Fremsat den 4. februar 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL)

Fremsat den 4. februar 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om statslige og kommunale virksomheder for lønmodtagere med
funktionsnedsættelse
Regeringen opfordres til inden den 1. september 2015 at
gennemføre en vurdering af mulighederne for og effekterne
af at etablere en dansk version af det svenske Samhall og ef-
fekterne af, at kommunerne får mulighed for at starte og dri-
ve socialøkonomiske virksomheder.
Beslutningsforslag nr. B 66 Folketinget 2014-15
AX017015
Bemærkninger til forslaget
Den svenske statslige virksomhed Samhall
Sverige har gennem mange år haft den statslige virksom-
hed Samhall. Det er Sveriges største servicevirksomhed med
mere end 21.000 medarbejdere fordelt på 250 arbejdsplad-
ser. Der henvises til »Delårsrapport Januari-september
2014«, Samhall.
Samhall tilbyder på normale markedsvilkår tjenester lige
fra rengøring, tøjvask og ejendomsvedligholdelse til logistik
og produktion. Samhall er ejet af den svenske stat og har en
årlig omsætning på omkring 7 mia. skr. Virksomhedens cen-
trale mission er at skabe udviklende arbejde for personer
med nedsat arbejdsevne ved at matche den rette person til
det rigtige job i konkurrencedygtige kundeopgaver hos såvel
offentlige som private kunder.
Filosofien er, at alle skal have adgang til arbejdsmarkedet
uanset handicap. Opgaven for Samhall er at udvikle og de-
monstrere beskæftigelsesegnetheden af deres medarbejdere
gennem arbejdet via kundekontrakter.
Samhall har over årene udviklet en særlig metode, som gi-
ver medarbejderne mulighed for at udvikle sig via arbejde
og dermed levere ydelser og tjenester til såvel den private
som den offentlige sektor i Sverige.
Samhall har vedtaget en adfærdskodeks, der gælder for al-
le i virksomheden. Den er baseret på tre grundlæggende
værdier: tro på menneskelig lighed, tillid til den enkeltes
medfødte evner og værdien af at arbejde for individuel og
social udvikling. Der accepteres ikke diskrimination eller
chikane i nogen form.
Som led i arbejdstræningen øges forståelsen for forskelle
og for, hvordan man kan drage nytte af hinandens forskellig-
heder på arbejdspladsen. Ledere lærer om, hvorledes deres
egne og andres værdier påvirker holdning og lederskab, og
hvordan de skal agere professionelt for at imødegå stigmati-
sering og mobning.
De ansatte udfører opgaver hos kunden, men Samhall står
for personaleledelsen. Kunden skal ikke tænke på en eventu-
el tilpasning af den fysiske arbejdsplads. Det varetager Sam-
hall for kunden. Der er mange vindere. Arbejdsgiveren får
løst sit behov for arbejdskraft og får mere mangfoldighed i
arbejdsstyrken, og virksomheden tager et socialt ansvar.
Samhalls ansatte klarer sig bedre og får lettere ved at tage
skridtet til et job hos en anden arbejdsgiver. Desuden er det
en effektiv måde at bekæmpe fordomme mod mennesker
med handicap på.
Staten opsætter mål for virksomheden, bl.a. antal medar-
bejdere (min. 21.000), andele, som årligt skal opnå ansættel-
se hos anden arbejdsgiver (min. 6 pct.), og krav om rekrutte-
ring fra bestemte grupper fra arbejdsformidlingen. F.eks.
skal min. 40 pct. være personer med psykisk sygdom, med
udviklingsforstyrrelser, med neuropsykologiske handicap el-
ler med mere end ét handicap.
Af andre pålæg kan nævnes, at Samhall er forpligtet til at
have ansat 1.000 personer, som er i slutningen af en syg-
domsperiode og har behov for udviklingsbeskæftigelse.
Virksomheden er endvidere underlagt økonomiske mål,
f.eks. egenkapitalforrentning på 7 pct. og en soliditet på
mindst 30 pct.
Samhall skal endvidere tage regionalpolitiske hensyn og i
forbindelse med enhver omstrukturering undgå at reducere
driften i områder med et svagt arbejdsmarked.
Det er Arbejdsformidlingen, der afgør, om en person har
brug for et job hos Samhall. Det forudsætter, at personen har
en form for handicap, der forårsager reduceret arbejdsevne.
Alle medarbejdere, der har et handicap, er ansat direkte fra
arbejdsformidlingen.
Alle ansatte får en overenskomstmæssig fuldtidsløn (gen-
nemsnitligt ca. 280.000 skr. årligt). Man skal have evne til at
kunne arbejde på halv tid for at få en ansættelse.
Selvom Samhall er organiseret som et aktieselskab, der
skal have en afbalanceret økonomi, skal Samhall ikke ud-
lodde udbytte til ejeren, staten.
Overskud bliver i virksomheden til investeringer og fun-
gerer som en buffer, så en recession ikke medfører afskedi-
gelse af medarbejdere. Midlerne går i stedet til at finansiere
uddannelse. En god økonomi betyder dermed, at der ansæt-
tes flere, end staten kræver.
Økonomisk lever Samhall af at sælge ydelser til såvel of-
fentlige som private virksomheder, hvilket giver en indtægt
på ca. 2,5 mia. skr. Hertil kommer kompensation for mer-
omkostningerne fra staten, hvilket i 2013 udgjorde 4,4 mia.
skr. – eller ca. 60 pct. af indtægten.
Samhall er underlagt skarpe krav, der skal hindre konkur-
renceforvridning. De må ikke bruge kompensationen fra sta-
ten til at sænke deres priser under markedsprisen. Kompen-
sationen går til de ekstraudgifter, der følger af hele koncep-
tet. Prisen for deres kunder er udelukkende baseret på mar-
kedsvilkår.
Beslutningsforslagets indhold
Enhedslisten foreslår, at regeringen gennemfører en nær-
mere analyse af det svenske koncept og vurderer mulighe-
derne for en dansk pendant, der er inspireret af det svenske
koncept.
Heri bør indgå en bredere vurdering af, om også andre
målgrupper – f.eks. visse langtidsledige eller andre på kan-
ten af arbejdsmarkedet – med fordel kan knyttes til model-
len. I vurderingen bør man se nærmere på, hvad en sådan
model vil betyde både samfundsøkonomisk og i forhold til
forskellige offentlige kasser, idet den statslige kompensation
naturligvis vil blive modvirket af øgede skatteindtægter og
lavere udgifter til offentlige ydelser.
Enhedslisten foreslår endvidere, at regeringen foretager en
vurdering af effekterne, såfremt reglerne for socialøkonomi-
ske virksomheder justeres, så kommunerne får mulighed for
2
selv at starte og drive socialøkonomiske virksomheder. Her-
under skal det belyses, præcis hvilke lovgivningsmæssige
barrierer der er for dette, og hvordan de kan fjernes.
3
Skriftlig fremsættelse
Finn Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om statslige og
kommunale virksomheder for lønmodtagere med
funktionsnedsættelse.
(Beslutningsforslag nr. B 66)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4