Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17017

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B68/20141_B68_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-A
    Folketinget pålægger regeringen at følge DTU Fødeva-
    reinstituttets anbefaling for et tolerabelt dagligt indtag (TDI)
    af bisfenol-A på 0,7 µg/kg kropsvægt/dag frem for EFSAʼs
    grænseværdier for at sikre den danske befolkning den nød-
    vendige beskyttelse mod bisfenol-A.
    Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2014-15
    AX017017
    Bemærkninger til forslaget
    Bisfenol-A er et organisk stof, der har vist sig at være bå-
    de hormonforstyrrende og kræftfremkaldende selv i ganske
    små koncentrationer. Bisfenol-A anvendes i produktionen af
    klart plastik, som er næsten brudsikkert, og som benyttes i
    mange forskellige dagligdagsprodukter, bl.a. vandflasker,
    beholdere til fødevarer og epoxybelægninger i konservesdå-
    ser. Bisfenol-A forekommer ikke i naturen, så mennesker
    udsættes hovedsagelig for bisfenol-A gennem kosten, idet
    bisfenol-A vandrer over i fødevarer fra beholdere, der inde-
    holder bisfenol-A.
    Bisfenol-A er optaget på Miljøstyrelsens liste over uøn-
    skede stoffer og findes på EUʼs liste over stoffer, som anses
    for at have hormonforstyrrende effekter. Ud over sine hor-
    monforstyrrende egenskaber, der menes at give brystkræft,
    livmoderskader og forringet sædkvalitet, menes bisfenol-A
    også at påvirke hjernens udvikling og adfærden og indlæ-
    ringsevnen.
    Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA)
    offentliggjorde sin nyeste risikovurdering af bisfenol-A i ja-
    nuar 2015. EFSAʼs anbefaling til en værdi for tolerabelt
    daglig indtag (TDI) lyder på 4 µg/kg kropsvægt/dag. Den
    tidligere TDI-værdi var på 50 µg/kg kropsvægt/dag.
    DTU Fødevareinstituttet forventes at være uenig med EF-
    SAʼs sundhedsvurdering af bisfenol-A, fordi EFSA ved fast-
    sættelse af den nye TDI ikke tager højde for effekterne på
    udvikling af brystkræft, eventuelle hormonforstyrrende ef-
    fekter og effekterne på hjernens udvikling. DTU Fødeva-
    reinstituttet foreslår i stedet en markant lavere TDI på 0,7
    µg/kg kropsvægt/dag. Dette vil medføre en grænseværdi for
    afsmitning til fødevarer på 0,04 mg/kg fødevarer (jf.
    2014-15, FLF, alm. del – bilag 45).
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at man ikke skal vente
    på et fuldstændigt videnskabeligt bevis, før der gribes ind
    over for hormonforstyrrende stoffer. EFSA har i årevis af-
    vist forskningsresultater, der påviste alvorlige negative ef-
    fekter på den menneskelige sundhed som følge af ekspone-
    ring med bisfenol-A. Disse studier, hvoraf der er henvist til
    et udpluk i nærværende forslag, viser ændringer på central-
    nervesystemet, effekter på immunsystemet, påvirkning af
    adfærden hos piger, reproduktionsforstyrrelser hos mænd og
    øget tendens til brystkræft. EFSA finder imidlertid, at det vi-
    denskabelige design på disse undersøgelser er ufuldstæn-
    digt, hvorfor EFSA har valgt at se bort fra disse undersøgel-
    ser i deres bestræbelser på at vurdere, om der findes et ende-
    gyldigt videnskabeligt bevis for, at bisfenol-A er farligt un-
    der det anbefalede niveau. Det er forslagsstillernes opfattel-
    se, at EFSA i årevis har haft mere travlt med at beskytte in-
    dustriens interesser end befolkningens sundhed.
    Forslagsstillerne mener, at regeringen skal følge DTUʼs
    indstilling til den fremtidige TDI. Det er vigtigt at understre-
    ge, at den TDI, som DTU peger på, er baseret på talrige vi-
    denskabelige undersøgelser.
    Det vil ikke være første gang, at en dansk regering handler
    på baggrund af en indstilling fra DTU Fødevareinstituttet og
    i modstrid med EFSA. Den tidligere, borgerlige regering
    valgte i 2010 at følge folketingsflertallets beslutning om at
    forbyde bisfenol-A i fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige
    på baggrund af DTU Fødevareinstituttets nye vurderinger af
    bisfenol-A fra marts 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, A
    (B 42 som fremsat), F møde 23 side 16 ff. (1. beh. B 42), B
    (Betænkning B 42), F møde 51 side 2 ff. (2. beh. B 42) og C
    (B 42 som vedtaget).
    At det er nødvendigt at indføre en lavere TDI for hele be-
    folkningen og ikke kun beskytte spædbørn og småbørn, un-
    derstreges af undersøgelser, der viser, at bisfenol-A langtfra
    udelukkende er problematisk for spædbørn og småbørn.
    F.eks. blev bisfenol-A i DTUs Fødevareinstituttets undersø-
    gelse afprøvet på drægtige hunrotter i hele drægtighedspe-
    rioden og i dieperioden. Her fandt man forringet indlærings-
    evne hos de hanunger, hvor moderen var udsat for lave kon-
    centrationer af bisfenol-A, jf. »DTU Fødevareinstituttets
    vurdering af industriens nye developmental neurotoxicity
    studie (DNT, OECD TG 426) med bisphenol A og studiets
    betydning for Fødevareinstituttets vurdering af bisphenol
    Aʼs eventuelle skadelige effekter på udvikling af nervesy-
    stem og adfærd«. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske
    Universitet, 2010.
    Et større studie fra 2007, hvor 12 uafhængige eksperter
    gennemgik mere end 500 videnskabelige undersøgelser af
    bisfenol-A, peger ligeledes på, at det særlig er fostre og små
    børn, der påvirkes, når de udsættes for stoffet. Ekspertpane-
    let var nedsat af det amerikanske center for risikovurdering
    (Center for the Evaluation of Risk to Human Reproduction
    (CERHR)) med henblik på at vurdere sundhedsrisikoen ved
    bisfenol-A.
    At eksponering for bisfenol-A er særlig problematisk i fo-
    stertilstanden bekræftes af et studie fra 2012, hvor kvinder
    og deres børn er blevet fulgt fra fostertilstanden til børnene
    var 5 år gamle. Studiet beskæftiger sig særlig med den ef-
    fekt fra bisfenol-A, der forekommer i fostertilstanden, og
    konkluderer, at der er en indikation af, at børnenes adfærd
    påvirkes af bisfenol-A, og at påvirkningen er forskellig mel-
    lem drenge og piger (Environmental Health Perspecti-
    ves 2012 August; 120(8)). Dette bekræfter en amerikansk
    undersøgelse fra 2009, som viste en sammenhæng mellem
    udadvendt og aggressiv adfærd hos piger og deres ekspone-
    ring for bisfenol-A i fostertilstanden, jf. »Perinatal Exposure
    to Bisphenol A Alters Early Adipogenesis in the Rat« i En-
    vironmental Health Perspectives 2009 October; 117(10).
    En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Reproductive
    Toxicology 2010 December; 30(4) har imidlertid også på-
    vist, at bisfenol-A er problematisk for mænd. Undersøgel-
    sen, der er foretaget af Michigan University, viser, at flertal-
    let af mænd med lav sædkvalitet også har et mistænkeligt
    højt indhold af bisfenol-A i urinen. Forskerne fandt endvide-
    re, at graden af skade på sædens dna så ud til at være pro-
    portionel med indholdet af bisfenol-A i urinen, jf. »Bisphe-
    2
    nol A formentlig medskyldig i dårlig sædkvalitet« fra Inge-
    niøren den 13. august 2010.
    Dette bekræftes af et studie fra 2013, hvor man konstate-
    rer negativ påvirkning af funktionerne i testiklerne selv ved
    meget lave koncentrationer af bisfenol-A, jf. »Differential
    Effects of Bisphenol A and Diethylstilbestrol on Human,
    Rat and Mouse Fetal Leydig Cell Function« 2012. PLOS
    ONE 7(12).
    Disse undersøgelser peger på, at selv om et forbud mod
    bisfenol-A i produkter til 0-3 årige er et vigtigt skridt i den
    rigtige retning, er det langt fra nok. Det er nødvendigt at be-
    skytte børnene allerede i fostertilstanden. Dette betyder, at
    det er gravide, der skal undgå indtagelse af bisfenol-A, selv i
    helt lave doser.
    Danske forskere har undersøgt den danske befolknings
    udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, herunder bisfe-
    nol-A. Mere end 2.200 børn, ca. 900 yngre mænd og 565
    gravide kvinder har deltaget i undersøgelserne, som viste, at
    fire ud af fem af de undersøgte børn, næsten alle mænd og
    ni ud af ti gravide kvinder havde bisfenol-A i deres urin, jf.
    »Hverdagen er stopfuld af usynlige hormoner«, kronik i Po-
    litiken den 10. november 2014.
    Bisfenol-A optages typisk via kosten og udskilles i urinen
    inden for et døgn. En række andre undersøgelser har påvist
    den direkte sammenhæng mellem indtagelse af fødevarer fra
    beholdere, der indeholder bisfenol-A, som er udbredt i Dan-
    mark, og tilstedeværelsen af stoffet i urinen. Således har en
    undersøgelse foretaget af forskere fra Harvard Universitet
    vist, at når man f.eks. drikker vand fra beholdere af polykar-
    bonatplast, stiger indholdet af bisfenol-A i urinen med 69
    pct. på en uge, jf. »Polycarbonate Bottle Use and Urinary
    Bisphenol A Concentrations« i Environmental Health Per-
    spective 2009 September; 117(9). Dåsemad er ligeledes
    blandt de fødevarer, hvor bisfenol-A er udbredt og dermed
    også en af de væsentlige eksponeringskilder. Dette viste en
    amerikansk forbrugertest. Undersøgelsen bekræfter, at bisfe-
    nol-A vandrer fra beholderen over i fødevarerne.
    Den 13. oktober 2012 forbød Frankrig bisfenol-A i føde-
    varekontaktmaterialer, jf. »Loi no 2012-1442 du 24 décemb-
    re 2012 visant à la suspension de la fabrication, de l’im-
    portation, de l’exportation et de la mise sur le marché de
    tout conditionnement à vocation alimentaire contenant du
    bisphénol A (1)«. Frankrig blev dermed det første land i
    Europa, der besluttede at beskytte hele befolkningen mod
    eksponering for bisfenol-A gennem kosten. Forbuddet trådte
    i kraft den 1. januar 2015. I Sverige drøfter man ligeledes en
    udfasning af brugen af bisfenol-A i termisk papir og i pro-
    dukter, der er i direkte kontakt med fødevarer. Sverige øn-
    sker, at udfasningen skal ske så hurtigt så muligt og senest i
    2020. De svenske myndigheder vil arbejde for et forbud i
    EU. Hvis et EU-forbud ikke er klar i 2017, vil man undersø-
    ge muligheden for et nationalt forbud. Den svenske undersø-
    gelse peger på, at en udfasning af brugen af bisfenol-A vil
    kunne gennemføres uden større konsekvenser for økonomi-
    en (http://www.regeringen.se/sb/d/19851/a/252812).
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at et totalforbud vil
    være den mest effektive måde at beskytte befolkningen mod
    bisfenol-A. Men indtil et forbud kan træde i kraft, bør man
    som minimum følge DTUʼs anbefalinger, som er baseret på
    talrige studier af de problematiske effekter af bisfenol-A på
    den menneskelige sundhed.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Per Clausen (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af
    befolkningen mod bisfenol-A.
    (Beslutningsforslag nr. B 68)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4