er ansvarlig for
kreditgivning slettes fra Finanstilsynets register
over ejendomskreditselskaber.«
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan give påbud om berigti-
gelse af forhold, der er i strid med denne lov, jf. §
3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 5, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, og
§ 11, stk. 1.
24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og
2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle
201
sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs
§ 8 a, stk. 4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk.
2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsva-
rende anvendelse på sager, som Forbrugerom-
budsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges
som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.
retsplejelovens kapitel 23 a.
Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at et ejendomskreditselskabs kunder kan ha-
ve lidt tab, som følge af at ejendomskreditselska-
bet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestemmelser
udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes
efter »§ 8, stk. 1,«: »§ 8 a«.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevssel-
skab at afsætte en direktør inden for en frist fastsat
af Finanstilsynet, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan ligeledes
påbyde et pantebrevsselskab at afsætte den person,
der er ansvarlig for handelen med pantebreve, hvis
denne efter § 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Stk. 2-3. ---
26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig
for handelen med pantebreve,« til: »den der er an-
svarlig for handel med pantebreve eller den per-
son, der er ansvarlig for kreditgivning,«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige
for pantebrevshandelen, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af lo-
ven at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvar-
lige for pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige
for handel med pantebreve eller den ansvarlige for
kreditgivning«.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4
kan af pantebrevsselskabet eller den person, som
28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvar-
lige for handelen med pantebreve« til: », den an-
202
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør, det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstil-
synet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter modtagelse af anmodning herom. Sagen an-
lægges i den borgerlige retsplejes former.
svarlige for handel med pantebreve eller den an-
svarlige for kreditgivning«.
§ 15. Finanstilsynet kan offentliggøre påbud med-
delt efter § 12, stk. 4, jf. § 8, med angivelse af sel-
skabets navn.
29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12,
stk. 7,«.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, æn-
dres »§ 12, stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.
31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskre-
ditselskabets«.
203
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmesid på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevssel-
skabers« til: »Ejendomskreditselskabers«.
204
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til:
»ejendomskreditselskabers«.
§ 16. ---
Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så
vidt angår den del af sagen, som vedrører den på-
gældende, anses desuden
1) den, der driver et pantebrevsselskab uden tilla-
delse, jf. § 2, stk. 1,
2) et selskab, der ansøger om tilladelse til at udø-
ve handel med pantebreve, jf. § 3,
3) et medlem af et selskabs bestyrelse eller direk-
tion eller den person, som er ansvarlig for handelen
med pantebreve, når tilsynet nægter et selskab tilla-
delse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. §
9, og
4) en fysisk eller juridisk person, som Finanstilsy-
net kræver oplysninger af til bedømmelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf.
§ 17.
34. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden
end pantebrevsselskabet eller ejendomskreditsel-
skabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse,
for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende:
1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1,
stk. 2.
2) Den, der driver et ejendomskreditselskab
uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1.
3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at
udøve virksomhed som ejendomskreditselskab, jf.
§ 3.
4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller di-
rektion eller en person, som er ansvarlig for han-
del med pantebreve eller for kreditgivning, når Fi-
nanstilsynet nægter et selskab tilladelse, jf. § 3,
stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. § 9.
5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstil-
synet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov,
jf. § 17.«
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med bøde straffes endvidere et pantebrevs-
selskab, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet efter § 12, stk. 4, og § 14, stk. 1 og stk. 4, 1. og
3. pkt. På samme vis straffes det bestyrelsesmed-
lem, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 14, stk. 2.
Stk. 4-5. ---
35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til:
»§ 12, stk. 7,«.
§ 6
205
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni
2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 244 af 19.
marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
§ 6. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobli-
gationer, særligt dækkede realkreditobligationer el-
ler særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er fast forrentet og har en løbe-
tid på op til og med 12 måneder ved refinansierin-
gen af lånet, gælder det for de obligationer, der ved
udløb skal erstattes af nye obligationer ved refinan-
siering, at såfremt den effektive rente i forbindelse
med refinansiering bliver mere end 5 procentpoint
højere end den effektive rente fastlagt i forbindelse
med den seneste refinansiering, forlænges løbetiden
på de pågældende obligationer med 12 måneder.
Ved de pågældende obligationers udløb efter de 12
måneders forlængelse skal der udstedes nye obliga-
tioner til erstatning herfor. Ved denne udstedelse
finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er fast forrentet og har en løbe-
tid over 12 måneder og op til og med 24 måneder
ved refinansieringen af lånet, gælder det for de ob-
ligationer, der ved udløb skal erstattes af nye obli-
gationer, at såfremt den effektive rente i forbindelse
med refinansiering bliver mere end 5 procentpoint
højere end den effektive rente på en tilsvarende ob-
ligation med samme restløbetid 11-14 måneder tid-
ligere, forlænges løbetiden på de pågældende obli-
gationer med 12 måneder. Ved de pågældende obli-
gationers udløb efter de 12 måneders forlængelse
skal der udstedes nye obligationer til erstatning her-
for. Ved denne udstedelse finder 1. pkt. ikke anven-
delse.
Stk. 3. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er variabelt forrentet og har en
løbetid på op til og med 24 måneder ved refinansie-
1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Er løbetiden på et realkreditlån længere end lø-
betiden på de bagvedliggende realkreditobligatio-
ner, særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer, og obligationerne er
fast forrentet og har en løbetid på op til og med 12
måneder ved refinansieringen af lånet, må realkre-
ditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer,
der ved refinansiering skal erstatte de udløbende
obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en
berettiget forventning om, at salget kan gennemfø-
res, uden at den effektive rente bliver 5 procent-
point højere end den effektive rente fastlagt i for-
bindelse med den seneste refinansiering. Det gæl-
der dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfø-
rer et salg af en mindre mængde obligationer med
henblik på at afklare, om den effektive rente bliver
5 procentpoint højere end den effektive rente fast-
lagt i forbindelse med den seneste refinansiering.
Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de ud-
løbende obligationer forfalder, forlænges løbeti-
den på disse obligationer med 12 måneder. Ved
obligationernes udløb efter de 12 måneders for-
længelse skal der udstedes nye obligationer til er-
statning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og
2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, og obligatio-
nerne er fast forrentet og har en løbetid fra 12 og
op til og med 24 måneder ved refinansieringen af
lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg
af obligationer, der ved refinansiering skal erstatte
de udløbende obligationer, såfremt realkreditinsti-
tuttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at den effektive rente bli-
ver 5 procentpoint højere end den effektive rente
på en tilsvarende obligation med samme restløbe-
tid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Det
gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennem-
206
ring af lånet, gælder det, at renten ved rentefastsæt-
telsen ikke kan blive mere end 5 procentpoint høje-
re end den senest fastsatte rente og skal forblive
uændret i 12 måneder eller frem til næste refinan-
siering, medmindre der fastsættes en lavere rente
inden for de 12 måneder eller inden næste refinan-
siering. Såfremt renten i forbindelse med refinan-
sieringen bliver mere end 5 procentpoint højere end
den senest fastsatte rente på de hidtidige obligatio-
ner, forlænges løbetiden på de pågældende obligati-
oner med 12 måneder. Ved de pågældende obligati-
oners udløb efter de 12 måneders forlængelse skal
der udstedes nye obligationer til erstatning herfor.
Ved denne udstedelse finder 2. pkt. ikke anvendel-
se.
Stk. 4. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, gælder det for
de obligationer, der ved udløb skal erstattes af nye
obligationer for at refinansiere lånet, at såfremt der
ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligati-
oner, forlænges løbetiden på de pågældende obliga-
tioner med 12 måneder ad gangen, indtil der kan
gennemføres refinansiering, hvor der er aftagere til
alle de nødvendige nye obligationer.
Stk. 5. Uanset stk. 2, 3 og 4 kan der ved manglen-
de refinansiering af lån, hvor de bagvedliggende
obligationer har en løbetid på over 12 måneder ved
refinansieringen af lånet, forsøges en refinansiering
af lånet med obligationer med en kortere løbetid
forud for forlængelsen efter stk. 2, 3 eller 4.
Stk. 6. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid på op til og med 12 må-
neder ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 1 eller 4, fastsættes til den effektive rente
fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering
tillagt 5 procentpoint. Renten fastsættes, første gang
når løbetiden på obligationerne forlænges. Ved
yderligere forlængelser af løbetiden i medfør af stk.
4 finder renten fastsat i medfør af 1. pkt. fortsat an-
vendelse.
Stk. 7. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og er
forlænget efter stk. 2 eller 4, fastsættes til den ef-
fektive rente på en tilsvarende obligation med sam-
fører et salg af en mindre mængde obligationer
med henblik på at afklare, om den effektive rente
bliver 5 procentpoint højere end den effektive ren-
te på en tilsvarende obligation med samme restlø-
betid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Kan
et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløben-
de obligationer forfalder, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligatio-
nernes udløb efter de 12 måneders forlængelse
skal der udstedes nye obligationer til erstatning
herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt.
ikke anvendelse.
Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, og de bagved-
liggende obligationer er variabelt forrentet og har
en restløbetid på op til og med 24 måneder første
gang de bliver anvendt til at finansiere et realkre-
ditlån, gælder det, at renten ved rentefastsættelsen
ikke kan blive mere end 5 procentpoint højere end
den senest fastsatte rente og skal forblive uændret
i 12 måneder eller frem til næste refinansiering,
hvis denne gennemføres inden 12 måneder, med-
mindre der fastsættes en lavere rente inden for de
12 måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må re-
alkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligatio-
ner, der ved refinansiering skal erstatte de udlø-
bende obligationer, såfremt realkreditinstituttet
har en berettiget forventning om, at salget kan
gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint
højere end den senest fastsatte rente. Det gælder
dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfører et
salg af en mindre mængde obligationer med hen-
blik på at afklare, om den effektive rente bliver 5
procentpoint højere end den senest fastsatte rente.
Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og
de udløbende obligationer forfalder, forlænges lø-
betiden på disse obligationer med 12 måneder.
Ved obligationernes udløb efter de 12 måneders
forlængelse skal der udstedes nye obligationer til
erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1.
og 2. pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
207
me restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt 5 pro-
centpoint. Renten på obligationer, der er fast for-
rentet, og som har en løbetid på over 24 måneder
ved refinansieringen af lånet og er forlænget efter
stk. 4, fastsættes til den effektive rente på en obli-
gation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint. Ren-
ten fastsættes, første gang løbetiden på obligatio-
nerne forlænges. Ved yderligere forlængelser af lø-
betiden i medfør af stk. 4 finder renten fastsat i
medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 8. Renten på obligationer, der er variabelt
forrentet og forlænget efter stk. 3 eller 4, fastsættes
til den senest fastsatte rente tillagt 5 procentpoint.
Den fastsatte rente efter 1. pkt. skal forblive uænd-
ret i de 12 måneder, forlængelsen løber. Renten
fastsættes, første gang løbetiden på obligationerne
forlænges. Ved yderligere forlængelser af løbetiden
i medfør af stk. 4 finder renten fastsat i medfør af 1.
pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 9. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er variabelt eller fast forrentet,
skal renten, som låntager skal betale i de situatio-
ner, hvor løbetiden på obligationerne er forlænget
efter stk. 1-4, være baseret på renten fastsat efter
stk. 6-8.
2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., æn-
dres »stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2
og 4«.
3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3
og 4« til: »stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til:
»stk. 5«.
4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., æn-
dres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6,
stk. 6., 2, pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., æn-
dres »stk. 2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6,
stk. 7, 2. og 4. pkt., der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., æn-
dres »stk. 3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i stk. 8,
4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4«
til: »stk. 5«.
7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4«
til: »stk. 1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til:
»stk. 7-9«.
Stk. 10. Forlængelse i henhold til stk. 1-4 fratager
ikke realkreditinstituttets låntagere retten til at fore-
tage hel eller delvis indfrielse af lån ydet på grund-
lag af udstedelse af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dække-
de obligationer.
8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.
Stk. 11. Stk. 1-3 gælder ikke for realkreditlån ydet
mod pant i fast ejendom beliggende uden for Dan-
mark.
9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk.
1-3« til: »Stk. 1-5«.
Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om forlængelse af obligationer om-
fattet af stk. 1-3, jf. § 32.«
10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk.
1-3, jf. § 32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilret-
telæggelse af obligationssalg og dispensation i for-
bindelse hermed«.
§ 7
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., som ændret ved
208
§ 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr.
403 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 1285 af 9. de-
cember 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1. Loven inde-
holder desuden bestemmelser, som er nødvendige
for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om
europæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-
Tidende 2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349«.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-2) ---
3) Forvalter af alternativ investeringsfond: En
virksomhed, hvis sædvanlige erhvervsmæssige
virksomhed består i forvaltning af en eller flere al-
ternative investeringsfonde, og som har påtaget sig
ansvaret som forvalter for en eller flere alternative
investeringsfonde.
4-18) ---
2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget
sig ansvaret som forvalter for en eller flere alter-
native investeringsfonde«.
19) Finansielt instrument: Et instrument som an-
givet i § 2, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.
20-22) ---
3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1
og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfat-
tet af bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed.«
23) Forvalterens værtsland: Det eller de lande in-
den for Den Europæiske Union eller det eller de
lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som ikke er forvalterens
hjemland, hvor en forvalter
a) forvalter eller markedsfører andele i en alterna-
tiv investeringsfond fra et land inden for Den Euro-
pæiske Union eller et land, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, eller
b) markedsfører andele i en alternativ investe-
ringsfond fra et tredjeland.
Stk. 2-9. ---
4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, el-
ler« til: »område,«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.«
til: »tredjeland, eller«.
6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:
»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bi-
lag 1, nr. 3.«
209
Kapitel 14
Forvaltning af alternative investeringsfonde fra et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, af forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark
7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »al-
ternative investeringsfonde fra«: »og levering af
tjenesteydelser i«.
§ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde
med registreret hjemsted i Danmark kan forvalte al-
ternative investeringsfonde, der er etableret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, enten direkte eller ved oprettelse
af en filial, under forudsætning af at forvalteren har
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de med den pågældende type investeringsstrategi.
8. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En forvalter af alternative investerings-
fonde med registreret hjemsted i Danmark kan en-
ten direkte eller ved oprettelse af en filial:
1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er
etableret i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, såfremt forvalte-
ren har tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde med den pågældende type investe-
ringsstrategi, jf. § 11.
2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr.
3, såfremt forvalteren har tilladelse til at levere de
pågældende ydelser, jf. § 11.«
§ 90. Første gang en forvalter af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark
ønsker at forvalte alternative investeringsfonde, der
er etableret i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal forvalte-
ren indgive følgende oplysninger til Finanstilsynet:
9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller
ønsker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag
1, nr. 3, i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område,«.
1) Hvilket land inden for Den Europæiske Union
eller land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, forvalteren har til hensigt at
forvalte de alternative investeringsfonde i enten di-
rekte eller ved oprettelse af en filial.
2) ---
10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alter-
native investeringsfonde« til: »udbyde forvalt-
ningsydelser eller tjenesteydelser omfattet af bilag
1, nr. 3,«.
Stk. 2. Hvis en forvalter af alternative investe-
ringsfonde har til hensigt at oprette en filial i værts-
landet til at forestå forvaltningen, skal forvalteren
ud over oplysningerne nævnt i stk. 1 indgive føl-
gende oplysninger til Finanstilsynet:
1) Filialens organisatoriske struktur.
11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«:
»eller leveringen af tjenesteydelser omfattet af bi-
lag 1, nr. 3«.
2) Adressen i den alternative investeringsfonds
hjemland, hvorfra dokumenter kan rekvireres.
Navnene på og kontaktinformation vedrørende de
personer, som er ansvarlige for filialens ledelse.
12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Adressen i den alternative investeringsfonds
hjemland eller i det værtsland, hvor forvalteren
har til hensigt at udbyde tjenesteydelser omfattet
210
Stk. 3. --- af bilag 1, nr. 3, hvorfra dokumenter kan rekvire-
res.«
§ 91. Finanstilsynet fremsender senest 1 måned
efter at have modtaget hele den i § 90, stk. 1, om-
handlede dokumentation eller senest 2 måneder ef-
ter at have modtaget hele den i § 90, stk. 2, om-
handlede dokumentation denne fuldstændige doku-
mentation til de kompetente myndigheder i forval-
terens værtsland. Finanstilsynet fremsender kun an-
meldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den al-
ternative investeringsfond er i overensstemmelse
med denne lov og regler udstedt i medfør heraf og
forvalteren i øvrigt overholder denne lov og regler
udstedt i medfør heraf.
13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investe-
ringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3,«.
Stk. 2. Finanstilsynet vedlægger en erklæring om,
at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde med den investeringsstrategi,
som den pågældende alternative investeringsfond
følger.
14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller
at forvalteren har tilladelse til at levere de pågæl-
dende tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
§ 92. Når Finanstilsynet har sendt oplysningerne
til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf. §
91, underretter Finanstilsynet straks forvalteren her-
om. Forvalteren kan påbegynde levering af forvalt-
ningsydelser i værtslandet efter at have modtaget
denne underretning.
15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltnings-
ydelser«: »eller tjenesteydelser omfattet af bilag 1,
nr. 3,«.
§ 93. ---
Stk. 2. Hvis de planlagte ændringer medfører, at
forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse
med denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil kun-
ne overholde denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at
denne ikke må iværksætte ændringerne. Finanstil-
synet skal meddele forvalteren dette straks efter
modtagelse af meddelelsen i stk. 1.
16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investe-
ringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3,«.
Stk. 3. Hvis en planlagt ændring iværksættes på
trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 2, eller
hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvor-
ved forvalterens forvaltning af den alternative inve-
steringsfond ikke længere overholder denne lov el-
ler regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalte-
ren på anden måde ikke længere overholder denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal Finans-
tilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, her-
17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forval-
terens forvaltning af den alternative investerings-
fond«: »eller levering af tjenesteydelser omfattet
af bilag 1, nr. 3,« og »eller inddrage forvalterens
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de, jf. § 17.« ændres til: », forbyde leveringen af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller ind-
drage forvalterens tilladelse i medfør af § 11, jf. §
17.«.
211
under om nødvendigt forbyde markedsføring af den
alternative investeringsfond eller inddrage forvalte-
rens tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde, jf. § 17.
Stk. 4. ---
Forvaltning af alternative investeringsfonde
etableret i Danmark af forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område
18. Overskriften før § 95 affattes således:
»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i
Danmark af forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område«
§ 95. --- 19. I § 95 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i
et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som har fået tilladelse til at
udbyde tjenesteydelser i henhold til regler, der
gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alter-
native investeringsfonde, kan påbegynde levering
af tjenesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt,
hvor de kompetente myndigheder i forvalterens
hjemland har underrettet forvalteren om, at de til
Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjeneste-
ydelser skal ske direkte, og de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 2, hvis leveringen af tjeneste-
ydelser skal ske via en filial i Danmark, samt en
erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at le-
vere de pågældende tjenesteydelse omfattet af arti-
kel 6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«
§ 170. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-27) ---
Stk. 8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 7, nr. 19, 2. pkt., kan uanset tavshedspligten
som nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den
ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed og på den anden side Det Euro-
20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt
nummer:
»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.
21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr.
20, 2. pkt.,«.
212
pæiske Råd for Systemiske Risici samt mellem or-
ganer etableret af disse myndigheder.
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 7, nr. 24-27, kan
alene ske
1)-4) ---
22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr.
25-28«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 7, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 21-23 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 23 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og
24-27« til: »og 22-28, og i 2. pkt., ændres »23 og
27« til: »24 og 28«.
§ 172. Finanstilsynet skal orientere offentligheden
om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1)-3) ---
Stk. 2. ---
24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Dokumenter indeholdende væsentlig inve-
storinformation for alternative investeringsfonde
omfattet af regler udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«
§ 8
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investerings-
foreninger m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 9 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 83. ---
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter, fondsbestemmelser eller af-
tale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem an-
svar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og at
årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har
hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at års-
rapporten sendes til Finanstilsynet inden for de i
lovgivningen fastsatte frister.
1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstil-
synet«: », jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf.
§ 94, stk. 1,«.
213
§ 94. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden
ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrap-
porten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4
måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene eksem-
plar af en investeringsforenings eller en SIKAV’s
årsrapport, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, hvor års-
rapporten er offentligt tilgængelig efter de regler,
som styrelsen fastsætter herfor.
Stk. 4-5. ---
2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den udarbej-
dede halvårsrapport indsendes til Erhvervsstyrel-
sen senest 2 måneder efter halvårsperiodens af-
slutning. Samtidig med modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten henholds-
vis halvårsrapporten til Finanstilsynet.«
3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter og halvårsrapporter til
Erhvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse
af årsrapporter og halvårsrapporter. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om, at årsrappor-
ter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til
Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
§ 95. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ved anvendelse af digital kommunikation
kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer, jf. § 94, stk. 1, fraviges.
4. § 95, stk. 5, ophæves.
§ 103. Ved udbud af andele i en dansk UCITS
skal den danske UCITS udarbejde et dokument
med central investorinformation for hver afdeling
eller andelsklasse. Den centrale investorinformation
skal udleveres til interesserede detailinvestorer og
skal indeholde information om de væsentlige karak-
teristika ved den danske UCITS, afdelingen eller
andelsklassen, så en detailinvestor kan forstå karak-
teren af og risiciene ved investering i de andele,
som vedkommende bliver tilbudt.
Stk. 2-6. ---
5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andels-
klasse«: », der opfylder kravene i Kommissionens
forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central inve-
storinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospek-
tet udleveres på et andet varigt medium end papir
eller via et websted«.
§ 175. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-26) ---
6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt
nummer:
»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
214
Stk. 7-10. --- Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 23-26, kan
alene ske
1)-2)
7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr.
24-27«.
Stk.12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11-13,
17-19 og 23-26, af fortrolige oplysninger, der hid-
rører fra lande inden for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 13, 19 og 26, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til:
»nr. 24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr.
27«.
§ 177. Finanstilsynet skal orientere offentligheden
om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1-10) ---
Stk. 2. ---
9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Central investorinformation, jf. § 103.«
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,
som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni
2013, § 5 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, og § 6 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet in-
den for de frister, der er fastsat i lovgivningen.
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«:
», jf. § 44 d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44
e, stk. 1,«.
§ 44 d. Årsrapporten skal i den form, hvori den er
forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to
eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet op-
hold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er
endeligt godkendt.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
215
Stk. 2. ---
§ 44 e. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af pensionskassens dattervirksomheder, der ikke
er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samti-
dig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt
tilgængelig i overensstemmelse med de regler, sty-
relsen fastsætter herfor.
3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Den reviderede og godkendte årsrapport skal
indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet op-
hold efter endelig godkendelse og senest 4 måne-
der efter regnskabsårets afslutning. Samtidig med
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af
årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse til Erhvervsstyrelsen samt om regler
om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om, at årsrappor-
terne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen,
og at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 66 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-27) ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 23, kan uanset tavshedspligten udveks-
les direkte mellem på den ene side Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsyns-
myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkeds-
pensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed samt organer etable-
ret af disse og på den anden side Det Europæiske
Råd for Systemiske Risici.
Stk. 9-10. ---
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt
nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24-27, kan
alene ske
1)-2)
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »24-27« til: »25-28«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 18-20 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til:
»19-21«, »24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt.,
ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.
216
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændring:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en forsikringsmægler-
virksomhed endvidere yde rådgivning om finansiel-
le produkter til forbrugere i henhold til lov om fi-
nansielle rådgivere.
1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle
rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
§ 11
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr.
549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved lov nr.
1233 af 18. december 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2-12. ---
1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:
»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Fæ-
røerne eller i Grønland kan i overensstemmelse
med reglerne i stk. 6-8 og 11 opnå medfinansie-
ring til:
1) Perspektivrige og risikobetonede udviklings-
projekter, jf. stk. 1.
2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.
3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om hvilken form for medfinansie-
ring, jf. stk. 13, som virksomheder med hjemsted
på Færøerne eller i Grønland kan ansøge om.«
§ 12
217
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf.
dog stk. 2-7.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1.
maj 2015.
Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21.
september 2015. I perioden fra den 21. september
2015 til den 21. marts 2016 kan kreditgiver eller i
givet fald kreditformidler dog vælge at anvende de
hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten
til at meddele forbrugeren oplysninger forud for
aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og
41, træder i kraft den 26. november 2015.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i
kraft den 21. marts 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den
21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler,
der indgås den 21. marts 2016 eller senere.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2,
nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fast-
sætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskel-
lige tidspunkter.
Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21.
marts 2016, udøver aktiviteter, som efter lovens
ikrafttræden vil kræve tilladelse som boligkredit-
formidlere, jf. lovforslagets § 4, nr. 11, skal senest
have indgivet ansøgning om tilladelse den 21.
marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fort-
sætte den påbegyndte virksomhed i Danmark uden
tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse
i sagen. § 10 c i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere, som affattet ved lovforsla-
gets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på virk-
somheder omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere finder ikke anvendelse ved ansøgning om til-
ladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, for så vidt an-
går forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, som er
indtruffet inden den 21. marts 2016. 1. pkt. finder
kun anvendelse for boligkreditformidlere, som ved
218
lovens ikrafttræden ikke udøver aktiviteter omfat-
tet af den gældende lov om finansielle rådgivere.
Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts
2016 har påbegyndt virksomhed, som efter lovens
ikrafttræden vil kræve tilladelse som ejendoms-
kreditselskab, jf. lovforslagets § 5, nr. 5, og som
erhvervsmæssigt yder boligkreditaftaler, jf. § 1,
stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal se-
nest have indgivet ansøgning om tilladelse den 21.
marts 2017. Disse virksomheder kan fortsætte den
påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Fi-
nanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke op-
fylder kravene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejen-
domskreditselskaber, og som over for Finanstilsy-
net kan dokumentere, at den pågældende inden
den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed med
erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. §
1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, kan uan-
set § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditsel-
skaber fortsætte sin virksomhed i 5 år, selv om
denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer.
Personen eller selskabet er dog forpligtet til at af-
lægge årsregnskab efter årsregnskabsloven. Opfyl-
des kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendoms-
kreditselskaber ikke senest den 21. marts 2019,
bortfalder retten til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om ejendomskreditselskaber finder ikke anvendel-
se ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov
om ejendomskreditselskaber, for så vidt angår for-
hold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i lov om ejen-
domskreditselskaber, som er indtruffet inden den
21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for
ejendomskreditselskaber, som ved lovens ikraft-
træden ikke udøver aktiviteter omfattet af den
gældende lov om pantebrevselskaber.
Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts
2016 har opnået tilladelse til erhvervsmæssig han-
del med pantebreve efter de hidtil gældende reg-
ler, kan fortsætte hermed og anvende betegnelsen
pantebrevsselskab frem til den 21. marts 2021.
Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. har
219
loven først virkning fra førstkommende refinan-
siering efter den 3. juli 2015.
Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering
af fast ejendom beliggende uden for Danmark har
loven først virkning for obligationer til finansie-
ring af lån optaget efter den 3. juli 2015.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5 og 8 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold til-
siger.
220
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/17/ЕU
af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I marts 2003 iværksatte Kommissionen en proces med det formål at fastslå, hvilke hindringer der fin-
des for det indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og evaluere virknin-
gen heraf. Den 18. december 2007 vedtog den en hvidbog om integration af EU's realkreditmarkeder. I
hvidbogen meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at foretage en konsekvensanalyse af de for-
skellige politikvalgmuligheder med hensyn til indhentning af oplysninger forud for aftaleindgåelse, kre-
ditdatabaser, kreditværdighed, de årlige omkostninger i procent og rådgivning om kreditaftaler. Kommis-
sionen nedsatte en ekspertgruppe vedrørende kredithistorie, der skal bistå Kommissionen med at forbere-
de foranstaltninger, som skal forbedre adgangen til og sammenligneligheden og fuldstændigheden af kre-
ditoplysninger. Der blev også indledt undersøgelser af den rolle, som kreditformidlere og ikkekreditinsti-
tutter, der tilbyder kreditaftaler, spiller, og de transaktioner, som de påtager sig i forbindelse med fast
ejendom til beboelse.
(2) I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omfatter det
indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt etab-
leringsfrihed. Det er af vital betydning, at der udvikles et mere gennemskueligt og effektivt kreditmarked
på dette område for at fremme udviklingen af tværnational virksomhed og skabe et indre marked for kre-
ditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Der findes væsentlige forskelle i lovgivningen i de
forskellige medlemsstater med hensyn til forretningspraksis vedrørende kreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse og reguleringen af og tilsynet med de kreditformidlere og ikkekreditinstitutter,
der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Sådanne forskelle skaber hindringer,
som begrænser omfanget af den tværnationale aktivitet både hvad angår udbud og efterspørgsel, hvilket
begrænser konkurrencen og valgmulighederne på markedet, og dermed øges omkostningerne for kredit-
udbyderne, og de hindres endog i at udøve virksomhed.
(3) Finanskrisen har vist, at uansvarlig optræden hos markedsdeltagerne kan undergrave det finansielle
system og føre til manglende tillid hos alle parter, især hos forbrugerne, og have alvorlige sociale og øko-
221
nomiske konsekvenser. Mange forbrugere har mistet tilliden til finanssektoren, og låntagere har oplevet,
at deres lån bliver for dyre, hvilket fører til stadig flere misligholdelser og tvangsauktioner. Som følge
heraf har G20 anmodet Rådet for Finansiel Stabilitet om at opstille principper for forsvarlige garantistan-
darder i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Selv om nogle af den finansielle krises største proble-
mer opstod uden for Unionen, besidder forbrugere i Unionen store mængder gældspapirer, hvoraf mange
er knyttet til kreditter i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre,
at Unionens reguleringsmæssige rammer på dette område er solide, overensstemmende med internationa-
le principper og tillader hensigtsmæssig anvendelse af det til rådighed stående udvalg af redskaber, som
kan omfatte forholdstal som lån-værdi (forholdet mellem lånets størrelse og ejendomsværdien), lån-ind-
komst (forholdet mellem lånstørrelse og indkomst), gæld-indkomst (forholdet mellem gæld og indkomst)
eller tilsvarende forholdstal, minimumsniveauer, under hvilke ingen kredit anses for acceptabel, eller an-
dre foranstaltninger, der kan kompensere for situationer, hvor de underliggende risici er højere for forbru-
gerne, eller som er nødvendige for at forhindre for stor gældsætning i husholdningerne. Set i lyset af de
problemer, der er kommet frem under finanskrisen, og for at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt ind-
re marked, der bidrager til finansiel stabilitet, har Kommissionen i sin meddelelse af 4. marts 2009 med
titlen »Fremdrift i den europæiske genopretning« foreslået foranstaltninger for kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse, herunder også solide rammer for kreditformidling med henblik på at skabe
ansvarlige og pålidelige markeder for fremtiden og genetablere forbrugertilliden. Kommissionen bekræf-
tede på ny sit tilsagn om et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked i sin meddelelse af 13. april
2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid«.
(4) Der er blevet indkredset en række problemer på markederne for lån med pant i fast ejendom i Unionen
i forbindelse med uansvarlig långivning og låntagning og potentielt uansvarlig adfærd hos markedsdelta-
gerne, herunder kreditformidlere og ikkekreditinstitutter. Nogle af problemerne vedrørte kreditter i en
udenlandsk valuta, som forbrugerne havde optaget i den pågældende valuta for at få den fordelagtige de-
bitorrente, men uden tilstrækkelig oplysning om eller forståelse af valutakursrisikoen. Disse problemer
skyldes markeds- og lovgivningsmæssige mangler såvel som andre faktorer, f.eks. det generelle økonomi-
ske klima og det ringe kendskab til det finansielle område. Blandt andre problemer kan nævnes ineffekti-
ve, inkonsekvente eller ikkeeksisterende ordninger for kreditformidlere og ikkekreditinstitutter, der tilby-
der kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Disse problemer har potentielt betydelige
makroøkonomiske afsmittende virkninger, kan være til skade for forbrugeren, kan udgøre økonomiske el-
ler juridiske hindringer for tværnational virksomhed og kan skabe ulige betingelser for de forskellige ak-
tører.
(5) For at få etableret et velfungerende indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området
kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og for at sikre, at forbrugere, der ønsker sådanne aftaler, kan
indgå disse i tillid til, at de kreditinstitutter, som de indgår aftale med, handler på en professionel og an-
svarlig måde, er det nødvendigt at indføre hensigtsmæssigt harmoniserede EU-retlige rammer på en ræk-
ke områder under hensyntagen til forskelle mellem kreditaftaler, der navnlig skyldes forskelle på de natio-
nale og regionale markeder for fast ejendom.
(6) Dette direktiv bør derfor udvikle et mere gennemsigtigt, effektivt og konkurrencedygtigt indre marked
gennem sammenhængende, fleksible og rimelige kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og samtidig
fremme bæredygtig långivning og låntagning og finansiel integration og dermed skabe et høj niveau af
forbrugerbeskyttelse.
(7) For at skabe et ægte indre marked med en høj og ensartet grad af forbrugerbeskyttelse fastsætter dette
direktiv bestemmelser, der harmoniseres i størst muligt omfang med hensyn til oplysninger forud for afta-
leindgåelsen ved hjælp af det europæiske standardiserede informationsblad (ESIS) og beregningen af de
årlige omkostninger i procent. Medlemsstaterne bør dog under hensyntagen til de særlige karakteristika
222
ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og forskellene i markedsudviklingen og markedsvilkåre-
ne i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til markedsstrukturen og markedsdeltagerne, kategorierne af
tilgængelige produkter og de procedurer, der er forbundet med kreditydelsesprocessen, kunne bevare eller
indføre strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i dette direktiv, på de områder, der ikke er klart
angivet som områder, hvor der skal være størst mulig harmonisering. En sådan målrettet tilgang er nød-
vendig for at undgå negativt at påvirke beskyttelsesniveauet for forbrugerne i forbindelse med kreditafta-
ler inden for dette direktivs anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør f.eks. kunne opretholde eller indfø-
re strengere bestemmelser med hensyn til den viden og de kompetencer, som personalet skal have, og vej-
ledningen i udfyldelse af ESIS.
(8) Dette direktiv bør forbedre betingelserne for etableringen af et velfungerende indre marked gennem
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og fastsættelse af kvalitetsstandarder for visse tjenesteydel-
ser, særlig med hensyn til distribution og formidling af kredit gennem kreditgivere og kreditformidlere og
fremme af god praksis. Etableringen af kvalitetsstandarder for kreditydelsestjenester involverer nødven-
digvis indførelsen af visse bestemmelser om optagelse, tilsyn og tilsynskrav.
(9) Det står medlemsstaterne frit for at beholde eller indføre national ret på de områder, der ikke er omfat-
tet af dette direktiv. Medlemsstaterne kan navnlig beholde eller indføre nationale bestemmelser på områ-
der som aftalelov i forbindelse med kreditaftalernes gyldighed, ejendomslovgivning, tinglysning, oplys-
ninger i forbindelse med aftaleindgåelse og, i det omfang, de ikke er reguleret af dette direktiv, anliggen-
der efter aftaleindgåelse. Medlemsstaterne kan fastsætte, at det sagkyndige eller vurderende selskab eller
notarer kan udvælges af parterne ved gensidig aftale. På grund af forskellene mellem processerne for køb
eller salg af fast ejendom til beboelse i medlemsstaterne kan kreditgivere og kreditformidlere forsøge at få
forudbetalinger fra forbrugerne med den begrundelse, at sådanne betalinger vil kunne bidrage til at sikre
indgåelsen af en kreditaftale eller købet eller salget af en fast ejendom, og der er mulighed for, at en sådan
praksis kan misbruges, navnlig når forbrugerne ikke er bekendte med kravene og den sædvanlige praksis i
den pågældende medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne tilladelse til at ind-
føre begrænsninger med hensyn til sådanne betalinger.
(10) Dette direktiv bør finde anvendelse, uanset om kreditgiveren eller kreditformidleren er en juridisk
eller en fysisk person. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes ret til i overensstemmelse med
EU-retten at fastsætte, at kun juridiske personer eller visse former for juridiske personer må fungere som
kreditgiver eller kreditformidler efter dette direktiv.
(11) Da forbrugere og virksomheder ikke er i samme situation, har de ikke behov for det samme beskyt-
telsesniveau. Mens det er vigtigt at sikre forbrugernes rettigheder gennem bestemmelser, der ikke kan fra-
viges ved aftale, er det rimeligt at give virksomheder og organisationer mulighed for at indgå andre afta-
ler.
(12) Definitionen af forbruger bør dække fysiske personer, der ikke handler som led i erhvervsmæssig
virksomhed. I tilfælde af aftaler med dobbelt formål, hvor aftalen indgås delvis som led i og delvis ikke
som led i den pågældende persons erhvervsmæssige virksomhed, og det erhvervsmæssige formål er så
begrænset, at det ikke er fremherskende i forbindelse med aftalen, bør den pågældende person imidlertid
ligeledes betragtes som en forbruger.
(13) I dette direktiv fastsættes der bestemmelser om kreditaftaler, som udelukkende eller overvejende ve-
drører fast ejendom til beboelse, men det forhindrer ikke medlemsstaterne i at forlænge de foranstaltnin-
ger, der træffes i overensstemmelse med dette direktiv til beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med
kreditaftaler vedrørende andre former for fast ejendom, eller i at fastsætte andre bestemmelser om sådan-
ne kreditaftaler.
223
(14) Definitionerne fastsat i dette direktiv bør bestemme rækkevidden af harmoniseringen. Medlemssta-
ternes forpligtelser til at gennemføre dette direktiv bør derfor begrænses til dets anvendelsesområde som
bestemt ved dets definitioner. Medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre bestemmelserne i dette di-
rektiv begrænses f.eks. til kreditaftaler, der indgås med forbrugere, dvs. med fysiske personer, der i for-
bindelse med transaktioner, som er omfattet af dette direktiv, ikke handler som led i erhvervsmæssig virk-
somhed. Ligeledes er medlemsstaterne forpligtet til at gennemføre de bestemmelser i dette direktiv, der
regulerer den aktivitet, som udføres af de personer, der optræder som kreditformidlere som defineret i di-
rektivet. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes anvendelse af direktivets bestemmelser på
områder, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde, i overensstemmelse med EU-retten. Desuden
bør definitionerne fastsat i dette direktiv ikke berøre medlemsstaternes mulighed for i henhold til national
lovgivning at vedtage underdefinitioner til særlige formål, forudsat at de stadig er i overensstemmelse
med definitionerne i dette direktiv. F.eks. bør medlemsstaterne i henhold til national ret kunne fastsætte
underkategorier af kreditformidlere, som ikke er identificeret i dette direktiv, hvis sådanne underkategori-
er f.eks. er nødvendige på nationalt plan for at differentiere de krav til kompetencer og viden, som skal
opfyldes af de forskellige kreditformidlere.
(15) Formålet med dette direktiv er at sikre, at forbrugere, der indgår kreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom, er genstand for et højt beskyttelsesniveau. Det bør derfor finde anvendelse på kreditter sikret
ved fast ejendom uanset formålet med kreditten, refinansieringsaftaler eller andre kreditaftaler, der kan
medvirke til, at en ejer eller medejer fortsat kan bevare rettigheder til den faste ejendom eller grunden, og
på kreditter, som anvendes til køb af en fast ejendom i nogle medlemsstater, herunder afdragsfrie kreditter
eller, medmindre medlemsstaterne har etableret en passende alternativ ramme, de kreditter, som har til
formål at skaffe midlertidig finansiering mellem salget af én fast ejendom og købet af en anden, og på
sikrede kreditter til renovering af fast ejendom til beboelse.
(16) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse kreditaftaler, hvor kreditgiver bidrager med en sam-
let sum, periodisk betaling eller andre former for kreditudbetaling til gengæld for en sum, der stammer fra
salg af en fast ejendom, og hvis primære formål er at lette forbruget, f.eks. friværdibelåningsprodukter
eller andre tilsvarende specialiserede produkter. Sådanne kreditaftaler har særlige karakteristika, der lig-
ger uden for dette direktivs anvendelsesområde. En vurdering af forbrugerens kreditværdighed er f.eks.
irrelevant, da betalingerne sker fra kreditgiver til forbrugeren og ikke omvendt. En sådan transaktion vil
bl.a. kræve væsentligt anderledes informationer forud for aftaleindgåelsen. Endvidere indebærer andre
produkter inden for friværdibelåning (f.eks. »home reversions«), som kan sammenlignes med nedspa-
ringslån eller livslange lån med pant i fast ejendom, ikke, at der ydes kredit, og forbliver således uden for
dette direktivs anvendelsesområde.
(17) Dette direktiv bør ikke omfatte andre udtrykkeligt anførte former for nichekreditaftaler, som er for-
skellige fra standardlån med pant i fast ejendom med hensyn til deres art og forbundne risici og derfor
kræver en skræddersyet tilgang, navnlig kreditaftaler, der er resultatet af et forlig indgået for retten eller et
andet ved lov beføjet organ, og visse former for kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til
dennes arbejdstagere i særlige tilfælde, som allerede fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler4). Det er hensigtsmæssigt at tillade medlemsstater-
ne at udelukke visse kreditaftaler såsom dem, der bevilges til en begrænset del af offentligheden på for-
delagtige vilkår eller udbydes af en låne- og spareforening, såfremt der er etableret passende alternative
ordninger til sikring af, at de politiske målsætninger med henblik på finansiel stabilitet og det indre mar-
ked kan opfyldes, uden at dette forhindrer finansiel integration og adgang til kredit. Kreditaftaler, hvor
den faste ejendom ikke skal anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af forbrugeren eller et
af forbrugerens familiemedlemmer, men skal anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted på
grundlag af en lejeaftale, har risici og karakteristika, der er forskellige fra standardkreditaftaler, og kan
224
derfor nødvendiggøre en mere tilpasset ramme. Medlemsstaterne bør derfor kunne udelukke sådanne kre-
ditaftaler fra direktivet, når der findes en passende national ramme til dem.
(18) Kreditaftaler uden sikkerhedsstillelse med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for
et samlet kreditbeløb, der overstiger 75 000 EUR, bør være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv
2008/48/EF for at sikre en lige grad af beskyttelse af disse forbrugere og for at undgå et lovgivningsmæs-
sigt tomrum mellem nævnte direktiv og nærværende direktiv. Direktiv 2008/48/EF bør derfor ændres i
overensstemmelse hermed.
(19) Af hensyn til retssikkerheden bør de EU-retlige rammer på området kreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse være i overensstemmelse med og supplere andre EU-retsakter, særlig på områ-
derne forbrugerbeskyttelse og forsigtighedstilsyn. Visse væsentlige definitioner, herunder definitionen på
»forbruger« og »varigt medium«, samt nøglebegreber, der anvendes i standardoplysningerne for at beteg-
ne de finansielle karakteristika i forbindelse med kreditten, herunder »samlet beløb, der skal betales af
forbrugeren« og »debitorrenten«, bør være i overensstemmelse med definitionerne fastsat i direktiv
2008/48/EF, således at den samme terminologi henviser til samme form for forhold, uanset om kreditten
er en forbrugerkredit eller en kredit til fast ejendom til beboelse. Medlemsstaterne bør derfor ved gennem-
førelsen af dette direktiv sikre, at der er overensstemmelse med hensyn til anvendelse og fortolkning for
så vidt angår disse væsentlige definitioner og nøglebegreber.
(20) For at sikre en ensartet ramme for forbrugere på kreditområdet og mindske den administrative byrde
for kreditgivere og kreditformidlere bør selve rammen i dette direktiv følge strukturen i direktiv
2008/48/EF, hvor det er muligt, navnlig med hensyn til, at oplysninger i reklame for kreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse gives til forbrugeren ved hjælp af et repræsentativt eksempel, at detal-
jerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen gives til den pågældende ved hjælp af et standardiseret in-
formationsblad, at forbrugeren modtager fyldestgørende forklaringer inden kreditaftalens indgåelse, at der
etableres et fælles grundlag for beregning af ÅOP eksklusive notaromkostninger, og at kreditgiverne vur-
derer forbrugerens kreditværdighed, inden der ydes kredit. På samme måde bør der gives ikkediskrimine-
rende adgang for kreditgivere til relevante kreditdatabaser for at sikre lige vilkår i forbindelse med be-
stemmelserne som fastsat ved direktiv 2008/48/EF. På samme måde som direktiv 2008/48/EF bør dette
direktiv sikre en passende godkendelsesproces og passende tilsyn med alle kreditgivere, der tilbyder kre-
ditaftaler i forbindelse med fast ejendom, og bør fastsætte krav med hensyn til etableringen af og adgan-
gen til udenretslige tvistbilæggelsesordninger.
(21) Dette direktiv bør supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september
2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne5), der dels fastlægger, at forbrugeren i for-
bindelse med fjernydelser skal informeres om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, dels indeholder be-
stemmelser om fortrydelsesret. Mens direktiv 2002/65/EF giver mulighed for, at udbyder meddeler oplys-
ninger fra tidspunktet før aftaleindgåelsen efter aftalens indgåelse, vil dette imidlertid ikke være hensigts-
mæssigt for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse i betragtning af forbrugerens betyde-
lige finansielle forpligtelser. Dette direktiv bør ikke berøre den nationale lovgivnings almindelige aftaleret
såsom bestemmelserne om aftalers gyldighed, indgåelse og virkning, eftersom almindelige aftaleretlige
aspekter ikke reguleres i dette direktiv.
(22) Samtidig er det vigtigt at tage de særlige karakteristika, der gør sig gældende for kreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse, i betragtning, hvilket giver grundlag for en differentieret tilgang. I
betragtning af arten af kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og de eventuelle konse-
kvenser for forbrugeren bør reklamemateriale og individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen inde-
holde tilstrækkelige, specifikke risiciadvarsler, f.eks. om den potentielle indvirkning af valutakurssving-
ninger på det beløb, som forbrugeren skal tilbagebetale, og, hvis medlemsstaterne anser det for passende,
225
arten af og konsekvenserne ved sikkerhedsstillelse. Parallelt med det, som allerede fandtes som en frivil-
lig tilgang i sektoren for boliglån, bør også de generelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen gøres til-
gængelige til enhver tid sammen med de individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Desuden er
det berettiget med en differentieret tilgang for at kunne tage erfaringerne fra finanskrisen i betragtning og
sikre, at kreditoptagelse sker på et forsvarligt grundlag. I den forbindelse bør bestemmelserne om kredit-
værdighedsvurderingen strammes i forhold til forbrugerkredit, kreditformidlere skal give mere præcise
oplysninger om deres status og forhold til kreditgivere for at afsløre eventuelle interessekonflikter, og alle
de parter, der er involveret i etableringen af kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom, bør meddeles
adgang og underkastes tilsyn på passende vis.
(23) Det er nødvendigt at regulere visse yderligere områder for at afspejle de særlige karakteristika ved
kreditter i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er i betragtning af transaktionens betydning
nødvendigt at sikre, at forbrugerne har en tilstrækkelig frist på mindst syv dage til at overveje konsekven-
serne heraf. Medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at give en sådan tilstrækkelig frist enten som en
betænkningstid inden kreditaftalens indgåelse, en fortrydelsesret efter kreditaftalens indgåelse eller en
kombination af disse. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at gøre betænk-
ningstiden bindende for forbrugeren i en periode, der ikke overstiger ti dage, men at forbrugere, der i an-
dre tilfælde ønsker at indgå kreditaftalen under betænkningstiden, har mulighed for det, og at medlems-
staterne af hensyn til retssikkerheden i forbindelse med ejendomstransaktioner bør kunne fastsætte, at be-
tænkningstiden eller fortrydelsesretten bortfalder, hvis forbrugeren foretager en handling, der i henhold til
national lovgivning medfører oprettelse eller overførsel af en ejendomsret, som er knyttet til eller anven-
der midler, der er tilvejebragt ved kreditaftalen, eller, hvis det er relevant, overfører midlerne til tredje-
mand.
(24) I betragtning af de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
er det almindelig praksis, at kreditgivere tilbyder forbrugerne en række produkter eller tjenesteydelser,
som kan købes sammen med kreditaftalen. Derfor er det i betragtning af sådanne aftalers betydning for
forbrugerne hensigtsmæssigt at fastlægge specifikke regler for kombinationssalg. Kombination af en kre-
ditaftale med en eller flere finansielle tjenesteydelser eller produkter i pakker er en måde, hvorpå kreditgi-
vere kan variere deres tilbud og konkurrere med hinanden, forudsat at komponenterne i pakken også kan
købes særskilt. Kombination af kreditaftaler med en eller flere finansielle tjenesteydelser eller produkter i
pakker kan være til forbrugernes fordel, men det kan have en negativ indvirkning på forbrugernes mobili-
tet og deres mulighed for at træffe informerede valg, medmindre komponenterne i pakken kan købes sær-
skilt. Det er vigtigt at forebygge praksis såsom kombination af visse produkter, der kan tilskynde forbru-
gere til at indgå kreditaftaler, der ikke er i deres bedste interesse, uden dog at begrænse muligheden for at
sammensætte produkter, hvilket kan være til forbrugernes fordel. Medlemsstaterne bør imidlertid fortsat
overvåge detailmarkederne for finansielle tjenesteydelser nøje for at sikre, at pakkesalg ikke forvrider for-
brugernes valgmuligheder og konkurrencen på markedet.
(25) Som hovedregel bør kombinationssalg ikke være tilladt, medmindre den finansielle tjenesteydelse el-
ler det finansielle produkt, der tilbydes som led i kreditaftalen, ikke kunne tilbydes særskilt, fordi det ud-
gør en fuldt integreret del af kreditten, f.eks. i tilfælde af en sikret kassekredit. I andre tilfælde kan det dog
være berettiget, at kreditgiver tilbyder eller sælger en kreditaftale i en pakke med en betalingskonto, op-
sparingskonto, et investerings- eller pensionsprodukt, f.eks. hvis kapitalen på kontoen bruges til at tilba-
gebetale kreditten eller er en forudsætning for at samle ressourcer for at opnå kreditten, eller i situationer,
hvor f.eks. et investeringsprodukt eller privat pensionsprodukt fungerer som en supplerende sikkerheds-
stillelse for at sikre kreditten. Selv om det er berettiget, at kreditgiver kan pålægge forbrugeren at tegne en
relevant forsikring for at garantere tilbagebetaling af kreditten eller sikre værdien af sikkerhedsstillelsen,
bør forbrugeren have mulighed for at vælge sin egen forsikringsgiver, forudsat at dennes forsikring har et
226
garantiniveau svarende til niveauet i den forsikring, som kreditgiver har foreslået. Derudover kan med-
lemsstaterne helt eller delvist standardisere den dækning, der tilbydes i forsikringsaftaler, for at gøre det
lettere at sammenligne forskellige tilbud for forbrugere, som ønsker at foretage sådanne sammenlignin-
ger.
(26) Det er vigtigt at sikre, at den faste ejendom til beboelse er blevet behørigt vurderet både inden indgå-
elsen af kreditaftalen og, navnlig hvis vurderingen påvirker forbrugerens tilbageværende forpligtelser, i
tilfælde af misligholdelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der findes troværdige vurderingsstandar-
der. For at de kan betragtes som troværdige, bør vurderingsstandarder tage hensyn til internationalt aner-
kendte vurderingsstandarder, navnlig de standarder, der er fastsat af Det Internationale Råd for Vurde-
ringsstandarder, Den Europæiske Gruppe for Foreninger af Vurderingssagkyndige eller Royal Institution
of Chartered Surveyors (det kongelige institut for statsautoriserede landmålere). Disse internationalt aner-
kendte vurderingsstandarder indeholder principper på højt niveau, som pålægger blandt andre kreditgive-
re at vedtage og følge passende processer til intern risikostyring og styring af sikkerhedsstillelse, hvilket
omfatter sunde vurderingsprocesser, at vedtage vurderingsstandarder og -metoder, der medfører retvisen-
de og velunderbyggede ejendomsvurderinger for at sikre, at alle vurderingsrapporter udarbejdes med til-
strækkelig professionel kyndighed og omhu, samt at vurderingsmænd opfylder visse kvalifikationskrav,
og at opretholde passende dokumentation for vurdering af sikkerhedsstillelse, som er omfattende og tro-
værdig. I denne henseende er det ønskværdigt at sikre passende overvågning af markederne for fast ejen-
dom til beboelse, og at mekanismerne i sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditin-
stitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber6). Bestemmelserne i nærværende direktiv
vedrørende standarder for ejendomsvurdering kan overholdes f.eks. gennem lovgivning eller selvregule-
ring.
(27) I betragtning af de betydelige konsekvenser for kreditgivere, forbrugere og potentielt for den finan-
sielle stabilitet ved tvangsauktioner er det hensigtsmæssigt, at kreditgivere på et tidligt tidspunkt opfor-
dres til at imødegå nyopståede kreditrisici proaktivt, og at der findes nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at kreditgivere udviser rimelig tilbageholdenhed og gør rimelige forsøg på at løse situationen ved
hjælp af andre midler, inden der indledes en procedure for tvangsauktion. Hvis det er muligt, bør der fin-
des løsninger, der tager hensyn til de praktiske forhold og forbrugerens rimelige behov i forhold til leve-
omkostninger. Hvis der efter proceduren for tvangsauktion stadig består udestående gæld, bør medlems-
staterne sikre et eksistensminimum og træffe foranstaltninger til at lette tilbagebetaling og samtidig undgå
overdreven gældssætning over længere tid. I hvert fald bør medlemsstaterne, når den pris, der opnås for
den faste ejendom, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder, opfordre kreditgivere til at træffe rimeli-
ge foranstaltninger for at opnå den bedst mulige pris for den tvangsauktionerede faste ejendom afhængigt
af markedsbetingelserne. Medlemsstaterne bør ikke forhindre parterne i en kreditaftale i at indgå en ud-
trykkelig aftale om, at overdragelse af sikkerhedsstillelsen til kreditgiveren er tilstrækkelig til at tilbage-
betale kreditten.
(28) Kreditformidlere er ofte involveret i flere aktiviteter end bare kreditformidling, især formidling af
forsikringer eller investeringstjenesteydelser. Dette direktiv bør derfor også sikre en grad af sammenhæng
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling7)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter8). Navnlig kreditinstitutter, der i henhold til direktiv 2013/36/EU har adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut, og andre finansielle institutter, der er underlagt en tilsvarende tilladelsesord-
ning i henhold til national lovgivning, bør ikke afkræves en særskilt godkendelse med henblik på at ope-
rere som kreditformidlere for at forenkle etableringsprocessen som kreditformidler og gøre det lettere at
arbejde tværnationalt. Det fulde og ubetingede ansvar, der pålægges kreditgivere og kreditformidlere for
227
de aktiviteter, der udføres af bundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, bør kun udvides til
at omfatte aktiviteter inden for dette direktivs anvendelsesområde, medmindre medlemsstaterne vælger at
udvide ansvaret til andre områder.
(29) For at forbedre forbrugernes evne til selv at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende lån og an-
svarlig forvaltning af deres gæld bør medlemsstaterne fremme foranstaltninger med henblik på at støtte
formidlingen af viden til forbrugerne vedrørende ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, især i forbin-
delse med aftaler om lån med pant i fast ejendom. Det er særlig vigtigt at give vejledning til forbrugere,
der optager et lån med pant i fast ejendom for første gang. I den forbindelse bør Kommissionen identifice-
re eksempler på bedste praksis for at lette den videre udvikling af foranstaltninger med henblik på at øge
forbrugernes kendskab til finansielle forhold.
(30) På grund af den betydelige risiko, der er forbundet med at låne i en udenlandsk valuta, er det nødven-
digt at foreskrive foranstaltninger til sikring af, at forbrugerne er klar over den risiko, som de påtager sig,
og at forbrugerne har mulighed for at begrænse deres eksponering for valutakursrisiko i kredittens løbetid.
Risikoen kan begrænses enten ved at give forbrugeren ret til at konvertere kreditten til en anden valuta
eller gennem andre ordninger, f.eks. lofter eller, hvis dette er tilstrækkeligt til at begrænse valutakursrisi-
koen, advarsler.
(31) Den gældende retlige ramme bør give forbrugerne tillid til, at kreditgiverne, kreditformidlerne og de
udpegede repræsentanter tager hensyn til forbrugerens interesser på grundlag af de oplysninger, som kre-
ditgiver, kreditformidler og den udpegede repræsentant råder over på det pågældende tidspunkt, og på
grundlag af rimelige antagelser om risiciene i forbindelse med forbrugerens situation i den foreslåede kre-
ditaftales løbetid. Det kan også indebære, at kreditgivere bl.a. ikke bør markedsføre kreditten på en sådan
måde, at markedsføringen i væsentlig grad indskrænker eller kan forventes at indskrænke forbrugerens
evne til nøje at overveje at optage kreditten, eller at kreditgiver ikke bør anvende ydelse af kreditten som
den vigtigste markedsføringsmetode i forbindelse med markedsføring af varer, tjenesteydelser eller fast
ejendom over for forbrugere. Et centralt aspekt med hensyn til at sikre en sådan forbrugertillid er kravet
om at sikre en høj grad af rimelighed, redelighed og professionel holdning inden for branchen, en passen-
de håndtering af interessekonflikter, herunder dem, der opstår på grund af aflønning, og at kræve, at der
ydes rådgivning i forbrugerens interesse.
(32) Det er hensigtsmæssigt at sikre, at kreditgiveres, kreditformidleres og udpegede repræsentanters rele-
vante personale har et tilstrækkeligt viden- og kompetenceniveau, for at opnå en høj grad af professiona-
lisme. Dette direktiv bør derfor kræve, at selskaber kan godtgøre, at de har den relevante viden og kompe-
tence, på grundlag af de minimumskrav til viden og kompetencer, der er fastsat i dette direktiv. Det bør
stå medlemsstaterne frit for at indføre eller opretholde sådanne krav, der gælder for fysiske personer.
Medlemsstaterne bør kunne tillade, at kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter sondrer
mellem niveauerne for minimumskrav til viden i henhold til involveringen i udførelsen af bestemte tjene-
ster eller processer. I denne forbindelse omfatter personale eksternt personale, som arbejder for og hos
kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant, samt deres ansatte. I dette direktiv bør per-
sonale, der direkte er inddraget i aktiviteter i henhold til direktivet, omfatte både personale med kunde-
kontakt og administrativt personale, herunder ledelsen, som spiller en vigtig rolle i kreditaftaleprocessen.
Personer, der varetager støttefunktioner, som ikke er knyttet til kreditaftaleprocessen (f.eks. personale, der
varetager personaleadministration og informations- og kommunikationsteknologi), bør ikke betragtes som
personale i dette direktiv.
(33) Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine tjenester på en anden medlemsstats område som
led i den fri udveksling af tjenesteydelser, bør hjemlandet være ansvarligt for at fastsætte de minimums-
krav til viden og kompetencer, som gælder for personalet. De værtslande, der finder det nødvendigt, bør
228
dog på visse bestemte områder kunne fastsætte deres egne kompetencekrav, der gælder for kreditgivere
og kreditformidlere, som yder tjenester på den pågældende medlemsstats område som led i den fri ud-
veksling af tjenesteydelser.
(34) På grund af betydningen af at sikre, at viden- og kompetencekravene finder anvendelse og opfyldes i
praksis, bør medlemsstaterne kræve, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med kreditgivere, kredit-
formidlere og udpegede repræsentanter, og give de kompetente myndigheder beføjelse til at indhente den
dokumentation, som de har behov for for på en sikker måde at kunne vurdere opfyldelsen af kravene.
(35) Den måde, hvorpå kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter aflønner deres persona-
le, bør være et af de centrale aspekter med hensyn til at sikre forbrugertilliden i finanssektoren. Dette di-
rektiv fastsætter regler for aflønning af personale med henblik på at begrænse salg på tvivlsomt grundlag
og for at sikre, at den måde, hvorpå personalet aflønnes, ikke er til hinder for opfyldelsen af forpligtelsen
til at tage hensyn til forbrugerens interesser. Kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter
bør navnlig ikke udforme deres aflønningspolitikker på en måde, der tilskynder deres personale til at ind-
gå et bestemt antal eller en bestemt form for kreditaftaler eller til at yde særlige accessoriske tjenester til
forbrugerne, uden at der udtrykkeligt er taget hensyn til forbrugernes interesser og behov. I denne forbin-
delse kan medlemsstaterne finde det nødvendigt at beslutte, at en særlig praksis, f.eks. bundne kreditfor-
midleres opkrævning af gebyrer, strider mod forbrugerens interesser. Medlemsstaterne bør også kunne
fastsætte, at den aflønning, som personalet modtager, ikke afhænger af renten i den kreditaftale eller den
form for kreditaftale, der er indgået med forbrugeren.
(36) Dette direktiv fastsætter harmoniserede regler for den viden og de kompetencer, som kreditgiveres,
kreditformidleres og udpegede repræsentanters personale bør være i besiddelse af, når de skal udforme,
tilbyde, bevilge og formidle en kreditaftale. Dette direktiv indfører ikke særlige ordninger, der er direkte
forbundet med anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, som en person har opnået i en med-
lemsstat med henblik på at opfylde kravene til viden og kompetencer i en anden medlemsstat. Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer9) bør derfor fortsat finde anvendelse for så vidt angår de betingelser for anerkendelse og de
udligningsforanstaltninger, som et værtsland kan kræve, hvis en persons uddannelsesbevis ikke er udstedt
på dets område.
(37) Kreditgivere og kreditformidlere anvender ofte reklame, hvor der hyppigt er anført særlige vilkår for
at tiltrække forbrugerne til et bestemt produkt. Forbrugerne bør derfor beskyttes mod illoyal og vildleden-
de reklamepraksis og skal kunne sammenligne reklamer. Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestem-
melser om reklamer for kreditaftaler og med en liste over de elementer, der skal inkluderes i reklamer og
markedsføringsmateriale til forbrugerne, når sådan reklame angiver rentesatser eller talstørrelser vedrø-
rende kreditomkostninger, således at forbrugerne kan sammenligne forskellige tilbud. Det bør fortsat stå
medlemsstaterne frit for at kunne fastsætte eller opretholde oplysningskrav i deres nationale lovgivning
med hensyn til reklame, der ikke angiver en rentesats eller indeholder talstørrelser vedrørende kreditom-
kostningerne. Sådanne krav bør tage hensyn til de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse. Under alle omstændigheder bør det i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over
for forbrugerne på det indre marked10) sikres, at reklame for kreditaftaler ikke giver et vildledende indtryk
af produktet.
(38) Reklame har tendens til at fokusere på især et eller flere produkter, men forbrugerne bør være i stand
til at træffe deres beslutninger på grundlag af viden om alle de tilbudte kreditprodukter. I denne henseen-
de spiller generelle oplysninger en vigtig rolle, da de medvirker til at forklare forbrugeren om det brede
udvalg af produkter og tjenesteydelser og de særlige kendetegn i den forbindelse. Forbrugerne bør derfor
229
til enhver tid kunne få adgang til generelle oplysninger om eksisterende kreditprodukter. Selv om dette
krav ikke gælder for ikkebundne kreditformidlere, ændrer dette ikke ved, at ikkebundne kreditformidlere
er forpligtet til at give forbrugerne individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen.
(39) For at sikre lige betingelser, og for at forbrugernes beslutning kan bygge på detaljerede oplysninger
om de tilbudte kreditprodukter frem for på den distributionskanal, gennem hvilken der er adgang til så-
danne kreditprodukter, bør forbrugerne modtage oplysninger om kreditten, uanset om de handler direkte
med en kreditgiver eller med en kreditformidler.
(40) Forbrugerne bør desuden modtage individuelle oplysninger i god tid inden indgåelsen af kreditafta-
len for at kunne sammenligne dem og overveje kreditprodukternes særlige karakteristika. Kommissionen
gav i henhold til sin henstilling 2001/193/EF af 1. marts 2001 om oplysninger forud for indgåelse af kon-
trakt, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån11), tilsagn om at ville overvåge efter-
levelsen af den frivillige adfærdskodeks for information om boliglån forud for kontraktindgåelse, som in-
deholder ESIS, der giver individuelle oplysninger til forbrugeren om den kreditaftale, der tilbydes. Den
dokumentation, som Kommissionen har indsamlet, viser, at der er behov for at revidere indholdet og præ-
sentationen af ESIS for at sikre, at det er klart og forståeligt og indeholder alle de oplysninger, der anses
for relevante for forbrugerne. Indholdet og præsentationen af ESIS bør omfatte de nødvendige forbedrin-
ger, der er blevet peget på i forbrugerundersøgelser i alle medlemsstaterne. ESIS' struktur, især oplysnin-
gernes rækkefølge, bør revideres, affattelsen bør være mere brugervenlig, afsnit som »nominel rente« og
»årlige omkostninger i procent« bør slås sammen, og nye afsnit, f.eks. »fleksible elementer«, bør tilføjes.
Forbrugeren bør modtage en illustrativ amortiseringstabel som del af ESIS, hvis kreditten er en kredit
med udskudt rente, hvor tilbagebetalingen af hovedstolen udskydes i en indledende periode, eller hvor
debitorrenten er fastsat for kreditaftalens løbetid. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at en sådan illu-
strativ amortiseringstabel i ESIS ikke er obligatorisk for andre kreditaftaler.
(41) Forbrugerforskning har understreget betydningen af at anvende et enkelt og forståeligt sprog i forbin-
delse med oplysninger til forbrugerne. Som følge heraf er de begreber, der anvendes i ESIS, ikke nødven-
digvis de samme som de juridiske begreber, der er defineret i dette direktiv, men har den samme betyd-
ning.
(42) Oplysningskravene i ESIS om kreditaftaler bør ikke berøre Unionens eller nationale oplysningskrav
om andre produkter eller tjenesteydelser, der eventuelt tilbydes sammen med kreditaftalen som betingelse
for at indgå kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom eller tilbydes for at indgå denne aftale til en lave-
re debitorrente, såsom brand- eller livsforsikring eller investeringsprodukter. Det bør stå medlemsstaterne
frit for at kunne beholde eller indføre national ret, hvis der ikke findes harmoniserede bestemmelser,
f.eks. oplysningskrav om niveauet for ågerrenter i fasen forud for aftaleindgåelse eller oplysninger, der
kan være nyttige i forbindelse med formidling af finansiel viden eller med udenretslige bilæggelser af tvi-
ster. Eventuelle supplerende oplysninger bør dog gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag
til ESIS. Medlemsstaterne bør på deres nationale sprog kunne anvende en anderledes terminologi i ESIS
uden at ændre dets indhold og den rækkefølge, hvori oplysningerne gives, hvis det er nødvendigt for at
anvende et sprog, som forbrugerne muligvis lettere kan forstå.
(43) For at sikre, at ESIS giver forbrugeren alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at træffe
en informeret beslutning, bør kreditgiveren ved udfyldelsen af ESIS følge vejledningen i dette direktiv.
Medlemsstaterne bør kunne uddybe eller yderligere præcisere vejledningen i udfyldelse af ESIS på grund-
lag af vejledningen i dette direktiv. Medlemsstaterne bør f.eks. have mulighed for yderligere at præcisere
de oplysninger, der skal gives for at beskrive »typen af debitorrente«, for at tage hensyn til de særlige
karakteristika ved de nationale produkter og det nationale marked. Sådanne yderligere specifikationer bør
imidlertid hverken være i modstrid med vejledningen i dette direktiv eller medføre ændringer i teksten til
230
ESIS-modellen, der bør gengives i sin helhed af kreditgiveren. Medlemsstaterne bør også kunne angive
yderligere advarsler om kreditaftaler, der er tilpasset deres nationale marked og praksis, hvis sådanne ad-
varsler ikke allerede specifikt findes i ESIS. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at kreditgiver er bun-
det af de oplysninger, der gives i ESIS, forudsat at kreditgiver beslutter at yde kreditten.
(44) Forbrugeren bør modtage oplysninger ved hjælp af ESIS uden unødig forsinkelse, efter at forbruge-
ren har givet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer, og i
god tid, inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud, så han har mulighed for at sam-
menligne og overveje kreditprodukternes karakteristika og om nødvendigt indhente råd fra tredjemand.
ESIS bør navnlig vedlægges et bindende tilbud til forbrugeren, medmindre forbrugeren allerede har mod-
taget et ESIS, og tilbuddets karakteristika stemmer overens med de oplysninger, der tidligere er givet.
Medlemsstaterne bør dog kunne fastsætte, at ESIS er obligatorisk både inden afgivelsen af et bindende
tilbud og sammen med det bindende tilbud, hvis der ikke tidligere er givet et ESIS, der indeholder de
samme oplysninger. Selv om ESIS bør persontilpasses og afspejle de præferencer, som forbrugeren har
givet udtryk for, bør levering af sådanne individuelle oplysninger ikke indebære en forpligtelse til at yde
rådgivning. Kreditaftaler bør kun indgås, hvis forbrugeren har haft tilstrækkelig tid til at sammenligne til-
buddene, vurdere, hvad de indebærer, om nødvendigt indhente råd fra tredjemand og træffe en informeret
beslutning om, hvorvidt han vil acceptere et tilbud.
(45) Hvis forbrugeren har en sikret kreditaftale i forbindelse med køb af fast ejendom eller grund, og sik-
kerhedsstillelsens varighed er længere end kreditaftalens varighed, og hvis forbrugeren kan beslutte at få
udbetalt den tilbagebetalte kapital, forudsat at han underskriver en ny kreditaftale, bør forbrugeren inden
underskrivelsen af den nye kreditaftale modtage et nyt ESIS med de nye årlige omkostninger i procent,
der er baseret på den nye kreditaftales specifikke karakteristika.
(46) Kreditgiveren eller, hvor det er relevant, en kreditformidler eller udpeget repræsentant bør i det
mindste når der ikke er fortrydelsesret, på tidspunktet for afgivelse af et tilbud, der er bindende for kredit-
giver, give forbrugeren en kopi af udkastet til kreditaftalen. I andre tilfælde bør forbrugeren i det mindste
modtage en kopi af udkastet til kreditaftalen på det tidspunkt, hvor der afgives et bindende tilbud.
(47) For at sikre størst mulig transparens og forhindre misbrug som følge af interessekonflikter, når for-
brugerne anvender kreditformidleres tjenesteydelser, bør kreditformidlere være underlagt visse oplys-
ningsforpligtelser, inden de leverer deres tjenesteydelser. Sådanne oplysninger bør bl.a. omfatte deres
identitet og forbindelse til kreditgivere, f.eks. om de overvejer at anvende produkter fra mange forskellige
kreditgivere eller kun fra et mere begrænset antal kreditgivere. Hvis kreditgiver eller tredjemænd skal be-
tale provision eller andre incitamenter til kreditformidleren i forbindelse med en kreditaftale, bør dette op-
lyses til forbrugerne inden udøvelsen af kreditformidlingsaktiviteterne, og i denne fase bør forbrugerne
oplyses enten om sådanne betalingers størrelse, hvis dette vides, eller om det forhold, at beløbet vil blive
oplyst i ESIS i en senere fase forud for aftaleindgåelsen, og om, at forbrugerne i denne fase har ret til at
modtage oplysninger om sådanne betalingers størrelse. Forbrugerne bør også underrettes om eventuelle
gebyrer, som de skal betale til kreditformidlere for deres tjenesteydelser. Uden at dette berører konkurren-
ceretten, bør medlemsstaterne frit kunne indføre eller beholde bestemmelser, der forbyder, at forbrugerne
betaler gebyrer til nogle eller alle kategorier af kreditformidlere.
(48) En forbruger har muligvis behov for yderligere bistand for at kunne afgøre, hvilken kreditaftale
blandt de foreslåede produkter der er mest hensigtsmæssig i forhold til den pågældendes behov og finan-
sielle situation. Kreditgivere og, hvor det er relevant, kreditformidlere bør yde denne bistand i forbindelse
med de kreditprodukter, som de tilbyder forbrugeren, ved at redegøre for de relevante oplysninger, herun-
der navnlig de vigtigste karakteristika ved de foreslåede produkter, for forbrugeren med udgangspunkt i
den pågældendes personlige forhold, så forbrugeren kan forstå de virkninger, som produkterne kan få for
231
hans økonomiske situation. Kreditgivere og i givet fald kreditformidlere bør tilpasse den måde, som så-
danne redegørelser gives på, til de omstændigheder, hvorunder kreditten tilbydes, og forbrugerens behov
for bistand under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring med kredit og arten af de enkelte
kreditprodukter. Sådanne redegørelser bør ikke i sig selv udgøre en personlig anbefaling.
(49) For at fremme et velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele Uni-
onen er det nødvendigt på ensartet vis at sikre, at oplysningerne om de årlige omkostninger i procent er
sammenlignelige i hele Unionen.
(50) De samlede omkostninger ved forbrugerkreditten bør omfatte alle de omkostninger, som forbrugeren
skal betale i forbindelse med kreditaftalen, og som kreditgiver har kendskab til. Omkostningerne bør der-
for omfatte renter, provisioner, afgifter, gebyrer til kreditformidlere, omkostningerne ved ejendomsvurde-
ring med henblik på et lån med pant i fast ejendom og andre gebyrer, bortset fra notarialgebyrer, der er
nødvendige for at kunne opnå kreditten, f.eks. livsforsikring, eller for at kunne få den på de oplyste betin-
gelser, f.eks. brandforsikring. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende accessoriske produkter og tje-
nesteydelser (f.eks. bestemmelserne vedrørende omkostningerne i forbindelse med oprettelse og forvalt-
ning af en bankkonto) bør ikke berøre direktiv 2005/29/EF og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993
om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler12). De samlede omkostninger ved forbrugerkreditten bør ik-
ke omfatte de omkostninger, som forbrugeren betaler ved køb af fast ejendom eller grund, såsom tilknyt-
tede afgifter og notaromkostninger eller tinglysningsomkostninger. Kreditgivers faktiske kendskab til om-
kostningerne bør vurderes objektivt under hensyntagen til kravene til erhvervsmæssig diligenspligt. I den-
ne forbindelse bør kreditgiver antages at have kendskab til omkostningerne i forbindelse med accessori-
ske tjenesteydelser, som han selv tilbyder forbrugeren, eller som han tilbyder forbrugeren på vegne af
tredjemand, medmindre prisen afhænger af forbrugerens specifikke karakteristika eller situation.
(51) Hvis der anvendes skønsmæssige oplysninger, bør forbrugeren underrettes herom, og om at oplys-
ningerne forventes at være repræsentative for den påtænkte type aftale eller praksis. Formålet med de sup-
plerende antagelser med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent er at sikre, at de årlige
omkostninger i procent beregnes på en ensartet måde og er sammenlignelige. Supplerende antagelser er
nødvendige i forbindelse med specifikke typer kreditaftaler, f.eks. hvis kredittens beløb, varighed eller
omkostninger er usikre eller varierer, afhængigt af hvordan aftalen gennemføres. Hvis bestemmelserne ik-
ke i sig selv er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiveren anvende de
supplerende antagelser, der er fastsat i bilag I. Da beregningen af de årlige omkostninger i procent imid-
lertid afhænger af den enkelte kreditaftales vilkår, bør kun de antagelser, der er nødvendige og relevante
for en given kredit, anvendes.
(52) For at sikre en høj grad af sammenlignelighed mellem tilbud fra forskellige kreditgivere med hensyn
til de årlige omkostninger i procent bør tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregnin-
gen, ikke udtrykkes i dage, hvis de kan udtrykkes som et helt antal år, måneder eller uger. Det er i den
forbindelse underforstået, at disse intervaller, hvis der anvendes bestemte tidsintervaller i formlen til be-
regning af de årlige omkostninger i procent, også bør anvendes ved fastlæggelse af rentesatser og andre
omkostninger, der anvendes i formlen. Som følge heraf bør kreditgiver anvende den metode til måling af
tidsintervaller, der er beskrevet i bilag I, for at få de korrekte tal med henblik på betaling af omkostninger.
Dette gælder imidlertid kun med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent og har ingen
indvirkning på de beløb, som kreditgiver faktisk opkræver i henhold til kreditaftalen. Hvis disse tal er for-
skellige, kan det være nødvendigt at forklare forbrugeren dem for at undgå at vildlede forbrugeren. Dette
indebærer også, at de årlige omkostninger i procent i mangel af ikkerentebærende omkostninger og under
forudsætning af en identisk beregningsmetode vil være lig med kredittens effektive debitorrente.
232
(53) Da de årlige omkostninger i procent i markedsføringsfasen kun kan angives ved et eksempel, bør
eksemplet være repræsentativt. Det bør derfor f.eks. afspejle den gennemsnitlige løbetid og det samlede
kreditbeløb, der bevilges i forbindelse med den påtænkte type kreditaftale. Når det repræsentative eksem-
pel opstilles, bør der tages hensyn til, hvor udbredte visse typer kreditaftaler er på et specifikt marked. Det
kan være hensigtsmæssigt for hver kreditgiver at basere det repræsentative eksempel på et kreditbeløb,
der er repræsentativt for den pågældende kreditgivers produktudvalg og forventede kundegrundlag, da
disse kan variere betydeligt kreditgivere imellem. For så vidt angår de årlige omkostninger i procent, der
anføres i ESIS, bør der så vidt muligt tages hensyn til de præferencer og oplysninger, som forbrugeren
angiver, og kreditgiver eller kreditformidler bør præcisere, om oplysningerne er illustrative eller afspejler
de angivne præferencer og oplysninger. De repræsentative eksempler bør under alle omstændigheder ikke
være i modstrid med kravene i direktiv 2005/29/EF. Det er vigtigt, at det i ESIS gøres klart for forbruge-
ren, hvis det er relevant, at de årlige omkostninger i procent bygger på antagelser og kan ændre sig, såle-
des at forbrugerne kan tage hensyn til dette, når de sammenligner produkter. Det er vigtigt, at de årlige
omkostninger i procent tager hensyn til alle de udnyttede kreditmuligheder i kreditaftalen, hvad enten de
er udbetalt direkte til forbrugeren eller til en tredjemand på forbrugerens vegne.
(54) For at sikre overensstemmelse i beregningen af de årlige omkostninger i procent for forskellige typer
kredit bør de antagelser, der anvendes til beregning af samme typer kreditaftaler, generelt være ensartede.
I denne forbindelse bør antagelserne i Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. november 2011 om
ændring af del II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så vidt angår supple-
rende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent13), som ændrer antagelserne
til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent, medtages. Selv om alle antagelserne ikke
nødvendigvis finder anvendelse på de kreditaftaler, der findes i dag, er der stor produktinnovation i denne
sektor, så det er nødvendigt at have fastlagt antagelserne. Med henblik på beregningen af de årlige om-
kostninger i procent bør fastlæggelsen af den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyt-
tes, baseres på berettigede forventninger til den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest be-
nyttes af forbrugerne i forbindelse med den type produkt, der tilbydes af den pågældende kreditgiver. For
så vidt angår eksisterende produkter bør forventningen baseres på de seneste 12 måneder.
(55) Det er af afgørende betydning, at forbrugerens evne og tilbøjelighed til at tilbagebetale kreditten vur-
deres og kontrolleres, inden der indgås en kreditaftale. Denne vurdering af kreditværdigheden bør tage
hensyn til alle nødvendige og relevante faktorer, som kan påvirke forbrugerens evne til at tilbagebetale
kreditten i dens løbetid. Forbrugerens evne til at betale renter og afdrag på og helt at tilbagebetale kredit-
ten bør navnlig omfatte en vurdering af de fremtidige betalinger eller betalingsforøgelser, der er nødven-
dige på grund af negativ amortisering eller udskudte betalinger på hovedstolen eller af renter, og bør vur-
deres på baggrund af andre faste udgifter, gæld og andre finansielle forpligtelser samt indtægt, opsparing
og aktiver. Der bør tages rimeligt hensyn til fremtidige begivenheder i den foreslåede kreditaftales løbe-
tid, såsom en mindskelse af indtægten, hvis kreditperioden varer indtil efter pensioneringen, eller, hvis det
er relevant, en forøgelse af debitorrenten eller en negativ ændring af valutakursen. Selv om værdien af
den faste ejendom er et vigtigt element ved fastlæggelsen af det kreditbeløb, der kan bevilges til en for-
bruger i henhold til en sikret kreditaftale, bør vurderingen af kreditværdigheden fokusere på forbrugerens
evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen. Som følge heraf bør den mulighed, at vær-
dien af den faste ejendom overstiger kreditbeløbet eller kan stige i fremtiden, generelt ikke være en til-
strækkelig betingelse for at yde den pågældende kredit. Hvis formålet med en kreditaftale er at opføre fast
ejendom eller renovere en eksisterende fast ejendom, bør kreditgiver dog kunne tage hensyn til denne mu-
lighed. Medlemsstaterne bør kunne give yderligere vejledning om disse eller yderligere kriterier og om
metoder til at vurdere en forbrugers kreditværdighed, f.eks. ved at fastsætte grænser for belåningsprocen-
ten eller for forholdet mellem lån og indkomst, og bør opfordres til at gennemføre Rådet for Finansiel
Stabilitets principper for god praksis vedrørende optagelse af lån med pant i fast ejendom.
233
(56) Det kan være nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser om de forskellige elementer, der kan tag-
es i betragtning i vurderingen af kreditværdigheden i forbindelse med visse former for kreditaftaler. I for-
bindelse med kreditaftaler der vedrører en fast ejendom, hvori det udtrykkeligt angives, at den faste ejen-
dom ikke må anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af forbrugeren eller et af forbrugerens
familiemedlemmer (aftaler om køb med henblik på udlejning), bør medlemsstaterne f.eks. kunne beslutte
at præcisere, at der ved vurderingen af forbrugerens evne til at tilbagebetale kreditten tages hensyn til
fremtidige lejeindtægter. I de medlemsstater, hvor de nationale bestemmelser ikke indeholder en sådan
præcisering, kan kreditgivere beslutte at medtage en forsigtig vurdering af de fremtidige lejeindtægter.
Vurderingen af kreditværdighed bør ikke indebære overførsel af ansvar til kreditgiveren for forbrugerens
eventuelle senere manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
(57) Kreditgivers beslutning om at yde kreditten eller ej bør være i overensstemmelse med resultatet af
kreditværdighedsvurderingen. Kreditgivers mulighed for at overføre en del af kreditrisikoen til tredje-
mand bør f.eks. ikke føre til, at han ignorerer kreditværdighedsvurderingens konklusioner og tilbyder en
kreditaftale til en forbruger, som sandsynligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale kreditten. Med-
lemsstaterne bør kunne gennemføre dette princip ved at kræve, at de kompetente myndigheder træffer re-
levante foranstaltninger som led i tilsynsaktiviteterne og overvåger overholdelsen af kreditgivernes proce-
durer for vurdering af kreditværdighed. En positiv kreditværdighedsvurdering bør dog ikke udgøre en for-
pligtelse for kreditgiveren til at yde kredit.
(58) I overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet bør kreditværdighedsvurde-
ringen bygge på oplysninger om forbrugerens finansielle og økonomiske situation, herunder indtægt og
udgifter. Disse oplysninger kan indhentes fra forskellige kilder, herunder forbrugeren, og kreditgiveren
bør på passende vis kontrollere oplysningerne, inden kreditten ydes. Forbrugeren bør i denne forbindelse
give oplysningerne for at lette kreditværdighedsvurderingen, eftersom undladelse af at gøre dette sand-
synligvis vil medføre afslag på den kredit, som forbrugeren ønsker, medmindre oplysningerne kan ind-
hentes fra en anden kilde. Med forbehold af den private aftaleret bør medlemsstaterne sikre, at kreditgive-
re ikke kan bringe en kreditaftale til ophør, fordi de efter underskrivelsen af den blev klar over, at kredit-
værdighedsvurderingen blev foretaget på et ukorrekt grundlag som følge af ufuldstændige oplysninger på
vurderingstidspunktet. Dette bør imidlertid ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at give kreditgive-
re tilladelse til at bringe en kreditaftale til ophør, hvis det kan påvises, at forbrugeren bevidst gav unøjag-
tige eller forkerte oplysninger på tidspunktet for kreditværdighedsvurderingen eller forsætligt ikke gav
oplysninger, som ville have ført til en negativ kreditværdighedsvurdering, eller hvis der findes andre gyl-
dige grunde, der er forenelige med EU-retten. Selv om det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge for-
brugerne sanktioner for ikke at være i stand til at give visse oplysninger eller vurderinger eller for at be-
slutte at afbryde en ansøgningsproces med henblik på at få en kredit, bør medlemsstaterne kunne fastsætte
sanktioner, hvis en forbruger bevidst giver ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger for at opnå en posi-
tiv kreditværdighedsvurdering, navnlig hvis fuldstændige og korrekte oplysninger ville have ført til en ne-
gativ kreditværdighedsvurdering, og forbrugeren efterfølgende ikke kan opfylde aftalevilkårene.
(59) Anvendelse af en kreditdatabase er et nyttigt element i forbindelse med vurdering af kreditværdig-
hed. Nogle medlemsstater kræver, at kreditgivere vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag af
en søgning i den relevante database. Kreditgivere bør kunne søge i kreditdatabasen i kredittens løbetid for
udelukkende at kunne påvise og vurdere sandsynligheden for misligholdelse. En sådan anvendelse af kre-
ditdatabasen bør være omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at den anvendes til tid-
lig påvisning og styring af kreditrisikoen i forbrugerens interesse og ikke med henblik på oplysninger til
forretningsmæssige forhandlinger. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger14) bør forbrugere underrettes af kreditgivere om søgning i kre-
234
ditdatabasen, inden den foretages, og bør have ret til at få adgang til oplysninger om dem i en sådan kre-
ditdatabase for i givet fald at foretage berigtigelse af, slette eller blokere personoplysninger om dem, så-
fremt disse er unøjagtige eller er blevet behandlet ulovligt.
(60) For at hindre konkurrenceforvridning blandt kreditgivere bør det sikres, at alle kreditgivere, herunder
kreditinstitutter eller ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til be-
boelse, har adgang til alle offentlige og private kreditdatabaser om forbrugere på ikkediskriminerende vil-
kår. Sådanne vilkår bør derfor ikke omfatte et krav til kreditgivere om etablering som kreditinstitut. Ad-
gangsbetingelser, f.eks. gebyr for at få adgang til databasen eller krav om, at oplysninger til databasen
skal tilvejebringes på grundlag af gensidighed, bør fortsat finde anvendelse. Det bør stå medlemsstaterne
frit for at fastsætte, om kreditformidlere inden for deres område kan få adgang til sådanne databaser.
(61) Hvis et afslag på en kreditanmodning bygger på oplysninger fundet ved en søgning i en database
eller på mangel på data heri, bør kreditgiver underrette forbrugeren herom, give oplysninger om navnet på
den pågældende database og enhver anden oplysning, som kræves i direktiv 95/46/EF, således at forbru-
geren kan udøve sin ret til adgang og, når det er berettiget, foretage berigtigelse af, slette eller blokere de
deri behandlede personoplysninger om sig selv. Hvis et afslag på en kreditanmodning skyldes en negativ
vurdering af kreditværdigheden, bør kreditgiver uden unødig forsinkelse underrette forbrugeren om afsla-
get. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte, om de vil kræve, at kreditgivere skal give yderligere forkla-
ringer på årsagerne til afslaget. Kreditgiver bør imidlertid ikke være forpligtet til at give sådanne oplys-
ninger, hvis det er forbudt i henhold til anden EU-ret, f.eks. bestemmelser om hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme. Sådanne oplysninger bør ikke gives, hvis det strider mod den offentlige orden
eller den offentlige sikkerhed, f.eks. forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse af straffe-
lovsovertrædelser.
(62) Dette direktiv vedrører anvendelse af personoplysninger i forbindelse med vurdering af en forbrugers
kreditværdighed. For at sikre beskyttelse af personoplysninger bør direktiv 95/46/EF finde anvendelse på
databehandling, der foretages i forbindelse med sådanne vurderinger.
(63) Ydelse af rådgivning i form af en individuel anbefaling er en særskilt aktivitet, der kan, men ikke
skal, kombineres med andre aspekter af ydelse eller formidling af kredit. For at forbrugerne kan forstå
arten af de tjenester, som ydes, bør de derfor underrettes om, hvorvidt der ydes eller kan ydes rådgiv-
ningstjenester, og hvornår der ikke ydes rådgivningstjenester, og hvad disse omfatter. På grund af den be-
tydning, som forbrugerne tillægger anvendelsen af betegnelserne »rådgivning« og »rådgiver«, bør med-
lemsstaterne kunne forbyde anvendelse af disse eller lignende betegnelser, når der ydes rådgivningstjene-
ster til forbrugerne. Det bør sikres, at medlemsstaterne træffer sikkerhedsforanstaltninger, når rådgivning
beskrives som uafhængig, til sikring af, at de pågældende produkter og aflønningsordninger svarer til for-
brugernes forventninger til en sådan rådgivning.
(64) Leverandører af rådgivningstjenester bør overholde visse standarder for at sikre, at forbrugeren præ-
senteres for produkter, der passer til hans behov og forhold. Rådgivningstjenester bør baseres på en rime-
lig og tilstrækkeligt vidtgående analyse af de tilbudte produkter, hvis rådgivningstjenesterne ydes af kre-
ditgivere og bundne kreditformidlere, eller af de produkter, der findes på markedet, hvis rådgivningstjene-
sterne ydes af kreditformidlere, der ikke er bundet. De, der yder rådgivningstjenester, bør kunne speciali-
sere sig i visse nicheprodukter, såsom mellemfinansiering, forudsat at de overvejer en række produkter
inden for denne bestemte niche, og at det gøres klart for forbrugeren, at de er specialiseret i disse niche-
produkter. Under alle omstændigheder bør kreditgivere og kreditformidlere oplyse forbrugeren om, hvor-
vidt de kun rådgiver om deres egne produkter eller om et bredt udvalg af produkter på markedet, for at
sikre, at forbrugeren forstår grundlaget for en anbefaling.
235
(65) Rådgivningstjenester bør bygge på en passende forståelse af forbrugerens finansielle situation, præ-
ferencer og målsætninger på grundlag af de fornødne ajourførte oplysninger og rimelige antagelser om
risici i forbindelse med forbrugerens forhold i kreditaftalens løbetid. Medlemsstaterne bør kunne præcise-
re, hvordan et givet produkts egnethed skal vurderes i forbindelse med ydelse af rådgivningstjenester.
(66) En forbrugers evne til at tilbagebetale en kredit, inden kreditaftalen udløber, kan spille en vigtig rolle
for at fremme konkurrencen på det indre marked og EU-borgernes frie bevægelighed samt for at bidrage
til at tilvejebringe den fleksibilitet i kreditaftalers løbetid, der er nødvendig for at fremme finansiel stabili-
tet i overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet. Der findes imidlertid væ-
sentlige forskelle mellem de nationale principper og betingelser, i henhold til hvilke forbrugerne har evne
til at tilbagebetale deres kredit, og de betingelser, på hvilke en sådan indfrielse før tiden kan finde sted. På
trods af forskelligartetheden i mekanismerne bag realkreditfinansiering og det eksisterende produktudvalg
er det væsentligt på EU-plan at have visse standarder for førtidig indfrielse af kredit for at sikre, at forbru-
gerne har mulighed for at frigøre sig for deres forpligtelser inden den aftalte dato i kreditaftalen og mulig-
hed for at sammenligne tilbud med henblik på at finde de bedste produkter i forhold til deres behov. Med-
lemsstaterne bør derfor enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom aftalebestemmelser, sikre,
at forbrugerne har ret til førtidig indfrielse. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne definere betingelserne
for udøvelse af en sådan ret. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden,
forskellig behandling, afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller restriktioner med hen-
syn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves. Hvis førtidig indfrielse sker i en periode, for
hvilken der er aftalt fast forrentning, kan udøvelsen af denne ret gøres betinget af, at der foreligger en
legitim interesse hos forbrugeren som fastsat af medlemsstaten. En sådan legitim interesse kan f.eks. op-
stå i tilfælde af skilsmisse eller arbejdsløshed. De betingelser, som medlemsstaterne fastsætter, bør kunne
omfatte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektivt begrundet kompensation for eventuelle omkost-
ninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af kreditten. I tilfælde, hvor medlemsstaterne fast-
sætter, at kreditgiver har ret til kompensation, bør en sådan kompensation være en rimelig og objektivt
begrundet kompensation for eventuelle omkostninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af
kreditten, i overensstemmelse med de nationale regler om kompensation. Kompensationen bør ikke over-
stige kreditgivers økonomiske tab.
(67) Det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed til at gøre det klart for forbrugerne,
hvilken form for forpligtelser der indgås med henblik på at opretholde den finansielle stabilitet, og hvor
der i kreditaftalens løbetid er fleksibilitet. Forbrugerne bør modtage oplysninger om debitorrenten i aftale-
forholdets løbetid og forud for aftaleindgåelsen. Medlemsstaterne bør kunne opretholde eller indføre be-
grænsninger med hensyn til eller forbud mod kreditgivers ensidige ændringer af debitorrenten. Medlems-
staterne bør kunne fastsætte, at forbrugeren har ret til at modtage en ajourført amortiseringstabel, hvis de-
bitorrenten ændres.
(68) Selv om kreditformidlere spiller en central rolle med hensyn til distribution af kreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse i Unionen, er der fortsat væsentlige forskelle mellem de nationale
bestemmelser om udøvelse af virksomhed som kreditformidler og om tilsyn med kreditformidlere, som
skaber hindringer for etablering og udøvelse af virksomhed som kreditformidler på det indre marked.
Kreditformidlernes manglende mulighed for frit at udøve virksomhed i Unionen hindrer det indre marked
for kreditaftaler vedrørende fast ejendom til beboelse i at fungere ordentligt. Under hensyntagen til de for-
skellige aktører, der er involveret i kreditformidling, er det væsentligt med visse standarder på EU-plan
for at sikre en høj grad af professionalisme og service.
69) Før kreditformidlere kan udøve deres aktiviteter, bør de være underlagt en adgangsproces ved den
kompetente myndighed i deres hjemland, og underlægges løbende tilsyn for at sikre, at de opfylder stren-
ge faglige krav i det mindste til kompetence, godt omdømme og erhvervsansvarsforsikring. Sådanne krav
236
bør som minimum finde anvendelse på kreditinstitutplan. Medlemsstaterne kan imidlertid præcisere, om
sådanne krav om adgang gælder for kreditformidlerens enkelte arbejdstagere. Hjemlandet kan fastsætte
yderligere krav, f.eks. at kreditformidlerens aktionærer har et godt omdømme, eller at en bunden kredit-
formidler kun kan være bundet til én kreditgiver, hvis disse krav er forholdsmæssige og forenelige med
den øvrige EU-ret. Der bør optages relevante oplysninger om kreditformidlere, der er givet adgang, i et
offentligt register. Bundne kreditformidlere, som udelukkende samarbejder med én kreditgiver under den-
nes fulde og ubetingede ansvar, bør have mulighed for at gives adgang af den kompetente myndighed
under ledelse af den kreditgiver, på hvis vegne de handler. Medlemsstaterne bør have ret til at bevare eller
indføre begrænsninger med hensyn til visse kreditformidleres retlige form, således at de udelukkende må
handle som juridiske personer eller som fysiske personer. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte, om
alle kreditformidlere optages i ét register, eller om der kræves forskellige registre, afhængigt af om kredit-
formidleren er bundet eller fungerer som uafhængig kreditformidler. Desuden bør medlemsstaterne frit
kunne bevare eller indføre begrænsninger med hensyn til muligheden for, at kreditformidlere, der er bun-
det til en eller flere kreditgivere, kan opkræve gebyrer af forbrugerne.
(70) I nogle medlemsstater kan kreditformidlere beslutte at anvende udpegede repræsentanter til at udøve
aktiviteter på deres vegne. Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende den specifikke ordning for
udpegede repræsentanter i dette direktiv. Medlemsstaterne bør dog frit kunne beslutte ikke at indføre en
sådan ordning eller at tillade, at andre enheder spiller en rolle, der er sammenlignelig med udpegede re-
præsentanters rolle, forudsat at disse enheder er omfattet af den samme ordning som kreditformidlerne.
Reglerne for udpegede repræsentanter i dette direktiv forpligter ikke medlemsstaterne til at tillade, at ud-
pegede repræsentanter udøver virksomhed på deres område, medmindre sådanne udpegede repræsentanter
anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
(71) For at sikre, at de kompetente myndigheder fører effektivt tilsyn med kreditformidlere, bør en kredit-
formidler, der er en juridisk person, gives adgang i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En kreditformidler, der ikke er en juridisk person, bør gives adgang i den medlemsstat, hvor
dens hovedkontor ligger. Desuden bør medlemsstaterne kræve, at en kreditformidlers hovedkontor altid
ligger i den medlemsstat, som er kreditformidlerens hjemland, og hvor den faktisk udøver virksomhed.
(72) Kravene for at give adgang bør give kreditformidlere ret til at udøve virksomhed i andre medlemssta-
ter i overensstemmelse med principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, forud-
sat at der har fundet behørig underretning sted mellem de kompetente myndigheder. Selv i tilfælde, hvor
medlemsstaterne beslutter at give alle ansatte hos kreditformidleren adgang, bør meddelelsen om hensig-
ten om at levere tjenesteydelser tage udgangspunkt i kreditformidleren frem for den enkelte arbejdstager.
Selv om dette direktiv udstikker de rammer, inden for hvilke alle kreditformidlere, der er givet adgang,
herunder de kreditformidlere, der er bundet til kun én kreditgiver, kan udøve virksomhed i hele Unionen,
udstikker dette direktiv ikke sådanne rammer for udpegede repræsentanter. I sådanne tilfælde skal de ud-
pegede repræsentanter, der ønsker at udøve virksomhed i en anden medlemsstat, opfylde kravene for at
give kreditformidlere adgang i dette direktiv.
(73) I nogle medlemsstater kan kreditformidlere udøve deres aktiviteter i forbindelse med kreditaftaler,
der tilbydes af ikkekreditinstitutter og kreditinstitutter. Kreditformidlere, der er givet adgang, bør i prin-
cippet kunne udøve virksomhed i hele Unionen. Adgang, der er givet af de kompetente myndigheder i
hjemlandet, bør dog ikke tillade, at kreditformidlere yder deres tjenester i forbindelse med kreditaftaler,
der tilbydes af ikkekreditinstitutter til en forbruger i en medlemsstat, hvor sådanne ikkekreditinstitutter
ikke må udøve virksomhed.
(74) Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte, at personer, der som led i deres erhvervsmæssi-
ge virksomhed kun lejlighedsvis udøver kreditformidlingsaktiviteter, f.eks. advokater eller notarer, ikke er
237
omfattet af adgangsproceduren i dette direktiv, forudsat at en sådan erhvervsmæssig virksomhed er om-
fattet af lovbestemmelser, der ikke udelukker, at der lejlighedsvis udøves kreditformidlingsaktiviteter. En
sådan undtagelse fra adgangsproceduren i dette direktiv bør dog føre til, at sådanne personer ikke kan dra-
ge fordel af pasordningen i dette direktiv. Personer, der som led i deres erhvervsmæssige virksomhed blot
lejlighedsvis præsenterer en forbruger for en kreditgiver eller en kreditformidler eller henviser forbruge-
ren til en sådan, f.eks. ved at meddele forbrugeren, at der findes en bestemt kreditgiver eller kreditformid-
ler eller en type produkt hos den pågældende kreditgiver eller kreditformidler, men ikke reklamerer yder-
ligere for eller deltager i forelæggelsen af afgivelsen af tilbud om det forberedende arbejde i forbindelse
med eller indgåelsen af kreditaftalen, bør ikke anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv. Lån-
tagere, der blot overfører en kreditaftale til en forbruger ved subrogation uden at udøve andre kreditfor-
midlingsaktiviteter, bør heller ikke anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
(75) For at sikre lige betingelser for kreditgivere og fremme finansiel stabilitet og i forventning om yderli-
gere harmonisering bør medlemsstaterne sikre, at der findes hensigtsmæssige foranstaltninger til at give
adgang for og føre tilsyn med ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør dette direktiv ikke fastlægge
detaljerede betingelser for at give adgang for og føre tilsyn med kreditgivere, som tilbyder kreditaftaler,
og som ikke er kreditinstitutter, jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber15). An-
tallet af sådanne institutter, som er aktive i Unionen i øjeblikket, er begrænset, især siden finanskrisen, og
det samme gælder deres markedsandel og antallet af medlemsstater, hvor de er aktive. Af samme grund
bør der ikke fastsættes bestemmelser om indførelse af en pasordning for sådanne institutter.
(76) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser,
der vedtages i medfør af dette direktiv, og sikre, at de gennemføres. Valget af sanktioner er fortsat op til
medlemsstaterne, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
(77) Forbrugerne bør have adgang til udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer i forbindelse med
tvister, der måtte opstå på grundlag af de rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt i dette direktiv, mel-
lem kreditgivere og forbrugere såvel som mellem kreditformidlere og forbrugere. Medlemsstaterne bør
sørge for, at deltagelse i sådanne alternative tvistbilæggelsesprocedurer ikke er frivillig for kreditgivere
og kreditformidlere. For at sikre, at alternative tvistbilæggelsesprocedurer fungerer tilfredsstillende i til-
fælde af tværnational aktivitet, bør medlemsstaterne kræve og tilskynde til, at organer med ansvar for
udenretslig klage- og tvistbilæggelse samarbejder. I denne forbindelse bør medlemsstaternes udenretslige
klage- og tvistbilæggelsesorganer tilskyndes til at deltage i Fin-Net, der er et finansielt tvistbilæggelses-
netværk af nationale udenretslige ordninger, som er ansvarlige for at bilægge tvister mellem forbrugere og
udbydere af finansielle tjenester.
(78) For at sikre konsekvent harmonisering og for at tage højde for udviklingen på markederne for kredit-
aftaler eller udviklingen inden for kreditprodukter eller i de økonomiske forhold og for yderligere at præ-
cisere visse krav i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i over-
ensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af standardformuleringen eller instruktio-
nerne vedrørende udfyldning af ESIS og ændring af bemærkningerne eller ajourføring af antagelserne,
der anvendes i forbindelse med beregningen af de årlige omkostninger i procent. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertni-
veau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge
for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet.
238
(79) For at lette kreditformidleres mulighed for at levere deres tjenesteydelser på tværs af grænserne og af
hensyn til samarbejde, informationsudveksling og tvistbilæggelse mellem de kompetente myndigheder
bør de kompetente myndigheder med ansvar for at give kreditformidlere adgang være de myndigheder,
der handler under den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)16), eller andre nationale myndig-
heder, forudsat at de samarbejder med de myndigheder, der handler under EBA med henblik på at vareta-
ge deres opgaver i henhold til dette direktiv.
(80) Medlemsstaterne bør udpege de kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre håndhævelsen
af dette direktiv, og sørge for, at de har de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser samt
tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage deres opgaver. De kompetente myndigheder kan for så vidt
angår visse aspekter af dette direktiv indbringe en sag for en domstol, der er kompetent til at træffe en
retsafgørelse, herunder i givet fald ved appel. Dette kan gøre det muligt for medlemsstaterne at overlade
håndhævelsen af disse bestemmelser til ovennævnte organer og domstolene, navnlig hvis bestemmelserne
i dette direktiv er gennemført i civilretten. Medlemsstaterne bør kunne udpege forskellige kompetente
myndigheder til at håndhæve direktivets vidtrækkende forpligtelser. I forbindelse med nogle bestemmel-
ser kan medlemsstaterne f.eks. udpege de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelse af
forbrugerbeskyttelse, hvorimod de i forbindelse med andre bestemmelser kan beslutte at udpege tilsynsfø-
rende. Muligheden for at udpege forskellige kompetente myndigheder bør ikke berøre forpligtelsen til lø-
bende tilsyn og samarbejde mellem de kompetente myndigheder som fastsat i dette direktiv.
(81) Det er nødvendigt at undersøge, om dette direktiv fungerer efter hensigten, og om det lykkes at etab-
lere et indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området for kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse. Revisionen bør bl.a. omfatte en vurdering af overholdelsen og virkningen
af dette direktiv, en vurdering af, om direktivets anvendelsesområde fortsat er hensigtsmæssigt, en analy-
se af ikkekreditinstitutters levering af kreditaftaler, en vurdering af behovet for yderligere foranstaltnin-
ger, herunder en pasordning for ikkekreditinstitutter og en undersøgelse af nødvendigheden af at indføre
yderligere rettigheder og forpligtelser i fasen efter indgåelse af en kreditaftale.
(82) En indsats fra medlemsstaternes side alene vil sandsynligvis medføre forskellige sæt regler, hvilket
kan underminere eller skabe nye hindringer for det indre markeds funktion. Målet for dette direktiv, nem-
lig oprettelsen af et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse med en høj grad af forbrugerbeskyttelse kan ikke i tilstrækkelig grad kan nås af
medlemsstaterne og kan derfor mere effektivt nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltnin-
ger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(83) Medlemsstaterne kan beslutte at gennemføre visse aspekter, der er omfattet af dette direktiv, i den
nationale lovgivning ved forsigtighedsbestemmelser, f.eks. vurderingen af forbrugerens kreditværdighed,
hvorimod andre gennemføres i lovgivningen om svig samt i civil- og strafferetten, f.eks. forpligtelserne
for den ansvarlige låntager.
(84) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor der er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
239
(85) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav den 25. juli 2011 udtalelse18) på grundlag
af artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinsti-
tutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger19) —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL 1
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastlægger en fælles ramme for visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om aftaler om forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse, herunder en forpligtelse til at foretage en vurdering af kreditværdigheden inden ydelsen
af kreditten som grundlag for udviklingen af effektive standarder for kreditgivning i forbindelse med fast
ejendom til beboelse i medlemsstaterne, og for visse forsigtigheds- og tilsynskrav, herunder vedrørende
etablering som og tilsyn med kreditformidlere, udpegede repræsentanter og ikkekreditinstitutter.
Artikel 2
Harmoniseringsniveau
1. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører strengere bestem-
melser for at beskytte forbrugerne, forudsat at sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med deres
forpligtelser i henhold til EU-retten.
2. Uanset stk. 1 opretholder eller indfører medlemsstaterne ikke i national ret bestemmelser, der fraviger
dem, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, og bilag II, del A, med hensyn til standardoplysninger forud for
aftaleindgåelsen via et europæisk standardiseret informationsblad (»ESIS«), og artikel 17, stk. 1-5, 7 og 8,
samt bilag I med hensyn til en fælles og konsekvent EU-standard for beregning af de årlige omkostninger
i procent.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på:
a) kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der al-
mindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret
i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse, og
b) kreditaftaler, som har til formål at erhverve eller bevare ejendomsretten til grundarealer eller til eksi-
sterende eller projekterede bygninger.
2. Dette direktiv gælder ikke for:
a) kreditaftaler med friværdibelåning, hvor kreditgiver:
i) udbetaler et engangsbeløb, periodiske betalinger eller andre former for kreditudbetaling til gen-
gæld for et beløb, der stammer fra fremtidigt salg af en fast ejendom til beboelse eller en rettig-
hed i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og
240
ii) ikke kræver tilbagebetaling af kreditten, før en eller flere anførte livsbegivenheder indtræffer for
forbrugeren som defineret af medlemsstaterne, medmindre forbrugeren overtræder sine kontrakt-
mæssige forpligtelser, hvilket giver kreditgiver ret til at ophæve kreditaftalen
b) kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til hans ansatte som led i en bibeskæftigelse, og
hvor en sådan kreditaftale er rentefri eller med årlige omkostninger i procent, der er lavere end dem
på markedet, og som ikke tilbydes offentligheden i almindelighed
c) kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger end dem, der er direkte for-
bundet med sikringen af kreditten
d) kreditaftaler i form af kassekredit, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden en måned
e) kreditaftaler, som er resultatet af et forlig indgået for retten eller et andet ved lov beføjet organ
f) kreditaftaler, der vedrører omkostningsfri udskudt betaling af en eksisterende gæld, og som ikke fal-
der ind under anvendelsesområdet for stk. 1, litra a).
3. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om ikke at anvende:
a) artikel 11, artikel 14 og bilag II i forbindelse med de forbrugerkreditaftaler, der er sikret ved pant eller
ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejen-
dom til beboelse, og hvis formål ikke er at erhverve eller bevare rettigheden til fast ejendom til bebo-
else, forudsat at medlemsstaterne i forbindelse med sådanne kreditaftaler anvender artikel 4 og 5 i og
bilag II og III til direktiv 2008/48/EF.
b) dette direktiv på kreditaftaler i forbindelse med en fast ejendom, hvis kreditaftalen fastsætter, at den
faste ejendom ikke på noget tidspunkt kan anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af
forbrugeren eller et af forbrugerens familiemedlemmer, men skal anvendes som hus, lejlighed eller et
andet bopælssted på grundlag af en lejeaftale
c) dette direktiv på kreditaftaler, som vedrører kreditter til en begrænset offentlighed i henhold til en
lovbestemmelse med et almennyttigt sigte og rentefrit eller til en lavere debitorrente end den gælden-
de markedsrente eller på andre vilkår, som er mere fordelagtige for forbrugeren end de gældende
markedsvilkår, og til en debitorrente, der ikke er højere end den gældende markedsrente
d) dette direktiv på foreløbige lån
e) dette direktiv på kreditaftaler, hvor kreditgiver er en organisation, der hører ind under anvendelses-
området for artikel 2, stk. 5, i direktiv 2008/48/EF.
4. De medlemsstater, som benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra b), sikrer, at der
anvendes en hensigtsmæssig ramme på nationalt plan for denne type kredit.
5. De medlemsstater, som benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra c) eller e), sikrer,
at der anvendes hensigtsmæssige alternative ordninger, som sikrer, at forbrugerne rettidigt får oplysninger
om hovedtræk, risici og omkostninger ved sådanne kreditaftaler i fasen forud for aftaleindgåelse, og at
markedsføringen af sådanne kreditaftaler er rimelig, entydig og ikke vildledende.
Artikel 4
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forbruger«: enhver forbruger som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF
2) »kreditgiver«: en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit, der falder
ind under anvendelsesområdet for artikel 3, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed
3) »kreditaftale«: en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en
forbruger kredit, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3 i form af udskudt betaling,
lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet
241
4) »accessorisk tjenesteydelse«: en tjenesteydelse, som tilbydes forbrugeren i forbindelse med kreditaf-
talen
5) »kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der ikke optræder som kreditgiver eller notar og
ikke enten direkte eller indirekte blot præsenterer en forbruger for en kreditgiver eller kreditformid-
ler, og som mod et vederlag, der kan antage form af penge eller en anden aftalt form for finansiel
modydelse, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed:
a) præsenterer eller tilbyder kreditaftaler til forbrugere
b) bistår forbrugere med at udføre andet forberedende arbejde eller anden administration forud for
aftaleindgåelse i forbindelse med kreditaftaler end det, der er omhandlet i litra a), eller
c) indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgivers vegne
6) »gruppe«: en gruppe af kreditgivere, som skal konsolideres med henblik på udarbejdelse af konsoli-
derede regnskaber som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former20)
7) »bunden kreditformidler«: enhver kreditformidler, der handler på vegne af følgende og på deres
fulde og ubetingede ansvar:
a) kun én kreditgiver
b) kun én gruppe eller
c) et antal kreditgivere eller grupper, der ikke repræsenterer et flertal af markedet
8) »udpeget repræsentant«: en fysisk eller juridisk person, som udfører de i nr. 5) omhandlede aktivite-
ter, og som handler på vegne af kun én kreditformidler og på dennes fulde og ubetingede ansvar
9) »kreditinstitut«: et kreditinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU)
nr. 575/2013
10) »ikkekreditinstitut«: en kreditgiver, som ikke er et kreditinstitut
11) »personale«:
a) enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller kreditformidler, og som er direkte involve-
ret i de af dette direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til forbrugerne i forbindelse med
de af dette direktiv omfattede aktiviteter
b) enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget repræsentant og har kontakt til forbrugerne i
forbindelse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter
c) enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsyn med de fysiske personer, der er omhand-
let i litra a) og b)
12) »samlet kreditbeløb«: det samlede kreditbeløb som defineret i artikel 3, litra l), i direktiv 2008/48/EF
13) »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten«: alle omkostninger i forbindelse med
kreditten, som forbrugeren skal betale, som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF, her-
under omkostninger i forbindelse med ejendomsvurdering, hvis en sådan vurdering er nødvendig for
at opnå kreditten, men ikke tinglysningsomkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendoms-
retten til fast ejendom. De omfatter ikke de omkostninger, som forbrugeren skal betale i forbindelse
med misligholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i kreditaftalen
14) »samlet beløb, der skal betales af forbrugeren«: hele det beløb, som forbrugeren skal betale, som de-
fineret i artikel 3, litra h), i direktiv 2008/48/EF
15) »årlige omkostninger i procent«: de samlede omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kredit-
ten udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb, herunder i givet fald de omkostninger, der er
nævnt i artikel 17, stk. 2, som på årsbasis svarer til nutidsværdien af alle fremtidige eller eksisteren-
de forpligtelser (udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger), der er aftalt mel-
lem kreditgiver og forbruger
16) »debitorrente«: den rente, som debitor skal betale, som defineret i artikel 3, litra j), i direktiv
2008/48/EF
242
17) »vurdering af kreditværdigheden«: en evaluering af udsigten til, at gældsforpligtelsen som følge af
kreditaftalen kan opfyldes
18) »varigt medium«: det varige medium som defineret i artikel 3, litra m), i direktiv 2008/48/EF
19) »hjemland«:
a) hvis kreditgiver eller kreditformidler er en fysisk person, den medlemsstat, hvor hans hovedkon-
tor er beliggende
b) hvis kreditgiver eller kreditformidler er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den pågælden-
de har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den pågældende i henhold til sin nationale ret
ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor den pågældendes hovedkontor
er beliggende
20) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor kreditgiver eller kreditformidler har en fi-
lial, eller hvorfra der leveres tjenesteydelser
21) »rådgivningstjenester«: personlige anbefalinger til en forbruger, som vedrører en eller flere transak-
tioner i forbindelse med kreditaftaler, og som er en aktivitet, der er uafhængig af ydelsen af kreditten
og de kreditformidlingsaktiviteter, der er anført i nr. 5)
22) »kompetent myndighed«: en myndighed, der i overensstemmelse med artikel 5 udpeges som kompe-
tent af en medlemsstat
23) »foreløbigt lån«: en kreditaftale, som enten er uden fast løbetid, eller hvor kreditten skal tilbagebeta-
les inden 12 måneder, og som anvendes af forbrugeren som en midlertidig finansieringsløsning i for-
bindelse med overgangen til en anden finansiel ordning for den faste ejendom
24) »eventual- eller garantiforpligtelse«: en kreditaftale, der fungerer som en garanti for en anden sær-
skilt, men accessorisk transaktion, og hvor den kapital, der er stillet sikkerhed for i form af fast ejen-
dom, kun udnyttes, hvis en begivenhed eller begivenheder, der er anført i aftalen, indtræffer
25) »værdibaseret kreditaftale«: en kreditaftale, hvor den kapital, der skal tilbagebetales, er baseret på en
kontraktligt fastsat procentdel af værdien af den faste ejendom på tidspunktet for tilbagebetalingen
eller tilbagebetalingerne af kapitalen
26) »kombinationssalg«: tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med andre særskilte finansielle
produkter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen ikke stilles individuelt til rådighed for forbrugeren
27) »pakkesalg«: tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med andre særskilte finansielle pro-
dukter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen også stilles individuelt til rådighed for forbrugeren,
men ikke nødvendigvis på samme betingelser eller vilkår, som når den indgår i pakken med accesso-
riske tjenesteydelser
28) »lån i udenlandsk valuta«: en kreditaftale, hvor kreditten er:
a) udstedt i en anden valuta end den, som forbrugeren modtager indtægten i eller den, som de akti-
ver, som forbrugeren besidder og hvoraf kreditten skal tilbagebetales, er lydende på, eller
b) udstedt i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosiddende.
Artikel 5
Kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger de nationale kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre gennem-
førelsen og håndhævelsen af dette direktiv, og sørger for, at de har de nødvendige undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser samt tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage deres opgaver effektivt.
De myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, er enten offentlige myndigheder eller organer, der er
anerkendt i den nationale ret eller af offentlige myndigheder, som udtrykkeligt har beføjelse hertil efter
national ret. De må ikke være kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og alle personer, der arbejder eller har arbej-
det for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndig-
243
heders vegne, har tavshedspligt. De fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv,
må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form,
medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af strafferetten eller dette direktiv. Dette er imidlertid
ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med den nationale ret samt EU-
retten udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger.
3. Medlemsstaterne sørger for, at de myndigheder, der er udpeget som kompetente med hensyn til at
sikre gennemførelsen og håndhævelsen af artikel 9, 29, 32, 33, 34 og 35 i dette direktiv, er en af eller
begge følgende:
a) kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010
b) andre myndigheder end de kompetente myndigheder, der er omhandlet i litra a), forudsat at den natio-
nale lovgivning eller administrative bestemmelser kræver, at disse myndigheder samarbejder med de
kompetente myndigheder, der er omhandlet i litra a), når det er nødvendigt med henblik på at vareta-
ge deres opgaver efter dette direktiv, herunder med det formål at samarbejde med Den Europæiske
Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), som krævet efter dette direktiv.
4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EBA om udpegelsen af kompetente myndigheder og
eventuelle ændringer heraf og anfører enhver fordeling af de respektive opgaver mellem forskellige kom-
petente myndigheder. Den første underretning foretages snarest muligt og senest den 21. marts 2016.
5. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser i henhold til national ret enten:
a) direkte under deres egen myndighed eller under de retlige myndigheders tilsyn eller
b) ved at indbringe sagen for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse, herun-
der i givet fald ved appel, hvis anmodningen om at træffe den nødvendige afgørelse ikke giver resul-
tat, undtagen i forbindelse med artikel 9, 29, 32, 33, 34 og 35.
6. Hvis der er to eller flere kompetente myndigheder på en medlemsstats område, sørger medlemsstaten
for, at deres respektive opgaver er klart definerede, og at der er et tæt samarbejde mellem disse myndighe-
der, således at de er i stand til at varetage deres respektive opgaver effektivt.
7. Kommissionen offentliggør mindst en gang om året i Den Europæiske Unions Tidende en liste over
de kompetente myndigheder og ajourfører løbende listen på sin hjemmeside.
KAPITEL 2
FORMIDLING AF FINANSIEL VIDEN
Artikel 6
Formidling af finansiel viden til forbrugerne
1. Medlemsstaterne fremmer foranstaltninger, der støtter formidlingen af viden til forbrugerne vedrøren-
de ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, særlig i forbindelse med aftaler om lån med pant i fast ejen-
dom. Det er nødvendigt at give klare og generelle oplysninger om kreditydelsesprocessen for at vejlede
forbrugerne, navnlig dem, der optager et lån med pant i fast ejendom for første gang. Det er også nødven-
digt at give oplysninger om den vejledning, som forbrugerorganisationer og nationale myndigheder kan
give forbrugere.
2. Kommissionen offentliggør en vurdering af den formidling af finansiel viden, som forbrugerne har
adgang til i medlemsstaterne, og identificerer eksempler på bedste praksis, som kan udvikles yderligere
med henblik på at øge forbrugernes kendskab til finansielle forhold.
244
KAPITEL 3
BETINGELSER FOR KREDITGIVERE, KREDITFORMIDLERE OG UDPEGEDE REPRÆ-
SENTANTER
Artikel 7
Forpligtelser med hensyn til god skik ved ydelsen af forbrugerkredit
1. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant over for for-
brugerne handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne udformer kreditprodukter,
eller bevilger, formidler eller yder rådgivningstjenester om kredit og i givet fald accessoriske tjeneste-
ydelser, eller når der indgås en kreditaftale, under hensyntagen til forbrugerens rettigheder og interesser.
For så vidt angår bevilling, formidling eller ydelse af rådgivningstjenester vedrørende kredit baseres akti-
viteterne på oplysninger om forbrugerens forhold og eventuelle specifikke krav, som forbrugeren har
fremsat, og på rimelige antagelser med hensyn til risici for forbrugerens situation i kreditaftalens løbetid.
For så vidt angår ydelse af rådgivningstjenester baseres aktiviteten desuden på de oplysninger, der kræves
i henhold til artikel 22, stk. 3, litra a).
2. Medlemsstaterne sikrer, at den måde, hvorpå kreditgiverne aflønner deres personale og kreditformid-
lere, og den måde, hvorpå kreditformidlerne aflønner deres personale og udpegede repræsentanter, ikke er
til hinder for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 1.
3. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere, når de udformer og anvender aflønningspolitikker for perso-
nale, der varetager vurderingen af kreditværdighed, overholder følgende principper på en måde og i et
omfang, der svarer til deres størrelse og interne organisation samt arten, omfanget og kompleksiteten af
deres aktiviteter:
a) aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring og
tilskynder ikke til risikotagning, som overskrider kreditgivers risikotoleranceniveau
b) aflønningspolitikken er i overensstemmelse med kreditgivers forretningsstrategi, målsætninger, vær-
dier og langsigtede interesser og omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, navnlig
ved at sikre, at aflønning ikke er betinget af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger.
4. Medlemsstaterne sikrer, at aflønningsstrukturen for det involverede personale, når kreditgivere, kre-
ditformidlere eller udpegede repræsentanter yder rådgivningstjenester, ikke påvirker personalets evne til
at handle i forbrugerens bedste interesse og navnlig ikke er betinget af salgsmål. For at nå dette mål kan
medlemsstaterne desuden forbyde kreditgiver at betale provision til kreditformidler.
5. Medlemsstaterne kan forbyde eller indføre begrænsninger med hensyn til betalinger fra en forbruger
til en kreditgiver eller kreditformidler inden indgåelsen af kreditaftalen.
Artikel 8
Forpligtelse til at give forbrugerne oplysninger omkostningsfrit
Medlemsstaterne sikrer, at der, når oplysninger gives til forbrugerne i overensstemmelse med kravene i
dette direktiv, meddeles sådanne oplysninger uden omkostninger for forbrugeren.
Artikel 9
Krav til personalets viden og kompetencer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter kræver, at deres
personale besidder og ajourfører et hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med hensyn til at ud-
forme, tilbyde og bevilge kreditaftaler, udøvelse af kreditformidlingsaktiviteter som anført i artikel 4,
245
nr. 5), eller ydelse af rådgivningstjenester. Hvis indgåelsen af en kreditaftale omfatter en accessorisk tje-
nesteydelse, skal der også kræves et passende viden- og kompetenceniveau i forbindelse med den acces-
soriske tjenesteydelse.
2. Med undtagelse af de i stk. 3 omhandlede tilfælde fastsætter hjemlandene minimumskrav til den vi-
den og de kompetencer, som kreditgivers, kreditformidlers og udpegede repræsentanters personale skal
have i overensstemmelse med principperne i bilag III.
3. Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine tjenester på én eller flere andre medlemsstaters
område:
i) gennem en filial, er værtslandet ansvarligt for at fastsætte minimumskravene til den viden og de
kompetencer, som filialens personale skal have
ii) som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, er hjemlandet ansvarligt for at fastsætte minimums-
kravene til den viden og de kompetencer, som personalet skal have i overensstemmelse med bilag
III. Værtslandene kan dog fastsætte minimumskrav til viden og kompetencer i forbindelse med de
krav, der er omhandlet i bilag III, stk. 1, litra b), c), e) og f).
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med overholdelsen af kravene i
stk. 1, og at de kompetente myndigheder har beføjelse til at kræve, at kreditgivere, kreditformidlere og
udpegede repræsentanter fremlægger den dokumentation, som den kompetente myndighed finder nødven-
dig for at muliggøre dette tilsyn.
5. Med henblik på et effektivt tilsyn med de kreditgivere og kreditformidlere, der som led i den fri ud-
veksling af tjenesteydelser yder deres tjenester på en anden medlemsstats område, arbejder de kompetente
myndigheder i værts- og hjemlandene tæt sammen for at sikre et effektivt tilsyn med og en effektiv hånd-
hævelse af værtslandets minimumskrav til viden og kompetencer. Med henblik herpå kan de uddelegere
opgaver og ansvarsområder til hinanden.
KAPITEL 4
INFORMATION OG PRAKSIS FORUD FOR INDGÅELSE AF KREDITAFTALEN
Artikel 10
Generelle bestemmelser om reklame og markedsføring
Medlemsstaterne kræver, at reklame- og markedsføringsmeddelelser om kreditaftaler er rimelige, enty-
dige og ikke vildledende, jf. dog direktiv 2005/29/EF. Det forbydes især at anvende en ordlyd, der kan
skabe forkerte forventninger hos forbrugeren til en kredits tilgængelighed eller omkostninger.
Artikel 11
Standardoplysninger, der skal indgå i reklame
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver reklame for kreditaftaler, der angiver en rentesats eller talstørrelser
vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, indeholder standardoplysninger i over-
ensstemmelse med denne artikel.
Medlemsstaterne kan imidlertid fastsætte, at første afsnit ikke finder anvendelse, hvis den nationale ret
kræver angivelse af de årlige omkostninger i procent ved reklame for kreditaftaler, der ikke angiver en
rentesats eller nogen talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, jf.
første afsnit.
2. Standardoplysningerne skal klart, præcist og på en fremtrædende plads angive:
a) kreditgivers eller i påkommende tilfælde kreditformidlers eller en udpeget repræsentants identitet
246
b) at kreditaftalen, hvor det er relevant, vil være sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikker-
hedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboel-
se, eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse
c) debitorrenten, og hvorvidt den er fast eller variabel eller en kombination af begge dele, tillige med
oplysninger om de gebyrer, der indgår i omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten
d) det samlede kreditbeløb
e) de årlige omkostninger i procent, som i en reklame bør have en mindst lige så fremtrædende placering
som enhver rente
f) kreditaftalens løbetid, hvor det er relevant
g) afdragenes størrelse, hvor det er relevant
h) det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, hvis det er relevant
i) antallet af afdrag, hvis det er relevant.
j) hvor det er relevant, en advarsel om, at eventuelle udsving i valutakursen kan påvirke det beløb, der
skal betales af forbrugeren.
3. Oplysningerne angivet i stk. 2, bortset fra de i litra a), b) eller j) anførte, skal angives ved hjælp af et
repræsentativt eksempel og under hele forløbet følge det pågældende repræsentative eksempel. Medlems-
staterne vedtager kriterier for fastsættelse af et repræsentativt eksempel.
4. Såfremt indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse, navnlig en forsikring, er obligato-
risk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de oplyste vilkår og betingelser, og en sådan aftales
omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale være angivet klart,
præcist og på en fremtrædende plads sammen med de årlige omkostninger i procent.
5. Oplysningerne omhandlet i stk. 2 og 4 skal være let læselige eller kunne høres tydeligt afhængigt af
det medie, der anvendes til reklame.
6. Medlemsstaterne kan kræve, at der er en præcis og forholdsmæssigt afpasset advarsel om de specifik-
ke risici, der er forbundet med kreditaftaler. De meddeler straks Kommissionen sådanne krav.
7. Denne artikel berører ikke direktiv 2005/29/EF.
Artikel 12
Kombinations- og pakkesalg
1. Medlemsstaterne tillader pakkesalg, men forbyder kombinationssalg.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at kreditgivere kan anmode forbrugeren, et familiemed-
lem eller en nær pårørende til forbrugeren om at:
a) oprette eller opretholde en betalings- eller opsparingskonto, hvis det eneste formål med en sådan kon-
to er at akkumulere kapital til at tilbagebetale lånet eller afdrage på lånet, samle ressourcer for at opnå
lånet eller give kreditgiver yderligere sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse
b) købe eller beholde et investeringsprodukt eller privat pensionsprodukt, hvis et sådant produkt, som
primært giver investor pensionsindtægter, også tjener til at give kreditgiver yderligere sikkerhedsstil-
lelse i tilfælde af misligholdelse eller at akkumulere kapital til at tilbagebetale lånet eller afdrage på
lånet, samle ressourcer for at opnå lånet
c) indgå en separat kreditaftale i kombination med en kreditaftale med delt friværdi for at opnå lånet.
3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade kombinationssalg, når kreditgiver kan godtgøre over for
den kompetente myndighed, at de bundne produkter eller produktkategorier, der tilbydes på indbyrdes til-
svarende vilkår og betingelser, og som ikke stilles individuelt til rådighed, indebærer en klar fordel for
forbrugerne under hensyntagen til tilgængeligheden af og priserne på de relevante produkter, der tilbydes
på markedet. Nærværende stykke gælder udelukkende produkter, der bringes i omsætning efter den 20.
marts 2014.
247
4. Medlemsstaterne kan give kreditgivere tilladelse til at pålægge forbrugeren at tegne en relevant for-
sikring i forbindelse med kreditaftalen. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at kreditgiver accepte-
rer forsikringspolicen fra en anden udbyder end kreditgivers foretrukne udbyder, hvis forsikringspolicen
indeholder samme garanti som den, kreditgiver har foreslået.
Artikel 13
Generelle oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne eller i påkommende tilfælde de bundne kreditformidlere el-
ler deres udpegede repræsentanter til enhver tid stiller klare og forståelige generelle oplysninger om kre-
ditaftalerne til rådighed på papir, ved hjælp af et andet varigt medium eller i elektronisk form. Medlems-
staterne kan desuden fastsætte, at de ikkebundne kreditformidlere gør de generelle oplysninger tilgængeli-
ge.
Sådanne generelle oplysninger skal som minimum omfatte følgende:
a) navn og fysisk adresse på oplysningernes afsender
b) de formål, hvortil kreditten kan anvendes
c) former for sikkerhedsstillelse, herunder, hvor det er relevant, muligheden for, at sikkerheden kan væ-
re beliggende i en anden medlemsstat
d) kreditaftalernes eventuelle løbetid
e) de forskellige debitorrenter, der findes, og hvorvidt de er faste eller variable eller begge dele, med en
kort beskrivelse af karakteristika ved fast og variabel rente, herunder de dermed forbundne konse-
kvenser for forbrugeren
f) angivelse af den udenlandske valuta eller de udenlandske valutaer, hvis der kan anvendes lån i uden-
landsk valuta, herunder en forklaring på konsekvenserne for forbrugeren, hvis kreditten er angivet i
udenlandsk valuta
g) et repræsentativt eksempel på det samlede kreditbeløb, de samlede omkostninger for forbrugeren i
forbindelse med kreditten, det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og de årlige omkostnin-
ger i procent
h) angivelse af eventuelle yderligere omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kreditten, der ikke
indgår i det samlede kreditbeløb, og som skal betales i forbindelse med en kreditaftale
i) en række forskellige muligheder for tilbagebetaling af kreditten til kreditgiver, herunder de periodiske
afdrags antal, hyppighed og størrelse
j) hvor det er relevant, en klar og tydelig angivelse af, at overholdelse af kreditaftalens vilkår og betin-
gelser ikke garanterer tilbagebetaling af det samlede kreditbeløb i henhold til kreditaftalen
k) en beskrivelse af de vilkår, der direkte vedrører førtidig indfrielse
l) hvorvidt det er nødvendigt med en vurdering af ejendommen og i givet fald, hvem der har ansvaret
for at sikre, at vurderingen foretages, og hvorvidt det medfører eventuelle omkostninger for forbruge-
ren
m) angivelse af de accessoriske tjenesteydelser, som forbrugeren skal erhverve for at opnå kreditten eller
få den på de oplyste vilkår og betingelser, og i givet fald en præcisering af, at de accessoriske tjene-
steydelser kan købes hos en tjenesteudbyder, der ikke er kreditgiveren, og
n) en generel advarsel om de eventuelle konsekvenser af manglende overholdelse af forpligtelserne i
forbindelse med kreditaftalen
2. Medlemsstaterne kan forpligte kreditgiverne til at medtage andre former for advarsler, som er rele-
vante i en medlemsstat. De meddeler straks Kommissionen sådanne krav.
248
Artikel 14
Oplysninger forud for aftaleindgåelsen
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver og i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant
giver forbrugeren de individuelle oplysninger, som er nødvendige for at kunne sammenligne de kreditter,
der findes på markedet, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om, hvorvidt han
skal indgå en kreditaftale:
a) uden unødig forsinkelse, efter at forbrugeren i overensstemmelse med artikel 20 har afgivet de nød-
vendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer og
b) i god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud.
2. De i stk. 1 omhandlede individuelle oplysninger gives via ESIS, jf. bilag II, på papir eller ved hjælp
af et andet varigt medium.
3. Medlemsstaterne sikrer, at et tilbud, der er bindende for kreditgiver, afgives til forbrugeren på papir
eller ved hjælp af et andet varigt medium og ledsages af et ESIS, hvis:
a) forbrugeren ikke tidligere har fået forelagt en ESIS-formular eller
b) tilbuddets karakteristika ikke stemmer overens med oplysningerne i den ESIS-formular, der tidligere
er blevet forelagt.
4. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at forelæggelsen af ESIS er obligatorisk inden afgivelsen af et
tilbud, der er bindende for kreditgiver. I så fald kræver de, at ESIS kun skal forelægges igen, hvis betin-
gelsen i stk. 3, litra b), er opfyldt.
5. Medlemsstater, som inden den 20. marts 2014 har indført et informationsblad, der opfylder oplys-
ningskrav, som svarer til dem, der er fastsat i bilag II, kan fortsat anvende bladet til formålene i nærvæ-
rende artikel indtil den 21. marts 2019.
6. Medlemsstaterne fastsætter en frist på mindst syv dage, inden for hvilken forbrugeren har tilstrække-
lig tid til at sammenligne tilbuddene, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning.
Medlemsstaterne præciserer, at den i første afsnit omhandlede frist enten skal betragtes som en betænk-
ningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen af
kreditaftalen eller som en kombination af begge.
Hvis en medlemsstat angiver en betænkningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen:
a) er tilbuddet bindende for kreditgiver under betænkningstidens varighed, og
b) forbrugeren skal kunne acceptere tilbuddet på et hvilket som helst tidspunkt under betænkningstiden.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at forbrugere ikke kan acceptere tilbuddet i en periode, der ikke oversti-
ger de første ti dage af betænkningstiden.
Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes på grundlag af salget af underliggende obli-
gationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumenter, kan medlemsstaterne fastsætte, at debitorrenten
eller de andre omkostninger kan variere fra det i tilbuddet angivne i overensstemmelse med værdien af de
underliggende obligationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumenter.
Hvis forbrugeren har en fortrydelsesret i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit, fin-
der artikel 6 i direktiv 2002/65/EF ikke anvendelse.
7. Kreditgiver og i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant, som har forelagt ESIS for
forbrugeren, anses for at have opfyldt kravene vedrørende oplysninger til forbrugeren inden indgåelse af
en fjernsalgsaftale, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2002/65/EF, og anses kun for at opfylde kravene i artikel
5, stk. 1, i samme direktiv, såfremt de mindst har forelagt ESIS inden indgåelse af den pågældende aftale.
8. Medlemsstaterne ændrer ikke ESIS-modellen, bortset fra hvad der er fastsat i bilag II. Eventuelle sup-
plerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan
249
meddele forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele forbrugeren gives i et særskilt dokument,
der kan knyttes som bilag til ESIS.
9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
40 med henblik på at ændre standardformuleringen i bilag II, del A, eller instruktionerne i bilag II, del B,
for at opfylde behovet for oplysninger eller advarsler om nye produkter, der ikke blev markedsført inden
den 20. marts 2014. Sådanne delegerede retsakter ændrer dog ikke ESIS' struktur eller format.
10. Hvis der anvendes taletelefoni som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2002/65/EF, skal beskri-
velsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf. artikel 3, stk. 3, litra b), andet led, i
samme direktiv, som minimum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit 3)-6), i bilag II til
nærværende direktiv.
11. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsen-
tant, i det mindste når der ikke findes en fortrydelsesret, fremlægger en kopi af udkastet til kreditaftalen
for forbrugeren på tidspunktet for afgivelsen af et tilbud, der er bindende for kreditgiver. Hvis der findes
en fortrydelsesret, sikrer medlemsstaterne, at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget
repræsentant, tilbyder at fremlægge en kopi af udkastet til kreditaftalen for forbrugeren på tidspunktet for
afgivelsen af et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Artikel 15
Oplysningskrav vedrørende kreditformidlere og udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kreditformidler eller udpeget repræsentant i god tid inden udøvelsen af
enhver af de kreditformidlingsaktiviteter, der er opført i artikel 4, nr. 5), som minimum giver forbrugeren
følgende oplysninger på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium:
a) navn og fysisk adresse på kreditformidler
b) det register, som kreditformidler er optaget i, registreringsnummeret, hvor det er relevant, og med an-
givelse af, hvordan en sådan registrering kan kontrolleres
c) hvorvidt kreditformidler udelukkende er bundet til eller samarbejder med en kreditgiver eller flere
kreditgivere. Hvis kreditformidler udelukkende er bundet til eller samarbejder med en eller flere kre-
ditgivere, skal denne meddele navnene på den eller de kreditgivere, på hvis vegne der handles. Kre-
ditformidlere kan meddele, at de er uafhængige, når de opfylder betingelserne fastsat i overensstem-
melse med artikel 22, stk. 4
d) hvorvidt kreditformidler yder rådgivningstjenester
e) det eventuelle gebyr, forbrugeren skal betale til kreditformidler for dennes tjenesteydelser, eller, hvis
dette ikke er muligt, metoden til beregning af gebyret
f) de procedurer, hvorefter forbrugere eller andre berørte parter internt kan indbringe klager over kredit-
formidlere, samt i påkommende tilfælde de udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer, der kan
anvendes
g) eksistensen, hvis det er relevant, og, hvis det er kendt, størrelsen af de provisioner eller andre incita-
menter, som kreditgiver eller tredjemand skal betale til kreditformidler for dennes tjenesteydelser i
forbindelse med kreditaftalen. Hvis beløbet ikke kendes på meddelelsestidspunktet, skal kreditfor-
midler underrette forbrugeren om, at det reelle beløb vil blive meddelt på et senere tidspunkt i ESIS.
2. Kreditformidlere, der ikke er bundet, men som modtager provision fra en eller flere kreditgivere,
fremlægger på forbrugerens anmodning oplysninger om, hvor meget den provision varierer, som de for-
skellige kreditgivere, der tilbyder kreditaftaler til forbrugeren, skal betale. Forbrugeren underrettes om sin
ret til at anmode om sådanne oplysninger.
250
3. Hvis kreditformidler opkræver et gebyr fra forbrugeren og herudover modtager provision fra kreditgi-
ver eller tredjemand, skal kreditformidler meddele forbrugeren, om provisionen enten helt eller delvis
modregnes i gebyret.
4. Medlemsstaterne sikrer, at det gebyr, som forbrugeren eventuelt skal betale til kreditformidler for
dennes tjenesteydelser, meddeles af kreditformidler til kreditgiver med henblik på beregning af de årlige
omkostninger i procent.
5. Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, kræver medlemsstaterne, at kreditfor-
midlerne sørger for, at deres udpegede repræsentant meddeler, i hvilken egenskab han optræder, og hvil-
ken kreditformidler han repræsenterer, når han kontakter, eller før han handler med en forbruger.
Artikel 16
Fyldestgørende forklaringer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere og i påkommende tilfælde kreditformidlere eller udpegede re-
præsentanter giver forbrugeren fyldestgørende forklaringer om den eller de foreslåede kreditaftaler såvel
som om enhver accessorisk tjenesteydelse, således at forbrugeren er i stand til at vurdere, om de foreslåe-
de kreditaftaler og accessoriske tjenesteydelser passer til hans behov og finansielle situation.
Disse forklaringer skal i givet fald navnlig omfatte:
a) oplysningerne forud for aftaleindgåelsen i overensstemmelse med:
i) artikel 14 for så vidt angår kreditgivere
ii) artikel 14 og 15 for så vidt angår kreditformidlere eller udpegede repræsentanter
b) de væsentlige karakteristika ved de foreslåede produkter
c) de specifikke konsekvenser, som de foreslåede produkter kan have for forbrugeren, herunder konse-
kvenserne af misligholdelse i forbindelse med forbrugerens betaling og
d) hvis accessoriske tjenesteydelser indgår i en pakke med kreditaftalen, hvorvidt hver komponent kan
afvikles separat og konsekvenserne herved for forbrugeren.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, hvilken form og hvilket omfang de i stk. 1 omhandlede forklaringer
skal have, samt hvem der skal yde den, ud fra de omstændigheder, hvorunder kreditaftalen tilbydes, hvem
den tilbydes og arten af den kredit, der tilbydes.
KAPITEL 5
ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT
Artikel 17
Beregning af de årlige omkostninger i procent
1. De årlige omkostninger i procent beregnes ud fra den matematiske formel i bilag I.
2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en bestemt konto, ved at anvende et betalingsmiddel i for-
bindelse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og andre omkostnin-
ger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkostninger i forbindelse med for-
brugerkreditten, hvis det er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå kreditten eller
for at kunne få den på de oplyste betingelser.
3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver
gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og
datoer, der er angivet i kreditaftalen.
251
4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i på-
kommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan
opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at de-
bitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen af afta-
len.
5. For kreditaftaler, hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende periode på mindst fem år,
ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere relevant
periode, omfatter beregningen af den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der anføres i
ESIS, kun den indledende periode med fast rente, og den baseres på den antagelse, at restgælden tilbage-
betales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
6. Hvis kreditaftaler tillader variationer i debitorrenten, sikrer medlemsstaterne, at forbrugeren underret-
tes om de mulige konsekvenser af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostnin-
ger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS. Det sker ved at give forbrugeren en yderligere årlig om-
kostningsprocent, der illustrerer de mulige risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorrenten.
Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages disse oplysninger af en advarsel, der fremhæver, at de
samlede kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i procent, kan ændre
sig. Denne bestemmelse gælder ikke kreditaftaler, hvor debitorrenten er fastsat for en indledende periode
på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yder-
ligere relevant periode, for hvilken der er fastsat en yderligere illustrativ årlig omkostningsprocent i ESIS.
7. De supplerende antagelser i bilag I anvendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige om-
kostninger i procent.
8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
40 med henblik på at ændre de bemærkninger eller ajourføre de antagelser, der anvendes i forbindelse
med beregningen af de årlige omkostninger i procent som fastlagt i bilag I, navnlig hvis bemærkningerne
og antagelserne i denne artikel og i bilag I ikke er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i
procent på en ensartet måde eller ikke længere er tilpasset til den økonomiske situation på markedet.
KAPITEL 6
VURDERING AF KREDITVÆRDIGHEDEN
Artikel 18
Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver inden indgåelsen af kreditaftalen foretager en grundig vurde-
ring af forbrugerens kreditværdighed. Ved denne vurdering tages der behørigt hensyn til de faktorer, der
er relevante for at anslå udsigten til, at forbrugeren opfylder sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de procedurer og oplysninger, som vurderingen baseres på, er fastlagt, og
at de dokumenteres og opretholdes.
3. Vurderingen af kreditværdigheden skal ikke baseres udelukkende på det faktum, at værdien af den
faste ejendom til beboelse overstiger kreditbeløbet, eller den antagelse, at den faste ejendom til beboelse
vil stige i værdi, medmindre formålet med kreditaftalen er at opføre eller renovere fast ejendom til bebo-
else.
4. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, når denne indgår en kreditaftale med en forbruger, ikke efter-
følgende ophæver eller ændrer kreditaftalen til skade for forbrugeren, hvis vurderingen af kreditværdighe-
den ikke er gennemført korrekt. Nærværende stykke finder ikke anvendelse, når det kan påvises, at for-
brugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysningerne som omhandlet i artikel 20.
252
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) kreditgiver kun yder forbrugeren kredit, hvis resultatet af vurderingen af kreditværdigheden viser, at
forpligtelserne som følge af kreditaftalen sandsynligvis kan opfyldes på den måde, der kræves i hen-
hold til denne aftale
b) kreditgiver i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 95/46/EF på forhånd underretter forbrugeren
om, at der vil blive foretaget søgning i en database
c) kreditgiver, hvis kreditanmodningen afslås, omgående underretter forbrugeren om afslaget og i givet
fald om, at afgørelsen er truffet på grundlag af en automatisk behandling af oplysninger. Hvis afslaget
er baseret på resultatet af databasesøgninger, underretter kreditgiver forbrugeren om resultatet af så-
danne søgninger og giver nærmere oplysninger om den pågældende database.
6. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerens kreditværdighed tages op til ny vurdering på grundlag af
ajourførte oplysninger, inden der bevilges en betydelig stigning i det samlede kreditbeløb efter indgåelsen
af kreditaftalen, medmindre sådan yderligere kredit var forudset og medtaget i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden.
7. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF.
Artikel 19
Ejendomsvurdering
1. Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område udvikles pålidelige standarder for vurdering af fast
ejendom til beboelse med henblik på lån med pant i fast ejendom. Medlemsstaterne kræver, at disse stan-
darder anvendes, når kreditgiver foretager en ejendomsvurdering, eller at kreditgiver træffer passende for-
anstaltninger til at sikre, at disse standarder anvendes, når en vurdering foretages af tredjemand. Hvis de
nationale myndigheder er ansvarlige for reguleringen af uafhængige vurderingsmænd, der foretager ejen-
domsvurderinger, sikrer de, at disse overholder gældende nationale regler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de interne og eksterne vurderingsmænd, der foretager ejendomsvurderin-
ger, er fagligt kompetente og tilstrækkeligt uafhængige af kreditgarantiprocessen til at kunne yde en uvil-
dig og objektiv vurdering, der dokumenteres ved hjælp af et varigt medium, og som kreditgiver opbevarer
en kopi af.
Artikel 20
Fremlæggelse og kontrol af forbrugerens oplysninger
1. Vurderingen af kreditværdigheden omhandlet i artikel 18 foretages på grundlag af de oplysninger om
forbrugerens indtægter og udgifter og andre finansielle og økonomiske forhold, der er nødvendige, til-
strækkelige og forholdsmæssigt afpassede. Kreditgiver indhenter oplysningerne fra relevante interne eller
eksterne kilder, herunder fra forbrugeren, og oplysninger, som kreditformidler eller den udpegede repræ-
sentant har fået under kreditanmodningsprocessen. Oplysningerne kontrolleres på passende vis, herunder
om nødvendigt gennem henvisning til uafhængig og kontrollerbar dokumentation.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditformidlere eller udpegede repræsentanter på korrekt vis forelægger
de nødvendige oplysninger fra forbrugeren for den relevante kreditgiver, således at der kan foretages en
vurdering af kreditværdigheden.
3. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne forud for aftalens indgåelse klart og entydigt præciserer de
nødvendige oplysninger og den uafhængige og kontrollerbare dokumentation, som forbrugeren skal frem-
lægge, samt tidsrammen, inden for hvilken forbrugeren skal fremlægge oplysningerne. En sådan anmod-
ning om oplysninger skal være rimelig og begrænses til, hvad der er nødvendigt for at kunne foretage en
korrekt vurdering af kreditværdigheden. Medlemsstaterne tillader kreditgivere at anmode om en præcise-
253
ring af de oplysninger, de har modtaget som svar på denne anmodning, hvis det er nødvendigt for at mu-
liggøre en vurdering af kreditværdigheden.
Medlemsstaterne tillader ikke en kreditgiver at opsige kreditaftalen med den begrundelse, at de af for-
brugeren fremlagte oplysninger inden indgåelsen af kreditaftalen var ufuldstændige.
Andet afsnit forhindrer ikke medlemsstaterne i at tillade, at kreditgiver opsiger kreditaftalen, hvis det
påvises, at forbrugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysninger.
4. Medlemsstaterne indfører foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne er gjort bekendt med behovet
for at give korrekte oplysninger som svar på anmodningen i stk. 3, første afsnit, og at sådanne oplysninger
så vidt muligt er fuldstændige, så der kan foretages en korrekt vurdering af kreditværdigheden. Kreditgi-
ver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant advarer forbrugeren om, at kreditten ikke kan bevil-
ges, hvis kreditgiver ikke kan foretage en vurdering af kreditværdigheden, fordi forbrugeren vælger ikke
at fremlægge de oplysninger eller den kontrol, der er nødvendige for en vurdering af kreditværdigheden.
Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
5. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF, særlig artikel 6.
KAPITEL 7
ADGANG TIL DATABASER
Artikel 21
Adgang til databaser
1. Hver medlemsstat sikrer adgang for alle kreditgivere fra alle medlemsstater til de databaser, som an-
vendes i den pågældende medlemsstat i forbindelse med vurderingen af forbrugernes kreditværdighed og
med det ene formål at føre tilsyn med forbrugernes overholdelse af kreditforpligtelserne i kreditaftalens
løbetid. Vilkårene for adgang skal være ikkediskriminerende.
2. Stk. 1 finder anvendelse på både databaser, der drives af private kreditbureauer eller kreditoplys-
ningsbureauer, og på offentlige registre.
3. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF.
KAPITEL 8
RÅDGIVNINGSTJENESTER
Artikel 22
Standarder for rådgivningstjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, kreditformidler eller en udpeget repræsentant i forbindelse
med en given transaktion udtrykkeligt underretter forbrugeren om, hvorvidt der ydes eller kan ydes råd-
givningstjenester til forbrugeren.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, kreditformidler eller en udpeget repræsentant inden ydelsen af
rådgivningstjenester eller i givet fald inden indgåelsen af en aftale om ydelse af rådgivningstjenester giver
forbrugeren følgende oplysninger på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium:
a) hvorvidt anbefalingen udelukkende fremsættes på grundlag af en vurdering af deres eget produktud-
valg i overensstemmelse med stk. 3, litra b), eller på grundlag af en lang række produkter på marke-
det i overensstemmelse med stk. 3, litra c), så forbrugeren kan forstå grundlaget for anbefalingen
b) det gebyr, forbrugeren eventuelt skal betale for rådgivningstjenesterne eller, hvis beløbet ikke kan
fastlægges på meddelelsestidspunktet, den anvendte metode til beregningen heraf.
254
Oplysningerne i første afsnit, litra a) og b), kan gives til forbrugeren i form af yderligere oplysninger
forud for aftaleindgåelsen.
3. Hvis der ydes rådgivningstjenester til forbrugerne, sikrer medlemsstaterne, ud over de krav, der er
fastsat i artikel 7 og 9, at:
a) kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter indhenter de nødvendige oplysninger om
forbrugerens personlige og finansielle situation, hans præferencer og målsætninger for således at kun-
ne anbefale egnede kreditaftaler. Sådanne overvejelser baseres på oplysninger, der er aktuelle på det
pågældende tidspunkt, og tager højde for rimelige antagelser med hensyn til risici for forbrugerens
situation i den foreslåede kreditaftales løbetid
b) kreditgivere, bundne kreditformidlere og udpegede repræsentanter for bundne kreditformidlere, tager
et tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler i deres produktudvalg i betragtning og anbefaler den eller de
bedst egnede kreditaftaler blandt deres produktudvalg i forhold til forbrugernes behov, finansielle si-
tuation og personlige forhold
c) ikkebundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter for ikkebundne kreditformidlere tager et
tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler på markedet i betragtning og anbefaler den eller de egnede kre-
ditaftaler på markedet i forhold til forbrugernes behov, finansielle situation og personlige forhold
d) kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter handler i forbrugerens bedste interesse ved
at:
i) holde sig underrettet om forbrugerens behov og forhold
ii) anbefale egnede kreditaftaler i overensstemmelse med litra a), b) og c), og
e) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter forsyner forbrugeren med en kopi af den
fremsatte anbefaling på papir eller ved hjælp af et varigt medium.
4. Medlemsstaterne kan forbyde anvendelsen af betegnelsen »rådgivning« og »rådgiver« eller lignende
betegnelser, når der ydes rådgivningstjenester til forbrugerne af kreditgivere, bundne kreditformidlere el-
ler udpegede repræsentanter for bundne kreditformidlere.
Medlemsstater, der ikke forbyder anvendelsen af betegnelsen »rådgivning« og »rådgiver«, indfører føl-
gende betingelser for anvendelse af betegnelsen »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver« for
så vidt angår kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der yder rådgivningstjenester:
a) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter skal tage et tilstrækkeligt stort antal kre-
ditaftaler på markedet i betragtning, og
b) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter aflønnes ikke for de rådgivningstjene-
ster, der ydes af en eller flere kreditgivere.
Andet afsnit, litra b), finder kun anvendelse, hvis antallet af de kreditgivere, der vurderes, ikke repræ-
senterer et flertal på markedet.
Medlemsstaterne kan indføre strengere krav for kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræ-
sentanters anvendelse af betegnelserne »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver«, herunder et
forbud mod modtagelse af vederlag fra en kreditgiver.
5. Medlemsstaterne kan indføre en forpligtelse for kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsen-
tanter til at advare forbrugeren, hvis en kreditaftale under hensyntagen til forbrugerens finansielle situati-
on kan indebære en særlig risiko for forbrugeren.
6. Medlemsstaterne sikrer, at det kun er kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter,
der yder rådgivningstjenester.
Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om ikke at anvende første afsnit på personer:
a) som udøver kreditformidlingsaktiviteter anført i artikel 4, nr. 5), eller yder rådgivningstjenester, hvis
disse aktiviteter udøves, eller tjenester ydes lejlighedsvis som led i deres erhvervsmæssige virksom-
hed, og disse aktiviteter er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser eller en fagetisk ko-
255
deks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker udøvelsen af disse aktiviteter eller ydelsen af
disse tjenester
b) der som kuratorer yder rådgivningstjenester i forbindelse med forvaltning af eksisterende gæld, hvis
disse aktiviteter er reguleret ved lov eller af offentlige eller frivillige tjenester for gældsrådgivning,
der ikke opererer på et kommercielt grundlag, eller
c) der i en anden egenskab end kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter yder rådgiv-
ningstjenester, hvis de kompetente myndigheder har godkendt og fører tilsyn med disse personer i
overensstemmelse med kravene til kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
De personer, der er omfattet af fritagelsen i andet afsnit, gør ikke brug af retten omhandlet i artikel 32,
stk. 1, til at yde tjenester på hele Unionens geografiske område.
7. Nærværende artikel berører ikke artikel 16 og medlemsstaternes beføjelse til at sikre, at der stilles
tjenester til rådighed for forbrugere for at bistå dem med at forstå deres finansielle behov og hvilken type
produkter, der sandsynligvis kan imødekomme disse behov.
KAPITEL 9
LÅN I UDENLANDSK VALUTA OG LÅN MED VARIABEL RENTE
Artikel 23
Lån i udenlandsk valuta
1. Medlemsstaterne sikrer, at der ved kreditaftaler i forbindelse med lån i udenlandsk valuta er etableret
en passende ramme på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen for som minimum at sikre, at:
a) forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta,
eller
b) der er etableret andre ordninger for at begrænse forbrugerens eksponering for valutakursrisiko i for-
bindelse med kreditaftalen.
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede anden valuta skal enten være:
a) den valuta, hvori forbrugeren primært modtager sine indtægter eller besidder de aktiver, kreditten skal
tilbagebetales med, som anført på tidspunktet for den seneste vurdering af kreditværdigheden i for-
bindelse med kreditaftalen, eller
b) valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren enten var bosiddende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen eller er bosiddende på nuværende tidspunkt.
Medlemsstaterne kan præcisere, hvorvidt forbrugeren har adgang til begge eller kun én af valgmulighe-
derne omhandlet i første afsnits litra a) og b) eller kan give kreditgivere mulighed for at præcisere, hvor-
vidt forbrugeren har adgang til begge eller kun én af valgmulighederne omhandlet i første afsnits litra a)
og b).
3. Hvis en forbruger har ret til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta i overensstemmelse med
stk. 1, litra a), sikrer medlemsstaterne, at den valutakurs, der anvendes til konverteringen, er den markeds-
kurs, der er gældende på dagen for ansøgningen om konvertering, medmindre andet er angivet i kreditaf-
talen.
4. Medlemsstaterne sikrer, at en forbruger, der har lån i udenlandsk valuta, advares regelmæssigt af kre-
ditgiver på papir eller ved hjælp af et varigt medium, som minimum når værdien af det samlede beløb,
forbrugeren skal betale, og som er udestående, eller af de periodiske afdrag varierer med mere end 20 % i
forhold til, hvad det ville have været, hvis valutakursen mellem kreditaftalens valuta og medlemsstatens
valuta på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen blev anvendt. Advarslen skal oplyse forbrugeren om
en stigning i det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og i givet fald oplyse om retten til at kon-
256
vertere til en anden valuta og betingelserne herfor samt redegøre for enhver anden ordning, der kan be-
grænse forbrugerens eksponering for valutakursrisikoen.
5. Medlemsstaterne kan regulere lån i udenlandsk valuta yderligere, forudsat at sådanne bestemmelser
ikke indføres med tilbagevirkende kraft.
6. De ordninger, der gælder i henhold til denne artikel, meddeles forbrugeren i ESIS og i kreditaftalen.
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om, at forbrugerens eksponering for valutakursrisici
skal begrænses til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal ESIS indeholde et illustrativt eksem-
pel på indvirkningen af valutakurssvingninger på 20 %.
Artikel 24
Kreditter med variabel rente
Hvis kreditaftalen er en kredit med variabel rente, sikrer medlemsstaterne, at:
a) indeks eller referencerenter, der anvendes til at beregne debitorrenten, er tydelige, tilgængelige, ob-
jektive og verificerbare for kreditaftalens parter og de kompetente myndigheder og
b) kreditgiverne eller de ansvarlige for udarbejdelsen af indekser opbevarer arkiver over de indekser, der
anvendes til beregning af debitorrenter.
KAPITEL 10
FORSVARLIG GENNEMFØRELSE AF KREDITAFTALER OG HERMED FORBUNDNE RET-
TIGHEDER
Artikel 25
Førtidig indfrielse
1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugeren har ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i
medfør af en kreditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en reduktion af
forbrugerens samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af af-
talens løbetid.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af den i stk. 1 nævnte ret underlægges visse betingelser.
Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden, en forskellig behandling,
afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller
restriktioner med hensyn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv kompensation, når det
er berettiget, for mulige omkostninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfrielse, men pålæg-
ger ikke forbrugeren en sanktion. I den henseende overstiger kompensationen ikke kreditgivers økonomi-
ske tab. Medlemsstaterne kan efter disse betingelser fastsætte, at kompensationen ikke må overstige et
vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.
4. Hvis en forbruger ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kreditaftale, før aftalen
udløber, skal kreditgiver uden forsinkelse efter modtagelse af anmodningen på papir eller ved hjælp af et
andet varigt medium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mulighed.
Disse oplysninger skal mindst indeholde en angivelse af, hvor store konsekvenser det vil have for forbru-
geren at frigøre sig fra sine forpligtelser, før kreditaftalen udløber, og en klar redegørelse for, hvilke anta-
gelser der er anvendt. De eventuelle antagelser, der er anvendt, skal være rimelige og berettigede.
257
5. Medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af retten i stk. 1 er betinget af, at der foreligger en legi-
tim interesse hos forbrugeren, hvis den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er aftalt fast
forrentning.
Artikel 26
Fleksible og pålidelige markeder
1. Medlemsstaterne indfører hensigtsmæssige ordninger for at sikre, at krav mod sikkerhedsstillelsen
kan gøres gældende af kreditgiver eller på vegne af kreditgiver. Medlemsstaterne sikrer også, at kreditgi-
ver opbevarer relevant dokumentation om de typer af fast ejendom, der accepteres som sikkerhedsstillel-
se, samt de dermed forbundne bestemmelser om optagelse af lån med pant i fast ejendom.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre en passende statistisk overvågning
af boligejendomsmarkedet, bl.a. med henblik på markedsovervågning, ved at tilskynde til udvikling og
anvendelse af specifikke prisindekser, der kan være offentlige eller private eller begge dele.
Artikel 27
Oplysninger om ændringer i debitorrenten
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium underretter
forbrugeren om enhver ændring i debitorrenten, inden ændringen får virkning. Oplysningerne skal mindst
indeholde en angivelse af betalingernes størrelse, efter at den nye debitorrente har fået virkning, og, så-
fremt betalingernes antal eller hyppighed ændres, nærmere oplysninger herom.
2. Medlemsstaterne kan dog tillade, at parterne i kreditaftalen bliver enige om, at de i stk. 1 omhandlede
oplysninger gives til forbrugeren med jævne mellemrum, såfremt ændringen i debitorrenten hænger sam-
men med en ændring i en referencesats, at den nye referencesats offentliggøres på en hensigtsmæssig må-
de, og at oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige i kreditgivers lokaler og meddeles
personligt til forbrugeren sammen med størrelsen på de nye periodiske afdrag.
3. Kreditgivere kan fortsætte med regelmæssigt at oplyse forbrugeren i tilfælde, hvor ændringen i debi-
torrenten ikke hænger direkte sammen med en ændring i referencesatsen, hvis det var muligt i henhold til
national lovgivning før den 20. marts 2014.
4. Hvis ændringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt
for kreditgiver at underrette forbrugeren om ændringer, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid før
auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium om den
forestående procedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.
Artikel 28
Restancer og tvangsauktion
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der skal tilskynde kreditgiver til at udvise rimelig tilbage-
holdenhed, inden der indledes en tvangsauktion.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at de omkostninger, som kreditgiver har tilladelse til at fastsætte og på-
lægge forbrugeren ved misligholdelse, ikke må være større end højst nødvendigt for at kompensere kre-
ditgiver for de udgifter, denne har afholdt som følge af misligholdelsen.
3. Medlemsstaterne kan tillade kreditgiver at pålægge forbrugeren yderligere omkostninger i tilfælde af
misligholdelse. I så fald fastsætter medlemsstaterne et loft for disse omkostninger.
258
4. Medlemsstaterne forhindrer ikke parterne i en kreditaftale i at indgå udtrykkelig aftale om, at returne-
ring eller overdragelse af sikkerhedsstillelsen til kreditgiver eller provenuet ved salg af sikkerhedsstillel-
sen er tilstrækkelig til at tilbagebetale kreditten.
5. Hvis den pris, der opnås for den faste ejendom, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder, indfører
medlemsstaterne procedurer eller foranstaltninger, der gør det muligt at opnå den bedst mulige pris for
den tvangsauktionerede faste ejendom.
Hvis der efter tvangsauktionen stadig er udestående gæld, sikrer medlemsstaterne, at der er truffet for-
anstaltninger til at lette tilbagebetaling med henblik på at beskytte forbrugeren.
KAPITEL 11
KRAV VEDRØRENDE ETABLERING SOM OG TILSYN MED KREDITFORMIDLERE OG
UDPEGEDE REPRÆSENTANTER
Artikel 29
Adgang for kreditformidlere
1. For at kunne udøve alle eller dele af de kreditformidlingsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, nr. 5),
eller yde rådgivningstjenester skal kreditformidlere meddeles behørig adgang hertil af en kompetent myn-
dighed i deres hjemland. Hvis en medlemsstat giver udpegede repræsentanter tilladelse i henhold til arti-
kel 31, behøver sådanne udpegede repræsentanter ikke at få adgang som kreditformidler i henhold til nær-
værende artikel.
2. Medlemsstaterne sikrer, at adgangen for kreditformidlere gøres betinget af, at de ud over kravene i
artikel 9 mindst opfylder følgende faglige krav:
a) Kreditformidlere skal have en erhvervsansvarsforsikring, som dækker de geografiske områder, hvor
de tilbyder deres tjenesteydelser, eller en anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af
faglig forsømmelighed. Hjemlandet kan dog fastsætte, at den kreditgiver, for hvilken kreditformidler
er bemyndiget til at handle, stiller en sådan forsikring eller tilsvarende garanti til rådighed for bundne
kreditformidlere.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage og, om nødvendigt, ændre reguleringsmæssige tek-
niske standarder for at fastsætte minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærvæ-
rende litras første afsnit nævnte tilsvarende garanti. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder
vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder et udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastsætte minimumsbe-
løbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærværende litras første afsnit nævnte tilsvarende
garanti og forelægger dette for Kommissionen den 21. september 2014. EBA gennemgår og udarbej-
der, om nødvendigt, et udkast til ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder hvad angår
minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærværende litras første afsnit nævnte
tilsvarende garanti og forelægger dette for Kommissionen første gang inden den 21. marts 2018 og
derefter hvert andet år.
b) En fysisk person, der er etableret som kreditformidler, bestyrelsesmedlemmerne hos en kreditformid-
ler, der er etableret som juridisk person, og fysiske personer, som udfører lignende opgaver hos en
kreditformidler, der er en juridisk person, men som ikke har en bestyrelse, skal have et godt omdøm-
me. De skal som et minimum have en ren straffeattest eller en anden tilsvarende national attest for så
vidt angår alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med formueforbrydelser eller anden kriminali-
tet vedrørende finansielle aktiviteter, og de må ikke tidligere have været erklæret konkurs, medmindre
de er blevet rehabiliteret efter national lovgivning.
259
c) En fysisk person, der er etableret som kreditformidler, bestyrelsesmedlemmerne hos en kreditformid-
ler, der er etableret som juridisk person, og fysiske personer, som udfører lignende opgaver hos en
kreditformidler, der er en juridisk person, men som ikke har en bestyrelse, skal råde over et hensigts-
mæssigt viden- og kompetenceniveau i forbindelse med kreditaftaler. Hjemlandet fastsætter det hen-
sigtsmæssige viden- og kompetenceniveau i overensstemmelse med principperne i bilag III.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kriterier, der er fastsat, for at personale hos kreditformidlere eller kre-
ditgivere kan opfylde deres faglige krav, offentliggøres.
4. Medlemsstaterne sikrer, at alle kreditformidlere, der har fået adgang, uanset om de er etableret som
fysiske eller juridiske personer, optages i et register hos en kompetent myndighed i deres hjemland. Med-
lemsstaterne sikrer, at registret over kreditformidlere ajourføres og er offentligt tilgængeligt online.
Registret over kreditformidlere skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) navnene på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne. Medlemsstaterne
kan kræve, at fysiske personer, som har en kundevendt funktion i en virksomhed inden for kreditfor-
midling, registreres
b) de medlemsstater, hvor kreditformidler driver forretning i henhold til bestemmelserne om etablerings-
frihed eller om fri udveksling af tjenesteydelser, og som kreditformidler har underrettet den kompe-
tente myndighed i hjemlandet om i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3
c) hvorvidt kreditformidler er bundet eller ej.
De medlemsstater, der beslutter at benytte sig af den mulighed, der er omhandlet i artikel 30, sikrer, at
registret angiver den kreditgiver, på hvis vegne den bundne kreditformidler handler.
De medlemsstater, der beslutter at benytte sig af den mulighed, der er omhandlet i artikel 31, sikrer, at
registret angiver den kreditformidler eller i tilfælde af en bunden kreditformidlers udpegede repræsentant
den kreditgiver, på hvis vegne de udpegede repræsentanter handler.
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) en kreditformidler, som er en juridisk person, har sit hovedkontor i samme medlemsstat som sit ved-
tægtsmæssige hjemsted, hvis denne har et vedtægtsmæssigt hjemsted i henhold til national ret
b) en kreditformidler, som ikke er en juridisk person, eller en kreditformidler, som er en juridisk person,
men som i henhold til national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, har sit hoved-
kontor i den medlemsstat, hvor det faktisk udøver sin hovedvirksomhed.
6. Hver medlemsstat opretter ét kontaktsted, der giver nem og hurtig offentlig adgang til oplysninger fra
det nationale register, som samles elektronisk og ajourføres løbende. Disse kontaktsteder skal desuden le-
vere oplysningerne om hver medlemsstats kompetente myndigheder.
EBA offentliggør på sit websted henvisninger eller hyperlinks til dette kontaktsted.
7. Hjemlandene sikrer, at alle de kreditformidlere og udpegede repræsentanter, der har fået adgang, til
stadighed opfylder kravene i stk. 2. Dette stykke berører ikke artikel 30 og 31.
8. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende denne artikel over for de personer, som udøver kredit-
formidlingsaktiviteterne i artikel 4, nr. 5), hvis aktiviteterne udøves lejlighedsvis som led i deres erhvervs-
mæssige virksomhed, og disse aktiviteter er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser eller en
fagetisk kodeks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker, at disse aktiviteter kan udøves.
9. Nærværende artikel finder ikke anvendelse på kreditinstitutter, som har tilladelse i overensstemmelse
med direktiv 2013/36/EU eller på andre finansielle institutioner, der i henhold til national lovgivning er
omfattet af en tilsvarende tilladelses- og tilsynsordning.
260
Artikel 30
Kreditformidlere, der kun er bundet til én kreditgiver
1. Med forbehold af artikel 31, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at bundne kreditformidlere, der er
omhandlet i artikel 4, nr. 7), litra a), får adgang af de kompetente myndigheder gennem den kreditgiver,
på hvis vegne den bundne kreditformidler udelukkende handler.
I sådanne tilfælde bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller undladel-
se fra den bundne kreditformidlers side, når denne handler på kreditgivers vegne på områder, der er om-
fattet af dette direktiv. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver sikrer, at disse bundne kreditformidlere
mindst opfylder de faglige krav i artikel 29, stk. 2.
2. Med forbehold af artikel 34 skal kreditgivere overvåge aktiviteterne hos de bundne kreditformidlere,
der er omhandlet i artikel 4, nr. 7), litra a), for at sikre, at de fortsat overholder bestemmelserne i dette
direktiv. Kreditgiver er navnlig ansvarlig for at kontrollere, at den bundne kreditformidler og dennes per-
sonale opfylder kravene til viden og kompetencer.
Artikel 31
Udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne kan beslutte at tillade, at en kreditformidler udpeger udpegede repræsentanter.
Er den udpegede repræsentant udpeget af en bunden kreditformidler som omhandlet i artikel 4, nr. 7),
litra a), bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller undladelse fra den
udpegede repræsentants side, når denne handler på den pågældende kreditformidlers vegne, på områder,
der er omfattet af dette direktiv. I andre tilfælde bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for
enhver handling eller undladelse fra den udpegede repræsentants side, når denne handler på kreditformid-
lers vegne på områder, der er omfattet af dette direktiv.
2. Kreditformidlere sikrer, at deres udpegede repræsentanter mindst opfylder de faglige krav i artikel 29,
stk. 2. Hjemlandet kan dog fastsætte, at den kreditformidler, for hvilken den udpegede repræsentant er
bemyndiget til at handle, kan stille en erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti til rådighed.
3. Med forbehold af artikel 34 overvåger kreditformidlere deres udpegede repræsentanters aktiviteter for
at sikre, at de fuldt ud overholder bestemmelserne i dette direktiv. Kreditformidlerne er navnlig ansvarlige
for at kontrollere, at de udpegede repræsentanter og deres personale opfylder kravene til viden og kompe-
tencer.
4. Medlemsstater, der tillader, at en kreditformidler udpeger udpegede repræsentanter, opretter et offent-
ligt register, der som minimum indeholder de i artikel 29, stk. 4, nævnte oplysninger. Udpegede repræsen-
tanter registreres i det offentlige register i den medlemsstat, hvor de er etableret. Registret ajourføres re-
gelmæssigt. Det gøres offentligt tilgængeligt.
Artikel 32
Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for kreditformidlere
1. Den kompetente myndighed i hjemlandets beslutning om at give en kreditformidler adgang, jf. artikel
29, stk. 1, gælder for hele Unionens geografiske område, uden at der kræves yderligere adgang fra de
kompetente myndigheder i værtslandet eller værtslandene for at kunne udføre de aktiviteter og yde de tje-
nester, der er dækket af adgangen, forudsat at de aktiviteter, som en kreditformidler agter at udføre i
værtslandene, er omfattet af adgangen. Kreditformidlere må imidlertid ikke yde deres tjenester i forbin-
delse med kreditaftaler, der tilbydes af ikkekreditinstitutter til forbrugere i en medlemsstat, hvor sådanne
ikkekreditinstitutter ikke må udøve virksomhed.
261
2. Udpegede repræsentanter, der udpeges i de medlemsstater, som benytter sig af muligheden i artikel
31, må ikke udøve en del af eller alle de kreditformidlingsaktiviteter, der er anført i artikel 4, nr. 5), eller
yde rådgivningstjenester i de medlemsstater, hvor sådanne udpegede repræsentanter ikke må udøve virk-
somhed.
3. En kreditformidler, der har fået adgang, og som agter at udøve virksomhed for første gang i én eller
flere medlemsstater som led i den fri udveksling af tjenesteydelser eller i forbindelse med etablering af en
filial, underretter hjemlandets kompetente myndigheder herom.
Senest en måned efter denne underretning meddeler disse kompetente myndigheder de kompetente
myndigheder i de pågældende værtslande, at kreditformidler agter at udøve virksomhed, og underretter
samtidig den pågældende kreditformidler om denne meddelelse. De underretter også de kompetente myn-
digheder i det eller de pågældende værtslande om de kreditgivere, hvortil kreditformidler er bundet, og
om, hvorvidt kreditgiverne tager det fulde og ubetingede ansvar for kreditformidlers aktiviteter. Værtslan-
det anvender oplysningerne fra hjemlandet til at optage de nødvendige oplysninger i sit register.
Kreditformidler kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor han af hjemlandets kom-
petente myndigheder blev underrettet om den i andet afsnit nævnte meddelelse.
4. Inden en filial af en kreditformidler påbegynder sin virksomhed eller inden to måneder efter modta-
gelsen af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit, forbereder de kompetente myndigheder i
værtslandet tilsynet med kreditformidler i overensstemmelse med artikel 34 og underretter om nødvendigt
kreditformidler om de betingelser, hvorunder disse aktiviteter skal udføres i værtslandet på de områder,
der ikke er harmoniseret i EU-retten.
Artikel 33
Inddragelse af adgangen for kreditformidlere
1. Den kompetente myndighed i hjemlandet kan inddrage den adgang, der er givet en kreditformidler i
overensstemmelse med artikel 29, hvis en sådan kreditformidler:
a) udtrykkeligt giver afkald på adgangen eller ikke har udøvet de kreditformidlingsaktiviteter, der er
omhandlet i artikel 4, nr. 5), eller ydet rådgivningstjenester i de foregående seks måneder, medmindre
der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at adgangen bortfalder i sådanne tilfælde
b) har fået adgang ved hjælp af urigtige eller vildledende erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de krav, i henhold til hvilke adgangen blev givet
d) er omfattet af forhold, hvor national ret i spørgsmål, som ikke er omfattet af dette direktiv, medfører,
at godkendelsen inddrages
e) har gjort sig skyldig i alvorlig eller systematisk overtrædelse af de bestemmelser om kreditformidle-
res driftsbetingelser, som vedtages i medfør af dette direktiv.
2. Hvis adgangen for en kreditformidler inddrages af den kompetente myndighed i hjemlandet, under-
retter sidstnævnte på enhver hensigtsmæssig måde de kompetente myndigheder i værtslandet eller værts-
landene om en sådan inddragelse så hurtigt som muligt og senest inden 14 dage.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kreditformidlere, som har fået deres adgang inddraget, fjernes fra regis-
tret uden unødig forsinkelse.
Artikel 34
Tilsyn med kreditformidlere og udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i hjemlandet fører tilsyn med kreditformidler-
nes igangværende aktiviteter.
262
Hjemlandene fastsætter, at der føres tilsyn med bundne kreditformidlere direkte eller som en del af til-
synet med den kreditgiver, på hvis vegne de handler, hvis kreditgiver er et kreditinstitut, som har tilladel-
se i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, eller en anden finansiel institution, der i henhold til nati-
onal lovgivning er omfattet af en tilsvarende tilladelses- og tilsynsordning. Hvis den bundne kreditformid-
ler yder tjenester i en anden medlemsstat end hjemlandet, føres der dog direkte tilsyn med den bundne
kreditformidler.
Hjemlande, der tillader, at kreditformidlere udpeger repræsentanter i overensstemmelse med artikel 31,
sikrer, at der føres tilsyn med sådanne udpegede repræsentanter enten direkte eller som en del af tilsynet
med den kreditformidler, på hvis vegne repræsentanten handler.
2. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor en kreditformidler har en filial, er ansvarlige
for at sikre, at de tjenester, der ydes af kreditformidler på det pågældende område, er i overensstemmelse
med de forpligtelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og 39
samt i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Hvis de kompetente myndigheder i et værtsland konstaterer, at en kreditformidler, som har en filial på
dets område, overtræder de foranstaltninger, der er vedtaget i den pågældende medlemsstat i medfør af
artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og 39, kræver disse myndigheder, at den
pågældende kreditformidler bringer det ulovlige forhold til ophør.
Hvis den pågældende kreditformidler ikke tager de nødvendige skridt, iværksætter de kompetente myn-
digheder i værtslandet alle nødvendige tiltag med henblik på at sikre, at kreditformidler bringer det ulovli-
ge forhold til ophør. Arten af disse tiltag meddeles de kompetente myndigheder i hjemlandet.
Hvis kreditformidler til trods for de tiltag, der er iværksat af værtslandet, fortsat overtræder de i første
afsnit omhandlede foranstaltninger, som finder anvendelse i værtslandet, kan værtslandet, efter at have
givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, iværksætte de tiltag, der er nødvendi-
ge for at forebygge eller sanktionere nye ulovligheder og om nødvendigt forhindre, at kreditformidler ud-
fører nye forretninger på dets område. Kommissionen skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om
sådanne tiltag.
Hvis den kompetente myndighed i hjemlandet er uenig i de tiltag, der iværksættes af værtslandet, kan
den indbringe sagen for EBA og anmode denne om bistand, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
I så fald kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte
artikel.
3. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor filialen er beliggende, har ret til at gennemgå
de ordninger, filialen har etableret, og til at kræve de ændringer, der er strengt nødvendige for at opfylde
sine forpligtelser i henhold til stk. 2 og for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder i hjemlandet
at håndhæve forpligtelserne i henhold til artikel 7, stk. 2, 3 og 4, samt de foranstaltninger, der er vedtaget
i medfør heraf for så vidt angår de tjenester, som filialen yder.
4. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en kredit-
formidler, der handler på dets område som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, har tilsidesat for-
pligtelserne i de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, eller at en kreditformidler, der
har en filial på dets område, har tilsidesat forpligtelserne i de foranstaltninger, der vedtages i medfør af
dette direktiv, ud over dem, der er anført i stk. 2, forelægger den disse grunde for den kompetente myn-
dighed i hjemlandet, som iværksætter de nødvendige tiltag.
I de tilfælde, hvor den kompetente myndighed i hjemlandet ikke iværksætter nogen tiltag inden en må-
ned efter at have fået forelagt disse grunde, eller hvor en kreditformidler på trods af de tiltag, som den
kompetente myndighed i hjemlandet har iværksat, fortsætter med at handle på en måde, der klart er til
skade for forbrugerinteresserne i værtslandet, eller som hindrer markederne i at fungere korrekt, gælder
følgende:
263
a) Den kompetente myndighed i værtslandet iværksætter, efter at have underrettet den kompetente myn-
dighed i hjemlandet herom, alle nødvendige tiltag for at beskytte forbrugerne og sikre, at markederne
fungerer korrekt, herunder ved at forhindre, at den overtrædende kreditformidler udfører nye forret-
ninger på dens område. Kommissionen og EBA skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om
sådanne tiltag.
b) Den kompetente myndighed i værtslandet kan indbringe sagen for EBA og anmode denne om bi-
stand, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald kan EBA handle i overensstemmelse
med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte artikel.
5. Medlemsstaterne fastsætter, at når en kreditformidler, der er meddelt adgang i en anden medlemsstat,
har oprettet en filial på dens område, kan de kompetente myndigheder i hjemlandet under udøvelsen af
deres hverv og efter at have underrettet de kompetente myndigheder i værtslandet herom udføre inspekti-
on på stedet hos den pågældende filial.
6. Den fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, som er fastlagt i denne artikel, berører i overens-
stemmelse med deres forpligtelser i henhold til EU-retten ikke medlemsstaternes kompetence på de områ-
der, der ikke er omfattet af dette direktiv.
KAPITEL 12
GODKENDELSE AF OG TILSYN MED IKKEKREDITINSTITUTTER
Artikel 35
Godkendelse af og tilsyn med ikkekreditinstitutter
Medlemsstaterne sikrer, at ikkekreditinstitutter gennemgår en passende godkendelsesproces, herunder
optagelse af ikkekreditinstituttet i et register samt en kompetent myndigheds tilsynsordninger.
KAPITEL 13
SAMARBEJDE MELLEM KOMPETENTE MYNDIGHEDER I FORSKELLIGE MEDLEMS-
STATER
Artikel 36
Pligt til at samarbejde
1. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder med hinanden på grundlag
af deres beføjelser enten i henhold til dette direktiv eller til national ret, når det er nødvendigt for, at de
kan varetage de opgaver, der er fastsat i dette direktiv.
De kompetente myndigheder bistår de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater. De udvek-
sler især oplysninger og samarbejder om undersøgelser eller tilsyn.
Med henblik på at lette og fremskynde samarbejdet og navnlig udvekslingen af oplysninger udpeger
medlemsstaterne én kompetent myndighed som kontaktpunkt i henhold til dette direktiv. Medlemsstater-
ne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnene på de myndigheder, der er udpeget til at
kunne modtage anmodninger om udveksling af oplysninger eller samarbejde i henhold til dette stykke.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative og organisatoriske foranstaltninger til at lette
ydelsen af bistand som omhandlet i stk. 1.
3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er blevet udpeget som kontaktpunkter i over-
ensstemmelse med stk. 1 i dette direktiv, giver uden unødig forsinkelse hinanden de oplysninger, som er
264
nødvendige for, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 5, kan varetage deres
opgaver i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv.
De kompetente myndigheder, der udveksler oplysninger med andre kompetente myndigheder efter dette
direktiv, kan på tidspunktet for meddelelsen af sådanne oplysninger angive, at disse ikke må videregives
uden deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må i så fald kun udveksles med henblik på anvendel-
se til de formål, som disse myndigheder har givet deres tilladelse til.
Den kompetente myndighed, der er udpeget som kontaktpunkt, kan videregive de oplysninger, den har
modtaget, til de andre kompetente myndigheder, men må ikke videregive oplysningerne til andre organer
eller fysiske eller juridiske personer uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som
meddelte oplysningerne, og de må alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres
tilladelse til, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, i hvilke tilfælde det straks underretter det kontakt-
punkt, som leverede oplysningerne.
4. En kompetent myndighed må kun nægte at efterkomme en anmodning om samarbejde i forbindelse
med undersøgelser eller tilsyn eller at udveksle oplysninger i henhold til stk. 3, hvis:
a) undersøgelsen, kontrollen på stedet, tilsynet eller udvekslingen af oplysninger kan bringe den pågæl-
dende medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller grundlæggende retsprincipper i fare
b) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved myndighederne i den pågældende medlemsstat
c) der allerede er afsagt endelig dom mod de samme personer og med hensyn til de samme forhold i den
pågældende medlemsstat.
I tilfælde af nægtelse skal den kompetente myndighed give den kompetente myndighed, der fremsætter
anmodningen, meddelelse herom og fremlægge så detaljerede oplysninger som muligt.
Artikel 37
Bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder
Såfremt en anmodning om samarbejde, navnlig udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er
blevet behandlet inden for en rimelig frist, kan de kompetente myndigheder indbringe sagen for EBA og
anmode denne om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald
kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte artikel, og
enhver bindende afgørelse truffet af EBA i medfør af nævnte artikel er bindende for de pågældende kom-
petente myndigheder, uanset om disse kompetente myndigheder er medlemmer af EBA eller ej.
KAPITEL 14
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 38
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der
er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførel-
sen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
2. Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan offentliggøre, hvilke administrative
sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af foranstaltninger vedtaget i forbindelse med gennemfø-
relsen af dette direktiv, medmindre en sådan meddelelse er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil
forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
265
Artikel 39
Tvistbilæggelsesordninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig klage- og tvist-
bilæggelse vedrørende forbrugertvister med kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter i
forbindelse med kreditaftaler, og anvender i påkommende tilfælde de eksisterende organer. Medlemssta-
terne sikrer, at sådanne procedurer finder anvendelse på kreditgivere og kreditformidlere og omfatter de
udpegede repræsentanters aktiviteter.
2. Medlemsstaterne kræver, at organer, der er ansvarlige for udenretslig klage- og tvistbilæggelse, sam-
arbejder for at løse grænseoverskridende tvister vedrørende kreditaftaler.
Artikel 40
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte
betingelser.
2. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, tillægges
Kommissionen for en ubestemt periode fra den 20. marts 2014.
3. Den i artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan når som helst
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af
de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentlig-
gørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgø-
relsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rå-
det meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på tre måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 41
Direktivets ufravigelige karakter
Medlemsstaterne sikrer, at:
a) forbrugerne ikke kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer dem i medfør af national ret, der
gennemfører dette direktiv eller svarer til dette direktivs bestemmelser
b) de foranstaltninger, som de vedtager til gennemførelse af dette direktiv, ikke kan omgås på en måde,
som kan medføre, at forbrugerne mister den beskyttelse, som dette direktiv giver, som følge af den
måde, aftalerne udformes på, navnlig ved at lade de kreditaftaler, der falder ind under dette direktivs
anvendelsesområde, indgå i kreditaftaler, hvis art eller formål kunne gøre det muligt at undgå anven-
delsen af disse foranstaltninger.
266
Artikel 42
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 21. marts 2016 de love og administrative be-
stemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen tek-
sten til disse bestemmelser.
2. Medlemsstaterne anvender de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger fra den 21. marts 2016.
Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved of-
fentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
3. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de vedtager på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 43
Overgangsbestemmelser
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på de kreditaftaler, der eksisterer inden den 21. marts 2016.
2. Kreditformidlere, som allerede udøvede de kreditformidlingsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 4,
nr. 5), inden den 21. marts 2016, og som endnu ikke er meddelt adgang i overensstemmelse med betingel-
serne i den nationale lovgivning i det hjemland, der gennemfører dette direktiv, kan fortsætte disse aktivi-
teter i overensstemmelse med den nationale lovgivning indtil den 21. marts 2017. En kreditformidler, der
udnytter denne undtagelse, kan kun udføre aktiviteterne i sit eget hjemland, medmindre de nødvendige
lovmæssige krav i værtslandene også opfyldes.
3. Kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der udøvede aktiviteter, der er reguleret
af dette direktiv inden den 20. marts 2014, skal overholde den nationale lovgivning til gennemførelse af
artikel 9 senest den 21. marts 2017.
Artikel 44
Revisionsklausul
Kommissionen foretager en gennemgang af dette direktiv senest den 21. marts 2019. Ved gennemgan-
gen tages effektiviteten og hensigtsmæssigheden af bestemmelserne for forbrugeren og det indre marked
op til overvejelse.
Gennemgangen omfatter følgende:
a) en vurdering af brugen og forbrugerens forståelse af og tilfredshed med ESIS-formularen
b) en analyse af andre oplysninger forud for aftaleindgåelse
c) en analyse af tværnationale forretninger udført af kreditformidlere og kreditgivere
d) en analyse af udviklingen på markedet for ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse
e) en vurdering af behovet for yderligere foranstaltninger, herunder en pasordning for ikkekreditinstitut-
ter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom
f) en undersøgelse af behovet for at indføre supplerende rettigheder og forpligtelser i fasen efter kredit-
aftalernes indgåelse
g) en vurdering af, hvorvidt direktivets anvendelsesområde fortsat er hensigtsmæssigt under hensyn til
dets indvirkning på andre, substituerbare kreditformer
h) en vurdering af, hvorvidt yderligere foranstaltninger er nødvendige for at sikre sporbarheden af kre-
ditaftaler med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
267
i) en vurdering af, hvorvidt der er data til rådighed om prisudviklingen for fast ejendom til beboelse, og
i hvilket omfang disse data er sammenlignelige
j) en vurdering af, hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssigt at anvende direktiv 2008/48/EF på kreditter
uden sikkerhedsstillelse med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for et samlet kre-
ditbeløb, der overstiger det maksimale beløb, der er angivet i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, litra c)
k) en vurdering af, hvorvidt ordningerne for offentliggørelse af sanktioner i henhold til artikel 38, stk. 2,
sikrer tilstrækkelig gennemsigtighed
l) en vurdering af, hvorvidt de advarsler, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, og artikel 13, stk. 2, er
proportionale, og af mulighederne for yderligere harmonisering af risikoadvarsler.
Artikel 45
Yderligere initiativer vedrørende ansvarlig långivning og låntagning
Senest den 21. marts 2019 forelægger Kommissionen en omfattende rapport indeholdende en evaluering
af de overordnede udfordringer i forbindelse med privat overdrevet gældsætning med direkte forbindelse
til kreditaktivitet. Den undersøger også behovet for tilsyn med kreditregistre og muligheden for at udvikle
mere fleksible og pålidelige markeder. Rapporten ledsages om fornødent af lovgivningsforslag.
Artikel 46
Ændring af direktiv 2008/48/EF
I artikel 2 i direktiv 2008/48/EF indsættes følgende stykke:
»2a. Uanset stk. 2, litra c), finder dette direktiv også anvendelse på kreditaftaler uden sikkerhedsstillelse
med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for et samlet kreditbeløb, der overstiger
75 000 EUR.«
Artikel 47
Ændring af direktiv 2013/36/EU
I direktiv 2013/36/EU indsættes følgende artikel:
»Artikel 54a
Artikel 53 og 54 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til
artikel 226 i TEUF.«
Artikel 48
Ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010
I forordning (EU) nr. 1093/2010 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
»Hvis Kommissionen vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard, som er identisk med det af
myndigheden forelagte udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, er fristen for indsigelse fra
Europa-Parlamentets og Rådets side på en måned fra datoen for Kommissionens underretning. På
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ forlænges denne periode med en indledende periode på en
måned og kan forlænges med en yderligere periode på en måned.«
2) Artikel 17, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
»Den kompetente myndighed giver hurtigst muligt myndigheden alle de oplysninger, myndigheden
anser for nødvendige med henblik på undersøgelsen, herunder om hvordan de i artikel 1, stk. 2, om-
268
handlede retsakter anvendes i overensstemmelse med EU-retten, uden at dette berører de i artikel 35
fastsatte beføjelser.«
Artikel 49
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 50
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 4. februar 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
E. VENIZELOS
Formand
__________
BILAG I
BEREGNING AF DE ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT
I. Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilba-
gebetalinger og omkostninger på den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn
mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebe-
talinger og betalinger af omkostninger:
hvor:
– X er ÅOP
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
269
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
Yderligere bemærkninger:
a) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales
ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
b) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
c) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år.
Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned
antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et
helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende
perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:
i) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier
ii) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kre-
ditmuligheden
iii) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og
udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året
ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.
d) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller
derover, forhøjes den foregående decimal med én.
e) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak), som vil væ-
re positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år, dvs.:
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelser-
ne, vil værdien være nul.
II. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
a) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det sam-
lede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
b) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige om-
kostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning
og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under
den pågældende type kreditaftale.
c) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men
også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning
med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i
kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kredit-
muligheden.
270
d) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og om-
kostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og
omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
e) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved
hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til
en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den an-
tagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som
debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien
af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være min-
dre end den faste debitorrente.
f) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde
af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller
bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalin-
gen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.
g) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventu-
al- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i litra i),
j), k), l) og m):
i) antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af for-
brugeren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i
kreditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for
ii) antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det
korteste tidsinterval.
h) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på
grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i litra g), i), j), k), l) og m), antages det, at betalingen fin-
der sted i overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er
ukendte:
i) betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen
ii) betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for ind-
gåelse af kreditaftalen
iii) betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-
lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for
sådanne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb
iv) indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-
kostninger.
i) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i pro-
cent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
j) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent
ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.
k) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det,
at:
i) kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til fast
ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmulig-
heden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af ka-
pital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at
271
erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp
af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år
ii) kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned
efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid
skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages for-
brugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at
foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med
disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditafta-
len.
I dette litra forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som omfatter
kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men som efter tilba-
gebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.
l) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed
som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditaftale,
der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen eller
b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlænges.
m) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
i) anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-
hold til kreditaftalen
ii) anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede
kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats
svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsni-
veauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.
‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑
BILAG II
EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de
relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i,
hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er re-
levante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplys-
ninger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes,
tilpasses nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der an-
vendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante
risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
272
Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].
Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som De hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket
gældende betingelser på finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af renten
og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde Dem lån.
1. Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mail-adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet Deres
behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret på Deres
svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan træffe Deres
eget valg. ]
2. (Hvis relevant) Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit) [e-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
273
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet Deres
behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret på Deres
svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan træffe Deres
eget valg.)]
[Vederlag]
3. Hovedtrækkene ved lånet
Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien af Deres lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til [lånets
valuta], vil værdien af Deres lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. Der kan
imidlertid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere end 20 %.
(Hvis relevant) Den maksimale værdi af Deres lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. (Hvis
relevant) De modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers nationale valu-
ta]. (Hvis relevant) De får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i udenlandsk valuta eller ret
til at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal tilbagebetales:
Det betyder, at De skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. De vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie lånebe-
løb] ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informationsblad:
[indsæt beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent] eller mi-
nimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt beløb]
(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]
4. Rentesats og andre omkostninger
274
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig pro-
centsats. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for Deres lån er på [ÅOP].
Den omfatter:
Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i pro-
cent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget for beregningen. ]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom [en del af] Deres lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være forskellig
fra denne ÅOP, hvis rentesatsen på Deres lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som
beskrevet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen i hele
aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.
(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP: [Om-
kostninger]
(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.
5. Betalingernes hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed [hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
6. Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Deres indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om De stadig har råd til at betale Deres [hyppighed] af-
drag, hvis Deres indtægt falder.
275
(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal De træffe særskilte foranstaltninger til
tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som De skylder ved lånets udløb. Husk at tilføje
eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes størrelse
kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan Deres af-
drag stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]
(Hvis relevant) Værdien af det beløb, De skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppigheden af
ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Deres betalinger kan forøges til [indsæt det maksimale beløb i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af [låntagers nationa-
le valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil De skulle betale yderligere [indsæt beløbet i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Deres betalinger vil kunne stige med mere end dette.
(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere Deres tilbagebetaling i [lånevaluta] til [lån-
tagers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valuta-
kursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]
7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis
relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolon-
ne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger vedrører [liste
over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.
[Tabel]
8. Yderligere forpligtelser
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i
dette dokument.
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rente-
satsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.
(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at opsi-
ge accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
276
9. Førtidig indfrielse
De har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.
(Hvis relevant) [Betingelser]
(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig indfrielse: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt, beregningsme-
tode]
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at indfri dette lån før tiden, bedes De kontakte os for at få
oplysning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig indfrielse.
10. Fleksible funktioner
(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] De har mulighed for at overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]
(Hvis relevant) De har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejendom].
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er
omhandlet i de foregående afsnit].
11. Låntagers øvrige rettigheder
(Hvis relevant) De har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens begyn-
delse] til at overveje, før De forpligter Dem til at optage dette lån. (Hvis relevant) Når De har modtaget
kreditaftalen fra långiver, kan De ikke acceptere den inden udløbet af [betænkningstidens varighed].
(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydelsesfri-
sten løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt procedure]
(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode køber
eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kreditafta-
len], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser vedrøren-
de lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i afsnit 8].
12. Klager
Hvis De ønsker at klage bedes De kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om pro-
ceduren].
(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]
277
(Hvis relevant) [Hvis De ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på Deres klagesag,] kan De også
kontakte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis relevant), eller
De kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i Deres eget land.
13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende overholdelse]
[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]
Hvis De får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi Dem til at kontakte os så hur-
tigt som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste instans kan De miste Deres hjem, hvis De ikke kan overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger
(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].
(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kreditafta-
le]
15. Tilsynsførende
Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og websted].
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges. Medlemsstaterne kan dog uddybe
eller yderligere præcisere vejledningen i udfyldelse af ESIS.
Afsnittet »Indledende tekst«
1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum,
oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgi-
ver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og
andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige
debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved
tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.
278
Afsnit 1. Långiver
1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som for-
brugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail-adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på
kreditgivers repræsentant i den medlemsstat, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes
som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail-adresse og websted for så
vidt angår kreditgivers repræsentant.
4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjene-
ster og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende op-
lysninger:
1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som
forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail-adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; for-
muleringen i del A anvendes.
4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgi-
ver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risi-
ci, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstruktu-
ren.
2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren
vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med me-
re end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at gen-
forhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begræns-
ning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valuta-
kursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale.
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for
valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illu-
stration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i
forhold til kreditvalutaen.
3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varig-
hed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette
kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal
kreditgiver tydeligt angive dette.
4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.).
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i
lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebetaling af
kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af
dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
279
6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder,
hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på
debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.
6) Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-
sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere
oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-
tralbankens referencesats.
7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplys-
ninger om alle de relevante renter.
8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbru-
geren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i for-
bindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at
dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.
9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver for-
brugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste
ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.
10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-
ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan
lånes til en given ejendomsværdi eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-
løb«.
11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i
angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan
kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent.
Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS ud-
sendes.
Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte: a) de antagelser, der er anvendt til bereg-
ning af de årlige omkostninger i procent, b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrente-
satser og c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent.
For at tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og
stå på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de
årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at debi-
torrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når
der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den højeste de-
bitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen af debitor-
renten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data er til rådighed,
baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning af debitorrenten,
når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af en kompetent
myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Disse krav gælder ik-
ke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og
derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For
kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter
280
kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysnin-
gerne omfatte en advarsel om, at de årlige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitor-
renten for den indledende periode. Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige om-
kostninger i procent, der er beregnet i henhold til artikel 17, stk. 4. Hvis en kredit består af flere dele
(f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af
kreditten.
3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostnin-
ger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrati-
onsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører
hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i
ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager
af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud
på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en om-
trentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet bereg-
nes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker,
såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse ele-
menter; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med for-
skellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal
det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kredit-
aftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kredit-
muligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve
omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nød-
vendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres
det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundla-
get for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent,
skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender ge-
byrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardi-
serede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt).
Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprinde-
lige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutnin-
gen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
3) Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der
ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og
hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
281
4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i
del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne,
hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere
ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for
beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken
disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til
beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er
fastsat af en kompetent myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referenceren-
te. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorren-
ten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en
periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks.
en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten
og i alt.
5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er
indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et talek-
sempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne;
formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbru-
gerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end
20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om
mulige yderligere stigninger udelades.
6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illu-
strationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver
ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden
valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller
grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald inde-
holde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter læg-
ges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den re-
sterende gæld.
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales
fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kredit-
aftalens løbetid. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er
obligatorisk i andre tilfælde.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med be-
tingelserne for denne ret.
2) Medlemsstaterne kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører
den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.
3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebe-
taling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkost-
ninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld ef-
ter hver ydelse«.
4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for
hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I
282
slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for
hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb
fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortise-
ringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver hen-
lede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og
de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover
skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejen-
dom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller
tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår for-
pligtelsen skal opfyldes.
2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre
hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostnin-
ger i procent.
3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at
opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra
kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg.
Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimums-
krav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige
kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i
pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at
opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig indfrielse
1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller del-
vis.
2) I afsnittet om gebyrer for førtidig indfrielse henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed på et
eventuelt gebyr for førtidig indfrielse eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at kompense-
re kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig indfrielse afhænger af
forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tidspunktet for den før-
tidige indfrielse, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive beregnet, og angiver maksi-
mumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at vise forbrugeren, hvor stor
kompensationen for førtidig indfrielse kan være i forskellige situationer.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden
kreditgiver eller fast ejendom.
2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner,
der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give
en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktio-
nen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæs-
sig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksom-
hed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).
283
3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren
af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sik-
kerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse
er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen
til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre
end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder [perio-
der, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter
kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere
godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen,
der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid
og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer, hvilke ret-
tigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som for-
brugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen
om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortry-
delsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysnin-
ger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplys-
ninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informa-
tionskilde.
2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når
anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives
dette i formuleringen i del A.
3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i en anden medlemsstat, henviser kreditgiver til Fin-
Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansiel-
le eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste til-
fælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8
Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner
eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller over-
drages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en an-
givelse heraf i formuleringen i del A.
284
Afsnit 14. Yderligere information
1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anven-
des på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.
2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet
sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne arti-
kel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.
3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af
udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse
i forbindelse med lån, anføres.
BILAG III
MINIMUMSKRAV TIL VIDEN OG KOMPETENCER
1. Minimumskravene til den viden og de kompetencer, som kreditgiveres, kreditformidleres og udpege-
de repræsentanters personale (artikel 9) og de personer, der deltager i ledelsen hos kreditformidlere og
udpegede repræsentanter (artikel 29, stk. 2, litra c), og artikel 31, stk. 2), skal have, skal mindst omfatte:
a) passende kendskab til kreditprodukter i henhold til artikel 3 og de accessoriske tjenesteydelser, som
typisk tilbydes sammen med dem
b) hensigtsmæssig viden om lovgivningen vedrørende kreditaftaler for forbrugere, navnlig om forbru-
gerbeskyttelse
c) passende kendskab til og forståelse af processen i forbindelse med køb af fast ejendom
d) passende kendskab til vurdering af sikkerhed
e) passende kendskab til ejendomsregistrenes organisering og funktion
f) passende kendskab til markedet i den relevante medlemsstat
g) passende kendskab til standarder for forretningsmoral
h) passende kendskab til processen i forbindelse med vurdering af forbrugernes kreditværdighed eller i
givet fald kompetence til denne vurdering
i) passende niveau for finansielle og økonomiske kompetencer.
2. Når medlemsstaterne fastsætter minimumskravene til viden og kompetencer, kan de sondre mellem
niveauerne for og typerne af de krav, som kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræsentanters
personale og ledelsen hos kreditformidlere eller udpegede repræsentanter skal have.
3. Medlemsstaterne fastsætter et passende niveau for viden og kompetencer på grundlag af:
a) erhvervsmæssige kvalifikationer, f.eks. eksamensbeviser, titler, erhvervsuddannelse, kompetencetest
eller
b) erhvervserfaring, der kan defineres som mindst et vist antal års beskæftigelse på områder med tilknyt-
ning til etablering, distribution eller formidling af kreditprodukter.
Efter den 21. marts 2019 må fastsættelsen af det passende niveau for viden og kompetencer ikke baseres
alene på de i første afsnit, litra b), anførte metoder.
285
1) EUT C 240 af 18.8.2011, s. 3.
2) EUT C 318 af 29.10.2011, s. 133.
3) Europa-Parlamentets holdning af 10.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende) og Rådets afgørelse af 28.1.2014.
4) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.
5) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.
6) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.
7) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
8) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
9) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
10) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
11) EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.
12) EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
13) EUT L 296 af 15.11.2011, s. 35.
14) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
15) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
16) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT C 377 af 23.12.2011, s. 5.
19) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
286
Bilag 5
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
287
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
288
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
289
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
290
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
291
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
292
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
293
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der
har udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af
hjemland er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og
har oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt
blandt den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er rele-
vant, og de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Udstederen må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år,
medmindre udstederens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i
Unionen, eller medmindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret
marked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget
til handel i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge
blandt de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og, hvor det er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjem-
sted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
294
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk
byrde i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de
faktorer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat
træffer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1,
og der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestil-
bud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med
selskaber, under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
295
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
296
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
297
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
298
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
299
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
300
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens
art nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgænge-
lige årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et modersel-
skab eller et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i
301
henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsæt-
ning eller den tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det
senest tilgængelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan
har godkendt, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
302
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter
datoen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel,
og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
303
direktiv 2004/109/EF25), eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret
marked indgives, efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om
optagelse, med forbehold af efterfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i
følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
304
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
305
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
306


Fremsat den 25. februar 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og
forskellige andre love1)
(Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for
indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af
refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.)
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november
2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr.
L 327, side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-
spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1, og de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirektivet),
EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«
2. I § 4 g udgår »for långivere«.
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet
ophold efter endelig godkendelse og senest 5 måneder efter
regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten samt for selskaber med intern revision
tillige den interne revisionschefs revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen efter
stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt regler om offentlig-
gørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærme-
re regler om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Er-
hvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.
Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet
BP001204
5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om godkendelse af
fysiske personer og små og mellemstore virksomheder som
kvalificerede investorer«, og 2. pkt. ophæves.
6. § 27, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste le-
delsesorgan godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes
offentliggøre den af det øverste ledelsesorgan godkendte
halvårsrapport for regnskabsårets første 6 måneder. Offent-
liggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt og
senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperioden. Udstede-
ren skal sikre, at årsrapporter og halvårsrapporter er tilgæn-
gelige for offentligheden i mindst 10 år. De offentliggjorte
årsrapporter og halvårsrapporter for udstedere her fra landet
og fra andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regn-
skabslovgivningen i det land, hvor udstederen har sit regi-
strerede hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfører
artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt arti-
kel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts
2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmel-
ser i direktiv 2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter
og halvårsrapporter for udstedere med registreret hjemsted i
et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, skal være
udarbejdet i overensstemmelse med regler, der fastsættes i
medfør af stk. 12.«
7. § 27, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7 og 8 fin-
der« til: »Stk. 7 finder«.
9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter nr. 4 som
nyt nummer:
»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF),
den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og andre
mekanismer oprettet med henblik på at opretholde Den
Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved
at yde midlertidig finansiel bistand til de medlemslan-
de, der har euroen som valuta.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6, udgår »og
8«.
11. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke
krav årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere med re-
gistreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal opfylde.«
12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 29,
stk. 1, 2. pkt.«.
13. § 28 ophæves.
14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk. 3« til:
»ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
15. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier i
et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straks give med-
delelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af ak-
tier i selskabet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal sel-
skabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelel-
sen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har en eller flere
aktieklasser optaget til handel
1) på et reguleret marked i Danmark eller i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark el-
ler af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge
regler fastsat i medfør af § 30, eller
2) på en alternativ markedsplads i Danmark, uanset hvor
selskabet har registeret hjemsted.
Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1 skal gives,
når besiddelsens størrelse udgør, overstiger eller falder un-
der grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænse-
rne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter
også stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk
person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og
som
1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fysiske eller
juridiske person har indgået en aftale, der forpligter
parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at
føre en langsigtet, fælles politik over for selskabets le-
delse,
2) besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er
indgået med den fysiske eller juridiske person om mid-
lertidig overdragelse af stemmerettighederne til gen-
gæld for en modydelse,
3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed over for
den fysiske eller juridiske person, forudsat at personen
kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have
til hensigt at udøve dem,
4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller juridiske
person har livslang dispositionsret,
5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4 af en
virksomhed, der kontrolleres af den fysiske eller juridi-
ske person,
6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske eller juri-
diske person, og som denne kan udøve efter eget skøn,
2
når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktio-
nærerne,
7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for den fysi-
ske eller juridiske persons regning, eller
8) den fysiske eller juridiske person kan udøve ved fuld-
magt, og som personen kan udøve efter eget skøn, når
der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærer-
ne.
Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder til-
svarende anvendelse på enhver, der direkte eller indirekte
besidder
1) finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver
indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valgfri-
hed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber
nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller
2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1,
men som er baseret på allerede udstedte aktier i selska-
ber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virk-
ning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1
omfattede finansielle instrumenter, uanset om de giver
ret til at erhverve aktierne.
Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder til-
svarende anvendelse på enhver fysisk eller juridisk person,
hvis den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapita-
len, der direkte eller indirekte besiddes af personen i hen-
hold til stk. 1 og 3, sammenlagt med den andel af stemme-
rettighederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i hen-
hold til stk. 4, udgør, overstiger eller falder under grænserne
i stk. 2. Meddelelsen skal indeholde en opdeling i andelen af
stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er knyt-
tet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1 og 3, og ande-
len af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, som
er knyttet til finansielle instrumenter i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og give Fi-
nanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk. 1, gælder også for
et selskabs besiddelse af egne aktier, stemmerettigheder,
som selskabet er berettiget til at erhverve, afhænde eller
udøve og finansielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten
selskabet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller ju-
ridisk person, der handler i eget navn, men for selskabets
regning. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber, der alene har
aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads her i
landet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om besid-
delse og meddelelse om besiddelse af aktier, rettigheder til
at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og fi-
nansielle instrumenter efter stk. 1-6 og om beregningsgrund-
laget for besiddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsy-
net kan endvidere fastsætte regler om undtagelse for flag-
ningspligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1.«
16. Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangelfuld medde-
lelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i medfør af § 29, stk.
7, eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2001/34/EF med senere ændringer kan Finanstilsynet sus-
pendere aktionærens udøvelse af stemmerettigheder, der er
knyttet til aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives
meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene ske ved
grove eller gentagne overtrædelser.«
17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af periode-
meddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.
18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet fastsætter
endvidere regler om«: »udstederes hjemland og«.
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. § 28,
stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.
21. §§ 45 og 46 ophæves.
22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked.«
23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3, nr. 2« til:
»ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk.
2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, §
24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44,
stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af
et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver
en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vil-
kår,«.
25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk.
2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, §
24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44,
stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af
et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver
en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vil-
kår,«.
26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og 2,« til: »§
29, stk. 1-6,«.
27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.
28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) bortset fra artikel 17« til: », Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17 samt for-
3
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmo-
nisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked«.
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:
»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.««
Nr. 23-31 bliver herefter nr. 24-32.
30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til: »25-28«, og
i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.
32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af aktiebe-
siddelser« til: »meddelelse om besiddelser af aktier, rettig-
heder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter«.
33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8 og 12,« til:
»stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.
34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.
35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5, ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.
36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 8,« til:
»§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.
37. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1, § 93, stk. 3, og § 95 og afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsynet offent-
liggør på sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2,
politianmeldelser og navnet på virksomheden. 1. og 2. pkt.
gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bøde-
forelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Finans-
tilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og afgørelser
om suspension af stemmerettigheder meddelt i henhold til §
29 a, stk. 1.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
3) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked, og
4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation med akti-
onærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af
§ 30 og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbøden eller af-
gørelsen om suspension af stemmerettigheder nævnt i stk. 1,
jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgen-
de resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgø-
relse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjem-
meside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk.
2, overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggø-
res på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt efter, at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg, tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af
stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsynets hjem-
meside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse,
som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødven-
dige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentlig-
gørelsen.«
38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og 24«.
4
39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler udstedt i
medfør af loven« til: », regler udstedt i medfør af denne lov
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked,«.
40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af Europa-Kom-
missionen«: »i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked og«.
41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10
b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1,
nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1.
pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, §
24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1,
1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk.
1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5,
stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41,
stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, §
42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2,
2. pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7.
pkt., samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr.
1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og ad-
ministrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgase-
missioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auk-
tioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde.«
42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10
b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1,
nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1.
pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, §
24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2.
pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, §
31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1.
pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2.
pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk.
1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., §
76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt
artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010
af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om
en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet straffes med bøde.«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af
17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013,
EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkredit-
direktivet)«.
2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbringelse af
midler« til: »og infrastruktur omfattende tekniske anlæg,
transportanlæg og bygningsanlæg«.
3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1. pkt., reg-
ler om indholdet af en basal indlånskonto og om størrelsen
af et eventuelt gebyr for en sådan konto.«
4. I § 43, stk. 4, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »og
ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præsenterer, til-
byder, rådgiver om og administrerer boligkreditaftaler«.
5. Efter § 77 e indsættes:
»§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at afløn-
ning af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets for-
pligtelser i medfør af § 43, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at institut-
tets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke tilskynder til risiko-
tagning, som er i strid med instituttets risikoprofil, og at løn-
politikken er i overensstemmelse med instituttets forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at
undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de an-
satte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekom-
ne ansøgninger om boligkredit eller andre former for salgs-
mål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
5
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og 4,«: »samt
betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at
et selskab skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerde-
del af det foregående års faste omkostninger i tilfælde af væ-
sentlige ændringer i selskabets virksomhed,«.
7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »,
jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 195, stk. 1,«.
8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Erhvervs-
styrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal uanset stk. 1
indsende den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperio-
dens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
11. § 196, stk. 4, ophæves.
12. § 208, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i an-
delskassen skal tilbydes enten en ombytning til markedskurs
af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktiesel-
skabet, kontant indløsning eller en kombination heraf. Hvis
der tilbydes kontant indløsning, skal dette ske inden fusions-
planen underskrives. Kontant indløsning af garantkapital el-
ler andelskapital er betinget af, at omdannelsen gennemfø-
res.«
13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgende år, jf.
dog stk. 4, hvis det overskrider en eller flere af følgende in-
dikatorer« til: », hvis det i 2 på hinanden følgende år, jf. dog
stk. 4, overskrider en eller flere af følgende indikatorer«.
14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finansielle råd-
givere«: »og boligkreditformidlere«.
15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt nummer:
»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.
16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.
17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til: »nr. 37«, og
»nr. 37« ændres til: »nr. 38«.
18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr. 30-33«.
19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til: »30-33«, og
»38« ændres til: »39«.
20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.
21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes således:
»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejendomskredit-
selskaber, betaler 13.600 kr.«
22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere, betaler 7.500 kr.«
23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og
201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.
24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.
25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »engagement
med« til: »eksponering mod«.
§ 3
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2.
april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 737 af 25. juni
2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF
af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om op-
hævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende
2008, nr. L 133, side 66, Kommissionens direktiv
2011/90/EU af 14. november 2011 om ændring af del
II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagelser til
brug ved beregningen af de årlige omkostninger i pro-
cent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side 35, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af
4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af direk-
tiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«: »eller § 26
a«.
6
3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal be-
skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og væ-
sentligste egenskaber i stedet mindst indeholde de oplysnin-
ger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5.«
4. § 7 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kre-
ditgiveren eller i givet fald kreditformidleren i stedet for for-
mularen i denne lovs bilag 2 anvende oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at for-
brugeren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine be-
hov, sin finansielle situation og sine præferencer i overens-
stemmelse med § 7 c.«
5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller
anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kreditgiveren
eller i givet fald kreditformidleren dog anvende oplysnings-
skemaet ESIS i denne lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., fin-
der tilsvarende anvendelse.«
6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal be-
skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karak-
teristika i stedet mindst indeholde de oplysninger, der frem-
går af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5.«
7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:
»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om lån mod
pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse
§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes
på baggrund af obligationsudstedelse, kan kreditgiver ikke
fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbrugerens an-
tagelse af tilbuddet.
Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger kan vari-
ere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse
med værdien af de underliggende obligationer.«
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede lån med
pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsud-
stedelse, skal kreditgiver forud for auktionen skriftligt un-
derrette forbrugeren på papir eller andet varigt medium om
den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvir-
ke debitorrenten. Underretning om ændring i debitorrenten
efter stk. 1 og 2 kan herefter ske efter, at ændringen er trådt i
kraft.«
9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Beregning af de årlige omkostninger i procent for
kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom
§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kreditaftaler,
der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejen-
dom, beregnes ud fra den matematiske formel i denne lovs
bilag 4.
Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en be-
stemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i forbin-
delse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmulig-
heden for denne konto og andre omkostninger i forbindelse
med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkost-
ninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det er obli-
gatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå
kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste betin-
gelser.
Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent
baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i
det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder
deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i
kreditaftalen.
Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vil-
kår, som tillader variationer i debitorrenten og i påkommen-
de tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregnings-
tidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud
fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er
konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen
af aftalen.
Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debitorrenten,
underrettes forbrugeren, bortset fra i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 6, om de mulige konsekvenser af variationerne
på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostninger i
procent som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over debitor-
renten, ledsages oplysningerne om de mulige konsekvenser
af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkost-
ninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostnin-
ger i procent, kan ændre sig.
Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast debitor-
rente for en indledende periode på mindst 5 år, og ved hvis
udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny
fast rente for en yderligere relevant periode, omfatter bereg-
ningen af den yderligere illustrative årlige omkostningspro-
cent, der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5, kun
den indledende periode med fast rente, og den baseres på
den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af
perioden med den faste debitorrente.
Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs bilag 4 an-
vendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige om-
kostninger i procent.«
10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaftale omfat-
tet af § 26, stk. 7, med en forbruger uden at forbrugeren ind-
rømmes en ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine for-
7
pligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2
og 3.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i
tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af
sine samlede kreditomkostninger, der består af renter og
omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kreditgiver i
tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til kompensation
for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet med
den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal være ri-
melig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine forplig-
telser i overensstemmelse med stk. 1, skal kreditgiver efter
modtagelse af anmodningen på papir eller andet varigt me-
dium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for
at overveje denne mulighed. Oplysningerne skal mindst in-
deholde en angivelse af de konsekvenser, som den førtidige
tilbagebetaling vil have for forbrugeren, og hvilke antagel-
ser, der i den forbindelse er anvendt.«
11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 4
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere,
som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 13
i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17 EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.«
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »og
formidling af boligkreditaftaler«.
4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2,
indsættes efter »finansielle produkter«: »eller boligkreditaf-
taler«.
6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle produkter«:
»og boligkreditaftaler«.
7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »,
bortset fra boligkreditaftaler,«.
8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der som led i sin
erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse præsen-
terer eller tilbyder boligkreditaftaler til forbrugere, ind-
går sådanne aftaler med en forbruger på vegne af en
kreditgiver eller bistår en forbruger med rådgivning,
administration eller andet forberedende arbejde forud
for indgåelsen af en boligkreditaftale.
3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kre-
ditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en
fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger
til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-
ten til grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter »Kreditafta-
ler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver og
boligkreditformidler«.
11. § 3, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed der yder rådgivning om finansielle pro-
dukter, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel
rådgiver. En virksomhed, der yder rådgivning om eller for-
midling af boligkreditaftaler, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som boligkreditformidler.«
12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, indsættes efter
»finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.
13. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt regi-
ster over finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende op-
lysninger:
1) Navne på personer i ledelsen for den finansielle rådgiv-
ningsvirksomhed og navne på personer i ledelsen for
boligkreditformidleren, som er ansvarlige for formid-
lingsforretningerne.
2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, end Danmark,
der ydes boligkreditformidling i.«
14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »el-
ler boligkreditformidlere«.
16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a, stk. 1,
1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, indsættes efter »en
finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.
8
17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »el-
ler boligkreditaftaler«.
18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og
vækstministeren«.
19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »for
finansielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
20. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelser i medfør af § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virksomheden
udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som
er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at
undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de an-
satte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekom-
ne ansøgninger eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes efter »finan-
siel rådgiver«: »og en boligkreditformidler«.
22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr. 19,«.
23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal finansielle
produkter på markedet i betragtning ved sin rådgivning,
herunder boligkreditaftaler.«
24. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være omfattet af
stk. 1 ikke på egne eller andres vegne udbyde finansielle
produkter til forbrugere.«
25. Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4 b
Grænseoverskridende virksomhed
§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at udøve virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom
med angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande boligkre-
ditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der
ønskes udøvet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den meddelelse, der er
nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest
1 måned efter modtagelsen af meddelelsen og giver samti-
digt underretning til boligkreditformidleren om videresen-
delsen.
Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde sin virk-
somhed 1 måned efter den dato, hvor underretningen af bo-
ligkreditformidleren efter stk. 2 er sket.
§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registreret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en filial
eller som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1
måned efter, at hjemlandets kompetente myndighed har vi-
deresendt meddelelse om virksomhedens hensigt til Finans-
tilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for filial- og tje-
nesteydelsesvirksomhed for boligkreditformidlere, der er
meddelt tilladelse eller er registreret i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område.«
26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger ud-
stedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010.«
27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af boligkreditfor-
midlere her i landet, der er meddelt tilladelse i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, over-
holder kapitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke reglerne i
kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påbyde boligkreditformid-
leren, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Efterkommer
den pågældende boligkreditformidler ikke Finanstilsynets
påbud, underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens
kompetente myndigheder i hjemlandet herom, herunder om
de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af boligkreditformid-
leren det ulovlige forhold, kan Finanstilsynet forbyde bolig-
kreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Finans-
tilsynet skal give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndig-
hed og Kommissionen meddelelse om de iværksatte tiltag
uden unødig forsinkelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-
rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og
god praksis, jf. § 7, herunder sag om forbud, påbud, erstat-
ning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens
kapitel 23 a.«
9
29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en finansiel
rådgiver henholdsvis en boligkreditformidlers kunder kan
have lidt tab, som følge af at den finansielle rådgiver hen-
holdsvis boligkreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, el-
ler regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«
30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4« til: »stk.
6«.
31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »og
hos en boligkreditformidler«.
32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes efter »finan-
siel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.
33. § 13 ophæves.
34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgivers«: »eller
boligkreditformidlers«.
35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel rådgiver«:
»eller en boligkreditformidler«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den finansielle råd-
givers«: »eller boligkreditformidlers«.
37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, ændres »§ 11,
stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.
38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller
boligkreditformidler«.
39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«: »og bo-
ligkreditformidleres«.
40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle rådgiver«:
»eller boligkreditformidleren«.
41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: »eller boligkreditaftaler«.
42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«: »og bolig-
kreditformidlere«.
43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§ 11, stk. 1
og 4,«.
§ 5
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber,
som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af 19. december
2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 13 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 12 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og
senest ved § 12 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om ejendomskreditselskaber«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.«
3. Kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendomskreditsel-
skaber.
Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås selskaber,
som udøver mindst en af følgende aktiviteter:
1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve i fast
ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve
i egen fast ejendom.
2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kre-
ditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en
fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger
til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-
ten til grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktio-
ner, der er omfattet af denne lov, hovedsagelig handler
uden for sit erhverv.«
4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevsselskaber«
til: »ejendomskreditselskaber«.
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af et selskab,
der efter reglerne i dette kapitel har tilladelse til at virke som
ejendomskreditselskab, jf. dog stk. 2.«
6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3 og 4,
§ 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2,
§ 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., §
15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pante-
brevsselskab« til: »ejendomskreditselskab«.
7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres »Pante-
brevsselskaber« til: »Ejendomskreditselskaber«.
8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt., og §
15 b ændres »pantebrevsselskaber« til: »ejendomskreditsel-
skaber«.
9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for handelen
med pantebreve,« til: »som er ansvarlig for handel med pan-
tebrev, når selskabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk.
10
2, nr. 1, og den som er ansvarlig for kreditgivning, når sel-
skabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«
10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4, 7. pkt.,
ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejendomskreditselska-
bet«.
11. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en person, som er ansvarlig
for handel med pantebreve. Udøver selskabet aktiviteter om-
fattet af § 1, stk. 2, nr. 2, skal det udpege en person, som er
ansvarlig for kreditgivning. Den ansvarlige person for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige person for
kreditgivning skal have mindst 3 års praktisk erfaring med
pantebrevshandel henholdsvis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«
12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: », og perso-
nen, som er ansvarlig for kreditgivning«.
13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, § 14, stk. 5,
1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og
6. pkt., og i § 15 b ændres »pantebrevsselskabet« til: »ejen-
domskreditselskabet«.
14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., § 15,
stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pantebrevsselskabets« til:
»ejendomskreditselskabets«.
15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«: »henholdsvis
kreditgivning«.
16. § 7, stk. 1, affattes således:
»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden virksomhed
end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«
17. I § 7, stk. 2, ændres »handel med pantebreve« til: »akti-
viteter omfattet af § 1, stk. 2«.
18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter »Informations-
krav«: »og god skik m.v.«
19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-
sis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om redelig forretningsskik og god praksis for ejen-
domskreditselskaber.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om kompetencekrav til ansatte i ejendomskreditsel-
skaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om pris- og risikooplysninger for boligkredit.
§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelser i medfør af § 8 a, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at virksomhe-
den udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som
er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til
undgåelse af interessekonflikter og sikre, at aflønningen af
de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imø-
dekomne ansøgninger om boligkredit eller andre former for
salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anven-
delse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om varia-
bel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«
20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til: »ejen-
domskreditselskabs«.
21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres »og 3.« til:
»og 3,«.
22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:
»8) selskabet ikke har en person ansat, som er ansvarlig for
kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2, og som opfylder kravene i § 5, eller
9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditselskabet at
afsætte direktøren eller den person, der er ansvarlig for
kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet
af § 1, stk. 2, nr. 2, og påbuddet ikke er efterkommet
inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«
23. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et ejen-
domskreditselskab, skal selskabets aktiviteter efter § 1, stk.
2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse inddraget el-
ler bortfaldet, kan ejendomskreditselskabet dog afhænde den
beholdning af pantebreve og boligkreditaftaler, som selska-
bet har på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af tilla-
delse. Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde en
opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af til-
ladelse over beholdningen af henholdsvis pantebreve og bo-
ligkreditaftaler.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilladelse til et
ejendomskreditselskab slettes det pågældende selskab og
den, der er ansvarlig for handel med pantebreve, og den der
er ansvarlig for kreditgivning slettes fra Finanstilsynets regi-
ster over ejendomskreditselskaber.«
24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-
rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og
god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud,
påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkræ-
vede beløb. Forbrugerombudsmanden kan endvidere be-
handle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 8 a, stk.
4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
11
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens
kapitel 23 a.
Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at et ejendoms-
kreditselskabs kunder kan have lidt tab, som følge af at ejen-
domskreditselskabet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestem-
melser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13 adgang
til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af
stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes efter »§ 8, stk.
1,«: »§ 8 a«.
26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig for hande-
len med pantebreve,« til: »den der er ansvarlig for handel
med pantebreve eller den person, der er ansvarlig for kredit-
givning,«.
27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvarlige for
pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige for handel med
pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.
28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve« til: », den ansvarlige for handel
med pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.
29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12, stk. 7,«.
30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 12,
stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.
31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt., ændres
»Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskreditselskabets«.
32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevsselskabers« til:
»Ejendomskreditselskabers«.
33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til: »ejendoms-
kreditselskabers«.
34. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end pante-
brevsselskabet eller ejendomskreditselskabet tillige som part
i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sag-
en, som vedrører den pågældende:
1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1, stk. 2.
2) Den, der driver et ejendomskreditselskab uden tilladel-
se, jf. § 2, stk. 1.
3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at udøve virk-
somhed som ejendomskreditselskab, jf. § 3.
4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller direktion eller
en person, som er ansvarlig for handel med pantebreve
eller for kreditgivning, når Finanstilsynet nægter et sel-
skab tilladelse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen,
jf. § 9.
5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræ-
ver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er omfat-
tet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 17.«
35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12,
stk. 7,«.
§ 6
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 244 af 19. marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på
de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og
obligationerne er fast forrentet og har en løbetid på op til og
med 12 måneder ved refinansieringen af lånet, må realkre-
ditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved re-
finansiering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt
realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at sal-
get kan gennemføres, uden at den effektive rente bliver 5
procentpoint højere end den effektive rente fastlagt i forbin-
delse med den seneste refinansiering. Det gælder dog ikke,
hvis realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre
mængde obligationer med henblik på at afklare, om den ef-
fektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive
rente fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering.
Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløbende ob-
ligationer forfalder, forlænges løbetiden på disse obligatio-
ner med 12 måneder. Ved obligationernes udløb efter de 12
måneders forlængelse skal der udstedes nye obligationer til
erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt.
ikke anvendelse.
Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbeti-
den på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer, og obligationerne er fast forrentet og har en løbetid
fra 12 og op til og med 24 måneder ved refinansieringen af
lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligati-
oner, der ved refinansiering skal erstatte de udløbende obli-
gationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget for-
ventning om, at salget kan gennemføres, uden at den effekti-
ve rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente
på en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til
og med 14 måneder tidligere. Det gælder dog ikke, hvis re-
alkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mængde
obligationer med henblik på at afklare, om den effektive
rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente på
en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til
og med 14 måneder tidligere. Kan et salg ikke igangsættes,
jf. 1. pkt., og de udløbende obligationer forfalder, forlænges
løbetiden på disse obligationer med 12 måneder. Ved obli-
gationernes udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der
udstedes nye obligationer til erstatning herfor. Ved denne
udstedelse finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
12
Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbeti-
den på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer, og de bagvedliggende obligationer er variabelt for-
rentet og har en restløbetid på op til og med 24 måneder før-
ste gang de bliver anvendt til at finansiere et realkreditlån,
gælder det, at renten ved rentefastsættelsen ikke kan blive
mere end 5 procentpoint højere end den senest fastsatte ren-
te og skal forblive uændret i 12 måneder eller frem til næste
refinansiering, hvis denne gennemføres inden 12 måneder,
medmindre der fastsættes en lavere rente inden for de 12
måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må realkreditin-
stituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved refinan-
siering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt real-
kreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint høje-
re end den senest fastsatte rente. Det gælder dog ikke, hvis
realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mæng-
de obligationer med henblik på at afklare, om den effektive
rente bliver 5 procentpoint højere end den senest fastsatte
rente. Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og de
udløbende obligationer forfalder, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes ud-
løb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye
obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse fin-
der 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk.
1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2 og 4«.
3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3 og 4« til:
»stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til: »stk. 5«.
4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk.
1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6, stk. 6., 2, pkt., der
bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk.
2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6, stk. 7, 2. og 4. pkt.,
der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk.
3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i § 6, stk. 8, 4. pkt., der bli-
ver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til: »stk. 7-9«.
8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1, 2, 4 og 5«.
9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk. 1-3« til:
»Stk. 1-5«.
10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1-3, jf. §
32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilrettelæggelse af obli-
gationssalg og dispensation i forbindelse hermed«.
§ 7
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 13 i lov
nr. 1285 af 9. december 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende
2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 349«.
2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget sig ansva-
ret som forvalter for en eller flere alternative investerings-
fonde«.
3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1 og 2, i
lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfattet af bilag 5, nr.
1-10, i lov om finansiel virksomhed.«
4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, eller« til:
»område,«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.« til: »tred-
jeland, eller«.
6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:
»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bilag 1, nr.
3.«
7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »alternative in-
vesteringsfonde fra«: »og levering af tjenesteydelser i«.
8. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde med
registreret hjemsted i Danmark kan enten direkte eller ved
oprettelse af en filial:
1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, såfremt forvalteren har tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde med den pågæl-
dende type investeringsstrategi, jf. § 11.
2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, så-
fremt forvalteren har tilladelse til at levere de pågæl-
dende ydelser, jf. § 11.«
9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller ønsker at
levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,«.
10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alternative inve-
steringsfonde« til: »udbyde forvaltningsydelser eller tjene-
steydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
13
11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«: »eller le-
veringen af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Adressen i den alternative investeringsfonds hjemland
eller i det værtsland, hvor forvalteren har til hensigt at
udbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, hvor-
fra dokumenter kan rekvireres.«
13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investeringsfond«:
»eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller at forval-
teren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydel-
ser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltningsydelser«: »el-
ler tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investeringsfond«:
»eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.
17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forvalterens for-
valtning af den alternative investeringsfond«: »eller levering
af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«, og »eller ind-
drage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde, jf. § 17« ændres til: », forbyde leveringen af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage for-
valterens tilladelse i medfør af § 11, jf. § 17«.
18. Overskriften før § 95 affattes således:
»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i Danmark af
forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret
hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
19. I § 95 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
som har fået tilladelse til at udbyde tjenesteydelser i henhold
til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, kan påbegynde levering af tjenesteydelser-
ne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndig-
heder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om,
at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjenesteydelser
skal ske direkte, og de oplysninger, der fremgår af § 90, stk.
2, hvis leveringen af tjenesteydelser skal ske via en filial i
Danmark, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse
til at levere de pågældende tjenesteydelser omfattet af artikel
6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«
20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt nummer:
»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.
21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr. 20, 2.
pkt.,«.
22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og 24-27« til:
»og 22-28«, og i 2. pkt., ændres »23 og 27« til: »24 og 28«.
24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Dokumenter indeholdende væsentlig investorinformati-
on for alternative investeringsfonde omfattet af regler
udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«
§ 8
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger
m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 9
i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »,
jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 94, stk. 1,«.
2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den udarbejdede halvårsrapport indsendes til Er-
hvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens af-
slutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrel-
sen en kopi af årsrapporten henholdsvis halvårsrapporten til
Finanstilsynet.«
3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter og halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt
regler om offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrappor-
ter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til Er-
hvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
4. § 95, stk. 5, ophæves.
5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelsklasse«: »,
der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr.
583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et web-
sted«.
6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt nummer:
»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
14
Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.
7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr. 24-27«.
8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til: »nr.
24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr. 27«.
9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Central investorinformation, jf. § 103.«
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov
nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 44
d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44 e, stk. 1,«.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Samti-
dig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af
årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse til
Erhvervsstyrelsen samt om regler om offentliggørelse af års-
rapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om,
at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrel-
sen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå
digitalt.«
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til: »19-21«,
»24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27«
til: »21 og 28«.
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014 og § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle rådgive-
re«: »og boligkreditformidlere«.
§ 11
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1233 af 18.
december 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:
»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland kan i overensstemmelse med reglerne i stk. 6-8 og
11 opnå medfinansiering til:
1) Perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter,
jf. stk. 1.
2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.
3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om hvilken form for medfinansiering, jf. stk. 13, som
virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland
kan ansøge om.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog stk.
2-7.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. septem-
ber 2015. I perioden fra den 21. september 2015 til den 21.
marts 2016 kan kreditgiver eller i givet fald kreditformidler
dog vælge at anvende de hidtil gældende regler ved opfyl-
delsen af pligten til at meddele forbrugeren oplysninger for-
ud for aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved pant
eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og 41, træder
i kraft den 26. november 2015.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i kraft den
21. marts 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den 21. marts
2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås den 21.
marts 2016 eller senere.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8,
nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4. Erhvervs- og vækstministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21. marts
2016, udøver aktiviteter, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse som boligkreditformidlere, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 11, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse
den 21. marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fortsæt-
te den påbegyndte virksomhed i Danmark uden tilladelse,
indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen. § 10 c i lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som af-
fattet ved lovforslagets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på
virksomheder omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere finder ikke an-
vendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i
15
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, for så
vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som er indtruffet inden
den 21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for bolig-
kreditformidlere, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver
aktiviteter omfattet af den gældende lov om finansielle råd-
givere.
Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts 2016 har
påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse som ejendomskreditselskab, jf. lovforsla-
gets § 5, nr. 5, og som erhvervsmæssigt yder boligkreditafta-
ler, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal senest have
indgivet ansøgning om tilladelse den 21. marts 2017. Disse
virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed
uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i
sagen.
Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke opfylder kra-
vene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber,
og som over for Finanstilsynet kan dokumentere, at den på-
gældende inden den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed
med erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 3, kan uanset § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
ejendomskreditselskaber fortsætte sin virksomhed i 5 år,
selv om denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer. Per-
sonen eller selskabet er dog forpligtet til at aflægge årsregn-
skab efter årsregnskabsloven. Opfyldes kravet i § 3, stk. 1,
nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber ikke senest den 21.
marts 2019, bortfalder retten til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om ejen-
domskreditselskaber finder ikke anvendelse ved ansøgning
om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov om ejendomskreditselska-
ber, for så vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i
lov om ejendomskreditselskaber, som er indtruffet inden den
21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for ejendoms-
kreditselskaber, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver
aktiviteter omfattet af den gældende lov om pantebrevsel-
skaber.
Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts 2016 har
opnået tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve
efter de hidtil gældende regler, kan fortsætte hermed og an-
vende betegnelsen pantebrevsselskab frem til den 21. marts
2021.
Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. har loven først virk-
ning fra førstkommende refinansiering efter den 3. juli 2015.
Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering af fast
ejendom beliggende uden for Danmark har loven først virk-
ning for obligationer til finansiering af lån optaget efter den
3. juli 2015.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-
ger.
Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
16
Bilag 1
»Bilag 4
Beregning af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom
1. Grundligningen
Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilbage-
betalinger og omkostninger på den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn
mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebe-
talinger og betalinger af omkostninger:
2. Betydning af bogstaver og symboler
– X er ÅOP
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
3. Yderligere bemærkninger:
1) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales
ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
2) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
3) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år.
Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned
antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et
helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende
perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:
a) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier.
b) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kre-
ditmuligheden.
c) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og
udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året
ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.
4) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller
derover, forhøjes den foregående decimal med én.
17
5) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak ), som vil
være positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år,
dvs.:
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelserne,
vil værdien være nul.
4. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
1) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det sam-
lede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
2) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige om-
kostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning
og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under
den pågældende type kreditaftale.
3) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men
også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning
med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i
kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kredit-
muligheden.
4) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og om-
kostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og
omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
5) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved
hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til
en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den an-
tagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som
debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien
af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være min-
dre end den faste debitorrente.
6) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde
af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller
bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalin-
gen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.
7) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventu-
al- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i nr. 9-13:
a) Antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af forbru-
geren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i kre-
ditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for.
b) Antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det
korteste tidsinterval.
8) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på
grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i nr. 7 og 9-13, antages det, at betalingen finder sted i
overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er ukendte:
18
a) Betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen.
b) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for indgå-
else af kreditaftalen.
c) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-
lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for så-
danne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb.
d) Indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-
kostninger.
9) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i pro-
cent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
10) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent
ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.
11) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det,
at:
a) Kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til
fast ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmu-
ligheden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af
kapital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at
erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp
af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år.
b) Kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned
efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid
skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages for-
brugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at
foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med
disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditafta-
len.
I dette nummer forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som
omfatter kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men
som efter tilbagebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.
12) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin hel-
hed som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) Datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditafta-
le, der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen, eller
b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlæn-
ges.
13) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
a) Anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-
hold til kreditaftalen.
b) Anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede
kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats
svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsni-
veauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.«
19
Bilag 2
»Bilag 5
EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de
relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i,
hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er rele-
vante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplysnin-
ger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes, til-
passes nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der an-
vendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante
risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].
Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som du hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket
gældende betingelser på finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af renten
og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde dig lån.
1. Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [Efter at have vurderet dine be-
hov, anbefaler vi dig at optage dette lån/Vi anbefaler dig ikke noget bestemt lån. Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver vi dig imidlertid information om dette lån, så du kan træffe dit eget valg. ]
2. (Hvis relevant) Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit) [e-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
20
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet dine be-
hov anbefaler vi dig at optage dette lån/Vi anbefaler dig ikke noget bestemt lån. Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver vi dig imidlertid information om dette lån, så du kan træffe dit eget valg.)]
[Vederlag]
3. Hovedtrækkene ved lånet
Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien af dit lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til [lånets
valuta], vil værdien af dit lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. Der kan imidler-
tid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere end 20 %.
(Hvis relevant) Den maksimale værdi af dit lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. (Hvis rele-
vant) du modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) du får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i udenlandsk valuta eller ret til
at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal tilbagebetales:
Det betyder, at du skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. Du vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie låne-
beløb] ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informationsblad:
[indsæt beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent] eller mi-
nimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt beløb]
(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]
4. Rentesats og andre omkostninger
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig pro-
centsats. ÅOP anføres for at hjælpe dig med at sammenligne forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for dit lån er på [ÅOP].
Den omfatter:
Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i pro-
cent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) Du skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget for beregningen. ]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom [en del af] dit lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være forskellig fra
denne ÅOP, hvis rentesatsen på dit lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskre-
vet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen i hele
aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.
(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP: [Om-
kostninger]
21
(Hvis relevant) Du skal betale et gebyr for registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.
5. Betalingernes hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed [hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
6. Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Din indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om du stadig har råd til at betale dine [hyppighed] afdrag,
hvis din indtægt falder.
(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal du træffe særskilte foranstaltninger til
tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som du skylder ved lånets udløb. Husk at tilføje
eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes størrelse
kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan dine afdrag
stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]
(Hvis relevant) Værdien af det beløb, du skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppigheden af
ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Dine betalinger kan forøges til [indsæt det maksimale beløb i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af [låntagers nationa-
le valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil du skulle betale yderligere [indsæt beløbet i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Dine betalinger vil kunne stige med mere end dette.
(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere din tilbagebetaling i [lånevaluta] til [lånta-
gers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valuta-
kursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]
7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis
relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolon-
ne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger vedrører [liste
over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.
[Tabel]
8. Yderligere forpligtelser
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i
dette dokument.
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rente-
satsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.
(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at opsi-
ge accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
9. Førtidig tilbagebetaling
Du har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.
(Hvis relevant) [Betingelser]
(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig tilbagebetaling: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt, bereg-
ningsmetode]
22
(Hvis relevant) Hvis du beslutter dig for at indfri dette lån før tiden, bedes du kontakte os for at få oplys-
ning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig tilbagebetaling.
10. Fleksible funktioner
(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] Du har mulighed for at overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]
(Hvis relevant) Du har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejendom].
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er
omhandlet i de foregående afsnit].
11. Låntagers øvrige rettigheder
(Hvis relevant) Du har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens begyn-
delse] til at overveje, før du forpligter dig til at optage dette lån.
(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydelsesfri-
sten løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt procedure]
(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode køber
eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kreditafta-
len], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser vedrøren-
de lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i afsnit 8].
12. Klager
Hvis du ønsker at klage bedes du kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om proce-
duren].
(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]
(Hvis relevant) [Hvis du ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på din klagesag,] kan du også kon-
takte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis relevant), eller du
kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i dit eget land.
13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende overholdelse]
[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]
Hvis du får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi dig til at kontakte os så hurtigt
som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste instans kan du miste dit hjem, hvis du ikke kan overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger
(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].
(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis du er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kreditafta-
le]
15. Tilsynsførende
Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og websted].
23
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges.
Afsnittet »Indledende tekst«
1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum,
oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgi-
ver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og
andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige
debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved
tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.
Afsnit 1. Långiver
1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som for-
brugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på
kreditgivers repræsentant i det medlemsland, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes
som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail adresse og websted for så
vidt angår kreditgivers repræsentant.
4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjene-
ster og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende op-
lysninger:
1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som
forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; for-
muleringen i del A anvendes.
4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgi-
ver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risi-
ci, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstruktu-
ren.
2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren
vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med me-
re end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at gen-
forhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begræns-
ning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valuta-
kursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale.
24
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for
valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illu-
stration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i
forhold til kreditvalutaen.
3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varig-
hed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette
kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal
kreditgiver tydeligt angive dette.
4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.).
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i
lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebetaling af
kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af
dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder,
hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på
debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.
Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-
sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere
oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-
tralbankens referencesats.
7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplys-
ninger om alle de relevante renter.
8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbru-
geren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i for-
bindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at
dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.
9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver for-
brugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste
ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.
10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-
ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan
lånes til en given ejendomsværdi eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-
løb«.
11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i
angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan
kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent.
Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS ud-
sendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte:
a) de antagelser, der er anvendt til beregning af de årlige omkostninger i procent,
b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrentesatser og
25
c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent. For at
tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og stå
på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de
årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at
debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditafta-
len. Når der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den
højeste debitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen
af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data
er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning
af debitorrenten, når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat
af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke anven-
der en ekstern referencerente. Disse krav gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fast-
sat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode
efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat
for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter
forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysningerne omfatte en advarsel om, at de år-
lige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitorrenten for den indledende periode.
Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige omkostninger i procent, der er bereg-
net i henhold til § 16 a, stk. 4, i kreditaftaleloven. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del
med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten.
3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostnin-
ger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrati-
onsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører
hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i
ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager
af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud
på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en om-
trentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet bereg-
nes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker,
såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse ele-
menter; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med for-
skellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal
det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kredit-
aftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kredit-
muligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve
omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nød-
vendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres
det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundla-
get for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent,
skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender ge-
byrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardi-
serede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.
26
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt).
Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprinde-
lige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutnin-
gen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der
ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og
hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i
del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne,
hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere
ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for
beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken
disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til
beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er
fastsat af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke an-
vender en ekstern referencerente. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for
kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter
kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit
består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysnin-
ger for hver del af kreditten og i alt.
5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er
indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et talek-
sempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne;
formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbru-
gerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end
20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om
mulige yderligere stigninger udelades.
6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illu-
strationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver
ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden
valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller
grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald inde-
holde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter læg-
ges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den re-
sterende gæld.
27
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales
fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kredit-
aftalens løbetid. Medlemslandene kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er
obligatorisk i andre tilfælde.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med be-
tingelserne for denne ret.
2) Medlemslandene kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører
den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.
3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebe-
taling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkost-
ninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld ef-
ter hver ydelse«.
4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for
hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I
slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for
hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb
fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortise-
ringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver hen-
lede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og
de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover
skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejen-
dom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller
tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår for-
pligtelsen skal opfyldes.
2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre
hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostnin-
ger i procent.
3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at
opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra
kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg.
Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimums-
krav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige
kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i
pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at
opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig tilbagebetaling
1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller del-
vis.
2) I afsnittet om gebyrer for førtidig tilbagebetaling henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed
på et eventuelt gebyr for førtidig tilbagebetaling eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at
kompensere kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig tilbagebeta-
28
ling afhænger af forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tids-
punktet for den førtidige tilbagebetaling, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive be-
regnet, og angiver maksimumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at
vise forbrugeren, hvor stor kompensationen for førtidig tilbagebetaling kan være i forskellige situatio-
ner.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden
kreditgiver eller fast ejendom.
2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner,
der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give
en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktio-
nen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæs-
sig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksom-
hed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).
3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren
af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sik-
kerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse
er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen
til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre
end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder [perio-
der, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter
kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere
godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen,
der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid
og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer, hvilke ret-
tigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som for-
brugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen
om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortry-
delsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysnin-
ger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplys-
ninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informa-
tionskilde.
29
2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når
anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives
dette i formuleringen i del A.
3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i et anden medlemsland, henviser kreditgiver til
Fin-Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansiel-
le eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste til-
fælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8
Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner
eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller over-
drages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en an-
givelse heraf i formuleringen i del A.
Afsnit 14. Yderligere information
1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anven-
des på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.
2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet
sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne arti-
kel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.
3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af
udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse
i forbindelse med lån, anføres.«
30
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af gennemsigtighedsdirektivet)
2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter
2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre halvårsrapporter
2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af aktieafledte finansielle instrumenter m.m.
2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger pålagt juridiske og fysiske personer
2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for kvalificerede investorer
2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed
2.5. Basal indlånskonto
2.6. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
2.7. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskasser
2.8. Gennemførelse af direktiv 2014/17/EU (boligkreditdirektivet)
2.8.1. Ændringer i lov om finansiel virksomhed
2.8.1.1. Kompetencekrav
2.8.1.2. Regler om aflønning
2.8.2. Ændringer i lov om kreditaftaler
2.8.2.1. Generelt om kreditaftaleloven og sikkerhed i fast ejendom
2.8.2.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
2.8.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret
2.8.2.4. Oplysninger om de årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorrenten
2.8.2.5. Førtidig tilbagebetaling
2.8.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere
2.8.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner
2.8.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler
2.8.3.3. Grænseoverskridende virksomhed
2.8.3.4. Kompetencekrav
2.8.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter
2.8.3.6. Tilsyn
2.8.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber
2.8.4.1. Lovens anvendelsesområde
2.8.4.2. Tilladelse som ejendomskreditselskab
2.8.4.3. Informationskrav og god skik m.v.
2.8.4.4. Tilsyn med ejendomskreditselskaber
2.9. Ændringer i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
2.9.1. Ændring af bestemmelserne om rentetrigger
2.9.2. Hjemmel til at regulere obligationssalg
2.10. Finanstilsynets orientering af offentligheden i sager om investorinformation
2.11. Regler om grænseoverskridende forvaltning af alternative investeringsfonde samt grænseoverskridende udbud af tje-
nesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3
2.12. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i virksomheder på Færøerne og i Grønland
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
31
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af
den finansielle lovgivning.
Lovforslaget gennemfører bl.a. dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF, jf. EU-Tidende 2013, L
294, side 13, herefter benævnt direktiv 2013/50/EU, i lov
om værdipapirhandel m.v.
Formålet med direktiv 2013/50/EU og dermed også æn-
dringerne i lov om værdipapirhandel m.v. er at forenkle op-
lysningsforpligtelserne for udstedere af værdipapirer for at
gøre de regulerede markeder mere attraktive for små og
mellemstore virksomheder, således at deres adgang til at rej-
se kapital i Europa lettes. Endvidere er formålet med direkti-
vet at modernisere og effektivisere reglerne om gennemsig-
tighed om udstederes ejerstrukturer, de såkaldte »flagnings-
regler«, hvorved »skjult« ejerskab søges hindret. Flagnings-
regler er regler om, at den, der direkte eller indirekte besid-
der aktier, skal give meddelelse herom til udstederen, når
besiddelsen passerer forskellige tærskler i enten opad- eller
nedadgående retning. Der er tale om, at flagningsreglerne
udvides til at omfatte flere finansielle instrumenter, som er
afledt af aktier. Hidtil har kun finansielle instrumenter, der
gav ret til at erhverve aktier som f.eks. aktieoptioner, været
omfattet. Fremover vil finansielle instrumenter, der er base-
ret på aktier, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse af
aktier eller ej som f.eks. differencekontrakter (cfd’er), være
omfattet. Der skal også gives meddelelse, når direkte og in-
direkte besiddelser af aktier og aktieafledte finansielle in-
strumenter og rettigheder til at udøve stemmerettigheder til-
sammen passerer visse tærskler.
Lovforslaget gennemfører endvidere Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/14/EU af 4. februar 2014 om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L
60, side 34, herefter benævnt boligkreditdirektivet.
Boligkreditdirektivet harmoniserer visse dele af medlems-
landenes love og administrative bestemmelser om aftaler om
forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse. Direktivet indeholder
blandt andet en forpligtelse til at foretage en vurdering af
kreditværdigheden inden ydelsen af kreditten ydes, med
henblik på at udvikle effektive standarder for kreditgivning i
forbindelse med finansiering af fast ejendom til beboelse i
medlemslandene. Hertil kommer, at direktivet stiller krav
om, at der skal indføres tilsyn med kreditformidlere, ligesom
långivere, der ikke er kreditinstitutter, skal underlægges til-
syn.
Direktivet foreslås gennemført ved ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle
rådgivere og lov om pantebrevsselskaber.
Med lovforslaget ændres lov om kreditaftaler, således at
forbrugeren ved kreditaftaler, der ikke er omfattet af fortry-
delsesretten i den gældende kreditaftalelov, gives en be-
tænkningstid inden indgåelse af den pågældende kreditafta-
le, at kreditgiveren pålægges at indrømme forbrugeren en ret
til førtidig tilbagebetaling, og at anvendelsen af det europæ-
iske standardiserede informationsark ESIS gøres obligato-
risk ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom.
Med lovforslaget ændrer lov om finansielle rådgivere titel
til lov om finansielle rådgivere og boligkreditaftaler. Loven
ændres, så det fremover kræver tilladelse at drive virksom-
hed som boligkreditformidler. I dag kræver dette en tilladel-
se som finansiel rådgiver, hvis man rådgiver om boliglån.
Efter lovændringen præciseres det, at boligkreditformidling
kræver separat tilladelse.
Med lovforslaget ændrer endvidere lov om pantebrevssel-
skaber titel til lov om ejendomskreditselskaber. Dette med-
fører, at det fremover vil kræve en tilladelse som ejendoms-
kreditselskab, hvis virksomheden enten handler med pante-
breve eller yder lån sikret ved pant eller ved en anden tilsva-
rende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til
fast ejendom til beboelse. I dag kræver det tilladelse som
pantebrevsselskab, hvis en virksomhed handler med pante-
breve, mens ydelse af lån sikret ved pant ved en anden til-
svarende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet
til fast ejendom til beboelse ikke kræver tilladelse i dag.
En tilladelse som boligkreditformidler vil give adgang til
at udøve grænseoverskridende aktiviteter, hvorimod en tilla-
delse som ejendomskreditselskab kun giver adgang til at
udøve virksomhed i Danmark.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om aflønning for
henholdsvis kreditgivere og kreditformidlere, der yder lån
og kreditter sikret ved pant i fast ejendom.
Forslaget indeholder desuden bemyndigelser for erhvervs-
og vækstministeren til at udstede regler i forbindelse med
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Der skal på bag-
grund af disse bemyndigelser udarbejdes nærmere regler om
kompetencekrav til boligkreditformidlere og alle boligkre-
ditgivere. Der skal endvidere for ejendomskreditselskaber
og boligkreditformidlere udarbejdes regler om god skik,
hvori en række af direktivets bestemmelser gennemføres,
herunder eksempelvis direktivets regler om, at kreditgivere
skal foretage en grundig kreditvurdering. Den nye bekendt-
gørelse skal i modsætning til den i dag gældende bekendtgø-
relse gælde for både penge- og realkreditinstitutter, ejen-
domskreditselskaber og boligkreditformidlere. For så vidt
angår penge- og realkreditinstitutter vil den nævnte bekendt-
gørelse blive udstedt med hjemmel i den eksisterende § 43,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Se nærmere herom i
afsnittene 2.8.3.5.3. og 2.8.4.3.3.
Der foreslås desuden ændringer i lov om værdipapirhan-
del m.v., der vil lette processen omkring godkendelse og re-
32
gistrering af prospekter for offentlige udbud af værdipapirer
mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Det foreslås, at sådanne pro-
spekter ikke længere skal registreres i og offentliggøres af
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås herudover i lov om værdipapirhandel m.v.,
lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser, at reglerne
om finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksom-
heders og forsikringsholdingvirksomheders samt danske
UCITS’ (omfattende SIKAV’er, investeringsforeninger og
værdipapirfonde) og firmapensionskassers indsendelse af
årsrapport til Erhvervsstyrelsen moderniseres. De gældende
regler herom er ikke længere tidssvarende i et samfund, hvor
størstedelen af den skriftlige kommunikation foregår elek-
tronisk. Det foreslås derfor, at de finansielle virksomheder
m.fl. kun skal indsende deres årsrapporter elektronisk i ét
eksemplar til Erhvervsstyrelsen. Forslaget vil medføre en
administrativ lettelse for virksomhederne.
Lov om finansiel virksomhed foreslås med lovforslaget
ændret således, at der sker en udvidelse af den virksomhed,
et forsikringsselskab må drive og dermed have bestemmen-
de indflydelse på ved siden af sin primære virksomhed. For-
sikringsselskaberne kan fremadrettet således opføre, eje og
drive infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskaber-
nes mulighed for og incitament til at foretage sådanne inve-
steringer. Kravet om, at forsikringsselskaberne kun må op-
føre, eje og drive fast ejendom, hvis det sker som varig an-
bringelse af midler, foreslås samtidig ophævet. Dette krav
har været begrænsende for forsikringsselskabernes incita-
ment til at foretage ejendomsinvesteringer, og det har været
svært at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselskaberne
med de gældende regler kan afhænde fast ejendom, men ik-
ke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.
Endvidere foreslås i lov om finansiel virksomhed, at reg-
lerne om ombytning af garantkapital eller andelskapital ved
omdannelser af sparekasser og andelskasser ændres for at
sikre overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(CRR).
Herudover foreslås det, at der i lov om finansiel virksom-
hed indføres en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren
til at fastsætte regler om indholdet af en almindelig indlåns-
konto, herunder om størrelsen af et eventuelt årligt gebyr,
der må opkræves som betaling for kontoen. Dette forslag
gennemfører en anbefaling fra »Rapport om adgang til ind-
lånskonti på fair og rimelige vilkår«. I rapporten anbefales
det, at pengeinstitutter skal forpligtes til at tilbyde en ind-
lånskonto med ganske få funktioner gebyrfrit eller til højest
180 kr. om året.
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. fore-
slås det at ændre bestemmelsen om forlængelse af obligatio-
ner ved uforholdsmæssigt store rentestigninger, som blev
indført ved lov nr. 244 af 19. marts 2014. Her blev der ind-
sat bestemmelser om forlængelse af realkreditobligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer, såfremt der ved en auktion ikke er aftagere til
et tilstrækkeligt antal nye obligationer til at refinansiere ud-
løbende obligationer, eller såfremt refinansieringen medfø-
rer en uforholdsmæssig stor rentestigning (rentetriggeren).
Lovændringen trådte i kraft den 1. april 2014 for de fast for-
rentede obligationer med en løbetid op til og med 12 måne-
der. Den 1. januar 2015 trådte rentetriggeren i kraft for fast
forrentede obligationer med en løbetid fra 12 og op til og
med 24 måneder samt for variabelt forrentede obligationer
med en løbetid op til og med 24 måneder. Samtidig trådte
bestemmelsen om forlængelse, såfremt der ved en auktion
ikke er aftagere til et tilstrækkeligt antal nye obligationer for
alle obligationer med en løbetid på over 12 måneder, der
skal refinansieres, i kraft. Dele af lovændringen er udmøntet
i en bekendtgørelse. Der har i forbindelse med implemente-
ringen af lovændringen hos realkreditinstitutterne og udste-
delsen af bekendtgørelsen vist sig forskellige uhensigtsmæs-
sigheder i forhold til den praktiske gennemførsel af udsted-
else og salg af realkreditobligationer, særligt dækkede real-
kreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, herun-
der i forhold til at sikre tilstrækkelig likviditet i serierne.
I forbindelse med obligationssalg må der ikke opstå tvivl
om, at en refinansieringsauktion, når den først er iværksat,
kan gennemføres, uanset hvad renten ved auktionen bliver.
Uklarhed om obligationssalget kan medføre, at investorerne
afholder sig fra at byde på obligationerne, hvilket kan inde-
bære, at obligationssalget af den grund ikke kan gennemfø-
res, eller at de opnåede renter bliver højere, end de havde
været i fravær af uklarhed. De gældende bestemmelser kan
efterlade uklarhed om, hvorvidt en auktion kan gennemfø-
res, hvis den fører til en uforholdsmæssig stor stigning i ren-
ten. Denne uklarhed bør fjernes.
Der foreslås derfor gennemført en lovændring, hvorefter
der stilles krav om, at et realkreditinstitut alene kan igang-
sætte salg af obligationerne, såfremt det har en berettiget
forventning om, at salget kan gennemføres uden, at der sker
en uforholdsmæssigt stor rentestigning. En uforholdsmæssig
stor rentestigning er fortsat 5 procentpoint. Det foreslås vi-
dere, at lovændringen giver mulighed for, at ministeren ved
bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæg-
gelse af obligationssalg med henblik på at sikre, at en even-
tuel uforholdsmæssig stor rentestigning som udgangspunkt
alene får virkning for en begrænset del af den samlede refi-
nansiering af en obligationsserie. Endelig foreslås det, at lo-
ven præciseres, hvor tidligere formuleringer har kunnet give
uklarhed.
Ved lov nr. 244 af 19. marts 2014 blev der indført et vil-
kår om tvungen løbetidsforlængelse. Med forslaget ændres
dette vilkår, således at det alene finder anvendelse i tilfælde
af, at realkreditinstituttet ikke kan igangsætte obligationssal-
get. Der er således tale om, at tvungen løbetidsforlængelse
vil kunne ske i færre tilfælde end forventet ved gennemfø-
relse af lov nr. 244 af 19. marts 2014.
Der foreslås endelig en ændring af lov om Vækstfonden
med det formål at give Vækstfonden mulighed for at inve-
stere i virksomheder på Færøerne og i Grønland.
33
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af
gennemsigtighedsdirektivet)
2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre
periodemeddelelser eller kvartalsrapporter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhan-
del m.v. skal udstedere af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, offentliggøre en periodemeddelelse i lø-
bet af både første og anden halvårsperiode af regnskabsåret.
En udsteder, der offentliggør kvartalsrapporter, er dog ikke
forpligtet til at offentliggøre periodemeddelelser.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser
Pligten i § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. til at
offentliggøre enten periodemeddelelser eller kvartalsrappor-
ter foreslås ophævet. Ophævelsen sker med henblik på at
lette de administrative byrder for udstedere, og er en gen-
nemførelse af direktiv 2013/50/EU.
Det forventes især, at ophævelsen af denne forpligtelse
bliver en lettelse for små og mellemstore virksomheder,
mens større virksomheder fortsat forventes at offentliggøre
finansielle oplysninger ud over de obligatoriske års- og
halvårsrapporter.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Pligten for udstedere af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, til at offentliggøre enten periodemedde-
lelser eller kvartalsrapporter ophæves.
Uanset ophævelsen af det obligatoriske krav har udstedere
stadig en forpligtelse til efter § 27, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. til at offentliggøre finaniselle eller økonomi-
ske oplysninger, hvis der sker betydelige ændringer, i for-
hold til hvad udstedere tidligere har offentliggjort. Dette vil
for eksempel være tilfældet, hvor der sker ændringer i for-
hold til udstederens tidligere udmeldte forventninger til årets
resultat. Det bemærkes, at det kun er oplysninger, som er in-
tern viden, jf. § 34, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.,
der skal offentliggøres efter § 27, stk. 1.
Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre en-
ten periodemeddelelser eller kvartalsrapporter er ikke til
hinder for, at operatører af regulerede markeder i deres reg-
ler for udstedere kan fastsætte krav om yderligere finansiel
rapportering end års- og halvårsrapporter for udstedere, som
har værdipapirer optaget til handel på deres marked.
2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre
halvårsrapporter
2.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 27, stk. 7, 3. pkt., i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal udstedere af omsættelige værdipapirer,
som er optaget til handel på et reguleret marked, offentlig-
gøre en halvårsrapport hurtigst muligt og senest 2 måneder
efter udløbet af første halvdel af regnskabsåret. Hvis ud-
stederens regnskabsår følger kalenderåret, betyder det, at
udstederen skal offentliggøre halvårsrapporten senest den
31. august.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser
For at gennemføre ændringen af artikel 5, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som foretages i direktiv
2013/50/EU, foreslås det, at udstederes frist for at offentlig-
gøre halvårsrapporter forlænges til 3 måneder. Den længere
frist forventes særligt at komme små og mellemstore virk-
somheder til gode, både ved at de får bedre tid til at udarbej-
de halvårsrapporten, og ved at analytikere og medier får
bedre mulighed for at analysere og omtale flere virksomhe-
ders halvårsrapporter, idet halvårsrapporterne forventes at
blive offentliggjort med en større tidsmæssig spredning.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Fristen for udstedere af omsættelige værdipapirer, som er
optaget til handel på et reguleret marked, til at offentliggøre
halvårsrapporter forlænges til 3 måneder efter udløbet af
første halvdel af regnskabsåret. Det betyder i praksis, at hvis
udstederens regnskabsår følger kalenderåret, skal udstederen
offentliggøre sin halvårsrapport senest den 30. september.
2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af
aktieafledte finaniselle instrumenter m.m.
2.1.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.
er der flagningspligt for aktiebesiddelser, når aktiernes stem-
meret eller aktiernes pålydende værdi passerer nogle fastsat-
te grænser. Grænserne er ved 5, 10, 15, 20, 25, 50 og 90 pct.
samt ved en tredjedel eller to tredjedele af de samlede stem-
merettigheder eller af den samlede kapital. Hvis en fysisk el-
ler juridisk person besidder aktier i et selskab, hvis aktier er
optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ
markedsplads, og en flagningsgrænse nås eller passeres i op-
ad- eller nedadgående retning, som det f.eks. kan ske ved
henholdsvis erhvervelse eller afhændelse af aktier, skal per-
sonen give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet herom.
Selskabet skal derefter offentliggøre indholdet af meddelel-
sen. Med hjemmel i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. er
der i bekendtgørelse nr. 668 af 25. juni 2012 om storaktio-
nærer (storaktionærbekendtgørelsen) fastsat krav om, at
pligten til at give flagningsmeddelelse også gælder for fysi-
ske og juridiske personer, som er berettiget til at erhverve,
afhænde eller udøve stemmerettigheder, det kan for eksem-
pel være gennem aktionæroverenskomst. Desuden er der i
storaktionærbekendtgørelsen fastsat flagningspligt for finan-
sielle instrumenter, der giver ret til at erhverve allerede ud-
stedte aktier med stemmerettigheder i et selskab, hvis denne
ret i henhold til en aftale udelukkende hviler på ihændehave-
rens eget initiativ, det kan for eksempel være aktieoptioner.
Storaktionærbekendtgørelsen fastsætter også nærmere krav
til flagningsmeddelelsers indhold og måden hvorpå, medde-
34
lelsen skal indberettes til Finanstilsynet. Gennemsigtigheds-
direktivet indeholder også nogle undtagelser fra flagnings-
pligten og meddelelsespligten, som er gennemført i storakti-
onærbekendtgørelsen. De gældende flagningsregler i loven
og bekendtgørelsen er gennemførelse af flagningsreglerne
fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet, samt Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/19/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked. Direktiverne
er udtryk for minimumsharmonisering.
De gældende danske flagningsregler er på nogle punkter
overimplementeret. Således er tidsfristen for henholdsvis
den flagningspligtiges meddelelse til selskabet og selskabets
offentliggørelse af meddelelsens indhold hurtigst muligt,
hvilket er kortere end i artikel 12, stk. 2 og 6, i gennemsig-
tighedsdirektivet. Desuden stiller gennemsigtighedsdirekti-
vet kun krav om flagning, hvis andelen af stemmerettighe-
der når eller krydser en flagningsgrænse, mens der i den
danske lovgivning ud over flagning af stemmerettigheder
også stilles krav om flagning, hvis besiddelsens andel af den
samlede kapital krydser en flagningsgrænse. Årsagen hertil
er, at det ifølge selskabsloven er muligt at udstede aktier i
flere aktieklasser. Endelig er der i dansk ret indført en ekstra
flagningsgrænse på 90 pct. i forhold til artikel 9, stk. 1, i
gennemsigtighedsdirektivet. Denne ekstra grænse er fastsat
fordi, besiddelse af 90 pct. af stemmerettighederne eller ka-
pitalen i et selskab efter selskabsloven giver aktionæren
nogle rettigheder og pligter, som kan have stor betydning for
de øvrige aktionærer.
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser
Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye ty-
per finansielle instrumenter, der eksponerer investorer øko-
nomisk over for børsnoterede selskaber, uden at disse er om-
fattet af de nuværende flagningsregler. Disse finansielle in-
strumenter kan anvendes til skjult at erhverve aktieposter i
selskaber, hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et
misvisende billede af ejerforholdene i børsnoterede selska-
ber. Det foreslås derfor, at flagningspligten udvides til at
omfatte flere finansielle instrumenter, og at en investors
samlede direkte eller indirekte besiddelse af såvel aktier, ret-
tigheder til at erhverve, udøve og afhænde stemmerettighe-
der samt aktieafledte finansielle instrumenter i et selskab
skal flages, hvis den krydser en flagningsgrænse. Det sker
for at sikre, at selskaber og investorer har fuldt kendskab til
de børsnoterede selskabers ejerstrukturer, og gennemfører
dele af direktiv 2013/50/EU, som ændrer i de hidtidige flag-
ningsregler i gennemsigtighedsdirektivet.
Med henblik på at samle alle flagningspligter i loven fore-
slås det, at flagningspligtens anvendelse for fysiske og juri-
diske personer, som er berettiget til at erhverve, afhænde el-
ler udøve stemmerettigheder, og som i dag findes i § 4 i
storaktionærbekendtgørelsen, flyttes til § 29 i lov om værdi-
papirhandel m.v.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
I dag er kun finansielle instrumenter, der giver ret til fy-
sisk afregning med aktier, eksempelvis aktieoptioner, omfat-
tet af flagningsreglerne. Det foreslås, at aktieafledte finan-
sielle instrumenter, der afregnes kontant, eksempelvis diffe-
rencekontrakter (cfd’er), fremover også skal være omfattet
af flagningsregler. Det foreslås således at udvide kredsen af
finansielle instrumenter, der er flagningspligt for.
Desuden foreslås det, at flagningspligtens anvendelse for
fysiske og juridiske personer, som er berettiget til at erhver-
ve, afhænde eller udøve stemmerettigheder, og som i dag
findes i § 4 i storaktionærbekendtgørelsen, flyttes til § 29
lov om værdipapirhandel m.v.
Desuden foreslås det, at der indføres flagningspligt, når
direkte og indirekte besiddelser af aktier, rettigheder til at
udøve stemmerettigheder og aktieafledte finansielle instru-
menter tilsammen passerer en flagningsgrænse.
Der foreslås endvidere indført mulighed for, at Finanstil-
synet kan sanktionere manglende, for sen eller mangelfuld
flagning med suspension af udøvelsen af stemmerettigheder.
Det er udelukkende grove og gentagne overtrædelser, der vil
kunne sanktioneres med suspension af udøvelsen af stem-
merettigheder. Grove overtrædelser kan f.eks. være groft
uagtsomme overtrædelser, manglende flagning af besiddel-
ser, langvarige overtrædelser af tidsfristen eller flagnings-
meddelelser, som mangler væsentlige oplysninger eller in-
deholder urigtige oplysninger. Gentagne overtrædelser kan
dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller
flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for
overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde hvor regler-
ne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opda-
get, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbin-
delse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.
2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger
pålagt juridiske og fysiske personer
2.1.4.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
pligt for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at
offentliggøre reaktioner i sager af principiel karakter og sag-
er, der har videregående betydelige følger givet til en virk-
somhed og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. I henhold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutnin-
ger vedtaget af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og
beslutninger givet efter delegation fra Finanstilsynets besty-
relse, som skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mu-
lighed for offentliggørelse af reaktioner og beslutninger gi-
vet til fysiske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
mulighed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en
35
virksomhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale
for overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller
regler fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af in-
teresse for investorerne, for eksempel til brug for vurdering
af kursdannelsen i en aktie, at kende navnet på virksomhe-
den eller den fysiske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske
ved en udsteders overtrædelse af en oplysningsforpligtelse,
f.eks. kravet om at offentliggøre års- eller halvårsrapporter,
eller en aktionærs overtrædelse af flagningsreglerne for stør-
re besiddelser af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysnin-
ger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når
behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elek-
tronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (databeskyttelsesdirektivet). Persondataloven er ikke
fraveget i forhold til de gældende regler om offentliggørelse
efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører artikel 29 i gennemsigtighedsdi-
rektivet, således som bestemmelsen er affattet ved direktiv
2013/50/EU. Et af formålene med direktiv 2013/50/EU er at
sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslan-
denes lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger
for overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Her-
med øges de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved at indføre krav om, at
der skal kunne ske offentliggørelse af disse givet ikke kun til
juridiske personer men også til fysiske personer, som er an-
svarlige for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Det vurderes, at gennemførelsen af artikel 29 i direktivet,
som sker ved den foreslåede § 84 l i lov om værdipapirhan-
del m.v., nødvendiggør en fravigelse af persondataloven i
forhold til offentliggørelse af oplysninger om, at fysiske per-
soner har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og på-
taler.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstalt-
ninger, som ovenfor beskrevet, er udarbejdet med baggrund
i de anbefalinger, som fremgår af Justitsministeriets betænk-
ning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggø-
relse af kontrolresultater, afgørelser m.v. I betænkningen an-
befales det, at der inden indførelse af ordninger med syste-
matisk offentliggørelse af oplysning om kontrolresultater,
afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form fore-
tages en vurdering af det konkrete behov for offentliggørel-
se, om offentliggørelse kan forventes konkret at være særligt
indgribende for personen, om der er tungtvejende samfunds-
mæssige hensyn bag offentliggørelsesordningen, om offent-
liggørelse strider mod persondataloven og de almindelige
regler om tavshedspligt, og om der af retssikkerhedsmæssi-
ge grunde er opstillet administrative regler for forvaltnings-
myndighedens behandling af de enkelte sager.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det med indsættelse af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet på sin
hjemmeside skal offentliggøre påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg, tvangsbøder og afgørelser om suspension af
stemmerettigheder givet til både juridiske og fysiske perso-
ner, som er ansvarlige for overtrædelse af § 27, stk. 7, om
offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, § 27 a, stk. 1-3,
om offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysnin-
ger, § 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, ret-
tigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettig-
heder og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i med-
før af § 27, stk. 12, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det foreslås
endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre politianmeldelser af juridiske personer, som er an-
svarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning og modtaget f.eks. på-
bud og påtaler, vil kunne være oplysninger om andre rent
private forhold i henhold til § 8 i persondataloven, og of-
fentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle til-
fælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den
foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af sanktioner og
36
foranstaltninger indebærer således i forhold til spørgsmålet
om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravigelse af per-
sondatalovens regler. Persondatalovens regler finder i øvrigt
anvendelse, herunder eksempelvis regler om behandlings-
sikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den forbindelse også
til betragtning 27 i præamblen til direktiv 2013/50/EU,
hvoraf det fremgår, at Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. de-
cember 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel-
se med behandling af personoplysninger i fællesskabsinsti-
tutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger i alle enkeltheder finder anvendelse på behand-
lingen af personoplysninger i forbindelse med gennemsig-
tighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov
under forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af person-
dataloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gen-
nemsigtighedsdirektivet, og at den foreslåede § 84 l ligger
indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Der er i
den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af betragtning
39 i præamblen til gennemsigtighedsdirektivet, at direktivet
er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. Der
er endvidere lagt vægt på, at persondatalovens regler, som
anført i de specielle bemærkninger til § 84 l, stk. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v., i øvrigt finder anvendelse, herunder
eksempelvis reglerne om behandlingssikkerhed, indsigt
m.v., hvorfor reglerne er omfattet af de specifikke garantier,
som databeskyttelsesdirektivet sætter. Endelig er der lagt
vægt på, at det foreslåede stk. 3 i § 84 l foreskriver, at of-
fentliggørelse under visse omstændigheder skal udskydes el-
ler ske i anonymiseret form.
2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for
kvalificerede investorer
2.2.1. Gældende ret
Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirerne udbydes til of-
fentligheden eller optages til handel, og om ændring af di-
rektiv 2001/34/EF, herefter benævnt prospektdirektivet, i
2005 ved lov nr. 1460 af 22. december 2004 blev der indført
en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler om god-
kendelse af fysiske personer og små og mellemstore virk-
somheder som kvalificerede investorer samt til at fastsætte
regler om optagelse i et register for fysiske personer og små
og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer.
Formålet med et register over kvalificerede investorer var, at
udstedere skulle kunne se, hvilke investorer de kunne rette
henvendelse til uden at skulle udarbejde et prospekt, da ud-
bud rettet til kvalificerede investorer er undtaget fra pro-
spektpligten. Hjemlen har ikke været udnyttet, da der ikke
har været interesse herfor. Finanstilsynet har således ikke
modtaget anmodninger om at blive godkendt som kvalifice-
ret investor, hvorfor et register aldrig er blevet oprettet.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af de gældende EU-regler, herunder prospektdi-
rektivet, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende fysi-
ske personer eller små og mellemstore virksomheder som
kvalificerede investorer eller føre et register over fysiske
personer og små og mellemstore virksomheder, der er god-
kendt som kvalificerede investorer. Ophævelse af bestem-
melsen om et register for denne type investorer er dermed en
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EF
af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, hvor-
efter kvalificerede investorer nu er defineret ligesom profes-
sionelle investorer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF,
herefter benævnt MiFID.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Den foreslåede ændring ophæver Finanstilsynets hjemmel
til at fastsætte regler om godkendelse af fysiske personer og
små og mellemstore virksomheder som kvalificerede inve-
storer samt til at fastsætte regler om optagelse i et register
for fysiske personer og små og mellemstore virksomheder
som kvalificerede investorer.
2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i §§ 45 og 46 i lov om værdipa-
pirhandel m.v. om offentlige udbud af værdipapirer mellem
1 mio. og 5 mio. euro, skal det af Finanstilsynet godkendte
prospekt registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen,
der opkræver et gebyr for dette. Derudover kan Finanstilsy-
37
net fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af
prospekter. Denne hjemmel er ikke udnyttet.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Formålet med forslaget om ophævelse af kravet om regi-
strering i og offentliggørelse af prospekter for offentlige ud-
bud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af Erhvervsstyrelsen er at
forenkle processen for denne type udbud. Forslaget vil med-
føre, at det fremover alene vil være Finanstilsynet, der fører
en liste over godkendte prospekter, ligesom det er tilfældet
for offentlige udbud af værdipapirer over 5 mio. euro.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om registrering i og offent-
liggørelse af Erhvervsstyrelsen af prospekter for offentlige
udbud af værdipapirer mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Er-
hvervsstyrelsen vil derfor heller ikke opkræve gebyr herfor.
Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke fremover vil
kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for udbud
mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Herefter vil det kun være Fi-
nanstilsynet, der fører en liste over godkendte prospekter.
Bekendtgørelse nr. 845 af 1. juli 2014 om prospekter ved
offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro
af visse værdipapirer vil blive ændret, så de gældende regler
om registrering i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
slettes og erstattes med offentliggørelsesregler, der vil svare
til de krav, der stilles til offentliggørelse af prospekter, der
vedrører et udbud over 5 mio. euro. Det medfører, at offent-
liggørelse kan ske via en hjemmeside eller ved, at det i trykt
form stilles til rådighed.
2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed
2.4.1. Gældende ret
§ 29 i lov om finansiel virksomhed gælder for forsikrings-
selskaber og er et tillæg til de fælles regler om den accesso-
riske virksomhed, som finansielle virksomheder må drive
ved siden af deres hovedvirksomhed. Bestemmelsen giver
blandt andet forsikringsselskaberne mulighed for at opføre,
eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midlerne.
Kravet om varig anbringelse af midler skal forstås således,
at selskaberne ikke på opførelses- eller erhvervelsestids-
punktet må have til hensigt at videresælge ejendommen. Det
skal ikke forstås sådan, at ejendommen først må afhændes
efter en nærmere bestemt periode.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som må-
der at fremme den økonomiske udvikling på i et land, en re-
gion, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved, at
landets borgere og samfundet som helhed opnår en ikke
uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruk-
tur. Der er derfor et politisk ønske om at fremme investerin-
ger i infrastruktur.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der
ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.
På baggrund af det øgede fokus på infrastruktur, og at in-
frastrukturinvesteringer ofte er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, som efterspørges af forsikringsselskaberne, er der
behov for, at bestemmelsen revideres for i højere grad at gi-
ve forsikringsselskaberne mulighed for at deltage i infra-
strukturprojekter.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelsen om at forsikringsselskaber
må opføre, eje og drive fast ejendom udvides til også at om-
fatte infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskaber-
nes mulighed for og incitament til at foretage sådanne inve-
steringer. Herudover foreslås det, at kravet om, at opførelse,
eje og drift af fast ejendom kun må foretages som en varig
anbringelse af midlerne ophæves, således at forsikringssel-
skaberne mere frit kan investere i fast ejendom. Dette krav
har været begrænsende for forsikringsselskabernes incita-
ment til at foretage ejendomsinvesteringer, og det har været
vanskeligt at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselska-
berne med de gældende regler kan afhænde fast ejendom,
men ikke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.
2.5. Basal indlånskonto
2.5.1. Gældende ret
Det følger af § 20 i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni
2013 om god skik for finansielle virksomheder, at et penge-
institut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan
nægte at oprette en almindelig indlånskonto. Begrundelsen
skal på anmodning gives i papirformat eller på andet varigt
medium. Bestemmelsen indeholder krav til pengeinstitutter-
ne om at oprette en almindelig indlånskonto, medmindre der
er en individuel saglig begrundelse for at nægte det.
En saglig begrundelse kan foreligge, hvis kunden optræ-
der anstødeligt eller er til gene for pengeinstituttets øvrige
kunder og/eller ansatte. Et pengeinstitut kan derimod ikke
afvise at oprette en indlånskonto med den begrundelse, at
kunden er registreret i RKI.
Der er ikke pligt til at knytte kreditfaciliteter eller andre
ydelser til indlånskontoen som f.eks. netbank og adgang til
direkte debitering (betalingsservice).
Pengeinstitutter kan i dag frit opkræve et gebyr for en
konto efter § 20.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
Med baggrund i en henstilling fra EU-Kommissionen af
18. juli 2011 om adgang til en basal betalingskonto
(2011/442/EU), blev der nedsat en arbejdsgruppe under Fi-
nanstilsynet bestående af repræsentanter fra Finanstilsynet,
Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet, Danmarks Nationalbank,
38
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Vækst-
ministeriet og Nets Denmark A/S.
Arbejdsgruppen har afgivet Rapport om adgang til indlån-
skonti på fair og rimelige vilkår, som erhvervs- og vækstmi-
nisteren har offentliggjort den 20. oktober 2014. I rapporten
anbefaler arbejdsgruppen, at pengeinstitutter skal forpligtes
til at tilbyde en indlånskonto med ganske få funktioner ge-
byrfrit eller til højest 180 kr. om året. Beløbet reguleres med
nettoprisindekset pr. 1. februar på baggrund af offentliggø-
relsen af nettoprisindekset pr. 10. januar. Gebyret reguleres
første gang den 1. februar 2016. Denne konto skal som mi-
nimum give adgang til at indsætte og hæve kontanter, kunne
anvendes som NEM-konto, have tilknyttet et debetkort med
saldokontrol eller et hævekort samt kunne anvendes til kre-
dittransaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v.
Der er tale om en udvidelse i forhold til den nugældende
regulering, jf. afsnit 2.5.1., idet der efter arbejdsgruppens
anbefaling også skal være adgang til et debetkort med saldo-
kontrol eller et hævekort, ligesom der fastsættes et loft over
et eventuelt gebyr for en sådan konto.
Parallelt med arbejdsgruppens arbejde, har der i EU pågå-
et et arbejde med udarbejdelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flyt-
ning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med ba-
sale funktioner (PAD-direktivet). Direktivet er vedtaget og
skal være gennemført inden den 18. september 2016. Ud-
over adgang til en basal betalingskonto (PAD-konto) inde-
holder direktivet regler om gennemsigtighed og sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti og flyt-
ning af betalingskonti. Med implementeringen af direktivet
vil forbrugere få adgang til en indlånskonto med flere funk-
tioner end det, som lægges op til med dette forslag. Ifølge
rapporten fra arbejdsgruppen under Finanstilsynet vil dette
direktiv blive gennemført således, at pengeinstitutter får mu-
lighed for at fastsætte et eventuelt gebyr, der giver dækning
for samtlige omkostninger ved drift af denne konto samt en
rimelig fortjeneste. Der vil for denne kontoform ikke blive
fastsat et maksimalt gebyr.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i lov om fi-
nansiel virksomhed for ministeren til at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 2, nr. 3.
2.6. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
2.6.1. Gældende ret
Det er efter de gældende bestemmelser i § 195, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, § 94, stk. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v. og § 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser et krav, at finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksom-
heder, danske UCITS (omfattende SIKAV’er, investerings-
foreninger og værdipapirfonde) og firmapensionskasser skal
indsende den godkendte årsrapport i to eller tre fysiske ek-
semplarer til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal videresende
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør års-
rapporterne i styrelsens it-system.
Efter de gældende regler bliver finansielle virksomheders,
finansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders halvårsrapporter ikke offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens it-system men udelukkende på virksomhedernes
egne hjemmesider.
Efter § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal et
eksemplar af årsrapporten for virksomhedens datterselska-
ber, som ikke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelsen af årsrapporten.
2.6.2. Ministeriets overvejelser
De gældende regler om indsendelse af årsrapporter for fi-
nansielle virksomheder m.fl. er ikke længere tidssvarende i
et samfund, hvor størstedelen af den skriftlige kommunikati-
on sker elektronisk. Derfor søges reglerne tilpasset efter nu-
tidens behov og ønsker om øget digitalisering i det offentli-
ge.
Det har desuden vist sig, at kravet i de gældende regler,
om at de finansielle virksomheder systematisk skal indsende
dattervirksomheders årsrapporter, er overflødigt, idet Fi-
nanstilsynet kun i et mindre antal tilfælde har behov for at
gennemse dattervirksomhedernes årsrapporter. Det vil der-
for være mere hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet kun ind-
henter virksomhedernes årsrapporter, når der i det konkrete
tilfælde er behov for det.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Reglerne om indsendelse af fysiske årsrapporter og halv-
årsrapporter foreslås ændret, således at årsrapporterne fra fi-
nansielle virksomheder m.fl. uden ugrundet ophold skal ind-
sendes digitalt direkte til Erhvervsstyrelsen med henblik på
offentliggørelse i styrelsens it-system. Erhvervsstyrelsen
sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.
Forslaget indebærer, at finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirksom-
heders halvårsrapporter vil blive offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Samtidig foreslås det, at kravet, om at finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder skal indsende samtlige dattervirksomhe-
ders årsrapporter til Finanstilsynet, udgår.
2.7. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved
omdannelser af sparekasser og andelskasser
2.7.1. Gældende ret
Efter den gældende § 208, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed kan garanter eller andelshavere som led i en omdan-
nelse af en sparekasse eller en andelskasse til et aktieselskab
efter eget valg vælge at ombytte deres garantbeviser eller
39
andelsbeviser til aktier i det omdannede institut eller en kon-
tant indløsning af deres garantkapital eller andelskapital.
2.7.2. Ministeriets overvejelser
Baggrunden for forslaget er, at der med reglerne i CRR er
indført regler om, at egentlig kernekapitals hovedstol i pen-
geinstitutter alene må reduceres eller indfries ved instituttets
likvidation eller diskretionært efter myndigheders forudgå-
ende tilladelse. En omdannelse af en sparekasse eller en an-
delskasse er ikke at anse som en likvidation. Reglerne i
CRR medfører, at retten til kontant indløsning for garanter
og andelshavere i omdannelsessituationer ikke kan oprethol-
des, da en indløsning vil reducere instituttets egentlige ker-
nekapital. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at der med
gennemførelsen af CRR er gennemført tiltag, der skal sikre
kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.
Den gældende § 208, stk. 2, er fra en tid, hvor det ikke
krævede myndigheders godkendelse at reducere den egentli-
ge kernekapital i pengeinstitutter.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre § 208, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed således, at det er bestyrelsen, der på baggrund af in-
stituttets kapitalforhold samt forventninger til det omdanne-
de instituts kapitalforhold beslutter, om der skal tilbydes
indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse
med en omdannelse af en sparekasse eller en andelskasse.
Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens general-
forsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannelsen
skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.
2.8. Gennemførelse af direktiv 2014/71/EU
(boligkreditdirektivet)
2.8.1. Ændringer i lov om finansiel virksomhed
2.8.1.1. Kompetencekrav
2.8.1.1.1. Gældende ret
Der stilles i dag ikke særlige kompetencekrav i lovgivnin-
gen til de ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter,
der rådgiver om kredit på samme måde, som det er tilfældet
for de ansatte, der rådgiver om visse investeringsprodukter. I
medfør af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, har er-
hvervs- og vækstministeren i bekendtgørelse nr. 346 af 15.
april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgiv-
ning om visse investeringsprodukter fastlagt kompetence-
krav for finansielle rådgivere, som følge af deres ansættelse
i en virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed.
For finansielle rådgivere er der i medfør af § 6, stk. 2, i
lov om finansielle rådgivere udstedt bekendtgørelse nr. 1251
af 1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle råd-
givere. Denne er udstedt af Finanstilsynet og omfatter alene
de virksomheder, som har en tilladelse som finansiel rådgi-
ver i medfør af lov om finansielle rådgivere. Bekendtgørel-
sen stiller bl.a. krav om, at den finansielle rådgiver ved råd-
givning om kreditaftaler skal besidde kendskab til kreditaf-
taler og tillægsydelser, der typisk udbydes på markedet.
Hertil kommer, at den finansielle rådgiver skal have kends-
kab til lovgivningen om kreditaftaler til forbrugere samt lov-
givning om gæld og kendskab til processerne i forbindelse
med køb af fast ejendom og vurdering af fast ejendom, her-
under tinglysningsprocessen. Endelig skal rådgiveren have
en række mere overordnede kompetencer for, at denne kan
rådgive om kreditaftaler.
2.8.1.1.2. Ministeriets overvejelser
Boligkreditdirektivet opstiller i artikel 9 krav til persona-
lets viden og kompetencer hos kreditgivere og kreditformid-
lere. Ved gennemførelsen i dansk lov anvendes begreberne
boligkreditgiver og boligkreditformidler. Det påhviler det
enkelte medlemsland at fastsætte regler, som sikrer, at bolig-
kreditgivere og boligkreditformidlere og deres personale be-
sidder et tilstrækkeligt og ajourført videns- og kompetence-
niveau omkring udformningen og bevillingen af kreditafta-
ler samt formidlingen af kreditaftaler og rådgivningen om
disse. Der er i dag ikke fastsat sådanne regler for boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere.
2.8.1.1.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til ændringen af § 43, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, udvides den ek-
sisterende hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere
omfattet af lov om finansiel virksomhed, så ministeren
fremover tillige kan fastsætte nærmere regler om kompeten-
cekrav for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præ-
senterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer boligkredit-
aftaler. Erhvervs- og vækstministeren vil fortsat kunne fast-
sætte kompetencekravsregler om investeringsprodukter, som
gælder efter den nuværende bestemmelse, men ligeledes vil
der efter forslaget kunne fastsættes regler om kompetence-
krav ved ydelse af boligkredit og boligkreditformidling.
Lovforslaget skal sikre, at de relevante personer hos såvel
boligkreditgivere og boligkreditformidlere har et tilstrække-
ligt videns- og kompetenceniveau, så det sikres, at forbruge-
ren modtager professionel og kompetent bistand i forbindel-
se med optagelsen og bevillingen af boligkredit.
De krav, som følger af artikel 9 i boligkreditdirektivet, vil
blive gennemført ved den foreslåede bemyndigelse. Kravene
til boligkreditgivernes og boligkreditformidlernes viden,
som skal gennemføres i dansk lovgivning, skal være i over-
ensstemmelse med de principper, der fremgår af direktivets
bilag III. Af bilaget fremgår det, at der skal gennemføres
regler, der opstiller krav til viden om produktkendskab og
viden om lovgivningen, der gælder for kreditaftaler og for-
brugerbeskyttelsesregler i almindelighed. Herudover skal de
ansatte have viden om processen omkring køb af fast ejen-
dom, vurdering af sikkerhed, kreditvurdering og indblik i
tinglysningsgangen i forbindelse med fast ejendom. Herun-
der skal der være generel viden om markedet og god skik i
bred forstand. Det er hensigten, at der ved udformningen af
de nærmere regler vil blive fastsat differentierede krav til
forskellige grupper af ansattes vidensniveau i forhold til re-
40
levans for den funktion, den pågældende ansatte udfører hos
henholdsvis boligkreditgivere og boligkreditformidlere.
Det er endvidere hensigten, at det på samme måde, som
det gælder overholdelsen af kompetencekravene i henhold
til den eksisterende bekendtgørelse om kompetencekrav til
personer, der yder rådgivning om visse investeringsproduk-
ter, vil påhvile den enkelte virksomhed at sikre, at de ansatte
besidder de fornødne kompetencer, når de udøver rådgiv-
ning og andre tjenester i forbindelse med kredit til forbruge-
re med sikkerhed i fast ejendom.
Der vil blive indsat en overgangsordning for de boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere, der udøvede sin virk-
somhed inden den 20. marts 2014. Denne gruppe skal senest
den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der bliver
fastsat til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som
følge af boligkreditdirektivet.
De eksisterende regler i bekendtgørelse nr. 346 af 15. april
2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning
om visse investeringsprodukter ændres ikke som følge af
dette lovforslag.
2.8.1.2. Regler om aflønning
2.8.1.2.1. Gældende ret
De gældende regler om aflønning af ansatte i penge- og
realkreditinstitutter findes i § 71, stk. 1, nr. 9, samt §§ 77 a-
d, i lov om finansiel virksomhed. Disse regler gælder for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder og skal ses som et led i at
sikre den pågældende virksomheds risikostyring. Reglerne
stammer dels fra gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
og 2006/49/EF, herefter benævnt CRD IV, og den danske
politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor af 31. august 2010 mellem den daværende rege-
ring (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance.
Det følger af § 71, stk. 1, nr. 9, at såvel et penge- som re-
alkreditinstitut skal have en skriftlig lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risiko-
styring. Udover kravet til lønpolitikken indeholder bestem-
melserne i §§ 77 a-d en række restriktioner for udbetalingen
af variable løndele til bestyrelsen, direktionen og andre så-
kaldte væsentlig risikotagere, ligesom der er visse krav til
offentliggørelse og indsendelse af oplysninger til Finanstil-
synet vedrørende virksomhedens aflønning. Med andre væ-
sentlige risikotagere menes ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
EU-Kommissionen har med hjemmel i artikel 94, stk. 2, i
CRD IV udstedt forordning nr. 604/2014 af 4. marts 2014
om supplerende regler til Europaparlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tek-
niske standarder for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har en væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.
Forordningen indeholder en række kvalitative krav til
hvilke medarbejdere, der skal udpeges som væsentlige risi-
kotagere. Kravene medfører bl.a., at medarbejdere, der kan
påføre instituttet væsentlige kreditrisici, skal udpeges som
væsentlige risikotagere.
§ 77 e i lov om finansiel virksomhed indeholder tillige en
særskilt regel om aflønning af ansatte hos et penge- eller re-
alkreditinstitut, der har tilladelse som værdipapirhandler i
medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Efter
denne bestemmelse må ansatte, der har direkte kundekon-
takt, ikke modtage variable løndele, der er afhængig af op-
nåelse af et bestemt salgsmål af finansielle instrumenter til
detailkunder.
De gældende regler omfatter imidlertid ikke den samme
personkreds som personkredsen, der er omfattet af artikel 7,
stk. 2-4, i boligkreditdirektivet.
2.8.1.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 7, stk. 2-4, i boligkreditdirektivet, at
der for boligkreditgivere og boligkreditformidlere skal fast-
sættes regler om den måde, hvorpå boligkreditgivere og bo-
ligkreditformidlere aflønner deres personale, som skal være
med til at sikre, at den pågældende optræder redeligt og ri-
meligt, gennemsigtigt og professionelt over for forbrugeren.
Det fremgår ligeledes af artikel 7, stk. 3, litra a, i boligkre-
ditdirektivet, at der skal fastsættes regler, der skal være med
til at sikre, at boligkreditgivere har en aflønningspolitik, som
er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og ef-
fektiv risikostyring i virksomheden. Som følge heraf må af-
lønningsstrukturerne ikke indeholde elementer, der kan til-
skynde de ansatte til at tage risici, som overskrider boligkre-
ditgiverens risikotolerance.
Endelig skal lønpolitikken bidrage til at sikre, at interesse-
konflikter i videst muligt omfang undgås herunder særligt,
at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne kreditansøgninger eller salgsmål i
øvrigt.
Da de gældende danske regler ikke omfatter samme per-
sonkreds, som fremgår af boligkreditdirektivet, vil det der-
for være nødvendigt at implementere artikel 7, stk. 2-4, i bo-
ligkreditdirektivet i dansk ret.
2.8.1.2.3. Lovforslagets indhold
På baggrund af artikel 7 i boligkreditdirektivet foreslås det
at indføre krav i lov om finansiel virksomhed, der skal være
med til at sikre, at der også indgår et forbrugerbeskyttelses-
hensyn ved aflønning af ansatte i penge- og realkreditinsti-
tutter, der rådgiver samt yder eller bevilger kredit mod pant i
fast ejendom til forbrugere.
I de tilfælde, hvor rådgivere i de finansielle virksomheder
både har en rådgivende og en sælgende funktion i forhold til
forbrugeren, er det imidlertid vigtigt, at salgsmålene ikke
41
skaber en interessekonflikt, således at der er risiko for, at
kundens interesse og behov for rådgivning ikke varetages.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i direktivet lægges
op til, at der ved udformningen af aflønningsregler for pen-
ge- eller realkreditinstitutter udover hensyn til forbrugerinte-
resser også skal tages hensyn til aflønning som en del af
virksomhedernes risikostyring. Der må således ikke være
strukturer, der tilskynder de ansatte til at påtage sig en over-
dreven risiko, som overskrider instituttets risikotolerance.
Endelig skal aflønningsstrukturerne sikre, at de ansatte føl-
ger de forretningsstrategier og målsætninger, som ledelsen
har fastlagt.
2.8.2. Ændringer i lov om kreditaftaler
2.8.2.1. Generelt om kreditaftaleloven og sikkerhed i fast
ejendom
Kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april
2014, som ændret ved lov nr. 737 af 25. juni 2014, bygger
på Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes love og admini-
strative bestemmelser om forbrugerkredit, herefter benævnt
1987-direktivet, der i 2008 blev erstattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, herefter benævnt forbrugerkreditdirektivet.
Hverken forbrugerkreditdirektivet eller det tidligere 1987-
direktiv finder anvendelse for kreditaftaler, som er sikret en-
ten ved pant eller ved en anden sammenlignelig sikkerheds-
stillelse, der almindeligvis i et medlemsland anvendes i for-
bindelse med fast ejendom, eller som er sikret i form af en
rettighed knyttet til fast ejendom.
I modsætning til de nævnte direktiver finder kreditaftale-
lovens regler i vidt omfang anvendelse på kreditaftaler, der
er sikret ved pant i fast ejendom m.v. I forhold til visse af
kreditaftalelovens bestemmelser er sådanne kreditaftaler dog
undtaget eller der er fastsat særlige bestemmelser, der afvi-
ger fra kreditaftalelovens regler for andre typer kreditaftaler.
Beslutningen om at medtage lån sikret ved pant i fast ejen-
dom m.v. i kreditaftaleloven blev truffet under Folketingets
behandling af forslag til lov om kreditaftaler, som den 22.
november 1989 blev fremsat som lovforslag nr. L 78, jf.
Folketingstidende 1989-90, tillæg A, hvorved 1987-direkti-
vet blev implementeret. Den daværende regering erklærede
sig enig i et høringssvar fra Forbrugerrådet, der havde an-
ført, at alle kreditgivere så vidt mulig burde stilles lige, såle-
des at konkurrenceforvridning mellem forskellige kreditgi-
vere kunne undgås, ligesom dispositioner i forbindelse med
køb af fast ejendom fandtes at være af så indgribende betyd-
ning for forbrugeren, at væsentlige hensyn talte for, at kre-
ditaftaler med henblik på erhvervelse af fast ejendom m.v.
ligeledes blev omfattet af lovforslaget.
Efter vedtagelsen af forbrugerkreditdirektivet nedsatte Ju-
stitsministeriet en bredt sammensat arbejdsgruppe, der i sep-
tember 2009 afgav betænkning nr. 1509/2009 om gennem-
førelse af forbrugerkreditdirektivet.
Arbejdsgruppens flertal foreslog, at forbrugerkreditdirek-
tivets bestemmelser også skal finde anvendelse på kreditaf-
taler med sikkerhed i fast ejendom, dog således at der fast-
sættes undtagelser på de områder, hvor anvendelse af be-
stemmelserne vurderes at være særligt problematisk i relati-
on til kreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom.
Justitsministeriet tilsluttede sig flertallets forslag, og lov-
forslaget til lov nr. 535 af 26. maj 2010 om ændring af lov
om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som
følge af forbrugerkreditdirektivet) blev udformet og vedta-
get i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til side 41-49 i betænkning nr.
1509/2009 om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet
og til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.
L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditafta-
ler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af for-
brugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg
A.
Idet kreditaftaleloven – bortset fra visse bestemmelser –
finder anvendelse for kreditaftaler sikret ved pant i fast ejen-
dom, indeholder dansk ret allerede i vidt omfang en beskyt-
telse af forbrugeren, der svarer til eller er mere vidtgående
end den, der følger af boligkreditdirektivet.
I forhold til en række af de bestemmelser i boligkreditdi-
rektivet, der vedrører forhold, som er reguleret i kreditaftale-
loven, er der således ikke behov for gennemførelse i dansk
ret.
Der er dog i forhold til direktivets krav om anvendelse af
det europæiske standardiserede informationsark ESIS, for-
brugerens betænkningstid eller fortrydelsesret, oplysninger
om årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorren-
ten, samt forbrugerens ret til førtidig tilbagebetaling behov
for visse justeringer af kreditaftalelovens regler for at gen-
nemføre boligkreditdirektivet i dansk ret.
2.8.2.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
2.8.2.2.1. Gældende ret
§ 7 a i kreditaftaleloven regulerer kreditgiverens oplys-
ningspligt forud for indgåelsen af en kreditaftale.
Kreditgiveren – eller kreditformidleren hvis denne præ-
senterer eller indgår kreditaftalen på kreditgiverens vegne –
skal forud for indgåelsen af en kreditaftale give forbrugeren
en række oplysninger, der opregnes i bestemmelsens stk. 2.
Oplysningerne skal gives på grundlag af de kreditvilkår og
-betingelser, som kreditgiveren tilbyder, samt de oplysnin-
ger og præferencer, som forbrugeren har meddelt kreditgive-
ren, eller som kreditgiveren i øvrigt har kendskab til.
Oplysningerne skal gives på papir eller andet varigt medi-
um ved hjælp af formularen i kreditaftalelovens bilag 2
(standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), jf.
§ 7 a, stk. 1, 2. pkt., i kreditaftaleloven.
Det følger dog af § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven, at kre-
ditgiver for så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der
ydes på baggrund af obligationsudstedelse, i stedet kan an-
42
vende et andet oplysningsskema, som er godkendt af justits-
ministeren. Justitsministeriet har i medfør heraf udstedt be-
kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af
oplysningsskema efter § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven,
hvorefter det standardiserede europæiske informationsblad
ESIS godkendes som alternativt oplysningsskema for så vidt
angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse.
Kreditgivere, der yder lån mod pant i ejendom på bag-
grund af obligationsudstedelse, kan således vælge mellem
kreditaftalelovens bilag 2 (standardiserede europæiske for-
brugerkreditoplysninger) og det standardiserede europæiske
informationsblad ESIS.
For så vidt angår kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren
og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler,
hvorledes kreditten tilbagebetales, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, og
kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal beta-
les tilbage på anfordring eller inden tre måneder, jf. § 3, stk.
2, i kreditaftaleloven, kan kreditgiver i medfør af § 7 b, stk.
3, i stedet for kreditaftalelovens bilag 2 anvende bilag 3
(europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kas-
sekredit og gældsomlægning).
Det er forudsat med §§ 7 a og 7 b i kreditaftaleloven, at
forbrugeren får tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de udle-
verede oplysninger, inden der indgås en bindende aftale.
Der er ikke i kreditaftaleloven tidsmæssige krav til, hvor
hurtigt en kreditgiver – efter at have modtaget oplysninger
og præferencer fra forbrugeren – skal meddele de pågælden-
de oplysninger.
Hvis kommunikationen mellem kreditgiveren og forbru-
geren sker ved anvendelse af taletelefoni, følger det af be-
stemmelserne i § 7 a, stk. 4, og § 7 b, stk. 5, at kreditgivers
oplysningspligt ikke omfatter alle de oplysninger, der frem-
går af lovens bilag 2 (standardiserede europæiske forbruger-
kreditoplysninger) henholdsvis bilag 3 (europæiske forbru-
gerkreditoplysninger med henblik på kassekredit og gælds-
omlægning). I disse tilfælde er kreditgiveren alene forpligtet
til at meddele forbrugeren oplysninger om den finansielle
tjenesteydelses karakter og væsentligste egenskaber, idet der
dog altid skal oplyses om en række nærmere bestemte for-
hold, der opregnes i bestemmelserne.
2.8.2.2.2. Boligkreditdirektivet
Artikel 14, stk. 1, i boligkreditdirektivet pålægger med-
lemslandene at sikre, at kreditgiver og i givet fald kreditfor-
midler eller en udpeget repræsentant giver forbrugeren de
individuelle oplysninger, som er nødvendige for at kunne
sammenligne de kreditter, der findes på markedet, vurdere
hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om,
hvorvidt pågældende skal indgå en kreditaftale.
Oplysningerne skal efter direktivets artikel 14, stk. 1, litra
a, gives uden unødig forsinkelse efter at forbrugeren til brug
for kreditvurderingen har afgivet de nødvendige oplysninger
om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer.
I medfør af artikel 14, stk. 1, litra b, skal oplysningerne tilli-
ge gives i god tid, inden forbrugeren bindes af en kreditafta-
le.
Det bestemmes i artikel 14, stk. 2, at de i stk. 1 omhandle-
de individuelle oplysninger skal gives på papir eller andet
varigt medium ved hjælp af det europæiske standardiserede
informationsark ESIS, jf. direktivets bilag II.
Det bestemmes endvidere i direktivets artikel 14, stk. 8, at
medlemslandene ikke ændrer ESIS-modellen, bortset fra
hvad der er fastsat i bilag II til direktivet, og at eventuelle
supplerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald
kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan meddele
forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele for-
brugeren gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som
bilag til ESIS. Direktivets artikel 14, stk. 2, er således en to-
talharmoniseringsbestemmelse, der skal gennemføres i
dansk ret efter sit indhold.
Direktivets artikel 14, stk. 10, indeholder endvidere en be-
stemmelse vedrørende anvendelse af taletelefoni som om-
handlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af
Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og
98/27/EF. Ved anvendelse af taletelefoni skal beskrivelsen
af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf.
artikel 3, stk. 3, litra b, 2. led, i samme direktiv, som mini-
mum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit
3-6, i bilag II til boligkreditdirektivet.
2.8.2.2.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke pligt til at anvende
ESIS ved lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse. Kreditgiver kan i stedet vælge mel-
lem at anvende formularen i kreditaftalelovens bilag 2 (stan-
dardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), eller at
anvende en tidligere udgave af ESIS, som er godkendt af ju-
stitsministeren som alternativt oplysningsskema for så vidt
angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af
obligationsudstedelse, jf. ovenfor pkt. 2.8.2.2.1.
Ved lån eller anden kredit mod pant mv. i fast ejendom,
der ikke ydes på baggrund af obligationsudstedelse, er det
obligatorisk at anvende kreditaftalelovens bilag 2, jf. dog
nedenfor. ESIS kan således ikke anvendes i disse tilfælde i
dag.
Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 10, i kreditafta-
leloven ændres, således at der indføres en pligt for kreditgi-
ver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplys-
ningsskemaet ESIS, der foreslås indsat som bilag 5 til loven,
i stedet for formularen i lovens bilag 2, når der gives tilbud
om kreditaftaler sikret ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Ved kreditaftaler, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, i kreditaftaleloven (bl.a. visse kassekreditter), kan
kreditaftalelovens bilag 3 anvendes i stedet for kreditaftale-
lovens bilag 2. Ved sådanne kreditaftaler, der ydes mod pant
mv. i fast ejendom, kan ESIS således ikke anvendes i dag.
43
Det foreslås på denne baggrund, at § 7 b, stk. 3, i kreditaf-
taleloven ændres, således at der indføres en pligt for kredit-
giver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplys-
ningsskemaet ESIS, når der gives tilbud om kreditaftaler,
der er omfattet af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 7, og § 3,
stk. 2, og som er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Det vil være en betingelse for, at ESIS skal anvendes i ste-
det for kreditaftalelovens bilag 2 henholdsvis bilag 3, at kre-
ditaftalen er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet til
fast ejendom.
Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er
således omfattet, hvis kreditten er sikret ved pant i form af
pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i
fast ejendom eller skadesløsbrev i fast ejendom. Tilsvarende
vil forbrugeres lån til andelsbolig med sikkerhed i andelen
være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde er knyttet til
den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.
Der lægges derimod ikke op til, at kreditaftaler, der ikke
er sikret ved en rettighed knyttet til fast ejendom, skal være
omfattet af bestemmelsen. Dette gælder uanset, hvad formå-
let med kreditaftalen er for forbrugeren. Kreditaftalelovens
bilag 2 skal således (som hidtil) anvendes i disse tilfælde.
Anvendelsen af ESIS vil således ikke afhænge af formålet
med kreditaftalen, men derimod den primære sikkerhed, der
stilles. Det vurderes, at medlemslandene har mulighed for at
gennemføre direktivet på den anførte måde.
Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke krav til, hvor hur-
tigt en kreditgiver – efter at have modtaget oplysninger og
præferencer fra forbrugeren – skal meddele oplysningerne
efter §§ 7 a og 7 b til forbrugeren.
Det foreslås på denne baggrund, at det i § 7 a, stk. 10, be-
stemmes, at ESIS skal gives efter, at forbrugeren har afgivet
de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle si-
tuation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7 c.
Formuleringen »uden unødig forsinkelse« i artikel 14, stk. 1,
litra a, i boligkreditdirektivet er ikke medtaget i lovforslaget,
men det forudsættes, at oplysningerne gives til forbrugeren
snarest muligt efter, at kreditgiver har modtaget de § 7 c
nævnte oplysninger til brug for vurderingen af forbrugerens
kreditværdighed.
Det følger af den gældende kreditaftalelovs § 7 a, stk. 4, at
beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter ved
anvendelse af taletelefoni med forbrugerens samtykke, alene
skal omfatte tjenesteydelsens karakter og væsentligste egen-
skaber, dog mindst de oplysninger, der fremgår af § 7 a, stk.
2, nr. 3-6 og 8, samt de årlige omkostninger i procent illu-
streret ved et repræsentativt eksempel og det samlede beløb,
som skal betales af forbrugeren. § 7 a, stk. 4, implementerer
forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 2, der er en totalhar-
moniseringsbestemmelse. Det følger endvidere af den gæl-
dende kreditaftalelovs § 7 b, stk. 5, at den finansielle tjene-
steydelses vigtigste karakteristika dog mindst omfatter de
oplysninger, som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8, ved kre-
ditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og § 3, stk. 2, i kredit-
aftaleloven. Hvis kreditaftalen er omfattet af § 3, stk. 1, nr.
7, skal kreditaftalens løbetid endvidere angives. § 7 b svarer
til forbrugerkreditdirektivets artikel 6, der ligeledes er en to-
talharmoniseringsbestemmelse.
Der er sammenfald mellem en række af de oplysninger,
der skal gives ved anvendelse af taletelefoni i medfør af § 7
a, stk. 4, og § 7 b, stk. 5, i kreditaftaleloven og artikel 14,
stk. 10, i boligkreditdirektivet. Imidlertid er der også en ræk-
ke forskelle i de oplysninger henholdsvis forbrugerkreditdi-
rektivet og boligkreditdirektivet stiller krav om, at der som
minimum skal gives ved aftaler, der indgås ved taletelefoni.
Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 4, og § 7 b, stk.
5, ændres således, at beskrivelsen af den finansielle tjeneste-
ydelse ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden ret-
tighed knyttet til fast ejendom, i stedet mindst skal indehol-
de de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i ESIS i
lovens bilag 5, når aftalen indgås ved anvendelse af taletele-
foni.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3-6 og 11 (forslag til
§ 7 a, stk. 4, 2. pkt., § 7 a, stk. 10, § 7 b, stk. 3, 3.-4. pkt., og
§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., samt bilag 5), og bemærkninger hertil.
2.8.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret
2.8.2.3.1. Gældende ret
§ 19 i kreditaftaleloven fastsætter en fortrydelsesret for
forbrugeren i forbindelse med kreditaftaler.
Bestemmelsen indebærer, at forbrugeren kan fortryde en
kreditaftale uden at skulle give en begrundelse. Fortrydelse
kan efter stk. 1 ske inden for en periode på 14 kalenderdage,
og perioden løber efter stk. 2 enten fra den dag, hvor kredit-
aftalen er indgået, eller – hvis det tidspunkt ligger senere –
fra den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og
betingelserne samt oplysninger i henhold til lovens § 8.
Kreditgiveren har ikke krav på nogen form for kompensa-
tion fra forbrugeren som følge af forbrugerens udnyttelse af
fortrydelsesretten, dog med undtagelse af kreditgiverens
omkostninger til offentlige myndigheder, f.eks. tingly-
sningsafgifter. Det gælder dog kun, hvis sådanne omkost-
ninger ikke kan refunderes.
Efter § 19, stk. 7, i kreditaftaleloven har forbrugeren ikke
fortrydelsesret, hvis der er tale om en kreditaftale i form af
lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obliga-
tionsudstedelse.
Undtagelsen er begrundet med, at långiver ved denne type
af kreditaftaler efter aftalens indgåelse vil sælge obligationer
svarende til lånebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnytte-
de en fortrydelsesret, ville långiver skulle tilbagekøbe obli-
gationerne, hvilket ville kunne medføre et kurstab.
Lån med pant i fast ejendom, der ikke ydes på baggrund af
obligationsudstedelse, er derimod omfattet af fortrydelses-
retten.
2.8.2.3.2. Boligkreditdirektivet
Artikel 14, stk. 6, i boligkreditdirektivet fastlægger, at
medlemslandene skal fastsætte en frist på mindst syv dage,
44
inden for hvilken forbrugeren har tilstrækkelig tid til at sam-
menligne kredittilbuddene, vurdere hvad de indebærer og
træffe en informeret beslutning.
Fristen kan efter medlemslandenes valg enten fastsættes
som en betænkningstid forud for indgåelsen af en kreditafta-
le eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen
af en kreditaftale, eller som en kombination af begge.
Fastsættes fristen som en betænkningstid forud for indgå-
elsen af kreditaftalen, er tilbuddet bindende for kreditgiver
under betænkningstidens varighed, og forbrugeren skal kun-
ne acceptere tilbuddet på et hvilket som helst tidspunkt un-
der betænkningstiden. Medlemslandene kan imidlertid fast-
sætte, at forbrugeren ikke kan acceptere tilbuddet i en perio-
de, der ikke overstiger de første ti dage af betænkningstiden.
Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes
på grundlag af salget af underliggende obligationer, kan det
fastsættes, at debitorrenten eller de andre omkostninger kan
variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse
med værdien af de underliggende obligationer.
2.8.2.3.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
For kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, gælder der efter kreditaftaleloven en
fortrydelsesret, som lever op til direktivets krav, medmindre
der er tale om et lån, der ydes på baggrund af obligationsud-
stedelse.
For så vidt angår lån med pant i fast ejendom, der ydes på
baggrund af obligationsudstedelse, jf. 19, stk. 7, gælder der
efter kreditaftaleloven hverken en fortrydelsesret eller krav
om mindst 7 dages betænkningstid.
Der er således behov for, at der indføres enten fortrydel-
sesret eller betænkningstid for sådanne lån for at leve op til
direktivets krav. For andre kreditaftaler er der ikke behov
for at ændre kreditaftaleloven med henblik på at gennemføre
direktivet.
Som anført ovenfor under pkt. 2.8.2.3.1 er baggrunden
for, at de anførte lån er undtaget fra fortrydelsesretten efter
kreditaftaleloven, at långiver ved denne type af kreditaftaler
efter aftalens indgåelse vil sælge obligationer svarende til lå-
nebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnyttede en fortrydel-
sesret, ville långiver skulle tilbagekøbe obligationerne, hvil-
ket ville kunne medføre et kurstab.
I lyset heraf finder regeringen det mest hensigtsmæssigt,
at der for at leve op til direktivets krav indføres regler om en
betænkningstid til forbrugeren frem for en regel om fortry-
delsesret.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en be-
stemmelse om betænkningstid ved indgåelse af en kreditaf-
tale om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, hvori det fastsættes, at kreditgiver
ikke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbru-
gerens antagelse af et kredittilbud. Det foreslås endvidere
fastsat i bestemmelsen, at debitorrenten og de øvrige om-
kostninger kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i
overensstemmelse med værdien af de underliggende obliga-
tioner.
Der er ikke fundet behov for at fastsætte en periode, i hvil-
ken forbrugeren ikke kan acceptere kredittilbuddet. Bestem-
melsen om betænkningstid tilsigter således ikke at hindre, at
der på forbrugerens foranledning kan indgås en kreditaftale
umiddelbart efter, at forbrugeren i fornødent omfang har
haft lejlighed til at sætte sig ind i kredittilbuddet.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7 (forslag til § 7 d),
og bemærkningerne hertil.
2.8.2.4. Oplysning om årlige omkostninger i procent og
ændringer i debitorrenten
2.8.2.4.1. Gældende ret
§ 16 i kreditaftaleloven omhandler beregningen af de årli-
ge omkostninger i procent.
De årlige omkostninger defineres i stk. 1 som nutidsvær-
dien på årsbasis af alle fremtidige eller eksisterende forplig-
telser i form af udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalin-
ger og omkostninger, der er aftalt mellem kreditgiveren og
forbrugeren.
Efter § 16, stk. 2, skal de årlige omkostninger i procent
beregnes ud fra den matematiske formel i lovens bilag 1.
Stk. 3 og 4, fastslår en række elementer, der skal indgå i be-
regningen af de årlige omkostninger i procent og i stk. 5 og
6 anføres visse antagelser, der skal gøres brug af ved bereg-
ningen, mens der i stk. 7 henvises til, at der ved beregningen
om nødvendigt kan gøres brug af de supplerende antagelser,
der er medtaget i bilag 1.
Bilag 1 suppleres i praksis af Retningslinjer om anvendel-
sen af direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet) i for-
hold til omkostninger og de årlige omkostninger i procent,
der er et arbejdsdokument af 8. maj 2012 fra Kommissio-
nens tjenestegrene. Arbejdsdokumentet er et orienterende
dokument og er ikke udtryk for Kommissionens officielle
holdning til emnet, og det foregriber heller ikke Kommissio-
nens stillingtagen.
De årlige omkostninger i procent har navnlig til formål at
sætte forbrugeren i stand til at kunne sammenligne prisen på
forskellige lån.
§ 9 i kreditaftaleloven omhandler kreditgivers pligt til at
underrette forbrugeren om ændringer af debitorrenten. Det
følger således af bestemmelsen, at kreditgiver – når der sker
en ændring af debitorrenten – skal underrette forbrugeren
om denne ændring.
Underretningen skal som udgangspunkt ske inden ændrin-
gen træder i kraft. Hvis årsagen til ændringen af debitorren-
ten er, at en referencesats er ændret, og at den ændrede refe-
rencesats er gjort tilgængelig for offentligheden, samt at der
også hos kreditgiveren kan fås oplysninger om den ændrede
referencesats, kan det i kreditaftalen fastsættes, at oplysnin-
gerne alene skal gives til forbrugeren med jævne mellem-
rum.
Efter § 9, stk. 4, kan underretning om en ændring i debi-
torrenten ske efter, at ændringen er trådt i kraft, hvis der er
tale om refinansiering af variabelt forrentede lån med pant i
45
fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se.
Bestemmelsen, der både omfatter realkreditlån og penge-
institutters boliglån, finder anvendelse på rentetilpasnings-
lån, hvor det ved en refinansiering ofte ikke vil være muligt
at give oplysninger om den nye debitorrente, før refinansie-
ringen er gennemført, og de bagvedliggende værdipapirer er
realiseret.
Det forudsættes, at kreditgiveren i disse tilfælde hurtigst
muligt underretter forbrugeren om ændringen efter, at denne
er trådt i kraft.
2.8.2.4.2. Boligkreditdirektivet
Efter artikel 17, stk. 1, i boligkreditdirektivet beregnes de
årlige omkostninger i procent ud fra den matematiske formel
i direktivets bilag I.
I artikel 17, stk. 2, fastsættes en række elementer, der skal
indgå i beregningen, og i stk. 3 og 4 fastsættes en række an-
tagelser, der skal indgå ved beregningen. I stk. 7 fastsættes
det, at de supplerende antagelser i bilag I anvendes, hvor det
er relevant, til beregning af de årlige omkostninger i pro-
cent.
I artikel 17, stk. 5, bestemmes det, at ved kreditaftaler,
hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende peri-
ode på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om de-
bitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere re-
levant periode, omfatter beregningen af den yderligere illu-
strative årlige omkostningsprocent, der anføres i ESIS, kun
den indledende periode med fast rente, og den baseres på
den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af
perioden med den faste debitorrente.
Det bestemmes i artikel 17, stk. 6, at medlemslandene skal
sikre, at forbrugeren ved kreditaftaler, der tillader variatio-
ner i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser
af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige
omkostninger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS.
Det skal ske ved at give forbrugeren en yderligere årlig om-
kostningsprocent, der illustrerer de mulige risici forbundet
med en væsentlig stigning i debitorrenten. Hvis der ikke er
et loft over debitorrenten, skal oplysningerne ledsages af en
advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkostninger
for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i pro-
cent, kan ændre sig.
Artikel 17, stk. 6, gælder ikke for kreditaftaler, som er
omfattet af stk. 5.
Det fastsættes i artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet, at
i tilfælde, hvor ændringer i debitorrenten afgøres ved auktio-
ner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt for kre-
ditgiver at underrette forbrugeren om ændringer i debitor-
renten, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid forud
for auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller
ved hjælp af andet varigt medium om den forestående pro-
cedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.
2.8.2.4.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Der er i stor udstrækning overensstemmelse mellem bolig-
kreditdirektivets og kreditaftalelovens bestemmelser om be-
regning af de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Imidler-
tid indeholder boligkreditdirektivet på visse punkter be-
mærkninger og supplerende antagelser, der ikke svarer til
kreditaftalelovens regler om ÅOP. Såvel forbrugerkreditdi-
rektivets bestemmelser, der ligger til grund for kreditaftale-
lovens gældende regler om ÅOP, som boligkreditdirektivets
bestemmelser om ÅOP er underlagt totalharmonisering.
Selv om det må antages, at der med boligkreditdirektivet
ikke er tilsigtet forskelle i beregningen af ÅOP i forhold til
forbrugerkreditdirektivet (og dermed også kreditaftalelo-
ven), er det således nødvendigt for at gennemføre boligkre-
ditdirektivet korrekt at justere kreditaftaleloven for så vidt
angår beregningen af ÅOP for kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Der er to reguleringsmæssige valgmuligheder. For det før-
ste kan kreditaftalelovens nuværende bilag om ÅOP supple-
res med en række korrigerede bemærkninger og antagelser
mv. gældende for kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom. Denne løsning vil in-
debære et uoverskueligt bilag og er derfor fravalgt. For det
andet kan der – som der er lagt op til med lovforslaget – i
kreditaftaleloven indsættes et nyt bilag, der indeholder de
samlede regler for beregning af ÅOP for kreditaftaler, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Denne løsning vurderes – også set i lyset af, at kreditaftale-
lovens bilag 1 suppleres af Kommissionens tjenestegrenes
arbejdsdokument, jf. ovenfor pkt. 2.8.2.3.1 – mere overskue-
lig end den førstnævnte mulighed og er derfor valgt.
Det foreslås på denne baggrund, at der i kreditaftaleloven
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter de årlige omkostnin-
ger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, beregnes ved hjælp af den
matematiske formel i et nyt bilag 4.
Den foreslåede bestemmelse indeholder tillige de generel-
le antagelser, der følger af artikel 17, stk. 2-4, i boligkredit-
direktivet. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvide-
re, at forbrugeren ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller
anden rettighed knyttet til fast ejendom, der tillader variatio-
ner i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser
af variationer i de beløb, der skal betales, og i de årlige om-
kostninger i procent. Underretningen skal som minimum ske
ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS i lovens bilag 5. Hvis
der ikke er loft over debitorrenten, skal underretningen led-
sages af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kredit-
omkostninger, der fremgår af de årlige omkostninger i pro-
cent, kan ændre sig.
Hvis der ved kreditaftalen er aftalt en fast debitorrente for
en indledende periode på mindst 5 år, ved hvis udløb der
forhandles om debitorrenten for at aftale ny fast rente for en
yderligere relevant periode, foreslås det, at beregningen af
den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der
anføres i oplysningsskemaet ESIS som angivet i det foreslå-
ede bilag 5, kun omfatter den indledende periode med fast
46
rente, og at beregningen baseres på den antagelse, at rest-
gælden tilbagebetales ved udløbet af perioden med den faste
debitorrente.
For så vidt angår kreditaftalelovens regler om ændringer i
debitorrenten svarer disse til artikel 27 i boligkreditdirekti-
vet, bortset fra artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet,
hvori det fastsættes, at kreditgiver – i situationer hvor æn-
dringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmar-
kederne, og kreditgiver derfor ikke har mulighed for at un-
derrette forbrugeren om ændringer, før de får virkning – i
god tid forud for auktionen skal underrette forbrugeren
skriftligt på papir eller ved hjælp af andet varigt medium om
den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvir-
ke debitorrenten.
Der er på denne baggrund behov for, at kreditaftalelovens
bestemmelse om, at underretning om en ændring i debitor-
renten ved refinansiering af variabelt forrentede lån med
pant i fast ejendom, kan ske efter at ændringen er trådt i
kraft, suppleres af et krav om, at forbrugeren underrettes om
den forestående proces, inden refinansieringen finder sted.
Regeringen finder imidlertid ikke grundlag for at ophæve
den eksisterende forpligtelse for kreditgiver til at underrette
forbrugeren om ændringen, når denne er trådt i kraft.
Det foreslås på denne baggrund, at § 9, stk. 4, i kreditafta-
leloven, affattes i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede ordning indebærer således, at kreditgive-
ren forud for refinansiering af et variabelt forrentet lån med
pant i fast ejendom skal underrette forbrugeren om proces-
sen og angive, hvordan processen kan påvirke renten. Når
refinansieringen er foretaget underrettes forbrugeren tillige
om ændringen af debitorrenten.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8, 9 og 11 (forslag til
§ 9, stk. 4, § 16 a og bilag 4), og bemærkningerne hertil.
2.8.2.5. Førtidig tilbagebetaling
2.8.2.5.1. Gældende ret
Kreditaftalelovens § 26 regulerer forbrugerens ret til førti-
dig tilbagebetaling. Stk. 1 giver forbrugeren en absolut ret til
at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale til
enhver tid. Tilbagebetalingen kan ske helt eller delvist. For-
brugerens tilbagebetaling udløser en ret til en reduktion af
såvel renter som omkostninger for den resterende del af kre-
ditaftalen. Bestemmelsens stk. 2-6 fastsætter regler for even-
tuel kompensation til kreditgiver som følge af den førtidige
tilbagebetaling.
Ved gennemførelsen af forbrugerkreditdirektivet blev den
hidtil gældende retstilstand, hvorefter forbrugeren ikke har
en lovbestemt ret til førtidig tilbagebetaling af lån sikret ved
pantebrev i fast ejendom opretholdt. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 17 (forslag til §§ 26-28), i lovfor-
slag nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om
kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som føl-
ge af forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A.
Efter § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven finder reglerne om
førtidig tilbagebetaling således ikke anvendelse på pantebre-
ve i fast ejendom. Denne undtagelse finder anvendelse på
realkreditlån men også på andre kreditaftaler med pant i fast
ejendom, herunder pantebreve, som en forbruger udsteder til
et pengeinstitut. Undtagelsen gælder dog ikke kreditaftaler,
hvor lånet sikres ved underpantsætning af ejerpantebrev el-
ler ved udstedelse af skadesløsbrev, jf. pkt. 3.1 og 3.3 i de
almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 186 af 22. ja-
nuar 1992 om ændring af lov om kreditaftaler (Kreditoplys-
ninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom), jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A.
Selv om der ikke er en lovbestemt ret til førtidig tilbage-
betaling ved pantebreve i fast ejendom, er det i almindelig-
hed sådan for de relevante kreditaftalers vedkommende, at
der på aftaleretlig basis i vidt omfang indrømmes forbruge-
ren en ret til førtidig tilbagebetaling.
Retten til førtidig tilbagebetaling er således bl.a. et vigtigt
element i det danske realkreditsystem. Realkreditlån er ge-
nerelt baseret på, at der udstedes obligationer, som modsva-
rer lånet både i beløb, løbetid og med hensyn til rentevilkår.
Realkreditlån udløber, når alle ydelser er betalt. Det er dog
muligt at indfri lånet tidligere, hvilket ofte sker på det dan-
ske realkreditmarked, for eksempel i forbindelse med om-
lægning af lånet eller ved ejerskifte. Retten til førtidig tilba-
gebetaling er ligeledes et fast aftalevilkår ved lån ydet i hen-
hold til reglerne om særligt dækkende obligationer (SDO) i
medfør af EU’s kapitaldækningsdirektiv.
2.8.2.5.2. Boligkreditdirektivet
Boligkreditdirektivets artikel 25, stk. 1, fastsætter, at med-
lemslandene skal sikre, at forbrugeren har ret til helt eller
delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kre-
ditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbru-
geren ret til en reduktion af forbrugerens samlede kreditom-
kostninger, der består af renter og omkostninger i den rester-
ende del af aftalens løbetid.
Det fremgår af betragtning 66 i præamblen til direktivet,
at medlemslandene bør sikre forbrugerens ret til førtidig ind-
frielse enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom
gennem aftalebestemmelser. Det bemærkes i den forbindel-
se, at direktivet anvender udtrykket førtidig indfrielse i sam-
me betydning, som udtrykket førtidig tilbagebetaling anven-
des i kreditaftaleloven.
Efter artikel 25, stk. 2, kan medlemslandene fastsætte, at
udøvelsen af retten til førtidig indfrielse underlægges visse
betingelser. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger
på udøvelsen af rettigheden, en forskellig behandling, af-
hængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller af-
hængigt af hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller
restriktioner med hensyn til de forhold under hvilke denne
rettighed kan udøves.
Medlemslandene kan endvidere efter artikel 25, stk. 3,
fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv
kompensation, når det er berettiget, for eventuelle omkost-
ninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfriel-
47
se. Men der må ikke være tale om, at forbrugeren pålægges
en sanktion. I den henseende overstiger kompensationen ik-
ke kreditgivers økonomiske tab. Medlemslandene kan efter
disse betingelser fastsætte, at kompensationen ikke må over-
stige et vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.
I artikel 25, stk. 4, fastsættes, at kreditgiveren uden forsin-
kelse efter modtagelse af en anmodning fra forbrugeren på
papir eller ved hjælp af andet varigt medium skal give for-
brugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje
muligheden for at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør
af en kreditaftale, før aftalen udløber. Disse oplysninger skal
mindst indeholde en angivelse af, hvor store konsekvenser
det vil have for forbrugeren at frigøre sig fra sine forpligtel-
ser, før kreditaftalen udløber, og en klar redegørelse for,
hvilke antagelser der er anvendt. De eventuelle antagelser,
der er anvendt, skal være rimelige og berettigede.
Endelig kan medlemslandene i medfør af stk. 5 fastsætte,
at udøvelse af retten til førtidig indfrielse er betinget af, at
der foreligger en legitim interesse heri hos forbrugeren, hvis
den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er
aftalt fast forrentning.
2.8.2.5.3. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Efter kreditaftaleloven er der ikke ret til førtidig tilbagebe-
taling af pantebreve i fast ejendom. Boligkreditdirektivet in-
debærer imidlertid, at forbrugeren også ved pantebreve i fast
ejendom skal sikres en ret til førtidig tilbagebetaling. Som
anført er der overladt medlemslandene et valg i forhold til,
om retten til førtidig tilbagebetaling skal fastsættes i loven
eller sikres på anden måde, såsom gennem aftalebestemmel-
ser.
Det er i lyset heraf overvejet, hvilken model der er mest
hensigtsmæssig i forhold til danske forhold.
I dag er der allerede i vidt omfang for de relevante kredit-
aftalers vedkommende på aftaleretlig basis indrømmet for-
brugeren en ret til førtidig tilbagebetaling, der lever op til
boligkreditsdirektivets krav. Retten til førtidig tilbagebeta-
ling (indfrielse) er således bl.a. et vigtigt element i det dan-
ske realkreditsystem.
På denne baggrund ses der ikke at være behov for at gribe
unødigt ind i navnlig den danske realkreditmodel eller mar-
kedet for lån ydet på baggrund af særligt dækkende obligati-
oner (SDO) i medfør af EU’s kapitaldækningsdirektiv, og
der lægges således op til, at retten til førtidig tilbagebetaling
gennemføres ved at stille krav til de relevante kreditaftaler.
Det er herved ikke hensigten med lovforslaget, at der grund-
læggende skal laves om på den måde, som retten til førtidig
tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser, der
sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv.
Det foreslås nærmere, at der indsættes en bestemmelse i
kreditaftaleloven om, at kreditgiver ikke kan indgå en kre-
ditaftale, der er undtaget fra kreditaftalelovens bestemmelse
om ret til førtidig tilbagebetaling, med en forbruger, uden at
forbrugeren i aftalen indrømmes en ret at frigøre sig fra sine
forpligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber. Denne
ret skal omfatte en ret til både helt og delvist at frigøre sig
fra aftalen før tid.
Det foreslås endvidere, at det bestemmes, at en sådan kre-
ditaftale skal indeholde vilkår om, at forbrugeren – i over-
ensstemmelse med kravet i artikel 25, stk. 1, i boligkreditdi-
rektivet – i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en
reduktion af forbrugerens samlede kreditomkostninger, der
består af renter og omkostninger i den resterende del af afta-
lens løbetid, samt at en sådan aftale kan indeholde bestem-
melser om, at kreditgiver i disse tilfælde har ret til kompen-
sation for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet
med den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal væ-
re rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Det foreslås desuden, at der fastsættes krav om, at kredit-
giveren efter anmodning fra forbrugeren skal give forbruge-
ren de oplysninger, der er nødvendige for forbrugerens over-
vejelse af muligheden for førtidig tilbagebetaling.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10 (forslag til § 26
a), og bemærkningerne hertil.
2.8.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere
2.8.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner
2.8.3.1.1. Gældende ret
En tilladelse som finansiel rådgiver i den gældende lov
om finansielle rådgivere giver virksomheden tilladelse til at
yde rådgivning om finansielle produkter.
En finansiel rådgiver er en virksomhed, der som led i den-
nes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder råd-
givning om finansielle produkter. Finansielle produkter defi-
neres efter loven som kreditaftaler, indlån, forsikringer, pen-
sion og investeringsprodukter.
En finansiel rådgiver kan således i dag yde rådgivning om
samtlige finansielle produkter med en og samme tilladelse.
Efter den gældende lov vil en virksomhed, der alene for-
midler eller administrerer boligkredit, hvor der ikke samti-
dig ydes rådgivning, derimod ikke kræve tilladelse.
2.8.3.1.2. Ministeriets overvejelser
Med vedtagelsen af boligkreditdirektivet skal der gennem-
føres regler for og under hvilken form boligkreditformidling
kan ske, når den foretages af virksomheder, som ikke allere-
de er regulerede af den finansielle lovgivning og under Fi-
nanstilsynets tilsyn.
Boligkreditdirektivet stiller krav om, at formidlere af bo-
ligkreditaftaler til forbrugere skal have en tilladelse, og at
der fremadrettet skal stilles forskellige krav til de virksom-
heder, der udøver denne form for virksomhed. Disse krav
omfatter blandt andet, at virksomhederne skal være under
tilsyn af en kompetent myndighed, krav til uddannelses- og
kompetenceniveau og krav til erhvervsansvarsforsikring. I
boligkreditdirektivets formidlingsbegreb indgår ligeledes
rådgivning og administration af boligkredit. Det betyder, at
såfremt en virksomhed beskæftiger sig med rådgivning om
48
og administration af boligkredit, vil dette med forslaget også
kræve en tilladelse fra Finanstilsynet.
Ved boligkreditformidling til forbrugere forstås en virk-
somhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed, som mod ve-
derlag præsenterer eller tilbyder kreditaftaler eller udfører
andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af en bolig-
kreditaftale og eventuelt indgår aftale med forbrugeren på en
kreditgivers vegne. Administration eller andet forberedende
arbejde forud for aftaleindgåelsen om en boligkredit vil lige-
ledes være omfattet af boligkreditformidlingsbegrebet, når
dette sker mod vederlag.
Boligkreditaftaler omfatter kreditaftaler eller tilsagn om
kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden
sikkerhed i fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i
form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom. Omfattet
er tillige de kreditaftaler mellem en kreditgiver og en forbru-
ger, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af
ejendomsretten til grunde og projekterede bygninger.
Boligkreditaftaler vil omfatte boliglån og kassekredit, hvis
kreditten er sikret ved et ejerpantebrev eller direkte pant i
form af pantebrevslån i en fast ejendom. Ligeledes vil kre-
ditaftaler ydet mod tilsvarende sikkerhed som ejerpantebrev
eller direkte pant være omfattet af begrebet. En anden form
for sikkerhed, som vil kunne anses for at være en kreditafta-
le ydet mod tilsvarende sikkerhed, er skadesløsbreve tinglyst
på den faste ejendom, som bruges til beboelse, og stilles til
sikkerhed for en kreditaftale som anført.
Det er i denne sammenhæng ikke afgørende, om det er
forbrugerens egen ejendom, der stilles som sikkerhed for, at
en kreditaftale bliver karakteriseret som en boligkredit. Såle-
des vil en forbruger, som bor til leje, kunne optage et lån
med sikkerhed i en andens ejendom, forudsat ejeren af den-
ne ejendom, som bruges til beboelse, er indforstået hermed.
I denne situation vil den pågældende boligkreditformidler
skulle opfylde de foreslåede regler om bl.a. god skik i denne
lov i forhold til debitor.
Definitionen af boligkreditaftaler er en gennemførelse af
boligkreditdirektivets anvendelsesområde i artikel 3, nr. 1.
Af artikel 3, nr. 2, i boligkreditdirektivet, fremgår en lang
række undtagelser fra anvendelsesområdet, som er beskrevet
i det følgende.
Efter direktivets artikel 3, nr. 2, vil kreditaftaler med fri-
værdi, som ydes af en kreditor mod pant i en ejendom, der
bruges til beboelse, mod at kreditor på et senere tidspunkt
modtager et beløb, som stammer fra et fremtidigt salg af
denne ejendom, være undtaget fra direktivets anvendelses-
område. Denne undtagelse fra anvendelsesområdet gælder,
uanset om kreditaftalen udbetales som et engangsbeløb, eller
om der er tale om periodiske udbetalinger af kreditten. Und-
taget i henhold til boligkreditdirektivet vil også være kredit-
aftaler med sikkerhed i en fast ejendom til beboelse, hvor
tilbagebetalingen vil afhænge af en eller flere for forbruge-
ren indtrædende livsbegivenhed. Dette kunne f.eks. være
kredit, som skal tilbagebetales i tilfælde af dødfald. Dette
følger af artikel 3, stk. 2, litra a, nr. i og ii, i boligkreditdi-
rektivet.
Artikel 3, stk. 2, litra b, i direktivet undtager den situation,
hvor en arbejdsgiver yder kreditaftaler alene til sine ansatte,
og hvor dette alene sker som led i arbejdsgiverens bibeskæf-
tigelse, og såfremt kreditaftalerne er enten rentefrie eller
med årlige omkostninger i procent, der er lavere end den på
markedet gældende, når denne type aftaler ikke udbydes til
offentligheden.
Af øvrige undtagelser fra boligkreditdirektivets anvendel-
sesområde kan nævnes undtagelsen i artikel 3, stk. 2, litra c,
som vedrører rentefrie kreditter sikret med pant i en ejen-
dom til beboelse, som ydes til forbrugeren uden, at der på-
lægges andre omkostninger end de, der er forbundet med
sikringen af kreditaftalen. Det kan eksempelvis være tinglys-
ningsomkostninger. Kassekreditter, som tilbagebetales inden
en måned, er heller ikke omfattet af anvendelsesområdet, jf.
artikel 3, stk. 2, litra d. Kreditaftaler indgået som resultatet
af et forlig indgået for retten eller et ved lov beføjet organ,
jf. artikel 3, stk. 2, litra e, samt de kreditaftaler, der vedrører
omkostningsfri udskudt betaling af eksisterende gæld, og
som ikke falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3,
stk. 1, litra a, er heller ikke omfattet af boligkreditdirektivets
anvendelsesområde, jf. artikel 3, stk. 2.
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
er det blevet vurderet, at de nævnte undtagelser fra anven-
delsesområdet ikke bør gennemføres. I det omfang denne ty-
pe kreditter ydes på det danske marked, er det vurderingen,
at der for disse forbrugere vil være samme behov for forbru-
gerbeskyttelse, som der følger af boligkreditdirektivets reg-
ler i øvrigt. Det vurderes, at de nævnte undtagne kreditafta-
ler kun har en begrænset udbredelse på det danske marked
for boligkredit.
En boligkreditformidler, som alene udbyder de af bolig-
kreditdirektivet undtagne kreditaftaler i henhold til lovfor-
slaget, vil også fremadrettet skulle have en tilladelse, men
vil naturligvis kunne benytte sig af forslagets overgangsord-
ning. Dette gælder også, såfremt en sådan udbyder af und-
tagne kreditaftaler kommer fra et andet land end Danmark
inden for Den Europæiske Union eller fra et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, og
hvor dette land har valgt at gennemføre undtagelserne. En
sådan udbyder vil kunne drive grænseoverskridende virk-
somhed, alene for så vidt angår undtagelserne.
2.8.3.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre lov om finansielle rådgivere, så også
boligkreditformidlere omfattes af loven. Rådgivning om
kreditaftaler er i dag omfattet af den tilladelse, som en finan-
siel rådgiver får efter § 3 i lov om finansielle rådgivere.
Fremadrettet vil rådgivning om og formidling af boligkredit-
aftaler i henhold til lovforslaget være udskilt som et særligt
område, hvor der skal søges om en særskilt tilladelse. Det
vil således i henhold til forslaget være muligt at have tilla-
delse som boligkreditformidler alene. Det bemærkes, at så-
fremt en virksomhed alene bistår forbrugere med at udføre
andet forberedende arbejde eller anden administration forud
for aftaleindgåelsen i forbindelse med boligkreditaftale, vil
49
denne virksomhed ligeledes kræve Finanstilsynets tilladelse
som boligkreditformidler i henhold til forslaget.
På denne baggrund ændres der i de eksisterende definitio-
ner for en finansiel rådgiver og finansielle produkter samti-
dig med, at der i forslaget indsættes nye definitioner som
følge af gennemførelsen af boligkreditdirektivet.
Tidligere medførte definitionen i lov om finansielle rådgi-
vere, at en finansiel rådgiver kunne rådgive forbrugere om
finansielle produkter i bred forstand, herunder også om bo-
ligkreditaftaler. Med den foreslåede ændring vil en finansiel
rådgiver ikke længere kunne rådgive forbrugere om bolig-
kreditaftaler uden at have en særskilt tilladelse fra Finanstil-
synet til at udøve denne form for virksomhed.
En virksomhed, der rådgiver om boligkredit eller formid-
ler boligkredit, skal have en tilladelse fra Finanstilsynet som
boligkreditformidler. Det foreslås således at indsætte en de-
finition af, hvad der skal forstås ved en boligkreditformidler,
jf. lovforslagets § 4, nr. 8. Definitionen svarer til definitio-
nen af en kreditformidler i artikel 4 i boligkreditdirektivet.
Af den foreslåede definition fremgår, at der skal være tale
om en virksomhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed,
som erhvervsmæssigt præsenterer eller tilbyder boligkredit-
aftaler til forbrugere, eventuelt på vegne af en anden kredit-
giver. Omfattet af en boligkreditformidlers virke i henhold
til lovforslaget vil også være bistand af en forbruger med
rådgivning, administration eller andet forberedende arbejde
forud for indgåelsen af en boligkreditaftale.
Som en følge af at forslaget indfører en selvstændig defi-
nition af en boligkreditformidler, indskrænkes virksomheds-
området samtidigt for de virksomheder, der har Finanstilsy-
nets tilladelse som finansiel rådgiver efter den gældende de-
finition af en finansiel rådgiver. Det bemærkes dog, at det
vil være muligt for en finansiel rådgiver, som i dag har Fi-
nanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver forsat at råd-
give også om boligkredit i henhold til den foreslåede over-
gangsordning, som fastsætter, at boligkreditformidlere, som
ved lovens ikrafttræden har påbegyndt deres virksomhed,
kan fortsætte deres virksomhed indtil den 21. marts 2017.
Tilsvarende er en boligkreditaftale blevet defineret som en
aftale om kredit eller en aftale om tilsagn om kredit fra en
kreditgiver til en forbruger mod sikkerhed i en fast ejendom
til beboelse, se nærmere herom under afsnit 2.8.3.1.2.
Øvrige definitioner opretholdes, som de fremgår af den
gældende lov om finansielle rådgivere.
Som en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvi-
des til også at omfatte boligkreditformidlere, vil der i lovfor-
slaget være en række konsekvensændringer i flere af den
gældende lovs bestemmelser.
2.8.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler
2.8.3.2.1. Gældende ret
Det har hidtil ikke været muligt at opnå tilladelse alene
som boligkreditformidler i henhold til den gældende lov om
finansielle rådgivere.
Virksomheder har kunnet søge om tilladelse som en finan-
siel rådgiver ved at opfylde de gældende betingelser i § 3 i
lov om finansielle rådgivere for at få tilladelse til at yde er-
hvervsmæssig rådgivning om finansielle produkter til for-
brugere, herunder også rådgivning om kreditaftaler, som
omfatter det, der med forslaget fremadrettet defineres som
boligkredit.
Der stilles i dag en række betingelser i lov om finansielle
rådgivere for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en
virksomhed kan yde rådgivning om finansielle produkter til
forbrugere. Disse betingelser gennemgås i det følgende.
Virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark, for at Finanstilsynet kan give en tilladelse.
Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har for-
retningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Herun-
der skal virksomheden have forretningsgange for håndtering
af interessekonflikter mellem virksomheden og kunden. For-
retningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomheden
drives forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der
gælder for denne form for virksomhed.
Det følger af § 4 i lov om finansielle rådgivere, at med-
lemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at virksomhe-
den kan få tilladelse fra Finanstilsynet.
For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod
virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, skal
virksomheden have tegnet en erhvervsansvarsforsikring el-
ler stille anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden
mod erstatningskrav som følge af erstatningspådragende ad-
færd.
Endelig skal virksomheden efter de gældende regler sikre,
at de ansatte, som yder rådgivning om finansielle produkter,
har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig råd-
givning og lever op til de kompetencekrav, som Finanstilsy-
net har fastlagt for finansielle formidlere i bekendtgørelse
nr. 1251 af 1. november 2013 om kompetencekrav for finan-
sielle rådgivere.
2.8.3.2.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 29 i boligkreditdirektivet, at der skal
etableres en tilladelsesordning for kreditformidlere. Direkti-
vet anfører i den forbindelse, hvilke krav og betingelser der
skal stilles for at blive godkendt efter en sådan ordning.
Direktivet stiller visse faglige krav, og der stilles ligeledes
krav om, at den enkelte kreditformidler skal etablere en er-
hvervsansvarsforsikring samt, at der for ledelsen og den for
kreditformidlingen ansvarlige stilles krav om fit and proper
godkendelse.
2.8.3.2.3. Lovforslagets indhold
De betingelser, der indføres med forslaget for at opnå til-
ladelse som boligkreditformidler, følger de allerede gælden-
de betingelser for de finansielle rådgivere.
Der stilles i forslaget en række betingelser for, at Finans-
tilsynet kan give en virksomhed tilladelse til at udøve virk-
50
somhed som boligkreditformidler. Betingelserne er i over-
ensstemmelse med boligkreditdirektivet, og hvad der i øv-
rigt gælder for denne form for virksomhed her i landet.
Således skal en virksomhed, der vil ansøge Finanstilsynet
om tilladelse til at drive erhvervsmæssig virksomhed som
boligkreditformidler, have hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark for, at Finanstilsynet kan give virksomheden en tilla-
delse.
Det er endvidere en betingelse, at den virksomhed, som
søger Finanstilsynet om tilladelse som boligkreditformidler,
har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder.
Herunder skal der være forretningsgange for håndteringen af
interessekonflikter mellem virksomheden og kunden. Forret-
ningsgangen skal ligesom forretningsgange på det øvrige fi-
nansielle område bidrage til at sikre, at virksomheden drives
forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der gælder
for denne form for virksomhed. Det er dog ikke en betingel-
se, at virksomheden er uafhængig, men alene at forbrugeren
oplyses tydelig om et eventuelt interessefælleskab.
Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion
skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at
virksomheden kan få tilladelse fra Finanstilsynet. Dette krav
svarer til, hvad der gælder i øvrigt på det finansielle område.
For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod
virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, fremgår
det af forslaget, at det stilles som betingelse for at opnå en
tilladelse fra Finanstilsynet, at en boligkreditformidlervirk-
somhed skal have tegnet en erhvervsansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden mod er-
statningskrav.
Størrelsen af præmien for en sådan erhvervsansvarsforsik-
ring afhænger af virksomhedens aktiviteter. Dog er der i ar-
tikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
1125/2014 af 19. september 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrø-
rende minimumsbeløbet for den erhvervsansvarsforsikring
eller tilsvarende garanti, som kreditformidlere skal have,
fastsat et minimusbeløb på 460.000 euro for de individuelle
krav, som ansvarsforsikringen skal dække i henhold til arti-
kel 29, stk. 2, litra a, i boligkreditdirektivet, dog makimalt
750.000 euro pr. år for alle krav. Finanstilsynet vil efter for-
slaget skulle føre tilsyn med, at den enkelte virksomhed le-
ver op til dette krav.
2.8.3.3. Grænseoverskridende virksomhed
2.8.3.3.1. Gældende ret
Da udøvelse af virksomhed som en finansiel rådgiver ikke
er direktivreguleret, er der i lov om finansielle rådgivere ik-
ke regler for grænseoverskridende finansielle rådgiveres ak-
tiviteter uden for Danmark. Det er således ikke muligt for en
virksomhed, der har opnået en tilladelse fra Finanstilsynet
som finansiel rådgiver, at drive grænseoverskridende virk-
somhed på baggrund af Finanstilsynets tilladelse.
En finansiel rådgiver er derfor henvist til at undersøge de
gældende nationale regler, der gælder på området i det land,
hvor den finansielle rådgiver ønsker at drive sin virksom-
hed.
Finanstilsynet kan i henhold til den gældende lov om fi-
nansielle rådgivere give en udenlandsk virksomhed tilladel-
se som finansiel rådgiver, såfremt virksomheden allerede
har en lignende tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
2.8.3.3.2. Ministeriets overvejelser
Af artikel 32 i boligkreditdirektivet fremgår, at der er
etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser inden
for den Europæiske Union for kreditformidlere. Dette med-
fører, at en tilladelse til at udøve boligkreditformidling i et
medlemsland gælder i EU. Artikel 32 foreslås gennemført i
et nyt kapitel 4 b om grænseoverskridende virksomhed.
2.8.3.3.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget gennemføres reglerne om grænseover-
skridende virksomhed i artikel 32 i boligkreditdirektivet i et
nyt kapitel 4 b. Reglerne i dette kapitel gør det muligt for en
boligkreditformidler, som allerede har Finanstilsynets tilla-
delse, at udøve virksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område. Virksomheder, som
har Finanstilsynets tilladelse til at drive boligkreditformid-
lingsvirksomhed, skal, hvis de ønsker at drive grænseover-
skridende virksomhed, give Finanstilsynet oplysning om, i
hvilket land en filial eller en grænseoverskridende virksom-
hed ønskes etableret.
Finanstilsynet videresender herefter senest en måned efter
modtagelsen af denne meddelelse disse oplysninger til de
kompetente myndigheder i værtslandet, hvor boligkreditfor-
midleren ønsker at udøve virksomhed. Boligkreditformidle-
ren kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato,
hvor virksomheden af Finanstilsynet er blevet underrettet
om Finanstilsynets videresendelse af oplysningerne til myn-
dighederne i værtslandet.
Tilsvarende vil boligkreditformidlere med tilladelse i et
andet medlemsland kunne udøve denne virksomhed i Dan-
mark. Disse kreditformidlere kan påbegynde virksomhed
her i landet en måned efter, at hjemlandets kompetente myn-
dighed har afsendt meddelelse om virksomhedens hensigt til
Finanstilsynet, forudsat virksomhederne lever op til de i øv-
rigt gældende selskabsretlige krav til selskabsformen, som
stilles for etableringen i Danmark. Dette betyder f.eks., at en
filial af et udenlandsk kapitalselskab i overensstemmelse
med § 349, stk. 2, i selskabsloven, ikke må påbegynde sin
virksomhed, før en anmeldelse af filialen er givet til Er-
hvervsstyrelsen.
51
2.8.3.4. Kompetencekrav
2.8.3.4.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetencekrav for finan-
sielle rådgivere i bekendtgørelse nr. 1251 af 1. november
2013 om kompetencekrav for finansielle rådgivere. Det be-
mærkes, at der alene i den nævnte bekendtgørelse fastlæg-
ges regler om kompetencekrav for finansielle rådgivere om-
fattet af lov om finansielle rådgivere. For den bredere grup-
pe af finansielle rådgivere, som er ansatte i en virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, fastsætter er-
hvervs- og vækstministeren kompetencekrav, jf. § 43, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed. Begrebet finansielle rådgive-
re er således ikke identiske i henholdsvis lov om finansiel
virksomhed og lov om finansielle rådgivere.
En finansiel rådgiver efter lov om finansiel virksomhed
skal have viden og kompetencer inden for såvel kreditafta-
ler, indlån, forsikrings- og pensionsprodukter og investe-
ringsprodukter, medmindre den finansielle rådgiver virker
under overgangsordningen, som gælder frem til 2019.
Det er således et krav i dag, at den finansielle rådgiver kan
rådgive om finansielle produkter i bred forstand. Således er
det ikke muligt udelukkende at kunne rådgive om kreditafta-
ler og udelukkende at opfylde de kompetencekrav, der stil-
les i bekendtgørelsen til finansielle rådgiveres viden om kre-
ditaftaler for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver efter
de gældende regler. Boligkreditaftaler er i dag som begreb
ikke udskilt fra andre kreditaftaler i forhold til de finansielle
rådgiveres kompetencer.
2.8.3.4.2. Ministeriets overvejelser
Artikel 9 i boligkreditdirektivet stiller krav til personalets
videns- og kompetenceniveau for blandt andre kreditformid-
lere, som i lovforslaget benævnes boligkreditformidlere. Det
fremgår af denne artikel, at personalet skal have et ajourført
og hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med hen-
syn til at udforme, tilbyde og bevilge kreditaftaler og udø-
velse af kreditformidlingsaktiviteter og ydelsen af rådgiv-
ningstjenester. Med forslaget gennemføres denne bestem-
melse i dansk ret ved, at der gives erhvervs- og vækstmini-
steren en bemyndigelse til at udstede nærmere regler om
hvilke kompetencekrav, der skal gælde for boligkreditfor-
midlere.
2.8.3.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om de kompetencekrav,
der skal gælde i henhold til loven på samme måde, som Fi-
nanstilsynet hidtil har haft bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om kompetencekrav for finansielle rådgivere efter § 6,
stk. 2, i loven.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges således til
fremover at fastsætte nærmere regler om kompetencekrav
også for ansatte, som yder boligkreditformidling. Bemyndi-
gelsen skal sikre, at boligkreditformidlere har et tilstrække-
lig videns- og kompetenceniveau, således at boligkreditfor-
midlerens virksomhed er tilstrækkelig professionel, og at
forbrugerne på den måde sikres bedre kvalitet i boligkredit-
formidlingen.
Af de nærmere regler, som erhvervs- og vækstministeren
vil udstede, vil der fremgå visse minimumskrav, som skal
være opfyldt, før man kan virke som boligkreditformidler.
Kompetencekravene finder kun anvendelse på de ansatte i
virksomheden, der yder rådgivning. Kompetencekravene
finder ligesom det er tilfældet for finansielle rådgivere ikke
anvendelse for administrativt personale hos boligkreditfor-
midleren. Kompetencekravene vil dog til enhver tid gælde
ledelsen hos boligkreditformidleren. Denne gruppe skal se-
nest den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der vil
blive fastsat i bekendtgørelsesform, hvilket følger af artikel
43, stk. 3, i boligkreditdirektivet.
2.8.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter
2.8.3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 7 i den gældende lov om finansielle råd-
givere, at en finansiel rådgiver skal drive sin virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-
sis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelserne svarer
til de bestemmelser for god skik, der gælder på det finansiel-
le område i øvrigt. Der gælder i dag ikke regler for aflønnin-
gen af finansielle rådgivere.
Af § 8 i lov om finansielle rådgivere fremgår der i dag
krav om, at en finansiel rådgiver skal have forretningsgange
for håndteringen af eventuelle interessekonflikter, som kan
skade forbrugerens interesse i forholdet mellem forbrugeren
og virksomheden. Der er ikke tale om et generelt forbud
mod provision, men det fremgår af lovens § 10, at såfremt
en finansiel rådgiver modtager provision, skal de oplyse
kunderne herom.
Bestemmelsen omfatter interessekonflikter i bred forstand,
og det skal vurderes mindst én gang årligt, om forretnings-
gangene fungerer efter hensigten. Forretningsgangen skal
være offentlig tilgængelig og udleveres på anmodning. Reg-
lerne i § 9 om finansielle rådgiveres uafhængighed opstiller
betingelser for, hvornår en finansiel rådgiver kan kalde sig
uafhængig. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en finan-
siel rådgiver, som betegner sig som uafhængig, ikke anbefa-
ler kunder finansielle produkter, som den pågældende selv
udbyder. Endelig fremgår det af § 10, at en finansiel rådgi-
ver, som ikke er uafhængig, skal oplyse dette på virksomhe-
dens hjemmeside.
2.8.3.5.2. Ministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 7 i boligkreditdirektivet, at også
kreditformidlere, som i lovforslaget benævnes boligkredit-
formidlere, skal handle redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og
professionelt, når denne formidler eller yder rådgivningstje-
nester.
Ligeledes følger det af artikel 7, stk. 2 og 4, i boligkredit-
direktivet, at der skal indføres krav for kreditformidlere om
udarbejdelsen af en aflønningspolitik, som skal sikre, at en
52
kreditformidler optræder hensigtsmæssig i forhold til såvel
forbrugeren, som den virksomhed kreditformidleren repræ-
senterer.
I boligkreditdirektivet er der ikke et forbud mod, at en
kreditformidler er bundet til en kreditgiver. Det følger
blandt andet af artikel 15, stk. 1, litra g, at hvor det er rele-
vant, skal denne kreditformidler på anmodning oplyses om
provisioner eller andre incitamenter, som en kreditformidler
modtager fra en kreditgiver.
Med lovforslaget gennemføres de nævnte artikler i dansk
ret for kreditformidlere.
2.8.3.5.3. Lovforslagets indhold
Som det gælder for finansielle rådgivere i dag, vil også
boligkreditformidlere med forslaget være omfattet af god
skik bestemmelsen i § 7 i loven. Denne regel svarer til de
bestemmelser om god skik, der i øvrigt gælder på det finan-
sielle område.
God skik-regler har til formål at sikre og beskytte kunder-
ne således, at de kan have tillid til markedet og de virksom-
heder, der agerer på markedet. Reglerne vil endvidere bidra-
ge til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en
dynamisk norm, som fastlægger rammerne for virksomhe-
dens adfærd på markedet. Efter lovforslaget vil erhvervs- og
vækstministeren fastsætte de nærmere regler om redelig for-
retningskik og god praksis for boligkreditformidlere. Be-
stemmelsen indeholder en adgang til at fastsætte regler om
god skik svarende til, hvad der gælder på det øvrige finan-
sielle område. Overtrædelse af visse af bestemmelserne vil
på samme måde blive strafbelagt.
For at sikre det bedste overblik for såvel forbrugere som
kreditgivere og boligkreditformidlere er det tanken, at alle
god skik-regler om boliglån vil blive udskilt fra den eksi-
sterende bekendtgørelse om god skik for finansielle virk-
somheder og samles i den nye bekendtgørelse. Således vil
alle regler om god skik i forbindelse med lån med sikkerhed
i fast ejendom være samlet i en ny god skik-bekendtgørelse,
som også vil indeholde nye bestemmelser om god skik for
boligkreditformidlere. Denne bekendtgørelse skal gælde for
både penge- og realkreditinstitutter, boligkreditformidlere
og ejendomskreditselskaber.
De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast
ejendom vil blive suppleret i en ny bekendtgørelse om god
skik for boligkredit, hvor følgende af boligkreditdirektivets
bestemmelser tænkes gennemført. Det gælder forpligtelsen i
artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplysninger, der gives
til forbrugeren i forbindelse med boligkredit, skal gives for-
brugeren omkostningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at mar-
kedsføring om kreditaftaler skal være rimelige og entydige
og ikke-vildledende, og at det ikke må skabe forkerte for-
ventninger.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende prisoplysningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes
skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse
for boligkredit.
Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en
række minimumsoplysninger om henholdsvis kreditgiver og
kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed
på en klar og forståelig måde for forbrugeren. Denne artikel
indarbejdes ligeledes i den kommende bekendtgørelse.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit,
vil der derudover skulle udarbejdes regler for, i hvilke tilfæl-
de kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel
12, vil kunne tillades.
Af den kommende bekendtgørelse om god skik for bolig-
kredit vil der, som en gennemførelse af artikel 18 i boligkre-
ditdirektivet, skulle findes regler om, at en kreditgiver skal
foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres,
at der sker dokumentation for kreditvurderingen og, at der er
fastlagt procedurer herfor. Ved gennemførelsen af disse reg-
ler vil der blive taget hensyn til samspillet med ledelsesbe-
kendtgørelsens regler om kreditvurdering.
Der vil tillige i den kommende bekendtgørelse være regler
om, at en kreditvurdering skal ske på baggrund af oplysnin-
ger, som kreditgiver er forpligtet til at indhente fra relevante
interne og eksterne kilder, jf. direktivets artikel 20. Kreditgi-
veren skal præcisere de nødvendige oplysninger, som for-
brugeren skal fremlægge i forbindelse med kreditvurderin-
gen.
Der fastsættes med artikel 22 regler for, hvordan rådgiv-
ning om boliglån skal ydes.
Der nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførel-
sen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der sik-
rer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til
at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom vil ligeledes blive en del af de nye god skik-
regler for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le indføres regler om, at indeks og referencerenter til bereg-
ningen af debitorrenten er tydelige, tilgængelige og verifi-
cerbare for kreditaftalens parter. Endelig vil bekendtgørel-
sen som følge af artikel 28 skulle fastlægge, at kreditgiver
skal udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en
tvangsauktion, set i lyset af de betydelige konsekvenser det-
te vil have for kreditgivere, forbrugere og potentielt den fi-
nansielle stabilitet.
Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning
af ansatte i virksomheder, der har tilladelse som boligkredit-
formidler. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres
for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 5, og § 5, nr. 19. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger i afsnit 2.8.1.2. Hermed gennemføres artikel 7,
stk. 2-4.
Det foreslås, at der for boligkreditformidlere skal gælde
de samme regler om forretningsgange for håndteringen af
interessekonflikter i forholdet mellem boligkreditformidlere
og forbrugere, som i dag gælder for forholdet mellem finan-
53
sielle rådgivere og forbrugere. På samme måde foreslås der
ikke i forslaget noget generelt forbud mod, at en boligkredit-
formidler modtager provision eller vederlag fra f.eks. en
kreditgiver. Det fremgår af ændringen til forslaget, at den
eksisterende regel for finansielle rådgivere, om at der skal
oplyses om en eventuelt provision eller vederlag, skal ud-
strækkes til også at gælde boligkreditformidlere. Der er tale
om et supplement til bestemmelsen om, at der skal være for-
retningsgange for håndteringen af interessekonflikter. En
boligkreditformidler skal på samme måde, som det er gæl-
dende for finansielle rådgivere, i sine forretningsgange, jf. §
8, stk. 1, i loven, anføre, hvordan denne sikrer, at dette for-
hold ikke skader kundens interesser.
Formuleringen i § 8, stk. 1, begrænser imidlertid ikke in-
teressekonflikter til spørgsmålet om provision og andet ve-
derlag men gælder alle typer interessekonflikter, der kan op-
stå mellem forbrugeren og boligkreditformidleren.
Ændringen til § 8, stk. 1, 1. pkt., medfører, at også en bo-
ligkreditformidler fremover mindst én gang årligt skal vur-
dere, om forretningsgangen for interessekonflikter fungerer
efter hensigten og afhjælpe eventuelle mangler ved denne,
jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. Herved sikres det, at forretningsgangen
løbende er opdateret i forhold til virksomhedens og forret-
ningens omfang, og at interessekonflikter imødegås. Dette
er også det krav, der stilles til øvrige finansielle virksomhe-
der.
En boligkreditformidler skal på samme måde, som det
gælder for en finansiel rådgiver efter § 8, stk. 2, offentliggø-
re virksomhedens forretningsgang om interessekonflikter,
og den skal være tilgængelig på boligkreditformidlerens
hjemmeside. Har boligkreditformidleren ikke en hjemmesi-
de, skal forretningsgangen udleveres efter anmodning.
Med ændringerne af § 9 indføres der med forslaget tilsva-
rende krav til uafhængighed, som i dag er gældende for fi-
nansielle rådgivere. Således foreslås det, at de samme tre be-
tingelser, for at en finansiel rådgiver må anvende betegnel-
sen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der giver ind-
tryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, også
skal gælde for boligkreditformidlere med de nødvendige
ændringer, der følger af artikel 22, stk. 4, i boligkreditdirek-
tivet.
Som det også gælder for en finansiel rådgiver i dag, må en
boligkreditformidler for det første for at kunne kalde sig
uafhængig ikke modtage provision eller andet vederlag fra
virksomheder, hvorfra boligkreditformidleren formidler bo-
ligkredit eller andre af denne virksomheds produkter. Dette
fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere.
Bestemmelsen skal sikre, at den boligkreditformidler, som
rådgiver forbrugeren, ikke har en økonomisk interesse i, at
den forbruger, som virksomheden rådgiver, erhverver et be-
stemt finansielt produkt. Det bemærkes, at der ikke er tale
om et egentlig forbud mod at afsætte produkter, som bolig-
kreditformidleren har en interesse i at afsætte, men at bolig-
kreditformidleren i dette tilfælde ikke vil være uafhængig og
så heller ikke må betegne sig som sådan.
Som et nyt krav, for at virksomheder omfattet af loven
kan betegne sig som uafhængig, indsættes med lovforslagets
§ 4, nr. 23, et nyt nr. 3 i § 9, stk. 1, i lov om finansielle råd-
givere. Heraf følger, at såvel en finansiel rådgiver som en
boligkreditformidler for at kunne anvende betegnelsen uaf-
hængig skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditafta-
ler i betragtning ved sin rådgivning. Hermed gennemføres
artikel 22, stk. 4, litra a, i boligkreditdirektivet. Vurderingen
af om dette nye og fjerde uafhængighedskrav om at tage et
tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter henholdsvis
kreditaftaler i betragtning er opfyldt, skal ske ud fra forhol-
dets natur. Det er således ikke muligt på forhånd at angive
det eksakte antal finansielle produkter eller kreditaftaler,
som skal tages i betragtning af den enkelte boligkreditfor-
midler i enhver given situation henset til produkternes for-
skellige karakter. Kravet om, at en finansiel rådgiver og en
boligkreditformidler skal benytte forskellige produktudby-
dere skal fortolkes under hensyn til, hvad der til enhver tid
er muligt for den enkelte produktkategori. Hvis der er tale
om et nicheprodukt, vil den finansielle rådgiver eller bolig-
kreditformidler skulle tage alle produkter på markedet i be-
tragtning. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet ved
produkter, hvor der findes et meget stort antal udbydere på
markedet.
Udover de to betingelser, som er nævnt ovenfor, er det en
betingelse for at kunne bruge betegnelsen uafhængig, såle-
des som det også i dag er gældende for finansielle rådgivere,
at der ikke må være snævre forbindelser mellem en bolig-
kreditformidler og en finansiel virksomhed eller anden virk-
somhed, som sælger eller formidler finansielle produkter, jf.
§ 5, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed. Denne betingelse
fremgår af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om finansielle rådgivere.
Endelig må en finansiel rådgiver eller en boligkreditfor-
midler, som den sidste betingelse for at kunne betegne sig
som uafhængig, ikke udbyde finansielle produkter, som
virksomheden samtidig yder rådgivning om til forbrugeren.
Dette krav står i dag i § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle
rådgivere. Det foreslås med lovforslaget at flytte betingelsen
til § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 23.
Med ændringen til § 10 kommer det til at fremgå af be-
stemmelsen, at såfremt en boligkreditformidler ikke er uaf-
hængig, skal dette på samme måde, som det gælder for en
finansiel rådgiver, fremgå af virksomhedens hjemmeside.
Virksomheden skal i denne forbindelse også oplyse om stør-
relsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provisi-
on eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller
formidler finansielle produkter. Hvis virksomheden ikke har
en hjemmeside, skal disse oplysninger gives på anmodning.
2.8.3.6. Tilsyn med boligkreditformidlere
2.3.6.1. Gældende ret
De virksomheder, der i dag alene yder boligkreditformid-
ling som defineret efter forslaget uden samtidig at yde råd-
givning, er i dag ikke omfattet af noget tilsyn. Boligkredit-
formidling kan ydes som en del af den ydelse, som en finan-
siel rådgiver tilbyder, og skal i dette tilfælde have Finanstil-
54
synets tilladelse og vil dermed være under det generelle til-
syn af Finanstilsynet.
2.8.3.6.2. Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 34 i boligkreditdirektivet, at der skal
føres tilsyn med kreditformidleres aktiviteter.
Direktivet indeholder endvidere i artikel 34, stk. 2-6, reg-
ler, der fordeler ansvaret mellem hjemlandet og værtslandet
i de tilfælde, hvor en kreditformidler yder grænseoverskri-
dende aktiviteter i form af henholdsvis filial eller tjenestey-
der. Således påhviler det de kompetente myndigheder i et
medlemsland, hvor en boligkreditformidler har en filial, at
sikre, at den tjeneste, der ydes af boligkreditformidleren på
det pågældende område, er i overensstemmelse med artikel
7, stk. 1, artikel 8-11, 13-17, 20, 22 og 39 i boligkreditdirek-
tivet samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf. På sam-
me måde påhviler det Finanstilsynet at sikre, at filialer af
boligkreditformidlere fra andre lande inden for Den Euro-
pæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område i deres virksomhed overhol-
der samme artikler, når virksomheden ydes i Danmark.
2.8.3.6.3. Lovforslagets indhold
Som det gælder i dag for finansielle rådgivere kommer §
11, stk. 1, i lov om finansielle rådgiver til også at gælde for
boligkreditformidlere, således at Finanstilsynet skal føre til-
syn med, at boligkreditformidlere overholder loven og de
med loven fastsatte regler. Tilsynet vil være risikobaseret og
indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via inspektioner
kan kontrollere, at virksomhederne opfylder lovens krav til
at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan undersøge, om
virksomhederne har forretningsgange for overholdelse af lo-
vens krav og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.
Der er tale om bekendtgørelser om god skik og kompetence-
krav, og at kravene i praksis opfyldes.
Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde virk-
somheden at afsætte en direktør, den for boligkreditgivnin-
gen ansvarlige person eller påbyde et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, hvis de pågældende personer ikke læn-
gere opfylder kravene om egnethed og hæderlighed.
Der indsættes endvidere regler om Finanstilsynets tilsyn
med filialer i Danmark af boligkreditformidlere, der er med-
delt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område. Dette tilsyn skal sikre efterlevelse af lo-
vens kapitel 3 og 4 samt regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, sva-
rende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgiv-
ning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, her-
under sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med boligkreditfor-
midlere finansieres via afgifter, som betales efter reglerne
om afgifter i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det
foreslås i henhold hertil, at de virksomheder, der er bolig-
kreditformidlere, årligt betaler 7.500 kr. i 2004-niveau.
Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser
truffet i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenæv-
net, jf. lovens § 16.
2.8.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber
2.8.4.1 Lovens anvendelsesområde
2.8.4.1.1 Gældende ret
Den gældende lov om pantebrevsselskaber finder anven-
delse på erhvervsmæssig handel med pantebreve, hvilket
kun kan udøves i selskabsform og efter, at Finanstilsynet har
givet selskabet tilladelse.
Tilladelsen forudsætter opfyldelsen af de i loven angivne
betingelser. Se nærmere herom under afsnit 2.8.4.1.3.
Lov om pantebrevsselskaber omfatter ikke kreditgivere,
der alene yder lån mod pant eller anden sikkerhed i fast
ejendom til forbrugere. Der findes en stor gruppe af kredit-
givere, der yder lån mod pant i fast ejendom til forbrugere,
og som allerede er under tilsyn af Finanstilsynet. Dette gæl-
der for penge- og realkreditinstitutter. Den resterende grup-
pe af långivere, der yder lån mod pant i fast ejendom uden at
være omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om
pantebrevsselskaber, er i dag reguleret af markedsføringslo-
vens generelle adfærdsregler om god skik, vildledning og
andre former for adfærd i strid med god markedsføringsskik,
prisoplysninger m.v., og er underlagt Forbrugerombudsman-
dens tilsyn.
2.8.4.1.2 Ministeriets overvejelser
Det følger af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der i
dansk ret skal indføres regler og en tilsynsordning for de
kreditgivere, som yder boligkredit til forbrugere, og som ik-
ke allerede er omfattet af en tilsynsordning på det finansielle
område.
2.8.4.1.3 Lovforslagets indhold
Med forslaget til ændring af lov om pantebrevsselskaber
ændres lovens anvendelsesområde til foruden at omfatte de
selskaber, der i dag benævnes pantebrevselskaber, og som
erhvervsmæssigt handler med pantebreve, til også at omfatte
de kreditgivere, som yder kredit mod pant i fast ejendom til
forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af en tilsyns-
ordning på det finansielle område. De selskaber, der herefter
er omfattet af loven, vil blive benævnt ejendomskreditsel-
skaber.
Samtidig foreslås navnet på loven ændret til lov om ejen-
domskreditselskaber.
Med ændringen af lovens titel og ændringen af benævnel-
sen af de virksomheder, der er omfattet af lov om ejendoms-
kreditselskaber, vil loven omfatte de aktiviteter, der er om-
fattet af den gældende lov om pantebrevsselskaber samt de
aktiviteter, der er omfattet af artikel 35 i boligkreditdirekti-
vet, der stiller krav om, at de kreditgivere, som yder bolig-
55
kredit til forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af en
tilsynsordning på det finansielle område, skal reguleres i na-
tional ret.
Det er med lovforslaget ikke muligt udelukkende at opnå
en tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve, så-
dan som det er efter den gældende lov om pantebreve. Tilla-
delsen som ejendomskreditselskab åbner for et bredere virk-
somhedsområde for det enkelte selskab. Det er ikke fundet
nødvendigt at opretholde en mulighed for udelukkende at
have tilladelse til at handle erhvervsmæssigt med pantebre-
ve, da hovedparten af de selskaber, som i dag har tilladelse
som pantebrevsselskab, også låner penge til forbrugere mod
pant i fast ejendom. Der er få selskaber, der alene driver
virksomhed med erhvervsmæssig handel med pantebreve.
Lovforslaget giver mulighed for, at denne aktivitet kan op-
retholdes. Tilsvarende vil betegnelsen pantebrevsselskab
kunne opretholdes i en periode på 5 år. Virksomheder, der
kun handler erhvervsmæssigt med pantebreve, skal alene
opfylde de bestemmelser i lovforslaget, som gælder for den-
ne aktivitet.
Udover den eksisterende gruppe, som har tilladelse som
pantebrevsselskab, er den nye gruppe af selskaber, som er
omfattet af forslagets begreb ejendomskreditselskab, en kre-
ditgiver, som yder boligkredit til forbrugere sikret ved pant
eller tilsvarende sikkerhedsstillelse eller anden rettighed,
som knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditafta-
ler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af
ejendomsretten til grundarealer eller projekterede grund-
arealer. Denne aktivitet har ikke tidligere krævet Finanstil-
synets tilladelse.
Som en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvi-
des, og lovens titel foreslås ændret, vil der i lovforslaget væ-
re en række konsekvensændringer i flere af den gældende
lovs bestemmelser.
2.8.4.2 Tilladelse som ejendomskreditselskab
2.8.4.2.1. Gældende ret
Der stilles i dag i den finansielle lovgivning ikke særlige
krav til de virksomheder, som yder boligkredit, såfremt dis-
se ikke allerede er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om pantebrevsselskaber.
Finansieringsselskaber er i dag reguleret af markedsfø-
ringslovens generelle adfærdsregler om god skik, vildled-
ning og andre former for urimelig handelspraksis, prisoplys-
ninger m.v., og er underlagt Forbrugerombudsmandens til-
syn.
2.8.4.2.2 Ministeriets overvejelser
Det følger af boligkreditdirektivet, at området for kredit til
forbrugere mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse skal
være under tilsyn. Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdi-
rektivet, at en boligkreditgiver, som ikke er et penge- eller
realkreditinstitut, skal gennemgå en godkendelsesproces for-
ud for registrering i et register og være underlagt en kompe-
tent myndigheds tilsynsordninger. Direktivet stiller ikke
nærmere krav til, hvad der skal indgå i godkendelsesproces-
sen og tilsynsordningen.
2.8.4.2.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget udbredes den eksisterende tilsynsord-
ning for pantebrevsselskaber til også at omfatte boligkredit-
givere. Disse benævnes samlet ejendomskreditselskaber. En
tilladelse som ejendomskreditselskab vil give mulighed for
både erhvervsmæssig handel med pantebreve og erhvervs-
mæssig ydelse af boligkreditaftaler. Såfremt et ejendoms-
kreditselskab både yder boligkredit og handler med pante-
breve, vil ejendomskreditselskabet skulle opfylde alle krav i
henhold til det foreslåede, mens et ejendomskreditselskab,
som kun handler med pantebreve, skal opfylde de krav, der
gælder i dag efter den gældende lov om pantebrevsselska-
ber.
Det foreslås, at et ejendomskreditselskab, ligesom det i
dag gælder for et pantebrevsselskab, skal drives enten som
et anpartsselskab eller et aktieselskab. Derudover foreslås
det, at der skal gælde samme krav til egnethed og hæderlig-
hed for ledelsen af ejendomskreditselskabet svarende til,
hvad der gælder ifølge den gældende lov om pantebrevssel-
skaber. Med henblik på at gennemføre boligkreditdirektivets
bestemmelser indsættes tillige regler om, at der skal udpeges
en ansvarlig for kreditgivning på samme måde, som det i
dag gælder, at der skal udpeges en person, som er ansvarlig
for handel med pantebreve. Denne person skal opfylde krav
til egnethed og hæderlighed. Der er intet til hinder for, at Fi-
nanstilsynet ud fra en konkret vurdering af såvel selskabets
aktiviteter og den pågældende person kan godkende, at en
og samme person kan være ansvarlig for såvel pantebrevs-
handel som kreditgivningen i ejendomskreditselskabet, så-
fremt forholdene tilsiger dette.
På samme måde som det i dag gælder for pantebrevselska-
ber, der indgår aftaler med forbrugere i forbindelse med
pantebrevshandel, skal et ejendomskreditselskab stille sik-
kerhed for de af forbrugerens midler, som selskabet måtte
være i besiddelse af i forbindelse med pantebrevhandelen og
boligkreditgivningen. Endvidere skal et ejendomskreditsel-
skab, på samme måde som det i dag gælder pantebrevselska-
ber, efter forslaget indsende en erklæring fra sin revisor med
godkendelsen af denne sikkerhed.
Når et ejendomskreditselskab opfylder kravene, vil Fi-
nanstilsynet senest 6 måneder efter modtagelsen af nødven-
dige oplysninger træffe afgørelse om tilladelse. Finanstilsy-
net opretter et nyt register over de ejendomskreditgivere,
som opnår tilladelse. Registeret skal være tilgængeligt på Fi-
nanstilsynets hjemmeside. Disse regler svarer til reglerne i
den gældende lov om pantbrevselskaber.
2.8.4.3 Informationskrav og god skik m.v.
2.8.4.3.1 Gældende ret
Pantebrevsselskaber og finansielle virksomheder, der
handler erhvervsmæssigt med pantebreve, og som er omfat-
tet af Finanstilsynets tilsyn, skal i dag opfylde nærmere fast-
satte oplysningskrav. For boligkreditgivere, som ikke er en
56
finansiel virksomhed i dag, gælder der ikke tilsvarende reg-
ler om, at der skal gives oplysninger til forbrugeren i forbin-
delse med ydelsen af kreditten. Denne gruppe af ikke regu-
lerede boligkreditgivere er alene underlagt de regler om in-
formation til kunderne, som følger af markedsføringslovens
bestemmelser. I markedsføringsloven er der f.eks. forbud
mod vildledning og utilbørlig markedsføring.
2.8.4.3.2 Baggrunden for forslaget
Boligkreditdirektivet indeholder en række forbrugerbe-
skyttende regler, som en boligkreditgiver skal opfylde i for-
hold til forbrugeren, se nærmere herom nedenfor under
punkt 2.8.4.3.3. På denne måde lægges der en minimums-
standard for den beskyttelse, som en boligkreditgiver skal
leve op til. Det skal sikres, at forbrugeren ikke optager en
kredit, som denne ikke forstår konsekvenserne af eller betin-
gelserne for.
2.8.4.3.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at et ejendomskreditselskab skal drive sin
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik
og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmel-
sen svarer til de gældende bestemmelser om god skik, der
findes i lovgivningen på det finansielle område.
Erhvervs- og vækstministeren får med loven bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik
og god praksis for ejendomskreditselskaber. Der vil blive
udstedt regler, der svarer til, hvad der gælder på det øvrige
finansielle område.
Den nye bekendtgørelse vil indeholde regler om god skik,
der udover at gælde for penge- og realkreditinstitutter også
skal gælde for ejendomskreditselskaber og boligkreditfor-
midlere. Boligkreditformidlere omtales nærmere under
punkt 2.8.3. og i lovforslagets § 4 med bemærkninger.
De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast
ejendom vil blive suppleret af en ny bekendtgørelse om god
skik for boligkredit, hvor følgende af boligkreditdirektivets
bestemmelser tænkes gennemført.
Efter artikel 7 i boligkreditdirektivet gælder der en for-
pligtelse for kreditgivere og kreditformidlere til at handle re-
deligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne
udformer kreditprodukter, bevilger, formidler eller yder råd-
givningstjenester, eller når en kreditaftale indgås.
Det gælder ligeledes forpligtelsen i artikel 8 i boligkredit-
direktivet om, at oplysninger, der gives til forbrugeren i for-
bindelse med boligkredit, skal gives forbrugeren omkost-
ningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at markedsføringsmeddelel-
ser af kreditaftaler skal være rimelige og entydige og ikke-
vildledende, og at de ikke må skabe forkerte forventninger.
Dette er allerede et krav, der følger af den eksisterende god
skik-bekendtgørelse, men som fremadrettet også vil fremgå
af den kommende bekendtgørelse om god skik for boligkre-
dit.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende bekendtgørelse om information til forbrugere om
priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørel-
sen), vil disse ligeledes skulle indarbejdes i en kommende
bekendtgørelse om god skik for boligkredit. Herudover an-
giver artikel 13 i boligkreditdirektivet en række minimums-
oplysninger om henholdsvis kreditgiver og kreditaftalen,
som boligkreditgiveren skal stille til rådighed på en klar og
forståelig måde for forbrugeren. Denne artikel indarbejdes
ligeledes i den kommende bekendtgørelse.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit
vil der derudover skulle udarbejdes regler for, i hvilke tilfæl-
de kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel
12, vil kunne tillades.
Der skal endvidere indsættes regler i den kommende be-
kendtgørelse om god skik for boligkredit, som gennemfører
artikel 18 i boligkreditdirektivet. Denne bestemmelse stiller
krav om, at en kreditgiver i det omfang, det ikke allerede er
gældende i henhold til anden lovgivning, skal foretage en
grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres, at der sker
dokumentation af kreditvurderingen, og at der er en proced-
ure for kreditvurderingen. Der vil tillige i den kommende
bekendtgørelse være regler om, at en kreditvurdering skal
ske på baggrund af oplysninger indhentet i henhold til arti-
kel 20. Kreditgiver vil få en selvstændig forpligtelse til at
indhente oplysninger fra relevante interne og eksterne kil-
der. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige oplysnin-
ger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse med kre-
ditvurderingen. Der vil ikke i henhold til reglerne i direkti-
vet være en adgang for kreditgiver til at opsige en kreditafta-
le alene begrundet i, at de af forbrugeren fremlagte oplys-
ninger ikke er fuldstændige, medmindre dette er sket forsæt-
ligt. Det vil af reglerne fremgå, at forbrugeren skal gøres be-
kendt med behovet for at give korrekte oplysninger i forbin-
delse med kreditvurderingen.
Det fremgår af artikel 22, at der fastlægges standarder for
rådgivning.
Det nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførel-
sen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der sik-
rer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til
at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom vil ligeledes blive en del af de nye regler om
god skik for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le sikres regler om, at indeks og referencerenter til beregnin-
gen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificer-
bare for kreditaftalens parter. Endelig vil bekendtgørelsen
som følge af artikel 28 indeholde regler, som tilskynder kre-
ditgiver til at udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der
indledes en tvangsauktion.
Det foreslås herudover, at ejendomskreditselskaber skal
sikre, at deres ansatte, som yder rådgivning om boligkredit
til forbrugere, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en
forsvarlig rådgivning. De nærmere kompetencekrav til an-
satte i virksomheder omfattet af loven vil blive fastsat af er-
57
hvervs- og vækstministeren i bekendtgørelsesform. Denne
regel er en følge af direktivets artikel 9, hvor en række krav
er opregnet. Disse krav vil blive gennemført i en ny kompe-
tencekravsbekendtgørelse, som vil blive udstedt af erhvervs-
og vækstministeren.
Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning
af ansatte i virksomheder, der har tilladelse som boligkredit-
giver. Der findes ingen gældende regulering af dette områ-
de. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres for an-
satte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets § 2,
nr. 5, og i lov om finansielle rådgivere, jf. lovforslagets § 4,
nr. 20. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.8.1.2. Herved gennemføres artikel 7, stk. 2-4.
2.8.4.3 Tilsyn med ejendomskreditselskaber
2.8.4.3.1 Gældende ret
De kreditgivere, som yder boligkredit, men som ikke har
en tilladelse som penge- og realkreditinstitut eller kreditin-
stitut, er i dag omfattet af de generelle adfærdsregler som
markedsføringsloven opstiller. Disse virksomheder er under-
lagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.
2.8.4.3.2 Ministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der
skal etableres et tilsyn med ikke-kreditinstitutter af en kom-
petent myndighed, og at disse ikke-kreditinstitutter skal gen-
nemgå en passende godkendelsesprocedure, herunder at der
skal ske optagelse i et offentligt register.
2.8.4.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås i kapitel 5, at Finanstilsynet skal føre tilsyn
med, at ejendomskreditselskaber overholder de med denne
lov fastsatte regler på samme måde, som der i dag føres til-
syn med pantebrevsselskaber. Tilsynet vil således være risi-
kobaseret og indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via
inspektioner kan kontrollere, at selskaberne opfylder lovens
krav til at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan under-
søge, om selskaberne har forretningsgange for overholdelse
af lovens krav og de i medfør af loven udstedte bekendtgø-
relser om god skik og kompetencekrav, og at kravene i prak-
sis opfyldes.
Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde ejen-
domskreditselskabet at afsætte en direktør, den person, som
er ansvarlig handel med pantebreve eller for boligkreditgiv-
ning, eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, hvis de pågældende personer ikke længere opfylder
kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, sva-
rende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgiv-
ning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, her-
under sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med ejendomskredit-
selskaber finansieres via afgifter efter reglerne om afgifter i
kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås i hen-
hold hertil, at de virksomheder, der er ejendomskreditselska-
ber, årligt betaler 13.600 kr. i 2004-niveau.
Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser
truffet i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenæv-
net, jf. lovens § 21.
2.9. Ændringer af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
2.9.1. Ændring af bestemmelserne om rentetriggeren
2.9.1.1. Gældende ret
For realkreditlån, hvor løbetiden på lånet er længere end
løbetiden på de bagvedliggende obligationer, hvor de bag-
vedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede realkre-
ditobligationer eller særligt dækkede obligationer er fast el-
ler variabelt forrentede og har en løbetid på op til og med 24
måneder og ved udløb skal erstattes af nye obligationer,
gælder der i dag en rentetrigger. Det indebærer, at såfremt
den effektive rente i forbindelse med refinansiering bliver
mere end 5 procentpoint højere end den effektive rente på
enten refinansieringstidspunktet for obligationer med en lø-
betid op til og med 12 måneder eller for obligationer med en
løbetid fra 12 og op til og med 24 måneder en tilsvarende
obligation med samme restløbetid 11-14 måneder tidligere,
forlænges løbetiden på de pågældende obligationer med 12
måneder. Hensigten med rentetriggeren er at beskytte lånta-
gerne mod meget store, pludselige renteændringer og at læg-
ge begrænsninger på instituttets tabsrisiko, det vil sige det
forhold, at låntagernes renterisiko kan vende tilbage til insti-
tuttet som kreditrisiko.
2.9.1.2. Ministeriets overvejelser
Bestemmelsen om forlængelse af obligationer ved ufor-
holdsmæssigt store rentestigninger blev gennemført ved lov
nr. 244 af 19. marts 2014 om ændring af lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virk-
somhed. Af betænkningen til lov nr. 244 af 19. marts 2014
fremgår det, at der af praktiske og administrative årsager
kan forekomme rentestigninger over 5 procentpoint, og at
det er hensigten, at realkreditinstituttet skal tilrettelægge ob-
ligationssalget således, at dette så vidt muligt undgås. Det er
under implementeringen af bestemmelserne om rentetrigge-
ren blevet vurderet, at formuleringerne i betænkningen over-
for den konkrete lovtekst kan give anledning til tvivl om,
hvordan den konkrete gennemførsel af obligationssalg skal
gennemføres med den fornødne klarhed over konsekvenser-
ne ved uforholdsmæssigt store rentestigninger eller forvent-
ninger herom. § 6, stk. 1-3, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. om forlængelse af obligationer bør
derfor tilpasses, så hensynene bag lovændringen iagttages
samtidig med, at likviditeten i obligationsserierne og tilliden
til obligationssalget bevares.
58
2.9.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen af § 6 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., at realkreditinstitutterne ikke
må igangsætte salg af obligationer, uanset om de er fast eller
variabelt forrentede, med en løbetid på op til og med 24 må-
neder, der skal afløse udløbende obligationer ved refinansie-
ring, medmindre realkreditinstituttet forud for salget har en
berettiget forventning om, at salget kan gennemføres uden
en rentestigning på 5 procentpoint set i forhold til henholds-
vis seneste refinansiering, renten på en tilsvarende obligati-
on med samme restløbetid fra 11 til og med 14 måneder tid-
ligere eller seneste rentefastsættelse, jf. lovforslagets § 6, nr.
1. Det foreslås samtidig, at såfremt instituttet ikke på noget
tidspunkt, før de udløbende obligationer forfalder, har en be-
rettiget forventning om, at salget kan igangsættes, forlænges
de udløbende obligationer med 12 måneder (»rentetrigge-
ren«).
2.9.2. Hjemmel til at regulere obligationssalg
2.9.2.1. Gældende ret
I dag gælder der ikke begrænsninger i forhold til mæng-
den af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditob-
ligationer eller særligt dækkede obligationer, der kan sælges
som samlet salg på en auktion eller ved tapsalg.
2.9.2.2. Ministeriets overvejelser
Det er væsentligt, at salg af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer sker på en måde, så der er mindst mulig risiko for,
at der sker en uforholdsmæssig stor rentestigning for hele el-
ler en større del af det samlede refinansieringsbeløb. Real-
kreditinstitutternes mulighed for at foretage salg af en min-
dre mængde obligationer med henblik på at teste markedet
skal også gennemføres med mindst mulig risiko for en ufor-
holdsmæssig stor rentestigning. Forslaget skal derfor med-
virke til, at salget af obligationer kan opdeles i overensstem-
melse hermed.
2.9.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen, at hjemmelsbestemmelsen
ændres, således at erhvervs- og vækstministeren får mulig-
hed for at indføre en grænse for salg af realkreditobligatio-
ner, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer, hvorefter det kan bestemmes, at salg
af obligationer, hvor det samlede refinansieringsbeløb er
over en grænse, der fastlægges ved bekendtgørelse, skal op-
deles i flere salg, og således at der kan fastsættes grænser for
mængden af obligationer, der sælges for at teste markedet.
2.10. Finanstilsynets orientering af offentligheden om
investorinformation
2.10.1. Gældende ret
I medfør af § 177 i lov om investeringsforeninger m.v.
skal Finanstilsynet af egen drift orientere offentligheden om
færdigbehandlede sager, som er af almen interesse, eller
som har betydning for forståelse af reglerne om blandt andet
god skik, vedtægtsændringer, afgørelser vedrørende investe-
ringsforeningers og SIKAV’ers administrative og regn-
skabsmæssige forhold samt kontrolprocedurer, jf. § 177, stk.
1, nr. 1-10, i lov om investeringsforeninger m.v. Tilsvarende
skal Finanstilsynet i medfør af § 172 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. af egen drift orientere of-
fentligheden om færdigbehandlede sager om god skik, depo-
sitarers uafhængighed og aftaler om placering af kunders
porteføljemidler samt bekendtgørelser udstedt i medfør he-
raf, jf. § 17 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.
For at Finanstilsynet kan offentliggøre sager i medfør af §
177 i lov om investeringsforeninger m.v. og i medfør af §
172 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., skal sagerne enten være af almen interesse eller af be-
tydning for forståelsen af reglerne. Der er ikke et krav om,
at sagerne både skal være af almen interesse og af betydning
for forståelsen af reglerne.
2.10.2. Ministeriets overvejelser
Formålet med dokumenter indeholdende enten central in-
vestorinformation eller væsentlig investorinformation er at
gøre det lettere at forstå investeringsforeningens eller den al-
ternative investeringsfonds opbygning og de risici, der er
forbundet med at investere i den pågældende forening eller
fond. Central investorinformation bliver udarbejdet for dan-
ske UCITS (omhandlende investeringsforeninger, SI-
KAV’er, og værdipapirfonde) underlagt lov om investe-
ringsforeninger m.v., og væsentlig investorinformation bli-
ver udarbejdet for alternative investeringsfonde, der bliver
markedsført over for danske detailinvestorer, jf. § 5, stk. 4, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. I
medfør af § 14 i bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om
tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til
markedsføring til detailinvestorer skal en forvalter ved ud-
bud af alternative investeringsfonde eller afdelinger heraf
udlevere et dokument med væsentlig investorinformation.
Indholdet af dokumenterne med central investorinformati-
on og væsentlig investorinformation er fastlagt i henholdsvis
Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinfor-
mation og de betingelser, der skal opfyldes, når central inve-
storinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt
medium end papir eller via et websted og bekendtgørelse nr.
941 af 11. juli 2013 om form og indhold af dokumenter in-
deholdende væsentlig investorinformation for alternative in-
vesteringsfonde. Bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om
tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til
markedsføring til detailinvestorer og bekendtgørelse nr. 941
af 11. juli 2013 om form og indhold af dokumenter indehol-
dende væsentlig investorinformation for alternative investe-
ringsfonde er udstedt med hjemmel i § 5, stk. 7, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvori er-
hvervs- og vækstministeren har fået tildelt hjemmel til at ud-
stede nærmere regler om, hvilke betingelser der skal være
59
opfyldt for, at en forvalter med tilladelse må markedsføre
andele i alternative investeringsfonde over for detailinvesto-
rer. Dokumenterne skal ikke anses for at være markedsfø-
ringsmateriale.
Det er vurderet hensigtsmæssigt at give Finanstilsynet
mulighed for af egen drift at offentliggøre sager, som er af
almen interesse eller har betydning for forståelsen af anven-
delsen af reglerne omkring central investorinformation og
dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.
Ved at kunne offentliggøre sager, der har betydning for
forståelsen af anvendelsen af reglerne omkring central inve-
storinformation og dokumentet indeholdende væsentlig in-
vestorinformation, kan Finanstilsynet skabe større åbenhed
og forståelse for indholdet af reglerne. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet sikre, at offentligheden får et større indblik i
reglerne.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås som følge heraf, at Finanstilsynet også skal
orientere offentligheden om sager, der har betydning for for-
ståelsen af reglerne omkring central investorinformation og
dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.
Det medfører, at der kan skabes yderligere åbenhed om
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i forbindelse med sager,
der er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden el-
ler domstolene. I de tilfælde, hvor der er sket en vildledning
af detailinvestorer som følge af mangelfulde dokumenter in-
deholdende central investorinformation eller væsentlig inve-
storinformation, er det afgørende at orientere offentligheden
således, at offentligheden gives mulighed for at handle på
baggrund af disse oplysninger.
2.11. Regler om grænseoverskridende forvaltning af
alternative investeringsfonde samt grænseoverskridende
udbud af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3
2.11.1. Gældende ret
Reglerne for grænseoverskridende forvaltning og mar-
kedsføring af andele i alternative investeringsfonde medfø-
rer, at en forvalter, der ønsker at udbyde tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal gøre dette i forbindelse med for-
valtningen af alternative investeringsfonde. Der er dermed
ikke mulighed for, at forvaltere af alternative investerings-
fonde kan udbyde tjenesteydelserne omfattet af bilag 1, nr.
3, uden samtidigt at levere forvaltningsydelserne omfattet af
bilag 1, nr. 1 og 2.
Ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, er forvaltning af inve-
steringsporteføljer i overensstemmelse med et individuelt
skønsmæssigt mandat givet af investorerne (skønsmæssig
porteføljepleje) og accessoriske tjenesteydelser, omfattende
investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbin-
delse med aktier eller andele i institutter for kollektiv inve-
stering samt modtagelse og formidling af ordrer vedrørende
finansielle instrumenter.
Forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2, er
porteføljepleje, risikostyring, administration, markedsføring
og aktiviteter vedrørende den forvaltede alternative investe-
ringsfond.
2.11.2. Ministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, som ændrer i reglerne
om grænseoverskridende forvaltning af alternative investe-
ringsfonde samt grænseoverskridende udbydelse af tjeneste-
ydelser i artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010, herefter benævnt FAIF-direktivet. Artikel 33 er
gennemført i dansk ret i §§ 89-95 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. således, at det også tilla-
des, at forvaltere grænseoverskridende kan udbyde tjeneste-
ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, uden samtidigt at levere
forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2. Som en
konsekvens af ændringerne i §§ 89 og 90 i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. foreslås det at ændre
§§ 91-93 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Endvidere foreslås § 95 ændret således, at forvaltere af
alternative investeringsfonde fra andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, får de samme mulighe-
der i Danmark, som danske forvaltere af alternative investe-
ringsfonde får i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
2.12. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i
virksomheder på Færøerne og i Grønland
2.12.1. Gældende ret
Vækstfonden er en uafhængig fond med en selvstændig
bestyrelse reguleret i lov om Vækstfonden. Fondens formål
er at fremme vækst og fornyelse i små og mellemstore virk-
somheder for på den måde at opnå større samfundsøkono-
misk afkast. I samarbejde med private investorer har fonden
siden 1992 investeret i over 5.000 virksomheder for et sam-
let tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden investerer
med egenkapital i partnerskab med private investorer og fi-
nansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske fi-
nansieringsinstitutter. De virksomheder, der er medfinansie-
ret siden 1992, havde i 2013 tilsammen mere end 33.000 an-
satte.
60
Færøerne og Grønland har som en del af deres selvstyre
hjemtaget en række områder, herunder erhvervsfremmeom-
rådet. Dette bevirker, at Vækstfonden i dag ikke kan inve-
stere i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grøn-
land.
2.12.2. Ministeriets overvejelser
I forbindelse med indgåelse af aftale om Vækstpakke
2014 blev Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folke-
parti enige om en række initiativer rettet mod bedre regule-
ring, styrket offentlig virksomhedsservice, forskning og ud-
dannelse samt bedre erhvervsbeskatning m.v. Som en del af
dette blev det aftalt, at Vækstfonden skal gives hjemmel til
at investere i virksomheder med hjemsted i Grønland eller
på Færøerne. Endvidere blev det aftalt, at den statsgarantere-
de låneramme etableret til ydelse af Vækstlån og Ansvarlige
lån i Vækstfonden udvides til også at kunne anvendes til at
yde Vækstlån og Ansvarlige lån til virksomheder med hjem-
sted i Grønland eller på Færøerne. Endelig blev der aftalt en
udvidelse af Vækstkautionsordningen under Vækstfonden
med en særlig tabsramme på i alt 10 mio. kr., heraf 5 mio.
kr. til virksomheder på Færøerne og 5 mio. kr. til virksom-
heder i Grønland.
2.12.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås at give Vækstfonden lovhjem-
mel til at yde medfinansiering til virksomheder på Færøerne
og i Grønland. Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan in-
vestere i og yde lån og garantier til virksomheder på Færøer-
ne og i Grønland inden for sin almindelige drift. Det foreslås
endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nær-
mere regler for, hvilke af Vækstfondens produkter, virksom-
heder med hjemsted i Grønland eller på Færøerne kan ansø-
ge om.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget indebærer, at alle virksomheder, som til for-
brugere enten formidler eller yder kredit med sikkerhed i
fast ejendom til beboelse, skal underlægges Finanstilsynets
tilsyn. Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet skal oprette
et offentligt register over henholdsvis boligkreditformidleres
ledelse og de ansvarlige for boligkreditformidlingen, og
ejendomskreditselskabers ledelse og de ansvarlige for kre-
ditgivning i ejendomskreditselskabet. Det vurderes, at disse
økonomiske konsekvenser kan holdes inden for Finanstilsy-
nets økonomiske rammer.
Lovforslaget indebærer endvidere, at Finanstilsynet skal
føre tilsyn med, at bankerne tilbyder en basal indlånskonto,
at kontoen indeholder de funktioner, der hører til en sådan
konto, og at denne tilbydes til højest 180 kr. om året. Det
vurderes, at disse økonomiske konsekvenser kan holdes in-
den for Finanstilsynets økonomiske rammer.
Forslaget om at forenkle processen for godkendte pro-
spekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro,
således at det fremover alene er Finanstilsynet og ikke Er-
hvervsstyrelsen, der fører en liste over godkendte prospek-
ter, vil indebære en mindre administrativ lettelse for det of-
fentlige.
Endelig foreslås det med lovforslaget at give Vækstfonden
mulighed for at investere i virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Den foreslåede ændring vurderes at have økono-
miske konsekvenser for staten, idet der er afsat en tabsram-
me til Vækstfondens investeringer på Færøerne og i Grøn-
land, som vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr. for sta-
ten. Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have admini-
strative konsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af
gennemsigtighedsdirektivet)
Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at
give meddelelse om større besiddelser af aktier og aktieaf-
ledte finansielle instrumenter. Pligten udvides til at omfatte
flere finaniselle instrumenter samt større besiddelser af en
kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne
ændring medfører en mindre forøgelse af den administrative
byrde for investorer.
Lovforslaget indeholder ændringer, som indebærer en ad-
ministrativ lettelse for udstedere af værdipapirer, der er op-
taget til handel på et reguleret marked, idet de ikke længere
er forpligtet til to gange årligt enten at offentliggøre en peri-
odemeddelelse eller en kvartalsrapport.
4.1.2. Ophævelse af registrering af små prospekter i og
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen
Det er en administrativ lettelse, at kravet om registrering
af prospekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio.
euro hos Erhvervsstyrelsen ophæves.
Det forhold, at Finanstilsynet i modsætning til Erhvervs-
styrelsen ikke vil kræve et gebyr for behandlingen af pro-
spekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro,
medfører tillige en økonomisk lettelse for erhvervslivet. Ge-
byret for registrering og offentliggørelse er i dag på 1.250
kr. Der er i 2014 godkendt to prospekter omfattet af regler-
ne. I 2013 blev der godkendt ni prospekter.
4.1.3. Basal indlånskonto
For så vidt angår forslaget om en basal indlånskonto vur-
deres gennemførelsen af lovforslaget at have samfundsmæs-
sige konsekvenser, fordi det herved sikres, at alle forbrugere
får ret til en basal indlånskonto til et lavt beløb. Et gebyrloft
over den indlånskonto, der ifølge forslaget skal udbydes til
et lavt beløb, sikrer ikke pengeinstitutterne dækning for de
61
omkostninger, der er forbundet med at udbyde en sådan
konto.
4.1.4. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
Forslaget om at ophæve pligten for finansielle virksomhe-
der m.v. til systematisk at indsende samtlige dattervirksom-
heders årsrapporter til Finanstilsynet betyder en administra-
tiv lettelse for de finansielle virksomheder m.v.
4.1.5. Gennemførelse af direktiv 2014/17/EU
(boligkreditdirektivet)
Boligkreditformidlere og ejendomskreditselskaber vil
fremover skulle betale en årlig afgift til Finanstilsynet, som
skal dække udgifterne til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau for de
virksomheder, der er boligkreditformidlere og en årlig afgift
på 13.600 kr. i 2004-niveau for de virksomheder, der er
ejendomskreditselskaber.
I det omfang virksomhedernes aktiviteter medfører, at for-
brugeres midler er i virksomhedernes varetægt, vil der skul-
le stilles sikkerhed over for forbrugerne for disse midler.
Der vil desuden være udgifter til tegning af den ansvarsfor-
sikring, som boligkreditformidlere skal stille som følge af en
kommende forordning om størrelsen på ansvarsforsikringen
udstedt med hjemmel i boligkreditdirektivet.
Forslaget vil medføre administrative omstillingsomkost-
ninger for de eksisterende boligkreditformidlere og ejen-
domskreditselskaber, herunder også omstillingsomkostnin-
ger for de pantebrevsselskaber, som fremover skal kaldes
ejendomskreditselskaber. De boligkreditformidlere og ejen-
domskreditselskaber, der ikke tidligere har været under til-
syn, skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse og indrette
virksomheden, så den fremover overholder lovenes krav,
herunder god skik-krav, aflønnings- og kompetencekrav. I
det omfang virksomhederne ikke opfylder kompetencekrav,
kan der tillige være uddannelsesomkostninger. Hertil kom-
mer løbende administrative byrder til overholdelse af god
skik-krav, kompetencekrav og indsendelse af en årlig garan-
tistillelse for kundemidler.
4.1.6. Ændringer af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Med lovforslaget skal virksomheder, der udbyder lån ba-
seret på realkreditobligationer, særligt dækkede realkredit-
obligationer eller særligt dækkede obligationer, indskrive
nye vilkår i fremtidige udstedelser af obligationer, der af-
spejler lovændringen i form af udarbejdelse af tillægspro-
spekter. Virksomhederne vil i den forbindelse opleve en
række omstillingsomkostninger. Da disse vilkår vil kunne
indarbejdes efter en elektronisk standardformular, vurderes
der ikke at være løbende administrative byrder forbundet
med dette krav.
Virksomhederne vil endvidere skulle tilpasse interne for-
retningsgange og processer, så de stemmer overens med de
nye regler. Disse justeringer vurderes også at medføre en
række omstillingsomkostninger.
Lovændringen skaber en større klarhed over vilkårene for
obligationssalg, hvilket kan påvirke efterspøgslen positivt.
4.1.7. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i
virksomheder på Færøerne og i Grønland
Forslaget, om at give Vækstfonden mulighed for at inve-
stere i virksomheder på Færøerne og i Grønland, vurderes at
have positive konsekvenser for erhvervslivet på Færøerne
og i Grønland. Dette skyldes, at der med forslaget åbnes for
yderligere muligheder for adgang til finansiering for de om-
fattede virksomheder, hvilket vil medvirke til at øge vækst
og fornyelse i virksomhederne.
4.2. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulerings
vurdering af lovforslaget
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER). Lovforslaget medfører både ad-
ministrative byrder og lettelser for dansk erhvervsliv. Samlet
set vurderer TER, at lovforslaget medfører administrative
byrder.
F.eks. indføres der nye informationsforpligtelser for kre-
ditgivere i lov om kreditaftaler. Kreditgivere skal som noget
nyt skriftligt underrette forbrugeren forud for en eventuel
auktion om den forestående procedure, hvis forbrugeren
overvejer at refinansiere et variabelt lån med pant i fast ejen-
dom. Desuden skal kreditgivere fremsende dokumentation
og oplysninger til en låntager, hvis denne overvejer at frigø-
re sig for sine forpligtelser før det hidtil planlagte udløb.
Derudover indføres der også en række hjemler til yderli-
gere regler, som TER vurderer kan medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Bl.a. vil boligkreditformid-
lere fremover blive omfattet af lov om finansielle rådgivere,
med dertilhørende krav til bl.a. god skik og kompetencer.
De nærmere krav vil blive fastlagt i en kommende bekendt-
gørelse, men det er TERs vurdering, at kravene kan medføre
store administrative byrder for virksomhederne. TER vil
vurdere de administrative konsekvenser når hjemlerne ud-
møntes i bekendtgørelser.
TER vurderer, at de samlede administrative byrder ikke
overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver
derfor ikke kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at
give meddelelse om større besiddelser af aktier og aktieaf-
ledte finansielle instrumenter. Pligten udvides til at omfatte
flere finaniselle instrumenter samt større besiddelser af en
kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne
ændring medfører en mindre forøgelse af den administrative
byrde for investorer.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administra-
tive konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
62
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder konsekvensændringer i lov om
værdipapirhandel m.v. som følge af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om æn-
dring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden el-
ler optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF. Efter det foreslåede §
29, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets §
1, nr. 15, fastsættes regler om, hvilke grænser en besiddelse
skal krydse for, at flagningspligten indtræder. Efter forslaget
skal der give meddelelse, når besiddelsen udgør, overstiger
eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90
pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stem-
merettighederne. Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimple-
menteret i forhold til artikel 9, stk. 1 og 3, i direktivet. Kra-
vet om flagning af andele af aktiekapitalen er ligeledes en
overimplementering, idet artikel 9 i direktivet alene kræver
flagning af aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder.
Direktivets artikel 12, stk. 2, giver mulighed for at fastsætte
en absolut tidsfrist på fire handelsdage for en flagningsplig-
tigs frist til at give meddelelse til det selskab, der har udstedt
aktien, og til Finanstilsynet. Med lovforslagets forslag til ny-
affattelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 15, foreslås det at fastsætte et krav om, at
meddelelse skal ske straks. Det foreslås derfor at overimple-
mentere artikel 12, stk. 2, i direktivet.
Lovforslaget gennemfører herudover Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010.
Derudover gennemfører lovforslaget artikel 92 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Arti-
kel 92 ændrer i FAIF-direktivet, der er gennemført i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Lovforslagets del vedrørende Vækstfondens adgang til at
investere i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i
Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens virk-
somhed, gennemføres i overensstemmelse med EU’s stats-
støtteregler. Vækstfondens produkter er alle enten godkendt
af EU-Kommissionen, anmeldt i overensstemmelse med en
gruppefritagelse, omfattet af Kommissionens Forordning
(EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte eller i overensstemmel-
se med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor in-
vesteringer på Færøerne og i Grønland vil være det samme.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af reglerne om
ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdan-
nelser af sparekasser og andelskasser for at sikre overens-
stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkastet til lovforslaget har ad tre omgange i perioder fra
den 18. september 2014 til den 21. oktober 2014, fra den 29.
oktober 2014 til den 26. november 2014 og fra den 15. til
den 23. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ Copenhagen A/S, Nets,
Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske
afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale
63
Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revi-
sortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustri-
en i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøer-
nes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,
Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvars-
ministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Ener-
gi- og Bygningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærke-
styrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsmini-
steriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling
Danmark – International Pension & Social Sikring, Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Un-
dervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Finanstilsynets tilsyn med boligkreditfor-
midlere og ejendomskreditselskaber samt
oprettelse af et offentligt register vurderes
at kunne holdes inden for Finanstilsynets
økonomiske rammer.
Finanstilsynets tilsyn med, at bankerne til-
byder en basal indlånskonto vurderes, at
kunne holdes inden for Finanstilsynets
økonomiske rammer.
Tabsrammen afsat til Vækstfondens inve-
steringer på Færøerne og i Grønland, som
vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr.
for staten.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Den forenklede proces for godkendte pro-
spekter vil indebære en mindre admini-
strativ lettelse for det offentlige.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Finanstilsynet vil i modsætning til Er-
hvervsstyrelsen ikke kræve et gebyr for
behandlingen af prospekter for udbud
mellem 1 mio. og 5. mio. euro, hvilket
medfører en økonomisk lettelse for er-
hvervslivet.
Ændringerne af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. skaber en
større klarhed over vilkårene for obligati-
onssalg, hvilket kan påvirke efterspøgs-
len positivt.
Med mulighed for at Vækstfonden kan
investere i virksomheder på Færøerne og
i Grønland gives der yderligere mulighe-
der for adgang til finansiering for de om-
fattede virksomheder, hvilket vil medvir-
ke til at øge vækst og fornyelse i virk-
somhederne.
Et gebyrloft over den indlånskonto, der
skal udbydes til et lavt beløb, sikrer ikke
pengeinstitutterne dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med at udbyde en
sådan konto.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Det er en administrativ lettelse for udste-
dere af værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, at de ikke
længere er forpligtet til to gange årligt en-
ten at offentliggøre en periodemeddelelse
eller en kvartalsrapport.
Investorers pligt til at give meddelelse ud-
vides til at omfatte flere finansielle instru-
menter samt større besiddelser, hvilket
medfører en mindre forøgelse af den ad-
ministrative byrde for investorerne.
64
Det er en administrativ lettelse, at kravet
om registrering af prospekt for offentlige
udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro hos
Erhvervsstyrelsen ophæves.
Forslaget om at ophæve pligten for finan-
sielle virksomheder m.v. til systematisk
at indsende samtlige dattervirksomheders
årsrapporter til Finanstilsynet betyder en
administrativ lettelse for de finansielle
virksomheder m.v.
Boligkreditformidlere og ejendomskredit-
selskaber vil fremover skulle betale en år-
lig afgift til Finanstilsynet. Der vil tillige
være udgifter til at stille sikkerhed over
for forbrugerne og udgifter til tegning af
ansvarsforsikring.
Forslaget vil medføre administrative om-
stillingsomkostninger for de eksisterende
boligkreditformidlere og ejendomskredit-
selskaber samt eksisterende pantebrevssel-
skaber, til f.eks. ansøgning om tilladelse
og overholdelse af lovens krav.
Virksomheder, der udbyder lån baseret på
realkreditobligationer m.v., skal indskrive
nye vilkår i fremtidige udstedelser af obli-
gationer, der afspejler lovændringen i
form af udarbejdelse af tillægsprospekter.
Virksomhederne vil endvidere skulle til-
passe interne forretningsgange og proces-
ser, så de stemmer overens med de nye
regler.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs-
styrelsens Team Effektiv Regulering
(TER). Lovforslaget medfører både admi-
nistrative byrder og lettelser for dansk er-
hvervsliv. Samlet set vurderer TER, at
lovforslaget medfører administrative byr-
der, men at disse ikke samlet overstiger 4
mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Investorers pligt til at give meddelelse ud-
vides til at omfatte flere finansielle instru-
menter samt større besiddelser, hvilket
medfører en mindre forøgelse af den ad-
ministrative byrde for investorerne.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder konsekvensændringer i lov om værdipapirhandel m.v. som
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010
om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til
visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4.
februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
65
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010.
Lovforslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om æn-
dring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Lovforslagets del vedrørende Vækstfondens adgang til at investere i virksomheder
med hjemsted på Færøerne og i Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens
virksomhed, gennemføres i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vækst-
fondens produkter er alle enten godkendt af EU-Kommissionen, anmeldt i overens-
stemmelse med en gruppefritagelse, omfattet af Kommissionens Forordning (EU)
Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte eller i overens-
stemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor investeringer på
Færøerne og i Grønland vil være det samme.
Lovforslaget indeholder en ændring af reglerne om ombytning af garantkapital eller
andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskasser for at sikre overens-
stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som kon-
sekvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kom-
missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestem-
melser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-
Tidende 2013, L 294, side 13, herefter benævnt direktiv
2013/50/EU.
Til nr. 2 (§ 4 g i lov om værdipapirhandel m.v.)
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov
om finansiel stabilitet og lov om tinglysning blev der fastsat
regler for anvendelse af repræsentanter i forbindelse med
obligationsudstedelser og andre kollektive gældsforhold i
Danmark. Formålet med de nye regler var at bidrage til at
udvikle markedet for erhvervsobligationer af enkeltvirksom-
heder i Danmark.
De gældende regler i § 4 f, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v. gør det muligt for repræsentanter at holde sikkerhe-
der på vegne af obligationsejerne og andre, som repræsen-
tanten repræsenterer i relation til den pågældende obligati-
onsudstedelse. Efter § 4 g finder § 4 f, stk. 1, tilsvarende an-
vendelse for så vidt angår andre kollektive gældsforhold end
obligationsudstedelser, der har tilknytning til en konkret ob-
ligationsudstedelse. § 4 g afgrænser dog repræsentanters
muligheder for at holde sikkerheder til alene at være på veg-
ne af långivere og omfatter således ikke andre tilknyttede
kreditorer eller repræsentanten selv. Den personkreds, som
repræsentanten kan repræsentere efter § 4 g er derfor snæv-
rere end efter § 4 f, stk. 1. Det har ikke været hensigten med
bestemmelsen, at der skulle være forskel på, hvilken person-
kreds repræsentanten skal kunne holde sikkerheder på vegne
af i forbindelse med kollektive gældsforhold i forhold til ob-
ligationsudstedelser.
I andre kollektive gældsforhold end obligationsudstedelser
anvendes ofte garanti- og hedgingfaciliteter m.v., der giver
udbydere heraf et krav mod skyldner, som ikke kan karakte-
riseres som et lån. En garantistiller vil have et regreskrav
mod skyldner, mens en udbyder af en hedgingfacilitet kan
have et krav mod skyldner som følge af udsving i værdien af
et finansielt instrument. Disse tilknyttede kreditorer repræ-
senteres ofte af den samme repræsentant som långiverne i en
obligationsudstedelse og omfattes endvidere ofte af de pant-
sætningsaftaler, der indgås i forbindelse med det kollektive
gældsforhold. Ved at slette henvisningen til långivere i § 4 g
fastslås det, at repræsentanten ikke kun kan holde sikkerhe-
der på vegne af långiverne, men også på vegne af tilknyttede
kreditorer og repræsentanten selv.
Det bemærkes, at det alene er § 4 f, stk. 1, der finder an-
vendelse på andre kollektive gældsforhold end obligationer.
I andre kollektive gældsforhold, som ikke har tilknytning til
en obligationsudstedelse, finder resten af lovens kapitel 2 a
derfor ikke anvendelse. Det betyder bl.a., at repræsentanter i
andre kollektive gældsforhold ikke skal være registreret hos
Finanstilsynet, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Til nr. 3 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den gældende § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. kræver, at en virksomhed, som omfattet af § 7, stk. 1,
66
dvs. operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og
værdipapircentraler, skal indsende deres årsrapport i to ek-
semplarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresen-
der det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter of-
fentliggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler
bærer præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne
typisk blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne of-
test indsendt digitalt, og kravet om indsendelse i to eksem-
plarer og videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for of-
fentliggørelse er ikke længere tidssvarende.
Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1490 af 23. december 2014 blev §
7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. ændret til kun at
definere en operatør af et reguleret marked. Det skyldes, at
definitionen af en clearingcentral og en værdipapircentral
bliver flyttet til § 7 a i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 2,
nr. 5, i lov nr. 1490 af 23. december 2014. Bestemmelsen
blev ændret med henblik på, at § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal forbeholdes virksomheder med en tilla-
delse, der har hjemmel i lov om værdipapirhandel m.v. De
to typer af virksomheder, der således udgår af bestemmel-
sen, er allerede eller bliver fremadrettet baseret på en tilla-
delse med hjemmel i en forordning. Se nærmere herom i be-
mærkningerne til lov nr. 1490 af 23. december 2014 (lovfor-
slag nr. L 73 af 11. november 2014). De nævnte ændringer i
lov nr. 1490 af 23. december 2014 er ikke trådt i kraft end-
nu. Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af erhvervs- og
vækstministeren, jf. § 14, stk. 3, i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014. Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., vil således gælde såvel operatører af
et reguleret marked som clearingcentraler og værdipapircen-
traler, indtil de to sidstnævnte udgår af § 7, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 14, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v. således, at virksomhederne
uden ugrundet ophold efter godkendelse på generalforsam-
lingen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning
skal indsende deres endeligt godkendte årsrapporter direkte
til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Æn-
dringen vedrørende indsendelse af årsrapporter svarer til den
foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Den gældende § 14, stk. 1, kræver, at en virksomhed om-
fattet af § 7, stk. 1, skal indsende den eksterne revisors revi-
sionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt den interne
revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten
til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten.
Revisionsprotokollaterne skal indsendes til Finanstilsynet
og ikke til Erhvervsstyrelsen. Denne indsendelse sker ikke
med henblik på offentliggørelse, men med henblik på brug i
tilsynsarbejdet. Det foreslås derfor, at det eksisterende krav
om indsendelse af revisionsprotokollaterne til Finanstilsynet
indsættes i et nyt særskilt stk. 2 for at holde kravet adskilt
fra kravet om indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrel-
sen efter stk. 1.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om indsendelse af
årsrapporter for en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, dvs.
operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og vær-
dipapircentraler, nødvendiggør fastsættelsen af en række
praktiske forhold om opsætning, indsendelsesformater og
mailadresser m.v., der skal lette fremgangsmåden i forbin-
delse med indsendelse, modtagelse og offentliggørelse af
årsrapporterne.
Det foreslås derfor i § 14, stk. 7, at Finanstilsynet efter
forhandling med Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter til Er-
hvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse af årsrap-
porter fra en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1. Erhvervssty-
relsen har et system under opbygning, hvorefter årsrapporter
fra finansielle virksomheder kan indsendes digitalt indtil vi-
dere i PDF-format. Det er hensigten, at det nye system skal
muliggøre, at de indsendte årsrapporter uden videre bliver
tilgængelige for offentligheden i det indsendte format. Det
er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne
skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som virksom-
hederne ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for så-
danne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive
gennemført efter nærmere drøftelse med virksomhederne.
Til nr. 5 (§ 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)
De foreslåede ændringer i § 23, stk. 8, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er en konsekvens af, at det følger af de gæl-
dende EU-regler, herunder Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/73/EF af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggø-
res, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller opta-
ges til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende
fysiske personer eller små og mellemstore virksomheder
som kvalificerede investorer eller føre et register over fysi-
ske personer og små og mellemstore virksomheder, der er
godkendt som kvalificerede investorer.
Den pågældende bemyndigelse til at fastsætte regler om
godkendelse og registrering har ikke været udnyttet. Det
skyldes, at der ikke har været efterspørgsel på at blive regi-
streret som kvalificeret investor.
Til nr. 6 (§ 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslåede § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel
m.v. gennemfører artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2001/34/EF, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet,
der indeholder den overordnede pligt for udstedere til at of-
fentliggøre henholdsvis årsrapporter og halvårsrapporter.
67
Det foreslås, at bestemmelsen affattes på ny, idet bestem-
melsen skal ændres på flere punkter, blandt andet som følge
af, at artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet er blevet
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Efter det foreslåede 1. pkt. skal en udsteder af omsættelige
værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., og som er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste ledel-
sesorgan godkendte årsrapport.
Efter det nugældende 1. pkt. skal årsrapporten ud over 4
måneders fristen også offentliggøres senest 8 dage før gene-
ralforsamlingen. Denne 8 dages frist udgår af den nye affat-
telse af 1. pkt. Det skyldes, at 8 dages fristen er en remini-
scens, der hang sammen med § 73, stk. 6, i den tidligere ak-
tieselskabslov, hvorefter bl.a. dagsordenen og årsrapporten
skulle fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets
kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som
havde fremsat anmodning herom senest 8 dage før den ordi-
nære generalforsamling. Efter den nugældende § 99 i selska-
bsloven skal et aktieselskab, som har aktier optaget til han-
del på et reguleret marked, senest 3 uger før generalforsam-
lingen gøre årsrapporten tilgængelig for sine aktionærer på
sin hjemmeside. Udstedere omfattet af tidsfristen i selska-
bsloven eller eventuelle andre frister i lovgivningen skal na-
turligvis overholde sådanne frister, men de vil ikke blive
gentaget i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.
Udstederen skal være opmærksom på de krav, der gælder
til måden, hvorpå offentliggørelse skal ske, som er fastsat
dels i § 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og dels i
regler fastsat i medfør af § 30.
Halvårsrapporten skal ifølge det foreslåede 2. pkt. dække
de første 6 måneder af regnskabsåret.
I både 1. og 2. pkt. foreslås det at ændre den af bestyrelsen
godkendte årsrapport/halvårsrapport til den af det øverste le-
delsesorgan godkendte årsrapport/halvårsrapport. Ændrin-
gen sikrer overensstemmelse med selskabsloven, hvorefter
det er muligt at vælge mellem flere ledelsesstrukturer. § 5,
nr. 5, i selskabsloven definerer, hvilket ledelsesorgan, der er
det øverste ledelsesorgan alt efter hvilken ledelsesstruktur,
der er valgt. I aktieselskaber med en bestyrelse er det besty-
relsen, som skal godkende årsrapporten, mens det i aktiesel-
skaber med tilsynsråd er tilsynsrådet, der skal godkende års-
rapporten. At årsrapporter og halvårsrapporter skal være
godkendt af det øverste ledelsesorgan er desuden en gen-
nemførelse af artikel 7 i gennemsigtighedsdirektivet, som
fastsætter, at ansvaret for de oplysninger, der skal gives og
offentliggøres i henhold til bl.a. artikel 4 og 5, påhviler ud-
stederen eller dennes administrations-, ledelses- eller til-
synsorganer.
Det foreslås i 3. pkt., at offentliggørelsen af halvårsrappor-
ten skal ske hurtigst muligt efter udløbet af halvårsperioden,
dog senest 3 måneder efter. I forhold til gældende ret for-
længes fristen for at offentliggøre halvårsrapporten fra 2 må-
neder til 3 måneder. Bestemmelsen gennemfører artikel 5,
stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet, således som den er
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Udstedere skal opfylde såvel fristerne for offentliggørelse
i lov om værdipapirhandel m.v. som eventuelle andre frister
for offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, som gælder
efter de regler, udstederen aflægger regnskab efter. Det be-
tyder, at hvis fristen efter den relevante regnskabslovgivning
er kortere end fristen i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhan-
del m.v., så skal den kortere frist overholdes.
Med 4. pkt. foreslås det, at udstederen skal sikre, at årsrap-
porter og halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden
i mindst 10 år. I forhold til den tilsvarende nugældende § 27,
stk. 7, 6. pkt., præciseres det, at det er udstederen, som skal
sikre tilgængeligheden. Desuden forlænges perioden, hvori
rapporterne skal være offentligt tilgængelige, fra 5 år til 10
år. Dette er en gennemførelse af artikel 4, stk. 1, og artikel
5, stk. 1, 2. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som
disse bestemmelser er ændret ved direktiv 2013/50/EU. Det
kan f.eks. være på udstederens hjemmeside, at rapporterne
er offentligt tilgængelige i mindst 10 år. For rapporter, der er
offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, anses kravet
dog også som opfyldt, idet rapporterne i så fald er offentligt
tilgængelige, jf. § 154, stk. 2, i årsregnskabsloven.
Efter 5. pkt., som svarer til det nugældende § 27, stk. 7, 4.
pkt., skal de offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter
for udstedere her fra landet og fra andre lande inden for Den
Europæiske Union og fra lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen i det land, hvor
udstederen har sit registrerede hjemsted. Det er i forhold til
det nugældende 4. pkt. tilføjet, at der heri også ligger, at de
krav, der stilles i artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet
og i artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af
8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt direktiv 2007/14/EF, til hen-
holdsvis årsrapporter og halvårsrapporter, skal være opfyldt.
Kravene til de offentliggjorte årsrapporter findes i artikel
4, stk. 2-5, og artikel 5, stk. 2-5, i gennemsigtighedsdirekti-
vet og i artikel 3 og 4 i direktiv 2007/14/EF, som er gen-
nemført i dansk ret i de regnskabsregler, der gælder for for-
skellige typer virksomheder. Det vil blandt andet sige i års-
regnskabsloven og lov om finansiel virksomhed og regler
udstedt i medfør heraf. For Danmark gælder for ikke finan-
sielle virksomheder § 7, stk. 1, nr. 4, i årsregnskabsloven,
hvorefter disse udstedere skal aflægge årsrapport efter regle-
rne for regnskabsklasse D.
Efter 6. pkt. skal årsrapporter og halvårsrapporter fra ud-
stedere fra lande uden for Den Europæiske Union og lande
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finaniselle
område være udarbejdet i overensstemmelse med de regler,
der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 12.
68
Til nr. 7 (§ 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves. Efter den gældende bestemmelse skal udste-
dere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, offentliggøre periodemeddelelser i løbet af både første
og anden halvårsperiode. En udsteder, som offentliggør
kvartalsrapporter, er dog ikke forpligtet til at offentliggøre
periodemeddelelser.
Ophævelsen af denne forpligtelse sker med henblik på at
lette de administrative byrder for udstedere, og er en gen-
nemførelse af direktiv 2013/50/EU. Det forventes især, at
ophævelsen bliver en lettelse for små og mellemstore virk-
somheder, mens større virksomheder fortsat forventes at of-
fentliggøre finansielle oplysninger ud over de obligatoriske
helårs- og halvårsrapporter.
Uanset ophævelsen af det obligatoriske krav for udstedere
af aktier til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvar-
talsrapporter, skal udstedere stadig være opmærksomme på
pligten til at offentliggøre opdaterede finaniselle eller øko-
nomiske oplysninger, f.eks. forventninger til årets resultat,
som intern viden efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v., hvis der sker væsentlige ændringer i forhold, til
hvad udstedere tidligere har offentliggjort. Ved intern viden
forstås specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort,
om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markeds-
forhold vedrørende disse, som må antages mærkbart at få
betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer,
hvis oplysningerne blev offentliggjort, jf. § 34, stk. 2, 1.
pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
Periodiske selskabsmeddelelser, det vil sige års- og halv-
årsrapporter, og indtil § 27, stk. 8, ophæves også periode-
meddelelser og kvartalsrapporter, er karakteriseret ved at
være tilbagevendende ensartede oplysninger, som udsteder
er pålagt at udsende indenfor fristerne i § 27, stk. 7 og 8, i
lov om værdipapirhandel m.v. ud fra det hensyn, at investo-
rerne skal have adgang til en række standardiserede oplys-
ninger om udstederne. Disse periodiske oplysninger diffe-
rentierer sig derfor fra lejlighedsvise oplysninger om intern
viden, som udsteder er forpligtiget til at offentliggøre hur-
tigst muligt efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., med henblik på at sikre informationsparitet på værdi-
papirmarkedet. Periodiske selskabsmeddelelser og lejlig-
hedsvise selskabsmeddelelser er således forskellige måder at
informere markedet på og kan ikke betegnes som substitut-
ter.
Markedet kan, for eksempel på baggrund af de selska-
bsmeddelelser som udstederen tidligere har offentliggjort,
analyser af brancheforhold samt generelle økonomiske ten-
denser m.v., have en forventning om indholdet af den næst-
kommende periodiske selskabsmeddelelse fra udstederen.
En udsteders periodiske selskabsmeddelelser anses derfor
som væsentligt anderledes end de lejlighedsvise selska-
bsmeddelelser, som udstedere offentliggør i henhold til § 27,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Sidstnævnte vedrører
viden, som markedet som udgangspunkt ikke har en forvent-
ning om bliver offentliggjort eller kan antages at være vi-
dende om.
Hvis en udsteder for eksempel under udarbejdelsen af en
intern finansiel rapportering bliver opmærksom på, at sel-
skabets nøgletal afviger fra tidligere udmeldte nøgletal i en
sådan grad, at det må antages mærkbart at få betydning for
kursdannelsen på de værdipapirer, udstederen har udstedt,
vil det medføre, at udstederen er forpligtet til at offentliggø-
re denne viden hurtigst muligt efter § 27, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre pe-
riodemeddelelser eller kvartalsrapporter er ikke til hinder
for, at operatører af regulerede markeder i deres regler for
udstedere kan fastsætte krav om yderligere finansiel rappor-
tering end års- og halvårsrapporter for udstedere, som har
værdipapirer optaget til handel på deres marked.
Til nr. 8 (§ 27, stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring, hvor henvisninger til § 27, stk. 8,
udgår, er en konsekvens af, at udstederes pligt til at offent-
liggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter, der hidtil
har fremgået af § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 9 (§ 27, stk. 10, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 5 i § 27, stk. 11, der bli-
ver stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v. Efter det foreslå-
ede nummer undtages den europæiske finansielle stabilitets-
facilitet (EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og andre mekanismer, der er oprettet med henblik på
at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle
stabilitet ved at yde midlertidig finansiel bistand til de med-
lemslande, der har euroen som valuta, fra at skulle offentlig-
gøre årsrapporter og halvråsrapporter. Den foreslåede æn-
dring indebærer således, at disse stabiliseringsmekanismer i
lighed med blandt andet centralbanker ikke er forpligtet til
at offentliggøre års- og halvårsrapporter.
EFSF blev oprettet af medlemslandene, der benytter euro-
en som valuta, i maj 2010. EFSF’s mandat er at sikre finan-
siel stabilitet i Europa ved at yde finansiel bistand til med-
lemslande, der benytter euroen som valuta, inden for ram-
merne af et makroøkonomisk tilpasningsprogram. EFSF
blev oprettet som en midlertidig redningsmekanisme. I okto-
ber 2010 blev det besluttet at oprette en permanent rednings-
mekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).
ESM trådte i kraft den 8. oktober 2012. ESM har herefter
været det vigtigste instrument til at finansiere nye program-
mer. Sideløbende med ESM vil EFSF fortsætte med de
igangværende programmer for Grækenland, Portugal og Ir-
land. For at opfylde sit formål har EFSF og ESM udstedt ob-
ligationer, pengemarkedsinstrumenter og andre gældsbreve
på kapitalmarkederne. Provenuet af disse udstedelser er ef-
terfølgende udlånt til lande under et program. Fra midten af
2013 har EFSF ikke engageret sig i nye finansieringspro-
grammer eller indgået nye lånefacilitetsaftaler men fortsæt-
ter forvaltningen og tilbagebetaling af udestående gæld.
EFSF vil ophøre med at eksistere, når alle udestående lån
under EFSF’s bistandsprogrammer er blevet tilbagebetalt,
69
og alle finansieringsinstrumenter udstedt af EFSF og enhver
tilbagebetaling af skyldige beløb til garanter er sket fuldt ud.
ESM vil så blive den eneste og permanente mekanisme til at
reagere på nye anmodninger om finansiel bistand fra med-
lemslande, der benytter euroen som valuta.
Bestemmelsen gennemfører artikel 8, stk. 1, litra a, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som ændret ved direktiv
2013/50/EU. I direktivteksten er det kun EFSF, der er
nævnt, men eftersom ESM er den permanente mekanisme,
der er oprettet efterfølgende, synes det naturligt, at ESM og-
så nævnes udtrykkeligt i lovteksten.
Til nr. 10 (§ 27, stk. 10, nr. 6, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring, hvor henvisninger til § 27, stk. 8,
i lov om værdipapirhandel m.v. udgår, er en konsekvens af,
at udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser el-
ler kvartalsrapporter, der hidtil har fremgået af § 27, stk. 8, i
lov om værdipapirhandel m.v., ophæves, jf. lovforslagets §
1, nr. 7.
Til nr. 11 (§ 27, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt § 27, stk. 12, i lov om vær-
dipapirhandel m.v., som giver Finanstilsynet hjemmel til at
fastsætte regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårsrap-
porter fra udstedere med hjemsted i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, herefter benævnt tredjelande,
skal opfylde. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af det
gældende § 27, stk. 7, 5. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.
De nuværende regler for udstedere fra tredjelande findes i
§ 14 i bekendtgørelse nr. 1442 af 13. december 2013 om ud-
stederes oplysningsforpligtelser, herefter bekendtgørelse om
udstederes oplysningsforpligtelser. Disse regler gennemfø-
rer artikel 23 i gennemsigtighedsdirektivet. Efter de regler,
der er fastsat med hjemmel i den gældende § 27, stk. 7, 5.
pkt., og regler der vil blive fastsat med hjemmel i den fore-
slåede § 27, stk. 12, vil års- og halvårsrapporter fra udstede-
re fra tredjelande som udgangspunkt skulle udarbejdes efter
samme regnskabsregler som de, der ville gælde, hvis ud-
stederen havde registreret hjemsted i Danmark. De dele af
års- og halvårsrapporten, der ikke skal følge de internationa-
le regnskabsstandarder som vedtaget i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af
19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder, herefter benævnt IFRS-forordningen, vil dog efter
tilladelse fra Finanstilsynet kunne udarbejdes efter et andet
regnskabsregelsæt, når Finanstilsynet vurderer, at det pågæl-
dende regelsæt er ækvivalent med det regelsæt, der gælder
for udstedere med registreret hjemsted i Danmark. Når EU-
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i Kommis-
sionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december
2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om
de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af værdi-
papirer anvender, er ækvivalente, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirerne udby-
des til offentligheden eller optages til handel, og om æn-
dring af direktiv 2001/34/EF, herefter benævnt prospektdi-
rektivet, og gennemsigtighedsdirektivet har afgjort, at et an-
det regnskabsregelsæt er ækvivalent med de internationale
regnskabsstandarder, som vedtaget i medfør af IFRS-forord-
ningen, kan dette andet regnskabsregelsæt dog anvendes af
tredjelandsudstedere ved udarbejdelse af koncernregnskabet
og halvårskoncernregnskabet.
I artikel 13-18 i direktiv 2007/14/EF er der fastsat regler
om, hvornår et tredjeland anses for at opstille ækvivalente
krav svarende til artikel 4, stk. 2, litra b og c, og stk. 3, samt
artikel 5, stk. 2, litra d, og stk. 4, i gennemsigtighedsdirekti-
vet. Det vil være disse regler, der vil ligge til grund for Fi-
nanstilsynet vurdering af, om et regnskabsregelsæt er ækvi-
valent med det regelsæt, der gælder for udstedere med regi-
streret hjemsted i Danmark.
Til nr. 12 (§ 27 a, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at henvisningen i § 27 a, stk. 5, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. til § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres til § 29,
stk. 1, 2. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som føl-
ge af, at § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. affattes på ny,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 13 (§ 28 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 28 i lov om værdipapirhandel m.v. op-
hæves. Dette er en konsekvens af, at udstederes pligt til at
offentliggøre oplysninger om besiddelser af egne aktier
fremover foreslås at skulle fremgå udelukkende af § 29 i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattes på ny, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 15. Baggrunden for ændringen er, at der hidtil
har været usikkerhed om, hvorvidt udstedere har pligt til at
flage besiddelser af egne aktier efter både §§ 28 og 29.
Til nr. 14 (§ 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3, udgår
og erstattes af en henvisning til regler fastsat i medfør af §
30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov om værdi-
papirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og
reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret be-
kendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser eller en
revideret storaktionærbekendtgørelse, som Finanstilsynet
kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel
m.v.
Til nr. 15 (§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. affat-
tes på ny. Bestemmelsen omhandler investorers flagnings-
pligt, det vil sige pligt til at give meddelelse om store besid-
delser af aktier m.v., til selskaber, der har udstedt aktier,
som er optaget til handel på et reguleret marked eller på en
alternativ markedsplads.
§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v. gælder ud over flag-
ningsreglerne i selskabsloven, men bestemmelsen gælder
70
kun i forhold til besiddelser af aktier m.v. i selskaber, som
har udstedt aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads. Anvendelsesområ-
det er nærmere uddybet og beskrevet nedenfor.
§ 29 gennemfører dele af artikel 9, 10, 12, 13, 13a, 14 og
19 i gennemsigtighedsdirektivet.
Formålet med, at bestemmelsen affattes på ny, er at gen-
nemføre de seneste ændringer af flagningsreglerne i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som er sket ved direktiv
2013/50/EU. Formålet med ændringerne er at modernisere
og effektivisere reglerne om gennemsigtighed om udstede-
res ejerstrukturer, hvorved skjult ejerskab søges hindret.
Flagningsregler er regler om, at den, der direkte eller indi-
rekte besidder aktier m.v., skal give meddelelse herom til
aktieudstederen, når besiddelsen udgør, overstiger eller fal-
der under de grænser, der er nævnt i bestemmelsen.
Hidtil har forpligtelsen til at flage visse finansielle instru-
menter været gennemført i bekendtgørelse nr. 668 af 25. ju-
ni 2012 om storaktionærer, herefter benævnt storaktionær-
bekendtgørelsen. Det foreslås nu at denne flagningspligt
fremgår direkte af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. sam-
tidig med, at kredsen af omfattede finaniselle instrumenter
på baggrund af direktivændringen udvides. Herudover flyt-
tes flagningspligten for rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder, som i dag findes i § 4 i stor-
aktionærbekendtgørelsen, til loven, jf. forslaget til § 29, stk.
3. Desuden indføres en samlet flagningspligt for besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter. Denne sam-
lede flagningspligt er ny og gennemfører artikel 13a i gen-
nemsigtighedsdirektivet, som er indsat ved direktiv
2013/50/EU.
Fremover vil der være tre kurve, der skal flages. Den før-
ste kurv omfatter dels aktier og dels stemmerettigheder, som
den flagningspligtige er berettiget til at erhverve, afhænde
eller udøve svarende til det, der skal flages efter stk. 1 og 3.
Den anden kurv omfatter aktieafledte finansielle instrumen-
ter, der skal flages efter stk. 4. Den tredje kurv er den første
og anden kurv tilsammen, som skal flages efter stk. 5.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 2, ar-
tikel 12, stk. 2 og 6, og artikel 19, stk. 3, i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal enhver, der direkte
eller indirekte besidder aktier i et selskab straks give medde-
lelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelser af aktier i
selskabet, når besiddelsen når op på, overstiger eller falder
under de tærskler eller grænser, der er nævnt i stk. 2.
Ved enhver forstås fysiske personer, offentligretlige eller
privatretlige juridiske personer, registrerede virksomheds-
sammenslutninger uden status som juridiske personer og
truster. Denne forståelse stammer fra artikel 2, stk. 1, litra e,
og stk. 2a, i gennemsigtighedsdirektivet.
Meddelelsespligten gælder, uanset om vedkommende har
bopæl eller hjemsted i Danmark eller udlandet, og i tilfælde
af at det er en fysisk person, uanset om vedkommende er
dansk eller udenlandsk statsborger.
Ved direkte besiddelser forstås, at den flagningspligtige
selv besidder aktierne på egne vegne og for egen regning el-
ler på egne vegne, men for en andens regning.
Ved indirekte besiddelser forstås, at den flagningspligtige
ikke er direkte ejer af aktien, men eksempelvis via indirekte
ejerskab af et selskab besidder aktierne. Det gælder eksem-
pelvis for et moderselskab, hvis datterselskab ejer aktier i et
selskab, hvor der efter stk. 1 er flagningspligt for besiddelser
over grænserne i stk. 2. I det tilfælde besidder moderselska-
bet indirekte aktierne. Nærmere regler vedrørende koncerner
fastsættes ved bekendtgørelse efter forslaget til § 29, stk. 7.
Ved vurderingen, af om en af flagningsgrænserne i stk. 2
er nået eller krydset, skal den direkte eller indirekte besid-
delse af aktier efter nærværende stykke lægges sammen med
de stemmerettigheder, aktionæren eventuelt har flagnings-
pligt for efter stk. 3.
Når en flagningsgrænse passeres, skal der gives meddelel-
se dels til det selskab, der har udstedt aktien, dels til Finans-
tilsynet. Flagningspligten indtræder, selv om der ikke er tale
om en aktiv handling fra aktionærens side, der forårsager, at
grænsen passeres. Passerer en aktionærs besiddelse en flag-
ningsgrænse, f.eks. som følge af at et selskabs totale antal
stemmerettigheder og den samlede aktiekapital ændres, for-
di selskabet enten foretager en kapitalforhøjelse eller en ka-
pitalnedsættelse, er aktionæren således også forpligtet til at
give meddelelse.
I artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet anvendes
udtrykket omgående om den flagningspligtiges tidsfrist for
at give meddelelse til selskabet. Hidtil har fristen for at give
flagningsmeddelelse til selskabet i § 29, stk. 1, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. været anført som hurtigst muligt. Denne
angivelse har givet anledning til tvivl om, hvilken tidsfrist
dette reelt indebar for investor til at sende meddelelsen til
udsteder og Finanstilsynet. Det foreslås at anvende udtryk-
ket straks i den foreslåede § 29 i lov om værdipapirhandel
m.v., da det er det udtryk, der generelt er anvendt i lov om
værdipapirhandel m.v. Der er med ændringen ikke tiltænkt
nogen ændring i den hastighed, hvorved storaktionærer skal
flage deres ejerbesiddelser. Ændringen foreslås indført af
præcisionsmæssige og sproglige hensyn. Den nye formule-
ring understreger, at den flagningspligtige skal give medde-
lelse med det samme og ikke kan vente til den flagningsplig-
tige har bedre tid eller investor har kontrolleret, at aktien er
modtaget. Hensynet bag bestemmelsen er, at markedet
straks skal kende til ændringerne i ejerforholdene. Kravet
om straks indebærer derfor, at investor umiddelbart efter at
have foretaget investeringen i det pågældende finansielle in-
strument skal sende meddelelse herom til selskabet og Fi-
nanstilsynet.
I medfør af den gældende § 29, stk. 4, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er der i § 2, stk. 3-6, i storaktionærbekendt-
gørelsen fastsat regler om, hvad der skal forstås ved hurtigst
muligt. Udgangspunktet i storaktionærbekendtgørelsen er, at
investor i de tilfælde flagningsgrænsen krydses ved aktiv
handel, senest skal sende meddelelse herom indenfor han-
delsdagen, dvs. inden midnat den dag transaktionen foreta-
ges. Hvis en flagningspligt opstår uden at investor selv har
71
foretaget en transaktion skal meddelelsen sendes inden for
den handelsdag, hvor investor får kendskab til eller burde
vide, at en flagningsgrænse er krydset. Uanset at tidsfristen i
lovteksten ændres fra hurtigst muligt til straks, forventes
reglerne i § 2, stk. 3-6, i storaktionærbekendtgørelsen alene
rettet sprogligt, men med fastholdelse af, at flagning skal
ske indenfor den handelsdag, hvor investor foretager hand-
len, og for tilfælde hvor krydsning af en grænse ikke sker
ved aktiv handel fra investor side, den handelsdag, hvor in-
vestor får kendskab til eller burde vide at en flagningsgræn-
se er krydset.
Da gennemsigtighedsdirektivet giver mulighed for at fast-
sætte en absolut tidsfrist på fire handelsdage, er fastsættelse
af et krav, om at meddelelse skal ske straks, en overimple-
mentering af artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Vigtigheden af at kende til ejerforholdene i selskaber og
tidsfaktoren for flagningsmeddelelser vurderes, især i for-
bindelse med overtagelsestilbud og forud for generalforsam-
linger, at være væsentlig. Af hensyn til behovet for en hur-
tig, effektiv kursdannelse og gennemsigtighed er mulighe-
den for en absolut tidsfrist på fire handelsdage derfor ikke
udnyttet i loven. Muligheden er i øvrigt ikke ny i gennem-
sigtighedsdirektivet, og den blev heller ikke udnyttet i for-
bindelse med den oprindelige gennemførelse af gennemsig-
tighedsdirektivet ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 om æn-
dring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for ska-
desforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og
forskellige andre love.
De nærmere krav til indholdet af den meddelelse, som den
flagningspligtige skal give til selskabet, vil blive fastsat i en
bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i den foreslåede
§ 29, stk. 7. De nugældende indholdskrav til flagningsmed-
delelser fremgår af § 16 i storaktionærbekendtgørelsen, som
er udstedt med hjemmel i den nugældende § 29, stk. 4, i lov
om værdipapirhandel m.v. Det følger heraf, at meddelelsen
til selskabet blandt andet skal indeholde oplysninger om den
ved ændringen følgende situation, datoen, hvor grænserne
nås eller ikke længere er nået, og identiteten på aktionæren.
Indholdskravene er gennemførelse af regler fra gennemsig-
tighedsdirektivet og direktiv 2007/14/EF.
Meddelelsen til Finanstilsynet skal også opfylde visse
krav. Disse vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjem-
mel i forslaget til § 29, stk. 7. De nuværende krav fremgår af
§ 15 i storaktionærbekendtgørelsen og indebærer blandt an-
det, at oplysningerne skal indsendes digitalt og ved brug af
en standardformular, som er medtaget som bilag til bekendt-
gørelsen. Standardformularen findes i en udfyldbar elektro-
nisk udgave på Finanstilsynets hjemmeside.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal selskabet hurtigst
muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen, som de har
modtaget fra investoren. Dette er en videreførelse af gæl-
dende ret. Ved hurtigst muligt forstås, at der ikke må gå et
længere tidsrum, end hvad der er nødvendigt for, at selska-
bet kan udarbejde en selskabsmeddelelse på baggrund af
indholdet af den meddelelse, som selskabet har modtaget fra
den flagningspligtige.
Tidsfristen hurtigst muligt er overimplementeret i forhold
til artikel 12, stk. 6, i gennemsigtighedsdirektivet, hvor fri-
sten er senest tre handelsdage efter, selskabet har modtaget
meddelelsen fra den flagningspligtige. Vigtigheden af at
kende til ejerforholdene i selskaber og tidsfaktoren for flag-
ningsmeddelelser vurderes, især i forbindelse med overta-
gelsestilbud og forud for generalforsamlinger, at være væ-
sentlig. Af hensyn til behovet for en hurtig, effektiv kurs-
dannelse og gennemsigtighed er muligheden for en absolut
tidsfrist på tre handelsdage derfor ikke udnyttet i loven.
Ifølge det foreslåede stk. 1, 3. pkt., gælder flagningsplig-
ten og offentliggørelsespligten efter henholdsvis 1. og 2.
pkt. i forhold til selskaber, som har udstedt aktier, der er op-
taget til handel enten på et reguleret marked i Danmark eller
i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark el-
ler af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, eller på en alternativ markedsplads i
Danmark, uanset hvor selskabet har registreret hjemsted.
Et reguleret marked og en alternativ markedsplads er en
handelsplads for værdipapirer. Det kræver tilladelse fra Fi-
nanstilsynet at drive et reguleret marked og en alternativ
markedsplads. Markedspladserne kan overordnet beskrives
som de steder, hvor købere og sælgere på en organiseret må-
de kan mødes og indgå handler om overdragelse af værdipa-
pirer. De nærmere regler om regulerede markeder og alter-
native markedspladser findes i kapitel 3, 4 og 11 b i lov om
værdipapirhandel m.v. I Danmark er der to regulerede mar-
keder, Nasdaq Copenhagen og GXG Official List. Der fin-
des én alternativ markedsplads i Danmark, First North, som
drives af Nasdaq Copenhagen som accesorisk virksomhed,
jf. § 17, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
Reglerne om regulerede markeder i lov om værdipapir-
handel m.v. gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 93/22/EØF, herefter benævnt MiFID. I andre lande
inden for den Europæiske Union og lande som Union har
indgået aftale med på det finansielle område findes der såle-
des tilsvarende regler. Det kræver altså også tilladelse fra
den kompetente myndighed at drive et reguleret marked i
disse lande.
Reglerne om alternative markedspladser er nationale dan-
ske regler.
Det følger af hjemlandsdefinitionen i artikel 2, stk. 1, litra
i, i gennemsigtighedsdirektivet, således om det er ændret
ved direktiv 2013/50/EU, at et selskab, som har registret
hjemsted i Danmark, altid har Danmark som hjemland, hvis
selskabet har udstedt aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked, uanset i hvilket land det regulerede mar-
ked ligger inden for den Europæiske Union og lande, som
72
Union har indgået aftale med på det finansielle område.
Desuden kan selskaber fra tredjelande have Danmark som
hjemland, hvis det har valgt Danmark som hjemland. Dan-
mark kan vælges som hjemland, hvis selskabets aktier er op-
taget til handel på et reguleret marked i Danmark. Ved tred-
jeland forstås lande uden for den Europæiske Union og lan-
de, som Union ikke har indgået aftale med på det finansielle
område.
Har et selskab registeret hjemsted og hjemland i et andet
land inden for den Europæiske Union eller et land, som Uni-
on har indgået aftale med på det finansielle område, vil flag-
ningspligten være reguleret i lovgivningen i hjemlandet uan-
set, at selskabet har udstedt aktier, som er optaget til handel
på et reguleret marked i Danmark.
Hvis et selskab har aktier optaget til handel på en alterna-
tiv markedsplads, vil flagningspligterne efter § 29 gælde
uanset, hvor selskabet har hjemsted. Det skyldes, at reglerne
om alternative markedspladser er nationale danske regler.
Der findes således ikke EU-regulering på dette område.
Flagningspligten gælder for alle aktieklasser i et selskab,
uanset om aktieklassen er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads eller ej. Det er dog
en forudsætning, at mindst én aktieklasse er optaget til han-
del.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 3, i
gennemsigtighedsdirektivet. Bestemmelsen fastsætter, hvil-
ke grænser en besiddelse skal krydse, for at flagningspligten
indtræder. Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler,
hvorefter der skal gives meddelelse, når besiddelsen udgør,
overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen el-
ler stemmerettighederne.
Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimplementeret i for-
hold til artikel 9, stk. 1 og 3, i gennemsigtighedsdirektivet.
Overimplementering skyldes, at besiddelse af 90 pct. af ak-
tiekapitalen og stemmerettighederne i et selskab giver aktio-
næren nogle rettigheder og pligter, som kan have stor indfly-
delse på de øvrige aktionærer. For eksempel giver det stor-
aktionæren mulighed for at bestemme, at de øvrige aktionæ-
rer skal lade deres aktier indløse af storaktionæren, jf. § 70 i
selskabsloven. Omvendt giver det også mindretalsaktionæ-
rerne en ret til at fordre sig indløst af storaktionæren, jf. § 73
i selskabsloven.
Stemmerettighederne beregnes på grundlag af alle de ak-
tier, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når
udøvelsen er suspenderet. Selv om selskabet selv ejer egne
aktier, og der derfor ikke kan stemmes på disse aktier, skal
stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-
ningsgrundlaget af, om en grænse er nået.
Der skal også gives meddelelse, selvom der er fastsat
stemmeretsbegrænsninger i det udstedende selskabs vedtæg-
ter.
Der er også flagningspligt i forhold til besidderens andel
af aktiekapitalen. Dette er en overimplementering af artikel
9 i gennemsigtighedsdirektivet. Årsagen til, at der er flag-
ningspligt i forhold til besidderens andel af aktiekapitalen,
er, at det efter selskabsloven er muligt at udstede aktier i
flere aktieklasser. En andel af aktiekapitalens pålydende
værdi svarer således ikke nødvendigvis til andelen af aktie-
kapitalens stemmerettigheder. Selskabsloven giver også mu-
lighed for, at der kan udstedes stemmeløse aktier. Hvis der
er udstedt stemmeløse aktier indgå disse i beregningsgrund-
laget for, hvor stor en andel en aktionær besidder af den
samlede aktiekapital.
Det udstedende selskab har pligt til ved udgangen af hver
kalendermåned at offentliggøre det samlede antal stemme-
rettigheder og den samlede aktiekapital i selskabet, hvis der
er sket ændringer heri. Det kan ske, hvis selskabet har gen-
nemført en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse i løbet
af måneden. Denne oplysningspligt fremgår af artikel 15 i
gennemsigtighedsdirektivet, som med hjemmel i § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. er gennemført i den nugældende
§ 6 i bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser.
Investorer skal være opmærksomme på sådanne offentliggø-
relser, da de ifalder flagningspligt, hvis deres besiddelse af
aktier m.v. når eller krydser en flagningsgrænse som følge
af ændringer i det samlede antal stemmerettigheder eller den
samlede aktiekapital.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 10 i gennemsig-
tighedsdirektivet. Artikel 10 er ikke ændret, men har hidtil
været gennemført i § 4 i storaktionærbekendtgørelsen. Det
er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at medtage bestemmel-
sen direkte i loven. Der sker ikke herved materielle ændrin-
ger i retstilstanden.
Bestemmelsen vedrører pligt til at give meddelelse efter
stk. 1 i det tilfælde, hvor der er indgået aftaler mellem flere
aktionærer om at samordne deres brug af stemmerettigheder,
hvor der mellem fysiske og/eller juridiske personer er indgå-
et en aftale om en midlertidig overdragelse af stemmerettig-
hederne til gengæld for en modydelse, hvor aktierne er stil-
let til sikkerhed forudsat at den, der har aktierne til sikker-
hed, erklærer at ville udnytte stemmerettighederne, og hvor
den fysiske eller juridiske person har livslang dispositionsret
over aktierne. Fælles for de nævnte situationer er, at pligten
også gælder, hvor aktierne besiddes eller stemmerettighe-
derne udøves af en virksomhed, der kontrolleres af den på-
gældende fysiske eller juridiske person. Endvidere vedrører
bestemmelsen tilfælde, hvor aktier er deponeret og den fysi-
ske eller juridiske person, hvortil de er deponeret, kan udøve
stemmerettighederne efter eget skøn, hvor aktierne besiddes
af en tredjemand på vegne af en fysisk eller juridisk person
og for dennes regning, og hvor der er givet fuldmagt til en
fysisk eller juridisk person, der selv kan bestemme, hvorle-
des der skal stemmes.
Ved beregning af, om en af flagningsgrænserne i stk. 2 er
overskredet, skal de stemmerettigheder, for hvilke der gæl-
der flagningspligt efter stk. 3, lægges sammen med stemme-
rettigheder, der er knyttet til aktier som eventuelt måtte be-
siddes direkte eller indirekte og for hvilke, der gælder flag-
ningspligt for efter stk. 1.
Aftaler om stemmerettigheder, som nævnt i stk. 3, nr. 1,
omfatter både skriftlige og mundtlige aftaler mellem aktio-
nærer om at stemme ens. Aftalen skal forpligte parterne til
73
ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet,
fælles politik over for selskabets ledelse. Den omfatter såle-
des ikke samordnet brug af stemmerettigheder i enkeltståen-
de tilfælde, som f.eks. hvis nogle aktionærer aftaler, hvordan
de skal stemme i hold til en konkret beslutning, der skal
træffes på selskabets generalforsamling. Begrebet samordnet
brug vil i relation til aktionærer, der handler i forståelse med
hinanden efter reglerne om overtagelsestilbud i § 31, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v., medføre, at aktionærer, der
handler i forståelse med hinanden, vil være forpligtet til at
flage efter reglerne om samordnet brug, hvis de krydser en
flagningsgrænse.
Aftaler om midlertidig overdragelse af stemmerettigheder,
som nævnes i stk. 3, nr. 2, omfatter f.eks. aftaler om aktie-
lån, hvor aktierne lånes for en modydelse f.eks. vederlag i
form af penge. Det afgørende er, at adgangen til at udøve
stemmerettighederne overdrages og ikke, om aktierne over-
drages til eje. En aktielånsaftale medfører ofte, at ejendoms-
retten til et antal aktier overdrages fra långiver til låntager
kombineret med, at låntager skal levere det samme antal ak-
tier tilbage til långiver. Det er ikke nødvendigvis præcis de
samme aktier, men aktier af samme generiske type. Over-
drages ejendomsretten til aktierne ifaldes flagningspligten
efter stk. 1.
Det foreslåede stk. 3, nr. 3, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, som er knyttet til aktier,
der er stillet til sikkerhed overfor den fysiske eller juridiske
person, hvis denne kontrollerer stemmerettighederne og er-
klærer at have til hensigt at udøve dem.
Det foreslås efter stk. 3, nr. 4, at der skal gives meddelel-
se, når den fysiske eller juridiske person har livslang dispo-
sitionsret til stemmerettigheder, som er knyttet til aktier, der
besiddes af en anden person.
Det foreslåede stk. 3, nr. 5, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, der er knyttet til aktier,
der besiddes eller kan udøves efter nr. 1-4 af en juridisk per-
son, som den fysiske eller juridiske person har kontrol over.
Efter stk. 3, nr. 6, foreslås det, at der skal gives meddelel-
se for stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, som er de-
poneret hos den fysiske eller juridiske person, og som denne
kan udøve efter eget skøn, når der ikke forligger specifikke
instrukser om stemmeudøvelsen fra aktionærerne. At der ik-
ke foreligger specifikke instrukser indebærer, at den fysiske
eller juridiske person har diskretionær råderet over de til ak-
tierne knyttede stemmerettigheder.
Det foreslåede stk. 3, nr. 7, fastsætter, at der skal gives
meddelelse for stemmerettigheder, som besiddes af en anden
på dennes egne vegne, men for den fysiske eller juridiske
persons regning.
Efter stk. 3, nr. 8, skal der gives meddelelse for stemme-
rettigheder, den fysiske eller juridiske person kan udøve ved
fuldmagt efter eget skøn, det vil sige hvor der ikke forelig-
ger specifikke instrukser fra aktionærerne. Eksempelvis skal
der efter denne bestemmelse gives meddelelse, hvis den fy-
siske eller juridiske person har modtaget blankofuldmagter
fra en eller flere aktionærer, hvorved tærsklerne som nævnt i
stk. 2 er krydset. Hvis den fysiske eller juridiske person de-
rimod har modtaget instruktionsfuldmagt fra aktionærerne,
hvor den enkelte aktionær for hvert enkelt punkt på general-
forsamlingens dagsorden har angivet, hvordan den fysiske
eller juridiske person skal stemme, skal der ikke gives med-
delelse.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter flagningspligten for visse
finansielle instrumenter. Bestemmelsen gennemfører artikel
13, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet. Direktivets bestem-
melser herom er ændret i forbindelse med den ændring af
gennemsigtighedsdirektivet, som blev gennemført ved di-
rektiv 2013/50/EU.
Hidtil har kun finansielle instrumenter, der gav ret til at
erhverve aktier, som f.eks. aktieoptioner, været omfattet,
hvilket fremgår af § 6 i storaktionærbekendtgørelsen. Denne
flagningspligt foreslås flyttet fra bekendtgørelsen over i lo-
ven. Samtidig udvides flagningspligten til at dække flere fi-
nansielle instrumenter, der er baseret på aktier, uanset om de
giver ret til fysisk overdragelse af aktier eller ej. Fremover
vil f.eks. differencekontrakter (cfd’er) være omfattet.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at enhver, der direkte eller indi-
rekte besidder finansielle instrumenter, der i henhold til afta-
le giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valg-
frihed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber
nævnt i stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at enhver, der direkte eller indi-
rekte besidder finansielle instrumenter, der ikke er omfattet
af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte aktier i sel-
skaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virk-
ning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1 omfat-
tede finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til at er-
hverve aktierne.
Et finansielt instrument anses for eksempel for at have
økonomisk virkning, der kan sidestilles med finansielle in-
strumenter omfattet af nr.1, når instrumentet giver indehave-
ren en fortjeneste ved en stigende kurs på aktien og/eller tab
ved en faldende kurs på aktien. Værdien af det finansielle
instrument er således positivt afstemt med den underliggen-
de aktie. Et sådant finansielt instrument giver indehaveren
mulighed for at få en økonomisk fordel ved at erhverve eller
at opnå adgang til de underliggende aktier.
Forudsat at de finansielle instrumenter opfylder en eller
flere af betingelserne i nr. 1 eller 2 anses omsættelige værdi-
papirer, optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler,
cfd’er og alle andre kontrakter eller aftale med lignende
økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller afreg-
nes kontant for omfattet af stk. 4.
Det er kun finansielle instrumenter, der er afledt af allere-
de udstedte aktier, der er omfattet af stk. 4. Tegningsretter til
endnu ikke udstedte aktier er således ikke omfattet.
Det følger desuden af artikel 13, stk. 1a, at Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, skal
oprette og periodisk ajourføre en vejledende liste over finan-
sielle instrumenter, som er underlagt meddelelsespligt. Den
vejledende liste over finansielle instrumenter vil være of-
74
fentligt tilgængelig på ESMAs hjemmeside, www.es-
ma.europa.eu.
I henhold til artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirekti-
vet skal flagningsgrænserne i stk. 2 i forhold til finansielle
instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontanta-
fregning, beregnes på deltajusteret grundlag ved at multipli-
cere det nominelle antal underliggende aktier med instru-
mentets delta. Dette vil blive fastsat i regler, som udstedes i
medfør af det foreslåede stk. 7.
EU-Kommissionen har i medfør af blandt andet artikel 13
i gennemsigtighedsdirektivet EU-Kommissionens delegere-
de forordning af 17. december 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/109/EF for
så vidt angår visse reguleringsmæssige tekniske standarder
vedrørende større besiddelser, herefter benævnt gennemfø-
relsesforordningen. Idet den delegerede retsakt er udstedt
som en forordning, er den direkte gældende i Danmark, og
skal derfor tages i betragtning ved beregning af anmeldel-
sestærskler i henhold til den foreslåede § 29.
Artikel 4 i gennemførelsesforordningen fastlægger en me-
tode, der skal anvendes til at beregne antallet af stemmeret-
tigheder knyttet til finansielle instrumenter baseret på en
kurv af aktier eller et indeks. Artikel 5 i gennemførelsesfor-
ordningen fastlægger en metode til bestemmelse af delta
med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende
finansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed
for kontant afregning.
I det foreslåede stk. 5, der gennemfører artikel 13a, stk. 1,
i gennemsigtighedsdirektivet udvides flagningsreglerne og-
så.
Efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., indføres således flag-
ningspligt, når en direkte og indirekte besiddelse af aktier,
rettigheder til at udøve stemmerettigheder og aktieafledte fi-
nansielle instrumenter tilsammen passerer en flagningsgræn-
se. Aktieafledte finansielle instrumenter skal forstås som en
samlebetegnelse for de finansielle instrumenter, der er om-
fattet af forslaget til stk. 4.
Fremover vil der med andre ord være tre kurve, der skal
flages. Den første kurv omfatter både aktier og stemmeret-
tigheder, som den flagningspligtige er berettiget til at er-
hverve, afhænde eller udøve uden at eje aktierne, svarende
til det, der skal flages efter stk. 1 og 3. Den anden kurv om-
fatter aktieafledte finansielle instrumenter, der skal flages
efter stk. 4. Den tredje kurv er den første og anden kurv til-
sammen, som skal flages efter stk. 5.
Hvis en investor eksempelvis ejer aktier svarende til 4,4
pct. af stemmerettighederne og af aktiekapitalen i et selskab
og 2,2 pct. optioner til at erhverve aktier i det samme sel-
skab, vil investoren være forpligtet til at flage den tredje
kurv, fordi når de 4,4 pct. aktier lægges sammen med de 2,2
pct. finansielle instrumenter, bliver det i alt 6,6 pct., hvorved
flagningsgrænsen på 5 pct. passeres.
Uanset om en fysisk eller juridisk person har flagnings-
pligt for én eller flere kurve, kan det gøres i én samlet flag-
ningsmeddelelse.
Ud over at angive, hvor stor en procent den samlede be-
siddelse i den tredje kurv udgør, skal meddelelsen ifølge stk.
5, 2. pkt., også indeholde en opdeling i andelen af stemme-
rettigheder og af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte
besiddes i henhold stk. 1 og 3, og andelen af stemmerettig-
heder og af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle in-
strumenter i henhold til stk. 4.
Hvis man tager udgangspunkt i eksemplet ovenfor, bety-
der det, at det skal fremgå af investorens meddelelse, at af
den samlede andel på 6,6 pct. af stemmerettighederne og af
aktiekapitalen, er de 4,4 pct. knyttet til aktier og de 2,2 pct.
knyttet til finansielle instrumenter. Disse andele på hen-
holdsvis 4,4 pct. og 2,2 pct., skal oplyses uanset, at disse be-
siddelser ikke i sig selv medfører flagningspligt efter stk. 1
eller 4, fordi de ikke krydser en flagningsgrænse i stk. 2.
Det foreslåede stk. 6 om flagning af egne aktier mv. gen-
nemfører artikel 14 i gennemsigtighedsdirektivet, der ikke er
ændret ved direktiv 2013/50/EU.
Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., præciserer, at flagningsplig-
ten efter stk. 1 også gælder for et selskabs besiddelse af egne
aktier, stemmerettigheder, som selskabet er berettiget til at
erhverve, afhænde eller udøve, og finansielle instrumenter,
jf. stk. 1-5.
Reglerne om selskabets pligt til at offentliggøre besiddel-
ser af egne aktier står nu delvist i § 28, som med forslagets §
2, nr. 13, foreslås ophævet. Forslaget skyldes, at der er tvivl
om, hvorvidt der for selskaber, der besidder egne aktier, skal
flages efter reglerne både i §§ 28 og 29. For at fjerne denne
tvivl foreslås reglerne herom præciseret i stk. 6, således at
det fremgår klart, at der kun skal gives én meddelelse.
Bestemmelsen har til formål at skabe gennemsigtighed
omkring selskabers beholdning af egne aktier, hvis selska-
bets har aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Det kan være af betydning for øvrige aktionærers ind-
flydelsesmulighed på en generalforsamling, da et selskab ik-
ke kan stemme på egne aktier ifølge § 85 i selskabsloven.
Hvis selskabet ejer en stor andel egne aktie kan øvrige aktio-
nærer gennem udøvelse af deres stemmerettigheder opnå
større indflydelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 2 ovenfor, be-
regnes stemmerettighedernes grundlag af alle de aktier, til
hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når udøvelsen
er suspenderet. Så selvom et selskab ejer egne aktier, skal
stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-
ningsgrundlaget af, om en af flagningsgrænserne i stk. 2 er
nået.
Efter det foreslåede stk. 6, 2. pkt., er selskaber, som ude-
lukkende har aktier optaget til handel på en alternativ mar-
kedsplads her i landet, undtaget fra kravet om at flage be-
holdning af egne aktier. Dette er en videreførelse af gælden-
de ret, idet disse selskaber ikke er omfattet af den nugælden-
de § 28.
Pligten til at give meddelelse om besiddelser af egne ak-
tier og finansielle instrumenter afledt af egne aktier gælder
således udelukkende for selskaber, som har aktier optaget til
handel på et reguleret marked.
75
I stk. 7 foreslås Finanstilsynet tildelt hjemmel til at udste-
de yderligere regulering vedrørende storaktionærer m.v. Be-
stemmelsen er en videreførelse af den gældende § 29, stk. 4.
Hjemmelsbestemmelsen følger princippet i den gældende
lovgivning, hvor de overordnede bestemmelser om storakti-
onærer findes i lov om værdipapirhandel m.v., mens be-
stemmelser af teknisk karakter er fastsat på bekendtgørelses-
niveau.
I stk. 7, 1. pkt., foreslås, at Finanstilsynet får hjemmel til
at fastsætte yderligere regulering af besiddelse og meddelel-
se om besiddelse af aktier, rettigheder til at erhverve, afhæn-
de eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter
efter stk. 1-6. Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1,
er der en række begreber, der vil blive nærmere reguleret i
bekendtgørelse, som det også er tilfældet på nuværende tids-
punkt. Det drejer sig blandt andet om flagning for koncer-
ner, de nærmere krav til meddelelserne og betydningen af
tidsfristen straks.
For så vidt angår indholdet af reglerne om betydningen af
de flagningspligtiges pligt til straks at give meddelelse til
selskabet om besiddelser henvises til bemærkningerne til
stk. 1, 1. pkt., ovenfor.
De regler, der skal fastsættes om meddelelsen til selska-
bet, vil blandt andet stille krav om, at meddelelsen skal inde-
holde oplysninger om identiteten på aktionæren, hvilke(n)
flagningsgrænse(r), der er nået eller ikke længere er nået,
den ved ændringen følgende situation samt datoen, hvor
flagningsgrænsen er passeret. Indholdskravene er gennemfø-
relse af regler fra gennemsigtighedsdirektivet og direktiv
2007/14/EF. De gældende indholdskrav til flagningsmedde-
lelser fremgår af § 16 i storaktionærbekendtgørelsen.
Der skal endvidere fastsættes regler om, hvilke krav med-
delelsen til Finanstilsynet skal opfylde. De nuværende krav
fremgår af § 15 i storaktionærbekendtgørelsen og indebærer
blandt andet, at oplysningerne skal indsendes digitalt og ved
brug af en standardformular, som er medtaget som bilag til
bekendtgørelsen. Standardformularen findes i en udfyldbar
elektronisk udgave på Finanstilsynets hjemmeside. De reg-
ler, der skal fastsættes, vil være en videreførelse af de nu-
gældende krav med de tilpasning og udvidelser, der følger
af, at der fremover foreslås flagning af tre kurve, idet der i
forslaget til § 29, stk. 5, foreslås indført en tredje kurv i
form af flagningspligt for besiddelser af aktier, rettigheder
til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og
aktieafledte finansielle instrumenter til sammen.
Der gives i det forslåede stk. 7, 1. pkt., også hjemmel til,
at Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om beregnings-
grundlaget for besiddelser af finansielle instrumenter. Ifølge
artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet skal flag-
ningsgrænserne i stk. 2 i forhold til finansielle instrumenter,
der udelukkende giver mulighed for kontantafregning, be-
regnes på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det no-
minelle antal underliggende aktier med instrumentets delta.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler her-
om. Der bliver udstedt regler i en forordning i medfør af
blandt andet artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet
om dels den metode, der skal anvendes til beregning af antal
stemmerettigheder, når der er tale om finansielle instrumen-
ter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
dels metoderne til bestemmelse af delta med henblik på be-
regning af stemmerettigheder vedrørende finansielle instru-
menter, der udelukkende giver mulighed for kontant afreg-
ning. Det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede for-
ordningen i løbet af 1. halvår 2015. Gennemsigtighedsdirek-
tivet fastsætter kun flagningspligt i forhold til stemmerettig-
heder. De metoder, der fastsættes regler om i forordningen,
vil derfor også kun gælde i forhold til stemmerettigheder.
De regler, det foreslås, at Finanistilsynet skal fastsætte, skal
således også kunne indeholde, at metoderne i forordningen
ligeledes skal kunne finde anvendelse i forhold til beregnin-
gen af finansielle instrumenters andel af den samlede kapi-
tal, fordi der efter den foreslåede § 29, stk. 2, også foreslås
flagningspligt i forhold til den samlede aktiekapital.
Endelig foreslås det i stk. 7, 2. pkt., at give Finanstilsynet
mulighed for at fastsætte regler om fravigelse af flagnings-
pligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1. Med be-
stemmelsen gives mulighed for at gennemføre undtagelses-
bestemmelserne i artikel 9, 11 og 12 i gennemsigtighedsdi-
rektivet i en bekendtgørelse, idet disse er af en art og kom-
pleksitet, der er bedst egnet til regulering ved bekendtgørel-
se.
I overensstemmelse hermed vil Finanstilsynet i medfør ar-
tikel 9, stk. 4 i gennemsigtighedsdirektivet fastsættes regler
om undtagelse for erhvervelse af aktier, der udelukkende
sker med henblik på clearing og afvikling inden for den
sædvanlige korte afviklingscyklus og for depositarer, der be-
sidder aktier i deres egenskab af depositarer. Yderligere vil
Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5 og 6,
fastsætte regler om undtagelse for en prisstillers erhvervelse
eller afhændelse af en større besiddelse, når denne handler i
sin egenskab af prisstiller samt undtagelse for handelsbe-
holdningen i et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et kre-
ditinstitut eller i et investeringsselskab, forudsat besiddelser-
ne omfattet af artikel 9, stk. 5 og 6 holdes under 5 pct. af
stemmerettighederne i udsteder. Artikel 2 og 3 i gennemfø-
relsesforordningen fastlægger krav til sammenlægning af
besiddelser med henblik på at beregne 5 pct.-tærsklen i de
for prisstillere og for handelsbeholdningen i henhold til arti-
kel 9, stk. 5 og 6, i gennemsigtighedsdirektivet gældende
undtagelser.
Finanstilsynet vil endvidere fastsætte regler om undtagelse
i overensstemmelse med artikel 9, stk. 6a, i gennemsigtig-
hedsdirektivet vedrørende transaktioner knyttet til aktier der
erhverves til stabiliseringsformål i overensstemmelse med
EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22.
december 2003, samt om undtagelse vedrørende aktier, der
stilles til rådighed for eller af medlemmerne af ESCB, som
er sammenslutningen af europæiske centralbanker, jf. artikel
11 i gennemsigtighedsdirektivet, eller for en virksomhed,
hvis moderselskab har foretaget anmeldelse om erhvervelse
eller afhændelse af større besiddelser, jf. artikel 12 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Der er tale om en videreførelse af de regler, der allerede er
fastsat i den gældende storaktionærbekendtgørelse med de
76
tilpasninger, der følger af ændringerne i gennemsigtigheds-
direktivet, som følger af direktiv 2013/50/EU. Herunder skal
undtagelserne også finde anvendelse i forhold til de nye fi-
nansielle instrumenter, som bliver omfattet af flagningsplig-
ten for finaniselle instrumenter, samt at flagningspligten ik-
ke finder anvendelse for aktier, der erhverves til stabilise-
ringsformål i overensstemmelse med Kommissionens for-
ordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabi-
lisering af finansielle instrumenter, forudsat at stemmerettig-
heder, der er knyttet til sådanne aktier, ikke udøves eller på
anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
Til nr. 16 (§ 29 a i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte en ny § 29 a i lov om værdipapir-
handel m.v. Bestemmelsen giver mulighed for, at Finanstil-
synet kan sanktionere grove og gentagne overtrædelser af
flagningsregler med suspension af stemmerettigheder knyt-
tet til aktionærens aktiebesiddelser i et selskab, som der skal
gives flagningsmeddelelse til. Bestemmelsen gennemfører
artikel 28b, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre markedet bedst
mulige vilkår ved, at investorerne er i stand til at erhverve
eller afhænde aktier m.v. med kendskab til ejerforholdene i
det pågældende selskab. Hvis der ikke er givet meddelelse
efter de foreslåede regler i § 29, stk. 1-5, har investorer ikke
denne mulighed. Der gives med bestemmelsen mulighed
for, at stemmerettighederne i grove eller gentagne tilfælde af
overtrædelse af reglerne kan suspenderes, så aktionæren ik-
ke kan udøve stemmeretten for de aktier, som aktionæren
besidder.
Overtrædelser af flagningsreglerne kan være manglende,
for sen eller mangelfuld meddelelse til udsteder eller Finans-
tilsynet. En meddelelse anses for mangelfuld dels i tilfælde,
hvor der mangler oplysninger og dels i tilfælde, hvor der er
givet urigtige oplysninger.
Det er grove eller gentagende overtrædelser af flagnings-
reglerne i § 29, stk. 1-5, overtrædelser af de regler, der kan
fastsættes i medfør af § 29, stk. 7, der kan sanktioneres med
suspension af stemmerettigheder. Grove overtrædelser kan
f.eks. være groft uagtsomme overtrædelser, manglende flag-
ning af besiddelser, langvarige overtrædelser af tidsfristen
eller flagningsmeddelelser, som mangler væsentlige oplys-
ninger eller indeholder urigtige oplysninger. Det kan også
være tilfælde, hvor aktionæren er blevet vejledt eller rådgi-
vet om sine forpligtelser og uanset dette ikke har fulgt vej-
ledningen eller rådgivningen. Gentagne overtrædelser kan
dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller
flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for
overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde hvor regle-
rne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opda-
get, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbin-
delse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en aktionærs
udøvelse af stemmerettigheder skal suspenderes, herunder
proportionalitetsovervejelser om for eksempel den tidsmæs-
sige udstrækning af suspensionen. Den person, som har fået
suspenderet sine stemmerettigheder, kan således ikke udnyt-
te sine stemmerettigheder på generalforsamlingen for nogen
del af sin aktiepost, før flagning af den relevante grænse er
foretaget. Uanset at en aktionærs stemmerettigheder er sus-
penderet, beholder aktionæren sine økonomiske beføjelser,
herunder retten til udbytte.
Afgørelser om suspension af stemmerettigheder skal efter
forslaget til § 84 l offentliggøres på Finanstilsynets hjemme-
side.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet om suspension af
stemmerettigheder vil efter § 88 kunne indbringes for Er-
hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er med-
delt.
Til nr. 17 og 18 (§ 30 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at ændre § 30, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. således, at bemyndigelsen, til at Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om indholdet af periodemed-
delelser, udgår. Dette er en konsekvensændring som følge
af, at udstederes forpligtelse til efter § 27, stk. 8, at offent-
liggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter ophæves,
og der således ikke længere er behov for at fastsætte nærme-
re regler om indholdet af periodemeddeleler. I bekendtgørel-
se om udstederes oplysningsforpligtelser er der fastsat regler
om bl.a. indholdet af periodemeddelelser. Disse regler vil
derfor blive ophævet.
Det foreslås endvidere at ændre § 30, 2. pkt., således, at
henvisningen til § 27, stk. 8, udgår. Dette er en konsekvens-
ændring af, at § 27, stk. 8, foreslås ophævet.
Definitionen på hjemland i artikel 2, stk. 1, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet er blevet ændret med direktiv
2013/50/EU. I dag er der fastsat regler om hjemland i be-
kendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som har
hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. Direktiv
2013/50/EU medfører, at muligheden for at udstedere kan
vælge hjemland eller vælge nyt hjemland udvides.
Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får bemyndigelse til
at fastsætte regler i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet. Det betyder bl.a., at der
fastsættes regler om krav til udstederes valg af hjemland,
herunder de tilfælde, hvor udstederen alene må vælge ét
medlemsland som hjemland. Herudover fastsættes regler
om, at udstedere fra tredjelande får mulighed for at vælge
hjemland og vælge et nyt hjemland, hvis en udsteder f.eks.
ikke længere har værdipapir optaget til handel på et regule-
ret marked i det land, som udstederen første gang valgte
som hjemland. Desuden fastsættes regler om, hvilket land
eller hvilke lande, der er hjemland, hvis en udsteder, der har
valgmulighed, undlader selv at vælge hjemland. Endelig
skærpes kravene om offentliggørelse og underretning af
kompetente myndigheder om valg af hjemland. Fremover
skal udstedere altid offentliggøre sit hjemland. Endvidere
skal udstederen oplyse sit hjemland til den kompetente myn-
dighed i det land, hvor udstederen har sit hjemsted, når det
er relevant, til den kompetente myndighed i hjemlandet og
77
til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande. Hvis
udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland inden for
en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdi-
papirer første gang optages til handel på et reguleret marked,
er hjemlandet det medlemsland, hvor udstederens værdipa-
pirer er optaget til handel på et reguleret marked. Når ud-
stederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede
markeder, der er beliggende i et medlemsland, eller udstede-
ren udøver virksomhed i mere end ét medlemsland, er disse
medlemslande udstederens hjemlande, indtil udstederen har
truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort det-
te.
Af lovtekniske årsager er det fundet hensigtsmæssigt di-
rekte at anføre i § 30, 3. pkt., at Finanstilsynet bemyndiges
til at fastsætte regler om udstederes hjemland.
Til nr. 19 (§ 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov
om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningen
til § 28, stk. 3, udgår og erstattes af en henvisning til regler
fastsat i medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at §
28 i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 13, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i
en revideret bekendtgørelse om udstederes oplysningsfor-
pligtelser, som Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i §
30 i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 20 (§ 44, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af, at § 46 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Til nr. 21 (§§ 45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ophævelse af §§ 45 og 46 i lov om værdi-
papirhandel m.v. medfører, at godkendte prospekter for of-
fentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro ikke længere
skal registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen, jf. §
45, stk. 3. Der vil derfor heller ikke blive opkrævet gebyr
herfor. Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke frem-
over vil kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for
udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro, jf. § 45, stk. 4.
Et prospekt for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5. mio.
euro skal i dag indsendes til Finanstilsynet, jf. § 45, stk. 1.
Af § 45, stk. 2, fremgår, at Finanstilsynet påser, at prospek-
tet opfylder betingelserne i § 44 i lov om værdipapirhandel
m.v. De samme krav fremgår af § 44, stk. 2, hvorefter Fi-
nanstilsynet træffer beslutning om prospektets godkendelse.
Af § 45, stk. 5, fremgår, at Erhvervsstyrelsen fastsætter
regler om offentliggørelse af modtagelse af prospekter om-
fattet af kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. og om
betaling af gebyr for offentliggørelse. Hjemlen er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 961 af 1. december 2003 om Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af prospekter
ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. Med den
foreslåede ophævelse af § 45 vil den nævnte bekendtgørelse
ligeledes blive ophævet.
Udbud til offentligheden mellem 1 mio. og 5 mio. euro
må, jf. § 46, stk. 1, ikke finde sted, før prospektet er offent-
liggjort efter reglerne i medfør af § 45, stk. 5, jf. § 46, stk. 1.
Efter § 46, stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere reg-
ler om indholdet af udbudsmaterialet. Den samme hjemmel
fremgår af § 44, stk. 6, hvorefter Finanstilsynet fastsætter
regler om prospektets indhold, sprog, indsendelse, gyldig-
hed og annoncering.
Henset til at Finanstilsynet under alle omstændigheder of-
fentliggør alle godkendte prospekter på tilsynets hjemmesi-
de, vurderes det ikke længere hensigtsmæssigt, at der skal
ske registrering og offentliggøres i Erhvervsstyrelsen. Regi-
streringen hos Erhvervsstyrelsen blev indført, da Erhvervs-
styrelsen stod for godkendelse af de relevante prospekter.
Reglen blev videreført da kompetencen til at godkende de
relevante prospekter blev overført til først Fondsrådet og
herefter til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring vil forenkle processen for at få of-
fentliggjort et godkendte prospekt samt fjerne gebyret her-
for, der på nuværende tidspunkt udgør 1.250 kr. I forlængel-
se af lovforslaget vil bekendtgørelse om prospekter ved of-
fentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af visse værdi-
papirer blive revideret i overensstemmelse med forslaget.
Det betyder, at reglerne om oversendelse af prospekter til
Erhvervsstyrelsen, vil blive ophævet. Der vil endvidere bli-
ve fastsat regler i bekendtgørelsen om, hvordan udsteder
skal offentliggøre prospektet.
Til nr. 22 (§ 83, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsbestemmelse i lov om
værdipapirhandel m.v. er fastlagt i § 83. Efter gældende ret
påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om værdipapirhan-
del m.v. samt regler udstedt i medfør af loven, dvs. bekendt-
gørelser udstedt med hjemmel i lov om værdipapirhandel
m.v. Der er dog enkelte undtagelser, som er opregnet i be-
stemmelsen. Desuden påser Finanstilsynet overholdelsen af
specifikt nævnte forordninger.
I direktiv 2013/50/EU er der en række bemyndigelser,
hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede retsak-
ter og reguleringsmæssige tekniske standarder. Det forven-
tes, at disse retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regu-
lering) vil udgøre forordninger, som vil være direkte gæl-
dende i medlemslandene, og som derfor ikke skal imple-
menteres i dansk lovgivning.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at
påse overholdelsen af de bestemmelser, der er implemente-
ret i dansk ret i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, lige-
ledes påse overholdelsen af de retsakter og tekniske standar-
der, der er udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet,
og som er umiddelbart gældende i medlemslandene. Til-
synsforpligtelsen følger af artikel 24 i gennemsigtighedsdi-
rektivet.
Det foreslås derfor at udvide opregningen i stk. 1 med et
nyt 4. pkt. således, at Finanstilsynet ligeledes påser overhol-
delsen af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
78
hedsdirektivet. Tilføjelsen sikrer, at Finanstilsynet kan sank-
tionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhedernes
manglende efterlevelse af bestemmelser i forordninger ud-
stedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 23 (§ 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3,
nr. 2, udgår og erstattes af en henvisning til regler fastsat i
medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov
om værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr.
13, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret
bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som
Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om
værdipapirhandel m.v.
Til nr. 24 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 83 a, stk. 1, nr. 1, foretages en nyaffat-
telse af lovtekniske grunde da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 25.
Ved denne ændring ophæves henvisningen til § 45, stk. 1,
2 og 4, og § 46, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Der
er tale om konsekvensrettelser som følge af, at §§ 45 og 46
foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 21. Herudover vide-
reføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i sin helhed,
som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005 (L 155 af
2004/2005, 2. samling) med senere ændringer som disse
bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr.
108 af 7. februar 2007.
Til nr. 25 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 83 a, stk. 1, nr. 1, foretages en nyaffat-
telse af lovtekniske grunde, da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 24.
Denne ændring er en konsekvens af, at § 29 affattes på ny.
Henvisningen i § 83, stk. 1, nr. 1, til § 29, stk. 4, foreslås så-
ledes ændret til § 29, stk. 7. Der er tale om en konsekvens-
rettelse, da indholdet af den nugældende § 29, stk. 4, fore-
slås flyttet til stk. 7 i forslaget til nyaffattelsen af § 29. Her-
udover videreføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i
sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005
(lovforslag nr. L 155 af 2004/2005, 2. samling) med senere
ændringer som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. de-
cember 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.
Til nr. 26 (§ 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om
værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 29 i lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 15, affattes
på ny. Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 27 (§ 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 28 i lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 28 (§ 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det fremgår af § 84, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Finanstilsynets bestyrelse træffer beslutning om re-
aktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har vi-
deregående betydelige følger, beslutning om at overgive
sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning og
godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af Fi-
nanstilsynet. Af § 84, stk. 2, fremgår det, at stk. 1 ligeledes
finder anvendelse for sager om efterlevelse af specifikt
nævnte forordninger.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet
er der en række bemyndigelser, hvorefter EU-Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter og reguleringsmæssige
tekniske standarder. Det forventes, at disse retsakter og tek-
niske standarder (niveau 2-regulering) vil udgøre forordnin-
ger, som vil være direkte gældende i medlemslandene, og
som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgivning.
Bestyrelsen skal ud over at kunne træffe beslutninger efter
de bestemmelser, der er implementeret i dansk ret i medfør
af gennemsigtighedsdirektivet, ligeledes kunne træffe be-
slutninger efter de retsakter og tekniske standarder, der er
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, og som for-
ordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene.
Derfor foreslås det at udvide opregningen i stk. 2 således,
at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om efterle-
velse af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtigheds-
direktivet.
Til nr. 29 (§ 84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg ned-
sat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om
ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, herefter
benævnt CRD IV, blev ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010, herefter benævnt boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
79
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger. Den
foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring af tavs-
hedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksom-
hed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til at ens-
rette bestemmelserne.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 84 a i lov om vær-
dipapirhandel pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skærpe-
de tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i med-
før af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt
ansatte. § 84 a, stk. 4-7, i lov om værdipapirhandel beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
§ 84 a i lov om værdipapirhandel indeholder ikke hjem-
mel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet.
Det foreslås derfor med § 84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om vær-
dipapirhandel at etablere en mulighed for Finanstilsynet til
at videregive fortrolige oplysninger til disse undersøgelses-
udvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget
skal være nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel
226 i TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorga-
ner ikke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold
til denne bestemmelse.
Til nr. 30 (§ 84 a, stk. 11, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 29,
indsættes et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr. 24-27 til
nr. 25-28.
Til nr. 31 (§ 84 a, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 29,
indsættes et nyt nr. 23 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., ændres henvisningerne i stk. 12 fra nr. 24-27 til
nr. 25-28, og nr. 20 og 27 ændres til nr. 21 og 28.
Til nr. 32 (§ 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. ændres, således at det fremgår, at det er alle ty-
per investorer, der har pligt til at give flagningsmeddelelser
efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., som kan anses
som part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 33-35 (§ 84 d, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Ændringerne til § 84 d, stk. 1, foreslås som en konsekvens
af de ændringer, som foreslås i stk. 2.
Det foreslås, at § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, 8 og 9, i lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves. Ophævelsen er en konse-
kvens af, at reglerne om Finanstilsynets offentliggørelse af
overtrædelser af regler, som stammer fra gennemsigtigheds-
direktivet, fastsættes i en ny § 84 l i lov om værdipapirhan-
del m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
Til nr. 36 (§ 84 d, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring af § 84 d, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7, og § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, op-
hæves. Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 37 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte en ny § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af
specifikke overtrædelser af loven, regler fastsat i medfør af
loven og forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Den foreslåede bestemmelse gennemfører ar-
tikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestem-
melsen er affattet ved direktiv 2013/50/EU.
Formålet med forslaget er at sikre en styrkelse og indbyr-
des tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende
sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af vigtige
bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder at øge
de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivitet og
præventive virkning ved bl.a. at indføre krav om, at der skal
ske offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger vedrø-
rende både juridiske og fysiske personer, der er ansvarlige
for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l, stk. 2, nævnte
bestemmelser.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet i
de i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påtalen, påbuddet,
det administrative bødeforelæg, tvangsbøden eller afgørel-
sen om suspension af stemmerettigheder samt navnet på den
virksomhed eller den fysiske person, som meddeles sanktio-
nen eller foranstaltningen for overtrædelse af loven eller be-
stemmelser fastsat i medfør heraf. Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at Finanstilsynet i de i stk. 2 nævnte sager skal offent-
liggøre politianmeldelser og navnet på den juridiske person.
Der skal ikke ske offentliggørelse af politianmeldelser af fy-
siske personer. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets
hjemmeside.
80
Finanstilsynet offentliggør i dag i vidt omfang sådanne re-
aktioner i medfør af § 84 c. Hidtil har Finanstilsynet imid-
lertid alene offentliggjort med navns nævnelse for så vidt
angår juridiske personer. Med forslaget skal Finanstilsynet
nu tillige offentliggøre med navns nævnelse i de i stk. 2
nævnte sager, for så vidt angår fysiske personer, og også i
sager, som ikke træffes af Finanstilsynets bestyrelse. I tilfæl-
de af at der på Finanstilsynets hjemmeside skal ske offent-
liggørelse efter både § 84 c og denne bestemmelse, skal of-
fentliggørelse alene ske efter § 84 l.
Bestemmelsen skal gælde tilsvarende for Finanstilsynets
bestyrelses afgørelser om påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser i de i stk. 2
nævnte sager og afgørelser om suspension af stemmerettig-
heder. Finanstilsynets bestyrelse er en del af Finanstilsynet
og ikke en selvstændig myndighed. Da § 84 c, stk. 1, speci-
fikt omhandler offentliggørelse af reaktioner fra Finanstilsy-
nets bestyrelse, er henvisningen medtaget her for at under-
strege, at bestyrelsens afgørelser om påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg og tvangsbøder skal offentliggøres med
navns nævnelse i de i stk. 2 nævnte sager og ved afgørelser
om suspension af stemmerettigheder for så vidt angår fysi-
ske personer, og ikke blot juridiske personer som omhandlet
generelt i § 84 c, stk. 1. Der skal alene ske offentliggørelse
af politianmeldelser af juridiske personer, jf. det foreslåede
stk. 1, 2. pkt. Juridiske personer, som er virksomheder under
tilsyn, skal fortsat på deres hjemmeside offentliggøre reakti-
oner i sager af principiel karakter og i sager, der har videre-
gående betydelige følger efter § 84 c.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, 1.
pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestemmel-
sen er affattet ved direktiv 2013/50/EU. Ifølge artikel 29
skal der ske offentliggørelse af alle beslutninger om sanktio-
ner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
Finanstilsynets almindelige offentliggørelse af afgørelser
m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v., afven-
ter i dag ikke en eventuel indbringelse for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, og ud fra lighedsbetragtninger fin-
des det ikke hensigtsmæssigt med lovforslagets offentliggø-
relsesbestemmelse at fravige dette.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle
tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således i forhold til
spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravi-
gelse af persondatalovens regler. Persondatalovens regler
finder i øvrigt anvendelse, herunder eksempelvis regler om
behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den for-
bindelse også til betragtning 27 i præamblen til direktiv
2013/50/EU, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet. Der henvises i øvrigt til af-
snit 2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at Finanstilsynet i henhold
til det foreslåede stk. 1 skal offentliggøre oplysninger om
beslutninger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse
med overtrædelse af de oplistede bestemmelser.
Det fremgår således af det foreslåede stk. 2, nr. 1, at of-
fentliggørelse efter stk. 1 for det første skal ske i sager om
overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter efter § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i
medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov om værdipapirhandel
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder
undlader at offentliggøre en års- eller halvårsrapport inden
for de tidsfrister på henholdsvis 4 måneder og 3 måneder,
der gælder for offentliggørelse af disse rapporter efter § 27,
stk. 7.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal der endvidere ske of-
fentliggørelse ved overtrædelse af reglerne om offentliggø-
relse, registrering og opbevaring af oplysninger efter § 27 a,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., og regler herom
udstedt i medfør af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v.
samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdi-
rektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder ikke
offentliggør oplysninger på en måde, som sikrer, at de i vi-
dest muligt omfang når ud til offentligheden i hele Den
Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område. Et andet eksempel kan være,
at en udsteder undlader at indsende offentliggjorte oplysnin-
ger til Finanstilsynet.
Videre foreslås det i stk. 2, nr. 3, at der skal ske offentlig-
gørelse i sager om overtrædelse af reglerne om meddelelse
af større besiddelser af aktier, rettigheder til at erhverve, af-
hænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., og af reg-
ler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om
værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i medfør af
gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis
en storaktionær undlader at give meddelelse om aktiebesid-
delser eller giver for sen eller mangelfuld meddelelse om
besiddelser af aktier m.v. til en udsteder.
Endelig foreslås det i stk. 2, nr. 4, at der skal ske offentlig-
gørelse af sager om overtrædelse af reglerne om udstederes
oplysningsforpligtelser, hjemland og ligebehandling af og
kommunikation med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter
udstedt i medfør af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. og
forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Det kan eksempelvis være, hvis en udsteder af aktier
undlader at offentliggøre det samlede antal stemmerettighe-
der og den samlede kapital i selskabet ved udgangen af en
81
måned, i hvilken der er sket en stigning eller et fald som føl-
ge af en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.
Finanstilsynet skal dermed på sin hjemmeside offentliggø-
re samtlige påtaler, påbud, administrative bødeforelæg,
tvangsbøder og afgørelser om suspension af stemmerettighe-
der vedrørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse
af de ovenfor nævnte regler samt politianmeldelser af en ju-
ridisk persons overtrædelse af de ovenfor nævnte regler.
Det vil være oplysninger om sanktioner og foranstaltnin-
ger for overtrædelse af forordninger udstedt i medfør af arti-
kel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 6, artikel 9, stk.
6b og 7, artikel 12, stk. 8 og 9, artikel 13, stk. 1a, 2, 3 og 4,
artikel 14, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 18, stk. 5, artikel
19, stk. 4, artikel 21, stk. 4, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk.
4 og 5, og artikel 23, stk. 7, i gennemsigtighedsdirektivet,
som vil skulle offentliggøres. For en gennemgang af de ar-
tikler, der giver hjemmel til at udstede forordninger, henvi-
ses til bemærkningerne til forslaget til ændringen af § 88 a i
lov om værdipapirhandel m.v. Der er på nuværende tids-
punkt endnu ikke udstedt forordninger i medfør af de nævn-
te bestemmelser. ESMA har i medfør af artikel 9, stk. 6b, ar-
tikel 13, stk. 1a, litra a og b, og artikel 13, stk. 4, i gennem-
sigtighedsdirektivet udarbejdet udkast til forordning om vis-
se reguleringsmæssige tekniske standarder om større aktie-
besiddelser. Udkastet indgår i ESMA dokument 2014/1187
Final Report on draft Regulatory Technical Standards on
major shareholdings and an indicative list of finansiel instru-
ments subject to notification reguirements under the revised
Transparency Directive af 29. september 2014, som er sendt
til EU-Kommissionen.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at offentliggørelse efter
stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis of-
fentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholds-
mæssig stor skade for virksomheden eller den fysiske per-
son, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø-
relse, eller offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.
Dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offent-
liggørelse vedrørende en fysisk person, hvis de samfunds-
mæssige hensyn til offentliggørelse med navns nævnelse må
vurderes ikke at være proportionale i forhold til hensynet til
personen.
Det forhold at offentliggørelse af en virksomheds navn vil
kunne medføre fald i kursen på en virksomheds aktier, tab af
kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et er-
statningskrav mod virksomheden eller den fysiske person,
vil ikke i sig selv være nok til, at offentliggørelse skal ske i
anonymiseret form. Undtagelsen finder således kun anven-
delse på de tilfælde, hvor virksomhedens fortsatte drift vil
blive truet, eller meget væsentlige interesser krænkes. End-
videre må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret
form, hvis offentliggørelse vil kunne skade en efterfølgende
strafferetlig efterforskning. Ved tvivl vil spørgsmålet om of-
fentliggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed.
Udskydes offentliggørelsen vil udskydelsen vare, til der ikke
længere er hensyn, der kan begrunde udskydelsen. Derud-
over må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret
form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en trussel
mod den finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmel-
sen skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men of-
fentliggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der
ikke kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørel-
sen ikke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er
for eksempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete for-
hold i sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identifice-
re den virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet
imod, uanset at denne ikke er nævnt ved navn.
Stk. 3 gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gennem-
sigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet
ved direktiv 2013/50/EU.
Det foreslåede stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørel-
se omfattet af bestemmelsen, dvs. et påbud, en påtale eller
suspension af stemmerettigheder for overtrædelse af de i stk.
2 nævnte forhold, samt tvangsbøder indbringes for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i lov om værdi-
papirhandel m.v., skal dette fremgå af offentliggørelsen. Stk.
4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved di-
rektiv 2013/50/EU.
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal status og det efter-
følgende resultat ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside hurtigst muligt. Status kan f.eks. være, at parten
efterfølgende trækker sin klage tilbage, eller at sagen afvi-
ses, hvorimod status quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om vær-
dipapirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i
sager, der har været overgivet til politimæssig efterforsk-
ning, samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget
skal Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efter-
følgende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale, en afgø-
relse om suspension af stemmerettigheder eller en tvangsbø-
de for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold indbringes
for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Af det foreslåede stk. 4, 3. pkt., følger, at Finanstilsynet
skal offentliggøre udfaldet af en straffesag, når der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde. Det bety-
der, at Finanstilsynet skal offentliggøre dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside. Af
forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt.
Det foreslåede stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentliggørelse
i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at den fy-
siske eller juridiske person er underrettet om sanktionen el-
ler foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå af Fi-
82
nanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. For at iagttage § 5, stk. 5, i
persondataloven, foreslås det i stk. 5, 2. pkt., at offentlig-
gjorte oplysninger, som vedrører fysiske personer, kun skal
fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysnin-
gerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssi-
ge hensyn bag offentliggørelsen. Vurderingen skal foretages
ud fra, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen
er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af med-
lemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner for overtræ-
delse af vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet,
herunder øge de nationale sanktioners og foranstaltningers
effektivitet og præventive virkning.
Til nr. 38 (§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Finanstilsynet fik ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 hjemmel
til at indhente og videreformidle oplysninger til tilsynsmyn-
digheder i EU/EØS-lande, som de nævnte myndigheder hav-
de behov for. Lov nr. 133 af 24. februar 2009 nyaffattede §
84 a, stk. 6, og foretog i den forbindelse ændringer i numre-
ne i stk. 6, hvorfor loven tillige ændrede i henvisningerne i §
87, stk. 6, til § 84 a, stk. 6. Efterfølgende er der imidlertid
foretaget flere ændringer i § 84 a, stk. 6, uden at der er sket
konsekvensrettelse af § 87, stk. 6. Med den foreslåede æn-
dring foretages de nødvendige konsekvensrettelser. Ændrin-
gen giver bl.a. hjemmel til, at Finanstilsynet indhenter op-
lysninger til brug for en udenlandsk myndigheds undersø-
gelser af en potentiel overtrædelse af storaktionærreglerne i
en udenlandsk virksomhed. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til ændringerne af § 87, stk. 6, i lov nr. 491 af
9. juni 2014 (lovforslag nr. L 214 af 31. marts 2004) og lov
nr. 133 af 24. februar 2009 (lovforslag nr. L 91 af 12. de-
cember 2008).
Til nr. 39 (§ 88, stk. 1,1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet
eller Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne i henhold
til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter spe-
cifikt nævnte forordninger indbringes for Erhvervsankenæv-
net.
I gennemsigtighedsdirektivet er der en række bemyndigel-
ser, hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede
retsakter og reguleringsmæssige tekniske. Det forventes, at
langt hovedparten af disse retsakter og tekniske standarder
(niveau 2-regulering) ligeledes vil udgøre forordninger, som
vil være direkte gældende i medlemslandene, og som derfor
ikke skal implementeres i dansk lovgivning.
I henhold til den foreslåede ændring af § 88, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om værdipapirhandel m.v. påser Finanstilsynet virk-
somhedernes overholdelse af gennemsigtighedsdirektivet, jf.
også bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 83,
stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Idet Finanstilsynet
skal påse overholdelsen, kan Finanstilsynet ligeledes træffe
afgørelser i forhold til virksomhedernes manglende efterle-
velse af bestemmelserne. I den forbindelse foreslås det i stk.
1 at udvide, hvilke afgørelser der kan indbringes for Er-
hvervsankenævnet, således at også afgørelser truffet i med-
før af forordninger og regler udstedt i medfør af gennemsig-
tighedsdirektivet kan indbringes.
Til nr. 40 (§ 88 a i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås ændret for at tilvejebringe det for-
nødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren
til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser
til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regu-
lering), som EU-Kommissionen måtte vedtage efter proce-
duren i artikel 27-27 b i gennemsigtighedsdirektivet og efter
proceduren i artikel 10-15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), herefter be-
nævnt ESMA-forordningen, hvilket følger af de bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, som indeholder bemyndi-
gelser til EU-Kommissionen til udstedelse af retsakter på
området. Bestemmelserne fremgår nedenfor.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af EU-Kommissionens
niveau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at
foretage implementering eller supplerende regulering vedrø-
rende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-
ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supple-
rende regulering hurtigere og mere smidigt end gennem ved-
tagelse af lovforslag. Da indholdet af niveau 2-reguleringen
fra EU-Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets udar-
bejdelse er ukendt, er det ikke muligt at redegøre nærmere
for, hvordan disse bemyndigelser vil blive udnyttet.
Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den fore-
slåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik
på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller
hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supple-
rer de bestemmelser, som EU-Kommissionen har vedtaget
som niveau 2-regulering.
Nedenfor angives de bestemmelser i gennemsigtighedsdi-
rektivet, som indeholder bemyndigelser til EU-Kommissio-
nen til udstedelse af retsakter på området. Heraf ses det tilli-
ge, når det følger af gennemsigtighedsdirektivet, at ESMA
skal udarbejde udkast til retsakterne.
Det fremgår af artikel 2, stk. 3, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrø-
rende definitionerne, som fremgår af artikel 2, stk. 1, og at
EU-Kommissionen navnlig skal:
83
a) fastlægge de procedurer, hvorefter en udsteder kan
træffe sit valg med hensyn til hjemland, jf. stk. 1, litra i,
nr. ii
b) i givet fald med henblik på valget af hjemland som om-
handlet i stk. 1, litra i, nr. ii, tilpasse den treårige perio-
de efter udstederens resultater under hensyntagen til
eventuelle nye fællesskabsretlige krav i forbindelse
med optagelse til handel på et reguleret marked, og
c) med henblik på stk. 1, litra l, fastlægge en vejledende
liste over, hvilke midler der ikke skal betragtes som
formidling ad elektronisk vej, under hensyntagen til bi-
lag V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsproced-
ure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk. 2.
Videre fremgår det, at de foranstaltninger, der henvises til
i litra a og b, fastsættes ved hjælp af delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med
forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 4, stk. 7, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for at specificere det elektroniske rapporte-
ringsformat med behørig henvisning til nuværende og frem-
tidige teknologiske muligheder. Inden vedtagelsen af udka-
stene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ES-
MA en passende vurdering af mulige elektroniske rapporte-
ringsformater og gennemfører passende afprøvninger i mar-
ken. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for EU-Kommissionen senest den 31.
december 2016. EU-Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder efter
proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 5, stk. 6, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrø-
rende definitionerne i artikel 5, stk. 1, og at EU-Kommissio-
nen navnlig skal:
a) fastsætte, under hvilke tekniske omstændigheder en of-
fentliggjort halvårsrapport, herunder revisors review,
skal forblive offentligt tilgængelig
b) præcisere karakteren af revisors review
c) fastsætte minimumsindholdet i balancen og resultatop-
gørelsen i sammendrag samt de forklarende noter her-
til, hvis de ikke er udarbejdet i overensstemmelse med
de internationale regnskabsstandarder, vedtaget efter
proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002.
Det fremgår videre, at de foranstaltninger, der henvises til
i litra a, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk.
2. De foranstaltninger, der henvises til i litra b og c, fastsæt-
tes ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betin-
gelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissionen kan i givet
fald også justere den i stk. 1 nævnte femårsperiode ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i
artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 9, stk. 6b, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere den meto-
de, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal an-
vendes til at beregne 5 pct.-tærsklen i stk. 5 og 6, også når
der er tale om en koncern. ESMA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for EU-Kommissio-
nen senest den 27. november 2014. EU-Kommissionen til-
lægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 9, stk. 7, i gennemsigtighedsdirekti-
vet, at EU-Kommissionen fastsætter den maksimale længde
af den i artikel 9, stk. 4, omhandlede korte afviklingscyklus
samt passende kontrolmekanismer, der forvaltes af hjemlan-
dets kompetente myndighed, ved hjælp af delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og
med forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 12, stk. 8, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen vedtager foranstaltninger med
henblik på at:
b) fastsætte en »handelsdagskalender« for samtlige med-
lemslande
c) fastsætte, i hvilke tilfælde aktionæren eller den fysiske
person eller juridiske enhed som omhandlet i artikel 10
eller begge parter skal foretage den nødvendige anmel-
delse til udstederen
d) præcisere, under hvilke omstændigheder aktionæren el-
ler den fysiske person eller juridiske enhed som om-
handlet i artikel 10 burde have været bekendt med er-
hvervelsen eller afhændelsen
e) klarlægge, hvilke betingelser for uafhængighed admini-
strationsselskaber og deres moderselskaber eller inve-
steringsselskaber og deres moderselskaber skal opfylde
for at kunne drage fordel af undtagelserne i stk. 4 og 5.
Det fremgår af artikel 12, stk. 9, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder med henblik på at fastlægge stan-
dardformularer, -modeller og -procedurer til brug ved an-
meldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. artikel
12, stk. 1, eller ved indgivelse af oplysninger i henhold til
artikel 19, stk. 3. EU-Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage de i første afsnit nævnte gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i for-
ordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdi-
rektivet, at antallet af stemmerettigheder beregnes på grund-
lag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund
for det finansielle instrument, men hvis det finansielle in-
strument udelukkende giver mulighed for kontant afregning,
beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret
grundlag ved at multiplicere det nominelle antal underlig-
gende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå
sammenlægger og anmelder indehaveren alle finansielle in-
strumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lan-
ge positioner tages i betragtning ved beregningen af stem-
84
merettigheder. Lange positioner må ikke nettes med korte
positioner, der har samme underliggende udsteder.
Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere den metode, der skal anvendes til beregning af de
omhandlede antal stemmerettigheder, når der er tale om fi-
nansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier
eller et indeks, og metoderne til bestemmelse af delta med
henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende fi-
nansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for
kontant afregning, som krævet i første afsnit. ESMA fore-
lægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der for EU-Kommissionen senest den 27. november 2014.
EU-Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i ar-
tikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 2, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp
af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel
27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages,
anmeldelsesperioden, og hvem der skal modtage anmeldel-
sen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 3, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelses-
mæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
standardformularer, -modeller og -procedurer til brug ved
anmeldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. arti-
kel 13, stk. 1, eller ved indgivelse af oplysninger i henhold
til artikel 19, stk. 3. EU-Kommissionen tillægges beføjelser
til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelses-
mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel
15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 13, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at undtagelserne i artikel 9, stk. 4-6, og i artikel 12,
stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse på anmeldelseskrave-
ne i artikel 13. Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder
udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med hen-
blik på at præcisere, i hvilke tilfælde de i første afsnit om-
handlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instru-
menter, som besiddes af en fysisk person eller en juridisk
enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer kun-
deanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag
end ejerskab, eller afdækker positioner, der er resultatet af
sådanne handler. ESMA forelægger disse udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder for EU-Kommissionen se-
nest den 27. november 2014. EU-Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 14, stk. 2, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og præcisere de i
artikel 14, stk. 1, fastsatte krav vedtager foranstaltninger ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b.
Det fremgår af artikel 17, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen in-
den for informations- og kommunikationsteknologi og præ-
cisere de i artikel 17, stk. 1, 2 og 3, fastsatte krav vedtager
foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissio-
nen præciserer navnlig, gennem hvilke typer pengeinstitutter
aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder, som om-
handlet i stk. 2, litra c.
Det fremgår af artikel 18, stk. 5, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen in-
den for informations- og kommunikationsteknologi og præ-
cisere de i artikel 18, stk. 1-4, fastsatte krav vedtager foran-
staltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstem-
melse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betin-
gelserne i artikel 27a og 27b. EU-Kommissionen præciserer
navnlig, gennem hvilke typer pengeinstitutter gældsbevisin-
dehavere kan udøve deres finansielle rettigheder, som om-
handlet i stk. 2, litra c.
Det fremgår af artikel 19, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at præcisere de i artikel 19,
stk. 1, 2 og 3 fastsatte krav vedtager foranstaltninger ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b. EU-Kommissionen præciserer navnlig, efter
hvilken procedure en udsteder, en aktionær eller en indeha-
ver af andre finansielle instrumenter eller en person eller en-
hed som omhandlet i artikel 10 skal indgive oplysninger til
den kompetente myndighed i hjemlandet i henhold til hen-
holdsvis stk. 1 eller 3, med henblik på at gøre det muligt at
indgive oplysninger i elektronisk form i hjemlandet.
Det fremgår af artikel 21, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp
af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel
27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastsætte minimumsstandarder for udbredelse af regulerede
oplysninger, minimumsstandarder for den centrale opbeva-
ringsmekanisme og regler for at sikre interoperabilitet mel-
lem de informations- og kommunikationsteknologier, som
de nævnte mekanismer anvender, og for adgang til de deri
omhandlede regulerede oplysninger på EU-plan. EU-Kom-
missionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over
medier til udbredelse af oplysninger til offentligheden.
Det fremgår af artikel 22, stk. 1, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at udforme og præcisere
følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede
oplysninger på EU-plan: de tekniske krav vedrørende den
kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, om-
handlede mekanismer anvender, de tekniske krav til driften
af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede op-
85
lysninger på EU-plan, de tekniske krav vedrørende de i arti-
kel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en
entydig identifikator for hver udsteder, det fælles format for
de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af
regulerede oplysninger og den fælles klassificering af regu-
lerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer og den fælles liste over forskellige former for
regulerede oplysninger. Det fremgår videre af artikel 22, stk.
2, at ESMA ved udarbejdelsen af udkastene til regulerings-
mæssige tekniske standarder skal tage hensyn til de tekniske
krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der
er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/17/EU af 13. juni 2012. ESMA forelægger disse ud-
kast til reguleringsmæssige tekniske standarder for EU-
Kommissionen senest den 27. november 2015. EU-Kom-
missionen tillægges beføjelser til at vedtage regulerings-
mæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14
i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Det fremgår af artikel 23, stk. 4, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen efter proceduren i artikel 27, stk.
2, vedtager gennemførelsesforanstaltninger:
i) hvorved der etableres en mekanisme, der sikrer ækvi-
valens mellem oplysninger, der kræves i henhold til
dette direktiv, herunder årsregnskaber og oplysninger,
der kræves i henhold til et tredjelands love eller admi-
nistrative bestemmelser
ii) som fastslår, at det tredjeland, hvor udsteder er regi-
streret, som følge af sine nationale love og administra-
tive bestemmelser eller praksis eller procedurer base-
ret på de internationale standarder som er opstillet af
internationale organisationer, sikrer ækvivalens med
oplysningskravene i dette direktiv.
Det fremgår videre, at med henblik på første afsnit, nr. ii,
vedtager EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med
forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b foranstaltnin-
ger vedrørende vurdering af standarder, som er relevante for
udstedere i mere end et land. EU-Kommissionen træffer ef-
ter proceduren i artikel 27, stk. 2, de nødvendige afgørelser
om ækvivalens med de regnskabsstandarder, som benyttes
af tredjelandsudstedere på de i artikel 30, stk. 3, fastsatte be-
tingelser. Fastslår EU-Kommissionen, at regnskabsstandar-
derne i et tredjeland ikke er ækvivalente, kan den give den
pågældende udsteder tilladelse til fortsat at benytte disse
regnskabsstandarder i en passende overgangsperiode. Med
henblik på tredje afsnit vedtager EU-Kommissionen også
ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingel-
serne i artikel 27a og 27b foranstaltninger med henblik på at
fastsætte generelle ækvivalenskriterier for regnskabsstandar-
der, som er relevante for udstedere i mere end et land.
Det fremgår af artikel 23, stk. 5, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at for at præcisere de i artikel 23, stk. 2, fastsatte krav
kan EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a-2c, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 27a og 27b vedtage foranstalt-
ninger, som definerer, hvilken type oplysninger offentlig-
gjort i et tredjeland der har betydning for offentligheden i
Den Europæiske Union.
Det fremgår af artikel 23, stk. 7, i gennemsigtighedsdirek-
tivet, at EU-Kommissionen for at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet
anvendelse af artikel 23, stk. 6, efter proceduren i artikel 27,
stk. 2, vedtager gennemførelsesforanstaltninger, som fast-
slår, at et tredjeland som følge af sine nationale love eller
administrative bestemmelser har sikret ækvivalens med uaf-
hængighedskravene i dette direktiv og gennemførelsesforan-
staltningerne hertil. EU-Kommissionen vedtager også ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 2a-2c, og med forbehold af betingelserne i arti-
kel 27a og 27b foranstaltninger med henblik på at fastsætte
generelle ækvivalenskriterier, for så vidt angår første afsnit.
Til nr. 41 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. foretages en nyaffattelse af bestemmelsen. Dette
sker af lovtekniske grunde, da ændringerne i bestemmelsen
har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets §
1, nr. 42, jf. § 12, stk. 1.
Ved denne ændring ophæves henvisningen til §§ 45 og 46
i lov om værdipapirhandel m.v., som konsekvens af, at §§
45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ophævet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Herudover videreføres bemærk-
ningerne til § 93, stk. 1, i sin helhed, som disse fremgår af
lov nr. 1072 af 20. december 1995 (lovforslag nr. L 250 af
1994/1995) med senere ændringer, som disse bl.a. fremgår
af lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr. 108 af 7. fe-
bruar 2007.
Til nr. 42 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., foretages en nyaffat-
telse af bestemmelsen. Dette sker af lovtekniske grunde, da
ændringerne i bestemmelsen har forskellige ikrafttrædelses-
tidspunkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, jf. § 12, stk. 4.
Denne ændring er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, og §
28 ophæves, jf. hhv. lovforslagets § 1, nr. 7 og nr. 13, og at
§ 29 affattes på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., gennemføres tillige
gennemsigtighedsdirektivets artikel 28, jf. nærmere neden-
for.
§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. fast-
sætter, hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser der
straffes med bøde. Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er be-
gået en overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt
i bestemmelsen.
Det følger af § 93, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår af §
27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk
person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er be-
gået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den
86
juridiske person knyttede personer eller den juridiske person
som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer, har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Overtrædelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. kan
være manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse eller
offentliggørelse af flagningsmeddelelse. Strafsubjekterne for
overtrædelse af § 29, stk. 1-6, er de fysiske eller juridiske
personer, der er forpligtet til at give meddelelse efter flag-
ningsreglerne.
Formålet med at strafbelægge overtrædelse af § 29 i lov
om værdipapirer m.v. er at sikre en effektiv håndhævelse af
flagningsreglerne. Artikel 28 i gennemsigtighedsdirektivet,
der angår administrative foranstaltninger og sanktioner,
foreslås gennemført ved anvendelse af strafferetlige sanktio-
ner. Sanktionsniveauet for administrative sanktioner angivet
i gennemsigtighedsdirektivet er derfor ikke bindende.
Herudover videreføres bemærkningerne til § 93, stk. 1, i
sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 1072 af 20. decem-
ber 1995 (lovforslag nr. L 250 af 1994/1995) med senere
ændringer, som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. de-
cember 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.
Til § 2
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af fodnoten til lov om finan-
siel virksomhed indsættes en henvisning til, at der med den-
ne lov foretages en gennemførelse af dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende
2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet). Med lovfor-
slaget foreslås således ændringer for, at gennemføre direkti-
vets krav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som
nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 29, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ved den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om
finansiel virksomhed ophæves kravet om varig anbringelse
af midlerne i forhold til forsikringsselskabernes opførelse,
eje og drift af fast ejendom. Ændringen giver forsikringssel-
skaberne mulighed for i højere grad at deltage i opførelsen,
ejerskabet og driften af faste ejendomme.
Endvidere får forsikringsselskaberne mulighed for at op-
føre, eje og drive infrastruktur. Infrastruktur omfattende tek-
niske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som
opførelse, ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nød-
vendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg
kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tun-
neller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbin-
delser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der
ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.
Forsikringsselskaberne skal i deres investeringer i såvel
fast ejendom som infrastruktur være opmærksomme på, at
de overholder de generelle investeringsregler i §§ 158-168 i
lov om finansiel virksomhed. Reglerne fastsætter både kvan-
titative og kvalitative begrænsninger.
De kvalitative begrænsninger gælder for samtlige investe-
ringer i forsikringsselskaber, dvs. for investeringer, der
modsvares af egenkapitalen, investeringer, hvor forsikrings-
selskabet bærer investeringsrisikoen og investeringer, hvor
forsikringstageren selv bærer investeringsrisikoen. Det
fremgår af de generelle investeringsregler, at midlerne skal
investeres på en hensigtsmæssig og på en for forsikringsta-
gerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed
for, at selskaberne kan opfylde deres forpligtelser.
Når et forsikringsselskab bærer investeringsrisikoen, er
selskabet underlagt nogle kvantitative begrænsninger i for-
hold til de investeringsaktiver, der dækker de forsikrings-
mæssige hensættelser. Investeringer i infrastruktur via en
unoteret kapitalandel vil eksempelvis være omfattet af §
162, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed. Aktiver,
der udgør en risiko på en enkelt virksomhed omfattet af den-
ne bestemmelse, må samlet højst udgøre 2 procent af de for-
sikringsmæssige hensættelser.
Det forventes, at der fra den 1. januar 2016 vil blive ind-
ført nye regler på forsikringsområdet som følge af gennem-
førelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), herefter benævnt solvens II-direktivet. Med solvens II-
direktivet ændres investeringsreglerne væsentligt. Placer-
ings- og spredningsreglerne udgår og i stedet indføres risi-
kobaserede solvenskapitalkrav og prudent person-princip-
pet, der er et overordnet princip for forsikringsselskabernes
forvaltning af aktiver, hvorefter disse selskaber skal investe-
re deres aktiver således, at forsikringstagerens og de begun-
stigedes interesser varetages bedst muligt.
Til nr. 3 (§ 43, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den eksisterende bestemmelse i § 43, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indeholder hjemmel til at udstede regler
om god skik for finansielle virksomheder, herunder adgang
til en indlånskonto. Bestemmelsen indeholder imidlertid ik-
87
ke hjemmel til at fastsætte regler om størrelsen af et eventu-
elt gebyr for en sådan konto.
Med forslaget til § 43, stk. 2, 2. pkt., indføres en hjemmel
for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om
indholdet af en almindelig indlånskonto, herunder om stør-
relsen af et eventuelt årligt gebyr, der må opkræves som be-
taling for kontoen.
Reglerne om en basal indlånskonto vil blive gennemført
ved en ændring af den nugældende bekendtgørelse nr. 928
af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder.
Indlånskontoen skal som minimum give adgang til kredit-
transaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v., et
debetkort med saldokontrol eller et hævekort, mulighed for
at indsætte og hæve kontanter samt at kontoen skal kunne
anvendes som NEM-konto.
De pengeinstitutter, der har en aftale om udstedelse af de-
betkort med saldokontrol, skal tilbyde kunden et sådant kort.
De få institutter, der ikke i dag har en sådan aftale, skal til-
byde et hævekort, med henblik på at lette adgangen til kon-
tanter.
Det er ikke hensigten at ændre i det enkelte pengeinstituts
forretningsmodel, hvorfor pengeinstitutter uden kassefunkti-
on ikke skal etablere en sådan. Tilsvarende gælder for pen-
geinstitutter, der ikke tilbyder indlånskonti eller kun tilbyder
en opsparingskonto. Såfremt f.eks. indsættelse af penge på
kontoen derimod skal ske ved henvendelse ved kassen, kan
pengeinstituttet begrænse disse henvendelser til en ekspedi-
tion pr. uge.
Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at denne konto en-
ten skal være gebyrfri eller højest må koste 180 kr. om året
svarende til 15 kr. om måneden. Beløbet reguleres med net-
toprisindekset pr. 10. januar. Første regulering af gebyret
gennemføres den 1. februar 2016. Finanstilsynet offentlig-
gør årligt gebyrets størrelse efter reguleringen efter netto-
prisindekset.
For at holde omkostningerne på et rimeligt niveau skal det
være muligt at tilbyde denne konto uden, at kunden skal ha-
ve personlig betjening. Såfremt pengeinstituttet selv vælger
at tilknytte flere funktioner til denne konto, kan instituttet
ikke opkræve et gebyr for disse ekstra funktioner ud over de
180 kr.
Pengeinstituttet kan dog tilbyde forbrugeren at tilkøbe
yderligere funktioner eller serviceydelser til kontoen mod
gebyrbetaling, f.eks. et ekstra kort eller kontoudtog, men
forbrugeren skal altid have mulighed for at vælge en konto,
der kun indeholder de tre ovennævnte funktioner til maksi-
malt 180 kr. om året.
Til nr. 4 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændringen af § 43, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed gennemføres artikel 9 i boligkreditdirekti-
vet. Med ændringen gives der hjemmel til, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
kompetencer den enkelte ansatte i et penge- og realkreditin-
stitut skal besidde, når denne præsenterer, tilbyder, rådgiver
om og administrerer boligkreditaftaler.
I dag har erhvervs- og vækstministeren efter den gældende
§ 43, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte regler om kompe-
tencekrav for finansielle rådgivere. § 43, stk. 4, blev indsat
ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskelli-
ge andre love. Af bemærkningerne til lov nr. 1556 af 21. de-
cember 2010 (lovforslag nr. L 49 af 9. november 2010)
fremgår, at bestemmelsens formål var at sikre, at der kunne
udstedes en bekendtgørelse om kompetencekrav til rådgive-
re, der yder rådgivning om finansielle ydelser. Det fremgår
videre, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at stille krav
om, at de omfattede virksomheder er forpligtede til at sikre,
at deres medarbejdere har kompetence til at yde forsvarlig
rådgivning om finansielle ydelser. Bekendtgørelse nr. 346 af
15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder
rådgivning om visse investeringsprodukter er udstedt i med-
før af den gældende § 43, stk. 4.
Det bemærkes, at begrebet finansielle rådgivere i lov om
finansiel virksomhed ikke er identisk med begrebet i lov om
finansielle rådgivere, hvor Finanstilsynet i dag har bemyndi-
gelsen til at udstede regler om kompetencekrav. I sidstnævn-
te lov defineres finansielle rådgivere som en virksomhed,
der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibe-
skæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til for-
brugere.
For at sikre, at kompetencekravene fremover koordineres
af én myndighed, ændres bemyndigelsen til at fastsætte reg-
ler om kompetencekrav for boligkreditgivere og boligkredit-
formidlere i forbindelse med gennemførelsen af boligkredit-
direktivet, så den tillægges erhvervs- og vækstministeren i
såvel lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskredit-
selskaber og lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere.
Bestemmelsen gennemfører artikel 9 i boligkreditdirekti-
vet. Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om kompetencekrav udvides således
til også at gælde for ansatte i penge- eller realkreditinstitut
som præsenterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer bo-
ligkreditaftaler, som defineret i artikel 4, nr. 11, i boligkre-
ditdirektivet.
Med ansatte menes der i den henseende, i overensstem-
melse med boligkreditdirektivets definition af personale i ar-
tikel 4, nr. 11:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
88
Minimumskravene for de personer, der i boligkreditdirek-
tivet benævnes kreditgivere og kreditformidlere, vil blive
fastsat i overensstemmelse med det i boligkreditdirektivets
bilag III, som det nærmere er beskrevet under de almindeli-
ge bemærkninger i afsnit 2.8.1.1.3.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 43, stk. 4, vil forsat kun-
ne anvendes til at fastsætte kompetencekrav for ansatte i fi-
nansielle virksomheder, der yder investeringsrådgivning.
Til nr. 5 (§ 77 f i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede § 77 f, stk. 1, stilles der krav om, at
penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønningen af
instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forpligtelser
efter § 43 i lov om finansiel virksomhed. Forslaget er en
gennemførelse af artikel 7 i boligkreditdirektivet.
De ansatte i penge- og realkreditinstitutter, der er omfattet
af den foreslåede § 77 f, er defineret i artikel 4 nr. 11, i bo-
ligkreditdirektivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der til
forbrugere deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder
eller bevilger kredit mod pant eller ved anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse i fast ejendom. Forbrugere skal forstås i
overensstemmelse med definition i § 2, nr. 5 i den gældende
lov om finansielle rådgivere, der med lovforslaget bliver §
2, nr. 7. En forbruger er efter denne definition en person, der
i forbindelse med rådgivning omfattet af lov om finansielle
rådgivere, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i institutterne, da de
ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov for
at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
Det følger allerede af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i
lov om finansiel virksomhed, at penge- og realkreditinstitut-
ter skal have en lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Med det fore-
slåede § 77 f, stk. 2, som er en implementering af artikel 7,
stk. 3, i boligkreditdirektivet, præciseres det, at lønpolitik-
ken skal sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskyn-
de til risikotagning, som overskrider penge- eller realkredit-
instituttets risikoprofil.
Formålet med artikel 7 i boligkreditdirektivet er at sikre,
at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og
professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder kredit,
herunder når der fortages kreditvurdering. Aflønningsstruk-
turen hos et penge- eller realkreditinstitut må som følge he-
raf således ikke kunne påvirke personalet til ikke at handle i
forbrugerens interesse.
Lønpolitikken skal endvidere sikre, at aflønningsstruktu-
ren er i overensstemmelse med det pågældende penge- eller
realkreditinstituts forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Med dette menes, at lønpolitikken
skal afspejle instituttets overvejelser i forhold til, hvordan
instituttet vil indrette sin virksomhed med henblik på opfyl-
delse af sine langsigtede målsætninger, herunder hvilke af-
lønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre elementer
virksomheden benytter. På denne måde fastslås det, at insti-
tutternes bestyrelse skal sikre en sammenhæng mellem af-
lønning af medarbejderne på den ene side og instituttets
langsigtede interesser på den anden.
Endelig følger det af det foreslåede § 77 f, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal lønpolitikken være med til at
sikre, at aflønning af ansatte hos et penge- eller realkreditin-
stitut ikke er betinget af antallet af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål. Bestemmel-
sen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og arti-
kel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er en sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i institut-
tets rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit mod
pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruktur, der
giver mulighed for at opnå variable løndele baseret på råd-
givning eller salg til forbrugere, kan således ikke være i
overensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik
for et penge- eller realkreditinstitut.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos det
enkelte penge- eller realkreditinstitut er afhængig af speci-
fikke salgsmål eller krav om imødekommelse af låneanmod-
ninger i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkre-
te salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte
ansatte indgår i.
Det vil dog være muligt at basere en mulighed for opnåel-
se af variabel løn på eksempelvis instituttets overskud. Dette
medfører, at det fortsat vil være muligt at have salgsmål, der
er baseret på ønsker og målsætninger til instituttets vækst og
muligheder for udvikling. Dette skal dog under alle omstæn-
digheder ske indenfor henholdsvis reglerne om interesse-
konflikt og om variabel løn.
For så vidt angår det foreslåede stk. 4, er der tale om et
forslag, der svarer til de gældende bestemmelser om afløn-
ning i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel virksomhed, som
ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold, der er omfattet
af kollektive overenskomster, dog således at stk. 1-7 finder
anvendelse på bonusordninger og andre aftaler om variabel
løn for overenskomstansatte, i det omfang sådanne ordnin-
ger ikke er fastsat i overenskomsten.
89
EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler i lov om
finansiel virksomhed er blevet til under forudsætning af en
respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige forhold.
Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens henstilling af
29. april 2009 om aflønning i den finansielle sektor, at hen-
stillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder, som
arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overens-
komstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, eksempelvis hvis et kreditinstitut vælger at give med-
arbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet i over-
enskomsten er forpligtet hertil.
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en bestemmelse sva-
rende til den gældende § 77 a, stk. 10, i lov om finansiel
virksomhed, således at den samme undtagelse for variable
løndele finder anvendelse på ansatte hos penge- og realkre-
ditinstitutter, der er omfattet af den foreslåede § 77 f. Det
foreslåede stk. 1 og 3 finder således ikke anvendelse på af-
lønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 6 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om
finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte nærme-
re regler om opgørelse af fondsmæglerselskabers og investe-
ringsforvaltningsselskabers faste omkostninger samt visse
moderselskabers og koncerners faste omkostninger.
Af bemærkningerne til den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), fremgår det,
at artikel 97, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets For-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, herefter benævnt
CRR, giver EU-Kommissionen hjemmel til, efter forelæg af
udkast fra EBA, at vedtage bindende tekniske standarder
med henblik på at præcisere kravet til de fondsmæglersel-
skaber, som er omfattet af artikel 97 i CRR, om at have et
kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger m.v. Ifølge artikel 97, stk. 4, i CRR vil
EU-Kommissionens bindende tekniske standarder omfatte
regler om betingelserne for den kompetente myndigheds til-
pasning af kravet om, at et selskab skal have et kapital-
grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger.
Det fremgår tillige af bemærkningerne til den gældende §
143, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet, for så vidt angår investe-
ringsforvaltningsselskaber, visse fondsmæglerselskaber og
de i § 143, stk. 1, nr. 5, nævnte moderselskaber og koncer-
ner, som ikke er omfattet af kravet i artikel 97, stk. 1, i CRR,
skal kunne fastsætte nærmere regler om opgørelsen af faste
omkostninger samt fastsætte supplerende regulering for de
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af artikel 97, stk. 1, i
CRR, i det omfang dette er nødvendigt og muligt i henhold
til EU-retten.
Det foreslås med ændringen af § 143, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed at udvide den eksisterende bemyn-
digelse således, at Finanstilsynet tillige bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at Finanstil-
synet kan tilpasse kravet om, at et fondsmæglerselskab eller
et investeringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrund-
lag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste om-
kostninger i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets
virksomhed.
Det fremgår af § 125, stk. 3, 2. pkt., og § 126 a, stk. 5, 2.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan til-
passe kravet om, at visse fondsmæglerselskaber, jf. § 125,
stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, samt investe-
ringsforvaltningsselskaber skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed
siden det foregående år. Af bemærkningerne til § 126 a, stk.
5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
fremgår det, at Finanstilsynet med hjemmel i § 143, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed vil fastsætte nærmere
regler for opgørelse af investeringsforvaltningsselskabers fa-
ste omkostninger svarende til de bindende tekniske standar-
der, som vil blive udstedt af EU-Kommissionen med hjem-
mel i artikel 97, stk. 4, CRR.
Investeringsforvaltningsselskaber og visse fondsmægler-
selskaber er ikke omfattet af artikel 97 i CRR. For investe-
ringsforvaltningsselskaberne skal artikel 97 i CRR dog finde
tilsvarende anvendelse, idet der i artikel 7, stk. 1, litra a, nr.
iii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af lov og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), herefter benævnt
UCITS-direktivet, henvises til artikel 21 i det ophævede di-
rektiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investe-
ringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, hvilket
skal forstås som en henvisning til artikel 97 i CRR, som er-
statter artikel 21 i direktiv 2006/49/EF. For de fondsmægler-
selskaber, der ikke er omfattet af artikel 97 i CRR, er der i §
125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsat nationale
regler, som svarer til dem, der gælder for de fondsmægler-
selskaber, der er direkte omfattet af CRR.
Med den foreslåede ændring af § 143, stk. 1, nr. 5, sikres
det, at Finanstilsynet har den fornødne hjemmel til også at
udstede regler om betingelserne for, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet om, at et fondsmæglerselskab eller et investe-
ringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed,
så kravet til kapitalgrundlagets størrelse afspejler selskabets
aktiviteter.
Finanstilsynet forventer at fastsætte bestemmelser, der
lægger sig op ad de bestemmelser, som EU-Kommissionen
fastsætter med hjemmel i artikel 97, stk. 4, i CRR, med de
90
tilpasninger der naturligt følger af de forskellige virksom-
hedstyper.
Til nr. 7 (§ 184, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af §
195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virk-
somhederne skal indsende deres godkendte årsrapport direk-
te til Erhvervsstyrelsen. Virksomhederne skal fortsat som
hidtil indsende den af bestyrelsen godkendte årsrapport til
Finanstilsynet efter § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås desuden for overskuelighedens skyld at ind-
sætte en henvisning til henholdsvis § 194, stk. 1, og § 195,
stk. 1, hvoraf pligten til at indsende årsrapporten fremgår, i
bestemmelsen.
Til nr. 8 (§ 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås i § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
at kravet om indsendelse af den af bestyrelsen godkendte
årsrapport i to eksemplarer udgår. Den nugældende regel er
udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev indsendt på
papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt digitalt,
hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke længere
er relevant. Kravet om indsendelse af den bestyrelsesgod-
kendte årsrapport til Finanstilsynet skal sikre, at Finanstilsy-
net modtager den af virksomhedernes ledelser udarbejdede
årsrapport samtidig med, at den bliver tilgængelig for ejerne
(aktionærerne) inden generalforsamlingen. Der er ingen
formkrav til denne indsendelse.
Til nr. 9 (§ 195, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
De gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om finansiel
virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder, de fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somhederne skal indsende deres årsrapport i tre eksemplarer
til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene
eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør
årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer præg
af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk blev
indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt
digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og vide-
resendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse
er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de
finansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til §
195, stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende de-
res endeligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervssty-
relsen med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrel-
sen samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede
stk. 1, 3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsy-
net til brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktie-
selskab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 er således, at den i § 194
omhandlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den
i § 195 omhandlede årsrapport er godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Det foreslås i § 195, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
at indsætte en undtagelse for investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra d, i lov om finansiel virksom-
hed, således at disse selskaber skal indsende deres halvårs-
rapport til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårs-
periodens afslutning. Årsagen, til at det foreslås at give disse
selskaber en kortere frist end de øvrige selskaber, jf. det
foreslåede § 195, stk. 1, skyldes, at der i artikel 68 i UCITS-
direktivet, er fastsat en frist på 2 måneder for indsendelse af
halvårsrapporter for investeringsforvaltningsselskaber. Fri-
sten for indsendelse af halvårsrapporter på 2 måneder er
uændret i forhold til de gældende regler for offentliggørelse
af halvårsrapporter, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 281
af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitut-
ter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Til nr. 10 (§ 195, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
91
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3, som bliver stk. 4, op-
hæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af
den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrel-
sen. Stk. 4, som bliver stk. 5, foreslås ophævet. Baggrunden
herfor er den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, hvorefter
årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Er-
hvervsstyrelsen, hvorfor den gældende bestemmelse i stk. 4
ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt, indtil videre i PDF-format.
Forslaget ligger i forlængelse af lov nr. 341 af 27. april
2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre
love, som indførte mulighed for, at Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, kan fastsætte
regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som efter
loven skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal indsendes
digitalt. Den foreslåede bestemmelse indfører således regler
for de finansielle virksomheder, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven med hensyn til
digital indsendelse af års- og halvårsrapporter. Den bemyn-
digelse, som foreslås til Finanstilsynet til at fastsætte nær-
mere regler om indsendelse, modtagelse og offentliggørelse
af års- og halvårsrapporter vil blive udnyttet efter forhand-
ling med Erhvervsstyrelsen om udformningen af reglerne.
Reglerne vil således blive udformet med udgangspunkt i og
ud fra erfaringerne med de regler, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, herunder even-
tuelt om mulighed for fritagelse fra pligten til digital indbe-
retning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 11 (§ 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en undtagelse fra kravet om indsendelse af års-
rapporterne i mere end et eksemplar, når indsendelsen sker
digitalt. De foreslåede ændringer af § 195, stk. 1, hvorefter
årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Er-
hvervsstyrelsen, som videresender til Finanstilsynet, medfø-
rer, at § 196, stk. 4, ikke længere er relevant, hvorfor be-
stemmelsen foreslås ophævet.
Til nr. 12 (§ 208, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen af bestemmelsen har til formål at bringe be-
stemmelsen i overensstemmelse med reglerne i CRR, hvor-
efter egentlig kernekapitals hovedstol i pengeinstitutter ale-
ne må reduceres eller indfries ved instituttets likvidation el-
ler diskretionært efter myndigheders forudgående tilladelse.
Det er bestyrelsen i sparekassen eller andelskassen, der på
baggrund af instituttets kapitalforhold samt forventninger til
det omdannede instituts kapitalforhold, beslutter, om der
skal tilbydes indløsning af garantkapital eller andelskapital i
forbindelse med omdannelsen.
Såfremt garanterne eller andelshaverne tilbydes kontant
indløsning, skal bestyrelsen sikre, at garanterne og andelsha-
verne kan træffe beslutning om kontant indløsning på et til-
strækkeligt oplyst grundlag, som udgangspunkt svarende til
oplysningsgrundlaget i et prospekt. Det foreslås i 2. pkt., at
kontant indløsning skal ske inden fusionsplanen underskri-
ves, således at kapitalforholdene i det omdannede institut ef-
ter en eventuel indløsning er kendt, når fusionsplanen under-
skrives.
Hvis garanterne eller andelshaverne vælger ikke at tage
imod tilbud om kontant indløsning, vil der i stedet ske om-
bytning til markedskurs af garantbeviser og andelsbeviser til
aktier i aktieselskabet, således at garanten eller andelshave-
ren bliver aktionær i det omdannede institut.
Hvis garanterne eller andelshaverne ønsker sig kontant
indløst i større omfang, end bestyrelsen finder forsvarligt af
hensyn til instituttets samlede kapitalforhold, skal bestyrel-
sen tilkendegive, hvordan indløsning vil blive fordelt imel-
lem garanter og andelshavere.
Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens gene-
ralforsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannel-
sen skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.
Finanstilsynet skal efter artikel 77 og 78 i CRR og artikel
27-32 i Kommissionens delegerede forordning nr.
241/2014/EU af 7. januar 2014 om udbygning af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapi-
talgrundlagskrav for institutter give tilladelse til en eventuel
indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse
med omdannelsen. En eventuel indløsning af garantkapital
eller andelskapital er efter det foreslåede 3. pkt. betinget af
omdannelsens gennemførelse. Baggrunden for dette er, at
der med gennemførslen af CRR er gennemført tiltag, der
skal sikre kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.
92
Til nr. 13 (§ 308, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af § 308, stk. 2, præciseres
det, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I skal overskride én eller flere af de grænseværdier
nævnt i § 308, stk. 2, nr. 1-3, i to på hinanden følgende år
for at blive identificeret som et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI). Det fremgår ikke klart af formuleringen af
bestemmelsen i dag, at de nævnte grænseværdier skal være
overskredet i to på hinanden følgende år. Der er ikke til-
tænkt indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 14 (§ 343 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere ændret til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1. Da der er en henvisning til lov om finan-
sielle rådgivere i § 343 d, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed, foreslås henvisningen ændret til lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere.
Til nr. 15 (§ 354, stk. 6, nr. 28, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat
af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354 i lov om finan-
siel virksomhed pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skær-
pede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i
medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle of-
fentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne
af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige
oplysninger.
§ 354 i lov om finansiel virksomhed indeholder ikke
hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige op-
lysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 354, stk. 6, nr. 28, i lov
om finansiel virksomhed at etablere en mulighed for Finans-
tilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til disse un-
dersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgel-
sesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i hen-
hold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for un-
dersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 16 (§ 354, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningen i stk. 9 fra nr. 28 til nr. 29.
Til nr. 17 (§ 354, stk. 11, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr. 36 til nr. 37,
og nr. 37 ændres til nr. 38.
Til nr. 18 (§ 354, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 12 fra nr. 29-32 til nr.
30-33.
Til nr. 19 (§ 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 2, nr. 15,
indsættes et nyt nr. 28 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed, ændres henvisningerne i stk. 13 fra nr. 29-32 til nr.
30-33, og nr. 38 ændres til nr. 39.
Til nr. 20 (§ 361, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel
virksomhed ophæves. Efter den nugældende bestemmelse
hjemles der mulighed for at opkræve en afgift for anmod-
ning om optagelse i et register for kvalificerede investorer,
jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. Med lovfor-
slagets § 1, nr. 5, ophæves reglerne om et register for kvali-
ficerede investorer i § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v., hvorfor der ikke længere skal kunne opkræves afgift
herfor. Der er således tale om en konsekvensændring som
følge af, at dele af § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves.
93
Til nr. 21 (§ 361, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed)
Den foreslåede nyaffattelse af § 361, stk. 1, nr. 23, som
med lovforslaget bliver nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed er en konsekvens af, at betegnelsen pantebrevsselskab
erstattes med betegnelsen ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig afgift
for virksomheder, der giver boligkredit som et ejendomskre-
ditselskab i henhold til lov om pantebrevsselskaber, som
foreslås ændret til lov om ejendomskreditselskaber ved dette
lovforslags § 5.
I dag opkræves der for et pantebrevselskab for en finansiel
rådgiver årligt 10.000 kr. i 2004-niveau. Henset til at beteg-
nelsen pantebrevsselskab dækker et mindre forretningsom-
råde end den med forslaget indførte betegnelse ejendoms-
kreditselskab, vil Finanstilsynet skulle føre tilsyn med et
bredere forretningsområde for de selskaber, som fremadret-
tet benævnes ejendomskreditselskaber. Dette medfører der-
for en højere afgift for ejendomskreditselskaber, end hvad
der i dag gælder for pantebrevselskaber.
Der foreslås på den baggrund en årlig afgift på 13.600 kr.
i 2004-niveau svarende til ca. 28.200 kr. årligt i 2014-ni-
veau.
Til nr. 22 (§ 361, stk. 1 nr. 35, i lov om finansiel virksom-
hed)
Med den foreslåede § 361, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel
virksomhed indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig af-
gift for virksomheder, der formidler boligkredit i henhold til
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovforslagets § 4.
Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau sva-
rende til ca. 15.500 kr. årligt i 2014-niveau. Det tilsvarende
beløb for en finansiel rådgiver er 12.000 kr. årligt i 2004-ni-
veau. Boligkreditformidlere vil imidlertid have et smallere
forretningsområde, hvilket bør medføre en lavere afgift, end
hvad der gælder for de finansielle rådgivere.
Til nr. 23 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af, at § 195, stk. 4, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr.
10.
Til nr. 24 (§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed er overgangsbestemmelser, der foreslås ophævet, da de
er forældede.
Det følger således af § 384 i lov om finansiel virksomhed,
at indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun anvendelse på
kundeforhold etableret efter den 1. januar 2002, eller hvis
kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed.
Det fremgår af § 385, at for kundeforhold etableret før den
1. januar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold
indtil den 1. januar 2006 videregives til koncernforbundne
finansielle virksomheder, medmindre kunden indgår nye af-
taler med den finansielle virksomhed eller kunden fremsæt-
ter indsigelse herimod. Det fremgår endelig af § 386, stk. 2,
at Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk senest
den 1. juli 2004 skal opfylde likviditetskravet i lovens § 152.
Til nr. 25 (§ 415, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev »engagementer
med« ændret til »eksponeringer mod«. I § 415 i lov om fi-
nansiel virksomhed står engagement med i ental. Det fore-
slås, at dette konsekvensrettes, så der rettelig kommer til at
stå eksponering mod i ental. Der er alene tale om en konse-
kvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om kreditaftaler)
I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning nr.
20 af 28. februar 2011 om notehenvisninger i love og admi-
nistrative forskrifter, der gennemfører EU-retsakter, m.v.,
foreslås fodnoten til lovens titel ændret, således at den tillige
indeholder en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkredit-
aftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.
Til nr. 2 (§ 7 a, stk. 2, nr. 16, i lov om kreditaftaler)
Efter den gældende § 7 a, stk. 2, nr. 16, skal oplysninger-
ne, der gives til forbrugeren forud for indgåelsen af en kre-
ditaftale, indeholde oplysning om retten til førtidig tilbage-
betaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgive-
rens ret til kompensation og om, hvordan denne kompensati-
on fastsættes i overensstemmelse med § 26.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter der
i kreditaftaleloven indsættes en ny § 26 a om ret til førtidig
tilbagebetaling af pantebreve i fast ejendom, foreslås det, at
der i § 7 a, stk. 2, nr. 16, efter »§ 26« indsættes: »eller § 26
a«.
Forslaget indebærer, at oplysningerne, der gives til forbru-
geren forud for indgåelsen af en kreditaftale på samme måde
som ved kreditaftaler, der er omfattet af § 26 i kreditaftale-
loven, skal indeholde oplysning om retten til førtidig tilba-
gebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgi-
verens ret til kompensation og om, hvordan denne kompen-
sation fastsættes i overensstemmelse med § 26 a. Oplysnin-
gerne gives ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS, jf. forsla-
get til § 7 a, stk. 10, og bilag 5 (§ 3, nr. 4 og 11).
Til nr. 3 (§ 7 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 a, stk. 4, 2. pkt., gennemfører artikel
14, stk. 10, i boligkreditdirektivet om oplysningspligtens
omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes
taletelefoni mellem kreditgiveren og forbrugeren. Taletele-
foni skal forstås i sammenhæng med den teknologiske ud-
vikling og dækker eksempelvis også anvendelse af internet-
baserede talekommunikationsformer, såsom IP-telefoni.
94
I overensstemmelse hermed foreslås det i bestemmelsen,
at beskrivelsen af karakter og væsentligste egenskaber for en
finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden ret-
tighed knyttet til fast ejendom, i stedet for de i § 7 a, stk. 4,
1. pkt., nævnte oplysninger, ved anvendelse af taletelefoni
mindst skal indeholde de oplysninger, der fremgår af del A,
afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i det foreslåede bilag 5
til loven.
Ved anvendelse af taletelefoni ved kreditaftaler, der sikres
ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom skal
beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og
vigtigste egenskaber således som minimum indeholde oplys-
ning om hovedtrækkene ved lånet, rentesats og andre om-
kostninger, betalingernes hyppighed og antal og ydelsens
størrelse, som nærmere angivet i del A, afsnit 3-6, i oplys-
ningsskemaet ESIS i det foreslåede bilag 5 til loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 7 a, stk. 10, til lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 a, stk. 10, indebærer, at kreditgiveren
ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, skal give oplysninger ved hjælp af
oplysningsskemaet ESIS i lovens bilag 5, jf. lovforslagets §
3, nr. 11.
Den foreslåede § 7 a, stk. 10, indebærer endvidere, at de
anførte oplysninger skal gives efter, at forbrugeren har afgi-
vet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansiel-
le situation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7
c.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14, stk. 1 og 2, i bolig-
kreditdirektivet, hvorefter de individuelle oplysninger, som
kreditgiver og i givet fald kreditformidler er forpligtet til at
give forbrugeren forud for aftaleindgåelsen, gives via ESIS,
jf. direktivets bilag II (forslaget til § 3, nr. 11). Oplysninger-
ne skal gives uden unødig forsinkelse efter, at forbrugeren i
overensstemmelse med direktivets artikel 20 har afgivet de
nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situa-
tion og sine præferencer, jf. artikel 14, stk. 1, litra a, og i
god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et
kredittilbud, jf. artikel 14, stk. 1, litra b.
Det følger af direktivets artikel 14, stk. 1, litra a, at oplys-
ningerne skal gives uden unødig forsinkelse efter, at forbru-
geren har afgivet de nødvendige oplysninger til brug for kre-
ditvurderingen. Formuleringen uden unødig forsinkelse er
ikke medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at kredit-
giveren eller i givet fald kreditformidleren giver de pågæl-
dende oplysninger til forbrugeren snarest muligt.
Bestemmelsen tilsigter ikke at hindre, at ESIS som hidtil
gives i forbindelse med lånetilbuddet, forudsat at lånetilbud-
det gives til forbrugeren snarest muligt, efter at denne har
afgivet de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med
§ 7 c.
Kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, omfatter kreditaftaler eller tilsagn
om kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en
anden sikkerhed i fast ejendom, eller som er sikret i form af
en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, jf. artikel 3, stk.
1, litra a, i boligkreditdirektivet. Begrebet fast ejendom i be-
stemmelsen omfatter grundstykker med tilhørende bestand-
dele, herunder ubebyggede grunde og grunde med tilhøren-
de bygninger. Ejerlejligheder og bygninger på lejet grund er
endvidere omfattet af begrebet. Den foreslåede bestemmelse
finder således anvendelse, uanset om den faste ejendom an-
vendes til beboelse eller ej.
Det er en betingelse, at kreditaftalen er sikret ved pant el-
ler anden rettighed knyttet til en fast ejendom. Der skal såle-
des være tale om en rettighed, der nyder tinglig beskyttelse,
og som kan gøres gældende i tilfælde af misligholdelse af
kreditaftalen.
Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er
således omfattet, hvis kreditten er sikret ved pant i form af
pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i
fast ejendom eller skadesløsbrev i fast ejendom. Tilsvarende
vil forbrugeres lån til andelsbolig med sikkerhed i andelen
være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde er knyttet til
den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.
Kreditaftaler, der ikke er sikret ved en rettighed knyttet til
fast ejendom, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.
Det vil gælde uanset, hvad formålet med kreditaftalen er for
forbrugeren.. Dette indebærer bl.a., at kreditaftalelovens bi-
lag 2 som hidtil skal anvendes i disse tilfælde. Det vurderes,
at medlemslandene har mulighed for at gennemføre direkti-
vet på den anførte måde.
Er en kreditaftale sikret både ved rettighed knyttet til fast
ejendom og på anden måde (f.eks. ved sikkerhed i en bil),
anvendes ESIS i det omfang, rettigheden knyttet til fast
ejendom må antages at være den primære sikkerhedsstillelse
i forhold til det aktuelle lån. I andre tilfælde anvendes kre-
ditaftalelovens bilag 2. Således må pant i bilen eksempelvis
antages at være den primære sikkerhedsstillelse ved et bil-
lån, uanset om forbrugeren samtidig har underpantsat et
ejerpantebrev i fast ejendom til banken »for alt nuværende
og fremtidigt mellemværende«, og ESIS ville ikke skulle
anvendes i en sådan situation.
I tilfælde, hvor der stilles flere former for sikkerhed, og
hvor sikkerheden knyttet til fast ejendom må antages at være
den primære sikkerhed, skal kreditgiver udover oplysningen
om sikkerheden knyttet til den faste ejendom i ESIS, give
forbrugeren oplysninger om den øvrige sikkerhed i et sær-
skilt dokument, der kan knyttes som bilag til ESIS. I tilfæl-
de, hvor sikkerheden knyttet til fast ejendom ikke må anta-
ges at være den primære sikkerhed, skal kreditgiver i stedet
oplyse om den primære sikkerhed såvel som sikkerheden i
den faste ejendom under pkt. 2 i formularen i kreditaftalelo-
vens bilag 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at be-
kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af
oplysningsskema efter § 7 a i kreditaftaleloven bortfalder
som konsekvens af ændringen af § 7 a, stk. 10, med virkning
fra den 21. marts 2016.
95
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11 (forslag
til bilag 5) og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5 (§ 7 b, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 b, stk. 3, 3. og 4. pkt. implementerer
artikel 14, stk. 2, i boligkreditdirektivet, der bestemmer, at
de individuelle oplysninger, som kreditgiver og i givet fald
kreditformidler er forpligtet til at give forbrugeren i medfør
af artikel 14, stk. 1, gives via ESIS, jf. direktivets bilag II,
for så vidt angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, i kreditaftaleloven. Kreditgiveren eller kreditformid-
leren skal således anvende ESIS i stedet for kreditaftalelo-
vens bilag 3 ved kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og
stk. 2, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til
fast ejendom. Endvidere indebærer det foreslåede 4. pkt., at
oplysningerne på samme måde som efter den foreslåede § 7
a, stk. 10, skal gives efter, at forbrugeren har afgivet de nød-
vendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation
og sine præferencer i overensstemmelse med kreditaftalelo-
vens § 7 c.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4 (forslag
til § 7 a, stk. 10) og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 7 b, stk. 5, 3. pkt., gennemfører artikel
14, stk. 10, i boligkreditdirektivet om oplysningspligtens
omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes
taletelefoni mellem kreditgiveren og forbrugeren for så vidt
angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i
kreditaftaleloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3 (forslag
til § 7 a, stk. 4, 2. pkt.), og til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 7 d i lov om kreditaftaler)
Indsættelsen af en overskrift efter § 7 c er følge af den nye
bestemmelse, der foreslås indsat som § 7 d før overskriften
før § 8.
Den foreslåede § 7 d gennemfører artikel 14, stk. 6, i bo-
ligkreditdirektivet og fastsætter en ret til betænkningstid ved
indgåelse af kreditaftaler om lån mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Bestemmelsens stk. 1, indebærer således, at kreditgiver ik-
ke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbruge-
rens antagelse af et tilbud om lån mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at afkorte
kreditgivers hidtidige acceptfrister, der sædvanligvis er læn-
gere end 7 dage, eller at ændre på, fra hvilket tidspunkt fri-
sten for forbrugerens accept af tilbuddet regnes.
Det foreslås, at den lovbestemte betænkningstid alene skal
gælde ved tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes
på baggrund af obligationsudstedelse. For øvrige lån med
pant i fast ejendom finder bestemmelsen om fortrydelsesret i
§ 19 i kreditaftaleloven således fortsat anvendelse.
Anvendelsesområdet for den foreslåede § 7 d er det sam-
me, som for den gældende bestemmelse i § 19, stk. 7, i kre-
ditaftaleloven om, at fortrydelsesretten efter § 19, stk. 1-6,
ikke finder anvendelse på lån med pant i fast ejendom, der
ydes på baggrund af obligationsudstedelse. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag nr. L 91 af 16.
december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og lov
om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkredit-
direktivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at være til
hinder for, at forbrugeren accepterer tilbuddet umiddelbart
efter, at denne i fornødent omfang har haft lejlighed til at
sætte sig ind i kredittilbuddet. Ved sin accept af lånetilbud-
det fraskriver forbrugeren sig således den eventuelt resteren-
de del af betænkningstiden.
Den lovbestemte betænkningstid gælder alene for antagel-
se af tilbuddet om de anførte lån mod pant i fast ejendom og
tilsigter ikke at være til hinder for, at der i tilknytning til en
sådan kreditaftale indgås en aftale om fastkurs, der således
som hidtil vil kunne indgås med kort frist for accept af fast-
kursaftalen.
Det fastsættes i det foreslåede stk. 2, at debitorrenten og
de øvrige omkostninger kan variere fra det, der er angivet i
tilbuddet, i overensstemmelse med værdien af de underlig-
gende obligationer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 9 stk. 4, i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 9, stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 27,
stk. 4, i boligkreditdirektivet og fastsætter, at kreditgiver ved
refinansiering af et variabelt forrentet lån med pant i fast
ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse,
forud for auktionen skriftligt skal underrette forbrugeren på
papir eller andet varigt medium om den forestående proced-
ure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten. Den
foreslåede § 9, stk. 4, 2. pkt., svarer til den gældende § 9,
stk. 4, og forpligter således fortsat kreditgiver til at underret-
te forbrugeren om ændringer i debitorrenten, når ændringen
er trådt i kraft. Der findes ikke en tilsvarende pligt i bolig-
kreditdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at kredit-
giver forpligtes til forud for refinansieringen af et variabelt
forrentet lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, skriftligt at underrette forbrugeren
om den forestående refinansiering. Samtidig fastholdes for-
pligtelsen til at underrette forbrugeren om ændringen i debi-
torrenten, når ændringen er trådt i kraft.
Formuleringen »i god tid« i direktivbestemmelsen er ikke
medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at oplysninger-
ne meddeles på et sådant tidspunkt forud for refinansierin-
gen (auktionen), at forbrugeren har tilstrækkelig tid til at
sætte sig ind i oplysningerne.
96
Der tilsigtes ikke ændringer i det hidtidige anvendelses-
område for § 9, stk. 4, i kreditaftaleloven, herunder i forhold
til omfattede låntyper. Der henvises i den forbindelse til be-
mærkningerne til § 1, nr. 8 (forslag til §§ 8-10), i lovforslag
nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kredit-
aftaler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af
forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, til-
læg A.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 16 a i lov om kreditaftaler)
Indsættelsen af en overskrift efter § 16 er en følge af den
nye bestemmelse, der foreslås indsat som § 16 a før § 17.
Den foreslåede § 16 a svarer til artikel 17 i boligkreditdi-
rektivet og omhandler beregningen af de årlige omkostnin-
ger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom.
Om begrebet kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, kan der henvises til § 3,
nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Stk. 1 indebærer, at de årlige omkostninger i procent be-
regnes ud fra den matematiske formel i det foreslåede bilag
4. Formlen svarer til den formel, der i medfør af kreditafta-
lelovens bilag 1 anvendes ved andre kreditaftaler.
Stk. 2 indebærer, at omkostningerne ved at åbne og forval-
te en bestemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i
forbindelse med både transaktioner og udnyttelse af kredit-
muligheden for denne konto og andre omkostninger i forbin-
delse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede
omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det
er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne
opnå kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste
betingelser.
Bestemmelsen sondrer mellem obligatoriske omkostnin-
ger, som skal medregnes i de årlige omkostninger i procent,
og omkostninger, som er frivillige og ikke skal medregnes.
Uanset en lidt anden ordlyd svarer indholdet til § 16, stk. 4, i
kreditaftaleloven. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr.
10 (§§ 16 og 17), i lovforslag nr. L 91 af 16. december 2009
om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsfø-
ring (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet), jf.
Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Stk. 3 indebærer, at beregningen af de årlige omkostninger
i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver
gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren
opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er an-
givet i kreditaftalen.
Bestemmelsen svarer til § 16, stk. 5, i kreditaftaleloven.
Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17), i
lovforslag nr. L 91 af 16. december 2009 om ændring af lov
om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som
følge af forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A.
Stk. 4 indebærer, at i forbindelse med kreditaftaler, der in-
deholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i
påkommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de år-
lige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på
beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i
procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre om-
kostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet
for indgåelsen af aftalen.
Uanset en lidt anden ordlyd, svarer indholdet af bestem-
melsen til § 16, stk. 6, i kreditaftaleloven. Der henvises i den
forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17), i lovforslag nr. L 91
af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og
lov om markedsføring (Ændringer som følge af forbruger-
kreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A.
Stk. 5 fastsætter en forpligtelse til at underrette forbruge-
ren om de mulige konsekvenser af variationerne i de beløb,
der skal betales, og i de årlige omkostninger i procent ved
kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyt-
tet til fast ejendom. Underretningen sker som minimum ved
hjælp af oplysningsskemaet ESIS ved at give forbrugeren en
yderligere årlig omkostningsprocent, der illustrerer de muli-
ge risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorren-
ten. Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages op-
lysningerne af en advarsel, der fremhæver, at de samlede
kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige
omkostninger i procent, kan ændre sig.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om debitor gen-
nem førtidig tilbagebetaling kan undgå at blive undergivet
de fulde konsekvenser af en rentestigning.
For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative
eksempel på de årlige omkostninger i procent, henvises til
det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af
ESIS, hvor det af afsnit 4, nr. 2, litra a, fremgår, at eksemp-
let – når der er et loft over debitorrenten – skal bygge på, at
debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det hø-
jeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når der ikke er no-
get loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i
procent med den højeste debitorrente i mindst de sidste 20
år, eller, hvis de data, der ligger til grund for beregningen af
debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den
længste periode, for hvilken disse data er til rådighed, base-
ret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der an-
vendes til beregning af debitorrenten, når den er til rådighed,
eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af
Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), når kreditgiver ikke anvender en ekstern reference-
rente. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med
fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplys-
ninger for hver del af kreditten.
Stk. 6 vedrører kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-
den rettighed knyttet til fast ejendom, hvori der er aftalt en
fast debitorrente for en indledende periode på mindst 5 år,
ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale
en ny fast rente for en yderligere relevant periode. Det fast-
sættes heri, at beregningen af den yderligere illustrative årli-
ge omkostningsprocent, der anføres i oplysningsskemaet
ESIS, kun omfatter den indledende periode med fast rente,
97
og at den baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebe-
tales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
Begrebet debitorrente er defineret i § 4, nr. 10, i kreditaf-
taleloven og skal anvendes i overensstemmelse hermed. Der
henvises i den forbindelse til det foreslåede bilag 5, del B,
om vejledning til udfyldelse af ESIS, hvor de enkelte ele-
menter nærmere er beskrevet. Det fremgår bl.a. af del B, af-
snit 4, at debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten
er variabel og baseret på en referencesats, kan kreditgiver
angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgi-
vers rentespænd i procent. Kreditgiver bør imidlertid angive
værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor
ESIS udsendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysnin-
gerne omfatte de antagelser, der er anvendt, hvis relevant de
gældende rentelofter og minimumssatser og en advarsel om,
at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostnin-
ger i procent. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel
på de årlige omkostninger i procent.
For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative
eksempel på de årlige omkostninger i procent, henvises til
det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af
ESIS, hvor det af afsnit 4, nr. 2, litra c, fremgår, at eksemp-
let - ved kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en
materiel indledende periode på flere år og derefter kan fast-
sættes for endnu en periode efter forhandling mellem kredit-
giver og forbruger – skal beregnes i henhold til § 16 a, stk.
4. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med fast
rente og en del med variabel rente), angives disse oplysnin-
ger for hver del af kreditten.
Endelig henviser stk. 7 til, at der ved beregningen af de år-
lige omkostninger i procent om nødvendigt kan gøres brug
af de supplerende antagelser, som er medtaget i det foreslåe-
de bilag 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 26 a i lov om kreditaftaler)
Den foreslåede § 26 a tilsigter at gennemføre artikel 25 i
boligkreditdirektivet om retten til førtidig indfrielse.
Det bemærkes, at udtrykket førtidig indfrielse i boligkre-
ditdirektivet anvendes i samme betydning, som udtrykket
førtidig tilbagebetaling i kreditaftaleloven.
Det fastsættes i stk. 1, at kreditgiver ikke kan indgå en
kreditaftale omfattet af § 26, stk. 7 (pantebreve i fast ejen-
dom), med en forbruger, uden at forbrugeren indrømmes en
ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i
henhold til aftalen, før denne udløber.
Selv om der efter gældende ret ikke er en lovbestemt ret
til førtidig tilbagebetaling ved pantebreve i fast ejendom, er
det i almindelighed sådan for de relevante kreditaftalers ved-
kommende, at der allerede på aftaleretligt grundlag i vidt
omfang indrømmes forbrugeren en ret til førtidig tilbagebe-
taling. Det er derfor ikke hensigten med lovforslaget, at der
grundlæggende skal laves om på den måde, som retten til
førtidig tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser,
der sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv., og be-
stemmelsen indeholder således ikke krav om, at indrømmel-
sen skal fremgå af pantebrevet. Det afgørende er, at forbru-
geren kan støtte ret herpå.
Bestemmelser omfatter realkreditlån, men også andre kre-
ditaftaler med pant i fast ejendom, herunder pantebreve, som
en forbruger udsteder til et pengeinstitut. Bestemmelsen
gælder dog ikke kreditaftaler, hvor lånet sikres ved under-
pantsætning af ejerpantebrev eller ved udstedelse af skade-
sløsbrev. I disse tilfælde finder retten til førtidig tilbagebeta-
ling i § 26, stk. 1-6, jf. § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven mod-
sætningsvist anvendelse.
I den foreslåede stk. 2 bestemmes det, at en sådan kredit-
aftale skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i tilfælde af
førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af forbruge-
rens samlede kreditomkostninger, der består af renter og
omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Bestemmelsen fastsætter ikke, hvordan vilkårene for ret-
ten til førtidig tilbagebetaling skal meddeles forbrugeren.
Ved kreditaftaler, der sikres ved pant i fast ejendom, følger
det imidlertid af kreditaftalelovens § 8 a, stk. 1, at de oplys-
ninger, der i medfør af § 8, herunder § 8, stk. 2, nr. 18, om
retten til førtidig tilbagebetaling, skal angives i kreditaftalen,
og aftalens øvrige væsentlige vilkår i stedet gives forud for
kreditaftalens indgåelse, jf. § 7 a. Kreditgiveren – eller kre-
ditformidleren hvis denne præsenterer eller indgår kreditaf-
talen på kreditgiverens vegne – skal således ved hjælp af
ESIS forud for aftaleindgåelsen give forbrugeren oplysning
om retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant,
oplysninger om kreditgiverens ret til kompensation og om,
hvordan denne kompensation beregnes, jf. § 7 a, stk. 1, jf.
stk. 2. nr. 16, og denne lovs § 3, nr. 4 (forslaget til § 7 a, stk.
10).
Det foreslås i stk. 3, at aftalen kan indeholde vilkår om, at
kreditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til
kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte
forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Kompensatio-
nen skal – i de tilfælde, hvor kreditgiver betinger sig en så-
dan – være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
Kompensationen må ikke overstige kreditgivers økonomiske
tab, og forbrugeren må ikke pålægges en sanktion som følge
af, at denne udnytter sin ret til hel eller delvis førtidig tilba-
gebetaling.
Sætningerne »i den henseende overstiger kompensationen
ikke kreditgivers økonomiske tab« og »men pålægger ikke
forbrugeren en sanktion« i direktivets artikel 25, stk. 3, er
ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse, idet det forud-
sættes at være indeholdt i betingelsen om, at kompensatio-
nen skal være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.
For så vidt angår fastsættelsen af kompensationen, afhæn-
ger dette af den konkrete kreditaftale og måden, hvorpå den
førtidige tilbagebetaling gennemføres, og hvilke omkostnin-
ger der er direkte forbundet hermed. Kompensationen skal
fastsættes ud fra objektive kriterier. Bestemmelsen er ikke
begrænset til at finde anvendelse ved tilbagebetaling af real-
kreditlån, hvor realkreditinstituttet skal opkøbe eller opsige
obligationer, som svarer til dem, der blev udstedt ved lånets
98
udbetaling, og finder således også anvendelse i forbindelse
med andre låntyper, hvor kreditgiveren har omkostninger
forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Ved SDO-lån
og andre pantebrevslån vil der således også være adgang for
kreditgiveren til at betinge sig kompensation. Der henvises i
øvrigt til § 26, stk. 1, i kreditaftaleloven og til det foreslåede
bilag 5, del A, afsnit 9, og den tilhørende vejledning til ud-
fyldelse af ESIS (lovforslagets § 3, nr. 11).
I den foreslåede stk. 4 bestemmes det, at hvis en forbruger
ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i overensstemmel-
se med stk. 1, skal kreditgiver efter modtagelse af anmod-
ningen på papir eller andet varigt medium give forbrugeren
de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mu-
lighed. Oplysningerne skal mindst indeholde en angivelse af
de konsekvenser, som den førtidige tilbagebetaling vil have
for forbrugeren, og hvilke antagelser der i den forbindelse er
anvendt.
Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 25, stk. 4, i
boligkreditdirektivet, som må antages at have til formål at
give forbrugeren et oplyst grundlag, på hvilket forbrugeren
kan træffe sin beslutning om at udøve retten til førtidig tilba-
gebetaling af det pågældende lån.
Bestemmelsen tilsigtes på denne baggrund at finde anven-
delse i de tilfælde, hvor en forbruger forhører sig hos kredit-
giver om muligheden for og konsekvenserne af at frigøre sig
fra en tidligere indgået kreditaftale på det pågældende tids-
punkt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forbrugeren an-
moder kreditgiveren om et tilbud om låneomlægning (tilba-
gebetaling af et lån i tilknytning til optagelse af et nyt lån),
men en forespørgsel fra forbrugeren om muligheden for at
frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold til en låneaftale
med kreditgiveren vil i lyset af bestemmelsens formål være
tilstrækkelig.
Såfremt forbrugeren allerede har modtaget de nævnte op-
lysninger på papir eller andet varigt medium ved kreditafta-
lens indgåelse eller i et tilbud om en ny kreditaftale til er-
statning for den aftale, der ønskes indfriet, tilsigtes den fore-
slåede stk. 4 ikke at være til hinder for, at kreditgiveren kan
opfylde sin forpligtelse ved at henvise hertil. Det er dog en
forudsætning herfor, at oplysningerne fortsat er retvisende
og fyldestgørende.
I de tilfælde, hvor forbrugeren ikke forhører sig om mulig-
hederne for førtidig tilbagebetaling, men i stedet i henhold
til den i stk. 1 omhandlede aftale afgiver en for kreditgiver
bindende viljeserklæring om førtidig tilbagebetaling, tilsig-
ter bestemmelsen ikke at være til hinder for, at kreditgiver –
uden at meddele forbrugeren yderligere oplysninger – effek-
tuerer forbrugerens beslutning i overensstemmelse med den
aftale, der er indgået. Dette kan eksempelvis være tilfældet,
hvis forbrugeren eller en anden på dennes vegne (f.eks. et
andet kreditinstitut) overfører obligationer svarende til rest-
gælden på et realkreditlån mv. til kreditgiveren med en til-
kendegivelse om, at lånet herved indfris.
Det foreslåede stk. 4 indebærer nærmere, at forbrugeren
skal meddeles de oplysninger, der er nødvendige for, at for-
brugeren kan overveje at udnytte retten til førtidig tilbagebe-
taling. Hvilke oplysninger, der er nødvendige vil bl.a. af-
hænge af, hvilken lånetype der er tale om. Oplysningerne
skal dog mindst indeholde en angivelse af de konsekvenser,
som den førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
og hvilke antagelser der i den forbindelse er anvendt. Det
forudsættes, at de eventuelle antagelser, der er anvendt, skal
være rimelige og berettigede, jf. artikel 25. stk. 4, selv om
denne formulering ikke er medtaget i lovforslaget. Formule-
ringerne »hvor store konsekvenser« og »en klar redegørel-
se« i artikel 25, stk. 4, er endvidere ikke medtaget i lovfor-
slaget, men det forudsættes, at angivelsen af konsekvenser
så vidt muligt sker ved at sætte tal på de omkostninger og
besparelser, som den førtidige tilbagebetaling konkret vil in-
debære for forbrugeren, og at de eventuelle antagelser, der i
den forbindelse er anvendt, fremstår tydeligt for forbruge-
ren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.5 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 11 (Bilag 4 og 5 til lov om kreditaftaler)
Der foreslås indsat to nye bilag til loven.
Det foreslåede bilag 4 indeholder den matematiske formel
og de bemærkninger og supplerende antagelser, der i medfør
af boligkreditdirektivets bilag I skal anvendes ved beregnin-
gen af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslåede bilag 5 svarer til boligkreditdirektivets bi-
lag II og indeholder europæisk standardiseret informations-
ark ESIS samt vejledning til udfyldning af ESIS.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1 (Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere)
Det foreslås at ændre lovens titel til lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, så det fremgår af lovens
titel, at loven efter de foreslåede ændringer tillige vil inde-
holde regler om boligkreditformidlere.
Til nr. 2 (Fodnoten til lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Fodnoten indsættes, da der med lovforslaget foreslås æn-
dringer for at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv om 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L
60, side 34 (boligkreditdirektivet), herunder bestemmelser
om krav til og tilsyn med boligkreditformidlere samt krav til
kompetence, ansvarsforsikringsforhold og regler om god
skik for boligkreditformidlere.
99
Til nr. 3 (§ 1, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Ændringen er en del af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet, som forudsætter, at EU-landene etablerer en til-
synsordning for boligkreditformidlere. Der vil som følge af
lovforslaget være virksomheder, som ikke tidligere har væ-
ret under tilsyn, som vil blive omfattet af regelsættet.
Det foreslås med ændringen af lovteksten at udvide lovens
anvendelsesområde til også at omfatte formidling af bolig-
kreditaftaler. Af artikel 1 i boligkreditdirektivet fremgår det,
at direktivet fastlægger en fælles ramme for dele af med-
lemslandenes love og administrative bestemmelser for for-
brugerkredit, som er sikret ved pant eller på anden vis i for-
bindelse med erhvervelse af fast ejendom til beboelse. Her-
under en forpligtelse til at foretage en vurdering af kredit-
værdigheden inden ydelsen af kreditten, som skal danne
grundlag for udviklingen af effektive standarder for kredit-
givning i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Endvi-
dere skal der fastlægges visse forsigtigheds- og tilsynskrav,
herunder regler om etablering som og tilsyn med boligkre-
ditformidlere.
Det typiske område for boligkreditformidlingsvirksom-
hed, vil være rådgivning om lån med pant i fast ejendom.
Hovedparten af de virksomheder, som er omfattet af begre-
bet boligkreditformidlere, vil derfor i Danmark være ansatte
i pengeinstitutter, der formidler realkreditlån. Pengeinstitut-
ter er omfattet af lov om finansiel virksomhed og er dermed
allerede underlagt Finanstilsynets tilsyn. Pengeinstitutter er
derfor undtaget fra lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere. Der vil ligeledes kunne være eksempelvis ad-
vokater, som formidler boligkreditaftaler i forbindelse med
rådgivningen af klienter, som vil kunne blive omfattet af lo-
ven i det omfang, der ikke alene er tale om accessorisk virk-
somhed. Udbredelsen af selvstændige boligkreditformidlere,
som omfattes af den nye regulering, forventes således at væ-
re forholdsvist begrænset henset til den måde, som boligkre-
dit ydes på i Danmark.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Med den foreslåede lovændring fastslås det, at også bolig-
kreditformidlere på samme måde som det gælder finansielle
rådgivere, kun kan udøve virksomhed i de former, som er
opregnet i den gældende § 1, stk. 2. De former bestemmel-
sen opregner, er følgende; aktie- og anpartsselskaber, part-
nerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselska-
ber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder. Det vil
sige, at boligkreditformidlere kun kan udøve virksomhed i
juridiske enheder, der yder formidling på et kommercielt
grundlag. Det er en forudsætning, at boligkreditformidleren
modtager betaling fra forbrugeren for udførelsen af, præsen-
tationen af eller tilbuddet af boligkreditaftaler på vegne af
en kreditgiver, eller når boligkreditformidleren bistår forbru-
geren med administration eller andet forberedende arbejde
forud for indgåelsen af boligkreditaftaler. Det er uden betyd-
ning, om formidlingen af boligkreditaftaler udgør virksom-
hedens erhvervsmæssige hovedvirksomhed eller bibeskæfti-
gelse.
Til nr. 5 (§ 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2,
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det følger derfor af lovforslaget, at undtagelserne i § 1,
stk. 3, nr. 2 og 3, også skal omfatte formidling af boligkre-
ditaftaler.
Med forslaget til ændringen af § 1, stk. 3, nr. 2, vil rådgiv-
ning om boligkreditaftaler til en boligkreditformidlers med-
arbejdere eller til medarbejdere i en modervirksomhed, dat-
tervirksomhed eller et af modervirksomhedens andre datter-
virksomheder være undtaget fra lovens bestemmelser. Dette
er i overensstemmelse med, hvad der gælder i dag, for så
vidt angår finansielle rådgiveres rådgivning om finansielle
produkter.
Ved fastlæggelse, af hvad der forstås ved en moder- og
dattervirksomhed, finder § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om fi-
nansiel virksomhed anvendelse. Det følger af disse bestem-
melser, at en modervirksomhed er en virksomhed, som har
en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er en
virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af
en modervirksomhed.
Med forslaget til ændringen af § 1, stk. 3, nr. 3, undtages,
på samme måde som det gælder for finansielle rådgivere ef-
ter den gældende lov, rådgivning om formidling af boligkre-
dit, der kun ydes lejlighedsvis eller som accessorium i for-
bindelse med anden erhvervsvirksomhed, når denne anden
erhvervsvirksomhed er reguleret ved lov eller professionen i
øvrigt er adfærdsreguleret, herunder eksempelvis advokater,
som er underlagt de advokatetiske regler. I det tilfælde om-
fanget af den boligkreditsformidlingsvirksomhed, der foreta-
ges af f.eks. advokater, kan betegnes som mere end accesso-
risk, vil advokaten skulle indhente en tilladelse som bolig-
kreditformidler. Dette er tillige i overensstemmelse med,
hvad der gælder i dag, for så vidt angår finansielle rådgive-
re.
I lovens definition af begrebet rådgivning tydeliggøres det
med ændringen til § 2, nr. 2, hvor rådgivning om boligkre-
ditaftaler tilføjes, at også denne form for rådgivning er om-
fattet af begrebet. Præciseringen er nødvendig som en kon-
sekvens af udvidelsen af lovens område i forbindelse med
gennemførelsen af dele af boligkreditdirektivet.
100
Med ændringen af § 9, nr. 1 og 2, vil uafhængighedskra-
vet, som efter de gældende regler gælder for en finansiel
rådgiver, også komme til at gælde for en boligkreditformid-
lers formidling af boligkreditaftaler. Se i øvrigt bemærknin-
gerne nedenfor til lovforslagets § 4, nr. 22 og 23.
Til nr. 6 (§ 1, stk. 3, nr. 4, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
De opregnede numre i § 1, stk. 3, er undtagelser til lovens
anvendelsesområde. Undtagelsen til lovens anvendelsesom-
råde i § 1, stk. 3, nr. 4, skal således fremadrettet gælde både
finansielle produkter, som hidtil, og boligkreditaftaler. Fi-
nansielle virksomheders rådgivning om finansielle produk-
ter er således undtaget. Som følge af den omfattende regule-
ring, som den finansielle branche allerede er underlagt, und-
tages også finansielle virksomheders rådgivning om bolig-
kreditaftaler fra kravet om en særlig tilladelse som boligkre-
ditformidler af samme grund.
Til nr. 7 (§ 2, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
I denne bestemmelse defineres den aktivitet som en finan-
siel rådgiver udøver for en forbruger. Med gennemførelsen
af boligkreditdirektivet separeres rådgivningen om boligkre-
ditaftaler fra den aktivitet, som en finansiel rådgiver udøver,
da det fremadrettet vil kræve en selvstændig tilladelse til at
formidle og rådgive om boligkreditaftaler jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.8.3.1.
Til nr. 8 (§ 2, nr. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
§ 2 indeholder definitioner af en række af lovens begreber.
Med gennemførelsen af boligkreditdirektivet indføres to nye
definitioner.
Det foreslås ved affattelsen af § 2, nr. 2, at der ved en bo-
ligkreditformidler skal forstås en virksomhed, herunder en
enkeltmandsvirksomhed, omfattet af lovens § 1, stk. 1, der
erhvervsmæssigt som led i dennes hoved- eller bibeskæfti-
gelse og mod vederlag til forbrugere præsenterer eller tilby-
der boligkreditaftaler, indgår boligkreditaftaler med forbru-
geren på kreditgivers vegne, yder rådgivning om eller admi-
nistrerer boligkreditaftaler.
Ved indførelsen af denne definition gennemføres artikel 4,
stk. 5, i boligkreditdirektivet. Boligkreditformidleren kan så-
ledes deltage i såvel det forberedende arbejde med boligkre-
ditaftalen, før forbrugeren underskriver denne, men også
forestå indgåelsen af en sådan boligkreditaftale på vegne af
en kreditor og den efterfølgende administration af boligkre-
ditaftalen. Rådgivningsdelen omkring boligkreditaftaler har
tidligere krævet en tilladelse som finansiel rådgiver. Frem-
adrettet vil det være muligt at have en tilladelse som bolig-
kreditformidler alene eller en tilladelse som både boligkre-
ditformidler og finansiel rådgiver, såfremt der også ydes
rådgivning om andre produkter end boligkreditaftaler.
Med forslaget til affattelsen af § 2, nr. 3, defineres en bo-
ligkreditaftale, som en aftale eller et tilsagn fra en kreditgi-
ver til en forbruger om at yde kredit mod pantesikkerhed el-
ler tilsvarende sikkerhed eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom til beboelse. Anden tilsvarende sikkerhed kan f.eks.
være skadesløsbreve. Kreditaftaler, som ligger til grund for
erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarea-
ler eller projekterede bygninger, er ligeledes omfattet af de-
finitionen i det omfang, disse indgås, eller der ydes tilsagn
herom mellem en kreditgiver og en forbruger. Dette vil sige,
at også kreditaftaler uden pant knyttet til den faste ejendom i
dette tilfælde vil være dækket af definitionen på en boligkre-
ditaftale. Ønsker en virksomhed at rådgive om boligkreditaf-
taler, vil dette, jf. forslaget til affattelsen af § 3, stk. 1, 2.
pkt. i lovforslagets § 4, nr. 11, kræve en tilladelse som bo-
ligkreditformidler.
Til nr. 9 (§ 2, nr. 5, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, defineres finansielle produk-
ter. Definitionen skal fremover være den samme som i dag
dog således, at boligkreditaftaler undtages fra begrebet. År-
sagen er, at boligkreditaftaler defineres selvstændigt, jf. lov-
forslagets § 4, nr. 8, således, at det udskilles som et selvstæ-
digt produkt i henhold til disse regler. Udskillelsen sker med
gennemførelsen af boligkreditdirektivet, hvor rådgivning om
boligkreditaftaler separeres fra den aktivitet, som en finan-
siel rådgiver udøver, da denne aktivitet udskilles som en
selvstændig virksomhed.
Til nr. 10 (Overskriften til kapitel 2 i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere)
Overskriften til kapitel 2 foreslås nyaffattet, så den afspej-
ler, at kapitlet nu udover tilladelse til finansielle rådgivere
også kommer til at omfatte tilladelse som boligkreditformid-
lere.
Til nr. 11 (§ 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det følger derfor af det foreslåede § 3, stk. 1, at både virk-
somheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, der yder
rådgivning om finansielle produkter og virksomheder, der
yder rådgivning om boligkreditaftaler til forbrugere, skal ha-
ve Finanstilsynets tilladelse som enten finansiel rådgiver el-
ler boligkreditformidler. Såfremt en virksomhed yder råd-
givning om både finansielle produkter og boligkreditaftaler
101
til forbrugere, skal den pågældende virksomhed således ha-
ve to tilladelser fra Finanstilsynet.
Ved indførelsen af et krav om, at også boligkreditformid-
lere skal have Finanstilsynets tilladelse, gennemføres artikel
29, stk. 1, i boligkreditdirektivet. Overtrædelse af § 3, stk. 1,
er strafbelagt, jf. § 26, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere.
I § 3, stk. 2, opregnes de betingelser, som skal være op-
fyldt for at opnå tilladelse til at drive virksomhed som hen-
holdsvis finansiel rådgiver og boligkreditformidler efter stk.
1. Betingelserne for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver
og boligkreditformidler er ens. Således gælder der de sam-
me krav om, at virksomheden skal have hovedkontor og
hjemsted i Danmark. Ved hjemsted forstås det sted, hvor
virksomheden har sit hovedkontor, det vil sige det sted,
hvorfra virksomheden faktisk ledes. Der gælder også ensar-
tede krav om, at såvel finansielle rådgivere som boligkredit-
formidlere skal have forretningsgange på alle væsentlige ak-
tivitetsområder. Der henvises i § 3, stk. 2, nr. 2, til § 8 ve-
drørende forretningsgange for håndtering af interessekon-
flikter, men omfanget af forretningsgange er ikke begrænset
hertil. Eksempelvis vil virksomhederne skulle have forret-
ningsgange for gennemførelsen af et rådgivningsforløb, så-
fremt der rådgives, herunder dokumentation for hvilke råd
virksomheden giver til sine kunder. Ved vurderingen, af om
kravet til forretningsgange er opfyldt, vil der blive taget hen-
syn til den enkelte virksomheds størrelse.
Endvidere følger det af bestemmelsen, at der gælder regler
om egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, ligesom virksomheden skal have en ansvars-
forsikring eller anden tilsvarende garanti, der dækker de er-
statningskrav, som virksomheden måtte ifalde. Endelig gæl-
der der særlige krav til virksomheden i det omfang, der
modtages betroede midler fra forbrugere. Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 1125/2014 af 19. september
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/17/EU for så vidt angår reguleringsmæs-
sige tekniske standarder vedrørende minimumsbeløbet for
den erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti, som
kreditformidlere skal have er udstedt i medfør af artikel 29,
stk. 2, litra a), i boligkreditdirektivet. Af forordningen frem-
går, at en boligkreditformidler som minimum skal have en
erhvervsansvarsforsikring med en minimumsdækning på
460.000 EUR pr. krav og 750.000 EUR for alle krav i løbet
af et kalenderår. Kravet til minimumsdækningen for er-
hvervsansvarsforsikringen er gældende for boligkreditfor-
midlere i hele Unionen samt i de lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 12 (§ 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 3, stk. 2, nr. 5, foreslås det som en
konsekvens af, at der etableres en tilsynsordning for bolig-
kreditformidlere, at boligkreditformidlere, såfremt disse
modtager betroede midler fra forbrugere, skal oprette en
særlig konto for indsættelsen af disse midler samt etablere
en sikkerhed for de betroede midler. Dette er i overensstem-
melse med de betingelser, der i dag gælder for finansielle
rådgivere. Bestemmelsen stiller således efter ændringen
krav om, at såvel en finansiel rådgiver som en boligkredit-
formidler skal have etableret sikkerhed for midler, som en
forbruger måtte indbetale til disse virksomheder som betroe-
de.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, hvor en forbruger
indbetaler et beløb til en finansiel rådgiver eller en boligkre-
ditformidler, hvor denne skal videreformidle beløbet til en
långiver. Virksomheden skal for at imødekomme kravet om
sikkerhed efter § 3, stk. 2, nr. 5, tegne en ansvarsforsikring
eller garantistillelse fra et pengeinstitut eller et forsikrings-
selskab for denne særskilte konto. Hvis virksomheden ikke
modtager betroende midler, skal den ikke stille sikkerhed.
Virksomheden skal erklære dette overfor Finanstilsynet.
Med ændringen til § 4, stk. 1, udvides de gældende betin-
gelser om egnethed og hæderlighed til bestyrelsen og direk-
tionen for finansielle rådgivere til også at gælde for bestyrel-
sen og direktionen for boligkreditformidlere. Dette er en
gennemførelse af artikel 29, stk. 2, litra b, i boligkreditdirek-
tivet.
Det følger af den forslåede ændring, at også medlemmer
af boligkreditformidlerens bestyrelse eller direktion på tids-
punktet for meddelelse af tilladelse til virksomheden efter §
3, stk. 2, eller på tidspunktet for tiltrædelse af et sådan hverv
eller stilling i en eksisterende virksomhed, skal opfylde vis-
se krav til egnethed og hæderlighed. Det følger af § 14 i lov
om finansielle rådgivere, at Finanstilsynet kan gribe ind
over for ledelsespersoner, som ikke længere opfylder krave-
ne.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos henholds-
vis en finansiel rådgiver eller en boligkreditformidler skal li-
geledes efter § 4, stk. 1, have fyldestgørende erfaring til at
udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Dette påses, når
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet el-
ler stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse
varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller
et medlemskab af bestyrelsen samt af hvilken virksomhed,
der er tale om. I vurderingen kan blandt andet indgå, om
vedkommende har en relevant teoretisk uddannelse, før har
haft ansættelse inden for den finansielle sektor eller har le-
delsesmæssig erfaring.
102
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til
hvervet eller stillingen i den konkrete virksomhed. Det er så-
ledes muligt, at en person på grundlag af dennes uddannel-
sesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder
kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre virk-
somhed omfattet af denne lov, men at dette derimod ikke
gør sig gældende i forhold til en direktørpost i en stor lands-
dækkende virksomhed. Derfor kan man som udgangspunkt
ikke tage sin vurdering med sig fra en virksomhed til en an-
den.
Ændringen til § 4, stk. 1, medfører at de hidtidige regler,
om at en person som udgangspunkt ikke kan udpeges som
bestyrelsesmedlem eller direktør hos en finansiel rådgiver,
hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædel-
se af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle
område, også kommer til at gælde for boligkreditformidlere.
Ligeledes må et bestyrelsesmedlem eller en direktør som ud-
gangspunkt også forlade sit hverv eller sin stilling, hvis ved-
kommende bliver pålagt strafansvar for sådanne overtrædel-
ser.
I vurderingen, af om en strafbar overtrædelse skal føre til,
at den pågældende ikke kan udnævnes henholdsvis skal fra-
træde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nær-
liggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stil-
lingen, eller om den pågældende har handlet på en så rets-
stridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at
den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen
som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryg-
gende vis.
Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og sær-
lovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets
side.
Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller bø-
devedtagelse.
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne
begrunde Finanstilsynets indgriben, da det er en overtrædel-
se af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3.
Det følger endvidere af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr.
2, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke kan bestride
sit hverv eller sin stilling, hvis den pågældende har indgivet
begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling,
konkursbehandling eller gældssanering. Med ændringen af
stk. 1 omfatter bestemmelsen både et bestyrelsesmedlem el-
ler en direktør hos en finansiel rådgiver og hos en boligkre-
ditformidler. Bestemmelsen indebærer endvidere, at Finans-
tilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadium i de respek-
tive insolvensbehandlinger vedkommende befinder sig.
Finanstilsynet har beføjelse til at kunne gribe ind over for
et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke opfylder be-
tingelserne i den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3, hvis den
pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der
er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Bestemmelsen anvendes bl.a. i den situation, hvor et be-
styrelsesmedlems eller en direktørs private økonomi er i en
sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles
belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af
virksomheden. Som eksempler på økonomisk uorden kan
nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet som
dårlig betaler eller lignende.
Endvidere kan viden, om at den pågældende i gentagne
tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er
gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en
person ikke opfylder kravet.
Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Fi-
nanstilsynet blandt andet kan lægge vægt på, hvilken rolle
den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de
virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således være per-
soner, som eksempelvis advokater og andre professionelle
bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive
virksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurs-
truet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksom-
heden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne
tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at vedkom-
mende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder,
der er gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd
kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssi-
ge svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig
myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været år-
sag til problemer i de virksomheder, som den pågældende
tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledel-
sen af virksomheden sker på betryggende vis, på samme må-
de som det gælder efter de nugældende regler for finansielle
rådgivere, og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen
har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis
være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke har sikret en
ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god admi-
nistrativ praksis og regnskabspraksis eller har undladt at
iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-
mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller
passivitet har skadet virksomheden, eller der er risiko for, at
dette vil ske.
Til nr. 13 (§ 4 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en ordning for boligkre-
ditformidlere, som den der allerede omfatter finansielle råd-
givere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som følge af, at denne type virksomheder nu skal underlæg-
ges tilsyn.
103
På denne baggrund fastlægger den foreslåede § 4 a, stk. 1,
at der oprettes og føres et offentligt register for finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere. For så vidt angår finan-
sielle rådgivere er der tale om en videreførelse af det allere-
de eksisterende register, som følger af den gældende lovs §
13, som i henhold til lovforslaget udgår ved indsættelsen af
§ 4 a.
Finanstilsynet holder registeret ajour på baggrund af de
ændringer i tilladelser og personer, som Finanstilsynet får
kendskab til.
Forslaget om oprettelsen af et offentligt register for bolig-
kreditformidlere er nyt, og bestemmelsen gennemfører der-
med artikel 29, stk. 4 og 6, i boligkreditdirektivet, for så vidt
angår boligkreditformidlere. Når Finanstilsynet har meddelt
en virksomhed tilladelse til at udøve finansiel rådgivning el-
ler boligkreditformidling efter § 3, skal den pågældende per-
son eller virksomhed optages i Finanstilsynets register.
Med forslaget til stk. 2 fastlægges det, at registeret for bo-
ligkreditformidlere skal indeholde oplysninger om navnene
på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlings-
forretningerne. Dette er for så vidt angår boligkreditformid-
lere et krav, der følger af gennemførelsen af artikel 29, stk.
4, litra a og b, i boligkreditdirektivet. Registeret skal endvi-
dere indeholde oplysninger om i hvilke medlemslande, den
enkelte boligkreditformidler driver forretning efter reglerne
om etableringsfrihed eller fri udveksling af tjenesteydelser,
og som boligkreditformidleren har underrettet den kompe-
tente myndighed i sit hjemland om.
Registeret over finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere skal være offentligt tilgængeligt på Finanstilsynets
hjemmeside, jf. artikel 29, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Til nr. 14 (§ 5, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 5, stk. 1, udvides bestemmelsen til
også at omfatte boligkreditformidlere således, at en bolig-
kreditformidler ligesom en finansiel rådgiver er forpligtet til
snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræ-
der ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsy-
net tidligere har modtaget og lagt til grund ved meddelelse
af tilladelse efter § 3. Dette gælder dog ikke forhold, som er
omfattet af den gældende § 4, stk. 3, i lov om finansielle
rådgivere.
Boligkreditformidlere skal efter forslaget ligesom finan-
sielle rådgivere en gang om året indsende en erklæring om,
at de opfylder betingelserne for at få tilladelse efter § 3. Er-
klæringen skal være underskrevet af virksomhedens besty-
relse og direktion eller, såfremt virksomheden drives som
enkeltmandsvirksomhed af den for virksomheden ledelses-
ansvarlige.
En virksomhed som er omfattet af lovforslaget – det vil si-
ge finansielle rådgivere og boligkreditformidlere – er efter
den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, forpligtet til løbende at
sikre, at betingelserne for at opretholde en tilladelse efter § 3
er opfyldt. § 5, stk. 2, sikrer, at virksomheden en gang om
året erklærer over for Finanstilsynet, at dette er tilfældet.
Udvidelsen af kravet om årlig indsendelse af erklæring,
om at betingelserne for tilladelse fortsat er til stede, til også
at omfatte boligkreditformidlerne følger af gennemførelsen
af artikel 29, stk. 7, i boligkreditdirektivet.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med lovforslagets ændring af lovens § 5, stk. 3, udvides
Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvil-
ke ændringer Finanstilsynet skal modtage underretning om
til også at omfatte boligkreditformidlere. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af lovforslagets udvidelse af
anvendelsesområdet i § 1.
Til nr. 16 (§ 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a,
stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
104
Med ændringen af lovens § 6, stk. 1 og 2, overgår Finans-
tilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om
kompetencekrav for finansielle rådgiver til erhvervs- og
vækstministeren og denne tillægges også en bemyndigelse
til at fastlægge de nærmere regler om kompetencekrav for
boligkreditformidlere. Hermed sikres det, at boligkreditfor-
midlere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres
virksomhed. Bemyndigelsen skal anvendes til, at erhvervs-
og vækstministeren udsteder en bekendtgørelse om de kom-
petencekrav, der fastsættes for boligkreditformidlerne.
Som en konsekvens af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet udvides med ændringen af § 7, stk. 1, den gældende
bestemmelse om, at en finansiel rådgiver skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forretningskik og
god praksis indenfor virksomhedsområdet til også at gælde
for boligkreditformidlere.
Med ændringen af § 10, 1. pkt. vil også boligkreditformid-
lere være omfattet af denne bestemmelse. Det betyder, at
hvis en finansiel rådgiver eller boligkreditformidler ikke er
uafhængig, skal det fremgå af virksomhedens hjemmeside.
Virksomheden skal i den forbindelse også oplyse om størrel-
sen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision
eller anden vederlag fra virksomheder, hvorfra der tilbydes
eller formidles finansielle produkter og boligkreditaftaler, jf.
§ 2, nr. 5, i den gældende lov om finansielle rådgivere. Hvis
virksomheden ikke har en hjemmeside, skal disse oplysnin-
ger udleveres efter anmodning.
Som følge af etableringen af en tilsynsordning for bolig-
kreditgivere udvides § 10 a, stk. 1, til også at gælde for bo-
ligkreditformidlere. Den gældende indberetningsordning for
finansielle rådgivere, den såkaldte whistleblowerordning,
kommer således også til at gælde for boligkreditformidlere
som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og
som følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er under
Finanstilsynets tilsyn.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet. Det bemærkes, at kravet om etablering af en
whistleblowerordning kun vil komme til at gælde finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som beskæftiger flere
end fem ansatte.
Med forslaget til ændring af § 10 b, stk. 1, udvides beskyt-
telsen mod at udsætte ansatte for en ufordelagtig behandling
som følge af indberetninger efter § 10 a til foruden finansiel-
le rådgivere også at omfatte boligkreditformidlere.
Med ændringen til § 20 a, stk. 1, udvides adgangen for Fi-
nanstilsynet til også at kunne påbyde en boligkreditformid-
ler, der offentliggør oplysninger om virksomheden, som ef-
ter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre
berigtigende oplysninger. Denne adgang eksisterer ligeledes
i dag for finansielle rådgivere og kommer som følge af gen-
nemførelsen af boligkreditdirektivet til også at gælde bolig-
kreditformidlere.
Til nr. 17 (§ 6, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Som en konsekvens af udvidelsen af lovens anvendelses-
område til også at omfatte boligkreditformidlere præciseres
det, at der også skal fastsættes kompetencekrav i forbindelse
præsentation, tilbud, rådgivning om og administration af bo-
ligkreditaftaler. Som det fremgår af ændringen til § 6, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere, jf. lovforslagets § 4, nr. 18,
bliver bemyndigelsen, som overgår fra Finanstilsynet til er-
hvervs- og vækstministeren, til at fastlægge nærmere regler
om kompetencekrav for finansielle rådgiver udvidet til også
at omfatte boligkreditformidlere. Hermed sikres det, at bo-
ligkreditformidlere har tilstrækkelige kompetencer til at råd-
give om boligkreditaftaler. Erhverv- og vækstministeren
fastlægger disse regler i en bekendtgørelse.
Til nr. 18 (§ 6, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Med den foreslåede ændring af lovens § 6, stk. 2, vil Fi-
nanstilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler
om kompetencekrav for finansielle rådgivere overgå til er-
hvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren
tillægges desuden også en bemyndigelse til at fastlægge
nærmere regler om kompetencekrav for boligkreditformidle-
re. Hermed sikres det, at boligkreditformidlere har tilstræk-
kelige kompetencer til at udøve deres virksomhed og, at der
fastsættes enslydende krav til både finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere.
Kompetencekravet for boligkreditformidlere finder kun
anvendelse på de ansatte i virksomheden, som udøver bolig-
kreditformidling. Administrativt personale og personale,
som ikke yder boligkreditformidling vil således ikke være
omfattet af kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledel-
sesansvar foretager boligkreditformidling, skal disse tillige
have tilstrækkelige kompetencer i henhold til denne bestem-
melse. Dette gælder, uanset om en ansat med ledelsesansvar
sjældent har kundekontakt. Der er tale om en gennemførelse
af artikel 29, stk. 2, i boligkreditdirektivet, hvoraf det fast-
lægges at hjemlandet skal fastsætte regler om kompetence-
niveau i overensstemmelse med de principper, der fremgår
af direktivets bilag III.
Med forslaget gennemføres ligeledes artikel 9 i boligkre-
ditdirektivet. Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetence-
krav for finansielle rådgivere ved bekendtgørelse nr. 1251 af
1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle rådgi-
vere. Erhvervs- og vækstministerens udformning af de frem-
tidige kompetencekrav for boligkreditformidlere vil ske i
overensstemmelse med de i boligkreditdirektivets bilag III
anførte minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i
fastlæggelsen af kompetencekravene vil der således kunne
lægges vægt på erhvervsmæssige kvalifikationer og relevant
praktisk erfaring. Finanstilsynet vil indtil den 21. marts 2019
kunne basere sin vurdering af kompetencen hos en ansøger,
som søger om tilladelse som boligkreditformidler, alene på
baggrund af dennes erhvervserfaring, som det fremgår af
boligkreditdirektivets bilag III, pkt. 3., litra b. I bekendtgø-
relsen vil der blive indsat en overgangsordning så de ansatte
105
får en frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger så-
ledes af artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en bolig-
kreditformidler skal overholde kompetencekravene senest
den 21. marts 2017.
Til nr. 19 (§ 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordning efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med ændringen til § 7, stk. 2, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren hjemmel til at fastsætte god skik-regler for bolig-
kreditformidlere. Den eksisterende hjemmel gælder i dag
kun for finansielle rådgivere. Udvidelsen skal ses i sammen-
hæng med, at lovens anvendelsesområde foreslås udvidet til
også at omfatte boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om
god skik svarende til reglerne i bekendtgørelsen nr. 1582 af
18. december 2013 om god skik for finansielle rådgivere og
bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for fi-
nansielle virksomheder.
God skik-reglerne har til formål at sikre, at kunderne har
tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på marke-
det og vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende
marked. Der er tale om en dynamisk norm, som fastlægger
rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet.
Det forventes, at de eksisterende god skik-regler for bolig-
kredit udskilles af den eksisterende god skik-bekendtgørelse
og indarbejdes i en ny bekendtgørelse, som udstedes af er-
hvervs- og vækstministeren. Den nye bekendtgørelse vil in-
deholde god skik-regler, der skal gælde for både penge- og
realkreditinstitutter, boligkreditgivere og boligkreditformid-
lere.
Bekendtgørelsen vil således indeholde regler om god skik,
forbud mod vildledning og regler om købsopfordringer.
Det forventes i tillæg hertil, at god skik-bekendtgørelsen
vil indeholde følgende regler for boligkredit som følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivets bestemmelser:
Det forventes således, at bekendtgørelsen vil indeholde
forpligtelsen i artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplys-
ninger, der gives til forbrugeren i forbindelse med boligkre-
dit, skal gives forbrugeren omkostningsfrit. Af artikel 10
fremgår, at markedsføring om kreditaftaler skal være rimeli-
ge og entydige og ikke-vildledende, og at det ikke må skabe
forkerte forventninger.
I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal
gives forbrugeren, skal gives ved enhver reklame for kredit-
aftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den
gældende prisoplysningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes
skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse
for boligkredit.
Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en
række minimumsoplysninger om henholdsvis kreditgiver og
kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed
på en klar og forståelig måde for forbrugeren.
I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit
forventes det endvidere, at denne vil skulle indeholde regler
for i hvilke tilfælde kombinations- og pakkesalg, som det
fremgår af direktivets artikel 12, vil kunne tillades.
I bekendtgørelsen om god skik for boligkredit forventes
der ligeledes at blive indført regler i overensstemmelse med
direktivets artikel 18, hvorefter en kreditgiver i det omfang
det ikke allerede er gældende i henhold til anden lovgivning
skal foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige sik-
res, at der sker dokumentation, og at der er fastlagt proced-
ure for kreditvurderingen.
Der forventes tillige i den kommende bekendtgørelse at
blive fastsat regler om, at en kreditvurdering skal ske på
baggrund af oplysninger, som kreditgiver er forpligtet til at
indhente fra relevante interne og eksterne kilder, jf. artikel
20 i direktivet. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige
oplysninger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse
med kreditvurderingen.
Der forventes endvidere fastsæt regler i overensstemmelse
med artikel 22 for, hvordan rådgivning om boliglån skal
ydes.
I artikel 23 i direktivet anføres det, at der ved gennemfø-
relsen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes regler, der
sikrer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret
til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta, eller at der
etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-
ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reg-
lerne herom forventes ligeledes, at blive en del af de nye
god skik-regler for boligkredit.
Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skul-
le sikres regler om, at indeks og referencerenter til beregnin-
gen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificer-
bare for kreditaftalens parter. Endelig forventes bekendtgø-
relsen som følge af artikel 28 at fastlægge, at kreditgiver
skal udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en
tvangsauktion.
Som følge af etableringen af en tilsynsordning for bolig-
kreditgivere udvides § 10 a til også at gælde for boligkredit-
formidlere. Den gældende indberetningsordning for finan-
sielle rådgivere, den såkaldte whistleblowerordning, kom-
mer således også til at gælde for boligkreditformidlere som
følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og som
følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er under Fi-
nanstilsynets tilsyn. Med ændringen til § 10 a, stk. 3, følger
det således af bestemmelsen, at kravet om etablering af en
whistleblowerordning kun vil komme til at gælde for finan-
106
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, som beskæftiger
flere end fem ansatte.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Til nr. 20 (§ 7 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
Med den foreslåede § 7 a, stk. 1, stilles der krav om, at bo-
ligkreditformidlere skal sikre, at aflønningen af virksomhe-
dens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser
efter § 7 i lov om finansielle rådgivere. Forslaget er en gen-
nemførelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
De ansatte i boligkreditformidlere, der er omfattet af den
foreslåede § 7 a, er defineret i artikel 4, nr. 11, i boligkredit-
direktivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der
deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder eller bevil-
ger kredit mod pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere
skal forstås i overensstemmelse med definitionen i, § 2, nr.
5, i lov om finansielle rådgivere.
Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at
sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt
og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder
kredit, herunder når der fortages kreditvurdering. Afløn-
ningsstrukturen hos en boligkreditformidler må således ikke
kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens in-
teresse.
Med den foreslåede § 7 a, stk. 2, 1. pkt. stilles krav om, at
en boligkreditformidler skal have en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring. Dette understøttes af den foreslåede § 7 a, stk. 2,
3. pkt., som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i bolig-
kreditdirektivet. Her præciseres det, at lønpolitikken skal
sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risi-
kotagning, som overskrider virksomhedens risikoprofil.
Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønnings-
strukturen er i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Med dette menes, at løn-
politikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i for-
hold til, hvordan virksomheden vil indrette sig med henblik
på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder
hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre
elementer virksomheden benytter.
Endelig følger det af den foreslåede § 7 a, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning
af ansatte hos en boligkreditformidler ikke er betinget af an-
tallet af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
salgsmål. Bestemmelsen er en implementering af artikel 7,
stk. 3, litra b, og artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i virk-
somhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit
mod pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruk-
tur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret
på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i over-
ensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for
en boligkreditformidler.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos den
enkelte boligkreditformidler er afhængig af specifikke salgs-
mål eller krav om imødekommelse af låneanmodninger i
forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete salgs-
mål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte ansatte
indgår i. Det vil derimod være muligt at basere en mulighed
for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virksomhedens
overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være muligt at
have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsætninger til
virksomhedens vækst og muligheder for udvikling. Dette
skal dog under alle omstændigheder ske indenfor henholds-
vis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.
De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle
lovgivning finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen
bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsæt-
ning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige
forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-
stilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sek-
tor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettighe-
der, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med
overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at gi-
ve medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet
i overenskomsten er forpligtet hertil.
107
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i § 7 a, stk. 4, foreslås at indsætte en bestemmel-
se svarende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finan-
siel virksomhed, således at den samme undtagelse for varia-
ble løndele finder anvendelse på ansatte hos en boligkredit-
formidler, der er omfattet af den foreslåede § 7 a. Det fore-
slåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anvendelse på af-
lønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 21 og 22 (§ 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af en tilsyns-
ordningen efter gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Med forslaget udvides kravet derfor i § 8, stk. 1, om, at en
finansiel rådgiver skal have forretningsgange for håndtering
af interessekonflikter i forholdet mellem forbrugerne og
virksomheden til også at omfatte boligkreditformidlere.
Der stilles med bestemmelsen ikke krav om, at boligkre-
ditformidlere eller finansielle rådgivere ikke må modtage
provision. Der stilles dog i lovens § 10 krav om, at hvis de
modtager provision, skal de oplyse kunderne herom, hvilket
er i overensstemmelse med reglerne for finansielle rådgive-
re. Forslagets ændring af § 8, stk. 1, supplerer denne be-
stemmelse ved at stille krav om, at virksomhederne skal ha-
ve en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter.
En boligkreditformidler skal således på samme måde som
det gælder en finansiel rådgiver, der modtager provision, i
sin forretningsgang anføre, hvordan det sikres, at dette for-
hold ikke skader kundernes interesser.
§ 8, stk. 1, er ikke begrænset til interessekonflikter i for-
bindelse med provision og andet vederlag, men gælder alle
interessekonflikter. Som eksempel kan nævnes, at en virk-
somhed omfattet af denne lov kan være ejet af en finansiel
virksomhed. I forretningsgangen vil en boligkreditformidler
derfor skulle redegøre for, at den interessekonflikt, der føl-
ger af ejerforholdet, ikke skader kundens interesser.
Med forslaget til ændring af § 9, stk. 1, fastslås, at de sam-
me tre betingelser for, at en finansiel rådgiver må anvende
betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelse, også
skal gælde for boligkreditformidlere. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at en boligkreditformidler, som det tillige
gælder for en finansiel rådgiver i dag, ikke har økonomiske
interesser i, at en forbruger, som virksomheden rådgiver, er-
hverver en bestemt boligkreditaftale eller et finansielt pro-
dukt.
En boligkreditformidler må derfor, som det i dag gælder
for en finansiel rådgiver, for så vidt angår finansielle pro-
dukter, som det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere, ikke modtage provision eller andet vederlag
fra virksomheder, der udbyder boligkreditaftaler. Dette om-
fatter både direkte og indirekte betaling som forudsætning
for, at virksomheden anbefaler en bestemt boligkreditaftale.
Det er ikke en betingelse, at der foreligger en sammenhæng
mellem provisionens størrelse og antallet af kunder, som
virksomheden anbefaler en boligkreditaftale.
Henvisningen i § 9, stk. 1, nr. 2, til § 5, stk. 1, nr. 17, i lov
om finansiel virksomhed foreslås ændret til nr. 19, som en
konsekvens af, at der ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1613 af 26. de-
cember 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og
lov om tinglysning blev indsat to yderligere numre, således
at nr. 17 blev nr. 19. Efter § 9, stk. 1, nr. 2, må en virksom-
hed ikke have snævre forbindelser til en finansiel virksom-
hed eller anden virksomhed, som tilbyder eller formidler fi-
nansielle produkter. Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 19, i lov
om finansiel virksomhed, hvad der skal forstås ved snævre
forbindelser.
Til nr. 23 (§ 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det foreslås, at der i tillæg til betingelserne om, hvornår
en finansiel rådgiver må betegne sig som uafhængig, jf. den
gældende lovs § 9, indføres en ny betingelse i § 9, stk. 1, nr.
3, om, at virksomheden skal tage et tilstrækkeligt stort antal
finansielle produkter og kreditaftaler i betragtning, for at
virksomheden kan betegne sig som uafhængig.
Med ændringen gennemføres boligkreditdirektivets krav
til, hvornår en boligkreditformidler kan betegnes som uaf-
hængig, jf. artikel 22, stk. 4, hvor betingelsen, om at virk-
somheden skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditaf-
taler i betragtning for at kunne kalde sig uafhængig, frem-
går. På den baggrund udbredes kravet med den foreslåede
bestemmelse også til at omfatte rådgivning om øvrige finan-
sielle produkter.
Vurderingen af om dette nye uafhængighedskrav, om at
tage et tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter hen-
holdsvis boligkreditaftaler i betragtning, er opfyldt, skal ske
ud fra forholdets natur. Det er således ikke muligt på for-
hånd at angive det eksakte antal finansielle produkter eller
kreditaftaler, som skal tages i betragtning af den enkelte fi-
nansielle rådgiver eller boligkreditformidler i enhver given
situation henset til produkternes forskellige karakter. Kravet
om, at en finansiel rådgiver og en boligkreditformidler skal
benytte forskellige produktudbydere, skal fortolkes under
hensyn til, hvad der til enhver tid er muligt for den enkelte
produktkategori. Hvis der er tale om et nicheprodukt, vil den
finansielle rådgiver eller boligkreditformidler skulle tage al-
le produkter på markedet i betragtning. Dette vil ikke nød-
vendigvis være tilfældet ved produkter, hvor der findes et
meget stort antal udbydere på markedet. Vurderingen foreta-
ges af Finanstilsynet.
108
Til nr. 24 (§ 9, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det foreslåede stk. 2 i § 9, står i dag i § 9, stk. 1, nr. 3, i
lov om finansielle rådgivere. Der er tale om en konsekvens-
ændring som følge af, at § 9, stk. 1, foreslås udvidet til også
at gælde boligkreditformidlere, hvilket er en følge af etable-
ringen af en tilsynsordning for boligkreditformidlere i for-
bindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Med
forslaget er der ikke tale om en materiel ændring.
Den foreslåede § 9, stk. 2, der indeholder en betingelse
om, at man ikke må udbyde egne og andres produkter til en
forbruger, er alene relevant for finansielle rådgivere, da det
følger af definitionen af en boligkreditformidler, jf. forsla-
gets § 4, nr. 8, at denne bl.a. formidler lån på vegne af en
kreditgiver.
Til nr. 25 (§§ 10 c og 10 d b i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Med forslaget indsættes nye bestemmelser i et nyt kapitel
4 b om boligkreditformidleres adgang til at udøve grænse-
overskridende virksomhed, der gennemfører artikel 32 i bo-
ligkreditdirektivet.
Til § 10 c
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Det følger af direktivets artikel 32, at en tilladelse givet
af en kompetent myndighed skal gælde for hele Unionens
område og de lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Den foreslåede affattelse af forslaget til § 10 c gennemfø-
rer direktivets regler om, at en boligkreditformidler med til-
ladelse i et medlemsland har ret til at udøve virksomhed i al-
le medlemslande.
Med den foreslåede § 10 c, stk. 1, skal virksomheden un-
derrette Finanstilsynet om i hvilke lande og på hvilken må-
de, den pågældende virksomhed ønsker at udøve sine aktivi-
teter. Bl.a. skal det oplyses fra hvilken adresse, aktiviteterne
tænkes udøvet fra og hvilke aktiviteter, der påtænkes udøvet
i det pågældende land.
Efter stk. 2 skal Finanstilsynet efter modtagelsen videre-
sende meddelelsen efter stk. 1 til den kompetente myndig-
hed i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af un-
derretningen, herunder underrette om virksomhedens hen-
sigt. Finanstilsynet underretter samtidig boligkreditformidle-
ren om denne videresendelse.
Det følger af stk. 3, at boligkreditformidleren kan påbe-
gynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor virk-
somheden af Finanstilsynet efter stk. 2 er blevet underrettet
om Finanstilsynets videresendelse af oplysningerne til myn-
dighederne i værtslandet.
Til § 10 d
Med forslaget til § 10 d, stk. 1, har boligkreditformidlere
fra de øvrige medlemslande inden for Den Europæiske Uni-
on mulighed for at påbegynde virksomhed her i landet 1 må-
ned efter, at den kompetente myndighed i hjemlandet har
underrettet Finanstilsynet om virksomhedens hensigt om, at
den vil udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller
som grænseoverskridende virksomhed. Tilsvarende gælder
virksomheder fra lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område. Finanstilsynet vil samtidig optage
filialen i Finanstilsynets register over boligkreditformidlere.
En optagelse i Finanstilsynets register forudsætter, at filialen
overholder de selskabsretlige regler, der gælder for filialer i
henhold til selskabslovgivningen her i landet for den pågæl-
dende filial.
Det foreslås med § 10 d, stk. 2, at Finanstilsynet bemyndi-
ges til at fastsætte regler om betingelser for, at boligkredit-
formidlere fra tredjelande kan udøve virksomhed her i lan-
det. Af reglerne vil det fremgå, at en forudsætning herfor vil
være et krav om gensidighed og ligebehandling af alle per-
soner og virksomheder, som udøver boligkreditformidling
på de respektive markeder.
Til nr. 26 (§ 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Med forsaget til § 11, stk. 1, 2. pkt. følger, at Finanstilsy-
net skal føre tilsyn med, at boligkreditformidlere efter lo-
vens regler følger de reguleringsmæssige tekniske standar-
der på samme måde, som Finanstilsynet fører tilsyn med
gennemførelsen af boligkreditdirektivets regler i øvrigt.
Reglen indføres, da der ikke tidligere har været regulerings-
mæssige tekniske standarder på dette område. Efter vedta-
gelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed) påhviler det Finanstilsynet, som kompetent myndig-
hed, at påse overholdelsen af disse regler.
Til nr. 27 (§ 11, stk. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det forslås med det nye stk. 2, at Finanstilsynet på samme
måde, som der vil blive ført tilsyn med de boligkreditfor-
midlere, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve
virksomhed i Danmark, skal føres tilsyn med de boligkredit-
formidlere, som driver virksomhed i Danmark på baggrund
af en tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. En boligkreditformidler, der driver
grænseoverskridende virksomhed i Danmark på baggrund af
en tilladelse fra sit hjemland, skal således overholde bestem-
melserne, der indeholder kompetencekrav og god skik, inte-
ressekonflikter og aflønningsregler, som følger af lovens ka-
pitel 3 og 4.
Overtræder en boligkreditformidler en eller flere af de
nævnte bestemmelser, kan Finanstilsynet i medfør af det
foreslåede § 11, stk. 3, påbyde, at det ulovlige forhold brin-
ges til ophør. Efterkommer den pågældende boligkreditfor-
midler ikke Finanstilsynets påbud, underretter Finanstilsynet
boligkreditformidlerens kompetente myndigheder i hjemlan-
det om dette forhold og de iværksatte tiltag i forhold til virk-
somheden. Såfremt den pågældende filial ikke bringer de
109
ulovlige forhold til ophør i overensstemmelse med Finanstil-
synets påbud, kan Finanstilsynet om nødvendigt forbyde bo-
ligkreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Fi-
nanstilsynet skal give såvel boligkreditformidlerens hjem-
landsmyndighed som EU-Kommissionen meddelelse om så-
danne yderligere tiltag uden unødig forsinkelse. Proceduren
er en gennemførelse af artikel 34, stk. 2, i boligkreditdirekti-
vet. Etablering af filial i Danmark forudsætter overholdelse
af øvrige regler, der må gælde for den enkelte virksomhed,
som ønsker at drive grænseoverskridende virksomhed ved
etablering af en filial, herunder en pligt til registrering af fi-
lialen i Erhvervsstyrelsen.
Til nr. 28 (§ 11, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
§ 11, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 5, foreslås af-
fattet således, at den bringes i overensstemmelse med, hvad
der gælder for Forbrugerombudsmandens kompetence på
det finansielle område i øvrigt. En tilsvarende beføjelse fin-
des eksempelvis i § 348 i lov om finansiel virksomhed.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god
praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-
gesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerom-
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed omfattet af lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere ikke handler i overensstemmelse med
god skik.
Bestemmelsen sikrer, at Forbrugerombudsmanden kan
indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige tilfælde
måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det kan for
eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at
tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at
være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt be-
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel-
se af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. §
7. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbruger-
ombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-
net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med
oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rap-
porter om virksomheder omfattet af lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere danne baggrund for Forbru-
gerombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en
retssag.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om god skik mod en finansiel rådgiver eller en boligkredit-
formidler, skal det ske efter de regler, som gælder for sager
anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsfø-
ringsloven.
Ved behandlingen eller anlæggelse af sager finder § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsførings-
loven tilsvarende anvendelse. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at
træffe afgørelser m.v. i god skik sager.
Efter § 22, stk. 2, i markedsføringsloven kan Forbruger-
ombudsmanden kræve oplysninger bl.a. med henblik på vur-
deringen af mulighederne for anlæggelse af søgsmål og af-
grænsningen heraf f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere udpeges som grup-
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple-
jeloven, hvorefter offentlige myndigheder kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er
bemyndiget til det.
Til nr. 29 (§ 11, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Med nyaffattelsen af § 11, stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte
boligkreditformidlere.
Med ændringen foreslås det, at Finanstilsynet skal under-
rette Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet som led i
sin virksomhed bliver bekendt med, at enten en finansiel
rådgivers eller en boligkreditformidlers kunder kan have lidt
tab som følge af, at virksomheden har overtrådt bestemmel-
ser om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, stk. 1,
eller bestemmelser udstedt i medfør af § 7, stk. 2. Som ek-
sempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat
for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uan-
modede henvendelser, hvorved en eller flere forbrugere har
lidt tab.
Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden se-
nest i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for
løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab.
I medfør af § 11, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk. 7,
har Forbrugerombudsmanden adgang til samtlige oplysnin-
ger i sager, omfattet af § 11, stk. 4, der bliver stk. 6. Denne
adgang gælder uanset reglerne om Finanstilsynets tavsheds-
pligt, jf. § 17 i den gældende lov.
Til nr. 30 (§ 11, stk. 7, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 11,
stk. 2 og 3, hvorefter det nuværende stk. 4 bliver stk. 6. Det
nuværende stk. 5, der bliver stk. 7, vedrører Forbrugerom-
budsmandens adgang til oplysninger i Finanstilsynets sager,
omfattet af stk. 4, som bliver stk. 6.
Til nr. 31 (§ 12, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
110
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Efter de gældende regler for finansielle rådgivere i § 12,
stk. 2, fastslås det, at Finanstilsynet som et led i sit tilsyn
kan udføre inspektioner på stedet hos en finansiel rådgiver.
Med udvidelsen af bestemmelsen kommer dette til også at
omfatte boligkreditformidlere. Bestemmelsen skal sikre, at
Finanstilsynet kan skaffe sig indsigt i aktiviteter inden for en
virksomhed omfattet af dette lovforslag med henblik på udø-
velse af tilsyn.
Til nr. 32 (§ 12, stk. 3 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere)
Efter det gældende § 12, stk. 3, kan Finanstilsynet til enh-
ver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få ad-
gang til en finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner hos en finansiel råd-
giver, som det gælder for andre virksomheder under Finans-
tilsynets tilsyn.
Efter det foreslåede § 12, stk. 3, udvides denne adgang, så-
ledes at Finanstilsynet også får mulighed for uden retsken-
delse at få adgang til lokaler hos en boligkreditformidler. Fi-
nanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give Finanstilsynet de til brug for tilsynsvirksom-
heden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspekti-
onsbesøg.
Beskyttelsen efter § 72 i Grundloven, som omhandler bo-
ligens ukrænkelighed, omfatter både bolig og erhverv. Ind-
greb kan kun ske på grundlag af forudgående retskendelse,
medmindre loven indeholder en særegen hjemmel til, at
retskendelse er unødvendig. § 12 i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere indeholder en særlig undtagel-
se fra kravet om indhentelse af forudgående retskendelse i §
72 i Grundloven.
Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang
til forretningslokaler og således ikke til private boliger. I til-
fælde hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets
forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Finanstil-
synet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne be-
stemmelse.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksom-
heds forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nød-
vendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksom-
hed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendel-
se kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en
begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den fi-
nansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ran-
sagning anvendelse.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
virksomheder omfattet af loven uden retskendelse, skal dette
ske i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
Bestemmelsen foreslås således udvidet til også at finde
anvendelse på boligkreditformidlere som følge af udvidelsen
af anvendelsesområdet for lov om finansielle rådgivere.
Det fremgår af den gældende lovs § 14 stk. 1, at Finanstil-
synet har mulighed for at foretage et målrettet indgreb, hvis
en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene
til egnethed og hæderlighed. Således kan Finanstilsynet på-
byde en finansiel rådgiver at afsætte en direktør, som ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Sid-
der virksomheden påbuddet overhørigt, kan den straffes med
bøde. § 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør
ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 4, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkom-
mende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis. Endvidere angår § 14, stk. 1, de øvrige si-
tuationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnet-
hed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 2 og 3. Det drejer sig
om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvens-
behandling eller gældssanering eller har udvist en adfærd,
hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan vare-
tage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Lovens § 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at
meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de til-
svarende situationer, som er angivet i stk. 1. Finanstilsynet
har i henhold til § 14, stk. 2, endvidere mulighed for at gribe
direkte ind over for et bestyrelsesmedlem, som ikke opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde ved-
kommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre ind-
gribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end
at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelses-
medlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, kan
vedkommende straffes med bøde. Det er forventningen, at
virksomheden selv griber ind over for den direktør eller det
bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet
og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstil-
synets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de
ganske særlige tilfælde, hvor virksomheden mod forvent-
ning ikke selv har afsat pågældende direktør eller bestyrel-
sesmedlem. Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at
afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvalt-
ningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af
den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrel-
sen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør.
Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbud-
det, forelægges spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrelse,
som i medfør af § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed, træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karak-
ter, og som er tillagt tilsvarende beføjelser i § 11, stk. 2, der
med lovforslaget bliver stk. 4, i lov om finansielle rådgivere.
Som følge af udvidelsen af bestemmelsen vil § 14, stk. 2,
fremover også finde anvendelse overfor en direktør eller et
bestyrelsesmedlem hos boligkreditformidlere.
111
Til nr. 33 (§ 13 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Der foreslås, at § 13 ophæves henset til, at der med lovfor-
slagets foreslås indført en ny § 4 a, hvorefter der skal opret-
tes et offentligt register for finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere. For så vidt angår registeret for finansielle råd-
givere, er dette i dag omfattet af § 13, hvorfor denne foreslås
ophævet.
Se i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 4 a, som
affattet ved lovforslagets § 4, nr. 13.
Til nr. 34 (§ 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
skal der etableres en tilsynsordning for boligkreditformidle-
re. Den eksisterende ordning for finansielle rådgivere giver
tillige mulighed for at rådgive om boligkredit. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at etablere en tilsynsordning for bo-
ligkreditformidlere, som den der allerede omfatter finansiel-
le rådgivere i dag.
Gennemførelsen af boligkreditdirektivet betyder, at der vil
være virksomheder, som ikke i dag er omfattet af tilsynsord-
ningen efter de gældende regler, der vil blive pålagt tilsva-
rende krav, som i dag gælder for de finansielle rådgivere
som en følge af, at denne type virksomheder nu skal under-
lægges tilsyn.
Det foreslås, at § 15, stk. 1, også skal finde anvendelse på
boligkreditformidlere. Lovens § 15, stk. 1, omhandler Fi-
nanstilsynets muligheder for at inddrage en tilladelse givet i
medfør af lovens § 3. I henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, kan en
tilladelse inddrages, hvis en virksomhed ikke gør brug af til-
ladelsen inden for en frist på 12 måneder. Efter stk. 1, nr. 2,
kan en tilladelse inddrages, hvis en virksomhed udtrykkeligt
anmoder herom og efter nr. 3, kan inddragelse ske, hvis
virksomheden ikke har udøvet virksomhed som finansiel
rådgiver i en periode på over 6 måneder. I henhold til § 15,
stk. 1, nr. 4, kan en tilladelse endvidere inddrages, hvis den
er opnået på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden
uredelig vis. Det er en forudsætning, at forholdet har haft en
vis betydning for Finanstilsynets beslutning. Endvidere er
det en forudsætning, at oplysningerne har været bevidst
urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vur-
dere forholdet efter nr. 5, hvoraf følger, at en tilladelse kan
inddrages, hvis virksomheden ikke længere opfylder betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse som beskrevet i lovens
kapitel 2.
Til nr. 35 og 36 (§ 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 18, stk. 1, 1. pkt., som i dag finder an-
vendelse på finansielle rådgivere på tilsvarende vis, skal fin-
de anvendelse på boligkreditformidlere. Dette er en følge af
udvidelsen af lovens anvendelsesområde, og etableringen af
en tilsynsordning for boligkreditformidlere som følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sva-
rer til, hvad der i øvrigt gælder for sammenlignelige tilsyns-
belagte virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at reaktioner givet i hen-
hold til denne lov og efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal
omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på
både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med
virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som
virksomheden normalt anvender til kommunikation med
kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv
ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden for eksem-
pel via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside,
der skal anvendes. Såfremt reaktionen eksempelvis retter sig
mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets
hjemmeside, at reaktionen skal offentliggøres, uanset om
hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et kon-
cernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af
reaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden
menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er
tænkt til at være den første side, som man kommer ind på,
når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal
af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå,
at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virk-
somheden kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlæn-
gelse af reaktionen, og kommentarerne skal være klart ad-
skilt fra denne.
Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, kan offent-
liggørelse alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Af § 18, stk. 1, 2. pkt. følger ligeledes, at virksomhedens
offentliggørelse af reaktionen skal ske hurtigst muligt og se-
nest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget under-
retning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offent-
liggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved
offentliggørelsen af reaktionen skal lov om værdipapirhan-
del m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hur-
tigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter
lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmedde-
lelse, skal offentliggørelse af reaktionen afvente selska-
bsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen,
fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at of-
fentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapir-
handel m.v., vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afven-
te, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.
Fjernelse af reaktionen fra virksomhedens hjemmeside
skal efter § 18, stk. 1, 5. pkt., finde sted efter samme prin-
cipper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
I loven er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog hen-
sigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest
dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
112
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person, hvilket følger af § 18, stk.
1, 6. pkt. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner
med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-
bærer blandt andet, at en afgørelse, om at et bestyrelsesmed-
lem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og
hæderlighed, eller en afgørelse, der vedrører en investe-
ringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt regi, fort-
sat skal offentliggøres i anonymiseret form.
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig
efterforskning er det kun Finanstilsynet, som forpligtes til at
offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside, jf. §
18, stk. 1, 8. pkt. Offentliggørelse skal ske med navns næv-
nelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herud-
over kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggø-
relse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller
hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virk-
somheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der
skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres,
kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke
tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større
tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens der-
med er i fare.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en
processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsæt-
tes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en
sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af
den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-
gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres
uden forudgående høring.
Den offentliggjorte reaktion vil indeholde den eller de in-
volverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortroli-
ge oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om po-
tentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde,
hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-
gjort, jf. § 18, stk. 4. Dette gælder også fortrolige oplysnin-
ger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betyd-
ning for virksomheden, for eksempel vil ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger om dens opbygning og indretning,
dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og
dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørel-
sen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen
af reaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af
fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyn-
digheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov
om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysnin-
ger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold
m.v.
Som hidtil indebærer offentliggørelse af en reaktion ikke,
at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bli-
ver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finans-
tilsynets tavshedspligt i henhold til § 17 i lov om finansielle
rådgivere, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En even-
tuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsak-
ter og journallister, vil derfor være omfattet af de almindeli-
ge regler herfor.
I forbindelse med Finanstilsynets bestyrelses behandling
af sager om afgivelse af reaktioner træffes der også beslut-
ning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil
derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse.
Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-
ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til
afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår
af § 18, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentlig-
gøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges
udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er
endelig og kan således ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Det følger endvidere af § 18, stk. 2, at bestemmelsen også
omfatter reaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse samt beslutninger om at overgive sager til politi-
mæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden
sagen har været behandlet af Finanstilsynets bestyrelse. Fi-
nanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge sam-
me praksis som Finanstilsynets bestyrelse gør i tilsvarende
sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten
og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øv-
rigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymise-
ring og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i
bemærkningerne ovenfor.
Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentlig-
gøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog § 18, stk. 3.
Til nr. 37 (§ 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
Den foreslåede ændring til § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og til
§ 18, stk. 2 er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt
§ 11, stk. 2, hvorefter det nuværende § 11, stk. 2, bliver §
11, stk. 4. Den gældende § 11, stk. 2, bestemmer, at Finans-
tilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter § 11, stk. 1, med
den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345
i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 38 (§ 19, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af udvi-
delsen af lovens anvendelsesområde og etableringen af en
tilsynsordning for boligkreditformidlere som en følge af
gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sva-
rer til, hvad der i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomhe-
der under tilsyn af Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring medfører således, at § 19, stk. 2,
også skal finde anvendelse på boligkreditformidlere på sam-
me måde, som reglen gælder for finansielle rådgivere efter
den nugældende lov.
Med ændringen til § 19, stk. 2, skal Finanstilsynet offent-
liggøre navnet på en virksomhed, der udøver virksomhed i
strid med lovens § 3, det vil sige yder rådgivning om finan-
113
sielle produkter til forbrugere uden at have en tilladelse som
finansiel rådgiver eller yder rådgivning eller formidling af
boligkreditaftaler uden at have en tilladelse som boligkredit-
formidler. Andre oplysninger end navnet på den virksom-
hed, der overtræder § 3, vil derimod fortsat være underlagt
reglerne om tavshedspligt. Der kan alene ske offentliggørel-
se af navnet på en virksomhed, som er en juridisk person.
Derimod kan der ikke offentliggøres forbrugersager med
navns nævnelse, som angår fysiske personer.
Til nr. 39 (§ 20 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 20, hvorefter erhvervs- og vækstministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for finansielle rådgiveres
pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vur-
dering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden,
også finder anvendelse på boligkreditformidlere, ligesom
den i dag gælder for finansielle rådgivere.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lo-
vens anvendelsesområde udvides, og at der etableres en til-
synsordning for boligkreditformidlere som følge af gennem-
førelsen af boligkreditdirektivet. Bestemmelsen svarer til,
hvad der i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomheder un-
der tilsyn af Finanstilsynet.
Boligkreditformidlere vil således kunne blive omfattet af
de samme regler af offentlighed vedrørende deres virksom-
hed, som gælder for finansielle rådgivere. For så vidt angår
de finansielle rådgivere, er der fastsat nærmere regler herom
ved bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle
virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets
vurdering af virksomheden m.v. I bekendtgørelsen er der
endvidere fastsat nærmere regler om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhe-
derne i nærmere anførte tilfælde.
Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der er om-
fattet af lov om finansiel virksomhed samt nogle af de for-
eninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger
m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller forenin-
gen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udar-
bejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen.
Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggø-
res efter bekendtgørelsen.
Med forslaget til ændring af § 20 kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte nærmere regler også for boligkreditfor-
midlere.
Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til of-
fentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel være, hvor
offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden.
Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksom-
heden offentliggør en redegørelse, idet der med bestemmel-
sen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstil-
synet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de si-
tuationer, hvor virksomheden enten har rent tekniske eller
praktiske problemer, for eksempel på grund af it-nedbrud el-
ler tilfælde, hvor den manglende offentliggørelse er begrun-
det i, at virksomheden ikke uden en reel begrundelse ønsker
at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov
om værdipapirhandel m.v. skal udsende en selskabsmedde-
lelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente sel-
skabsmeddelelsen.
Til nr. 40 (§ 21, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det foreslås med ændringen af § 21, stk. 2, at denne også
skal finde anvendelse på boligkreditformidlere. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af, at lovens anvendel-
sesområde udvides, og at der etableres en tilsynsordning for
boligkreditformidlere som følge af gennemførelsen af bolig-
kreditdirektivet. Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt
gælder for tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Med § 21, stk. 2, opregnes de øvrige personer og virksom-
heder, der, udover de der fremgår af lovens § 21, stk. 1, kan
være part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den
del af sagen, som vedrører den pågældende.
Til nr. 41 (§ 21, stk. 2, nr. 2, i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 21, stk. 2, nr. 2, også skal finde anven-
delse på boligkreditformidlere. Der er tale om en konse-
kvensændring som følge af at lovens anvendelsesområde
udvides, og at der etableres en tilsynsordning for boligkre-
ditformidlere som følge af gennemførelsen af boligkreditdi-
rektivet. Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder
for sammenlignelige tilsynsbelagte virksomheder under til-
syn af Finanstilsynet.
Efter forslaget til ændringen af § 21, stk. 2, nr. 2, vil en
virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at
yde rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaf-
taler til forbrugere efter lovens § 3 være part i sagen. Den
pågældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder
allerede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse
efter loven.
Til nr. 42 (§ 22 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 22 også skal finde anvendelse på bolig-
kreditformidlere. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af at lovens anvendelsesområde udvides, og at der
etableres en tilsynsordning for boligkreditformidlere som
følge af gennemførelsen af boligkreditdirektivet. Bestem-
melsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder for sammenligne-
lige tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn af Finanstilsy-
net.
Ligesom det allerede gælder for finansielle rådgivere i dag
skal også boligkreditformidlere betale en årlig afgift til Fi-
nanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 22.
114
Til nr. 43 (§ 26, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Den foreslåede ændring i § 26, stk. 3, er en konsekvens af,
at der foreslås indsat et nyt § 11, stk. 2, hvorefter det nuvæ-
rende § 11, stk. 2, bliver § 11, stk. 4. Den nuværende § 11,
stk. 2, bestemmer, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i til-
synet efter § 11, stk. 1, med den kompetence, som bestyrel-
sen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksom-
hed.
Til § 5
Til nr. 1 (Lov om ejendomskreditselskaber)
Lovens titel foreslås ændret som følge af, at pantebrevs-
selskaber med lovforslaget skifter navn til ejendomskredit-
selskaber. Lovens titel vil herefter være lov om ejendoms-
kreditselskaber.
Med ændringen af lovens benævnelse afspejler titlen nu,
at loven, udover regler for selskaber der handler erhvervs-
mæssigt med pantebreve, tillige indeholder de bestemmel-
ser, som er afledt af boligkreditdirektivet, og som gennem-
føres ved lovforslaget.
De aktiviteter, som reguleres i boligkreditdirektivet, og
som vedrører kreditgivere, er boligkreditgivning. Med ind-
sættelsen af muligheden for erhvervsmæssig ydelse af bolig-
kreditaftaler udvides lovens anvendelsesområde herved. Da
erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler ligger i naturlig
forlængelse af erhvervsmæssig handel med pantebreve pla-
ceres reglerne i den eksisterende lov om pantebreve.
Af de selskaber, der i dag har tilladelse som pantebrevs-
selskaber, vil det være størstedelen af disse selskaber, der al-
lerede i dag tillige erhvervsmæssigt udbyder kredit mod pant
fast ejendom til beboelse. Der er således tale om en mindre
del af de selskaber som er reguleret af lov om pantbrevssel-
skaber, der udelukkende handler pantebreve erhvervsmæs-
sigt.
Til nr. 2 (Fodnoten til lov om ejendomskreditselskaber)
Med den foreslåede fodnote til loven, indsættes en henvis-
ning til, at der med denne lov foretages en gennemførelse af
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkredit-
direktivet). Med lovforslaget foreslås således ændringer for
at gennemføre dele af boligkreditdirektivets bestemmelser
om krav til og tilsyn med boligkreditgivere samt krav til
kompetence og regler om god skik for boligkreditgivere.
Til nr. 3 (Overskriften til kapitel 1, §§ 1 og 1 a i lov om
ejendomskreditselskaber)
Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 ændres, så det af-
spejler, at de i lovforslaget foreslåede definitioner er inde-
holdt i dette kapitel.
Til § 1
Det foreslås at nyaffatte § 1 i lov om ejendomskreditsel-
skaber således, at det af stk. 1 fremgår, at loven finder an-
vendelse på ejendomskreditselskaber, det vil sige selskaber,
som udøver erhvervsmæssig handel med pantebreve, og som
yder kredit med sikkerhed i fast ejendom. Disse selskaber
foreslås således samlet benævnt ejendomskreditselskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel i lovforslagets § 5, nr. 1.
Ved et ejendomskreditselskab forstås efter forslaget til af-
fattelsen af § 1, stk. 2, nr. 1, et selskab, der erhvervsmæssigt
køber eller sælger pantebreve i fast ejendom, herunder er-
hvervsmæssigt salg af pantebreve i egen fast ejendom. Der
foreligger erhvervsmæssigt køb eller salg, når denne aktivi-
tet ligger indenfor selskabets forretningsområde. Erhvervs-
mæssig handel vil blandt andet foreligge, når et selskab kø-
ber eller sælger allerede udstedte pantebreve, eller når et sel-
skab sælger pantebreve udstedt i selskabets egen faste ejen-
dom, og dette sker med henblik på en erhvervsmæssig ind-
tjening.
Et pantebrev i fast ejendom er et gældsbrev, ifølge hvilket
kreditors fordring på debitor er sikret ved pant i fast ejen-
dom. Handel med løsørepantebreve, dvs. pantebreve, der gi-
ver pant i andre aktiver end fast ejendom, såsom biler, ma-
skine m.v., reguleres ikke af denne lov.
Hvis et ejendomsselskab, hvis virksomhed hovedsagligt
består af udvikling og udlejning af ejendomme, udsteder
pantebreve i selskabets ejendomme og efterfølgende stiller
de udstedte pantebreve til sikkerhed for et lån eller sælger
pantebrevene til eksempelvis en bank, er det ikke omfattet af
bestemmelsen.
Begrundelsen herfor er, at sådanne ejendomsselskaber ik-
ke har det som forretningsområde at handle erhvervsmæs-
sigt med pantebreve.
På samme måde vil staten heller ikke være omfattet, når
staten yder lån til ejere af bevaringsværdige bygninger, og
der udstedes statspantebreve i forbindelse med f.eks. ud-
skiftning af tag i en sådan bygning, da denne aktivitet ikke
kan betegnes som erhvervsmæssig.
Anlægsinvestorer eller ejendomsadministratorer vil heller
ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre selskabet
foruden denne virksomhed har erhvervsmæssig handel med
pantebreve som en del af virksomhedens forretningsområde.
Ligeledes vil virksomheder eller personer, som lejligheds-
vis handler med pantebreve eller lejlighedsvis udsteder pan-
tebreve i egen fast ejendom og herefter videresælger disse
pantebreve, ikke udøve erhvervsmæssig handel med pante-
breve, i denne lovs forstand.
I det omfang et ejendomskreditselskab yder kredit med
sikkerhed i fast ejendom til forbrugere, såkaldte boligkredit-
aftaler, omfattes denne aktivitet ligeledes af lovforslaget ef-
ter § 1, stk. 2, nr. 2. For en beskrivelse af begrebet boligkre-
ditaftaler henvises til lovforslagets § 4, nr. 8, hvor en bolig-
kreditaftale defineres som en aftale i henhold til hvilken,
kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger
kredit sikret ved enten pant eller ved en anden tilsvarende
115
sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en fast
ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund
for erhvervelse eller bevarelsen af ejendomsretten til grund-
arealer, til eksisterende eller projekterede bygninger.
Til § 1 a
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1 a i lov om ejen-
domskreditselskaber, der indeholder definitioner af en ræk-
ke af lovens begreber.
Begreberne foreslås indsat i forbindelse med gennemførel-
sen af dele af boligkreditdirektivet.
I forslaget til affattelsen af § 1 a, nr. 1, defineres en bolig-
kreditaftale, som en aftale i henhold til hvilken, kreditgiver
yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit sikret
ved enten pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstil-
lelse eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til
beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund for erhver-
velse eller bevarelsen af ejendomsretten til grundarealer, til
eksisterende eller projekterede bygninger. Som et eksempel
på tilsvarende sikkerhed eller en anden rettighed knyttet til
en fast ejendom til beboelse kan f.eks. nævnes en kredit ydet
mod udstedelse og tinglysning af et skadesløsbrev.
Det er i den forbindelse ikke afgørende, at der er tale om
en ejendom, som er ejet af den forbruger, som modtager lå-
net. Endvidere omfattes de usikrede kreditaftaler, som har til
formål at erhverve eller bevare ejendomsretten til grund-
arealer eller eksisterende eller projekterede bygninger, så-
fremt kreditaftalen ydes til en forbruger.
En forbruger defineres i forslagets § 1 a, nr. 2, som en
person, der i forbindelse med rådgivningen omfattet af den-
ne lov, hovedsaglig handler uden for sit erhverv. Begrebet
omfatter både en fysisk og juridisk person, som ikke udeluk-
kende, men dog hovedsagelig, handler uden for sit erhverv.
Dette svarer til den sædvanlige forståelse af forbrugerbegre-
bet i dansk ret.
Til nr. 4 (Overskriften til kapitel 2 i lov om ejendomskredit-
selskaber)
Overskriften til lovens kapitel 2 foreslås ændret, så den af-
spejler, at begrebet pantebrevsselskab udgår af loven og er-
stattes med begrebet ejendomskreditselskab.
Til nr. 5 (§ 2, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
I forslaget til affattelsen af § 2, stk. 1, fastslås det, at er-
hvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom og
ydelse af kredit med pant i fast ejendom til forbrugere, som
defineret i § 1, som udgangspunkt kun må udøves af selska-
ber, der har en tilladelse fra Finanstilsynet hertil.
Disse selskaber skal derfor over for Finanstilsynet kunne
dokumentere at leve op til de krav, der stilles i kapitel 2 i lov
om ejendomskreditselskaber, herunder at selskabets ledelse
opfylder krav om egnethed, hæderlighed og erfaring, jf. §§ 4
og 5 i den gældende lov om pantebrevsselskaber.
Kravet om tilladelse betyder ikke, at enhver, som er ansat
i et pantebrevsselskab, skal have tilladelse af Finanstilsynet.
Det er alene selskabet, der skal have den fornødne tilladelse.
Til nr. 6 (§ 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3
og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1
og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1.
pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om
ejendomskreditselskaber)
Som en konsekvens af forslaget om, at lov om pantebrevs-
selskaber ændrer navn til lov om ejendomskreditselskaber,
foreslås det i en række af lovens bestemmelser at ændre pan-
tebrevsselskab til ejendomskreditselskab. Ændringerne er en
konsekvens af den generelle ændring og udfasning af begre-
bet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendoms-
kreditselskab. Med ændringen af betegnelsen og etablerin-
gen af en tilsynsordning for alle boligkreditgivere gennem-
føres dele af boligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som
ikke tidligere har været omfattet af den nugældende lov om
pantebrevsselskaber eller anden lovgivning, som Finanstil-
synet administrerer, vil således komme under tilsyn af Fi-
nanstilsynet og blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt
gælder på det finansielle område. Der henvises til bemærk-
ningerne til ændringen af lovens titel og de almindelige be-
mærkninger i øvrigt.
Bestemmelsen i den gældende § 2, stk. 3, foreskriver, at
selskaber, der har fået tilladelse som pantebrevsselskab, skal
benytte betegnelsen pantebrevsselskab. Med ændringen af
lovens titel og den følgende udfasning af begrebet pante-
brevsselskab, vil det efter forslaget fremadrettet være beteg-
nelsen ejendomskreditselskab, som skal benyttes. På samme
måde som det gælder i dag, må der ikke tilføjes andre beteg-
nelser, som registreret, godkendt, autoriseret eller lignende
til selskabets navn. Som det i dag gælder for pantebrevssel-
skaber vil der tilsvarende fremover efter lovforslaget være
eneret for ejendomskreditselskaber til at benytte betegnel-
sen.
Bestemmelsen i den gældende § 3, stk. 1, angiver de be-
tingelser, som et pantebrevsselskab skal opfylde for at få til-
ladelse. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men
også i den fortsatte drift, jf. den gældende lovs § 9 som ænd-
ret ved denne lov, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage til-
ladelsen, hvis betingelserne for at opnå tilladelse ikke læn-
gere er opfyldt. Efter den foreslåede ændring vil § 3, stk. 1,
fremover gælde for ejendomskreditselskaber, således at også
boligkreditgivere, som ikke efter de hidtidige regler havde
tilladelse som pantebrevsselskab, vil skulle opfylde disse be-
tingelser.
Efter ændringen til § 3, stk. 1, nr. 5, følger, at der også
fremover ved ydelse af boligkredit stilles krav om, at der
foreligger sikkerhed for opfyldelse af pengekrav, en forbru-
ger måtte få mod selskabet i tilknytning til pantebrevshande-
len eller ydelsen af boligkredit, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, skal sik-
re, at forbrugere har sikkerhed for at få udbetalt det aftalte
provenu, når forbrugeren sælger et pantebrev eller under-
skriver en boligkredit overfor ejendomskreditselskabet, og
at forbrugeren har sikkerhed, hvis vedkommende forudbeta-
ler købesummen på et pantebrev eller indfrier en boligkre-
dit. På denne måde sikres det, at forbrugeren ikke kommer i
en situation, hvor provenuet ikke kommer til udbetaling,
116
men at pantebrevet til trods herfor sælges videre (negotiabi-
litet) eller, at boligkreditten ikke indfries som aftalt.
Et ejendomskreditselskab, der handler med forbrugere,
skal for at imødekomme kravet om sikkerhed tegne en ga-
rantiforsikring eller en garantistillelse fra et pengeinstitut for
denne særskilte konto.
Hvis selskabet ikke handler med forbrugere, skal det ikke
stille sikkerhed. Selskabet skal i den forbindelse over for Fi-
nanstilsynet erklære, at selskabet har etableret sikkerhed for
forbrugerens midler.
Det følger af § 4, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i et ejendomskreditselskab skal have fyldestgøren-
de erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses,
når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet
eller stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for de teo-
retiske eller praktiske krav, personen skal opfylde. Disse va-
rierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et
medlemskab af bestyrelsen og hvilket selskab, der er tale
om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en rele-
vant uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse in-
den for den finansielle sektor eller pantebrevsmarkedet, og
om vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis større krav til en direktør end til et be-
styrelsesmedlem ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om et stort og komplekst selskab. Der kan ikke stilles et
ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig ind-
sigt i ejendomskreditselskabers forhold. Her vil en særlig
indsigt i anden branche eller i lokale forhold, som er rele-
vante for ejendomskreditselskaber, kunne være tilstrække-
lig.
Vurderingen er knyttet til en stilling i det konkrete sel-
skab. Det er således muligt, at en person på baggrund af
dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelses-
erfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at le-
de et mindre selskab, men at det ikke gør sig gældende i for-
hold til en direktørpost i et stort selskab. Derfor kan man ik-
ke som udgangspunkt tage sin vurdering med sig fra et sel-
skab til et andet. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis på
det finansielle område, hvor man som udgangspunkt kun
blev vurderet en gang. Finanstilsynet har imidlertid ændret
denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i
forbindelse med en direktørs jobskifte.
Med ændringen af § 4, stk. 3, skal der ved vurderingen af,
om et medlem af ledelsen i et ejendomskreditselskab, lige-
som det før har været gældende vedrørende pantebrevssel-
skaber, lever op til kravene til egnethed og hæderlighed i be-
stemmelsens stk. 2, nr. 1 og 3, lægges vægt på hensynet til
at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmel-
serne i stk. 2, nr. 1 og 3, vedrører tilfælde hvor et ledelses-
medlem er dømt for et strafbart forhold, og situationer, hvor
et ledelsesmedlem via sine egne forhold eller via selskaber,
som vedkommende er involveret i, forårsager et tab for den
finansielle virksomhed, hvor den pågældende er ledelses-
medlem.
Bestemmelsen tænkes bl.a. anvendt i den situation, hvor
bestyrelsesmedlemmets eller direktørens økonomi er i en så-
dan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles be-
lastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af ejen-
domskreditselskabet. Som eksempler på økonomisk uorden
kan nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet
som dårlig betaler eller lignende. Endvidere kan viden om,
at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af le-
delsen i selskaber, der er gået konkurs, begrunde, at Finans-
tilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet. Andre
eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd er situa-
tioner, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, man-
glende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed el-
ler grovere misbrugssituationer har været årsag til problemer
i de virksomheder, som den pågældende tidligere har delta-
get i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.
Da ledelsessvigt og økonomiske problemer hos aktører på
det finansielle marked har en afsmittende effekt på hele den
finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds
tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selv små finansielle
virksomheder kunne have betydning for tilliden til den sam-
lede branche. Man kan således ikke, blot fordi der er tale om
en lille virksomhed eller et selskab, som alene beskæftiger
sig med et begrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke
har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.
Ændringen af § 4, stk. 4, betyder, at medlemmer af besty-
relsen og direktionen i et ejendomskreditselskab, som det
gælder for et pantebrevsselskab i dag, har pligt til at give Fi-
nanstilsynet oplysninger om de i § 4, stk. 2, angivne forhold.
Pligten består både, når den pågældende indtræder i hvervet
eller stillingen og løbende under udøvelsen heraf. Et ledel-
sesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er ind-
givet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun
har søgt om gældssanering, eller at der er rejst sigtelse mod
vedkommende for overtrædelse af § 4, stk. 2, nr. 1. Indtræ-
der der således forhold, som er af betydning for vurderingen
af, om kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, fort-
sat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person for-
pligtet til af egen drift at informere Finanstilsynet herom.
Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til,
om vedkommende fortsat er egnet og hæderlig.
Med ændringerne til § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 5 b, stk. 1,
vil den whistleblowerordning, der i dag gælder for pante-
brevsselskaber, fremover gælde for ejendomskreditselska-
ber. Tilsvarende skal der gælde den samme beskyttelse for
de ansatte i disse virksomheder som i resten af branchen,
hvor denne ordning allerede er indført. Der henvises yderli-
gere til bemærkningerne til § 5, nr. 13 og 14.
Af den gældende § 6 følger, at når Finanstilsynet har med-
delt et selskab tilladelse til at udøve handel med pantebreve,
registreres det pågældende selskab og den person, der er an-
svarlig for handel med pantebreve, i Finanstilsynets register
over pantebrevsselskaber. Registeret er offentligt tilgænge-
ligt. Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilla-
delse til et pantebrevsselskab gives. Erhvervsstyrelsen påser,
om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser
for registrering, det vil sige, om de almindelige regler i sel-
skabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m. er
117
overholdt. Med ændringen af § 6, 2. pkt., vil det fremover
være gældende for ejendomskreditselskaber.
Ændringen i den gældende lovs § 7, stk. 1 og 2, er en føl-
ge af den generelle ændring af betegnelsen pantebrevselskab
til ejendomskreditselskab. I øvrigt henvises der til uddyben-
de bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 16 og 17 og til be-
mærkningerne ovenfor om baggrunden for ændringen.
I § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres benævnelsen pante-
brevsselskab til ejendomskreditselskab uden, at dette ind-
holdsmæssigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet alle-
rede har i medfør af den gældende lov i forhold til de virk-
somheder, der er under tilsyn. Finanstilsynet vil således på
samme måde, som det i dag efter den gældende lov er tilfæl-
det i forhold til pantebrevsselskaber, kunne påbyde et ejen-
domskreditselskab, at afsætte en direktør eller den person,
der er ansvarlig for handel med pantebreve, der ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Med forslaget
til ændringen vil Finanstilsynet også i en tilsvarende situati-
on kunne afsætte den ansvarlige for kreditvurdering. I øvrigt
henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 26.
§ 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at meddele
et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende si-
tuationer, som er angivet i § 14, stk. 1, 1. pkt.
I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres benævnelsen pantebrevssel-
skab til ejendomskreditselskab uden, at dette indholdsmæs-
sigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet allerede har i
medfør af den gældende lov i forhold til de virksomheder,
der er under tilsyn. Ved vurderingen, af om der skal medde-
les et midlertidigt påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsy-
net på samme måde overfor ejendomskreditselskaber, som
det i dag i henhold til lov om pantebrevsselskaber gælder i
forhold til pantebrevsselskaber, afveje forseelsens grovhed
og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for
hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen, til hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller
den for handel med pantebreve ansvarlige person eller den
ansvarlige for kreditvurderingen i et ejendomskreditselskab i
sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjernet fra stillingen
eller hvervet, forudsættes at finde sted i forbindelse med af-
gørelsen af straffesagen, jf. § 79 i straffeloven. Det følger af
denne bestemmelse, at man i forbindelse med domsfældelse
for en strafbar handling ved dom kan fratage en person ret-
ten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisa-
tion eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et
samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.
§ 15, stk. 2, 1. pkt., indeholder regler om offentliggørelse
af Finanstilsynets afgørelser efter denne lov. § 15, stk. 2 og
3, fastsætter regler for offentliggørelse af afgørelser truffet
af Finanstilsynets bestyrelse. Det fremgår af lovens § 12,
stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 6, at Finanstilsynets
bestyrelse indgår i tilsynet med overholdelsen af loven og de
regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompeten-
ce, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Således som det gælder for pantebrevsselskaber efter den
gældende lovs § 22, stk. 3, betyder den foreslåede ændring
af § 22, stk. 3, 1. pkt., at hvis et påbud udstedt i medfør af §
12, stk. 4 eller § 14, stk. 1 og stk. 4, 1, og 3. pkt., ikke efter-
kommes, kan ejendomskreditselskabet eller bestyrelsesmed-
lemmet straffes med bøde.
Til nr. 7 (§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1 og § 19 i lov om
ejendomskreditselskaber)
Ændringerne i disse bestemmelser er en konsekvens af
den generelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevs-
selskab til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab.
Med ændringen af betegnelsen og etableringen af en tilsyns-
ordning for alle boligkreditgivere gennemføres dele af bo-
ligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere
har været omfattet af den nugældende lov om pantebrevssel-
skaber eller anden lovgivning, som Finanstilsynet admini-
strerer, vil således komme under tilsyn af Finanstilsynet og
blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det fi-
nansielle område.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, ændres, så den foreskriver, at
selskaber, der har fået tilladelse som ejendomskreditselska-
ber, skal benytte betegnelsen ejendomskreditselskab i nav-
net, og at selskabet ikke må tilføje andre betegnelser som re-
gistreret, autoriseret eller godkendt til selskabets navn.
Ændringen til § 17, stk. 1, betyder, at ejendomskreditsel-
skaber på samme måde, som det følger af de gældende reg-
ler for pantebrevsselskaber, skal være forpligtede til at give
Finanstilsynet de oplysninger, som Finanstilsynet finder
nødvendige for tilsynsvirksomheden. Bestemmelsen svarer
til bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning i eksem-
pelvis § 347 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen
skal sikre, at Finanstilsynet får adgang til al information,
som er nødvendig for at tilsynet kan føre kontrol med, at lo-
vens regler overholdes.
Finanstilsynet er endvidere med forslaget berettiget til at
afkræve enhver fysisk og juridisk person de nødvendige op-
lysninger med henblik på afgørelse af, om det pågældende
selskab eller den pågældende person omfattes af lovens be-
stemmelser. Dette vil være relevant i situationer, hvor Fi-
nanstilsynet skal afgøre, om et selskab driver erhvervsmæs-
sig handel med pantebreve eller yder erhvervsmæssig bolig-
kredit og dermed burde have en tilladelse som ejendomskre-
ditselskab.
Det følger af ændringen af § 19, at ejendomskreditselska-
ber på samme måde som pantebrevsselskaber i henhold til
den gældende lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapi-
tel 22 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til be-
mærkningerne til forslagets § 2, nr. 21, om ændring af lov
om finansiel virksomhed for en beskrivelse af afgifternes
størrelse.
Til nr. 8 (§ 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt.,
og § 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get om, at lov om pantebrevsselskaber ændrer navn til lov
118
om ejendomskreditselskaber. Der henvises generelt til be-
mærkningerne ovenfor om baggrunden for ændringen af be-
grebet og til bemærkningerne til ændringen af lovens titel.
Med ændringen i § 2, stk. 3, 3. pkt., skal selskaber, der har
fået tilladelse som ejendomskreditselskaber efter kapitel 2 i
lov om ejendomskreditselskaber, benytte betegnelsen ejen-
domskreditselskab i navnet, og selskabet må ikke tilføje an-
dre betegnelser, som registreret, autoriseret eller godkendt
til selskabets navn. Det foreslås ligeledes, at ejendomskre-
ditselskaber har eneret til at benytte betegnelsen ejendoms-
kreditselskab. Denne bestemmelse er tilsvarende gældende
for pantebrevselskaber efter den gældende lov.
Ændringen i § 5 a, stk. 3, 1. pkt., medfører, at den almin-
deligt gældende whistleblowerordning for virksomheder un-
der tilsyn også gælder for ejendomskreditselskaber. Der
henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr.
13 og 14.
Ændringen i § 6, 1. pkt., betyder, at Finanstilsynet opretter
et register over ejendomskreditselskaber. Dette er tillige en
konsekvens af, at begrebet pantebrevsselskab erstattes med
begrebet ejendomskreditselskab. I dag har Finanstilsynet et
register over selskaber, der har fået tilladelse til at udøve
handel med pantebreve.
Til nr. 9 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Ændringerne er en konsekvens af den generelle ændring
og udfasning af begrebet pantebrevsselskab til den bredere
betegnelse ejendomskreditselskab. Med ændringen af beteg-
nelsen og etableringen af en tilsynsordning for alle boligkre-
ditgivere gennemføres dele af boligkreditdirektivet. De bo-
ligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af den
nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden lovgiv-
ning, som Finanstilsynet administrerer, vil således komme
under tilsyn af Finanstilsynet og blive omfattet af tilsynsreg-
ler, som i øvrigt gælder på det finansielle område. Det fore-
slås derfor at ændre § 3, stk. 1, nr. 3, således, at der frem-
over stilles krav til både den person som er ansvarlig for
handel med pantebreve og den, der er ansvarlig for kredit-
givning. Den person i ejendomskreditselskabet, som er an-
svarlig for handel med pantebreve henholdsvis kreditgiv-
ning, skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed.
Derudover skal den, der er ansvarlig for handel med pante-
breve henholdsvis kreditgivning, kunne dokumentere at ha-
ve en generel erfaring hermed handel med pantebreve, jf.
§ 5, stk. 1, som foreslås nyaffattet ved dette lovforslags § 5,
nr. 11.
Til nr. 10 (§ 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt. og § 15, stk. 4, 7.
pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Ændringerne i bestemmelserne er en konsekvens af den
generelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevssel-
skab til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med
ændringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsord-
ning for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkre-
ditdirektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har
været omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselska-
ber eller anden lovgivning, som Finanstilsynet administre-
rer, vil således komme under tilsyn af Finanstilsynet og bli-
ve omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det fi-
nansielle område.
I § 3, stk. 5, pålægges ejendomskreditselskaberne årligt at
indsende en erklæring fra en godkendt revisor om den i stk.
1, nr. 5, nævnte sikkerhed på samme måde, som det har væ-
ret gældende for pantebrevsselskaber i henhold til den gæl-
dende lov.
§ 15, stk. 2, indeholder regler om offentliggørelse af Fi-
nanstilsynets afgørelser efter lov om ejendomsselskaber. For
nærmere beskrivelse af ændringen og bestemmelsen henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 14.
§ 15, stk. 4, angår sager, der er overgivet til politimæssig
efterforskning. Hvis en sag er overgivet til politimæssig ef-
terforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom
eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf med de undta-
gelser der følger af § 15, stk. 5. Hvis dommen ikke er ende-
lig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå
af offentliggørelsen. Ejendomskreditselskabets offentliggø-
relse skal ske på ejendomskreditselskabets hjemmeside på et
sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og se-
nest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde,
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggø-
relsen skal ejendomskreditselskabet indsætte et link, som gi-
ver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resu-
méet, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside
på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel til-
knyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller
bødevedtagelse. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i
forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt
fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af
informationerne fra ejendomskreditselskabets hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som ejendomskredit-
selskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når
linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 må-
neder og tidligst efter førstkommende generalforsamling el-
ler repræsentantskabsmøde. Ejendomskreditselskabet skal
meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder
fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Fi-
nanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Ejendoms-
kreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-
selskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Til nr. 11 (§ 5, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
For at sikre at en eller flere personer i et ejendomskredit-
selskab besidder den fornødne generelle viden om handel
med pantebreve, foreslås en nyaffattelse af § 5, stk. 1, såle-
des at ejendomskreditselskabet skal have en person, der er
ansvarlig for handel med pantebreve, såfremt det udøver ak-
tiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1. For at sikre at en
eller flere personer i et ejendomskreditselskab besidder den
fornødne generelle viden om kreditgivning, foreskriver § 5,
stk. 1, ligeledes, at ejendomskreditselskabet skal have en
119
person, som er ansvarlig for kreditgivning, såfremt det udø-
ver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 2. Betingel-
sen er ikke ny. for så vidt angår kravet om, at et ejendoms-
kreditselskab skal have en person, der besidder den fornød-
ne generelle viden om pantebreve, når ejendomskreditsel-
skabet udøver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1.
Betingelsen om, at der i et ejendomskreditselskab, der udø-
ver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2 nr. 2, skal være
en person, der er ansvarlig for kreditgivning, er derimod ny
og er en del af gennemførelsen af boligkreditdirektivets be-
stemmelser om, at der skal oprettes en tilsynsordning for de
boligkreditgivere, som ikke allerede er kreditinstitutter.
Den generelle viden om handel med pantebreve henholds-
vis kreditgivning skal sikres ved, at personen har 3 års prak-
tisk erfaring med handel med pantebreve fra tidligere ansæt-
telse i enten en bank, hos en ejendomsmægler, et realkredit-
institut, et finansieringsinstitut eller lignende. Den, som er
ansvarlig for handel med pantebreve, skal således være be-
kendt med, hvordan man i praksis gennemfører handel med
pantebreve, herunder hvordan man vurderer pantebreves
værdi, hvilke sikringsakter der skal iagttages, og hvordan
man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger udvekslingen af
pantebreve og det provenu, der opnås ved en handel. Dette
skal sikre, at vedkommende kan tilrettelægge selskabets
handel med pantebreve i overensstemmelse med almindelig
praksis på området. På samme måde er det afgørende, at den
person, som er ansvarlig for kreditgivning, har indgående
kendskab til dette og erfaring hermed fra sit tidligere virke
og ved hvordan, kreditvurdering af en forbruger og dennes
aktiver skal ske, herunder et kendskab til skattelovgivnin-
gens regulering af en forbrugers skatteforhold. Finanstilsy-
net vil, jf. bestemmelsens henvisning til stk. 3, kunne med-
dele ejendomskreditselskabet dispensation for de i stk. 1
nævnte betingelser.
Til nr. 12 (§ 5, stk. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen til § 5, stk. 3, udvides muligheden for, at
Finanstilsynet kan dispensere fra kravet om, at den ansvarli-
ge person for handel med pantebreve skal have 3 års prak-
tisk erfaring til også at omfatte en mulighed for dispensation
fra kravet om, at den ansvarlige person for kreditgivning
skal have 3 års praktisk erfaring.
Det er således muligt at opnå tilladelse til dispensation fra
Finanstilsynet i situationer, hvor en person ikke opfylder
kravene om 3 års praktisk erfaring. Finanstilsynet foretager
en konkret bedømmelse af den pågældende person. I be-
dømmelsen kan indgå, at personen har anden relevant erfa-
ring for eksempel med kreditgivning og omsætning af fast
ejendom.
Til nr. 13 (§ 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 9, nr. 6, § 14, stk. 5, 1. pkt.,
§ 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt.,
og i § 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Det følger af den gældende § 5 a, stk. 1, i lov om pante-
brevsselskaber, at et pantebrevsselskab omfattet af loven
skal have en indberetningsordning, den såkaldte whistleblo-
werordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potenti-
elle overtrædelser af den finansielle lovgivning begået af
selskaberne, herunder af ansatte og medlemmer af bestyrel-
sen. Med ændringerne i § 5 a, stk. 1, foreslås det, at denne
regel skal gælde for ejendomskreditselskaber, således at be-
stemmelsen forpligter et ejendomskreditselskab til at etable-
re en whistleblowerordning. Kravet om etablering af en
whistleblowerordning gælder alene ejendomskreditselska-
ber, som beskæftiger flere end fem ansatte.
Kravet om etablering af whistleblowerordninger stammer
fra CRD IV, der retter sig mod kreditinstitutter, men kravet
blev ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indført for en række
andre finansielle virksomheder med henblik på at sikre en
ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således, at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den compliance ansvarli-
ge eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige
ledelse, herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller selskabet
som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan
medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mulighe-
den for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en
fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på området.
Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke om
overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Ministeriets ressortområ-
de, som vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn
med, jf. § 12 i den gældende lov, og som er vedtaget af Fol-
ketinget, samt bekendtgørelser og anden lovgivning udstedt
120
i medfør heraf (f.eks. vejledninger) og den til enhver tid di-
rekte gældende EU-retlige regulering på det finansielle om-
råde, heriblandt forordninger og direkte gældende niveau 2-
regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som har di-
rekte virkning for danske virksomheder i den finansielle
sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love,
som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn
med, omfattes den eller de bestemmelser, som andre fører
tilsyn med, ikke af lovforslaget.
Et ejendomskreditselskab skal, som det gælder for et pan-
tebrevsselskab i dag, følge persondataloven samt Datatilsy-
nets retningslinjer og praksis på området for etablering af
whistleblowerordninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne
fravigelse af Datatilsynets praksis vedrørende hvilke for-
hold, der kan indberettes om, tilsigter lovforslaget ikke en
ændring af den eksisterende regulering på persondataområ-
det. På tilsvarende måde hører tilladelse til behandling af
personoplysninger i forbindelse med et ejendomskreditsel-
skabs whistleblowerordning samt tilsyn hermed fortsat un-
der Datatilsynets kompetence.
Ordningen skal være indrettet således, at indberetninger
om et ejendomskreditselskabs overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af finansiel regulering skal kunne foretages
anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på ejendomskre-
ditselskabets intranet, hvor der kan indsendes indberetninger
uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af com-
puterens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som
udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den compliance ansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at ejendomskreditselskabet i tilfælde af anonyme ind-
beretninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen.
Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender
ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan væ-
re svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse
til selskabet, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan
eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre
ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en kollega
eller overfor virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
ejendomskreditselskabet, herunder af ansatte eller medlem-
mer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller po-
tentiel overtrædelse af selskabets forpligtelser, også selvom
dette ikke kan henføres til en enkelt person men eksempel-
vis skyldes en grundlæggende systemfejl i selskabet. Der vil
tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes
undladelser. Hvis et ejendomskreditselskab har valgt at out-
source en del af de forpligtelser, der påhviler selskabet til en
ekstern virksomhed, vil de ansatte i ejendomskreditselskabet
også kunne indberette til selskabets whistleblowerordning
om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos
den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksom-
hed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
Et ejendomskreditselskab kan outsource en whistleblo-
werordning til en ekstern leverandør. Et ejendomskreditsel-
skab kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter
lovgivningen, og et ejendomskreditselskab, der benytter sig
af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordninger-
ne lever op til lovgivningens krav. En virksomhed, som va-
retager, administrerer eller på anden måde håndterer en ord-
ning på vegne af et ejendomskreditselskab, skal være op-
mærksom på anden særlovgivning, der kan være til hinder
herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på
anden måde håndterer en ordning på vegne af et ejendoms-
kreditselskab, skal endvidere også være opmærksom på
eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter f.eks.
hvidvaskloven, som virksomhederne kan være underlagt,
idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre her-
på.
Efter lovforslagets ændringer til § 9 kan en tilladelse, som
er meddelt et ejendomskreditselskab, inddrages under de
samme betingelser som i den nugældende lov om pante-
brevsselskaber, hvorefter Finanstilsynet i en række situatio-
ner har mulighed for at inddrage en tilladelse som pante-
brevsselskab under nærmere beskrevne omstændigheder.
Inddragelse af tilladelse efter § 9, nr. 6, kan ske, når den an-
svarlige for pantebrevshandlens henholdsvis kreditvurderin-
gens egnethed og hæderlighed ikke længere opfyldes, jf. §§
4 og 5 i de gældende regler. Med ændringen af § 9, nr. 6,
kommer det tilsvarende til at gælde for ejendomskreditsel-
skaber.
Det fremgår af § 14, stk. 5, i den gældende lov om pante-
brevsselskaber, at en anmodning om at indbringe en sag om
et påbud om at afsætte en direktør, et bestyrelsesmedlem el-
ler den ansvarlige for handel med pantebreve for domstolene
som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning,
idet det vil stride mod at sikre en løbende og effektiv hånd-
hævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har
retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågæl-
dende under sagens behandling kan opretholde sit hverv el-
ler forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten. Med
ændringen af § 14, stk. 5, 1. pkt., følger, at bestemmelsen
også skal finde anvendelse på den ansvarlige for kreditgiv-
ning.
§ 15, stk. 2, fastsætter reglerne for offentliggørelse af re-
aktioner givet af Finanstilsynet efter loven eller af Finanstil-
synet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse. Ændrin-
gen af § 15, stk. 2, medfører, at det fremover er reaktioner
givet til et ejendomskreditselskab under tilsyn, som skal of-
fentliggøres med angivelse af ejendomskreditselskabets
navn på samme vis, som det hidtil har været gældende for
pantebrevsselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til § 5, nr. 14.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 10.
121
Med forslaget til ændringen i § 15 b får erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af et ejendomskre-
ditselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-
fentliggøre oplysningerne før selskabet. Ændringerne er en
konsekvens af den generelle ændring og udfasning af begre-
bet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendoms-
kreditselskab. Med ændringen af betegnelsen og etablerin-
gen af en tilsynsordning for alle boligkreditgivere gennem-
føres dele af boligkreditdirektivet. De boligkreditgivere som
ikke tidligere har været omfattet af den nugældende lov om
pantebrevsselskaber eller anden lovgivning, som Finanstil-
synet administrerer, vil således komme under tilsyn af Fi-
nanstilsynet og blive omfattet af tilsynsregler, som i øvrigt
gælder på det finansielle område. Bestemmelsen skal med-
virke til, at offentligheden i højere grad får adgang til den
information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til et ejen-
domskreditselskabs ledelse og ikke til aktionærer og kunder.
Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af risikooplysninger, som et ejendomskreditsel-
skab har fået gentagne gange, eller som et ejendomskredit-
selskab ikke vil følge op på. Det kan også være i tilfælde,
hvor Finanstilsynet har givet et ejendomskreditselskab et på-
bud, at offentliggørelse kan komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et ejendomskreditselskab kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor et ejendomskreditselskab har rent tekniske eller
praktiske problemer og på den baggrund ikke kan offentlig-
gøre vurderingen eller i tilfælde, hvor den manglende of-
fentliggørelse begrundes i, at et selskab ikke uden en reel
begrundelse ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis sel-
skabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelel-
se, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selska-
bsmeddelelsen.
Med hjemmelsbestemmelsen i § 15 b skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor.
Til nr. 14 (§ 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., §
15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9 pkt., i lov om ejendomskreditselska-
ber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Med ændringen i § 5 b, stk. 1, foreslås det, at ejendoms-
kreditselskaber ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig be-
handling eller ufordelagtige følger som følge af, at den an-
satte har indberettet selskabets, herunder en ansats eller et
bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtræ-
delse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til
en whistleblowerordning i ejendomskreditselskabet. Indbe-
retning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv
overenskomst efter den gældende bestemmelse i § 5 a, stk.
2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til et ejendomskreditselskabs
whistleblowerordning omhandlende et selskabs, herunder en
ansats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller en po-
tentielle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til ejendomskreditselskabets whistleblo-
werordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssam-
menhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe-
rettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til selskabets
whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at
bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-
sluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller et ejendomskreditselskabs
whistleblowerordning.
Det følger af ændringen til § 15, stk. 2, at Ejendomskredit-
selskabet skal offentliggøre oplysningerne om Finanstilsy-
nets reaktioner givet efter lovens § 12, stk. 3, på sin hjem-
meside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst
muligt og senest 3 hverdage efter, at ejendomskreditselska-
bet har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om vær-
dipapirhandel m.v. Dette er i overensstemmelse med, hvad
der gælder i dag for pantebrevsselskaber.
Samtidig med offentliggørelsen skal ejendomskreditsel-
skabet indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktio-
nen, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside på
en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyt-
tet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer re-
aktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommen-
tarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af
linket på forsiden og informationerne fra ejendomskreditsel-
skabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som ejendomskreditselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
122
hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Ejendoms-
kreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-
selskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Finanstilsynet skal tilsvarende offentliggøre oplysningerne
på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 12,
stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed
og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til poli-
timæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsy-
nets hjemmeside med angivelse af ejendomskreditselskabets
navn, jf. dog stk. 5.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 10.
Til nr. 15 (§ 6, 2. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Af den gældende § 6 følger, at når Finanstilsynet har med-
delt et selskab tilladelse til at udøve handel med pantebreve,
registreres det pågældende selskab og den person, der er an-
svarlig for handel med pantebreve, i Finanstilsynets register
over pantebrevsselskaber. Registeret er offentligt tilgænge-
ligt. Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilla-
delse til et pantebrevsselskab gives. Erhvervsstyrelsen påser,
om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser
for registrering, det vil sige, om de almindelige regler i sel-
skabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m. er
overholdt.
Med ændringen til § 6, 2. pkt., skal også den ansvarlige
for kreditvurderingen i ejendomskreditselskabet registreres i
Finanstilsynets register som en konsekvens af den af bolig-
kreditdirektivets følgende tilladelsesordning for udøvelse af
aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2. Registreringen sker i
Finanstilsynets register, som fremover kommer til at være
over ejendomskreditselskaber. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med nyaffattelsen af § 7, stk. 1, kan ejendomskreditsel-
skaber på samme måde, som det er tilfældet for pantebrevs-
selskaber i dag, udøve anden virksomhed end henholdsvis
handel med pantebreve efter § 1, stk. 2, nr. 1, og ydelse af
boligkredit efter § 1, stk. 2, nr. 2, som affattet ved dette lov-
forslags § 5, nr. 3. Det kan f.eks. være administration af por-
teføljer for tredjemand eller ejendomsadministration, ydelse
af kredit uden sikkerhed eller kredit mod pant i løsøre.
Til nr. 17 (7, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen af § 7, stk. 2, kan Finanstilsynet kræve, at
hvis anden virksomhed udøves efter § 7, stk. 1, skal dette
udøves af en selvstændig juridisk enhed.
Et krav, om at anden virksomhed skal udøves i en selv-
stændig juridisk enhed, kan f.eks. komme på tale, hvis der er
anledning til at tro, at den anden virksomhed, der udøves,
ikke kan finde sted uden at virke forstyrrende på forret-
ningsområderne i ejendomskreditselskabet. Udgangspunktet
er, at man kan drive anden virksomhed i tilknytning til ejen-
domskreditselskabet, og at der derfor ikke er noget til hinder
for, at et ejendomskreditselskab foruden erhvervsmæssig
handel med pantebreve og erhvervsmæssig ydelse af bolig-
kreditaftaler f.eks. udøver anden udlånsvirksomhed. Finans-
tilsynet får dog som nævnt mulighed for at kræve, at anden
virksomhed skal udøves i en selvstændig juridisk enhed,
hvilket eksempelvis kan ske, hvis samspillet mellem de
virksomheder, der udøves, kan have negative konsekvenser
for markedet, for den der handler, eller der i øvrigt opstår el-
ler består interessekonflikter ved udøvelsen af anden virk-
somhed for ejendomskreditselskabet.
Til nr. 18 (Overskriften til kapitel 3 i lov om ejendomskredit-
selskaber)
Overskriften til kapitel 3 foreslås ændret således, at den
afspejler, at ud over informationskrav indeholder kapitel 3
nu også regler om god skik for ejendomskreditselskaber.
Til nr. 19 (§§ 8 a og 8 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Til § 8 a
Med forslaget til indsættelse af en ny § 8 a, stk. 1, i den
gældende lov om pantebrevsselskaber foreslås det, at også
ejendomskreditselskaber, som det gælder i øvrigt på det fi-
nansielle område, skal drive virksomhed i overensstemmelse
med redelig forretningsskik og god praksis inden for det re-
spektive virksomhedsområde. God skik-reglerne har til for-
mål at sikre, at kunderne har tillid til markedet og de virk-
somheder, der agerer på markedet, og vil endvidere bidrage
til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en dyna-
misk norm, som fastlægger rammerne for virksomhedernes
adfærd på markedet.
I stk. 2 og 3 foreslås det, at give erhvervs- og vækstmini-
steren bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om re-
delig forretningsskik og god praksis for ejendomskreditsel-
skaber samt hjemmel til at fastsætte regler om kompetence-
krav til ejendomskreditselskaberne. I stk. 4 foreslås det, at
der tillige gives bemyndigelse til at fastlægge nærmere reg-
ler om pris- og risikooplysninger.
Det er således hensigten, at alle god skik-regler om bolig-
kredit, der gælder i dag, skal samles i en god skik-bekendt-
gørelse for boligkredit. I det omfang et ejendomskreditsel-
skab indgår aftaler med forbrugere, skal det ske under iagt-
tagelsen af god skik-regler. Bekendtgørelsen vil således for-
venteligt indeholde regler om god skik, forbud mod vildled-
ning samt regler, der gennemfører direktivets god skik be-
stemmelser, som beskrevet under de almindelige bemærk-
ninger i afsnit 2.8.4.3.3.
Af artikel 9 i boligkreditdirektivet fremgår i øvrigt, at der
skal fastsættes kompetencekrav til personalet hos kreditgive-
re for at sikre, at disse besidder et ajourført og hensigtsmæs-
sigt vidensniveau i forbindelse med udøvelsen af virksom-
heden som boligkreditgiver. Med hjemlen i forslaget til den
nye § 8 a, stk. 3, vil erhvervs- og vækstministeren fastsætte
regler herom i en bekendtgørelse. Hermed sikres det, at kre-
ditgivere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres
virksomhed. Kompetencekravet for kreditgivere finder kun
123
anvendelse på de ansatte i ejendomskreditselskabet, som
udøver erhvervsmæssig virksomhed omfattet af forslagets
affattelse af § 1, stk. 2, nr. 2. Tilsvarende gives erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte kompetence-
krav for de ansatte i et ejendomskreditselskab, der yder er-
hvervsmæssig virksomhed omfattet af lovforslagets affattel-
se af § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om pantebrevsselskaber i det
omfang, de handler med forbrugere. Personale, som ikke
yder kreditformidlingsaktiviteter, vil ikke blive omfattet af
kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledelsesansvar hos
boligkreditgiveren foretager kreditgivning, skal disse tillige
have tilstrækkelige kompetencer i henhold til de kommende
regler. Dette gælder uanset, om en ansat med ledelsesansvar
sjældent har kundekontakt.
Fastsættelsen af kompetencekravene vil ske i overens-
stemmelse med de i boligkreditdirektivets bilag III anførte
minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i fastlæg-
gelsen af kompetencekravene vil der endvidere kunne læg-
ges vægt på relevant praktisk erfaring. I bekendtgørelsen vil
der blive indsat en overgangsordning, så de ansatte får en
frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger således af
artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en kreditgiver
skal overholde kompetencekravene senest den 21. marts
2017.
Bemyndigelsen til erhvervs- og vækstministeren i stk. 4 er
en gennemførelse af artikel 11 i boligkreditdirektivet, som
angiver de standardoplysninger, som skal indgå i en rekla-
me.
Til § 8 b
Med den foreslåede § 8 b, stk. 1, stilles der krav om, at et
ejendomskreditselskab skal sikre, at aflønningen af virksom-
hedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtel-
ser i medfør af den foreslåede § 8 a. Forslaget er en gennem-
førelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse
og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.
De ansatte i ejendomskreditselskaber, der er omfattet af
den foreslåede § 8 b, er defineret i artikel 4, nr. 11, i bolig-
kreditdirektivet. Her anføres det, at ansatte er:
a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller
kreditformidler og som er direkte involveret i de af det-
te direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til for-
brugere i forbindelse med de af dette direktiv omfattede
aktiviteter.
b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget re-
præsentant og har kontakt til forbrugerne i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsy-
net med de fysiske personer, der er omfattet af litra a
eller b.
Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der
deltager i arbejdet med at rådgive om samt yder eller bevil-
ger kredit mod pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere
skal forstås i overensstemmelse med definition i den foreslå-
ede § 1 a, nr. 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at
sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt
og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder
kredit, herunder når der fortages kreditvurdering. Afløn-
ningsstrukturen hos en boligkreditgiver må således ikke
kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens in-
teresse.
Med den foreslåede § 8 b, stk. 2, 1. pkt., stilles krav om, at
et ejendomskreditselskab skal have en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring. Dette understøttes af det foreslåede stk. 2, 3. pkt.,
som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i boligkreditdi-
rektivet. Her præciseres det, at lønpolitikken skal sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risikotagning,
som overskrider virksomhedens risikoprofil.
Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønnings-
strukturen er i overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Med dette menes, at løn-
politikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i for-
hold til, hvordan virksomheden vil indrette sig med henblik
på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder
hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre
elementer virksomheden benytter.
Endelig følger det af det foreslåede § 8 b, stk. 3, at lønpo-
litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af inte-
ressekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning
af ansatte hos et ejendomskreditselskab ikke er betinget af
antallet af imødekomne ansøgninger eller salgsmål. Bestem-
melsen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og
artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt be-
skyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er sammenhæng
mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere
og variable løndele til de ansatte, der er involveret i virk-
somhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit
mod pant i fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruk-
tur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret
på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i over-
ensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for
et ejendomskreditselskab.
Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken
ikke giver mulighed for, at aflønning af den ansatte hos det
enkelte ejendomskreditselskab er afhængig af specifikke
salgsmål eller krav om imødekommelse af låneanmodninger
i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete
salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte
ansatte indgår i. Det vil derimod være muligt at basere en
mulighed for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virk-
somhedens overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være
muligt at have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsæt-
ninger til virksomhedens vækst og muligheder for udvikling.
124
Dette skal dog under alle omstændigheder ske indenfor hen-
holdsvis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.
De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle
lovgivning finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen
bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsæt-
ning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige
forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-
stilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sek-
tor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettighe-
der, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med
overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen omfatter såle-
des alene de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kol-
lektive overenskomster, men som i stedet bygger på indivi-
duelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går
ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-
sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at gi-
ve medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet
i overenskomsten er forpligtet hertil.
De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag,
hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en bestemmelse sva-
rende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virk-
somhed, således at den samme undtagelse for variable løn-
dele finder anvendelse på forbuddet for ansatte hos et ejen-
domskreditselskab, der er omfattet af den foreslåede § 8 b.
Det foreslåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anvendelse
på aflønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.
Til nr. 20 (§§ 9 og 10 i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af
lovens titel og de almindelige bemærkninger i øvrigt.
Med ændringen til § 9 kan Finanstilsynet inddrage en til-
ladelse, som er meddelt et ejendomskreditskab, efter de
samme betingelser som i den nugældende lov, hvorefter Fi-
nanstilsynet i en række situationer har mulighed for at ind-
drage en tilladelse som pantebrevsselskab under nærmere
beskrevne omstændigheder.
Med ændringen til § 10 bortfalder et ejendomskreditsel-
skabs tilladelse, hvis selskabet erklæres konkurs eller på an-
den måde ophører. Dette vil således komme til at gælde på
samme vis, som det i dag gælder for pantebrevsselskaber.
Med bestemmelsen angives de situationer, hvor en given til-
ladelse bortfalder på grund af begivenheder, der indtræder
på et senere tidspunkt. F.eks. bortfalder tilladelsen, når skif-
teretten har afsagt konkursdekret over ejendomskreditsel-
skabet, når selskabet er sendt til tvangsopløsning, eller når
ejendomskreditselskabet ophører af andre grunde.
Bestemmelsen indebærer ikke, at en tilladelse bortfalder,
hvis ejendomskreditselskabet anmelder betalingsstandsning.
Baggrunden herfor er, at et sådant krav vil fratage ejen-
domskreditselskabet muligheden for at forbedre selskabets
økonomiske situation
Til nr. 21 (§ 9, nr. 6 og 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Som konsekvens, af at der indsættes to nye numre i § 9,
udgår »eller« af § 9, nr. 6, ligesom et punktum ændres til et
komma i nr. 7, idet opregningen fortsætter efter nr. 7 som
konsekvens af, at der i bestemmelsen indsættes nr. 8 og 9.
Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 5,
nr. 22.
Til nr. 22 (§ 9, nr. 8 og 9, i lov om ejendomskreditselskaber)
Der foreslås indsat to nye numre i § 9.
Efter § 9, nr. 8, kan inddragelse af tilladelse til at drive
ejendomskreditselskab ske, hvis ejendomskreditselskabet ik-
ke efterkommer et påbud om at afsætte direktøren eller den
ansvarlige person for kreditgivning.
Ligeledes kan tilladelsen inddrages efter nr. 9, hvis en di-
rektør eller den ansvarlige person for kreditgivning ikke ef-
terkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.
Det følger af § 21 i lov om pantebrevsselskaber, at afgø-
relser, som Finanstilsynet træffer efter tilsynslovgivningen,
kan ankes til Erhvervsankenævnet. Bestemmelsen omfatter
kun afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet i henhold til
loven eller regler udstedt i medfør af loven. Erhvervsanke-
nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.
Til nr. 23 (§ 11 i lov om ejendomskreditselskaber)
Henset til den generelle ændring og udfasning af begrebet
pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendomskre-
ditselskab er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte denne
bestemmelse. Der er dog ikke tale om materielle ændringer.
Med ændringen skal et ejendomskreditselskab tage stilling
til, om selskabet skal ophøre f.eks. ved likvidation eller på
anden måde, jf. § 11, stk. 1, hvis tilladelsen til at drive virk-
somhed er inddraget eller bortfaldet efter §§ 9 eller 10. Der
stilles ikke specifikke krav til, at ejendomskreditselskabet
skal opløses ved likvidation. Der stilles således alene krav
om, at ejendomskreditselskabets handel med pantebreve
henholdsvis den erhvervsmæssige ydelse af kredit ophører.
Hvis selskabet udøver anden aktivitet ud over erhvervsmæs-
sig handel med pantebreve og erhvervsmæssige ydelse af
kredit, kan denne aktivitet dog fortsætte.
Efter stk. 2 kan et ejendomskreditselskab, hvis tilladelse er
inddraget eller bortfaldet, dog afhænde og dermed afvikle
den beholdning af pantebreve, som selskabet er i besiddelse
af og på samme måde afvikle porteføljen af kreditaftaler på
tidspunktet, hvor aktiviteten skal ophøre. Et ejendomskredit-
selskab har derfor mulighed for uden tilladelse at sælge de
pantebreve og kreditaftaler, som selskabet forud for inddra-
gelsen eller bortfaldet har været i besiddelse af. Finanstilsy-
125
net kan i en sådan situation anmode selskabet om, at der la-
ves en opgørelse over beholdningen af pantebreve og/eller
kreditaftaler på tidspunktet for selskabets ophør, så det lø-
bende kan kontrolleres, at det alene er disse pantebreve/
kreditaftaler, der sælges.
Efter stk. 3 slettes ejendomskreditselskabets registrering i
Finanstilsynets register over ejendomskreditselskaber. Des-
uden meddeler Finanstilsynet Erhvervsstyrelsen, at selska-
bets registrering som ejendomskreditselskab er ophørt, og at
selskabets navn og formål skal ændres, eller at selskabet
skal slettes af styrelsens register, såfremt selskabet er ende-
ligt ophørt ved likvidation eller på anden måde ophører.
Til nr. 24 (§ 12, stk. 2-4 i lov om ejendomskreditselskaber)
Det foreslås med indsættelsen af et nyt stk. 2, i § 12, at
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god
praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-
gesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerom-
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed omfattet af lov om ejendomskreditselskaber
ikke handler i overensstemmelse med god skik.
En tilsvarende beføjelse findes i § 348 i lov om finansiel
virksomhed.
Med bestemmelsen sikres det, at Forbrugerombudsman-
den kan indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige
tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det
kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger
ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vur-
deres at være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt be-
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel-
se af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 8
a. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbruger-
ombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-
net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med
oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rap-
porter om virksomheder omfattet af lov om ejendomskredit-
selskaber danne baggrund for Forbrugerombudsmandens
vurdering af, om der bør anlægges en retssag.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om god skik mod et ejendomskreditselskab, skal det ske ef-
ter de regler, som gælder for sager anlagt af Forbrugerom-
budsmanden i medfør af markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle sager
vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i reg-
ler udstedt i medfør af det foreslåede § 8 a, stk. 4.
Ved behandlingen eller anlæggelse af sager finder § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsførings-
loven tilsvarende anvendelse. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at
træffe afgørelser m.v. i god skik sager.
Efter § 22, stk. 2, i markedsføringsloven kan Forbruger-
ombudsmanden kræve oplysninger bl.a. med henblik på vur-
deringen af mulighederne for anlæggelse af søgsmål og af-
grænsningen heraf f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere udpeges som grup-
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple-
jeloven, hvorefter offentlige myndigheder kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er
bemyndiget til det.
Med forslaget til indsættelsen af § 12, stk. 3, foreslås det,
at Finanstilsynet skal underrette Forbrugerombudsmanden,
hvis Finanstilsynet som led i sin virksomhed bliver bekendt
med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge
af, at virksomheden har overtrådt bestemmelser om redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1, eller bestem-
melser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2, der med dette lovfor-
slag foreslås indsat, jf. § 5, nr. 18, i lovforslaget. Som ek-
sempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat
for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uan-
modede henvendelser, hvorved en eller flere forbrugere har
lidt tab.
Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden se-
nest i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for
løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab.
Med indsættelsen af § 12, stk. 4, får Forbrugerombuds-
manden adgang til samtlige oplysninger i sager omfattet af §
12, stk. 3. Denne adgang gælder uanset reglerne om Finans-
tilsynets tavshedspligt, jf. § 13 i den gældende lov.
Til nr. 25 (§ 12, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Med ændringen til § 12, stk. 4, som med lovforslaget bli-
ver stk. 7, foreslås det, på samme måde som det i øvrigt er
gældende på det finansielle område, at Finanstilsynet kan gi-
ve påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 8 a
i lov om ejendomskreditaftaler, som affattet ved § 5, nr. 18,
i dette lovforslag. Følger en virksomhed ikke Finanstilsynets
påbud, kan den straffes med bøde jf. den gældende bestem-
melse i § 22, stk. 3.
Til nr. 26 (§ 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Efter § 14, stk. 1, kan Finanstilsynet påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den person, der er ansvar-
lig for handel med pantebreve, hvis denne ikke længere op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed efter § 4, stk. 2,
nr. 2. Som følge af den generelle ændring og udfasning af
begrebet pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejen-
domskreditselskab og etableringen af en tilsynsordning for
alle boligkreditgivere foreslås bestemmelsen udvidet til også
at omfatte den ansvarlige for kreditgivning. Efterkommer
selskabet ikke et påbud givet efter § 14, stk. 1, kan det straf-
fes med bøde, jf. § 22, stk. 3, 1. pkt., i den gældende lov om
pantebrevsselskaber. Desuden kan Finanstilsynet inddrage
selskabets tilladelse efter § 9, nr. 8 og 9, som affattet ved
dette lovforslags § 5, nr. 22.
Det er forventningen, at ejendomskreditsskabet selv griber
ind over for den direktør, det bestyrelsesmedlem eller den
126
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve hen-
holdsvis kreditgivning, der ikke længere viser sig at være
egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Fi-
nanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes
i de ganske særlige tilfælde, hvor ejendomskreditselskabet
mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør
eller den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve
henholdsvis kreditgivning, eller hvis det pågældende besty-
relsesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder et ejendomskreditselskab at
afsætte en direktør eller den person, der er ansvarlig for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige for kredit-
givning, eller pålægger et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af ejendomskreditsselskabet og af
den, som påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen
have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør eller
den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve hen-
holdsvis ansvarlig for kreditgivning. Forinden Finanstilsynet
træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgs-
målet for Finanstilsynets bestyrelse, som træffer afgørelse i
tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i
lov om finansiel virksomhed.
§ 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør eller
den ansvarlige person for handel med pantebreve henholds-
vis den ansvarlige for kreditgivning ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 1, fordi
vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven, lov om ejendomskreditselskaber eller anden
finansiel lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at
vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på for-
svarlig vis.
§ 14, stk. 1 angår endvidere de situationer, hvor en direk-
tør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 4,
stk. 2, nr. 2. Det drejer sig bl.a. om de tilfælde, hvor ved-
kommende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet
begæring om tvangsauktion, konkurs eller gældssanering.
Endelig angår stk. 1 de situationer, hvor en direktør eller
den, for handel med pantebreve ansvarlige person henholds-
vis ansvarlige for kreditgivning har udvist en adfærd, hvor-
efter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage
sin stilling på forsvarlig vis.
Til nr. 27 (§ 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af at de
boligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af
den nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden
lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil komme un-
der tilsyn af Finanstilsynet. Bestemmelsen kommer således
fremadrettet også til at finde anvendelse på ansvarlige perso-
ner for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 11, om, at der skal udpeges en ansvar-
lig for kreditgivning, såfremt et ejendomskreditselskab har
aktiviteter omfattet af det nyaffattede § 1, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets § 5, nr. 3.
Med ændringen til § 14, stk. 4, 1. pkt., kan Finanstilsynet
påbyde et ejendomskreditselskab midlertidigt at afsætte en
direktør eller den ansvarlige person for handele med pante-
breve eller den ansvarlige person for kreditgivning. Finans-
tilsynet kan endvidere påbyde et bestyrelsesmedlem i et
ejendomskreditselskab midlertidigt at nedlægge sit hverv al-
lerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffe-
sagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et
påbud efter stk. 4, at der er rejst tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar
bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til ejendomskredit-
selskabet, kunderne og de almene samfundsinteresser, som
ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finans-
tilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelses-
medlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for,
at vedkommende påfører selskabet skade.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsynet afveje forseel-
sens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkom-
mende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller
den for handel med pantebreve ansvarlige person henholds-
vis den for kreditgivning ansvarlige person i et ejendoms-
kreditselskab i sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjer-
net fra stillingen eller hvervet, forudsættes at finde sted i
forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens
§ 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse
med domsfældelse for en strafbar handling ved dom kan fra-
tage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt
krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det,
at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lov-
overtrædelse.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til
Erhvervsankenævnet af ejendomskreditselskabet eller det
bestyrelsesmedlem eller den for handel med pantebreve an-
svarlige person og ansvarlige person for kreditgivning, som
påbuddet retter sig imod, jf. § 21 i lov om ejendomskredit-
selskaber.
Til nr. 28 (§ 14, stk. 5, 3. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af at de
boligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af
den nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden
lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil komme un-
der tilsyn af Finanstilsynet. Bestemmelsen kommer således
fremadrettet også til at finde anvendelse på ansvarlige perso-
ner for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 11, om, at der skal udpeges en ansvar-
lig for kreditgivning, såfremt et ejendomskreditselskab har
aktiviteter omfattet af det nyaffattede § 1, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets 5, nr. 3.
Med ændringen til § 14, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at en
anmodning om at indbringe en sag for domstolene om et på-
bud om at afsætte en direktør, et bestyrelsesmedlem eller
127
den ansvarlige for handel med pantebreve eller den ansvarli-
ge for kreditgivning, som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod at sikre en lø-
bende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og
hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at
bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan
opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen
verserer for retten.
Til nr. 29 (§ 15, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 15, stk. 1, fra »§
12, stk. 4,« til »§ 12, stk. 7,« som en konsekvens af, at der i
§ 12 foreslås indsat to nye stykker, hvorefter det oprindelige
stk. 4 bliver stk. 7. Der er ikke tale om en materiel ændring
af bestemmelsen.
Det følger af § 15, stk. 1, at tilsynet har mulighed for at
offentliggøre påbud til ejendomskreditselskaber med angi-
velse af selskabets navn. Bestemmelsen tænkes anvendt i de
situationer, hvor Finanstilsynet konstaterer, at et ejendoms-
kreditselskab ikke opfylder lovens informationskrav og der-
for må udstede påbud til sikring af, at selskabet ændrer sin
adfærd og fremadrettet følger lovgivningens krav.
Til nr. 30 (§ 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, i lov om
ejendomskreditselskaber)
Den foreslåede ændring i § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt. samt i §
15, stk. 3, hvor henvisningen til § 12, stk. 3, foreslås ændret
til § 12, stk. 6, er en konsekvens af, at der i § 12 foreslås
indsat to nye stykker, hvorefter det oprindelige stk. 3 bliver
stk. 6. Der er ikke tale om en materiel ændring af bestem-
melsen.
§ 15, stk. 2 og 3, fastsætter regler for offentliggørelse af
afgørelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse. Det fremgår
af lovens § 12, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 6, at
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med overholdel-
sen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven og
de regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompe-
tence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 31 og 32 (§ 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. og 9.
pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ge-
nerelle ændring og udfasning af begrebet pantebrevsselskab
til den bredere betegnelse ejendomskreditselskab. Med æn-
dringen af betegnelsen og etableringen af en tilsynsordning
for alle boligkreditgivere gennemføres dele af boligkreditdi-
rektivet. De boligkreditgivere som ikke tidligere har været
omfattet af den nugældende lov om pantebrevsselskaber el-
ler anden lovgivning, som Finanstilsynet administrerer, vil
således komme under tilsyn af Finanstilsynet og blive om-
fattet af tilsynsregler, som i øvrigt gælder på det finansielle
område.
Bestemmelsen i § 15, stk. 2, fastsætter reglerne for offent-
liggørelse af reaktioner givet af Finanstilsynet efter loven el-
ler af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse. Ændringen af § 15, stk. 2, medfører, at det frem-
over er reaktioner givet til et ejendomskreditselskab under
tilsyn, som skal offentliggøres med angivelse af ejendoms-
kreditselskabets navn på samme vis, som det hidtil har været
gældende for pantebrevsselskaber. Der henvises til bemærk-
ninger til lovforslagets § 5, nr. 14.
Bestemmelsen i § 15, stk. 4, angår offentliggørelse af sag-
er, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.
Til nr. 33 (§ 15 b i lov om ejendomskreditselskaber)
Med forslaget til ændringen i § 15 b får erhvervs- og
vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af et ejendomskre-
ditselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-
fentliggøre oplysningerne før selskabet.
Ændringerne er en konsekvens af den generelle ændring
og udfasning af begrebet pantebrevsselskab til den bredere
betegnelse ejendomskreditselskab. Med ændringen af beteg-
nelsen og etableringen af en tilsynsordning for alle boligkre-
ditgivere gennemføres dele af boligkreditdirektivet. De bo-
ligkreditgivere som ikke tidligere har været omfattet af den
nugældende lov om pantebrevsselskaber eller anden lovgiv-
ning, som Finanstilsynet administrerer, vil således komme
under tilsyn af Finanstilsynet og blive omfattet af tilsynsreg-
ler, som i øvrigt gælder på det finansielle område.
Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i højere
grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Fi-
nanstilsynet til et ejendomskreditselskabs ledelse og ikke til
aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være oplysnin-
ger om Finanstilsynets vurdering af risikooplysninger, som
et ejendomskreditsselskab har fået gentagne gange, eller
som et ejendomskreditselskab ikke vil følge op på. Det kan
også være i tilfælde, hvor Finanstilsynet har givet et ejen-
domskreditselskab et påbud, at offentliggørelse kan komme
på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et ejendomskreditselskab kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor et ejendomskreditsselskab har rent tekniske eller
praktiske problemer, og på den baggrund ikke kan offentlig-
gøre vurderingen, eller i tilfælde hvor den manglende of-
fentliggørelse begrundes i, at et selskab ikke - uden en reel
begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis sel-
skabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelel-
se, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selska-
bsmeddelelsen.
Med hjemmelsbestemmelsen i § 15 b skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor.
128
Til nr. 34 (§ 16, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Henset til den generelle ændring og udfasning af begrebet
pantebrevsselskab til den bredere betegnelse ejendomskre-
ditselskab er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte § 16,
stk. 2.
I den foreslåede affattelse af § 16, stk. 2, opregnes de øvri-
ge personer og selskaber, der kan være part i forhold til Fi-
nanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende.
Efter forslaget til affattelsen af nr. 1 er den, der driver
ejendomskreditvirksomhed, jf. § 1, stk. 2, part i en sag mod
den pågældende.
Efter nr. 2 er den, der driver ejendomskreditselskab uden
tilladelse, jf. § 2, stk. 1, part i en sag mod den pågældende.
Efter nr. 3 er et selskab, som ansøger om tilladelse til at
drive ejendomskreditselskab, jf. § 3, part i sagen. Den på-
gældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder alle-
rede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse efter
loven.
Det følger af nr. 4, at en person, som Finanstilsynet mod-
tager oplysninger om i forbindelse med godkendelse efter
reglerne om egnethed og hæderlighed i lovens §§ 4 og 5 har
partsstatus, når tilsynet nægter et selskab tilladelse eller ind-
drager en sådan tilladelse.
Forud for at et selskab opnår tilladelse efter § 3 i lov om
ejendomskreditselskaber, kan Finanstilsynet, jf. § 17, som
ændret ved lovforslagets § 5, nr. 7, indhente oplysninger til
bedømmelse af, om selskabet er omfattet af lovens krav om
tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditsel-
skab. En fysisk eller juridisk person, der modtager en sådan
henvendelse, vil have partsstatus efter nr. 5.
Hvis en borger eller et selskab klager over et selskab om-
fattet af lov om ejendomskreditselskaber, vil denne ikke væ-
re part i sagen.
Til nr. 35 (§ 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om ejendomskreditsel-
skaber)
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 22, stk. 3, 1. pkt.,
fra »§ 12, stk. 4,« til »§ 12, stk. 7,« som en konsekvens af, at
der i § 12 foreslås indsat to nye stykker, hvorefter det oprin-
delige stk. 4 bliver stk. 7.
På samme måde som det gælder i henhold til den nuvæ-
rende § 22, stk. 3, i lov om pantebrevselskaber, foreslås det,
at hvis et påbud udstedt efter § 12, stk. 4, der med dette lov-
forslag bliver § 12, stk. 7, ikke efterkommes, kan ejendoms-
kreditselskabet eller bestyrelsesmedlemmet straffes med bø-
de. Der er således ikke tale om en materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 6, stk. 1-4, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
Det foreslås, at de eksisterende stk. 1-3 ophæves og erstat-
tes af de nye stk. 1-4, som nyaffattes.
Det foreslås for salg af både fast forrentede obligationer,
som omfattes af det foreslåede stk. 1 og 2, og variabelt for-
rentede obligationer omfattet af stk. 3, at realkreditinstituttet
forud for salget skal have en berettiget forventning om, at
salget kan gennemføres uden den i stk. 1, 2 og 4 beskrevne
rentestigning på 5 procentpoint. Med forud for salget menes
umiddelbart før salget igangsættes. Det foreslåede stk. 4 sva-
rer til den nuværende stk. 3, 1. pkt., i uændret form.
Lovforslaget indebærer ikke, at der skal indgås nye aftaler
med låntagere, hvis eksisterende lån skal refinansieres af ob-
ligationer med vilkår om tvungen løbetidsforlængelse. Den
heraf følgende ændring af parternes aftale vedrørende rente-
vilkår for lånet følger direkte af loven. Ændringen berører
ikke lånets hovedstol, afdragsprofil og løbetid. Vilkårsæn-
dringen vedrører således alene de bagvedliggende obligatio-
ner og rentevilkårene.
Henset til, at det følger direkte af loven, at der fremadret-
tet fortsat skal gælde et vilkår om tvungen løbetidsforlæn-
gelse for alle fremtidige obligationsudstedelser til finansie-
ring af rentetilpasningslån, og renten i refinansieringssituati-
onen vil skulle fastsættes under hensyntagen hertil, vil der
ikke være behov for at foretage tinglysning af en sådan vil-
kårsændring. En sådan ændring vil skulle respekteres også
af eventuelle efterstående panthavere.
De foreslåede regler om ændrede generelle obligationsvil-
kår i forbindelse med refinansiering vil i almindelighed have
karakter af erstatningsfri regulering. Det vurderes ikke, at
ændringerne vil medføre økonomiske konsekvenser for lån-
tagerne eller realkreditinstitutterne, idet der er tale om præ-
ciseringer af allerede gældende regler. Det kan imidlertid ik-
ke udelukkes, at de foreslåede regler vil kunne ramme en
låntager, der forud for lovens ikrafttræden har optaget et
rentetilpasningslån, så økonomisk intensivt og atypisk hårdt,
at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb mod
den pågældende. Det vil bero på en konkret vurdering, om
der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation efter
grundlovens § 73. Spørgsmålet om adgang til erstatning ef-
ter grundlovens § 73 henhører under domstolene.
Den berettigede forventning skal foreligge, før realkredit-
instituttet igangsætter salget. Med igangsættelse menes, at
der konkret åbnes for bud fra obligationsinvestorer. Der er
ikke tale om igangsættelse, når realkreditinstituttet annonce-
rer auktioner, offentliggør auktionsvilkår, herunder for ek-
sempel udbudsmængder, auktionstidspunkter, auktionstype,
tildelingsvilkår, eller andre beskrivelser af planlagte auktio-
ner.
Ved berettiget forventning forstås, at realkreditinstituttet
ud fra en vurdering af obligationsmarkedet finder det over-
vejende sandsynligt, at salget kan gennemføres uden, at der
vil ske en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Real-
kreditinstitutterne forventes ikke at skaffe sig et ekstraordi-
nært overblik over det samlede obligationsmarked men at
danne sig det overblik, institutterne skønner relevant og til-
strækkeligt i det konkrete marked ved at inddrage sædvanli-
ge informationer og data m.v. Realkreditinstituttet må dog i
sin vurdering af, om der foreligger en berettiget forventning,
ikke lægge til grund, at instituttet selv eller selskaber, der er
129
koncernforbundne med instituttet, kan afgive bud på obliga-
tionerne, som tager sigte på at undgå en rentestigning på
mere end 5 procentpoint. Både i situationer, hvor der er tale
om generelle markedsmæssige udsving af væsentlig karak-
ter, og i situationer, hvor der er tale om, at et realkreditinsti-
tut ud fra institutspecifikke forhold må forvente en væsentlig
påvirkning af obligationsrenten ved obligationssalg, vil der
allerede forud for gennemførsel af salg være dialog herom
mellem realkreditinstituttet/realkreditinstitutterne og myn-
dighederne, herunder Nationalbanken og Finanstilsynet. Re-
sultatet af disse drøftelser vil også kunne indgå i realkredit-
instituttets vurdering af, om der foreligger en berettiget for-
ventning.
Et realkreditinstitut vil ofte gennemføre salg af obligatio-
ner, der skal bruges til refinansiering, et stykke tid før de ob-
ligationer, der udløber og derfor skal erstattes ved refinan-
sieringen, udløber. Såfremt realkreditinstituttet ikke har en
berettiget forventning om at kunne gennemføre salget uden
en rentestigning på mere end 5 procentpoint på det tids-
punkt, hvor instituttet havde planlagt at igangsætte salget,
kan instituttet vælge at udskyde salget med henblik på at
kunne opnå en berettiget forventning på et senere tidspunkt.
Først hvis de udløbende obligationer udløber, og realkredit-
instituttet ikke på noget tidspunkt fra starten af den planlagte
salgsperiodes start og frem til de eksisterende obligationer
udløber, har haft en berettiget forventning om at kunne gen-
nemføre et salg uden en rentestigning på mere end 5 pro-
centpoint, forlænges obligationerne.
Hvis realkreditinstituttet vurderer, at der ikke foreligger
tilstrækkelige data til at foretage vurderingen af, om de har
en berettiget forventning om at kunne gennemføre et salg
uden en rentestigning på mere end 5 procentpoint, eksem-
pelvis fordi der ikke har været sammenlignelige salg op til
salgets igangsættelse, kan realkreditinstituttet i overensstem-
melse med § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 2.
pkt., gennemføre et salg af en mindre mængde obligationer
med henblik på at afklare det konkrete renteniveau i marke-
det og for at afdække, hvordan markedet reagerer. Det salg,
der gennemføres for at teste markedet, er gennemført såle-
des, at renten for låntager fastsættes ud fra resultatet af sal-
get uagtet rentestigningen. Salget kan kun medføre en rente-
stigning på over 5 procentpoint for en begrænset del af den
samlede refinansiering af en obligationsserie, hvis denne er
underlagt reguleringen om rentetriggeren.
Realkreditinstituttet kan også vælge at gennemføre et be-
tinget udbud af obligationer, hvor betingelsen for endelig
gennemførsel af salget er, at der ikke sker en rentestigning
på mere end 5 procentpoint, og hvor auktionen i modsat fald
aflyses og udsættes. Hvis realkreditinstituttet vælger et be-
tinget udbud, vil kravet, om at realkreditinstituttet skal have
en berettiget forventning om, at der ikke sker en uforholds-
mæssigt stor rentestigning, være opfyldt, idet instituttet på
forhånd har valgt ikke at gennemføre auktionen, hvis der
sker en rentestigning på mere end 5 procentpoint, og insti-
tuttet derfor konkret ved, at rentetriggeren ikke vil blive re-
levant.
Et realkreditinstitut kan vælge at sælge obligationer som
et samlet salg, hvor den effektive rente fastsættes udeluk-
kende på baggrund af én afregningskurs, f.eks. én skærings-
kurs på en auktion eller én spotkurs ved tapsalg. Et realkre-
ditinstitut kan også vælge at opdele salget af obligationer i
delsalg af samme fondskode. I sådanne tilfælde fastsættes
der en gennemsnitskurs baseret på de enkelte delsalg. Når et
realkreditinstitut skal vurdere, om de har en berettiget for-
ventning om, at salget kan gennemføres, uden at der sker en
rentestigning på mere end 5 procentpoint, foretages vurde-
ringen ud fra det samlede salg. Det indebærer, at realkredit-
instituttet forud for, at salget kan igangsættes, skal have en
berettiget forventning om, at gennemsnitsrenten efter det
samlede salg ikke vil indebære en rentestigning på over 5
procentpoint.
Ved tilsvarende obligation forstås i udgangspunktet en ob-
ligation udstedt af samme realkreditinstitut med sammenlig-
nelige karakteristika. Hvis realkreditinstituttet ikke har ud-
stedt en obligation med en løbetid fra 12 og op til og med 24
måneder fra 11 til og med 14 måneder tidligere, vil institut-
tet skulle tage udgangspunkt i en tilsvarende obligation ud-
stedt af andet realkreditinstitut. Ved vurderingen af, om en
obligation kan siges at være tilsvarende, skal instituttet tage
udgangspunkt i obligationer med sammenlignelige karakte-
ristika.
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
blev indført ved lov nr. 244 af 19. marts 2014 om ændring af
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov
om finansiel virksomhed. Det blev i den forbindelse be-
stemt, at bestemmelsen skulle være strafbelagt i lighed med
tilsvarende bestemmelser i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. Nærværende forslag ændrer ikke her-
ved, hvorefter overtrædelse af bestemmelserne i de nyaffat-
tede § 6, stk. 1-4, ligeledes er strafbelagt. Det medfører, at
såfremt Finanstilsynet finder, at instituttet ikke har godtgjort
at have foretaget et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt skøn og
på den baggrund have vurderet, om der forelå en berettiget
forventning om at kunne gennemføre et salg uden en rente-
stigning på højst 5 procentpoint, kan Finanstilsynet anmelde
instituttet til politiet. Det er ikke i sig selv strafbart at igang-
sætte et obligationssalg, hvorefter det konkrete salg medfø-
rer en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Det afgø-
rende er, om realkreditinstituttet har foretaget et ledelses-
mæssigt skøn, der er relevant og tilstrækkeligt i det konkrete
marked. Bestemmelsen indebærer, at såvel enkelte medlem-
mer af den finansielle virksomheds ledelse som den finan-
sielle virksomhed som juridisk person kan pålægges et straf-
ansvar.
Såfremt realkreditinstituttet har gennemført et obligations-
salg, er dette bindende for realkreditinstituttet og obligati-
onsinvestorerne i overensstemmelse med vilkårene for sal-
get, uanset om der sker en rentestigning og størrelsen herpå,
og uanset om realkreditinstituttet havde en berettiget for-
ventning om en rentestigning på højst 5 procentpoint. Obli-
gationssalget kan være opdelt i flere adskilte salg. Realkre-
ditinstituttet skal forud for hvert enkelt salg have en beretti-
get forventning om, at det samlede salg kan gennemføres
130
uden en rentestigning på 5 procentpoint. Det gælder uanset,
om renten fastsættes som gennemsnitsrente, jf. ovenfor. For-
længelse af obligationer sker således for den konkrete del af
obligationerne, der ikke kan sælges, fordi realkreditinstitut-
tet ikke har en berettiget forventning om at kunne gennem-
føre salget uden en rentestigning på 5 procentpoint og som
følge heraf ikke gennemfører et salg, og ikke opnår den be-
rettigede forventning, før den del af de udløbende obligatio-
ner, der konkret skal sælges, forfalder.
Det gælder i alle tilfælde, at hvor obligationssalget er gen-
nemført, fastsættes renten for låntager ud fra resultatet af
salget uagtet rentestigningen, og uagtet om det efterfølgende
er vurderingen, at instituttet efter reglerne skulle have und-
ladt at igangsætte salget.
Såfremt et realkreditinstitut ikke vurderer, at det har en
berettiget forventning om at kunne igangsætte obligations-
salget, uden at det vil medføre en rentestigning på mere end
5 procentpoint, vil salget ikke kunne igangsættes henset til
rentetriggeren. Det vil i de tilfælde være tydeligt, at det er
rentetriggeren, der udløses, idet realkreditinstituttet skal
melde ud, at salget ikke igangsættes. Det følger af § 6, stk.
4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med lovændringen bliver stk. 5, at såfremt der ikke er afta-
gere til alle de nødvendige nye obligationer, kan der ske for-
længelse af de eksisterende obligationer. Det betegnes som
udløsning af den såkaldte auktionstrigger. Hvis realkreditin-
stituttet igangsætter salget, og der ikke er aftagere til det
nødvendige antal nye obligationer, vil det være auktionstrig-
geren, der udløses, hvilket ligeledes vil skulle meldes ud af
instituttet.
Uanset hvilken trigger, der udløses, er konsekvensen for
investor og låntager den samme i forhold til rentetriggeren.
Både for forlængelse i medfør af stk. 1, 2 og 4 gælder, at når
de 12 måneder er gået, og der på ny skal ske refinansiering,
skal dette ske til den rente, der sikrer, at der kan sælges de
nødvendige nye obligationer. Det indebærer således, at det
ikke kræves, at realkreditinstituttet har en berettiget forvent-
ning om at kunne gennemføre salget, uden at der sker en
rentestigning på højst 5 procentpoint.
Renten på de forlængede obligationer fastsættes i overens-
stemmelse med § 6, stk. 6-8, som med de foreslåede ændrin-
ger bliver stk. 7-9.
Til nr. 2 (§ 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 4, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler den situation, at der ved
et salg ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligatio-
ner. Med forslaget til ændring af § 6, stk. 4, i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v., der med ændringen
bliver stk. 5, er der tale om en konsekvensændring som føl-
ge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., hvor det foreslås, at stk. 1-3 op-
hæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaffattes. Den foreslåe-
de ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 3 (§ 6, stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler realkreditinstituttets mu-
lighed for at forsøge salg af obligationer med en kortere lø-
betid end over 12 måneder. Det foreslås, at stk. 5, der med
ændringen bliver stk. 6, ændres således, at muligheden for at
forsøge salg af obligationer med kortere løbetid forbeholdes
den situation, hvor der ved refinansieringen ikke er aftagere
til alle de nødvendige nye obligationer.
Baggrunden for indsættelse af bestemmelsen ved lov nr.
244 af 19. marts 2014 om ændring af lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksom-
hed var at sikre realkreditinstituttet fleksibilitet i obligati-
onssalget, så en fejlet auktion muligvis kunne undgås ved, at
instituttet kunne forsøge salg af obligationer med en kortere
løbetid. Med tilpasningen af bestemmelserne om forlængel-
se af obligationer som følge af rentestigninger, finder disse
alene anvendelse i den situation, hvor realkreditinstituttet ik-
ke på noget tidspunkt før de udløbende obligationer forfal-
der, har en berettiget forventning om at kunne gennemføre
salget uden en rentestigning på 5 procentpoint. I og med at
bestemmelsen om forlængelse som følge af uforholdsmæs-
sigt store rentestigninger alene gælder obligationer med en
løbetid op til og med 24 måneder, har bestemmelsen med
den nuværende formulering en begrænset anvendelse. § 6,
stk. 1, 2 og 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. foreslås ændret således, at bestemmelserne om for-
længelse som følge af uforholdsmæssigt store rentestignin-
ger fremover fungerer således, at instituttet skal have en be-
rettiget forventning om at kunne gennemføre et salg uden
uforholdsmæssigt store rentestigninger. Der er derefter tale
om, at instituttet i en situation, hvor denne forventning ikke
kan opnås for obligationer med en løbetid fra 12 og op til og
med 24 måneder, skal vurdere, at det er muligt for obligatio-
ner med en løbetid op til og med 12 måneder. Det vil ikke
være sandsynligt, at der vil kunne opnås denne berettigede
forventning om salg af obligationer med en kortere løbetid
inden for den periode, hvor instituttet foretager vurderingen.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, så den alene
finder anvendelse i tilfælde af fejlede auktioner og ikke i til-
fælde af, at realkreditinstituttet ikke kan opnå en berettiget
forventning om gennemførsel af salg uden en rentestigning
på 5 procentpoint. Ændringen skal derfor skabe en enklere
retstilstand ved refinansiering.
Den effektive rente ved en refinansiering med obligationer
med kortere løbetid skal ligeledes efter ændringen ikke kun-
ne være højere end den effektive rente, der ville være fast-
lagt ved en forlængelse af obligationerne i overensstemmel-
se med stk. 1, 2 eller 4.
Til nr. 4 (§ 6, stk. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 6, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen af § 6,
stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
131
der med ændringen bliver stk. 7, er der tale om en konse-
kvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det
foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som ny-
affattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle
ændringer.
Til nr. 5 (§ 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 7, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 8, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 6 (§ 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for for-
længede obligationer. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
8, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 9, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 7 (§ 6, stk. 10, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. omhandler låntagers rentebetaling
ved forlængelse af obligationer. Med forslaget til ændringen
i § 6, stk. 9, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., der med ændringen bliver stk. 10, er der tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4,
som nyaffattes. Den foreslåede ændring medfører ikke mate-
rielle ændringer.
Til nr. 8 (§ 6, stk. 11, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 10, låntagers rentebetaling ved for-
længelse af obligationer vedrører låntagers rettigheder ved
forlængelse af obligationer. Med forslaget til ændringen i §
6, stk. 10, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., der med ændringen bliver stk. 11, er der tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4,
som nyaffattes. Den foreslåede ændring medfører ikke mate-
rielle ændringer.
Til nr. 9 (§ 6, stk. 12, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 11, regulerer anvendelse af loven
for realkreditlån ydet mod pant i fast ejendom beliggende
uden for Danmark. Med forslaget til ændringen i § 6, stk.
11, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der
med ændringen bliver stk. 12, er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 6 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvor det fore-
slås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes af stk. 1-4, som nyaf-
fattes. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle æn-
dringer.
Til nr. 10 (§ 6, stk. 13, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
§ 6, stk. 12, der bliver stk. 13, er en hjemmelsbestemmel-
se, der giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at
fastsætte nærmere regler om forlængelse af obligationer.
Med ændringen af § 6, stk. 12, der med forslaget bliver stk.
13, foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen udvides således,
at ministeren fremover også kan fastsætte regler om tilrette-
læggelse af obligationssalg og dispensation i forbindelse
hermed. Hensigten med forslaget er at give mulighed for i
en bekendtgørelse at udmønte lovens hensigt om at sikre, at
gennemførte obligationssalg alene vil kunne medføre en
uforholdsmæssigt stor rentestigning for en begrænset del af
et givent refinansieringsbeløb. Det skal samtidig sikres, at
også salg, som realkreditinstitutterne gennemfører for at af-
klare, om de har en berettiget forventning om at kunne gen-
nemføre det samlede salg uden en uforholdsmæssig stor ren-
testigning, kan reguleres ved bekendtgørelse, herunder fast-
sættelse af adgang til dispensation.
De fastsatte regler skal udarbejdes således, at realkreditin-
stitutterne fortsat kan tilrettelægge deres obligationsudsted-
else med det tilstrækkelige hensyn til likviditet i serierne og
til obligationernes rating.
Med forslaget får ministeren hjemmel til f.eks. at fastsætte
regler om opdeling af salg af obligationer, så der alene kan
ske overskridelse for en begrænset del af refinansieringsbe-
løbet. Det kan ske ved, at der indføres en generel grænse for
hvor stort et beløb, der kan sælges obligationer for ved et
samlet salg. Det kan også ske ved, at der fastsættes regler
for, hvor store mængder obligationer, realkreditinstitutterne
kan sælge i de tilfælde, hvor institutterne gennemfører et ob-
ligationssalg med henblik på at afklare det konkrete renteni-
veau i markedet og for at afdække, hvordan markedet reage-
rer.
Med et samlet salg af en fondskode menes, når den effek-
tive rente fastsættes udelukkende på baggrund af én afreg-
ningskurs, f.eks. én skæringskurs på en auktion eller én
spotkurs ved tapsalg.
Der indføres samtidig hermed mulighed for at fastsætte
regler om dispensation fra den grænse, der måtte blive fast-
132
lagt for et samlet salg, hvis hensynet til den finansielle stabi-
litet, realkreditinstituttets levedygtighed, obligationsinvesto-
rerne eller låntagerne tilsiger det.
Reglerne om opdeling af salg af obligationer forventes
alene at skulle finde anvendelse for fast forrentede obligatio-
ner. Baggrunden herfor er, at der for variabelt forrentede ob-
ligationer gælder, at for hver obligationsfondskode kan der
alene være ét tillæg, som fastsættes for den samlede refinan-
siering i fondskoden ved et samlet salg. Det er derfor som
udgangspunkt nødvendigt, at disse obligationer kan sælges
ved et samlet salg.
Herudover foreslås det, at henvisningerne ændres. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
ændring af § 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., hvor det foreslås, at stk. 1-3 ophæves og erstattes
af stk. 1-4, som nyaffattes. Denne del af ændringen medfø-
rer ikke materielle ændringer.
Endelig ændres »jf. § 32« til »og af § 32«. Ændringen
sker som følge af, at »og« ved en lovteknisk fejl blev slettet
i forbindelse med Folketingsbehandlingen af lov nr. 244 af
19. marts 2014. Dette er uhensigtsmæssigt, idet det med den
nuværende formulering ikke er tydeligt, at der er tale om to
forskellige situationer, uanset at der sker forlængelse af obli-
gationerne i begge situationer.
Til § 7
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Ændringen af fodnoten til lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. sker som følge af ændringer i selve
loven som en konsekvens af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Der henvises i øvrigt
til bemærkninger til dette lovforslags § 7, nr. 4-19.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. er en implementering af ar-
tikel 4, stk. 1, litra c, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde og om æn-
dring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, herefter be-
nævnt FAIF-direktivet. Den foreslåede ændring af § 3, stk.
1, nr. 3, medfører, at definitionen af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde svarer fuldt ud til definitionen heraf i
artikel 4, stk. 1, litra c, i FAIF-direktivet. Formålet med æn-
dringen er således at skabe en mere direktivnær gennemfø-
relse af FAIF-direktivet.
I den gældende danske bestemmelse er der i forhold til di-
rektivbestemmelsen indsat en tilføjelse om, at en virksom-
hed først er omfattet af definitionen, når virksomheden påta-
ger sig ansvaret for at forvalte en alternativ investerings-
fond. Dette skaber en uhensigtsmæssig retsstilling. Ved
etablering af en forvalter af alternative investeringsfonde
medfører den nuværende definition, at Finanstilsynet først
kan udstede en tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde til virksomheden eller registrere virksomheden
som forvalter af alternative investeringsfonde, når virksom-
heden har påtaget sig ansvaret for at forvalte en alternativ
investeringsfond. Dette kan virksomheden imidlertid ikke
gøre i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v., før virksomheden er registreret
eller har modtaget tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde. Den gældende formulering af bestemmelsen
skaber således en uhensigtsmæssig situation, som ikke af-
spejles i Finanstilsynets praksis. Med ændringen skabes der
fuld konsistens med FAIF-direktivet på dette område.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, ændres
bestemmelsen, så der henvises til bilag 5, nr. 1-10, i lov om
finansiel virksomhed i stedet for til § 2, stk. 1 og 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. Herved bringes bestemmelsen i over-
ensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet,
som § 3, stk. 1, nr. 19, implementerer. Artikel 4, stk. 1, litra
n, i FAIF-direktivet definerer finansielle instrumenter med
en henvisning til bilag 1, afsnit c, i MiFID. Dette bilag er
implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virk-
somhed. § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. define-
rer hvilke instrumenter, der falder ind under reglerne i lov
om værdipapirhandel m.v. Den korrekte henvisning i § 3,
stk. 1, nr. 19, vil derfor være til bilag 5, nr. 1-10, i lov om
finansiel virksomhed.
§ 2, stk. 1, nr. 1-10, i lov om værdipapirhandel m.v. er en-
slydende med bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed. § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om værdipapirhandel m.v. om-
fatter omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller
løsøre. Disse er ikke omfattet af definitionen af finansielle
instrumenter i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed. Som følge af den foreslåede ændring vil omsættelige
pantebreve, der falder ind under § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om
værdipapirhandel m.v., således skulle behandles som et ik-
ke-finansielt instrument i relation til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
§ 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. giver Finanstil-
synet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at andre
instrumenter end dem, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1,
kan omfattes af alle eller dele af reglerne om værdipapirer i
lov om værdipapirhandel m.v. Hjemmelsbestemmelsen er
udnyttet i bekendtgørelse nr. 33 af 22. januar 2015 om in-
strumenter omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Be-
kendtgørelsen fastslår, at kapitalforeninger, der efter deres
vedtægter kun kan have én deltagende investor, er omfattet
af dele af lov om værdipapirhandel m.v. Det drejer sig om
bestemmelser om clearing og afvikling samt om registre-
ring. Alle andre kapitalforeninger er omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., der fastslår, at lovens
bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på andele i
kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvalte-
133
re af alternative investeringsfonde m.v. Kapitalforeninger,
der efter deres vedtægter kun kan have én deltagende inves-
tor, er ikke kollektive og dermed ikke omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. udgår hen-
visningen til hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. Som anført oven for henviser artikel
4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet til bilag 1, afsnit c, i Mi-
FID, der er implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finan-
siel virksomhed. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om værdi-
papirhandel m.v. giver, som nævnt, mulighed for, at lov om
værdipapirhandel m.v. eller dele af loven kan finde anven-
delse på visse instrumenter, der ikke ellers er omfattet. Dette
er ikke ensbetydende med, at de omhandlede instrumenter
defineres som finansielle instrumenter. Det samme vil til-
svarende være gældende med den oven for omtalte udnyttel-
se af hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, til at udstede en
bekendtgørelse, der omhandler kapitalforeninger, der efter
deres vedtægter kun kan have én deltagende investor. Med
henvisningen til § 2, stk. 2, har der således været foretaget
en utilsigtet udvidelse af definitionen af finansielle instru-
menter i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., som ikke er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1,
litra n, i FAIF-direktivet.
Med de foreslåede ændringer bringes definitionen af fi-
nansielle instrumenter i § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. således i overens-
stemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i FAIF-direktivet.
Til nr. 4 og 5 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er
konsekvenser af den foreslåede ændring i lovforslagets § 7,
nr. 6, hvor der foreslås indsat et nyt litra c i § 3, stk. 1, nr.
23, hvorefter også lande, hvor forvalteren udelukkende leve-
rer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, skal betragtes
som værtslande. Den foreslåede ændring i § 7, nr. 6, er en
implementering af artikel 92, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU,
der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i FAIF-direktivet, som er
implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 7, nr. 6.
Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Ved indsættelse af et nyt § 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foreslås
det, at der ved »forvalterens værtsland« også skal forstås det
eller de lande inden for Den Europæiske Union eller det el-
ler de lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, og som ikke er forvalterens hjemland,
hvor forvalteren leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1,
nr. 3.
Ændringen er en implementering af artikel 92, stk. 1, i di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU, der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i
FAIF-direktivet, som er implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23.
Bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. oplister en række funktioner, som en forval-
ter kan få tilladelse til at varetage udover funktioner relateret
til forvaltning af alternative investeringsfonde. Det drejer sig
for det første om forvaltning af investeringsporteføljer, her-
under porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkeds-
relaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne,
der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmar-
kedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet her-
med, i overensstemmelse med de mandater, som investorer-
ne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag (skøns-
mæssig porteføljepleje), og for det andet om accessoriske
tjenesteydelser, der omfatter enten investeringsrådgivning,
opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller an-
dele i institutter for kollektiv investering eller modtagelse og
formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.
Til nr. 7 (Overskriften til kapitel 14 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Overskriften til kapitel 14 foreslås tilpasset på baggrund af
de foreslåede ændringer i §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 8 (§ 89 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.)
Den foreslåede nyaffattelse af § 89 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. er en implementering af
de ændringer af artikel 33, stk. 1, i FAIF-direktivet, der fore-
tages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Det fremgår af den foreslåede § 89, at en forvalter af alter-
native investeringsfonde med registreret hjemsted i Dan-
mark enten direkte eller ved oprettelse af en filial kan for-
valte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet
land end Danmark inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, under forudsætning af at forvalteren har tilla-
delse til at forvalte alternative investeringsfonde med den
pågældende type investeringsstrategi, eller kan levere tjene-
steydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, under forudsætning af at
forvalteren har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter.
Den foreslåede nyaffattelse af § 89 vil medføre, at forval-
tere både kan forvalte alternative investeringsfonde, der er
etableret i et andet land end Danmark inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og levere tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3. Der er hverken krav om, at forvalt-
nings- og tjenesteydelserne skal leveres enkeltvis eller i
sammenhæng.
134
Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med til-
ladelse i medfør af § 11 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. ønsker at udbyde forvaltningsydelser i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal forvalteren følge proceduren, som fremgår af §
90, stk. 1. I det tilfælde, at forvalteren ønsker at udbyde for-
valtningsydelserne ved oprettelse af filial, skal forvalteren
endvidere følge proceduren i § 90, stk. 2.
Til nr. 9 og 10 (§ 90, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 90, stk. 1, er en implemente-
ring af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direk-
tivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU. § 90, stk. 1, foreslås ændret således, at det
fremgår, at proceduren i § 90, stk. 1, også skal følges i det
tilfælde, hvor en forvalter udelukkende vil tilbyde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land end Dan-
mark inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Forvalteren udøver således ikke forvaltningsvirksomhed i
det pågældende land.
Efter den gældende bestemmelse skal forvaltere, der øn-
sker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et
andet land end Danmark inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, udbyde disse i sammenhæng med forvalt-
ningen af alternative investeringsfonde i det pågældende
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
De foreslåede ændringer vil, sammen med de foreslåede
ændringer i lovforslagets § 7, nr. 8 og 12-19, medføre, at
forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse
til at yde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde
disse på tværs af landegrænserne med forbehold for passen-
de anmeldelseskrav og i henhold til den tilladelse, der er
meddelt af Finanstilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal
levere forvaltningsydelser i det pågældende land.
Til nr. 11 (§ 90, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 90, stk. 2, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. er en følge af de æn-
dringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet, som
foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU. § 90, stk. 2, ændres således, at det fremgår,
at proceduren i § 90, stk. 2, også skal følges i det tilfælde,
hvor forvalteren udelukkende vil tilbyde tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land end Danmark inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, ved oprettelse af
en filial.
Det fremgår af den gældende § 90, stk. 2, at en forvalter,
der har til hensigt at oprette en filial i værtslandet til at fore-
stå forvaltningen af de alternative investeringsfonde, skal
indgive en række yderligere oplysninger til Finanstilsynet
ud over de oplysninger, der kræves efter stk. 1. Med værts-
land menes det andet land end Danmark inden for den Euro-
pæiske Union eller det land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvori forvalteren påtænker at
forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 23, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Den foreslåede ændring vil medføre, at forvaltere, der op-
retter en filial i værtslandet til alene at levere tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, skal underrette om de samme for-
hold til Finanstilsynet som forvaltere, der opretter en filial til
at forestå forvaltning af alternative investeringsfonde.
I medfør af § 90, stk. 2, nr. 2, skal forvalteren oplyse
adressen i den alternative investeringsfonds hjemland, hvor-
fra dokumenter om fonden kan rekvireres. Efter den i lov-
forslagets § 7, nr. 12, foreslåede ændring skal forvalteren i
de tilfælde, hvor denne udelukkende leverer tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, opfylde oplysningsforpligtelsen i §
90, stk. 2, nr. 2, ved at oplyse den adresse i værtslandet,
hvorfra de relevante dokumenter for tjenesteydelserne om-
fattet af bilag 1, nr. 3, kan rekvireres. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 12.
Til nr. 12 (§ 90, stk. 2, nr. 2, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 90, stk. 2, nr. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er der tale
om en konsekvensændring som følge af implementeringen
af ændringerne i artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet,
som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU.
Den foreslåede konsekvensændring medfører, at en for-
valter af alternative investeringsfonde, som har til hensigt at
oprette en filial i værtslandet til at forestå leveringen af tje-
nesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, også skal oplyse den
adresse i værtslandet, hvorfra de relevante dokumenter kan
rekvireres.
Til nr. 13 og 14 (§ 91, stk. 1, 2. pkt., og § 91, stk. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 91, stk. 1, 2. pkt., og § 91,
stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. er en implementering af de ændringer af artikel 33, stk.
1 og 2, i FAIF-direktivet, som foretages med artikel 92, stk.
2, litra b, i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, som har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
135
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, at Finanstilsynet
senest 1 måned efter at have modtaget en fuldstændig an-
meldelse, som overholder kravene i § 90, stk. 1, eller senest
efter 2 måneder, hvis anmeldelsen også omfatter oplysnin-
ger efter § 90, stk. 2, skal fremsende anmeldelsen til de
kompetente myndigheder i forvalterens værtslande. I medfør
af den foreslåede ændring i § 91, stk. 1, 2. pkt., vil Finanstil-
synet også være forpligtet til at fremsende anmeldelsen,
hvor forvalterens hensigt alene er at levere tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, nr. 3, i værtslandet, når forvalterens le-
vering af disse ydelser er i overensstemmelse med lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler ud-
stedt i medfør heraf.
Det følger af den gældende § 91, stk. 2, at Finanstilsynet
sammen med anmeldelsen skal vedlægge en erklæring om,
at den pågældende forvalter har tilladelse til at forvalte alter-
native investeringsfonde med en specificeret investerings-
strategi. I medfør af den foreslåede ændring i § 91, stk. 2,
skal Finanstilsynet også ved anmeldelse til værtslandet af
forvalterens hensigt om at alene levere tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3, vedlægge en erklæring om, at forval-
teren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydel-
ser.
Til nr. 15 (§ 92, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 92, 2. pkt., er en implemente-
ring af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-direk-
tivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direk-
tiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
I medfør af den gældende § 92, 2. pkt., kan forvalteren på-
begynde levering af forvaltningsydelser i værtslandet efter
at have modtaget Finanstilsynet underretning om, at Finans-
tilsynet har sendt anmeldelsen om grænseoverskridende for-
valtning til værtslandet. Den foreslåede ændring af § 92, 2.
pkt., medfører, at forvalteren også kan påbegynde at levere
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, når Finanstilsynet
har underrettet forvalteren om fremsendelse af anmeldelsen
til værtslandet.
Til nr. 16 og 17 (§ 93, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer af § 93, stk. 2 og 3, er en imple-
mentering af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i FAIF-
direktivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU.
Ændringerne er en konsekvens af, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af
landegrænserne med forbehold for passende anmeldelses-
krav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finans-
tilsynet, uden at forvalteren samtidigt skal levere forvalt-
ningsydelser.
I medfør af § 93, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. skal forvalteren skriftligt underrette
Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer i de op-
lysninger, der er afgivet i henhold til § 90. Efter den gælden-
de § 93, stk. 2, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at for-
valteren ikke må iværksætte planlagte ændringer. Den fore-
slåede ændring af § 93, stk. 2, medfører, at Finanstilsynet
også vil kunne påbyde forvalteren ikke at gennemføre plan-
lagte ændringer, hvis de medfører, at forvalterens levering af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, ikke længere vil
være i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf.
I medfør af den gældende § 93, stk. 3, skal Finanstilsynet,
hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af et påbud fra
Finanstilsynet i medfør af § 93, stk. 2, om, at det ikke må
ske, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted,
hvorved forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere overholder lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør
heraf, træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder for-
byde markedsføring af den alternative investeringsfond eller
inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative in-
vesteringsfonde, jf. § 17. Den forslåede ændring af § 93, stk.
3, vil medføre, at Finanstilsynet også, hvor forvalteren gen-
nemfører ændringer, som medfører, at grænseoverskridende
levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, ikke
sker i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf,
skal træffe de nødvendige foranstaltninger. Finanstilsynets
mulige reaktioner vil være at forbyde levering af de konkre-
te tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage
forvalterens tilladelse udstedt i medfør af § 11, jf. § 17.
Forbud mod, at forvalteren leverer en konkret tjeneste-
ydelse, kan være aktuel, når forvalteren ikke længere over-
holder reglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. eller reglerne i §§ 43 og 72 i lov om finan-
siel virksomhed, jf. § 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Finanstilsynet vil altid i sin vur-
dering, af hvorvidt et forbud skal udstedes, tage hensyn til,
at investorerne får den tilstrækkelige beskyttelse.
Inddragelse af en forvalters tilladelse kan blive aktuel,
hvor forvalteren har opnået tilladelsen på baggrund af urigti-
ge oplysninger eller på anden uredelig vis, hvor forvalteren
ikke længere opfylder betingelserne i § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. og eventuelt bestem-
melser udstedt i medfør heraf for at få en tilladelse, eller
136
hvor forvalteren gør sig skyldig i grov eller gentagen over-
trædelse af regler i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. eller regler udstedt i medfør heraf. En afgø-
relse om inddragelse af en forvalters tilladelse er af indgri-
bende karakter for forvalteren, de alternative investerings-
fonde, der forvaltes af forvalteren, samt de kunder, som for-
valteren leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til.
Medmindre forholdet er af meget væsentlig karakter, eller
inddragelsen sker efter anmodning fra forvalteren, forudsæt-
tes det derfor, at inddragelse af tilladelse typisk først bliver
aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af for-
holdet, og at dette ikke er sket.
Til nr. 18 (Overskriften til § 95)
Overskriften til § 95 foreslås tilpasset på baggrund af de
foreslåede ændringer i § 95 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Den nuværende overskrift til § 95 omhandler kun det til-
fælde, hvor en forvalter fra et andet land end Danmark inden
for Den Europæiske Union eller fra et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, vil forvalte
alternative investeringsfonde med hjemsted i Danmark. Idet
§ 95 udvides til også at omfatte levering af tjenesteydelser,
vil den nuværende overskrift ikke være dækkende for ind-
holdet af § 95, hvorfor overskriftens ordlyd foreslås ændret.
Til nr. 19 (§ 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 95 er en im-
plementering af de ændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i
FAIF-direktivet, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b,
i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
Den foreslåede § 95, stk. 2, svarer til den gældende § 95,
stk. 1, dog med den undtagelse, at § 95, stk. 2, omhandler
levering af tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i
FAIF-direktivet og § 95, stk. 1, omfatter levering af forvalt-
ningsydelser.
Det fremgår af den foreslåede § 95, stk. 2, at en forvalter
med registreret hjemsted i et andet EU/EØS-land m.v., som
har fået tilladelse til at levere tjenesteydelser omfattet af ar-
tikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet i henhold til regler, der gen-
nemfører FAIF-direktivet, kan påbegynde leveringen af tje-
nesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompe-
tente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet
forvalteren om underretning af Finanstilsynet. De kompe-
tente myndigheder skal til Finanstilsynet fremsende de op-
lysninger, der fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tje-
nesteydelserne skal ske direkte, og de oplysninger, der frem-
går af § 90, stk. 2, hvis forvaltningen skal ske via en filial i
Danmark. Endvidere skal de kompetente myndigheder i for-
valterens hjemland fremsende erklæring til Finanstilsynet
om, at forvalteren har tilladelse til at levere de pågældende
tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i FAIF-direkti-
vet.
Hvis en forvalter omfattet af den foreslåede § 95, stk. 2,
påtænker direkte at levere tjenesteydelser omfattet af artikel
6, stk. 4, i FAIF-direktivet i Danmark, skal forvalteren til de
kompetente myndigheder i forvalterens hjemland fremsende
de informationer, som fremgår af § 90, stk. 1. Disse omfatter
bl.a. hvilket land, forvalteren har til hensigt at levere tjene-
steydelser i og en driftsplan, som bl.a. skal beskrive, hvilke
specifikke tjenesteydelser forvalteren påtænker at levere.
Hvis forvalteren har til hensigt at levere tjenesteydelser om-
fattet af artikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet ved oprettelse af
filial i Danmark, skal forvalteren endvidere fremsende op-
lysningerne, som fremgår af § 90, stk. 2, herunder filialens
organisatoriske struktur, filialens adresse samt navnene på
og kontaktinformationerne vedrørende de personer, som er
ansvarlige for filialens ledelse.
Til nr. 20 (§ 170, stk. 7, nr. 19, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvoref-
ter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i hen-
hold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde er ikke omfattet af CRD
IV, men § 170 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder regler om tavshedspligt og for-
trolige oplysninger, der svarer til § 354 i lov om finansiel
virksomhed. For at sikre ensartet lovgivning på det finan-
sielle område foreslås § 170 ændret i overensstemmelse med
ændringen af § 354 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
137
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 170 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. pålagt en særlig
tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end
den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltnings-
loven påhviler alle offentligt ansatte. § 170, stk. 4-7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
§ 170 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indeholder ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat
af Europa-Parlamentet. Det foreslås derfor med § 170, stk.
7, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. at etablere en mulighed for Finanstilsynet til at videre-
give fortrolige oplysninger til disse undersøgelsesudvalg.
Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget skal væ-
re nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorganer ik-
ke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold til
denne bestemmelse.
Til nr. 21 (§ 170, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningen i
stk. 9 fra nr. 19, 2. pkt., til nr. 20, 2. pkt.
Til nr. 22 (§ 170, stk. 10, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningerne i
stk. 10 fra nr. 24-27 til nr. 25-28.
Til nr. 23 (§ 170, stk. 11, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 7, nr. 20,
indsættes et nyt nr. 19 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., ændres henvisningerne i
stk. 11, 1. pkt., fra nr. 21-23 og 24-27 til nr. 22-28, og i 2.
pkt. ændres nr. 23 og 27 til nr. 24 og 28.
Til nr. 24 (§ 172, stk. 1, nr. 4, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.)
Det foreslås, at § 172, stk. 1, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., ændres således, at der indsættes
et nyt nr. 4, hvorefter Finanstilsynet også i sager om doku-
menter indeholdende væsentlige investorinformation, jf. be-
kendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013 om form og indhold af
dokumenter indeholdende væsentlig investorinformation for
alternative investeringsfonde, udstedt i medfør af § 5, stk. 7,
skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af almen inte-
resse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen af reglerne
om væsentlig investorinformation.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal ved ud-
bud af andele i en alternativ investeringsfond eller en afde-
ling heraf udlevere et dokument med væsentlig investorin-
formation til interesserede detailinvestorer, jf. § 14 i be-
kendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om tilladelse til forval-
tere af alternative investeringsfonde til markedsføring til de-
tailinvestorer.
Ifølge § 172, stk. 1, forudsætter Finanstilsynets pligt til at
orientere offentligheden om sager om væsentlig investorin-
formation, at sagerne har en almen interesse eller har betyd-
ning for forståelsen af reglernes anvendelse. Forud for hver
enkelt offentliggørelse skal der derfor foretages en vurde-
ring af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. I denne vurde-
ring skal Finanstilsynet blandt andet medtage selve afgørel-
sens indhold og hvilke forhold i afgørelsen, som offentlighe-
den kan have interesse i.
Almen interesse vil for eksempel være til stede ved sager
om et dokument indeholdende væsentlig investorinformati-
on, der har fået stor offentlig interesse i medier og lignende
eller ved sager, hvor detailinvestorer på baggrund af et do-
kument indeholdende væsentlig investorinformation er ble-
vet vildledt. Endvidere vil sager, som vurderes at kunne høj-
ne detailinvestorernes viden omkring dokumentet indehol-
dende væsentlig investorinformation, være af almen interes-
se.
Finanstilsynet kan orientere offentligheden om sager af
betydning for forståelsen af reglerne om central investorin-
formation. Dette vil være tilfældet, hvor sagen ikke vurderes
at have almen interesse, men hvor det er afgørende ud fra et
hensyn til retssikkerheden at orientere offentligheden om af-
gørelsen. Det vil for eksempel være særlig relevant i tilfælde
af, at der er indført nye indholdsregler vedrørende dokumen-
tet indeholde væsentlig investorinformation.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 83, stk. 2, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af §
94, stk. 1, hvorefter danske UCITS (omfattende investe-
ringsforeninger, SIKAV’er, og værdipapirfonde) skal ind-
sende deres godkendte årsrapport direkte til Erhvervsstyrel-
sen. Danske UCITS skal fortsat som hidtil indsende den af
bestyrelsen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter §
93, stk. 1.
Til nr. 2 (§ 94, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
De gældende regler i § 94, stk. 1 og 3, kræver, at danske
UCITS skal indsende deres årsrapport til Finanstilsynet i to
eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene ek-
semplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør års-
rapporten i virksomhedsregistret. Disse regler bærer præg af
at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk blev ind-
sendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt di-
gitalt, og kravet om indsendelse i to eksemplarer og videre-
sendelse til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssvarende.
138
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at dan-
ske UCITS i henhold til § 94, stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet
ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning skal indsende deres endeligt god-
kendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen med hen-
blik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen samtidig
med modtagelsen, i medfør af det foreslåede stk. 1, 3. pkt.,
sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af general-
forsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten, indsendt
efter § 93, stk. 1, er således, at den i § 93, stk. 1, omhandle-
de årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i § 94,
stk. 1, omhandlede årsrapport er godkendt af den danske
UCITS’ øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 94, stk. 1, 2. pkt., at danske UCITS
ligeledes skal indsende deres halvårsrapporter til Erhvervs-
styrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.
Halvårsrapporterne vil herefter blive offentliggjort i Er-
hvervsstyrelsens it-system i lighed med halvårsrapporterne
fra andre virksomhedstyper, der har pligt til at udarbejde
halvårsrapporter. Dette er en ændring i forhold til de gæl-
dende regler, hvorefter danske UCITS’ halvårsrapporter ik-
ke offentliggøres i virksomhedsregistret, men udelukkende
på virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Fi-
nanstilsynet. De gældende regler om halvårsrapporter er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november 2009 om fi-
nansielle rapporter for investeringsforeninger og specialfor-
eninger m.v. Ændringen vedrørende indsendelse af års- og
halvårsrapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Indsendelsesfristen på
2 måneder, til forskel fra den foreslåede 3 måneders frist for
de fleste finansielle virksomheder, er et krav i henhold til ar-
tikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som fast-
sætter en frist på 2 måneder for offentliggørelse af UCITS’
halvårsrapporter.
Til nr. 3 (§ 94, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, nødvendiggør, at
der fastsættes en række praktiske forhold om opsætning,
indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i § 94,
stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervssty-
relsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indsen-
delse til samt offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrap-
porter i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et system
under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårsrapporter
kan indsendes digitalt indtil videre i PDF-format. Det er ik-
ke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne skal
nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som de danske
UCITS ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for så-
danne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive
gennemført efter nærmere drøftelse med danske UCITS’
brancheorganisation. Den foreslåede hjemmel svarer til den
hjemmel, der foreslås indsat i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 95, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, hvorefter årsrap-
porten alene skal indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrel-
sen, som videresender til Finanstilsynet, medfører, at § 95,
stk. 5, hvorefter kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer kan fraviges ved anvendelse af digital kommu-
nikation, ikke længere er relevant, hvorfor bestemmelsen
foreslås ophævet.
Til nr. 5 (§ 103, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at § 103, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. ændres således, at det fremgår, at dokumenter ve-
drørende central investorinformation skal leve op til de ind-
holdsmæssige krav i Kommissionens forordning (EU) nr.
583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et websted.
Dokumentet med central investorinformation skal indeholde
en redelig og tydelig beskrivelse af en række centrale oplys-
ninger om den konkrete danske UCITS. Består denne af
flere afdelinger, skal der udarbejdes et dokument for hver
afdeling. Dokumentet skal udleveres særskilt til potentielle
investorer og må ikke beskrives som markedsføringsmateri-
ale.
Det nærmere indhold af dokumentet er udtømmende regu-
leret i forordningen. Formålet med oplysningerne er at gøre
det lettere for en investor at forstå den pågældende UCITS’
eller afdelings opbygning og de risici, der er forbundet med
at investere i denne. Der skal bl.a. angives oplysninger om
selve afdelingen, om dens investeringspolitik, om risiko- og
afkastprofil, om omkostninger og om tidligere resultater.
Da § 103, stk. 1, er strafsanktioneret i henhold til § 190,
stk. 1, får ændringen den betydning, at ledelsen i en UCITS
kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, hvis
den centrale investorinformation ikke lever op til kravene i
forordningen.
Til nr. 6 (§ 175, stk. 6, nr. 22, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov
om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg
nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
139
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Danske
UCITS er ikke omfattet af CRD IV, men § 175 i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. indeholder regler om tavsheds-
pligt og fortrolige oplysninger, der svarer til § 354 i lov om
finansiel virksomhed. For at sikre ensartet lovgivning på det
finansielle område foreslås § 175 ændret i overensstemmel-
se med ændringen af § 354 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 175 i lov om inve-
steringsforeninger m.v. pålagt en særlig tavshedspligt. Den-
ne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt,
der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle
offentligt ansatte. § 175, stk. 4-6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for
rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives
fortrolige oplysninger.
§ 175 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ik-
ke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 175, stk. 6, nr. 22, i lov
om investeringsforeninger m.v. at etablere en mulighed for
Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til dis-
se undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at under-
søgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for
undersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 7 (§ 175, stk. 11, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 8, nr. 6,
indsættes et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov om investerings-
foreninger m.v., ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr.
23-26 til nr. 24-27.
Til nr. 8 (§ 175, stk. 12, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 8, nr. 6,
indsættes et nyt nr. 22 i § 175, stk. 6, i lov om investerings-
foreninger m.v., ændres henvisningerne i stk. 12, 1. pkt., fra
nr. 23-26 til nr. 24-27, og i 2. pkt. ændres nr. 26 til nr. 27.
Til nr. 9 (§ 177, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 177, stk. 1, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal Finanstilsynet orientere offentligheden om
sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndighe-
den eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af en række nærmere angivne be-
stemmelser i loven.
Det foreslås, at § 177, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. ændres således, at der indsættes et nyt nr. 11, hvor-
efter Finanstilsynet også i sager om central investorinvesto-
rinformation skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af
almen interesse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen
af reglerne om central investorinformation.
Finanstilsynets pligt til at orientere offentligheden om sag-
er om central investorinformation forudsætter, at sagerne har
en almen interesse eller har betydning for forståelsen af reg-
lernes anvendelse. Forud for hver enkelt offentliggørelse
skal der derfor foretages en vurdering af, hvorvidt denne be-
tingelse er opfyldt. I denne vurdering skal Finanstilsynet
blandt andet medtage selve afgørelsens indhold og hvilke
forhold i afgørelsen, som offentligheden kan have interesse
i. Almen interesse vil for eksempel være til stede ved sager
om et dokument indeholdende central investorinformation,
der har fået stor offentlig interesse i medier og lignende, el-
ler ved sager, hvor detailinvestorer på baggrund af et doku-
ment indeholdende central investorinformation er blevet
vildledt. Endvidere vil sager, som vurderes at kunne højne
detailinvestorernes viden omkring dokumentet indeholdende
central investorinformation, være af almen interesse.
Finanstilsynet kan orientere offentligheden om sager af
betydning for forståelsen af reglerne om central investorin-
formation. Dette vil være tilfældet, hvor sagen ikke vurderes
at have almen interesse, men hvor det er afgørende ud fra et
hensyn til retssikkerheden at orientere offentligheden om af-
gørelsen. Det vil for eksempel være særlig relevant i tilfælde
af, at der er indført nye indholdsregler vedrørende dokumen-
tet indeholde central investorinformation.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 38, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser)
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 3, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem
har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet
inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen. Efter for-
slaget til ændring af § 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, skal den ende-
ligt godkendte årsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås derfor, at § 38, stk. 3, ændres således, at besty-
relsesmedlemmernes ansvar gælder for både indsendelser af
årsrapporten til Finanstilsynet og til Erhvervsstyrelsen. Beg-
ge myndigheder er nævnt i bestemmelsen, fordi firmapensi-
140
onskasserne fortsat som hidtil skal indsende den af bestyrel-
sen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter § 44 d, stk.
1, i lov om firmapensionskasser.
Til nr. 2 (§ 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det foreslås i § 44 d, stk. 1, at kravet om indsendelse af
årsrapporten »i to eksemplarer« udgår. Den nugældende re-
gel er udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev ind-
sendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt di-
gitalt, hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke
længere er relevant.
Til nr. 3 (§ 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
De gældende regler i § 44 e, stk. 1 og 3, kræver, at firma-
pensionskasserne skal indsende deres årsrapport til Finans-
tilsynet i tre eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssva-
rende.
Det foreslås derfor, at ændre bestemmelsen således, at fir-
mapensionskasserne i henhold til § 44 e, stk. 1, 1. pkt., uden
ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 må-
neder efter regnskabsårets afslutning skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør af det foreslåede stk. 1,
2. pkt., sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsar-
bejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af general-
forsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten, indsendt
efter § 44 d, stk. 1, er således, at den i § 44 d, stk. 1, om-
handlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i §
44 e omhandlede årsrapport er godkendt af firmapensions-
kassens øverste myndighed.
De foreslåede ændringer vedrørende indsendelse af års-
rapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 44 e, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Den foreslåede ændring af § 44 e, stk. 1, nødvendiggør, at
der fastsættes en række praktiske forhold om opsætning,
indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i § 44
e, stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervs-
styrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ind-
sendelse til samt offentliggørelse af firmapensionskassernes
årsrapporter i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et
system under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårs-
rapporter kan indsendes digitalt indtil videre i PDF-format.
Det er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesregler-
ne skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som fir-
mapensionskasserne ikke allerede besidder. Hvis der opstår
behov for sådanne ændringer på et senere tidspunkt, vil de
først blive gennemført efter nærmere drøftelse med firma-
pensionskasserne. Reglerne efter den foreslåede hjemmel vil
blive udfærdiget efter forhandling med Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel svarer til den hjemmel, der foreslås
indsat i § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 5 (§ 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesud-
valg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavsheds-
pligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret ved boligkre-
ditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at
artikel 53 og 54 ikke berører de undersøgelsesbeføjelser, der
er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i
TEUF. Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tav-
shedspligt og anvendelse af fortrolige oplysninger, og er
gennemført i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Firma-
pensionskasser er ikke omfattet af CRD IV, men § 66 a i lov
om tilsyn med firmapensionskasser indeholder regler om
tavshedspligt og fortrolige oplysninger, der svarer til § 354 i
lov om finansiel virksomhed. For at sikre ensartet lovgiv-
ning på det finansielle område foreslås § 66 a ændret i over-
ensstemmelse med ændringen af § 354 i lov om finansiel
virksomhed.
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet,
efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, ned-
sætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersø-
ge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmel-
ser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at
kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødven-
digt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret
fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forret-
ningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet kan anvende
bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at
undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om
fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af
EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-in-
stitution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en
medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er
bemyndiget til at anvende denne.
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 66 a i lov om til-
syn med firmapensionskasser pålagt en særlig tavshedspligt.
Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavsheds-
pligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhvi-
ler alle offentligt ansatte. § 66 a, stk. 3-5, i lov om finansiel
virksomhed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for
141
rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives
fortrolige oplysninger.
§ 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser indeholder
ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parla-
mentet. Det foreslås derfor med § 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser at etablere en mulighed
for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til
disse undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at un-
dersøgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet
i henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for
undersøgelsesorganer ikke kan få oplysninger om fortrolige
forhold i henhold til denne bestemmelse.
Til nr. 6 (§ 66 a, stk. 8, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, ændres henvisningen i stk. 8 fra nr. 23
til nr. 24.
Til nr. 7 (§ 66 a, stk. 11, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, ændres henvisningerne i stk. 11 fra nr.
24-27 til nr. 25-28.
Til nr. 8 (§ 66 a, stk. 12, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 9, nr. 5,
indsættes et nyt nr. 17, ændres henvisningerne i stk. 12, 1.
pkt., fra nr. 18-20 til nr. 19-21, nr. 24-27 ændres til nr. 25-28
og henvisningerne i 2. pkt. til nr. 20 og 27 ændres til nr. 21
og 28.
Til § 10
I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere ændret til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1. Da der er en henvisning til lov om finan-
sielle rådgivere i § 12, stk.4, i lov om forsikringsformidling,
foreslås henvisningen ændret til lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere.
Til § 11
Med bestemmelsen foreslås det, at Vækstfonden får hjem-
mel til at yde medfinansiering til virksomheder med hjem-
sted på Færøerne eller i Grønland.
Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan investere i og
yde lån og garantier til virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Vækstfonden kan i den forbindelse give virksom-
heder på Færøerne og i Grønland adgang til at ansøge om
Vækstlån og Ansvarlige lån indenfor den nu aftalte udvidel-
se af den statsgaranterede låneramme, som følger af udvik-
lingspakken fra marts 2012 og udvidet med Kreditpakken
fra november 2012.
Virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grønland
kan desuden inden for et engangsbeløb på 10 mio. kr., for-
delt på 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted på Færøer-
ne og 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted i Grønland,
få adgang til Vækstkautionsordningen. Dette betyder, at når
den økonomiske ramme er opbrugt, så vil virksomheder
med hjemsted på Færøerne eller i Grønland ikke længere ha-
ve adgang til finansieringen. Denne adgang vil først blive
åbnet igen, hvis der opstår fornyet plads inden for den eksi-
sterende økonomiske ramme, eller hvis denne udvides ved,
at der bliver tilført yderligere finansiering til formålet.
Det foreslås samtidigt, at Vækstfonden yder medfinansie-
ringen til de omfattede virksomheder i overensstemmelse
med de generelle regler om additionalitet i § 2, stk. 6, finan-
sieringsinstrumenter i § 2, stk. 7, ledelsesmæssig rådgivning
i § 2, stk. 8, og formidling af kontakt mellem private inve-
storer og virksomhederne i § 2, stk. 11, i lov om Vækstfon-
den.
Det foreslås endeligt, at erhvervs- og vækstministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilken form for medfinansie-
ring, som virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland kan ansøge om. Dette sker under hensyntagen til,
at der om nødvendigt tilvejebringes den bevillingsmæssige
hjemmel hertil. Dette vil være relevant i de tilfælde, hvor
der er tale om medfinansiering, hvor der er tilknyttet særlige
tabsrammer og/eller statsgaranterede lånerammer.
Til § 12
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 3. juli
2015, jf. dog de foreslåede stk. 2-7.
Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den
1. maj 2015.
Det foreslås således med stk. 2, at ændringen til § 43, stk.
2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 3, skal træde i kraft den 1. maj 2015
for at muliggøre udarbejdelse af regler om en basal indlåns-
konto.
Med lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås en udvidelse af den
eksisterende hjemmelsbestemmelse i § 143, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på, at der kan
fastsættes nærmere regler om betingelserne for, at Finanstil-
synet i konkrete tilfælde kan tilpasse kravet om, at investe-
ringsforvaltningsselskaber og visse fondsmæglerselskaber
skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det
foregående års faste omkostninger. For at sikre, at bestem-
melser herom kan udstedes hurtigst muligt efter, at EU-
Kommissionen udsteder tilsvarende bestemmelser for virk-
somhederne omfattet af CRR, foreslås det, at bestemmelsen
træder i kraft allerede 1. maj 2015.
Finanstilsynet skal i medfør af § 308 i lov om finansiel
virksomhed en gang årligt senest den 30. juni udpege de
danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber, der vurderes at være så store, at det kan have
142
vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger,
virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis de
kommer i vanskeligheder (de såkaldte SIFI institutter). Det
er fundet hensigtsmæssigt, at ændringen til § 308, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 13, træder i kraft den 1. maj 2015, inden den årlige
udpegning af danske SIFI’er finder sted.
Det foreslås i stk. 3, at de ændringer, som er affattet ved
lovforslagets § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. sep-
tember 2015. Disse ændringer gennemfører boligkreditdi-
rektivet (direktiv 2014/17/EU) og omhandler kreditgivers el-
ler i givet fald kreditformidlers pligt til at meddele forbruge-
ren oplysninger inden aftaleindgåelsen samt beregningen af
ÅOP ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom. Baggrunden for ikrafttrædelses-
tidspunktet er, at realkreditinstitutters tilbud typisk gælder i
op til 6 måneder således, at tilbuddet på ethvert tidspunkt in-
den for denne periode kan accepteres af forbrugeren. Gen-
nemførelsesfristen for direktivet er den 21. marts 2016, og
bestemmelsen giver dermed kreditgiverne mulighed for at
indrette sig på de nye krav frem mod den 21. marts 2016,
uden at ændre på den acceptfrist, som kreditgiverne sædvan-
ligvis anvender for deres tilbud. Idet direktivet ikke skal væ-
re implementeret før den 21. marts 2016 foreslås det, at der
indtil den dato fortsat skal være mulighed for at anvende de
hidtil gældende regler. Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt., at
kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i perioden fra
den 21. september 2015 til den 21. marts 2016 kan vælge at
anvende de hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten
til at meddele forbrugeren oplysninger forud for aftaleindgå-
else ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettig-
hed knyttet til fast ejendom.
Det foreslås i stk. 4, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39
og 41, træder i kraft den 26. november 2015. Disse ændrin-
ger i lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører direktiv
2013/50/EU. Gennemførelsesfristen for direktivet er i artikel
4, stk. 1, angivet som inden for et tidsrum på 24 måneder ef-
ter datoen for dets ikrafttræden. Efter artikel 6 træder direk-
tivet i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende. Offentliggørelsen fandt sted
den 6. november 2013, og gennemførelsesfristen er derfor
den 26. november 2015. Derfor foreslås det, at de ændringer
i lov om værdipapirhandel m.v., som gennemfører direktiv
2013/50/EU, træder i kraft den 26. november 2015.
Det foreslås i stk. 5, at de foreslåede ændringer, som er af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder
i kraft den 21. marts 2016. Disse ændringer gennemfører bo-
ligkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Gennemførelses-
fristen for direktivet er i artikel 42, stk. 1, angivet til den 21.
marts 2016.
Det foreslås i stk. 6, at de foreslåede ændringer, som affat-
tet ved lovforslagets § 3, nr. 1, 7, 8, og 10 træder i kraft den
21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås
den 21. marts 2016 og senere. Disse ændringer gennemfører
boligkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Gennemførel-
sesfristen for direktivet er den 21. marts 2016. Tidspunktet
for en forbrugers accept af et kredittilbud bliver således af-
gørende for, om de foreslåede ændringer af kreditaftaleloven
finder anvendelse på den pågældende kreditaftale, hvilket
svarer til direktivets artikel 43.
Det foreslås i stk. 7, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de
foreslåede ændringer, som er affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4. Disse ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til
Erhvervsstyrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer,
at Erhvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan
håndtere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som
foreslået i bestemmelserne.
Det foreslås i stk. 8, at virksomheder, som inden den 21.
marts 2016 udøver boligkreditformidlingsaktiviteter uden
nogen form for tilladelse fra Finanstilsynet, kan fortsætte
denne aktivitet frem til den 21. marts 2017 uden, at der an-
søges om tilladelse. Boligkreditformidlere som fortsætter si-
ne aktiviteter efter den 21. marts 2016 i henhold til denne
bestemmelse kan alene udføre boligkreditformidlingsaktivi-
teter her i landet. Ønsker virksomheden at fortsætte sine bo-
ligkreditformidlingsaktiviteter, skal boligkreditformidleren
inden den 21. marts 2017 have søgt Finanstilsynet om tilla-
delse. Overgangsbestemmelsen er en gennemførelse af arti-
kel 43, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Det foreslås i stk. 9, at såfremt personer, som ved lovens
ikrafttrædelse kan dokumentere, at de forud for lovens
ikrafttrædelse har beklædt poster i direktionen eller bestyrel-
sen i en virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af § 3,
stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 11, skal
disse personer ikke ved en ansøgning om tilladelse i henhold
til § 3 stk. 1, 2. pkt., opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, forudsat at forholdene vedrø-
rende egnethed og hæderlighed er indtruffet inden den 21.
marts 2016.
Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet
af overgangsbestemmelsen, i stk. 8 er indtruffet forhold i
henhold til kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere efter
lovens ikrafttrædelse, vil Finanstilsynet ikke kunne meddele
tilladelse. Tilsvarende gælder for den ledelsesansvarlige i en
virksomhed, der drives som interessentskab eller enkelt-
mandsvirksomhed. Disse personer vil derfor kunne fortsætte
i deres stilling eller hverv, uanset om de ikke på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse opfylder betingelserne, idet konse-
kvenserne i givet fald vil være, at vedkommende enten kan
miste sit hverv, eller at selskabet ikke kan få tilladelse, så
længe den pågældende bestrider stillingen. Eksempelvis,
fordi vedkommende er dømt for en strafbar overtrædelse el-
ler er gået konkurs som angivet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov
om finansieller rådgivere og boligkreditformidlere.
Det foreslås i stk. 10, at virksomheder, som inden den 21.
marts 2016, har påbegyndt virksomhed, som efter lovens
ikrafttræden kræver tilladelse som ejendomskreditselskab,
jf. § 3 i lov om ejendomskreditselskaber, kan fortsætte med
143
denne aktivitet frem til den 21. marts 2017 uden, at der an-
søges om tilladelse. Ønsker virksomheden at forsætte med at
drive virksomhed, som efter lovens ikrafttræden kræver til-
ladelse, skal virksomheden inden den 21. marts 2017 have
indgivet ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse til at virke
som ejendomskreditselskab. De omfattede virksomheder
kan herefter forsætte med sine erhvervsmæssige ydelse af
boligkreditaftaler, frem til Finanstilsynet har færdigbehand-
let ansøgningen.
Baggrunden for forslaget er, at der er tale om regulering af
et område, som ikke tidligere har været tilsynsbelagt. På den
baggrund vurderes det rimeligt at give de virksomheder,
som allerede har etableret sig med denne aktivitet, mulighed
for at gøre sig bekendt med de nye regler og tid til at indret-
te sig på, hvad der kræves af at være ejendomskreditselskab
under tilsyn. Med den foreslåede overgangsbestemmelse gi-
ves der således sådanne virksomheder mulighed for at fort-
sætte sin virksomhed i en periode efter lovens ikrafttræden,
som er den 21. marts 2016.
Det foreslås med stk. 11, at såfremt en person eller et sel-
skab ikke allerede har etableret sig i selskabsform, som det
kræves efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditsel-
skaber, og det kan dokumenteres at personen eller selskabet
har udøvet virksomheden med erhvervsmæssig ydelse af
kredit mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse forud for
den 21. marts 2014, kan denne virksomhed opretholdes i en
periode på 5 år. I denne periode kan personen eller den på-
gældende virksomhed beslutte enten at ændre selskabsform i
overensstemmelse med kravet om, at tilladelse som ejen-
domskreditselskab forudsætter at selskabet drives i selskabs-
form, eller helt at ophøre med aktiviteterne.
Det foreslås i stk. 12, at såfremt personer, som ved lovens
ikrafttrædelse kan dokumentere, at de forud for lovens
ikrafttrædelse har besat poster i direktionen eller bestyrelsen
i en virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved
lovforslagets § 5, nr. 3, skal disse personer ikke, ved ansøg-
ning om tilladelse i henhold til § 3 i lov om ejendomskredit-
selskaber opfylde kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §
3, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, i lov om ejendomskreditselskaber, for-
udsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed er
indtruffet inden den 21. marts 2016. Tilsvarende overgangs-
ordning gælder for den person, der er ansvarlig for kredit-
givning, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om ejendomskreditaftaler,
forudsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed
er indtruffet inden den 21. marts 2016.
Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet
af overgangsbestemmelsen i stk. 10, er indtruffet forhold i
henhold til lov om ejendomskreditselskabers bestemmelser
om egnethed og hæderlighed efter lovens ikrafttrædelse, vil
Finanstilsynet ikke kunne meddele tilladelse. Tilsvarende
gælder for den ledelsesansvarlige i en virksomhed, der dri-
ves som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed. Dis-
se personer vil derfor kunne fortsætte i deres stilling eller
hverv, uanset om de ikke på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
delse opfylder betingelserne, idet konsekvenserne i givet
fald vil være, at vedkommende enten kan miste sit hverv, el-
ler at selskabet ikke kan få tilladelse, så længe den pågæl-
dende bestrider stillingen. Eksempelvis, fordi vedkommende
er dømt for en strafbar overtrædelse eller er gået konkurs
som angivet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om ejendomskre-
ditselskaber.
Det foreslås i stk. 13, at virksomheder, som allerede har
opnået en tilladelse som pantebrevsselskab efter de nugæl-
dende regler, gives mulighed for at fortsætte sine aktiviteter
under den samme betegnelse frem til 21. marts 2021. Efter
denne dato vil disse aktiviteter som i dag sker under beteg-
nelsen pantebrevselskab alene kunne ske under den i dette
forslag introducerede betegnelse ejendomskreditselskab.
Overgangsordningen giver et eksisterende pantebrevssel-
skab tilstrækkelig tid til at foretage ændring af betegnelsen
over for omverden.
For så vidt angår lovforslagets § 6, er det centralt, at æn-
dringer i vilkårene for realkreditobligationer, særligt dække-
de realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer
hurtigt slår igennem på markedet, så der skabes en markeds-
standard, som alle institutter skal følge. Ændringen af lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. vil derfor
gælde for både nye låneaftaler og for eksisterende låneafta-
ler, når lånene skal refinansieres.
Bestemmelsen vedrører alene fremtidige obligationsudste-
delser. Obligationer, der ved lovens ikrafttrædelse er ud-
stedt, berøres dermed ikke af lovændringen. Det indebærer,
at lånetilbud, der er givet, før loven træder i kraft, men hvor
der ikke er udstedt obligationer, også omfattes af lovændrin-
gen. Lånetilbud, der er givet, før loven træder i kraft, og
hvor der er udstedt obligationer (f.eks. ved fastkurssikring),
omfattes ikke af lovændringen.
Det foreslås i stk. 14, at loven først har virkning for eksi-
sterende lån ved førstkommende refinansiering af lånet efter
3. juli 2015. Da lovændringen først finder anvendelse for
fremtidige obligationsudstedelser, vil refinansieringer gen-
nemført før lovændringen ikke kunne omfattes.
Det foreslås med stk. 15, at loven har virkning for udsted-
else af nye lån optaget efter den 3. juli 2015 for så vidt angår
lån med pant i fast ejendom uden for Danmark. Det samme
gælder for omlægninger med pant i fast ejendom udenfor
Danmark. Baggrunden herfor er, at det ikke kan udelukkes,
at registreringen af pantet uden for Danmark vil kræve ind-
gåelse af nye låneaftaler.
Til § 13
Den foreslåede § 13 angiver lovforslagets territoriale gyl-
dighedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås, at §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 helt eller delvist
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig
anordning med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
Det foreslås med stk. 3, at §§ 3, 6, 9 og 10 helt eller del-
vist kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger
144
Sagsområdet vedrørende formueret, hvortil lov om kredit-
aftaler henhører, er overtaget af Færøerne. Lovens § 3 skal
derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne. Forslagets §§
9 og 10 kan endvidere ikke sættes i kraft for Færøerne, da
der er tale om færøske særanliggender. Herudover er real-
kreditområdet et færøsk særanliggende. Lovens § 6 kan der-
for ikke sættes i kraft for Færøerne. Loven finder dog an-
vendelse på realkreditlån med pant i fast ejendom på Fæ-
røerne, hvis udlånet er finansieret ved udstedelse af realkre-
ditobligationer i Danmark eller ydet af realkreditinstitutter
med godkendelse i Danmark.
145
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF
af 19. maj 1998 (finalitydirektivet), EF-Tidende
1998, nr. L 166, side 45, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 (betin-
gelses- og oplysningsdirektivet), EF-Tidende 2001,
nr. L 184, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 (collateraldi-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF
af 28. januar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet),
EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af
4. november 2003 (prospektdirektivet), EU-Tiden-
de 2003, nr. L 345, side 64, Kommissionens direk-
tiv 2003/124/EF af 22. december 2003, EU-Tiden-
de 2003, nr. L 339, side 70, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april
2004 (overtagelsesdirektivet), EU-Tidende 2004,
nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 (Mi-
FID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side
1, Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april
2004, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 (gennemsigtig-
hedsdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 390, side
38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/31/EF af 5. april 2006 (udsættelsesdirektivet),
EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj
2009 (ændring af finality- og collateraldirektiver-
ne), EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af
prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327,
side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010
(ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende
2010, nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. ok-
tober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet), EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«
146
spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side
1. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra
Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af
12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordnin-
gen), EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012/EU af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen), EU-Tidende 2012, nr. L 86, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen),
EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 1. Ifølge artikel
288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umid-
delbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende be-
grundet i praktiske hensyn og berører ikke forord-
ningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
§ 4 g. § 4 f, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
på fuldmægtige og andre repræsentanter for långi-
vere i andre kollektive gældsforhold end obligati-
onsudstedelser.
2. I § 4 g udgår »for långivere«.
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef
skal indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet sender et eksemplar af årsrapporten
til Erhvervsstyrelsen, som bekendtgør modtagelsen
i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne
årsrapporter er offentligt tilgængelige i Erhvervs-
styrelsen.
Stk. 2-6. ---
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfat-
tet af § 7, stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrel-
sen uden ugrundet ophold efter endelig godken-
delse og senest 5 måneder efter regnskabsårets af-
slutning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt for selskaber
med intern revision tillige den interne revisions-
chefs revisionsprotokollat vedrørende årsrappor-
ten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen
efter stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
samt regler om offentliggørelse af årsrapporter.
Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervs-
147
styrelsen, og at kommunikation i forbindelse her-
med skal foregå digitalt.«
§ 23. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om fritagel-
se for pligten til at offentliggøre et prospekt, herun-
der regler om, at nærmere bestemte værdipapirer
undtages fra pligten, og regler om godkendelse af
fysiske personer og små og mellemstore virksom-
heder som kvalificerede investorer. Endvidere fast-
sætter Finanstilsynet regler om optagelse i et regi-
ster for fysiske personer og små og mellemstore
virksomheder som kvalificerede investorer.
5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om god-
kendelse af fysiske personer og små og mellem-
store virksomheder som kvalificerede investorer«,
og 2. pkt. ophæves.
§ 27. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, og som er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal senest 8 dage før generalfor-
samlingen, dog senest 4 måneder efter regnskabså-
rets afslutning, offentliggøre den af bestyrelsen
godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes of-
fentliggøre den af bestyrelsen godkendte halvårs-
rapport for regnskabsårets første 6 måneder. Of-
fentliggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst
muligt efter udløbet af halvårsperioden, dog senest
2 måneder efter. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
fra lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen i det
land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.
Finanstilsynet fastsætter regler om, efter hvilke reg-
ler årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere
fra andre lande skal være udarbejdet. Årsrapporten
og halvårsrapporten skal være tilgængelige for of-
fentligheden i mindst 5 år.
Stk. 8. En udsteder af aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal offentliggøre en periode-
6. § 27, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det
øverste ledelsesorgan godkendte årsrapport. Ud-
stederen skal ligeledes offentliggøre den af det
øverste ledelsesorgan godkendte halvårsrapport
for regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggø-
relsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt
og senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperio-
den. Udstederen skal sikre, at årsrapporter og
halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden
i mindst 10 år. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal være udarbejdet i
overensstemmelse med regnskabslovgivningen i
det land, hvor udstederen har sit registrerede
hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfø-
rer artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt
148
meddelelse i løbet af både første og anden halvårs-
periode af regnskabsåret. Meddelelsen skal offent-
liggøres tidligst 10 uger efter begyndelsen af den
pågældende halvårsperiode og senest 6 uger inden
udgangen af denne. En udsteder, der offentliggør
kvartalsrapporter, er ikke forpligtet til at offentlig-
gøre de i 1. pkt. nævnte periodemeddelelser.
Stk. 9-10. ---
Stk. 11. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse på føl-
gende udstedere:
1-5) ---
5) Udstedere, der kun udsteder gældsinstrumen-
ter, der er optaget til handel på et reguleret marked
her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område for værdipapi-
rer, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør
mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst
100.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i
en anden valuta end euro. Uanset 1. pkt. finder stk.
7 og 8 i hele gældsinstrumenternes løbetid ikke an-
vendelse på udstedere, der kun udsteder gældsin-
strumenter, hvis pålydende værdi pr. enhed udgør
mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000
euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden
valuta end euro, hvis disse allerede var optaget til
handel på et reguleret marked her i landet, i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område inden den 31. december 2010.
artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv
2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelses-
bestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter og
halvårsrapporter for udstedere med registreret
hjemsted i et land udenfor Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med regler, der fastsættes i medfør
af stk. 12.«
7. § 27, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7
og 8 finder« til: »Stk. 7 finder«.
9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter
nr. 4 som nyt nummer:
»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
(EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og andre mekanismer oprettet med henblik
på at opretholde Den Europæiske Monetære Uni-
ons finansielle stabilitet ved at yde midlertidig fi-
nansiel bistand til de medlemslande, der har euro-
en som valuta.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6,
udgår »og 8«
Stk. 12. --- 11. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om,
hvilke krav årsrapporter og halvårsrapporter fra
udstedere med registreret hjemsted i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, skal
opfylde.«
§ 27 a. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på de med-
delelser om besiddelser af aktier i selskaber, der er
optaget til handel på en alternativ markedsplads,
som en udsteder er forpligtet til at offentliggøre ef-
ter § 29, stk. 1, 3. pkt.
12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.«
til: »§ 29, stk. 1, 2. pkt.«.
149
§ 28. Et selskab, der har aktier optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som erhverver eller afhænder egne
aktier, skal hurtigst muligt offentliggøre andelen af
egne aktier, hvis andelen når, overstiger eller falder
under 5 pct. eller 10 pct. af stemmerettighederne.
Stk. 2. Et selskab som nævnt i stk. 1, der har Dan-
mark som hjemland, skal tillige hurtigst muligt of-
fentliggøre andelen af egne aktier, hvis andelen når,
overstiger eller falder under grænserne 15, 20, 25,
50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af stem-
merettighederne.
Stk. 3. Danmark anses som hjemland, når selska-
bet
1) har sit hjemsted i Danmark eller
2) er registreret i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område og Danmark er det
sted, hvor selskabet
a) udbød sine aktier til offentligheden for første
gang efter 31. december 2003 eller
b) indsendte den første ansøgning om optagelse
til handel på et reguleret marked.
13. § 28 ophæves.
§ 28 a. Ledende medarbejdere i selskaber, der har
Danmark som hjemland, jf. § 28, stk. 3, og hvor
selskabet udsteder aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, eller for hvilke der er indgivet an-
modning om optagelse til handel på et sådant mar-
ked, skal til Finanstilsynet indberette en meddelelse
om transaktioner, som de udfører for egen regning,
og som vedrører selskabets aktier eller andre værdi-
papirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelel-
sen skal indberettes elektronisk til Finanstilsynet
senest 2 hverdage efter transaktionen. Finanstilsy-
net offentliggør meddelelsen straks efter modtagel-
sen.
Stk. 2-7. ---
14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk.
3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
150
§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor
disse aktier er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet eller i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, el-
ler er optaget til handel på en alternativ markeds-
plads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst mu-
ligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af
aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selska-
bet skal den pågældende indsende oplysningerne
om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagel-
sen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt
offentliggøre indholdet af meddelelsen.
Stk. 2. Meddelelse om aktiebesiddelse efter stk. 1
skal gives, når
1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af ak-
tiekapitalens stemmerettigheder eller deres påly-
dende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen
eller
2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesfor-
hold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af aktie-
kapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi
nås eller ikke længere er nået eller ændringen bevir-
ker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at pligten til
at give meddelelse i henhold til stk. 1 omfatter an-
dre værdipapirer, der giver ret til at erhverve aktier.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om besiddelse, meddelelse om besiddelse af aktier
efter stk. 1 og 2 og pligten til at give meddelelse om
rettigheder til at udøve stemmerettigheder i andre
tilfælde. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte reg-
ler, som fraviger forpligtelsen i stk. 1.
15. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besid-
der aktier i et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte til-
fælde straks give meddelelse til selskabet og Fi-
nanstilsynet om besiddelse af aktier i selskabet.
Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet
hurtigst muligt offentliggøre indholdet af medde-
lelsen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har
en eller flere aktieklasser optaget til handel
1) på et reguleret marked i Danmark eller i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvis selskabet har registret
hjemsted i Danmark eller af anden årsag har Dan-
mark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, eller
2) på en alternativ markedsplads i Danmark,
uanset hvor selskabet har registeret hjemsted.
Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1
skal gives, når besiddelsens størrelse udgør, over-
stiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20,
25, 50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af
aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
omfatter også stemmerettigheder, som enhver fy-
sisk eller juridisk person er berettiget til at erhver-
ve, afhænde eller udøve, og som
1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fy-
siske eller juridiske person har indgået en aftale,
der forpligter parterne til ved samordnet brug af
deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles poli-
tik over for selskabets ledelse,
2) besiddes af en tredjemand i henhold til en af-
tale, der er indgået med den fysiske eller juridiske
person om midlertidig overdragelse af stemmeret-
tighederne til gengæld for en modydelse,
3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed
over for den fysiske eller juridiske person, forud-
sat at personen kontrollerer stemmerettighederne
og erklærer at have til hensigt at udøve dem,
4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller
juridiske person har livslang dispositionsret,
5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4
af en virksomhed, der kontrolleres af den fysiske
eller juridiske person,
151
6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske
eller juridiske person, og som denne kan udøve ef-
ter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke in-
strukser fra aktionærerne,
7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for
den fysiske eller juridiske persons regning, eller
8) den fysiske eller juridiske person kan udøve
ved fuldmagt, og som personen kan udøve efter
eget skøn, når der ikke foreligger specifikke in-
strukser fra aktionærerne.
Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på enhver, der direk-
te eller indirekte besidder
1) finansielle instrumenter, der i henhold til afta-
le giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve
eller valgfrihed til at erhverve allerede udstedte
aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller
2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet
af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte
aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som
har økonomisk virkning, der kan sidestilles med
virkningen af de i nr. 1 omfattede finansielle in-
strumenter, uanset om de giver ret til at erhverve
aktierne.
Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på enhver fysisk el-
ler juridisk person, hvis den andel af stemmeret-
tighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller
indirekte besiddes af personen i henhold til stk. 1
og 3, sammenlagt med den andel af stemmerettig-
hederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, som besiddes direkte eller
indirekte i henhold til stk. 4, udgør, overstiger el-
ler falder under grænserne i stk. 2. Meddelelsen
skal indeholde en opdeling i andelen af stemme-
rettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er
knyttet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1
og 3, og andelen af stemmerettigheder og andelen
af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle in-
strumenter i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og
give Finanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk.
1, gælder også for et selskabs besiddelse af egne
aktier, stemmerettigheder, som selskabet er beret-
tiget til at erhverve, afhænde eller udøve og finan-
sielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten selska-
152
bet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller
juridisk person, der handler i eget navn, men for
selskabets regning. 1. pkt. gælder dog ikke for sel-
skaber, der alene har aktier optaget til handel på
en alternativ markedsplads her i landet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om besiddelse og meddelelse om besiddelse af ak-
tier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udø-
ve stemmerettigheder og finansielle instrumenter
efter stk. 1-6 og om beregningsgrundlaget for be-
siddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsy-
net kan endvidere fastsætte regler om undtagelse
for flagningspligterne i stk. 1-6 og meddelelses-
pligten i stk. 1.«
16. Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangel-
fuld meddelelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i
medfør af § 29, stk. 7, eller forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoni-
sering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om
ændring af direktiv 2001/34/EF med senere æn-
dringer kan Finanstilsynet suspendere aktionærens
udøvelse af stemmerettigheder, der er knyttet til
aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives
meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene
ske ved grove eller gentagne overtrædelser.«
§ 30. Finanstilsynet fastsætter regler om udstede-
res oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, ind-
hold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse,
registrering og opbevaring af oplysningerne, samt
om indholdet af periodemeddelelser. Reglerne kan
fravige lovens krav til udstedernes forpligtelser i
§ 27, stk. 7 og 8, og § 27 a, stk. 1-3. Finanstilsynet
fastsætter endvidere regler om udstederes ligebe-
handling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for
omsættelige gældsinstrumenter.
17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af
periodemeddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.
18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet
fastsætter endvidere regler om«: »udstederes
hjemland og«.
§ 37. En udsteder, der har Danmark som hjem-
land, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer, som
nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, og dennes moderselskab
skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmed-
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres
», jf. § 28, stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i med-
før af § 30«.
153
lemmers, tilsynsrådsmedlemmers, direktørers og
andre medarbejderes adgang til for egen eller tred-
jemands regning at handle med de af udstederen
udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyt-
tede finansielle instrumenter. Tilsvarende regler
skal udarbejdes af offentlige myndigheder og virk-
somheder, herunder værdipapirhandlere, advokater
og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsud-
øvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern
viden. Er de i 1. og 2. pkt. nævnte virksomheder or-
ganiseret som interessentskaber, kommanditselska-
ber eller lignende, skal de interne regler tillige om-
fatte ejerne.
Stk. 2. En udsteder, der har Danmark som hjem-
land, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer som
nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde interne
regler med det formål at hindre, at intern viden er
tilgængelig for andre end dem, der har behov her-
for. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige
myndigheder og virksomheder, herunder værdipa-
pirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af
deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i
besiddelse af intern viden.
Stk. 3-10. ---
§ 44. En udbyder må ikke foretage udbud af vær-
dipapirer til offentligheden, før der er offentliggjort
et godkendt prospekt for disse værdipapirer, jf.
stk. 2 og § 46, stk. 1.
Stk. 2-6. ---
20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.
§ 45. Prospekter som nævnt i § 44 skal indsendes
til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet påser, at prospekter som
nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Modtagelse af prospekter som nævnt i § 44
registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om betaling
af gebyrer for behandling af prospekter.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om of-
fentliggørelse af modtagelse af prospekter omfattet
af dette kapitel og om betaling af gebyrer for of-
fentliggørelsen.
21. §§ 45 og 46 ophæves.
154
§ 46. Udbud til offentligheden må ikke finde sted,
før prospektet er offentliggjort efter de regler, som
er fastsat i medfør af § 45, stk. 5.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om det
nærmere indhold af udbudsmateriale.
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, und-
tagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsynet på-
ser endvidere overholdelsen af regler udstedt i med-
før af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder. Finanstilsynet påser over-
holdelsen af artikel 37-42 i Kommissionens forord-
ning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-
auktionerings-forordningen), Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts
2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af
4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit
6 og 7.
Stk. 2. ---
22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked.«
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kon-
trol af reglerne for finansiel information i års- og
delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland efter § 28, stk. 3, nr. 2, som disse regler er
fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende
udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udfø-
relsen af kontrollen kan Finanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser,
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser
skal bringes til ophør, og
4) give påbud om ændring af et forhold, herunder
påbud om offentliggørelse af ændrede eller supple-
rende oplysninger.
Stk. 4-13. ---
23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3,
nr. 2« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.
§ 83 a. Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets
beføjelser efter
1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og § 45, stk. 1 og 2, og regler ud-
stedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29,
stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, § 44, stk. 6, § 45,
stk. 4, og § 46, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne
af en operatør af et reguleret marked henholdsvis
24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af §
23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk.
4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsy-
nets vegne af en operatør af et reguleret marked
henholdsvis et selskab, der driver en alternativ
markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.
155
det selskab, der driver en alternativ markedsplads
på nærmere fastsatte vilkår,
2-3) ---
4) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af be-
stemmelserne i § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, og
§ 32, stk. 1 og 3, kan udøves på tilsynets vegne af
en operatør af et reguleret marked henholdsvis det
selskab, der driver en alternativ markedsplads på
nærmere fastsatte vilkår og
5) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af be-
stemmelserne i § 27, § 28 og § 33, stk. 1, kan udø-
ves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret
marked på nærmere fastsatte vilkår.
Stk. 2-6. ---
25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8,
§ 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af §
23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk.
4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsy-
nets vegne af en operatør af et reguleret marked
henholdsvis et selskab, der driver en alternativ
markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.
26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og
2,« til: »§ 29, stk. 1-6,«.
27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.
§ 84. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
sager om efterlevelse af artikel 37-42 i Kommissio-
nens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. novem-
ber 2010 (om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemis-
sioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne
auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesska-
bet), Kommissionens forordning nr. 236/2012 af
14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bort-
set fra artikel 17.
Stk. 3-5. ---
28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.
juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel
17« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-for-
ordningen) bortset fra artikel 17 samt forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked«.
§ 84 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1-22) ---
Stk. 7-10. ---
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24-27, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt
nummer:
»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 23-30 bliver herefter nr. 24-31.
30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr.
25-28«.
156
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 18-20 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til:
»25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21
og 28«.
§ 84 b. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i
Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del
af sagen, som vedrører den pågældende:
1-4) ---
5) Den, mod hvem Finanstilsynet indleder under-
søgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af
aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10.
6-9) ---
Stk. 3-4. ---
32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af
aktiebesiddelser« til: »meddelelse om besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller
udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter«.
§ 84 d. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sag-
er offentliggøre navnet på en virksomhed eller en
fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, medde-
les en påtale for overtrædelse af loven eller bestem-
melser fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet kan li-
geledes offentliggøre navnet på en virksomhed eller
en fysisk person, hvis det i de i stk. 2 nævnte sager
konstateres, at virksomheden eller den fysiske per-
son ikke har overtrådt loven eller bestemmelser
fastsat i medfør heraf. Offentliggørelse efter 1. og
2. pkt. kan ske, når det skønnes at være af interesse
for investorerne at kende navnet på virksomheden
eller den fysiske person. 1.-3. pkt. gælder tilsvaren-
de for bestyrelsens afgørelser i de sagstyper, der er
nævnt i stk. 2, nr. 6-8 og 12, når afgørelserne er
truffet over for fysiske personer.
Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om over-
trædelse af
33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8
og 12,« til: »stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.
157
1) ---
2) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårs-
rapporter, jf. § 27, stk. 7,
3) reglerne om offentliggørelse af periodemedde-
lelser, jf. § 27, stk. 8,
4) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af
bestemmelser herom udstedt i medfør af § 30,
5) reglerne om meddelelse af besiddelse af egne
aktier, jf. § 28,
6)-7) ---
34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.
8) reglerne om meddelelse af større besiddelse af
aktier, jf. § 29, stk. 1, og af bestemmelser herom
udstedt i medfør af § 29, stk. 4,
9) regler om udstederes oplysningsforpligtelser
og ligebehandling af og kommunikation med aktio-
nærer og indehavere af obligationer eller andre for-
mer for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i
medfør af § 30,
10)-17) ---
Stk. 3-5. ---
35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5,
ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.
Stk. 6. Hvis en udsteder af værdipapirer undlader
at efterkomme et påbud om offentliggørelse af op-
lysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 3,
kan Finanstilsynet offentliggøre oplysningerne. Of-
fentliggørelse efter 1. pkt. kan ske i sager omfattet
af § 27, stk. 1, 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28 og § 29,
stk. 1, og sager omfattet af regler udstedt i medfør
af § 30.
36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7
og 8,« til: »§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.
37. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
meddelt i henhold til § 83, stk. 1, § 93, stk. 3, og §
95 og afgørelser om suspension af stemmerettig-
heder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt
navnet på virksomheden eller personen. Finanstil-
synet offentliggør på sin hjemmeside i de sager,
der er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet
på virksomheden. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende
for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg,
tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Fi-
nanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager
og afgørelser om suspension af stemmerettigheder
meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1.
158
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom ud-
stedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 samt for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og
af regler herom udstedt i medfør af § 30 samt for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtigheds-
krav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
3) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller
udøve stemmerettigheder og finansielle instru-
menter, jf. § 29, og af regler herom udstedt i med-
før af § 29, stk. 7, og § 30 samt forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og
4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommuni-
kation med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gældsin-
strumenter udstedt i medfør af § 30 og forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
sen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for
virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
159
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbø-
den eller afgørelsen om suspension af stemmeret-
tigheder nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsan-
kenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af
offentliggørelsen. Status og det efterfølgende re-
sultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens
afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finans-
tilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag
som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politi-
mæssig efterforskning, og er der faldet helt eller
delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hur-
tigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske
hurtigst muligt efter, at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg,
tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af
stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørel-
sen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal
dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger ef-
ter stk. 1-5 til brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 15 og
19, nævnte myndigheder.
Stk. 7-8. ---
38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og
24«.
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i hen-
hold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør
af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den på-
gældende. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet
af Finanstilsynet i henhold til artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. novem-
ber 2010 (CO2-auktionerings-forordningen), Euro-
39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler
udstedt i medfør af loven« til: », regler udstedt i
medfør af denne lov og forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoni-
sering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,«.
160
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012
af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med
de begrænsninger, der følger af forordningen, og
bortset fra artikel 14 og 15. Bestemmelsen i 1. pkt.
omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87. Be-
stemmelserne i dette stykke finder tillige anvendel-
se på afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen på Fi-
nanstilsynets vegne, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b,
stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Danmarks Na-
tionalbank efter § 57 a, stk. 7.
Stk. 2-5. ---
§ 88 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som ved-
tages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)
40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af
Europa-Kommissionen«: »i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked og«.
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 4, § 10,
stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a,
§ 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c,
§ 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 1, 1.
pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6,
1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8,
§ 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1
og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4,
§ 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2,
§ 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8
og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og
stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c,
§ 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1,
§ 46, stk. 1, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2.
pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, og § 84 c, stk.
1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt artikel 42 i
Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af
12. november 2010 om det tidsmæssige og admini-
strative forløb af auktioner over kvoter for drivhus-
gasemissioner og andre aspekter i forbindelse med
41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk.
1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12
b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, §
12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk.
1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk.
6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, §
27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk.
3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2,
§ 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37,
stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og
9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og
stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, §
42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2.
pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
3.-7. pkt., samt artikel 42 i Kommissionens for-
ordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010
om det tidsmæssige og administrative forløb af
auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
161
sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fæl-
lesskabet straffes med bøde. På samme måde straf-
fes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6,
§ 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2-8. ---
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktio-
ner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet
straffes med bøde.«
42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk.
1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12
b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, §
12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk.
1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18,
§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2.
og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk.
6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23,
stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a,
stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt.,
og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, § 31, stk. 1,
§ 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og
stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5,
stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40,
stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2.
og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76,
stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt.,
samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU)
nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tids-
mæssige og administrative forløb af auktioner
over kvoter for drivhusgasemissioner og andre
aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes
med bøde.«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
162
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
(1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr.
L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29.
juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv),
EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets
fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. sel-
skabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side
11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af
13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende
1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende di-
rektiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdi-
rektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rå-
dets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984
(ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tiden-
de 1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabs-
direktivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rå-
dets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2.
skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L
172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. fe-
bruar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdoku-
menter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Ti-
dende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direk-
tiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1.
og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990,
nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirekti-
vet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets di-
rektiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF af
29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, side 46,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet),
EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16.
maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-
Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. no-
vember 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Ti-
dende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts
2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001
1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side
338 (CRD IV) og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34 (boligkreditdirektivet)«.
163
(likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002
(solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77,
side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og
2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. no-
vember 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tiden-
de 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv
om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L
9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID),
EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af
11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af
16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed
og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF
(genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L
323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af
direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle in-
strumenter, for så vidt angår visse frister (udsættel-
sesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side
60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af
Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF,
2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad an-
går procedurereglerne og kriterierne for tilsyns-
mæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af
kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalan-
delsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstje-
nester i det indre marked og om ændring af direktiv
97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF
og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstje-
nestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side
164
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love
og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende
2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske krav,
interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-
ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og
et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. no-
vember 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF,
2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så
vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle
enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende
2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV). I loven er der endvidere medtaget visse be-
stemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010
om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side
1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse
af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgø-
relse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. no-
vember 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og
om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
165
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophæ-
velse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-
Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og ind-
hold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse
og erklæring om investeringsinstituttet, brug af
elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og pro-
cedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompetente
myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske soci-
ale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 18, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 176, side 1 (CRR). Ifølge artikel 288
i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmel-
ser i loven er således udelukkende begrundet i prak-
tiske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 29. Ud over virksomhed omfattet af §§ 24-26
må forsikringsselskaber drive følgende virksomhed:
1) ---
2) Opførelse, eje og drift af fast ejendom som va-
rig anbringelse af midler.
3-4) ---
2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbrin-
gelse af midler« til: »og infrastruktur omfattende
tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsan-
læg«.
§ 43. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Stk. 3. ---
3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1.
pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto
og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan
konto.«
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere.
Stk. 5. ---
4. § 43, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte i finansielle virk-
somheder.«
166
5. Efter § 77 e indsættes:
Ȥ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i over-
ensstemmelse med instituttets forretningsstrategi,
målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og inve-
steringsforvaltningsselskabers faste omkostninger
og de faste omkostninger for den øverste moder-
virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang
disse er omfattet af § 170, stk. 3 og 4,
6)-8) ---
Stk. 2-3. ---
6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og
4,«: »samt betingelserne for, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet om, at et selskab skal have et kapi-
talgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregåen-
de års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,«.
§ 184. ---
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har
hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og
et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide,
og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Ende-
lig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for,
at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden
for de i lovgivningen fastsatte frister.
7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstil-
synet«: », jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen,
jf. § 195, stk. 1,«.
167
§ 194. Årsrapporten skal i den form, hvori den er
forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to
eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet op-
hold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er
endeligt godkendt.
Stk. 2. ---
8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste
indeholde de obligatoriske bestanddele samt den
fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at
få offentliggjort supplerende beretninger som
nævnt i § 190, skal disse indsendes sammen med de
obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at
de obligatoriske bestanddele og de supplerende be-
retninger tilsammen fremstår som ét dokument be-
tegnet »årsrapport«.
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ikke
er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samti-
dig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervssty-
relsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig
efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender
Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halv-
årsrapporten til Finanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest
2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæ-
ves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporter og halvårsrapporter skal indsendes digi-
talt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i
forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 196. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved anvendelse af digital kommunikation
kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer, jf. § 194, stk. 1, og § 195, stk. 1, fravi-
ges.
11. § 196, stk. 4, ophæves.
§ 208. ---
Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne
i andelskassen skal tilbydes efter eget valg enten en
ombytning til markedskurs af deres garantbeviser
12. § 208, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelsha-
verne i andelskassen skal tilbydes enten en ombyt-
ning til markedskurs af deres garantbeviser og an-
168
og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet eller kon-
tant indløsning.
Stk. 3-4. ---
delsbeviser til aktier i aktieselskabet, kontant ind-
løsning eller en kombination heraf. Hvis der tilby-
des kontant indløsning, skal dette ske inden fusi-
onsplanen underskrives, således at kapitalforhol-
dene i det omdannede institut efter en eventuel
indløsning er kendt, når fusionsplanen underskri-
ves. Kontant indløsning af garantkapital eller an-
delskapital er betinget af, at omdannelsen gen-
nemføres.«
§ 308. ---
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I
har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) i 2 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4,
hvis det overskrider en eller flere af følgende indi-
katorer:
1-3) ---
Stk. 3-10. ---
13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgen-
de år, jf. dog stk. 4, hvis det overskrider en eller
flere af følgende indikatorer« til: », hvis det i 2 på
hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, overskrider en
eller flere af følgende indikatorer«.
§ 343 d. ---
Stk. 2. Investeringsrådgivere kan endvidere yde
rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i
henhold til lov om finansielle rådgivere.
14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finan-
sielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
§ 354. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-38) ---
Stk. 7-8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 28, kan uanset tavshedspligten som
nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den ene
side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
samt organer etableret af disse og på den anden side
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.
Stk. 10. ---
15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt
nummer:
»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.
16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.
169
Stk. 11. Adgangen til udlevering af fortrolige op-
lysninger til Folketingets stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager,
der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. septem-
ber 1995. For realkreditinstitutter gælder begræns-
ningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finans-
tilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udleve-
ring af fortrolige oplysninger til Færøernes Lag-
tings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 36, og
til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 37, er begrænset til dokumenter i sag-
er, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar
2006.
17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til:
»nr. 37«, og »nr. 37« ændres til: »nr. 38«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 29-32, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr.
30-33«.
Stk. 13. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17,
18, 22-24, 29-32 og 38, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan endvidere alene
ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet op-
lysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse,
og må udelukkende benyttes til det formål, som til-
ladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger
efter stk. 6, nr. 18, 24 og 32, meddeler Finanstilsy-
net de myndigheder eller organer, som har videregi-
vet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysninger-
ne vil blive videresendt til, med angivelse af de sag-
kyndiges beføjelser.
19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til:
»30-33«, og »38« ændres til: »39«.
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1-12) ---
13) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder
om optagelse i et register for kvalificerede investo-
rer, jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
betaler 1.000 kr. pr. anmodning.
14)-22)
20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.
23) Pantebrevsselskaber omfattet af lov om pante-
brevsselskaber betaler 10.000 kr.
24)-35) ---
21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes
således:
170
»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejen-
domskreditselskaber, betaler 13.600 kr.«
22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere, betaler
7.500 kr.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og 6,
§ 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, §
24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31,
stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1 og 6,
og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og
44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §
61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64,
stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, § 65, stk. 1, § 66,
§ 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76, 78 og 92, §
101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2, og 3, §§ 103-106
og 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125, stk. 1-6, §
125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf.
§ 125 c, stk. 1, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 126 a, stk.
1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149,
stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1-4, § 153,
stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og 170-175 a, § 182, stk. 1
og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og 201, § 202,
stk. 1, 3 og 4, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk.
1 og 2, §§ 227 og 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk.
3, § 343 j, § 343 v, stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og
5, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk.
1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel
93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, ar-
tikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Stk. 2-10. ---
23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3,
§§ 200 og 201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.
§ 384. Indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun
anvendelse på kundeforhold etableret efter den 1.
januar 2002, eller hvis kunden indgår nye aftaler
med den finansielle virksomhed.
24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.
171
§ 385. For kundeforhold etableret før den 1. janu-
ar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundefor-
hold indtil den 1. januar 2006 videregives til kon-
cernforbundne finansielle virksomheder, medmin-
dre kunden indgår nye aftaler med den finansielle
virksomhed eller kunden fremsætter indsigelse he-
rimod. Kunden skal i forbindelse med udsendelse af
de årlige meddelelser efter § 123 oplyses om retten
til at gøre indsigelse efter 1. pkt.
§ 386. ---
Stk. 2. Finansieringsinstituttet for Industri og
Håndværk skal senest den 1. juli 2004 opfylde li-
kviditetskravet i § 152.
§ 415. ---
Stk. 2. Personer omfattet af § 80, stk. 2, der ved
lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i
lov nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens
ikrafttræden ikke var omfattet af § 24 i lov nr. 660
af 7. august 2002, kan uden direktionens tilladelse
fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv an-
meldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004.
Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004
engagement med den virksomhed, hvori hvervet
bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eks-
ponering uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprin-
deligt aftalte udløbsdato.
Stk. 3. Med virksomheder, hvori personer omfat-
tet af § 80, stk. 1 og 2, ved lovens ikrafttræden hav-
de hverv i medfør af §§ 28, 29, 34 og 35 i lov nr.
660 af 7. august 2002, som den finansielle virksom-
hed den 1. januar 2004 havde engagement med, kan
den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset
§ 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte ud-
løbsdato.
Stk. 4. ---
25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »enga-
gement med« til: »eksponering mod«.
§ 3
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr.
347 af 2. april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr.
737 af 25. juni 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
172
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaf-
taler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/
EØF, (EU-Tidende 2008 nr. L 133, side 66) og
Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. novem-
ber 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så
vidt angår supplerende antagelser til brug ved be-
regningen af de årlige omkostninger i procent, EU-
Tidende 2011, nr. L 296, side 35.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-
gerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side
66, Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14.
november 2011 om ændring af del II i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagel-
ser til brug ved beregningen af de årlige omkost-
ninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side
35, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
§ 7 a. ---
Stk. 2. Oplysningerne i henhold til stk. 1 skal om-
fatte:
1)-15) ---
16) Retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det
er relevant, oplysninger om kreditgiverens ret til
kompensation og om, hvordan denne kompensation
fastsættes i overensstemmelse med § 26.
17)-19) ---
Stk. 3. ---
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«:
»eller § 26 a«.
Stk. 4. Ved anvendelse af taletelefoni skal beskri-
velsen af den finansielle tjenesteydelse med forbru-
gerens samtykke alene omfatte tjenesteydelsens ka-
rakter og væsentligste egenskaber, dog mindst de
oplysninger, der fremgår af stk. 2, nr. 3-6 og 8,
samt de årlige omkostninger i procent illustreret
ved et repræsentativt eksempel og det samlede be-
løb, som skal betales af forbrugeren.
Stk. 5-9 ---
3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tje-
nesteydelses karakter og væsentligste egenskaber i
stedet mindst indeholde de oplysninger, der frem-
går af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS
i denne lovs bilag 5.«
Stk. 10. For så vidt angår lån mod pant i fast ejen-
dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se, kan kreditgiveren i stedet for formularen i lo-
vens bilag 2 anvende et andet oplysningsskema,
som er godkendt af justitsministeren.
4. § 7 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sik-
res ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal kreditgiveren eller i givet fald kre-
ditformidleren i stedet for formularen i denne lovs
bilag 2 anvende oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at forbruge-
ren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine
173
behov, sin finansielle situation og sine præferen-
cer i overensstemmelse med § 7 c.«
§ 7 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 gives på
papir eller på et andet varigt medium, og alle oplys-
ningerne skal være lige fremtrædende. Oplysnin-
gerne kan gives ved hjælp af formularen i lovens
bilag 3.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Hvis der anvendes taletelefoni og forbru-
geren anmoder om en kassekredit med øjeblikkelig
virkning, omfatter den finansielle tjenesteydelses
vigtigste karakteristika dog mindst de oplysninger,
som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8. Hvis kreditaf-
talen er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, skal kreditafta-
lens løbetid endvidere angives.
Stk. 6-8. ---
5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom,
skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidle-
ren dog anvende oplysningsskemaet ESIS i denne
lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., finder tilsvaren-
de anvendelse.«
6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tje-
nesteydelses vigtigste karakteristika i stedet
mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af
del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i den-
ne lovs bilag 5.«
7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:
»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om
lån mod pant i fast ejendom, der ydes på bag-
grund af obligationsudstedelse
§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejen-
dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-
se, kan kreditgiver ikke fastsætte en frist på min-
dre end 7 dage for forbrugerens antagelse af til-
buddet.
Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger
kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i
overensstemmelse med værdien af de underlig-
gende obligationer.«
§ 9. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede
lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund
af obligationsudstedelse, kan underretning om en
ændring i debitorrenten efter stk. 1 og 2 ske, efter at
ændringen er trådt i kraft.
8. § 9, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrente-
de lån med pant i fast ejendom, der ydes på bag-
grund af obligationsudstedelse, skal kreditgiver
forud for auktionen skriftligt underrette forbruge-
ren på papir eller andet varigt medium om den
174
forestående procedure og angive, hvordan det kan
påvirke debitorrenten. Underretning om ændring i
debitorrenten efter stk. 1 og 2 kan herefter ske ef-
ter, at ændringen er trådt i kraft.«
9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Beregning af de årlige omkostninger i procent
for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom
§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kre-
ditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed
knyttet til fast ejendom, beregnes ud fra den mate-
matiske formel i denne lovs bilag 4.
Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte
en bestemt konto og ved at anvende et betalings-
middel i forbindelse med både transaktioner og
udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og
andre omkostninger i forbindelse med betalings-
transaktioner skal indgå i de samlede omkostnin-
ger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det
er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for
at kunne opnå kreditten eller for at kunne få kre-
ditten på de oplyste betingelser.
Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i
procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen
forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kredit-
giver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser
på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditafta-
len.
Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der inde-
holder vilkår, som tillader variationer i debitorren-
ten og i påkommende tilfælde i de omkostninger,
der indgår i de årlige omkostninger i procent, men
som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet,
beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra
den antagelse, at debitorrenten og andre omkost-
ninger er konstante i forhold til niveauet på tids-
punktet for indgåelsen af aftalen.
Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debi-
torrenten, underrettes forbrugeren, bortset fra i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 6, om de mulige kon-
sekvenser af variationerne på de beløb, der skal
betales, og på de årlige omkostninger i procent
som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet
ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over
175
debitorrenten, ledsages oplysningerne om de muli-
ge konsekvenser af en advarsel, der fremhæver, at
de samlede kreditomkostninger for forbrugeren,
der fremgår af de årlige omkostninger i procent,
kan ændre sig.
Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast
debitorrente for en indledende periode på mindst 5
år, og ved hvis udløb der forhandles om debitor-
renten for at aftale en ny fast rente for en yderlige-
re relevant periode, omfatter beregningen af den
yderligere illustrative årlige omkostningsprocent,
der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5,
kun den indledende periode med fast rente, og den
baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebe-
tales ved udløbet af perioden med den faste debi-
torrente.
Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs
bilag 4 anvendes, hvor det er relevant, til bereg-
ningen af de årlige omkostninger i procent.«
10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaf-
tale omfattet af § 26, stk. 7, med en forbruger
uden at forbrugeren indrømmes en ret til helt eller
delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold
til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at for-
brugeren i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har
ret til en reduktion af sine samlede kreditomkost-
ninger, der består af renter og omkostninger i den
resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kre-
ditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret
til kompensation for eventuelle omkostninger, der
er direkte forbundet med den førtidige tilbagebeta-
ling. Kompensationen skal være rimelig og fast-
sættes ud fra objektive kriterier.
Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine
forpligtelser i overensstemmelse med stk. 1, skal
kreditgiver efter modtagelse af anmodningen på
papir eller andet varigt medium give forbrugeren
de oplysninger, der er nødvendige for at overveje
denne mulighed. Oplysningerne skal mindst inde-
holde en angivelse af de konsekvenser, som den
førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
176
og hvilke antagelser, der i den forbindelse er an-
vendt.«
11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til
denne lov.
§ 4
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle råd-
givere, som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25.
marts 2014 og § 13 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om finansielle rådgivere »Lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
§ 1. Denne lov finder anvendelse på virksomhe-
der, der som led i deres erhvervsmæssige hoved- el-
ler bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. dog stk. 3.
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: »og formidling af boligkreditaftaler«.
Stk. 2. Rådgivning efter stk. 1 kan kun udøves af
aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kom-
manditaktieselskaber), kommanditselskaber, inte-
ressentskaber og enkeltmandsvirksomheder, som
har fået tilladelse som finansiel rådgiver i medfør af
§ 3.
Stk. 3. ---
4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«:
»eller boligkreditformidler«.
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på:
1) ---
2) Rådgivning om finansielle produkter til virk-
somhedens medarbejdere eller til medarbejdere i en
modervirksomhed, dattervirksomhed eller en af
modervirksomhedens andre dattervirksomheder.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1
og 2, indsættes efter »finansielle produkter«: »el-
ler boligkreditaftaler«.
177
3) Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om
finansielle produkter i forbindelse med udøvelse af
anden erhvervsvirksomhed, hvis denne anden virk-
somhed er reguleret ved lov eller professionen i øv-
rigt er adfærdsreguleret.
4)-6) ---
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) ---
2) Rådgivning: Personlige anbefalinger til en for-
bruger om transaktioner i tilknytning til finansielle
produkter.
3)-5) ---
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende beteg-
nelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der
giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig
rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
1) Virksomheden må ikke modtage provision el-
ler andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder el-
ler formidler finansielle produkter.
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindel-
ser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr.
17, til en finansiel virksomhed eller anden virksom-
hed, som tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter.
Stk. 2-5. ---
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på:
1)-3) ---
4) Virksomheden har en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav.
5)-6) ---
6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle
produkter«: »og boligkreditaftaler«.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Finansiel rådgiver: En virksomhed, der som led
i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæfti-
gelse yder rådgivning om finansielle produkter til
forbrugere.
7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produk-
ter«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
2) ---
3) Finansielle produkter: Kreditaftaler, indlån,
forsikringer, pensioner og investeringsprodukter.
4)-5) ---
8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der
som led i sin erhvervsmæssige hoved- eller bibe-
skæftigelse præsenterer eller tilbyder boligkredit-
178
aftaler til forbrugere, indgår sådanne aftaler med
en forbruger på vegne af en kreditgiver eller bistår
en forbruger med rådgivning, administration eller
andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af
en boligkreditaftale.
3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvil-
ken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at
yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en
anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller en an-
den rettighed knyttet til en fast ejendom til beboel-
se eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-
hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til
grundarealer til eksisterende eller projekterede
bygninger.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter
»Kreditaftaler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.
10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2 »Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver og boligkreditformidler«.
§ 3. En virksomhed, der yder rådgivning om fi-
nansielle produkter, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som finansiel rådgiver, jf. stk. 2.
Stk. 2-5. ---
11. § 3, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed der yder rådgivning om finan-
sielle produkter, skal have Finanstilsynets tilladel-
se som finansiel rådgiver. En virksomhed, der
yder rådgivning om eller formidling af boligkre-
ditaftaler, skal have Finanstilsynets tilladelse som
boligkreditformidler.«
§ 3. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse, når følgende
betingelser er opfyldt:
1-4) ---
5) Virksomheden dokumenterer, såfremt denne
modtager betroede midler fra forbrugere, at der er
oprettet en særlig konto til indsættelse af betroede
midler, og at virksomheden har etableret en sikker-
hed for disse midler. En finansiel rådgiver, som ik-
ke modtager betroede midler, skal erklære dette
over for Finanstilsynet.
Stk. 3-5. ---
12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, ind-
sættes efter »finansiel rådgiver«: »eller boligkre-
ditformidler«.
179
§ 4. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
hos en finansiel rådgiver skal have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stil-
ling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2-4. ---
13. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offent-
ligt register over finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde føl-
gende oplysninger:
1) Navne på personer i ledelsen for den finan-
sielle rådgivningsvirksomhed og navne på perso-
ner i ledelsen for boligkreditformidleren, som er
ansvarlige for formidlingsforretningerne.
2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
end Danmark, der ydes boligkreditformidling i.«
§ 5. En finansiel rådgiver er ud over i de tilfælde,
der er omfattet af § 4, stk. 3, forpligtet til snarest
muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræ-
der ændringer i forhold til de oplysninger, som Fi-
nanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved
meddelelse af tilladelse.
Stk. 2. ---
14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »eller boligkreditformidler«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke ændringer finansielle rådgivere skal un-
derrette Finanstilsynet om i henhold til stk. 1.
15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgi-
vere«: »eller boligkreditformidlere«.
§ 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksom-
hedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle
produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel råd-
giver, jf. stk. 1.
16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10
a, stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1,
indsættes efter »en finansiel rådgiver«: »eller bo-
ligkreditformidler«.
§ 7. En finansiel rådgiver skal drive virksomhed i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og
god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. ---
180
§ 10. Hvis en finansiel rådgiver ikke er uafhæn-
gig, jf. § 9, skal dette fremgå af virksomhedens
hjemmeside. I givet fald skal virksomheden oplyse
om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en
eventuel provision eller andet vederlag. Hvis virk-
somheden ikke har en hjemmeside, skal dokumen-
tation herfor udleveres efter anmodning.
§ 10 a. En finansiel rådgiver skal have en ord-
ning, hvor virksomhedens ansatte via en særlig,
uafhængig og selvstændig kanal kan indberette
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering begået af virksomheden, her-
under af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
virksomheden. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
§ 10 b. En finansiel rådgiver må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens overtrædelse eller potentielle over-
trædelse af den finansielle regulering til Finanstil-
synet eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2-3. ---
§ 20 a. Videregiver en finansiel rådgiver oplys-
ninger om virksomheden, og er oplysningerne kom-
met offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet
påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende
oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis
1)-2) ---
Stk. 2. ---
§ 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksom-
hedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle
produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning.
17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle pro-
dukter«: »eller boligkreditaftaler«.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel råd-
giver, jf. stk. 1.
18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Er-
hvervs- og vækstministeren«.
§ 7. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for finansielle rådgivere.
19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »for finansielle rådgivere«: »og for boligkre-
ditformidlere«.
181
§ 10 a. ---
Stk. 2. ----
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for finan-
sielle rådgivere, som beskæftiger flere end fem an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-
leret, senest 3 måneder efter virksomheden har an-
sat den sjette ansatte.
Stk. 4. ---
20. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at af-
lønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 7,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virk-
somheden udarbejder en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med og fremmer en sund og effek-
tiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i over-
ensstemmelse med virksomhedens forretningsstra-
tegi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotag-
ning, som er i strid med virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger el-
ler andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 8. En finansiel rådgiver skal have en forret-
ningsgang for håndtering af interessekonflikter,
som kan skade forbrugernes interesser i forholdet
mellem forbrugerne og virksomheden. Virksomhe-
den skal mindst én gang årligt vurdere, om forret-
ningsgangen fungerer efter hensigten, og afhjælpe
eventuelle mangler.
Stk. 2. ---
21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »og en boligkreditfor-
midler«.
182
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende beteg-
nelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der
giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig
rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
1) ---
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindel-
ser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr.
17, til en finansiel virksomhed eller anden virksom-
hed, som tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter.
22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr.
19,«.
3) Virksomheden må ikke på egne eller andres
vegne udbyde finansielle produkter til en forbruger.
23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal fi-
nansielle produkter på markedet i betragtning ved
sin rådgivning, herunder boligkreditaftaler.«
24. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være om-
fattet af stk. 1 ikke på egne eller andres vegne ud-
byde finansielle produkter til forbrugere.«
25. Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4b
Grænseoverskridende virksomhed
§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at
udøve virksomhed i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal give Finanstilsynet meddelelse herom med
angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande bo-
ligkreditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke
aktiviteter der ønskes udøvet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den medde-
lelse, der er nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndigheder-
ne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen
af meddelelsen og giver samtidigt underretning til
boligkreditformidleren om videresendelsen.
Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde
sin virksomhed 1 måned efter den dato, hvor un-
derretningen af boligkreditformidleren efter stk. 2
er sket.
§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registre-
ret i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale
183
med på det finansielle område, kan påbegynde
virksomhed her i landet gennem en filial eller som
udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1
måned efter, at hjemlandets kompetente myndig-
hed har videresendt meddelelse om virksomhe-
dens hensigt til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for fili-
al- og tjenesteydelsesvirksomhed for boligkredit-
formidlere, der er meddelt tilladelse eller er regi-
streret i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område.«
§ 11. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf, und-
tagen § 10 b.
Stk.2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet
efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen
er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virk-
somhed.
Stk.3. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
vedrørende handlinger, der strider mod redelig for-
retningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder sag
om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombuds-
manden kan endvidere behandle sager vedrørende
overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler
udstedt i medfør af denne lovs § 7, stk. 2. § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i mar-
kedsføringsloven finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at be-
handle eller anlægge efter denne bestemmelse. For-
brugerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
Stk.4. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgivers kunde kan have lidt
tab som følge af, at den finansielle rådgiver har
overtrådt § 7, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i
medfør af § 7, stk. 2.
Stk.5. Forbrugerombudsmanden har uanset § 17
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 4.
26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17
EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010.«
27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af bolig-
kreditformidlere her i landet, der er meddelt tilla-
delse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, overholder ka-
pitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke
reglerne i kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påby-
de boligkreditformidleren, at det ulovlige forhold
bringes til ophør. Efterkommer den pågældende
boligkreditformidler ikke Finanstilsynets påbud,
underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens
kompetente myndigheder i hjemlandet herom, her-
under om de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af
boligkreditformidleren det ulovlige forhold, kan
Finanstilsynet forbyde boligkreditformidleren at
udøve virksomhed i Danmark. Finanstilsynet skal
give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndighed
og Kommissionen meddelelse om de iværksatte
tiltag uden unødig forsinkelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
184
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder
sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøg-
ning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsfø-
ringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at an-
lægge efter denne bestemmelse. Forbrugerom-
budsmanden kan udpeges som grupperepræsentant
i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23
a.«
29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgiver henholdsvis en bolig-
kreditformidlers kunder kan have lidt tab, som føl-
ge af at den finansielle rådgiver henholdsvis bolig-
kreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, eller
regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«
30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4«
til: »stk. 6«.
§ 12. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan udføre inspektioner på
stedet hos en finansiel rådgiver.
31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »og hos en boligkreditformidler«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behø-
rig legitimation uden retskendelse få adgang til en
finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner.
32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditfor-
midler«.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel råd-
giver at afsætte en direktør inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4, stk. 2, ik-
ke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen hos en finansiel rådgiver at nedlægge
sit hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis vedkommende efter § 4, stk. 2, ikke kan bestri-
de hvervet.
Stk. 3-8. ---
§ 13. Finanstilsynet opretter et offentligt register
over finansielle rådgivere.
33. § 13 ophæves.
185
§ 15. Finanstilsynet kan inddrage en finansiel råd-
givers tilladelse, hvis virksomheden
1)-5) ---
Stk. 2. ---
34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgi-
vers«: »eller boligkreditformidlers«.
§ 18. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel rådgi-
ver under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af den finansielle rådgivers navn, jf. dog stk. 4.
Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at virksomheden har modtaget underretning om re-
aktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggø-
relse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden
indsætte et link, som giver direkte adgang til til-
synsreaktionen, på forsiden af virksomhedens
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at
der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis
virksomheden kommenterer reaktionen, skal dette
ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket
på forsiden og informationerne fra virksomhedens
hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som virksomheden anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offent-
liggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmesi-
de gælder kun for oplysninger om juridiske perso-
ner. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne
på Finanstilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i
henhold til § 11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov
om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efter-
forskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn,
jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om fi-
nansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter de-
35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel
rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.
36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den fi-
nansielle rådgivers«: »eller boligkreditformid-
lers«.
37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, æn-
dres »§ 11, stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.
186
legation fra Finanstilsynets bestyrelse til en rådgi-
ver, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres
med angivelse af rådgiverens navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3-5. ---
§ 19. --
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere of-
fentligheden om navnet på en virksomhed, der
overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed
som finansiel rådgiver uden tilladelse, jf. § 3.
38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgi-
ver«: »eller som boligkreditformidler«.
§ 20. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler for finansielle rådgiveres pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurde-
ring af virksomheden og om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomheden.
39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«:
»og boligkreditformidleres«.
§ 21. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
den finansielle rådgiver tillige som part i Finanstil-
synets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen,
som vedrører den pågældende:
1) ---
40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle
rådgiver«: »eller boligkreditformidleren«.
2) En virksomhed eller en person, som ansøger
om tilladelse til at yde rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. § 3.
3)-4) ---
41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle
produkter«: »eller boligkreditaftaler«.
§ 22. Finansielle rådgivere betaler afgift til Fi-
nanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virk-
somhed.
42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«:
»og boligkreditformidlere«.
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en virksomhed omfattet af denne
lov at efterkomme et påbud givet efter § 11, stk. 1
og 2, eller § 14 eller at meddele oplysninger efter §
12, stk. 1, straffes vedkommende med bøde.
Stk. 4-6. ---
43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§
11, stk. 1 og 4,«.
§ 5
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevssel-
skaber, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af
19. december 2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni
2013, § 13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 12 i
187
lov nr. 403 af 28. april 2014, og senest ved § 12 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om pantebrevsselskaber »Lov om ejendomskreditselskaber«.
2. »1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«
3. Kapitel 1 affattes således:
Kapitel 1 »Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på erhvervs-
mæssig handel med pantebreve i form af erhvervs-
mæssigt køb eller salg af pantebreve i fast ejendom,
herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve i egen
fast ejendom.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendoms-
kreditselskaber.
Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås sel-
skaber, som udøver mindst en af følgende aktivite-
ter:
1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve
i fast ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af
pantebreve i egen fast ejendom.
2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvil-
ken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at
yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en
anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, eller en an-
den rettighed knyttet til en fast ejendom til beboel-
se eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-
hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til
grundarealer, til eksisterende eller projekterede
bygninger.
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med
transaktioner, der er omfattet af denne lov, hoved-
sagelig handler uden for sit erhverv.«
Kapitel 2
188
Krav til pantebrevsselskaber 4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevs-
selskaber« til: »ejendomskreditselskaber«.
§ 2. Erhvervsmæssig handel med pantebreve, jf.
§ 1, kan kun udføres af et selskab, der har tilladelse
efter reglerne i dette kapitel til at virke som pante-
brevsselskab, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3 ---
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af
et selskab, der efter reglerne i dette kapitel har til-
ladelse til at virke som ejendomskreditselskab, jf.
dog stk. 2.«
§ 2. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk.
1, 3 og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2.
pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., §
14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt.,
og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pantebrevssel-
skab« til: »ejendomskreditselskab«.
§ 3. Finanstilsynet giver efter ansøgning et sel-
skab tilladelse til at udøve virksomhed som pante-
brevsselskab, når
1)-4) ---
5) et pantebrevsselskab, der handler med forbru-
gere, dokumenterer, at der er oprettet en særlig kon-
to, hvor det aftalte provenu skal indsættes, og at
selskabet har etableret sikkerhed for disse midler,
jf. stk. 5.
Stk. 2-6. ---
§ 4. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i et
pantebrevsselskab skal have fyldestgørende erfa-
ring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i
det pågældende selskab.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved vurderingen af, om et medlem af be-
styrelsen eller direktionen samt den ansvarlige for
pantebrevshandel i et pantebrevsselskab lever op til
kravene i stk. 2, nr. 1 og 3, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle
sektor.
Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen og direktio-
nen samt den ansvarlige for pantebrevshandel i et
pantebrevsselskab skal meddele Finanstilsynet op-
189
lysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i for-
bindelse med deres indtræden i den finansielle virk-
somheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning,
hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af pantebrevssel-
skabet, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en ordning i selskabet.
Stk. 2-3. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
§ 7. Et pantebrevsselskab kan udøve anden virk-
somhed end erhvervsmæssig handel med pantebre-
ve.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
et pantebrevsselskab ikke må udøve en bestemt
form for virksomhed, såfremt denne virksomhed ik-
ke er forenelig med en betryggende udøvelse af
handel med pantebreve.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevssel-
skab at afsætte en direktør inden for en frist fastsat
af Finanstilsynet, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan ligeledes
påbyde et pantebrevsselskab at afsætte den person,
der er ansvarlig for handelen med pantebreve, hvis
190
denne efter § 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen i et pantebrevsselskab at nedlægge sit
hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis medlemmet efter § 4, stk. 2, ikke kan bestride
hvervet.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige
for pantebrevshandelen, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af lo-
ven at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 5-6. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til § 345,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 12, stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. dog stk. 3. Offentliggørelsen skal
omfatte selskabets navn.
Stk. 3-6. ---
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med bøde straffes endvidere et pantebrevs-
selskab, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet efter § 12, stk. 4, og § 14, stk. 1 og stk. 4, 1. og
3. pkt. På samme vis straffes det bestyrelsesmed-
lem, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 14, stk. 2.
Stk. 4-5. ---
§ 2. ---
Stk. 2. ---
191
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres
»Pantebrevsselskaber« til: »Ejendomskreditselska-
ber«.
§ 17. Pantebrevsselskaber skal efter anmodning
give Finanstilsynet de bestemte oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Stk. 2. ---
§ 19. Pantebrevsselskaber under tilsyn efter denne
lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i
lov om finansiel virksomhed.
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Pantebrevsselskaber, der har fået tilladelse
efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnel-
sen pantebrevsselskab i navnet. Udtryk som regi-
streret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må
ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksom-
hed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er pantebrevsselskaber.
8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1.
pkt., og § 15 b ændres »pantebrevsselskaber« til:
»ejendomskreditselskaber«.
§ 5 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for pante-
brevsselskaber, som beskæftiger flere end fem an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etab-
leret, senest 3 måneder efter selskabet har ansat den
sjette ansatte.
Stk. 4. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
192
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
§ 3. Finanstilsynet giver efter ansøgning et sel-
skab tilladelse til at udøve virksomhed som pante-
brevsselskab, når
1)-2) ---
3) den person i selskabet, som er ansvarlig for
handelen med pantebreve, opfylder betingelserne i
§ 5,
4)-5) ---
Stk. 2-6. ---
9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for
handelen med pantebreve,« til: »som er ansvarlig
for handel med pantebrev, når selskabet udøver
virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, og den
som er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet
udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Pantebrevsselskabet skal årligt til Finans-
tilsynet indsende en erklæring fra en godkendt revi-
sor om sikkerheden nævnt i stk. 1, nr. 5.
Stk. 6. ---
10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4,
7. pkt., ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejen-
domskreditselskabet«.
§ 15. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til § 345, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 12, stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. dog stk. 3. Offentliggørelsen skal
omfatte selskabets navn.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
193
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 5. Pantebrevsselskabet skal udpege en person,
som er ansvarlig for handelen med pantebreve. Den
ansvarlige for handelen med pantebreve skal have
mindst 3 års praktisk erfaring med pantebrevshan-
del, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter ansøgning tillade,
at personen, som er ansvarlig for handel med pante-
breve, ikke opfylder betingelsen i stk. 1.
11. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter
omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en per-
son, som er ansvarlig for handel med pantebreve.
Udøver selskabet aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2,
nr. 2, skal det udpege en person, som er ansvarlig
for kreditgivning. Den ansvarlige person for han-
del med pantebreve henholdsvis den ansvarlige
person for kreditgivning skal have mindst 3 års
praktisk erfaring med pantebrevshandel henholds-
vis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«
12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: »og
personen, som er ansvarlig for kreditgivning«.
§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning,
hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, §
14, stk. 5, 1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., §
15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt., og i § 15 b ændres
194
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af pantebrevssel-
skabet, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2-4. ---
»pantebrevsselskabet« til: »ejendomskreditselska-
bet«.
§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevssel-
skabs tilladelse, hvis
1-5) ---
Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet at
afsætte direktøren eller den for pantebrevshandelen
ansvarlige person og påbuddet ikke er efterkommet
inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3, el-
ler
§ 14. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4
kan af pantebrevsselskabet eller den person, som
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør, det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstil-
synet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
195
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
196
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en ordning i selskabet
Stk. 2-3. ---
14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8.
pkt., § 15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pan-
tebrevsselskabets« til: »ejendomskreditselska-
bets«.
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
197
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
198
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 6. Finanstilsynet opretter et register over pante-
brevsselskaber, som har tilladelse efter § 3. Når Fi-
nanstilsynet har meddelt et pantebrevsselskab tilla-
delse efter § 3, stk. 1, registreres selskabet og den
person, der er ansvarlig for handel med pantebreve,
i Finanstilsynets register. Registeret er offentligt til-
gængeligt.
15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«:
»henholdsvis kreditgivning«.
§ 7. Et pantebrevsselskab kan udøve anden virk-
somhed end erhvervsmæssig handel med pantebre-
ve.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
et pantebrevsselskab ikke må udøve en bestemt
form for virksomhed, såfremt denne virksomhed ik-
ke er forenelig med en betryggende udøvelse af
handel med pantebreve.
16. § 7, stk. 1, affattes således:
»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden
virksomhed end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«
17. I § 7, stk. 2, ændres »af handel med pantebre-
ve« til: »aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2«.
Kapitel 3 18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter
199
»Informationskrav«: »og god skik m.v.«
Informationskrav
19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forret-
ningsskik og god praksis inden for virksomheds-
området.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for ejendomskreditselskaber.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om kompetencekrav til ansatte i
ejendomskreditselskaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om pris- og risikooplysninger for
boligkredit.
§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at af-
lønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 8 a,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at
virksomheden udarbejder en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og ef-
fektiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med virksomhedens forret-
ningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigte-
de interesser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til
risikotagning, som er i strid med virksomhedens
risikoprofil.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til undgåelse af interessekonflikter og sikre,
at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af
antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løn-
dele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat
i overenskomsten.«
§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevssel-
skabs tilladelse, hvis
1-5) ---
20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til:
»ejendomskreditselskabs«.
200
6) Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet
at afsætte direktøren eller den for pantebrevshande-
len ansvarlige person og påbuddet ikke er efter-
kommet inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1
og 3, eller
7) ---
21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres
»og 3.« til: »og 3,«.
22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:
»8) selskabet ikke har en person ansat, som er
ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udøver
aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og som op-
fylder kravene i § 5, eller
9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditsel-
skabet at afsætte direktøren eller den person, der
er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udø-
ver aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og på-
buddet ikke er efterkommet inden for den fastsatte
frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«
§ 10. Et pantebrevsselskabs tilladelse bortfalder,
hvis selskabet erklæres konkurs eller ophører på an-
den måde.
§ 11. Når tilladelsen til et pantebrevsselskab er
inddraget eller bortfaldet, skal selskabets aktiviteter
efter § 1 ophøre, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et pantebrevsselskab, hvis tilladelse ind-
drages eller bortfalder, kan dog afhænde den be-
holdning af pantebreve, som selskabet har på tids-
punktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse.
Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde
en opgørelse over beholdningen af pantebreve.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilla-
delse til et pantebrevsselskab slettes det pågælden-
de selskab og den, der er ansvarlig for handelen
med pantebreve, af Finanstilsynets register over
pantebrevsselskaber.
23. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et
ejendomskreditselskab, skal selskabets aktiviteter
efter § 1, stk. 2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse
inddraget eller bortfaldet, kan ejendomskreditsel-
skabet dog afhænde den beholdning af pantebreve
og boligkreditaftaler, som selskabet har på tids-
punktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse.
Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde
en opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller
bortfald af tilladelse over beholdningen af hen-
holdsvis pantebreve og boligkreditaftaler.
Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilla-
delse til et ejendomskreditselskab slettes det på-
gældende selskab og den, der er ansvarlig for han-
del med pantebreve, og den der er ansvarlig for
kreditgivning slettes fra Finanstilsynets register
over ejendomskreditselskaber.«
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan give påbud om berigti-
gelse af forhold, der er i strid med denne lov, jf. §
3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 5, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, og
§ 11, stk. 1.
24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og
2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle
201
sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs
§ 8 a, stk. 4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk.
2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsva-
rende anvendelse på sager, som Forbrugerom-
budsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges
som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.
retsplejelovens kapitel 23 a.
Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at et ejendomskreditselskabs kunder kan ha-
ve lidt tab, som følge af at ejendomskreditselska-
bet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestemmelser
udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes
efter »§ 8, stk. 1,«: »§ 8 a«.
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevssel-
skab at afsætte en direktør inden for en frist fastsat
af Finanstilsynet, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan ligeledes
påbyde et pantebrevsselskab at afsætte den person,
der er ansvarlig for handelen med pantebreve, hvis
denne efter § 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Stk. 2-3. ---
26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig
for handelen med pantebreve,« til: »den der er an-
svarlig for handel med pantebreve eller den per-
son, der er ansvarlig for kreditgivning,«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevs-
selskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige
for pantebrevshandelen, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af lo-
ven at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvar-
lige for pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige
for handel med pantebreve eller den ansvarlige for
kreditgivning«.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4
kan af pantebrevsselskabet eller den person, som
28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvar-
lige for handelen med pantebreve« til: », den an-
202
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør, det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for
handelen med pantebreve under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstil-
synet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter modtagelse af anmodning herom. Sagen an-
lægges i den borgerlige retsplejes former.
svarlige for handel med pantebreve eller den an-
svarlige for kreditgivning«.
§ 15. Finanstilsynet kan offentliggøre påbud med-
delt efter § 12, stk. 4, jf. § 8, med angivelse af sel-
skabets navn.
29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12,
stk. 7,«.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevssel-
skab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5. Pante-
brevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på
sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at pantebrevsselskabet har modtaget underretning
om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra til-
synsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og
informationerne fra pantebrevsselskabets hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som
pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne på pantebrevsselskabets
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på til-
30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, æn-
dres »§ 12, stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.
31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskre-
ditselskabets«.
203
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til §
12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk.
5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig
efterforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offent-
liggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-
sumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er en-
delig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselska-
bets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselska-
bets hjemmesid på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage ef-
ter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet ef-
ter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af pante-
brevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal det-
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen el-
ler resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som pantebrevsselskabet anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Pante-
brevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsy-
net om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsy-
net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse
efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der
32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevssel-
skabers« til: »Ejendomskreditselskabers«.
204
ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Stk. 5-6. ---
§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselska-
bet.
33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til:
»ejendomskreditselskabers«.
§ 16. ---
Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så
vidt angår den del af sagen, som vedrører den på-
gældende, anses desuden
1) den, der driver et pantebrevsselskab uden tilla-
delse, jf. § 2, stk. 1,
2) et selskab, der ansøger om tilladelse til at udø-
ve handel med pantebreve, jf. § 3,
3) et medlem af et selskabs bestyrelse eller direk-
tion eller den person, som er ansvarlig for handelen
med pantebreve, når tilsynet nægter et selskab tilla-
delse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. §
9, og
4) en fysisk eller juridisk person, som Finanstilsy-
net kræver oplysninger af til bedømmelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf.
§ 17.
34. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden
end pantebrevsselskabet eller ejendomskreditsel-
skabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse,
for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende:
1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1,
stk. 2.
2) Den, der driver et ejendomskreditselskab
uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1.
3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at
udøve virksomhed som ejendomskreditselskab, jf.
§ 3.
4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller di-
rektion eller en person, som er ansvarlig for han-
del med pantebreve eller for kreditgivning, når Fi-
nanstilsynet nægter et selskab tilladelse, jf. § 3,
stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. § 9.
5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstil-
synet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov,
jf. § 17.«
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med bøde straffes endvidere et pantebrevs-
selskab, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet efter § 12, stk. 4, og § 14, stk. 1 og stk. 4, 1. og
3. pkt. På samme vis straffes det bestyrelsesmed-
lem, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 14, stk. 2.
Stk. 4-5. ---
35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til:
»§ 12, stk. 7,«.
§ 6
205
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni
2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 244 af 19.
marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
§ 6. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobli-
gationer, særligt dækkede realkreditobligationer el-
ler særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er fast forrentet og har en løbe-
tid på op til og med 12 måneder ved refinansierin-
gen af lånet, gælder det for de obligationer, der ved
udløb skal erstattes af nye obligationer ved refinan-
siering, at såfremt den effektive rente i forbindelse
med refinansiering bliver mere end 5 procentpoint
højere end den effektive rente fastlagt i forbindelse
med den seneste refinansiering, forlænges løbetiden
på de pågældende obligationer med 12 måneder.
Ved de pågældende obligationers udløb efter de 12
måneders forlængelse skal der udstedes nye obliga-
tioner til erstatning herfor. Ved denne udstedelse
finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er fast forrentet og har en løbe-
tid over 12 måneder og op til og med 24 måneder
ved refinansieringen af lånet, gælder det for de ob-
ligationer, der ved udløb skal erstattes af nye obli-
gationer, at såfremt den effektive rente i forbindelse
med refinansiering bliver mere end 5 procentpoint
højere end den effektive rente på en tilsvarende ob-
ligation med samme restløbetid 11-14 måneder tid-
ligere, forlænges løbetiden på de pågældende obli-
gationer med 12 måneder. Ved de pågældende obli-
gationers udløb efter de 12 måneders forlængelse
skal der udstedes nye obligationer til erstatning her-
for. Ved denne udstedelse finder 1. pkt. ikke anven-
delse.
Stk. 3. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er variabelt forrentet og har en
løbetid på op til og med 24 måneder ved refinansie-
1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Er løbetiden på et realkreditlån længere end lø-
betiden på de bagvedliggende realkreditobligatio-
ner, særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer, og obligationerne er
fast forrentet og har en løbetid på op til og med 12
måneder ved refinansieringen af lånet, må realkre-
ditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer,
der ved refinansiering skal erstatte de udløbende
obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en
berettiget forventning om, at salget kan gennemfø-
res, uden at den effektive rente bliver 5 procent-
point højere end den effektive rente fastlagt i for-
bindelse med den seneste refinansiering. Det gæl-
der dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfø-
rer et salg af en mindre mængde obligationer med
henblik på at afklare, om den effektive rente bliver
5 procentpoint højere end den effektive rente fast-
lagt i forbindelse med den seneste refinansiering.
Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de ud-
løbende obligationer forfalder, forlænges løbeti-
den på disse obligationer med 12 måneder. Ved
obligationernes udløb efter de 12 måneders for-
længelse skal der udstedes nye obligationer til er-
statning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og
2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, og obligatio-
nerne er fast forrentet og har en løbetid fra 12 og
op til og med 24 måneder ved refinansieringen af
lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg
af obligationer, der ved refinansiering skal erstatte
de udløbende obligationer, såfremt realkreditinsti-
tuttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at den effektive rente bli-
ver 5 procentpoint højere end den effektive rente
på en tilsvarende obligation med samme restløbe-
tid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Det
gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennem-
206
ring af lånet, gælder det, at renten ved rentefastsæt-
telsen ikke kan blive mere end 5 procentpoint høje-
re end den senest fastsatte rente og skal forblive
uændret i 12 måneder eller frem til næste refinan-
siering, medmindre der fastsættes en lavere rente
inden for de 12 måneder eller inden næste refinan-
siering. Såfremt renten i forbindelse med refinan-
sieringen bliver mere end 5 procentpoint højere end
den senest fastsatte rente på de hidtidige obligatio-
ner, forlænges løbetiden på de pågældende obligati-
oner med 12 måneder. Ved de pågældende obligati-
oners udløb efter de 12 måneders forlængelse skal
der udstedes nye obligationer til erstatning herfor.
Ved denne udstedelse finder 2. pkt. ikke anvendel-
se.
Stk. 4. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, gælder det for
de obligationer, der ved udløb skal erstattes af nye
obligationer for at refinansiere lånet, at såfremt der
ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligati-
oner, forlænges løbetiden på de pågældende obliga-
tioner med 12 måneder ad gangen, indtil der kan
gennemføres refinansiering, hvor der er aftagere til
alle de nødvendige nye obligationer.
Stk. 5. Uanset stk. 2, 3 og 4 kan der ved manglen-
de refinansiering af lån, hvor de bagvedliggende
obligationer har en løbetid på over 12 måneder ved
refinansieringen af lånet, forsøges en refinansiering
af lånet med obligationer med en kortere løbetid
forud for forlængelsen efter stk. 2, 3 eller 4.
Stk. 6. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid på op til og med 12 må-
neder ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 1 eller 4, fastsættes til den effektive rente
fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering
tillagt 5 procentpoint. Renten fastsættes, første gang
når løbetiden på obligationerne forlænges. Ved
yderligere forlængelser af løbetiden i medfør af stk.
4 finder renten fastsat i medfør af 1. pkt. fortsat an-
vendelse.
Stk. 7. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og er
forlænget efter stk. 2 eller 4, fastsættes til den ef-
fektive rente på en tilsvarende obligation med sam-
fører et salg af en mindre mængde obligationer
med henblik på at afklare, om den effektive rente
bliver 5 procentpoint højere end den effektive ren-
te på en tilsvarende obligation med samme restlø-
betid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Kan
et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløben-
de obligationer forfalder, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligatio-
nernes udløb efter de 12 måneders forlængelse
skal der udstedes nye obligationer til erstatning
herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt.
ikke anvendelse.
Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere
end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, og de bagved-
liggende obligationer er variabelt forrentet og har
en restløbetid på op til og med 24 måneder første
gang de bliver anvendt til at finansiere et realkre-
ditlån, gælder det, at renten ved rentefastsættelsen
ikke kan blive mere end 5 procentpoint højere end
den senest fastsatte rente og skal forblive uændret
i 12 måneder eller frem til næste refinansiering,
hvis denne gennemføres inden 12 måneder, med-
mindre der fastsættes en lavere rente inden for de
12 måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må re-
alkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligatio-
ner, der ved refinansiering skal erstatte de udlø-
bende obligationer, såfremt realkreditinstituttet
har en berettiget forventning om, at salget kan
gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint
højere end den senest fastsatte rente. Det gælder
dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfører et
salg af en mindre mængde obligationer med hen-
blik på at afklare, om den effektive rente bliver 5
procentpoint højere end den senest fastsatte rente.
Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og
de udløbende obligationer forfalder, forlænges lø-
betiden på disse obligationer med 12 måneder.
Ved obligationernes udløb efter de 12 måneders
forlængelse skal der udstedes nye obligationer til
erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1.
og 2. pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
207
me restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt 5 pro-
centpoint. Renten på obligationer, der er fast for-
rentet, og som har en løbetid på over 24 måneder
ved refinansieringen af lånet og er forlænget efter
stk. 4, fastsættes til den effektive rente på en obli-
gation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint. Ren-
ten fastsættes, første gang løbetiden på obligatio-
nerne forlænges. Ved yderligere forlængelser af lø-
betiden i medfør af stk. 4 finder renten fastsat i
medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 8. Renten på obligationer, der er variabelt
forrentet og forlænget efter stk. 3 eller 4, fastsættes
til den senest fastsatte rente tillagt 5 procentpoint.
Den fastsatte rente efter 1. pkt. skal forblive uænd-
ret i de 12 måneder, forlængelsen løber. Renten
fastsættes, første gang løbetiden på obligationerne
forlænges. Ved yderligere forlængelser af løbetiden
i medfør af stk. 4 finder renten fastsat i medfør af 1.
pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 9. Hvis løbetiden på et realkreditlån er længe-
re end løbetiden på de bagvedliggende realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer og de bagvedlig-
gende obligationer er variabelt eller fast forrentet,
skal renten, som låntager skal betale i de situatio-
ner, hvor løbetiden på obligationerne er forlænget
efter stk. 1-4, være baseret på renten fastsat efter
stk. 6-8.
2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., æn-
dres »stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2
og 4«.
3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3
og 4« til: »stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til:
»stk. 5«.
4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., æn-
dres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6,
stk. 6., 2, pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., æn-
dres »stk. 2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6,
stk. 7, 2. og 4. pkt., der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., æn-
dres »stk. 3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i stk. 8,
4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4«
til: »stk. 5«.
7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4«
til: »stk. 1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til:
»stk. 7-9«.
Stk. 10. Forlængelse i henhold til stk. 1-4 fratager
ikke realkreditinstituttets låntagere retten til at fore-
tage hel eller delvis indfrielse af lån ydet på grund-
lag af udstedelse af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dække-
de obligationer.
8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.
Stk. 11. Stk. 1-3 gælder ikke for realkreditlån ydet
mod pant i fast ejendom beliggende uden for Dan-
mark.
9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk.
1-3« til: »Stk. 1-5«.
Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om forlængelse af obligationer om-
fattet af stk. 1-3, jf. § 32.«
10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk.
1-3, jf. § 32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilret-
telæggelse af obligationssalg og dispensation i for-
bindelse hermed«.
§ 7
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., som ændret ved
208
§ 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr.
403 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 1285 af 9. de-
cember 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1. Loven inde-
holder desuden bestemmelser, som er nødvendige
for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om
europæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-
Tidende 2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349«.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-2) ---
3) Forvalter af alternativ investeringsfond: En
virksomhed, hvis sædvanlige erhvervsmæssige
virksomhed består i forvaltning af en eller flere al-
ternative investeringsfonde, og som har påtaget sig
ansvaret som forvalter for en eller flere alternative
investeringsfonde.
4-18) ---
2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget
sig ansvaret som forvalter for en eller flere alter-
native investeringsfonde«.
19) Finansielt instrument: Et instrument som an-
givet i § 2, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.
20-22) ---
3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1
og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfat-
tet af bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-
hed.«
23) Forvalterens værtsland: Det eller de lande in-
den for Den Europæiske Union eller det eller de
lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som ikke er forvalterens
hjemland, hvor en forvalter
a) forvalter eller markedsfører andele i en alterna-
tiv investeringsfond fra et land inden for Den Euro-
pæiske Union eller et land, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, eller
b) markedsfører andele i en alternativ investe-
ringsfond fra et tredjeland.
Stk. 2-9. ---
4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, el-
ler« til: »område,«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.«
til: »tredjeland, eller«.
6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:
»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bi-
lag 1, nr. 3.«
209
Kapitel 14
Forvaltning af alternative investeringsfonde fra et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, af forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark
7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »al-
ternative investeringsfonde fra«: »og levering af
tjenesteydelser i«.
§ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde
med registreret hjemsted i Danmark kan forvalte al-
ternative investeringsfonde, der er etableret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, enten direkte eller ved oprettelse
af en filial, under forudsætning af at forvalteren har
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de med den pågældende type investeringsstrategi.
8. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En forvalter af alternative investerings-
fonde med registreret hjemsted i Danmark kan en-
ten direkte eller ved oprettelse af en filial:
1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er
etableret i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, såfremt forvalte-
ren har tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde med den pågældende type investe-
ringsstrategi, jf. § 11.
2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr.
3, såfremt forvalteren har tilladelse til at levere de
pågældende ydelser, jf. § 11.«
§ 90. Første gang en forvalter af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark
ønsker at forvalte alternative investeringsfonde, der
er etableret i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal forvalte-
ren indgive følgende oplysninger til Finanstilsynet:
9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller
ønsker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag
1, nr. 3, i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område,«.
1) Hvilket land inden for Den Europæiske Union
eller land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, forvalteren har til hensigt at
forvalte de alternative investeringsfonde i enten di-
rekte eller ved oprettelse af en filial.
2) ---
10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alter-
native investeringsfonde« til: »udbyde forvalt-
ningsydelser eller tjenesteydelser omfattet af bilag
1, nr. 3,«.
Stk. 2. Hvis en forvalter af alternative investe-
ringsfonde har til hensigt at oprette en filial i værts-
landet til at forestå forvaltningen, skal forvalteren
ud over oplysningerne nævnt i stk. 1 indgive føl-
gende oplysninger til Finanstilsynet:
1) Filialens organisatoriske struktur.
11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«:
»eller leveringen af tjenesteydelser omfattet af bi-
lag 1, nr. 3«.
2) Adressen i den alternative investeringsfonds
hjemland, hvorfra dokumenter kan rekvireres.
Navnene på og kontaktinformation vedrørende de
personer, som er ansvarlige for filialens ledelse.
12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Adressen i den alternative investeringsfonds
hjemland eller i det værtsland, hvor forvalteren
har til hensigt at udbyde tjenesteydelser omfattet
210
Stk. 3. --- af bilag 1, nr. 3, hvorfra dokumenter kan rekvire-
res.«
§ 91. Finanstilsynet fremsender senest 1 måned
efter at have modtaget hele den i § 90, stk. 1, om-
handlede dokumentation eller senest 2 måneder ef-
ter at have modtaget hele den i § 90, stk. 2, om-
handlede dokumentation denne fuldstændige doku-
mentation til de kompetente myndigheder i forval-
terens værtsland. Finanstilsynet fremsender kun an-
meldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den al-
ternative investeringsfond er i overensstemmelse
med denne lov og regler udstedt i medfør heraf og
forvalteren i øvrigt overholder denne lov og regler
udstedt i medfør heraf.
13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investe-
ringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3,«.
Stk. 2. Finanstilsynet vedlægger en erklæring om,
at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde med den investeringsstrategi,
som den pågældende alternative investeringsfond
følger.
14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller
at forvalteren har tilladelse til at levere de pågæl-
dende tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.
§ 92. Når Finanstilsynet har sendt oplysningerne
til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf. §
91, underretter Finanstilsynet straks forvalteren her-
om. Forvalteren kan påbegynde levering af forvalt-
ningsydelser i værtslandet efter at have modtaget
denne underretning.
15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltnings-
ydelser«: »eller tjenesteydelser omfattet af bilag 1,
nr. 3,«.
§ 93. ---
Stk. 2. Hvis de planlagte ændringer medfører, at
forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse
med denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil kun-
ne overholde denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at
denne ikke må iværksætte ændringerne. Finanstil-
synet skal meddele forvalteren dette straks efter
modtagelse af meddelelsen i stk. 1.
16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investe-
ringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser om-
fattet af bilag 1, nr. 3,«.
Stk. 3. Hvis en planlagt ændring iværksættes på
trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 2, eller
hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvor-
ved forvalterens forvaltning af den alternative inve-
steringsfond ikke længere overholder denne lov el-
ler regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalte-
ren på anden måde ikke længere overholder denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal Finans-
tilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, her-
17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forval-
terens forvaltning af den alternative investerings-
fond«: »eller levering af tjenesteydelser omfattet
af bilag 1, nr. 3,« og »eller inddrage forvalterens
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de, jf. § 17.« ændres til: », forbyde leveringen af
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller ind-
drage forvalterens tilladelse i medfør af § 11, jf. §
17.«.
211
under om nødvendigt forbyde markedsføring af den
alternative investeringsfond eller inddrage forvalte-
rens tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde, jf. § 17.
Stk. 4. ---
Forvaltning af alternative investeringsfonde
etableret i Danmark af forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område
18. Overskriften før § 95 affattes således:
»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i
Danmark af forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område«
§ 95. --- 19. I § 95 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i
et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som har fået tilladelse til at
udbyde tjenesteydelser i henhold til regler, der
gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alter-
native investeringsfonde, kan påbegynde levering
af tjenesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt,
hvor de kompetente myndigheder i forvalterens
hjemland har underrettet forvalteren om, at de til
Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjeneste-
ydelser skal ske direkte, og de oplysninger, der
fremgår af § 90, stk. 2, hvis leveringen af tjeneste-
ydelser skal ske via en filial i Danmark, samt en
erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at le-
vere de pågældende tjenesteydelse omfattet af arti-
kel 6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«
§ 170. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-27) ---
Stk. 8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 7, nr. 19, 2. pkt., kan uanset tavshedspligten
som nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den
ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed og på den anden side Det Euro-
20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt
nummer:
»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.
21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr.
20, 2. pkt.,«.
212
pæiske Råd for Systemiske Risici samt mellem or-
ganer etableret af disse myndigheder.
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 7, nr. 24-27, kan
alene ske
1)-4) ---
22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr.
25-28«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 7, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 21-23 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 23 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og
24-27« til: »og 22-28, og i 2. pkt., ændres »23 og
27« til: »24 og 28«.
§ 172. Finanstilsynet skal orientere offentligheden
om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1)-3) ---
Stk. 2. ---
24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Dokumenter indeholdende væsentlig inve-
storinformation for alternative investeringsfonde
omfattet af regler udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«
§ 8
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investerings-
foreninger m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 9 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 83. ---
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til
regnskaber i vedtægter, fondsbestemmelser eller af-
tale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem an-
svar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og at
årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har
hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at års-
rapporten sendes til Finanstilsynet inden for de i
lovgivningen fastsatte frister.
1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstil-
synet«: », jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf.
§ 94, stk. 1,«.
213
§ 94. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden
ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrap-
porten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4
måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene eksem-
plar af en investeringsforenings eller en SIKAV’s
årsrapport, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, hvor års-
rapporten er offentligt tilgængelig efter de regler,
som styrelsen fastsætter herfor.
Stk. 4-5. ---
2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den udarbej-
dede halvårsrapport indsendes til Erhvervsstyrel-
sen senest 2 måneder efter halvårsperiodens af-
slutning. Samtidig med modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten henholds-
vis halvårsrapporten til Finanstilsynet.«
3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter og halvårsrapporter til
Erhvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse
af årsrapporter og halvårsrapporter. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om, at årsrappor-
ter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til
Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
§ 95. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ved anvendelse af digital kommunikation
kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere
eksemplarer, jf. § 94, stk. 1, fraviges.
4. § 95, stk. 5, ophæves.
§ 103. Ved udbud af andele i en dansk UCITS
skal den danske UCITS udarbejde et dokument
med central investorinformation for hver afdeling
eller andelsklasse. Den centrale investorinformation
skal udleveres til interesserede detailinvestorer og
skal indeholde information om de væsentlige karak-
teristika ved den danske UCITS, afdelingen eller
andelsklassen, så en detailinvestor kan forstå karak-
teren af og risiciene ved investering i de andele,
som vedkommende bliver tilbudt.
Stk. 2-6. ---
5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andels-
klasse«: », der opfylder kravene i Kommissionens
forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central inve-
storinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller prospek-
tet udleveres på et andet varigt medium end papir
eller via et websted«.
§ 175. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-26) ---
6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt
nummer:
»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
214
Stk. 7-10. --- Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 23-26, kan
alene ske
1)-2)
7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr.
24-27«.
Stk.12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11-13,
17-19 og 23-26, af fortrolige oplysninger, der hid-
rører fra lande inden for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 13, 19 og 26, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til:
»nr. 24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr.
27«.
§ 177. Finanstilsynet skal orientere offentligheden
om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1-10) ---
Stk. 2. ---
9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Central investorinformation, jf. § 103.«
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,
som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni
2013, § 5 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, og § 6 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem har ansvar
for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet in-
den for de frister, der er fastsat i lovgivningen.
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«:
», jf. § 44 d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44
e, stk. 1,«.
§ 44 d. Årsrapporten skal i den form, hvori den er
forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to
eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet op-
hold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er
endeligt godkendt.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
215
Stk. 2. ---
§ 44 e. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af pensionskassens dattervirksomheder, der ikke
er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samti-
dig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt
tilgængelig i overensstemmelse med de regler, sty-
relsen fastsætter herfor.
3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Den reviderede og godkendte årsrapport skal
indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet op-
hold efter endelig godkendelse og senest 4 måne-
der efter regnskabsårets afslutning. Samtidig med
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af
årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse til Erhvervsstyrelsen samt om regler
om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om, at årsrappor-
terne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen,
og at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 66 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-27) ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 23, kan uanset tavshedspligten udveks-
les direkte mellem på den ene side Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsyns-
myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkeds-
pensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed samt organer etable-
ret af disse og på den anden side Det Europæiske
Råd for Systemiske Risici.
Stk. 9-10. ---
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt
nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Par-
lamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24-27, kan
alene ske
1)-2)
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »24-27« til: »25-28«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13,
14, 18-20 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan endvidere alene ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til:
»19-21«, »24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt.,
ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.
216
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet op-
lysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil
blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændring:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en forsikringsmægler-
virksomhed endvidere yde rådgivning om finansiel-
le produkter til forbrugere i henhold til lov om fi-
nansielle rådgivere.
1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle
rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.
§ 11
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr.
549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved lov nr.
1233 af 18. december 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2-12. ---
1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:
»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Fæ-
røerne eller i Grønland kan i overensstemmelse
med reglerne i stk. 6-8 og 11 opnå medfinansie-
ring til:
1) Perspektivrige og risikobetonede udviklings-
projekter, jf. stk. 1.
2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.
3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om hvilken form for medfinansie-
ring, jf. stk. 13, som virksomheder med hjemsted
på Færøerne eller i Grønland kan ansøge om.«
§ 12
217
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf.
dog stk. 2-7.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1.
maj 2015.
Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21.
september 2015. I perioden fra den 21. september
2015 til den 21. marts 2016 kan kreditgiver eller i
givet fald kreditformidler dog vælge at anvende de
hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten
til at meddele forbrugeren oplysninger forud for
aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved
pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og
41, træder i kraft den 26. november 2015.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i
kraft den 21. marts 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den
21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler,
der indgås den 21. marts 2016 eller senere.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2,
nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fast-
sætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskel-
lige tidspunkter.
Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21.
marts 2016, udøver aktiviteter, som efter lovens
ikrafttræden vil kræve tilladelse som boligkredit-
formidlere, jf. lovforslagets § 4, nr. 11, skal senest
have indgivet ansøgning om tilladelse den 21.
marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fort-
sætte den påbegyndte virksomhed i Danmark uden
tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse
i sagen. § 10 c i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere, som affattet ved lovforsla-
gets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på virk-
somheder omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere finder ikke anvendelse ved ansøgning om til-
ladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, for så vidt an-
går forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, som er
indtruffet inden den 21. marts 2016. 1. pkt. finder
kun anvendelse for boligkreditformidlere, som ved
218
lovens ikrafttræden ikke udøver aktiviteter omfat-
tet af den gældende lov om finansielle rådgivere.
Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts
2016 har påbegyndt virksomhed, som efter lovens
ikrafttræden vil kræve tilladelse som ejendoms-
kreditselskab, jf. lovforslagets § 5, nr. 5, og som
erhvervsmæssigt yder boligkreditaftaler, jf. § 1,
stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal se-
nest have indgivet ansøgning om tilladelse den 21.
marts 2017. Disse virksomheder kan fortsætte den
påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Fi-
nanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke op-
fylder kravene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejen-
domskreditselskaber, og som over for Finanstilsy-
net kan dokumentere, at den pågældende inden
den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed med
erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. §
1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber,
som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, kan uan-
set § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditsel-
skaber fortsætte sin virksomhed i 5 år, selv om
denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer.
Personen eller selskabet er dog forpligtet til at af-
lægge årsregnskab efter årsregnskabsloven. Opfyl-
des kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendoms-
kreditselskaber ikke senest den 21. marts 2019,
bortfalder retten til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om ejendomskreditselskaber finder ikke anvendel-
se ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov
om ejendomskreditselskaber, for så vidt angår for-
hold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i lov om ejen-
domskreditselskaber, som er indtruffet inden den
21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for
ejendomskreditselskaber, som ved lovens ikraft-
træden ikke udøver aktiviteter omfattet af den
gældende lov om pantebrevselskaber.
Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts
2016 har opnået tilladelse til erhvervsmæssig han-
del med pantebreve efter de hidtil gældende reg-
ler, kan fortsætte hermed og anvende betegnelsen
pantebrevsselskab frem til den 21. marts 2021.
Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. har
219
loven først virkning fra førstkommende refinan-
siering efter den 3. juli 2015.
Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering
af fast ejendom beliggende uden for Danmark har
loven først virkning for obligationer til finansie-
ring af lån optaget efter den 3. juli 2015.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5 og 8 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold til-
siger.
220
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/17/ЕU
af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I marts 2003 iværksatte Kommissionen en proces med det formål at fastslå, hvilke hindringer der fin-
des for det indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og evaluere virknin-
gen heraf. Den 18. december 2007 vedtog den en hvidbog om integration af EU's realkreditmarkeder. I
hvidbogen meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at foretage en konsekvensanalyse af de for-
skellige politikvalgmuligheder med hensyn til indhentning af oplysninger forud for aftaleindgåelse, kre-
ditdatabaser, kreditværdighed, de årlige omkostninger i procent og rådgivning om kreditaftaler. Kommis-
sionen nedsatte en ekspertgruppe vedrørende kredithistorie, der skal bistå Kommissionen med at forbere-
de foranstaltninger, som skal forbedre adgangen til og sammenligneligheden og fuldstændigheden af kre-
ditoplysninger. Der blev også indledt undersøgelser af den rolle, som kreditformidlere og ikkekreditinsti-
tutter, der tilbyder kreditaftaler, spiller, og de transaktioner, som de påtager sig i forbindelse med fast
ejendom til beboelse.
(2) I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omfatter det
indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt etab-
leringsfrihed. Det er af vital betydning, at der udvikles et mere gennemskueligt og effektivt kreditmarked
på dette område for at fremme udviklingen af tværnational virksomhed og skabe et indre marked for kre-
ditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Der findes væsentlige forskelle i lovgivningen i de
forskellige medlemsstater med hensyn til forretningspraksis vedrørende kreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse og reguleringen af og tilsynet med de kreditformidlere og ikkekreditinstitutter,
der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Sådanne forskelle skaber hindringer,
som begrænser omfanget af den tværnationale aktivitet både hvad angår udbud og efterspørgsel, hvilket
begrænser konkurrencen og valgmulighederne på markedet, og dermed øges omkostningerne for kredit-
udbyderne, og de hindres endog i at udøve virksomhed.
(3) Finanskrisen har vist, at uansvarlig optræden hos markedsdeltagerne kan undergrave det finansielle
system og føre til manglende tillid hos alle parter, især hos forbrugerne, og have alvorlige sociale og øko-
221
nomiske konsekvenser. Mange forbrugere har mistet tilliden til finanssektoren, og låntagere har oplevet,
at deres lån bliver for dyre, hvilket fører til stadig flere misligholdelser og tvangsauktioner. Som følge
heraf har G20 anmodet Rådet for Finansiel Stabilitet om at opstille principper for forsvarlige garantistan-
darder i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Selv om nogle af den finansielle krises største proble-
mer opstod uden for Unionen, besidder forbrugere i Unionen store mængder gældspapirer, hvoraf mange
er knyttet til kreditter i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre,
at Unionens reguleringsmæssige rammer på dette område er solide, overensstemmende med internationa-
le principper og tillader hensigtsmæssig anvendelse af det til rådighed stående udvalg af redskaber, som
kan omfatte forholdstal som lån-værdi (forholdet mellem lånets størrelse og ejendomsværdien), lån-ind-
komst (forholdet mellem lånstørrelse og indkomst), gæld-indkomst (forholdet mellem gæld og indkomst)
eller tilsvarende forholdstal, minimumsniveauer, under hvilke ingen kredit anses for acceptabel, eller an-
dre foranstaltninger, der kan kompensere for situationer, hvor de underliggende risici er højere for forbru-
gerne, eller som er nødvendige for at forhindre for stor gældsætning i husholdningerne. Set i lyset af de
problemer, der er kommet frem under finanskrisen, og for at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt ind-
re marked, der bidrager til finansiel stabilitet, har Kommissionen i sin meddelelse af 4. marts 2009 med
titlen »Fremdrift i den europæiske genopretning« foreslået foranstaltninger for kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse, herunder også solide rammer for kreditformidling med henblik på at skabe
ansvarlige og pålidelige markeder for fremtiden og genetablere forbrugertilliden. Kommissionen bekræf-
tede på ny sit tilsagn om et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked i sin meddelelse af 13. april
2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid«.
(4) Der er blevet indkredset en række problemer på markederne for lån med pant i fast ejendom i Unionen
i forbindelse med uansvarlig långivning og låntagning og potentielt uansvarlig adfærd hos markedsdelta-
gerne, herunder kreditformidlere og ikkekreditinstitutter. Nogle af problemerne vedrørte kreditter i en
udenlandsk valuta, som forbrugerne havde optaget i den pågældende valuta for at få den fordelagtige de-
bitorrente, men uden tilstrækkelig oplysning om eller forståelse af valutakursrisikoen. Disse problemer
skyldes markeds- og lovgivningsmæssige mangler såvel som andre faktorer, f.eks. det generelle økonomi-
ske klima og det ringe kendskab til det finansielle område. Blandt andre problemer kan nævnes ineffekti-
ve, inkonsekvente eller ikkeeksisterende ordninger for kreditformidlere og ikkekreditinstitutter, der tilby-
der kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Disse problemer har potentielt betydelige
makroøkonomiske afsmittende virkninger, kan være til skade for forbrugeren, kan udgøre økonomiske el-
ler juridiske hindringer for tværnational virksomhed og kan skabe ulige betingelser for de forskellige ak-
tører.
(5) For at få etableret et velfungerende indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området
kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og for at sikre, at forbrugere, der ønsker sådanne aftaler, kan
indgå disse i tillid til, at de kreditinstitutter, som de indgår aftale med, handler på en professionel og an-
svarlig måde, er det nødvendigt at indføre hensigtsmæssigt harmoniserede EU-retlige rammer på en ræk-
ke områder under hensyntagen til forskelle mellem kreditaftaler, der navnlig skyldes forskelle på de natio-
nale og regionale markeder for fast ejendom.
(6) Dette direktiv bør derfor udvikle et mere gennemsigtigt, effektivt og konkurrencedygtigt indre marked
gennem sammenhængende, fleksible og rimelige kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og samtidig
fremme bæredygtig långivning og låntagning og finansiel integration og dermed skabe et høj niveau af
forbrugerbeskyttelse.
(7) For at skabe et ægte indre marked med en høj og ensartet grad af forbrugerbeskyttelse fastsætter dette
direktiv bestemmelser, der harmoniseres i størst muligt omfang med hensyn til oplysninger forud for afta-
leindgåelsen ved hjælp af det europæiske standardiserede informationsblad (ESIS) og beregningen af de
årlige omkostninger i procent. Medlemsstaterne bør dog under hensyntagen til de særlige karakteristika
222
ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og forskellene i markedsudviklingen og markedsvilkåre-
ne i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til markedsstrukturen og markedsdeltagerne, kategorierne af
tilgængelige produkter og de procedurer, der er forbundet med kreditydelsesprocessen, kunne bevare eller
indføre strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i dette direktiv, på de områder, der ikke er klart
angivet som områder, hvor der skal være størst mulig harmonisering. En sådan målrettet tilgang er nød-
vendig for at undgå negativt at påvirke beskyttelsesniveauet for forbrugerne i forbindelse med kreditafta-
ler inden for dette direktivs anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør f.eks. kunne opretholde eller indfø-
re strengere bestemmelser med hensyn til den viden og de kompetencer, som personalet skal have, og vej-
ledningen i udfyldelse af ESIS.
(8) Dette direktiv bør forbedre betingelserne for etableringen af et velfungerende indre marked gennem
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og fastsættelse af kvalitetsstandarder for visse tjenesteydel-
ser, særlig med hensyn til distribution og formidling af kredit gennem kreditgivere og kreditformidlere og
fremme af god praksis. Etableringen af kvalitetsstandarder for kreditydelsestjenester involverer nødven-
digvis indførelsen af visse bestemmelser om optagelse, tilsyn og tilsynskrav.
(9) Det står medlemsstaterne frit for at beholde eller indføre national ret på de områder, der ikke er omfat-
tet af dette direktiv. Medlemsstaterne kan navnlig beholde eller indføre nationale bestemmelser på områ-
der som aftalelov i forbindelse med kreditaftalernes gyldighed, ejendomslovgivning, tinglysning, oplys-
ninger i forbindelse med aftaleindgåelse og, i det omfang, de ikke er reguleret af dette direktiv, anliggen-
der efter aftaleindgåelse. Medlemsstaterne kan fastsætte, at det sagkyndige eller vurderende selskab eller
notarer kan udvælges af parterne ved gensidig aftale. På grund af forskellene mellem processerne for køb
eller salg af fast ejendom til beboelse i medlemsstaterne kan kreditgivere og kreditformidlere forsøge at få
forudbetalinger fra forbrugerne med den begrundelse, at sådanne betalinger vil kunne bidrage til at sikre
indgåelsen af en kreditaftale eller købet eller salget af en fast ejendom, og der er mulighed for, at en sådan
praksis kan misbruges, navnlig når forbrugerne ikke er bekendte med kravene og den sædvanlige praksis i
den pågældende medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne tilladelse til at ind-
føre begrænsninger med hensyn til sådanne betalinger.
(10) Dette direktiv bør finde anvendelse, uanset om kreditgiveren eller kreditformidleren er en juridisk
eller en fysisk person. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes ret til i overensstemmelse med
EU-retten at fastsætte, at kun juridiske personer eller visse former for juridiske personer må fungere som
kreditgiver eller kreditformidler efter dette direktiv.
(11) Da forbrugere og virksomheder ikke er i samme situation, har de ikke behov for det samme beskyt-
telsesniveau. Mens det er vigtigt at sikre forbrugernes rettigheder gennem bestemmelser, der ikke kan fra-
viges ved aftale, er det rimeligt at give virksomheder og organisationer mulighed for at indgå andre afta-
ler.
(12) Definitionen af forbruger bør dække fysiske personer, der ikke handler som led i erhvervsmæssig
virksomhed. I tilfælde af aftaler med dobbelt formål, hvor aftalen indgås delvis som led i og delvis ikke
som led i den pågældende persons erhvervsmæssige virksomhed, og det erhvervsmæssige formål er så
begrænset, at det ikke er fremherskende i forbindelse med aftalen, bør den pågældende person imidlertid
ligeledes betragtes som en forbruger.
(13) I dette direktiv fastsættes der bestemmelser om kreditaftaler, som udelukkende eller overvejende ve-
drører fast ejendom til beboelse, men det forhindrer ikke medlemsstaterne i at forlænge de foranstaltnin-
ger, der træffes i overensstemmelse med dette direktiv til beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med
kreditaftaler vedrørende andre former for fast ejendom, eller i at fastsætte andre bestemmelser om sådan-
ne kreditaftaler.
223
(14) Definitionerne fastsat i dette direktiv bør bestemme rækkevidden af harmoniseringen. Medlemssta-
ternes forpligtelser til at gennemføre dette direktiv bør derfor begrænses til dets anvendelsesområde som
bestemt ved dets definitioner. Medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre bestemmelserne i dette di-
rektiv begrænses f.eks. til kreditaftaler, der indgås med forbrugere, dvs. med fysiske personer, der i for-
bindelse med transaktioner, som er omfattet af dette direktiv, ikke handler som led i erhvervsmæssig virk-
somhed. Ligeledes er medlemsstaterne forpligtet til at gennemføre de bestemmelser i dette direktiv, der
regulerer den aktivitet, som udføres af de personer, der optræder som kreditformidlere som defineret i di-
rektivet. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes anvendelse af direktivets bestemmelser på
områder, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde, i overensstemmelse med EU-retten. Desuden
bør definitionerne fastsat i dette direktiv ikke berøre medlemsstaternes mulighed for i henhold til national
lovgivning at vedtage underdefinitioner til særlige formål, forudsat at de stadig er i overensstemmelse
med definitionerne i dette direktiv. F.eks. bør medlemsstaterne i henhold til national ret kunne fastsætte
underkategorier af kreditformidlere, som ikke er identificeret i dette direktiv, hvis sådanne underkategori-
er f.eks. er nødvendige på nationalt plan for at differentiere de krav til kompetencer og viden, som skal
opfyldes af de forskellige kreditformidlere.
(15) Formålet med dette direktiv er at sikre, at forbrugere, der indgår kreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom, er genstand for et højt beskyttelsesniveau. Det bør derfor finde anvendelse på kreditter sikret
ved fast ejendom uanset formålet med kreditten, refinansieringsaftaler eller andre kreditaftaler, der kan
medvirke til, at en ejer eller medejer fortsat kan bevare rettigheder til den faste ejendom eller grunden, og
på kreditter, som anvendes til køb af en fast ejendom i nogle medlemsstater, herunder afdragsfrie kreditter
eller, medmindre medlemsstaterne har etableret en passende alternativ ramme, de kreditter, som har til
formål at skaffe midlertidig finansiering mellem salget af én fast ejendom og købet af en anden, og på
sikrede kreditter til renovering af fast ejendom til beboelse.
(16) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse kreditaftaler, hvor kreditgiver bidrager med en sam-
let sum, periodisk betaling eller andre former for kreditudbetaling til gengæld for en sum, der stammer fra
salg af en fast ejendom, og hvis primære formål er at lette forbruget, f.eks. friværdibelåningsprodukter
eller andre tilsvarende specialiserede produkter. Sådanne kreditaftaler har særlige karakteristika, der lig-
ger uden for dette direktivs anvendelsesområde. En vurdering af forbrugerens kreditværdighed er f.eks.
irrelevant, da betalingerne sker fra kreditgiver til forbrugeren og ikke omvendt. En sådan transaktion vil
bl.a. kræve væsentligt anderledes informationer forud for aftaleindgåelsen. Endvidere indebærer andre
produkter inden for friværdibelåning (f.eks. »home reversions«), som kan sammenlignes med nedspa-
ringslån eller livslange lån med pant i fast ejendom, ikke, at der ydes kredit, og forbliver således uden for
dette direktivs anvendelsesområde.
(17) Dette direktiv bør ikke omfatte andre udtrykkeligt anførte former for nichekreditaftaler, som er for-
skellige fra standardlån med pant i fast ejendom med hensyn til deres art og forbundne risici og derfor
kræver en skræddersyet tilgang, navnlig kreditaftaler, der er resultatet af et forlig indgået for retten eller et
andet ved lov beføjet organ, og visse former for kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til
dennes arbejdstagere i særlige tilfælde, som allerede fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler4). Det er hensigtsmæssigt at tillade medlemsstater-
ne at udelukke visse kreditaftaler såsom dem, der bevilges til en begrænset del af offentligheden på for-
delagtige vilkår eller udbydes af en låne- og spareforening, såfremt der er etableret passende alternative
ordninger til sikring af, at de politiske målsætninger med henblik på finansiel stabilitet og det indre mar-
ked kan opfyldes, uden at dette forhindrer finansiel integration og adgang til kredit. Kreditaftaler, hvor
den faste ejendom ikke skal anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af forbrugeren eller et
af forbrugerens familiemedlemmer, men skal anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted på
grundlag af en lejeaftale, har risici og karakteristika, der er forskellige fra standardkreditaftaler, og kan
224
derfor nødvendiggøre en mere tilpasset ramme. Medlemsstaterne bør derfor kunne udelukke sådanne kre-
ditaftaler fra direktivet, når der findes en passende national ramme til dem.
(18) Kreditaftaler uden sikkerhedsstillelse med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for
et samlet kreditbeløb, der overstiger 75 000 EUR, bør være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv
2008/48/EF for at sikre en lige grad af beskyttelse af disse forbrugere og for at undgå et lovgivningsmæs-
sigt tomrum mellem nævnte direktiv og nærværende direktiv. Direktiv 2008/48/EF bør derfor ændres i
overensstemmelse hermed.
(19) Af hensyn til retssikkerheden bør de EU-retlige rammer på området kreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse være i overensstemmelse med og supplere andre EU-retsakter, særlig på områ-
derne forbrugerbeskyttelse og forsigtighedstilsyn. Visse væsentlige definitioner, herunder definitionen på
»forbruger« og »varigt medium«, samt nøglebegreber, der anvendes i standardoplysningerne for at beteg-
ne de finansielle karakteristika i forbindelse med kreditten, herunder »samlet beløb, der skal betales af
forbrugeren« og »debitorrenten«, bør være i overensstemmelse med definitionerne fastsat i direktiv
2008/48/EF, således at den samme terminologi henviser til samme form for forhold, uanset om kreditten
er en forbrugerkredit eller en kredit til fast ejendom til beboelse. Medlemsstaterne bør derfor ved gennem-
førelsen af dette direktiv sikre, at der er overensstemmelse med hensyn til anvendelse og fortolkning for
så vidt angår disse væsentlige definitioner og nøglebegreber.
(20) For at sikre en ensartet ramme for forbrugere på kreditområdet og mindske den administrative byrde
for kreditgivere og kreditformidlere bør selve rammen i dette direktiv følge strukturen i direktiv
2008/48/EF, hvor det er muligt, navnlig med hensyn til, at oplysninger i reklame for kreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse gives til forbrugeren ved hjælp af et repræsentativt eksempel, at detal-
jerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen gives til den pågældende ved hjælp af et standardiseret in-
formationsblad, at forbrugeren modtager fyldestgørende forklaringer inden kreditaftalens indgåelse, at der
etableres et fælles grundlag for beregning af ÅOP eksklusive notaromkostninger, og at kreditgiverne vur-
derer forbrugerens kreditværdighed, inden der ydes kredit. På samme måde bør der gives ikkediskrimine-
rende adgang for kreditgivere til relevante kreditdatabaser for at sikre lige vilkår i forbindelse med be-
stemmelserne som fastsat ved direktiv 2008/48/EF. På samme måde som direktiv 2008/48/EF bør dette
direktiv sikre en passende godkendelsesproces og passende tilsyn med alle kreditgivere, der tilbyder kre-
ditaftaler i forbindelse med fast ejendom, og bør fastsætte krav med hensyn til etableringen af og adgan-
gen til udenretslige tvistbilæggelsesordninger.
(21) Dette direktiv bør supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september
2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne5), der dels fastlægger, at forbrugeren i for-
bindelse med fjernydelser skal informeres om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, dels indeholder be-
stemmelser om fortrydelsesret. Mens direktiv 2002/65/EF giver mulighed for, at udbyder meddeler oplys-
ninger fra tidspunktet før aftaleindgåelsen efter aftalens indgåelse, vil dette imidlertid ikke være hensigts-
mæssigt for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse i betragtning af forbrugerens betyde-
lige finansielle forpligtelser. Dette direktiv bør ikke berøre den nationale lovgivnings almindelige aftaleret
såsom bestemmelserne om aftalers gyldighed, indgåelse og virkning, eftersom almindelige aftaleretlige
aspekter ikke reguleres i dette direktiv.
(22) Samtidig er det vigtigt at tage de særlige karakteristika, der gør sig gældende for kreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse, i betragtning, hvilket giver grundlag for en differentieret tilgang. I
betragtning af arten af kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og de eventuelle konse-
kvenser for forbrugeren bør reklamemateriale og individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen inde-
holde tilstrækkelige, specifikke risiciadvarsler, f.eks. om den potentielle indvirkning af valutakurssving-
ninger på det beløb, som forbrugeren skal tilbagebetale, og, hvis medlemsstaterne anser det for passende,
225
arten af og konsekvenserne ved sikkerhedsstillelse. Parallelt med det, som allerede fandtes som en frivil-
lig tilgang i sektoren for boliglån, bør også de generelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen gøres til-
gængelige til enhver tid sammen med de individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Desuden er
det berettiget med en differentieret tilgang for at kunne tage erfaringerne fra finanskrisen i betragtning og
sikre, at kreditoptagelse sker på et forsvarligt grundlag. I den forbindelse bør bestemmelserne om kredit-
værdighedsvurderingen strammes i forhold til forbrugerkredit, kreditformidlere skal give mere præcise
oplysninger om deres status og forhold til kreditgivere for at afsløre eventuelle interessekonflikter, og alle
de parter, der er involveret i etableringen af kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom, bør meddeles
adgang og underkastes tilsyn på passende vis.
(23) Det er nødvendigt at regulere visse yderligere områder for at afspejle de særlige karakteristika ved
kreditter i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er i betragtning af transaktionens betydning
nødvendigt at sikre, at forbrugerne har en tilstrækkelig frist på mindst syv dage til at overveje konsekven-
serne heraf. Medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at give en sådan tilstrækkelig frist enten som en
betænkningstid inden kreditaftalens indgåelse, en fortrydelsesret efter kreditaftalens indgåelse eller en
kombination af disse. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at gøre betænk-
ningstiden bindende for forbrugeren i en periode, der ikke overstiger ti dage, men at forbrugere, der i an-
dre tilfælde ønsker at indgå kreditaftalen under betænkningstiden, har mulighed for det, og at medlems-
staterne af hensyn til retssikkerheden i forbindelse med ejendomstransaktioner bør kunne fastsætte, at be-
tænkningstiden eller fortrydelsesretten bortfalder, hvis forbrugeren foretager en handling, der i henhold til
national lovgivning medfører oprettelse eller overførsel af en ejendomsret, som er knyttet til eller anven-
der midler, der er tilvejebragt ved kreditaftalen, eller, hvis det er relevant, overfører midlerne til tredje-
mand.
(24) I betragtning af de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
er det almindelig praksis, at kreditgivere tilbyder forbrugerne en række produkter eller tjenesteydelser,
som kan købes sammen med kreditaftalen. Derfor er det i betragtning af sådanne aftalers betydning for
forbrugerne hensigtsmæssigt at fastlægge specifikke regler for kombinationssalg. Kombination af en kre-
ditaftale med en eller flere finansielle tjenesteydelser eller produkter i pakker er en måde, hvorpå kreditgi-
vere kan variere deres tilbud og konkurrere med hinanden, forudsat at komponenterne i pakken også kan
købes særskilt. Kombination af kreditaftaler med en eller flere finansielle tjenesteydelser eller produkter i
pakker kan være til forbrugernes fordel, men det kan have en negativ indvirkning på forbrugernes mobili-
tet og deres mulighed for at træffe informerede valg, medmindre komponenterne i pakken kan købes sær-
skilt. Det er vigtigt at forebygge praksis såsom kombination af visse produkter, der kan tilskynde forbru-
gere til at indgå kreditaftaler, der ikke er i deres bedste interesse, uden dog at begrænse muligheden for at
sammensætte produkter, hvilket kan være til forbrugernes fordel. Medlemsstaterne bør imidlertid fortsat
overvåge detailmarkederne for finansielle tjenesteydelser nøje for at sikre, at pakkesalg ikke forvrider for-
brugernes valgmuligheder og konkurrencen på markedet.
(25) Som hovedregel bør kombinationssalg ikke være tilladt, medmindre den finansielle tjenesteydelse el-
ler det finansielle produkt, der tilbydes som led i kreditaftalen, ikke kunne tilbydes særskilt, fordi det ud-
gør en fuldt integreret del af kreditten, f.eks. i tilfælde af en sikret kassekredit. I andre tilfælde kan det dog
være berettiget, at kreditgiver tilbyder eller sælger en kreditaftale i en pakke med en betalingskonto, op-
sparingskonto, et investerings- eller pensionsprodukt, f.eks. hvis kapitalen på kontoen bruges til at tilba-
gebetale kreditten eller er en forudsætning for at samle ressourcer for at opnå kreditten, eller i situationer,
hvor f.eks. et investeringsprodukt eller privat pensionsprodukt fungerer som en supplerende sikkerheds-
stillelse for at sikre kreditten. Selv om det er berettiget, at kreditgiver kan pålægge forbrugeren at tegne en
relevant forsikring for at garantere tilbagebetaling af kreditten eller sikre værdien af sikkerhedsstillelsen,
bør forbrugeren have mulighed for at vælge sin egen forsikringsgiver, forudsat at dennes forsikring har et
226
garantiniveau svarende til niveauet i den forsikring, som kreditgiver har foreslået. Derudover kan med-
lemsstaterne helt eller delvist standardisere den dækning, der tilbydes i forsikringsaftaler, for at gøre det
lettere at sammenligne forskellige tilbud for forbrugere, som ønsker at foretage sådanne sammenlignin-
ger.
(26) Det er vigtigt at sikre, at den faste ejendom til beboelse er blevet behørigt vurderet både inden indgå-
elsen af kreditaftalen og, navnlig hvis vurderingen påvirker forbrugerens tilbageværende forpligtelser, i
tilfælde af misligholdelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der findes troværdige vurderingsstandar-
der. For at de kan betragtes som troværdige, bør vurderingsstandarder tage hensyn til internationalt aner-
kendte vurderingsstandarder, navnlig de standarder, der er fastsat af Det Internationale Råd for Vurde-
ringsstandarder, Den Europæiske Gruppe for Foreninger af Vurderingssagkyndige eller Royal Institution
of Chartered Surveyors (det kongelige institut for statsautoriserede landmålere). Disse internationalt aner-
kendte vurderingsstandarder indeholder principper på højt niveau, som pålægger blandt andre kreditgive-
re at vedtage og følge passende processer til intern risikostyring og styring af sikkerhedsstillelse, hvilket
omfatter sunde vurderingsprocesser, at vedtage vurderingsstandarder og -metoder, der medfører retvisen-
de og velunderbyggede ejendomsvurderinger for at sikre, at alle vurderingsrapporter udarbejdes med til-
strækkelig professionel kyndighed og omhu, samt at vurderingsmænd opfylder visse kvalifikationskrav,
og at opretholde passende dokumentation for vurdering af sikkerhedsstillelse, som er omfattende og tro-
værdig. I denne henseende er det ønskværdigt at sikre passende overvågning af markederne for fast ejen-
dom til beboelse, og at mekanismerne i sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditin-
stitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber6). Bestemmelserne i nærværende direktiv
vedrørende standarder for ejendomsvurdering kan overholdes f.eks. gennem lovgivning eller selvregule-
ring.
(27) I betragtning af de betydelige konsekvenser for kreditgivere, forbrugere og potentielt for den finan-
sielle stabilitet ved tvangsauktioner er det hensigtsmæssigt, at kreditgivere på et tidligt tidspunkt opfor-
dres til at imødegå nyopståede kreditrisici proaktivt, og at der findes nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at kreditgivere udviser rimelig tilbageholdenhed og gør rimelige forsøg på at løse situationen ved
hjælp af andre midler, inden der indledes en procedure for tvangsauktion. Hvis det er muligt, bør der fin-
des løsninger, der tager hensyn til de praktiske forhold og forbrugerens rimelige behov i forhold til leve-
omkostninger. Hvis der efter proceduren for tvangsauktion stadig består udestående gæld, bør medlems-
staterne sikre et eksistensminimum og træffe foranstaltninger til at lette tilbagebetaling og samtidig undgå
overdreven gældssætning over længere tid. I hvert fald bør medlemsstaterne, når den pris, der opnås for
den faste ejendom, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder, opfordre kreditgivere til at træffe rimeli-
ge foranstaltninger for at opnå den bedst mulige pris for den tvangsauktionerede faste ejendom afhængigt
af markedsbetingelserne. Medlemsstaterne bør ikke forhindre parterne i en kreditaftale i at indgå en ud-
trykkelig aftale om, at overdragelse af sikkerhedsstillelsen til kreditgiveren er tilstrækkelig til at tilbage-
betale kreditten.
(28) Kreditformidlere er ofte involveret i flere aktiviteter end bare kreditformidling, især formidling af
forsikringer eller investeringstjenesteydelser. Dette direktiv bør derfor også sikre en grad af sammenhæng
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling7)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter8). Navnlig kreditinstitutter, der i henhold til direktiv 2013/36/EU har adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut, og andre finansielle institutter, der er underlagt en tilsvarende tilladelsesord-
ning i henhold til national lovgivning, bør ikke afkræves en særskilt godkendelse med henblik på at ope-
rere som kreditformidlere for at forenkle etableringsprocessen som kreditformidler og gøre det lettere at
arbejde tværnationalt. Det fulde og ubetingede ansvar, der pålægges kreditgivere og kreditformidlere for
227
de aktiviteter, der udføres af bundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, bør kun udvides til
at omfatte aktiviteter inden for dette direktivs anvendelsesområde, medmindre medlemsstaterne vælger at
udvide ansvaret til andre områder.
(29) For at forbedre forbrugernes evne til selv at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende lån og an-
svarlig forvaltning af deres gæld bør medlemsstaterne fremme foranstaltninger med henblik på at støtte
formidlingen af viden til forbrugerne vedrørende ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, især i forbin-
delse med aftaler om lån med pant i fast ejendom. Det er særlig vigtigt at give vejledning til forbrugere,
der optager et lån med pant i fast ejendom for første gang. I den forbindelse bør Kommissionen identifice-
re eksempler på bedste praksis for at lette den videre udvikling af foranstaltninger med henblik på at øge
forbrugernes kendskab til finansielle forhold.
(30) På grund af den betydelige risiko, der er forbundet med at låne i en udenlandsk valuta, er det nødven-
digt at foreskrive foranstaltninger til sikring af, at forbrugerne er klar over den risiko, som de påtager sig,
og at forbrugerne har mulighed for at begrænse deres eksponering for valutakursrisiko i kredittens løbetid.
Risikoen kan begrænses enten ved at give forbrugeren ret til at konvertere kreditten til en anden valuta
eller gennem andre ordninger, f.eks. lofter eller, hvis dette er tilstrækkeligt til at begrænse valutakursrisi-
koen, advarsler.
(31) Den gældende retlige ramme bør give forbrugerne tillid til, at kreditgiverne, kreditformidlerne og de
udpegede repræsentanter tager hensyn til forbrugerens interesser på grundlag af de oplysninger, som kre-
ditgiver, kreditformidler og den udpegede repræsentant råder over på det pågældende tidspunkt, og på
grundlag af rimelige antagelser om risiciene i forbindelse med forbrugerens situation i den foreslåede kre-
ditaftales løbetid. Det kan også indebære, at kreditgivere bl.a. ikke bør markedsføre kreditten på en sådan
måde, at markedsføringen i væsentlig grad indskrænker eller kan forventes at indskrænke forbrugerens
evne til nøje at overveje at optage kreditten, eller at kreditgiver ikke bør anvende ydelse af kreditten som
den vigtigste markedsføringsmetode i forbindelse med markedsføring af varer, tjenesteydelser eller fast
ejendom over for forbrugere. Et centralt aspekt med hensyn til at sikre en sådan forbrugertillid er kravet
om at sikre en høj grad af rimelighed, redelighed og professionel holdning inden for branchen, en passen-
de håndtering af interessekonflikter, herunder dem, der opstår på grund af aflønning, og at kræve, at der
ydes rådgivning i forbrugerens interesse.
(32) Det er hensigtsmæssigt at sikre, at kreditgiveres, kreditformidleres og udpegede repræsentanters rele-
vante personale har et tilstrækkeligt viden- og kompetenceniveau, for at opnå en høj grad af professiona-
lisme. Dette direktiv bør derfor kræve, at selskaber kan godtgøre, at de har den relevante viden og kompe-
tence, på grundlag af de minimumskrav til viden og kompetencer, der er fastsat i dette direktiv. Det bør
stå medlemsstaterne frit for at indføre eller opretholde sådanne krav, der gælder for fysiske personer.
Medlemsstaterne bør kunne tillade, at kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter sondrer
mellem niveauerne for minimumskrav til viden i henhold til involveringen i udførelsen af bestemte tjene-
ster eller processer. I denne forbindelse omfatter personale eksternt personale, som arbejder for og hos
kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant, samt deres ansatte. I dette direktiv bør per-
sonale, der direkte er inddraget i aktiviteter i henhold til direktivet, omfatte både personale med kunde-
kontakt og administrativt personale, herunder ledelsen, som spiller en vigtig rolle i kreditaftaleprocessen.
Personer, der varetager støttefunktioner, som ikke er knyttet til kreditaftaleprocessen (f.eks. personale, der
varetager personaleadministration og informations- og kommunikationsteknologi), bør ikke betragtes som
personale i dette direktiv.
(33) Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine tjenester på en anden medlemsstats område som
led i den fri udveksling af tjenesteydelser, bør hjemlandet være ansvarligt for at fastsætte de minimums-
krav til viden og kompetencer, som gælder for personalet. De værtslande, der finder det nødvendigt, bør
228
dog på visse bestemte områder kunne fastsætte deres egne kompetencekrav, der gælder for kreditgivere
og kreditformidlere, som yder tjenester på den pågældende medlemsstats område som led i den fri ud-
veksling af tjenesteydelser.
(34) På grund af betydningen af at sikre, at viden- og kompetencekravene finder anvendelse og opfyldes i
praksis, bør medlemsstaterne kræve, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med kreditgivere, kredit-
formidlere og udpegede repræsentanter, og give de kompetente myndigheder beføjelse til at indhente den
dokumentation, som de har behov for for på en sikker måde at kunne vurdere opfyldelsen af kravene.
(35) Den måde, hvorpå kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter aflønner deres persona-
le, bør være et af de centrale aspekter med hensyn til at sikre forbrugertilliden i finanssektoren. Dette di-
rektiv fastsætter regler for aflønning af personale med henblik på at begrænse salg på tvivlsomt grundlag
og for at sikre, at den måde, hvorpå personalet aflønnes, ikke er til hinder for opfyldelsen af forpligtelsen
til at tage hensyn til forbrugerens interesser. Kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter
bør navnlig ikke udforme deres aflønningspolitikker på en måde, der tilskynder deres personale til at ind-
gå et bestemt antal eller en bestemt form for kreditaftaler eller til at yde særlige accessoriske tjenester til
forbrugerne, uden at der udtrykkeligt er taget hensyn til forbrugernes interesser og behov. I denne forbin-
delse kan medlemsstaterne finde det nødvendigt at beslutte, at en særlig praksis, f.eks. bundne kreditfor-
midleres opkrævning af gebyrer, strider mod forbrugerens interesser. Medlemsstaterne bør også kunne
fastsætte, at den aflønning, som personalet modtager, ikke afhænger af renten i den kreditaftale eller den
form for kreditaftale, der er indgået med forbrugeren.
(36) Dette direktiv fastsætter harmoniserede regler for den viden og de kompetencer, som kreditgiveres,
kreditformidleres og udpegede repræsentanters personale bør være i besiddelse af, når de skal udforme,
tilbyde, bevilge og formidle en kreditaftale. Dette direktiv indfører ikke særlige ordninger, der er direkte
forbundet med anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, som en person har opnået i en med-
lemsstat med henblik på at opfylde kravene til viden og kompetencer i en anden medlemsstat. Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer9) bør derfor fortsat finde anvendelse for så vidt angår de betingelser for anerkendelse og de
udligningsforanstaltninger, som et værtsland kan kræve, hvis en persons uddannelsesbevis ikke er udstedt
på dets område.
(37) Kreditgivere og kreditformidlere anvender ofte reklame, hvor der hyppigt er anført særlige vilkår for
at tiltrække forbrugerne til et bestemt produkt. Forbrugerne bør derfor beskyttes mod illoyal og vildleden-
de reklamepraksis og skal kunne sammenligne reklamer. Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestem-
melser om reklamer for kreditaftaler og med en liste over de elementer, der skal inkluderes i reklamer og
markedsføringsmateriale til forbrugerne, når sådan reklame angiver rentesatser eller talstørrelser vedrø-
rende kreditomkostninger, således at forbrugerne kan sammenligne forskellige tilbud. Det bør fortsat stå
medlemsstaterne frit for at kunne fastsætte eller opretholde oplysningskrav i deres nationale lovgivning
med hensyn til reklame, der ikke angiver en rentesats eller indeholder talstørrelser vedrørende kreditom-
kostningerne. Sådanne krav bør tage hensyn til de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse. Under alle omstændigheder bør det i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over
for forbrugerne på det indre marked10) sikres, at reklame for kreditaftaler ikke giver et vildledende indtryk
af produktet.
(38) Reklame har tendens til at fokusere på især et eller flere produkter, men forbrugerne bør være i stand
til at træffe deres beslutninger på grundlag af viden om alle de tilbudte kreditprodukter. I denne henseen-
de spiller generelle oplysninger en vigtig rolle, da de medvirker til at forklare forbrugeren om det brede
udvalg af produkter og tjenesteydelser og de særlige kendetegn i den forbindelse. Forbrugerne bør derfor
229
til enhver tid kunne få adgang til generelle oplysninger om eksisterende kreditprodukter. Selv om dette
krav ikke gælder for ikkebundne kreditformidlere, ændrer dette ikke ved, at ikkebundne kreditformidlere
er forpligtet til at give forbrugerne individuelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen.
(39) For at sikre lige betingelser, og for at forbrugernes beslutning kan bygge på detaljerede oplysninger
om de tilbudte kreditprodukter frem for på den distributionskanal, gennem hvilken der er adgang til så-
danne kreditprodukter, bør forbrugerne modtage oplysninger om kreditten, uanset om de handler direkte
med en kreditgiver eller med en kreditformidler.
(40) Forbrugerne bør desuden modtage individuelle oplysninger i god tid inden indgåelsen af kreditafta-
len for at kunne sammenligne dem og overveje kreditprodukternes særlige karakteristika. Kommissionen
gav i henhold til sin henstilling 2001/193/EF af 1. marts 2001 om oplysninger forud for indgåelse af kon-
trakt, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån11), tilsagn om at ville overvåge efter-
levelsen af den frivillige adfærdskodeks for information om boliglån forud for kontraktindgåelse, som in-
deholder ESIS, der giver individuelle oplysninger til forbrugeren om den kreditaftale, der tilbydes. Den
dokumentation, som Kommissionen har indsamlet, viser, at der er behov for at revidere indholdet og præ-
sentationen af ESIS for at sikre, at det er klart og forståeligt og indeholder alle de oplysninger, der anses
for relevante for forbrugerne. Indholdet og præsentationen af ESIS bør omfatte de nødvendige forbedrin-
ger, der er blevet peget på i forbrugerundersøgelser i alle medlemsstaterne. ESIS' struktur, især oplysnin-
gernes rækkefølge, bør revideres, affattelsen bør være mere brugervenlig, afsnit som »nominel rente« og
»årlige omkostninger i procent« bør slås sammen, og nye afsnit, f.eks. »fleksible elementer«, bør tilføjes.
Forbrugeren bør modtage en illustrativ amortiseringstabel som del af ESIS, hvis kreditten er en kredit
med udskudt rente, hvor tilbagebetalingen af hovedstolen udskydes i en indledende periode, eller hvor
debitorrenten er fastsat for kreditaftalens løbetid. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at en sådan illu-
strativ amortiseringstabel i ESIS ikke er obligatorisk for andre kreditaftaler.
(41) Forbrugerforskning har understreget betydningen af at anvende et enkelt og forståeligt sprog i forbin-
delse med oplysninger til forbrugerne. Som følge heraf er de begreber, der anvendes i ESIS, ikke nødven-
digvis de samme som de juridiske begreber, der er defineret i dette direktiv, men har den samme betyd-
ning.
(42) Oplysningskravene i ESIS om kreditaftaler bør ikke berøre Unionens eller nationale oplysningskrav
om andre produkter eller tjenesteydelser, der eventuelt tilbydes sammen med kreditaftalen som betingelse
for at indgå kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom eller tilbydes for at indgå denne aftale til en lave-
re debitorrente, såsom brand- eller livsforsikring eller investeringsprodukter. Det bør stå medlemsstaterne
frit for at kunne beholde eller indføre national ret, hvis der ikke findes harmoniserede bestemmelser,
f.eks. oplysningskrav om niveauet for ågerrenter i fasen forud for aftaleindgåelse eller oplysninger, der
kan være nyttige i forbindelse med formidling af finansiel viden eller med udenretslige bilæggelser af tvi-
ster. Eventuelle supplerende oplysninger bør dog gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag
til ESIS. Medlemsstaterne bør på deres nationale sprog kunne anvende en anderledes terminologi i ESIS
uden at ændre dets indhold og den rækkefølge, hvori oplysningerne gives, hvis det er nødvendigt for at
anvende et sprog, som forbrugerne muligvis lettere kan forstå.
(43) For at sikre, at ESIS giver forbrugeren alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at træffe
en informeret beslutning, bør kreditgiveren ved udfyldelsen af ESIS følge vejledningen i dette direktiv.
Medlemsstaterne bør kunne uddybe eller yderligere præcisere vejledningen i udfyldelse af ESIS på grund-
lag af vejledningen i dette direktiv. Medlemsstaterne bør f.eks. have mulighed for yderligere at præcisere
de oplysninger, der skal gives for at beskrive »typen af debitorrente«, for at tage hensyn til de særlige
karakteristika ved de nationale produkter og det nationale marked. Sådanne yderligere specifikationer bør
imidlertid hverken være i modstrid med vejledningen i dette direktiv eller medføre ændringer i teksten til
230
ESIS-modellen, der bør gengives i sin helhed af kreditgiveren. Medlemsstaterne bør også kunne angive
yderligere advarsler om kreditaftaler, der er tilpasset deres nationale marked og praksis, hvis sådanne ad-
varsler ikke allerede specifikt findes i ESIS. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at kreditgiver er bun-
det af de oplysninger, der gives i ESIS, forudsat at kreditgiver beslutter at yde kreditten.
(44) Forbrugeren bør modtage oplysninger ved hjælp af ESIS uden unødig forsinkelse, efter at forbruge-
ren har givet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer, og i
god tid, inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud, så han har mulighed for at sam-
menligne og overveje kreditprodukternes karakteristika og om nødvendigt indhente råd fra tredjemand.
ESIS bør navnlig vedlægges et bindende tilbud til forbrugeren, medmindre forbrugeren allerede har mod-
taget et ESIS, og tilbuddets karakteristika stemmer overens med de oplysninger, der tidligere er givet.
Medlemsstaterne bør dog kunne fastsætte, at ESIS er obligatorisk både inden afgivelsen af et bindende
tilbud og sammen med det bindende tilbud, hvis der ikke tidligere er givet et ESIS, der indeholder de
samme oplysninger. Selv om ESIS bør persontilpasses og afspejle de præferencer, som forbrugeren har
givet udtryk for, bør levering af sådanne individuelle oplysninger ikke indebære en forpligtelse til at yde
rådgivning. Kreditaftaler bør kun indgås, hvis forbrugeren har haft tilstrækkelig tid til at sammenligne til-
buddene, vurdere, hvad de indebærer, om nødvendigt indhente råd fra tredjemand og træffe en informeret
beslutning om, hvorvidt han vil acceptere et tilbud.
(45) Hvis forbrugeren har en sikret kreditaftale i forbindelse med køb af fast ejendom eller grund, og sik-
kerhedsstillelsens varighed er længere end kreditaftalens varighed, og hvis forbrugeren kan beslutte at få
udbetalt den tilbagebetalte kapital, forudsat at han underskriver en ny kreditaftale, bør forbrugeren inden
underskrivelsen af den nye kreditaftale modtage et nyt ESIS med de nye årlige omkostninger i procent,
der er baseret på den nye kreditaftales specifikke karakteristika.
(46) Kreditgiveren eller, hvor det er relevant, en kreditformidler eller udpeget repræsentant bør i det
mindste når der ikke er fortrydelsesret, på tidspunktet for afgivelse af et tilbud, der er bindende for kredit-
giver, give forbrugeren en kopi af udkastet til kreditaftalen. I andre tilfælde bør forbrugeren i det mindste
modtage en kopi af udkastet til kreditaftalen på det tidspunkt, hvor der afgives et bindende tilbud.
(47) For at sikre størst mulig transparens og forhindre misbrug som følge af interessekonflikter, når for-
brugerne anvender kreditformidleres tjenesteydelser, bør kreditformidlere være underlagt visse oplys-
ningsforpligtelser, inden de leverer deres tjenesteydelser. Sådanne oplysninger bør bl.a. omfatte deres
identitet og forbindelse til kreditgivere, f.eks. om de overvejer at anvende produkter fra mange forskellige
kreditgivere eller kun fra et mere begrænset antal kreditgivere. Hvis kreditgiver eller tredjemænd skal be-
tale provision eller andre incitamenter til kreditformidleren i forbindelse med en kreditaftale, bør dette op-
lyses til forbrugerne inden udøvelsen af kreditformidlingsaktiviteterne, og i denne fase bør forbrugerne
oplyses enten om sådanne betalingers størrelse, hvis dette vides, eller om det forhold, at beløbet vil blive
oplyst i ESIS i en senere fase forud for aftaleindgåelsen, og om, at forbrugerne i denne fase har ret til at
modtage oplysninger om sådanne betalingers størrelse. Forbrugerne bør også underrettes om eventuelle
gebyrer, som de skal betale til kreditformidlere for deres tjenesteydelser. Uden at dette berører konkurren-
ceretten, bør medlemsstaterne frit kunne indføre eller beholde bestemmelser, der forbyder, at forbrugerne
betaler gebyrer til nogle eller alle kategorier af kreditformidlere.
(48) En forbruger har muligvis behov for yderligere bistand for at kunne afgøre, hvilken kreditaftale
blandt de foreslåede produkter der er mest hensigtsmæssig i forhold til den pågældendes behov og finan-
sielle situation. Kreditgivere og, hvor det er relevant, kreditformidlere bør yde denne bistand i forbindelse
med de kreditprodukter, som de tilbyder forbrugeren, ved at redegøre for de relevante oplysninger, herun-
der navnlig de vigtigste karakteristika ved de foreslåede produkter, for forbrugeren med udgangspunkt i
den pågældendes personlige forhold, så forbrugeren kan forstå de virkninger, som produkterne kan få for
231
hans økonomiske situation. Kreditgivere og i givet fald kreditformidlere bør tilpasse den måde, som så-
danne redegørelser gives på, til de omstændigheder, hvorunder kreditten tilbydes, og forbrugerens behov
for bistand under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring med kredit og arten af de enkelte
kreditprodukter. Sådanne redegørelser bør ikke i sig selv udgøre en personlig anbefaling.
(49) For at fremme et velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele Uni-
onen er det nødvendigt på ensartet vis at sikre, at oplysningerne om de årlige omkostninger i procent er
sammenlignelige i hele Unionen.
(50) De samlede omkostninger ved forbrugerkreditten bør omfatte alle de omkostninger, som forbrugeren
skal betale i forbindelse med kreditaftalen, og som kreditgiver har kendskab til. Omkostningerne bør der-
for omfatte renter, provisioner, afgifter, gebyrer til kreditformidlere, omkostningerne ved ejendomsvurde-
ring med henblik på et lån med pant i fast ejendom og andre gebyrer, bortset fra notarialgebyrer, der er
nødvendige for at kunne opnå kreditten, f.eks. livsforsikring, eller for at kunne få den på de oplyste betin-
gelser, f.eks. brandforsikring. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende accessoriske produkter og tje-
nesteydelser (f.eks. bestemmelserne vedrørende omkostningerne i forbindelse med oprettelse og forvalt-
ning af en bankkonto) bør ikke berøre direktiv 2005/29/EF og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993
om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler12). De samlede omkostninger ved forbrugerkreditten bør ik-
ke omfatte de omkostninger, som forbrugeren betaler ved køb af fast ejendom eller grund, såsom tilknyt-
tede afgifter og notaromkostninger eller tinglysningsomkostninger. Kreditgivers faktiske kendskab til om-
kostningerne bør vurderes objektivt under hensyntagen til kravene til erhvervsmæssig diligenspligt. I den-
ne forbindelse bør kreditgiver antages at have kendskab til omkostningerne i forbindelse med accessori-
ske tjenesteydelser, som han selv tilbyder forbrugeren, eller som han tilbyder forbrugeren på vegne af
tredjemand, medmindre prisen afhænger af forbrugerens specifikke karakteristika eller situation.
(51) Hvis der anvendes skønsmæssige oplysninger, bør forbrugeren underrettes herom, og om at oplys-
ningerne forventes at være repræsentative for den påtænkte type aftale eller praksis. Formålet med de sup-
plerende antagelser med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent er at sikre, at de årlige
omkostninger i procent beregnes på en ensartet måde og er sammenlignelige. Supplerende antagelser er
nødvendige i forbindelse med specifikke typer kreditaftaler, f.eks. hvis kredittens beløb, varighed eller
omkostninger er usikre eller varierer, afhængigt af hvordan aftalen gennemføres. Hvis bestemmelserne ik-
ke i sig selv er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiveren anvende de
supplerende antagelser, der er fastsat i bilag I. Da beregningen af de årlige omkostninger i procent imid-
lertid afhænger af den enkelte kreditaftales vilkår, bør kun de antagelser, der er nødvendige og relevante
for en given kredit, anvendes.
(52) For at sikre en høj grad af sammenlignelighed mellem tilbud fra forskellige kreditgivere med hensyn
til de årlige omkostninger i procent bør tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregnin-
gen, ikke udtrykkes i dage, hvis de kan udtrykkes som et helt antal år, måneder eller uger. Det er i den
forbindelse underforstået, at disse intervaller, hvis der anvendes bestemte tidsintervaller i formlen til be-
regning af de årlige omkostninger i procent, også bør anvendes ved fastlæggelse af rentesatser og andre
omkostninger, der anvendes i formlen. Som følge heraf bør kreditgiver anvende den metode til måling af
tidsintervaller, der er beskrevet i bilag I, for at få de korrekte tal med henblik på betaling af omkostninger.
Dette gælder imidlertid kun med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent og har ingen
indvirkning på de beløb, som kreditgiver faktisk opkræver i henhold til kreditaftalen. Hvis disse tal er for-
skellige, kan det være nødvendigt at forklare forbrugeren dem for at undgå at vildlede forbrugeren. Dette
indebærer også, at de årlige omkostninger i procent i mangel af ikkerentebærende omkostninger og under
forudsætning af en identisk beregningsmetode vil være lig med kredittens effektive debitorrente.
232
(53) Da de årlige omkostninger i procent i markedsføringsfasen kun kan angives ved et eksempel, bør
eksemplet være repræsentativt. Det bør derfor f.eks. afspejle den gennemsnitlige løbetid og det samlede
kreditbeløb, der bevilges i forbindelse med den påtænkte type kreditaftale. Når det repræsentative eksem-
pel opstilles, bør der tages hensyn til, hvor udbredte visse typer kreditaftaler er på et specifikt marked. Det
kan være hensigtsmæssigt for hver kreditgiver at basere det repræsentative eksempel på et kreditbeløb,
der er repræsentativt for den pågældende kreditgivers produktudvalg og forventede kundegrundlag, da
disse kan variere betydeligt kreditgivere imellem. For så vidt angår de årlige omkostninger i procent, der
anføres i ESIS, bør der så vidt muligt tages hensyn til de præferencer og oplysninger, som forbrugeren
angiver, og kreditgiver eller kreditformidler bør præcisere, om oplysningerne er illustrative eller afspejler
de angivne præferencer og oplysninger. De repræsentative eksempler bør under alle omstændigheder ikke
være i modstrid med kravene i direktiv 2005/29/EF. Det er vigtigt, at det i ESIS gøres klart for forbruge-
ren, hvis det er relevant, at de årlige omkostninger i procent bygger på antagelser og kan ændre sig, såle-
des at forbrugerne kan tage hensyn til dette, når de sammenligner produkter. Det er vigtigt, at de årlige
omkostninger i procent tager hensyn til alle de udnyttede kreditmuligheder i kreditaftalen, hvad enten de
er udbetalt direkte til forbrugeren eller til en tredjemand på forbrugerens vegne.
(54) For at sikre overensstemmelse i beregningen af de årlige omkostninger i procent for forskellige typer
kredit bør de antagelser, der anvendes til beregning af samme typer kreditaftaler, generelt være ensartede.
I denne forbindelse bør antagelserne i Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. november 2011 om
ændring af del II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så vidt angår supple-
rende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent13), som ændrer antagelserne
til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent, medtages. Selv om alle antagelserne ikke
nødvendigvis finder anvendelse på de kreditaftaler, der findes i dag, er der stor produktinnovation i denne
sektor, så det er nødvendigt at have fastlagt antagelserne. Med henblik på beregningen af de årlige om-
kostninger i procent bør fastlæggelsen af den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyt-
tes, baseres på berettigede forventninger til den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest be-
nyttes af forbrugerne i forbindelse med den type produkt, der tilbydes af den pågældende kreditgiver. For
så vidt angår eksisterende produkter bør forventningen baseres på de seneste 12 måneder.
(55) Det er af afgørende betydning, at forbrugerens evne og tilbøjelighed til at tilbagebetale kreditten vur-
deres og kontrolleres, inden der indgås en kreditaftale. Denne vurdering af kreditværdigheden bør tage
hensyn til alle nødvendige og relevante faktorer, som kan påvirke forbrugerens evne til at tilbagebetale
kreditten i dens løbetid. Forbrugerens evne til at betale renter og afdrag på og helt at tilbagebetale kredit-
ten bør navnlig omfatte en vurdering af de fremtidige betalinger eller betalingsforøgelser, der er nødven-
dige på grund af negativ amortisering eller udskudte betalinger på hovedstolen eller af renter, og bør vur-
deres på baggrund af andre faste udgifter, gæld og andre finansielle forpligtelser samt indtægt, opsparing
og aktiver. Der bør tages rimeligt hensyn til fremtidige begivenheder i den foreslåede kreditaftales løbe-
tid, såsom en mindskelse af indtægten, hvis kreditperioden varer indtil efter pensioneringen, eller, hvis det
er relevant, en forøgelse af debitorrenten eller en negativ ændring af valutakursen. Selv om værdien af
den faste ejendom er et vigtigt element ved fastlæggelsen af det kreditbeløb, der kan bevilges til en for-
bruger i henhold til en sikret kreditaftale, bør vurderingen af kreditværdigheden fokusere på forbrugerens
evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen. Som følge heraf bør den mulighed, at vær-
dien af den faste ejendom overstiger kreditbeløbet eller kan stige i fremtiden, generelt ikke være en til-
strækkelig betingelse for at yde den pågældende kredit. Hvis formålet med en kreditaftale er at opføre fast
ejendom eller renovere en eksisterende fast ejendom, bør kreditgiver dog kunne tage hensyn til denne mu-
lighed. Medlemsstaterne bør kunne give yderligere vejledning om disse eller yderligere kriterier og om
metoder til at vurdere en forbrugers kreditværdighed, f.eks. ved at fastsætte grænser for belåningsprocen-
ten eller for forholdet mellem lån og indkomst, og bør opfordres til at gennemføre Rådet for Finansiel
Stabilitets principper for god praksis vedrørende optagelse af lån med pant i fast ejendom.
233
(56) Det kan være nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser om de forskellige elementer, der kan tag-
es i betragtning i vurderingen af kreditværdigheden i forbindelse med visse former for kreditaftaler. I for-
bindelse med kreditaftaler der vedrører en fast ejendom, hvori det udtrykkeligt angives, at den faste ejen-
dom ikke må anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af forbrugeren eller et af forbrugerens
familiemedlemmer (aftaler om køb med henblik på udlejning), bør medlemsstaterne f.eks. kunne beslutte
at præcisere, at der ved vurderingen af forbrugerens evne til at tilbagebetale kreditten tages hensyn til
fremtidige lejeindtægter. I de medlemsstater, hvor de nationale bestemmelser ikke indeholder en sådan
præcisering, kan kreditgivere beslutte at medtage en forsigtig vurdering af de fremtidige lejeindtægter.
Vurderingen af kreditværdighed bør ikke indebære overførsel af ansvar til kreditgiveren for forbrugerens
eventuelle senere manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
(57) Kreditgivers beslutning om at yde kreditten eller ej bør være i overensstemmelse med resultatet af
kreditværdighedsvurderingen. Kreditgivers mulighed for at overføre en del af kreditrisikoen til tredje-
mand bør f.eks. ikke føre til, at han ignorerer kreditværdighedsvurderingens konklusioner og tilbyder en
kreditaftale til en forbruger, som sandsynligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale kreditten. Med-
lemsstaterne bør kunne gennemføre dette princip ved at kræve, at de kompetente myndigheder træffer re-
levante foranstaltninger som led i tilsynsaktiviteterne og overvåger overholdelsen af kreditgivernes proce-
durer for vurdering af kreditværdighed. En positiv kreditværdighedsvurdering bør dog ikke udgøre en for-
pligtelse for kreditgiveren til at yde kredit.
(58) I overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet bør kreditværdighedsvurde-
ringen bygge på oplysninger om forbrugerens finansielle og økonomiske situation, herunder indtægt og
udgifter. Disse oplysninger kan indhentes fra forskellige kilder, herunder forbrugeren, og kreditgiveren
bør på passende vis kontrollere oplysningerne, inden kreditten ydes. Forbrugeren bør i denne forbindelse
give oplysningerne for at lette kreditværdighedsvurderingen, eftersom undladelse af at gøre dette sand-
synligvis vil medføre afslag på den kredit, som forbrugeren ønsker, medmindre oplysningerne kan ind-
hentes fra en anden kilde. Med forbehold af den private aftaleret bør medlemsstaterne sikre, at kreditgive-
re ikke kan bringe en kreditaftale til ophør, fordi de efter underskrivelsen af den blev klar over, at kredit-
værdighedsvurderingen blev foretaget på et ukorrekt grundlag som følge af ufuldstændige oplysninger på
vurderingstidspunktet. Dette bør imidlertid ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at give kreditgive-
re tilladelse til at bringe en kreditaftale til ophør, hvis det kan påvises, at forbrugeren bevidst gav unøjag-
tige eller forkerte oplysninger på tidspunktet for kreditværdighedsvurderingen eller forsætligt ikke gav
oplysninger, som ville have ført til en negativ kreditværdighedsvurdering, eller hvis der findes andre gyl-
dige grunde, der er forenelige med EU-retten. Selv om det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge for-
brugerne sanktioner for ikke at være i stand til at give visse oplysninger eller vurderinger eller for at be-
slutte at afbryde en ansøgningsproces med henblik på at få en kredit, bør medlemsstaterne kunne fastsætte
sanktioner, hvis en forbruger bevidst giver ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger for at opnå en posi-
tiv kreditværdighedsvurdering, navnlig hvis fuldstændige og korrekte oplysninger ville have ført til en ne-
gativ kreditværdighedsvurdering, og forbrugeren efterfølgende ikke kan opfylde aftalevilkårene.
(59) Anvendelse af en kreditdatabase er et nyttigt element i forbindelse med vurdering af kreditværdig-
hed. Nogle medlemsstater kræver, at kreditgivere vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag af
en søgning i den relevante database. Kreditgivere bør kunne søge i kreditdatabasen i kredittens løbetid for
udelukkende at kunne påvise og vurdere sandsynligheden for misligholdelse. En sådan anvendelse af kre-
ditdatabasen bør være omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at den anvendes til tid-
lig påvisning og styring af kreditrisikoen i forbrugerens interesse og ikke med henblik på oplysninger til
forretningsmæssige forhandlinger. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger14) bør forbrugere underrettes af kreditgivere om søgning i kre-
234
ditdatabasen, inden den foretages, og bør have ret til at få adgang til oplysninger om dem i en sådan kre-
ditdatabase for i givet fald at foretage berigtigelse af, slette eller blokere personoplysninger om dem, så-
fremt disse er unøjagtige eller er blevet behandlet ulovligt.
(60) For at hindre konkurrenceforvridning blandt kreditgivere bør det sikres, at alle kreditgivere, herunder
kreditinstitutter eller ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til be-
boelse, har adgang til alle offentlige og private kreditdatabaser om forbrugere på ikkediskriminerende vil-
kår. Sådanne vilkår bør derfor ikke omfatte et krav til kreditgivere om etablering som kreditinstitut. Ad-
gangsbetingelser, f.eks. gebyr for at få adgang til databasen eller krav om, at oplysninger til databasen
skal tilvejebringes på grundlag af gensidighed, bør fortsat finde anvendelse. Det bør stå medlemsstaterne
frit for at fastsætte, om kreditformidlere inden for deres område kan få adgang til sådanne databaser.
(61) Hvis et afslag på en kreditanmodning bygger på oplysninger fundet ved en søgning i en database
eller på mangel på data heri, bør kreditgiver underrette forbrugeren herom, give oplysninger om navnet på
den pågældende database og enhver anden oplysning, som kræves i direktiv 95/46/EF, således at forbru-
geren kan udøve sin ret til adgang og, når det er berettiget, foretage berigtigelse af, slette eller blokere de
deri behandlede personoplysninger om sig selv. Hvis et afslag på en kreditanmodning skyldes en negativ
vurdering af kreditværdigheden, bør kreditgiver uden unødig forsinkelse underrette forbrugeren om afsla-
get. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte, om de vil kræve, at kreditgivere skal give yderligere forkla-
ringer på årsagerne til afslaget. Kreditgiver bør imidlertid ikke være forpligtet til at give sådanne oplys-
ninger, hvis det er forbudt i henhold til anden EU-ret, f.eks. bestemmelser om hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme. Sådanne oplysninger bør ikke gives, hvis det strider mod den offentlige orden
eller den offentlige sikkerhed, f.eks. forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse af straffe-
lovsovertrædelser.
(62) Dette direktiv vedrører anvendelse af personoplysninger i forbindelse med vurdering af en forbrugers
kreditværdighed. For at sikre beskyttelse af personoplysninger bør direktiv 95/46/EF finde anvendelse på
databehandling, der foretages i forbindelse med sådanne vurderinger.
(63) Ydelse af rådgivning i form af en individuel anbefaling er en særskilt aktivitet, der kan, men ikke
skal, kombineres med andre aspekter af ydelse eller formidling af kredit. For at forbrugerne kan forstå
arten af de tjenester, som ydes, bør de derfor underrettes om, hvorvidt der ydes eller kan ydes rådgiv-
ningstjenester, og hvornår der ikke ydes rådgivningstjenester, og hvad disse omfatter. På grund af den be-
tydning, som forbrugerne tillægger anvendelsen af betegnelserne »rådgivning« og »rådgiver«, bør med-
lemsstaterne kunne forbyde anvendelse af disse eller lignende betegnelser, når der ydes rådgivningstjene-
ster til forbrugerne. Det bør sikres, at medlemsstaterne træffer sikkerhedsforanstaltninger, når rådgivning
beskrives som uafhængig, til sikring af, at de pågældende produkter og aflønningsordninger svarer til for-
brugernes forventninger til en sådan rådgivning.
(64) Leverandører af rådgivningstjenester bør overholde visse standarder for at sikre, at forbrugeren præ-
senteres for produkter, der passer til hans behov og forhold. Rådgivningstjenester bør baseres på en rime-
lig og tilstrækkeligt vidtgående analyse af de tilbudte produkter, hvis rådgivningstjenesterne ydes af kre-
ditgivere og bundne kreditformidlere, eller af de produkter, der findes på markedet, hvis rådgivningstjene-
sterne ydes af kreditformidlere, der ikke er bundet. De, der yder rådgivningstjenester, bør kunne speciali-
sere sig i visse nicheprodukter, såsom mellemfinansiering, forudsat at de overvejer en række produkter
inden for denne bestemte niche, og at det gøres klart for forbrugeren, at de er specialiseret i disse niche-
produkter. Under alle omstændigheder bør kreditgivere og kreditformidlere oplyse forbrugeren om, hvor-
vidt de kun rådgiver om deres egne produkter eller om et bredt udvalg af produkter på markedet, for at
sikre, at forbrugeren forstår grundlaget for en anbefaling.
235
(65) Rådgivningstjenester bør bygge på en passende forståelse af forbrugerens finansielle situation, præ-
ferencer og målsætninger på grundlag af de fornødne ajourførte oplysninger og rimelige antagelser om
risici i forbindelse med forbrugerens forhold i kreditaftalens løbetid. Medlemsstaterne bør kunne præcise-
re, hvordan et givet produkts egnethed skal vurderes i forbindelse med ydelse af rådgivningstjenester.
(66) En forbrugers evne til at tilbagebetale en kredit, inden kreditaftalen udløber, kan spille en vigtig rolle
for at fremme konkurrencen på det indre marked og EU-borgernes frie bevægelighed samt for at bidrage
til at tilvejebringe den fleksibilitet i kreditaftalers løbetid, der er nødvendig for at fremme finansiel stabili-
tet i overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet. Der findes imidlertid væ-
sentlige forskelle mellem de nationale principper og betingelser, i henhold til hvilke forbrugerne har evne
til at tilbagebetale deres kredit, og de betingelser, på hvilke en sådan indfrielse før tiden kan finde sted. På
trods af forskelligartetheden i mekanismerne bag realkreditfinansiering og det eksisterende produktudvalg
er det væsentligt på EU-plan at have visse standarder for førtidig indfrielse af kredit for at sikre, at forbru-
gerne har mulighed for at frigøre sig for deres forpligtelser inden den aftalte dato i kreditaftalen og mulig-
hed for at sammenligne tilbud med henblik på at finde de bedste produkter i forhold til deres behov. Med-
lemsstaterne bør derfor enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom aftalebestemmelser, sikre,
at forbrugerne har ret til førtidig indfrielse. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne definere betingelserne
for udøvelse af en sådan ret. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden,
forskellig behandling, afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller restriktioner med hen-
syn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves. Hvis førtidig indfrielse sker i en periode, for
hvilken der er aftalt fast forrentning, kan udøvelsen af denne ret gøres betinget af, at der foreligger en
legitim interesse hos forbrugeren som fastsat af medlemsstaten. En sådan legitim interesse kan f.eks. op-
stå i tilfælde af skilsmisse eller arbejdsløshed. De betingelser, som medlemsstaterne fastsætter, bør kunne
omfatte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektivt begrundet kompensation for eventuelle omkost-
ninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af kreditten. I tilfælde, hvor medlemsstaterne fast-
sætter, at kreditgiver har ret til kompensation, bør en sådan kompensation være en rimelig og objektivt
begrundet kompensation for eventuelle omkostninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af
kreditten, i overensstemmelse med de nationale regler om kompensation. Kompensationen bør ikke over-
stige kreditgivers økonomiske tab.
(67) Det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed til at gøre det klart for forbrugerne,
hvilken form for forpligtelser der indgås med henblik på at opretholde den finansielle stabilitet, og hvor
der i kreditaftalens løbetid er fleksibilitet. Forbrugerne bør modtage oplysninger om debitorrenten i aftale-
forholdets løbetid og forud for aftaleindgåelsen. Medlemsstaterne bør kunne opretholde eller indføre be-
grænsninger med hensyn til eller forbud mod kreditgivers ensidige ændringer af debitorrenten. Medlems-
staterne bør kunne fastsætte, at forbrugeren har ret til at modtage en ajourført amortiseringstabel, hvis de-
bitorrenten ændres.
(68) Selv om kreditformidlere spiller en central rolle med hensyn til distribution af kreditaftaler i forbin-
delse med fast ejendom til beboelse i Unionen, er der fortsat væsentlige forskelle mellem de nationale
bestemmelser om udøvelse af virksomhed som kreditformidler og om tilsyn med kreditformidlere, som
skaber hindringer for etablering og udøvelse af virksomhed som kreditformidler på det indre marked.
Kreditformidlernes manglende mulighed for frit at udøve virksomhed i Unionen hindrer det indre marked
for kreditaftaler vedrørende fast ejendom til beboelse i at fungere ordentligt. Under hensyntagen til de for-
skellige aktører, der er involveret i kreditformidling, er det væsentligt med visse standarder på EU-plan
for at sikre en høj grad af professionalisme og service.
69) Før kreditformidlere kan udøve deres aktiviteter, bør de være underlagt en adgangsproces ved den
kompetente myndighed i deres hjemland, og underlægges løbende tilsyn for at sikre, at de opfylder stren-
ge faglige krav i det mindste til kompetence, godt omdømme og erhvervsansvarsforsikring. Sådanne krav
236
bør som minimum finde anvendelse på kreditinstitutplan. Medlemsstaterne kan imidlertid præcisere, om
sådanne krav om adgang gælder for kreditformidlerens enkelte arbejdstagere. Hjemlandet kan fastsætte
yderligere krav, f.eks. at kreditformidlerens aktionærer har et godt omdømme, eller at en bunden kredit-
formidler kun kan være bundet til én kreditgiver, hvis disse krav er forholdsmæssige og forenelige med
den øvrige EU-ret. Der bør optages relevante oplysninger om kreditformidlere, der er givet adgang, i et
offentligt register. Bundne kreditformidlere, som udelukkende samarbejder med én kreditgiver under den-
nes fulde og ubetingede ansvar, bør have mulighed for at gives adgang af den kompetente myndighed
under ledelse af den kreditgiver, på hvis vegne de handler. Medlemsstaterne bør have ret til at bevare eller
indføre begrænsninger med hensyn til visse kreditformidleres retlige form, således at de udelukkende må
handle som juridiske personer eller som fysiske personer. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte, om
alle kreditformidlere optages i ét register, eller om der kræves forskellige registre, afhængigt af om kredit-
formidleren er bundet eller fungerer som uafhængig kreditformidler. Desuden bør medlemsstaterne frit
kunne bevare eller indføre begrænsninger med hensyn til muligheden for, at kreditformidlere, der er bun-
det til en eller flere kreditgivere, kan opkræve gebyrer af forbrugerne.
(70) I nogle medlemsstater kan kreditformidlere beslutte at anvende udpegede repræsentanter til at udøve
aktiviteter på deres vegne. Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende den specifikke ordning for
udpegede repræsentanter i dette direktiv. Medlemsstaterne bør dog frit kunne beslutte ikke at indføre en
sådan ordning eller at tillade, at andre enheder spiller en rolle, der er sammenlignelig med udpegede re-
præsentanters rolle, forudsat at disse enheder er omfattet af den samme ordning som kreditformidlerne.
Reglerne for udpegede repræsentanter i dette direktiv forpligter ikke medlemsstaterne til at tillade, at ud-
pegede repræsentanter udøver virksomhed på deres område, medmindre sådanne udpegede repræsentanter
anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
(71) For at sikre, at de kompetente myndigheder fører effektivt tilsyn med kreditformidlere, bør en kredit-
formidler, der er en juridisk person, gives adgang i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En kreditformidler, der ikke er en juridisk person, bør gives adgang i den medlemsstat, hvor
dens hovedkontor ligger. Desuden bør medlemsstaterne kræve, at en kreditformidlers hovedkontor altid
ligger i den medlemsstat, som er kreditformidlerens hjemland, og hvor den faktisk udøver virksomhed.
(72) Kravene for at give adgang bør give kreditformidlere ret til at udøve virksomhed i andre medlemssta-
ter i overensstemmelse med principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, forud-
sat at der har fundet behørig underretning sted mellem de kompetente myndigheder. Selv i tilfælde, hvor
medlemsstaterne beslutter at give alle ansatte hos kreditformidleren adgang, bør meddelelsen om hensig-
ten om at levere tjenesteydelser tage udgangspunkt i kreditformidleren frem for den enkelte arbejdstager.
Selv om dette direktiv udstikker de rammer, inden for hvilke alle kreditformidlere, der er givet adgang,
herunder de kreditformidlere, der er bundet til kun én kreditgiver, kan udøve virksomhed i hele Unionen,
udstikker dette direktiv ikke sådanne rammer for udpegede repræsentanter. I sådanne tilfælde skal de ud-
pegede repræsentanter, der ønsker at udøve virksomhed i en anden medlemsstat, opfylde kravene for at
give kreditformidlere adgang i dette direktiv.
(73) I nogle medlemsstater kan kreditformidlere udøve deres aktiviteter i forbindelse med kreditaftaler,
der tilbydes af ikkekreditinstitutter og kreditinstitutter. Kreditformidlere, der er givet adgang, bør i prin-
cippet kunne udøve virksomhed i hele Unionen. Adgang, der er givet af de kompetente myndigheder i
hjemlandet, bør dog ikke tillade, at kreditformidlere yder deres tjenester i forbindelse med kreditaftaler,
der tilbydes af ikkekreditinstitutter til en forbruger i en medlemsstat, hvor sådanne ikkekreditinstitutter
ikke må udøve virksomhed.
(74) Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte, at personer, der som led i deres erhvervsmæssi-
ge virksomhed kun lejlighedsvis udøver kreditformidlingsaktiviteter, f.eks. advokater eller notarer, ikke er
237
omfattet af adgangsproceduren i dette direktiv, forudsat at en sådan erhvervsmæssig virksomhed er om-
fattet af lovbestemmelser, der ikke udelukker, at der lejlighedsvis udøves kreditformidlingsaktiviteter. En
sådan undtagelse fra adgangsproceduren i dette direktiv bør dog føre til, at sådanne personer ikke kan dra-
ge fordel af pasordningen i dette direktiv. Personer, der som led i deres erhvervsmæssige virksomhed blot
lejlighedsvis præsenterer en forbruger for en kreditgiver eller en kreditformidler eller henviser forbruge-
ren til en sådan, f.eks. ved at meddele forbrugeren, at der findes en bestemt kreditgiver eller kreditformid-
ler eller en type produkt hos den pågældende kreditgiver eller kreditformidler, men ikke reklamerer yder-
ligere for eller deltager i forelæggelsen af afgivelsen af tilbud om det forberedende arbejde i forbindelse
med eller indgåelsen af kreditaftalen, bør ikke anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv. Lån-
tagere, der blot overfører en kreditaftale til en forbruger ved subrogation uden at udøve andre kreditfor-
midlingsaktiviteter, bør heller ikke anses for kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
(75) For at sikre lige betingelser for kreditgivere og fremme finansiel stabilitet og i forventning om yderli-
gere harmonisering bør medlemsstaterne sikre, at der findes hensigtsmæssige foranstaltninger til at give
adgang for og føre tilsyn med ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør dette direktiv ikke fastlægge
detaljerede betingelser for at give adgang for og føre tilsyn med kreditgivere, som tilbyder kreditaftaler,
og som ikke er kreditinstitutter, jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber15). An-
tallet af sådanne institutter, som er aktive i Unionen i øjeblikket, er begrænset, især siden finanskrisen, og
det samme gælder deres markedsandel og antallet af medlemsstater, hvor de er aktive. Af samme grund
bør der ikke fastsættes bestemmelser om indførelse af en pasordning for sådanne institutter.
(76) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser,
der vedtages i medfør af dette direktiv, og sikre, at de gennemføres. Valget af sanktioner er fortsat op til
medlemsstaterne, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
(77) Forbrugerne bør have adgang til udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer i forbindelse med
tvister, der måtte opstå på grundlag af de rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt i dette direktiv, mel-
lem kreditgivere og forbrugere såvel som mellem kreditformidlere og forbrugere. Medlemsstaterne bør
sørge for, at deltagelse i sådanne alternative tvistbilæggelsesprocedurer ikke er frivillig for kreditgivere
og kreditformidlere. For at sikre, at alternative tvistbilæggelsesprocedurer fungerer tilfredsstillende i til-
fælde af tværnational aktivitet, bør medlemsstaterne kræve og tilskynde til, at organer med ansvar for
udenretslig klage- og tvistbilæggelse samarbejder. I denne forbindelse bør medlemsstaternes udenretslige
klage- og tvistbilæggelsesorganer tilskyndes til at deltage i Fin-Net, der er et finansielt tvistbilæggelses-
netværk af nationale udenretslige ordninger, som er ansvarlige for at bilægge tvister mellem forbrugere og
udbydere af finansielle tjenester.
(78) For at sikre konsekvent harmonisering og for at tage højde for udviklingen på markederne for kredit-
aftaler eller udviklingen inden for kreditprodukter eller i de økonomiske forhold og for yderligere at præ-
cisere visse krav i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i over-
ensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af standardformuleringen eller instruktio-
nerne vedrørende udfyldning af ESIS og ændring af bemærkningerne eller ajourføring af antagelserne,
der anvendes i forbindelse med beregningen af de årlige omkostninger i procent. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertni-
veau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge
for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet.
238
(79) For at lette kreditformidleres mulighed for at levere deres tjenesteydelser på tværs af grænserne og af
hensyn til samarbejde, informationsudveksling og tvistbilæggelse mellem de kompetente myndigheder
bør de kompetente myndigheder med ansvar for at give kreditformidlere adgang være de myndigheder,
der handler under den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)16), eller andre nationale myndig-
heder, forudsat at de samarbejder med de myndigheder, der handler under EBA med henblik på at vareta-
ge deres opgaver i henhold til dette direktiv.
(80) Medlemsstaterne bør udpege de kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre håndhævelsen
af dette direktiv, og sørge for, at de har de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser samt
tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage deres opgaver. De kompetente myndigheder kan for så vidt
angår visse aspekter af dette direktiv indbringe en sag for en domstol, der er kompetent til at træffe en
retsafgørelse, herunder i givet fald ved appel. Dette kan gøre det muligt for medlemsstaterne at overlade
håndhævelsen af disse bestemmelser til ovennævnte organer og domstolene, navnlig hvis bestemmelserne
i dette direktiv er gennemført i civilretten. Medlemsstaterne bør kunne udpege forskellige kompetente
myndigheder til at håndhæve direktivets vidtrækkende forpligtelser. I forbindelse med nogle bestemmel-
ser kan medlemsstaterne f.eks. udpege de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelse af
forbrugerbeskyttelse, hvorimod de i forbindelse med andre bestemmelser kan beslutte at udpege tilsynsfø-
rende. Muligheden for at udpege forskellige kompetente myndigheder bør ikke berøre forpligtelsen til lø-
bende tilsyn og samarbejde mellem de kompetente myndigheder som fastsat i dette direktiv.
(81) Det er nødvendigt at undersøge, om dette direktiv fungerer efter hensigten, og om det lykkes at etab-
lere et indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området for kreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse. Revisionen bør bl.a. omfatte en vurdering af overholdelsen og virkningen
af dette direktiv, en vurdering af, om direktivets anvendelsesområde fortsat er hensigtsmæssigt, en analy-
se af ikkekreditinstitutters levering af kreditaftaler, en vurdering af behovet for yderligere foranstaltnin-
ger, herunder en pasordning for ikkekreditinstitutter og en undersøgelse af nødvendigheden af at indføre
yderligere rettigheder og forpligtelser i fasen efter indgåelse af en kreditaftale.
(82) En indsats fra medlemsstaternes side alene vil sandsynligvis medføre forskellige sæt regler, hvilket
kan underminere eller skabe nye hindringer for det indre markeds funktion. Målet for dette direktiv, nem-
lig oprettelsen af et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse med en høj grad af forbrugerbeskyttelse kan ikke i tilstrækkelig grad kan nås af
medlemsstaterne og kan derfor mere effektivt nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltnin-
ger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(83) Medlemsstaterne kan beslutte at gennemføre visse aspekter, der er omfattet af dette direktiv, i den
nationale lovgivning ved forsigtighedsbestemmelser, f.eks. vurderingen af forbrugerens kreditværdighed,
hvorimod andre gennemføres i lovgivningen om svig samt i civil- og strafferetten, f.eks. forpligtelserne
for den ansvarlige låntager.
(84) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor der er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
239
(85) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav den 25. juli 2011 udtalelse18) på grundlag
af artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinsti-
tutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger19) —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL 1
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastlægger en fælles ramme for visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om aftaler om forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse, herunder en forpligtelse til at foretage en vurdering af kreditværdigheden inden ydelsen
af kreditten som grundlag for udviklingen af effektive standarder for kreditgivning i forbindelse med fast
ejendom til beboelse i medlemsstaterne, og for visse forsigtigheds- og tilsynskrav, herunder vedrørende
etablering som og tilsyn med kreditformidlere, udpegede repræsentanter og ikkekreditinstitutter.
Artikel 2
Harmoniseringsniveau
1. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører strengere bestem-
melser for at beskytte forbrugerne, forudsat at sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med deres
forpligtelser i henhold til EU-retten.
2. Uanset stk. 1 opretholder eller indfører medlemsstaterne ikke i national ret bestemmelser, der fraviger
dem, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, og bilag II, del A, med hensyn til standardoplysninger forud for
aftaleindgåelsen via et europæisk standardiseret informationsblad (»ESIS«), og artikel 17, stk. 1-5, 7 og 8,
samt bilag I med hensyn til en fælles og konsekvent EU-standard for beregning af de årlige omkostninger
i procent.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på:
a) kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der al-
mindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret
i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse, og
b) kreditaftaler, som har til formål at erhverve eller bevare ejendomsretten til grundarealer eller til eksi-
sterende eller projekterede bygninger.
2. Dette direktiv gælder ikke for:
a) kreditaftaler med friværdibelåning, hvor kreditgiver:
i) udbetaler et engangsbeløb, periodiske betalinger eller andre former for kreditudbetaling til gen-
gæld for et beløb, der stammer fra fremtidigt salg af en fast ejendom til beboelse eller en rettig-
hed i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og
240
ii) ikke kræver tilbagebetaling af kreditten, før en eller flere anførte livsbegivenheder indtræffer for
forbrugeren som defineret af medlemsstaterne, medmindre forbrugeren overtræder sine kontrakt-
mæssige forpligtelser, hvilket giver kreditgiver ret til at ophæve kreditaftalen
b) kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til hans ansatte som led i en bibeskæftigelse, og
hvor en sådan kreditaftale er rentefri eller med årlige omkostninger i procent, der er lavere end dem
på markedet, og som ikke tilbydes offentligheden i almindelighed
c) kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger end dem, der er direkte for-
bundet med sikringen af kreditten
d) kreditaftaler i form af kassekredit, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden en måned
e) kreditaftaler, som er resultatet af et forlig indgået for retten eller et andet ved lov beføjet organ
f) kreditaftaler, der vedrører omkostningsfri udskudt betaling af en eksisterende gæld, og som ikke fal-
der ind under anvendelsesområdet for stk. 1, litra a).
3. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om ikke at anvende:
a) artikel 11, artikel 14 og bilag II i forbindelse med de forbrugerkreditaftaler, der er sikret ved pant eller
ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejen-
dom til beboelse, og hvis formål ikke er at erhverve eller bevare rettigheden til fast ejendom til bebo-
else, forudsat at medlemsstaterne i forbindelse med sådanne kreditaftaler anvender artikel 4 og 5 i og
bilag II og III til direktiv 2008/48/EF.
b) dette direktiv på kreditaftaler i forbindelse med en fast ejendom, hvis kreditaftalen fastsætter, at den
faste ejendom ikke på noget tidspunkt kan anvendes som hus, lejlighed eller et andet bopælssted af
forbrugeren eller et af forbrugerens familiemedlemmer, men skal anvendes som hus, lejlighed eller et
andet bopælssted på grundlag af en lejeaftale
c) dette direktiv på kreditaftaler, som vedrører kreditter til en begrænset offentlighed i henhold til en
lovbestemmelse med et almennyttigt sigte og rentefrit eller til en lavere debitorrente end den gælden-
de markedsrente eller på andre vilkår, som er mere fordelagtige for forbrugeren end de gældende
markedsvilkår, og til en debitorrente, der ikke er højere end den gældende markedsrente
d) dette direktiv på foreløbige lån
e) dette direktiv på kreditaftaler, hvor kreditgiver er en organisation, der hører ind under anvendelses-
området for artikel 2, stk. 5, i direktiv 2008/48/EF.
4. De medlemsstater, som benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra b), sikrer, at der
anvendes en hensigtsmæssig ramme på nationalt plan for denne type kredit.
5. De medlemsstater, som benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra c) eller e), sikrer,
at der anvendes hensigtsmæssige alternative ordninger, som sikrer, at forbrugerne rettidigt får oplysninger
om hovedtræk, risici og omkostninger ved sådanne kreditaftaler i fasen forud for aftaleindgåelse, og at
markedsføringen af sådanne kreditaftaler er rimelig, entydig og ikke vildledende.
Artikel 4
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forbruger«: enhver forbruger som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF
2) »kreditgiver«: en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit, der falder
ind under anvendelsesområdet for artikel 3, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed
3) »kreditaftale«: en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en
forbruger kredit, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3 i form af udskudt betaling,
lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet
241
4) »accessorisk tjenesteydelse«: en tjenesteydelse, som tilbydes forbrugeren i forbindelse med kreditaf-
talen
5) »kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der ikke optræder som kreditgiver eller notar og
ikke enten direkte eller indirekte blot præsenterer en forbruger for en kreditgiver eller kreditformid-
ler, og som mod et vederlag, der kan antage form af penge eller en anden aftalt form for finansiel
modydelse, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed:
a) præsenterer eller tilbyder kreditaftaler til forbrugere
b) bistår forbrugere med at udføre andet forberedende arbejde eller anden administration forud for
aftaleindgåelse i forbindelse med kreditaftaler end det, der er omhandlet i litra a), eller
c) indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgivers vegne
6) »gruppe«: en gruppe af kreditgivere, som skal konsolideres med henblik på udarbejdelse af konsoli-
derede regnskaber som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former20)
7) »bunden kreditformidler«: enhver kreditformidler, der handler på vegne af følgende og på deres
fulde og ubetingede ansvar:
a) kun én kreditgiver
b) kun én gruppe eller
c) et antal kreditgivere eller grupper, der ikke repræsenterer et flertal af markedet
8) »udpeget repræsentant«: en fysisk eller juridisk person, som udfører de i nr. 5) omhandlede aktivite-
ter, og som handler på vegne af kun én kreditformidler og på dennes fulde og ubetingede ansvar
9) »kreditinstitut«: et kreditinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU)
nr. 575/2013
10) »ikkekreditinstitut«: en kreditgiver, som ikke er et kreditinstitut
11) »personale«:
a) enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller kreditformidler, og som er direkte involve-
ret i de af dette direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til forbrugerne i forbindelse med
de af dette direktiv omfattede aktiviteter
b) enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget repræsentant og har kontakt til forbrugerne i
forbindelse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter
c) enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsyn med de fysiske personer, der er omhand-
let i litra a) og b)
12) »samlet kreditbeløb«: det samlede kreditbeløb som defineret i artikel 3, litra l), i direktiv 2008/48/EF
13) »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten«: alle omkostninger i forbindelse med
kreditten, som forbrugeren skal betale, som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF, her-
under omkostninger i forbindelse med ejendomsvurdering, hvis en sådan vurdering er nødvendig for
at opnå kreditten, men ikke tinglysningsomkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendoms-
retten til fast ejendom. De omfatter ikke de omkostninger, som forbrugeren skal betale i forbindelse
med misligholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i kreditaftalen
14) »samlet beløb, der skal betales af forbrugeren«: hele det beløb, som forbrugeren skal betale, som de-
fineret i artikel 3, litra h), i direktiv 2008/48/EF
15) »årlige omkostninger i procent«: de samlede omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kredit-
ten udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb, herunder i givet fald de omkostninger, der er
nævnt i artikel 17, stk. 2, som på årsbasis svarer til nutidsværdien af alle fremtidige eller eksisteren-
de forpligtelser (udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger), der er aftalt mel-
lem kreditgiver og forbruger
16) »debitorrente«: den rente, som debitor skal betale, som defineret i artikel 3, litra j), i direktiv
2008/48/EF
242
17) »vurdering af kreditværdigheden«: en evaluering af udsigten til, at gældsforpligtelsen som følge af
kreditaftalen kan opfyldes
18) »varigt medium«: det varige medium som defineret i artikel 3, litra m), i direktiv 2008/48/EF
19) »hjemland«:
a) hvis kreditgiver eller kreditformidler er en fysisk person, den medlemsstat, hvor hans hovedkon-
tor er beliggende
b) hvis kreditgiver eller kreditformidler er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den pågælden-
de har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den pågældende i henhold til sin nationale ret
ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor den pågældendes hovedkontor
er beliggende
20) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor kreditgiver eller kreditformidler har en fi-
lial, eller hvorfra der leveres tjenesteydelser
21) »rådgivningstjenester«: personlige anbefalinger til en forbruger, som vedrører en eller flere transak-
tioner i forbindelse med kreditaftaler, og som er en aktivitet, der er uafhængig af ydelsen af kreditten
og de kreditformidlingsaktiviteter, der er anført i nr. 5)
22) »kompetent myndighed«: en myndighed, der i overensstemmelse med artikel 5 udpeges som kompe-
tent af en medlemsstat
23) »foreløbigt lån«: en kreditaftale, som enten er uden fast løbetid, eller hvor kreditten skal tilbagebeta-
les inden 12 måneder, og som anvendes af forbrugeren som en midlertidig finansieringsløsning i for-
bindelse med overgangen til en anden finansiel ordning for den faste ejendom
24) »eventual- eller garantiforpligtelse«: en kreditaftale, der fungerer som en garanti for en anden sær-
skilt, men accessorisk transaktion, og hvor den kapital, der er stillet sikkerhed for i form af fast ejen-
dom, kun udnyttes, hvis en begivenhed eller begivenheder, der er anført i aftalen, indtræffer
25) »værdibaseret kreditaftale«: en kreditaftale, hvor den kapital, der skal tilbagebetales, er baseret på en
kontraktligt fastsat procentdel af værdien af den faste ejendom på tidspunktet for tilbagebetalingen
eller tilbagebetalingerne af kapitalen
26) »kombinationssalg«: tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med andre særskilte finansielle
produkter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen ikke stilles individuelt til rådighed for forbrugeren
27) »pakkesalg«: tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med andre særskilte finansielle pro-
dukter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen også stilles individuelt til rådighed for forbrugeren,
men ikke nødvendigvis på samme betingelser eller vilkår, som når den indgår i pakken med accesso-
riske tjenesteydelser
28) »lån i udenlandsk valuta«: en kreditaftale, hvor kreditten er:
a) udstedt i en anden valuta end den, som forbrugeren modtager indtægten i eller den, som de akti-
ver, som forbrugeren besidder og hvoraf kreditten skal tilbagebetales, er lydende på, eller
b) udstedt i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosiddende.
Artikel 5
Kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger de nationale kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre gennem-
førelsen og håndhævelsen af dette direktiv, og sørger for, at de har de nødvendige undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser samt tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage deres opgaver effektivt.
De myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, er enten offentlige myndigheder eller organer, der er
anerkendt i den nationale ret eller af offentlige myndigheder, som udtrykkeligt har beføjelse hertil efter
national ret. De må ikke være kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og alle personer, der arbejder eller har arbej-
det for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndig-
243
heders vegne, har tavshedspligt. De fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv,
må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form,
medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af strafferetten eller dette direktiv. Dette er imidlertid
ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med den nationale ret samt EU-
retten udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger.
3. Medlemsstaterne sørger for, at de myndigheder, der er udpeget som kompetente med hensyn til at
sikre gennemførelsen og håndhævelsen af artikel 9, 29, 32, 33, 34 og 35 i dette direktiv, er en af eller
begge følgende:
a) kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010
b) andre myndigheder end de kompetente myndigheder, der er omhandlet i litra a), forudsat at den natio-
nale lovgivning eller administrative bestemmelser kræver, at disse myndigheder samarbejder med de
kompetente myndigheder, der er omhandlet i litra a), når det er nødvendigt med henblik på at vareta-
ge deres opgaver efter dette direktiv, herunder med det formål at samarbejde med Den Europæiske
Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), som krævet efter dette direktiv.
4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EBA om udpegelsen af kompetente myndigheder og
eventuelle ændringer heraf og anfører enhver fordeling af de respektive opgaver mellem forskellige kom-
petente myndigheder. Den første underretning foretages snarest muligt og senest den 21. marts 2016.
5. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser i henhold til national ret enten:
a) direkte under deres egen myndighed eller under de retlige myndigheders tilsyn eller
b) ved at indbringe sagen for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse, herun-
der i givet fald ved appel, hvis anmodningen om at træffe den nødvendige afgørelse ikke giver resul-
tat, undtagen i forbindelse med artikel 9, 29, 32, 33, 34 og 35.
6. Hvis der er to eller flere kompetente myndigheder på en medlemsstats område, sørger medlemsstaten
for, at deres respektive opgaver er klart definerede, og at der er et tæt samarbejde mellem disse myndighe-
der, således at de er i stand til at varetage deres respektive opgaver effektivt.
7. Kommissionen offentliggør mindst en gang om året i Den Europæiske Unions Tidende en liste over
de kompetente myndigheder og ajourfører løbende listen på sin hjemmeside.
KAPITEL 2
FORMIDLING AF FINANSIEL VIDEN
Artikel 6
Formidling af finansiel viden til forbrugerne
1. Medlemsstaterne fremmer foranstaltninger, der støtter formidlingen af viden til forbrugerne vedrøren-
de ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, særlig i forbindelse med aftaler om lån med pant i fast ejen-
dom. Det er nødvendigt at give klare og generelle oplysninger om kreditydelsesprocessen for at vejlede
forbrugerne, navnlig dem, der optager et lån med pant i fast ejendom for første gang. Det er også nødven-
digt at give oplysninger om den vejledning, som forbrugerorganisationer og nationale myndigheder kan
give forbrugere.
2. Kommissionen offentliggør en vurdering af den formidling af finansiel viden, som forbrugerne har
adgang til i medlemsstaterne, og identificerer eksempler på bedste praksis, som kan udvikles yderligere
med henblik på at øge forbrugernes kendskab til finansielle forhold.
244
KAPITEL 3
BETINGELSER FOR KREDITGIVERE, KREDITFORMIDLERE OG UDPEGEDE REPRÆ-
SENTANTER
Artikel 7
Forpligtelser med hensyn til god skik ved ydelsen af forbrugerkredit
1. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant over for for-
brugerne handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne udformer kreditprodukter,
eller bevilger, formidler eller yder rådgivningstjenester om kredit og i givet fald accessoriske tjeneste-
ydelser, eller når der indgås en kreditaftale, under hensyntagen til forbrugerens rettigheder og interesser.
For så vidt angår bevilling, formidling eller ydelse af rådgivningstjenester vedrørende kredit baseres akti-
viteterne på oplysninger om forbrugerens forhold og eventuelle specifikke krav, som forbrugeren har
fremsat, og på rimelige antagelser med hensyn til risici for forbrugerens situation i kreditaftalens løbetid.
For så vidt angår ydelse af rådgivningstjenester baseres aktiviteten desuden på de oplysninger, der kræves
i henhold til artikel 22, stk. 3, litra a).
2. Medlemsstaterne sikrer, at den måde, hvorpå kreditgiverne aflønner deres personale og kreditformid-
lere, og den måde, hvorpå kreditformidlerne aflønner deres personale og udpegede repræsentanter, ikke er
til hinder for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 1.
3. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere, når de udformer og anvender aflønningspolitikker for perso-
nale, der varetager vurderingen af kreditværdighed, overholder følgende principper på en måde og i et
omfang, der svarer til deres størrelse og interne organisation samt arten, omfanget og kompleksiteten af
deres aktiviteter:
a) aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring og
tilskynder ikke til risikotagning, som overskrider kreditgivers risikotoleranceniveau
b) aflønningspolitikken er i overensstemmelse med kreditgivers forretningsstrategi, målsætninger, vær-
dier og langsigtede interesser og omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, navnlig
ved at sikre, at aflønning ikke er betinget af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger.
4. Medlemsstaterne sikrer, at aflønningsstrukturen for det involverede personale, når kreditgivere, kre-
ditformidlere eller udpegede repræsentanter yder rådgivningstjenester, ikke påvirker personalets evne til
at handle i forbrugerens bedste interesse og navnlig ikke er betinget af salgsmål. For at nå dette mål kan
medlemsstaterne desuden forbyde kreditgiver at betale provision til kreditformidler.
5. Medlemsstaterne kan forbyde eller indføre begrænsninger med hensyn til betalinger fra en forbruger
til en kreditgiver eller kreditformidler inden indgåelsen af kreditaftalen.
Artikel 8
Forpligtelse til at give forbrugerne oplysninger omkostningsfrit
Medlemsstaterne sikrer, at der, når oplysninger gives til forbrugerne i overensstemmelse med kravene i
dette direktiv, meddeles sådanne oplysninger uden omkostninger for forbrugeren.
Artikel 9
Krav til personalets viden og kompetencer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter kræver, at deres
personale besidder og ajourfører et hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med hensyn til at ud-
forme, tilbyde og bevilge kreditaftaler, udøvelse af kreditformidlingsaktiviteter som anført i artikel 4,
245
nr. 5), eller ydelse af rådgivningstjenester. Hvis indgåelsen af en kreditaftale omfatter en accessorisk tje-
nesteydelse, skal der også kræves et passende viden- og kompetenceniveau i forbindelse med den acces-
soriske tjenesteydelse.
2. Med undtagelse af de i stk. 3 omhandlede tilfælde fastsætter hjemlandene minimumskrav til den vi-
den og de kompetencer, som kreditgivers, kreditformidlers og udpegede repræsentanters personale skal
have i overensstemmelse med principperne i bilag III.
3. Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine tjenester på én eller flere andre medlemsstaters
område:
i) gennem en filial, er værtslandet ansvarligt for at fastsætte minimumskravene til den viden og de
kompetencer, som filialens personale skal have
ii) som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, er hjemlandet ansvarligt for at fastsætte minimums-
kravene til den viden og de kompetencer, som personalet skal have i overensstemmelse med bilag
III. Værtslandene kan dog fastsætte minimumskrav til viden og kompetencer i forbindelse med de
krav, der er omhandlet i bilag III, stk. 1, litra b), c), e) og f).
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med overholdelsen af kravene i
stk. 1, og at de kompetente myndigheder har beføjelse til at kræve, at kreditgivere, kreditformidlere og
udpegede repræsentanter fremlægger den dokumentation, som den kompetente myndighed finder nødven-
dig for at muliggøre dette tilsyn.
5. Med henblik på et effektivt tilsyn med de kreditgivere og kreditformidlere, der som led i den fri ud-
veksling af tjenesteydelser yder deres tjenester på en anden medlemsstats område, arbejder de kompetente
myndigheder i værts- og hjemlandene tæt sammen for at sikre et effektivt tilsyn med og en effektiv hånd-
hævelse af værtslandets minimumskrav til viden og kompetencer. Med henblik herpå kan de uddelegere
opgaver og ansvarsområder til hinanden.
KAPITEL 4
INFORMATION OG PRAKSIS FORUD FOR INDGÅELSE AF KREDITAFTALEN
Artikel 10
Generelle bestemmelser om reklame og markedsføring
Medlemsstaterne kræver, at reklame- og markedsføringsmeddelelser om kreditaftaler er rimelige, enty-
dige og ikke vildledende, jf. dog direktiv 2005/29/EF. Det forbydes især at anvende en ordlyd, der kan
skabe forkerte forventninger hos forbrugeren til en kredits tilgængelighed eller omkostninger.
Artikel 11
Standardoplysninger, der skal indgå i reklame
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver reklame for kreditaftaler, der angiver en rentesats eller talstørrelser
vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, indeholder standardoplysninger i over-
ensstemmelse med denne artikel.
Medlemsstaterne kan imidlertid fastsætte, at første afsnit ikke finder anvendelse, hvis den nationale ret
kræver angivelse af de årlige omkostninger i procent ved reklame for kreditaftaler, der ikke angiver en
rentesats eller nogen talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, jf.
første afsnit.
2. Standardoplysningerne skal klart, præcist og på en fremtrædende plads angive:
a) kreditgivers eller i påkommende tilfælde kreditformidlers eller en udpeget repræsentants identitet
246
b) at kreditaftalen, hvor det er relevant, vil være sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikker-
hedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboel-
se, eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse
c) debitorrenten, og hvorvidt den er fast eller variabel eller en kombination af begge dele, tillige med
oplysninger om de gebyrer, der indgår i omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten
d) det samlede kreditbeløb
e) de årlige omkostninger i procent, som i en reklame bør have en mindst lige så fremtrædende placering
som enhver rente
f) kreditaftalens løbetid, hvor det er relevant
g) afdragenes størrelse, hvor det er relevant
h) det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, hvis det er relevant
i) antallet af afdrag, hvis det er relevant.
j) hvor det er relevant, en advarsel om, at eventuelle udsving i valutakursen kan påvirke det beløb, der
skal betales af forbrugeren.
3. Oplysningerne angivet i stk. 2, bortset fra de i litra a), b) eller j) anførte, skal angives ved hjælp af et
repræsentativt eksempel og under hele forløbet følge det pågældende repræsentative eksempel. Medlems-
staterne vedtager kriterier for fastsættelse af et repræsentativt eksempel.
4. Såfremt indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse, navnlig en forsikring, er obligato-
risk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de oplyste vilkår og betingelser, og en sådan aftales
omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale være angivet klart,
præcist og på en fremtrædende plads sammen med de årlige omkostninger i procent.
5. Oplysningerne omhandlet i stk. 2 og 4 skal være let læselige eller kunne høres tydeligt afhængigt af
det medie, der anvendes til reklame.
6. Medlemsstaterne kan kræve, at der er en præcis og forholdsmæssigt afpasset advarsel om de specifik-
ke risici, der er forbundet med kreditaftaler. De meddeler straks Kommissionen sådanne krav.
7. Denne artikel berører ikke direktiv 2005/29/EF.
Artikel 12
Kombinations- og pakkesalg
1. Medlemsstaterne tillader pakkesalg, men forbyder kombinationssalg.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at kreditgivere kan anmode forbrugeren, et familiemed-
lem eller en nær pårørende til forbrugeren om at:
a) oprette eller opretholde en betalings- eller opsparingskonto, hvis det eneste formål med en sådan kon-
to er at akkumulere kapital til at tilbagebetale lånet eller afdrage på lånet, samle ressourcer for at opnå
lånet eller give kreditgiver yderligere sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse
b) købe eller beholde et investeringsprodukt eller privat pensionsprodukt, hvis et sådant produkt, som
primært giver investor pensionsindtægter, også tjener til at give kreditgiver yderligere sikkerhedsstil-
lelse i tilfælde af misligholdelse eller at akkumulere kapital til at tilbagebetale lånet eller afdrage på
lånet, samle ressourcer for at opnå lånet
c) indgå en separat kreditaftale i kombination med en kreditaftale med delt friværdi for at opnå lånet.
3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade kombinationssalg, når kreditgiver kan godtgøre over for
den kompetente myndighed, at de bundne produkter eller produktkategorier, der tilbydes på indbyrdes til-
svarende vilkår og betingelser, og som ikke stilles individuelt til rådighed, indebærer en klar fordel for
forbrugerne under hensyntagen til tilgængeligheden af og priserne på de relevante produkter, der tilbydes
på markedet. Nærværende stykke gælder udelukkende produkter, der bringes i omsætning efter den 20.
marts 2014.
247
4. Medlemsstaterne kan give kreditgivere tilladelse til at pålægge forbrugeren at tegne en relevant for-
sikring i forbindelse med kreditaftalen. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at kreditgiver accepte-
rer forsikringspolicen fra en anden udbyder end kreditgivers foretrukne udbyder, hvis forsikringspolicen
indeholder samme garanti som den, kreditgiver har foreslået.
Artikel 13
Generelle oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne eller i påkommende tilfælde de bundne kreditformidlere el-
ler deres udpegede repræsentanter til enhver tid stiller klare og forståelige generelle oplysninger om kre-
ditaftalerne til rådighed på papir, ved hjælp af et andet varigt medium eller i elektronisk form. Medlems-
staterne kan desuden fastsætte, at de ikkebundne kreditformidlere gør de generelle oplysninger tilgængeli-
ge.
Sådanne generelle oplysninger skal som minimum omfatte følgende:
a) navn og fysisk adresse på oplysningernes afsender
b) de formål, hvortil kreditten kan anvendes
c) former for sikkerhedsstillelse, herunder, hvor det er relevant, muligheden for, at sikkerheden kan væ-
re beliggende i en anden medlemsstat
d) kreditaftalernes eventuelle løbetid
e) de forskellige debitorrenter, der findes, og hvorvidt de er faste eller variable eller begge dele, med en
kort beskrivelse af karakteristika ved fast og variabel rente, herunder de dermed forbundne konse-
kvenser for forbrugeren
f) angivelse af den udenlandske valuta eller de udenlandske valutaer, hvis der kan anvendes lån i uden-
landsk valuta, herunder en forklaring på konsekvenserne for forbrugeren, hvis kreditten er angivet i
udenlandsk valuta
g) et repræsentativt eksempel på det samlede kreditbeløb, de samlede omkostninger for forbrugeren i
forbindelse med kreditten, det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og de årlige omkostnin-
ger i procent
h) angivelse af eventuelle yderligere omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kreditten, der ikke
indgår i det samlede kreditbeløb, og som skal betales i forbindelse med en kreditaftale
i) en række forskellige muligheder for tilbagebetaling af kreditten til kreditgiver, herunder de periodiske
afdrags antal, hyppighed og størrelse
j) hvor det er relevant, en klar og tydelig angivelse af, at overholdelse af kreditaftalens vilkår og betin-
gelser ikke garanterer tilbagebetaling af det samlede kreditbeløb i henhold til kreditaftalen
k) en beskrivelse af de vilkår, der direkte vedrører førtidig indfrielse
l) hvorvidt det er nødvendigt med en vurdering af ejendommen og i givet fald, hvem der har ansvaret
for at sikre, at vurderingen foretages, og hvorvidt det medfører eventuelle omkostninger for forbruge-
ren
m) angivelse af de accessoriske tjenesteydelser, som forbrugeren skal erhverve for at opnå kreditten eller
få den på de oplyste vilkår og betingelser, og i givet fald en præcisering af, at de accessoriske tjene-
steydelser kan købes hos en tjenesteudbyder, der ikke er kreditgiveren, og
n) en generel advarsel om de eventuelle konsekvenser af manglende overholdelse af forpligtelserne i
forbindelse med kreditaftalen
2. Medlemsstaterne kan forpligte kreditgiverne til at medtage andre former for advarsler, som er rele-
vante i en medlemsstat. De meddeler straks Kommissionen sådanne krav.
248
Artikel 14
Oplysninger forud for aftaleindgåelsen
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver og i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant
giver forbrugeren de individuelle oplysninger, som er nødvendige for at kunne sammenligne de kreditter,
der findes på markedet, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om, hvorvidt han
skal indgå en kreditaftale:
a) uden unødig forsinkelse, efter at forbrugeren i overensstemmelse med artikel 20 har afgivet de nød-
vendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer og
b) i god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud.
2. De i stk. 1 omhandlede individuelle oplysninger gives via ESIS, jf. bilag II, på papir eller ved hjælp
af et andet varigt medium.
3. Medlemsstaterne sikrer, at et tilbud, der er bindende for kreditgiver, afgives til forbrugeren på papir
eller ved hjælp af et andet varigt medium og ledsages af et ESIS, hvis:
a) forbrugeren ikke tidligere har fået forelagt en ESIS-formular eller
b) tilbuddets karakteristika ikke stemmer overens med oplysningerne i den ESIS-formular, der tidligere
er blevet forelagt.
4. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at forelæggelsen af ESIS er obligatorisk inden afgivelsen af et
tilbud, der er bindende for kreditgiver. I så fald kræver de, at ESIS kun skal forelægges igen, hvis betin-
gelsen i stk. 3, litra b), er opfyldt.
5. Medlemsstater, som inden den 20. marts 2014 har indført et informationsblad, der opfylder oplys-
ningskrav, som svarer til dem, der er fastsat i bilag II, kan fortsat anvende bladet til formålene i nærvæ-
rende artikel indtil den 21. marts 2019.
6. Medlemsstaterne fastsætter en frist på mindst syv dage, inden for hvilken forbrugeren har tilstrække-
lig tid til at sammenligne tilbuddene, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning.
Medlemsstaterne præciserer, at den i første afsnit omhandlede frist enten skal betragtes som en betænk-
ningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen af
kreditaftalen eller som en kombination af begge.
Hvis en medlemsstat angiver en betænkningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen:
a) er tilbuddet bindende for kreditgiver under betænkningstidens varighed, og
b) forbrugeren skal kunne acceptere tilbuddet på et hvilket som helst tidspunkt under betænkningstiden.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at forbrugere ikke kan acceptere tilbuddet i en periode, der ikke oversti-
ger de første ti dage af betænkningstiden.
Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes på grundlag af salget af underliggende obli-
gationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumenter, kan medlemsstaterne fastsætte, at debitorrenten
eller de andre omkostninger kan variere fra det i tilbuddet angivne i overensstemmelse med værdien af de
underliggende obligationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumenter.
Hvis forbrugeren har en fortrydelsesret i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit, fin-
der artikel 6 i direktiv 2002/65/EF ikke anvendelse.
7. Kreditgiver og i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant, som har forelagt ESIS for
forbrugeren, anses for at have opfyldt kravene vedrørende oplysninger til forbrugeren inden indgåelse af
en fjernsalgsaftale, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2002/65/EF, og anses kun for at opfylde kravene i artikel
5, stk. 1, i samme direktiv, såfremt de mindst har forelagt ESIS inden indgåelse af den pågældende aftale.
8. Medlemsstaterne ændrer ikke ESIS-modellen, bortset fra hvad der er fastsat i bilag II. Eventuelle sup-
plerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan
249
meddele forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele forbrugeren gives i et særskilt dokument,
der kan knyttes som bilag til ESIS.
9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
40 med henblik på at ændre standardformuleringen i bilag II, del A, eller instruktionerne i bilag II, del B,
for at opfylde behovet for oplysninger eller advarsler om nye produkter, der ikke blev markedsført inden
den 20. marts 2014. Sådanne delegerede retsakter ændrer dog ikke ESIS' struktur eller format.
10. Hvis der anvendes taletelefoni som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2002/65/EF, skal beskri-
velsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf. artikel 3, stk. 3, litra b), andet led, i
samme direktiv, som minimum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit 3)-6), i bilag II til
nærværende direktiv.
11. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsen-
tant, i det mindste når der ikke findes en fortrydelsesret, fremlægger en kopi af udkastet til kreditaftalen
for forbrugeren på tidspunktet for afgivelsen af et tilbud, der er bindende for kreditgiver. Hvis der findes
en fortrydelsesret, sikrer medlemsstaterne, at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget
repræsentant, tilbyder at fremlægge en kopi af udkastet til kreditaftalen for forbrugeren på tidspunktet for
afgivelsen af et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Artikel 15
Oplysningskrav vedrørende kreditformidlere og udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kreditformidler eller udpeget repræsentant i god tid inden udøvelsen af
enhver af de kreditformidlingsaktiviteter, der er opført i artikel 4, nr. 5), som minimum giver forbrugeren
følgende oplysninger på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium:
a) navn og fysisk adresse på kreditformidler
b) det register, som kreditformidler er optaget i, registreringsnummeret, hvor det er relevant, og med an-
givelse af, hvordan en sådan registrering kan kontrolleres
c) hvorvidt kreditformidler udelukkende er bundet til eller samarbejder med en kreditgiver eller flere
kreditgivere. Hvis kreditformidler udelukkende er bundet til eller samarbejder med en eller flere kre-
ditgivere, skal denne meddele navnene på den eller de kreditgivere, på hvis vegne der handles. Kre-
ditformidlere kan meddele, at de er uafhængige, når de opfylder betingelserne fastsat i overensstem-
melse med artikel 22, stk. 4
d) hvorvidt kreditformidler yder rådgivningstjenester
e) det eventuelle gebyr, forbrugeren skal betale til kreditformidler for dennes tjenesteydelser, eller, hvis
dette ikke er muligt, metoden til beregning af gebyret
f) de procedurer, hvorefter forbrugere eller andre berørte parter internt kan indbringe klager over kredit-
formidlere, samt i påkommende tilfælde de udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer, der kan
anvendes
g) eksistensen, hvis det er relevant, og, hvis det er kendt, størrelsen af de provisioner eller andre incita-
menter, som kreditgiver eller tredjemand skal betale til kreditformidler for dennes tjenesteydelser i
forbindelse med kreditaftalen. Hvis beløbet ikke kendes på meddelelsestidspunktet, skal kreditfor-
midler underrette forbrugeren om, at det reelle beløb vil blive meddelt på et senere tidspunkt i ESIS.
2. Kreditformidlere, der ikke er bundet, men som modtager provision fra en eller flere kreditgivere,
fremlægger på forbrugerens anmodning oplysninger om, hvor meget den provision varierer, som de for-
skellige kreditgivere, der tilbyder kreditaftaler til forbrugeren, skal betale. Forbrugeren underrettes om sin
ret til at anmode om sådanne oplysninger.
250
3. Hvis kreditformidler opkræver et gebyr fra forbrugeren og herudover modtager provision fra kreditgi-
ver eller tredjemand, skal kreditformidler meddele forbrugeren, om provisionen enten helt eller delvis
modregnes i gebyret.
4. Medlemsstaterne sikrer, at det gebyr, som forbrugeren eventuelt skal betale til kreditformidler for
dennes tjenesteydelser, meddeles af kreditformidler til kreditgiver med henblik på beregning af de årlige
omkostninger i procent.
5. Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, kræver medlemsstaterne, at kreditfor-
midlerne sørger for, at deres udpegede repræsentant meddeler, i hvilken egenskab han optræder, og hvil-
ken kreditformidler han repræsenterer, når han kontakter, eller før han handler med en forbruger.
Artikel 16
Fyldestgørende forklaringer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere og i påkommende tilfælde kreditformidlere eller udpegede re-
præsentanter giver forbrugeren fyldestgørende forklaringer om den eller de foreslåede kreditaftaler såvel
som om enhver accessorisk tjenesteydelse, således at forbrugeren er i stand til at vurdere, om de foreslåe-
de kreditaftaler og accessoriske tjenesteydelser passer til hans behov og finansielle situation.
Disse forklaringer skal i givet fald navnlig omfatte:
a) oplysningerne forud for aftaleindgåelsen i overensstemmelse med:
i) artikel 14 for så vidt angår kreditgivere
ii) artikel 14 og 15 for så vidt angår kreditformidlere eller udpegede repræsentanter
b) de væsentlige karakteristika ved de foreslåede produkter
c) de specifikke konsekvenser, som de foreslåede produkter kan have for forbrugeren, herunder konse-
kvenserne af misligholdelse i forbindelse med forbrugerens betaling og
d) hvis accessoriske tjenesteydelser indgår i en pakke med kreditaftalen, hvorvidt hver komponent kan
afvikles separat og konsekvenserne herved for forbrugeren.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, hvilken form og hvilket omfang de i stk. 1 omhandlede forklaringer
skal have, samt hvem der skal yde den, ud fra de omstændigheder, hvorunder kreditaftalen tilbydes, hvem
den tilbydes og arten af den kredit, der tilbydes.
KAPITEL 5
ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT
Artikel 17
Beregning af de årlige omkostninger i procent
1. De årlige omkostninger i procent beregnes ud fra den matematiske formel i bilag I.
2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en bestemt konto, ved at anvende et betalingsmiddel i for-
bindelse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og andre omkostnin-
ger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkostninger i forbindelse med for-
brugerkreditten, hvis det er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå kreditten eller
for at kunne få den på de oplyste betingelser.
3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver
gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og
datoer, der er angivet i kreditaftalen.
251
4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i på-
kommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan
opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at de-
bitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen af afta-
len.
5. For kreditaftaler, hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende periode på mindst fem år,
ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere relevant
periode, omfatter beregningen af den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der anføres i
ESIS, kun den indledende periode med fast rente, og den baseres på den antagelse, at restgælden tilbage-
betales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
6. Hvis kreditaftaler tillader variationer i debitorrenten, sikrer medlemsstaterne, at forbrugeren underret-
tes om de mulige konsekvenser af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostnin-
ger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS. Det sker ved at give forbrugeren en yderligere årlig om-
kostningsprocent, der illustrerer de mulige risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorrenten.
Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages disse oplysninger af en advarsel, der fremhæver, at de
samlede kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i procent, kan ændre
sig. Denne bestemmelse gælder ikke kreditaftaler, hvor debitorrenten er fastsat for en indledende periode
på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yder-
ligere relevant periode, for hvilken der er fastsat en yderligere illustrativ årlig omkostningsprocent i ESIS.
7. De supplerende antagelser i bilag I anvendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige om-
kostninger i procent.
8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
40 med henblik på at ændre de bemærkninger eller ajourføre de antagelser, der anvendes i forbindelse
med beregningen af de årlige omkostninger i procent som fastlagt i bilag I, navnlig hvis bemærkningerne
og antagelserne i denne artikel og i bilag I ikke er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i
procent på en ensartet måde eller ikke længere er tilpasset til den økonomiske situation på markedet.
KAPITEL 6
VURDERING AF KREDITVÆRDIGHEDEN
Artikel 18
Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver inden indgåelsen af kreditaftalen foretager en grundig vurde-
ring af forbrugerens kreditværdighed. Ved denne vurdering tages der behørigt hensyn til de faktorer, der
er relevante for at anslå udsigten til, at forbrugeren opfylder sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de procedurer og oplysninger, som vurderingen baseres på, er fastlagt, og
at de dokumenteres og opretholdes.
3. Vurderingen af kreditværdigheden skal ikke baseres udelukkende på det faktum, at værdien af den
faste ejendom til beboelse overstiger kreditbeløbet, eller den antagelse, at den faste ejendom til beboelse
vil stige i værdi, medmindre formålet med kreditaftalen er at opføre eller renovere fast ejendom til bebo-
else.
4. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, når denne indgår en kreditaftale med en forbruger, ikke efter-
følgende ophæver eller ændrer kreditaftalen til skade for forbrugeren, hvis vurderingen af kreditværdighe-
den ikke er gennemført korrekt. Nærværende stykke finder ikke anvendelse, når det kan påvises, at for-
brugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysningerne som omhandlet i artikel 20.
252
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) kreditgiver kun yder forbrugeren kredit, hvis resultatet af vurderingen af kreditværdigheden viser, at
forpligtelserne som følge af kreditaftalen sandsynligvis kan opfyldes på den måde, der kræves i hen-
hold til denne aftale
b) kreditgiver i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 95/46/EF på forhånd underretter forbrugeren
om, at der vil blive foretaget søgning i en database
c) kreditgiver, hvis kreditanmodningen afslås, omgående underretter forbrugeren om afslaget og i givet
fald om, at afgørelsen er truffet på grundlag af en automatisk behandling af oplysninger. Hvis afslaget
er baseret på resultatet af databasesøgninger, underretter kreditgiver forbrugeren om resultatet af så-
danne søgninger og giver nærmere oplysninger om den pågældende database.
6. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerens kreditværdighed tages op til ny vurdering på grundlag af
ajourførte oplysninger, inden der bevilges en betydelig stigning i det samlede kreditbeløb efter indgåelsen
af kreditaftalen, medmindre sådan yderligere kredit var forudset og medtaget i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden.
7. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF.
Artikel 19
Ejendomsvurdering
1. Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område udvikles pålidelige standarder for vurdering af fast
ejendom til beboelse med henblik på lån med pant i fast ejendom. Medlemsstaterne kræver, at disse stan-
darder anvendes, når kreditgiver foretager en ejendomsvurdering, eller at kreditgiver træffer passende for-
anstaltninger til at sikre, at disse standarder anvendes, når en vurdering foretages af tredjemand. Hvis de
nationale myndigheder er ansvarlige for reguleringen af uafhængige vurderingsmænd, der foretager ejen-
domsvurderinger, sikrer de, at disse overholder gældende nationale regler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de interne og eksterne vurderingsmænd, der foretager ejendomsvurderin-
ger, er fagligt kompetente og tilstrækkeligt uafhængige af kreditgarantiprocessen til at kunne yde en uvil-
dig og objektiv vurdering, der dokumenteres ved hjælp af et varigt medium, og som kreditgiver opbevarer
en kopi af.
Artikel 20
Fremlæggelse og kontrol af forbrugerens oplysninger
1. Vurderingen af kreditværdigheden omhandlet i artikel 18 foretages på grundlag af de oplysninger om
forbrugerens indtægter og udgifter og andre finansielle og økonomiske forhold, der er nødvendige, til-
strækkelige og forholdsmæssigt afpassede. Kreditgiver indhenter oplysningerne fra relevante interne eller
eksterne kilder, herunder fra forbrugeren, og oplysninger, som kreditformidler eller den udpegede repræ-
sentant har fået under kreditanmodningsprocessen. Oplysningerne kontrolleres på passende vis, herunder
om nødvendigt gennem henvisning til uafhængig og kontrollerbar dokumentation.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditformidlere eller udpegede repræsentanter på korrekt vis forelægger
de nødvendige oplysninger fra forbrugeren for den relevante kreditgiver, således at der kan foretages en
vurdering af kreditværdigheden.
3. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne forud for aftalens indgåelse klart og entydigt præciserer de
nødvendige oplysninger og den uafhængige og kontrollerbare dokumentation, som forbrugeren skal frem-
lægge, samt tidsrammen, inden for hvilken forbrugeren skal fremlægge oplysningerne. En sådan anmod-
ning om oplysninger skal være rimelig og begrænses til, hvad der er nødvendigt for at kunne foretage en
korrekt vurdering af kreditværdigheden. Medlemsstaterne tillader kreditgivere at anmode om en præcise-
253
ring af de oplysninger, de har modtaget som svar på denne anmodning, hvis det er nødvendigt for at mu-
liggøre en vurdering af kreditværdigheden.
Medlemsstaterne tillader ikke en kreditgiver at opsige kreditaftalen med den begrundelse, at de af for-
brugeren fremlagte oplysninger inden indgåelsen af kreditaftalen var ufuldstændige.
Andet afsnit forhindrer ikke medlemsstaterne i at tillade, at kreditgiver opsiger kreditaftalen, hvis det
påvises, at forbrugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysninger.
4. Medlemsstaterne indfører foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne er gjort bekendt med behovet
for at give korrekte oplysninger som svar på anmodningen i stk. 3, første afsnit, og at sådanne oplysninger
så vidt muligt er fuldstændige, så der kan foretages en korrekt vurdering af kreditværdigheden. Kreditgi-
ver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant advarer forbrugeren om, at kreditten ikke kan bevil-
ges, hvis kreditgiver ikke kan foretage en vurdering af kreditværdigheden, fordi forbrugeren vælger ikke
at fremlægge de oplysninger eller den kontrol, der er nødvendige for en vurdering af kreditværdigheden.
Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
5. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF, særlig artikel 6.
KAPITEL 7
ADGANG TIL DATABASER
Artikel 21
Adgang til databaser
1. Hver medlemsstat sikrer adgang for alle kreditgivere fra alle medlemsstater til de databaser, som an-
vendes i den pågældende medlemsstat i forbindelse med vurderingen af forbrugernes kreditværdighed og
med det ene formål at føre tilsyn med forbrugernes overholdelse af kreditforpligtelserne i kreditaftalens
løbetid. Vilkårene for adgang skal være ikkediskriminerende.
2. Stk. 1 finder anvendelse på både databaser, der drives af private kreditbureauer eller kreditoplys-
ningsbureauer, og på offentlige registre.
3. Denne artikel berører ikke direktiv 95/46/EF.
KAPITEL 8
RÅDGIVNINGSTJENESTER
Artikel 22
Standarder for rådgivningstjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, kreditformidler eller en udpeget repræsentant i forbindelse
med en given transaktion udtrykkeligt underretter forbrugeren om, hvorvidt der ydes eller kan ydes råd-
givningstjenester til forbrugeren.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver, kreditformidler eller en udpeget repræsentant inden ydelsen af
rådgivningstjenester eller i givet fald inden indgåelsen af en aftale om ydelse af rådgivningstjenester giver
forbrugeren følgende oplysninger på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium:
a) hvorvidt anbefalingen udelukkende fremsættes på grundlag af en vurdering af deres eget produktud-
valg i overensstemmelse med stk. 3, litra b), eller på grundlag af en lang række produkter på marke-
det i overensstemmelse med stk. 3, litra c), så forbrugeren kan forstå grundlaget for anbefalingen
b) det gebyr, forbrugeren eventuelt skal betale for rådgivningstjenesterne eller, hvis beløbet ikke kan
fastlægges på meddelelsestidspunktet, den anvendte metode til beregningen heraf.
254
Oplysningerne i første afsnit, litra a) og b), kan gives til forbrugeren i form af yderligere oplysninger
forud for aftaleindgåelsen.
3. Hvis der ydes rådgivningstjenester til forbrugerne, sikrer medlemsstaterne, ud over de krav, der er
fastsat i artikel 7 og 9, at:
a) kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter indhenter de nødvendige oplysninger om
forbrugerens personlige og finansielle situation, hans præferencer og målsætninger for således at kun-
ne anbefale egnede kreditaftaler. Sådanne overvejelser baseres på oplysninger, der er aktuelle på det
pågældende tidspunkt, og tager højde for rimelige antagelser med hensyn til risici for forbrugerens
situation i den foreslåede kreditaftales løbetid
b) kreditgivere, bundne kreditformidlere og udpegede repræsentanter for bundne kreditformidlere, tager
et tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler i deres produktudvalg i betragtning og anbefaler den eller de
bedst egnede kreditaftaler blandt deres produktudvalg i forhold til forbrugernes behov, finansielle si-
tuation og personlige forhold
c) ikkebundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter for ikkebundne kreditformidlere tager et
tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler på markedet i betragtning og anbefaler den eller de egnede kre-
ditaftaler på markedet i forhold til forbrugernes behov, finansielle situation og personlige forhold
d) kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter handler i forbrugerens bedste interesse ved
at:
i) holde sig underrettet om forbrugerens behov og forhold
ii) anbefale egnede kreditaftaler i overensstemmelse med litra a), b) og c), og
e) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter forsyner forbrugeren med en kopi af den
fremsatte anbefaling på papir eller ved hjælp af et varigt medium.
4. Medlemsstaterne kan forbyde anvendelsen af betegnelsen »rådgivning« og »rådgiver« eller lignende
betegnelser, når der ydes rådgivningstjenester til forbrugerne af kreditgivere, bundne kreditformidlere el-
ler udpegede repræsentanter for bundne kreditformidlere.
Medlemsstater, der ikke forbyder anvendelsen af betegnelsen »rådgivning« og »rådgiver«, indfører føl-
gende betingelser for anvendelse af betegnelsen »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver« for
så vidt angår kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der yder rådgivningstjenester:
a) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter skal tage et tilstrækkeligt stort antal kre-
ditaftaler på markedet i betragtning, og
b) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter aflønnes ikke for de rådgivningstjene-
ster, der ydes af en eller flere kreditgivere.
Andet afsnit, litra b), finder kun anvendelse, hvis antallet af de kreditgivere, der vurderes, ikke repræ-
senterer et flertal på markedet.
Medlemsstaterne kan indføre strengere krav for kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræ-
sentanters anvendelse af betegnelserne »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver«, herunder et
forbud mod modtagelse af vederlag fra en kreditgiver.
5. Medlemsstaterne kan indføre en forpligtelse for kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsen-
tanter til at advare forbrugeren, hvis en kreditaftale under hensyntagen til forbrugerens finansielle situati-
on kan indebære en særlig risiko for forbrugeren.
6. Medlemsstaterne sikrer, at det kun er kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter,
der yder rådgivningstjenester.
Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om ikke at anvende første afsnit på personer:
a) som udøver kreditformidlingsaktiviteter anført i artikel 4, nr. 5), eller yder rådgivningstjenester, hvis
disse aktiviteter udøves, eller tjenester ydes lejlighedsvis som led i deres erhvervsmæssige virksom-
hed, og disse aktiviteter er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser eller en fagetisk ko-
255
deks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker udøvelsen af disse aktiviteter eller ydelsen af
disse tjenester
b) der som kuratorer yder rådgivningstjenester i forbindelse med forvaltning af eksisterende gæld, hvis
disse aktiviteter er reguleret ved lov eller af offentlige eller frivillige tjenester for gældsrådgivning,
der ikke opererer på et kommercielt grundlag, eller
c) der i en anden egenskab end kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter yder rådgiv-
ningstjenester, hvis de kompetente myndigheder har godkendt og fører tilsyn med disse personer i
overensstemmelse med kravene til kreditformidlere i henhold til dette direktiv.
De personer, der er omfattet af fritagelsen i andet afsnit, gør ikke brug af retten omhandlet i artikel 32,
stk. 1, til at yde tjenester på hele Unionens geografiske område.
7. Nærværende artikel berører ikke artikel 16 og medlemsstaternes beføjelse til at sikre, at der stilles
tjenester til rådighed for forbrugere for at bistå dem med at forstå deres finansielle behov og hvilken type
produkter, der sandsynligvis kan imødekomme disse behov.
KAPITEL 9
LÅN I UDENLANDSK VALUTA OG LÅN MED VARIABEL RENTE
Artikel 23
Lån i udenlandsk valuta
1. Medlemsstaterne sikrer, at der ved kreditaftaler i forbindelse med lån i udenlandsk valuta er etableret
en passende ramme på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen for som minimum at sikre, at:
a) forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta,
eller
b) der er etableret andre ordninger for at begrænse forbrugerens eksponering for valutakursrisiko i for-
bindelse med kreditaftalen.
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede anden valuta skal enten være:
a) den valuta, hvori forbrugeren primært modtager sine indtægter eller besidder de aktiver, kreditten skal
tilbagebetales med, som anført på tidspunktet for den seneste vurdering af kreditværdigheden i for-
bindelse med kreditaftalen, eller
b) valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren enten var bosiddende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen eller er bosiddende på nuværende tidspunkt.
Medlemsstaterne kan præcisere, hvorvidt forbrugeren har adgang til begge eller kun én af valgmulighe-
derne omhandlet i første afsnits litra a) og b) eller kan give kreditgivere mulighed for at præcisere, hvor-
vidt forbrugeren har adgang til begge eller kun én af valgmulighederne omhandlet i første afsnits litra a)
og b).
3. Hvis en forbruger har ret til at konvertere kreditaftalen til en anden valuta i overensstemmelse med
stk. 1, litra a), sikrer medlemsstaterne, at den valutakurs, der anvendes til konverteringen, er den markeds-
kurs, der er gældende på dagen for ansøgningen om konvertering, medmindre andet er angivet i kreditaf-
talen.
4. Medlemsstaterne sikrer, at en forbruger, der har lån i udenlandsk valuta, advares regelmæssigt af kre-
ditgiver på papir eller ved hjælp af et varigt medium, som minimum når værdien af det samlede beløb,
forbrugeren skal betale, og som er udestående, eller af de periodiske afdrag varierer med mere end 20 % i
forhold til, hvad det ville have været, hvis valutakursen mellem kreditaftalens valuta og medlemsstatens
valuta på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen blev anvendt. Advarslen skal oplyse forbrugeren om
en stigning i det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og i givet fald oplyse om retten til at kon-
256
vertere til en anden valuta og betingelserne herfor samt redegøre for enhver anden ordning, der kan be-
grænse forbrugerens eksponering for valutakursrisikoen.
5. Medlemsstaterne kan regulere lån i udenlandsk valuta yderligere, forudsat at sådanne bestemmelser
ikke indføres med tilbagevirkende kraft.
6. De ordninger, der gælder i henhold til denne artikel, meddeles forbrugeren i ESIS og i kreditaftalen.
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om, at forbrugerens eksponering for valutakursrisici
skal begrænses til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal ESIS indeholde et illustrativt eksem-
pel på indvirkningen af valutakurssvingninger på 20 %.
Artikel 24
Kreditter med variabel rente
Hvis kreditaftalen er en kredit med variabel rente, sikrer medlemsstaterne, at:
a) indeks eller referencerenter, der anvendes til at beregne debitorrenten, er tydelige, tilgængelige, ob-
jektive og verificerbare for kreditaftalens parter og de kompetente myndigheder og
b) kreditgiverne eller de ansvarlige for udarbejdelsen af indekser opbevarer arkiver over de indekser, der
anvendes til beregning af debitorrenter.
KAPITEL 10
FORSVARLIG GENNEMFØRELSE AF KREDITAFTALER OG HERMED FORBUNDNE RET-
TIGHEDER
Artikel 25
Førtidig indfrielse
1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugeren har ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i
medfør af en kreditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en reduktion af
forbrugerens samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af af-
talens løbetid.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af den i stk. 1 nævnte ret underlægges visse betingelser.
Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden, en forskellig behandling,
afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller
restriktioner med hensyn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv kompensation, når det
er berettiget, for mulige omkostninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfrielse, men pålæg-
ger ikke forbrugeren en sanktion. I den henseende overstiger kompensationen ikke kreditgivers økonomi-
ske tab. Medlemsstaterne kan efter disse betingelser fastsætte, at kompensationen ikke må overstige et
vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.
4. Hvis en forbruger ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kreditaftale, før aftalen
udløber, skal kreditgiver uden forsinkelse efter modtagelse af anmodningen på papir eller ved hjælp af et
andet varigt medium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mulighed.
Disse oplysninger skal mindst indeholde en angivelse af, hvor store konsekvenser det vil have for forbru-
geren at frigøre sig fra sine forpligtelser, før kreditaftalen udløber, og en klar redegørelse for, hvilke anta-
gelser der er anvendt. De eventuelle antagelser, der er anvendt, skal være rimelige og berettigede.
257
5. Medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af retten i stk. 1 er betinget af, at der foreligger en legi-
tim interesse hos forbrugeren, hvis den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er aftalt fast
forrentning.
Artikel 26
Fleksible og pålidelige markeder
1. Medlemsstaterne indfører hensigtsmæssige ordninger for at sikre, at krav mod sikkerhedsstillelsen
kan gøres gældende af kreditgiver eller på vegne af kreditgiver. Medlemsstaterne sikrer også, at kreditgi-
ver opbevarer relevant dokumentation om de typer af fast ejendom, der accepteres som sikkerhedsstillel-
se, samt de dermed forbundne bestemmelser om optagelse af lån med pant i fast ejendom.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre en passende statistisk overvågning
af boligejendomsmarkedet, bl.a. med henblik på markedsovervågning, ved at tilskynde til udvikling og
anvendelse af specifikke prisindekser, der kan være offentlige eller private eller begge dele.
Artikel 27
Oplysninger om ændringer i debitorrenten
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiver på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium underretter
forbrugeren om enhver ændring i debitorrenten, inden ændringen får virkning. Oplysningerne skal mindst
indeholde en angivelse af betalingernes størrelse, efter at den nye debitorrente har fået virkning, og, så-
fremt betalingernes antal eller hyppighed ændres, nærmere oplysninger herom.
2. Medlemsstaterne kan dog tillade, at parterne i kreditaftalen bliver enige om, at de i stk. 1 omhandlede
oplysninger gives til forbrugeren med jævne mellemrum, såfremt ændringen i debitorrenten hænger sam-
men med en ændring i en referencesats, at den nye referencesats offentliggøres på en hensigtsmæssig må-
de, og at oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige i kreditgivers lokaler og meddeles
personligt til forbrugeren sammen med størrelsen på de nye periodiske afdrag.
3. Kreditgivere kan fortsætte med regelmæssigt at oplyse forbrugeren i tilfælde, hvor ændringen i debi-
torrenten ikke hænger direkte sammen med en ændring i referencesatsen, hvis det var muligt i henhold til
national lovgivning før den 20. marts 2014.
4. Hvis ændringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt
for kreditgiver at underrette forbrugeren om ændringer, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid før
auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium om den
forestående procedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.
Artikel 28
Restancer og tvangsauktion
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der skal tilskynde kreditgiver til at udvise rimelig tilbage-
holdenhed, inden der indledes en tvangsauktion.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at de omkostninger, som kreditgiver har tilladelse til at fastsætte og på-
lægge forbrugeren ved misligholdelse, ikke må være større end højst nødvendigt for at kompensere kre-
ditgiver for de udgifter, denne har afholdt som følge af misligholdelsen.
3. Medlemsstaterne kan tillade kreditgiver at pålægge forbrugeren yderligere omkostninger i tilfælde af
misligholdelse. I så fald fastsætter medlemsstaterne et loft for disse omkostninger.
258
4. Medlemsstaterne forhindrer ikke parterne i en kreditaftale i at indgå udtrykkelig aftale om, at returne-
ring eller overdragelse af sikkerhedsstillelsen til kreditgiver eller provenuet ved salg af sikkerhedsstillel-
sen er tilstrækkelig til at tilbagebetale kreditten.
5. Hvis den pris, der opnås for den faste ejendom, påvirker det beløb, som forbrugeren skylder, indfører
medlemsstaterne procedurer eller foranstaltninger, der gør det muligt at opnå den bedst mulige pris for
den tvangsauktionerede faste ejendom.
Hvis der efter tvangsauktionen stadig er udestående gæld, sikrer medlemsstaterne, at der er truffet for-
anstaltninger til at lette tilbagebetaling med henblik på at beskytte forbrugeren.
KAPITEL 11
KRAV VEDRØRENDE ETABLERING SOM OG TILSYN MED KREDITFORMIDLERE OG
UDPEGEDE REPRÆSENTANTER
Artikel 29
Adgang for kreditformidlere
1. For at kunne udøve alle eller dele af de kreditformidlingsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, nr. 5),
eller yde rådgivningstjenester skal kreditformidlere meddeles behørig adgang hertil af en kompetent myn-
dighed i deres hjemland. Hvis en medlemsstat giver udpegede repræsentanter tilladelse i henhold til arti-
kel 31, behøver sådanne udpegede repræsentanter ikke at få adgang som kreditformidler i henhold til nær-
værende artikel.
2. Medlemsstaterne sikrer, at adgangen for kreditformidlere gøres betinget af, at de ud over kravene i
artikel 9 mindst opfylder følgende faglige krav:
a) Kreditformidlere skal have en erhvervsansvarsforsikring, som dækker de geografiske områder, hvor
de tilbyder deres tjenesteydelser, eller en anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af
faglig forsømmelighed. Hjemlandet kan dog fastsætte, at den kreditgiver, for hvilken kreditformidler
er bemyndiget til at handle, stiller en sådan forsikring eller tilsvarende garanti til rådighed for bundne
kreditformidlere.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage og, om nødvendigt, ændre reguleringsmæssige tek-
niske standarder for at fastsætte minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærvæ-
rende litras første afsnit nævnte tilsvarende garanti. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder
vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder et udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastsætte minimumsbe-
løbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærværende litras første afsnit nævnte tilsvarende
garanti og forelægger dette for Kommissionen den 21. september 2014. EBA gennemgår og udarbej-
der, om nødvendigt, et udkast til ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder hvad angår
minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i nærværende litras første afsnit nævnte
tilsvarende garanti og forelægger dette for Kommissionen første gang inden den 21. marts 2018 og
derefter hvert andet år.
b) En fysisk person, der er etableret som kreditformidler, bestyrelsesmedlemmerne hos en kreditformid-
ler, der er etableret som juridisk person, og fysiske personer, som udfører lignende opgaver hos en
kreditformidler, der er en juridisk person, men som ikke har en bestyrelse, skal have et godt omdøm-
me. De skal som et minimum have en ren straffeattest eller en anden tilsvarende national attest for så
vidt angår alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med formueforbrydelser eller anden kriminali-
tet vedrørende finansielle aktiviteter, og de må ikke tidligere have været erklæret konkurs, medmindre
de er blevet rehabiliteret efter national lovgivning.
259
c) En fysisk person, der er etableret som kreditformidler, bestyrelsesmedlemmerne hos en kreditformid-
ler, der er etableret som juridisk person, og fysiske personer, som udfører lignende opgaver hos en
kreditformidler, der er en juridisk person, men som ikke har en bestyrelse, skal råde over et hensigts-
mæssigt viden- og kompetenceniveau i forbindelse med kreditaftaler. Hjemlandet fastsætter det hen-
sigtsmæssige viden- og kompetenceniveau i overensstemmelse med principperne i bilag III.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kriterier, der er fastsat, for at personale hos kreditformidlere eller kre-
ditgivere kan opfylde deres faglige krav, offentliggøres.
4. Medlemsstaterne sikrer, at alle kreditformidlere, der har fået adgang, uanset om de er etableret som
fysiske eller juridiske personer, optages i et register hos en kompetent myndighed i deres hjemland. Med-
lemsstaterne sikrer, at registret over kreditformidlere ajourføres og er offentligt tilgængeligt online.
Registret over kreditformidlere skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) navnene på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne. Medlemsstaterne
kan kræve, at fysiske personer, som har en kundevendt funktion i en virksomhed inden for kreditfor-
midling, registreres
b) de medlemsstater, hvor kreditformidler driver forretning i henhold til bestemmelserne om etablerings-
frihed eller om fri udveksling af tjenesteydelser, og som kreditformidler har underrettet den kompe-
tente myndighed i hjemlandet om i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3
c) hvorvidt kreditformidler er bundet eller ej.
De medlemsstater, der beslutter at benytte sig af den mulighed, der er omhandlet i artikel 30, sikrer, at
registret angiver den kreditgiver, på hvis vegne den bundne kreditformidler handler.
De medlemsstater, der beslutter at benytte sig af den mulighed, der er omhandlet i artikel 31, sikrer, at
registret angiver den kreditformidler eller i tilfælde af en bunden kreditformidlers udpegede repræsentant
den kreditgiver, på hvis vegne de udpegede repræsentanter handler.
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) en kreditformidler, som er en juridisk person, har sit hovedkontor i samme medlemsstat som sit ved-
tægtsmæssige hjemsted, hvis denne har et vedtægtsmæssigt hjemsted i henhold til national ret
b) en kreditformidler, som ikke er en juridisk person, eller en kreditformidler, som er en juridisk person,
men som i henhold til national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, har sit hoved-
kontor i den medlemsstat, hvor det faktisk udøver sin hovedvirksomhed.
6. Hver medlemsstat opretter ét kontaktsted, der giver nem og hurtig offentlig adgang til oplysninger fra
det nationale register, som samles elektronisk og ajourføres løbende. Disse kontaktsteder skal desuden le-
vere oplysningerne om hver medlemsstats kompetente myndigheder.
EBA offentliggør på sit websted henvisninger eller hyperlinks til dette kontaktsted.
7. Hjemlandene sikrer, at alle de kreditformidlere og udpegede repræsentanter, der har fået adgang, til
stadighed opfylder kravene i stk. 2. Dette stykke berører ikke artikel 30 og 31.
8. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende denne artikel over for de personer, som udøver kredit-
formidlingsaktiviteterne i artikel 4, nr. 5), hvis aktiviteterne udøves lejlighedsvis som led i deres erhvervs-
mæssige virksomhed, og disse aktiviteter er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser eller en
fagetisk kodeks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker, at disse aktiviteter kan udøves.
9. Nærværende artikel finder ikke anvendelse på kreditinstitutter, som har tilladelse i overensstemmelse
med direktiv 2013/36/EU eller på andre finansielle institutioner, der i henhold til national lovgivning er
omfattet af en tilsvarende tilladelses- og tilsynsordning.
260
Artikel 30
Kreditformidlere, der kun er bundet til én kreditgiver
1. Med forbehold af artikel 31, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at bundne kreditformidlere, der er
omhandlet i artikel 4, nr. 7), litra a), får adgang af de kompetente myndigheder gennem den kreditgiver,
på hvis vegne den bundne kreditformidler udelukkende handler.
I sådanne tilfælde bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller undladel-
se fra den bundne kreditformidlers side, når denne handler på kreditgivers vegne på områder, der er om-
fattet af dette direktiv. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver sikrer, at disse bundne kreditformidlere
mindst opfylder de faglige krav i artikel 29, stk. 2.
2. Med forbehold af artikel 34 skal kreditgivere overvåge aktiviteterne hos de bundne kreditformidlere,
der er omhandlet i artikel 4, nr. 7), litra a), for at sikre, at de fortsat overholder bestemmelserne i dette
direktiv. Kreditgiver er navnlig ansvarlig for at kontrollere, at den bundne kreditformidler og dennes per-
sonale opfylder kravene til viden og kompetencer.
Artikel 31
Udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne kan beslutte at tillade, at en kreditformidler udpeger udpegede repræsentanter.
Er den udpegede repræsentant udpeget af en bunden kreditformidler som omhandlet i artikel 4, nr. 7),
litra a), bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller undladelse fra den
udpegede repræsentants side, når denne handler på den pågældende kreditformidlers vegne, på områder,
der er omfattet af dette direktiv. I andre tilfælde bevarer kreditgiver det fulde og ubetingede ansvar for
enhver handling eller undladelse fra den udpegede repræsentants side, når denne handler på kreditformid-
lers vegne på områder, der er omfattet af dette direktiv.
2. Kreditformidlere sikrer, at deres udpegede repræsentanter mindst opfylder de faglige krav i artikel 29,
stk. 2. Hjemlandet kan dog fastsætte, at den kreditformidler, for hvilken den udpegede repræsentant er
bemyndiget til at handle, kan stille en erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti til rådighed.
3. Med forbehold af artikel 34 overvåger kreditformidlere deres udpegede repræsentanters aktiviteter for
at sikre, at de fuldt ud overholder bestemmelserne i dette direktiv. Kreditformidlerne er navnlig ansvarlige
for at kontrollere, at de udpegede repræsentanter og deres personale opfylder kravene til viden og kompe-
tencer.
4. Medlemsstater, der tillader, at en kreditformidler udpeger udpegede repræsentanter, opretter et offent-
ligt register, der som minimum indeholder de i artikel 29, stk. 4, nævnte oplysninger. Udpegede repræsen-
tanter registreres i det offentlige register i den medlemsstat, hvor de er etableret. Registret ajourføres re-
gelmæssigt. Det gøres offentligt tilgængeligt.
Artikel 32
Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for kreditformidlere
1. Den kompetente myndighed i hjemlandets beslutning om at give en kreditformidler adgang, jf. artikel
29, stk. 1, gælder for hele Unionens geografiske område, uden at der kræves yderligere adgang fra de
kompetente myndigheder i værtslandet eller værtslandene for at kunne udføre de aktiviteter og yde de tje-
nester, der er dækket af adgangen, forudsat at de aktiviteter, som en kreditformidler agter at udføre i
værtslandene, er omfattet af adgangen. Kreditformidlere må imidlertid ikke yde deres tjenester i forbin-
delse med kreditaftaler, der tilbydes af ikkekreditinstitutter til forbrugere i en medlemsstat, hvor sådanne
ikkekreditinstitutter ikke må udøve virksomhed.
261
2. Udpegede repræsentanter, der udpeges i de medlemsstater, som benytter sig af muligheden i artikel
31, må ikke udøve en del af eller alle de kreditformidlingsaktiviteter, der er anført i artikel 4, nr. 5), eller
yde rådgivningstjenester i de medlemsstater, hvor sådanne udpegede repræsentanter ikke må udøve virk-
somhed.
3. En kreditformidler, der har fået adgang, og som agter at udøve virksomhed for første gang i én eller
flere medlemsstater som led i den fri udveksling af tjenesteydelser eller i forbindelse med etablering af en
filial, underretter hjemlandets kompetente myndigheder herom.
Senest en måned efter denne underretning meddeler disse kompetente myndigheder de kompetente
myndigheder i de pågældende værtslande, at kreditformidler agter at udøve virksomhed, og underretter
samtidig den pågældende kreditformidler om denne meddelelse. De underretter også de kompetente myn-
digheder i det eller de pågældende værtslande om de kreditgivere, hvortil kreditformidler er bundet, og
om, hvorvidt kreditgiverne tager det fulde og ubetingede ansvar for kreditformidlers aktiviteter. Værtslan-
det anvender oplysningerne fra hjemlandet til at optage de nødvendige oplysninger i sit register.
Kreditformidler kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor han af hjemlandets kom-
petente myndigheder blev underrettet om den i andet afsnit nævnte meddelelse.
4. Inden en filial af en kreditformidler påbegynder sin virksomhed eller inden to måneder efter modta-
gelsen af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit, forbereder de kompetente myndigheder i
værtslandet tilsynet med kreditformidler i overensstemmelse med artikel 34 og underretter om nødvendigt
kreditformidler om de betingelser, hvorunder disse aktiviteter skal udføres i værtslandet på de områder,
der ikke er harmoniseret i EU-retten.
Artikel 33
Inddragelse af adgangen for kreditformidlere
1. Den kompetente myndighed i hjemlandet kan inddrage den adgang, der er givet en kreditformidler i
overensstemmelse med artikel 29, hvis en sådan kreditformidler:
a) udtrykkeligt giver afkald på adgangen eller ikke har udøvet de kreditformidlingsaktiviteter, der er
omhandlet i artikel 4, nr. 5), eller ydet rådgivningstjenester i de foregående seks måneder, medmindre
der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at adgangen bortfalder i sådanne tilfælde
b) har fået adgang ved hjælp af urigtige eller vildledende erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de krav, i henhold til hvilke adgangen blev givet
d) er omfattet af forhold, hvor national ret i spørgsmål, som ikke er omfattet af dette direktiv, medfører,
at godkendelsen inddrages
e) har gjort sig skyldig i alvorlig eller systematisk overtrædelse af de bestemmelser om kreditformidle-
res driftsbetingelser, som vedtages i medfør af dette direktiv.
2. Hvis adgangen for en kreditformidler inddrages af den kompetente myndighed i hjemlandet, under-
retter sidstnævnte på enhver hensigtsmæssig måde de kompetente myndigheder i værtslandet eller værts-
landene om en sådan inddragelse så hurtigt som muligt og senest inden 14 dage.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kreditformidlere, som har fået deres adgang inddraget, fjernes fra regis-
tret uden unødig forsinkelse.
Artikel 34
Tilsyn med kreditformidlere og udpegede repræsentanter
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i hjemlandet fører tilsyn med kreditformidler-
nes igangværende aktiviteter.
262
Hjemlandene fastsætter, at der føres tilsyn med bundne kreditformidlere direkte eller som en del af til-
synet med den kreditgiver, på hvis vegne de handler, hvis kreditgiver er et kreditinstitut, som har tilladel-
se i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, eller en anden finansiel institution, der i henhold til nati-
onal lovgivning er omfattet af en tilsvarende tilladelses- og tilsynsordning. Hvis den bundne kreditformid-
ler yder tjenester i en anden medlemsstat end hjemlandet, føres der dog direkte tilsyn med den bundne
kreditformidler.
Hjemlande, der tillader, at kreditformidlere udpeger repræsentanter i overensstemmelse med artikel 31,
sikrer, at der føres tilsyn med sådanne udpegede repræsentanter enten direkte eller som en del af tilsynet
med den kreditformidler, på hvis vegne repræsentanten handler.
2. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor en kreditformidler har en filial, er ansvarlige
for at sikre, at de tjenester, der ydes af kreditformidler på det pågældende område, er i overensstemmelse
med de forpligtelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og 39
samt i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Hvis de kompetente myndigheder i et værtsland konstaterer, at en kreditformidler, som har en filial på
dets område, overtræder de foranstaltninger, der er vedtaget i den pågældende medlemsstat i medfør af
artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og 39, kræver disse myndigheder, at den
pågældende kreditformidler bringer det ulovlige forhold til ophør.
Hvis den pågældende kreditformidler ikke tager de nødvendige skridt, iværksætter de kompetente myn-
digheder i værtslandet alle nødvendige tiltag med henblik på at sikre, at kreditformidler bringer det ulovli-
ge forhold til ophør. Arten af disse tiltag meddeles de kompetente myndigheder i hjemlandet.
Hvis kreditformidler til trods for de tiltag, der er iværksat af værtslandet, fortsat overtræder de i første
afsnit omhandlede foranstaltninger, som finder anvendelse i værtslandet, kan værtslandet, efter at have
givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, iværksætte de tiltag, der er nødvendi-
ge for at forebygge eller sanktionere nye ulovligheder og om nødvendigt forhindre, at kreditformidler ud-
fører nye forretninger på dets område. Kommissionen skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om
sådanne tiltag.
Hvis den kompetente myndighed i hjemlandet er uenig i de tiltag, der iværksættes af værtslandet, kan
den indbringe sagen for EBA og anmode denne om bistand, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
I så fald kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte
artikel.
3. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor filialen er beliggende, har ret til at gennemgå
de ordninger, filialen har etableret, og til at kræve de ændringer, der er strengt nødvendige for at opfylde
sine forpligtelser i henhold til stk. 2 og for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder i hjemlandet
at håndhæve forpligtelserne i henhold til artikel 7, stk. 2, 3 og 4, samt de foranstaltninger, der er vedtaget
i medfør heraf for så vidt angår de tjenester, som filialen yder.
4. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en kredit-
formidler, der handler på dets område som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, har tilsidesat for-
pligtelserne i de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, eller at en kreditformidler, der
har en filial på dets område, har tilsidesat forpligtelserne i de foranstaltninger, der vedtages i medfør af
dette direktiv, ud over dem, der er anført i stk. 2, forelægger den disse grunde for den kompetente myn-
dighed i hjemlandet, som iværksætter de nødvendige tiltag.
I de tilfælde, hvor den kompetente myndighed i hjemlandet ikke iværksætter nogen tiltag inden en må-
ned efter at have fået forelagt disse grunde, eller hvor en kreditformidler på trods af de tiltag, som den
kompetente myndighed i hjemlandet har iværksat, fortsætter med at handle på en måde, der klart er til
skade for forbrugerinteresserne i værtslandet, eller som hindrer markederne i at fungere korrekt, gælder
følgende:
263
a) Den kompetente myndighed i værtslandet iværksætter, efter at have underrettet den kompetente myn-
dighed i hjemlandet herom, alle nødvendige tiltag for at beskytte forbrugerne og sikre, at markederne
fungerer korrekt, herunder ved at forhindre, at den overtrædende kreditformidler udfører nye forret-
ninger på dens område. Kommissionen og EBA skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om
sådanne tiltag.
b) Den kompetente myndighed i værtslandet kan indbringe sagen for EBA og anmode denne om bi-
stand, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald kan EBA handle i overensstemmelse
med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte artikel.
5. Medlemsstaterne fastsætter, at når en kreditformidler, der er meddelt adgang i en anden medlemsstat,
har oprettet en filial på dens område, kan de kompetente myndigheder i hjemlandet under udøvelsen af
deres hverv og efter at have underrettet de kompetente myndigheder i værtslandet herom udføre inspekti-
on på stedet hos den pågældende filial.
6. Den fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, som er fastlagt i denne artikel, berører i overens-
stemmelse med deres forpligtelser i henhold til EU-retten ikke medlemsstaternes kompetence på de områ-
der, der ikke er omfattet af dette direktiv.
KAPITEL 12
GODKENDELSE AF OG TILSYN MED IKKEKREDITINSTITUTTER
Artikel 35
Godkendelse af og tilsyn med ikkekreditinstitutter
Medlemsstaterne sikrer, at ikkekreditinstitutter gennemgår en passende godkendelsesproces, herunder
optagelse af ikkekreditinstituttet i et register samt en kompetent myndigheds tilsynsordninger.
KAPITEL 13
SAMARBEJDE MELLEM KOMPETENTE MYNDIGHEDER I FORSKELLIGE MEDLEMS-
STATER
Artikel 36
Pligt til at samarbejde
1. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder med hinanden på grundlag
af deres beføjelser enten i henhold til dette direktiv eller til national ret, når det er nødvendigt for, at de
kan varetage de opgaver, der er fastsat i dette direktiv.
De kompetente myndigheder bistår de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater. De udvek-
sler især oplysninger og samarbejder om undersøgelser eller tilsyn.
Med henblik på at lette og fremskynde samarbejdet og navnlig udvekslingen af oplysninger udpeger
medlemsstaterne én kompetent myndighed som kontaktpunkt i henhold til dette direktiv. Medlemsstater-
ne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnene på de myndigheder, der er udpeget til at
kunne modtage anmodninger om udveksling af oplysninger eller samarbejde i henhold til dette stykke.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative og organisatoriske foranstaltninger til at lette
ydelsen af bistand som omhandlet i stk. 1.
3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er blevet udpeget som kontaktpunkter i over-
ensstemmelse med stk. 1 i dette direktiv, giver uden unødig forsinkelse hinanden de oplysninger, som er
264
nødvendige for, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 5, kan varetage deres
opgaver i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv.
De kompetente myndigheder, der udveksler oplysninger med andre kompetente myndigheder efter dette
direktiv, kan på tidspunktet for meddelelsen af sådanne oplysninger angive, at disse ikke må videregives
uden deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må i så fald kun udveksles med henblik på anvendel-
se til de formål, som disse myndigheder har givet deres tilladelse til.
Den kompetente myndighed, der er udpeget som kontaktpunkt, kan videregive de oplysninger, den har
modtaget, til de andre kompetente myndigheder, men må ikke videregive oplysningerne til andre organer
eller fysiske eller juridiske personer uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som
meddelte oplysningerne, og de må alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres
tilladelse til, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, i hvilke tilfælde det straks underretter det kontakt-
punkt, som leverede oplysningerne.
4. En kompetent myndighed må kun nægte at efterkomme en anmodning om samarbejde i forbindelse
med undersøgelser eller tilsyn eller at udveksle oplysninger i henhold til stk. 3, hvis:
a) undersøgelsen, kontrollen på stedet, tilsynet eller udvekslingen af oplysninger kan bringe den pågæl-
dende medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller grundlæggende retsprincipper i fare
b) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved myndighederne i den pågældende medlemsstat
c) der allerede er afsagt endelig dom mod de samme personer og med hensyn til de samme forhold i den
pågældende medlemsstat.
I tilfælde af nægtelse skal den kompetente myndighed give den kompetente myndighed, der fremsætter
anmodningen, meddelelse herom og fremlægge så detaljerede oplysninger som muligt.
Artikel 37
Bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder
Såfremt en anmodning om samarbejde, navnlig udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er
blevet behandlet inden for en rimelig frist, kan de kompetente myndigheder indbringe sagen for EBA og
anmode denne om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald
kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til nævnte artikel, og
enhver bindende afgørelse truffet af EBA i medfør af nævnte artikel er bindende for de pågældende kom-
petente myndigheder, uanset om disse kompetente myndigheder er medlemmer af EBA eller ej.
KAPITEL 14
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 38
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der
er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførel-
sen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
2. Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan offentliggøre, hvilke administrative
sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af foranstaltninger vedtaget i forbindelse med gennemfø-
relsen af dette direktiv, medmindre en sådan meddelelse er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil
forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
265
Artikel 39
Tvistbilæggelsesordninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig klage- og tvist-
bilæggelse vedrørende forbrugertvister med kreditgivere, kreditformidlere og udpegede repræsentanter i
forbindelse med kreditaftaler, og anvender i påkommende tilfælde de eksisterende organer. Medlemssta-
terne sikrer, at sådanne procedurer finder anvendelse på kreditgivere og kreditformidlere og omfatter de
udpegede repræsentanters aktiviteter.
2. Medlemsstaterne kræver, at organer, der er ansvarlige for udenretslig klage- og tvistbilæggelse, sam-
arbejder for at løse grænseoverskridende tvister vedrørende kreditaftaler.
Artikel 40
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte
betingelser.
2. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, tillægges
Kommissionen for en ubestemt periode fra den 20. marts 2014.
3. Den i artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan når som helst
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af
de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentlig-
gørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgø-
relsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rå-
det meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 9, og artikel 17, stk. 8, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på tre måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 41
Direktivets ufravigelige karakter
Medlemsstaterne sikrer, at:
a) forbrugerne ikke kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer dem i medfør af national ret, der
gennemfører dette direktiv eller svarer til dette direktivs bestemmelser
b) de foranstaltninger, som de vedtager til gennemførelse af dette direktiv, ikke kan omgås på en måde,
som kan medføre, at forbrugerne mister den beskyttelse, som dette direktiv giver, som følge af den
måde, aftalerne udformes på, navnlig ved at lade de kreditaftaler, der falder ind under dette direktivs
anvendelsesområde, indgå i kreditaftaler, hvis art eller formål kunne gøre det muligt at undgå anven-
delsen af disse foranstaltninger.
266
Artikel 42
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 21. marts 2016 de love og administrative be-
stemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen tek-
sten til disse bestemmelser.
2. Medlemsstaterne anvender de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger fra den 21. marts 2016.
Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved of-
fentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
3. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de vedtager på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 43
Overgangsbestemmelser
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på de kreditaftaler, der eksisterer inden den 21. marts 2016.
2. Kreditformidlere, som allerede udøvede de kreditformidlingsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 4,
nr. 5), inden den 21. marts 2016, og som endnu ikke er meddelt adgang i overensstemmelse med betingel-
serne i den nationale lovgivning i det hjemland, der gennemfører dette direktiv, kan fortsætte disse aktivi-
teter i overensstemmelse med den nationale lovgivning indtil den 21. marts 2017. En kreditformidler, der
udnytter denne undtagelse, kan kun udføre aktiviteterne i sit eget hjemland, medmindre de nødvendige
lovmæssige krav i værtslandene også opfyldes.
3. Kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der udøvede aktiviteter, der er reguleret
af dette direktiv inden den 20. marts 2014, skal overholde den nationale lovgivning til gennemførelse af
artikel 9 senest den 21. marts 2017.
Artikel 44
Revisionsklausul
Kommissionen foretager en gennemgang af dette direktiv senest den 21. marts 2019. Ved gennemgan-
gen tages effektiviteten og hensigtsmæssigheden af bestemmelserne for forbrugeren og det indre marked
op til overvejelse.
Gennemgangen omfatter følgende:
a) en vurdering af brugen og forbrugerens forståelse af og tilfredshed med ESIS-formularen
b) en analyse af andre oplysninger forud for aftaleindgåelse
c) en analyse af tværnationale forretninger udført af kreditformidlere og kreditgivere
d) en analyse af udviklingen på markedet for ikkekreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindel-
se med fast ejendom til beboelse
e) en vurdering af behovet for yderligere foranstaltninger, herunder en pasordning for ikkekreditinstitut-
ter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom
f) en undersøgelse af behovet for at indføre supplerende rettigheder og forpligtelser i fasen efter kredit-
aftalernes indgåelse
g) en vurdering af, hvorvidt direktivets anvendelsesområde fortsat er hensigtsmæssigt under hensyn til
dets indvirkning på andre, substituerbare kreditformer
h) en vurdering af, hvorvidt yderligere foranstaltninger er nødvendige for at sikre sporbarheden af kre-
ditaftaler med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
267
i) en vurdering af, hvorvidt der er data til rådighed om prisudviklingen for fast ejendom til beboelse, og
i hvilket omfang disse data er sammenlignelige
j) en vurdering af, hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssigt at anvende direktiv 2008/48/EF på kreditter
uden sikkerhedsstillelse med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for et samlet kre-
ditbeløb, der overstiger det maksimale beløb, der er angivet i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, litra c)
k) en vurdering af, hvorvidt ordningerne for offentliggørelse af sanktioner i henhold til artikel 38, stk. 2,
sikrer tilstrækkelig gennemsigtighed
l) en vurdering af, hvorvidt de advarsler, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, og artikel 13, stk. 2, er
proportionale, og af mulighederne for yderligere harmonisering af risikoadvarsler.
Artikel 45
Yderligere initiativer vedrørende ansvarlig långivning og låntagning
Senest den 21. marts 2019 forelægger Kommissionen en omfattende rapport indeholdende en evaluering
af de overordnede udfordringer i forbindelse med privat overdrevet gældsætning med direkte forbindelse
til kreditaktivitet. Den undersøger også behovet for tilsyn med kreditregistre og muligheden for at udvikle
mere fleksible og pålidelige markeder. Rapporten ledsages om fornødent af lovgivningsforslag.
Artikel 46
Ændring af direktiv 2008/48/EF
I artikel 2 i direktiv 2008/48/EF indsættes følgende stykke:
»2a. Uanset stk. 2, litra c), finder dette direktiv også anvendelse på kreditaftaler uden sikkerhedsstillelse
med henblik på istandsættelse af fast ejendom til beboelse for et samlet kreditbeløb, der overstiger
75 000 EUR.«
Artikel 47
Ændring af direktiv 2013/36/EU
I direktiv 2013/36/EU indsættes følgende artikel:
»Artikel 54a
Artikel 53 og 54 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til
artikel 226 i TEUF.«
Artikel 48
Ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010
I forordning (EU) nr. 1093/2010 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
»Hvis Kommissionen vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard, som er identisk med det af
myndigheden forelagte udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, er fristen for indsigelse fra
Europa-Parlamentets og Rådets side på en måned fra datoen for Kommissionens underretning. På
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ forlænges denne periode med en indledende periode på en
måned og kan forlænges med en yderligere periode på en måned.«
2) Artikel 17, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
»Den kompetente myndighed giver hurtigst muligt myndigheden alle de oplysninger, myndigheden
anser for nødvendige med henblik på undersøgelsen, herunder om hvordan de i artikel 1, stk. 2, om-
268
handlede retsakter anvendes i overensstemmelse med EU-retten, uden at dette berører de i artikel 35
fastsatte beføjelser.«
Artikel 49
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 50
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 4. februar 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
E. VENIZELOS
Formand
__________
BILAG I
BEREGNING AF DE ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT
I. Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilba-
gebetalinger og omkostninger på den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn
mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebe-
talinger og betalinger af omkostninger:
hvor:
– X er ÅOP
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
269
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kre-
ditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
Yderligere bemærkninger:
a) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales
ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
b) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
c) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år.
Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned
antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et
helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende
perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:
i) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier
ii) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kre-
ditmuligheden
iii) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og
udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året
ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.
d) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller
derover, forhøjes den foregående decimal med én.
e) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak), som vil væ-
re positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år, dvs.:
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelser-
ne, vil værdien være nul.
II. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
a) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det sam-
lede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
b) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige om-
kostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning
og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under
den pågældende type kreditaftale.
c) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men
også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning
med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i
kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kredit-
muligheden.
270
d) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og om-
kostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og
omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
e) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved
hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til
en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den an-
tagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som
debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien
af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være min-
dre end den faste debitorrente.
f) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde
af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller
bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalin-
gen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.
g) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventu-
al- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i litra i),
j), k), l) og m):
i) antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af for-
brugeren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i
kreditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for
ii) antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det
korteste tidsinterval.
h) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på
grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i litra g), i), j), k), l) og m), antages det, at betalingen fin-
der sted i overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er
ukendte:
i) betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen
ii) betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for ind-
gåelse af kreditaftalen
iii) betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-
lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for
sådanne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb
iv) indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-
kostninger.
i) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i pro-
cent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
j) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditafta-
lens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent
ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.
k) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det,
at:
i) kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til fast
ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmulig-
heden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af ka-
pital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at
271
erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp
af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år
ii) kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned
efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid
skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages for-
brugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at
foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med
disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditafta-
len.
I dette litra forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som omfatter
kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men som efter tilba-
gebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.
l) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed
som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditaftale,
der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen eller
b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlænges.
m) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
i) anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-
hold til kreditaftalen
ii) anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede
kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats
svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsni-
veauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af
kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.
‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑
BILAG II
EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de
relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i,
hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er re-
levante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplys-
ninger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes,
tilpasses nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der an-
vendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante
risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
272
Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].
Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som De hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket
gældende betingelser på finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af renten
og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde Dem lån.
1. Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mail-adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet Deres
behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret på Deres
svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan træffe Deres
eget valg. ]
2. (Hvis relevant) Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit) [e-mail adresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]
273
(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [(Efter at have vurderet Deres
behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret på Deres
svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan træffe Deres
eget valg.)]
[Vederlag]
3. Hovedtrækkene ved lånet
Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien af Deres lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til [lånets
valuta], vil værdien af Deres lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. Der kan
imidlertid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere end 20 %.
(Hvis relevant) Den maksimale værdi af Deres lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta]. (Hvis
relevant) De modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers nationale valu-
ta]. (Hvis relevant) De får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i udenlandsk valuta eller ret
til at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal tilbagebetales:
Det betyder, at De skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. De vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie lånebe-
løb] ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informationsblad:
[indsæt beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent] eller mi-
nimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt beløb]
(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]
4. Rentesats og andre omkostninger
274
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig pro-
centsats. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for Deres lån er på [ÅOP].
Den omfatter:
Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i pro-
cent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget for beregningen. ]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom [en del af] Deres lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være forskellig
fra denne ÅOP, hvis rentesatsen på Deres lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som
beskrevet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen i hele
aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.
(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP: [Om-
kostninger]
(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.
5. Betalingernes hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed [hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
6. Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Deres indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om De stadig har råd til at betale Deres [hyppighed] af-
drag, hvis Deres indtægt falder.
275
(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal De træffe særskilte foranstaltninger til
tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som De skylder ved lånets udløb. Husk at tilføje
eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes størrelse
kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan Deres af-
drag stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]
(Hvis relevant) Værdien af det beløb, De skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppigheden af
ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Deres betalinger kan forøges til [indsæt det maksimale beløb i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af [låntagers nationa-
le valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil De skulle betale yderligere [indsæt beløbet i
låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Deres betalinger vil kunne stige med mere end dette.
(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere Deres tilbagebetaling i [lånevaluta] til [lån-
tagers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valuta-
kursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]
7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis
relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolon-
ne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger vedrører [liste
over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.
[Tabel]
8. Yderligere forpligtelser
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i
dette dokument.
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rente-
satsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.
(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at opsi-
ge accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
276
9. Førtidig indfrielse
De har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.
(Hvis relevant) [Betingelser]
(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig indfrielse: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt, beregningsme-
tode]
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at indfri dette lån før tiden, bedes De kontakte os for at få
oplysning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig indfrielse.
10. Fleksible funktioner
(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] De har mulighed for at overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]
(Hvis relevant) De har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejendom].
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er
omhandlet i de foregående afsnit].
11. Låntagers øvrige rettigheder
(Hvis relevant) De har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens begyn-
delse] til at overveje, før De forpligter Dem til at optage dette lån. (Hvis relevant) Når De har modtaget
kreditaftalen fra långiver, kan De ikke acceptere den inden udløbet af [betænkningstidens varighed].
(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydelsesfri-
sten løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt procedure]
(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode køber
eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kreditafta-
len], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser vedrøren-
de lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i afsnit 8].
12. Klager
Hvis De ønsker at klage bedes De kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om pro-
ceduren].
(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]
277
(Hvis relevant) [Hvis De ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på Deres klagesag,] kan De også
kontakte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis relevant), eller
De kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i Deres eget land.
13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende overholdelse]
[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]
Hvis De får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi Dem til at kontakte os så hur-
tigt som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste instans kan De miste Deres hjem, hvis De ikke kan overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger
(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].
(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kreditafta-
le]
15. Tilsynsførende
Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og websted].
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges. Medlemsstaterne kan dog uddybe
eller yderligere præcisere vejledningen i udfyldelse af ESIS.
Afsnittet »Indledende tekst«
1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum,
oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgi-
ver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og
andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige
debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved
tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.
278
Afsnit 1. Långiver
1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som for-
brugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail-adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på
kreditgivers repræsentant i den medlemsstat, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes
som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail-adresse og websted for så
vidt angår kreditgivers repræsentant.
4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjene-
ster og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende op-
lysninger:
1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som
forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.
2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail-adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/
kontaktpunkt.
3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; for-
muleringen i del A anvendes.
4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgi-
ver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risi-
ci, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstruktu-
ren.
2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren
vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med me-
re end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at gen-
forhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begræns-
ning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valuta-
kursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale.
Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for
valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illu-
stration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i
forhold til kreditvalutaen.
3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varig-
hed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette
kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal
kreditgiver tydeligt angive dette.
4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.).
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i
lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebetaling af
kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af
dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
279
6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder,
hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på
debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.
6) Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-
sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere
oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-
tralbankens referencesats.
7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplys-
ninger om alle de relevante renter.
8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbru-
geren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i for-
bindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at
dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.
9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver for-
brugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste
ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.
10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-
ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan
lånes til en given ejendomsværdi eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-
løb«.
11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i
angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan
kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent.
Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS ud-
sendes.
Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte: a) de antagelser, der er anvendt til bereg-
ning af de årlige omkostninger i procent, b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrente-
satser og c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent.
For at tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og
stå på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de
årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at debi-
torrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når
der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den højeste de-
bitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen af debitor-
renten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data er til rådighed,
baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning af debitorrenten,
når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af en kompetent
myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Disse krav gælder ik-
ke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og
derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For
kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter
280
kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysnin-
gerne omfatte en advarsel om, at de årlige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitor-
renten for den indledende periode. Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige om-
kostninger i procent, der er beregnet i henhold til artikel 17, stk. 4. Hvis en kredit består af flere dele
(f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af
kreditten.
3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostnin-
ger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrati-
onsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører
hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i
ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager
af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud
på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en om-
trentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet bereg-
nes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkost-
ninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker,
såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse ele-
menter; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med for-
skellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal
det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kredit-
aftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kredit-
muligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve
omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nød-
vendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres
det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundla-
get for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent,
skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender ge-
byrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardi-
serede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt).
Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprinde-
lige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutnin-
gen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
3) Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der
ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og
hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
281
4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i
del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne,
hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere
ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for
beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken
disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til
beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er
fastsat af en kompetent myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referenceren-
te. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorren-
ten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en
periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks.
en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten
og i alt.
5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er
indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et talek-
sempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne;
formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbru-
gerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end
20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om
mulige yderligere stigninger udelades.
6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illu-
strationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver
ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden
valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller
grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald inde-
holde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter læg-
ges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den re-
sterende gæld.
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales
fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kredit-
aftalens løbetid. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er
obligatorisk i andre tilfælde.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med be-
tingelserne for denne ret.
2) Medlemsstaterne kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører
den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.
3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebe-
taling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkost-
ninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld ef-
ter hver ydelse«.
4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for
hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I
282
slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for
hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb
fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortise-
ringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver hen-
lede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og
de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover
skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejen-
dom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller
tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår for-
pligtelsen skal opfyldes.
2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre
hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostnin-
ger i procent.
3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at
opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra
kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg.
Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimums-
krav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige
kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i
pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at
opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig indfrielse
1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller del-
vis.
2) I afsnittet om gebyrer for førtidig indfrielse henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed på et
eventuelt gebyr for førtidig indfrielse eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at kompense-
re kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig indfrielse afhænger af
forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tidspunktet for den før-
tidige indfrielse, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive beregnet, og angiver maksi-
mumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at vise forbrugeren, hvor stor
kompensationen for førtidig indfrielse kan være i forskellige situationer.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden
kreditgiver eller fast ejendom.
2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner,
der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give
en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktio-
nen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæs-
sig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksom-
hed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).
283
3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren
af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sik-
kerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse
er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering
af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen
til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre
end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder [perio-
der, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter
kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere
godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen,
der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid
og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer, hvilke ret-
tigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som for-
brugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen
om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortry-
delsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysnin-
ger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplys-
ninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informa-
tionskilde.
2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når
anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives
dette i formuleringen i del A.
3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i en anden medlemsstat, henviser kreditgiver til Fin-
Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansiel-
le eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste til-
fælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8
Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner
eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller over-
drages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en an-
givelse heraf i formuleringen i del A.
284
Afsnit 14. Yderligere information
1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anven-
des på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.
2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet
sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne arti-
kel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.
3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af
udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse
i forbindelse med lån, anføres.
BILAG III
MINIMUMSKRAV TIL VIDEN OG KOMPETENCER
1. Minimumskravene til den viden og de kompetencer, som kreditgiveres, kreditformidleres og udpege-
de repræsentanters personale (artikel 9) og de personer, der deltager i ledelsen hos kreditformidlere og
udpegede repræsentanter (artikel 29, stk. 2, litra c), og artikel 31, stk. 2), skal have, skal mindst omfatte:
a) passende kendskab til kreditprodukter i henhold til artikel 3 og de accessoriske tjenesteydelser, som
typisk tilbydes sammen med dem
b) hensigtsmæssig viden om lovgivningen vedrørende kreditaftaler for forbrugere, navnlig om forbru-
gerbeskyttelse
c) passende kendskab til og forståelse af processen i forbindelse med køb af fast ejendom
d) passende kendskab til vurdering af sikkerhed
e) passende kendskab til ejendomsregistrenes organisering og funktion
f) passende kendskab til markedet i den relevante medlemsstat
g) passende kendskab til standarder for forretningsmoral
h) passende kendskab til processen i forbindelse med vurdering af forbrugernes kreditværdighed eller i
givet fald kompetence til denne vurdering
i) passende niveau for finansielle og økonomiske kompetencer.
2. Når medlemsstaterne fastsætter minimumskravene til viden og kompetencer, kan de sondre mellem
niveauerne for og typerne af de krav, som kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræsentanters
personale og ledelsen hos kreditformidlere eller udpegede repræsentanter skal have.
3. Medlemsstaterne fastsætter et passende niveau for viden og kompetencer på grundlag af:
a) erhvervsmæssige kvalifikationer, f.eks. eksamensbeviser, titler, erhvervsuddannelse, kompetencetest
eller
b) erhvervserfaring, der kan defineres som mindst et vist antal års beskæftigelse på områder med tilknyt-
ning til etablering, distribution eller formidling af kreditprodukter.
Efter den 21. marts 2019 må fastsættelsen af det passende niveau for viden og kompetencer ikke baseres
alene på de i første afsnit, litra b), anførte metoder.
285
1) EUT C 240 af 18.8.2011, s. 3.
2) EUT C 318 af 29.10.2011, s. 133.
3) Europa-Parlamentets holdning af 10.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende) og Rådets afgørelse af 28.1.2014.
4) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.
5) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.
6) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.
7) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
8) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
9) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
10) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
11) EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.
12) EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
13) EUT L 296 af 15.11.2011, s. 35.
14) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
15) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
16) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT C 377 af 23.12.2011, s. 5.
19) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
286
Bilag 5
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
287
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
288
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
289
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
290
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
291
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
292
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
293
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der
har udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af
hjemland er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og
har oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt
blandt den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er rele-
vant, og de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Udstederen må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år,
medmindre udstederens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i
Unionen, eller medmindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret
marked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget
til handel i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge
blandt de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og, hvor det er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjem-
sted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
294
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk
byrde i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de
faktorer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat
træffer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1,
og der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestil-
bud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med
selskaber, under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
295
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
296
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
297
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
298
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
299
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
300
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens
art nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgænge-
lige årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et modersel-
skab eller et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i
301
henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsæt-
ning eller den tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det
senest tilgængelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan
har godkendt, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
302
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter
datoen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel,
og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
303
direktiv 2004/109/EF25), eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret
marked indgives, efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om
optagelse, med forbehold af efterfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i
følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
304
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
305
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
306