Fremsat den 18. februar 2015 af Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Stine Brix (EL), Frank Aaen (EL) og Finn Sørensen (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX17052
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B75/20141_B75_som_fremsat.pdf
Fremsat den 18. februar 2015 af Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Stine Brix (EL), Frank Aaen (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om varig nedsættelse af ministervederlag Folketinget pålægger regeringen inden den 1. maj 2015 at fremsætte lovforslag, der fra den 1. januar 2016 indfører en varig reduktion af ministervederlag på 5 pct. Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2014-15 AX017052 Bemærkninger til forslaget Med genopretningspakken fra 2010 blev der indført en nedsættelse af vederlaget til ministre på 5 pct., som skulle vare i 2010 og 2011. Denne reduktion blev forlænget med lov nr. 480 af 30. maj 2012 til også at gælde årene 2012-2015. Baggrunden for reduktionen var, at den daværende VK-re- gering skulle bruge et figenblad for at retfærdiggøre den asociale forringelse af dagpengesystemet, hvor dagpengepe- rioden halveredes og genoptjeningskravet fordobledes. Der- for foreslog de – modsat den permanente forringelse af dag- pengeperioden – en midlertidig nedsættelse af vederlaget til ministre på 5 pct. i årene 2010-2011. Den nuværende regering gennemførte med støtte fra En- hedslisten en forlængelse af reduktionen på 5 pct. til årene 2012-2015. Ordningen er dog stadig blot midlertidig, mens de titusindvis af dagpengemodtagere, der ryger ud i fattig- dom, ikke kan se frem til hverken længere dagpengeperiode eller lavere genoptjeningskrav. Derimod kan ministrene i de ansvarlige regeringer, som passivt ser til, vende tilbage til deres privilegier som før genopretningspakken. Da den asociale dagpengeforringelse er permanent, kan det efter Enhedslistens mening heller ikke forsvares at rulle nedsættelsen af ministervederlaget tilbage, hvilket ifølge nu- værende lovgivning sker fra den 1. januar 2016. I stedet foreslår Enhedslisten at gøre nedsættelsen af vederlaget til ministrene med 5 pct. permanent. I forvejen er vederlaget til ministre højt, ligesom embedet ledsages af en række privilegier. Derfor er der ingen grund til at belønne de ministre, hvis regeringer er ansvarlige for at gøre arbejdsløse fattigere. 2 Skriftlig fremsættelse Pernille Skipper (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om varig nedsættelse af ministervederlag (Beslutningsforslag nr. B 75) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3