Skriftlig fremsættelse (5. februar 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    BK1732

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L136/20141_L136_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (5. februar 2015)
    Ministeren for Sundhed og Forebyggelse (Nick Hækkerup):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddel-
    loven og vævsloven (Automatisk kronikertilskud, lægemiddel-
    overvågning m.v.)
    (Lovforslag nr. L 136)
    Formålet med forslaget til ændring af sundhedsloven er
    at indføre et automatisk kronikertilskud til borgere med et
    stort medicinforbrug. Forslaget udmønter regeringens, So-
    cialistisk Folkepartis og Enhedslistens delaftale på sund-
    hedsområdet i forbindelse med Finansloven for 2015. Ved
    aftalen afsættes 22 mio. kr. årligt til finansiering af en ny
    ordning med automatisk kronikertilskud fra 1. januar 2016.
    En automatisering af kronikertilskuddet vil sikre, at alle bor-
    gere med et stort medicinforbrug, herunder svage patienter,
    altid har et loft over deres årlige medicinudgifter. Automa-
    tisk kronikertilskud vil indebære, at ingen borgere, hverken
    voksne eller børn, skal betale mere end 3.830 kr. (2015-tal) i
    egenbetaling til tilskudsberettiget medicin i en tilskudsperio-
    de.
    Formålet med forslaget til ændring af lægemiddelloven er
    at gennemføre ny EU-lovgivning om et styrket samarbejde
    om lægemiddelovervågning inden for EU i dansk ret. Frem-
    over skal en øget andel af lægemiddelvirksomheders rappor-
    ter med periodiske sikkerhedsdata vurderes via Det Europæ-
    iske Lægemiddelagentur, og tilladelse til visse sikkerheds-
    undersøgelser skal indhentes hos et udvalg tilknyttet agentu-
    ret. Desuden omfatter forslaget præciseringer af hjemlen til
    ministeren til at fastsætte regler om lægemiddelvirksomhe-
    ders gebyrer til Sundhedsstyrelsens virksomhed med læge-
    midler. Endelig foreslås indført en direkte hjemmel i loven
    til to af Sundhedsstyrelsens eksisterende opgaver med udar-
    bejdelse af korte tekster om lægemidlers dosering og korte
    generiske lægemiddelnavne til apotekernes etiketter om læ-
    gemiddeldosering.
    Formålet med forslaget til ændring af vævsloven er at
    indføre en præcisering af bestemmelser, der gennemfører
    vævsdirektivet i dansk ret. Det præciseres bl.a., at Sund-
    hedsstyrelsen skal offentliggøre årlige aktivitetsredegørelser
    fra de enkelte vævscentre. Desuden foreslås af retssikker-
    hedsmæssige grunde at indsætte definitioner på en række
    centrale begreber, der anvendes i vævslovgivningen, direkte
    i vævsloven.
    Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli
    2015. Bestemmelserne om kronikertilskud foreslås dog først
    at træde i kraft den 1. januar 2016, og med overgangsbe-
    stemmelser frem til 31. januar 2016.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 136 Folketinget 2014-15
    BK001732