Svar på spm. nr. S 695: Hvad agter ministeren at foretage sig, efter at sagkyndige i Ugebrevet A4 har kritiseret partitesten op til skolevalget for at være dårlig og vildledende?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. 695

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S695/svar/1228296/1498608.pdf

20-02-2015
Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen
(DF) på spørgsmål af 12. februar 2015 (nr. S 695)
”Hvad agter ministeren at foretage sig, efter at sagkyndige i Ugebrevet A4 har kritiseret partitesten op
til skolevalget for at være dårlig og vildledende?”
Svar:
Synspunkterne i artiklen fra Ugebrevet A4 vil indgå i den samlede evaluering af Skolevalg 2015 med
henblik på at lære af erfaringerne frem mod fremtidige skolevalg.
Spørgsmålene i partitesten er udvalgt af Folketingets administration og er herefter blevet præsenteret
for partierne. Emnerne er udvalgt på baggrund af bl.a. Folketingets administrations erfaringer fra Ung-
domsparlamentet. Ungdomsparlamentet er et undervisningstilbud til skolerne, hvor 8. og 9. klasser skal
skrive deres egne lovforslag. Derfor er der indgående kendskab til, hvilke spørgsmål elever i 8. og 9.
klasse interesserer sig for – bl.a. fra de flere end 1.000 lovforslag, som modtages fra elever i netop den-
ne aldersgruppe i forbindelse med Folketingets Ungdomsparlament, som har været afholdt hvert andet
år siden 1999, og fra de flere end 30.000 elever, som hvert år besøger Folketinget.
Testen er et supplement til alt det andet materiale, der ligger på skolevalgs hjemmeside samt partiernes
og ungdomspartiernes egne hjemmesider. Den er tænkt som et fingerpeg på, hvilke partier eleven kun-
ne undersøge nærmere. Derfor vises man – når man får resultatet af sin test – hen til de tre partier, som
man er mest enig med, samt til det parti, man er mindst enig med. Herefter kan eleverne undersøge de
pågældende partiers valg af mærkesager og politik i bredere forstand.
Testen udgør kun en lille del af hjemmesiden. Den er ikke obligatorisk og skal udelukkende fungere
som hjælp til eleverne i forhold til, hvilke partier de kan undersøge nærmere. Mærkesagerne og debat-
terne på skolerne er de vigtigste elementer til at hjælpe eleverne med at finde ud af, hvilket parti de vil
stemme på.
Christine Antorini
2014-15
S 695 endeligt svar
Offentligt