Svar på spm. nr. S 727: Vil ministeren tilkendegive, hvorvidt hun finder det hensigtsmæssigt, at frivillige sociale organisationer skal betale gebyrer på genbrugspladser for at komme af med private borgeres effekter?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 727

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S727/svar/1229274/1499560.pdf

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-12646
Den 24. februar 2015
Folketingsmedlem Villum Christensen (LA) har den 17. februar 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. S 727, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 727
Vil ministeren tilkendegive, hvorvidt hun finder det hensigtsmæssigt, at frivillige
sociale organisationer skal betale gebyrer på genbrugspladser for at komme af med
private borgeres effekter?
Svar
Jeg har stor sympati for tanken om at sikre flere penge til frivilligt arbejde, og jeg
har derfor allerede sidste år bedt Miljøstyrelsen have særligt fokus på de frivillige
organisationers brug af genbrugspladserne i den evaluering, som aktuelt
gennemføres af området. Den forventes færdig medio året og derefter vil jeg
præsentere forligskredsen for et oplæg til eventuelle ændringer på området.
Som det er i dag må frivillige organisationer gerne tilbyde private husholdninger at
køre affald på genbrugspladsen. Dermed er de en transportør for husholdningen,
og kan i det tilfælde også aflevere det uden beregning på genbrugspladsen f.eks. i
forbindelse med oprydning i et dødsbo. Men frivillige organisationer må ikke
aflevere deres eget affald på genbrugspladserne uden at have betalt for dette.
Brugen af genbrugspladserne for andre end husholdninger er omfattet af en
frivillig tilmeldeordning. Det følger direkte af den politiske aftale om etablering af
en tilmeldeordning for virksomheders adgang til genbrugspladsen, som blev
indgået den 1. juni 2011 mellem V, KF, DF, RV, S og SF. Aftalen indebærer, at der
skal opkræves en omkostningsægte pris for brugen af genbrugspladsen. Netop
fordi der er tale om en frivillig ordning, er der ikke mulighed for at undtage nogen
fra betaling. De kan i stedet vælge en anden løsning for deres affald.
Jeg kan oplyse, at flere kommuner har bedt om mulighed for at undtage forskellige
frivillige organisationer fra betaling for at anvende den frivillige ordning.
Imidlertid er der udfordringer ved ønsket. Da der er omkostninger forbundet med
håndtering af affald, vil det betyde, at nogle andre kunder på genbrugspladsen
skulle betale for håndteringen af de frivillige organisationers affald, og dermed at
erhvervsvirksomhederne, ofte mindre virksomheder som f.eks. håndværkere, ville
komme til at betale mere for at bruge genbrugspladsen. Alternativt skulle
husholdningerne betale mere, da en del af affaldet fra de frivillige organisationer
kunne være afleveret på genbrugspladsen af husholdningerne.
2014-15
S 727 endeligt svar
Offentligt
2
En anden stor udfordring ved en mulig fritagelse for frivillige organisationer er, at
der heldigvis er rigtig mange frivillige organisationer, og de skal alle behandles lige
i forhold til brug af offentlige tilbud. En hjemmeside for frivillige organisationer
www.frivillighed.dk opgiver, at der er 101.000 frivillige organisationer som
beskæftiger 250.000 årsværk. Der er derfor brug for en grundig gennemgang af
området, førend man ændrer reglerne for potentielt så mange aktører i samfundet.
Kirsten Brosbøl / Claus Torp