Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K.Nielsen (SF),  Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper (EL), Charlotte Dyremose (KF) og Mai Mercado (KF)

Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper (EL), Charlotte Dyremose (KF) og Mai Mercado (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på
arbejdet
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en rapport
om forskellige løsningsmodeller, der imødekommer ansattes
mulighed for at få erstatning, når de har været udsat for vold
på arbejdet. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten
anmodes regeringen om at inddrage relevante eksperter og
interesseorganisationer.
Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15
AX017099
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag B 99, folketingsåret 2013-14. Der henvises
til Folketingstidende 2013-14, A, B 99 som fremsat, side 1
ff.
Hvis man bliver sparket, får nikket en skalle eller bliver
slået ned bagfra på åben gade, kan man oftest regne med at
få tilkendt erstatning via retssystemet, da det er en kriminel
handling. Men hvis det samme sker, mens man er på arbej-
de, og voldsudøveren er et barn eller en borger uden an-
svarsforsikring, kan man i langt de fleste tilfælde skyde en
hvid pil efter kompensation for tab af erhvervsevne, tabt ar-
bejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. I stedet
udbetales kun en mindre erstatning jf. arbejdsskadesikrings-
loven (LBK nr. 278 af 14. marts 2013). Dette er en forskels-
behandling af voldsofre i Danmark, som forslagsstillerne
ønsker fjernet.
Dagligt udsættes offentligt og privat ansatte for vold og
udadreagerende adfærd fra borgere i forbindelse med deres
arbejde. En del af volden mod de ansatte forårsages af bor-
gere med psykiske funktionsnedsættelser, sindslidende og
borgere med sociale problemer. Denne gruppe reagerer ind
imellem med vold eller anden udadreagerende udtryksform,
når de kommer i en situation, som de ikke er i stand til at
overskue.
Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø fra 2012, »Arbejdsmiljø og helbred i Dan-
mark 2012«, udsættes 37 pct. af socialpædagogerne, 33 pct.
af social- og sundhedsassistenterne, 25 pct. af portørerne og
11 pct. af sygeplejerskerne for vold.
Udover ødelagt tøj (som ikke erstattes i henhold til gæl-
dende lov) får de ansatte i langt de fleste tilfælde ikke varige
følger af skaden, og sygefraværet er begrænset. Men der er
en del af de ansatte, som får varige følger, har en længere
periode med sygefravær, og desværre også ansatte, som ikke
længere er i stand til at fortsætte deres arbejde. Og for disse
ansatte har skaden den følge, at de risikerer et større økono-
misk tab.
Arbejdsskadesikringsloven kompenserer den skadelidte
med godtgørelse for varigt men, dækning af udgifter til be-
handling og medicin og erstatning for tab af erhvervsevne,
men dækker ikke godtgørelse for svie og smerte eller tabt
arbejdsfortjeneste. Det er heller ikke muligt at få refunderet
udgifter til ødelagt tøj.
Hvis skadelidte skal have dækket disse krav, er denne
henvist til at søge det resterende krav dækket i henhold til
erstatningsansvarslovens regler (LBK nr. 266 af 21. marts
2014).
Der er ingen regler om, at borgeren eller arbejdspladsen
skal have en ansvarsforsikring, der dækker borgerens an-
svarspådragende adfærd mod de ansatte. Det er således op
til den enkelte borger eller arbejdsplads at tage initiativ til at
tegne en forsikring.
En kommune kan imidlertid ikke tegne en ansvarsforsik-
ring for borgere, som er visiteret til tilbud efter servicelo-
vens bestemmelser, da dette vil være i strid med kommunal-
fuldmagten, jf. svar fra økonomi- og indenrigsministeren
den 22. marts 2013 til Folketingets Retsudvalg (REU alm.
del – svar på spm. 617, folketingsåret 2012-13).
De manglende eller uklare regler på området betyder, at
medarbejderne i de tilfælde, hvor der ikke er nogen ansvars-
forsikring, er henvist til at føre en civil retssag mod den ska-
devoldende borger. En civil retssag er imidlertid en uaccep-
tabel løsning i forhold til de borgere, som i forvejen tilhører
en udsat og sårbar gruppe. Mange af de borgere, som begår
volden, er udadreagerende og kan ikke overskue konsekven-
sen af deres handlinger. Derudover stilles medarbejderne i et
etisk dilemma, da de er ansat til at drage omsorg for og yde
støtte til den borger, som sagsøges. Det udfordrer relationen
mellem medarbejderen og borgeren. Det kan blive proble-
matisk at samarbejde om borgerens udvikling og støtten til
og omsorgen for borgeren, både i forhold til borgeren, de
pårørende og kollegerne.
Der vil være en mulighed for at løse problemstillingerne,
hvis arbejdsgiverne fik en udvidet erhvervsforsikring, som
dækkede følgerne af skadevoldende adfærd begået mod de
ansatte. Den model er kendt fra det private område (private
opholdssteder og private børnehaver).
Problemstillingen kan i vid udstrækning også løses, ved at
det bliver en pligt at tegne en ansvarsforsikring ift. borgere,
som kommunerne og regionerne ifølge loven har pligt til at
drage omsorg for.
Hvis en voldsepisode er af en sådan karakter, at der er
grundlag for en straffesag mod borgeren, og borgeren idøm-
mes en straf/foranstaltning, er der mulighed for at ansøge
om erstatning hos Erstatningsnævnet. Desværre giver offe-
rerstatningsloven (LBK nr. 1209 af 18. november 2014) ik-
ke vide muligheder for at give erstatning til de pågældende
offentligt ansatte, hvilket fremgår af flere afgørelser i Erstat-
ningsnævnet. Og selv med en ændring af bestemmelserne i
en forbedret retning, som bør være omfattet af den rapport
der foreslås, vil mange sager slet ikke blive forelagt Erstat-
ningsnævnet, fordi der ligesom i dag ikke vil blive foretaget
en politianmeldelse.
Der er således brug for, at regeringen mere generelt får
udformet et beslutningsgrundlag, der sikrer de mange of-
fentligt ansatte, som udsættes for udadreagerende adfærd, en
værdig og rimelig behandling. Det vil tillige have den side-
gevinst, at den ansatte kommer hurtigere på fode igen fysisk
og psykisk efter det, den pågældende har været udsat for, og
på den baggrund kommer hurtigere tilbage i arbejde. Det vil
spare samfundet for ressourcer og give forbedret livskvalitet
for de ansatte.
Efter beslutningsforslaget anmodes regeringen om at ind-
drage relevante eksperter og interesseorganisationer i arbej-
det med udarbejdelse af rapporten. Relevante i den sammen-
hæng kunne være:
2
– Advokatfirmaer, der har specialiseret sig i sådanne sag-
er,
– Alzheimerforeningen,
– DA,
– Danske Regioner,
– Erstatningsnævnet,
– FOA,
– Forsikring & Pension,
– FTF,
– KL,
– Landsforeningen LEV,
– Rigsadvokaten,
– Rigspolitiet,
– SIND og
– Socialpædagogernes Landsforbund.
3
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for
fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet.
(Beslutningsforslag nr. B 79)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4