Fremsat den 6. februar 2015 af Anni Matthiesen (V), Anne-Mette Winther Christiansen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Karina Adsbøl (DF), Merete Riisager (LA), Thyra Frank (LA), Daniel Rugholm (KF) og Mai Mercado (KF)

Fremsat den 6. februar 2015 af Anni Matthiesen (V), Anne-Mette Winther Christiansen (V), Alex Ahrendtsen (DF),
Karina Adsbøl (DF), Merete Riisager (LA), Thyra Frank (LA), Daniel Rugholm (KF) og Mai Mercado (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en undersøgelse af, hvordan børn og unge med særlige behov kan sikres et
friere skolevalg
Folketinget pålægger regeringen at undersøge, hvordan børn og unge med særlige behov kan sikres mulighed for – via et
friere skolevalg – at blive optaget på frie grundskoler.
Beslutningsforslag nr. B 71 Folketinget 2014-15
AX017030
Bemærkninger til forslaget
Med forslaget ønskes at sikre børn og unge med særlige
behov mulighed for – via et friere skolevalg – at blive opta-
get på frie grundskoler. En væsentlig barriere i dag er, at
kommunerne ikke er forpligtet til at lade det økonomiske til-
skud, der tilfalder børn og unge med særlige behov i folke-
skolen, følge disse børn og unge ved valg af en fri grundsko-
le. Det betyder, at børn og unge med særlige behov ikke har
de samme lige muligheder for at benytte sig af det frie sko-
levalg og vælge en fri grundskole som andre børn og unge,
og at de frie grundskoler stilles økonomisk ringere ved at
optage børn og unge med særlige behov end ved at optage
andre børn og unge.
Kommunerne har en forskelligartet praksis med hensyn til
at lade pengene følge elever med særlige behov, som flytter
fra folkeskolen til frie grundskoler. Vælger forældrene at
flytte et barn med særlige behov fra folkeskolen til en fri
grundskole, kan kommunen vælge at understøtte dette øko-
nomisk, men kommunen kan også vælge at lade være, og
den kan have en økonomisk interesse heri.
Den nuværende forskelligartede praksis i kommunerne be-
tyder, at nogle forældre bliver frataget det frie valg af skole.
I flere tilfælde vælger kommuner nemlig ikke at yde tilskud
i forbindelse med forældrenes ønske om at flytte barnet fra
folkeskolen til en fri grundskole.
Frie grundskoler kan herefter være nødsaget til at sige nej
til at optage elever med særlige behov, fordi en fri grund-
skole ikke har mulighed for at få dækket (alle) meromkost-
ninger ved særlige tilskud ud af driftsbevillingen til frie
grundskoler eller ved øget forældrebetaling. Det fratager
reelt forældre til børn med særlige behov samme rettigheder
til og muligheder for at vælge en fri grundskole, som foræl-
dre med børn uden sådanne behov har.
De frie grundskoler har i nogle tilfælde en anden tilgang
til undervisning end folkeskolen, og denne tilgang kan nogle
gange være netop det, der skal til for at inkludere en elev
med særlige behov i den fælles undervisning.
Den uensartede praksis i kommunerne kan også være stø-
dende for forældre, som har børn med sammenlignelige be-
hov, men som oplever, at deres børn ikke har samme mulig-
heder, fordi de ikke bor i samme kommune.
I dele af landet er en fri grundskole det eneste skoletilbud
i lokalområdet, og der kan være lang transporttid til nærme-
ste folkeskole. Også i sådanne tilfælde er det hensigtsmæs-
sigt, at der ikke er økonomiske barrierer for, at et barn med
særlige behov kan blive optaget på en fri grundskole, hvis
skolen har et relevant undervisningstilbud.
Forslaget pålægger regeringen at undersøge, hvordan
kommunerne kan forpligtes til at lade det økonomiske til-
skud følge de pågældende børn, og samtidig analysere de
økonomiske konsekvenser af et sådant forslag under den
forudsætning, at det ikke indebærer offentlige merudgifter.
2
Skriftlig fremsættelse
Anni Matthiesen (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en undersøgelse af,
hvordan børn og unge med særlige behov kan sikres et
friere skolevalg.
(Beslutningsforslag nr. B 71)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3