Henvendelse af 17/2-15 fra Tekniq

Tilhører sager:

Aktører:


    17022015 - Udvalgsbrev om L119 til Erhvervs- Vækst og Eksportudvalget.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L119/bilag/3/1497771.pdf

    5
    17. februar 2015
    SRA
    Side 1/5
    TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.
    Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
    Folketinget
    Christiansborg
    1240 København K
    Lovforslag L 119 om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske in-
    stallationer og elektrisk materiel.
    Det fremsatte lovforslag om en ændring af Stærkstrømsloven giver TEKNIQ
    anledning til følgende bemærkninger:
    Tekniske installationer er en nødvendig del af hverdagen. Alle skal kunne
    anvende teknisk udstyr og installationer uden risiko for stød, brand eller
    personskade. Stærkstrømsreglerne er afgørende for opnåelsen af denne
    sikkerhed. I en periode, hvor de tekniske installationer bliver mere kom-
    plekse, er det vigtigt, at der er fokus på sikkerhed. Kravene til funktionali-
    tet i bygninger og til energirigtighed kræver mere teknik. Samtidig bliver
    installationsopgaverne i stadigt mindre opfang specificeret af bygherreråd-
    givere. Det er i højere grad den pågældende installatør, der skal færdigpro-
    jektere, og derfor er kravene til de tekniske installationsvirksomheder sti-
    gende.
    I takt med den øgede kompleksitet er det vigtigt, at myndighederne skær-
    per opmærksomheden på sikkerheden på stærkstrømsområdet og sikrer,
    at lovændringer ikke svækker det høje danske sikkerhedsniveau.
    Internationalisering og forenkling
    Lovforslaget har fokus på at udbrede anvendelsen af internationale stan-
    darder i reguleringen. Allerede i dag er de danske stærkstrømregler – ho-
    vedsageligt - baseret på internationale standarder, som er skrevet direkte
    ind i stærkstrømsbekendtgørelsen. Stærkstrømsområdet domineres og re-
    guleres derfor som altovervejende hovedregel af internationale standarder.
    Derfor er det vor forventning, at lovforslaget ikke vil føre til realitetsæn-
    dringer af hovedparten af de eksisterende regler.
    Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
    L 119 Bilag 3
    Offentligt
    5
    17. februar 2015
    SRA
    Side 2/5
    TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.
    Regelforenklingen retter sig derfor imod de danske særkrav, som ikke har
    rod i internationale standarder, og som samlet set udgør en beskeden del
    af stærkstrømsområdet.
    TEKNIQ mener at det grundlæggende er rigtigt at forenkle regelgrundlaget
    for stærkstrøm og støtter afskaffelsen af unødvendige danske særkrav,
    ligesom vi støtter udvidet brug af internationale standarder. Det fremgår
    ikke af lovforslaget, hvilke særregler der opretholdes hhv. afskaffes. Vi vil
    derfor opfordre til, at dette afklares i forbindelse med lovforslagets behand-
    ling. Vi forudsætter, at der bliver tale om en meget konkret vurdering. En
    national særregel skal være velbegrundet – men det er på den anden side
    ikke holdbart at afskaffe alle særregler fra den ene dag til den anden.
    TEKNIQ peger på, at der kan opnås en betydelig forenkling i reglerne for
    byggeriet ved at samle reglerne for installationer ét sted – gerne i Byg-
    ningsreglementet, der allerede er forberedt for samling af reglerne om in-
    stallationer. I dag reguleres installationer for el, gas og vvs af tre forskelli-
    ge regelgrundlag i to forskellige styrelser under hvert sit ministerium. Det
    indebærer, at indsatser på byggeområdet ikke koordineres optimalt. En
    samling af reglerne er en oplagt og tiltrængt forenklingsmulighed. Den mu-
    lighed bør lovforslaget adressere.
    Internationale standarder – fra bindende lovkrav til vejledende
    normer.
    I dag gælder de mange internationale standarder, der er indarbejdet i
    Stærkstrømsbekendtgørelsen, som bindende. Med lovforslaget flyttes disse
    bestemmelser ud af Stærkstrømsbekendtgørelsen.
    Internationale standarder skal fremover udgøre vejledende, fravigelige
    normer. Hermed går størstedelen af stærkstrømsreglerne fra at være bin-
    dende lovkrav til at blive vejledende normer.
    TEKNIQ mener, at denne ændring fører til større usikkerhed om regel-
    grundlaget og efterlader forbrugere og branchens aktører mere usikre på,
    hvilke regler der gælder. Det er TEKNIQs opfattelse, at bindende standar-
    der i kombination med en dispensationsmulighed fra myndighederne ville
    skabe større sikkerhed og tryghed – og derfor i realiteten indebære en
    større fleksibilitet.
    Et bindende regelgrundlag styret af internationale standarder vil støtte fri
    konkurrence mere effektivt end vejledende regler. Det er forslagets mål-
    sætning at skabe bedre konkurrence, men det skaber ikke i sig selv mere
    konkurrence at gå fra bindende til vejledende regler, og erfaringer fra Sve-
    5
    17. februar 2015
    SRA
    Side 3/5
    TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.
    rige viser, at kun et meget lille antal installationer udføres på andet grund-
    lag end den vejledende standard.
    Standarder kan undergå hyppige ændringer, og det er derfor vigtigt at
    undgå usikkerhed om, hvilken standard der er gældende på et givet tids-
    punkt.
    Hvis det fastholdes, at standarder ikke skal være bindende, anbefaler TEK-
    NIQ derfor, at man konsoliderer (fastfryser) standarder i serier gennem
    perioder á 5-7 år ad gangen. Ved konsolidering opnås, at standarder ind-
    holdsmæssigt fastholdes i konsolideringsperioden, uanset de bagved lig-
    gende standarder løbende revideres.
    Konsolidering vil bidrage til bedre overblik, et ensartet grundlag og vil be-
    tydeligt lette både omkostninger og administrative forretningsgange i stan-
    dardiseringsøjemed.
    Oversættelse
    Stærkstrømsbekendtgørelsen har i mange år udgjort rygraden i uddannel-
    sen af elektrikere og elinstallatører og har på tværs i branchen skabt en
    solid fælles forståelse af de danske stærkstrømsregler. Det er væsentligt at
    fastholde den generelt høje forståelse af de danske stærkstrømsregler.
    TEKNIQ understreger derfor, at alle væsentlige installationsbestemmelser
    også i fremtiden bør findes på dansk og kan erhverves af branchens aktø-
    rer på rimelige økonomiske vilkår. Det vil først og fremmest reducere risi-
    koen for fejlbehæftede installationer. Det vil også - som et væsentligt
    rammevilkår - støtte de udførende virksomheder.
    Det tekniske Sikkerhedsråd
    Det Tekniske Sikkerhedsråd (DTS) er et uafhængigt, sagkyndigt råd. DTS
    rådgiver i dag ministeren om fastsættelse af regler på sikkerhedsområdet
    og rådgiver Sikkerhedsstyrelsens direktør, herunder om forhold for elektri-
    ske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.
    Udkastet lægger op til at reducere Rådets virkefelt, således at emnerne
    produktsikkerhed, fyrværkeri, akkreditering og metrologi udgår. Denne
    ændring støtter TEKNIQ.
    Rådgivning af Sikkerhedsstyrelsens direktør er også fjernet i forslaget, og
    dette forslag undrer TEKNIQ. Det følger af bemærkningerne til lovforslaget,
    at
    ”Styrelsen har behov for at kunne agere frit som myndighed uden at være
    bundet af Rådets indblanding i styrelsens daglige drift”.
    5
    17. februar 2015
    SRA
    Side 4/5
    TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.
    Som reglerne gælder i dag, er Sikkerhedsstyrelsen ikke forpligtet til at føl-
    ge Rådets anbefalinger, og det er TEKNIQs oplevelse, at Rådet ikke blander
    sig i styrelsens driftsmæssige dispositioner og ej heller har ønsker herom.
    Det er værdifuldt, at branchens aktører via Rådet har en tæt dialog med
    styrelsen om styrelsens virksomhed og om udviklingen på området. Denne
    dialog har bidraget til, at styrelsens arbejde har haft bred opbakning. Dia-
    logen udgør efter TEKNIQs opfattelse en klar styrkelse af sikkerheden på
    el- og gassikkerhedsområdet, og derfor anbefaler vi, at denne opgave vide-
    reføres i lovforslaget.
    Vi foreslår derfor, at det indføjes, at Sikkerhedsstyrelsens direktør rådfører
    sig med Rådet om udviklingen på området og om udarbejdelsen af regler. I
    relation til sammensætning af Rådet anbefaler TEKNIQ, at det i forbindelse
    med lovforslagets behandling nærmere præciseres, hvilke par-
    ter/organisationer der kan indstille rådsrepræsentanter til udnævnelse af
    Erhvervs- og vækstministeren.
    Information og Ikrafttræden
    Ved overgangen til vejledende internationale regler er det af stor betyd-
    ning, at der opnås samme høje regelkendskab som hidtil. Virksomhederne
    har i dag et regelgrundlag, de kender i detaljer, og som bidrager væsentligt
    til det høje danske sikkerhedsniveau. Det er vigtigt, at et nyt regelgrundlag
    får samme rolle – men det kræver, at navnlig mindre virksomheder, der
    ikke har jurister til rådighed, også kan finde vej igennem de nye regler.
    Derfor er det nødvendigt, at der afsættes den fornødne tid, information og
    uddannelse inden nye regler træder i kraft. Det er ikke tilstrækkeligt at
    vedtage den nye lov i 1. kvartal af 2015 og så forvente, at alle er parat til
    at agere efter de nye regler, der – efter forslaget - skal træde i kraft
    1.1.2016. Der skal afsættes mere tid. Størstedelen af regelgrundlaget ken-
    des endnu ikke.
    Overgangsregler kan ikke alene løse denne udfordring, og det er ikke hen-
    sigtsmæssigt at presse så store regelændringer igennem over så kort tid.
     Da uddannelsesinstitutionerne ikke vil kunne nå - inden ikrafttræ-
    den – at indrette undervisning efter et nyt regelsæt,
     da informationsindsatser om de nye, meget omfangsrige regler vil
    få en meget kort tid til at virke, og
     da virksomhederne skal kunne tilpasse kontrakter, forretningsgange
    og efteruddannelse af ansatte i de nye regler,
    5
    17. februar 2015
    SRA
    Side 5/5
    TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.
    anbefaler TEKNIQ, at loven – og de dertil knyttede bekendtgørelser –
    først træder i kraft to år efter lovens vedtagelse.
    Med venlig hilsen
    Niels Jørgen Hansen
    Administrerende direktør