Betænkning afgivet af Retsudvalget den 5. februar 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 19.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/beslutningsforslag/B19/bilag/4/1495845.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 5. februar 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge
    mellem 12 og 17 år
    [af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. november 2014
    og var til 1. behandling den 18. december 2014. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Retsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og SIU) indstiller be-
    slutningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller be-
    slutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det
    Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder det
    bekymrende, at en hård kerne af unge mennesker præger
    samfundsbilledet med grovere og grovere kriminalitet. Det
    nuværende system fungerer ikke optimalt med hensyn til at
    kunne håndtere disse unge kriminelle. V, DF, LA og KF
    mener derfor, at der er behov for etablering af en egentlig
    ungdomsdomstol, der er særligt indrettet til at tage hånd om
    de problematikker og pædagogiske hensyn, der skal tages,
    når unge begår kriminalitet. V, DF, LA og KF påpeger, at en
    ungdomsdomstol skal have vide beføjelser til at fastsætte
    sanktioner, hvori der bl.a. kan tages hensyn til de unges for-
    skellige baggrund og modenhed, sådan at sanktionen er til-
    passet den enkelte unge. Samtidig skal en ungdomsdomstol
    sikre, at der skabes mest mulig retssikkerhed for den enkelte
    unge, som det i dag kendes fra det almindelige domstolssy-
    stem, men som ikke findes i det sociale system. En ung-
    domsdomstol skal desuden være med til at øge beskyttelsen
    af unge under 15 år og dermed udgøre et værn imod, at æld-
    re kriminelle presser unge under den kriminelle lavalder til
    at begå kriminalitet.
    V, DF, LA og KF synes, at det er afgørende, at Folketin-
    get gør alt, hvad der er muligt, for at stoppe den grove form
    for kriminalitet, der findes blandt en lille skare af unge.
    Samtidig har samfundet en pligt til at hjælpe disse unge ud
    af deres kriminalitet, så de undgår en fremtid i en kriminel
    løbebane. Det gøres bedst ved at sikre, at de unge forstår de-
    res ugerning og konsekvenserne heraf, samtidig med at de
    voksne mennesker, de møder i systemet, har en professionel
    tilgang til og en specialiseret indsigt i, hvordan man bedst
    håndterer disse unge. Derfor foreslås der oprettet en særlig
    ungdomskriminalforsorg under Kriminalforsorgen, der ud
    over at føre tilsyn med de unge skal sikre det bedst mulige
    forløb for den enkelte unge og dennes situation. V, DF, LA
    og KF tager afstand fra skræmmebilledet om, at forslaget vil
    sætte børn i fængsel. Det skal derfor understreges, at forsla-
    get ikke medfører, at børn og unge under 18 år skal i fæng-
    sel.
    V, DF, LA og KF påpeger, at en ny undersøgelse af tilba-
    gefaldet til kriminalitet foretaget af Danske Regioner viser,
    at omkring 77 pct. af de unge kriminelle får en dom igen.
    Der henvises til artiklen »Tilbagefald: 3 ud af 4 ungdoms-
    kriminelle får en dom igen« bragt i Politiken den 1. februar
    2015.
    Desuden påpeges det, at en lang række EU-lande allerede
    i dag har et særligt strafferetligt system til særbehandling af
    sager om kriminalitet begået af unge under myndighedsalde-
    ren. Det mener V, DF, LA og KF at Danmark burde lade sig
    inspirere af.
    Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke re-
    præsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ik-
    Til beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2014-15
    Journalnummer
    DokumentId
    Retsudvalget 2014-15
    B 19 Bilag 4
    Offentligt
    ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske ud-
    talelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Astrid Krag (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Rasmus Prehn (S)
    Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd.
    Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Nick Nielsen (SIU)
    Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Søren Pind (V) Jan E. Jørgensen (V)
    Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Christian Langballe (DF) Martin Henriksen (DF)
    Peter Skaarup (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Mai Mercado (KF) nfmd.
    Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 19
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    3 Udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 19
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, at beslutningsforslaget ikke handler om at sætte børn i
    fængsel, men at unge under 18 år tværtimod skal afsone på en institu-
    tion sammen med andre unge mennesker, hvor den resocialiserende
    indsats også har høj prioritet, til justitsministeren, og ministerens svar
    herpå
    3