Fremsat den 5. februar 2015 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen)

Fremsat den 5. februar 2015 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af dyreværnsloven og lov om dyrlæger
(Forbud mod seksuel omgang eller seksuelle handlinger med dyr, forbud mod salg af hunde på markeder, avl af familie- og
hobbydyr, ændret rådsstruktur m.v.)
§ 1
I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj
2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a. Det er forbudt at have seksuel omgang med eller
foretage seksuelle handlinger med dyr, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Forbuddet omfatter ikke handlinger, som udføres
af veterinærmedicinske eller zootekniske årsager, herunder i
forbindelse med avl og reproduktion, dyreforsøg eller af an-
dre lignende berettigede grunde.«
2. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En afgørelse truffet i medfør af stk. 2 kan ikke
indbringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Dette gælder også i tilfælde, hvor afgørelsen er påklaget til
og afgjort af Rigspolitiet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 12 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om avl af familie- og hobbydyr.«
4. Efter § 19 indsættes i kapitel 3:
»§ 19 a. Det er forbudt at sælge hunde på markeder.«
5. I § 25, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »dyreværn«: », her-
under rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelsen af
regler efter denne lov.«
6. I § 25 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Rådet varetager på eget initiativ eller på ministe-
rens begæring informations- og debatskabende aktiviteter
inden for sit virksomhedsområde, jf. stk. 1.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
7. Kapitel 6 og 6 a ophæves.
8. § 27, stk. 2, ophæves.
9. I § 28, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§§ 1-3,«: »§ 3 a, stk.
1,«, og efter »§ 19« indsættes: », § 19 a«.
§ 2
I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 464 af 15.
maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 28, stk. 1, indsættes efter »består af «: »mindst«.
2. I § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »veterinærfaglige ud-
talelser«: »og udtalelser vedrørende hold af særlige dyr«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 5-8, og § 2 træder i kraft den 1. januar
2016.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 134 Folketinget 2014-15
Fødevaremin.,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-15-30-000
AH005488
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Forbud mod at have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlinger med dyr
2.1. Gældende ret
2.2. Fødevareministeriets overvejelser
2.3. Lovforslagets indhold
3. Avl af familie- og hobbydyr
3.1. Gældende ret
3.2. Arbejdsgruppen vedrørende avl af dyr
3.2.1. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.3. Fødevareministeriets overvejelser
3.4. Lovforslagets indhold
4. Forbud mod salg af hunde på markeder
4.1. Gældende ret
4.2. Fødevareministeriets overvejelser
4.3. Lovforslagets indhold
5. Ændringer vedrørende råd
5.1. Gældende ret
5.1.1. Dyreværnsrådet
5.1.2. Det Dyreetiske Råd
5.1.3. Rådet vedrørende hold af særlige dyr
5.1.4. Det Veterinære Sundhedsråd
5.2. Fødevareministeriets overvejelser
5.2.1. Dyreværnsrådet
5.2.2. Det Dyreetiske Råd
5.2.3. Rådet vedrørende hold af særlige dyr
5.2.4. Det Veterinære Sundhedsråd
5.3. Lovforslagets indhold
6. Ændring af klageadgang
6.1. Gældende ret
6.2. Fødevareministeriets overvejelser
6.3. Lovforslagets indhold
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås indført et forbud mod at have sek-
suel omgang med eller foretage seksuelle handlinger med
dyr. Bestemmelsen, der indsættes i dyreværnsloven, har til
formål at sikre dyrenes velfærd bedst muligt.
Lovforslaget fremsættes desuden med henblik på at imple-
mentere to af de fire tiltag, som indgår i fødevareministerens
initiativ, Et bedre hundeliv, der blev lanceret i foråret 2014.
Initiativet har til formål at forbedre hundes velfærd samt at
ruste kommende hundeejere til at træffe beslutning om an-
skaffelse af hund på et oplyst grundlag. Samtidig implemen-
teres Arbejdsgruppen om avl af dyrs anbefalinger vedrøren-
de avl af familie- og hobbydyr. Disse tiltag indebærer bl.a.,
at der med nærværende lovforslag foreslås følgende ændrin-
ger af dyreværnsloven: Der foreslås indført en bestemmelse,
som bemyndiger fødevareministeren til at fastsætte regler
om avl af familie- og hobbydyr, herunder hunde. Sådanne
2
regler skal medføre, at familie- og hobbydyr avles på en må-
de, der sikrer, at dyrene ikke får velfærds- og sundhedsmæs-
sige problemer. Hensigten med lovændringen er at sikre
bedre velfærd for bl.a. hunde og katte, der f.eks. på grund af
modetrends avles med fokus på visse karakteristika, f.eks.
lange ører eller meget flad snude, hvilket kan give velfærds-
problemer for dyrene. Den foreslåede bestemmelse er udar-
bejdet med baggrund i anbefalingerne fra rapporten fra Ar-
bejdsgruppen vedrørende avl af dyr (Rapport fra arbejds-
gruppen vedrørende avl af dyr, Fødevareministeriet august
2013). Det bemærkes i den forbindelse, at en sådan bestem-
melse ikke vil være begrænset til at omfatte hunde, men kan
omfatte avl af familie- og hobbydyr generelt. Der foreslås
endvidere indført et forbud mod salg af hunde på markeder.
Der er ikke i dag regler for, hvor man må sælge og købe
hunde. Det antages, at der på markeder i vidt omfang sker
impulskøb, og hensigten med det foreslåede forbud er at
nedbringe problemer med dyrevelfærden ved at sikre, at der
ikke længere kan sælges hunde på fysiske markeder.
Herudover foreslås der ændringer i rådsstrukturen på dyre-
velfærds- og veterinærområdet. Der er i dag følgende råd in-
denfor området: Det Dyreetiske Råd, Det særlige råd vedrø-
rende dyreværnsspørgsmål (Dyreværnsrådet), Rådet vedrø-
rende hold af særlige dyr og Det Veterinære Sundhedsråd.
Det foreslås, at Dyreværnsrådet og Rådet vedrørende hold af
særlige dyr nedlægges, og at Det Dyreetiske Råd og Det Ve-
terinære Sundhedsråd tilføres yderligere kompetencer. De
foreslåede ændringer har baggrund i, at Fødevareministeriet
efter at have overtaget ressortansvaret for dyrevelfærdsom-
rådet fra Justitsministeriet har set på en ny struktur på områ-
det. Forslagene medfører ændringer i dyreværnsloven og lov
om dyrlæger.
Endelig foreslås der som følge af ressortomlægningen fra
Justitsministeriet til Fødevareministeriet indført en bestem-
melse i dyreværnsloven, der præciserer, at der ikke er ad-
gang til at påklage Rigspolitiets afgørelser til fødevaremini-
steren.
2. Forbud mod at have seksuel omgang med eller foretage
seksuelle handlinger med dyr
2.1. Gældende ret
Seksuel omgang eller seksuelle handlinger med dyr er ikke
specifikt reguleret i gældende dansk ret.
Historisk set kan kriminalisering af menneskers seksuelle
omgang med dyr spores tilbage til en bestemmelse i Kong
Christian den femtes Danske Lov af 1683. I lovens 6. bog
om misgerninger fandtes en bestemmelse om Omgængelse,
som er imod Naturen (6-13-15). Bestemmelsen kriminalise-
rede såvel mandlig homoseksualitet som seksuel omgang
med dyr.
Bestemmelsen i Danske Lovs 6-13-15 blev videreført i §
177 i borgerlig straffelov af 10. februar 1866 om Omgæn-
gelse mod Naturen. Denne bestemmelse omfattede homo-
seksuel kønsomgængelse mellem personer af mandligt køn,
visse fra det normale samleje afvigende seksualakter mellem
mand og kvinde samt kønsligt forhold mellem menneske og
dyr.
Bestemmelsen i 1866-straffelovens § 177 udgik i forbindel-
se med reformen af den borgerlige straffelov, der førte til
vedtagelsen af den borgerlige straffelov af 1930 (lov nr. 126
af 15. april 1930). Der var tale om en afkriminalisering af
bl.a. menneskers seksuelle omgang med dyr i det omfang, at
forholdet ikke udgjorde en overtrædelse af andre bestem-
melser som f.eks. bestemmelsen om blufærdighedskrænkel-
se. I forarbejderne til straffeloven af 1930 anføres bl.a., at
det ligger udenfor retsordenens opgave at straffe seksuel
omgang med dyr. I forarbejderne betragtes seksuel omgang
med dyr som en afvigelse, der ligesom eksempelvis homo-
seksuelle forhold blev anset for umoralsk, men som ikke bør
være strafbar.
Menneskers seksuelle omgang eller seksuelle handlinger
med dyr er i dag omfattet af dyreværnslovens §§ 1 og 2, jf.
lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014, hvis dyret udsæt-
tes for smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig
ulempe eller ikke behandles omsorgsfuldt, herunder huses,
fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysio-
logiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Ifølge dyreværnslovens § 17 må dyr ikke dresseres eller bru-
ges til fremvisning, cirkusforestillinger, filmoptagelser eller
lignende, hvis dyret derved påføres væsentlig ulempe.
Straffen for vanrøgt eller uforsvarlig behandling af dyr er ef-
ter dyreværnslovens § 28, stk. 1, bøde eller fængsel indtil 1
år, mens straffen for mishandling af dyr er fængsel indtil 1
år og i gentagelsestilfælde indtil 2 år. Hvis højere straf ikke
er forskyldt efter bestemmelsen i § 28, stk. 1, straffes over-
trædelse af dyreværnslovens §§ 1, 2 og 17 med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, jf. § 28, stk. 2.
For så vidt angår seksuel omgang med eller det at foretage
seksuelle handlinger med andres dyr, følger det af straffelo-
vens § 264, stk. 1, nr. 1, der vedrører husfredskrænkelse, at
det er strafbart uberettiget at skaffe sig adgang til andres hu-
se eller andet ikke frit tilgængeligt areal. Det er således ikke
tilladt uberettiget at bevæge sig ind på en anden persons ind-
hegnede mark eller i en anden persons stald, uanset om for-
målet med dette er at have seksuel omgang med eller foreta-
ge seksuelle handlinger med dyr eller ej. Overtrædelse af
straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, straffes med fængsel i indtil
6 måneder og under særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 264, stk. 2.
Derudover følger det af straffelovens § 232, at den, som ved
uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år, eller hvis forholdet er begået
overfor et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4
år. Krænkelse af blufærdigheden i bestemmelsens forstand
foreligger, når blot handlingen efter sin art er egnet til at
krænke blufærdigheden. I kravet om, at handlingen skal væ-
re blufærdighedskrænkende, ligger dog, at handlingen skal
3
være foretaget overfor en eller flere personer, hvis interesse
man ved at pålægge strafansvar søger at beskytte, og at et
gyldigt samtykke fra den eller dem, over for hvem handlin-
gen er foretaget, udelukker ansvar. De handlinger, der er
omfattet af straffelovens § 232, kan navnlig opdeles i hand-
linger, hvor gerningsmanden og offeret er i umiddelbar fy-
sisk kontakt med hinanden, og handlinger, hvor dette ikke er
tilfældet. Af særlig relevans i denne sammenhæng er de til-
fælde fra sidstnævnte kategori, hvor gerningsmanden blotter
sig eller i øvrigt foretager seksuelle handlinger i en andens
påsyn. Der ses ikke i trykt retspraksis at være eksempler på,
at bestemmelsen er blevet anvendt i relation til seksuel om-
gang med dyr, men det må antages, at seksuel omgang eller
seksuelle handlinger med dyr i en andens påsyn i givet fald
vil kunne straffes som blufærdighedskrænkelse på linje med
andre seksuelle handlinger, der foretages i en andens påsyn.
Menneskers seksuelle omgang eller det at foretage seksuelle
handlinger med dyr er forbudt i en række andre lande, her-
under Norge og Sverige. Det svenske forbud findes i djur-
skyddslagen og indebærer et forbud mod at gennemføre sek-
suelle handlinger med dyr. Samfundsnyttig virksomhed,
f.eks. handlinger med et veterinærmedicinsk formål, sæd-
indsamling eller lignende er undtaget fra forbuddet. Det nor-
ske forbud findes i den norske lov om dyrevelferd, og inde-
bærer såvel et forbud mod seksuel omgang med dyr som
seksuelle handlinger med dyr. Det fremgår af bemærknin-
gerne til den norske lov, at sædtapning, inseminering og an-
dre nødvendige procedurer i forbindelse med avl og repro-
duktion ikke regnes som seksuelle handlinger.
2.2. Fødevareministeriets overvejelser
Som beskrevet ovenfor har det at have seksuel omgang med
eller foretage seksuelle handlinger med dyr ikke været spe-
cifikt forbudt i Danmark siden reformen af straffeloven i
1930. Seksuel omgang med eller det at foretage seksuelle
handlinger med dyr har dog været forbudt i det omfang, det
har været omfattet af andre regler, f.eks. dyreværnslovens
almindelige bestemmelser om, at dyr ikke må udsættes for
smerte, lidelse m.v.
Spørgsmålet om menneskers seksuelle omgang eller seksu-
elle handlinger med dyr har været genstand for stor offentlig
debat de seneste år, ligesom der er lovgivet på området i en
række europæiske lande. Således er menneskers seksuelle
omgang med dyr i varierende omfang forbudt i Tyskland,
Frankrig, England, Nederlandene, Sverige og Norge. I Nor-
ge og Sverige er det specifikt forbudt at foretage seksuelle
handlinger med dyr, i Norge er det tillige forbudt at have
seksuel omgang med dyr. I begge lande er samfundsnyttige
handlinger, som f.eks. sædindsamling i forbindelse med avl,
undtaget fra forbuddet.
Det er vanskeligt at sige noget præcist om antallet af tilfæl-
de, hvor mennesker har seksuel omgang med dyr eller fore-
tager seksuelle handlinger med dyr, især da der er tale om
handlinger, som er stærkt tabubelagte. Dermed må der også
forventes at være et vist mørketal i forhold til de forskellige
undersøgelser, der er gennemført på området. Der er i Dan-
mark foretaget undersøgelser, der har forsøgt at afdække
omfanget af menneskers seksuelle omgang med dyr. Justits-
ministeriets Forskningskontor gennemførte således i 2011
en undersøgelse blandt danske dyrlæger, hvor 481 dyrlæger
udfyldte et spørgeskema om deres kendskab til menneskers
seksuelle omgang med dyr. 17 % af dyrlægerne oplyste at
have haft mistanke om sådanne hændelser, og 7 % af dyrlæ-
gerne berettede om en bekræftet mistanke.
Herudover har Det Dyreetiske Råd udtalt sig om menne-
skers seksuelle omgang med dyr, jf. Udtalelse om menne-
skers seksuelle omgang med dyr, november 2006. Rådet ud-
taler, at medlemmerne af rådet ikke finder, at der er behov
for at regulere privatpersoners seksuelle omgang med egne
dyr, idet der allerede i dyreværnslovgivningen er taget højde
for de situationer, hvor dyrene lider overlast. Samtidig me-
ner rådet, at der er et tungvejende hensyn at tage til menne-
skers seksuelle præferencer samt seksuelle minoriteter. Dog
kan seksuel omgang med dyr indebære en risiko for, at dyre-
ne lider overlast. Rådets medlemmer finder på den anden si-
de, at der kan være behov for tiltag, som forbyder eller på
anden måde forhindrer, at seksuel omgang kan foregå i
kommercielt regi, som f.eks. sexshows, udlejning af dyr,
bordeldrift eller produktion af pornografi. Selvom dyrene ik-
ke nødvendigvis lider overlast antager rådet, at der her er en
øget risiko for, at dyrene lider overlast. Rådet tager i øvrigt
skarpt afstand fra de tilfælde, hvor personer har seksuel om-
gang med andres dyr, fordi der her også er et hensyn at tage
til dyrets ejer og dennes følelser.
Et mindretal i Det Dyreetiske Råd finder dog, at menneske-
lig seksuel omgang med dyr er uacceptabelt og dybt kræn-
kende for dyrets værdighed og integritet.
Når det gælder seksuel omgang eller det at foretage seksuel-
le handlinger med dyr, hvor dyret lider overlast i form af
smerte, lidelse m.v., vil forholdet være dækket af de eksi-
sterende bestemmelser i dyreværnsloven, jf. pkt. 2.1. Føde-
vareministeriet finder imidlertid, at også tilfælde, hvor det
ikke kan godtgøres, at dyret lider overlast, bør være omfattet
af forbuddet. Fødevareministeriet lægger i den forbindelse
bl.a. vægt på, at dyr ikke kan sige fra, og at et forhold mel-
lem mennesker og dyr dermed ikke er ligeværdigt.
Fødevareministeriet er af den opfattelse, at menneskers sek-
suelle omgang med dyr og det at foretage seksuelle handlin-
ger med dyr grundlæggende må anses for at være i modstrid
med den respekt og den omsorg for dyrene, som er og bør
være fundamental i alle former for omgang med dyr. Samti-
dig er der et hensyn at tage til dyrs særart og dermed til dy-
renes naturlige adfærd og instinkter. Herudover må et deci-
deret forbud forventes at have en præventiv virkning. Det
kan i visse tilfælde desuden være vanskeligt at påvise, om
dyr har lidt overlast på baggrund af en seksuel handling ud-
ført af et menneske. Et specifikt forbud vil også kunne bi-
drage til at løse denne problemstilling. Forslaget er i øvrigt
en naturlig følge af den udvikling, der ses i forhold til den
eksisterende regulering, idet der også på andre områder er
4
fastsat specifikke regler for hold af og håndtering af dyr,
f.eks. i relation til arealkrav, staldindretning m.v.
2.3. Lovforslagets indhold
Fødevareministeriet foreslår, at der indføres et forbud mod
seksuel omgang med dyr samt det at foretage seksuelle
handlinger med dyr, uanset om handlingen konkret påfører
dyret skade eller lidelse, jf. den foreslåede § 3 a, stk. 1. Bag-
grunden skal særligt findes i hensynet til dyrene. Fødevare-
ministeriet har derudover noteret sig, at lovgivning på områ-
det er ganske udbredt i de lande, Danmark normalt sammen-
ligner sig med. Danmark bør derfor ikke fremstå som et
land, hvor seksuel udnyttelse af dyr er tilladt. Bestemmelsen
foreslås udformet således, at såvel seksuel omgang som sek-
suelle handlinger med dyr er forbudt. Bestemmelsen omfat-
ter alle personer, som er over den kriminelle lavalder, og
dermed ikke kun dyrets ejer.
Forslaget retter sig mod handlinger, hvor menneskets brug
af dyret sker for at opnå seksuel tilfredsstillelse i en eller an-
den form. Handlingen skal dermed have haft et seksuelt
præg og være af en sådan karakter, at den vil være egnet til
at vække eller tilfredsstille menneskets seksuelle drift. Det
er dog uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt be-
stemmelsen er overtrådt, om handlingen rent faktisk har
medført tilfredsstillelse af den seksuelle drift eller ej. Som
det fremgår, retter forslaget sig mod menneskets brug af dy-
ret, dvs. at mennesket skal være den aktive part i handlin-
gen. Det forhold, at eksempelvis en hund parrer sig op ad et
menneskeben, er således ikke omfattet af lovforslaget.
Seksuel omgang med dyr omfatter fysisk berøring af dyrets
kønsorgan eller af dyrets krop med menneskets kønsorgan.
Dette indebærer konkret, at forbuddet vil omfatte penetrati-
on af dyrets vagina eller anus med menneskets kønsorgan,
anden kropsdel eller genstand. Derudover omfattes et dyrs
penetration af et menneskes vagina eller anus med dets
kønsorgan. Seksuelle handlinger med dyr omfatter bl.a. oral
stimuli af dyrets kønsorgan eller andre erogene zoner, samt
at dyr oralt stimulerer menneskets kønsorgan eller andre
erogene zoner. Endelig omfatter forbuddet f.eks. det, at et
menneske ved hjælp af hænder, andre kropsdele eller gen-
stande stimulerer dyrets kønsorgan, eller lader dyret stimule-
re menneskets kønsorgan.
Det foreslås præciseret i den foreslåede § 3 a, stk. 2, at en
række handlinger, der ud fra en umiddelbar betragtning kan
have et seksuelt præg, ikke er omfattet af lovforslaget.
Det drejer sig om handlinger med et veterinærmedicinsk el-
ler zooteknisk præg, herunder vaginale undersøgelser med
henblik på sygdomsdiagnostik, sædindsamling og insemine-
ring eller andre nødvendige procedurer i forbindelse med avl
eller andre lignende nødvendige handlinger, f.eks. i forbin-
delse med dyreforsøg, under forudsætning af, at reglerne om
forsøg med dyr er overholdt. Der vil her være tale om sam-
fundsnyttig virksomhed, som sker under kontrollerede for-
hold og i vidt omfang udføres af personer med særlige kom-
petencer. Endvidere vil handlinger som udføres af lignende
berettigede grunde, f.eks. privatpersoners pleje af dyrs køns-
organer i forbindelse med eller som forebyggelse af syg-
dom, ikke være omfattet af lovforslaget.
For så vidt angår dyrepornografi, udlejning med henblik på,
at andre kan have seksuel omgang med dyret eller kan fore-
tage seksuelle handlinger med dyret, bordeldrift eller lignen-
de er selve den seksuelle omgang eller de seksuelle handlin-
ger, der foretages med dyret, forbudt efter den foreslåede
bestemmelse i § 3 a, stk. 1. Som beskrevet under pkt. 2.1. vil
handlingerne i øvrigt i et vist omfang være omfattet af dyre-
værnslovens § 17 om forbud mod brug af dyr til fremvis-
ning, filmoptagelser m.v. (hvis dyret herved påføres væsent-
lig ulempe), eller straffelovens regel om blufærdigheds-
krænkelse.
Det fremgår af Det Dyreetiske Råds udtalelse, at der for rå-
det går en vigtig etisk grænse, når det drejer sig om kom-
merciel brug af dyr i forbindelse med seksuelle aktiviteter –
det være sig ved brug af dyr som rekvisitter til produktion af
pornografisk materiale eller udlejning af dyr til brug for sex.
Overtrædelse af denne grænse kan ses som et udtryk for
manglende respekt for de involverede dyrs integritet. Rådet
anbefaler derfor, at der kan være behov for tiltag, som for-
byder eller på anden måde forhindrer, at seksuel omgang
med dyr kan foregå i organiseret eller kommercielt regi som
f.eks. sex-shows, udlejning, bordeldrift eller produktion af
pornografi.
Fødevareministeriet deler rådets opfattelse og finder, at be-
skyttelseshensynet overfor dyrene, der gør sig gældende i
forhold til det foreslåede forbud mod seksuel omgang med
eller seksuelle handlinger med dyr, også gør sig gældende i
andre tilfælde. Det kan bl.a. være fremstilling af dyreporno-
grafi, udlejning af dyr, sexshows eller brug af dyr til bordel-
drift. Fødevareministeriet lægger også her vægt på, at dyre-
ne ikke har mulighed for at sige fra, samt at de nævnte hand-
linger må anses for at stride mod den respekt og den omsorg
for dyrene, som er og bør være fundamental i alle former for
omgang med dyr.
Med forslaget om at forbyde seksuel omgang med og det at
foretage seksuelle handlinger med dyr, er det ikke kun selve
den seksuelle handling, der kan straffes, men også det at
medvirke til, at andre mennesker har seksuel omgang med
eller foretager seksuelle handlinger med dyr.
Ifølge straffelovens § 23, stk. 1, omfatter den for en lovover-
trædelse givne straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse,
råd eller dåd har medvirket til gerningen. Medvirken til
overtrædelse af den foreslåede § 3 a, stk. 1, vil bl.a. kunne
være brug af dyr i sexshows, hvor en person medvirker til,
at en anden person enten har seksuel omgang med eller fore-
tager seksuelle handlinger med dyr, og hvor der er en eller
flere tilskuere tilstede. Der kan også være tale om udlån af et
eller flere dyr til personer, der har seksuel omgang med eller
foretager seksuelle handlinger med dyr, uanset om der beta-
les for lån af det eller de pågældende dyr eller ej. Medvirken
5
til overtrædelse af den foreslåede § 3 a, stk. 1, vil også kun-
ne foreligge, såfremt en person driver et dyrebordel, og i den
forbindelse for vindings skyld stiller et eller flere dyr til rå-
dighed for en eller flere personer, der en eller flere gange
har seksuel omgang med eller foretager seksuelle handlinger
med dyr. Medvirken til overtrædelse af den foreslåede § 3 a,
stk. 1, vil også kunne udgøres af fremstilling af dyreporno-
grafisk materiale forstået som film og fotografier af en eller
flere personer, der har seksuel omgang med eller foretager
seksuelle handlinger med dyr. Sådan medvirken kan f.eks.
bestå i at være involveret i den umiddelbare produktion af
sådanne film eller fotografier, eksempelvis ved at bidrage til
indspilning af en film eller optagelse af fotografier, herunder
som fører af et kamera, lyd- eller lyssætning. Fremstilling af
tegninger eller animerede produktioner, der afbilder det at
have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlin-
ger med dyr, vil derimod ikke være omfattet af den foreslåe-
de § 3 a, stk. 1. Ligeledes vil også billeder, filmisk materia-
le, tegninger, animeret materiale eller andet, der afbilder
dyr, der har seksuel omgang med eller foretager seksuelle
handlinger med andre dyr eller som afbilder dyrs genitalier
falde udenfor den foreslåede § 3 a, stk. 1.
Et forbud mod menneskers seksuelle omgang med dyr har
tidligere, som beskrevet ovenfor under pkt. 2.1., været pla-
ceret i straffeloven. Forbuddet foreslås dog nu placeret i dy-
reværnsloven, da formålet med og baggrunden for bestem-
melsen er hensynet til det pågældende dyr. Det foreslås, at
overtrædelse af bestemmelserne i den foreslåede § 3 a, stk.
1, skal kunne straffes efter dyreværnslovens § 28. På tilsva-
rende måde vil reglerne i § 29 om frakendelse af rettigheden
til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige
sig personligt med dyr finde anvendelse i relation til bestem-
melserne i § 3 a, stk. 1.
3. Avl af familie- og hobbydyr
3.1. Gældende ret
På Fødevareministeriets område er der fastsat regler om avl
af landbrugsdyr, mens der ikke er fastsat nærmere regler for
avl af familie- og hobbydyr.
Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj
2014, indeholder regler om behandling af dyr, men derimod
ikke specifikke regler om avl af dyr.
Det følger af dyreværnslovens § 18, at erhvervsmæssig han-
del med og opdræt af dyr kun må drives med tilladelse fra
Fødevarestyrelsen. Det gælder også for drift af dyrepensio-
ner og dyreinternater samt formidling af dyr.
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til
beskyttelse af landbrugsdyr gennemfører Rådets direktiv nr.
98/58/EF af 20. juni 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes
til landbrugsformål, i dansk ret. Bekendtgørelsen er udstedt
med hjemmel i dyreværnsloven. Ifølge § 17 i bekendtgørel-
sen er anvendelse af naturlig eller kunstig avl eller avlsme-
toder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr smerte,
skade, lidelse, angst varigt mén eller væsentlig ulempe for-
budt. Formuleringen »de berørte dyr« medfører, at beskyt-
telsen omfatter både forældredyr og afkom. § 17, stk. 2, in-
deholder en undtagelse, hvorefter anvendelse af metoder,
der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår,
eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører
vedvarende skade, må anvendes, hvis disse metoder er til-
ladt i henhold til anden lovgivning.
Kravene i bekendtgørelsen er minimumskrav, der altid skal
være overholdt ved hold af landbrugsdyr. Overtrædelse af
bekendtgørelsen straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter dyreværnslovens § 28, stk. 1, nr. 1.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har endvidere
med hjemmel i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr.
466 af 15. maj 2014 udstedt en række øvrige bekendtgørel-
ser om avl og stambogsføring. Bekendtgørelserne fastsætter
regler om officiel anerkendelse af avlsorganisationer, herun-
der betingelser for, hvordan dyr fra tredjelande kan indføres
i stambøger. Bekendtgørelserne gennemfører en del af EU’s
regelsæt på zooteknikområdet (betingelser for officiel aner-
kendelse af avlsforeninger). Bekendtgørelserne opstiller en
række krav, som en forening eller organisation skal opfylde
for at kunne opnå officiel anerkendelse. Kravene skal sikre
en acceptabel kvalitet i det avlsarbejde, der gennemføres.
Der kan ikke med baggrund i bekendtgørelserne stilles sær-
lige krav til indholdet af avlsmålet, herunder til forhold som
kan have indflydelse på dyrenes velfærd.
3.2. Arbejdsgruppen vedrørende avl af dyr
Arbejdsgruppen vedrørende avl af dyr blev nedsat af justits-
ministeren i 2010. Baggrunden for nedsættelsen af arbejds-
gruppen var bl.a. en fælles henvendelse fra Det Dyreetiske
Råd og Dyreværnsrådet til justitsministeren, hvori rådene
opfordrede til nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skulle
foreslå nærmere regler om avl af dyr. Arbejdsgruppen be-
stod af repræsentanter fra relevante myndigheder og organi-
sationer og fik til opgave at behandle avl af både landbrugs-
dyr og familie- og hobbydyr.
Ifølge kommissoriet af 25. august 2010 skulle arbejdsgrup-
pen bl.a. overveje, hvordan de negative dyrevelfærdsmæssi-
ge konsekvenser af avl af dyr kan begrænses, samtidig med
at der tages hensyn til de positive aspekter ved målrettet avl
af dyr, og forsøge at afdække omfanget af de negative dyre-
velfærdsmæssige konsekvenser af avl af dyr.
På baggrund heraf skulle arbejdsgruppen desuden overveje,
hvilke tiltag der kan iværksættes for at afhjælpe negative dy-
revelfærdsmæssige konsekvenser af avl af dyr, herunder
eventuelle lovgivningsmæssige tiltag og gennemgå og vur-
dere de praktiske, økonomiske, etiske og retlige spørgsmål,
som de enkelte tiltag rejser.
Ved kongelig resolution af 19. december 2011 blev dyrevel-
færdsområdet overflyttet fra Justitsministeriets ressort til Fø-
devareministeriets ressort, derfor blev arbejdsgruppens rap-
port - Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende avl af dyr, Fø-
6
devareministeriet august 2013 - færdiggjort i regi af Fødeva-
reministeriet og afleveret til fødevareministeren.
Arbejdsgruppen er på baggrund af sin analyse kommet med
en række anbefalinger til forebyggelse af problemer forbun-
det med avl af dyr, heriblandt anbefalingen om indførelse af
bestemmelser i dyreværnsloven om avl af familie- og hob-
bydyr.
Med familie- og hobbydyr menes dyr, som ikke holdes som
landbrugs- og produktionsdyr (herunder heste), men som
kæledyr og selskabsdyr. Ved familiedyr forstås dyr, der har
karakter af at være en del af familien, såsom hunde, katte,
marsvin og kaniner. Ved hobbydyr forstås dyr, der holdes i
forbindelse med udøvelse af en hobby, såsom eksempelvis
racefjerkræ, prydfugle og krybdyr.
3.2.1. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen beskriver overordnet avl af dyr således:
»Avl af dyr er tæt forbundet med hold af dyr. Domesticerin-
gen af de oprindelige husdyr indebar en selektion af dyr, der
var bedre egnede til at leve og fungere i samarbejde med
mennesket. Dette har i første omgang indebåret en selektion
for mere tamme, mindre aggressive og mere sociale dyr
(Jensen 2006). Senere har fokus i selektionen ændret sig im-
od at fremme de egenskaber, der blev vurderet ønskværdige,
herunder specifikke ydre kendetegn og øget produktion
(Jensen 2006, Rodenburg & Turner 2012).«
Arbejdsgruppen beskriver i sin rapport udviklingen vedrø-
rende avl af dyr, og bemærker, at avlsarbejdet med tiden er
intensiveret, og at mere effektive, præcise metoder til ud-
vælgelse af dyr med de ønskede egenskaber er udviklet og
taget i brug. Disse metoder bruges særligt i forhold til avl af
produktionsdyr, men i langt mindre grad i forhold til fami-
lie- og hobbydyr. Desuden bemærker arbejdsgruppen, at
avlsarbejdet er væsentligt forskelligt organiseret for hen-
holdsvis produktionsdyr (herunder heste) og for familie- og
hobbydyr.
Ifølge arbejdsgruppen er målrettet og professionel avl af
produktionsdyr i høj grad drevet af økonomiske motiver og
øget produktion, mens avl af racehunde og -katte derimod
tjener til at opretholde et bestemt racepræg, og her har mar-
kedsbestemte modetrends en meget væsentlig betydning.
Desuden er avlen af familie- og hobbydyr i høj grad decen-
traliseret, og da der ikke foretages systematisk indsamling af
data, er det vanskeligt at benytte avlsmetoder, der modsvarer
nutidens videnskabeligt baserede viden indenfor avl og ge-
netik. Dog bemærker arbejdsgruppen, at området er under
udvikling i den rigtige retning.
Fælles for avl af henholdsvis produktionsdyr og familie- og
hobbydyr er således, at der avles med henblik på at fremme
de egenskaber hos dyrene, som fra menneskers synsvinkel
er nyttige eller ønskværdige.
Dog kan visse egenskaber, som mennesker anser for nyttige
eller ønskeværdige medføre negative konsekvenser for dyre-
nes sundhed og velfærd. For så vidt angår familie- og hob-
bydyr kommer det særligt til udtryk ved avlen af racehunde
og -katte.
Ifølge arbejdsgruppen kan en race defineres som en syste-
matisk udvælgelse af specifikke dyr til avl med henblik på at
fremavle bestemte adfærdsmæssige og eksteriørmæssige
egenskaber. Den klassiske definition på en race er, ifølge ar-
bejdsgruppen, dyr, som ved udvælgelse og planlagt avl er
kommet til at ligne hinanden, og som nedarver disse egen-
skaber til deres afkom.
Der findes ifølge arbejdsgruppen henholdsvis ca. 400 og 40
forskellige hunde- og katteracer på verdensplan.
Med hensyn til avl af racehunde og -katte (de mest udbredte
familie- og hobbydyr) skriver arbejdsgruppen om udviklin-
gen, at avlen tidligere har været styret af centrale og natio-
nalt funderede avlsorganisationer, der er organiseret i sam-
menslutninger, som afholder udstillinger og fører stambø-
ger. Arbejdsgruppen bemærker, at man nu i stigende grad
ser, at avlen af racehunde og -katte foregår uden for de disse
organisationer, og at der samtidig ses en stigende import af
racehunde og -katte særligt fra østeuropæiske lande. I den
forbindelse bemærker arbejdsgruppen, at det derfor ikke er
muligt at regulere avl blot ved at stille krav til avlen til de
centrale avlsorganisationer. Arbejdsgruppens bemærkning
om sådanne krav skyldes, at flere stambogsførende organi-
sationer såsom bl.a. Dansk Kennel Klub og Felis Danica
stiller krav til medlemmerne i form af etiske regler og avls-
restriktioner.
Arbejdsgruppen bemærker, at i Danmark bliver ca. 25 % af
hundene og ca. 5 % af kattene stambogsførte. Andelen af ra-
cehunde, og til en vis grad også racekatte, udgør imidlertid
en langt større andel af populationen, end antallet af stam-
bogsførte individer antyder, idet der produceres et stort antal
racerene dyr uden stamtavler.
Der ses samtidig et fald i antallet af stambogsførte hunde,
omend interessen for at købe en racehund imidlertid ikke er
faldet tilsvarende. Det faldende antal stambogsførte hunde
opvejes af stigende produktion af hvalpe uden for de stam-
bogsførende organisationer.
I rapporten skriver arbejdsgruppen, at avl af racehunde og -
katte med et vist racesærpræg kan være forbundet med for-
dele, også i forhold til dyrenes velfærd. Med kendskab til ra-
cen vil kommende ejere med en vis sandsynlighed kunne
forudse dyrets temperament og øvrige psykiske egenskaber,
hvorved en del problemer i forhold til adfærd vil kunne fore-
bygges. Samtidig er der ifølge arbejdsgruppen imidlertid og-
så en række alvorlige velfærdsmæssige problemer forbundet
med avl af racehunde og -katte.
Disse problemer kan overordnet inddeles i to grupper:
Den ene gruppe vedrører såkaldt overtypning, det vil sige
problemer, der opstår ved, at man ved avl fremmer visse
ekstreme udseendemæssige træk ved dyrene. I visse tilfælde
7
kan overtypning have velfærdsmæssige konsekvenser for
dyrene og kan desuden introducere arvelige sygdomme in-
denfor racen.
Arbejdsgruppen bemærker, at avl af både racehunde og -kat-
te i den vestlige verden sker i henhold til nedskrevne race-
standarder, som for hundes vedkommende i de fleste euro-
pæiske lande er godkendt af Fédération Cynologigue Inter-
national (FCI), og for katte er godkendt af Fédération Inter-
nationale Féline (FIFe). Racestandarderne fortolkes og ud-
vikles på udstillinger, hvilket er af stor betydning for udvik-
ling af racen, idet der herved kan skabes mode, som i visse
tilfælde favoriserer ekstreme træk (overtypning).
Som eksempel på problemer ved overtypning nævner ar-
bejdsgruppen flade hoveder og næser hos hunde og katte.
Som bivirkning til det ønskede udseende med flade næse-
partier viser det sig, at dyrene ofte får problemer med at
trække vejret. Ved en række af såkaldte brachycephale racer
(såsom bulldog og perserkatte) er det ofte nødvendigt at
foretage kirurgiske indgreb for at sikre et nogenlunde ube-
sværet åndedræt. Som følge af åndedrætsproblemer vil man-
ge dyr også få nedsat funktionsevne med en række følgesyg-
domme.
Som et andet eksempel omtaler arbejdsgruppen schæferhun-
de, hvor tendenser til, at hunde med en bestemt kropsform
blev foretrukket, har etableret en uhensigtsmæssig vinkel
mellem hofteskål og lårbensknogle, hvilket fører til høj fore-
komst af hofteledsdysplasi (ustabile hofteled) inden for ra-
cen. Herudover kan overtypning give andre motoriske pro-
blemer samt fødselsproblemer inden for visse racer. Fød-
selsproblemerne skyldes eksempelvis for store hoveder
(f.eks. hos engelsk bulldog og chihuahua).
Den anden gruppe vedrører arveligt betingede sygdomme
opstået som følge af manglende genetisk diversitet. Der er
ifølge arbejdsgruppen tale om sygdomme, som er kommet
ind i en race via tilfældigheder, og som ikke hænger sam-
men med avlen efter visse egenskaber, men som bliver fast-
holdt på grund af den høje grad af indavl blandt racehunde
og -katte. Indavlen skyldes, at den effektive population,
hvilket er den andel af den samlede population, der bliver
brugt til avl, er lille indenfor mange hunde- og katteracer.
Dermed avles ofte på nogle få populære avlsdyr.
Som et eksempel på problemer med arvelige sygdomme i
forhold til hunde nævner arbejdsgruppen hunderacen Cava-
lier King Charles Spaniel, hvor en stor andel lider af en al-
vorlig hjertelidelse, som medfører tidlig død for mange af
disse hunde.
Som et andet eksempel nævner arbejdsgruppen diskuspro-
laps, som er særligt udbredt blandt racer med såkaldt dispro-
portional dværgvækst - såsom gravhunde, fransk bulldog og
mops.
Arbejdsgruppen omtaler desuden avl af andre typer af fami-
lie- og hobbydyr. Som eksempler nævnes avl af hobbyfjer-
kræ (høns, dværghøns, gæs, ænder, kalkuner og fasaner), avl
af prydfugle og avl af kaniner. Arbejdsgruppen bemærker, at
de omtalte velfærds- og sundhedsproblemer som ses ved
hunde og katte ikke er udbredt i samme grad for disse andre
typer af familie- og hobbydyr.
Med hensyn til mulighederne for at danne et klart billede
over udbredelsen af velfærdsproblemerne for hunde og katte
bemærker arbejdsgruppen, at det er vanskeligt på grund af
begrænset sygdomsregistrering og gennemskuelighed at dra-
ge præcise konklusioner om dette.
På baggrund af to undersøgelser, som omtales i rapporten,
har arbejdsgruppen dog kunnet danne sig en rimelig formo-
dning for problemernes udbredelse. Den ene er en undersø-
gelse fra Sverige, som har indsamlet sygdomsoplysninger
om hunde fra forsikringsselskabet Agria Dyreforsikring.
Den anden er en undersøgelse, som blev foretaget til brug
for arbejdsgruppen med henblik på kortlægning af danske
dyrlægers erfaringer med velfærdsproblemer hos hunde og
katte. Med hensyn til den sidstnævnte undersøgelse konklu-
derer arbejdsgruppen, at den giver et billede af niveauet for
forekomsten af en række avlsbetingede problemer hos hun-
de og katte, som har betydning for dyrenes velfærd. Under-
søgelsen viser, ifølge arbejdsgruppen, at en del af proble-
merne, som den internationale litteratur beskriver, også ofte
ses af de danske dyrlæger. Herpå baseres arbejdsgruppens
formodning om, at problemerne er forholdsvis udbredte.
Arbejdsgruppen har til brug for sine overvejelser om fast-
sættelse af regler for familie- og hobbydyr desuden indhen-
tet oplysninger om reguleringen af avl af familie- og hobby-
dyr i Norge, Sverige, Schweiz, Tyskland og England. Ar-
bejdsgruppen bemærker, at der i Sverige er fastsat detaljere-
de regler for avl af hunde og katte, og at Norges dyreværns-
lov indeholder en særlig bestemmelse om avl af dyr.
På baggrund af sin analyse anbefaler arbejdsgruppen, at der
indføres regler om avl i lovgivningen, som omfatter alle dyr
og ikke kun landbrugsdyr, og som angiver, at avlen af fami-
lie- og hobbydyr skal ske på en måde, så man har grund til
at forvente, at afkommet vil bevæge sig ubesværet, have et
normalt syn, trække vejret frit, have et godt helbred og kun-
ne føde uhindret. Arbejdsgruppen bemærker, at lovgivning
på området sender et vigtigt signal. Dette signal kan ifølge
arbejdsgruppen bruges i en række sammenhænge og af for-
skellige grupper og være med til fastholde målsætningen
om, at avl af familie- og hobbydyr skal ske på en måde, hvor
der tages hensyn til afkommets og moderdyrets velfærd.
Arbejdsgruppen anbefaler - udover lovgivning - også andre
virkemidler til forebyggelse af problemerne indenfor avl af
familie- og hobbydyr. Blandt andet anbefaler arbejdsgrup-
pen, at der skal arbejdes for at skabe større åbenhed om av-
len, bl.a. ved hjælp af bedre dokumentation og registrering
af de sundhedsproblemer, der ses. Samtidig er det ifølge ar-
bejdsgruppen vigtigt, at de forskellige professionelle aktører
(dommere på udstillinger, klubber, som organiserer avl af
racehunde og -katte, praktiserende dyrlæger m.fl.) arbejder
8
mod at implementere normer for god praksis, som modvir-
ker velfærds- og sundhedsproblemer, som opstår pga. avl.
3.3. Fødevareministeriets overvejelser
På baggrund af arbejdsgruppen vedrørende avl af dyrs ana-
lyse og anbefalinger foreslår Fødevareministeriet at indføre
en bestemmelse, som bemyndiger ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om avl af familie-
og hobbydyr. Som det fremgår af pkt. 1 er baggrunden for
de foreslåede ændringer samtidig en opfølgning på fødeva-
reministerens initiativ Et bedre hundeliv vedrørende hundes
velfærd. Arbejdsgruppens anbefalinger omfatter dog ikke
alene hunde, men også katte og øvrige typer familie- og
hobbydyr, hvorfor der med den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse er lagt op til, at fødevareministeren kan fast-
sætte regler om avl af familie- og hobbydyr generelt.
Fødevareministeriet vurderer på baggrund af arbejdsgrup-
pens rapport, at det er afgørende at forebygge de velfærds-
og sundhedsproblemer hos racehunde og -katte, som ar-
bejdsgruppen beskriver. Fødevareministeriet bemærker, at
det fremgår af rapporten, at det er vanskeligt at klarlægge
udbredelsen af problemerne præcist, men at det på baggrund
af arbejdsgruppens rapport er sandsynligt, at der findes en
klar tendens til fortsat avl af racehunde og -katte med vel-
færds- og sundhedsproblemer, som skyldes overtypning el-
ler arvelige sygdomme på grund af manglende genetisk di-
versitet inden for racen.
Fødevareministeriet vurderer, at fastsættelse af regler om avl
af familie- og hobbydyr vil sende et vigtigt signal om, at
enhver, der avler familie- og hobbydyr, skal have fokus på
dyrenes velfærd og sundhed. Formålet med regler fastsat i
medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er at
sikre bedre velfærd for hunde og andre familie- og hobby-
dyr, der på grund af modetrends avles med fokus på visse
karakteristika, f.eks. lange ører eller meget flad snude, der
kan give velfærdsproblemer for dyrene. Det er samtidig for-
målet, at avlen af familie- og hobbydyr skal ske på en måde,
så der er grund til at forvente, at afkommet vil bevæge sig
ubesværet, have et normalt syn, trække vejret frit, have et
godt helbred og kunne føde uhindret. Hvorvidt dette er til-
fældet vil være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Det er Fødevareministeriets vurdering, at fastsættelse af reg-
ler om avl af familie- og hobbydyr vil kunne medvirke til at
forebygge og begrænse omfanget af de negative dyrevel-
færdsmæssige konsekvenser avl af familie- og hobbydyr kan
medføre. Det fremgår ikke præcist af arbejdsgruppens anbe-
falinger hvem, der ønskes omfattet af reglen om avl. Det er
Fødevareministeriets opfattelse, at de, som i særlig grad vil
være opmærksomme på regler om avl af dyr er professionel-
le avlere, idet avlsorganisationerne og specialklubberne,
som beskrevet, allerede arbejder med racestandarder, som
skal forebygge velfærds- og sundhedsproblemer. I forlæn-
gelse heraf vil regler om avl af dyr også sende et signal til
de dommere, som har stor indflydelse på racestandarderne
via deres bedømmelser ved udstillinger.
Fødevareministeriet bemærker, at de beskrevne tendenser og
problemer, som ses indenfor avl af familie- og hobbydyr og
særligt for avl af racehunde og -katte, ikke alene kan fore-
bygges ved hjælp af regulering, men at andre initiativer,
som involverer de professionelle avlsorganisationer, udstil-
lingsdommere m.fl. også er nødvendige for at skabe åben-
hed og god praksis for avl af familie- og hobbydyr. Arbejds-
gruppens øvrige anbefalinger om virkemidler til forebyggel-
se af problemer indenfor avl af familie- og hobbydyr vil ind-
gå i Fødevareministeriets almindelige arbejde på dyrevel-
færdsområdet.
3.4. Lovforslagets indhold
Der foreslås indsat en bestemmelse, som implementerer Ar-
bejdsgruppen vedrørende avl af dyrs anbefalinger vedrøren-
de familie- og hobbydyr, for så vidt angår indførelse af reg-
ler om avl af familie- og hobbydyr.
Med familie- og hobbydyr, som beskrevet i arbejdsgruppen
om avl af dyrs rapport, menes dyr, som ikke holdes som
landbrugs- og produktionsdyr (herunder heste), men som
kæledyr og selskabsdyr.
Ved avl forstås selektion (udvælgelse) af individer, der
krydses med hinanden for at frembringe afkom med særlige,
ønskede egenskaber.
Bestemmelsen foreslås udformet som en bemyndigelse til
fødevareministeren til at fastsætte regler på området.
Fødevareministeriet har overvejet, hvordan en bestemmelse
mest hensigtsmæssigt kan formuleres, også således at den
stemmer bedst muligt overens med arbejdsgruppens anbefa-
linger på området. For at give mulighed for fastsættelse af
regler, som inkorporerer de nyeste videnskabelige resultater
på området, herunder fremtidige resultater, vurderer Fødeva-
reministeriet, at det er mest hensigtsmæssigt, at bestemmel-
sen udformes som en bemyndigelsesbestemmelse. Reglerne
om avl af familie- og hobbydyr vil således kunne fastsættes i
bekendtgørelsesform. Hermed sikres en mulighed for hurti-
gere at kunne tilpasse reglerne om avl af familie- og hobby-
dyr, hvis der måtte vise sig et behov herfor, eksempelvis
pga. af ny viden om avl af familie- og hobbydyr.
Som anført under pkt. 3.1. findes der allerede regler om avl i
form af bekendtgørelse om avl af landbrugsdyr. Uanset, at
formålene med avlen overordnet er forskellige for de to
grupper af dyr (henholdsvis produktionsfremmende for
landbrugsdyr og mål vedrørende udseendet for familie- og
hobbydyr, jf. pkt. 3.2.1.), finder Fødevareministeriet, at også
dette taler for at indføre regler om avl af familie- og hobby-
dyr i bekendtgørelsesform, da der derved opnås parallelitet i
reguleringen.
Efter Fødevareministeriets vurdering bør reglerne, der fast-
sættes efter den foreslåede bestemmelse udformes således,
at de velfærds- og sundhedsproblemer, som avl kan medføre
for de berørte dyr, i videst muligt omfang forebygges, her-
under de problemer, som arbejdsgruppen nævner vedrøren-
9
de overtypning eller arvelige sygdomme på grund af man-
glende genetisk diversitet.
Det er samtidig hensigten med reglerne at sætte fokus på de
problemer, der kan opstå, når der avles efter bestemte karak-
teristika, som dikteres af en racestandard og af hvilke racer,
som er på mode og derfor særligt efterspørges i en given pe-
riode.
Arbejdsgruppen konkluderer, at de beskrevne problemer
med overtypning og arvelige sygdomme primært ses hos ra-
cehunde og -katte. Imidlertid gør de samme hensyn til sund-
hed og velfærd sig gældende også for andre typer af familie-
og hobbydyr. Fødevareministeriet vurderer derfor, at der ik-
ke er grund til at sondre mellem hund og kat og øvrige typer
af familie- og hobbydyr, og det foreslås, at bemyndigelses-
bestemmelsen skal omfatte avl af alle typer familie- og hob-
bydyr.
Fødevareministeriet er i øvrigt opmærksom på, at en del ra-
cehunde og -katte importeres til Danmark, og at disse dyr
ikke kan omfattes af en national regel om avl.
Der vil med bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsættes
krav om, at den, der avler familie- og hobbydyr, skal over-
veje, om brug af de pågældende avlsdyr vil kunne medføre
sundheds- eller velfærdsmæssige problemer for dyrene, her-
under arveligt betingede sygdomme eller misdannelser af
kropsdele eller organer. Således er det Fødevareministeriets
opfattelse, at et stadigt fokus på sund avl i professionelle
kredse vil kunne påvirke også hobbyavlere og privatperso-
ner generelt til at have fokus på, at avlen af familie- og hob-
bydyr sker under hensyntagen til dyrenes sundhed og vel-
færd.
4. Forbud mod salg af hunde på markeder
4.1. Gældende ret
Der er ikke på nuværende tidspunkt regler for, hvor salg af
hunde må finde sted.
Personer, der erhverver sig hunde med videresalg for øje, el-
ler som med anvendelse af tre eller flere avlstæver avler tre
eller flere kuld hvalpe pr. år, skal have tilladelse hertil efter
bekendtgørelse nr. 1466 af 12. december 2007 om erhvervs-
mæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensio-
ner og hundeinternater.
Der er i bekendtgørelse nr. 674 af 17. juli 2003 om beskyt-
telse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr be-
stemmelser om, at arrangøren af et marked senest tre uger
før afholdelse af markedet, hvor der er mere end én dyreart
skal anmelde arrangementet til Fødevarestyrelsen samt reg-
ler for opstaldning, pasning, vand og foder m.v. af dyrene på
markedet. Ved ethvert marked er en embedsdyrlæge, eller
en privat praktiserende dyrlæge på Fødevarestyrelsens veg-
ne, tilknyttet for at påse, at reglerne i bekendtgørelsen over-
holdes.
4.2. Fødevareministeriets overvejelser
I forlængelse af kampagnen Et bedre hundeliv som blev lan-
ceret i foråret 2014, hvori bl.a. indgår en kampagne om at
træffe et informeret valg, når man skal købe en hund, fore-
slås det, at der indføres et forbud mod salg af hunde på mar-
keder. Det vurderes, at der ved køb af hunde på markeder er
risiko for impulskøb af hunde, hvor hunde overdrages til kø-
bere, der ikke kan løfte den opgave, det er at have en hund,
hvilket kan medføre dyrevelfærdsmæssige problemer. Man-
ge hunde, som ikke er fysisk syge, må hvert år aflives, fordi
de ikke trives, eller fordi de viser uønsket adfærd. Det er
estimeret, at der aflives et sted mellem 10.000-12.000 fysisk
raske hunde om året. Dette estimat bygger på undersøgelsen
Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Dan-
mark af Jørgen Damkjer Lund, Institut for Produktionsdyr
og Heste, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Uni-
versitet 2007, og Aflivning af hunde på grund af adfærds-
problemer af Jørgen Mikkelsen og Jørgen Damkjer Lund,
DVT (Dansk Veterinærtidsskrift) 1999, nr. 11.
4.3. Lovforslagets indhold
Der foreslås indført et forbud mod salg af hunde på marke-
der.
Ved et marked forstås en samling af dyr, hvor formålet er at
fremvise dyrene med henblik på salg, jf. bekendtgørelse nr.
674 af 14. juli 2003 om beskyttelse af dyr på samlesteder og
andre samlinger af dyr med senere ændring. Forbuddet fore-
slås at omfatte ethvert marked, hvor der fremvises hunde
med henblik på salg, også i tilfælde hvor disse markeder ik-
ke nødvendigvis er anmeldt korrekt til Fødevarestyrelsen.
Der foregår i dag også salg af hunde og andre familie- og
hobbydyr over internettet. Det foreslåede forbud mod salg af
hunde er afgrænset til markeder og omfatter ikke salg over
internettet eller andre medier såsom avisannoncer og lignen-
de. Dette er begrundet i, at der efter Fødevareministeriets
opfattelse er større risiko for impulskøb af hunde på et fy-
sisk marked end over internettet.
Forbuddet omfatter kun hunde og ikke andre familie- og
hobbydyr. Dette skyldes dels, at der vurderes at være større
dyrevelfærdsmæssige problemer med impulskøb af hunde
på fysiske markeder og dels, at der i mange lokalsamfund er
en tradition for, at børn udstiller deres kæledyr på markedet,
og i den forbindelse også sælger afkom (f.eks. hamstere og
kaniner), hvilket det ikke er hensigten at forbyde, da der ik-
ke er tale om kommerciel handel, som der oftest er ved han-
del med hunde.
Fødevarestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne om forbud
mod salg af hunde på markeder bliver overholdt, jf. be-
kendtgørelse nr. 558 af 28. maj 2014 om Fødevarestyrelsens
opgaver og beføjelser.
5. Ændringer vedrørende råd
10
Ved kongelig resolution af 19. december 2011 blev dyrevel-
færdsområdet overflyttet fra Justitsministeriets til Fødevare-
ministeriets ressort. Da dyrevelfærdsområdet hørte under Ju-
stitsministeriets ressort, blev der oprettet en række råd til at
understøtte og rådgive ministeriet i arbejdet med opgaver af
dyrevelfærdsmæssig karakter: Det Dyreetiske Råd, Det sær-
lige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål (Dyreværnsrådet)
og Rådet vedrørende hold af særlige dyr. Disse råd eksiste-
rer fortsat i dag. Herudover findes også Det Veterinære
Sundhedsråd, der siden oprettelsen har hørt under Fødevare-
ministeriet.
Efter ressortomlægningen blev det vurderet hensigtsmæssigt
at se på sammensætningen af rådene og deres funktion. Bag-
grunden herfor var, at Fødevareministeriet selv besidder
kompetencer indenfor dyrevelfærd og derfor har et andet be-
hov for rådgivning på dyrevelfærdsområdet end Justitsmini-
steriet havde. Fødevareministeriet vurderer, at der med en
ny struktur på området, der er mere målrettet Fødevaremini-
steriets arbejdsmetoder, kan opnås en mere hensigtsmæssig
rådsstruktur, der giver en mere optimal rådgivning inden for
den eksisterende budgetramme.
Desuden har eksterne interessenter, heriblandt Dyrenes Be-
skyttelse og Virksomhedsforum, anbefalet en vurdering af
rådsstrukturen. Virksomhedsforum, som blev nedsat af rege-
ringen i 2012 for at sikre enklere regler for erhvervslivet,
har foreslået, at der burde ske en kortlægning af de mange
råd på dyrevelfærdsområdet med henblik på at effektivisere
området.
I det følgende fremgår, hvordan rådsstrukturen er i dag, og
Fødevareministeriets overvejelser vedrørende ændring af
rådsstrukturen.
5.1. Gældende ret
5.1.1. Dyreværnsrådet
Bestemmelsen om Det særlige råd vedrørende dyreværns-
spørgsmål - også kaldet Dyreværnsrådet - findes i dyre-
værnslovens § 26, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj
2014.
Bestemmelsen om Dyreværnsrådet blev indført i 1991, jf.
lov nr. 386 af 6. juni 1991. Bestemmelsen blev indsat i dyre-
værnsloven under Folketingets behandling af lovforslaget.
Baggrunden for ændringsforslaget var en fælles henvendelse
fra Landbrugsrådet (nu: Landbrug & Fødevarer), Dyrenes
Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening til Justitsmini-
steren og Retsudvalget, hvori organisationerne, bl.a. på
grund af de mange bemyndigelsesbestemmelser, der blev
foreslået, fandt, at der var behov for et mindre råd, der kun-
ne rådgive ministeren fagligt i den konkrete udmøntning af
loven. Dette råd skulle kunne rådgive ministeren på bag-
grund af adfærdsmæssig og anden faglig viden, økonomiske
vurderinger og udtalelser fra Det Dyreetiske Råd m.v.
Det følger af § 26, stk. 1, at rådet efter begæring skal rådgi-
ve ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i forbindelse
med fastsættelsen af administrative forskrifter efter dyre-
værnsloven. Rådet kan endvidere afgive udtalelser om
spørgsmål vedrørende dyreværn.
Rådet består af en formand og 2 andre medlemmer, som alle
skal være særligt sagkyndige indenfor dyreværnsmæssige
spørgsmål, jf. § 26, stk. 2. Ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri udpeger rådets formand og de øvrige med-
lemmer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 3 år ad
gangen. De øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra
henholdsvis Landbrug & Fødevarer og dyreværnsforenin-
gerne. Rådet kan indhente udtalelser fra særligt sagkyndige,
når en sags behandling forudsætter sagkundskab, som rådets
medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.
Fødevareministeriet yder sekretariatsbistand til rådet.
Ministeren kan fastsætte de nærmere regler for rådets virk-
somhed i en forretningsorden, jf. § 26, stk. 4. Forretnings-
ordenen er fastsat i bekendtgørelse nr. 971 af 7. december
1992 om forretningsorden for Det særlige råd vedrørende
dyreværnsspørgsmål (Dyreværnsrådet).
Det følger af § 27, stk. 2, at ministeren kan give Dyreværns-
rådet lejlighed til at afgive udtalelse, inden der fastsættes
regler efter dyreværnsloven. Det følger endvidere af dyre-
værnslovens § 27, stk. 1, at dyreværnsorganisationer og an-
dre organisationer, der særligt berøres af reglerne, skal have
lejlighed til at udtale sig inden ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætter regler i henhold til dyreværns-
loven. Dette indebærer i modsætning til § 27, stk. 2, en lov-
fæstet høringspligt. Bestemmelsen blev, ligesom § 26, indsat
under behandlingen af dyreværnsloven fra 1991 med den
begrundelse, at der ved fastsættelse af administrative for-
skrifter var behov for styrkelse af dyreværnsorganisationer-
nes indflydelse.
§ 27 skal desuden ses i sammenhæng med dyreværnslovens
§ 4, stk. 4, hvorefter regler om dyrs opholdsarealer, opholds-
rum og om inventaret heri fastsættes efter forhandling med
de organisationer, der efter fødevareministerens skøn særligt
berøres af reglerne.
Dyreværnsrådets arbejde er i dag koncentreret om at rådgive
ministeren ved vejledende udtalelser i forbindelse med fast-
sættelse af regler efter dyreværnsloven, især for så vidt an-
går tekniske spørgsmål. Rådet har desuden mulighed for at
tage sager op af egen drift og afgive udtalelser om dyre-
værnsspørgsmål, der vedrører anden lovgivning. Rådet til-
stræber, at der er enighed om udtalelserne, men disse kan
også baseres på en flertalsbeslutning. Dette skal så i givet
fald udtrykkeligt fremgå af udtalelsen.
Det tilstræbes, at mindst et af rådets medlemmer har en
forskningsmæssig baggrund. Da det ikke kan forventes, at
rådets tre medlemmer har ekspertviden inden for alle de om-
råder, der kan være relevante for de spørgsmål, som rådet
bliver stillet over for, kan rådet indhente udtalelser fra sær-
ligt sagkyndige.
5.1.2. Det Dyreetiske Råd
11
Bestemmelsen om nedsættelse af Det Dyreetiske Råd findes
i dyreværnslovens § 25, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 15.
maj 2014. Bestemmelsen om Det Dyreetiske Råd blev ind-
ført med lov nr. 386 af 6. juni 1991. Det Dyreetiske Råd
blev nedsat i januar 1992.
Det følger af dyreværnslovens § 25, stk. 1, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et råd, der ud fra en
etisk vurdering skal følge udviklingen inden for dyreværn.
Rådet kan afgive udtalelser om spørgsmål inden for dyre-
værn og skal på ministerens begæring afgive udtalelse om
særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn.
§ 25, stk. 2 og 3, fastsætter regler om rådets sammensæt-
ning. Ifølge § 25, stk. 2, består Det Dyreetiske Råd af en for-
mand og mindst 10 andre medlemmer. Medlemmerne udpe-
ges for tre år ad gangen. Formand og medlemmer kan gen-
beskikkes. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ud-
peger medlemmerne, jf. § 25, stk. 3. To medlemmer udpe-
ges efter udtalelse fra dyreværnsorganisationerne, to med-
lemmer efter udtalelse fra landbrugets organisationer og et
medlem efter udtalelse fra Forbrugerrådet (nu: Forbrugerrå-
det TÆNK). Ifølge § 25, stk. 4, skal ministeren ved sam-
mensætningen så vidt muligt sikre, at der blandt rådets med-
lemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der
har særlig betydning for løsningen af de opgaver, som er til-
lagt Det Dyreetiske Råd.
Ministeren kan fastsætte en forretningsorden for rådet, jf. §
25, stk. 5. Der er ikke hidtil fundet behov for at fastsætte en
forretningsorden.
Fødevareministeriet yder almindelig og juridisk sekretaria-
tsbistand til rådet. Herudover har Det Dyreetiske Råd en del-
tidsansat faglig sekretær fra Københavns Universitet.
5.1.3. Rådet vedrørende hold af særlige dyr
Bestemmelsen om Rådet vedrørende hold af særlige dyr fin-
des i dyreværnslovens § 26 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 473
af 15. maj 2014.
Bestemmelsen om Rådet vedrørende hold af særlige dyr
blev indført ved en ændring af dyreværnsloven i 1999, jf.
lov nr. 80 af 2. september 1999. Baggrunden var en anbefa-
ling om et råd med specialviden fremsat af en arbejdsgruppe
vedrørende hold af farlige dyr m.v., der blev nedsat af Ju-
stitsministeriet i 1995. Før rådets oprettelse fandtes der en
særlig konsulentordning vedrørende zoologiske haver m.v.
Ved særlige dyr forstås især:
– dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som
vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssig
forsvarlig måde (dyreværnslovens § 10),
– cirkusdyr, dyr i zoologiske haver, dyreparker og lignen-
de (dyreværnslovens § 17), og
– dyr, som typisk sælges fra dyrehandlerbutikker, dvs. kæ-
le- og hobbydyr undtagen hunde og katte (dyreværnslo-
vens § 18).
Det følger af § 26 a, at rådet efter anmodning fra en politidi-
rektør eller Fødevarestyrelsen skal afgive udtalelser om
spørgsmål i relation til § 4, stk. 1, § 10, §§ 17-18 i dyre-
værnsloven. Rådet skal endvidere efter anmodning rådgive
ministeren i sager herom. Rådet vedrørende hold af særlige
dyr bistår desuden Fødevarestyrelsen ved besigtigelsen af
zoologiske anlæg i forbindelse med ansøgning om godken-
delse.
Rådet består af tre medlemmer, der alle skal være særligt
sagkyndige vedrørende hold af særlige dyr. Medlemmerne
beskikkes for 3 år ad gangen. Da det ikke kan forventes, at
rådets medlemmer har ekspertviden inden for en bred vifte
af særlige dyr, som rådets opgaver kan omfatte, kan rådet
søge bistand fra andre særligt sagkyndige.
5.1.4. Det Veterinære Sundhedsråd
Bestemmelsen om Det Veterinære Sundhedsråd findes i dyr-
lægelovens §§ 28-29, jf. lovbekendtgørelse nr. 464 af 15.
maj 2014.
Det Veterinære Sundhedsråd blev oprettet ved kgl. resoluti-
on af 8. juni 1851. Efter at rådets sammensætning og funkti-
oner havde været reguleret ved kgl. resolutioner i godt 100
år, senest ved kgl. resolution af 24. juli 1924, blev rådets
forhold ordnet ved bestemmelser i dyrlægeloven af 1964 om
veterinærvæsenet samt om dyrlægegerning. Det Veterinære
Sundhedsråds bestemmelser blev moderniseret ved vedta-
gelsen af dyrelægeloven, jf. lov nr. 433 af 6. september 2004
om dyrlæger.
Rådet har fem medlemmer, der skal have indsigt i de faglige
discipliner, der er af særlig betydning for løsning af rådets
opgaver. Rådet kan indhente udtalelser fra særligt sagkyndi-
ge, når rådets medlemmer ikke selv i tilstrækkeligt omfang
er i besiddelse af viden, der er nødvendig for at løse en op-
gave. Af forretningsordenen for rådet, jf. bekendtgørelse nr.
121 af 28. maj 2005, fremgår, at medlemmerne beskikkes af
ministeren for familie- og forbrugeranliggender (nu: fødeva-
reministeren) for 6 år ad gangen. Et medlem kan højst gen-
beskikkes 2 gange. Tre af medlemmerne skal have forsk-
ningsmæssig baggrund på områder af betydning for rådets
virke. To af medlemmerne skal være praktiserende dyrlæ-
ger.
Det følger af dyrlægelovens § 29, at Det Veterinære Sund-
hedsråd afgiver veterinærfaglige udtalelser i sager, der fore-
lægges rådet af ministeren. Rådet afgiver endvidere udtalel-
ser vedrørende enkeltsager fra politi og anklagemyndighed
til brug for disses afgørelser, samt generelle udtalelser efter
en konkret henvendelse fra offentlige myndigheder eller ef-
ter egen drift.
Rådets opgaver er nærmere specificeret i bekendtgørelse nr.
120 af 28. februar 2005 om forelæggelse af veterinærfaglige
spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevaresty-
relsen samt vejledning nr. 41 af 10. juni 2005. Rådet be-
handler sager, hvor der er tale om en veterinærfaglig vurde-
ring. Rådet inddrager i sin sagsbehandling veterinærfaglig
12
viden om bl.a. dyresundhed, dyrevelfærd, patologisk anato-
mi, veterinær retsmedicin og farmakologi.
5.2. Fødevareministeriets overvejelser
5.2.1. Dyreværnsrådet
Fødevareministeriet vurderer, at en væsentlig opgave for
Dyreværnsrådet har været at rådgive ministeren i forbindel-
se med udarbejdelse af administrative forskrifter eller æn-
dring heraf. Desuden bemærker Fødevareministeriet, at rå-
det derudover i mindre omfang har afgivet udtalelser om
spørgsmål vedrørende dyreværn. Selv om grundlaget for rå-
dets udtalelser forventes at være tilgængelige videnskabelige
arbejder, vil rådets udtalelser afspejle, at der er foretaget en
afvejning, hvor hensynet til både de dyreværnsorganisati-
ons- og erhvervsinteresser, der er repræsenteret i rådet, er
indgået. En udtalelse fra rådet kan således ikke betragtes
som en uafhængig rent videnskabelig analyse med en risiko-
vurdering af dyrevelfærdsmæssige aspekter i forhold til et
givent emne.
Efter overdragelsen af dyrevelfærdsområdet fra Justitsmini-
steriet til Fødevareministeriet har rådet således kun afgivet 4
udtalelser, herunder en supplerende udtalelse. Rådets virke
er således især rettet mod konkrete opgaver af mere teknisk
karakter, for eksempel afgivelse af høringssvar.
Der er derudover, efter Fødevareministeriets opfattelse, på
Fødevareministeriets ressort et andet behov end tidligere i
forhold til at henvise visse dyreværnsspørgsmål til Dyre-
værnsrådet. Fødevareministeriet har desuden muligheden for
at indhente viden og undersøgelser fra universiteterne via
myndighedsaftalerne til løsning af evt. opgaver i denne for-
bindelse. Endelig er det Fødevareministeriets vurdering, at
Dyreværnsrådets opgaver i et vist omfang er sammenfalden-
de med Det Dyreetiske Råds opgaver, idet Det Dyreetiske
Råds udtalelser oftest også vedrører spørgsmål omkring dy-
reværn. På denne baggrund foreslår Fødevareministeriet
derfor, at Dyreværnsrådet nedlægges.
5.2.2. Det Dyreetiske Råd
Det Dyreetiske Råds arbejde er koncentreret om udtalelser,
hvor både dyreetiske, dyreværnsmæssige og relevante sam-
fundsmæssige forhold er taget i betragtning. Udtalelserne er
dybdegående, og beskriver typisk gældende forhold på et gi-
vet område og eventuelt gældende lovgivning. På baggrund
heraf gennemgås etiske problemstillinger ud fra en dyrevel-
færdsmæssig og samfundsmæssig betragtning. Rådet kom-
mer ofte med konkrete anbefalinger, herunder om behov for
ny eller ændret lovgivning, men rådet giver ikke konkrete
forslag til lovgivning. Rådet forholder sig til et bestemt em-
ne, særligt ud fra etiske betragtninger.
Efter Fødevareministeriets opfattelse er det netop denne ar-
bejdsmåde, hvor etikken er en vigtig del af overvejelserne,
og hvor rådets brede sammensætning tilgodeser, at både fag-
lige og almene synspunkter kan komme til udtryk, der ad-
skiller dette råd fra de øvrige. Rådets bidrag adskiller sig
desuden fra de faglige kompetencer som bl.a. Fødevaresty-
relsen og forskningsinstitutionerne besidder.
Fødevareministeriet henviser i den forbindelse til overvejel-
serne ovenfor om nedlæggelse af Dyreværnsrådet, idet Dy-
reværnsrådets hidtidige opgaver i en vis grad har været sam-
menfaldende med de opgaver, som Det Dyreetiske Råd lø-
ser. For dog at sikre, at Det Dyreetiske Råd fremover i det
væsentligste vil kunne dække de områder, som Dyreværns-
rådet i dag varetager, er det nødvendigt at præcisere og ud-
vide Det Dyreetiske Råds opgaver. Samtidig foreslås det, at
Det Dyreetiske Råd fremover også skal kunne varetage nye
typer opgaver såsom debatskabende aktiviteter og formid-
lingsaktiviteter, herunder eksempelvis udarbejdelse af un-
dervisningsmateriale. Herved opnås der mulighed for, at be-
folkningen i højere grad kan inddrages i debatten og diskus-
sionen om problemstillinger og udfordringer indenfor dyre-
etik og dyrevelfærd.
Med henblik på at synliggøre formål og proces er det des-
uden hensigten at udarbejde en forretningsorden til at støtte
rådet i det fremtidige arbejde.
5.2.3. Rådet vedrørende hold af særlige dyr
Rådet vedrørende hold af særlige dyrs arbejde er koncentre-
ret om at rådgive og vejlede Fødevarestyrelsen vedrørende
privates hold af særlige dyr, indretning og godkendelse af
zoologiske haver samt erhvervsmæssig handel med dyr (dy-
rehandlere). Rådet har bl.a. rådgivet om pasningsvejlednin-
ger til dyr, der må sælges i dyrehandler, jf. dyreværnslovens
§ 18, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 210 af 6. marts 2014 om
erhvervsmæssig handel med dyr. Rådet skal endvidere efter
anmodning rådgive fødevareministeren vedrørende hold af
særlige dyr. Rådet har ikke mulighed for på eget initiativ at
afgive udtalelser.
Mange af rådets opgaver består i rådgivning i forskellige
konkrete sager om indretning af opholdsarealer, opholds-
rum, bure og lignende for dyr i zoologiske haver, dyrehand-
lere og private hjem m.m., så de forskellige særlige dyr kan
holdes på en dyreværnsmæssigt forsvarlig, og om nødven-
digt publikumssikker, måde. Rådet har endvidere rådgivet
vedrørende tvivlsspørgsmål i forhold til pasning og hold af
særlige dyr.
Arbejdsområdet for Rådet vedrørende hold af særlige dyr er
begrænset, idet rådet i praksis først og fremmest skal rådgi-
ve og vejlede Fødevarestyrelsen, når et zoologisk anlæg øn-
sker godkendelse af nye eller ændring af eksisterende anlæg
til særlige dyr, eller når der er spørgsmål om, hvordan et gi-
vet særligt dyr kan holdes på dyreværnsmæssigt forsvarlig
vis. Da arbejdsområdet, som rådet dækker, på forsvarlig vis
kan varetages af Det Veterinære Sundhedsråd, er det fundet
hensigtsmæssigt at nedlægge rådet. Det bemærkes, at opga-
ven med godkendelse af zoologiske anlæg dog ikke over-
flyttes til Det Veterinære Sundhedsråd. Fremover skal de
zoologiske anlæg indhente en sagkyndig udtalelse til brug
for ansøgning om godkendelse. Afgørelse træffes fortsat af
13
Fødevarestyrelsen. De zoologiske anlæg afholder selv udgif-
terne til disse udtalelser.
5.2.4. Det Veterinære Sundhedsråd
Det Veterinære Sundhedsråd afgiver veterinærfaglige udta-
lelser i enkeltsager på anmodning og om generelle forhold
enten på anmodning fra fødevareministeren eller af egen
drift. Offentlige myndigheder kan også anmode rådet om en
veterinærfaglig udtalelse både i konkrete sager og i sager af
generel og teoretisk art. Endvidere kan politi og anklage-
myndighed anmode rådet om en udtalelse i forbindelse med
straffesager, når der er tale om spørgsmål af konkret og
principiel karakter. Rådet kan i denne funktion sammenlig-
nes med Retslægerådet, som har til opgave at afgive lægevi-
denskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndighe-
der. Er spørgsmålene ikke af principiel karakter, skal de
forelægges Fødevarestyrelsen. I sådanne tilfælde kan Føde-
varestyrelsen dog sende sagen videre til rådet, hvis Fødeva-
restyrelsen ikke mener at have den fornødne faglige eks-
pertise. I forbindelse med civile sager kan domstolene ved
kendelse udpege rådet til at besvare et spørgetema.
Det fremgår af rådets årsberetninger, at dets arbejde i vidt
omfang er koncentreret om veterinærfaglige udtalelser i
straffesager på dyreværnsområdet. Af årsberetningen fra
2010-2011 fremgår således, at 139 ud af i alt 230 sager i
2010 og 2011 vedrørte straffesager på dyreværnsområdet.
Derudover afgav rådet udtalelse i forbindelse med 6 han-
delssager, 13 ansvarssager (dvs. 19 civile sager), 4 sager ve-
drørende dyrlægers virksomhed, 54 høringer, 6 generelle
udtalelser og 8 andre sager. I årsberetningen for 2012, som
er den seneste årsberetning, er der oplyst 9 civile sager ud af
i alt 87 sager (1 handelssag, 8 ansvarssager). Resten af sag-
erne er straffesager på dyreværnsområdet samt 2 generelle
udtalelser (den ene er en fællesudtalelse med Dyreværnsrå-
det).
De civile sager er begrænsede i omfang og omfatter ca. 6 %
af rådets samlede sagsmængde, men set i forhold til, at de
civile sager udgør en mindre del af den samlede sagsmæng-
de bruger rådet dog en del ressourcer på at besvare spørgete-
maer i disse sager. Spørgetemaerne i de civile sager er ofte
af stort omfang. Der er, ifølge oplysninger fra rådet, tale om
komplekse samt ofte hypotetiske situationer. Ifølge den nu-
værende vejledning til brug for forelæggelse af civile sager
kan parterne i civile sager stille konkrete veterinærfaglige
spørgsmål til en konkret sag, som med rettens godkendelse
kan forelægges for rådet. Det Veterinære Sundhedsråd har
oplyst, at de oplever, at der tillades omfattende spørgsmål
ofte af hypotetisk og ikke-veterinærfaglig karakter.
Når rådet på eget initiativ afgiver generelle udtalelser, er det
især på baggrund af viden opbygget gennem arbejdet med
udtalelser i straffesager.
Fødevareministeriet vurderer, at rådet historisk set har haft
en bredere opgavevaretagelse, end det nu er tilfældet. Såle-
des har det dyresundhedsmæssige aspekt, herunder bekæm-
pelse af visse dyresygdomme, tidligere været meget mere
fremtrædende end nu. I den forbindelse var det hensigts-
mæssigt, at to af rådets medlemmer pr. tradition er praktise-
rende dyrlæger. Rådets arbejde har imidlertid bevæget sig i
en retning, hvor veterinærfaglige udtalelser er i centrum.
Dette tilsiger, at en solid, forskningsbaseret veterinærviden-
skabelig indsigt er væsentlig, hvorfor disse kompetencer lø-
bende er inkorporeret i rådet. Det er dog fortsat Fødevaremi-
nisteriets opfattelse, at der er saglig grund til, at praktiseren-
de dyrlæger er repræsenteret i rådet. Det giver således anled-
ning til balancerede udtalelser, hvor der tages hensyn til dyrs
fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabe-
lige erfaringer, jf. dyreværnslovens § 2.
Efter Fødevareministeriets opfattelse medfører rådets nuvæ-
rende opgaveportefølje, at rådet i højere grad kan sammen-
lignes med Retslægerådet, som dog ikke afgiver udtalelser
på eget initiativ. I dag kan både Det Dyreetiske Råd, Dyre-
værnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd afgive generelle
udtalelser på eget initiativ. De veterinærfaglige udtalelser til
brug for f.eks. straffesager er unikke for Det Veterinære
Sundhedsråd, og vil ikke umiddelbart kunne varetages af de
øvrige råd.
På denne baggrund foreslås, at Det Veterinære Sundheds-
råds arbejde fokuseres på de veterinærfaglige udtalelser, så-
ledes at der ikke anvendes ressourcer på at afgive udtalelser
på eget initiativ.
Som det fremgår ovenfor behandler Det Veterinære Sund-
hedsråd også sager om erstatninger i forbindelse med handel
med dyr og andre typer erstatningssager (civile sager).
Med den forslåede ændring forventes det, at Det Veterinære
Sundhedsråds sagsbehandlingstider i forbindelse med dyre-
værnssager vil blive kortere, idet rådet ikke fremover vil
kunne afgive udtalelser på eget initiativ, og muligheden for
at forelægge civile sager for rådet ophører. Da sagsbehand-
lingstiden for straffesager på dyreværnsområdet forventes at
blive kortere, vil dette endvidere være medvirkende til at
højne dyrevelfærden.
På denne baggrund foreslås det, at muligheden for at fore-
lægge Det Veterinære Sundhedsråd spørgsmål i civile sager
ophører, da denne del af opgaveporteføljen ikke kan anses
som værende en del af rådets kerneopgaver. I fremtiden vil
spørgsmål i sådanne civile sager kunne rettes til andre sag-
kyndige. Der vil således fremadrettet kunne indhentes syn
og skøn efter de almindelige regler om dette. De sager, som
ved ikrafttrædelsen af de forslåede ændringer vedrørende
rådsstrukturen, der fortsat verserede ved Det Veterinære
Sundhed skal færdigbehandles efter hidtidige gældende reg-
ler. Proceduren for disse sager vil blive fastsat ved ændring
af bekendtgørelse om forelæggelse af veterinærfaglige
spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevaresty-
relsen.
14
Idet Rådet vedrørende hold af særlige dyr nedlægges, og rå-
dets opgaver overføres til Det Veterinære Sundhedsråd, med
undtagelse af opgaven med at rådgive Fødevarestyrelsen i
forbindelse med godkendelse af zoologiske anlæg, vurderes
det, som beskrevet i det foregående afsnit, hensigtsmæssigt,
at Det Veterinære Sundhedsråd bliver udvidet. Det er hen-
sigten, at rådet på nuværende tidspunkt udvides med et med-
lem, så rådet i alt får 6 medlemmer, og således at rådets
kompetencer bliver udvidet med viden indenfor området
hold af særlige dyr. Det bemærkes i den forbindelse, at Det
Veterinære Sundhedsråd i sin forretningsorden har hjemmel
til at indhente udtalelser hos særligt sagkyndige, eller anmo-
de sådanne sagkyndige om at deltage i sagens behandling,
når behandlingen af sagen forudsætter en særlig viden, jf.
bekendtgørelse nr. 121 af 28. maj 2005. Dette vil også være
en mulighed for de nye opgaver vedrørende hold af særlige
dyr.
5.3. Lovforslagets indhold
Fødevareministeriet foreslår som følge af ovenstående over-
vejelser, at Dyreværnsrådet nedlægges.
Det foreslås endvidere, at opgaven med rådgivning af føde-
vareministeren i forbindelse med fastsættelse af regler efter
dyreværnsloven, som tidligere var tillagt Dyreværnsrådet,
overflyttes til Det Dyreetiske Råd samt at Det Dyreetiske
Råd fremadrettet også kan varetage debatskabende aktivite-
ter og formidlingsaktiviteter.
Fødevareministeriet foreslår, at Rådet vedrørende hold af
særlige dyr nedlægges. Som følge heraf foreslås det, at Det
Veterinære Sundhedsråd fremover skal varetage opgaver ve-
drørende hold af særlige dyr for at sikre, at der fortsat er et
rådgivende organ med kompetencer indenfor særlige dyr,
dog med undtagelse af opgaven vedrørende bistand til Føde-
varestyrelsen i forbindelse med godkendelse af zoologiske
anlæg. Det Veterinære Sundhedsråd vil således efter behov
kunne rådgive og vejlede Fødevareministeriet i spørgsmål
om hold af særlige dyr.
Det foreslås endvidere, at den nuværende ordning, hvor ruti-
nesager bliver behandlet i Fødevarestyrelsen, imens de prin-
cipielle sager varetages af Det Veterinære Sundhedsråd, op-
hører. For at sikre en mere optimal udnyttelse af ressourcer,
så der ikke skal sendes sager til og fra rådet og Fødevaresty-
relsen, og for at sikre smidigere sagsgange, foreslås det, at
det fremadrettet skal være sådan, at rådet varetager alle
sagstyper. Det Veterinære Sundhedsråds sekretariat vil få
tilføjet de ressourcer, som Fødevarestyrelsen i dag har afsat
til opgaven. Fødevareministeriet foreslår desuden, at der åb-
nes mulighed for, at Det Veterinære Sundhedsråd bliver ud-
videt med flere medlemmer. Samtidig foreslås det, at civile
sager ikke længere skal kunne forelægges Det Veterinære
Sundhedsråd samt at rådet ikke længere vil kunne afgive ud-
talelser på eget initiativ.
Ændringerne af antal medlemmer, opgaveporteføljen samt
fastsættelse af procedurerne vil blive nærmere reguleret på
bekendtgørelsesniveau, jf. dyrlægelovens § 28, stk. 3.
6. Ændring af klageadgang
6.1. Gældende ret
Ifølge dyreværnslovens § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse
nr. 473 af 15. maj 2014, kan ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri fastsætte regler om forbud mod hold af dyr,
der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt
kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig
måde. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på hold af hun-
de, jf. § 10, stk. 3. Det følger af § 10, stk. 2, at politidirektø-
ren kan træffe afgørelse om, at dyr, som holdes i strid med
regler fastsat i medfør af stk. 1, om fornødent skal aflives.
Med lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejelo-
ven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform)
blev der etableret et almindeligt over-/underordnelsesfor-
hold mellem politidirektørerne og Rigspolitichefen. Dette
indebærer bl.a., at klager over politiets dispositioner og af-
gørelser uden for strafferetsplejen, herunder afgørelser truf-
fet i medfør af dyreværnslovens § 10, stk. 2, behandles af
Rigspolitiet.
Det følger således af retsplejelovens § 109, stk. 2, at Rigspo-
litichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af
politidirektørerne ikke kan påklages til justitsministeren. Af
bemærkningerne til retsplejelovens § 109, stk. 2, jf. Folke-
tingstidende 2005-06, tillæg A, side 5137, fremgår det, at
»det i overensstemmelse med det to-instansprincip, der bl.a.
gælder inden for anklagemyndigheden [foreslås], at rigspoli-
tichefens afgørelser i anden instans – dvs. rigspolitichefens
afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af politidirek-
tøren som første instans […] – ikke skal kunne påklages til
justitsministeren«. Det har således været hensigten, at afgø-
relserne alene skal kunne behandles i to instanser og ikke i
tre.
Ved kongelig resolution af 19. december 2011 blev ressor-
tansvaret for bl.a. dyreværnsloven overført fra justitsmini-
steren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Det antages, at bestemmelsen i retsplejelovens § 109, stk. 2,
og de retlige forudsætninger bag denne bestemmelse inde-
bærer, at Rigspolitiets afgørelser i klagesager over afgørel-
ser truffet af politidirektørerne i henhold til dyrevelfærds-
lovgivningen heller ikke kan påklages til Fødevareministeri-
et.
6.2. Fødevareministeriets overvejelser
Efter ressortomlægningen i december 2011 vurderer Føde-
vareministeriet, at det for at undgå enhver tvivl herom, vil
være hensigtsmæssigt at præcisere, at Rigspolitiets afgørel-
ser i klagesager over afgørelser truffet af politiet i medfør af
dyreværnslovens § 10, stk. 2, ikke kan påklages til fødevare-
ministeren. Det vil fortsat være Rigspolitiet, der er klage-
15
myndighed i forhold til afgørelser truffet af politiet i medfør
af dyreværnsloven. Det er således ikke hensigten at ændre
på det gældende to-instansprincip.
6.3. Lovforslagets indhold
Der foreslås indført en bestemmelse, som indebærer en præ-
cisering af, at i tilfælde hvor Rigspolitiet træffer afgørelse i
en klagesag over en afgørelse truffet af politiet i medfør af
dyreværnslovens § 10, stk. 2, kan afgørelsen ikke påklages
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget om et forbud mod menneskers seksuelle omgang
med eller seksuelle handlinger foretaget med dyr har ingen
økonomiske og administrative konsekvenser af betydning
for det offentlige. Dette gælder også forslaget angående avl
af familie- og hobbydyr og forbuddet mod salg af hunde på
markeder. Forslagene forventes ikke at indebære yderligere
udgifter til kontrol, herunder fra politiets side.
Honoreringen af Det Dyreetiske Råds og Det Veterinære
Sundhedsråds medlemmer ændres ikke som følge af de fore-
slåede ændringer i lovforslaget. De indstillede ændringer af
rådsstrukturen på dyrevelfærdsområdet finansieres ved en
omfordeling inden for Fødevareministeriets eksisterende be-
villing.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering, som har vurderet, at lovforslaget vil med-
føre administrative byrder for erhvervet som følge af, at de
zoologiske haver fremadrettet selv skal bestille udtalelse hos
en sagkyndig.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borger-
ne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. oktober
2014 til den 28. november 2014 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
A-consult a/s, Advokatrådet, ALECTIA, Alimentas, Alter-
nativfondet, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for kondi-
torer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergifor-
bundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania,
Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen
for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Bran-
cheforeningen for Kaffe og The (Niels Gade), Branchefor-
eningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF),
Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veri-
tas, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-
Sundhed, CIBIS - Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Da-
copa, DAKA, DAKOFO, Danish Seafood Association
(DSA), Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Dan-
marks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Dan-
marks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskehand-
lere, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Krebseavlerfor-
ening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibs-
mæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv, Dansk
Elite Smiley ApS, Dansk Fødevaresupport, Dansk Fåreavl,
Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister,
Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgiv-
ning, Dansk Primat Sammenslutning, Dansk Ride Forbund,
Dansk Skaldyrcenter, Dansk Supermarked, Dansk Terrier
Klub, Dansk Transport og Logistik, Dansk Travsports Cen-
tralforbund, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Åleproducent-
forening, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier,
Danske Fugleforeninger, Danske Lammeproducenter, Dan-
ske Læskedrik Fabrikanter, Danske Professionshøjskoler,
Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Speditører,
Danske Svineproducenter, Danske Universiteter, DAZA
(Danske Zoologiske Haver og Akvarier), Datatilsynet, DCA
- Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvir-
kende Købmænd, Den Blå Planet, Den Danske Brancheor-
ganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening,
Det danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Sund-
hedsvidenskabelige Fakultet, Det Veterinære Sundhedsråd,
DFO, Dansk Flavour Organisation, DHI, Center for Miljø
og Toksikologi, Afdeling: HHS, DI Fødevarer, DI Handel,
Diabetesforeningen, DTU - Fødevareinstituttet, DTU - Vete-
rinærinstituttet, DOSO – DyreværnsOrganisationernes Sam-
arbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyre-
nes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, Dyre-
værnsrådet, E-Branchekoden ApS, Ecscom v/Kim Iversen,
EFSA - Effektiv Food Safety Advise, Elite Food ApS, Em-
ballageindustrien, EMCON, Erhvervsstyrelsen (Team Effek-
tiv Regulering), Eurofins Steins Laboratorium, Faglig Fæl-
les Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fo-
kus på Dyr, Foodcare, Food Diagnostics ApS, FoodEfficien-
cy, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen Aktive
Dyrerettigheder, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter,
Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark,
Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen Fair Dog,
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), For-
eningen Muslingeerhvervet (FME), Forsvarets Bygnings - &
Etablissementstjeneste, FS-C.dk (Food Safety Consult), Fø-
devareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet, Fø-
devareministeriets Klagecenter, Gigtforeningen, Greenpea-
ce, Grøn hverdag, Hatting-KS A/S, HELSAM, Helsebran-
chens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjerteforeningen,
HORESTA, HygiejneGruppen, Hygiejne Konsulent, Høj-
16
marklaboratoriet A/S, International Transport Danmark,
Kantineledernes Landsklub, KGH customs services Dan-
mark, KGH customs services Sverige, Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet, Kopenhagen Fur, Kommunernes
Landsforening, Komply A/S, Kontrolgruppen, Konsumfi-
skeindustriens Arbejdsgiverforening, Kost, Motion & Sund
fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Be-
kæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Dan-
ske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg,
Landskontoret for Heste, Lolex ApS, Lynges E. Kontrol,
Marine Ingredients, Mejeriforeningen, Møllers Fødevareråd-
givning, Naturstyrelsen, Naturerhvervstyrelsen, Nemhygiej-
ne, Ninkovich Consult ApS v/Dyrlæge Ognjen Ninkovic,
NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nyt Hesteliv, Nær-
butikkernes Landsforening, OASA, Plastindustrien i Dan-
mark, Poul Kjaerulff, QESH Consult, Q-food ApS, QMS-
Consult, Rigspolitichefen, Rådet for Dyreforsøg, Rådet ve-
drørende Hold af Særlige Dyr, Sammark, Sedan, Sills &
Løndal Rådgivning, ApS, SKAT, Slagtermestre og Oste-
handlerforeningen Danmark, Smiley-One, SPF-Danmark,
Stop Spild Af Mad, Styrelsen for Videregående Uddannel-
ser, Strømmen Vordingborg Produktionsskole, Sundheds-
raadet, Sundhedsstyrelsen, Teknologisk Institut, Tonny Møl-
drup, Veterinærmedicinsk Industriforening, Videncenter for
Svineproduktion, Videncentret for Landbrug, WSPA Dan-
mark, Økologisk Landsforening, Beskæftigelsesministeriet,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvars-
ministeriet, Ligestillings- og Kirkeministeriet, Kulturmini-
steriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Land-
distrikter, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Forskning, In-
novation og Videregående uddannelse, Skatteministeriet,
Social- og Integrationsministeriet, Statsministeriet, Trans-
portministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomi- og Inden-
rigsministeriet.
Derudover er der i perioden fra den 8. januar 2015 til den
15. januar 2015 foretaget høring af:
Ree Park - Ebeltoft Safari, Skandinavisk Dyrepark, Skærup
Zoo, Københavns Zoologisk Have, Knuthenborg Park og
Safari, Guldborgsund Zoologiske Have, Blåvand Zoo, Giv-
skud Zoo, Aalborg Zoologiske Have, Randers Regnskov,
Munkholm Zoo, Jesperhus Junglezoo, Jyllands Park Zoo,
Odsherred Zoo, Hansenberg Organia, Fiskeri- og Søfartsmu-
seet, AQUA Ferskvands Akvarium, ZOOPARK ApS, Nord-
søcentret, Kattegatcenteret, Krokodille Zoo, Naturskolen
Orøstrand, Den Blå Planet, Kystcentret Thyborøn, Glad
Zoo, Nordsjællands Fuglepark , Legoland Atlantis, Odense
Zoo, Fjord & Bælt , NaturBornholm og Terrariet Vissen-
bjerg.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / mindreudgifter Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Mindre administrative byrder som følge
af ændring af proceduren for godken-
delse af zoologiske anlæg
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, indebærer et for-
bud mod at have seksuel omgang eller foretage seksuelle
handlinger med dyr, uanset om dyret i den forbindelse lider
skade eller ej.
Bestemmelsen omfatter alle personer, og dermed ikke kun
dyrets ejer.
17
Bestemmelsen omfatter handlinger, hvor menneskets brug
af dyret sker for at opnå seksuel tilfredsstillelse i en eller an-
den form. Handlingen skal dermed have haft et seksuelt
præg og være af en sådan karakter, at den vil være egnet til
at vække eller tilfredsstille menneskets seksuelle drift. Det
er dog uden betydning for bedømmelse af, hvorvidt bestem-
melsen er overtrådt, om handlingen har medført tilfredsstil-
lelse af den seksuelle drift eller ej.
Seksuel omgang med dyr omfatter fysisk berøring af dyrets
kønsorgan eller af dyrets krop med menneskets kønsorgan.
Dette indebærer konkret, at forbuddet vil omfatte penetrati-
on af dyrets vagina eller anus med menneskets kønsorgan,
anden kropsdel eller genstand. Derudover omfattes et dyrs
penetration af et menneskes vagina eller anus med dets
kønsorgan. Seksuelle handlinger med dyr omfatter bl.a. oral
stimuli af dyrets kønsorgan eller andre erogene zoner, samt
at dyr oralt stimulerer menneskets kønsorgan eller andre
erogene zoner. Endelig omfatter forbuddet f.eks. det, at et
menneske ved hjælp af hænder, andre kropsdele eller gen-
stande stimulerer dyrets kønsorgan, eller lader dyret stimule-
re menneskets kønsorgan.
Visse handlinger vil i medfør af den foreslåede § 3, stk. 2
dog være undtaget fra forbuddet, som det er beskrevet oven-
for. Det drejer sig om handlinger med et generelt veterinær-
medicinsk eller zooteknisk præg, herunder vaginale under-
søgelser med henblik på sygdomsdiagnostik, sædindsamling
og inseminering eller andre nødvendige procedurer i forbin-
delse med avl eller andre lignende nødvendige handlinger,
f.eks. i forbindelse med dyreforsøg, under forudsætning af,
at reglerne om forsøg med dyr er overholdt eller ved kastra-
tion eller sterilisation af dyr. Der vil her være tale om sam-
fundsnyttig virksomhed, f.eks. virksomhed, som er nødven-
dig for, at besætningsejeren kan drive virksomhed med hold
af dyr, og som sker under kontrollerede forhold og i vidt
omfang udføres af personer med særlige kompetencer. Så-
danne handlinger foreslås i § 3 a, stk. 2, undtaget fra forbud-
det. Det betyder samtidig, at der vil kunne produceres film
og fotos af de nævnte handlinger til brug for instruktionsma-
teriale, uden at dette vil være omfattet af forbuddet i den
foreslåede § 3 a, stk. 1. Endvidere vil handlinger som udfø-
res af lignende berettigede grund, f.eks. privatpersoners ple-
je af dyrs kønsorganer i forbindelse med eller som forebyg-
gelse af sygdom, være undtaget fra forbuddet.
Med forslaget om at forbyde seksuel omgang med og det at
foretage seksuelle handlinger med dyr, er det ikke kun selve
den seksuelle handling, der kan straffes, men også det at
medvirke til, at andre mennesker har seksuel omgang med
eller foretager seksuelle handlinger med dyr.
Ifølge straffelovens § 23, stk. 1, omfatter den for en lovover-
trædelse givne straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse,
råd eller dåd har medvirket til gerningen. Medvirken til
overtrædelse af den foreslåede § 3 a, stk. 1, vil bl.a. kunne
være brug af dyr i sexshows, hvor en person medvirker til,
at en anden person enten har seksuel omgang med eller fore-
tager seksuelle handlinger med dyr, og hvor der er en eller
flere tilskuere tilstede. Der kan også være tale om udlån af et
eller flere dyr til personer, der har seksuel omgang med eller
foretager seksuelle handlinger med dyr, uanset om der beta-
les for lån af det eller de pågældende dyr eller ej. Medvirken
til overtrædelse af den foreslåede § 3 a, stk. 1, vil også kun-
ne foreligge, såfremt en person driver et dyrebordel, og i den
forbindelse for vindings skyld stiller et eller flere dyr til rå-
dighed for en eller flere personer, der en eller flere gange
har seksuel omgang med eller foretager seksuelle handlinger
med dyr. Medvirken til overtrædelse af den foreslåede § 3 a,
stk. 1, vil også kunne udgøres af fremstilling af dyreporno-
grafisk materiale forstået som film og fotografier af en eller
flere personer, der har seksuel omgang med eller foretager
seksuelle handlinger med dyr. Sådan medvirken kan f.eks.
bestå i at være involveret i den umiddelbare produktion af
sådanne film eller fotografier, eksempelvis ved at bidrage til
indspilning af en film eller optagelse af fotografier, herunder
som fører af et kamera, lyd- eller lyssætning. Fremstilling af
tegninger eller animerede produktioner, der afbilder det at
have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlin-
ger med dyr, vil derimod ikke være omfattet af den foreslåe-
de § 3 a, stk. 1. Ligeledes vil også billeder, filmisk materia-
le, tegninger, animeret materiale eller andet, der afbilder
dyr, der har seksuel omgang med eller foretager seksuelle
handlinger med andre dyr eller som afbilder dyrs genitalier
falde udenfor den foreslåede § 3 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indebærer en præcisering af, at
i tilfælde hvor Rigspolitiet træffer afgørelse i en klagesag
over en afgørelse truffet af politiet i medfør af dyreværnslo-
vens § 10, stk. 2, kan afgørelsen ikke påklages til ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 6.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse indebærer en bemyndigelse til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte
regler om avl af familie- og hobbydyr. Reglerne udstedes i
bekendtgørelsesform, og vil kunne fastlægge hvilke hensyn
enhver, der avler familie- og hobbydyr, skal tage i forhold til
at sikre dyrenes sundheds- og velfærdsmæssige forhold.
Der vil med bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsættes
krav om, hvilke forholdsregler, den der avler familie- og
hobbydyr skal tage, herunder om brug af de pågældende
avlsdyr vil kunne medføre sundheds- og/eller velfærdsmæs-
sige problemer for dyrene, herunder arveligt betingede syg-
domme eller misdannelser af kropsdele eller organer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 3.
18
Til nr. 4
Med forslaget til bestemmelsen i § 19 a indføres der et for-
bud mod salg af hunde på fysiske markeder. Ved et marked
forstås en samling af dyr, hvor formålet er at fremvise dyre-
ne med henblik på salg, jf. § 5, stk. 7, i bekendtgørelse nr.
674 af 14. juli 2003 om beskyttelse af dyr på samlesteder og
andre samlinger af dyr. Forbuddet omfatter ethvert marked,
hvor der fremvises hunde med henblik på salg, også hvis
disse markeder ikke nødvendigvis er anmeldt korrekt til Fø-
devarestyrelsen. Forbuddet omfatter kun fysiske markeder,
og altså ikke markeder i en bredere forstand, såsom salg
over internettet, eller andre medier såsom avisannoncer og
lignende.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 4.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at opgaven med
rådgivning af fødevareministeren i forbindelse med fastsæt-
telse af regler efter dyreværnsloven, som tidligere var tillagt
Dyreværnsrådet, overflyttes til Det Dyreetiske Råd.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 5.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse giver Det Dyreetiske Råd mu-
lighed for på eget initiativ at iværksætte informations- og
debatskabende aktiviteter, såsom offentlige høringer, fore-
drags- og debatmøder, arrangementer, udarbejdelse af debat-
og undervisningsmateriale til anvendelse i skoler og gymna-
sier, konkurrencer etc. Det foreslås endvidere, at ministeren
kan pålægge rådet at iværksætte disse typer af aktiviteter og
opgaver.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 5.
Til nr. 7
Med den foreslåede ophævelse af kapitel 6 og 6 a nedlægges
Det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål (Dyre-
værnsrådet) og Rådet vedrørende hold af særlige dyr. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.
5.2.
Rådene foreslås nedlagt pr. 1. januar 2016, uanset at beskik-
kelsesperioden for medlemmerne løber i længere tid, jf. ne-
denfor under de specielle bemærkninger til § 3.
Til nr. 8
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som
følge af forslaget om nedlæggelse af Dyreværnsrådet. Med
den foreslåede ændring ophæves § 27, stk. 2, om indhentelse
af udtalelse fra Dyreværnsrådet ved fastsættelse af admini-
strative forskrifter. Det er Fødevareministeriets vurdering, at
behovet for inddragelse af dyreværnsorganisationerne og
øvrige berørte interessenter vil imødekommes af de pligter
til inddragelse, der følger af § 27, stk. 1, og § 4, stk. 4.
Til nr. 9
Ændringen af straffebestemmelsen i dyreværnsloven § 28
medfører, at overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i §
1, nr. 1 og 4, om henholdsvis et forbud mod seksuel omgang
med eller det at foretage seksuelle handlinger med dyr med
dyr m.m. og et forbud mod salg af hunde på markeder, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Dette sva-
rer til, hvad der gælder for overtrædelse af en række øvrige
bestemmelser i dyreværnsloven.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede ændring i § 28, stk. 1, indebærer at den gæl-
dende bestemmelse, hvorefter Det Veterinære Sundhedsråd
består af 5 medlemmer, ændres til, at Det Veterinære Sund-
hedsråd består af mindst 5 medlemmer. Herved åbnes der
mulighed for, at Det Veterinære Sundhedsråd kan udvides
med et eller flere medlemmer. Det er hensigten, at fødevare-
ministeren vil kunne anvende denne mulighed til at udvide
rådet med et medlem, således at der er i alt seks medlemmer
af rådet. Antallet af medlemmer vil kunne justeres efter be-
hov i fremtiden. Baggrunden for dette er en ændring i råds-
strukturen, som medfører, at Rådet vedrørende hold af særli-
ge dyr nedlægges, og at hovedparten af opgaverne, som det-
te råd varetager, overføres til Det Veterinære Sundhedsråd.
Det Veterinære Sundhedsråd vil således efter behov kunne
rådgive og vejlede Fødevareministeriet i spørgsmål om sær-
lige dyr. Det bemærkes endvidere, at Det Veterinære Sund-
hedsråd i deres forretningsorden har hjemmel til at indhente
udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne sag-
kyndige om at deltage i sagens behandling, når behandlin-
gen af sagen forudsætter en særlig viden, jf. bekendtgørelse
nr. 121 af 28. maj 2005. Dette vil også være tilfældet for de
nye opgaver vedrørende hold af særlige dyr.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 5.
Til nr. 2
Med den foreslåede § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »veterinær-
faglige udtalelser« til »udtalelser vedrørende hold af særlige
dyr«. Med den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, 1. pkt.,
skal Det Veterinære Sundhedsråd varetage de opgaver, der i
dag ligger hos Rådet vedrørende hold af særlige dyr, bortset
fra opgaven med at rådgive Fødevarestyrelsen i forbindelse
med godkendelse af zoologiske anlæg. Rådet vedrørende
hold af særlige dyr udtaler sig om spørgsmål i relation til
dyreværnlovens § 4, stk. 1, § 10, §§ 17-18. Disse opgaver er
ikke altid af veterinærfaglig karakter, det kan være opgaver
såsom vurdering af dyrs farlighed, domesticering af særlige
vilde dyr, publikumssikkerhed m.v. Denne ændring i ordly-
den dækker således over, at Det Veterinære Sundhedsråd
19
fremover vil kunne afgive såvel veterinærfaglige udtalelser
som udtalelser, der dækker området for hold af særlige dyr.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 5.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Endvidere foreslås det i stk. 2, at § 1, nr. 5-8, og § 2 træder i
kraft den 1. januar 2016, da det findes mest hensigtsmæssigt
med en overgangsperiode før den foreslåede ændring af
rådsstrukturen endelig træder i kraft.
Til § 4
Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens terri-
toriale gyldighedsområde. Det foreslås, at de foreslåede æn-
dringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at æn-
dringerne i lov om dyrlæger vil kunne sættes helt eller delvis
i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændrin-
ger, som de grønlandske forhold tilsiger.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj
2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a. Det er forbudt at have seksuel omgang med eller
foretage seksuelle handlinger med dyr, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Forbuddet omfatter ikke handlinger, som udføres af
veterinærmedicinske eller zootekniske årsager, herunder i
forbindelse med, avl og reproduktion, dyreforsøg eller af an-
dre lignende berettigede grunde.«
§ 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-
sætte regler om forbud mod hold af dyr, der kan frembyde fa-
re eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangen-
skab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.
Stk. 2. Politidirektøren kan træffe afgørelse om, at dyr, som
holdes i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1, om fornø-
dent skal aflives.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
hold af hunde.
2. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En afgørelse truffet i medfør af stk. 2 kan ikke ind-
bringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Det-
te gælder også i tilfælde, hvor afgørelsen er påklaget til og af-
gjort af Rigspolitiet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-
sætte regler om transport af dyr og om behandling og beskyt-
telse af dyr i anden særlig retning.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om og kan herunder forbyde anven-
delse af bioteknologi, genteknologi og lignende på produkti-
onsdyr i landbruget.
3. I § 12 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om avl af familie- og hobbydyr.«
4. Efter § 19 indsættes i kapitel 3:
»§ 19 a. Det er forbudt at sælge hunde på markeder.«
Kapitel 5
Det Dyreetiske Råd
§ 25. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsæt-
ter et råd, der ud fra en etisk vurdering skal følge udviklingen
inden for dyreværn. Rådet kan afgive udtalelser om spørgs-
mål inden for dyreværn. Rådet skal endvidere på ministerens
begæring afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende
lovgivningen om dyreværn.
5. I § 25, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »dyreværn«:
», herunder rådgive ministeren i forbindelse med fastsættel-
sen af regler efter denne lov.«
Stk. 2. Det Dyreetiske Råd består af en formand og mindst
10 andre medlemmer. Medlemmerne beskikkes for 3 år ad
gangen.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpe-
ger rådets formand og de øvrige medlemmer. Heraf udpeges
to medlemmer efter udtalelse fra dyreværnsorganisationer, to
6. I § 25 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Rådet varetager på eget initiativ eller på ministe-
rens begæring informations- og debatskabende aktiviteter in-
den for sit virksomhedsområde, jf. stk. 1.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
21
medlemmer efter udtalelse fra landbrugets organisationer og
ét medlem efter udtalelse fra Forbrugerrådet.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri skal
ved sammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der
blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige
discipliner, der har særlig betydning for løsningen af de opga-
ver, som er tillagt Det Dyreetiske Råd.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte de nærmere regler for rådets virksomhed i en forret-
ningsorden.
Kapitel 6
Det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål
§ 26. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsæt-
ter et råd, som efter begæring skal rådgive ministeren i for-
bindelse med fastsættelsen af regler efter denne lov. Rådet
kan endvidere afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende dy-
reværn.
Stk. 2. Rådet består af en formand og 2 andre medlemmer.
Formanden og medlemmerne skal være særligt sagkyndige
inden for dyreværnsmæssige spørgsmål. Ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri udpeger rådets formand og de øvri-
ge medlemmer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 3
år ad gangen. De øvrige medlemmer udpeges efter indstilling
fra henholdsvis Landbrugsraadet og dyreværnsforeningerne.
Stk. 3. Rådet kan indhente udtalelser fra særligt sagkyndi-
ge, når en sags behandling forudsætter en sagkundskab, som
rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse
af.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte de nærmere regler for rådets virksomhed i en forret-
ningsorden.
7. Kapitel 6 og 6 a ophæves.
Kapitel 6 a
Rådet vedrørende hold af særlige dyr
§ 26 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ned-
sætter et råd, som efter anmodning fra en politidirektør eller
Fødevarestyrelsen skal afgive udtalelse om spørgsmål i relati-
on til § 4, stk. 1, § 10, § 17 og § 18. Rådet skal endvidere ef-
ter anmodning rådgive ministeren i sager herom.
Stk. 2. Rådet består af en formand og to andre medlemmer.
Formanden og medlemmerne skal være særligt sagkyndige
vedrørende hold af de dyr, der er omfattet af §§ 10, 17 og 18.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger rådets
formand og de øvrige medlemmer. Formanden og medlem-
merne beskikkes for 3 år ad gangen.
Stk. 3. Rådet kan søge bistand hos andre særligt sagkyndi-
ge, når en sags behandling forudsætter en sagkundskab, som
rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse
af.
22
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte de nærmere regler for rådets virksomhed i en forret-
ningsorden.
Kapitel 7
Administrative forskrifter
§ 27. Inden ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter regler i henhold til bestemmelser i denne lov, skal
dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der særlig
berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
endvidere give det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgs-
mål lejlighed til at afgive en udtalelse, inden der fastsættes
regler i henhold til denne lov.
8. § 27, stk. 2, ophæves.
Kapitel 8
Straf, gebyr m.v.
§ 28. Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på an-
den måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Der skal ved udmålingen af straffen tages
hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere ufor-
svarlig behandling af dyr. Har forholdet haft karakter af mis-
handling, er straffen fængsel indtil 1 år, i gentagelsestilfælde
indtil 2 år.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter stk. 1,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der
1) overtræder §§ 1-3, § 5, § 6, stk. 1, § 9, § 11, stk. 2, § 13,
stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 16, § 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1, § 19
og § 24 a, stk. 4,
2) tilsidesætter et vilkår for en tilladelse eller
3) undlader at efterkomme et påbud efter § 24 b, stk. 1.
Stk. 3. Den, der overtræder et pålæg efter § 21, stk. 1, straf-
fes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 4. Med bøde straffes en dyrlæge, som tilsidesætter sin
anmeldelsespligt efter § 20.
Stk. 5. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fast-
sættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for over-
trædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om straf af bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der for overtrædelse af bestemmelser i forordninger udstedt
af De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 7. Ved udmåling af straf efter denne lov eller efter reg-
ler fastsat i medfør af stk. 5 og 6 anses det som en skærpende
omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse
med udøvelse af erhverv, herunder dyretransporter.
Stk. 8. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk
fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. ka-
pitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt
hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel
tillægsbøde.
9. I 28, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§§ 1-3,«: » § 3 a, stk. 1«,
og efter »§ 19« indsættes: », § 19 a«.
23
Stk. 9. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 2
I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 464 af 15. maj
2014, foretages følgende ændringer:
Kapitel 7
Det Veterinære Sundhedsråd
1. I § 28, stk. 1, indsættes efter »består af«: »mindst«.
§ 28. Det Veterinære Sundhedsråd består af 5 medlemmer.
Stk. 2. Rådet nedsættes af ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri. Ministeren skal ved sammensætningen af rå-
det så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er
personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig
betydning for løsning af de opgaver, der er henlagt til rådet.
Ministeren udpeger blandt rådets medlemmer en formand og
en næstformand.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om rådets virksomhed.
Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om oprettelse af et råds-
sekretariat og om sammensætningen og driften heraf.
§ 29. Det Veterinære Sundhedsråd afgiver veterinærfaglige
udtalelser i sager, der forelægges rådet af ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri. Ministeren kan fastsætte regler om,
hvilke myndigheder der over for rådet kan fremsætte begæ-
ring om en udtalelse fra rådet, og i hvilke sager dette kan ske.
Stk. 2. Rådet skal på begæring af de i stk. 1 nævnte myn-
digheder inden for disses ressort afgive udtalelser om særlige
spørgsmål af principiel karakter vedrørende forhold af veteri-
nær betydning.
Stk. 3. Rådet kan indhente udtalelser hos særligt sagkyndi-
ge eller anmode sådanne sagkyndige om at deltage i sagens
behandling eller i behandlingen af det forelagte spørgsmål,
når behandlingen af en for rådet forelagt sag eller et forelagt
spørgsmål forudsætter en sagkundskab, som rådets medlem-
mer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.
2. I § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »veterinærfaglige ud-
talelser«: »og udtalelser vedrørende hold af særlige dyr«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 5-8, og § 2 træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
24