Fremsat den 25. februar 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 25. februar 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og momsloven1)2)
(Tilpasninger til engrosmodellen m.v. og indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1353
af 21. december 2012, § 3 i lov nr. 1390 af 23. december
2012 og § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 7 i
lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer
et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens
pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet,
jf. lov om elforsyning.
2) Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energi-
net.dk, som håndterer måledata, stamdata, nødvendige
transaktioner samt kommunikation mellem elmarkedets
aktører i Danmark.
3) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektri-
citet til den, der omfattes af et aftagenummer, og som
er registreret for denne aktivitet i datahubben.«
2. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 3
for det forbrug af elektricitet undtaget fra afgift, som er
nævnt i stk. 3, 1. pkt., at elektriciteten leveres til et aftagen-
ummer, som kun vedrører forbrugere, der kan forbruge elek-
tricitet undtaget fra afgift nævnt i stk. 3, 1. pkt.«
3. I § 4, stk. 7, 2. pkt., ændres »gas« til: »elektricitet«.
4. I § 5 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 1,
litra a, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der kun
vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra a. 1. pkt. finder
ikke anvendelse for leverancer af elektricitet direkte mellem
registrerede virksomheder nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk.
2.
Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 1, li-
tra b, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der kun
vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra b.«
5. § 6, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1,
1. pkt., at følgende betingelser er opfyldt:
1) Boligenheden er opført i Bygnings- og Boligregistret
som elopvarmet helårsbolig.
2) Elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som
kun vedrører boligenheden, der opfylder betingelsen
nævnt i nr. 1, eller til et varmeproducerende fælles an-
læg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er op-
ført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede
helårsboliger.
Stk. 4. Når den, der er omfattet af et aftagenummer, skif-
ter elhandelsvirksomhed inden for et år, fordeles de 4.000
kWh årligt nævnt i stk. 1, 1. pkt., forholdsmæssigt mellem
delperioderne før og efter et skift afhængigt af delperioder-
nes længde. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved skift,
som fremkommer, når en elhandelsvirksomhed overtager
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og
tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6.
Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2014-15
Skattemin., j.nr. 14-4601203
AN011894
det forretningsmæssige forhold til den, som er omfattet af et
aftagenummer, fra en registreret virksomhed.«
6. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet skal
fakturaen fra en registreret virksomhed indeholde oplysning
om udstedelsesdato, leverandørens navn, købers navn og
adresse, samt afgiftens størrelse, herunder med separat op-
lysning for udleveret elektricitet omfattet af et særligt af-
giftsforhold, jf. § 9, stk. 1. Ved salg af afgiftspligtig elektri-
citet fra en elhandelsvirksomhed skal der udstedes en faktu-
ra, som indeholder oplysninger om udstedelsesdato, sælgers
navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, afta-
genummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer. Ved en
elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til
virksomheder registreret efter momsloven skal fakturaen til-
lige indeholde oplysning om CVR- eller SE-nr. for momsre-
gistreringen, og ved en elhandelsvirksomheds salg af afgifts-
pligtig elektricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog
til personbefordring, skal fakturaen tillige indeholde oplys-
ning om CVR- eller SE-nr. for forbrugeren af kørestrøm-
men. Ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig
elektricitet, som er nævnt i 3. pkt., eller til den, der udsteder
en faktura efter 6. pkt., må fakturaen ikke påføres oplysning
om afgiftsbeløb for en forbrugsperiode, før en registreret
virksomhed har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbelø-
bet for perioden. Elhandelsvirksomheden kan dog ved den
endelige fakturering for forbrugsperioden fakturere et andet
afgiftsbeløb, når det er beregnet på baggrund af en måleraf-
læsning for perioden, som er oplyst i datahubben. Finder
salg af afgiftspligtig elektricitet sted fra andre end elhandel-
svirksomheder, skal sælgeren, hvis køberen er registreret ef-
ter momsloven, eller hvis elektriciteten anvendes som køre-
strøm til personbefordring med eltog, udstede en faktura
med oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og adres-
se, varemodtagers navn, leveringssted og afgiftens størrelse,
samt CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen eller for for-
brugeren af kørestrømmen. Afgiftsbeløbet må ikke fakture-
res, før sælgeren af elektricitet har modtaget en faktura med
afgiftsbeløbet. Afgiftens størrelse, jf. 2. og 6. pkt., skal
fremgå med den samlede afgift og afgiften opdelt i den del
af den samlede andel, som udgør minimumsafgiften ved
proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel,
som udgør den samlede afgift uden minimumsafgiften efter
§ 11 c, stk. 1. Ved konstateret tyveri af elektricitet fra en re-
gistreret virksomhed udsteder den registrerede virksomhed
en afgiftsopkrævning for forbruget af elektricitet til den er-
statningsansvarlige.«
7. § 8, stk. 7, ophæves.
8. Efter § 8 indsættes:
Ȥ 9. Energinet.dk skal stille datahubbens oplysninger ve-
drørende særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige af-
giftsforhold, der gør sig gældende ved en registreret virk-
somheds udlevering af elektricitet til et aftagenummer, til
rådighed for den registrerede virksomhed med henblik på
den registrerede virksomheds fakturering i overensstemmel-
se med § 7, stk. 3. Ved særlige afgiftsforhold forstås for-
hold, som er nævnt i § 2, stk. 3 og 4, eller § 5, stk. 2 eller 3,
eller § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og 4, eller lov nr. 1390 af
23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektrici-
tet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små
vedvarende energi-anlæg m.v.) § 6, stk. 6. Udtrykket særlige
afgiftsforhold omfatter også afgiftssatser og afgiftsgrundlag,
som vedrører bestemmelserne om særlige afgiftsforhold
nævnt i 2. pkt.
Stk. 2. Gør særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige
afgiftsforhold, jf. stk. 1, sig gældende ved en registreret
virksomheds udlevering af elektricitet til et aftagenummer
ifølge oplysninger i datahubben, skal Energinet.dk kunne
verificere dette pr. aftagenummer ved brug af uafhængige
kilder. Energinet.dk skal på forlangende over for told- og
skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for den
foretagne verifikation.
Stk. 3. Konstaterer Energinet.dk i forbindelse med verifi-
kationen efter stk. 2, at et særligt afgiftsforhold, jf. stk. 1, ik-
ke kan verificeres for et aftagenummer, skal Energinet.dk
straks meddele dette med angivelse af aftagenummeret med
stamoplysninger m.v. til både den registrerede virksomhed
og elhandelsvirksomheden, som aftagenummeret vedrører.
Meddelelsen til den registrerede virksomhed skal tillige in-
deholde oplysning om elhandelsvirksomheden.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheder skal udelukkende på
grundlag af en aftale med køberen af elektricitet indmelde i
datahubben, hvis særlige afgiftsforhold eller ændringer i
særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, gør sig gældende for afta-
genummeret omfattet af aftalen.
Stk. 5. Oplysninger, som en elhandelsvirksomhed indmel-
der i datahubben, jf. stk. 4, skal elhandelsvirksomheden kun-
ne verificere på grundlag af en aftale med køberen af elektri-
citet. Elhandelsvirksomheden skal på forlangende over for
told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation
for den foretagne verifikation.
Stk. 6. Konstaterer elhandelsvirksomheden i forbindelse
med verifikationen efter stk. 5, at oplysninger om særlige af-
giftsforhold, jf. stk. 1, ikke kan verificeres for et aftagenum-
mer, skal elhandelsvirksomheden straks meddele dette med
angivelse af aftagenummeret med stamoplysninger m.v. til
den registrerede virksomhed, som aftagenummeret vedrører.
Stk. 7. Får en registreret virksomhed meddelelse om, at et
særligt afgiftsforhold ikke kan verificeres for et aftagenum-
mer, jf. stk. 3 eller 6, skal den registrerede virksomhed se-
nest 15 hverdage efter meddele Energinet.dk, at det skal sik-
res, at det særlige afgiftsforhold ikke gør sig gældende for
aftagenummeret i datahubben fra et angivet tidspunkt, hvil-
ket Energinet.dk skal efterkomme. Samtidig skal den regi-
strerede virksomhed ved brug af uafhængige kilder undersø-
ge, hvorvidt meddelelse efter 1. pkt. vil være berettiget.
Konstateres det ved undersøgelsen, at meddelelse efter 1.
pkt. ikke vil være berettiget, skal der ikke ske meddelelse ef-
ter 1. pkt. Konstaterer den registrerede virksomhed, at en
meddelelse efter 1. pkt. ikke er eller ikke længere er beretti-
get, skal den registrerede virksomhed straks meddele Ener-
2
ginet.dk, at meddelelsen efter 1. pkt. ikke skal gælde fra et
angivet tidspunkt, hvilket Energinet.dk skal efterkomme.
Stk. 8. Energinet.dk anvender oplysninger i egne registre
om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, som er nævnt i § 2, stk.
3 og 4, eller lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til sol-
celleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) §
6, stk. 6, til verifikation efter stk. 2. Energinet.dk stiller disse
oplysninger til rådighed for en registreret virksomheds un-
dersøgelser nævnt i stk. 7.
Stk. 9. De registrerede virksomheder stiller egne oplysnin-
ger om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, til rådighed for
Energinet.dk til verifikation efter stk. 2. En registreret virk-
somhed anvender disse oplysninger ved dens undersøgelser
nævnt i stk. 7.
Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen stiller egne oplys-
ninger om registrerede virksomheder til rådighed for Energi-
net.dk til verifikation efter stk. 2. Told- og skatteforvaltnin-
gen stiller endvidere disse oplysninger til rådighed for en re-
gistreret virksomheds undersøgelser nævnt i stk. 7.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
dokumentation nævnt i stk. 2 og 5.
Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at stk. 4
ikke finder anvendelse for et aftagenummer, som en regi-
streret virksomhed har overdraget oplysninger om til Ener-
ginet.dk, og som er registreret i datahubben inden den 1.
april 2016, eller for et aftagenummer, som en elhandelsvirk-
somhed allerede har indmeldt i datahubben efter stk. 4.
§ 9 a. En elhandelsvirksomhed skal for dens beholdning
af aftagenumre i datahubben kunne verificere, at den ikke
overtræder reglen i § 7, stk. 3, 3. og 4. pkt., jf. dog 5. pkt.,
for hvert aftagenummer. Elhandelsvirksomheden skal på
forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne
fremvise dokumentation for den foretagne verifikation.
Stk. 2. Virksomheder, der udsteder fakturaer efter § 7, stk.
3, 6. pkt., skal kunne verificere, at de ikke overtræder reglen
i § 7, stk. 3, 7. pkt. Virksomheden skal på forlangende over
for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumenta-
tion for den foretagne verifikation.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
dokumentation nævnt i stk. 1 og 2.«
9. I § 11 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 16.« til: »stk. 15.«.
10. I § 11 a, stk. 10, ændres »registrerede virksomheder« til:
»elhandelsvirksomheder«.
11. I § 11 b, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Godtgørelsen er betinget af:
1) At det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en
virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af
eltog til personbefordring, med angivelse med forbru-
gerens CVR- eller SE- nr., og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektri-
citet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle
CVR- eller SE-nr.«
12. I § 11 b indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Udleveres elektricitet til et aftagenummer, hvoref-
ter elektriciteten helt eller delvis leveres fra land til skibe
med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i
havn, godtgøres afgiften af leverancen af elektriciteten til
skibene med 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgørelsen
ydes til den, som aftagenummeret omfatter.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det omfang
1) elektricitetens spænding er under 380 V,
2) elektriciteten ikke forbruges om bord på skibet,
3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige formål
eller
4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke anvendes til
søfart.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
opgørelse af og dokumentation for afgiftsgodtgørelsen efter
stk. 3 og 4.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
13. Efter § 11 c indsættes:
Ȥ 11 d. For elektricitet, som en momsregistreret virk-
somhed køber, er tilbagebetaling af afgift efter bestemmel-
ser i denne lov betinget af:
1) At det fremgår af købsaftalen, at køber er en momsregi-
streret virksomhed med angivelse af CVR- eller SE-nr.
for momsregistreringen, og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektri-
citet indeholder oplysning om køberens aktuelle CVR-
eller SE-nr. for momsregistreringen.«
14. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som 2.
og 3. pkt.:
»Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage
tilsvarende eftersyn hos elhandelsvirksomheder, de, der ud-
steder en faktura efter § 7, stk. 3, 6. pkt., og virksomheder,
der begærer tilbagebetaling efter bestemmelser i denne lov.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødven-
digt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse adgang til oplysninger i datahubben af betydning for
kontrol af elafgiften og oplysninger i Energinet.dk, som ve-
drører verifikation efter § 9, stk. 2, eller meddelelser efter §
9, stk. 3.«
15. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Materiale m.v., som er nævnt i stk. 1, skal på an-
modning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told-
og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb af elektri-
citet. Elhandelsvirksomheder skal tillige på begæring med-
dele told- og skatteforvaltningen oplysning om indkøb af
netydelser med tillæg af afgift pr. aftagenummer og om vi-
derefakturering af afgift til den, der er omfattet af aftagen-
ummeret. Endvidere skal den, der udsteder en faktura efter §
7, stk. 3, 6. pkt., på begæring meddele told- og skatteforvalt-
ningen oplysning om viderefakturering af afgift til køberen
af elektricitet.
3
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til at foretage eftersyn af regnskaber
m.v. hos de i stk. 4 omhandlede erhvervsdrivende.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
16. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 6, indsættes efter »stk. 1«:
»og 4«.
17. I § 13 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Energinet.dk skal på begæring meddele told- og
skatteforvaltningen enhver oplysning i datahubben ved told-
og skatteforvaltningens kontrol med fakturering af afgift ef-
ter § 7, stk. 3, 3.-5. pkt.
Stk. 3. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til
gennemførelsen af kontrollen efter § 12.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling med skatte-
ministeren fastsætte nærmere regler for politiets bistand ef-
ter stk. 3.«
18. I § 15, stk. 1, litra a, indsættes efter »afgiftskontrollen«:
»eller undlader at verificere oplysninger eller forhold efter §
9, stk. 2 eller 5, eller § 9 a, stk. 1 eller 2, eller undlader at
meddele oplysninger, som ikke kan verificeres, efter § 9,
stk. 3 eller 6«.
19. I § 15, stk. 1, litra b, ændres »§ 7, stk. 1, 2 eller 4,« til:
» § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, 4. pkt., jf. dog 5. pkt., eller 7.
pkt., eller stk. 4, eller § 9, stk. 4,«.
§ 2
I lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov
om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til
solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.),
som ændret ved § 6 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og § 2 i
lov nr. 900 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Det er en forudsætning for afgiftsfritagelsen efter 1. pkt.,
at elektriciteten afregnes under et aftagenummer, der kun
omfatter den forbruger af elektricitet, som afgiftsfritagelsen
vedrører.«
§ 3
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar
2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637 af 26.
december 2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014 og senest
ved § 19 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 46, stk. 5,« til: »§ 46, stk.
6,«.
2. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »afgiftspligtig videreforhand-
ler,« til: »afgiftspligtig videreforhandler, jf. stk. 2,«.
3. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En afgiftspligtig videreforhandler efter stk. 1, nr.
5, er en afgiftspligtig person hvis hovedbeskæftigelse i for-
bindelse med køb af gas eller elektricitet er at videresælge
disse varer, og hvis eget forbrug af disse varer er ubetyde-
ligt.«
4. I § 46, stk. 1, nr. 6, ændres »CO2-kvoter eller CO2-kredit-
ter« til: »CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektrici-
tetscertifikater«.
5. I § 46, stk. 1, nr. 9, udgår »eller«.
6. I § 46, stk. 1, nr. 10, ændres »etableret her i landet.« til:
»etableret her i landet, eller«.
7. I § 46, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der er
videreforhandler af gas eller elektricitet, jf. § 14, stk.
2, og som modtager denne gas eller elektricitet fra en
virksomhed etableret her i landet, bortset fra når leve-
ringen sker til videreforhandlerens aftagenummer el-
ler målersted, som er defineret i henholdsvis lov om
elforsyning og i reglerne for gasforsyning.«
8. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Afgiftspligtige personer, som i henhold til § 47,
stk. 3, 2. pkt., har en særskilt registreret virksomhed, som er
videreforhandler af gas eller elektricitet, kan efter anmod-
ning få tilladelse af told- og skatteforvaltningen til ikke at
anvende stk. 1, nr. 11, ved salg af gas eller elektricitet til
denne videreforhandler. Tilladelsen kan kun gives, hvis den
afgiftspligtige person er producent af gas eller elektricitet,
eller hvis registreringen efter § 47, stk. 3, 2. pkt., har været i
kraft i mindst et år. Told- og skatteforvaltningen kan nægte
at give tilladelse, såfremt forvaltningen er i besiddelse af op-
lysninger, som indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til
momsunddragelse.«
Stk. 3-14 bliver herefter stk. 4-15.
9. I § 46, stk. 9, nr. 2, der bliver stk. 10, nr. 2, ændres »stk.
10« til: »stk. 11«.
10. I § 46, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til: »stk. 10, 1. og 2. pkt.,«.
11. I § 46, stk. 12 og 13, der bliver stk. 13 og 14, ændres to
steder i stk. 12 og et sted i stk. 13 »stk. 11« til: »stk. 12«.
12. I § 46, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1 eller 11«
til: »stk. 1 eller 12«.
13. I § 50, 1. pkt., ændres »§ 46, stk. 3« til: »§ 46, stk. 4«.
14. I § 50 b ændres »§ 46, stk. 1, nr. 6-10« til: »§ 46, stk. 1,
nr. 6-11«.
§ 4
I lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov om afgift
af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om
4
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre
love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse
erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varme-værker for
at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for
biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet,
forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri
institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af
forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner),
som ændret ved § 33 i lov nr. 1552 af 27. december,
foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:
Ȥ 1 kan dog ikke finde anvendelse efter den 31. marts
2016.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-11 og nr. 13-19, og § 2 træder i kraft den
1. april 2016.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen af § 1, nr. 12, til den 1. april 2016 eller en senere
dato.
Stk. 4. § 1, nr. 12, finder anvendelse indtil tidspunktet for
udløbet af den periode, hvori afgiftslempelsen kan anvendes
ifølge Rådets tilladelse efter artikel 19 i Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-
bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elek-
tricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51. Skatteministe-
ren bekendtgør i forbindelse med ikrafttrædelsen, jf. stk. 3,
tidspunktet efter 1. pkt. Skatteministeren kan på baggrund af
en ny tilladelse fra Rådet bekendtgøre, at § 1, nr. 12, finder
anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode,
hvori afgiftslempelsen kan anvendes ifølge den nye tilladel-
se. Det er en forudsætning for anvendelsen af 3. pkt., at der
ikke er en periode mellem den tidligere og den efterfølgende
tilladelse, som ikke er omfattet af en tilladelse.
Stk. 5. Registrerede virksomheder, der er nævnt i § 3, stk.
1, nr. 1, og stk. 2, i lov om afgift af elektricitet, skal have
overført oplysninger om afgiftsforhold for ethvert aftagen-
ummer til Energinet.dk. inden den 1. april 2016.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler ve-
drørende overførslen af oplysninger nævnt i stk. 5.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen m.v.
2.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
3.1.1. Værnsregler mod forudfakturering
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Lovforslaget
3.1.2. Oplysninger til brug ved registrerede virksomheders fakturering af nedsatte elafgifter
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Lovforslaget
3.1.3. Værnsregler mod fejlagtig indmelding af afgiftsmæssig status for elkunder i datahubben
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Lovforslaget
3.1.4. Tilpasning af de almindelige regler om fakturering af elafgift
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Lovforslaget
3.1.5. Tilpasning af regler for visse erhvervsskibe i havne
3.1.5.1. Gældende ret
3.1.5.2. Lovforslaget
3.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
4.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
5.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
6.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
7.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
10.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
11.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslagets § 1, 2 og 4, er omfattet af energiaftalen af
22. marts 2012.
Denne del af lovforslaget skal ses i sammenhæng med det
samtidigt fremsatte lovforslag nr. L 151 om justering og
udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leverings-
pligten, hvormed engrosmodellen indføres. Sidstnævnte for-
slag fremsættes af klima-, energi- og bygningsministeren.
Indførelsen af engrosmodellen sker med henblik på at frem-
me konkurrencen på elmarkedet. Engrosmodellen indebæ-
rer, at forbrugere af elektricitet fremover kun vil modtage
regninger fra deres elhandelsvirksomhed, og at en større del
af de forbrugerrelaterede opgaver varetages af konkurren-
ceudsatte virksomheder.
6
Med denne del af lovforslaget foreslås tilpasninger af elaf-
giftslovgivningen til engrosmodellen.
Endvidere foreslås det ved lovforslagets § 3 at indføre
omvendt betalingspligt ved indenlandsk salg af gas og elek-
tricitet til afgiftspligtige videreforhandlere af disse varer
samt ved levering af gas- og elektricitetscertifikater til alle
afgiftspligtige personer. Forslaget berører ikke salg af gas
eller elektricitet til private forbrugere og almindelige er-
hvervsvirksomheder, der køber gas eller elektricitet til for-
brug i deres virksomheder, og som ikke er videreforhandlere
af gas eller elektricitet.
Ved forslaget gennemføres artikel 199 a, stk. 1, litra e og
f, i momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF
som ændret ved direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om
ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakul-
tativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt
betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjeneste-
ydelser, som kan være udsat for svig).
Forslaget om omvendt betalingspligt er ikke en konse-
kvens af indførelsen af engrosmodellen.
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
m.v.
Formålet med engrosmodellen er at fremme konkurrencen
på elmarkedet, idet kun en begrænset del af forbrugerne har
udnyttet mulighederne for frit leverandørvalg.
Kontakten til elkunderne vil fremover varetages alene af
elhandelsvirksomhederne. Engrosmodellen betyder bl.a., at
elhandelsvirksomhederne køber net- og systemydelser af
netvirksomheder og Energinet.dk, og at elhandelsvirksom-
hederne sælger »leveret el« som ét samlet produkt til forbru-
geren. Elhandelsvirksomhederne vil varetage den samlede
afregning af forbrugerne for leveret elektricitet, herunder
transportydelser og elafgift m.v.
Netvirksomhederne vil ikke længere have direkte kontakt
til elkunderne, bortset fra den kontakt som følger af, at net-
virksomheden fortsat har et ansvar for elmålere og elmålin-
ger hos elkunderne.
Som et element i engrosmodellen skal Energinet.dk drive
en datahub til håndtering af relevante data, herunder måle-
data. Datahubben er et knudepunkt, der administrerer trans-
aktioner og kommunikation mellem alle elmarkedets aktø-
rer.
Netvirksomhederne skal fortsætte med at være registrere-
de virksomheder efter elafgiftsloven. Det betyder, at de skal
fakturere elafgifter af fysiske leverancer af elektricitet
(kWh) via elnettet til forbrugerne og indbetale de opkrævede
afgifter til SKAT. De registrerede netvirksomheder skal
imidlertid ikke længere fakturere elafgifter til forbrugerne af
elektriciteten. Derimod skal netvirksomhederne fakturere
elafgifter til elhandelsvirksomhederne, som under engros-
modellen viderefakturerer elafgifter til forbrugerne. Det er
en ændring i faktureringsmønsteret i forhold til i dag, hvor
netvirksomhederne fakturerer elafgifter direkte til forbruger-
ne.
Indførelsen af engrosmodellen indebærer således ændrin-
ger ved fakturering af elafgifter. Ændringen i fakturerings-
mønsteret for elafgifter vil indebære et engangstab af elaf-
gifter for statskassen ved overgangen til engrosmodellen,
som er skønnet til at have en værdi af ca. 1 mia. kr. En-
gangstabet er en følge af ovennævnte lovforslag om juste-
ring og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af le-
veringspligten. Det er forudsat, at der ikke fremkommer
yderligere provenumæssige konsekvenser vedrørende elaf-
gifter af indførelsen af engrosmodellen.
På den baggrund foreslås forskellige tilpasninger af elaf-
giftslovgivningen under engrosmodellen.
For det første foreslås indført værnsregler mod forudfak-
turering af elafgifter i elafgiftsloven. Reglerne skal forhin-
dre, at momsregistrerede virksomheder m.v. - på baggrund
af elhandelsvirksomheders forudfakturering af elafgifter -
får tilbagebetalt tilfakturerede elafgifter fra SKAT, før den
registrerede virksomhed (netvirksomheden) har faktureret
og indbetalt elafgifterne til SKAT.
For det andet foreslås, at de registrerede virksomheder
fakturerer særlige nedsatte elafgifter for udlevering af el til
visse elkunder på baggrund af oplysninger i Energinet.dks
datahub. Denne fakturering sker til elhandelsvirksomheder-
ne.
For det tredje foreslås indført værnsregler mod fejlagtig
indmelding af elkunders afgiftsmæssige status i datahubben.
Reglerne skal mindske risikoen for, at elhandelsvirksomhe-
der indmelder en elkunde som værende berettiget til at få le-
veret el med særlig nedsat elafgift i datahubben, men uden
at elkunden retligt er berettiget til den nedsatte afgift. Der-
ved undgås fejl eller svig i forbindelse med kommunikation
via datahubben om, hvilket elforbrug (antal kWh) den regi-
strerede netvirksomhed skal fakturere nedsat elafgift for (pr.
kWh) til elhandelsvirksomheden.
For det fjerde forslås tilpasninger af elafgiftslovens regler
om fakturering. Reglerne ændres som følge af, at de regi-
strerede netvirksomheder ikke længere fakturerer elafgifter
til forbrugerne af elektricitet, men til elhandelvirksomheder-
ne. Desuden foreslås indført regler for elhandelsvirksomhe-
ders fakturering, således at elafgifterne altid fremgår af en
faktura til elforbrugerne.
For det femte foreslås en afgiftsteknisk tilpasning til en-
grosmodellen, hvorefter nedsat afgift på elektricitet fra land
til visse erhvervsskibe i havne (landstrøm) erstattes af delvis
godtgørelse af elafgift.
For det sjette foreslås enkelte justeringer og præciseringer
af administrativ karakter.
2.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Lovforslagets del om indførelse af omvendt betalingspligt
har til formål at forebygge og mindske statens risiko for tab
ved den type af organiseret svig med moms, som kendes
som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud),
7
dvs. momskarruselsvig. Lovforslaget omfatter indenlandsk
salg af gas og elektricitet til videreforhandlere af disse varer
samt handel med gas- og elektricitetscertifikater. MTIC-svig
er konstateret i flere EU-lande med momstab som følge.
Uanset at der endnu ikke her i landet er konstateret svig,
hvor den danske statskasse har lidt tab, er risikoen herfor til
stede.
MTIC-svig er den mest brugte svigform i international
handel. Svindlere søger at udnytte momssystemets regler
ved at kombinere indenlandske transaktioner med EU-trans-
aktioner. MTIC-svig er mulig, fordi der ved grænseoverskri-
dende transaktioner mellem momsregistrerede virksomheder
inden for EU ikke betales moms i sælgers land. Når en
dansk momsregistreret virksomhed køber varer fra en tysk
momsregistreret virksomhed, udsteder den tyske sælger så-
ledes en faktura uden moms til den danske køber. Den dan-
ske virksomhed skal som køber beregne dansk moms af kø-
bet.
Reglerne om, at der ved EU-transaktioner ikke betales
moms i sælgers land, er fastsat for at lette den almindelige
handel mellem momsregistrerede virksomheder inden for
EU. Reglerne skal sikre, at momsindtægterne tilfalder den
EU-medlemsstat, hvor det endelige forbrug finder sted, uden
at det er nødvendigt for udenlandske virksomheder, som
sælger varer til andre EU-lande, at lade sig momsregistrere i
disse lande. En ulempe ved reglerne er imidlertid, at de be-
virker et »brud« i momskæden, når der handles på tværs af
grænserne i EU. Det er dette brud i momskæden, som kan
udnyttes ved MTIC-svig, hvilket nedenstående eksempel il-
lustrerer, jf. figur 1.
Virksomhed A sælger varer til virksomhed B, og da der er
tale om en grænseoverskridende transaktion mellem to virk-
somheder inden for EU, udsteder A en faktura uden moms
til B. B skal beregne moms i eget land af fakturabeløbet,
men denne moms kan samtidig fratrækkes som købsmoms,
og den er derfor neutral for B.
B sælger herefter varerne videre til C til en pris, der oftest
er under markedsprisen. Den lave pris gør, at varerne kan af-
sættes meget hurtigt, og dermed mindskes risikoen for, at
svigen opdages. Da der er tale om et indenlandsk salg, op-
kræver B almindelig salgsmoms af salget. B har pligt til at
indbetale salgsmomsen til myndighederne, men gør det ik-
ke. I stedet bruger B en del af den skyldige salgsmoms til at
dække omkostningerne ved underpris m.v. Resten af salgs-
momsen finansierer en avance til svindlerne samt evt. veder-
lag til øvrige aktører i handelsforløbet.
C har fradragsret for den moms, som virksomheden har
betalt til B. C har derfor et negativt momstilsvar, som virk-
somheden får udbetalt fra myndighederne. Statens mindre-
provenu svarer således i dette eksempel til den moms, som
C har betalt til B og fået refunderet af staten, men som B
undlader at indbetale til staten.
Herefter kan C sælge varerne tilbage til A, og da der er ta-
le om en grænseoverskridende transaktion mellem to virk-
somheder inden for EU, er salget uden moms. A kan heref-
8
ter igen foretage en momsfri levering inden for EU til B,
hvorefter mønstret gentager sig, hvilket forklarer betegnel-
sen »momskarrusel«.
Virksomhed B vil typisk være en nystartet virksomhed,
som i tiden frem til sin første momsangivelse kan nå at være
gennemløbsselskab for et stort antal handler og på ganske
kort tid generere et meget stort beløb i skyldig salgsmoms.
Af samme grund er det svært for myndighederne at identifi-
cere B i tide, fordi virksomheden først tiltrækker sig op-
mærksomhed, når den skyldige moms ikke afregnes. På det-
te tidspunkt er B tømt for likviditet, og bagmændene er for-
svundet.
I praksis konstrueres handelskæderne ved MTIC-svig på
en langt mere kompliceret måde, og bagmændene anvender
forskellige metoder til at komplicere forløbet og sløre svind-
len. Karrusellen kan f.eks. udvides ved at indskyde flere in-
denlandske virksomheder (»bufferne« X, Y og Z), som ikke
nødvendigvis er vidende om, at en virksomhed i kædens tid-
ligere led ikke har til hensigt at afregne salgsmoms. Karru-
sellen kan også udvides ved at indskyde handler mellem
flere lande både i og uden for EU.
Mulighederne for at sløre svindlen er mange, men den un-
derliggende mekanisme i MTIC-svig er, at ét led i kæden
(B) genererer store beløb i skyldig salgsmoms, der efterføl-
gende ikke afregnes, mens et andet led i kæden (C), som
godt kan være en legal virksomhed, får en stor negativ
momsudbetaling. Typisk er det letomsættelige varer med høj
værdi og lav volumen, der er genstand for MTIC-svig, såle-
des at der hurtigt kan genereres et stort beløb i skyldig salgs-
moms.
MTIC-svig er et reelt problem i alle EU-lande, og inden-
landsk omvendt betalingspligt for moms er det til dato mest
effektive værktøj, som kendes i EU-systemet, til at bekæm-
pe denne form for svig. Omvendt betalingspligt betyder, at
det er køberen – og ikke som normalt sælgeren – der skal af-
regne moms til skattemyndighederne. Omvendt betalings-
pligt fjerner derfor selve muligheden for at begå MTIC-svig,
fordi pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage
købsmoms samles hos én og samme virksomhed på samme
måde, som det er tilfældet med EU-erhvervelsesmoms eller
omvendt betalingspligt ved grænseoverskridende handler.
Derved forsvinder muligheden for at parkere forpligtelsen til
at afregne salgsmoms hos en »Missing Trader«.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de bestemmel-
ser i Rådets direktiv af 22. juli 2013, hvorefter der i følge
momssystemdirektivets artikel 199 a, stk. 1, litra e og f, gi-
ves medlemslandene mulighed for at indføre omvendt beta-
lingspligt for moms ved indenlandsk levering af gas og elek-
tricitet til en afgiftspligtig videreforhandler samt ved leve-
ring af gas- og elektricitetscertifikater til alle afgiftspligtige
personer. Flere lande i EU har allerede indført indenlandsk
omvendt betalingspligt på levering af gas og elektricitet.
Frankrig fra 1. april 2012, Tyskland og Rumænien fra 1.
september 2013, Østrig fra 1. januar 2014, England fra 1. ju-
li 2014 og Italien fra 1. januar 2015. Østrig, Rumænien,
England og Italien har endvidere indført omvendt betalings-
pligt på indenlandsk levering af gas- og elektricitetscertifi-
kater.
Erfaringer fra andre områder, hvor der har været karru-
selsvig, viser, at svigen flytter til de lande, hvor der ikke er
omvendt betalingspligt. Jo flere andre lande, der indfører
omvendt betalingspligt på gas, elektricitet og certifikater, jo
større vil risikoen være for, at der opstår svig i Danmark,
hvis reglen ikke indføres. Taberen bliver i første omgang
den danske statskasse, men en omfattende karruselhandel
påvirker også den lovlydige del af branchen. Den lovlydige
del af branchen udsættes for en unfair konkurrence, idet den
ikke har mulighed for at sælge til de kunstigt lave priser,
som forhandlere af karruselvarer kan, idet de lovlydige virk-
somheder afregner moms af deres salg.
Der er endnu ikke konstateret svig med tab for den danske
stat til følge i forbindelse med handler med gas, elektricitet
og gas- og elektricitetscertifikater. SKAT har imidlertid
tvangsafmeldt enkelte danske virksomheder fra momsregi-
strering grundet mistanke om, at virksomhederne ville
momsregistreres med henblik på at agere »Missing Trader« i
forbindelse med el-handler på det tyske marked. En virk-
somhed nåede at unddrage det tyske energimarked for ca. 10
mio. euro ved at gennemføre handler på det tyske energi-
marked i et tidsrum på lidt over 1 døgn. SKAT deltager des-
uden i en multilateral kontrol, hvor et dansk selskab er del af
en række handelskæder, hvori det faktiske tab ligger i andre
EU-lande. Kontrollen blev startet primo 2014, og indtil nu
er der opgjort et tab på 22 mio. euro i ét EU-land, mens ta-
bet i et andet ikke er opgjort.
Gennemførelse af engrosmodellen skønnes ikke at påvirke
risikoen for momskarruselsvig ved handel med elektricitet
nævneværdigt. Forslaget om omvendt betalingspligt på gas-
og elmarkedet er derfor ikke en direkte følge af gennemfø-
relsen af engrosmodellen.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Tilpasninger af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
3.1.1. Værnsregler mod forudfakturering
3.1.1.1. Gældende ret
Det fremgår af elafgiftsloven, at såfremt tilbagebetaling af
afgifter til momsregistrerede virksomheder opgøres på bag-
grund af fakturaer fra andre end virksomheder, som er regi-
strerede efter elafgiftsloven, kan SKAT bestemme, at der
kun medtages fakturaer, hvor afgiften er forfaldet.
3.1.1.2. Lovforslaget
Der foreslås værnsregler for at undgå, at momsregistrere-
de virksomheder m.v. på baggrund af elhandelsvirksomhe-
ders forudfakturering af elafgifter får tilbagebetalt tilfakture-
rede elafgifter fra SKAT, før den registrerede netvirksom-
hed har indbetalt elafgifterne til SKAT.
For så vidt angår fakturering af afgifter af elektricitet fore-
slås, at en elhandelsvirksomhed tidligst kan fakturere er-
9
hvervskunder, som kan få tilbagebetaling af elafgift fra
SKAT, når elhandelsvirksomheden har modtaget fakturaen
med elafgifter fra den registrerede netvirksomhed. I den si-
tuation, hvor den registrerede netvirksomhed har sendt en
faktura med et afgiftsbeløb for en forbrugsperiode til elhan-
delsvirksomheden, vil elhandelsvirksomheden dog ved en-
delig fakturering for forbrugsperioden kunne fakturere et an-
det afgiftsbeløb, når det er baseret på en måleraflæsning i
datahubben.
I den forbindelse foreslås, at elhandelsvirksomheden over
for SKAT skal kunne verificere, at den ikke overtræder de
foreslåede regler på dette område pr. aftagenummer i dens
beholdning af aftagenumre i datahubben. Aftagenummeret
er et identitetsnummer for målepunktet for måling af elektri-
citet til elkunden.
De nævnte erhvervskunder, som kan få tilbagebetaling af
elafgifter fra SKAT, omfatter momsregistrerede virksomhe-
der og virksomheder, som forbruger kørestrøm, der anven-
des af eltog til momsfritaget personbefordring. Det foreslås,
at elhandelsvirksomheden ved salg af afgiftspligtig elektrici-
tet til de momsregistrerede virksomheder på fakturaen skal
oplyse kundens CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen,
og at elhandelsvirksomheden ved salg af afgiftspligtig elek-
tricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog til person-
befordring, på fakturaen skal oplyse om CVR- eller SE-nr.
for forbrugeren af kørestrømmen.
Der foreslås lignende værnsregler mod forudfakturering af
elafgift for den situation, hvor en køber af elektricitet, sæl-
ger elektriciteten videre til momsregistrerede forbrugere
m.v.
Der foreslås tillige visse regler med hensyn til SKATs
kontrol samt straf.
I sammenhæng med ovennævnte foreslås, at der knyttes
ekstra betingelser til de omhandlede erhvervskunders tilba-
gebetaling af elafgift. Det skal være en betingelse for tilba-
gebetaling, at erhvervskunden anfører i købsaftalen om leve-
ring af el, at erhvervskunden er berettiget til tilbagebetaling
af elafgift. Desuden skal det være en betingelse, at tilbage-
betalingen opgøres på baggrund af fakturaer, som opfylder
de foreslåede krav til fakturering til erhvervskunder, som
kan få tilbagebetaling af elafgifter.
3.1.2. Oplysninger til brug ved registrerede virksomheders
fakturering af nedsatte elafgifter
3.1.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler skal de registrerede virksomhe-
der kunne dokumentere, at det er berettiget ifølge elafgifts-
loven, når de fakturerer nedsatte elafgifter til visse elkunder.
Det er ensbetydende med, at særlige afgiftsforhold skal kun-
ne dokumenteres adskilt fra dokumentation for almindelige
afgiftsforhold. F.eks. gælder særlige afgiftsforhold i forbin-
delse med nedsat elafgift for et årligt forbrug af el på over
4.000 kWh i helårsboliger, hvor elopvarmning er hovedvar-
mekilden ifølge en registrering i Bygnings- og Boligregistret
(BBR).
Tilvejebringelse af dokumentation for disse særlige af-
giftsforhold forudsætter, at de registrerede virksomheder har
en direkte kontakt til de omfattede elkunder.
3.1.2.2. Lovforslaget
Under engrosmodellen vil de registrerede virksomheder
ikke have direkte kontakt til elkunderne (bortset fra den be-
grænsede kontakt som følger af, at den registrerede virk-
somhed fortsat har et ansvar for elmålinger m.v.).
De foreslåede regler skal sikre, at de registrerede virksom-
heder fortsat kan dokumentere, at det er berettiget ifølge
elafgiftsloven, når de fakturerer nedsatte elafgifter for udle-
vering af el til visse elkunder. Der faktureres som nævnt til
elhandelsvirksomhederne.
Det foreslås, at de registrerede virksomheder fakturerer
særlige nedsatte afgifter for udlevering af el på baggrund af
oplysninger i datahubben. Det foreslås endvidere, at Energi-
net.dk forpligtes til at stille disse oplysninger til rådighed for
de registrerede virksomheder.
3.1.3. Værnsregler mod fejlagtig indmelding af
afgiftsmæssig status for elkunder i datahubben
3.1.3.1. Gældende ret
Der er i dag ingen afgiftsregler for denne situation.
3.1.3.2. Lovforslaget
Under engrosmodellen vil der fortsat være forskellige
lempelser i elafgiften for udlevering af el til visse typer for-
brug og/eller forbrugere, og elhandelsvirksomhederne ind-
melder elkunders sådanne særlige afgiftsforhold i datahub-
ben. Det vil være denne indmelding, som danner udgangs-
punkt for de registrerede virksomhedernes fakturering af
nedsat - eller ingen elafgift.
Der er behov for værnsregler, som kan fortrænge risikoen
for, at elhandelsvirksomheder rubricerer en elkunde som
værende berettiget til at få leveret el med nedsat elafgift i
datahubben, men uden at elkunden er retligt berettiget til
nedsat afgift.
Det foreslås på den baggrund, at elhandelsvirksomheden
på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet skal ind-
melde i datahubben i Energinet.dk, hvis det er oplyst, at sær-
lige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold
gør sig gældende. Det foreslås endvidere, at de oplysninger
vedrørende særlige afgiftsforhold, som en elhandelsvirk-
somhed indmelder til datahubben, skal elhandelsvirksomhe-
den over for SKAT kunne verificere pr. relevant aftagenum-
mer på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet.
Hvis et særligt afgiftsforhold for et aftagenummer allerede
er indmeldt i datahubben - f.eks. af de registrerede netvirk-
somheder i forbindelse med overgangen til engrosmodellen
- kan der forekomme unødvendig dobbeltadministration,
hvis en elhandelsvirksomhed skal indhente oplysninger om
og indmelde det samme aftagenummer med det særlige af-
giftsforhold i datahubben. Det foreslås på den baggrund, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte undtagelser for
10
elhandelsvirksomheder i forhold til kravene om indmelding
af aftagenumre med særlige afgiftsforhold i datahubben.
Det foreslås desuden, at Energinet.dk over for SKAT bl.a.
skal kunne verificere de indmeldte oplysninger pr. relevant
aftagenummer i datahubben ved at afstemme dem med af re-
levante oplysninger fra uafhængige kilder. Det kunne f.eks.
være oplysninger fra SKAT eller BBR.
Der foreslås tillige forskellige supplerende regler og regler
med hensyn til SKATs kontrol samt straf.
3.1.4. Tilpasning af de almindelige regler om fakturering af
elafgift
3.1.4.1. Gældende ret
Det fremgår af elafgiftsloven, at der ved udlevering af af-
giftspligtig elektricitet fra en registreret virksomhed skal ud-
stedes en faktura med oplysning om udstedelsesdato, leve-
randørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet og
afgiftens størrelse. Det fremgår endvidere, at hvis udleve-
ring finder sted fra andre end registrerede virksomheder,
skal leverandøren, såfremt modtageren er momsregistreret,
på forlangende ligeledes udstede en faktura med de nævnte
oplysninger.
De gældende regler har til formål at sikre transparens ved
opkrævningen af elafgifter, og at de erhvervsvirksomheder,
som er berettigede til tilbagebetaling af elafgifter, får de fak-
turaer, som tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres på bag-
grund af.
3.1.4.2. Lovforslaget
Formålet med reglerne vil være det samme under engros-
modellen, men det er nødvendigt, at der sker visse tilpasnin-
ger af reglerne til engrosmodellen.
Med engrosmodellen vil elhandelsvirksomheden optræde
som et mellemled, således at den registrerede virksomhed
fakturerer elhandelsvirksomhederne for afgifterne i stedet
for at fakturere forbrugerne direkte. Med engrosmodellen er
der et aftaleforhold om leveret el alene mellem elhandel-
svirksomheden og elkunden.
Det foreslås, at den registrerede virksomhed ved udleve-
ring af afgiftspligtig el skal udstede en faktura til elhandel-
svirksomheden med oplysning om udstedelsesdato, leveran-
dørens navn, købers navn og adresse, samt afgiftens størrel-
se. Hvis udleveret el vedrører et særlig afgiftsforhold, skal
afgiften for denne el oplyses separat på fakturaen.
Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med salg af af-
giftspligtig elektricitet fra en elhandelsvirksomhed skal ud-
stedes en faktura med oplysninger om udstedelsesdato, sæl-
gers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, af-
tagenummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer.
Endelig foreslås det, at hvis salg af el i detailleddet finder
sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal sælgerne, så-
fremt modtageren f.eks. er momsregistreret, udstede en fak-
tura med oplysning om elafgiften.
3.1.5. Tilpasning af regler for visse erhvervsskibe i havne
3.1.5.1. Gældende ret
Der er tidligere vedtaget en lempelse af elafgiften ned til
EU’s minimumsafgift for landstrøm til forbrug om bord på
krydstogtskibe og andre større erhvervsmæssige skibe i hav-
ne. Den reducerede elafgift faktureres til leverandøren af
landstrøm (havnevirksomheden), som fakturerer den reduce-
rede elafgift videre til de omfattede skibe. Det er forudsat, at
netvirksomheden via direkte kontakt til havnevirksomheden
kan styre sin fakturering af den reducerede elafgift. Lempel-
sen skal godkendes i EU, men godkendelsen er endnu ikke
opnået.
3.1.5.2. Lovforslaget
Under engrosmodellen har den registrerede virksomhed
ikke længere direkte kontakt til havnevirksomheden, hvilket
gør den registrerede virksomheds styring af faktureringen af
reduceret elafgift til havnevirksomheden vanskelig. Som
element i tilpasningerne til engrosmodellen foreslås, at lem-
pelsen ændres fra en delvis afgiftsfritagelse til en ordning
med fuld elafgift på købet af el og efterfølgende godtgørelse
af elafgiften ned til EU’s minimumsafgift for det omhandle-
de elforbrug om bord på disse skibe i havne. Godtgørelsen
ydes til havnevirksomheden, som fakturerer et afgiftsbeløb
svarende til den ikke godtgjorte elafgift videre til de omfat-
tede skibe.
3.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
3.2.1. Gældende ret
I momsloven, som bl.a. implementerer EU’s fælles moms-
systemdirektiv, er der fastsat regler for, hvem der har pligt
til at indbetale moms af en given transaktion.
Hovedreglen i momslovens § 46 er, at det er leverandøren
(den sælgende virksomhed), der er ansvarlig for, at der bli-
ver indbetalt moms til staten af enhver momspligtig transak-
tion. Dog findes der flere undtagelser til hovedreglen, hvor
det i stedet for sælgeren er aftageren af en vare eller ydelse
(den købende virksomhed), som er betalingspligtig for
momsen. Hermed bliver det samme virksomhed, der skal
indbetale salgsmomsen og fradrage købsmomsen. I disse si-
tuationer taler man om omvendt betalingspligt for moms.
De fleste regler i momsloven om omvendt betalingspligt
vedrører grænseoverskridende transaktioner inden for EU,
dvs. situationer, hvor den købende og den sælgende virk-
somhed er hjemmehørende i forskellige lande. Der findes
dog også i momslovens § 46, stk. 1, nr. 6-10 regler om om-
vendt betalingspligt for ren indenlandsk handel med visse
varer og ydelser, som erfaringsmæssigt kan være udsat for
svig. Der er tale om metalskrot, CO2-kvoter, CO2-kreditter
og senest fra 1. juli 2014 mobiltelefoner, integrerede kreds-
løbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare
computere.
11
Momslovens regler om omvendt betalingspligt finder i al-
le tilfælde kun anvendelse på salg til afgiftspligtige perso-
ner, dvs. virksomheder, hvor det efterfølgende er muligt at
gennemføre en momskontrol. Private købere er således ikke
omfattet af reglerne. Herudover er salg af mobiltelefoner
m.v. fra momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning
udelukkende eller overvejende sker til private forbrugere,
undtaget fra reglen om omvendt betalingspligt.
Ved grænseoverskridende handel med gas, elektricitet og
gas- og elektricitetscertifikater er der allerede i de gældende
EU-regler indført obligatorisk omvendt betalingspligt. Sal-
get foregår således uden moms, idet køber er gjort ansvarlig
for momsbetalingen. Derimod pålægges indenlandsk salg
moms af sælger, og der er dermed mulighed for MTIC-svig.
I de fleste EU-lande skal virksomheder, der handler med gas
og elektricitet, registreres i særlige energiregistre hos myn-
dighederne. Her i landet foregår registreringen hos Energi-
net.dk. For så vidt angår elektricitet skal både virksomheder,
der handler med elektricitet på det danske marked og selve
handlerne registreres. Danske virksomheder, der agerer som
videreforhandlere af elektricitet på udenlandske markeder,
skal derimod ikke registreres hos Energinet.dk, selvom
handlerne er momspligtige her i landet. For så vidt angår gas
skal alle virksomheder, der handler med gas på det danske
marked, registreres, men i modsætning til handler med elek-
tricitet skal selve handlerne ikke registreres.
Registrering af elektricitetscertifikaterne og handlen med
disse foregår i et register med driftssted i Finland. Registre-
ring af gascertifikater og handel med disse foregår gennem
Energinet.dk. Registrene anses dog ikke for at være effekti-
ve til at hindre momskarruselsvig, idet der ikke i dem er ind-
bygget mekanismer, der stopper mistænkelige handler eller
hurtigt videregiver informationer om sådanne til myndighe-
derne. SKAT har ikke direkte adgang til oplysninger i regi-
strene. Selvom SKAT fik direkte adgang til registrene, ville
det forudsætte en konstant overvågning, hvis karruselsvig
skal kunne opdages via oplysninger fra registrene.
Efter gældende regler i momslovens § 47, stk. 3, 2. pkt.,
kan afgiftspligtige personer få tilladelse til at skille en eller
flere områder af deres virksomhed ud i momsmæssigt selv-
stændige delregistreringer for at håndtere momsrapportering
mest effektivt. Det gælder f.eks. i situationer, hvor en virk-
somhed producerer eller sælger forskellige produkter, der
eventuelt produceres på forskellige lokaliteter, og hvor der
af praktiske hensyn føres særskilt regnskab med produktion,
salg og markedsføring m.v.
Inden for handel med elektricitet kan delregistrering f.eks.
være relevant for en landmand, der ejer en vindmølle, og
som også har en aktivitet, hvor denne elektricitet leveres til
andre end landmanden selv. Her kan det via en delregistre-
ring give god mening at opdele landbrug, el-produktion og
el-handel i 3 selvstændige aktivitetsområder i forhold til
momsrapporteringen til SKAT. Herudover udskiller virk-
somheder med stor eksport ofte eksportenheden i en delregi-
strering. En produktionsvirksomhed kan f.eks. sælge gas el-
ler elektricitet med moms til sin eksportdelregistrering, som
har fradragsret for købsmoms, men ikke skal betale moms af
eksportsalget. Eksportdelregistreringen har derfor negativt
momstilsvar. En ordning, der stammer tilbage fra 1980, in-
debærer, at delregistreringerne kan få udbetalt et beløb, som
svarer til virksomhedens gennemsnitlige tilgodehavende af
overskydende moms hos SKAT. Beløbet udbetales én gang
årligt og reguleres årligt.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås i lovforslagets § 3, at momslovens regler i §
46, stk. 1, om omvendt betalingspligt udvides til også at om-
fatte indenlandske leverancer af gas og elektricitet til videre-
forhandlere af varerne samt til handel med gas- og elektrici-
tetscertifikater. Dette sker ved henholdsvis indsættelse af et
nyt nr. 11 og en ændring af nr. 6 i momslovens § 46, stk. 1.
På den måde bliver omvendt betalingspligt hovedreglen for
handel med de pågældende varer og certifikater, både når
der er tale om handel internt i Danmark og handel over
grænserne i EU. Salg af gas og elektricitet til slutforbruger-
ne, dvs. detailhandlen, berøres ikke af forslaget. Desuden
foreslås det, at den omvendte betalingspligt ikke omfatter le-
veringer til videreforhandlere i de tilfælde, hvor leveringen
sker til videreforhandlerens aftagenummer eller målersted,
jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Hermed vil der ikke være om-
vendt betalingspligt på leverancer til f.eks. en fælles ind-
købscentral i en koncern, et butikscenter eller hos en ejen-
domsudlejningsvirksomhed.
De foreslåede regler betyder, at køberen på samme tid i
momsregnskabet både skal angive salgsmoms og tage fra-
drag for købsmoms. Derved samles pligten til at angive
salgsmoms og retten til at fradrage købsmoms hos én og
samme virksomhed, hvorved muligheden for MTIC-svig eli-
mineres.
MTIC-svig er kendetegnet ved meget komplekse handels-
mønstre, som har til formål at sløre svindlen over for myn-
dighederne, og det kan derfor være svært for lovlydige virk-
somheder at følge varens gang gennem alle tidligere han-
delsled. Dermed er det også svært for virksomhederne at
sikre sig imod, at de ikke aftager varer, som i tidligere led
har været genstand for MTIC-svig. De foreslåede regler om
omvendt betalingspligt for moms vurderes generelt at styrke
aftagervirksomhedernes retssikkerhed, fordi hver enkelt kø-
ber selv bliver ansvarlig for afregningen af moms og dermed
kan undgå at blive involveret i sager, hvor en »Missing Tra-
der« i tidligere led har genereret store beløb i salgsmoms,
som ikke er blevet afregnet.
Indførelse af omvendt betalingspligt i forbindelse med
salg til en virksomheds egen delregistrering medfører øgede
administrative byrder, og i forhold til salg til en eksportdel-
registrering vil reglen betyde, at eksportvirksomheden ikke
længere har negativt momstilsvar. Brug af omvendt beta-
lingspligt giver desuden virksomhederne visse administrati-
ve byrder, idet it- og bogføringssystemer skal indrettes til at
håndtere en anden fakturering og momsrapportering end ved
normal indenlandsk handel, og derfor bør reglen kun anven-
des, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til svigbekæm-
pelse.
12
Virksomheder med produktion af gas eller elektricitet er
fysisk etableret på det danske marked og dermed kendte af
SKAT. Disse virksomheder vurderes ikke at udgøre en næv-
neværdig risiko i forbindelse med momskarruselsvig. Da
muligheden for delregistrering netop et beregnet til at lette
virksomhedernes momsrapporteringer m.v., foreslås det i
lovforslaget § 3, nr. 8, at SKAT efter anmodning kan give
disse virksomheder tilladelse til ikke at bruge omvendt beta-
lingspligt ved salg til egne delregistreringer, der er videre-
forhandlere af gas eller elektricitet. Andre virksomheder
med en delregistrering, herunder videreforhandlere af gas og
elektricitet, som har delregistreret eksportenheden, bør lige-
ledes kunne opnå tilladelse til ikke at anvende omvendt be-
talingspligt ved salg til denne delregistrering. For at sikre, at
SKAT har tilstrækkeligt med oplysninger om virksomheden,
herunder oplysninger om uregelmæssigheder, foreslås det
imidlertid, at tilladelsen først kan gives, når delregistrerin-
gen har været i kraft mindst et år.
Da en sådan tilladelse er en undtagelse til brugen af den
omvendte betalingspligt, der netop indføres af hensyn til
svigbekæmpelse, foreslås det, at såfremt SKAT er i besid-
delse af oplysninger, der indikerer, at en tilladelse vil blive
brugt til momsunddragelse, kan SKAT nægte at give tilla-
delse. Der kan være tale om oplysninger om tidligere indbe-
talinger af moms, afgifter, A-skat m.v. samt om øvrige regi-
streringsforhold, koncernforhold og lignende.
De nærmere regler om angivelse og indberetning af moms
for indenlandske handler med omvendt betalingspligt frem-
går af momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24.
juni 2013, som ændret ved bekendtgørelserne nr. 825 af 25.
juni 2014 og nr. 1588 af 27. december 2014). Efter lovfor-
slagets vedtagelse, skal momsbekendtgørelsen ændres, såle-
des at momsbekendtgørelsens § 63, § 76, stk. 3, og § 76,
stk. 10, nr. 3, også kommer til at gælde for handler med gas,
elektricitet og gas- og elektricitetscertifikater.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgivningen til en-
grosmodellen har ingen økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Som følge af det relaterede forslag om justering af engros-
modellen, som fremsættes af klima-, energi- og bygningsmi-
nisteren, kommer der imidlertid et engangstab på ca. 1 mia.
kr. i 2016 vedr. elafgiften ved implementering af engrosmo-
dellen.
Med implementering af engrosmodellen bevares afgifts-
pligten hos netvirksomhederne, der fortsat skal indbetale el-
afgift, og elhandelsvirksomheder skal sende regninger til
slutkunder. Med forslaget skal netvirksomheden sende reg-
ning til elhandelsvirksomheden månedsvis i måneden efter
forbrugsmåneden. En fastsættelse af faktureringstidspunkt
for netselskaberne, vil medføre sikkerhed for, hvornår afgif-
ten indbetales i forhold til forbrugstidspunktet. Implemente-
ring af engrosmodellen skønnes at medføre en forskydning
på én måned af fakturering af elafgiften i forhold til gælden-
de praksis. Én måneds forsinkelse af fakturering medfører
en engangsvirkning for statskassen på ca. 1 mia. kr. i 2016
svarende til en varig belastning af de offentlige finanser med
ca. 50 mio. kr.
Det bemærkes, at de ændrede faktureringsmønstre skyldes
ændring af elforsyningsloven, der fastsætter lovregler om,
hvornår netvirksomheden skal sende faktura. Ændringer i el-
forsyningsloven på senere tidspunkter vil have likviditets-
mæssig betydning for elafgiftsprovenuet.
Indførelse af en værnsregel skal sikre, at momsregistrere-
de virksomheder m.v. ikke får mulighed for at opnå godtgø-
relse for elafgiften, før denne skal indbetales. Det svarer til
praksis i dag, hvorfor dette forslag ikke medfører økonomi-
ske konsekvenser.
4.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på in-
denlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektri-
citetscertifikater har til formål at hindre momskarruselsvig
på området og dermed forhindre et utilsigtet provenutab for
statskassen.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgivningen til en-
grosmodellen skønnes at medføre engangsomkostninger på
1 årsværk - svarende til ca. 0,6 mio. kr. - og ca. 2 mio. kr. til
systemudvikling samt løbende driftsomkostninger svarende
til ca. 2 årsværk - svarende til ca. 1,2 mio. kr. - i SKAT.
5.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på in-
denlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektri-
citetscertifikater skønnes ikke at have nævneværdige konse-
kvenser for det offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgivningen til en-
grosmodellen har ingen økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
6.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på in-
denlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektri-
citetscertifikater kan medføre, at der sker en likviditetsfor-
skydning mellem momsregistrerede sælgere og købere. For-
tegnet og størrelsesordenen på likviditetsforskydningen af-
hænger af forholdet mellem kredittiderne ved indbetaling og
refusion af moms og den kredittid, der gives mellem de
handlende parter.
13
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Det er skønnet, at forslaget om tilpasning af elafgiftslov-
givningen til engrosmodellen ikke vil medføre nævneværdi-
ge administrative konsekvenser for erhvervslivet som hel-
hed. Opgaverne vedrørende elafgifter, som de registrerede
virksomheder hidtil har udført, overføres i vidt omfang til
Energinet.dk. og elhandelsvirksomhederne. Der fremkom-
mer dog nye opgaver med verifikation m.v. for især Energi-
net.dk.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
modtaget den del af forslaget, som omhandler tilpasning af
elafgiftslovgivningen, i separat høring. TER har følgende
bemærkninger om de administrative konsekvenser.
»Lovforslaget medfører administrative byrder for er-
hvervslivet.
De løbende administrative byrder består for det første i, at
virksomheder i forbindelse med indgåelse af en købsaftale
med en elhandelsvirksomhed skal oplyse, om virksomheden
er berettiget til tilbagebetaling af elafgift med angivelse af
CVR- eller SE-nr. Tidsforbruget i denne forbindelse vurde-
res til at være omkring ét minut, da det er kendte oplysnin-
ger for virksomheden og foretages i forbindelse med anden
indberetning.
For det andet vil elhandelsvirksomheder skulle verificere,
at de ikke forudfakturerer momsregistrerede virksomheder.
Skatteministeriet oplyser, at antallet af elhandelsvirksomhe-
der ikke kendes.
For det tredje vil forslaget betyde både løbende admini-
strative byrder og omstillingsbyrder for Energinet.dk. Om-
stillingsbyrderne består i, at Energinet.dk vil skulle foretage
systemmæssige ændringer i it-systemer for at leve op til de
nye krav om DataHub’ens funktionalitet. De løbende admi-
nistrative byrder består i, at Energinet.dk fremover vil skulle
varetage en administrativ opgave i relation til registrering og
udveksling af oplysninger mellem elhandelsvirksomheder
og netvirksomheder i forhold til kontrol af særlige afgifts-
forhold (§9, stk. 2-3). Det er på nuværende tidspunkt usik-
kert at foretage en kvantificering af det administrative arbej-
de forbundet hermed, da fx hyppigheden af tilvejebringelsen
af oplysningerne vil blive fastsat i en kommende bekendtgø-
relse. TER vil derfor foretage den nærmere kvantificering af
denne administrative byrde i forbindelse med høringen af
bekendtgørelsen.
TER vurderer, at de administrative byrder ikke overstiger
10.000 timer årligt på samfundsniveau. De vil ikke blive
kvantificeret yderligere.«
7.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på in-
denlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektri-
citetscertifikater medfører blandt andet visse administrative
engangsbyder for de berørte virksomheder, idet it- og bogfø-
ringssystemer skal indrettes til at håndtere en anden fakture-
ring og momsrapportering end ved normal indenlandsk han-
del.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
modtaget den del af forslaget, som omhandler omvendt be-
talingspligt på gas- og elmarkedet, separat i høring. TER har
følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser.
»Lovforslaget medfører både administrative byrder og let-
telser for erhvervslivet.
De administrative lettelser består i, at sælgervirksomheder
ved indenlandsk handel med gas, elektricitet og tilhørende
certifikater ikke skal opkræve og indbetale salgsmoms.
Fremover vil købervirksomheden derimod skulle indberette
købsmoms i forbindelse med de normale momsangivelser,
og disse vil således blive pålagt en administrativ byrde.
Skatteministeriet oplyser, at det er et begrænset antal virk-
somheder, der vil blive påvirket af lovforslagets ændringer.
TER vurderer, at de løbende administrative byrder og let-
telser for de købende og sælgende virksomheder stort set vil
udligne hinanden. Begge parter vil dog opleve mindre om-
stillingsbyrder i forbindelse med ændringen af indberetning
af moms og udstedelse af faktura.
En mindre administrativ byrde består desuden i, at lovens
anvendelsesområde udvides til at omfatte handel med gas-
og elektricitetscertifikater, jf. § 46, stk. 1 nr. 6.
TER vurderer, at de samlede administrative konsekvenser
ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bli-
ver derfor ikke kvantificeret yderligere.«
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Lovens § 1 og 2 notificeres som udkast i overensstemmelse
med informationsproceduredirektivet. Der er tale om skatte-
mæssige foranstaltninger, som ikke er omfattet af en stands-
till-periode.
Kommissionen orienteres separat om forslaget om tilpas-
ning af afgiftsreglerne for landstrøm til større erhvervsskibe
i havne, som er omtalt i afsnit 3.1.5.
10.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Momssystemdirektivets artikel 199 a, stk. 1, litra e og f,
giver medlemslandene mulighed for at indføre omvendt be-
talingspligt for moms ved indenlandsk levering af gas og
elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere samt ved le-
vering af gas- og elektricitetscertifikater til alle afgiftspligti-
ge personer. Lovændringen kan gennemføres uden forudgå-
ende godkendelse fra EU. Danmark skal dog underrette
14
EU’s Momsudvalg, jf. direktivets artikel 398, om den gen-
nemførte foranstaltning om omvendt betalingspligt, jf. arti-
kel 199 a, stk. 2.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Et udkast til lovforslag om tilpasning af elafgiftslovgiv-
ningen til engrosmodellen har i perioden fra den 5. decem-
ber 2014 til den 7. januar 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 3F Privat
Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald
Plus, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Alumini-
um Danmark, AmCham Denmark, Andelsboligforeninger-
nes Fællesrepræsentation, Ankenævnet på energiområdet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Autobran-
chens Handels- og Industriforening i Danmark, Biobrænd-
selsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselska-
bernes Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen
for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaske-
genbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,
Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerfor-
eningen, CAD, Centralforeningen af Taxiforeninger i Dan-
mark, CEPOS, Cevea, CO-industri, Coop, DAKOFA, Da-
nish Export Association, Danish Operators, Danmarks Fi-
skeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks
Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskreditfond, Dan-
marks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union,
Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler
Union, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørfor-
ening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksæt-
terforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsråd-
givning, Dansk Lokalsyn, Dansk Metal, Dansk Methanol-
forening, Dansk Mode og Textil, Dansk Rejsebureau For-
ening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Taxi Råd, Dansk
Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske Biludlejere, Danske Biobrændsels- og
Kulimportørers Association, Danske Boligadvokater, Dan-
ske Busvognmænd, Danske Halmleverandører, Danske
Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Spedi-
tører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet,
DBU, De Danske Bilimportører, De Frie Energiselskaber,
De Samvirkende Købmænd, DEA, DEBRA, Den Danske
Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening,
Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DI,
DI ITEK, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DS Håndværk og
Industri, DTL, DTU, DTU - Afdelingen for myndighedsbe-
tjening, DVCA Ejendomsforeningen Danmark, Eksportrå-
det, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olie-
forum, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energik-
lagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet,
ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv
Regulering, FDM, Finans og Leasing, Finansforbundet, Fi-
nansministeriet, Finansrådet, FOA, Forbrugerrådet Tænk,
FORCE Technology, Foreningen af Danske Skatteanke-
nævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen
Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen til Søfar-
tens Fremme, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-
eningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer,
FTF, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark,
HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Hånd-
værksrådet, Ingeniørforeningen, Intelligent Energi, Interna-
tional Transport Danmark, InvesteringsFondsBranchen, KL,
Klima-, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræft-
ens Bekæmpelse, Kulturministeriet, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforenin-
gen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten,
Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter,
Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie, Bran-
cheforeningen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold, Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel
Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq
OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center
for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folke-
center for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsfor-
ening, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrå-
det, Reel Energi Oplysning, Rejsearbejdere.dk, Rejsearran-
gører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslut-
ningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sammen-
sluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og
Miljøkontorer, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen,
SKAT, Skatteankestyrelsen, SRF, Skattefaglig Forening,
Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Teknologisk In-
stitut, Varmepumpefabrikantforeningen, Vedvarende Ener-
gi, VELTEK, Videncentret for Landbrug, Vin og Spiritus
Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDen-
mark, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening og Aal-
borg Universitet.
11.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Et udkast til lovforslag om indførelse af omvendt beta-
lingspligt på indenlandske leverancer af gas, elektricitet og
gas- og elektricitetscertifikater har i perioden den 12. januar
2015 til 12. februar 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biobrændselsforeningen,
Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforenin-
gen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvar-
me, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Cepos,
Cevea, Danish Export Association, Danmarks Vindmølle-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Forening, Dansk
15
Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Me-
tal, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Biobrændsels- og Kulimportø-
rers Association, Danske Regioner, DAZA, DEA, DEBRA,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborger-
forening, DI, DI ITEK, DS Håndværk og Industri, DTU,
DVCA, Eksportrådet, Energi Danmark, Energi- og Oliefo-
rum, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energikla-
genævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Er-
hvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans og Lea-
sing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Bio-
gasanlæg, FSE, FSR – danske revisorer, Håndværksrådet,
Intelligent Energi, Kommunernes Landsforening, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug og Fødeva-
rer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorga-
nisationen i Danmark (LO), Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalt Center for Miljø og Energi, Nordisk Folkecenter
for Vedvarende Energi, Realkreditrådet, Reel Energi Oplys-
ning, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor-
eninger, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvir-
kende Energi- og Miljøkontorer, SRF Skattefaglig Forening,
VELTEK, Videncentret for Landbrug og Vindmølleindustri-
en.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget om indførelse af omvendt beta-
lingspligt på indenlandske leverancer af gas,
elektricitet og gas- og elektricitetscertifika-
ter har til formål at hindre momskarrusels-
vig på området og dermed forhindre et util-
sigtet provenutab for statskassen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Ingen nævneværdige. Lovforslaget om tilpasning af elafgiftslov-
givningen til engrosmodellen skønnes at
medføre engangsomkostninger på 1 års-
værk og ca. 2 mio. kr. til systemudvikling
samt løbende driftsomkostninger svarende
til ca. 2 årsværk i SKAT.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om indførelse af omvendt beta-
lingspligt på indenlandske leverancer af gas,
elektricitet og gas- og elektricitetscertifika-
ter giver nogle virksomheder en likviditets-
gevinst.
Forslaget om indførelse af omvendt beta-
lingspligt på indenlandske leverancer af
gas, elektricitet og gas- og elektricitetscer-
tifikater giver nogle virksomheder et likvi-
ditetstab.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgiv-
ningen til engrosmodellen skønnes ikke at
medføre nævneværdige administrative
konsekvenser for erhvervslivet som hel-
hed. Opgaverne vedrørende elafgifter,
som de registrerede virksomheder hidtil
har udført, overføres i vidt omfang til
Energinet.dk. og elhandelsvirksomheder-
ne. Der fremkommer dog nye opgaver
med verifikation m.v. for især Energi-
net.dk.
Forslaget om indførelse af omvendt beta-
lingspligt på indenlandske leverancer af
gas, elektricitet og gas- og elektricitetscer-
tifikater skønnes af TER ikke at overstige
4 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovens § 1 og 2 notificeres som udkast i overensstemmelse med informationsprocedu-
redirektivet. Der er tale om skattemæssige foranstaltninger, som ikke er omfattet af en
16
standstill-periode. Kommissionen orienteres separat om forslaget om tilpasning af elaf-
giften på landstrøm til større erhvervsskibe i havne.
Momssystemdirektivet giver medlemslandene mulighed for at indføre omvendt beta-
lingspligt for moms ved levering af gas og elektricitet til afgiftspligtige videreforhand-
lere samt for handel med gas- og elektricitetscertifikater. Lovændringen kan gennem-
føres uden godkendelse fra EU. Danmark skal dog underrette EU’s Momsudvalg om
gennemførelsen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 1 a i
elafgiftsloven med tre definitioner.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a, nr. 1, indsættes
en definition af begrebet aftagenummer, som er et vigtigt
begreb i lov om elforsyning, når engrosmodellen træder i
kraft den 1. april 2016. Der er tale om en faglig term i lov
om elforsyning, som det er relevant at definere i elafgiftslo-
ven, hvor begrebet ofte skal anvendes som følge af elafgifts-
lovens tilpasning til engrosmodellen. Det er baggrunden for
forslaget om, at definitionen indsættes i elafgiftsloven.
Ved et aftagenummer forstås et nummer, som entydigt
identificerer et målepunkt, som er omfattet af en netvirk-
somheds pligt til at måle levering og aftag af el. Begrebet
dækker udelukkende over de såkaldte hovedmålere, som an-
vendes til afregningsformål. De såkaldte bimålere, der an-
vendes til individuel forbrugsmåling i visse boligforeninger
eller lignende, hvor boligforeningens forbrug afregnes sam-
let, vil ikke være omfattet af definitionen af aftagenummer. I
sådanne boligforeninger eller lignende vil hovedmåleren,
som måler elektriciteten til samlet afregning, være omfattet
af begrebet aftagenummer.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a, nr. 2, indsættes
en definition af begrebet datahub. Det skyldes, at der vil væ-
re en datahub, som varetager en central funktion i relation til
elafgifter under engrosmodellen. Ved denne datahub forstås
en it-platform, der ejes og drives af Energinet.dk, som hånd-
terer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner samt
kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a, nr. 3, indsættes
en definition af begrebet elhandelsvirksomhed. Det skyldes,
at elhandelsvirksomheden er en central aktør i relation til
elafgifter under engrosmodellen.
Ved en elhandelsvirksomhed forstås en virksomhed, som
sælger elektricitet til den, der er omfattet af et aftagenum-
mer, og som tillige er registreret for denne aktivitet med salg
af elektricitet i nævnte datahub. Ved den, der omfattes af et
aftagenummer, forstås den, der hæfter for betalingen for le-
verancen af el til et aftagenummer. Det er ikke alle virksom-
heder, der handler med elektricitet, som omfattes af definiti-
onen. F.eks. omfatter definitionen ikke udlejere af lejemål,
som køber elektricitet via en hovedmåler og sælger elektrici-
teten videre til lejerne på basis af f.eks. målt forbrug på bi-
målere. En elhandelsvirksomhed er populært sagt el-detail-
handleren i forhold til de elkunder, som har et aftagenum-
mer.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt stk. 4 i §
2 i elafgiftsloven.
Det nye stk. 4 vedrører en gældende afgiftsfritagelse for et
nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive net,
som er betinget af, at der produceres elektricitet på VE-an-
læg, og den producerede elektricitet leveres til det kollektive
net. Afgiftsfritagelsen fremgår af elafgiftslovens § 2, stk. 1,
litra c, sammenholdt med stk. 3. Disse bestemmelser fore-
slås ikke ændret.
Det er en betingelse for den gældende afgiftsfritagelse, at
der produceres elektricitet, som leveres til det kollektive net,
og at elektriciteten er produceret på produktionsanlæg ved
anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft,
vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevands-
energi samt geotermisk varme. Disse VE-anlæg er nævnt i
elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.
Den gældende afgiftsfritagelse finder anvendelse for det
forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet, som er omfat-
tet af elafgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Forbruget er nærmere afgrænset i elafgiftslovens § 2, stk.
3, 2. pkt. Forbruget svarer til produktionen af ovennævnte
elektricitet fra et VE-anlæg, når elektriciteten leveres til det
kollektive net og opgjort inden for hver time ikke overstiger
et specifikt forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet i
samme tidsrum. Dette specifikke forbrug af elektricitet ud-
gøres af dels elproducentens forbrug og dels forbruget hos
lejere i en udlejningsejendom, når VE-anlægget er placeret i
forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejede
ejendom udlejes af elproducenten.
Det foreslåede stk. 4 i § 2 i elafgiftsloven vedrører dette
specifikke forbrug af afgiftsfri elektricitet, som altså er det
forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet, som er omfat-
tet af elafgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Hidtil har der været et aftaleforhold om den registrerede
virksomheds netydelser mellem den registrerede virksom-
hed og forbrugerne af elektricitet med ret til ovenævnte af-
giftsfritagelse. Den registrerede virksomhed har faktureret
elafgifter af el til forbrugeren med undtagelse af nævnte
nærmere opgjorte forbrug af afgiftsfri el.
Med engrosmodellen er der kun ét aftaleforhold om leve-
ret el til et aftagenummer, nemlig mellem elhandelsvirksom-
heden og elkunden. Endvidere er der et aftaleforhold om den
17
registrerede virksomheds salg af netydelser mellem den re-
gistrerede virksomhed og elhandelsvirksomheden, ligesom
den registrerede virksomhed fakturerer elafgifter til elhan-
delsvirksomheden med undtagelse af nævnte nærmere op-
gjorte forbrug af afgiftsfri elektricitet til de relevante forbru-
gere.
Under engrosmodellen er den registrerede virksomheds
direkte kontakt til forbrugerne af el begrænset. Der henvises
til afsnit 2.1. under de almindelige bemærkninger.
Med det nye stk. 4 foreslås, at afgiftsfritagelsen er betin-
get af, at den afgiftsfri elektricitet udleveres til et aftagen-
ummer, som kun vedrører de forbrugere, som er berettigede
til at modtage nævnte afgiftsfri elektricitet. Reglen skal
medvirke til at sikre, at det kun er disse forbrugere, som fak-
tisk forbruger den pågældende afgiftsfri elektricitet.
Baggrunden er, at under engrosmodellen vil der kunne
være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager elektricitet via
det samme aftagenummer, eksempelvis fordi de har oprettet
et system med bimålere, eller fordi den juridiske person, der
er registreret på aftagenummeret, har aftalt en intern forde-
lingsnøgle med andre forbrugere, der aftager elektricitet via
det samme aftagenummer uden brug af bimålere.
Det bemærkes, at Energinet.dk ved hjælp af datahubben
skal stille oplysninger om det elforbrug, som afgiftsfritagel-
sen gælder for, til rådighed for den registrerede virksomhed
med henblik på at give den registrerede virksomhed mulig-
hed for at fakturere afgiftsmæssigt korrekt til elhandelsvirk-
somheden for det afgiftsfrie elforbrug. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 8.
Til nr. 3
Ordet gas erstattes af ordet elektricitet. Der er alene tale
om en rettelse af en sproglig fejl. Denne fejl fremkom med
lov nr. 462 af 9. september 2004 om ændring af lov om kul-
dioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af natur-
gas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiaf-
gift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug (Gennemførelse af Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiaf-
gifterne) § 2, nr. 4.
Til nr. 4
Med den foreslåede bestemmelse indsættes to nye stykker,
stk. 2 og 3, i den gældende § 5 i elafgiftsloven. Den gælden-
de § 5 regulerer de afgiftsmæssige forhold mellem registre-
rede virksomheder. De registrerede virksomheder er virk-
somheder, som skal registreres efter elafgiftsloven, hvilket
bl.a. indebærer, at de skal indbetale elafgifter til SKAT.
Ifølge den gældende elafgiftslovs § 5 skal registrerede
virksomheder ikke opkræve elafgifter af elektricitet, som le-
veres til registrerede virksomheder, der erhvervsmæssigt af-
sætter elektricitet, eller til såkaldte forbrugsregistrerede
virksomheder. Der gælder således en generel afgiftsfritagel-
se ved overførsler af elektricitet mellem registrerede virk-
somheder.
Under engrosmodellen er den registrerede virksomheds
direkte kontakt til modtagerne af el som sagt begrænset.
Med det nye stk. 2, 1. pkt., foreslås, at afgiftsfritagelsen
for leverancer af elektricitet til registrerede virksomheder,
der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, er betinget af, at
elektriciteten leveres til et aftagenummer, som kun vedrører
netop en sådan registreret virksomhed. Den foreslåede regel
skal medvirke til at sikre, at det kun er disse registrerede
virksomheder, som faktisk modtager den pågældende af-
giftsfri elektricitet.
Med det foreslåede nye stk. 2, 2. pkt. fastslås, at betingel-
sen i stk. 2, 1. pkt., ikke vedrører elektricitet, der overføres
direkte mellem to registrerede virksomheder, som er omfat-
tet af elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Der er tale
om netvirksomheder, som er registrerede efter elafgiftslo-
ven. Det er herved forudsat, at den pågældende elektricitet
ikke leveres til et aftagenummer til forbrug, og at den der-
med ikke indgår i engrosafregningen, herunder fakturerin-
gen fra en registreret virksomhed til en elhandelsvirksom-
hed. I praksis kan der være tale om, at en registreret netvirk-
somhed får leveret elektricitet fra Energinet.dk’s transmissi-
onsnet via en anden registreret netvirksomheds distributi-
onsnet. Den leverede elektricitet måles på en såkaldt ud-
vekslingsmåler, som er registreret i datahubben. De registre-
rede netvirksomheder fakturerer for deres transportydelser.
Der skal ikke betales elafgift af elektricitetsleverancen mel-
lem de to registrerede netvirksomheder.
Med det foreslåede nye stk. 3 foreslås, at afgiftsfritagelsen
for elektricitet til forbrugsregistrerede virksomheder er be-
tinget af, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, som
kun vedrører en forbrugsregistreret virksomhed. Den fore-
slåede regel skal igen medvirke til at sikre, at det alene er de
rigtige virksomheder, som faktisk modtager afgiftsfri elek-
tricitet.
Ovennævnte nye regler, som foreslås indsat som stk. 2 og
3 i elafgiftslovens § 5, skal ses på baggrund af, at under en-
grosmodellen vil der kunne være tilfælde, hvor flere forbru-
gere aftager elektricitet via det samme aftagenummer, ek-
sempelvis fordi de har oprettet et system med bimålere, eller
fordi den juridiske person, der er registreret på aftagenum-
meret, har aftalt en intern fordelingsnøgle med andre forbru-
gere, der aftager elektricitet via det samme aftagenummer
uden brug af bimålere.
Det bemærkes, at Energinet.dk ved hjælp af datahubben
skal stille oplysninger til rådighed for en registreret virk-
somhed om dens leverancer af afgiftsfri elektricitet, der om-
fattes af det foreslåede stk. 2 og 3, til de forskellige registre-
rede virksomheder med henblik på at give den registrerede
virksomhed mulighed for at fakturere afgiftsmæssigt korrekt
til elhandelsvirksomheden for de pågældende afgiftsfrie le-
verancer. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.
18
Til nr. 5
Med det foreslåede nr. 5 ophæves stk. 3 i § 6 i elafgiftslo-
ven. Stk. 3 vedrører anvendelsesområdet for nedsat elvarme-
afgift. Endvidere foreslås, at der som nye stykker indsættes
stk. 3 og 4 i § 6 i elafgiftsloven.
I de gældende stk. 1 og 2 i § 6 er det fastsat, at der gælder
en almindelig elafgift og en undtagelse til denne i form af
reduceret elafgift for forbrug over 4.000 kWh årligt i elo-
pvarmede helårsboliger. Herefter benævnes den reducerede
sats elvarmesats. Stk. 1 og 2 foreslås ikke ændret.
Efter det gældende stk. 3 i § 6 fastsætter skatteministeren
regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde el efter
stk. 1 og 2. Det foreslås i nr. 5, at denne bemyndigelse til
skatteministeren ophæves.
I medfør af det gældende stk. 3 har skatteministeren ud-
stedt bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsbe-
rigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger. Be-
kendtgørelsen fastsætter, hvilke betingelser, som skal være
opfyldt, for at elvarmesatsen kan finde anvendelse.
Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at for at el til helårs-
boliger kan afgiftsberigtiges efter elvarmesatsen, skal bolig-
enheden være registreret i Bygnings- og Boligregistret
(BBR) som elopvarmet helårsbolig. Det vil sige, at boligen
skal være registreret i BBR som en boligenhed, hvor elo-
pvarmning er hovedvarmekilden. Elvarmesatsen anvendes
også for elektricitet, som forbruges i erhvervslokaler, der har
en installation (elmåler) fælles med en elopvarmet helårsbo-
lig. Det gælder f.eks. en helårsbolig, hvorfra der også drives
erhverv. Med det foreslåede nr. 5 indsættes et nyt stk. 3 i §
6, som indebærer, at det tilsvarende indsættes i elafgiftslo-
ven som nr. 1 i det nye stk. 3.
Bekendtgørelsen indeholder desuden en række regler med
bl.a. krav til de registrerede virksomheders registrering af de
helårsboliger, som er berettigede til at forbruge el med el-
varmesats. Disse regler har som forudsætning, at der er et
aftaleforhold om levering af netydelser mellem den registre-
rede virksomhed og forbrugeren af el til elvarmesats. Denne
forudsætning bortfalder imidlertid med engrosmodellen,
hvori der kun gælder ét aftaleforhold om leveret el, nemlig
mellem elhandelsvirksomheden og kunden med aftagenum-
mer. Det betyder, at disse regler i bekendtgørelsen mister re-
levans med engrosmodellen.
På grundlag af ovenstående foreslås med nr. 5, at der sker
ophævelse af det gældende stk. 3 i § 6 i elafgiftsloven. Der-
med ophæves den hidtidige bemyndigelse i stk. 3, hvorefter
skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den af-
giftspligtige mængde el efter stk. 1 og 2. Som konsekvens
heraf bortfalder nævnte bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli
1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af
helårsboliger.
Med det foreslåede nr. 5 indsættes som nye stykker, stk. 3
og 4, i § 6 i elafgiftsloven.
Med engrosmodellen er der et aftaleforhold om den regi-
strerede virksomheds salg af netydelser mellem den registre-
rede virksomhed og elhandelsvirksomheden. Den registrere-
de virksomhed fakturerer elafgifter til elhandelsvirksomhe-
den, herunder til elvarmesatsen. Datahubben fordeler det
samlede afgiftsgrundlag pr. elhandelsvirksomhed, og Ener-
ginet.dk skal stille oplysningerne om dette grundlag til rå-
dighed for de registrerede virksomheder. Dermed har de re-
gistrerede virksomheder et faktuelt grundlag for styringen af
deres fakturering af elvarmesats. Der henvises til bemærk-
ningerne til § 1, nr. 8.
Med det foreslåede stk. 3, nr. 1, indsættes det som betin-
gelse for, at elvarmesatsen kan finde anvendelse for el til
helårsboliger, at boligenheden er registreret i BBR som elo-
pvarmet helårsbolig. Det svarer til de gældende regler, der
er omtalt foran, og som dermed indholdsmæssigt fortsætter
uden ændringer under engrosmodellen.
Det tilsigtes, så vidt det er muligt, at praksis på området
generelt videreføres uændret under engrosmodellen. Der vil
dog kunne forekomme enkelte ændringer i forhold til den
nuværende praksis. F.eks. vil der normalt ikke kunne opnås
elvarmesats med tilbagevirkende kraft. Elvarmesatsen kan
først anvendes fra det tidspunkt, hvor det særlige afgiftsfor-
hold er registreret i datahubben - bortset fra eventuelle sær-
tilfælde i forbindelse med overgangen til engrosmodellen.
Med det foreslåede stk. 3, nr. 2, foreslås endvidere, at det
indsættes som en betingelse for anvendelse af elvarmesat-
sen, at elektriciteten til elvarmesats leveres til et aftagenum-
mer, som kun omfatter den enkelte forbruger, hvis boligen-
hed er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig. En-
grosmodellen isoleret set udelukker ikke, at der vil kunne
være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager el via det samme
aftagenummer eller, hvor en forbruger har flere aftagenumre
med registrering af forskellige forbrug, som aggregeres på
fakturaen. Den foreslåede betingelse skal medvirke til at sik-
re, at det er de rigtige forbrugere, som faktisk forbruger
elektricitet med elvarmesats. Elektricitet, som udleveres til
et varmeproducerende fælles anlæg, som forsyner udeluk-
kende elopvarmede helårsboliger i BBR med varme, kan
dog leveres efter regler for elvarmesatsen. Dermed fasthol-
des den hidtidige praksis på området, jf. Skatterådets afgø-
relse SKM 2013.752. SR.
Som nævnt gælder der en undtagelse i form af reduceret
elafgift for forbrug over 4.000 kWh årligt i elopvarmede
helårsboliger. Undtagelsen fremgår af stk. 1. 1. pkt. Med det
nye stk. 4, 1. pkt., foreslås, at når en køber af elektricitet
skifter elhandelsvirksomhed inden for et år fordeles de
4.000 kWh forholdsmæssigt mellem delperioderne før og ef-
ter et skift afhængigt af delperiodernes længde. Dermed gi-
ves der - som led i tilpasningerne til engrosmodellen - regler
om, hvordan den registrerede virksomhed skal fakturere ve-
drørende elvarmesatsen ved elkunders skift af elhandelsvirk-
somhed.
En tilsvarende regel som den i stk. 4, 1. pkt., foreslås med
stk. 4, 2. pkt., for skift, som fremkommer, når en elhandel-
svirksomhed overtager det forretningsmæssige forhold til
den, som er omfattet af et aftagenummer, fra en registreret
netvirksomhed.
19
Derudover er det hensigten, at den hidtidige praksis i for-
bindelse med skift af målere m.v. fastholdes, så vidt det er
muligt.
Til nr. 6
Efter gældende ret fakturerer de registrerede virksomheder
de almindelige elforbrugere direkte for elafgifter og angiver
og betaler afgifterne til SKAT efter elafgiftsloven. Med en-
grosmodellen vil elhandelsvirksomheden optræde som et
mellemled, således at den registrerede virksomhed fakture-
rer elhandelsvirksomhederne for afgifterne i stedet for at
fakturere forbrugerne direkte. Med engrosmodellen er der et
aftaleforhold om leveret el alene mellem elhandelsvirksom-
heden og elkunden med aftagenummer.
Det foreslås, at elafgiftslovens § 7, stk. 3, med krav til af-
giftsmæssig fakturering nyaffatttes som led i tilpasningerne
til engrosmodellen.
Den gældende bestemmelse fastsætter krav til indholdet af
fakturaer i forbindelse med udlevering af afgiftspligtig el fra
en registreret virksomhed, herunder krav om oplysning om
afgiftens størrelse, og regler om fakturering, når andre end
registrerede virksomheder udleverer elektricitet til momsre-
gistrerede virksomheder. Som led i tilpasningerne til engros-
modellen bør disse krav til fakturering ændres, og det er
nødvendigt med visse nye krav vedrørende afgiftsmæssig
fakturering.
Med 1. pkt. foreslås, at den registrerede virksomhed ved
udlevering af afgiftspligtig el skal udstede en faktura til el-
handelsvirksomheden med oplysning om udstedelsesdato,
leverandørens navn, købers navn og adresse, samt afgiftens
størrelse. Hvis et særligt afgiftsforhold gør sig gældende ved
udleveringen af el, skal afgiftens omfang oplyses separat for
den udleverede el. Det gælder for hver af de forskellige ty-
per særlige afgiftsforhold. F.eks. gælder særlige afgiftsfor-
hold i form af nedsat elafgift for et årligt forbrug af el på
over 4.000 kWh i elopvarmede helårsboliger i BBR. Hvad
der forstås ved særlige afgiftsforhold er nærmere omtalt un-
der bemærkningerne til nr. 8. Det nye i forhold til de gæl-
dende regler er, at der skal oplyses om købers navn og
adresse og afgiftens størrelse i relation til særlige afgiftsfor-
hold. Der skal ikke længere oplyses om varemodtagerens
navn og leveringsstedet.
2.-5. pkt. fastsætter regler for elhandelsvirksomheders fak-
turering. Reglerne skal bl.a. ses i lyset af, at elhandelsvirk-
somhederne overtager faktureringen af elafgifter til elforbru-
gerne fra de registrerede virksomheder. Reglerne har bl.a. til
formål at sikre dels transparens med hensyn til viderefaktu-
reringen af elafgifter og dels, at de erhvervsvirksomheder,
som er berettigede til tilbagebetaling af elafgifter, får de fak-
turaer fra elhandelsvirksomheden, som et tilbagebetalings-
beløb skal opgøres på baggrund af.
Med 2. pkt. foreslås, at der i forbindelse med salg af af-
giftspligtig elektricitet fra en elhandelsvirksomhed skal ud-
stedes en faktura med oplysninger om udstedelsesdato, sæl-
gers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, af-
tagenummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer. Be-
stemmelsen i 2. pkt. forhindrer ikke, at der udstedes en sepa-
rat faktura med blot disse oplysninger. Fakturabeløbet skal
indeholde moms.
De foreslåede regler i 3.-5. pkt. indeholder værnsregler,
som skal medvirke til, at der ikke sker tilbagebetaling af
fakturerede elafgifter til virksomheder forud for indbetalin-
gen af elafgifterne til SKAT. Der henvises til afsnit 3.1.1.
under de almindelige bemærkninger.
Med 3. pkt. foreslås, at fakturaen ved salg af afgiftspligtig
elektricitet til momsregistrerede virksomheder skal indehol-
de oplysning om varemodtagers CVR- eller SE-nr. for
momsregistreringen, og at fakturaen ved salg af afgiftsplig-
tig elektricitet til virksomheder, som er forbrugere af køre-
strøm, der anvendes af eltog til personbefordring, skal inde-
holde oplysning om CVR- eller SE-nr. for virksomheden.
Der er tale om om erhvervsvirksomheder, som er berettige-
de til tilbagebetaling af elafgifter, der opgøres med udgangs-
punkt i fakturaer. Disse erhvervsvirksomheder oplyser selv
deres aktuelle relevante CVR- eller SE-nr. til elhandelsvirk-
somheden, således at elhandelsvirksomheden ikke på egen
hånd selv skal fremskaffe numrene. Eventuelt kan parterne
aftale, at elhandelsvirksomheden løbende opdaterer numrene
for virksomhederne. Reglen udgør en del af en række vær-
nsregler, som også omfatter det foreslåede 4. og 5. pkt.
Med 4. pkt. foreslås, at i forbindelse med en elhandel-
svirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til en moms-
registreret virksomhed eller en virksomhed med nævnte
momsfri personbefordring med eltog må en faktura ikke på-
føres oplysning om afgiftsbeløb, før en registreret virksom-
hed har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet. Med
4. pkt. foreslås endvidere, at det samme skal gælde i relation
til afgiftsmæssig fakturering til virksomheder, som videre-
fakturerer elafgift efter den foreslåede bestemmelse i 6. pkt.,
som er omtalt nedenfor. Det bemærkes, at afgiftsbeløb på
fakturaen fra den registrerede virksomhed udgør aggregere-
de afgiftsbeløb for flere aftagenumre.
Reglen i det foreslåede 4. pkt., som er en værnsregel, in-
debærer, at det afgiftsbeløb, som en registreret virksomhed
fakturerer til elhandelsvirksomheden, og det afgiftsbeløb,
som elhandelsvirksomheden efterfølgende fakturerer videre
til de momsregistrede kunder m.v., skal være identiske pr.
aftagenummer. I visse situationer korrigeres engrosafreg-
ningsgrundlaget i datahubben imidlertid mere end et år efter,
at forbruget har fundet sted, og først på dette tidspunkt af-
regnes endeligt mellem den registrerede virksomhed og el-
handelsvirksomheden. Det er for lang tid, hvis elhandel-
svirksomhedens endelige afgiftsmæssige fakturering til kun-
den, skal følge dette tidsmæssigt. F.eks. er det ikke hensigts-
mæssigt, hvis den endelige faktura til et konkursbo først
sendes efter 1 ½ år. Derfor foreslås med 5. pkt. en modifika-
tion af værnsreglen for så vidt angår den endelige afregning
for en forbrugsperiode på betingelse af, at den registrerede
netvirksomhed har sendt en faktura for perioden med afgift
til elhandelsvirksomheden. Modifikationen betyder, at el-
handelsvirksomheden ved endelig fakturering for en for-
brugsperiode kan fakturere et afgiftsbeløb, som er baseret på
en måleraflæsning oplyst i datahubben på det givne tids-
20
punkt, selvom elhandelsvirksomheden ikke har modtaget en
faktura med nøjagtig dette afgiftsbeløb.
Med 6. pkt. foreslås, at hvis salg af afgiftspligtig elektrici-
tet finder sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal
sælger, såfremt køber er en momsregistreret virksomhed ,
eller såfremt elektriciteten anvendes som kørestrøm til per-
sonbefordring med eltog, udstede en faktura med oplysning
om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers
navn, leveringssted og afgiftens størrelse samt det af vare-
modtager oplyste CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen
eller for forbrugeren af kørestrømmen.
En på flere punkter lignende regel, men dog for fakture-
ring fra andre end registrerede virksomheder, findes i det
gældende 3. pkt., som ophæves. Baggrunden er, at elhandel-
svirksomhederne træder i de registrerede virksomheders sted
i relation til fakturering af elafgifter til elkunderne, hvorfor
formuleringen af reglen ikke er tidssvarende under engros-
modellen.
Med 7. pkt. foreslås, at fakturering af afgiftsbeløb efter
nævnte regel i det foreslåede 6. pkt. ikke må ske, før sælge-
ren af elektricitet har modtaget en faktura med afgiftsbelø-
bet. Med andre ord må sælger ikke forudfakturere afgift til
momsregistrerede virksomheder m.fl.
6. og 7. pkt. vedrører situationer, hvor en elhandelsvirk-
somhed i overensstemmelse med lovforslaget sender sin
faktura med afgift for et aftagenummer til visse kunder.
Hvis kunden f.eks. er en udlejer af fast ejendom, som opde-
ler fakturaen og viderefakturerer afgift til momsregistrerede
lejere i en bygning, hvori forbruget af elektricitet måles ved
bimålere, som ikke er registreret i datahubben, så er forhol-
det ikke nødvendigvis reguleret af værnsreglen i 5. pkt. Da
disse situationer bør omfattes af en tilsvarende værnsregel
afhjælpes det med det foreslåede 6. - og 7. pkt.
Reglerne i 3.-7. pkt. indgår i en række af værnsregler, som
også omfatter regler foreslået i § 1, nr. 8, 11 og 13. Der hen-
vises til bemærkningerne til disse numre.
Med 8. pkt. foreslås, at afgiftens størrelse skal oplyses på
fakturaen til elkunderne i detailleddet svarende til det gæl-
dende 2. pkt. i elafgiftslovens § 7, stk. 3. Forslaget indebæ-
rer, at afgiftens størrelse ved fakturering i detailleddet skal
fremgå med den samlede afgift og afgiften opdelt i den del
af den samlede andel, som udgør minimumsafgiften ved
proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel,
som udgør den samlede afgift uden minimumsafgiften efter
§ 11 c, stk. 1. Det vil således fortsat være tydeligt for virk-
somhederne, hvilken andel af afgiften efter elafgiftsloven
som kan tilbagebetales, hvis hele elforbruget er brugt til til-
bagebetalingsberettiget proces. Det vil fortsat være virksom-
hedens ansvar at være opmærksom på forbrug af el, hvor der
ikke kan ske tilbagebetaling efter § 11 c, stk. 1. Det kan
f.eks. være forbrug af el til rumvarme, komfortkøling, an-
vendelse af el til varmeproduktion med henblik på levering
af varme, anvendelse af el til privatforbrug eller anvendelse
af el til ikke-momspligtige aktiviteter. Endvidere er der de
liberale erhverv efter bilaget til elafgiftsloven, som alene
kan opnå en mindre godtgørelse for el til rumvarme m.v.
Med 9. pkt. foreslås, at ved konstateret tyveri af elektrici-
tet fra en registreret virksomhed skal den registrerede virk-
somhed udstede en afgiftsopkrævning for det afgiftspligtige
forbrug af elektricitet til den erstatningsansvarlige. Dermed
sikres, at der opkræves elafgift af dette forbrug af elektricitet
hos forbrugeren.
Til nr. 7
§ 8, stk. 7, i elafgiftsloven foreslås ophævet. Bestemmel-
sen indeholder en mulighed for at anvende forenklede regler
for opgørelse af afgift i den situation, hvor visse registrerede
virksomheder fakturerer elafgifter direkte til forbrugerne.
Bestemmelsen er ikke længere relevant som følge af engros-
modellen, hvorefter de registrerede virksomheder fakturerer
elhandelsvirksomhederne og ikke sender en faktura, som in-
deholder oplysning om afgifter, til forbrugerne.
Til nr. 8
Med den foreslåede nye § 9 i elafgiftsloven foreslås for-
skellige bestemmelser, der skal sikre dels et grundlag for de
registrerede virksomheders styring af deres afgiftsmæssige
fakturering til elhandelsvirksomhederne og dels dokumenta-
tion for visse særlige afgiftsforhold af hensyn til opkrævnin-
gen af elafgifter. De foreslåede regler omfatter de registrere-
de virksomheder, Energinet.dk., elhandelsvirksomhederne
og SKAT.
Med engrosmodellen vil der fortsat eksistere en række
særlige afgiftsforhold, det vil sige afgiftsforhold, som afvi-
ger fra den normale situation, hvor registrerede virksomhe-
der opkræver almindelig elafgift med højeste afgiftssats af
forbrug af el her i landet. Ved særlige afgiftsforhold gælder
en reduceret elafgiftssats, herunder eventuelt satsen nul.
F.eks. vil der gælde særlige afgiftsforhold i form af nedsat
elafgift for et årligt forbrug af el over 4.000 kWh i elopvar-
mede helårsboliger i BBR. Hvad der nærmere forstås ved
særlige afgiftsforhold, er anført i det foreslåede stk. 1, som
er omtalt nedenfor. Det vil således fortsat gælde, at den regi-
strerede virksomhed opkræver reducerede elafgifter med
forskellige afgiftssatser for udlevering af el til visse typer
forbrug og/eller forbrugere.
Under engrosmodellen har den registrerede virksomhed
ikke et direkte kundeforhold til forbrugerne af el. Det er der-
for nødvendigt, at der fastsættes regler, der sikrer et grund-
lag for de registrerede virksomheder afgiftsmæssige fakture-
ring vedrørende særlige afgiftsforhold til elhandelsvirksom-
hederne og dokumentation for eksistensen af disse særlige
afgiftsforhold af hensyn til opkrævningen af elafgift under
engrosmodellen.
Det foreslås i stk.1, at datahubben løbende skal stille rele-
vante oplysninger om særlige afgiftsforhold for aftagenumre
til rådighed for den registrerede virksomhed. Det skal også
gælde ved ændringer i særlige afgiftsforhold for aftagenum-
re, herunder tilfælde hvor et særligt afgiftsforhold ophører.
Der er tale om aftagenumre, som vedrører den registrerede
virksomheds salg af netydelser til elhandelsvirksomheden.
Med bestemmelsen sikres, at den enkelte registrerede virk-
somhed kan indhente oplysninger dels pr. aftagenummer,
21
som er forbundet med særlige typer afgiftsforhold, og dels
om aggregerede elleverancer, som er omfattet af et særligt
afgiftsforhold, pr. elhandelsvirksomhed. Disse oplysninger
udgør et faktuelt grundlag for de registrerede virksomheders
styring af den afgiftsmæssige fakturering vedrørende de
særlige afgiftsforhold til elhandelsvirksomheder.
I det foreslåede stk. 1 præciseres det, at der ved særlige af-
giftsforhold bl.a. forstås forhold, som er omfattet af følgen-
de lovgivning:
– Den såkaldte solcelleordning i elafgiftslovens § 2, stk. 3,
og det foreslåede stk. 4. Der er tale om den permanente
solcelleordning.
– Det forhold, at registrerede virksomheder ikke opkræver
elafgifter af el til andre registrerede virksomheder, som
afsætter elektricitet, eller til såkaldte forbrugsregistrere-
de virksomheder, når leverancen er omfattet af det fore-
slåede stk. 2 eller 3 i § 5 i elafgiftsloven.
– Ordningen med nedsat elafgift for elopvarmede helårs-
boliger i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., og det fore-
slåede stk. 3 og 4 i § 6.
– Den midlertidige solcelleordning i lov nr. 1390 af 23.
december 2012 om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elek-
tricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvri-
ge små vedvarende energi-anlæg m.v.) § 6, stk. 6.
Udtrykket særlige afgiftsforhold omfatter desuden alle af-
giftssatser og afgiftsgrundlag i elafgiftsloven og lov nr. 1390
af 23. december 2012, som vedrører området for ovennævn-
te bestemmelser i elafgiftslovgivningen.
Præciseringen af, hvad der skal forstås ved udtrykket sær-
lige afgiftsforhold, har først og fremmest betydning for dels
afgrænsningen af aftagenumre i datahubben, hvortil der le-
veres elektricitet med nedsat afgiftssats, og dels opgørelsen
af afgiftsgrundlaget for disse aftagenumre. Datahubben ag-
gregerer forbruget på de klassificerede aftagenumre pr. el-
handelsvirksomhed og stiller aggregeringen til rådighed for
de registrerede virksomheder. Datahubben beregner således
aggregerede størrelser pr. elhandelsvirksomhed for den regi-
strerede virksomhed. De registrerede virksomheder har gan-
ske vist adgang til et detailgrundlag for afgifterne i datahub-
ben, men de har ikke adgang til oplysninger om, hvilke afta-
genumre, som en elhandelsvirksomhed har i sin beholdning
af aftagenumre i datahubben.
Baggrunden for de foreslåede bestemmelser i stk. 2-7, som
omtales nedenfor, er, at der ellers vil være risiko for, at der
sker overtrædelser af elafgiftsloven i forbindelse med data
om særlige afgiftsforhold med afgiftsprovenutab for stats-
kassen til følge. Der er således tale om værnsregler. Der
henvises til afsnit 3.1.3. om fejlagtig indmelding af afgifts-
mæssig status for elkunder i datahubben under de almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at hvis særlige afgiftsforhold eller æn-
dringer i særlige afgiftsforhold gør sig gældende ved en re-
gistreret virksomheds udlevering af elektricitet til et aftagen-
ummer ifølge oplysninger fra en elhandelsvirksomhed til da-
tahubben, skal Energinet.dk kunne verificere dette pr. afta-
genummer ved brug af uafhængige kilder. Verifikationen in-
debærer en afstemning af oplysninger fra forskellige steder.
Verifikationen har til formål at danne en konkret afvigelses-
liste vedrørende særlige afgiftsforhold, som kan afsløre
eventuelle afvigelser eller forskelle mellem oplysningerne i
datahubben og de modsvarende oplysningerne hos de uaf-
hængige kilder. Ved uafhængige kilder forstås kilder, som
en elhandelsvirksomhed ikke kan øve indflydelse på. Det
kunne f.eks. være SKAT, BBR eller egne registre hos Ener-
ginet.dk baseret på andre uafhængige kilder. Det foreslåede
stk. 2 indebærer endvidere, at Energinet.dk også skal kunne
verificere oplysninger om størrelsen af afgiftsgrundlaget
m.v. vedrørende særlige afgiftsforhold, som stilles til rådig-
hed for de registrerede virksomheder. Energinet.dk skal på
forlangende over for SKAT kunne fremvise dokumentation
for al verifikationen.
Det foreslås i stk. 3, at hvis Energinet.dk i forbindelse med
ovennævnte verifikation konstaterer, at et særligt afgiftsfor-
hold for et aftagenummer ikke kan verificeres, skal Energi-
net.dk straks meddele dette med angivelse af aftagenumme-
ret og andre relevante oplysninger - det kunne f.eks. være
kundens navn og installationsadressen - til både den regi-
strerede virksomhed og elhandelsvirksomheden, som afta-
genummeret vedrører. Så vidt det er muligt, skal tidspunktet
for det manglende match mellem oplysningerne også oplys-
es. Meddelelsen til den registrerede virksomhed skal inde-
holde elhandelsvirksomhedens kontaktoplysninger. I den
sammenhæng er det alene Energinet.dks opgave at videregi-
ve denne information. Informationen skal videregives, såle-
des at de relevante aktører på elmarkedet – den registrerede
virksomhed og elhandelsvirksomheden – har mulighed for
at kontakte hinanden, tage stilling til situationen og reagere.
Det foreslås i stk. 4, at elhandelsvirksomheden på grund-
lag af en aftale med køberen af elektricitet skal indmelde i
datahubben, hvis særlige afgiftsforhold eller ændringer i
særlige afgiftsforhold gør sig gældende for det af aftalen
omfattede aftagenummer. Elhandelsvirksomheden må ikke
derudover indmelde oplysninger om særlige afgiftsforhold
eller ændringer i særlige afgiftsforhold pr. aftagenummer i
datahubben. Dermed vil det kun være relevante oplysninger,
herunder oplysning om bortfald af et særligt afgiftsforhold
for et aftagenummer, modtaget fra nævnte køber, som elhan-
delsvirksomheden kan indmelde i datahubben. Elhandel-
svirksomheden må altså ikke på egen hånd uafhængigt af
oplysninger fra en køber af elektricitet indmelde angivelige
oplysninger om særlige afgiftsforhold for køberen i datahub-
ben.
Det foreslås i stk. 5, at de oplysninger om særlige afgifts-
forhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold pr. aftagen-
ummer, som indmeldes af en elhandelsvirksomhed i data-
hubben, skal elhandelsvirksomheden kunne verificere på
grundlag af en aftale med køberen af elektricitet. Elhandel-
svirksomhedens verifikation består i en afstemning af oplys-
ninger om køber i datahubben med alle relevante oplysnin-
ger, som på et eller andet tidspunkt er modtaget fra køber
vedrørende købers særlige afgiftsforhold. Det bemærkes, at
der dermed er tale om en anden type verifikation end den
omtalte verifikation, som Energinet.dk skal foretage. Endvi-
22
dere skal elhandelsvirksomheden på forlangende over for
told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation
for verifikationen.
Det foreslås endvidere i stk. 6, at hvis elhandelsvirksom-
heden i forbindelse med ovennævnte verifikation konstate-
rer, at et særligt afgiftsforhold, som er registreret i datahub-
ben, ikke kan verificeres, skal elhandelsvirksomheden straks
meddele dette med angivelse af aftagenummeret og andre
relevante oplysninger til den registrerede virksomhed, som
aftagenummeret vedrører. Så vidt det er muligt, skal tids-
punktet for fremkomsten af det manglende match mellem
oplysningerne også oplyses. Et manglende match foreligger,
når oplysningerne i datahubben ikke stemmer med de fakti-
ske oplysninger fra køber til elhandelsvirksomheden.
Det foreslås endvidere i stk. 7, at hvis en registreret virk-
somhed får meddelelse fra Energinet.dk eller en elhandel-
svirksomhed om, at et særligt afgiftsforhold ikke kan verifi-
ceres for et aftagenummer, skal den registrerede virksomhed
senest 15 hverdage efter meddele Energinet.dk, at det skal
sikres, at det særlige afgiftsforhold ikke gør sig gældende
for aftagenummeret i datahubben fra et angivet tidspunkt. På
det grundlag skal Energinet.dk melde aftagenummeret ud af
gruppen af aftagenumre i datahubben, som er registreret
med det særlige afgiftsforhold. Deri ligger et direkte værn
for statens afgiftsprovenu. Elhandelsvirksomheden vil sam-
tidigt være orienteret om sagen, og nævnte periode på højst
15 hverdage vil give elhandelsvirksomheden tid til at infor-
mere forbrugeren og til afklaring af eventuelle misforståel-
ser.
Sideløbende skal den registrerede virksomhed ved brug af
uafhængige kilder undersøge, hvorvidt ovennævnte medde-
lelse til Energinet.dk vil være berettiget. Undersøgelsen kan
f.eks. ske på den måde, at den registrerede virksomhed tager
kontakt til kommunen vedrørende tvivl om en BBR-registre-
ring. Hvis det konstateres, at nævnte meddelelse til Energi-
net.dk ikke vil være berettiget, skal meddelelsen ikke sendes
til Energinet.dk.
Hvis der er sendt nævnte meddelelse til Energinet.dk, og
den registrerede virksomhed konstaterer, at meddelelsen ik-
ke er eller ikke længere er berettiget, skal den registrerede
virksomhed straks give kontrameddelelse til Energinet.dk
om, at meddelelsen skal ophæves med virkning fra et angi-
vet rette tidspunkt. Dette skal Energinet.dk efterkomme.
Proceduren indebærer, at elhandelsvirksomheden ikke kan
genindmelde det pågældende aftagenummer i datahubben
som værende omfattet af det særlige afgiftsforhold.
I de foreslåede stk. 8-10 foreslås bl.a.:
– At Energinet.dk anvender oplysninger i egne registre om
særlige afgiftsforhold, som er nævnt i § 2, stk. 3 og 4,
eller lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsy-
ning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støt-
te til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-an-
læg m.v.) § 6, stk. 6, til verifikationen efter stk. 2.
– At de registrerede virksomheder stiller egne oplysninger
om særlige afgiftsforhold til rådighed for Energinet.dk
til verifikationen efter stk. 2.
– At told- og skatteforvaltningen stiller egne oplysninger
om virksomheder, som er registrerede efter elafgiftslo-
ven, til rådighed for Energinet.dk til verifikationen efter
stk. 2.
Herefter er der lovhjemmel til, at relevante oplysninger,
som befinder sig i Energinet.dk´s registre, eller hos de regi-
strerede virksomheder eller SKAT kan benyttes af Energi-
net.dk til virksomhedens verifikation vedrørende aftagenum-
res særlige afgiftsforhold.
Det foreslås desuden i stk. 8-10, at de samme oplysninger
er til rådighed for en registreret virksomheds ovennævnte
undersøgelser vedrørende aftagenumre i datahubben efter
stk. 7. Lovhjemlen hertil er en forudsætning for, at oplysnin-
gerne kan anvendes af den registrerede virksomhed, således
at disse undersøgelser kan foretages.
Der er ikke behov for at indføre hjemmel i elafgiftsloven
vedrørende udlevering af oplysninger om elopvarmede hel-
årsboliger i BBR-registret med henblik på verifikation m.v.
For så vidt angår oplysninger om elopvarmede helårsboliger
fra den uafhængige kilde BBR bemærkes, at efter lov om
BBR er der bred adgang til at bruge registrets oplysninger.
Det følger af lov nr. 1080 af 5. september 2013 om Byg-
nings- og Boligregisteret § 5, at offentlige myndigheder,
koncessionerede selskaber og virksomheder mv. på begæ-
ring kan gøre sig bekendt med de i BBR registrerede aktuel-
le oplysninger, som har betydning for en sags afgørelse,
myndighedens virksomhed, selskabets virksomhed, den nor-
male drift af virksomheder m.v. eller til brug i andet lovligt
øjemed. Ved en manuel kontrol af et registreringsforhold i
BBR kan en virksomhed bruge web-adressen www.ois.dk,
hvor det er muligt at slå den enkelte bygnings registrerings-
forhold op. Masseoverførsler af BBR-data kan arrangeres
efter aftale med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Oplysninger om en bygnings registreringsforhold anses ikke
for at være personfølsomme. Ved overførsel af disse data
forudsættes, at de almindelige regler i persondataloven over-
holdes. Endelig bemærkes, at de registrerede oplysninger i
BBR ikke må benyttes til kontrol af energiforbruget, hvilket
ikke forhindrer, at oplysningerne om opvarmningsform ud-
leveres og benyttes til verifikation m.v. efter de foreslåede
regler i dette lovforslag.
Det forudsættes, at alle overførsler af data og meddelelser
nævnt i forslaget til § 9 i elafgiftsloven overholder person-
datalovens almindelige regler.
Det foreslås i stk. 11, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for ovennævnte dokumentation for
verifikation i en bekendtgørelse med det formål, at verifika-
tion kan ske og dokumenteres på forsvarlig vis. Skattemini-
steren vil herunder kunne fastsætte regler med krav til ind-
holdet af aftaler mellem elhandelsvirksomheder og købere
af elektricitet. Endvidere vil skatteministeren f.eks. kunne
fastsætte regler om, hvor ofte Energinet.dk skal foretage ve-
rifikation er stk. 2.
23
I stk. 12 foreslås to muligheder for undtagelser til reglen i
stk. 4. Efter denne regel i stk. 4 skal elhandelsvirksomheden
alene på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet
indmelde det i datahubben, hvis særlige afgiftsforhold eller
ændringer i særlige afgiftsforhold gør sig gældende for det
af aftalen omfattede aftagenummer.
Det foreslås nærmere i stk. 12, at skatteministeren kan
fastsætte regler om, i hvilket omfang reglen i stk. 4 ikke skal
finde anvendelse for et aftagenummer, som en registreret
virksomhed har overdraget oplysninger om til Energinet.dk,
og som er registreret i datahubben inden den 1. april 2016.
Dermed tilsigtes, at dobbelt administration undgås. Det er
som udgangspunkt ikke nødvendigt, at elhandelsvirksomhe-
der indhenter og indmelder oplysninger for disse kunder
med særlige afgiftsforhold i datahubben, hvis oplysningerne
findes hos de registrerede netvirksomheder, og oplysninger-
ne allerede er registreret i datahubben. Der henvises til lov-
forslagets § 5, stk. 5 og 6, og bemærkninger til disse styk-
ker.
Det foreslås endvidere i stk. 12, at skatteministeren kan
fastsætte regler om, i hvilket omfang, reglen i stk. 4 vedrø-
rende indmelding af aftagenumre i datahubben ikke skal fin-
de anvendelse for et aftagenummer, der ved en elkundes
skift af elhandelsvirksomhed overtages af en elhandelsvirk-
somhed, og som allerede er korrekt indmeldt i datahubben
forud for et eller flere skift af elhandelsvirksomhed. Sigtet
hermed er at undgå dobbeltadministration, forudsat at det ik-
ke kan give anledning til fejl. Der er tale om en valgmulig-
hed, og den berørte elkunde skal være indforstået med frem-
gangsmåden.
De foreslåede regler i det nye § 9 a, i elafgiftsloven inde-
holder værnsregler, som skal medvirke til, at der ikke sker
tilbagebetaling af fakturerede elafgifter til virksomheder for-
ud for indbetalingen af elafgifterne til SKAT. Der henvises
til afsnit 3.1.1. under de almindelige bemærkninger.
Det foreslås med det nye § 9 a, stk. 1, i elafgiftsloven, at
en elhandelsvirksomhed skal kunne verificere, at den ikke
overtræder de nye værnsregler i relation til forudfakturering
i § 7, stk. 3, 3. og 4. pkt., jf. dog 5. pkt., for hvert aftagen-
ummer i dens beholdning af aftagenumre i datahubben. End-
videre skal elhandelsvirksomheden på forlangende over for
SKAT kunne fremvise dokumentation for verifikationen.
Det foreslås med det nye § 9 a, stk. 2, i elafgiftsloven, at
andre virksomheder, som sælger elektricitet i detailleddet,
og som er nævnt i forslaget til § 7, stk. 3, 6. pkt., skal kunne
verificere, at de ikke overtræder den nye værnsregel i relati-
on til forud fakturering i forslaget til § 7, stk. 3, 7. pkt. Virk-
somheden skal på forlangende over for told- og skattefor-
valtningen kunne fremvise dokumentation for verifikatio-
nen.
Ovennævnte nye værnsregler i § 7, stk. 3, er omtalt under
bemærkningerne til § 1, nr. 6, hvortil der henvises.
Endelig foreslås i det nye § 9 a, stk. 3, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for dokumentation for foreta-
get verifikation efter stk. 1 eller 2.
Reglerne i forslaget til § 9 a udgør en del af en række vær-
nsregler, som også omfatter regler foreslået i § 1, nr. 6, 11
og 13. Der henvises til bemærkningerne til disse numre.
Til nr. 9
Der er tale om en rettelse af en henvisning til et stykke i §
11 a, stk. 8, i elafgiftsloven. Henvisningen til stk. 16 rettes
til stk. 15. Dermed rettes alene en forkert henvisning.
Til nr. 10
Det foreslås, at henvisningen i § 11 a, stk. 10, til andre end
registrerede virksomheder, som fakturerer elafgifter, ændres
til en henvisning til andre end elhandelsvirksomheder, som
fakturerer elafgifter.
Forslaget er en følge af, at det med indførelse af engros-
modellen ikke længere er de registrerede virksomheder, som
sender fakturaer med elafgifter til forbrugerne af elektricitet,
idet elhandelsvirksomhederne på det punkt træder i de regi-
strerede virksomheders sted.
Til nr. 11 og 13
De foreslåede regler i nr. 11 og 13 indeholder værnsregler,
som skal medvirke til, at der ikke sker tilbagebetaling af
fakturerede elafgifter til virksomheder forud for indbetalin-
gen af elafgifterne til SKAT. Der henvises til afsnit
3.1.1.under de almindelige bemærkninger.
Med det foreslåede nr. 11 foreslås indsat et 3. pkt. i § 11
b, stk. 2, i elafgiftsloven. Ifølge det gældende stk. 2 godtgø-
res elafgift af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbe-
fordring, bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Denne type personbe-
fordring er momsfritaget efter momsloven. Med det foreslå-
ede 3. pkt. foreslås, at godtgørelsen er betinget af:
– At det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virk-
somhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog
til personbefordring, med angivelse med forbrugerens
CVR- eller SE-nr., og
– at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektrici-
tet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle CVR-
eller SE-nr.
Med det foreslåede nr. 13 foreslås indsat en ny § 11 d i
elafgiftsloven. Elafgiftsloven rummer en række gældende
ordninger om godtgørelse af elafgift til momsregistrerede
virksomheder. Det er hensigten, at den nye § 11 d skal gæl-
de for momsregistrerede virksomheder, som er omfattet af
de til enhver tid gældende ordninger med godtgørelse i elaf-
giftsloven. Med § 11 d foreslås, at for elektricitet, som en
momsregistreret virksomhed køber, er godtgørelsen af afgift
betinget af:
– At det fremgår af købsaftalen, at køber er en momsregi-
streret virksomhed med angivelse af CVR- eller SE-nr.
for momsregistreringen, og
– at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektrici-
tet indeholder oplysning om køberens aktuelle CVR- el-
ler SE-nr. for momsregistreringen.
24
Hvis der sker fejl i forbindelse med ovennævnte, vil fejlen
kunne rettes. F.eks. kan en faktura med fejl annulleres sam-
tidig med, at en ny korrekt faktura udstedes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og
8.
Til nr. 12
Med lov nr. 555 af 2. juni 2014 er der vedtaget en lempel-
se af elafgiften ned til EU’s minimumsafgift for elektricitet
fra land til forbrug ombord på krydstogtskibe og andre stør-
re erhvervsmæssige skibe i havne (landstrøm). Lempelsen
skal godkendes i EU. Der er søgt om godkendelse, men den
er endnu ikke opnået.
Ovennævnte lempelse har i form af en nedsættelse af af-
giften på elektriciteten. Elektriciteten leveres via en havne-
virksomhed til skibene. Denne reducerede afgift faktureres
til havnevirksomheden, som fakturerer den reducerede afgift
videre til de omfattede skibe.
Der henvises til bemærkningerne til § 1 og § 9, stk. 2 og
5, i Forslag til ændring af lov om afgift af elektricitet, lov
om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Afgiftsned-
sættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i hav-
ne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter
på timebasis, ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af hen-
syn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med ud-
videt benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikom-
muner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for
pendlere i yderkommuner) (Lovforslag nr. L 171). Lovfor-
slaget blev fremsat af skatteministeren den 26. marts 2014.
Som element i tilpasningerne til engrosmodellen foreslås
med nr. 12 indsat stk. 3-5 i § 11 b i elafgiftsloven. Bestem-
melsen indebærer en afgiftsteknisk ændring af afgiftslem-
pelsen. Forslaget indebærer nærmere, at lempelsen ændres
fra en delvis afgiftsfritagelse til en ordning med fuld elafgift
på købet af el og efterfølgende godtgørelse af elafgift ned til
EU’s minimumsafgift for det omhandlede elforbrug om
bord på disse skibe i havne. Godtgørelsen ydes ikke direkte
til de omfattede skibe, men til den virksomhed i havnen,
som aftagenummeret for elektriciteten omfatter. Det er her-
ved forudsat, at havnevirksomheden videresælger elektrici-
teten til skibene alene med tillæg af ikke godtgjort elafgift,
således at skibene ikke stilles anderledes afgiftsmæssigt. Det
er således ikke det enkelte skib, der skal have godtgørelse,
men den, som sælger el til skibet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 4, nr.
1, hvorefter nævnte delvise afgiftsfritagelse med reduceret
afgift ikke kan finde anvendelse fra den 1. april 2016, hvor
engrosmodellen indføres.
Der henvises til afsnit 3.1.5. under de almindelige be-
mærkninger og til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1.
Til nr. 14
Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 2. pkt., har
SKAT adgang til at foretage eftersyn hos virksomheder, der
begærer tilbagebetaling af afgift efter § 11, svarende til
SKATs adgang til oplysninger hos registrerede virksomhe-
der til brug for SKATs afgiftskontrol i henhold til § 12, stk.
1, 1. pkt. Efter § 12, stk. 1, 1. pkt. har SKAT, hvis det skøn-
nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der be-
nyttes ved driften af den registreringspligtige virksomhed,
og til at efterse virksomhedens forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance. I øvrigt fremgår
det af § 12, stk. 3, at, i det omfang oplysningerne nævnt i
stk. 1 foreligger elektronisk, omfatter SKATs adgang til dis-
se oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Med forslaget ophæves § 12, stk. 1, 2. pkt., og i stedet
indsættes et nyt 2. og 3. pkt., hvormed SKATs adgang til at
foretage afgiftsmæssig kontrol af aktørerne på elmarkedet
udvides.
Med det foreslåede nye 2. pkt. bevares det materielle ind-
hold i reglen i det ophævede 2. pkt. samtidig med, at det
supplerende fastsættes, at SKAT tilsvarende skal kunne
foretage eftersyn hos elhandelsvirksomheder og de, der ud-
steder en faktura efter forslaget til § 7, stk. 3, 6. pkt., i elaf-
giftsloven. Samtidig præciseres det, at kontrolmuligheden
også gælder for virksomheder, som begærer tilbagebetaling
af afgift efter andre bestemmelser i elafgiftsloven end § 11.
Det kunne f.eks. være en virksomheds begæring af tilbage-
betaling af elafgifter for kørestrøm til eltog efter § 11 b, stk.
2.
Med det nye 3. pkt. foreslås, at SKAT til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse skal have adgang til
oplysninger i datahubben af betydning for beregning af af-
gift for et aftagenummer og oplysninger i Energinet.dk, som
vedrører verifikation efter § 9, stk. 2, eller meddelelser efter
§ 9, stk. 3, hvis SKAT skønner, at det er nødvendigt. Oplys-
ninger i datahubben kunne f.eks. være oplysninger om det
målte elforbrug på det enkelte aftagenummer eller samlet
målt elforbrug og tilhørende afgiftsbeløb for aftagenumre
tilknyttet en registreret virksomhed.
Disse forslag om, at SKAT skal kunne få adgang til nævn-
te oplysninger henholdsvis hos elhandelsvirksomhederne og
Energinet.dk, udgør led i tilpasningerne til engrosmodellen.
Under engrosmodellen vil elhandelsvirksomhederne og
Energinet.dk være blandt de centrale aktører på elmarkedet i
relation til elafgiften.
Til nr. 15
Ved indførelse af engrosmodellen vil kontakten til elkun-
derne blive varetaget af elhandelsvirksomhederne. Disse
virksomheder skal således varetage den samlede afregning
af forbrugerne for leveret elektricitet, herunder elafgift, me-
dens det er de registrerede virksomheder, som skal angive
og indbetale elafgiften til staten. Herved bliver afgiftsindbe-
taling til staten og fakturering af elafgift til forbrugeren for-
delt på to forskellige grupper juridiske enheder.
Til fastlæggelse af, om elafgiftsprovenuet til statskassen er
korrekt, vil det efter indførelsen af engrosmodellen være be-
hov for, at SKAT får kontrolbeføjelser til at kunne foretage
25
kontrol både hos den registrerede virksomhed, hos elhandel-
svirksomheden og hos erhvervsdrivende.
Dette behov for kontrolbeføjelser understreges af, at nær-
værende lovforslag indebærer, at elhandelsvirksomheder og
andre, som handler med elektricitet i detailleddet, som ho-
vedregel ikke må påføre fakturaer til momsregistrerede el-
kunder m.fl. elafgift, før en registreret virksomhed har ud-
stedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet for forbrugspe-
rioden.
De nugældende kontrolbestemmelser giver kun SKAT
hjemmel til at foretage kontrol hos registrerede virksomhe-
der. Det er derfor nødvendigt, at der gives told- og skattefor-
valtningen hjemmel til også at kunne indhente oplysninger
og foretage kontrol af regnskabsmateriale hos erhvervsdri-
vende og elhandelsvirksomheder.
Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 15
indsættes nye stk. 3-5 i § 12 svarende til de kontrolbeføjel-
ser, som SKAT har efter gasafgiftslovens § 19, stk. 3-5.
Elafgiftsloven og gasafgiftsloven er sammenlignelig, da bå-
de el og gas leveres via distributionsnet. Derfor bør kontrol-
bestemmelserne som udgangspunkt også være identiske.
Det foreslås endvidere, at adgangen skal omfatte regn-
skabsmateriale om elhandelsvirksomheders indkøb af net-
ydelser med tillæg af afgift og viderefakturering af elafgift
til et aftagenummer.
Endelig foreslås, at den, som udsteder en faktura efter det
foreslåede 6. pkt. i § 7, stk. 3, i elafgiftsloven på begæring
skal meddele SKAT oplysning om viderefakturering af af-
gift til køberen af elektricitet.
Til nr. 16
Det foreslås, at SKATs adgang til oplysninger skal omfat-
te oplysninger nævnt i det foreslåede stk. 4 i elafgiftslovens
§ 12, der er registreret elektronisk. Der henvises til nr. 15
foran.
Til nr. 17
Der foreslås indsat en bestemmelse, der giver SKAT ret til
at indhente oplysninger fra Energinet.dk til brug for SKATs
kontrol med værnsreglerne mod elhandelsvirksomhedernes
forudfakturering af afgift, Disse værnsregler fremgår af for-
slaget til § 7, stk. 3, 3.-5. pkt., i elafgiftsloven
Baggrunden er, at datahubben hos Energinet.dk håndterer
måledata m.v. og varetager nødvendige funktioner og kom-
munikation til brug for de registrerede virksomheders faktu-
rering til elhandelsvirksomhederne af elafgift samt elhandel-
svirksomhedernes fakturering af elafgift til forbrugerne af
elektriciteten.
Der foreslås desuden bestemmelser ligesom i andre af-
giftslove om, at politiet yder SKAT bistand til gennemførel-
se af kontrol.
Til nr. 18
Elafgiftslovens § 15, stk. 1, litra a, fastsætter, at forsætlige
eller groft uagtsomme overtrædelser af loven i form af afgi-
velse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse
af oplysninger til brug for afgiftskontrollen straffes med bø-
de.
Det foreslås at udvide bestemmelsens anvendelsesområde
til også at omfatte de situationer, hvor Energinet.dk eller en
elhandelsvirksomhed eller visse andre, som sælger elektrici-
tet i detailleddet, har undladt at verificere visse oplysninger
eller forhold eller har undladt at meddele, hvis visse oplys-
ninger ikke kan verificeres, jf. de foreslåede regler i § 9, stk.
2, 3, 5 og 6, og § 9 a, stk. 1 eller 2, i elafgiftsloven. Hvis
disse undladelser gør sig gældende, kan det betyde en væ-
sentlig forringelse af kvaliteten af afgiftskontrollen.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8, hvoraf det
fremgår dels, hvad der skal verificeres og meddeles, og dels
hvem der skal verificere og sende meddelelse.
Til nr. 19
Med forslaget foreslås straffebestemmelser indsat i § 15,
stk. 1, litra b, i elafgiftsloven vedrørende overtrædelse af de
foreslåede værnsregler mod dels forudfakturering og dels
fejlagtig indmelding af elkunder i datahubben, som fremgår
af den foreslåede affattelse af forslag til henholdsvis § 7, stk.
3, 4. pkt., jf. dog 5. pkt., eller 7. pkt., og § 9, stk. 4, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6 og 8, og de specielle bemærkninger til
disse numre. De foreslåede straffebestemmelser omfatter
som udgangspunkt elhandelsvirksomheder og virksomheder,
som køber elektricitet af elhandelsvirksomheder, og sælger
elektriciteten videre.
Værnsreglen i elafgiftslovens § 7, stk. 3, 4. pkt., indebæ-
rer, at elhandelsvirksomheden først må viderefakturere af-
gift til momsregistrerede kunder og vedrørende forbrugere
af kørestrøm til eltog til momsfritaget personbefordring, når
de selv er tilfaktureret afgift fra den registrerede virksom-
hed. Det samme gælder for elhandelsvirksomhedens videre-
fakturering af afgift, hvis elhandelsvirksomheden sælger
elektricitet til nogen, som sælger elektriciteten videre, og
udsteder en faktura med elafgift til momsregistrerede kunder
eller for forbrug af kørestrøm til eltog til momsfritaget per-
sonbefordring. Der er dog foreslået en modifikation af vær-
nsreglen i § 7, stk. 3, 5. pkt., for elhandelsvirksomheder.
Der er endvidere en supplerende værnsregel mod forud-
fakturering i § 7, stk. 3, 7. pkt. Denne regel gælder for andre
end elhandelsvirksomheder, som i detailleddet fakturerer el-
afgift til momsregistrerede kunder eller for forbrug af køre-
strøm til eltog til momsfritaget personbefordring.
Der er således et forbud mod forudfakturering af afgiften
for disse situationer. Formålet med værnsreglerne er at for-
trænge statens risiko for afgiftstab.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med de foreslåe-
de § 11 b, stk. 2, 3. pkt., og § 11 d, jf. lovforslagets nr. 11 og
13, der stiller krav for tilbagebetaling til købsaftalen indgået
mellem sælger af elektricitet og de momsregistrerede virk-
somheder m.v. Det vil således fremgå klart af købsaftalerne,
når værnsreglen skal finde anvendelse.
Værnsreglerne i elafgiftslovens § 9, stk. 4, omhandler li-
geledes en handlepligt - denne gang for elhandelsvirksom-
26
heden i forhold til en korrekt indberetning til datahubben.
Efter bestemmelsen skal elhandelsvirksomheden på grund-
lag af en aftale med køber om elektricitet indmelde i data-
hubben, hvis særlige afgiftsforhold gør sig gældende for det
pågældende aftagenummer, eller der sker ændringer i de
særlige afgiftsforhold. Elhandelsvirksomheden må ikke ind-
melde yderligere om særlige afgiftsforhold eller ændringer i
særlige afgiftsforhold for et aftagenummer i datahubben.
De særlige afgiftsforhold, som er omfattet af bestemmel-
sen, er oplistet i den foreslåede affattelse af elafgiftslovens §
9, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 8. Dette omfatter eksempelvis
ordningen med nedsat elafgift for elopvarmede helårsboliger
i BBR. Det er et fællestræk for de særlige afgiftsforhold, at
der er tale om begunstigende ordninger for elkunder i af-
giftsmæssig henseende.
Det foreslås, at en overtrædelse af værnsreglerne enten
ved forsæt eller grov uagtsomhed af ordensmæssige grunde
straffes med en bøde.
Grov uagtsomhed vil f.eks. kunne foreligge i de situatio-
ner, hvor en elhandelsvirksomhed har overtrådt værnsreglen
mod forudfakturering og forudfaktureret til f.eks. en moms-
registreret elkunde til trods for, at elhandelsvirksomheden
forinden via købsaftalen har fået oplyst virksomhedens
CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen.
Grov uagtsomhed vil desuden kunne foreligge i den situa-
tion, hvor elhandelsvirksomheden ikke har indmeldt ændrin-
ger i et særligt afgiftsforhold i datahubben til trods for, at el-
handelsvirksomheden på grundlag af købsaftalen har modta-
get oplysninger vedrørende ændringerne i særlige afgiftsfor-
hold, og det har medført afgiftstab for staten. Dette kan ek-
sempelvis betyde, at en kunde i en periode uberettiget er
omfattet af en lempeligere afgiftsordning. Grov uagtsomhed
ligeledes kunne foreligge i den situation, hvor elhandelsvirk-
somheden har indmeldt et særligt afgiftsforhold i datahub-
ben, men uden at dette særlige afgiftsforhold fremgår af den
indgåede købsaftale med kunden.
SKAT har på baggrund af elafgiftslovens § 16 hjemmel til
at afgøre straffesager med et administrativt bødeforlæg i til-
fælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den, der har
begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen
og samtidig erklærer sig rede til inden for en nærmere angi-
ven frist at betale en nærmere angiven bøde. Den pågælden-
de kan nægte at betale bøden for at få sagen prøvet ved
domstolene. Da der er tale om en straf, er det domstolene,
der skal fastsætte principperne for udmåling af bøden. Den
administrative praksis skal således være i overensstemmelse
med retspraksis.
Det forudsættes, at bøden som udgangspunkt bør være i
størrelsesordenen 10.000 kr. i et førstegangstilfælde pr. afta-
genummer pr. påbegyndt måned, mens den i 2. -gangstilfæl-
de bør fordobles. For senere tilfælde forudsættes det, at der
fastsættes en bøde, der er væsentligt højere end det dobbelte,
idet der i sådanne tilfælde foreligger skærpende omstændig-
heder, da der i disse tilfælde er en stærk formodning for, at
der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre.
Når der ved fastsættelsen af bøden bliver lagt vægt på af-
tagenummeret, skyldes det, at der i den foreslåede engros-
model kun er ét aftaleforhold om leveret el til elkunden,
hvilket er mellem elhandelsvirksomheden og køberen af el,
dvs. eksempelvis en momsregistreret virksomhed.
For de relativt få tilfælde, hvor det er andre end elhandel-
svirksomheder, som i detailledet fakturerer elafgift til kun-
der uden aftagenumre, vil det i stedet for aftagenummeret
pr. påbegyndt måned være det enkelte kundeforhold pr. på-
begyndt måned, der lægges vægt på.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 2
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt 2. pkt. i
§ 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til sol-
celleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.).
Det nye 2. pkt. vedrører en gældende midlertidig afgifts-
fritagelse for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra
det kollektive net. Afgiftsfritagelsen er baseret på daværen-
de regler om afgiftsfritagelse i § 2, stk. 1, litra e, i elafgifts-
loven.
Hidtil har der været et aftaleforhold om den registrerede
virksomheds netydelser mellem den registrerede virksom-
hed og forbrugere med ret til ovenævnte afgiftsfritagelse, og
den registrerede virksomhed har faktureret elafgifter til for-
brugeren med undtagelse af nævnte nærmere opgjorte for-
brug af afgiftsfri elektricitet.
Med engrosmodellen er der kun ét aftaleforhold om leve-
ret el, nemlig mellem elhandelsvirksomheden og forbruge-
ren. Endvidere er der et aftaleforhold om den registrerede
virksomheds salg af netydelser til elhandelsvirksomheden
mellem den registrerede virksomhed og elhandelsvirksom-
heden, og den registrerede virksomhed fakturerer elafgifter
til elhandelsvirksomheden med undtagelse af nævnte nær-
mere opgjorte forbrug af afgiftsfri elektricitet til forbrugere.
Under engrosmodellen er den registrerede virksomheds di-
rekte kontakt til forbrugerne af el begrænset.
Med det nye 2. pkt. foreslås, at afgiftsfritagelsen er betin-
get af, at den afgiftsfri elektricitet udleveres til et aftagen-
ummer, som kun omfatter den enkelte forbruger, som er be-
rettiget til at modtage nævnte afgiftsfri elektricitet. Forslaget
skal medvirke til at sikre, at det kun er disse forbrugere, som
faktisk modtager afgiftsfri elektricitet. Forslaget udgør et led
i tilpasningerne til engrosmodellen. Forslaget medfører in-
gen begrænsninger i forhold til den gældende afgiftsfritagel-
se.
27
Det bemærkes, at Energinet.dk ved hjælp af datahubben
skal stille oplysninger om elforbrug, som afgiftsfritagelsen
gælder for, til rådighed for den registrerede virksomhed. Det
giver den registrerede virksomhed mulighed for at styre den
afgiftsmæssige fakturering til elhandelsvirksomheden. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 8,
hvor det foreslås, at en afgiftspligtig person kan få tilladelse
til ikke at bruge omvendt betalingspligt ved salg af gas og
elektricitet, når salget sker til den afgiftspligtige persons
egen delregistrerede videreforhandler af disse varer.
Til nr. 2 og 3
Momssystemdirektivet indeholder i artikel 38, stk. 2, en
definition af en afgiftspligtig videreforhandler med gas eller
elektricitet. I henhold til definitionen er en afgiftspligtig vi-
dereforhandler en afgiftspligtig person, hvis hovedbeskæfti-
gelse i forbindelse med køb af gas eller elektricitet er at vi-
deresælge disse varer, og hvis eget forbrug af disse varer er
ubetydeligt. Et ubetydeligt forbrug vil i denne sammenhæng
betyde, at den afgiftspligtige videreforhandler alene bruger
den mængde indkøbt gas eller elektricitet til eget forbrug,
som er nødvendig for driften af virksomheden.
Da det er levering til sådanne afgiftspligtige viderefor-
handlere, som direktivet giver mulighed for, at medlemslan-
dene kan indføre omvendt betalingspligt på, foreslås det i
nr. 3, at definitionen indsættes i momslovens § 14.
Da bestemmelsen i momslovens § 14, stk. 1, nr. 5, vedrø-
rer stedet for, hvor moms af leverancer til afgiftspligtige vi-
dereforhandlere af gas og elektricitet skal betales, foreslås
det i nr. 2, at der indsættes en henvisning til definitionen af
en afgiftspligtig videreforhandler.
Til nr. 4
Efter den gældende regel i momslovens § 46, stk. 1, nr. 6,
er der omvendt betalingspligt på indenlandsk levering af
CO2-kvoter og CO2-kreditter. Reglen blev indført i 2010,
efter at der var konstateret omfattende karruselsvig i mange
EU-lande med statslige momstab til følge – herunder i Dan-
mark. Ved omvendt betalingspligt flyttes pligten til at afreg-
ne salgsmoms fra sælger til køber, således at køber på sam-
me tid i sit momsregnskab både skal angive salgsmoms og
tage fradrag for købsmoms. Dermed samles pligten til at an-
give salgsmoms og retten til at fradrage købsmomsen hos én
og samme virksomhed, hvorved muligheden for MTIC-svig
eliminers.
Gas- og elektricitetscertifikater handles på tilsvarende må-
de som CO2-kvoter og CO2-kreditter, og der er som følge
deraf en tilsvarende risiko for momssvig, såfremt der ikke
indføres omvendt betalingspligt.
Den foreslåede ændring i § 46, stk. 1, nr. 6, indebærer, at
der indføres omvendt betalingspligt på indenlandsk levering
af gas- og elektricitetscertifikater til afgiftspligtige personer.
Virksomheder, der producerer grøn gas eller elektricitet
(fra vindmøller, solceller, biogasanlæg m.v.) får af staten til-
delt et antal certifikater svarende til deres produktion. Nor-
malt beholder producenterne certifikater svarende til deres
eget energiforbrug, og sælger resten til slutforbrugere af gas
eller elektricitet. Almindelige virksomheder kan således kø-
be certifikater og markedsføre sig med, at de støtter grøn
energi. Certifikaterne kan sælges videre inden for gyldig-
hedsperioden, som oftest er 1 år.
Hvis et certifikat er direkte knyttet til leveringen af gas el-
ler elektricitet, og dermed sælges sammen med vareleverin-
gen, anses salget af certifikatet som en biydelse, som skal
behandles momsmæssigt på samme måde som hovedydel-
sen. Er der i sådanne tilfælde ikke omvendt betalingspligt på
salget af gas eller elektricitet, vil der heller ikke være det på
salget af det tilhørende certifikat.
Til nr. 5 og 6
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som føl-
ge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 7, hvor
det foreslås, at der indføres omvendt betalingspligt for in-
denlandsk levering af gas og elektricitet til en afgiftspligtig
videreforhandler her i landet, bortset fra tilfælde hvor gassen
eller elektriciteten leveres til videreforhandlerens aftagen-
ummer eller målersted.
Til nr. 7
Af hensyn til bekæmpelse af MTIC-svig foreslås det, at
der indføres omvendt betalingspligt på indenlandsk handel
med gas og elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere
af varerne.
Hovedreglen i momsloven § 46, stk. 1, er, at det er sælgeren
af en vare eller ydelse, der er ansvarlig for at indbetale
momsen til staten. Dog findes der adskillige undtagelser til
hovedreglen, hvor der er indført omvendt betalingspligt, så-
ledes at det er køberen af en vare eller en ydelse, som er
gjort betalingspligtig for momsen.
I den gældende momslov er der regler om omvendt beta-
lingspligt for køb af varer og ydelser fra udlandet (§ 46,
stk. 1, nr. 1, 2 og 3, samt § 46, stk. 2), køb af investeringsg-
uld m.v. (§ 46, stk. 1, nr. 4), køb af gas og elektricitet fra en
udenlandsk leverandør (§ 46, stk. 1, nr. 5), køb af CO2-kvo-
ter og CO2-kreditter fra en virksomhed etableret her i landet
(§ 46, stk. 1, nr. 6), køb af metalskrot fra en virksomhed
etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 7), køb af mobiltelefo-
ner fra en virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr.
8), køb af integrerede kredsløbsanordninger fra en virksom-
hed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 9) og køb af spille-
konsoller, tablet-pc’er eller bærbare computere fra en virk-
somhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 10).
Det foreslås med et nyt § 46, stk. 1, nr. 11, at de gældende
bestemmelser i momsloven om omvendt betalingspligt udvi-
28
des med køb af gas og elektricitet, når disse varer handles
mellem virksomheder etableret her i landet, og køber er en
afgiftspligtig videreforhandler af varerne. En videreforhand-
ler er en virksomhed, hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse
med køb af gas eller elektricitet er at videresælge disse va-
rer, og hvis eget forbrug af disse varer er ubetydeligt, jf. be-
mærkningerne til § 3, nr. 3. Forslaget om at begrænse om-
fanget af brugen af omvendt betalingspligt til salg til afgifts-
pligtige videreforhandlere svarer til bestemmelsen i artikel
199 a, stk. 1, litra f, i momssystemdirektivet.
En yderligere brug af omvendt betalingspligt til at omfatte
videreforhandleres leverancer til virksomheder, der som
slutforbrugere i deres produktion af andre varer eller ydelser
anvender gas og elektricitet, vil kræve særlig EU-tilladelse.
Virksomheder, der som videreforhandlere af gas eller elek-
tricitet køber gas eller elektricitet med henblik på salg til
slutforbrugere, vurderes imidlertid ikke at være specielt svig-
udsatte. Disse videreforhandlere vil typisk være relativt fast
og fysisk etablerede på markedet samtidig med, at deres mu-
lighed for salgsvolumen er afhængig af eksistensen af fakti-
ske kunder (slutforbrugere). Videreforhandlere, der sælger
til slutforbrugere, vil desuden være registreret hos Energi-
net.dk. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at lade omvendt
betalingspligt omfatte leverancer til slutforbrugerne.
Leverancer af gas og elektricitet, der sker til en viderefor-
handlers aftagenummer eller målersted, anses for at være le-
veret til slutforbrug. Det foreslås derfor i forslaget til den
nye § 46, stk. 1, nr. 11, at sådanne leveringer ikke er omfat-
tet af den omvendte betalingspligt. Dette betyder, at salg af
elektricitet til et hovedaftagenummer i f.eks. en koncern, et
butikscenter eller hos en ejendomsudlejningsvirksomhed ik-
ke er omfattet af omvendt betalingspligt, selv om elektricite-
ten bagefter sælges eller fordeles til de enkelte enheder, bu-
tikker eller lejere.
Til nr. 8
Brugen af omvendt betalingspligt giver virksomhederne
visse administrative byrder, idet it- og bogføringssystemer
skal indrettes til at håndtere en anden fakturering og moms-
rapportering end ved normal indenlandsk handel. Derfor bør
brugen af omvendt betalingspligt begrænses mest muligt.
Virksomheder kan få tilladelse til at skille en eller flere
områder af deres virksomhed ud i momsmæssigt selvstændi-
ge delregistreringer for at håndtere momsrapportering mest
effektivt. Det gælder f.eks. i situationer, hvor en virksomhed
producerer forskellige produkter på forskellige lokaliteter,
og hvor der af praktiske hensyn føres særskilt regnskab med
produktion, salg og markedsføring m.v. Herudover udskiller
virksomheder med stor eksport ofte eksportenheden i en del-
registrering.
Omvendt betalingspligt i forbindelse med salg til en virk-
somheds egen delregistrering vil medføre øgede administra-
tive byrder, og i forhold til salg til en eksportdelregistrering
vil reglen betyde, at eksportvirksomheden ikke længere vil
have negativt momstilsvar. Herved vil der ikke længere bli-
ve udbetalt forskudsmoms.
Da virksomheder, der producerer gas eller elektricitet ikke
vurderes at være særlig svigudsatte, foreslås det, at brugen
af omvendt betalingspligt begrænses, således at sådanne af-
giftspligtige personer med delregistreringer, efter anmod-
ning kan få tilladelse af SKAT til ikke at bruge reglen ved
leverancer til egne delregistreringer, der er videreforhandle-
re af gas eller elektricitet. Endvidere foreslås, at andre virk-
somheder, herunder videreforhandlere af gas og elektricitet,
der har udskilt eksportdelen i en særskilt delregistrering, kan
få tilladelse til at undlade at bruge omvendt betalingspligt,
når delregistreringen har været i kraft mindst et år. Betingel-
sen om at delregistreringen skal have været i kraft mindst et
år, vil sikre, at SKAT har oplysninger om hele den afgifts-
pligtige persons virksomhed, som kan danne grundlag for en
vurdering af denne. Der kan være tale om oplysninger om
tidligere indbetalinger af moms, afgifter, A-skat m.v. samt
om øvrige registreringsforhold, koncernforhold og lignende.
Det foreslås endvidere, at SKAT kan nægte at give tilla-
delse, såfremt oplysningerne om den afgiftspligtige person
giver SKAT mistanke om, at tilladelsen vil blive anvendt i
svigøjemed. SKAT kan desuden tilbagekalde en given tilla-
delse i overensstemmelse med de almindelige grundsætnin-
ger i forvaltningsretten om tilbagekaldelser af tilladelser.
Forslaget til nyt § 46, stk. 3, betyder, at afgiftspligtige per-
soner med en tilladelse i forbindelse med salg til egne delre-
gistreringer, der er videreforhandlere af sådanne varer, vil
kunne undgå de administrative byrder, der ellers følger af
brugen af omvendt betalingspligt, og at eksportdelregistre-
ringer fortsat vil kunne få udbetalt forskudsmoms.
Til nr. 9-13
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som føl-
ge af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor der foreslås indsat et nyt
stk. 3 i § 46.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 3, nr. 7, hvor der foreslås indsat et
nyt nr. 11 i § 46, stk. 1.
Til § 4
Til nr. 1
Med lov nr. 555 af 2. juni 2014 er der vedtaget en lempel-
se af elafgiften ned til EU’s minimumsafgift for landstrøm
til forbrug ombord på krydstogtskibe og andre større er-
hvervsmæssige skibe i havne. Lempelsen skal godkendes i
EU, før den kan sættes i kraft. Godkendelsen er søgt, men
den er endnu ikke opnået. Lempelsen vil være tidsbegræn-
set. Den kan gives for seks år eller en kortere periode.
Lempelse har i form af en nedsættelse af afgiften på elek-
triciteten til skibene, jf. § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Det er foreslået i § 1, nr. 12, at lempelsen ændres til en
ordning med tilbagebetaling af afgift, når engrosmodellen
indføres den 1. april 2016.
29
På den baggrund foreslås det i § 4, nr. 1, at lempelsen i
form af en nedsættelse af afgiften på elektriciteten til skibe-
ne ikke kan finde anvendelse efter den 31. marts 2016.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2015.
Ændringen af momsloven vedrørende omvendt betalings-
pligt på indenlandske leverancer af gas og elektricitet til af-
giftspligtige videreforhandlere af varerne samt på gas- og
elektricitetscertifikater foreslås hermed at træde i kraft fra
den 1. juli 2015, hvorfor leveringer foretaget fra og med
denne dato vil være omfattet af reglen om omvendt beta-
lingspligt. Virksomhederne skønnes med dette ikrafttrædel-
sestidspunkt at have tilstrækkelig tid til at indrette sig på
reglerne.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-11 og 13-19, og § 2 ve-
drørende tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmo-
dellen træder i kraft den 1. april 2016. Det er samtidig med
indførelsen af engrosmodellen.
Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren bemyndiges til at
sætte ordningen med afgiftsgodtgørelse for landstrøm i § 1,
nr. 12, i kraft svarende til indholdet af Rådets tilladelse til
afgiftslempelsen for landstrøm. Det vil kunne ske samtidig
med ikrafttrædelsen af engrosmodellen den 1. april 2016 el-
ler på en senere dato. Hvis Rådets tilladelse ikke foreligger
den 1. april 2016, kan ikrafttrædelsen første ske på en senere
dato, når tilladelsen foreligger.
Det foreslås i stk. 4, at godtgørelse for landstrøm finder
anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode,
hvori afgiftslempelsen kan anvendes ifølge Rådets tilladelse
efter artikel 19 i energibeskatningsdirektivet. Skatteministe-
ren bekendtgør dette tidspunkt i forbindelse med ikrafttræ-
delsen af godtgørelsen for landstrøm.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren på baggrund af
en ny tilladelse fra Rådet kan bekendtgøre, at godtgørelse
for landstrøm finder anvendelse indtil tidspunktet for udlø-
bet af den periode, hvori afgiftslempelsen kan anvendes iføl-
ge den nye tilladelse. Det forudsættes, at der ikke er en peri-
ode mellem den tidligere og den efterfølgende tilladelse,
som ikke er dækket af en tilladelse.
Med stk. 5 og 6 foreslås visse overgangsregler i forbindel-
se med indførelse af engrosmodellen.
Med stk. 5 foreslås, at de relevante registrerede virksom-
heder efter elafgiftsloven inden den 1. april 2016 skal have
overført oplysninger til Energinet.dk om afgiftsforhold for
enhver kunde. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, at
elhandelsvirksomheder indhenter og indmelder oplysninger
for kunder med særlige afgiftsforhold i datahubben, når op-
lysningerne findes hos de registrerede netvirksomheder, og
oplysningerne kan overføres til registrering i datahubben.
Sigtet med bestemmelsen er, at dobbeltadministration ve-
drørende indmelding af kunder med særlige afgiftsforhold
minimeres. Efter bestemmelsen skal de relevante registrere-
de virksomheder overføre oplysninger til datahubben om
dels kunder med særlige afgiftsforhold og dels andre kun-
der, som har almindelige afgiftsforhold. Bestemmelsen om-
fatter således også kunder med almindelige afgiftsforhold,
idet Energinet.dk har oplyst, at det vil mindske risikoen for
fejl i relation til korrekt registrering af data om kunder med
særlige afgiftsforhold i datahubben.
Med stk. 6 foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om denne overførsel af data til Energinet.dk.
Skatteministeren vil herunder kunne fastsætte, at overførslen
af data skal være gennemført på et tidspunkt før den 1. april
2016 afhængigt af den tid, som Energinet.dk har brug for til
at håndtere disse datas indmelding i datahubben. Desuden
vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte regler, som sikrer,
at der ikke er elkunder, som skal opleve, at de ikke længere
kan købe elektricitet med nedsat afgift svarende til deres
særlige afgiftsforhold, fordi en registreret virksomhed even-
tuelt har undladt at overføre relevante data om kundens af-
giftsforhold til datahubben rettidigt.
Ved overførsel af oplysninger på baggrund af stk. 5 og 6
forudsættes, at de almindelige regler i persondataloven over-
holdes.
30
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 3 i lov nr.
1390 af 23. december 2012 og § 3 i lov nr. 903 af 4.
juli 2013 og senest ved § 7 i lov nr. 1532 af 27. de-
cember 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identi-
ficerer et målepunkt, som er omfattet af netvirk-
somhedens pligt til at måle levering og aftag af
elektricitet i nettet, jf. lov om elforsyning.
2) Datahub: En it-platform, der ejes og drives af
Energinet.dk, som håndterer måledata, stamdata,
nødvendige transaktioner samt kommunikation
mellem elmarkedets aktører i Danmark.
3) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger
elektricitet til den, der omfattes af et aftagenummer,
og som er registreret for denne aktivitet i datahub-
ben.«
§ 2. ---
Stk. 1---
c) fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendel-
se af vedvarende energikilder i form af vindkraft,
vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og
tidevandsenergi og geotermisk varme, og som di-
rekte forbruges af elproducenten eller af en lejer i
en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i
forbindelse med udlejningsejendommen og den ud-
lejede ejendom udlejes af elproducenten,
---
Stk. 3. Stk. 1, litra c, finder anvendelse for et nær-
mere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollekti-
ve elnet. Omfanget af forbruget svarer til den pro-
duktion af elektricitet fra elproduktionsanlægget, jf.
stk. 1, litra c, der leveres til det kollektive net, og
som opgjort inden for hver time ikke overstiger el-
2. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Det er en forudsætning for anvendelse af
stk. 3 for det forbrug af elektricitet undtaget fra af-
gift, som er nævnt i stk. 3, 1. pkt., at elektriciteten
leveres til et aftagenummer, som kun vedrører for-
brugere, der kan forbruge elektricitet undtaget fra
afgift nævnt i stk. 3, 1. pkt.«
31
producentens og lejerens forbrug af elektricitet fra
det kollektive elnet i samme tidsrum.
§ 4 ---
Stk. 7. Ved anmodning om registrering efter stk.
3, 4 eller 5 skal virksomheden over for told- og
skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden
i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i
stk. 3, 4 eller 5 eller sandsynliggøre, at virksomhe-
den i de kommende 12 måneder opfylder betingel-
serne i stk. 3, 4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug
de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas el-
ler varme, som er målt af de efter stk. 1 eller stk. 5
registrerede virksomheder.
Stk. 8-11 ---
3. I § 4, stk. 7, 2. pkt., ændres »gas« til: »elektrici-
tet«.
§ 5. Der skal ikke svares afgift af elektricitet, der:
a) leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt
afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4,
b) leveres til virksomheder registreret efter § 4, stk.
3-5,
c) udføres til udlandet.
4. I § 5 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelse af
stk. 1, litra a, at elektriciteten leveres til et aftagen-
ummer, der kun vedrører en virksomhed nævnt i
stk. 1, litra a. 1. pkt. finder ikke anvendelse for le-
verancer af elektricitet direkte mellem registrerede
virksomheder nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelse af
stk. 1, litra b, at elektriciteten leveres til et aftagen-
ummer, der kun vedrører en virksomhed nævnt i
stk. 1, litra b.«
§ 6 ---
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for op-
gørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1
og 2.
5. § 6, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes som
stk. 3 og 4:
”Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelsen af
stk. 1, 1. pkt., at følgende betingelser er opfyldt:
1) Boligenheden er opført i Bygnings- og Boligre-
gistret som elopvarmet helårsbolig.
2) Elektriciteten er udleveret til et aftagenummer,
som kun vedrører boligenheden, der opfylder betin-
gelsen nævnt i nr. 1, eller til et varmeproducerende
fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenhe-
der, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som
elopvarmede helårsboliger.
Stk. 4. Når den, der er omfattet af et aftagenum-
mer, skifter elhandelsvirksomhed inden for et år,
fordeles de 4.000 kWh årligt nævnt i stk. 1, 1. pkt.,
forholdsmæssigt mellem delperioderne før og efter
et skift afhængigt af delperiodernes længde. 1. pkt.
32
finder tilsvarende anvendelse ved skift, som frem-
kommer, når en elhandelsvirksomhed overtager det
forretningsmæssige forhold til den, som er omfattet
af et aftagenummer, fra en registreret virksomhed.«
§ 7 ---
Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet
fra en registreret virksomhed skal fakturaen inde-
holde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens
navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet og af-
giftens størrelse. Afgiftens størrelse skal fremgå
med den samlede afgift og afgiften opdelt i den del
af den samlede andel, som udgør minimumsafgif-
ten ved proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den
samlede andel, som udgør den samlede afgift uden
minimumsafgiften efter § 11 c, stk. 1. Hvis udleve-
ring finder sted fra andre end registrerede virksom-
heder, skal leverandøren, såfremt modtageren er re-
gistreret efter momsloven, på forlangende udstede
en faktura med de i 1. og 2. pkt. nævnte oplysnin-
ger.
6. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektrici-
tet skal fakturaen fra en registreret virksomhed in-
deholde oplysning om udstedelsesdato, leverandø-
rens navn, købers navn og adresse, samt afgiftens
størrelse, herunder med separat oplysning for udle-
veret elektricitet omfattet af et særligt afgiftsfor-
hold, jf. § 9, stk. 1. Ved salg af afgiftspligtig elek-
tricitet fra en elhandelsvirksomhed skal der udste-
des en faktura, som indeholder oplysninger om ud-
stedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodta-
gers navn, leveringssted, aftagenummer og afgif-
tens størrelse pr. aftagenummer. Ved en elhandel-
svirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til
virksomheder registreret efter momsloven skal fak-
turaen tillige indeholde oplysning om CVR- eller
SE-nr. for momsregistreringen, og ved en elhandel-
svirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet i
form af kørestrøm, der anvendes af eltog til person-
befordring, skal fakturaen tillige indeholde oplys-
ning om CVR- eller SE-nr. for forbrugeren af køre-
strømmen. Ved en elhandelsvirksomheds salg af af-
giftspligtig elektricitet, som er nævnt i 3. pkt., eller
til den, der udsteder en faktura efter 6. pkt., må fak-
turaen ikke påføres oplysning om afgiftsbeløb for
en forbrugsperiode, før en registreret virksomhed
har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet
for perioden. Elhandelsvirksomheden kan dog ved
den endelige fakturering for forbrugsperioden fak-
turere et andet afgiftsbeløb, når det er beregnet på
baggrund af en måleraflæsning for perioden, som er
oplyst i datahubben.
Finder salg af afgiftspligtig elektricitet sted fra
andre end elhandelsvirksomheder, skal sælgeren,
hvis køberen er registreret efter momsloven, eller
hvis elektriciteten anvendes som kørestrøm til per-
sonbefordring med eltog, udstede en faktura med
oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og
adresse, varemodtagers navn, leveringssted og af-
giftens størrelse, samt CVR- eller SE-nr. for moms-
registreringen eller for forbrugeren af kørestrøm-
33
men. Afgiftsbeløbet må ikke faktureres, før sælge-
ren af elektricitet har modtaget en faktura med af-
giftsbeløbet. Afgiftens størrelse, jf. 2. og 6. pkt.,
skal fremgå med den samlede afgift og afgiften op-
delt i den del af den samlede andel, som udgør mi-
nimumsafgiften ved proces efter § 11 c, stk. 1, og
den del af den samlede andel, som udgør den sam-
lede afgift uden minimumsafgiften efter § 11 c, stk.
1. Ved konstateret tyveri af elektricitet fra en regi-
streret virksomhed udsteder den registrerede virk-
somhed en afgiftsopkrævning for forbruget af elek-
tricitet til den erstatningsansvarlige.«
§ 8 ---
Stk.7. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1,
der årligt afsætter mindre end 100 GWh elektrici-
tet, kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltnin-
gen få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leve-
rancer i den enkelte måned eller anden periode, for
hvilken acontoopkrævning over for samtlige for-
brugere finder sted, på grundlag af de fra kraftvær-
ker m.v. leverede mængder elektricitet med fradrag
af 4 pct. ledningstab, under forudsætning af, at en-
delig afregning af afgiften finder sted mindst én
gang om året ved opgørelse og afregning af de fak-
tiske leverancer hos samtlige forbrugere.
7. § 8, stk. 7, ophæves.
8. Efter § 8 indsættes:
Ȥ 9. Energinet.dk skal stille datahubbens oplys-
ninger vedrørende særlige afgiftsforhold eller æn-
dringer i særlige afgiftsforhold, der gør sig gælden-
de ved en registreret virksomheds udlevering af
elektricitet til et aftagenummer, til rådighed for den
registrerede virksomhed med henblik på den regi-
strerede virksomheds fakturering i overensstemmel-
se med § 7, stk. 3. Ved særlige afgiftsforhold for-
stås forhold, som er nævnt i § 2, stk. 3 og 4, eller §
5, stk. 2 eller 3, eller § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og
4, eller lov nr. 1390 af 23. december 2012 om æn-
dring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og lig-
ningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små
vedvarende energi-anlæg m.v.) § 6, stk. 6. Udtryk-
ket særlige afgiftsforhold omfatter også afgiftssat-
ser og afgiftsgrundlag, som vedrører bestemmelser-
ne om særlige afgiftsforhold nævnt i 2. pkt.
34
Stk. 2. Gør særlige afgiftsforhold eller ændringer i
særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, sig gældende ved
en registreret virksomheds udlevering af elektricitet
til et aftagenummer ifølge oplysninger i datahub-
ben, skal Energinet.dk kunne verificere dette pr. af-
tagenummer ved brug af uafhængige kilder. Energi-
net.dk skal på forlangende over for told- og skatte-
forvaltningen kunne fremvise dokumentation for
den foretagne verifikation.
Stk. 3. Konstaterer Energinet.dk i forbindelse med
verifikationen efter stk. 2, at et særligt afgiftsfor-
hold, jf. stk. 1, ikke kan verificeres for et aftagen-
ummer, skal Energinet.dk straks meddele dette med
angivelse af aftagenummeret med stamoplysninger
m.v. til både den registrerede virksomhed og elhan-
delsvirksomheden, som aftagenummeret vedrører.
Meddelelsen til den registrerede virksomhed skal
tillige indeholde oplysning om elhandelsvirksomhe-
den.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheder skal udelukkende
på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet
indmelde i datahubben, hvis særlige afgiftsforhold
eller ændringer i særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1,
gør sig gældende for aftagenummeret omfattet af
aftalen.
Stk. 5. Oplysninger, som en elhandelsvirksomhed
indmelder i datahubben, jf. stk. 4, skal elhandel-
svirksomheden kunne verificere på grundlag af en
aftale med køberen af elektricitet. Elhandelsvirk-
somheden skal på forlangende over for told- og
skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation
for den foretagne verifikation.
Stk. 6. Konstaterer elhandelsvirksomheden i for-
bindelse med verifikationen efter stk. 5, at oplys-
ninger om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, ikke kan
verificeres for et aftagenummer, skal elhandelsvirk-
somheden straks meddele dette med angivelse af
aftagenummeret med stamoplysninger m.v. til den
registrerede virksomhed, som aftagenummeret ve-
drører.
Stk. 7. Får en registreret virksomhed meddelelse
om, at et særligt afgiftsforhold ikke kan verificeres
for et aftagenummer, jf. stk. 3 eller 6, skal den regi-
strerede virksomhed senest 15 hverdage efter med-
dele Energinet.dk, at det skal sikres, at det særlige
afgiftsforhold ikke gør sig gældende for aftagenum-
35
meret i datahubben fra et angivet tidspunkt, hvilket
Energinet.dk skal efterkomme. Samtidig skal den
registrerede virksomhed ved brug af uafhængige
kilder undersøge, hvorvidt meddelelse efter 1. pkt.
vil være berettiget. Konstateres det ved undersøgel-
sen, at meddelelse efter 1. pkt. ikke vil være beretti-
get, skal der ikke ske meddelelse efter 1. pkt. Kon-
staterer den registrerede virksomhed, at en medde-
lelse efter 1. pkt. ikke er eller ikke længere er beret-
tiget, skal den registrerede virksomhed straks med-
dele Energinet.dk, at meddelelsen efter 1. pkt. ikke
skal gælde fra et angivet tidspunkt, hvilket Energi-
net.dk skal efterkomme.
Stk. 8. Energinet.dk anvender oplysninger i egne
registre om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, som er
nævnt i § 2, stk. 3 og 4, eller lov nr. 1390 af 23. de-
cember 2012 om ændring af lov om fremme af ved-
varende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af
elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcellean-
læg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) §
6, stk. 6, til verifikation efter stk. 2. Energinet.dk
stiller disse oplysninger til rådighed for en registre-
ret virksomheds undersøgelser nævnt i stk. 7.
Stk. 9. De registrerede virksomheder stiller egne
oplysninger om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, til
rådighed for Energinet.dk til verifikation efter stk.
2. En registreret virksomhed anvender disse oplys-
ninger ved dens undersøgelser nævnt i stk. 7.
Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen stiller egne
oplysninger om registrerede virksomheder til rådig-
hed for Energinet.dk til verifikation efter stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen stiller endvidere disse
oplysninger til rådighed for en registreret virksom-
heds undersøgelser nævnt i stk. 7.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for dokumentation nævnt i stk. 2 og 5.
Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at stk. 4 ikke finder anvendelse for et aftagenum-
mer, som en registreret virksomhed har overdraget
oplysninger om til Energinet.dk, og som er registre-
ret i datahubben inden den 1. april 2016, eller for et
aftagenummer, som en elhandelsvirksomhed allere-
de har indmeldt i datahubben efter stk. 4.
§ 9 a. En elhandelsvirksomhed skal for dens be-
holdning af aftagenumre i datahubben kunne verifi-
36
cere, at den ikke overtræder reglen i § 7, stk. 3, 3.
og 4. pkt., jf. dog 5. pkt., for hvert aftagenummer.
Elhandelsvirksomheden skal på forlangende over
for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise do-
kumentation for den foretagne verifikation.
Stk. 2. Virksomheder, der udsteder fakturaer efter
§ 7, stk. 3, 6. pkt., skal kunne verificere, at de ikke
overtræder reglen i § 7, stk. 3, 7. pkt. Virksomhe-
den skal på forlangende over for told- og skattefor-
valtningen kunne fremvise dokumentation for den
foretagne verifikation.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for dokumentation nævnt i stk. 1 og 2.«
§ 11 a ---
Stk. 8. Virksomheder, der leverer elektricitet, kul-
de og varme, skal mindst én gang årligt afgive de
oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af
afgiften efter § 11, stk. 16. Skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler herom.
Stk. 9 ---
9. I § 11 a, stk. 8, 1. pkt., ændres ”stk. 16. ” til: ”stk.
15. ”.
Stk. 10. Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres
på baggrund af fakturaer og lignende fra andre end
registrerede virksomheder, kan told- og skattefor-
valtningen bestemme, at der kun kan medtages fak-
turaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. §
2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
10. I § 11 a, stk. 10, ændres »registrerede virksom-
heder« til: »elhandelsvirksomheder«.
§ 11 b ---
Stk. 2. Afgiften godtgøres af kørestrøm, der an-
vendes af eltog til personbefordring. § 11 c, stk. 1,
finder tilsvarende anvendelse på afgiftsgodtgørel-
sen.
Stk. 3 ---
11. I § 11 b, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Godtgørelsen er betinget af:
1) At det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er
en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der an-
vendes af eltog til personbefordring, med angivelse
med forbrugerens CVR- eller SE- nr., og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af
elektricitet indeholder oplysning om forbrugerens
aktuelle CVR- eller SE-nr.«
12. I § 11 b indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Udleveres elektricitet til et aftagenum-
mer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis leveres
fra land til skibe med en bruttotonnage på mindst
400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres afgiften
af leverancen af elektriciteten til skibene med 0,4
37
øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgørelsen ydes til
den, som aftagenummeret omfatter.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det omfang
1) elektricitetens spænding er under 380 V,
2) elektriciteten ikke forbruges om bord på skibet,
3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige
formål eller
4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke anven-
des til søfart.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for opgørelse af og dokumentation for af-
giftsgodtgørelsen efter stk. 3 og 4.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for opgørelse af og dokumentation for af-
giftsgodtgørelsen efter stk. 4 og 5.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 7.
13. Efter § 11 c indsættes:
Ȥ 11 d. For elektricitet, som en momsregistreret
virksomhed køber, er tilbagebetaling af afgift efter
bestemmelser i denne lov betinget af:
1) At det fremgår af købsaftalen, at køber er en
momsregistreret virksomhed med angivelse af
CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen, og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af
elektricitet indeholder oplysning om køberens aktu-
elle CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen.«
§ 12. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig le-
gitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med
driften af registreringspligtige virksomheder, og til
at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance mv. Told-
og skatteforvaltningen er endvidere berettiget til at
foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der
begærer tilbagebetaling efter § 11.
Stk. 2-3 ---
14. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes som 2. og 3. pkt.:
»Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at
foretage tilsvarende eftersyn hos elhandelsvirksom-
heder, de, der udsteder en faktura efter § 7, stk. 3,
6. pkt., og virksomheder, der begærer tilbagebeta-
ling efter bestemmelser i denne lov. Told- og skat-
teforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse adgang til oplysninger i datahubben af betyd-
ning for kontrol af elafgiften og oplysninger i Ener-
ginet.dk, som vedrører verifikation efter § 9, stk. 2,
eller meddelelser efter § 9, stk. 3.«
§ 12. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig le-
15. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
38
gitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med
driften af registreringspligtige virksomheder, og til
at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance mv. Told-
og skatteforvaltningen er endvidere berettiget til at
foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der
begærer tilbagebetaling efter § 11.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virk-
somhederne beskæftigede personer skal yde told-
og skatteforvaltningen fornøden vejledning og
hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede ef-
tersyn.
Stk. 3. I det omfang oplysninger som nævnt i stk.
1 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens
adgang til disse oplysninger også en elektronisk ad-
gang hertil.
»Stk. 3. Materiale m.v., som er nævnt i stk. 1, skal
på anmodning udleveres eller indsendes til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring medde-
le told- og skatteforvaltningen oplysning om deres
indkøb af elektricitet. Elhandelsvirksomheder skal
tillige på begæring meddele told- og skatteforvalt-
ningen oplysning om indkøb af netydelser med til-
læg af afgift pr. aftagenummer og om viderefaktu-
rering af afgift til den, der er omfattet af aftagenum-
meret. Endvidere skal den, der udsteder en faktura
efter § 7, stk. 3, 6. pkt., på begæring meddele told-
og skatteforvaltningen oplysning om viderefakture-
ring af afgift til køberen af elektricitet.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig le-
gitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 4 omhand-
lede erhvervsdrivende.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
§ 12. ---
Stk. 3. I det omfang oplysninger som nævnt i stk.
1 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens
adgang til disse oplysninger også en elektronisk ad-
gang hertil.
16. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 6, indsættes efter
»stk. 1«: »og 4«.
§ 13. Offentlige myndigheder skal på begæring
meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplys-
ning til brug ved registrering af virksomheder og
kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebeta-
ling.
17. I § 13 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Energinet.dk skal på begæring meddele
told- og skatteforvaltningen enhver oplysning i da-
tahubben ved told- og skatteforvaltningens kontrol
med fakturering af afgift efter § 7, stk. 3, 3.-5. pkt.
Stk. 3. Politiet yder told- og skatteforvaltningen
bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 12.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling med
skatteministeren fastsætte nærmere regler for politi-
ets bistand efter stk. 3.«
§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
a. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
b. overtræder § 4, stk. 1 eller 2, § 7, stk. 1, 2 eller 4,
§ 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.
Stk. 2-4 ---
18. I § 15, stk. 1, litra a, indsættes efter »afgifts-
kontrollen«: »eller undlader at verificere oplysnin-
ger eller forhold efter § 9, stk. 2 eller 5, eller § 9 a,
stk. 1 eller 2, eller undlader at meddele oplysninger,
som ikke kan verificeres, efter § 9, stk. 3 eller 6«.
39
§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
a. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
b. overtræder § 4, stk. 1 eller 2, § 7, stk. 1, 2 eller 4,
§ 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.
Stk. 2-4 ---
19. I § 15, stk. 1, litra b, ændres ”§ 7, stk. 1, 2 eller
4,” til: ” § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, 4. pkt., jf. dog
5. pkt., eller 7. pkt., eller stk. 4, eller § 9, stk. 4,”.
§ 2
I lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om el-
forsyning, lov om afgift af elektricitet og lignings-
loven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedva-
rende energi-anlæg m.v.), som ændret ved § 6 i lov
nr. 641 af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr. 900 af 4.
juli 2013, foretages følgende ændring:
§ 6 ---
Stk. 6. De hidtil gældende regler om afgiftsfrita-
gelse i § 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektrici-
tet finder anvendelse til og med den 19. november
2032 for anlæg nettilsluttet senest den 19. novem-
ber 2012 og for anlæg, hvor der er indgået binden-
de aftale om køb senest den 19. november 2012, og
hvor netselskabet har modtaget anmeldelse af an-
lægget senest den 20. december 2012 og anlægget
er nettilsluttet senest den 31. december 2013.
1. I § 6, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Det er en forudsætning for afgiftsfritagelsen ef-
ter 1. pkt., at elektriciteten afregnes under et afta-
genummer, der kun omfatter den forbruger af elek-
tricitet, som afgiftsfritagelsen vedrører.«
§ 3
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.
januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637
af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 554 af 2. juni
2014 og senest ved § 19 i lov nr. 1532 af 27. de-
cember 2014, foretages følgende ændringer:
§ 11…
Stk. 4. Når varer, der erhverves af en ikkeafgifts-
pligtig juridisk person, forsendes eller transporteres
fra steder uden for EU og den samme ikkeafgifts-
pligtige juridiske person indfører varerne i et andet
EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne afsluttes, anses varerne, jf.
reglerne i stk. 2, for at være forsendt eller transpor-
1. I § 11, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 46, stk. 5,« til:
»§ 46, stk. 6,«.
40
teret fra EU-landet, hvor varerne blev indført i EU.
Når varerne indføres her i landet og forsendelsen
eller transporten af varerne afsluttes i et andet EU-
land, kan importøren hos told- og skatteforvaltnin-
gen få godtgjort afgift, der efter § 46, stk. 5, er be-
talt ved indførslen af varerne, hvis importøren over
for told- og skatteforvaltningen dokumenterer, at
der er betalt afgift ved erhvervelsen af varerne i det
andet EU-land.
§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i føl-
gende tilfælde:
1) -4)…
5) Når der leveres gas gennem et naturgassystem
på EU's område eller ethvert net, der er forbundet
med et sådant system, eller når der leveres elektri-
citet eller varme eller kulde via varme- eller kulde-
net til en afgiftspligtig videreforhandler, som her i
landet har etableret stedet for sin økonomiske virk-
somhed eller har et fast forretningssted, hvortil va-
rerne leveres, eller, i mangel af et sådant her i lan-
det, hvis videreforhandleren har sin bopæl eller sit
sædvanlige opholdssted her.
6)…
2. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »afgiftspligtig videre-
forhandler,« til: »afgiftspligtig videreforhandler, jf.
stk. 2,«.
3. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En afgiftspligtig videreforhandler efter
stk. 1, nr. 5, er en afgiftspligtig person hvis hoved-
beskæftigelse i forbindelse med køb af gas eller
elektricitet er at videresælge disse varer, og hvis
eget forbrug af disse varer er ubetydeligt.«
§ 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligti-
ge person, som foretager en afgiftspligtig levering
af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler
dog aftageren af varer eller ydelser, når
1)-5)…
6) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet,
der modtager CO2-kvoter eller CO2-kreditter fra en
virksomhed etableret her i landet,
7)-8)…
4. I § 46, stk. 1, nr. 6, ændres »CO2-kvoter eller
CO2-kreditter« til: »CO2-kvoter, CO2-kreditter eller
gas- og elektricitetscertifikater«.
9) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet,
der modtager integrerede kredsløbsanordninger i
den tilstand, som de er i, inden de integreres i slut-
brugerprodukter fra en virksomhed etableret her i
landet, eller
5. I § 46, stk. 1, nr. 9, udgår »eller«.
41
10) aftageren er en afgiftspligtig person her i lan-
det, der modtager spillekonsoller, tablet-pc’er eller
bærbare computere fra en virksomhed etableret her
i landet.
6. I § 46, stk. 1, nr. 10, ændres »etableret her i lan-
det.« til: »etableret her i landet, eller«.
7. I § 46, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) aftageren er en afgiftspligtig person her i lan-
det, der er videreforhandler af gas eller elektricitet,
jf. § 14, stk. 2, og som modtager denne gas eller
elektricitet fra en virksomhed etableret her i landet,
bortset fra når leveringen sker til videreforhandle-
rens aftagenummer eller målersted, som er define-
ret i henholdsvis lov om elforsyning og i reglerne
for gasforsyning.«
Stk. 1….
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 8-10, gælder
ikke for salg fra registrerede virksomheder, hvis af-
sætning sker udelukkende eller overvejende til pri-
vate forbrugere.
8. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Afgiftspligtige personer, som i henhold til
§ 47, stk. 3, 2. pkt., har en særskilt registreret virk-
somhed, som er videreforhandler af gas eller elek-
tricitet, kan efter anmodning få tilladelse af told- og
skatteforvaltningen til ikke at anvende stk. 1, nr. 11,
ved salg af gas eller elektricitet til denne viderefor-
handler. Tilladelsen kan kun gives, hvis den afgifts-
pligtige person er producent af gas eller elektricitet,
eller hvis registreringen efter § 47, stk. 3, 2. pkt.,
har været i kraft i mindst et år. Told- og skattefor-
valtningen kan nægte at give tilladelse, såfremt for-
valtningen er i besiddelse af oplysninger, som indi-
kerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsund-
dragelse.«
Stk. 3-14 bliver herefter stk. 4-15.
Stk. 3-8…
Stk. 9. En virksomhed, der leverer varer med le-
veringssted her i landet, jf. kapitel 4, som den har
købt af en virksomhed, som har erhvervet varerne
fra udlandet, jf. kapitel 3, eller som den har købt af
enhver anden virksomhed i senere indenlandske
transaktionsled, hæfter solidarisk for betaling af af-
giften. Virksomheden hæfter solidarisk med den
virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af
det indenlandske salg, når denne forsætligt eller
groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til told- og
skatteforvaltningen, jf. kapitel 15. Hæftelsen er dog
betinget af, at
42
1) told- og skatteforvaltningen har konstateret, at
den pågældende virksomhed tidligere har købt va-
rer som beskrevet i 1. og 2. pkt., hvor afgiften af
det indenlandske salg ikke er blevet afregnet,
2) den pågældende virksomhed har modtaget en
notifikation fra told- og skatteforvaltningen efter
stk. 10 og
3) den pågældende virksomhed groft uagtsomt eller
forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en gæl-
dende notifikation.
9. I § 46, stk. 9, nr. 2, der bliver stk. 10, nr. 2, æn-
dres »stk. 10« til: »stk. 11«.
Stk. 10. Såfremt told- og skatteforvaltningen vur-
derer, at en virksomhed har deltaget i en handel,
som beskrevet i stk. 8, 1. og 2. pkt., kan told- og
skatteforvaltningen udstede en notifikation, der
gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at
udvise større agtpågivenhed ved sine handler. Noti-
fikationen gives til virksomheden og den person-
kreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11,
stk. 2, 2. pkt. Notifikationen gives for en tidsbe-
grænset periode på 5 år og bortfalder herefter. Noti-
fikationen kan gives for en ny periode på 5 år, så-
fremt der er grundlag herfor. Oplysninger om noti-
fikationen registreres i kontrolinformationsregiste-
ret efter skattekontrollovens § 6 F.
Stk. 11. …
10. I § 46, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt.,
ændres »stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til: »stk. 10, 1. og 2.
pkt.,«.
Stk. 12. Flere betalinger, som vedrører samme le-
verance, ydelse, kontrakt el. lign., anses som én be-
taling i forhold til beløbsgrænsen i stk. 11. Ved lø-
bende ydelser eller periodiske ydelser skal flere
faktureringer og betalinger ses som én samlet leve-
rance i forhold til beløbsgrænsen i stk. 11, når de
sker inden for samme kalenderår.
11. I § 46, stk. 12 og 13, der bliver stk. 13 og 14,
ændres to steder i stk. 12 og et sted i stk. 13 »stk.
11« til: »stk. 12«.
Stk. 13. Hvis en virksomhed ikke har mulighed
for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinsti-
tut som anført i stk. 11, kan aftageren frigøre sig
for et hæftelsesansvar ved på told- og skatteforvalt-
ningens hjemmeside at indberette oplysninger om
det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der
entydigt identificerer leverandøren, og betalingen
heraf. Denne indberetning skal ske senest 14 dage
efter betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens
modtagelse.
Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation for, at aftageren er beta-
lingspligtig efter stk. 1 eller 11.
12. I § 46, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1
eller 11« til: »stk. 1 eller 12«.
43
§ 50. Ikkeafgiftspligtige juridiske personer og af-
giftspligtige personer, der ikke er registreringsplig-
tige efter § 47, jf. § 48, og som ikke har ladet sig
registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, skal ligeledes
registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de
er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-
lande efter § 46, stk. 3. Der skal dog ikke ske regi-
strering, når den samlede værdi af erhvervelserne
hverken i det løbende eller i det foregående kalen-
derår overstiger 80.000 kr. og erhvervelserne ikke
omfatter punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1,
nr. 3.
13. I § 50, 1. pkt., ændres »§ 46, stk. 3« til: »§ 46,
stk. 4«.
§ 50 b. Afgiftspligtige personer, der ikke er regi-
streringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50,
og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50
a, § 51 eller § 51 a, skal ligeledes registreres hos
told- og skatteforvaltningen, når de er betalings-
pligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske
virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for
køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-10.
14. I § 50 b ændres »§ 46, stk. 1, nr. 6-10« til:
»§ 46, stk. 1, nr. 6-11«.
§ 4
I lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov
om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas
og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. og forskellige andre love (Afgiftsnedsættelse
for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i hav-
ne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre
afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for
biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirekti-
vet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af af-
giftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og
forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pen-
dlere i yderkommuner), som ændret ved § 33 i lov
nr. 1552 af 27. december, foretages følgende æn-
dring:
Stk. 1---
Stk. 5. § 1 finder anvendelse indtil tidspunktet for
udløbet af den periode, hvori afgiften kan anvendes
ifølge Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om
omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskat-
1. I § 9, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:
Ȥ 1 kan dog ikke finde anvendelse efter den 31.
marts 2016.«
44
ning af energiprodukter og elektricitet, EU-Tidende
2003, nr. L 283, side 51. Skatteministeren bekendt-
gør i forbindelse med ikrafttrædelsen, jf. stk. 2,
tidspunktet efter 1. pkt.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-11 og nr. 13-19, og § 2 træder i
kraft den 1. april 2016.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12, til den 1. april 2016
eller en senere dato.
Stk. 4. § 1, nr. 12, finder anvendelse indtil tids-
punktet for udløbet af den periode, hvori afgifts-
lempelsen kan anvendes ifølge Rådets tilladelse ef-
ter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestem-
melserne for beskatning af energiprodukter og elek-
tricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51. Skat-
teministeren bekendtgør i forbindelse med ikraft-
trædelsen, jf. stk. 3, tidspunktet efter 1. pkt. Skatte-
ministeren kan på baggrund af en ny tilladelse fra
Rådet bekendtgøre, at § 1, nr. 12, finder anvendelse
indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori
afgiftslempelsen kan anvendes ifølge den nye tilla-
delse. Det er en forudsætning for anvendelsen af 3.
pkt., at der ikke er en periode mellem den tidligere
og den efterfølgende tilladelse, som ikke er omfat-
tet af en tilladelse.
Stk. 5. Registrerede virksomheder, der er nævnt i
§ 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i lov om afgift af elektri-
citet, skal have overført oplysninger om afgiftsfor-
hold for ethvert aftagenummer til Energinet.dk. in-
den den 1. april 2016.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler vedrørende overførslen af oplysninger nævnt
i stk. 5.
45


Fremsat den 25. februar 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og momsloven1)2)
(Tilpasninger til engrosmodellen m.v. og indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1353
af 21. december 2012, § 3 i lov nr. 1390 af 23. december
2012 og § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 7 i
lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer
et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens
pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet,
jf. lov om elforsyning.
2) Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energi-
net.dk, som håndterer måledata, stamdata, nødvendige
transaktioner samt kommunikation mellem elmarkedets
aktører i Danmark.
3) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektri-
citet til den, der omfattes af et aftagenummer, og som
er registreret for denne aktivitet i datahubben.«
2. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 3
for det forbrug af elektricitet undtaget fra afgift, som er
nævnt i stk. 3, 1. pkt., at elektriciteten leveres til et aftagen-
ummer, som kun vedrører forbrugere, der kan forbruge elek-
tricitet undtaget fra afgift nævnt i stk. 3, 1. pkt.«
3. I § 4, stk. 7, 2. pkt., ændres »gas« til: »elektricitet«.
4. I § 5 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 1,
litra a, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der kun
vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra a. 1. pkt. finder
ikke anvendelse for leverancer af elektricitet direkte mellem
registrerede virksomheder nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk.
2.
Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 1, li-
tra b, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der kun
vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra b.«
5. § 6, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1,
1. pkt., at følgende betingelser er opfyldt:
1) Boligenheden er opført i Bygnings- og Boligregistret
som elopvarmet helårsbolig.
2) Elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som
kun vedrører boligenheden, der opfylder betingelsen
nævnt i nr. 1, eller til et varmeproducerende fælles an-
læg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er op-
ført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede
helårsboliger.
Stk. 4. Når den, der er omfattet af et aftagenummer, skif-
ter elhandelsvirksomhed inden for et år, fordeles de 4.000
kWh årligt nævnt i stk. 1, 1. pkt., forholdsmæssigt mellem
delperioderne før og efter et skift afhængigt af delperioder-
nes længde. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved skift,
som fremkommer, når en elhandelsvirksomhed overtager
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og
tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6.
Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2014-15
Skattemin., j.nr. 14-4601203
AN011894
det forretningsmæssige forhold til den, som er omfattet af et
aftagenummer, fra en registreret virksomhed.«
6. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet skal
fakturaen fra en registreret virksomhed indeholde oplysning
om udstedelsesdato, leverandørens navn, købers navn og
adresse, samt afgiftens størrelse, herunder med separat op-
lysning for udleveret elektricitet omfattet af et særligt af-
giftsforhold, jf. § 9, stk. 1. Ved salg af afgiftspligtig elektri-
citet fra en elhandelsvirksomhed skal der udstedes en faktu-
ra, som indeholder oplysninger om udstedelsesdato, sælgers
navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, afta-
genummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer. Ved en
elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til
virksomheder registreret efter momsloven skal fakturaen til-
lige indeholde oplysning om CVR- eller SE-nr. for momsre-
gistreringen, og ved en elhandelsvirksomheds salg af afgifts-
pligtig elektricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog
til personbefordring, skal fakturaen tillige indeholde oplys-
ning om CVR- eller SE-nr. for forbrugeren af kørestrøm-
men. Ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig
elektricitet, som er nævnt i 3. pkt., eller til den, der udsteder
en faktura efter 6. pkt., må fakturaen ikke påføres oplysning
om afgiftsbeløb for en forbrugsperiode, før en registreret
virksomhed har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbelø-
bet for perioden. Elhandelsvirksomheden kan dog ved den
endelige fakturering for forbrugsperioden fakturere et andet
afgiftsbeløb, når det er beregnet på baggrund af en måleraf-
læsning for perioden, som er oplyst i datahubben. Finder
salg af afgiftspligtig elektricitet sted fra andre end elhandel-
svirksomheder, skal sælgeren, hvis køberen er registreret ef-
ter momsloven, eller hvis elektriciteten anvendes som køre-
strøm til personbefordring med eltog, udstede en faktura
med oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og adres-
se, varemodtagers navn, leveringssted og afgiftens størrelse,
samt CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen eller for for-
brugeren af kørestrømmen. Afgiftsbeløbet må ikke fakture-
res, før sælgeren af elektricitet har modtaget en faktura med
afgiftsbeløbet. Afgiftens størrelse, jf. 2. og 6. pkt., skal
fremgå med den samlede afgift og afgiften opdelt i den del
af den samlede andel, som udgør minimumsafgiften ved
proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel,
som udgør den samlede afgift uden minimumsafgiften efter
§ 11 c, stk. 1. Ved konstateret tyveri af elektricitet fra en re-
gistreret virksomhed udsteder den registrerede virksomhed
en afgiftsopkrævning for forbruget af elektricitet til den er-
statningsansvarlige.«
7. § 8, stk. 7, ophæves.
8. Efter § 8 indsættes:
Ȥ 9. Energinet.dk skal stille datahubbens oplysninger ve-
drørende særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige af-
giftsforhold, der gør sig gældende ved en registreret virk-
somheds udlevering af elektricitet til et aftagenummer, til
rådighed for den registrerede virksomhed med henblik på
den registrerede virksomheds fakturering i overensstemmel-
se med § 7, stk. 3. Ved særlige afgiftsforhold forstås for-
hold, som er nævnt i § 2, stk. 3 og 4, eller § 5, stk. 2 eller 3,
eller § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og 4, eller lov nr. 1390 af
23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektrici-
tet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små
vedvarende energi-anlæg m.v.) § 6, stk. 6. Udtrykket særlige
afgiftsforhold omfatter også afgiftssatser og afgiftsgrundlag,
som vedrører bestemmelserne om særlige afgiftsforhold
nævnt i 2. pkt.
Stk. 2. Gør særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige
afgiftsforhold, jf. stk. 1, sig gældende ved en registreret
virksomheds udlevering af elektricitet til et aftagenummer
ifølge oplysninger i datahubben, skal Energinet.dk kunne
verificere dette pr. aftagenummer ved brug af uafhængige
kilder. Energinet.dk skal på forlangende over for told- og
skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for den
foretagne verifikation.
Stk. 3. Konstaterer Energinet.dk i forbindelse med verifi-
kationen efter stk. 2, at et særligt afgiftsforhold, jf. stk. 1, ik-
ke kan verificeres for et aftagenummer, skal Energinet.dk
straks meddele dette med angivelse af aftagenummeret med
stamoplysninger m.v. til både den registrerede virksomhed
og elhandelsvirksomheden, som aftagenummeret vedrører.
Meddelelsen til den registrerede virksomhed skal tillige in-
deholde oplysning om elhandelsvirksomheden.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheder skal udelukkende på
grundlag af en aftale med køberen af elektricitet indmelde i
datahubben, hvis særlige afgiftsforhold eller ændringer i
særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, gør sig gældende for afta-
genummeret omfattet af aftalen.
Stk. 5. Oplysninger, som en elhandelsvirksomhed indmel-
der i datahubben, jf. stk. 4, skal elhandelsvirksomheden kun-
ne verificere på grundlag af en aftale med køberen af elektri-
citet. Elhandelsvirksomheden skal på forlangende over for
told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation
for den foretagne verifikation.
Stk. 6. Konstaterer elhandelsvirksomheden i forbindelse
med verifikationen efter stk. 5, at oplysninger om særlige af-
giftsforhold, jf. stk. 1, ikke kan verificeres for et aftagenum-
mer, skal elhandelsvirksomheden straks meddele dette med
angivelse af aftagenummeret med stamoplysninger m.v. til
den registrerede virksomhed, som aftagenummeret vedrører.
Stk. 7. Får en registreret virksomhed meddelelse om, at et
særligt afgiftsforhold ikke kan verificeres for et aftagenum-
mer, jf. stk. 3 eller 6, skal den registrerede virksomhed se-
nest 15 hverdage efter meddele Energinet.dk, at det skal sik-
res, at det særlige afgiftsforhold ikke gør sig gældende for
aftagenummeret i datahubben fra et angivet tidspunkt, hvil-
ket Energinet.dk skal efterkomme. Samtidig skal den regi-
strerede virksomhed ved brug af uafhængige kilder undersø-
ge, hvorvidt meddelelse efter 1. pkt. vil være berettiget.
Konstateres det ved undersøgelsen, at meddelelse efter 1.
pkt. ikke vil være berettiget, skal der ikke ske meddelelse ef-
ter 1. pkt. Konstaterer den registrerede virksomhed, at en
meddelelse efter 1. pkt. ikke er eller ikke længere er beretti-
get, skal den registrerede virksomhed straks meddele Ener-
2
ginet.dk, at meddelelsen efter 1. pkt. ikke skal gælde fra et
angivet tidspunkt, hvilket Energinet.dk skal efterkomme.
Stk. 8. Energinet.dk anvender oplysninger i egne registre
om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, som er nævnt i § 2, stk.
3 og 4, eller lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til sol-
celleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) §
6, stk. 6, til verifikation efter stk. 2. Energinet.dk stiller disse
oplysninger til rådighed for en registreret virksomheds un-
dersøgelser nævnt i stk. 7.
Stk. 9. De registrerede virksomheder stiller egne oplysnin-
ger om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, til rådighed for
Energinet.dk til verifikation efter stk. 2. En registreret virk-
somhed anvender disse oplysninger ved dens undersøgelser
nævnt i stk. 7.
Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen stiller egne oplys-
ninger om registrerede virksomheder til rådighed for Energi-
net.dk til verifikation efter stk. 2. Told- og skatteforvaltnin-
gen stiller endvidere disse oplysninger til rådighed for en re-
gistreret virksomheds undersøgelser nævnt i stk. 7.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
dokumentation nævnt i stk. 2 og 5.
Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at stk. 4
ikke finder anvendelse for et aftagenummer, som en regi-
streret virksomhed har overdraget oplysninger om til Ener-
ginet.dk, og som er registreret i datahubben inden den 1.
april 2016, eller for et aftagenummer, som en elhandelsvirk-
somhed allerede har indmeldt i datahubben efter stk. 4.
§ 9 a. En elhandelsvirksomhed skal for dens beholdning
af aftagenumre i datahubben kunne verificere, at den ikke
overtræder reglen i § 7, stk. 3, 3. og 4. pkt., jf. dog 5. pkt.,
for hvert aftagenummer. Elhandelsvirksomheden skal på
forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne
fremvise dokumentation for den foretagne verifikation.
Stk. 2. Virksomheder, der udsteder fakturaer efter § 7, stk.
3, 6. pkt., skal kunne verificere, at de ikke overtræder reglen
i § 7, stk. 3, 7. pkt. Virksomheden skal på forlangende over
for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumenta-
tion for den foretagne verifikation.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
dokumentation nævnt i stk. 1 og 2.«
9. I § 11 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 16.« til: »stk. 15.«.
10. I § 11 a, stk. 10, ændres »registrerede virksomheder« til:
»elhandelsvirksomheder«.
11. I § 11 b, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Godtgørelsen er betinget af:
1) At det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en
virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af
eltog til personbefordring, med angivelse med forbru-
gerens CVR- eller SE- nr., og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektri-
citet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle
CVR- eller SE-nr.«
12. I § 11 b indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Udleveres elektricitet til et aftagenummer, hvoref-
ter elektriciteten helt eller delvis leveres fra land til skibe
med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i
havn, godtgøres afgiften af leverancen af elektriciteten til
skibene med 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgørelsen
ydes til den, som aftagenummeret omfatter.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det omfang
1) elektricitetens spænding er under 380 V,
2) elektriciteten ikke forbruges om bord på skibet,
3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige formål
eller
4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke anvendes til
søfart.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
opgørelse af og dokumentation for afgiftsgodtgørelsen efter
stk. 3 og 4.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
13. Efter § 11 c indsættes:
Ȥ 11 d. For elektricitet, som en momsregistreret virk-
somhed køber, er tilbagebetaling af afgift efter bestemmel-
ser i denne lov betinget af:
1) At det fremgår af købsaftalen, at køber er en momsregi-
streret virksomhed med angivelse af CVR- eller SE-nr.
for momsregistreringen, og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektri-
citet indeholder oplysning om køberens aktuelle CVR-
eller SE-nr. for momsregistreringen.«
14. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som 2.
og 3. pkt.:
»Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage
tilsvarende eftersyn hos elhandelsvirksomheder, de, der ud-
steder en faktura efter § 7, stk. 3, 6. pkt., og virksomheder,
der begærer tilbagebetaling efter bestemmelser i denne lov.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødven-
digt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse adgang til oplysninger i datahubben af betydning for
kontrol af elafgiften og oplysninger i Energinet.dk, som ve-
drører verifikation efter § 9, stk. 2, eller meddelelser efter §
9, stk. 3.«
15. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Materiale m.v., som er nævnt i stk. 1, skal på an-
modning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told-
og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb af elektri-
citet. Elhandelsvirksomheder skal tillige på begæring med-
dele told- og skatteforvaltningen oplysning om indkøb af
netydelser med tillæg af afgift pr. aftagenummer og om vi-
derefakturering af afgift til den, der er omfattet af aftagen-
ummeret. Endvidere skal den, der udsteder en faktura efter §
7, stk. 3, 6. pkt., på begæring meddele told- og skatteforvalt-
ningen oplysning om viderefakturering af afgift til køberen
af elektricitet.
3
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til at foretage eftersyn af regnskaber
m.v. hos de i stk. 4 omhandlede erhvervsdrivende.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
16. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 6, indsættes efter »stk. 1«:
»og 4«.
17. I § 13 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Energinet.dk skal på begæring meddele told- og
skatteforvaltningen enhver oplysning i datahubben ved told-
og skatteforvaltningens kontrol med fakturering af afgift ef-
ter § 7, stk. 3, 3.-5. pkt.
Stk. 3. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til
gennemførelsen af kontrollen efter § 12.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling med skatte-
ministeren fastsætte nærmere regler for politiets bistand ef-
ter stk. 3.«
18. I § 15, stk. 1, litra a, indsættes efter »afgiftskontrollen«:
»eller undlader at verificere oplysninger eller forhold efter §
9, stk. 2 eller 5, eller § 9 a, stk. 1 eller 2, eller undlader at
meddele oplysninger, som ikke kan verificeres, efter § 9,
stk. 3 eller 6«.
19. I § 15, stk. 1, litra b, ændres »§ 7, stk. 1, 2 eller 4,« til:
» § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, 4. pkt., jf. dog 5. pkt., eller 7.
pkt., eller stk. 4, eller § 9, stk. 4,«.
§ 2
I lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov
om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til
solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.),
som ændret ved § 6 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og § 2 i
lov nr. 900 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Det er en forudsætning for afgiftsfritagelsen efter 1. pkt.,
at elektriciteten afregnes under et aftagenummer, der kun
omfatter den forbruger af elektricitet, som afgiftsfritagelsen
vedrører.«
§ 3
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar
2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637 af 26.
december 2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014 og senest
ved § 19 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 46, stk. 5,« til: »§ 46, stk.
6,«.
2. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »afgiftspligtig videreforhand-
ler,« til: »afgiftspligtig videreforhandler, jf. stk. 2,«.
3. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En afgiftspligtig videreforhandler efter stk. 1, nr.
5, er en afgiftspligtig person hvis hovedbeskæftigelse i for-
bindelse med køb af gas eller elektricitet er at videresælge
disse varer, og hvis eget forbrug af disse varer er ubetyde-
ligt.«
4. I § 46, stk. 1, nr. 6, ændres »CO2-kvoter eller CO2-kredit-
ter« til: »CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektrici-
tetscertifikater«.
5. I § 46, stk. 1, nr. 9, udgår »eller«.
6. I § 46, stk. 1, nr. 10, ændres »etableret her i landet.« til:
»etableret her i landet, eller«.
7. I § 46, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der er
videreforhandler af gas eller elektricitet, jf. § 14, stk.
2, og som modtager denne gas eller elektricitet fra en
virksomhed etableret her i landet, bortset fra når leve-
ringen sker til videreforhandlerens aftagenummer el-
ler målersted, som er defineret i henholdsvis lov om
elforsyning og i reglerne for gasforsyning.«
8. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Afgiftspligtige personer, som i henhold til § 47,
stk. 3, 2. pkt., har en særskilt registreret virksomhed, som er
videreforhandler af gas eller elektricitet, kan efter anmod-
ning få tilladelse af told- og skatteforvaltningen til ikke at
anvende stk. 1, nr. 11, ved salg af gas eller elektricitet til
denne videreforhandler. Tilladelsen kan kun gives, hvis den
afgiftspligtige person er producent af gas eller elektricitet,
eller hvis registreringen efter § 47, stk. 3, 2. pkt., har været i
kraft i mindst et år. Told- og skatteforvaltningen kan nægte
at give tilladelse, såfremt forvaltningen er i besiddelse af op-
lysninger, som indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til
momsunddragelse.«
Stk. 3-14 bliver herefter stk. 4-15.
9. I § 46, stk. 9, nr. 2, der bliver stk. 10, nr. 2, ændres »stk.
10« til: »stk. 11«.
10. I § 46, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til: »stk. 10, 1. og 2. pkt.,«.
11. I § 46, stk. 12 og 13, der bliver stk. 13 og 14, ændres to
steder i stk. 12 og et sted i stk. 13 »stk. 11« til: »stk. 12«.
12. I § 46, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1 eller 11«
til: »stk. 1 eller 12«.
13. I § 50, 1. pkt., ændres »§ 46, stk. 3« til: »§ 46, stk. 4«.
14. I § 50 b ændres »§ 46, stk. 1, nr. 6-10« til: »§ 46, stk. 1,
nr. 6-11«.
§ 4
I lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov om afgift
af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om
4
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre
love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse
erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varme-værker for
at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for
biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet,
forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri
institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af
forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner),
som ændret ved § 33 i lov nr. 1552 af 27. december,
foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:
Ȥ 1 kan dog ikke finde anvendelse efter den 31. marts
2016.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-11 og nr. 13-19, og § 2 træder i kraft den
1. april 2016.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen af § 1, nr. 12, til den 1. april 2016 eller en senere
dato.
Stk. 4. § 1, nr. 12, finder anvendelse indtil tidspunktet for
udløbet af den periode, hvori afgiftslempelsen kan anvendes
ifølge Rådets tilladelse efter artikel 19 i Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-
bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elek-
tricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51. Skatteministe-
ren bekendtgør i forbindelse med ikrafttrædelsen, jf. stk. 3,
tidspunktet efter 1. pkt. Skatteministeren kan på baggrund af
en ny tilladelse fra Rådet bekendtgøre, at § 1, nr. 12, finder
anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode,
hvori afgiftslempelsen kan anvendes ifølge den nye tilladel-
se. Det er en forudsætning for anvendelsen af 3. pkt., at der
ikke er en periode mellem den tidligere og den efterfølgende
tilladelse, som ikke er omfattet af en tilladelse.
Stk. 5. Registrerede virksomheder, der er nævnt i § 3, stk.
1, nr. 1, og stk. 2, i lov om afgift af elektricitet, skal have
overført oplysninger om afgiftsforhold for ethvert aftagen-
ummer til Energinet.dk. inden den 1. april 2016.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler ve-
drørende overførslen af oplysninger nævnt i stk. 5.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen m.v.
2.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
3.1.1. Værnsregler mod forudfakturering
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Lovforslaget
3.1.2. Oplysninger til brug ved registrerede virksomheders fakturering af nedsatte elafgifter
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Lovforslaget
3.1.3. Værnsregler mod fejlagtig indmelding af afgiftsmæssig status for elkunder i datahubben
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Lovforslaget
3.1.4. Tilpasning af de almindelige regler om fakturering af elafgift
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Lovforslaget
3.1.5. Tilpasning af regler for visse erhvervsskibe i havne
3.1.5.1. Gældende ret
3.1.5.2. Lovforslaget
3.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
4.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
5.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
6.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
7.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
10.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
11.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslagets § 1, 2 og 4, er omfattet af energiaftalen af
22. marts 2012.
Denne del af lovforslaget skal ses i sammenhæng med det
samtidigt fremsatte lovforslag nr. L 151 om justering og
udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leverings-
pligten, hvormed engrosmodellen indføres. Sidstnævnte for-
slag fremsættes af klima-, energi- og bygningsministeren.
Indførelsen af engrosmodellen sker med henblik på at frem-
me konkurrencen på elmarkedet. Engrosmodellen indebæ-
rer, at forbrugere af elektricitet fremover kun vil modtage
regninger fra deres elhandelsvirksomhed, og at en større del
af de forbrugerrelaterede opgaver varetages af konkurren-
ceudsatte virksomheder.
6
Med denne del af lovforslaget foreslås tilpasninger af elaf-
giftslovgivningen til engrosmodellen.
Endvidere foreslås det ved lovforslagets § 3 at indføre
omvendt betalingspligt ved indenlandsk salg af gas og elek-
tricitet til afgiftspligtige videreforhandlere af disse varer
samt ved levering af gas- og elektricitetscertifikater til alle
afgiftspligtige personer. Forslaget berører ikke salg af gas
eller elektricitet til private forbrugere og almindelige er-
hvervsvirksomheder, der køber gas eller elektricitet til for-
brug i deres virksomheder, og som ikke er videreforhandlere
af gas eller elektricitet.
Ved forslaget gennemføres artikel 199 a, stk. 1, litra e og
f, i momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF
som ændret ved direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om
ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakul-
tativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt
betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjeneste-
ydelser, som kan være udsat for svig).
Forslaget om omvendt betalingspligt er ikke en konse-
kvens af indførelsen af engrosmodellen.
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
m.v.
Formålet med engrosmodellen er at fremme konkurrencen
på elmarkedet, idet kun en begrænset del af forbrugerne har
udnyttet mulighederne for frit leverandørvalg.
Kontakten til elkunderne vil fremover varetages alene af
elhandelsvirksomhederne. Engrosmodellen betyder bl.a., at
elhandelsvirksomhederne køber net- og systemydelser af
netvirksomheder og Energinet.dk, og at elhandelsvirksom-
hederne sælger »leveret el« som ét samlet produkt til forbru-
geren. Elhandelsvirksomhederne vil varetage den samlede
afregning af forbrugerne for leveret elektricitet, herunder
transportydelser og elafgift m.v.
Netvirksomhederne vil ikke længere have direkte kontakt
til elkunderne, bortset fra den kontakt som følger af, at net-
virksomheden fortsat har et ansvar for elmålere og elmålin-
ger hos elkunderne.
Som et element i engrosmodellen skal Energinet.dk drive
en datahub til håndtering af relevante data, herunder måle-
data. Datahubben er et knudepunkt, der administrerer trans-
aktioner og kommunikation mellem alle elmarkedets aktø-
rer.
Netvirksomhederne skal fortsætte med at være registrere-
de virksomheder efter elafgiftsloven. Det betyder, at de skal
fakturere elafgifter af fysiske leverancer af elektricitet
(kWh) via elnettet til forbrugerne og indbetale de opkrævede
afgifter til SKAT. De registrerede netvirksomheder skal
imidlertid ikke længere fakturere elafgifter til forbrugerne af
elektriciteten. Derimod skal netvirksomhederne fakturere
elafgifter til elhandelsvirksomhederne, som under engros-
modellen viderefakturerer elafgifter til forbrugerne. Det er
en ændring i faktureringsmønsteret i forhold til i dag, hvor
netvirksomhederne fakturerer elafgifter direkte til forbruger-
ne.
Indførelsen af engrosmodellen indebærer således ændrin-
ger ved fakturering af elafgifter. Ændringen i fakturerings-
mønsteret for elafgifter vil indebære et engangstab af elaf-
gifter for statskassen ved overgangen til engrosmodellen,
som er skønnet til at have en værdi af ca. 1 mia. kr. En-
gangstabet er en følge af ovennævnte lovforslag om juste-
ring og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af le-
veringspligten. Det er forudsat, at der ikke fremkommer
yderligere provenumæssige konsekvenser vedrørende elaf-
gifter af indførelsen af engrosmodellen.
På den baggrund foreslås forskellige tilpasninger af elaf-
giftslovgivningen under engrosmodellen.
For det første foreslås indført værnsregler mod forudfak-
turering af elafgifter i elafgiftsloven. Reglerne skal forhin-
dre, at momsregistrerede virksomheder m.v. - på baggrund
af elhandelsvirksomheders forudfakturering af elafgifter -
får tilbagebetalt tilfakturerede elafgifter fra SKAT, før den
registrerede virksomhed (netvirksomheden) har faktureret
og indbetalt elafgifterne til SKAT.
For det andet foreslås, at de registrerede virksomheder
fakturerer særlige nedsatte elafgifter for udlevering af el til
visse elkunder på baggrund af oplysninger i Energinet.dks
datahub. Denne fakturering sker til elhandelsvirksomheder-
ne.
For det tredje foreslås indført værnsregler mod fejlagtig
indmelding af elkunders afgiftsmæssige status i datahubben.
Reglerne skal mindske risikoen for, at elhandelsvirksomhe-
der indmelder en elkunde som værende berettiget til at få le-
veret el med særlig nedsat elafgift i datahubben, men uden
at elkunden retligt er berettiget til den nedsatte afgift. Der-
ved undgås fejl eller svig i forbindelse med kommunikation
via datahubben om, hvilket elforbrug (antal kWh) den regi-
strerede netvirksomhed skal fakturere nedsat elafgift for (pr.
kWh) til elhandelsvirksomheden.
For det fjerde forslås tilpasninger af elafgiftslovens regler
om fakturering. Reglerne ændres som følge af, at de regi-
strerede netvirksomheder ikke længere fakturerer elafgifter
til forbrugerne af elektricitet, men til elhandelvirksomheder-
ne. Desuden foreslås indført regler for elhandelsvirksomhe-
ders fakturering, således at elafgifterne altid fremgår af en
faktura til elforbrugerne.
For det femte foreslås en afgiftsteknisk tilpasning til en-
grosmodellen, hvorefter nedsat afgift på elektricitet fra land
til visse erhvervsskibe i havne (landstrøm) erstattes af delvis
godtgørelse af elafgift.
For det sjette foreslås enkelte justeringer og præciseringer
af administrativ karakter.
2.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Lovforslagets del om indførelse af omvendt betalingspligt
har til formål at forebygge og mindske statens risiko for tab
ved den type af organiseret svig med moms, som kendes
som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud),
7
dvs. momskarruselsvig. Lovforslaget omfatter indenlandsk
salg af gas og elektricitet til videreforhandlere af disse varer
samt handel med gas- og elektricitetscertifikater. MTIC-svig
er konstateret i flere EU-lande med momstab som følge.
Uanset at der endnu ikke her i landet er konstateret svig,
hvor den danske statskasse har lidt tab, er risikoen herfor til
stede.
MTIC-svig er den mest brugte svigform i international
handel. Svindlere søger at udnytte momssystemets regler
ved at kombinere indenlandske transaktioner med EU-trans-
aktioner. MTIC-svig er mulig, fordi der ved grænseoverskri-
dende transaktioner mellem momsregistrerede virksomheder
inden for EU ikke betales moms i sælgers land. Når en
dansk momsregistreret virksomhed køber varer fra en tysk
momsregistreret virksomhed, udsteder den tyske sælger så-
ledes en faktura uden moms til den danske køber. Den dan-
ske virksomhed skal som køber beregne dansk moms af kø-
bet.
Reglerne om, at der ved EU-transaktioner ikke betales
moms i sælgers land, er fastsat for at lette den almindelige
handel mellem momsregistrerede virksomheder inden for
EU. Reglerne skal sikre, at momsindtægterne tilfalder den
EU-medlemsstat, hvor det endelige forbrug finder sted, uden
at det er nødvendigt for udenlandske virksomheder, som
sælger varer til andre EU-lande, at lade sig momsregistrere i
disse lande. En ulempe ved reglerne er imidlertid, at de be-
virker et »brud« i momskæden, når der handles på tværs af
grænserne i EU. Det er dette brud i momskæden, som kan
udnyttes ved MTIC-svig, hvilket nedenstående eksempel il-
lustrerer, jf. figur 1.
Virksomhed A sælger varer til virksomhed B, og da der er
tale om en grænseoverskridende transaktion mellem to virk-
somheder inden for EU, udsteder A en faktura uden moms
til B. B skal beregne moms i eget land af fakturabeløbet,
men denne moms kan samtidig fratrækkes som købsmoms,
og den er derfor neutral for B.
B sælger herefter varerne videre til C til en pris, der oftest
er under markedsprisen. Den lave pris gør, at varerne kan af-
sættes meget hurtigt, og dermed mindskes risikoen for, at
svigen opdages. Da der er tale om et indenlandsk salg, op-
kræver B almindelig salgsmoms af salget. B har pligt til at
indbetale salgsmomsen til myndighederne, men gør det ik-
ke. I stedet bruger B en del af den skyldige salgsmoms til at
dække omkostningerne ved underpris m.v. Resten af salgs-
momsen finansierer en avance til svindlerne samt evt. veder-
lag til øvrige aktører i handelsforløbet.
C har fradragsret for den moms, som virksomheden har
betalt til B. C har derfor et negativt momstilsvar, som virk-
somheden får udbetalt fra myndighederne. Statens mindre-
provenu svarer således i dette eksempel til den moms, som
C har betalt til B og fået refunderet af staten, men som B
undlader at indbetale til staten.
Herefter kan C sælge varerne tilbage til A, og da der er ta-
le om en grænseoverskridende transaktion mellem to virk-
somheder inden for EU, er salget uden moms. A kan heref-
8
ter igen foretage en momsfri levering inden for EU til B,
hvorefter mønstret gentager sig, hvilket forklarer betegnel-
sen »momskarrusel«.
Virksomhed B vil typisk være en nystartet virksomhed,
som i tiden frem til sin første momsangivelse kan nå at være
gennemløbsselskab for et stort antal handler og på ganske
kort tid generere et meget stort beløb i skyldig salgsmoms.
Af samme grund er det svært for myndighederne at identifi-
cere B i tide, fordi virksomheden først tiltrækker sig op-
mærksomhed, når den skyldige moms ikke afregnes. På det-
te tidspunkt er B tømt for likviditet, og bagmændene er for-
svundet.
I praksis konstrueres handelskæderne ved MTIC-svig på
en langt mere kompliceret måde, og bagmændene anvender
forskellige metoder til at komplicere forløbet og sløre svind-
len. Karrusellen kan f.eks. udvides ved at indskyde flere in-
denlandske virksomheder (»bufferne« X, Y og Z), som ikke
nødvendigvis er vidende om, at en virksomhed i kædens tid-
ligere led ikke har til hensigt at afregne salgsmoms. Karru-
sellen kan også udvides ved at indskyde handler mellem
flere lande både i og uden for EU.
Mulighederne for at sløre svindlen er mange, men den un-
derliggende mekanisme i MTIC-svig er, at ét led i kæden
(B) genererer store beløb i skyldig salgsmoms, der efterføl-
gende ikke afregnes, mens et andet led i kæden (C), som
godt kan være en legal virksomhed, får en stor negativ
momsudbetaling. Typisk er det letomsættelige varer med høj
værdi og lav volumen, der er genstand for MTIC-svig, såle-
des at der hurtigt kan genereres et stort beløb i skyldig salgs-
moms.
MTIC-svig er et reelt problem i alle EU-lande, og inden-
landsk omvendt betalingspligt for moms er det til dato mest
effektive værktøj, som kendes i EU-systemet, til at bekæm-
pe denne form for svig. Omvendt betalingspligt betyder, at
det er køberen – og ikke som normalt sælgeren – der skal af-
regne moms til skattemyndighederne. Omvendt betalings-
pligt fjerner derfor selve muligheden for at begå MTIC-svig,
fordi pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage
købsmoms samles hos én og samme virksomhed på samme
måde, som det er tilfældet med EU-erhvervelsesmoms eller
omvendt betalingspligt ved grænseoverskridende handler.
Derved forsvinder muligheden for at parkere forpligtelsen til
at afregne salgsmoms hos en »Missing Trader«.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de bestemmel-
ser i Rådets direktiv af 22. juli 2013, hvorefter der i følge
momssystemdirektivets artikel 199 a, stk. 1, litra e og f, gi-
ves medlemslandene mulighed for at indføre omvendt beta-
lingspligt for moms ved indenlandsk levering af gas og elek-
tricitet til en afgiftspligtig videreforhandler samt ved leve-
ring af gas- og elektricitetscertifikater til alle afgiftspligtige
personer. Flere lande i EU har allerede indført indenlandsk
omvendt betalingspligt på levering af gas og elektricitet.
Frankrig fra 1. april 2012, Tyskland og Rumænien fra 1.
september 2013, Østrig fra 1. januar 2014, England fra 1. ju-
li 2014 og Italien fra 1. januar 2015. Østrig, Rumænien,
England og Italien har endvidere indført omvendt betalings-
pligt på indenlandsk levering af gas- og elektricitetscertifi-
kater.
Erfaringer fra andre områder, hvor der har været karru-
selsvig, viser, at svigen flytter til de lande, hvor der ikke er
omvendt betalingspligt. Jo flere andre lande, der indfører
omvendt betalingspligt på gas, elektricitet og certifikater, jo
større vil risikoen være for, at der opstår svig i Danmark,
hvis reglen ikke indføres. Taberen bliver i første omgang
den danske statskasse, men en omfattende karruselhandel
påvirker også den lovlydige del af branchen. Den lovlydige
del af branchen udsættes for en unfair konkurrence, idet den
ikke har mulighed for at sælge til de kunstigt lave priser,
som forhandlere af karruselvarer kan, idet de lovlydige virk-
somheder afregner moms af deres salg.
Der er endnu ikke konstateret svig med tab for den danske
stat til følge i forbindelse med handler med gas, elektricitet
og gas- og elektricitetscertifikater. SKAT har imidlertid
tvangsafmeldt enkelte danske virksomheder fra momsregi-
strering grundet mistanke om, at virksomhederne ville
momsregistreres med henblik på at agere »Missing Trader« i
forbindelse med el-handler på det tyske marked. En virk-
somhed nåede at unddrage det tyske energimarked for ca. 10
mio. euro ved at gennemføre handler på det tyske energi-
marked i et tidsrum på lidt over 1 døgn. SKAT deltager des-
uden i en multilateral kontrol, hvor et dansk selskab er del af
en række handelskæder, hvori det faktiske tab ligger i andre
EU-lande. Kontrollen blev startet primo 2014, og indtil nu
er der opgjort et tab på 22 mio. euro i ét EU-land, mens ta-
bet i et andet ikke er opgjort.
Gennemførelse af engrosmodellen skønnes ikke at påvirke
risikoen for momskarruselsvig ved handel med elektricitet
nævneværdigt. Forslaget om omvendt betalingspligt på gas-
og elmarkedet er derfor ikke en direkte følge af gennemfø-
relsen af engrosmodellen.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Tilpasninger af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
3.1.1. Værnsregler mod forudfakturering
3.1.1.1. Gældende ret
Det fremgår af elafgiftsloven, at såfremt tilbagebetaling af
afgifter til momsregistrerede virksomheder opgøres på bag-
grund af fakturaer fra andre end virksomheder, som er regi-
strerede efter elafgiftsloven, kan SKAT bestemme, at der
kun medtages fakturaer, hvor afgiften er forfaldet.
3.1.1.2. Lovforslaget
Der foreslås værnsregler for at undgå, at momsregistrere-
de virksomheder m.v. på baggrund af elhandelsvirksomhe-
ders forudfakturering af elafgifter får tilbagebetalt tilfakture-
rede elafgifter fra SKAT, før den registrerede netvirksom-
hed har indbetalt elafgifterne til SKAT.
For så vidt angår fakturering af afgifter af elektricitet fore-
slås, at en elhandelsvirksomhed tidligst kan fakturere er-
9
hvervskunder, som kan få tilbagebetaling af elafgift fra
SKAT, når elhandelsvirksomheden har modtaget fakturaen
med elafgifter fra den registrerede netvirksomhed. I den si-
tuation, hvor den registrerede netvirksomhed har sendt en
faktura med et afgiftsbeløb for en forbrugsperiode til elhan-
delsvirksomheden, vil elhandelsvirksomheden dog ved en-
delig fakturering for forbrugsperioden kunne fakturere et an-
det afgiftsbeløb, når det er baseret på en måleraflæsning i
datahubben.
I den forbindelse foreslås, at elhandelsvirksomheden over
for SKAT skal kunne verificere, at den ikke overtræder de
foreslåede regler på dette område pr. aftagenummer i dens
beholdning af aftagenumre i datahubben. Aftagenummeret
er et identitetsnummer for målepunktet for måling af elektri-
citet til elkunden.
De nævnte erhvervskunder, som kan få tilbagebetaling af
elafgifter fra SKAT, omfatter momsregistrerede virksomhe-
der og virksomheder, som forbruger kørestrøm, der anven-
des af eltog til momsfritaget personbefordring. Det foreslås,
at elhandelsvirksomheden ved salg af afgiftspligtig elektrici-
tet til de momsregistrerede virksomheder på fakturaen skal
oplyse kundens CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen,
og at elhandelsvirksomheden ved salg af afgiftspligtig elek-
tricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog til person-
befordring, på fakturaen skal oplyse om CVR- eller SE-nr.
for forbrugeren af kørestrømmen.
Der foreslås lignende værnsregler mod forudfakturering af
elafgift for den situation, hvor en køber af elektricitet, sæl-
ger elektriciteten videre til momsregistrerede forbrugere
m.v.
Der foreslås tillige visse regler med hensyn til SKATs
kontrol samt straf.
I sammenhæng med ovennævnte foreslås, at der knyttes
ekstra betingelser til de omhandlede erhvervskunders tilba-
gebetaling af elafgift. Det skal være en betingelse for tilba-
gebetaling, at erhvervskunden anfører i købsaftalen om leve-
ring af el, at erhvervskunden er berettiget til tilbagebetaling
af elafgift. Desuden skal det være en betingelse, at tilbage-
betalingen opgøres på baggrund af fakturaer, som opfylder
de foreslåede krav til fakturering til erhvervskunder, som
kan få tilbagebetaling af elafgifter.
3.1.2. Oplysninger til brug ved registrerede virksomheders
fakturering af nedsatte elafgifter
3.1.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler skal de registrerede virksomhe-
der kunne dokumentere, at det er berettiget ifølge elafgifts-
loven, når de fakturerer nedsatte elafgifter til visse elkunder.
Det er ensbetydende med, at særlige afgiftsforhold skal kun-
ne dokumenteres adskilt fra dokumentation for almindelige
afgiftsforhold. F.eks. gælder særlige afgiftsforhold i forbin-
delse med nedsat elafgift for et årligt forbrug af el på over
4.000 kWh i helårsboliger, hvor elopvarmning er hovedvar-
mekilden ifølge en registrering i Bygnings- og Boligregistret
(BBR).
Tilvejebringelse af dokumentation for disse særlige af-
giftsforhold forudsætter, at de registrerede virksomheder har
en direkte kontakt til de omfattede elkunder.
3.1.2.2. Lovforslaget
Under engrosmodellen vil de registrerede virksomheder
ikke have direkte kontakt til elkunderne (bortset fra den be-
grænsede kontakt som følger af, at den registrerede virk-
somhed fortsat har et ansvar for elmålinger m.v.).
De foreslåede regler skal sikre, at de registrerede virksom-
heder fortsat kan dokumentere, at det er berettiget ifølge
elafgiftsloven, når de fakturerer nedsatte elafgifter for udle-
vering af el til visse elkunder. Der faktureres som nævnt til
elhandelsvirksomhederne.
Det foreslås, at de registrerede virksomheder fakturerer
særlige nedsatte afgifter for udlevering af el på baggrund af
oplysninger i datahubben. Det foreslås endvidere, at Energi-
net.dk forpligtes til at stille disse oplysninger til rådighed for
de registrerede virksomheder.
3.1.3. Værnsregler mod fejlagtig indmelding af
afgiftsmæssig status for elkunder i datahubben
3.1.3.1. Gældende ret
Der er i dag ingen afgiftsregler for denne situation.
3.1.3.2. Lovforslaget
Under engrosmodellen vil der fortsat være forskellige
lempelser i elafgiften for udlevering af el til visse typer for-
brug og/eller forbrugere, og elhandelsvirksomhederne ind-
melder elkunders sådanne særlige afgiftsforhold i datahub-
ben. Det vil være denne indmelding, som danner udgangs-
punkt for de registrerede virksomhedernes fakturering af
nedsat - eller ingen elafgift.
Der er behov for værnsregler, som kan fortrænge risikoen
for, at elhandelsvirksomheder rubricerer en elkunde som
værende berettiget til at få leveret el med nedsat elafgift i
datahubben, men uden at elkunden er retligt berettiget til
nedsat afgift.
Det foreslås på den baggrund, at elhandelsvirksomheden
på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet skal ind-
melde i datahubben i Energinet.dk, hvis det er oplyst, at sær-
lige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold
gør sig gældende. Det foreslås endvidere, at de oplysninger
vedrørende særlige afgiftsforhold, som en elhandelsvirk-
somhed indmelder til datahubben, skal elhandelsvirksomhe-
den over for SKAT kunne verificere pr. relevant aftagenum-
mer på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet.
Hvis et særligt afgiftsforhold for et aftagenummer allerede
er indmeldt i datahubben - f.eks. af de registrerede netvirk-
somheder i forbindelse med overgangen til engrosmodellen
- kan der forekomme unødvendig dobbeltadministration,
hvis en elhandelsvirksomhed skal indhente oplysninger om
og indmelde det samme aftagenummer med det særlige af-
giftsforhold i datahubben. Det foreslås på den baggrund, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte undtagelser for
10
elhandelsvirksomheder i forhold til kravene om indmelding
af aftagenumre med særlige afgiftsforhold i datahubben.
Det foreslås desuden, at Energinet.dk over for SKAT bl.a.
skal kunne verificere de indmeldte oplysninger pr. relevant
aftagenummer i datahubben ved at afstemme dem med af re-
levante oplysninger fra uafhængige kilder. Det kunne f.eks.
være oplysninger fra SKAT eller BBR.
Der foreslås tillige forskellige supplerende regler og regler
med hensyn til SKATs kontrol samt straf.
3.1.4. Tilpasning af de almindelige regler om fakturering af
elafgift
3.1.4.1. Gældende ret
Det fremgår af elafgiftsloven, at der ved udlevering af af-
giftspligtig elektricitet fra en registreret virksomhed skal ud-
stedes en faktura med oplysning om udstedelsesdato, leve-
randørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet og
afgiftens størrelse. Det fremgår endvidere, at hvis udleve-
ring finder sted fra andre end registrerede virksomheder,
skal leverandøren, såfremt modtageren er momsregistreret,
på forlangende ligeledes udstede en faktura med de nævnte
oplysninger.
De gældende regler har til formål at sikre transparens ved
opkrævningen af elafgifter, og at de erhvervsvirksomheder,
som er berettigede til tilbagebetaling af elafgifter, får de fak-
turaer, som tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres på bag-
grund af.
3.1.4.2. Lovforslaget
Formålet med reglerne vil være det samme under engros-
modellen, men det er nødvendigt, at der sker visse tilpasnin-
ger af reglerne til engrosmodellen.
Med engrosmodellen vil elhandelsvirksomheden optræde
som et mellemled, således at den registrerede virksomhed
fakturerer elhandelsvirksomhederne for afgifterne i stedet
for at fakturere forbrugerne direkte. Med engrosmodellen er
der et aftaleforhold om leveret el alene mellem elhandel-
svirksomheden og elkunden.
Det foreslås, at den registrerede virksomhed ved udleve-
ring af afgiftspligtig el skal udstede en faktura til elhandel-
svirksomheden med oplysning om udstedelsesdato, leveran-
dørens navn, købers navn og adresse, samt afgiftens størrel-
se. Hvis udleveret el vedrører et særlig afgiftsforhold, skal
afgiften for denne el oplyses separat på fakturaen.
Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med salg af af-
giftspligtig elektricitet fra en elhandelsvirksomhed skal ud-
stedes en faktura med oplysninger om udstedelsesdato, sæl-
gers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, af-
tagenummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer.
Endelig foreslås det, at hvis salg af el i detailleddet finder
sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal sælgerne, så-
fremt modtageren f.eks. er momsregistreret, udstede en fak-
tura med oplysning om elafgiften.
3.1.5. Tilpasning af regler for visse erhvervsskibe i havne
3.1.5.1. Gældende ret
Der er tidligere vedtaget en lempelse af elafgiften ned til
EU’s minimumsafgift for landstrøm til forbrug om bord på
krydstogtskibe og andre større erhvervsmæssige skibe i hav-
ne. Den reducerede elafgift faktureres til leverandøren af
landstrøm (havnevirksomheden), som fakturerer den reduce-
rede elafgift videre til de omfattede skibe. Det er forudsat, at
netvirksomheden via direkte kontakt til havnevirksomheden
kan styre sin fakturering af den reducerede elafgift. Lempel-
sen skal godkendes i EU, men godkendelsen er endnu ikke
opnået.
3.1.5.2. Lovforslaget
Under engrosmodellen har den registrerede virksomhed
ikke længere direkte kontakt til havnevirksomheden, hvilket
gør den registrerede virksomheds styring af faktureringen af
reduceret elafgift til havnevirksomheden vanskelig. Som
element i tilpasningerne til engrosmodellen foreslås, at lem-
pelsen ændres fra en delvis afgiftsfritagelse til en ordning
med fuld elafgift på købet af el og efterfølgende godtgørelse
af elafgiften ned til EU’s minimumsafgift for det omhandle-
de elforbrug om bord på disse skibe i havne. Godtgørelsen
ydes til havnevirksomheden, som fakturerer et afgiftsbeløb
svarende til den ikke godtgjorte elafgift videre til de omfat-
tede skibe.
3.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
3.2.1. Gældende ret
I momsloven, som bl.a. implementerer EU’s fælles moms-
systemdirektiv, er der fastsat regler for, hvem der har pligt
til at indbetale moms af en given transaktion.
Hovedreglen i momslovens § 46 er, at det er leverandøren
(den sælgende virksomhed), der er ansvarlig for, at der bli-
ver indbetalt moms til staten af enhver momspligtig transak-
tion. Dog findes der flere undtagelser til hovedreglen, hvor
det i stedet for sælgeren er aftageren af en vare eller ydelse
(den købende virksomhed), som er betalingspligtig for
momsen. Hermed bliver det samme virksomhed, der skal
indbetale salgsmomsen og fradrage købsmomsen. I disse si-
tuationer taler man om omvendt betalingspligt for moms.
De fleste regler i momsloven om omvendt betalingspligt
vedrører grænseoverskridende transaktioner inden for EU,
dvs. situationer, hvor den købende og den sælgende virk-
somhed er hjemmehørende i forskellige lande. Der findes
dog også i momslovens § 46, stk. 1, nr. 6-10 regler om om-
vendt betalingspligt for ren indenlandsk handel med visse
varer og ydelser, som erfaringsmæssigt kan være udsat for
svig. Der er tale om metalskrot, CO2-kvoter, CO2-kreditter
og senest fra 1. juli 2014 mobiltelefoner, integrerede kreds-
løbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare
computere.
11
Momslovens regler om omvendt betalingspligt finder i al-
le tilfælde kun anvendelse på salg til afgiftspligtige perso-
ner, dvs. virksomheder, hvor det efterfølgende er muligt at
gennemføre en momskontrol. Private købere er således ikke
omfattet af reglerne. Herudover er salg af mobiltelefoner
m.v. fra momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning
udelukkende eller overvejende sker til private forbrugere,
undtaget fra reglen om omvendt betalingspligt.
Ved grænseoverskridende handel med gas, elektricitet og
gas- og elektricitetscertifikater er der allerede i de gældende
EU-regler indført obligatorisk omvendt betalingspligt. Sal-
get foregår således uden moms, idet køber er gjort ansvarlig
for momsbetalingen. Derimod pålægges indenlandsk salg
moms af sælger, og der er dermed mulighed for MTIC-svig.
I de fleste EU-lande skal virksomheder, der handler med gas
og elektricitet, registreres i særlige energiregistre hos myn-
dighederne. Her i landet foregår registreringen hos Energi-
net.dk. For så vidt angår elektricitet skal både virksomheder,
der handler med elektricitet på det danske marked og selve
handlerne registreres. Danske virksomheder, der agerer som
videreforhandlere af elektricitet på udenlandske markeder,
skal derimod ikke registreres hos Energinet.dk, selvom
handlerne er momspligtige her i landet. For så vidt angår gas
skal alle virksomheder, der handler med gas på det danske
marked, registreres, men i modsætning til handler med elek-
tricitet skal selve handlerne ikke registreres.
Registrering af elektricitetscertifikaterne og handlen med
disse foregår i et register med driftssted i Finland. Registre-
ring af gascertifikater og handel med disse foregår gennem
Energinet.dk. Registrene anses dog ikke for at være effekti-
ve til at hindre momskarruselsvig, idet der ikke i dem er ind-
bygget mekanismer, der stopper mistænkelige handler eller
hurtigt videregiver informationer om sådanne til myndighe-
derne. SKAT har ikke direkte adgang til oplysninger i regi-
strene. Selvom SKAT fik direkte adgang til registrene, ville
det forudsætte en konstant overvågning, hvis karruselsvig
skal kunne opdages via oplysninger fra registrene.
Efter gældende regler i momslovens § 47, stk. 3, 2. pkt.,
kan afgiftspligtige personer få tilladelse til at skille en eller
flere områder af deres virksomhed ud i momsmæssigt selv-
stændige delregistreringer for at håndtere momsrapportering
mest effektivt. Det gælder f.eks. i situationer, hvor en virk-
somhed producerer eller sælger forskellige produkter, der
eventuelt produceres på forskellige lokaliteter, og hvor der
af praktiske hensyn føres særskilt regnskab med produktion,
salg og markedsføring m.v.
Inden for handel med elektricitet kan delregistrering f.eks.
være relevant for en landmand, der ejer en vindmølle, og
som også har en aktivitet, hvor denne elektricitet leveres til
andre end landmanden selv. Her kan det via en delregistre-
ring give god mening at opdele landbrug, el-produktion og
el-handel i 3 selvstændige aktivitetsområder i forhold til
momsrapporteringen til SKAT. Herudover udskiller virk-
somheder med stor eksport ofte eksportenheden i en delregi-
strering. En produktionsvirksomhed kan f.eks. sælge gas el-
ler elektricitet med moms til sin eksportdelregistrering, som
har fradragsret for købsmoms, men ikke skal betale moms af
eksportsalget. Eksportdelregistreringen har derfor negativt
momstilsvar. En ordning, der stammer tilbage fra 1980, in-
debærer, at delregistreringerne kan få udbetalt et beløb, som
svarer til virksomhedens gennemsnitlige tilgodehavende af
overskydende moms hos SKAT. Beløbet udbetales én gang
årligt og reguleres årligt.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås i lovforslagets § 3, at momslovens regler i §
46, stk. 1, om omvendt betalingspligt udvides til også at om-
fatte indenlandske leverancer af gas og elektricitet til videre-
forhandlere af varerne samt til handel med gas- og elektrici-
tetscertifikater. Dette sker ved henholdsvis indsættelse af et
nyt nr. 11 og en ændring af nr. 6 i momslovens § 46, stk. 1.
På den måde bliver omvendt betalingspligt hovedreglen for
handel med de pågældende varer og certifikater, både når
der er tale om handel internt i Danmark og handel over
grænserne i EU. Salg af gas og elektricitet til slutforbruger-
ne, dvs. detailhandlen, berøres ikke af forslaget. Desuden
foreslås det, at den omvendte betalingspligt ikke omfatter le-
veringer til videreforhandlere i de tilfælde, hvor leveringen
sker til videreforhandlerens aftagenummer eller målersted,
jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Hermed vil der ikke være om-
vendt betalingspligt på leverancer til f.eks. en fælles ind-
købscentral i en koncern, et butikscenter eller hos en ejen-
domsudlejningsvirksomhed.
De foreslåede regler betyder, at køberen på samme tid i
momsregnskabet både skal angive salgsmoms og tage fra-
drag for købsmoms. Derved samles pligten til at angive
salgsmoms og retten til at fradrage købsmoms hos én og
samme virksomhed, hvorved muligheden for MTIC-svig eli-
mineres.
MTIC-svig er kendetegnet ved meget komplekse handels-
mønstre, som har til formål at sløre svindlen over for myn-
dighederne, og det kan derfor være svært for lovlydige virk-
somheder at følge varens gang gennem alle tidligere han-
delsled. Dermed er det også svært for virksomhederne at
sikre sig imod, at de ikke aftager varer, som i tidligere led
har været genstand for MTIC-svig. De foreslåede regler om
omvendt betalingspligt for moms vurderes generelt at styrke
aftagervirksomhedernes retssikkerhed, fordi hver enkelt kø-
ber selv bliver ansvarlig for afregningen af moms og dermed
kan undgå at blive involveret i sager, hvor en »Missing Tra-
der« i tidligere led har genereret store beløb i salgsmoms,
som ikke er blevet afregnet.
Indførelse af omvendt betalingspligt i forbindelse med
salg til en virksomheds egen delregistrering medfører øgede
administrative byrder, og i forhold til salg til en eksportdel-
registrering vil reglen betyde, at eksportvirksomheden ikke
længere har negativt momstilsvar. Brug af omvendt beta-
lingspligt giver desuden virksomhederne visse administrati-
ve byrder, idet it- og bogføringssystemer skal indrettes til at
håndtere en anden fakturering og momsrapportering end ved
normal indenlandsk handel, og derfor bør reglen kun anven-
des, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til svigbekæm-
pelse.
12
Virksomheder med produktion af gas eller elektricitet er
fysisk etableret på det danske marked og dermed kendte af
SKAT. Disse virksomheder vurderes ikke at udgøre en næv-
neværdig risiko i forbindelse med momskarruselsvig. Da
muligheden for delregistrering netop et beregnet til at lette
virksomhedernes momsrapporteringer m.v., foreslås det i
lovforslaget § 3, nr. 8, at SKAT efter anmodning kan give
disse virksomheder tilladelse til ikke at bruge omvendt beta-
lingspligt ved salg til egne delregistreringer, der er videre-
forhandlere af gas eller elektricitet. Andre virksomheder
med en delregistrering, herunder videreforhandlere af gas og
elektricitet, som har delregistreret eksportenheden, bør lige-
ledes kunne opnå tilladelse til ikke at anvende omvendt be-
talingspligt ved salg til denne delregistrering. For at sikre, at
SKAT har tilstrækkeligt med oplysninger om virksomheden,
herunder oplysninger om uregelmæssigheder, foreslås det
imidlertid, at tilladelsen først kan gives, når delregistrerin-
gen har været i kraft mindst et år.
Da en sådan tilladelse er en undtagelse til brugen af den
omvendte betalingspligt, der netop indføres af hensyn til
svigbekæmpelse, foreslås det, at såfremt SKAT er i besid-
delse af oplysninger, der indikerer, at en tilladelse vil blive
brugt til momsunddragelse, kan SKAT nægte at give tilla-
delse. Der kan være tale om oplysninger om tidligere indbe-
talinger af moms, afgifter, A-skat m.v. samt om øvrige regi-
streringsforhold, koncernforhold og lignende.
De nærmere regler om angivelse og indberetning af moms
for indenlandske handler med omvendt betalingspligt frem-
går af momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24.
juni 2013, som ændret ved bekendtgørelserne nr. 825 af 25.
juni 2014 og nr. 1588 af 27. december 2014). Efter lovfor-
slagets vedtagelse, skal momsbekendtgørelsen ændres, såle-
des at momsbekendtgørelsens § 63, § 76, stk. 3, og § 76,
stk. 10, nr. 3, også kommer til at gælde for handler med gas,
elektricitet og gas- og elektricitetscertifikater.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgivningen til en-
grosmodellen har ingen økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Som følge af det relaterede forslag om justering af engros-
modellen, som fremsættes af klima-, energi- og bygningsmi-
nisteren, kommer der imidlertid et engangstab på ca. 1 mia.
kr. i 2016 vedr. elafgiften ved implementering af engrosmo-
dellen.
Med implementering af engrosmodellen bevares afgifts-
pligten hos netvirksomhederne, der fortsat skal indbetale el-
afgift, og elhandelsvirksomheder skal sende regninger til
slutkunder. Med forslaget skal netvirksomheden sende reg-
ning til elhandelsvirksomheden månedsvis i måneden efter
forbrugsmåneden. En fastsættelse af faktureringstidspunkt
for netselskaberne, vil medføre sikkerhed for, hvornår afgif-
ten indbetales i forhold til forbrugstidspunktet. Implemente-
ring af engrosmodellen skønnes at medføre en forskydning
på én måned af fakturering af elafgiften i forhold til gælden-
de praksis. Én måneds forsinkelse af fakturering medfører
en engangsvirkning for statskassen på ca. 1 mia. kr. i 2016
svarende til en varig belastning af de offentlige finanser med
ca. 50 mio. kr.
Det bemærkes, at de ændrede faktureringsmønstre skyldes
ændring af elforsyningsloven, der fastsætter lovregler om,
hvornår netvirksomheden skal sende faktura. Ændringer i el-
forsyningsloven på senere tidspunkter vil have likviditets-
mæssig betydning for elafgiftsprovenuet.
Indførelse af en værnsregel skal sikre, at momsregistrere-
de virksomheder m.v. ikke får mulighed for at opnå godtgø-
relse for elafgiften, før denne skal indbetales. Det svarer til
praksis i dag, hvorfor dette forslag ikke medfører økonomi-
ske konsekvenser.
4.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på in-
denlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektri-
citetscertifikater har til formål at hindre momskarruselsvig
på området og dermed forhindre et utilsigtet provenutab for
statskassen.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgivningen til en-
grosmodellen skønnes at medføre engangsomkostninger på
1 årsværk - svarende til ca. 0,6 mio. kr. - og ca. 2 mio. kr. til
systemudvikling samt løbende driftsomkostninger svarende
til ca. 2 årsværk - svarende til ca. 1,2 mio. kr. - i SKAT.
5.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på in-
denlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektri-
citetscertifikater skønnes ikke at have nævneværdige konse-
kvenser for det offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgivningen til en-
grosmodellen har ingen økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
6.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på in-
denlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektri-
citetscertifikater kan medføre, at der sker en likviditetsfor-
skydning mellem momsregistrerede sælgere og købere. For-
tegnet og størrelsesordenen på likviditetsforskydningen af-
hænger af forholdet mellem kredittiderne ved indbetaling og
refusion af moms og den kredittid, der gives mellem de
handlende parter.
13
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Det er skønnet, at forslaget om tilpasning af elafgiftslov-
givningen til engrosmodellen ikke vil medføre nævneværdi-
ge administrative konsekvenser for erhvervslivet som hel-
hed. Opgaverne vedrørende elafgifter, som de registrerede
virksomheder hidtil har udført, overføres i vidt omfang til
Energinet.dk. og elhandelsvirksomhederne. Der fremkom-
mer dog nye opgaver med verifikation m.v. for især Energi-
net.dk.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
modtaget den del af forslaget, som omhandler tilpasning af
elafgiftslovgivningen, i separat høring. TER har følgende
bemærkninger om de administrative konsekvenser.
»Lovforslaget medfører administrative byrder for er-
hvervslivet.
De løbende administrative byrder består for det første i, at
virksomheder i forbindelse med indgåelse af en købsaftale
med en elhandelsvirksomhed skal oplyse, om virksomheden
er berettiget til tilbagebetaling af elafgift med angivelse af
CVR- eller SE-nr. Tidsforbruget i denne forbindelse vurde-
res til at være omkring ét minut, da det er kendte oplysnin-
ger for virksomheden og foretages i forbindelse med anden
indberetning.
For det andet vil elhandelsvirksomheder skulle verificere,
at de ikke forudfakturerer momsregistrerede virksomheder.
Skatteministeriet oplyser, at antallet af elhandelsvirksomhe-
der ikke kendes.
For det tredje vil forslaget betyde både løbende admini-
strative byrder og omstillingsbyrder for Energinet.dk. Om-
stillingsbyrderne består i, at Energinet.dk vil skulle foretage
systemmæssige ændringer i it-systemer for at leve op til de
nye krav om DataHub’ens funktionalitet. De løbende admi-
nistrative byrder består i, at Energinet.dk fremover vil skulle
varetage en administrativ opgave i relation til registrering og
udveksling af oplysninger mellem elhandelsvirksomheder
og netvirksomheder i forhold til kontrol af særlige afgifts-
forhold (§9, stk. 2-3). Det er på nuværende tidspunkt usik-
kert at foretage en kvantificering af det administrative arbej-
de forbundet hermed, da fx hyppigheden af tilvejebringelsen
af oplysningerne vil blive fastsat i en kommende bekendtgø-
relse. TER vil derfor foretage den nærmere kvantificering af
denne administrative byrde i forbindelse med høringen af
bekendtgørelsen.
TER vurderer, at de administrative byrder ikke overstiger
10.000 timer årligt på samfundsniveau. De vil ikke blive
kvantificeret yderligere.«
7.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på in-
denlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektri-
citetscertifikater medfører blandt andet visse administrative
engangsbyder for de berørte virksomheder, idet it- og bogfø-
ringssystemer skal indrettes til at håndtere en anden fakture-
ring og momsrapportering end ved normal indenlandsk han-
del.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
modtaget den del af forslaget, som omhandler omvendt be-
talingspligt på gas- og elmarkedet, separat i høring. TER har
følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser.
»Lovforslaget medfører både administrative byrder og let-
telser for erhvervslivet.
De administrative lettelser består i, at sælgervirksomheder
ved indenlandsk handel med gas, elektricitet og tilhørende
certifikater ikke skal opkræve og indbetale salgsmoms.
Fremover vil købervirksomheden derimod skulle indberette
købsmoms i forbindelse med de normale momsangivelser,
og disse vil således blive pålagt en administrativ byrde.
Skatteministeriet oplyser, at det er et begrænset antal virk-
somheder, der vil blive påvirket af lovforslagets ændringer.
TER vurderer, at de løbende administrative byrder og let-
telser for de købende og sælgende virksomheder stort set vil
udligne hinanden. Begge parter vil dog opleve mindre om-
stillingsbyrder i forbindelse med ændringen af indberetning
af moms og udstedelse af faktura.
En mindre administrativ byrde består desuden i, at lovens
anvendelsesområde udvides til at omfatte handel med gas-
og elektricitetscertifikater, jf. § 46, stk. 1 nr. 6.
TER vurderer, at de samlede administrative konsekvenser
ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bli-
ver derfor ikke kvantificeret yderligere.«
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Lovens § 1 og 2 notificeres som udkast i overensstemmelse
med informationsproceduredirektivet. Der er tale om skatte-
mæssige foranstaltninger, som ikke er omfattet af en stands-
till-periode.
Kommissionen orienteres separat om forslaget om tilpas-
ning af afgiftsreglerne for landstrøm til større erhvervsskibe
i havne, som er omtalt i afsnit 3.1.5.
10.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Momssystemdirektivets artikel 199 a, stk. 1, litra e og f,
giver medlemslandene mulighed for at indføre omvendt be-
talingspligt for moms ved indenlandsk levering af gas og
elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere samt ved le-
vering af gas- og elektricitetscertifikater til alle afgiftspligti-
ge personer. Lovændringen kan gennemføres uden forudgå-
ende godkendelse fra EU. Danmark skal dog underrette
14
EU’s Momsudvalg, jf. direktivets artikel 398, om den gen-
nemførte foranstaltning om omvendt betalingspligt, jf. arti-
kel 199 a, stk. 2.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen
Et udkast til lovforslag om tilpasning af elafgiftslovgiv-
ningen til engrosmodellen har i perioden fra den 5. decem-
ber 2014 til den 7. januar 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 3F Privat
Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald
Plus, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Alumini-
um Danmark, AmCham Denmark, Andelsboligforeninger-
nes Fællesrepræsentation, Ankenævnet på energiområdet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Autobran-
chens Handels- og Industriforening i Danmark, Biobrænd-
selsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselska-
bernes Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen
for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaske-
genbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,
Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerfor-
eningen, CAD, Centralforeningen af Taxiforeninger i Dan-
mark, CEPOS, Cevea, CO-industri, Coop, DAKOFA, Da-
nish Export Association, Danish Operators, Danmarks Fi-
skeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks
Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskreditfond, Dan-
marks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union,
Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler
Union, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørfor-
ening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksæt-
terforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsråd-
givning, Dansk Lokalsyn, Dansk Metal, Dansk Methanol-
forening, Dansk Mode og Textil, Dansk Rejsebureau For-
ening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Taxi Råd, Dansk
Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske Biludlejere, Danske Biobrændsels- og
Kulimportørers Association, Danske Boligadvokater, Dan-
ske Busvognmænd, Danske Halmleverandører, Danske
Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Spedi-
tører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet,
DBU, De Danske Bilimportører, De Frie Energiselskaber,
De Samvirkende Købmænd, DEA, DEBRA, Den Danske
Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening,
Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DI,
DI ITEK, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DS Håndværk og
Industri, DTL, DTU, DTU - Afdelingen for myndighedsbe-
tjening, DVCA Ejendomsforeningen Danmark, Eksportrå-
det, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olie-
forum, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energik-
lagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet,
ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv
Regulering, FDM, Finans og Leasing, Finansforbundet, Fi-
nansministeriet, Finansrådet, FOA, Forbrugerrådet Tænk,
FORCE Technology, Foreningen af Danske Skatteanke-
nævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen
Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen til Søfar-
tens Fremme, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-
eningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer,
FTF, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark,
HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Hånd-
værksrådet, Ingeniørforeningen, Intelligent Energi, Interna-
tional Transport Danmark, InvesteringsFondsBranchen, KL,
Klima-, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræft-
ens Bekæmpelse, Kulturministeriet, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforenin-
gen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten,
Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter,
Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie, Bran-
cheforeningen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold, Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel
Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq
OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center
for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folke-
center for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsfor-
ening, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrå-
det, Reel Energi Oplysning, Rejsearbejdere.dk, Rejsearran-
gører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslut-
ningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sammen-
sluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og
Miljøkontorer, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen,
SKAT, Skatteankestyrelsen, SRF, Skattefaglig Forening,
Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Teknologisk In-
stitut, Varmepumpefabrikantforeningen, Vedvarende Ener-
gi, VELTEK, Videncentret for Landbrug, Vin og Spiritus
Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDen-
mark, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening og Aal-
borg Universitet.
11.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og
elmarkedet
Et udkast til lovforslag om indførelse af omvendt beta-
lingspligt på indenlandske leverancer af gas, elektricitet og
gas- og elektricitetscertifikater har i perioden den 12. januar
2015 til 12. februar 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biobrændselsforeningen,
Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforenin-
gen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvar-
me, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Cepos,
Cevea, Danish Export Association, Danmarks Vindmølle-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Forening, Dansk
15
Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Me-
tal, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Biobrændsels- og Kulimportø-
rers Association, Danske Regioner, DAZA, DEA, DEBRA,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborger-
forening, DI, DI ITEK, DS Håndværk og Industri, DTU,
DVCA, Eksportrådet, Energi Danmark, Energi- og Oliefo-
rum, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energikla-
genævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Er-
hvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans og Lea-
sing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Bio-
gasanlæg, FSE, FSR – danske revisorer, Håndværksrådet,
Intelligent Energi, Kommunernes Landsforening, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug og Fødeva-
rer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorga-
nisationen i Danmark (LO), Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalt Center for Miljø og Energi, Nordisk Folkecenter
for Vedvarende Energi, Realkreditrådet, Reel Energi Oplys-
ning, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor-
eninger, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvir-
kende Energi- og Miljøkontorer, SRF Skattefaglig Forening,
VELTEK, Videncentret for Landbrug og Vindmølleindustri-
en.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget om indførelse af omvendt beta-
lingspligt på indenlandske leverancer af gas,
elektricitet og gas- og elektricitetscertifika-
ter har til formål at hindre momskarrusels-
vig på området og dermed forhindre et util-
sigtet provenutab for statskassen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Ingen nævneværdige. Lovforslaget om tilpasning af elafgiftslov-
givningen til engrosmodellen skønnes at
medføre engangsomkostninger på 1 års-
værk og ca. 2 mio. kr. til systemudvikling
samt løbende driftsomkostninger svarende
til ca. 2 årsværk i SKAT.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om indførelse af omvendt beta-
lingspligt på indenlandske leverancer af gas,
elektricitet og gas- og elektricitetscertifika-
ter giver nogle virksomheder en likviditets-
gevinst.
Forslaget om indførelse af omvendt beta-
lingspligt på indenlandske leverancer af
gas, elektricitet og gas- og elektricitetscer-
tifikater giver nogle virksomheder et likvi-
ditetstab.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgiv-
ningen til engrosmodellen skønnes ikke at
medføre nævneværdige administrative
konsekvenser for erhvervslivet som hel-
hed. Opgaverne vedrørende elafgifter,
som de registrerede virksomheder hidtil
har udført, overføres i vidt omfang til
Energinet.dk. og elhandelsvirksomheder-
ne. Der fremkommer dog nye opgaver
med verifikation m.v. for især Energi-
net.dk.
Forslaget om indførelse af omvendt beta-
lingspligt på indenlandske leverancer af
gas, elektricitet og gas- og elektricitetscer-
tifikater skønnes af TER ikke at overstige
4 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovens § 1 og 2 notificeres som udkast i overensstemmelse med informationsprocedu-
redirektivet. Der er tale om skattemæssige foranstaltninger, som ikke er omfattet af en
16
standstill-periode. Kommissionen orienteres separat om forslaget om tilpasning af elaf-
giften på landstrøm til større erhvervsskibe i havne.
Momssystemdirektivet giver medlemslandene mulighed for at indføre omvendt beta-
lingspligt for moms ved levering af gas og elektricitet til afgiftspligtige videreforhand-
lere samt for handel med gas- og elektricitetscertifikater. Lovændringen kan gennem-
føres uden godkendelse fra EU. Danmark skal dog underrette EU’s Momsudvalg om
gennemførelsen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 1 a i
elafgiftsloven med tre definitioner.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a, nr. 1, indsættes
en definition af begrebet aftagenummer, som er et vigtigt
begreb i lov om elforsyning, når engrosmodellen træder i
kraft den 1. april 2016. Der er tale om en faglig term i lov
om elforsyning, som det er relevant at definere i elafgiftslo-
ven, hvor begrebet ofte skal anvendes som følge af elafgifts-
lovens tilpasning til engrosmodellen. Det er baggrunden for
forslaget om, at definitionen indsættes i elafgiftsloven.
Ved et aftagenummer forstås et nummer, som entydigt
identificerer et målepunkt, som er omfattet af en netvirk-
somheds pligt til at måle levering og aftag af el. Begrebet
dækker udelukkende over de såkaldte hovedmålere, som an-
vendes til afregningsformål. De såkaldte bimålere, der an-
vendes til individuel forbrugsmåling i visse boligforeninger
eller lignende, hvor boligforeningens forbrug afregnes sam-
let, vil ikke være omfattet af definitionen af aftagenummer. I
sådanne boligforeninger eller lignende vil hovedmåleren,
som måler elektriciteten til samlet afregning, være omfattet
af begrebet aftagenummer.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a, nr. 2, indsættes
en definition af begrebet datahub. Det skyldes, at der vil væ-
re en datahub, som varetager en central funktion i relation til
elafgifter under engrosmodellen. Ved denne datahub forstås
en it-platform, der ejes og drives af Energinet.dk, som hånd-
terer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner samt
kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a, nr. 3, indsættes
en definition af begrebet elhandelsvirksomhed. Det skyldes,
at elhandelsvirksomheden er en central aktør i relation til
elafgifter under engrosmodellen.
Ved en elhandelsvirksomhed forstås en virksomhed, som
sælger elektricitet til den, der er omfattet af et aftagenum-
mer, og som tillige er registreret for denne aktivitet med salg
af elektricitet i nævnte datahub. Ved den, der omfattes af et
aftagenummer, forstås den, der hæfter for betalingen for le-
verancen af el til et aftagenummer. Det er ikke alle virksom-
heder, der handler med elektricitet, som omfattes af definiti-
onen. F.eks. omfatter definitionen ikke udlejere af lejemål,
som køber elektricitet via en hovedmåler og sælger elektrici-
teten videre til lejerne på basis af f.eks. målt forbrug på bi-
målere. En elhandelsvirksomhed er populært sagt el-detail-
handleren i forhold til de elkunder, som har et aftagenum-
mer.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt stk. 4 i §
2 i elafgiftsloven.
Det nye stk. 4 vedrører en gældende afgiftsfritagelse for et
nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive net,
som er betinget af, at der produceres elektricitet på VE-an-
læg, og den producerede elektricitet leveres til det kollektive
net. Afgiftsfritagelsen fremgår af elafgiftslovens § 2, stk. 1,
litra c, sammenholdt med stk. 3. Disse bestemmelser fore-
slås ikke ændret.
Det er en betingelse for den gældende afgiftsfritagelse, at
der produceres elektricitet, som leveres til det kollektive net,
og at elektriciteten er produceret på produktionsanlæg ved
anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft,
vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevands-
energi samt geotermisk varme. Disse VE-anlæg er nævnt i
elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.
Den gældende afgiftsfritagelse finder anvendelse for det
forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet, som er omfat-
tet af elafgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Forbruget er nærmere afgrænset i elafgiftslovens § 2, stk.
3, 2. pkt. Forbruget svarer til produktionen af ovennævnte
elektricitet fra et VE-anlæg, når elektriciteten leveres til det
kollektive net og opgjort inden for hver time ikke overstiger
et specifikt forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet i
samme tidsrum. Dette specifikke forbrug af elektricitet ud-
gøres af dels elproducentens forbrug og dels forbruget hos
lejere i en udlejningsejendom, når VE-anlægget er placeret i
forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejede
ejendom udlejes af elproducenten.
Det foreslåede stk. 4 i § 2 i elafgiftsloven vedrører dette
specifikke forbrug af afgiftsfri elektricitet, som altså er det
forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet, som er omfat-
tet af elafgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Hidtil har der været et aftaleforhold om den registrerede
virksomheds netydelser mellem den registrerede virksom-
hed og forbrugerne af elektricitet med ret til ovenævnte af-
giftsfritagelse. Den registrerede virksomhed har faktureret
elafgifter af el til forbrugeren med undtagelse af nævnte
nærmere opgjorte forbrug af afgiftsfri el.
Med engrosmodellen er der kun ét aftaleforhold om leve-
ret el til et aftagenummer, nemlig mellem elhandelsvirksom-
heden og elkunden. Endvidere er der et aftaleforhold om den
17
registrerede virksomheds salg af netydelser mellem den re-
gistrerede virksomhed og elhandelsvirksomheden, ligesom
den registrerede virksomhed fakturerer elafgifter til elhan-
delsvirksomheden med undtagelse af nævnte nærmere op-
gjorte forbrug af afgiftsfri elektricitet til de relevante forbru-
gere.
Under engrosmodellen er den registrerede virksomheds
direkte kontakt til forbrugerne af el begrænset. Der henvises
til afsnit 2.1. under de almindelige bemærkninger.
Med det nye stk. 4 foreslås, at afgiftsfritagelsen er betin-
get af, at den afgiftsfri elektricitet udleveres til et aftagen-
ummer, som kun vedrører de forbrugere, som er berettigede
til at modtage nævnte afgiftsfri elektricitet. Reglen skal
medvirke til at sikre, at det kun er disse forbrugere, som fak-
tisk forbruger den pågældende afgiftsfri elektricitet.
Baggrunden er, at under engrosmodellen vil der kunne
være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager elektricitet via
det samme aftagenummer, eksempelvis fordi de har oprettet
et system med bimålere, eller fordi den juridiske person, der
er registreret på aftagenummeret, har aftalt en intern forde-
lingsnøgle med andre forbrugere, der aftager elektricitet via
det samme aftagenummer uden brug af bimålere.
Det bemærkes, at Energinet.dk ved hjælp af datahubben
skal stille oplysninger om det elforbrug, som afgiftsfritagel-
sen gælder for, til rådighed for den registrerede virksomhed
med henblik på at give den registrerede virksomhed mulig-
hed for at fakturere afgiftsmæssigt korrekt til elhandelsvirk-
somheden for det afgiftsfrie elforbrug. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 8.
Til nr. 3
Ordet gas erstattes af ordet elektricitet. Der er alene tale
om en rettelse af en sproglig fejl. Denne fejl fremkom med
lov nr. 462 af 9. september 2004 om ændring af lov om kul-
dioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af natur-
gas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiaf-
gift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug (Gennemførelse af Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiaf-
gifterne) § 2, nr. 4.
Til nr. 4
Med den foreslåede bestemmelse indsættes to nye stykker,
stk. 2 og 3, i den gældende § 5 i elafgiftsloven. Den gælden-
de § 5 regulerer de afgiftsmæssige forhold mellem registre-
rede virksomheder. De registrerede virksomheder er virk-
somheder, som skal registreres efter elafgiftsloven, hvilket
bl.a. indebærer, at de skal indbetale elafgifter til SKAT.
Ifølge den gældende elafgiftslovs § 5 skal registrerede
virksomheder ikke opkræve elafgifter af elektricitet, som le-
veres til registrerede virksomheder, der erhvervsmæssigt af-
sætter elektricitet, eller til såkaldte forbrugsregistrerede
virksomheder. Der gælder således en generel afgiftsfritagel-
se ved overførsler af elektricitet mellem registrerede virk-
somheder.
Under engrosmodellen er den registrerede virksomheds
direkte kontakt til modtagerne af el som sagt begrænset.
Med det nye stk. 2, 1. pkt., foreslås, at afgiftsfritagelsen
for leverancer af elektricitet til registrerede virksomheder,
der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, er betinget af, at
elektriciteten leveres til et aftagenummer, som kun vedrører
netop en sådan registreret virksomhed. Den foreslåede regel
skal medvirke til at sikre, at det kun er disse registrerede
virksomheder, som faktisk modtager den pågældende af-
giftsfri elektricitet.
Med det foreslåede nye stk. 2, 2. pkt. fastslås, at betingel-
sen i stk. 2, 1. pkt., ikke vedrører elektricitet, der overføres
direkte mellem to registrerede virksomheder, som er omfat-
tet af elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Der er tale
om netvirksomheder, som er registrerede efter elafgiftslo-
ven. Det er herved forudsat, at den pågældende elektricitet
ikke leveres til et aftagenummer til forbrug, og at den der-
med ikke indgår i engrosafregningen, herunder fakturerin-
gen fra en registreret virksomhed til en elhandelsvirksom-
hed. I praksis kan der være tale om, at en registreret netvirk-
somhed får leveret elektricitet fra Energinet.dk’s transmissi-
onsnet via en anden registreret netvirksomheds distributi-
onsnet. Den leverede elektricitet måles på en såkaldt ud-
vekslingsmåler, som er registreret i datahubben. De registre-
rede netvirksomheder fakturerer for deres transportydelser.
Der skal ikke betales elafgift af elektricitetsleverancen mel-
lem de to registrerede netvirksomheder.
Med det foreslåede nye stk. 3 foreslås, at afgiftsfritagelsen
for elektricitet til forbrugsregistrerede virksomheder er be-
tinget af, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, som
kun vedrører en forbrugsregistreret virksomhed. Den fore-
slåede regel skal igen medvirke til at sikre, at det alene er de
rigtige virksomheder, som faktisk modtager afgiftsfri elek-
tricitet.
Ovennævnte nye regler, som foreslås indsat som stk. 2 og
3 i elafgiftslovens § 5, skal ses på baggrund af, at under en-
grosmodellen vil der kunne være tilfælde, hvor flere forbru-
gere aftager elektricitet via det samme aftagenummer, ek-
sempelvis fordi de har oprettet et system med bimålere, eller
fordi den juridiske person, der er registreret på aftagenum-
meret, har aftalt en intern fordelingsnøgle med andre forbru-
gere, der aftager elektricitet via det samme aftagenummer
uden brug af bimålere.
Det bemærkes, at Energinet.dk ved hjælp af datahubben
skal stille oplysninger til rådighed for en registreret virk-
somhed om dens leverancer af afgiftsfri elektricitet, der om-
fattes af det foreslåede stk. 2 og 3, til de forskellige registre-
rede virksomheder med henblik på at give den registrerede
virksomhed mulighed for at fakturere afgiftsmæssigt korrekt
til elhandelsvirksomheden for de pågældende afgiftsfrie le-
verancer. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.
18
Til nr. 5
Med det foreslåede nr. 5 ophæves stk. 3 i § 6 i elafgiftslo-
ven. Stk. 3 vedrører anvendelsesområdet for nedsat elvarme-
afgift. Endvidere foreslås, at der som nye stykker indsættes
stk. 3 og 4 i § 6 i elafgiftsloven.
I de gældende stk. 1 og 2 i § 6 er det fastsat, at der gælder
en almindelig elafgift og en undtagelse til denne i form af
reduceret elafgift for forbrug over 4.000 kWh årligt i elo-
pvarmede helårsboliger. Herefter benævnes den reducerede
sats elvarmesats. Stk. 1 og 2 foreslås ikke ændret.
Efter det gældende stk. 3 i § 6 fastsætter skatteministeren
regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde el efter
stk. 1 og 2. Det foreslås i nr. 5, at denne bemyndigelse til
skatteministeren ophæves.
I medfør af det gældende stk. 3 har skatteministeren ud-
stedt bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsbe-
rigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger. Be-
kendtgørelsen fastsætter, hvilke betingelser, som skal være
opfyldt, for at elvarmesatsen kan finde anvendelse.
Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at for at el til helårs-
boliger kan afgiftsberigtiges efter elvarmesatsen, skal bolig-
enheden være registreret i Bygnings- og Boligregistret
(BBR) som elopvarmet helårsbolig. Det vil sige, at boligen
skal være registreret i BBR som en boligenhed, hvor elo-
pvarmning er hovedvarmekilden. Elvarmesatsen anvendes
også for elektricitet, som forbruges i erhvervslokaler, der har
en installation (elmåler) fælles med en elopvarmet helårsbo-
lig. Det gælder f.eks. en helårsbolig, hvorfra der også drives
erhverv. Med det foreslåede nr. 5 indsættes et nyt stk. 3 i §
6, som indebærer, at det tilsvarende indsættes i elafgiftslo-
ven som nr. 1 i det nye stk. 3.
Bekendtgørelsen indeholder desuden en række regler med
bl.a. krav til de registrerede virksomheders registrering af de
helårsboliger, som er berettigede til at forbruge el med el-
varmesats. Disse regler har som forudsætning, at der er et
aftaleforhold om levering af netydelser mellem den registre-
rede virksomhed og forbrugeren af el til elvarmesats. Denne
forudsætning bortfalder imidlertid med engrosmodellen,
hvori der kun gælder ét aftaleforhold om leveret el, nemlig
mellem elhandelsvirksomheden og kunden med aftagenum-
mer. Det betyder, at disse regler i bekendtgørelsen mister re-
levans med engrosmodellen.
På grundlag af ovenstående foreslås med nr. 5, at der sker
ophævelse af det gældende stk. 3 i § 6 i elafgiftsloven. Der-
med ophæves den hidtidige bemyndigelse i stk. 3, hvorefter
skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den af-
giftspligtige mængde el efter stk. 1 og 2. Som konsekvens
heraf bortfalder nævnte bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli
1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af
helårsboliger.
Med det foreslåede nr. 5 indsættes som nye stykker, stk. 3
og 4, i § 6 i elafgiftsloven.
Med engrosmodellen er der et aftaleforhold om den regi-
strerede virksomheds salg af netydelser mellem den registre-
rede virksomhed og elhandelsvirksomheden. Den registrere-
de virksomhed fakturerer elafgifter til elhandelsvirksomhe-
den, herunder til elvarmesatsen. Datahubben fordeler det
samlede afgiftsgrundlag pr. elhandelsvirksomhed, og Ener-
ginet.dk skal stille oplysningerne om dette grundlag til rå-
dighed for de registrerede virksomheder. Dermed har de re-
gistrerede virksomheder et faktuelt grundlag for styringen af
deres fakturering af elvarmesats. Der henvises til bemærk-
ningerne til § 1, nr. 8.
Med det foreslåede stk. 3, nr. 1, indsættes det som betin-
gelse for, at elvarmesatsen kan finde anvendelse for el til
helårsboliger, at boligenheden er registreret i BBR som elo-
pvarmet helårsbolig. Det svarer til de gældende regler, der
er omtalt foran, og som dermed indholdsmæssigt fortsætter
uden ændringer under engrosmodellen.
Det tilsigtes, så vidt det er muligt, at praksis på området
generelt videreføres uændret under engrosmodellen. Der vil
dog kunne forekomme enkelte ændringer i forhold til den
nuværende praksis. F.eks. vil der normalt ikke kunne opnås
elvarmesats med tilbagevirkende kraft. Elvarmesatsen kan
først anvendes fra det tidspunkt, hvor det særlige afgiftsfor-
hold er registreret i datahubben - bortset fra eventuelle sær-
tilfælde i forbindelse med overgangen til engrosmodellen.
Med det foreslåede stk. 3, nr. 2, foreslås endvidere, at det
indsættes som en betingelse for anvendelse af elvarmesat-
sen, at elektriciteten til elvarmesats leveres til et aftagenum-
mer, som kun omfatter den enkelte forbruger, hvis boligen-
hed er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig. En-
grosmodellen isoleret set udelukker ikke, at der vil kunne
være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager el via det samme
aftagenummer eller, hvor en forbruger har flere aftagenumre
med registrering af forskellige forbrug, som aggregeres på
fakturaen. Den foreslåede betingelse skal medvirke til at sik-
re, at det er de rigtige forbrugere, som faktisk forbruger
elektricitet med elvarmesats. Elektricitet, som udleveres til
et varmeproducerende fælles anlæg, som forsyner udeluk-
kende elopvarmede helårsboliger i BBR med varme, kan
dog leveres efter regler for elvarmesatsen. Dermed fasthol-
des den hidtidige praksis på området, jf. Skatterådets afgø-
relse SKM 2013.752. SR.
Som nævnt gælder der en undtagelse i form af reduceret
elafgift for forbrug over 4.000 kWh årligt i elopvarmede
helårsboliger. Undtagelsen fremgår af stk. 1. 1. pkt. Med det
nye stk. 4, 1. pkt., foreslås, at når en køber af elektricitet
skifter elhandelsvirksomhed inden for et år fordeles de
4.000 kWh forholdsmæssigt mellem delperioderne før og ef-
ter et skift afhængigt af delperiodernes længde. Dermed gi-
ves der - som led i tilpasningerne til engrosmodellen - regler
om, hvordan den registrerede virksomhed skal fakturere ve-
drørende elvarmesatsen ved elkunders skift af elhandelsvirk-
somhed.
En tilsvarende regel som den i stk. 4, 1. pkt., foreslås med
stk. 4, 2. pkt., for skift, som fremkommer, når en elhandel-
svirksomhed overtager det forretningsmæssige forhold til
den, som er omfattet af et aftagenummer, fra en registreret
netvirksomhed.
19
Derudover er det hensigten, at den hidtidige praksis i for-
bindelse med skift af målere m.v. fastholdes, så vidt det er
muligt.
Til nr. 6
Efter gældende ret fakturerer de registrerede virksomheder
de almindelige elforbrugere direkte for elafgifter og angiver
og betaler afgifterne til SKAT efter elafgiftsloven. Med en-
grosmodellen vil elhandelsvirksomheden optræde som et
mellemled, således at den registrerede virksomhed fakture-
rer elhandelsvirksomhederne for afgifterne i stedet for at
fakturere forbrugerne direkte. Med engrosmodellen er der et
aftaleforhold om leveret el alene mellem elhandelsvirksom-
heden og elkunden med aftagenummer.
Det foreslås, at elafgiftslovens § 7, stk. 3, med krav til af-
giftsmæssig fakturering nyaffatttes som led i tilpasningerne
til engrosmodellen.
Den gældende bestemmelse fastsætter krav til indholdet af
fakturaer i forbindelse med udlevering af afgiftspligtig el fra
en registreret virksomhed, herunder krav om oplysning om
afgiftens størrelse, og regler om fakturering, når andre end
registrerede virksomheder udleverer elektricitet til momsre-
gistrerede virksomheder. Som led i tilpasningerne til engros-
modellen bør disse krav til fakturering ændres, og det er
nødvendigt med visse nye krav vedrørende afgiftsmæssig
fakturering.
Med 1. pkt. foreslås, at den registrerede virksomhed ved
udlevering af afgiftspligtig el skal udstede en faktura til el-
handelsvirksomheden med oplysning om udstedelsesdato,
leverandørens navn, købers navn og adresse, samt afgiftens
størrelse. Hvis et særligt afgiftsforhold gør sig gældende ved
udleveringen af el, skal afgiftens omfang oplyses separat for
den udleverede el. Det gælder for hver af de forskellige ty-
per særlige afgiftsforhold. F.eks. gælder særlige afgiftsfor-
hold i form af nedsat elafgift for et årligt forbrug af el på
over 4.000 kWh i elopvarmede helårsboliger i BBR. Hvad
der forstås ved særlige afgiftsforhold er nærmere omtalt un-
der bemærkningerne til nr. 8. Det nye i forhold til de gæl-
dende regler er, at der skal oplyses om købers navn og
adresse og afgiftens størrelse i relation til særlige afgiftsfor-
hold. Der skal ikke længere oplyses om varemodtagerens
navn og leveringsstedet.
2.-5. pkt. fastsætter regler for elhandelsvirksomheders fak-
turering. Reglerne skal bl.a. ses i lyset af, at elhandelsvirk-
somhederne overtager faktureringen af elafgifter til elforbru-
gerne fra de registrerede virksomheder. Reglerne har bl.a. til
formål at sikre dels transparens med hensyn til viderefaktu-
reringen af elafgifter og dels, at de erhvervsvirksomheder,
som er berettigede til tilbagebetaling af elafgifter, får de fak-
turaer fra elhandelsvirksomheden, som et tilbagebetalings-
beløb skal opgøres på baggrund af.
Med 2. pkt. foreslås, at der i forbindelse med salg af af-
giftspligtig elektricitet fra en elhandelsvirksomhed skal ud-
stedes en faktura med oplysninger om udstedelsesdato, sæl-
gers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, af-
tagenummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer. Be-
stemmelsen i 2. pkt. forhindrer ikke, at der udstedes en sepa-
rat faktura med blot disse oplysninger. Fakturabeløbet skal
indeholde moms.
De foreslåede regler i 3.-5. pkt. indeholder værnsregler,
som skal medvirke til, at der ikke sker tilbagebetaling af
fakturerede elafgifter til virksomheder forud for indbetalin-
gen af elafgifterne til SKAT. Der henvises til afsnit 3.1.1.
under de almindelige bemærkninger.
Med 3. pkt. foreslås, at fakturaen ved salg af afgiftspligtig
elektricitet til momsregistrerede virksomheder skal indehol-
de oplysning om varemodtagers CVR- eller SE-nr. for
momsregistreringen, og at fakturaen ved salg af afgiftsplig-
tig elektricitet til virksomheder, som er forbrugere af køre-
strøm, der anvendes af eltog til personbefordring, skal inde-
holde oplysning om CVR- eller SE-nr. for virksomheden.
Der er tale om om erhvervsvirksomheder, som er berettige-
de til tilbagebetaling af elafgifter, der opgøres med udgangs-
punkt i fakturaer. Disse erhvervsvirksomheder oplyser selv
deres aktuelle relevante CVR- eller SE-nr. til elhandelsvirk-
somheden, således at elhandelsvirksomheden ikke på egen
hånd selv skal fremskaffe numrene. Eventuelt kan parterne
aftale, at elhandelsvirksomheden løbende opdaterer numrene
for virksomhederne. Reglen udgør en del af en række vær-
nsregler, som også omfatter det foreslåede 4. og 5. pkt.
Med 4. pkt. foreslås, at i forbindelse med en elhandel-
svirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til en moms-
registreret virksomhed eller en virksomhed med nævnte
momsfri personbefordring med eltog må en faktura ikke på-
føres oplysning om afgiftsbeløb, før en registreret virksom-
hed har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet. Med
4. pkt. foreslås endvidere, at det samme skal gælde i relation
til afgiftsmæssig fakturering til virksomheder, som videre-
fakturerer elafgift efter den foreslåede bestemmelse i 6. pkt.,
som er omtalt nedenfor. Det bemærkes, at afgiftsbeløb på
fakturaen fra den registrerede virksomhed udgør aggregere-
de afgiftsbeløb for flere aftagenumre.
Reglen i det foreslåede 4. pkt., som er en værnsregel, in-
debærer, at det afgiftsbeløb, som en registreret virksomhed
fakturerer til elhandelsvirksomheden, og det afgiftsbeløb,
som elhandelsvirksomheden efterfølgende fakturerer videre
til de momsregistrede kunder m.v., skal være identiske pr.
aftagenummer. I visse situationer korrigeres engrosafreg-
ningsgrundlaget i datahubben imidlertid mere end et år efter,
at forbruget har fundet sted, og først på dette tidspunkt af-
regnes endeligt mellem den registrerede virksomhed og el-
handelsvirksomheden. Det er for lang tid, hvis elhandel-
svirksomhedens endelige afgiftsmæssige fakturering til kun-
den, skal følge dette tidsmæssigt. F.eks. er det ikke hensigts-
mæssigt, hvis den endelige faktura til et konkursbo først
sendes efter 1 ½ år. Derfor foreslås med 5. pkt. en modifika-
tion af værnsreglen for så vidt angår den endelige afregning
for en forbrugsperiode på betingelse af, at den registrerede
netvirksomhed har sendt en faktura for perioden med afgift
til elhandelsvirksomheden. Modifikationen betyder, at el-
handelsvirksomheden ved endelig fakturering for en for-
brugsperiode kan fakturere et afgiftsbeløb, som er baseret på
en måleraflæsning oplyst i datahubben på det givne tids-
20
punkt, selvom elhandelsvirksomheden ikke har modtaget en
faktura med nøjagtig dette afgiftsbeløb.
Med 6. pkt. foreslås, at hvis salg af afgiftspligtig elektrici-
tet finder sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal
sælger, såfremt køber er en momsregistreret virksomhed ,
eller såfremt elektriciteten anvendes som kørestrøm til per-
sonbefordring med eltog, udstede en faktura med oplysning
om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers
navn, leveringssted og afgiftens størrelse samt det af vare-
modtager oplyste CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen
eller for forbrugeren af kørestrømmen.
En på flere punkter lignende regel, men dog for fakture-
ring fra andre end registrerede virksomheder, findes i det
gældende 3. pkt., som ophæves. Baggrunden er, at elhandel-
svirksomhederne træder i de registrerede virksomheders sted
i relation til fakturering af elafgifter til elkunderne, hvorfor
formuleringen af reglen ikke er tidssvarende under engros-
modellen.
Med 7. pkt. foreslås, at fakturering af afgiftsbeløb efter
nævnte regel i det foreslåede 6. pkt. ikke må ske, før sælge-
ren af elektricitet har modtaget en faktura med afgiftsbelø-
bet. Med andre ord må sælger ikke forudfakturere afgift til
momsregistrerede virksomheder m.fl.
6. og 7. pkt. vedrører situationer, hvor en elhandelsvirk-
somhed i overensstemmelse med lovforslaget sender sin
faktura med afgift for et aftagenummer til visse kunder.
Hvis kunden f.eks. er en udlejer af fast ejendom, som opde-
ler fakturaen og viderefakturerer afgift til momsregistrerede
lejere i en bygning, hvori forbruget af elektricitet måles ved
bimålere, som ikke er registreret i datahubben, så er forhol-
det ikke nødvendigvis reguleret af værnsreglen i 5. pkt. Da
disse situationer bør omfattes af en tilsvarende værnsregel
afhjælpes det med det foreslåede 6. - og 7. pkt.
Reglerne i 3.-7. pkt. indgår i en række af værnsregler, som
også omfatter regler foreslået i § 1, nr. 8, 11 og 13. Der hen-
vises til bemærkningerne til disse numre.
Med 8. pkt. foreslås, at afgiftens størrelse skal oplyses på
fakturaen til elkunderne i detailleddet svarende til det gæl-
dende 2. pkt. i elafgiftslovens § 7, stk. 3. Forslaget indebæ-
rer, at afgiftens størrelse ved fakturering i detailleddet skal
fremgå med den samlede afgift og afgiften opdelt i den del
af den samlede andel, som udgør minimumsafgiften ved
proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel,
som udgør den samlede afgift uden minimumsafgiften efter
§ 11 c, stk. 1. Det vil således fortsat være tydeligt for virk-
somhederne, hvilken andel af afgiften efter elafgiftsloven
som kan tilbagebetales, hvis hele elforbruget er brugt til til-
bagebetalingsberettiget proces. Det vil fortsat være virksom-
hedens ansvar at være opmærksom på forbrug af el, hvor der
ikke kan ske tilbagebetaling efter § 11 c, stk. 1. Det kan
f.eks. være forbrug af el til rumvarme, komfortkøling, an-
vendelse af el til varmeproduktion med henblik på levering
af varme, anvendelse af el til privatforbrug eller anvendelse
af el til ikke-momspligtige aktiviteter. Endvidere er der de
liberale erhverv efter bilaget til elafgiftsloven, som alene
kan opnå en mindre godtgørelse for el til rumvarme m.v.
Med 9. pkt. foreslås, at ved konstateret tyveri af elektrici-
tet fra en registreret virksomhed skal den registrerede virk-
somhed udstede en afgiftsopkrævning for det afgiftspligtige
forbrug af elektricitet til den erstatningsansvarlige. Dermed
sikres, at der opkræves elafgift af dette forbrug af elektricitet
hos forbrugeren.
Til nr. 7
§ 8, stk. 7, i elafgiftsloven foreslås ophævet. Bestemmel-
sen indeholder en mulighed for at anvende forenklede regler
for opgørelse af afgift i den situation, hvor visse registrerede
virksomheder fakturerer elafgifter direkte til forbrugerne.
Bestemmelsen er ikke længere relevant som følge af engros-
modellen, hvorefter de registrerede virksomheder fakturerer
elhandelsvirksomhederne og ikke sender en faktura, som in-
deholder oplysning om afgifter, til forbrugerne.
Til nr. 8
Med den foreslåede nye § 9 i elafgiftsloven foreslås for-
skellige bestemmelser, der skal sikre dels et grundlag for de
registrerede virksomheders styring af deres afgiftsmæssige
fakturering til elhandelsvirksomhederne og dels dokumenta-
tion for visse særlige afgiftsforhold af hensyn til opkrævnin-
gen af elafgifter. De foreslåede regler omfatter de registrere-
de virksomheder, Energinet.dk., elhandelsvirksomhederne
og SKAT.
Med engrosmodellen vil der fortsat eksistere en række
særlige afgiftsforhold, det vil sige afgiftsforhold, som afvi-
ger fra den normale situation, hvor registrerede virksomhe-
der opkræver almindelig elafgift med højeste afgiftssats af
forbrug af el her i landet. Ved særlige afgiftsforhold gælder
en reduceret elafgiftssats, herunder eventuelt satsen nul.
F.eks. vil der gælde særlige afgiftsforhold i form af nedsat
elafgift for et årligt forbrug af el over 4.000 kWh i elopvar-
mede helårsboliger i BBR. Hvad der nærmere forstås ved
særlige afgiftsforhold, er anført i det foreslåede stk. 1, som
er omtalt nedenfor. Det vil således fortsat gælde, at den regi-
strerede virksomhed opkræver reducerede elafgifter med
forskellige afgiftssatser for udlevering af el til visse typer
forbrug og/eller forbrugere.
Under engrosmodellen har den registrerede virksomhed
ikke et direkte kundeforhold til forbrugerne af el. Det er der-
for nødvendigt, at der fastsættes regler, der sikrer et grund-
lag for de registrerede virksomheder afgiftsmæssige fakture-
ring vedrørende særlige afgiftsforhold til elhandelsvirksom-
hederne og dokumentation for eksistensen af disse særlige
afgiftsforhold af hensyn til opkrævningen af elafgift under
engrosmodellen.
Det foreslås i stk.1, at datahubben løbende skal stille rele-
vante oplysninger om særlige afgiftsforhold for aftagenumre
til rådighed for den registrerede virksomhed. Det skal også
gælde ved ændringer i særlige afgiftsforhold for aftagenum-
re, herunder tilfælde hvor et særligt afgiftsforhold ophører.
Der er tale om aftagenumre, som vedrører den registrerede
virksomheds salg af netydelser til elhandelsvirksomheden.
Med bestemmelsen sikres, at den enkelte registrerede virk-
somhed kan indhente oplysninger dels pr. aftagenummer,
21
som er forbundet med særlige typer afgiftsforhold, og dels
om aggregerede elleverancer, som er omfattet af et særligt
afgiftsforhold, pr. elhandelsvirksomhed. Disse oplysninger
udgør et faktuelt grundlag for de registrerede virksomheders
styring af den afgiftsmæssige fakturering vedrørende de
særlige afgiftsforhold til elhandelsvirksomheder.
I det foreslåede stk. 1 præciseres det, at der ved særlige af-
giftsforhold bl.a. forstås forhold, som er omfattet af følgen-
de lovgivning:
– Den såkaldte solcelleordning i elafgiftslovens § 2, stk. 3,
og det foreslåede stk. 4. Der er tale om den permanente
solcelleordning.
– Det forhold, at registrerede virksomheder ikke opkræver
elafgifter af el til andre registrerede virksomheder, som
afsætter elektricitet, eller til såkaldte forbrugsregistrere-
de virksomheder, når leverancen er omfattet af det fore-
slåede stk. 2 eller 3 i § 5 i elafgiftsloven.
– Ordningen med nedsat elafgift for elopvarmede helårs-
boliger i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., og det fore-
slåede stk. 3 og 4 i § 6.
– Den midlertidige solcelleordning i lov nr. 1390 af 23.
december 2012 om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elek-
tricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvri-
ge små vedvarende energi-anlæg m.v.) § 6, stk. 6.
Udtrykket særlige afgiftsforhold omfatter desuden alle af-
giftssatser og afgiftsgrundlag i elafgiftsloven og lov nr. 1390
af 23. december 2012, som vedrører området for ovennævn-
te bestemmelser i elafgiftslovgivningen.
Præciseringen af, hvad der skal forstås ved udtrykket sær-
lige afgiftsforhold, har først og fremmest betydning for dels
afgrænsningen af aftagenumre i datahubben, hvortil der le-
veres elektricitet med nedsat afgiftssats, og dels opgørelsen
af afgiftsgrundlaget for disse aftagenumre. Datahubben ag-
gregerer forbruget på de klassificerede aftagenumre pr. el-
handelsvirksomhed og stiller aggregeringen til rådighed for
de registrerede virksomheder. Datahubben beregner således
aggregerede størrelser pr. elhandelsvirksomhed for den regi-
strerede virksomhed. De registrerede virksomheder har gan-
ske vist adgang til et detailgrundlag for afgifterne i datahub-
ben, men de har ikke adgang til oplysninger om, hvilke afta-
genumre, som en elhandelsvirksomhed har i sin beholdning
af aftagenumre i datahubben.
Baggrunden for de foreslåede bestemmelser i stk. 2-7, som
omtales nedenfor, er, at der ellers vil være risiko for, at der
sker overtrædelser af elafgiftsloven i forbindelse med data
om særlige afgiftsforhold med afgiftsprovenutab for stats-
kassen til følge. Der er således tale om værnsregler. Der
henvises til afsnit 3.1.3. om fejlagtig indmelding af afgifts-
mæssig status for elkunder i datahubben under de almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at hvis særlige afgiftsforhold eller æn-
dringer i særlige afgiftsforhold gør sig gældende ved en re-
gistreret virksomheds udlevering af elektricitet til et aftagen-
ummer ifølge oplysninger fra en elhandelsvirksomhed til da-
tahubben, skal Energinet.dk kunne verificere dette pr. afta-
genummer ved brug af uafhængige kilder. Verifikationen in-
debærer en afstemning af oplysninger fra forskellige steder.
Verifikationen har til formål at danne en konkret afvigelses-
liste vedrørende særlige afgiftsforhold, som kan afsløre
eventuelle afvigelser eller forskelle mellem oplysningerne i
datahubben og de modsvarende oplysningerne hos de uaf-
hængige kilder. Ved uafhængige kilder forstås kilder, som
en elhandelsvirksomhed ikke kan øve indflydelse på. Det
kunne f.eks. være SKAT, BBR eller egne registre hos Ener-
ginet.dk baseret på andre uafhængige kilder. Det foreslåede
stk. 2 indebærer endvidere, at Energinet.dk også skal kunne
verificere oplysninger om størrelsen af afgiftsgrundlaget
m.v. vedrørende særlige afgiftsforhold, som stilles til rådig-
hed for de registrerede virksomheder. Energinet.dk skal på
forlangende over for SKAT kunne fremvise dokumentation
for al verifikationen.
Det foreslås i stk. 3, at hvis Energinet.dk i forbindelse med
ovennævnte verifikation konstaterer, at et særligt afgiftsfor-
hold for et aftagenummer ikke kan verificeres, skal Energi-
net.dk straks meddele dette med angivelse af aftagenumme-
ret og andre relevante oplysninger - det kunne f.eks. være
kundens navn og installationsadressen - til både den regi-
strerede virksomhed og elhandelsvirksomheden, som afta-
genummeret vedrører. Så vidt det er muligt, skal tidspunktet
for det manglende match mellem oplysningerne også oplys-
es. Meddelelsen til den registrerede virksomhed skal inde-
holde elhandelsvirksomhedens kontaktoplysninger. I den
sammenhæng er det alene Energinet.dks opgave at videregi-
ve denne information. Informationen skal videregives, såle-
des at de relevante aktører på elmarkedet – den registrerede
virksomhed og elhandelsvirksomheden – har mulighed for
at kontakte hinanden, tage stilling til situationen og reagere.
Det foreslås i stk. 4, at elhandelsvirksomheden på grund-
lag af en aftale med køberen af elektricitet skal indmelde i
datahubben, hvis særlige afgiftsforhold eller ændringer i
særlige afgiftsforhold gør sig gældende for det af aftalen
omfattede aftagenummer. Elhandelsvirksomheden må ikke
derudover indmelde oplysninger om særlige afgiftsforhold
eller ændringer i særlige afgiftsforhold pr. aftagenummer i
datahubben. Dermed vil det kun være relevante oplysninger,
herunder oplysning om bortfald af et særligt afgiftsforhold
for et aftagenummer, modtaget fra nævnte køber, som elhan-
delsvirksomheden kan indmelde i datahubben. Elhandel-
svirksomheden må altså ikke på egen hånd uafhængigt af
oplysninger fra en køber af elektricitet indmelde angivelige
oplysninger om særlige afgiftsforhold for køberen i datahub-
ben.
Det foreslås i stk. 5, at de oplysninger om særlige afgifts-
forhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold pr. aftagen-
ummer, som indmeldes af en elhandelsvirksomhed i data-
hubben, skal elhandelsvirksomheden kunne verificere på
grundlag af en aftale med køberen af elektricitet. Elhandel-
svirksomhedens verifikation består i en afstemning af oplys-
ninger om køber i datahubben med alle relevante oplysnin-
ger, som på et eller andet tidspunkt er modtaget fra køber
vedrørende købers særlige afgiftsforhold. Det bemærkes, at
der dermed er tale om en anden type verifikation end den
omtalte verifikation, som Energinet.dk skal foretage. Endvi-
22
dere skal elhandelsvirksomheden på forlangende over for
told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation
for verifikationen.
Det foreslås endvidere i stk. 6, at hvis elhandelsvirksom-
heden i forbindelse med ovennævnte verifikation konstate-
rer, at et særligt afgiftsforhold, som er registreret i datahub-
ben, ikke kan verificeres, skal elhandelsvirksomheden straks
meddele dette med angivelse af aftagenummeret og andre
relevante oplysninger til den registrerede virksomhed, som
aftagenummeret vedrører. Så vidt det er muligt, skal tids-
punktet for fremkomsten af det manglende match mellem
oplysningerne også oplyses. Et manglende match foreligger,
når oplysningerne i datahubben ikke stemmer med de fakti-
ske oplysninger fra køber til elhandelsvirksomheden.
Det foreslås endvidere i stk. 7, at hvis en registreret virk-
somhed får meddelelse fra Energinet.dk eller en elhandel-
svirksomhed om, at et særligt afgiftsforhold ikke kan verifi-
ceres for et aftagenummer, skal den registrerede virksomhed
senest 15 hverdage efter meddele Energinet.dk, at det skal
sikres, at det særlige afgiftsforhold ikke gør sig gældende
for aftagenummeret i datahubben fra et angivet tidspunkt. På
det grundlag skal Energinet.dk melde aftagenummeret ud af
gruppen af aftagenumre i datahubben, som er registreret
med det særlige afgiftsforhold. Deri ligger et direkte værn
for statens afgiftsprovenu. Elhandelsvirksomheden vil sam-
tidigt være orienteret om sagen, og nævnte periode på højst
15 hverdage vil give elhandelsvirksomheden tid til at infor-
mere forbrugeren og til afklaring af eventuelle misforståel-
ser.
Sideløbende skal den registrerede virksomhed ved brug af
uafhængige kilder undersøge, hvorvidt ovennævnte medde-
lelse til Energinet.dk vil være berettiget. Undersøgelsen kan
f.eks. ske på den måde, at den registrerede virksomhed tager
kontakt til kommunen vedrørende tvivl om en BBR-registre-
ring. Hvis det konstateres, at nævnte meddelelse til Energi-
net.dk ikke vil være berettiget, skal meddelelsen ikke sendes
til Energinet.dk.
Hvis der er sendt nævnte meddelelse til Energinet.dk, og
den registrerede virksomhed konstaterer, at meddelelsen ik-
ke er eller ikke længere er berettiget, skal den registrerede
virksomhed straks give kontrameddelelse til Energinet.dk
om, at meddelelsen skal ophæves med virkning fra et angi-
vet rette tidspunkt. Dette skal Energinet.dk efterkomme.
Proceduren indebærer, at elhandelsvirksomheden ikke kan
genindmelde det pågældende aftagenummer i datahubben
som værende omfattet af det særlige afgiftsforhold.
I de foreslåede stk. 8-10 foreslås bl.a.:
– At Energinet.dk anvender oplysninger i egne registre om
særlige afgiftsforhold, som er nævnt i § 2, stk. 3 og 4,
eller lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsy-
ning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støt-
te til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-an-
læg m.v.) § 6, stk. 6, til verifikationen efter stk. 2.
– At de registrerede virksomheder stiller egne oplysninger
om særlige afgiftsforhold til rådighed for Energinet.dk
til verifikationen efter stk. 2.
– At told- og skatteforvaltningen stiller egne oplysninger
om virksomheder, som er registrerede efter elafgiftslo-
ven, til rådighed for Energinet.dk til verifikationen efter
stk. 2.
Herefter er der lovhjemmel til, at relevante oplysninger,
som befinder sig i Energinet.dk´s registre, eller hos de regi-
strerede virksomheder eller SKAT kan benyttes af Energi-
net.dk til virksomhedens verifikation vedrørende aftagenum-
res særlige afgiftsforhold.
Det foreslås desuden i stk. 8-10, at de samme oplysninger
er til rådighed for en registreret virksomheds ovennævnte
undersøgelser vedrørende aftagenumre i datahubben efter
stk. 7. Lovhjemlen hertil er en forudsætning for, at oplysnin-
gerne kan anvendes af den registrerede virksomhed, således
at disse undersøgelser kan foretages.
Der er ikke behov for at indføre hjemmel i elafgiftsloven
vedrørende udlevering af oplysninger om elopvarmede hel-
årsboliger i BBR-registret med henblik på verifikation m.v.
For så vidt angår oplysninger om elopvarmede helårsboliger
fra den uafhængige kilde BBR bemærkes, at efter lov om
BBR er der bred adgang til at bruge registrets oplysninger.
Det følger af lov nr. 1080 af 5. september 2013 om Byg-
nings- og Boligregisteret § 5, at offentlige myndigheder,
koncessionerede selskaber og virksomheder mv. på begæ-
ring kan gøre sig bekendt med de i BBR registrerede aktuel-
le oplysninger, som har betydning for en sags afgørelse,
myndighedens virksomhed, selskabets virksomhed, den nor-
male drift af virksomheder m.v. eller til brug i andet lovligt
øjemed. Ved en manuel kontrol af et registreringsforhold i
BBR kan en virksomhed bruge web-adressen www.ois.dk,
hvor det er muligt at slå den enkelte bygnings registrerings-
forhold op. Masseoverførsler af BBR-data kan arrangeres
efter aftale med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Oplysninger om en bygnings registreringsforhold anses ikke
for at være personfølsomme. Ved overførsel af disse data
forudsættes, at de almindelige regler i persondataloven over-
holdes. Endelig bemærkes, at de registrerede oplysninger i
BBR ikke må benyttes til kontrol af energiforbruget, hvilket
ikke forhindrer, at oplysningerne om opvarmningsform ud-
leveres og benyttes til verifikation m.v. efter de foreslåede
regler i dette lovforslag.
Det forudsættes, at alle overførsler af data og meddelelser
nævnt i forslaget til § 9 i elafgiftsloven overholder person-
datalovens almindelige regler.
Det foreslås i stk. 11, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for ovennævnte dokumentation for
verifikation i en bekendtgørelse med det formål, at verifika-
tion kan ske og dokumenteres på forsvarlig vis. Skattemini-
steren vil herunder kunne fastsætte regler med krav til ind-
holdet af aftaler mellem elhandelsvirksomheder og købere
af elektricitet. Endvidere vil skatteministeren f.eks. kunne
fastsætte regler om, hvor ofte Energinet.dk skal foretage ve-
rifikation er stk. 2.
23
I stk. 12 foreslås to muligheder for undtagelser til reglen i
stk. 4. Efter denne regel i stk. 4 skal elhandelsvirksomheden
alene på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet
indmelde det i datahubben, hvis særlige afgiftsforhold eller
ændringer i særlige afgiftsforhold gør sig gældende for det
af aftalen omfattede aftagenummer.
Det foreslås nærmere i stk. 12, at skatteministeren kan
fastsætte regler om, i hvilket omfang reglen i stk. 4 ikke skal
finde anvendelse for et aftagenummer, som en registreret
virksomhed har overdraget oplysninger om til Energinet.dk,
og som er registreret i datahubben inden den 1. april 2016.
Dermed tilsigtes, at dobbelt administration undgås. Det er
som udgangspunkt ikke nødvendigt, at elhandelsvirksomhe-
der indhenter og indmelder oplysninger for disse kunder
med særlige afgiftsforhold i datahubben, hvis oplysningerne
findes hos de registrerede netvirksomheder, og oplysninger-
ne allerede er registreret i datahubben. Der henvises til lov-
forslagets § 5, stk. 5 og 6, og bemærkninger til disse styk-
ker.
Det foreslås endvidere i stk. 12, at skatteministeren kan
fastsætte regler om, i hvilket omfang, reglen i stk. 4 vedrø-
rende indmelding af aftagenumre i datahubben ikke skal fin-
de anvendelse for et aftagenummer, der ved en elkundes
skift af elhandelsvirksomhed overtages af en elhandelsvirk-
somhed, og som allerede er korrekt indmeldt i datahubben
forud for et eller flere skift af elhandelsvirksomhed. Sigtet
hermed er at undgå dobbeltadministration, forudsat at det ik-
ke kan give anledning til fejl. Der er tale om en valgmulig-
hed, og den berørte elkunde skal være indforstået med frem-
gangsmåden.
De foreslåede regler i det nye § 9 a, i elafgiftsloven inde-
holder værnsregler, som skal medvirke til, at der ikke sker
tilbagebetaling af fakturerede elafgifter til virksomheder for-
ud for indbetalingen af elafgifterne til SKAT. Der henvises
til afsnit 3.1.1. under de almindelige bemærkninger.
Det foreslås med det nye § 9 a, stk. 1, i elafgiftsloven, at
en elhandelsvirksomhed skal kunne verificere, at den ikke
overtræder de nye værnsregler i relation til forudfakturering
i § 7, stk. 3, 3. og 4. pkt., jf. dog 5. pkt., for hvert aftagen-
ummer i dens beholdning af aftagenumre i datahubben. End-
videre skal elhandelsvirksomheden på forlangende over for
SKAT kunne fremvise dokumentation for verifikationen.
Det foreslås med det nye § 9 a, stk. 2, i elafgiftsloven, at
andre virksomheder, som sælger elektricitet i detailleddet,
og som er nævnt i forslaget til § 7, stk. 3, 6. pkt., skal kunne
verificere, at de ikke overtræder den nye værnsregel i relati-
on til forud fakturering i forslaget til § 7, stk. 3, 7. pkt. Virk-
somheden skal på forlangende over for told- og skattefor-
valtningen kunne fremvise dokumentation for verifikatio-
nen.
Ovennævnte nye værnsregler i § 7, stk. 3, er omtalt under
bemærkningerne til § 1, nr. 6, hvortil der henvises.
Endelig foreslås i det nye § 9 a, stk. 3, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for dokumentation for foreta-
get verifikation efter stk. 1 eller 2.
Reglerne i forslaget til § 9 a udgør en del af en række vær-
nsregler, som også omfatter regler foreslået i § 1, nr. 6, 11
og 13. Der henvises til bemærkningerne til disse numre.
Til nr. 9
Der er tale om en rettelse af en henvisning til et stykke i §
11 a, stk. 8, i elafgiftsloven. Henvisningen til stk. 16 rettes
til stk. 15. Dermed rettes alene en forkert henvisning.
Til nr. 10
Det foreslås, at henvisningen i § 11 a, stk. 10, til andre end
registrerede virksomheder, som fakturerer elafgifter, ændres
til en henvisning til andre end elhandelsvirksomheder, som
fakturerer elafgifter.
Forslaget er en følge af, at det med indførelse af engros-
modellen ikke længere er de registrerede virksomheder, som
sender fakturaer med elafgifter til forbrugerne af elektricitet,
idet elhandelsvirksomhederne på det punkt træder i de regi-
strerede virksomheders sted.
Til nr. 11 og 13
De foreslåede regler i nr. 11 og 13 indeholder værnsregler,
som skal medvirke til, at der ikke sker tilbagebetaling af
fakturerede elafgifter til virksomheder forud for indbetalin-
gen af elafgifterne til SKAT. Der henvises til afsnit
3.1.1.under de almindelige bemærkninger.
Med det foreslåede nr. 11 foreslås indsat et 3. pkt. i § 11
b, stk. 2, i elafgiftsloven. Ifølge det gældende stk. 2 godtgø-
res elafgift af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbe-
fordring, bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Denne type personbe-
fordring er momsfritaget efter momsloven. Med det foreslå-
ede 3. pkt. foreslås, at godtgørelsen er betinget af:
– At det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virk-
somhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog
til personbefordring, med angivelse med forbrugerens
CVR- eller SE-nr., og
– at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektrici-
tet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle CVR-
eller SE-nr.
Med det foreslåede nr. 13 foreslås indsat en ny § 11 d i
elafgiftsloven. Elafgiftsloven rummer en række gældende
ordninger om godtgørelse af elafgift til momsregistrerede
virksomheder. Det er hensigten, at den nye § 11 d skal gæl-
de for momsregistrerede virksomheder, som er omfattet af
de til enhver tid gældende ordninger med godtgørelse i elaf-
giftsloven. Med § 11 d foreslås, at for elektricitet, som en
momsregistreret virksomhed køber, er godtgørelsen af afgift
betinget af:
– At det fremgår af købsaftalen, at køber er en momsregi-
streret virksomhed med angivelse af CVR- eller SE-nr.
for momsregistreringen, og
– at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektrici-
tet indeholder oplysning om køberens aktuelle CVR- el-
ler SE-nr. for momsregistreringen.
24
Hvis der sker fejl i forbindelse med ovennævnte, vil fejlen
kunne rettes. F.eks. kan en faktura med fejl annulleres sam-
tidig med, at en ny korrekt faktura udstedes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og
8.
Til nr. 12
Med lov nr. 555 af 2. juni 2014 er der vedtaget en lempel-
se af elafgiften ned til EU’s minimumsafgift for elektricitet
fra land til forbrug ombord på krydstogtskibe og andre stør-
re erhvervsmæssige skibe i havne (landstrøm). Lempelsen
skal godkendes i EU. Der er søgt om godkendelse, men den
er endnu ikke opnået.
Ovennævnte lempelse har i form af en nedsættelse af af-
giften på elektriciteten. Elektriciteten leveres via en havne-
virksomhed til skibene. Denne reducerede afgift faktureres
til havnevirksomheden, som fakturerer den reducerede afgift
videre til de omfattede skibe.
Der henvises til bemærkningerne til § 1 og § 9, stk. 2 og
5, i Forslag til ændring af lov om afgift af elektricitet, lov
om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Afgiftsned-
sættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i hav-
ne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter
på timebasis, ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af hen-
syn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med ud-
videt benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikom-
muner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for
pendlere i yderkommuner) (Lovforslag nr. L 171). Lovfor-
slaget blev fremsat af skatteministeren den 26. marts 2014.
Som element i tilpasningerne til engrosmodellen foreslås
med nr. 12 indsat stk. 3-5 i § 11 b i elafgiftsloven. Bestem-
melsen indebærer en afgiftsteknisk ændring af afgiftslem-
pelsen. Forslaget indebærer nærmere, at lempelsen ændres
fra en delvis afgiftsfritagelse til en ordning med fuld elafgift
på købet af el og efterfølgende godtgørelse af elafgift ned til
EU’s minimumsafgift for det omhandlede elforbrug om
bord på disse skibe i havne. Godtgørelsen ydes ikke direkte
til de omfattede skibe, men til den virksomhed i havnen,
som aftagenummeret for elektriciteten omfatter. Det er her-
ved forudsat, at havnevirksomheden videresælger elektrici-
teten til skibene alene med tillæg af ikke godtgjort elafgift,
således at skibene ikke stilles anderledes afgiftsmæssigt. Det
er således ikke det enkelte skib, der skal have godtgørelse,
men den, som sælger el til skibet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 4, nr.
1, hvorefter nævnte delvise afgiftsfritagelse med reduceret
afgift ikke kan finde anvendelse fra den 1. april 2016, hvor
engrosmodellen indføres.
Der henvises til afsnit 3.1.5. under de almindelige be-
mærkninger og til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1.
Til nr. 14
Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 2. pkt., har
SKAT adgang til at foretage eftersyn hos virksomheder, der
begærer tilbagebetaling af afgift efter § 11, svarende til
SKATs adgang til oplysninger hos registrerede virksomhe-
der til brug for SKATs afgiftskontrol i henhold til § 12, stk.
1, 1. pkt. Efter § 12, stk. 1, 1. pkt. har SKAT, hvis det skøn-
nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der be-
nyttes ved driften af den registreringspligtige virksomhed,
og til at efterse virksomhedens forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance. I øvrigt fremgår
det af § 12, stk. 3, at, i det omfang oplysningerne nævnt i
stk. 1 foreligger elektronisk, omfatter SKATs adgang til dis-
se oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Med forslaget ophæves § 12, stk. 1, 2. pkt., og i stedet
indsættes et nyt 2. og 3. pkt., hvormed SKATs adgang til at
foretage afgiftsmæssig kontrol af aktørerne på elmarkedet
udvides.
Med det foreslåede nye 2. pkt. bevares det materielle ind-
hold i reglen i det ophævede 2. pkt. samtidig med, at det
supplerende fastsættes, at SKAT tilsvarende skal kunne
foretage eftersyn hos elhandelsvirksomheder og de, der ud-
steder en faktura efter forslaget til § 7, stk. 3, 6. pkt., i elaf-
giftsloven. Samtidig præciseres det, at kontrolmuligheden
også gælder for virksomheder, som begærer tilbagebetaling
af afgift efter andre bestemmelser i elafgiftsloven end § 11.
Det kunne f.eks. være en virksomheds begæring af tilbage-
betaling af elafgifter for kørestrøm til eltog efter § 11 b, stk.
2.
Med det nye 3. pkt. foreslås, at SKAT til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse skal have adgang til
oplysninger i datahubben af betydning for beregning af af-
gift for et aftagenummer og oplysninger i Energinet.dk, som
vedrører verifikation efter § 9, stk. 2, eller meddelelser efter
§ 9, stk. 3, hvis SKAT skønner, at det er nødvendigt. Oplys-
ninger i datahubben kunne f.eks. være oplysninger om det
målte elforbrug på det enkelte aftagenummer eller samlet
målt elforbrug og tilhørende afgiftsbeløb for aftagenumre
tilknyttet en registreret virksomhed.
Disse forslag om, at SKAT skal kunne få adgang til nævn-
te oplysninger henholdsvis hos elhandelsvirksomhederne og
Energinet.dk, udgør led i tilpasningerne til engrosmodellen.
Under engrosmodellen vil elhandelsvirksomhederne og
Energinet.dk være blandt de centrale aktører på elmarkedet i
relation til elafgiften.
Til nr. 15
Ved indførelse af engrosmodellen vil kontakten til elkun-
derne blive varetaget af elhandelsvirksomhederne. Disse
virksomheder skal således varetage den samlede afregning
af forbrugerne for leveret elektricitet, herunder elafgift, me-
dens det er de registrerede virksomheder, som skal angive
og indbetale elafgiften til staten. Herved bliver afgiftsindbe-
taling til staten og fakturering af elafgift til forbrugeren for-
delt på to forskellige grupper juridiske enheder.
Til fastlæggelse af, om elafgiftsprovenuet til statskassen er
korrekt, vil det efter indførelsen af engrosmodellen være be-
hov for, at SKAT får kontrolbeføjelser til at kunne foretage
25
kontrol både hos den registrerede virksomhed, hos elhandel-
svirksomheden og hos erhvervsdrivende.
Dette behov for kontrolbeføjelser understreges af, at nær-
værende lovforslag indebærer, at elhandelsvirksomheder og
andre, som handler med elektricitet i detailleddet, som ho-
vedregel ikke må påføre fakturaer til momsregistrerede el-
kunder m.fl. elafgift, før en registreret virksomhed har ud-
stedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet for forbrugspe-
rioden.
De nugældende kontrolbestemmelser giver kun SKAT
hjemmel til at foretage kontrol hos registrerede virksomhe-
der. Det er derfor nødvendigt, at der gives told- og skattefor-
valtningen hjemmel til også at kunne indhente oplysninger
og foretage kontrol af regnskabsmateriale hos erhvervsdri-
vende og elhandelsvirksomheder.
Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 15
indsættes nye stk. 3-5 i § 12 svarende til de kontrolbeføjel-
ser, som SKAT har efter gasafgiftslovens § 19, stk. 3-5.
Elafgiftsloven og gasafgiftsloven er sammenlignelig, da bå-
de el og gas leveres via distributionsnet. Derfor bør kontrol-
bestemmelserne som udgangspunkt også være identiske.
Det foreslås endvidere, at adgangen skal omfatte regn-
skabsmateriale om elhandelsvirksomheders indkøb af net-
ydelser med tillæg af afgift og viderefakturering af elafgift
til et aftagenummer.
Endelig foreslås, at den, som udsteder en faktura efter det
foreslåede 6. pkt. i § 7, stk. 3, i elafgiftsloven på begæring
skal meddele SKAT oplysning om viderefakturering af af-
gift til køberen af elektricitet.
Til nr. 16
Det foreslås, at SKATs adgang til oplysninger skal omfat-
te oplysninger nævnt i det foreslåede stk. 4 i elafgiftslovens
§ 12, der er registreret elektronisk. Der henvises til nr. 15
foran.
Til nr. 17
Der foreslås indsat en bestemmelse, der giver SKAT ret til
at indhente oplysninger fra Energinet.dk til brug for SKATs
kontrol med værnsreglerne mod elhandelsvirksomhedernes
forudfakturering af afgift, Disse værnsregler fremgår af for-
slaget til § 7, stk. 3, 3.-5. pkt., i elafgiftsloven
Baggrunden er, at datahubben hos Energinet.dk håndterer
måledata m.v. og varetager nødvendige funktioner og kom-
munikation til brug for de registrerede virksomheders faktu-
rering til elhandelsvirksomhederne af elafgift samt elhandel-
svirksomhedernes fakturering af elafgift til forbrugerne af
elektriciteten.
Der foreslås desuden bestemmelser ligesom i andre af-
giftslove om, at politiet yder SKAT bistand til gennemførel-
se af kontrol.
Til nr. 18
Elafgiftslovens § 15, stk. 1, litra a, fastsætter, at forsætlige
eller groft uagtsomme overtrædelser af loven i form af afgi-
velse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse
af oplysninger til brug for afgiftskontrollen straffes med bø-
de.
Det foreslås at udvide bestemmelsens anvendelsesområde
til også at omfatte de situationer, hvor Energinet.dk eller en
elhandelsvirksomhed eller visse andre, som sælger elektrici-
tet i detailleddet, har undladt at verificere visse oplysninger
eller forhold eller har undladt at meddele, hvis visse oplys-
ninger ikke kan verificeres, jf. de foreslåede regler i § 9, stk.
2, 3, 5 og 6, og § 9 a, stk. 1 eller 2, i elafgiftsloven. Hvis
disse undladelser gør sig gældende, kan det betyde en væ-
sentlig forringelse af kvaliteten af afgiftskontrollen.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8, hvoraf det
fremgår dels, hvad der skal verificeres og meddeles, og dels
hvem der skal verificere og sende meddelelse.
Til nr. 19
Med forslaget foreslås straffebestemmelser indsat i § 15,
stk. 1, litra b, i elafgiftsloven vedrørende overtrædelse af de
foreslåede værnsregler mod dels forudfakturering og dels
fejlagtig indmelding af elkunder i datahubben, som fremgår
af den foreslåede affattelse af forslag til henholdsvis § 7, stk.
3, 4. pkt., jf. dog 5. pkt., eller 7. pkt., og § 9, stk. 4, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6 og 8, og de specielle bemærkninger til
disse numre. De foreslåede straffebestemmelser omfatter
som udgangspunkt elhandelsvirksomheder og virksomheder,
som køber elektricitet af elhandelsvirksomheder, og sælger
elektriciteten videre.
Værnsreglen i elafgiftslovens § 7, stk. 3, 4. pkt., indebæ-
rer, at elhandelsvirksomheden først må viderefakturere af-
gift til momsregistrerede kunder og vedrørende forbrugere
af kørestrøm til eltog til momsfritaget personbefordring, når
de selv er tilfaktureret afgift fra den registrerede virksom-
hed. Det samme gælder for elhandelsvirksomhedens videre-
fakturering af afgift, hvis elhandelsvirksomheden sælger
elektricitet til nogen, som sælger elektriciteten videre, og
udsteder en faktura med elafgift til momsregistrerede kunder
eller for forbrug af kørestrøm til eltog til momsfritaget per-
sonbefordring. Der er dog foreslået en modifikation af vær-
nsreglen i § 7, stk. 3, 5. pkt., for elhandelsvirksomheder.
Der er endvidere en supplerende værnsregel mod forud-
fakturering i § 7, stk. 3, 7. pkt. Denne regel gælder for andre
end elhandelsvirksomheder, som i detailleddet fakturerer el-
afgift til momsregistrerede kunder eller for forbrug af køre-
strøm til eltog til momsfritaget personbefordring.
Der er således et forbud mod forudfakturering af afgiften
for disse situationer. Formålet med værnsreglerne er at for-
trænge statens risiko for afgiftstab.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med de foreslåe-
de § 11 b, stk. 2, 3. pkt., og § 11 d, jf. lovforslagets nr. 11 og
13, der stiller krav for tilbagebetaling til købsaftalen indgået
mellem sælger af elektricitet og de momsregistrerede virk-
somheder m.v. Det vil således fremgå klart af købsaftalerne,
når værnsreglen skal finde anvendelse.
Værnsreglerne i elafgiftslovens § 9, stk. 4, omhandler li-
geledes en handlepligt - denne gang for elhandelsvirksom-
26
heden i forhold til en korrekt indberetning til datahubben.
Efter bestemmelsen skal elhandelsvirksomheden på grund-
lag af en aftale med køber om elektricitet indmelde i data-
hubben, hvis særlige afgiftsforhold gør sig gældende for det
pågældende aftagenummer, eller der sker ændringer i de
særlige afgiftsforhold. Elhandelsvirksomheden må ikke ind-
melde yderligere om særlige afgiftsforhold eller ændringer i
særlige afgiftsforhold for et aftagenummer i datahubben.
De særlige afgiftsforhold, som er omfattet af bestemmel-
sen, er oplistet i den foreslåede affattelse af elafgiftslovens §
9, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 8. Dette omfatter eksempelvis
ordningen med nedsat elafgift for elopvarmede helårsboliger
i BBR. Det er et fællestræk for de særlige afgiftsforhold, at
der er tale om begunstigende ordninger for elkunder i af-
giftsmæssig henseende.
Det foreslås, at en overtrædelse af værnsreglerne enten
ved forsæt eller grov uagtsomhed af ordensmæssige grunde
straffes med en bøde.
Grov uagtsomhed vil f.eks. kunne foreligge i de situatio-
ner, hvor en elhandelsvirksomhed har overtrådt værnsreglen
mod forudfakturering og forudfaktureret til f.eks. en moms-
registreret elkunde til trods for, at elhandelsvirksomheden
forinden via købsaftalen har fået oplyst virksomhedens
CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen.
Grov uagtsomhed vil desuden kunne foreligge i den situa-
tion, hvor elhandelsvirksomheden ikke har indmeldt ændrin-
ger i et særligt afgiftsforhold i datahubben til trods for, at el-
handelsvirksomheden på grundlag af købsaftalen har modta-
get oplysninger vedrørende ændringerne i særlige afgiftsfor-
hold, og det har medført afgiftstab for staten. Dette kan ek-
sempelvis betyde, at en kunde i en periode uberettiget er
omfattet af en lempeligere afgiftsordning. Grov uagtsomhed
ligeledes kunne foreligge i den situation, hvor elhandelsvirk-
somheden har indmeldt et særligt afgiftsforhold i datahub-
ben, men uden at dette særlige afgiftsforhold fremgår af den
indgåede købsaftale med kunden.
SKAT har på baggrund af elafgiftslovens § 16 hjemmel til
at afgøre straffesager med et administrativt bødeforlæg i til-
fælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den, der har
begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen
og samtidig erklærer sig rede til inden for en nærmere angi-
ven frist at betale en nærmere angiven bøde. Den pågælden-
de kan nægte at betale bøden for at få sagen prøvet ved
domstolene. Da der er tale om en straf, er det domstolene,
der skal fastsætte principperne for udmåling af bøden. Den
administrative praksis skal således være i overensstemmelse
med retspraksis.
Det forudsættes, at bøden som udgangspunkt bør være i
størrelsesordenen 10.000 kr. i et førstegangstilfælde pr. afta-
genummer pr. påbegyndt måned, mens den i 2. -gangstilfæl-
de bør fordobles. For senere tilfælde forudsættes det, at der
fastsættes en bøde, der er væsentligt højere end det dobbelte,
idet der i sådanne tilfælde foreligger skærpende omstændig-
heder, da der i disse tilfælde er en stærk formodning for, at
der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre.
Når der ved fastsættelsen af bøden bliver lagt vægt på af-
tagenummeret, skyldes det, at der i den foreslåede engros-
model kun er ét aftaleforhold om leveret el til elkunden,
hvilket er mellem elhandelsvirksomheden og køberen af el,
dvs. eksempelvis en momsregistreret virksomhed.
For de relativt få tilfælde, hvor det er andre end elhandel-
svirksomheder, som i detailledet fakturerer elafgift til kun-
der uden aftagenumre, vil det i stedet for aftagenummeret
pr. påbegyndt måned være det enkelte kundeforhold pr. på-
begyndt måned, der lægges vægt på.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 2
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt 2. pkt. i
§ 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til sol-
celleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.).
Det nye 2. pkt. vedrører en gældende midlertidig afgifts-
fritagelse for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra
det kollektive net. Afgiftsfritagelsen er baseret på daværen-
de regler om afgiftsfritagelse i § 2, stk. 1, litra e, i elafgifts-
loven.
Hidtil har der været et aftaleforhold om den registrerede
virksomheds netydelser mellem den registrerede virksom-
hed og forbrugere med ret til ovenævnte afgiftsfritagelse, og
den registrerede virksomhed har faktureret elafgifter til for-
brugeren med undtagelse af nævnte nærmere opgjorte for-
brug af afgiftsfri elektricitet.
Med engrosmodellen er der kun ét aftaleforhold om leve-
ret el, nemlig mellem elhandelsvirksomheden og forbruge-
ren. Endvidere er der et aftaleforhold om den registrerede
virksomheds salg af netydelser til elhandelsvirksomheden
mellem den registrerede virksomhed og elhandelsvirksom-
heden, og den registrerede virksomhed fakturerer elafgifter
til elhandelsvirksomheden med undtagelse af nævnte nær-
mere opgjorte forbrug af afgiftsfri elektricitet til forbrugere.
Under engrosmodellen er den registrerede virksomheds di-
rekte kontakt til forbrugerne af el begrænset.
Med det nye 2. pkt. foreslås, at afgiftsfritagelsen er betin-
get af, at den afgiftsfri elektricitet udleveres til et aftagen-
ummer, som kun omfatter den enkelte forbruger, som er be-
rettiget til at modtage nævnte afgiftsfri elektricitet. Forslaget
skal medvirke til at sikre, at det kun er disse forbrugere, som
faktisk modtager afgiftsfri elektricitet. Forslaget udgør et led
i tilpasningerne til engrosmodellen. Forslaget medfører in-
gen begrænsninger i forhold til den gældende afgiftsfritagel-
se.
27
Det bemærkes, at Energinet.dk ved hjælp af datahubben
skal stille oplysninger om elforbrug, som afgiftsfritagelsen
gælder for, til rådighed for den registrerede virksomhed. Det
giver den registrerede virksomhed mulighed for at styre den
afgiftsmæssige fakturering til elhandelsvirksomheden. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 8,
hvor det foreslås, at en afgiftspligtig person kan få tilladelse
til ikke at bruge omvendt betalingspligt ved salg af gas og
elektricitet, når salget sker til den afgiftspligtige persons
egen delregistrerede videreforhandler af disse varer.
Til nr. 2 og 3
Momssystemdirektivet indeholder i artikel 38, stk. 2, en
definition af en afgiftspligtig videreforhandler med gas eller
elektricitet. I henhold til definitionen er en afgiftspligtig vi-
dereforhandler en afgiftspligtig person, hvis hovedbeskæfti-
gelse i forbindelse med køb af gas eller elektricitet er at vi-
deresælge disse varer, og hvis eget forbrug af disse varer er
ubetydeligt. Et ubetydeligt forbrug vil i denne sammenhæng
betyde, at den afgiftspligtige videreforhandler alene bruger
den mængde indkøbt gas eller elektricitet til eget forbrug,
som er nødvendig for driften af virksomheden.
Da det er levering til sådanne afgiftspligtige viderefor-
handlere, som direktivet giver mulighed for, at medlemslan-
dene kan indføre omvendt betalingspligt på, foreslås det i
nr. 3, at definitionen indsættes i momslovens § 14.
Da bestemmelsen i momslovens § 14, stk. 1, nr. 5, vedrø-
rer stedet for, hvor moms af leverancer til afgiftspligtige vi-
dereforhandlere af gas og elektricitet skal betales, foreslås
det i nr. 2, at der indsættes en henvisning til definitionen af
en afgiftspligtig videreforhandler.
Til nr. 4
Efter den gældende regel i momslovens § 46, stk. 1, nr. 6,
er der omvendt betalingspligt på indenlandsk levering af
CO2-kvoter og CO2-kreditter. Reglen blev indført i 2010,
efter at der var konstateret omfattende karruselsvig i mange
EU-lande med statslige momstab til følge – herunder i Dan-
mark. Ved omvendt betalingspligt flyttes pligten til at afreg-
ne salgsmoms fra sælger til køber, således at køber på sam-
me tid i sit momsregnskab både skal angive salgsmoms og
tage fradrag for købsmoms. Dermed samles pligten til at an-
give salgsmoms og retten til at fradrage købsmomsen hos én
og samme virksomhed, hvorved muligheden for MTIC-svig
eliminers.
Gas- og elektricitetscertifikater handles på tilsvarende må-
de som CO2-kvoter og CO2-kreditter, og der er som følge
deraf en tilsvarende risiko for momssvig, såfremt der ikke
indføres omvendt betalingspligt.
Den foreslåede ændring i § 46, stk. 1, nr. 6, indebærer, at
der indføres omvendt betalingspligt på indenlandsk levering
af gas- og elektricitetscertifikater til afgiftspligtige personer.
Virksomheder, der producerer grøn gas eller elektricitet
(fra vindmøller, solceller, biogasanlæg m.v.) får af staten til-
delt et antal certifikater svarende til deres produktion. Nor-
malt beholder producenterne certifikater svarende til deres
eget energiforbrug, og sælger resten til slutforbrugere af gas
eller elektricitet. Almindelige virksomheder kan således kø-
be certifikater og markedsføre sig med, at de støtter grøn
energi. Certifikaterne kan sælges videre inden for gyldig-
hedsperioden, som oftest er 1 år.
Hvis et certifikat er direkte knyttet til leveringen af gas el-
ler elektricitet, og dermed sælges sammen med vareleverin-
gen, anses salget af certifikatet som en biydelse, som skal
behandles momsmæssigt på samme måde som hovedydel-
sen. Er der i sådanne tilfælde ikke omvendt betalingspligt på
salget af gas eller elektricitet, vil der heller ikke være det på
salget af det tilhørende certifikat.
Til nr. 5 og 6
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som føl-
ge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 7, hvor
det foreslås, at der indføres omvendt betalingspligt for in-
denlandsk levering af gas og elektricitet til en afgiftspligtig
videreforhandler her i landet, bortset fra tilfælde hvor gassen
eller elektriciteten leveres til videreforhandlerens aftagen-
ummer eller målersted.
Til nr. 7
Af hensyn til bekæmpelse af MTIC-svig foreslås det, at
der indføres omvendt betalingspligt på indenlandsk handel
med gas og elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere
af varerne.
Hovedreglen i momsloven § 46, stk. 1, er, at det er sælgeren
af en vare eller ydelse, der er ansvarlig for at indbetale
momsen til staten. Dog findes der adskillige undtagelser til
hovedreglen, hvor der er indført omvendt betalingspligt, så-
ledes at det er køberen af en vare eller en ydelse, som er
gjort betalingspligtig for momsen.
I den gældende momslov er der regler om omvendt beta-
lingspligt for køb af varer og ydelser fra udlandet (§ 46,
stk. 1, nr. 1, 2 og 3, samt § 46, stk. 2), køb af investeringsg-
uld m.v. (§ 46, stk. 1, nr. 4), køb af gas og elektricitet fra en
udenlandsk leverandør (§ 46, stk. 1, nr. 5), køb af CO2-kvo-
ter og CO2-kreditter fra en virksomhed etableret her i landet
(§ 46, stk. 1, nr. 6), køb af metalskrot fra en virksomhed
etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 7), køb af mobiltelefo-
ner fra en virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr.
8), køb af integrerede kredsløbsanordninger fra en virksom-
hed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 9) og køb af spille-
konsoller, tablet-pc’er eller bærbare computere fra en virk-
somhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 10).
Det foreslås med et nyt § 46, stk. 1, nr. 11, at de gældende
bestemmelser i momsloven om omvendt betalingspligt udvi-
28
des med køb af gas og elektricitet, når disse varer handles
mellem virksomheder etableret her i landet, og køber er en
afgiftspligtig videreforhandler af varerne. En videreforhand-
ler er en virksomhed, hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse
med køb af gas eller elektricitet er at videresælge disse va-
rer, og hvis eget forbrug af disse varer er ubetydeligt, jf. be-
mærkningerne til § 3, nr. 3. Forslaget om at begrænse om-
fanget af brugen af omvendt betalingspligt til salg til afgifts-
pligtige videreforhandlere svarer til bestemmelsen i artikel
199 a, stk. 1, litra f, i momssystemdirektivet.
En yderligere brug af omvendt betalingspligt til at omfatte
videreforhandleres leverancer til virksomheder, der som
slutforbrugere i deres produktion af andre varer eller ydelser
anvender gas og elektricitet, vil kræve særlig EU-tilladelse.
Virksomheder, der som videreforhandlere af gas eller elek-
tricitet køber gas eller elektricitet med henblik på salg til
slutforbrugere, vurderes imidlertid ikke at være specielt svig-
udsatte. Disse videreforhandlere vil typisk være relativt fast
og fysisk etablerede på markedet samtidig med, at deres mu-
lighed for salgsvolumen er afhængig af eksistensen af fakti-
ske kunder (slutforbrugere). Videreforhandlere, der sælger
til slutforbrugere, vil desuden være registreret hos Energi-
net.dk. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at lade omvendt
betalingspligt omfatte leverancer til slutforbrugerne.
Leverancer af gas og elektricitet, der sker til en viderefor-
handlers aftagenummer eller målersted, anses for at være le-
veret til slutforbrug. Det foreslås derfor i forslaget til den
nye § 46, stk. 1, nr. 11, at sådanne leveringer ikke er omfat-
tet af den omvendte betalingspligt. Dette betyder, at salg af
elektricitet til et hovedaftagenummer i f.eks. en koncern, et
butikscenter eller hos en ejendomsudlejningsvirksomhed ik-
ke er omfattet af omvendt betalingspligt, selv om elektricite-
ten bagefter sælges eller fordeles til de enkelte enheder, bu-
tikker eller lejere.
Til nr. 8
Brugen af omvendt betalingspligt giver virksomhederne
visse administrative byrder, idet it- og bogføringssystemer
skal indrettes til at håndtere en anden fakturering og moms-
rapportering end ved normal indenlandsk handel. Derfor bør
brugen af omvendt betalingspligt begrænses mest muligt.
Virksomheder kan få tilladelse til at skille en eller flere
områder af deres virksomhed ud i momsmæssigt selvstændi-
ge delregistreringer for at håndtere momsrapportering mest
effektivt. Det gælder f.eks. i situationer, hvor en virksomhed
producerer forskellige produkter på forskellige lokaliteter,
og hvor der af praktiske hensyn føres særskilt regnskab med
produktion, salg og markedsføring m.v. Herudover udskiller
virksomheder med stor eksport ofte eksportenheden i en del-
registrering.
Omvendt betalingspligt i forbindelse med salg til en virk-
somheds egen delregistrering vil medføre øgede administra-
tive byrder, og i forhold til salg til en eksportdelregistrering
vil reglen betyde, at eksportvirksomheden ikke længere vil
have negativt momstilsvar. Herved vil der ikke længere bli-
ve udbetalt forskudsmoms.
Da virksomheder, der producerer gas eller elektricitet ikke
vurderes at være særlig svigudsatte, foreslås det, at brugen
af omvendt betalingspligt begrænses, således at sådanne af-
giftspligtige personer med delregistreringer, efter anmod-
ning kan få tilladelse af SKAT til ikke at bruge reglen ved
leverancer til egne delregistreringer, der er videreforhandle-
re af gas eller elektricitet. Endvidere foreslås, at andre virk-
somheder, herunder videreforhandlere af gas og elektricitet,
der har udskilt eksportdelen i en særskilt delregistrering, kan
få tilladelse til at undlade at bruge omvendt betalingspligt,
når delregistreringen har været i kraft mindst et år. Betingel-
sen om at delregistreringen skal have været i kraft mindst et
år, vil sikre, at SKAT har oplysninger om hele den afgifts-
pligtige persons virksomhed, som kan danne grundlag for en
vurdering af denne. Der kan være tale om oplysninger om
tidligere indbetalinger af moms, afgifter, A-skat m.v. samt
om øvrige registreringsforhold, koncernforhold og lignende.
Det foreslås endvidere, at SKAT kan nægte at give tilla-
delse, såfremt oplysningerne om den afgiftspligtige person
giver SKAT mistanke om, at tilladelsen vil blive anvendt i
svigøjemed. SKAT kan desuden tilbagekalde en given tilla-
delse i overensstemmelse med de almindelige grundsætnin-
ger i forvaltningsretten om tilbagekaldelser af tilladelser.
Forslaget til nyt § 46, stk. 3, betyder, at afgiftspligtige per-
soner med en tilladelse i forbindelse med salg til egne delre-
gistreringer, der er videreforhandlere af sådanne varer, vil
kunne undgå de administrative byrder, der ellers følger af
brugen af omvendt betalingspligt, og at eksportdelregistre-
ringer fortsat vil kunne få udbetalt forskudsmoms.
Til nr. 9-13
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som føl-
ge af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor der foreslås indsat et nyt
stk. 3 i § 46.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 3, nr. 7, hvor der foreslås indsat et
nyt nr. 11 i § 46, stk. 1.
Til § 4
Til nr. 1
Med lov nr. 555 af 2. juni 2014 er der vedtaget en lempel-
se af elafgiften ned til EU’s minimumsafgift for landstrøm
til forbrug ombord på krydstogtskibe og andre større er-
hvervsmæssige skibe i havne. Lempelsen skal godkendes i
EU, før den kan sættes i kraft. Godkendelsen er søgt, men
den er endnu ikke opnået. Lempelsen vil være tidsbegræn-
set. Den kan gives for seks år eller en kortere periode.
Lempelse har i form af en nedsættelse af afgiften på elek-
triciteten til skibene, jf. § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Det er foreslået i § 1, nr. 12, at lempelsen ændres til en
ordning med tilbagebetaling af afgift, når engrosmodellen
indføres den 1. april 2016.
29
På den baggrund foreslås det i § 4, nr. 1, at lempelsen i
form af en nedsættelse af afgiften på elektriciteten til skibe-
ne ikke kan finde anvendelse efter den 31. marts 2016.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2015.
Ændringen af momsloven vedrørende omvendt betalings-
pligt på indenlandske leverancer af gas og elektricitet til af-
giftspligtige videreforhandlere af varerne samt på gas- og
elektricitetscertifikater foreslås hermed at træde i kraft fra
den 1. juli 2015, hvorfor leveringer foretaget fra og med
denne dato vil være omfattet af reglen om omvendt beta-
lingspligt. Virksomhederne skønnes med dette ikrafttrædel-
sestidspunkt at have tilstrækkelig tid til at indrette sig på
reglerne.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-11 og 13-19, og § 2 ve-
drørende tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmo-
dellen træder i kraft den 1. april 2016. Det er samtidig med
indførelsen af engrosmodellen.
Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren bemyndiges til at
sætte ordningen med afgiftsgodtgørelse for landstrøm i § 1,
nr. 12, i kraft svarende til indholdet af Rådets tilladelse til
afgiftslempelsen for landstrøm. Det vil kunne ske samtidig
med ikrafttrædelsen af engrosmodellen den 1. april 2016 el-
ler på en senere dato. Hvis Rådets tilladelse ikke foreligger
den 1. april 2016, kan ikrafttrædelsen første ske på en senere
dato, når tilladelsen foreligger.
Det foreslås i stk. 4, at godtgørelse for landstrøm finder
anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode,
hvori afgiftslempelsen kan anvendes ifølge Rådets tilladelse
efter artikel 19 i energibeskatningsdirektivet. Skatteministe-
ren bekendtgør dette tidspunkt i forbindelse med ikrafttræ-
delsen af godtgørelsen for landstrøm.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren på baggrund af
en ny tilladelse fra Rådet kan bekendtgøre, at godtgørelse
for landstrøm finder anvendelse indtil tidspunktet for udlø-
bet af den periode, hvori afgiftslempelsen kan anvendes iføl-
ge den nye tilladelse. Det forudsættes, at der ikke er en peri-
ode mellem den tidligere og den efterfølgende tilladelse,
som ikke er dækket af en tilladelse.
Med stk. 5 og 6 foreslås visse overgangsregler i forbindel-
se med indførelse af engrosmodellen.
Med stk. 5 foreslås, at de relevante registrerede virksom-
heder efter elafgiftsloven inden den 1. april 2016 skal have
overført oplysninger til Energinet.dk om afgiftsforhold for
enhver kunde. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, at
elhandelsvirksomheder indhenter og indmelder oplysninger
for kunder med særlige afgiftsforhold i datahubben, når op-
lysningerne findes hos de registrerede netvirksomheder, og
oplysningerne kan overføres til registrering i datahubben.
Sigtet med bestemmelsen er, at dobbeltadministration ve-
drørende indmelding af kunder med særlige afgiftsforhold
minimeres. Efter bestemmelsen skal de relevante registrere-
de virksomheder overføre oplysninger til datahubben om
dels kunder med særlige afgiftsforhold og dels andre kun-
der, som har almindelige afgiftsforhold. Bestemmelsen om-
fatter således også kunder med almindelige afgiftsforhold,
idet Energinet.dk har oplyst, at det vil mindske risikoen for
fejl i relation til korrekt registrering af data om kunder med
særlige afgiftsforhold i datahubben.
Med stk. 6 foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om denne overførsel af data til Energinet.dk.
Skatteministeren vil herunder kunne fastsætte, at overførslen
af data skal være gennemført på et tidspunkt før den 1. april
2016 afhængigt af den tid, som Energinet.dk har brug for til
at håndtere disse datas indmelding i datahubben. Desuden
vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte regler, som sikrer,
at der ikke er elkunder, som skal opleve, at de ikke længere
kan købe elektricitet med nedsat afgift svarende til deres
særlige afgiftsforhold, fordi en registreret virksomhed even-
tuelt har undladt at overføre relevante data om kundens af-
giftsforhold til datahubben rettidigt.
Ved overførsel af oplysninger på baggrund af stk. 5 og 6
forudsættes, at de almindelige regler i persondataloven over-
holdes.
30
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 3 i lov nr.
1390 af 23. december 2012 og § 3 i lov nr. 903 af 4.
juli 2013 og senest ved § 7 i lov nr. 1532 af 27. de-
cember 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identi-
ficerer et målepunkt, som er omfattet af netvirk-
somhedens pligt til at måle levering og aftag af
elektricitet i nettet, jf. lov om elforsyning.
2) Datahub: En it-platform, der ejes og drives af
Energinet.dk, som håndterer måledata, stamdata,
nødvendige transaktioner samt kommunikation
mellem elmarkedets aktører i Danmark.
3) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger
elektricitet til den, der omfattes af et aftagenummer,
og som er registreret for denne aktivitet i datahub-
ben.«
§ 2. ---
Stk. 1---
c) fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendel-
se af vedvarende energikilder i form af vindkraft,
vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og
tidevandsenergi og geotermisk varme, og som di-
rekte forbruges af elproducenten eller af en lejer i
en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i
forbindelse med udlejningsejendommen og den ud-
lejede ejendom udlejes af elproducenten,
---
Stk. 3. Stk. 1, litra c, finder anvendelse for et nær-
mere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollekti-
ve elnet. Omfanget af forbruget svarer til den pro-
duktion af elektricitet fra elproduktionsanlægget, jf.
stk. 1, litra c, der leveres til det kollektive net, og
som opgjort inden for hver time ikke overstiger el-
2. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Det er en forudsætning for anvendelse af
stk. 3 for det forbrug af elektricitet undtaget fra af-
gift, som er nævnt i stk. 3, 1. pkt., at elektriciteten
leveres til et aftagenummer, som kun vedrører for-
brugere, der kan forbruge elektricitet undtaget fra
afgift nævnt i stk. 3, 1. pkt.«
31
producentens og lejerens forbrug af elektricitet fra
det kollektive elnet i samme tidsrum.
§ 4 ---
Stk. 7. Ved anmodning om registrering efter stk.
3, 4 eller 5 skal virksomheden over for told- og
skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden
i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i
stk. 3, 4 eller 5 eller sandsynliggøre, at virksomhe-
den i de kommende 12 måneder opfylder betingel-
serne i stk. 3, 4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug
de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas el-
ler varme, som er målt af de efter stk. 1 eller stk. 5
registrerede virksomheder.
Stk. 8-11 ---
3. I § 4, stk. 7, 2. pkt., ændres »gas« til: »elektrici-
tet«.
§ 5. Der skal ikke svares afgift af elektricitet, der:
a) leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt
afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4,
b) leveres til virksomheder registreret efter § 4, stk.
3-5,
c) udføres til udlandet.
4. I § 5 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelse af
stk. 1, litra a, at elektriciteten leveres til et aftagen-
ummer, der kun vedrører en virksomhed nævnt i
stk. 1, litra a. 1. pkt. finder ikke anvendelse for le-
verancer af elektricitet direkte mellem registrerede
virksomheder nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelse af
stk. 1, litra b, at elektriciteten leveres til et aftagen-
ummer, der kun vedrører en virksomhed nævnt i
stk. 1, litra b.«
§ 6 ---
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for op-
gørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1
og 2.
5. § 6, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes som
stk. 3 og 4:
”Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelsen af
stk. 1, 1. pkt., at følgende betingelser er opfyldt:
1) Boligenheden er opført i Bygnings- og Boligre-
gistret som elopvarmet helårsbolig.
2) Elektriciteten er udleveret til et aftagenummer,
som kun vedrører boligenheden, der opfylder betin-
gelsen nævnt i nr. 1, eller til et varmeproducerende
fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenhe-
der, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som
elopvarmede helårsboliger.
Stk. 4. Når den, der er omfattet af et aftagenum-
mer, skifter elhandelsvirksomhed inden for et år,
fordeles de 4.000 kWh årligt nævnt i stk. 1, 1. pkt.,
forholdsmæssigt mellem delperioderne før og efter
et skift afhængigt af delperiodernes længde. 1. pkt.
32
finder tilsvarende anvendelse ved skift, som frem-
kommer, når en elhandelsvirksomhed overtager det
forretningsmæssige forhold til den, som er omfattet
af et aftagenummer, fra en registreret virksomhed.«
§ 7 ---
Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet
fra en registreret virksomhed skal fakturaen inde-
holde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens
navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet og af-
giftens størrelse. Afgiftens størrelse skal fremgå
med den samlede afgift og afgiften opdelt i den del
af den samlede andel, som udgør minimumsafgif-
ten ved proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den
samlede andel, som udgør den samlede afgift uden
minimumsafgiften efter § 11 c, stk. 1. Hvis udleve-
ring finder sted fra andre end registrerede virksom-
heder, skal leverandøren, såfremt modtageren er re-
gistreret efter momsloven, på forlangende udstede
en faktura med de i 1. og 2. pkt. nævnte oplysnin-
ger.
6. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektrici-
tet skal fakturaen fra en registreret virksomhed in-
deholde oplysning om udstedelsesdato, leverandø-
rens navn, købers navn og adresse, samt afgiftens
størrelse, herunder med separat oplysning for udle-
veret elektricitet omfattet af et særligt afgiftsfor-
hold, jf. § 9, stk. 1. Ved salg af afgiftspligtig elek-
tricitet fra en elhandelsvirksomhed skal der udste-
des en faktura, som indeholder oplysninger om ud-
stedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodta-
gers navn, leveringssted, aftagenummer og afgif-
tens størrelse pr. aftagenummer. Ved en elhandel-
svirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til
virksomheder registreret efter momsloven skal fak-
turaen tillige indeholde oplysning om CVR- eller
SE-nr. for momsregistreringen, og ved en elhandel-
svirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet i
form af kørestrøm, der anvendes af eltog til person-
befordring, skal fakturaen tillige indeholde oplys-
ning om CVR- eller SE-nr. for forbrugeren af køre-
strømmen. Ved en elhandelsvirksomheds salg af af-
giftspligtig elektricitet, som er nævnt i 3. pkt., eller
til den, der udsteder en faktura efter 6. pkt., må fak-
turaen ikke påføres oplysning om afgiftsbeløb for
en forbrugsperiode, før en registreret virksomhed
har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet
for perioden. Elhandelsvirksomheden kan dog ved
den endelige fakturering for forbrugsperioden fak-
turere et andet afgiftsbeløb, når det er beregnet på
baggrund af en måleraflæsning for perioden, som er
oplyst i datahubben.
Finder salg af afgiftspligtig elektricitet sted fra
andre end elhandelsvirksomheder, skal sælgeren,
hvis køberen er registreret efter momsloven, eller
hvis elektriciteten anvendes som kørestrøm til per-
sonbefordring med eltog, udstede en faktura med
oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og
adresse, varemodtagers navn, leveringssted og af-
giftens størrelse, samt CVR- eller SE-nr. for moms-
registreringen eller for forbrugeren af kørestrøm-
33
men. Afgiftsbeløbet må ikke faktureres, før sælge-
ren af elektricitet har modtaget en faktura med af-
giftsbeløbet. Afgiftens størrelse, jf. 2. og 6. pkt.,
skal fremgå med den samlede afgift og afgiften op-
delt i den del af den samlede andel, som udgør mi-
nimumsafgiften ved proces efter § 11 c, stk. 1, og
den del af den samlede andel, som udgør den sam-
lede afgift uden minimumsafgiften efter § 11 c, stk.
1. Ved konstateret tyveri af elektricitet fra en regi-
streret virksomhed udsteder den registrerede virk-
somhed en afgiftsopkrævning for forbruget af elek-
tricitet til den erstatningsansvarlige.«
§ 8 ---
Stk.7. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1,
der årligt afsætter mindre end 100 GWh elektrici-
tet, kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltnin-
gen få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leve-
rancer i den enkelte måned eller anden periode, for
hvilken acontoopkrævning over for samtlige for-
brugere finder sted, på grundlag af de fra kraftvær-
ker m.v. leverede mængder elektricitet med fradrag
af 4 pct. ledningstab, under forudsætning af, at en-
delig afregning af afgiften finder sted mindst én
gang om året ved opgørelse og afregning af de fak-
tiske leverancer hos samtlige forbrugere.
7. § 8, stk. 7, ophæves.
8. Efter § 8 indsættes:
Ȥ 9. Energinet.dk skal stille datahubbens oplys-
ninger vedrørende særlige afgiftsforhold eller æn-
dringer i særlige afgiftsforhold, der gør sig gælden-
de ved en registreret virksomheds udlevering af
elektricitet til et aftagenummer, til rådighed for den
registrerede virksomhed med henblik på den regi-
strerede virksomheds fakturering i overensstemmel-
se med § 7, stk. 3. Ved særlige afgiftsforhold for-
stås forhold, som er nævnt i § 2, stk. 3 og 4, eller §
5, stk. 2 eller 3, eller § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og
4, eller lov nr. 1390 af 23. december 2012 om æn-
dring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og lig-
ningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små
vedvarende energi-anlæg m.v.) § 6, stk. 6. Udtryk-
ket særlige afgiftsforhold omfatter også afgiftssat-
ser og afgiftsgrundlag, som vedrører bestemmelser-
ne om særlige afgiftsforhold nævnt i 2. pkt.
34
Stk. 2. Gør særlige afgiftsforhold eller ændringer i
særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, sig gældende ved
en registreret virksomheds udlevering af elektricitet
til et aftagenummer ifølge oplysninger i datahub-
ben, skal Energinet.dk kunne verificere dette pr. af-
tagenummer ved brug af uafhængige kilder. Energi-
net.dk skal på forlangende over for told- og skatte-
forvaltningen kunne fremvise dokumentation for
den foretagne verifikation.
Stk. 3. Konstaterer Energinet.dk i forbindelse med
verifikationen efter stk. 2, at et særligt afgiftsfor-
hold, jf. stk. 1, ikke kan verificeres for et aftagen-
ummer, skal Energinet.dk straks meddele dette med
angivelse af aftagenummeret med stamoplysninger
m.v. til både den registrerede virksomhed og elhan-
delsvirksomheden, som aftagenummeret vedrører.
Meddelelsen til den registrerede virksomhed skal
tillige indeholde oplysning om elhandelsvirksomhe-
den.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheder skal udelukkende
på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet
indmelde i datahubben, hvis særlige afgiftsforhold
eller ændringer i særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1,
gør sig gældende for aftagenummeret omfattet af
aftalen.
Stk. 5. Oplysninger, som en elhandelsvirksomhed
indmelder i datahubben, jf. stk. 4, skal elhandel-
svirksomheden kunne verificere på grundlag af en
aftale med køberen af elektricitet. Elhandelsvirk-
somheden skal på forlangende over for told- og
skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation
for den foretagne verifikation.
Stk. 6. Konstaterer elhandelsvirksomheden i for-
bindelse med verifikationen efter stk. 5, at oplys-
ninger om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, ikke kan
verificeres for et aftagenummer, skal elhandelsvirk-
somheden straks meddele dette med angivelse af
aftagenummeret med stamoplysninger m.v. til den
registrerede virksomhed, som aftagenummeret ve-
drører.
Stk. 7. Får en registreret virksomhed meddelelse
om, at et særligt afgiftsforhold ikke kan verificeres
for et aftagenummer, jf. stk. 3 eller 6, skal den regi-
strerede virksomhed senest 15 hverdage efter med-
dele Energinet.dk, at det skal sikres, at det særlige
afgiftsforhold ikke gør sig gældende for aftagenum-
35
meret i datahubben fra et angivet tidspunkt, hvilket
Energinet.dk skal efterkomme. Samtidig skal den
registrerede virksomhed ved brug af uafhængige
kilder undersøge, hvorvidt meddelelse efter 1. pkt.
vil være berettiget. Konstateres det ved undersøgel-
sen, at meddelelse efter 1. pkt. ikke vil være beretti-
get, skal der ikke ske meddelelse efter 1. pkt. Kon-
staterer den registrerede virksomhed, at en medde-
lelse efter 1. pkt. ikke er eller ikke længere er beret-
tiget, skal den registrerede virksomhed straks med-
dele Energinet.dk, at meddelelsen efter 1. pkt. ikke
skal gælde fra et angivet tidspunkt, hvilket Energi-
net.dk skal efterkomme.
Stk. 8. Energinet.dk anvender oplysninger i egne
registre om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, som er
nævnt i § 2, stk. 3 og 4, eller lov nr. 1390 af 23. de-
cember 2012 om ændring af lov om fremme af ved-
varende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af
elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcellean-
læg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) §
6, stk. 6, til verifikation efter stk. 2. Energinet.dk
stiller disse oplysninger til rådighed for en registre-
ret virksomheds undersøgelser nævnt i stk. 7.
Stk. 9. De registrerede virksomheder stiller egne
oplysninger om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, til
rådighed for Energinet.dk til verifikation efter stk.
2. En registreret virksomhed anvender disse oplys-
ninger ved dens undersøgelser nævnt i stk. 7.
Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen stiller egne
oplysninger om registrerede virksomheder til rådig-
hed for Energinet.dk til verifikation efter stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen stiller endvidere disse
oplysninger til rådighed for en registreret virksom-
heds undersøgelser nævnt i stk. 7.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for dokumentation nævnt i stk. 2 og 5.
Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at stk. 4 ikke finder anvendelse for et aftagenum-
mer, som en registreret virksomhed har overdraget
oplysninger om til Energinet.dk, og som er registre-
ret i datahubben inden den 1. april 2016, eller for et
aftagenummer, som en elhandelsvirksomhed allere-
de har indmeldt i datahubben efter stk. 4.
§ 9 a. En elhandelsvirksomhed skal for dens be-
holdning af aftagenumre i datahubben kunne verifi-
36
cere, at den ikke overtræder reglen i § 7, stk. 3, 3.
og 4. pkt., jf. dog 5. pkt., for hvert aftagenummer.
Elhandelsvirksomheden skal på forlangende over
for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise do-
kumentation for den foretagne verifikation.
Stk. 2. Virksomheder, der udsteder fakturaer efter
§ 7, stk. 3, 6. pkt., skal kunne verificere, at de ikke
overtræder reglen i § 7, stk. 3, 7. pkt. Virksomhe-
den skal på forlangende over for told- og skattefor-
valtningen kunne fremvise dokumentation for den
foretagne verifikation.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for dokumentation nævnt i stk. 1 og 2.«
§ 11 a ---
Stk. 8. Virksomheder, der leverer elektricitet, kul-
de og varme, skal mindst én gang årligt afgive de
oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af
afgiften efter § 11, stk. 16. Skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler herom.
Stk. 9 ---
9. I § 11 a, stk. 8, 1. pkt., ændres ”stk. 16. ” til: ”stk.
15. ”.
Stk. 10. Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres
på baggrund af fakturaer og lignende fra andre end
registrerede virksomheder, kan told- og skattefor-
valtningen bestemme, at der kun kan medtages fak-
turaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. §
2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
10. I § 11 a, stk. 10, ændres »registrerede virksom-
heder« til: »elhandelsvirksomheder«.
§ 11 b ---
Stk. 2. Afgiften godtgøres af kørestrøm, der an-
vendes af eltog til personbefordring. § 11 c, stk. 1,
finder tilsvarende anvendelse på afgiftsgodtgørel-
sen.
Stk. 3 ---
11. I § 11 b, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Godtgørelsen er betinget af:
1) At det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er
en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der an-
vendes af eltog til personbefordring, med angivelse
med forbrugerens CVR- eller SE- nr., og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af
elektricitet indeholder oplysning om forbrugerens
aktuelle CVR- eller SE-nr.«
12. I § 11 b indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Udleveres elektricitet til et aftagenum-
mer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis leveres
fra land til skibe med en bruttotonnage på mindst
400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres afgiften
af leverancen af elektriciteten til skibene med 0,4
37
øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgørelsen ydes til
den, som aftagenummeret omfatter.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det omfang
1) elektricitetens spænding er under 380 V,
2) elektriciteten ikke forbruges om bord på skibet,
3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige
formål eller
4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke anven-
des til søfart.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for opgørelse af og dokumentation for af-
giftsgodtgørelsen efter stk. 3 og 4.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for opgørelse af og dokumentation for af-
giftsgodtgørelsen efter stk. 4 og 5.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 7.
13. Efter § 11 c indsættes:
Ȥ 11 d. For elektricitet, som en momsregistreret
virksomhed køber, er tilbagebetaling af afgift efter
bestemmelser i denne lov betinget af:
1) At det fremgår af købsaftalen, at køber er en
momsregistreret virksomhed med angivelse af
CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen, og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af
elektricitet indeholder oplysning om køberens aktu-
elle CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen.«
§ 12. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig le-
gitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med
driften af registreringspligtige virksomheder, og til
at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance mv. Told-
og skatteforvaltningen er endvidere berettiget til at
foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der
begærer tilbagebetaling efter § 11.
Stk. 2-3 ---
14. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes som 2. og 3. pkt.:
»Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at
foretage tilsvarende eftersyn hos elhandelsvirksom-
heder, de, der udsteder en faktura efter § 7, stk. 3,
6. pkt., og virksomheder, der begærer tilbagebeta-
ling efter bestemmelser i denne lov. Told- og skat-
teforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse adgang til oplysninger i datahubben af betyd-
ning for kontrol af elafgiften og oplysninger i Ener-
ginet.dk, som vedrører verifikation efter § 9, stk. 2,
eller meddelelser efter § 9, stk. 3.«
§ 12. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig le-
15. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
38
gitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med
driften af registreringspligtige virksomheder, og til
at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance mv. Told-
og skatteforvaltningen er endvidere berettiget til at
foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der
begærer tilbagebetaling efter § 11.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virk-
somhederne beskæftigede personer skal yde told-
og skatteforvaltningen fornøden vejledning og
hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede ef-
tersyn.
Stk. 3. I det omfang oplysninger som nævnt i stk.
1 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens
adgang til disse oplysninger også en elektronisk ad-
gang hertil.
»Stk. 3. Materiale m.v., som er nævnt i stk. 1, skal
på anmodning udleveres eller indsendes til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring medde-
le told- og skatteforvaltningen oplysning om deres
indkøb af elektricitet. Elhandelsvirksomheder skal
tillige på begæring meddele told- og skatteforvalt-
ningen oplysning om indkøb af netydelser med til-
læg af afgift pr. aftagenummer og om viderefaktu-
rering af afgift til den, der er omfattet af aftagenum-
meret. Endvidere skal den, der udsteder en faktura
efter § 7, stk. 3, 6. pkt., på begæring meddele told-
og skatteforvaltningen oplysning om viderefakture-
ring af afgift til køberen af elektricitet.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig le-
gitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 4 omhand-
lede erhvervsdrivende.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
§ 12. ---
Stk. 3. I det omfang oplysninger som nævnt i stk.
1 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens
adgang til disse oplysninger også en elektronisk ad-
gang hertil.
16. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 6, indsættes efter
»stk. 1«: »og 4«.
§ 13. Offentlige myndigheder skal på begæring
meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplys-
ning til brug ved registrering af virksomheder og
kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebeta-
ling.
17. I § 13 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Energinet.dk skal på begæring meddele
told- og skatteforvaltningen enhver oplysning i da-
tahubben ved told- og skatteforvaltningens kontrol
med fakturering af afgift efter § 7, stk. 3, 3.-5. pkt.
Stk. 3. Politiet yder told- og skatteforvaltningen
bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 12.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling med
skatteministeren fastsætte nærmere regler for politi-
ets bistand efter stk. 3.«
§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
a. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
b. overtræder § 4, stk. 1 eller 2, § 7, stk. 1, 2 eller 4,
§ 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.
Stk. 2-4 ---
18. I § 15, stk. 1, litra a, indsættes efter »afgifts-
kontrollen«: »eller undlader at verificere oplysnin-
ger eller forhold efter § 9, stk. 2 eller 5, eller § 9 a,
stk. 1 eller 2, eller undlader at meddele oplysninger,
som ikke kan verificeres, efter § 9, stk. 3 eller 6«.
39
§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
a. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
b. overtræder § 4, stk. 1 eller 2, § 7, stk. 1, 2 eller 4,
§ 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.
Stk. 2-4 ---
19. I § 15, stk. 1, litra b, ændres ”§ 7, stk. 1, 2 eller
4,” til: ” § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, 4. pkt., jf. dog
5. pkt., eller 7. pkt., eller stk. 4, eller § 9, stk. 4,”.
§ 2
I lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om el-
forsyning, lov om afgift af elektricitet og lignings-
loven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedva-
rende energi-anlæg m.v.), som ændret ved § 6 i lov
nr. 641 af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr. 900 af 4.
juli 2013, foretages følgende ændring:
§ 6 ---
Stk. 6. De hidtil gældende regler om afgiftsfrita-
gelse i § 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektrici-
tet finder anvendelse til og med den 19. november
2032 for anlæg nettilsluttet senest den 19. novem-
ber 2012 og for anlæg, hvor der er indgået binden-
de aftale om køb senest den 19. november 2012, og
hvor netselskabet har modtaget anmeldelse af an-
lægget senest den 20. december 2012 og anlægget
er nettilsluttet senest den 31. december 2013.
1. I § 6, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Det er en forudsætning for afgiftsfritagelsen ef-
ter 1. pkt., at elektriciteten afregnes under et afta-
genummer, der kun omfatter den forbruger af elek-
tricitet, som afgiftsfritagelsen vedrører.«
§ 3
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.
januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637
af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 554 af 2. juni
2014 og senest ved § 19 i lov nr. 1532 af 27. de-
cember 2014, foretages følgende ændringer:
§ 11…
Stk. 4. Når varer, der erhverves af en ikkeafgifts-
pligtig juridisk person, forsendes eller transporteres
fra steder uden for EU og den samme ikkeafgifts-
pligtige juridiske person indfører varerne i et andet
EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne afsluttes, anses varerne, jf.
reglerne i stk. 2, for at være forsendt eller transpor-
1. I § 11, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 46, stk. 5,« til:
»§ 46, stk. 6,«.
40
teret fra EU-landet, hvor varerne blev indført i EU.
Når varerne indføres her i landet og forsendelsen
eller transporten af varerne afsluttes i et andet EU-
land, kan importøren hos told- og skatteforvaltnin-
gen få godtgjort afgift, der efter § 46, stk. 5, er be-
talt ved indførslen af varerne, hvis importøren over
for told- og skatteforvaltningen dokumenterer, at
der er betalt afgift ved erhvervelsen af varerne i det
andet EU-land.
§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i føl-
gende tilfælde:
1) -4)…
5) Når der leveres gas gennem et naturgassystem
på EU's område eller ethvert net, der er forbundet
med et sådant system, eller når der leveres elektri-
citet eller varme eller kulde via varme- eller kulde-
net til en afgiftspligtig videreforhandler, som her i
landet har etableret stedet for sin økonomiske virk-
somhed eller har et fast forretningssted, hvortil va-
rerne leveres, eller, i mangel af et sådant her i lan-
det, hvis videreforhandleren har sin bopæl eller sit
sædvanlige opholdssted her.
6)…
2. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »afgiftspligtig videre-
forhandler,« til: »afgiftspligtig videreforhandler, jf.
stk. 2,«.
3. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En afgiftspligtig videreforhandler efter
stk. 1, nr. 5, er en afgiftspligtig person hvis hoved-
beskæftigelse i forbindelse med køb af gas eller
elektricitet er at videresælge disse varer, og hvis
eget forbrug af disse varer er ubetydeligt.«
§ 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligti-
ge person, som foretager en afgiftspligtig levering
af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler
dog aftageren af varer eller ydelser, når
1)-5)…
6) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet,
der modtager CO2-kvoter eller CO2-kreditter fra en
virksomhed etableret her i landet,
7)-8)…
4. I § 46, stk. 1, nr. 6, ændres »CO2-kvoter eller
CO2-kreditter« til: »CO2-kvoter, CO2-kreditter eller
gas- og elektricitetscertifikater«.
9) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet,
der modtager integrerede kredsløbsanordninger i
den tilstand, som de er i, inden de integreres i slut-
brugerprodukter fra en virksomhed etableret her i
landet, eller
5. I § 46, stk. 1, nr. 9, udgår »eller«.
41
10) aftageren er en afgiftspligtig person her i lan-
det, der modtager spillekonsoller, tablet-pc’er eller
bærbare computere fra en virksomhed etableret her
i landet.
6. I § 46, stk. 1, nr. 10, ændres »etableret her i lan-
det.« til: »etableret her i landet, eller«.
7. I § 46, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) aftageren er en afgiftspligtig person her i lan-
det, der er videreforhandler af gas eller elektricitet,
jf. § 14, stk. 2, og som modtager denne gas eller
elektricitet fra en virksomhed etableret her i landet,
bortset fra når leveringen sker til videreforhandle-
rens aftagenummer eller målersted, som er define-
ret i henholdsvis lov om elforsyning og i reglerne
for gasforsyning.«
Stk. 1….
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 8-10, gælder
ikke for salg fra registrerede virksomheder, hvis af-
sætning sker udelukkende eller overvejende til pri-
vate forbrugere.
8. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Afgiftspligtige personer, som i henhold til
§ 47, stk. 3, 2. pkt., har en særskilt registreret virk-
somhed, som er videreforhandler af gas eller elek-
tricitet, kan efter anmodning få tilladelse af told- og
skatteforvaltningen til ikke at anvende stk. 1, nr. 11,
ved salg af gas eller elektricitet til denne viderefor-
handler. Tilladelsen kan kun gives, hvis den afgifts-
pligtige person er producent af gas eller elektricitet,
eller hvis registreringen efter § 47, stk. 3, 2. pkt.,
har været i kraft i mindst et år. Told- og skattefor-
valtningen kan nægte at give tilladelse, såfremt for-
valtningen er i besiddelse af oplysninger, som indi-
kerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsund-
dragelse.«
Stk. 3-14 bliver herefter stk. 4-15.
Stk. 3-8…
Stk. 9. En virksomhed, der leverer varer med le-
veringssted her i landet, jf. kapitel 4, som den har
købt af en virksomhed, som har erhvervet varerne
fra udlandet, jf. kapitel 3, eller som den har købt af
enhver anden virksomhed i senere indenlandske
transaktionsled, hæfter solidarisk for betaling af af-
giften. Virksomheden hæfter solidarisk med den
virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af
det indenlandske salg, når denne forsætligt eller
groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til told- og
skatteforvaltningen, jf. kapitel 15. Hæftelsen er dog
betinget af, at
42
1) told- og skatteforvaltningen har konstateret, at
den pågældende virksomhed tidligere har købt va-
rer som beskrevet i 1. og 2. pkt., hvor afgiften af
det indenlandske salg ikke er blevet afregnet,
2) den pågældende virksomhed har modtaget en
notifikation fra told- og skatteforvaltningen efter
stk. 10 og
3) den pågældende virksomhed groft uagtsomt eller
forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en gæl-
dende notifikation.
9. I § 46, stk. 9, nr. 2, der bliver stk. 10, nr. 2, æn-
dres »stk. 10« til: »stk. 11«.
Stk. 10. Såfremt told- og skatteforvaltningen vur-
derer, at en virksomhed har deltaget i en handel,
som beskrevet i stk. 8, 1. og 2. pkt., kan told- og
skatteforvaltningen udstede en notifikation, der
gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at
udvise større agtpågivenhed ved sine handler. Noti-
fikationen gives til virksomheden og den person-
kreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11,
stk. 2, 2. pkt. Notifikationen gives for en tidsbe-
grænset periode på 5 år og bortfalder herefter. Noti-
fikationen kan gives for en ny periode på 5 år, så-
fremt der er grundlag herfor. Oplysninger om noti-
fikationen registreres i kontrolinformationsregiste-
ret efter skattekontrollovens § 6 F.
Stk. 11. …
10. I § 46, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt.,
ændres »stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til: »stk. 10, 1. og 2.
pkt.,«.
Stk. 12. Flere betalinger, som vedrører samme le-
verance, ydelse, kontrakt el. lign., anses som én be-
taling i forhold til beløbsgrænsen i stk. 11. Ved lø-
bende ydelser eller periodiske ydelser skal flere
faktureringer og betalinger ses som én samlet leve-
rance i forhold til beløbsgrænsen i stk. 11, når de
sker inden for samme kalenderår.
11. I § 46, stk. 12 og 13, der bliver stk. 13 og 14,
ændres to steder i stk. 12 og et sted i stk. 13 »stk.
11« til: »stk. 12«.
Stk. 13. Hvis en virksomhed ikke har mulighed
for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinsti-
tut som anført i stk. 11, kan aftageren frigøre sig
for et hæftelsesansvar ved på told- og skatteforvalt-
ningens hjemmeside at indberette oplysninger om
det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der
entydigt identificerer leverandøren, og betalingen
heraf. Denne indberetning skal ske senest 14 dage
efter betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens
modtagelse.
Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation for, at aftageren er beta-
lingspligtig efter stk. 1 eller 11.
12. I § 46, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1
eller 11« til: »stk. 1 eller 12«.
43
§ 50. Ikkeafgiftspligtige juridiske personer og af-
giftspligtige personer, der ikke er registreringsplig-
tige efter § 47, jf. § 48, og som ikke har ladet sig
registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, skal ligeledes
registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de
er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-
lande efter § 46, stk. 3. Der skal dog ikke ske regi-
strering, når den samlede værdi af erhvervelserne
hverken i det løbende eller i det foregående kalen-
derår overstiger 80.000 kr. og erhvervelserne ikke
omfatter punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1,
nr. 3.
13. I § 50, 1. pkt., ændres »§ 46, stk. 3« til: »§ 46,
stk. 4«.
§ 50 b. Afgiftspligtige personer, der ikke er regi-
streringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50,
og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50
a, § 51 eller § 51 a, skal ligeledes registreres hos
told- og skatteforvaltningen, når de er betalings-
pligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske
virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for
køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-10.
14. I § 50 b ændres »§ 46, stk. 1, nr. 6-10« til:
»§ 46, stk. 1, nr. 6-11«.
§ 4
I lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov
om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas
og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. og forskellige andre love (Afgiftsnedsættelse
for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i hav-
ne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre
afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for
biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirekti-
vet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af af-
giftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og
forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pen-
dlere i yderkommuner), som ændret ved § 33 i lov
nr. 1552 af 27. december, foretages følgende æn-
dring:
Stk. 1---
Stk. 5. § 1 finder anvendelse indtil tidspunktet for
udløbet af den periode, hvori afgiften kan anvendes
ifølge Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om
omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskat-
1. I § 9, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:
Ȥ 1 kan dog ikke finde anvendelse efter den 31.
marts 2016.«
44
ning af energiprodukter og elektricitet, EU-Tidende
2003, nr. L 283, side 51. Skatteministeren bekendt-
gør i forbindelse med ikrafttrædelsen, jf. stk. 2,
tidspunktet efter 1. pkt.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-11 og nr. 13-19, og § 2 træder i
kraft den 1. april 2016.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12, til den 1. april 2016
eller en senere dato.
Stk. 4. § 1, nr. 12, finder anvendelse indtil tids-
punktet for udløbet af den periode, hvori afgifts-
lempelsen kan anvendes ifølge Rådets tilladelse ef-
ter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestem-
melserne for beskatning af energiprodukter og elek-
tricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51. Skat-
teministeren bekendtgør i forbindelse med ikraft-
trædelsen, jf. stk. 3, tidspunktet efter 1. pkt. Skatte-
ministeren kan på baggrund af en ny tilladelse fra
Rådet bekendtgøre, at § 1, nr. 12, finder anvendelse
indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori
afgiftslempelsen kan anvendes ifølge den nye tilla-
delse. Det er en forudsætning for anvendelsen af 3.
pkt., at der ikke er en periode mellem den tidligere
og den efterfølgende tilladelse, som ikke er omfat-
tet af en tilladelse.
Stk. 5. Registrerede virksomheder, der er nævnt i
§ 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i lov om afgift af elektri-
citet, skal have overført oplysninger om afgiftsfor-
hold for ethvert aftagenummer til Energinet.dk. in-
den den 1. april 2016.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler vedrørende overførslen af oplysninger nævnt
i stk. 5.
45