Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 5. februar 2015
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. L 94.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L94/bilag/19/1495670.pdf
Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 5. februar 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer og indførelse af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven m.v.) [af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)] 1. Ændringsforslag Miljøministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforsla- get. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 11. december 2014 og var til 1. behandling den 15. januar 2015. Lovforslaget blev ef- ter 1. behandling henvist til behandling i Miljøudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 27. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. MIU alm. del – bilag 26. Den 16. december 2014 sendte miljøministeren de indkom- ne høringssvar og et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Sønderjysk Landboforening, Hans Otto Sørensen, Skærbæk, og Vesthimmerlands Kommune. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede- gjort for deres holdning til lovforslaget: Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Sønderjysk Landboforening, Hans Otto Sørensen, Skærbæk, og Vesthimmerlands Kommune. Samråd Udvalget har stillet 2 spørgsmål til miljøministeren og er- hvervs- og vækstministeren til mundtlig besvarelse, som miljøministeren på begge ministres vegne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 3. februar 2015. Miljømini- steren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmåle- ne. Spørgsmål Udvalget har stillet 68 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret de 64. De resterende spørgsmål forventes besvaret inden 2. be- handling. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL, IA og Uffe Elbæk (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Fol- kepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget glæder sig over, at vi med Naturplan Danmark for første gang nogen- sinde får en langsigtet plan for, hvordan vi beskytter og ud- vikler naturen i Danmark. Navnlig det grønne danmarkskort er et vigtigt værktøj i den henseende. Det vil understøtte, at der skabes bedre sammenhængende natur i hele landet de næste mange år. Partierne noterer sig desuden med tilfreds- hed, at der med Naturplan Danmark og lovforslaget følges op på en række af Natur- og Landbrugskommissionens an- befalinger. Et Grønt Danmarkskort (et nationalt naturnetværk) Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2014-15 Journalnummer DokumentId Miljøudvalget 2014-15 L 94 Bilag 19 Offentligt Udpegning og realisering af et Grønt Danmarkskort skal bidrage til at skabe bedre og mere sammenhængende natur til gavn for udsatte naturtyper og arter. Et Grønt Danmarks- kort er samtidig et bidrag til at indfri nationale og internatio- nale målsætninger på naturområdet såvel på EU- som på FN-niveau. Grønt Danmarkskort vil i første omgang være knyttet til kommunernes strategiske udpegning af eksi- sterende og potentiel natur. Grønt Danmarkskort skal etable- res og understøttes gennem frivillige virkemidler, hvor lod- sejerne inviteres med ombord i den konkrete realisering af et Grønt Danmarkskort. Realiseringen sker, i takt med at der udmøntes ressourcer til naturinitiativer. Forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer Partierne støtter op om et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer, som har til formål at opnå en bedre beskyttelse af de naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Forbud mod gødskning indfø- res, fordi tilførsel af næringsstoffer betyder mindre artsrig- dom på arealerne, da en del af de arter, som er karakteristi- ske for de beskyttede naturtyper, er næringsstoffølsomme. Sprøjtning er ligeledes medvirkende til at påvirke artsrig- dommen på arealerne i negativ retning. Vi noterer os med tilfredshed, at lodsejere og landmænd, hvis drift bliver ufor- holdsmæssig hårdt påvirket af de nye regler, har mulighed for at søge dispensation eller erstatning. Partierne noterer sig desuden med tilfredshed, at økologerne er undtaget forbud- det mod gødskning. Et forhøjet vejledende bødeniveau Partierne mener, at det er nødvendigt at skærpe bødeni- veauet for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3. Par- tierne mener i den forbindelse, at det ikke skal kunne betale sig at overtræde natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen. Det er vigtigt, at man på denne måde gør noget for at sikre, at der fremover vil ske færre ulovlige indgreb i de beskytte- de naturtyper. Samlet set er det partiernes opfattelse, at lovforslaget og Naturplan Danmark er vigtige skridt i retning af at Danmark bliver et grønnere land med en mere mangfoldig natur – med en god balance mellem hensynet til vores natur og hen- synet til vores erhverv. Det er glædeligt, at der nu bliver sat en tydelig og positiv retning for den danske natur frem mod 2050. Et mindretal i udvalget (V, DF, LA, KF) indstiller lovfor- slaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag. Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har en lang række betænkeligheder ved lovforslaget. Økonomien Kravet om forbud mod almindelig landbrugsdrift på en del af § 3-arealerne i Danmark vil få voldsomme økonomi- ske konsekvenser for den enkelte landmand. Værdiforringel- sen af jorden og tabet af harmoniareal vil påvirke den enkel- te ejendom og samfundet negativt. Hertil kommer, at § 3- arealudpegningerne ikke følger arronderingen af den enkelte mark, men ligger som smalle tråde eller dråber i de enkelte arealer. Dette udelukker almindelig landbrugsdrift på langt større arealer end de udpegede. Derfor vil mange arbejds- pladser og eksportindtægter gå tabt i rigtig mange landområ- der, og landmænd risikerer at gå konkurs på grund af lovfor- slaget. Vi mener ikke, at Miljøministeriet har medregnet alle aspekter af lovforslaget i forbindelse med kortlægningen af de økonomiske tab for lodsejerne. Ministeriet har ikke medregnet det enorme fald i værdien af § 3-arealer. Ministe- riet har heller ikke medregnet, at den enkelte lodsejers kre- ditværdighed mindskes i forlængelse af faldet i jordens vær- di. Det hæmmer udvikling og modernisering. Derudover vil lodsejerens rentebetaling stige, da bankerne fastsætter ren- terne efter kundernes soliditetsgrad. Heller ikke dette indgår i ministeriets beregning af de økonomiske konsekvenser. Endelig har ministeriet ikke medregnet de ekstra udgifter, der vil blive pålagt landbrug med produktion af f.eks. svin eller køer. Disse landbrug vil være nødsaget til enten at købe eller leje jord for at beholde produktionen. Alternativt må landbruget skære ned eller stoppe for produktionen. Som konsekvens af lovforslaget vil der i mange af disse landbrug opstå mangel på husdyrfoder af god kvalitet, som vil medfø- re eventuel import eller lange transporter af proteinholdigt foder. Det finder vi hverken økonomisk eller miljømæssigt gavnligt for den enkelte landmand og for samfundet. Vi er også skeptiske over for de yderligere administrative byrder, som både den løbende registrering af § 3-arealer og et Grønt Danmarkskort vil pålægge kommunerne. Det fore- kommer helt utænkeligt, at kommuner ikke vil inddrage det- te nye grønne danmarkskort i deres arbejde med både forny- elser og kommende VVM-godkendelser. De heraf følgende begrænsninger og økonomiske konsekvenser, et Grønt Dan- markskort vil få for erhvervet, har konsekvenser for vækst og arbejdspladser i fødevareerhvervet. Vi mener, at regeringen bør sikre muligheden for ekspro- priation til de landmænd, som får ændret anvendelsesmulig- heden af deres § 3-arealer, og som ellers tidligere har drevet jorden på ordinær vis. Naturen Vi finder ikke, at lovforslaget lever op til ønsket om en målrettet naturindsats. I stedet burde pengene anvendes, hvor man vil få mest natur for pengene ved at pleje den na- tur, som i forvejen er tilgroet og har behov for pleje. Vi mener, forslaget om ophør af almindelig landbrugs- drift på § 3-arealer vil øge risikoen for, at der sker tilgroning af lysåbne naturtyper, hvilket er en af de alvorligste trusler mod biodiversiteten i Danmark. Samtidig fjerner forslaget incitamenter til at holde de pågældende § 3-arealer lysåbne, idet det for mange landmænd ikke kan betale sig at afgræsse eller tage høslæt på arealerne. Vi vil dog gerne understrege, at vi ser positive tendenser i, at planen måske i høj grad bygger på frivillighed. Konklusion Alt i alt mener Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Allian- ce og Det Konservative Folkeparti, at der med dette lovfor- slag ikke vil ske en målrettet naturindsats, og at forslaget in- deholder mangelfulde analyser af både de økonomiske og de naturmæssige konsekvenser til stor skade for både land- mænd og naturen. Desuden mener vi, at der for nogle land- 2 mænd kan være tale om krænkelse af den private ejendoms- ret, og at disse bør sikres retsmæssigt med mulighed for eks- propriation. På den baggrund vil Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti trække æn- dringen vedrørende § 3-arealerne tilbage, såfremt der sker et regeringsskifte efter næste valg. Partierne kan derfor ikke støtte lovforslaget. Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 1 1) Før nr. 1 indsættes som nye numre: »01. § 5 a, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af kortbila- get til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i § 5 b, § 11 a, stk. 1, nr. 20, § 11 e, stk. 1, nr. 9, og stk. 2, § 11 f, § 16, stk. 3, § 29 og § 35, stk. 3.« 02. § 5 a, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af kortbila- get til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i § 5 b, § 11 a, stk. 1, nr. 20, § 11 e, stk. 1, nr. 10, og stk. 2, § 11 f, § 16, stk. 3, § 29 og § 35, stk. 3.« 03. I § 11, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 11 a,« til: »§ 11 a, stk. 1,«.« [Konsekvensændring] 2) Nr. 2 affattes således: »2. I § 11 a indsættes som stk. 2-5: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af ek- sisterende og potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, an- vende Digitale Naturkort. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udpege eksisterende Natura 2000-områder på land til at indgå i Grønt Danmarks- kort. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af øvrige eksisterende og potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: 1) Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne. 2) Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sam- menhæng mellem eksisterende værdifulde naturområ- der, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000- områder. 3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bed- re vandmiljø eller rekreation. Stk. 4. Ved udpegningen af eksisterende og potentielle na- turområder, jf. stk. 1, nr. 13, skal kommunalbestyrelsen sik- re sammenhæng med nabokommuners udpegning af eksi- sterende og potentielle naturområder. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om etablering af lokale naturråd til at bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, herunder regler om antal af lokale naturråd og deres sammensætning og opgaver.«« [Nyaffattelse af lovforslagets § 1, nr. 2, (§ 11 a, stk. 2-4) i sammenhæng med ny bemyndigelsesbestemmelse i stk. 5 om etablering af lokale naturråd i forbindelse med udpeg- ning af Grønt Danmarkskort] 3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: »04. I § 11 b, stk. 2, ændres »og § 11 a,« til: »og § 11 a, stk. 1,«, og »§ 11 a, nr. 9.« ændres til: »§ 11 a, stk. 1, nr. 9.«« [Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2] 4) Nr. 3 affattes således: »3. § 11 e, stk. 1, affattes således: »Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om 1) den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, 2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den regio- nale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23 a, 3) grundlaget for udpegning af eksisterende og potentiel- le naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarks- kort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 13, 4) beskyttede områder efter anden lovgivning og eventu- elle arealreservationer efter sektorlove eller projek- terings- og anlægslove, 5) de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlæg- ningen af arealanvendelsen inden for kommunepla- nens geografiske område, 6) handleplaner for kommunens realisering af vandpla- nen og Natura 2000-planen efter §§ 31 a og 46 a i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internatio- nale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), 7) kommuneplanens sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og sø- er og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 8) de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af 3 arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område, 9) den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder, 10) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplan- lægningen i nabokommunerne og 11) kommuneplanens sammenhæng med den statslige tra- fikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service.«« [Lovteknisk ændring] 5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer: »05. § 11 e, stk. 1, affattes således: »Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om 1) den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, 2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den regio- nale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23 a, 3) grundlaget for udpegning af eksisterende og potentiel- le naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarks- kort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 13, 4) beskyttede områder efter anden lovgivning og eventu- elle arealreservationer efter sektorlove eller projek- terings- og anlægslove, 5) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, 6) de i Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålslo- ven), og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kom- muneplanens geografiske område, 7) handleplaner for kommunens realisering af Natura 2000-planen efter § 46 a i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålslo- ven), 8) kommuneplanens sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og sø- er og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 9) de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område, 10) den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder, 11) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplan- lægningen i nabokommunerne og 12) kommuneplanens sammenhæng med den statslige tra- fikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service.«« [Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlæg- ning] 6) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer: »06. I § 21 b, stk. 1, ændres »§ 11 a, nr. 1,« til: »§ 11 a, stk. 1, nr. 1,«.« [Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2] Til § 2 7) I nr. 2 affattes den indledende tekst således: »Efter § 3 indsættes efter overskriften »Andre bestemmelser:«.« [Lovteknisk præcisering] Nye paragraffer 8) Efter § 2 indsættes som nye paragraffer: »§ 01 I lov nr. 742 af 25. juni 2014 om ændring af lov om mil- jøbeskyttelse og lov om planlægning (Kapacitet til destruk- tion af farligt affald og flytning af VVM-kompetence til re- gionsrådet m.v.) foretages følgende ændring: 1. § 2, nr. 1, ophæves. § 02 I lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning) foretages følgende ændring: 1. § 8, nr. 3-5, ophæves.« [Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1 og 5 vedrørende § 1, nr. 02 og 05] Til § 3 9) Paragraffen affattes således: »§ 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 2, nr. 2-6, træder i kraft den 1. september 2017. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikraft- trædelsen af § 1, nr. 02 og 05. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ved førstkommende re- vision af kommuneplanen, der sker på baggrund af strategi- en for kommuneplanlægningen i henhold til § 23 a i lov om planlægning, vedtage retningslinjer for udpegning af eksi- sterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for de områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort efter § 11 a, stk. 1, nr. 13, i lov om planlæg- ning, jf. denne lovs § 1, nr. 1.« [Hjemmel til at ikraftsætte konsekvensændringer af lov om vandplanlægning, lovteknisk præcisering] 4 Til nr. 1-9 1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Ændringsforslagene forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for staten. Ændringsforslagene forventes at indebære øgede admini- strative konsekvenser for kommunerne til oprettelse af de lokale naturråd, til mødedeltagelse for alle kommuner og til sekretariatsbetjening for nogle kommuner i forbindelse med planlægningen for Grønt Danmarkskort i kommuneplan 2017. 2. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet Ændringsforslagene vil ikke have økonomiske og admi- nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Dog vil erhvervs- livets organisationer med forslagene få mulighed for at del- tage i arbejdet i lokale naturråd med at stille forslag til ud- pegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort inden for naturrådets geografiske afgrænsning. 3. Miljømæssige konsekvenser Ændringsforslagene har ingen direkte miljømæssige kon- sekvenser, men vurderes at bidrage til fagligt at kvalificere kommunernes udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. 4. EU-retlige konsekvenser Ændringsforslagene har ikke EU-retlige konsekvenser. Ad nr. 1 Med det foreslåede nr. 01 gennemføres en konsekvens- ændring som følge af lovforslagets indsættelse af et ekstra nummer i § 11 e, stk. 1. Hermed rettes henvisningen i § 5 a, stk. 3, til § 11 e, stk. 1, nr. 8, til en henvisning til § 11 e, stk. 1, nr. 9. Det foreslåede nr. 02 indeholder en næsten ensly- dende bestemmelse, hvor henvisningen ændres til en henvis- ning til § 11 e, stk. 1, nr. 10. Baggrunden herfor er, at der med § 8, nr. 3-5, i lov nr. 1631 af 26. december 2013 er vedtaget en række konse- kvensændringer af planlovens § 11 e, stk. 1, som følge af lov om vandplanlægning, herunder en ændring, som tilføjer et nyt nummer 5 til § 11 e, stk. 1, som endnu ikke er trådt i kraft, men kan sættes i kraft administrativt. Som en konse- kvens heraf er ved lov nr. 742 af 25. juni 2014 vedtaget en ændring af § 5 a, stk. 3, som ændrer henvisningen til § 11 e, stk. 1, nr. 8, til en henvisning til § 11 e, stk. 1, nr. 9. Denne bestemmelse er heller ikke trådt i kraft, men kan sættes i kraft administrativt. For at sikre, at henvisningerne bliver korrekte, også når de tidligere vedtagne ændringer sættes i kraft, foreslås, at ændringen i lov 742, 2014, erstattes af det foreslåede nr. 02, og ændringerne af § 11 e, stk. 1, i § 8, nr. 3-5, i lov nr. 1631, 2013, erstattes af det foreslåede nr. 05. Samtidig foreslås det at ophæve de nævnte ændringslove, jf. ændringsforslag nr. 8. Det foreslås, at miljøministeren fast- sætter tidspunkter for ikrafttræden af de foreslåede ændrin- ger i nr. 02 og 05, jf. det foreslåede § 3, stk. 3. Endelig foreslås i nr. 03 en lovteknisk præcisering som konsekvens af lovforslagets nr. 2. Ad nr. 2 Med den foreslåede ændring er foretaget en nyaffattelse af lovforslagets nr. 2 med en tilføjelse af et nyt stk. 5, hvor ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om etablering af lokale naturråd til at bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, herunder regler om antal af lokale naturråd og deres sammensætning og opgaver. Det er forventningen, at der i en selvstændig be- kendtgørelse vil blive fastsat regler om, at kommunerne i fællesskab inden for en nærmere fastlagt geografisk forde- ling skal nedsætte op til 25 lokale naturråd, som skal bistå kommunerne med et forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Det er endvidere forvent- ningen, at sammensætningen af kommuner vil blive fastsat i bekendtgørelsesform efter inddragelse af KL. Det er intenti- onen, at naturrådene vil få til konkret opgave at udarbejde et forslag til udpegning af områder inden for naturrådets geo- grafiske afgrænsning, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Det forventes, at de lokale naturråd vil få det nødvendige baggrundsmateriale i form af f.eks. tidligere udpegninger af eksisterende og planlagte naturområder samt dataudtræk fra Digitale Naturkort stillet til rådighed for deres arbejde. Det forventes, at naturrådene vil kunne nedsættes og ud- arbejde forslag til udpegning i løbet af anden halvdel af 2015 eller første halvdel af 2016, med henblik på at forslag fra de enkelte lokale naturråd kan indgå i de relevante kom- munalbestyrelsers beslutningsgrundlag forud for den næste revision af kommuneplanerne. Der vil i lighed med konstruktionen med lokale vandråd være tale om forslag af rådgivende karakter, hvor den enkel- te kommunalbestyrelse har den endelige beslutningskompe- tence. Med forslaget forventes fastsat bestemmelser om, at relevante organisationer kan udpege hver 1 medlem samt en suppleant, og at det skal tilstræbes, at der opnås en ligelig repræsentation af organisationer, som varetager forskellige interesser i naturplanlægningen. Ud over relevante organisa- tioner forventes alle kommuner inden for det lokale natur- råds geografiske afgrænsning at være repræsenteret i de lo- kale naturråd, mens sekretariatsfunktionen vil blive vareta- get af én kommune pr. naturråd. Ad nr. 3 De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforsla- gets nr. 2. Ad nr. 4 og 5 Med de foreslåede ændringer er medtaget to næsten ens- lydende affattelser af § 11 e, stk. 1. Det foreslås, at det fore- slåede nr. 4 træder i kraft den 1. marts 2015, og at det fore- slåede nr. 05 kan sættes i kraft administrativt efterfølgende. Med lov nr. 1631 af 26. december 2013 er tilføjet et nyt re- degørelseskrav i et nyt nr. 5 i § 11 e, stk. 1, i forhold til reg- ler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vand- planlægning. Herudover udgår ordene »vandplanen og« og »vandforekomster og« i nugældende nr. 4, og i nugældende nr. 5 i § 11 e, stk. 1, udgår »vandplanen og«, »§ 31 a og« og »vandforekomster og«. Disse ændringer er indarbejdet i det foreslåede nummer 05 (ændringsforslag nr. 5), som kan sæt- tes administrativt i kraft, jf. det foreslåede § 3, stk. 3, (æn- dringsforslag nr. 9), hvorved det sikres, at de med lov nr. 1631 tiltænkte ændringer af § 11 e, stk. 1, opretholdes. Ad nr. 6 og 7 5 De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforsla- gets § 1, nr. 2, og lovtekniske præciseringer. Ad nr. 8 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1. Ad nr. 9 Der er tale om lovtekniske præciseringer. Derudover be- myndiges ministeren til administrativt at sætte konsekvens- ændringerne af lov om vandplanlægning (lovforslagets § 1, nr. 02 og nr. 05) i kraft. Der henvises i øvrigt til bemærknin- gerne til ændringsforslag nr. 1, 4 og 5. Yildiz Akdogan (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jens Joel (S) John Dyrby Paulsen (S) Mette Reissmann (S) Torben Hansen (S) Simon Kollerup (S) Lone Loklindt (RV) fmd. Lotte Rod (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Johan Lund Olsen (IA) Uffe Elbæk (UFG) Erling Bonnesen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) Henrik Høegh (V) Esben Lunde Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Hans Christian Thoning (V) Eyvind Vesselbo (V) Pia Adelsteen (DF) René Christensen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Villum Christensen (LA) Daniel Rugholm (KF) Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 47 Dansk Folkeparti (DF) 22 Radikale Venstre (RV) 17 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Enhedslisten (EL) 12 Liberal Alliance (LA) 9 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 94 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren 2 Henvendelse af 11/12-14 fra Vesthimmerlands Kommune 3 Henvendelse af 13/1-15 fra Landbrug & Fødevarer 4 Henvendelse af 13/1-15 fra Hans Otto Sørensen, Skærbæk 5 Henvendelse af 14/1-15 fra Danmarks Naturfredningsforening 6 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Henvendelse af 29/1-15 fra Sønderjysk Landboforening 8 Kopi af MIU alm. del – svar på spm. 135-152 om Danmarks Natur- fond og det grønne danmarkskort 9 Talepapir fra Hans Otto Sørensens foretræde for udvalget den 29/1-15 10 Henvendelse af 2/2-15 fra Hans Otto Sørensen, Skærbæk 11 Henvendelse af 30/1-15 fra Danmarks Naturfredningsforening 12 Præsentationer fra Sønderjysk Landboforening til brug ved foretræde den 5/2-15 13 Ændringsforslag fra miljøministeren 14 Kopi af MIU alm. del – svar på spm. 93 om at oversende de notater m.v., som ministeren bebudede ved besvarelsen af MIU alm. del – samrådsspm. D den 13/11-14 15 Talepapir fra samrådet den 3/2-15 om landbrugets vilkår som følge af L 94, fra miljøministeren 16 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 94 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/1-15 fra Hans Otto Søren- sen, Skærbæk, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/1-15 fra Danmarks Natur- fredningsforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvorfor der gøres forskel på økologiske landmænd og kon- ventionelle landmand, for så vidt angår gødskning i § 3-områder, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om status på det nationale skovprogram, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvad sammenhængen er mellem det grønne danmarkskort og det nationale skovprogram, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om ministeren vil forholde sig til høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer, side 5-8, om konsekvenserne ved udlægning af ny natur, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om ministeren vil bekræfte, at udvikling af ny natur også kan give anledning til restriktioner i forbindelse med revurderinger af hus- dyrgodkendelser efter 8 år, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 7 8 Spm. om husdyrproduktionen, hvis der kommer flere nye naturområ- der, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm., om forbuddet mod gødskning og sprøjtning vil medføre væsent- lig forøgede udgifter i kommunerne, til miljøministeren, og ministe- rens svar herpå 10 Spm., om ministeren vil kommentere muligheden for at undersøge al- ternative løsninger i forbindelse med forbuddet mod gødskning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm., om ministeren vil redegøre for de administrative omkostninger, som lovforslaget forventes at have i forbindelse med den øgede ar- bejdsbyrde i kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm., om ministeren i forlængelse af svar den 23/12-14 på MIU alm. del – spm. 138-140 – vil uddybe sin besvarelse samt besvare spørgs- målet om, hvornår der vil være tale om »atypisk hårdt ramte« bedrif- ter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om de ca. 5.300 bedrifter, indgrebet vil berøre, til miljøministe- ren, og ministerens svar herpå 14 Spm., om ministeren anerkender, at forbuddet mod gødskning på § 3- arealer kan betyde, at driften af engarealerne vil ophøre, da den ikke længere vil være rentabel, til miljøministeren, og ministerens svar her- på 15 Spm. om, hvor stor en andel af de forbudsramte enge der anslået vil kunne opnå tilskud efter landdistriktsprogrammet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm., om et beskyttet engområde kan vokse ud af beskyttelsen og der- med inddrages til landbrugsdrift igen, til miljøministeren, og ministe- rens svar herpå 17 Spm. om, hvad der egentlig er formålet med loven, hvis forbuddet mod at gødske enge i mange tilfælde vil få den konsekvens, at de kul- turlandskabelige grønne enge forsvinder og i stedet bliver til rørsump, krat og sumpskov, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om forståelse af Naturstyrelsens notat af 11/12-14 om »Retsvirk- ningen af et Grønt Danmarkskort som foreslået i L 94«, til miljømini- steren, og ministerens svar herpå 19 Spm., om ministeren kan bekræfte, at såfremt der allerede for nuvæ- rende er lavet lokalplan i en kommune, hvor der er afsat et areal til f.eks. fritidshuse, sommerhuse eller lign., kan dette ikke med L 94 æn- dres til en del af det grønne danmarkskort, medmindre ejeren af area- let frivilligt og eventuelt mod kompensation eller erstatning afgiver retten til at kunne bebygge arealet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvornår ministeren mener, at der sker krænkelse af den pri- vate ejendomsret, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om Naturstyrelsens notat af 11/12-14 om »Retsvirkningen af et Grønt Danmarkskort som foreslået i L 94«, hvor det fremgår, at det i sager efter husdyrloven ikke vil være et Grønt Danmarkskort og plan- lovens bestemmelser, men derimod sektorlovgivningen, der sætter 8 rammerne for kommunernes administration, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm., om ministeren kan bekræfte, at områder udpeget til potentiel natur i medfør af et Grønt Danmarkskort ikke kan henføres til områder »omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde na- turområder, …samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne«, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om lov om planlægning (§ 11 a), til miljøministeren, og ministe- rens svar herpå 24 Spm. om, hvorfor Tøndermarsken er udtaget af reglerne omkring § 3- jorde i L 94, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm., om gødningsforbuddet vil berøre ca. 36.400 ha ferske enge og strandenge, hvor gødskning kan være tilladt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm., om gødningsforbuddet vil berøre ca. 36.400 ha ferske enge og strandenge, hvor gødskning kan være tilladt, og om der i dette estimat er taget højde for de arealer, der ligger med miljøbetingede tilsagn, og som derfor kun har en N-kvote på 0, mens tilsagnet løber, til miljømi- nisteren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvilke naturtyper L 94 har til formål at gavne, til miljømini- steren, og ministerens svar herpå 28 Spm., om lovforslaget har til formål at gavne de særlige og sjældne naturtyper og arter, eller om formålet er at gavne de arealer, der har de laveste naturværdier, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om, at der er sket et tab af arter på 44 pct. på arealer, der gødes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om modellen, hvormed tabet på 44 pct. af arter på arealer, der gødes, er illustreret i figur 10.1 i Bobbink R, Hettelingh JP: »Review and revision of empirical critical loads and dose-response relati- onships«, 2010, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om, hvordan den matematiske model er anvendt til at estimere en reduktion på 44 pct. i artsantallet ud fra en tilførsel af 130 kg N pr. år, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvoraf det fremgår, at den matematiske model, som er an- vendt til at beregne tabet af 44 pct. af arter på arealer, der gødes, er baseret på undersøgelser af arealer, »hvor der sker en fraførsel af kvælstof (høslet eller afgræsning)« som anført i ministerens svar i for- bindelse med samrådet den 13/11-14, til miljøministeren, og ministe- rens svar herpå 33 Spm., om det er korrekt, at den matematiske model, som er anvendt til at beregne tabet af 44 pct. af arter på arealer, der gødes, har til formål at vise effekten af kvælstoftilførsel på antallet af plantearter på områ- der, hvor den eneste ændring er tilførsel af ekstra kvælstof, til miljø- ministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm., om den matematiske model, der anvendes til at beregne tabet på 44 pct. af arter på arealer, der gødes, anvendes til at beskrive den ef- 9 fekt på biodiversiteten, som ophør af den nuværende landbrugsdrift på § 3-arealerne vil få, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om, hvor mange arealer der forventes at blive sat uden for mu- lighed for at søge MVJ-tilskud til pleje, til miljøministeren, og mini- sterens svar herpå 36 Spm., om det er muligt at lade tværkommunale naturråd spille en rolle i forbindelse med kommunernes udarbejdning af Grønt Danmarkskort, og i givet fald hvordan dette kan gøres, til miljøministeren, og mini- sterens svar herpå 37 Spm., om ministeren mener, at der kan være tale om diskrimination, når lovforslaget vil straffe de mennesker, som driver et erhverv, hårde- re end andre, også selv om overtrædelsen er sket ved simpel uagtsom- hed, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om at præcisere, hvilke biodiversitetsmål Naturplan Danmark og herunder L 94 skal opfylde, og hvordan disse kan dokumenteres op- fyldt i 2020, kvalitativt og kvantitativt, til miljøministeren, og ministe- rens svar herpå 39 Spm. om, hvordan der sikres et løbende overblik over, at der rent fak- tisk udpeges arealer af en størrelse, som forbedrer biodiversiteten frem mod 2050, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm., om det vil styrke fremdriften i udmøntningen af det grønne dan- markskort, at det fremhæves som en national interesse i planloven, f.eks. på linje med detailhandel, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om, hvor mange af de ca. 350.000 ha plejekrævende lysåben na- tur der i dag ikke bliver plejet og derfor er under tilgroning og truede, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm., om ministeren er enig i, at en af de største trusler mod den lys- åbne danske natur er manglende pleje, til miljøministeren, og ministe- rens svar herpå 43 Spm. om, hvor mange af Naturstyrelsens egne arealer der vil blive be- rørt af forbuddet, og i hvilket omfang Naturstyrelsen forventer at for- buddet vil få økonomisk betydning for driften af disse arealer, f.eks. i form af lavere forpagtningsafgift eller værditab på arealerne, til miljø- ministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm., om ministeren kan bekræfte, at et forbud mod at gødske og sprøjte vil medføre, at arealernes tilstand ændres, og at der opstår ny natur på arealerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm., om ministeren finder, at det er rimeligt at påføre lodsejere så store økonomiske konsekvenser, som der lægges op til med forbuddet mod gødskning og sprøjtning på arealer omfattet af naturbeskyttelses- lovens § 3, på baggrund af en vejledende registrering, til miljøministe- ren, og ministerens svar herpå 46 Spm., om ministeren kan bekræfte, at der fortsat er arealer registreret som beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, hvor registreringen alene er baseret på luftfototolkning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 10 47 Spm., om ministeren vil sikre, at de arealer, der vil blive omfattet af forbuddet mod gødskning og sprøjtning, vil blive gennemgået i felten af kvalificerede botanikere, og at der på baggrund heraf vil blive truf- fet afgørelser om, hvorvidt de pågældende arealer reelt er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm., om ministeren vil igangsætte tiltag, der sikrer, at landmænd, der gør en indsats for naturen og skaber ny eller bedre natur, ikke risikerer skærpede restriktioner på deres ejendomme som følge af deres natur- indsats, f.eks. hvis de efterfølgende ønsker at udvide deres husdyrbe- drifter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 49 Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/1-15 fra Landbrug & Fø- devarer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. om at redegøre for proceduren i forbindelse med udpegning af § 3-arealer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm., om der er hørings- og informationspligt i forbindelse med ud- pegning af § 3-arealer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 52 Spm. om, hvad tidsplanen er i forbindelse med udpegning og kortlæg- ning af § 3-arealer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 53 Spm., om § 3-arealer er den mest sårbare natur, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 54 Spm. om, hvad sammenhængen er mellem § 3-arealer og landbrugs- drift, og om det er driften af et område, der kan føre til udpegning som § 3-natur, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 55 Spm., om det stadig vil være muligt for områder at vokse ind eller ud af § 3-beskyttelsen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 56 Spm. om kommentar til talepapir fra Hans Otto Sørensen, Skærbæk, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 57 Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/2-15 fra Hans Otto Søren- sen, Skærbæk, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/1-15 fra Danmarks Natur- fredningsforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 59 Spm. om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningen af et værditab på 1,17 mia. kr. i landbruget, til miljøministeren, og mini- sterens svar herpå 60 Spm., om ministeren vil indhente Finansrådets vurdering af den reelle betydning for landbrugserhvervet i form af reduktion af lånemulighe- der m.m. ved en værdiforringelse på 1,17 mia. kr., til miljøministeren, og ministerens svar herpå 61 Spm., om ministeren er villig til at se på, om det er muligt at have en tidlig afgørelse af kompensation og eventuel ekspropriation for de be- rørte landmand, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 62 Spm. om at oversende konkrete eksempler på, hvordan loven vil på- virke en enkelt landmand og dennes mulighed for kompensation, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 63 Spm., om justitsministerens vurdering af, om det er udtryk for godt lovforberedende arbejde at fremsætte et lovforslag, der indeholder ekspropriation, uden at præcisere, hvornår og under hvilke omstæn- 11 digheder man kan blive udsat for ekspropriation, til miljøministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå 64 Spm. om at kommentere præsentationen fra Sønderjysk Landbofor- ening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 65 Spm., om ministeren vil sikre, at kommunerne ikke tegner Grønt Dan- markskort på arealer, hvor det kan få konsekvenser for virksomheders (herunder landbrugs) og offentlige interessers udviklingsplaner i frem- tiden, til miljøministeren 66 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at Grønt Danmarkskort ikke forventes at have betydning for kommuners administration af anden lovgivning, til miljøministeren 67 Spm., om ministeren i bekendtgørelse og vejledning vil sikre, at kom- munerne ikke lader de grønne danmarkskort få betydning for admini- stration af anden lovgivning, til miljøministeren 68 Spm., om de arealer, som lodsejerne hidtil har drevet intensivt, ikke kan udpeges til § 3-arealer, jf. L 94 – svar på spm. 1, til miljøministe- ren Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 94 Samråds- spm.nr. Titel A Samrådsspm., om ministrene vil redegøre for de økonomiske udfor- dringer for landbruget i forbindelse med L 94, til miljøministeren og erhvervs- og vækstministeren B Samrådsspm. om at redegøre for regeringens overvejelser om vækst, til miljøministeren og erhvervs- og vækstministeren 12