L 119 - svar på spm. 2 om udarbejdelse af bekendtgørelserne - herunder bestemmelsen om ikrafttræden - vil ske i tæt dialog mellem Sikkerhedsstyrelsen og Det Tekniske Sikkerhedsråd, til erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Kim Andersen (udpeget af V)
ERU L 119 - Spm. 2 - Svar.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L119/spm/2/svar/1228933/1499042.pdf
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 119 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 29. januar 2015 efter ønske fra Kim Andersen (V). Spørgsmål: Ministeren bedes oplyse, om udarbejdelse af bekendtgørelserne - herunder bestemmelsen om ikrafttræden - vil ske i tæt dialog mellem Sikkerhedssty- relsen og Det Tekniske Sikkerhedsråd (der med lovforslaget omdannes til Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed), hvor de relevante interessenter på området er repræsenteret. Svar: De nye bekendtgørelser udarbejdes i løbet af 2015. Dette vil ske i tæt dia- log med aktørerne på området, herunder også Det Tekniske Sikkerhedsråd (der med lovforslaget omdannes til Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed), Interessenterne har allerede i løbet af 2014 været inddraget i forarbejdet til modernisering af reglerne på stærkstrømsområdet, ligesom Det Tekniske Sikkerhedsråd på flere møder i løbet af 2014 har drøftet muligheder og ud- fordringer ved modernisering af regelsættet. Emnet har ligeledes været på dagsordenen på rådets møde i februar 2015, ligesom rådet fortsat vil blive inddraget i udarbejdelsen af de nye bekendtgørelser for tekniske regler for sikkerhedstekniske krav til elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel. I efteråret 2014 har Sikkerhedsstyrelsen ligeledes gennemført en række dia- logmøder med branchens aktører som led i forarbejdet til det nye regelsæt. Interessenterne vil derudover blive inddraget gennem en præhøring i foråret 2015 under udarbejdelsen af bekendtgørelserne, ligesom de får mulighed for at give deres synspunkter til kende i forbindelse med den officielle hø- ring af bekendtgørelserne. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 23. februar 2015 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 119 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt