Fremsat den 017. februar 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og‍ ‍Mai‍ ‍Mercado‍ ‍(KF)

Fremsat den 017. februar 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA)
og Mai Mercado (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indgåelse af aftaler, der skal bidrage til effektiv udmøntning af afsoning i
hjemlandet og til tættere samarbejde om efterforskning og
kriminalitetsforebyggelse
Folketinget pålægger regeringen at optage forhandlinger
med EU-medlemsstater og andre relevante stater om foran-
staltninger, der effektivt vil kunne understøtte samarbejde
om domfældte udlændinges afsoning i hjemlandet, og om et
tættere samarbejde, der skal styrke efterforskningen og den
forebyggende indsats over for grænseoverskridende organi-
seret kriminalitet.
Folketinget pålægger i den forbindelse regeringen som et
supplement til EU-reglerne om overførsel til afsoning i
hjemlandet at optage forhandlinger om bilaterale aftaler med
relevante stater i og uden for EU, der indebærer, at dom-
fældte udlændinge, der mangler at afsone helt ned til 1 må-
ned af den idømte straf, hurtigst muligt efter domfældelse
overføres til afsoning i hjemlandet.
Regeringen pålægges endvidere at arbejde for, at EU-reg-
lerne revideres, så der på sigt ikke gælder en regel mellem
EU-medlemsstaterne om, at hjemlandet kan afvise at indlede
en overførselssag, med henvisning til at der ved anmodnin-
gen om overførsel af en domfældt er mindre end 6 måneders
afsoning tilbage af vedkommendes fængselsdom. En sådan
minimumsbetingelse skal længere ned, om muligt ned til 1
måned.
Ydermere pålægger Folketinget regeringen at sikre, at
straffesager mod udlændinge, som vurderes at ville kunne
føre til overførsel til afsoning i hjemlandet, hastebehandles i
domstolssystemet.
Endelig pålægger Folketinget regeringen at afsætte 20
mio. kr. til opbygning af fængselskapacitet i de lande, som
Danmark har indgået og indgår bilaterale aftaler med om
overførsel til afsoning i hjemlandet.
Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15
AX017048
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af tidli-
gere beslutningsforslag, senest nr. B 11, folketingsåret
2013-14. Der henvises til Folketingstidende 2013-14, A, B
11 som fremsat, side 1 ff, og F møde 26, side 30 ff.
Baggrund
Der er i disse år et øget pres på kriminalforsorgen, som
har skullet indpasse flere og flere indsatte i landets fængsler.
En stigende andel af de indsatte er udenlandske statsborgere.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at alt for få domfældte
udlændinge overføres til afsoning i hjemlandet.
Regeringen har med Enhedslisten, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti indgået en flerårsaftale om krimi-
nalforsorgens økonomi for 2013-2016, hvori det bl.a. blev
besluttet at oprette en såkaldt Task Force Hjemsendelse, der
har til formål at understøtte bestræbelserne på at få udlæn-
dinge, der domfældes her i landet, hjem til afsoning i det
land, de har tilknytning til. Forslagsstillerne mener, at de
målsætninger og indsatser, der ligger i den omtalte aftale,
bør suppleres med en række yderligere tiltag, der vil kunne
være med til at øge antallet af domfældte, der overføres til
afsoning i deres hjemland.
Der overføres således efter forslagsstillernes opfattelse
stadig for få domfældte til afsoning i hjemlandet, selv om
man fra kun at have overført to i 2011 fik overført 16 dom-
fældte udlændinge i 2012 og 34 domfældte udlændinge i
2013 (jf. justitsministerens svar på REU alm. del – spørgs-
mål nr. 678 (folketingsåret 2013-14)). Ved besvarelsen af
REU alm. del – spørgsmål 1119 (folketingsåret 2013-14)
den 20. juni 2014 oplyste ministeren, at en manuel optælling
viste, at der i 2014 foreløbigt var indgået aftale om overfør-
sel af i alt 15 udvisningsdømte, som var overført eller var
ved at blive overført til strafafsoning i hjemlandet.
EU-retten på området
Den 5. december 2011 trådte lov nr. 347 af 14. maj 2008 i
kraft. Loven gennemfører i dansk ret bl.a. EU’s rammeafgø-
relse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse
på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v.
Derved gennemførte Danmark det ovenfor omtalte EU-retli-
ge grundlag, der forpligter en EU-medlemsstat efter anmod-
ning fra en anden medlemsstat til at modtage egne borgere
til afsoning af frihedsstraffe idømt ved en domstol i den an-
den medlemsstat.
Da der er tale om afsoning af idømt straf med en reststraf
på ikke under 6 måneders fængsel, vil der i praksis forment-
lig mest blive tale om afsoning i hjemlandet for domme med
strafudmålinger, der kendes fra narkosager, drabssager og
sager, der f.eks. indebærer terrorismerelaterede domme.
En række EU-medlemsstater har imidlertid endnu ikke
implementeret rammeafgørelsen. F.eks. har Litauen endnu
ikke implementeret rammeafgørelsen. Der henvises til Rap-
port om medlemsstaternes gennemførelse af rammeafgørel-
se 2008/909/RIA, 2008/947/RIA og 2009/829/RIA om gen-
sidig anerkendelse af retsafgørelser om frihedsstraffe eller
frihedsberøvende foranstaltninger, om afgørelser om prøve-
tid og alternative sanktioner og om tilsynsforanstaltninger
som et alternativ til varetægtsfængsling, jf. også
KOM(2014) 57 af 5. februar 2014 (samt tilhørende bilag
SWD(2014) 34).
Det er efter forslagsstillernes opfattelse problematisk, at et
land som Litauen ikke har implementeret rammeafgørelsen,
da Danmark så ikke kan anvende den ved overførsel af dom-
fældte til Litauen. Som det fremgår nedenfor, er Litauen et
af de EU-lande, der har flest siddende i de danske fængsler.
Der vil således fortsat være en længere periode, hvor de lan-
de, der ikke har gennemført EU-reglerne i national lovgiv-
ning, ikke kan forventes at modtage egne statsborgere til af-
soning i hjemlandet i det omfang, de nye EU-regler ellers
skulle forpligte dem til. Også efter landene har ratificeret
EU-reglerne, må det forventes, at overførsel af domfældte
kan blive en forholdsvis langstrakt proces, og at mangel på
fængselskapacitet og lign. i praksis vil kunne forhindre, at
sådanne overførsler af dømte i realiteten sker. I forhold til
landene uden for EU gælder Europarådets konventionelle
bestemmelser, men her er landene ikke umiddelbart forplig-
tet til at modtage egne borgere til afsoning. Disse forhold ta-
ler for, at Danmark kan drage stor nytte af egne initiativer i
og uden for EU til at sikre et effektivt samarbejde med rele-
vante lande.
Initiativer i forhold til EU-regelsættet om overførsel af
domfældte
For at øge antallet af overførsler må der bl.a. gøres op
med visse problematiske begrænsninger i EU-regelsættet.
Forslagsstillerne ønsker, at Danmark skal arbejde målrettet
for at få ændret reglen om, at hjemlandet kan afvise at over-
tage afsoningsforpligtelsen for domfældte, som mangler at
afsone mindre end 6 måneder af den idømte straf. Reglen in-
debærer, at mange domfældte udlændinge reelt ikke kan
komme i betragtning til afsoning i deres hjemland, herunder
f.eks. mange af dem, der rejser på organiserede indbrudstog-
ter i Danmark fra især Østeuropa. Forslagsstillerne finder
det nødvendigt for at få sat forebyggende ind over for, at så-
danne organiserede kriminelle finder det værd at tage til
Danmark for at begå indbrud, at domfældte udlændinge fra
EU, der mangler at afsone helt ned til 1 måned af den idøm-
te straf, hurtigst muligt efter domfældelse bør overføres til
afsoning i hjemlandet.
Bilaterale initiativer i forhold til overførsel af domfældte
For at resultaterne i forhold til overførsel af udenlandske
domfældte kan forbedres væsentligt, ønsker forslagsstiller-
ne, at regeringen optager bilaterale forhandlinger med rele-
vante stater i og uden for EU om foranstaltninger, der effek-
tivt kan understøtte samarbejde om domfældte udlændinges
afsoning i hjemlandet. Herunder kunne regeringen foreslå,
at der indarbejdes et økonomisk incitament i aftalegrundla-
get, så hjemlandet tilskyndes til at tage imod egne statsbor-
gere hurtigt og effektivt, uanset om de pågældende har en
lang eller kort straf tilbage at afsone. For at få åbnet op for
2
hjemsendelse af de mange udlændinge, der står til at afsone
under 6 måneders fængsel i Danmark, bør de bilaterale afta-
ler sikre, at hjemlandene skal tage disse domfældte hjem,
selv om de pågældende kun mangler at afsone helt ned til 1
måned. Man bør i den forbindelse sikre, at det danske ju-
stitsvæsens forskellige grene er bedst muligt koordineret til
at varetage den danske del af forberedelserne i overførsels-
sagerne. Det skal således sikres, at de relevante myndighe-
der arbejder koordineret i sager, hvor der er formodning om,
at en sigtet udlænding vil kunne sendes til afsoning i hjem-
landet, i fald vedkommende dømmes skyldig. I forbindelse
med en sådan koordination af sagerne vil den allerede opret-
tede Task Force Hjemsendelse oplagt kunne udøve en cen-
tral funktion.
Et stadig tættere bilateralt samarbejde om forebyggelse
og efterforskning
Forslagsstillerne mener desuden, at der skal tages initiativ
til et stadig tættere bilateralt samarbejde med en række rele-
vante stater om efterforskningen og forebyggelsen af den
grænseoverskridende organiserede kriminalitet, som begås i
Danmark. Sådanne tætte samarbejder kendes allerede fra
Norge, hvor samarbejdet dels består i bistand til oplæring og
uddannelse af de pågældende landes myndighedspersoner,
herunder politifolk, dels af et samarbejde, hvor politifolk fra
Norge og de pågældende lande samarbejder tættere end el-
lers om optrævlingen af organiserede kriminelles græn-
seoverskridende aktiviteter. Sådanne initiativer bør især tag-
es fra dansk side over for lande, hvis borgere i de senere år
stadig hyppigere idømmes og afsoner en frihedsstraf her i
landet.
I forhold til bilaterale aftaler om ovenstående forhold kan
regeringen søge inspiration i de aftaler, Norge har indgået
med EU-medlemsstaterne Rumænien, Letland og Litauen,
forud for at de fælleseuropæiske regler er trådt i kraft (se
mere herom i bemærkningernes tredjesidste afsnit). Storbri-
tannien har ligeledes iværksat et program, der løbende bi-
drager til modernisering af fængsler og uddannelse af fæng-
selspersonel i relevante lande, mod at statsborgere fra de re-
spektive lande, der idømmes ubetinget fængselsstraf i Stor-
britannien, kan hjemsendes til afsoning i eget land. Ifølge
Politiken den 10. august 2012 er der for Storbritanniens ved-
kommende i modsætning til det norske initiativ tale om pro-
grammer i lande uden for EU (se Politiken: »Briter betaler
for udenlandske fængsler«, side 7, den 10. august 2012). Det
synes på den baggrund muligt for Danmark at indgå bilate-
rale aftaler med stater såvel inden for som uden for EU om
at tage egne statsborgere hjem til afsoning hurtigere og mere
effektivt, end EU-reglerne understøtter i dag.
Hastebehandling i domstolssystemet
Ligesom justitsministeren på baggrund af en folketingsbe-
slutning har fastsat en målsætning om, at særlige voldssager
skal behandles inden for 37 dage, ønsker forslagsstillerne, at
Folketinget pålægger regeringen at sikre, at udlændinges
straffesager, der vurderes at ville kunne føre til udvisning el-
ler hjemsendelse til afsoning i hjemlandet, hastebehandles i
domstolssystemet, således at hjemsendelse vil kunne ske
hurtigt og at den tid, den domfældte skal sidde i fængsel, i
videst muligt omfang tilbringes i hjemlandet og i mindst
muligt omfang som varetægtsfængslet i Danmark.
Udlændinge fylder op i de danske fængsler og arresthuse
Justitsministeren har, jf. REU alm. del – svar på spm.
1119 (folketingsåret 2013-14) oplyst, at blandt de 3.856 per-
soner, der den 2. juni 2014 var indsat i de danske fængsler
og arresthuse, er 1.045 registreret som udlændinge. Af de
1.045 er 623 anholdte eller varetægtsfængslede og altså ikke
domfældte, der afsoner. For gruppen af udlændinge, der af-
soner en dom (422), er det rundt regnet halvdelen, der er ud-
visningsdømt, og af disse skønnes det, at ca. 100 ikke er mu-
lige at overføre til afsoning i hjemlandet, da de er idømt en
fængselsstraf af så kort varighed, jf. justitsministerens
mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AU, AV og
AW den 27. maj 2014 samt REU alm. del – svar på spm.
1109 (folketingsåret 2013-14).
Det fremgår endvidere af REU alm. del – svar på spørgs-
mål 1119 (folketingsåret 2013-14), at ud af gruppen af ind-
satte, der ikke har dansk statsborgerskab og afsoner en
fængselsstraf, var 104 indsatte EU-borgere. Det fremgår ik-
ke af svaret, hvor mange af disse, der har modtaget en ud-
visningsdom. Justitsministeren har i et tidligere skriftligt
svar oplyst, at også afsonende EU-borgere uden udvisnings-
dom er omfattet af EU-reglerne om overførsel til hjemlan-
det, hvis omstændighederne i øvrigt lever op til betingelser-
ne i EU-regelsættet (se svar på REU alm. del – spørgsmål
nr. 947-950 (folketingsåret 2012-13)).
En stor og stigende andel af de indsatte i danske fængsler
og arresthuse er fra Østeuropa. Ifølge Fængselsforbundets
seneste opgørelse sad lige over 200 østeuropæere i danske
fængsler og arresthuse i 2008. Det tal er pr. 23. maj 2013
oppe på 417 østeuropæere (se henholdsvis artiklerne på
pol.dk fra 19. juli 2013 »Østeuropæere fylder op i danske
fængsler« og fra 27. juli 2013 »Fængslerne bugner af fanger
fra Østeuropa«). Lægger man tallene sammen i ministerens
opgørelse fra den 2. juni 2014, jf. REU alm. del – svar på
spm. 1119 (folketingsåret 2013-14), ser man, at der sad 321
indsatte fra østeuropæiske lande og de tidligere sovjetrepu-
blikker i de danske fængsler og arresthuse. Det er dog kun
muligt i ministerens opgørelse at medtage tal for lande,
hvorfra der sidder mindst fem indsatte, hvorfor det aktuelle
antal indsatte kan være en del højere end 321, idet gruppen
af »øvrige« indsatte udlændinge, der kommer fra lande med
mindre end fem indsatte i Danmark, udgøres af 77 personer.
Rumænien, Polen og Litauen er fortsat de lande, hvor flest
af de østeuropæiske indsatte i danske fængsler og arresthuse
kommer fra. Ved den senest tilgængelige opgørelse fra den
2. juni 2014, jf. REU alm. del – svar på spm. 1119 (folke-
tingsåret 2013-14) har kriminalforsorgen opgjort antal ind-
satte fra Rumænien, Polen og Litauen til henholdsvis 122,
47 og 46.
Hvis regeringen indgik de foreslåede bilaterale aftaler, ek-
sempelvis med de her omtalte østeuropæiske lande, og hvis
aftalerne indebar, at landene forpligtedes til at modtage
domfældte, der mangler at afsone helt ned til 1 måned af den
idømte straf, ville det kunne bidrage til færre udlændinge i
3
de danske fængsler og dermed også frigøre betydelige øko-
nomiske ressourcer, som de mange udenlandske afsonere
koster kriminalforsorgen.
Udlændinge, der afsoner her i landet, koster nemlig det
danske samfund store summer hvert år. Det fremgår af UUI
alm. del – svar på spørgsmål 716 (folketingsåret 2013-14),
at det ikke er muligt at opgøre de samlede udgifter til udlæn-
dinge i danske fængsler, men såfremt man lægger den gen-
nemsnitlige årsbelægning og de historiske priser pr. fange-
dag pr. år til grund, kan man konstatere, at alene i 2013
brugte den danske stat 558 mio. kr. på udlændinge, der afso-
ner i danske fængsler. Og det tal har historisk set kun været
stigende. Af ovennævnte svar fremgår det, at udgifterne
overordnet set er steget de sidste 10 år. Direktoratet for Kri-
minalforsorgen har tidligere oplyst, at de samlede udgifter
for alle strafafsonere i kriminalforsorgens institutioner i
2011 med andet statsborgerskab end dansk kunne opgøres til
ca. 228,7 mio. kr. fordelt med 48,6 mio. kr. på de åbne insti-
tutioner og 180,1 mio. kr. på de lukkede institutioner inkl.
arresthuse (se svar på REU alm. del – spørgsmål nr. 851
(2011-12)). Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyste i
samme forbindelse, at der blandt den nævnte kategori af
strafafsonere er et antal dømte EU-borgere. Udgiften til de-
res afsoning i kriminalforsorgens institutioner kunne i 2011
opgøres til i alt ca. 64,4 mio. kr. fordelt med 8 mio. kr. på de
åbne institutioner og 56,4 mio. kr. på de lukkede institutio-
ner inkl. arresthuse. Endelig var der i de danske fængsler i
2011 udgifter til de udviste afsonere blandt EU-borgerne på
ca. 50,6 mio. kr. fordelt med 0,9 mio. kr. på de åbne institu-
tioner og 49,7 mio. kr. på de lukkede institutioner inkl. ar-
resthuse.
Det danske samfund bruger efter forslagsstillernes opfat-
telse alt for mange penge på udlændinge, der afsoner i Dan-
mark, og efter forslagsstillernes mening er det simpelthen
for visse nationaliteter direkte attraktivt at sidde i et dansk
fængsel sammenlignet med vilkårene i hjemlandet. For-
slagsstillerne mener derfor, at regeringen skal se på mulig-
heden for at placere de udlændinge, der ikke udgør en væ-
sentlig sikkerhedsrisiko, i eksempelvis nedlagte kaserner,
hvor flere indsatte så kan placeres sammen. Det er forslags-
stillernes opfattelse, at sådanne tiltag kan være med til at
mindske udgifterne til udlændinge, der afsoner i Danmark.
En mindre del af de frigjorte midler ved færre udenland-
ske afsonere i Danmark ville f.eks. kunne finansiere danske
bidrag til opbygning af fængselskapacitet og uddannelse i de
lande, der måtte blive indgået bilaterale aftaler med
De norske initiativer
Danmark kan som nævnt tage ved lære af Norges erfarin-
ger på området og om muligt måske endda indgå et samar-
bejde med Norge om at få lov at benytte nogle af de foran-
staltninger, Norge allerede har fået etableret i Rumænien,
Litauen og Letland.
Folketingets Retsudvalg aflagde i august 2010 den davæ-
rende norske justitsminister, Knut Storberget, et besøg, og af
samtalen om de daværende norske overvejelser og erfarin-
ger fremgik det, at de fælleseuropæiske regler ikke er nok
for et land som Norge, der ligesom Danmark oplever et stort
pres på fængselskapaciteten fra et stigende antal udlændinge
uden tilknytning til landet. Norge har indgået aftale om at
blive en del af de fælleseuropæiske regler for overførsel af
domfældte til afsoning i hjemlandet, men der er ifølge nord-
mændene behov for at bygge oven på de fælleseuropæiske
initiativer med bilaterale aftaler om tættere samarbejde i for-
hold til de lande, hvorfra et stort antal personer kommer til
Norge og idømmes frihedsstraf.
Alene i samarbejdet med Letland har Norge konkret sik-
ret, at der er blevet opført en ny afdeling ved det lettiske
ungdomsfængsel Cesis. Afdelingen er ifølge det norske ju-
stitsministerium finansieret af midler, som Norge bidrager
med til EU, de såkaldte EØS-midler. En del af EØS-midler-
ne skal bl.a. bruges på projekter inden for justitsvæsenet og
indenrigssektoren på områder som bl.a. oplæring af politi-
folk, øget brug af alternative strafformer, herunder afsoning
med elektronisk kontrol (se pressemeddelelserne »Signerte
soningsoverføringsavtale med Latvia« og »Flere skal sone i
hjemlandet«, lagt på det norske justitsministeriums hjemme-
side den 29. april 2011: http://www.regjeringen.no/nb/doku-
mentarkiv/stoltenberg-ii/jd/Nyheter-og-pressemeldinger/
nyheter/2011/signerte-soningsoverforingsavtale-med-
la.html? id=641559).
Norge har desuden indgået et tæt politisamarbejde med
Rumænien om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, sær-
lig menneskehandel, overgreb mod børn og økonomisk kri-
minalitet. Norsk og rumænsk politi vil således kunne bistå
hinanden og arbejde tæt sammen i konkrete sager, som ef-
terforskes. Samarbejde om oplæring og uddannelse er ifølge
det norske justitsministerium også elementer i de indgåede
aftaler (se pressemeddelelsen »Norge har inngått politisam-
arbeid med Romania«, lagt på det norske justitsministeriums
hjemmeside den 14. marts 2008: http://
www.regjeringen.no/nb/dep/jd/pressesenter/presse-meldin-
ger/2008/norge-har-inngatt-olitisamarbeid-med-ro.html?
id=504110).
Finansiering
Forslagsstillerne vil afsætte en pulje på 20 mio. kr. til op-
bygning af fængselskapacitet i de lande, som Danmark har
og får bilaterale aftaler om overførsel til afsoning med. Pul-
jen skal finansieres via den mindre udgift i kriminalforsor-
gen (herunder også deres almindelige bevilling), som det
øgede antal overførsler til afsoning i hjemlandet medfører.
Afsluttende bemærkninger
Det er forslagsstillernes opfattelse, at de foreslåede initia-
tiver for det første vil kunne bidrage til, at udenlandske
domfældte ikke udvikler kriminelle netværk her i Danmark i
forbindelse med afsoning. Endelig vil kombinationen af et
tættere samarbejde om forebyggelse, efterforskning og
hjemsendelse af domfældte med reststraffe ned til 1 måned
efter forslagsstillernes mening bidrage til, at færre udlændin-
ge vil begå kriminalitet i Danmark, hvilket er et mål i sig
selv, og samtidig vil det betyde, at de problemer, som dette
forslag har til formål at håndtere, allerede i udgangspunktet
glædeligvis bliver mindre udfordrende, end de er i dag.
4
Skriftlig fremsættelse
Karsten Lauritzen (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftaler,
der skal bidrage til effektiv udmøntning af afsoning i
hjemlandet og til tættere samarbejde om efterforskning og
kriminalitetsforebyggelse.
(Beslutningsforslag nr. B 74)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5