Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL)

Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-A
Folketinget pålægger regeringen at følge DTU Fødeva-
reinstituttets anbefaling for et tolerabelt dagligt indtag (TDI)
af bisfenol-A på 0,7 µg/kg kropsvægt/dag frem for EFSAʼs
grænseværdier for at sikre den danske befolkning den nød-
vendige beskyttelse mod bisfenol-A.
Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2014-15
AX017017
Bemærkninger til forslaget
Bisfenol-A er et organisk stof, der har vist sig at være bå-
de hormonforstyrrende og kræftfremkaldende selv i ganske
små koncentrationer. Bisfenol-A anvendes i produktionen af
klart plastik, som er næsten brudsikkert, og som benyttes i
mange forskellige dagligdagsprodukter, bl.a. vandflasker,
beholdere til fødevarer og epoxybelægninger i konservesdå-
ser. Bisfenol-A forekommer ikke i naturen, så mennesker
udsættes hovedsagelig for bisfenol-A gennem kosten, idet
bisfenol-A vandrer over i fødevarer fra beholdere, der inde-
holder bisfenol-A.
Bisfenol-A er optaget på Miljøstyrelsens liste over uøn-
skede stoffer og findes på EUʼs liste over stoffer, som anses
for at have hormonforstyrrende effekter. Ud over sine hor-
monforstyrrende egenskaber, der menes at give brystkræft,
livmoderskader og forringet sædkvalitet, menes bisfenol-A
også at påvirke hjernens udvikling og adfærden og indlæ-
ringsevnen.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA)
offentliggjorde sin nyeste risikovurdering af bisfenol-A i ja-
nuar 2015. EFSAʼs anbefaling til en værdi for tolerabelt
daglig indtag (TDI) lyder på 4 µg/kg kropsvægt/dag. Den
tidligere TDI-værdi var på 50 µg/kg kropsvægt/dag.
DTU Fødevareinstituttet forventes at være uenig med EF-
SAʼs sundhedsvurdering af bisfenol-A, fordi EFSA ved fast-
sættelse af den nye TDI ikke tager højde for effekterne på
udvikling af brystkræft, eventuelle hormonforstyrrende ef-
fekter og effekterne på hjernens udvikling. DTU Fødeva-
reinstituttet foreslår i stedet en markant lavere TDI på 0,7
µg/kg kropsvægt/dag. Dette vil medføre en grænseværdi for
afsmitning til fødevarer på 0,04 mg/kg fødevarer (jf.
2014-15, FLF, alm. del – bilag 45).
Det er forslagsstillernes opfattelse, at man ikke skal vente
på et fuldstændigt videnskabeligt bevis, før der gribes ind
over for hormonforstyrrende stoffer. EFSA har i årevis af-
vist forskningsresultater, der påviste alvorlige negative ef-
fekter på den menneskelige sundhed som følge af ekspone-
ring med bisfenol-A. Disse studier, hvoraf der er henvist til
et udpluk i nærværende forslag, viser ændringer på central-
nervesystemet, effekter på immunsystemet, påvirkning af
adfærden hos piger, reproduktionsforstyrrelser hos mænd og
øget tendens til brystkræft. EFSA finder imidlertid, at det vi-
denskabelige design på disse undersøgelser er ufuldstæn-
digt, hvorfor EFSA har valgt at se bort fra disse undersøgel-
ser i deres bestræbelser på at vurdere, om der findes et ende-
gyldigt videnskabeligt bevis for, at bisfenol-A er farligt un-
der det anbefalede niveau. Det er forslagsstillernes opfattel-
se, at EFSA i årevis har haft mere travlt med at beskytte in-
dustriens interesser end befolkningens sundhed.
Forslagsstillerne mener, at regeringen skal følge DTUʼs
indstilling til den fremtidige TDI. Det er vigtigt at understre-
ge, at den TDI, som DTU peger på, er baseret på talrige vi-
denskabelige undersøgelser.
Det vil ikke være første gang, at en dansk regering handler
på baggrund af en indstilling fra DTU Fødevareinstituttet og
i modstrid med EFSA. Den tidligere, borgerlige regering
valgte i 2010 at følge folketingsflertallets beslutning om at
forbyde bisfenol-A i fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige
på baggrund af DTU Fødevareinstituttets nye vurderinger af
bisfenol-A fra marts 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, A
(B 42 som fremsat), F møde 23 side 16 ff. (1. beh. B 42), B
(Betænkning B 42), F møde 51 side 2 ff. (2. beh. B 42) og C
(B 42 som vedtaget).
At det er nødvendigt at indføre en lavere TDI for hele be-
folkningen og ikke kun beskytte spædbørn og småbørn, un-
derstreges af undersøgelser, der viser, at bisfenol-A langtfra
udelukkende er problematisk for spædbørn og småbørn.
F.eks. blev bisfenol-A i DTUs Fødevareinstituttets undersø-
gelse afprøvet på drægtige hunrotter i hele drægtighedspe-
rioden og i dieperioden. Her fandt man forringet indlærings-
evne hos de hanunger, hvor moderen var udsat for lave kon-
centrationer af bisfenol-A, jf. »DTU Fødevareinstituttets
vurdering af industriens nye developmental neurotoxicity
studie (DNT, OECD TG 426) med bisphenol A og studiets
betydning for Fødevareinstituttets vurdering af bisphenol
Aʼs eventuelle skadelige effekter på udvikling af nervesy-
stem og adfærd«. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske
Universitet, 2010.
Et større studie fra 2007, hvor 12 uafhængige eksperter
gennemgik mere end 500 videnskabelige undersøgelser af
bisfenol-A, peger ligeledes på, at det særlig er fostre og små
børn, der påvirkes, når de udsættes for stoffet. Ekspertpane-
let var nedsat af det amerikanske center for risikovurdering
(Center for the Evaluation of Risk to Human Reproduction
(CERHR)) med henblik på at vurdere sundhedsrisikoen ved
bisfenol-A.
At eksponering for bisfenol-A er særlig problematisk i fo-
stertilstanden bekræftes af et studie fra 2012, hvor kvinder
og deres børn er blevet fulgt fra fostertilstanden til børnene
var 5 år gamle. Studiet beskæftiger sig særlig med den ef-
fekt fra bisfenol-A, der forekommer i fostertilstanden, og
konkluderer, at der er en indikation af, at børnenes adfærd
påvirkes af bisfenol-A, og at påvirkningen er forskellig mel-
lem drenge og piger (Environmental Health Perspecti-
ves 2012 August; 120(8)). Dette bekræfter en amerikansk
undersøgelse fra 2009, som viste en sammenhæng mellem
udadvendt og aggressiv adfærd hos piger og deres ekspone-
ring for bisfenol-A i fostertilstanden, jf. »Perinatal Exposure
to Bisphenol A Alters Early Adipogenesis in the Rat« i En-
vironmental Health Perspectives 2009 October; 117(10).
En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Reproductive
Toxicology 2010 December; 30(4) har imidlertid også på-
vist, at bisfenol-A er problematisk for mænd. Undersøgel-
sen, der er foretaget af Michigan University, viser, at flertal-
let af mænd med lav sædkvalitet også har et mistænkeligt
højt indhold af bisfenol-A i urinen. Forskerne fandt endvide-
re, at graden af skade på sædens dna så ud til at være pro-
portionel med indholdet af bisfenol-A i urinen, jf. »Bisphe-
2
nol A formentlig medskyldig i dårlig sædkvalitet« fra Inge-
niøren den 13. august 2010.
Dette bekræftes af et studie fra 2013, hvor man konstate-
rer negativ påvirkning af funktionerne i testiklerne selv ved
meget lave koncentrationer af bisfenol-A, jf. »Differential
Effects of Bisphenol A and Diethylstilbestrol on Human,
Rat and Mouse Fetal Leydig Cell Function« 2012. PLOS
ONE 7(12).
Disse undersøgelser peger på, at selv om et forbud mod
bisfenol-A i produkter til 0-3 årige er et vigtigt skridt i den
rigtige retning, er det langt fra nok. Det er nødvendigt at be-
skytte børnene allerede i fostertilstanden. Dette betyder, at
det er gravide, der skal undgå indtagelse af bisfenol-A, selv i
helt lave doser.
Danske forskere har undersøgt den danske befolknings
udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, herunder bisfe-
nol-A. Mere end 2.200 børn, ca. 900 yngre mænd og 565
gravide kvinder har deltaget i undersøgelserne, som viste, at
fire ud af fem af de undersøgte børn, næsten alle mænd og
ni ud af ti gravide kvinder havde bisfenol-A i deres urin, jf.
»Hverdagen er stopfuld af usynlige hormoner«, kronik i Po-
litiken den 10. november 2014.
Bisfenol-A optages typisk via kosten og udskilles i urinen
inden for et døgn. En række andre undersøgelser har påvist
den direkte sammenhæng mellem indtagelse af fødevarer fra
beholdere, der indeholder bisfenol-A, som er udbredt i Dan-
mark, og tilstedeværelsen af stoffet i urinen. Således har en
undersøgelse foretaget af forskere fra Harvard Universitet
vist, at når man f.eks. drikker vand fra beholdere af polykar-
bonatplast, stiger indholdet af bisfenol-A i urinen med 69
pct. på en uge, jf. »Polycarbonate Bottle Use and Urinary
Bisphenol A Concentrations« i Environmental Health Per-
spective 2009 September; 117(9). Dåsemad er ligeledes
blandt de fødevarer, hvor bisfenol-A er udbredt og dermed
også en af de væsentlige eksponeringskilder. Dette viste en
amerikansk forbrugertest. Undersøgelsen bekræfter, at bisfe-
nol-A vandrer fra beholderen over i fødevarerne.
Den 13. oktober 2012 forbød Frankrig bisfenol-A i føde-
varekontaktmaterialer, jf. »Loi no 2012-1442 du 24 décemb-
re 2012 visant à la suspension de la fabrication, de l’im-
portation, de l’exportation et de la mise sur le marché de
tout conditionnement à vocation alimentaire contenant du
bisphénol A (1)«. Frankrig blev dermed det første land i
Europa, der besluttede at beskytte hele befolkningen mod
eksponering for bisfenol-A gennem kosten. Forbuddet trådte
i kraft den 1. januar 2015. I Sverige drøfter man ligeledes en
udfasning af brugen af bisfenol-A i termisk papir og i pro-
dukter, der er i direkte kontakt med fødevarer. Sverige øn-
sker, at udfasningen skal ske så hurtigt så muligt og senest i
2020. De svenske myndigheder vil arbejde for et forbud i
EU. Hvis et EU-forbud ikke er klar i 2017, vil man undersø-
ge muligheden for et nationalt forbud. Den svenske undersø-
gelse peger på, at en udfasning af brugen af bisfenol-A vil
kunne gennemføres uden større konsekvenser for økonomi-
en (http://www.regeringen.se/sb/d/19851/a/252812).
Det er forslagsstillernes opfattelse, at et totalforbud vil
være den mest effektive måde at beskytte befolkningen mod
bisfenol-A. Men indtil et forbud kan træde i kraft, bør man
som minimum følge DTUʼs anbefalinger, som er baseret på
talrige studier af de problematiske effekter af bisfenol-A på
den menneskelige sundhed.
3
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af
befolkningen mod bisfenol-A.
(Beslutningsforslag nr. B 68)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4