Fremsat den 19. februar 2015 af finansministeren (Bjarne Corydon)

Fremsat den 19. februar 2015 af finansministeren (Bjarne Corydon)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til
udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser mv. om personligt tillæg og
helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og til Ankenævnet for
Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra
flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser mv.)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af
23. januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital
selvbetjening, jf. § 69 a, hvis sygefraværet er anmeldt via
Nemrefusion.«
2. § 38, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Anmodning om sygedagpenge skal ske ved digi-
tal selvbetjening, jf. § 69 a.«
3. I § 40, stk. 5, 2. pkt., § 40 a, stk. 4, 2. pkt., og § 59, stk. 8,
2. pkt., indsættes efter »herpå«: »ved digital selvbetjening,
jf. § 69 a«.
4. Efter § 69 indsættes:
»§ 69 a. Udfyldelse af oplysningsskema efter § 11, stk. 2,
hvis sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion, anmodning
om sygedagpenge fra kommunen efter § 38, stk. 2, og med-
delelser efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, skal
indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning). Oplysningsskemaer, anmodninger og meddelelser,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kom-
munen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne an-
vende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at op-
lysningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller med-
delelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbe-
tjening efter stk. 1. Kommunen bestemmer, hvordan et op-
lysningsskema, en anmodning eller en meddelelse omfattet
af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde
undlade at afvise et oplysningsskema, en anmodning eller en
meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare for-
dele for kommunen ved at modtage disse på anden måde
end digitalt. Kommunen kan endvidere undlade at afvise en
meddelelse efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, eller § 59, stk. 8,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter
sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen
på anden måde end digitalt.
Stk. 4. Et digitalt udfyldt oplysningsskema, en digital an-
modning om sygedagpenge og en digital meddelelse anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommu-
nen.«
5. I § 77 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 69
a, stk. 2, skal kommunen behandle oplysningsskemaet, an-
modningen eller meddelelsen, selv om den ikke er indgivet
digitalt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Lovforslag nr. L 140 Folketinget 2014-15
Finansmin.,
Digitaliseringsstyrelsen
AE002158
Justitsministeriet
§ 2
I lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,
anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige
myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening
for borgere for så vidt angår ansøgning om økonomisk
fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om
navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om
faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) foretages
følgende ændring:
1. I § 18 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at sam-
tykke til udstedelse af straffeattester til offentlig brug skal
afgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Rigspo-
litiet stiller til rådighed (digital selvbetjening).«
Kulturministeriet
§ 3
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august
2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 22 indsættes:
»§ 22 a. Bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens
Arkivers læsesale skal indgives til Statens Arkiver ved an-
vendelse af den digitale løsning, som Statens Arkiver stiller
til rådighed (digital selvbetjening). Bestillinger, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af Statens Arki-
ver, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Statens Arkiver finder, at der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal Statens Arkiver tilbyde,
at bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers
læsesale kan indgives på anden måde end ved digital selvbe-
tjening efter stk. 1. Statens Arkiver bestemmer, hvordan be-
stilling omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Statens Arkiver kan helt ekstraordinært ud over de
i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en bestilling af ar-
kivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale, der ikke
er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en sam-
let økonomisk vurdering er klare fordele for Statens Arkiver
ved at modtage bestillingen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital bestilling af arkivalier til benyttelse på
Statens Arkivers læsesale anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Statens Arkiver.«
§ 4
I lov om indhentelse af børneattester i forbindelse med
ansættelse af personale mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af
2. april 2014, foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at begæ-
ring om børneattest og samtykke i den forbindelse skal ind-
gives ved anvendelse af den digitale løsning, som Rigspoli-
tiet stiller til rådighed (digital selvbetjening).«
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold
§ 5
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af
12. januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 14 c indsættes før overskriften før § 15:
»§ 14 d. Ansøgninger og meddelelser mv. om personligt
tillæg efter § 14, stk. 1, og om helbredstillæg efter § 14 a,
stk. 1 og 4, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved an-
vendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger eller medde-
lelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvi-
ses af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-
relsen tilbyde, at ansøgningen eller meddelelsen mv. kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller medde-
lelse mv., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele
ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen mv. på en
anden måde end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan endvi-
dere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er
hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller meddelelse mv. anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommu-
nalbestyrelsen.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at kommu-
nalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening efter stk.
2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser mv. på
andre nærmere angivne sagsområder samt regler om, at
kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark be-
sked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om di-
gital selvbetjening efter stk. 2, og afgørelsen har betydning
for andre ansøgninger og meddelelser mv. på sagsområder,
der hører under Udbetaling Danmark.«
2. I § 50, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 4«.
3. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 14
d, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen
2
eller meddelelsen mv., selv om den ikke er indgivet digi-
talt.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 6
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11
af 12. januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a. Ansøgninger og meddelelser mv. om personligt
tillæg efter § 17, stk. 2, og om helbredstillæg efter § 18, stk.
1 og 4, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendel-
se af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger eller meddelelser mv.,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kom-
munalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-
relsen tilbyde, at ansøgningen eller meddelelsen mv. kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller medde-
lelse mv., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele
ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen mv. på en
anden måde end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan endvi-
dere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er
hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller meddelelse mv. anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommu-
nalbestyrelsen.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at kommu-
nalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening efter stk.
2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser mv. på
andre nærmere angivne sagsområder samt regler om, at
kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark be-
sked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om di-
gital selvbetjening efter stk. 2, og afgørelsen har betydning
for andre ansøgninger og meddelelser mv. på sagsområder,
der hører under Udbetaling Danmark.«
2. I § 49, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk.
4«.
3. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 23
a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen
eller meddelelsen mv., selv om den ikke er indgivet digi-
talt.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
§ 7
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14.
november 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 27.
december 2014 og ved lov nr. 1537 af 7. december 2014,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 168 indsættes i kapitel 51:
»§ 168 a. Ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et
andet EU/EØS-land, jf. § 168, stk. 3, skal indgives til Sund-
hedsstyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som
Sundhedsstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, af-
vises af Sundhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Sundhedsstyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal Sundhedsstyrelsen
tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1. Sundhedsstyrelsen bestem-
mer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over
de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Sund-
hedsstyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for Sundhedsstyrelsen.
Stk. 5. Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan ik-
ke indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 8
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7.
november 2011, som blandt andet ændret ved § 2 i lov nr.
1401 af 23. december 2012, § 2 i lov nr. 1638 af 26.
december 2013, § 2 i lov nr. 519 af 26. maj 2014 og senest
ved § 2 i lov nr. 743 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 10 indsættes i kapitel 1:
»§ 10 a. Klager omfattet af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og §§
5-8 skal indgives til Patientombuddet ved anvendelse af den
digitale løsning, som Patientombuddet stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Patientombuddet, jf. dog stk. 2 og
3. 1. pkt. gælder ikke for klager over afgørelser, der vedrører
udstedelse af det særlige sundhedskort efter sundhedsloven.
Stk. 2. Hvis Patientombuddet finder, at der foreligger sær-
lige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal Patientombuddet tilbyde,
at klagen kan indgives på anden måde end ved digital selv-
betjening efter stk. 1. Patientombuddet bestemmer, hvordan
3
en klage omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Patientombuddet kan helt ekstraordinært ud over
de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en klage, der ik-
ke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Patientom-
buddet ved at modtage klagen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital klage anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Patientombuddet.«
2. § 58 c ophæves og i stedet indsættes:
»§ 58 c. Klager omfattet af § 58 b fra patienter skal indgi-
ves til Patientombuddet ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som Patientombuddet stiller til rådighed (digital selv-
betjening). Klager, der ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, afvises af Patientombuddet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Patientombuddet finder, at der foreligger sær-
lige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal Patientombuddet tilbyde,
at klagen kan indgives på anden måde end ved digital selv-
betjening efter stk. 1. Patientombuddet bestemmer, hvordan
en klage omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Patientombuddet kan helt ekstraordinært ud over
de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise klage, der ikke
er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en sam-
let økonomisk vurdering er klare fordele for Patientombud-
det ved at modtage klagen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital klage anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Patientombuddet.
Stk. 5. Patientombuddets afgørelser efter, stk. 1-3, kan ik-
ke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 58 d. Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser
kan indbringes for retten, der kan stadfæste, ophæve eller
ændre afgørelsen.
Stk. 2. Afgørelsen skal indbringes for retten, inden 6 må-
neder efter at afgørelsen er meddelt.«
Transportministeriet
§ 9
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december
1997, § 5 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 og § 6 i lov nr. 736 af
25. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. Efter § 153 a indsættes:
»§ 153 b. Ansøgning om udstedelse af personcertifikat ef-
ter § 35 samt efter EU-forordninger på området og anmod-
ning om behandling af klage efter Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om
fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luft-
fartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.
295/91 skal indgives til Trafikstyrelsen ved anvendelse af
den digitale løsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger og anmodninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Trafiksty-
relsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal Trafikstyrelsen tilbyde,
at ansøgningen eller anmodningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Trafikstyrel-
sen bestemmer, hvordan en ansøgning eller anmodning om-
fattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller
anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare for-
dele for Trafikstyrelsen ved at modtage ansøgningen eller
anmodningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller anmodning anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for Trafikstyrel-
sen.«
§ 10
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12.
november 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 1639 af 26.
december 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 18 b indsættes:
»§ 19. Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej efter regler udstedt i medfør af § 18,
stk. 1, nr. 1, skal indgives til Trafikstyrelsen ved anvendelse
af den digitale løsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådig-
hed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af Trafikstyrelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal Trafikstyrelsen tilbyde,
at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Trafikstyrelsen bestemmer, hvor-
dan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder
om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ik-
ke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Trafiksty-
relsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digi-
talt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for Trafikstyrelsen.«
§ 11
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12.
november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1639 af 26.
december 2013, foretages følgende ændring:
4
1. Efter § 16 d indsættes:
»§ 16 e. Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse
af grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav
for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport
eller personbefordring ad vej efter regler udstedt i medfør af
§ 2, stk. 2, skal indgives til Trafikstyrelsen ved anvendelse
af den digitale løsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådig-
hed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af Trafikstyrelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal Trafikstyrelsen tilbyde,
at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Trafikstyrelsen bestemmer, hvor-
dan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder
om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ik-
ke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Trafiksty-
relsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digi-
talt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for Trafikstyrelsen.«
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 12
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved §
10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni
2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, § 15 i lov nr. 552 af 2.
juni 2014, lov nr. 752 af 25. juni 2014 og § 3 i lov nr. 1488
af 23. december 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Anmodning fra en person over 15 år om indsigt i
oplysninger i CPR om vedkommende selv, jf. § 31, stk. 1, i
lov om behandling af personoplysninger, skal fremsættes
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Økonomi- og Indenrigsministeriet,
jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren
ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal Økonomi- og Indenrigsministeriet tilbyde, at anmod-
ningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbe-
tjening. Økonomi- og Indenrigsministeriet bestemmer, hvor-
dan en anmodning omfattet af 3. pkt. skal fremsættes, herun-
der om den skal fremsættes mundtligt eller skriftligt. Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet kan helt ekstraordinært ud
over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmod-
ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
ministeriet ved at modtage anmodningen på anden måde end
digitalt.
Stk. 3. Anmodning om indsigt efter stk. 2, 1. pkt., besva-
res alene via den digitale selvbetjeningsløsning.«
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2015.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, an-
modninger, meddelelser og klager mv., der indgives efter lo-
vens ikrafttræden.
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 8 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 9 og 12 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige
2.2 Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjening
2.3 Danskernes it-parathed
2.4 Implementeringen af målsætningen 2012-2015
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper
3.2 Persondatabeskyttelse
4. Lovforslagets hovedindhold
4.1 Lovforslagets udformning
4.2 Generelt for obligatorisk digital selvbetjening
4.2.1 Information
4.2.2 Hjælp og vejledning
4.2.3 Særlige forhold
4.2.4 Ekstraordinære situationer
4.2.5 Identifikation af borgeren
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger
4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem
4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget
4.4.1 Beskæftigelsesministeriet
4.4.1.1 Udfyldelse af oplysningsskema til brug for sygedagpengesag
4.4.1.2 Anmodning om sygedagpenge
4.4.1.3 Ved uenighed i forhold til oplysninger i underretningsbrev
4.4.2 Justitsministeriet
4.4.2.1 Afgivelse af samtykke til offentlig straffeattest
4.4.3 Kulturministeriet
4.4.3.1 Bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale.
4.4.3.2 Indhentelse af børneattest
4.4.4 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
4.4.4.1 Ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg og helbredstillæg
4.4.5 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
4.4.5.1 Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilskud til medicin købt i et andet EU/EØS-land
4.4.5.2 Klager over sundhedsvæsenet til Patientombuddet
4.4.5.3 Klager over sundhedspersoner til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
4.4.5.4 Klager over Patienterstatningens afgørelser til Ankenævnet for Patienterstatningen
4.4.6 Transportministeriet
4.4.6.1 Ansøgning om udstedelse af personcertifikater efter luftfartsloven og EU-forordninger på området
4.4.6.2 Anmodning om behandling af klager fra flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller boardingaf-
visning
4.4.6.3 Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og efteruddannel-
seskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej
4.4.7 Økonomi- og Indenrigsministeriet
4.4.7.1 Anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Sammenfattende skema
6
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stil-
le krav om, at borgerne fra slutningen af 2015 skal anvende
digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder ved
henvendelse til det offentlige. De udvalgte områder hører
lovgivningsmæssigt under Beskæftigelsesministeriet, Ju-
stitsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, Transportministeriet samt Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet.
Lovforslaget er et led i realiseringen af regeringens mål-
sætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksom-
heder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen
af 2015, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget »Et Dan-
mark, der står sammen« (oktober 2011).
Dette indebærer, at papirblanketter og brevpost udfases in-
den udgangen af 2015.
Det er målet, at offentlige myndigheder modtager mindst
80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og meddelelser mv.
fra borgerne digitalt. Det vurderes, at det ikke vil være prak-
tisk gennemførligt med 100 pct. Der skal tages hensyn til
borgere, der for eksempel ikke har mulighed for at tilegne
sig it-kompetencer samt borgere med særlige behov, herun-
der hensynet til ældre, handicappede, demente, socialt udsat-
te, udenlandske borgere i Danmark og personer med bopæl i
udlandet. Der skal endvidere tages hensyn til de borgere, der
ikke kan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, ek-
sempelvis fordi de ikke kan få en digital signatur. Der vil
endvidere være områder eller dele af områder, hvor det ikke
giver mening at digitalisere.
Det er hensigten, at det for borgerne frem mod udgangen
af 2015 bliver obligatorisk at bruge digitale selvbetjenings-
løsninger i den skriftlige kommunikation med de offentlige
myndigheder i forbindelse med ansøgninger, anmeldelser,
meddelelser mv. Digital selvbetjening bliver således den pri-
mære kommunikationskanal.
Målet er at udfase papirblanketter og formularer, sådan at
alle borgere betjener sig selv ved hjælp af de digitale løsnin-
ger, som den offentlige myndighed stiller til rådighed. Der
er tale om en gradvis overgang, efterhånden som der er bru-
gervenlige digitale løsninger tilgængelige på stadig flere
områder.
Målet er at effektivisere den offentlige sektor ved at sikre
en bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at borgerne op-
lever en bedre service.
Det er afgørende, at der er god hjælp at hente for de bor-
gere, der ikke kan bruge de digitale løsninger eller på anden
vis har brug for støtte.
Det skal være muligt i særlige tilfælde at tage højde for
visse personer eller situationer og sikre, at disse betjenes på
anden vis end ved digital selvbetjening. Herved sikres det, at
alle borgere, også de der ikke må forventes at kunne benytte
digitale selvbetjeningsløsninger, fortsat kan komme i kon-
takt med de offentlige myndigheder. Det er den offentlige
myndighed, der, under hensynstagen til den enkelte borgers
behov, anviser, hvilken kommunikationskanal borgere, der
ikke ansøger digitalt, vil skulle anvende. Disse borgere får
dermed samme muligheder for at blive betjent som de bor-
gere, der selv eller ved hjælp er i stand til at anvende de di-
gitale løsninger.
Realiseringen af målsætningen om, at ansøgninger, anmel-
delser og meddelelser mv. fra borgere til det offentlige skal
foregå digitalt inden udgangen af 2015, sker i årlige bølger,
hvor flere og flere områder gøres obligatorisk digitale. På
den måde sikres det blandt andet, at de områder, hvor bor-
gerne er mest it-parate, og hvor der findes den største mo-
denhed af it-løsninger og modenhed hos myndighederne,
først overgår til obligatorisk selvbetjening.
Med lov nr. 558 af 18. juni 2012 om ændring af lov om
Det Centrale Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtil-
bud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundheds-
loven (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for
borgere, for så vidt angår anmeldelse af flytning, ansøgning
om plads i dagtilbud, indskrivning i folkeskole og skolefri-
tidsordning samt ansøgning om sundhedskort og EU-syge-
sikringskort) (herefter benævnt lov nr. 558 af 18. juni 2012
om overgang til obligatorisk digital selvbetjening (første
bølge)) blev grundlaget for indførelse af første bølge af obli-
gatorisk digital selvbetjening for borgere fastlagt.
Første bølge blev fulgt op af lov nr. 622 af 12. juni 2013
om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til
offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om
økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, an-
søgning om navngivning og navneændring, indgivelse af er-
klæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) (her-
efter benævnt lov nr. 622 af 12. juni 2013 om overgang til
obligatorisk digital selvbetjening (anden bølge)). Loven er
med til at sikre indførelse af kravet om digital selvbetjening
for anden bølge af områder, der pr. 1. december 2013 blev
obligatorisk digitale. Der er tale om 29 yderligere områder,
hvorpå der indføres krav om digital selvbetjening for borge-
re.
Det digitale krav for områder i tredje bølge blev blandt an-
det indført med lov nr. 552 af 2. juni 2014 om ændring af
forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,
meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myn-
digheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for
så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmod-
ning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og
ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, an-
søgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer
efter lov om Det Centrale Personregister m.v.) (herefter be-
nævnt lov nr. 552 af 2. juni 2014 om overgang til obligato-
risk digital selvbetjening (tredje bølge)). Obligatorisk digital
7
selvbetjening for de 27 områder i tredje bølge er indført pr.
1. december 2014.
Regeringen, KL og Danske Regioner udarbejdede i 2012
en samlet analyse, der har dannet grundlag for igangsættelse
af hvilke kommunale områder, der overgår til obligatorisk
digital selvbetjening i bølge 1-4. Analysen danner grundlag
for den videre kvalificering af de områder, som overgår til
obligatorisk digital kommunikation i bølge 4.
Regeringen og KL blev ved økonomiaftalen for 2015 eni-
ge om, hvilke fire overordnede kommunale områder, der pr.
1. december 2015 skal overgå til obligatorisk digital selvbe-
tjening i bølge 4.
Herudover har regeringen besluttet, hvilke statslige områ-
der, der skal være omfattet af bølge 4 og som dermed skal
overgå til obligatorisk digital selvbetjening i 2015.
På de fleste områder i fjerde bølge er det i dag muligt at
betjene sig selv digitalt. Der er dog identificeret et generelt
behov for, at myndighederne gennemgår egne løsninger med
henblik på at sikre høj brugervenlighed, tilgængelighed og
kvalitet.
Endvidere skal løsningerne kunne tilgås via én samlet ind-
gang til de offentlige selvbetjeningsløsninger for borgere på
borger.dk, ligesom myndighederne skal informere borgerne
og sikre hjælp og støtte til mindre it-parate borgere. Det vur-
deres, at det er muligt at indføre obligatorisk digital selvbe-
tjening på disse områder.
Dette lovforslag følger konceptet og formuleringerne, som
kendes fra de tre første love om overgang til obligatorisk di-
gital selvbetjening (første, anden og tredje bølge) i den ud-
strækning, det er muligt.
Loven skal - som de tre første love om overgang til obli-
gatorisk digital selvbetjening (første, anden og tredje bølge)
- sikre en hjemmel på de enkelte ministerområder til, at den
offentlige myndighed kan kræve, at borgerne anvender de
digitale selvbetjeningsløsninger, som den offentlige myndig-
hed stiller til rådighed. Det foreslås samtidigt, at det fremgår
direkte af loven, at hvor særlige forhold gør sig gældende,
skal borgeren i det enkelte tilfælde kunne ansøge, anmode
eller indgive en meddelelse mv. på anden vis end digitalt.
Endvidere foreslås det, at der gives mulighed for, at de of-
fentlige myndigheder helt ekstraordinært kan acceptere en
ikke-digital ansøgning, anmodning, meddelelse mv., hvis
myndigheden har klare økonomiske fordele herved. På syge-
dagpengeområdet og på pensionsområdet omfattet af lovfor-
slaget foreslås det tillige, at hvis det efter sagens karakter på
disse områder er hensigtsmæssigt, kan en meddelelse mod-
tages på anden måde end digitalt. Loven skal være med til at
sikre, at der ikke er forhold og formkrav i lovgivningen, der
hindrer, at kommunikationen kan foregå digitalt.
På områderne for børneattest og straffeattest til offentlig
brug foreslås det, af administrative og lovtekniske årsager,
at fastsætte hjemmel til, at justitsministeren på disse to om-
råder indfører tilsvarende regler på bekendtgørelsesniveau.
Det er hensigten, at de regler justitsministeren efterfølgende
fastsætter i videst mulige omfang følger formuleringen af
lovbestemmelser og bemærkninger i dette lovforslag.
Følgende områder er omfattet af lovforslaget:
Beskæftigelsesministeriet digitaliserer borgerens afgivelse
af oplysninger i forbindelse med anmodning om sygedag-
penge.
For Justitsministeriet er der tale om hjemmel til at indføre
krav om, at borgerens samtykke til udstedelse af straffeattest
til offentlig brug skal afgives ved digital selvbetjening.
På Kulturministeriets ressort indføres krav om digital an-
søgning om bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens
Arkivers læsesale og hjemmel til at fastsætte, at indgivelse
af begæring om børneattest og samtykke i den forbindelse
skal indgives ved digital selvbetjening.
På Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-
le Forholds område drejer det sig om ansøgning og medde-
lelse mv. om personligt tillæg, om almindeligt helbredstil-
læg og om udvidet helbredstillæg.
På Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område ind-
føres der krav om digital selvbetjening ved ansøgning til
Sundhedsstyrelsen om tilskud til medicin købt i et andet EU/
EØS-land, ved klager til Patientombuddet over sundheds-
væsenet, ved klager til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
over sundhedspersoner og ved klager til Ankenævnet for Pa-
tienterstatningen over Patienterstatningens afgørelser.
Transportministeriet digitaliserer ansøgning om udstedelse
af personcertifikater efter luftfartsloven og EU-forordninger
på området, anmodning om behandling af klager fra flypas-
sagerer over forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning
samt ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej.
For Økonomi- og Indenrigsministeriet er anmodning om
indsigt i oplysninger i CPR om vedkommende selv omfattet
af lovforslaget.
Lovforslaget er udformet som en ændringslov, der samler
de lovændringer, der er nødvendige på de enkelte minister-
områder for at indføre obligatorisk digital selvbetjening pr.
1. december 2015.
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellem
borgere og det offentlige
For at sikre en effektiv ressourceudnyttelse, og at Dan-
mark fortsat kan være førende som informations- og kom-
munikationssamfund, skal digital kommunikation mellem
borgerne, virksomheder og det offentlige udbredes til alle
relevante områder, således at al relevant skriftlig kommuni-
kation mellem borgerne, virksomheder og de offentlige
myndigheder foregår digitalt senest ved udgangen af 2015.
Den enkelte borger vil derfor som altovervejende hovedre-
gel ikke længere kunne vælge at anvende papirblanketter,
personligt fremmøde, telefonisk henvendelse mv. ved an-
søgning, anmodning, meddelelse og lignende til det offentli-
ge. Det er visionen i langt videre omfang end hidtil at an-
vende digitalisering til at forny den offentlige sektor og gøre
8
den mere effektiv samtidig med, at borgere oplever en ser-
viceforbedring.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra
august 2011, »Den digitale vej til fremtidens velfærd«, inde-
holder 12 fokusområder. Det fremgår blandt andet heraf, at
det skal være slut med papirblanketter og brevpost. Fokus-
område 1, »Effektiv digital kommunikation med borgerne«,
har som mål, at alle borgere betjener sig selv på nettet, at al-
le borgere får en digital postkasse i 2014, samt at der skal
være hjælp at hente for borgerne. Det fremgår endvidere af
digitaliseringsstrategien, at der skal udfærdiges lovgivning
om obligatorisk digital selvbetjening, digitale breve samt
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Digitaliseringsstrategien er udarbejdet i samarbejde mel-
lem den daværende VK-regering, KL og Danske Regioner.
Regeringen har tilsluttet sig den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi som grundlag for det videre arbejde med digita-
lisering.
Lovforslaget er udarbejdet i nært samarbejde mellem de
ministerier, der er ansvarlig for de enkelte områder, der er
omfattet af loven.
Det er hensigten at sikre hurtigere og mere brugervenlig
kommunikation mellem borgerne og myndighederne, hurtig,
fleksibel og effektiv service fra myndighederne og en opti-
mering af arbejdsgange og processer hos myndighederne.
Ved at gøre kommunikationen obligatorisk digital kan ma-
nuelle rutiner og papirhåndtering fjernes, så der frigives tid
og ressourcer hos det offentlige, hvorved kommunikationen
mellem parterne smidiggøres. Borgerne opnår samtidig en
serviceforbedring ved anvendelse af brugervenlige digitale
løsninger.
Overgangen til obligatorisk digital kommunikation for-
ventes at få den positive effekt, at borgere i videre omfang
benytter andre digitale løsninger og derved bliver bedre til at
anvende it og digitale løsninger generelt. Det forventes, at
det opleves som en mere fleksibel service, når det er muligt
at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, når det pas-
ser bedst, det vil sige hele døgnet rundt alle ugens syv dage.
Dette forventes tillige at medføre, at de øvrige digitale løs-
ninger, der blandt andet stilles til rådighed for borgerne på
den fællesoffentlige borgerportal borger.dk i stigende grad
vil blive benyttet.
Det er som nævnt ovenfor hensigten, at mindst 80 pct. af
borgernes ansøgninger, anmeldelser, meddelelser mv. til de
offentlige myndigheder foregår ved digital selvbetjening i
2015. Det er ligeledes hensigten, at mindst 80 pct. af alle
breve fra det offentlige sendes digitalt fra udgangen af 2014,
hvor alle borgere ifølge forudsætningerne i digitaliserings-
strategien skal have en digital postkasse.
Dette lovforslag er et af elementerne i udmøntningen af
den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der igangsætter
fjerde og sidste bølge af overgangen til obligatorisk digital
selvbetjening. Lovforslaget er således med til at sikre, at
fjerde og sidste bølge af områder efter digitaliseringsstrate-
gien gøres obligatorisk digitale. Herved er de grudlæggende
juridiske forudsætninger for at indføre obligatorisk digital
selvbetjening på relevante områder etableret, hvorved mål-
sætningen om, at de offentlige myndigheder i 2015 modta-
ger mindst 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og med-
delelser mv. fra borgerne digitalt, kan opfyldes.
Folketinget har vedtaget lov nr. 528 af 11. juni 2012 om
Offentlig Digital Post, der indfører pligt til, at borgere og
virksomheder med CVR-nummer skal have en digital post-
kasse i Digital Post til brug for offentlige myndigheders
fremsendelse af digital post til henholdsvis borgere og virk-
somheder. Virksomheder med CVR-nummer har siden 1.
november 2013 skulle have en digital postkasse i Digital
Post, mens borgerne har skullet have en digital postkasse si-
den 1. november 2014, jf. bekendtgørelse nr. 1535 af 18. de-
cember 2013.
Som led i implementering af digitaliseringsstrategien har
Digitaliseringsstyrelsen ved et tværministerielt samarbejde
udarbejdet en vejledning om digitaliseringsklar lovgivning,
hvori fem principper for digitaliseringsklar lovgivning ind-
går. Det sikres herved, at der kommer fokus på, at ny lov-
givning fremadrettet fuldt ud kan udnytte muligheder ved
digitalisering, herunder for eksempel data-genbrug, straks-
afgørelser, digital selvbetjening mv.
2.2 Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjening
Overgangen til digital kommunikation indebærer en række
aktiviteter, som strækker sig over perioden 2012-2015. For
at smidiggøre overgangen til digital kommunikation er det
regeringens hensigt at indføre obligatorisk digital kommuni-
kation gradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i takt
med, at de juridiske forudsætninger og tekniske løsninger
kommer på plads. Implementeringen af den trinvise over-
gang til obligatorisk selvbetjening er tilrettelagt i fire bølger.
Dette lovforslag vedrører som nævnt ovenfor fjerde bølge
og omfatter de områder, hvor der i 2015 indføres pligt for
borgerne til at indgive ansøgninger, anmodninger, meddelel-
ser mv. digitalt, og hvor der ikke i forvejen er lovhjemmel
til at kræve, at borgerne skal anvende digitale selvbetje-
ningsløsninger.
Det drejer sig om udfyldelse af oplysningsskema til brug
for sygedagpengesag, anmodning om sygedagpenge, indgi-
velse af oplysninger ved uenighed i forhold til underret-
ningsbrev, afgivelse af samtykke til udstedelse af straffeatte-
ster til offentlig brug, bestilling af arkivalier, afgivelse af
samtykke til udstedelse af børneattest, ansøgning og medde-
lelser mv. om personligt tillæg, ansøgning og meddelelser
mv. om almindeligt helbredstillæg, ansøgning og meddelel-
ser mv. om udvidet helbredstillæg, ansøgning om tilskud til
lægemidler købt i et andet EU/EØS-land, indgivelse af kla-
ger til Patientombuddet over sundhedsvæsenet, indgivelse af
klager til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over sund-
hedspersoner, indgivelse af klager til Ankenævnet for Patie-
nterstatningen over Patienterstatningens afgørelser, ansøg-
ning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet,
anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, an-
søgning om chaufføruddannelsesbeviser mv. efter buskør-
selsloven, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser mv.
9
efter godskørselsloven samt anmodning om indsigt i egne
oplysninger i CPR.
Der er en række områder, der er omfattet af fjerde bølge,
hvor de relevante fagministerier har oplyst, at der allerede er
hjemmel til at fastsætte regler om indførelse af obligatorisk
digital selvbetjening. Disse områder indgår derfor ikke i lov-
forslaget.
På Justitsministeriets område er der hjemmel til at fastsæt-
te regler om obligatorisk digital selvbetjening for ansøgning
om forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af ægtefæl-
lesammenføring, ansøgning om forlængelse af opholdstilla-
delse til familiesammenførte børn, ansøgning om tidsube-
grænset opholdstilladelse på bagrund af asyl eller familie-
sammenføring og ansøgning om pas til udlændinge.
Der er hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digi-
tal selvbetjening vedrørende tilmelding til prøver i relation
til jagttegn, indberetning af vildtudbytte, autorisation af
sprøjteførere og forhandlere under Miljøministeriets ressort.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har hjemmel til
at indføre krav om digital selvbetjening for så vidt angår
rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet til
Dansk Patientsikkerhedsbase.
På Skatteministeriets område kan der indføres krav om di-
gital indberetning i register over frivilligt udelukkede spille-
re (ROFUS).
Vurderingen af den tidsmæssige indfasning af de områder,
der er omfattet i 2015, er, som for første, anden og tredje
bølge, blandt andet foretaget på baggrund af målgruppernes
generelle it-parathed, om der eksisterer en velfungerende
selvbetjeningsløsning, graden af standardisering og den
samlede henvendelsesvolumen på området. På de fleste af
de områder, der er omfattet af fjerde bølge, findes der såle-
des allerede i dag digitale løsninger, som borgerne kan an-
vende frivilligt.
Hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation
blev allerede indført på skatteområdet ved lov nr. 545 af 26.
maj 2010. Skatteforvaltningsloven giver skatteministeren
hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation
område for område, efterhånden som dette findes hensigts-
mæssigt. Skatteministeriet har blandt andet udstedt en be-
kendtgørelse, der giver hjemmel til at indføre obligatorisk
digital kommunikation for borgere med den særlige type af
indkomstforhold, som gøres obligatorisk digital på indberet-
ning og selvangivelse.
På SU-området er det efter SU-loven obligatorisk at indgi-
ve ansøgninger digitalt.
Ligeledes er det på Beskæftigelsesministeriets område ob-
ligatorisk at anvende jobnet.dk til løbende at registrere, at
den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.
På Miljøministeriets område blev der med lov nr. 1273 af
21. december 2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse,
lov om planlægning og forskellige andre love (Digital an-
noncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af
klageadgang mv.) taget skridt til at indføre obligatorisk digi-
tal kommunikation på dele af Miljøministeriets område.
Miljøministeriet har endvidere med lov nr. 86 af 28. janu-
ar 2014 indført digital indgivelse og kommunikation for så
vidt angår klager til Natur- og Miljøklagenævnet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har hjemmel til at
indføre krav om digital selvbetjening på universiteterne og
har blandt andet på uddannelsesområdet ved optagelse.dk
indført obligatorisk digital selvbetjening pr. 1. december
2012.
Hertil kommer en række øvrige områder samt områderne i
bølgelovgivningen, hvor der er indført obligatorisk digital
selvbetjening på en række områder ved lov nr. 558 af 18. ju-
ni 2012 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening
(første bølge), ved lov nr. 622 af 13. juni 2013 om overgang
til obligatorisk digital selvbetjening (anden bølge)og ved lov
nr. 552 af 2. juni 2014 om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening (tredje bølge).
2.3 Danskernes it-parathed
Der gennemføres løbende undersøgelser af danskernes it-
anvendelse. Danmarks Statistik måler således årligt befolk-
ningens brug af it. Tallene viser, at stadig flere bruger nettet.
Hele 88 pct. af danskerne mellem 16 og 89 år er på nettet
hver dag eller ugentlig. Fra 2013 til 2014 er andelen af dem,
der aldrig har været på nettet faldet fra 7 pct. i 2013 til 6 pct.
i 2014. Dette svarer til et fald på ca. 64.000 personer.
Siden 2008 har der været en støt stigning i brugen af det
offentliges hjemmesider og muligheden for at indsende op-
lysninger til det offentlige digitalt, ligesom der også er sta-
dig flere, der benytter netbank.
Omkring 4,4 mio. danskere havde primo 2015 NemID
med offentlig digital signatur.
Denne udvikling vidner om, at en stor del af danskerne i
vidt omfang er parate til digital kommunikation med det of-
fentlige.
Overgangen til obligatorisk digitalisering kan være for-
bundet med særlige udfordringer for visse borgere. Det gæl-
der den ældre del af befolkningen, hvor der er forholdsvist
flest, der ikke har digitale kompetencer, men også andre
grupper er udfordrede. For at lette overgangen til brug af ob-
ligatorisk digitale løsninger er der behov for målrettet infor-
mation og adgang til hjælp, hvilket er nærmere beskrevet
nedenfor i afsnit 4.2.2 Hjælp og vejledning. Endvidere vil
der være behov for i særlige situationer at give borgerne mu-
lighed for at ansøge på en anden måde end ved anvendelse
af de digitale løsninger. Hvilke tilfælde, der kan betragtes
som særlige, er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 4.2.3
Særlige forhold.
2.4 Implementeringen af målsætningen i 2012-2015
Indfasningen af opgaveområderne til fuld digital kommu-
nikation er fastlagt i samråd med de relevante fagministeri-
er, KL og Danske Regioner.
Erfaringerne fra tidligere bølger er nyttiggjort i forbindel-
se med udvikling og implementering af løsninger i de efter-
følgende bølger.
10
Den årlige indfasning af obligatorisk digitalisering er
drøftet i de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen,
KL og i relevant omfang med Danske Regioner samt i for-
bindelse med fremsættelse af finanslovforslag.
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper
Der er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse af
de digitale selvbetjeningsløsninger lagt op til at ændre
grundlæggende forvaltningsretlige regler eller principper om
eksempelvis notatpligten, myndighedernes vejledningspligt,
pligten til at oplyse en sag tilstrækkeligt mv., udover indfø-
relse af formkravet om anvendelse af de digitale løsninger.
Det forslåede krav om, at ansøgninger, anmodninger,
meddelelser mv. skal ske digitalt til den offentlige myndig-
hed, er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige
udgangspunkt om, at der er formfrihed for borgeren til at
henvende sig til offentlige myndigheder, som borgeren vil.
Dette følger blandt andet af lovbemærkningerne til forvalt-
ningslovens § 32 a (L 72) til lov nr. 215 af 22. april 2002,
hvoraf det fremgår, at borgerne som udgangspunkt, det vil
sige, hvor der ikke i lovgivningen er fastsat særlige form-
krav, har ret til at henvende sig til forvaltningen i den form,
de selv ønsker, forudsat at forvaltningen teknisk er i stand til
at modtage henvendelser i denne form.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkom-
mende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende di-
gital kommunikation ved henvendelser til den offentlige for-
valtning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid
alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver borgeren
en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige, men
ikke mulighed for at fastsætte en pligt for borgeren til at
kommunikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lovfor-
slag at etablere hjemmel til at kræve, at det bliver obligato-
risk for borgerne at anvende de digitale selvbetjeningsløs-
ninger, som de offentlige myndigheder, herunder kommu-
nerne, stiller til rådighed på de pågældende områder.
Hvis en ansøgning, anmodning, meddelelsesform mv. er
mangelfuld (på grund af manglende anvendelse af den obli-
gatoriske digitale selvbetjeningsløsning) har myndigheden
pligt til at vejlede borgeren om, hvorledes manglerne kan af-
hjælpes, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Kun hvis borge-
ren, for eksempel inden for en fastsat frist, ikke har rettet op
på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort op-
mærksom på, kan ansøgningen, anmodningen, meddelelsen
mv. afvises eller oplysningerne anses for ikke at være mod-
taget. Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag
under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse
af den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning er en af-
gørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de al-
mindelige forvaltningsretlige regler og principper om ek-
sempelvis partshøring og begrundelse. En sådan afgørelse
om afvisning vil normalt ikke hindre, at sagen senere genop-
tages, når en fyldestgørende ansøgning, anmodning, medde-
lelse mv. er indsendt. Det er ikke hensigten med indførelse
af krav om digital ansøgning, anmodning, meddelelse mv. at
ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndterer si-
tuationer, hvor borgeren overskrider en eventuel frist. Der
vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn
til årsagen til, at en frist ikke er overholdt.
Det lægges til grund, at en afgørelse om at afvise en ikke-
digital ansøgning mv. eller om, at der foreligger særlige for-
hold, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbe-
tjening, som udgangspunkt vil kunne træffes ved myndighe-
dens umiddelbare kontakt med borgeren. En afgørelse her-
om vil således som udgangspunkt kunne træffes uden yderli-
gere undersøgelser.
Eventuelle oplysninger skal tilvejebringes på den hurtigste
og mest hensigtsmæssige måde, og myndigheden er kun for-
pligtet til at foretage de undersøgelser, som er nødvendige
for at træffe en forsvarlig afgørelse.
Folketingets Ombudsmand har i de senere år behandlet en
del sager, hvor it har spillet en central rolle, og hvor om-
budsmanden har konstateret, at it-løsninger ikke har levet op
til de forvaltningsretlige krav. Ombudsmanden understreger
i sit samlenotat på www.ombudsmanden.dk om forvalt-
ningsretlige krav til det offentliges it-løsninger, senest opda-
teret 2. september 2014, at de forvaltningsretlige krav gæl-
der, uanset hvorledes en forvaltningsmyndighed rent admi-
nistrationsteknisk løser en opgave. De regler, som myndig-
heden skal overholde, gælder således stadig, når computer
afløser papir. Ombudsmanden understreger samtidig, at det
er den enkelte myndigheds ansvar, at dens løsninger lever
op til de forvaltningsretlige krav.
På det statslige område vil der, som følge af den alminde-
lig administrative rekurs, som udgangspunkt kunne klages
til en anden (overordnet) forvaltningsmyndighed over en af-
gørelse truffet af den underordnede myndighed, medmindre
adgangen til at indbringe afgørelsen for en anden forvalt-
ningsmyndighed er afskåret. Hvor det er en overordnet myn-
dighed, der træffer afgørelsen, eller der i øvrigt ikke er en
overordnet myndighed, kan borgeren som udgangspunkt ik-
ke klage til en anden administrativ myndighed. Sagen vil
kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand, ligesom
der vil kunne anlægges sag ved de almindelige domstole.
Det foreslås, at Sundhedsstyrelsens afgørelse om at afvise
en ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et andet EU/
EØS-land, som ikke er indgivet digitalt, og Sundhedsstyrel-
sens afgørelser om hvorvidt, der foreligger særlige forhold
eller ekstraordinære situationer, ikke skal kunne påklages til
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, jf. lovforslagets §
7.
Patientombuddets afgørelser om, at afvise en ikke-digital
ansøgning, vil i medfør af den foreslåede § 8, nr. 2, ikke
kunne påklages til anden administrativ myndighed.
Trafikstyrelsens afgørelser truffet efter lov om luftfart, ef-
ter lov om godskørsel og efter lov om buskørsel med tilhø-
rende bekendtgørelser mv. kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse nr. 893 af 29.
august 2012 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, kla-
11
geadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens for-
skrifter.
På det kommunale område er det generelt sådan, at der
som udgangspunkt ikke vil kunne klages til en anden admi-
nistrativ myndighed over en afgørelse truffet af kommunal-
bestyrelsen, medmindre der er særskilt hjemmel hertil.
I forhold til ydelser efter den sociale lovgivning er der
særskilt hjemmel til at klage til en anden administrativ myn-
dighed over kommunalbestyrelsens afgørelser. På området
for sygedagpenge kan kommunens afgørelser påklages til
Ankestyrelsen, hvorfor en afgørelse om, at der ikke forelig-
ger særlige forhold, der gør, at en anmodning om sygedag-
penge, oplysningsskemaet eller meddelelsen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening tillige vil kunne
indbringes for Ankestyrelsen. På pensionsområdet kan kom-
munalbestyrelsens afgørelser påklages til Ankestyrelsen.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om, at der ikke foreligger
særlige forhold, der gør, at en ansøgning eller meddelelser
mv. om personligt tillæg og helbredstillæg kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening, vil derfor ligele-
des kunne påklages til Ankestyrelsen.
Som nævnt indeholder forvaltningslovens § 7 regler om
offentlige myndigheders vejledningspligt. Lovforslaget æn-
drer ikke på denne pligt. Det er således de enkelte offentlige
myndigheders pligt at informere om anvendelsen af de kon-
krete selvbetjeningsløsninger og i øvrigt i fornødent omfang
som hidtil at yde vejledning og bistand til personer, der ret-
ter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens
sagsområde. Herunder vil de offentlige myndigheder skulle
hjælpe borgere, der ikke har mulighed for at ansøge, anmo-
de og indgive meddelelse mv. på den måde, som myndighe-
den generelt anviser, på samme måde som myndigheden har
pligt til det i dag.
Ifølge forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation har
parter i afgørelsessager ret til at lade sig repræsentere eller
bistå af andre. Borgerne vil kunne lade sig repræsentere i
samme omfang som hidtil.
Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. august
2011 (FOB 2011 12-1) om retten til partsrepræsentation i
forhold til universiteters pligtmæssige digitale kommunika-
tion med studerende udtalt, at der er to muligheder for at
overholde forvaltningslovens § 8. Enten skal it-systemet ud-
formes, så det er muligt for andre at bruge det på vegne af
den studerende, eller også skal universitetet indføre mulig-
hed for at blive undtaget for den pligtmæssige elektroniske
kommunikation.
Det er hensigten, at de offentlige myndigheder tilrettelæg-
ger deres håndtering af de konkrete digitale selvbetjenings-
løsninger, så der gives mulighed for partsrepræsentation i
overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalel-
se.
For generelt at forenkle partsrepræsentation, således at
borgere, der eksempelvis ikke selv kan kommunikere digi-
talt med det offentlige, fortsat kan ansøge, anmode, indgive
meddelelse mv., er der udviklet en fællesoffentlig digital
partsrepræsentationskomponent. Fuldmagtløsningen giver
mulighed for, at borgere kan overdrage partsrepræsentati-
onskompetence til familie, venner, en advokat, revisor og
andre. Fuldmagtsløsningen indeholder mulighed for såvel at
give en mere generel fuldmagt, som at give fuldmagt til, at
en anden kan handle på vegne af borgeren i en konkret selv-
betjeningsløsning. Et af elementerne er endvidere, at det er
muligt at se, hvem der kan handle, og hvem der har handlet
på vegne af borgeren. Den fællesoffentlige komponent har
kunnet tages i brug af myndighederne siden august 2013,
som herefter vil skulle implementere den decentralt i rele-
vante selvbetjeningsløsninger. Det vil herefter være muligt
at give andre fuldmagt til at forestå en digital selvbetjening.
Indtil der på de relevante løsningsområder er etableret di-
gitale løsninger til håndtering af partsrepræsentation, hånd-
teres partsrepræsentation som hidtil og i overensstemmelse
med forvaltningslovens § 8. Der kan således være tilfælde,
hvor det ikke er muligt at afgive en fuldmagt digitalt, lige-
som der kan være tilfælde, hvor den digitale selvbetjenings-
løsning ikke giver mulighed for, at andre kan handle på en
borgers vegne. I disse tilfælde må afgivelse af fuldmagt og
eventuelt også selve ansøgningen ske ikke-digitalt, jf. afsnit
4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Det er den enkelte myndigheds ansvar at oplyse tilstræk-
keligt om dette, jf. udtalelse fra Folketingets Ombudsmand
af 15. februar 2012 (2012-5) om partsrepræsentation ved de
elektroniske selvbetjeningssystemer minSU og mitUddan-
nelseskort.
3.2 Persondatabeskyttelse
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af persono-
plysninger (persondataloven) gælder blandt andet for be-
handling af personoplysninger, som helt eller delvist foreta-
ges ved hjælp af elektronisk databehandling.
Persondataloven omfatter enhver form for information om
en identificeret eller identificerbar fysisk person. De offent-
lige myndigheder vil, som det også er tilfældet i dag, skulle
iagttage persondataloven ved deres virke og håndtering af
oplysninger samt ved udvikling og implementering af digi-
tale selvbetjeningsløsninger.
Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf skal tilli-
ge iagttages af de offentlige myndigheder, når myndigheder-
ne eksempelvis stiller en computer eller anden digital plat-
form til rådighed for borgerne.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarli-
ge og databehandleren træffe de fornødne tekniske og orga-
nisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplys-
ninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-
kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har justitsmini-
steren udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
ger, som behandles af den offentlige forvaltning. Personda-
talovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter
12
bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbin-
delser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltnin-
ger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse for-
bindelser kan få adgang til personoplysninger.
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til
ovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14
enhver form for telekommunikation i forbindelse med be-
handling af personoplysninger, for eksempel forsendelse af
oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af
terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger
via myndighedens hjemmeside og etablering af internetad-
gang fra arbejdspladser på myndighedens interne net.
De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter
myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete
tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de om-
handlede oplysninger. Ved digital kommunikation til og fra
de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reg-
lerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske
kryptering eller lignende af meddelelser, der indeholder per-
sonoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet
af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af eksempelvis NemID, digi-
tal signatur eller lignende gives sikkerhed for afsenders og
modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke
er blevet ændret undervejs (integritet).
Lovforslaget ændrer ikke herved.
4. Lovforslagets hovedindhold
4.1 Lovforslagets udformning
For at kunne pålægge borgerne pligt til at anvende digitale
selvbetjeningsløsninger ved ansøgninger, anmodninger,
meddelelser mv. til det offentlige, skal dette være hjemlet i
lov.
Lovforslaget lægger sig op ad det koncept og den frem-
gangsmåde, der blev vedtaget med lov nr. 558 af 18. juni
2012 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening (før-
ste bølge), lov nr. 622 af 12. juni 2013 om overgang til obli-
gatorisk digital selvbetjening (anden bølge) og lov nr. 552 af
2. juni 2014 om overgang til obligatorisk digital selvbetje-
ning (tredje bølge).
Lovforslaget angiver de ændringer i særlovgivningen på
ressortministeriernes områder, der er nødvendige for, at der
på disse områder kan indføres krav om digital selvbetjening
i 2015. Det foreslås, at det i hver enkelt af de love, der er
omfattet, fastsættes, at det som altovervejende hovedregel
bliver obligatorisk at benytte de digitale selvbetjeningsløs-
ninger på de udvalgte områder. Konsekvensen af, at en an-
søgning, anmodning eller meddelelse mv. ikke indgives di-
gitalt, er, at den offentlige myndighed vil afvise ansøgnin-
gen, anmodningen, meddelelsen mv. efter behørig vejled-
ning, jf. ovenfor i afsnit 3.1 Grundlæggende forvaltningsret-
lige principper. Det foreslås, at det fastsættes direkte i love-
ne, at hvor særlige forhold gør sig gældende, vil borgeren
dog kunne indgive en ansøgning, en anmodning, en medde-
lelse mv. på anden vis, jf. nedenfor i afsnit 4.2.3 Særlige for-
hold. Samtidig foreslås det, at det er den offentlige myndig-
hed, der beslutter, hvilken alternativ kommunikationskanal,
der kan anvendes for den ansøgning, anmodning, meddelel-
se mv., der ikke kan indgives digitalt.
Det foreslås tillige, som det kendes fra lov nr. 558 af 18.
juni 2012 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening
(første bølge), lov nr. 622 af 12. juni 2013 om overgang til
obligatorisk digital selvbetjening (anden bølge) og lov nr.
552 af 2. juni 2014 om overgang til obligatorisk digital selv-
betjening (tredje bølge), at det tydeliggøres i loven, at den
offentlige myndighed helt ekstraordinært kan vælge at ac-
ceptere en ikke-digital ansøgning, anmodning, meddelelse
mv., hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele ved at modtage ansøgningen, anmodningen, medde-
lelsen mv. på anden måde end digitalt. Det foreslås tillige
ved indgivelse af meddelelser ved uenighed i oplysningerne
i underretningsbrevet forbindelse med en sygedagpengesag
samt ved indgivelse af meddelelser i forbindelse med ansøg-
ning om personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om so-
cial pension og efter lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension mv., at give mulighed
for at acceptere en ikke-digital meddelelse, hvis det efter sa-
gens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på
anden måde end digitalt. Dette var også tilfældet på enkelte
konkrete områder i lov nr. 622 af 12. juni 2013 om overgang
til obligatorisk digital selvbetjening for borgere (anden bøl-
ge) og lov nr. 552 af 2. juni 2014 om overgang til obligato-
risk digital selvbetjening (tredje bølge).
Der henvises til afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer
nedenfor.
Lovforslaget ændrer ikke på borgerens rettigheder eller
pligter efter anden lovgivning eller efter de love, der er om-
fattet af lovforslaget, eksempelvis borgeres ret til ydelser ef-
ter ydelseslovgivningen eller borgerens oplysningspligt efter
lovgivningen. Det er alene måden, hvorpå der skal ansøges,
anmodes, indgives meddelelse mv., der reguleres.
Som udgangspunkt vil de digitale selvbetjeningsløsninger
skulle anvendes ved den indledende ansøgning, anmodning,
meddelelse mv., hvorimod efterfølgende korrespondance,
der ikke som sådan er en del af selve ansøgningen, anmod-
ningen, meddelelsen mv., mellem borgeren og den offentli-
ge myndighed, ikke er omfattet af forslaget.
Efter lov om social pension og efter lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. indføres krav om digital indgivelse af ændringsmedde-
lelser vedrørende personligt tillæg og helbredstillæg, jf. af-
snit 4.4.4 nedenfor. De foreslåede ændringer i lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. følger tilsvarende regler,
der er fastsat i medfør af § 13 i lov om Udbetaling Danmark
vedrørende indgivelse af ændringsmeddelelser på Udbeta-
ling Danmarks områder, som også vedrører lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
Det vil fremgå af de enkelte løsninger, i hvilket omfang
øvrige oplysninger og nye faktuelle forhold af betydning for
13
ansøgningen, anmodningen, meddelelsen mv., herunder do-
kumentation og øvrige bilag, i tilknytning til ansøgningen,
anmodningen, meddelelsen mv. kan eller skal indgives ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Kravet om, at en ansøgning, anmodning, meddelelse mv.
skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til ansøg-
ningen, anmodningen, meddelelsen mv. også kan eller skal
indgives digitalt. Det afhænger af lovgivningen på de enkel-
te sagsområder og indretningen af de enkelte digitale selvbe-
tjeningsløsninger, om bilag til brug for en ansøgning, an-
modning, meddelelse mv. kan eller skal indsendes digitalt,
herunder om de skal fremlægges i original. Mange ansøg-
ninger, anmodninger, meddelelser mv. forudsætter, at borge-
ren også indsender bilag som dokumentation for sin retsstil-
ling mv. Oftest vil disse bilag kunne indsendes digitalt sam-
men med ansøgningen, anmodningen, meddelelsen mv. Det
er forventningen, at selvbetjeningsløsningerne indrettes, så
bilag i videst mulige omfang kan indgives ved digital selv-
betjening. På nogle områder stilles der imidlertid krav om,
at bilag indsendes i original. Loven ændrer ikke sådanne
krav.
Personer, der ikke kan få den fællesoffentlige digitale sig-
natur eksempelvis NemID, skal tilbydes at ansøge, anmode,
indgive meddelelse mv. på en anden måde end digitalt i de
tilfælde, hvor selvbetjeningsløsningen kræver anvendelse af
en digital signatur.
På enkelte områder indføres hjemmel til, at justitsministe-
ren kan fastsætte regler om obligatorisk digital selvbetjening
i bekendtgørelsesform. Der er tale om samtykke til udstedel-
se af straffeattester til offentlig brug samt indgivelse af be-
gæring om børneattest og samtykke i den forbindelse.
Justitsministeren vil således kunne fastsætte regler om, at
afgivelse af samtykke til udstedelse af straffeattester til of-
fentlig brug samt indgivelse af begæring om børneattest og
samtykke i den forbindelse, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises, at hvis der foreligger særlige forhold,
der gør, at digital selvbetjening ikke må forventes at kunne
anvendes, skal Rigspolitiet tilbyde, at indgivelsen kan ske på
anden måde end ved digital selvbetjening, at Rigspolitiet be-
stemmer, hvordan indgivelsen i givet fald skal ske, at Rigs-
politiet helt ekstraordinært kan undlade at afvise en begæ-
ring eller et samtykke, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare økonomiske fordele ved at modtage begæringen eller
samtykket på anden måde end digitalt, og at en digital med-
delelse anses for at være kommet frem, når den er tilgænge-
lig for Rigspolitiet. Det forventes, at reglerne om borgerens
digitale afgivelse af samtykke fastsættes, så der pr. 1. de-
cember 2015 kan indføres obligatorisk digital selvbetjening
på disse områder på samme tidspunkt som for de øvrige om-
råder omfattet af dette lovforslag. Justitsministeriet vil over-
veje, om der tillige skal fastsættes nærmere regler om, at og-
så begæringer fra virksomheder, foreninger mv. om udsted-
else af børneattester skal indgives digitalt.
Det slås efter det foreslåede fast, at en digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
myndigheden, som er adressat for meddelelsen, jf. nedenfor
i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være
kommet frem.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2015.
Kravet om anvendelse af de digitale løsninger, som myndig-
hederne stiller til rådighed, indføres således pr. den 1. de-
cember 2015. Ligeledes skal de digitale løsninger være klar
til at blive taget i brug på dette tidspunkt.
4.2 Generelt for obligatorisk digital selvbetjening
Det foreslås, at ansøgninger, anmodninger, meddelelser
mv. som udgangspunkt ikke længere kan indgives eller sen-
des til myndigheden på papir, telefonisk eller ved personligt
fremmøde, men alene kan foregå digitalt ved brug af de
selvbetjeningsløsninger, som de pågældende offentlige myn-
digheder stiller til rådighed. Den primære kommunikations-
kanal bliver efter det foreslåede de digitale selvbetjenings-
løsninger, som den offentlige myndighed, herunder kommu-
nen, stiller til rådighed.
4.2.1 Information
Borgerne skal kende de digitale muligheder og informeres
om, at deres kontakt med det offentlige starter på nettet. De
skal være trygge ved, at det er en god og sikker måde at
kommunikere med det offentlige på. Det forudsættes, at de
relevante myndigheder kommunikerer dette til borgerne.
Et af hovedbudskaberne kan blandt andet være, at det er
trygt og sikkert at kommunikere digitalt med det offentlige.
Det vil også være relevant at informere om de enkelte selv-
betjeningsløsninger, der skal anvendes i kontakten med det
offentlige. Ligeledes er det væsentligt at formidle, at bor-
ger.dk tilbyder borgerne adgang til selvbetjeningsløsninger
og Digital Post fra det offentlige. Samtidig vil der kunne op-
lyses om, at der er mulighed for at få hjælp til at anvende de
digitale løsninger ved telefonisk henvendelse eller personligt
fremmøde i borgerservicecentrene og på bibliotekerne.
Den enkelte offentlige myndighed vil skulle forestå kom-
munikationen på sit eget område, således at den berørte
gruppe af borgere er informeret om de digitale kanaler mest
hensigtsmæssig. Den offentlige myndighed vil eksempelvis
kunne informere borgeren ved at lægge information på sin
hjemmeside eller informere via borgerservicecentre. Der vil
med fordel kunne anvendes materialer på tværs af myndig-
hederne og blive genbrugt materiale fra tidligere kampagner
for at opnå større effekt med færre ressourcer.
I fællesoffentligt regi igangsættes fælles kommunikations-
indsatser i henhold til den fællesoffentlige digitaliserings-
strategi.
Der blev i forbindelse med indførelse af første, anden og
tredje bølge af obligatorisk digital selvbetjening gennemført
en række konkrete tiltag for at skabe opmærksomhed om-
kring overgangen til digital kommunikation hos den brede
befolkning, i medierne og hos myndigheder m.fl. En tilsva-
rende række af tiltag forventes gennemført med indførelse af
fjerde bølge af obligatorisk digital selvbetjening.
14
4.2.2 Hjælp og vejledning
Det skal sikres, at der er den tilstrækkelige hjælp til de
borgere, som ikke kan eller har svært ved at bruge de digita-
le kanaler. Borgere, som er forhindrede i at kommunikere
digitalt med det offentlige, skal fortsat have mulighed for at
foretage ansøgninger, anmodninger, meddelelser mv. på an-
den vis, jf. nedenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Det forudsættes, at de relevante myndigheder sikrer, at de
digitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgæn-
gelige, så stadigt flere borgere kan anvende og bliver fortro-
lige med anvendelsen af de digitale løsninger. Digitalise-
ringsstyrelsen følger op på i hvilket omfang, myndigheder-
nes løsninger lever op til kravene for obligatorisk digital
selvbetjening.
Nogle borgere har behov for hjælp til at komme i gang
med for eksempel at anvende NemID, borger.dk eller en be-
stemt selvbetjeningsløsning.
Det foreslås, at borgerne ligesom i dag kan henvende sig
og få hjælp og vejledning hos de relevante offentlige myn-
digheder, i borgerservicecentre mv., hvor borgerne som hid-
til vil kunne ringe eller møde op i åbningstiden for at få
hjælp og vejledning til korrekt udfyldelse og anvendelse af
den selvbetjeningsløsning, som myndigheden stiller til rå-
dighed. Allerede i dag er der således borgere, der får hjælp
til at ansøge, anmode, indgive meddelelse mv., uanset om
dette er ved udfyldelse af en blanket eller en mere digitalt
baseret løsning. På tilsvarende vis er det forventningen, at
der vil være borgere, som vil have behov for hjælp til at bru-
ge digital selvbetjening.
Andre institutioner som for eksempel bibliotekerne tilby-
der også borgerne hjælp til digital selvbetjening. De kom-
munale borgerservicecentre og eksempelvis bibliotekerne
tilbyder adgang til computere eller lignende digitale platfor-
me samt medarbejdere, der kan hjælpe borgerne med de di-
gitale løsninger. På den måde bliver også de mindre it-kyn-
dige borgere efterhånden mere digitalt selvhjulpne. På det
statslige område kan borgeren, alt efter hvilken ansøgning,
anmodning, meddelelse mv., der er tale om, tillige henvende
sig eksempelvis på den lokale politistation eller til Trafiksty-
relsen, der, som tilfældet er i dag, giver den fornødne hjælp
og vejledning til borgerne vedrørende ansøgning, anmod-
ning, meddelelse mv. på myndighedens fagområde. Bor-
ger.dk tilbyder i dag telefonisk vejledning på 1881.
Hjælp til digital selvbetjening ligger i forlængelse af den
almindelige vejledningsopgave overfor borgerne, som såvel
de statslige myndigheder som de kommunale borgerservice-
centre varetager. De offentlige myndigheder har pligt til at
hjælpe og vejlede borgerne inden for de opgaveområder,
som den pågældende myndighed har ansvaret for. De offent-
lige myndigheder er således fortsat underlagt den sædvanli-
ge vejledningspligt samt pligt til i givet fald at henvise en
borger til rette myndighed, jf. forvaltningsloven § 7.
I kommuner, frivillige organisationer og oplysningsfor-
bund foregår der en række aktiviteter i såvel offentligt som
privat regi, som støtter op om borgernes behov for hjælp og
kompetencer. Heriblandt kan nævnes kommunernes om-
kring 7.000 Digitale Ambassadører, Ældre Sagens telefon-
service med hjælp til brug af it og datastuer med it-undervis-
ning af ældre samt bibliotekernes åbne it-caféer, én-til-én
vejledning og holdundervisning, oplysningsforbundenes it-
undervisning og it-hjælp til beboerne i almene boligforenin-
ger baseret på boligsociale medarbejdere og frivillige kræft-
er.
Digitaliseringsstyrelsen koordinerer en central indsats, der
understøtter de relevante organisationers indsats (Lær mere
om it-netværket). Via netværket stilles relevant undervis-
ningsmateriale til rådighed, herunder om NemID og bor-
ger.dk. Derudover koordinerer Digitaliseringsstyrelsen bibli-
otekers, datastuers og andre it-undervisningssteders delta-
gelse i landsdækkende kampagner med det formål at gøre
flere ikke-digitale borgere digitale.
I forbindelse med første bølge af digital selvbetjening er
der udarbejdet videoguides og trin-for-trin vejledninger til
selvbetjeningsløsningerne, som præsenteres på borger.dk,
når borgeren tilgår den relevante selvbetjeningsløsning.
Desuden ligger der på borger.dk en kort introduktionsfilm
om overgangen til obligatorisk digital kommunikation, som
primært henvender sig til dårlige læsere, eksempelvis læse-
svage, ordblinde, kognitivt handicappede mv. Yderligere
bliver der løbende udarbejdet videoguides, ligesom der er
udviklet og fortsat bliver udviklet flere trin-for-trin vejled-
ninger for de relevante selvbetjeningsløsninger.
Derudover har regeringen sammen med forligspartierne
bag satspuljen afsat 28 mio. kroner til at styrke de digitale
færdigheder blandt ældre med begrænsede eller ingen it-for-
udsætninger samt blandt socialt udsatte borgere i perioden
2012 til 2015. Midlerne er blevet tildelt projekter til fremme
af udsatte og ældre borgeres it-kompetencer og evner til at
kommunikere digitalt med det offentlige i kommuner såvel
som i deres sociale netværk.
Det er hensigten, at borgerne fortsat skal tilbydes hjælp
således, at det eksempelvis vil kunne være muligt for en
borger, der ikke selv har en PC eller lignende digital plat-
form, at møde op på borgerservice eller det lokale bibliotek
og her udfylde en ansøgning om personligt tillæg digitalt på
den offentlige myndigheds PC eller lignende digitale plat-
form.
Det vil eksempelvis også være muligt for en borger, der
ikke er it-kyndig, at møde op og få en medarbejder til at
hjælpe med at udfylde ansøgning om tilskud til medicinkøbt
i andet EU-land ved en PC eller lignende digital platform
hos den offentlige myndighed.
Endnu et eksempel på, hvilken hjælp, der vil kunne tilby-
des, er, hvor en borger hjemmefra er i færd med at udfylde
en anmodning om sygedagpenge, men bliver i tvivl om,
hvordan et punkt i selvbetjeningsløsningen skal forstås. Hvis
der ikke er tilstrækkelig elektronisk hjælp at hente på kom-
munens hjemmeside, vil borgeren kunne ringe til kommu-
nen og få telefonisk hjælp til selv at færdigudfylde den digi-
tale anmodning.
15
4.2.3 Særlige forhold
Anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger er emne-
mæssigt afgrænset og ofte også tidsmæssigt afgrænset. Det
er derfor, som det fremgår ovenfor, forventningen, at den
enkelte borger, som det er i dag, vil kunne kontakte den re-
levante offentlige myndighed for at få hjælp til at gennemfø-
re en ansøgning, anmodning, meddelelse mv. ved digital
selvbetjening. Eksempelvis vil det for de fleste borgere dreje
sig om enkelte gange, at de står i den situation, at de har be-
hov for at klage over en afgørelse fra Patientforsikringen og
dermed indgive en klager over en afgørelse til Patientska-
deankenævnet.
På de sociale ydelsesområder, eksempelvis efter lov om
social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v., er der dog ofte tale
om omfattende eller længerevarende ansøgnings- og sags-
forløb. Der henvises nærmere til beskrivelsen af dette områ-
de nedenfor i afsnit 4.4.4.
For dem, som ikke kan bruge de digitale løsninger, vil det
også i fremtiden være muligt at få betjening på anden vis og
om nødvendigt få mulighed for at ansøge, anmode, indgive
meddelelsen mv. på en anden måde end digitalt.
Det foreslås, at når der konkret foreligger særlige forhold,
der indebærer, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes
at kunne ansøge digitalt, skal den relevante offentlige myn-
dighed anvise borgeren en anden måde at ansøge, anmode
eller indgive meddelelsen mv. på end digitalt. Dette indebæ-
rer, at den offentlige myndighed skal fravige kravet om digi-
tal selvbetjening for borgere, der enten ikke kan eller må
forventes ikke at kunne kommunikere digitalt med det of-
fentlige, herunder personer som ikke forventes at kunne be-
nytte en digital selvbetjeningsløsning.
Det vil bero på en konkret vurdering fra henvendelse til
henvendelse, hvilken hjælp den enkelte borger vurderes at
have brug for. Det forudsættes, at myndighederne, som
nævnt, fortsat lever op til de forvaltningsretlige og øvrige
lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning,
herunder vejledningspligten og kravet om at oplyse sagen.
Den offentlige myndighed vil tillige skulle informere borge-
ren om borgerens muligheder for at søge på anden vis, når
der foreligger særlige forhold, eller om muligheden for at la-
de andre ansøge via fuldmagt.
På det statslige område, som på det kommunale, vil det,
som tilfældet er i dag, være den offentlige myndighed, der
har ansvaret for det pågældende opgaveområde, og som skal
modtage og behandle en ansøgning, en anmodning, en med-
delelse mv., der træffer afgørelse om at afvise en ikke-digi-
tal ansøgning, anmodning, meddelelse mv. Den offentlige
myndighed vurderer tillige, om der foreligger særlige for-
hold, der gør, at borgerne ikke må forventes at kunne anven-
de den digitale selvbetjeningsløsning og tilbyder i givet fald
borgeren en anden måde at indgive ansøgningen, anmodnin-
gen eller meddelelsen på.
Hvis den offentlige myndighed afviser en borger, der ikke
ansøger, anmoder eller indgiver meddelelsen mv. digitalt,
kan myndigheden henvise til, at ansøgninger, anmodninger,
meddelelser mv. skal indgives digitalt. Hvis borgeren fortsat
mener, at borgeren ikke skal eller kan indgive ansøgningen,
anmodningen, meddelelsen mv. digitalt, må myndigheden
afklare, om der kan foreligge særlige forhold, der gør, at
borgeren må forventes ikke at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, så borgeren kan indgive ansøgningen,
anmodningen eller meddelelsen mv. på anden vis. Det er
den offentlige myndighed, der ud fra et konkret skøn vurde-
rer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbin-
delse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og
muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle proble-
mer med at søge om hjælp, ligesom medarbejderen hos
myndigheden, på borgerservicecenteret eller på biblioteket
ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om
borgeren vil kunne ansøge, anmode, indgive meddelelse mv.
digitalt efter modtagelse af hjælp hertil. Det lægges til
grund, at en vurdering af, om der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren skal tilbydes at indgive en ansøgning,
anmodning, meddelelse mv. på anden måde end digitalt, vil
kunne foretages ved myndighedens umiddelbare kontakt
med borgeren. Dette vil således som udgangspunkt kunne
ske uden yderligere undersøgelser.
Muligheden for at indgive en ansøgning, anmodning,
meddelelse mv. på en anden måde end ved digital selvbetje-
ning skal imødekomme borgere med særlige behov. Der kan
for eksempel være tale om borgere med særlige handikap,
såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse og demens.
Borgere med særlige behov kan for eksempel også være
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt ud-
satte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, bor-
gere med sprogvanskeligheder mv. Der foreligger særlige
forhold for disse borgere, hvis hjælp eller medbetjening fra
den offentlige myndigheds side konkret vurderes ikke at væ-
re en egnet løsning til at muliggøre digital indgivelse af an-
søgningen, anmodningen eller meddelelsen mv. I visse til-
fælde vil den offentlige myndighed umiddelbart kunne vur-
dere, at borgerne ikke vil kunne indgive en ansøgning, an-
modning eller en meddelelse mv. digitalt, uden at myndig-
heden først har forsøgt medbetjening. Der vil således kunne
være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af
de borgere, der har særlige behov, der gør, at borgeren ikke
kan ansøge, anmode, indgive meddelelsen mv. digitalt. Til-
svarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper,
der kan ansøge, anmode eller indgive meddelelsen mv. digi-
talt, eventuelt efter medhjælp, og derfor skal ansøge, anmo-
de, indgive meddelelsen mv. digitalt.
Et eksempel på, hvor der kan foreligge særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan anmode digitalt, er, hvor en
sengeliggende sygemeldt uden PC eller uden digitale kund-
skaber henvender sig telefonisk til kommunen for at få til-
budt en anden måde at indgive anmodningen om sygedag-
penge på end digtalt. Et andet eksempel kunne være en 80-
årig borger, der skal indgive en meddelelse om ændringer i
oplysningerne til kommunen om almindeligt helbredstillæg,
men som aldrig har stiftet bekendtskab med it, og som ikke
ser sig i stand til at erhverve sig NemID.
16
Særlige forhold vil eksempelvis foreligge, hvor en socialt
udsat borger ikke selv kan ansøge digitalt, og det ikke giver
mening at forlange, at borgeren henvender sig eksempelvis
på borgerservice eller biblioteket for at få hjælp til digital
ansøgning. Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor en
borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den
grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital
platform, hvorfor borgeren ikke kan ansøge digitalt. Der vil
være situationer, hvor det er de sociale myndigheder, sags-
behandlere eller andre, der, som tilfældet er i dag, sørger for,
at borgeren alligevel får søgt på anden vis eksempelvis tele-
fonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt i et fysisk
dokument.
Også hvor der er tale om borgere med store sprogvanske-
ligheder, herunder borgere, der ikke behersker dansk eller
andet sprog, der anvendes i selvbetjeningsløsningen, eller
svær ordblindhed, kan den offentlige myndighed i det enkel-
te tilfælde vurdere, at der foreligger særlige forhold, der gør,
at en anden kommunikationskanal end den digitale er bedst
egnet.
Endnu et eksempel på, hvor særlige forhold gør sig gæl-
dende, er, hvor der ved selvbetjeningsløsningen forudsættes
anvendelse af personnummer eller NemID, og borgeren ikke
har et personnummer eller ikke kan få udstedt NemID.
Forudsætningerne for at få offentlig digital signatur (ek-
sempelvis NemID) er, at borgeren er over 15 år, at borgeren
har et dansk personnummer, og at borgeren kan legitimere
sig fyldestgørende.
Personer uden et personnummer kan ikke få NemID. I dis-
se tilfælde kan borgeren ikke anvende de digitale selvbetje-
ningsløsninger, hvor denne identifikation kræves. Dette gør
sig eksempelvis gældende, når en udenlandsk statsborger
ønsker at ansøge om udstedelse af personcertifikat på luft-
fartsområdet, og vedkommende ikke har et personnummer.
For så vidt angår en borger, der ikke er registreret i CPR
med bopæl eller fast opholdssted i Danmark, herunder en
hjemløs eller en borger bosat i udlandet, stilles der særlige
identifikationskrav, der kan vanskeliggøre erhvervelse af
NemID. En sådan borger vil derfor som udgangspunkt ikke
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning og skal,
hvor det er relevant, betjenes på anden vis.
Hvis borgeren alligevel har fået anskaffet sig NemID, ek-
sempelvis ved personligt fremmøde i borgerservice eller via
en dansk ambassade i udlandet, vil borgeren skulle ansøge,
anmode eller indgive meddelelsen mv. digitalt.
Hvis en borger ikke har, men kan få udstedt NemID, og
dette er en forudsætning for anvendelse af den konkrete di-
gitale selvbetjeningsløsning, foreslås det, at den offentlige
myndighed skal anmode borgeren om at anskaffe sig Ne-
mID. Hvis den offentlige myndighed vurderer, at der fore-
ligger særlige forhold, kan myndigheden vælge ikke at kræ-
ve anskaffelse af NemID, men lade borgeren ansøge på an-
den vis. Der henvises til bemærkningerne nedenfor i afsnit
4.2.5 Identifikation af borgeren.
Der kan på de enkelte sagsområder foreligge særlige for-
hold, der er specielle på netop dette område. Der henvises til
beskrivelserne af de enkelte forslag nedenfor for i afsnit 4.4
De konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Det er den offentlige myndighed, der i de konkrete tilfæl-
de foretager en vurdering af, om der foreligger særlige for-
hold. Hvis den offentlige myndighed finder, at der foreligger
særlige forhold, skal den offentlige myndighed tilbyde bor-
geren en anden måde at indgive ansøgningen, anmodningen
eller meddelelsen på. Finder den offentlige myndighed, at
der ikke foreligger særlige forhold, vil borgeren være hen-
vist til at ansøge, anmode eller indgive meddelelsen digitalt.
Indgives ansøgningen alligevel ikke digitalt, vil myndighe-
den skulle afvise ansøgningen eller meddelelsen.
Der kan være forskel fra område til område på, hvor om-
fattende en ansøgning, anmodning eller meddelelse er, hvor-
for der også vil være forskel på, hvornår en henvendelse kan
håndteres ved hjælp eller medbetjening fra en medarbejder,
og hvornår en borger henvises til at ansøge, anmode eller
indgive meddelelsen på anden vis. Den offentlige myndig-
hed vil i en lang række tilfælde kunne udfylde en ansøgning,
anmodning eller en meddelelse digitalt sammen med borge-
re, der ikke selv kan. Det er således hensigten, at den offent-
lige myndighed i den konkrete situation ved henvendelse fra
en borger gør et forsøg på at guide borgeren til digital selv-
betjening.
Hvor der foreligger særlige forhold, er det den offentlige
myndighed, der beslutter på hvilken måde, ansøgningen, an-
modningen, meddelelsen mv. i givet fald skal indgives, jf.
dog lovforslagets §§ 5 og 6. Indgivelse af ansøgning, an-
modning eller meddelelse på en anden måde kan for eksem-
pel indebære telefonisk eller personlig betjening, anvendelse
af blanketter eller anden skriftlig eller digital kommunikati-
on. Personlig eller telefonisk betjening forudsættes som i
dag at foregå i den almindelige åbningstid hos den offentlige
myndighed, herunder på borgerservice og bibliotekerne.
Den offentlige myndighed vil ved anvisning af alternativ
kommunikationskanal skulle tage hensyn til den enkelte
borgers vanskeligheder, herunder årsagen til at borgeren ik-
ke kan indgive ansøgningen, anmodningen eller meddelel-
sen digitalt. FN’s Handicapkonvention indebærer blandt an-
det, at hvor kravet om digital selvbetjening fraviges, skal
den offentlige myndighed træffe passende foranstaltninger
til at sikre, at borgere med handicap kan kommunikere med
det offentlige. Ifølge FN’s Handicapkonvention er en person
med handicap defineret som personer med langvarig fysisk,
psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse.
Loven vil skulle administreres, så konventionen såvel som
øvrig lovgivning overholdes.
Borgerne vil som i dag have mulighed for at give fuld-
magt til en anden person til at anvende en konkret digital
løsning eller til at henvende sig digitalt til myndigheden på
vegne af borgeren. I de tilfælde, hvor den digitale selvbetje-
ningsløsning endnu ikke muliggør at afgive eller anvende en
fuldmagt digitalt, må afgivelsen af fuldmagten og eventuelt
selve ansøgningen, anmodningen eller meddelelsen mv. ske
på anden måde, jf. ovenfor i afsnit 3.1 Grundlæggende for-
valtningsretlige principper om den digitale partsrepræsenta-
17
tionsløsning. De sædvanlige muligheder for anvendelse af
fuldmagt finder således fortsat anvendelse.
4.2.4 Ekstraordinære situationer
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også fore-
komme helt ekstraordinære situationer, hvor omstændighe-
derne ved ansøgningen, anmodningen, meddelelsen mv. el-
ler den offentlige myndigheds forhold gør, at ansøgningen,
anmodningen, meddelelsen mv. ikke skal indgives digitalt,
fordi den offentlige myndighed vurderer, at det samlet set
vil være mest effektivt at fravige kravet om digital selvbetje-
ning. Muligheden for at undlade at afvise ansøgninger, an-
modninger, meddelelser mv., der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, skal imødekomme, at der helt ekstraordinært
kan være situationer, hvor det ud fra en samlet økonomisk
vurdering kan være mere hensigtsmæssigt for den offentlige
myndighed at behandle en ansøgning, anmodning, medde-
lelse mv. selvom den ikke indgives ved digital selvbetje-
ning.
Der kan eksempelvis være tale om, at den offentlige myn-
digheds digitale selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at
håndtere en bestemt situation. For eksempel kan der være ta-
le om, at der ved en særlig ansøgningssituation stilles krav
om to underskrifter, eller der kan være tale om, at borgeren,
som nævnt ovenfor, ønsker at give fuldmagt til en anden, og
selvbetjeningsløsningen ikke er indrettet til at håndtere det-
te. Tilsvarende vil den offentlige myndighed eksempelvis
kunne anvise borgeren en anden måde at indgive en ansøg-
ning, anmodning, meddelelse mv. på, hvis deres selvbetje-
ningssystem er ude af drift. Der kan også være tale om, til-
fælde, hvor krav om digital selvbetjening indebærer en ufor-
holdsmæssigt omkostningskrævende omlægning af den of-
fentlige myndigheds selvbetjeningssystemer for at imødegå
særlige situationer.
På det sociale område er der en væsentlig offentlig inte-
resse i, at ydelser udbetales på et korrekt retligt og faktuelt
grundlag til de borgere, der efter loven har ret til ydelsen, jf.
lovforslagets §§ 1, 5 og 6. Når kommunen udbetaler syge-
dagpenge og refusion, er der en væsentlig offentlig interesse
i, at ydelsen eller refusionen udbetales på et korrekt retligt
og faktuelt grundlag, hvorfor borgeren skal give besked til
kommunen, hvis borgeren ikke er enig i de oplysninger, som
fremgå af underretningsbrevet. Når borgeren er tilkendt en
ydelse efter lov om social pension eller efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., har borgeren pligt til at oplyse myndigheden om æn-
dringer, der har betydning for den modtagne hjælp. Myndig-
heden har således en interesse i, at oplysninger fra borgeren
bliver indgivet, idet det er afgørende for korrekt udbetaling
af ydelsen.
Det foreslås derfor, som tilfældet også var i lov nr. 622 af
12. juni 2013 om overgang til obligatorisk digital selvbetje-
ning (anden bølge) og lov nr. 552 af 2. juni 2014 om over-
gang til obligatorisk digital selvbetjening (tredje bølge), at
indføre en yderligere mulighed for, at kommunalbestyrelsen
kan acceptere en ikke-digital meddelelse, hvis kommunalbe-
styrelsen vurderer, at oplysningen ikke vil blive indgivet di-
gitalt. Kommunalbestyrelsen vil kunne acceptere en ikke-di-
gital meddelelse fra borgen, hvis kommunalbestyrelsen vur-
derer, at det kan blive afgørende for en korrekt udbetaling til
borgeren. Kommunalbestyrelsen kan således efter det fore-
slåede komme frem til, at det efter sagens karakter er hen-
sigtsmæssigt at modtage en meddelelse om sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge, eller en meddelelse om person-
ligt tillæg og helbredstillæg efter lov om social pension og
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v. på anden måde end digitalt.
Der henvises til beskrivelsen af disse områder nedenfor i
afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Muligheden for at undlade at afvise ikke-digitale ansøg-
ninger, anmodninger, meddelelser mv. forudsættes ikke
brugt til generelt at udskyde implementeringen af selvbetje-
ningsløsninger omfattet af fjerde bølge. Eksempelvis vil den
offentlige myndighed på de områder, hvor der for hovedpar-
ten af ansøgningerne kræves flere underskrifter eller identi-
fikation af flere ansøgere ved en ansøgning, skulle sikre, at
selvbetjeningsløsningen indrettes, så dette er muligt. Be-
stemmelsen forudsættes endvidere ikke brugt til at fravige
borgernes mulighed for at få hjælp til digital selvbetjening.
4.2.5 Identifikation af borgeren
Det forudsættes, at de digitale systemer, som de offentlige
myndigheder stiller til rådighed for ansøgning, anmodning,
meddelelse mv. indrettes på en sådan måde, at den offentli-
ge myndighed kan identificere, hvem der har indgivet an-
søgningen, anmodningen eller meddelelsen mv.
På langt hovedparten af områderne må det forventes, at
der stilles krav om anvendelse af en sikker identifikation af
borgeren i form af den nødvendige digitale signatur som ek-
sempelvis NemID eller en digital signatur med et sikker-
hedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere, og
som er teknisk kompatible med OCES.
Det blev i 2002 besluttet at etablere en offentlig standard
for digital signatur med et højt sikkerhedsniveau til anven-
delse i den offentlige sektor. OCES-standarden – Offentlige
Certifikater til Elektronisk Service er udarbejdet af det tidli-
gere IT- og Telestyrelsen, nu Digitaliseringsstyrelsen, og
fremgår af en såkaldt OCES-certifikatpolitik. OCES-stan-
darden er siden blevet udpeget til at være en af de syv stan-
darder, der blev gjort obligatoriske ved folketingsbeslutning
B103.
Forudsætningen for at kunne udstede digitale signaturer
efter OCES-standarden er, at udsteder har indgået aftale
med Digitaliseringsstyrelsen blandt andet om at overholde
OCES-certifikatpolitikken og underlægge sig Digitalise-
ringsstyrelsens tilsyn.
Erhvervelse af den offentlige digitale signatur NemID for-
udsætter, at borgeren er over 15 år, har et personnummer, og
at dette kan verificeres i CPR.
Herudover kræver det, at borgeren kan opfylde legitime-
ringsreglerne for at få NemID. Borgeren skal således kunne
legitimere sig ved brug af billedlegitimation i forbindelse
med fysisk fremmøde, ved anvendelse af pas eller kørekort-
18
nummer kombineret med fremsendelse af nøglekort til bo-
pælsadressen i CPR i forbindelse med online bestilling eller
ved fysisk fremmøde uden billedlegitimation, hvor der i ste-
det skal fremvises to sekundære legitimationsdokumenter
(for eksempel dåbsattest, sygesikringsbevis, forskudsopgø-
relse, selvangivelse eller dokumentation for udbetaling af
offentlig ydelse). I alle tilfælde, hvor der ikke fremvises bil-
ledlegitimation, skal det fysiske fremmøde kombineres med
fremsendelse af nøglekort til bopælsadressen i CPR.
Der er lavet særlige bestillingsflow for danskere uden fast
bopæl i Danmark (udenlandsdanskere) og borgere med nav-
ne- og adressebeskyttelse. Disse skal altid møde fysisk frem
enten på en dansk repræsentation i udlandet eller et borger-
servicekontor for at afhente deres midlertidige adgangskode,
idet denne ikke kan sendes til bopælsadressen i CPR. Dette
fordrer dog pas henholdsvis billedlegitimation eventuelt i
kombination med andet bevis for personnummer.
Lov om Det Centrale Personregister er delvist sat i kraft
for Grønland. En borger, der bor i Grønland, er derfor i be-
siddelse af et dansk personnummer og kan få NemID både
online og ved personligt fremmøde i en grønlandsk kommu-
ne. Derimod er loven ikke sat i kraft for Færøerne, og en
borger, der bor på Færøerne, har således som udgangspunkt
ikke et dansk personnummer. For færinger gælder, som for
alle andre, at NemID kun kan udstedes, hvis borgeren har et
dansk personnummer.
Der kan være enkelte borgere, der ikke kan få NemID, ek-
sempelvis fordi de ikke kan leve op til legitimeringsreglerne
- det kunne være hjemløse uden billedlegitimation - eller
fordi de ikke er i stand til at betjene en computer på grund af
særlige forhold som eksempelvis handicap eller lignende.
Det vil typisk være indretningen af den digitale selvbetje-
ningsløsning, som stilles til rådighed på det enkelte område,
der afgør, om det forudsættes, at der anvendes NemID eller
ej ved anvendelse af selvbetjeningsløsningen.
Personer, der ikke har et personnummer, herunder visse
udlændinge, vil ikke kunne få NemID.
Det kan give visse udfordringer i administrationen af selv-
betjeningsløsninger i tilfælde af, at en borger ikke har eller
ikke anvender NemID, herunder hvis borgeren ikke kan få
udstedt NemID, jf. ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger
Den digitale løsning, som offentlige myndigheder stiller
til rådighed for borgere, vil typisk være en selvbetjenings-
løsning på myndighedens hjemmeside, som tillige kan tilgås
via den fællesoffentlige borgerportal borger.dk. Borger.dk
skal fortsat være den overordnede indgang til digital selvbe-
tjening for borgere. Der vil derfor skulle ske en løbende vi-
dereudvikling af funktionalitet og brugervenlighed.
Samtidig skal den centrale infrastruktur (NemID, Nem-
Log-in, NemSMS, Borger.dk, digital post og fjernprint) væ-
re sikker for borgerne at anvende, hvilket forudsætter drift
og vedligeholdelse af den centrale infrastruktur.
Det forudsættes, at de relevante myndigheder sikrer, at de
digitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgæn-
gelige, så stadig flere borgere kan anvende og blive fortroli-
ge med anvendelsen af de digitale løsninger. Løsningerne
skal leve op til fællesoffentlige standarder for it-løsninger,
hvor disse er fastsat, herunder de fællesoffentlige tilgænge-
lighedsstandarder, som eksempelvis WCAG. Det vil endvi-
dere blive nødvendigt med lokal implementering, herunder
udvikling og tilretning af systemer og lokale arbejdsgange.
Det forudsættes endvidere, at i det omfang en digital løs-
ning også måtte være relevant at tilgå for virksomheder, skal
den digitale løsning også stilles til rådighed af den pågæl-
dende myndighed på virk.dk, som er virksomhedernes ind-
gang til alle offentlige erhvervsrettede selvbetjeningsløsnin-
ger.
Det er den enkelte myndigheds ansvar, at myndighedens
løsninger lever op til de forvaltningsretlige krav, som gæl-
der, uanset hvorledes forvaltningsmyndigheden rent admini-
strationsteknisk løser en opgave. De regler, som myndighe-
den skal overholde, gælder således stadig, når der indføres
digital selvbetjening. Myndigheden har dette ansvar, selvom
myndigheden har valgt en standardløsning, som viser sig
utilstrækkelig. Dette gælder også, selvom leverandørerne af
it-løsninger ikke selv udbyder en løsning, som kan opfylde
kravene, jf. Folketingets Ombudsmands samlenotat om for-
valtningsretlige krav til det offentliges it-løsninger på
www.ombudsmanden.dk.
Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi (2011-2015) er der i regi af Digitaliseringssty-
relsen i april 2013 udarbejdet en udviklingsvejledning for
velfungerende selvbetjeningsløsninger. Vejledningen inde-
holder pt. 24 minimumskrav til brugervenlighed og tilgæn-
gelighed i offentlige selvbetjeningsløsninger.
Formålet med vejledningen er at understøtte implemente-
ringen af brugervenlige og tilgængelige offentlige selvbetje-
ningsløsninger. Vejledningen samler en række krav og an-
befalinger til udviklingen af digital selvbetjening i det of-
fentlige. På en række af de områder, som vejledningen berø-
rer, er der tidligere truffet politiske aftaler om at overholde
en række fællesoffentlige krav i udviklingen af selvbetje-
ningsløsninger, herunder eksempelvis i aftalen om kommu-
nernes og regionernes økonomi 2013. Det betyder blandt an-
det, at alle selvbetjeningsløsninger, der gøres obligatoriske i
den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 skal
leve op til alle krav i udviklingsvejledningen vedrørende
brugervenlighed og tilgængelighed. Det er hensigten løben-
de at revidere vejledningen.
4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet
frem
I de foreslåede enslydende bestemmelser fastsættes det,
hvornår en digital meddelelse (ansøgning, anmodning, med-
delelse, klage mv.) anses for at være kommet frem til adres-
saten, det vil sige til modtageren af meddelelsen. For med-
delelser, som sendes til en offentlig myndighed (eksempel-
vis kommunen), er myndigheden adressat for meddelelsen.
Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet
frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig
19
for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt,
hvor den offentlige myndighed har mulighed for at gøre sig
bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden
betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myn-
dighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle el-
ler læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive regi-
streret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasy-
stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter klokken
24:00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelel-
sen er tilgængelig.
En ansøgning, anmodning, meddelelse mv., der er tilgæn-
gelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59
den 30. november, er således kommet frem den 30. novem-
ber, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder hos den
offentlige myndighed og gør sig bekendt med meddelelsen
på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/
åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist regi-
streres, hvornår en ansøgning, anmodning, meddelelse mv.
er kommet frem. Hvorvidt, fremkomsten er rettidig, må be-
dømmes efter de gældende forvaltningsretlige regler og
eventuelle tidsfrister fastsat i eller i medfør af særlovgivnin-
gen. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre
sig bekendt med en meddelelse inden et bestemt tidspunkt,
må der fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato
som et præcist klokkeslæt for, hvornår meddelelsen skal væ-
re indgivet for at være kommet frem rettidigt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-sy-
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-
ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
afsenderen til skade, at en ansøgning, anmodning eller med-
delelse mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes
systemnedbrud hos myndigheden.
En lignende bestemmelse om, hvornår en digital medde-
lelse anses for at være kommet frem, er blandt andet fastsat i
skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved
lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvalt-
ningsloven, lov om registrering af køretøjer og registrerings-
afgiftsloven, samt i lov nr. 341 af 27. april 2011, der om-
handler obligatorisk digital kommunikation mellem virk-
somheder og det offentlige mv.
En sådan bestemmelse er blandt andet relevant i forhold
til ansøgningsfrister og forældelse mv. Der bør fra myndig-
hedernes side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte fri-
ster en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen
for indgivelse af en meddelelse.
Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skul-
le sikre, at en ansøgning, anmodning, meddelelse mv., der
indgives til en forkert offentlig myndighed, henvises til den
rette myndighed.
4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget
Lovforslaget er udformet som forslag til en ændringslov,
der samler de ændringer, der foretages i hver enkelt af de
pågældende love for at indføre obligatorisk digital selvbetje-
ning.
4.4.1 Beskæftigelsesministeriet
På Beskæftigelsesministeriets område er borgerens udfyl-
delse af oplysningsskema til brug for en sygedagpengesag,
anmodning om sygedagpenge og meddelelse i form af afgi-
velse af oplysninger ved uenigheder i forhold til arbejdsgi-
veren eller arbejdsløshedskassens oplysninger om sygefra-
været mv., omfattet af lovforslaget.
Forslaget om borgerens pligt til digital selvbetjening skal
ses i lyset af, at kommunernes administration i forbindelse
med oprettelse af sygedagpengesager er blevet digitaliseret
gennem de senere år. Det er sket ved oprettelse af den digi-
tale indberetningsløsning Nemrefusion. Reglerne om Nem-
refusion findes i lov nr. 283 af 15. april 2009, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 440 af 1. maj 2013 om digital løsning til
brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refu-
sion og tilskud m.v. (Nemrefusion). Kommunerne har pligt
til at modtage indberetning og dokumentation via Nemrefu-
sion til brug for kommunens sagsbehandling. Det er den en-
kelte kommune, som er dataansvarlig efter persondataloven
for de data i Nemrefusion, som skal anvendes i kommuner-
nes sagsbehandling.
Den 1. september 2011 blev det obligatorisk for arbejdsgi-
vere, arbejdsløshedskasser og selvstændige erhvervsdriven-
de at foretage anmeldelse af sygefravær ved brug af Nemre-
fusion. Arbejdsgiveren skal ligeledes anvende Nemrefusion
ved anmodning om sygedagpengerefusion.
Med Nemrefusion er det sikret, at de nødvendige oplys-
ninger til brug for oprettelse af en sygedagpengesag bliver
afgivet digitalt. Dermed kan sygedagpengesagen oprettes di-
gitalt i kommunens fagsystemer. Det har sparet kommuner-
ne, arbejdsgiverne, arbejdsløshedskasserne og borgerne for
administrativt arbejde.
Der er således i dag krav til arbejdsgiveren, arbejdsløs-
hedskassen og den selvstændige erhvervsdrivende om obli-
gatorisk digital indberetning i sygedagpengesager. Det frem-
går af statistikken fra Nemrefusion, at arbejdsgiverne i 2013
foretog ca. 600.000 digitale anmeldelser om lønmodtagerens
sygefravær, arbejdsløshedskasserne ca. 100.000 digitale an-
meldelser af lediges sygefravær, og selvstændig erhvervsdri-
vende ca. 50.000 digitale anmeldelser om eget sygefravær.
Knap 40.000 anmeldelser skete ikke via Nemrefusion, men
blev afgivet på anden vis til kommunen, og medførte manu-
el oprettelse af sygedagpengesager i kommunen. Som følge
af anmeldelserne blev der oprettet ca. 710.000 sygedagpen-
gesager i kommunerne i 2013. Årsagen til de manuelt opret-
tede sager er, at disse sager kræver en individuel sagsbe-
handling, som det nuværende it-system ikke er indrettet til at
håndtere. Det forventes, at der etableres et nyt it-system i
2016, som også kan håndtere disse typer af sygedagpengesa-
20
ger, som derfor efterfølgende vil blive omfattet af obligato-
risk digital selvbetjening for borgeren.
Formålet med de foreslåede ændringer i lov om sygedag-
penge i lovforslagets § 1 er at indføre obligatorisk digital
selvbetjening for de borgere, hvis sag er blevet anmeldt digi-
talt via Nemrefusion. Krav om digital selvbetjening skal
gælde ved borgerens udfyldelse af oplysningsskema, an-
modning om sygedagpenge og meddelelser i form af afgi-
velse af oplysninger, såfremt borgeren ikke er enig i de op-
lysninger, som arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen
har afgivet i forbindelse med anmeldelsen af borgerens sy-
gefravær eller ved arbejdsgiverens anmodning om refusion.
I de sygedagpengesager, som ikke er oprettet digitalt via
Nemrefusion, vil der ikke være krav om digital selvbetje-
ning. Det skyldes, at en borgers selvbetjeningssag oprettes
af Nemrefusion.
4.4.1.1 Udfyldelse af oplysningsskema til brug for
sygedagpengesag
4.4.1.1.1 Gældende ret
Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om sygedagpenge, at
kommunen skal sende et oplysningsskema til den sygemeld-
te ved anmeldelsen af sygefraværet i en løbende sag. En lø-
bende sag er en sag, hvor der ikke i forbindelse med anmel-
delsen er registeret en raskmeldingsdato. Den sygemeldte
skal returnere det udfyldte oplysningsskema til kommunen
senest 8 dage efter afsendelsen, medmindre andet aftales
med kommunen, jf. § 11, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
Returnerer den sygemeldte ikke det udfyldte oplysnings-
skema til kommunen inden for fristen, anses den sygemeldte
som udgangspunkt for ikke at medvirke i kommunens syge-
opfølgning. Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om sygedag-
penge at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sy-
gemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved
kommunens opfølgning.
Ankestyrelsen har fastslået, at manglende opmærksomhed
på fristen for at sende oplysningsskemaet til kommunen ikke
er en rimelig grund.
Bortfald af sygedagpengene er betinget af, at kommunen
har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konse-
kvenserne af ikke at sende oplysningsskemaet til kommunen
inden for fristen. Er dette ikke sket, vil en overskridelse af
fristen for returnering af oplysningsskemaet således ikke
medføre bortfald af sygedagpengene.
Er sygefraværet anmeldt af arbejdsgiveren, arbejdsløs-
hedskassen eller den selvstændige erhvervsdrivende via
Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet automatisk fra
Nemrefusion umiddelbart efter anmeldelsen af sygefraværet
til borgeren, jf. § 40, § 40 a og § 43 i lov om sygedagpenge.
Borgeren modtager samtidig et underretningsbrev, hvoraf
det fremgår, hvilke oplysninger der er afgivet i forbindelse
med anmeldelsen af sygefraværet. Fremgår det af anmeldel-
sen, at borgeren ikke modtager løn under sygefraværet, vil
borgeren desuden modtage et ansøgningsskema til brug for
anmodningen om sygedagpenge. Derved er det sikret, at den
sygemeldte alene modtager ét samlet brev i starten af fra-
værsperioden. Kommunen sender brevet med post til borge-
ren, hvorefter borgeren udfylder oplysningsskemaet på papir
og returnerer det til kommunen inden for fristen.
Er sygefraværet anmeldt digitalt via Nemrefusion, sendes
oplysningsskemaet fra Nemrefusion til den sygemeldte
umiddelbart efter anmeldelsen. Er sygefraværet ikke an-
meldt digitalt via Nemrefusion, sender kommunen et oplys-
ningsskema til den sygemeldte ved modtagelsen af den ma-
nuelle anmeldelse af sygefraværet. I denne situation opretter
kommunen en manuel sygedagpengesag.
4.4.1.1.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at borgeren får pligt til at udfylde oplys-
ningsskemaet i den digitale løsning, som kommunen stiller
til rådighed (digital selvbetjening), hvis sygefraværet er an-
meldt via Nemrefusion.
Efter forslaget vil et oplysningsskema, som borgeren ikke
indgiver ved digital selvbetjening, som udgangspunkt skulle
afvises af kommunen. I en række tilfælde må det dog for-
ventes, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening.
Det foreslås på den baggrund, at hvis kommunen vurderer,
at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
kommunen i disse tilfælde tilbyde, at oplysningsskemaet ud-
fyldes på anden måde end ved digital selvbetjening. Kom-
munen kan henvise borgeren til at indgive oplysningerne
mundtligt eller skriftligt, herunder eksempelvis på en særlig
blanket.
Det foreslås herudover, at kommunen får mulighed for i
helt ekstraordinære tilfælde at undlade at afvise et oplys-
ningsskema, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare for-
dele for kommunen ved at modtage oplysningsskemaet på
anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnitovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4
Ekstraordinære situationer.
Kommunens beslutning om, hvorvidt der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at borgeren må forventes ikke at kunne
anvende digital selvbetjening, er en afgørelse i forvaltnings-
lovens forstand, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper. En
afgørelse om, at der ikke foreligger særlige forhold, der gør,
at borgeren ikke må forventes at kunne udfylde oplysnings-
skemaet digitalt, kan derfor efter de gældende regler i lov
om sygedagpenge påklages til Ankestyrelsen. For at sikre, at
borgerens ret til sygedagpenge ikke fortabes, er det i lovfor-
slaget i § 1, nr. 5, foreslået, at kommunen skal modtage et
ikke-digitalt oplysningsskema og anvende dette i sygedag-
pengesagen, hvis kommunens afgørelse om afslag på at ud-
fylde på anden vis er påklaget til Ankestyrelsen. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Forslaget ændrer ikke på den sygemeldtes frist til at have
udfyldt skemaet senest 8 dage efter afsendelsen af oplys-
ningsskemaet. Fristen vil fremgå af underretningsbrevet,
21
som sendes til den sygemeldte som følge af anmeldelsen af
sygefraværet.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor
i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, kan det med digital selvbetjening præcist regi-
streres, hvornår en digital meddelelse er kommet frem. Ret-
tidig indgivelse af et udfyldt oplysningsskema ved digital
selvbetjening er herefter indtil midnat på fristens sidste dag.
Ved indførelse af pligten til anvendelse af digital selvbe-
tjening ved udfyldelse af oplysningsskemaet, vil der fortsat
ske bortfald af retten til sygedagpenge ved overskridelse af
fristen, såfremt den sygemeldte ikke har haft en rimelig
grund til at overskride denne, jf. § 21, stk. 1, i lov om syge-
dagpenge.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor
i afsnit 3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper,
er det ikke hensigten med indførelse af kravet om digital
selvbetjening at ændre på, hvordan den offentlige myndig-
hed håndterer situationer, hvor borgeren overskrider en
eventuel frist.
Det vil være en rimelig grund, hvis overskridelsen af fri-
sten skyldes, at kommunen ikke har nået at træffe afgørelse
inden fristens udløb i en sag, hvor den sygemeldte anfører,
at der foreligger særlige forhold, der gør, at den sygemeldte
ikke kan anvende digital selvbetjening, og derfor skal tilby-
des, at oplysningsskemaet kan indgives på anden måde end
ved digital selvbetjening. Hvis kommunen vurderer, at der
har været driftsforstyrrelser i de it-systemer, som forudsæt-
tes anvendt ved obligatorisk digital selvbetjening eksempel-
vis hos borger.dk eller hos NemID, i et omfang og en varig-
hed, der har afskåret borgeren for at udfylde oplysningsske-
maet inden for fristen, vil der endvidere kunne være tale om
en rimelig grund.
4.4.1.2 Anmodning om sygedagpenge
4.4.1.2.1 Gældende ret
Efter gældende regler har en selvstændig erhvervsdriven-
de pligt til at anmelde eget sygefravær til kommunen via
Nemrefusion, og kan på den baggrund modtage sygedagpen-
ge, jf. § 43, stk. 3, i lov om sygedagpenge.
Det fremgår af § 38, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at en
lønmodtager skal anmode om sygedagpenge fra kommunen
senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra
Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens eller arbejds-
løshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har lønmodta-
geren modtaget løn under sygefraværet, skal lønmodtageren
anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage ef-
ter afsendelse af underretningsbrevet fra Nemrefusion på
baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning. An-
modning om sygedagpenge skal ske ved at udfylde blanket-
ten, som udsendes sammen med underretningsbrevet fra
Nemrefusion, jf. § 38, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
Er der ikke udsendt en blanket fra Nemrefusion, trods løn-
modtagerens eller den lediges anmeldelse af sygefraværet til
arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen, skal anmodnin-
gen om sygedagpenge ske på en blanket som anvises af
kommunen, jf. § 38, stk. 3, i lov om sygedagpenge. I denne
situation skal anmodningen ske senest 3 uger efter første
fraværsdag, når der anmodes om sygedagpenge fra første
fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge
fra arbejdsgiveren i en periode eller arbejdsløshedsdagpenge
eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14
dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, skal lønmodta-
geren anmode om sygedagpenge fra kommunen, senest 3
uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren eller retten til
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse under de første 14 dages sygefravær er ophørt.
En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en ar-
bejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget ledigt med-
lem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedag-
penge på en blanket, som anvises af kommunen, jf. § 38,
stk. 4, i lov om sygedagpenge. Her er anmodningsfristen 1
uge efter første fraværsdag.
Hvis anmodningen om sygedagpenge fra kommunen ind-
gives senere end fristen, har lønmodtageren først ret til syge-
dagpenge fra den dag, hvor kommunen modtager anmodnin-
gen, jf. § 38, stk. 6, i lov om sygedagpenge.
Det fremgår af § 38, stk. 7, i lov om sygedagpenge, at
kommunen har mulighed for at udbetale sygedagpenge for
tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af
hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret
i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldelige
omstændigheder har bevirket, at anmodningen ikke er sket
rettidigt. Dog kan anmodningsfristen ikke fraviges, når an-
modningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdom-
mens indtræden.
4.4.1.2.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at borgeren, hvor anmeldelsen af sygefravæ-
ret er sket via Nemrefusion, og hvor der efterfølgende er af-
sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion, jf. § 38, stk. 1, i
lov om sygedagpenge, får pligt til at anmode om sygedag-
penge i den digitale løsning, som kommunen stiller til rådig-
hed (digital selvbetjening).
Efter forslaget vil en anmodning om sygedagpenge, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, som udgangs-
punkt skulle afvises af kommunen.
I en række tilfælde må det dog forventes, at borgeren ikke
kan anvende digital selvbetjening. Det foreslås på den bag-
grund, at hvis kommunen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne an-
vende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at an-
modningen om sygedagpenge kan ske på anden måde end
ved digital selvbetjening. Kommunen kan henvise borgeren
til at indgive oplysningerne mundtligt eller skriftligt, herun-
der eksempelvis på en særlig blanket.
Det foreslås herudover at give kommunen mulighed for i
ekstraordinære tilfælde at undlade at afvise en anmodning
om sygedagpenge, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-
ning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
22
fordele for kommunen ved at behandle anmodningen på an-
den vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Kommunens beslutning om, hvorvidt der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at borgeren må forventes ikke at kunne
anvende digital selvbetjening, er en afgørelse i forvaltnings-
lovens forstand, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper. En
afgørelse om, at der ikke foreligger særlige forhold, der gør,
at borgeren ikke må forventes at kunne anmode om syge-
dagpenge digitalt, kan derfor efter de gældende regler i lov
om sygedagpenge påklages til Ankestyrelsen. For at sikre, at
borgerens ret til sygedagpenge ikke fortabes, er det i lovfor-
slaget i § 1, nr. 5 foreslået, at kommunen skal modtage en
ikke-digital anmodning om sygedagpenge og behandle den-
ne, hvis kommunens afgørelse om afslag på at anmode på
anden vis er påklaget til Ankestyrelsen. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Med forslaget om digitalisering af anmodningen om syge-
dagpenge til kommunen, ændres der ikke på lovens frister
for anmodning om sygedagpenge. Som det fremgår af de al-
mindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en di-
gital meddelelse anses for at være kommet frem, kan det
med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en di-
gital meddelelse er kommet frem. Rettidig indgivelse af en
anmodning om sygedagpenge ved digital selvbetjening kan
herefter ske indtil midnat på fristens sidste dag. En overskri-
delse af fristen vil fortsat medføre, at der først kan udbetales
sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor anmodningen er mod-
taget i kommunen.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor
i afsnit 3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper,
er det ikke hensigten med indførelse af kravet om digital
selvbetjening at ændre på, hvordan den offentlige myndig-
hed håndterer situationer, hvor borgeren overskrider en
eventuel frist.
Det fremgår af § 38, stk. 7, 1. pkt., i lov om sygedagpen-
ge, at kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før
anmodningsdagen, hvis den sygemeldte har været forhindret
i at anmode rettidigt på grund af hospitalsophold eller op-
hold i udlandet, eller hvis anmodningen ikke er sket rettidigt
på grund af andre særlige undskyldende forhold. Hvis kom-
munen vurderer, at der har været driftsforstyrrelser i de it-
systemer, som forudsættes anvendt ved obligatorisk digital
selvbetjening eksempelvis hos borger.dk eller hos NemID, i
et omfang og en varighed, der har afskåret borgeren for at
udfylde oplysningsskemaet inden for fristen, vil der kunne
være tale om andre særlige undskyldende forhold.
Skyldes overskridelsen af fristen, at kommunen ikke har
nået at træffe afgørelse inden fristens udløb i en sag, hvor
den sygemeldte anfører, at der foreligger særlige forhold,
der gør, at den sygemeldte ikke kan anvende digital selvbe-
tjening, og derfor skal tilbydes, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening, vil dette med-
føre, at kommunen kan se bort fra overskridelsen af fristen.
4.4.1.3 Ved uenighed i forhold til oplysninger i
underretningsbrev
4.4.1.3.1 Gældende ret
Det fremgår af § 40, stk. 5, og § 40 a, stk. 4, i lov om sy-
gedagpenge, at Nemrefusion sender et underretningsbrev til
borgeren med information om arbejdsgiverens eller arbejds-
løshedskassens anmeldelse af refusionskravet, samt de op-
lysninger arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen har af-
givet i den forbindelse. Borgeren skal ikke foretage sig yder-
ligere, såfremt borgeren er enig i de af arbejdsgiveren eller
arbejdsløshedskassen afgivne oplysninger. Er borgeren deri-
mod ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger,
skal borgeren inden 8 dage gøre kommunen opmærksom
herpå. Der er ikke fastsat formkrav til, hvordan borgeren
skal kontakte kommunen. Tilsvarende gælder, når arbejdsgi-
veren via Nemrefusion anmoder kommunen om refusion, jf.
§ 59, stk. 8, i lov om sygedagpenge.
Baggrunden for borgerens pligt til at informere kommu-
nen er, at borgeren kan have oplysninger, der kan have be-
tydning for, at der sker korrekt udbetaling af refusion til ar-
bejdsgiveren.
Orienterer borgeren ikke kommunen senest 8 dage efter
modtagelse af underretningsbrevet, vil det ikke i sig selv
medføre konsekvenser for borgerens ret til sygedagpenge.
En borger har efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, pligt til at oplyse om
ændringer, der kan have betydning for hjælpen (i dette til-
fælde retten til sygedagpenge). Det er vigtigt, at borgeren
opfylder sin oplysningspligt, da manglende overholdelse i
yderste konsekvens kan betyde, at borgeren skal betale sy-
gedagpengene tilbage.
4.4.1.3.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at borgeren får pligt til at give besked til
kommunen i den digitale løsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening), såfremt borgeren ikke er
enig i de oplysninger arbejdsgiveren eller arbejdsløsheds-
kassen har afgivet i forbindelse med anmeldelsen af sygefra-
været eller refusionsanmodning, det vil sige de oplysninger,
som fremgår af underretningsbrevet fra Nemrefusion.
I en række tilfælde må det dog forventes, at borgeren ikke
kan anvende digital selvbetjening. Det foreslås på den bag-
grund, at hvis kommunen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne an-
vende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at op-
lysningerne kan afgives på anden måde end ved digital selv-
betjening. Kommunen kan henvise borgeren til at indgive
oplysningerne mundtligt eller skriftligt, herunder eksempel-
vis på en særlig blanket.
Det foreslås herudover at give kommunen mulighed for at
undlade at afvise oplysninger, der ikke er indgivet ved digi-
tal selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-
23
dering er klare fordele for kommunen ved at få information
om ændringerne på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Borgerens pligt til at give besked til kommunen skal sikre,
at kommunens oprettelse af sygedagpengesagen og løbende
udbetaling af sygedagpenge sker ud fra de korrekte faktuelle
forhold i sagen. Det er således i kommunens interesse at
modtage en meddelelse med oplysningen fra borgeren med
henblik på eventuelt at kunne stoppe sygedagpengene eller
justere størrelsen af sygedagpengene eller sygedagpengere-
fusionen. Da meddelelser fra borgeren efter § 40, stk. 5, §
40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, er med til at sikre udbetalinger
på et korrekt grundlag, er der således en samfundsmæssig
interesse i, at kommunen modtager oplysningerne.
På denne baggrund foreslås det, at hvis kommunen vurde-
rer, at det kan blive afgørende for en korrekt udbetaling til
borgeren eller dennes arbejdsgiver, kan kommunen accepte-
re en ikke-digital meddelelse fra borgeren, jf. § 40, stk. 5, §
40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8. Det indebærer, at en ikke-digital
meddelelse fra borgeren, som har betydning for udbetalin-
gen af sygedagpenge, vil kunne tages i betragtning, uanset at
oplysningerne ikke er indkommet via digital selvbetjening,
men eksempelvis telefonisk, hvis det efter sagens karakter
findes hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden
måde end digitalt.
Kommunens beslutning om, hvorvidt der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at borgeren må forventes ikke at kunne
anvende digital selvbetjening, er en afgørelse i forvaltnings-
lovens forstand, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper. En
afgørelse om, at der ikke foreligger særlige forhold, der gør,
at borgeren ikke må forventes at kunne indgive meddelelsen
digitalt, kan derfor efter de gældende regler i lov om syge-
dagpenge påklages til Ankestyrelsen. For at sikre, at borge-
rens ret til sygedagpenge eller arbejdsgiverens ret til syge-
dagpengerefusion ikke sker uberettiget eller forsinkes, er det
i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslået, at kommunen skal mod-
tage en ikke-digital meddelelse og anvende denne i sygedag-
pengesagen, hvis kommunens afgørelse om afslag på at ind-
give meddelesen på anden vis er påklaget til Ankestyrelsen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Der ændres med forslaget ikke på den sygemeldtes frist til
at give besked til kommunen senest 8 dage efter afsendelsen
af underretningsbrevet fra Nemrefusion. Som det fremgår af
de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår
en digital meddelelse anses for at være kommet frem, kan
det med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en
digital meddelelse er kommet frem. Rettidig indgivelse af en
meddelelse ved digital selvbetjening kan herefter ske indtil
midnat på fristens sidste dag.
4.4.2 Justitsministeriet
På Justitsministeriet område er borgerens afgivelse af
samtykkeerklæring til indhentelse af straffeattest til offentlig
brug omfattet af lovforslaget.
4.4.2.1 Afgivelse af samtykke til offentlig straffeattest
4.4.2.1.1 Gældende ret
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014
om behandling af personoplysninger i Det Centrale Krimi-
nalregister (Kriminalregisteret) fastsætter detaljerede regler
om behandling af personoplysninger i Kriminalregisteret,
herunder de nærmere betingelser for politiets registrering,
videregivelse, sletning mv. af oplysninger om strafferetlige
afgørelser mv. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i
bl.a. persondatalovens § 72, hvor der er hjemmel til, at ved-
kommende minister i særlige tilfælde kan fastsætte nærmere
regler for behandlinger, som udføres for den offentlige for-
valtning.
Kriminalregisterbekendtgørelsens § 22 indeholder detalje-
rede regler om Rigspolitiets mulighed for efter begæring at
udstede straffeattester til offentlig brug. Det fremgår af be-
stemmelsen, at visse nærmere bestemte offentlige myndig-
heder i særligt opregnede situationer kan indhente en såkaldt
offentlig straffeattest. Det er eksempelvis tilfældet for kom-
muner for så vidt angår personer, der søger om tilladelse til
at have børn i pleje eller pasning, og for Statsforvaltningen
for så vidt angår personer, der ønsker at adoptere børn.
Udstedelsen sker efter anmodning fra den offentlige myn-
dighed og kræver i de fleste tilfælde samtykke fra personen,
som den offentlige straffeattest vedrører.
Der udstedes årligt ca. 90.000 offentlige straffeattester
med og uden samtykke fra borgeren. Mere end 95 pct. af at-
testerne udstedes med samtykke.
4.4.2.1.2 Lovforslagets udformning
Ved lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodnin-
ger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere
for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud,
meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning og
navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmel-
delse af cykeltyveri m.v.) blev der i § 18 indsat en bestem-
melse, der giver justitsministeren hjemmel til administrativt
at fastsætte bestemmelser om, at ansøgning om straffeatte-
ster til privat brug skal indgives ved anvendelse af den digi-
tale løsning, som politiet stiller til rådighed.
Det foreslås, at der i § 18 indsættes et nyt stk. 2, der giver
justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte be-
stemmelser om, at samtykke til udstedelse af en straffeattest
til offentlig brug fremover skal afgives ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som Rigspolitiet anviser,
jf. herved nærmere lovforslagets § 2 og bemærkningerne
hertil.
24
Spørgsmålet om udstedelse af en offentlig straffeattest er
alene reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsen. Af blandt
andet lovtekniske grunde foreslås det på denne baggrund, at
de nærmere regler om overgang til obligatorisk digital selv-
betjening også for så vidt angår afgivelse af samtykke til ud-
stedelse af offentlige straffeattester fastsættes i en bekendt-
gørelse.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse at fastsætte nærmere
regler om, at afgivelse af samtykke til udstedelse af offentli-
ge straffeattester pr. 1. december 2015 skal ske ved anven-
delse af den digitale procedure, som Rigspolitiet anviser, i
de tilfælde, hvor en begæring om udstedelse af en offentlig
straffeattest er indgivet digitalt.
De regler, der i den forbindelse udstedes, forudsættes at
blive udstedt og administreret i overensstemmelse med de
principper, som er anført i dette lovforslags almindelige be-
mærkninger afsnit 4.1-4.3. Det vil blandt andet indebære, at
et samtykke, der ikke er afgivet ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Rigspolitiet stiller til rådighed,
afvises af Rigspolitiet, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Foreligger der særlige forhold, vil den digitale
selvbetjeningsløsning ikke skulle anvendes ved afgivelse af
samtykke til udstedelse af en offentlig straffeattest. Endvide-
re vil Rigspolitiet i helt ekstraordinære tilfælde kunne undla-
de at afvise et samtykke, der ikke er afgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele for Rigspolitiet ved at behandle samtykket på
anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.1-4.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 2.
4.4.3 Kulturministeriet
På Kulturministeriets område er bestilling af arkivalier til
benyttelse på Statens Arkivers læsesale, hjemmel til at fast-
sætte regler om indgivelse af begæring om børneattest samt
borgerens samtykke i den forbindelse omfattet af lovforsla-
get.
4.4.3.1 Bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens
Arkivers læsesale
4.4.3.1.1 Gældende ret
Arkivloven indeholder ikke bestemmelser om den måde,
hvorpå bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arki-
vers læsesale skal indgives til Statens Arkiver. Imidlertid er
det i praksis ikke muligt at effektuere en bestilling af arkiva-
lier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale, som ikke er
foretaget ved hjælp af Statens Arkivers database DAISY.
4.4.3.1.2 Lovforslagets udformning
Den foreslåede ændring medfører, at bestilling af arkivali-
er til benyttelse på Statens Arkivers læsesale skal indgives
til Statens Arkiver digitalt og via den digitale adgang, som
Statens Arkiver stiller til rådighed for borgerne.
Den foreslåede ændring medfører, at den gældende prak-
sis hjemles ved lov.
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at bestille
arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale ved an-
vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Statens
Arkiver stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring betyder, at en bestilling der ikke
er indgivet ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning,
som Statens Arkiver stiller til rådighed, afvises af Statens
Arkiver, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke skulle
anvende den digitale selvbetjeningsløsning ved bestilling af
arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale. Statens
Arkiver kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undlade
at afvise en bestilling, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele for Statens Arkiver ved at behandle bestillin-
gen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Statens Arkiver vil fortsat frit kunne tilrettelægge proce-
duren i forbindelse med indgivelse af bestilling af arkivalier
til benyttelse på Statens Arkivers læsesale, i de tilfælde,
hvor bestillingen ikke er omfattet af kravet om digital selv-
betjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
4.4.3.2 Indhentelse af børneattest
4.4.3.2.1 Gældende ret
Reglerne for indhentelse af børneattester findes i lovbe-
kendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014 om indhentelse af bør-
neattester i forbindelse med ansættelse af personale mv.
(børneattestloven), der henhører under Kulturministeriets
ressort. Børneattestloven er en rammelov, som bemyndiger
de enkelte ministerier til inden for eget sagsområde at af-
grænse, hvem der er omfattet af pligten til at indhente bør-
neattest, og i forhold til hvilke jobfunktioner, dvs. hvem der
skal indhentes en børneattest på. På den baggrund har de mi-
nisterier med sagsområder, hvor indhentelse af børneattest
kan være relevant, udarbejdet bekendtgørelser med nærmere
regulering.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014
om behandling af personoplysninger i Det Centrale Krimi-
nalregister (Kriminalregisteret) fastsætter detaljerede regler
om behandling af personoplysninger i Kriminalregisteret,
herunder de nærmere betingelserne for politiets registrering,
videregivelse, sletning mv. af oplysninger om strafferetlige
afgørelser mv. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i
bl.a. persondatalovens § 72, hvor der er hjemmel til, at ved-
kommende minister i særlige tilfælde kan fastsætte nærmere
regler for behandlinger, som udføres for den offentlige for-
valtning.
Kriminalregisterbekendtgørelsens § 36 indeholder detalje-
rede regler om Rigspolitiets mulighed for at videregive nær-
25
mere bestemte oplysninger om overtrædelse af straffelovens
bestemmelser om seksuelle krænkelser af børn (svarende til
børneattester), dvs. hvem der må indhentes en børneattest
på.
Rigspolitiet kan således i medfør af kriminalregisterbe-
kendtgørelsens § 36 efter begæring til brug for ansættelse el-
ler beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller
beskæftigelsen har direkte kontakt med eller færdes fast
blandt børn under 15 år, udstede en børneattest til den virk-
somhed, forening mv., der skal ansætte eller beskæftige den
person, som oplysningerne angår.
Børneattesten indeholder oplysninger fra kriminalregiste-
rets efterforskningsdel om afgørelser (domme og bødevedta-
gelser mv.), der er eller har været optaget i registerets afgø-
relsesdel, og som omfatter overtrædelse af straffelovens §
216, stk. 2 (voldtægt), og § 222 (samleje med et barn under
15 år), herunder jf. § 225 (andet seksuelt forhold end samle-
je), og § 235 (børnepornografi) samt om overtrædelse af §
210 (incest), § 223 (samleje med stedbarn mv.) og § 232
(blufærdighedskrænkelse), hvis forholdet er begået mod et
barn under 15 år.
Det bærende hovedhensyn bag børneattestordningen er at
hindre, at personer, der er seksuelt tiltrukket af mindreårige
(pædofile mv.), opnår ansættelse eller beskæftigelse under
forhold, hvor de pågældende vil skulle have mindreårige i
deres varetægt, og ansættelsen eller beskæftigelsen således
vil kunne misbruges til at begå nye seksuelle overgreb på
børn.
Kriminalregisterbekendtgørelsens § 36, stk. 7, fastsætter
de nærmere formkrav om, at fremsættelse af begæring om
videregivelse af oplysninger i form af en børneattest skal
ske ved anvendelse af den af Rigspolitiet udformede blanket
til rekvisition af særlige oplysninger fra Kriminalregisteret.
Det følger endvidere af kriminalregisterbekendtgørelsens
§ 36, stk. 5, at videregivelse af den pågældende type oplys-
ninger alene kan ske efter samtykke fra den, som oplysnin-
gerne angår. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitiet kan
en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet
om den pågældende, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 8.
Der udstedes årligt ca. 260.000 børneattester.
4.4.3.2.2 Lovforslagets udformning
Henset til at børneattestområdet er delt mellem Kulturmi-
nisteriet og Justitsministeriet, og henset til administrative og
lovtekniske grunde, findes det rigtigst, at de nærmere regler
om overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt
angår børneattester, fastsættes i bekendtgørelsesform.
Der foreslås på den baggrund indsat en bestemmelse i bør-
neattestloven, der giver justitsministeren hjemmel til admi-
nistrativt at fastsætte bestemmelser om, at det fremover gø-
res obligatorisk at fremsætte begæring om videregivelse af
oplysninger i form af en børneattest og indhente det dertil-
hørende samtykke ved anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning, som Rigspolitiet anviser.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse at fastsætte nærmere
regler om, at samtykke til videregivelse af oplysninger i
form af en børneattest pr. 1. december 2015 skal afgives ved
den digitale procedure, som Rigspolitiet anviser. Justitsmini-
steriet vil overveje, om der tillige skal fastsættes nærmere
regler om, at også begæringer fra virksomheder, foreninger
mv. om udstedelse af børneattester skal indgives digitalt.
De regler, der i den forbindelse udstedes, forudsættes at
blive udstedt og administreret i overensstemmelse med de
principper, som er anført i dette lovforslags almindelige be-
mærkninger afsnit 4.1-4.3. Det vil bl.a. indebære, at en be-
gæring om børneattest og dertilhørende samtykke, der ikke
er indgivet ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning,
som Rigspolitiet stiller til rådighed, afvises af Rigspolitiet,
medmindre særlige forhold gør sig gældende. Foreligger der
særlige forhold, vil den digitale selvbetjeningsløsning ikke
skulle anvendes ved begæring eller samtykke. Endvidere vil
Rigspolitiet i helt ekstraordinære tilfælde kunne undlade at
afvise en begæring eller et samtykke, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økono-
misk vurdering er klare fordele for Rigspolitiet ved at be-
handle begæringen eller samtykket på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.1-4.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 4.
4.4.4 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
På Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-
le Forholds område er ansøgning og meddelelse mv. om per-
sonligt tillæg og om almindeligt og udvidet helbredstillæg
omfattet af lovforslaget.
4.4.4.1 Ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg
og helbredstillæg
4.4.4.1.1 Gældende ret
Det er en forudsætning for at modtage personligt tillæg og
helbredstillæg, at borgeren er tilkendt folkepension efter lov
om social pension eller førtidspension efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. (efter reglerne fra før 2003 – gammel ordning).
Det er Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse om ret
til folkepension, mens afgørelse om ret til førtidspension
træffes af kommunalbestyrelsen. Det er Udbetaling Dan-
mark, som udbetaler både folkepension og førtidspension.
Det er imidlertid kommunalbestyrelsen, som træffer afgørel-
se om og udbetaler personligt tillæg, almindelig og udvidet
helbredstillæg både til folkepensionister efter § 14, stk. 1, og
§ 14 a, stk. 1 og 4, i lov om sociale pension og til førtidspen-
sionister på gammel ordning efter henholdsvis § 17, stk. 2,
og § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Borgeren skal således ansøge om folkepension i Udbeta-
ling Danmark, men skal søge om personligt tillæg og hel-
bredstillæg i kommunen.
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret og individuel
vurdering af pensionistens økonomiske forhold yde person-
26
ligt tillæg til at dække rimelige og nødvendige udgifter for
økonomisk vanskeligt stillede pensionister. Almindeligt hel-
bredstillæg ydes til dækning af de udgifter til medicin, tand-
læge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og
kiropraktorbehandling, som regionsrådet yder tilskud til ef-
ter sundhedsloven. Udvidet helbredstillæg kan ydes til beta-
ling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og
fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er
nødvendig.
Det er ikke i dag nærmere reguleret i lov om social pensi-
on eller i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. på hvilken måde, en ansøg-
ning eller meddelelse mv. om personligt tillæg eller hel-
bredstillæg skal indgives til kommunen.
I medfør af § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er
det fastsat, at ansøgninger og meddelelser mv. efter lov om
social pension og efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. på Udbetaling
Danmarks sagsområde pr. 1. december 2014 skal indgives
ved digital selvbetjening, jf. bekendtgørelse nr. 1215 af 20.
november 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrø-
rende ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser
mv.
Pensionister, som modtager personligt tillæg eller hel-
bredstillæg, har efter § 41 i henholdsvis lov om social pensi-
on og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v. pligt til at oplyse kommunal-
bestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at
medføre ændringer af pensionen eller tillægget, jf. kapitel 3
a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om personligt tillæg og
om helbredsstillæg efter lov om social pension og efter lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. kan påklages til Ankestyrelsen efter reg-
lerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Det følger af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, at kommunen har pligt til at yde hel-
hedsorienteret vejledning om mulighederne for at få hjælp
efter den sociale lovgivning. I § 2, stk. 2, i lov om Udbeta-
ling Danmark er det fastsat, at Udbetaling Danmark skal
henvise borgere, som skønnes at have behov for helhedsori-
enteret vejledning, til kommunen. Desuden er det efter § 3 i
lov om Udbetaling Danmark kommunalbestyrelsen, som i
fornødent omfang skal yde bistand til fremmødte borgere,
der vurderes ikke at kunne benytte sig af digitale vejlednin-
ger og selvbetjeningsløsninger til kontante ydelser og øko-
nomiske tilskud indenfor Udbetaling Danmarks sagsområde.
Herudover skal kommunen i fornødent omfang yde bistand
til borgere, som vurderes at have særlige behov, og som øn-
sker at søge om, eller som modtager kontante ydelser og
økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde.
Det følger af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at
det er kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om,
hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selv-
betjening på Udbetaling Danmarks sagsområde, herunder på
pensionsområdet.
På det sociale område søger borgeren ofte om flere ydel-
ser på samme tid, og der gives mulighed herfor i selvbetje-
ningsløsningen. For eksempel søger mange borgere om flere
ydelser efter lov om social pension i Udbetaling Danmark,
eksempelvis folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg
samt varmetillæg på samme tid via én selvbetjeningsløsning.
Ydelserne kan dog også søges tidsmæssigt forskudt, eksem-
pelvis hvis borgeren først senere søger om varmetillæg.
Der er derfor i medfør af § 13, stk. 2, i lov om Udbetaling
Danmark fastsat regler om, at kommunalbestyrelsens afgø-
relser om at undtage borgeren fra digital selvbetjening i for-
hold til én ydelse efter lov om social pension også kan gæl-
de for andre og eventuelt fremtidige ansøgninger eller med-
delelser mv. efter lov om social pension, hvor der er krav
om digital selvbetjening, jf. bekendtgørelse nr. 1215 af 20.
november 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrø-
rende ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser
mv. På pensionsområdet kan borgeren således for eksempel
være undtaget fra digitalt at give meddelelser til Udbetaling
Danmark om ændringer, der har betydning for alle ydelser
efter pensionsloven på Udbetaling Danmarks område som
følge af oplysningspligten.
Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark,
at kommunalbestyrelsen skal give meddelelse til Udbetaling
Danmark om afgørelser om undtagelse fra digital selvbetje-
ning, hvis afgørelsen har betydning for andre ansøgninger
og meddelelser på Udbetaling Danmarks sagsområde.
Af § 13, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark, fremgår
det, at kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt borge-
ren skal undtages fra kravet om obligatorisk digital selvbe-
tjening, kan påklages til Ankestyrelsen. Samtidig er det fast-
sat, at Udbetaling Danmark skal behandle ansøgningen eller
meddelelsen mv., selvom den ikke er indgivet digitalt.
4.4.4.1.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover også gøres obligatorisk for
pensionister at ansøge om personligt tillæg og helbredstillæg
efter lov om social pension og efter lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
kommunalbestyrelsen stiller til rådighed.
Efter forslaget vil ansøgninger om personligt tillæg og
helbredstillæg, der ikke er indgivet ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning, som kommunalbestyrelsen stiller til
rådighed, som udgangspunkt skulle afvises af kommunen.
Personer med bopæl udenfor Danmark, som er omfattet af
reglerne i EF-forordning nr. 883/04 eller 1408/71, er ikke
omfattet af kravet om digital selvbetjening.
Desuden vil der i en række tilfælde være forhold, der be-
virker, at pensionisten ikke må forventes at kunne anvende
den digitale selvbetjeningsløsning. Det foreslås på den bag-
grund, at hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at pensionisten ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-
27
relsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening.
Særlige forhold hos pensionisten er eksempelvis særlige
handicap, manglende digitale kompetencer, sprogvanskelig-
heder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunalbe-
styrelsens side konkret vurderes ikke at være en egnet løs-
ning til at indgive en ansøgning digitalt. Pensionistens be-
skrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-
værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp
skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering. Foreligger
der særlige forhold, vil pensionisten ikke skulle anvende den
digitale selvbetjeningsløsning ved ansøgning om personligt
tillæg.
Et eksempel kunne være en 80-årig borger, der skal indgi-
ve en meddelelse om ændringer i oplysningerne til kommu-
nen om almindeligt helbredstillæg, men som aldrig har stif-
tet bekendtskab med it, og som ikke ser sig i stand til at er-
hverve sig NemID.
På pensionsområdet er der generelt ikke fastsat formkrav
til ansøgninger og meddelelser mv. Det betyder, at der ikke
gælder et formkrav til, hvordan borgeren ansøger eller giver
meddelelser mv. om personligt tillæg eller helbredstillæg til
kommunen, i de tilfælde, hvor særlige forhold gør, at borge-
ren skal tilbydes, at ansøgningen eller meddelelsen mv. kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kom-
munen vil som hidtil kunne anvise borgeren at afgive oplys-
ninger, som er nødvendigt for at kunne behandle sagen un-
der hensyntagen til den enkelte borgers særlige behov.
Det foreslås også at give kommunen mulighed for at und-
lade at afvise en ansøgning eller meddelelse mv., der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at
behandle ansøgningen eller meddelelsen mv. på anden vis
end digitalt. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstra-
ordinære situationer.
Det forudsættes herudover med dette lovforslag, at ansøg-
ning om personligt tillæg og helbredstillæg integreres i den
eksisterende model for obligatorisk digital selvbetjening ef-
ter § 13 i lov om Udbetaling Danmark, som blandt andet
gælder for ansøgning og meddelelser mv. om ydelser efter
lov om social pension og lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. på Udbe-
taling Danmarks sagsområder.
I forhold til udbetaling af ydelser på det sociale område
har borgeren til enhver tid, efter at ydelsen er blevet tilkendt,
pligt til at give oplysninger til kommunen om forhold, der
har betydning for hjælpen. Denne oplysningspligt sikrer, at
kommunen aktuelt udbetaler hjælp, herunder løbende udbe-
taling af personligt tillæg og helbredstillæg, ud fra de kor-
rekte faktuelle forhold i sagen. Det er således i kommunens
interesse at modtage oplysningen fra pensionisten med hen-
blik på eventuelt at kunne stoppe ydelsen eller justere stør-
relsen af den udbetalte hjælp. Da oplysninger fra pensioni-
sten, der kan have betydning for hjælpen, er med til at sikre
korrekte udbetalinger på et korrekt grundlag, er der således
en samfundsmæssig interesse i, at kommunen modtager op-
lysningerne.
På denne baggrund foreslås det, at hvis kommunen vurde-
rer, at det kan blive afgørende for en korrekt udbetaling til
pensionisten, kan kommunen acceptere en ikke-digital med-
delelse fra borgeren. Det indebærer, at en ikke-digital med-
delelse fra pensionisten, som har betydning for hjælpen, vil
kunne tages i betragtning, uanset at oplysningerne ikke er
indkommet via den digitale selvbetjeningsløsning, men ek-
sempelvis telefonisk, hvis det efter sagens karakter findes
hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde
end digitalt.
Pensionister, som ansøger om personligt tillæg eller hel-
bredstillæg efter pensionslovgivningen, har ofte behov for at
søge om andre ydelser efter pensionslovgivningen hos kom-
munen eller hos Udbetaling Danmark, for eksempel varme-
tillæg, eller for at give meddelelser i henhold til oplysnings-
pligten efter lovgivningen. Det foreslås derfor, at ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fast-
sætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om, at
ansøgningen eller meddelelsen mv. kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening, også skal gælde for an-
dre ansøgninger eller meddelelser mv. fra borgeren på andre
nærmere angivne sagsområder, eksempelvis efter samme
lov. Kommunen kan eksempelvis træffe afgørelse om, at
den 80-årige, som skal indgive en meddelelse om ændringer
i oplysningerne til kommunen om almindeligt helbredstil-
læg, fremadrettet ikke vil skulle indgive meddelelser og an-
dre ansøgninger efter lov om social pension, for eksempel
varmetillæg, digitalt.
Pensionisten kan allerede være undtaget fra kravet om di-
gital selvbetjening inden for pensionslovgivningen, eksem-
pelvis i forbindelse med ansøgningen om folkepension til
Udbetaling Danmark. Forslaget svarer til gældende regler på
Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder efter lov om
social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v., jf. afsnittet ovenfor
om gældende ret.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at
kommunen skal give meddelelse til Udbetaling Danmark
om afgørelser om, at ansøgningen eller meddelelsen mv. kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, hvis
afgørelsen har betydning for andre ansøgninger og medde-
lelser mv. på Udbetaling Danmarks sagsområde.
Det forudsættes med lovforslaget, at muligheden for at til-
byde, at ansøgninger eller meddelelser mv. på sammenhæn-
gende ydelsesområder fremover kan indgives på anden må-
de end ved digital selvbetjening får et snævert anvendelses-
område.
Der henvises til afsnittet ovenfor om gældende ret.
Kommunens beslutning om, at der foreligger særlige for-
hold, der gør, at borgeren må forventes ikke at kunne anven-
de digital selvbetjening, er en afgørelse i forvaltningslovens
forstand, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit
3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper. Kommu-
nalbestyrelsens afgørelse om, at der ikke foreligger særlige
28
forhold, der gør, at pensionisten ikke må forventes at kunne
ansøge digitalt om personligt tillæg og helbredstillæg kan
derfor efter de gældende regler i lov om social pension på-
klages til Ankestyrelsen.
For at sikre, at pensionistens mulighed for at ansøge om
tillæg ikke går tabt, foreslås det herudover, at kommunen
skal behandle ansøgningen om personligt tillæg eller hel-
bredstillæg, hvis kommunens afgørelse om afslag på at søge
på anden vis er påklaget til Ankestyrelsen, selv om ansøg-
ningen ikke er indgivet digitalt.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 5 og
6.
Det er hensigten, at ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold i medfør af den foreslåede § 14 d,
stk. 5, i lov om social pension og den foreslåede § 23 a, stk.
2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v. vil fastsætte regler svarende til mi-
nisterens udmøntning af § 13 i lov om Udbetaling Danmark
og § 40 a stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, jf. bekendt-
gørelse nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digi-
tal selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser
mv. om sociale ydelser mv.
Samtidig vil der blive fastsat overgangsbestemmelser såle-
des, at kommunalbestyrelsens afgørelser om, at en person
skal tilbydes at indgive alle fremtidige ansøgninger eller
meddelelser mv. efter lov om social pension eller efter lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension mv. på anden måde end ved digital selvbetje-
ning, jf. § 13 i lov om Udbetaling Danmark, som er truffet
inden den 1. december 2015, også gælder ved ansøgning og
meddelelser mv. om personligt tillæg og helbredstillæg efter
lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 13.
4.4.5 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
På Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område digi-
taliseres ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilskud til me-
dicin købt i et andet EU/EØS-land, indgivelse af klager til
Patientombuddet over sundhedsvæsenet, klager til Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn over sundhedspersoner og
klager til Ankenævnet for Patienterstatningen over Patie-
nterstatningens afgørelser.
4.4.5.1 Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilskud til
medicin købt i et andet EU/EØS-land
4.4.5.1.1 Gældende ret
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i medfør af §
168, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af
den 13. juli 2010, bemyndigelse til at fastsætte regler om og
vilkår for, at regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen
yder tilskud til varer efter loven, der købes i et andet EU/
EØS-land, og tjenesteydelser efter loven, der leveres i et an-
det EU/EØS-land.
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i medfør af
denne bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 1660 af 27. decem-
ber 2013 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehus-
væsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande fastsat
regler om tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-
land.
Det fremgår af lovens § 168, stk. 3, at afgørelse om regi-
onsrådets tilskud til lægemidler, der er købt i et andet EU/
EØS-land, træffes af Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen har etableret en digital selvbetjenings-
løsning for borgeren, hvor borgeren kan ansøge om tilskud
til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land digitalt via en
digital ansøgningsblanket, som ligger på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside. Borgeren udfylder ansøgningsblanketten og
vedhæfter relevante bilag for eksempel kopi af kvitteringer
for medicinkøb, kopi af recept, foto af pakningen mv. Når
ansøgningsblanketten er udfyldt, og relevante bilag er til-
føjet, indsendes ansøgningen digitalt til Sundhedsstyrelsen
ved brug af NemID.
Ansøgning om tilskud kan tillige indgives pr. brev. Sund-
hedsstyrelsen modtager i dag ca. halvdelen af ansøgningerne
digitalt og resten pr. brev.
4.4.5.1.2 Lovforslagets udformning
Med forslaget gøres brugen af Sundhedsstyrelsens digitale
selvbetjeningsløsning obligatorisk i sager om ansøgning om
tilskud til lægemidlet købt i andre EU/EØS-lande, og Sund-
hedsstyrelsen afviser ansøgning om tilskud til lægemidler
købt i et andet EU/EØS-land, der ikke er indgivet ved brug
af Sundhedsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.
Hvis Sundhedsstyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne an-
vende den digitale selvbetjeningsløsning, vil Sundhedssty-
relsen dog tilbyde, at ansøgningen om tilskud til lægemidler
købt i et andet EU/EØS-land kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening. Der henvises til det anførte i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold. Sundhedsstyrelsen bestemmer,
hvordan en sådan ansøgning skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Sundhedsstyrelsen kan derudover helt ekstraordinært und-
lade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved brug af
den digitale selvbetjeningsløsning, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Sundhedsstyrelsen
ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Der henvises til det anførte i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære si-
tuationer.
En digital ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et
andet EU/EØS-land anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for Sundhedsstyrelsen. Der henvises til det
anførte i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for
at være kommet frem.
Sundhedsstyrelsens afgørelse om tilskud til et lægemiddel,
købt i et andet EU/EØS-land, i medfør af sundhedslovens §
168, stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed. Der ses derfor ikke at være grundlag for, at indføre
klageadgang for Sundhedsstyrelsens afgørelser om at afvise
en ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et andet EU/
EØS-land, som ikke er indgivet digitalt, samt for Sundheds-
29
styrelsens afgørelser om, at der foreligger særlige forhold el-
ler ekstraordinære situationer.
Det foreslås derfor, at Sundhedsstyrelsens afgørelse om at
afvise en ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et andet
EU/EØS-land, som ikke er indgivet digitalt, ikke skal kunne
indbringes for anden administrativ myndighed. Tilsvarende
foreslås det, at Sundhedsstyrelsens afgørelser af, om der
foreligger særlige forhold eller ekstraordinære situationer ik-
ke kan kunne påklages til Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse.
Det forudsættes, at der fra borger.dk linkes til Sundheds-
styrelsens digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 7.
4.4.5.2 Klager over sundhedsvæsenet til Patientombuddet
4.4.5.2.1 Gældende ret
Regler om patienters mulighed for at klage til Patientom-
buddet over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed
findes i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november
2011, med senere ændringer.
Patientombuddet er en institution under ministeren for
sundhed og forebyggelse, jf. 11, stk. 1, i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Patientombuddet er ved behandling af klager uafhængig af
instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse,
og Patientombuddets afgørelser kan ikke indbringes for an-
den administrativ myndighed, jf. § 11, stk. 2 og 3, i lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Ifølge § 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet behandler Patientombuddet klager fra pa-
tienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed
og forhold omfattet af sundhedsloves kapitel 4-9 og afsnit
IV (eksempelvis information og samtykke eller aktindsigt i
patientjournaler).
Det er i § 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet fastsat forældelsesregler for klager omfat-
tet af lovens § 1. Klager skal således være indgivet inden 2
år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være be-
kendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog se-
nest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har
fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klage
frister.
Endvidere behandler Patientombuddet, jf. §§ 5-8 i lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
klager over en række nærmere afgrænsede afgørelser truffet
af kommunalbestyrelser, regionsråd, Sundhedsstyrelsen og
Søfartsstyrelsen, som eksempelvis begravelseshjælp, tilskud
til ernæringspræparater og udstedelse af det særlige sund-
hedskort efter sundhedslovens § 12, stk. 1.
Der er i § 10 i lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet fastsat en frist for indgivelse af klager
omfattet af lovens §§ 5-8. Klager skal således være indgivet
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø-
relsen. Patientombuddet kan se bort fra overskridelse af kla-
gefristen, hvis særlige grunde taler herfor.
Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer
for fremgangsmåden i forbindelse med indgivelse af klager
til Patientombuddet.
Hovedparten af de klager, der indgives til Patientombud-
det indgives direkte af klager selv. Et mindre antal klager
indgives på vegne af borgeren via patientvejlederne i regio-
nerne eller oversendes til Patientombuddet fra øvrige myn-
digheder. I praksis indgives omkring halvdelen af alle klager
allerede via den digitale selvbetjeningsløsning ved anven-
delse af NemID, mens cirka en fjerdedel af klagerne indgi-
ves via e-mail. De resterende klager indgives i papirform.
4.4.5.2.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at klage til
Patientombuddet over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige
virksomhed ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-
løsning, som Patientombuddet stiller til rådighed.
Det foreslås endvidere, at det fremover, som udgangs-
punkt, gøres obligatorisk at klage til Patientombuddet, jf. §§
5-8 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet, over nærmere bestemte afgørelser truffet af
andre myndigheder, ved anvendelse af den digitale selvbe-
tjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til rådighed.
Som undtagelse hertil foreslås dog, at der for klager over
afgørelser, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1, der vedrører ud-
stedelse af det særlige sundhedskort, ikke gælder et krav om
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Patie-
ntombuddet stiller til rådighed.
Baggrunden herfor er, at der ikke kan fastsættes regler
om, at personer med bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz
skal søge om ret til sundhedslovens ydelser via digital selv-
betjening. Der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger med senere ændringer og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/09 om de nærme-
re regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004
med senere ændringer. Reglerne anvendes også i relationer
til EØS-landene, jf. Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr.
76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sik-
ring) og protokol 37 til EØS-aftalen og i relationer til
Schweiz, jf. afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede
Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske
Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det
Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelig-
hed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II
til aftalen om koordinering af sociale sikringsordninger. He-
ri ligger også, at der ikke kan stilles krav om, at indgivelse
af klage over en afgørelse om retten til ydelser efter sund-
hedsloven skal indgives via digital selvbetjening.
Det bemærkes, at hvis kompetencen til at træffe afgørelse
om udstedelse af det særlige sundhedskort måtte blive flyttet
fra kommunerne til en anden instans, eksempelvis Udbeta-
ling Danmark, vil der fortsat ikke kunne stilles krav om, at
klage til Patientombuddet over afgørelser om udstedelse af
30
det særlige sundhedskort skal ske ved anvendelse af den di-
gitale selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til
rådighed.
Den foreslåede ændring betyder, at en klage over sund-
hedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed til Patientom-
buddet, der ikke er indgivet ved brug af den digitale selvbe-
tjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til rådighed, af-
vises af Patientombuddet, medmindre særlige forhold gør
sig gældende. Foreligger der særlige forhold, vil borgeren
ikke skulle anvende den digitale selvbetjeningsløsning ved
klage til Patientombuddet. Patientombuddet kan endvidere i
helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en klage, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Patientom-
buddet ved at behandle klagen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Patientombuddet vil fortsat frit kunne tilrettelægge proce-
duren i forbindelse med indgivelse af klage i de tilfælde,
hvor klagen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetje-
ning.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 8, nr. 1.
4.4.5.3 Klager over sundhedspersoner til Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn
4.4.5.3.1 Gældende ret
Regler om patienters mulighed for at klage til Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn over sundhedspersoners sund-
hedsfaglige virksomhed findes i lov om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1113 af 7. november 2011, med senere ændringer.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er nedsat af ministe-
ren for sundhed og forebyggelse. Nævnet er i sin virksom-
hed som led i behandling og afgørelse af sager uafhængigt
af instruktioner. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed. Patientombuddet stiller se-
kretariatsbistand til rådighed for nævnet. Der henvises til §
13, stk. 1, 2 og 4, i lov om klage- og erstatningsadgang in-
den for sundhedsvæsenet.
Ifølge § 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet behandler Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn klager fra patienter over autoriserede sundhedsperso-
ners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af
sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 (for eksempel information
og samtykke eller sundhedspersoners tavshedspligt).
Det er i § 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet fastsat forældelsesregler for klager omfat-
tet af lovens § 2. Klager skal således være indgivet inden 2
år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være be-
kendt med det forhold, der klages over. Klage skal dog se-
nest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har
fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefri-
ster.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har med hjemmel
i § 13, stk. 3, lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet fastsat en forretningsorden for Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn, jf. bekendtgørelse nr. 1447 af
15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn. Af forretningsordenens § 4, stk. 3,
følger, at formanden for Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn kan bemyndige Patientombuddet, som sekretariat for
nævnet, til at træffe afgørelse om at afvise sager på grund af
overskridelse af klagefristen. Bemyndigelsen er udnyttet.
Øvrige afgørelser, som led Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævns sagsbehandling, træffes af nævnet selv og kan ik-
ke uden særlig hjemmel delegeres til anden myndighed, her-
under ikke til Patientombuddet som sekretariat.
Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer
for fremgangsmåden i forbindelse med indgivelse af klager
til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det følger dog af
lovbemærkningerne (L 130) til lov nr. 706 af 25. juni 2010,
hvor blandt andet Patientombuddet og Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn blev oprettet, at Patientombuddet skal fun-
gere som én entydig klageindgang på sundhedsområdet,
hvortil alle klager, erstatningskrav mv. på sundhedsområdet
kan indgives.
Hovedparten af klagerne indgives direkte af klager selv.
Et mindre antal klager indgives på vegne af borgeren via pa-
tientvejlederne i regionerne eller oversendes til Patientom-
buddet fra øvrige myndigheder. I praksis indgives omkring
halvdelen af alle klager allerede via den digitale selvbetje-
ningsløsning ved anvendelse af NemID, mens cirka en fjer-
dedel af klagerne indgives via e-mail. De resterende klager
indgives i papirform.
4.4.5.3.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at klage til
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over sundhedsperso-
ners sundhedsfaglige virksomhed ved anvendelse af den di-
gitale selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til
rådighed.
Den foreslåede ændring betyder, at en klage over en sund-
hedspersons sundhedsfaglige virksomhed til Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn, der ikke er indgivet ved brug af den
digitale selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller
til rådighed, afvises af Patientombuddet, medmindre særlige
forhold gør sig gældende. Foreligger der særlige forhold, vil
borgeren ikke skulle anvende den digitale selvbetjeningsløs-
ning ved klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Pa-
tientombuddet kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde
undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-
ring er klare fordele for Patientombuddet ved at behandle
klagen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Herved tillægges Patientombuddet således, som noget nyt,
ved lov på nærmere afgrænsede områder kompetence til at
31
træffe afgørelse i forhold til sager, der hører under Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævns kompetence. Patientom-
buddets afgørelser efter kapitel 1 i lov om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet er endelige og kan
således hverken påklages til Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at Patientombuddet på det-
te afgrænsede område direkte i loven får kompetence til at
træffe afgørelse i forhold til disciplinærnævnets sager. Patie-
ntombuddet træffer allerede afgørelser på dette område i til-
knytning til de klagesager, som Patientombuddet har afgø-
relseskompetencen i forhold til. Patientombuddet har derfor
erfaring på dette område, ligesom Patientombuddet i praksis
efter delegation fra disciplinærnævnet også afgør øvrige for-
melle spørgsmål om kompetence, forældelse mv.
Patientombuddet vil fortsat inden for rammerne af sekre-
tariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgi-
velse af klage i de tilfælde, hvor klagen ikke er omfattet af
kravet om digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr.
1.
4.4.5.4 Klager over Patienterstatningens afgørelser til
Ankenævnet for Patienterstatningen
4.4.5.4.1 Gældende ret
Regler om mulighed for at påklage Patienterstatningens
afgørelser til Ankenævnet for Patienterstatningen findes i
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november
2011, med senere ændringer, som blandt andet ændret ved
lov nr. 519 af 26. maj 2014.
Ministeren for sundhed og forebyggelse nedsatte pr. 1. ja-
nuar 2015 Ankenævnet for Patienterstatningen, jf. § 58 a. i
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet. Ankenævnet for Patienterstatningen erstattede pr.
1. januar 2015 Patientskadeankenævnet og Lægemiddelska-
deankenævnet, som er nedlagt.
Nævnet træffer endelige administrative afgørelser, jf. § 58
b, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet. Patientombuddet stiller sekretariatsbi-
stand til rådighed for nævnet, jf. § 58 a, stk. 10, i lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Ifølge § 58 b, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet behandler Ankenævnet for Patie-
nterstatningen klager over afgørelser truffet af Patienterstat-
ningen vedrørende patientskadeerstatning, jf. § 33, i lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og
klager over afgørelser truffet af Patienterstatningen vedrø-
rende lægemiddelskadeerstatning, jf. lovens § 55. Klager
kan indbringes for Ankenævnet for Patienterstatningen af
andre end borgere, herunder regionsråd.
Det er i § 58 b, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet fastsat frist for indgivelse
af klage til Ankenævnet for Patienterstatningen. Klager skal
således være indgivet inden 3 måneder efter klageren har få-
et meddelelse om afgørelse fra Patienterstatningen. Anke-
nævnet for Patienterstatningen kan se bort fra overskridelse
af klagefristen, når der er særlig grund hertil, jf. § 58 b, stk.
3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet.
Ministeren for sundhed og forebyggelse vil med hjemmel
i § 52 a, stk. 9, i lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet efter forhandling med Ankenævnet for
Patienterstatningen fastsætte en forretningsorden for nævnet.
Afgørelser som led i sagsbehandlingen for Ankenævnet
for Patienterstatningen træffes af nævnet selv og kan ikke
uden særlig hjemmel delegeres til anden myndighed, herun-
der ikke til Patientombuddet som sekretariat.
Ud over de regler, der er fastsat i forretningsordenen for
Ankenævnet for Patienterstatningen, er der ikke i lovgivnin-
gen fastsat nærmere retningslinjer for fremgangsmåden i
forbindelse med indgivelse af klager til Ankenævnet for Pa-
tienterstatningen. Det følger dog af lovbemærkningerne (L
130) til lov nr. 706 af 25. juni 2010, hvor blandt andet Patie-
ntombuddet blev oprettet, at Patientombuddet skal fungere
som én entydig klageindgang på sundhedsområdet, hvortil
alle klager, erstatningskrav mv. på sundhedsområdet kan
indgives.
Indgivelse af klage til Ankenævnet for Patienterstatningen
vil i praksis ske på samme måde, som den er sket til Patie-
ntskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet. Kla-
gen indgives således normalt direkte til ankenævnets sekre-
tariat i Patientombuddet. I visse tilfælde vil klagere vælge at
indsende deres klageskrivelse til Patienterstatningen, som
efter en gennemgang heraf videresender denne til ankenæv-
nets sekretariat med henblik på ankebehandling i ankenæv-
net, oftest sammen med en udtalelse fra Patienterstatningen
samt sagens akter.
4.4.5.4.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at klager
fra patienter til Ankenævnet for Patienterstatningen over Pa-
tienterstatningens afgørelser i henhold til § 33 og § 55 i lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som Patientombuddet stiller til rådighed.
Klager fra andre end patienter, herunder eksempelvis regi-
onsråd, er således ikke omfattet af obligatorisk digital selv-
betjening.
Den foreslåede ændring betyder, at en klage til Ankenæv-
net for Patienterstatningen over Patienterstatningens afgørel-
ser, der ikke er indgivet ved brug af den digitale selvbetje-
ningsløsning, som Patientombuddet stiller til rådighed, afvi-
ses af Patientombuddet, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke
skulle anvende den digitale selvbetjeningsløsning ved klage
til Ankenævnet for Patienterstatningen. Patientombuddet
kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvi-
se en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare for-
32
dele for Patientombuddet ved at behandle klagen på anden
vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Herved tillægges Patientombuddet således som noget nyt
ved lov på nærmere afgrænsede områder kompetence til at
træffe afgørelse i forhold til sager, der hører under Anke-
nævnet for Patienterstatningens kompetence.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at Patientombuddet på det-
te afgrænsede område direkte i loven får kompetence til at
træffe afgørelse i forhold til Ankenævnet for Patienterstat-
ningens sager. Patientombuddet træffer allerede afgørelser
på dette område i tilknytning til de klagesager, som Patie-
ntombuddet har afgørelseskompetencen i forhold til, og Pa-
tientombuddet har derfor erfaring på dette område.
Det foreslås, at Patientombuddets afgørelser i denne sam-
menhæng er endelige og således hverken kan påklages til
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse eller Ankenævnet
for Patienterstatningen. Hvis afgørelser efter den foreslåede
§ 58 c blev truffet af Ankenævnet selv, ville disse afgørelser
efter de gældende regler heller ikke kunne påklages admini-
strativt.
Patientombuddet vil fortsat inden for rammerne af sekre-
tariatsbetjeningen af Ankenævnet for Patienterstatningen frit
kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse
af klage i de tilfælde, hvor klagen ikke er omfattet af kravet
om digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr.
2.
4.4.6 Transportministeriet
På Transportministeriets område er ansøgning om udsted-
else af personcertifikater efter luftfartsloven og EU-forord-
ninger på området, anmodning om behandling af klager fra
flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller boardingafvis-
ning samt ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse
af grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav
for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport
eller personbefordring ad vej omfattet af lovforslaget.
4.4.6.1 Ansøgning om udstedelse af personcertifikater efter
luftfartsloven og EU-forordninger på området
4.4.6.1.1 Gældende ret
I henhold til luftfartslovens § 35 udsteder Trafikstyrelsen
certifikat til at gøre tjeneste på luftfartøj som fører eller i en
anden stilling, som transportministeren bestemmer. Certifi-
katet udstedes til den, der opfylder de for vedkommende tje-
neste fastsatte krav. Kravet fremgår endvidere af EU-forord-
ninger på området, hvorefter Trafikstyrelsen udsteder EU-
certifikater. Luftfartslovens § 35 omfatter således alene Fæ-
røerne og Grønland, og certifikater, der ikke er omfattet af
EU- forordningerne, som eksempelvis certifikat til svæve-
flyvning. De relevante EU-forordninger er Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/200 af 20. fe-
bruar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettel-
se af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophæ-
velse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr.
1592/2002 og direktiv 2004/36/EF, samt Kommissionens
forordning (EU) nr. 1178 af 3. november 2011 om fastsæt-
telse af tekniske krav og administrative procedurer for flyve-
besætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 216/20 med senere ændringer.
Reglerne omfatter blandt andet piloter, kabinepersonale
og flyveledere, der enten skal have et nyt certifikat eller skal
have fornyet et gældende certifikat, der udløber. For at ud-
stede de pågældende certifikater skal ansøgerne opfylde en
række kvalifikationer.
De gældende regler i luftfartsloven og EU-forordningerne
på området indeholder ikke nærmere bestemmelser om,
hvordan en ansøgning om udstedelse af certifikatet skal ind-
gives til Trafikstyrelsen.
I praksis sker ansøgning om udstedelse af certifikatet via
en blanket på Trafikstyrelsens hjemmeside. Det sker dog og-
så i ikke uvæsentligt omfang pr. brev, og i mindre grad ved
personligt fremmøde og pr. telefon.
4.4.6.1.2 Lovforslagets udformning
Den foreslåede ændring medfører, at ansøgning om ud-
stedelse af personcertifikater skal indgives til Trafikstyrel-
sen digitalt og via det den digitale adgang, som Trafikstyrel-
sen stiller til rådighed for borgerne. Dette gælder såvel per-
soncertifikater efter luftfartsloven som EU-personcertifika-
ter efter EU-forordningerne.
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at ansøge
om udstedelse af personcertifikat ved anvendelse af den di-
gitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller til
rådighed.
Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om ud-
stedelse af personcertifikat, der ikke er indgivet ved brug af
den digitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stil-
ler til rådighed, afvises af Trafikstyrelsen medmindre særli-
ge forhold gør sig gældende.
Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke skulle
anvende den digitale selvbetjeningsløsning ved ansøgning
om udstedelse af personcertifikat. Trafikstyrelsen kan endvi-
dere i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en an-
søgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele
for Trafikstyrelsen ved at behandle ansøgningen på anden
vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om udstedelse
af personcertifikat, i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke er
omfattet af kravet om digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9.
33
4.4.6.2 Anmodning om behandling af klager fra
flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller
boardingafvisning.
4.4.6.2.1 Gældende ret
Reglerne om passagerrettigheder fremgår af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. fe-
bruar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bi-
stand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved
aflysninger eller lange forsinkelser og om ophævelse af for-
ordning (EØF) nr. 295/91 art. 16, stk. 1, jf. artikel 3, stk. 1,
litra b, hvor Trafikstyrelsen er udpeget som kompetent myn-
dighed.
Trafikstyrelsen behandler klager fra flypassagerer over
flyvninger udgået fra Danmark og klager over flyvninger
udgået fra et ikke-EU-land til Danmark med et EU-luftfarts-
selskab, eksempelvis fra USA til Danmark med et EU-luft-
fartsselskab. Klagerne omhandler, at passagerernes rettighe-
der efter forordningen ved boardingafvisning, aflysninger og
lange forsinkelser ikke er overholdt.
Transportministeren har i medfør af § 1a i luftfartsloven
fastsat sådanne forskrifter, som er nødvendige for at gen-
nemføre de af Den Europæiske Union udstedte direktiver
om luftfart, eller som er nødvendige for at anvende de af
Den Europæiske Union udstedte forordninger på luftfart-
sområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1549 af 16. december 2013
om bestemmelser for anvendelse af EU-forordning nr.
261/2004 om passagerrettigheder på luftfartsområdet. Be-
kendtgørelsen regulerer sanktionering og omtaler ikke for-
men for indgivelse af klage.
Der er heller ikke fastsat lovbestemmelser, der regulerer
indgivelse af klage mv.
I praksis sker anmodninger om behandling af klagesagen
via en elektronisk selvbetjeningsløsning på Trafikstyrelsens
hjemmeside, hvor anmodningen og sagens dokumenter kan
indsendes digitalt. Klagerne modtages dog også i begrænset
omfang pr. mail og pr. brev.
4.4.6.2.2 Lovforslagets udformning
Den foreslåede ændring medfører, at anmodning om be-
handling af klager efter EU forordning nr. 261/2004 af 11.
februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og
bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved
aflysning eller lange forsinkelser skal indgives til Trafiksty-
relsen digitalt og via den digitale adgang, som Trafikstyrel-
sen stiller til rådighed for borgerne.
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at anmode
om behandling af klager fra flypassagerer over forsinkelse,
aflysning eller boardingafvisning ved anvendelse af den di-
gitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller til
rådighed.
Den foreslåede ændring betyder, at en anmodning om be-
handling af klager fra flypassagerer over forsinkelse, aflys-
ning eller boardingafvisning, der ikke er indgivet ved brug
af den digitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen
stiller til rådighed, afvises af Trafikstyrelsen, medmindre
særlige forhold gør sig gældende. Foreligger der særlige for-
hold, vil borgeren ikke skulle anvende den digitale selvbe-
tjeningsløsning ved anmodning om behandling af klager fra
flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller boardingafvis-
ning. Trafikstyrelsen kan endvidere i helt ekstraordinære til-
fælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økono-
misk vurdering er klare fordele for Trafikstyrelsen ved at
behandle anmodningen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af anmodning om behand-
ling af klager fra flypassagerer over forsinkelse, aflysning
eller boardingafvisning i de tilfælde, hvor anmodningen ikke
er omfattet af kravet om digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9.
4.4.6.3 Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej
4.4.6.3.1 Gældende ret
I henhold til bekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2013
med senere ændringer om kvalifikationskrav til visse førere
af køretøjer i vejtransport skal gods- og buschauffører have
udstedt og under kørsel medbringe et bevis på, at de har
gennemført en kvalifikationsuddannelse. Bekendtgørelsen
implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikati-
onskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretø-
jer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad
vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85
samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rå-
dets direktiv 76/914/EØF. Bekendtgørelsen er udstedt med
hjemmel i § 2, stk. 2, § 10, 2. pkt., § 16 c og § 16 d i lov om
godskørsel samt med hjemmel i § 18, stk. 1, nr. 1 og 6, og §
18 b i lov om buskørsel.
Kravet om chaufføruddannelsesbeviset fremgår ikke di-
rekte af lov om godskørsel og lov om buskørsel, men af be-
kendtgørelsen.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at ansøgningen skal ind-
gives i et af Trafikstyrelsen anvist it-system gennem det ud-
dannelsescenter, hvor chaufføren har gennemført uddannel-
sen.
Den elektroniske ansøgning skal tillige omfatte ansøge-
rens scannede underskrift samt et vellignende fotografi i
overensstemmelse med reglerne for fotografier til brug ved
ansøgning om kørekort i bekendtgørelse om kørekort.
Det er en betingelse for udstedelse af chaufføruddannel-
sesbevis, at chaufføren har kørekort til den pågældende kø-
retøjskategori, har gennemført uddannelsen og har bestået
den afsluttende prøve i de tilfælde, hvor der er krav om prø-
ve. Betingelserne kontrolleres af uddannelsesstedet.
34
4.4.6.3.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at ansøge
om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse
køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefor-
dring ad vej ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-
løsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om ud-
stedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifika-
tions- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer,
der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej,
der ikke er indgivet ved brug af den digitale selvbetjenings-
løsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed, afvises af
Trafikstyrelsen, medmindre særlige forhold gør sig gælden-
de. Foreligger der særlige forhold, vil borgeren ikke skulle
anvende den digitale selvbetjeningsløsning ved ansøgning
om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse
køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefor-
dring ad vej. Trafikstyrelsen kan endvidere i helt ekstraordi-
nære tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Trafikstyrelsen
ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om udstedelse
af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og
efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyt-
tes til godstransport eller personbefordring ad vej, i de til-
fælde, hvor ansøgningen ikke er omfattet af kravet om digi-
tal selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 10
og 11.
4.4.7 Økonomi- og Indenrigsministeriet
På Økonomi- og Indenrigsministeriets område er anmod-
ning fra en person over 15 år om indsigt i oplysninger i CPR
om vedkommende selv omfattet af lovforslaget.
4.4.7.1 Anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR
4.4.7.1.1 Gældende ret
Reglerne om den registreredes indsigtsret er fastsat i per-
sondatalovens § 31, stk. 1. Hjemlen til indsigtsretten i CPR
findes således ikke i CPR-loven men i persondataloven.
Det følger af persondatalovens § 31, stk. 1, at såfremt en
person fremsætter begæring herom, skal den dataansvarlige
give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behand-
les oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne op-
lysninger, skal der på en let forståelig måde gives den regi-
strerede meddelelse om, 1) hvilke oplysninger der behand-
les, 2) behandlingens formål, 3) kategorierne af modtagere
af oplysningerne og 4) tilgængelig information om, hvorfra
disse oplysninger stammer.
Det følger af persondatalovens § 34, stk. 1, at meddelelser
i henhold til persondatalovens § 31, stk. 1, på begæring skal
gives skriftligt. I tilfælde, hvor hensynet til den registrerede
taler derfor, kan meddelelse dog gives i form af en mundtlig
underretning om indholdet af oplysningerne. Af forarbejder-
ne til bestemmelsen fremgår, at kravet om skriftlighed inde-
bærer, at oplysningerne skal fremtræde i en sådan form, at
de kan læses umiddelbart og uden tekniske hjælpemidler.
Enhver, der er registreret i CPR, har således i dag ret til at
få indsigt i de oplysninger, der er registreret om vedkom-
mende selv i CPR, herunder i form af en maskinel udskrift,
hvis der fremsættes begæring herom.
Det er ikke i dag reguleret i hverken persondataloven eller
CPR-loven, i hvilken form Økonomi- og Indenrigsministeri-
et kan modtage en anmodning om indsigt i oplysninger i
CPR. Der er således formfrihed for borgeren til at fremsætte
en anmodning om indsigt på den måde, borgeren ønsker.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har allerede en funge-
rende digital selvbetjeningsløsning til brug for anmodning
om indsigt i egne oplysninger i CPR baseret på log-in med
NemID. Langt de fleste anmodninger modtages i dag via
denne selvbetjeningsløsning. Herudover modtages et mindre
antal anmodninger telefonisk, pr. brev og pr. e-mail.
4.4.7.1.2 Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk for perso-
ner over 15 år at anmode om indsigt i oplysninger i CPR om
vedkommende selv ved anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning, som Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller
til rådighed.
Lovforslaget er begrænset til anmodninger fra personer
over 15 år om indsigt i oplysninger i CPR om vedkommen-
de selv.
Efter det foreslåede vil borgeren skulle tilbydes at indgive
anmodningen på anden måde end ved digital selvbetjening i
tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Den foreslåede ændring indebærer, at en anmodning fra
en person over 15 år om indsigt i oplysninger i CPR om
vedkommende selv, der ikke er indgivet ved brug af den di-
gitale selvbetjeningsløsning, som Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet stiller til rådighed, afvises af Økonomi- og Inden-
rigsministeriet, medmindre særlige forhold gør sig gælden-
de, jf. den foreslåede § 4, stk. 2, 2. og 3. pkt. Foreligger der
særlige forhold, tilbydes borgeren at indgive anmodningen
om indsigt i oplysninger i CPR om vedkommende selv på
anden måde end digitalt. Økonomi- og Indenrigsministeriet
kan endvidere efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2,
5. pkt., i helt ekstraordinære tilfælde ud over de i § 4, stk. 2,
3. pkt., nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for ministeriet
ved at modtage anmodningen på anden vis end digitalt.
35
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Databeskyttelsesdirektivet vurderes ikke at være til hinder
for, at der indføres en løsning, hvor anmodninger om indsigt
i oplysninger i CPR skal indgives og besvares via en digital
selvbetjeningsløsning. Der er ved vurderingen heraf lagt
vægt på, at det af den digitale selvbetjeningsløsning vil
fremgå, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens
formål, kategorierne af modtagere af oplysningerne og til-
gængelig information om, hvorfra oplysningerne stammer,
samt at der i forhold til personer, som ikke er it-parate – i
lighed med, hvad der i øvrigt gælder for obligatorisk digital
selvbetjening – vil være mulighed for at opnå indsigt på tra-
ditionel vis, jf. herved databeskyttelsesdirektivets krav om
»fri og uhindret« adgang til de pågældende oplysninger.
Efter den foreslåede § 4, stk. 2, skal en anmodning om
indsigt fra en person over 15 år fremsættes ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning. Dette udgør en fravi-
gelse af forudsætningen i persondataloven om, at begæring
om indsigt kan afgives både skriftligt og mundtligt.
Efter den foreslåede § 4, stk. 3, besvares anmodninger om
indsigt omfattet af stk. 2, 1. pkt., alene via den digitale selv-
betjeningsløsning, således at oplysningerne vises for borge-
ren på skærmen. Dette indebærer en fravigelse af personda-
talovgivningen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil frit kunne tilrette-
lægge proceduren i forbindelse med fremsættelse af anmod-
ning om indsigt i CPR i de tilfælde, hvor anmodningen på
grund af særlige forhold kan indgives på anden måde end
ved digital selvbetjening og herunder kræve, at anmodnin-
gen skal fremsættes mundtligt eller skriftligt, jf. den foreslå-
ede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 2, 4. pkt. Tilrette-
læggelsen heraf vil dog som hidtil skulle ske inden for ram-
merne af persondatalovens kapitel 9 om den registreredes
indsigtsret og den bagvedliggende bestemmelse i artikel 12 i
databeskyttelsesdirektivet (direktiv 96/46/EF).
Ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning vil
der blive givet fuld indsigt i de oplysninger, der er registre-
ret om den pågældende i CPR samt de i persondatalovens §
31, stk. 1, nr. 2-4, nævnte oplysninger.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes samlet set at give økonomiske be-
sparelser ved effektivisering af administrative processer på
de pågældende områder. Ved at udfase papirblanketter og
formularer, så borgere som udgangspunkt betjener sig selv
ved hjælp af den digitale løsning, som den offentlige myn-
dighed stiller til rådighed, kan myndighedernes administrati-
on tilrettelægges mere effektivt, og tidskrævende indtastnin-
ger, tilbageløb til borgerne, print, opfølgende spørgsmål og
afklaring, mv. kan undgås.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de berør-
te områder vurderes at udgøre et positivt økonomisk potenti-
ale på ca. 46 mio. kr. pr. år ved fuld indfasning.
Potentialevurderingen medfører, at der årligt kan identifi-
ceres 46 mio. kr. i mindreforbrug på administrationen i
kommunerne og i de statslige myndigheder, når borgerne
altovervejende anvender digitale selvbetjeningsløsninger på
de serviceområder, hvor det gøres obligatorisk. I vurderin-
gen af det økonomiske potentiale er der indberegnet en stig-
ning fra det nuværende niveau af anvendelsen af de pågæl-
dende selvbetjeningsløsninger og op til en anvendelsespro-
cent på gennemsnitligt 80 pct. på tværs af de offentlige ser-
viceområder, der er inkluderet i overgangen til digital kom-
munikation. På enkelte serviceområder kan digitaliserings-
graden dog variere alt efter målgruppens it-parathed, teknisk
kompleksitet, praktiske og juridiske forhold mv.
Herudover er der i potentialevurderingen indregnet lokale
engangsinvesteringer på ca. 22 mio. kr. til tilpasning af it-
løsninger samt en årlig øget it-driftsomkostning på ca. 2
mio. kr. som følge af øgede driftsomkostninger. De enkelte
ansvarlige myndigheder afholder omkostningerne til at sikre
de nødvendige lokale it-systemer og øgede omkostninger til
driften.
De identificerede, afledte økonomiske konsekvenser i
kommunerne er aftalt ved økonomiaftalen for 2015, mens de
statslige afledte økonomiske konsekvenser er aftalt i efter-
året 2014 på et møde i regeringens økonomiudvalg.
Der vil ikke være behov for at fremlægge særskilt aktstyk-
ke for Folketingets finansudvalg med henblik på at fravige §
14, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, da ændringer til statens tilskud til kommuner-
ne indgår i de generelle forhandlinger om fastlæggelse af det
samlede bloktilskud, hvorved der fremsættes aktstykke om
kommunernes økonomi under ét.
Lovforslaget vil medføre administrative lettelser hos de
offentlige myndigheder, der har ansvaret for de berørte ser-
viceområder, hvorpå der indføres obligatorisk digital selvbe-
tjening. Overgangen til digital kommunikation er direkte
medvirkende til, at sagsgange og processer i de offentlige
myndigheder forenkles og nedsætter den anvendte tid til
sagsbehandling ved øget datagenbrug, automatisering, inte-
gration af fagsystemer mv.
Overgangen til digital kommunikation vil endvidere inde-
bære omlægning af arbejdsgange, ændret kommunikation
overfor borgerne og investeringer i digital selvbetjening.
Borgerne anvender dog allerede i dag i vid udstrækning de
digitale løsninger på de serviceområder, der reguleres ved
loven. Det må derfor forventes, at investeringer i it primært
vil have karakter af tilpasninger og forbedringer af eksister-
ende løsninger. På enkelte områder eller dele af områder
forudsættes det dog, at der etableres nye løsninger enten ved
nyudvikling eller ved overtagelse af eksisterende, velfunge-
rende selvbetjeningsløsninger i andre kommuner.
36
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget får begrænsede administrative konsekvenser
for borgerne.
Lovforslaget indebærer en begrænsning i borgernes mu-
lighed for at vælge, hvordan de henvender sig til de offentli-
ge myndigheder på de områder, der er omfattet af lovforsla-
get. En stor del af borgerne anvender allerede i dag digital
selvbetjening. Digital selvbetjening indebærer lettelser og
mere fleksibel borgerbetjening for de borgere, der allerede
har digitale kompetencer, herunder mulighed for at ansøge,
anmode, indgive meddelelse mv. på det tidspunkt, som pas-
ser borgeren. De borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil
få hjælp eller i særlige tilfælde blive henvist til at ansøge på
anden vis, og vil således som hidtil få den fornødne vejled-
ning og service fra det offentlige. Det må dog forventes, at
visse borgere i en overgangsperiode skal bruge tid på at ind-
rette sig på de nye sagsgange.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have en vis positiv indflydelse på
miljøet i form af reduktioner i det offentliges anvendelse af
papir.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
EU-Kommissionens handlingsplan for e-forvaltning fra de-
cember 2010. Handlingsplanen har blandt andet fokus på
borgernes og virksomhedernes styrkede muligheder for at
anvende elektroniske forvaltningstjenester, ligesom hand-
lingsplanen blandt andet søger at øge effektiviteten i offent-
lige forvaltninger.
Det bemærkes, at det EU-retlige effektivitetsprincip bety-
der, at nationale regler ikke i praksis må gøre det umuligt el-
ler uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der
følger af EU-retten. Det betyder, at EU/EØS-borgere ikke
kan pålægges obligatorisk digital selvbetjening, før den tek-
nologiske udvikling muliggør dette.
Der vil således ikke kunne stilles krav om anvendelse af
digital signatur som eksempelvis NemID, hvis en EU/EØS-
borger ikke kan få NemID eller anden relevant digital signa-
tur. Der vil ligeledes ikke kunne stilles krav om anvendelse
af de digitale løsninger, hvis det forhold, at borgeren kom-
mer fra et EU/EØS-land i øvrigt medfører, at borgeren ikke
kan pålægges at ansøge, anmode eller indgive meddelelse
via de digitale løsninger, som er omfattet af dette lovforslag.
Efter forordning 883/2004 om koordination af social sik-
ring, artikel 4, gælder et generelt ligebehandlingsprincip ved
gennemførelse af forordningen. Ligebehandlingsbestemmel-
sen indebærer et forbud mod både direkte og indirekte dis-
krimination. Den kan også anvendes i forhold til et lands eg-
ne statsborgere, som er omfattet af forordningen. Ved indfø-
relse af digital kommunikation skal det således sikres, at
dette ikke medfører nogen form for diskrimination af perso-
ner, der skal have deres forhold vurderet. Hertil kommer, at
forordningen og dennes gennemførelsesforordning fastlæg-
ger procedurer for ansøgning og kommunikation fra perso-
ner, der bor i et andet medlemsland. Disse procedurer må ik-
ke suppleres med krav fastsat i national lovgivning, herun-
der om digital ansøgning.
Lovforslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspek-
ter.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at give økonomiske
besparelser ved effektivisering af administra-
tive processer på de pågældende områder.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget
for de berørte områder vurderes at udgøre et
positivt økonomisk potentiale på ca. 46 mio.
kr. pr. år ved fuld indfasning.
Der er i potentialevurderingen indregnet
lokale engangsinvesteringer på ca. 22
mio. kr. til tilpasning af it-løsninger samt
en årlig øget it-driftsomkostning på ca. 2
mio. kr. som følge af øgede driftsomkost-
ninger.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vil medføre administrative lettel-
ser i de offentlige myndigheder, der har an-
svaret for de berørte serviceområder, hvorpå
der indføres obligatorisk digital selvbetjening.
Overgangen til digital kommunikation vil
endvidere indebære omlægning af arbejdsgan-
ge, ændret kommunikation overfor borgerne
og investeringer i digital selvbetjening.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
37
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget får begrænsede administrative
konsekvenser for borgerne. En stor del af bor-
gerne anvender allerede i dag digital selvbe-
tjening.
Lovforslaget indebærer en begrænsning i
borgernes mulighed for at vælge, hvor-
dan de henvender sig til de offentlige
myndigheder på de områder, der er om-
fattet af lovforslaget.
Det må forventes, at visse borgere i en
overgangsperiode skal bruge tid på at
indrette sig på de nye sagsgange.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at have en vis positiv
indflydelse på miljøet i form af reduktioner i
det offentliges anvendelse af papir.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter. Det vurderes, at lovforslaget
er i overensstemmelse med EU-Kommissionens handlingsplan for e-forvaltning fra de-
cember 2010. Det bemærkes, at det EU-retlige effektivitetsprincip betyder, at nationale
regler ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve ret-
tigheder, der følger af EU-retten. Det betyder, at EU/EØS-borgere ikke kan pålægges
obligatorisk selvbetjening, før den teknologiske udvikling muliggør dette.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 4. novem-
ber 2014 til den 3. december 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
AC Børnehjælp, Advokatrådet, Alzheimerforeningen,
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Amnesty Internatio-
nal, AOF Danmark, AOPA Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik,
ASF Dansk Folkehjælp, ATP, Bazooka FM, BDO Kommu-
nernes Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Bib-
liotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Blindefonden,
Brancheforeningen for Private, Brønderslev Forfatterskole,
BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Business
Danmark, Børn og Familier, Børnefonden, Børne- og Kul-
turchefforeningen, Børne- og Ungdomsorganisationernes
Samråd, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,
Børne- og Ungdoms TV (BUT), Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Cabin Attendants Union, Care
Danmark, Center for frivilligt Socialt Arbejde, Center for
Små Handicapgrupper, Centralforeningen af Taxiforeninger
i Danmark (C. A. T.), Civilsamfund i udvikling, Charlotten-
borg Kunsthal, CO 10, Daginstitutionernes Landsorganisati-
on, Danish Airline Pilots Association, Danmarks Aktive
Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biblio-
teksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Frie
Fagforening, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Kirke-
tjenerforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Læ-
rerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Provsteforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-
marks Teaterforeninger, Dansk Amatørkor Union, Dansk
AmatørMusik Union, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Artisk Forbund, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Sel-
skab, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Blindesamfund,
Dansk Børnefond, Dansk Cyklistforbund, Dansk Dansetea-
ter, Dansk Erhverv, Dansk Firma Idrætsforbund, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Friskoleforening, Dansk Golf Union, Dansk Handicapfor-
bund, Dansk Husflidsselskab, Dansk Industri (DI ITEK),
Dansk Internationel Nødhjælp, Dansk Kirkemusiker For-
ening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Kollektiv Trafik,
Dansk Live, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk
Motorflyver Union, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk
Musiker Forbund, Dansk Musikpædagogisk Forening,
Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Organist og Kantor
Samfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Sel-
skab, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for Patientsikker-
hed, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,
Dansk Tandlægeforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Advokater, Danske Bandagister, Danske
Biludlejere, Danske Bioanalytikere, Danske Busvognmænd,
Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,
Danske Orkesterdirigenter, Danske Patienter, Danske Re-
gioner, Danske Seniorer, Danske Sømands- og Udlandskir-
ker, Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverforening, Danske
Teatres Fællesorganisation, Danske Zoologiske Haver og
Akvarier (DAZA), Danske Ældreråd, Datatilsynet, DATCA,
De Danske Skytteforeninger, De Frie Samarbejdende MVU-
institutioner, De Offentlige Tandlæger, De Samvirkende in-
valideorganisationer, De Samvirkende Menighedsplejer,
Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dom-
merforening, Den Danske Hjælpefond, Den Danske Præste-
forening, Den Jyske Opera, Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark, Den Kristne Producent-
komité, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområ-
det, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Institut for Men-
neskerettigheder, Det Faglige Hus, Det Kgl. Bibliotek, Det
Kgl. Teater, Det Økologiske Råd, DGI, Diabetesforeningen,
DILEM, Direktorat for kriminalforsorg, Ditlokaltv-Jammer-
bugten, Efterskoleforeningen, Efterskolernes Lærerforening,
Ergoterapeutforeningen, Fagligt Fælles Forbund, Fagligt
selskab for sundhedsplejersker, Familieplejen i Danmark,
Farmakonomforeningen, FBU-Forældrelandsforeningen for
Børn og Ungdomsbistand, Finanstilsynet, Finansrådet, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Flyvebranchens Perso-
naleunion, Flyvertaktisk Kommando, FOA - Fag og Arbej-
de, FOLA Landsforeningen af forældre til børn i daginstitu-
tioner, Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg
38
(FKOF), Folkekirkens Nødhjælp, Folkekirkens Ungdoms-
kor, Folkeligt Oplysnings Forbund, Folketeatret, Folkevirke,
Fonden Børnehjælpsdagen, Fora, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet Tænk, Forbundet af kirke- og kirkegårdsan-
satte, Foreningen af Danske Kunsthaller, Foreningen af
Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Danske Kirke-
gårdsledere, Foreningen af Prælimenære Organister, For-
eningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Sogne-
medhjælpere i Danmark, Foreningen af Speciallæger, For-
eningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsfor-
valtningsdirektører, Foreningen EP-Danmark, Foreningen
for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Forenin-
gen for Limousine Vognmænd, Foreningen Nydansker, For-
fatterskolen (Viborg), Forfatterskolen for teens (Herlev),
Forfattersporet (Silkeborg), Forsikring og Pension, Foræl-
dreLANDSforeningen, Frie Funktionærer, Frie Grundsko-
lers Lærerforening, Friluftsrådet, Fritid & Samfund, FTF,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fyns
Stift, Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, Gentof-
te Bibliotekerne, Gigtforeningen, Haderslev Stift, Helsingør
Stift, Herning Bibliotekerne, Hjernesagen, Hjerteforeningen,
HK/Kommunal, HLTV Hele Lollands TV, HORESTA, Ho-
spice Forum Danmark, Høreforeningen, Håndværksrådet,
Institut for Menneskerettigheder, International Børnehjælp –
Verdens Børn, ISOBRO, Jobrådgivernes Brancheforening,
Jordemoderforeningen, Kennedy Centret, KL, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes
Skolebiblioteksforening, Kongelig Dansk Aeroklub, Kriste-
lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og Kriste-
lig Arbejdsgiverforening, Kræftens Bekæmpelse, Kulturelle
Samråd i Danmark, Kvindecenterfonden Dannerhuset, Kø-
benhavns Stift, Københavns Teater, Københavns Ungdoms-
TV, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsfor-
eningen af Kliniske Tandteknikere, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Menighedsråd,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
(LAP), Landsforeningen af Opholdssteder og Skolebehand-
lingstilbud, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter,
Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Landsforeningen
BOPAM, Landsforeningen Ligeværd, Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser og selvskade, Landsforeningen SIND,
Landsforeningen Ældresagen, Landsorganisationen i Dan-
mark, LandTV Midtvest, Ledernes Hovedorganisation,
LEV, Liberalt Oplysnings Forbund, LIVSVÆRK, Lolland-
Falster Stift, LUX 1, Lægeforeningen, Læger Uden Græn-
ser, Lærernes Centralorganisation, Lærestuderendes Lands-
kreds, Mellemfolkeligt Samvirke, MVU-rådet, Mødrehjæl-
pen af 1983, Nationalmuseet, Naturhistorisk Museum,
NOAH-Trafik, Odense Centralbibliotek, Odense Teater,
Odsherred Forfatterskole, Offentligt Ansattes Organisatio-
ner, Operation Dagsværk, Oplysningsforbundenes Fælles-
råd, Organisationen for Danske Museer (ODM), Pakkerej-
seankenævnet, Patientforeningen, Patientforeningen i Dan-
mark, Patientforeningernes Samvirke, Patientforsikringen,
Patientombuddet, Plan International Danmark, Plejefami-
liernes Landsforening, Plejeforældrenes Landsforbund, Poli-
tidirektøren i København, Praktiserende Tandlægers Organi-
sation, Praktiserende Lægers Organisation, Producentfor-
eningen, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Ra-
dioerne, Radio 10FM, Radio 100FM, Radio Vejlefjord, Red
Barnet, Refusionsudvalget, Rejsearrangører i Danmark, Rej-
segarantifonden, Retspolitisk Forening, Ribe Stift, Rigsad-
vokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-
den på Færøerne, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Roskilde
Bibliotekerne, Roskilde Stift, Rådet for Erhvervsrettede Ud-
dannelser, Uddannelsesstyrelsen, Rådet for Frivilligt Socialt
Arbejde, Rådet For Sikker Trafik, Rådet for Socialt Udsatte,
SAND, SAML (Sammenslutningen af Medier i Lokalsam-
fundet), Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervs-
hæmmede, SBS Radio A/S, Scleroseforeningen, Sendesam-
virke Kanal Hovedstaden, Sendesamvirke Region Born-
holm, Sendesamvirke Region Fyn, Sendesamvirke Region
Midt-Vest, Sendesamvirke Region Nord, Sendesamvirke
Region Syd, Sendesamvirke Region Øst, Sendesamvirke
Region Østjylland, Sjældne Diagnoser, Socialchefforenin-
gen - Rødovre Kommune, Socialistisk Oplysningsforbund,
Socialpolitisk Forening, Socialpædagogernes Landsforbund,
SOS Børnebyerne, Stairway Danmark, Statens Museum for
Kunst, Statens Kunstråd, Statsbiblioteket, Statsforvaltnin-
gerne, TABUKA, Tandsundhed Uden Grænser, Taxinævnet
i Region Hovedstaden, Teatrenes Interesse Organisation
(TIO), Terres des Hommes, TV Glad (Hovedstaden), TV
Glad (Syd), Trafikselskaberne i Danmark, Udbetaling Dan-
mark, Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundheds-
uddannelser, Udviklings- og Formidlingscenteret på Handi-
capområdet, Udviklingshæmmedes Landsforbund, UFC
Børn og Unge, Ungdomsringen, U-landshjælp fra Folk til
Folk, U-landsorganisationen IBIS, UNICEF, Us-Radio, Vej-
lebibliotekerne, Viborg Stift, Videns- og Formidlingscentret
for København og Esbjerg, Videns- og Formidlingscentret
for Socialt Udsatte, Zoologisk Have i København, ÆldreFo-
rum, Ældremobiliseringen, Ældre Sagen, Økonomisk For-
ening for Persontransport, Ønskefonden, Aalborgbibliote-
kerne, Aalborg Teater, Aarhus Teater og Århus Stift.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(Ansøgning om sygedagpenge)
Til nr. 1
Efter gældende regler skal kommunen sende et oplys-
ningsskema til den sygemeldte ved anmeldelsen af sygefra-
været i en løbende sag. Sker anmeldelsen af sygefraværet
via Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet fra Nemrefusi-
on til den sygemeldte umiddelbart efter anmeldelsen.
Er sygefraværet ikke anmeldt via Nemrefusion, sender
kommunen et oplysningsskema til den sygemeldte ved mod-
tagelsen af den manuelle anmeldelse af sygefraværet.
Den sygemeldte skal returnere det udfyldte oplysningsske-
ma til kommunen senest 8 dage efter afsendelsen, medmin-
dre andet er aftalt med kommunen.
Det foreslås, at den sygemeldte fremover, hvis sygefravær
er anmeldt via Nemrefusion, som udgangspunkt skal udfyl-
39
de oplysningsskemaet ved at anvende den digitale selvbetje-
ningsløsning, som kommunen stiller til rådighed, jf. forsla-
get til ny § 69 a i lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4.1.1.
Til nr. 2
Efter gældende regler i §§ 40 og 40 a, i lov om sygedag-
penge, anmelder den sygemeldtes arbejdsgiver eller arbejds-
løshedskasse sygefraværet til kommunen via Nemrefusion.
Herefter skal den sygemeldte lønmodtager eller det syge-
meldte ledige medlem af en arbejdsløshedskasse anmode
om sygedagpenge hos kommunen ved at udfylde den blan-
ket, som er udsendt sammen med underretningsbrevet fra
Nemrefusion, jf. § 38, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge.
Fristen er inden for 8 dage efter afsendelsen af brevet.
Det foreslås, at anmodningen om sygedagpenge bliver di-
gitaliseret. Det betyder, at lønmodtageren fremover som ud-
gangspunkt skal anmode om sygedagpenge ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller
til rådighed, jf. forslaget til ny § 69 a i lovforslagets § 1, nr.
4 og bemærkningerne hertil.
Er der ikke udsendt en blanket fra Nemrefusion, trods løn-
modtagerens eller den lediges anmeldelse af sygefraværet til
arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen, skal anmodnin-
gen om sygedagpenge fortsat ske på en blanket som anvises
af kommunen, jf. § 38, stk. 3, i lov om sygedagpenge.
En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en ar-
bejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget ledigt med-
lem af en arbejdsløshedskasse, skal ligeledes fremover fort-
sat anmode om sygedagpenge på en blanket, som anvises af
kommunen, jf. § 38, stk. 4, i lov om sygedagpenge.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4.1.2.
Til nr. 3.
Efter gældende regler sender Nemrefusion et underret-
ningsbrev til borgeren med information om arbejdsgiverens
eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet,
samt de oplysninger arbejdsgiveren har afgivet i den forbin-
delse. Det samme er tilfældet, når en arbejdsgiver anmoder
om refusion via Nemrefusion.
Hvis borgeren er enig i de af arbejdsgiveren eller arbejds-
løshedskassen afgivne oplysninger, skal borgeren ikke fore-
tage sig yderligere. Er borgeren ikke enig i de afgivne oplys-
ninger, skal borgeren inden 8 dage gøre kommunen op-
mærksom herpå.
Der er i gældende regler ikke fastsat formkrav til, hvordan
borgeren skal kontakte kommunen.
Det foreslås med baggrund i digitaliseringen af sagsgan-
gen, at borgeren får pligt til at give kommunen besked ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kom-
munen stiller til rådighed, jf. forslaget til ny § 69 a i lovfor-
slagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil, såfremt borge-
ren ikke er enig i de oplysninger arbejdsgiveren eller ar-
bejdsløshedskassen har afgivet i forbindelse med anmeldel-
sen af sygefraværet og ved arbejdsgiverens anmodning om
refusion.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4.1.3.
Til nr. 4
Den foreslåede affattelse af § 69 a, stk. 1, i lov om syge-
dagpenge medfører, at udfyldelse af oplysningsskema efter
§ 11, stk. 2, i lov om sygedagpenge, anmodning om syge-
dagpenge fra kommunen efter § 38, stk. 2, i lov om syge-
dagpenge og meddelelser efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4 og
§ 59, stk. 8, i lov om sygedagpenge skal indgives til kom-
munen digitalt ved anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening).
Digital udfyldelse af oplysningsskema, anmodning om sy-
gedagpenge fra kommunen og indgivelse af meddelelse om
ændringer gøres således obligatorisk for borgeren, således at
et oplysningsskema, en anmodning om sygedagpenge fra
kommunen eller en meddelelse om ændringer efter § 40, stk.
5, § 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, som ikke er indgivet ved
anvendelse af digital selvbetjening, som udgangspunkt skal
afvises af kommunen.
Kommunen vil efter persondataloven være forpligtet til at
stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed for
borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
Foreligger der efter kommunens vurdering særlige for-
hold, kan borgeren imidlertid indgive oplysningsskemaet,
anmodningen om sygedagpenge eller meddelelsen på anden
måde end ved digital selvbetjening.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kun-
ne anvende digital selvbetjening, skal kommunen efter den
foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at oplysningsske-
maet, anmodningen om sygedagpenge eller meddelelsen kan
indgives på anden måde end ved anvendelse af digital selv-
betjening.
Kommunen vil frit kunne tilrettelægge proceduren i for-
bindelse med indgivelse af oplysningsskemaer, anmodnin-
ger om sygedagpenge og meddelelser i de tilfælde, hvor dis-
se ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og
herunder bestemme, at oplysningerne eksempelvis skal være
skriftlige og indgives på en særlig blanket.
Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om
der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-
hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne indgive oplysningsskemaet, anmodningen eller med-
delelsen om sygedagpenge ved anvendelse af digital selvbe-
tjening efter modtagelse af hjælp hertil.
40
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, herunder såvel kogni-
tiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere,
der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte bor-
gere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med
sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra
kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet løs-
ning. Der kan også være tale om en sygemeldt sengeliggen-
de uden PC eller uden digitale kundskaber, som derfor hen-
vender sig telefonisk til kommunen for at få tilbudt at indgi-
ve anmodning om sygedagpenge på en anden måde end di-
gitalt.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger sær-
lige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at bor-
geren ikke kan udfylde oplysningsskemaet, anmode om sy-
gedagpenge eller indgive meddelelser ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være
borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kun-
ne foreligge, hvor en borger er indlagt på sygehus eller insti-
tutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en com-
puter eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke
kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den
foreslåede stk. 3, 1. pkt., også forekomme situationer, hvor
omstændighederne ved ansøgningen eller kommunens for-
hold gør, at der ikke kan ske udfyldelse af oplysningsskema-
et eller anmodes om sygedagpenge ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være ta-
le om, at kommunens digitale selvbetjeningsløsning ikke er
indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil
kommunen eksempelvis kunne anvise borgeren en anden
måde at ansøge på, hvis kommunens selvbetjeningsløsning
er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at
modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
I den foreslåede affattelse af stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at
kommunen kan undlade at afvise en meddelelse, der ikke er
indgivet digitalt, hvis det efter sagens karakter er hensigts-
mæssigt at modtage meddelelsen på anden måde. Bestem-
melsen vil primært finde anvendelse, hvor borgeren afgiver
oplysninger til kommunen på anden måde end digitalt, ek-
sempelvis telefonisk, og hvor oplysningen kan betyde, at
borgeren eller dennes arbejdsgiver vil få udbetalt for meget,
hvis ikke kommunen med det samme lader oplysningen ind-
gå i borgerens sag.
Bestemmelsen medfører, at der vil være tilfælde, hvor
kommunen vil anse en ikke-digital meddelelse for modtaget
for at kunne leve op til sin forpligtelse til at sikre, at ydelsen
udbetales på et korrekt grundlag. Kommunen vil, som det er
tilfældet efter gældende regler, fortsat have notatpligt i hen-
hold til offentlighedsloven. Kommunen skal i de tilfælde,
hvor kommunen undlader at afvise en meddelelse, der ikke
indgives digitalt, så vidt muligt vejlede borgeren om det di-
gitale formkrav og de mulige konsekvenser ved ikke at
overholde dette.
Efter gældende regler har myndigheden pligt til at rejse en
sag om tilbagebetaling over for en borger, der uberettiget og
mod bedre vidende formodes at have fået for meget udbetalt
i sociale ydelser. Mod bedre vidende betyder, at borgeren
skal have været i ond tro om modtagelsen af det for meget
udbetalte. Myndigheden skal foretage en konkret vurdering
af, om borgeren har været i ond tro om modtagelsen af ydel-
sen i hver enkelt tilbagebetalingssag. Det forhold, at borge-
ren ikke opfylder det digitale formkrav i forhold til at oplyse
om ændringer, der har betydning for hjælpen, vil ikke i sig
selv betyde, at borgeren automatisk skal vurderes til at være
i ond tro vedrørende et eventuelt for meget udbetalt beløb i
en tilbagebetalingssag. Det vil fortsat bero på en konkret og
individuel vurdering.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at et
oplysningsskema, en anmodning om sygedagpenge og en
meddelelse indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunen, der vil være adressat for ansøgningen, det vil si-
ge på et tidspunkt, hvor kommunen har adgang til at be-
handle eller læse ansøgningen. Der henvises til de alminde-
lige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem.
Til nr. 5.
Efter den gældende bestemmelse i § 77 i lov om sygedag-
penge kan kommunens afgørelser efter loven påklages til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. En
kommunes afgørelse om, at der ikke foreligger særlige for-
hold, der gør, at borgeren skal tilbydes at indgive oplys-
ningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller medde-
lelser på anden måde end ved digital selvbetjening efter lov-
forslagets § 1, nr. 4, jf. forslag til affattelse af § 69 a, stk. 2,
kan således påklages til Ankestyrelsen efter gældende be-
stemmelser. Kommunen skal, som det også er tilfældet med
andre afgørelser, genvurdere sagen inden for 4 uger og auto-
matisk sende den videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren ik-
ke får fuldt ud medhold.
For at sikre, at borgerens rettigheder i forhold til sygedag-
pengeloven ikke går tabt, foreslås det tilføjet i § 77, stk. 2, i
lov om sygedagpenge, at kommunen ved borgerens klage
over en afgørelse om afslag på at få tilbud om at søge på an-
den måde end digitalt på grund af særlige forhold efter for-
slaget til § 69 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal behand-
le oplysningsskemaet, anmodningen eller meddelelsen mv.,
selv om den ikke er indgivet digitalt.
Ankestyrelsens afgørelse i sagen vil indgå i fastsættelsen
af den generelle praksis på sygedagpengeområdet. Afgørel-
sen kan således få betydning for kommunens fremtidige af-
gørelser om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren skal tilbydes en anden måde at indgive anmodnin-
41
gen om sygedagpenge, oplysningsskemaet eller meddelelser
på. Afgørelsen kan også indgå i kommunens vurdering i de
tilfælde, hvor samme borger på ny anmoder om at få mulig-
hed for at indgive på anden måde end ved digital selvbetje-
ning.
Hvis borgeren har fået afslag fra Ankestyrelsen på, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren må søge på
anden måde end ved digital selvbetjening, kan kommunen
fremover lægge denne afgørelse om afslag til grund, med
mindre borgeren kan godtgøre, at der er tale om en ændring
i borgerens situation. En ny afgørelse fra kommunen om af-
visning af, at der forligger særlige forhold, kan ligeledes
indbringes for Ankestyrelsen, og myndigheden skal i så fald
også behandle den nye anmodning, oplysningsskema eller
meddelelse.
Til § 2
(Afgivelse af samtykke til udstedelse af straffeattest til
offentlig brug)
Med bestemmelsen gives der justitsministeren hjemmel til
at fastsætte nærmere regler om overgang til obligatorisk di-
gital selvbetjening ved afgivelse af samtykke til udstedelse
af en offentlig straffeattest.
De regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen, for-
udsættes at blive udstedt og administreret i overensstemmel-
se med de principper, som er anført i dette lovforslags afsnit
4.1-4.3.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse at fastsætte nærmere
regler om, at samtykke til udstedelse af en offentlig straf-
feattest skal indgives ved anvendelse af den digitale proced-
ure, som politiet anviser.
Det vil i reglerne blive fastsat, at Rigspolitiet afviser et
samtykke, der ikke indgives ved digital selvbetjening. Det
vil imidlertid tillige blive fastsat, at Rigspolitiet skal tilbyde,
at samtykke kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening, hvis Rigspolitiet finder, at der foreligger sær-
lige forhold, der gør, at den digitale selvbetjeningsløsning
ikke må forventes at kunne anvendes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Det vil endvidere blive fastsat, at Rigspolitiet ekstraordi-
nært kan undlade at afvise en begæring mv., der ikke er ind-
givet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for Rigs-
politiet ved at behandle ansøgningen på anden vis end digi-
talt. Med muligheden for ekstraordinært at undlade at afvise
sager, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, tages
der højde for, at der kan være situationer, hvor det ud fra en
samlet vurdering kan være mere økonomisk hensigtsmæs-
sigt for Rigspolitiet at behandle en ansøgning, selv om den
ikke indgives ved digital selvbetjening. Der kan eksempelvis
være tale om, at Rigspolitiets digitale selvbetjeningssystem
ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsva-
rende vil Rigspolitiet eksempelvis kunne anvise en anden
måde at ansøge på, hvis selvbetjeningssystemet er ude af
drift.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Rigspolitiet vil efter persondataloven være forpligtet til at
stille en sikker digital ansøgningsprocedure til rådighed for
borgerne.
Til § 3
(Bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers
læsesale)
Med den foreslåede bestemmelse i arkivlovens § 22 a, stk.
1, fastsættes det, at anmodning om bestilling af arkivalier til
benyttelse på Statens Arkivers læsesale skal indgives digitalt
til Statens Arkiver ved anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning, som Statens Arkiver stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at
anmodningen indgives digitalt.
Digital bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens Ar-
kivers læsesale gøres således obligatorisk for borgeren, såle-
des at en anmodning, som ikke er indgivet ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil
blive afvist af Statens Arkiver.
Statens Arkiver vil efter persondataloven være forpligtet
til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådig-
hed for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærk-
ninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Foreligger der efter Statens Arkivers vurdering særlige
forhold, kan borgeren imidlertid indgive anmodning på an-
den måde end ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-
løsning.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kun-
ne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Statens
Arkiver efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren,
at bestillingen kan indgives på anden måde end ved anven-
delse af Statens Arkivers digitale selvbetjeningsløsning.
Statens Arkiver vil fortsat frit kunne tilrettelægge proce-
duren i forbindelse med indgivelse af bestilling af arkivalier
til benyttelse på Statens Arkivers læsesale i de tilfælde, hvor
bestillingen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetje-
ning, og herunder kræve at bestillingen for eksempel skal
være skriftlig.
Det er Statens Arkiver, der ud fra et konkret skøn vurde-
rer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbin-
delse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og
muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle proble-
mer med at søge om hjælp, ligesom Statens Arkiver ud fra
en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren
vil kunne indgive bestillingen ved anvendelse af selvbetje-
ningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
42
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra Sta-
tens Arkivers side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der forelig-
ger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør,
at borgeren ikke kan bestille arkivalier til benyttelse på Sta-
tens Arkivers læsesale digitalt ved anvendelse af den digita-
le selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være bor-
gere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den
foreslåede stk. 3 også helt ekstraordinært forekomme situati-
oner, hvor omstændighederne ved anmodningen eller Sta-
tens Arkivers forhold gør, at der ikke kan bestilles arkivalier
til benyttelse på Statens Arkivers læsesale ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis væ-
re tale om, at Staten Arkivers digitale selvbetjeningsløsning
ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsva-
rende vil Statens Arkiver eksempelvis kunne anvise borge-
ren en anden måde at bestille på, hvis Statens Arkivers selv-
betjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde
være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering
er klare fordele ved at modtage bestillingen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en
bestilling indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning an-
ses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Sta-
tens Arkiver, der vil være adressat for anmodningen, det vil
sige på et tidspunkt, hvor Statens Arkiver har adgang til at
behandle eller læse ansøgningen. Der henvises til de almin-
delige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem.
Til § 4
(Indhentelse af børneattester)
Med bestemmelsen gives der justitsministeren hjemmel til
at fastsætte nærmere regler om overgang til obligatorisk di-
gital selvbetjening ved indgivelse af begæring om børneat-
test og samtykke i den forbindelse.
De regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen, for-
udsættes i videst mulige omfang at blive udstedt og admini-
streret i overensstemmelse med de principper, som er anført
i dette lovforslags afsnit 4.1-4.3.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse at fastsætte nærmere
regler om, at samtykke til videregivelse af oplysninger i
form af en børneattest skal afgives ved den digitale proced-
ure, som Rigspolitiet anviser. Justitsministeriet vil overveje,
om der skal fastsættes nærmere regler om, at også begærin-
ger fra virksomheder, foreninger mv. om udstedelse af bør-
neattester skal indgives digitalt.
Det vil i reglerne blive fastsat, at Rigspolitiet afviser be-
gæringer og samtykker, der ikke indgives ved digital selvbe-
tjening. Det vil imidlertid tillige blive fastsat, at Rigspolitiet
skal tilbyde, at begæringer eller samtykke kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening, hvis Rigspolitiet
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at den digi-
tale selvbetjeningsløsning ikke må forventes at kunne an-
vendes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Det vil endvidere blive fastsat, at Rigspolitiet ekstraordi-
nært kan undlade at afvise en begæring eller et samtykke,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele
for Rigspolitiet ved at behandle begæringen eller samtykket
på anden vis end digitalt. Med muligheden for ekstraordi-
nært at undlade at afvise en begæring eller et samtykke, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, tages der højde
for, at der kan være situationer, hvor det ud fra en samlet
vurdering kan være mere økonomisk hensigtsmæssigt for
Rigspolitiet at behandle en sag, selv om der ikke er benyttet
digital selvbetjening. Der kan eksempelvis være tale om, at
Rigspolitiets digitale selvbetjeningssystem ikke er indrettet
til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Rigspoli-
tiet eksempelvis kunne anvise en anden måde at ansøge eller
samtykke på, hvis selvbetjeningssystemet er ude af drift.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Rigspolitiet vil efter persondataloven være forpligtet til at
stille en sikker digital ansøgningsprocedure til rådighed for
borgerne.
Til § 5
(Ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg og
helbredstillæg efter lov om social pension)
Til nr. 1
Den foreslåede affattelse af § 14 d, stk. 1, i lov om social
pension medfører, at ansøgninger og meddelelser mv. om
personligt tillæg og helbredsstillæg efter lov om social pen-
sion skal indgives til kommunalbestyrelsen digitalt ved an-
vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommu-
nalbestyrelsen stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at
ansøgningen eller meddelelsen mv. indgives digitalt, lige-
som det i forvejen er tilfældet for andre ansøgninger og
meddelelser mv. efter lov om social pension, der skal indgi-
ves til Udbetaling Danmark ved digital selvbetjening efter §
13 i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til de almin-
delige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4.4.1.
Digital ansøgning om personligt tillæg og helbredstillæg
samt indgivelse af efterfølgende meddelelser gøres obligato-
risk for borgeren, således at en ansøgning, som ikke er ind-
43
givet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som udgangspunkt vil blive afvist af kommunalbestyrelsen.
Kravet om, at ansøgningen eller meddelelsen mv. skal
indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til ansøgningen
også kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale
selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal
indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter der kan indgi-
ves på anden måde eller som skal fremlægges i original eller
i et særligt format mv.
Kommunalbestyrelsen vil efter persondataloven være for-
pligtet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til
rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og
afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 2, at hvis kommunalbestyrelsen vurde-
rer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at pensionisten
ikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digi-
tale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilby-
de pensionisten, at ansøgningen eller meddelelsen kan indgi-
ves på anden måde end ved anvendelse af kommunalbesty-
relsens digitale selvbetjeningsløsning.
På pensionsområdet er der generelt ikke fastsat formkrav
til ansøgninger og meddelelser mv. Det betyder, at der ikke
gælder et formkrav til, hvordan borgeren ansøger eller giver
meddelelser mv. om personligt tillæg eller helbredstillæg til
kommunen, i de tilfælde, hvor særlige forhold gør, at borge-
ren skal tilbydes, at ansøgningen eller meddelelsen mv. kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kom-
munen vil som hidtil kunne anvise borgeren at afgive oplys-
ninger, som er nødvendigt for at kunne behandle sagen un-
der hensyntagen til den enkelte borgers særlige behov.
Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunen
ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om
borgeren vil kunne indgive ansøgningen ved anvendelse af
selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-
munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren
ikke kan ansøge om personligt tillæg og helbredstillæg ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grup-
per, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og
derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Sær-
lige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger
er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund
ikke har adgang til en computer eller lignende digital plat-
form, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selv-
betjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den
foreslåede stk. 3, 1. pkt., også ekstraordinært forekomme si-
tuationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller
kommunens forhold gør, at der ikke kan ansøges om person-
ligt tillæg eller helbredstillæg ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at
kommunens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet
til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommu-
nen eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at
ansøge på, hvis kommunens selvbetjeningsløsning er ude af
drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage
ansøgningen eller meddelelsen mv. ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
I den foreslåede affattelse af stk. 3, 2. pkt. foreslås det, at
kommunen kan undlade at afvise meddelelser fra pensioni-
sten, der ikke er indgivet digitalt, hvis det efter sagens ka-
rakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden
måde. Bestemmelsen vil primært finde anvendelse, hvor
pensionisten afgiver oplysninger til kommunen på anden
måde end digitalt, eksempelvis telefonisk, og hvor oplysnin-
gen kan betyde, at borgeren vil få udbetalt for meget, hvis
ikke kommunen med det samme lader oplysningen indgå i
borgerens sag. En oplysning vil eventuelt også kunne få be-
tydning for udbetaling af andre sociale ydelser inden for
samme lovgivning. Bestemmelsen medfører, at der vil være
tilfælde, hvor kommunen vil anse en ikke-digital meddelelse
for modtaget for at kunne leve op til sin forpligtelse til at
sikre, at ydelsen udbetales på et korrekt grundlag. Kommu-
nen vil, som det er tilfældet efter gældende regler, fortsat ha-
ve notatpligt i henhold til offentlighedsloven. Kommunen
skal i de tilfælde, hvor de undlader at afvise en meddelelse,
der ikke indgives digitalt, så vidt muligt vejlede pensioni-
sten om det digitale formkrav og de mulige konsekvenser
ved ikke at overholde dette.
Efter gældende regler har myndigheden pligt til at rejse en
sag om tilbagebetaling over for en borger, der formodes at
have fået for meget udbetalt i sociale ydelser, uberettiget og
mod bedre vidende. Mod bedre vidende betyder, at borgeren
skal have været i ond tro om modtagelsen af det for meget
udbetalte. Myndigheden skal foretage en konkret vurdering
af, om borgeren har været i ond tro om modtagelsen af ydel-
sen i hver enkelt tilbagebetalingssag. Det forhold, at borge-
ren ikke opfylder det digitale formkrav i forhold til at oplyse
om ændringer, der har betydning for hjælpen, vil ikke i sig
selv betyde, at borgeren automatisk skal vurderes til at være
i ond tro vedrørende et eventuelt for meget udbetalt beløb i
en tilbagebetalingssag. Det vil fortsat bero på en konkret og
individuel vurdering.
Der foreslås ikke at være selvstændig klageadgang over
kommunens beslutning om at se bort fra digitaliseringskra-
44
vet efter forslaget til stk. 3. Ankeinstansen vil dog i forbin-
delse med en klage over en afgørelse truffet af kommunen
kunne tage stilling til, hvornår en ansøgning anses for at væ-
re indgivet til kommunen.
I stk. 4 foreslås det, at en ansøgning eller meddelelse ind-
givet via den digitale selvbetjeningsløsning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen, der vil
være adressat for ansøgningen eller meddelelsen, det vil sige
på det tidspunkt, hvor kommunen har adgang til at behandle
eller læse ansøgningen. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital medde-
lelse anses for at være kommet frem.
Det foreslås i stk. 5, at ministeren for børn, ligestilling, in-
tegration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbe-
tjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og med-
delelser mv. på andre nærmere angivne sagsområder. Det
forudsættes, at disse andre sagsområder skal have en tæt
sammenhæng med ansøgningen om personligt tillæg eller
helbredstillæg. Det forudsættes, at ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold udmønter bestemmel-
sen, så det på forhånd er fastsat, hvilke områder og ansøg-
ninger der har en sådan tæt sammenhæng. Dette er fastsat på
de områder, hvor der pr. 1. december 2014 indføres krav om
digital selvbetjening i bekendtgørelse nr. 1215 af 20. no-
vember 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrøren-
de ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv.
Der kan således for eksempel fastsættes regler om, at en
afgørelse efter forslagets stk. 2 om, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes, at ansøgningen
eller meddelelsen m.v. kan indgives på anden måde end di-
gitalt, kan medføre at også andre fremtidige ansøgninger el-
ler meddelelser for eksempel efter lov om social pension bå-
de på kommunens og Udbetaling Danmarks områder, hvor
der er krav om anvendelse af obligatorisk digital selvbetje-
ning, kan indgives på anden måde end digitalt.
Videre foreslås det i stk. 5, at ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere
regler om, at kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling
Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet af-
gørelse om digital selvbetjening efter stk. 2, og afgørelsen
har betydning for andre ansøgninger og meddelelser mv. på
sagsområder, der hører under Udbetaling Danmark. Det vil
for eksempel være tilfældet, hvis en sådan afgørelse har be-
tydning for andre ansøgninger og meddelelser efter lov om
social pension, hvor der er krav om anvendelse af obligato-
risk digital selvbetjening.
En oplysning om, at en borger er blevet undtaget fra kra-
vet om obligatorisk digital selvbetjening, er en ikke-følsom
personoplysning, som kan videregives fra kommunen til Ud-
betaling Danmark uden samtykke fra borgeren, jf. personda-
talovens § 6, nr. 6, da databehandlingen er nødvendig af
hensyn til offentlig myndighedsudøvelse. Der vil således ik-
ke med forslaget blive videregivet oplysninger fra kommu-
nerne til Udbetaling Danmark i videre omfang, end det alle-
rede er muligt efter persondataloven.
Udbetaling Danmark vil ikke med forslaget kunne få op-
lysninger om begrundelsen for afgørelsen eller klagen. Der
vil således ikke være tale om, at kommunen videregiver føl-
somme personoplysninger efter persondatalovens §§ 7 og 8.
Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed er
berettiget til at videregive oplysninger, men regulerer ikke,
hvornår en myndighed af egen drift – det vil sige uden an-
modning fra en myndighed – har pligt til at videresende en
oplysning.
Det foreslåede om administrativt at fastsætte regler om, at
kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, vil såle-
des forpligte kommunen til at videregive oplysningerne af
egen drift, det vil sige uden forudgående anmodning fra Ud-
betaling Danmark. Oplysningerne forudsættes videregivet
hurtigst muligt til Udbetaling Danmark.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 3.
Til nr. 3
Efter § 50 i lov om social pension kan kommunalbestyrel-
sens afgørelser efter loven påklages til Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administrati-
on på det sociale område. Kommunalbestyrelsens afgørelser
efter forslaget til affattelse af § 14 d, stk. 2, om, at der ikke
foreligger særlige forhold, kan således påklages til Ankesty-
relsen efter gældende bestemmelser. Kommunen skal, som
det også er tilfældet med andre afgørelser på det sociale om-
råde, genvurdere sagen inden for 4 uger og automatisk sende
den videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren ikke får fuldt ud
medhold.
For at sikre, at pensionistens mulighed for at ansøge om
tillæg ikke går tabt, foreslås det tilføjet i den nye bestem-
melse i § 50, stk. 2, at kommunalbestyrelsen ved borgerens
klage over en afgørelse efter forslaget til affattelse af § 14 d,
stk. 2, om, at der ikke foreligger særlige forhold, skal be-
handle ansøgningen eller meddelelsen mv. selv om den ikke
er indgivet digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Til § 6
(Ansøgning og meddelelse mv. om personligt tillæg og
helbredstillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.)
Til nr. 1
Den foreslåede affattelse af § 23 a, stk. 1, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. medfører, at ansøgninger og meddelelser mv. om per-
sonligt tillæg og helbredsstillæg efter lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. skal indgives til kommunalbestyrelsen digitalt ved an-
vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommu-
nalbestyrelsen stiller til rådighed.
45
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at
ansøgningen eller meddelelsen mv. indgives digitalt, lige-
som andre ansøgninger og meddelelser mv. efter lov om hø-
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-
pension m.v., der skal indgives til Udbetaling Danmark ved
digital selvbetjening efter § 13 i lov om Udbetaling Dan-
mark. Der henvises til de almindelige bemærkninger oven-
for i afsnit 4.4.4.1.
Digital ansøgning om personligt tillæg og helbredstillæg
gøres obligatorisk for borgeren, således at en ansøgning,
som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbe-
tjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist af kom-
munalbestyrelsen.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfø-
rer ikke, at alle bilag til ansøgningen også kan indgives digi-
talt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning,
hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, her-
under hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde
eller som skal fremlægges i original eller i et særligt format
mv.
Kommunalbestyrelsen vil efter persondataloven være for-
pligtet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til
rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og
afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 2, at hvis kommunalbestyrelsen vurde-
rer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at pensionisten
ikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digi-
tale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilby-
de pensionisten, at ansøgningen kan indgives på anden måde
end ved anvendelse af kommunalbestyrelsens digitale selv-
betjeningsløsning.
På pensionsområdet er der generelt ikke fastsat formkrav
til ansøgninger og meddelelser mv. Det betyder, at der ikke
gælder et formkrav til, hvordan borgeren ansøger eller giver
meddelelser mv. om personligt tillæg eller helbredstillæg til
kommunen, i de tilfælde, hvor særlige forhold gør, at borge-
ren skal tilbydes, at ansøgningen eller meddelelsen mv. kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kom-
munen vil som hidtil kunne anvise borgeren at afgive oplys-
ninger, som er nødvendigt for at kunne behandle sagen un-
der hensyntagen til den enkelte borgers særlige behov.
Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunen
ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om
borgeren vil kunne indgive ansøgningen ved anvendelse af
selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-
munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren
ikke kan ansøge om personligt tillæg og helbredstillæg ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvaren-
de vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan
anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal
anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold
vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i
fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har
adgang til en computer eller lignende digital platform, hvor-
for borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjenings-
løsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den
foreslåede stk. 3, 1. pkt., også ekstraordinært forekomme si-
tuationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller
kommunens forhold gør, at der ikke kan ansøges om person-
ligt tillæg eller helbredstillæg ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at
kommunens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet
til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommu-
nen eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at
ansøge på, hvis kommunens selvbetjeningsløsning er ude af
drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage
ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
I den foreslåede affattelse af stk. 3, 2. pkt. foreslås det, at
kommunen kan undlade at afvise meddelelser fra pensioni-
sten, der ikke er indgivet digitalt, hvis det efter sagens ka-
rakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden
måde. Bestemmelsen vil primært finde anvendelse, hvor
pensionisten afgiver oplysninger til kommunen på anden
måde end digitalt, eksempelvis telefonisk, og hvor oplysnin-
gen kan betyde, at borgeren vil få udbetalt for meget, hvis
ikke kommunen med det samme lader oplysningen indgå i
borgerens sag. En oplysning vil eventuelt også kunne få be-
tydning for udbetaling af andre sociale ydelser inden for
samme lovgivning. Bestemmelsen medfører, at der vil være
tilfælde, hvor kommunen vil anse en ikke-digital meddelelse
for modtaget for at kunne leve op til sin forpligtelse til at
sikre, at ydelsen udbetales på et korrekt grundlag. Kommu-
nen vil, som det er tilfældet efter gældende regler, fortsat ha-
ve notatpligt i henhold til offentlighedsloven. Kommunen
skal i de tilfælde, hvor de undlader at afvise en meddelelse,
der ikke indgives digitalt, så vidt muligt vejlede pensioni-
sten om det digitale formkrav og de mulige konsekvenser
ved ikke at overholde dette.
Efter gældende regler har myndigheden pligt til at rejse en
sag om tilbagebetaling over for en borger, der formodes at
have fået for meget udbetalt i sociale ydelser, uberettiget og
mod bedre vidende. Mod bedre vidende betyder, at borgeren
skal have været i ond tro om modtagelsen af det for meget
udbetalte. Myndigheden skal foretage en konkret vurdering
46
af, om borgeren har været i ond tro om modtagelsen af ydel-
sen i hver enkelt tilbagebetalingssag. Det forhold, at borge-
ren ikke opfylder det digitale formkrav i forhold til at oplyse
om ændringer, der har betydning for hjælpen, vil ikke i sig
selv betyde, at borgeren automatisk skal vurderes til at være
i ond tro vedrørende et eventuelt for meget udbetalt beløb i
en tilbagebetalingssag. Det vil fortsat bero på en konkret og
individuel vurdering.
Der foreslås ikke at være selvstændig klageadgang over
kommunens beslutning om at se bort fra digitaliseringskra-
vet efter forslaget til stk. 3. Ankeinstansen vil dog i forbin-
delse med en klage over en afgørelse truffet af kommunen
kunne tage stilling til, hvornår en ansøgning anses for at væ-
re indgivet til kommunen.
I stk. 4 foreslås det, at en ansøgning indgivet via den digi-
tale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for kommunen, der vil være adressat
for ansøgningen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommu-
nen har adgang til at behandle eller læse ansøgningen. Der
henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit
4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet
frem.
Det foreslås i stk. 5, at ministeren for børn, ligestilling, in-
tegration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbe-
tjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og med-
delelser mv. på andre nærmere angivne sagsområder. Det
forudsættes, at disse andre sagsområder skal have en tæt
sammenhæng med ansøgningen om personligt tillæg eller
helbredstillæg. Det forudsættes, at ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold udmønter bestemmel-
sen, så det på forhånd er fastsat, hvilke områder og ansøg-
ninger der har en sådan tæt sammenhæng. Dette er fastsat på
de områder, hvor der pr. 1. december 2014 blev indført krav
om digital selvbetjening i bekendtgørelse nr. 1215 af 20. no-
vember 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrøren-
de ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv.
Der kan således for eksempel fastsættes regler om, at en af-
gørelse efter forslagets stk. 2 om, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes, at ansøgningen
eller meddelelsen mv. kan indgives på anden måde end digi-
talt, kan medføre at også andre fremtidige ansøgninger eller
meddelelser mv. for eksempel efter lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
både på kommunens og Udbetaling Danmarks områder,
hvor der er krav om anvendelse af obligatorisk digital selv-
betjening, kan indgives på anden måde end digitalt.
Videre foreslås det i stk. 5, at ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere
regler om, at kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling
Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet af-
gørelse om digital selvbetjening efter stk. 2, og afgørelsen
har betydning for andre ansøgninger og meddelelser mv. på
sagsområder, der hører under Udbetaling Danmark. Det vil
for eksempel være tilfældet, hvis en sådan afgørelse har be-
tydning for andre ansøgninger og meddelelser efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., hvor der er krav om anvendelse af obliga-
torisk digital selvbetjening.
En oplysning om, at en borger er blevet undtaget fra kra-
vet om obligatorisk digital selvbetjening, er en ikke-følsom
personoplysning, som kan videregives fra kommunen til Ud-
betaling Danmark uden samtykke fra borgeren, jf. personda-
talovens § 6, nr. 6, da databehandlingen er nødvendig af
hensyn til offentlig myndighedsudøvelse. Der vil således ik-
ke med forslaget blive videregivet oplysninger fra kommu-
nerne til Udbetaling Danmark i videre omfang, end det alle-
rede er muligt efter persondataloven.
Udbetaling Danmark vil ikke med forslaget kunne få op-
lysninger om begrundelsen for afgørelsen eller klagen. Der
vil således ikke være tale om, at kommunen videregiver føl-
somme personoplysninger efter persondatalovens §§ 7 og 8.
Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed er
berettiget til at videregive oplysninger, men regulerer ikke,
hvornår en myndighed af egen drift – det vil sige uden an-
modning fra en myndighed – har pligt til at videresende en
oplysning. Det foreslåede om administrativt at fastsætte reg-
ler om, at kommunen skal give Udbetaling Danmark besked,
vil således forpligte kommunen til at videregive oplysnin-
gerne af egen drift, det vil sige uden forudgående anmod-
ning fra Udbetaling Danmark. Oplysningerne forudsættes
videregivet hurtigst muligt til Udbetaling Danmark.
De foreslåede regler svarer til forslaget om obligatorisk
digital selvbetjening ved ansøgning og meddelelse mv. om
personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om social pensi-
on efter forslagets § 5. Der henvises også til bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 3.
Til nr. 3
Efter § 49 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. kan kommunalbestyrel-
sens afgørelser efter loven påklages til Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administrati-
on på det sociale område. Kommunalbestyrelsens afgørelser
efter forslaget til affattelse af § 23 a, stk. 2, om at der ikke
foreligger særlige forhold, kan således påklages til Ankesty-
relsen efter gældende bestemmelser. Kommunen skal, som
det også er tilfældet med andre afgørelser på det sociale om-
råde, genvurdere sagen inden for 4 uger og automatisk sende
den videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren ikke får fuldt ud
medhold.
For at sikre, at pensionistens mulighed for at ansøge om
tillæg ikke går tabt. foreslås det tilføjet i den nye bestem-
melse i § 49, stk. 2, at kommunalbestyrelsen ved borgerens
klage over en afgørelse efter forslaget til affattelse af § 23 a,
stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., om at der ikke foreligger
særlige forhold, skal behandle ansøgningen eller meddelel-
sen mv. selv om den ikke er indgivet digitalt.
47
De foreslåede regler svarer til forslaget om obligatorisk
digital selvbetjening ved ansøgning og meddelelse mv. om
personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om social pensi-
on efter forslagets § 5. Der henvises også til bemærkninger-
ne hertil.
Desuden henvises der til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
Til § 7
(Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilskud til lægemidler
købt i et andet EU/EØS-land)
Den foreslåede affattelse af § 168 a, stk. 1, i sundhedslo-
ven medfører, at ansøgninger til Sundhedsstyrelsen om til-
skud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land skal indgi-
ves til Sundhedsstyrelsen digitalt ved anvendelse af den di-
gitale selvbetjeningsløsning, som Sundhedsstyrelsen stiller
til rådighed. Det forudsættes, at der fra borger.dk linkes til
Sundhedsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at
ansøgningen indgives digitalt, og at en ansøgning, som ikke
er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som udgangspunkt vil blive afvist af Sundhedsstyrel-
sen. Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, med-
fører tillige, at alle bilag til ansøgningen skal indgives ved
digitalt selvbetjening.
Hvis andre myndigheder, eksempelvis en region, videres-
ender en ansøgning til Sundhedsstyrelsen i medfør af visita-
tionspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 2, vil Sundhedssty-
relsen, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, vejlede borgeren
om, at korrekt ansøgning skal indgives via den digitale selv-
betjeningsløsning, som styrelsen stiller til rådighed.
Hvis Sundhedsstyrelsen modtager en mangelfuld ansøg-
ning på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske
digitale selvbetjeningsløsning inden for den 1–årige foræl-
delsesfrist i sundhedslovens § 168, stk. 4, vil ansøgningen
blive betragtet som rettidig, hvis borgeren inden for de af
Sundhedsstyrelsen fastsatte frister retter op på manglen,
selvom forældelsesfristen måtte være sprunget, inden mang-
len er rettet.
Det foreslås i § 168 a, stk. 2, at Sundhedsstyrelsen, når der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan el-
ler ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbe-
tjeningsløsning, skal tilbyde borgeren, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Sundhedsstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af ansøgning til Sund-
hedsstyrelsen i de tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen finder, at
der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan
eller forventes at kunne indgive ansøgningen digitalt. Sund-
hedsstyrelsen vil herunder kunne kræve, at ansøgningen ek-
sempelvis skal være skriftlig.
Det er Sundhedsstyrelsen, der ud fra et konkret skøn vur-
derer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren
ikke kan eller forventes at kunne indgive ansøgningen digi-
talt. Sundhedsstyrelsen vil i den forbindelse lægge vægt på
borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at an-
vende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om
hjælp, ligesom Sundhedsstyrelsen ud fra en helhedsvurde-
ring af borgeren bedømmer, om borgeren vil kunne indgive
ansøgningen ved anvendelse af selvbetjeningsløsningen ef-
ter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra
Sundhedsstyrelsens side konkret vurderes ikke at være en
egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der
foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere,
der gør, at borgeren ikke kan indgive ansøgningen digitalt
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Til-
svarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper,
der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og der-
for skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den
foreslåede § 168 a, stk. 3, også helt ekstraordinært forekom-
me situationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen el-
ler Sundhedsstyrelsens forhold gør, at der ikke kan ansøges
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der
kan eksempelvis være tale om, at Sundhedsstyrelsens digita-
le selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en
bestemt situation. Tilsvarende vil Sundhedsstyrelsen eksem-
pelvis kunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på,
hvis Sundhedsstyrelsens selvbetjeningsløsning er ude af
drift. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor
i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Med den foreslåede affattelse af § 168 a, stk. 4 foreslås
det, at en ansøgning indgivet via den digitale selvbetjenings-
løsning anses for at være kommet frem, når den er tilgænge-
lig for Sundhedsstyrelsen, det vil sige på et tidspunkt, hvor
Sundhedsstyrelsen har adgang til at behandle eller læse an-
søgningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for
at være kommet frem.
Endelig foreslås det med affattelsen stk. 5, at Sundheds-
styrelsens afgørelser truffet med hjemmel § 168, stk. 1-3, ik-
ke kan påklages til anden administrativ myndighed. Herved
fraviges det almindelige udgangspunkt om, at en underord-
net myndigheds (Sundhedsstyrelsen) afgørelser kan påkla-
ges til overordnet (Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-
se) myndighed. Sundhedsstyrelsens afgørelser om tilskud til
et lægemiddel, købt i et andet EU/EØS-land er allerede af-
skåret fra rekurs.
48
Til § 8
(Klager over sundhedsvæsenet til Patientombuddet og
Klager over sundhedspersoner til Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn)
Til nr. 1
Den foreslåede affattelse af § 10 a, stk. 1, i lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet medfører,
at en klage til Patientombuddet over sundhedsvæsenets
sundhedsfaglige virksomhed og klage til Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn over sundhedspersoners sundhedsfaglige
virksomhed skal indgives til Patientombuddet digitalt ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Patie-
ntombuddet stiller til rådighed.
Den foreslåede affattelse af § 10 a, stk. 1, medfører endvi-
dere, at klage til Patientombuddet, jf. §§ 5-8 i lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, over nær-
mere bestemte afgørelser truffet af andre myndigheder, skal
indgives til Patientombuddet digitalt ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller
til rådighed. Som undtagelse hertil foreslås dog, at der for
klager over afgørelser, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1, der
vedrører udstedelse af det særlige sundhedskort, ikke gælder
et krav om anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som Patientombuddet stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at
klager over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed
og klage over sundspersoners sundhedsfaglige virksomhed
indgives digitalt til Patientombuddet.
Digital klage til Patientombuddet og Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn gøres således obligatorisk for borgeren, så-
ledes at en klage, som ikke er indgivet ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil
blive afvist af Patientombuddet.
Kravet om, at klagen skal indgives digitalt, medfører ikke,
at alle bilag til klagen også kan indgives digitalt. Det vil
fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke doku-
menter der kan eller skal indgives digitalt, herunder hvilke
dokumenter der kan indgives på anden måde eller som skal
fremlægges i original eller i et særligt format mv.
Hvis en mangelfuld klage på grund af manglende anven-
delse af den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning ind-
gives til Patientombuddet inden for klage- eller forældelses-
fristen, betragtes klagen som rettidig, hvis borgeren inden
for de af Patientombuddet fastsatte frister retter op på mang-
len, selvom klage- eller forældelsesfristen måtte være sprun-
get, inden manglen er rettet.
Patientombuddet vil efter persondataloven være forpligtet
til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådig-
hed for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærk-
ninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kun-
ne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Patie-
ntombuddet efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borge-
ren, at klage kan indgives på anden måde end ved anvendel-
se af Patientombuddets digitale selvbetjeningsløsning.
Patientombuddet vil fortsat frit kunne tilrettelægge proce-
duren i forbindelse med indgivelse af klager i de tilfælde,
hvor klagen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetje-
ning, og herunder kræve at klagen for eksempel skal være
skriftlig.
Det er Patientombuddet, der ud fra et konkret skøn vurde-
rer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbin-
delse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og
muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle proble-
mer med at søge om hjælp, ligesom Patientombuddet ud fra
en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren
vil kunne indgive klagen ved anvendelse af selvbetjenings-
løsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra Patie-
ntombuddets side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der forelig-
ger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør,
at borgeren ikke kan klage til Patientombuddet eller Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn ved anvendelse af den digi-
tale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være
borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kun-
ne foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institu-
tionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en compu-
ter eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan
anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den
foreslåede stk. 3 også helt ekstraordinært forekomme situati-
oner, hvor omstændighederne ved klagen eller Patientom-
buddets forhold gør, at der ikke kan indgives en klage til Pa-
tientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan
eksempelvis være tale om, at Patientombuddets digitale
selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en be-
stemt situation. Tilsvarende vil Patientombuddet eksempel-
vis kunne anvise borgeren en anden måde at klage på, hvis
Patientombuddets selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der
vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøg-
ningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Med de foreslåede bestemmelser tillægges Patientombud-
det således som noget nyt ved lov på nærmere afgrænsede
områder kompetence til at træffe afgørelse i forhold til sag-
49
er, der hører under Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns
kompetence. Patientombuddets afgørelser efter kapitel 1 lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
er endelige og kan således hverken påklages til Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse eller Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn, jf. § 11, stk. 3, i lov om klage- og erstatnings-
adgang inden for sundhedsvæsenet.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en
klage indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Patie-
ntombuddet, der vil være adressat for klagen, det vil sige på
det tidspunkt, hvor Patientombuddet har adgang til at be-
handle eller læse ansøgningen. Der henvises til de alminde-
lige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Til nr. 2
Den foreslåede affattelse af 58 c, stk. 1, i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet medfører, at
klage til Ankenævnet for Patienterstatningen over Patienter-
statningens afgørelser efter lovens § 33 og 55 skal indgives
til Patientombuddet digitalt ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Patientombuddet stiller til rådig-
hed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at
klagen indgives digitalt.
Digital klage til Ankenævnet for Patienterstatningen gøres
således obligatorisk for borgeren, således at en ansøgning,
som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbe-
tjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist af Patie-
ntombuddet.
Kravet om, at klagen skal indgives digitalt, medfører ikke,
at alle bilag til ansøgningen også kan indgives digitalt. Det
vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke do-
kumenter der kan eller skal indgives digitalt, herunder hvil-
ke dokumenter der kan indgives på anden måde eller som
skal fremlægges i original eller i et særligt format mv.
Hvis en mangelfuld klage på grund af manglende anven-
delse af den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning ind-
gives til Patientombuddet inden for klage- eller forældelses-
fristen, betragtes klagen som rettidig, hvis borgeren inden
for de af Patientombuddet fastsatte frister retter op på mang-
len, selvom klage- eller forældelsesfristen måtte være sprun-
get, inden manglen er rettet.
Tilsvarende vil en klage, der er indgivet til Patienterstat-
ningen og herfra videresendt til ankebehandling i Ankenæv-
net for Patienterstatningen, blive betragtet som rettidig, hvis
borgerens klageskrivelse er modtaget i Patienterstatningen
inden for klage- eller forældelsesfristen, selvom den først er
modtaget i ankenævnets sekretariat efter udløbet af en frist.
Klager, der indgives til Patienterstatningen videresendes til
Ankenævnet for Patienterstatningen i digital form. Derfor
vil kravet om, at en klage skal indgives til nævnet i digital
form anses for opfyldt for klager indgivet via Patienterstat-
ningen.
Patientombuddet vil efter persondataloven være forpligtet
til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådig-
hed for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærk-
ninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kun-
ne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Patie-
ntombuddet efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borge-
ren, at klage kan indgives på anden måde end ved anvendel-
se af Patientombuddets digitale selvbetjeningsløsning.
Patientombuddet vil fortsat frit kunne tilrettelægge proce-
duren i forbindelse med indgivelse af klage til Ankenævnet
for Patienterstatningen i de tilfælde, hvor klagen ikke er om-
fattet af kravet om digital selvbetjening, og herunder kræve
at klagen for eksempel skal være skriftlig.
Det er Patientombuddet, der ud fra et konkret skøn vurde-
rer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbin-
delse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og
muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle proble-
mer med at søge om hjælp, ligesom Patientombuddet ud fra
en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren
vil kunne indgive klagen ved anvendelse af selvbetjenings-
løsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra Patie-
ntombuddets side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der forelig-
ger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør,
at borgeren ikke kan klage til Ankenævnet for Patienterstat-
ningen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grup-
per, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og
derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Sær-
lige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger
er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund
ikke har adgang til en computer eller lignende digital plat-
form, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selv-
betjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den
foreslåede stk. 3 også helt ekstraordinært forekomme situati-
oner, hvor omstændighederne ved klagen eller Patientom-
buddets forhold gør, at der ikke kan klages til Ankenævnet
for Patienterstatningen ved anvendelse af den digitale selv-
betjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at Pa-
tientombuddets digitale selvbetjeningsløsning ikke er indret-
tet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Patie-
ntombuddet eksempelvis kunne anvise borgeren en anden
50
måde at klage på, hvis Patientombuddets selvbetjeningsløs-
ning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om,
at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele
ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Med de foreslåede bestemmelser tillægges Patientombud-
det således som noget nyt ved lov på nærmere afgrænsede
områder kompetence til at træffe afgørelse i forhold til sag-
er, der hører under Ankenævnet for Patienterstatningens
kompetence.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en
klage indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Patie-
ntombuddet, der vil være adressat for klagen, det vil sige på
det tidspunkt, hvor Patientombuddet har adgang til at be-
handle eller læse ansøgningen. Der henvises til de alminde-
lige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Endelig foreslås det med affattelsen stk. 5, at Patientom-
buddets afgørelser truffet med hjemmel § 58 c, stk. 1-3, ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed. Herved fra-
viges det almindelige udgangspunkt om, at en underordnet
myndigheds (Patientombuddet) afgørelser kan påklages til
overordnet (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) myn-
dighed. Patientombuddets afgørelser i tilknytning til afgørel-
ser som led i behandling af patientklager er generelt afskåret
fra rekurs.
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 58 c, bliver
den gældende § 58 c herefter til § 58 d.
Til § 9
(Ansøgning om udstedelse af personcertifikater på
luftfartsområdet og anmodning om behandling af klager fra
flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller
boardingafvisning )
Den foreslåede affattelse af luftfartslovens § 153 b, stk. 1,
medfører, at ansøgning om udstedelse af personcertifikater
efter luftfartslovens § 35 samt ansøgning om udstedelse af
personcertifikater efter EU-forordninger på området skal
indgives til Trafikstyrelsen digitalt ved anvendelse af den di-
gitale selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller til
rådighed. De relevante EU-forordninger er Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/200 af 20. fe-
bruar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettel-
se af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophæ-
velse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr.
1592/2002 og direktiv 2004/36/EF, samt Kommissionens
forordning (EU) nr. 1178 af 3. november 2011 om fastsæt-
telse af tekniske krav og administrative procedurer for flyve-
besætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 216/20 med senere ændringer.
Det foreslås samtidig, at anmodning om behandling af
klager efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser
om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boar-
dingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og
om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal indgives
til Trafikstyrelsen digitalt ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådig-
hed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at
ansøgningen og anmodningen indgives digitalt.
Digital ansøgning om udstedelse af personcertifikater på
luftfartsområdet samt anmodning om behandling af klager
fra flypassagerer gøres således obligatorisk for borgeren, så-
ledes at en ansøgning eller anmodning, som ikke er indgivet
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
udgangspunkt vil blive afvist af Trafikstyrelsen.
Kravet om, at ansøgningen og anmodningen skal indgives
digitalt, medfører ikke, at alle bilag til ansøgningen og an-
modningen også kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den
digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan
eller skal indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter der
kan indgives på anden måde, eller som skal fremlægges i
original eller i et særligt format mv.
Trafikstyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
Foreligger der efter Trafikstyrelsens vurdering særlige for-
hold, kan borgeren imidlertid indgive ansøgningen eller an-
modningen på anden måde end ved anvendelse af den digi-
tale selvbetjeningsløsning.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kun-
ne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Trafik-
styrelsen efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren,
at ansøgningen eller anmodningen kan indgives på anden
måde end ved anvendelse af Trafikstyrelsens digitale selv-
betjeningsløsning.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om udstedelse
af personcertifikat og anmodning om behandling af klager
fra flypassagerer over forsinkelse, aflysning eller boardin-
gafvisning i de tilfælde, hvor ansøgningen eller anmodnin-
gen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og
herunder kræve at ansøgningen eller anmodningen for ek-
sempel skal være skriftlig.
Det er Trafikstyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer,
om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom Trafikstyrelsen ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne indgive ansøgningen eller anmodningen ved anven-
51
delse af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp
hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra Tra-
fikstyrelsens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der forelig-
ger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør,
at borgeren ikke kan ansøge om udstedelse af personcertifi-
kat og anmode om behandling af klager fra flypassagerer
over forsinkelse, aflysning, eller boardingafvisning ved an-
vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende
vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan an-
vende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal an-
vende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil
eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i
fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har
adgang til en computer eller lignende digital platform, hvor-
for borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjenings-
løsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
En ansøgning om udstedelse af personcertifikat samt an-
modning om behandling af klager fra flypassagerer over for-
sinkelser mv. kan behandles i Danmark, selvom den, der
indgiver ansøgningen eller anmodningen, er udenlandsk
statsborger med bopæl i udlandet. Som det fremgår af de al-
mindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige for-
hold og afsnit 4.2.5 Identifikation af borgeren, kan blandt
andet udenlandske statsborgere med bopæl i udlandet ikke
få NemID og derfor ikke anvende den digitale løsning. Det
anses som et særligt forhold, der gør, at borgeren ikke kan
ansøge digitalt, at den pågældende ikke kan få NemID. Dog
kræver anmodning om behandling af klager fra flypassage-
rer ikke anvendelse af NemID. Som det fremgår af de al-
mindelige bemærkninger, er der også andre grupper, der ik-
ke kan få NemID.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den
foreslåede stk. 3 også helt ekstraordinært forekomme situati-
oner, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller anmod-
ningen eller Trafikstyrelsens forhold gør, at der ikke kan an-
søges om udstedelse af personcertifikat og anmodes om be-
handling af klager fra flypassagerer ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være ta-
le om, at Trafikstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning ikke
er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende
vil Trafikstyrelsen eksempelvis kunne anvise borgeren en
anden måde at ansøge på, hvis Trafikstyrelsens selvbetje-
ningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være
tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er kla-
re fordele ved at modtage ansøgningen eller anmodningen
ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en
ansøgning eller anmodning indgivet via den digitale selvbe-
tjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Trafikstyrelsen, der vil være adressat for an-
søgningen eller anmodningen, det vil sige på et tidspunkt,
hvor Trafikstyrelsen har adgang til at behandle eller læse an-
søgningen eller anmodningen. Der henvises til de almindeli-
ge bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Til § 10
(Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til personbefordring
ad vej)
Den foreslåede affattelse af § 19, stk. 1, i lov om buskørsel
medfører, at ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldel-
se af grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelses-
krav for førere af visse køretøjer, der benyttes til personbe-
fordring ad vej skal indgives til Trafikstyrelsen digitalt ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Tra-
fikstyrelsen stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at
ansøgningen indgives digitalt.
Digital ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til personbefordring ad
vej, gøres således obligatorisk for borgeren, således at en
ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digi-
tale selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive af-
vist af Trafikstyrelsen.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfø-
rer ikke, at alle bilag til ansøgningen også kan indgives digi-
talt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning,
hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, her-
under hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde
eller som skal fremlægges i original eller i et særligt format
mv.
Trafikstyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
Foreligger der efter Trafikstyrelsens vurdering særlige for-
hold, kan borgeren imidlertid indgive ansøgningen på anden
måde end ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kun-
ne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Trafik-
styrelsen efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren,
at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved anven-
delse af Trafikstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.
52
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om udstedelse
af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og
efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyt-
tes til personbefordring ad vej i de tilfælde, hvor ansøgnin-
gen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og
herunder kræve at ansøgningen for eksempel skal være
skriftlig.
Det er Trafikstyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer,
om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom Trafikstyrelsen ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne indgive ansøgningen ved anvendelse af selvbetje-
ningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold på dette område kan for eksempel forelig-
ge, hvor der er tale om borgere, der mangler digitale kompe-
tencer, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp
eller medbetjening fra Trafikstyrelsens side konkret vurde-
res ikke at være en egnet løsning. Der vil således kunne væ-
re tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de
nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge om
udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifi-
kations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretø-
jer, der benyttes til personbefordring ad vej ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grup-
per, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og
derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Sær-
lige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger
er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund
ikke har adgang til en computer eller lignende digital plat-
form, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selv-
betjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
En ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til personbefordring ad
vej, kan behandles i Danmark, selvom den, der indgiver an-
søgningen, er udenlandsk statsborger med bopæl i udlandet.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3. Særlige forhold og afsnit 4.2.5. Identifikation af
borgeren, kan blandt andet udenlandske statsborgere med
bopæl i udlandet ikke få NemID og derfor ikke anvende den
digitale løsning. Det anses som et særligt forhold, der gør, at
borgeren ikke kan ansøge digitalt, at den pågældende ikke
kan få NemID. Som det fremgår af de almindelige bemærk-
ninger, er der også andre grupper, der ikke kan få NemID.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den
foreslåede stk. 3 også helt ekstraordinært forekomme situati-
oner, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller Trafik-
styrelsens forhold gør, at der ikke kan ansøges om udstedel-
se af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations-
og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der be-
nyttes til personbefordring ad vej ved anvendelse af den di-
gitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale
om, at Trafikstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning ikke
er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende
vil Trafikstyrelsen eksempelvis kunne anvise borgeren en
anden måde at ansøge på, hvis Trafikstyrelsens selvbetje-
ningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være
tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er kla-
re fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en
ansøgning indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
Trafikstyrelsen, der vil være adressat for ansøgningen, det
vil sige på et tidspunkt, hvor Trafikstyrelsen har adgang til
at behandle eller læse ansøgningen. Der henvises til de al-
mindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en di-
gital meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.4.6.3 De konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Til § 11
(Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport)
Den foreslåede affattelse af § 16e, stk. 1, i lov om gods-
kørsel medfører, at ansøgning om udstedelse af bevis for op-
fyldelse af grundlæggende kvalifikations- og efteruddannel-
seskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til gods-
transport ad vej skal indgives til Trafikstyrelsen digitalt ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Tra-
fikstyrelsen stiller til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at
ansøgningen indgives digitalt.
Digital ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport ad
vej, gøres således obligatorisk for borgeren, således at en
ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digi-
tale selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive af-
vist af Trafikstyrelsen.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfø-
rer ikke, at alle bilag til ansøgningen også kan indgives digi-
talt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning,
hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, her-
under hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde
eller som skal fremlægges i original eller i et særligt format
mv.
Trafikstyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
53
Foreligger der efter Trafikstyrelsens vurdering særlige for-
hold, kan borgeren imidlertid indgive ansøgningen på anden
måde end ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning.
Det foreslås i stk. 2, at når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kun-
ne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Trafik-
styrelsen efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren,
at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved anven-
delse af Trafikstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.
Trafikstyrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om udstedelse
af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og
efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyt-
tes til godstransport ad vej i de tilfælde, hvor ansøgningen
ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og her-
under kræve at ansøgningen for eksempel skal være skrift-
lig.
Det er Trafikstyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer,
om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom Trafikstyrelsen ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne indgive ansøgningen ved anvendelse af selvbetje-
ningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold på dette område kan for eksempel forelig-
ge, hvor der er tale om borgere, der mangler digitale kompe-
tencer, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp
eller medbetjening fra Trafikstyrelsens side konkret vurde-
res ikke at være en egnet løsning. Der vil således kunne væ-
re tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de
nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge om
udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifi-
kations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretø-
jer, der benyttes til godstransport ad vej ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også
være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den
digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den
digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempel-
vis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller
institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en
computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren
ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
En ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej, kan behandles i Danmark, selvom
den, der indgiver ansøgningen, er udenlandsk statsborger
med bopæl i udlandet. Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold og af-
snit 4.2.5 Identifikation af borgeren, kan blandt andet uden-
landske statsborgere med bopæl i udlandet ikke få NemID
og derfor ikke anvende den digitale løsning. Det anses som
et særligt forhold, der gør, at borgeren ikke kan ansøge digi-
talt, at den pågældende ikke kan få NemID. Som det frem-
går af de almindelige bemærkninger, er der også andre grup-
per, der ikke kan få NemID.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den
foreslåede stk. 3 også helt ekstraordinært forekomme situati-
oner, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller Trafik-
styrelsens forhold gør, at der ikke kan ansøges om udstedel-
se af bevis for opfyldelse af grundlæggende kvalifikations-
og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der be-
nyttes til godstransport ad vej ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at
Trafikstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning ikke er ind-
rettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil
Trafikstyrelsen eksempelvis kunne anvise borgeren en an-
den måde at ansøge på, hvis Trafikstyrelsens selvbetjenings-
løsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale
om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at en
ansøgning indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
Trafikstyrelsen, der vil være adressat for ansøgningen, det
vil sige på et tidspunkt, hvor Trafikstyrelsen har adgang til
at behandle eller læse ansøgningen. Der henvises til de al-
mindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en di-
gital meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.4.6.3 De konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Til § 12
(Anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR)
Ved den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 2,
fastsættes, at en anmodning fra en person over 15 år om ind-
sigt i oplysninger i CPR om vedkommende selv, skal ske
ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som Økono-
mi- og Indenrigsministeriet stiller til rådighed.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at alene anmodninger om
indsigt fra personer over 15 år underlægges obligatorisk di-
gital selvbetjening.
Der er ikke i persondataloven fastsat en bestemt alders-
grænse for, hvornår et barn eller en ung kan fremsætte an-
modning om indsigt. Det antages dog generelt, at unge fra
ca. 15 år som udgangspunkt selv kan fremsætte en indsigts-
begæring.
På baggrund af karakteren af oplysningerne i CPR samt
den grad af modenhed 15-årige generelt antages at besidde,
findes det ubetænkeligt at give adgang til indsigt i egne op-
lysninger i CPR til unge over 15 år. Unge kan fra alderen 15
år desuden få NemID.
Det foreslåede krav om digital selvbetjening er begrænset
til tilfælde, hvor der anmodes om oplysninger om vedkom-
mende selv, herunder ved fuldmagt, jf. de almindelige be-
54
mærkninger om fuldmagt i afsnit 3.1 Grundlæggende for-
valtningsretlige principper.
En forældremyndighedsindehavers anmodning om indsigt
i et barns oplysninger i CPR og en anmodning fra en værge
om oplysninger om personen under værgemål underlægges
ikke obligatorisk digital selvbetjening.
Anmodning fra personer over 15 år om indsigt i oplysnin-
ger i CPR om vedkommende selv underlægges obligatorisk
digital selvbetjening, således at en anmodning, som ikke er
indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller til rådig-
hed, som udgangspunkt skal afvises af Økonomi- og Inden-
rigsministeriet. Foreligger der efter Økonomi- og Indenrigs-
ministeriets vurdering særlige forhold, er borgeren imidler-
tid fritaget fra kravet om anmodning ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller må forventes ikke at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal Økonomi- og Indenrigsministeri-
et efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at an-
modningen kan indgives på anden måde end ved brug af
Økonomi- og Indenrigsministeriets digitale selvbetjenings-
løsning.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der ud fra et
konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold.
Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskri-
velse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktø-
jer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom
Økonomi- og Indenrigsministeriet ud fra en helhedsvurde-
ring af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne fore-
tage anmodningen ved brug af selvbetjeningsløsningen efter
modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor telefonisk medbetjening fra mini-
steriets side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren
ikke kan anmode om indsigt i oplysninger i CPR om sig selv
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Til-
svarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper,
der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og der-
for skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige
forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er
indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ik-
ke har adgang til en computer eller lignende digital plat-
form, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selv-
betjeningsløsning.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-
derne ved anmodningen eller Økonomi- og Indenrigsmini-
steriets forhold gør, at anmodning ikke kan fremsættes ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan
eksempelvis være tale om, at Økonomi- og Indenrigsmini-
steriets digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at
håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Økonomi- og
Indenrigsministeriet eksempelvis kunne anvise borgeren en
anden måde at anmode om indsigt på, hvis Økonomi- og In-
denrigsministeriets selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der
vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage an-
modningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens 4, stk. 2, udgør
en fravigelse af forudsætningen i persondataloven om, at be-
gæring om indsigt kan afgives både skriftligt og mundtligt.
Det fremgår, af den freslå cpr-loven § 4, stk. 3. Dette inde-
bærer, at besvarelsen af indsigtsanmodningen for den af lov-
forslaget omfattede persongruppe alene sker via den digitale
selvbetjeningsløsning, således at oplysningerne vises for
borgeren på skærmen umiddelbart efter log-in. Borgeren har
mulighed for at udskrive oplysningerne, men vil ikke via
selvbetjeningsløsningen kunne anmode om at få tilsendt en
maskinel udskrift.
Den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 3, ud-
gør en fravigelse af persondataloven, idet svaret på indsigts-
anmodningen gives via selvbetjeningsløsningen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil efter persondatalo-
ven være forpligtet til at stille en sikker digital selvbetje-
ningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de
almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondata-
beskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsnin-
ger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil frit kunne tilrette-
lægge proceduren i forbindelse med fremsættelse af anmod-
ning om indsigt i de tilfælde, hvor anmodningen er undtaget
fra kravet om digital selvbetjening, og vil kunne kræve, at
anmodningen skal fremsættes mundtligt eller skriftligt, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, 4. pkt. Tilrettelæg-
gelsen heraf vil dog som hidtil skulle ske inden for ramme-
rne af persondatalovens kapitel 9 om den registreredes ind-
sigtsret og den bagvedliggende bestemmelse i artikel 12 i
databeskyttelsesdirektivet (direktiv 96/46/EF).
Lovforslaget ændrer ikke ved de måder, hvorpå, anmod-
ninger, der ikke er omfattet at kravet om digital selvbetje-
ning, kan fremsættes.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4. De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
Til § 13
(ikrafttræden)
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. decem-
ber 2015. De enkelte offentlige myndigheder er ansvarlig
for at stille en selvbetjeningsløsning til rådighed for borger-
ne, så det sikres, at de udvalgte selvbetjeningsløsninger kan
55
anvendes ved lovens ikrafttræden, således at selvbetjening
bliver obligatorisk digital.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse for ansøg-
ninger, anmodninger, meddelelser og klager mv., som indgi-
ves fra og med den 1. december 2015. Ansøgninger, anmod-
ninger, meddelelser og klager mv., der er indgivet før lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, men som ikke er færdigbehandlet
af myndigheden inden den 1. december 2015, er således ik-
ke omfattet af kravet om obligatorisk digital selvbetjening.
Til § 14
(territoriale anvendelsesområde)
Bestemmelsen i § 14 vedrører lovens territoriale anven-
delsesområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde
for Færøerne og Grønland.
I stk. 2 foreslås det, at §§ 8 og 9 skal kunne sættes i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Bestemmelserne i § 10 a, § 58 c og § 58 d i lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet kan sættes
helt eller delvist i kraft på Færøerne efter lovens vedtagelse,
da lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Luftfartsloven er sat i kraft med bekendtgørelse nr. 1372
af 4. december 2014 af anordning om ikrafttræden for Fæ-
røerne af lov om luftfart med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
I stk. 3 foreslås det, at lovforslagets §§ 9 og 12 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de æn-
dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
I henhold til luftfartslovens § 158, stk. 1, gælder luftfart-
sloven kun for Grønland med de af den grønlandske lovgiv-
ning flydende lempelser.
Lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer, er delvist sat i
kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 198 af 29. no-
vember 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om Det
Centrale Personregister.
56
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
43 af 23. januar 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 11. …
Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et oplys-
ningsskema med relevante oplysninger, herunder
om sygdommens betydning for den sygemeldtes
muligheder for at arbejde og sygdommens karakter,
til brug for kommunen.
Stk. 3. …
1. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved
digital selvbetjening, jf. § 69 a, hvis sygefraværet
er anmeldt via Nemrefusion.«
§ 38. …
Stk. 2. Anmodning om sygedagpenge skal ske ved
at udfylde blanketten, som udsendes sammen med
underretningsbrevet fra Nemrefusion.
…
2. § 38, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Anmodning om sygedagpenge skal ske
ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.«
§ 40. …
Stk. 5. Lønmodtageren skal ved et underretnings-
brev fra Nemrefusion orienteres om de oplysninger,
som arbejdsgiveren har afgivet til Nemrefusion ved
anmeldelse af sygefraværet. Er lønmodtageren ikke
enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger,
skal lønmodtageren senest 8 dage efter afsendelsen
af underretningsbrevet fra Nemrefusion gøre kom-
munen opmærksom herpå.
3. I § 40, stk. 5, 2. pkt., § 40 a, stk. 4, 2. pkt., og §
59, stk. 8, 2. pkt., indsættes efter »herpå«: »ved di-
gital selvbetjening, jf. § 69 a«.
§ 40 a....
Stk. 4. Medlemmet skal ved et underretningsbrev
fra Nemrefusion orienteres om de oplysninger, som
arbejdsløshedskassen har afgivet til Nemrefusion
ved anmeldelsen af sygefraværet. Er medlemmet
ikke enig i de af arbejdsløshedskassen afgivne op-
lysninger, skal medlemmet senest 8 dage efter af-
sendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion
gøre kommunen opmærksom herpå.
57
§ 59. …
Stk. 8. Lønmodtageren skal ved et underretnings-
brev fra Nemrefusion orienteres om de oplysninger,
som arbejdsgiveren har givet til Nemrefusion ved
anmodningen om refusion. Er lønmodtageren ikke
enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger,
skal lønmodtageren senest 8 dage efter afsendelsen
af underretningsbrevet fra Nemrefusion gøre kom-
munen opmærksom herpå.
4. Efter § 69 indsættes:
»§ 69 a. Udfyldelse af oplysningsskema efter §
11, stk. 2, hvis sygefraværet er anmeldt via Nem-
refusion, anmodning om sygedagpenge fra kom-
munen efter § 38, stk. 2, og meddelelser efter § 40,
stk. 5, § 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, skal indgives
til kommunen ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som kommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Oplysningsskemaer, anmodninger
og meddelelser, der ikke indgives ved digital selv-
betjening, afvises af kommunen, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Hvis kommunen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må for-
ventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
kommunen tilbyde, at oplysningsskemaet, anmod-
ningen om sygedagpenge eller meddelelsen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetje-
ning efter stk. 1. Kommunen bestemmer, hvordan
et oplysningsskema, en anmodning eller en med-
delelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder
om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunen kan ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde undlade at afvise et oplysningsskema, en
anmodning eller en meddelelse, der ikke er indgi-
vet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
kommunen ved at modtage disse på anden måde
end digitalt. Kommunen kan endvidere undlade at
afvise en meddelelse efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk.
4, eller § 59, stk. 8, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er
hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden
måde end digitalt.
Stk. 4. Et digitalt udfyldt oplysningsskema, en
digital anmodning om sygedagpenge og en digital
58
meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for kommunen.«
§ 77. Kommunens afgørelser efter denne lov og
kommunens henvisning til andre aktører efter § 19
kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Stk. 2. Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan in-
den 4 uger indbringes for kommunen.
5. I § 77 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse
efter § 69 a, stk. 2, skal kommunen behandle op-
lysningsskemaet, anmodningen eller meddelelsen,
selv om den ikke er indgivet digitalt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Justitsministeriet
§ 2
I lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af for-
skellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmel-
delser, anmodninger, meddelelser og erklæringer
til offentlige myndigheder (Overgang til obligato-
risk digital selvbetjening for borgere for så vidt
angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud,
meddelelse om valg af læge, ansøgning om navn-
givning og navneændring, indgivelse af erklæring
om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.)
foretages følgende ændring:
§ 18. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at
ansøgning om straffeattest til privat brug skal indgi-
ves ved anvendelse af den digitale løsning, som po-
litiet stiller til rådighed (digital selvbetjening).
1. I § 18 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler
om, at samtykke til udstedelse af straffeattester til
offentlig brug skal afgives ved anvendelse af den
digitale løsning, som Rigspolitiet stiller til rådig-
hed (digital selvbetjening).«
Kulturministeriet
§ 3
(Anmodning om bestilling af arkivalier)
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af
21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af
10. december 2008, foretages følgende ændring:
1. Efter § 22 indsættes:
»§ 22 a. Bestilling af arkivalier til benyttelse på
Statens Arkivers læsesale skal indgives til Statens
Arkiver ved anvendelse af den digitale løsning,
59
som Statens Arkiver stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Bestillinger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af Statens Arkiver, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Statens Arkiver finder, at der fore-
ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetje-
ning, skal Statens Arkiver tilbyde, at bestilling af
arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læse-
sale kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Statens Arkiver bestem-
mer, hvordan bestilling omfattet af 1. pkt. skal ind-
gives, herunder om den skal indgives mundtligt el-
ler skriftligt.
Stk. 3. Statens Arkiver kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
en bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens
Arkivers læsesale, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for Statens Arkiver ved
at modtage bestillingen på anden måde end digi-
talt.
Stk. 4. En digital bestilling af arkivalier til benyt-
telse på Statens Arkivers læsesale anses for at væ-
re kommet frem, når den er tilgængelig for Statens
Arkiver.«
§ 4
I lov om indhentelse af børneattester i forbindel-
se med ansættelse af personale mv., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014, foretages føl-
gende ændring:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om,
at begæring om børneattest og samtykke i den for-
bindelse skal indgives ved anvendelse af den digi-
tale løsning, som Rigspolitiet stiller til rådighed
(digital selvbetjening).«
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
§ 5
60
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
10 af 12. januar 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter § 14 c indsættes før overskriften før § 15:
»§ 14 d. Ansøgninger og meddelelser mv. om
personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og om helbreds-
tillæg efter § 14 a, stk. 1 og 4, skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digi-
tale løsning, som kommunen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger eller medde-
lelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke må forventes at kunne anvende digital selvbe-
tjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at an-
søgningen eller meddelelsen mv. kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-
ning eller meddelelse mv., der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele ved at mod-
tage ansøgningen eller meddelelsen mv. på en an-
den måde end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ik-
ke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det
efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modta-
ge meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller meddelelse mv.
anses for at være kommet frem, når den er tilgæn-
gelig for kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digi-
tal selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for
ansøgninger og meddelelser mv. på andre nærmere
angivne sagsområder, samt regler om, at kommu-
nalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark be-
sked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgø-
relse om digital selvbetjening efter stk. 2, og afgø-
relsen har betydning for andre ansøgninger og
meddelelser mv. på sagsområder, der hører under
Udbetaling Danmark.«
61
§ 50. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter den-
ne lov kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne
i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administrati-
on på det sociale område, jf. dog stk. 3.
2. I § 50, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog
stk. 4«.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter den-
ne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i
lov om retssikkerhed og administration på det soci-
ale område.
Stk. 3. Afgørelser efter kapitel 3 samt efter § 43 a
og § 44 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne i ka-
pitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
3. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse
efter § 14 d, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen be-
handle ansøgningen eller meddelelsen mv., selv
om den ikke er indgivet digitalt.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 6
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgen-
de ændringer:
§ 23. Ansøgning om pension indgives til kommu-
nalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ansøgning om varmetillæg efter § 17, stk.
1, og petroleumstillæg efter § 17, stk. 2, indgives til
Udbetaling Danmark.
1. Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a. Ansøgninger og meddelelser mv. om
personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og om helbreds-
tillæg efter § 18, stk. 1 og 4, skal indgives til kom-
munalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale
løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger eller meddelelser
mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke må forventes at kunne anvende digital selvbe-
tjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at an-
søgningen eller meddelelsen mv. kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-
ning eller meddelelse mv., der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele ved at mod-
tage ansøgningen eller meddelelsen mv. på en an-
den måde end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ik-
62
ke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det
efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modta-
ge meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller meddelelse mv.
anses for at være kommet frem, når den er tilgæn-
gelig for kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digi-
tal selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for
ansøgninger og meddelelser mv. på andre nærmere
angivne sagsområder, samt regler om, at kommu-
nalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark be-
sked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgø-
relse om digital selvbetjening efter stk. 2, og afgø-
relsen har betydning for andre ansøgninger og
meddelelser mv. på sagsområder, der hører under
Udbetaling Danmark.«
§ 49. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter den-
ne lov kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne
i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administrati-
on på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3.
2. I § 49, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til:
»jf. dog stk. 4«.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter den-
ne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i
lov om retssikkerhed og administration på det soci-
ale område.
Stk. 3. Afgørelser efter §§ 13-15, 21, 24, 44, 44 a
og § 54, stk. 3, kan påklages til Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne
i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administrati-
on på det sociale område.
3. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse
efter § 23 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen be-
handle ansøgningen eller meddelelsen mv., selv
om den ikke er indgivet digitalt.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
§ 7
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202
af 14. november 2014, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1536 af 27. december 2014 og ved lov nr. 1537
af 7. december 2014, foretages følgende ændring:
1. Efter § 168 indsættes i kapitel 51:
»§ 168 a. Ansøgning om tilskud til lægemidler
købt i et andet EU/EØS-land, jf. § 168, stk. 3, skal
indgives til Sundhedsstyrelsen ved anvendelse af
den digitale løsning, som Sundhedsstyrelsen stiller
63
til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises
af Sundhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Sundhedsstyrelsen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke må forventes at kunne anvende digital selvbe-
tjening, skal Sundhedsstyrelsen tilbyde, at ansøg-
ningen kan indgives på anden måde end ved digi-
tal selvbetjening efter stk. 1. Sundhedsstyrelsen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1.
pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan helt ekstraordinært
ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvi-
se en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for Sundhedsstyrelsen
ved at modtage ansøgningen på anden måde end
digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for Sund-
hedsstyrelsen.
Stk. 5. Sundhedsstyrelsens afgørelser, efter stk.
1-3, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.«
§ 8
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113
af 7. november 2011, som blandt andet ændret ved
§ 2 i lov nr. 1401 af 23. december 2012, § 2 i lov
nr. 1638 af 26. december 2013, § 2 i lov nr. 519 af
26. maj 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 743 af 25.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes i kapitel 1:
»§ 10 a. Klager omfattet af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1,
og §§ 5-8 skal indgives til Patientombuddet ved
anvendelse af den digitale løsning, som Patientom-
buddet stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Klager, der ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, afvises af Patientombuddet, jf. dog stk. 2 og
3. 1. pkt. gælder ikke for klager over afgørelser,
der vedrører udstedelse af det særlige sundheds-
kort efter sundhedsloven.
64
Stk. 2. Hvis Patientombuddet finder, at der fore-
ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetje-
ning, skal Patientombuddet tilbyde, at klagen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetje-
ning efter stk. 1. Patientombuddet bestemmer,
hvordan klage omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Patientombuddet kan helt ekstraordinært
ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvi-
se en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbe-
tjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-
dering er klare fordele for Patientombuddet ved at
modtage klagen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital klage anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for Patientombuddet.«
§ 58 c. Ankenævnet for Patienterstatningens afgø-
relse kan indbringes for retten, der kan stadfæste,
ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 2. Afgørelsen skal indbringes for retten, in-
den 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt.
2. § 58 c ophæves og i stedet indsættes:
»§ 58 c. Klager omfattet af § 58 b fra patienter
skal indgives til Patientombuddet ved anvendelse
af den digitale løsning, som Patientombuddet stil-
ler til rådighed (digital selvbetjening). Klager, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
Patientombuddet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Patientombuddet finder, at der fore-
ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetje-
ning, skal Patientombuddet tilbyde, at klagen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetje-
ning efter stk. 1. Patientombuddet bestemmer,
hvordan en klage omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Patientombuddet kan helt ekstraordinært
ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvi-
se klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-
ning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-
ring er klare fordele for Patientombuddet ved at
modtage klagen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital klage anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for Patientombuddet.
Stk. 5. Patientombuddets afgørelser efter, stk.
1-3, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
65
§ 58 d. Ankenævnet for Patienterstatningens af-
gørelse kan indbringes for retten, der kan stadfæ-
ste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 2. Afgørelsen skal indbringes for retten, in-
den 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt.«
Transportministeriet
§ 9
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036
af 28. august 2013, som ændret ved lov nr. 1114 af
29. december 1997, § 5 i lov nr. 542 af 8. juni
2006 og § 6 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, foreta-
ges følgende ændring:
1. Efter § 153 a indsættes:
»§ 153 b. Ansøgning om udstedelse af person-
certifikat efter § 35 samt efter EU-forordninger på
området og anmodning om behandling af klage ef-
ter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles
bestemmelser om kompensation og bistand til luft-
fartspassagerer ved boardingafvisning og ved af-
lysning eller lange forsinkelser, og om ophævelse
af forordning (EØF) nr. 295/91, skal indgives til
Trafikstyrelsen ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed (digi-
tal selvbetjening). Ansøgninger og anmodninger,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises
af Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at der forelig-
ger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal Trafikstyrelsen tilbyde, at ansøgningen eller
anmodningen kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1. Trafikstyrelsen
bestemmer, hvordan en ansøgning eller anmod-
ning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om
den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
en ansøgning eller anmodning, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Trafik-
styrelsen ved at modtage ansøgningen eller an-
modningen på anden måde end digitalt.
66
Stk. 4. En digital ansøgning eller anmodning an-
ses for at være kommet frem, når den er tilgænge-
lig for Trafikstyrelsen.«
§ 10
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.
1050 af 12. november 2012, som ændret ved § 2 i
lov nr. 1639 af 26. december 2013, foretages føl-
gende ændring:
1. Efter § 18 b indsættes:
»§ 19. Ansøgning om udstedelse af bevis for op-
fyldelse af grundlæggende kvalifikations- og efter-
uddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der
benyttes til godstransport eller personbefordring
ad vej, efter regler udstedt i medfør af § 18, stk. 1,
nr. 1, skal indgives til Trafikstyrelsen ved anven-
delse af den digitale løsning, som Trafikstyrelsen
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøg-
ninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at der forelig-
ger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal Trafikstyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetje-
ning efter stk. 1. Trafikstyrelsen bestemmer, hvor-
dan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for Trafikstyrelsen ved
at modtage ansøgningen på anden måde end digi-
talt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for Trafiksty-
relsen.«
§ 11
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.
1051 af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i
67
lov nr. 1639 af 26. december 2013, foretages føl-
gende ændring:
1. Efter § 16 d indsættes:
»§ 16 e. Ansøgning om udstedelse af bevis for
opfyldelse af grundlæggende kvalifikations- og ef-
teruddannelseskrav for førere af visse køretøjer,
der benyttes til godstransport eller personbefor-
dring ad vej, efter regler udstedt i medfør af § 2,
stk. 2, skal indgives til Trafikstyrelsen ved anven-
delse af den digitale løsning, som Trafikstyrelsen
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøg-
ninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Trafikstyrelsen finder, at der forelig-
ger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal Trafikstyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetje-
ning efter stk. 1. Trafikstyrelsen bestemmer, hvor-
dan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for Trafikstyrelsen ved
at modtage ansøgningen på anden måde end digi-
talt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for Trafiksty-
relsen.«
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 12
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr.
622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts
2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, lov nr. 752
af 25. juni 2014 og § 3 i lov nr. 1488 af 23. de-
cember 2014, foretages følgende ændring:
68
§ 4. Enhver med et personnummer tildelt efter §
3, stk. 1, registreres i CPR med de oplysninger, der
er anført i bilag 1 til loven.
1. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Anmodning fra en person over 15 år om
indsigt i oplysninger i CPR om vedkommende
selv, jf. § 31, stk. 1, i lov om behandling af perso-
noplysninger, skal fremsættes ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som Økonomi-
og Indenrigsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af Økonomi- og
Indenrigsministeriet, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke må forventes at kunne anvende digital selvbe-
tjening, skal Økonomi- og Indenrigsministeriet til-
byde, at anmodningen kan indgives på anden må-
de end ved digital selvbetjening. Økonomi- og In-
denrigsministeriet bestemmer, hvordan en anmod-
ning omfattet af 3. pkt. skal fremsættes, herunder
om den skal fremsættes mundtligt eller skriftligt.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan helt ekstra-
ordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undla-
de at afvise en anmodning, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for ministe-
riet ved at modtage anmodningen på anden måde
end digitalt.
Stk. 3. Anmodning om indsigt efter stk. 2, 1.
pkt., besvares alene via den digitale selvbetje-
ningsløsning.«
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december
2015.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøg-
ninger, anmodninger, meddelelser og klager mv.,
der indgives efter lovens ikrafttræden.
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 8 og 9 kan ved kongelig anordning helt
eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.
69
Stk. 3. §§ 9 og 12 kan ved kongelig anordning
helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
70