Henvendelse af 13/2-15 fra Deloitte

Skatteudvalget 2014-15
L 98 Bilag 7
Offentligt


DEP1999.98-531-30
TfS 1999, 192
Skatteministeriet, Departementets afgørelse af 29. januar 1999,
j.nr. 98-531-30
Realkreditlån - lagerprincip - realisationsprincip
Realkreditlån kan ikke anses som børsnoteret gæld i relation til
KGL § 25, stk. 2.
Departementet har på forespørgsel udtalt, at realkreditlån
ikke kan anses som børsnoteret gæld i relation til kursgevinst-
lovens § 25, stk. 2. Departementet har desuden udtalt, at det
i relation til kursgevinstlovens § 26, stk. 3, som hovedregel
kan siges, at to eller flere fordringer i fremmed valuta er ud-
stedt på samme vilkår, når der er identitet med hensyn til va-
luta, rente og løbetid. Herudover er det ikke muligt nærmere
at konkretisere, hvornår to eller flere fordringer i fremmed
valuta anses for udstedt på samme vilkår. Den nærmere udfyl-
delse af reglen må derfor ske gennem praksis. Endvidere har
Skatteministeriet udtalt, at valutafastkursaftaler indgået i for-
bindelse med delvis indfrielse ved ordinære og ekstraordinære
afdrag efter Skatteministeriets opfattelse kan indfortolkes i
kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3. Endelig har Skattemini-
steriet udtalt, at afgørelsen i TfS 1998, 433 også omfatter va-
lutafastkursaftaler på lån, der udstedes i én valuta, mens de
underliggende obligationer udstedes i en anden valuta, dog
forudsat, at valutafastkursaftalen er indgået i samme valuta
som lånevalutaen.
Departementet er i en henvendelse blevet anmodet om en afklaring
af visse spørgsmål til kursgevinstlovens bestemmelser.
1. Realkreditlån og lagerprincippet
Efter kursgevinstlovens § 25, stk. 2, kan den skattepligtige ved
opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt
gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger
af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet i stedet
for realisationsprincippet.
Realkreditlån er set fra låntagers side ikke umiddelbart en
børsnoteret obligationsgæld, og ordlyden af § 25, stk. 2, efterlader
efter Skatteministeriets opfattelse ikke plads til en udvidende for-
tolkning, hvorefter realkreditlån i denne forbindelse anses som
obligationsgæld.
Realkreditlån kan derfor ikke anses som børsnoteret gæld i relation
til kursgevinstlovens § 25, stk. 2. Dette indebærer, at for så vidt
angår realkreditlån kan kun gevinst og tab udløst af valutakursæn-
dringer periodiseres efter lagerprincippet, således at børskursæn-
dringer kun kan periodiseres efter realisationsprincippet.
2. Gennemsnitsmetoden i relation til realkreditlån
I henhold til kursgevinstlovens § 26, stk. 3, anvendes en gennem-
snitlig anskaffelsessum for gæld i fremmed valuta, der er udstedt
på samme vilkår af samme udsteder. Skatteministeriet er blevet
anmodet om nærmere at konkretisere, hvornår to eller flere fordrin-
ger er udstedt på ens vilkår.
Efter Skatteministeriets opfattelse kan som hovedregel siges, at
forudsætningen om samme vilkår er til stede, når der er identitet
med hensyn til valuta, rente og løbetid. Det er imidlertid ikke muligt
nærmere at konkretisere andre kriterier, der undtagelsesvist kan
føre til, at obligationer anses for udstedt på ens vilkår, idet afgørel-
sen i sidste ende beror på et konkret skøn. Den nærmere udfyldelse
af reglen må ske gennem praksis.
3. Valutafastkursaftaler til sikring af ordinære og ekstraordinære
afdrag
I henhold til kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3, er gevinst og tab
på finansielle kontrakter indgået til kurssikring ved optagelse, refi-
nansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån fritaget
for beskatning efter kursgevinstlovens regler.
I TfS 1998, 433 har Skatteministeriet udtalt, at dette også gælder
valutafastkursaftaler, der udbydes i forbindelse med udbetaling og
indfrielse af realkreditlån i fremmed valuta.
Efter Skatteministeriets opfattelse kan valutafastkursaftaler indgået
også i forbindelse med delvis indfrielse ved ordinære og ekstraor-
dinære afdrag indfortolkes i § 30.
4. Betingelser for valutafastkursaftaler
Baggrunden for afgørelsen refereret i TfS 1998, 433 var en henven-
delse fra et realkreditinstitut, der spurgte, om valutafastkursaftaler
i forbindelse med udbetaling og indfrielse af realkreditlån i fremmed
valuta, hvor de underliggende obligationer udstedes i samme valuta,
og hvor betalinger på såvel lån som obligationer finder sted i den
pågældende valuta, er omfattet af kursgevinstlovens § 30.
Det var Skatteministeriets opfattelse i sagen, at de pågældende
valutakursaftaler er omfattet af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr.
3.
Bemærkningen i TfS 1998, 433 skal ikke forstås indskrænkende,
således at kun hvor både realkreditlånet og de underliggende obliga-
tioner er i samme fremmede valuta, vil en valutafastkursaftale være
omfattet af § 30.
Skatteministeriet finder derfor, at valutafastkursaftaler på lån, der
udstedes i én valuta, mens de underliggende obligationer udstedes
i en anden valuta, er omfattet af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr.
3, dog forudsat, at valutafastkursaftalen er indgået i samme valuta
som låne valutaen.
Copyright © 2014 Karnov Group Denmark A/S side 1
Karnov Group DEP1999.98-531-30 - TfS 1999, 192SKM
Skatteudvalget 2014-15
L 98 Bilag 7
Offentligt