Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om æn-
dring af lov om Det Centrale Personregister (Særlig
adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler
mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller
samlivsrelaterede konflikter m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag blev i perioden fra den 9. december 2014 til den 15. januar
2015 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Amnesty International, Advokatrådet, Danske Advokater, Dannerhuset, Dansk Anti-
Stalking Forening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Regioner, Dansk
Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgi-
verforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,
Erstatningsnævnet, Etnisk Ung, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, KL, KMD A/S, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Landsforeningen af mandekrisecentre, Landsorganisationen af Kvindekrise-
centre (LOKK), Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud,
Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Mødrehjæl-
pen, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfonden,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte og Statsforvaltningen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra Det Kriminalpræventive Råd,
Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Landsorganisa-
tionen af Kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark og Rådet for
Etniske Minoriteter.
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet,
Erstatningsnævnet, Politiforbundet i Danmark og Statsforvaltningen har meddelt, at
lovforslaget ikke giver anledning til bemærkninger.
Efter høringen er der i lovforslagets almindelige bemærkninger som afsnit 4 indsat et
afsnit om lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
2.1. Almindelige bemærkninger til støtte for lovforslaget
Enhed
IT og CPR
Sagsbehandler
GK
Koordineret med
Sagsnr.
2014 - 9799
Doknr.
205426
Dato
24-02-2015
Kommunaludvalget 2014-15
L 145 Bilag 1
Offentligt
2
Det Kriminalpræventive Råd, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder,
Joan-Søstrene, Offerrådgivningen i Danmark, LOKK og Rådet for Etniske Minoriteter
anser forslaget om en særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler
mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter,
for positivt.
2.2. Bemærkninger med forslag til ændringer af lovforslaget
2.2.1. Bemærkninger vedrørende afgrænsningen af målgruppen henholdsvis
kriterierne for tildeling af udvidet adressebeskyttelse
Det Kriminalpræventive Råd finder ikke, at målgruppen for den særlige adressebe-
skyttelse i lovforslaget er klart defineret. Det Kriminalpræventive Råd finder endvidere,
at det bør være trusselsniveauet for den enkelte borger og ikke relationen mellem
gerningsmand og offer, der er afgørende for, om særlig adressebeskyttelse kan tilde-
les. Som minimum finder rådet, at målgruppen bør udvides til at omfatte nuværende
eller tidligere kærester og partnere uden et krav om tidligere fælles bopælsadresse.
Rådet bemærker endvidere, at det af hensyn til ensartetheden i sagsbehandlingen
kan overvejes, hvorvidt der i lovteksten bør indarbejdes nogle overordnede kriterier
for, hvornår udvidet adressebeskyttelse tildeles.
Mødrehjælpen vurderer, at lovforslaget alene vil komme en meget lille gruppe volds-
udsatte familier til gavn. Mødrehjælpen konstaterer, at forslaget ikke rummer ideer til,
hvordan man kan støtte og motivere de mange isolerede voldsudsatte familier, som
ikke er i kontakt med myndigheder, private organisationer m.v., til at være opmærk-
somme på at ansøge politiet om særlig adressebeskyttelse. Mødrehjælpen finder, at
voldsudsatte familier bør sikres en lovfæstet ret til ambulant rådgivning og behandling,
som vil forbedre deres muligheder for at komme i kontakt med relevante fagpersoner,
myndigheder m.v., som kan støtte dem i at søge om særlig adressebeskyttelse.
LOKK opfordrer til, at det præciseres, hvad der forstås som ”trusler mod sin person”,
og hvad der mere præcist vil skulle lægges vægt på i trusselsvurderingen.
Offerrådgivningen i Danmark bemærker, at anmeldelse af en gerningsmand ikke
bør være en betingelse for iværksættelse af særlig adressebeskyttelse, hvilket bør
tydeliggøres. Der henvises i den forbindelse til, at truede borgere ofte af frygt vil und-
slå sig for at foretage en egentlig anmeldelse af gerningsmanden.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Efter den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 6, stk. 6, omfatter målgruppen for
den særlige adressebeskyttelse personer, som udsættes for trusler mod deres person
i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter. Det er en betingel-
se for iværksættelse af beskyttelsen, at politiet efter en konkret vurdering finder, at der
foreligger et særligt beskyttelsesbehov, og at særlig adressebeskyttelse er et egnet
redskab.
Afgrænsningen af målgruppen skal bl.a. ses i lyset af, at lovforslaget gennemfører ét
af initiativerne i regeringens nationale strategi mod æresrelaterede konflikter fra 2012.
Afgrænsningen har baggrund i, at der i forbindelse med æresrelaterede og samlivsre-
laterede konflikter kan gøre sig særlige forhold gældende, som indebærer, at den
almindelige navne- og adressebeskyttelse i kombination med de redskaber, som poli-
tiet kan bringe i anvendelse som led i personbeskyttelse af den enkelte, ikke er til-
strækkelig. Der er således tale om helt særlige tilfælde, hvor politiets eksisterende
redskaber som led i personbeskyttelse af den enkelte, som bl.a. indebærer mulighed
for udlevering af overfaldsalarm, meddelelse af tilhold til gerningsmanden og bortvis-
ning af gerningsmanden fra hjemmet, sammen med den almindelige navne- og adres-
sebeskyttelse ikke yder den fornødne beskyttelse.
3
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er æresrelaterede og samlivsre-
laterede konflikter ofte komplekse og nuancerede. Konflikterne kan dække over en
række forskellige problemstillinger i forhold til motiv og handling, herunder bl.a. sam-
livsrelateret vold og øvrige straffelovsovertrædelser af personfarlig karakter, seksuelle
overgreb, stalking, tvangsægteskab, social kontrol, undertrykkelse m.v. Det fremgår
også, at sager, hvor den særlige adressebeskyttelse kan være relevant, f.eks. vil være
situationer, der kan udvikle sig meget alvorligt for offeret, og hvor offeret ikke ser sig i
stand til eller har mulighed for at sikre sig imod, at situationen forværres, og dermed
situationer, hvor der foreligger et særligt beskyttelsesbehov i forhold til at kunne sikre
offeret.
Det fremgår desuden af bemærkningerne, at det vil bero på en konkret politifaglig
vurdering, herunder navnlig i forhold til det konkrete trusselsniveau for offeret, om et
sådant særligt beskyttelsesbehov foreligger i den enkelte sag. Trusselsvurderingen vil
bl.a. skulle foretages på baggrund af forholdet mellem gerningsmand og offeret, offe-
rets personlige forhold og sagens øvrige omstændigheder.
Inden for de i bemærkningerne til lovforslaget angivne rammer, vil det således bero på
en konkret vurdering i den enkelte sag, om særlig adressebeskyttelse skal iværksæt-
tes. Det er ikke fundet muligt at opstille mere præcise kriterier for trusselsvurderingen i
det enkelte tilfælde og samtidig bevare den foreslåede bestemmelses vide anvendel-
sesområde.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil Rigspolitiet udarbejde retningslinjer til politikredsene
i forhold til at sikre, at den særlige adressebeskyttelse tages i anvendelse som en af
flere mulige hjælpeforanstaltninger til personer omfattet af målgruppen.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke efter lovforslaget er et krav for at iværk-
sætte den særlige adressebeskyttelse, at der er etableret et samliv med en tidligere
fælles bopælsadresse, men det må formodes, at det som oftest vil være tilfældet.
Det bemærkes endvidere, at det følger af lovforslagets bemærkninger, at den pågæl-
dende skal rette henvendelse til politiet, idet det er politiet, der træffer afgørelse om
iværksættelse af den særlige adressebeskyttelse. Heri ligger imidlertid ikke et krav
om, at den pågældende foretager en anmeldelse af den formodede gerningsmand.
Til spørgsmålet om at støtte og motivere isolerede voldsudsatte familier, som ikke er i
kontakt med myndigheder, private organisationer m.v., til at være opmærksomme på
og ansøge politiet om særlig adressebeskyttelse har Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold oplyst, at det følger af servicelovens § 10, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgiv-
ning. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden rådgivning. Der-
udover skal rådgivningen kunne gives som et anonymt og åbent tilbud, jf. § 10, stk. 2.
Det følger endvidere af § 10, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med rådgiv-
ningen skal være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp
efter serviceloven eller anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen vil således i relevante
tilfælde skulle rådgive om muligheden for særlig adressebeskyttelse. Rådgivningsplig-
ten gælder også personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede
konflikter, jf. servicelovens § 12 a, stk. 1.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har endvidere oplyst, at
foruden kommunens rådgivningsforpligtelse, skal kommunalbestyrelsen endvidere
være opmærksom på, om der i kommunen findes et barn eller en ung, der har behov
for særlig støtte. Ydermere følger det af servicelovens § 154, at der er underretnings-
pligt for enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år, der fra foræl-
dres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behand-
ling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Endvidere
4
gælder en skærpet underretningspligt efter § 153 for fagpersoner, som gennem deres
hverv får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov
for særlig støtte.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har bemærket, at der i
den nuværende voldshandlingsplan ikke er initiativer indeholdende ambulant rådgiv-
ning og behandling, men at LOKK i regi af handlingsplanen driver en Hotline og en
juridisk rådgivning, der begge sigter på at komme i kontakt med en bred målgruppe af
voldsudsatte personer. Hotlinen og rådgivningen vil kunne gøre opmærksom på mu-
ligheden for at ansøge politiet om særlig adressebeskyttelse efter det nye lovforslags
bestemmelse i situationer, hvor det er relevant og muligt i forhold til den enkelte, der
ringer eller møder op til rådgivning.
Ministeriet har oplyst, at der ligeledes i regi af voldshandlingsplanen vil blive etableret
en hjemmeside, som bl.a. skal oplyse om muligheden for hjælp til voldsudsatte perso-
ner. Også her vil der kunne oplyses om mulighederne for at få særlig adressebeskyt-
telse.
2.2.2. Bemærkninger med anbefalinger vedrørende den konkrete vurdering af,
om særlig adressebeskyttelse skal iværksættes
Det Kriminalpræventive Råd anerkender til fulde det hensigtsmæssige i, at Rigspoli-
tiet vil opstille retningslinjer til politikredsene. Rådet ser dog gerne, at den konkrete
vurdering ikke udelukkende bliver af rent politifaglig karakter, men at der foruden
eventuelt opstillede kriterier også trækkes på andre fagpersoner.
LOKK er enig i, at politiet bør være med til at vurdere, om en person skal undergives
udvidet adressebeskyttelse, men landsorganisationen ser gerne, at landsorganisatio-
nen bliver inddraget i denne vurdering, bl.a. med baggrund i organisationens eksperti-
se på området. Det vil kunne ske ved, at organisationen indstiller en person til den
særlige adressebeskyttelse og inddrages i politiets drøftelser heraf.
Mødrehjælpen påpeger, at det ikke kun bør være politiet, som foretager den trussels-
vurdering, som skal ligge til grund for afgørelsen om særlig adressebeskyttelse, og
opfordrer til, at politiet forpligtes til at indhente fagkompetente vurderinger fra andre
relevante myndigheder, fagpersoner, behandlere m.v. med henblik på at sikre en så
nuanceret vurdering som muligt, inden der træffes afgørelse om særlig adressebe-
skyttelse. Mødrehjælpen finder endvidere, at man i trusselsvurderingerne bør være
opmærksom på både den psykiske og/eller fysiske vold, som ofret udsættes for.
Mødrehjælpen bakker op om det synspunkt, at der i politiets afgørelse om særlig
adressebeskyttelse skal indgå en vurdering af borgerens evne til selv at støtte op om
hemmeligholdelsen af sin adresse. Mødrehjælpen påpeger, at borgeren kan have
alvorlige barrierer for at kunne opfylde dette. Mødrehjælpen henviser til, at voldsudsat-
te kvinder i stigende grad udsættes for skjult digital overvågning af voldsudøveren, og
at det er vigtigt, at borgeren ved oprettelse af særlig adressebeskyttelse får hjælp til at
håndtere eventuel digital overvågning.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i lovforslaget tilføjes, at politikred-
senes beslutninger vedrørende særlig adressebeskyttelse skal træffes gennem kon-
sultation med Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.
LOKK foreslår, at Rigspolitiet altid skal inddrages ved en politikreds´ afslag på iværk-
sættelse af særlig adressebeskyttelse, og foreslår en ordning, hvor afslag på den sær-
lige adressebeskyttelse altid skal sendes til Rigspolitiet, således at Rigspolitiet kan
holde øje med, at reglerne anvendes ensartet og efter hensigten i de enkelte politi-
kredse.
5
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne, at det vil bero på en konkret politifaglig vurdering,
herunder navnlig i forhold til det konkrete trusselsniveau for offeret, om der foreligger
et sådant særligt beskyttelsesbehov i den enkelte sag, at den særlige adressebeskyt-
telse skal iværksættes. Trusselsvurderingen vil bl.a. skulle foretages på baggrund af
forholdet mellem gerningsmand og offeret, offerets personlige forhold og sagens øvri-
ge omstændigheder.
Personbeskyttelse henhører som anført i lovforslagets bemærkninger i forvejen under
politiet, og politiet besidder den nødvendige ekspertise og erfaring i forhold til at fore-
tage risikovurderinger og behandle denne type af sager.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil Rigspolitiet tage initiativ til at ud-
arbejde retningslinjer til politikredsene om administrationen af ordningen for særlig
adressebeskyttelse. Rigspolitiet vil i forbindelse med udarbejdelsen inddrage de rele-
vante organisationer.
Med hensyn til forslaget om, at politikredsenes afgørelser om særlig adressebeskyt-
telse skal træffes gennem Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, har Justitsmi-
nisteriet oplyst, at et afslag fra en politikreds i overensstemmelse med den sædvanlige
ordning, der gælder på området, vil kunne påklages til Rigspolitiet. Denne ordning
sikrer både borgeren en behandling af sagen i to instanser, og at Rigspolitiet gennem
sin funktion som klageinstans kan opretholde en ensartet praksis i disse sager. Det
bør være op til klageren selv at afgøre, om afgørelsen skal påklages, og hvad der skal
gøres gældende i den forbindelse.
I forhold til spørgsmålet om digital overvågning har Justitsministeriet oplyst, at Rigspo-
litiet i øjeblikket arbejder med en række forskellige vejledninger, der skal gøres til-
gængelige via www.politi.dk, om chikane på internettet. Som led i dette arbejde vil
Rigspolitiet på baggrund af høringssvaret fra Mødrehjælpen også udarbejde en sær-
skilt vejledning med gode råd til forfulgte personer, som kan have mistanke om, at
forfølgeren f.eks. udnytter funktionaliteter i den forfulgtes mobiltelefon til at spore den
pågældende.
2.2.3. Bemærkninger vedrørende proceduren m.v. ved stillingtagen til iværksæt-
telse af særlig adressebeskyttelse
Offerrådgivningen i Danmark finder det i tilknytning til bemærkningerne i lovforslaget
om støttepersoner naturligt, at en truet borger kan ledsages af en repræsentant for en
offerstøtteorganisation.
Offerrådgivningen i Danmark finder endvidere, at en truet person i forbindelse med
stillingtagen til særlig adressebeskyttelse automatisk bør tilkendes en bistandsadvo-
kat. Bistandsadvokaten bør høres, inden adressebeskyttelsen ophæves, og bør i kraft
af sin rolle kunne påklage politiets forvaltningsretlige afgørelser.
LOKK foreslår, at det præciseres, hvem der kan påklage politiets afgørelse om iværk-
sættelse af særlig adressebeskyttelse
Offerrådgivningen i Danmark bemærker endvidere, at en beslutning om særlig
adressebeskyttelse bør gælde for samtlige politikredse.
Offerrådgivningen i Danmark bemærker, at det kan virke bekymrende, at offentlige
dokumenter, særligt retslige dokumenter, ikke er omfattet af adressebeskyttelsen. Det
bemærkes, at det bør sikres eksplicit, at forsvarer og tiltalte ikke har adgang til adres-
seoplysninger.
6
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Justitsministeriet har oplyst, at en politikreds’ beslutning om at iværksætte særlig
adressebeskyttelse vil være en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1, der af sa-
gens parter vil kunne påklages til Rigspolitiet.
Hvis en politikreds’ afgørelse om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse omfatter
en voksen person, vil denne person – i almindelighed som den eneste – være part i
politikredsens behandling af den pågældende sag. Det bemærkes i den forbindelse, at
politiet ikke tager stilling til særlig adressebeskyttelse for eventuelt medflyttende børn,
der ikke selv udsættes for trusler. Registreringen af disse i CPR som værende uden
fast bopæl vil være en afgørelse efter CPR-loven. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Hvis en politikreds’ afgørelse om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse omfatter
et barn, vil dette barn – og den forælder der har del i forældremyndigheden – være
parter i politikredsens behandling af den pågældende sag. En forælder, der ikke har
del i forældremyndigheden, vil i almindelighed ikke være part i sagen.
Hvis en politikreds’ afgørelse om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse omfatter
en voksen person og et eller flere børn, vil disse personer – og den anden forælder,
der eventuelt måtte have del i forældremyndigheden – være parter i politikredsens
behandling af den pågældende sag. En forælder, der ikke har del i forældremyndighe-
den, vil i almindelighed ikke være part i sagen.
Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.1.3.1. vil Rigspolitiet, såfremt lovforslaget vedtages,
tage initiativ til at udarbejde retningslinjer til politikredsene i forhold til at sikre, at særlig
adressebeskyttelse tages i anvendelse som en af flere mulige hjælpeforanstaltninger
til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelate-
rede eller samlivsrelaterede konflikter. Der vil i disse retningslinjer blive fastsat nær-
mere rammer for politikredsenes behandling af sager om iværksættelse af særlig
adressebeskyttelse.
Også en repræsentant for en offerstøtteorganisation kan efter anmodning fra borgeren
yde den pågældende hjælp og eventuelt ledsage den pågældende ved henvendelse til
politiet i forbindelse med anmodning om særlig adressebeskyttelse.
Det bemærkes, at iværksættelse af særlig adressebeskyttelse indebærer, at den på-
gældende registreres som værende uden fast bopæl i CPR. Det indebærer, at borge-
rens faktiske adresse ikke fremgår af CPR og derfor ikke fra CPR videregives til andre
offentlige myndigheder, som aftager data fra CPR, eller kan ses af brugere med ad-
gang til CPR. Der er således ikke tale om en beskyttelse, som er afgrænset til en eller
flere politikredse. Tilsvarende gælder, at beskyttelsen ikke i sig selv afgør, om oplys-
ninger om den faktiske adresse i et dokument kan udleveres. Dette spørgsmål må
afgøres ud fra lovgivningens almindelige regler, navnlig i persondataloven – og i de
situationer, hvor videregivelsen ikke er omfattet af persondatalovens anvendelsesom-
råde – reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c – 152 f samt
forvaltningslovens § 27.
For så vidt angår spørgsmålet om retten til bistandsadvokat har Justitsministeriet op-
lyst, at bistandsadvokaters rolle i dag er knyttet til efterforskningsskridt hos politiet og
afhøringer i retten, som angår forurettede for visse forbrydelser.
Det følger således af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager, der vedrører overtræ-
delse af straffelovens § 119, § 123, § 210, §§ 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, § 232,
§ 237, jf. § 21, §§ 244-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§ 260- 262 a eller § 288,
beskikker retten som udgangspunkt en advokat for den, der er forurettet ved lovover-
7
trædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelse kan efter §
741 a, stk. 4, også ske i andre tilfælde, når særlige omstændigheder taler herfor.
Om bistandsadvokatens nærmere opgaver kan det bl.a. oplyses, at bistandsadvoka-
ten efter retsplejelovens § 741 c, stk. 1, har adgang til at overvære afhøringer af den
forurettede såvel hos politiet som i retten og har ret til at stille yderligere spørgsmål til
den forurettede. Advokaten har ret til at gøre indsigelse mod en bevisførelse i strid
med retsplejelovens § 185, stk. 2. Advokaten underrettes om tidspunktet for afhørin-
ger. Retsmøder, hvor forurettede skal afhøres, berammes så vidt muligt efter aftale
med advokaten. Advokaten underrettes om andre retsmøder. Efter retsplejelovens §
741 c, stk. 2, har bistandsadvokaten desuden adgang til at gøre sig bekendt med den
forurettedes forklaring til politiet og andre dokumenter i sagen vedrørende den foruret-
tede. Når der er rejst tiltale i sagen, har advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt
med det øvrige materiale i sagen, som politiet har tilvejebragt.
Der vurderes ikke at være grundlag for at udvide området for, hvornår der kan eller
skal beskikkes en bistandsadvokat til generelt at omfatte tilfælde, hvor der opstår
spørgsmål om særlig adressebeskyttelse.
2.2.4. Bemærkninger vedrørende kommunetilknytning og registrering på en
særlig høj vejkode
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der med lovforslaget tillige indføres
mulighed for at blive registreret med kommunetilknytning i en anden kommune end
den faktiske opholdskommune. LOKK finder det yderst beklageligt, at registreringen
som værende uden fast bopæl i CPR vil skulle ske i personens faktiske bopælskom-
mune og ikke i den hidtidige bopælskommune, idet der peges på, at dette forhold re-
ducerer beskyttelsen markant, især i de mindre kommuner. Landsorganisationen pe-
ger i den forbindelse på, at en sådan ordning ville være mulig at administrere.
Mødrehjælpen anerkender, at der er behov for registrering af borgerens kommunetil-
knytning i CPR, men udtrykker bekymring for, at en voldsudøver med denne viden vil
have en vis mulighed for at finde den voldsudsattes bopæl, børnenes daginstitution
m.v. i relativt små kommuner. Mødrehjælpen finder, at dette bør tages i betragtning,
når der anvendes særlig adressebeskyttelse.
LOKK har bemærket, at registreringen på en nærmere angivet høj vejkode vil betyde,
at personer, der har adgang til CPR-registret og er bekendt med betydningen af vej-
koderne i CPR-systemet, herved vil få oplysning om, at den pågældende borger er
registreret som værende uden fast bopæl som følge af en æresrelateret eller samlivs-
relateret konflikt. Organisationen påpeger, at såfremt man kan søge på en bestemt
vejkode og derved få en oversigt over alle CPR-numre registreret på denne vejkode,
vil det være endnu mere uhensigtsmæssigt. Organisationen anbefaler, at kommuner-
ne skal bruge et interval af vejkoder til registrering af personer omfattet af lovforslaget.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ved den foreslåede model for særlig adressebeskyttelse registreres den pågældende
som værende uden fast bopæl i CPR. Det indebærer, at den pågældendes faktiske
adresse ikke fremgår af CPR. Der opnås herved en bedre beskyttelse mod uretmæs-
sig udlevering af oplysninger fra CPR. Det foreslås samtidig, at den pågældende bor-
gers kommunetilknytning fremgår af CPR, ligesom det foreslås, hvis lovforslaget ved-
tages, at det fastsættes i bekendtgørelse om folkeregistrering, at borgere omfattet af
beskyttelsen skal registreres på en nærmere angivet høj vejkode i CPR.
Det fremgår af bemærkningerne, at der herved tages udgangspunkt i på den ene side
at yde den bedst mulige beskyttelse af den faktiske bopælsadresse for borgere omfat-
tet af målgruppen og på den anden side at etablere en ordning, hvor det er muligt for
8
myndighederne at konstatere deres forpligtelser til at yde de pågældende borgere
hjælp i konkrete situationer. Det er på den baggrund fundet nødvendigt, at den på-
gældende borgers kommunetilknytning fremgår af CPR svarende til, hvad der gælder
for alle andre personer, som er registreret som værende uden fast bopæl i CPR, f.eks.
personer, som intet fast opholdssted har, personer, der er indsat eller anbragt i en af
kriminalforsorgens institutioner, og personer, der er ansat i den danske stat og beor-
dret til tjeneste uden for riget samt deres familie. Hvis lovforslaget vedtages, vil det
blive fastsat i bekendtgørelse om folkeregistrering, at borgere omfattet af beskyttelsen
skal registreres på en nærmere angivet høj vejkode. Det sikres herved, at myndighe-
derne, herunder den pågældendes bopælskommune, entydigt kan konstatere myn-
dighedsansvaret over for borgeren og således kan yde den nødvendige service og
hjælp over for den enkelte borger, der ofte vil befinde sig i en udsat situation.
Til bemærkningen om muligheden for at søge på en bestemt vejkode og derved få en
oversigt over alle personnumre registreret på denne vejkode bemærkes, at søgning
på vejkoder er betinget af angivelse af postnummer eller kommune. Det er derfor ikke
muligt, at udsøge en liste over alle personnumre på en bestemt høj vejkode i hele
landet.
Det bemærkes, at det er fundet hensigtsmæssigt, at navnlig kommunerne kan udsø-
ge, hvem der er registreret på høj vejkode i kommunen med henblik på konstatering af
kommunens myndighedsansvar.
2.2.5. Bemærkninger vedrørende kommunernes henholdsvis borgernes håndte-
ring af særlig adressebeskyttelse og udarbejdelse af vejledende materiale her-
om
LOKK foreslår, at der fra centralt hold udarbejdes en vejledning til kommunerne om,
hvordan denne type sager håndteres f.eks. i form af guidelines, en skabelon eller best
practise. Dette vil kunne ske i et samarbejde mellem de implicerede ministerier, politiet
og KL.
Mødrehjælpen udtrykker bekymring for, om kommunerne har tilstrækkelige incita-
menter til at prioritere hemmeligholdelsen af borgerens faktiske adresse i tilfælde, hvor
der er iværksat særlig adressebeskyttelse, når der alene i lovforslaget opfordres til, at
kommunerne etablerer procedurer og organisatoriske rammer til håndtering af særlig
adressebeskyttelse.
LOKK foreslår endvidere, at der udarbejdes en praktisk vejledning med gode råd til
borgeren om, hvordan borgeren bedst håndterer at have særlig adressebeskyttelse.
LOKK deltager gerne i udarbejdelsen af en sådan vejledning.
Mødrehjælpen undrer sig over, at lovforslaget ikke indeholder forslag til, hvordan
borgere med særlig adressebeskyttelse skal have støtte til at håndtere de praktiske
udfordringer, der fremhæves i lovforslaget, som kan opstå i forbindelse med tegning af
mobilabonnementer m.v.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ved den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6, i CPR-loven reguleres alene, hvorledes
personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelatere-
de eller samlivsrelaterede konflikter, samt i visse tilfælde sådanne personers børn,
skal registreres med adresse i CPR.
Ved lovforslaget sikres, at en sådan persons faktiske adresse ikke fremgår af CPR og
dermed ikke videregives fra CPR til andre offentlige myndigheder. Lovforslaget regule-
rer derimod ikke, hvordan oplysning om borgerens faktiske adresse skal håndteres af
myndighederne, herunder den pågældendes borgers bopælskommune, idet spørgs-
9
mål, der opstår i den forbindelse, i vidt omfang er reguleret af anden lovgivning, her-
under persondataloven.
Med henblik på at sikre, at beskyttelsen bliver effektiv, er det imidlertid væsentligt, at
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen drager omsorg for, at borgerens faktiske
adresse kommer så få kommunalt ansatte til kendskab som muligt.
Det bemærkes, at det inden for rammerne af lovforslaget og af lovgivningen i øvrigt vil
være kommunalbestyrelsen selv, der tilrettelægger sin forvaltning også, når det drejer
sig om håndtering af særlig adressebeskyttelse.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med
lovforslagets vedtagelse udsende et orienteringsbrev til alle kommuner, hvori ministe-
riet gør opmærksom på, at en effektiv beskyttelse af den faktiske adresse forudsætter,
at kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at oplysning om borgerens faktiske
adresse ikke fremgår af it-systemer, som mange brugere har adgang til, ligesom op-
lysning om borgerens faktiske adresse ikke bør fremgå af almindelige kommunale
fagsystemer.
Ministeriet vil i den forbindelse opfordre til, at kommunalbestyrelsen bør forholde sig til
og eventuelt fastsætte nærmere retningslinjer for, hvorledes nødvendigt adressekend-
skab håndteres i kommunen. Det kan f.eks. være nærmere instrukser om, at det i
almindelighed overlades til et særligt kommunalt team med det formål at håndtere den
særlige adressebeskyttelse at formidle afgørelser m.v. i forhold til den enkelte borger,
foretage relevante hjemmebesøg hos borgeren m.v., henholdsvis instrukser om, at
kun relevante institutionsledere i kommunale daginstitutioner samt disses stedfortræ-
dere må få kendskab til den faktiske adresse. Ministeriet vil herunder påpege, at det
vil være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen udpeger en særlig kontaktperson,
som kan forestå den nødvendige kontakt til borgeren og politiet.
Det bemærkes også, at VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisa-
tion under Socialstyrelsen), som i dag tilbyder gratis rådgivning til fagpersoner på det
sociale område, når børn, unge eller voksne udsættes for æresrelaterede konflikter,
også vil kunne yde kommunerne rådgivning i forhold til socialfaglige indsatser i forbin-
delse med sager, hvor der er iværksat særlig adressebeskyttelse.
Det bemærkes endvidere, at lovgivningen indeholder regler om videregivelse af op-
lysninger, som enhver myndighed er forpligtet til at iagttage. I bemærkningerne er der
redegjort nærmere for disse regler. Det fremgår således bl.a., at kommunernes ad-
gang til at videregive særligt beskyttede adresser vil være begrænset af de regler, der
følger af persondataloven, og – i de situationer, hvor videregivelsen ikke er omfattet af
persondatalovens anvendelsesområde – reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens §
152 og §§ 152 c-152 f samt forvaltningslovens § 27.
Borgere, for hvem der overvejes iværksat særlig adressebeskyttelse, vil først og
fremmest i forbindelse med stillingtagen til iværksættelsen af beskyttelsen, af politiet
blive gjort bekendt med de krav, der må stilles til den enkelte borger om hemmelighol-
delse af den faktiske bopælsadresse.
Det fremgår herudover af lovforslaget, at borgeren kan rette henvendelse til kommu-
nen med spørgsmål vedrørende kommunale serviceydelser m.v. Det er i lovforslagets
bemærkninger anbefalet, at kommunalbestyrelsen udpeger en kontaktperson, der kan
forestå kontakten til borgeren.
Registrering som værende uden fast bopæl kan indebære ulemper som følge af, at
det ikke er muligt via CPR at levere aktuelle adresseoplysninger til den pågældende
borgers bank, forsikringsselskab m.v., ligesom der i praksis kan være vanskeligheder
forbundet med oprettelsen af et mobilabonnement som følge af, at de fleste mobilsel-
10
skaber stiller krav om en egentlig bopælsadresse. Der er imidlertid tale om forhold,
som gør sig gældende for alle, der er registreret som værende uden fast bopæl i CPR,
f.eks. personer, som intet fast opholdssted har, personer, der er indsat eller anbragt i
en af kriminalforsorgens institutioner, og personer, der er ansat i den danske stat og
beordret til tjeneste uden for riget samt deres familie, og ikke forhold, som særligt gør
sig gældende for borgere, som undergives særlig adressebeskyttelse.
2.2.6. Bemærkninger vedrørende ophævelse af den særlige adressebeskyttelse
LOKK foreslår, at det præciseres, at såfremt politiet ophæver den særlige adressebe-
skyttelse, skal borgeren have besked herom, inden adressebeskyttelsen ophæves, og
at adressebeskyttelsen først kan ophæves efter en fastsat frist, inden for hvilken bor-
geren kan påklage afgørelsen til Rigspolitiet, ligesom det anbefales, at ophævelse
først kan ske efter, at Rigspolitiet har truffet afgørelse, såfremt der indgives klage.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Justitsministeriet har oplyst, at en politikreds’ beslutning om at ophæve en iværksat
særlig adressebeskyttelse vil være en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Be-
handlingen af sådanne sager vil derfor skulle ske i overensstemmelse med reglerne i
forvaltningsloven, herunder reglerne om partshøring, samt øvrige forvaltningsretlige
regler og grundsætninger.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal en part i en sag gøres bekendt med oplys-
ninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder og have lejlighed til at fremkom-
me med en udtalelse, når det må antages, at parten ikke er bekendt med, at myndig-
heden er i besiddelse af disse oplysninger. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er
til ugunst for den pågældende, og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Spørgsmålet om partsstatus er nærmere omtalt i Økonomi- og Indenrigsministeriets
bemærkninger under pkt. 2.2.3.
Klager over en afgørelse truffet af en myndighed, herunder politiet, tillægges i almin-
delighed ikke uden videre opsættende virkning, medmindre myndigheden eller klage-
instansens har truffet afgørelse herom.
Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.1.3.1. vil Rigspolitiet, såfremt lovforslaget vedtages,
tage initiativ til at udarbejde retningslinjer til politikredsene i forhold til at sikre, at særlig
adressebeskyttelse tages i anvendelse som en af flere mulige hjælpeforanstaltninger
til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelate-
rede eller samlivsrelaterede konflikter.
Det vil i disse retningslinjer blive bestemt, at politikredsenes afgørelser i sager om
ophævelse af særlig adressebeskyttelse tillægges opsættende virkning, hvis de inden
for en nærmere angivet frist påklages til Rigspolitiet.
Baggrunden herfor er, at det vil være vanskeligt at genoprette en særlig adressebe-
skyttelse, hvis klagesagen ender med, at en beslutning truffet af en politikreds om at
ophæve en sådan beskyttelse ændres af Rigspolitiet.
2.2.7. Navneændring
LOKK foreslår, at det kommer til at fremgå af lovforslaget, at det anbefales, at den
særlige adressebeskyttelse kombineres med en navneændring.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
11
Ved lovforslaget beskyttes den faktiske adresse for visse truede personer, idet forsla-
get går ud på, at adressen ikke fremgår af CPR.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er en forudsætning, at initiativet
iværksættes i forbindelse med en flytning. Herved opnås, at borgerens faktiske adres-
se ikke fremgår af CPR – heller ikke som historisk adresse. Den faktiske adresse er
derved ikke tilgængelig for brugere af CPR og leveres ikke herfra til andre systemer.
Det vil imidlertid fortsat i CPR være muligt at udsøge den pågældende person på
navn, herunder tidligere navn, fødselsdato eller personnummer. Det er fundet hen-
sigtsmæssigt af hensyn til almindelig myndighedsudøvelse og administration f.eks. i
kommuner, hos Udbetaling Danmark og SKAT.
Der findes på den baggrund ikke at være grundlag for i lovforslaget at anbefale en
navneændring som led i iværksættelsen af den særlige adressebeskyttelse. Det be-
mærkes herved, at tidligere navne opbevares historisk i CPR, og der vil derfor i CPR
være en synlig kobling mellem et tidligere navn og et nyt navn, som er tilgængeligt ved
et opslag i CPR.
Af lovforslaget fremgår, at den særlige adressebeskyttelse skal kombineres med den
almindelige navne- og adressebeskyttelse for at yde en reel beskyttelse. Den alminde-
lige navne- og adressebeskyttelse indebærer, at den pågældendes navn ikke må vide-
regives til private, medmindre der er særlig hjemmel til det.
2.2.8. Særlige bemærkninger vedrørende børn
LOKK finder det overordentligt positivt, at et barn, som har eller får samme bopæl
som en forælder under den særlige adressebeskyttelse, også registreres uden fast
bopæl. LOKK foreslår, at det kommer til at fremgå tydeligere af lovforslagets be-
mærkninger, hvordan en beslutning om særlig adressebeskyttelse til et mindreårigt
barn for at beskytte det mod forældrene, hænger sammen med forældreansvarsloven
og serviceloven, bl.a. for at sikre, at forældremyndighed ikke kommer til at veje tunge-
re end barnets behov for beskyttelse. Landsorganisationen formoder, at man i disse
sager vil anvende servicelovens § 58 om anbringelse uden for hjemmet uden samtyk-
ke. I givet fald anbefaler landsorganisationen, at man primært anvender § 58, stk. 1,
og ikke § 58, stk. 3, i serviceloven, idet sidstnævnte bestemmelse indebærer, at den
unge skal erklære sig enig i anbringelsen, hvilket øger risikoen for, at forældrene
presser den unge til at ophæve sit samtykke.
LOKK anbefaler, at Økonomi- og Indenrigsministeriet - såfremt lovforslaget vedtages
– orienterer Statsforvaltningen om lovændringen og dens implikationer for Statsfor-
valtningens behandling af sager om fællesbørn.
LOKK henviser til, at det det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at eventuelle
samværsproblemstillinger i udgangspunktet ikke bør være hindrende i forhold til at yde
den fornødne adressebeskyttelse. LOKK finder formuleringen uklar og foreslår en
klargøring.
Mødrehjælpen savner, at der i lovforslaget beskrives tydelige retningslinjer for sam-
arbejdet mellem politi, Statsforvaltningen og kommunerne i sådanne sager, så der
undgås en overgangsperiode, hvor den særlige adressebeskyttelse er trådt i kraft,
men hvor samværet endnu ikke er ophævet. Mødrehjælpen finder, at der kan være
situationer, hvor ophævelse af samværet vil forværre barnets trivsel til trods for, at den
ene forælder har behov for særlig adressebeskyttelse. Mødrehjælpen savner, at der i
lovforslaget reflekteres over, hvordan denne problemstilling løses, så man fortsat på
bedst mulig vis støtter op om barnets trivsel.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har bemærket, at det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, at eventuelle samværsproblemstillinger i ud-
gangspunktet ikke bør være hindrende i forhold til at iværksætte den fornødne beskyt-
telse af en forælder. Forslaget har således afsæt i, at et behov for særlig adressebe-
skyttelse vejer tungere end eventuelle spørgsmål om samvær i situationer, hvor sam-
værsforælderen er årsag til, at særlig adressebeskyttelse iværksættes. Der er herved
også taget hensyn til karakteren af de situationer, der vil kunne begrunde iværksættel-
se af en særlig adressebeskyttelse.
Ministeriet har endvidere bemærket, at som det fremgår ovenfor under punkt 2.2.5, vil
politiet gøre borgeren bekendt med de krav, der måtte stilles til denne i forhold til
hemmeligholdelse af adressen. I den forbindelse vil det også være relevant at berøre
eventuelle spørgsmål om samvær og afbrydelse heraf, hvis kontakten ikke allerede er
afbrudt. Hvis Statsforvaltningen i forbindelse med en efterfølgende stillingtagen til
samværsspørgsmålet, eksempelvis på foranledning fra den anden forælder, når frem
til, at kontakten af hensyn til barnet ikke kan afskæres, må dette indgå i politiets vurde-
ring af det formålstjenlige i en særlig adressebeskyttelse. Samtidig betyder tilkendegi-
velsen i bemærkningerne i lovforslaget, at der vil kunne være situationer, hvor en for-
ælders ønske om – trods politiets vejledning om de krav, som den pågældende skal
leve op til – at fastholde en kontakt mellem et barn og den anden forælder kan få be-
tydning for politiets vurdering af, om særlig adressebeskyttelse er et egnet redskab i
den konkrete situation.
Endelig har ministeriet bemærket under henvisning til det anførte i afsnit 3.1.3.1. i
lovforslagets bemærkninger om inddragelse af fagpersoner omkring den pågældende
borger, at der som led i en særlig sagsbehandlingsprocedure for meget konfliktfyldte
forældreansvarssager (”det særlige spor”) er udpeget kontaktpersoner i kommunerne
og Statsforvaltningen med henblik på at understøtte sagsbehandlingen i disse sager,
herunder også i tilfælde hvor der er et særligt behov for at reagere hurtigt.
For så vidt angår anbringelse udenfor hjemmet uden samtykke efter servicelovens §
58, stk. 1, gælder det, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse
udenfor hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed
eller udvikling lider alvorlig skade f.eks. på grund af overgreb, som barnet eller den
unge har været udsat for. For unge, der er fyldt 15 år, og som er enige i anbringelsen
uden for hjemmet, er der efter § 58, stk. 3, en særlig adgang for børn og unge-
udvalget til at beslutte at anbringe den unge uden for hjemmet, selv om forældremyn-
dighedens indehaver protesterer. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen,
at anbringelsen skal være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige be-
hov. Denne betingelse er den samme, som gælder for iværksættelsen af foranstalt-
ninger efter servicelovens § 52 med samtykke. Der er således tale om et lempeligere
kriterium end angivet i servicelovens § 58, stk. 1.
Såfremt der er behov for særlig adressebeskyttelse for mindreårige børn i forbindelse
med beskyttelse fra forældrene, følger det af servicelovens § 71, stk. 3, at børn og
unge-udvalget, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed
eller udvikling, for en bestemt periode kan træffe afgørelse om at afbryde forbindelsen
i form af samvær eller brev-, mail-, eller telefonforbindelse mellem forældrene eller
netværket og barnet eller den unge. Der kan ligeledes under de samme betingelser og
for en bestemt periode træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelses-
sted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket.
2.2.9. Bemærkninger vedrørende ligestillingsvurdering af lovforslaget
Institut for Menneskerettigheder og LOKK anbefaler, at der foretages en ligestil-
lingsvurdering af lovforslaget.
13
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger som afsnit 4 indsat et afsnit om lov-
forslagets ligestillingsmæssige konsekvenser.
2.2.10. Bemærkninger vedrørende monitorering m.v. af lovforslaget
Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at muligheden for at etablere en monitore-
ringsmekanisme, der kan indsamle viden om, hvornår den særlige adressebeskyttelse
i praksis tildeles, afsøges.
LOKK bemærker, at organisationen meget gerne vil inddrages i belysningen af erfa-
ringerne med lovændringen.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lovforslaget foreslås indført en
ny ordning for adressebeskyttelse af visse truede borgere. Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet vil derfor et år efter lovens ikrafttræden udarbejde en redegørelse over lovens
virkning i praksis med henblik på, at ordningen om nødvendigt kan tages op til revisi-
on. Der vil i den forbindelse blive indhentet udtalelser fra politiet og KL med henblik på
belysning af erfaringer med den nye form for adressebeskyttelse. Redegørelsen vil
blive tilsendt Folketingets Kommunaludvalg.
2.2.11. Øvrige forhold
Joan-Søstrene har bemærket, at det kan befrygtes, at den politimæssige og retslige
beskyttelse, som tilkommer borgere i almindelighed, lettere opgives for udsatte perso-
ner. Det eneste tilbud bliver herefter en flytning og en medfølgende særlig adressebe-
skyttelse. Den udsatte part og eventuelle børn fjernes således fra deres vante omgi-
velser og tvinges til nærmest at leve ”under jorden”.
Joan-Søstrene har endvidere bemærket, at personer under særlig adressebeskyttel-
se kan opleve tab af rettigheder, som gælder for andre borgere. Der peges i den for-
bindelse på, at adgangen til at opnå gældssanering efter konkurslovens regler bliver
nærmest illusorisk, da en sådan gældssanering skal offentliggøres i Statstidende med
ansøgerens adresse. Det bemærkes i den forbindelse, at en del kvinder, som har
levet i voldelige parforhold, ofte har oparbejdet stor gæld, idet den voldelige partner
har tvunget dem til at underskrive som debitor for sin gæld.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Formålet med lovforslaget er at indføre en særlig form for adressebeskyttelse, der
rækker ud over de eksisterende muligheder for beskyttelse, og iværksættelse af den
særlige adressebeskyttelse vil blive ét blandt flere initiativer, som politiet kan iværk-
sætte som led i beskyttelsen af en person. Der er således tale om et nyt supplerende
værktøj, der ikke træder i stedet for den almindelige beskyttelse.
For så vidt angår gældssanering har Justitsministeriet oplyst, at det fremgår af kon-
kurslovens § 208, at der i forbindelse med en gældssaneringssags indledning skal
indrykkes en bekendtgørelse i Statstidende, som bl.a. skal indeholde oplysning om
skyldnerens navn, tidligere navne, adresse og fødselsdato. Oplysningerne er nødven-
dige for at identificere skyldneren.
Det følger endvidere af konkurslovens § 199, stk. 1, 1. pkt., at en kendelse om gælds-
sanering som udgangspunkt omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssanerings-
sagens indledning, jf. lovens § 206. Det følger dog af 2. pkt., at skifteretten, når særli-
14
ge forhold taler derfor, kan bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er
stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt (tilbagerykket skæringsdag).
Der kan i den forbindelse henvises til Vestre Landsrets kendelse af 13. juli 2010 (Uge-
skrift for Retsvæsen 2010, s. 2773), hvor skifteretten havde afvist at indlede gældssa-
nering i et tilfælde, hvor skyldner med navne- og adressebeskyttelse på grund af frygt
for hendes tidligere ægtefælle og børnenes far ikke ønskede navn og adresse oplyst i
Statstidende. For landsretten nedlagde skyldneren påstand om, at det blot var hendes
nuværende navn og adresse, som hun ikke ønskede oplyst i Statstidende. Landsret-
ten hjemviste på denne baggrund sagen under henvisning til konkurslovens § 199,
stk. 1, om tilbagerykket skæringsdag med henblik på stillingtagen til, om betingelserne
for at indlede gældssanering i øvrigt var opfyldt.


ner KRlMlNAL
PRÆVENTIVE RÅD
Polititorvet 14
1780 København V
Tlf. 45 15 36 50
Fax 45 15 O1 39
dkr@dkr.dk
www.dkr.dk
Økonomi & Indenrigsministeriet
Att.: CPR Administrationen
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
- AKT 200071 - BILAG 2 - [ Høringssvar_DKR ] -
Høring over forslag til lov om ændring af lov om
Det Centrale Personregister (Udvidet adressebe-
skyttelse til personer, som udsættes for trusler
mod deres person i forbindelse med æresrelatere-
de eller samlivsrelaterede konflikter m.v.)
Ved e-mail af 9. december 2014 har Økonomi og Indenrigsministeriet
anmodet Det Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærkninger til
ovennævnte høring om forslag til lov om ændring af lov.
Det Kriminalpræventive Råd skal indledningsvist bemærke, at det anses
for positivt, at der etableres en udvidet adressebeskyttelse for personer,
som udsættes for trusler mod deres person.
Personer udsat for alvorlige trusler lever dagligt med frygten for overgreb,
og udvidet mulighed for at hemmeligholde vedkommendes adresse er bå-
de af stor betydning for det potentielle offer og dennes livskvalitet samt et
vigtigt redskab i politiets eksisterende værktøjskasse for beskyttelse af
truede borgere.
Det Kriminalpræventive Råd anerkender, at der kan være særlige proble-
matikker forbundet med æresrelaterede og samlivsrelaterede konflikter,
der indvirker på trusselsniveauet mod den berørte borger. Sådanne sager
kan være særligt komplicerede, hvis der er fælles børn involveret i forhol-
det mellem den potentielle gerningsmand og offeret.
Ud fra et forebyggelsesperspektiv er Det Kriminalpræventive Råd dog af
den opfattelse, at det bør være trusselsniveauet for den enkelte borger og
ikke relationen mellem gerningsmand og offer, der er afgørende for, om
udvidet adressebeskyttelse kan tildeles. Det Kriminalpræventive Råd me-
ner derfor ikke, at målgruppen for udvidet adressebeskyttelse bør af-
13. januar 2015
DKR-nummer:
14-135-0375
Sagsbehandler: AVO
Direkte tlf.: 45153671
Mail: avo@dkr.dk
Kommunaludvalget
2014-15
L
145
Bilag
1
Offentligt
grænses til samlivsrelaterede 0g æresrelaterede konflikter, som det er til-
fældet i lovforslagets nuværende ordlyd.
Vi ved fra offerundersøgelser mv., at stalking samt voldelige og seksuelle
overgreb ikke begrænser sig til samlivsrelaterede konflikter, men at man-
ge af ofrene kender gerningsmændene som kærester af længere eller kor-
tere varighed eller som venner eller bekendte. Ifølge Dansk Anti-Stalking
Forening kender ca. to tredjedele af ofre for stalking deres stalker enten
som ekskæreste, eks-date, tidligere eller nuværende ægtefælle, en affæ-
re, nabo, kollega, bekendt eller familiemedlem. Fra den seneste offerun-
dersøgelse ved vi, at i 6 °o af voldstilfældene er offer og gerningsmand
nuværende eller tidligere ægtefæller/samlevere, i 4 °o af tilfældene er
voldsudøveren i familie med offeret (ægtefæller undtaget), og i 8 °o af til-
fældene er offer og gerningsmand venner eller bekendte. Fra offerunder-
søgelsen ved vi endvidere, at udøveren af seksuelle overgreb i 38 °o af til-
fældene er en nuværende eller tidligere partner, mens udøveren i 24 °o af
tilfældene er en ven eller bekendt. Samme problematikker, som gør sig
gældende i relation til æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter,
kan således også gøre sig gældende for personer, der falder uden for
denne afgrænsede målgruppe.
I tillæg til den ovenfor foreslåede udvidelse af retten til udvidet adresse-
beskyttelse bemærker Det Kriminalpræventive Råd, at målgruppen for
den særlige adressebeskyttelse i lovforslagets nuværende ordlyd ikke er
klart defineret. Dette gælder både ofre for trusler, der relaterer sig til
æresrelaterede og samlivsrelaterede konflikter. Såfremt samlivsrelaterede
konflikter knytter sig til, hvorvidt offer og gerningsmand har været samle-
vende, mener Det Kriminalpræventive Råd, at målgruppen af truede bor-
gere som minimum bør udvides til også at indbefatte nuværende eller tid-
ligere kærester og partnere uden et krav om tidligere fælles bopælsadres-
se.
I relation til den konkrete vurdering af, hvilke borgere, der kan tildeles
udvidet adressebeskyttelse, noterer Det Kriminalpræventive Råd sig som
et yderligere opmærksomhedspunkt, at det af hensyn til ensartetheden i
sagsbehandlingen kan overvejes, hvorvidt der i Iovteksten bør indarbejdes
nogle overordnede kriterier for, hvornår udvidet adressebeskyttelse tilde-
les.
Det Kriminalpræventive Råd anerkender til fulde det hensigtsmæssige i,
at Rigspolitiet vil opstille retningslinjer til politikredsene med henblik på at
sikre, at udvidet adressebeskyttelse tages i brug. Det Kriminalpræventive
Råd ser dog gerne, at den konkrete vurdering ikke udelukkende bliver af
rent politifaglig karakter, men at der foruden eventuelt opstillede kriterier
også trækkes på andre fagpersoner samt, at muligheden afsøges for at
etablere en monitoreringsmekanisme, der kan indsamle viden om, hvor-
når den udvidede adressebeskyttelse i praksis tildeles.
Side 2
Med venlig hilsen
Marianne Becker Andersen
Kommunikations- & Analysechef
Foruden ovenstående har Det Kriminalpræventive Råd ikke yderligere sides
kommentarer til omtalte lovforslag.
Naalakkersuisut
Government of Greenland
Digitaliseringsstyrelsen
Økonomi- og Indenrigs ministeriets CPR-kontor
Inussiarnersumik - Med venlig hilsen - Best regards
14-01-2015
sags nr. 2015-110027
Dok. nr. 1822461
Postboks 1078
3900 Nuuk
Tel. (+299) 34 50 00
E-mail: digitalisering@nanoq.gl
wwwnaalakkersuisutgl
DIGITALIMIK
SULLISSINERMUT
AQUTS1SOQARF1K
Erik Frydensberg-Holm
IT-mi Inatsisileritooq/IT-Jurist/IT-Lawyer
Telefon +299 346407
Direct +299 564177
E-mail erfr@nanog.g|
- AKT 200441 - BILAG 2 - [Høringssvar-
CPR Adressebeskyttelse til Folketing ] -
Høringssvar
Høring om forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister vedr.
udvidet adressebeskyttelse for personer, som udsættes for trusler mod deres person
i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter m.v
Grønlands Selvstyre støtter forslaget.
Grønlands Selvstyre vurderer, at det kun vil vedrøre få borgere og deres eventuelle
børn.
Grønlands Selvstyre vurderer, at den særlige adressebeskyttelse kan være et effektivt
redskab til sikring af offeret og dets børn i en samlivsrelateret konflikt. Hvor effektiv
offerbeskyttelses konkret er i den enkelte sag, skal afgøres ud fra et konkret skøn. Heri
vil bosætningsmønstreret og den tætte familierelation i Grønland være et væsentligt
element i skønsvurderingen.
Der er på nuværende tidspunkt ingen æresrelaterede konflikter.
Vedtages Iovsforslaget i Folketinget skal reglerne også bringes til at gælde for
Grønland. Offerbeskyttelsesniveaet i Grønland skal ikke være ringere end i Danmark.
Der tages ikke med dette høringssvar stilling til de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger for en kongelig anordning.
xuavüosrsmov
mvmamnssrewns nzvanvmaaa
The Greenlandic Agency for Digitisation
Naalakkersuisut - Selvstyret - Government of Greenland
P.O. Box 1078, 3900 Nuuk
'L
4.1...
- AKT 200435 - BILAG 2 - [ IMR_CPR_register_udvidet__adressebeskytteIse ] -
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Økonomi- og Indenrigsministeriet WILDERS PLADS SK
gkQCQmjk 1403 KØBENHAVN K
CQrQCELdk TELEFON 3269 ssss
DIREKTE 9132 5768
PEUS@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERETDK
J. NR. 540.10PEUS
HØRING OVER FORSLAG TIL LOV 0M ÆNDRING AF
LOV 0M DET CENTRALE PERSONREGISTER (UDVIDET
ADRESSEBESKYTTELSE TIL PERSONER, SOM
UDSÆTTES FOR TRUSLER MOD DERES PERSON I
FORBINDELSE MED ÆRESRELATEREDE ELLER
SAMLIVSRELATEREDE KONFLIKTER M.V.)
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 9. december 2014
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om Det
Centrale Personregister (Udvidet adressebeskyttelse til personer, som
udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med
æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter m.v.).
Instituttet har følgende bemærkninger:
Institut for Menneskerettigheder hilser lovforslaget om udvidet
addressebeskyttelse velkommen. Forslaget kan bidrage til, at personer,
som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med
æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter m.v., gives bedre
mulighed for beskyttelse.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Rigspolitiet vil udarbejde
retningslinjer til politikredsene for at sikre, at udvidet
adressebeskyttelse bliver anvendt i praksis. Det fremgâr endvidere af
bemærkningerne til lovforslaget, at en politikreds' beslutning
vedrørende iværksættelse af særlig addressebeskyttelse vil kunne
påklages til Rigspolitiet efter de almindelige forvaltningsretlige regler.
Institut for Menneskerettigheder har i rapporten "Ret til et et liv uden
vold" fra 2014 anbefalet, at Rigspolitichefen i højere grad sikrer en
ensartet praksis med sigte på at yde voldsofre samme høje
beskyttelsesniveau i alle landets politikredse.1 Denne anbefaling eri høj
14. JANUAR 2015
v22 C33«
1 Ret til et liv uden vold, Institut for Menneskerettigheder, 2014, tilgængelig her:
www.menneskeret.dk files media dokumenter ud ivelser ret til et Iiv uden vold dfa. df.
grad relevant for politikredsenes konkrete vurdering af, hvorvidt
udvidet addresebeskyttelse skal tages i anvendelse i konkrete sager.
o lnstitut for Menneskerettigheder anbefaler - med henblik på at
fremme den enkeltes menneskerettigheder - at det i lovforslaget
tilføjes, at politikredsenes beslutninger vedrørende udvidet
addressebeskyttelse skal træffes gennem konsultation med
Rigspolitiets nationale forebyggelsescenter.
Trods lovforslagets forbedrede muligheder for navne- og
addressebeskyttelse, bemærker instituttet, at lovforslaget i sin
nuværende form ikke giver de trusselsudsatte mulighed for at være
registrerede med en kommunetilknytning ien anden kommune end
den kommune, de faktisk opholder sig i.
Problematikken om synlig kommunetilknytning nævnes af fagfolk på
voldsforebyggelsesområdet som særligt bekymrende særligt for
gruppen af voldstruede personer, som pâ grund af trusler fraflytter
deres hjemkommune til en af landets mindre kommuner.
o Institut for Menneskerettigheder anbefaler - med henblik på at
fremme den enkeltes menneskerettigheder - at der med
lovforslaget tilige indføres en mulighed for at blive registreret med
kommunetilknytning i en anden kommune end den faktiske
opholdskommune.
Endelig skal instituttet påpege, at lovforslaget ikke indeholder en
Iigestillingsvurdering. Dette ville efter instituttets opfattelse have været
velvalgt, da lovforslaget har oplagte konsekvenser for kønsligstilling.
Danmark anerkender således æresrelateret vold og samlivsrelaterede
konflikter som kønsbetingede fænomener, som uforholdsmæssigt
rammer kvinder, jf. Danmarks ratificering af Europarådets konvention
til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(lstanbulkonventionen).
Der henvises til Sagsnr. 2014 - 9799.
Med venlig hilsen
.M
“Q2222
L
i
r
"nu u Rfalnvnzrit, m« Kvm-DU:
m. 35cm« å:
Til Økonomi- 0g Indenrigsministeriet
IT og CPR
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
- AKT 199229 - BILAG 3 - [ Høringssvar til Økonomi og Indenrigsministeriet ] -
Vedrørende høring over forslag til lov 0m ændring af lov 0m Det Centrale Personregister -
sagsnr. 2014-9799, dok. 187027
Foreningen Joan-Søstrene har den 9. december 2014 modtaget ovennævnte udkast til lovforslag til
høring.
Joan-Søstrene, som i snart 40 år har rådgivet kvinder, udsat for vold, voldtægt, incest og sexuel
chikane, er som udgangspunkt positive over for lovforslaget. Såfremt forslaget gennemføres efter
dets ordlyd og intention, vil nogle udsatte personer - forventeligt særligt kvinder - få en bedre
mulighed end i dag, for at leve i sikkerhed for forfølgelse begrundet i æresrelaterede eller
samlivsrelaterede konflikter.
Det kan imidlertid også befrygtes, at en sådan lovgivning, som udspringer af, at samfundet - politiet
og andre myndigheder - ikke kan beskytte disse udsatte personer, kan medføre, at den politimæssige
og retslige beskyttelse, som ville tilkomme "almindelige" borgere, lettere opgives. Det eneste tilbud
bliver herefter en flytning og en medfølgende udvidet adressebeskyttelse. Den udsatte part og
eventuelle børn fjernes således fra deres vante omgivelser og tvinges til nænnest at leve "under
jorden".
Som et lille, men ikke uvæsentligt tillæg til genen ved at leve under udvidet adressebeskyttelse, kan
nævnes tab af visse ellers almindelige rettigheder, som gælder for andre borgere. F.eks. vil
adgangen til at opnå en gældssanering efter konkurslovens regler blive nænnest illusorisk, da en
sådan gældssanering skal offentliggøres i Statstidende med ansøgerens adresse. Det bemærkes her,
at en del kvinder, som har levet i voldelige parforhold, ofte har oparbejdet stor gæld, idet den
voldelige partner har tvunget dem til at underskrive som debitor for sin gæld. Uden adgangen til
gældssanering vil den truede person således have ringe mulighed for at komme ud af gælden.
Joan-Søstrene opfordrer derfor Økonomi- og Indenrigsministeriet til at kontakte Justitsministeriet
for at finde en løsning på dette problem og andre tilsvarende, som måtte udspringe af, at en person
er nødsaget til at leve under udvidet adressebeskyttelse.
I øvrigt hilser J oan-Søstrene forslaget velkomment.
aomsüsmânozo
Såfremt ministeriet ønsker uddybning af ovenstående bemærkninger eller i øvrigt har spørgsmål, så
står vi naturligvis til rådighed. Til orientering vedhæftes en folder om os 0g vores arbejde.
Med venlig hilsen
JOAN-SØSTRENE
RÅDGIVNING & OPLYSNING OM OVERGREB PÅ KVINDER
C/O DANNER
NANSENSGADE 1
1366 KØBENHAVN V TELFON: +45 3314 7484
mail 'oan-soestrenedk
www.'0an-s0estrene.dk
ÅBNINGSTIDER: Mandag og torsdag kl. 18.00 - 20.30
Gratis og anonym radgivning og samtale til kvinder udsat for vold, voldtægt incest og sexuel chikane.
Rådgivningen har abent for personlige og telefoniske henvendelser.
äçmzcmq N03
Økonomi 0g Indenrigsministeriet
IT og CPR
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
Att: Grete Kongstad
e-mail: gk@cpr.dk, cc: cgr@cgr.dk
Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary
LOKK sekretariat - c/o 3F, Kampmannsgade 4 - DK - 1790 København V
www.lokk.dk - telefon: 3295 9019 - email: sekretariat@lokk.dk
CVR: 2059 0386 - IBAN: DK9130000007537190
å hørin over forsla til lov om ændrin af lov om Det Centrale Personre ister Udvidet
adressebesk else til ersoner som udsættes for trusler mod deres erson iforbindelse med
æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter mv.
- AKT 200523 - BILAG 2 - [ Høringssvar ændring af Iov om cpr - øget adressebeskyttelse ] -
LÅNKHDRCÅNHÅYION M' KVINDUKIHSICYN fl".
LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) takker for muligheden for at afgive svar pa
ovennævnte høring vedr. ændring af lov om Det Centrale Personregister (Udvidet
adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med
æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter mv.)
Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive
fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng,
LOKK er paraplyorganisation for 41 ud afi alt ca. 45 krisecentre i Danmark, og vores hovedopgave
er at være med til at sikre de bedst muligt vilkárfor kvinder og børn på vores krisecentre. LOKK
driver desuden bl.a. den nationale hotline og den juridiske rådgivning til voldsudsatte og den
nationale hotline og rådgivning til unge udsat for æresrelaterede konflikter finansieret af
satspuljemidler administreret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
LOKK har gennem mange år påpeget behovet for en bedre beskyttelse i CPR-registret for personer
udsat for æresrelaterede konflikter og kvinder udsat for vold fra deres partner eller ekspartner.
LOKK sætter derfor naturligvis stor pris på, at regeringen og satspuljepartierne tager denne
problemstilling alvorligt, og at forslaget i den Nationale Strategi mod æresrelaterede konflikter om
øget beskyttelse i CPR-registret af unge udsat for æresrelaterede konflikter nu implementeres ved
nærværende lovforslag, ligesom LOKK sætter stor pris på, at lovforslaget ikke kun omhandler unge
udsat for æresrelaterede konflikter men også inkluderer andre samlivsrelaterede konflikter,
herunder mænds vold mod kvinder.
Nedenfor følger LOKKs konkrete bemærkninger:
5xx mmxëmamn . Qo w
«««._oxx.ax
LC) K
LANDSORGÅNHÅHON AF KVINDFKRISFCFN TRE
Til§1.
Behovet for øget beskyttelse i CPR-registret skyldes bl.a., at personer med adgang til systemet
uretmæssigt har anvendt det til at skaffe oplysninger om en borgers adresse.
LOKK finder det overordentlig positivt, at det af lovforslaget fremgår, at en person, der udsættes for
trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, kan
registreres som værende uden fast bopæl i CPR-registret (såkaldt høj vejkode).
LOKK finder det imidlertid yderst beklageligt, at registreringen uden fast bopæl vil skulle ske i
personens opholdskommune og ikke i den hidtidi e bo ælskommune, som vedkommende kommer
fra.
Den beskyttelse, der ydes ved dette tiltag, bliver ikke nær sa omfattende, som hvis registreringen
uden fat bopæl skete i personens hidtidige bopælskommune. Det vil således med den foreslaede
model være muligt for personer, der uretmæssigt skaffer sig oplysninger via CPR-systemet, at få
oplysninger om, i hvilken kommune, den person man leder efter, opholder sig, hvilket reducerer
beskyttelsen af vedkommende markant, især i mindre kommuner.
LOKK oplever særligt i sager vedr. æresrelaterede konflikter, at større netværk af familie, venner
mv. hjælper til med at finde frem til unge, der forsøger at skjule sig for familien. Hvis nogle via CPR-
systemet uretmæssigt har skaffet sig adgang til oplysninger om opholdskommune, vil sådanne
større netværk have mulighed for at være på udkig efter en ung, som skjuler sig for familien, i den
pågældende kommune, og det vil være sandsynligt, at familien på et tidspunkt finder frem til den
unge. Det vil således være meget uhensigtsmæssigt at placere unge uden fast bopæl i mindre
kommuner, men også i større kommuner er risikoen for at blive fundet langt større, end hvis man
blev registret uden fast bopæl i den hidtidige bopælskommune, idet der så vil skulle ledes e°ter
pågældende i 97 kommuner og ikke kun i én kommune.
LOKK er klar over, at det vil være forbundet med administrative og praktiske udfordringer i
kommunerne at administrere en ordning med registrering uden fast bopæl i den hidtidige
bopælskommune, men det ville være muligt at administrere og efter LOKKs opfattelse nødvendigt
for at undgå sager, hvor unge opspores og potentielt kan være i livsfare. Der vil ligeledes være en
række økonomiske udfordringer omkring bl.a. betalingskommune, men dette bør efter LOKKs
opfattelse kunne løses jf. hensynet til den enkeltes sikkerhed. Endvidere er det på længere sig
forbundet med større økonomiske udgifter for samfundet, hvis flere borgere opspores og f.eks. må
flytte på krisecenter.
Rent lovteknisk er der, sa vidt LOKK kan vurdere, intet til hinder for en lovændring, hvor
registreringen sker uden fast bopæl i den hidtidige bopælskommune.
LOKK finder det overordentlig beklageligt, at man, når man nu ændrer lovgivningen på området, så
ikke sørger for at tage skridtet fuldt ud, så ordningen giver den bedst mulige sikkerhed.
Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary
F, Kampmannsgade 4 - DK - 1790 København V
- telefon: 3295 9019 › email: sekretariat@lokk.dk
CVR: 2059 0386 - IBAN: DK9130000007537190
LANDSDRGÅNISÅTION AF KVINDEKRISFCIN VM'.
LOKK finder det positivt, at kommunalbestyrelsen skal underrette politiet, hvis en person, der er
registreret uden fast bopæl, ændrer bopæl eller opholdssted.
LOKK finder det endvidere overordentlig positiv, at et barn, som har eller far samme bopæl som
forælderen, som er registret uden fast bopæl, også registreres uden fast bopæl.
Til det nye stk. 6 i § 6 skal LOKK påpege, at det kan forstås som om, politiet kan beslutte at en
person skal registreres uden fast bopæl uden dennes samtykke.
Til det nye 3. pkt. i § 13, stk. 2 skal LOKK bemærke, at LOKK antager, at dette betyder, at forældre
til et mindreårigt barn, der tilbydes den særlige adressebeskyttelse, ikke skal høres. - Altså de
tilfælde hvor et rrindreårigt barn trues af deres forældre som regel pga. æresrelaterede konflikter og
kan tilbydes den særlige adressebeskyttelse. Der vil ofte være tale om unge mellem 15 og 17 år.
LOKK skal foreslå, at det kommer til at fremgå tydeligere af lovforslagets bemærkninger, hvordan
en beslutning om særlig adressebeskyttelse til et mindreårigt barn for at beskytte det mod
forældrene, hænger sammen med forældreansvarsloven og serviceloven, bl.a. for at sikre at
forældremyndighed ikke kommer til at veje tungere end barnets behov for beskyttelse. LOKK
formoder, at man i disse sager vil anvende servicelovens § 58 om anbringelse uden for hjemmet
uden samtykke. l givet fald skal LOKK anbefale, at man primært anvender § 58, stk.1, og ikke
§ 58, Stk. 3, idet sidstnævnte indebærer at den unge, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i
anbringelsen, og dette øger risikoen for, at forældrene ligger et massivt pres på den unge for at få
hende eller ham til at ophæve sit samtykke. Dette kan bl.a. være meget problematisk i
æresrelaterede sager.
Til de almindelige bemærkninger.
Ad punkt 4.2.1. beslutning om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse)
LOKK skal opfordre til, at det præciseres, hvad der forstås som "trusler mod sin person", og hvad
der mere præcist vil skulle lægges vægt på i trusselsvurderingen.
LOKK er enig i, at politiet bør være med til at vurdere, om en person skal tilbydes den særlige
adressebeskyttelse. LOKK ser imidlertid gerne, at også LOKK bliver inddraget i denne vurdering,
idet LOKK ligger inde med stor ekspertise på området og vil kunne supplere politiets vurdering med
andre vinkler. Dette vil f.eks. kunne ske ved at LOKK indstiller en person til den særlige
adressebeskyttelse og inddrages i politiets drøftelser heraf.
LOKK sætter pris på, at fagpersoner omkring den pågældende kan være med til at rette
henvendelse til politiet med anmodning, om at den særlige adressebeskyttelse iværksættes. LOKK
antager, at f.eks. LOKKs rådgivere vedr. æresrelaterede konflikter er omfattet af denne kreds.
Fsva. angar forslaget om, at det i bekendtgørelse om folkeregistrering, vil fremgå, at borgere
omfattet af beskyttelsen skal registreres på en nænnere angivet høj vejkode, skal LOKK bemærke,
at dette vil betyde, at personer, der har adgang til CPR-registret og er bekendt med betydningen af
Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary
LOKK sekretariat - c/o 3F, Kampmannsgade 4 « DK - 1790 København V
www.lokk.dk - telefon: 3295 9019 - email: sekretariat@Iokk.dk
CVR: 2059 0386 ' IBAN: DK9130000007537190
5x
5 x
Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary
LOKK sekretariat - c/o 3F, Kampmannsgade 4 - DK - 1790 København V
wvvw.Iokk.dk - telefon: 3295 9019 ' email: sekretariat@lokk.dk
CVR: 2059 0386 - IBAN: DK9130000007537190
LÅNDSORCINISÅT IDN AF KVINDFKIHSECKN
vejkodeme i CPR-systemet, vil få oplysning 0m årsagen til, at den pågældende borger er registret
uden fast bopæl - nemlig trusler mod personen pga. æresrelaterede eller andre samlivsrelaterede
konflikter, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Hvis man som bruger af CPR-registret endvidere kan
søge på en bestemt vejkode, vil man kunne få en oversigt over alle CPR-numre, der er registret på
netop denne vejkode, hvilket vil gøre det endnu mere uhensigtsmæssigt. På den baggrund
anbefaler LOKK, at kommunerne skal kunne bruge et interval af vejkoder ved registrering uden fast
bopæl.
LOKK skal foreslå, at det præciseres, hvem der kan påklage politiets afgørelse om iværksættelse af
særlig adressebeskyttelse.
LOKK finder det overordentlig positivt, at Rigspolitiet vil udarbejde retningslinjer til politikredsene for
at sikre, at udvidet adressebeskyttelse tages i anvendelse som en hjælpeforanstaltning til personer,
der er udsat for trusler i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter.
l den forbindelse skal LOKK foreslå, at Rigspolitiet altid skal inddrages ved en politikreds' afslag på
iværksættelse af særlig adressebeskyttelse. Man kunne f.eks. overveje en ordning, hvor afslag på
den særlige adressebeskyttelse altid skal sendes til Rigspolitiet, således at Rigspolitiet kan holde
øje med, at reglerne anvendes ensartet og efter hensigten i de enkelte politikredse.
Ad punkt 4.2.2. registrering af adressebeskyttelse)
LOKK finder det meget positivt, at det anbefales, at meddelelse fra politiet til kommunen om
borgernes faktiske opholdssted gives til et særligt team eller en ledende medarbejder, f.eks.
kommunens borgerservicechef, således at borgerens faktiske adresse kun kommer til ganske få
personers kendskab.
LOKK skal foreslå, at det fremgår af lovforslaget, at det endvidere anbefales, at den særlige
adressebeskyttelse kombineres med navneændring. Der behøver ikke nødvendigvis at være tale
om et totalt navneskifte, ofte vil det være tilstrækkeligt at ændre enten fornavn eller efternavn. Dette
vil øge beskyttelsen af den enkelte yderligere.
LOKK ser det som positivt, at registreringen på særlig høj vejkode giver borgeren ret til at kræve en
særlig sagsbehandling hos den enkelte myndighed. LOKK ñnder imidlertid som ovenfor påpeget, at
det vil være hensigtsmæssigt at kunne registrere på et interval af høje vejkoder.
Ad 4.2.3. Kommunernes håndtering af oplysninger om den faktiske bopæl eller det faste
opholdssted)
LOKK er enig i, at det er af afgørende vigtighed, hvordan kommunerne håndterer oplysninger om
den faktiske bopæl, saledes at oplysninger herom ikke kommer i forkerte hænder, og LOKK bifalder
henstillingen til kommunerne om, at der fastsættes nærmere særlige retningslinjer for, hvordan
nødvendigt adressekendskab håndteres i kommunen.
)|.)'|
lÅNDKIRGINlSÅYION AF KWNDKKRISECFN THE
Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary
LOKK sekretariat - c/o 3F, Kampmannsgade 4 - DK - 1790 København V
www.lokk.dk - telefon: 3295 9019 - email: sekretariat@lokk.dk
CVR: 2059 0386 - IBAN: DK9130000007537190
l den forbindelse skal LOKK foreslå, at der fra centralt hold udarbejdes en vejledning til
kommunerne om, hvordan denne type sager håndteres f.eks. iform af guidelines, en skabelon eller
best practise. Det kunne f.eks. ske i et samarbejde mellem de implicerede ministerier, politiet og KL.
LOKK vil endvidere gerne tilbyde at bidrage til en sådan vejledning. Dette vil lette arbejdet for
kommunerne betydeligt og være med til at fremme, at der sker en sikker håndtering af sagerne
lokalt.
LOKK bifalder henstillingen om, at kommunalbestyrelsen udpeger en særlig kontaktperson, som
kan forestå den nødvendige kontakt til borgeren og politiet.
Ad 4.2.4. Kommunalbestyrelsen håndtering af flytning for borgere omfattet af den særlige
adressebeskyttelse henholdsvis ophævelse af den særlige adressebeskyttelse)
LOKK tilslutter sig forslaget om, at flytning anmeldes uden brug af kommunens digitale
selvbetjeningssystem samt de forslag om, til hvem, flytteanmeldelse kan foretages.
LOKK er enig i, at borgeren naturligvis selv skal kunne ophæve den særlige adressebeskyttelse,
ligesom LOKK er enig i, at det er afgørende, at kommunen sikrer sig, at en anmodning om
ophævelse af den særlige adressebeskyttelse fra borgeren, rent faktisk hidrører fra borgeren. Der
bør efter LOKKs opfattelse opsættes retningslinjer for, hvordan dette sikres. - Det kan f.eks. være
ved borgerens personlige fremmøde.
LOKK skal foreslå, at det præciseres, at såfremt politiet ophæver den særlige adressebeskyttelse,
skal borgeren have besked herom, inden adressebeskyttelsen ophæves, 0g at adressebeskyttelsen
først ophæves efter en fastsat frist, inden for hvilken borgeren kan påklage afgørelsen til
Rigspolitiet, og efter at Rigspolitiet har truffet afgørelse.
Ad 4.2.5. Særligt om fællesbøm)
Det fremgår af første afsnit under punkt 4.2.5., at et barn kan få den særlige adressebeskyttelse
pga trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter,
hvilket LOKK finder særdeles positivt. LOKK skal dog anbefale, at det beskrives, hvordan dette i
praksis hænger sammen med forældreansvarsloven og serviceloven, jf. LOKKs tidligere
bemærkninger herom.
Det er efter LOKKs opfattelse endvidere meget positivt og helt nødvendigt, at et barn til en forælder,
der har fået den særlige adressebeskyttelse, også får samme beskyttelse, hvis barnet bor eller
kommer til at bo hos denne forælder.
LOKK skal forslå, at Økonomi- og Indenrigsministeriet, såfremt lovforslaget vedtages, sørger for, at
Statsforvaltningen gøres bekendt med lovændringen og dens implikationer for Statsforvaltningens
behandling af sager om fælles børn.
Med venlig hilsen
Ditte Wenzel
sekretariatschef LOKK
Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary
LOKK sekretariat - c/o 3F, Kampmannsgade 4 - DK - 1790 København V
www.|0kk.dk - telefon: 3295 9019 o email: sekretariat@lokk.dk
CVR: 2059 0386 - IBAN: DK9130000007537190
LG K
LÅNDEORGÅNISÅT ION AF KVSNDEKRISECIN
Det fremgår af bemærkningerne side 12, at eventuelle samværsproblemstillinger i udgangspunktet
ikke bør være hindrende i forhold til at yde den fornødne adressebeskyttelse. LOKK finder
formuleringen uklar, og LOKK skal pointere, at det er LOKKs opfattelse, at eventuelle
samværsproblemstillinger ikke bør være til hinder for iværksættelse af den særlige
adressebeskyttelse. LOKK skal foreslå, at dette klargøres i bemærkningerne.
Ad 10 Hørte myndigheder og organisationer mv.)
LOKK skal venligt bemærke, at LOKK står for Landsorganisation af Kvindekrisecentre og ikke
Landsforening.
Ad 11) Sammenfattende skema
LOKK skal bemærke, at der ikke ses at være foretaget en ligestillingsvurdering af lovforslagets
konsekvenser.
Ad bemærkninger til lovforslagets enkelte bemærkninger)
Til § 2
Til stk 1. (s. 20)
LOKK vil meget gerne inddrages i belysningen af erfaringerne med lovændringen, da LOKK må
forventes at blive involveret i en lang række af de sager, hvor særlig adressebeskyttelse
iværksættes både fsva. personer udsat for æresrelaterede konflikter og andre samlivsrelaterede
konflikter.
Afsluttende bemærkninger
LOKK skal foreslå, at der udarbejdes en praktisk vejledning med gode råd til borgerne om, hvordan
de bedst håndterer at have særlig adressebeskyttelse. LOKK indgår gerne i udarbejdelse af en
sådan vejledning. Det kan i den forbindelse oplyses, at LOKK har udviklet en lang række
informationsmaterialer, herunder bl.a. folderen "Sikkerhedsliste til dig, der er truet"
htt ://www.etniskun .dk/ ñles/Dokumenter/foldere/sikkerhedsliste. df bl.a. med støtte fra Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
n:... 5.303
ns.. :T #333
gnnumâäum:
Økonomi- og Indenrigsministeriet
IT og CPR
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
- AKT 199808 - BILAG 2
- [ Høringssvar fra Mødrehjælpen om ændring af Iov om Det Centrale Personregister ] -
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Person-
register (Udvidet adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler
mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede
konflikter m.v.)
Indledning
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at indsende svar på høring om æn-
dring af lov om Det Centrale Personregister. Mødrehjælpen har igennem de seneste
seks år ydet specialiseret rådgivning og psykologisk behandling til 552 partnervoldsud-
satte kvinder og deres 690 børn, og har sâledes stor erfaring med dette område. Mød-
rehjælpens synspunkter i dette høringssvar vil således relatere sig til voldsområdet og i
mindre grad til æresrelaterede konflikter mv., som Mødrehjælpen ikke har udpræget
erfaring med.
Mødrehjælpen ser flere positive aspekter i lovforslaget men vurderer dog, at forslaget
alene vil komme en meget lille gruppe af de voldsudsatte familier til gavn. Forslaget
rummer sâledes ingen ideer til, hvordan man kan støtte og motivere de mange isolere-
de voldsudsatte familier, som ikke er i kontakt med myndigheder, private organisatio-
ner mv., til at være opmærksomme på og ansøge politiet om særlig adressebeskyttelse.
Desuden rummer lovforslaget ikke tilstrækkeligt med initiativer til at styrke myndighe-
dernes procedurer i forhold til at varetage den særlige adressebeskyttelse og dermed
varetage denne form for beskyttelse på den mest hensigtsmæssige måde for den pâ-
gældende borger og dennes eventuelle barn/ børn.
Mødrehjælpen vil i det følgende uddybe sine synspunkter.
Særlig adressebeskyttelse kan bidrage til at skabe større tryghed for ofre for sam-
livsrelaterede konflikter (vold mv.)
En del borgere og deres børn, som er udsat for vold i familien, vil have gavn af særlig
adressebeskyttelse, hvor borgerens beskyttede adresse ikke kobles op på dennes CPR i
myndighedernes CPR-system. Pâ denne måde undgår man, som det også beskrives i
lovforslaget, at den pågældende borgers adresse uden videre via CPR kan videreformid-
les til andre myndigheder og organisationer, virksomheder mv., hvilket forebygger en
uhensigtsmæssig spredning af den beskyttede adresse til en stor personkreds. Derfor er
det ligeledes positivt, at det barn, som bor sammen med en forælder med særlig adres-
sebeskyttelse, også bliver omfattet af denne, så den chikanerende forælder ikke via
barnets CPR-oplysninger har mulighed for at omgå den særlige adressebeskyttelse.
Den 13. januar Z015
Mødrehjælpen
Direktionen
Nørre Voldgade 80
1358 Kobenhavn K
Tlf. 33 45 B6 40
adm moedrehjaelpen.dk
www moedrehjaelpen.dk
Protektor
HKH Kronprinsesse Mary
Endelig er det positivt, at myndighederne, ved beslutning om særlig adressebeskyttel-
se, skal tilsidesætte gældende retningslinjeri CPR-loven om, at en ikke medflyttende
forælder skal have mulighed for at udtale sig, hvis forælderen over for kommunen ikke
har accepteret en anmeldt flytning. Dette vil være en vigtig forudsætning for hurtigt at
kunne iværksætte særlig adressebeskyttelse, således at dette tiltag ikke forsin-
kes/forhales unødvendigt længe, hvilket kan true den voldsudsatte persons og et even-
tuelt barns trivsel.
Et meget begrænset antal personer får mulighed for at gøre brug af den særlige
adressebeskyttelse
Mødrehjælpen finder det positivt, som det påpeges i lovforslaget, at bl.a. voldsudsatte
udsatte borgere kan få hjælp fra kommunale sagsbehandlere, fagpersoner, krisecentre
mv. til at rette henvendelse til politiet om evt. at få særlig adressebeskyttelse. Det er
en velkendt problemstilling, at mange voldsudsatte familier ikke ser nogen muligheder
for eller ikke tør søge hjælp hos myndigheder eller fagpersoner bl.a. på grund af skam,
skyld og frygt for tvangsfjernelse af børnene.
Det er imidlertid en meget lille del af den samlede gruppe af voldsudsatte personer og
deres børn, som er i kontakt med krisecentre, kommunale sagsbehandlere eller øvrige
fagpersoner om voldsproblematikken, og som dermed vil have forudsætninger for at
søge om særlig adressebeskyttelse.
Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at der årligt er 29.000 kvinder og 28.000
børn, som oplever fysisk partnervold. Ifølge Socialstyrelsen er der årligt ca. 2.000 kvin-
der og 2.000 børn, som tager ophold på et krisecenter, og dertil kommer de kvinder og
børn, som får hjælp hos Mødrehjælpen samt et fåtal af voldsudsatte kvinder og deres
børn, som myndighederne eri kontakt med. Der er således et meget stor del af det
samlede antal voldsudsatte kvinder og deres børn, som står uden nogen form for kon-
takt til behandlere, fagpersoner, kommunale sagsbehandlere, krisecentre mv. Dertil
kommer, at der er en stor gruppe af partnervoldsudsatte mænd (og evt. deres børn),
som har meget sparsom kontakt med fagpersoner og/ eller myndigheder'.
Hvis disse store grupper af voldsudsatte personer reelt skal have mulighed for at gøre
brug af tilbuddet om særlig adressebeskyttelse, er det nødvendigt, at fagpersoner,
kommunale sagsbehandlere, daginstitutionspersonale mv. - i langt højere grad end i
øjeblikket - formår at opdage voldsudsatte familier samt er i stand til at rådgive og
støtte familierne til at søge hjælp og behandling herunder støtte dem i henvendelse til
politiet.
Derfor undrer det også Mødrehjælpen, at kommunerne, som det fremgår af lovforsla-
get, har en forpligtelse til at yde rådgivning og evt. fastlægge en handlingsplan for ofre
for æresrelaterede konflikter. Kommunerne er ikke forpligtet til i samme omfang at
yde rådgivning til voldsudsatte familier. Kommunerne er efter Serviceloven alene for-
pligtet til at tilbyde en ophold på krisecenter til voldsramte kvinder og deres børn, og i
forbindelse med dette krisecenterophold skal kommunen sørge for, at kvinden modta-
ger koordinerende rådgivning i forhold til etablering i egen bolig (efter krisecenterop-
1 Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der årligt 10.000 mænd, som udsættes for partner-
vold.
holdet), sundhed, beskæftigelse mv? Det er som sagt (jf. ovenfor) et fåtal af de sam-
lede voldsudsatte familier, som tager ophold på et krisecenter, og familierne har ikke
anden ret til hjælp. Det er Mødrehjælpens erfaring, at mange voldsudsatte familier har
et markant behov for støtte og hjælp, men at de ikke ønsker, eller at det vil være
upassende for dem at skulle tage ophold på et krisecenter. Det er derfor vigtigt, at
voldudsatte familier sikres en lovfæstet ret til ambulant rådgivning og behandling, som
vil forbedre deres muligheder for at kommei kontakt med relevante fagpersoner, myn-
digheder mv., som kan støtte dem i at søge om særlig adressebeskyttelse.
Politiets procedurer styrkes ikke i tilstrækkelig grad
Mødrehjælpen hilser velkommen, at Rigspolitiet efter lovforslagets eventuelle vedta-
gelse skal udarbejde retningslinjer for politikredsene om anvendelse af den særlige
adressebeskyttelse. Mødrehjælpen vil dog gerne påpege, at det ikke kun bør være poli-
tiet, som foretager den trusselvurdering, som skal ligge til grund for afgørelsen om
særlig adressebeskyttelse. Forholdene og vanskelighederne i voldsudsatte familier er
ofte meget komplekse, og Mødrehjælpen vil derfor opfordre til, at politiet forpligtes til
at indhente fagkompetente vurderinger fra andre relevante myndigheder, fagpersoner,
behandlere mv. På denne måde sikres der en så nuanceret vurdering som muligt, inden
der træffes afgørelse om særlig adressebeskyttelse.
Ifølge lovforslaget kan den særlige adressebeskyttelse være relevant, hvis ofret har et
særligt beskyttelsesbehov, idet der kan opstå situationer, der kan udvikle sig meget
alvorligt for offeret, og hvor offeret ikke ser sig i stand til eller har mulighed for at
sikre sig imod, at situationen forværres. Mødrehjælpen finder det ikke helt klart, hvad
der menes med denne beskrivelse, og om der her f .eks. alene tænkes på ofrets fysiske
sikkerhed. Mødrehjælpen vil derfor understrege, at både psykisk og fysisk vold kan have
alvorlige konsekvenser for voldsofrene og true deres velbefindende, og derfor bør man i
trusselvurderingerne være opmærksom på betydningen af både den psykiske og/eller
fysiske vold, som ofret udsættes for.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at deri politiets afgørelse om særlig adressebe-
skyttelse skal indgå en vurdering af borgerens evne til selv at støtte op om hemmelig-
holdelsen af sin adresse. Mødrehjælpen bakker op om dette synspunkt men vil gerne
understrege, at borgeren kan have alvorlige barrierer for at kunne opfylde dette. Mød-
rehjælpen har f.eks. erfaret, at voldsudsatte kvinder i stigende grad udsættes for
skjult digital overvågning af voldsudøveren via smartphone, PC/MAC, iCloud mv. Ofte
er der tale om avancerede overvågningstiltag, hvis eksistens kvinderne ikke kender til
og har meget vanskeligt ved at gennemskue, og det er Mødrehjælpens erfaring, at der
er meget begrænsede muligheder for at få reel og faglig kompetent rådgivning/hjælp
til at imødegå digital overvågning. Det er derfor vigtigt, at der opbygges kompetencer
på området, og at kvinderne ved oprettelse af særlig adressebeskyttelse får hjælp til at
håndtere eventuel digital overvågning.
Endelig undrer Mødrehjælpen sig over, at lovforslaget ikke kommer med forslag til,
hvordan borgere med særlig adressebeskyttelse skal have støtte til at håndtere de
2 Ifølge et lovforslag, som regeringen netop har haft i høring blandt relevante organisationer, vil
det fremover være både kvinder med og uden børn, som skal have tilbudt koordinerende rådgiv-
ning i forbindelse med et krisecenterophold.
.x
praktiske udfordringer, der fremhævesi lovforslaget, som kan opstå i forbindelse med
tegning af mobilabonnementer, bank- og pensionsaftaler mv., hvor der kan forudsættes
udlevering/ sammenkobling af CPR og bopælsadresse.
Manglende styrkelse af kommunernes procedurer
Det er vigtigt, at den enkelte kommune har klare procedurer for håndtering af særlig
adressebeskyttelse, så borgerens hemmeligholdte adresse kommer så få af kommunens
ansatte i hænde som muligt, og at borgeren sikres rettidig, korrekt og opsøgende råd-
givning og støtte f .eks. i forbindelse med kommuneskift, spørgsmål om forlængelse af
særlig adressebeskyttelse mv. Mødrehjælpen kan være bekymret for, at kommunerne
ikke har tilstrækkelige incitamenter til at prioritere dette, når deri lovforslaget alene
opfordres til, at kommunerne etablerer procedurer og organisatoriske rammer til hånd-
tering af særlig adressebeskyttelse, herunder at borgerens adresse ikke bør fremgå af
andre IT-systemeri kommunen.
Mødrehjælpen anerkender, at der af hensyn til kommunal sagsbehandling mv. er behov
for registrering af borgerens kommunetilknytning i CPR-systemet. Mødrehjælpen kan
dog være bekymret for, at en voldsudøver med denne viden vil have en vis mulighed for
at finde den voldsudsattes bopæl, børnenes daginstitution, skole mv. i relativt små
kommuner. Dette bør tages i betragtning, når der anvendes særlig adressebeskyttelse.
Kan særlig adressebeskyttelse anvendes ved samvær?
Mødrehjælpen er enig i, at der kan være en særlig udfordring med at give en bopæls-
forælder særlig adressebeskyttelse i forhold til en forælder, som har samvær med det
fælles barn. Det kan være en alvorlig belastning for et barn - medmindre det er helt
lille - at skulle hemmeligholde den ene forælders adresse i forbindelse med samvær.
Barnets tarv skal altid komme i første række, og således må alle myndigheders afgørel-
ser om forældrenes forhold altid afspejle dette hensyn.
Samvær kan, som det fremhævesi lovforslaget, ophæves af Statsforvaltningen (efter
forældreansvarsloven), hvis det er til barnets bedste. Mødrehjælpen savner dog, at der
i lovforslaget beskrives tydelige retningslinjer for samarbejdet mellem politi, Statsfor-
valtningen og kommunen i sådanne sager, så der med sikkerhed undgås en overgangpe-
riode, hvor den særlige adressebeskyttelse er trådt i kraft, men hvor samværet endnu
ikke er ophævet.
Der kan dog være situationer, hvor ophævelse af samværet vil forværre barnets trivsel
til trods for, at den ene forælder har behov for særlig adressebeskyttelse. Mødrehjæl-
pen savner, at man i lovforslaget reflekterer over, hvordan denne problemstilling løses,
som man fortsat på bedst mulig vis støtter op om barnets trivsel.
Med venlig hilsen
Mads Roke Clausen
Direktør
3.9 .SG
Med venlig hilsen,
Steen Knudsen
Landsformand
Økonomi & Indenrigsministeriet
IT & CPR
Sendt pr. mail
- AKT 199237 - BILAG 2 - [ Høringssvar ændring CPR ] -
OFFER
fferRådgivningen vmNE offerra dgivning.dk
PÅRØRENDE
Offerrádgivningen i Danmark | Vesterballevej 5 | 7000 Fredericia | Tlf. +45 4358 4402
Høringssvar: Forslag til Lov om ændring af lov om det Centrale Personregister.
I anledning af høring om ændring af Lov om det Centrale Personregister, skal Offerrâdgivningen i
Danmark (OID) komme med følgende bemærkninger:
1.
2.
Det er et stigende behov for beskyttelse af truede borgere i Danmark, og derfor er dette
lovinitiativ meget velkomment.
Truede borgere vil ofte af frygt undslå sig for, at foretage en egentlig anmeldelse af
gerningsmanden. Derfor bør anmeldelse af en gerningsmand ikke være en betingelse, og bør
tydeliggøres.
I bemærkninger omkring støttepersoner, opfatter vi det som meget naturligt, at en truet borger
kan ledsages af en repræsentant for en offerstøtteorganisation.
Sagens alvor, som jo understreges af de stillede betingelser og krav til ofret, bør medføre, at
ofret automatisk tilkendes en bistandsadvokat.
I den sammenhæng bør det fremgår, at den tilkendte bistandsadvokat skal høres forinden en
adressebeskyttelse ophæves.
Bistandsadvokaten bør i kraft af sin rolle kunne pâklage politiets forvaltningsretslige afgørelser.
Det kan virke bekymrende, at offentlige dokumenter ikke er omfattet af adressebeskyttelsen!
Her tænkes særligt på retslige dokumenter, hvor en gerningsmand/tiltalt kan frygtes, at få eller
skaffe sig adgang til ofrets nuværende adresse. Det bør sikres eksplicit, at forsvarer og tiltalte
Æ har adgang til adresseoplysninger.
Det forudsættes, at når en politikreds har besluttet sig for, at der skal ske beskyttelse, at
beslutningen gælder for samtlige politikredse.
HØRINGSSVAR
15. november 2014
Sekretariatet
MNS
4063:” å mm .m 8
in? B3©m3hw
2%” äáäamaenx
._.= Qxosoå- om _:am=;um3_:_m61m.
m>om4 mom mazöxm äzomimamm
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etnlske Minoriteter
Holmens Kanal 22
1060 København K
- AKT 200593 - BILAG 2 - [ Høringssvar CPR ] -
Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter svar på overstående høring.
Den udvidede adressebeskyttelse til personer, der udsættes for trusler mod deres person i forbindelse
med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter er en væsentlig forbedring af borgerens
retssikkerhed, og Rådet hilser forbedringen velkommen.
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov
om Det Centrale Personregister (Udvidet adressebeskyttelse til
personer, som udsættes for trusler mod deres person i
forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede
konflikter m.v.)
'ml'.
za .saa Ewa:
Umö”
Xosön
mmowcmr.”
P.
m>Zmczøma
>U<OW>H
Zag âszm :zmns
samñmd@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
FAX 33 36 97 50
DATO: 15. december 2014
SAGSNR.: 2014 - 3863
ID NR.: 326319
Økonomi- og Indenrigsministeriet
CPR Administrationen
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
gk@cpr.dk+c r c r.dk
-- 23 S33 -- mF>o m -- _ I§._:mmm<m1__ O__<_ _ --
Høring - over forslag til lov 0m ændring af lov 0m Det Centrale Personregister
(Udvidet adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres
person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter mv.)
Ved e-mail af 09-12-2014 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmodet 0m
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.
Z % “FF
[få
Å -av
5 "*"._.%
I. 3 _ m,
z.. Eu
-- sma 1
DFJN NVIHVLINVNHH 1538
SÆHHOM 3HJ. SV GHHNVH
Til: Grethe Kongstad (gk@cpr.dk)
Cc: cpr@cpr.dk (cpr@cpr.dk)
Fra: Gitte Busk Grønbech (gitte.groenbech@drc.dk)
Titel: Høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
Sendt: 14-01-2015 11:07:13
Dansk Flygtningehjælp har ingen bemærkninger til ovennævnte.
Med venlig hilsen
Gitte Busk Grønbech
Koordinator
Generalsekretariatet
itt . r n ch drc.dk
4533735135
- AKT 200132 - BILAG 1 - [ Høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister ] -
Med venlig hilsen
Claire Ann Lambert
Sekretær
D 3338 6151
Ec i o i ir d iv rne.dk
- AKT 192882 - BILAG 1 - [VS Lovforslag om udvidet adressebeskyttelse til forfulgte] -
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B - DK 1253 København K
T7010 1099- ds socialr ad iv rn .dk - www.socialraad iv rn . k
Fra: Dansk Socialrådgiverforening
Sendt: 10. december 2014 08:19
Til: Henrik Egelund Nielsen; Liv Hansson; Majbrit Berlau; Mette Laurberg Jensen; Niels Christian Barkholt; Susan Paulsen;
Søs Jane Ammentorp
Emne: VS: Lovforslag om udvidet adressebeskyttelse tiI forfulgte
Til: Grethe Kongstad (gk@cpr.dk)
Cc: cpr@cpr.dk (cpr@cpr.dk)
Fra: Søs Jane Ammentorp (sa@socialraadgiverne.dk)
Titel: VS: Lovforslag om udvidet adressebeskyttelse til forfulgte
Sendt: 15-12-2014 14:40:40
Bilag: HøringsIiste.pdf; høringsbrev.pdf; Lovforslag om udvidet adressebeskyttelse til forfulgte (høring)-1.pdf;
Dansk Socialrådgiverforening takke for muligheden for at afgive høringssvar.
Dansk Socialrådgiverforening har ingen kommetarer til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Søs Ammentorp
Sekretær
D 3338 6160 - M 5168 0014
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B
1253 København K
Fra: CPR Kontoret [m il
Sendt: 9. december 2014 16:28
Til: ; gamfgng@gdvgkagamfundgt.gk; m iI d n k
r 'n ik dk'
galkingdk; h rin r n k r v rv. k, , r I i n r. k; . ,
; QQQQÆ; Dansk Socialrådgiverforening; . k; gçh@ggh.dk; ; i
ivil r Isen ClVII r Isen.dk; §wf@Igkk.dk; f§g@rk.dk; inf . k, m II . k; kl@kl.dk;
info@kmd.dk; gt@gwlp.dk;l nd f nin en mandekrisecentr . k; kr riat |okk.dk; ; lfs@lfs.dk;
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt til: gk@cpr.dk og cprçQcpndk
- AKT 200723 - BILAG 2 - [ Høringssvar- ingen bem. [DOK315250]]
DATATI LSYN ET
15.januar 2015
Datatilsynet
Borgergade 28, S.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datati|synet.dk
www.datatiIsynet.dk
J.nr. 2014-112-0411
Sagsbehandler
Sofie Katrine Mannering
Direkte 3319 3219
Vedrørende høring over forslag til lov 0m ændring af lov 0m Det Centra-
le Personregister (Udvidet ad ressebeskyttelse til personer, som udsættes
for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller sam-
livsrelaterede konflikter m.v.)
Ved e-mail af 9. december 2014 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmo-
det om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Datatilsynet har ingen bemærkninger.
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til
orientering.
Med venlig hilsen
Sofie Katrine Mannering
/I/
Økonomi- og Indenrigsministeriet
CPR Administrationen
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
I E RSTATN 1 NGSNÆVN ET l
Civilstyrclscn
Adelgade ll-l3
1304 Kobenhavn K
Tlf (+45) 33 92 33 34
Fox (+45) 39 20 45 05
Eposl. crsmlningsnncvncl@usmlnnngsnncvnctdk
0 9 JAN. 2015
Dato:
J.nr.: V7- 0 Vlo-oøoöi'
Sagsbeh.: Lise Bitsch
- AKT 199243 - B AG 2 - [ Scannet på en multifunktionel Xerox-maskine ] -
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Udvidet adressebeskyttel-
se til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede
eller samlivsrelaterede konflikter m.v.)
Erstatningsnævnet har den 10-12-2014 modtaget Økonomi- og Indenrigsministeriets høring over
forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Udvidet adressebeskyttelse til
personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller sam-
livsrelaterede konflikter m.v.).
ævnet har ikke bemærkninger til lovforslaget.
d e lig hilsen
Le
u u n'|_"II-Iu ' l. 'In -u u
5:
.Iilgê |...i.
- AKT 200724 - BILAG 1 - [Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af Det Centrale
Personregister,
Til. Grethe Kongstad (gk@cpr.dk)
Cc: cpr@cpr.dk (cpr@cpr.dk), Dorte H. Larsen (Dorte.Larsen@politiforbundet.dk)
Fra: Stig Bertelsen (Stig.Berte|sen@politiforbundet.dk)
Titel: Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af Det Centrale Personregister, jf. Økonomi og
Indenrigsministeriet, IT og CPRs sagsnr. 2014-9799 (PF. j.nr. 2010-01081)
Sendt: 15-01-201516:35:25
IT og CPR har den 9. december 2014 sendt det ovenfor nævnte udkast til lovforslag i høring.
Politiforbundet har ikke bemærkninger til udkastet.
På forbundets vegne - og med venlig hilsen
Stlg Bertelsen
sekretariatschef
H.C. Andersens Boulevard 38
El DK-1553 København V
Tlf. +45 3345 5900
Mobil +45 2252 0720
E-mail mail@politiforbundet.dk
._.___ . .I
..
. . . . .r I i.. . ,1 ... .. . ,. .. ..
- AKT 194612 - BILAG 1 - [ Lovforslag om udvidet adressebeskyttelse til forfulgte ]
Fra: CPR Kontoret [mail o:c r
Sendt: 9. december 2014 16:28
' . k; ' r
;deG-Mm;
ivil r I
n k rhv rv. k; DRQ@grc.dk; r ' ' , ' '
' iv rn .dk; dt til n .dk; d d h.dk; ' .dk;
ivil rl n. k; §wf@lgkk.glk; f§Q@rk.gk; inf h m nri h ' ' n . k; kl@kl.gk;
n . ,
infg@kmd.dk; ; I nd f r nin n m n kri k ri t l kk. k; ; Ifs@If§.gk;
v l fr v l ofr .dk; m r h' I n m r h' ' ' li if r n .dk;
ikk rh d -f nd n. k; rem@§m.dk; ; Hovedpost; vis n.dk;
Beskæftigelsesministeriet; fm@fm.dk; jm@jm.dk; sm@sm.dk; DEP Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse;
§km@skm.dk; gfm@ufm.gk
Emne: Lovforslag om udvidet adressebeskyttelse til forfulgte
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Fiona Tukahirwa
Til: Grethe Kongstad (gk@cpr.dk)
Cc: Helle Haxgart (heIhax@statsforvaltningen.dk), bekoso@statsforvaltningen.dk (bekoso@statsforvaItningen.dk), =?
utf-8?Q?'cpr@ (cpr.dk"?= cpr@cpr.dk), Kristian Hvolbæk Christensen (khc@oim.dk)
Fra: Direktion (direktion@statsforvaItningen.dk)
Titel: Lovforslag om udvidet adressebeskyttelse til forfulgte
Sendt: 19-12-2014 08:45:15
Bilag: Høringslistepdf; høringsbrev.pdf; Lovforslag om udvidet adressebeskyttelse til forfulgte (høring)-1.pdf; smime.p7s;
Til Økonomi- og Indenrigsministeriet
Under henvisning til ministeriets mail af 9. december 2014 (Sagsnr. 2014-9799) om høring over forslag til Iov om
ændring af Iov om Det Centrale Personregister (Udvidet adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusl
mod deres person iforbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter mv.) skal det meddeles, at
Statsforvaltningen ikke har bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
[å] cid:image001.png@01CF8661.EFOB7
950
statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 72 56 70 00
Direkte telefon: 72 56 79 78
Mail: dir ktion forv I nin
Send e-mails til Statsforvaltningen via din digitale postkasse pâwwwborggndk
Denne mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er den rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os o
derefter slette mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. Pâ
forhånd tak.
Fra: Hovedpost
Sendt: 10. december 2014 08:01
Til: Direktion
Emne: VS: Lovforslag om udvidet adressebeskyttelse til forfulgte


Folketingets Kommunaludvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg om
forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Særlig adressebe-
skyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med
æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter m.v.).
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
Sagsnr.
2014 - 9799
Doknr.
205937
Dato
24-02-2015
Kommunaludvalget 2014-15
L 145 Bilag 1
Offentligt