Fremsat den 25. februar 2015 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)

Fremsat den 25. februar 2015 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelser
(Statens uddannelsesstøtte til supplering i forbindelse med adgangskurset til ingeniøruddannelserne, hjemmel til elektronisk at
indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille oplysningerne i kontroløjemed m.v.)
§ 1
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar
2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, udgår »eller magisterkonferensgrad«.
2. I § 1, stk. 4, ændres »eller magisterkonferensgrad samt«
til: »og«.
3. I overskriften til afsnit I udgår »eller magisterkonferens-
grad«.
4. Efter § 5 indsættes i kapitel 2:
»§ 5 a. Begynder uddannelsen efter den 20. i måneden,
vil uddannelsen i støttemæssig henseende begynde den ef-
terfølgende måned.«
5. I § 11, stk. 1, indsættes efter »støttemåned«: », jf. dog §
25, stk. 5«.
6. § 13, stk. 1, nr. 3 og 4, affattes således:
»3) Gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb
som
a) gymnasiale suppleringskurser (GSK), eller
b) enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannel-
sen.
4) Gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF).«
7. I § 18, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der
gives til at dække leveomkostninger under uddannelse,
der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet,«.
Nr. 1-6 bliver herefter nr. 2-7.
8. I § 24, stk. 3, nr. 6, ændres »slutlån eller« til: »slutlån,«.
9. I § 24, stk. 3, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) ikke kan få stipendium til en ny ungdomsuddannelse,
jf. regler fastsat i medfør af § 13, stk. 2, nr. 2, litra a,
eller«.
Nr. 7 bliver herefter nr. 8.
10. § 25, stk. 1-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med
hjemmeboendesats, jf. § 8, stk. 3, til
1) uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, jf. regler
fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, og
2) uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannel-
sesstøtte uden for klippekortet og har ret til uddannel-
sesstøtte med hjemmeboendesats, jf. regler fastsat i
medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.
Stk. 2. Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium
med udeboendesats, jf. § 8, stk. 2, til uddannelsessøgende på
18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet
og har ret til uddannelsesstøtte med udeboendesats, jf. regler
fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.
Stk. 3. Grundstipendium efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, gives
indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende
fylder 20 år.
Stk. 4. Til grundstipendiet, jf. stk. 1 og 2, gives et tillæg,
der udgør højst:
1) 1.628 kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der
får grundstipendium med hjemmeboendesats.
2) 2.117 kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der
får grundstipendium med udeboendesats.
Lovforslag nr. L 149 Folketinget 2014-15
Uddannelses- og Forskningsmin.,
Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 15/001013
CE000238
Stk. 5. Tillæg efter stk. 4 og supplerende stipendium efter
§ 11 gives, hvis forældrenes samlede indkomst i det andet
kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 333.504 kr.,
jf. dog stk. 6 og 7. Tillægget og det supplerende stipendium
efter § 11 nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og
bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 564.391 kr. eller
derover. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium
med udeboendesats efter stk. 2, gives tillægget og det sup-
plerende stipendium efter § 11 dog kun, hvis den samlede
indkomst ikke overstiger 322.629 kr. Tillægget og det sup-
plerende stipendium efter § 11 bortfalder helt ved et ind-
komstgrundlag på 563.770 kr. eller derover. Beløbsgrænser-
ne er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af til-
læg til grundstipendiet i 2015.
Stk. 6. Har den uddannelsessøgende, der får grundstipen-
dium efter stk. 1, nr. 1, folkeregisteradresse hos den ene af
sine forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner,
anvendes den samlede indkomst for disse ved beregningen
af tillæggets størrelse efter stk. 5.
Stk. 7. Indkomstgrundlaget nedsættes med 34.246 kr. for
hvert af forældrenes børn under 18 år. Er indkomstgrundla-
get beregnet efter stk. 6, nedsættes indkomstgrundlaget med
34.246 kr. for hvert af den ene forælders børn under 18 år og
hvert af dennes ægtefælles eller registrerede partners børn
under 18 år. Beløbene er angivet i det niveau, der anvendes
ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2015.
Stk. 8. Uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får
det fulde tillæg efter stk. 4.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 9-12.
11. § 25, stk. 7, der bliver stk. 11, affattes således:
»Stk. 11. Tillæg til grundstipendiet og supplerende stipen-
dium efter § 11, der beregnes efter stk. 5 og 6, beregnes på
grundlag af forældrenes eller den ene forældres og dennes
ægtefælles eller registrerede partners samlede indkomst-
grundlag, hvis forældrene eller den ene forælder og dennes
ægtefælle eller registrerede partner har samme folkeregister-
adresse den 1. i den måned, som tillægget tildeles for. De
uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelses-
støtte oplyse forældrenes eller den ene forælders og dennes
ægtefælles eller registrerede partners navn og adresse, hvis
disse ikke har dansk adresse.«
12. I § 39, stk. 1, 1. pkt., ændres »samlever« til: »ægtefælle
eller samlever, den uddannelsessøgendes børn«.
13. I § 39, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i forbindelse med«:
»afgørelse af, hvorvidt en uddannelsessøgende efter EU-ret-
ten har ret til SU som arbejdstager eller selvstændig er-
hvervsdrivende eller som familiemedlem til en arbejdstager
eller selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 2, og
regler fastsat i medfør af § 2 b, stk. 2, og i forbindelse med«.
14. I § 39 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Oplysninger, som styrelsen har indhentet fra ind-
komstregisteret om den uddannelsessøgendes indkomst eller
dennes familiemedlems indkomst, jf. stk. 1, 2. pkt., kan
samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om
tildeling af støtte med det formål at konstatere, om støtten er
tildelt i overensstemmelse med § 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4, og
regler fastsat i henhold til § 2 b, stk. 2.«
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.
15. I § 42, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 39, stk. 1-4, jf. stk. 10,«
til: »§ 39, stk. 1, 2, 4 og 5, jf. stk. 11,«.
16. I § 46 e, stk. 5, ændres »§§ 33, 35 og 36« til: »§§ 33, 35,
36 og 38«.
17. I § 46 f, stk. 4, indsættes efter »i medfør heraf«: »og for-
rentes og opkræves efter § 38 og regler fastsat i medfør he-
raf«.
§ 2
I lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1147 af 23. oktober 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 17 a, stk. 1, udgår », en ingeniørhøjskoles«.
2. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 8:
»8) Adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddan-
nelserne og til lignende tekniske uddannelser.«
3. I § 34, stk. 1, ændres »erhvervsakademiuddannelser« til:
»erhvervsakademier for videregående uddannelser«.
§ 3
I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. juni 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, nr. 1, udgår »og magisterkonferensgrad samt
sidefagssupplering«.
§ 4
I lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring af SU-loven, lov
om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser og lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Ændring
af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til
Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye
støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i
perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse
m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 21, ophæves.
Nr. 22-39 bliver herefter nr. 21-38.
2. I § 4, stk. 5, ændres »21-30 og 38« til: »21-29 og 37«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 5, 10 og 11, træder i kraft den 1. juli 2015,
og har virkning for hjemmeboende, der er påbegyndt eller
påbegynder ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1 Gymnasial supplering som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelserne og hjemmel til udbud af
adgangskurser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Justering af reglerne om forældreindkomstafhængig SU
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Højeste fribeløb til uddannelsessøgende, der ikke kan få SU til den sjette påbegyndte ungdomsuddannelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Opdatering af reglerne om anden offentlig støtte, der fratrækkes i klippekortet
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Hjemmel til opkrævning af gebyr i forbindelse med tilbagebetaling af udlandsstudielån
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Hjemmel til at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille i kontroløje-
med
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Lovfæstelse af reglen om, at der gives SU fra den efterfølgende måned, hvis uddannelsen begynder den 20. i
måneden
2.7.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lov nr. 899 af 4. juli 2013 blev der foretaget en række
ændringer i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)
som opfølgning på aftalen af 18. april 2013 mellem den da-
værende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af
SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse.
Det har efterfølgende vist sig behov for at foretage juste-
ringer i de ændringer, der blev foretaget i forbindelse med
aftalen om reform af SU-systemet og rammerne for studie-
gennemførelse.
På den baggrund foreslås det at udvide mulighederne for
at modtage statens uddannelsesstøtte (SU) til supplering af
en gymnasial uddannelse til ikke blot at omfatte gymnasial
supplering, som er tilrettelagt som korte, intensive forløb og
udbudt i henhold til bekendtgørelse om gymnasial supple-
ring (GS-bekendtgørelsen), men også supplering som en-
keltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelserne. Samti-
dig benyttes lejligheden til at skabe hjemmel til udbud af ad-
gangskursus til ingeniøruddannelsen og til lignende tekniske
uddannelser.
Som opfølgning på de ændringer af SU-loven, der skete
med lov nr. 899 af 4. juli 2013, foreslås endvidere følgende
justeringer af SU-loven:
– Ændringer af SU-lovens regler om beregning af foræl-
dreindkomstafhængig SU, sådan at det sikres, at der fra
den 1. juli 2015 sker tildeling af supplerende stipendium
til dækning af betaling for undervisning på baggrund af
den uddannelsessøgendes forældres indkomst.
– Fastsættelse af indkomstgrundlaget for tillæg til grund-
stipendium efter forholdene den 1. i den måned, som til-
lægget tildeles for.
– Højeste fribeløb til uddannelsessøgende, der ikke kan få
SU til en ungdomsuddannelse, fordi de allerede har
modtaget SU til fem påbegyndte ungdomsuddannelse,
og der ikke er givet uddannelsespålæg.
3
Lovforslaget indeholder endvidere en række yderligere
ændringer af SU-loven af teknisk og administrativ karakter.
Det drejer sig om:
– Opdatering af reglerne om anden offentlig støtte, der fra-
trækkes i klippekortet.
– Hjemmel til opkrævning af gebyr i forbindelse med til-
bagebetaling af udlandsstudielån.
– Hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra ind-
komstregisteret og sammenstille oplysningerne med op-
lysninger om tildeling af SU til uddannelsesøgende, der
får SU som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdri-
vende efter EU-retten.
– Lovfæstelse af reglen om, at der gives SU fra den efter-
følgende måned, hvis uddannelsen begynder efter den
20. i måneden.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gymnasial supplering som enkeltfag fra adgangskurset
til ingeniøruddannelserne og hjemmel til udbud af adgangs-
kurser
2.1.1. Gældende ret
Det følger af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3 og 4, at der gi-
ves SU til gymnasial supplering (GSK) og til supplering af
en gymnasial uddannelse i form af fagpakke hf (hf+), fag-
pakke hhx og gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge
og indvandrere (GIF).
De gældende regler om SU til GSK trådte i kraft den 1. ju-
li 2014, jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013 og lov nr. 899 af 4. juli
2013 og har baggrund i aftalen om reform af SU-systemet
og rammerne for studiegennemførelse fra 2013. Udmøntnin-
gen af aftalen medførte blandt andet, at muligheden for SU
til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister, der i
forvejen har en gymnasial uddannelse, blev afskaffet.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lo-
vens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om SU til
supplering, herunder om hvilken gymnasial supplering, der
berettiger til SU. Uddannelses- og forskningsministeren har
fastsat, at studerende, der har behov for at supplere deres
gymnasiale uddannelse med et bestemt fag eller niveau, ale-
ne har mulighed for at få SU til supplering i form af GSK,
hvis faget eller fagene er udbudt efter bekendtgørelse om
gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), og kurset er til-
rettelagt som et kort, intensivt forløb. Dette er fastsat på
baggrund af og i overensstemmelse med bemærkningerne til
lov nr. 899 af 4. juli 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A,
L 225 som fremsat, side 9, hvoraf det fremgår, at gymnasial
supplering fremover skal være udbudt efter GS-bekendtgø-
relsen og tilrettelagt som et kort intensivt forløb for at beret-
tige til SU. I § 23 i bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014
om Statens Uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), defi-
neres et kort intensivt forløb som et forløb, der består af
mindst 3 ugers undervisning og omfatter mindst 16 ugentli-
ge timers uddannelsestid (klokketimer).
Der gives efter SU-bekendtgørelsens § 23 en måneds SU
pr. fag eller niveau i undervisningsperioden; det vil sige in-
den for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden, jf.
uddannelsesbekendtgørelserne for de pågældende uddannel-
ser, er på mere end 100 timer for et fag eller et niveau, gives
der en ekstra måneds SU inden for samme eksamenstermin.
Det er endvidere en betingelse for at få SU til et GSK-for-
løb, at forløbet er tilrettelagt, sådan at den uddannelsessø-
gende kan gennemføre uddannelsen inden for de måneder,
hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.
Efter bekendtgørelse nr. 236 af marts 2012 om adgangs-
kursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne kan
adgangskursus til ingeniøruddannelserne udbydes af uddan-
nelsesinstitutioner, der af Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelser. Kur-
serne udbydes som heltidsuddannelse af 1-1½ års varighed
til studerende, der ikke har en adgangsgivende eksamen, og
som ønsker at blive optaget på en ingeniøruddannelse. Insti-
tutionerne kan dog efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, tilbyde
enkeltfag fra adgangskurset til personer med en adgangsgi-
vende eksamen på betingelse af, at de pågældende er betin-
get optaget på ingeniøruddannelserne. Efter ændringen af
reglerne om SU til GSK, sådan at der alene gives SU til kor-
te intensive forløb, er disse suppleringsforløb ikke SU-beret-
tigende, idet de ikke udbydes efter GS-bekendtgørelsen.
I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 236 af 9. marts 2012
er det kun uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til at
udbyde ingeniøruddannelser der er berettigede til at udbyde
adgangskursus, hvilket medfører, at det er professionshøj-
skoler og universiteter, som kan udbyde adgangskurset.
Professionshøjskoler og universiteter har dog også i sam-
arbejde med udbyderne af maskinmesteruddannelsen udbudt
dele af adgangskurset til ingeniøruddannelserne til de ansø-
gere, som ønskede optagelse på maskinmesteruddannelsen.
Således udbyder Danmarks Teknisk Universitet i samarbej-
de med Maskinmesterskolen København, Ingeniørhøjskolen
ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aahus Maskinme-
sterskole, Professionshøjskolen VIA University College i
samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole, Aalborg
Universitet i samarbejde med Martec - Frederikshavns Mari-
time uddannelsescenter og Syddansk Universitet i samarbej-
de med Svendborg International Maritime Academy ad-
gangskursus til maskinmesteruddannelsen.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre SU-loven, sådan at gymnasial sup-
plering i form af korte intensive forløb som enkeltfag fra ad-
gangskurset til ingeniøruddannelsen fremover berettiger til
SU. Det er hensigten at fastsætte regler i en bekendtgørelse,
hvorefter disse suppleringsforløb alene er SU-berettigende,
hvis de er udbudt efter regler fastsat i medfør af den oven-
nævnte hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser til at fastsætte regler om
supplering i form af adgangskurser til ingeniøruddannelsen,
og hvis de er udbudt som korte, intensive forløb som define-
ret i SU-bekendtgørelsens § 23.
Det foreslås endvidere, at det ikke længere skal fremgå af
SU-loven, at der kan gives SU til fagpakke hf (hf+), der ald-
rig har været udbudt og ikke påtænkes udbudt, eller fagpak-
ke hhx, der ikke længere udbydes. Fagpakkerne er således
4
ikke længere relevante som SU-berettigende uddannelser.
Gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF) udby-
des stadig, og henvisningen hertil foreslås derfor ikke ophæ-
vet.
Endelig forslås de at tydeliggøre uddannelses- og forsk-
ningsministerens hjemmel i lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser til at fastsætte
regler i en bekendtgørelse om supplering i form af adgangs-
kurser til ingeniøruddannelsen, og skabe hjemmel til, at ud-
dannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler i en
bekendtgørelse om, at der efter loven kan udbydes adgangs-
kurser til andre tekniske uddannelser end ingeniøruddannel-
sen. Bemyndigelsen vil især være relevant i forhold til ma-
skinmesteruddannelsen, hvor professionshøjskoler og uni-
versiteter kan udbyde adgangskursus til de ansøgere, som
skal påbegynde maskinmesteruddannelsen. Ligeledes vil
Danmarks Teknisk Universitet i forbindelse med sin udlæg-
ning af diplomingeniøruddannelsen i arktisk teknologi i
Grønland fortsat kunne tilbyde adgangskursus til uddannel-
sen i Grønland. Forslaget udvider ikke gruppen af uddannel-
sesinstitutioner, der kan udbyde adgangskurser.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6, og § 2, nr.
1.
2.2. Justering af reglerne om forældreindkomstafhængig SU
2.2.1. Gældende ret
SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelse, jf.
SU-lovens kapitel 4, og inden for klippekortet til videregå-
ende uddannelse og privat uddannelse, jf. SU-lovens kapitel
5.
Det følger af SU-lovens § 8, stk. 1, at stipendium gives
med enten hjemmeboendesats på 2.935 kr. (2015-niveau) el-
ler udeboendesats på 5.903 kr. (2015-niveau). Satsen for
udeboende gives til uddannelsessøgende, der er udeboende,
og som er indskrevet på og gennemgår uddannelse inden for
klippekortet. Satsen for udeboende gives endvidere til ud-
dannelsessøgende, der er udeboende, fyldt 20 år og er ind-
skrevet på og gennemgår uddannelsen uden for klippekortet.
De 18-19-årige uddannelsessøgende, der får SU uden for
klippekortet, gives som udgangspunkt SU med hjemmebo-
endesats, men de kan få SU med udeboendesatsen, hvis de
er udeboende, og opfylder betingelserne i SU-bekendtgørel-
sens § 20 stk. 1. Det følger af SU-lovens § 8, stk. 2, at
18-19-årige uddannelsessøgende, der får SU til en ungdoms-
uddannelse (uden for klippekortet), har ret til et grundstipen-
dium på 1.307 kr. (2015-niveau), med eventuelt tillæg på op
til 1.328 kr. (2015-niveau). Tillæggets størrelse svarer til
forskellen mellem maksimalt stipendium efter SU-lovens §
8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter SU-lo-
vens § 11 og grundstipendiet og er afhængig af forældrenes
indkomst, jf. nærmere nedenfor.
Efter § 4, stk. 7 og 8, i lov nr. 899 af 4. juli 2013, gælder
der en overgangsordning, hvor satsen for grundstipendiet for
hjemmeboende på ungdomsuddannelserne sænkes til 916 kr.
pr. måned (2015-niveau), og satsen for hjemmeboende på de
videregående uddannelser og hjemmeboende over 20 år i
ungdomsuddannelser sænkes fra den 1. juli 2014 til 30. juni
2015 til 2.544 kr. pr. måned (2015-niveau). Overgangsord-
ningen gælder for uddannelsessøgende, der er påbegyndt en
ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere. For uddannel-
sessøgende, der er påbegyndt en igangværende uddannelse
før den 1. juli 2014, gælder de satser, der følger af den nu-
gældende SU-lov.
Det er fastsat i § 8, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen, at uddan-
nelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis de i fol-
keregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adres-
se, eller hvis den uddannelsessøgende uanset folkeregister-
adressen jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem.
Uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem
el.lign. anses som udeboende, uanset hvilken adresse de står
tilmeldt i folkeregistret. Det er den uddannelsessøgendes bo-
pælsstatus den 1. i måneden, der er afgørende for, om den
uddannelsessøgende betragtes som ude- eller hjemmeboen-
de i den pågældende måned.
I SU-bekendtgørelsen er der fastsat regler om, at udeboen-
de 18-19-årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
kun gives SU med udeboendesats, hvis de opfylder de særli-
ge betingelser, der fremgår af SU-bekendtgørelsens § 20,
stk. 1, herunder f.eks. at den normale transportvej er 20 km
eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældre-
nes bopæl. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige
administrative afgørelse om, hvorvidt 18-19-årige uddannel-
sessøgende opfylder betingelserne for at få stipendium med
udeboendesats.
I forbindelse med ansøgning om SU angiver den uddan-
nelsessøgende selv, om vedkommende er udeboende eller
hjemmeboende, og stipendium tildeles på den baggrund med
satsen for ude- eller hjemmeboende. De 18-19-årige uddan-
nelsessøgende skal aflevere en selvstændig ansøgning for at
få vurderet, om de opfylder en af de særlige betingelser, der
er opstillet i SU-bekendtgørelsens § 20, stk. 1. Styrelsen har
hjemmel til uden samtykke til brug for kontrol af, om den
uddannelsessøgende er udeboende, at indhente oplysninger
fra CPR om den uddannelsessøgendes og forældrenes regi-
strering af bopæl i CPR og samkøre og sammenstille oplys-
ningerne med styrelsens oplysninger om tildeling af SU.
For uddannelsessøgende, der får SU som grundstipendi-
um, beregnes tillægget til grundstipendiet på baggrund af
forældrenes indkomst. Med forældre menes den uddannel-
sessøgendes biologiske forældre eller adoptivforældre. For-
ældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst,
eventuel positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Det er
som udgangspunkt indkomsten i det andet kalenderår forud
for støtteåret, der anvendes ved beregningen af tillægget til
grundstipendiet. Ved afgørelse om tildeling af tillægget til
grundstipendiet anvendes indkomstgrundlaget for forældre-
nes indkomst det andet kalenderår forud for støtteåret. Den
uddannelsessøgende får det fulde tillæg til grundstipendiet,
hvis forældreindkomsten ikke overstiger 322.629 kr. Tillæg-
get nedsættes ved højere indkomst og bortfalder helt ved en
forældreindkomst på 688.504 kr. For uddannelsessøgende,
der får grundstipendium med satsen for udeboende bortalder
tillægget dog allerede ved en forældreindkomst på 563.770
5
kr. For hvert af forældrenes børn under 18 år, foretages et
fradrag på 34.246 kr. Indkomstgrænser er angivet med den
sats, der gælder for tildeling af SU i 2015.
Det følger af SU-lovens § 7, stk. 6, at uddannelser, hvor
der betales for undervisning, kan godkendes som støtteberet-
tigende alene for så vidt angår støtte til leveomkostninger el-
ler både for så vidt angår støtte til leveomkostninger og be-
taling for undervisning i form af supplerende stipendium til
dækning af betaling for undervisning. Det er styrelsen, som i
forbindelse med godkendelsen af en uddannelse som SU-be-
rettigende godkender, om uddannelsen også kan berettige til
det supplerende stipendium. Efter SU-lovens § 11, stk. 1,
udgør det supplerende stipendium højst 85 pct. af den fakti-
ske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog
højst 2.304 kr. (2015-niveau) pr. støttemåned. Idet det følger
af SU-lovens § 25, at tillægget til grundstipendiet svarer til
forskellen mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1,
samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og grund-
stipendiet, tildeles det supplerende stipendium til dækning af
betaling for undervisning også afhængigt af forældrenes ind-
komst.
Ved lov nr. 899 af 4. juli 2013 blev SU-lovens § 25 ænd-
ret med ikrafttræden den 1. juli 2015. I den forbindelse ud-
går reglerne om, at det supplerende stipendium til dækning
af betaling for undervisning udbetales afhængig af forældre-
nes indkomst.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at ændre SU-
lovens § 25, sådan at satserne for SU til hjemmeboende ud-
dannelsessøgende harmoniseres. Herefter gælder samme
regler uanset om den uddannelsessøgende får SU inden for
eller udenfor klippekortet. Betingelserne for, hvornår den
uddannelsessøgende betragtes som henholdsvis hjemmebo-
ende eller udeboende, ændres ikke. Dette gælder også betin-
gelsen om, at 18-19-årige uddannelsessøgende i ungdoms-
uddannelser, der er udeboende, får SU med satsen for hjem-
meboende, hvis de ikke opfylder de betingelser, der følger
af SU-bekendtgørelsens § 20, stk. 1.
Det foreslås, at SU med hjemmeboendesats fra den 1. juli
2015 består af et grundstipendium på 916 kr. (2015-niveau),
der i størrelse svarer til satsen for børne- og ungeydelsen til
15-17-årige. Hertil kommer et tillæg til grundstipendiet på
op til 1.628 kr. (2015-niveau), der afhænger af forældrenes
indkomst. Dette svarer til de satser, der efter § 4, stk. 7 og 8,
i lov nr. 899 af 4. juli 2013 gælder fra den 1. juli 2014 til
den 1. juli 2015.
Forslaget ændrer ikke satserne for grundstipendium og til-
læg til grundstipendiet for uddannelsessøgende på 18-19-år,
der opfylder betingelserne i SU-bekendtgørelsens § 20, stk.
1, og derfor har ret til grundstipendium med udeboende sats.
For uddannelsessøgende, der bor hos den ene forælder og
dennes ægtefælle eller registrerede partner foreslås det, at
ægtefællens eller den registrerede partners indkomst med-
regnes i indkomstgrundlaget ved beregning af tillægget til
grundstipendiet. Det er afgørende, at den uddannelsessøgen-
de har bopæl hos den pågældende forælder.
Støtte til udeboende 18-19-årige uddannelsessøgende på
ungdomsuddannelser er også efter reformen af SU-systemet
og rammer for studiegennemførelse fra 2013 forældreind-
komstafhængig. Da reglerne for tildeling af SU til disse ude-
boende uddannelsessøgende ikke ændres med SU-reformen,
vil principperne for, hvilken indkomst der lægges til grund
for beregning af tillæg for disse udeboende uddannelsessø-
gende, ikke blive ændret. Det vil sige, at en forælders even-
tuelle nye ægtefælle eller registrerede partner ikke vil indgå
i indkomstgrundlaget for de udeboende.
For uddannelsessøgende, der får tillæg til grundstipendiet
med hjemmeboendesats, forhøjes indkomstgrænsen for,
hvornår der kan opnås det fulde tillæg til grundstipendiet
med hjemmeboendesats fra 322.629 kr. til 333.504 kr. Sam-
tidig ændres indkomstgrænsen for aftrapningen af tillægget
til grundstipendiet fra tidligere 688.504 kr. til 564.391 kr.,
sådan at tillægget til grundstipendiet aftrappes i indkomstin-
tervallet 333.504-564.391 kr. For de 18-19-årige uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser, der får tillæg til grund-
stipendiet med udeboendesats ændres indkomstgrænserne
ikke, og tillægget gives fortsat, hvis den samlede indkomst
ikke overstiger 322.629 kr., og bortfalder ved 563.770 kr.
Har forældrene børn under 18 år, nedsættes indkomst-
grundlaget med 34.246 kr. for hvert af forældrenes børn.
Med forslaget medregnes den ene forælders ægtefælle eller
registreredes partners børn, hvis den uddannelsessøgende får
tillægget til grundstipendiet beregnet på baggrund af den ene
forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners
indkomst. De ovennævnte beløbsgrænser er med den sats,
der anvendes i forbindelse med tildeling af SU i støtteåret
2015.
Det foreslås tillige, at uddannelsessøgende, der har børn
under 18 år, får det fulde tillæg til grundstipendiet uanset
forældrenes eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller
registrerede partners indkomst. Dette svarer til gældende ret.
Det var med lov nr. 899 af 4. juli 2013 ikke hensigten at
ændre retsstillingen, hvorefter det supplerende stipendium
til dækning af betaling for undervisning udbetales afhængig
af forældrenes indkomst. Det foreslås derfor, at det supple-
rende stipendium til dækning af betaling for undervisning
også fremover udbetales afhængig af forældrenes indkomst.
Som en ændring i forhold til den ændring af SU-lovens § 25,
der fremgår af lov nr. 899 af 4. juli 2013, fremhæves det tre
steder i SU-lovens § 25, stk. 5, at det supplerende stipendi-
um efter SU-lovens § 11 til dækning af betaling for under-
visning udbetales afhængig af forældrenes indkomst.
Det foreslås med lovforslaget § 1. nr. 11, at tillæg til
grundstipendiet til uddannelsessøgende, der bor hos begge
forældre eller hos den ene forælder og dennes ægtefælle el-
ler registrerede partner, beregnes på grundlag af forældrenes
eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrere-
de partners samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene eller
den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede part-
ner har samme folkeregisteradresse den 1. i den måned, som
tillægget tildeles for.
6
Slutteligt forslås det, at de uddannelsessøgende ved ansøg-
ning om uddannelsesstøtte alene pålægges at oplyse foræl-
drenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller re-
gistrerede partners navn og adresse, hvis disse ikke har
dansk adresse. Dette skyldes, at styrelsen automatisk ind-
henter oplysningerne om forældre og eventuelle nye ægte-
fæller eller registrerede partnere i cpr-registeret med hjem-
mel i SU-lovens § 39, stk. 1 og 2.
Ved afgørelse om tildeling af tillægget til grundstipendiet
anvendes indkomstgrundlaget for forældrenes indkomst det
andet kalenderår forud for støtteåret; for uddannelsesstøtte i
2015 vil det sige indkomsten i 2013.
Ændringerne af SU-lovens § 25 forslås alene at gælde for
uddannelsessøgende, der er påbegyndt en ny uddannelse den
1. juli 2014 eller senere. For uddannelsessøgende, der er på-
begyndt den igangværende uddannelse før den 1. juli 2014,
gælder de satser, der følger af SU-loven som affattet før den
4. juli 2013.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5, 10 og 11.
2.3. Højeste fribeløb til uddannelsessøgende, der ikke kan få
SU til den sjette påbegyndte ungdomsuddannelse
2.3.1. Gældende ret
Det følger af SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra a, at ud-
dannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om,
at der ikke kan gives SU til en ny ungdomsuddannelse, når
den uddannelsessøgende har påbegyndt fem ungdomsuddan-
nelser med uddannelsesstøtte. Begynder den uddannelsessø-
gende på den sjette ungdomsuddannelse, gives der ikke SU
til uddannelsen, med mindre der er tale om en ungdomsud-
dannelse med uddannelsespålæg efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Regler om SU til højst fem ungdomsud-
dannelser trådte i kraft den 1. januar 2015, jf. bekendtgørel-
se nr. 792 af 25. juni 2014 om ændring af SU-bekendtgørel-
sen.
Der blev i forbindelse med lovgivningen som opfølgning
på aftalen om reform af SU-systemet og rammerne for stu-
diegennemførelse ikke fastsat bestemmelser om, hvilket fri-
beløb, der skal gælde i måneder, hvor den uddannelsessø-
gende er indskrevet ved en ungdomsuddannelse, men ikke
har ret til SU som følge af reglerne om SU til højst fem ung-
domsuddannelser. Idet årsfribeløbet, der er grænsen for,
hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i løbet af støt-
teåret, er sammensat af de 12 månedlige fribeløb er det nød-
vendigt at fastsætte et fribeløb i de måneder af støtteåret,
hvor den uddannelsessøgende er indskrevet ved en støttebe-
rettigende ungdomsuddannelsen, men ikke har ret til SU,
fordi den uddannelsessøgende allerede har påbegyndt fem
ungdomsuddannelser med SU.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det højeste fribeløb skal gælde i de måne-
der af et støtteår, hvor den uddannelsessøgende ikke har ret
til SU til en ny ungdomsuddannelse, fordi den uddannelses-
søgende allerede har påbegyndt fem ungdomsuddannelser
med SU. Det højeste fribeløb udgør 36.101 kr. (2015-ni-
veau). Fribeløbet gælder i forvejen for uddannelsessøgende,
der er indskrevet ved en SU-berettigende uddannelse, men
er afskåret fra at få SU, f.eks. fordi de ikke opfylder alders-
betingelsen for at få SU, eller har opbrugt støttetiden i en vi-
deregående uddannelse.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 9.
2.4. Opdatering af reglerne om anden offentlig støtte, der
fratrækkes i klippekortet
2.4.1. Gældende ret
SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelse og
inden for klippekortet til videregående uddannelse og til pri-
vat uddannelse. Det følger af SU-loven, at der inden for
klippekortet gives SU med højst 70 klip (rammen), hvor 1
klip består af 1 måneds stipendium, samt eventuelt studie-
lån, supplerende stipendier og supplerende lån. Den uddan-
nelsessøgende har således som udgangspunkt 6 års SU, sva-
rende til 70 klip, til rådighed til videregående uddannelse.
Til den enkelte videregående uddannelse gives der dog alene
et antal klip (støttetiden), der som udgangspunkt svarer til
uddannelsens normerede studietid.
Efter SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for
at få SU, at den uddannelsessøgende ikke samtidig modtager
anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostnin-
gerne. Det kommer an på en konkret vurdering, om der er
tale om anden offentlig støtte, der udelukker SU. Det er dog
reguleret i SU-lovens § 18, at visse typer offentlig støtte, der
alle gives til dækning af leveomkostningerne under uddan-
nelse, ikke alene udelukker SU, men også trækkes fra i klip-
pekortet. Måneder, hvor den studerende har modtaget disse
typer af anden offentlig støtte, fratrækkes derfor i opgørel-
sen af, hvor mange måneder den pågældende har ret til SU
til videregående uddannelse eller privat uddannelse inden
for klippekortet på 70 klip, og til den enkelte uddannelse,
hvorunder den uddannelsessøgende har fået anden offentlig
støtte. Efter § 18, stk. 1, er der tale om følgende ydelser:
– Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
– Uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejds-
markedspolitik.
– Orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov.
– Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
– Fast revalideringsydelse efter lov om social bistand.
– Uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige,
hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen
efter den 13. december 1988.
Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. blev indsat i SU-lovens § 18, stk. 1, i 2003, jf. lov nr.
418 af 10. juni 2003. Aktiveringsydelsen blev ophævet ved
lov nr. 482 af 12. juni 2009, idet der i stedet for aktiverings-
ydelse blev udbetalt dagpenge efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., jf. § 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmar-
kedspolitik blev ved lov nr. 513 af 30. juni 1993 indsat i SU-
loven som en ydelse, der trækker fra i klippekortet. Med
7
virkning fra den 1. juli 2003 blev lov om en aktiv arbejds-
markedspolitik ophævet, jf. § 133, stk. 1 og 6, i lov nr. 419
af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats, og ud-
dannelsesgodtgørelsen blev erstattet med aktiveringsydel-
sen, der som ovenfor nævnt i 2009 blev erstattet af arbejds-
løshedsdagpenge efter § 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov blev oprin-
delig indsat i SU-loven i 1993, jf. lov nr. 513 af 30. juni
1993, dog med en anden ordlyd. Lov om orlov, der gav mu-
lighed for orlov til uddannelse med en orlovsydelse, blev
ophævet den 1. januar 2001, jf. § 21, stk. 1 og 2, i lov nr.
402 af 31. maj 2000 om børnepasningsordninger.
Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik blev
indsat i SU-lovens § 18, stk. 1, i 1997, jf. lov nr. 980 af 17.
september 1997. Revalideringsydelse ydes fortsat efter kapi-
tel 6 i lov om aktiv socialpolitik i form af erhvervsrettede
aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en
person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder perso-
ner, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse,
fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at
den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin fa-
milie forbedres.
Fast revalideringsydelse efter lov om social bistand blev i
1989 indsat i SU-loven som en offentlig ydelse, der trækker
fra i klippekortet, jf. lov nr. 858 af 17. december 1987. Lov
om social bistand blev ophævet den 1. juli 1998, jf. § 42,
stk. 5, i lov nr. 980 af 17. december 1997, hvorved ydelsen
blev afskaffet.
Uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige,
hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter
den 13. december 1988, blev ved lov nr. 823 af 21. decem-
ber 1988 med en anden ordlyd indsat i SU-loven som en of-
fentlig ydelse, der trækker fra i klippekortet. Lov om ar-
bejdsmarkedstilbud til ledige blev ophævet den 1. januar
1994, jf. § 65, stk. 2, i lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik og bekendtgørelse nr. 1052 af
17. november 1993. I den forbindelse blev uddannelsesydel-
sen erstattet med uddannelsesgodtgørelse efter lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, Uddannelsesgodtgørelsen blev
som ovenfor nævnt først erstattet af aktiveringsydelsen og
siden af arbejdsløshedsdagpenge efter § 38, stk. 1, i lov om
aktiv beskæftigelsesindsats.
Af de ydelser, der nævnes i SU-lovens § 18, stk. 1, er det
således alene revalideringsydelsen, der fortsat ydes til ud-
dannelsessøgende, der følger uddannelsen inden for klippe-
kortet. Derimod indeholder § 18 ikke en bestemmelse om, at
ydelser, der er givet til personer, der under tilbud om vejled-
ning og opkvalificering, herunder ordinær uddannelse, mod-
tager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. § 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, træk-
kes fra i klippekortet.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Selv om langt de fleste ydelser, der nævnes i SU-lovens §
18, stk. 1, ikke længere eksisterer, er de fortsat relevante i
forhold til beregningen af, hvor meget SU en uddannelses-
søgende har tilbage i klippekortet. En uddannelsessøgende,
der i 1999 fik uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik til videregående uddannelse, skal så-
ledes have fratrukket månederne med uddannelsesgodtgørel-
se i klippekortet på 70 klip, hvis den pågældende i 2015 på-
begynder en ny uddannelse.
Det er udgangspunktet for reglerne om SU inden for klip-
pekortet, at måneder med anden offentlig støtte, der tilsigter
at dække leveomkostningerne under SU-berettigende vide-
regående uddannelser, fratrækkes i klippekortet. Det foreslås
derfor at tilføje i SU-lovens § 18, at måneder, hvori der er
givet ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
trækkes fra i klippekortet i det omfang ydelserne gives til
uddannelse, der berettiger til SU inden for klippekortet; det
vil sige til videregående uddannelse eller til privat uddannel-
se. Bestemmelsen gælder for ydelser, der er givet efter lo-
vens ikrafttræden.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.
2.5. Hjemmel til opkrævning af gebyr i forbindelse med til-
bagebetaling af udlandsstudielån
2.5.1. Gældende ret
Udlandsstipendium gives efter SU-lovens § 46 a som til-
skud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i
udlandet, hvis den uddannelsessøgende har ret til SU til et
studieophold som led i en dansk videregående uddannelse
eller til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i
udlandet. Udlandsstipendiet tildeles foreløbigt, jf. SU-lovens
§ 46 f, når den uddannelsesøgende opfylder betingelserne
herfor. Den endelige tildeling af udlandsstipendiet sker
først, når den uddannelsessøgende ved kvittering el.lign. har
dokumenteret, at studieafgiften til studieopholdet eller ud-
dannelsen på kandidatniveau er betalt til den udenlandske
uddannelsesinstitution og ikke efterfølgende tilbagebetalt til,
f.eks. som følge af afbrud af uddannelsen.
For uddannelser på kandidatniveau og studieophold, der
har længere varighed end ét år, er den endelige tildeling af
udlandsstipendium for det andet år af uddannelsesperioden
yderligere betinget af den uddannelsessøgendes studiemæs-
sige fremdrift i udlandet. Udlandsstipendium, der er udbetalt
for andet år af studieopholdet eller uddannelsen på kandidat-
niveau, betragtes således som en foreløbig udbetaling, indtil
første år af studieopholdet eller uddannelsen på kandidatni-
veau er bestået.
Udlandsstipendium, der ikke kan tildeles endeligt, jf. SU-
lovens § 47 f, stk. 4, kræves tilbagebetalt på samme vilkår
som anden uddannelsesstøtte, der ikke kan tildeles endeligt,
jf. SU-lovens § 31 og regler fastsat i medfør heraf. Det bety-
der blandt andet, at udlandsstipendiet skal betales tilbage se-
nest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter, at tilba-
gebetalingskravet er rejst. Statens Administration kan dog
bestemme en afdragsordning over en periode på højst 3 år.
Det til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld,
forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af
renteloven. Renten tilskrives månedligt.
8
Efter SU-lovens § 46 e kan uddannelsessøgende, der har
ret til udlandsstipendium, optage et lån til hel eller delvis
dækning af den del af den faktiske studieafgift, der ikke
dækkes af udlandsstipendiet. Udlandsstudielånet kan opta-
ges med samlet højst 102.617 kr. (2015-niveau).
Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 4, at udlandsstudie-
lånet forrentes og tilbagebetales efter §§ 33, 35 og 36 og
regler fastsat i medfør heraf. Udlandsstudielånet forrentes og
tilbagebetales således på samme vilkår som SU-lån og slut-
lån efter SU-lovens afsnit I. Det betyder, at udlandsstudielå-
net forrentes med virkning fra den første i måneden efter ud-
betalingstidspunktet. I uddannelsesperioden forrentes gæl-
den med 4,0 pct. årligt. Efter uddannelsesperioden forrentes
gælden med en årlig rente svarende til den til enhver tid
fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et pro-
centfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågælden-
de finansår. Procenttillægget må ikke overstige 1.
Tilbagebetaling af studielån og for meget modtaget SU
administreres – på bagrund af en aftale – af Statens Admini-
stration. Idet tilbagebetaling af udlandsstudielån og for me-
get modtaget udlandsstudielån følger de almindelge regler
henholdsvis om tilbagebetaling af studielån, jf. § 33, 35 og
36, og om tilbagebetaling af for meget modtaget SU, jf. §
31, finder reglerne i SU-lovens §§ 41, 43 a og § 46 om ad-
ministration og klageadgang tilsvarende anvendelse for Sta-
tens Administrations opgaver i forbindelse med opkrævning
og tilbagebetaling af udlandsstudielån.
Efter SU-lovens § 38 kan finansministeren fastsætte geby-
rer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af stats-
og studielån og for meget SU, der er tildelt efter SU-lovens
afsnit I, men ikke til udlandsstudielån og for meget udbetalt
udlandsstipendium.
Gebyrerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 974 af 26. juli
2013 om gebyrer for ekspedition af Statens Administrations
finansforvaltningsopgaver. Gebyrerne vedrører opkrævning,
udsendelse af rykker eller opsigelse samt gebyr for fornyet
udsendelse af dokumenter.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at finansministerens hjemmel i SU-loven til
at fastsætte regler om gebyrer i forbindelse med opkrævning
og tilbagebetaling af stats- og studielån og for meget SU
fremover også gælder for opkrævning af gebyr i forbindelse
med tilbagebetaling af udlandsstudielån efter § 46 e og tilba-
gebetaling af for meget modtaget udlandsstipendium, jf. §
46 f.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 16 og 17.
2.6. Hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra ind-
komstregisteret og til at samkøre og sammenstille disse i
kontroløjemed
2.6.1. Gældende ret
Det følger af SU-lovens § 39, stk. 1, 1. pkt., at styrelsen
kan indhente oplysninger fra blandt andre SKAT om den
uddannelsessøgende og dennes samlever og den uddannel-
sessøgendes forælders eller den ene forældres ægtefælle el-
ler registrerede partner, når det er nødvendigt for tildeling,
beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Det følger endvidere af § 39, stk. 1, 2. pkt., at styrelsen
har terminaladgang til indkomstregisteret, jf. lov om et ind-
komstregister. Terminaladgangen, det vil sige adgangen til
manuelle opslag i indkomstregisteret, omfatter blandt andet
oplysninger, der er nødvendige for tildeling, beregning og
tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger
om indkomst- og formueforhold. Styrelsen har endvidere
hjemmel til at kunne indhente oplysninger om indkomst og
optjeningsperioder i elektronisk form i forbindelse med be-
regning af egenindkomsten i uddannelsesperioden efter SU-
lovens § 22 a og regler fastsat i medfør heraf.
Det forudsættes ved samkøring af oplysninger i kontrolø-
jemed, at myndighederne har et klart og utvetydigt rets-
grundlag, og at myndighederne kun lader kontrolordningen
tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold
gør sig gældende. Borgere, som berøres af en kontrolord-
ning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighe-
dernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, in-
den kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mu-
ligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kon-
trollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de
afgiver oplysninger til myndigheden.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes hjemmel til at indhente ind-
komstoplysninger om den uddannelsessøgendes forældre,
ægtefælle eller børn, hvis oplysningerne er nødvendige for
at afgøre, om den uddannelsessøgende kan tildeles SU som
familiemedlem til en EU- eller EØS-statsborger, der er ar-
bejdstager, vandrende arbejdstager eller selvstændig er-
hvervsdrivende i Danmark.
Med EU-Domstolens dom af 21. februar 2013 i sag
C-46/12, L. N., følger det, at en uddannelsessøgende, der
har status som vandrende arbejdstager eller selvstændig er-
hvervsdrivende i Danmark, har ret til SU på lige fod med
danske statsborgere, uanset at den uddannelsessøgende er
kommet til Danmark med det hovedformål at følge uddan-
nelse her i landet.
Som opfølgning på dommen har styrelsen tilpasset prak-
sis, sådan at der gives SU til en EU- eller EØS-statsborger,
når den uddannelsessøgende efter EU-retten har status som
arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og i øvrigt
opfylder betingelserne for at få SU. Styrelsen for Videregå-
ende Uddannelser har samtidig skærpet kontrollen med, om
den uddannelsessøgende fortsat er arbejdstager eller selv-
stændig erhvervsdrivende, sådan at udbetaling af SU stand-
ses, hvis den uddannelsessøgende ikke længere opfylder be-
tingelserne.
På denne baggrund foreslås det, at styrelsens adgang til at
indhente oplysninger fra indkomstregisteret i elektronisk
form, jf. lov om et indkomstregister, udvides til også at om-
fatte oplysninger om den uddannelsessøgendes indkomst el-
ler dennes familiemedlems indkomst, som indberettet fra en
dansk arbejdsgiver, med henblik på at afgøre, hvorvidt den
9
uddannelsessøgende efter EU-retten har ret til SU som ar-
bejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende eller som fa-
miliemedlem til en arbejdstager eller selvstændig erhvervs-
drivende, jf. SU-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4, og regler
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at oplysninger, som styrelsen har
indhentet fra indkomstregisteret om den uddannelsessøgen-
des indkomst eller dennes familiemedlems indkomst, kan
samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om
tildeling af støtte med det formål at konstatere, om støtten er
tildelt i overensstemmelse med § 2 b, stk. 1, nr. 1. og regler
fastsat i henhold til § 2 b, stk. 2.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12-15.
2.7. Lovfæstelse af reglen om, at der gives SU fra den efter-
følgende måned, hvis uddannelsen begynder efter den 20. i
måneden
2.7.1. Gældende ret
Det følger af SU-bekendtgørelsens § 45, stk. 1, 1. pkt., at
den første månedlige SU-rate tidligst udbetales fra begyn-
delsen af den måned, hvor den uddannelsessøgende har ret
til SU, herunder begynder på uddannelsen. SU udbetales
dog først med virkning fra begyndelsen af den følgende må-
ned, hvis uddannelsen begynder efter den 20. i en måned, jf.
SU-bekendtgørelsens § 45, stk. 1, 2. pkt.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Den oprindelige hjemmel til reglen om, at SU først udbe-
tales med virkning fra begyndelsen af den følgende måned,
hvis uddannelsen begynder efter den 20. i en måned, var §
39, stk. 3, nr. 4, i lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens ud-
dannelsesstøtte. Herefter kunne undervisningsministeren
fastsætte regler om udbetaling af uddannelsesstøtte.
Ved lov nr. 1408 af 27. december 2008 om ændring af lov
om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Forhøjelse af fri-
beløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbelt-
klipordningen, obligatorisk digital ansøgning, fleksibel låne-
ordning m.v.) blev alle bemyndigelsesbestemmelser i SU-lo-
vens § 39 omformuleret og overført til det nye kapitel 10 a
om ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte m.v.
En generel bemyndigelse til at fastsætte regler om udbeta-
ling af uddannelsesstøtte blev imidlertid ikke videreført,
men erstattet af specifikke bemyndigelsesbestemmelser ve-
drørende udbetaling af henholdsvis stipendium studielån og
slutlån. Disse bemyndigelser omfatter ikke umiddelbart
hjemmel til den gældende § 45, stk. 1, 2. pkt., i SU-bekendt-
gørelsen. Det fremgik dog af bemærkningerne, jf. Folke-
tingstidende 2008-09, tillæg A side 2241, at det var hensig-
ten at fastsætte regler, der svarede til reglerne i kapitel 13 i
den dagældende SU-bekendtgørelse, hvor regler svarende til
den gældende § 45, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen stod.
For at imødegå tvivl om retsgrundlaget for, at der først ud-
betales SU for den følgende måned, hvis uddannelsen be-
gynder senere end den 20. i måneden, foreslås det, at
spørgsmålet fremover reguleres ved lov.
Det foreslås, at der i SU-lovens kapitel 2 om uddannelser,
der giver ret til uddannelsesstøtte, indsættes en bestemmelse
om, at en uddannelse i støttemæssig henseende først begyn-
der den følgende måned, hvis uddannelsen begynder senere
end den 20. i måneden.
Det betyder, at hvis en uddannelse eksempelvis begynder
den 25. august, betragtes august ikke som en støtteberetti-
gende måned, og den uddannelsessøgende har dermed ret til
det højeste fribeløb i august. Er der tale om en uddannelse,
der gives SU til inden for klippekortet, medregnes august
heller ikke som en støtteberettigende måned i forhold til
hvor mange klip, der indgår i støttetiden. I forhold til styrel-
sens praksis vedrørende SU-bekendtgørelsens § 45, stk. 1, er
der således alene tale om en lovfæstelse af gældende ret.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. decem-
ber 2014 til den 15. januar 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøt-
teordninger, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundheds-
skolerne, C3, Center for Ligebehandling af Handicappede,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Konservative Stu-
derende, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie
og Journalisthøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Handel og Service (DHS), Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Gym-
nasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske
SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Uni-
versiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Er-
hvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejds-
giverforening (FA), Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA),
Frit Forum – Socialdemokratiske Studerende, Funktionærer-
10
nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes
Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Handelsskolernes Lærerforening (HL), HK/Kommunal, HK/
Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneske-
rettigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kul-
turministeriets Rektorer (KUR), Københavns Kommune,
Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Le-
derforeningen (VUC), Lærernes Centralorganisation, Lærer-
studerendes landskreds, Nævnet om Støtteberettigende Ud-
dannelser i Udlandet, Private Gymnasier og Studenterkurser,
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstude-
rendes studieorganisation, Rektorkollegiet for de kunstneri-
ske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de mariti-
me uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakade-
miuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sam-
menslutningen af Unge Med Handicap, Skolelederforenin-
gen, Studenterrådgivningen, SU-rådet, Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning, Udbetaling Danmark, Uddannelses-
forbundet, VEU-rådet, VUC Bestyrelsesforeningen og VUC
Lederforeningen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3
Det følger af SU-lovens § 1, stk. 1, at uddannelsessøgende
kan få SU til uddannelsen indtil kandidatgrad eller magister-
konferensgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandi-
datgrad. Efter SU-lovens § 1, stk. 4, administreres SU indtil
kandidatgrad eller magisterkonferensgrad af Styrelsen for
Videregående Uddannelser.
Magisterkonferensgraden blev afskaffet den 1. september
2004, jf. bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
og kandidatuddannelser ved universiteterne. Bekendtgørel-
sen havde i § 77, stk. 6, en overgangsbestemmelse, hvorefter
optag til humanistisk magisterkonferens senest kunne finde
sted den 1. september 2007. Magisterkonferensgraden var
en 3-årig overbygning på den 3-årige bacheloruddannelse.
Da der ikke længere er uddannelsessøgende, der følger ud-
dannelsen foreslås det, at magisterkonferensgraden helt ud-
går af SU-loven.
Til nr. 4
Det følger af SU-bekendtgørelsens § 45, stk. 1, at den før-
ste månedlige SU-rate tidligst udbetales fra begyndelsen af
den måned, hvor den uddannelsessøgende har ret til SU,
herunder begynder på uddannelsen. SU udbetales dog først
med virkning fra begyndelsen af den følgende måned, hvis
uddannelsen begynder efter den 20. i en måned, jf. § 45, stk.
1, 2. pkt.
Den oprindelige lovhjemmel til bestemmelsen i SU-be-
kendtgørelsen om, at SU først udbetales med virkning fra
begyndelsen af den følgende måned, hvis uddannelsen be-
gynder efter den 20. i en måned, fandtes i § 39, stk. 3, nr. 4,
i lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte.
Herefter kunne undervisningsministeren fastsætte regler om
udbetaling af uddannelsesstøtte.
Ved lov nr. 1408 af 27. december 2008 om ændring af lov
om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Forhøjelse af fri-
beløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbelt-
klipordningen, obligatorisk digital ansøgning, fleksibel låne-
ordning m.v.) blev alle bemyndigelsesbestemmelser i SU-lo-
vens § 39 omformuleret og overført til det nye kapitel 10 a
om ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte m.v.
En generel bemyndigelse til at fastsætte regler om udbeta-
ling af uddannelsesstøtte blev imidlertid ikke videreført,
men erstattet af specifikke bemyndigelsesbestemmelser ve-
drørende udbetaling af henholdsvis stipendium, studielån og
slutlån. Disse bemyndigelser omfatter ikke udtrykkelig
hjemmel til den gældende § 45, stk. 1, 2. pkt., i SU-bekendt-
gørelsen. Det fremgik dog af bemærkningerne, jf. Folke-
tingstidende 2008-09, tillæg A side 2241, at det var hensig-
ten at fastsætte regler, der svarede til reglerne i kapitel 13 i
den dagældende SU-bekendtgørelse, hvor regler svarende til
den gældende § 45, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen stod.
For at imødegå tvivl om retsgrundlaget for, at der først ud-
betales SU for den følgende måned, hvis uddannelsen be-
gynder senere end den 20. i måneden, foreslås det, at
spørgsmålet fremover reguleres ved lov.
11
Det foreslås, at der i SU-lovens kapitel 2 om uddannelser,
der giver ret til uddannelsesstøtte, indsættes en bestemmelse
om, at en uddannelse i støttemæssig henseende først begyn-
der den følgende måned, hvis uddannelsen begynder senere
end den 20. i måneden.
Det betyder, at hvis en uddannelse eksempelvis begynder
den 25. august, betragtes august ikke som en støtteberetti-
gende måned, og den uddannelsessøgende har dermed ret til
det højeste fribeløb i august. Er der tale om en uddannelse,
der gives SU til inden for klippekortet, medregnes august
heller ikke som en støtteberettigende måned i forhold til
hvor mange klip, der indgår i støttetiden. I forhold til styrel-
sens praksis vedrørende SU-bekendtgørelsens § 45, stk. 1, er
der således alene tale om en lovfæstelse af gældende ret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.
Til nr. 5
Det følger af SU-lovens § 11, at det månedlige suppleren-
de stipendium som tilskud til dækning af betaling af under-
visning udgør højst 85 pct. af 1/12 af den faktiske betaling
for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst 2.304 kr.
(2015-niveau) pr. støttemåned.
Som en konsekvens af de under § 1, nr. 9-11, foreslåede
ændringer af SU-lovens § 25, hvorefter det supplerende sti-
pendium som tilskud til dækning af betaling for undervis-
ning også fra den 1. juli 2015 tildeles afhængig af den ud-
dannelsessøgende forældres indkomst, foreslås det med æn-
dringen af SU-lovens § 11, stk. 1, at tilføje en henvisning til
lovens § 25, stk. 5. Herved fremgår det eksplicit af SU-lo-
vens § 11, at det beløb, der udbetales som supplerende sti-
pendium som tilskud til dækning af betaling af undervisning
afhænger af den uddannelsessøgendes forældres indkomst,
jf. SU-bekendtgørelsens § 25.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 6
Det følger af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3 og 4, at der gi-
ves SU uden for klippekortet til gymnasial supplering
(GSK) og til supplering af en gymnasial uddannelse i form
af fagpakke hf (hf+), fagpakke hhx eller gymnasiale indslus-
ningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF).
De gældende regler om SU til GSK trådte i kraft den 1. ju-
li 2014 og har baggrund i aftalen af 18. april 2013 om re-
form af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse.
Udmøntningen af aftalen medførte blandt andet, at mulighe-
den for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kur-
sister, der i forvejen har en gymnasial uddannelse, blev af-
skaffet.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lo-
vens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte regler om SU til supplering,
herunder om hvilken gymnasial supplering, der berettiger til
SU. Uddannelses- og forskningsministeren har i SU-be-
kendtgørelsens § 23, stk. 1, fastsat, at studerende, der har
behov for at supplere deres gymnasiale uddannelse med et
bestemt fag eller niveau, alene har mulighed for at få SU til
supplering i form af GSK, hvis faget eller fagene er udbudt
efter bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendt-
gørelsen), og kurset er tilrettelagt som et kort, intensivt for-
løb. I SU-bekendtgørelsens § 23 defineres et kort intensivt
forløb som et forløb, der består af mindst 3 ugers undervis-
ning og omfatter mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid
(klokketimer).
Det foreslås at ændre SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, sådan
at gymnasial supplering i form af korte intensive forløb som
enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen frem-
over berettiger til SU. Det er hensigten at fastsætte regler i
en bekendtgørelse, hvorefter disse suppleringsforløb alene
er SU-berettigende, hvis de er udbudt efter regler fastsat i
medfør af § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 2, og hvis de er udbudt som korte,
intensive forløb, som defineret i SU-bekendtgørelsens § 23.
Det er hensigten at videreføre betingelsen om, at uddannel-
sessøgende alene kan optages på enkeltfag fra adgangskur-
set til ingeniøruddannelserne, når de pågældende er betinget
optaget på en ingeniøruddannelse.
Det foreslås endvidere, at det ikke længere skal fremgå af
SU-loven, at der kan gives SU til fagpakke hf (hf+), der ald-
rig har været udbudt, eller fagpakke hhx, der ikke længere
udbydes. Gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere
(GIF) udbydes stadig, og henvisningen hertil foreslås derfor
ikke ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 7
SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelse og
inden for klippekortet til videregående uddannelse og til pri-
vat uddannelse. Det følger af SU-loven, at der inden for
klippekortet gives SU med højst 70 klip (rammen), hvor 1
klip består af 1 måneds stipendium, samt eventuelt studie-
lån, supplerende stipendier og supplerende lån. Den uddan-
nelsessøgende har således som udgangspunkt 6 års SU, sva-
rende til 70 klip, til rådighed til videregående uddannelse.
Til den enkelte videregående uddannelse gives der dog alene
et antal klip (støttetiden), der som udgangspunkt svarer til
uddannelsens normerede studietid.
Efter SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for
at få SU, at den uddannelsessøgende ikke samtidig modtager
anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostnin-
gerne. Det kommer an på en konkret vurdering, om der er
tale om anden offentlig støtte, der udelukker SU. Det er dog
reguleret i SU-lovens § 18, at visse typer offentlig støtte, der
alle gives eller er givet til dækning af leveomkostningerne
under SU-berettigende videregående uddannelse, ikke alene
udelukker SU, men også trækkes fra i klippekortet. Måne-
der, hvor den studerende har modtaget disse typer af anden
offentlig støtte, fratrækkes derfor i opgørelsen af, hvor man-
ge måneder den pågældende har ret til SU til videregående
uddannelse eller privat uddannelse inden for klippekortet på
70 klip og til den enkelte uddannelse, den uddannelsessø-
gende har fået anden offentlig støtte til.
Efter § 18, stk. 1, er der tale om følgende ydelser:
12
– Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
– Uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejds-
markedspolitik.
– Orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov.
– Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
– Fast revalideringsydelse efter lov om social bistand.
– Uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige,
hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen
efter 13. december 1988.
Det er alene revalideringsydelsen, der fortsat ydes til ud-
dannelsessøgende, der følger en uddannelse inden for klip-
pekortet. Derimod indeholder § 18 ikke en bestemmelse om,
at ydelser, der er givet til personer, der under tilbud om vej-
ledning og opkvalificering, herunder ordinær uddannelse,
modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. § 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
trækkes fra i klippekortet.
Det er udgangspunktet for reglerne om SU inden for klip-
pekortet, at måneder med anden offentlig støtte, der tilsigter
at dække leveomkostningerne under SU-berettigende vide-
regående uddannelser, fratrækkes i klippekortet. Det foreslås
derfor med ændringen af SU-lovens § 18, stk. 1, at måneder,
hvori der er givet ydelser efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, trækkes fra i klippekortet i det omfang ydelserne
gives til uddannelse, der berettiger til SU inden for klippe-
kortet; det vil sige til videregående uddannelse eller til pri-
vat uddannelse. Bestemmelsen gælder for ydelser, der er gi-
vet efter lovens ikrafttræden.
Selv om langt de fleste ydelser, der nævnes i SU-lovens §
18, stk. 1, ikke længere eksisterer, er de fortsat relevante i
forhold til beregningen af, hvor meget SU en uddannelses-
søgende har tilbage i klippekortet. En uddannelsessøgende,
der i 1999 fik uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik til videregående uddannelse, skal så-
ledes have fratrukket månederne med uddannelsesgodtgørel-
se i klippekortet på 70 klip, hvis den pågældende i 2015 på-
begynder en ny uddannelse. De ydelser, der i dag fremgår af
SU-lovens § 18, stk. 1, bevares, idet der fortsat kan være ud-
dannelsessøgende, der søger SU og har modtaget disse ydel-
ser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
Til nr. 8
Det foreslås med § 1, nr. 9, at indsætte en ny bestemmelse
i SU-lovens § 24, stk. 3, om, at det højeste fribeløb skal gæl-
de i måneder af et støtteår, hvor den uddannelsessøgende ik-
ke har ret til SU til en ny ungdomsuddannelse, fordi den ud-
dannelsessøgende allerede har påbegyndt fem ungdomsud-
dannelser. Den foreslåede ændring af SU-lovens § 24, stk. 3,
nr. 6, er en sproglig konsekvensrettelse af den foreslåede
indsættelse af det nye nummer i § 24, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.
Til nr. 9
Det følger af SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra a, at ud-
dannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om,
at der ikke kan gives SU til en ny ungdomsuddannelse, når
den uddannelsessøgende har påbegyndt fem ungdomsuddan-
nelser med uddannelsesstøtte. Begynder den uddannelsessø-
gende på den sjette ungdomsuddannelse, gives der ikke SU
til uddannelsen, med mindre der er tale om en ungdomsud-
dannelse med uddannelsespålæg efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Regler om SU til højst fem ungdomsud-
dannelser trådte i kraft den 1. januar 2015, jf. bekendtgørel-
se nr. 792 af 25. juni 2014 om ændring af SU-bekendtgørel-
sen.
Der blev i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr.
L 225 og L 226 (folketingsåret 2012-13) om opfølgning på
aftalen om reform af SU-systemet og rammerne for studie-
gennemførelse ikke fastsat bestemmelser om, hvilket fribe-
løb, der skal gælde i de måneder, hvor den uddannelsessø-
gende er indskrevet ved en ungdomsuddannelse, men ikke
har ret til SU som følge reglerne om SU til højst fem ung-
domsuddannelser. Idet årsfribeløbet, der er grænsen for,
hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i løbet af støt-
teåret, er sammensat af de 12 månedlige fribeløb er det nød-
vendigt at fastsætte et fribeløb i de måneder af støtteåret,
hvor den uddannelsessøgende er indskrevet ved en støttebe-
rettigende ungdomsuddannelsen, men ikke har ret til SU,
fordi den uddannelsessøgende allerede har påbegyndt fem
ungdomsuddannelser med SU.
Med ændringen af SU-lovens § 24, stk. 3, foreslås det, at
det højeste fribeløb skal gælde i de måneder af et støtteår,
hvor den uddannelsessøgende ikke har ret til SU til en ny
ungdomsuddannelse, fordi den uddannelsessøgende allerede
har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med SU. Det høje-
ste fribeløb udgør 36.101 kr. (2015 niveau). Fribeløbet gæl-
der i forvejen for uddannelsessøgende, der er indskrevet ved
en SU-berettigende uddannelse, men er afskåret fra at få SU,
f.eks. fordi de ikke er indskrevet ved en uddannelse, der ik-
ke er godkendt som SU-berettigende, ikke opfylder alders-
betingelsen for at få SU, eller har opbrugt støttetiden i en vi-
deregående uddannelse.
Der henvises til de alminidelige bemærkninger pkt. 2.3.
Til nr. 10
Det følger af SU-lovens § 8, stk. 1, at stipendium gives
med enten hjemmeboendesats på 2.935 kr. (2015-niveau) el-
ler udeboendesats på 5.903 kr. (2015-niveau). Satsen for
udeboende gives til uddannelsessøgende, der er udeboende,
og som er indskrevet på og gennemgår en videregående eller
privat uddannelse (inden for klippekortet). Satsen for udebo-
ende gives endvidere til uddannelsessøgende, der er udebo-
ende, fyldt 20 år og er indskrevet på og gennemgår en ung-
domsuddannelse (uden for klippekortet).
De 18-19-årige uddannelsessøgende gives som udgangs-
punkt SU med hjemmeboendesats, men de kan få SU med
udeboendesatsen, hvis de er udeboende, og opfylder betin-
gelserne i SU-bekendtgørelsens § 20 stk. 1. Det følger af
SU-lovens § 8, stk. 2, at 18-19-årige uddannelsessøgende,
der får SU til en ungdomsuddannelse (uden for klippekor-
tet), har ret til et grundstipendium på 1.307 kr. (2015-ni-
veau), med eventuelt tillæg på op til 1.328 kr. (2015-ni-
13
veau). Tillæggets størrelse svarer til forskellen mellem mak-
simalt stipendium efter SU-lovens § 8, stk. 1, samt eventuelt
supplerende stipendium efter SU-lovens § 11 og grundsti-
pendiet og er afhængig af forældrenes indkomst, jf. nærmere
nedenfor.
Efter § 4, stk. 7 og 8, i lov nr. 899 af 4. juli 2013 gælder
der en overgangsordning, hvor satsen for grundstipendiet for
hjemmeboende på ungdomsuddannelserne sænkes til 916 kr.
pr. måned (2015-niveau), og satsen for hjemmeboende på de
videregående uddannelser og hjemmeboende over 20 år i
ungdomsuddannelser sænkes fra den 1. juli 2014 til 30. juni
2015 til 2.544 kr. pr. måned (2015-niveau). Overgangsord-
ningen gælder for uddannelsessøgende, der er påbegyndt en
ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere. For uddannel-
sessøgende, der er påbegyndt den igangværende uddannel-
sen før den 1. juli 2014, gælder de satser, der følger af den
nugældende SU-lov.
Det er fastsat i § 8, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen, at uddan-
nelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis de i fol-
keregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adres-
se, eller hvis den uddannelsessøgende uanset folkeregister-
adressen jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem.
Uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem
el.lign. anses som udeboende, uanset hvilken adresse de står
tilmeldt i folkeregistret. Det er den uddannelsessøgendes bo-
pælsstatus den 1. i måneden, der er afgørende for, om den
uddannelsessøgende betragtes som ude- eller hjemmeboen-
de i den pågældende måned.
I SU-bekendtgørelsen er der fastsat regler om, at udeboen-
de 18-19-årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
kun gives SU med udeboendesats, hvis de opfylder de særli-
ge betingelser, der fremgår af SU-bekendtgørelsens § 20,
stk. 1, herunder at den normale transportvej er 20 km eller
derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bo-
pæl. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige admini-
strative afgørelse om, hvorvidt 18-19-årige uddannelsessø-
gende opfylder betingelserne for at få stipendium med ude-
boendesats.
I forbindelse med ansøgning om SU angiver den uddan-
nelsessøgende selv, om vedkommende er udeboende eller
hjemmeboende, og stipendium tildeles på den baggrund med
satsen for ude- eller hjemmeboende. De 18-19-årige uddan-
nelsessøgende skal aflevere en selvstændig ansøgning for at
få vurderet, om de opfylder en af de særlige betingelser, der
er opstillet i SU-bekendtgørelsens § 20, stk. 1. Styrelsen har
hjemmel til uden samtykke til brug for kontrol af, om den
uddannelsessøgende er udeboende, at indhente oplysninger
fra CPR om den uddannelsessøgendes og forældrenes regi-
strering af bopæl i CPR og samkøre og sammenstille oplys-
ningerne med styrelsens oplysninger om tildeling af SU.
For uddannelsessøgende, der får SU som grundstipendi-
um, beregnes tillægget til grundstipendiet på baggrund af
forældrenes indkomst. Med forældre menes den uddannel-
sessøgendes biologiske forældre eller adoptivforældre. For-
ældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst,
eventuel positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Det er
som udgangspunkt indkomsten i det andet kalenderår forud
for støtteåret, der anvendes ved beregningen af tillægget til
grundstipendiet. Den uddannelsessøgende får det fulde til-
læg til grundstipendiet, hvis forældreindkomsten ikke over-
stiger 322.629 kr. Tillægget nedsættes ved højere indkomst
og bortfalder helt ved en forældreindkomst på 688.504 kr.
For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med sat-
sen for udeboende bortfalder tillægget dog allerede ved en
forældreindkomst på 563.770 kr. For hvert af forældrenes
børn under 18 år, foretages et fradrag på 34.246 kr. Ind-
komstgrænser er angivet med den sats, der gælder for tilde-
ling af SU i 2015.
Det følger af SU-lovens § 7, stk. 6, at uddannelser, hvor
der betales for undervisning, kan godkendes som støtteberet-
tigende alene for så vidt angår støtte til leveomkostninger el-
ler både for så vidt angår støtte til leveomkostninger og be-
taling for undervisning i form af supplerende stipendium til
dækning af betaling for undervisning. Det er styrelsen, som i
forbindelse med godkendelsen af en uddannelse som SU-be-
rettigende godkender, om uddannelsen også kan berettige til
det supplerende stipendium. Efter SU-lovens § 11, stk. 1,
udgør det supplerende stipendium højst 85 pct. af den fakti-
ske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog
højst 2.304 kr. (2015-niveau) pr. støttemåned. Idet det følger
af SU-lovens § 25, at tillægget til grundstipendiet svarer til
forskellen mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1,
samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og grund-
stipendiet, tildeles det supplerende stipendium til dækning af
betaling for undervisning også afhængigt af forældrenes ind-
komst.
Ved lov nr. 899 af 4. juli 2013 blev SU-lovens § 25 ænd-
ret med ikrafttræden den 1. juli 2015. I den forbindelse ud-
går reglerne om, at det supplerende stipendium til dækning
af betaling for undervisning udbetales afhængig af forældre-
nes indkomst.
Med § 1, nr. 10, foreslås det, at SU-lovens § 25 ændres,
sådan at satserne for SU til hjemmeboende uddannelsessø-
gende harmoniseres. Herefter gælder samme regler uanset
om den uddannelsessøgende får SU inden for eller udenfor
klippekortet. Betingelserne for, hvornår den uddannelsessø-
gende betragtes som henholdsvis hjemmeboende eller ude-
boende, ændres ikke. Dette gælder også betingelsen om, at
18-19-årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, der
er udeboende, får SU med satsen for hjemmeboende, hvis de
ikke opfylder de betingelser, der følger af SU-bekendtgørel-
sens § 20, stk. 1.
Det foreslås, at SU med hjemmeboendesats fra den 1. juli
2015 består af et grundstipendium på 916 kr. (2015-niveau),
der i størrelse svarer til satsen for børne- og ungeydelsen til
15-17-årige. Hertil kommer et tillæg til grundstipendiet på
op til 1.628 kr. (2015-niveau), der afhænger af forældrenes
indkomst. Dette svarer til de satser, der efter § 4, stk. 7 og 8,
i lov nr. 899 af 4. juli 2013 gælder fra den 1. juli 2014 til
den 1. juli 2015.
Forslaget ændrer ikke satserne for grundstipendium og til-
læg til grundstipendiet for uddannelsessøgende på 18-19-år,
der opfylder betingelserne i SU-bekendtgørelsens § 20, stk.
1, og derfor har ret til grundstipendium med udeboende sats.
14
For uddannelsessøgende, der bor hos den ene forælder og
dennes ægtefælle eller registrerede partner foreslås det med
stk. 6, at ægtefællen eller den registrerede partners indkomst
medregnes i indkomstgrundlaget ved beregning af tillægget
til grundstipendiet. Det er afgørende, at den uddannelsessø-
gende har bopæl hos den pågældende forælder.
Støtte til udeboende 18-19-årige uddannelsessøgendes på
ungdomsuddannelser er også efter SU-reformen foræl-
dreindkomstafhængig. Da reglerne for tildeling af SU til dis-
se udeboende uddannelsessøgende ikke ændres med SU-re-
formen, vil principperne for, hvilken indkomst der lægges til
grund for beregning af tillæg for disse udeboende uddannel-
sessøgende, ikke blive ændret. Det vil sige, at en forælders
eventuelle nye ægtefælle eller registrerede partner ikke vil
indgå i indkomstgrundlaget for de udeboende.
For uddannelsessøgende, der får tillæg til grundstipendiet
med hjemmeboendesats forhøjes indkomstgrænsen for,
hvornår der kan opnås det fulde tillæg til grundstipendiet
med hjemmeboendesats fra 322.629 kr. til 333.504 kr. Sam-
tidig ændres indkomstgrænsen for aftrapningen af tillægget
til grundstipendiet fra tidligere 688.504 kr. til 564.391 kr.,
sådan at tillægget til grundstipendiet aftrappes i indkomstin-
tervallet 333.504-564.391 kr. For de 18-19-årige uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser, der får tillæg til grund-
stipendiet med udeboendesats ændres indkomstgrænserne
ikke, og tillægget gives fortsat, hvis den samlede indkomst
ikke overstiger 322.629 kr., og bortfalder ved 563.770 kr.
Har forældrene børn under 18 år, nedsættes indkomst-
grundlaget med 34.246 kr. for hvert af forældrenes børn.
Med forslaget medregnes den ene forælders ægtefælle eller
registreredes partners børn, hvis den uddannelsessøgende får
tillæg til grundstipendiet efter bestemmelsen i den foreslåe-
de stk. 6. De ovennævnte beløbsgrænser er med den sats,
der anvendes i forbindelse med tildeling af SU i støtteåret
2015.
Endelig foreslås det, at uddannelsessøgende, der har børn
under 18 år, får det fulde tillæg til grundstipendiet uanset
forældrenes eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller
registrerede partners indkomst. Dette svarer til gældende ret.
Det var med lov nr. 899 af 4. juli 2013 ikke hensigten at
ændre retsstillingen, hvorefter det supplerende stipendium
til dækning af betaling for undervisning udbetales afhængig
af forældrenes indkomst. Det foreslås derfor, at det supple-
rende stipendium til dækning af betaling for undervisning
også fremover udbetales afhængig af forældrenes indkomst.
Som en ændring i forhold til den ændring af SU-lovens § 25,
der fremgår af lov nr. 899 af 4. juli 2013, indsættes det tre
steder i SU-lovens § 25, stk. 5, at det supplerende stipendi-
um efter SU-lovens § 11 til dækning af betaling for under-
visning udbetales afhængig af forældrenes indkomst.
Ved afgørelse om tildeling af tillægget til grundstipendiet
anvendes indkomstgrundlaget for forældrenes indkomst det
andet kalenderår forud for støtteåret; for uddannelsesstøtte i
2015 vil det sige indkomsten i 2013. I det tilfælde, hvor til-
lægget til grundstipendiet beregnes på baggrund af den aktu-
elle forældreindkomst, anvendes ligeledes 2015-satsen.
Ændringerne af SU-lovens § 25 foreslås alene at gælde for
uddannelsessøgende, der er påbegyndt en ny uddannelse den
1. juli 2014 eller senere. For uddannelsessøgende, der er på-
begyndt den igangværende uddannelse før den 1. juli 2014,
gælder de satser, der følger af den SU-loven som affattet før
den 4. juli 2013.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.
Til nr. 11.
Det følger af SU-lovens § 25, stk. 7, at den uddannelses-
søgende ved ansøgning om SU, som tildeles afhængig af
forælderens indkomst, skal oplyse forældrenes navn og
adresse.
Efter SU-lovens § 25, stk. 8, nr. 4, kan uddannelses- og
forskningsministeren fastsætte regler om, hvornår forhol-
dende for kun den ene forældre lægges til grund for bereg-
ningen af indkomstgrundlaget. På denne baggrund er det
fastsat i SU-bekendtgørelsens § 39, stk. 1, at hvis den ud-
dannelsessøgendes forældre ikke har samme folkeregister-
adresse den 1. i den måned, som tillægget tildeles for, bru-
ges indkomstgrundlaget for den af forældrene, som den ud-
dannelsessøgende har folkeregisteradresse hos på dette tids-
punkt ved beregningen af tillægget.
Med § 1, nr. 11, foreslås det, at tillæg til grundstipendiet
til uddannelsessøgende, der bor hos begge forældre eller hos
den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede part-
ner, beregnes på grundlag af forældrenes eller den ene for-
ælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners sam-
lede indkomstgrundlag, hvis forældrene eller den ene foræl-
der og dennes ægtefælle eller registrerede partner har sam-
me folkeregisteradresse den 1. i den måned, som tillægget
tildeles for. Reglen modsvarer den, der gælder i de tilfælde,
hvor kun den ene forældres forhold lægges til grund for be-
regningen af indkomstgrundlaget.
Endeligt foreslås det, at den uddannelsessøgende ved an-
søgning om uddannelsesstøtte alene pålægges at oplyse for-
ældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller
registrerede partners navn og adresse, hvis disse ikke har
dansk adresse. Dette skyldes, at styrelsen automatisk ind-
henter oplysningerne om forældre og eventuelle nye ægte-
fæller eller registrerede partnere i cpr-registeret med hjem-
mel i SU-lovens § 39, stk. 1 og 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.
Til nr. 12.
Det følger af SU-lovens § 39, stk. 1, at Styrelsen for Vide-
regående Uddannelser kan indhente oplysninger fra blandt
andre SKAT om den uddannelsessøgende og dennes samle-
ver og den uddannelsessøgendes forældre eller den ene for-
ældres ægtefælle eller registrerede partner, når det er nød-
vendigt for tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddan-
nelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formue-
forhold.
Det foreslås, at der skabes hjemmel i § 39, stk. 1, 1. pkt.,
til at indhente indkomstoplysninger, som indberettet fra en
dansk arbejdsgiver om den uddannelsessøgendes forældre,
15
ægtefælle eller børn, hvis oplysningerne er nødvendige for
at afgøre om den uddannelsessøgende kan tildeles SU som
familiemedlem til en EU- eller EØS-statsborger, der er ar-
bejdstager eller vandrende arbejdstager eller selvstændig er-
hvervsdrivende i Danmark.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.6.
Til nr. 13
Det følger af SU-lovens § 39, stk. 1, at Styrelsen for Vide-
regående Uddannelser kan indhente oplysninger fra SKAT
og har terminaladgang til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Terminaladgangen, det vil sige adgangen
til manuelle opslag i indkomstregisteret omfatter blandt an-
det oplysninger, der er nødvendige for tildeling, beregning
og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder indkomst-
og formueforhold. Styrelsen har endvidere hjemmel til at
kunne indhente oplysninger om indkomst og optjeningspe-
rioder i elektronisk form i forbindelse med beregning af
egenindkomsten i uddannelsesperioden efter SU-lovens § 22
a og regler fastsat i medfør heraf.
Med EU-Domstolens dom af 21. februar 2013 i sag
C-46/12, L. N., følger det, at en uddannelsessøgende, der
har status som vandrende arbejdstager eller selvstændig er-
hvervsdrivende i Danmark, har ret til SU på lige fod med
danske statsborgere, uanset at den uddannelsessøgende er
kommet til Danmark med det hovedformål at følge uddan-
nelse her i landet.
Som opfølgning på dommen har styrelsen tilpasset prak-
sis, sådan at der gives SU til en EU- eller EØS-statsborger,
når den uddannelsessøgende efter EU-retten har status som
arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og i øvrigt
opfylder betingelserne for at få SU. Styrelsen har samtidig
skærpet kontrollen med, om den uddannelsessøgende fortsat
er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, sådan at
udbetaling af SU standses, hvis den uddannelsessøgende ik-
ke længere opfylder betingelserne.
På denne baggrund foreslås det, at styrelsens adgang til at
indhente oplysninger fra indkomstregisteret i elektronisk
form, jf. lov om et indkomstregister, udvides til også at om-
fatte oplysninger om den uddannelsessøgendes indkomst,
som indberettet fra en dansk arbejdsgiver, med henblik på at
afgøre, hvorvidt en EU- eller EØS-statsborger efter EU-ret-
ten har status som arbejdstager, jf. SU-lovens § 2 b, stk. 1,
nr. 2, og regler fastsat i medfør af § 2 b, stk. 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
Til nr. 14
Med bestemmelsen i § 39, stk. 3, foreslås det, at oplysnin-
ger, som styrelsen har indhentet fra indkomstregisteret om
EU- og EØS-statsborgeres indkomst, jf. lovforslagets § 1,
nr. 13, kan samkøres og sammenstilles med styrelsens op-
lysninger om tildeling af støtte med det formål at konstatere,
om støtten er tildelt i overensstemmelse med § 2 b, stk. 1,
nr. 1, og regler fastsat i henhold til § 2 b, stk. 2.
Der er således tale om indsamling af oplysninger med
henblik på samkøring i kontroløjemed, hvilket efter Datatil-
synets praksis kræver udtrykkelig lovhjemmel. Det foreslås
derfor, at der etableres en specifik hjemmel hertil.
Det forudsættes ved samkøring af oplysninger i kontrolø-
jemed, at myndighederne har et klart og utvetydigt rets-
grundlag, og at myndighederne kun lader kontrolordningen
tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold
gør sig gældende. Borgere, som berøres af en kontrolord-
ning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighe-
dernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, in-
den kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mu-
ligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kon-
trollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de
afgiver oplysninger til myndigheden.
Styrelens indsamling og samkøring af oplysninger vil ske
inden for rammerne af lov om behandling af personoplys-
ninger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.6.
Til nr. 15
Efter SU-lovens § 42, stk. 1, kan styrelsen helt eller del-
vist henlægge afgørelser om tildeling af SU til uddannelses-
institutionerne. Uddannelsesinstitutionerne kan ligeledes ef-
ter § 42, stk. 1, indhente oplysninger, der nævnes i SU-lo-
vens § 39, stk. 1-4, der har betydning for afgørelser om ud-
dannelsesstøtte, hvis afgørelsen er henlagt til uddannelsesin-
stitutionen, eller hvis det fremgår af loven, at uddannelsesin-
stitutionen skal træffe afgørelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at indsætte et
nyt § 39, stk. 3, hvorefter oplysninger, som styrelsen har
indhentet fra indkomstregisteret om EU- og EØS-statsborge-
res indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, kan samkøres og
sammenstilles med styrelsens oplysninger om tildeling af
støtte med det formål at konstatere, om støtten er tildelt i
overensstemmelse med § 2 b, stk. 1, nr. 1, og regler fastsat i
henhold til § 2 b, stk. 2.
Det er alene Styrelsen for Videregående Uddannelser, der
kan træffe afgørelse om, hvorvidt EU- og EØS-borgere har
ret til SU efter EU-retten. Uddannelsesinstitutionerne vil så-
ledes ikke have behov for hjemmel til at føre kontrol med,
om SU-modtagerne bevarer status som arbejdstager under
uddannelsen. Den foreslåede ændring af SU-lovens § 42,
stk. 1, 3. pkt., hvorefter uddannelsesinstitutionerne de kan
indhente oplysninger, der nævnes i § SU-lovens § 39, stk. 1,
2, 4 og 5, er således alene en konsekvens af, at der foreslås
indsat et nyt stk. 3 i SU-lovens § 39.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.6.
Til nr. 16
Efter SU-lovens § 46 e kan uddannelsessøgende, der har
ret til udlandsstipendium, jf. SU-lovens afsnit I a, optage et
lån til hel eller delvis dækning af den del af den faktiske stu-
dieafgift, der ikke dækkes af udlandsstipendiet. Lånet kan
optages med samlet højst 102.617 kroner (2015-niveau).
Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 4, at udlandsstudie-
lånet forrentes og tilbagebetales efter SU-lovens §§ 33, 35
og 36 og regler fastsat i medfør heraf. Udlandsstudielånet
16
forrentes og tilbagebetales således på samme vilkår som SU-
lån og slutlån efter SU-lovens afsnit I. Det betyder, at ud-
landsstudielånet forrentes med virkning fra den første i må-
neden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsesperioden
forrentes gælden med 4,0 pct. årlig. Efter uddannelsesperio-
den forrentes gælden med en årlig rente svarende til den til
enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg
eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det
pågældende år. Procenttillægget må ikke overstige 1. Tilba-
gebetaling af lånet skal normalt begynde et år efter udløbet
af det kalenderår, hvor uddannelsesperioden er ophørt.
Tilbagebetaling af studielån administreres – på bagrund af
en aftale – af Statens Administration. Idet tilbagebetaling af
udlandsstudielån følger de almindelige regler for tilbagebe-
taling af studielån, jf. §§ 33, 35 og 36, finder reglerne i SU-
lovens §§ 41, 43 a og § 46 om administration og klagead-
gang tilsvarende anvendelse for Statens Administrations op-
gaver i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af
udlandsstudielån.
Efter SU-lovens § 38 kan finansministeren fastsætte geby-
rer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af stats-
og studielån og for meget SU, der tildelt efter SU-lovens af-
snit I.
Gebyrerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 974 af 26. juli
2013 om gebyrer for ekspedition af Statens Administrations
finansforvaltningsopgaver. Gebyrerne vedrører opkrævning,
udsendelse af rykker eller opsigelse samt gebyr for fornyet
udsendelse af dokumenter.
Det foreslås, at hjemlen i § 38 til at finansministeren kan
fastsætte regler om gebyrer i forbindelse med opkrævning
og tilbagebetaling af stats- og studielån fremover også gæl-
der for opkrævning af gebyr i forbindelse med opkrævning
og tilbagebetaling af udlandsstudielån efter § 46 e.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til nr. 17
Udlandsstipendium gives efter SU-lovens § 46 a som til-
skud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i
udlandet, hvis den uddannelsessøgende har ret til SU til et
studieophold som led i en dansk videregående uddannelse
eller til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i
udlandet. Udlandsstipendiet tildeles foreløbigt, jf. SU-lovens
§ 46 f, når den uddannelsesøgende opfylder betingelserne
herfor. Den endelige tildeling af udlandsstipendiet sker
først, når den uddannelsessøgende ved kvittering el.lign. har
dokumenteret, at studieafgiften til studieopholdet eller ud-
dannelsen på kandidatniveau er betalt til den udenlandske
uddannelsesinstitution.
For uddannelser på kandidatniveau og studieophold, der
har længere varighed end ét år, er den endelige tildeling af
udlandsstipendium for det andet år af uddannelsesperioden
yderligere betinget af den uddannelsessøgendes studiemæs-
sige fremdrift i udlandet. Udlandsstipendium, der er udbetalt
for andet år af studieopholdet eller uddannelsen på kandidat-
niveau, betragtes således som en foreløbig udbetaling, indtil
første år af studieopholdet eller uddannelsen på kandidatni-
veau er bestået.
Udlandsstipendium, der ikke kan tildeles endeligt, jf. SU-
lovens § 47 f, stk. 4, kræves tilbagebetalt på samme vilkår
som anden uddannelsesstøtte, der ikke kan tildeles endeligt,
jf. SU-lovens § 31, og regler fastsat i medfør heraf. Det be-
tyder blandt andet, at udlandsstipendiet skal betales tilbage
senest den 1. i den måned, der følger to måneder efter, at til-
bagebetalingskravet er rejst. Statens Administration kan dog
bestemme en afdragsordning over en periode på højst 3 år.
Det til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld,
forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af
renteloven. Renten tilskrives månedligt.
Tilbagebetaling af for meget modtaget SU administreres –
på bagrund af en aftale – af Statens Administration. Idet til-
bagebetaling af for meget modtaget udlandsstudielån følger
de almindelge regler for tilbagebetaling af for meget modta-
get SU, jf. SU-lovens § 31, finder reglerne i SU-lovens §§
41, 43 a og § 46 om administration og klageadgang tilsva-
rende anvendelse for Statens Administrations opgaver i for-
bindelse med opkrævning og tilbagebetaling af udlandsstu-
dielån.
Efter SU-lovens § 38 kan finansministeren fastsætte geby-
rer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af for
meget udbetalt SU, der er tildelt efter SU-lovens afsnit I.
Gebyrerne er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse
om gebyrer for ekspedition af Statens Administrations fi-
nansforvaltningsopgaver. Gebyrerne vedrører opkrævning,
udsendelse af rykker eller opsigelse samt gebyr for fornyet
udsendelse af dokumenter.
Det foreslås, at hjemlen i § 38 til at finansministeren kan
fastsætte regler om gebyrer i forbindelse med opkrævning
og tilbagebetaling af for meget modtaget SU, fremover også
gælder for opkrævning af gebyr i forbindelse med tilbagebe-
taling af for meget modtaget udlandsstipendium, jf. § 46 f.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at ingeniør-
højskolerne ikke længere eksisterer som selvstændig institu-
tionstype. Det foreslås derfor af ordenshensyn, at henvisnin-
gen til ingeniørhøjskoler udgår af loven.
Til nr. 2
Efter bekendtgørelse nr. 236 af marts 2012 om adgangs-
kursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne kan
adgangskursus til ingeniøruddannelserne udbydes af uddan-
nelsesinstitutioner, der af Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelser. Kur-
serne udbydes som heltidsuddannelse af 1 til 1½ års varig-
hed til studerende, der ikke har en adgangsgivende eksamen
og ønsker optag på en ingeniøruddannelse. Institutionerne
kan dog efter § 3, stk. 2, tilbyde enkeltfag fra adgangskurset
til personer med en adgangsgivende eksamen på betingelse
af, at de pågældende er betinget optaget på ingeniøruddan-
17
nelserne. Efter ændringen af reglerne om SU til GSK, sådan
at der alene gives SU til korte intensive forløb, er disse sup-
pleringsforløb ikke SU-berettigende, idet de ikke udbydes
efter GS-bekendtgørelsen.
I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 236 af 9. marts 2012
er det således kun uddannelsesinstitutioner, som er godkendt
til at udbyde ingeniøruddannelser, der er berettigede til at
udbyde adgangskursus, hvilket medfører, at det er professi-
onshøjskoler og universiteter, som kan udbyde adgangskur-
set.
Professionshøjskoler og universiteter har dog også i sam-
arbejde med udbyderne af maskinmesteruddannelsen udbudt
dele af adgangskurset til ingeniøruddannelserne til de ansø-
gere, som ønskede optagelse på maskinmesteruddannelsen.
Således udbyder Danmarks Teknisk Universitet i samarbej-
de med Maskinmesterskolen København, Ingeniørhøjskolen
ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Maskin-
mesterskole, Professionshøjskolen VIA University College i
samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole, Aalborg
Universitet i samarbejde med Martec - Frederikshavns Mari-
time uddannelsescenter og Syddansk Universitet i samarbej-
de med Svendborg International Maritime Academy ad-
gangskursus til maskinmesteruddannelsen.
Med den foreslåede indsættelse af et nyt § 22, stk. 1, nr. 8,
i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser tydeliggøres hjemlen til, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler i en bekendtgørel-
se om supplering i form af adgangskurser til ingeniøruddan-
nelsen, og der skabes hjemmel til, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at der efter loven
kan udbydes adgangskurser til andre tekniske uddannelser
end ingeniøruddannelsen. Bemyndigelsen vil især være rele-
vant i forhold til maskinmesteruddannelsen, hvor professi-
onshøjskoler og universiteter kan udbyde adgangskursus til
de ansøgere, som skal påbegynde maskinmesteruddannel-
sen. Ligeledes vil Danmarks Teknisk Universitet i forbindel-
se med sin udlægning af diplomingeniøruddannelsen i ark-
tisk teknologi i Grønland fortsat kunne tilbyde adgangskur-
sus til uddannelsen i Grønland. Forslaget udvider ikke grup-
pen af uddannelsesinstitutioner, der kan udbyde adgangskur-
ser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 3
Ved en fejl har der siden vedtagelsen i 2008 af lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser været anvendt en forkert titel om den lov, som er-
hvervsakademier godkendes efter. Erhvervsakademier god-
kendes efter lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, og det foreslås at rette henvisningen til den
korrekte titel.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser kan der gives specialpædago-
gisk støtte til magisterkonferensgrad samt sidefagssupple-
ring.
Magisterkonferensgraden blev afskaffet den 1. september
2004, jf. bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
og kandidatuddannelser ved universiteterne. Bekendtgørel-
sen havde i § 77, stk. 6, en overgangsbestemmelse, hvorefter
optag til humanistisk magisterkonferens senest kunne finde
sted den 1. september 2007. Magisterkonferensgraden var
en 3-årig overbygning på den 3-årige bacheloruddannelse,
og det foreslås derfor, at magisterkonferensgraden helt ud-
går af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser. Da der ikke længere er uddannelsessøgende,
der følger uddannelsen foreslås det, at magisterkonferens-
graden helt udgår af SU-loven.
Sidefagssupplering blev afskaffet den 1. juli 2010, jf. §
32, stk. 1, og § 33 i bekendtgørelse nr. 814 af 20. juni 2010
om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne.
Da der ikke længere er uddannelsessøgende, der følger side-
fagssupplering foreslås det, at sidefagssupplering udgår af
lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddan-
nelser.
Til § 4
Til nr. 1
Med § 1, nr. 21, i lov nr. 899 af 4. juli 2013 blev SU-lo-
vens § 25, stk. 1-4, ophævet og SU-lovens § 25, stk. 1-8,
blev indsat. Ændringen træder i kraft den 1. juli 2015. Det
foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 10, at foretage yderli-
gere ændringer af de bestemmelser i SU-lovens § 25, der
blev ændret med lov nr. 899. På den baggrund foreslås det,
at ændringen af SU-lovens § 21, som affattet ved § 1, nr. 21,
i lov nr. 899 af 4. juli 2013, ophæves.
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 5, i lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring
af bl.a. SU-loven træder indsættelsen af SU-lovens § 24, stk.
1-8, i kraft den 1. juli 2015. Da det med dette lovforslag
foreslås at ophæve SU-lovens § 25, stk. 1-4, og indsætte stk.
1-8 med virkning fra den 1. juli 2015, jf. lovforslagets § 1,
nr. 10, og § 5, stk. 2, skal ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4,
stk. 5, i lov nr. 899 af 4. juli 2013 tilsvarende ændres, sådan
at ikrafttrædelsen den 1. juli 2015 af den ændrede § 25 ikke
længere fremgår af den pågældende lov.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni
2015.
Det foreslås i stk. 2. at lovforslagets § 1, nr. 5, 10 og 11,
om ændring af SU-lovens § 25, træder i kraft den 1. juli
2015 og har virkning for hjemmeboende, der er begyndt på
eller begynder på en ny uddannelse den 1. juli 2014 eller se-
nere. Dette svarer til ikrafttræden af ændringen af § 25, jf.
lov nr. 899 af 4. juli 2013, som ophæves ved denne lovs § 4.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014,
som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 1. Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte
(SU) til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonfe-
rensgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.
Stk. 2 og 3 (...)
1. I § 1, stk. 1, udgår »eller magisterkonferensgrad«.
Stk. 4. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad
eller magisterkonferensgrad samt udlandsstipendium til stu-
dieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddan-
nelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet
administreres af Styrelsen for Staten Uddannelsesstøtte (sty-
relsen).
Stk. 5. (...)
2. I § 1, stk. 4, ændres »eller magisterkonferensgrad samt« til:
»og«.
Afsnit I
Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller
magisterkonferensgrad
3. I overskriften til afsnit I udgår »eller magisterkonferens-
grad«.
4. Efter § 5 indsættes i kapitel 2:
»§ 5 a. Begynder uddannelsen efter den 20. i måneden, vil
uddannelsen i støttemæssig henseende begynde den efterføl-
gende måned.«
§ 11. Det månedlige supplerende stipendium som tilskud til
dækning af betaling for undervisning udgør højst 85 pct. af
1/12 af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på
årsbasis, dog højst 2.245 kr. (2013-niveau) pr. støttemåned.
Stk. 2. (...)
5. I § 11, stk. 1, indsættes efter »støttemåned«: », jf. dog § 25,
stk. 5«.
13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til:
1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddan-
nelse. Sammen med uddannelsesstøtte til almen voksenud-
dannelse kan der gives uddannelsesstøtte til forberedende
voksenundervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og
19 år.
2) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkelt-
fagsundervisning for voksne.
3) Gymnasial supplering (GSK).
4) Supplering af en gymnasial uddannelse i form af
a) fagpakke hf (hf+),
b) fagpakke hhx eller
c) gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvan-
drere (GIF).
Stk. 2-4 (...)
6. § 13, stk. 1, nr. 3 og 4, affattes således:
»3) Gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb
som
a) gymnasiale suppleringskurser (GSK), eller
b) enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen.
4) Gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF).«
19
§ 18. I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de
måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gi-
ves uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget
1) aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.,
2) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmar-
kedspolitik,
3) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,
4) revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
5) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller
6) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige,
hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter
13. december 1988.
Stk. 2 og 3. (...)
7. I § 18, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) ydelser lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der gives
til at dække leveomkostninger under uddannelse, der gives
uddannelsesstøtte til inden for klippekortet,«.
Nr. 1-6 bliver herefter nr. 2-7.
24. (...)
Stk. 3. Højeste fribeløb udgør 35.180 kr. (2013-niveau) for
hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den
uddannelsessøgende
1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet,
der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I,
2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte,
jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,
3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelses-
støtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig hen-
seende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2, stk. 1, nr.
1, jf. § 2 a,
4) ved politiets grunduddannelse eller Kriminalforsorgens ud-
dannelse til fængselsbetjent gennemgår perioder med praktik,
der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller har lønnet orlov
fra uddannelsen,
5) i perioder, der i øvrigt giver ret til uddannelsesstøtte, får
anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostnin-
gerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5,
8. I § 24, stk. 3, nr. 6, ændres »slutlån eller« til: »slutlån,«.
6) ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. §
17, er brugt, og ikke får udbetalt slutlån eller
7) ikke kan få stipendium og studielån som følge af bestem-
melserne i § 2, stk. 5 og 6.
Stk. 4-11. (...)
9. I § 24, stk. 3, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) ikke kan få stipendium til en ny ungdomsuddannelse, jf.
regler fastsat i medfør af § 13, stk. 2, nr. 2, litra a, eller«.
Nr. 7 bliver herefter nr. 8.
§ 25. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for klip-
pekortet et grundstipendium på 1.108 kr. om måneden. For
uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats
efter § 8, stk. 4, er grundstipendiet dog 3.211 kr. om måne-
den. Grundstipendiet gives indtil udgangen af den måned,
hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og er uafhængigt
af forældrenes indkomst.
Stk. 2. De uddannelsessøgende får tillæg til grundstipendi-
et, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag
af deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret
ikke overstiger 273.644 kr. Tillægget svarer til forskellen
mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1, samt eventuelt
supplerende stipendium efter § 11 og grundstipendiet. Tillæg-
get nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder
helt ved et indkomstgrundlag på 583.966 kr. For uddannel-
sessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8,
10. § 25, stk. 1-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med
hjemmeboendesats, jf. § 8, stk. 3, til
1) uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, jf. regler fast-
sat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, og
2) uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelses-
støtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte
med hjemmeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk.
5, nr. 2.
Stk. 2. Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium
med udeboendesats, jf. § 8, stk. 2, til uddannelsessøgende på
18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet
og har ret til uddannelsesstøtte med udeboendesats, jf. regler
fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.
20
stk. 4, bortfalder tillægget dog helt ved et indkomstgrundlag
på 478.171 kr.
Stk. 3. De uddannelsessøgende får dog uafhængig af foræl-
drenes indkomst stipendium med det maksimale beløb efter §
8, stk. 1, når de har et barn.
Stk. 4. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes
med 29.046 kr. for hvert af forældrenes børn, der er under 18
år.
Stk. 5 og 6. (...)
Stk. 3. Grundstipendium efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, gives
indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende
fylder 20 år.
Stk. 4. Til grundstipendiet, jf. stk. 1 og 2, gives et tillæg,
der udgør højst:
1) 1.628 kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der får
grundstipendium med hjemmeboendesats.
2) 2.117 kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der får
grundstipendium med udeboendesats.
Stk. 5. Tillæg efter stk. 4 og supplerende stipendium efter §
11 gives, hvis forældrenes samlede indkomst i det andet ka-
lenderår forud for støtteåret ikke overstiger 333.504 kr., jf.
dog stk. 6 og 7. Tillægget og det supplerende stipendium ef-
ter § 11 nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfal-
der helt ved et indkomstgrundlag på 564.391 kr. eller der-
over. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med
udeboendesats efter stk. 2, gives tillægget og det supplerende
stipendium efter § 11 dog kun, hvis den samlede indkomst ik-
ke overstiger 322.629 kr. Tillægget og det supplerende sti-
pendium efter § 11 bortfalder helt ved et indkomstgrundlag
på 563.770 kr. eller derover. Beløbsgrænserne er angivet i det
niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet
i 2015.
Stk. 6. Har den uddannelsessøgende, der får grundstipendi-
um efter stk. 1, nr. 1, folkeregisteradresse hos den ene af sine
forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, an-
vendes den samlede indkomst for disse ved beregningen af
tillæggets størrelse efter stk. 5.
Stk. 7. Indkomstgrundlaget nedsættes med 34.246 kr. for
hvert af forældrenes børn under 18 år. Er indkomstgrundlaget
beregnet efter stk. 6, nedsættes indkomstgrundlaget med
34.246 kr. for hvert af den ene forælders børn under 18 år og
hvert af dennes ægtefælles eller registrerede partners børn un-
der 18 år. Beløbene er angivet i det niveau, der anvendes ved
tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2015.
Stk. 8. Uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får
det fulde tillæg efter stk. 4.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 9-12.
Stk. 7. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om ud-
dannelsesstøtte oplyse forældrenes navn og adresse.
Stk. 8. (...)
11. § 25, stk. 7, der bliver stk. 11, affattes således:
»Stk. 11. Tillæg til grundstipendiet og supplerende stipen-
dium efter § 11, der beregnes efter stk. 5 og 6, beregnes på
grundlag af forældrenes eller den ene forældres og dennes
ægtefælles eller registrerede partners samlede indkomst-
grundlag, hvis forældrene eller den ene forælder og dennes
ægtefælle eller registrerede partner har samme folkeregister-
adresse den 1. i den måned, som tillægget tildeles for. De ud-
dannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte
oplyse forældrenes eller den ene forælders og dennes ægte-
fælles eller registrerede partners navn og adresse, hvis disse
ikke har dansk adresse.«
§ 39. Styrelsen kan hos skattemyndighederne, Det Centrale
Personregister og andre myndigheder og hos uddannelsesin-
stitutionerne indhente oplysninger om den uddannelsessøgen-
12. I § 39, stk. 1, 1. pkt., ændres »samlever« til: »ægtefælle
eller samlever, den uddannelsessøgendes børn«.
21
de og dennes samlever og den uddannelsessøgendes forældre
eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner,
der er nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling
af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold, bopæl, opholdsgrundlaget for udenlandske
statsborgere, antallet af ansøgers og dennes forældres eller
den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede
partners børn under 18 år, og uddannelsesoplysninger, herun-
der indskrivningsoplysninger for uddannelsessøgende, der er
indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men ikke har
søgt SU. Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1.
pkt. nævnte oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om
et indkomstregister, og kan indhente oplysninger om ind-
komst og indkomstperioder i elektronisk form i indkomstre-
gisteret i forbindelse med den endelige tildeling, jf. § 22 a.
Stk. 2. Styrelsen kan uden samtykke til brug for kontrol af,
om den uddannelsessøgende er udeboende, jf. § 8, stk. 4, og
regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, indhente oplysnin-
ger fra Det Centrale Personregister om den uddannelsessø-
gendes og dennes forældres registrering af bopæl. Oplysnin-
gerne kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplys-
ninger om tildeling af støtte med det formål at kontrollere,
om støtten er tildelt med korrekt sats.
Stk. 3-10. (...)
13. I § 39, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i forbindelse med«:
»afgørelse af, hvorvidt en uddannelsessøgende efter EU-ret-
ten har ret til SU som arbejdstager eller selvstændig erhvervs-
drivende eller som familiemedlem til en arbejdstager eller
selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 2, og regler
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 2, og i forbindelse med«.
14. I § 39 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Oplysninger, som styrelsen har indhentet fra ind-
komstregisteret om den uddannelsessøgendes indkomst eller
dennes familiemedlems indkomst, jf. stk. 1, 2. pkt., kan sam-
køres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om tilde-
ling af støtte med det formål at konstatere, om støtten er til-
delt i overensstemmelse med § 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4, og reg-
ler fastsat i henhold til § 2 b, stk. 2.«
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.
§ 42. De afgørelser, som styrelsen kan træffe, kan efter sty-
relsens bestemmelse helt eller delvis henlægges til uddannel-
sesinstitutionerne. Styrelsen kan også bestemme, at en uddan-
nelsesinstitution træffer afgørelser om uddannelsesstøtte til
uddannelsessøgende, der er indskrevet på og gennemgår ud-
dannelse på en anden uddannelsesinstitution. Uddannelsesin-
stitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39,
stk. 1-4, jf. stk. 10, og oplysninger fra andre uddannelsesinsti-
tutioner, der har betydning for afgørelser om uddannelsesstøt-
te, hvis en afgørelse er henlagt til institutionen, eller hvis det
følger af loven, at institutionen skal træffe afgørelsen.
Stk. 2-5. (...)
15. I § 42, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 39, stk. 1-4, jf. stk. 10,«
til: »§ 39, stk. 1, 2, 4 og 5, jf. stk. 11,«.
22
§ 46 e. (...)
Stk. 5. Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter
§§ 33, 35 og 36 og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 6. (...)
16. I § 46 e, stk. 5, ændres »§§ 33, 35 og 36« til: »§§ 33, 35,
36 og 38«.
§ 46 f. (...)
Stk. 4. Foreløbigt tildelt udlandsstipendium og udlandsstu-
dielån, der ikke kan tildeles endeligt, kræves tilbagebetalt ef-
ter § 31 og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 5. (...)
17. § 46 f, stk. 4, indsættes efter »i medfør heraf«: »og forren-
tes og opkræves efter § 38 og regler fastsat i medfør heraf«.
§ 2
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. okto-
ber 2014, foretages følgende ændringer:
17 a. Uddannelses- og forskningsministeren godkender et
erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en ingeniørhøj-
skoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i
udlandet af uddannelser, som institutionen efter lov om ak-
kreditering af videregående uddannelsesinstitutioner kan god-
kendes til at udbyde i Danmark.
Stk. 2 og 3. (...)
1. I § 17 a, stk. 1, udgår », en ingeniørhøjskoles«.
§ 22. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter reg-
ler om uddannelserne, herunder om:
1) Praktik.
2) Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
3) Studieordninger.
4) Adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksamen, tilmel-
ding til og afmelding fra prøver, bedømmelse og censorer.
5) Anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS).
6) Studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet.
7) Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan
deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a, og om ud-
stedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og
anerkendelse.
Stk. 2. (...)
2. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 8:
»8) Adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddan-
nelserne og til lignende tekniske uddannelser.«
§ 34. Der ydes ikke tilskud til institutioner, der er godkendt
efter lov om erhvervsakademiuddannelser eller efter lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, til dækn-
ing af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.
Stk. 2 og 3. (...)
3. I § 34, stk. 1, ændres »erhvervsakademiuddannelser« til:
»erhvervsakademier for videregående uddannelser«.
§ 3
I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddan-
nelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. juni 2014, foretages
følgende ændring:
§ 4. Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som
er indskrevet på og gennemgår
1) offentligt anerkendt videregående uddannelse indtil kandi-
datgrad og magisterkonferensgrad samt sidefagssupplering,
som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet eller
1. I § 4, stk. 1, nr. 1, udgår »og magisterkonferensgrad samt
sidefagssupplering«.
23
Undervisningsministeriet, og som berettiger til statens uddan-
nelsesstøtte, herunder obligatoriske praktikperioder i disse
uddannelser, selv om de ikke berettiger til statens uddannel-
sesstøtte,
2) teoretisk og praktisk pædagogikum,
3) uddannelse i udlandet, som af en dansk uddannelsesinstitu-
tion er godkendt som led i en uddannelse, der er omfattet af
nr. 1, og som den studerende er i gang med, og
4) uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men
som der kan ydes statens uddannelsesstøtte til.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter an-
modning fra en anden minister bestemme, at videregående
uddannelser, der henhører under vedkommende minister,
henføres til loven.
§ 4
I lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring af SU-loven, lov
om befordringsrabat til studerende ved videregående uddan-
nelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støttetid,
begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til
ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende,
ændret satsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til be-
fordringsgodtgørelse m.v.) foretages følgende ændringer:
21. § 25, stk. 1-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med
hjemmeboendesats, jf. § 8, stk. 3, til
1) uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, jf. regler fast-
sat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, og
2) uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelses-
søtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte
med hjemmeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk.
5, nr. 2.
Stk. 2. Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium
med udeboendesats, jf. § 8, stk. 2, til uddannelsessøgende på
18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet
og har ret til uddannelsesstøtte med udeboendesats, jf. regler
fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.
Stk. 3. Grundstipendium efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2 gives
indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende
fylder 20 år.
Stk. 4. Til grundstipendiet, jf. stk. 1 og 2, gives et tillæg,
der udgør højst:
1) 1.586 kr. (2013-niveau) for uddannelsessøgende, der får
grundstipendium med hjemmeboendesats.
2) 2.063 kr. (2013-niveau) for uddannelsessøgende, der får
grundstipendium med udeboendesats.
Stk. 5. Tillæg efter stk. 4 gives, hvis forældrenes samlede
indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke over-
stiger 325.000 kr., jf. dog stk. 6 og 7. Tillægget nedsættes ved
et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et ind-
komstgrundlag på 550.000 kr. eller derover. For uddannelses-
søgende, der får grundstipendium med udeboendesats efter
stk. 2, gives tillægget dog, hvis den samlede indkomst ikke
overstiger 314.403 kr., og bortfalder helt ved et indkomst-
1. § 1, nr. 21, ophæves.
Nr. 22-39 bliver herefter nr. 21-38.
24
grundlag på 549.395 kr. eller derover. Beløbsgrænserne er
angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til
grundstipendiet i 2013.
Stk. 6. Har den uddannelsessøgende, der får grundstipendi-
um efter stk. 1, nr. 1, folkeregisteradresse hos den ene af sine
forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, an-
vendes den samlede indkomst for disse ved beregningen af
tillæggets størrelse efter stk. 5.
Stk. 7. Indkomstgrundlaget nedsættes med 33.372 kr. for
hvert af forældrenes børn under 18 år. Hvis indkomstgrundla-
get er beregnet efter stk. 6, nedsættes indkomstgrundlaget
med 33.372 kr. for hvert af den ene forælders børn under 18
år og hvert af dennes ægtefælles eller registrerede partners
børn under 18 år. Beløbene er angivet i det niveau, der anven-
des ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2013.
Stk. 8. Uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får
det fulde tillæg efter stk. 4.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 9-12.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juli 2013, jf. dog stk.
2-6.
Stk. 2-5. (...)
Stk. 5. § 1, nr. 3-5, 17, 21-30 og 38, træder i kraft den 1.
juli 2015 og har virkning for hjemmeboende, der starter en ny
uddannelse den 1. juli 2014 eller senere, jf. stk. 7 og 8.
Stk. 6-8. (...)
2. I § 4, stk. 5, ændres »21-30 og 38« til: »21-29 og 37«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 5, 10 og 11, træder i kraft den 1. juli 2015,
og har virkning for hjemmeboende, der er påbegyndt eller på-
begynder en ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere.
25