Fremsat den 25. februar 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)

Fremsat den 25. februar 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)
Forslag
til
Lov om statstilskud til el-intensive virksomheder
Kapitel 1
Anvendelsesområde og administration af ordningen
§ 1. Der kan gives statstilskud til delvis dækning af virk-
somheders PSO-betaling til de kollektive elforsyningsvirk-
somheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre of-
fentlige forpligtelser omfattet af § 8, stk. 1, nr. 1-5 i lov om
elforsyning. Statstilskud kan gives, hvis
1) virksomheden er registreret efter momsloven, og
2) virksomheden har produktionsenheder med hovedakti-
viteter, der er omfattet af de NACE-koder, der er nævnt
i bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og
3) virksomheden indgår aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer i disse produktions-
enheder.
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 skal omhandle energiledelse,
særlige undersøgelser, energieffektiviseringer og gennemfø-
relse af disse.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 1 kan indgås mellem Energistyrel-
sen og brancheorganisationer, grupper af virksomheder eller
enkelte virksomheder. Aftaler indgået med brancheorganisa-
tioner eller grupper af virksomheder skal tiltrædes af den en-
kelte virksomhed for at kunne udløse tilskud.
§ 2. Statstilskud efter denne lov må maksimalt udgøre 85
pct. af den del af PSO-betalingen, der ydes til støtte af elpro-
duktion baseret på vedvarende energi.
Stk. 2. Det årlige tilskud opgjort efter stk. 1 udbetales med
det beløb, der overstiger 20.000 kr. af støttebeløbet. Dette
gælder dog ikke tilskud til virksomheder, der har tiltrådt en
aftale, der er indgået med brancheorganisationer eller grup-
per af virksomheder.
§ 3. Ansøgning om tilskud behandles af Energistyrelsen.
Ansøgningen skal indsendes med dokumentation for, at der
er indgået aftale efter § 1, stk. 1 eller en underskrevet hen-
sigtserklæring om, at virksomheden vil indgå en sådan afta-
le.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud meddeles for en nærmere fast-
sat periode på maksimalt 3 år. På grundlag af tilsagnet udbe-
taler Energistyrelsen tilskuddet til virksomheden. Er der ik-
ke indgået en aftale efter § 1, stk. 1, men er ansøgningen
vedlagt en underskrevet hensigtserklæring, jf. stk. 1, kan der
meddeles betinget tilsagn om tilskud.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
nærmere regler om ansøgningens og hensigtserklæringens
indhold og regler om, hvilken dokumentation virksomheden
skal tilvejebringe for at dokumentere at være berettiget til at
modtage tilskud efter denne lov.
§ 4. Ansøgning om tilskud og oplysninger til brug for be-
handlingen af ansøgningen, skal indsendes digitalt. Skriftlig
kommunikation mellem virksomheder mv. omfattet af den-
ne lov og den relevante myndighed vedrørende emner om-
fattet af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf skal li-
geledes ske digitalt. Myndigheden kan afvise at behandle
ansøgninger og henvendelser, der ikke indsendes digitalt.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur eller lignende og regler om, at hvis der
foreligger helt særlige forhold, kan en virksomhed tilbydes,
at ansøgningen eller henvendelsen kan indgives på anden
måde end digitalt.
Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
§ 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse, her-
under om indgåelse af aftale, energiledelse, energieffektivi-
seringer og gennemførelse af disse, særlige undersøgelser af
energiforbruget og tilsagn om betinget tilskud. Ministeren
kan desuden fastsætte regler om offentliggørelse af oplys-
ninger om tilskudsordningen, herunder oplysninger om til-
skudsmodtager og tilskudsbeløb.
Lovforslag nr. L 150 Folketinget 2014-15
Klima-, energi- og bygningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 5004/5012-0004
BU000409
Kapitel 2
Bortfald af aftale og tilbagebetaling af tilskud
§ 6. Energistyrelsen kan bestemme, at en aftale om ener-
gieffektivisering, jf. § 1, stk. 1, ophæves, hvis
1) tilskudsmodtager har afgivet urigtige eller vildledende
oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn
eller udbetaling af tilskud, eller
2) tilskudsmodtager har fortiet oplysninger af betydning
for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud,
eller
3) tilskudsmodtager ikke efterkommer Energistyrelsens
anmodning om at afgive oplysning, der har betydning
for ydelse af tilsagn eller udbetaling af tilskud eller for
Energistyrelsens kontrol med, at de fastsatte vilkår i af-
talen overholdes, eller
4) betingelserne for at yde tilskud ikke længere er opfyld-
te, herunder ved at aftalen ikke overholdes.
Stk. 2. Opsiger virksomheden aftalen eller ophæves afta-
len efter stk. 1, bortfalder Energistyrelsens tilsagn om til-
skud. Energistyrelsen kan bestemme, at allerede ydede til-
skud helt eller delvis skal tilbagebetales efter opsigelse eller
ophævelse af aftalen.
Stk. 3. Er der ydet et for stort eller uberettiget tilskud, af-
kræver Energistyrelsen det skyldige beløb.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om opsigelse eller ophævelse af aftaler,
bortfald af afgivne tilsagn og tilbagebetaling af udbetalte til-
skud og forrentning heraf.
Kapitel 3
Tilsyn, delegation mv.
§ 7. Energistyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne
lov og regler udstedt i medfør heraf overholdes.
Stk. 2. Energistyrelsen kan uden retskendelse og mod
forevisning af behørig legitimation til brug for udførelse af
tilsyn
1) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lo-
kaler, herunder adgang til at besigtige energimålere,
procesanlæg og øvrigt energiforbrugende udstyr,
2) på virksomheden eller sammenslutningens lokaler gøre
sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, her-
under korrespondance, regnskaber, regnskabsmateria-
ler, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lag-
rede data.
Stk. 3. Indehavere og ansatte i virksomheden og sammen-
slutningen skal yde fornøden vejledning og hjælp i forbin-
delse med tilsynets udførelse.
Stk. 4. Leverandører af elektricitet skal på begæring med-
dele Energistyrelsen oplysning om lagrede data for måling
og afregning af elektricitet. Energistyrelsen har, hvis det
skønnes nødvendigt til brug for tilsynet, uden retskendelse
og mod behørig legitimation adgang til på stedet hos de på-
gældende virksomheder at gøre sig bekendt med og tage ko-
pi af lagrede data for måling og afregning af elektricitet.
§ 8. Enhver, der modtager tilskud efter denne lov, skal ef-
ter anmodning fra Energistyrelsen afgive enhver oplysning,
der har betydning for ydelse af tilsagn og udbetaling af til-
skud og for Energistyrelsens tilsyn med, at de fastsatte vil-
kår overholdes.
§ 9. Virksomheder, der modtager statstilskud efter denne
lov, skal årligt dokumentere, at de overholder aftaleforplig-
telserne, jf. § 1, stk. 2. Dokumentation skal udarbejdes af et
certificerende organ, der er akkrediteret af DANAK – Den
Danske Akkrediteringsfond eller tilsvarende anerkendt ak-
krediteringsorgan.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om regnskaber, revision, tilsyn og kontrolforan-
staltninger og regler om opkrævning af betaling til kontrol.
§ 10. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyn-
dige Energistyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Energistyrelsen kan bemyndige en anden offentlig
myndighed eller offentlig virksomhed til at udøve de befø-
jelser, der i henhold til denne lov eller regler udstedt i med-
før heraf er tillagt Energistyrelsen.
§ 11. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheders
energiledelse og indgåelse af aftale om energieffektivisering
mv., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne
lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedta-
gelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovti-
dende, jf. stk. 1, kan indhentes.
Kapitel 4
Klage
§ 12. Energiklagenævnet behandler klager over
1) afslag på tilskud, herunder afgørelser om, hvorvidt en
virksomhed er omfattet af § 1, stk. 1, og opgørelse af
tilskudsgrundlaget efter § 1, stk. 1,
2) afgørelser efter § 6.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt til
Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er med-
delt til tilskudsansøger eller tilskudsmodtager.
Stk. 3. Ved behandling af en klage efter stk. 1 består Ener-
giklagenævnet af de medlemmer, som fremgår af § 5 i lov
om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxid i visse
virksomheder med et stort energiforbrug.
Stk. 4. Energistyrelsens afgørelser truffet i henhold til
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, bortset fra
klager efter stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 5. Søgsmål til prøvelse af afgørelser i henhold til den-
ne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal være anlagt
inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågæl-
dende.
Stk. 6. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sag-
er, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i med-
før heraf.
2
Kapitel 5
Straf mv.
§ 13. Den, der groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger om grundlaget for udbetaling af tilskud
efter loven eller den, der forsætligt eller groft uagtsomt und-
lader at afgive oplysninger efter § 8 eller fortier oplysninger
om grundlaget for udbetaling af tilskud efter loven, straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til uberettiget at få udbetalt tilskud, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan
der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder reglerne.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 14. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmel-
serne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retspleje-
lovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan
medføre frihedsstraf.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.
§ 15. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder
fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
§ 16. I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldi-
oxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug,
jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012, foretages føl-
gende ændringer:
1. § 2, stk. 1 og 2 ophæves.
Stk. 3 - 4 bliver herefter stk. 1 - 2.
§ 17. lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329
af 25. november 2013, som ændret blandt andet ved § 2 i lov
nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og
senest ved § 1 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foreta-
ges følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, udgår », 9«.
2. § 9 ophæves.
3. I § 28, stk. 2, nr. 13, udgår », 9«.
4. I § 89, stk. 2, udgår », og § 8, stk. 5, jf. § 9«.
5. I § 89, stk. 2, indsættes efter »§ 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr.
4«: », og § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58 c«.
§ 18. I lov nr. 1498 af 23. december 2014 om ændring af
lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om var-
meforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende ener-
gi i virksomheders produktionsprocesser, biobrændstofloven
og lov om fremme af besparelser i energiforbruget (Er-
hvervsrettet lempelse af PSO-betaling for elektricitet, af-
skaffelse af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduk-
tion, afskaffelse af PSO-betaling for gas, fravigelse af iblan-
dingsprocent for biobrændstoffer, faktureringsoplysninger
m.v. til energiforbrugere, ændring af klageregler m.v.), fore-
tages følgende ændring:
1. § 1, nr. 12, ophæves.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ny lov om støtte til el-intensive virksomheder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Støttemodtagere og støtteberettiget elforbrug
2.1.2.1.1. El-intensive virksomheder og afgrænsning af virksomhedsbegrebet
2.1.2.1.2. Støtteberettiget elforbrug
2.1.2.2. Tilskudsbeløbets beregning og størrelse
2.1.2.3. Tilskudsadministrative regler
2.1.2.4. Hovedelementer i aftaler om energieffektivisering
2.1.2.5. Energiledelse
2.1.2.6. Gennemførelse af særlige undersøgelser
2.1.2.7. Gennemførelse af energiprojekter under en vis tilbagebetalingstid
2.1.2.8. Tilskudsudbetaling og kontrol heraf
2.2. Ophævelse af 100 GWh-ordningen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Digital kommunikation
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder, organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti og Enhedslisten har den 14. juli 2014 indgået en delaf-
tale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv.
og lempelser af PSO som led i en samlet aftale om Vækst-
pakke 2014, herefter benævnt aftale om lempelser af PSO
mv.
Alle elforbrugere betaler en forholdsmæssig andel af de kol-
lektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostnin-
ger til at gennemføre en række offentlige forpligtelser kaldet
PSO (Public Service Obligations). Omkostningerne går til at
støtte VE-baseret elproduktion og anden miljøvenlig elpro-
duktion og til støtte til forskning og udvikling, forsynings-
sikkerhed mv. Betalingen til PSO betragtes juridisk set som
et gebyr. Lempelser i virksomheders betaling til PSO skal
således have form af et tilskud til betalingen. I 2014 har den
gennemsnitlige betaling til PSO været 21,6 øre per kWh,
hvoraf VE-andelen udgjorde gennemsnitligt 14,56 øre per
kWh.
Lovforslaget gennemfører en del af aftalen om lempelser af
PSO mv. Med lovforslaget indføres der nye regler om støtte
til el-intensive virksomheder. Lovforslaget medfører, at vis-
se virksomheder kan få statstilskud til delvis dækning af
virksomhedens betaling til PSO for elektricitet. Tilskuddet
er betinget af, at den el-intensive virksomhed indgår en afta-
le med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektivise-
ringer.
Tilskudsordningens hovedformål er dels at sikre, at el-inten-
sive virksomheder ikke belastes af betalingen til PSO i en
sådan grad, at deres konkurrenceevne svækkes mærkbart,
dels at fremme energieffektivisering i el-intensive virksom-
heder.
Derudover har lovforslaget til formål at ophæve § 9 i lov om
elforsyning, herefter benævnt 100 GWh-ordningen, hvoref-
ter virksomheder med et elforbrug over 100 GWh om året er
fritaget for VE-andelen af PSO-betalingen, for det elforbrug,
der overstiger 100 GWh årligt.
1.2 Lovforslagets baggrund
4
Med aftale om lempelser af PSO mv. blev der truffet beslut-
ning om at gennemføre to lempelser af virksomheders beta-
ling til PSO for elektricitet. Dels skal der gennemføres en
generel erhvervsrettet lempelse af PSO for elektricitet, dels
er der afsat en pulje på 185 mio. kr. årligt fra 2015-2020 til
lempelser af PSO for elektricitet målrettet el-intensive virk-
somheder.
Den generelle erhvervsrettede lempelse af virksomheders
betaling til PSO for elektricitet er vedtaget ved lov nr. 1498
af 23. december 2014 om ændring af blandt andet elforsy-
ningsloven.
I forhold til rammen på 185 mio. kr. for året i 2015-2020, vil
tilskuddet blive givet til delvis dækning af den del af beta-
ling til PSO, der går til støtte af elproduktion, der er baseret
på vedvarende energi, herefter benævnt VE-andelen.
På baggrund af puljens størrelse og det forventede antal
virksomheder, der forventes at kunne få tilskud efter lovfor-
slaget, vurderes tilskuddet at blive på ca. 7 øre per kWh.
Tilskuddet er betinget af, at den el-intensive virksomhed
indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrel-
sen. Det vil sikre, at de el-intensive virksomheder effektivi-
serer deres elforbrug, selvom virksomhedernes omkostning
til elektricitet bliver mindre.
Europa-Kommissionen har udstedt nye retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C
200/01), herefter benævnt Europa-Kommissionens retnings-
linjer, som trådte i kraft den 1. juli 2014. Lovforslaget skal
holde sig indenfor retningslinjernes rammer, hvilket blandt
andet betyder, at tilskuddet til de el-intensive virksomheder
maksimalt må udgøre 85 pct. af VE-andelen af PSO-betalin-
gen. Endvidere er de støtteberettigede brancher fastlagt på
baggrund af retningslinjerne.
100 GWh-ordningen vurderes ikke at kunne videreføres un-
der Europa-Kommissionens nye retningslinjer eller tilpasses
på en måde, så den lever op til de nye retningslinjer. Det
foreslås derfor, at ordningen ophæves.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1 Ny lov om støtte til el-intensive virksomheder
2.1.1 Gældende ret
El-intensive virksomheder betaler til PSO som alle andre el-
forbrugere i Danmark. PSO-betalingen går til at dække de
nødvendige omkostninger, som kollektive elforsyningsvirk-
somheder har ved at skulle gennemføre en række nærmere
definerede offentlige forpligtelser.
Husholdninger og virksomheder betaler det samme til PSO
per kWh. Dog er virksomheder, der er omfattet af 100
GWh-ordningen, fritaget for at skulle betale til VE-andelen
af PSO for det elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt.
2.1.2 Klima-, Energi- og Bygningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
El-intensive virksomheder er i et vist omfang belastet af at
skulle betale PSO-omkostninger, hvilket har betydning for
disse virksomheders konkurrenceevne overfor tilsvarende
virksomheder i udlandet, der ikke i samme omfang er bela-
stet af PSO-omkostninger.
Der findes ikke i dag en støtteordning, hvorefter el-intensive
virksomheder kan tildeles støtte til delvis dækning af virk-
somhedens udgifter til PSO for el. Der har imidlertid tidlige-
re været en ordning om statstilskud til dækning af udgifter
til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energi-
forbrug. Reglerne i dette lovforslag er udformet med inspi-
ration fra den tidligere tilskudsordning.
2.1.2.1 Støttemodtagere og støtteberettiget elforbrug
2.1.2.1.1 El-intensive virksomheder og afgrænsning af virk-
somhedsbegrebet
Lovforslaget retter sig mod virksomheder, som kan betegnes
som el-intensive virksomheder. El-intensive virksomheder
er virksomheder med produktionsenheder, hvis hovedaktivi-
tet er omfattet af de NACE-koder, der er nævnt i bilag 3 i
Europa-Kommissionens retningslinjer. Alle danske virk-
somheder er registreret med sekscifrede danske brancheko-
der, hvor de første fire cifre svarer til NACE-koden.
NACE er EU’s statistiske klassifikation af økonomiske akti-
viteter, og er en regional version af FN’s klassifikation
(ISIC Rev. 4). Dansk Branchekode 2007 (DB07) er den dan-
ske version af NACE Rev. 2, dvs. DB07 er en dansk under-
opdeling af NACE Rev. 2. Alle tre klassifikationer er udar-
bejdet til statistisk brug.
Bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer, som nævnt i
§ 1, stk. 1, indeholder en liste over de firecifrede NACE-ko-
der, som omfatter brancher, som på grund af deres elektrici-
tetsintensitet og internationale samhandel er i en udsat kon-
kurrencemæssig situation på grund af de omkostninger, som
virksomheden afholder til finansieringen af støtte til energi
fra vedvarende energikilder. Det drejer sig p.t. om 68 bran-
cher. Bilaget omfatter blandt andet fremstilling af cement,
fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter, støbning af
jernprodukter og fremstilling af råjern og råstål samt jernle-
geringer, fremstilling af papir og pap, fremstilling af andre
organiske basiskemikalier, fremstilling af industrigasser,
fremstilling af glasfiber og andre ikke-metalholdige mineral-
ske produkter og en række øvrige produkter.
2.1.2.1.2 Støtteberettiget elforbrug
Ved opgørelse af det støtteberettigede elforbrug, foreslås det
i § 1, stk.1, at virksomheden kan medtage det samlede elfor-
brug i de af deres produktionsenheder, der har hovedaktivi-
teter i de brancher, der er omfattet af de nævnte NACE-ko-
der i bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer. Det er
5
kun det elforbrug, hvoraf der betales fuld PSO, som er støt-
teberettiget.
2.1.2.2 Tilskudsbeløbets beregning og størrelse
Det foreslås, at tilskudspuljen administreres på en sådan må-
de, at virksomheder, der indgår aftale med Energistyrelsen
om energieffektiviseringer, jf. § 1, gives et kvartalsvist til-
skud til betaling af virksomhedens udgift til PSO for elektri-
citet. Tilskuddet vil blandt andet blive udbetalt på baggrund
af aflæst og forbrugt el-forbrug.
I årets sidste kvartal vil eventuelt resterende midler blive
fordelt, således at der sikres fuldt afløb for puljen, under
hensynstagen til puljens størrelse samt retningslinjernes be-
stemmelse om et tilskudsloft på maksimalt 85 pct. af VE-an-
delen af PSO-betalingen, jf. den foreslåede § 2, stk. 1. Virk-
somheder med en aftale om energieffektiviseringer vil i
samme tilskudsår modtage det samme ørebeløb per kWh i
støtte.
Det tilskudsberettigede elforbrug er vurderet til ca. 2,6 TWh
(2012-tal). Der er med aftale om lempelser af PSO mv. afsat
185 mio. kr. årligt i perioden 2015-2020. På den baggrund
vurderes det, at der kan gives ca. 7 øre per kWh i tilskud.
Ifølge Europa-Kommissionens retningslinjer må tilskuddet
som nævnt dog maksimalt udgøre 85 pct. af VE-andelen af
PSO-betalingen. Det foreslås derfor, at tilskuddet reduceres,
hvis det nævnte tilskud på ca. 7 øre per kWh udgør mere
end nævnte 85 pct. Tilskuddet reduceres også, såfremt det
støtteberettigede elforbrug bliver højere end forventet med
henblik på samlet set at holde sig inden for puljens ramme
på 185 mio. kr.
Omvendt foreslås det, at støtten kan øges til mere end 7 øre
per kWh, hvis dette kan rummes indenfor den årligt afsatte
pulje på 185 mio. kr. og statsstøtteretningslinjernes krav om
tilskuddets maksimale størrelse.
Betalingen til PSO fastlægges forud for hvert kvartal. I 2014
har VE-andelen af PSO-betalingen i gennemsnit været 14,56
øre per kWh. VE-andelen stiger og falder med elprisens ud-
vikling. Er denne høj, er VE-andelen lav, og omvendt.
Der er således tale om et skøn over en lovbunden udgift.
2.1.2.3 Tilskudsadministrative regler
Det foreslås i § 3, at der indføres hjemmel for klima-, ener-
gi- og bygningsministeren til at udfærdige en række tilskud-
sadministrative regler, herunder regler om kravene til de af-
taler, som el-intensive virksomheder skal indgå med Energi-
styrelsen med henblik på at opnå støtte, hvilke krav der skal
iagttages ved indsendelse af ansøgning om tilskud, hvilke
oplysningspligter, der påhviler ansøger og tilskudsmodtager,
bortfald og tilbagebetaling af tilskud, kontrol, klage og straf.
Det foreslås desuden, i overensstemmelse med andre til-
skudslove, at den nærmere udmøntning af en række af de til-
skudsadministrative regler sker i bekendtgørelsesform.
2.1.2.4 Hovedelementer i aftaler om energieffektivisering
Det foreslås i § 1, stk. 3, at støtten gøres betinget af, at el-
intensive virksomheder, grupper af el-intensive virksomhe-
der eller brancheorganisationer på vegne af el-intensive
virksomheder gennem aftaler med Energistyrelsen forpligter
sig til at gennemføre energieffektiviseringer. Det foreslås, at
aftaler, der indgås med grupper af el-intensive virksomheder
eller brancheorganisationer skal tiltrædes af den enkelte
virksomhed for at udløse tilskud. Aftaler, der indgås med
grupper af el-intensive virksomheder eller brancheorganisa-
tioner, indgås på vegne af virksomheder med ensartet pro-
duktion.
Det foreslås endvidere, at elementerne i nævnte aftale i høj
grad baseres på det tidligere aftalesystem i medfør af lov om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med et stort energiforbrug, som har eksisteret
i forskellige udgaver i perioden 1996-2013. Årsagen til dette
er blandt andet, at den seneste eksterne evaluering af samtli-
ge danske energispareaktiviteter fra 2008 viste, at aftalesy-
stemet har en meget høj samfundsøkonomisk omkostnings-
effektivitet blandt de danske energispareaktiviteter. Samti-
dig har flere af de støtteberettigede virksomheder tidligere
haft en aftale med Energistyrelsen om energieffektiviserin-
ger, og disse virksomheder vil derfor kunne tilslutte sig ord-
ningen uden at blive pålagt større administrative byrder.
2.1.2.5 Energiledelse
Det foreslås i § 1, stk. 2, at virksomheden, der ansøger om
støtte, forpligter sig til at have et energiledelsessystem, hvor
den gældende standard i dag er certificeret energiledelse ef-
ter den internationale standard for energiledelse ISO 50001.
Virksomheden skal for eksempel kortlægge sit energifor-
brug, løbende overvåge energiforbruget, lave korrigerende
og forebyggende handlinger, motivere medarbejderne til at
være energibevidste, udføre intern og ekstern audit, evalue-
ring mv. Virksomheden forpligter sig også til energibevidst
indkøb og projektering, der typisk kan generere betydelige
energieffektiviseringer.
Erfaringsmæssigt opnår virksomheden en betydelig energi-
besparelse de første år efter indførelse af energiledelse. Det
bemærkes, at energieffektivitetsdirektivet 2012/27/EU stiller
krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der
ikke er små og mellemstore virksomheder (SMV’er) får
foretaget et energisyn af virksomhedens processer mv. se-
nest den 5. december 2015 og derefter som minimum hvert
fjerde år. Nævnte virksomheder lever ifølge direktivet op til
dette krav ved for eksempel at have indført et certificeret
energiledelsessystem efter ISO 50001 i overensstemmelse
med den foreslåede aftalemodel. Der er således en høj grad
af samspil mellem denne del af energieffektivitetsdirektivet,
der er gennemført ved lov nr. 345 af 8. april 2014 og den
foreslåede lov om statstilskud til el-intensive virksomheder.
2.1.2.6 Gennemførelse af særlige undersøgelser
6
Mulighederne for energieffektivisering af anlæg, de centrale
processer og procesafsnit kan typisk kun identificeres gen-
nem mere detaljerede vurderinger og analyser af energifor-
bruget. Det foreslås derfor i § 1, stk. 2, at den støttemodta-
gende virksomhed, som et supplement til arbejdet med ener-
giledelse, og som en del af aftaleindgåelsen i sit oplæg til af-
tale skal beskrive de særlige undersøgelser, som virksomhe-
den vil foretage i aftaleperioden. Hensigten med en særlig
undersøgelse er at identificere konkrete, dokumenterbare
energieffektiviseringer på baggrund af en gennemgribende
analyse af energiforbruget til en proces eller et procesanlæg,
eller at foretage en analyse af de overordnede produktions-
og energisystemer, som har fokus på, om det på sigt vil være
muligt at nedbringe energiforbruget ved indførelse af ny
produktionsteknologi eller ændrede metoder.
Det foreslås, at virksomhederne får mulighed for at vælge,
om de særlige undersøgelser skal foretages på enten elektri-
citets- eller brændselsforbruget, eller begge dele, desuagtet
at tilskuddet kun gives til støttemodtagerens PSO-belagte el-
forbrug. Identificeres projekter med en tilbagebetalingstid
på under 5 år, skal projektet gennemføres, jf. pkt. 2.1.2.7.
nedenfor.
Det foreslås endvidere, at Energistyrelsen får mulighed for
at fastsætte krav til undersøgelserne, ligesom der også på an-
dre områder kan stilles krav til foretagelse af specifikke eller
generelle undersøgelser, eksempelvis i forhold til tiltag som
smart grid-, elektrificerings- og overskudsvarmeprojekter.
Ovenstående vurderes ikke at stille virksomhederne væsent-
ligt anderledes end i tidligere lignende ordninger.
2.1.2.7 Gennemførelse af energiprojekter under en vis tilba-
gebetalingstid
Det foreslås endvidere i medfør af § 1, stk. 2, at ordningen
indrettes således, at virksomheden skal forpligte sig til at
gennemføre alle energibesparelsesprojekter med en nærmere
fastsat simpel tilbagebetalingstid på de relevante produkti-
onsenheder. Kravet i tidligere ordninger var, at virksomhe-
den skulle gennemføre alle projekter med en simpel tilbage-
betalingstid på under 4 år. Hvis kriteriet fra tidligere ordnin-
ger fastholdes i den foreslåede ordning, vil det betyde, at
virksomhederne skal gennemføre færre projekter. Dette
skyldes blandt andet, at virksomhedernes samlede udgifter
til energi er reduceret over de seneste år som følge af blandt
andet reduktion af energafgifterne mv. i aftale om en vækst-
plan af 24. april 2013 og i aftale om lempelser af PSO mv.
af 14. juli 2014.
Når udgiften til elektricitet reduceres, stiger tilbagebeta-
lingstiden for energibesparelsesprojekter. Samtidigt øges til-
skudsbeløbet til virksomhederne til ca. 7 øre per kWh, hvor
tilskuddet i den tidligere aftaleordning var på ca. 2,4 øre per
kWh.
Det foreslås på den baggrund, at virksomhederne forpligtes
til at gennemføre energibesparelsesprojekter, som har en
simpel tilbagebetalingstid på under 5 år. Forpligtelsen gæl-
der for projekter med elforbrug, der får statstilskud til PSO-
betalingen og for projekter, der er identificeret via de særli-
ge undersøgelser.
2.1.2.8 Tilskudsudbetaling og kontrol heraf
Det foreslås i § 3, at virksomheder, som ønsker at ansøge
om tilskud, skal sende ansøgningen om tilskud til Energisty-
relsen. I ansøgningen skal det blandt andet oplyses, hvilke
produktionsenheder, der ønskes omfattet. Ligeledes skal an-
søgningen indeholde dokumentation for, at virksomheden er
tilskudsberettiget, herunder oplysning om branchekoder for
de produktionsenheder, der ønskes støtte til.
Såfremt ansøgeren opfylder kriterierne for støtte, kan der
meddeles ansøgeren et betinget tilsagn.
Af tilsagnet vil det blandt andet fremgå, at den ansøgende
virksomhed er berettiget til tilskud, fra hvilket tidspunkt til-
skuddet udbetales, og betingelser i tilsagnet, herunder at til-
sagnet er betinget af, at virksomheden indgår en aftale om
energieffektivisering med Energistyrelsen.
Tilskuddet vil typisk gælde fra det tidspunkt, Energistyrel-
sen modtager ansøgningen.
Med dette lovforslag foreslås det i § 10, at det bliver muligt
for Energistyrelsen at indgå en samarbejdsaftale med en re-
levant offentlig myndighed eller offentlig virksomhed om
måling af det tilskudsberettigede elforbrug, således at bereg-
ning og udbetaling af tilskud kan ske på baggrund af et regi-
streret elforbrug.
Det forventes, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale
med Energinet.dk omkring måling af støtteberettiget elfor-
brug og på baggrund heraf vil Energinet.dk beregne og ud-
betale tilskud. Hvis der er udbetalt for meget tilskud, vil det
også være Energinet.dk, der kræver dette tilbagebetalt.
Tilskuddet til el-intensive virksomheder udbetales på bag-
grund af timebaserede fjernaflæste målinger af elforbrug, og
tilskuddet beregnes ud fra det samlede elforbrug, der er på
produktionsenheden.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at tilskuddet udbetales til virksom-
hederne med det beløb, der overstiger 20.000 kr. af støttebe-
løbet, men at tilskud til virksomheder, der har tiltrådt en af-
tale, der er indgået med brancheorganisationer eller grupper
af el-intensive virksomheder, udbetales uden dette fradrag.
Dette skal medvirke til at sikre, at også små og mellemstore
virksomheder har et incitament til at deltage i ordningen.
Det foreslås, at den tilskudsudbetalende offentlige myndig-
hed eller virksomhed, som kompetencen er henlagt til, hvert
kvartal fremsender en opgørelse til Energistyrelsen over,
hvilke virksomheder, der har modtaget tilskud, og hvor me-
get der er udbetalt i tilskud. Opgørelsen krydstjekkes med
Energistyrelsens liste over tilskudsberettigede virksomhe-
der/produktionsenheder.
7
Med lovforslaget foreslås det i § 9, stk. 2, at klima-, energi-
og bygningsministeren får hjemmel til at indføre krav om, at
virksomheder, som modtager et betydeligt årligt tilskud, det
følgende år skal indsende en revisorerklæring med bekræf-
telse fra en statsautoriseret eller registreret revisor mv., der
attesterer, at tilskuds- og regnskabsgrundlag mv. for tilskud-
det er korrekt. Det foreslås endvidere, at ministeren bemyn-
diges til at fastsætte nærmere retningslinjer for revisionen i
en revisionsinstruks samt at ministeren kan fastlægge, hvil-
ket betydeligt årligt tilskud, der udløser krav om revisorer-
klæring. Grænsen vil blandt andet blive fastsat ud fra et øn-
ske om, at en væsentlig del at den årlige tilskudspulje på 185
mio. kr. bliver omfattet af en revisorerklæring og at kravet
omfatter en begrænset del af de tilskudsberettigede virksom-
heder. I den gamle aftaleordning var der efter ønske fra
Rigsrevisionen et tilsvarende krav om revisorerklæring ved
årligt udbetalt tilskud på mere end 200.000 kr.
Det foreslås endvidere i § 3, at klima-, energi- og bygnings-
ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om ansøgningens indhold, herunder blandt andet krav til do-
kumentation for de tekniske målepunkter og dokumentation
for korrekt branchekodeplacering. Det foreslås desuden, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilskudspe-
rioden for det betingede tilsagn.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil blive fastsat i bekendtgø-
relsesform.
2.2 Ophævelse af 100 GWh-ordningen
2.2.1 Gældende ret
Som udgangspunkt skal alle elforbrugere betale en forholds-
mæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders
nødvendige omkostninger ved at gennemføre en række nær-
mere definerede offentlige forpligtelser (betaling af PSO for
elektricitet), jf. § 8 i lov om elforsyning. Det drejer sig ho-
vedsageligt om finansiering af en række tilskud til elproduk-
tion og til forskning og udvikling.
Elforbrugere med et årligt forbrug over 100 GWh er i med-
før af § 9 i lov om elforsyning i dag fritaget for betaling af
VE-andelen af PSO for det elforbrug, der overstiger 100
GWh årligt.
2.2.2. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Europa-Kommissionen har i foråret 2014 vedtaget nye ret-
ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi i pe-
rioden 2014-2020, som er gældende fra 1. juli 2014. Det er
et krav, at tidligere godkendte statsstøtteordninger skal til-
passes til de nye retningslinjer. Dette medfører, at Danmark
skal udarbejde en tilpasningsplan for eksisterende støtteo-
rdningers tilpasning til de nævnte retningslinjer, som skal
meddeles til Europa-Kommissionen senest d. 1. juli 2015.
100 GWh-ordningen kan ikke videreføres under Europa-
Kommissionens nye retningslinjer, eller tilpasses på en må-
de, så den lever op til de nye retningslinjer. Det foreslås der-
for, at ordningen ophæves.
Med aftale om lempelser af PSO mv. blev der truffet beslut-
ning om at gennemføre to lempelser af virksomheders beta-
ling til PSO for elektricitet. Dels skal der gennemføres en
generel erhvervsrettet lempelse af PSO for elektricitet, dels
er der afsat en pulje på 185 mio. kr. årligt fra 2015-2020 til
lempelser af PSO for elektricitet målrettet el-intensive virk-
somheder.
Den generelle erhvervsrettede lempelse af virksomheders
betaling til PSO for elektricitet er vedtaget ved lov nr. 1498
af 23. december 2014 om ændring af blandt andet elforsy-
ningsloven. Lempelser af betaling til PSO for elektricitet
målrettet el-intensive virksomheder foreslås gennemført ved
dette lovforslag. Forudsat et uændret elforbrug i de virksom-
heder, som hidtil har været omfattet af 100 GWh-ordningen
forventes de to lempelser at reducere de økonomiske konse-
kvenser for de hidtil omfattede virksomheder for bortfaldet
af 100 GWh-ordningen.
Det foreslås derfor i § 17, at 100 GWh-ordningen ophæves,
og at dette sker samtidigt med indførelsen af de målrettede
lempelser af betaling til PSO for elektricitet, således at de
økonomiske konsekvenser for de virksomheder, som hidtil
har været omfattet af 100 GWh-ordningen minimeres. Op-
hævelse af 100 GWh-ordningen vil medføre, at de hidtil om-
fattede virksomheders betaling til PSO for elektricitet isole-
ret set øges, da de ikke længere er omfattet af den delvise
fritagelse, som ordningen udgør. De øvrige elforbrugeres
betaling til PSO for elektricitet nedsættes tilsvarende, hvil-
ket imidlertid kun forventes at have en marginal effekt for
den enkelte elforbruger.
2.3. Digital kommunikation
2.3.1. Gældende ret
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkom-
mende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende di-
gital kommunikation ved henvendelser til den offentlige for-
valtning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid
alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver en ret til
at kommunikere digitalt med det offentlige, men ikke mulig-
hed for at fastsætte en pligt til at kommunikere digitalt. Der-
for foreslås det med dette lovforslag at etablere hjemmel til
at kræve, at det bliver obligatorisk for virksomheder at be-
nytte digital kommunikation ved henvendelser om forhold,
som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør he-
raf.
2.3.2. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Lovforslagets § 4 indeholder forslag til en bestemmelse,
hvorefter der er pligt til at anvende digital kommunikation i
forbindelse med forhold, som er omfattet af loven. Det kan
8
for eksempel. dreje sig om indsendelse af ansøgning om til-
skud. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget etablerer en ny tilskudspulje på 185 mio. kr.
fra 2015-2020 til lempelser af de el-intensive virksomheders
betaling til PSO for elektricitet. Den målrettede tilskudsord-
ning udmøntes som et tilskud til PSO-betalingen på ca. 7 øre
per kWh, dog maksimalt 85 pct. af VE-andelen af PSO-be-
talingen, som anført i Europa-Kommissionens retningslinjer.
Der er en vis usikkerhed forbundet med det anslåede til-
skudsbeløb, der blandt andet afhænger af udsving i PSO-be-
talingen samt antallet af virksomheder, der vil gøre brug af
tilskudspuljen. Hertil kommer den konjunkturelle udvikling,
der kan være afgørende for virksomhedernes produktion og
dermed elforbruget. Såfremt lovforslaget vedtages, vil Ener-
gistyrelsen derfor følge de deltagende virksomheders elfor-
brug kvartalsvist og i en dialog med den tilskudsudbetalende
myndighed sikre, at de udbetalte tilskud ikke overstiger det
afsatte beløb. Dette vil ske blandt andet på baggrund af
kvartalsvise afrapporteringer. Den nye støtteordning har ad-
ministrative konsekvenser for Energistyrelsen og andre
myndigheder, som står for administrationen af ordningen.
Der er afsat 5,6 mio. kr. årligt i perioden 2015-2020 til Ener-
gistyrelsen.
Energiklagenævnet behandler efter lovforslaget klager over
afgørelser, som er truffet af Energistyrelsen. Det skønnes
derfor, at lovforslaget vil kunne medføre et begrænset øget
ressourceforbrug for Energiklagenævnet, der vil blive af-
holdt indenfor Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ek-
sisterende rammer.
Den foreslåede ophævelse af 100 GWh-ordningen vurderes
kun at have en marginal økonomisk konsekvens for det of-
fentlige, da der er tale om en PSO-lempelse, som bortfalder.
Da PSO-systemet er finansieret direkte af elforbrugerne, har
dette således alene konsekvenser for de elforbrugere, der be-
taler til PSO. Det vurderes, at alle elforbrugere, herunder det
offentlige, vil få en samlet lempelse på i størrelsesordenen
50 mio. kr. årligt som følge af ophævelsen af 100 GWh-ord-
ningen.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har været i høring hos Erhvervsstyrelsens
Team Effektiv Regulering (TER). Det er TER’s vurdering,
at lovforslaget ikke udgør væsentlige ændringer, som nød-
vendiggør måling af de økonomiske og administrative kon-
sekvenser for virksomhederne. Det bemærkes, at flere af de
støtteberettigede virksomheder tidligere har haft en aftale
med Energistyrelsen om energieffektiviseringer, og disse
virksomheder vil derfor kunne tilslutte sig denne nye ord-
ning uden at blive pålagt større administrative byrder.
Erhvervslivet får med denne ordning adgang til en tilskuds-
ordning på 185 mio. kr. årligt i perioden 2015-2020. Samti-
dig med ikrafttrædelsen af denne tilskudsordning vil 100
GWh-ordningen ophøre.
For de få virksomheder, der har været omfattet af 100 GWh-
ordningen, betyder det isoleret set et samlet tab på i størrel-
sesordenen 50 mio. kr. Da denne lempelse har været afholdt
af de øvrige elforbrugere, betyder ordningens ophør en til-
svarende gevinst for de resterende elforbrugere, herunder er-
hvervslivet.
De lempelser, der indføres med henholdsvis den generelle
lempelse af virksomheders betaling til PSO, som er vedtaget
ved lov nr. 1498 af 23. december 2014, og den i dette lov-
forslag foreslåede pulje til statstilskud til el-intensive virk-
somheder, forventes for et uændret elforbrug at være af no-
genlunde samme størrelsesorden årligt som lempelserne i
kraft af 100 GWh-ordningen for de hidtil omfattede virk-
somheder.
Kravet om digital kommunikation med myndighederne vur-
deres ikke at være nogen administrativ byrde for virksomhe-
derne, da stort set alle virksomheders kommunikation med
det offentlige i dag sker digitalt, typisk ved e-post.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget pålægger ikke borgerne administrative byrder
eller lettelser, idet der er tale om en frivillig støtteordning,
der er målrettet erhvervslivet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget lægger op til at genbruge de væsentligste ele-
menter fra den tidligere aftaleordning og forventes dermed
at bibeholde virksomhedernes incitament til at fokusere på
energibesparelser og dermed bidrage til en reduktion af driv-
husgasudledninger.
Overslagsmæssigt forventes den nye ordning at have en re-
duktionseffekt på i størrelsesordenen 0,1 til 0,2 mio. tons
CO2 i 2020. Det skal dog understreges, at det er vanskeligt
at tilskrive ordningen en forventet effekt, da der er overlap
og synergi med andre virkemidler på området, herunder
energiselskabernes spareindsats.
7. Forholdet til EU-retten
El-intensive virksomheder, der bliver omfattet af ordningen
om støtte til delvis dækning af virksomhedens udgifter til
PSO for el, får en økonomisk fordel, der udgør statsstøtte.
Ordningen er notificeret til Europa-Kommissionen i over-
ensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Statsstøttegrundlaget er de nye retningslinjer for statsstøtte
til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, som er trådt i kraft
9
den 1. juli 2014. Det er Klima-, Energi- og Bygningsmini-
steriets vurdering, at ordningen opfylder kriterierne for at
være forenelig med EU’s statsstøtteregler, jf. afsnit 3.7.2 i
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020.
Indtil Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, kan
de foreslåede regler ikke sættes i kraft. Det foreslås derfor,
at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 15.
Ophævelse af 100 GWh-ordningen vurderes ikke at have
EU-retlige konsekvenser. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til § 17.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. november
2014 til den 2. januar 2015 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet,
Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening,
Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet
på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsgiverne (industri - håndværk), Boligselskabernes
Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Branchefor-
eningen for Biogas (Bruno Sander Nielsen), Branchefor-
eningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryg-
geriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-
kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond),
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Uni-
versitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk af-
faldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ener-
gi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Er-
hverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjern-
varme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Cen-
ter (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Standard, A/S
Dansk Shell, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk
Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater,
Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske
Biobrændsel- og Kulimportørers Association (DBKA), Dan-
ske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De Grønne,
DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI ITEK,
DI – Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, DONG Energy A/S, Dong E&P, DTU – Afdelin-
gen for myndighedsbetjening, DTU – afdelingen for vinde-
nergi, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og oliefo-
rum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energik-
lagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Dan-
mark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, For-
brugerrådet Tænk, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belys-
ningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og im-
portører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), For-
eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for
Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, Frie Elfor-
brugere, De frie energiselskaber, FSR Danske revisorer,
Greenpeace, Green Ways, GTS (Godkendt Teknologisk ser-
vice), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indu-
kraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i
Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelli-
gent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen,
KE Vind, A/S/HOFOR, Den Kooperative arbejdsgiver- og
interesseorganisation i Danmark (Kooperationen), KTO -
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL,
KL - Økonomisk sekretariat, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Kø-
benhavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Landbrug &
Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Cen-
ter, Landsbyggefonden, Landsforeningen Naboer til Kæm-
pevindmøller, Mærsk Olie og Gas A/S, Mærsk Drilling, Na-
turgas Fyn, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Olie Gas Dan-
mark, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO),
SE, Solenergi Danmark A/S, Statens ByggeforskningsInsti-
tut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommuni-
kationsindustrien, Varmepumpefabrikantforeningen, Vatten-
fall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og El-Tek-
niske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove,
Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmøl-
leindustrien , WWF Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg
Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget etablerer en ny tilskud-
spulje i perioden 2015-2020 med en
ramme på 185 mio.kr. årligt, heraf er
5,6 mio. kr. afsat til administration af
ordningen.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget etablerer en ny tilskud-
spulje i perioden 2015-2020 med en
10
ramme på 185 mio.kr. årligt, heraf er
5,6 mio. kr. afsat til administration af
ordningen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget giver det el-intensive er-
hvervsliv et årligt tilskud på samlet 185
mio. kr., som forventes at øge erhvervs-
livets konkurrenceevne.
Ophævelse af 100 GWh-ordningen vil
medføre en marginal lempelse af beta-
linger til PSO for elektricitet for alle el-
forbrugere, herunder erhvervslivet.
Lempelsen forventes at udgøre i størrel-
sesordenen 50 mio. kr. beregnet på bag-
grund af elforbrug i 2013.
Ophævelse af 100 GWh-ordningen vil
isoleret set medføre øgede betalinger til
PSO for elektricitet for de hidtil omfat-
tede virksomheder på i størrelsesorde-
nen 50 mio. kr. beregnet på baggrund af
elforbrug i 2013. De lempelser, der ind-
føres med henholdsvis den generelle
lempelse af virksomheders betaling til
PSO og den i dette lovforslag foreslåede
pulje til statstilskud til el-intensive virk-
somheder, forventes for et uændret el-
forbrug at være af samme størrelsesor-
den som lempelserne i kraft af 100
GWh-ordningen for de hidtil omfattede
virksomheder.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen. Det er frivilligt at søge om til-
skud.
Miljømæssige konsekvenser Overslagsmæssigt forventes den nye
ordning at have en reduktionseffekt på
0,1-0,2 mio. tons CO2 i 2020. Der er
dog en betydelig usikkerhed forbundet
med dette skøn, blandt andet fordi der
er overlap og synergi med andre tiltag
på området.
Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Tilskudsordningen skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen i
overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, inden den kan træde i kraft.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Europa-Kommissionen har udstedt nye retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, som
trådte i kraft den 1. juli 2014. Hvilke brancher og virksom-
heder, der er støtteberettigede er fastlagt på baggrund af ret-
ningslinjerne.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver mulighed for at
yde statstilskud til delvis dækning af udgifter til PSO-beta-
lingen til de af en momsregistreret virksomheds produkti-
onsenheder, hvis hovedaktiviteter er omfattet af de NACE-
koder, der er nævnt i bilag 3 i Europa-Kommissionens ret-
ningslinjer. Bestemmelsen er dermed udformet således, at
det ikke vil være muligt for en virksomheds produktionsen-
hed at opnå tilskud, hvis ikke produktionsenhedens hoved-
aktivitet er omfattet af én af de nævnte NACE-koder i bilag
3. Det fremgår videre af den foreslåede bestemmelse i stk. 1,
at det er en betingelse, at produktionsenhedens hovedaktivi-
tet i hele tilskudsperioden skal være omfattet af én af de
NACE-koder, der er nævnt i bilag 3, hvorfor tilskuddet bort-
falder, hvis produktionsenhedens hovedaktivitet, grundet
ændringer i produktion eller af anden årsag, ikke længere er
omfattet.
Alle danske virksomheder er registreret med 6-cifrede dan-
ske branchekoder, hvor de første 4 cifre svarer til NACE-ko-
den.
NACE er EU’s statistiske klassifikation af økonomiske akti-
viteter, og er en regional version af FN’s klassifikation
(ISIC Rev. 4). Dansk Branchekode 2007 (DB07) er den dan-
ske version af NACE Rev. 2, dvs. DB07 er en dansk under-
opdeling af NACE Rev. 2. Alle tre klassifikationer er udar-
bejdet til statistisk brug.
Efter gældende regler indberetter virksomheder under straf-
ansvar blandt andet produktionsenhedernes branchekode til
det offentlige. Virksomhederne er derfor selv ansvarlige for,
at den branchekode, som produktionsenhederne er registre-
ret med, er den rigtige.
11
I Danmark er der i dag virksomheder indenfor næsten alle af
de 68 brancher.
Hvis Europa-Kommissionen reviderer bilag 3, vil det revi-
derede bilag være gældende fra bilagets ikrafttrædelsestids-
punkt. Dette kan betyde, at visse virksomheder, der har væ-
ret berettiget til tilskud, ikke længere vil kunne få tilskud.
Og modsat kan det betyde at visse virksomheder, der ikke
før var på bilag 3, vil få mulighed for at få statstilskud til
PSO-betalingen.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil en støtteberet-
tiget virksomhed ved opgørelsen af det støtteberettigede el-
forbrug, kunne medtage det samlede elforbrug i alle de rele-
vante produktionsenheder i virksomheden. Det vil imidlertid
kun være det elforbrug, hvoraf der betales fuld PSO, som vil
være støtteberettiget. Det vil sige, at elproduktion, som er
omfattet af en PSO-lempelse, ikke vil være tilskudsberetti-
get. Det gælder eksempelvis elproduktion til eget forbrug,
hvis nettoafregningsordningen anvendes, da der efter denne
ordning kan opnås hel eller delvis fritagelse for betaling til
PSO for elektricitet.
Det vil endvidere være en betingelse for at opnå tilskud efter
den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at den virksomhed, som
ønsker tilskud, indgår en aftale om energieffektivisering
med Energistyrelsen. Ligesom det alene er elektricitetsfor-
bruget i de produktionsenheder, hvis hovedaktivitet er om-
fattet af bilag 3, der vil være tilskudsberettiget, vil aftalen
om energieffektivisering alene omfatte energiforbruget i den
del af virksomheden, som har produktionsenheder med ho-
vedaktiviteter som nævnt i bilag 3.
Der vil være et vist sammenfald mellem de virksomheder,
der tidligere har haft en aftale om energieffektivisering efter
ordningen om statstilskud til dækning af udgifter til kuldi-
oxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug,
og virksomheder, der vil kunne modtage støtte efter den
foreslåede nye ordning. De pågældende virksomheder vil
derfor uden større administrative byrder kunne tilslutte sig
den nye tilskudsordning.
Det forslås med stk. 2, at aftalen, som virksomheden skal
indgå med Energistyrelsen om at gennemføre energieffekti-
viseringer, skal fokusere på energiledelse, særlige undersø-
gelser, energieffektiviseringer og gennemførelse af disse. De
bærende elementer i aftaleordningen vil, som i den tidligere
aftaleordning om statstilskud til dækning af udgifter til kul-
dioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug,
være med fokus på især energiledelse, særlige undersøgelser
og gennemførsel af energiprojekter med længere tilbagebe-
talingstider end dem, der normalt vil blive realiseret i er-
hvervslivet.
Virksomheden vil således skulle forpligte sig til at indføre
og anvende energiledelse efter den til enhver tid gældende
standard, som p.t. er certificeret energiledelse efter den in-
ternationale standard for energiledelsessystemer ISO 50001.
Denne standard sikrer, at virksomheden fastlægger egen
energipolitik, målsætninger og opfyldelse heraf. Virksomhe-
den skal for eksempel kortlægge sit energiforbrug, løbende
overvåge energiforbruget, lave korrigerende og forebyggen-
de handlinger, motivere medarbejderne til at være energibe-
vidste, udføre intern og ekstern audit, evaluering mv. ISO
50001 sikrer også , at virksomheden foretager energibevidst
indkøb og projektering, hvilket typisk kan generere betydeli-
ge energieffektiviseringer. Erfaringsmæssigt kan der være
en betydelig energibesparelse ved at indføre energiledelse i
en virksomhed.
Det bemærkes, at energieffektivitetsdirektivet, som imple-
menteret i dansk ret ved lov nr. 345 af 8. april 2014 stiller
krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der
ikke er SMV’ere senest i december 2015 og derefter som
minimum hvert fjerde år får foretaget energisyn. Virksom-
heder vil blandt andet leve op til dette krav ved at have ind-
ført ISO 50001 i overensstemmelse med den foreslåede afta-
lemodel. Der er således en høj grad af samspil mellem ener-
gieffektivitetsdirektivet og den kommende lov om statstil-
skud til el-intensive virksomheder.
Virksomheden skal endvidere i medfør af stk. 2 gennemføre
særlige undersøgelser af virksomhedens energiforbrug.
Mulighederne for energieffektivisering af anlæg, de centrale
processer og procesafsnit kan typisk kun identificeres gen-
nem mere detaljerede vurderinger og analyser af energifor-
bruget. Det foreslås derfor, at den støttemodtagende virk-
somhed, som et supplement til arbejdet med energiledelse,
som en del af aftaleindgåelsen i sit oplæg til aftale skal be-
skrive de særlige undersøgelser af energiforbruget, den vil
foretage i aftaleperioden. Undersøgelsen skal have fokus på,
om det på sigt vil være muligt at nedbringe energiforbruget
ved indførelse af ny produktionsteknologi eller ændrede me-
toder. Hensigten med en særlig undersøgelse er således at
identificere konkrete, dokumenterbare energieffektiviserin-
ger på baggrund af en gennemgribende analyse af energifor-
bruget til en proces eller et procesanlæg, eller af de overord-
nede produktions- og energisystemer.
Virksomheden vil kunne udvælge de særlige undersøgelser
på baggrund af virksomhedens screeningsliste af de væsent-
ligste energiforbrug eller på baggrund af energigennemgan-
gen som følge af energiledelsessystemet, anbefalinger fra et
energisyn eller fra en energisynskonsulent.
Virksomhederne vil som udgangspunkt skulle foretage de
særlige undersøgelser på det tilskudsberettigede elektrici-
tetsforbrug. Det vil dog være muligt for en virksomhed, ef-
ter aftale med Energistyrelsen, at bytte en særlig undersøgel-
se vedrørende elektricitetsforbruget ud med særlige undersø-
gelser af brændselsforbruget. Dette kan for eksempel skyl-
des manglende relevante særlige undersøgelser vedrørende
elforbruget eller en meget relevant særlig undersøgelse ve-
drørende brændsel. Hvis det skønnes relevant, kan virksom-
heden endvidere efter aftale med Energistyrelsen udarbejde
en særlig undersøgelse, der sigter mod at begrænse CO2-ud-
ledningen ved for eksempel at omlægge til vedvarende ener-
12
gi. Energistyrelsen har mulighed for at stille krav om gen-
nemførelse af særlige undersøgelser af generel karakter, som
det for eksempel tidligere er sket vedrørende intern og eks-
tern udnyttelse af overskudsvarme.
Virksomheden skal endvidere i medfør af stk. 2 forpligte sig
til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter med en
nærmere fastsat simpel tilbagebetalingstid. Kravet i den tid-
ligere aftaleordning var, at virksomheden skulle gennemføre
alle projekter med en simpel tilbagebetalingstid på under fi-
re år vedrørende det energiforbrug, der får tilskud, eller som
indgår i en særlig undersøgelse. Hvis kriteriet på 4 år blev
indført i denne nye tilskudsordning, ville det betyde, at virk-
somhederne skulle gennemføre færre projekter end tidligere.
Dette skyldes, at virksomhedens samlede udgifter til elektri-
citet er blevet væsentlig reduceret, blandt andet fordi ener-
gispareafgiften på elektricitet er afskaffet, eldistributionsbi-
draget er bortfaldet fra 1. januar 2014 og fordi den samlede
elafgift til proces er reduceret til minimumssatsen i energi-
beskatningsdirektivet.
Når udgiften til elektricitet mindskes, bliver tilbagebeta-
lingstiden for besparelsesprojekter længere. Denne omstæn-
dighed sammenholdt med, at tilskuddet per kWh med den
foreslåede ordning, der fremgår af dette lovforslag, vil blive
væsentligt højere – fra tidligere ca. 2,4 øre per kWh til den
foreslåede tilskudsordnings ca. 7 øre per kWh – fører til, at
tilbagebetalingstiden skal være 5 år for at være mere på linje
med kravet til tilbagebetalingstid i den tidligere ordning.
Energistyrelsen vil med de foreslåede bestemmelser i § 9 få
mulighed for nøje at kontrollere virksomhedernes overhol-
delse af aftalen. Dette vil som udgangspunkt ske ved hjælp
af firmaer, der af DANAK (Den Danske Akkrediterin-
gsfond) eller af et andet anerkendt akkrediteringsselskab er
akkrediteret til at certificere energiledelse efter ISO 50001.
Kontrol med de virksomheder der opnår tilskud (auditering)
skal ske årligt og vil skulle omfatte alle produktionsenheder,
der er omfattet aftalen. En auditrapport vil skulle fremsen-
des til Energistyrelsen, der herefter kontrollerer, at en akkre-
diteret auditor har godkendt auditrapporten.
I stk. 3 foreslås det, at ordningen på tilsvarende vis som den
tidligere aftaleordning tilrettelægges således, at virksomhe-
der på en smidig måde vil kunne blive omfattet af ordningen
ved at kunne indgå i brancheaftaler, hvor eksempelvis bran-
cheorganisationerne står for store dele af administrationen
mv. Hermed vil de administrative byrder for den enkelte
virksomhed blive reduceret.
Til § 2
I § 1 stk. 1 foreslås det, at der ydes tilskud til det totale el-
forbrug i virksomhedens tilskudsberettigede produktionsen-
heder. Både elektricitet til proces, rumvarme og andet for-
brug vil således være tilskudsberettiget, forudsat at der beta-
les fuld PSO af elforbruget.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil tilskuddet være
begrænset til 85 pct. af den del af PSO-betalingen, der går til
støtte af elproduktion, der er baseret på vedvarende energi.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 følger af artiklerne 184
og 188 i Europa-Kommissionens retningslinjer, som be-
stemmer, at støtten dels kun må ydes til den del af PSO-be-
talingen, som går til vedvarende energi og dels definerer til-
skudsloftet til max. 85 pct. af denne del af PSO-betalingen.
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om elforsyning, at alle elfor-
brugere skal betale en forholdsmæssig andel af de kollektive
elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger til at
gennemføre en række offentlige forpligtelser kaldet PSO
(Public Service Obligations). En del af disse forpligtelser
vedrører støtte til elproduktion baseret på vedvarende ener-
gi, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1. Det er Energi-
net.dk, som fastsætter PSO-betalingen. Det sker kvartalsvist
og betalingen til PSO udmeldes 15 hverdage, før det kom-
mende kvartals ikrafttrædelse. I 2014 har den gennemsnitli-
ge PSO-betaling været 21,6 øre per kWh, hvoraf støtten til
VE-elektricitet udgjorde gennemsnitligt 14,56 øre per kWh.
Der er på Finansloven for 2015 og med den politiske aftale
fra 14. juli 2014 afsat 185 mio. kr. (i 2014-pl) årligt i perio-
den 2015-2020.
Den samlede tilskudspulje på 185 mio. kr. bygger på en for-
ventning om, at støttemodtagere er virksomheder med pro-
duktionsenheder, hvis hovedaktivitet er omfattet af retnings-
linjernes bilag 3, et støtteberettiget elforbrug på ca. 2,6 TWh
(2012-tal) og et tilskud til VE-andelen af PSO-betalingen på
ca. 7 øre per kWh.
Da støtteordningen først forventes at træde i kraft et stykke
ind i 2015, vil der i 2015 om muligt blive givet et tilpasset
tilskud svarende til, at virksomheden havde fået et tilskud på
ca. 7 øre per kWh hele året. Hvis ordningen for eksempel
træder i kraft 1. maj 2015 gives der 10,5 øre per kWh, hvis
dette tilskud kan rummes indenfor den samlede tilskudspulje
og statsstøtteretningslinjernes 85 pct.-grænse. Fra 2016 og
frem vil tilskuddet blive normaliseret til ca. 7 øre per kWh.
Hvis det viser sig, at det tilskudsberettigede elforbrug i ord-
ningen er større eller mindre end forventet, vil tilskuddet bli-
ve reguleret, således at tilskudsbeløbet på ca. 7 øre per kWh
reduceres eller øges for at nå et afløb på 185 mio. kr.
Det anslås, at i størrelsesordenen 1.400 produktionsenheder
vil kunne blive omfattet af ordningen, hvorfor det ligesom i
den tidligere aftaleordning foreslås, at der fastlægges en mi-
nimumsgrænse for tilskudsudbetaling for at sikre, at alene
el-intensive virksomheder med et vist elforbrug bliver om-
fattet af tilskudsordningen.
Det foreslås derfor i stk. 2, at tilskuddet kun udbetales med
det beløb, der overstiger 20.000 kr. af støttebeløbet. Det
foreslås endvidere i stk. 2, at virksomheder, der har tiltrådt
en aftale, der er indgået med brancheorganisationer eller
grupper af virksomheder, vil få udbetalt hele støttebeløbet
uden fradrag. Det er særligt små og mellemstore virksomhe-
der, der vil have fordel af bestemmelsen.
13
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at sagsbehandlingen af ansøgninger om
tilsagn om tilskud behandles af Energistyrelsen. I ansøgnin-
gen skal det blandt andet oplyses, hvilke produktionsenhe-
der, der ønskes omfattet. Ligeledes skal ansøgningen inde-
holde dokumentation for, at virksomheden er tilskudsberetti-
get, herunder oplysning om branchekoder for de produkti-
onsenheder, der ønskes støtte til. Ansøgningen vedlægges
dokumentation for, at der er indgået aftale efter § 1, stk. 1
eller en underskrevet hensigtserklæring om, at virksomhe-
den vil indgå en sådan aftale.
Det foreslås i stk. 2, at Energistyrelsen gives kompetence til
at meddele tilsagn om tilskud eller betinget tilsagn om til-
skud.
Det er hensigten med bestemmelsen om det betingede til-
skud, at der kan fastsættes regler om, at virksomheder, der
er omfattet af § 1, foreløbigt kan få udbetalt tilskud ved at
underskrive en hensigtserklæring om at ville indgå aftale om
energieffektivisering. Resulterer forhandlingerne med virk-
somheden derefter ikke i en aftale, vil det betingede tilskud
skulle tilbagebetales, idet grundlaget for at være berettiget
til tilskud efter § 1 i så fald ikke vil være til stede. Dette er
reguleret i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3.
Tilsagn og betinget tilsagn skal meddeles på grundlag af den
modtagne ansøgning samt dokumentation og meddeles for
en nærmere fastsat periode på maksimalt 3 år. Dette betyder,
at det i afgørelsen om, at der meddeles tilsagn vil skulle an-
føres, i hvilken periode tilskuddet vil blive ydet.
Tilskuddet til virksomheden vil blive ydet på grundlag af det
tilsagn om tilskud, som Energistyrelsen meddeler virksom-
heden.
Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og bygningsministe-
ren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
tilskudsansøgningens og hensigtserklæringens indhold og
regler om, at virksomheden skal vedlægge dokumentation
for, at den er berettiget til at opnå tilskud efter loven. Be-
myndigelsen vil blandt andet blive brugt til at stille krav til
virksomheden om dokumentation for, at produktionsenhe-
dens hovedaktivitet er tilskudsberettiget og dokumentation
for, at elmåleren kun måler elforbrug fra denne produktions-
enhed.
Til § 4
Med dette lovforslags § 4, foreslås det, at det bliver obliga-
torisk for de virksomheder, der bliver omfattet af loven, at
anvende digital kommunikation ved ansøgning om indgåelse
eller tiltrædelse af aftale og ansøgning om tilsagn om tilskud
inden for lovens anvendelsesområde. Derudover foreslås
det, at al anden skriftlig kommunikation mellem Energisty-
relsen mv. og de virksomheder, der er omfattet af loven, om
emner der henhører under loven eller regler udstedt i medfør
heraf, ligeledes skal ske digitalt, hvilket typisk vil være e-
mail.
Den foreslåede stk. 1, er møntet på de relevante myndighe-
ders kommunikation til og fra virksomheder, uanset om de
er fysiske eller juridiske personer. Kravet om digital kom-
munikation vil således gælde for de ansøgende virksomhe-
der som andre, der indsender oplysninger på deres vegne,
for eksempel en konsulent.
Forslagets stk. 2, er en bemyndigelse til klima-, energi- og
bygningsministeren om at fastsætte krav om anvendelse af
bestemte it-systemer og digitale formater, samt om brug af
digital signatur eller lignende, som tjener som en sikring af,
at anmeldelsen kommer fra rette afsender. Dette indebærer
blandt andet, at skriftlige henvendelser mv. til Energistyrel-
sen ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysningerne via
det digitale system vil være, at oplysningerne ikke kan anses
for modtaget og dermed ikke kan behandles af myndighe-
den. Modtages oplysninger på anden måde end den for-
skrevne digitale måde, anses indsendelse af oplysningerne
for mangelfuld og Energistyrelsen har en forpligtigelse til at
vejlede om, hvorledes manglen kan afhjælpes, dvs. om plig-
ten til at kommunikere digitalt, jf. forvaltningslovens § 7.
Kun hvis afsender af oplysningerne, for eksempel inden for
en fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler, den pågæl-
dende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan oplysnin-
gerne anses for ikke at være modtaget. Det er lagt til grund,
at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på
grund af manglende anvendelse af den obligatorisk digitale
løsning er en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der
følger de almindelige forvaltningsretlige regler og princip-
per om eksempelvis partshøring og begrundelse. En sådan
afgørelse om afvisning vil normalt ikke hindre, at sagen se-
nere genoptages, når en fyldestgørende ansøgning er ind-
sendt. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digi-
tal kommunikation at ændre på, hvordan den offentlige
myndighed håndterer situationer, hvor en eventuel frist
overskrides. Der vil således i samme omfang som hidtil kun-
ne tages hensyn til årsagen til, at en frist ikke er overholdt,
herunder hensynet til en smidig håndtering af sagen.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan også efter det
foreslåede stk. 2 fastsætte regler, hvorefter der kan ske frita-
gelse af fysiske og juridiske personer for digital kommuni-
kation. En fysisk person kan fritages hvis der foreligger sær-
lige forhold, som kan bevirke at personen er hindret i at
modtage sin post digitalt. Sådanne særlige omstændigheder
foreligger, hvis en person ikke har adgang til computer i
eget hjem, har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse,
hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagelse.
Sprogbarrierer kan ligeledes være en særlig omstændighed,
der hindrer en person i digital postmodtagelse. Endvidere
kan praktiske vanskeligheder ved at skaffe sig den offentlige
digitale signatur Nem ID. Der kan ligeledes ske fritagelse
for fysiske personer, for så vidt angår kommunikation om
personers erhvervsaktiviteter samt juridiske personer. Kom-
munikation om personers erhvervsaktiviteter bør som alt-
overvejende hovedregel foregå digitalt, ligesom det er tilfæl-
14
det for erhvervsvirksomheder. Kriterierne for fritagelse, når
det drejer sig om kommunikation om personers private for-
hold beskrevet ovenfor, finder derfor ikke anvendelse på
kommunikation om personers erhvervsaktiviteter. Fritagelse
for digital kommunikation for fysiske personers erhvervsak-
tiviteter og juridiske personer kan kun komme på tale, hvis
der foreligger ganske særlige omstændigheder, ligesom fri-
tagelsen kan gøres tidsbegrænset. Udenlandsk ejede virk-
somheder vil som udgangspunkt også være omfattet af plig-
ten til obligatorisk digital kommunikation, i det omfang
pligten ikke strider mod EU-retten.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at en meddelelse anses for
at være kommet frem til adressaten, på det tidspunkt, hvor
meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det er således
uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt
med indholdet af meddelelsen. Dermed bliver kommunikati-
on i postløsningen offentligretligt reguleret og sker med
samme retsvirkninger som ved fremsendelse af postbesørge-
de breve, der anses for at være kommet frem, når de er lagt i
adressatens fysiske postkasse. Fremkomsttidspunktet er
blandt andet afgørende for, hvornår forvaltningsakter får de
tilsigtede retsvirkninger. Kan modtagelsestidspunktet for en
digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer
med tilsynsmyndighedens it-system eller andre lignende
problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem
på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der
kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestids-
punktet. Det vil således ikke komme virksomheden til ska-
de, at indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos Energistyrelsen.
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven) gælder blandt andet for behandling
af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved
hjælp af elektronisk databehandling. Persondataloven omfat-
ter enhver form for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person. De offentlige myndigheder vil,
som det også er tilfældet i dag, skulle iagttage persondatalo-
ven ved deres virke og håndtering af oplysninger samt ved
udvikling og implementering af digitale selvbetjeningsløs-
ninger.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige
og databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisa-
toriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysnin-
ger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller for-
ringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-
kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministe-
riet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
ger, som behandles af den offentlige forvaltning. Personda-
talovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter
bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbin-
delser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltnin-
ger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse for-
bindelser kan få adgang til personoplysninger. Sikkerheds-
bekendtgørelsen gælder imidlertid alene for offentlige myn-
digheder. Bekendtgørelsens regler vil således ikke gælde for
privates digitale kommunikation til tilsynsmyndigheden.
Datatilsynet anbefaler imidlertid generelt, at private dataan-
svarlige i videst muligt omfang tilrettelægger sikkerhedsfor-
anstaltningerne i overensstemmelse med sikkerhedsbekendt-
gørelsen.
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til
ovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14
enhver form for telekommunikation i forbindelse med be-
handling af personoplysninger, for eksempel forsendelse af
oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af
terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger
via myndighedens hjemmeside og etablering af internetad-
gang fra arbejdspladser på myndighedens interne net.
De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter
myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete
tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de om-
handlede oplysninger. Ved digital kommunikation til og fra
de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reg-
lerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske
kryptering eller lignende af meddelelser, der indeholder per-
sonoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet
af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af eksempelvis Nem ID, digital
signatur eller lignende gives sikkerhed for afsenders og
modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke
er blevet ændret undervejs (integritet). Lovforslaget ændrer
ikke herved. Endvidere skal det bemærkes, at der ved udar-
bejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende gene-
relle forskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatli-
vet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal
indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens
§ 57.
Til § 5
Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte nær-
mere regler om tilskudsordningens gennemførelse, herunder
om indgåelse af aftale, om energiledelse, energieffektivise-
ringer og gennemførelse af disse, om særlige undersøgelser
af energiforbruget og om tilsagn om betinget tilskud.
Bestemmelsen foreslås indsat i loven, da det må forudses, at
der vil hengå en vis periode med udarbejdelse af forhand-
lingsoplæg og forhandling af aftalegrundlag.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udnyttet således, at
der fastsættes regler om, at virksomheden på grundlag af en
hensigtserklæring kan opnå betinget tilsagn om tilskud for
en nærmere angiven periode, i hvilken den med udgangs-
punkt i energiledelsessystemet skal udarbejde et oplæg til
forhandling med Energistyrelsen om de forpligtelser, som
aftalen om energieffektivisering skal indeholde.
15
Bemyndigelsesbestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes
til at fastsætte regler om, at virksomheder, der er en del af
samme sektor, og som har fællestræk, hvad angår energifor-
brug, vil kunne opstille et oplæg til forhandling for virksom-
heder i den pågældende sektor. Dette vil kunne ske sammen
med en brancheforening eller i fællesskab med en gruppe af
virksomheder. Oplægget skal udarbejdes på grundlag af
fastlagte retningslinjer og omfatte blandt andet forslag til
gennemførsel af særlige undersøgelser.
Oplægget skal danne grundlag for forhandling om aftalen
med Energistyrelsen. I aftalen vil skulle indgå forskellige
standardvilkår, eksempelvis om at virksomheden skal indfø-
re og anvende certificeret energiledelse efter den internatio-
nale standard for energiledelse ISO 50001, og at virksomhe-
den skal gennemføre energieffektiviseringsprojekter med en
simpel tilbagebetalingstid under 5 år vedrørende det energi-
forbrug, der får tilskud eller som indgår i en særlig undersø-
gelse.
Hvis der i forhandlingen opnås enighed om aftalevilkårene,
kan der meddeles et tilsagn om tilskud for en periode på
samlet maksimalt 3 år. Ved aftaler forhandlet med en bran-
cheorganisation eller en gruppe af virksomheder vil aftalen
skulle tiltrædes af de enkelte virksomheder.
Brancheaftalerne, eller aftaler med en gruppe virksomheder
vil som følge af ovenstående ligeledes være maksimalt treå-
rige og uanset, hvornår enkeltvirksomheden indtræder i afta-
len, udløber brancheaftalen samtidig for alle deltagere.
Overholdelsen af brancheaftalen vil være en forudsætning
for, at virksomheden kan oppebære tilskuddet.
Endvidere foreslås det i 2. pkt., at ministeren også får be-
myndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af op-
lysninger om tilskudsordningen, herunder oplysninger om
tilskudsmodtager og tilskuddets størrelse.
Det fremgår af EU’s nye statsstøtteregler, at medlemsstater-
ne senest den 1. juli 2016 på en central statsstøttehjemmesi-
de på internettet, enten på nationalt eller regionalt niveau of-
fentliggør forskellige generelle oplysninger om tilskudsord-
ninger, tilskudsmodtagere og tilskudsbeløb mv. Den foreslå-
ede bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse
af oplysninger om tilskudsordningen og oplysninger om til-
skudsmodtageren og tilskuddets størrelse vil omfatte de op-
lysninger, som ifølge EU’s statsstøtteregler skal offentliggø-
res. Hvilke oplysninger, der skal offentliggøres, fremgår af
punkterne 104 - 106 i Europa-Kommissionens retningslinjer
for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020
(2014/C 200/1, offentliggjort den 28. juni 2014 i EU-Tiden-
de nr. C, side 1. Oplysninger om tilskudsmodtageren kan
være tilskudsmodtagerens navn, CVR-nr., P-nummer, virk-
somhedstype (SMV/stor), støttebeløb eventuelt inddelt i in-
tervaller, adresse på regionsniveau, branchekode, tilskudsty-
pe, dato for tildeling af tilskud og formålet med tilskuddet.
Formålet med forslaget er således at give ministeren bemyn-
digelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplys-
ninger i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Be-
myndigelsen forudsættes anvendt inden for rammerne af
statsstøttereglerne og i overensstemmelse med persondatalo-
vens regler. Det forventes, at Energistyrelsen (tilskudsmyn-
digheden) offentliggør oplysninger på styrelsens hjemmesi-
de eller sørger for, at oplysningerne offentliggøres på en na-
tional eller regional hjemmeside. Energistyrelsen forventes i
forbindelse med den generelle vejledning om tilskudsord-
ningen, som bliver tilgængelig på Energistyrelsens hjemme-
side, og i forbindelse med den konkrete sagsbehandling at
orientere ansøgere om, hvilke nærmere oplysninger der skal
offentliggøres. Bemyndigelsen forventes anvendt på en så-
dan måde, at tilskudsmodtagere ikke skal sørge for offent-
liggørelse.
Ifølge de nye statsstøtteregler kan kravet om offentliggørel-
se fraviges ved individuel støtte på under 500.000 EURO.
Oplysningerne skal være tilgængelige i mindst 10 år.
Den nærmere regelfastsættelse vil ske efter høring af de be-
rørte parter, herunder de myndigheder mv., som Energisty-
relsen henlægger sine beføjelser efter denne lov til og rele-
vante erhvervsorganisationer.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at Energistyrelsen i de i nr. 1 - 4 nævnte
tilfælde kan træffe afgørelse om, at en aftale om energief-
fektivisering ophæves. Især i grovere tilfælde vil Energisty-
relsen anvende muligheden for at lade aftalen bortfalde.
Hvis en virksomhed for eksempel afviser at gennemføre et
besparelsesprojekt, den er forpligtet til, vil det være nærlig-
gende at ophæve aftalen, hvorimod en mindre fristoverskri-
delse for projektets gennemførsel ikke vil føre til aftalens
bortfald.
I stk. 2 foreslås, at hvis en aftale opsiges eller ophæves, bort-
falder Energistyrelsens tilsagn om tilskud. Dette er tilfældet,
hvad enten det er Energistyrelsen, der lader aftalen bortfalde
efter stk. 1, eller det er virksomheden, der ønskes at opsige
aftalen, hvilket virksomheden kan gøre til hver en tid.
I stk. 2 foreslås endvidere, at Energistyrelsen kan beslutte, at
tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales i tilfælde, hvor en
virksomhed opsiger en aftale eller i tilfælde, hvor Energisty-
relsen ophæver en aftale i medfør af stk. 1. Udgangspunktet
vil her være, at Energistyrelsen vil kræve tilskud ydet i pe-
rioden fra Energistyrelsens seneste godkendelse af, at virk-
somheden har overholdt sine aftaleforpligtelser og frem til
aftalens ophør tilbagebetalt, når en aftale bortfalder.
I stk. 3 foreslås, at såfremt der er ydet et for stort eller ube-
rettiget tilskud, afkræver Energistyrelsen det skyldige beløb.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er ydet tilskud,
der ligger ud over rammerne i statsstøtteretningslinjerne el-
ler til et større elektricitetsforbrug end der faktisk er an-
vendt. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis en virk-
somhed har fået et betinget tilsagn og fået tilskud ved at un-
derskrive en hensigtserklæring om at ville indgå aftale om
energieffektivisering. Resulterer forhandlingerne med virk-
16
somheden derefter ikke i en aftale, vil det betingede tilskud
skulle tilbagebetales, idet grundlaget for tilskud efter § 1 i så
fald ikke vil være til stede.
Hvis det ydede tilskud udgør mere end 85 pct. af den del af
PSO-betalingen, der går til støtte af elproduktion, der er ba-
seret på vedvarende energi, vil Energistyrelsen kræve den
del af tilskuddet, der udgør mere end 85 pct. tilbagebetalt af
virksomheden. Dette skal ses i lyset af, at Europa-Kommis-
sionen i sager om statsstøtte lægger vægt på, at der indføres
en mekanisme til efterfølgende kontrol for at sikre, at virk-
somheder, der eventuelt har modtaget for meget i støtte, til-
bagebetaler denne støtte inden den 1. juli i det følgende år.
Dette følger af punkt 192 i Europa-Kommissionens ret-
ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 4, at ministeren får be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om opsigelse eller
ophævelse af aftaler, bortfald af afgivne tilsagn og om tilba-
gebetaling af tilskud og forrentning heraf.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse blandt andet kunne
fastlægges mere udførlige regler om bortfald og tilbagebeta-
ling, herunder at driftstilskuddet kun vil blive krævet tilbage
fra Energistyrelsens seneste godkendelse af, at virksomhe-
den har overholdt sine aftaleforpligtelser, medmindre der er
afgivet urigtige oplysninger. Endvidere forventes der at bli-
ve fastsat regler om, at beløb, der skal tilbagebetales, tillæg-
ges renter efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2.
Til § 7
§ 7 svarer til bestemmelsen i § 4 lov om statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder
med et stort energiforbrug om Energistyrelsens tilsyn med
den tidligere aftaleordning.
Det foreslås i stk. 1, at Energistyrelsen får hjemmel til at fø-
re tilsyn med, at loven og regler udstedt i medfør heraf over-
holdes. Herved sikres det, at tilskudsmidlerne anvendes efter
hensigten, og at det tilsigtede formål med ordningen opnås.
Det er fundet nødvendigt at medtage bestemmelserne i stk. 2
- 4 for at sikre en klar og utvetydig hjemmel til, at Energi-
styrelsen kan varetage tilsynsopgaver vedrørende tilskud-
sudbetalinger og overholdelse af aftaleforpligtelser på et ef-
fektivt og betryggende grundlag. Det vurderes, at betryggen-
de tilsyn med ordningen ikke kan opnås på anden måde.
Bestemmelserne skal også ses på baggrund af, at Europa-
Kommissionen typisk i sager om statsstøttegodkendelse
lægger vægt på, at myndighederne fører tæt kontrol med til-
skudsudbetalinger og med virksomhedernes overholdelse af
aftalen om energieffektivisering.
Bestemmelsen i stk. 2 giver ifølge forslaget hjemmel til at få
adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og
foretage kontrol på stedet (stikprøvekontrol) uden retsken-
delse. Der er i overensstemmelse med fast lovgivningsprak-
sis ikke i lovforslaget fastsat krav om retskendelse, da der
ikke er et retsindhold for retten at tage stilling til. Den fore-
slåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestem-
melserne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-
pligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven).
Retssikkerhedsloven (lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssik-
kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter med senere ændringer) fastsætter generel-
le regler for den fremgangsmåde, som forvaltningsmyndig-
hederne skal følge ved gennemførelsen af en række former
for tvangsindgreb, der foretages uden for strafferetsplejen.
Retssikkerhedsloven overfører en række af forvaltningslo-
vens regler om partsrettigheder til dette område, herunder
blandt andet reglerne om aktindsigt, begrundelse og klage-
vejledning.
Retssikkerhedsloven lovfæster det forvaltningsretlige pro-
portionalitetsprincip, der indebærer, at en forvaltningsmyn-
dighed kun kan beslutte at iværksætte et kontrolbesøg eller
andet tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, hvis mindre
indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis
indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.
Adgangen til en virksomheds eller en sammenslutnings
ejendom er begrænset til de lokaliteter på ejendommen, hvor
de oplysninger, der skal kontrolleres, forefindes. Hvis en
brancheorganisation står for administrationen af en række
fællesaftaler, vil der være adgang til organisationens lokaler,
hvis organisationen ligger inde med oplysninger, der kan
være genstand for kontrol.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 pålægger indehaveren
og de ansatte i en virksomhed, der har modtaget tilsagn om
tilskud at yde den fornødne hjælp i forbindelse med kontrol-
besøget i virksomheden, herunder at yde hjælp med at finde
det nødvendige materiale ved kontrollens gennemførelse og
til at udlevere eller indsende materiale til den kontrollerende
myndighed på dennes begæring. Bestemmelsen kan i over-
ensstemmelse med retssikkerhedsloven ikke anvendes til at
pålægge tilskudsmodtager en pligt til at udlevere materiale,
hvis der på forhånd foreligger begrundet mistanke om straf-
bart forhold, herunder svig. Forpligtelsen til at udlevere op-
lysninger begrænses således af det almindelige forbud mod
selvinkriminering, der blandt andet kan udledes af Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 sikrer Energistyrelsen
adgang til lagrede data for måling og afregning af elektrici-
tet. For at kontrollere at en virksomhed, der har indgået en
aftale om energieffektivisering, modtager det korrekte til-
skudsbeløb, er det nødvendigt at kunne kontrollere de data
for måling og afregning af elektricitet, der indgår i tilskud-
sgrundlaget. Dette kan enten ske ved, at leverandører af
elektricitet på begæring fra Energistyrelsen giver de fornød-
ne oplysninger eller ved, at Energistyrelsen på stedet hos le-
verandøren gør sig bekendt med oplysningerne og eventuelt
tager kopi af relevante oplysninger.
17
Til § 8
For at myndighederne kan træffe afgørelser og føre kontrol
på så veloplyst og veldokumenteret et grundlag som muligt
foreslås, at ansøgeren og tilskudsmodtager er forpligtet til at
meddele til rette myndighed enhver oplysning, som har be-
tydning for meddelelsen af tilsagn og udbetaling af tilskud
og for kontrol med, at aftalen og vilkår overholdes. Dette
gælder også de oplysninger, som Energistyrelsen anmoder
ansøger eller tilskudsmodtager om at udlevere. Bestemmel-
sen suppleres af § 7.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 pålægger de virksomhe-
der, der modtager statstilskud efter denne lov, at dokumente-
re, at de overholder de forpligtelser, som indgår i de aftaler,
der indgås i henhold til § 1, stk. 1. Dokumentationen skal
foreligge årligt og skal udarbejdes for virksomhedernes egen
regning.
Certificerende organer, der er akkrediteret af DANAK eller
af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har un-
dertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkre-
diteringsorganer, EA’s, multilaterale aftale om gensidig an-
erkendelse, skal stå for udarbejdelsen af denne dokumentati-
on. I situationer, hvor der er indgået en brancheaftale med
flere mindre virksomheder kan imidlertid tænkes et forenk-
let kontrolsystem.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder en hjemmel
for ministeren til at fastsætte bestemmelser om regnskaber,
revision, kontrol og tilsyn. Bestemmelsen svarer til bestem-
melsen i § 4, stk. 1, i lov om statstilskud til dækning af ud-
gifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug.
Som nævnt under bemærkningerne til § 10 forventes det, at
Energistyrelsen vil henlægge sine beføjelser til at udbetale
tilskud efter denne lov til Energinet.dk, således at Energi-
net.dk vil skulle stå for tilskudsudbetalingen. Energinet.dk
vil i denne forbindelse blive forpligtet til at fremsende en
opgørelse over de produktionsenheder i virksomheder, der
har modtaget tilskud og en opgørelse over hvor meget, der
er udbetalt i tilskud. Opgørelsen krydstjekkes med Energi-
styrelsens liste over virksomheder, der er indgået aftale med,
eller som har modtaget betinget tilsagn.
Bestemmelsen vil endvidere blive udmøntet således, at der
fastsættes regler om, at virksomheder, der årligt modtager et
nærmere fastsat tilskud det følgende år skal indsende en re-
visorerklæring med bekræftelse fra en statsautoriseret eller
registreret revisor mv. om, at regnskabsgrundlag mv. for til-
skuddet er korrekt opgjort. Der vil i denne forbindelse blive
fastsat nærmere retningslinjer for revisionen i en revisions-
instruks. Beløbsgrænsen vil blandt andet blive fastsat ud fra
et ønske om, at en væsentlig del at den årlige tilskudspulje
på 185 mio. kr. bliver omfattet af en revisorerklæring og
hensyntagen til, at kravet omfatter en begrænset del af de til-
skudsmodtagende virksomheder.
Derudover bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere
regler om opkrævning af betaling til kontrol. Bestemmelsen
kan for eksempel anvendes i forbindelse med kontrol af
virksomheders overholdelse af aftaleforpligtelser i forbin-
delse med en brancheaftale. Hvis kontrollen sker ved, at en-
kelte af de brancheomfattede virksomheder trækkes ud til
kontrol, vil bestemmelsen kunne sikre, at alle virksomheder,
der er med i brancheaftalen, bidrager til at dække de udtagne
virksomheders udgifter til stikprøvekontrollen. Den årlige
betaling vurderes i gennemsnit at ville være i størrelsesorde-
nen kr. 1.000. Beløbet vil dog kunne variere med antallet af
deltagere i brancheaftalen.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer en generel
hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at be-
myndige Energistyrelsen til at udøve ministerens beføjelser
efter loven.
Det forventes, at ministeren vil delegere sin kompetence til
at fastsætte regler om den nærmere udmøntning og tilrette-
læggelse af ordningen, dvs. i praksis de kommende bekendt-
gørelser til Energistyrelsen.
I stk. 2 gives Energistyrelsen mulighed for at uddelegere op-
gaver efter denne lov til en anden offentlig institution eller
offentlig virksomhed.
Kompetencen til at tilrettelægge og udbetale tilskud på bag-
grund af Energistyrelsens tilsagn om tilskud forventes dele-
geret til Energinet.dk, der er en særlig offentlig virksomhed,
som er nærmere regulereret ved lov om Energinet.dk (Lov-
bekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011 med senere
ændringer). Baggrunden for denne delegation er dels, at
Energinet.dk har stor erfaring med at administrere tilskud-
sordninger dels, at Energinet.dk har de data for virksomhe-
dernes elektricitetsforbrug, der er et væsentligt element i til-
skudsordningen.
Energinet.dk vil i så fald skulle udbetale tilskud til virksom-
hederne på basis af timebaserede fjernaflæste målinger af el-
forbrug. Tilskuddet vil efter de i dette lovforslag foreslåede
bestemmelser skulle beregnes ud fra det samlede elforbrug,
der er på den tilskudsberettigede produktionsenhed.
Det findes ikke betænkeligt retssikkerhedsmæssigt at udde-
legere opgaven til Energinet.dk, der også i andre sammen-
hæng står for udbetaling af statstilskud, for eksempel tilskud
til elproduktion baseret på naturgas og vedvarende energi.
Hertil kommer, at det af lov om Energinet.dk fremgår, at lov
om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov
om Folketingets Ombudsmand gælder for Energinet.dk og
virksomhedens helejede datterselskaber.
Til § 11
Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren be-
myndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavs-
retlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne in-
ternationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der
18
henvises til i regler udstedt i medfør af lov om statstilskud
til el-intensive virksomheder, fra kravet om indførelse i
Lovtidende. Endvidere foreslås, at ministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet
af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i
stedet kan indhentes.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 bemyndiger således mi-
nisteren til at fastsætte regler om, at visse internationale ved-
tagelser og tekniske specifikationer undtages fra indførelse i
Lovtidende. Bestemmelsen tager primært sigte på standar-
der, guides, guidelines, normer, rekommendationer eller tek-
niske definitioner udarbejdet af nationale og internationale
standardiseringsorganer som for eksempel Dansk Standard
(DS), European Committee for Standardization (CEN), In-
ternational Organisation for Standardization (ISO), nationale
og internationale akkrediteringsorganer og sammenslutnin-
ger som for eksempel Den Danske Akkrediteringsfond (DA-
NAK) mv.
Bestemmelsen vil blandt andet blive anvendt til at undtage
ISO-standarden om energiledelse fra at skulle kundgøres i
Lovtidende.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at det i alle tilfælde, hvor
internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer und-
tages fra indførelse i Lovtidende, skal angives, hvorledes
oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet kan fås. Be-
stemmelsen er udformet som en bemyndigelse til klima-,
energi- og bygningsministeren, og det forudsættes, at det i
hvert enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken måde op-
lysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt
kan gives. Ophavsretlige aspekter fører til, at det hovedsage-
ligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gen-
nemsyn hos den myndighed, der administrerer området. Det
vil i dag være Energistyrelsen.
Til § 12
Energiklagenævnet er et uafhængigt klagenævn, der er ned-
sat i henhold til lov nr. 405 af 14. juni 1995 om statstilskud
til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomhe-
der med et stort energiforbrug (energiaftaleloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012. Nævnet er desuden til-
lagt kompetence til at behandle klagesager efter en række
andre love.
Energiklagenævnet er et sagkyndigt nævn, hvor erhvervs-
og energimæssig, teknisk og juridisk indsigt er repræsente-
ret. To repræsentanter udpeges efter indstilling af Dansk In-
dustri og Landbrug & Fødevarer.
Med henblik på at varetage retssikkerhedsmæssige aspekter
foreslås der indført en administrativ klagemulighed, således
at visse af Energistyrelsens afgørelser truffet efter denne lov
og regler udstedt i medfør af loven kan påklages til Energik-
lagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse i § 12 medfører, at Energikla-
genævnet bliver 2. instans for visse af Energistyrelsens af-
gørelser. De afgørelser, der er nævnt, svarer stort set til de
afgørelser, der kunne påklages til Energiklagenævnet efter
energiaftaleloven.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil der kunne kla-
ges over afgørelser om afslag på tilskud, herunder om, hvor-
vidt virksomheden er tilskudsberettiget og afgørelser om op-
gørelsen af selve tilskudsgrundlaget. Endvidere vil Energi-
styrelsens afgørelser om bortfald af aftale om energieffekti-
visering og tilbagebetaling af tilskud kunne påklages til
Energiklagenævnet.
Det foreslås i stk. 2, at fristen for at påklage afgørelser for
Energiklagenævnet fastsættes til 4 uger. Det foreslås endvi-
dere, at klage skal indsendes skriftligt.
Energiklagenævnet er som nævnt oprettet ved lov nr. 405 af
14. juni 1995 om statstilskud til dækning af udgifter til kul-
dioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
Det fremgår af denne lov, hvilke medlemmer nævnet består
af. Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at Energiklage-
nævnet ved behandling af klager efter stk. 1 består af de
medlemmer, som fremgår af lov om statstilskud til dækning
af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et
stort energiforbrug.
Klager over afgørelser truffet i henhold af denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf vil blive behandlet i henhold til
Energiklagenævntes forretningsorden, der i medfør af § 5
lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift
i visse virksomheder med et stort energiforbrug fastsættes af
ministeren.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 4, kan Ener-
gistyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør, bortset fra klager efter stk. 1 som
kan påklages til Energiklagenævnet, ikke indbringes for an-
den administrativ myndighed. Afgørelser truffet i henhold til
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan derfor ikke
påklages til klima-, energi- og bygningsministeren.
Det foreslås i stk. 5, at retssag til prøvelse af Energistyrel-
sens og Energiklagenævnets afgørelser skal være anlagt in-
den 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågælden-
de. Formålet med bestemmelsen er at give en rimelig frist til
at indbringe Energistyrelsens og Energiklagenævnets afgø-
relser for domstolene og desuden at sikre, at Energistyrel-
sens og Energiklagenævnets afgørelser bliver endelige, hvis
de ikke er indbragt for domstolene inden fristen på 6 måne-
der. Tilsvarende frist findes i VE-lovens § 66, stk. 6 (lovbe-
kendtgørelse nr. 1330 af 25. november 2013 med senere æn-
dringer om fremme af vedvarende energi), og i miljøbeskyt-
telseslovens § 101, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr.
879 af 6. juni 2010.
Ikke alle sager, som Energiklagenævnet skal behandle i hen-
hold til lovforslaget, kræver nødvendigvis stillingtagen fra et
samlet nævn, hvorfor det i stk. 6, foreslås, at formanden gi-
ves mulighed for efter aftale med de øvrige nævnsmedlem-
mer selv at træffe afgørelse i nogle typer af sager. Dette kan
19
eksempelvis være tilfældet i sagstyper, hvor der fra nævnets
side er en meget fast og ensartet praksis og i sager, hvor af-
gørelsen kan træffes på baggrund af formelle regler, såsom
fristoverskridelse, klageberettigelse mv.
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der kan pålægges
straf for både handlinger og undladelser, der har betydning
for, at grundlaget for udbetaling af tilskud efter loven er kor-
rekt.
Bestemmelsen foreslås indsat således, at overtrædelse af lo-
ven kan sanktioneres med bøde. Overtrædelse af loven med-
fører uberettiget tilegnelse af midler, der finansieres af det
offentlige, hvorfor der i sådanne tilfælde bør komme en re-
aktion til udtryk ved, at overtrædelsen kan straffes med bø-
de.
Bestemmelsen strafpålægger afgivelse af urigtige eller vild-
ledende oplysninger, undladelse af at afgive oplysninger og
fortielse af oplysninger om grundlaget for udbetaling af til-
skud efter loven. Lovforslaget indeholder komplekse regler
om energiledelse, beregning af tilskudstørrelse mv. Det
foreslås derfor, at der som minimum skal foreligger grov
uagtsomhed for at en fysisk eller juridisk person kan ifalde
strafansvar.
Grov uagtsomhed vil omfatte de tilfælde, hvor en fysisk el-
ler juridisk person bestemt burde have vidst eller haft en ri-
melig formodning om, at de oplysninger der blev indgivet til
brug for oplysning om grundlaget for tilskud efter loven ik-
ke var korrekte. Grov uagtsomhed vil ligeledes omfatte de
tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk person bestemt burde
have vidst eller haft en rimelig formodning om, at der ikke
blev indgivet de fornødne oplysninger til brug for grundla-
get for tilsagn om tilskud, eller i de tilfælde, hvor virksom-
heden forsømmer at tage skridt til at tilvejebringe oplysnin-
ger, som virksomheden bestemt burde have vidst var en for-
udsætning for en korrekt behandling af virksomhedens an-
søgning om tilskud.
Udgangspunktet er, at overtrædelser straffes med bøde. Så-
fremt højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil
denne anden lovgivning dog finde anvendelse forud for
straffebestemmelsen i denne lov, således at den højeste straf
pålægges.
Såfremt overtrædelsen begås med forsæt til uberettiget at få
udbetalt tilskud, kan der straffes med fængsel i op til 1 år og
6 måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter straf-
felovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af
blandt andet tilskudslovgivningen. Straffelovens § 289 fin-
der alene anvendelse, såfremt der er henvist til bestemmel-
sen i særlovgivningen, hvilket er årsagen til, at der henvises
til straffelovens § 289. Det er alene forsætlige overtrædelser,
der kan straffes efter straffelovens § 289. Dette følger af
straffelovens § 19, 1. pkt. Straf efter § 289 forudsætter end-
videre berigelsesforsæt. Det afgørende for, om straffelovens
§ 289 eller den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan anven-
des er, om overtrædelsen kan betegnes som værende særligt
grov.
Stk. 1 i den foreslåede bestemmelse vedrører den, der ved
grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysnin-
ger eller forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive
oplysninger eller fortier oplysninger om grundlaget for ud-
betaling af tilskud efter loven. Bestemmelsen omfatter såle-
des ikke alene handlinger, men også undladelser.
Stk. 2 i den foreslåede bestemmelse henviser til straffelo-
vens § 289, således at der er mulighed for at idømme fængs-
el i længere tid end 1 år og 6 måneder, hvis højere straf er
forskyldt efter denne bestemmelse. Det betyder, at særlig
grove overtrædelser kan straffes på linje med anden grov be-
rigelseskriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 giver ministeren be-
myndigelse til at fastsætte bestemmelser om straf i form af
bøde for overtrædelser af de regler, der i øvrigt fastsættes i
medfør af loven. Bemyndigelsen forventes især at blive
brugt til strafpålægge virksomheders overtrædelse af uddy-
bende bestemmelser om kontrol og regnskab om for eksem-
pel fremlæggelse af fakturaer eller særskilte opgørelser til
dokumentation af tilskudsbeløbet.
Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at
der også kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Til § 14
Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 8, stk. 4 i
lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift
i visse virksomheder med et stort energiforbrug (energiafta-
leloven). Ransagning vil skulle ske i henhold til retsplejelo-
vens til enhver tid gældende regler herom. Bestemmelsen
supplerer retsplejelovens bestemmelser om ransagning ved,
at der kan ske ransagning overfor ikke-mistænkte i bødesa-
ger, hvilket der er behov for. En række oplysninger, som for
eksempel audit-rapporter, data om elektricitetsforbrug, fin-
des typisk hos personer eller virksomheder, som ikke mis-
tænkes for overtrædelse af loven.
Til § 15
Loven skal notificeres over for Europa-Kommissionen efter
Europa-Kommissionens retningslinjer og kan ikke sættes i
kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.
Den foreslåede ophævelse af 100 GWh-ordningen, jf. lov-
forslagets § 17, nr. 2, forventes at skulle træde i kraft samti-
dig med de målrettede lempelser af betaling til PSO for
elektricitet, som fremgår af lovforslaget.
Det foreslås af lovtekniske grunde, at der foretages visse
ændringer i lov om elforsyning (elforsyningsloven), således
at elforsyningslovens bestemmelser bringes i overensstem-
melse med den retstilstand, der vil eksistere efter ophævel-
sen af 100 GWh-ordningen.
20
Konkret foreslås det, at elforsyningslovens § 89, stk. 2, som
vedrører klageadgang, ændres, jf. lovforslagets § 17, nr. 4
og 5. Der er, for så vidt angår § 17, nr. 4, tale om en konse-
kvensændring i forhold til den foreslåede ophævelse af 100
GWh-ordningen. For så vidt angår lovforslagets § 17, nr. 5,
er der tale om en videreførelse af en ændring, som berører
elforsyningslovens § 58 c om støtte til elektricitet produceret
ved industriel kraftvarme. Hverken § 58 c eller den nævnte
ændring af § 89 i lov om elforsyning er dog sat i kraft, da
ordningen i § 58 c afventer Europa-Kommissionens godken-
delse efter statsstøttereglerne. Da det ikke er muligt at forud-
se, hvornår § 58 c kan sættes i kraft, er det nødvendigt have
mulighed for at indsætte en henvisning hertil uafhængigt af
de øvrige ændringer af § 89. Tidspunktet for ikraftsættelse
af § 58 c og dermed også den foreslåede ændring i § 17, nr.
5, afhænger af tidspunktet for Europa-Kommissionens afgø-
relse efter statsstøttereglerne. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 17.
Det foreslås derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder at
ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Til § 16
Tilskudsordningen, der er udmøntet i lovbekendtgørelse nr.
424 af 8. maj 2012 om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energifor-
brug, skal ophæves, idet virksomhedernes betaling af ener-
gispareafgiften (tidligere CO2-afgift) på elektricitet til pro-
ces blev afskaffet med virkning fra den 1. januar 2014. Sam-
tidig bortfaldt tilskuddet til virksomhedernes betaling til
energispareafgiften, som var et væsentligt incitament for
virksomhedernes interesse i at indgå aftaler om energieffek-
tivisering.
Indgåede aftaler om støtte til elektricitet til proces vil ophøre
i og med, at tilsagnets forudsætning om, at tilskuddet gives
til elektricitet, der betaler energispareafgiften, ikke er til
stede længere. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i lov om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med et stort energiforbrug (energiaftaleloven),
der omhandler aftaleindgåelse, ophæves.
Uagtet at muligheden for at indgå aftale om energieffektivi-
sering ophører, er der fortsat behov for regler, der sikrer, at
energiaftaleloven og regler fastsat i medfør heraf finder an-
vendelse på allerede indgåede aftaler, indtil disse er endeligt
afsluttede. Virksomhederne er forpligtede til at lave slutind-
beretninger, når deres aftale om energieffektivisering udlø-
ber. Dertil kommer, at der er enkelte virksomheder, der se-
nest den 1. april 2015 skal indsende revisorerklæring som
dokumentation for, at det udbetalte tilskudsbeløb er korrekt.
Der er derfor behov for at bibeholde en række af bestemmel-
serne i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldi-
oxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug,
således at Energistyrelsen fortsat vil have mulighed for at
sanktionere aftalebrud, hvis en virksomhed ikke har opfyldt
sin del af aftalen, ligesom Energistyrelsen vil have mulighed
for at kræve tilbagebetaling, såfremt det viser sig, at der er
blevet udbetalt for meget i støtte. Det er blandt andet be-
stemmelser om tilbagebetaling af tilskud, hvis aftalen mis-
ligholdes, der fortsat skal kunne håndhæves.
Når alle aftalerne er udløbet, og der er sket endelig afslut-
ning af sagerne, herunder foretaget kontrol af om det udbe-
talte støttebeløb er korrekt, hvilket told- og skatteforvaltnin-
gen som udgangspunkt foretager i forbindelse med kontrol-
len af de pågældende virksomheders godtgørelse af ener-
giafgifter, vil stort set alle de bestemmelser i tilskudsordnin-
gen i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldi-
oxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug,
der ikke ophæves i lovforslaget, kunne ophæves.
Energiklagenævnet er nedsat i medfør af § 5 i lov nr. 405 af
14. juni 1995 om statstilskud til dækning af udgifter til kul-
dioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug,
jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012. Energiklage-
nævnet er klageinstans efter § 12 i dette lovforslag. Bestem-
melsen i § 5 skal således ikke ophæves, men skal fortsætte
uændret. Det er hensigten at ophæve lovens § 5 og overføre
indholdet af bestemmelsen i forbindelse med en kommende
revision af for eksempel varme- eller elforsyningsloven
Til § 17
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning 8, stk. 1,
vedrører alle elforbrugeres pligt til at betale en forholds-
mæssig del af de kollektive elforsyningsvirksomheders om-
kostninger ved at gennemføre en række nærmere definerede
offentlige forpligtelser (PSO). Den foreslåede ændring af §
8, stk. 1, indebærer, at henvisningen til § 9 udgår. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af forslagets § 17, nr.
2, om ophævelse af elforsyningslovens § 9, der indebærer, at
elforbrugere med et elforbrug, der overstiger 100 GWh år-
ligt, betaler en reduceret PSO-takst for det elforbrug, der
overstiger 100 GWh.
Til nr. 2
Som udgangspunkt skal alle elforbrugere i Danmark, jf. de
gældende principper i § 8, stk. 1, betale en forholdsmæssig
andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendi-
ge omkostninger ved at gennemføre en række nærmere defi-
nerede offentlige forpligtelser (betaling af PSO for elektrici-
tet). Det drejer sig hovedsageligt om finansiering af en ræk-
ke tilskud til elproduktion i medfør af lov om fremme af
vedvarende energi, men også tilskud til elproduktion i de-
centrale kraft-varme-anlæg, forskning mv. finansieres via
PSO-midlerne.
Elforbrugere med et årligt elforbrug på over 100 GWh er i
medfør af lov om elforsyning § 9 i dag fritaget for den del af
betalingen til offentlige forpligtelser (PSO), der finansierer
21
vedvarende energi, for den del af deres elforbrug, der over-
stiger 100 GWh årligt (100 GWh-ordningen).
100 GWh-ordningen er godkendt af Europa-Kommissionen
efter statsstøttereglerne. Europa-Kommissionen har i foråret
2014 vedtaget nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbe-
skyttelse og energi i perioden 2014-2020, som er gældende
fra 1. juli 2014. Det er herefter et krav, at tidligere godkend-
te statsstøtteordninger skal tilpasses til de nye retningslinjer,
hvilket skal være sket inden den 1. januar 2019. Danmark
skal udarbejde en tilpasningsplan for eksisterende støtteo-
rdningers tilpasning til de nævnte retningslinjer, som skal
meddeles til Europa-Kommissionen senest d. 1. juli 2015.
100 GWh-ordningen vurderes ikke at kunne videreføres un-
der de nye retningslinjer. Det forudsættes derfor, at ordnin-
gen ophører og § 9 i lov om elforsyning ophæves.
De lempelser af betaling til PSO for elektricitet, der indføres
med henholdsvis den generelle PSO-lempelse, som gennem-
ført ved lov nr. 1498 af 23. december 2014, og puljen til
målrettede lempelser, som foreslås gennemført ved dette
lovforslag, forventes for et uændret elforbrug at være af no-
genlunde samme størrelsesorden som 100 GWh-ordningen
for de hidtil omfattede virksomheder. Det foreslås derfor, at
ophævelsen af 100 GWh-ordningen sker samtidig med ind-
førelsen af de målrettede lempelser for at minimere de øko-
nomiske konsekvenser for de virksomheder, som hidtil har
været omfattet af 100 GWh-ordningen.
Til nr. 3
Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 28, stk.
2, nr. 13, vedrører afgrænsning af Energinet.dk's opgaver i
forbindelse med opfyldelse af de offentlige forpligtelser, jf.
lovens § 8. Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, nr. 13,
indebærer, at henvisningen til § 9 udgår. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslagets § 17, nr. 2, om
ophævelse af elforsyningslovens § 9, der indebærer, at elfor-
brugere med et elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt, be-
taler en reduceret PSO-takst for det elforbrug, der overstiger
100 GWh.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 89, stk.
2, vedrører Energiklagenævnets behandling af klager over
afgørelser truffet af Energinet.dk efter lov om elforsyning §
8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9. Den fore-
slåede ændring af § 89, stk. 2, indebærer, at henvisningen til
§ 9 udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslagets § 17, nr. 2, om ophævelse af elforsyningslovens
§ 9, der indebærer, at elforbrugere med et elforbrug, der
overstiger 100 GWh årligt, betaler en reduceret PSO-takst
for det elforbrug, der overstiger 100 GWh.
Til nr. 5
Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 89 ve-
drører Energiklagenævnets behandling af klager. Der blev
ved § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, vedtaget
ændringer af § 89, hvor der blev indsat en klageadgang til
Energiklagenævnet over Energinet.dk’s afgørelser i henhold
til § 58 c og regler udstedt i medfør heraf. Disse ændringer
er henholdsvis ophævet ved § 6 i lov nr. 1498 af 23. decem-
ber 2014 og videreført ved § 1, nr. 11 og 12, i samme lov.
Ændringerne i § 1, nr. 11, som ikke berører § 58 c i lov om
elforsyning, er sat i kraft. Ændringerne i § 1, nr. 12, som be-
rører § 58 c i lov om elforsyning, er endnu ikke sat i kraft,
fordi § 58 c i elforsyningsloven indeholder elementer af
statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først blive sat i kraft, i
det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kom-
missionens godkendelse efter statsstøttereglerne.
Affattelsen af § 89 i elforsyningsloven ved § 1, nr. 12, i lov
nr. 1498 af 23. december 2014 indeholder en henvisning til
§ 9 i lov om elforsyning. § 9 foreslås ophævet ved dette lov-
forslags § 17, nr. 2. Det er derfor nødvendigt at ændre be-
stemmelsen, så henvisningen til § 9 udgår. Da § 1, nr. 12, i
lov nr. 1498 af 23. december 2014 endnu ikke er sat i kraft,
foreslås bestemmelsen ophævet og ændringen indsat i dette
lovforslags § 17, nr. 5.
Den foreslåede ændring af § 89, stk. 2, indebærer, at der
indsættes en henvisning til § 58 c, som oprindeligt vedtaget
ved § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og ind-
holdsmæssigt videreført ved § 1, nr. 11 og 12, i lov nr. 1498
af 23. december 2014. Herefter bør § 1, nr. 12, i lov nr. 1498
af 23. december 2014 ophæves, jf. dette lovforslags § 18 og
bemærkningerne hertil.
Til § 18
Til nr. 1
§ 1, nr. 12, i lov nr. 1498 af 23. december 2014 om ændring
af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om til-
skud til fremme af vedvarende energi i virksomheders pro-
duktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om fremme af
besparelser i energiforbruget, som vedrører § 89 i elforsy-
ningsloven, bør ophæves af lovtekniske grunde.
Det skyldes, at den vedtagne ændring i § 1, nr. 12, i lov nr.
1498 af 23. december 2014 genindsættes i dette lovforslags
§ 17, nr. 5. Dette er nødvendigt for at sikre, at henvisninger-
ne i § 89, stk. 2, i lov om elforsyning er korrekte. Konkret
skal henvisningen til § 58 c i § 89, stk. 2, i lov om elforsy-
ning kunne indsættes samtidig med ikrafttrædelsen af § 58 c.
Ikrafttrædelsen af § 58 c afventer fortsat godkendelse hos
Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Desuden
skal henvisningen til § 9 i § 89, stk. 2, uafhængigt af ikraft-
trædelsestidspunktet for § 58 c, kunne fjernes samtidig med
ophævelsen af § 9, som fremgår af dette lovforslags § 17, nr.
2. Den foreslåede ændring er nødvendig, da det ikke er mu-
ligt at forudsige ikrafttrædelsestidspunkterne for hhv. ind-
sættelsen af § 58 c og ophævelsen af § 9 i lov om elforsy-
ning. Der henvises også til bemærkningerne til § 17, nr. 5.
Det bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministeren i
lighed med hvad der gælder for § 1, nr. 12, i lov nr. 1498 af
23. december 2014, ved dette lovforslag får mulighed for at
22
fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. dette lovforslags §
15 og bemærkningerne hertil.
Til § 19
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 16.
I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift
i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012, foretages følgende æn-
dringer:
§ 2. Ansøgning om indgåelse eller tiltrædelse af aftale samt
om tilsagn om tilskud indsendes til Energistyrelsen. Klima-,
energi- og bygningsministeren fastsætter de nærmere regler
om ansøgningens indhold.
Stk. 2. På grundlag af ansøgningen kan Energistyrelsen
meddele tilsagn om tilskud for en nærmere fastsat periode.
Stk. 3. På grundlag af Energistyrelsens tilsagn udbetales til-
skuddet af told- og skatteforvaltningen. For tilskud til vækst-
husgartnerier og andre virksomheder, der er omhandlet i § 2,
stk. 1, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter,
finder bestemmelserne i den nævnte lov anvendelse.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om bortfald af afgivne tilsagn, herunder om
tilbagebetaling af udbetalte tilskud.
1. § 2, stk. 1 og 2 ophæves
Stk. 3 - 4 bliver herefter til stk. 1 - 2
§ 17
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25.
november 2013, som blandt andet ændret ved § 2 i lov nr.
576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og se-
nest ved § 1 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 8. Alle elforbrugere her i landet skal, medmindre om-
kostningerne er finansieret af statsmidler, jf. stk. 6, eller an-
det følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a, betale en forholdsmæssig
andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige
omkostninger ved at gennemføre følgende offentlige forplig-
telser:
…
1. I § 8, stk. 1, udgår », 9«.
§ 9. Netvirksomhedernes og Energinet.dk’s omkostninger til
ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37
a, 38-43, 43 a og 44-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af
vedvarende energi, opkræves hos elforbrugerne efter følgen-
de principper:
2. § 9 ophæves.
1) For et årligt elforbrug på 100 GWh eller derunder pr.
forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af net-
virksomhedernes og Energinet.dk’s samlede omkost-
ninger til de nævnte ydelser i overensstemmelse med
24
de i § 8, stk. 1, nævnte principper, herunder en for-
holdsmæssig andel af de udgifter til ydelserne, der ikke
kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2.
2) For det elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. for-
brugssted, opkræves ikke beløb til dækning af netvirk-
somhedernes og Energinet.dk’s omkostninger til de
nævnte ydelser.
§ 28. Energinet.dk skal i samarbejde med de øvrige kollek-
tive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forplig-
telser, jf. § 8, opfyldes.
Stk. 2. Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:
3. I § 28, stk. 2, nr. 13, udgår », 9«.
1) …
…
13) Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige
forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og 9 a og regler
fastsat i medfør af disse bestemmelser.
…
§ 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller af Ener-
gitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til lo-
ven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommis-
sionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over
afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren el-
ler Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med
grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Energiklage-
nævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af
Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimar-
kederne.
Stk. 2. Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over afgø-
relser truffet af Energinet.dk efter § 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1,
nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9.
…
4. I § 89, stk. 2, udgår », og § 8, stk. 5, jf. § 9«.
§ 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller af Ener-
gitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til lo-
ven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommis-
sionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over
afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren el-
ler Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med
grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Energiklage-
nævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af
Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimar-
kederne.
Stk. 2. Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over afgø-
relser truffet af Energinet.dk efter § 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1,
nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9.
…
5. I § 89, stk. 2, indsættes efter »§ 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr.
4«: », og § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58 c«.
25
§ 18
I lov nr. 1498 af 23. december 2014 om ændring af lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsy-
ning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virk-
somheders produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov
om fremme af besparelser i energiforbruget (Erhvervsrettet
lempelse af PSO-betaling for elektricitet, afskaffelse af til-
skudsordning til ikkekvoteomfattet elproduktion, afskaffelse
af PSO-betaling for gas, fravigelse af iblandingsprocent for
biobrændstoffer, faktureringsoplysninger m.v. til energifor-
brugere, ændring af klageregler m.v.), foretages følgende æn-
dring:
§ 1, nr. 12. : § 89 affattes således: 1. § 1, nr. 12, ophæves.
»§ 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller af Ener-
gitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til lo-
ven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommis-
sionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over
afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren el-
ler Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med
grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Energiklage-
nævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af
Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimar-
kederne.
Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af Energinet.dk efter § 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, §
8, stk. 5, jf. § 9, og § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58
c.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministerens og Energi-
tilsynets afgørelser nævnt i stk. 1 og Energinet.dk’s afgørel-
ser nævnt i stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke
indbringes for domstolene, før den endelige administrative
afgørelse foreligger.
Stk. 4. Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19
d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis Energi-
tilsynet afslår certificeringen.
Stk. 5. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger ef-
ter at afgørelsen er meddelt.
Stk. 6. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere af-
tale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til
loven.
Stk. 7. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energik-
lagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter lo-
ven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendt-
gjort, regnes fristen dog fra bekendtgørelsen.«
26