Skriftlig fremsættelse (5. februar 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    AH5487

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L134/20141_L134_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (5. februar 2015)
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om
    dyrlæger (Forbud mod seksuel omgang eller seksuelle
    handlinger med dyr, forbud mod salg af hunde på markeder,
    avl af familie- og hobbydyr, ændret rådsstruktur m.v.)
    (Lovforslag nr. L 134)
    Lovforslaget har til formål at sikre dyrs velfærd bedst
    muligt. En del af dette formål varetages ved at foreslå, at der
    indføres et forbud mod seksuel omgang eller seksuelle hand-
    linger med dyr. Bestemmelsen omfatter alle personer og
    dermed ikke kun dyrets ejer. Undtaget fra bestemmelsen er
    dog handlinger, som har veterinærmedicinsk eller zootek-
    nisk årsag. Det samme gælder handlinger, der udføres af lig-
    nende berettigede grunde.
    Lovforslaget fremsættes desuden med henblik på at gen-
    nemføre nogle af de tiltag, som indgår i initiativet "Et bedre
    hundeliv", der blev lanceret i foråret 2014. Initiativet har til
    formål at forbedre hundes velfærd ved at ruste kommende
    hundeejere til at træffe beslutning om at anskaffe hund på et
    oplyst grundlag. Med det ene tiltag forslås der derfor indført
    et forbud mod salg af hunde på markeder. Forbuddet skal
    være med til at hindre impulskøb af hunde, hvor hunde
    overdrages til købere, der ikke kan løfte den opgave, det er
    at have en hund, hvilket kan medføre dyrevelfærdsmæssige
    problemer, og dermed forebygge, at hunde bliver aflivet
    som følge af fejlkøb og adfærdsproblemer.
    Som endnu et tiltag foreslås det at indføre en bemyndi-
    gelse til fødevareministeren til at fastsætte regler om avl af
    hunde, katte og andre familie- og hobbydyr. Formålet med
    regler, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen, er at sikre,
    at familie- og hobbydyr avles på en måde, så dyrene ikke får
    velfærds- og sundhedsmæssige problemer. Regler om avl
    skal bl.a. forebygge avl af hunde og katte, som på grund af
    modetrends avles med fokus på visse karakteristika, f.eks.
    lange ører eller meget flad snude, hvilket kan give velfærds-
    problemer for dyrene.
    Herudover foreslås der ændringer i rådsstrukturen på dy-
    revelfærds- og veterinærområdet. Det foreslås i den forbin-
    delse, at Dyreværnsrådet (også kaldet Det særlige råd vedrø-
    rende dyreværnsspørgsmål) og Rådet vedrørende hold af
    særlige dyr nedlægges. Som en del af strukturændringen
    foreslås samtidig en række ændringer i opgaveporteføljen
    for Det Dyreetiske Råd og Det Veterinære Sundhedsråd.
    Rådet vedrørende hold af særlige dyr varetager i dag op-
    gaver vedrørende zoologiske anlæg, cirkus og dyrehandlere
    m.v. De opgaver, som Rådet vedrørende hold af særlige dyr
    har varetaget, foreslås overdraget til Det Veterinære Sund-
    hedsråd, bortset fra opgaven med at rådgive Fødevarestyrel-
    sen i forbindelse med godkendelse af zoologiske anlæg. I
    forlængelse af de nye opgaver foreslås Det Veterinære
    Sundhedsråd udvidet med yderligere et medlem. Det fore-
    slås desuden, at Det Veterinære Sundhedsråd ikke længere
    skal besvare spørgsmål i civile retssager eller komme med
    generelle udtalelser af egen drift.
    Det foreslås, at Dyreværnrådets opgaver fremover vareta-
    ges af Det Dyreetiske Råd, som samtidig vil blive tilført res-
    sourcer til øgede debat- og formidlingsaktiviteter.
    Endelig foreslås der på grund af ressortomlægningen fra
    Justitsministeriet til Fødevareministeriet en lovteknisk æn-
    dring, der præciserer, at der ikke er adgang til at påklage po-
    litiets afgørelser til fødevareministeren.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 134 Folketinget 2014-15
    Fødevaremin.,
    Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-15-30-000
    AH005487