Fremsat den 25. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Fremsat den 25. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 19. december 2011 til
konventionen om barnets rettigheder
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer
De Forenede Nationers valgfri protokol til konventionen om
barnets rettigheder om en procedure for henvendelser, som
De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog på sin
samling den 19. december 2011.
Beslutningsforslag nr. B 78 Folketinget 2014-15
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
2014-10594
CF001166
Bilag 1
VALGFRI PROTOKOL AF 19. DECEMBER 2011 TIL KONVENTIONEN
OM BARNETS RETTIGHEDER
OM EN PROCEDURE FOR HENVENDELSER
De i denne protokol deltagende stater, som
finder – i overensstemmelse med de i, De Forenede Nationers pagt erklærede principper – at anerkendel-
sen af menneskets naturlige værdighed og af hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder danner
grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,
bemærker, at deltagerstaterne i konventionen om Barnets Rettigheder ("konventionen") skal respektere og
sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden
forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældres eller værges race, hudfar-
ve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, nationale, etniske eller sociale oprindelse, for-
mueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling,
bekræfter den universelle, udelelige, indbyrdes afhængighed og indbyrdes forhold mellem alle menneske-
rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
bekræfter ligeledes barnets status som en person med rettigheder og som et menneske med værdighed og
med evner, der udvikles,
anerkender, at børns særlige og afhængige status kan skabe reelle vanskeligheder for dem, når de tager
retsmidler i anvendelse ved krænkelse af deres rettigheder,
finder, at denne protokol vil styrke og supplere de nationale og regionale mekanismer, der giver børn mu-
lighed for at indgive klager for overtrædelser af deres rettigheder,
anerkender, at barnets bedste skal være det vigtigste hensyn, der skal overholdes i anvendelsen af rets-
midler ved overtrædelser af barnets rettigheder, og at sådanne retsmidler på alle niveauer er undergivet
særligt børnevenlige procedurer,
opfordrer deltagerstaterne til at udarbejde passende nationale mekanismer, som sikrer, at et barn, hvis ret-
tigheder er blevet krænket, har adgang til effektive retsmidler på nationalt plan,
erindrer om den vigtige rolle, som nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante speciali-
serede institutioner, der har til opgave at fremme og beskytte barnets rettigheder, kan spille i denne hense-
ende,
finder, at for at styrke og supplere de nationale mekanismer og for yderligere at forbedre gennemførelse
af konventionen og, hvor det måtte være relevant, de valgfri protokoller om salg af børn, børneprostituti-
on og børnepornografi og om inddragelse af børn i væbnede konflikter, vil det være hensigtsmæssigt at
sætte Komitéen for Barnets Rettigheder ("komitéen") i stand til at udføre funktioner, der er fastsat i denne
protokol,
har aftalt følgende:
2
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
KOMITÉEN FOR
BARNETS RETTIGHEDERS KOMPETENCE
1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat) anerkender komitéens kompetence i henhold til denne
protokol.
2. Komitéen kan ikke i forhold til den deltagerstat udøve sin kompetence for så vidt angår krænkelse af
rettigheder, der fremgår af et instrument, som staten ikke er part i.
3. Komitéen kan ikke modtage henvendelser vedrørende en stat, som ikke har tilsluttet sig denne proto-
kol.
ARTIKEL 2
GENERELLE PRINCIPPER
FOR KOMITÉENS FUNKTIONER
I henhold til protokollen skal komitéen ved udøvelsen af sine funktioner tage udgangspunkt i princippet
om barnets bedste. Den skal også tage hensyn til barnets rettigheder og synspunkter, og der skal lægges
behørig vægt på barnets synspunkter i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.
ARTIKEL 3
FORRETNINGSORDEN
1. Komitéen skal vedtage en forretningsorden, der skal følges ved udøvelsen af de funktioner, som er
pålagt komitéen i henhold til denne protokol. I den forbindelse skal komitéen navnlig tage hensyn til arti-
kel 2 i denne protokol for at garantere særligt børnevenlige procedurer for at beskytte barnet.
2. Komitéen skal i sin forretningsorden medtage sikkerhedsforanstaltninger for at undgå, at der manipu-
leres med barnet af dem, der handler på dets vegne, og kan afslå at undersøge enhver henvendelse, som
anses for ikke at være til barnets bedste.
ARTIKEL 4
BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER
1. En deltagerstat skal træffe alle passende foranstaltninger for at sikre, at personer, som er undergivet
statens jurisdiktion, ikke er genstand for krænkelse af menneskerettighederne, mishandling eller intimide-
ring som følge af henvendelser eller samarbejde med komitéen i henhold til denne protokol.
2. Identiteten på en enkeltperson eller en gruppe af enkeltpersoner må ikke offentliggøres uden deres
udtrykkelige samtykke.
3
KAPITEL II
PROCEDURER FOR HENVENDELSER
ARTIKEL 5
INDIVIDUEL HENVENDELSE
1. Henvendelsen kan sendes af eller på vegne af en enkeltperson eller gruppe af enkeltpersoner inden
for en deltagerstats jurisdiktion, der hævder at være ofre for denne deltagerstats krænkelse af enhver af de
rettigheder, som fremgår af et af følgende instrumenter, som deltagerstaten har tilsluttet sig:
(a) konventionen,
(b) den valgfri protokol til konventionen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi,
(c) den valgfri protokol til konventionen om inddragelse af børn i væbnede konflikter.
2. Når en henvendelse sendes på vegne af en enkeltperson eller gruppe af enkeltpersoner, skal det ske
med deres samtykke, medmindre klageren kan begrunde at handle på deres vegne uden et sådant samtyk-
ke.
ARTIKEL 6
MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER
1. Komitéen kan på ethvert tidspunkt efter modtagelse af en henvendelse, og inden der træffes en afgø-
relse om sagens realitet, med begæring om hastebehandling fremsende en anmodning til den pågældende
deltagerstat om, at deltagerstaten træffer sådanne foreløbige foranstaltninger, som måtte være nødvendige
for at undgå en eventuel uoprettelig skade for ofret eller ofrene for den påståede krænkelse.
2. I tilfælde, hvor komitéen udøver sit skøn efter stk. 1 i denne artikel, indebærer dette ikke en afgørelse
om antagelse af henvendelsen til realitetsbehandling eller om henvendelsens materielle indhold.
ARTIKEL 7
ANTAGELIGHED
Komitéen skal anse en henvendelse for uantagelig, når:
(a) henvendelsen er anonym,
(b) henvendelsen ikke er skriftlig,
(c) henvendelsen udgør et misbrug af retten til at foretage sådanne henvendelser eller er uforenelig med
bestemmelserne i konventionen og/eller de valgfri protokoller hertil,
(d) den samme sag allerede er blevet behandlet af komitéen eller har været eller er genstand for behand-
ling efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse,
(e) alle nationale retsmidler ikke er udtømt. Dette gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne
trækker urimeligt i langdrag, eller hvor det er usandsynligt, at de vil føre til en effektiv afhjælpning,
(f) henvendelsen er åbenbart ugrundet eller ikke tilstrækkeligt underbygget,
(g) de forhold, som er genstand for henvendelsen, fandt sted inden protokollens ikrafttræden for den på-
gældende deltagerstat, medmindre forholdene fortsatte efter den dato,
(h) henvendelsen ikke er indgivet inden et år efter, at nationale retsmidler er udtømt, bortset fra i de til-
fælde, hvor klageren kan påvise, at det ikke har været muligt at fremsende henvendelsen inden for
denne frist.
4
ARTIKEL 8
FREMSENDELSE AF HENVENDELSEN
1. Medmindre komitéen vurderer, at en henvendelse er uantagelig uden høring af den pågældende delta-
gerstat, skal komitéen hurtigst muligt i fortrolighed forelægge enhver henvendelse, som den har modtaget
i henhold til denne protokol for den pågældende deltagerstat.
2. Deltagerstaten fremsender inden seks måneder til komitéen en skriftlig redegørelse eller udtalelse til
belysning af forholdet med angivelse af eventuelle foranstaltninger, staten måtte have truffet.
ARTIKEL 9
FORLIG
1. Komitéen skal yde bistand til de berørte parter med henblik på at nå frem til et forlig af sagen med
respekt for de forpligtelser, som er angivet i konventionen og/eller de valgfri protokoller knyttet hertil.
2. En aftale om forlig indgået i regi af komitéen afslutter behandlingen af henvendelsen i henhold til
denne protokol.
ARTIKEL 10
BEHANDLING AF HENVENDELSER
1. Komitéen skal hurtigst muligt behandle henvendelser modtaget i henhold til denne protokol i lyset af
al dokumentation, der er sendt til komitéen, forudsat at denne dokumentation er tilgået alle berørte parter.
2. Komitéen træder sammen bag lukkede døre, når den behandler henvendelser modtaget i henhold til
denne protokol.
3. Hvis komitéen har anmodet om midlertidige foranstaltninger, skal den fremskynde behandlingen af
henvendelsen.
4. Når komitéen undersøger henvendelser om påstået krænkelse af økonomiske, sociale eller kulturelle
rettigheder, skal den tage stilling til rimeligheden af de foranstaltninger, der er iværksat af deltagerstaten i
henhold til konventionens artikel 4. Derved skal komitéen være opmærksom på, at den pågældende delta-
gerstat kan vedtage en række mulige politiske foranstaltninger til gennemførelse af de økonomiske, socia-
le og kulturelle rettigheder i konventionen.
5. Efter behandling af en henvendelse skal komitéen straks fremsende sin vurdering af henvendelsen
sammen med sine eventuelle anbefalinger til de involverede parter.
ARTIKEL 11
OPFØLGNING
1. Deltagerstaten skal tage hensyn til komitéens synspunkter og dens eventuelle anbefalinger og sende
et skriftligt svar til komitéen, herunder oplysninger om eventuelle trufne eller påtænkte foranstaltninger i
lyset af komitéens synspunkter og anbefalinger. Deltagerstaten skal afgive sit svar hurtigst muligt og in-
den seks måneder.
2. Komitéen kan opfordre deltagerstaten til at fremkomme med yderligere oplysninger om, hvilke foran-
staltninger deltagerstaten har iværksat som svar på dens synspunkter og anbefalinger eller eventuel gen-
nemførelse af et forlig, herunder – i det omfang komitéen skønner det nødvendigt – i deltagerstatens efter-
følgende rapporter i henhold til artikel 44 i konventionen, artikel 12 i den valgfri protokol til konventio-
nen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi eller artikel 8 i den valgfri protokol til konven-
tionen om inddragelse af børn i væbnede konflikter, hvor det er relevant.
5
ARTIKEL 12
MELLEMSTATSLIGE HENVENDELSER
1. En i denne protokol deltagende stat kan til hver en tid erklære, at den anerkender komitéens kompe-
tence til at modtage og behandle henvendelser, hvor en deltagerstat hævder, at en anden deltagerstat ikke
opfylder sine forpligtelser i henhold til de følgende instrumenter, som staten er part i:
(a) konventionen,
(b) den valgfri protokol til konventionen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi,
(c) den valgfri protokol til konventionen om inddragelse af børn i væbnede konflikter.
2. Komitéen kan ikke modtage henvendelser vedrørende en deltagerstat, som ikke har afgivet en sådan
erklæring, eller henvendelser fra en deltagerstat, som ikke har afgivet en sådan erklæring.
3. Komitéen skal yde bistand til deltagerstaterne med henblik på nå frem til et forlig af sagen under hen-
syntagen til de forpligtelser, som er angivet i konventionen og de valgfri protokoller hertil.
4. En erklæring i henhold til stk. 1 i denne artikel skal af deltagerstaterne deponeres hos De Forenede
Nationers generalsekretær, som skal sende kopier heraf til de øvrige deltagerstater. En erklæring kan
trækkes tilbage på et hvilket som helst tidspunkt ved meddelelse til generalsekretæren herom. En sådan
tilbagetrækning skal ikke foregribe behandlingen af en sag, der er genstand for en henvendelse, som alle-
rede er fremsendt i henhold til denne artikel; ingen yderligere henvendelser fra en deltagerstat skal modta-
ges i henhold til denne artikel, efter at meddelelsen om tilbagetrækning af erklæringen er modtaget af ge-
neralsekretæren, medmindre den pågældende deltagerstat har fremsat en ny erklæring.
KAPITEL III
UNDERSØGELSESPROCEDURE
ARTIKEL 13
UNDERSØGELSESPROCEDURE FOR ALVORLIGE ELLER SYSTEMATISKE
KRÆNKELSER
1. Hvis komitéen modtager pålidelige oplysninger, der indikerer, at en deltagerstat alvorligt eller syste-
matisk krænker de rettigheder, som fremgår af konventionen eller af de valgfri protokoller om salg af
børn, børneprostitution og børnepornografi og om inddragelse af børn i væbnede konflikter, skal komité-
en opfordre deltagerstaten til at samarbejde i undersøgelsen af oplysningerne, med henblik herpå hurtigst
muligt at fremkomme med bemærkninger vedrørende de pågældende oplysninger.
2. Idet komitéen tager hensyn til enhver bemærkning, som er afgivet af den pågældende deltagerstat,
såvel som enhver anden pålidelig forhåndenværende oplysning, kan den udpege en eller flere af sine med-
lemmer til at gennemføre en undersøgelse og rapportere til komitéen herom omgående. Undersøgelsen
kan, hvis det er berettiget, og deltagerstaten samtykker, omfatte et besøg til dens territorium.
3. En sådan undersøgelse skal foregå i fortrolighed, og deltagerstatens samarbejde skal søges gennem
hele sagsforløbet.
4. Efter en gennemgang af resultatet af en sådan undersøgelse sender komitéen hurtigst muligt resulta-
terne til den pågældende deltagerstat sammen med eventuelle bemærkninger og anbefalinger.
5. Den pågældende deltagerstat skal hurtigst muligt og senest seks måneder efter modtagelsen af ko-
mitéens fremsendte resultater, bemærkninger og anbefalinger fremkomme med bemærkninger til komité-
en.
6
6. Efter i henhold til stk. 2 i denne artikel at have gennemført en sådan undersøgelsesprocedure, kan
komitéen efter at have rådført sig med den berørte deltagerstat beslutte at medtage en sammenfattende
redegørelse af resultatet af undersøgelsen i sin rapport i medfør af artikel 16 i denne protokol.
7. En deltagerstat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ratifikation af denne protokol eller tiltrædel-
se erklære, at den ikke anerkender komitéens kompetence i henhold til nærværende artikel med hensyn til
de rettigheder, der fremgår af nogle eller alle de instrumenter, der er anført i stk. 1.
8. En deltagerstat, som har afgivet en erklæring i henhold til stk. 7 i denne artikel, kan til enhver tid
tilbagekalde denne erklæring ved meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær.
ARTIKEL 14
OPFØLGNING PÅ UNDERSØGELSESPROCEDUREN
1. Komitéen kan om nødvendigt efter udløbet af den i artikel 13, stk. 6, anførte seks-måneders frist op-
fordre den pågældende deltagerstat til at underrette komitéen om de foranstaltninger, der er truffet på bag-
grund af en undersøgelse, der er foretaget i medfør af artikel 13 i denne protokol.
2. Komitéen kan opfordre deltagerstaten til at fremkomme med yderligere oplysninger om, hvilke foran-
staltninger deltagerstaten har iværksat på baggrund af en undersøgelse, der er foretaget i henhold til arti-
kel 13, herunder – i det omfang komitéen skønner det nødvendigt – i deltagerstatens efterfølgende rappor-
ter i henhold til artikel 44 i konventionen, artikel 12 i den valgfri protokol til konventionen om salg af
børn, børneprostitution og børnepornografi eller artikel 8 i den valgfri protokol til konventionen om ind-
dragelse af børn i væbnede konflikter, hvor det er relevant.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 15
INTERNATIONAL BISTAND OG SAMARBEJDE
1. Til De Forenede Nationers særorganisationer, fonde og programmer og andre kompetente organer
kan komitéen med den pågældende deltagerstats samtykke fremsende sine synspunkter og anbefalinger
vedrørende henvendelser og undersøgelser, der indikerer et behov for teknisk rådgivning eller bistand,
sammen med deltagerstatens eventuelle bemærkninger og forslag til disse synspunkter og anbefalinger.
2. Med den pågældende deltagerstats samtykke kan komitéen gøre sådanne organer opmærksom på for-
hold, der udspringer af den henvendelse, der behandles i henhold til denne protokol, og som inden for det
enkelte organs kompetenceområde, kan hjælpe dem med at afgøre, om det er tilrådeligt at iværksætte in-
ternationale foranstaltninger, der kan bidrage til at hjælpe deltagerlandene til at opnå fremskridt med gen-
nemførelsen af de rettigheder, der fremgår af konventionen og/eller af de frivillige protokoller i tilknyt-
ning hertil.
ARTIKEL 16
BERETNING FOR GENERALFORSAMLINGEN
Komitéen skal i sin rapport, der sendes hvert andet år til generalforsamlingen i overensstemmelse med
konventionens artikel 44, stk. 5, medtage en oversigt over sine aktiviteter i henhold til denne protokol.
7
ARTIKEL 17
FORMIDLING AF OG OPLYSNINGER
OM DEN VALGFRI PROTOKOL
Hver deltagerstat forpligter sig til at gøre denne protokol alment kendt og formidle den og lette adgan-
gen til oplysninger om komitéens synspunkter og anbefalinger, særligt med hensyn til forhold der angår
deltagerstaten, med relevante og aktive midler og i tilgængelige formater for voksne og børn, herunder
personer med handicap.
ARTIKEL 18
UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION OG TILTRÆDELSE
1. Denne protokol kan undertegnes af enhver stat, som har undertegnet, ratificeret eller tiltrådt konventi-
onen eller en af de første to valgfri protokoller dertil.
2. Denne protokol kan ratificeres af enhver stat, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen eller en af
de første to valgfri protokoller dertil. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De Forenede Natio-
ners generalsekretær.
3. Denne protokol kan tiltrædes af enhver stat, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen eller en af
de første to valgfri protokoller dertil.
4. Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generalsekretæren.
ARTIKEL 19
IKRAFTTRÆDELSE
1. Denne protokol træder i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af det tiende ratifikations-
eller tiltrædelsesinstrument.
2. For hver deltagerstat, der ratificerer denne protokol eller tiltræder den efter deponeringen af det tien-
de ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, træder denne protokol i kraft tre måneder efter datoen for de-
poneringen af statens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
ARTIKEL 20
OVERTRÆDELSER, DER SKER EFTER IKRAFTTRÆDEN
1. Komitéen har alene kompetence med hensyn til en deltagerstats overtrædelser af nogen af de rettighe-
der, som fremgår af konventionen og/eller de første to valgfri protokoller dertil, som indtræder efter
ikrafttrædelsen af denne protokol.
2. Hvis en stat bliver deltager i denne protokol efter dens ikrafttræden, angår den pågældende stats for-
pligtelser over for komitéen alene overtrædelser af de rettigheder, som fremgår af konventionen og/eller
de første to valgfri protokoller dertil, efter ikrafttræden af denne protokol for den pågældende stat.
ARTIKEL 21
ÆNDRINGER
1. Enhver deltagerstat kan stille et ændringsforslag til protokollen og indsende det til De Forenede Nati-
oners generalsekretær. Generalsekretæren skal sende ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med an-
modning om, at disse meddeler, hvorvidt de ønsker, at deltagerstaterne indkaldes til et møde blandt delta-
gerstaterne med henblik på at behandle og træffe beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel af
8
deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter
ønske om et sådant møde, skal generalsekretæren indkalde til mødet i regi af De Forenede Nationer. Enh-
ver ændring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres
stemme, fremsendes af generalsekretæren til De Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og
derefter til alle deltagerstater med henblik på accept heraf.
2. En ændring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft den 30. dag,
efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater
på datoen for ændringens vedtagelse. Derefter træder ændringen i kraft for en deltagerstat på den 30. dag
efter den dato, hvor den pågældende stat deponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun
bindende for de deltagerstater, der har accepteret den.
ARTIKEL 22
OPSIGELSE
1. En deltagerstat kan opsige denne protokol ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers general-
sekretær. Opsigelsen træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.
2. Opsigelsen kan ikke foregribe den fortsatte anvendelse af bestemmelserne i nærværende protokol på
enhver henvendelse, der fremsendes efter artikel 5 eller 12 eller enhver undersøgelse iværksat i henhold
til artikel 13 før den dato, hvor opsigelsen træder i kraft.
ARTIKEL 23
DEPOSITAR OG GENERALSEKRETÆRENS MEDDELELSE
1. De Forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for denne protokol.
2. Generalsekretæren skal underrette alle stater om:
(a) Undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til denne protokol;
(b) ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol og eventuelle ændringer heraf i henhold til artikel 21;
(c) enhver opsigelse i henhold til artikel 22 i denne protokol.
ARTIKEL 24
SPROG
1. De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprogudgaver af denne protokol har
lige gyldighed og skal deponeres i De Forenede Nationers arkiv.
2. De Forenede Nationers generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter af denne protokol til al-
le stater.
9
Bemærkninger til forslaget
A. Den valgfri protokols forhistorie
Danmark har ratificeret FN’s konvention af 20. november
1989 om Barnets Rettigheder (”konventionen”), jf. bekendt-
gørelse nr. 6 af 16. januar 1992 (Lovtidende C). Med hen-
blik på at undersøge hvilke fremskridt, deltagerstaterne gør
for at opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold
til konventionen, er der i medfør af konventionens art. 43,
stk. 1, nedsat en Komité vedrørende Barnets Rettigheder,
over for hvilken deltagerstaterne er underlagt rapporterings-
pligt. Konventionen trådte i kraft for Danmark den 18. au-
gust 1991. Konventionen er pr. 13. november 2014 tiltrådt
af 194 stater.
Danmark påtog sig ved ratifikation af konventionen i 1992
en folkeretlig forpligtelse til at indrette sin lovgivning og sin
administrative praksis således, at konventionens krav opfyl-
des. Danmark har endvidere forpligtet sig til hvert femte år
at rapportere til komitéen.
Til konventionen er der knyttet tre valgfri protokoller. Dan-
mark har ratificeret FN’s valgfri protokol af 25. maj 2000
vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter, jf. be-
kendtgørelse nr. 30 af 28. november 2002 og FN’s valgfri
protokol af 25. maj 2000 vedrørende salg af børn, børnepro-
stitution og børnepornografi, jf. bekendtgørelse nr. 34 af 23.
oktober 2003.
Danmark har imidlertid ikke ratificeret den tredje valgfrie
protokol, FN’s valgfri protokol af 19. december 2011 om in-
dividuel klageadgang til FN’s komité for barnets rettigheder.
Protokollen trådte i kraft den 14. april 2014. Den er pr. 5.
december 2014 tiltrådt af 14 stater (Albanien, Andorra, Bel-
gien, Bolivia, Costa Rica, Gabon, Irland, Monaco, Montene-
gro, Portugal, Slovakiet, Spanien, Thailand og Tyskland).
B. Danmarks ratifikation
Ved ratifikation af den valgfri protokol anerkender Danmark
komitéens kompetence til at modtage og behandle individu-
elle klager samt, at komitéen af egen drift kan foretage un-
dersøgelser under særlige omstændigheder, jf. afsnit C.
Spørgsmålet om Danmarks ratifikation af den valgfri proto-
kol har været sendt i ekstern høring hos:
AC-Børnehjælp, Advokatrådet, Adoption & Samfund,
Adoptionsnævnet, Amnesty International, AOF-Danmark,
ATP, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældrene – imod foræl-
dreansvarsloven, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klub-
folk, Børn og Familier, Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnehjælpsdagen, Børn og Familier, Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, Børne-Unge Psykiatrisk Selskab, Børns Vil-
kår, DanAdopt, Danmarks Lærerforening, Danmarks Kor-
degneforening, Dannerhuset, Danske Advokater, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Familieadvoka-
ter, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Flygtninge-
hjælp, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri,
Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, Dansk Røde
Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Daspcan – Dansk Sel-
skab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgs-
svigt, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det cen-
trale handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Danske
Handicaporganisationer (DH), Dignity – Dansk Institut mod
Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedi-
skrimination, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstols-
styrelsen, Et barn to forældre, Fabu, Fagligt selskab for
sundhedsplejersker, Familiens Forening, FOA – Fag og Ar-
bejde, FOF’s Landsorganisation, Folketingets Ombuds-
mand, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen
af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser,
Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningen, For-
eningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsfor-
valtningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og For-
ældre, Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og
unge, Foreningen grønlandske børn, ForældreLANDSfor-
eningen (FBU), Frivilligrådet, 3F – Fagligt Fælles Forbund,
HK/Danmark, HK/kommunal, HK Landsklubben Danmarks
Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes
Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kristelig
Fagbevægelse, Kristelig Forening til Bistand for Børn og
Unge, Kvinderådet, Landsforeningen af Aktive Bedsteforæl-
dre, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK),
Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehand-
lingstilbud, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsfor-
eningen af ungdomsskoleledere, Landsforeningen Bopam,
Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for Po-
lio (PTU), Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplys-
ningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Mandekrise-
centret, Mødrehjælpen, NETOP – Netværk for oplysning,
Oplysningsforbundenes Fællesråd, Plejefamiliernes Lands-
forening, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikker-
hedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombuds-
manden på Færøerne, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for
Etniske Minoriteter, Rådet for Social Udsatte, Socialpæda-
gogernes Landsforbund, Statsforvaltningen, Statsforvalt-
ningsdirektørerne, SUMF (sammenslutningen af børn med
handicap), TABUKA, Udbetaling Danmark, Uddannelses-
forbundet, Ungdommens Røde Kors, Ungdommens Vel,
Ungdomsringen, UNHCR, UNICEF og Ægteskab Uden
Grænser.
For så vidt angår Grønland og Færøerne kan det oplyses, at
Grønland og Færøerne endnu ikke har taget stilling til even-
tuel deltagelse i den valgfri protokol.
C. Den valgfri protokols historie
Protokollen etablerer en adgang for enkeltpersoner eller
grupper af enkeltpersoner, eller personer der klager på veg-
ne af disse, til at klage til komitéen over påståede krænkel-
10
ser af konventionen og giver endvidere komitéen mulighed
for at foretage undersøgelser på eget initiativ i forbindelse
med mulige grove eller systematiske krænkelser af konven-
tionen og de to valgfri protokoller vedrørende henholdsvis
inddragelse af børn i væbnede konflikter og salg af børn,
børneprostitution og børnepornografi. De etablerede proce-
durer, der fremgår af protokollen om en procedure for hen-
vendelse, vil kunne yde et bidrag til at virkeliggøre intentio-
nerne bag konventionen, som det påhviler deltagerstaterne at
gennemføre.
D. Komitéens kompetence til at modtage og behandle klager
Den valgfri protokol giver mulighed for, at komitéen i hen-
hold til protokollens art. 5 kan modtage og behandle klager
(”communications”) fra enkeltpersoner og grupper af enkelt-
personer, som påstår at være offer for krænkelse af en eller
flere bestemmelser i konventionen, den valgfri protokol af
25. maj 2000 vedrørende inddragelse af børn i væbnede
konflikter eller den valgfri protokol af 25. maj 2000 vedrø-
rende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.
Klageadgangen omfatter alle rettigheder, der er indeholdt i
konventionen og de to ovenstående protokoller. Det er en
forudsætning for, at komitéen kan realitetsbehandle en kla-
ge, at en række klagebetingelser er opfyldt, herunder blandt
andet, at klagen ikke må være anonym, åbenbart grundløs
eller utilstrækkeligt underbygget, og at alle nationale rets-
midler er udtømt, jf. protokollens art. 7. Der henvises endvi-
dere til Betænkning om Inkorporering mv. inden for menne-
skeretsområdet (betænkning nr. 1546).
Hvis klagen antages til realitetsbehandling af komitéen, vil
klagesagen ende med en udtalelse fra komitéen, hvor den
underretter staten og klageren om sine eventuelle anbefalin-
ger, jf. protokollens art. 10. Går udtalelsen ud på, at staten
har handlet i strid med konventionen, skal staten inden seks
måneder skriftligt orientere komitéen om, hvad der er fore-
taget for at leve op til udtalelsen, jf. protokollens artikel 11.
I henhold til protokollens art. 2 om de generelle principper
for komitéens funktioner skal komitéen ved udøvelsen af si-
ne funktioner tage udgangspunkt i princippet om barnets
bedste. Komitéen skal også tage hensyn til barnets rettighe-
der og synspunkter, og der skal lægges behørig vægt på bar-
nets synspunkter i overensstemmelse med barnets alder og
modenhed.
Af protokollens artikel 3 fremgår det, at komitéen ved ved-
tagelsen af et procesreglement skal tage særligt hensyn til
protokollens artikel 2 med henblik på at sikre særligt børne-
venlige procedurer.
Klager til komitéen skal udformes på ét af FN’s officielle
sprog, som er arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og
spansk.
Den individuelle klagemekanisme er bygget op på samme
måde som de øvrige klagemekanismer, der kendes fra andre
FN’s menneskerettighedskonventioner, idet det dog kan
fremhæves, at denne protokol indeholder en bestemmelse
om forlig, hvorefter komitéen skal bistå de berørte parter
med henblik på at nå frem til et forlig af sagen med respekt
for de forpligtelser, der fremgår af konventionen eller de til-
hørende protokoller, jf. protokollens art. 9. En aftale om for-
lig indgået i regi af komitéen afslutter behandlingen af en
henvendelse i henhold til protokollen.
Der er ikke tale om en retlig proces. Komitéen kan ikke med
bindende virkning afgive fortolkninger af konventionen eller
de to protokoller eller afgøre konkrete sager. Komitéen har
heller ikke beføjelser til at gennemføre undersøgelser på en
deltagerstats territorium uden statens konkrete samtykke el-
ler til at fastsætte sanktioner mod en kontraherende part. Ko-
mitéens beføjelser er i individuelle klagesager således be-
grænset til at fremkomme med anbefalinger, jf. protokollens
art. 10. Komitéen kan under behandlingen af en individuel
klagesag fremkomme med henstillinger vedrørende fore-
løbige foranstaltninger, jf. protokollens art. 6. Komitéen har
endnu ikke afgivet udtalelse i nogen sager.
E. Komitéens undersøgelsesprocedure
Protokollen etablerer med henblik på den effektive gennem-
førelse af konventionen og de to protokoller også en under-
søgelsesprocedure i lighed med den, som Danmark har aner-
kendt i forhold til FN-konventionen om rettigheder for per-
soner med handicap af 13. december 2006, FN-konventio-
nen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og
FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimi-
nation mod kvinder af 18. december 1979.
Hvis komitéen modtager troværdig information om alvorlige
eller systematiske overtrædelser, har komitéen således mu-
lighed for at indlede en generel undersøgelse og i den for-
bindelse anmode en kontraherende part om at samarbejde,
jf. protokollens art. 13. Undersøgelsen kan blandt andet om-
fatte besøg til den pågældende deltagerstat, men kun såfremt
deltagerstaten måtte ønske at modtage besøg. Den indklage-
de stat er derefter forpligtet til at fremsende sine bemærk-
ninger til komitéens opfattelse, herunder om eventuelle for-
anstaltninger truffet i medfør heraf inden for en tidsfrist på
seks måneder, jf. protokollens art. 13.
Komitéen har derefter mulighed for at bede den indklagede
stat om at underrette komitéen om de foranstaltninger, som
den har truffet på baggrund af en undersøgelse i henhold til
protokollens art. 13, jf. art. 13, stk. 1. Komitéen kan også
opfordre deltagerstaten til at medtage oplysninger om, hvil-
ke foranstaltninger deltagerstaten har iværksat som følge af
en undersøgelse i deltagerstatens efterfølgende rapporterin-
ger, som alle deltagerstater er forpligtet til at indsende hvert
femte år i medfør af konventionens art. 44, stk. 2 (b).
Der er ved tiltrædelsen af protokollen mulighed for at erklæ-
re, at man ikke anerkender komitéens kompetence på dette
område, hvorefter komitéen ikke vil have mulighed for at
11
foretage nævnte landeundersøgelser, jf. protokollens art. 13.
Danmark agter ikke at gøre brug af denne mulighed.
F. Regeringens behandling af komitéens udtalelser
Det bemærkes, at komitéens udtalelser ikke er retligt bin-
dende, og at komitéen ikke har domstolslignende karakter.
Regeringen vil derfor fra sag til sag tage stilling til, om den
vil følge komitéens vejledende udtalelser. For at skabe den
fornødne klarhed for de retsanvendende myndigheder vil re-
geringens beslutninger herom fremgå af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds hjemme-
side. Denne procedure vil omfatte både de enkelte klagesa-
ger mod Danmark og klagesager mod andre konventionssta-
ter, hvis komitéen er fremkommet med en udtalelse, der har
generel betydning for fortolkningen af konventionen.
G. Afsluttende bestemmelser
Enhver deltagerstat kan når som helst stille et ændringsfor-
slag til protokollen og indsende det til De Forenede Natio-
ners generalsekretær, jf. protokollens art. 21.
Enhver deltagerstat kan når som helst og med et års varsel
opsige protokollen ved en skriftlig meddelelse til De For-
enede Nationers generalsekretær, jf. protokollens art. 22.
G. Økonomiske konsekvenser
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Gennemførelsen af forslaget vil kunne medføre
visse økonomiske og administrative konsekven-
ser for det offentlige. Omfanget heraf vil afhænge
af klagernes indhold og antal samt hvorvidt rege-
ringen vælger at efterleve udtalelserne.
Herudover vil forslaget kunne indebære udgifter
som følge af indførelsen af en adgang til at yde
retshjælp til behandling af klagesager for interna-
tionale menneskerettighedsorganer, jf. lovforslag
nr. L 86 vedtaget den 10. december 1999 som lov
nr. 940 af Folketinget. Loven vil ifølge bemærk-
ningerne kunne medføre udgifter for det offentli-
ge til retshjælp samt til behandling af ansøgnin-
ger om retshjælp. I bemærkningerne anføres, at
loven omfatter fremtidige individuelle klagesy-
stemer.
Eventuelle administrative merudgifter afholdes
inden for de berørte ministeriers nuværende øko-
nomiske rammer.
Økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Beslutningsforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
12