Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

Kommenteret høringsnotat 9. januar 2015
CEA/KNERA
J.nr. 2014-5135-019
Høringsnotat med kommentarer vedrørende udkast til forslag til
lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder
– Overgang til obligatorisk digital selvbetjening (samlelov 4)
1. Indledning
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 4. november til den 3.
december 2014. Lovforslaget, høringsbrev og høringslisten er tillige offentliggjort
på Høringsportalen.dk.
Finansministeriet kan henvise til høringssvarene for en fuldstændig gengivelse af
synspunkter indgivet under høringen. De væsentligste bemærkninger fra de hørte
eksterne parter gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 2 inddelt i
overordnede emner. De mere specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser fremgår af afsnit 3.
Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: AOF Danmark, Advokatrådet, Center for frivilligt socialt arbejde,
Centralbibliotekerne i Aalborg, Herning, Odense, Gentofte, Roskilde og Vejle,
Danmarks Idrætsforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri (DI TEK), Dansk
Journalistforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Danske
Universiteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Forsikring & Pension, FTF, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes
Brancheforening, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen i Danmark,
Lægeforeningen, LOS – De private sociale tilbud, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND (De hjemløses landsorganisation), Socialpædagogernes
Landsforbund, Statsforvaltningen, Tandlægeforeningen og Ældre Sagen.
Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
udkastet til lovforslaget: Børnesagens Fællesråd, Danmarks Provsteforening,
Danmarks Teaterforeninger, Danske Regioner, Finanstilsynet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Politidirektører i Danmark, Haderslev Stift,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen af
Menighedsråd, Nationalmuseet, Patienterstatningen og Rigsadvokaten.
Kommunaludvalget 2014-15
L 140 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 2
Lovforslaget er led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015, hvor der indføres obligatorisk digital selvbetjening i årlige bølger
(bølge 1-4). Lovforslaget er fjerde og sidste af de i alt fire samlelove for områder,
der overgår til obligatorisk digital selvbetjening. Med lov nr. 558 af 18. juni 2012,
lov nr. 622 af 12. juni 2013 og lov nr. 552 af 2. juni 2014 indførtes obligatorisk
digital selvbetjening for områder i de tre første bølger.
Formålet med lovforslaget er at stille krav om, at borgere, der kan, skal anvende
de digitale selvbetjeningsløsninger, som den offentlige myndighed stiller til
rådighed, når borgeren skal ansøge, anmode og indgive meddelelser og klager mv.
på de konkrete områder, der er omfattet af lovforslaget. Der er blandt andet tale
om anmodning om sygedagpenge, ansøgning og meddelelser mv. om personligt
tillæg og helbredstillæg, indgivelse af visse klager på sundhedsområdet, klager fra
flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser mv. Lovforslaget vil,
som de første tre samlelove, tage højde for borgere med særlige behov, såsom
særlige handicap, manglende digitale kompetencer, sprogvanskeligheder mv., der
gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening. Disse borgere vil også i
fremtiden kunne blive betjent enten gennem hjælp og vejledning eller ved
muligheden for at ansøge mv. på en anden måde end digitalt.
Størstedelen af høringsparterne giver udtryk for, at de ser overvejende positivt på
indførelse af obligatorisk digital selvbetjening og digital kommunikation mellem
borgere og myndigheder generelt. Høringssvarene har særligt fokus på, at de
offentlige myndigheder fortsat skal sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til
borgere, der har behov for hjælp og vejledning, herunder til de borgere, der ikke
kan anvende digital selvbetjening. Flere høringsparter peger på, at lovforslaget
omfatter obligatorisk digital selvbetjening på områderne sygedagpenge, personligt
tillæg og helbredstillæg samt klager på sundhedsområdet, hvorfor det er særligt
vigtigt, at de offentlige myndigheder på disse områder tager hånd om de borgere,
der har vanskeligt ved digital selvbetjening.
En stor del af de fremførte bemærkninger var også temaer ved høringen over de
tre forudgående samlelove om overgang til obligatorisk digital selvbetjening. Der
er allerede i vid udstrækning taget højde herfor i lovbemærkningerne.
Høringssvarene indeholder ikke konkrete forslag til ændringer af lovforslagets
bestemmelser. Høringen har alene givet anledning til mere redaktionelle og
lovtekniske justeringer af lovforslaget og enkelte præciseringer i
lovbemærkningerne blandt andet på baggrund af Datatilsynets høringssvar.
I det videre arbejde med at udmønte den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015 og i den praktiske håndtering heraf, vil Digitaliseringsstyrelsen fortsat
søge en løbende inddragelse af de relevante parter.
Side 3 af 3
Kommenteringen af de væsentligste høringssvar vil ske med udgangspunkt i
følgende overordnede opdeling:
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1 Hjælp, vejledning, oplysning og undervisning
2.2 Borgere med særlige behov
2.3 Klageadgang
2.4 Brugervenlighed og tilgængelighed
2.5 Fuldmagt, NemID og værgemål
2.6 Kvittering
3. Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1 Hjælp, vejledning, oplysning og undervisning
Oplysningsforbundenes Fællesråd, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, De private sociale tilbud og Kristelig
Fagbevægelse henleder opmærksomheden på, at der fortsat er borgere, der har
svært ved at anvende digital selvbetjening. Dette gælder særligt i situationer, hvor
borgeren er syg og skal ansøge om sygedagpenge, men også generelt eksempelvis
for borgere med svage skrive- og læsefærdigheder. Der skal derfor fortsat være
god hjælp at hente, konkret vejledning og et bredt læringsudbud, så alle borgere
får mulighed for den nødvendige støtte og læring til at kunne benytte de offentlige
selvbetjeningsløsninger.
Ældre Sagen fremhæver, at der fortsat skal være fokus på helhedsorienteret
vejledning og information om, at det fortsat er muligt at ansøge via alternative
kommunikationskanaler for de borgere, der ikke kan anvende digital selvbetjening.
Danske Handicaporganisationer understreger, at der skal være hjælp og
vejledning at hente, men at dette ikke må afløse tilgængelige løsninger for
personer med handicap, der vil kunne kommunikere digitalt med de rette
løsninger. Danske Handicaporganisationer mener, at kommunerne bør investere i
de ressourcer, der skal til for at gøre personer med handicap digitale gennem
eksempelvis bevilling af de rette hjælpemidler og undervisning samt skræddersyet
løsninger, og at det skal sikres, at de fornødne ressourcer er til stede i de frivillige
organisationer.
Århus Universitet efterspørger løsninger på engelsk.
KL understreger, at det er afgørende, at der fortsat er fokus på også at hjælpe de
borgere, der ikke er trygge ved at bruge digital selvbetjening, og at en borger, der
ikke kan anvende digital selvbetjening, altid også i fremtiden kan få hjælp på anden
vis af sin kommune.
Side 4 af 4
Kommentar:
Finansministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer på myndighedernes
almindelige vejledningspligt og på, at myndighederne som hidtil skal give en
helhedsorienteret hjælp og vejledning, hvor dette er relevant, eksempelvis på det
sociale område efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Den enkelte myndighed vil blandt andet skulle informere om, hvordan
der søges om sociale ydelser, når en borger retter henvendelse.
Overgangen til digital kommunikation mellem borgere og de offentlige
myndigheder stiller nye krav til borgere, der i øvrigt er it-parate. Borgerne skal
være orienteret mod, at kontakten med det offentlige starter på nettet, men
danskerne er blandt de mest digitaliseringsparate i verden. 4,35 mio. borgere har
NemID med offentlig digital signatur, og 91 pct. af de 16-89-årige har internet i
hjemmet. Hertil kommer, at 88 pct. af de 16-89-årige er på internettet mindst en
gang pr. uge. For de 65-89-årige er andelen 63 pct.
Der vil dog være en mindre andel af befolkningen, som har vanskeligt ved at
anvende de digitale løsninger. De offentlige myndigheder vil derfor sikre, at der
tilbydes hjælp til de borgere, der har brug for det. Kommunernes
borgerservicecentre hjælper for eksempel borgerne med at bruge de digitale
løsninger, og de borgere, der af forskellige grunde ikke er i stand til at bruge de
digitale løsninger, vil blive betjent på anden vis, jf. afsnit 2.2 nedenfor.
Det er en grundlæggende præmis for lovforslaget, at de offentlige myndigheder
fortsat skal leve op til de almindelige forvaltningsretlige regler og principper,
herunder vejledningspligten, og sikre, at alle borgere får den behandling, de har ret
til. Myndighederne skal yde den fornødne vejledning og hjælp til de borgere,
herunder borgere med handicap eller manglende sproglige forudsætninger og
læsefærdigheder, der har brug for hjælp til at udfylde en ansøgning, efter samme
retningslinjer som i dag. Dette gælder uanset, om borgeren ringer eller møder
personligt op, og uanset, om der kan ansøges mundtligt, på blanket eller digitalt.
Dette er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2.2 Hjælp og
vejledning.
Borgerne vil, som tilfældet er i dag, kunne få hjælp og vejledning til at udfylde en
ansøgning mv. Visse personer med handicap vil med digitaliseringen blive bedre
hjulpet og i højere grad i stand til at ordne tingene selv, når løsningerne
understøtter dette. De eventuelle udfordringer, visse personer kan have på grund
af læse- eller skrivevanskeligheder, herunder af sproglig karakter, vurderes ikke
nødvendigvis at afhænge af, om en ansøgning skal indgives ved udfyldelse af en
papirblanket eller digitalt. Borgere, der ikke kan anvende digital selvbetjening, vil
blive tilbudt at indgive ansøgningen mv. på anden måde end digitalt.
Finansministeriet kan oplyse, at Digitaliseringsstyrelsen løbende vil følge op på, at
de offentlige myndigheder også for områderne i bølge 4 fortsat tager hånd om
Side 5 af 5
opgaven og løfter deres ansvar. Samtidig bliver der i regi af Digitaliseringsstyrelsen
gjort en indsats for at øge og fastholde den digitale anvendelse, for dem der kan.
Digitaliseringsstyrelsen vil følge implementeringen i myndighederne med henblik
på at sikre den mest hensigtsmæssige overgang til en øget digital service, herunder
vil Digitaliseringsstyrelsen styrke indsatsen for at sikre en bedre digital
brugeroplevelse.
Kommunerne gør et stort arbejde for at styrke medarbejdernes kompetencer,
herunder via uddannelse af digitale ambassadører, som blandt andet hjælper
borgerne med digital selvbetjening. Ligeledes underviser og hjælper digitale
kontaktpersoner på landets biblioteker.
I årene 2012-2015 gennemføres kampagner, der skal oplyse alle borgere om
overgangen til digital kommunikation, herunder også Digital Post. Kampagnerne
gennemføres i samarbejde med kommunerne og andre relevante myndigheder,
således at der sikres ensartet og genkendelig kommunikation fra det offentlige til
borgerne. Kampagnerne oplyser desuden om, hvor man kan få hjælp, hvis man
har behov for det. Målgruppen er hele befolkningen, men der iværksættes særlige
indsatser rettet mod specifikke delmålgrupper, hvor det vurderes, at der er et
særligt behov.
Der opleves særligt i den ældre del af befolkningen en stor interesse i at blive
bedre til it. Digitaliseringsstyrelsen samarbejder med blandt andet biblioteker,
borgerservicecentre, ældreorganisationer og oplysningsforbund om at tilbyde it-
svage borgere undervisning og vejledning i brugen af it og centrale offentlige
digitale løsninger. Dette sker i regi af ”Lær mere om it”-netværket, hvor 22
organisationer, der varetager it-undervisning, deltager. Netværkets it-undervisere
har adgang til gratis undervisningsmoduler på hjemmesiden it-formidler.dk,
ligesom de via hjemmesiden kan tilmelde sig et nyhedsbrev. Derudover er der
udviklet et fællesoffentligt demomiljø, som omfatter NemID, Digital Post, Min
Side på borger.dk samt mange kommunale selvbetjeningsløsninger. Demomiljøet
er en fiktiv gengivelse af borger.dk, som giver kursusdeltagere og undervisere
mulighed for at navigere trygt rundt og lære løsningerne at kende på borger.dk
uden at skulle logge på med eget NemID.
Der er gennemført landsdækkende kampagner som den årlige ”Seniorsurf-dag”,
hvor ca. 500 undervisningssteder over hele landet underviste ældre borgere i it på
denne dag. Og den fælles-europæiske kampagne ”Get Online Week” afholdes
årligt i Danmark og arrangeres i samarbejde med blandt andet Ældre Sagen og
Ældremobiliseringen. I 2014 tilbød 189 undervisningssteder kurser i it for ældre
medborgere i regi af denne kampagne. Begge kampagner har til formål at
introducere borgere til internettet på lokale biblioteker, aktivitetscentre, datastuer
mv. Ligeledes er der i samarbejde med ældreorganisationerne produceret og
distribueret informationsmateriale i form af pjecer og et inspirationsmagasin, som
har til formål at introducere, motivere og hjælpe it-svage til at lære at bruge it.
Side 6 af 6
Endelig er der udarbejdet videoguides og trin for trin vejledninger for udvalgte
løsninger, som præsenteres på bibliotekernes e-læringsportal ekurser.nu og på
borger.dk.
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet NemID-informationsmateriale på engelsk,
som frontpersonalet i International Citizen Service, borgerservicecentrene,
bibliotekerne mv. kan benytte i forbindelse med betjeningen af udenlandske
borgere. Materialerne har til formål at sikre, at herboende udlændinge får
kendskab og motivation til digital selvbetjening og erfarer, at NemID er nøglen til
den digitale verden.
I forhold til personer med funktionsnedsættelser er der udarbejdet en vejledning
til frontpersonale om ”Digital selvbetjening og handicap” med henblik på at
understøtte indsatsen. Digitaliseringsstyrelsen har ligeledes udarbejdet en oversigt
med kompenserende APP’s, som særligt er henvendt til personer med handicap.
Finansministeriet kan i øvrigt oplyse, at Digitaliseringsstyrelsen løbende er i dialog
med relevante organisationer på området med henblik på at drøfte muligheder og
behov for supplerende initiativer.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.2 Borgere med særlige behov
Ældre Sagen, Socialpædagogernes Landsforening, De private sociale
tilbud, Kristelig Fagbevægelse og FTF peger på, at der skal tages særlige
hensyn til de borgere, der ikke kan anvende digital selvbetjening, herunder også
for eksempel stressramte og andre syge borgere, svært udviklingshæmmede m.fl.,
hvor der kræves en særlig lempelig indsats.
Ældre Sagen henviser til, at de offentlige myndigheder skal lægge vægt på
borgerens egen vurdering, borgerens digitale kompetencer,
selvbetjeningsløsningens kompleksitet og den særlige livssituation, borgeren står i,
hvis en borger for eksempel skal søge om sygedagpenge eller personligt tillæg.
Danske Handicaporganisationer finder, at alternative
kommunikationsløsninger for borgere, der ikke kan digitalt, som minimum bør
være en papirblanket.
De hjemløses landsorganisation SAND udtrykker bekymring for, om
kommunerne har de rette kompetencer til at kunne håndtere SAND’s målgruppe
og træffe afgørelser på området. Centralbibliotekerne i Aalborg, Herning,
Odense, Gentofte, Roskilde og Vejle påpeger, at bibliotekernes medarbejdere
ikke kan påtage sig at foretage en vurdering af, om borgeren vil kunne ansøge
digitalt, da dette er en myndighedsopgave.
Danske Ældreråd, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Rådet for Socialt
Udsatte, De hjemløses landsorganisation SAND og Jobrådgivernes
Side 7 af 7
Brancheforening finder, at it-svage borgere bør kunne opnå en generel fritagelse
fra digital selvbetjening, herunder foreslår flere, at en borger, der er fritaget for
Digital Post, tillige generelt bør være undtaget fra at skulle anvende digital
selvbetjening ved henvendelser til offentlige myndigheder. Ældre Sagen finder, at
borgere, der ikke kan ansøge digitalt, skal registreres centralt.
Kommentar:
Finansministeriet skal oplyse, at borgere, der har brug for hjælp til at ansøge
digitalt, skal tilbydes hjælp. Borgere, der ikke kan anvende en digital
selvbetjeningsløsning, skal tilbydes en alternativ kommunikationskanal.
For at sikre, at der tages individuelle hensyn til borgerens evner og situation,
foretager den relevante offentlige myndighed et skøn fra henvendelse til
henvendelse over, hvorvidt borgeren kan anvende den konkrete
selvbetjeningsløsning, eller om borgeren skal tilbydes at indgive ansøgningen på
anden måde end digitalt. Dette kan eksempelvis være via telefon, på papirblanket,
ved personligt fremmøde eller lignende. Den offentlige myndighed vil typisk have
forsøgt at hjælpe borgeren til digital selvbetjening, men kan også have vurderet, at
borgeren ikke, heller ikke efter hjælp, vil være i stand til at indgive ansøgningen
mv. digitalt. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
4.2.3 Særlige forhold skal der ved vurderingen lægges vægt på borgerens beskrivelse
af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom den offentlige myndighed ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne ansøge
digitalt efter modtagelse af hjælp hertil. Den alternative kommunikationskanal,
som den offentlige myndighed tilbyder til brug for en ikke-digital ansøgning, skal
være en, som borgeren konkret må forventes at kunne anvende, hvorved det
sikres, at der kan tages individuelle hensyn, og at borgeren får den ydelse mv., som
borgeren har ret til. Loven vil skulle administreres, så FN’s handicapkonvention
såvel som øvrig lovgivning overholdes.
Den enkelte offentlige myndighed har som i dag ansvaret for, at de medarbejdere,
der er ansat, har de rette kompetencer til at løfte de opgaver, som den offentlig
myndighed har. Bibliotekernes landsdækkende indsats i forhold til at udbrede
digital post og digital selvbetjening består i at informere og undervise og dermed i
at bidrage til borgernes øgede anvendelse og it-kompetencer. Sagsbehandlingen,
eksempelvis en afgørelse om, hvorvidt en borger skal have betjening på anden vis
end digitalt, er en myndighedsopgave, som sker hos den ansvarlige offentlige
myndighed, herunder i kommunens borgerservice.
Når en borger generelt fritages fra Digital Post, tages der hensyn til, at borgeren
uopfordret kan modtage breve, hvorfor borgerne skal være forberedt på at
modtage et digitalt brev. Derfor kan borgere få en generel fritagelse fra Digital
Post. Når en borger skal udfylde en ansøgning til det offentlige, kræver dette, at
borgeren selv på den ene eller den anden måde retter henvendelse til en offentlig
myndighed. Dette kan eksempelvis gøres digitalt via selvbetjeningsløsninger, pr.
brev, ved personlig henvendelse eller telefonisk. Det kræver således en aktiv
Side 8 af 8
handling. En borger, der har vanskeligt ved at anvende digital selvbetjening eller
ved at forstå, hvordan en ansøgning skal indgives eller udfyldes, kan få hjælp og
vejledning hos den offentlige myndighed eksempelvis på borgerservice. Der er
således en væsentlig forskel på, om borgeren skal modtage breve fra det offentlig,
eller om borgeren selv tager kontakt til det offentlige. Derfor er der også
forskellige vilkår på de to områder.
Yderligere udgør den konkrete vurdering af borgerens mulighed for at anvende en
digital selvbetjeningsløsning fra henvendelse til henvendelse en fleksibilitet, der
betyder, at selvom borgeren ikke er i stand til at anvende en kompleks
selvbetjeningsløsning, udelukkes borgeren ikke pr. automatik fra at anvende en
mere simpel løsning på et andet tidspunkt.
På baggrund af konkrete erfaringer med den hidtidige digitalisering, anses der på
nuværende tidspunkt ikke at være anledning til at fravige de grundlæggende
principper bag den hidtidige model for undtagelse fra digital selvbetjening,
herunder udgangspunktet om at borgeren vurderes fra henvendelse til
henvendelse, og at en undtagelse gives for den konkrete ansøgning. Der vil
løbende blive fulgt op på implementeringen af den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi 2011-2015, og det vil i forbindelse med udarbejdelse af en
kommende fællesoffentlig digitaliseringsstrategi også indgå, hvorvidt der er behov
for ændringer fremadrettet.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.3 Klageadgang
Danske Ældreråd, Ældre Sagen og Danske Seniorer finder, at en afgørelse
om, at der ikke foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes at
indgive en ansøgning mv. på anden måde end ved digital selvbetjening, skal kunne
påklages.
Kommentar:
Finansministeriet skal henvise til, at de eksisterende klagemuligheder i de enkelte
særlove fortsat gælder. Muligheden for at klage over en myndigheds afgørelse,
herunder en afgørelse om, at der ikke foreligger særlige forhold, følger således den
klagestruktur, der i øvrigt gælder på det enkelte område.
For så vidt angår klager til Patientombuddet henvises til kommentaren til § 8 i
afsnit 3 nedenfor ”De specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser”.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Side 9 af 9
2.4 Brugervenlighed og tilgængelighed
Ældre Sagen peger på vigtigheden af, at selvbetjeningsløsningerne er
brugervenlige og tilgængelige, og anbefaler, at myndighederne retter deres
løsninger til, hvis brugertests viser, at der er behov herfor.
Danske Handicaporganisationer stiller sig positiv overfor, at
kommunikationen mellem det offentlige og borgerne bliver digital, da en stor del
af personer med handicap kan få større mulighed for selv at kommunikere, når
det kan foregå digitalt. Dette forudsætter, at løsningerne er tilgængelige for
personer med handicap, og at løsningerne lever op til standarder og retningslinjer
for tilgængelighed, samt at relevante hjælpemidler udvikles i takt med anden
teknologi.
Kommentar:
Finansministeriet kan oplyse, at de relevante offentlige myndigheder skal sikre, at
de digitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige, og at
løsningerne lever op til fællesoffentlige standarder for it-løsninger, hvor disse er
fastsat. Digitaliseringsstyrelsen følger op på i hvilket omfang, myndighedernes
løsninger lever op til kravene for obligatorisk digital selvbetjening.
Finansministeriet skal henvise til, at offentlige myndigheder, som led i aftalen om
brugen af obligatoriske, åbne standarder i det offentlige, har været forpligtet til at
overholde WCAG-standarden for tilgængelige hjemmesider siden den 1. januar
2008. Digitaliseringsstyrelsen stiller som hidtil råd og vejledning til rådighed for
myndighederne i forhold til at fremme tilgængeligheden af de enkelte
hjemmesider. EU-Kommissionen fremsatte i december 2012 forslag om et
direktiv omhandlende tilgængeligheden af offentlige websteder i EU’s
medlemsstater, og EU-Parlamentet havde i 2014 direktivforslaget til
førstebehandling. Direktivet er under fortsat forhandling og kan fremtidigt få
betydning for tilstanden på området.
For at understøtte myndighedernes arbejde er der i regi af Digitaliseringsstyrelsen
udarbejdet en udviklingsvejledning for selvbetjeningsløsninger med krav og
anbefalinger til løsningernes brugervenlighed og tilgængelighed, som løbende vil
blive opdateret med relevante initiativer, hvis der måtte opstå behov herfor.
Brugertest indgår som anbefaling heri, som et eksempel i forhold til den praktiske
udmøntning af de 24 krav om brugervenlighed og tilgængelighed, som gælder for
obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Derudover er der i Statens it-projektmodel,
krav om, at de statslige myndigheder i modellens gennemførelsesfase udfører
tests, herunder eksempelvis brugervenlighedstest.
Finansministeriet skal bemærke, at Digitaliseringsstyrelsen, med inddragelse af
relevante parter, undersøger mulighederne for at udvide udviklingsvejledningen
for god selvbetjening med et krav om, at løsninger skal bestå den fællesoffentlige
brugertest, inden de sættes i drift. Hensigten er at sikre, at selvbetjeningsløsninger
lever op til minimumskrav til god brugervenlighed.
Side 10 af 10
Danske Handicaporganisationers høringssvar er i øvrigt sendt videre til Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til orientering.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.5 Fuldmagt, NemID og værgemål
Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer og Socialpædagogernes
Landsforening finder, at det skal være muligt at give andre fuldmagt til digital
selvbetjening, herunder via en digital fuldmagt i selvbetjeningsløsningerne. Der
efterspørges mulighed for at anvende eget NemID til at underskrive på vegne af
en anden borger, når man for eksempel fungerer som værge, samt en afklaring af,
hvordan eksempelvis socialpædagoger må støtte borgere i brug af NemID.
Kommentar:
Finansministeriet kan oplyse, at indtil de enkelte myndigheder har implementeret
en tilstrækkelig digital fuldmagtsløsning, håndteres fuldmagter som hidtil og i
overensstemmelse med forvaltningslovens § 8. Der ændres ikke på borgerens
mulighed for at udstede en fuldmagt på papir.
De borgere, der ikke kan anvende NemID og digital selvbetjening, tilbydes at
ansøge mv. på anden måde end ved digital selvbetjening. Som tilfældet er i dag, er
det muligt at give andre fuldmagt til, at andre handler på vegne af sig. Dette kan
på visse områder ske ved digital fuldmagt på andre områder alene ved en
almindelig papirfuldmagt.
Der er udarbejdet en fællesoffentlig digital partsrepræsentationskomponent til
brug for afgivelse af digital fuldmagt, som det fremgår af lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 3.1. Grundlæggende forvaltningsretlige principper. Komponenten
skal implementeres på den enkelte selvbetjeningsløsning for at kunne anvendes.
Det er den enkelte offentlige myndighed, der vurderer, hvorvidt denne løsning
med fordel kan implementeres i selvbetjeningsløsningen.
I takt med overgangen til obligatorisk digital selvbetjening efterlyser
ældreorganisationerne i stigende grad en digital fuldmagtsløsning.
Digitaliseringsstyrelsen vil arbejde for en fællesoffentlig aftale om større tilslutning
til den eksisterende fuldmagtskomponent og vil i øvrigt undersøge øvrige
muligheder for at imødekomme behovet for fuldmagt. Dette vil indgå i
overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse af en kommende fællesoffentlig
digitaliseringsstrategi.
Det skal understreges, at det er i strid med NemID-reglerne at dele sit personlige
NemID med andre, da sikkerheden og tilliden til NemID afhænger af, at reglerne
overholdes. NemID-reglernes formål er at beskytte indehaveren mod misbrug af
personlige oplysninger og økonomisk svindel. Det er desuden vigtigt, at man
agerer i eget navn, når man skal agere på andres vegne. Heri ligger også en
beskyttelse af den befuldmægtigede. Der er pt. ikke de registermæssige eller
Side 11 af 11
teknologiske forudsætninger for at kunne tilbyde en elektronisk version af
værgemål i forbindelse med NemID eller NemLog-in.
Som et tiltag til at imødekomme behovet for fuldmagter kan henvises til, at
justitsministeren den 10. december 2014 fremsatte forslag til lov om
fremtidsfuldmagter (L93), hvori det foreslås, som alternativ til det offentligt
fastsatte værgemål, at indføre en fremtidsfuldmagtsordning, der indebærer, at
borgerne kan få større indflydelse på, hvordan deres forhold skal varetages, hvis
de på et tidspunkt ikke længere har evne til selv at varetage disse.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.6 Kvittering
Advokat Samfundet finder, at det bør overvejes, at myndighederne skal sende en
automatisk besked til borgeren om, at ansøgningen mv. er modtaget (kvittering).
Tilsvarende bør der også kunne gives en meddelelse ved nedbrud, eksempelvis i
form af en automatisk fejlmeddelelse.
Kommentar:
Finansministeriet skal henvise til, at det fremgår af Udviklingsvejledningen, at
myndighedernes selvbetjeningsløsninger skal afsluttes med en kvittering til
borgeren.
Hvorvidt der kan og bør sendes en automatisk fejlmeddelelse ved systemnedbrud
og lign., vil indgå i Digitaliseringsstyrelsens videre arbejde med de krav, der stilles
til selvbetjeningsløsninger omfattet af obligatorisk digital selvbetjening i
udviklingsvejledningen.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Side 12 af 12
3. Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kommer med generelle fagspecifikke
bemærkninger til, hvordan sygedagpengeområdet er indrettet. DA ønsker at følge
udviklingen vedrørende indberetninger i medfør af den foreslåede § 69, stk. 4, i
lov om sygedagpenge, og kommer med forslag til diverse underretninger af såvel
lønmodtageren som arbejdsgiveren. Konkret spørges til, hvorvidt arbejdsgiveren
har klagemulighed i forbindelse med § 69 a, og DA foreslår, at
Beskæftigelsesministeriet udarbejder en vejledning til, hvordan borgeren skal
anvende den digitale løsning, herunder især hvornår oplysninger er fremsendt til
kommunen. DA opfordrer til i en overgangsperiode at give en lempelig
dispensationsadgang for sygemeldte medarbejdere, der for eksempel overser
meddelelser fra kommunen vedrørende sygemeldingen.
LO og Dansk Journalistforbund kommer med generelle fagspecifikke
bemærkninger til, hvordan sygedagpengeområdet er indrettet, herunder at der bør
tages højde for freelancere, løsarbejdere, vikarer og lignende borgere med atypisk
beskæftigelse.
Ankestyrelsen forudser, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger særlige
forhold, vil give anledning til en del klagesager.
Forsikring & Pension opfordrer til, at myndighederne også ved den digitale
ansøgning om sygedagpenge gør borgeren opmærksom på, at der kan være hjælp
at hente hos forsikrings- eller pensionsselskabet ved sygemelding, hvilket i dag
fremgår af det autogenererede brev fra Nemrefusion-systemet.
Kommentar:
Finansministeriet kan oplyse, at det er den enkelte myndighed, der anviser, hvilken
alternativ kommunikationskanal, der skal anvendes i det enkelte tilfælde, når en
anmeldelse ikke kan indgives ved digital selvbetjening. Dette kan for eksempel
være indgivelse ved personligt fremmøde, telefonisk, skriftligt, herunder på en
blanket.
Indførelse af kravet om digital selvbetjening ved indgivelse af oplysningsskema,
anmodning om sygedagpenge og meddelelser ændrer ikke på reglerne for, hvornår
en borger er berettiget til sygedagpenge eller på, hvem der kan og skal indgive de
forskellige oplysninger. Dette følger af de regler, der i øvrigt gælder efter lov om
sygedagpenge.
Kravet om anvendelse af digital selvbetjening er rettet mod borgeren. Det er
derfor i forhold til borgeren, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, som gør, at borgeren ikke skal anvende digital
selvbetjening. Det er derfor også borgeren, som kan klage over kommunens
afgørelse.
Side 13 af 13
De generelle bemærkninger og ønsker i forhold til indretning af
sygedagpengesystemet generelt og til at følge udviklingen på området er oversendt
til Beskæftigelsesministeriet til orientering.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Til § 2
Statsforvaltningen har bemærket, at den nuværende ordning, hvor samtykke til
indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret afgives til Statsforvaltningen i
forbindelse med indgivelse af en ansøgning om adoption, er hensigtsmæssig i
forhold til borgeren og sagens ekspedition.
Rigspolitiet henleder opmærksomheden på, at selvbetjeningsløsningen er
indrettet sådan, at det ikke er muligt for borgeren at afgive samtykke digitalt, hvis
selve begæringen fra den offentlige myndighed ikke er indkommet digitalt.
Kommentar:
Finansministeriet har til brug for høringsnotatet indhentet bidrag fra
Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 2, agter at fastsætte nærmere regler om, at afgivelse af samtykke til udstedelse
af offentlige straffeattester pr. 1. december 2015 skal ske ved anvendelse af den digitale
procedure, som Rigspolitiet anviser, i de tilfælde, hvor en begæring om udstedelse af en
offentlig straffeattest er indgivet digitalt. Justitsministeriet har i anledning af høringssvaret fra
Statsforvaltningen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst, at den digitale
procedure, som Rigspolitiet anvender, er opbygget således, at der i de tilfælde, hvor en
begæring om udstedelse af f.eks. en offentlig straffeattest indgives digitalt, umiddelbart
herefter sendes en anmodning om digitalt samtykke med et link til borgerens e-boks. Det er
således ikke muligt for rekvirenten i forbindelse med indgivelsen af en begæring om udstedelse
af f.eks. en offentlig straffeattest at anføre, at der allerede er indhentet et samtykke fra
borgeren. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at det ikke er muligt at lave individuelle løsninger,
som er tilpasset sagsgangene hos de enkelte rekvirenter af f.eks. offentlige straffeattester.
Rigspolitiet har i den forbindelse henvist til, at der på nuværende tidspunkt udstedes mere end
100.000 attester digitalt, herunder offentlige straffeattester. Rigspolitiet har endvidere henvist
til, at det efter Rigspolitiets opfattelse ikke må anses for at være unødigt tyngende for hverken
borgeren eller sagens ekspedition, at borgeren skal afgive sit samtykke digitalt til Rigspolitiet
og ikke til Statsforvaltningen i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om adoption.”
Finansministeriet kan oplyse, at konceptet for obligatorisk digital selvbetjening på
de områder, der er omfattet af samleloven, er, at det digitale krav primært retter
sig mod borgerne. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 4.4.2.1 Afgivelse af samtykke til offentlig straffeattest agter Justitsministeriet at
fastsætte nærmere regler om, at borgerens afgivelse af samtykke til udstedelse af
offentlige straffeattester pr. 1. december 2015 skal ske ved anvendelse af den
digitale procedure, som Rigspolitiet anviser, i de tilfælde, hvor en begæring om
Side 14 af 14
udstedelse af en offentlig straffeattest er indgivet digitalt. Hvor begæringen ikke
indgives digitalt, må proceduren for håndtering af samtykke være som hidtil.
Rigspolitiets bemærkninger er videresendt til Justitsministeriet med henblik på at
bemærkningerne kan indgå i Justitsministeriets videre arbejde med fastsættelse af
regler om obligatorisk digital selvbetjening på området, herunder muligheden og
behovet for at stille krav om, at indgivelse af selve begæringen tillige digitaliseres.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Til § 4
Dansk Flygtningehjælp påpeger, at der kan opstå problemer i forhold til
frivilliges brug af digitale selvbetjeningsløsninger, hvorfor Dansk Flygtningehjælp
ønsker at blive hørt, når justitsministeren fastsætter nærmere regler for
børneattester. Center for frivilligt socialt arbejde og Danmarks
Idrætsforbund finder, at digitalisering af områderne for straffe- og børneattester
kan bidrage til at gøre det lettere at være frivillig.
Kommentar:
Finansministeriet har sendt Dansk Flygtningehjælps høringssvar videre til
Justitsministeriet og Kulturministeriet, som har delt ressort på området, med
henblik på, at Dansk Flygtningehjælp bliver hørt ved udmøntningen.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Til §§ 5 og 6
Danske Seniorer anfører, at så længe man opererer med ydelsesgrupper, og
borgere kan blive undtaget fra digital selvbetjening i én ydelsesgruppe uden at
være undtaget i andre, bør der være så få ydelsesgrupper som muligt. Ministeren
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har udstedt bekendtgørelse
nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende
ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv., hvor der er etableret en
gruppe, der kaldes ”Pension”. Det er ifølge Danske Seniorer vigtigt, at ansøgning
om personligt tillæg, almindeligt og udvidet helbredstillæg efter Lov om Social
Pension anbringes i samme ydelsesgruppe.
KL udtrykker tilfredshed med, at borgere på det sociale område, som tilfældet er
for områderne i bølge 3 på det sociale område, kan undtages for digital
selvbetjening for ydelser inden for samme kategori herunder også for fremtidige
ansøgninger mv. KL har noteret sig, at kommunen på pensionsområdet ikke har
lovhjemmel til at bestemme, hvordan en ikke-digital ansøgning indgives, men at
KL vurderer, at dette i praksis ikke vil få betydning for kommunernes håndtering
af, hvornår der foreligger særlige forhold, og hvilke alternative
kommunikationskanaler der generelt anvises.
Side 15 af 15
Kommentar:
Finansministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget er taget højde for, at der
på det sociale område vil være en række borgere med særlige behov, som derfor
ikke kan ansøge digitalt, at målgruppen på det sociale område ofte har ret til flere
ydelser samtidigt, at ydelserne ofte udgør borgernes primære forsørgelsesgrundlag,
at sagsforløbene er længerevarende med løbende ydelser, og at borgeren på disse
områder har pligt til løbende at indgive oplysninger af betydning for ydelsen.
Det foreslås i lovforslagets §§ 5 og 6, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at
kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening vedrørende personligt
tillæg og helbredstillæg også skal gælde for ansøgninger og meddelelser mv. på
andre nærmere angivne sagsområder. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive
udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende
ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv., og at ansøgning om
personligt tillæg og helbredstillæg placeres i tabel 2 – Gruppe ”Pension”.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Til § 8
Danske Seniorer og Lægeforeningen er uforstående overfor, at
Patientombuddets afgørelser, herunder afgørelser om afslag på ønske om at
indgive en klage på anden måde end digitalt til Patientombuddet,
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Ankenævnet for Patienterstatningen, er
endelige og ikke kan påklages.
Rigsombuddet på Færøerne bemærker, at kravet om obligatorisk digital
kommunikation ved indgivelse af klager til Patientombuddet ikke gælder for
klager, der indgives af borgere på Færøerne. Det bemærkes endvidere, at
størstedelen af borgerne på Færøerne ikke har dansk CPR-nummer og derfor ikke
vil kunne få NemID til brug for indgivelse af digital klage.
Kommentar:
Finansministeriet har til brug for høringsnotatet indhentet bidrag fra Ministeriet
for Forebyggelse og Sundhed, der har oplyst følgende:
”I det der henvises til pkt. 4.4.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger kan ministeriet
oplyse, at Patientombuddet efter de gældende regler ved behandling af klager er uafhængige af
instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, og at Patientombuddets afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 11, stk. 2 og 3, i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslaget ændrer ikke på disse forhold.
Det vil efter ministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at fravige ovennævnte
udgangspunkt for Patientombuddets afgørelser om afvisning af klager, der ikke er indgivet ved
anvendelse af digital selvbetjening, eller ved Patientombuddets afgørelser om, at der ikke
Side 16 af 16
foreligger særlige forhold, der gør, at klagen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening.
Tilsvarende vil det efter ministeriets opfattelse være mest hensigtsmæssigt at opretholde
ovennævnte udgangspunkt om endelighed i de tilfælde, hvor Patientombuddet efter
lovforslagets § 8, nr. 1, og § 8, nr. 2, på nærmere afgrænsede områder får kompetence til at
træffe afgørelser i forhold til klager til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Ankenævnet for
Patienterstatningen.
Der er herved lagt vægt på hensynet til ensartethed i regelsættet, samt at hvis
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Ankenævnet for Patienterstatningen selv traf
afgørelser iht. reglerne om obligatorisk digital selvbetjening, ville disse heller ikke kunne
påklages til en anden offentlig myndighed. Der henvises til pkt. 4.4.5.3 og 4.4.5.4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Loven gælder, jf. lovforslagets § 14, stk. 1, ikke for Færøerne. Med lovforslagets § 14, stk. 2,
foreslås hjemmel til, at digital selvbetjening, som foreslået i lovforslagets § 8, ved kongelig
anordning vil kunne indføres på Færøerne i lighed med de resterende bestemmelser i klage- og
erstatningsloven.
Der er ikke aktuelle planer om at sætte den foreslåede bestemmelse i klage- og
erstatningslovens § 10 a om obligatorisk digital selvbetjening i kraft på Færøerne, blandt andet
på baggrund af de forhold, som Rigsombuddet rejser i høringssvaret.”
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Til § 12
Datatilsynet har rejst en række spørgsmål og opmærksomhedspunkter specifikt
til § 12 om anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR.
Kommentar:
Finansministeriet har til brug for høringsnotatet indhentet bidrag fra Økonomi-
og Indenrigsministeriet. Økonomi- og Indenrigsministeriets bidrag gengives
nedenfor:
”1. Datatilsynet har bemærket, at tilsynet umiddelbart vil lægge til grund, at lovforslaget vil
fravige forudsætningen i persondataloven om, at begæring om indsigt kan afgives både
skriftligt og mundtligt. Datatilsynet har i den forbindelse anmodet om, at det tydeliggøres i
lovforslagets bemærkninger, at der vil ske en sådan fravigelse.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 2, indebærer, at der stilles krav om, at
anmodninger om indsigt skal fremsættes ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Side 17 af 17
Af forarbejderne til persondatalovens § 31 vedrørende den registreredes indsigtsret, fremgår
blandt andet, at der ikke stilles særlige formkrav til begæringen, og at den således kan
fremsættes både mundtligt og skriftligt.
Økonomi-og Indenrigsministeriet er enigt med Datatilsynet i, at lovforslaget således vil fravige
forudsætningen i persondataloven om, at begæring om indsigt kan afgives både skriftligt og
mundtligt.
Økonomi-og Indenrigsministeriet finder dog ikke, at det nævnte forhold er til hinder for, at der
ved lov indføres en løsning, hvorved anmodninger om indsigt i oplysninger i CPR skal
indgives via en digital selvbetjeningsløsning.
På baggrund af Datatilsynets bemærkninger har Økonomi-og Indenrigsministeriet i
bemærkningerne til lovforslagets § 12 præciseret, at den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens
§ 4, stk. 2, er en fravigelse af forudsætningen i persondataloven om, at en begæring om indsigt
kan afgives både skriftligt og mundtligt.
Ministeriet har i den forbindelse beskrevet forholdet til databeskyttelsesdirektivet, jf. punkt 8
nedenfor.
2. Datatilsynet har bemærket, at en sådan fravigelse af persondataloven, som ovenfor nævnt,
bør underkastes en politisk beslutningsproces og efter Datatilsynets opfattelse kun bør
gennemføres, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn taler derfor. I den forbindelse har
Datatilsynet opfordret til, at det nøje overvejes, om retten til indsigt i CPR skal gøres betinget
af ansøgning via den omhandlede selvbetjeningsløsning.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget vil den af Datatilsynets ønskede
politiske beslutningsproces blive gennemført.
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stille krav om, at borgerne fra slutningen
af 2015 skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder ved henvendelse til
det offentlige.
Lovforslaget er et led i realiseringen af regeringens målsætning om, at al kommunikation
mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015,
hvilket fremgår af regeringsgrundlaget.
Dette indebærer, at papirblanketter og brevpost udfases frem mod 2015. Det er målet, at
offentlige myndigheder i 2015 modtager mindst 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og
meddelelser mv. fra borgere digitalt.
Det kan tilføjes, at der allerede i dag eksisterer en selvbetjeningsløsning, hvorved en person,
der har logget ind med NemID, umiddelbart får adgang til at se egne data i CPR, og at denne
løsning benyttes i langt størstedelen af de tilfælde, hvor der i dag gives indsigt i oplysninger i
CPR.
Side 18 af 18
3. Datatilsynet har opfordret til, at det tydeliggøres, hvorvidt personer uden NemID og
forældre til børn og unge under 18 år fremover vil kunne få indsigt.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Af den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at såfremt der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgere ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal Økonomi- og Indenrigsministeriet tilbyde, at anmodningen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. 4.2.3., fremgår, at særlige forhold anses for
at foreligge i tilfælde, hvor der ved selvbetjeningsløsningen forudsættes anvendelse af NemID,
og borgeren ikke kan få udstedt NemID.
Det fremgår ligeledes, at hvis en borger ikke har, men kan få udstedt NemID, og dette er en
forudsætning for anvendelse af den konkrete digitale selvbetjeningsløsning, foreslås det, at den
offentlige myndighed skal anmode borgeren om at skaffe sig Nem-ID. Hvis den offentlige
myndighed vurderer, at der foreligger særlige forhold, kan myndigheden vælge ikke at kræve
anskaffelse af NemID, men lade borgeren ansøge på anden vis.
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 12 fremgår, at en
forældremyndighedsindehavers anmodning om indsigt i et barns oplysninger i CPR ikke
underlægges obligatorisk digital selvbetjening.
Personer uden NemID, hvor det vurderes, at der foreligger særlige forhold, jf. ovenfor, samt
forældre til børn og unge under 18 år, kan således som hidtil få indsigt i oplysninger i CPR ved
henvendelse til Økonomi-og Indenrigsministeriet, hvilket allerede fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget.
Det vurderes på baggrund af ovennævnte ikke at være relevant at ændre i bemærkningerne til
lovforslaget.
4. Datatilsynet har bemærket, at retten til indsigt er en ret til at få oplyst, ”hvorvidt der
behandles oplysninger”, og såfremt der ikke behandles oplysninger, at personen har ret til at få
meddelelse om, at der ikke behandles oplysninger om vedkommende.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I CPR-registret behandles alene oplysninger om personer, der har fået tildelt et personnummer i
Danmark. Alle personer med et dansk personnummer, uanset på hvilken baggrund tildelingen
er sket, er registreret i CPR.
Den digitale selvbetjeningsløsning, som Økonomi-og Indenrigsministeriet stiller til rådighed,
forudsætter anvendelse af NemID. Idet personer uden et personnummer ikke kan få udstedt
NemID, vil der således ikke kunne forekomme tilfælde, hvor en person, som ikke er registreret
i CPR, har mulighed for at benytte den digitale selvbetjeningsløsning.
Side 19 af 19
Som nævnt ovenfor fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, 4.2.3 særlige forhold, at
personer, som ikke er i besiddelse af et NemID, ikke er forpligtet til at benytte den digitale
selvbetjeningsløsning. I den konkrete situation vil en person, som ikke har et personnummer,
således kunne rette henvendelse til Økonomi-og Indenrigsministeriet med henblik på at få
bekræftet, at der ikke behandles oplysninger om den pågældende.
5. Datatilsynet er af den opfattelse, at såfremt CPR indeholder flere oplysninger, end hvad der
gøres tilgængeligt via løsningen, skal dette fremgå tydeligt, og der bør være en anvisning på,
hvorledes de resterende oplysninger kan fås. Datatilsynet har supplerende anført, at hvis der
efter en konkret vurdering måtte være undtaget oplysninger fra indsigten – ud fra de hensyn,
der er beskrevet i persondatalovens § 30 – går tilsynet ud fra, at dette fremgår af svaret, og at
der gives klagevejledning.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ved anmodning om indsigt i oplysninger i CPR, uanset om denne fremsættes ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning eller ved anden henvendelse til Økonomi-og
Indenrigsministeriet, gives der altid fuld indsigt i alle de oplysninger, der er registreret om den
pågældende i CPR. Det bemærkes i den forbindelse, at der i dag på www.cpr.dk i forbindelse
med muligheden for at tilgå den digitale selvbetjeningsløsning under punktet ”Hvad står der
om mig i CPR” gives borgerne oplysninger om registerindsigten, herunder oplysning om,
hvorfra oplysningerne i CPR stammer.
Ved anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR finder der således ikke en egentlig
sagsbehandling sted, hvorunder det vurderes, hvorvidt der er oplysninger, der skal undtages for
indsigt efter persondatalovens regler.
Økonomi-og Indenrigsministeriet har i lovforslaget tilføjet, at der også ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning vil blive givet fuld indsigt i de oplysninger, der er registreret om
den pågældende i CPR samt de i persondatalovens § 31, stk. 1, nr. 2-4, nævnte oplysninger.
6. Datatilsynet har bemærket, at det i tilsynets rettighedsvejledning bl.a. er anført følgende om
meddelelsens form:
”I persondatalovens § 34, stk. 1, foreskrives det, at indsigt efter lovens § 31, stk. 1, som
udgangspunkt skal gives skriftligt, hvis den registrerede anmoder herom. I tilfælde, hvor den
registrerede møder personligt op hos den dataansvarlige, bør det søges klarlagt, om den
registrerede ønsker skriftligt svar eller en mundtlig underretning om indholdet af
oplysningerne.
Kravet om skriftlighed indebærer, at oplysningerne skal fremtræde i en sådan form, at de kan
læses umiddelbart og uden brug af tekniske hjælpemidler. Heraf følger, at skriftlige
meddelelser normalt bør foreligge i form af en maskinel udskrift af behandlingerne.
Meddelelsen må ikke indeholde koder m.v., som ikke er umiddelbart forståelige.
Side 20 af 20
I de tilfælde, hvor hensynet til den registrerede taler herfor, kan meddelelse af indsigt ske i
form af en mundtlig underretning om indholdet af oplysningerne, Dette vil bl.a. kunne være
tilfældet med hensyn til oplysninger om den registreredes helbredsforhold.”
Datatilsynet har på den baggrund anført, at det er tilsynets umiddelbare vurdering, at svar, som
gives via en digital løsning, kan anses for et skriftligt svar. Datatilsynet foreslår i den
forbindelse, at det præciseres i lovforslaget, at fravigelsen af persondataloven vil bestå i, at
svaret på indsigtsanmodningen gives via selvbetjeningsløsningen.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Af de specielle bemærkninger til lovforlagets § 12 fremgår følgende:
”Efter den foreslåede § 4, stk. 3, besvares anmodninger om indsigt omfattet af stk. 2, 1. pkt.
alene via den digitale selvbetjeningsløsning, således at oplysningerne vises for borgeren på
skærmen. Dette udgør en fravigelse af kravet i persondatalovens § 34, stk.1, om, at en
meddelelse om indsigt på begæring skal gives skriftligt.”
Økonomi-og Indenrigsministeriet har taget Datatilsynets vurdering om, at svar, som gives via
en digital løsning, kan anses for et skriftligt svar, til efterretning. Økonomi-og
Indenrigsministeriet har på den baggrund, som foreslået af Datatilsynet, præciseret i
lovforslaget, at fravigelsen af persondataloven vil bestå i, at svaret på indsigtsanmodningen
gives via selvbetjeningsløsningen.
7. Datatilsynet har understreget vigtigheden af, at svarene på indsigtsanmodningen lagres med
angivelse af oplysninger om dato og modtager, således at de kan fremlægges i forbindelse med
eventuelle klage- eller tilsynssager.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ministeriet skal oplyse, at svar på indsigtsanmodninger allerede i dag lagres med angivelse af
oplysninger om dato og modtagelse. Dette vil tillige ske fremover.
8. Datatilsynet har anført, at lovforslaget ikke ses at indeholde overvejelser om, hvorvidt den
foreslåede ordning – herunder de påtænkte fravigelser af persondataloven – er i
overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. På den baggrund har Datatilsynet henstillet,
at sådanne overvejelser indgår i det videre arbejde med lovforslaget.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Bestemmelsen om ret til indsigt i persondatalovens § 31 er baseret på
databeskyttelsesdirektivets artikel 12 om ret til indsigt. Det følger af artikel 12, litra a, at
medlemsstaterne sikrer enhver registreret ret til hos den registeransvarlige frit og uhindret, med
rimelige mellemrum og uden større ventetid eller større udgifter, at få oplyst, om der behandles
personoplysninger om den pågældende selv, samt mindst formålene med behandlingen, hvilken
type oplysninger det drejer sig om og modtagerne eller kategorierne af modtagere af
oplysningerne, at få meddelt letforståelig information om, hvilke oplysninger der er omfattet af
behandlingerne, samt enhver tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer,
og at få at vide, hvilken logik der ligger bag edb-behandlingen af oplysningerne om den
Side 21 af 21
pågældende, i det mindste i forbindelse med edb-baserede afgørelser som omhandlet i artikel
15, stk. 1.
På baggrund af Datatilsynets bemærkninger er der i lovforslaget indføjet en bemærkning om, at
databeskyttelsesdirektivet ikke vurderes at være til hinder for, at der indføres en løsning, hvor
anmodninger om indsigt i oplysninger i CPR skal indgives og besvares via en digital
selvbetjeningsløsning. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det af den digitale
selvbetjeningsløsning vil fremgå, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens formål,
kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra
oplysningerne stammer, samt at der i forhold til personer, som ikke er it-parate – i lighed med,
hvad der i øvrigt gælder for obligatorisk digital selvbetjening – vil være mulighed for at opnå
indsigt på traditionel vis, jf. herved databeskyttelsesdirektivets krav om ”fri og uhindret”
adgang til de pågældende oplysninger.”
Finansministeriet har, som ønsket af Datatilsynet, forelagt ovenstående tilgang for
Datatilsynet, som har oplyst, at Datatilsynet umiddelbart mener, at beskrivelsen
af vurderingen af databeskyttelsesdirektivet i lovforslaget er for unuanceret og bør
præciseres, dels så det fremgår, at dette er Digitaliseringsstyrelsens og
Justitsministeriets vurdering, dels så detaljerne i vurderingen kommer til at fremgå
af lovforslaget (som i høringsnotatet), og at Datatilsynet har forbehold i forhold til
vurderingen, men at Datatilsynet ikke vil forfølge spørgsmålet yderligere.
Lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.4.7.1 Anmodning om indsigt i egne
oplysninger i CPR og de specielle bemærkninger til § 12 er på baggrund af
Datatilsynets bemærkninger præciseret.


AOF Danmark
Teglværksgade 27, 1.
DK-2100 København Ø.
Telefon 41 88 77 70
Telefax 39 29 41 87
www.aof-danmark.dk
aof@aof-danmark.dk
København d. 03/12 2014
/ SDS
Høringssvar til samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening
Det fremsendte lovforslag giver anledning til følgende bemærkninger.
”2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellem borgere og det offentlige
For at sikre en effektiv ressourceudnyttelse, og at Danmark fortsat kan være førende som informations- og
kommunikationssamfund, skal digital kommunikation mellem borgerne, virksomheder og det offentlige
udbredes til alle relevante områder, således at al relevant skriftlig kommunikation mellem borgerne,
virksomheder og de offentlige myndigheder foregår digitalt senest ved udgangen af 2015. Den enkelte borger
vil derfor som altovervejende hovedregel ikke længere kunne vælge at anvende papirblanketter, personligt
fremmøde, telefonisk henvendelse mv. ved ansøgning, anmodning, meddelelse og lignende til det offentlige.
Det er visionen i langt videre omfang end hidtil at anvende digitalisering til at forny den offentlige sektor og
gøre den mere effektiv samtidig med, at borgere oplever en serviceforbedring."
Hvis formålet skal opnås, vil det være nødvendigt at sikre midler til IT-undervisning, der kan opkvalificere borgerne
til at benytte de digitale redskaber. Det drejer sig om flere målgrupper, både ældre uden forkundskaber, og yngre
borgere, der ikke har de færdigheder der skal til for at orientere sig og handle i forhold til offentlige myndigheder
via digital kommunikation. Midlet kan være særlige tilskud eller en ændring i tilskudsstruktur indenfor
eksisterende undervisning.
Desuden skal det sikres, at der er stabil internetadgang i alle dele af landet, også i landdistrikterne, så borgerne kan
imødekomme kravene om digitalisering.
"Fuldmagtløsningen giver mulighed for, at borgere kan overdrage partsrepræsentationskompetence til familie,
venner, en advokat, revisor og andre. Fuldmagtsløsningen indeholder mulighed for såvel at give en mere
generel fuldmagt, som at give fuldmagt til, at en anden kan handle på vegne af borgeren i en konkret
selvbetjeningsløsning. Et af elementerne er endvidere, at det er muligt at se, hvem der kan handle, og hvem der
har handlet på vegne af borgeren. Den fællesoffentlige komponent har kunnet tages i brug af myndighederne
siden august 2013, som herefter vil skulle implementere den decentralt i relevante selvbetjeningsløsninger. Det
vil herefter være muligt at give andre fuldmagt til at forestå en digital selvbetjening."
Muligheden for at give fuldmagt til andre indebærer en risiko for visse borgere, der ser sig nødsaget til at give andre
mennesker adgang til meget personlige oplysninger. Det må tilstræbes, at borgere sikres bedst mulig hjælp til at klare det
selv, enten ved at sikre enkelhed og gennemsigtighed i de valgte løsninger eller ved tilstrækkelig adgang til opkvalificering
af den enkelte.
Digitaliseringsstyrelsen
Kommunaludvalget 2014-15
L 140 Bilag 1
Offentligt
Endvidere må udformningen af reglerne tage højde for, at det ikke må blive et pres at give fuldmagt til andre, men sikre
at der er tilbud til de, der ikke selv kan varetage de digitale løsninger, men heller ikke har personer som man ønsker at
give fuldmagt til.
"I kommuner, frivillige organisationer og oplysningsforbund foregår der en række aktiviteter i såvel offentligt
som privat regi, som støtter op om borgernes behov for hjælp og kompetencer. Heriblandt kan nævnes
kommunernes omkring 7.000 Digitale Ambassadører, Ældre Sagens telefonservice med hjælp til brug af it og
datastuer med it-undervisning af ældre samt bibliotekernes åbne it-caféer, én-til-én vejledning og
holdundervisning, oplysningsforbundenes it-undervisning og it-hjælp til beboerne i almene boligforeninger
baseret på boligsociale medarbejdere og frivillige kræfter. Digitaliseringsstyrelsen koordinerer en central
indsats, der understøtter de relevante organisationers indsats (Lær mere om it-netværket). Via netværket stilles
relevant undervisningsmateriale til rådighed, herunder om NemID og borger.dk."
Udrulning af digitalisering af kommunikation mellem borger og offentlige myndigheder er sket indenfor en relativt
kort periode, og senest indenfor områder, der rækker ud til alle borgere. Behovet for at understøtte den proces med
undervisning og hjælp kan ikke rummes indenfor de frivillige kræfter. Det er nødvendigt at der gives tilskud til at
deltage i undervisning, så alle kan være med, og det anbefales at der åbnes en konkret dialog med interessenter og
udbydere på området omkring en planlægning og finansiering af de konkrete tiltag.
Oplysningsforbund er underlagt Folkeoplysningslovens krav om betaling for undervisning, og de restriktive regler
for tilskud betyder, at det er en væsentlig udgift for mange borgere at deltage i undervisning på aftenskoler. Hvis det
ikke skal være økonomi, der afgør om en borger bliver selvhjulpen indenfor IT-området, og derved undgå f.eks. at
skulle give fuldmagt, så er der brug for andre økonomiske rammer indenfor dette specifikke område, eventuelt til
særlige kurser eller i en begrænset periode.
"Derudover har regeringen sammen med forligspartierne bag satspuljen afsat 28 mio. kroner til at styrke de
digitale færdigheder blandt ældre med begrænsede eller ingen it-forudsætninger samt blandt socialt udsatte
borgere i perioden 2012 til 2015. Midlerne er blevet tildelt projekter til fremme af udsatte og ældre borgeres it-
kompetencer og evner til at kommunikere digitalt med det offentlige i kommuner såvel som i deres sociale
netværk. Dette er dermed blandt andet med til at bryde social isolation."
Modellen for finansiering er god, og lægger op til arbejde i partnerskaber om de bedste løsninger. Mere fokus på
denne form for projekter vil være gavnlig for at gennemføre en omstilling som denne til digital kommunikation.
Beløbet rækker imidlertid ikke til den fornødne undervisning i det omfang, der er tale om her. Det anbefales, at der
bygges videre på de projekter, der har vist sig at have effekt, og sikre den nødvendige økonomi til det.
Med venlig hilsen
AOF Danmark
Simone Deisting Skejø
Forbundskonsulent
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
knera@digst.dk + sidei@digst.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
FAX 33 36 97 50
DATO: 4. december 2014
SAGSNR.: 2014 - 3450
ID NR.: 322591
Høring - over samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening
(bølge 4)
Ved e-mail af 04-11-2014 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte.
Advokatrådet har i høringssvar dateret den 6. november 2014 afgivet bemærkninger
til høring over udkast til opdaterede administrative familieretlige forskrifter som følge
af obligatorisk digital selvbetjening (Bølge 3). Overordnet set henvises der til disse
bemærkninger, som også anses for værende af relevans for nærværende forslag.
Advokatrådet ønsker derudover alene at bemærke følgende:
I bemærkningerne til lovforslaget, pkt. 4.3, er det anført, hvornår en digital
meddelelse anses for at være nået frem, og at det er dette tidspunkt, der er afgørende
for, om henvendelsen er modtaget rettidigt. Det er oplyst, at borgeren ikke bærer
risikoen for systemets nedbrud. Rådet finder dette positivt. Til gengæld er det anført,
at ”meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor den blev
afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.” I
lyset af dette, vil Advokatrådet henstille til at man overvejer at tilsende borgerne en
automatisk besked om modtagelsen, f.eks. tilsvarende den Tinglysningsretten giver
ved brug af Kontaktformularen. En sådan automatisk besked vil formentlig kun kunne
gives, hvis systemet ikke er nedbrudt. Ved nedbrud bør der imidlertid også kunne
gives en meddelelse, f.eks. i form af en automatisk fejlmeddelelse tilsvarende den
man modtager hvis en e-mail ikke kan afsendes/modtages. En automatisk bekræftelse
på afsendelse/modtagelse til borgeren vil således kunne svare til den afleveringsattest
man får ved fysisk afsendelse af et anbefalet brev med posten.
Med venlig hilsen
Lars Økjær Jørgensen
Børnesagens Fællesråd har ikke bemærkninger til dette lovforslag.
Venlige hilsener
Inge Marie Nielsen
Sekretariatschef
Dronningensvej 4, 1.
2000 Frederiksberg
Tlf. 24626229
bf@boernesagen.dk
www.boernesagen.dk
Mød os på Facebook og følg os på https://twitter.com/Boernesagen/
Til Digitaliseringsstyrelsen
 Katrine Neregaard Rasmussen, knere@digst.dk
 Cc/ Simone Deisting Skejø, sidei@digst.dk
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af
børneattest og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser mv. om personligt tillæg og
helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og til
Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på
luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning om
chaufføruddannelsesbeviser mv.) i offentlig høring, jf. venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til
lovforslag.
Tak for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.
Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA) har vurderet lovforslagets betydning for det frivillige arbejde i
Danmark og finder, at lovændringen kan bidrage til at gøre det lettere at være frivillig, - bl.a. i forhold til
indhentelse af straffe- og børneattester.
CFSA anbefales, at lovforslaget – efter sin vedtagelse - implementeres snarest muligt.
Venlig hilsen
Laust Kristensen
centerleder
----------------------------------------------------
Center for frivilligt socialt arbejde
Albanigade 54 E, 1. sal
DK-5000 Odense C
Telefon + 45 66 14 60 61
info@frivillighed.dk
www.frivillighed.dk
Til Digitaliseringsstyrelsen
På vegne af centralbibliotekerne i Aalborg, Herning, Odense, Gentofte, Roskilde og Vejle indsendes dette
høringssvar.
Vi er rigtigt glade for at få mulighed for at kommentere forslaget.
Selve lovteksten har vi ikke bemærkninger til, men finder det er en naturlig udvikling mod det digitale
samfund.
I bemærkningerne til loven i afsnit 4.2.2. nævnes bibliotekernes rolle ift. vejledning af borgerne, en rolle
som alle biblioteker bakker op om og varetager lokalt i de enkelte kommuner.
Én enkelt bemærkning har vi dog til afsnittet 4.2.3. Særlige forhold. Her nævnes på s. 33. at både
myndigheders, borgerservice’s og bibliotekernes medarbejdere ud fra en helhedsvurdering skal kunne
vurdere om borgeren vil kunne ansøge digitalt. Den opgave mener vi ikke bibliotekernes medarbejdere kan
påtage sig. Det fremgår af den efterfølgende tekst, at det er en myndighedsopgave, hvorfor bibliotekerne
ikke kan udføre den.
Det håber vi vil blive ændret i den endelige version.
Med venlig hilsen
LONE KNAKKERGAARD
Bibliotekschef
Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle
Dir. tlf.: 20 45 23 59, E-mail: lk@vejlebib.dk
WWW.VEJLEBIB.DK
Til Digitaliseringsstyrelsen, att: Katrine Neregaard Rasmussen.
Vedr. Kulturministeriets forslag vedr. digital indhentelse af børneattester.
Høringssvar:
Danmarks Idrætsforbund er enig i en fortsat udvikling af digitale løsninger på Kultur og Fritidsområdet,
herunder indhentelse af børneattester i digitaliseret form/digital selvbetjening.
Venlig hilsen
JAN DARFELT
SPECIALKONSULENT
Digitaliseringsstyrelsen.
Danmarks Provsteforening har ingen kommentarer til udkast til forslag til lov vedrørende obligatorisk
selvbetjening
med høringsfrist den 3. december 2014.
Venlig hilsen
Jette Marie Bundgaard-Nielsen
Formand for Danmarks Provsteforening
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113 Tlf. 33 38 90 00 CVR 16834017
DK-1790 København V www.da.dk E-mail da@da.dk
Digitaliseringsstyrelsen
Katrine Neregaard Rasmussen
knera@digst.dk
Simone Deisting Skejø sidei@digst.dk
Høring over samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening (bølge 4)
Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet (BER) (DA og Lederne) har modtaget
høring om lov til ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, an-
modninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder.
Arbejdsgiversiden i BER har følgende bemærkninger til § 1:
Med de nye muligheder for digitale indberetninger fra borgere, foreslår Ar-
bejdsgiversiden i BER, at lønmodtagere berettiget til sygedagpenge igen selv
overtager ansvaret for at indberette sygefravær til kommunen, fremfor det er
arbejdsgiverens ansvar. Arbejdsgiveren er i disse situationer ikke berettiget til
at modtage refusion, da der ikke udbetales løn under fraværet.
Arbejdsgiversiden i BER foreslår, at en arbejdsgiver får oplysninger om, hvis en
lønmodtager er uenig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har indberettet, og
at arbejdsgiveren gives mulighed for at anke, hvis arbejdsgiveren er uenig.
Det er afgørende for en arbejdsgiver at være vidende om uenigheder omkring
oplysningerne, der er indberettet og som ændres af lønmodtageren. Oplyses
arbejdsgiveren ikke herom, har en arbejdsgiver ikke mulighed for at kunne
varetage interesser i forhold til få udbetalt refusion, der på bedste vis afspejler
f.eks. de reelle lønudgifter.
Arbejdsgiversiden i BER foreslår, at dette område bliver fulgt tæt via opgørelse
af, hvor ofte lønmodtagere er uenige i oplysningerne. Data bør være tilgænge-
lig på NemRefusion.
Bemærkninger til § 69 a.
Arbejdsgiversiden i BER er interesseret i at følge, hvordan indberetningerne
vedrørende § 69, stk. 4 går, da det har indflydelse på, hvorvidt en arbejdsgiver
kan være berettiget til refusion for sygedagpenge.
Arbejdsgiversiden i BER foreslår, at indberetningerne på dette område bliver
fulgt tæt med løbende opgørelse af, hvor ofte lønmodtagere ikke afleverer op-
lysningsskema inden for fristen og hvor ofte kommuner dispenserer. Data bør
være tilgængelig på NemRefusion.
For at minimere, at lønmodtageren glemmer fristen for indberetningen, foreslår
arbejdsgiversiden i BER, at der udsendes elektroniske remindere til lønmodta-
geren, hvori konsekvenserne af for sent indberetning også fremgår. I forbindel-
se med, at der evt. udsendes en meddelelse til lønmodtageren om, at lønmod-
tageren ikke har indberettet rettidigt, foreslår arbejdsgiversiden i BER, at ar-
bejdsgiveren får en kopi af meddelelsen.
3. december 2014
BTF
Dok ID: 43839
Side 2
Arbejdsgiversiden i BER ønsker at få oplyst, om arbejdsgiveren har klagemulig-
hed i forbindelse med § 69 a.
Generelt foreslår arbejdsgiversiden i BER, at der bliver udarbejdet en grundig
og let overskuelig vejledning til, hvordan borgeren skal anvende den digitale
løsning, herunder især, hvornår oplysninger er fremsendt til kommunen. Dette
skal medvirke til at undgå, at der opstår misforståelser om, hvornår oplysnin-
ger er indsendt til kommunen. Samtidig skal arbejdsgiversiden i BER opfordrer
til, at der i en overgangsperiode er en lempelig dispensationsadgang, hvis sy-
gemeldte medarbejdere f.eks. overser, at der er kommet e-post fra kommunen
om sygemeldingen.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Berit Toft Fihl
1/2
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Borgergade 10, 3.sal
DK-1300 København K
Tlf: 3373 5000
www.flygtning.dk
Til
Digitaliseringsstyrelsen
25.11.2014
Høring over samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital selv-
betjening (bølge 4)
Digitaliseringsstyrelsen har d.4.november 2014 send ovennævnte lov-
udkast i høring med anmodning om eventuelle bemærkninger inden
d.3.december 2014.
Dansk Flygtningehjælp har følgende bemærkninger:
Generelt:
Dansk Flygtningehjælp har afgivet bemærkninger til et forudgående
lovforslag om overgang til obligatorisk digital selvbetjening i kommuni-
kationen mellem borgere og offentlige myndigheder. Ud fra vores
mandat og kendskab til flygtningegruppen i Danmark har disse be-
mærkninger fokuseret på spørgsmål om dispensation fra kravet om
digital kommunikation og behovet for information, vejledning og støtte
til borgere med flygtningebaggrund.
Det fremsendte udkast til samlelov for bølge 4 i digitaliseringen rum-
mer samme bestemmelser vedrørende eventuel dispensation og støt-
te, som lovforslag i forudgående bølger. Dansk Flygtningehjælp har på
den baggrund ikke nye generelle bemærkninger, men vil henvise til
vores tidligere høringssvar afgivet d.4.december 2013.
Digital selvbetjening ved børneattester:
Det aktuelle lovudkast rummer bl.a. bestemmelser om digital selvbe-
tjening ved afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest.
Dansk Flygtningehjælp har tilknyttet et stort frivilligt netværk af borge-
re, som yder forskellige former for støtte til flygtninges integrationspro-
ces i Danmark. Alle frivillige har en individuel samarbejdsaftale med
Dansk Flygtningehjælp, og vi indhenter samtykke til udstedelse af bør-
neattest inden indgåelsen af en samarbejdstale.
Der kan opstå problemer i forhold til frivilliges brug af digitale selvbe-
tjeningsløsninger. Dansk Flygtningehjælp har på den baggrund ønske
2/2
om at blive hørt i forbindelse med en eventuel fastsættelse af nærmere
regler for den digitale procedure ved indhentning af børneattester, jf.
lovudkastet side 54.
Med venlig hilsen
Andreas Kamm, generalsekretær
Dansk Flygtningehjælp
E-mail: andreas.kamm@drc.dk . Direkte telefon: 33735130
Finansministeriet
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
København,
02-12-2014
Att: Katrine Neregaard Rasmussen knera@digst.dk
cc Simone Deisting Skejø sidei@digst.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
asøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder mv.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) takker for invitationen til at afgive høringssvar.
Vi mener naturligvis, ligesom vi også har givet udtryk for i høringssvar ifm. de tidligere
samlelove, at de digitale muligheder skal udnyttes optimalt i kommunikationen mellem
borgere og den offentlige sektor, og at de for mange borgere vil være en lettelse.
Men vi peger fortsat på, at der stadig er borgere, som har svært ved at udnytte de nye digitale
muligheder, og at en række af de tjenester, som overgår til digital selvbetjening med den
aktuelle samlelov 4 berører borgere, som kan være i en særlig svag og udsat position, måske
komiberet med svage skrive-/læsefærdigheder. Eksempler er selvbetjening ift. sygedagpenge,
personligt tillæg og helbredstillæg og klager ifm. sundhedsvæsenet.
Vi ser derfor med tilfredshed, at der i bemærkningerne vedr. konsekvenserne af de nye
lovbestemmelser er taget højde for, ”at visse borgere i en overgangsperiode skal bruge tid på
at indrette sig på de nye sagsgange”. Og at der i de forskellige paragraffers stk. 2 erklæres, at
der ikke kan gives afslag i ”forhold, hvor borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening” og sagen således ”kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening”.
Det er desuden vigtigt, at den obligatoriske digitale selvbetjening fortsat følges af et bredt
læringsudbud, som sikrer, at alle dele af befolkningen både med hensyn til geografi og alder
får mulighed for at få den nødvendige støtte og læring for at kunne benytte det offentliges
selvbetjeningsløsninger.
Med venlig hilsen
Trine Bendix Knudsen
Sekretariatsleder
=
Vedr. høring over samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening (bølge 4)
DI ITEK takker for muligheden for at afgive høringssvar til ”samlelov 4 om overgang til
obligatorisk digital selvbetjening (bølge 4)”.
Med lovforslaget lægges der op til, at ”de borgere, der kan, skal anvende de digitale
selvbetjeningsløsninger på en række yderligere serviceområder”. DI ITEK støtter, at
den offentlige sektor anvender digitalisering til modernisering og effektivisering.
Lovforslaget er i den optik at anskue som en naturlig konsekvens og videreudvikling
af de tiltag, der allerede er igangsat, og DI ITEK bakker derfor op om samleloven.
I takt med at digitaliseringen bliver mere og mere omfattende, er det centralt at have
øget fokus på brugervenlighed. Det gælder både for offentlige løsninger, der retter sig
mod borgere og mod virksomheder. Dette håber vi, at den kommende
digitaliseringsstrategi vil sætte fokus på.
DI ITEK vil opfordre til, at den kommende digitaliseringsstrategi sætter større fokus
på erhvervslivets behov. Det kan f.eks. ske via større inddragelse af erhvervslivet i både
udarbejdelse og udmøntning af digitaliseringsstrategierne, f.eks. på samme måde som
det på teleområdet sker til løbende møder i det såkaldte Teleforum.
Desuden er det centralt at sikre retssikkerheden for borgere, som er undtaget fra
digital post. Derfor bør man sikre, at disse borgere forsat kan kommunikere med det
offentlige. Herunder bør disse borgere også kunne få indsigt i egne oplysninger og evt.
rejse klage uden brug af digitale midler.
DI ITEK stiller sig gerne til rådighed til nærmere diskussion af ovennævnte.
Med venlig hilsen
Adam Lebech
Branchedirektør
DI ITEK
Digitaliseringsstyrelsen
Att.: Katrine Neregaard Rasmussen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København
13. november 2014
HEM
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •
Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •
Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA
Til Digitaliseringsstyrelsen,
E-mail: knera@digst.dk
sidei@digst.dk
Taastrup, den 3. december 2014
Sag 6-2014-00711 – Dok. 176986/mol_dh
Høringssvar: Høring over samlelov 4 om overgang til
obligatorisk digitalisering
Danske Handicaporganisationer (DH) har fra Digitaliseringsstyrelsen modtaget ovenstående
til høring og har følgende bemærkninger:
Tilgængelighed
Som vi har bemærket i de tre tidligere høringer (bølge 1,2 og 3), er
handicaporganisationerne meget interesserede i, at kommunikationen mellem det offentlige
og borgere bliver digital. En stor del af personer med handicap får større mulighed for selv
at kommunikere, når dette kan foregå digitalt. Dette forudsætter dog, at man sikrer, at den
digitale kommunikation er tilgængelig for mennesker med handicap og lever op til de
standarder og retningslinjer, der findes for tilgængelighed for mennesker med handicap.
I den forbindelse er det også vigtigt at sikre, at relevante hjælpemidler i dag udvikles i takt
med anden teknologi som f.eks. internet-browsere og styresystemer. Hver gang, der
kommer nye opdateringer af browsere og styresystemer, er der ingen, der har ansvar for at
sikre, at kompenserende hjælpemidler udvikles sideløbende. Dette er afgørende for, at vi
kan blive digitale sammen med resten af befolkningen. Det er desuden vigtigt, at sikre, at
personer med handicap får den rette undervisning i at bruge hjælpemidlerne.
Det er meget positivt, at Digitaliseringsstyrelsen har fokus på, hvorvidt
selvbetjeningsløsningerne er tilgængelige. Dette er meget vigtigt. Vi mener også, der skal
sættes fokus på selve hjemmesiderne, da de i mange tilfælde er indgangen til
selvbetjeningsløsningerne. Der har længe været behov for initiativer, der sikrer
tilgængelighed til offentlige hjemmesider, og dette er afgørende for, at personer med
handicap bliver digitale.
Hjælp og alternative løsninger
Samtidig er det vigtigt at sikre alternative løsninger og hjælp, når der er behov for dette. Vi
understreger her, at hjælp og alternative løsninger aldrig må erstatte tilgængelige løsninger.
Med dette mener vi, at man ikke må henvise personer, der ville være i stand til at
kommunikere digitalt, såfremt løsningerne var tilgængelige, til at få hjælp eller bruge
alternative løsninger, fordi man har valgt at lave utilgængelige løsninger. I denne
forbindelse er det også vigtigt, at kommunerne investerer de ressourcer, der skal til for at
gøre mennesker med handicap digitale gennem f.eks. bevilling af de rette hjælpemidler og
undervisning (voksenspecialundervisning) i at bruge disse.
Nogle grupper af mennesker med handicap er så små og heterogene, at de har behov for
løsninger, der er meget skræddersyet til den enkelte og derfor kan det være svært at have
viden om de særlige udfordringer, denne gruppe har i forhold til digitalisering i hver enkelt
kommune. Dette gælder bl.a. døvblinde, hvor størstedelen med den rette hjælp,
undervisning og egnede hjælpemidler vil kunne blive digitale. I sådanne tilfælde kan det
være relevant at tilbyde et beredskab centralt, evt. i handicaporganisationen, såfremt denne
får de fornødne ressourcer hertil.
I punkt 4.2 henvises der også til indsatsen i de frivillige organisationer i forhold til at klæde
deres bagland på til den digitale fremtid. Her er det vigtigt at understrege, at hvis den
opgave skal kunne løses tilfredsstillende, skal man sikre, at de fornødne ressourcer er til
stede, således at organisationen på forsvarlig vis kan påtage sig denne opgave. Her må vi
nævne, at der i satspuljen ikke er sat penge af til at forbedre mennesker med handicaps it-
færdigheder.
Formuleringerne om alternative løsninger for personer, der af den ene eller anden grund er
fritaget fra digitaliseringen, bør skærpes således, at myndighederne i højere grad har
alternativer liggende klar, da det har vist sig, at de løsninger, der bliver brugt, ikke altid gør
det lettere for borgeren eller dennes hjælper. Muligheden for at tilpasse løsningen til den
enkelte fra gang til gang er selvfølgelig et plus, men der bør som minimum findes en
papirløsning med vejledning, så medarbejderen ikke skal ”opfinde” specielle løsninger fra
gang til gang.
Værgemål og NemID
Det bør sikres, at personer, der som værge hjælper andre borgere, får bedre mulighed for at
gøre dette via deres egen NemID. Som det er nu, er man overladt til de alternative løsninger,
der ofte er papirløsninger og som oftest kun sendes til borgeren selv og ikke til værgen.
NemID bør også her sidestilles med den underskrift, som værgen kan sætte på vegne af
borgeren, som han eller hun er sat til at hjælpe.
Vi henviser desuden til DH’s tidligere høringssvar vedr. digitalisering, der kan findes på
DH’s hjemmeside: Høringssvar bølge 1 og 2 og Høringssvar bølge 3
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica
Løland, på tlf.: 3638 8524 eller e-mail: mol@handicap.dk.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
Kære Kamilla
Danske Regioner har ikke bemærkninger til Høring over samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening
(bølge 4).
Venlig hilsen
Aleksander Bjerrum
Aleksander Bjerrum
Konsulent
Center for Sundhedsteknologi, Erhvervssamarbejde og Regional Udvikling (SERU)
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T 35 29 84 32
M 40 22 30 15
E alb@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til:
regioner@regioner.dk
www.regioner.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser
om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening …………..)
I skrivelse af 4. november 2014 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om
eventuelle kommentarer til ovenstående, der skal give lovgrundlage for den
såkaldte 4. bølge.
Danske Seniorer er ikke modstander af det offentliges
digitaliseringsbestræbelser, men er til gengæld optaget af, at digitaliseringen sker
med størst mulig hensyntagen til den store gruppe mennesker, der ikke er og for
manges vedkommende aldrig vil blive i stand til at foretage digital selvbetjening.
Denne gruppe må ikke behandles som anden klasses borgere, og der skal hele
tiden sørges for, at deres rettigheder respekteres og tilgodeses på linie med
andre borgeres.
Det fremgår af høringsmaterialet, at man kan blive fritaget for kravet om digital selvbetjening, såfremt
der foreligger ”særlige forhold”. Som eksempel nævnes (p. 33) ”……borgere med særlige handikap,
såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse og demens”.
Danske Seniorer mener principielt, at det bør være en ret at kunne slippe for digital selvbetjening. De
regler for fritagelse for digital selvbetjening som eksisterer, og som der også opereres med i ”4. bølge”
indebærer, at borgere i en række tilfælde skal sandsynliggøre deres manglende intellektuelle evner for
at slippe for digital selvbetjening. Det forekommer at være en uværdig måde at behandle svage
borgere på.
I de tilfælde, hvor fritagelse for digital selvbetjening gives f. eks. på grund af demens, vil der ikke være
nogen mulighed for, at borgeren på noget tidspunkt vil blive i stand til at foretage digital selvbetjening. I
sådanne tilfælde bør fritagelsen være generel og livsvarig, dvs. gælde for alle ydelser i alle
ydelsesgrupper og for ydelser der afgøres af kommunen, såvel som for ydelser der afgøres af
Udbetaling Danmark.
Så længe man opererer med ydelsesgrupper, og borgere kan blive fritaget for digital selvbetjening i én
ydelsesgruppe uden at være fritaget i andre, bør der være så få ydelsesgrupper som muligt. Med
bekendtgørelsen vedr. 3. bølge, der lige er udsendt, er der etableret en gruppe, der kaldes ”Pension”.
Det er vigtigt, at ansøgning om personligt tillæg, almindeligt og udvidet helbredstillæg efter Lov om
Social Pension anbringes i samme ydelsesgruppe.
Der lægges generelt op til, at borgere, der får afslag på at slippe for digital selvbetjening, kan anke
denne afgørelse. Undtagelsen er afgørelser fra Patientombuddet om afslag på ønske om fritagelse for
digital selvbetjening. Det vedrører bl. a. klager over sundhedsvæsenet og klager over
sundhedspersoner. Danske Seniorer er uforstående over for denne undtagelse fra et sundt princip og
finder, at der bør være ankemulighed her som alle andre steder. Alternativt kan der være en instans,
gerne med patientrepræsentation, der har tilsyn med Patientombuddet og ret til at omgøre dets
afgørelser vedr. digital selvbetjening.
Navn Digitaliseringsstyrelsen
Att. Katrine Neergaard Rasmussen
knera@digst.dk
CC Simone Deisting Skejø
sidei@digst.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmodninger, meddelelser og klager til offentlige
myndigheder (Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening …………..)
I skrivelse af 4. november 2014 har
Digitaliseringsstyrelsen anmodet om eventuelle
kommentarer til ovenstående, der skal give
lovgrundlage for den såkaldte 4. bølge.
Danske Seniorer er ikke modstander af det offentliges
digitaliseringsbestræbelser, men er til gengæld
optaget af, at digitaliseringen sker med størst mulig
hensyntagen til den store gruppe mennesker, der ikke
er og for manges vedkommende aldrig vil blive i stand
til at foretage digital selvbetjening. Denne gruppe må
ikke behandles som anden klasses borgere, og der
skal hele tiden sørges for, at deres rettigheder
respekteres og tilgodeses på linie med andre
borgeres.
Det fremgår af høringsmaterialet, at man kan blive
fritaget for kravet om digital selvbetjening, såfremt der
foreligger ”særlige forhold”. Som eksempel nævnes
(p. 33) ”……borgere med særlige handikap, såvel
kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse og demens”.
Danske Seniorer mener principielt, at det bør være en
ret at kunne slippe for digital selvbetjening. De regler
for fritagelse for digital selvbetjening som eksisterer,
og som der også opereres med i ”4. bølge”
indebærer, at borgere i en række tilfælde skal
sandsynliggøre deres manglende intellektuelle evner
for at slippe for digital selvbetjening. Det forekommer
at være en uværdig måde at behandle svage borgere
på.
I de tilfælde, hvor fritagelse for digital selvbetjening
gives f. eks. på grund af demens, vil der ikke være
nogen mulighed for, at borgeren på noget tidspunkt vil
2. december 2014
- 2 -
Med det nuværende forslag vil det være op til nogle ganske få embedsmænd at foretage de nævnte
afgørelser. Det vil i værste fald kunne medføre, at svage borgere reelt forhindres i at afgive klager.
Svage grupper har det ofte svært med sundhedsvæsenet, og de bør ikke støde på yderligere barrierer
ved at blive tvunget til at indgive klager digitalt.
Med venlig hilsen
Formand
Jørgen Fischer
Danske Seniorer
Til Digitaliseringsstyrelsen.
DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for afgive høringssvar over udkast til samlelov 4
vedrørende obligatorisk digital selvbetjening.
Indledningsvis bemærker DANSKE ÆLDRERÅD, at det med forundring konstateres, at
organisationen ikke har modtaget de foregående 3 samlelovforslag om digitale
selvbetjeningsløsninger i høring.
DANSKE ÆLDRERÅD finder, at lovforslaget ikke står på borgernes side, fordi loven ikke gør
muligt for en digitial-svag borger at opnå en generel fritagelse for digitale selvbetjeningsløsninger.
DANSKE ÆLDRERÅD finder det også meget betænkeligt, at myndighedsafgørelser om afslag på
digital selvbetjening ikke kan påklages til en højere instans. Det giver Ikke kun borgere en lav grad
af retssikkerhed. Det medfører også overhængende risiko for, at hvert myndighedsområde udvikler
sin egen fritagelsespraksis. Borgere kan derfor opleve, at blive fritaget for digital
selvbetjeningsløsning i nogle tilfælde, men ikke i andre, og det er umuligt for borgeren at forudse
en afgørelses udfald.
Organisationen kan derfor ikke støtte lovforslaget.
DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer indtrængende ministeren til at udarbejde en hjemmel til generel
fritagelse for digitale selvbetjeningsløsninger i lighed med fritagelsesbestemmelsen, § 5, i Lov om
Offentlig Digital Post.
Med venlig hilsen
Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk konsulent
DANSKE ÆLDRERÅD
Jernbane Allé 54, 3. th.
2720 Vanløse
Tlf.: 3877 0160
Direkte nr.: 3877 0163
Hvis du vil vide mere om DANSKE ÆLDRERÅD se www.danske-aeldreraad.dk
Ved e-mail af 4. november 2014 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om at
modtage Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
1. Af lovforslagets § 12, nr. 1, fremgår, at der i § 4 i lov om Det Centrale Per-
sonregister foreslås indsat følgende som stk. 2 og 3:
”Stk. 2. Anmodning fra en person over 15 år om indsigt i oplysninger i CPR om ved-
kommende selv, jf. § 31, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger, skal frem-
sættes ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Økonomi- og Inden-
rigsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgi-
ves ved digital selvbetjening, afvises af Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. dog 3.
og 5. pkt. Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at der foreligger særlige for-
hold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal Økonomi- og Indenrigsministeriet tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening. Økonomi- og Indenrigsministeriet bestemmer,
hvordan en anmodning omfattet af 3. pkt. skal fremsættes, herunder om den skal frem-
sættes mundtligt eller skriftligt. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan helt ekstraordi-
nært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele for ministeriet ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.
Stk. 3. Anmodning om indsigt efter stk. 2, 1. pkt., besvares alene via den digitale selv-
betjeningsløsning.”
I afsnit 4.4.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er bl.a. anført,
at:
”Efter den foreslåede § 4, stk. 3, besvares anmodninger om indsigt omfattet af stk. 2,
1. pkt., alene via den digitale selvbetjeningsløsning, således at oplysningerne vises for
borgeren på skærmen. Dette udgør en fravigelse af kravet i persondatalovens § 34, stk.
1, om, at en meddelelse om indsigt på begæring skal gives skriftligt.”
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Sendt til: knera@digst.dk og
sidei@digst.dk
3. december 2014 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskelli-
ge lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager
til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetje-
ning, bølge 4), Digitaliseringsstyrelsens j.nr. 2014-5135-019
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2014-112-0391
Sagsbehandler
Morten Tønning
Direkte 3319 3236
2
Af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 12 fremgår ligeledes, at:
”Den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 3, udgør en fravigelse af person-
datalovens krav om, at besvarelse af en anmodning om indsigt på begæring skal ske
skriftligt.”
2. Datatilsynet bemærker i den anledning, at såvel persondataloven1
som da-
tabeskyttelsesdirektivet2
indeholder regler om den registreredes indsigtsret.
Tilsynet har umiddelbart identificeret følgende problemstillinger: Hvordan
ansøgning om indsigt kan indgives (se afsnit 2.1.), hvilke oplysninger der
meddeles som svar på indsigtsanmodninger (afsnit 2.2.), hvordan svaret gives
(afsnit 2.3.) og forholdet til direktivet ved eventuelle fravigelser af personda-
taloven (afsnit 2.4.).
2.1. Reglerne om den registreredes indsigtsret findes i persondatalovens3
§ 31.
Af forarbejderne til lovens § 31 fremgår bl.a. følgende:
”Der stilles ikke særlige formkrav til begæringen. Den kan således fremsættes mundt-
ligt såvel som skriftligt.”
Datatilsynet lægger umiddelbart til grund, at lovforslaget vil fravige forud-
sætningen i persondataloven om, at begæring om indsigt kan afgives både
skriftligt og mundtligt. Datatilsynet skal anmode om, at det tydeliggøres i lov-
forslagets bemærkninger, at der vi ske en sådan fravigelse.
En sådan fravigelse af persondataloven bør underkastes en politisk beslut-
ningsproces og bør efter Datatilsynets opfattelse kun gennemføres, hvis væ-
sentlige samfundsmæssige hensyn taler derfor.
I den forbindelse skal Datatilsynet opfordre til, at det nøje overvejes, om ret-
ten til indsigt i CPR skal børes betinget af ansøgning via den omhandlede
selvbetjeningsløsning.
Datatilsynet bemærker herved, at retten til indsigt er en ret til at få oplyst
”hvorvidt der behandles oplysninger”. Hvis der ikke behandles oplysninger,
har personen ret til at få meddelelse om, at der ikke behandles oplysninger om
vedkommende.
Alle personer – uanset nationalitet og bopælsland – har ret til indsigt. Dvs.
også personer, som ikke kan forventes at have en dansk NemID.
En særlig gruppe er forældrene til børn og unge op til 18 år. Efter persondata-
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
2
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
3
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
3
loven kan forældremyndighedens indehaver begære indsigt på barnets vegne4
– som udgangspunkt indtil det bliver 18 år. Herudover vil den unge – som
beskrevet i lovforslaget – selv kunne få indsigt fra 15 år.
Datatilsynet skal opfordre til, at det tydeliggøres, hvorvidt personer uden
NemID og forældre til børn og unge under 18 år fremover vil kunne få ind-
sigt.
2.2. Datatilsynet skal understrege, at der efter persondatalovens § 31 skal
gives indsigt i både de oplysninger, der behandles, jf. § 31, stk. 1, nr. 1, samt
en række ydereligere oplysninger vedrørende behandlingen, jf. § 31, stk.1, nr.
2-4.
Hvis selvbetjeningsløsningen skal besvare indsigtsanmodninger i medfør af
persondataloven, bør den efter tilsynets opfattelse give alle oplysninger, som
behandles om personen, samt alle de yderligere oplysninger, som personen
har krav på efter persondatalovens § 31. Måtte der være tale om, at selvbetje-
ningsløsningen ikke umiddelbart giver alle de oplysninger, som borgeren har
krav på – f.eks. hvis CPR indeholder flere oplysninger, end hvad der gøres
tilgængeligt via løsningen – må dette efter Datatilsynet opfattelse fremgå ty-
deligt, og der bør være en anvisning på, hvorledes de resterende oplysninger
kan fås.
2.3. I Datatilsynets rettighedsvejledning er bl.a. anført følgende om meddelel-
sens form:
”I persondatalovens § 34, stk. 1, foreskrives det, at indsigt efter lovens § 31, stk. 1,
som udgangspunkt skal gives skriftligt, hvis den registrerede anmoder herom. I tilfæl-
de, hvor den registrerede møder personligt op hos den dataansvarlige, bør det søges
klarlagt, om den registrerede ønsker skriftligt svar eller en mundtlig underretning om
indholdet af oplysningerne.
Kravet om skriftlighed indebærer, at oplysningerne skal fremtræde i en sådan form, at
de kan læses umiddelbart og uden brug af tekniske hjælpemidler. Heraf følger, at
skriftlige meddelelser normalt bør foreligge i form af en maskinel udskrift af behand-
lingerne. Meddelelsen må ikke indeholde koder m.v., som ikke er umiddelbart forståe-
lige.
I de tilfælde, hvor hensynet til den registrerede taler derfor, kan meddelelse af indsigt
ske i form af en mundtlig underretning om indholdet af oplysningerne. Dette vil bl.a.
kunne være tilfældet med hensyn til oplysninger om den registreredes helbredsfor-
hold.”
Efter Datatilsynets umiddelbare vurdering kan svar, som gives via en digital
løsning, anses for et skriftligt svar5
. Svarene er ikke mundtlige. Tilsynet skal
4
Se Datatilsynets rettighedsvejledning afsnit 3.1.4.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=852
4
derfor foreslå, at det præciseres i lovforslaget, at fravigelsen af persondatalo-
ven vil bestå i, at svaret på indsigtsanmodningen gives via selvbetjeningsløs-
ningen.
Under alle omstændigheder skal svarene, som beskrevet i Datatilsynets ret-
tighedsvejledning, fremtræde i en sådan form, at de kan læses umiddelbart.
Meddelelserne må således ikke indeholde koder m.v., som ikke er umiddel-
bart forståelige.
Datatilsynet skal desuden understrege vigtigheden af, at svarene på indsigts-
anmodningerne lagres med angivelse af oplysninger om dato og modtager,
således at de kan fremlægges i forbindelse med eventuelle klage- eller tilsyns-
sager.
Hvis der efter en konkret afvejning måtte være undtaget oplysninger fra ind-
sigten – ud fra de hensyn, der er beskrevet i persondatalovens § 30 – går tilsy-
net ud fra, at dette fremgår af svaret, og at der gives klagevejledning.
2.4. Lovforslaget ses ikke at indeholde overvejelser om, hvorvidt den foreslå-
ede ordning – herunder de påtænkte fravigelser af persondataloven – er i
overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. Tilsynet skal derfor hen-
stille, at sådanne overvejelser indgår i det videre arbejde med lovforslaget.
Hvis Digitaliseringsstyrelsen og Indenrigs- og Økonomiministeriet beslutter at
gå videre med dette forslag, skal Datatilsynet anmode om at blive hørt over et
revideret forslag, hvori forholdet til databeskyttelsesdirektivet er beskrevet.
3. Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Lena Andersen
Kontorchef
5
Se side 209 i Lov om behandling af personoplysninger med kommentarer af Henrik Waaben
og Kristian Korfits Nielsen om problemstillingen i forhold til mundtlig hhv. skriftlig videre-
givelse af kreditoplysninger.
Kære Katrine Neregaard Rasmussen
Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedenstående bemærkning til fremsendte lovforslag om samlelov 4
om overgang til obligatorisk digital selvbetjening (bølge 4).
Vi har bemærket, at indsatte i fængsler er omfattet af særlige forhold der gør, at de er undtaget fra at
skulle anmode digitalt. I den forbindelse formoder vi, at betegnelsen ”indsatte i fængsler” også omfatter
indsatte i arresthuse.
Med venlig hilsen
Lisa Lyngholt
Fuldmægtig 
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Straffuldbyrdelseskontoret
Strandgade 100
1401 København K
Direkte tlf.: +45 7255 4644
www.kriminalforsorgen.dk
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til den sendte høring.
Med venlig hilsen
Belal Yassin
Ministerbetjening
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 41 93 35 54
mailto:bya@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
FA takker for høring over samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening (bølge 4).
FA har ingen kommentarer til høringen.
Med venlig hilsen
Jette Hartø
Direktionssekretær
jeh@fanet.dk
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1621
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på www.fanet.dk og abonnér på vores nyhedsmail
Download FA’s App til iPhone og iPad
Kære Kathrine
Folkekirkens Nødhjælp har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslaget i forbindelse med
obligatorisk overgang til digital selvbetjening.
Med venlig hilsen
Michelle Keun-Rasmussen
Juridisk HR-konsulent/HR Legal Consultant
Nørregade 15
1165 København K / 1165 Copenhagen K
www.noedhjaelp.dk / www.danchurchaid.org
P:33152800
D:33187810
mkra@dca.dk
SKYPE: mkra.dca
Mange tak for det tilsendte af 4. november 2014 vedrørende høring over udkast til forslag til lov om
ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige
myndigheder.
Forbrugerombudsmanden har modtaget det tilsendte, og har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Josefine Thulstrup Høymark
BA. Jur.
Direkte tlf.: 4171 5136
E-mail: jot@kfst.dk
Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til
samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening. Forbrugerrådet Tænk kan således
ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Med venlig hilsen
Anette Høyrup
Seniojurist
Forbrugerrådet Tænk
T +45 7741 7738 / ah@fbr.dk / taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Kære Katrine Neregaard Rasmussen
Forsikring & Pension har ingen bemærkninger til høringen udover, at vi gerne vil opfordre til, at man også
ved den digitale ansøgning om sygedagpenge gør borgeren opmærksom på, at der kan være hjælp at hente
hos forsikrings- eller pensionsselskabet ved sygemelding, og at de bør
kontakte deres selskab (de kan evt. finde det på pensionsinfo.dk) . Det er parallelt til den opfordring, der
allerede nu sendes til borgeren i det autogenererede brev fra Nemrefusions-systemet, og som
arbejdsgiveren også får på kvitteringen efter afsluttet indtastning i systemet.
Med venlig hilsen
Helle Winther
Forsikring & Pension
Pension
Helle Vestmar Winther
Konsulent, cand.scient.pol
Dir. 41 91 90 80
hvw@forsikringogpension.dk
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf. 41 91 91 91
Fax. 41 91 91 92
www.forsikringogpension.dk
Tænk på miljøet, før du printer denne mail og/eller de vedhæftede dokumenter.
FTF har følgende bemærkninger:
Sygedagpengeområdet:
Det er FTF`s vurdering, at undtagelsesbestemmelserne ved indførelse af lovpligtig selvb etjening er for
snævre og at retssikkerheden ved digital selvbetjening er alvorligt truet. Stressramte og andre syge borgere
har ofte ikke overskud til at åbne sin post hverken manuelt eller digitalt. Det bemærkes i lovforslaget, at der
skal tages hensyn til borgere, der ikke har mulighed for at tilegne sig it-kompetencer samt borgere med
særlige behov, herunder hensynet til ældre, handicappede, demente, socialt udsatte, udenlandske borgere i
Danmark og personer med bopæl i udlandet. Det bør i lovteksten præciseres, at der er nogle, der kræver en
særlig lempelig indsats. Det skal tydeliggøres, at denne personkreds bør udvides til at omfatte en større del
af syge borgere, så det ikke kun er i ekstreme tilfælde, at en borger kan omfattes af undtagelsen. De udsatte
borgere, som regeringen inkluderer i undtagelsen er hjemløse, stofmisbrugere, indsatte i fængsler, anbragte
på institutioner og borgere bosat i udlandet m.fl.
Det vil være et stort problem for den syge borger at være den, der skal foretage sig mest under sit eget
sygeforløb, hvor pågældende i henhold til sygedagpengeloven, er erklæret uarbejdsdygtig. FTF mener at det
offentlige skal have en mere aktiv rolle end den syge borger, så det sikres, at den enkelte får tildelt sine
rettigheder under sygdom. Det er i forvejen et pres at være syg, og hvis man samtidig hele tiden presses fra
det offentlige til at fremvise lægeerklæringer, deltage i sygesamtaler osv, så kan det forværre den syges
helbred. Det er et yderligere pres, at man hele tiden skal have adgang til en computer, samtidig med at der
ofte er korte frister.
Pensionsområdet:
De samme bemærkninger gør sig gældende på dette område.
Venlig hilsen
Jette Høy
Konsulent
Tlf: +45 33 36 88 45 - Mobil: +45 20 40 88 45 - E-mail: jeho@ftf.dk
FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 - Postboks 1169 - 1010 København K.
Tlf: +45 33 36 88 00 - Fax: +45 33 36 88 80 - E-mail: ftf@ftf.dk - www.ftf.dk
– – –
Haderslev Stift har ingen bemærkninger til materialet.
Med venlig hilsen
Haderslev Stift
Ulla Kjær
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8905
MOBIL 3269 8905
MAF@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
J. NR. 540.10/31387/MAF
3. DECEMBER 2014
Digitaliseringsstyrelsen
knera@digst.dk
sidei@digst.dk
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F F O R S K E L L I G E L O V B E S T E M M E L S E R O M
A N S Ø G N I N G E R , A N M O D N I N G E R , M E D D E L E L S E R O G
K L A G E R T I L O F F E N T L I G E M Y N D I G H E D E R ( O V E R G A N G
T I L O B L I G A T O R I S K D I G I T A L S E L V B E T J E N I N G )
Digitaliseringsstyrelsen har ved e-mail af 4. november 2014 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager
til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse
af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig
brug, ansøgning og meddelelser mv. om personligt tillæg og
helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet,
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og til Ankenævnet for
Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på
luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra flypassagerer,
ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser mv.).
Det fremgår af lovforslaget, at borgere med særlige behov skal kunne
undtages fra obligatorisk digital selvbetjening. Dette omfatter for
eksempel personer med visse handicap, såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse og demens, personer der mangler digitale
kompetencer, socialt udsatte, hjemløse, personer med
sprogvanskeligheder mv. Instituttet noterer sig, at det i
bemærkningerne til lovforslaget fremhæves, at det er den offentlige
myndighed, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
særlige forhold, men at der skal lægges vægt på borgerens beskrivelse
af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle
problemer med at søge om hjælp.
Instituttet noterer sig endvidere, at der er udviklet en fællesoffentlig
digital fuldmagtløsning, der giver mulighed for, at borgere kan
2/2
overdrage partsrepræsentationskompetence til familie, venner, en
advokat, revisor og andre. Fuldmagtsløsningen indeholder både
mulighed for at give en generel fuldmagt og en fuldmagt, der
begrænses til en konkret selvbetjeningsløsning. Endvidere er det muligt
for borgeren at se, hvem der kan handle, og hvem der har handlet på
borgerens vegne.
I lyset af ovenstående har instituttet ikke bemærkninger til høringen.
Der henvises i øvrigt til kapitlet om ældre i Institut for
Menneskerettigheders status rapport, som blandt andet behandler
emnet digitalisering af kommunikation med det offentlige.
Statusrapporten er tilgængelig på www.menneskeret.dk/status.
Der henvises til j.nr. 2014-5135-019.
Med venlig hilsen
Martin Ryding Rosenkilde
Jobrådgivernes Brancheforening
Malmøgade 7
2100 København Ø
Mobil 20 58 12 33
info@jobraadgiverne.dk
www.jobraadgiverne.dk
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 K
øbenhavn K
Att.: Katrine Neregaard Rasmussen knera@digst.dk og Simone Deisting Skejø sidei@digst.dk
København den 2. december 2014
Høring over samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening (bølge 4)
Vi skal til ovennævnte blot knytte følgende kommentarer.
Det vil være logisk, hvis borgere, der på forhånd er fritaget for digital post, automatisk også fritages for f.eks.
digital anmodning om sygedagpenge og personligt tillæg.
På sygedagpengeområdet bør man endvidere gøre sig klart, at nogle borgere kan være så syge, at de ikke
evner at foretage den digitale anmodning.
Med venlig hilsen
Jobr
ådgivernes Brancheforening
Jørgen Borre Larsen
Direktør
Mobil: 20 58 12 33
Mail: jbl@jobraadgiverne.dk
Den 3. december 2014
Sags ID: SAG-2014-06057
Dok.ID: 1946594
KCP@kl.dk
Direkte 3370 3758
Mobil 2145 6624
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/3
KL høringssvar vedr. bølge 4 lov om obligatorisk digital
selvbetjening
KL har den 4. nov. 2014 modtaget udkast til Lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til
offentlige myndigheder (bølge 4 af obligatorisk digital selvbetjening) i
høring.
Lovforslaget for bølge 4 er det sidste lovforslag vedr. obligatorisk digital
selvbetjening. Lovforslaget fuldender dermed det fællesoffentlige
lovarbejde, der understøtter realiseringen af målsætningen om, at 80 % af al
kommunikation skal være digital med udgangen af 2015. KL mener, at
lovforslagene samlet set har bidraget til at øge anvendelsen af digital
kommunikation og skabt en digital modenhed både hos myndighederne og
befolkningen. Seneste tal for opgaverne i bølge 1 viser, at over 80% af
henvendelserne modtages digitalt. Eksempelvis er 98% af alle ansøgninger
om opskrivning til skole modtaget via en digital selvbetjeningsløsning.
KL finder således, at lovforslaget til bølge 4, ligesom de øvrige bølgelove,
understøtter de fællesoffentlige aftaler om øget anvendelse af digital
kommunikation mellem borgere og myndigheder.
Fortsat hjælp til de ikke-digitale borgere
KL mener, at det er afgørende, at der fortsat er fokus på at hjælpe også de
borgere, der ikke er trygge ved at bruge digital selvbetjening. Derfor har
kommunerne uddannet over 7000 digitale ambassadører der kan hjælpe og
vejlede borgerne. Og kan en borger ikke bruge en digital løsning, kan man
altid få hjælp på anden vis af sin kommune. Det betyder derfor, at de
borgere, som i dag har svært ved at bruge digitale løsninger, også i
fremtiden kan få hjælp og blive betjent af kommunerne, som de er vant til.
Att. Katrine Neregaard Rasmussen
Digitaliseringsstyrelsen
2
Fremadrettede ønsker til den digitale kommunikation
Digital kommunikation er kommet for at blive og kommunerne vil fortsætte
med at udvikle den digitale kontakt med borgerne, samtidig med, at der
tages højde for kommunikation med borgere, der ikke er digitalt parate.
Der vil være områder som på sigt skal omfattes af krav om digital
selvbetjening. KL har med Regeringen aftalt at områderne kontanthjælp,
uddannelseshjælp, enkeltydelser og ejendomsregistrering (BBR) skal overgå
til obligatorisk digital selvbetjening, når den fornødne tekniske infrastruktur
kan tilvejebringes. For så vidt angår BBR forventes den tekniske
infrastruktur at kunne tilvejebringes i 2016, og KL forventer derfor også at
der indgås aftale om dette område i løbet af 2016.
Kravene om obligatorisk digital selvbetjening gælder i udgangspunktet alene
for selve ansøgningen om en ydelse samt efterfølgende anmeldelse af
ændringer, der har betydning for udbetaling af ydelsen. KL vil gerne gøre
opmærksom på, at det på sigt også kan blive relevant at indsendelse af bilag
og øvrige dokumentation også bliver omfattet af krav om obligatorisk
digital selvbetjening, så det overfor borgere og virksomheder fremstår som
et ensartet krav om en samlet digital ansøgning.
KL har derudover generelle bemærkninger til lovforslaget, som fremgår
nedenfor.
Generelle kommentarer
Helbredstillæggene og det personlige tillæg indgår som en del af det sociale
område, der typisk er kendetegnet ved længerevarende sagsforløb.
KL er tilfreds med, at der i dette lovforslag – på samme måde som i bølge
3-loven – gives mulighed for at lempe kravene til borgernes brug af
selvbetjeningsløsningerne på det sociale område. Sådan at en borger, som er
undtaget fra at bruge en digital selvbetjeningsløsning, fx pga. manglende
digitale kompetencer, heller ikke skal bruge en digital selvbetjeningsløsning
til efterfølgende meddelelse om ændringer, der har betydning for samme
sag. Dette vurderer KL har stor betydning for særligt de borgere, som ikke
er digitale, og som derfor ikke ad flere omgange skal i dialog med
kommunen om, hvorvidt de skal anvende en digital selvbetjeningsløsning.
Derudover giver både bølgelov 3 og 4 også mulighed for, at hvis en borger
er undtaget for at anvende digitale selvbetjeningsløsninger på ét område
inden for den sociale lovgivning, fx i forhold til ansøgning om
folkepension, så kan kommunen beslutte, at denne fritagelse også skal gælde
for beslægtede områder indenfor samme lovgivning. KL vurderer, at dette
kan gøre dialogen med særligt de ikke-digitale borgere mere smidig.
3
Endelig er der i bølge 4-loven en særlig mulighed for at undtage borgerne
fra at anvende digitale selvbetjeningsløsninger, hvis den
samfundsmæssige/kommunale interesse i at modtage borgerens oplysninger
vejer tungere end ønsket om, at borgeren anvender digitale
selvbetjeningsløsninger. Denne undtagelse er at finde på
sygedagpengeområdet, da borgerens indgivelse af oplysninger rettidigt og
korrekt har stor betydning for udbetaling af borgerens ydelse. Denne
undtagelse er desuden skrevet ind for, at der ikke opstår situationer, hvor
borgeren ikke ansøger om ydelser, fordi det digitale kan udgøre en barriere
for selve ansøgningen. KL er tilfreds med denne undtagelse, særligt fordi
den kan sikre, at den digitale ansøgning ikke bliver en barriere for borgernes
modtagelse af vigtige ydelser. Men KL vil samtidig slå fast, at denne
undtagelse ikke generelt må hindre udbredelse af digital selvbetjening.
Endelig har KL noteret sig, at der på pensionsområdet (helbredstillæg,
udvidet helbredstillæg og personligt tillæg) er sket en afvigelse fra
lovkonceptet for bølgelovene for så vidt angår kommunalbestyrelsens
beføjelser til at præcisere, hvordan en ansøgning kan indgives på anden vis
end digital. KL vurderer at dette i praksis ikke vil få betydning for
kommunernes håndtering af undtagelser, men betyder, at der ikke er en
ensartethed på tværs af bølgelovene.
KL vil gerne pointere, at pensionister, som kommunen vurderer ikke kan
ansøge om helbredstillæg, udvidet helbredstillæg eller personligt tillæg vha.
en digital selvbetjeningsløsning, skal betjenes på anden vis. Kommunerne
har således ikke pligt til at orientere pensionisterne om konsekvenserne ved,
at de ikke kan opfylde de digitale formkrav og konsekvenserne heraf (side
92 nederst). Pensionisten er netop undtaget i de tilfælde, og skal derfor ikke
nødvendigvis oplyses om de digitale muligheder, men i stedet betjenes på
anden vis.
Med venlig hilsen
Pia Færch, Kontorchef
Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening
KL
_______________________________________________________________________________________________________
Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary
LOKK sekretariat · c/o 3F, Kampmannsgade 4 · DK – 1790 København V
www.lokk.dk · telefon: 3295 9019 · email: sekretariat@lokk.dk
CVR: 2059 0386 · IBAN: DK9130000007537190
Digitaliseringsstyrelsen
Pr. mail: knera@digst.dk og cc. sidei@digst.dk 26. november 2014
Vedr.: Høringssvar omhandlende udkast til lovforslag om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening (samlelov 4, bølge 4).
LOKK takker for muligheden for at kommentere på udkast til samlelov 4.
LOKK har ingen kommentarer til høringsudkastet.
Ditte Wenzel
Sekretariatschef
3. december 2014
Digitaliseringsstyrelsen
Center for Effektivisering og Analyse
Landgreven 4, Postboks 2193
1017 København K
Høring om sidste fase af regeringens digitaliseringsstrategi
Under henvisning til styrelsens høringsbrev af 4. november 2014 skal det
meddeles, at Landsforeningen af Menighedsråd ikke har bemærkninger til
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Inge Lise Pedersen Ole Wind
formand sekretariatschef
Landsorganisationen i Danmark
Danish Confederation of Trade Unions
Islands Brygge 32 D
Postboks 340
2300 København S
Telefon 3524 6000
Fax 3524 6300
E-mail lo@lo.dk
Digitaliseringsstyrelsen Sagsnr. 14-13
Landgreven 4 Vores ref. EICH/csoengy
1301 København K Deres ref. 201-5135-019
Sendt til knem@digst.dk og sidei@digst.dk. Den 2. december 2014
Høringssvar vedr. samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening
(bølge 4) — anmodning om sygedagpenge
LO har gennem Beskæftigelsesrådet modtaget høring over udkast til forslag til lov
om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelel-
ser og klager til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetje-
ning, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udste-
delse af børneattest og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser mv.
om personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet,
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og til Ankenævnet for Patienterstatningen, an-
søgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om be-
handling af klager fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser mv.).
I forbindelse med ændringen af lov om sygedagpenge fik vi et nyt beskæftigelseskrav
for lønmodtagere, idet det ændrede krav lettere kan automatiseres i henhold til digita-
liseringsstrategien. Kravet træder i kraft januar 2015.
For løsarbejdere, lønmodtager-freelancere, vikarer og andre der har varierende timetal
og skiftende ansættelser, er den helt afgørende positive forskel ved ændringen, at det
tidligere krav om uafbrudt beskæftigelse bortfalder. Omvendt er det en barriere, at der
skal være et aktuelt ansættelsesforhold på ansøgningstidspunktet.
Det nye beskæftigelseskrav vil desværre indebære, at erhvervsaktive borgere kan se
frem til, at de på trods af stor beskæftigelsesgrad seks måneder bagud — fuld tid eller
mere — mister retten til sygedagpenge, fordi de bliver syge akkurat en dag, hvor de
ikke var ude at arbejde og heller ikke havde meldt sig arbejdsløse. Er der ikke en ar-
bejdsgiver, eller alternativt en a-kasse, til at indberette sygdom, opfylder lønmodtage-
ren ikke beskæftigelseskravet. Derfor synes det umiddelbart heller ikke længere rele-
vant at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt en lønmodtager fortsat kan gi-
ves mulighed for selv at anmode om sygedagpenge digitalt eller via blanket. Det er
imidlertid problematisk af flere årsager:
En lønmodtager kan komme i klemme med en sygemelding, hvis der er en uvillig
arbejdsgiver, der ikke vil eller kan lave en digital sygeindberetning, som samtidig
bekræfter den aktuelle beskæftigelse. Uvillighed kan også skyldes, at der ved en op-
gavebestemt ansættelse kan opstå uenighed om, hvornår et ansættelsesforhold ophø-
rer eller om der overhovedet er tale om et ansættelsesforhold. En arbejdsgiver kan
også være uvillig til indberetning, fordi der ikke er udsigt til refusion, eller fordi der
er rod i e-indberetningerne på lønmodtageren. At kommunen fremover får pligt til at
melde fejl i indberetninger til SKAT, er positivt, men det kan også komme til at virke
som en barriere, der i sidste ende går ud over den syge medarbejder, der venter på
arbejdsgiverens indberetninger.
Som beskrevet vil der, til trods for det nye krav om aktuel beskæftigelse, fortsat være
situationer, hvor en lønmodtager kan have ret til sygedagpenge, men hvor ansøg-
ningsfasen ikke er så ligetil, som Digitaliseringsstyrelsen synes at have tendens til at
forestille sig. LO frygter derfor, at det nye beskæftigelseskrav, lagt sammen med mål-
sætningerne om digital selvbetjening og automatisering, i realiteten passer så godt
sammen, at man helt glemmer, at der fortsat skal være plads til en række tilfælde,
hvor det kan være nødvendigt med en manuel ansøgning, for at komme videre med en
sag. Frygten gælder også, selv om der i lovudkastet vedr. forslag til anmodning og
oplysninger i forbindelse med sygedagpenge formuleres visse undtagelser for digital
selvbetjening.
I høringsnotatet fra STAR af 7. maj 2014 vedr, ændring af sygedagpengeloven, svares
der ikke på, hvorvidt den manuelle "skuffeblanket" NR004 fortsat kan tages i brug i
særlige tilfælde som nævnt ovenfor, hvor en lønmodtager ikke anmeldes til Nemrefu-
sion af en arbejdsgiver. Blanketten kan anvendes i dag i de tilfælde, hvor en lønmod-
tager selv må indberette sygdom, eller når første ledighedsdag og første sygedag er
sammenfaldne. Ligeledes fremgår det heller ikke af bemærkningerne til indeværende
høring, vedr, forslag til anmodning og oplysninger i forbindelse med sygedagpenge,
hvorvidt en blanketansøgning fortsat kan anvendes.
I realiteten er det derfor uklart, hvorvidt undtagelsesbestemmelserne i § 69 a, stk. 2 og
3 (side 2 i høringsmaterialet), rummer mulighed for, at en borger med uklare ansæt-
telsesforhold og/eller en uvillig eller uenig arbejdsgiver, kan falde under de særlige
tilfælde, hvor borgeren kan undtages for digital selvbetjening. Dette bør præciseres,
så det også står klart for kommunerne, hvordan de skal håndtere disse "specielle sa-
ger", således at borgerne bliver vejledt korrekt og ikke fortaber retten til sygedagpen-
ge, de ellers kunne have ret til.
LO er af den opfattelse, at selvom det er et krav, at der skal være aktuel beskæftigel-
se, så bør lønmodtagerne fortsat selv kunne ansøge, med mulighed for at påklage af-
gørelsen, dvs, ikke blot afvises "i døren" med henvisning til et beskæftigelseskrav,
der tilsyneladende ikke er opfyldt, når der ingen digital indberetning er fra en ar-
bejdsgiver.
Denne pointe synes yderligere at komme i spil, når det i bemærkningerne til samlelov
4, pkt. 4.4.1 fremgår, at der i 2013 blev indgivet knap 40.000 manuelle sygeanmeldel-
ser, samt at årsagen til de manuelle sager var, at IT-systemet ikke var indrettet til at
håndtere disse specielle sager. Yderligere bekymrende er det, når det til og med anfø-
res, at der først i 2016 kan forventes et nyt IT-system, der kan håndtere disse specielle
sager. Hvordan stilles da disse 40.000 borgere, før IT-systemet kan håndtere specielle
2
Med ve lig hilse
olst
sygedagpengesager, herunder sager hvor arbejdslivet og arbejdsgiverforhold er af en
sådan karakter, at der kan opstå tvivl og tvister om, hvem der har forskellige forplig-
telser i ansøgningsøjeblikket? I § 69 a, stk. 3 fremgår det, at en kommune kan undla-
de at afvise en meddelelse efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, eller § 59, stk. 8, der ikke
er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt
at modtage meddelelsen på anden måde digitalt. Dette vedrører imidlertid ikke an-
søgning, men alene underretningsbreve.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at der er en voksende gruppe på arbejdsmarke-
det, der enten er skattemæssigt selvstændige uden CVR-nummer, eller såkaldte kom-
binatører, dvs. enkeltpersoner, der både har lønindkomst samt honorar og/eller selv-
stændig bibeskæftigelse. Vi ser allerede i dag denne gruppe voldsomt udfordret af de
eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger, blandt andet derfor eksisterer der fortsat
en blanket, NR 104C, for selvstændige uden CVR. Også her er det uklart, hvorvidt
undtagelsesbestemmelserne i § 69 a, stk. 2 og 3, i realiteten rummer mulighed for, at
borgere fortsat, af kommunerne, vil blive vejledt til at anvende denne blanket.
I forbindelse med indeværende lovforslag bør det derfor sikres, at det ikke bliver de
såkaldte atypiske lønmodtagerne eller de "selvbeskæftigede", som nævnt ovenfor, der
kommer til at betale prisen (her i form af manglende sygedagpenge) for en digitalise-
ringsstrategi, der ikke tager højde for arbejdsformer, der vinder mere og mere indpas i
Danmark, såvel som i udlandet.
3
Digitaliseringsstyrelsen
Att.: Katrine Neregaard Rasmussen
Cc.: Simone Deisting Skejø
1. december 2014
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i fjerde bølge).
LOS – De private sociale tilbud (ikke ”Landsforeningen af Opholdssteder og Skoletilbud” som
angivet i høringslisten) takker for muligheden for at komme med bemærkninger til
ovennævnte lovforslag.
LOS tager næste bølge af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi til efterretning, men har
ikke umiddelbart nogen bemærkninger til lovforslagets indhold.
LOS har dog noteret sig, og finder det vigtigt, at der fortsat er god hjælp at hente for de
borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger og som, om nødvendigt, kan få mulighed
for at ansøge, anmode, indgive meddelelse mv. på en anden måde end digitalt.
Med venlig hilsen
Laust Westtoft
Sekretariatsleder
LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud
Emdrupvej 115A, 4. sal
2400 København NV
CVR 15 90 69 87
Tlf. 33 18 10 16
Kære Katrine Neregaard Rasmussen
Nationalmuseet har den 4. november 2014 modtaget høring over samlelov 4 om overgang til
obligatorisk digital selvbetjening (bølge 4).
Nationalmuseet har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen / Best regards
Maria Kapsali-Ibsen
Juridisk konsulent / Legal Consultant
Personale / Human Resources
Telefon / Phone +45 41 20 66 04
Oplysningsforbundenes Fællesråd
AOF, DOF, FOF, FORA, LOF
AOF Danmark, Dansk Oplysnings Forbund, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA og LOFs landsorganisation
Finansministeriet
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
Roskilde, 1. december 2014
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder mv.
Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) tillader sig hermed at afgive et høringssvar til udkast til
forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger,
meddelelser og klager til offentlige myndigheder mv.
Vi mener, at de digitale muligheder skal udnyttes optimalt i kommunikationen mellem borgere og
den offentlige sektor, og at de for mange borgere vil være en lettelse.
Men vi vil gerne pege på, at der stadig er borgere, som har svært ved at udnytte de nye digitale
muligheder, og at en række af de tjenester, som overgår til digital selvbetjening med den aktuelle
samlelov 4, berører borgere, som kan være i en særlig svag og udsat position, måske kombineret
med svage skrive-/læsefærdigheder. Eksempler er selvbetjening ift. sygedagpenge, personligt
tillæg og helbredstillæg og klager ifm. sundhedsvæsenet.
Vi ser derfor med tilfredshed, at der i bemærkningerne vedr. konsekvenserne af de nye
lovbestemmelser er taget højde for, ”at visse borgere i en overgangsperiode skal bruge tid på at
indrette sig på de nye sagsgange”. Og at der i de forskellige paragraffers stk. 2 erklæres, at der ikke
kan gives afslag i ”forhold, hvor borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening”, og sagen således ”kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening”.
Det er desuden vigtigt, at den obligatoriske digitale selvbetjening fortsat følges af et bredt
læringsudbud, som sikrer, at alle dele af befolkningen, både med hensyn til geografi og alder, får
mulighed for at få den nødvendige støtte og læring for at kunne benytte det offentliges
selvbetjeningsløsninger. Aftenskolerne vil naturligvis bidrage her til.
Med venlig hilsen
Henrik Christensen
Formand - Oplysningsforbundenes Fællesråd
NYTORV 5, 3. SAL 1450 KØBENHAVN K TEL +45 3312 4343 FAX +45 3312 4341
pebl@patienterstatningen.dk www.patienterstatningen.dk
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
4. december 2014
Dokumentnummer:
IO-14106
Patienterstatningen har i dag afgivet høringssvar vedrørende samlelov 4 om overgang til
obligatorisk digital selvbetjening (bølge 4).
Patientombuddet har i dag gjort mig opmærksom på, at der i bemærkningerne side 104
er taget stilling til det problem, jeg rejste i høringssvaret. Klager (anker) indgivet direkte til
Patienterstatningen og videresendt elektronisk til Patientombuddet vil opfylde formkrave-
ne med hensyn til digital selvbetjening.
Digitaliseringsstyrelsen bedes derfor se bort fra høringssvaret. Patienterstatningen har ik-
ke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Karen-Inger Bast
direktør
1. december. 2014
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om overgang til obligatorisk selvbetjening og
ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og kla-
ger til offentlige myndigheder.
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.
Digitalisering og obligatorisk digital selvbetjening ifm. ansøgninger, anmodninger, meddelelser,
mm. indebærer ofte store udfordringer for socialt udsatte borgere, og mange har ikke tilmeldt
sig digital post. Socialt udsatte borgere vil ofte ikke kunne betjene digitale selvbetjeningsløs-
ninger, og vil have behov for udførlig hjælp og medbetjening.
Rådet finder det betænkeligt, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, hvorvidt der forekommer
’særlige forhold’ og dermed fritagelse fra obligatorisk selvbetjening. Dét rummer en risiko for
retssikkerheden for de borgere, der således:
- ikke får søgt om de ydelser, de har behov for og ret til efter den sociale lovgivning – det væ-
re sig sygedagpenge, personligt tillæg, helbredstillæg, mv. – og ikke formår at modtage
meddelelser, honorere oplysningspligten, mm.
- fraholder sig fra at klage til Ankenævnet for Patientskadeerstatningen og til Sundhedsvæ-
senets Disciplinærnævn.
- ikke får afgivet samtykkeerklæring til offentlig straffeattest og børneattest, og anmodet om
indsigt i CPR.
Rådet foreslår at supplere lovforslagenes bestemmelse om ’særlige forhold’ med en generel
regel om, at fritagelse for digital post efter borgerens ønske begrunder fritagelse for obligato-
risk selvbetjening.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
Digitaliseringsstyrelsen
Att: Katrine Neregaard Rasmussen
DIGITALISERINGSSTYRELSEN Kbh. 22.11.2014
Center for effektivisering og analyse
Att. Kathrine Neergaard Rasmussen
KOMMENTAR TIL:
Forslag til lov om ændring af forskellige bestemmelser om ansøgninger,
anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder -
samlelov 4.
Hjemløses landsorganisation SAND, skal hermed takke for det tilsendte materiale til
høring.
Vi er helt bekendt med at der er tale om opfølgningen på sidste del af
Digitaliseringsbølgen, som vi tidligere har kommenteret i relation til de tidligere tilsendte
høringer og ved deltagelse i møder med Digitaliseringsstyrelsen om hjemløse og andre
svært udsattes muligheder for at anvende digital kommunikation.
Vi har løbende tilkendegivet at ovenstående gruppe meget ofte har svære og
sammensatte problemer, hvilket for mange umuliggør anvendelse af digitale medier og
mange har ikke engang adgang til en PC.
Vi har kæmpet for en praktisk løsning ifbm. fritagelse for digitalpost og det er endt med en
god løsning, hvor det ikke den enkelte medarbejder, der skal vurdere om der ligger særlige
forhold der begrunder en fritagelse fra Digital post. Et skema hvor borgeren blot skal
krydse af på et skema og skrive under, har smidiggjort processen.
Imidlertid ser vi til vores store forundring, at denne procedure nu ikke kan anvendes i
processen omkring ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige
myndigheder. Derimod tilføjes det i samtlige §’er, at kun HVIS
kommunalbestyrelsen/myndigheden (det vil i praksis betyde sagsbehandleren) finder, at
der foreligger særlige forhold, så skal myndigheden tilbyde at ansøgningen eller
meddelelsen kan indgives på anden måde.
I forhold til hjemløse og svært udsatte mennesker er dette en unødvendighed krænkelse
deres retssikkerhed og vil i praksis med ret stor sikkerhed betyde, at de lades i stikken, når
de som konsekvens af deres manglende formåen, ikke får de ydelser de har behov for og
ret til.
Hertil kommer at man med pligten til at gå ind i en konkret vurdering på påfører
forvaltningerne en ekstra arbejdsbyrde, som kun kan medføre yderligere burokrati.
Allerede nu har vi erfaret, at det er de færreste kommuner der har kunnet håndtere
digitaliseringsprocessen i forhold til vores målgruppe og har derfor for private måttet
oprette digitale serviceordninger for gruppen. Ud fra vore erfaringer fra praksis, er vi stærkt
bekymrede for, om de enkelte medarbejdere har de nødvendige kompetencer, til at kunne
træffe sådanne indgribende afgørelser.
Hvis denne pligt til konkret og individuelt at foretage en vurdering gennemføres, så vil det
berøre ansøgninger om personlige tillæg, helbredstillæg og sygedagpenge og at mange
ikke vil kunne opfylde deres oplysningspligt. Endvidere vil det også betyde at mange ikke
får fremsat relevante klager til sundhedsvæsenet.
Derfor er det vores klare holdning, at man allerede nu skal supplere lovteksten med en
generel bestemmelse, hvor det i relation ovenstående præciseres, at borgere der er
fritaget for digital post samtidig er fritaget for obligatorisk selvbetjening.
Det skal bemærkes, at vi arbejder seriøst med at flest mulige får den nødvendige støtte i
digitaliseringsprocessen, så de med fremtiden kan anvende digital kommunikation. Vi
anser det ikke som et mål at få fritaget så mange som muligt, idet der også i fremtiden vil
være mange fordele for gruppen. MEN det er en lang proces !
Idet det ligger os meget på sinde, at få ændret / tilføjet dette, stiller vi os meget gerne til
rådighed med yderligere oplysninger vedrørende erfaringer og viden om gruppen af
hjemløse og svært socialt udsatte.
Med venlig hilsen
Ole Skou
Juridisk konsulent
Soc.rdg. & Cand.jur.
De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S.
Tlf. 4073 3537
os@sandudvalg.dk
Digitaliseringsstyrelsen
Att. Katrine Neregaard Rasmussen
Mail: knera@digst.dk
CC: sidei@digst.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbe-
stemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager
til offentlige myndigheder som følge af overgang til obligatorisk di-
gitalisering
Digitaliseringsstyrelsen har den 4. november 2014 bedt Socialpædagogernes
Landsforbund om eventuelle bemærkninger til lovudkastet, som indfører
yderligere obligatorisk digitalisering på en lang række områder.
Det gælder
 anmodning om sygedagpenge
 afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til
offentlig brug
 ansøgning og meddelelser mv. om personligt tillæg og helbredstillæg
 indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn og til Ankenævnet for Patienterstatningen
 ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet
 anmodning om behandling af klager fra flypassagerer
 ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser
Som tidligere vil Socialpædagogernes Landsforbund igen understrege beho-
vet for at sikre konkrete muligheder for de borgere, der er ude af stand til at
begå sig med digital selvbetjening - for eksempel fordi de er svært udvik-
lingshæmmede. Her skal det også indgå, hvilke muligheder medarbejdere,
der arbejder med social støtte for de pågældende borgere, har for at hjælpe
borgerne i kontakten med offentlige systemer via digital selvbetjening eller
på anden vis. Det kan også handle om kontakten til private virksomheder
som for eksempel banker, - herunder som et dagligdags eksempel – efter at
mange bankfilialer er blevet kontantløse – hvordan man som medarbejder
kan støtte en borger i at hæve penge fra en hæveautomat.
Socialpædagogernes
Landsforbund
SLCSFA
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: sl@sl.dk
Girokonto 402-3951
Ref. ASA/lh
Dok.nr. 2308221
Sag.nr. 2014-SLCSFA-
01833
2. december 2014
2
I forbindelse med behandlingen i foråret 2013 af et tidligere lovforslag om
obligatorisk digital selvbetjening for borgere blev det af Finansministeriet i
det kommenterede høringsnotat oplyst, ”at der er igangsat et arbejde med
at etablere en fællesoffentlig digital fuldmagtsløsning, som det fremgår af
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1 Grundlæggende forvalt-
ningsretlige principper, forventes at kunne blive taget i brug i 2013. Reg-
lerne for NemID udelukker, at man må bruge en andens NemID, da man
som NemID ejer ikke må overlade sit password eller nøglekort til andre.
Indtil de enkelte myndigheder har implementeret en tilstrækkelig digital
fuldmagtsløsning, håndteres fuldmagter som hidtil og i overensstemmelse
med forvaltningslovens § 8” (her gengivet fra teksten i høringsnotatet).
Socialpædagogernes Landsforbund har forstået, at den omtalte fællesoffent-
lige digitale fuldmagtsløsning er etableret, men at den i praksis ikke er i
gang. Denne fuldmagtsløsning bør omtales i lovforslagets bemærkninger –
herunder med en redegørelse for status, fordele, ulemper, udfordringer mv.
Efter Socialpædagogernes opfattelse er der stadig grundlæggende brug for
en dialog om digitaliseringen i forhold til de borgere, der har brug for – og
får – særlig støtte, og som ikke er i stand til digital selvbetjening. Socialpæ-
dagogerne omkring de pågældende borgere har også brug for afklaringer –
der er for eksempel stor usikkerhed om og hvordan socialpædagoger må
støtte borgere i brug af NemID.
Socialpædagogernes Landsforbund vil derfor igen foreslå, at Digitaliserings-
styrelsen, i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet, tager initia-
tiv til en afdækning af konkrete, dagligdags uklarheder og problemstillinger
via kontakt med brugerorganisationer, Socialpædagogernes Landsforbund
og andre medarbejderorganisationer. Efter afdækningen bør der nedsættes
en arbejdsgruppe med repræsentanter for de involverede, som i fællesskab
kan komme med løsningsforslag.
Venlig hilsen
Marie Sonne
Forbundsnæstformand
0 2 - 1 2 - 2 0 1 4
D i r e k t ø r
S t a t s f o r v a l t n i n g e n
S t o r e t o r v 1 0
6 2 0 0 A a b e n r a a
J O U R N A L N R . : 2 0 1 4 - 0 1 0 / 4 1
S A G S B E H A N D L E R :
D I R E K T E T E L E F O N :
T e l e f o n : 7 2 5 6 7 0 0 0
E A N - N r . 5 7 9 8 0 0 0 3 6 2 2 2 2
d i r e k t i o n @ s t a t s f o r v a l t n i n g e n . d k
w w w . s t a t s f o r v a l t n i n g e n . d k
E K S P E D I T I O N S - O G T E L E F O N T I D E R
f i n d e s p å
w w w . s t a t s f o r v a l t n i n g e n . d k / t i d e r
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Statsforvaltningen har ved høringsbrev af den 4. novem-
ber 2014 fået tilsendt Høring over udkast til Lov om æn-
dring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, a n-
modninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt
angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til
udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig brug,
ansøgning og meddelelser mv. om personligt tillæg og hel-
bredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn og til Ankenævnet for Pati-
enterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifika-
ter på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager
fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser
mv.)
Statsforvaltningen har vedrørende adoptionsområdet fø l-
gende bemærkninger:
Udkast til lovforslag § 2, nr. 1, om indsættelse af § 18,
stk. 2, i lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af fo r-
skellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,
anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige
myndigheder:
Generelt
Ansøgninger om adoption bliver i dag, i henhold til be-
kendtgørelse om adoption § 2, stk. 2, indgivet på blanket-
ter godkendt af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen.
På disse blanketter skal ansøgerne samtidig give samty k-
ke til, at der kan indhentes oplysninger i Kriminalregist e-
ret.
Med virkning fra den 1. december 2014 skal ansøgninger
om adoption i medfør af lov om adoption § 29 c, stk.1,
S I D E 2
indgives til Statsforvaltningen ved anvendelse af den dig i-
tale løsning, som Statsforvaltningen stiller til rådighed
(digital selvbetjening).
Hvis der imidlertid sker det, at et samtykke til indhentelse
af straffeattest bliver forældet under sagens behandling,
indhenter Statsforvaltningen nyt samtykke inden straffeo p-
lysningerne indhentes fra Kriminalregisteret. Der er ikke
krav i adoptionslovgivningen om, at dette samtykke afgi-
ves ved anvendelse af Statsforvaltningens digitale løsning.
Konkret
Ved indsættelse af bestemmelsen i § 18, stk. 2, skabes
hjemmel til, at Justitsministeren kan fastsætte regler om,
at samtykke til udstedelse af straffeattester til offentlig
brug skal afgives ved anvendelse af den digitale løsning,
som Rigspolitiet stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Vi skal i den forbindelse bemærke, at den fungerende
ordning, hvor samtykke til indhentelse af oplysninger fra
Kriminalregisteret afgives ved indgivelsen af ansøgning
om adoption, er hensigtsmæssig i forhold til borgeren og
sagens ekspedition.
Statsforvaltningen har ikke i øvrigt yderligere bemærkni n-
ger til høringen.
Med venlig hilsen
Helle Haxgart
~ano~æc~e
~orenin~en
Digitaliseringsstyrelsen Tandlægeforeningen
Center for Effektivisering og Analyse Amaliegade 17
1256 København K
Landgreven 4
Postboks 2193 Tel.: 70 25 77 11
1017 København Fax: 70 25 16 37
Att.: info@tandlaegeforeningen.dk
Katrine Neregaard Rasmussen, knera@dipst.dk www.tandlaegeforeningen.dk
Simone Deisting Skejø, sidek~dipst.dk
CVR nr. 21318418
Dato: 25. november 2014
Sagsbeh: TRS
E-mail: trs@tdl.dk
Sagsnr.: hoering_93_2014
Vedr.: Høring over samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital selvbetje
ning (bølge 4)
Tandlægeforeningen har den 4. november 2014 fra Digitaliseringsstyrelsen
modtaget “Høring over samlelov 4 om overgang til obligatorisk digital selvbe
tjening (bølge 4)”.
Tandlægeforeningen skal bemærke, at ved faglige klager over tandpleje i privat
tandlægepraksis anvendes særlige blanketter, som patienterne finder p~
www.tandklage.dk (http://www.tandklage.dk/klag/klageblanket.aspx).
I forlængelse heraf skal Tandlægeforeningen forespørge, om ovennævnte kla
geformularer forventes at blive omfattet af krav om obligatorisk digital selvbe
tjening, herunder hvorvidt der stilles en digital løsning til rådighed.
Med venlig hilsen
Tandlægeforeningen
Freddie Sloth-Lisbjer~I~1 Joakim Lilholt
Formand ‘irektør
Side 1/1


Notat 13. oktober 2014
CEA/KAMHI
Bølge 4: Høringsliste
Eksterne parter
AC Børnehjælp, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Amatørernes Kunst og
Kultur Samråd, Amnesty International, Ankestyrelsen, ANTV, AOF Danmark,
AOPA Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for
Kollektiv Trafik, ASF Dansk Folkehjælp, ATP, Axis, Bazooka FM, BDO
Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet,
Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Blindefonden,
Brancheforeningen for Private, Brønderslev Forfatterskole, BUPL - Forbundet af
Pædagoger og Klubfolk, Business Danmark, Børn og Familier, Børnefonden,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Børne- og Ungdoms TV
(BUT), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Cabin Attendants
Union, Care Danmark, Center for frivilligt Socialt Arbejde, Center for
Ligebehandling af Handicappede, Center for Små Handicapgrupper,
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C.A.T.), Charlottenborg
Kunsthal, CO 10, Daginstitutionernes Landsorganisation, Danish Airline Pilots
Association, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Frie
Fagforening, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Kirketjenerforening,
Danmarks Kordegneforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Lokal-TV
forening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Provsteforening,
Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Teaterforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Amatørkor Union, Dansk AmatørMusik Union,
Dansk Artisk Forbund, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk
BiblioteksCenter, Dansk Blindesamfund, Dansk Børnefond, Dansk
Cyklistforbund, Dansk Danseteater, Dansk Erhverv, Dansk Firma Idrætsforbund,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening,
Dansk Golf Union, Dansk Handicapforbund, Dansk Husflidsselskab, Dansk
Industri (ID ITEK), Dansk Internationel Nødhjælp, Dansk Kirkemusiker
Forening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Kollektiv Trafik, Dansk Live,
Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Motorflyver Union, Dansk
Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikpædagogisk
Forening, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Organist og Kantor Samfund,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk
Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Skuespillerforbund, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandlægeforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske Bandagister, Danske Biludlejere, Danske Bioanalytikere,
Kommunaludvalget 2014-15
L 140 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 2
Danske Busvognmænd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,
Danske Orkesterdirigenter, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer,
Danske Sømands- og Udlandskirker, Danske Taxivognmænds
Arbejdsgiverforening, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Zoologiske
Haver og Akvarier (DAZA), Danske Ældreråd, Datatilsynet, DATCA, DATS –
Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed, De Danske Skytteforeninger, De
Frie Samarbejdende MVU-institutioner, De Offentlige Tandlæger, De
Samvirkende invalideorganisationer, De Samvirkende Menighedsplejer, Den
Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Hjælpefond, Den Danske Præsteforening, Den Jyske Opera, Den Kooperative
Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Kristne Producentkomité,
Den uvildige konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,
Det Danske Institut for Menneskerettigheder, Det Faglige Hus, Det Kgl.
Bibliotek, Det Kgl. Teater, Det Landsdækkende Sendesamvirke (DLS), Det
Økologiske Råd, DGI, Diabetesforeningen, DI ITEK, DILEM, Direktorat for
kriminalforsorg, ditlokaltv-jammerbugt, Efterskoleforeningen, Efterskolernes
Lærerforening, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Fælles Forbund, Fagligt selskab
for sundhedsplejersker, Familieplejen i Danmark, Farmakonomforeningen, FBU-
Forældrelandsforeningen for Børn og Ungdomsbistand, Finanstilsynet,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flyvebranchens
Personaleunion, Flyvertaktisk Kommando, FOA - Fag og Arbejde, FOLA
Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner, Folkekirkelige
Organisationers Fællesudvalg (FKOF), Folkekirkens Nødhjælp, Folkekirkens
Ungdomskor, Folkeligt Oplysnings Forbund, Folketeatret, Folkevirke, Fonden
Børnehjælpsdagen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forbundet
af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Forbundet af Offentligt Ansatte, Foreningen af
Danske Kunsthaller, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af
Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af ledere for af sundhedsordninger for børn
og unge, Foreningen af Prælimenære Organister, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Foreningen af
Speciallæger, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Foreningen EP-Danmark, Foreningen for Limousine
Vognmænd, Foreningen Nydansker, Forfatterskolen (Viborg), Forfatterskolen for
teens (Herlev), Forfatterskolen for unge i Brønderslev, Forfattersporet (Silkeborg),
Forsikring og Pension, ForældreLANDSforeningen, Frederiksberg Kommune,
Frie Funktionærer, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Grundskolers
Lærerforening, Friluftsrådet, Fritid & Samfund, FTF, Funktionærenes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Fyens Stift, Fællesrådet for tv-sendesamvirker i
Danmark, Gentoftebibliotekerne, Gigtforeningen, Haderslev Stift, Helsingør Stift,
Herningsbibliotekerne, Hjernesagen, Hjerteforeningen, HK/Kommunal, HLTV
Hele Lollands TV, HORESTA, Hospice Forum Danmark, Hovedstadens
Sygehusfællesskab, Høreforeningen, Håndværksrådet, Institut for
Menneskerettigheder, International Børnehjælp – Verdens Børn, ISOBRO,
Jammerbugt kommune, Jobrådgivernes Brancheforening, Jordemoderforeningen,
Kennedy Centret, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Kommunernes Skolebiblioteksforening, Kongelig Dansk Aeroklub, Kristelig
Side 3 af 3
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for
Børn og Unge, Kræftens Bekæmpelse, Kulturelle Samråd I Danmark,
Kvindecenterfonden Dannerhuset, Københavns Kommune, Københavns Stift,
Københavns Teater, Københavns Ungdoms-TV, Landsforeningen af Aktive
Bedsteforældre, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af
Kliniske Tandteknikere, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre,
Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Opholdssteder og
Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter,
Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen Ligeværd,
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Landsforeningen SIND,
Landsforeningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark, LandTV Midtvest,
Ledernes Hovedorganisation, LEV, Liberalt Oplysnings Forbund, Lolland-Falster
Stift, LUX 1, Lægeforeningen, Læger Uden Grænser, Lærernes
Centralorganisation, Lærestuderendes Landskreds, Manuelle Fags Samråd,
Mellemfolkeligt Samvirke, MVU-rådet, Mødrehjælen af 1983, Nationalmuseet,
Naturhistorisk Museum, NOAH-Trafik, Odense Centralbibliotek, Odense Teater,
Odsherred Forfatterskole, Offentligt Ansattes Organisationer, Operation
Dagsværk, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Organisationen for Danske Museer
(ODM), Pakkerejseankenævnet, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark,
Patientforeningernes Samvirke, Patientforsikringen, Patientombuddet, Plan
International Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, Plejeforældrenes
Landsforbund, Politidirektøren i København, Praktiserende Tandlægers
Organisation, Praktiserende Lægers Organisation, Producentforeningen,
Projektrådgivningen, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Radioerne,
Radio 10FM, Radio 100FM, Radio Vejlefjord, Red Barnet, Refussionsudvalget,
Rejsearrangører i Danmark, Rejsegarantifonden, Retspolitisk Forening, Ribe Stift,
Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Roskildebibliotekerne, Roskilde Stift,
Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser, Uddannelsesstyrelsen, Rådet for Frivilligt
Socialt Arbejde, Rådet For Sikker Trafik, Rådet for Socialt Udsatte, SAND,
SAML (Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet), Sammenslutningen af
Institutioner for Erhvervshæmmede, SBS Radio A/S, Scleroseforeningen,
Sendesamvirke Kanal Hovedstaden, Sendesamvirke Region Bornholm,
Sendesamvirke Region Fyn, Sendesamvirke Region Midt-Vest, Sendesamvirke
Region Nord, Sendesamvirke Region Syd, Sendesamvirke Region Øst,
Sendesamvirke Region Østjylland, Sjældne Diagnoser, Socialchefforeninge -
Rødovre Kommune, Socialistisk Oplysningsforbund, Socialpolitisk Forening,
Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Børnebyerne, Stairway Danmark, Statens
Museum for Kunst, Statens Kunstråd, Statsbiblioteket, Statsforvaltningerne,
TABUKA, Tandsundhed Uden Grænser, Taxinævnet i Region Hovedstaden,
Teatrenes Interesse Organisation (TIO), Terres des Hommes, TV GLAD
(Hovedstaden), TV GLAD (Syd), Trafikselskaberne i Danmark, Udbetaling
Danmark, Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser,
Side 4 af 4
Udviklings- og Formidlingscenteret på Handicapområdet, Udviklingshæmmedes
Landsforbund, UFC Børn og Unge, Ungdommens vel, Ungdomsringen, U-
landshjælp fra Folk til Folk, U-landsorganisationen IBIS, UNICEF, Us-Radio,
Vejlebibliotekerne, Viborg Stift, Videns- og Formidlingscentret for København og
Esbjerg, Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte, Zoologisk Have i
København, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældre Sagen, Økonomisk
Forening for persontransport, Ønskefonden, Aalborgbibliotekerne, Aalborg
Teater, Aarhus Teater, Århus Stift
Offentlige myndigheder
Ankestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Domstolsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Familiestyrelsen,
Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen,
Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter, Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, Servicestyrelsen, Skatteministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold, Sundhedsstyrelsen, Transportministeriet,
Udenrigsministeriet, Udlændingeservice, Økonomi- og Indenrigsministeriet


Forslag
til
Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger,
meddelelser og klager til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår anmodning om
sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til
offentlig brug, ansøgning og meddelelser mv. om personligt tillæg og helbredstillæg,
indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og til
Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater
på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning
om chaufføruddannelsesbeviser mv.)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
”Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a, hvis
sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion.”
2. § 38, stk. 2, affattes således:
”Stk. 2. Anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69
a.”
3. I § 40, stk. 5, 2. pkt., § 40 a, stk. 4, 2. pkt., og § 59, stk. 8, 2. pkt., indsættes efter
”herpå”: ”ved digital selvbetjening, jf. § 69 a”.
4. Efter § 69 indsættes:
”§ 69 a. Udfyldelse af oplysningsskema efter § 11, stk. 2, hvis sygefraværet er
anmeldt via Nemrefusion, anmodning om sygedagpenge fra kommunen efter §
38, stk. 2, og meddelelser efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, skal
indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Oplysningsskemaer, anmodninger og
meddelelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunen, jf.
dog stk. 2 og 3.
Finansministeriet
Digitaliseringsstyrelsen
1
Kommunaludvalget 2014-15
L 140 Bilag 1
Offentligt
Stk. 2. Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
kommunen tilbyde, at oplysningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller
meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Kommunen bestemmer, hvordan et oplysningsskema, en anmodning eller en
meddelelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise et
oplysningsskema, en anmodning eller en meddelelse, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for kommunen ved at modtage disse på anden måde end digitalt.
Kommunen kan endvidere undlade at afvise en meddelelse efter § 40, stk. 5, § 40
a, stk. 4, eller § 59, stk. 8, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det
efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. Et digitalt udfyldt oplysningsskema, en digital anmodning om
sygedagpenge og en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for kommunen.”
5. I § 77 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 69 a, stk. 2, skal
kommunen behandle oplysningsskemaet, anmodningen eller meddelelsen, selv om
den ikke er indgivet digitalt.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Justitsministeriet
§ 2
I lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige
myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere for så vidt
angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge,
ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om
faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) foretages følgende ændring:
1. I § 18 indsættes som stk. 2:
”Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at samtykke til udstedelse af
straffeattester til offentlig brug skal afgives ved anvendelse af den digitale løsning,
som Rigspolitiet stiller til rådighed (digital selvbetjening).”
Kulturministeriet
2
§ 3
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved
lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændring:
1. Efter § 22 indsættes:
”§ 22 a. Bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale skal
indgives til Statens Arkiver ved anvendelse af den digitale løsning, som Statens
Arkiver stiller til rådighed (digital selvbetjening). Bestillinger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af Statens Arkiver, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Statens Arkiver finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Statens
Arkiver tilbyde, at bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale
kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Statens
Arkiver bestemmer, hvordan bestilling omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder
om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Statens Arkiver kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde
undlade at afvise en bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers
læsesale, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Statens Arkiver ved at modtage
bestillingen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Statens Arkiver.”
§ 4
I lov om indhentelse af børneattester i forbindelse med ansættelse af personale
mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014, foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes:
”§ 3 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at begæring om børneattest og
samtykke i den forbindelse skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning,
som Rigspolitiet stiller til rådighed (digital selvbetjening).”
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
§ 5
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 14 c indsættes før overskriften før § 15:
”§§ 14 d. Ansøgninger og meddelelser mv. om personligt tillæg efter § 14, stk. 1,
og om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1 og 4, skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen
3
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger eller meddelelser mv., der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen eller meddelelsen mv. kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at
afvise en ansøgning eller meddelelse mv., der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved
at modtage ansøgningen eller meddelelsen mv. på en anden måde end digitalt.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt
at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller meddelelse mv. anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digital
selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser mv. på
andre nærmere angivne sagsområder samt regler om, at kommunalbestyrelsen skal
give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
om digital selvbetjening efter stk. 2, og afgørelsen har betydning for andre
ansøgninger og meddelelser mv. på sagsområder, der hører under Udbetaling
Danmark.”
2. I § 50, stk. 1, ændres ”jf. dog stk. 3” til: ”jf. dog stk. 4”.
3. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 14 d, stk. 2, skal
kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen eller meddelelsen mv., selv om den
ikke er indgivet digitalt.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 6
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 23 indsættes:
”§ 23 a. Ansøgninger og meddelelser mv. om personligt tillæg efter § 17, stk. 2,
og om helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, skal indgives til kommunalbestyrelsen
ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger eller meddelelser mv., der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
4
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen eller meddelelsen mv. kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at
afvise en ansøgning eller meddelelse mv., der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved
at modtage ansøgningen eller meddelelsen mv. på en anden måde end digitalt.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt
at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller meddelelse mv. anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digital
selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser mv. på
andre nærmere angivne sagsområder samt regler om, at kommunalbestyrelsen skal
give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
om digital selvbetjening efter stk. 2, og afgørelsen har betydning for andre
ansøgninger og meddelelser mv. på sagsområder, der hører under Udbetaling
Danmark.”
2. I § 49, stk. 1, ændres ”jf. dog stk. 2 og 3” til: ”jf. dog stk. 4”.
3. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 23 a, stk. 2, skal
kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen eller meddelelsen mv., selv om den
ikke er indgivet digitalt.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
§ 7
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 27. december 2014 og ved lov nr. 1537 af 7.
december 2014, foretages følgende ændring:
1. Efter § 168 indsættes i kapitel 51:
”§ 168 a. Ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land, jf.
§ 168, stk. 3, skal indgives til Sundhedsstyrelsen ved anvendelse af den digitale
løsning, som Sundhedsstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
Sundhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
5
Stk. 2. Hvis Sundhedsstyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør,
at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
Sundhedsstyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1. Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
Sundhedsstyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Sundhedsstyrelsen.
Stk. 5. Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.”
§ 8
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, som blandt andet ændret ved § 2
i lov nr. 1401 af 23. december 2012, § 2 i lov nr. 1638 af 26. december 2013, § 2 i
lov nr. 519 af 26. maj 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 743 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes i kapitel 1:
”§ 10 a. Klager omfattet af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og §§ 5-8 skal indgives til
Patientombuddet ved anvendelse af den digitale løsning, som Patientombuddet
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Patientombuddet, jf. dog stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder ikke
for klager over afgørelser, der vedrører udstedelse af det særlige sundhedskort
efter sundhedsloven.
Stk. 2. Hvis Patientombuddet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
Patientombuddet tilbyde, at klagen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Patientombuddet bestemmer, hvordan en klage omfattet
af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Patientombuddet kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
Patientombuddet ved at modtage klagen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital klage anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
Patientombuddet.”
2. § 58 c ophæves og i stedet indsættes:
”§ 58 c. Klager omfattet af § 58 b fra patienter skal indgives til Patientombuddet
ved anvendelse af den digitale løsning, som Patientombuddet stiller til rådighed
6
(digital selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
Patientombuddet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Patientombuddet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
Patientombuddet tilbyde, at klagen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Patientombuddet bestemmer, hvordan en klage omfattet
af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Patientombuddet kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde undlade at afvise klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Patientombuddet
ved at modtage klagen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital klage anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
Patientombuddet.
Stk. 5. Patientombuddets afgørelser efter, stk. 1-3, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 58 d. Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for
retten, der kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 2. Afgørelsen skal indbringes for retten, inden 6 måneder efter at afgørelsen
er meddelt.”
Transportministeriet
§ 9
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1114 af 29. december 1997, § 5 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 og § 6 i lov
nr. 736 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. Efter § 153 a indsættes:
”§ 153 b. Ansøgning om udstedelse af personcertifikat efter § 35 samt efter EU-
forordninger på området og anmodning om behandling af klage efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om
fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved
boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af
forordning (EØF) nr. 295/91 skal indgives til Trafikstyrelsen ved anvendelse af
den digitale løsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger og anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises
af Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
Trafikstyrelsen tilbyde, at ansøgningen eller anmodningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Trafikstyrelsen bestemmer,
hvordan en ansøgning eller anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder
om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
7
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde
undlade at afvise en ansøgning eller anmodning, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
Trafikstyrelsen ved at modtage ansøgningen eller anmodningen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller anmodning anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for Trafikstyrelsen.”
§ 10
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1639 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 18 b indsættes:
”§ 19. Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes
til godstransport eller personbefordring ad vej efter regler udstedt i medfør af §
18, stk. 1, nr. 1, skal indgives til Trafikstyrelsen ved anvendelse af den digitale
løsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Trafikstyrelsen,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
Trafikstyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Trafikstyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning
omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde
undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Trafikstyrelsen ved
at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Trafikstyrelsen.”
§ 11
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1639 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 16 d indsættes:
”§ 16 e. Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes
til godstransport eller personbefordring ad vej efter regler udstedt i medfør af § 2,
stk. 2, skal indgives til Trafikstyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som
8
Trafikstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
Trafikstyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Trafikstyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning
omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde
undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Trafikstyrelsen ved
at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Trafikstyrelsen.”
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 12
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013,
som ændret ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni
2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, lov nr. 752 af
25. juni 2014 og § 3 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, foretages følgende
ændring:
1. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Anmodning fra en person over 15 år om indsigt i oplysninger i CPR om
vedkommende selv, jf. § 31, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger, skal
fremsættes ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Økonomi-
og Indenrigsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Økonomi- og
Indenrigsministeriet, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal Økonomi- og Indenrigsministeriet
tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.
Økonomi- og Indenrigsministeriet bestemmer, hvordan en anmodning omfattet
af 3. pkt. skal fremsættes, herunder om den skal fremsættes mundtligt eller
skriftligt. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan helt ekstraordinært ud over de i
3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for ministeriet ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.
Stk. 3. Anmodning om indsigt efter stk. 2, 1. pkt., besvares alene via den digitale
selvbetjeningsløsning.”
9
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2015.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmodninger, meddelelser
og klager mv., der indgives efter lovens ikrafttræden.
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 8 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 9 og 12 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og
det offentlige
2.2 Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjening
2.3 Danskernes it-parathed
2.4 Implementeringen af målsætningen 2012-2015
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper
3.2 Persondatabeskyttelse
4. Lovforslagets hovedindhold
4.1 Lovforslagets udformning
4.2 Generelt for obligatorisk digital selvbetjening
4.2.1 Information
4.2.2 Hjælp og vejledning
4.2.3 Særlige forhold
4.2.4 Ekstraordinære situationer
4.2.5 Identifikation af borgeren
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger
4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem
4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget
4.4.1 Beskæftigelsesministeriet
4.4.1.1 Udfyldelse af oplysningsskema til brug for
sygedagpengesag
4.4.1.2 Anmodning om sygedagpenge
4.4.1.3 Ved uenighed i forhold til oplysninger i
underretningsbrev
4.4.2 Justitsministeriet
4.4.2.1 Afgivelse af samtykke til offentlig straffeattest
4.4.3 Kulturministeriet
4.4.3.1 Bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens
Arkivers læsesale.
4.4.3.2 Indhentelse af børneattest
4.4.4 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold
4.4.4.1 Ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg
og helbredstillæg
11
4.4.5 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
4.4.5.1 Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilskud til
medicin købt i et andet EU/EØS-land
4.4.5.2 Klager over sundhedsvæsenet til Patientombuddet
4.4.5.3 Klager over sundhedspersoner til
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
4.4.5.4 Klager over Patienterstatningens afgørelser til
Ankenævnet for Patienterstatningen
4.4.6 Transportministeriet
4.4.6.1 Ansøgning om udstedelse af personcertifikater efter
luftfartsloven og EU-forordninger på området
4.4.6.2 Anmodning om behandling af klager fra
flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller
boardingafvisning
4.4.6.3 Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej
4.4.7 Økonomi- og Indenrigsministeriet
4.4.7.1 Anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Sammenfattende skema
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stille krav om, at borgerne
fra slutningen af 2015 skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte
områder ved henvendelse til det offentlige. De udvalgte områder hører
lovgivningsmæssigt under Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet,
Kulturministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Transportministeriet samt
Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Lovforslaget er et led i realiseringen af regeringens målsætning om, at al
kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå
digitalt inden udgangen af 2015, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget ”Et
Danmark, der står sammen” (oktober 2011).
Dette indebærer, at papirblanketter og brevpost udfases inden udgangen af 2015.
Det er målet, at offentlige myndigheder modtager mindst 80 pct. af alle
ansøgninger, anmeldelser og meddelelser mv. fra borgerne digitalt. Det vurderes,
12
at det ikke vil være praktisk gennemførligt med 100 pct. Der skal tages hensyn til
borgere, der for eksempel ikke har mulighed for at tilegne sig it-kompetencer samt
borgere med særlige behov, herunder hensynet til ældre, handicappede, demente,
socialt udsatte, udenlandske borgere i Danmark og personer med bopæl i
udlandet. Der skal endvidere tages hensyn til de borgere, der ikke kan anvende de
digitale selvbetjeningsløsninger, eksempelvis fordi de ikke kan få en digital
signatur. Der vil endvidere være områder eller dele af områder, hvor det ikke giver
mening at digitalisere.
Det er hensigten, at det for borgerne frem mod udgangen af 2015 bliver
obligatorisk at bruge digitale selvbetjeningsløsninger i den skriftlige
kommunikation med de offentlige myndigheder i forbindelse med ansøgninger,
anmeldelser, meddelelser mv. Digital selvbetjening bliver således den primære
kommunikationskanal.
Målet er at udfase papirblanketter og formularer, sådan at alle borgere betjener sig
selv ved hjælp af de digitale løsninger, som den offentlige myndighed stiller til
rådighed. Der er tale om en gradvis overgang, efterhånden som der er
brugervenlige digitale løsninger tilgængelige på stadig flere områder.
Målet er at effektivisere den offentlige sektor ved at sikre en bedre
ressourceudnyttelse samtidig med, at borgerne oplever en bedre service.
Det er afgørende, at der er god hjælp at hente for de borgere, der ikke kan bruge
de digitale løsninger eller på anden vis har brug for støtte.
Det skal være muligt i særlige tilfælde at tage højde for visse personer eller
situationer og sikre, at disse betjenes på anden vis end ved digital selvbetjening.
Herved sikres det, at alle borgere, også de der ikke må forventes at kunne benytte
digitale selvbetjeningsløsninger, fortsat kan komme i kontakt med de offentlige
myndigheder. Det er den offentlige myndighed, der, under hensynstagen til den
enkelte borgers behov, anviser, hvilken kommunikationskanal borgere, der ikke
ansøger digitalt, vil skulle anvende. Disse borgere får dermed samme muligheder
for at blive betjent som de borgere, der selv eller ved hjælp er i stand til at
anvende de digitale løsninger.
Realiseringen af målsætningen om, at ansøgninger, anmeldelser og meddelelser
mv. fra borgere til det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, sker i
årlige bølger, hvor flere og flere områder gøres obligatorisk digitale. På den måde
sikres det blandt andet, at de områder, hvor borgerne er mest it-parate, og hvor
der findes den største modenhed af it-løsninger og modenhed hos
myndighederne, først overgår til obligatorisk selvbetjening.
Med lov nr. 558 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Det Centrale
Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om
folkeskolen og sundhedsloven (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for
13
borgere, for så vidt angår anmeldelse af flytning, ansøgning om plads i dagtilbud,
indskrivning i folkeskole og skolefritidsordning samt ansøgning om sundhedskort
og EU-sygesikringskort) (herefter benævnt lov nr. 558 af 18. juni 2012 om
overgang til obligatorisk digital selvbetjening (første bølge)) blev grundlaget for
indførelse af første bølge af obligatorisk digital selvbetjening for borgere fastlagt.
Første bølge blev fulgt op af lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og
erklæringer til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk
fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning og
navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri
m.v.) (herefter benævnt lov nr. 622 af 12. juni 2013 om overgang til obligatorisk
digital selvbetjening (anden bølge)). Loven er med til at sikre indførelse af kravet
om digital selvbetjening for anden bølge af områder, der pr. 1. december 2013
blev obligatorisk digitale. Der er tale om 29 yderligere områder, hvorpå der
indføres krav om digital selvbetjening for borgere.
Det digitale krav for områder i tredje bølge blev blandt andet indført med lov nr.
552 af 2. juni 2014 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning om
byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.,
anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag,
ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og
anmodning om attestationer efter lov om Det Centrale Personregister m.v.)
(herefter benævnt lov nr. 552 af 2. juni 2014 om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening (tredje bølge)). Obligatorisk digital selvbetjening for de 27 områder i
tredje bølge er indført pr. 1. december 2014.
Regeringen, KL og Danske Regioner udarbejdede i 2012 en samlet analyse, der
har dannet grundlag for igangsættelse af hvilke kommunale områder, der overgår
til obligatorisk digital selvbetjening i bølge 1-4. Analysen danner grundlag for den
videre kvalificering af de områder, som overgår til obligatorisk digital
kommunikation i bølge 4.
Regeringen og KL blev ved økonomiaftalen for 2015 enige om, hvilke fire
overordnede kommunale områder, der pr. 1. december 2015 skal overgå til
obligatorisk digital selvbetjening i bølge 4.
Herudover har regeringen besluttet, hvilke statslige områder, der skal være
omfattet af bølge 4 og som dermed skal overgå til obligatorisk digital selvbetjening
i 2015.
På de fleste områder i fjerde bølge er det i dag muligt at betjene sig selv digitalt.
Der er dog identificeret et generelt behov for, at myndighederne gennemgår egne
løsninger med henblik på at sikre høj brugervenlighed, tilgængelighed og kvalitet.
14
Endvidere skal løsningerne kunne tilgås via én samlet indgang til de offentlige
selvbetjeningsløsninger for borgere på borger.dk, ligesom myndighederne skal
informere borgerne og sikre hjælp og støtte til mindre it-parate borgere. Det
vurderes, at det er muligt at indføre obligatorisk digital selvbetjening på disse
områder.
Dette lovforslag følger konceptet og formuleringerne, som kendes fra de tre første
love om overgang til obligatorisk digital selvbetjening (første, anden og tredje
bølge) i den udstrækning, det er muligt.
Loven skal - som de tre første love om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening (første, anden og tredje bølge) - sikre en hjemmel på de enkelte
ministerområder til, at den offentlige myndighed kan kræve, at borgerne anvender
de digitale selvbetjeningsløsninger, som den offentlige myndighed stiller til
rådighed. Det foreslås samtidigt, at det fremgår direkte af loven, at hvor særlige
forhold gør sig gældende, skal borgeren i det enkelte tilfælde kunne ansøge,
anmode eller indgive en meddelelse mv. på anden vis end digitalt. Endvidere
foreslås det, at der gives mulighed for, at de offentlige myndigheder helt
ekstraordinært kan acceptere en ikke-digital ansøgning, anmodning, meddelelse
mv., hvis myndigheden har klare økonomiske fordele herved. På
sygedagpengeområdet og på pensionsområdet omfattet af lovforslaget foreslås det
tillige, at hvis det efter sagens karakter på disse områder er hensigtsmæssigt, kan
en meddelelse modtages på anden måde end digitalt. Loven skal være med til at
sikre, at der ikke er forhold og formkrav i lovgivningen, der hindrer, at
kommunikationen kan foregå digitalt.
På områderne for børneattest og straffeattest til offentlig brug foreslås det, af
administrative og lovtekniske årsager, at fastsætte hjemmel til, at justitsministeren
på disse to områder indfører tilsvarende regler på bekendtgørelsesniveau. Det er
hensigten, at de regler justitsministeren efterfølgende fastsætter i videst mulige
omfang følger formuleringen af lovbestemmelser og bemærkninger i dette
lovforslag.
Følgende områder er omfattet af lovforslaget:
Beskæftigelsesministeriet digitaliserer borgerens afgivelse af oplysninger i
forbindelse med anmodning om sygedagpenge.
For Justitsministeriet er der tale om hjemmel til at indføre krav om, at borgerens
samtykke til udstedelse af straffeattest til offentlig brug skal afgives ved digital
selvbetjening.
På Kulturministeriets ressort indføres krav om digital ansøgning om bestilling af
arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale og hjemmel til at fastsætte, at
15
indgivelse af begæring om børneattest og samtykke i den forbindelse skal indgives
ved digital selvbetjening.
På Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område
drejer det sig om ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg, om
almindeligt helbredstillæg og om udvidet helbredstillæg.
På Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område indføres der krav om digital
selvbetjening ved ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilskud til medicin købt i et
andet EU/EØS-land, ved klager til Patientombuddet over sundhedsvæsenet, ved
klager til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over sundhedspersoner og ved
klager til Ankenævnet for Patienterstatningen over Patienterstatningens afgørelser.
Transportministeriet digitaliserer ansøgning om udstedelse af personcertifikater
efter luftfartsloven og EU-forordninger på området, anmodning om behandling af
klager fra flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning samt
ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations-
og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til
godstransport eller personbefordring ad vej.
For Økonomi- og Indenrigsministeriet er anmodning om indsigt i oplysninger i
CPR om vedkommende selv omfattet af lovforslaget.
Lovforslaget er udformet som en ændringslov, der samler de lovændringer, der er
nødvendige på de enkelte ministerområder for at indføre obligatorisk digital
selvbetjening pr. 1. december 2015.
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellem borgere og det offentlige
For at sikre en effektiv ressourceudnyttelse, og at Danmark fortsat kan være
førende som informations- og kommunikationssamfund, skal digital
kommunikation mellem borgerne, virksomheder og det offentlige udbredes til alle
relevante områder, således at al relevant skriftlig kommunikation mellem
borgerne, virksomheder og de offentlige myndigheder foregår digitalt senest ved
udgangen af 2015. Den enkelte borger vil derfor som altovervejende hovedregel
ikke længere kunne vælge at anvende papirblanketter, personligt fremmøde,
telefonisk henvendelse mv. ved ansøgning, anmodning, meddelelse og lignende til
det offentlige. Det er visionen i langt videre omfang end hidtil at anvende
digitalisering til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv samtidig
med, at borgere oplever en serviceforbedring.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011, ”Den
digitale vej til fremtidens velfærd”, indeholder 12 fokusområder. Det fremgår
blandt andet heraf, at det skal være slut med papirblanketter og brevpost.
16
Fokusområde 1, ”Effektiv digital kommunikation med borgerne”, har som mål, at
alle borgere betjener sig selv på nettet, at alle borgere får en digital postkasse i
2014, samt at der skal være hjælp at hente for borgerne. Det fremgår endvidere af
digitaliseringsstrategien, at der skal udfærdiges lovgivning om obligatorisk digital
selvbetjening, digitale breve samt principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Digitaliseringsstrategien er udarbejdet i samarbejde mellem den daværende VK-
regering, KL og Danske Regioner. Regeringen har tilsluttet sig den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi som grundlag for det videre arbejde med digitalisering.
Lovforslaget er udarbejdet i nært samarbejde mellem de ministerier, der er
ansvarlig for de enkelte områder, der er omfattet af loven.
Det er hensigten at sikre hurtigere og mere brugervenlig kommunikation mellem
borgerne og myndighederne, hurtig, fleksibel og effektiv service fra
myndighederne og en optimering af arbejdsgange og processer hos
myndighederne. Ved at gøre kommunikationen obligatorisk digital kan manuelle
rutiner og papirhåndtering fjernes, så der frigives tid og ressourcer hos det
offentlige, hvorved kommunikationen mellem parterne smidiggøres. Borgerne
opnår samtidig en serviceforbedring ved anvendelse af brugervenlige digitale
løsninger.
Overgangen til obligatorisk digital kommunikation forventes at få den positive
effekt, at borgere i videre omfang benytter andre digitale løsninger og derved
bliver bedre til at anvende it og digitale løsninger generelt. Det forventes, at det
opleves som en mere fleksibel service, når det er muligt at anvende de digitale
selvbetjeningsløsninger, når det passer bedst, det vil sige hele døgnet rundt alle
ugens syv dage. Dette forventes tillige at medføre, at de øvrige digitale løsninger,
der blandt andet stilles til rådighed for borgerne på den fællesoffentlige
borgerportal borger.dk i stigende grad vil blive benyttet.
Det er som nævnt ovenfor hensigten, at mindst 80 pct. af borgernes ansøgninger,
anmeldelser, meddelelser mv. til de offentlige myndigheder foregår ved digital
selvbetjening i 2015. Det er ligeledes hensigten, at mindst 80 pct. af alle breve fra
det offentlige sendes digitalt fra udgangen af 2014, hvor alle borgere ifølge
forudsætningerne i digitaliseringsstrategien skal have en digital postkasse.
Dette lovforslag er et af elementerne i udmøntningen af den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi, der igangsætter fjerde og sidste bølge af overgangen til
obligatorisk digital selvbetjening. Lovforslaget er således med til at sikre, at fjerde
og sidste bølge af områder efter digitaliseringsstrategien gøres obligatorisk digitale.
Herved er de grudlæggende juridiske forudsætninger for at indføre obligatorisk
digital selvbetjening på relevante områder etableret, hvorved målsætningen om, at
de offentlige myndigheder i 2015 modtager mindst 80 pct. af alle ansøgninger,
anmeldelser og meddelelser mv. fra borgerne digitalt, kan opfyldes.
17
Folketinget har vedtaget lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post, der
indfører pligt til, at borgere og virksomheder med CVR-nummer skal have en
digital postkasse i Digital Post til brug for offentlige myndigheders fremsendelse
af digital post til henholdsvis borgere og virksomheder. Virksomheder med CVR-
nummer har siden 1. november 2013 skulle have en digital postkasse i Digital
Post, mens borgerne har skullet have en digital postkasse siden 1. november 2014,
jf. bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2013.
Som led i implementering af digitaliseringsstrategien har Digitaliseringsstyrelsen
ved et tværministerielt samarbejde udarbejdet en vejledning om digitaliseringsklar
lovgivning, hvori fem principper for digitaliseringsklar lovgivning indgår. Det
sikres herved, at der kommer fokus på, at ny lovgivning fremadrettet fuldt ud kan
udnytte muligheder ved digitalisering, herunder for eksempel data-genbrug, straks-
afgørelser, digital selvbetjening mv.
2.2 Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjening
Overgangen til digital kommunikation indebærer en række aktiviteter, som
strækker sig over perioden 2012-2015. For at smidiggøre overgangen til digital
kommunikation er det regeringens hensigt at indføre obligatorisk digital
kommunikation gradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i takt med, at de
juridiske forudsætninger og tekniske løsninger kommer på plads.
Implementeringen af den trinvise overgang til obligatorisk selvbetjening er
tilrettelagt i fire bølger.
Dette lovforslag vedrører som nævnt ovenfor fjerde bølge og omfatter de
områder, hvor der i 2015 indføres pligt for borgerne til at indgive ansøgninger,
anmodninger, meddelelser mv. digitalt, og hvor der ikke i forvejen er lovhjemmel
til at kræve, at borgerne skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger.
Det drejer sig om udfyldelse af oplysningsskema til brug for sygedagpengesag,
anmodning om sygedagpenge, indgivelse af oplysninger ved uenighed i forhold til
underretningsbrev, afgivelse af samtykke til udstedelse af straffeattester til
offentlig brug, bestilling af arkivalier, afgivelse af samtykke til udstedelse af
børneattest, ansøgning og meddelelser mv. om personligt tillæg, ansøgning og
meddelelser mv. om almindeligt helbredstillæg, ansøgning og meddelelser mv. om
udvidet helbredstillæg, ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et andet
EU/EØS-land, indgivelse af klager til Patientombuddet over sundhedsvæsenet,
indgivelse af klager til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over
sundhedspersoner, indgivelse af klager til Ankenævnet for Patienterstatningen
over Patienterstatningens afgørelser, ansøgning om udstedelse af
personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra
flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser mv. efter
buskørselsloven, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser mv. efter
godskørselsloven samt anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR.
18
Der er en række områder, der er omfattet af fjerde bølge, hvor de relevante
fagministerier har oplyst, at der allerede er hjemmel til at fastsætte regler om
indførelse af obligatorisk digital selvbetjening. Disse områder indgår derfor ikke i
lovforslaget.
På Justitsministeriets område er der hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk
digital selvbetjening for ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse på
baggrund af ægtefællesammenføring, ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelse til familiesammenførte børn, ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse på bagrund af asyl eller familiesammenføring og ansøgning om
pas til udlændinge.
Der er hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital selvbetjening
vedrørende tilmelding til prøver i relation til jagttegn, indberetning af vildtudbytte,
autorisation af sprøjteførere og forhandlere under Miljøministeriets ressort.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har hjemmel til at indføre krav om
digital selvbetjening for så vidt angår rapportering af utilsigtede hændelser i
sundhedsvæsnet til Dansk Patientsikkerhedsbase.
På Skatteministeriets område kan der indføres krav om digital indberetning i
register over frivilligt udelukkede spillere (ROFUS).
Vurderingen af den tidsmæssige indfasning af de områder, der er omfattet i 2015,
er, som for første, anden og tredje bølge, blandt andet foretaget på baggrund af
målgruppernes generelle it-parathed, om der eksisterer en velfungerende
selvbetjeningsløsning, graden af standardisering og den samlede
henvendelsesvolumen på området. På de fleste af de områder, der er omfattet af
fjerde bølge, findes der således allerede i dag digitale løsninger, som borgerne kan
anvende frivilligt.
Hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation blev allerede indført på
skatteområdet ved lov nr. 545 af 26. maj 2010. Skatteforvaltningsloven giver
skatteministeren hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation område
for område, efterhånden som dette findes hensigtsmæssigt. Skatteministeriet har
blandt andet udstedt en bekendtgørelse, der giver hjemmel til at indføre
obligatorisk digital kommunikation for borgere med den særlige type af
indkomstforhold, som gøres obligatorisk digital på indberetning og selvangivelse.
På SU-området er det efter SU-loven obligatorisk at indgive ansøgninger digitalt.
Ligeledes er det på Beskæftigelsesministeriets område obligatorisk at anvende
jobnet.dk til løbende at registrere, at den ledige står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
19
På Miljøministeriets område blev der med lov nr. 1273 af 21. december 2011 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love
(Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af
klageadgang mv.) taget skridt til at indføre obligatorisk digital kommunikation på
dele af Miljøministeriets område.
Miljøministeriet har endvidere med lov nr. 86 af 28. januar 2014 indført digital
indgivelse og kommunikation for så vidt angår klager til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har hjemmel til at indføre krav om digital
selvbetjening på universiteterne og har blandt andet på uddannelsesområdet ved
optagelse.dk indført obligatorisk digital selvbetjening pr. 1. december 2012.
Hertil kommer en række øvrige områder samt områderne i bølgelovgivningen,
hvor der er indført obligatorisk digital selvbetjening på en række områder ved lov
nr. 558 af 18. juni 2012 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening (første
bølge), ved lov nr. 622 af 13. juni 2013 om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening (anden bølge)og ved lov nr. 552 af 2. juni 2014 om overgang til
obligatorisk digital selvbetjening (tredje bølge).
2.3 Danskernes it-parathed
Der gennemføres løbende undersøgelser af danskernes it-anvendelse. Danmarks
Statistik måler således årligt befolkningens brug af it. Tallene viser, at stadig flere
bruger nettet. Hele 88 pct. af danskerne mellem 16 og 89 år er på nettet hver dag
eller ugentlig. Fra 2013 til 2014 er andelen af dem, der aldrig har været på nettet
faldet fra 7 pct. i 2013 til 6 pct. i 2014. Dette svarer til et fald på ca. 64.000
personer.
Siden 2008 har der været en støt stigning i brugen af det offentliges hjemmesider
og muligheden for at indsende oplysninger til det offentlige digitalt, ligesom der
også er stadig flere, der benytter netbank.
4,25 mio. danskere havde ultimo august 2014 NemID med offentlig digital
signatur.
Denne udvikling vidner om, at en stor del af danskerne i vidt omfang er parate til
digital kommunikation med det offentlige.
Overgangen til obligatorisk digitalisering kan være forbundet med særlige
udfordringer for visse borgere. Det gælder den ældre del af befolkningen, hvor der
er forholdsvist flest, der ikke har digitale kompetencer, men også andre grupper er
udfordrede. For at lette overgangen til brug af obligatorisk digitale løsninger er der
behov for målrettet information og adgang til hjælp, hvilket er nærmere beskrevet
nedenfor i afsnit 4.2.2 Hjælp og vejledning. Endvidere vil der være behov for i særlige
situationer at give borgerne mulighed for at ansøge på en anden måde end ved
20
anvendelse af de digitale løsninger. Hvilke tilfælde, der kan betragtes som særlige,
er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
2.4 Implementeringen af målsætningen i 2012-2015
Indfasningen af opgaveområderne til fuld digital kommunikation er fastlagt i
samråd med de relevante fagministerier, KL og Danske Regioner.
Erfaringerne fra tidligere bølger er nyttiggjort i forbindelse med udvikling og
implementering af løsninger i de efterfølgende bølger.
Den årlige indfasning af obligatorisk digitalisering er drøftet i de årlige
økonomiforhandlinger mellem regeringen, KL og i relevant omfang med Danske
Regioner samt i forbindelse med fremsættelse af finanslovforslag.
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper
Der er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse af de digitale
selvbetjeningsløsninger lagt op til at ændre grundlæggende forvaltningsretlige
regler eller principper om eksempelvis notatpligten, myndighedernes
vejledningspligt, pligten til at oplyse en sag tilstrækkeligt mv., udover indførelse af
formkravet om anvendelse af de digitale løsninger.
Det forslåede krav om, at ansøgninger, anmodninger, meddelelser mv. skal ske
digitalt til den offentlige myndighed, er en fravigelse af det almindelige
forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for borgeren til at
henvende sig til offentlige myndigheder, som borgeren vil. Dette følger blandt
andet af lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a (L 72) til lov nr. 215 af
22. april 2002, hvoraf det fremgår, at borgerne som udgangspunkt, det vil sige,
hvor der ikke i lovgivningen er fastsat særlige formkrav, har ret til at henvende sig
til forvaltningen i den form, de selv ønsker, forudsat at forvaltningen teknisk er i
stand til at modtage henvendelser i denne form.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan
fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til
den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation.
Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes
regler, der giver borgeren en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige,
men ikke mulighed for at fastsætte en pligt for borgeren til at kommunikere
digitalt. Derfor foreslås det med dette lovforslag at etablere hjemmel til at kræve,
at det bliver obligatorisk for borgerne at anvende de digitale
selvbetjeningsløsninger, som de offentlige myndigheder, herunder kommunerne,
stiller til rådighed på de pågældende områder.
21
Hvis en ansøgning, anmodning, meddelelsesform mv. er mangelfuld (på grund af
manglende anvendelse af den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning) har
myndigheden pligt til at vejlede borgeren om, hvorledes manglerne kan afhjælpes,
jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Kun hvis borgeren, for eksempel inden for en
fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er
gjort opmærksom på, kan ansøgningen, anmodningen, meddelelsen mv. afvises
eller oplysningerne anses for ikke at være modtaget. Det er lagt til grund, at en
afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende
anvendelse af den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning er en afgørelse og
indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler
og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse. En sådan afgørelse om
afvisning vil normalt ikke hindre, at sagen senere genoptages, når en
fyldestgørende ansøgning, anmodning, meddelelse mv. er indsendt. Det er ikke
hensigten med indførelse af krav om digital ansøgning, anmodning, meddelelse
mv. at ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndterer situationer, hvor
borgeren overskrider en eventuel frist. Der vil således i samme omfang som hidtil
kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist ikke er overholdt.
Det lægges til grund, at en afgørelse om at afvise en ikke-digital ansøgning mv.
eller om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan anvende
digital selvbetjening, som udgangspunkt vil kunne træffes ved myndighedens
umiddelbare kontakt med borgeren. En afgørelse herom vil således som
udgangspunkt kunne træffes uden yderligere undersøgelser.
Eventuelle oplysninger skal tilvejebringes på den hurtigste og mest
hensigtsmæssige måde, og myndigheden er kun forpligtet til at foretage de
undersøgelser, som er nødvendige for at træffe en forsvarlig afgørelse.
Folketingets Ombudsmand har i de senere år behandlet en del sager, hvor it har
spillet en central rolle, og hvor ombudsmanden har konstateret, at it-løsninger
ikke har levet op til de forvaltningsretlige krav. Ombudsmanden understreger i sit
samlenotat på www.ombudsmanden.dk om forvaltningsretlige krav til det
offentliges it-løsninger, senest opdateret 2. september 2014, at de
forvaltningsretlige krav gælder, uanset hvorledes en forvaltningsmyndighed rent
administrationsteknisk løser en opgave. De regler, som myndigheden skal
overholde, gælder således stadig, når computer afløser papir. Ombudsmanden
understreger samtidig, at det er den enkelte myndigheds ansvar, at dens løsninger
lever op til de forvaltningsretlige krav.
På det statslige område vil der, som følge af den almindelig administrative rekurs,
som udgangspunkt kunne klages til en anden (overordnet) forvaltningsmyndighed
over en afgørelse truffet af den underordnede myndighed, medmindre adgangen
til at indbringe afgørelsen for en anden forvaltningsmyndighed er afskåret. Hvor
det er en overordnet myndighed, der træffer afgørelsen, eller der i øvrigt ikke er en
overordnet myndighed, kan borgeren som udgangspunkt ikke klage til en anden
administrativ myndighed. Sagen vil kunne indbringes for Folketingets
Ombudsmand, ligesom der vil kunne anlægges sag ved de almindelige domstole.
22
Det foreslås, at Sundhedsstyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om
tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land, som ikke er indgivet digitalt,
og Sundhedsstyrelsens afgørelser om hvorvidt, der foreligger særlige forhold eller
ekstraordinære situationer, ikke skal kunne påklages til Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, jf. lovforslagets § 7.
Patientombuddets afgørelser om, at afvise en ikke-digital ansøgning, vil i medfør
af den foreslåede § 8, nr. 2, ikke kunne påklages til anden administrativ
myndighed.
Trafikstyrelsens afgørelser truffet efter lov om luftfart, efter lov om godskørsel og
efter lov om buskørsel med tilhørende bekendtgørelser mv. kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse nr. 893 af 29. august 2012
om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af
Trafikstyrelsens forskrifter.
På det kommunale område er det generelt sådan, at der som udgangspunkt ikke
vil kunne klages til en anden administrativ myndighed over en afgørelse truffet af
kommunalbestyrelsen, medmindre der er særskilt hjemmel hertil.
I forhold til ydelser efter den sociale lovgivning er der særskilt hjemmel til at klage
til en anden administrativ myndighed over kommunalbestyrelsens afgørelser. På
området for sygedagpenge kan kommunens afgørelser påklages til Ankestyrelsen,
hvorfor en afgørelse om, at der ikke foreligger særlige forhold, der gør, at en
anmodning om sygedagpenge, oplysningsskemaet eller meddelelsen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening tillige vil kunne indbringes for
Ankestyrelsen. På pensionsområdet kan kommunalbestyrelsens afgørelser
påklages til Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse om, at der ikke
foreligger særlige forhold, der gør, at en ansøgning eller meddelelser mv. om
personligt tillæg og helbredstillæg kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening, vil derfor ligeledes kunne påklages til Ankestyrelsen.
Som nævnt indeholder forvaltningslovens § 7 regler om offentlige myndigheders
vejledningspligt. Lovforslaget ændrer ikke på denne pligt. Det er således de
enkelte offentlige myndigheders pligt at informere om anvendelsen af de konkrete
selvbetjeningsløsninger og i øvrigt i fornødent omfang som hidtil at yde
vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for
myndighedens sagsområde. Herunder vil de offentlige myndigheder skulle hjælpe
borgere, der ikke har mulighed for at ansøge, anmode og indgive meddelelse mv.
på den måde, som myndigheden generelt anviser, på samme måde som
myndigheden har pligt til det i dag.
Ifølge forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation har parter i afgørelsessager
ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Borgerne vil kunne lade sig
repræsentere i samme omfang som hidtil.
23
Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. august 2011 (FOB 2011 12-1)
om retten til partsrepræsentation i forhold til universiteters pligtmæssige digitale
kommunikation med studerende udtalt, at der er to muligheder for at overholde
forvaltningslovens § 8. Enten skal it-systemet udformes, så det er muligt for andre
at bruge det på vegne af den studerende, eller også skal universitetet indføre
mulighed for at blive undtaget for den pligtmæssige elektroniske kommunikation.
Det er hensigten, at de offentlige myndigheder tilrettelægger deres håndtering af
de konkrete digitale selvbetjeningsløsninger, så der gives mulighed for
partsrepræsentation i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands
udtalelse.
For generelt at forenkle partsrepræsentation, således at borgere, der eksempelvis
ikke selv kan kommunikere digitalt med det offentlige, fortsat kan ansøge,
anmode, indgive meddelelse mv., er der udviklet en fællesoffentlig digital
partsrepræsentationskomponent. Fuldmagtløsningen giver mulighed for, at
borgere kan overdrage partsrepræsentationskompetence til familie, venner, en
advokat, revisor og andre. Fuldmagtsløsningen indeholder mulighed for såvel at
give en mere generel fuldmagt, som at give fuldmagt til, at en anden kan handle på
vegne af borgeren i en konkret selvbetjeningsløsning. Et af elementerne er
endvidere, at det er muligt at se, hvem der kan handle, og hvem der har handlet på
vegne af borgeren. Den fællesoffentlige komponent har kunnet tages i brug af
myndighederne siden august 2013, som herefter vil skulle implementere
den decentralt i relevante selvbetjeningsløsninger. Det vil herefter være muligt at
give andre fuldmagt til at forestå en digital selvbetjening.
Indtil der på de relevante løsningsområder er etableret digitale løsninger til
håndtering af partsrepræsentation, håndteres partsrepræsentation som hidtil og i
overensstemmelse med forvaltningslovens § 8. Der kan således være tilfælde, hvor
det ikke er muligt at afgive en fuldmagt digitalt, ligesom der kan være tilfælde,
hvor den digitale selvbetjeningsløsning ikke giver mulighed for, at andre kan
handle på en borgers vegne. I disse tilfælde må afgivelse af fuldmagt og eventuelt
også selve ansøgningen ske ikke-digitalt, jf. afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Det er den enkelte myndigheds ansvar at oplyse tilstrækkeligt om dette, jf.
udtalelse fra Folketingets Ombudsmand af 15. februar 2012 (2012-5) om
partsrepræsentation ved de elektroniske selvbetjeningssystemer minSU og
mitUddannelseskort.
3.2 Persondatabeskyttelse
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger
(persondataloven) gælder blandt andet for behandling af personoplysninger, som
helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.
24
Persondataloven omfatter enhver form for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person. De offentlige myndigheder vil, som det også er
tilfældet i dag, skulle iagttage persondataloven ved deres virke og håndtering af
oplysninger samt ved udvikling og implementering af digitale
selvbetjeningsløsninger.
Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf skal tillige iagttages af de
offentlige myndigheder, når myndighederne eksempelvis stiller en computer eller
anden digital platform til rådighed for borgerne.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren
træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at
personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes,
samt mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab,
misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har justitsministeren udstedt
bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af
22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles af den offentlige forvaltning. Persondatalovens sikkerhedskrav er
uddybet i bekendtgørelsen. Efter bekendtgørelsens § 14 må eksterne
kommunikationsforbindelser kun etableres, hvis der træffes særlige
foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse forbindelser
kan få adgang til personoplysninger.
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævnte
bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14 enhver form for telekommunikation
i forbindelse med behandling af personoplysninger, for eksempel forsendelse af
oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af terminaladgang ved
opkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighedens hjemmeside og
etablering af internetadgang fra arbejdspladser på myndighedens interne net.
De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myndighedens vurdering
af sikkerhedsrisici i det konkrete tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren
af de omhandlede oplysninger. Ved digital kommunikation til og fra de
myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reglerne i persondataloven
kunne indebære, at der skal ske kryptering eller lignende af meddelelser, der
indeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet af
meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af eksempelvis NemID, digital signatur eller lignende
gives sikkerhed for afsenders og modtagers identitet (autenticitet) og for, at
meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs (integritet).
Lovforslaget ændrer ikke herved.
25
4. Lovforslagets hovedindhold
4.1 Lovforslagets udformning
For at kunne pålægge borgerne pligt til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger
ved ansøgninger, anmodninger, meddelelser mv. til det offentlige, skal dette være
hjemlet i lov.
Lovforslaget lægger sig op ad det koncept og den fremgangsmåde, der blev
vedtaget med lov nr. 558 af 18. juni 2012 om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening (første bølge), lov nr. 622 af 12. juni 2013 om overgang til
obligatorisk digital selvbetjening (anden bølge) og lov nr. 552 af 2. juni 2014 om
overgang til obligatorisk digital selvbetjening (tredje bølge).
Lovforslaget angiver de ændringer i særlovgivningen på ressortministeriernes
områder, der er nødvendige for, at der på disse områder kan indføres krav om
digital selvbetjening i 2015. Det foreslås, at det i hver enkelt af de love, der er
omfattet, fastsættes, at det som altovervejende hovedregel bliver obligatorisk at
benytte de digitale selvbetjeningsløsninger på de udvalgte områder. Konsekvensen
af, at en ansøgning, anmodning eller meddelelse mv. ikke indgives digitalt, er, at
den offentlige myndighed vil afvise ansøgningen, anmodningen, meddelelsen mv.
efter behørig vejledning, jf. ovenfor i afsnit 3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige
principper. Det foreslås, at det fastsættes direkte i lovene, at hvor særlige forhold
gør sig gældende, vil borgeren dog kunne indgive en ansøgning, en anmodning, en
meddelelse mv. på anden vis, jf. nedenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold. Samtidig
foreslås det, at det er den offentlige myndighed, der beslutter, hvilken alternativ
kommunikationskanal, der kan anvendes for den ansøgning, anmodning,
meddelelse mv., der ikke kan indgives digitalt.
Det foreslås tillige, som det kendes fra lov nr. 558 af 18. juni 2012 om overgang til
obligatorisk digital selvbetjening (første bølge), lov nr. 622 af 12. juni 2013 om
overgang til obligatorisk digital selvbetjening (anden bølge) og lov nr. 552 af 2.
juni 2014 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening (tredje bølge), at det
tydeliggøres i loven, at den offentlige myndighed helt ekstraordinært kan vælge at
acceptere en ikke-digital ansøgning, anmodning, meddelelse mv., hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen,
anmodningen, meddelelsen mv. på anden måde end digitalt. Det foreslås tillige
ved indgivelse af meddelelser ved uenighed i oplysningerne i underretningsbrevet
forbindelse med en sygedagpengesag samt ved indgivelse af meddelelser i
forbindelse med ansøgning om personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om
social pension og efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension mv., at give mulighed for at acceptere en ikke-digital
meddelelse, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage
meddelelsen på anden måde end digitalt. Dette var også tilfældet på enkelte
konkrete områder i lov nr. 622 af 12. juni 2013 om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening for borgere (anden bølge) og lov nr. 552 af 2. juni 2014 om
overgang til obligatorisk digital selvbetjening (tredje bølge).
26
Der henvises til afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer nedenfor.
Lovforslaget ændrer ikke på borgerens rettigheder eller pligter efter anden
lovgivning eller efter de love, der er omfattet af lovforslaget, eksempelvis borgeres
ret til ydelser efter ydelseslovgivningen eller borgerens oplysningspligt efter
lovgivningen. Det er alene måden, hvorpå der skal ansøges, anmodes, indgives
meddelelse mv., der reguleres.
Som udgangspunkt vil de digitale selvbetjeningsløsninger skulle anvendes ved den
indledende ansøgning, anmodning, meddelelse mv., hvorimod efterfølgende
korrespondance, der ikke som sådan er en del af selve ansøgningen,
anmodningen, meddelelsen mv., mellem borgeren og den offentlige myndighed,
ikke er omfattet af forslaget.
Efter lov om social pension og efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. indføres krav om digital indgivelse af
ændringsmeddelelser vedrørende personligt tillæg og helbredstillæg, jf. afsnit 4.4.4
nedenfor. De foreslåede ændringer i lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. følger tilsvarende
regler, der er fastsat i medfør af § 13 i lov om Udbetaling Danmark vedrørende
indgivelse af ændringsmeddelelser på Udbetaling Danmarks områder, som også
vedrører lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
Det vil fremgå af de enkelte løsninger, i hvilket omfang øvrige oplysninger og nye
faktuelle forhold af betydning for ansøgningen, anmodningen, meddelelsen mv.,
herunder dokumentation og øvrige bilag, i tilknytning til ansøgningen,
anmodningen, meddelelsen mv. kan eller skal indgives ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning.
Kravet om, at en ansøgning, anmodning, meddelelse mv. skal indgives digitalt,
medfører ikke, at alle bilag til ansøgningen, anmodningen, meddelelsen mv. også
kan eller skal indgives digitalt. Det afhænger af lovgivningen på de enkelte
sagsområder og indretningen af de enkelte digitale selvbetjeningsløsninger, om
bilag til brug for en ansøgning, anmodning, meddelelse mv. kan eller skal
indsendes digitalt, herunder om de skal fremlægges i original. Mange ansøgninger,
anmodninger, meddelelser mv. forudsætter, at borgeren også indsender bilag som
dokumentation for sin retsstilling mv. Oftest vil disse bilag kunne indsendes
digitalt sammen med ansøgningen, anmodningen, meddelelsen mv. Det er
forventningen, at selvbetjeningsløsningerne indrettes, så bilag i videst mulige
omfang kan indgives ved digital selvbetjening. På nogle områder stilles der
imidlertid krav om, at bilag indsendes i original. Loven ændrer ikke sådanne krav.
Personer, der ikke kan få den fællesoffentlige digitale signatur eksempelvis
NemID, skal tilbydes at ansøge, anmode, indgive meddelelse mv. på en anden
27
måde end digitalt i de tilfælde, hvor selvbetjeningsløsningen kræver anvendelse af
en digital signatur.
På enkelte områder indføres hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler
om obligatorisk digital selvbetjening i bekendtgørelsesform. Der er tale om
samtykke til udstedelse af straffeattester til offentlig brug samt indgivelse af
begæring om børneattest og samtykke i den forbindelse.
Justitsministeren vil således kunne fastsætte regler om, at afgivelse af samtykke til
udstedelse af straffeattester til offentlig brug samt indgivelse af begæring om
børneattest og samtykke i den forbindelse, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises, at hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at digital
selvbetjening ikke må forventes at kunne anvendes, skal Rigspolitiet tilbyde, at
indgivelsen kan ske på anden måde end ved digital selvbetjening, at Rigspolitiet
bestemmer, hvordan indgivelsen i givet fald skal ske, at Rigspolitiet helt
ekstraordinært kan undlade at afvise en begæring eller et samtykke, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering
er klare økonomiske fordele ved at modtage begæringen eller samtykket på anden
måde end digitalt, og at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for Rigspolitiet. Det forventes, at reglerne om borgerens digitale
afgivelse af samtykke fastsættes, så der pr. 1. december 2015 kan indføres
obligatorisk digital selvbetjening på disse områder på samme tidspunkt som for de
øvrige områder omfattet af dette lovforslag. Justitsministeriet vil overveje, om der
tillige skal fastsættes nærmere regler om, at også begæringer fra virksomheder,
foreninger mv. om udstedelse af børneattester skal indgives digitalt.
Det slås efter det foreslåede fast, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden, som er adressat for
meddelelsen, jf. nedenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være
kommet frem.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2015. Kravet om anvendelse
af de digitale løsninger, som myndighederne stiller til rådighed, indføres således pr.
den 1. december 2015. Ligeledes skal de digitale løsninger være klar til at blive
taget i brug på dette tidspunkt.
4.2 Generelt for obligatorisk digital selvbetjening
Det foreslås, at ansøgninger, anmodninger, meddelelser mv. som udgangspunkt
ikke længere kan indgives eller sendes til myndigheden på papir, telefonisk eller
ved personligt fremmøde, men alene kan foregå digitalt ved brug af de
selvbetjeningsløsninger, som de pågældende offentlige myndigheder stiller til
rådighed. Den primære kommunikationskanal bliver efter det foreslåede de
digitale selvbetjeningsløsninger, som den offentlige myndighed, herunder
kommunen, stiller til rådighed.
28
4.2.1 Information
Borgerne skal kende de digitale muligheder og informeres om, at deres kontakt
med det offentlige starter på nettet. De skal være trygge ved, at det er en god og
sikker måde at kommunikere med det offentlige på. Det forudsættes, at de
relevante myndigheder kommunikerer dette til borgerne
Et af hovedbudskaberne kan blandt andet være, at det er trygt og sikkert at
kommunikere digitalt med det offentlige. Det vil også være relevant at informere
om de enkelte selvbetjeningsløsninger, der skal anvendes i kontakten med det
offentlige. Ligeledes er det væsentligt at formidle, at borger.dk tilbyder borgerne
adgang til selvbetjeningsløsninger og Digital Post fra det offentlige. Samtidig vil
der kunne oplyses om, at der er mulighed for at få hjælp til at anvende de digitale
løsninger ved telefonisk henvendelse eller personligt fremmøde i
borgerservicecentrene og på bibliotekerne.
Den enkelte offentlige myndighed vil skulle forestå kommunikationen på sit eget
område, således at den berørte gruppe af borgere er informeret om de digitale
kanaler mest hensigtsmæssig. Den offentlige myndighed vil eksempelvis kunne
informere borgeren ved at lægge information på sin hjemmeside eller informere
via borgerservicecentre. Der vil med fordel kunne anvendes materialer på tværs af
myndighederne og blive genbrugt materiale fra tidligere kampagner for at opnå
større effekt med færre ressourcer.
I fællesoffentligt regi igangsættes fælles kommunikationsindsatser i henhold til den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Der blev i forbindelse med indførelse af første, anden og tredje bølge af
obligatorisk digital selvbetjening gennemført en række konkrete tiltag for at skabe
opmærksomhed omkring overgangen til digital kommunikation hos den brede
befolkning, i medierne og hos myndigheder m.fl. En tilsvarende række af tiltag
forventes gennemført med indførelse af fjerde bølge af obligatorisk digital
selvbetjening.
4.2.2 Hjælp og vejledning
Det skal sikres, at der er den tilstrækkelige hjælp til de borgere, som ikke kan eller
har svært ved at bruge de digitale kanaler. Borgere, som er forhindrede i at
kommunikere digitalt med det offentlige, skal fortsat have mulighed for at
foretage ansøgninger, anmodninger, meddelelser mv. på anden vis, jf. nedenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Det forudsættes, at de relevante myndigheder sikrer, at de digitale
selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige, så stadigt flere borgere
kan anvende og bliver fortrolige med anvendelsen af de digitale løsninger.
Digitaliseringsstyrelsen følger op på i hvilket omfang, myndighedernes løsninger
lever op til kravene for obligatorisk digital selvbetjening.
29
Nogle borgere har behov for hjælp til at komme i gang med for eksempel at
anvende NemID, borger.dk eller en bestemt selvbetjeningsløsning.
Det foreslås, at borgerne ligesom i dag kan henvende sig og få hjælp og vejledning
hos de relevante offentlige myndigheder, i borgerservicecentre mv., hvor borgerne
som hidtil vil kunne ringe eller møde op i åbningstiden for at få hjælp og
vejledning til korrekt udfyldelse og anvendelse af den selvbetjeningsløsning, som
myndigheden stiller til rådighed. Allerede i dag er der således borgere, der får
hjælp til at ansøge, anmode, indgive meddelelse mv., uanset om dette er ved
udfyldelse af en blanket eller en mere digitalt baseret løsning. På tilsvarende vis er
det forventningen, at der vil være borgere, som vil have behov for hjælp til at
bruge digital selvbetjening.
Andre institutioner som for eksempel bibliotekerne tilbyder også borgerne hjælp
til digital selvbetjening. De kommunale borgerservicecentre og eksempelvis
bibliotekerne tilbyder adgang til computere eller lignende digitale platforme samt
medarbejdere, der kan hjælpe borgerne med de digitale løsninger. På den måde
bliver også de mindre it-kyndige borgere efterhånden mere digitalt selvhjulpne. På
det statslige område kan borgeren, alt efter hvilken ansøgning, anmodning,
meddelelse mv., der er tale om, tillige henvende sig eksempelvis på den lokale
politistation eller til Trafikstyrelsen, der, som tilfældet er i dag, giver den fornødne
hjælp og vejledning til borgerne vedrørende ansøgning, anmodning, meddelelse
mv. på myndighedens fagområde. Borger.dk tilbyder i dag telefonisk vejledning på
1881.
Hjælp til digital selvbetjening ligger i forlængelse af den almindelige
vejledningsopgave overfor borgerne, som såvel de statslige myndigheder som de
kommunale borgerservicecentre varetager. De offentlige myndigheder har pligt til
at hjælpe og vejlede borgerne inden for de opgaveområder, som den pågældende
myndighed har ansvaret for. De offentlige myndigheder er således fortsat
underlagt den sædvanlige vejledningspligt samt pligt til i givet fald at henvise en
borger til rette myndighed, jf. forvaltningsloven § 7.
I kommuner, frivillige organisationer og oplysningsforbund foregår der en række
aktiviteter i såvel offentligt som privat regi, som støtter op om borgernes behov
for hjælp og kompetencer. Heriblandt kan nævnes kommunernes omkring 7.000
Digitale Ambassadører, Ældre Sagens telefonservice med hjælp til brug af it og
datastuer med it-undervisning af ældre samt bibliotekernes åbne it-caféer, én-til-én
vejledning og holdundervisning, oplysningsforbundenes it-undervisning og it-
hjælp til beboerne i almene boligforeninger baseret på boligsociale medarbejdere
og frivillige kræfter.
Digitaliseringsstyrelsen koordinerer en central indsats, der understøtter de
relevante organisationers indsats (Lær mere om it-netværket). Via netværket stilles
relevant undervisningsmateriale til rådighed, herunder om NemID og borger.dk.
30
Derudover koordinerer Digitaliseringsstyrelsen bibliotekers, datastuers og andre
it-undervisningssteders deltagelse i landsdækkende kampagner med det formål at
gøre flere ikke-digitale borgere digitale.
I forbindelse med første bølge af digital selvbetjening er der udarbejdet
videoguides og trin-for-trin vejledninger til selvbetjeningsløsningerne, som
præsenteres på borger.dk, når borgeren tilgår den relevante selvbetjeningsløsning.
Desuden ligger der på borger.dk en kort introduktionsfilm om overgangen til
obligatorisk digital kommunikation, som primært henvender sig til dårlige læsere,
eksempelvis læsesvage, ordblinde, kognitivt handicappede mv. Yderligere bliver
der løbende udarbejdet videoguides, ligesom der er udviklet og fortsat bliver
udviklet flere trin-for-trin vejledninger for de relevante selvbetjeningsløsninger.
Derudover har regeringen sammen med forligspartierne bag satspuljen afsat 28
mio. kroner til at styrke de digitale færdigheder blandt ældre med begrænsede eller
ingen it-forudsætninger samt blandt socialt udsatte borgere i perioden 2012 til
2015. Midlerne er blevet tildelt projekter til fremme af udsatte og ældre borgeres
it-kompetencer og evner til at kommunikere digitalt med det offentlige i
kommuner såvel som i deres sociale netværk.
Det er hensigten, at borgerne fortsat skal tilbydes hjælp således, at det eksempelvis
vil kunne være muligt for en borger, der ikke selv har en PC eller lignende digital
platform, at møde op på borgerservice eller det lokale bibliotek og her udfylde en
ansøgning om personligt tillæg digitalt på den offentlige myndigheds PC eller
lignende digitale platform.
Det vil eksempelvis også være muligt for en borger, der ikke er it-kyndig, at møde
op og få en medarbejder til at hjælpe med at udfylde ansøgning om tilskud til
medicinkøbt i andet EU-land ved en PC eller lignende digital platform hos den
offentlige myndighed.
Endnu et eksempel på, hvilken hjælp, der vil kunne tilbydes, er, hvor en borger
hjemmefra er i færd med at udfylde en anmodning om sygedagpenge, men bliver i
tvivl om, hvordan et punkt i selvbetjeningsløsningen skal forstås. Hvis der ikke er
tilstrækkelig elektronisk hjælp at hente på kommunens hjemmeside, vil borgeren
kunne ringe til kommunen og få telefonisk hjælp til selv at færdigudfylde den
digitale anmodning.
4.2.3 Særlige forhold
Anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger er emnemæssigt afgrænset og ofte
også tidsmæssigt afgrænset. Det er derfor, som det fremgår ovenfor,
forventningen, at den enkelte borger, som det er i dag, vil kunne kontakte den
relevante offentlige myndighed for at få hjælp til at gennemføre en ansøgning,
anmodning, meddelelse mv. ved digital selvbetjening. Eksempelvis vil det for de
fleste borgere dreje sig om enkelte gange, at de står i den situation, at de har
31
behov for at klage over en afgørelse fra Patientforsikringen og dermed indgive en
klager over en afgørelse til Patientskadeankenævnet.
På de sociale ydelsesområder, eksempelvis efter lov om social pension og lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er der
dog ofte tale om omfattende eller længerevarende ansøgnings- og sagsforløb. Der
henvises nærmere til beskrivelsen af dette område nedenfor i afsnit 4.4.4.
For dem, som ikke kan bruge de digitale løsninger, vil det også i fremtiden være
muligt at få betjening på anden vis og om nødvendigt få mulighed for at ansøge,
anmode, indgive meddelelsen mv. på en anden måde end digitalt.
Det foreslås, at når der konkret foreligger særlige forhold, der indebærer, at
borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kunne ansøge digitalt, skal den
relevante offentlige myndighed anvise borgeren en anden måde at ansøge,
anmode eller indgive meddelelsen mv. på end digitalt. Dette indebærer, at den
offentlige myndighed skal fravige kravet om digital selvbetjening for borgere, der
enten ikke kan eller må forventes ikke at kunne kommunikere digitalt med det
offentlige, herunder personer som ikke forventes at kunne benytte en digital
selvbetjeningsløsning.
Det vil bero på en konkret vurdering fra henvendelse til henvendelse, hvilken
hjælp den enkelte borger vurderes at have brug for. Det forudsættes, at
myndighederne, som nævnt, fortsat lever op til de forvaltningsretlige og øvrige
lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning, herunder
vejledningspligten og kravet om at oplyse sagen. Den offentlige myndighed vil
tillige skulle informere borgeren om borgerens muligheder for at søge på anden
vis, når der foreligger særlige forhold, eller om muligheden for at lade andre
ansøge via fuldmagt.
På det statslige område, som på det kommunale, vil det, som tilfældet er i dag,
være den offentlige myndighed, der har ansvaret for det pågældende
opgaveområde, og som skal modtage og behandle en ansøgning, en anmodning,
en meddelelse mv., der træffer afgørelse om at afvise en ikke-digital ansøgning,
anmodning, meddelelse mv. Den offentlige myndighed vurderer tillige, om der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgerne ikke må forventes at kunne
anvende den digitale selvbetjeningsløsning og tilbyder i givet fald borgeren en
anden måde at indgive ansøgningen, anmodningen eller meddelelsen på.
Hvis den offentlige myndighed afviser en borger, der ikke ansøger, anmoder eller
indgiver meddelelsen mv. digitalt, kan myndigheden henvise til, at ansøgninger,
anmodninger, meddelelser mv. skal indgives digitalt. Hvis borgeren fortsat mener,
at borgeren ikke skal eller kan indgive ansøgningen, anmodningen, meddelelsen
mv. digitalt, må myndigheden afklare, om der kan foreligge særlige forhold, der
gør, at borgeren må forventes ikke at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, så borgeren kan indgive ansøgningen, anmodningen eller
32
meddelelsen mv. på anden vis. Det er den offentlige myndighed, der ud fra et
konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for
at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom
medarbejderen hos myndigheden, på borgerservicecenteret eller på biblioteket ud
fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne ansøge,
anmode, indgive meddelelse mv. digitalt efter modtagelse af hjælp hertil. Det
lægges til grund, at en vurdering af, om der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren skal tilbydes at indgive en ansøgning, anmodning, meddelelse mv. på
anden måde end digitalt, vil kunne foretages ved myndighedens umiddelbare
kontakt med borgeren. Dette vil således som udgangspunkt kunne ske uden
yderligere undersøgelser.
Muligheden for at indgive en ansøgning, anmodning, meddelelse mv. på en anden
måde end ved digital selvbetjening skal imødekomme borgere med særlige behov.
Der kan for eksempel være tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv
som fysisk funktionsnedsættelse og demens.
Borgere med særlige behov kan for eksempel også være borgere, der mangler
digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser,
hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv. Der foreligger særlige forhold for
disse borgere, hvis hjælp eller medbetjening fra den offentlige myndigheds side
konkret vurderes ikke at være en egnet løsning til at muliggøre digital indgivelse af
ansøgningen, anmodningen eller meddelelsen mv. I visse tilfælde vil den offentlige
myndighed umiddelbart kunne vurdere, at borgerne ikke vil kunne indgive en
ansøgning, anmodning eller en meddelelse mv. digitalt, uden at myndigheden først
har forsøgt medbetjening. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger
særlige forhold for nogle af de borgere, der har særlige behov, der gør, at borgeren
ikke kan ansøge, anmode, indgive meddelelsen mv. digitalt. Tilsvarende vil der
også være borgere fra de nævnte grupper, der kan ansøge, anmode eller indgive
meddelelsen mv. digitalt, eventuelt efter medhjælp, og derfor skal ansøge,
anmode, indgive meddelelsen mv. digitalt.
Et eksempel på, hvor der kan foreligge særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan anmode digitalt, er, hvor en sengeliggende sygemeldt uden PC eller uden
digitale kundskaber henvender sig telefonisk til kommunen for at få tilbudt en
anden måde at indgive anmodningen om sygedagpenge på end digtalt. Et andet
eksempel kunne være en 80-årig borger, der skal indgive en meddelelse om
ændringer i oplysningerne til kommunen om almindeligt helbredstillæg, men som
aldrig har stiftet bekendtskab med it, og som ikke ser sig i stand til at erhverve sig
NemID.
Særlige forhold vil eksempelvis foreligge, hvor en socialt udsat borger ikke selv
kan ansøge digitalt, og det ikke giver mening at forlange, at borgeren henvender
sig eksempelvis på borgerservice eller biblioteket for at få hjælp til digital
ansøgning. Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel
33
eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller
lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan ansøge digitalt. Der vil være
situationer, hvor det er de sociale myndigheder, sagsbehandlere eller andre, der,
som tilfældet er i dag, sørger for, at borgeren alligevel får søgt på anden vis
eksempelvis telefonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt i et fysisk
dokument.
Også hvor der er tale om borgere med store sprogvanskeligheder, herunder
borgere, der ikke behersker dansk eller andet sprog, der anvendes i
selvbetjeningsløsningen, eller svær ordblindhed, kan den offentlige myndighed i
det enkelte tilfælde vurdere, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden
kommunikationskanal end den digitale er bedst egnet.
Endnu et eksempel på, hvor særlige forhold gør sig gældende, er, hvor der ved
selvbetjeningsløsningen forudsættes anvendelse af personnummer eller NemID,
og borgeren ikke har et personnummer eller ikke kan få udstedt NemID.
Forudsætningerne for at få offentlig digital signatur (eksempelvis NemID) er, at
borgeren er over 15 år, at borgeren har et dansk personnummer, og at borgeren
kan legitimere sig fyldestgørende.
Personer uden et personnummer kan ikke få NemID. I disse tilfælde kan
borgeren ikke anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, hvor denne
identifikation kræves. Dette gør sig eksempelvis gældende, når en udenlandsk
statsborger ønsker at ansøge om udstedelse af personcertifikat på
luftfartsområdet, og vedkommende ikke har et personnummer.
For så vidt angår en borger, der ikke er registreret i CPR med bopæl eller fast
opholdssted i Danmark, herunder en hjemløs eller en borger bosat i udlandet,
stilles der særlige identifikationskrav, der kan vanskeliggøre erhvervelse af
NemID. En sådan borger vil derfor som udgangspunkt ikke kunne anvende den
digitale selvbetjeningsløsning og skal, hvor det er relevant, betjenes på anden vis.
Hvis borgeren alligevel har fået anskaffet sig NemID, eksempelvis ved personligt
fremmøde i borgerservice eller via en dansk ambassade i udlandet, vil borgeren
skulle ansøge, anmode eller indgive meddelelsen mv. digitalt.
Hvis en borger ikke har, men kan få udstedt NemID, og dette er en forudsætning
for anvendelse af den konkrete digitale selvbetjeningsløsning, foreslås det, at den
offentlige myndighed skal anmode borgeren om at anskaffe sig NemID. Hvis den
offentlige myndighed vurderer, at der foreligger særlige forhold, kan myndigheden
vælge ikke at kræve anskaffelse af NemID, men lade borgeren ansøge på anden
vis. Der henvises til bemærkningerne nedenfor i afsnit 4.2.5 Identifikation af borgeren.
34
Der kan på de enkelte sagsområder foreligge særlige forhold, der er specielle på
netop dette område. Der henvises til beskrivelserne af de enkelte forslag nedenfor
for i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Det er den offentlige myndighed, der i de konkrete tilfælde foretager en vurdering
af, om der foreligger særlige forhold. Hvis den offentlige myndighed finder, at der
foreligger særlige forhold, skal den offentlige myndighed tilbyde borgeren en
anden måde at indgive ansøgningen, anmodningen eller meddelelsen på. Finder
den offentlige myndighed, at der ikke foreligger særlige forhold, vil borgeren være
henvist til at ansøge, anmode eller indgive meddelelsen digitalt. Indgives
ansøgningen alligevel ikke digitalt, vil myndigheden skulle afvise ansøgningen eller
meddelelsen.
Der kan være forskel fra område til område på, hvor omfattende en ansøgning,
anmodning eller meddelelse er, hvorfor der også vil være forskel på, hvornår en
henvendelse kan håndteres ved hjælp eller medbetjening fra en medarbejder, og
hvornår en borger henvises til at ansøge, anmode eller indgive meddelelsen på
anden vis. Den offentlige myndighed vil i en lang række tilfælde kunne udfylde en
ansøgning, anmodning eller en meddelelse digitalt sammen med borgere, der ikke
selv kan. Det er således hensigten, at den offentlige myndighed i den konkrete
situation ved henvendelse fra en borger gør et forsøg på at guide borgeren til
digital selvbetjening.
Hvor der foreligger særlige forhold, er det den offentlige myndighed, der beslutter
på hvilken måde, ansøgningen, anmodningen, meddelelsen mv. i givet fald skal
indgives, jf. dog lovforslagets §§ 5 og 6. Indgivelse af ansøgning, anmodning eller
meddelelse på en anden måde kan for eksempel indebære telefonisk eller personlig
betjening, anvendelse af blanketter eller anden skriftlig eller digital
kommunikation. Personlig eller telefonisk betjening forudsættes som i dag at
foregå i den almindelige åbningstid hos den offentlige myndighed, herunder på
borgerservice og bibliotekerne. Den offentlige myndighed vil ved anvisning af
alternativ kommunikationskanal skulle tage hensyn til den enkelte borgers
vanskeligheder, herunder årsagen til at borgeren ikke kan indgive ansøgningen,
anmodningen eller meddelelsen digitalt. FN’s Handicapkonvention indebærer
blandt andet, at hvor kravet om digital selvbetjening fraviges, skal den offentlige
myndighed træffe passende foranstaltninger til at sikre, at borgere med handicap
kan kommunikere med det offentlige. Ifølge FN’s Handicapkonvention er en
person med handicap defineret som personer med langvarig fysisk, psykisk,
intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse. Loven vil skulle administreres, så
konventionen såvel som øvrig lovgivning overholdes.
Borgerne vil som i dag have mulighed for at give fuldmagt til en anden person til
at anvende en konkret digital løsning eller til at henvende sig digitalt til
myndigheden på vegne af borgeren. I de tilfælde, hvor den digitale
selvbetjeningsløsning endnu ikke muliggør at afgive eller anvende en fuldmagt
digitalt, må afgivelsen af fuldmagten og eventuelt selve ansøgningen,
anmodningen eller meddelelsen mv. ske på anden måde, jf. ovenfor i afsnit 3.1
35
Grundlæggende forvaltningsretlige principper om den digitale
partsrepræsentationsløsning. De sædvanlige muligheder for anvendelse af
fuldmagt finder således fortsat anvendelse.
4.2.4 Ekstraordinære situationer
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også forekomme helt ekstraordinære
situationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen, anmodningen, meddelelsen
mv. eller den offentlige myndigheds forhold gør, at ansøgningen, anmodningen,
meddelelsen mv. ikke skal indgives digitalt, fordi den offentlige myndighed
vurderer, at det samlet set vil være mest effektivt at fravige kravet om digital
selvbetjening. Muligheden for at undlade at afvise ansøgninger, anmodninger,
meddelelser mv., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, skal imødekomme,
at der helt ekstraordinært kan være situationer, hvor det ud fra en samlet
økonomisk vurdering kan være mere hensigtsmæssigt for den offentlige
myndighed at behandle en ansøgning, anmodning, meddelelse mv. selvom den
ikke indgives ved digital selvbetjening.
Der kan eksempelvis være tale om, at den offentlige myndigheds digitale
selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. For
eksempel kan der være tale om, at der ved en særlig ansøgningssituation stilles
krav om to underskrifter, eller der kan være tale om, at borgeren, som nævnt
ovenfor, ønsker at give fuldmagt til en anden, og selvbetjeningsløsningen ikke er
indrettet til at håndtere dette. Tilsvarende vil den offentlige myndighed
eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at indgive en ansøgning,
anmodning, meddelelse mv. på, hvis deres selvbetjeningssystem er ude af drift.
Der kan også være tale om, tilfælde, hvor krav om digital selvbetjening indebærer
en uforholdsmæssigt omkostningskrævende omlægning af den offentlige
myndigheds selvbetjeningssystemer for at imødegå særlige situationer.
På det sociale område er der en væsentlig offentlig interesse i, at ydelser udbetales
på et korrekt retligt og faktuelt grundlag til de borgere, der efter loven har ret til
ydelsen, jf. lovforslagets §§ 1, 5 og 6. Når kommunen udbetaler sygedagpenge og
refusion, er der en væsentlig offentlig interesse i, at ydelsen eller refusionen
udbetales på et korrekt retligt og faktuelt grundlag, hvorfor borgeren skal give
besked til kommunen, hvis borgeren ikke er enig i de oplysninger, som fremgå af
underretningsbrevet. Når borgeren er tilkendt en ydelse efter lov om social
pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., har borgeren pligt til at oplyse myndigheden om ændringer,
der har betydning for den modtagne hjælp. Myndigheden har således en interesse
i, at oplysninger fra borgeren bliver indgivet, idet det er afgørende for korrekt
udbetaling af ydelsen.
Det foreslås derfor, som tilfældet også var i lov nr. 622 af 12. juni 2013 om
overgang til obligatorisk digital selvbetjening (anden bølge) og lov nr. 552 af 2.
juni 2014 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening (tredje bølge), at
indføre en yderligere mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan acceptere en
36
ikke-digital meddelelse, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at oplysningen ikke
vil blive indgivet digitalt. Kommunalbestyrelsen vil kunne acceptere en ikke-digital
meddelelse fra borgen, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan blive
afgørende for en korrekt udbetaling til borgeren. Kommunalbestyrelsen kan
således efter det foreslåede komme frem til, at det efter sagens karakter er
hensigtsmæssigt at modtage en meddelelse om sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge, eller en meddelelse om personligt tillæg og helbredstillæg efter lov
om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. på anden måde end digitalt.
Der henvises til beskrivelsen af disse områder nedenfor i afsnit 4.4 De konkrete
områder omfattet af lovforslaget.
Muligheden for at undlade at afvise ikke-digitale ansøgninger, anmodninger,
meddelelser mv. forudsættes ikke brugt til generelt at udskyde implementeringen
af selvbetjeningsløsninger omfattet af fjerde bølge. Eksempelvis vil den offentlige
myndighed på de områder, hvor der for hovedparten af ansøgningerne kræves
flere underskrifter eller identifikation af flere ansøgere ved en ansøgning, skulle
sikre, at selvbetjeningsløsningen indrettes, så dette er muligt. Bestemmelsen
forudsættes endvidere ikke brugt til at fravige borgernes mulighed for at få hjælp
til digital selvbetjening.
4.2.5 Identifikation af borgeren
Det forudsættes, at de digitale systemer, som de offentlige myndigheder stiller til
rådighed for ansøgning, anmodning, meddelelse mv. indrettes på en sådan måde,
at den offentlige myndighed kan identificere, hvem der har indgivet ansøgningen,
anmodningen eller meddelelsen mv.
På langt hovedparten af områderne må det forventes, at der stilles krav om
anvendelse af en sikker identifikation af borgeren i form af den nødvendige
digitale signatur som eksempelvis NemID eller en digital signatur med et
sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere, og som er teknisk
kompatible med OCES.
Det blev i 2002 besluttet at etablere en offentlig standard for digital signatur med
et højt sikkerhedsniveau til anvendelse i den offentlige sektor. OCES-standarden –
Offentlige Certifikater til Elektronisk Service er udarbejdet af det tidligere IT- og
Telestyrelsen, nu Digitaliseringsstyrelsen, og fremgår af en såkaldt OCES-
certifikatpolitik. OCES-standarden er siden blevet udpeget til at være en af de syv
standarder, der blev gjort obligatoriske ved folketingsbeslutning B103.
Forudsætningen for at kunne udstede digitale signaturer efter OCES-standarden
er, at udsteder har indgået aftale med Digitaliseringsstyrelsen blandt andet om at
overholde OCES-certifikatpolitikken og underlægge sig Digitaliseringsstyrelsens
tilsyn.
37
Erhvervelse af den offentlige digitale signatur NemID forudsætter, at borgeren er
over 15 år, har et personnummer, og at dette kan verificeres i CPR.
Herudover kræver det, at borgeren kan opfylde legitimeringsreglerne for at få
NemID. Borgeren skal således kunne legitimere sig ved brug af billedlegitimation i
forbindelse med fysisk fremmøde, ved anvendelse af pas eller kørekortnummer
kombineret med fremsendelse af nøglekort til bopælsadressen i CPR i forbindelse
med online bestilling eller ved fysisk fremmøde uden billedlegitimation, hvor der i
stedet skal fremvises to sekundære legitimationsdokumenter (for eksempel
dåbsattest, sygesikringsbevis, forskudsopgørelse, selvangivelse eller
dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse). I alle tilfælde, hvor der ikke
fremvises billedlegitimation, skal det fysiske fremmøde kombineres med
fremsendelse af nøglekort til bopælsadressen i CPR.
Der er lavet særlige bestillingsflow for danskere uden fast bopæl i Danmark
(udenlandsdanskere) og borgere med navne- og adressebeskyttelse. Disse skal altid
møde fysisk frem enten på en dansk repræsentation i udlandet eller et
borgerservicekontor for at afhente deres midlertidige adgangskode, idet denne
ikke kan sendes til bopælsadressen i CPR. Dette fordrer dog pas henholdsvis
billedlegitimation eventuelt i kombination med andet bevis for personnummer.
Lov om Det Centrale Personregister er delvist sat i kraft for Grønland. En borger,
der bor i Grønland, er derfor i besiddelse af et dansk personnummer og kan få
NemID både online og ved personligt fremmøde i en grønlandsk kommune.
Derimod er loven ikke sat i kraft for Færøerne, og en borger, der bor på
Færøerne, har således som udgangspunkt ikke et dansk personnummer. For
færinger gælder, som for alle andre, at NemID kun kan udstedes, hvis borgeren
har et dansk personnummer.
Der kan være enkelte borgere, der ikke kan få NemID, eksempelvis fordi de ikke
kan leve op til legitimeringsreglerne - det kunne være hjemløse uden
billedlegitimation - eller fordi de ikke er i stand til at betjene en computer på
grund af særlige forhold som eksempelvis handicap eller lignende.
Det vil typisk være indretningen af den digitale selvbetjeningsløsning, som stilles
til rådighed på det enkelte område, der afgør, om det forudsættes, at der anvendes
NemID eller ej ved anvendelse af selvbetjeningsløsningen.
Personer, der ikke har et personnummer, herunder visse udlændinge, vil ikke
kunne få NemID.
Det kan give visse udfordringer i administrationen af selvbetjeningsløsninger i
tilfælde af, at en borger ikke har eller ikke anvender NemID, herunder hvis
borgeren ikke kan få udstedt NemID, jf. ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
38
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger
Den digitale løsning, som offentlige myndigheder stiller til rådighed for borgere,
vil typisk være en selvbetjeningsløsning på myndighedens hjemmeside, som tillige
kan tilgås via den fællesoffentlige borgerportal borger.dk. Borger.dk skal fortsat
være den overordnede indgang til digital selvbetjening for borgere. Der vil derfor
skulle ske en løbende videreudvikling af funktionalitet og brugervenlighed.
Samtidig skal den centrale infrastruktur (NemID, NemLog-in, NemSMS,
Borger.dk, digital post og fjernprint) være sikker for borgerne at anvende, hvilket
forudsætter drift og vedligeholdelse af den centrale infrastruktur.
Det forudsættes, at de relevante myndigheder sikrer, at de digitale
selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige, så stadig flere borgere
kan anvende og blive fortrolige med anvendelsen af de digitale løsninger.
Løsningerne skal leve op til fællesoffentlige standarder for it-løsninger, hvor disse
er fastsat, herunder de fællesoffentlige tilgængelighedsstandarder, som eksempelvis
WCAG. Det vil endvidere blive nødvendigt med lokal implementering, herunder
udvikling og tilretning af systemer og lokale arbejdsgange.
Det forudsættes endvidere, at i det omfang en digital løsning også måtte være
relevant at tilgå for virksomheder, skal den digitale løsning også stilles til rådighed
af den pågældende myndighed på virk.dk, som er virksomhedernes indgang til alle
offentlige erhvervsrettede selvbetjeningsløsninger.
Det er den enkelte myndigheds ansvar, at myndighedens løsninger lever op til de
forvaltningsretlige krav, som gælder, uanset hvorledes forvaltningsmyndigheden
rent administrationsteknisk løser en opgave. De regler, som myndigheden skal
overholde, gælder således stadig, når der indføres digital selvbetjening.
Myndigheden har dette ansvar, selvom myndigheden har valgt en standardløsning,
som viser sig utilstrækkelig. Dette gælder også, selvom leverandørerne af it-
løsninger ikke selv udbyder en løsning, som kan opfylde kravene, jf. Folketingets
Ombudsmands samlenotat om forvaltningsretlige krav til det offentliges it-
løsninger på www.ombudsmanden.dk.
Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (2011-2015)
er der i regi af Digitaliseringsstyrelsen i april 2013 udarbejdet en
udviklingsvejledning for velfungerende selvbetjeningsløsninger. Vejledningen
indeholder pt. 24 minimumskrav til brugervenlighed og tilgængelighed i offentlige
selvbetjeningsløsninger.
Formålet med vejledningen er at understøtte implementeringen af brugervenlige
og tilgængelige offentlige selvbetjeningsløsninger. Vejledningen samler en række
krav og anbefalinger til udviklingen af digital selvbetjening i det offentlige. På en
række af de områder, som vejledningen berører, er der tidligere truffet politiske
aftaler om at overholde en række fællesoffentlige krav i udviklingen af
selvbetjeningsløsninger, herunder eksempelvis i aftalen om kommunernes og
39
regionernes økonomi 2013. Det betyder blandt andet, at alle
selvbetjeningsløsninger, der gøres obligatoriske i den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi 2011-2015 skal leve op til alle krav i udviklingsvejledningen
vedrørende brugervenlighed og tilgængelighed. Det er hensigten løbende at
revidere vejledningen.
4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem
I de foreslåede enslydende bestemmelser fastsættes det, hvornår en digital
meddelelse (ansøgning, anmodning, meddelelse, klage mv.) anses for at være
kommet frem til adressaten, det vil sige til modtageren af meddelelsen. For
meddelelser, som sendes til en offentlig myndighed (eksempelvis kommunen), er
myndigheden adressat for meddelelsen.
Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra
det tidspunkt, hvor den offentlige myndighed har mulighed for at gøre sig
bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller
hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt,
hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil
normalt blive registreret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem.
En meddelelse, der først er tilgængelig efter klokken 24:00, anses normalt først for
modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.
En ansøgning, anmodning, meddelelse mv., der er tilgængelig i myndighedens
system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den
30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder hos den offentlige
myndighed og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger
uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist
registreres, hvornår en ansøgning, anmodning, meddelelse mv. er kommet frem.
Hvorvidt, fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter de gældende
forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister fastsat i eller i medfør af
særlovgivningen. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre sig
bekendt med en meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en
tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår
meddelelsen skal være indgivet for at være kommet frem rettidigt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af
problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må
meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at en
ansøgning, anmodning eller meddelelse mv. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
40
En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, er blandt andet fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der
blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af
skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og
registreringsafgiftsloven, samt i lov nr. 341 af 27. april 2011, der omhandler
obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige mv.
En sådan bestemmelse er blandt andet relevant i forhold til ansøgningsfrister og
forældelse mv. Der bør fra myndighedernes side udvises fleksibilitet i forhold til at
udsætte frister en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen for
indgivelse af en meddelelse.
Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at en ansøgning,
anmodning, meddelelse mv., der indgives til en forkert offentlig myndighed,
henvises til den rette myndighed.
4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget
Lovforslaget er udformet som forslag til en ændringslov, der samler de ændringer,
der foretages i hver enkelt af de pågældende love for at indføre obligatorisk digital
selvbetjening.
4.4.1 Beskæftigelsesministeriet
På Beskæftigelsesministeriets område er borgerens udfyldelse af oplysningsskema
til brug for en sygedagpengesag, anmodning om sygedagpenge og meddelelse i
form af afgivelse af oplysninger ved uenigheder i forhold til arbejdsgiveren eller
arbejdsløshedskassens oplysninger om sygefraværet mv., omfattet af lovforslaget.
Forslaget om borgerens pligt til digital selvbetjening skal ses i lyset af, at
kommunernes administration i forbindelse med oprettelse af sygedagpengesager
er blevet digitaliseret gennem de senere år. Det er sket ved oprettelse af den
digitale indberetningsløsning Nemrefusion. Reglerne om Nemrefusion findes i lov
nr. 283 af 15. april 2009, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 1. maj 2013 om digital
løsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion og
tilskud m.v. (Nemrefusion). Kommunerne har pligt til at modtage indberetning og
dokumentation via Nemrefusion til brug for kommunens sagsbehandling. Det er
den enkelte kommune, som er dataansvarlig efter persondataloven for de data i
Nemrefusion, som skal anvendes i kommunernes sagsbehandling.
Den 1. september 2011 blev det obligatorisk for arbejdsgivere,
arbejdsløshedskasser og selvstændige erhvervsdrivende at foretage anmeldelse af
sygefravær ved brug af Nemrefusion. Arbejdsgiveren skal ligeledes anvende
Nemrefusion ved anmodning om sygedagpengerefusion.
Med Nemrefusion er det sikret, at de nødvendige oplysninger til brug for
oprettelse af en sygedagpengesag bliver afgivet digitalt. Dermed kan
41
sygedagpengesagen oprettes digitalt i kommunens fagsystemer. Det har sparet
kommunerne, arbejdsgiverne, arbejdsløshedskasserne og borgerne for
administrativt arbejde.
Der er således i dag krav til arbejdsgiveren, arbejdsløshedskassen og den
selvstændige erhvervsdrivende om obligatorisk digital indberetning i
sygedagpengesager. Det fremgår af statistikken fra Nemrefusion, at arbejdsgiverne
i 2013 foretog ca. 600.000 digitale anmeldelser om lønmodtagerens sygefravær,
arbejdsløshedskasserne ca. 100.000 digitale anmeldelser af lediges sygefravær, og
selvstændig erhvervsdrivende ca. 50.000 digitale anmeldelser om eget sygefravær.
Knap 40.000 anmeldelser skete ikke via Nemrefusion, men blev afgivet på anden
vis til kommunen, og medførte manuel oprettelse af sygedagpengesager i
kommunen. Som følge af anmeldelserne blev der oprettet ca. 710.000
sygedagpengesager i kommunerne i 2013. Årsagen til de manuelt oprettede sager
er, at disse sager kræver en individuel sagsbehandling, som det nuværende it-
system ikke er indrettet til at håndtere. Det forventes, at der etableres et nyt it-
system i 2016, som også kan håndtere disse typer af sygedagpengesager, som
derfor efterfølgende vil blive omfattet af obligatorisk digital selvbetjening for
borgeren.
Formålet med de foreslåede ændringer i lov om sygedagpenge i lovforslagets § 1
er at indføre obligatorisk digital selvbetjening for de borgere, hvis sag er blevet
anmeldt digitalt via Nemrefusion. Krav om digital selvbetjening skal gælde ved
borgerens udfyldelse af oplysningsskema, anmodning om sygedagpenge og
meddelelser i form af afgivelse af oplysninger, såfremt borgeren ikke er enig i de
oplysninger, som arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen har afgivet i
forbindelse med anmeldelsen af borgerens sygefravær eller ved arbejdsgiverens
anmodning om refusion.
I de sygedagpengesager, som ikke er oprettet digitalt via Nemrefusion, vil der ikke
være krav om digital selvbetjening. Det skyldes, at en borgers selvbetjeningssag
oprettes af Nemrefusion.
4.4.1.1 Udfyldelse af oplysningsskema til brug for sygedagpengesag
4.4.1.1.1 Gældende ret
Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om sygedagpenge, at kommunen skal sende et
oplysningsskema til den sygemeldte ved anmeldelsen af sygefraværet i en løbende
sag. En løbende sag er en sag, hvor der ikke i forbindelse med anmeldelsen er
registeret en raskmeldingsdato. Den sygemeldte skal returnere det udfyldte
oplysningsskema til kommunen senest 8 dage efter afsendelsen, medmindre andet
aftales med kommunen, jf. § 11, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
Returnerer den sygemeldte ikke det udfyldte oplysningsskema til kommunen
inden for fristen, anses den sygemeldte som udgangspunkt for ikke at medvirke i
42
kommunens sygeopfølgning. Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om sygedagpenge at
retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund
undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.
Ankestyrelsen har fastslået, at manglende opmærksomhed på fristen for at sende
oplysningsskemaet til kommunen ikke er en rimelig grund.
Bortfald af sygedagpengene er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte
en skriftlig orientering om konsekvenserne af ikke at sende oplysningsskemaet til
kommunen inden for fristen. Er dette ikke sket, vil en overskridelse af fristen for
returnering af oplysningsskemaet således ikke medføre bortfald af
sygedagpengene.
Er sygefraværet anmeldt af arbejdsgiveren, arbejdsløshedskassen eller den
selvstændige erhvervsdrivende via Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet
automatisk fra Nemrefusion umiddelbart efter anmeldelsen af sygefraværet til
borgeren, jf. § 40, § 40 a og § 43 i lov om sygedagpenge. Borgeren modtager
samtidig et underretningsbrev, hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger der er
afgivet i forbindelse med anmeldelsen af sygefraværet. Fremgår det af
anmeldelsen, at borgeren ikke modtager løn under sygefraværet, vil borgeren
desuden modtage et ansøgningsskema til brug for anmodningen om
sygedagpenge. Derved er det sikret, at den sygemeldte alene modtager ét samlet
brev i starten af fraværsperioden. Kommunen sender brevet med post til
borgeren, hvorefter borgeren udfylder oplysningsskemaet på papir og returnerer
det til kommunen inden for fristen.
Er sygefraværet anmeldt digitalt via Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet fra
Nemrefusion til den sygemeldte umiddelbart efter anmeldelsen. Er sygefraværet
ikke anmeldt digitalt via Nemrefusion, sender kommunen et oplysningsskema til
den sygemeldte ved modtagelsen af den manuelle anmeldelse af sygefraværet. I
denne situation opretter kommunen en manuel sygedagpengesag.
4.4.1.1.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at borgeren får pligt til at udfylde oplysningsskemaet i den digitale
løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening), hvis
sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion.
Efter forslaget vil et oplysningsskema, som borgeren ikke indgiver ved digital
selvbetjening, som udgangspunkt skulle afvises af kommunen. I en række tilfælde
må det dog forventes, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening.
Det foreslås på den baggrund, at hvis kommunen vurderer, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal kommunen i disse tilfælde tilbyde, at oplysningsskemaet
udfyldes på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunen kan henvise
43
borgeren til at indgive oplysningerne mundtligt eller skriftligt, herunder
eksempelvis på en særlig blanket.
Det foreslås herudover, at kommunen får mulighed for i helt ekstraordinære
tilfælde at undlade at afvise et oplysningsskema, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
kommunen ved at modtage oplysningsskemaet på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnitovenfor i afsnit 4.2.3
Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Kommunens beslutning om, hvorvidt der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren må forventes ikke at kunne anvende digital selvbetjening, er en afgørelse
i forvaltningslovens forstand, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.1
Grundlæggende forvaltningsretlige principper. En afgørelse om, at der ikke foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne udfylde
oplysningsskemaet digitalt, kan derfor efter de gældende regler i lov om
sygedagpenge påklages til Ankestyrelsen. For at sikre, at borgerens ret til
sygedagpenge ikke fortabes, er det i lovforslaget i § 1, nr. 5, foreslået, at
kommunen skal modtage et ikke-digitalt oplysningsskema og anvende dette i
sygedagpengesagen, hvis kommunens afgørelse om afslag på at udfylde på anden
vis er påklaget til Ankestyrelsen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5.
Forslaget ændrer ikke på den sygemeldtes frist til at have udfyldt skemaet senest 8
dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet. Fristen vil fremgå af
underretningsbrevet, som sendes til den sygemeldte som følge af anmeldelsen af
sygefraværet.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en
digital meddelelse anses for at være kommet frem, kan det med digital selvbetjening
præcist registreres, hvornår en digital meddelelse er kommet frem. Rettidig
indgivelse af et udfyldt oplysningsskema ved digital selvbetjening er herefter indtil
midnat på fristens sidste dag.
Ved indførelse af pligten til anvendelse af digital selvbetjening ved udfyldelse af
oplysningsskemaet, vil der fortsat ske bortfald af retten til sygedagpenge ved
overskridelse af fristen, såfremt den sygemeldte ikke har haft en rimelig grund til
at overskride denne, jf. § 21, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.1
Grundlæggende forvaltningsretlige principper, er det ikke hensigten med indførelse af
kravet om digital selvbetjening at ændre på, hvordan den offentlige myndighed
håndterer situationer, hvor borgeren overskrider en eventuel frist.
44
Det vil være en rimelig grund, hvis overskridelsen af fristen skyldes, at kommunen
ikke har nået at træffe afgørelse inden fristens udløb i en sag, hvor den sygemeldte
anfører, at der foreligger særlige forhold, der gør, at den sygemeldte ikke kan
anvende digital selvbetjening, og derfor skal tilbydes, at oplysningsskemaet kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Hvis kommunen vurderer,
at der har været driftsforstyrrelser i de it-systemer, som forudsættes anvendt ved
obligatorisk digital selvbetjening eksempelvis hos borger.dk eller hos NemID, i et
omfang og en varighed, der har afskåret borgeren for at udfylde
oplysningsskemaet inden for fristen, vil der endvidere kunne være tale om en
rimelig grund.
4.4.1.2 Anmodning om sygedagpenge
4.4.1.2.1 Gældende ret
Efter gældende regler har en selvstændig erhvervsdrivende pligt til at anmelde eget
sygefravær til kommunen via Nemrefusion, og kan på den baggrund modtage
sygedagpenge, jf. § 43, stk. 3, i lov om sygedagpenge.
Det fremgår af § 38, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at en lønmodtager skal
anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af
underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens eller
arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har lønmodtageren modtaget
løn under sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra
kommunen senest 8 dage efter afsendelse af underretningsbrevet fra Nemrefusion
på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning. Anmodning om
sygedagpenge skal ske ved at udfylde blanketten, som udsendes sammen med
underretningsbrevet fra Nemrefusion, jf. § 38, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
Er der ikke udsendt en blanket fra Nemrefusion, trods lønmodtagerens eller den
lediges anmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen,
skal anmodningen om sygedagpenge ske på en blanket som anvises af kommunen,
jf. § 38, stk. 3, i lov om sygedagpenge. I denne situation skal anmodningen ske
senest 3 uger efter første fraværsdag, når der anmodes om sygedagpenge fra første
fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i en
periode eller arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under
de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren
anmode om sygedagpenge fra kommunen, senest 3 uger efter, at udbetalingen fra
arbejdsgiveren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær er ophørt.
En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er
dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om
sygedagpenge på en blanket, som anvises af kommunen, jf. § 38, stk. 4, i lov om
sygedagpenge. Her er anmodningsfristen 1 uge efter første fraværsdag.
45
Hvis anmodningen om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fristen,
har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor kommunen
modtager anmodningen, jf. § 38, stk. 6, i lov om sygedagpenge.
Det fremgår af § 38, stk. 7, i lov om sygedagpenge, at kommunen har mulighed
for at udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren
på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at
anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldelige omstændigheder har
bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Dog kan anmodningsfristen ikke
fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens
indtræden.
4.4.1.2.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at borgeren, hvor anmeldelsen af sygefraværet er sket via
Nemrefusion, og hvor der efterfølgende er afsendt et underretningsbrev fra
Nemrefusion, jf. § 38, stk. 1, i lov om sygedagpenge, får pligt til at anmode om
sygedagpenge i den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening).
Efter forslaget vil en anmodning om sygedagpenge, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, som udgangspunkt skulle afvises af kommunen.
I en række tilfælde må det dog forventes, at borgeren ikke kan anvende digital
selvbetjening. Det foreslås på den baggrund, at hvis kommunen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at anmodningen om
sygedagpenge kan ske på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunen
kan henvise borgeren til at indgive oplysningerne mundtligt eller skriftligt,
herunder eksempelvis på en særlig blanket.
Det foreslås herudover at give kommunen mulighed for i ekstraordinære tilfælde
at undlade at afvise en anmodning om sygedagpenge, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for kommunen ved at behandle anmodningen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Kommunens beslutning om, hvorvidt der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren må forventes ikke at kunne anvende digital selvbetjening, er en afgørelse
i forvaltningslovens forstand, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.1
Grundlæggende forvaltningsretlige principper. En afgørelse om, at der ikke foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anmode om
sygedagpenge digitalt, kan derfor efter de gældende regler i lov om sygedagpenge
påklages til Ankestyrelsen. For at sikre, at borgerens ret til sygedagpenge ikke
fortabes, er det i lovforslaget i § 1, nr. 5 foreslået, at kommunen skal modtage en
46
ikke-digital anmodning om sygedagpenge og behandle denne, hvis kommunens
afgørelse om afslag på at anmode på anden vis er påklaget til Ankestyrelsen. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Med forslaget om digitalisering af anmodningen om sygedagpenge til kommunen,
ændres der ikke på lovens frister for anmodning om sygedagpenge. Som det
fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, kan det med digital selvbetjening præcist
registreres, hvornår en digital meddelelse er kommet frem. Rettidig indgivelse af
en anmodning om sygedagpenge ved digital selvbetjening kan herefter ske indtil
midnat på fristens sidste dag. En overskridelse af fristen vil fortsat medføre, at der
først kan udbetales sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor anmodningen er
modtaget i kommunen.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.1
Grundlæggende forvaltningsretlige principper, er det ikke hensigten med indførelse af
kravet om digital selvbetjening at ændre på, hvordan den offentlige myndighed
håndterer situationer, hvor borgeren overskrider en eventuel frist.
Det fremgår af § 38, stk. 7, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, at kommunen kan
udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, hvis den sygemeldte har
været forhindret i at anmode rettidigt på grund af hospitalsophold eller ophold i
udlandet, eller hvis anmodningen ikke er sket rettidigt på grund af andre særlige
undskyldende forhold. Hvis kommunen vurderer, at der har været
driftsforstyrrelser i de it-systemer, som forudsættes anvendt ved obligatorisk
digital selvbetjening eksempelvis hos borger.dk eller hos NemID, i et omfang og
en varighed, der har afskåret borgeren for at udfylde oplysningsskemaet inden for
fristen, vil der kunne være tale om andre særlige undskyldende forhold.
Skyldes overskridelsen af fristen, at kommunen ikke har nået at træffe afgørelse
inden fristens udløb i en sag, hvor den sygemeldte anfører, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at den sygemeldte ikke kan anvende digital selvbetjening, og
derfor skal tilbydes, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening, vil dette medføre, at kommunen kan se bort fra overskridelsen af
fristen.
4.4.1.3 Ved uenighed i forhold til oplysninger i underretningsbrev
4.4.1.3.1 Gældende ret
Det fremgår af § 40, stk. 5, og § 40 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge, at
Nemrefusion sender et underretningsbrev til borgeren med information om
arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af refusionskravet, samt de
oplysninger arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen har afgivet i den
forbindelse. Borgeren skal ikke foretage sig yderligere, såfremt borgeren er enig i
de af arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen afgivne oplysninger. Er borgeren
derimod ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal borgeren inden
8 dage gøre kommunen opmærksom herpå. Der er ikke fastsat formkrav til,
47
hvordan borgeren skal kontakte kommunen. Tilsvarende gælder, når
arbejdsgiveren via Nemrefusion anmoder kommunen om refusion, jf. § 59, stk. 8,
i lov om sygedagpenge.
Baggrunden for borgerens pligt til at informere kommunen er, at borgeren kan
have oplysninger, der kan have betydning for, at der sker korrekt udbetaling af
refusion til arbejdsgiveren.
Orienterer borgeren ikke kommunen senest 8 dage efter modtagelse af
underretningsbrevet, vil det ikke i sig selv medføre konsekvenser for borgerens ret
til sygedagpenge.
En borger har efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for
hjælpen (i dette tilfælde retten til sygedagpenge). Det er vigtigt, at borgeren
opfylder sin oplysningspligt, da manglende overholdelse i yderste konsekvens kan
betyde, at borgeren skal betale sygedagpengene tilbage.
4.4.1.3.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at borgeren får pligt til at give besked til kommunen i den digitale
løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening), såfremt
borgeren ikke er enig i de oplysninger arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen
har afgivet i forbindelse med anmeldelsen af sygefraværet eller
refusionsanmodning, det vil sige de oplysninger, som fremgår af
underretningsbrevet fra Nemrefusion.
I en række tilfælde må det dog forventes, at borgeren ikke kan anvende digital
selvbetjening. Det foreslås på den baggrund, at hvis kommunen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at oplysningerne kan
afgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunen kan henvise
borgeren til at indgive oplysningerne mundtligt eller skriftligt, herunder
eksempelvis på en særlig blanket.
Det foreslås herudover at give kommunen mulighed for at undlade at afvise
oplysninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at få information om
ændringerne på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Borgerens pligt til at give besked til kommunen skal sikre, at kommunens
oprettelse af sygedagpengesagen og løbende udbetaling af sygedagpenge sker ud
fra de korrekte faktuelle forhold i sagen. Det er således i kommunens interesse at
modtage en meddelelse med oplysningen fra borgeren med henblik på eventuelt at
48
kunne stoppe sygedagpengene eller justere størrelsen af sygedagpengene eller
sygedagpengerefusionen. Da meddelelser fra borgeren efter § 40, stk. 5, § 40 a,
stk. 4, og § 59, stk. 8, er med til at sikre udbetalinger på et korrekt grundlag, er der
således en samfundsmæssig interesse i, at kommunen modtager oplysningerne.
På denne baggrund foreslås det, at hvis kommunen vurderer, at det kan blive
afgørende for en korrekt udbetaling til borgeren eller dennes arbejdsgiver, kan
kommunen acceptere en ikke-digital meddelelse fra borgeren, jf. § 40, stk. 5, § 40
a, stk. 4, og § 59, stk. 8. Det indebærer, at en ikke-digital meddelelse fra borgeren,
som har betydning for udbetalingen af sygedagpenge, vil kunne tages i
betragtning, uanset at oplysningerne ikke er indkommet via digital selvbetjening,
men eksempelvis telefonisk, hvis det efter sagens karakter findes hensigtsmæssigt
at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.
Kommunens beslutning om, hvorvidt der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren må forventes ikke at kunne anvende digital selvbetjening, er en afgørelse
i forvaltningslovens forstand, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.1
Grundlæggende forvaltningsretlige principper. En afgørelse om, at der ikke foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne indgive
meddelelsen digitalt, kan derfor efter de gældende regler i lov om sygedagpenge
påklages til Ankestyrelsen. For at sikre, at borgerens ret til sygedagpenge eller
arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion ikke sker uberettiget eller forsinkes, er
det i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslået, at kommunen skal modtage en ikke-digital
meddelelse og anvende denne i sygedagpengesagen, hvis kommunens afgørelse
om afslag på at indgive meddelesen på anden vis er påklaget til Ankestyrelsen. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Der ændres med forslaget ikke på den sygemeldtes frist til at give besked til
kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra
Nemrefusion. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit
4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem, kan det med digital
selvbetjening præcist registreres, hvornår en digital meddelelse er kommet frem.
Rettidig indgivelse af en meddelelse ved digital selvbetjening kan herefter ske
indtil midnat på fristens sidste dag.
4.4.2 Justitsministeriet
På Justitsministeriet område er borgerens afgivelse af samtykkeerklæring til
indhentelse af straffeattest til offentlig brug omfattet af lovforslaget.
4.4.2.1 Afgivelse af samtykke til offentlig straffeattest
Gældende ret
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af
personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) fastsætter
detaljerede regler om behandling af personoplysninger i Kriminalregisteret,
herunder de nærmere betingelser for politiets registrering, videregivelse, sletning
49
mv. af oplysninger om strafferetlige afgørelser mv. Bekendtgørelsen er udstedt
med hjemmel i bl.a. persondatalovens § 72, hvor der er hjemmel til, at
vedkommende minister i særlige tilfælde kan fastsætte nærmere regler for
behandlinger, som udføres for den offentlige forvaltning.
Kriminalregisterbekendtgørelsens § 22 indeholder detaljerede regler om
Rigspolitiets mulighed for efter begæring at udstede straffeattester til offentlig
brug. Det fremgår af bestemmelsen, at visse nærmere bestemte offentlige
myndigheder i særligt opregnede situationer kan indhente en såkaldt offentlig
straffeattest. Det er eksempelvis tilfældet for kommuner for så vidt angår
personer, der søger om tilladelse til at have børn i pleje eller pasning, og for
Statsforvaltningen for så vidt angår personer, der ønsker at adoptere børn.
Udstedelsen sker efter anmodning fra den offentlige myndighed og kræver i de
fleste tilfælde samtykke fra personen, som den offentlige straffeattest vedrører.
Der udstedes årligt ca. 90.000 offentlige straffeattester med og uden samtykke fra
borgeren. Mere end 95 pct. af attesterne udstedes med samtykke.
Lovforslagets udformning
Ved lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige
myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere for så vidt
angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge,
ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om
faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) blev der i § 18 indsat en bestemmelse,
der giver justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte bestemmelser
om, at ansøgning om straffeattester til privat brug skal indgives ved anvendelse af
den digitale løsning, som politiet stiller til rådighed.
Det foreslås, at der i § 18 indsættes et nyt stk. 2, der giver justitsministeren
hjemmel til administrativt at fastsætte bestemmelser om, at samtykke til udstedelse
af en straffeattest til offentlig brug fremover skal afgives ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som Rigspolitiet anviser, jf. herved nærmere
lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
Spørgsmålet om udstedelse af en offentlig straffeattest er alene reguleret i
kriminalregisterbekendtgørelsen. Af blandt andet lovtekniske grunde foreslås det
på denne baggrund, at de nærmere regler om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening også for så vidt angår afgivelse af samtykke til udstedelse af
offentlige straffeattester fastsættes i en bekendtgørelse.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse at fastsætte nærmere regler om, at afgivelse af samtykke til udstedelse
af offentlige straffeattester pr. 1. december 2015 skal ske ved anvendelse af den
50
digitale procedure, som Rigspolitiet anviser, i de tilfælde, hvor en begæring om
udstedelse af en offentlig straffeattest er indgivet digitalt.
De regler, der i den forbindelse udstedes, forudsættes at blive udstedt og
administreret i overensstemmelse med de principper, som er anført i dette
lovforslags almindelige bemærkninger afsnit 4.1-4.3. Det vil blandt andet
indebære, at et samtykke, der ikke er afgivet ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Rigspolitiet stiller til rådighed, afvises af Rigspolitiet,
medmindre særlige forhold gør sig gældende. Foreligger der særlige forhold, vil
den digitale selvbetjeningsløsning ikke skulle anvendes ved afgivelse af samtykke
til udstedelse af en offentlig straffeattest. Endvidere vil Rigspolitiet i helt
ekstraordinære tilfælde kunne undlade at afvise et samtykke, der ikke er afgivet
ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for Rigspolitiet ved at behandle samtykket på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.1-4.4 og
bemærkningerne til lovforslagets § 2.
4.4.3 Kulturministeriet
På Kulturministeriets område er bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens
Arkivers læsesale, hjemmel til at fastsætte regler om indgivelse af begæring om
børneattest samt borgerens samtykke i den forbindelse omfattet af lovforslaget.
4.4.3.1 Bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale
Gældende ret
Arkivloven indeholder ikke bestemmelser om den måde, hvorpå bestilling af
arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale skal indgives til Statens
Arkiver. Imidlertid er det i praksis ikke muligt at effektuere en bestilling af
arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale, som ikke er foretaget ved
hjælp af Statens Arkivers database DAISY.
Lovforslagets udformning
Den foreslåede ændring medfører, at bestilling af arkivalier til benyttelse på
Statens Arkivers læsesale skal indgives til Statens Arkiver digitalt og via den
digitale adgang, som Statens Arkiver stiller til rådighed for borgerne.
Den foreslåede ændring medfører, at den gældende praksis hjemles ved lov.
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at bestille arkivalier til benyttelse
på Statens Arkivers læsesale ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som Statens Arkiver stiller til rådighed.
51
Den foreslåede ændring betyder, at en bestilling der ikke er indgivet ved brug af
den digitale selvbetjeningsløsning, som Statens Arkiver stiller til rådighed, afvises
af Statens Arkiver, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke skulle anvende den digitale
selvbetjeningsløsning ved bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers
læsesale. Statens Arkiver kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undlade at
afvise en bestilling, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Statens Arkiver ved at behandle
bestillingen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Statens Arkiver vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale, i de
tilfælde, hvor bestillingen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
4.4.3.2 Indhentelse af børneattest
Gældende ret
Reglerne for indhentelse af børneattester findes i lovbekendtgørelse nr. 362 af 2.
april 2014 om indhentelse af børneattester i forbindelse med ansættelse af
personale mv. (børneattestloven), der henhører under Kulturministeriets ressort.
Børneattestloven er en rammelov, som bemyndiger de enkelte ministerier til inden
for eget sagsområde at afgrænse, hvem der er omfattet af pligten til at indhente
børneattest, og i forhold til hvilke jobfunktioner, dvs. hvem der skal indhentes en
børneattest på. På den baggrund har de ministerier med sagsområder, hvor
indhentelse af børneattest kan være relevant, udarbejdet bekendtgørelser med
nærmere regulering.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af
personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) fastsætter
detaljerede regler om behandling af personoplysninger i Kriminalregisteret,
herunder de nærmere betingelserne for politiets registrering, videregivelse, sletning
mv. af oplysninger om strafferetlige afgørelser mv. Bekendtgørelsen er udstedt
med hjemmel i bl.a. persondatalovens § 72, hvor der er hjemmel til, at
vedkommende minister i særlige tilfælde kan fastsætte nærmere regler for
behandlinger, som udføres for den offentlige forvaltning.
Kriminalregisterbekendtgørelsens § 36 indeholder detaljerede regler om
Rigspolitiets mulighed for at videregive nærmere bestemte oplysninger om
overtrædelse af straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser af børn
(svarende til børneattester), dvs. hvem der må indhentes en børneattest på.
52
Rigspolitiet kan således i medfør af kriminalregisterbekendtgørelsens § 36 efter
begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i
ansættelsen eller beskæftigelsen har direkte kontakt med eller færdes fast blandt
børn under 15 år, udstede en børneattest til den virksomhed, forening mv., der
skal ansætte eller beskæftige den person, som oplysningerne angår.
Børneattesten indeholder oplysninger fra kriminalregisterets efterforskningsdel
om afgørelser (domme og bødevedtagelser mv.), der er eller har været optaget i
registerets afgørelsesdel, og som omfatter overtrædelse af straffelovens § 216, stk.
2 (voldtægt), og § 222 (samleje med et barn under 15 år), herunder jf. § 225 (andet
seksuelt forhold end samleje), og § 235 (børnepornografi) samt om overtrædelse
af § 210 (incest), § 223 (samleje med stedbarn mv.) og § 232
(blufærdighedskrænkelse), hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.
Det bærende hovedhensyn bag børneattestordningen er at hindre, at personer, der
er seksuelt tiltrukket af mindreårige (pædofile mv.), opnår ansættelse eller
beskæftigelse under forhold, hvor de pågældende vil skulle have mindreårige i
deres varetægt, og ansættelsen eller beskæftigelsen således vil kunne misbruges til
at begå nye seksuelle overgreb på børn.
Kriminalregisterbekendtgørelsens § 36, stk. 7, fastsætter de nærmere formkrav
om, at fremsættelse af begæring om videregivelse af oplysninger i form af en
børneattest skal ske ved anvendelse af den af Rigspolitiet udformede blanket til
rekvisition af særlige oplysninger fra Kriminalregisteret.
Det følger endvidere af kriminalregisterbekendtgørelsens § 36, stk. 5, at
videregivelse af den pågældende type oplysninger alene kan ske efter samtykke fra
den, som oplysningerne angår. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitiet kan en
person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende, jf.
bekendtgørelsens § 36, stk. 8.
Der udstedes årligt ca. 260.000 børneattester.
Lovforslagets udformning
Henset til at børneattestområdet er delt mellem Kulturministeriet og
Justitsministeriet, og henset til administrative og lovtekniske grunde, findes det
rigtigst, at de nærmere regler om overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for
så vidt angår børneattester, fastsættes i bekendtgørelsesform.
Der foreslås på den baggrund indsat en bestemmelse i børneattestloven, der giver
justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte bestemmelser om, at det
fremover gøres obligatorisk at fremsætte begæring om videregivelse af oplysninger
i form af en børneattest og indhente det dertilhørende samtykke ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som Rigspolitiet anviser.
53
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse at fastsætte nærmere regler om, at samtykke til videregivelse af
oplysninger i form af en børneattest pr. 1. december 2015 skal afgives ved den
digitale procedure, som Rigspolitiet anviser. Justitsministeriet vil overveje, om der
tillige skal fastsættes nærmere regler om, at også begæringer fra virksomheder,
foreninger mv. om udstedelse af børneattester skal indgives digitalt.
De regler, der i den forbindelse udstedes, forudsættes at blive udstedt og
administreret i overensstemmelse med de principper, som er anført i dette
lovforslags almindelige bemærkninger afsnit 4.1-4.3. Det vil bl.a. indebære, at en
begæring om børneattest og dertilhørende samtykke, der ikke er indgivet ved brug
af den digitale selvbetjeningsløsning, som Rigspolitiet stiller til rådighed, afvises af
Rigspolitiet, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Foreligger der særlige
forhold, vil den digitale selvbetjeningsløsning ikke skulle anvendes ved begæring
eller samtykke. Endvidere vil Rigspolitiet i helt ekstraordinære tilfælde kunne
undlade at afvise en begæring eller et samtykke, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
Rigspolitiet ved at behandle begæringen eller samtykket på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.1-4.3 og
bemærkningerne til lovforslagets § 4.
4.4.4 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
På Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område er
ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg og om almindeligt og udvidet
helbredstillæg omfattet af lovforslaget.
4.4.4.1 Ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg og helbredstillæg
Gældende ret
Det er en forudsætning for at modtage personligt tillæg og helbredstillæg, at
borgeren er tilkendt folkepension efter lov om social pension eller førtidspension
efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. (efter reglerne fra før 2003 – gammel ordning).
Det er Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse om ret til folkepension, mens
afgørelse om ret til førtidspension træffes af kommunalbestyrelsen. Det er
Udbetaling Danmark, som udbetaler både folkepension og førtidspension. Det er
imidlertid kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om og udbetaler personligt
tillæg, almindelig og udvidet helbredstillæg både til folkepensionister efter § 14,
stk. 1, og § 14 a, stk. 1 og 4, i lov om sociale pension og til førtidspensionister på
gammel ordning efter henholdsvis § 17, stk. 2, og § 18, stk. 1 og 4, i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
54
Borgeren skal således ansøge om folkepension i Udbetaling Danmark, men skal
søge om personligt tillæg og helbredstillæg i kommunen.
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret og individuel vurdering af
pensionistens økonomiske forhold yde personligt tillæg til at dække rimelige og
nødvendige udgifter for økonomisk vanskeligt stillede pensionister. Almindeligt
helbredstillæg ydes til dækning af de udgifter til medicin, tandlæge, høreapparat,
fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling, som regionsrådet
yder tilskud til efter sundhedsloven. Udvidet helbredstillæg kan ydes til betaling af
pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt
kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.
Det er ikke i dag nærmere reguleret i lov om social pension eller i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. på hvilken måde,
en ansøgning eller meddelelse mv. om personligt tillæg eller helbredstillæg skal
indgives til kommunen.
I medfør af § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er det fastsat, at
ansøgninger og meddelelser mv. efter lov om social pension og efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. på
Udbetaling Danmarks sagsområde pr. 1. december 2014 skal indgives ved digital
selvbetjening, jf. bekendtgørelse nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk
digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser mv. om sociale
ydelser mv.
Pensionister, som modtager personligt tillæg eller helbredstillæg, har efter § 41 i
henholdsvis lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. pligt til at oplyse
kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre
ændringer af pensionen eller tillægget, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om personligt tillæg og om helbredsstillæg efter
lov om social pension og efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at
kommunen har pligt til at yde helhedsorienteret vejledning om mulighederne for
at få hjælp efter den sociale lovgivning. I § 2, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark
er det fastsat, at Udbetaling Danmark skal henvise borgere, som skønnes at have
behov for helhedsorienteret vejledning, til kommunen. Desuden er det efter § 3 i
lov om Udbetaling Danmark kommunalbestyrelsen, som i fornødent omfang skal
yde bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af
55
digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger til kontante ydelser og
økonomiske tilskud indenfor Udbetaling Danmarks sagsområde. Herudover skal
kommunen i fornødent omfang yde bistand til borgere, som vurderes at have
særlige behov, og som ønsker at søge om, eller som modtager kontante ydelser og
økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde.
Det følger af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at det er
kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages
fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområde,
herunder på pensionsområdet.
På det sociale område søger borgeren ofte om flere ydelser på samme tid, og der
gives mulighed herfor i selvbetjeningsløsningen. For eksempel søger mange
borgere om flere ydelser efter lov om social pension i Udbetaling Danmark,
eksempelvis folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg samt varmetillæg på
samme tid via én selvbetjeningsløsning. Ydelserne kan dog også søges tidsmæssigt
forskudt, eksempelvis hvis borgeren først senere søger om varmetillæg.
Der er derfor i medfør af § 13, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark fastsat regler
om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om at undtage borgeren fra digital
selvbetjening i forhold til én ydelse efter lov om social pension også kan gælde for
andre og eventuelt fremtidige ansøgninger eller meddelelser mv. efter lov om
social pension, hvor der er krav om digital selvbetjening, jf. bekendtgørelse
nr.1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende
ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv. På pensionsområdet kan
borgeren således for eksempel være undtaget fra digitalt at give meddelelser til
Udbetaling Danmark om ændringer, der har betydning for alle ydelser efter
pensionsloven på Udbetaling Danmarks område som følge af oplysningspligten.
Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at
kommunalbestyrelsen skal give meddelelse til Udbetaling Danmark om afgørelser
om undtagelse fra digital selvbetjening, hvis afgørelsen har betydning for andre
ansøgninger og meddelelser på Udbetaling Danmarks sagsområde.
Af § 13, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark, fremgår det, at
kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra kravet
om obligatorisk digital selvbetjening, kan påklages til Ankestyrelsen. Samtidig er
det fastsat, at Udbetaling Danmark skal behandle ansøgningen eller meddelelsen
mv., selvom den ikke er indgivet digitalt.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover også gøres obligatorisk for pensionister at ansøge
om personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om social pension og efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunalbestyrelsen stiller
til rådighed.
56
Efter forslaget vil ansøgninger om personligt tillæg og helbredstillæg, der ikke er
indgivet ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunalbestyrelsen
stiller til rådighed, som udgangspunkt skulle afvises af kommunen.
Personer med bopæl udenfor Danmark, som er omfattet af reglerne i EF-
forordning nr. 883/04 eller 1408/71, er ikke omfattet af kravet om digital
selvbetjening.
Desuden vil der i en række tilfælde være forhold, der bevirker, at pensionisten ikke
må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Det foreslås på
den baggrund, at hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at pensionisten ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening.
Særlige forhold hos pensionisten er eksempelvis særlige handicap, manglende
digitale kompetencer, sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra
kommunalbestyrelsens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning til at
indgive en ansøgning digitalt. Pensionistens beskrivelse af egne evner og
muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om
hjælp skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering. Foreligger der særlige forhold,
vil pensionisten ikke skulle anvende den digitale selvbetjeningsløsning ved
ansøgning om personligt tillæg.
Et eksempel kunne være en 80-årig borger, der skal indgive en meddelelse om
ændringer i oplysningerne til kommunen om almindeligt helbredstillæg, men som
aldrig har stiftet bekendtskab med it, og som ikke ser sig i stand til at erhverve sig
NemID.
På pensionsområdet er der generelt ikke fastsat formkrav til ansøgninger og
meddelelser mv. Det betyder, at der ikke gælder et formkrav til, hvordan borgeren
ansøger eller giver meddelelser mv. om personligt tillæg eller helbredstillæg til
kommunen, i de tilfælde, hvor særlige forhold gør, at borgeren skal tilbydes, at
ansøgningen eller meddelelsen mv. kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening. Kommunen vil som hidtil kunne anvise borgeren at afgive
oplysninger, som er nødvendigt for at kunne behandle sagen under hensyntagen
til den enkelte borgers særlige behov.
Det foreslås også at give kommunen mulighed for at undlade at afvise en
ansøgning eller meddelelse mv., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at
behandle ansøgningen eller meddelelsen mv. på anden vis end digitalt. Der
henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold og
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
57
Det forudsættes herudover med dette lovforslag, at ansøgning om personligt tillæg
og helbredstillæg integreres i den eksisterende model for obligatorisk digital
selvbetjening efter § 13 i lov om Udbetaling Danmark, som blandt andet gælder
for ansøgning og meddelelser mv. om ydelser efter lov om social pension og lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. på
Udbetaling Danmarks sagsområder.
I forhold til udbetaling af ydelser på det sociale område har borgeren til enhver
tid, efter at ydelsen er blevet tilkendt, pligt til at give oplysninger til kommunen
om forhold, der har betydning for hjælpen. Denne oplysningspligt sikrer, at
kommunen aktuelt udbetaler hjælp, herunder løbende udbetaling af personligt
tillæg og helbredstillæg, ud fra de korrekte faktuelle forhold i sagen. Det er således
i kommunens interesse at modtage oplysningen fra pensionisten med henblik på
eventuelt at kunne stoppe ydelsen eller justere størrelsen af den udbetalte hjælp.
Da oplysninger fra pensionisten, der kan have betydning for hjælpen, er med til at
sikre korrekte udbetalinger på et korrekt grundlag, er der således en
samfundsmæssig interesse i, at kommunen modtager oplysningerne.
På denne baggrund foreslås det, at hvis kommunen vurderer, at det kan blive
afgørende for en korrekt udbetaling til pensionisten, kan kommunen acceptere en
ikke-digital meddelelse fra borgeren. Det indebærer, at en ikke-digital meddelelse
fra pensionisten, som har betydning for hjælpen, vil kunne tages i betragtning,
uanset at oplysningerne ikke er indkommet via den digitale selvbetjeningsløsning,
men eksempelvis telefonisk, hvis det efter sagens karakter findes hensigtsmæssigt
at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.
Pensionister, som ansøger om personligt tillæg eller helbredstillæg efter
pensionslovgivningen, har ofte behov for at søge om andre ydelser efter
pensionslovgivningen hos kommunen eller hos Udbetaling Danmark, for
eksempel varmetillæg, eller for at give meddelelser i henhold til oplysningspligten
efter lovgivningen. Det foreslås derfor, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens
afgørelser om, at ansøgningen eller meddelelsen mv. kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening, også skal gælde for andre ansøgninger eller
meddelelser mv. fra borgeren på andre nærmere angivne sagsområder,
eksempelvis efter samme lov. Kommunen kan eksempelvis træffe afgørelse om, at
den 80-årige, som skal indgive en meddelelse om ændringer i oplysningerne til
kommunen om almindeligt helbredstillæg, fremadrettet ikke vil skulle indgive
meddelelser og andre ansøgninger efter lov om social pension, for eksempel
varmetillæg, digitalt.
Pensionisten kan allerede være undtaget fra kravet om digital selvbetjening inden
for pensionslovgivningen, eksempelvis i forbindelse med ansøgningen om
folkepension til Udbetaling Danmark. Forslaget svarer til gældende regler på
58
Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder efter lov om social pension og lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf.
afsnittet ovenfor om gældende ret.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at kommunen skal give
meddelelse til Udbetaling Danmark om afgørelser om, at ansøgningen eller
meddelelsen mv. kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, hvis
afgørelsen har betydning for andre ansøgninger og meddelelser mv. på Udbetaling
Danmarks sagsområde.
Det forudsættes med lovforslaget, at muligheden for at tilbyde, at ansøgninger
eller meddelelser mv. på sammenhængende ydelsesområder fremover kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening får et snævert anvendelsesområde.
Der henvises til afsnittet ovenfor om gældende ret.
Kommunens beslutning om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren
må forventes ikke at kunne anvende digital selvbetjening, er en afgørelse i
forvaltningslovens forstand, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.1
Grundlæggende forvaltningsretlige principper. Kommunalbestyrelsens afgørelse om, at
der ikke foreligger særlige forhold, der gør, at pensionisten ikke må forventes at
kunne ansøge digitalt om personligt tillæg og helbredstillæg kan derfor efter de
gældende regler i lov om social pension påklages til Ankestyrelsen.
For at sikre, at pensionistens mulighed for at ansøge om tillæg ikke går tabt,
foreslås det herudover, at kommunen skal behandle ansøgningen om personligt
tillæg eller helbredstillæg, hvis kommunens afgørelse om afslag på at søge på
anden vis er påklaget til Ankestyrelsen, selv om ansøgningen ikke er indgivet
digitalt.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 5 og 6.
Det er hensigten, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
i medfør af den foreslåede § 14 d, stk. 5, i lov om social pension og den foreslåede
§ 23 a, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. vil fastsætte regler svarende til ministerens udmøntning af §
13 i lov om Udbetaling Danmark og § 40 a stk. 5, i lov om individuel boligstøtte,
jf. bekendtgørelse nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digital
selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv.
Samtidig vil der blive fastsat overgangsbestemmelser således, at
kommunalbestyrelsens afgørelser om, at en person skal tilbydes at indgive alle
fremtidige ansøgninger eller meddelelser mv. efter lov om social pension eller
efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
mv. på anden måde end ved digital selvbetjening, jf. § 13 i lov om Udbetaling
Danmark, som er truffet inden den 1. december 2015, også gælder ved ansøgning
59
og meddelelser mv. om personligt tillæg og helbredstillæg efter lovens
ikrafttræden, jf. lovforslagets § 13.
4.4.5 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
På Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område digitaliseres ansøgning til
Sundhedsstyrelsen om tilskud til medicin købt i et andet EU/EØS-land,
indgivelse af klager til Patientombuddet over sundhedsvæsenet, klager til
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over sundhedspersoner og klager til
Ankenævnet for Patienterstatningen over Patienterstatningens afgørelser.
4.4.5.1 Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilskud til medicin købt i et andet EU/EØS-land
4.4.5.1.1 Gældende ret
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i medfør af § 168, stk. 1, i
sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af den 13. juli 2010, bemyndigelse til
at fastsætte regler om og vilkår for, at regionsrådet henholdsvis
kommunalbestyrelsen yder tilskud til varer efter loven, der købes i et andet
EU/EØS-land, og tjenesteydelser efter loven, der leveres i et andet EU/EØS-
land.
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i medfør af denne bemyndigelse i
bekendtgørelse nr. 1660 af 27. december 2013 om tilskud til sundhedsydelser
uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande fastsat
regler om tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land.
Det fremgår af lovens § 168, stk. 3, at afgørelse om regionsrådets tilskud til
lægemidler, der er købt i et andet EU/EØS-land, træffes af Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen har etableret en digital selvbetjeningsløsning for borgeren, hvor
borgeren kan ansøge om tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land
digitalt via en digital ansøgningsblanket, som ligger på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside. Borgeren udfylder ansøgningsblanketten og vedhæfter relevante bilag
for eksempel kopi af kvitteringer for medicinkøb, kopi af recept, foto af
pakningen mv. Når ansøgningsblanketten er udfyldt, og relevante bilag er tilføjet,
indsendes ansøgningen digitalt til Sundhedsstyrelsen ved brug af NemID.
Ansøgning om tilskud kan tillige indgives pr. brev. Sundhedsstyrelsen modtager i
dag ca. halvdelen af ansøgningerne digitalt og resten pr. brev.
Lovforslagets udformning
Med forslaget gøres brugen af Sundhedsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning
obligatorisk i sager om ansøgning om tilskud til lægemidlet købt i andre
EU/EØS-lande, og Sundhedsstyrelsen afviser ansøgning om tilskud til lægemidler
købt i et andet EU/EØS-land, der ikke er indgivet ved brug af Sundhedsstyrelsens
digitale selvbetjeningsløsning.
60
Hvis Sundhedsstyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning,
vil Sundhedsstyrelsen dog tilbyde, at ansøgningen om tilskud til lægemidler købt i
et andet EU/EØS-land kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.
Der henvises til det anførte i afsnit 4.2.3 Særlige forhold. Sundhedsstyrelsen
bestemmer, hvordan en sådan ansøgning skal indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
Sundhedsstyrelsen kan derudover helt ekstraordinært undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Sundhedsstyrelsen
ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. Der henvises til det
anførte i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
En digital ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Sundhedsstyrelsen. Der
henvises til det anførte i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet
frem.
Sundhedsstyrelsens afgørelse om tilskud til et lægemiddel, købt i et andet
EU/EØS-land, i medfør af sundhedslovens § 168, stk. 3, kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Der ses derfor ikke at være grundlag for, at
indføre klageadgang for Sundhedsstyrelsens afgørelser om at afvise en ansøgning
om tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land, som ikke er indgivet
digitalt, samt for Sundhedsstyrelsens afgørelser om, at der foreligger særlige
forhold eller ekstraordinære situationer.
Det foreslås derfor, at Sundhedsstyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om
tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land, som ikke er indgivet digitalt,
ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Tilsvarende
foreslås det, at Sundhedsstyrelsens afgørelser af, om der foreligger særlige forhold
eller ekstraordinære situationer ikke kan kunne påklages til Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse.
Det forudsættes, at der fra borger.dk linkes til Sundhedsstyrelsens digitale
selvbetjeningsløsning.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 7.
4.4.5.2 Klager over sundhedsvæsenet til Patientombuddet
Gældende ret
61
Regler om patienters mulighed for at klage til Patientombuddet over
sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed findes i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7.
november 2011, med senere ændringer.
Patientombuddet er en institution under ministeren for sundhed og forebyggelse,
jf. 11, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Patientombuddet er ved behandling af klager uafhængig af instruktioner om den
enkelte sags behandling og afgørelse, og Patientombuddets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 11, stk. 2 og 3, i lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Ifølge § 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
behandler Patientombuddet klager fra patienter over sundhedsvæsenets
sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedsloves kapitel 4-9 og
afsnit IV (eksempelvis information og samtykke eller aktindsigt i patientjournaler).
Det er i § 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
fastsat forældelsesregler for klager omfattet af lovens § 1. Klager skal således være
indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt
med det forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den
dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte
klage frister.
Endvidere behandler Patientombuddet, jf. §§ 5-8 i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, klager over en række nærmere
afgrænsede afgørelser truffet af kommunalbestyrelser, regionsråd,
Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen, som eksempelvis begravelseshjælp, tilskud
til ernæringspræparater og udstedelse af det særlige sundhedskort efter
sundhedslovens § 12, stk. 1.
Der er i § 10 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
fastsat en frist for indgivelse af klager omfattet af lovens §§ 5-8. Klager skal
således være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Patientombuddet kan se bort fra overskridelse af klagefristen, hvis
særlige grunde taler herfor.
Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer for fremgangsmåden i
forbindelse med indgivelse af klager til Patientombuddet.
Hovedparten af de klager, der indgives til Patientombuddet indgives direkte af
klager selv. Et mindre antal klager indgives på vegne af borgeren via
patientvejlederne i regionerne eller oversendes til Patientombuddet fra øvrige
myndigheder. I praksis indgives omkring halvdelen af alle klager allerede via den
62
digitale selvbetjeningsløsning ved anvendelse af NemID, mens cirka en fjerdedel
af klagerne indgives via e-mail. De resterende klager indgives i papirform.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at klage til Patientombuddet over
sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til rådighed.
Det foreslås endvidere, at det fremover, som udgangspunkt, gøres obligatorisk at
klage til Patientombuddet, jf. §§ 5-8 i lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet, over nærmere bestemte afgørelser truffet af andre
myndigheder, ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
Patientombuddet stiller til rådighed.
Som undtagelse hertil foreslås dog, at der for klager over afgørelser, jf.
sundhedslovens § 12, stk. 1, der vedrører udstedelse af det særlige sundhedskort,
ikke gælder et krav om anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
Patientombuddet stiller til rådighed.
Baggrunden herfor er, at der ikke kan fastsættes regler om, at personer med
bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz skal søge om ret til sundhedslovens
ydelser via digital selvbetjening. Der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004
med senere ændringer. Reglerne anvendes også i relationer til EØS-landene, jf.
Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af
bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen og i relationer til Schweiz,
jf. afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til
aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene
side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for
personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af
sociale sikringsordninger. Heri ligger også, at der ikke kan stilles krav om, at
indgivelse af klage over en afgørelse om retten til ydelser efter sundhedsloven
skal indgives via digital selvbetjening.
Det bemærkes, at hvis kompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af det
særlige sundhedskort måtte blive flyttet fra kommunerne til en anden instans,
eksempelvis Udbetaling Danmark, vil der fortsat ikke kunne stilles krav om, at
klage til Patientombuddet over afgørelser om udstedelse af det særlige
sundhedskort skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
Patientombuddet stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring betyder, at en klage over sundhedsvæsenets
sundhedsfaglige virksomhed til Patientombuddet, der ikke er indgivet ved brug af
63
den digitale selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til rådighed,
afvises af Patientombuddet, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke skulle anvende den digitale
selvbetjeningsløsning ved klage til Patientombuddet. Patientombuddet kan
endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en klage, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering
er klare fordele for Patientombuddet ved at behandle klagen på anden vis end
digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Patientombuddet vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af klage i de tilfælde, hvor klagen ikke er omfattet af kravet om digital
selvbetjening.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 8, nr. 1.
4.4.5.3 Klager over sundhedspersoner til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
Gældende ret
Regler om patienters mulighed for at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
over sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed findes i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7.
november 2011, med senere ændringer.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er nedsat af ministeren for sundhed og
forebyggelse. Nævnet er i sin virksomhed som led i behandling og afgørelse af
sager uafhængigt af instruktioner. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed. Patientombuddet stiller sekretariatsbistand til
rådighed for nævnet. Der henvises til § 13, stk. 1, 2 og 4, i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Ifølge § 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
behandler Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn klager fra patienter over
autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet
af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 (for eksempel information og samtykke eller
sundhedspersoners tavshedspligt).
Det er i § 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
fastsat forældelsesregler for klager omfattet af lovens § 2. Klager skal således være
indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt
med det forhold, der klages over. Klage skal dog senest indgives 5 år efter den
dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte
klagefrister.
64
Ministeren for sundhed og forebyggelse har med hjemmel i § 13, stk. 3, lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fastsat en
forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. bekendtgørelse nr.
1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn. Af forretningsordenens § 4, stk. 3, følger, at formanden for
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan bemyndige Patientombuddet, som
sekretariat for nævnet, til at træffe afgørelse om at afvise sager på grund af
overskridelse af klagefristen. Bemyndigelsen er udnyttet.
Øvrige afgørelser, som led Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns sagsbehandling,
træffes af nævnet selv og kan ikke uden særlig hjemmel delegeres til anden
myndighed, herunder ikke til Patientombuddet som sekretariat.
Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer for fremgangsmåden i
forbindelse med indgivelse af klager til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det
følger dog af lovbemærkningerne (L 130) til lov nr. 706 af 25. juni 2010, hvor
blandt andet Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn blev
oprettet, at Patientombuddet skal fungere som én entydig klageindgang på
sundhedsområdet, hvortil alle klager, erstatningskrav mv. på sundhedsområdet
kan indgives.
Hovedparten af klagerne indgives direkte af klager selv. Et mindre antal klager
indgives på vegne af borgeren via patientvejlederne i regionerne eller oversendes
til Patientombuddet fra øvrige myndigheder. I praksis indgives omkring halvdelen
af alle klager allerede via den digitale selvbetjeningsløsning ved anvendelse af
NemID, mens cirka en fjerdedel af klagerne indgives via e-mail. De resterende
klager indgives i papirform.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at klage til Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn over sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til
rådighed.
Den foreslåede ændring betyder, at en klage over en sundhedspersons
sundhedsfaglige virksomhed til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der ikke er
indgivet ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet
stiller til rådighed, afvises af Patientombuddet, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke skulle anvende den
digitale selvbetjeningsløsning ved klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Patientombuddet kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en
klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Patientombuddet ved at behandle klagen
på anden vis end digitalt.
65
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Herved tillægges Patientombuddet således, som noget nyt, ved lov på nærmere
afgrænsede områder kompetence til at træffe afgørelse i forhold til sager, der
hører under Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns kompetence. Patientombuddets
afgørelser efter kapitel 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet er endelige og kan således hverken påklages til Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at Patientombuddet på dette afgrænsede område
direkte i loven får kompetence til at træffe afgørelse i forhold til
disciplinærnævnets sager. Patientombuddet træffer allerede afgørelser på dette
område i tilknytning til de klagesager, som Patientombuddet har
afgørelseskompetencen i forhold til. Patientombuddet har derfor erfaring på dette
område, ligesom Patientombuddet i praksis efter delegation fra disciplinærnævnet
også afgør øvrige formelle spørgsmål om kompetence, forældelse mv.
Patientombuddet vil fortsat inden for rammerne af sekretariatsbetjeningen af
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn frit kunne tilrettelægge proceduren i
forbindelse med indgivelse af klage i de tilfælde, hvor klagen ikke er omfattet af
kravet om digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 1.
4.4.5.4 Klager over Patienterstatningens afgørelser til Ankenævnet for Patienterstatningen
Gældende ret
Regler om mulighed for at påklage Patienterstatningens afgørelser til Ankenævnet
for Patienterstatningen findes i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, med senere
ændringer, som blandt andet ændret ved lov nr. 519 af 26. maj 2014.
Ministeren for sundhed og forebyggelse nedsatte pr. 1. januar 2015 Ankenævnet
for Patienterstatningen, jf. § 58 a. i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet. Ankenævnet for Patienterstatningen erstattede pr. 1. januar
2015 Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet, som er nedlagt.
Nævnet træffer endelige administrative afgørelser, jf. § 58 b, stk. 1, i lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientombuddet stiller
sekretariatsbistand til rådighed for nævnet, jf. § 58 a, stk. 10, i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
66
Ifølge § 58 b, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet behandler Ankenævnet for Patienterstatningen klager over
afgørelser truffet af Patienterstatningen vedrørende patientskadeerstatning, jf. §
33, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og klager
over afgørelser truffet af Patienterstatningen vedrørende
lægemiddelskadeerstatning, jf. lovens § 55. Klager kan indbringes for Ankenævnet
for Patienterstatningen af andre end borgere, herunder regionsråd.
Det er i § 58 b, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet fastsat frist for indgivelse af klage til Ankenævnet for
Patienterstatningen. Klager skal således være indgivet inden 3 måneder efter
klageren har fået meddelelse om afgørelse fra Patienterstatningen. Ankenævnet for
Patienterstatningen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig
grund hertil, jf. § 58 b, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
Ministeren for sundhed og forebyggelse vil med hjemmel i § 52 a, stk. 9, i lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet efter forhandling med
Ankenævnet for Patienterstatningen fastsætte en forretningsorden for nævnet.
Afgørelser som led i sagsbehandlingen for Ankenævnet for Patienterstatningen
træffes af nævnet selv og kan ikke uden særlig hjemmel delegeres til anden
myndighed, herunder ikke til Patientombuddet som sekretariat.
Ud over de regler, der er fastsat i forretningsordenen for Ankenævnet for
Patienterstatningen, er der ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer for
fremgangsmåden i forbindelse med indgivelse af klager til Ankenævnet for
Patienterstatningen. Det følger dog af lovbemærkningerne (L 130) til lov nr. 706
af 25. juni 2010, hvor blandt andet Patientombuddet blev oprettet, at
Patientombuddet skal fungere som én entydig klageindgang på sundhedsområdet,
hvortil alle klager, erstatningskrav mv. på sundhedsområdet kan indgives.
Indgivelse af klage til Ankenævnet for Patienterstatningen vil i praksis ske på
samme måde, som den er sket til Patientskadeankenævnet og
Lægemiddelskadeankenævnet. Klagen indgives således normalt direkte til
ankenævnets sekretariat i Patientombuddet. I visse tilfælde vil klagere vælge at
indsende deres klageskrivelse til Patienterstatningen, som efter en gennemgang
heraf videresender denne til ankenævnets sekretariat med henblik på
ankebehandling i ankenævnet, oftest sammen med en udtalelse fra
Patienterstatningen samt sagens akter.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at klager fra patienter til
Ankenævnet for Patienterstatningen over Patienterstatningens afgørelser i
henhold til § 33 og § 55 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
67
sundhedsvæsenet indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som Patientombuddet stiller til rådighed.
Klager fra andre end patienter, herunder eksempelvis regionsråd, er således ikke
omfattet af obligatorisk digital selvbetjening.
Den foreslåede ændring betyder, at en klage til Ankenævnet for
Patienterstatningen over Patienterstatningens afgørelser, der ikke er indgivet ved
brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til
rådighed, afvises af Patientombuddet, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke skulle anvende den
digitale selvbetjeningsløsning ved klage til Ankenævnet for Patienterstatningen.
Patientombuddet kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en
klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Patientombuddet ved at behandle klagen
på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Herved tillægges Patientombuddet således som noget nyt ved lov på nærmere
afgrænsede områder kompetence til at træffe afgørelse i forhold til sager, der
hører under Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at Patientombuddet på dette afgrænsede område
direkte i loven får kompetence til at træffe afgørelse i forhold til Ankenævnet for
Patienterstatningens sager. Patientombuddet træffer allerede afgørelser på dette
område i tilknytning til de klagesager, som Patientombuddet har
afgørelseskompetencen i forhold til, og Patientombuddet har derfor erfaring på
dette område.
Det foreslås, at Patientombuddets afgørelser i denne sammenhæng er endelige og
således hverken kan påklages til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse eller
Ankenævnet for Patienterstatningen. Hvis afgørelser efter den foreslåede § 58 c
blev truffet af Ankenævnet selv, ville disse afgørelser efter de gældende regler
heller ikke kunne påklages administrativt.
Patientombuddet vil fortsat inden for rammerne af sekretariatsbetjeningen af
Ankenævnet for Patienterstatningen frit kunne tilrettelægge proceduren i
forbindelse med indgivelse af klage i de tilfælde, hvor klagen ikke er omfattet af
kravet om digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 2.
68
4.4.6 Transportministeriet
På Transportministeriets område er ansøgning om udstedelse af personcertifikater
efter luftfartsloven og EU-forordninger på området, anmodning om behandling af
klager fra flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning samt
ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations-
og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til
godstransport eller personbefordring ad vej omfattet af lovforslaget.
4.4.6.1 Ansøgning om udstedelse af personcertifikater efter luftfartsloven og EU-forordninger på
området
Gældende ret
I henhold til luftfartslovens § 35 udsteder Trafikstyrelsen certifikat til at gøre
tjeneste på luftfartøj som fører eller i en anden stilling, som transportministeren
bestemmer. Certifikatet udstedes til den, der opfylder de for vedkommende
tjeneste fastsatte krav. Kravet fremgår endvidere af EU-forordninger på området,
hvorefter Trafikstyrelsen udsteder EU-certifikater. Luftfartslovens § 35 omfatter
således alene Færøerne og Grønland, og certifikater, der ikke er omfattet af EU-
forordningerne, som eksempelvis certifikat til svæveflyvning. De relevante EU-
forordninger er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/200 af
20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk
luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF,
forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF, samt Kommissionens
forordning (EU) nr. 1178 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og
administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/20 med senere ændringer.
Reglerne omfatter blandt andet piloter, kabinepersonale og flyveledere, der enten
skal have et nyt certifikat eller skal have fornyet et gældende certifikat, der
udløber. For at udstede de pågældende certifikater skal ansøgerne opfylde en
række kvalifikationer.
De gældende regler i luftfartsloven og EU-forordningerne på området indeholder
ikke nærmere bestemmelser om, hvordan en ansøgning om udstedelse af
certifikatet skal indgives til Trafikstyrelsen.
I praksis sker ansøgning om udstedelse af certifikatet via en blanket på
Trafikstyrelsens hjemmeside. Det sker dog også i ikke uvæsentligt omfang pr.
brev, og i mindre grad ved personligt fremmøde og pr. telefon.
Lovforslagets udformning
Den foreslåede ændring medfører, at ansøgning om udstedelse af
personcertifikater skal indgives til Trafikstyrelsen digitalt og via det den digitale
adgang, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed for borgerne. Dette gælder såvel
69
personcertifikater efter luftfartsloven som EU-personcertifikater efter EU-
forordningerne.
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at ansøge om udstedelse af
personcertifikat ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
Trafikstyrelsen stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om
udstedelse af personcertifikat, der ikke er indgivet ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed, afvises af
Trafikstyrelsen medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke skulle anvende den digitale
selvbetjeningsløsning ved ansøgning om udstedelse af personcertifikat.
Trafikstyrelsen kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Trafikstyrelsen ved at behandle
ansøgningen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af ansøgning om udstedelse af personcertifikat, i de tilfælde, hvor
ansøgningen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9.
4.4.6.2 Anmodning om behandling af klager fra flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller
boardingafvisning.
Gældende ret
Reglerne om passagerrettigheder fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om
kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved
aflysninger eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.
295/91 art. 16, stk. 1, jf. artikel 3, stk. 1, litra b, hvor Trafikstyrelsen er udpeget
som kompetent myndighed.
Trafikstyrelsen behandler klager fra flypassagerer over flyvninger udgået fra
Danmark og klager over flyvninger udgået fra et ikke-EU-land til Danmark med
et EU-luftfartsselskab, eksempelvis fra USA til Danmark med et EU-
luftfartsselskab. Klagerne omhandler, at passagerernes rettigheder efter
forordningen ved boardingafvisning, aflysninger og lange forsinkelser ikke er
overholdt.
70
Transportministeren har i medfør af § 1a i luftfartsloven fastsat sådanne
forskrifter, som er nødvendige for at gennemføre de af Den Europæiske Union
udstedte direktiver om luftfart, eller som er nødvendige for at anvende de af Den
Europæiske Union udstedte forordninger på luftfartsområdet, jf. bekendtgørelse
nr. 1549 af 16. december 2013 om bestemmelser for anvendelse af EU-forordning
nr. 261/2004 om passagerrettigheder på luftfartsområdet. Bekendtgørelsen
regulerer sanktionering og omtaler ikke formen for indgivelse af klage.
Der er heller ikke fastsat lovbestemmelser, der regulerer indgivelse af klage mv.
I praksis sker anmodninger om behandling af klagesagen via en elektronisk
selvbetjeningsløsning på Trafikstyrelsens hjemmeside, hvor anmodningen og
sagens dokumenter kan indsendes digitalt. Klagerne modtages dog også i
begrænset omfang pr. mail og pr. brev.
Lovforslagets udformning
Den foreslåede ændring medfører, at anmodning om behandling af klager efter
EU forordning nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om
kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved
aflysning eller lange forsinkelser skal indgives til Trafikstyrelsen digitalt og via den
digitale adgang, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed for borgerne.
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at anmode om behandling af
klager fra flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller til
rådighed.
Den foreslåede ændring betyder, at en anmodning om behandling af klager fra
flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning, der ikke er
indgivet ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller
til rådighed, afvises af Trafikstyrelsen, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke skulle anvende den
digitale selvbetjeningsløsning ved anmodning om behandling af klager fra
flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning. Trafikstyrelsen
kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en anmodning, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for Trafikstyrelsen ved at behandle anmodningen på
anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af anmodning om behandling af klager fra flypassagerer over
71
forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning i de tilfælde, hvor anmodningen ikke
er omfattet af kravet om digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9.
4.4.6.3 Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og
efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej
Gældende ret
I henhold til bekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2013 med senere ændringer om
kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport skal gods- og
buschauffører have udstedt og under kørsel medbringe et bevis på, at de har
gennemført en kvalifikationsuddannelse. Bekendtgørelsen implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende
kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der
benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets
forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om
ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF. Bekendtgørelsen er udstedt med
hjemmel i § 2, stk. 2, § 10, 2. pkt., § 16 c og § 16 d i lov om godskørsel samt med
hjemmel i § 18, stk. 1, nr. 1 og 6, og § 18 b i lov om buskørsel.
Kravet om chaufføruddannelsesbeviset fremgår ikke direkte af lov om godskørsel
og lov om buskørsel, men af bekendtgørelsen.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at ansøgningen skal indgives i et af
Trafikstyrelsen anvist it-system gennem det uddannelsescenter, hvor chaufføren
har gennemført uddannelsen.
Den elektroniske ansøgning skal tillige omfatte ansøgerens scannede underskrift
samt et vellignende fotografi i overensstemmelse med reglerne for fotografier til
brug ved ansøgning om kørekort i bekendtgørelse om kørekort.
Det er en betingelse for udstedelse af chaufføruddannelsesbevis, at chaufføren har
kørekort til den pågældende køretøjskategori, har gennemført uddannelsen og har
bestået den afsluttende prøve i de tilfælde, hvor der er krav om prøve.
Betingelserne kontrolleres af uddannelsesstedet.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at ansøge om udstedelse af bevis
for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere
af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller til
rådighed.
72
Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om udstedelse af bevis for
opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af
visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, der
ikke er indgivet ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen
stiller til rådighed, afvises af Trafikstyrelsen, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke skulle anvende den
digitale selvbetjeningsløsning ved ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse
af grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse
køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej.
Trafikstyrelsen kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Trafikstyrelsen ved at behandle
ansøgningen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes
til godstransport eller personbefordring ad vej, i de tilfælde, hvor ansøgningen
ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 10 og 11.
4.4.7 Økonomi- og Indenrigsministeriet
På Økonomi- og Indenrigsministeriets område er anmodning fra en person over
15 år om indsigt i oplysninger i CPR om vedkommende selv omfattet af
lovforslaget.
4.4.7.1 Anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR
Gældende ret
Reglerne om den registreredes indsigtsret er fastsat i persondatalovens § 31, stk. 1.
Hjemlen til indsigtsretten i CPR findes således ikke i CPR-loven men i
persondataloven.
Det følger af persondatalovens § 31, stk. 1, at såfremt en person fremsætter
begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om,
hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne
oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den registrerede meddelelse
om, 1) hvilke oplysninger der behandles, 2) behandlingens formål, 3) kategorierne
af modtagere af oplysningerne og 4) tilgængelig information om, hvorfra disse
oplysninger stammer.
73
Det følger af persondatalovens § 34, stk. 1, at meddelelser i henhold til
persondatalovens § 31, stk. 1, på begæring skal gives skriftligt. I tilfælde, hvor
hensynet til den registrerede taler derfor, kan meddelelse dog gives i form af en
mundtlig underretning om indholdet af oplysningerne. Af forarbejderne til
bestemmelsen fremgår, at kravet om skriftlighed indebærer, at oplysningerne skal
fremtræde i en sådan form, at de kan læses umiddelbart og uden tekniske
hjælpemidler.
Enhver, der er registreret i CPR, har således i dag ret til at få indsigt i de
oplysninger, der er registreret om vedkommende selv i CPR, herunder i form af
en maskinel udskrift, hvis der fremsættes begæring herom.
Det er ikke i dag reguleret i hverken persondataloven eller CPR-loven, i hvilken
form Økonomi- og Indenrigsministeriet kan modtage en anmodning om indsigt i
oplysninger i CPR. Der er således formfrihed for borgeren til at fremsætte en
anmodning om indsigt på den måde, borgeren ønsker.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har allerede en fungerende digital
selvbetjeningsløsning til brug for anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR
baseret på log-in med NemID. Langt de fleste anmodninger modtages i dag via
denne selvbetjeningsløsning. Herudover modtages et mindre antal anmodninger
telefonisk, pr. brev og pr. e-mail.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk for personer over 15 år at anmode
om indsigt i oplysninger i CPR om vedkommende selv ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller til
rådighed.
Lovforslaget er begrænset til anmodninger fra personer over 15 år om indsigt i
oplysninger i CPR om vedkommende selv.
Efter det foreslåede vil borgeren skulle tilbydes at indgive anmodningen på anden
måde end ved digital selvbetjening i tilfælde, hvor særlige forhold gør sig
gældende.
Den foreslåede ændring indebærer, at en anmodning fra en person over 15 år om
indsigt i oplysninger i CPR om vedkommende selv, der ikke er indgivet ved brug
af den digitale selvbetjeningsløsning, som Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller
til rådighed, afvises af Økonomi- og Indenrigsministeriet, medmindre særlige
forhold gør sig gældende, jf. den foreslåede § 4, stk. 2, 2. og 3. pkt. Foreligger der
særlige forhold, tilbydes borgeren at indgive anmodningen om indsigt i
oplysninger i CPR om vedkommende selv på anden måde end digitalt. Økonomi-
og Indenrigsministeriet kan endvidere efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk.
74
2, 5. pkt., i helt ekstraordinære tilfælde ud over de i § 4, stk. 2, 3. pkt., nævnte
tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
ministeriet ved at modtage anmodningen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Databeskyttelsesdirektivet vurderes ikke at være til hinder for, at der indføres en
løsning, hvor anmodninger om indsigt i oplysninger i CPR skal indgives og
besvares via en digital selvbetjeningsløsning. Der er ved vurderingen heraf lagt
vægt på, at det af den digitale selvbetjeningsløsning vil fremgå, hvilke oplysninger
der behandles, behandlingens formål, kategorierne af modtagere af oplysningerne
og tilgængelig information om, hvorfra oplysningerne stammer, samt at der i
forhold til personer, som ikke er it-parate – i lighed med, hvad der i øvrigt gælder
for obligatorisk digital selvbetjening – vil være mulighed for at opnå indsigt på
traditionel vis, jf. herved databeskyttelsesdirektivets krav om ”fri og uhindret”
adgang til de pågældende oplysninger.
Efter den foreslåede § 4, stk. 2, skal en anmodning om indsigt fra en person over
15 år fremsættes ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Dette udgør
en fravigelse af forudsætningen i persondataloven om, at begæring om indsigt kan
afgives både skriftligt og mundtligt.
Efter den foreslåede § 4, stk. 3, besvares anmodninger om indsigt omfattet af stk.
2, 1. pkt., alene via den digitale selvbetjeningsløsning, således at oplysningerne
vises for borgeren på skærmen. Dette indebærer en fravigelse af
persondatalovgivningen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil frit kunne tilrettelægge proceduren i
forbindelse med fremsættelse af anmodning om indsigt i CPR i de tilfælde, hvor
anmodningen på grund af særlige forhold kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening og herunder kræve, at anmodningen skal fremsættes
mundtligt eller skriftligt, jf. den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 2, 4.
pkt. Tilrettelæggelsen heraf vil dog som hidtil skulle ske inden for rammerne af
persondatalovens kapitel 9 om den registreredes indsigtsret og den
bagvedliggende bestemmelse i artikel 12 i databeskyttelsesdirektivet (direktiv
96/46/EF).
Ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning vil der blive givet fuld indsigt
i de oplysninger, der er registreret om den pågældende i CPR samt de i
persondatalovens § 31, stk. 1, nr. 2-4, nævnte oplysninger.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12.
75
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes samlet set at give økonomiske besparelser ved
effektivisering af administrative processer på de pågældende områder. Ved at
udfase papirblanketter og formularer, så borgere som udgangspunkt betjener sig
selv ved hjælp af den digitale løsning, som den offentlige myndighed stiller til
rådighed, kan myndighedernes administration tilrettelægges mere effektivt, og
tidskrævende indtastninger, tilbageløb til borgerne, print, opfølgende spørgsmål
og afklaring, mv. kan undgås.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de berørte områder vurderes at
udgøre et positivt økonomisk potentiale på ca. 46 mio. kr. pr. år ved fuld
indfasning.
Potentialevurderingen medfører, at der årligt kan identificeres 46 mio. kr. i
mindreforbrug på administrationen i kommunerne og i de statslige myndigheder,
når borgerne altovervejende anvender digitale selvbetjeningsløsninger på de
serviceområder, hvor det gøres obligatorisk. I vurderingen af det økonomiske
potentiale er der indberegnet en stigning fra det nuværende niveau af anvendelsen
af de pågældende selvbetjeningsløsninger og op til en anvendelsesprocent på
gennemsnitligt 80 pct. på tværs af de offentlige serviceområder, der er inkluderet i
overgangen til digital kommunikation. På enkelte serviceområder kan
digitaliseringsgraden dog variere alt efter målgruppens it-parathed, teknisk
kompleksitet, praktiske og juridiske forhold mv.
Herudover er der i potentialevurderingen indregnet lokale engangsinvesteringer på
ca. 22 mio. kr. til tilpasning af it-løsninger samt en årlig øget it-driftsomkostning
på ca. 2 mio. kr. som følge af øgede driftsomkostninger. De enkelte ansvarlige
myndigheder afholder omkostningerne til at sikre de nødvendige lokale it-
systemer og øgede omkostninger til driften.
De identificerede, afledte økonomiske konsekvenser i kommunerne er aftalt ved
økonomiaftalen for 2015, mens de statslige afledte økonomiske konsekvenser er
aftalt i efteråret 2014 på et møde i regeringens økonomiudvalg.
Der vil ikke være behov for at fremlægge særskilt aktstykke for Folketingets
finansudvalg med henblik på at fravige § 14, stk. 2, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, da ændringer til statens tilskud til kommunerne
indgår i de generelle forhandlinger om fastlæggelse af det samlede bloktilskud,
hvorved der fremsættes aktstykke om kommunernes økonomi under ét.
Lovforslaget vil medføre administrative lettelser hos de offentlige myndigheder,
der har ansvaret for de berørte serviceområder, hvorpå der indføres obligatorisk
digital selvbetjening. Overgangen til digital kommunikation er direkte
medvirkende til, at sagsgange og processer i de offentlige myndigheder forenkles
76
og nedsætter den anvendte tid til sagsbehandling ved øget datagenbrug,
automatisering, integration af fagsystemer mv.
Overgangen til digital kommunikation vil endvidere indebære omlægning af
arbejdsgange, ændret kommunikation overfor borgerne og investeringer i digital
selvbetjening. Borgerne anvender dog allerede i dag i vid udstrækning de digitale
løsninger på de serviceområder, der reguleres ved loven. Det må derfor forventes,
at investeringer i it primært vil have karakter af tilpasninger og forbedringer af
eksisterende løsninger. På enkelte områder eller dele af områder forudsættes det
dog, at der etableres nye løsninger enten ved nyudvikling eller ved overtagelse af
eksisterende, velfungerende selvbetjeningsløsninger i andre kommuner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget får begrænsede administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget indebærer en begrænsning i borgernes mulighed for at vælge,
hvordan de henvender sig til de offentlige myndigheder på de områder, der er
omfattet af lovforslaget. En stor del af borgerne anvender allerede i dag digital
selvbetjening. Digital selvbetjening indebærer lettelser og mere fleksibel
borgerbetjening for de borgere, der allerede har digitale kompetencer, herunder
mulighed for at ansøge, anmode, indgive meddelelse mv. på det tidspunkt, som
passer borgeren. De borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil få hjælp eller i
særlige tilfælde blive henvist til at ansøge på anden vis, og vil således som hidtil få
den fornødne vejledning og service fra det offentlige. Det må dog forventes, at
visse borgere i en overgangsperiode skal bruge tid på at indrette sig på de nye
sagsgange.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have en vis positiv indflydelse på miljøet i form af
reduktioner i det offentliges anvendelse af papir.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter. Det vurderes, at
lovforslaget er i overensstemmelse med EU-Kommissionens handlingsplan for e-
forvaltning fra december 2010. Handlingsplanen har blandt andet fokus på
77
borgernes og virksomhedernes styrkede muligheder for at anvende elektroniske
forvaltningstjenester, ligesom handlingsplanen blandt andet søger at øge
effektiviteten i offentlige forvaltninger.
Det bemærkes, at det EU-retlige effektivitetsprincip betyder, at nationale regler
ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve
rettigheder, der følger af EU-retten. Det betyder, at EU/EØS-borgere ikke kan
pålægges obligatorisk digital selvbetjening, før den teknologiske udvikling
muliggør dette.
Der vil således ikke kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur som
eksempelvis NemID, hvis en EU/EØS-borger ikke kan få NemID eller anden
relevant digital signatur. Der vil ligeledes ikke kunne stilles krav om anvendelse af
de digitale løsninger, hvis det forhold, at borgeren kommer fra et EU/EØS-land i
øvrigt medfører, at borgeren ikke kan pålægges at ansøge, anmode eller indgive
meddelelse via de digitale løsninger, som er omfattet af dette lovforslag.
Efter forordning 883/2004 om koordination af social sikring, artikel 4, gælder et
generelt ligebehandlingsprincip ved gennemførelse af forordningen.
Ligebehandlingsbestemmelsen indebærer et forbud mod både direkte og indirekte
diskrimination. Den kan også anvendes i forhold til et lands egne statsborgere,
som er omfattet af forordningen. Ved indførelse af digital kommunikation skal det
således sikres, at dette ikke medfører nogen form for diskrimination af personer,
der skal have deres forhold vurderet. Hertil kommer, at forordningen og dennes
gennemførelsesforordning fastlægger procedurer for ansøgning og
kommunikation fra personer, der bor i et andet medlemsland. Disse procedurer
må ikke suppleres med krav fastsat i national lovgivning, herunder om digital
ansøgning.
Lovforslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspekter.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at
give økonomiske
besparelser ved
effektivisering af
administrative processer på
de pågældende områder.
De økonomiske
konsekvenser af
Der er i
potentialevurderingen
indregnet lokale
engangsinvesteringer på
ca. 22 mio. kr. til
tilpasning af it-løsninger
samt en årlig øget it-
driftsomkostning på ca.
2 mio. kr. som følge af
78
lovforslaget for de berørte
områder vurderes at udgøre
et positivt økonomisk
potentiale på ca. 46 mio. kr.
pr. år ved fuld indfasning.
øgede
driftsomkostninger.
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vil medføre
administrative lettelser i de
offentlige myndigheder, der
har ansvaret for de berørte
serviceområder, hvorpå der
indføres obligatorisk digital
selvbetjening.
Overgangen til digital
kommunikation vil
endvidere indebære
omlægning af arbejdsgange,
ændret kommunikation
overfor borgerne og
investeringer i digital
selvbetjening.
Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget får begrænsede
administrative konsekvenser
for borgerne. En stor del af
borgerne anvender allerede
i dag digital selvbetjening.
Lovforslaget indebærer
en begrænsning i
borgernes mulighed for
at vælge, hvordan de
henvender sig til de
offentlige myndigheder
på de områder, der er
omfattet af lovforslaget.
Det må forventes, at
visse borgere i en
overgangsperiode skal
bruge tid på at indrette
sig på de nye sagsgange.
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes at
have en vis positiv
indflydelse på miljøet i form
af reduktioner i det
offentliges anvendelse af
Ingen
79
papir.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige
aspekter. Det vurderes, at lovforslaget er i
overensstemmelse med EU-Kommissionens
handlingsplan for e-forvaltning fra december 2010.
Det bemærkes, at det EU-retlige effektivitetsprincip
betyder, at nationale regler ikke i praksis må gøre det
umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve
rettigheder, der følger af EU-retten. Det betyder, at
EU/EØS-borgere ikke kan pålægges
obligatorisk selvbetjening, før den teknologiske
udvikling muliggør dette.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 4. november 2014 til den 3.
december 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
AC Børnehjælp, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Amatørernes Kunst og
Kultur Samråd, Amnesty International, AOF Danmark, AOPA Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik,
ASF Dansk Folkehjælp, ATP, Bazooka FM, BDO Kommunernes Revision, Bedre
Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen,
Blindefonden, Brancheforeningen for Private, Brønderslev Forfatterskole, BUPL -
Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Business Danmark, Børn og Familier,
Børnefonden, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomsorganisationernes Samråd, Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund, Børne- og Ungdoms TV (BUT), Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Cabin Attendants Union, Care Danmark, Center for
frivilligt Socialt Arbejde, Center for Små Handicapgrupper, Centralforeningen af
Taxiforeninger i Danmark (C.A.T.), Civilsamfund i udvikling, Charlottenborg
Kunsthal, CO 10, Daginstitutionernes Landsorganisation, Danish Airline Pilots
Association, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Frie
Fagforening, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Kirketjenerforening,
Danmarks Kordegneforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Rejsebureau
Forening, Danmarks Teaterforeninger, Dansk Amatørkor Union, Dansk
AmatørMusik Union, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artisk Forbund, Dansk
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk BiblioteksCenter, Dansk
Blindesamfund, Dansk Børnefond, Dansk Cyklistforbund, Dansk Danseteater,
Dansk Erhverv, Dansk Firma Idrætsforbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Golf Union, Dansk
Handicapforbund, Dansk Husflidsselskab, Dansk Industri (DI ITEK), Dansk
80
Internationel Nødhjælp, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Kiropraktor
Forening, Dansk Kollektiv Trafik, Dansk Live, Dansk Magisterforening, Dansk
Metal, Dansk Motorflyver Union, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker
Forbund, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk
Organist og Kantor Samfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk
Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Advokater, Danske Bandagister, Danske Biludlejere, Danske
Bioanalytikere, Danske Busvognmænd, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Orkesterdirigenter, Danske Patienter, Danske
Regioner, Danske Seniorer, Danske Sømands- og Udlandskirker, Danske
Taxivognmænds Arbejdsgiverforening, Danske Teatres Fællesorganisation,
Danske Zoologiske Haver og Akvarier (DAZA), Danske Ældreråd, Datatilsynet,
DATCA, De Danske Skytteforeninger, De Frie Samarbejdende MVU-
institutioner, De Offentlige Tandlæger, De Samvirkende invalideorganisationer,
De Samvirkende Menighedsplejer, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Hjælpefond, Den Danske Præsteforening,
Den Jyske Opera, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i
Danmark, Den Kristne Producentkomité, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Institut for
Menneskerettigheder, Det Faglige Hus, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, Det
Økologiske Råd, DGI, Diabetesforeningen, DILEM, Direktorat for
kriminalforsorg, Ditlokaltv-Jammerbugten, Efterskoleforeningen, Efterskolernes
Lærerforening, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Fælles Forbund, Fagligt selskab
for sundhedsplejersker, Familieplejen i Danmark, Farmakonomforeningen, FBU-
Forældrelandsforeningen for Børn og Ungdomsbistand, Finanstilsynet,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flyvebranchens
Personaleunion, Flyvertaktisk Kommando, FOA - Fag og Arbejde, FOLA
Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner, Folkekirkelige
Organisationers Fællesudvalg (FKOF), Folkekirkens Nødhjælp, Folkekirkens
Ungdomskor, Folkeligt Oplysnings Forbund, Folketeatret, Folkevirke, Fonden
Børnehjælpsdagen, Fora, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kunsthaller,
Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Danske
Kirkegårdsledere, Foreningen af Prælimenære Organister, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Foreningen
af Speciallæger, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Foreningen EP-Danmark, Foreningen for ledere af
sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen for Limousine Vognmænd,
Foreningen Nydansker, Forfatterskolen (Viborg), Forfatterskolen for teens
(Herlev), Forfattersporet (Silkeborg), Forsikring og Pension,
ForældreLANDSforeningen, Frie Funktionærer, Frie Grundskolers
Lærerforening, Friluftsrådet, Fritid & Samfund, FTF, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Fyns Stift, Fællesrådet for tv-sendesamvirker i
81
Danmark, Gentofte Bibliotekerne, Gigtforeningen, Haderslev Stift, Helsingør
Stift, Herning Bibliotekerne, Hjernesagen, Hjerteforeningen, HK/Kommunal,
HLTV Hele Lollands TV, HORESTA, Hospice Forum Danmark,
Høreforeningen, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International
Børnehjælp – Verdens Børn, ISOBRO, Jobrådgivernes Brancheforening,
Jordemoderforeningen, Kennedy Centret, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Kongelig Dansk
Aeroklub, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kræftens Bekæmpelse, Kulturelle Samråd i Danmark,
Kvindecenterfonden Dannerhuset, Københavns Stift, Københavns Teater,
Københavns Ungdoms-TV, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Opholdssteder
og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter,
Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Landsforeningen BOPAM,
Landsforeningen Ligeværd, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade,
Landsforeningen SIND, Landsforeningen Ældresagen, Landsorganisationen i
Danmark, LandTV Midtvest, Ledernes Hovedorganisation, LEV, Liberalt
Oplysnings Forbund, LIVSVÆRK, Lolland-Falster Stift, LUX 1, Lægeforeningen,
Læger Uden Grænser, Lærernes Centralorganisation, Lærestuderendes
Landskreds, Mellemfolkeligt Samvirke, MVU-rådet, Mødrehjælpen af 1983,
Nationalmuseet, Naturhistorisk Museum, NOAH-Trafik, Odense
Centralbibliotek, Odense Teater, Odsherred Forfatterskole, Offentligt Ansattes
Organisationer, Operation Dagsværk, Oplysningsforbundenes Fællesråd,
Organisationen for Danske Museer (ODM), Pakkerejseankenævnet,
Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,
Patientforsikringen, Patientombuddet, Plan International Danmark,
Plejefamiliernes Landsforening, Plejeforældrenes Landsforbund, Politidirektøren i
København, Praktiserende Tandlægers Organisation, Praktiserende Lægers
Organisation, Producentforeningen, Pædagogstuderendes Landssammenslutning,
Radioerne, Radio 10FM, Radio 100FM, Radio Vejlefjord, Red Barnet,
Refusionsudvalget, Rejsearrangører i Danmark, Rejsegarantifonden, Retspolitisk
Forening, Ribe Stift, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Roskilde
Bibliotekerne, Roskilde Stift, Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser,
Uddannelsesstyrelsen, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Rådet For Sikker Trafik,
Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SAML (Sammenslutningen af Medier i
Lokalsamfundet), Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervshæmmede, SBS
Radio A/S, Scleroseforeningen, Sendesamvirke Kanal Hovedstaden,
Sendesamvirke Region Bornholm, Sendesamvirke Region Fyn, Sendesamvirke
Region Midt-Vest, Sendesamvirke Region Nord, Sendesamvirke Region Syd,
Sendesamvirke Region Øst, Sendesamvirke Region Østjylland, Sjældne Diagnoser,
Socialchefforeningen - Rødovre Kommune, Socialistisk Oplysningsforbund,
Socialpolitisk Forening, Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Børnebyerne,
82
Stairway Danmark, Statens Museum for Kunst, Statens Kunstråd, Statsbiblioteket,
Statsforvaltningerne, TABUKA, Tandsundhed Uden Grænser, Taxinævnet i
Region Hovedstaden, Teatrenes Interesse Organisation (TIO), Terres des
Hommes, TV Glad (Hovedstaden), TV Glad (Syd), Trafikselskaberne i Danmark,
Udbetaling Danmark, Udvalget for de Grundlæggende Social- og
Sundhedsuddannelser, Udviklings- og Formidlingscenteret på Handicapområdet,
Udviklingshæmmedes Landsforbund, UFC Børn og Unge, Ungdomsringen, U-
landshjælp fra Folk til Folk, U-landsorganisationen IBIS, UNICEF, Us-Radio,
Vejlebibliotekerne, Viborg Stift, Videns- og Formidlingscentret for København og
Esbjerg, Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte, Zoologisk Have i
København, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældre Sagen, Økonomisk
Forening for Persontransport, Ønskefonden, Aalborgbibliotekerne, Aalborg
Teater, Aarhus Teater og Århus Stift.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(Ansøgning om sygedagpenge)
Til nr. 1
Efter gældende regler skal kommunen sende et oplysningsskema til den
sygemeldte ved anmeldelsen af sygefraværet i en løbende sag. Sker anmeldelsen af
sygefraværet via Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet fra Nemrefusion til den
sygemeldte umiddelbart efter anmeldelsen.
Er sygefraværet ikke anmeldt via Nemrefusion, sender kommunen et
oplysningsskema til den sygemeldte ved modtagelsen af den manuelle anmeldelse
af sygefraværet.
Den sygemeldte skal returnere det udfyldte oplysningsskema til kommunen senest
8 dage efter afsendelsen, medmindre andet er aftalt med kommunen.
Det foreslås, at den sygemeldte fremover, hvis sygefravær er anmeldt via
Nemrefusion, som udgangspunkt skal udfylde oplysningsskemaet ved at anvende
den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed, jf. forslaget
til ny § 69 a i lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4.1.1.
Til nr. 2
83
Efter gældende regler i §§ 40 og 40 a, i lov om sygedagpenge, anmelder den
sygemeldtes arbejdsgiver eller arbejdsløshedskasse sygefraværet til kommunen via
Nemrefusion.
Herefter skal den sygemeldte lønmodtager eller det sygemeldte ledige medlem af
en arbejdsløshedskasse anmode om sygedagpenge hos kommunen ved at udfylde
den blanket, som er udsendt sammen med underretningsbrevet fra Nemrefusion,
jf. § 38, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge. Fristen er inden for 8 dage efter
afsendelsen af brevet.
Det foreslås, at anmodningen om sygedagpenge bliver digitaliseret. Det betyder, at
lønmodtageren fremover som udgangspunkt skal anmode om sygedagpenge ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed, jf. forslaget til ny § 69 a i lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne
hertil.
Er der ikke udsendt en blanket fra Nemrefusion, trods lønmodtagerens eller den
lediges anmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen,
skal anmodningen om sygedagpenge fortsat ske på en blanket som anvises af
kommunen, jf. § 38, stk. 3, i lov om sygedagpenge.
En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er
dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal ligeledes
fremover fortsat anmode om sygedagpenge på en blanket, som anvises af
kommunen, jf. § 38, stk. 4, i lov om sygedagpenge.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4.1.2.
Til nr. 3.
Efter gældende regler sender Nemrefusion et underretningsbrev til borgeren med
information om arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af
sygefraværet, samt de oplysninger arbejdsgiveren har afgivet i den forbindelse. Det
samme er tilfældet, når en arbejdsgiver anmoder om refusion via Nemrefusion.
Hvis borgeren er enig i de af arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen afgivne
oplysninger, skal borgeren ikke foretage sig yderligere. Er borgeren ikke enig i de
afgivne oplysninger, skal borgeren inden 8 dage gøre kommunen opmærksom
herpå.
Der er i gældende regler ikke fastsat formkrav til, hvordan borgeren skal kontakte
kommunen.
Det foreslås med baggrund i digitaliseringen af sagsgangen, at borgeren får pligt til
at give kommunen besked ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som kommunen stiller til rådighed, jf. forslaget til ny § 69 a i lovforslagets § 1, nr.
4 og bemærkningerne hertil, såfremt borgeren ikke er enig i de oplysninger
84
arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen har afgivet i forbindelse med
anmeldelsen af sygefraværet og ved arbejdsgiverens anmodning om refusion.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4.1.3.
Til nr. 4
Den foreslåede affattelse af § 69 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge medfører, at
udfyldelse af oplysningsskema efter § 11, stk. 2, i lov om sygedagpenge,
anmodning om sygedagpenge fra kommunen efter § 38, stk. 2, i lov om
sygedagpenge og meddelelser efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4 og § 59, stk. 8, i lov
om sygedagpenge skal indgives til kommunen digitalt ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening).
Digital udfyldelse af oplysningsskema, anmodning om sygedagpenge fra
kommunen og indgivelse af meddelelse om ændringer gøres således obligatorisk
for borgeren, således at et oplysningsskema, en anmodning om sygedagpenge fra
kommunen eller en meddelelse om ændringer efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, og §
59, stk. 8, som ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, som
udgangspunkt skal afvises af kommunen.
Kommunen vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital
selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur og
tekniske løsninger.
Foreligger der efter kommunens vurdering særlige forhold, kan borgeren
imidlertid indgive oplysningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller
meddelelsen på anden måde end ved digital selvbetjening.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan eller ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
kommunen efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at
oplysningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller meddelelsen kan
indgives på anden måde end ved anvendelse af digital selvbetjening.
Kommunen vil frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse af
oplysningsskemaer, anmodninger om sygedagpenge og meddelelser i de tilfælde,
hvor disse ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og herunder
bestemme, at oplysningerne eksempelvis skal være skriftlige og indgives på en
særlig blanket.
Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige
forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at
85
søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må
bedømme, om borgeren vil kunne indgive oplysningsskemaet, anmodningen eller
meddelelsen om sygedagpenge ved anvendelse af digital selvbetjening efter
modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med
særlige handikap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt
demens, borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,
borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv.,
hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens side konkret vurderes ikke at være
en egnet løsning. Der kan også være tale om en sygemeldt sengeliggende uden PC
eller uden digitale kundskaber, som derfor henvender sig telefonisk til kommunen
for at få tilbudt at indgive anmodning om sygedagpenge på en anden måde end
digitalt.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af
de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan udfylde oplysningsskemaet,
anmode om sygedagpenge eller indgive meddelelser ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte
grupper, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal
anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne
foreligge, hvor en borger er indlagt på sygehus eller institutionsanbragt og af den
grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor
borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede stk. 3, 1. pkt.,
også forekomme situationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller
kommunens forhold gør, at der ikke kan ske udfyldelse af oplysningsskemaet eller
anmodes om sygedagpenge ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Der kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale selvbetjeningsløsning
ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommunen
eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis
kommunens selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være
tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at
modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
I den foreslåede affattelse af stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at kommunen kan undlade
at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet digitalt, hvis det efter sagens karakter
er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde. Bestemmelsen vil
primært finde anvendelse, hvor borgeren afgiver oplysninger til kommunen på
86
anden måde end digitalt, eksempelvis telefonisk, og hvor oplysningen kan betyde,
at borgeren eller dennes arbejdsgiver vil få udbetalt for meget, hvis ikke
kommunen med det samme lader oplysningen indgå i borgerens sag.
Bestemmelsen medfører, at der vil være tilfælde, hvor kommunen vil anse en ikke-
digital meddelelse for modtaget for at kunne leve op til sin forpligtelse til at sikre,
at ydelsen udbetales på et korrekt grundlag. Kommunen vil, som det er tilfældet
efter gældende regler, fortsat have notatpligt i henhold til offentlighedsloven.
Kommunen skal i de tilfælde, hvor kommunen undlader at afvise en meddelelse,
der ikke indgives digitalt, så vidt muligt vejlede borgeren om det digitale formkrav
og de mulige konsekvenser ved ikke at overholde dette.
Efter gældende regler har myndigheden pligt til at rejse en sag om tilbagebetaling
over for en borger, der uberettiget og mod bedre vidende formodes at have fået
for meget udbetalt i sociale ydelser. Mod bedre vidende betyder, at borgeren skal
have været i ond tro om modtagelsen af det for meget udbetalte. Myndigheden
skal foretage en konkret vurdering af, om borgeren har været i ond tro om
modtagelsen af ydelsen i hver enkelt tilbagebetalingssag. Det forhold, at borgeren
ikke opfylder det digitale formkrav i forhold til at oplyse om ændringer, der har
betydning for hjælpen, vil ikke i sig selv betyde, at borgeren automatisk skal
vurderes til at være i ond tro vedrørende et eventuelt for meget udbetalt beløb i en
tilbagebetalingssag. Det vil fortsat bero på en konkret og individuel vurdering.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at et oplysningsskema, en
anmodning om sygedagpenge og en meddelelse indgivet via den digitale
selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunen, der vil være adressat for ansøgningen, det vil sige på et tidspunkt,
hvor kommunen har adgang til at behandle eller læse ansøgningen. Der henvises
til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses
for at være kommet frem.
Til nr. 5.
Efter den gældende bestemmelse i § 77 i lov om sygedagpenge kan kommunens
afgørelser efter loven påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En kommunes
afgørelse om, at der ikke foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal
tilbydes at indgive oplysningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller
meddelelser på anden måde end ved digital selvbetjening efter lovforslagets § 1,
nr. 4, jf. forslag til affattelse af § 69 a, stk. 2, kan således påklages til Ankestyrelsen
efter gældende bestemmelser. Kommunen skal, som det også er tilfældet med
andre afgørelser, genvurdere sagen inden for 4 uger og automatisk sende den
videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold.
For at sikre, at borgerens rettigheder i forhold til sygedagpengeloven ikke går tabt,
foreslås det tilføjet i § 77, stk. 2, i lov om sygedagpenge, at kommunen ved
87
borgerens klage over en afgørelse om afslag på at få tilbud om at søge på anden
måde end digitalt på grund af særlige forhold efter forslaget til § 69 a, stk. 2, i lov
om sygedagpenge, skal behandle oplysningsskemaet, anmodningen eller
meddelelsen mv., selv om den ikke er indgivet digitalt.
Ankestyrelsens afgørelse i sagen vil indgå i fastsættelsen af den generelle praksis på
sygedagpengeområdet. Afgørelsen kan således få betydning for kommunens
fremtidige afgørelser om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren
skal tilbydes en anden måde at indgive anmodningen om sygedagpenge,
oplysningsskemaet eller meddelelser på. Afgørelsen kan også indgå i kommunens
vurdering i de tilfælde, hvor samme borger på ny anmoder om at få mulighed for
at indgive på anden måde end ved digital selvbetjening.
Hvis borgeren har fået afslag fra Ankestyrelsen på, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren må søge på anden måde end ved digital
selvbetjening, kan kommunen fremover lægge denne afgørelse om afslag til grund,
med mindre borgeren kan godtgøre, at der er tale om en ændring i borgerens
situation. En ny afgørelse fra kommunen om afvisning af, at der forligger særlige
forhold, kan ligeledes indbringes for Ankestyrelsen, og myndigheden skal i så fald
også behandle den nye anmodning, oplysningsskema eller meddelelse.
Til § 2
(Afgivelse af samtykke til udstedelse af straffeattest til offentlig brug)
Med bestemmelsen gives der justitsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved afgivelse af samtykke
til udstedelse af en offentlig straffeattest.
De regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen, forudsættes at blive udstedt
og administreret i overensstemmelse med de principper, som er anført i dette
lovforslags afsnit 4.1-4.3.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse at fastsætte nærmere regler om, at samtykke til udstedelse af en
offentlig straffeattest skal indgives ved anvendelse af den digitale procedure, som
politiet anviser.
Det vil i reglerne blive fastsat, at Rigspolitiet afviser et samtykke, der ikke indgives
ved digital selvbetjening. Det vil imidlertid tillige blive fastsat, at Rigspolitiet skal
tilbyde, at samtykke kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening,
hvis Rigspolitiet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at den digitale
selvbetjeningsløsning ikke må forventes at kunne anvendes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
88
Det vil endvidere blive fastsat, at Rigspolitiet ekstraordinært kan undlade at afvise
en begæring mv., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for Rigspolitiet ved at
behandle ansøgningen på anden vis end digitalt. Med muligheden for
ekstraordinært at undlade at afvise sager, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, tages der højde for, at der kan være situationer, hvor det ud fra en
samlet vurdering kan være mere økonomisk hensigtsmæssigt for Rigspolitiet at
behandle en ansøgning, selv om den ikke indgives ved digital selvbetjening. Der
kan eksempelvis være tale om, at Rigspolitiets digitale selvbetjeningssystem ikke er
indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Rigspolitiet
eksempelvis kunne anvise en anden måde at ansøge på, hvis
selvbetjeningssystemet er ude af drift.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Rigspolitiet vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital
ansøgningsprocedure til rådighed for borgerne.
Til § 3
(Bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale)
Med den foreslåede bestemmelse i arkivlovens § 22 a, stk. 1, fastsættes det, at
anmodning om bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale
skal indgives digitalt til Statens Arkiver ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Statens Arkiver stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at anmodningen indgives
digitalt.
Digital bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale gøres
således obligatorisk for borgeren, således at en anmodning, som ikke er indgivet
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive
afvist af Statens Arkiver.
Statens Arkiver vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker
digital selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de
almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6
Infrastruktur og tekniske løsninger.
Foreligger der efter Statens Arkivers vurdering særlige forhold, kan borgeren
imidlertid indgive anmodning på anden måde end ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning.
89
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning,
skal Statens Arkiver efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at
bestillingen kan indgives på anden måde end ved anvendelse af Statens Arkivers
digitale selvbetjeningsløsning.
Statens Arkiver vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale i de
tilfælde, hvor bestillingen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og
herunder kræve at bestillingen for eksempel skal være skriftlig.
Det er Statens Arkiver, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af
egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom Statens Arkiver ud fra en helhedsvurdering af
borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne indgive bestillingen ved
anvendelse af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med
særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp
eller medbetjening fra Statens Arkivers side konkret vurderes ikke at være en
egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold
for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan bestille arkivalier til
benyttelse på Statens Arkivers læsesale digitalt ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte
grupper, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal
anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede stk. 3 også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved anmodningen
eller Statens Arkivers forhold gør, at der ikke kan bestilles arkivalier til benyttelse
på Statens Arkivers læsesale ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Der kan eksempelvis være tale om, at Staten Arkivers digitale
selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation.
Tilsvarende vil Statens Arkiver eksempelvis kunne anvise borgeren en anden
måde at bestille på, hvis Statens Arkivers selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der
vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele ved at modtage bestillingen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
90
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en bestilling indgivet via den
digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Statens Arkiver, der vil være adressat for anmodningen, det vil sige
på et tidspunkt, hvor Statens Arkiver har adgang til at behandle eller læse
ansøgningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3
Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.
Til § 4
(Indhentelse af børneattester)
Med bestemmelsen gives der justitsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af begæring
om børneattest og samtykke i den forbindelse.
De regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen, forudsættes i videst mulige
omfang at blive udstedt og administreret i overensstemmelse med de principper,
som er anført i dette lovforslags afsnit 4.1-4.3.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse at fastsætte nærmere regler om, at samtykke til videregivelse af
oplysninger i form af en børneattest skal afgives ved den digitale procedure, som
Rigspolitiet anviser. Justitsministeriet vil overveje, om der skal fastsættes nærmere
regler om, at også begæringer fra virksomheder, foreninger mv. om udstedelse af
børneattester skal indgives digitalt.
Det vil i reglerne blive fastsat, at Rigspolitiet afviser begæringer og samtykker, der
ikke indgives ved digital selvbetjening. Det vil imidlertid tillige blive fastsat, at
Rigspolitiet skal tilbyde, at begæringer eller samtykke kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening, hvis Rigspolitiet finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at den digitale selvbetjeningsløsning ikke må forventes at kunne
anvendes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Det vil endvidere blive fastsat, at Rigspolitiet ekstraordinært kan undlade at afvise
en begæring eller et samtykke, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for
Rigspolitiet ved at behandle begæringen eller samtykket på anden vis end digitalt.
Med muligheden for ekstraordinært at undlade at afvise en begæring eller et
samtykke, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, tages der højde for, at der
kan være situationer, hvor det ud fra en samlet vurdering kan være mere
økonomisk hensigtsmæssigt for Rigspolitiet at behandle en sag, selv om der ikke
er benyttet digital selvbetjening. Der kan eksempelvis være tale om, at Rigspolitiets
91
digitale selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation.
Tilsvarende vil Rigspolitiet eksempelvis kunne anvise en anden måde at ansøge
eller samtykke på, hvis selvbetjeningssystemet er ude af drift.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Rigspolitiet vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital
ansøgningsprocedure til rådighed for borgerne.
Til § 5
(Ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om social pension)
Til nr. 1
Den foreslåede affattelse af § 14 d, stk. 1, i lov om social pension medfører, at
ansøgninger og meddelelser mv. om personligt tillæg og helbredsstillæg efter lov
om social pension skal indgives til kommunalbestyrelsen digitalt ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at ansøgningen eller
meddelelsen mv. indgives digitalt, ligesom det i forvejen er tilfældet for andre
ansøgninger og meddelelser mv. efter lov om social pension, der skal indgives til
Udbetaling Danmark ved digital selvbetjening efter § 13 i lov om Udbetaling
Danmark. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4.4.1.
Digital ansøgning om personligt tillæg og helbredstillæg samt indgivelse af
efterfølgende meddelelser gøres obligatorisk for borgeren, således at en
ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist af kommunalbestyrelsen.
Kravet om, at ansøgningen eller meddelelsen mv. skal indgives digitalt, medfører
ikke, at alle bilag til ansøgningen også kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den
digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives
digitalt, herunder hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde eller som
skal fremlægges i original eller i et særligt format mv.
Kommunalbestyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en
sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de
almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6
Infrastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 2, at hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at pensionisten ikke kan eller ikke må forventes at kunne
anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde
92
pensionisten, at ansøgningen eller meddelelsen kan indgives på anden måde end
ved anvendelse af kommunalbestyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.
På pensionsområdet er der generelt ikke fastsat formkrav til ansøgninger og
meddelelser mv. Det betyder, at der ikke gælder et formkrav til, hvordan borgeren
ansøger eller giver meddelelser mv. om personligt tillæg eller helbredstillæg til
kommunen, i de tilfælde, hvor særlige forhold gør, at borgeren skal tilbydes, at
ansøgningen eller meddelelsen mv. kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening. Kommunen vil som hidtil kunne anvise borgeren at afgive
oplysninger, som er nødvendigt for at kunne behandle sagen under hensyntagen
til den enkelte borgers særlige behov.
Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der
foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens
beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle
problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en helhedsvurdering
af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne indgive ansøgningen ved
anvendelse af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med
særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp
eller medbetjening fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for
nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge om personligt
tillæg og helbredstillæg ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den
digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en
borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang
til en computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anvende
den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede stk. 3, 1. pkt.,
også ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved
ansøgningen eller kommunens forhold gør, at der ikke kan ansøges om personligt
tillæg eller helbredstillæg ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der
kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale selvbetjeningsløsning ikke
er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommunen
eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis
kommunens selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være
93
tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at
modtage ansøgningen eller meddelelsen mv. ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
I den foreslåede affattelse af stk. 3, 2. pkt. foreslås det, at kommunen kan undlade
at afvise meddelelser fra pensionisten, der ikke er indgivet digitalt, hvis det efter
sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde.
Bestemmelsen vil primært finde anvendelse, hvor pensionisten afgiver oplysninger
til kommunen på anden måde end digitalt, eksempelvis telefonisk, og hvor
oplysningen kan betyde, at borgeren vil få udbetalt for meget, hvis ikke
kommunen med det samme lader oplysningen indgå i borgerens sag. En oplysning
vil eventuelt også kunne få betydning for udbetaling af andre sociale ydelser inden
for samme lovgivning. Bestemmelsen medfører, at der vil være tilfælde, hvor
kommunen vil anse en ikke-digital meddelelse for modtaget for at kunne leve op
til sin forpligtelse til at sikre, at ydelsen udbetales på et korrekt grundlag.
Kommunen vil, som det er tilfældet efter gældende regler, fortsat have notatpligt i
henhold til offentlighedsloven. Kommunen skal i de tilfælde, hvor de undlader at
afvise en meddelelse, der ikke indgives digitalt, så vidt muligt vejlede pensionisten
om det digitale formkrav og de mulige konsekvenser ved ikke at overholde dette.
Efter gældende regler har myndigheden pligt til at rejse en sag om tilbagebetaling
over for en borger, der formodes at have fået for meget udbetalt i sociale ydelser,
uberettiget og mod bedre vidende. Mod bedre vidende betyder, at borgeren skal
have været i ond tro om modtagelsen af det for meget udbetalte. Myndigheden
skal foretage en konkret vurdering af, om borgeren har været i ond tro om
modtagelsen af ydelsen i hver enkelt tilbagebetalingssag. Det forhold, at borgeren
ikke opfylder det digitale formkrav i forhold til at oplyse om ændringer, der har
betydning for hjælpen, vil ikke i sig selv betyde, at borgeren automatisk skal
vurderes til at være i ond tro vedrørende et eventuelt for meget udbetalt beløb i en
tilbagebetalingssag. Det vil fortsat bero på en konkret og individuel vurdering.
Der foreslås ikke at være selvstændig klageadgang over kommunens beslutning
om at se bort fra digitaliseringskravet efter forslaget til stk. 3. Ankeinstansen vil
dog i forbindelse med en klage over en afgørelse truffet af kommunen kunne tage
stilling til, hvornår en ansøgning anses for at være indgivet til kommunen.
I stk. 4 foreslås det, at en ansøgning eller meddelelse indgivet via den digitale
selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunen, der vil være adressat for ansøgningen eller meddelelsen, det vil sige på
det tidspunkt, hvor kommunen har adgang til at behandle eller læse ansøgningen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem.
94
Det foreslås i stk. 5, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om
digital selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser
mv. på andre nærmere angivne sagsområder. Det forudsættes, at disse andre
sagsområder skal have en tæt sammenhæng med ansøgningen om personligt tillæg
eller helbredstillæg. Det forudsættes, at ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold udmønter bestemmelsen, så det på forhånd er fastsat, hvilke
områder og ansøgninger der har en sådan tæt sammenhæng. Dette er fastsat på de
områder, hvor der pr. 1. december 2014 indføres krav om digital selvbetjening i
bekendtgørelse nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digital
selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv.
Der kan således for eksempel fastsættes regler om, at en afgørelse efter forslagets
stk. 2 om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes, at
ansøgningen eller meddelelsen m.v. kan indgives på anden måde end digitalt, kan
medføre at også andre fremtidige ansøgninger eller meddelelser for eksempel efter
lov om social pension både på kommunens og Udbetaling Danmarks områder,
hvor der er krav om anvendelse af obligatorisk digital selvbetjening, kan indgives
på anden måde end digitalt.
Videre foreslås det i stk. 5, at ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal
give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
om digital selvbetjening efter stk. 2, og afgørelsen har betydning for andre
ansøgninger og meddelelser mv. på sagsområder, der hører under Udbetaling
Danmark. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis en sådan afgørelse har
betydning for andre ansøgninger og meddelelser efter lov om social pension, hvor
der er krav om anvendelse af obligatorisk digital selvbetjening.
En oplysning om, at en borger er blevet undtaget fra kravet om obligatorisk digital
selvbetjening, er en ikke-følsom personoplysning, som kan videregives fra
kommunen til Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren, jf.
persondatalovens § 6, nr. 6, da databehandlingen er nødvendig af hensyn til
offentlig myndighedsudøvelse. Der vil således ikke med forslaget blive videregivet
oplysninger fra kommunerne til Udbetaling Danmark i videre omfang, end det
allerede er muligt efter persondataloven.
Udbetaling Danmark vil ikke med forslaget kunne få oplysninger om
begrundelsen for afgørelsen eller klagen. Der vil således ikke være tale om, at
kommunen videregiver følsomme personoplysninger efter persondatalovens §§ 7
og 8. Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed er berettiget til at
videregive oplysninger, men regulerer ikke, hvornår en myndighed af egen drift –
det vil sige uden anmodning fra en myndighed – har pligt til at videresende en
oplysning.
95
Det foreslåede om administrativt at fastsætte regler om, at kommunen skal give
Udbetaling Danmark besked, vil således forpligte kommunen til at videregive
oplysningerne af egen drift, det vil sige uden forudgående anmodning fra
Udbetaling Danmark. Oplysningerne forudsættes videregivet hurtigst muligt til
Udbetaling Danmark.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 3.
Til nr. 3
Efter § 50 i lov om social pension kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter
loven påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter
forslaget til affattelse af § 14 d, stk. 2, om, at der ikke foreligger særlige forhold,
kan således påklages til Ankestyrelsen efter gældende bestemmelser. Kommunen
skal, som det også er tilfældet med andre afgørelser på det sociale område,
genvurdere sagen inden for 4 uger og automatisk sende den videre til
Ankestyrelsen, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold.
For at sikre, at pensionistens mulighed for at ansøge om tillæg ikke går tabt,
foreslås det tilføjet i den nye bestemmelse i § 50, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
ved borgerens klage over en afgørelse efter forslaget til affattelse af § 14 d, stk. 2,
om, at der ikke foreligger særlige forhold, skal behandle ansøgningen eller
meddelelsen mv. selv om den ikke er indgivet digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete
områder omfattet af lovforslaget.
Til § 6
(Ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.)
Til nr. 1
Den foreslåede affattelse af § 23 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. medfører, at ansøgninger og
meddelelser mv. om personligt tillæg og helbredsstillæg efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. skal indgives til
kommunalbestyrelsen digitalt ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at ansøgningen eller
meddelelsen mv. indgives digitalt, ligesom andre ansøgninger og meddelelser mv.
efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., der skal indgives til Udbetaling Danmark ved digital selvbetjening efter § 13 i
96
lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4.4.1.
Digital ansøgning om personligt tillæg og helbredstillæg gøres obligatorisk for
borgeren, således at en ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist af
kommunalbestyrelsen.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til
ansøgningen også kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale
selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt,
herunder hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde eller som skal
fremlægges i original eller i et særligt format mv.
Kommunalbestyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en
sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de
almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6
Infrastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 2, at hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at pensionisten ikke kan eller ikke må forventes at kunne
anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde
pensionisten, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved anvendelse af
kommunalbestyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.
På pensionsområdet er der generelt ikke fastsat formkrav til ansøgninger og
meddelelser mv. Det betyder, at der ikke gælder et formkrav til, hvordan borgeren
ansøger eller giver meddelelser mv. om personligt tillæg eller helbredstillæg til
kommunen, i de tilfælde, hvor særlige forhold gør, at borgeren skal tilbydes, at
ansøgningen eller meddelelsen mv. kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening. Kommunen vil som hidtil kunne anvise borgeren at afgive
oplysninger, som er nødvendigt for at kunne behandle sagen under hensyntagen
til den enkelte borgers særlige behov.
Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der
foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens
beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle
problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en helhedsvurdering
af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne indgive ansøgningen ved
anvendelse af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med
særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp
eller medbetjening fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet
97
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for
nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge om personligt
tillæg og helbredstillæg ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den
digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en
borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang
til en computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anvende
den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede stk. 3, 1. pkt.,
også ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved
ansøgningen eller kommunens forhold gør, at der ikke kan ansøges om personligt
tillæg eller helbredstillæg ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der
kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale selvbetjeningsløsning ikke
er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommunen
eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis
kommunens selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være
tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at
modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
I den foreslåede affattelse af stk. 3, 2. pkt. foreslås det, at kommunen kan undlade
at afvise meddelelser fra pensionisten, der ikke er indgivet digitalt, hvis det efter
sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde.
Bestemmelsen vil primært finde anvendelse, hvor pensionisten afgiver oplysninger
til kommunen på anden måde end digitalt, eksempelvis telefonisk, og hvor
oplysningen kan betyde, at borgeren vil få udbetalt for meget, hvis ikke
kommunen med det samme lader oplysningen indgå i borgerens sag. En oplysning
vil eventuelt også kunne få betydning for udbetaling af andre sociale ydelser inden
for samme lovgivning. Bestemmelsen medfører, at der vil være tilfælde, hvor
kommunen vil anse en ikke-digital meddelelse for modtaget for at kunne leve op
til sin forpligtelse til at sikre, at ydelsen udbetales på et korrekt grundlag.
Kommunen vil, som det er tilfældet efter gældende regler, fortsat have notatpligt i
henhold til offentlighedsloven. Kommunen skal i de tilfælde, hvor de undlader at
afvise en meddelelse, der ikke indgives digitalt, så vidt muligt vejlede pensionisten
om det digitale formkrav og de mulige konsekvenser ved ikke at overholde dette.
Efter gældende regler har myndigheden pligt til at rejse en sag om tilbagebetaling
over for en borger, der formodes at have fået for meget udbetalt i sociale ydelser,
uberettiget og mod bedre vidende. Mod bedre vidende betyder, at borgeren skal
98
have været i ond tro om modtagelsen af det for meget udbetalte. Myndigheden
skal foretage en konkret vurdering af, om borgeren har været i ond tro om
modtagelsen af ydelsen i hver enkelt tilbagebetalingssag. Det forhold, at borgeren
ikke opfylder det digitale formkrav i forhold til at oplyse om ændringer, der har
betydning for hjælpen, vil ikke i sig selv betyde, at borgeren automatisk skal
vurderes til at være i ond tro vedrørende et eventuelt for meget udbetalt beløb i en
tilbagebetalingssag. Det vil fortsat bero på en konkret og individuel vurdering.
Der foreslås ikke at være selvstændig klageadgang over kommunens beslutning
om at se bort fra digitaliseringskravet efter forslaget til stk. 3. Ankeinstansen vil
dog i forbindelse med en klage over en afgørelse truffet af kommunen kunne tage
stilling til, hvornår en ansøgning anses for at være indgivet til kommunen.
I stk. 4 foreslås det, at en ansøgning indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen, der vil være
adressat for ansøgningen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommunen har
adgang til at behandle eller læse ansøgningen. Der henvises til de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet
frem.
Det foreslås i stk. 5, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om
digital selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser
mv. på andre nærmere angivne sagsområder. Det forudsættes, at disse andre
sagsområder skal have en tæt sammenhæng med ansøgningen om personligt tillæg
eller helbredstillæg. Det forudsættes, at ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold udmønter bestemmelsen, så det på forhånd er fastsat, hvilke
områder og ansøgninger der har en sådan tæt sammenhæng. Dette er fastsat på de
områder, hvor der pr. 1. december 2014 blev indført krav om digital selvbetjening
i bekendtgørelse nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digital
selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv.
Der kan således for eksempel fastsættes regler om, at en afgørelse efter forslagets
stk. 2 om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes, at
ansøgningen eller meddelelsen mv. kan indgives på anden måde end digitalt, kan
medføre at også andre fremtidige ansøgninger eller meddelelser mv. for eksempel
efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. både på kommunens og Udbetaling Danmarks områder, hvor der er krav om
anvendelse af obligatorisk digital selvbetjening, kan indgives på anden måde end
digitalt.
Videre foreslås det i stk. 5, at ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal
give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
om digital selvbetjening efter stk. 2, og afgørelsen har betydning for andre
ansøgninger og meddelelser mv. på sagsområder, der hører under Udbetaling
Danmark. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis en sådan afgørelse har
99
betydning for andre ansøgninger og meddelelser efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvor der er krav om
anvendelse af obligatorisk digital selvbetjening.
En oplysning om, at en borger er blevet undtaget fra kravet om obligatorisk digital
selvbetjening, er en ikke-følsom personoplysning, som kan videregives fra
kommunen til Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren, jf.
persondatalovens § 6, nr. 6, da databehandlingen er nødvendig af hensyn til
offentlig myndighedsudøvelse. Der vil således ikke med forslaget blive videregivet
oplysninger fra kommunerne til Udbetaling Danmark i videre omfang, end det
allerede er muligt efter persondataloven.
Udbetaling Danmark vil ikke med forslaget kunne få oplysninger om
begrundelsen for afgørelsen eller klagen. Der vil således ikke være tale om, at
kommunen videregiver følsomme personoplysninger efter persondatalovens §§ 7
og 8. Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed er berettiget til at
videregive oplysninger, men regulerer ikke, hvornår en myndighed af egen drift –
det vil sige uden anmodning fra en myndighed – har pligt til at videresende en
oplysning. Det foreslåede om administrativt at fastsætte regler om, at kommunen
skal give Udbetaling Danmark besked, vil således forpligte kommunen til at
videregive oplysningerne af egen drift, det vil sige uden forudgående anmodning
fra Udbetaling Danmark. Oplysningerne forudsættes videregivet hurtigst muligt til
Udbetaling Danmark.
De foreslåede regler svarer til forslaget om obligatorisk digital selvbetjening ved
ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om
social pension efter forslagets § 5. Der henvises også til bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 3.
Til nr. 3
Efter § 49 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven påklages til
Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter forslaget til
affattelse af § 23 a, stk. 2, om at der ikke foreligger særlige forhold, kan således
påklages til Ankestyrelsen efter gældende bestemmelser. Kommunen skal, som det
også er tilfældet med andre afgørelser på det sociale område, genvurdere sagen
inden for 4 uger og automatisk sende den videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren
ikke får fuldt ud medhold.
For at sikre, at pensionistens mulighed for at ansøge om tillæg ikke går tabt.
foreslås det tilføjet i den nye bestemmelse i § 49, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
ved borgerens klage over en afgørelse efter forslaget til affattelse af § 23 a, stk. 2, i
100
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
om at der ikke foreligger særlige forhold, skal behandle ansøgningen eller
meddelelsen mv. selv om den ikke er indgivet digitalt.
De foreslåede regler svarer til forslaget om obligatorisk digital selvbetjening ved
ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om
social pension efter forslagets § 5. Der henvises også til bemærkningerne hertil.
Desuden henvises der til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4 De
konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Til § 7
(Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land)
Den foreslåede affattelse af § 168 a, stk. 1, i sundhedsloven medfører, at
ansøgninger til Sundhedsstyrelsen om tilskud til lægemidler købt i et andet
EU/EØS-land skal indgives til Sundhedsstyrelsen digitalt ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som Sundhedsstyrelsen stiller til rådighed. Det
forudsættes, at der fra borger.dk linkes til Sundhedsstyrelsens digitale
selvbetjeningsløsning.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at ansøgningen indgives
digitalt, og at en ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist af Sundhedsstyrelsen.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfører tillige, at alle bilag til
ansøgningen skal indgives ved digitalt selvbetjening.
Hvis andre myndigheder, eksempelvis en region, videresender en ansøgning til
Sundhedsstyrelsen i medfør af visitationspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 2, vil
Sundhedsstyrelsen, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, vejlede borgeren om, at
korrekt ansøgning skal indgives via den digitale selvbetjeningsløsning, som
styrelsen stiller til rådighed.
Hvis Sundhedsstyrelsen modtager en mangelfuld ansøgning på grund af
manglende anvendelse af den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning inden for
den 1–årige forældelsesfrist i sundhedslovens § 168, stk. 4, vil ansøgningen blive
betragtet som rettidig, hvis borgeren inden for de af Sundhedsstyrelsen fastsatte
frister retter op på manglen, selvom forældelsesfristen måtte være sprunget, inden
manglen er rettet.
Det foreslås i § 168 a, stk. 2, at Sundhedsstyrelsen, når der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende
101
den digitale selvbetjeningsløsning, skal tilbyde borgeren, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Sundhedsstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af ansøgning til Sundhedsstyrelsen i de tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan eller
forventes at kunne indgive ansøgningen digitalt. Sundhedsstyrelsen vil herunder
kunne kræve, at ansøgningen eksempelvis skal være skriftlig.
Det er Sundhedsstyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan eller forventes at kunne indgive
ansøgningen digitalt. Sundhedsstyrelsen vil i den forbindelse lægge vægt på
borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og
eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom Sundhedsstyrelsen ud fra en
helhedsvurdering af borgeren bedømmer, om borgeren vil kunne indgive
ansøgningen ved anvendelse af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp
hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med
særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp
eller medbetjening fra Sundhedsstyrelsens side konkret vurderes ikke at være en
egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold
for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan indgive ansøgningen
digitalt ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der
også være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede § 168 a, stk. 3,
også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved
ansøgningen eller Sundhedsstyrelsens forhold gør, at der ikke kan ansøges ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale
om, at Sundhedsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at
håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Sundhedsstyrelsen eksempelvis
kunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis Sundhedsstyrelsens
selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Med den foreslåede affattelse af § 168 a, stk. 4 foreslås det, at en ansøgning
indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for Sundhedsstyrelsen, det vil sige på et tidspunkt, hvor
Sundhedsstyrelsen har adgang til at behandle eller læse ansøgningen. Der henvises
102
til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses
for at være kommet frem.
Endelig foreslås det med affattelsen stk. 5, at Sundhedsstyrelsens afgørelser truffet
med hjemmel § 168, stk. 1-3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Herved fraviges det almindelige udgangspunkt om, at en underordnet myndigheds
(Sundhedsstyrelsen) afgørelser kan påklages til overordnet (Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse) myndighed. Sundhedsstyrelsens afgørelser om tilskud
til et lægemiddel, købt i et andet EU/EØS-land er allerede afskåret fra rekurs.
Til § 8
(Klager over sundhedsvæsenet til Patientombuddet og Klager over sundhedspersoner til
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn)
Til nr. 1
Den foreslåede affattelse af § 10 a, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet medfører, at en klage til Patientombuddet over
sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og klage til Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn over sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed skal
indgives til Patientombuddet digitalt ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til rådighed.
Den foreslåede affattelse af § 10 a, stk. 1, medfører endvidere, at klage til
Patientombuddet, jf. §§ 5-8 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, over nærmere bestemte afgørelser truffet af andre
myndigheder, skal indgives til Patientombuddet digitalt ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til rådighed. Som
undtagelse hertil foreslås dog, at der for klager over afgørelser, jf. sundhedslovens
§ 12, stk. 1, der vedrører udstedelse af det særlige sundhedskort, ikke gælder et
krav om anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet
stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at klager over
sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og klage over sundspersoners
sundhedsfaglige virksomhed indgives digitalt til Patientombuddet.
Digital klage til Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn gøres
således obligatorisk for borgeren, således at en klage, som ikke er indgivet ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist
af Patientombuddet.
Kravet om, at klagen skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til klagen
også kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning,
hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter
103
der kan indgives på anden måde eller som skal fremlægges i original eller i et
særligt format mv.
Hvis en mangelfuld klage på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske
digitale selvbetjeningsløsning indgives til Patientombuddet inden for klage- eller
forældelsesfristen, betragtes klagen som rettidig, hvis borgeren inden for de af
Patientombuddet fastsatte frister retter op på manglen, selvom klage- eller
forældelsesfristen måtte være sprunget, inden manglen er rettet.
Patientombuddet vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker
digital selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de
almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6
Infrastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning,
skal Patientombuddet efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at klage
kan indgives på anden måde end ved anvendelse af Patientombuddets digitale
selvbetjeningsløsning.
Patientombuddet vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af klager i de tilfælde, hvor klagen ikke er omfattet af kravet om digital
selvbetjening, og herunder kræve at klagen for eksempel skal være skriftlig.
Det er Patientombuddet, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af
egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom Patientombuddet ud fra en helhedsvurdering af
borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne indgive klagen ved anvendelse af
selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med
særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp
eller medbetjening fra Patientombuddets side konkret vurderes ikke at være en
egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold
for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan klage til
Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte
grupper, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal
anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne
foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den
grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor
borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
104
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede stk. 3 også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved klagen eller
Patientombuddets forhold gør, at der ikke kan indgives en klage til
Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at
Patientombuddets digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en
bestemt situation. Tilsvarende vil Patientombuddet eksempelvis kunne anvise
borgeren en anden måde at klage på, hvis Patientombuddets selvbetjeningsløsning
er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Med de foreslåede bestemmelser tillægges Patientombuddet således som noget nyt
ved lov på nærmere afgrænsede områder kompetence til at træffe afgørelse i
forhold til sager, der hører under Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns
kompetence. Patientombuddets afgørelser efter kapitel 1 lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet er endelige og kan således hverken
påklages til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse eller Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, jf. § 11, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en klage indgivet via den
digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Patientombuddet, der vil være adressat for klagen, det vil sige på
det tidspunkt, hvor Patientombuddet har adgang til at behandle eller læse
ansøgningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3
Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete
områder omfattet af lovforslaget.
Til nr. 2
Den foreslåede affattelse af 58 c, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet medfører, at klage til Ankenævnet for Patienterstatningen
over Patienterstatningens afgørelser efter lovens § 33 og 55 skal indgives til
Patientombuddet digitalt ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som Patientombuddet stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at klagen indgives digitalt.
105
Digital klage til Ankenævnet for Patienterstatningen gøres således obligatorisk for
borgeren, således at en ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist af
Patientombuddet.
Kravet om, at klagen skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til
ansøgningen også kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale
selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt,
herunder hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde eller som skal
fremlægges i original eller i et særligt format mv.
Hvis en mangelfuld klage på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske
digitale selvbetjeningsløsning indgives til Patientombuddet inden for klage- eller
forældelsesfristen, betragtes klagen som rettidig, hvis borgeren inden for de af
Patientombuddet fastsatte frister retter op på manglen, selvom klage- eller
forældelsesfristen måtte være sprunget, inden manglen er rettet.
Tilsvarende vil en klage, der er indgivet til Patienterstatningen og herfra
videresendt til ankebehandling i Ankenævnet for Patienterstatningen, blive
betragtet som rettidig, hvis borgerens klageskrivelse er modtaget i
Patienterstatningen inden for klage- eller forældelsesfristen, selvom den først er
modtaget i ankenævnets sekretariat efter udløbet af en frist. Klager, der indgives til
Patienterstatningen videresendes til Ankenævnet for Patienterstatningen i digital
form. Derfor vil kravet om, at en klage skal indgives til nævnet i digital form anses
for opfyldt for klager indgivet via Patienterstatningen.
Patientombuddet vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker
digital selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de
almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6
Infrastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning,
skal Patientombuddet efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at klage
kan indgives på anden måde end ved anvendelse af Patientombuddets digitale
selvbetjeningsløsning.
Patientombuddet vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af klage til Ankenævnet for Patienterstatningen i de tilfælde, hvor
klagen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og herunder kræve at
klagen for eksempel skal være skriftlig.
Det er Patientombuddet, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af
egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
106
med at søge om hjælp, ligesom Patientombuddet ud fra en helhedsvurdering af
borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne indgive klagen ved anvendelse af
selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med
særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp
eller medbetjening fra Patientombuddets side konkret vurderes ikke at være en
egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold
for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan klage til Ankenævnet
for Patienterstatningen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den
digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en
borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang
til en computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anvende
den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede stk. 3 også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved klagen eller
Patientombuddets forhold gør, at der ikke kan klages til Ankenævnet for
Patienterstatningen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan
eksempelvis være tale om, at Patientombuddets digitale selvbetjeningsløsning ikke
er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Patientombuddet
eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at klage på, hvis
Patientombuddets selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde
være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at
modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Med de foreslåede bestemmelser tillægges Patientombuddet således som noget nyt
ved lov på nærmere afgrænsede områder kompetence til at træffe afgørelse i
forhold til sager, der hører under Ankenævnet for Patienterstatningens
kompetence.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en klage indgivet via den
digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Patientombuddet, der vil være adressat for klagen, det vil sige på
det tidspunkt, hvor Patientombuddet har adgang til at behandle eller læse
107
ansøgningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3
Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete
områder omfattet af lovforslaget.
Endelig foreslås det med affattelsen stk. 5, at Patientombuddets afgørelser truffet
med hjemmel § 58 c, stk. 1-3, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Herved fraviges det almindelige udgangspunkt om, at en underordnet
myndigheds (Patientombuddet) afgørelser kan påklages til overordnet (Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse) myndighed. Patientombuddets afgørelser i
tilknytning til afgørelser som led i behandling af patientklager er generelt afskåret
fra rekurs.
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 58 c, bliver den gældende § 58 c
herefter til § 58 d.
Til § 9
(Ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet og anmodning om behandling
af klager fra flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning )
Den foreslåede affattelse af luftfartslovens § 153 b, stk. 1, medfører, at ansøgning
om udstedelse af personcertifikater efter luftfartslovens § 35 samt ansøgning om
udstedelse af personcertifikater efter EU-forordninger på området skal indgives til
Trafikstyrelsen digitalt ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
Trafikstyrelsen stiller til rådighed. De relevante EU-forordninger er Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/200 af 20. februar 2008 om
fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk
luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF,
forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF, samt Kommissionens
forordning (EU) nr. 1178 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og
administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/20 med senere ændringer.
Det foreslås samtidig, at anmodning om behandling af klager efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om
fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved
boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af
forordning (EØF) nr. 295/91 skal indgives til Trafikstyrelsen digitalt ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller til
rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at ansøgningen og
anmodningen indgives digitalt.
108
Digital ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet samt
anmodning om behandling af klager fra flypassagerer gøres således obligatorisk
for borgeren, således at en ansøgning eller anmodning, som ikke er indgivet ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist
af Trafikstyrelsen.
Kravet om, at ansøgningen og anmodningen skal indgives digitalt, medfører ikke,
at alle bilag til ansøgningen og anmodningen også kan indgives digitalt. Det vil
fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal
indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde,
eller som skal fremlægges i original eller i et særligt format mv.
Trafikstyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital
selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur og
tekniske løsninger.
Foreligger der efter Trafikstyrelsens vurdering særlige forhold, kan borgeren
imidlertid indgive ansøgningen eller anmodningen på anden måde end ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning,
skal Trafikstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at
ansøgningen eller anmodningen kan indgives på anden måde end ved anvendelse
af Trafikstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af ansøgning om udstedelse af personcertifikat og anmodning om
behandling af klager fra flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller
boardingafvisning i de tilfælde, hvor ansøgningen eller anmodningen ikke er
omfattet af kravet om digital selvbetjening, og herunder kræve at ansøgningen
eller anmodningen for eksempel skal være skriftlig.
Det er Trafikstyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af
egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom Trafikstyrelsen ud fra en helhedsvurdering af
borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne indgive ansøgningen eller
anmodningen ved anvendelse af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp
hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med
særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp
109
eller medbetjening fra Trafikstyrelsens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for
nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge om udstedelse af
personcertifikat og anmode om behandling af klager fra flypassagerer over
forsinkelse, aflysning, eller boardingafvisning ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte
grupper, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal
anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne
foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den
grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor
borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
En ansøgning om udstedelse af personcertifikat samt anmodning om behandling
af klager fra flypassagerer over forsinkelser mv. kan behandles i Danmark, selvom
den, der indgiver ansøgningen eller anmodningen, er udenlandsk statsborger med
bopæl i udlandet. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.5 Identifikation af borgeren, kan blandt andet
udenlandske statsborgere med bopæl i udlandet ikke få NemID og derfor ikke
anvende den digitale løsning. Det anses som et særligt forhold, der gør, at
borgeren ikke kan ansøge digitalt, at den pågældende ikke kan få NemID. Dog
kræver anmodning om behandling af klager fra flypassagerer ikke anvendelse af
NemID. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er der også andre
grupper, der ikke kan få NemID.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede stk. 3 også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen
eller anmodningen eller Trafikstyrelsens forhold gør, at der ikke kan ansøges om
udstedelse af personcertifikat og anmodes om behandling af klager fra
flypassagerer ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan
eksempelvis være tale om, at Trafikstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning ikke er
indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Trafikstyrelsen
eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis
Trafikstyrelsens selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde
være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at
modtage ansøgningen eller anmodningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en ansøgning eller
anmodning indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for Trafikstyrelsen, der vil være adressat for
ansøgningen eller anmodningen, det vil sige på et tidspunkt, hvor Trafikstyrelsen
110
har adgang til at behandle eller læse ansøgningen eller anmodningen. Der henvises
til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses
for at være kommet frem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete
områder omfattet af lovforslaget.
Til § 10
(Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og
efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til personbefordring ad vej)
Den foreslåede affattelse af § 19, stk. 1, i lov om buskørsel medfører, at ansøgning
om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og
efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til
personbefordring ad vej skal indgives til Trafikstyrelsen digitalt ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at ansøgningen indgives
digitalt.
Digital ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes
til personbefordring ad vej, gøres således obligatorisk for borgeren, således at en
ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist af Trafikstyrelsen.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til
ansøgningen også kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale
selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt,
herunder hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde eller som skal
fremlægges i original eller i et særligt format mv.
Trafikstyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital
selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur og
tekniske løsninger.
Foreligger der efter Trafikstyrelsens vurdering særlige forhold, kan borgeren
imidlertid indgive ansøgningen på anden måde end ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning,
skal Trafikstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at
111
ansøgningen kan indgives på anden måde end ved anvendelse af Trafikstyrelsens
digitale selvbetjeningsløsning.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes
til personbefordring ad vej i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke er omfattet af
kravet om digital selvbetjening, og herunder kræve at ansøgningen for eksempel
skal være skriftlig.
Det er Trafikstyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af
egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom Trafikstyrelsen ud fra en helhedsvurdering af
borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne indgive ansøgningen ved
anvendelse af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold på dette område kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om
borgere, der mangler digitale kompetencer, borgere med sprogvanskeligheder mv.,
hvor hjælp eller medbetjening fra Trafikstyrelsens side konkret vurderes ikke at
være en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge om
udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og
efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til
personbefordring ad vej ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den
digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en
borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang
til en computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anvende
den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
En ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes
til personbefordring ad vej, kan behandles i Danmark, selvom den, der indgiver
ansøgningen, er udenlandsk statsborger med bopæl i udlandet. Som det fremgår af
de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3. Særlige forhold og afsnit 4.2.5.
Identifikation af borgeren, kan blandt andet udenlandske statsborgere med bopæl i
udlandet ikke få NemID og derfor ikke anvende den digitale løsning. Det anses
som et særligt forhold, der gør, at borgeren ikke kan ansøge digitalt, at den
pågældende ikke kan få NemID. Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger, er der også andre grupper, der ikke kan få NemID.
112
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede stk. 3 også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen
eller Trafikstyrelsens forhold gør, at der ikke kan ansøges om udstedelse af bevis
for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere
af visse køretøjer, der benyttes til personbefordring ad vej ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at
Trafikstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en
bestemt situation. Tilsvarende vil Trafikstyrelsen eksempelvis kunne anvise
borgeren en anden måde at ansøge på, hvis Trafikstyrelsens selvbetjeningsløsning
er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en ansøgning indgivet via
den digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Trafikstyrelsen, der vil være adressat for ansøgningen, det vil sige
på et tidspunkt, hvor Trafikstyrelsen har adgang til at behandle eller læse
ansøgningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3
Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4.6.3 De konkrete
områder omfattet af lovforslaget.
Til § 11
(Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og
efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport)
Den foreslåede affattelse af § 16e, stk. 1, i lov om godskørsel medfører, at
ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations-
og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til
godstransport ad vej skal indgives til Trafikstyrelsen digitalt ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at ansøgningen indgives
digitalt.
Digital ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes
til godstransport ad vej, gøres således obligatorisk for borgeren, således at en
ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist af Trafikstyrelsen.
113
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til
ansøgningen også kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale
selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt,
herunder hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde eller som skal
fremlægges i original eller i et særligt format mv.
Trafikstyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital
selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur og
tekniske løsninger.
Foreligger der efter Trafikstyrelsens vurdering særlige forhold, kan borgeren
imidlertid indgive ansøgningen på anden måde end ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning,
skal Trafikstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at
ansøgningen kan indgives på anden måde end ved anvendelse af Trafikstyrelsens
digitale selvbetjeningsløsning.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med
indgivelse af ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes
til godstransport ad vej i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke er omfattet af kravet
om digital selvbetjening, og herunder kræve at ansøgningen for eksempel skal
være skriftlig.
Det er Trafikstyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af
egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom Trafikstyrelsen ud fra en helhedsvurdering af
borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne indgive ansøgningen ved
anvendelse af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold på dette område kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om
borgere, der mangler digitale kompetencer, borgere med sprogvanskeligheder mv.,
hvor hjælp eller medbetjening fra Trafikstyrelsens side konkret vurderes ikke at
være en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge om
udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og
efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport
ad vej ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der
også være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel
114
eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller
lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
En ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes
til godstransport eller personbefordring ad vej, kan behandles i Danmark, selvom
den, der indgiver ansøgningen, er udenlandsk statsborger med bopæl i udlandet.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige
forhold og afsnit 4.2.5 Identifikation af borgeren, kan blandt andet udenlandske
statsborgere med bopæl i udlandet ikke få NemID og derfor ikke anvende den
digitale løsning. Det anses som et særligt forhold, der gør, at borgeren ikke kan
ansøge digitalt, at den pågældende ikke kan få NemID. Som det fremgår af de
almindelige bemærkninger, er der også andre grupper, der ikke kan få NemID.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede stk. 3 også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen
eller Trafikstyrelsens forhold gør, at der ikke kan ansøges om udstedelse af bevis
for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere
af visse køretøjer, der benyttes til godstransport ad vej ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at
Trafikstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en
bestemt situation. Tilsvarende vil Trafikstyrelsen eksempelvis kunne anvise
borgeren en anden måde at ansøge på, hvis Trafikstyrelsens selvbetjeningsløsning
er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en ansøgning indgivet via
den digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Trafikstyrelsen, der vil være adressat for ansøgningen, det vil sige
på et tidspunkt, hvor Trafikstyrelsen har adgang til at behandle eller læse
ansøgningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3
Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4.6.3 De konkrete
områder omfattet af lovforslaget.
Til § 12
(Anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR)
115
Ved den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 2, fastsættes, at en
anmodning fra en person over 15 år om indsigt i oplysninger i CPR om
vedkommende selv, skal ske ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som
Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller til rådighed.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at alene anmodninger om indsigt fra personer over
15 år underlægges obligatorisk digital selvbetjening.
Der er ikke i persondataloven fastsat en bestemt aldersgrænse for, hvornår et barn
eller en ung kan fremsætte anmodning om indsigt. Det antages dog generelt, at
unge fra ca. 15 år som udgangspunkt selv kan fremsætte en indsigtsbegæring.
På baggrund af karakteren af oplysningerne i CPR samt den grad af modenhed
15-årige generelt antages at besidde, findes det ubetænkeligt at give adgang til
indsigt i egne oplysninger i CPR til unge over 15 år. Unge kan fra alderen 15 år
desuden få NemID.
Det foreslåede krav om digital selvbetjening er begrænset til tilfælde, hvor der
anmodes om oplysninger om vedkommende selv, herunder ved fuldmagt, jf. de
almindelige bemærkninger om fuldmagt i afsnit 3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige
principper.
En forældremyndighedsindehavers anmodning om indsigt i et barns oplysninger i
CPR og en anmodning fra en værge om oplysninger om personen under værgemål
underlægges ikke obligatorisk digital selvbetjening.
Anmodning fra personer over 15 år om indsigt i oplysninger i CPR om
vedkommende selv underlægges obligatorisk digital selvbetjening, således at en
anmodning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller til rådighed,
som udgangspunkt skal afvises af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Foreligger
der efter Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering særlige forhold, er
borgeren imidlertid fritaget fra kravet om anmodning ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan eller må forventes
ikke at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Økonomi- og
Indenrigsministeriet efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at
anmodningen kan indgives på anden måde end ved brug af Økonomi- og
Indenrigsministeriets digitale selvbetjeningsløsning.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der ud fra et konkret skøn vurderer,
om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på
borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og
116
eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom Økonomi- og
Indenrigsministeriet ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om
borgeren vil kunne foretage anmodningen ved brug af selvbetjeningsløsningen
efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med
særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor
telefonisk medbetjening fra ministeriets side konkret vurderes ikke at være en
egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold
for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan anmode om indsigt i
oplysninger i CPR om sig selv ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte
grupper, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal
anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne
foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den
grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor
borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt ekstraordinært forekomme
situationer, hvor omstændighederne ved anmodningen eller Økonomi- og
Indenrigsministeriets forhold gør, at anmodning ikke kan fremsættes ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale
om, at Økonomi- og Indenrigsministeriets digitale selvbetjeningsløsning ikke er
indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Økonomi- og
Indenrigsministeriet eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at
anmode om indsigt på, hvis Økonomi- og Indenrigsministeriets
selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage
anmodningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens 4, stk. 2, udgør en fravigelse af
forudsætningen i persondataloven om, at begæring om indsigt kan afgives både
skriftligt og mundtligt.
Det fremgår, af den freslå cpr-loven § 4, stk. 3. Dette indebærer, at besvarelsen af
indsigtsanmodningen for den af lovforslaget omfattede persongruppe alene sker
via den digitale selvbetjeningsløsning, således at oplysningerne vises for borgeren
på skærmen umiddelbart efter log-in. Borgeren har mulighed for at udskrive
117
oplysningerne, men vil ikke via selvbetjeningsløsningen kunne anmode om at få
tilsendt en maskinel udskrift.
Den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 3, udgør en fravigelse af
persondataloven, idet svaret på indsigtsanmodningen gives via
selvbetjeningsløsningen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil efter persondataloven være forpligtet til at
stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises
til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil frit kunne tilrettelægge proceduren i
forbindelse med fremsættelse af anmodning om indsigt i de tilfælde, hvor
anmodningen er undtaget fra kravet om digital selvbetjening, og vil kunne kræve,
at anmodningen skal fremsættes mundtligt eller skriftligt, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 2, 4. pkt. Tilrettelæggelsen heraf vil dog som hidtil skulle
ske inden for rammerne af persondatalovens kapitel 9 om den registreredes
indsigtsret og den bagvedliggende bestemmelse i artikel 12 i
databeskyttelsesdirektivet (direktiv 96/46/EF).
Lovforslaget ændrer ikke ved de måder, hvorpå, anmodninger, der ikke er
omfattet at kravet om digital selvbetjening, kan fremsættes.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4. De
konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Til § 13
(ikrafttræden)
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. december 2015. De enkelte
offentlige myndigheder er ansvarlig for at stille en selvbetjeningsløsning til
rådighed for borgerne, så det sikres, at de udvalgte selvbetjeningsløsninger kan
anvendes ved lovens ikrafttræden, således at selvbetjening bliver obligatorisk
digital.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse for ansøgninger, anmodninger,
meddelelser og klager mv., som indgives fra og med den 1. december 2015.
Ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager mv., der er indgivet før lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, men som ikke er færdigbehandlet af myndigheden inden
den 1. december 2015, er således ikke omfattet af kravet om obligatorisk digital
selvbetjening.
Til § 14
118
(territoriale anvendelsesområde)
Bestemmelsen i § 14 vedrører lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås
i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
I stk. 2 foreslås det, at §§ 8 og 9 skal kunne sættes i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bestemmelserne i § 10 a, § 58 c og § 58 d i lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet kan sættes helt eller delvist i kraft på Færøerne efter
lovens vedtagelse, da lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Luftfartsloven er sat i kraft med bekendtgørelse nr. 1372 af 4. december 2014 af
anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om luftfart med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
I stk. 3 foreslås det, at lovforslagets §§ 9 og 12 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
I henhold til luftfartslovens § 158, stk. 1, med tilhørende note gælder
luftfartsloven kun for Grønland med de af den grønlandske lovgivning flydende
lempelser.
Lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013
med senere ændringer, er delvist sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning
nr. 198 af 29. november 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om Det
Centrale Personregister. Det foreslås derfor i stk. 3, at lovforslagets § 12 ved
kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1:
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov.
119
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 11. …
Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde
et oplysningsskema med relevante
oplysninger, herunder om sygdommens
betydning for den sygemeldtes
muligheder for at arbejde og
sygdommens karakter, til brug for
kommunen.
Stk. 3. …
§ 38. …
Stk. 2. Anmodning om
sygedagpenge skal ske ved at udfylde
blanketten, som udsendes sammen
med underretningsbrevet fra
Nemrefusion.
…
§ 40. …
Stk. 5. Lønmodtageren skal ved et
underretningsbrev fra Nemrefusion
orienteres om de oplysninger, som
arbejdsgiveren har afgivet til
Nemrefusion ved anmeldelse af
sygefraværet. Er lønmodtageren ikke
enig i de af arbejdsgiveren afgivne
oplysninger, skal lønmodtageren senest
8 dage efter afsendelsen af
underretningsbrevet fra Nemrefusion
gøre kommunen opmærksom herpå.
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
”Udfyldelse af oplysningsskemaet skal
ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a,
hvis sygefraværet er anmeldt via
Nemrefusion.”
2. § 38, stk. 2, affattes således:
”Stk. 2. Anmodning om sygedagpenge
skal ske ved digital selvbetjening, jf. §
69 a.”
3. I § 40, stk. 5, 2. pkt., § 40 a, stk. 4, 2.
pkt., og § 59, stk. 8, 2. pkt., indsættes
efter ”herpå”: ”ved digital
selvbetjening, jf. § 69 a”.
120
§ 40 a. ...
Stk. 4. Medlemmet skal ved et
underretningsbrev fra Nemrefusion
orienteres om de oplysninger, som
arbejdsløshedskassen har afgivet til
Nemrefusion ved anmeldelsen af
sygefraværet. Er medlemmet ikke enig i
de af arbejdsløshedskassen afgivne
oplysninger, skal medlemmet senest 8
dage efter afsendelsen af
underretningsbrevet fra Nemrefusion
gøre kommunen opmærksom herpå.
§ 59. …
Stk. 8. Lønmodtageren skal ved et
underretningsbrev fra Nemrefusion
orienteres om de oplysninger, som
arbejdsgiveren har givet til
Nemrefusion ved anmodningen om
refusion. Er lønmodtageren ikke enig i
de af arbejdsgiveren afgivne
oplysninger, skal lønmodtageren senest
8 dage efter afsendelsen af
underretningsbrevet fra Nemrefusion
gøre kommunen opmærksom herpå.
4. Efter § 69 indsættes:
Ӥ 69 a. Udfyldelse af
oplysningsskema efter § 11, stk. 2, hvis
sygefraværet er anmeldt via
Nemrefusion, anmodning om
sygedagpenge fra kommunen efter §
38, stk. 2, og meddelelser efter § 40,
stk. 5, § 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, skal
indgives til kommunen ved anvendelse
af den digitale løsning, som kommunen
stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Oplysningsskemaer,
anmodninger og meddelelser, der ikke
indgives ved digital selvbetjening,
afvises af kommunen, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Hvis kommunen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal
kommunen tilbyde, at
oplysningsskemaet, anmodningen om
sygedagpenge eller meddelelsen kan
indgives på anden måde end ved digital
121
§ 77. Kommunens afgørelser efter
denne lov og kommunens henvisning
til andre aktører efter § 19 kan
indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 2. Andre aktørers afgørelse, jf. §
19, kan inden 4 uger indbringes for
selvbetjening efter stk. 1. Kommunen
bestemmer, hvordan et
oplysningsskema, en anmodning eller
en meddelelse omfattet af 1. pkt. skal
indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunen kan ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
et oplysningsskema, en anmodning
eller en meddelelse, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der ud
fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele for kommunen ved at
modtage disse på anden måde end
digitalt. Kommunen kan endvidere
undlade at afvise en meddelelse efter §
40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, eller § 59, stk.
8, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis det efter sagens
karakter er hensigtsmæssigt at modtage
meddelelsen på anden måde end
digitalt.
Stk. 4. Et digitalt udfyldt
oplysningsskema, en digital anmodning
om sygedagpenge og en digital
meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for
kommunen.”
5. I § 77 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
”Stk. 2. Hvis en borger klager over en
afgørelse efter § 69 a, stk. 2, skal
kommunen behandle
oplysningsskemaet, anmodningen eller
meddelelsen, selv om den ikke er
indgivet digitalt.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
122
kommunen.
§ 18. Justitsministeren kan fastsætte
regler om, at ansøgning om
straffeattest til privat brug skal indgives
ved anvendelse af den digitale løsning,
som politiet stiller til rådighed (digital
selvbetjening).
Justitsministeriet
§ 2
I lov nr. 622 af 12. juni 2013 om
ændring af forskellige lovbestemmelser
om ansøgninger, anmeldelser,
anmodninger, meddelelser og
erklæringer til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening for borgere for så vidt
angår ansøgning om økonomisk
fripladstilskud, meddelelse om valg af
læge, ansøgning om navngivning og
navneændring, indgivelse af erklæring
om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri
m.v.) foretages følgende ændring:
1. I § 18 indsættes som stk. 2:
”Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte
regler om, at samtykke til udstedelse af
straffeattester til offentlig brug skal
afgives ved anvendelse af den digitale
løsning, som Rigspolitiet stiller til
rådighed (digital selvbetjening).”
Kulturministeriet
§ 3
(Anmodning om bestilling af arkivalier)
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1035 af 21. august 2007, som ændret
ved lov nr. 1170 af 10. december 2008,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 22 indsættes:
Ӥ 22 a. Bestilling af arkivalier til
benyttelse på Statens Arkivers læsesale
skal indgives til Statens Arkiver ved
anvendelse af den digitale løsning, som
Statens Arkiver stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Bestillinger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af Statens Arkiver, jf. dog stk. 2
og 3.
123
Stk. 2. Hvis Statens Arkiver finder, at
der foreligger særlige forhold, der gør,
at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal
Statens Arkiver tilbyde, at bestilling af
arkivalier til benyttelse på Statens
Arkivers læsesale kan indgives på
anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Statens
Arkiver bestemmer, hvordan bestilling
omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Statens Arkiver kan helt
ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en
bestilling af arkivalier til benyttelse på
Statens Arkivers læsesale, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for Statens
Arkiver ved at modtage bestillingen på
anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital bestilling af
arkivalier til benyttelse på Statens
Arkivers læsesale anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig
for Statens Arkiver.”
§ 4
I lov om indhentelse af børneattester i
forbindelse med ansættelse af personale
mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2.
april 2014, foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Justitsministeren kan fastsætte
regler om, at begæring om børneattest
og samtykke i den forbindelse skal
indgives ved anvendelse af den digitale
løsning, som Rigspolitiet stiller til
rådighed (digital selvbetjening).”
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold
§ 5
124
§ 13. Ansøgning om folkepension
indgives til Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark skal sende
meddelelse om ret til folkepension i
rimelig tid, inden den pågældende når
folkepensionsalderen. Meddelelsen skal
indeholde oplysning om muligheden
for at opsætte pension efter kapitel 2 a.
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar
2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 14 c indsættes før
overskriften før § 15:
”§ 14 d. Ansøgninger og meddelelser
mv. om personligt tillæg efter § 14, stk.
1, og om helbredstillæg efter § 14 a, stk.
1 og 4, skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse
af den digitale løsning, som kommunen
stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger eller
meddelelser mv., der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen
finder, at der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke må forventes
at kunne anvende digital selvbetjening,
skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at
ansøgningen eller meddelelsen mv. kan
indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
en ansøgning eller meddelelse mv., der
ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele
ved at modtage ansøgningen eller
meddelelsen mv. på en anden måde
end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere undlade at afvise en
meddelelse, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis det efter
sagens karakter er hensigtsmæssigt at
modtage meddelelsen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller
meddelelse mv. anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig
for kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Ministeren for børn,
125
§ 50. Kommunalbestyrelsens afgørelser
efter denne lov kan påklages til
Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10
i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks
afgørelser efter denne lov kan påklages
til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 3. Afgørelser efter kapitel 3 samt
efter § 43 a og § 44 kan påklages til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Klager behandles efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler
om, at kommunalbestyrelsens
afgørelser om digital selvbetjening efter
stk. 2 også skal gælde for ansøgninger
og meddelelser mv. på andre nærmere
angivne sagsområder, samt regler om,
at kommunalbestyrelsen skal give
Udbetaling Danmark besked, hvis
kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse om digital selvbetjening efter
stk. 2, og afgørelsen har betydning for
andre ansøgninger og meddelelser mv.
på sagsområder, der hører under
Udbetaling Danmark.”
2. I § 50, stk. 1, ændres ”jf. dog stk. 3”
til: ”jf. dog stk. 4”.
3. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
”Stk. 2. Hvis en borger klager over en
afgørelse efter § 14 d, stk. 2, skal
kommunalbestyrelsen behandle
ansøgningen eller meddelelsen mv.,
selv om den ikke er indgivet digitalt.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 23. Ansøgning om pension indgives
til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ansøgning om varmetillæg
efter § 17, stk. 1, og petroleumstillæg
efter § 17, stk. 2, indgives til Udbetaling
Danmark.
§ 6
I lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12.
januar 2015, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 23 indsættes:
”§ 23 a. Ansøgninger og meddelelser
mv. om personligt tillæg efter § 17, stk.
2, og om helbredstillæg efter § 18, stk.
1 og 4, skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse
126
§ 49. Kommunalbestyrelsens afgørelser
efter denne lov kan påklages til
Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10
i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks
afgørelser efter denne lov kan påklages
til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 3. Afgørelser efter §§ 13-15, 21,
24, 44, 44 a og § 54, stk. 3, kan
påklages til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Klager behandles
efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område.
af den digitale løsning, som kommunen
stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger eller
meddelelser mv., der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen
finder, at der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke må forventes
at kunne anvende digital selvbetjening,
skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at
ansøgningen eller meddelelsen mv. kan
indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade
at afvise en ansøgning eller meddelelse
mv., der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele
ved at modtage ansøgningen eller
meddelelsen mv. på en anden måde
end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere undlade at afvise en
meddelelse, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis det efter
sagens karakter er hensigtsmæssigt at
modtage meddelelsen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller
meddelelse mv. anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig
for kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler
om, at kommunalbestyrelsens
afgørelser om digital selvbetjening efter
stk. 2 også skal gælde for ansøgninger
og meddelelser mv. på andre nærmere
angivne sagsområder, samt regler om,
at kommunalbestyrelsen skal give
Udbetaling Danmark besked, hvis
kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse om digital selvbetjening efter
stk. 2, og afgørelsen har betydning for
127
andre ansøgninger og meddelelser mv.
på sagsområder, der hører under
Udbetaling Danmark.”
2. I § 49, stk. 1, ændres ”jf. dog stk. 2
og 3” til: ”jf. dog stk. 4”.
3. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
”Stk. 2. Hvis en borger klager over en
afgørelse efter § 23 a, stk. 2, skal
kommunalbestyrelsen behandle
ansøgningen eller meddelelsen mv.,
selv om den ikke er indgivet digitalt.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
§ 7
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1202 af 14. november 2014, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 27.
december 2014 og ved lov nr. 1537 af
7. december 2014, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 168 indsættes i kapitel 51:
”§ 168 a. Ansøgning om tilskud til
lægemidler købt i et andet EU/EØS-
land, jf. § 168, stk. 3, skal indgives til
Sundhedsstyrelsen ved anvendelse af
den digitale løsning, som
Sundhedsstyrelsen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger,
der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af
Sundhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Sundhedsstyrelsen finder,
at der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening,
skal Sundhedsstyrelsen tilbyde, at
ansøgningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1. Sundhedsstyrelsen bestemmer,
hvordan en ansøgning omfattet af 1.
128
pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan helt
ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for Sundhedsstyrelsen ved at
modtage ansøgningen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for
at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Sundhedsstyrelsen.
Stk. 5. Sundhedsstyrelsens
afgørelser, efter stk. 1-3, kan ikke
indbringes for anden administrativ
myndighed.”
§ 8
I lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7.
november 2011, som blandt andet
ændret ved § 2 i lov nr. 1401 af 23.
december 2012, § 2 i lov nr. 1638 af 26.
december 2013, § 2 i lov nr. 519 af 26.
maj 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 743
af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 10 indsættes i kapitel 1:
”§ 10 a. Klager omfattet af § 1, stk. 1,
§ 2, stk. 1, og §§ 5-8 skal indgives til
Patientombuddet ved anvendelse af
den digitale løsning, som
Patientombuddet stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Klager, der ikke
indgives ved digital selvbetjening,
afvises af Patientombuddet, jf. dog
stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder ikke for
klager over afgørelser, der vedrører
udstedelse af det særlige sundhedskort
efter sundhedsloven.
Stk. 2. Hvis Patientombuddet finder,
at der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgeren ikke må forventes at
129
kunne anvende digital selvbetjening,
skal Patientombuddet tilbyde, at klagen
kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1.
Patientombuddet bestemmer, hvordan
klage omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Patientombuddet kan helt
ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en
klage, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele
for Patientombuddet ved at modtage
klagen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital klage anses for at
være kommet frem, når den er
tilgængelig for Patientombuddet.”
2. § 58 c ophæves og i stedet indsættes:
”§ 58 c. Klager omfattet af § 58 b fra
patienter skal indgives til
Patientombuddet ved anvendelse af
den digitale løsning, som
Patientombuddet stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Klager, der ikke
indgives ved digital selvbetjening,
afvises af Patientombuddet, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Patientombuddet finder,
at der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening,
skal Patientombuddet tilbyde, at klagen
kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1.
Patientombuddet bestemmer, hvordan
en klage omfattet af 1. pkt. skal
indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Patientombuddet kan helt
ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise klage,
der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele
130
§ 58 c. Ankenævnet for
Patienterstatningens afgørelse kan
indbringes for retten, der kan
stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Stk. 2. Afgørelsen skal indbringes for
retten, inden 6 måneder efter at
afgørelsen er meddelt.
for Patientombuddet ved at modtage
klagen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital klage anses for at
være kommet frem, når den er
tilgængelig for Patientombuddet.
Stk. 5. Patientombuddets afgørelser
efter, stk. 1-3, kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 58 d. Ankenævnet for
Patienterstatningens afgørelse kan
indbringes for retten, der kan
stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Stk. 2. Afgørelsen skal indbringes for
retten, inden 6 måneder efter at
afgørelsen er meddelt.”
Transportministeriet
§ 9
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1036 af 28. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1114 af 29.
december 1997, § 5 i lov nr. 542 af 8.
juni 2006 og § 6 i lov nr. 736 af 25. juni
2014, foretages følgende ændring:
1. Efter § 153 a indsættes:
”§ 153 b. Ansøgning om udstedelse af
personcertifikat efter § 35 samt efter
EU-forordninger på området og
anmodning om behandling af klage
efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.
februar 2004 om fælles bestemmelser
om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer ved
boardingafvisning og ved aflysning
eller lange forsinkelser, og om
ophævelse af forordning (EØF) nr.
295/91, skal indgives til Trafikstyrelsen
ved anvendelse af den digitale løsning,
som Trafikstyrelsen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger og
131
anmodninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af
Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at
der foreligger særlige forhold, der gør,
at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal
Trafikstyrelsen tilbyde, at ansøgningen
eller anmodningen kan indgives på
anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1.
Trafikstyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning eller anmodning omfattet af
1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt
ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning eller anmodning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for
Trafikstyrelsen ved at modtage
ansøgningen eller anmodningen på
anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller
anmodning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for
Trafikstyrelsen.”
§ 10
I lov om buskørsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12.
november 2012, som ændret ved § 2 i
lov nr. 1639 af 26. december 2013,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 18 b indsættes:
”§ 19. Ansøgning om udstedelse af
bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav
for førere af visse køretøjer, der
benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej, efter regler
udstedt i medfør af § 18, stk. 1, nr. 1,
skal indgives til Trafikstyrelsen ved
anvendelse af den digitale løsning, som
132
Trafikstyrelsen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger,
der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Trafikstyrelsen,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at
der foreligger særlige forhold, der gør,
at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal
Trafikstyrelsen tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1.
Trafikstyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal
indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt
ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for Trafikstyrelsen ved at
modtage ansøgningen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for
at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Trafikstyrelsen.”
§ 11
I lov om godskørsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12.
november 2012, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1639 af 26. december 2013,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 16 d indsættes:
”§ 16 e. Ansøgning om udstedelse af
bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav
for førere af visse køretøjer, der
benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej, efter regler
udstedt i medfør af § 2, stk. 2, skal
indgives til Trafikstyrelsen ved
anvendelse af den digitale løsning, som
Trafikstyrelsen stiller til rådighed
133
(digital selvbetjening). Ansøgninger,
der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Trafikstyrelsen,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at
der foreligger særlige forhold, der gør,
at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal
Trafikstyrelsen tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1.
Trafikstyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal
indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt
ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for Trafikstyrelsen ved at
modtage ansøgningen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for
at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Trafikstyrelsen.”
§ 4. Enhver med et personnummer
tildelt efter § 3, stk. 1, registreres i CPR
med de oplysninger, der er anført i
bilag 1 til loven.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 12
I lov om Det Centrale Personregister,
jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar
2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 494
af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12.
juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts
2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014,
lov nr. 752 af 25. juni 2014 og § 3 i lov
nr. 1488 af 23. december 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3:
”Stk. 2. Anmodning fra en person over
15 år om indsigt i oplysninger i CPR
134
om vedkommende selv, jf. § 31, stk. 1,
i lov om behandling af
personoplysninger, skal fremsættes ved
anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Økonomi-
og Indenrigsministeriet stiller til
rådighed (digital selvbetjening).
Anmodninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af
Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf.
dog 3. og 5. pkt. Hvis Økonomi- og
Indenrigsministeriet finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal
Økonomi- og Indenrigsministeriet
tilbyde, at anmodningen kan indgives
på anden måde end ved digital
selvbetjening.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
bestemmer, hvordan en anmodning
omfattet af 3. pkt. skal fremsættes,
herunder om den skal fremsættes
mundtligt eller skriftligt. Økonomi- og
Indenrigsministeriet kan helt
ekstraordinært ud over de i 3. pkt.
nævnte tilfælde undlade at afvise en
anmodning, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for ministeriet ved at modtage
anmodningen på anden måde end
digitalt.
Stk. 3. Anmodning om indsigt efter stk.
2, 1. pkt., besvares alene via den
digitale selvbetjeningsløsning.”
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.
december 2015.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse
for ansøgninger, anmodninger,
meddelelser og klager mv., der indgives
efter lovens ikrafttræden.
135
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 8 og 9 kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 9 og 12 kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
136