Fremsat den 18. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Fremsat den 18. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger
m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af
23. september 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21.
maj 2013, § 1 i lov nr. 772 af 25. juni 2014, lov nr. 1524 af
27. december 2014 og lov nr. 1526 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 109 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest tre hverdage ef-
ter afgørelse om optagelse i boformen give en orientering
herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har
pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden ud-
skrivning fra boformen, dog senest tre hverdage herefter, gi-
ve en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf.
§§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område.
Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som mini-
mum indeholde kvindens og eventuelle børns navne og
cpr.nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen
og udskrivningen. For kvinder, der optages i boformen ano-
nymt, jf. stk. 2, udelades kvindens og eventuelle børns nav-
ne og cpr.nr., og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anony-
mitet opretholdes.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
2. § 109, stk. 4, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og
koordinerende støtte og vejledning til kvinder på boformer
efter denne bestemmelse. Den indledende rådgivning skal
iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om opta-
gelse i boformen og skal introducere kvinden til den koordi-
nerende rådgivning samt skabe kontakt mellem kvinden og
en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgiv-
ning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig,
økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundheds-
væsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunal-
bestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes senest,
når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes,
og gives indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i egen
bolig.«
3. I § 110 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest tre hverdage ef-
ter afgørelse om optagelse i boformen give en orientering
herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har
pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden ud-
skrivning fra boformen, dog senest tre hverdage herefter, gi-
ve en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf.
§§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område.
Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som mini-
mum indeholde personens navn og cpr.nr. samt dato og be-
grundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2014-15
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
2014-9044
CF001063
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
1.1. Baggrund
2. Lovforslaget indhold
2.1. Udvidelse af målgruppen og styrkelse af rådgivningsordningen efter servicelovens § 109, stk. 4
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Indførelse af orienteringspligt for boformer efter servicelovens § 109
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Indførelse af orienteringspligt for boformer efter servicelovens § 110
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af satspul-
jeaftalen for 2015 mellem regeringen (Socialdemokraterne
og Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Venstre,
Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance. Der er blandt satspuljepartierne enighed om at af-
sætte midler til udvidelse og styrkelse af rådgivningsordnin-
gen i § 109, stk. 4, i lov om social service (serviceloven).
Der er endvidere enighed om at indføre en orienteringspligt
for boformerne i servicelovens §§ 109 (kvindekrisecentre)
og 110 (forsorgshjem, herberger m.v.).
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at kommu-
nalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde indledende og koordi-
nerende rådgivning til alle kvinder, der tager ophold på en
boform efter servicelovens § 109, hvor det i dag kun er
kvinder med børn, der skal have tilbud om rådgivning. Det
foreslås endvidere, at kommunen pålægges at iværksætte en
indledende rådgivning så tidligt som muligt efter orientering
om optagelse i boformen, der skal introducere kvinden til en
koordinerende rådgivning vedrørende bolig, økonomi, ar-
bejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v.
samt skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der
varetager den koordinerende rådgivning. Endelig præciseres
det, at den koordinerende rådgivning skal iværksættes se-
nest, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyn-
des.
Det foreslås derudover, at der for boformerne i servicelo-
vens §§ 109 og 110 indsættes en pligt til senest tre hverdage
efter afgørelse om optagelse i boformerne at give en oriente-
ring herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der ef-
ter serviceloven har pligt til at yde hjælp til borgeren. Det
foreslås endvidere, at der for boformerne indføres en pligt til
så vidt muligt inden udskrivning fra boformerne, dog senest
tre hverdage herefter, at give en orientering herom til kom-
munalbestyrelsen.
1.2. Baggrund
Aftaleparterne er enige om, at det i et moderne velfærdssam-
fund er uacceptabelt, at nogle mennesker må leve i frygt for
voldelige overgreb eller trusler om vold fra deres allernær-
meste. Den, der udsættes for vold fra en af sine nærmeste,
får både fysiske og psykiske mén, og i voldsramte familier
med børn, er der en overhængende risiko for, at volden får
negative konsekvenser for børnenes udvikling. Kvindekrise-
centrene giver voldsramte kvinder en umiddelbar sikkerhed
og beskyttelse, når de forlader en voldelig partner. Kvinder,
som er udsat for vold, er en meget sårbar gruppe, hvor der
2
ofte kan være brug for at skabe en helt ny tilværelse med bo-
lig, uddannelse og job væk fra den voldelige partner. Samti-
dig medfører de psykiske følgevirkninger af et ofte lang-
strakt voldsforløb, at kvinderne har brug for hjælp og støtte
til at skabe en tilværelse fri for vold.
Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på kvinde-
krisecentre for 2013 viser, at 2.005 kvinder og 1.976 børn
fraflyttede et krisecenter i 2013. Samtidig viser årsstatistik-
ken, at 35 pct. af kvinderne har haft behov for mere end ét
ophold på et kvindekrisecenter gennem livet. Det vurderes
derfor, at der er behov for at styrke indsatsen for denne sår-
bare gruppe bl.a. med henblik på at reducere andelen af
kvinder, der har behov for mere end ét ophold på et krise-
center.
Et af formålene med lovforslaget er derfor at udvide den ek-
sisterende rådgivningsordning til alle kvinder på kvindekri-
secentre samt iværksætte rådgivning af kvinder på krisecen-
tre tidligere.
Derudover har Rigsrevisionen i forbindelse med sin beret-
ning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre foretaget en stikprøve-
undersøgelse af kommunernes sager om tilbud om rådgiv-
ning efter servicelovens § 109, stk. 4, der viser, at kommu-
nerne i nogle tilfælde først bliver bekendt med kvinder og
børns ophold på et krisecenter efter afslutningen af ophol-
det. Det vurderes, at den manglende viden begrænser kom-
munernes mulighed for at iværksætte hjælp til borgeren og
tilrettelægge en sammenhængende indsats både under og ef-
ter opholdet. Samme forhold vil kunne gøre sig gældende i
relation til borgere, der er optaget i boformer efter servicelo-
vens § 110, idet der gælder lignende regler for optagelse i
disse boformer og ofte vil skulle iværksættes kommunale
indsatser.
Det gælder for boformer efter både servicelovens §§ 109 og
110, at det er en væsentlig forudsætning for, at kommunerne
kan iværksætte indsatser til borgere, der tager ophold på dis-
se boformer, at kommunerne modtager oplysninger om op-
tagelse og udskrivning af borgeren. Formålet med at indføre
en orienteringspligt i §§ 109 og 110 er derfor at understøtte
et øget samarbejde mellem disse boformer og kommunerne
samt sikre, at kommunerne modtager disse oplysninger med
henblik på hurtigst muligt at kunne tilbyde og iværksætte
den fornødne indsats over for borgerne.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Udvidelse af målgruppen for og styrkelse af
rådgivningsordningen efter servicelovens § 109, stk. 4
2.1.1. Gældende ret
Det følger af servicelovens § 109, stk. 1, at kommunalbesty-
relsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvin-
der, som har været udsat for vold, trusler om vold eller til-
svarende krise i relation til familie- og samlivsforhold.
Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under
opholdet støtte og omsorg. Det følger endvidere af service-
lovens § 109, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med
børn på boformer efter § 109. Rådgivningen gives i forhold
til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner,
sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i
kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværk-
sættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbe-
gyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bo-
lig.
Ifølge bemærkningerne til lovforslag nr. 154 om ændring af
lov om social service og lov om friskoler og private grund-
skoler m.v., jf. Folketingstidende 2007-2008, tillæg A, side
5410, er den nuværende familierådgivning i servicelovens
§ 109, stk. 4, indført med henblik på at sikre, at kvinder og
deres børn ikke bliver overladt til sig selv, når de flytter fra
et krisecenter og i egen bolig, da risikoen for, at disse kvin-
der og deres børn falder tilbage i den uholdbare situation, de
kom fra inden opholdet på krisecentret, er stor. Der blev ved
udformningen af familierådgivningsordningen lagt vægt på,
at der erfaringsmæssigt er behov for at hjælpe disse kvinder
og deres børn til en ny start både i forhold til bolig, økono-
mi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner og sundhedsvæ-
sen m.v.
2.1.2. Overvejelser
Kvinder og børn, der tager ophold på krisecentre, er erfa-
ringsmæssigt en særlig sårbar gruppe, der ofte har brug for
hjælp til at komme over traumatiserende oplevelser og til at
etablere en stabil og selvstændig tilværelse uden vold. Fami-
lierådgivningsordningen omfatter i dag alene kvinder med
børn. Erfaringen viser imidlertid, at kvinder på krisecenter
uden børn i højere grad har været udsat for fysisk vold og
været udsat for fysisk vold gennem længere tid i seneste
voldsforhold end kvinder med børn. Dette giver grundlag
for at antage, at kvinder uden børn ligeledes har behov for
en helhedsorienteret hjælp og støtte både under opholdet på
krisecenter og i overgangen til en selvstændig tilværelse.
Det forventes, at kvinder uden børn som følge heraf vil få et
bedre fundament for at skabe en tilværelse fri for vold, og
det forventes derfor, at en udvidelse af målgruppen for råd-
givningsordningen vil understøtte en nedbringelse af ande-
len af kvinder, der gennem livet har behov for flere ophold
på et kvindekrisecenter.
I forhold til målgruppens størrelse følger det af en temaana-
lyse foretaget af Socialstyrelsen i årsstatistikken for kvinder
og børn på krisecenter for 2012, at 1.982 kvinder i 2012 fra-
flyttede et kvindekrisecenter, hvoraf 48 pct. havde medføl-
gende børn, 47 pct. ikke havde børn, og 5 pct. havde børn,
som dog ikke tog ophold på krisecentret sammen med kvin-
den. På baggrund af denne temaanalyse er det i årsstatistik-
ken for 2013 estimeret, at der ud af de 2.005 kvinder, der i
2013 fraflyttede et krisecenter, var 1.063 kvinder, der havde
børn, og 942 kvinder, der ikke havde børn.
Efter den nuværende § 109, stk. 4, skal støtte og vejledning
ydes af en familierådgiver. Betegnelsen »familierådgiver«
3
dækker i praksis over den funktion, som kommunerne vare-
tager i forbindelse med støtte og vejledning til kvinder med
børn. Med en udvidelse af rådgivningsordningen til at om-
fatte alle kvinder på krisecenter vurderes det, at betegnelsen
»familierådgiver« derudover ikke længere vil være retvisen-
de, idet en stor andel af de kvinder, der omfattes af ordnin-
gen, ikke har børn eller vil være enlige. Rådgivningen vil i
stedet kunne betegnes som koordinerende, idet der heri lig-
ger, at der skal tages højde for og inddrages alle de forhold,
der er relevante for den enkelte kvindes muligheder for at
skabe sig en tilværelse uden vold.
Efter de nuværende regler skal rådgivningen iværksættes,
når forberedelsen til udflytning fra et kvindekrisecenter på-
begyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen
bolig. Det vurderes imidlertid, at en indledende rådgivning
med fokus på tidlig introduktion til den koordinerende råd-
givningsordning samt kontaktskabelse til en medarbejder,
der varetager den koordinerende rådgivning, vil skabe bedre
forudsætninger for den koordinerende rådgivning og dermed
kvindens udflytning af kvindekrisecentret og etablering af
en selvstændig tilværelse. Det forudsættes, at introduktionen
til den koordinerende rådgivning bl.a. skal indeholde oplys-
ninger om indholdet af rådgivningen samt vejledning om,
hvor kvinden vil kunne henvende sig i tilfælde af, at kvin-
den uplanlagt flytter fra krisecentret, inden den koordineren-
de rådgivning er iværksat. Derudover kan den nuværende
formulering om tidspunktet for iværksættelse af rådgivnin-
gen vedrørende bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, dag-
institutioner, sundhedsvæsen m.v. opfattes som unødig
ufleksibel i forhold til den tilrettelæggelse af rådgivningen,
som kommunen finder mest hensigtsmæssig. Med henblik
på at understøtte en mere fleksibel tilrettelæggelse af den
koordinerende rådgivning kan det derfor præciseres, at råd-
givningen kan iværksættes forud for, at forberedelsen til ud-
flytning fra krisecentret påbegyndes.
Det forventes, at en indledende rådgivning sammen med den
koordinerende rådgivning bl.a. vil kunne medvirke til at
nedbringe andelen af de meget lange ophold på kvindekrise-
centre samt medvirke til en bedre overgang for kvinden fra
opholdet på krisecenter til en selvstændig tilværelse.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre, at kvinder på kvindekrisecentre
uden børn også hjælpes og støttes i overgangen til at etable-
re et liv uden vold samt mindske skadevirkningerne af vold,
foreslås det, at servicelovens § 109, stk. 4, ændres, således
at kommunerne forpligtes til at udvide rådgivningstilbuddet
til alle kvinder, der tager ophold på en boform efter service-
lovens § 109. For kvinder med børn vil der fortsat skulle
ydes rådgivning, der relaterer sig til kvindens børn, herunder
vedrørende skole, daginstitution og sundhedsvæsen m.v.
Rådgivningen skal endvidere understøtte kommunalbesty-
relsens øvrige tilbud, herunder servicelovens kapitel 11 om
særlig støtte til børn og unge. Derudover foreslås det, at be-
tegnelsen »familierådgiver« udgår af § 109, stk. 4, og at det
tilføjes, at rådgivningen skal være indledende og koordine-
rende.
Det foreslås, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at
iværksætte en indledende rådgivning så tidligt som muligt
efter orientering om kvindens og eventuelle børns optagelse
i et krisecenter med henblik på at sikre en tidlig introduktion
til rådgivningsordningen samt kontaktskabelse til en medar-
bejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Derud-
over foreslås det præciseret, at den koordinerende rådgiv-
ning vedrørende bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, dag-
institution, sundhedsvæsen m.v. skal iværksættes senest, når
forberedelsen til udflytning fra et kvindekrisecenter påbe-
gyndes.
2.2. Indførelse af en orienteringspligt for boformer efter
servicelovens § 109
2.2.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 109, stk. 3, træffer lederen af bofor-
men afgørelse om optagelse i boformen. Som følge heraf er
det i praksis også lederen af boformen, der træffer afgørelse
om udskrivning fra boformen.
Det fremgår af vejledningen til § 109, stk. 4, at familierådgi-
veren skal adviseres, når en kvinde med børn tager ophold
på et krisecenter. Der er efter gældende ret imidlertid ikke
nogen pligt til at orientere den kommune, der skal yde hjælp
efter serviceloven, i forbindelse med en boformleders afgø-
relse om optagelse og udskrivning efter servicelovens § 109.
Det er kommunen, der har ansvaret for den samlede indsats
over for kvinden og finansieringen af kvindens ophold på et
kvindekrisecenter. Det følger af Landsorganisation af Kvin-
dekrisecentres (LOKK) retningslinjer for kvindekrisecentre-
ne, der er medlemmer af LOKK, at den relevante kommune
som udgangspunkt inden for de første tre hverdage efter op-
tagelse skal orienteres om, at en kvinde og hendes eventuel-
le børn er blevet optaget i boformen, og at kommunen i den
forbindelse skal oplyses om den takstmæssige betaling for
opholdet. Det følger af oplysninger fra LOKK, at kvindekri-
secentrene som udgangspunkt i praksis følger denne anbefa-
ling. Derudover følger det af oplysninger fra LOKK, at
kvindekrisecentrene som udgangspunkt i praksis orienterer
kommunen om datoen for udskrivningen af kvinden med
henblik på, at der kan foretages en endelig afregning for op-
holdet. Ofte vil udskrivningen ske i samarbejde mellem kri-
secentret, kvinden og kommunen med henblik på at sikre
kontinuitet i den eventuelle fortsatte støtte til kvinder, her-
under gennem familierådgivning.
Rigsrevisionen har i forbindelse med sin beretning nr.
8/2013 om kvindekrisecentre foretaget en stikprøve af kom-
munernes sager om tilbud om rådgivning efter servicelovens
§ 109, stk. 4, der viser, at kommunerne i nogle tilfælde
imidlertid først bliver bekendt med kvinder og børns ophold
på et krisecenter efter afslutningen af opholdet.
4
Efter servicelovens § 109, stk. 2, kan optagelse i et kvinde-
krisecenter ske anonymt ved egen henvendelse eller ved
henvisning fra offentlige myndigheder. Spørgsmålet om
anonym optagelse i et krisecenter er bl.a. behandlet bekendt-
gørelse nr. 1345 af 12. december 2014 om statsrefusion og
tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områ-
der inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeri-
ets ressortområder. Det følger af bekendtgørelsens § 33, stk.
2, at hvis en kvinde ønsker anonymitet ved optagelse i et
§ 109-tilbud, som udløser refusion efter § 177 i lov om soci-
al service, vil det være et krav, at kvinden over for kvinde-
krisecentrets leder dokumenterer eller i det mindste oplyser,
hvilken kommune hun kommer fra. Oplysningen herom skal
tillige kunne efterprøves af revisionen.
I de tilfælde, hvor kvinden ønsker at blive optaget i bofor-
men anonymt, følger det af LOKK’s retningslinjer, at orien-
teringen skal ske senest 14 dage efter optagelsen i et kvinde-
krisecenter. I praksis skal orienteringen derefter hurtigst mu-
ligt følges op med en anmodning om betaling for opholdet
til den pågældende kommune med en revisorpåtegning som
dokumentation for, at det er den pågældende kommune, der
efter servicelovens regler er forpligtet til at yde kvinden
hjælp.
I forhold til omfanget af kvinder på kvindekrisecentre, der
ønsker at være anonyme, har Rigsrevisionen i forbindelse
med sin beretning om kvindekrisecentre foretaget en stik-
prøveundersøgelse, der bl.a. viser, at der ud af 104 sager om
ophold på et kvindekrisecenter var 6 sager, hvor kvinderne
havde valgt at være anonyme.
2.2.2. Overvejelser
Det er en væsentlig forudsætning for, at kommunerne kan
iværksætte konkrete initiativer for kvinder og deres eventu-
elle børn på krisecenter, forberede gode og tilstrækkelige til-
bud, når kvinden og hendes eventuelle børn udskrives samt
sikre en sammenhængende indsats, at kommunerne modta-
ger oplysninger om henholdsvis optagelse og udskrivning af
kvinden og hendes eventuelle børn og begrundelsen herfor.
En orientering om optagelse bør på den baggrund ske så
hurtigt som muligt, og en orientering om udskrivning bør så
vidt muligt ske forud for udskrivningen. I begge tilfælde
vurderes det på baggrund af en afvejning mellem formålet
med orienteringerne og hensynet til boformernes administra-
tion, at der bør sættes en tidsmæssig frist på tre hverdage for
orienteringerne. Orienteringerne skal indeholde en begrun-
delse for henholdsvis optagelse og udskrivning, der kort be-
skriver grundlaget herfor.
En indførelse af en orienteringspligt skal bl.a. ses i tæt sam-
menhæng med den forpligtelse, kommunerne har til at yde
rådgivning efter servicelovens § 109, stk. 4, idet det, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 2, foreslås, at kommunen efter modtagelse
af en orientering om optagelse så tidligt som muligt skal
iværksætte en indledende rådgivning. Som følge heraf vil
orienteringen erstatte den nuværende praksis, hvorefter der
skal ske advisering om optagelse af en kvinde i et kvindekri-
secenter med henblik på iværksættelse af tilbud om familier-
ådgivning.
Det vurderes ikke, at en kvindes ønske om anonymitet efter
§ 109, stk. 2, udelukker, at der kan gives orientering om op-
tagelsen og udskrivningen inden for samme tidsmæssige
ramme, som for kvinder, hvis identitet er kendt.
Som følge af muligheden for anonym optagelse i et kvinde-
krisecenter kan der imidlertid i praksis opstå usikkerhed om,
hvilken kommune, der har ansvaret for finansieringen af op-
holdet og for i øvrigt at yde hjælp efter serviceloven. For det
første må det forventes, at kvinden over for centrets leder
dokumenterer eller i det mindste oplyser, hvilken kommune
hun og hendes eventuelle børn kommer fra, jf. § 33, stk. 2, i
bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabs-
aflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeri-
et for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds,
Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområ-
der. Derudover vil den ovenfor beskrevne praksis, hvorefter
boformerne hurtigst muligt følger op på orienteringen til
kommunen med en revisorpåtegnet betalingsanmodning
med fordel kunne videreføres, da den fungerer som doku-
mentation for, at det er den pågældende kommune, der efter
servicelovens regler er forpligtet til at yde kvinden hjælp. I
disse tilfælde vil kommunen dog så tidligt som muligt efter
orientering om optagelse i boformen skulle iværksætte en
indledende rådgivning, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, også selv-
om den revisorpåtegnede betalingsanmodning endnu ikke er
modtaget. I de tilfælde, hvor en kvinde, der ønsker at opret-
holde sin anonymitet over for kommunen, tager imod tilbud-
det om rådgivning, vil den indledende og koordinerende
rådgivning imidlertid som følge heraf få en mere generel ka-
rakter.
Derudover medfører en kvindes ønske om anonymitet, at
der ikke kan stilles samme indholdsmæssige krav til oriente-
ringen. Kvindens og eventuelle børns navne og cpr.nr. vil
skulle udelades fra orienteringerne, ligesom det i orienterin-
gerne i øvrigt skal sikres, at oplysningerne ikke afslører
kvindens identitet.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at boformer i servicelovens § 109, stk. 1, senest
tre hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen skal
give en orientering herom til den kommune, der har pligt til
at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i lov nr. 1019 af
23. september 2014 om retssikkerhed og administration på
det sociale område. Det foreslås endvidere, at der for bofor-
merne indføres en pligt til så vidt muligt inden udskrivning
fra boformerne, dog senest tre hverdage herefter, at give en
orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune,
der efter serviceloven har pligt til at yde hjælp til borgeren.
5
Det foreslås, at orienteringen som minimum skal indeholde
kvindens og eventuelle børns navne og cpr.nr. samt dato og
begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen.
For kvinder, der optages i boformen anonymt, jf. § 109, stk.
2, udelades kvindens og eventuelle børns navne og cpr.nr.,
og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet oprethol-
des. I disse tilfælde vil kommunen i forbindelse med opta-
gelsen alene skulle orienteres om, at en af kommunens bor-
gere har taget ophold i et krisecenter samt om begrundelsen
herfor.
Den foreslåede ordning erstatter den nuværende praksis,
hvorefter familierådgiveren skal adviseres i forbindelse med
optagelse af en kvinde på et krisecenter. I de tilfælde, hvor
kvinden ønsker at være anonym, jf. § 109, stk. 2, skal kvin-
den fortsat give samtykke til at der indhentes og viderebrin-
ges oplysninger om kvinden.
2.3. Indførelse af en orienteringspligt for boformer efter
servicelovens § 110
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 110, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal til-
byde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige
sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i
egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om
aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Efter servicelovens § 110, stk. 3, træffer lederen af bofor-
merne afgørelse om optagelse i boformerne. Som følge he-
raf er det i praksis også lederen af boformerne, der træffer
afgørelse om udskrivning fra boformerne
Der er efter gældende ret ikke nogen pligt til at orientere den
kommune, der skal yde hjælp efter serviceloven, i forbindel-
se med en boformleders afgørelse om optagelse og udskriv-
ning efter servicelovens § 110.
Det er kommunen, der har ansvaret for den samlede indsats
over for borgeren og finansieringen af borgerens ophold på
en boform efter § 110. Det følger af oplysninger fra Sam-
menslutningen af Boformer for Hjemløse, at bostederne som
udgangspunkt i praksis orienterer den relevante kommune
om borgerens optagelse i boformen i forbindelse med en an-
modning til kommunen om betaling af den takst, der er fast-
sat for opholdet, og at orienteringen til kommunen som ud-
gangspunkt i praksis sker efter få dages ophold på bofor-
men. Boformerne orienterer på samme måde kommunen om
datoen for udskrivningen af borgeren med henblik på, at der
kan foretages en endelig afregning for opholdet. Ofte vil ud-
skrivningen ske i samarbejde mellem boformen, borgeren og
kommunen med henblik på at sikre kontinuitet i den eventu-
elle fortsatte støtte til borgeren.
2.3.2. Overvejelser
Det er en væsentlig forudsætning for, at kommunerne kan
iværksætte konkrete initiativer for borgere på en boform ef-
ter servicelovens § 110, forberede gode og tilstrækkelige til-
bud til borgeren, når pågældende udskrives samt sikre en
sammenhængende indsats, at kommunerne modtager oplys-
ninger om henholdsvis optagelse og udskrivning af borge-
ren. En orientering om optagelse bør på den baggrund ske så
hurtigt som muligt, og en orientering om udskrivning bør så
vidt muligt ske forud herfor. I begge tilfælde vurderes det på
baggrund af en afvejning mellem formålet med orienterin-
gerne og hensynet til boformernes administration, at der bør
sættes en tidsmæssig frist på tre hverdage for orienteringer-
ne. Orienteringerne skal indeholde en begrundelse for hen-
holdsvis optagelse og udskrivning, der kort beskriver grund-
laget herfor.
I orienteringerne om optagelse og udskrivning skal der være
oplysninger, der kan danne grundlag for at identificere bor-
geren, f.eks. navn og cpr.nr. Der kan imidlertid opstå tilfæl-
de, hvor en borger ikke er i besiddelse af et dansk cpr.nr. I
disse tilfælde vil tilsvarende dokumentation såsom pas eller
identifikationskort være tilstrækkelig.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at boformer efter § 110 senest tre hverdage ef-
ter afgørelse om optagelse i boformen skal give en oriente-
ring herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har
pligt til at yde hjælp til borgeren. Det foreslås endvidere, at
der for boformerne indføres en pligt til så vidt muligt inden
udskrivning fra boformerne, dog senest tre hverdage heref-
ter, at give en orientering herom til kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at orienteringen som minimum skal indeholde
personens navn og cpr.nr. samt dato og begrundelse for hen-
holdsvis optagelsen og udskrivningen.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Den del af lovforslaget, som vedrører en udvidet og styrket
indsats for alle voldsramte kvinder, der tager ophold på et
krisecenter efter servicelovens § 109, stk. 4, har til formål at
forpligte kommunalbestyrelsen til at tilbyde indledende og
koordinerende rådgivning til alle kvinder, der tager ophold
på en boform efter servicelovens § 109, hvor det i dag kun
er kvinder med børn, der skal have tilbud om rådgivning.
Som det fremgår ovenfor i afsnit 2.1. foreslås det, at den
indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt
efter orientering om optagelse i boformen, der skal introdu-
cere kvinden til en koordinerende rådgivning vedrørende
bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner,
sundhedsvæsen m.v. samt skabe kontakt mellem kvinden og
en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgiv-
ning. Endelig præciseres det, at den koordinerende rådgiv-
ning skal iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning
fra boformen påbegyndes.
Det forventes, at udvidelsen af rådgivningsforpligtelsen til
også at omfatte kvinder uden børn vil medføre, at disse
kvinder vil få et bedre fundament for at skabe en tilværelse
fri for vold, end tilfældet er i dag. Derudover forventes det,
at styrkelsen af den nuværende rådgivning gennem iværk-
6
sættelse af en indledende rådgivning sammen med den koor-
dinerende rådgivning vil skabe bedre forudsætninger for ud-
flytningen af kvindekrisecentret og etableringen af en selv-
stændig tilværelse for både kvinder med og uden børn.
Tal fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2012 viser, at
omkring 29.000 kvinder og 10.000 mænd med dansk stats-
borgerskab i alderen 16-74 år årligt skønnes at blive udsat
for fysisk partnervold. Det vurderes på den baggrund, at der
er større behov for at sætte ind med hjælp og støtte over for
voldsramte kvinder end over for voldsramte mænd, idet
kvinder i højere grad udsættes for partnervold. Lovforslaget
vurderes på den baggrund at have positive ligestillingsmæs-
sige konsekvenser for kvinder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører både administrative og økonomiske
konsekvenser for kommunerne, der forpligtes til at tilbyde
en udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre.
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser er 3,4
mio. kr. i 2015, 9,0 mio. kr. i 2016 og 11,0 mio. kr. i 2017
og frem.
Lovforslaget forventes at medføre kommunale merudgifter
på i alt 1,7 mio. kr. i 2015, 4,5 mio. kr. i 2016 og 5,5 mio.
kr. fra 2017 og frem. Heraf udgør de administrative konse-
kvenser 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,3 mio. kr. årligt herefter.
De økonomiske konsekvenser for staten er på i alt 1,7 mio.
kr. i 2015, 4,5 mio. kr. i 2016 og 5,5 mio. kr. fra 2017 og
frem. Heraf udgør de administrative konsekvenser 0,2 mio.
kr. i 2015 og 0,3 mio. kr. årligt herefter.
Lovforslaget medfører ikke administrative eller økonomiske
konsekvenser for regionerne.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser er forhandlet med
de kommunale parter. Finansieringen af lovforslaget er til-
vejebragt ved satspuleaftalen for 2015, og eventuelt ufor-
brugte midler tilbageføres til satspuljen.
Merudgifter i forbindelse med lovforslaget
Mio. kr. 2015-pl 2015 2016 2017 2018
Stat 1,7 4,5 5,5 5,5
Regioner 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommuner 1,7 4,5 5,5 5,5
Lovforslaget i alt 3,4 9,0 11,0 11,0
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borger-
ne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. november
2014 til den 17. december 2014 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder, organisationer m.v.: 3F, Børns Vilkår,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Kvin-
desamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handica-
porganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det centrale
handicapråd, Dialog mod Vold, FOA, Foreningen af Social-
chefer i Danmark, Foreningen ret til hjælp mod vold, Institut
for Menneskerettigheder, KFUK’s Sociale Arbejde,
KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kristelig
Fagbevægelse, LOKK – Landsorganisation af Kvindekrise-
centre, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen
af Væresteder, LO, Mødrehjælpen, Rigsrevisionen, Røde
Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Bo-
former for Hjemløse, SAND de hjemløses landsorganisati-
on, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund,
Socialt Leder Forum.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslagets samlede økonomiske kon-
sekvenser er 3,4 mio. kr. i 2015, 9,0
mio. kr. i 2016 og 11,0 mio. kr. i 2017
og frem. Heraf beløber de kommunale
merudgifter sig til 1,7 mio. kr. i 2015,
4,5 mio. kr. i 2016 og 5,5 mio. kr. fra
7
2017 og frem. De statslige merudgifter
beløber sig til 1,7 mio. kr. i 2015, 4,5
mio. kr. i 2016 og 5,5 mio. kr. i 2017 og
frem.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De administrative konsekvenser skøn-
nes at medføre merudgifter for kommu-
ner for 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,3 mio.
kr. årligt herefter. De statslige merudgif-
ter beløber sig til 0,2 mio. kr. i 2015 og
0,3 mio. kr. årligt herefter.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at der for bofor-
merne i servicelovens § 109 indsættes en pligt til senest tre
hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen at give en
orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de. Det foreslås endvidere, at der for boformerne indføres en
pligt til så vidt muligt inden udskrivning fra boformerne,
dog senest tre hverdage herefter, at give en orientering her-
om til kommunalbestyrelsen i den kommune, der efter ser-
viceloven har pligt til at yde hjælp til borgeren. Formålet er
at sikre, at kommunerne modtager oplysninger om optagelse
i og udskrivning fra boformen med henblik på at tilbyde og
iværksætte de indsatser, som kvinden og hendes eventuelle
børn har behov for og krav på efter serviceloven, herunder
§ 109, stk. 4.
Den foreslåede frist for afgivelse af orientering i forbindelse
med optagelse i et kvindekrisecenter skal forstås således, at
orienteringen som udgangspunktet skal ske så hurtigt som
muligt og senest tre hverdage efter afgørelse om optagelsen.
En afgørelse om optagelse anses for truffet i forbindelse
med, at kvindens ophold på krisecentret påbegyndes. I for-
bindelse med udskrivning fra et kvindekrisecenter vil det
være mest hensigtsmæssigt i relation til iværksættelse af øv-
rige indsatser og tilbud, at den relevante kommune oriente-
res om en planlagt udskrivning forud herfor. Eftersom en
kvinde selv kan beslutte at forlade et krisecenter, vil det
imidlertid ikke altid være muligt at give en orientering forud
for udskrivningen. Udgangspunktet er på den baggrund, at
orientering så vidt muligt skal ske inden udskrivningen og
senest tre hverdage herefter.
Spørgsmålet om hvilken kommune, der er forpligtet til at
yde hjælp efter serviceloven, og dermed hvilken kommune,
der skal orienteres om optagelse i og udskrivning fra bofor-
men, er reguleret i retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, hvoraf
det følger, at det er personens oprindelige opholdskommune,
der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, når denne
kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til,
at personen har fået ophold i boformen efter § 109. Det vil
herefter være den oprindelige opholdskommune, der er
handle- og betalingskommune i forhold til en kvinde, der er
optaget i § 109 tilbud i en anden kommune, idet lederens af-
gørelse om optagelse i et § 109 tilbud sidestilles med, at
kvinden har fået ophold i tilbuddet efter en offentlig myn-
digheds medvirken. Det følger af retssikkerhedslovens § 9,
stk. 9, at kommunalbestyrelsen i en kommune, der efter stk.
7 har pligt til at yde hjælp til en person efter lov om social
service, efter aftale med opholdskommunen, dvs. den kom-
mune, hvori boformen er placeret, kan bemyndige denne til
helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i for-
hold til den pågældende. Det følger af § 9, stk. 10, at såfremt
der er uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken
kommune der er en persons opholdskommune, må den af de
uenige kommuner, som personen har eller senest har haft
folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil
det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskom-
mune. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser
kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens
§ 61. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den
fungerende opholdskommune ikke er personens opholds-
kommune, yder opholdskommunen refusion for den funge-
rende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenig-
heden har bestået. Refusionen beregnes som refusion efter
§ 9 c, stk. 1.
En kvindes ønske om anonymitet vil i praksis kunne rejse
spørgsmål om, hvor kvinden kommer fra, og dermed hvil-
ken kommune, der er ansvarlig for finansieringen af ophol-
det og i øvrigt er forpligtet til at yde hjælp efter servicelo-
8
ven, hvilket kan medføre, at det i særlige tilfælde ikke er
muligt at overholde orienteringsfristen på tre hverdage.
Kvindens oplysninger om tidligere opholdskommune vil
indledningsvist skulle lægges til grund. Derudover vil den
praksis, hvorefter boformen hurtigst muligt følger op på ori-
enteringen med en revisorpåtegnet betalingsanmodning med
fordel kunne videreføres. Kommunen vil dog være forpligtet
til så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i bo-
formen at iværksætte en indledende rådgivning, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 2. I de tilfælde, hvor en kvinde, der ønsker at
opretholde sin anonymitet over for kommunen, tager imod
tilbuddet om rådgivning, vil den indledende og koordineren-
de rådgivning imidlertid som følge heraf få en mere generel
karakter.
Det foreslås, at orienteringen som minimum skal indeholde
kvindens og hendes eventuelle børns navne og cpr.nr. samt
dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen i boformen
og udskrivningen fra boformen. Orienteringen kan endvide-
re med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige be-
taling for opholdet. For kvinder, der optages i boformen
anonymt, jf. § 109, stk. 2, udelades kvindens og eventuelle
børns navne og cpr.nr, og det skal i orienteringerne i øvrigt
sikres, at kvindens anonymitet opretholdes.
Kravet om begrundelse for henholdsvis optagelse og ud-
skrivning af kvinden og hendes eventuelle børn indebærer
en kort beskrivelse af baggrunden og grundlaget for optagel-
sen samt kvindens status i forbindelse med udskrivningen.
I de tilfælde, hvor en kvinde ønsker at benytte retten i § 109,
stk. 2, til at blive optaget anonymt i boformen, vil boformen
skulle orientere den kommune, som er forpligtet til at yde
hjælp efter serviceloven, om, at en af kommunens borgere er
blevet optaget i boformen samt orientere om begrundelsen
for optagelsen. Det skal sikres, at orienteringerne ikke inde-
holder oplysninger, der kan afsløre kvindens identitet.
Kravet om at udelade kvindens og eventuelle børns navne
og cpr.nr. i orienteringerne til den kommune, der efter ser-
viceloven har pligt til at yde hjælp, ændrer ikke ved de gæl-
dende regler om skærpet underretningspligt efter servicelo-
vens § 153, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 1466 af 10. decem-
ber 2010 om underretningspligt over for kommunen efter
lov om social service. Det følger af bekendtgørelsens § 1,
stk. 2, nr. 1-3, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, at personer, der er beskæf-
tiget ved bl.a. krisecentre, har en underretningspligt over for
kommunen, når personerne under udøvelsen af deres er-
hverv får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn
eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte ef-
ter servicelovens kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter
fødslen kan få behov for særlig støtte efter servicelovens ka-
pitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3)
at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold
eller andre overgreb.
Til nr. 2
Det følger af den nuværende § 109, stk. 4, at kommunalbe-
styrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familieråd-
giver til kvinder med børn på boformer efter denne bestem-
melse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, ar-
bejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v.
og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens
øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen
til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og
børnene er etableret i egen bolig.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at kommunalbesty-
relsen skal tilbyde indledende og koordinerende støtte og
vejledning til kvinder på boformer efter denne bestemmelse.
Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som
muligt efter orientering om optagelse i boformen og skal in-
troducere kvinden til den koordinerende rådgivning samt
skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der vare-
tager den koordinerende rådgivning. Den koordinerende
rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmar-
ked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal un-
derstøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige til-
bud. Rådgivningen iværksættes senest, når forberedelsen til
udflytning fra boformen påbegyndes, og gives indtil kvinden
og eventuelle børn er etableret i egen bolig.
I dag er det alene kvinder med børn på kvindekrisecentre,
der tilbydes familierådgivning. Der er imidlertid en stor an-
del af de kvinder, der tager ophold på et kvindekrisecenter,
der ikke har børn, og dermed ikke tilbydes rådgivning, jf. de
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Hensynet bag den nuværende familierådgivningsordning er
at støtte kvinder med børn i den vanskelige overgang, som
kvinden møder, når opholdet på krisecentret ophører, og
kvinden skal skabe en ny tilværelse sammen med sine børn,
med henblik på at undgå, at disse kvinder og deres børn fal-
der tilbage i den uholdbare situation, de kom fra inden op-
holdet på krisecentret. Erfaringerne viser, at der er behov for
at hjælpe disse kvinder og deres børn til en ny start både i
forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitu-
tioner og sundhedsvæsen m.v.
Socialstyrelsens årsstatistik for 2012 for kvinder og børn på
krisecenter viser, at kvinder på krisecenter uden børn i høje-
re grad har været udsat for fysisk vold og været udsat for fy-
sisk vold gennem længere tid i seneste parforhold end kvin-
der med børn. Dette giver grundlag for at antage, at kvinder
uden børn ligeledes har behov for hjælp til en ny start i for-
hold til væsentlige elementer i kvindernes tilværelse, herun-
der bolig, økonomi, arbejdsmarked og sundhedsvæsen, med
henblik på at undgå, at de vender tilbage til voldelige for-
hold. Ved også at yde denne sammenhængende indsats til
kvinder uden børn giver man disse kvinder et bedre funda-
ment til at skabe en ny tilværelse uden vold. Udvidelsen af
målgruppen for rådgivning forventes dermed bl.a. at med-
virke til en reduktion af andelen af kvinder, der har behov
for mere et ét krisecenterophold gennem livet.
9
Lovforslaget indebærer, at betegnelsen »en familierådgiver«
udgår, men denne del af forslaget ændrer ikke ved indholdet
af den nuværende ordning, da rådgivningens funktion fortsat
er at være koordinerende samt støttende med henblik på at
sikre, at kvinden får en helhedsorienteret og tværgående ind-
sats, ligesom kvinder med børn fortsat skal rådgives om de
forhold, der relaterer sig til deres børn. I rådgivningen skal
der således tages højde for og inddrages alle de forhold, der
er relevante for den enkelte kvindes muligheder for at skabe
sig en tilværelse uden vold. Her vil den ikke udtømmende li-
ste af forhold, der følger af § 109, stk. 4, kunne være rele-
vante for kvinden, ligesom andre forhold såsom varetagelse
af forældrerolle som eneforsørger, kvindens sociale netværk
m.v. vil kunne inddrages i rådgivningen.
Forslaget om at tilbyde en indledende rådgivning indebærer,
at der gennem introduktionen til den koordinerende rådgiv-
ning samtidig skabes kontakt mellem kvinden og en medar-
bejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Intro-
duktionen til den koordinerende rådgivning skal bl.a. inde-
holde oplysninger om indholdet af rådgivningen samt vej-
ledning om, hvor kvinden vil kunne henvende sig i tilfælde
af, at kvinden uplanlagt flytter fra krisecentret, inden den
koordinerende rådgivning er iværksat.
Det er et vigtigt element i den indledende rådgivning, at der
så tidligt som muligt etableres kontakt mellem kvinden og
en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgiv-
ning, og i den forbindelse vil planlægningen af den indle-
dende rådgivning med fordel kunne ske gennem direkte
kontakt med og inddragelse af kvinden. Dette kan ske f.eks.
telefonisk, via sms eller e-mail.
I praksis vil det være hensigtsmæssigt, at den indledende og
koordinerende rådgivning varetages af den samme person.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår kommunen
finder det mest hensigtsmæssigt at iværksætte den koordine-
rende rådgivning, som i dag følger af servicelovens § 109,
stk. 4. Den koordinerende rådgivning skal dog iværksættes
senest, når forberedelsen til udflytning fra et kvindekrise-
center påbegyndes. Derudover vil kvinden og hendes even-
tuelle børn kunne søge rådgivning i kommunen efter ser-
vicelovens §§ 10-12 a. Kommunalbestyrelsen er efter §§ 10
og 11 forpligtet til at stille gratis rådgivning til rådighed for
alle borgere, der har behov herfor. Derudover følger det af
§ 12, at kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis
rådgivning til alle personer med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbud-
det om rådgivning kan også omfatte opsøgende arbejde. En-
delig følger det af § 12 a, at kommunalbestyrelsen skal sør-
ge for, at personer over 18 år, der henvender sig på grund af
æresrelaterede konflikter, får mulighed for at få gratis råd-
givning i henhold til § 10.
I de tilfælde, hvor en kvinde undervejs i rådgivningsforløbet
flytter fra krisecentret til en bolig, der ikke er omfattet af de
boligtyper, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9, stk. 7,
vil forpligtelsen til at yde koordinerende rådgivning, lige-
som i dag, herefter påhvile den nye opholdskommune, jf.
retssikkerhedslovens § 9, stk. 8, jf. stk. 1. Enhver behand-
ling af personoplysninger i forbindelse med videregivelse af
oplysninger om rådgivningsforløbet fra den tidligere op-
holdskommune til den nye opholdskommune, skal ske under
behørig iagttagelse af lov om behandling af personoplysnin-
ger og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. I tilfælde,
hvor kvinden har børn, finder servicelovens § 152 om mel-
lemkommunal underretning også anvendelse.
Det forventes, at den indledende rådgivning vil skabe et
stærkere incitament for at gøre brug af tilbuddet om en koor-
dineret rådgivning, idet kvinden vil have bedre forudsætnin-
ger for at få indblik i, hvad den koordinerende rådgivnings-
ordning indebærer for hende, ligesom kvinden tidligere vil
få kontakt til en medarbejder, der varetager den koordine-
rende rådgivning. Derudover forventes det, at den indleden-
de rådgivning sammen med den koordinerende rådgivning
vil skabe bedre forudsætninger for kvindens udflytning af
kvindekrisecentret og etablering af en selvstændig tilværel-
se.
Formålet med forslaget om at præcisere, at den koordineren-
de rådgivning skal iværksættes senest, når forberedelsen til
udflytning fra boformen påbegyndes er at understøtte en me-
re fleksibel tilrettelæggelse af den koordinerende rådgiv-
ning, idet den nuværende formulering om tidspunktet for
iværksættelse af rådgivningen kan opfattes som unødig
ufleksibel i forhold til den tilrettelæggelse af rådgivningen,
som kommunen finder mest hensigtsmæssig, jf. de alminde-
lige bemærkninger afsnit 2.1.2. I forhold til den nuværende
ordlyd foreslås det endvidere tilføjet, at rådgivningen gives
indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i egen bolig.
Denne ændring består alene i, at der tilføjes »gives«, og der
er således ikke tale om en ændring af retstilstanden.
Til nr. 3
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at der for bofor-
merne i servicelovens § 110 indsættes en pligt til senest tre
hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen at give en
orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de. En afgørelse om optagelse anses for truffet i forbindelse
med, at borgerens ophold på boformen påbegyndes. Det
foreslås endvidere, at der for boformerne indføres en pligt til
så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, dog senest
tre hverdage herefter, at give en orientering herom til kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der efter serviceloven har
pligt til at yde hjælp til borgeren. Formålet hermed er at sik-
re, at kommunerne modtager oplysninger om optagelse i og
udskrivning fra boformen med henblik på at iværksætte de
indsatser, som kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgeren.
Den foreslåede frist for afgivelse af orientering i forbindelse
med optagelse i en boform efter § 110 skal forstås således,
at orienteringen som udgangspunktet skal ske så hurtigt som
muligt og senest tre hverdage efter optagelsen. I forbindelse
med udskrivning fra en boform efter § 110 vil det være mest
10
hensigtsmæssigt i relation til iværksættelse af øvrige indsat-
ser og tilbud, at den relevante kommune orienteres om en
planlagt udskrivning forud herfor. Eftersom en borger selv
kan beslutte at forlade boformen, vil det imidlertid ikke altid
være muligt at give en orientering forud for udskrivningen.
Udgangspunktet er på den baggrund, at orientering så vidt
muligt skal ske inden udskrivningen og senest tre hverdage
herefter.
Som følge af tilbuddets målgruppe, kan der opstå udfordrin-
ger i forhold til hvilken kommune, der er forpligtet til at yde
hjælp efter serviceloven, og dermed hvilken kommune, der
skal orienteres om optagelse i og udskrivning fra boformen,
hvilket kan medføre, at det i særlige tilfælde ikke er muligt
at overholde orienteringsfristen på tre hverdage. Reglerne
om fastlæggelse af en borgers handlekommune er reguleret i
retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, hvoraf det følger, at det er
personens oprindelige opholdskommune, der har pligt til at
yde hjælp efter serviceloven, når denne kommune eller an-
den offentlig myndighed har medvirket til, at personen har
fået ophold i boformen efter § 110. Det vil herefter være den
oprindelige opholdskommune, der er handle- og betalings-
kommune i forhold til en person, der er optaget i § 110 til-
bud i en anden kommune, idet lederens afgørelse om opta-
gelse i et § 110 tilbud sidestilles med, at personen har fået
ophold i tilbuddet efter en offentlig myndigheds medvirken.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 9, at kommunal-
bestyrelsen i en kommune, der efter stk. 7 har pligt til at yde
hjælp til en person efter lov om social service, efter aftale
med opholdskommunen, dvs. den kommune, hvori bofor-
men er placeret, kan bemyndige denne til helt eller delvis at
varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til den pågæl-
dende. Det følger af § 9, stk. 10, at såfremt der er uenighed
mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der
er en persons opholdskommune, må den af de uenige kom-
muner, som personen har eller senest har haft folkeregister-
adresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afkla-
ret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Uenig-
hed mellem kommuner om deres forpligtelser kan indbrin-
ges for Ankestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 61. Når ret-
te opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende
opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder
opholdskommunen refusion for den fungerende opholds-
kommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har be-
stået. Refusionen beregnes som refusion efter § 9 c, stk. 1.
Det foreslås, at orienteringspligten som minimum skal inde-
holde personens navn og cpr.nr. samt dato og begrundelse
for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. Disse oplys-
ninger skal danne grundlag for at identificere borgeren. Der
kan imidlertid opstå tilfælde, hvor en borger ikke er i besid-
delse af et dansk cpr.nr., og i disse tilfælde vil tilsvarende
dokumentation såsom pas eller identifikationskort være til-
strækkelig. Orienteringen kan endvidere med fordel indehol-
de oplysning om den takstmæssige betaling for opholdet.
Kravet om begrundelse for henholdsvis optagelse og ud-
skrivning af borgeren indebærer en kort beskrivelse af bag-
grunden og grundlaget for optagelsen samt borgerens status
i forbindelse med udskrivningen.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23.
september 2014, som ændret ved lov nr. 495 af 21. maj 2013
og lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 109. ---
Stk. 2-3 ---
1. I § 109 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest tre hverdage efter
afgørelse om optagelse i boformen give en orientering herom
til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at
yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden ud-
skrivning fra boformen, dog senest tre hverdage herefter, give
en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommu-
ne, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de.
Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum
indeholde kvindens og eventuelle børns navne og cpr.nr. samt
dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskriv-
ningen. For kvinder, der optages i boformen anonymt, jf. stk.
2, udelades kvindens og eventuelle børns navne og cpr.nr., og
det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet opretholdes.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
2. § 109, stk. 4, der bliver stk. 7, affattes således:
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejled-
ning fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer
efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bo-
lig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sund-
hedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommu-
nalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når
forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og ind-
til kvinden og børnene er etableret i egen bolig.
Stk. 5 ---
»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og ko-
ordinerende støtte og vejledning til kvinder på boformer efter
denne bestemmelse. Den indledende rådgivning skal iværk-
sættes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i
boformen og skal introducere kvinden til den koordinerende
rådgivning samt skabe kontakt mellem kvinden og en medar-
bejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Den ko-
ordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi, ar-
bejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og
skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvri-
ge tilbud. Rådgivningen iværksættes senest, når forberedelsen
til udflytning fra boformen påbegyndes, og gives indtil kvin-
den og eventuelle børn er etableret i egen bolig.«
3. I § 110 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest tre hverdage efter
afgørelse om optagelse i boformen give en orientering herom
til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at
yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden ud-
skrivning fra boformen, dog senest tre hverdage herefter, give
en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommu-
12
ne, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de.
Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum
indeholde personens navn og cpr.nr. samt dato og begrundel-
se for henholdsvis optagelsen og udskrivningen.«
13