Fremsat den 25. februar 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard)

Fremsat den 25. februar 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller
samlivsrelaterede konflikter m.v.)
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved § 10 i lov nr.
494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov
nr. 311 af 29. marts 2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014,
lov nr. 752 af 25. juni 2014 og § 3 i lov nr. 1488 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 6 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal efter skriftlig medde-
lelse fra politiet registrere en person, der udsættes for trusler
mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller sam-
livsrelaterede konflikter, som værende uden fast bopæl i
kommunen uanset stk. 1 og 2. Flytter en truet person, som er
omfattet af 1. pkt., til en ny kommune, skal kommunalbesty-
relsen i tilflytningskommunen registrere personen som væ-
rende uden fast bopæl i tilflytningskommunen. Ændres per-
sonens bopæl eller faste opholdssted, mens personen er regi-
streret som værende uden fast bopæl, skal kommunalbesty-
relsen underrette politiet herom. Giver politiet eller personen
selv kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at regi-
streringen som værende uden fast bopæl skal ophæves, fol-
keregistreres personen efter stk. 1, 2, 4 eller 5. Er registre-
ringen ophævet efter anmodning fra personen selv, skal
kommunalbestyrelsen underrette politiet herom. Et barn af
en forælder omfattet af 1. eller 2. pkt., som har eller får sam-
me bopæl som forælderen, registreres ligeledes som væren-
de uden fast bopæl, og registreringen af barnets bopæl følger
forælderen, så længe barnet bor sammen med forælderen.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2. I § 12, stk. 3, 2. pkt., ændres »5 pkt.« til: »6. pkt.«.
3. I § 12, stk. 3, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Personer omfattet af § 6, stk. 6, skal anmelde flytning
uden brug af kommunens digitale selvbetjeningsløsning.«
4. I § 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Er barnet omfattet af § 6, stk. 6, 1. pkt., skal der ikke
foretages høring efter 1. og 2. pkt.«
5. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, såfremt barnet i forbindelse med en
anmeldt flytning vil skulle registreres som værende uden
fast bopæl i medfør af lovens § 6, stk. 6, 6. pkt.«
6. I § 16, stk. 7, ændres »stk. 6,« til: »stk. 7,«.
7. I § 21, stk. 5, ændres »4. pkt.,« til: »5. pkt.,«.
8. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 43, stk. 1, og § 45« til:
»og §§ 43 og 45«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 145 Folketinget 2014-15
Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-9799
BX000340
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at opnå en bedre beskyttelse
af visse truede borgeres adresser i Det Centrale Personregi-
ster (CPR). Det drejer sig om personer, som udsættes for
trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede
eller samlivsrelaterede konflikter.
Det foreslås at etablere en særlig form for adressebeskyt-
telse, der rækker ud over den almindelige adgang til efter
lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) at få regi-
streret navne- og adressebeskyttelse. Forslaget indebærer, at
truede borgere omfattet af målgruppen – som har en bopæl
eller et fast opholdssted, og som efter en konkret vurdering
må anses for at have et særligt behov for adressebeskyttelse
– kan registreres som værende uden fast bopæl i CPR.
2. Lovforslagets baggrund
Det ligger regeringen meget på sinde at hjælpe truede bor-
gere, som befinder sig i en udsat situation, fordi de udsættes
for alvorlige trusler i forbindelse med æresrelaterede eller
samlivsrelaterede konflikter.
Regeringen har i 2012 udarbejdet en national strategi mod
æresrelaterede konflikter med 33 konkrete initiativer, der
har til formål at bekæmpe æresrelaterede konflikter, tvangs-
ægteskaber, social kontrol m.v. Som led i strategien er
blandt andet gennemført et initiativ, som styrker kommuner-
nes tilbud til borgere udsat for æresrelaterede konflikter ved
at indføre pligt for kommunerne til at tilbyde anonym og
gratis rådgivning til borgere, der henvender sig med æresre-
laterede konflikter, og pligt for kommunerne til at tilbyde en
fremadrettet handleplan til personer i risiko for en alvorlig
æresrelateret konflikt, jf. lov nr. 1632 af 26. december 2013
om ændring af lov om social service (rådgivning og handle-
planer til voksne udsat for æresrelaterede konflikter), som
trådte i kraft den 1. januar 2014.
Regeringen har i strategien givet tilsagn om, at regeringen
vil overveje, om beskyttelsen af visse personers adresser i
CPR kan forbedres yderligere, således at der i helt særlige
tilfælde etableres en beskyttelse, der rækker ud over den al-
mindelige adressebeskyttelse efter CPR-loven. En sådan be-
skyttelse vil bl.a. kunne medvirke til at øge sikkerheden for
personer, der eksempelvis er ofre i sager af æresrelateret ka-
rakter.
Det har på den baggrund været overvejet, hvordan dette
initiativ bedst muligt udmøntes i praksis med henblik på at
give visse truede borgere en bedre adressebeskyttelse.
Det har vist sig, at registrering af almindelig navne- og
adressebeskyttelse ikke altid er tilstrækkeligt til at yde be-
skyttelse i forbindelse med alvorligere æresrelaterede eller
samlivsrelaterede konflikter.
Udlevering af en beskyttet adresse kan forekomme på
mange forskellige måder. Der kan være tale om, at adressen
udleveres fra en fysisk sag, som er under behandling hos en
myndighed, eller der kan være tale om, at adressen udleve-
res fra et it-system. Det kan således forekomme, at oplysnin-
ger om adressen – til trods for beskyttelsen – uretmæssigt
udleveres fra CPR eller fra et andet offentligt it-system, som
modtager oplysninger om navne og adresser fra CPR.
Med henblik på at forebygge uretmæssig udlevering af be-
skyttede navne og adresser fra CPR, er der udviklet en løs-
ning, hvorefter der i forbindelse med log-in til CPR er indsat
en særlig advarsel, som gør brugeren opmærksom på, at alle
opslag og søgninger logges i systemet, og at uretmæssig ud-
levering af oplysninger fra CPR er strafbart.
Alle opslag og søgninger registreres og opbevares (log-
ges) i CPR-systemet i 6 måneder. Politiet vil kunne bruge de
loggede oplysninger til efterforskning af sager om uberetti-
get videregivelse af oplysninger fra CPR.
Med lovforslaget ønsker regeringen at gå videre og for-
bedre adressebeskyttelsen for visse truede borgere i forhold
til CPR, som er det offentlige register, hvor oplysninger om
borgernes adresser registreres som grunddata, og som en
konsekvens heraf også i forhold til de offentlige it-systemer,
der modtager oplysninger om navne og adresser fra CPR.
Regeringen har derfor fundet, at der for borgere omfattet
af målgruppen bør etableres en særlig form for adressebe-
skyttelse, hvor de pågældende – uanset at de har en bopæl
eller et fast opholdssted – registreres som værende uden fast
bopæl i CPR. Derved opnås en ordning, hvor de pågældende
borgeres faktiske bopælsadresse ikke fremgår af CPR og
derfor ikke videregives til andre offentlige myndigheder, der
aftager oplysninger om adresser fra CPR.
En sådan ordning vil indebære visse mindre ulemper for
såvel myndighederne som den enkelte borger, idet det ikke
vil være muligt via CPR at udfinde den faktiske adresse på
den pågældende borger. Hertil kommer, at ordningen – for
at beskyttelsen kan være effektiv – stiller visse krav til den
enkelte borger om at hemmeligholde adressen.
Det er på den baggrund fundet rigtigst, at ordningen kun
anvendes i tilfælde, hvor der foreligger et særligt beskyttel-
sesbehov, og hvor det konkret vurderes at være et egnet red-
skab. Som følge heraf foreslås det, at stillingtagen til, om
den foreslåede særlige adressebeskyttelse skal iværksættes,
henhører under politiet, som generelt varetager opgaver ve-
drørende personbeskyttelse og derfor er i besiddelse af den
nødvendige kompetence.
Det er fundet nødvendigt, at registreringen som værende
uden fast bopæl også kommer til at gælde for børn, som har
eller får samme bopæl som en borger, der er omfattet af den
særlige adressebeskyttelse. Det sker for at sikre, at beskyt-
telsen bliver reel.
2
3. Lovforslagets indhold
3.1. Registrering af adresse samt adressebeskyttelse
3.1.1. Gældende ret
I CPR registreres oplysninger om navn og adresse.
3.1.1.1. Det er et grundlæggende formål med CPR-loven,
at enhver folkeregistreres (bopælsregistreres) på den adres-
se, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig. Det
følger af formålsbestemmelsen i CPR-lovens § 1, nr. 3.
I lovens § 6 er fastsat nærmere regler om bopælsregistre-
ring.
Efter lovens § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i CPR
registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis ved-
kommende efter lovens kapitel 4-6 skal være registreret her
i landet. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person
regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværen-
de på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende,
og hvor denne har sine ejendele.
Efter lovens § 6, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen regi-
strere den, der ingen bopæl har, på vedkommendes faste op-
holdssted i kommunen uanset dettes karakter. For at op-
holdsstedet kan anses for fast, skal opholdet have en vis va-
righed, hvorunder opholdsstedet ikke bevæges, jf. lovens § 9
om bevægelige boliger. Et fast opholdssted kan f.eks. være
et krisecenter.
Den hidtidige bopælskommune skal efter lovens § 6, stk.
4, fortsat have registreret den, der intet fast opholdssted har,
men kommunalbestyrelsen skal registrere den pågældende
som fraflyttet den tidligere adresse. Kommunalbestyrelsen
skal med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der
kan fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted. Bestem-
melsen vedrører registrering »uden fast bopæl« eller såkaldt
»høj vejkode«, som er den mere registreringstekniske beteg-
nelse for det samme.
Efter CPR-lovens § 6, stk. 5, skal den hidtidige bopæls-
kommune registrere den, der resultatløst er eftersøgt, som
forsvundet, indtil vedkommende er fundet eller har givet sig
til kende. Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage
sagen op for at vurdere, om der kan fastlægges en bopæl el-
ler et fast opholdssted.
I bekendtgørelse om folkeregistrering (bekendtgørelse nr.
1153 af 23. november 2006 med senere ændringer) er i kapi-
tel 10 fastsat nærmere bestemmelser om registrering under
særlige vejkoder, herunder såkaldt høj vejkode. Efter be-
kendtgørelsens § 14 skal en person, der opgiver sin bopæl,
fra fraflytningsdagen registreres under vejkoder i intervallet
9900-9939 i sin hidtidige opholdskommune i nærmere an-
givne tilfælde, herunder tilfælde, hvor den pågældende intet
fast opholdssted har eller er forsvundet, er indsat eller an-
bragt i en af kriminalforsorgens institutioner m.v. Visse per-
songrupper registreres under nærmere angivne høje vejko-
der. Det gælder f.eks. ansatte i den danske stat, som er beor-
dret til tjeneste uden for riget, jf. lovens § 24, stk. 5, og de-
res familie, jf. lovens § 24, stk. 6, idet disse persongrupper
registreres under vejkode 9953.
Truede borgere, som har en bopæl eller et fast opholds-
sted, skal – som alle andre borgere med en bopæl eller et
fast opholdssted – registreres med adresse på bopælen eller
det faste opholdssted, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2. Der er
således ikke i dag hjemmel til at registrere truede borgere
med en bopæl eller et fast opholdssted som værende uden
fast bopæl eller på anden vis foranledige, at adressen ikke
fremgår af CPR.
3.1.1.2. Det er et grundlæggende formål med CPR, at op-
lysningerne i registret, herunder oplysninger om borgeres
adresser, på en hensigtsmæssig måde kan videregives til of-
fentlige myndigheder og private med en berettiget interesse
heri, jf. formålsbestemmelsen i lovens § 1, nr. 4.
Efter lovens § 28, stk. 1, er det i dag muligt for en borger
at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR med den
virkning, at den pågældendes navn og adresse ikke må vide-
regives fra CPR til private, medmindre der er særlig hjem-
mel hertil, f.eks. fordi den, der ønsker oplyst navn og adres-
se, er kreditor for en forfalden fordring, jf. CPR-lovens § 42,
stk. 5. Efter lovens § 28, stk. 1, 2. pkt., bortfalder beskyttel-
sen efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere
bortfald eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige
forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år.
Personer, som trues i forbindelse med æresrelaterede eller
samlivsrelaterede konflikter, vil være berettigede til at få re-
gistreret navne- og adressebeskyttelse også for en længere
periode end ét år.
Navne- og adressebeskyttelse indebærer som anført, at
den pågældendes navn og adresse ikke må videregives fra
CPR til private. Beskyttede navne og adresser kan imidlertid
ses af alle offentlige brugere med adgang til CPR, men det
vil fremgå, at der er navne- og adressebeskyttelse.
3.1.2. Overvejelser om en mulig model for adressebeskyt-
telse
Det har været nævnt, at et nyt personnummer vil kunne
være en hjælp for visse grupper af truede borgere. I CPR er
der imidlertid en synlig kobling mellem det nye og det gam-
le personnummer. Det er nødvendigt for at kunne identifice-
re rette person, f.eks. i sundhedssystemet og andre offentlige
it-systemer. Truslen mod truede borgere i form af uretmæs-
sig udlevering af oplysninger om adressen fra CPR vil der-
for ikke kunne afhjælpes ved at tildele de pågældende bor-
gere et nyt personnummer.
Det er i dag systemmæssigt ikke muligt i CPR at skjule
truede borgeres adresser i CPR med den effekt, at adressen
ikke er synlig for offentlige kunder ved levering af data fra
CPR eller ved opslag i CPR. Det har sammenhæng med, at
det er et grundlæggende formål med CPR, at oplysningerne i
registret, herunder oplysninger om borgeres adresser, stilles
til rådighed for offentlige myndigheder og private med en
berettiget interesse heri, jf. formålsbestemmelsen i lovens §
1, nr. 4.
På den baggrund er det fundet rigtigst, at der for truede
borgere omfattet af målgruppen etableres en særlig form for
adressebeskyttelse, der rækker ud over den almindelige nav-
3
ne- og adressebeskyttelse efter CPR-loven. Det foreslås, at
en model for særlig adressebeskyttelse af visse grupper af
truede borgere – som har en kendt bopælsadresse, og som
efter en konkret vurdering må anses for omfattet af målgrup-
pen – tager udgangspunkt i, at de pågældende registreres
som værende uden fast bopæl i CPR. Det indebærer, at de
pågældende borgeres faktiske bopæl eller faste opholdssted
ikke fremgår af CPR. Herved opnås en bedre beskyttelse
mod uretmæssig udlevering af oplysninger fra CPR.
Der tages herved udgangspunkt i på den ene side at yde
den bedst mulige beskyttelse af den faktiske bopælsadresse
for borgere omfattet af målgruppen og på den anden side at
etablere en ordning, hvor det er muligt for myndighederne at
konstatere deres forpligtelser til at yde de pågældende bor-
gere hjælp i konkrete situationer. Det er på den baggrund
fundet nødvendigt, at den pågældende borgers kommune-
tilknytning fremgår af CPR svarende til, hvad der gælder for
alle andre personer, som er registreret som værende uden
fast bopæl i CPR, f.eks. personer, som intet fast opholdssted
har, personer, der er indsat eller anbragt i en af kriminalfor-
sorgens institutioner, og personer, der er ansat i den danske
stat og beordret til tjeneste uden for riget samt deres familie.
Det er også fundet nødvendigt, at borgere omfattet af be-
skyttelsen registreres på en nærmere angivet høj vejkode.
Det sikres herved, at myndighederne, herunder den pågæl-
dendes bopælskommune, entydigt kan konstatere myndig-
hedsansvaret over for borgeren og således kan yde den nød-
vendige service og hjælp over for den enkelte borger, der of-
te vil befinde sig i en udsat situation.
3.1.3. Lovforslagets indhold
3.1.3.1. Beslutning om iværksættelse af særlig adressebeskyt-
telse
Det er fundet hensigtsmæssigt, at en sag om adressebe-
skyttelse initieres af politiet på baggrund af en samlet vurde-
ring af trusselsbilledet for den enkelte.
En borger, som udsættes for trusler mod sin person i for-
bindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflik-
ter, vil således kunne rette henvendelse til politiet med hen-
blik på stillingtagen til, om adressebeskyttelsen kan iværk-
sættes i det enkelte tilfælde.
Æresrelaterede og samlivsrelaterede konflikter er ofte
komplekse og nuancerede. Konflikterne kan dække over en
række forskellige problemstillinger i forhold til motiv og
handling, herunder bl.a. samlivsrelateret vold og øvrige
straffelovsovertrædelser af personfarlig karakter, seksuelle
overgreb, stalking, tvangsægteskab, social kontrol, under-
trykkelse m.v. Sager, hvor den særlige adressebeskyttelse
kan være relevant, vil f.eks. være situationer, der kan udvik-
le sig meget alvorligt for offeret, og hvor offeret ikke ser sig
i stand til eller har mulighed for at sikre sig imod, at situati-
onen forværres. Der vil altså være tale om situationer, hvor
der foreligger et særligt beskyttelsesbehov i forhold til at
kunne sikre offeret.
Om et sådant behov foreligger i den enkelte sag, vil bero
på en konkret politifaglig vurdering, herunder navnlig i for-
hold til det konkrete trusselsniveau for offeret. Trusselsvur-
deringen vil bl.a. skulle foretages på baggrund af forholdet
mellem gerningsmand og offeret, offerets personlige forhold
og sagens øvrige omstændigheder.
Personbeskyttelse henhører i forvejen under politiet, og
politiet besidder derfor den nødvendige ekspertise i forhold
til at vurdere, om det i det enkelte tilfælde er et egnet initia-
tiv at iværksætte den særlige adressebeskyttelse på baggrund
af en vurdering af trusselsbilledet for den enkelte henholds-
vis udsigten til, at beskyttelsen vil have den tiltænkte effekt.
Det vil bl.a. indgå i politiets vurdering af, om den særlige
adressebeskyttelse er et egnet redskab, hvorvidt borgeren
kan efterleve de krav, der må stilles til den enkelte borger
om hemmeligholdelse af den faktiske bopælsadresse.
For nogle borgere, hvor den særlige adressebeskyttelse
kan tænkes iværksat, kan det være forbundet med svære
overvejelser at rette henvendelse til politiet og anmode om
hjælp. Det vil i sådanne tilfælde kunne være relevant, at fag-
personer omkring den pågældende borger hjælper den på-
gældende med at rette henvendelse til politiet og anmode
om særlig adressebeskyttelse. Det kan f.eks. være personalet
på det krisecenter, hvor borgeren befinder sig, eller andre
støttepersoner, som borgeren er i god kontakt med og har til-
lid til. En kommunal sagsbehandler, der i medfør af service-
lovens § 12 a i forvejen rådgiver en borger om en æresrela-
teret konflikt – eller som det mere – har igangsat en handle-
plan for en borger i en alvorlig æresrelateret konflikt i med-
før af denne bestemmelse, vil således kunne vejlede borge-
ren om muligheden for at anmode om særlig adressebeskyt-
telse og hjælpe den pågældende med at kontakte politiet.
Tilsvarende gør sig gældende i forhold til den person, der
yder den kommunale rådgivning efter servicelovens § 109,
stk. 4, til en borger på et krisecenter.
Iværksættelse af den særlige adressebeskyttelse er et
blandt flere initiativer, som politiet kan iværksætte som led i
beskyttelsen af den pågældende person. Således vil der i dag
bl.a. være mulighed for udlevering af overfaldsalarm, med-
delelse af tilhold til gerningsmanden og bortvisning af ger-
ningsmanden fra hjemmet.
En politikreds´ beslutning vedrørende iværksættelse af
den særlige adressebeskyttelse er en afgørelse, som efter de
almindelige forvaltningsretlige regler vil kunne påklages til
Rigspolitiet.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil Rigspolitiet tage initia-
tiv til at udarbejde retningslinjer til politikredsene i forhold
til at sikre, at særlig adressebeskyttelse tages i anvendelse
som en af flere mulige hjælpeforanstaltninger til personer,
som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med
æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter.
3.1.3.2. Registrering af særlig adressebeskyttelse
Når politiet har besluttet at iværksætte særlig adressebe-
skyttelse for en borger, som udsættes for trusler mod sin
person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelate-
rede konflikter, giver politiet skriftligt borgerens bopæls-
kommune meddelelse herom. Kommunalbestyrelsen i bor-
4
gerens bopælskommune skal herefter registrere vedkommen-
de som værende uden fast bopæl i kommunen, selvom bor-
geren har en bopæl eller et fast opholdssted i kommunen.
Politiet skal i forbindelse med meddelelsen til kommunal-
bestyrelsen i bopælskommunen give kommunalbestyrelsen
oplysning om borgerens faktiske bopæl eller faste opholds-
sted. Det anbefales, at underretning herom gives til et sær-
ligt team, som kommunalbestyrelsen kan udpege til at hånd-
tere sådanne sager om særlig adressebeskyttelse eller – hvis
et sådant team ikke findes – til en ledende medarbejder i
kommunens forvaltning, f.eks. kommunens borgerservice-
chef. Det sker med henblik på at sikre, at oplysning om bor-
gerens faktiske bopæl eller faste opholdssted kommer så få
personer indenfor kommunen til kendskab som muligt.
Det er en forudsætning, at initiativet iværksættes i forbin-
delse med en flytning. Baggrunden herfor er navnlig, at bor-
gerens bopæl eller faste opholdssted på det tidspunkt, hvor
det besluttes at iværksætte den særlige adressebeskyttelse,
vil være den adresse, som i CPR er registreret som borge-
rens bopælsadresse, og oplysning herom vil således allerede
være tilgået andre offentlige it-systemer, som modtager data
fra CPR, samt det forhold at historiske adresser ikke slettes i
CPR. Oplysning om denne adresse vil derfor blive bevaret i
CPR som en del af de historiske adresser, der er registreret
om den pågældende borger i CPR, og vil derfor være tilgæn-
gelig for offentlige myndigheder i forbindelse med opslag i
CPR.
Den bedste beskyttelse opnås i almindelighed, hvis den
særlige adressebeskyttelse iværksættes i forbindelse med en
flytning til en anden kommune, men beskyttelsen kan også
iværksættes i forbindelse med en flytning til en anden adres-
se inden for kommunen. Det vil være op til politiet i det en-
kelte tilfælde at vurdere, om den særlige adressebeskyttelse
kan anses for et egnet redskab bl.a. på baggrund af oplysnin-
ger om borgerens faktiske bopæl eller faste opholdssted, jf.
også pkt. 3.1.3.1. ovenfor.
Den særlige adressebeskyttelse vil – for at yde en reel be-
skyttelse – skulle kombineres med den almindelige navne-
og adressebeskyttelse i medfør af CPR-lovens § 28, stk. 1,
som i særlige tilfælde kan tildeles for længere tid end ét år.
Registreringen af den pågældende som værende uden fast
bopæl i CPR indebærer, at den pågældendes faktiske bopæl
eller faste opholdssted ikke fremgår af CPR. Den pågælden-
de borgers kommunetilknytning vil fremgå af CPR svarende
til, hvad der gælder for alle andre personer, som er registre-
ret uden fast bopæl i CPR. Hvis lovforslaget vedtages, vil
der ved en ændring af bekendtgørelse om folkeregistrering
(bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 med senere
ændringer) kapitel 10 blive fastsat nærmere bestemmelser,
hvorefter personer med særlig adressebeskyttelse efter den
foreslåede bestemmelse skal registreres på en nærmere angi-
vet høj vejkode. Herved gøres offentlige myndigheder i for-
bindelse med f.eks. opslag i CPR bekendt med, at der er tale
om en person, som er omfattet af beskyttelsen, og som der-
for kan kræve en særlig sagsbehandling hos den enkelte
myndighed. Det gælder f.eks. i sager om udbetaling af bo-
ligstøtte, hvor en registrering som fraflyttet en bolig medfø-
rer, at ydelsen standses af Udbetaling Danmark. Samtidig
skal der eventuelt ansøges om boligstøtte til en ny bolig,
hvor Udbetaling Danmark til brug for sagsbehandlingen skal
have oplysninger om bopælen, f.eks. huslejens og boligens
størrelse, hustandsmedlemmer m.v.
3.1.3.3. Kommunernes håndtering af oplysninger om den
faktiske bopæl eller det faste opholdssted
Ved den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6, i CPR-loven
reguleres alene, hvorledes personer, som udsættes for trusler
mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller
samlivsrelaterede konflikter, samt i visse tilfælde sådanne
personers børn, skal registreres med adresse i CPR.
Ved lovforslaget sikres, at en sådan persons faktiske
adresse ikke fremgår af CPR og dermed ikke videregives fra
CPR til andre offentlige myndigheder. Lovforslaget regule-
rer derimod ikke, hvordan oplysning om borgerens faktiske
adresse skal håndteres af myndighederne, herunder den på-
gældendes borgers bopælskommune, idet spørgsmål, der op-
står i den forbindelse, i vidt omfang er reguleret af anden
lovgivning, herunder persondataloven.
Med henblik på at sikre, at beskyttelsen bliver effektiv, er
det imidlertid væsentligt, at kommunalbestyrelsen i bopæls-
kommunen drager omsorg for, at borgerens faktiske adresse
kommer så få kommunalt ansatte til kendskab som muligt.
En effektiv beskyttelse af den faktiske adresse forudsæt-
ter, at kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at oplysning
om borgerens faktiske adresse ikke fremgår af it-systemer,
som mange brugere har adgang til. De almindelige kommu-
nale fagsystemer bør således ikke indeholde oplysning om
borgerens faktiske adresse, idet der herved opstår risiko for,
at adressen kommer en bredere kreds af medarbejdere i
hænde i forhold til, hvad der umiddelbart er sagligt grundlag
for. Det bemærkes i den forbindelse, at CPR´s data om bo-
pæl fremgår af kommunernes fagsystemer. Der vil efter for-
slaget alene fra CPR tilgå de kommunale fagsystemer oplys-
ning om, at borgeren er uden fast bopæl i kommunen, hvor-
imod den faktiske adresse ikke vil tilgå systemerne.
I mange tilfælde vil kendskab til borgerens faktiske adres-
se ikke være nødvendig i forbindelse med almindelig sags-
behandling i kommunen. Med virkning fra den 1. november
2014 vil afgørelser, partshøringer m.v. i vidt omfang blive
sendt til borgerens digitale postkasse, og det vil derfor i så-
danne tilfælde ikke være nødvendigt i forbindelse med for-
sendelser og almindelig sagsbehandling at kende til borge-
rens faktiske adresse. Såfremt borgeren er fritaget for digital
post, vil borgeren være berettiget til at få tilsendt post til
borgerens fysiske adresse. Det vil imidlertid kunne indgå i
politiets overvejelser om iværksættelse af særlig adressebe-
skyttelse, hvis borgeren er fritaget for digital post og ikke
ønsker fritagelsen ophævet eller ikke ønsker at medvirke til,
at den faktiske adresse ikke fungerer som borgerens post-
adresse, f.eks. ved at der oprettes en postboksadresse.
Kendskab til borgerens faktiske adresse kan være nødven-
digt i forbindelse med en afgørelse, som kommunalbestyrel-
sen skal træffe, f.eks. en afgørelse om, hvorvidt borgeren er
5
berettiget til en bestemt ydelse. Det kan også være nødven-
digt i forbindelse med, at eventuelle børn er optaget i kom-
munale daginstitutioner. Der kan endvidere være tale om, at
bestemte kommunale foranstaltninger kun kan komme på ta-
le, hvis kommunen har kendskab til og adgang til borgerens
faktiske adresse, f.eks. hvis kommunen skal iværksætte sær-
lige handicapforanstaltninger i hjemmet.
Kommunalbestyrelsen bør derfor forholde sig til og even-
tuelt fastsætte nærmere retningslinjer for, hvorledes sådant
nødvendigt adressekendskab håndteres i kommunen. Det
kan f.eks. være nærmere instrukser om, at det i almindelig-
hed overlades til et særligt kommunalt team med det formål
at håndtere den særlige adressebeskyttelse at formidle afgø-
relser m.v. i forhold til den enkelte borger, foretage relevan-
te hjemmebesøg hos borgeren m.v., henholdsvis instrukser
om, at kun relevante institutionsledere i kommunale dagin-
stitutioner samt disses stedfortrædere må få kendskab til den
faktiske adresse.
Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen
udpeger en særlig kontaktperson, som kan forestå den nød-
vendige kontakt til borgeren og politiet.
Det bemærkes, at VISO (Den nationale Videns- og Spe-
cialrådgivningsorganisation under Socialstyrelsen), som i
dag tilbyder gratis rådgivning til fagpersoner på det sociale
område, når børn, unge eller voksne udsættes for æresrelate-
rede konflikter, vil kunne yde kommunerne rådgivning i for-
hold til socialfaglige indsatser i forbindelse med sager, hvor
der er iværksat særlig adressebeskyttelse.
I det omfang oplysninger om en persons faktiske adresse
indgår i sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kom-
munens administration, vil disse være omfattet af den ret,
som ethvert medlem af kommunalbestyrelsen efter § 9, stk.
1, i lov om kommunernes styrelse har til som led i varetagel-
sen af sit hverv at gennemse sagsmateriale, der i endelig
form foreligger i kommunens administration. Der henvises
herom til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.
Kommunernes adgang til at videregive særligt beskyttede
adresser vil være begrænset af de regler, der følger af per-
sondataloven, og – i de situationer, hvor videregivelsen ikke
er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde –
reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og
§§ 152 c-152 f samt forvaltningslovens § 27.
I forhold til persondatalovens regler bemærkes, at det må
vurderes konkret i det enkelte tilfælde, om der efter behand-
lingsreglerne i lovens kapitel 4 kan ske videregivelse af op-
lysninger om en særligt beskyttet adresse. Det må ved vur-
deringen heraf indgå, at der er tale om fortrolige oplysnin-
ger, som den registrerede har en tungtvejende interesse i ik-
ke bliver videregivet.
I forhold til forvaltningsloven bemærkes, at det følger af
lovens § 27, stk. 1, nr. 1, at hensynet til bl.a. enkeltpersoners
interesse i at beskytte oplysninger om deres private forhold
kan begrunde tavshedspligt i forhold til de pågældende op-
lysninger. Om en oplysning er undergivet tavshedspligt efter
bestemmelsen beror på dels en vurdering af oplysningens
karakter, dels en vurdering af den sammenhæng, hvori op-
lysningen indgår. Afgørende er bl.a., om oplysningen er af
en sådan art, at den efter den almindelige opfattelse i sam-
fundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens
kendskab. Oplysninger om en persons særligt beskyttede
adresse må antages at vedrøre et privat forhold, som dermed
er undergivet tavshedspligt.
Efter forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 1, kan også hen-
synet til bl.a. forebyggelse, efterforskning og forfølgning af
lovovertrædelser og beskyttelse af vidner eller andre i sager
om strafferetlig forfølgning begrunde tavshedspligt.
Det vil ikke i almindelighed kunne komme på tale at vide-
regive oplysninger om en særligt beskyttet adresse til andre
offentlige myndigheder, medmindre der er særligt grundlag
herfor. Særligt grundlag kan f.eks. foreligge, såfremt borge-
ren har ansøgt Udbetaling Danmark om boligstøtte. I en så-
dan situation kan Udbetaling Danmark ikke tage stilling til
borgerens anmodning uden at have et vist kendskab til
adressen, f.eks. boligens størrelse. Oplysninger herom vil
kommunen derfor i nødvendigt omfang kunne videregive til
Udbetaling Danmark.
Oplysninger undergivet tavshedspligt vil endvidere som
det klare udgangspunkt uden videre kunne undtages fra ret-
ten til aktindsigt. Oplysninger om en persons særligt beskyt-
tede adresse vil således kunne undtages fra aktindsigt efter
reglerne i offentlighedslovens § 30, nr. 1, og § 33, nr. 1, og
fra partsaktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, stk. 1, nr.
1 og 5, samt efter retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 4 og 5,
og § 41 d, stk. 5, nr. 5 og 6.
3.1.3.4. Kommunalbestyrelsens håndtering af flytning for
borgere omfattet af den særlige adressebeskyttelse henholds-
vis ophævelse af den særlige beskyttelse
Flytter en borger, som er under særlig adressebeskyttelse,
efterfølgende f.eks. til en ny kommune, vil borgeren – som
alle andre borgere – være forpligtet til at anmelde flytningen
i overensstemmelse med CPR-lovens § 12.
Det foreslås dog ved § 1, nr. 3, i lovforslaget, at flytning
til en ny kommune skal anmeldes til kommunalbestyrelsen i
tilflytningskommunen uden brug af kommunens digitale
selvbetjeningsløsning. Såfremt kommunen har udpeget en
særlig kontaktperson i forbindelse med håndtering af sager
om særlig adressebeskyttelse, vil anmeldelse kunne foreta-
ges til vedkommende kontaktperson. Er der ikke udpeget en
sådan særlig kontaktperson, vil flytning kunne anmeldes ved
kontakt til f.eks. kommunens borgerservicechef eller anden
tilsvarende ledende medarbejder i kommunens forvaltning.
Den pågældende skal i forbindelse med flytteanmeldelsen
oplyse, at den pågældende er registreret som værende uden
fast bopæl i CPR i medfør af den foreslåede bestemmelse og
tillige oplyse den pågældendes fremtidige faktiske bopæl el-
ler faste opholdssted i kommunen, jf. § 12, stk. 2, nr. 4. Bor-
gerens kontaktperson i fraflytningskommunen vil eventuelt
kunne bistå borgeren med at anmelde flytningen. Tilflyt-
ningskommunen skal herefter registrere den pågældende
som værende uden fast bopæl i tilflytningskommunen. Det
opnås herved, at den pågældende person forbliver registreret
med den særlige beskyttelse i CPR ved en flytning, der fin-
6
der sted efter iværksættelsen af den særlige adressebeskyt-
telse.
Flytter en borger omfattet af den særlige adressebeskyttel-
se til en anden faktisk adresse i kommunen, skal flytningen
også anmeldes til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen,
jf. lovens § 12, stk. 1, men borgerens bopælsregistrering æn-
dres ikke i den forbindelse.
I alle tilfælde, hvor borgeren flytter til en anden faktisk
adresse, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
den fremtidige faktiske bopæl eller det fremtidige faste op-
holdssted er beliggende, underrette politiet om den fremtidi-
ge bopæl eller det fremtidige faste opholdssted.
Såfremt politiet eller den pågældende selv efterfølgende
giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at regi-
streringen som værende uden fast bopæl skal ophæves, bo-
pælsregistreres vedkommende efter de almindelige regler
herom i CPR-lovens § 6, stk. 1, 2, 4 eller 5.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at ophævelse af den særli-
ge adressebeskyttelse kan ske på initiativ fra politiet eller
borgeren selv. En borger, som oplever, at adressebeskyttel-
sen ikke længere er relevant, må således formodes ikke at
medvirke til adressens hemmeligholdelse i det fornødne om-
fang. Det er derfor fundet rigtigst, at beskyttelsen også kan
ophæves på baggrund af et ønske herom fra borgeren selv.
Forinden en ophævelse af den særlige adressebeskyttelse
på initiativ fra borgeren selv finder sted, skal kommunalbe-
styrelsen sikre sig, at en henvendelse herom hidrører fra den
rette person.
En ophævelse af beskyttelsen vil typisk komme på tale,
fordi trusselsbilledet har ændret sig over tid i en sådan grad,
at det må lægges til grund, at borgeren ikke længere har be-
hov for beskyttelse. En politikreds´ beslutning om at ophæ-
ve beskyttelsen er en afgørelse, som efter de almindelige
forvaltningsretlige regler vil kunne påklages til Rigspolitiet.
Ophæves registreringen af den pågældende som værende
uden fast bopæl i CPR efter anmodning fra borgeren selv,
skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom.
3.1.3.5. Særligt om fællesbørn
Et barn kan være udsat for trusler mod sin person i forbin-
delse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter,
og politiet kan på den baggrund beslutte at iværksætte særlig
adressebeskyttelse for barnet.
Der kan imidlertid også være tale om, at et barn – for
hvem der ikke er iværksat særlig adressebeskyttelse – regi-
streres som værende uden fast bopæl som følge af, at barnet
har eller får samme bopæl som en forælder, der er under
særlig adressebeskyttelse.
Det foreslås således i 6. pkt. i den foreslåede bestemmelse
i § 6, stk. 6, i CPR-loven, at et barn af en forælder, som ud-
sættes for trusler mod vedkommendes person i forbindelse
med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, hvor
politiet har givet meddelelse til kommunalbestyrelsen om, at
forælderen skal registreres som værende uden fast bopæl, li-
geledes skal registreres som værende uden fast bopæl i til-
fælde, hvor barnet har eller får samme bopæl som forælde-
ren. Det foreslås også, at registreringen af barnets bopæl
skal følge forælderen, så længe barnet faktisk bor sammen
med vedkommende.
Det er således fundet nødvendigt, at registreringen som
værende uden fast bopæl også skal gælde for børn, der har
eller får samme bopæl som en forælder, der er omfattet af
den særlige adressebeskyttelse efter den foreslåede bestem-
melses 1. pkt. Det sker for at sikre, at den faktiske adresse
ikke kommer uvedkommende i hænde, og dermed for at sik-
re, at beskyttelsen forbliver en realitet.
Under hensyn til målgruppen for lovforslaget bemærkes
det, at et fastsat samvær mellem et barn og den forælder,
barnet ikke bor hos, ifølge § 21 i forældreansvarsloven kan
ophæves, hvis det er bedst for barnet. På samme måde kan
en ansøgning om fastsættelse af samvær afslås. Ifølge be-
mærkningerne til § 21 i forældreansvarsloven, jf. Folke-
tingstidende 2006-07, Tillæg A, s. 4501, vil det eksempelvis
være nødvendigt at afskære et barns kontakt til en forælder,
hvis forælderen udsætter barnet for overgreb, ligesom også
overgreb fra en forælder mod den forælder, som barnet op-
holder sig hos, kan begrunde en sådan beslutning. De sam-
me hensyn gør sig ifølge bemærkningerne til forældrean-
svarsloven gældende i forhold til en vurdering af, om den
fælles forældremyndighed kan ophæves efter forældrean-
svarslovens § 11. Der vil kunne træffes afgørelse om sus-
pension af samvær straks, hvis hensynet til barnet gør det
nødvendigt, ligesom det er muligt for Statsforvaltningen at
tillægge en forælder eneforældremyndighed eller barnets bo-
pæl midlertidigt, hvis hensynet til barnets bedste tilsiger det.
Efter retsplejeloven § 536 kan bl.a. afgørelser om samvær
tvangsfuldbyrdes. Fuldbyrdelsen kan dog ikke ske, hvis bar-
nets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for
alvorlig fare. Fogedretten kan i tvivlstilfælde udsætte fuld-
byrdelsen på indhentelse af en børnesagkyndig erklæring.
I situationer, hvor det skønnes, at det er relevant at iværk-
sætte den særlige adressebeskyttelse, bør eventuelle sam-
værsproblemstillinger således i udgangspunktet ikke være
hindrende i forhold til at yde den fornødne beskyttelse af
den pågældende forælder.
Det fremgår endelig af § 18 i forældreansvarsloven, at en
forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet
sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden
forælder herom senest 6 uger før flytningen. Der er ingen
sanktion ved manglende overholdelse af bestemmelsen, men
det kan tillægges betydning i en senere retssag om forældre-
myndighed eller barnets bopæl. Det fremgår af bemærknin-
gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, Til-
læg A, s. 4493, at hvis den forælder, der skal varsle om en
flytning, selv har adressebeskyttelse, kan varsling efter om-
stændighederne undlades. Det vil efter omstændighederne
også være muligt at undlade at varsle en flytning efter § 18 i
forældreansvarsloven i relation til den foreslåede særlige
adressebeskyttelse.
7
Om partshøring m.v. i de tilfælde, hvor et barn registreres
som værende uden fast bopæl, henvises til bemærkningerne
til den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 4 henholdsvis 5.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Det forventes, at flere kvinder end mænd vil gøre brug af
lovforslagets mulighed for særlig adressebeskyttelse, både
som udsatte for trusler begrundet i æresrelaterede konflikter
og i samlivsrelaterede konflikter. Undersøgelser tyder på, at
der er en overrepræsentation af kvinder blandt ofre for stærk
social kontrol, ligesom flere kvinder oplever æresrelaterede
konflikter. Tilsvarende viser undersøgelser, at flere kvinder
end mænd udsættes for vold fra en tidligere eller nuværende
partner. På den baggrund formodes lovforslaget at have po-
sitive ligestillingsmæssige konsekvenser for kvinder, da
flere kvinder med lovforslaget vil være beskyttet mod per-
sontrusler i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsre-
laterede konflikter m.v.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offent-
lige
Forslaget forventes ikke at få økonomiske og administrati-
ve konsekvenser af betydning for det offentlige.
Bopælskommunen vil som følge af forslaget i et vist om-
fang skulle etablere procedurer og organisatoriske rammer
med henblik på, at den faktiske adresse kommer så få ansat-
te i kommunen som muligt til kendskab. Henset til, at særlig
adressebeskyttelse skønnes at vil blive anvendt i et meget
begrænset antal sager, hvor personer er udsat for trusler i
forbindelse med æresrelaterede og samlivsrelaterede kon-
flikter, vurderes lovforslaget ikke at få konsekvenser af be-
tydning for kommunerne. Det bemærkes i den forbindelse,
at kommunerne allerede i dag skal medvirke til at tage hånd
om udsatte og truede borgeres beskyttelse og yde sådanne
borgere hjælp i forskellige sammenhænge. Det gælder f.eks.
kvinder, som i forbindelse med samlivsrelateret vold og tru-
sler på livet tager ophold på et krisecenter i kommunen.
Det bemærkes, at afgørelser og partshøringer m.v. med
virkning fra den 1. november 2014 kan sendes til borgerens
digitale postkasse, og det vil derfor i mange tilfælde ikke
være nødvendigt i forbindelse med forsendelser og alminde-
lig sagsbehandling hos offentlige myndigheder at kende til
borgerens faktiske bopæl eller faste opholdssted.
Offentlige myndigheder vil fortsat til brug for deres sags-
behandling fra CPR kunne få oplyst borgerens bopælskom-
mune, ligesom det ved en ændring af bekendtgørelse om fol-
keregistrering (bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november
2006 med senere ændringer) vil blive fastsat, at personer
med særlig adressebeskyttelse efter den foreslåede bestem-
melse skal registreres på en nærmere angivet høj vejkode.
Offentlige myndigheder, som i deres sagsbehandling har be-
hov for oplysninger om borgerens faktiske bopæl eller faste
opholdssted, kan på den baggrund konstatere, at borgeren er
under særlig adressebeskyttelse, og myndigheden kan rette
henvendelse til bopælskommunen med henblik på at indhen-
te de nødvendige nærmere oplysninger om borgerens fakti-
ske adresse. Henvendelse herom kan rettes til den særlige
kontaktperson eller det særlige team i bopælskommunen el-
ler – såfremt en sådan kontaktperson henholdsvis et sådant
team ikke findes – til kommunens borgerservicechef eller
anden tilsvarende ledende medarbejder i kommunens for-
valtning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser af betydning for erhvervslivet.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har positive konsekvenser for borgere, som
kan komme i betragtning i forhold til iværksættelse af den
særlige adressebeskyttelse, fordi vedkommende udsættes for
alvorlige trusler i forbindelse med æresrelaterede eller sam-
livsrelaterede konflikter, idet forslaget går ud på at yde en
bedre beskyttelse af borgerens faktiske bopæl eller faste op-
holdssted. Borgeren vil dog samtidig som følge af den fore-
slåede beskyttelse kunne opleve visse ulemper. Det vil såle-
des ikke være muligt via CPR at levere korrekte adressedata
på den pågældende. Det betyder, at der ikke via CPR kan le-
veres aktuelle adresseoplysninger til den pågældendes bank,
forsikringsselskab, a-kasse m.v. Borgeren vil som følge af
registreringen som værende uden fast bopæl også kunne op-
leve problemer med at oprette et abonnement på en mobilte-
lefon eller indgå en aftale om køb på afbetaling, idet der i
praksis i sådanne situationer som oftest stilles krav om en
egentlig bopælsadresse.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. december
2014 til den 15. januar 2015 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.: Amnesty Internatio-
nal, Advokatrådet, Danske Advokater, Dannerhuset, Dansk
Anti-Stalking Forening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-
hjælp, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Røde Kors, Dansk Psykologforening, Dansk Social-
rådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
Det Kriminalpræventive Råd, Erstatningsnævnet, Etnisk
Ung, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, KL, KMD A/S, Lands-
foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af man-
dekrisecentre, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og
skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Socialpædago-
ger, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Mødrehjælpen, Of-
ferrådgivningen i Danmark, Politiforbundet i Danmark,
Retssikkerhedsfonden, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet
for Socialt Udsatte og Statsforvaltningen.
8
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Forslaget har positive konsekvenser for
borgere, som befinder sig i en situation,
hvor særlig adressebeskyttelse kan kom-
me i betragtning. Borgeren må i den for-
bindelse tåle visse ulemper.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 6 i CPR-loven om
kommunalbestyrelsens bopælsregistrering.
Ved den foreslåede bestemmelses 1. pkt. foreslås det at
indføre hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i borgerens bo-
pælskommune efter skriftlig meddelelse herom fra politiet
skal registrere en person, som udsættes for trusler mod ved-
kommendes person i forbindelse med æresrelaterede eller
samlivsrelaterede konflikter som værende uden fast bopæl i
kommunen, uanset de almindelige bestemmelser om bo-
pælsregistrering i lovens § 6, stk. 1 og 2.
Registreringen af den pågældende som værende uden fast
bopæl i CPR indebærer, at den pågældendes faktiske bopæl
eller faste opholdssted ikke fremgår af CPR. Den pågælden-
de borgers kommunetilknytning vil fremgå af CPR svarende
til, hvad der gælder for alle andre personer, som er registre-
ret som værende uden fast bopæl i CPR, ligesom det, så-
fremt lovforslaget vedtages, ved en ændring af bekendtgø-
relse om folkeregistrering (bekendtgørelse nr. 1153 af 23.
november 2006 med senere ændringer) vil blive fastsat, at
personer med særlig adressebeskyttelse skal registreres på
en nærmere angivet høj vejkode.
Bestemmelsen hviler på den forudsætning, at politiet har
besluttet at iværksætte særlig adressebeskyttelse for en bor-
ger, som må anses for omfattet af den foreslåede bestemmel-
se. Det er således politiet, der i det enkelte tilfælde vurderer,
om særlig adressebeskyttelse kan komme på tale, og en bor-
ger, som udsættes for trusler mod sin person i forbindelse
med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, skal
således rette henvendelse til politiet med henblik på stilling-
tagen til, om særlig adressebeskyttelse kan iværksættes. Der
henvises herom til de almindelige bemærkninger pkt.
3.1.3.1.
Æresrelaterede og samlivsrelaterede konflikter er ofte
komplekse og nuancerede. Konflikterne kan dække over en
række forskellige problemstillinger i forhold til motiv og
handling, herunder bl.a. samlivsrelateret vold og øvrige
straffelovsovertrædelser af personfarlig karakter, seksuelle
overgreb, stalking, tvangsægteskab, social kontrol, under-
trykkelse m.v. Sager, hvor den særlige adressebeskyttelse
kan være relevant, vil f.eks. være situationer, der kan udvik-
le sig meget alvorligt for offeret, og hvor offeret ikke ser sig
i stand til eller har mulighed for at sikre sig imod, at situati-
onen forværres. Der vil altså være tale om situationer, hvor
der foreligger et særligt beskyttelsesbehov i forhold til at
kunne sikre offeret.
Om et sådant behov foreligger i den enkelte sag, vil bero
på en konkret politifaglig vurdering, herunder navnlig i for-
hold til det konkrete trusselsniveau for offeret. Trusselsvur-
deringen vil bl.a. skulle foretages på baggrund af forholdet
mellem gerningsmand og offeret, offerets personlige forhold
og sagens øvrige omstændigheder. Begrebet trusler er ikke
begrænset til trusler omfattet af definitionen i straffelovens §
266, og andre former for trusler vil derfor efter omstændig-
hederne kunne begrunde iværksættelse af særlig adressebe-
skyttelse.
Det er en forudsætning, at initiativet iværksættes i forbin-
delse med en flytning. Den bedste beskyttelse opnås i almin-
delighed, hvis den særlige adressebeskyttelse iværksættes i
forbindelse med en flytning til en anden kommune, men be-
skyttelsen kan også iværksættes i forbindelse med en flyt-
ning til en anden adresse inden for kommunen. Den særlige
adressebeskyttelse vil – for at yde en reel beskyttelse – skul-
le kombineres med den almindelige navne- og adressebe-
skyttelse i medfør af CPR-lovens § 28, stk. 1, som i særlige
tilfælde kan tildeles for længere tid end ét år. Der henvises
herved til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.2.
9
Politiet skal i forbindelse med meddelelsen til kommunal-
bestyrelsen i bopælskommunen om beskyttelsens iværksæt-
telse give kommunalbestyrelsen oplysning om borgerens
faktiske bopæl eller faste opholdssted. Det anbefales, at
meddelelsen herom gives til det særlige team, som kommu-
nalbestyrelsen kan beslutte at udpege til at håndtere sådanne
sager eller – hvis et sådant team ikke findes – til kommu-
nens borgerservicechef eller en anden tilsvarende ledende
medarbejder i kommunens forvaltning.
Ved lovforslaget sikres, at en sådan persons faktiske
adresse ikke fremgår af CPR og dermed ikke videregives fra
CPR til andre offentlige myndigheder. Lovforslaget regule-
rer derimod ikke, hvordan oplysning om borgerens faktiske
adresse skal håndteres af myndighederne, herunder den på-
gældendes borgers bopælskommune, idet spørgsmål, der op-
står i den forbindelse, i vidt omfang er reguleret af anden
lovgivning, herunder persondataloven.
Med henblik på at sikre, at beskyttelsen bliver effektiv, er
det væsentligt, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen
drager omsorg for, at borgerens faktiske adresse kommer så
få kommunalt ansatte til kendskab som muligt. En effektiv
beskyttelse af den faktiske adresse forudsætter bl.a., at kom-
munalbestyrelsen drager omsorg for, at oplysning om borge-
rens faktiske adresse ikke fremgår af it-systemer, som man-
ge brugere har adgang til.
Kendskab til borgerens faktiske adresse kan være nødven-
digt i forbindelse med en afgørelse, som kommunalbestyrel-
sen skal træffe, f.eks. en afgørelse om, hvorvidt borgeren er
berettiget til en bestemt ydelse. Det kan også være nødven-
digt i forbindelse med, at eventuelle børn er optaget i kom-
munale daginstitutioner. Der kan endvidere være tale om, at
bestemte kommunale foranstaltninger kun kan komme på ta-
le, hvis kommunen har kendskab til og adgang til borgerens
faktiske adresse, f.eks. hvis kommunen skal iværksætte sær-
lige handicapforanstaltninger i hjemmet eller foretage hjem-
mebesøg i forbindelse med sundhedspleje.
Kommunalbestyrelsen bør derfor forholde sig til og even-
tuelt fastsætte nærmere retningslinjer for, hvorledes sådant
nødvendigt adressekendskab håndteres i kommunen. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
3.1.3.3.
I det omfang oplysninger om en persons faktiske adresse
indgår i sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kom-
munens administration, vil disse være omfattet af den ret,
som ethvert medlem af kommunalbestyrelsen efter § 9, stk.
1, i lov om kommunernes styrelse har til som led i varetagel-
sen af sit hverv at gennemse sagsmateriale, der i endelig
form foreligger i kommunens administration. Retten til sags-
indsigt omfatter således også fortrolige oplysninger. Kom-
munalbestyrelsesmedlemmer, der gennem deres virke bliver
bekendt med fortrolige oplysninger, er omfattet af de almin-
delige regler om tavshedspligt, herunder forvaltningslovens
§ 27 og straffelovens § 152.
Det vil ikke i almindelighed kunne komme på tale at vide-
regive oplysninger om den faktiske adresse til andre offent-
lige myndigheder, medmindre der er særligt grundlag her-
for. Særligt grundlag kan f.eks. foreligge, såfremt borgeren
har ansøgt Udbetaling Danmark om boligstøtte. I en sådan
situation kan Udbetaling Danmark ikke tage stilling til bor-
gerens anmodning uden at have et vist kendskab til adres-
sen, f.eks. boligens størrelse. Oplysninger herom vil kom-
munen derfor i nødvendigt omfang kunne videregive til Ud-
betaling Danmark.
Det vil som altovervejende udgangspunkt ikke kunne
komme på tale at udlevere oplysning om den faktiske adres-
se til private i medfør af almindelige offentligretlige regler,
f.eks. som led i besvarelsen af en aktindsigtsanmodning. Der
henvises i den forbindelse til pkt. 3.1.3.3. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Flytter en borger, som er under særlig adressebeskyttelse,
efterfølgende til en ny adresse, vil borgeren – som alle andre
borgere – være forpligtet til at anmelde flytningen i overens-
stemmelse med CPR-lovens § 12.
Flytter borgeren til en ny adresse inden for kommunen,
medfører dette ikke en ændret registrering af borgerens bo-
pæl i CPR, medmindre politiet eller borgeren selv i denne
forbindelse skriftligt tilkendegiver, at beskyttelsen skal op-
hæves.
Flytter borgeren til en bopæl eller et fast opholdssted i en
anden kommune, skal flytningen anmeldes til kommunalbe-
styrelsen i tilflytningskommunen.
Det foreslås ved bestemmelsens 2. pkt., at tilflytnings-
kommunen herefter skal registrere den pågældende som væ-
rende uden fast bopæl i tilflytningskommunen. Det opnås
herved, at den pågældende person forbliver registreret med
den særlige beskyttelse i CPR ved en flytning, der finder
sted efter iværksættelsen af den særlige adressebeskyttelse.
Flytter en borger omfattet af den særlige adressebeskyttel-
se til en anden faktisk adresse i kommunen eller en anden
faktisk adresse i en anden kommune, skal kommunalbesty-
relsen i den kommune, hvor den fremtidige faktiske bopæl
eller det fremtidige faste opholdssted er beliggende, under-
rette politiet om den fremtidige bopæl eller det fremtidige
faste opholdssted, jf. den foreslåede bestemmelses 3. pkt.
Såfremt politiet eller den pågældende selv efterfølgende
giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at regi-
streringen som værende uden fast bopæl skal ophæves, fore-
slås det ved bestemmelsens 4. pkt., at vedkommende bo-
pælsregistreres efter reglerne i CPR-lovens § 6, stk. 1, 2, 4
eller 5.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at ophævelse af den særli-
ge adressebeskyttelse kan ske på initiativ fra politiet eller
borgeren selv. En borger, som oplever, at adressebeskyttel-
sen ikke længere er relevant, må således formodes ikke at
medvirke til adressens hemmeligholdelse i det fornødne om-
fang. Det er derfor fundet rigtigst, at beskyttelsen også kan
ophæves på baggrund af et ønske herom fra borgeren selv.
En ophævelse af beskyttelsen vil typisk komme på tale,
fordi trusselsbilledet har ændret sig over tid i en sådan grad,
at det må lægges til grund, at borgeren ikke længere har be-
hov for beskyttelse. Politiet vil således med jævne mellem-
rum, f.eks. én gang om året, skulle tage stilling til, om fort-
10
sat beskyttelse er påkrævet. Politiets beslutning om at ophæ-
ve beskyttelsen er en afgørelse, som kan påklages til Rigs-
politiet.
Ophæves registreringen af den pågældende som værende
uden fast bopæl i CPR efter anmodning fra borgeren selv,
skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom, jf. den
foreslåede bestemmelses 5. pkt.
For så vidt angår børn, for hvem der ikke er iværksat sær-
lig adressebeskyttelse efter den foreslåede bestemmelses 1.
pkt., foreslås det i den foreslåede bestemmelses 6. pkt., at et
barn af en forælder, der er under den særlige adressebeskyt-
telse, ligeledes skal registreres som værende uden fast bopæl
i tilfælde, hvor barnet har eller får samme bopæl som foræl-
deren. Det foreslås også, at registreringen af barnets bopæl
skal følge forælderen, så længe barnet bor sammen med
vedkommende.
Det er således fundet nødvendigt, at registreringen som
værende uden fast bopæl også skal gælde for børn, der har
eller får samme bopæl som en forælder, for hvem der er
iværksat særlig adressebeskyttelse efter den foreslåede be-
stemmelse. Det sker for at sikre, at den faktiske adresse ikke
kommer uvedkommende i hænde, og dermed for at sikre, at
beskyttelsen forbliver en realitet.
Når kommunalbestyrelsen registrerer en person omfattet
af bestemmelsen som værende uden fast bopæl efter den
foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6, 1. pkt., træffes der ikke
en afgørelse i medfør af CPR-lovgivningen, og der kan der-
for ikke klages over registreringen i medfør af CPR-lovens §
56. Baggrunden herfor er, at når kommunerne indsætter op-
lysninger i CPR på grundlag af indberetninger fra andre
myndigheder, træffes der ikke en afgørelse i medfør af CPR-
lovgivningen. En afgørelse om at iværksætte eller ophæve
den særlige adressebeskyttelse truffet af politiet vil derimod
kunne påklages til Rigspolitiet.
Er der derimod tale om, at barnet registreres som værende
uden fast bopæl efter det foreslåede bestemmelses 6. pkt.
træffes der en afgørelse efter CPR-loven, som kan påklages i
medfør af CPR-lovens § 56.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at personer omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, skal anmelde flytning
uden brug af kommunens digitale selvbetjeningsløsning.
Det gælder såvel den flytning, hvorved borgeren første
gang registreres som værende uden fast bopæl samt senere
registreringer som værende uden fast bopæl i en ny kommu-
ne i forbindelse med en flytning hertil.
Såfremt kommunen har udpeget en særlig kontaktperson i
forbindelse med håndtering af sager om særlig adressebe-
skyttelse, vil anmeldelse kunne foretages til vedkommende
kontaktperson. Er der ikke udpeget en sådan særlig kontakt-
person, vil flytning kunne anmeldes ved kontakt til f.eks.
kommunens borgerservicechef eller anden ledende medar-
bejder i kommunens forvaltning. Den pågældende skal i for-
bindelse med flytteanmeldelsen oplyse, at den pågældende
er registreret som værende uden fast bopæl i CPR i medfør
af den foreslåede bestemmelse og tillige oplyse den pågæl-
dendes fremtidige faktiske bopæl eller faste opholdssted i
kommunen, jf. § 12, stk. 2, nr. 4. Borgerens kontaktperson i
fraflytningskommunen vil eventuelt kunne bistå borgeren
med at anmelde flytningen.
Til nr. 4
Efter CPR-lovens § 13, stk. 2, skal der inden registrerin-
gen af en flytning for et barn, der hidtil har haft fælles bopæl
med begge forældre, gives en ikke medflyttende forælder
mulighed for at udtale sig, hvis vedkommende ikke over for
kommunen har accepteret den anmeldte flytning. Tilsvaren-
de gælder inden registreringen af en flytning for et barn,
som hidtil har haft fælles bopæl med den ene af forældrene,
hvis denne forælder ikke flytter med og heller ikke over for
kommunen har accepteret den anmeldte flytning. Bestem-
melsen indebærer også en pligt til at foretage partshøring,
såfremt barnet er en ung, men dog mindreårig person, i en
situation, hvor forældrene henholdsvis forælderen ikke flyt-
ter med.
Når der iværksættes særlig adressebeskyttelse for et barn,
træffes afgørelsen herom af politiet, og den efterfølgende re-
gistrering i CPR kan ikke anses for en afgørelse efter CPR-
loven. Der skal derfor ikke forud for en registrering i CPR i
denne situation ske partshøring m.v.
Det foreslås imidlertid – for at undgå enhver tvivl herom –
at pligten til at foretage høring af barnets forældre henholds-
vis forælder efter lovens § 13, stk. 2, ikke skal gælde, hvis
der er iværksat særlig adressebeskyttelse for den mindreåri-
ge efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6, 1. pkt., i
CPR-loven.
Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse, hvis
politiets iværksættelse af særlig adressebeskyttelse omfatter
både en voksen forælder og dennes mindreårige børn, hvor
den anden forælder har del i forældremyndigheden.
Til nr. 5
Hvis politiets iværksættelse af særlig adressebeskyttelse
alene omfatter en voksen forælder men ikke dennes medflyt-
tende mindreårige barn, hvor den anden forælder har del i
forældremyndigheden, registreres barnet ligeledes som væ-
rende uden fast bopæl, og registreringen af barnets bopæl
følger forælderen, så længe barnet faktisk bor sammen med
den forælder, der er under beskyttelse, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 6, stk. 6, 6. pkt., i CPR-loven.
I en sådan situation har politiet ikke taget stilling til
iværksættelse af særlig adressebeskyttelse for barnet, og
selve registreringen af barnet som værende uden fast bopæl i
CPR, må anses for en afgørelse efter CPR-loven. Der vil
derfor skulle ske partshøring m.v. efter CPR-loven.
Efter CPR-lovens § 13, stk. 2, skal der inden registrerin-
gen af en flytning for et barn, der hidtil har haft fælles bopæl
11
med begge forældre, gives en ikke medflyttende forælder
mulighed for at udtale sig, hvis vedkommende ikke over for
kommunen har accepteret den anmeldte flytning. Tilsvaren-
de gælder inden registreringen af en flytning for et barn,
som hidtil har haft fælles bopæl med den ene af forældrene,
hvis denne forælder ikke flytter med og heller ikke over for
kommunen har accepteret den anmeldte flytning.
I en situation, hvor den forælder, der flytter sammen med
barnet, er omfattet af den særlige beskyttelse, er det fundet
rigtigst, at den ikke medflyttende forælder skal partshøres
og have meddelt afgørelsen om barnets fraflytning fra ved-
kommendes adresse efter de særlige regler i CPR-lovens §
13, stk. 3, der fastlægger særlige sagsbehandlingsregler, hvis
der samtidig med anmeldelse af en flytning anmeldes navne-
og adressebeskyttelse på barnets tilflytningsadresse. Det sik-
res derved, at den ikke medflyttende forælder ikke får oplyst
tilflytningsadressen.
Det foreslås, at såfremt barnet i forbindelse med en an-
meldt flytning vil skulle registreres som værende uden fast
bopæl i medfør af den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens
§ 6, stk. 6, 6. pkt., må den anmeldte tilflytningsadresse og -
kommune ikke oplyses til den ikke medflyttende forælder
under sagens behandling, herunder i den endelige afgørelse.
Hvis der anmeldes flytning til en anden kommune, skal fore-
læggelsen af flytteanmeldelsen for den af forældrene, der ik-
ke flytter med, altid foretages af fraflytningskommunen,
som også skal træffe den endelige afgørelse om, hvorvidt
flytningen af barnet skal godkendes, samt meddele dette til
sagens parter og tilflytningskommunen.
Denne procedure er allerede gældende, såfremt der samti-
digt med anmeldelsen af en flytning, der er omfattet af lo-
vens § 13, stk. 2, anmodes om navne- og adressebeskyttelse,
jf. § 28, på barnets tilflytningsadresse.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 8
Ministeriet er blevet opmærksomt på, at der i lov nr. 1251
af 18. december 2012 om ændring af CPR-loven skulle have
været foretaget en konsekvensændring af lovens § 28, stk. 1,
således at der henvises til lovens § 43, der vedrører udleve-
ring af oplysninger fra CPR og ikke som nu alene til lovens
§ 43, stk. 1. Det foreslås derfor at ændre § 28, stk. 1, i over-
ensstemmelse hermed, således at der i lovens § 28, stk. 1,
henvises til § 43 og dermed også § 43, stk. 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Ved lovforslaget foreslås indført en ny ordning for adres-
sebeskyttelse af visse truede borgere. Økonomi- og Inden-
rigsministeriet vil derfor et år efter lovens ikrafttræden udar-
bejde en redegørelse over lovens virkning i praksis med
henblik på, at ordningen om nødvendigt kan tages op til re-
vision. Der vil i den forbindelse blive indhentet udtalelser
fra politiet og KL med henblik på belysning af erfaringer
med den nye form for adressebeskyttelse. Redegørelsen vil
blive tilsendt Folketingets Kommunaludvalg.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
CPR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med
de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. CPR-lo-
ven er med virkning fra den 1. januar 2007 sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. november
2006.
Det foreslås derfor, at ændringen af CPR-loven ved kon-
gelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de æn-
dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr.
622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014,
§ 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, lov nr. 752 af 25.
juni 2014 og § 3 i lov nr. 1488 af 23. december
2014, foretages følgende ændringer:
§ 6. --- 1. I § 6 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. ---
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal efter skriftlig
meddelelse fra politiet registrere en person, der ud-
sættes for trusler mod sin person i forbindelse med
æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter,
som værende uden fast bopæl i kommunen uanset
stk. 1 og 2. Flytter en truet person, som er omfattet
af 1. pkt., til en ny kommune, skal kommunalbesty-
relsen i tilflytningskommunen registrere personen
som værende uden fast bopæl i tilflytningskommu-
nen. Ændres personens bopæl eller faste opholds-
sted, mens personen er registreret som værende
uden fast bopæl, skal kommunalbestyrelsen under-
rette politiet herom. Giver politiet eller personen
selv kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om,
at registreringen som værende uden fast bopæl skal
ophæves, folkeregistreres personen efter stk. 1, 2, 4
eller 5. Er registreringen ophævet efter anmodning
fra personen selv, skal kommunalbestyrelsen under-
rette politiet herom. Et barn af en forælder omfattet
af 1. eller 2. pkt., som har eller får samme bopæl
som forælderen, registreres ligeledes som værende
uden fast bopæl, og registreringen af barnets bopæl
følger forælderen, så længe barnet bor sammen med
forælderen.«
§ 12. ---
Stk. 2. ---
2. I § 12, stk. 3, 2. pkt., ændres »5 pkt.« til: »6.
pkt.«.
Stk. 3. Flytning skal anmeldes ved anvendelse af
den digitale anmeldelsesløsning, som tilflytnings-
3. I § 12, stk. 3, indsættes efter 3. pkt., som nyt
punktum:
13
kommunen stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning). Flytteanmeldelser, der ikke indgives ved di-
gital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrel-
sen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende den
digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbe-
styrelsen tilbyde, at anmeldelsen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening. Kommu-
nalbestyrelsen kan bestemme, at flytteanmeldelser,
der kan indgives på anden måde end ved digital an-
meldelse, skal være skriftlige og afgives på en sær-
lig blanket. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstra-
ordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undla-
de at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet øko-
nomisk vurdering er klare økonomiske fordele for
kommunen ved at behandle anmeldelsen på anden
vis end digitalt.
Stk. 4-7. ---
»Personer omfattet af § 6, stk. 6, skal anmelde
flytning uden brug af kommunens digitale selvbe-
tjeningsløsning.«
§ 13. ---
Stk. 2. Inden registreringen af en flytning for et
barn, der hidtil har haft fælles bopæl med begge
forældre, skal der gives en ikke medflyttende for-
ælder mulighed for at udtale sig, hvis vedkommen-
de ikke over for kommunen har accepteret den an-
meldte flytning. Tilsvarende gælder inden registre-
ringen af en flytning for et barn, som hidtil har haft
fælles bopæl med den ene af forældrene, hvis den-
ne forælder ikke flytter med og heller ikke over for
kommunen har accepteret den anmeldte flytning.
4. I § 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Er barnet omfattet af § 6, stk. 6, 1. pkt., skal der
ikke foretages høring efter 1. og 2. pkt.«
Stk. 3. Hvis der samtidigt med anmeldelsen af en
flytning, der er omfattet af stk. 2, anmodes om nav-
ne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, på barnets til-
flytningsadresse, må den anmeldte tilflytnings-
adresse og -kommune ikke oplyses til den ikke
medflyttende forælder under sagens behandling,
herunder i den endelige afgørelse. Hvis der anmel-
des flytning til en anden kommune, skal forelæg-
gelsen af flytteanmeldelsen for den af forældrene,
der ikke flytter med, altid foretages af fraflytnings-
kommunen, som tillige skal træffe den endelige af-
gørelse om, hvorvidt flytningen af barnet skal god-
5. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, såfremt barnet i forbindelse
med en anmeldt flytning vil skulle registreres som
værende uden fast bopæl i medfør af lovens § 6,
stk. 6, 6. pkt.«
14
kendes, samt meddele dette til sagens parter og til-
flytningskommunen.
§ 16. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Personer, der fra udlandet flytter til en
kommune, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af
§ 6, stk. 6, har overladt opgaver vedrørende regi-
strering af indrejse til en anden kommunalbestyrel-
se, og som betjenes i et International Citizen Ser-
vice, kan anmelde indrejse til kommunalbestyrel-
sen i den kommune, der i medfør af § 6, stk. 6, har
fået overladt opgaver vedrørende registrering af
indrejse i et International Citizen Service.
6. I § 16, stk. 7, ændres »stk. 6,« til: »stk. 7,«.
§ 21. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. § 12, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4-6, og § 13,
stk. 1, finder tillige anvendelse ved anmeldelse af
tilflytning fra udlandet.
7. I § 21, stk. 5, ændres »4. pkt.,« til: »5. pkt.,«.
§ 28. Enhver har ret til ved henvendelse til sin bo-
pælskommune at få navne- og adressebeskyttelse,
således at vedkommendes navn og adresse i CPR
ikke må videregives til private, jf. dog § 34, § 38,
stk. 4, § 42, stk. 3-5, § 43, stk. 1, og § 45. Beskyt-
telsen bortfalder efter et år, medmindre vedkom-
mende ønsker et tidligere bortfald eller kommunal-
bestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger
til en beskyttelse for længere tid end ét år.
8. I § 28, stk.1, 1. pkt., ændres »§ 43, stk. 1, og §
45« til: »og §§ 43 og 45«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
15