Skriftlig fremsættelse (25. februar 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    CF1171

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L148/20141_L148_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (25. februar 2015)
    Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold:
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling
    Danmark og forskellige andre love. (Overførsel af
    myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt
    indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan
    foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale
    ydelsesområder m.v.)
    (Lovforslag nr. L 148).
    Lovforslaget er et led i udmøntningen om aftalen for
    kommunernes økonomi for 2015.
    Det foreslås som første hovedelement i lovforslaget, at
    overflytte myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp, begra-
    velseshjælp, internationale sygesikringssager, fleksydelse og
    delpension fra kommunerne til Udbetaling Danmark
    Det foreslås som andet hovedelement i lovforslaget at op-
    rette en dataenhed i regi af Udbetaling Danmark, der skal
    sikre et bedre grundlag og forpligtende samarbejde vedrø-
    rende kontrol med sociale ydelser, herunder på de kommu-
    nale ydelsesområder. Dette skal bl.a. ske gennem bedre brug
    af data, ved at kunne samkøre registre på kommunale ydel-
    sesområder samt et tættere samarbejde mellem myndighe-
    der, herunder også internationalt.
    Regeringen offentliggjorde i marts 2014 et initiativ om
    oprettelsen af en central enhed, der skal bidrage til at styrke
    kommunernes kontrol i forbindelse med tildeling og admini-
    stration af overførselsindkomster til borgere fra andre EU/
    EØS-lande. Lovforslaget danner rammerne for, at Udbeta-
    ling Danmark kan varetage den styrkede kontrolopgave af
    disse borgere.
    Endvidere indebærer lovforslaget blandt andet, at Udbe-
    taling Danmark vil indgå i et samarbejde med pensions- og
    forsikringsselskaber om at gøre personer, der tilkendes før-
    tidspension fra det offentlige, opmærksom på deres eventu-
    elle pensionsrettigheder i private pensions- og forsikrings-
    selskaber.
    Første hovedelement skønnes at medføre samlede offent-
    lige mindreudgifter på 2,8 mio. kr. i 2015, 5,9 mio. kr. i
    2016, 3,9 mio. kr. i 2017 og 22,2 mio. kr. i 2018. Andet ho-
    vedelement skønnes at medføre samlede offentlige merud-
    gifter på 14,0 mio. kr. i 2015, 16,7 mio. kr. i 2016, 16,7 mio.
    kr. i 2017 og 16,7 mio. kr. i 2018. Der er desuden på finans-
    loven for 2015 afsat bevillinger på 7,0 mio. kr. i 2015 og
    10,0 mio. kr. årligt i de efterfølgende år til regeringens ini-
    tiativ fra marts 2014 om oprettelsen af en central enhed.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2015.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærk-
    ninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Folke-
    tingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 148 Folketinget 2014-15
    CF001171