Fremsat den 4. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Tilhører sager:

Aktører:


    CF1004

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L132/20141_L132_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 4. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn
    (Tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.)
    § 1
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af
    23. september 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21.
    maj 2013, § 1 i lov nr. 772 af 25. juni 2014, lov nr. 1524 af
    27. december 2014 og lov nr. 1526 af 27. december 2014,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 5, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 101« til: »§§ 101 og 101 a«.
    2. Efter § 101 indsættes:
    Ȥ 101 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym,
    ambulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et
    behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre
    sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indgår aftale med to eller
    flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behand-
    ling af stofmisbrug, jf. stk. 1, hvoraf mindst ét tilbud skal
    være beliggende uden for kommunen.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en person, der
    ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehand-
    ling, jf. stk. 1, kan henvende sig til kommunen anonymt via
    hjemmeside eller telefonisk og indgå aftale om en afklaren-
    de samtale om behandlingsbehovet. Den afklarende samtale
    skal tilrettelægges på en sådan måde, at formålet med ano-
    nymitet opnås.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om be-
    handling efter stk. 1 på baggrund af en afklarende samtale,
    jf. stk. 3, hvorefter personen henvises til de behandlingstil-
    bud, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med efter
    stk. 2.
    Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de leveran-
    dører af tilbud, der er indgået aftale med, jf. stk. 2, skal be-
    handle henvendelser, jf. stk. 3, samt træffe afgørelse om be-
    handling på baggrund af en afklarende samtale.
    Stk. 6. Afgørelser om behandling efter stk. 4 og 5 kan ik-
    ke indbringes for anden administrativ myndighed.
    Stk. 7. Behandlingen efter stk. 1 skal foregå adskilt fra be-
    handlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at formålet
    med anonymitet opnås.
    Stk. 8. Behandlingen efter stk. 1 skal udgøre et afgrænset
    behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde gruppe-
    behandling og mulighed for en individuel, afsluttende sam-
    tale.«
    3. I § 141, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »og
    6«.
    4. I § 141 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1-5
    gælder ikke for personer, der tilbydes anonym, ambulant be-
    handling af stofmisbrug efter § 101 a.«
    § 2
    I lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 2, stk. 2, ændres »opgaven med at godkende og føre
    driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. § 4, som er be-
    liggende inden for regionen, jf. dog stk. 4« til: »funktionen
    som socialtilsyn efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4«.
    2. § 2, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Fra reglen i stk. 2 gælder følgende undtagelser:
    1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven
    i Frederiksberg Kommune og i forhold til tilbud belig-
    gende i andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor
    Frederiksberg Kommune enten er driftsherre eller har
    indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige plad-
    ser.
    2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven
    i Holbæk Kommune og i forhold til tilbud beliggende i
    andre kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk
    Lovforslag nr. L 132 Folketinget 2014-15
    Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
    2014-11230
    CF001004
    Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale
    med tilbuddet om køb af samtlige pladser.
    3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i
    Hjørring Kommune og i forhold til tilbud beliggende i
    andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring
    Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale
    med tilbuddet om køb af samtlige pladser.
    4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i
    Silkeborg Kommune og i forhold til tilbud beliggende i
    andre kommuner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg
    Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale
    med tilbuddet om køb af samtlige pladser.
    5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i
    Faaborg-Midtfyn Kommune og i forhold til tilbud be-
    liggende i andre kommuner i Region Syddanmark, hvor
    Faaborg-Midtfyn Kommune enten er driftsherre eller
    har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige
    pladser.«
    3. I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »delegation«: »fra det
    ansvarlige regionsråd, jf. § 5, stk. 7, i lov om social service,
    eller«.
    4. I § 4 stk. 1, nr. 2, ændres »§ 101« til: »§§ 101 og 101 a«.
    5. I § 23, stk. 2, ændres »kommunerne i hver region« til: »de
    kommuner, hvor det enkelte socialtilsyn godkender og fører
    tilsyn, jf. § 2, stk. 2 og 3,«.
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslaget indhold
    2.1. Gældende ret
    2.2. Den foreslåede ordning
    2.2.1. Tilbud om anonym, ambulant behandling for stofmisbrug
    2.2.2. Målgruppen
    2.2.3. Anonymitet
    2.2.4. Afgørelse om behandling
    2.2.5. Delegation af afgørelseskompetence samt overdragelse af andre opgaver
    2.2.6. Behandlingen
    2.2.7. Tilsyn med leverandører af tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling
    3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen for-
    pligtes til at tilbyde anonym, ambulant behandling til perso-
    ner, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men ikke
    andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit
    V i lov om social service (serviceloven).
    Det foreslås, at den anonyme, ambulante stofmisbrugsbe-
    handling, som kommunerne får pligt til at tilbyde, skal inde-
    holde følgende:
    – Mulighed for nem og diskret adgang til behandling for
    stofmisbrug via hjemmeside og telefonisk henvendelse.
    – Tilbud om anonymitet i forbindelse med såvel den indle-
    dende henvendelse som den afklarende samtale samt
    igennem hele behandlingsforløbet.
    – Gruppebehandling og mulighed for individuel, afslutten-
    de samtale.
    Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal indgå aftale med
    to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant
    behandling af stofmisbrug, hvoraf mindst ét tilbud skal være
    beliggende uden for kommunen. Borgeren vil kunne hen-
    vende sig via hjemmeside eller telefonisk og oplyses om
    mulighederne for at modtage anonym, ambulant stofmis-
    brugsbehandling, herunder om mulighederne for at forblive
    anonym igennem et behandlingsforløb. Kommunalbestyrel-
    sen træffer afgørelse om behandling på baggrund af en af-
    klarende samtale med borgeren, hvorefter borgeren henvises
    til de tilbud, der er indgået aftale med. Det foreslås desuden,
    at kommunalbestyrelsen har mulighed for at beslutte, at de
    leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, skal be-
    handle henvendelser samt træffe afgørelse om behandling på
    baggrund af en afklarende samtale.
    Formålet med lovforslaget er at forpligte kommunerne til at
    iværksætte tilbud om anonym behandling over for personer,
    der har et stofmisbrug, men ikke andre sociale problemer,
    og som ellers ikke kan forventes at ville have opsøgt be-
    handlingssystemet. Formålet er således også at forebygge, at
    denne gruppe af borgere på sigt udvikler sociale problem-
    stillinger ud over stofmisbruget.
    Målgruppen for forslaget er stofmisbrugere, der ud over de-
    res misbrug ikke er belastet socialt, og som har en relativ tæt
    tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
    Målgruppen modtager således ikke anden hjælp og støtte ef-
    ter servicelovens afsnit V om hjælp til voksne, dog med
    undtagelse af hjælp efter afsnit V, der alene er givet på bag-
    grund af fysisk funktionsnedsættelse, samt med undtagelse
    af midlertidig husly anvist mod betaling efter § 80 i service-
    loven. Borgere med psykisk funktionsnedsættelse, som
    modtager hjælp efter serviceloven i relation hertil, vil såle-
    des ikke være omfattet af forslaget.
    Det er en målgruppe, som kun i begrænset omfang er set i
    behandlingssystemet tidligere, og det er en målgruppe, der
    som udgangspunkt ikke forventes at ville opsøge behand-
    ling, med mindre tilbuddet sikrer personen anonymitet.
    Det eksisterende tilbud om behandling af stofmisbrugere ef-
    ter § 101 i serviceloven tilgodeser ikke denne målgruppes
    behov for anonymitet, hvorfor det foreslås at indsætte en ny
    bestemmelse § 101 a i serviceloven om anonym, ambulant
    3
    stofmisbrugsbehandling til denne afgrænsede målgruppe, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 2.
    Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af satspul-
    jeaftalen for 2014 mellem regeringen, (Socialdemokraterne,
    Radikale Venstre og på daværende tidspunkt Socialistisk
    Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
    Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalen om fremsættelse af
    lovforslaget er indgået på baggrund af erfaringerne fra sats-
    puljeforsøgsprojektet »Projekt Anonym Stofmisbrugsbe-
    handling«. Af aftalen fremgår, at satspuljepartierne er enige
    om at afsætte midler til, at kommuner skal tilbyde anonym
    behandling til personer med et behandlingskrævende stof-
    misbrug som det primære sociale problem.
    Lovforslaget bygger på erfaringerne fra forsøgsprojektet
    »Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling«, der blev igang-
    sat med satspuljeaftalen for 2010. I perioden 2010 – 2013
    har der i henholdsvis København og Odense Kommune væ-
    ret afprøvet forsøg med anonym, ambulant stofmisbrugsbe-
    handling. Projekterne blev med satspuljeaftalen for 2014
    forlænget frem til udgangen af 2014. I satspuljeaftalen for
    2015 er der enighed om at forlænge projekterne frem til 1.
    juli 2015.
    Målgruppen for »Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling«
    er personer over 18 år, der ikke er belastet socialt udover de-
    res misbrugsproblematik, der har en relativ tæt tilknytning
    til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og som ikke
    tidligere har opsøgt et behandlingstilbud.
    Socialstyrelsen har udarbejdet en evaluering af »Projekt
    Anonym Stofmisbrugsbehandling«, der indeholder viden om
    og erfaringer fra forsøgsprojektet. Af evalueringen fremgår,
    at det er lykkedes at komme i kontakt med en målgruppe,
    som ikke tidligere har været i behandlingssystemet, og at
    anonymiteten har spillet en afgørende rolle for rekrutterin-
    gen af målgruppen og for deres motivation til behandling.
    De erfaringer, der hidtil er oparbejdet på baggrund af for-
    søgsprojektet om anonym, ambulant behandling af stofmis-
    brugere, viser, at målgruppen ikke ville opsøge behandling,
    med mindre tilbuddet som udgangspunkt sikrer personen
    anonymitet.
    Med lovforslaget om at tilbyde anonym behandling af stof-
    misbrugere foreslås på den baggrund videreført en række
    kernelementer fra forsøgsprojektet, herunder sikret anony-
    mitet, nem og diskret adgang til den indledende kontakt og
    diskret adgang til behandlingen, samt gruppebehandling
    som metodisk tilgang i behandlingen.
    Det foreslås, at personer, der modtager behandling efter den
    foreslåede nye bestemmelse § 101 a, ikke omfattes af ser-
    vicelovens § 141, hvorefter kommunalbestyrelsen skal skøn-
    ne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en
    handleplan for indsatsen, idet målgruppen alene har et mis-
    brug som socialt problem, men ikke andre sociale proble-
    mer, samt ønsker anonymitet under behandlingsforløbet.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Gældende ret
    Efter servicelovens § 101 skal kommunalbestyrelsen tilbyde
    behandling af stofmisbrugere. Målgruppen for § 101 er per-
    soner med et behandlingskrævende stofmisbrug. Kendeteg-
    nende for de personer, der modtager behandling efter § 101,
    er, at stofmisbruget typisk ses i kombination med andre og
    ofte komplekse sociale problemer, som gør, at de har behov
    for andre sociale indsatser ud over stofmisbrugsbehandling.
    Det kan være problemer med bolig, gæld, kriminalitet, man-
    glende tilknytning til arbejdsmarkedet eller psykiske lidel-
    ser, som medfører, at denne gruppe af personer har behov
    for øvrige sociale støtteforanstaltninger efter servicelovens
    afsnit V. Efter bestemmelsen skal kommunen iværksætte be-
    handling senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
    Det er kommunen, der visiterer til behandling, og personer,
    der er visiteret til behandling, har mulighed for frit valg af
    behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er vi-
    siteret til.
    Kommunalbestyrelsen kan efter § 4 i serviceloven opfylde
    sin forsyningsforpligtelse ved brug af egne tilbud og ved at
    samarbejde med andre kommuner, regioner og private tilbud
    om etablering af tilbud om stofmisbrugsbehandling for bl.a.
    at sikre kvalitet, volumen og økonomi i tilbuddet.
    Efter sundhedslovens § 142 tilbyder kommunalbestyrelser
    vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende
    lægemidler til personer, som har et stofmisbrug. Lægelig
    stofmisbrugsbehandling efter denne bestemmelse, hvilket i
    praksis vil sige substitutionsbehandling for misbrug af hero-
    in og andre opioider, kan ikke gives anonymt.
    Efter servicelovens § 141 skal kommunalbestyrelsen, når
    der ydes hjælp til voksne efter afsnit V i serviceloven, skøn-
    ne, om det som led i indsatsen er hensigtsmæssigt at tilbyde
    at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog § 141, stk.
    2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde
    en handleplan til bestemte persongrupper, der modtager
    hjælpen.
    2.2. Den foreslåede ordning
    2.2.1. Tilbud om anonym, ambulant behandling for
    stofmisbrug
    Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelserne til at til-
    byde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling til en mål-
    gruppe, der som udgangspunkt ikke forventes at ville opsø-
    ge behandling, med mindre tilbuddet sikrer personen anony-
    mitet. Forpligtelsen omfatter ikke lægelig stofmisbrugsbe-
    handling efter sundhedslovens § 142. Der henvises til erfa-
    ringerne fra evalueringen af forsøgsprojektet »Projekt Ano-
    nym Stofmisbrugsbehandling« og afsnit 1.
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse § 101 a i
    serviceloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter kommu-
    nalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde anonym, ambulant
    4
    stofmisbrugsbehandling af personer, der har et behandlings-
    krævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale pro-
    blemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V i serviceloven.
    Lovforslaget indebærer som følge af, at modtagerne af mis-
    brugsbehandlingen efter lovforslaget ønsker at være anony-
    me, ikke krav om iværksættelse af behandling inden for 14
    dage efter henvendelse til kommunen som ved behandling af
    stofmisbrug efter § 101 i loven.
    Det foreslås i forlængelse heraf, at borgere, der modtager
    anonym stofmisbrugsbehandling, som konsekvens af ønsket
    om anonymitet ikke omfattes af servicelovens § 141, hvor-
    efter kommunalbestyrelsen har pligt til at skønne, om der
    som led i indsatsen er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbej-
    de en handleplan for indsatsen. Målgruppen for den foreslå-
    ede bestemmelse om anonym, ambulant stofmisbrugsbe-
    handling er personer, der alene har et behandlingskrævende
    stofmisbrug, men ikke andre sociale problemer, og som har
    en relativt tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-
    nelsessystemet, jf. dog afsnit 2.2.4. om afgørelse om be-
    handling.
    Tilbud om behandling efter den foreslåede bestemmelse vil
    blive omfattet af § 4 i serviceloven, hvorefter det er kommu-
    nen, der har ansvaret for, at der er det nødvendige udbud af
    pladser i tilbud efter loven. For at opfylde sin forsyningsfor-
    pligtelse kan kommunen vælge selv at oprette og drive til-
    bud eller samarbejde med andre kommuner, regioner eller
    private tilbud. Det vil i den forbindelse for blandt andre
    kommuner med få borgere i målgruppen kunne være hen-
    sigtsmæssigt at samarbejde med omkringliggende kommu-
    ner om tilbud og indgåelse af aftaler med leverandører heraf
    med henblik på at opnå fagligt og økonomisk bæredygtige
    tilbud.
    Kommunalbestyrelsen skal i forlængelse heraf indgå aftale
    med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambu-
    lant behandling af stofmisbrug, som målgruppen frit vil kun-
    ne henvende sig til, når der er truffet afgørelse om behand-
    ling. Der skal indgås aftaler på en sådan måde, at det sikres,
    at borgeren har mulighed for at benytte mindst ét tilbud be-
    liggende uden for kommunen. Der kan f.eks. indgås aftale
    med en anden kommunes eller regioners behandlingstilbud,
    et privat behandlingstilbud eller oprettes egne tilbud, herun-
    der tilbud der organisatorisk hænger sammen med f.eks. den
    kommunale stofmisbrugsbehandling efter § 101. Indgåelse
    af aftale med en leverandør skal dog ske under forudsætning
    af, at leverandøren af tilbuddet kan sikre, at borgerens ønske
    om anonymitet i forbindelse med behandlingen, herunder
    mulighed for diskret adgang til behandlingsstedet, kan imø-
    dekommes, jf. afsnit 2.2.3. om anonymitet.
    Kommunalbestyrelsen kan som en del af den aftale, der ind-
    gås med leverandøren, indgå nærmere aftale om rammerne
    for åbningstider, afholdelse af sessioner, afregning for ydel-
    serne m.v.
    Kommunalbestyrelsen skal gennem hjemmeside og telefon-
    isk sikre nem adgang til, at borgere, der ønsker at modtage
    anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, kan henvende
    sig anonymt, jf. afsnit 2.2.3, og indgå aftale om en samtale
    med henblik på, at der kan træffes afgørelse om behandling.
    Borgeren vil konkret kunne henvende sig på mail eller tele-
    fonisk. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at telefoniske
    henvendelser f.eks. kan ske inden for et nærmere afgrænset
    tidsrum eller ved brug af telefonsvarer, hvorved borgeren ef-
    terfølgende vil blive kontaktet af en medarbejder.
    Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling på
    baggrund af en afklarende samtale med borgeren, jf. neden-
    for under afsnit 2.2.3. og 2.2.4. Kommunalbestyrelsen kan
    beslutte, at de tilbud, der er indgået aftale med, skal varetage
    opgaven med at behandle henvendelser via hjemmeside og
    telefonisk, samt selv skal træffe afgørelse om behandling på
    baggrund den afklarende samtale, der indgås aftale med bor-
    geren om, jf. afsnit 2.2.5.
    Det foreslås, at afgørelser om anonym, ambulant stofmis-
    brugsbehandling ikke kan indbringes for anden administra-
    tiv myndighed. Såfremt borgeren ikke vurderes at være i
    målgruppen for anonym stofmisbrugsbehandling, herunder
    hvis borgerens behov for behandling ikke vurderes at kunne
    imødekommes af et anonymt, ambulant behandlingstilbud,
    vil borgeren kunne modtage behandling efter servicelovens
    § 101.
    Afgørelser om behandling efter den foreslåede § 101 a truf-
    fet på baggrund af en delegation fra kommunalbestyrelsen
    vil dog kunne indbringes for den delegerende kommunalbe-
    styrelse, som har tilsynet med delegationens udøvelse.
    2.2.2. Målgruppen
    Med afsæt i erfaringerne fra evalueringen af forsøgsprojek-
    tet foreslås det, at målgruppen for bestemmelsen bliver per-
    soner med behandlingskrævende stofmisbrug, som ikke der-
    udover har andre sociale problemer, og som derfor ikke får
    anden hjælp og støtte efter servicelovens afsnit V, dog med
    undtagelse af hjælp efter afsnit V givet alene på baggrund af
    fysisk funktionsnedsættelse samt med undtagelse af midler-
    tidig husly anvist mod betaling efter § 80 i serviceloven.
    Borgere med psykisk funktionsnedsættelse, som modtager
    hjælp efter serviceloven i relation hertil, vil således ikke væ-
    re omfattet af forslaget.
    Erfaringerne har vist, at denne særlige målgruppe undlader
    at søge behandling for deres stofmisbrug, da det er afgøren-
    de for målgruppen at have mulighed for at være anonym.
    Målgruppen har en relativt tæt tilknytning til arbejdsmarke-
    det eller uddannelsessystemet og er kendetegnet ved, at per-
    sonerne typisk har et forsørgelsesgrundlag som lønindtægt,
    SU, arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, og ved, at perso-
    nerne typisk ikke tidligere har været i misbrugsbehandling.
    Kommunalbestyrelsen eller leverandør af behandlingstilbud-
    det, såfremt afgørelsen om behandling efter delegation træf-
    fes af tilbuddet, vil kunne benytte det internationale stofmis-
    brugsbelastningsindeks ASI (European Addiction Severity
    5
    Index) som redskab til at vurdere den pågældende borgers
    sociale belastningsgrad. ASI-scoren kan i samspil med øvri-
    ge vurderingsfaktorer være med til at bestemme, hvorvidt
    borgeren falder inden for målgruppen og kan modtage be-
    handling efter den foreslåede § 101 a i serviceloven.
    2.2.3. Anonymitet
    Med lovforslaget foreslås, at behandlingen af stofmisbruget
    tilbydes anonymt, og at borgeren sikres anonymitet gennem
    hele forløbet. Med anonymitet forstås, at en borger i mål-
    gruppen har mulighed for at henvende sig, gennemføre en
    afklarende samtale og indgå i et behandlingsforløb uden at
    skulle identificere sig selv ved eksempelvis fulde navn og
    cpr-nummer samt, at borgeren har mulighed for diskret ad-
    gang til behandling, så vedkommende ikke kan identificeres
    af f.eks. arbejdsgiver, familiemedlemmer eller andre i loka-
    lområdet.
    Anonymiteten understøttes ligeledes af, at kommunale myn-
    dighedspersoner, der er i kontakt med borgeren, og ansatte
    ved behandlingstilbuddet har tavshedspligt, jf. forvaltnings-
    lovens § 27, som henviser til straffelovens § 152 og §§ 152
    c-152 f. Dette gælder både i forbindelse med borgerens hen-
    vendelse, den afklarende samtale og behandlingen.
    Sikring af anonymiteten foreslås desuden understøttet af, at
    borgeren via hjemmeside eller telefonisk henvendelse har
    nem adgang til at indgå aftale om en afklarende samtale
    samt diskret adgang til såvel den afklarende samtale som til
    selve behandlingsstedet, så borgeren ikke vil kunne blive
    identificeret i forbindelse med behandlingen. Konkret vil
    dette kunne sikres ved, at den afklarende samtale med bor-
    geren finder sted inden for almindelig åbningstid på f.eks.
    det lokale bibliotek, på Borgerservice eller hos selve be-
    handlingstilbuddet, og at indgangen til behandlingsstedet ik-
    ke er den samme som til et behandlingstilbud efter § 101, li-
    gesom anvendelse af f.eks. eksisterende lokaler på eksem-
    pelvis skoler og i andre kommunale bygninger på samme
    måde kan sikre borgeren diskret adgang til behandlingen.
    Borgeren får endvidere mulighed for at vælge at benytte et
    tilbud, der er beliggende uden for borgerens hjemkommune.
    Det aktuelle behandlingsforløb vil typisk foregå uden for al-
    mindelig arbejdstid, hvorfor lokaler på eksempelvis skoler
    eller lignede steder med fordel kan anvendes til behandling.
    En nem og diskret adgang til visitation og behandling er væ-
    sentlig, da erfaringerne fra forsøgsprojektet har vist, at den
    diskrete indgang sammen med anonymiteten udgør en afgø-
    rende forudsætning for målgruppens ønske om at indgå i et
    behandlingsforløb.
    Forslaget om, at borgeren nemt og diskret kan henvende sig
    via af hjemmeside eller telefonisk uden at skulle opgive
    navn og cpr-nummer, vurderes tillige at være en afgørende
    del af anonymiteten, da borgeren som oftest ikke ønsker an-
    den kontakt til kommunen.
    Hvis borgeren ikke ønsker at være anonym under behand-
    lingsforløbet, skal dette også være muligt, så længe borgeren
    opfylder kriterierne for målgruppen for tilbuddet efter den
    foreslåede § 101 a. Hvis borgeren i konkrete tilfælde ikke
    ønsker at være anonym, men har oplyst f.eks. navn og cpr-
    nummer, vil behandling af den pågældendes personoplys-
    ninger skulle ske efter reglerne i persondatalovens §§ 5-8.
    2.2.4. Afgørelse om behandling
    Borgere, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmis-
    brugsbehandling, skal have mulighed for at henvende sig via
    hjemmeside eller telefon og uden at opgive navn og cpr-
    nummer indgå aftale om en afklarende samtale om behand-
    lingsbehovet.
    I forbindelse med den afklarende samtale skal borgeren op-
    lyse sin hjemkommune. Hvis det vurderes, at borgeren kom-
    mer fra en anden kommune, skal borgeren eksempelvis
    fremvise sit sygesikringskort uden visning af cpr-nummer
    og navn synligt eller på anden vis dokumentere sin hjem-
    kommune.
    Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling på
    baggrund af den afklarende samtale med personen, der hen-
    vender sig. Det er således de oplysninger, som frembringes
    på baggrund af samtalen med personen, der ligger til grund
    for afgørelsen. Formålet med samtalen er at afdække, om
    personen tilhører målgruppen for tilbuddet om anonym, am-
    bulant stofmisbrugsbehandling, herunder om personen har et
    behandlingskrævende stofmisbrug, men ikke har andre soci-
    ale problemer. Heri indgår en afdækning af, om borgeren
    har behov for at modtage hjælp og støtte til efter servicelo-
    vens afsnit V og herunder bør omfattes af servicelovens
    § 141, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udar-
    bejde en handleplan, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.
    Den afklarende samtale finder således sted, inden personen
    starter i behandlingen.
    Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt borge-
    ren opfylder kriterierne for at modtage anonym, ambulant
    stofmisbrugsbehandling, herunder at personen ikke har an-
    dre sociale problemer, der kan have betydning for hensigts-
    mæssigheden og udbyttet af den anonyme, ambulante be-
    handling. En vigtig forudsætning for at kunne profitere af
    tilbuddet er således, at personen ikke har andre sociale pro-
    blemer, og at personen kan indgå i det gruppebehandlings-
    forløb, som er et centralt element i tilbuddet. Det er samtidig
    vigtigt, at stofmisbrugsproblematikken er af en sådan karak-
    ter, at den vurderes mulig at imødegå i et korterevarende be-
    handlingsforløb.
    Afgørelse om behandling kan, jf. det foreslåede § 101 a, stk.
    6, i lovforslagets § 1, nr. 2, ikke indbringes for anden admi-
    nistrativ myndighed, idet borgeren for det første ønsker at
    være anonym og for det andet vil kunne modtage behand-
    ling efter servicelovens § 101, hvis det vurderes, at borgeren
    ikke falder inden for målgruppen efter § 101 a.
    6
    Afgørelser om behandling efter den foreslåede § 101 a truf-
    fet på baggrund af en delegation fra kommunalbestyrelsen
    vil dog kunne indbringes for den delegerende kommunalbe-
    styrelse, som har tilsynet med delegationens udøvelse.
    Hvis personen vurderes at have andre sociale problemer ud
    over stofmisbruget, og det derfor vurderes, at personen ikke
    tilhører målgruppen for det anonyme tilbud om stofmis-
    brugsbehandling efter den foreslåede § 101 a, skal behand-
    lingstilbuddet henvise den pågældende til sin hjemkommune
    for yderligere vejledning.
    Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre personen rådgiv-
    ning og vejledning om øvrige tilbud, jf. servicelovens §§ 10
    og 12 om kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligti-
    gelse. I det konkrete tilfælde er det væsentligt, at behand-
    lingstilbuddet kan informere om eksempelvis muligheden
    for den almindelige kommunale, anonyme rådgivning.
    Kommunen skal efter § 5 i lov om retssikkerhed og admini-
    stration på det sociale område foretage en helhedsvurdering,
    når en borger henvender sig med ansøgninger eller spørgs-
    mål om hjælp.
    Generelt gælder det, at kommunalbestyrelsen og leverandø-
    ren af behandlingstilbuddet, jf. servicelovens § 10, stk. 3,
    skal være opmærksomme på, om personer, der henvender
    sig eller deltager i behandlingen, har eller får behov for an-
    den form for hjælp efter serviceloven eller anden lovgiv-
    ning. Såfremt det i forbindelse med den afklarende samtale
    eller den anonyme, ambulante behandling vurderes, at bor-
    geren har behov for en anden indsats, skal borgeren i stedet
    henvises til sin hjemkommune med henblik på at modtage
    rådgivning om anden hjælp efter serviceloven eller anden
    relevant lovgivning, jf. servicelovens §§ 10 og 12.
    Det skal i den forbindelse bemærkes, at den skærpede un-
    derretningspligt i servicelovens § 153 også gælder ansatte
    hos leverandøren af behandlingstilbuddet. Efter denne be-
    stemmelse skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller
    offentlig hverv, underrette kommunalbestyrelsen, hvis de
    under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til
    eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år
    kan have behov for særlig støtte. Underretningspligten er
    personlig i disse tilfælde, og påhviler således alle ansatte,
    der er i kontakt med borgeren. Kommunale myndighedsper-
    soner er ligeledes forpligtet til at reagere, hvis der er anled-
    ning til bekymring for et barns sikkerhed og udvikling, uan-
    set om denne opstår i forbindelse med en anonym henven-
    delse.
    2.2.5. Delegation af afgørelseskompetence samt
    overdragelse af andre opgaver
    Det foreslås i lovforslagets § 101 a, stk. 5, at kommunalbe-
    styrelsen kan beslutte, at de leverandører af tilbud, der er
    indgået aftale med, skal varetage opgaven med at behandle
    henvendelse via hjemmeside og telefon, samt selv skal træf-
    fe afgørelse om behandling.
    Forslaget om mulighed for ekstern delegation af afgørelses-
    kompetence er begrundet i, at der skal være mulighed for, at
    den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte, at borgeren
    alene skal i kontakt med en leverandør af tilbud om anonym,
    ambulant behandling forud for samt i forbindelse med, at
    der skal træffes afgørelse om behandling, og dermed ikke
    skal i kontakt med kommunen.
    Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at de leverandø-
    rer, der er indgået aftale med, også driver hjemmeside og
    har den eventuelle indledende telefoniske kontakt med bor-
    gere, der ønsker at modtage anonym, ambulant behandling.
    Endvidere kan kommunalbestyrelsen vælge at delegere af-
    gørelseskompetence til leverandører, der er indgået aftale
    med, hvorefter leverandøren gennemfører den afklarende
    samtale med borgeren og beslutter, hvorvidt borgeren falder
    inden for målgruppen og dermed kan påbegynde et behand-
    lingsforløb.
    Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at lade opgaven
    med at tage imod henvendelser fra borgere overgå til en le-
    verandør samt at delegere sin afgørelseskompetence, påhvi-
    ler det fortsat kommunalbestyrelsen at tilse, at den indleden-
    de kontakt med borgeren, den afklarende samtale, afgørelse
    om og gennemførelse af behandlingen lever op til formålet
    med at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling
    efter § 101 a.
    2.2.6. Behandlingen
    Behandlingen foreslås at bestå af et afgrænset forløb af kor-
    tere varighed med gruppebaseret behandling med en be-
    handler som metodisk tilgang, sådan som det kendes fra
    Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling, hvor borgeren til-
    bydes en ugentligt session. Endvidere foreslås det, at der gi-
    ves mulighed for en individuel, afsluttende samtale.
    Erfaringerne fra evalueringen af forsøgsprojektet viser, at et
    forløb på 16 uger har været dækkende for behandlingsbeho-
    vet hos denne målgruppe, som forslaget henvender sig til.
    Kommunalbestyrelsen beslutter som en del af den aftale, der
    indgås med tilbuddet, serviceniveauet for behandlingen, her-
    under også rammer for tilbuddets fastsættelse af åbningsti-
    der, indenfor hvilke deres borgere kan deltage i sessioner.
    2.2.7. Tilsyn med leverandører af tilbud om anonym
    stofmisbrugsbehandling
    Det foreslås, at tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling
    bliver omfattet af socialtilsynenes godkendelses- og tilsyns-
    kompetence, jf. lov om socialtilsyn, på lige fod med behand-
    lingstilbud efter § 101, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, om æn-
    dring af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn.
    Det betyder, at behandlingstilbud skal godkendes af social-
    tilsynet som generelt egnede for at kunne indgå i kommu-
    nernes forsyning, og at de vil blive underlagt driftsorienteret
    tilsyn fra socialtilsynet. Godkendelse og tilsyn foretages på
    7
    baggrund af centralt fastlagte retningslinjer om økonomi, or-
    ganisation og faglig kvalitet.
    Den foreslåede ordning med anonym, ambulant stofmis-
    brugsbehandling vil således blive underlagt en vurdering af,
    om et behandlingstilbud har den fornødne kvalitet, herunder
    at tilbuddets fysiske rammer og faciliteter imødekommer
    borgernes behov for anonymitet, så borgeren nemt og di-
    skret kan henvende sig om en afklarende samtale og har di-
    skret adgang til og kan bevare sin anonymitet under behand-
    lingen. Oplysninger om tilbuddet indberettes til Tilbuds-
    portalen efter samme regler som for f.eks. § 101. Det bety-
    der, at socialtilsynet skal indberette oplysninger om godken-
    delse af tilbud, tilbuddets aktuelle status og resultaterne af
    tilsynet. Tilsynet skal føres ud fra en risikobaseret tilgang,
    men der skal aflægges tilsynsbesøg på behandlingsstedet
    mindst én gang om året. Med tilsynsreformen har socialtil-
    synet således også fået adgang til at trække en godkendelse
    tilbage, hvis stedet ikke længere opfylder de centralt fastsat-
    te krav. Dette med den virkning, at stedet ikke længere kan
    indgå i kommunernes forsyning.
    3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
    Evalueringen af satspuljeprojektet om anonym stofmis-
    brugsbehandling viser, at der for denne type af behandlings-
    tilbud har været en højere deltagelse af kvinder (28 pct.) end
    for tilsvarende ikke-anonyme behandlingstilbud. Anonymi-
    teten formodes ligeledes at være afgørende for at nå ud til en
    bredere gruppe af mandlige stofmisbrugere, som ellers ikke
    ville have opsøgt behandlingssystemet. Lovforslaget forven-
    tes på den baggrund af have positive ligestillingsmæssige
    konsekvenser for både mænds og kvinders sundhed.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget medfører både administrative og økonomiske
    konsekvenser for kommunerne, der forpligtes til at tilbyde
    anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling. Forslaget for-
    ventes således at medføre kommunale merudgifter på i alt
    7,3 mio. kr. i 2015 og 12,7 mio. kr. årligt i 2016 og frem.
    Heraf udgør de administrative konsekvenser 2,3 mio. kr. i
    2015 og 2,7 mio. kr. årligt herefter.
    Finansieringen er tilvejebragt ved satspuljeaftalerne for
    2014 og 2015.
    Forslaget medfører hverken administrative eller økonomiske
    konsekvenser for stat og regioner.
    Merudgifter i forbindelse med anonym, ambulant stofmisbrugs-
    behandling
    Mio. kr. 2015-pl 2015 2016 2017 2018
    Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
    Regioner 0,0 0,0 0,0 0,0
    Kommuner 7,3 12,7 12,7 12,7
    Merudgifter som følge af
    lovforslaget i alt 7,3 12,7 12,7 12,7
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borger-
    ne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
    9. Hørte myndigheder og organisationer
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. november
    2014 til den 16. december 2014 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder, organisationer m.v.: Ankestyrelsen,
    BDO Kommunernes revision, Brugernes Akademi, Blå
    Kors, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL –
    Forbundet af Pædagoger og Klubfolk Børn og Familier,
    Center for Rusmiddelforskning, Centerlederforeningen,
    Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdoms-
    psykiatrisk Selskab, Danske Handicaporganisationer, Dan-
    ske Regioner, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk
    Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet,
    Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af So-
    cialchefer i Danmark, Frelsens Hær, Gadejuristen, Institut
    for Menneskerettigheder, KFUK’s Sociale Arbejde,
    KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Køben-
    havns Kommune, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,
    Landsforeningen LEV, Landsforeningen af Opholdssteder
    og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af
    nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsfor-
    eningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofaf-
    hængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Lands-
    foreningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen
    for Pårørende til Stofmisbrugere, Landsforeningen Sind,
    LO, Missionen blandt hjemløse, Odense Kommune, Pårø-
    rendenetværket Antistigma, Retssikkerhedsfonden, Rigsre-
    visionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, So-
    8
    cialt Leder Forum, Socialt Udviklingscenter (SUS), Social-
    pædagogernes Landsforbund, Sundhedsstyrelsen, Ungdom-
    mens Vel, Ungdomsringen.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    Mindreudgifter
    Negative konsekvenser/
    Merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen De kommunale merudgifter beløber sig
    til 7,3 mio. kr. i 2015 og 12,7 mio. kr.
    årligt i 2016 og frem.
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Lovforslaget medfører administrative
    konsekvenser for kommunerne, og
    skønnes at medføre merudgifter på i alt
    2,3 mio. kr. i 2015 og 2,7 mio. kr. fra
    2016 og frem.
    Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
    livet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Gældende § 5, stk. 1, nr. 5, giver regionsrådet adgang til ef-
    ter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen at etablere
    behandlingstilbud til stofmisbrugere efter lovens § 101. Det
    foreslås, at regionerne forpligtes til at tilbyde anonym, am-
    bulant stofmisbrugsbehandling efter den foreslåede nye
    § 101 a i serviceloven, når det aftales med kommunalbesty-
    relserne i regionen i forbindelse med de årlige rammeaftaler,
    jf. § 6 i lov om social service. Regionernes adgang til at
    etablere tilbud efter aftale med kommunalbestyrelsen side-
    stilles således for lovens § 101 og § 101 a.
    Til nr. 2
    I § 101 a, stk. 1, foreslås det at forpligte kommunalbestyrel-
    sen til at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling.
    Forslaget henvender sig til en ny afgrænset målgruppe, der
    typisk ikke har opsøgt behandling efter de eksisterende reg-
    ler om stofmisbrugsbehandling, og som ikke har andre soci-
    ale problemer, hvortil der ydes hjælp efter servicelovens af-
    snit V.
    I stk. 2 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal indgå afta-
    le med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, am-
    bulant behandling af stofmisbrug. Der skal indgås aftaler på
    en sådan måde, at det sikres, at borgeren har mulighed for at
    benytte mindst ét tilbud, som er beliggende uden for hjem-
    kommunen. Der kan f.eks. indgås aftale med en anden kom-
    munes eller regionernes behandlingstilbud, med et privat be-
    handlingstilbud eller oprettes egne tilbud under forudsæt-
    ning af, at leverandøren af tilbuddet kan sikre, at borgerens
    ønske om anonymitet i forbindelse med behandlingen, her-
    under mulighed for diskret adgang til behandlingsstedet, kan
    imødekommes. Der vil herunder kunne oprettes tilbud, der
    organisatorisk hænger sammen med f.eks. den kommunale
    stofmisbrugsbehandling efter § 101 under forudsætning af,
    at behandlingen foregår adskilt fra behandlingstilbud efter
    § 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet op-
    nås. Det vil for blandt andre kommuner med få borgere i
    målgruppen kunne være hensigtsmæssigt at samarbejde med
    omkringliggende kommuner om tilbud og indgåelse af afta-
    ler med leverandører heraf med henblik på at opnå fagligt og
    økonomisk bæredygtige tilbud.
    Da behandlingen efter forslaget er anonym, og målgruppen
    ikke kendes af kommunen, kan kommunen ikke informere
    de enkelte relevante borgere individuelt om muligheden for
    at benytte ordningen. Kommunen skal efter det foreslåede
    stk. 3 imidlertid via hjemmeside informere om ordningen og
    skabe adgang til, at borgeren kan henvende sig nemt og di-
    skret via mail eller telefon, hvis de ønsker at modtage ano-
    nym, ambulant stofmisbrugsbehandling. Kommunalbesty-
    relsen kan beslutte, at telefoniske henvendelser f.eks. kan
    ske inden for et nærmere afgrænset tidsrum eller ved brug af
    telefonsvarer, hvorved borgeren efterfølgende vil blive kon-
    taktet af en medarbejder. Det vil herudover være op til den
    enkelte kommune at håndtere formidlingen af tilbuddet. Er-
    faringerne fra forsøgsprojektet viser, at det er hensigtsmæs-
    sigt at overveje muligheder for annoncering og formidling i
    forhold til at nå ud til målgruppen, der ikke typisk vil blive
    informeret herom via de kommunale tilbud, idet de typisk
    sjældent har kontakt til kommunen.
    9
    Erfaringerne fra forsøgsprojektet viser, at henvendelser til
    tilbuddet i første gang typisk sker via telefon eller mail. Ek-
    sempelvis har forsøgsprojektet etableret en hjemmeside, der
    har fungeret som primær indgang for alle henvendelser. Dis-
    se første henvendelser har ført til, at der bliver aftalt tid til
    en afklaringssamtale, hvor det afgøres, om borgeren tilhører
    målgruppen. I forsøgsprojektet er der en andel, der allerede
    ved den første henvendelse bliver henvist til andet tilbud.
    Det har ofte været borgere, som har haft behov for social
    støtte udover deres stofmisbrug, eller for hvem anonymite-
    ten ikke har været afgørende.
    Hvis borgeren opsøger en leverandør, som borgerens egen
    kommune ikke har indgået aftale med om behandling, skal
    den pågældende leverandør henvise borgeren til hjemkom-
    munens hjemmeside, hvor borgeren kan finde oplysninger
    om mulighederne for at modtage anonym, ambulant stofmis-
    brugsbehandling i den pågældende kommune.
    Når der via mail eller telefon er indgået aftale med borgeren
    om en afklarende samtale om borgerens behov for behand-
    ling, vil borgeren i forbindelse med samtalen skulle oplyse
    sin hjemkommune. Hvis det vurderes, at borgeren kommer
    fra en anden kommune, skal borgeren eksempelvis fremvise
    sit sygesikringskort uden cpr-nummer og navn synligt eller
    på anden vis dokumentere sin hjemkommune.
    Borgeren skal have diskret adgang til den afklarende samta-
    le, så borgeren ikke vil kunne blive identificeret i forbindel-
    se hermed. Konkret vil dette kunne sikres ved, at den afkla-
    rende samtale med borgeren finder sted inden for almindelig
    åbningstid på f.eks. det lokale bibliotek, på Borgerservice
    eller hos selve behandlingstilbuddet.
    Efter det foreslåede stk. 4 træffer kommunalbestyrelsen af-
    gørelse om anonym, ambulant behandling, hvorefter borge-
    ren henvises til de behandlingstilbud, der er indgået aftale
    med. Det sker på baggrund af den afklarende samtale med
    borgeren, hvor det vurderes, om borgeren tilhører målgrup-
    pen, herunder om borgerens behov for behandling kan imø-
    dekommes af et anonymt, ambulant tilbud.
    Den afklarende samtale skal dermed afdække, hvorvidt bor-
    geren tilhører målgruppen efter stk. 1 for tilbuddet om ano-
    nym, ambulant stofmisbrugsbehandling, herunder om borge-
    ren er socialt belastet, dvs. har særlige sociale problemer ud-
    over stofmisbruget, samt om borgeren har en relativ tæt til-
    knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En
    del af samtalen har således til formål at afgøre borgerens ak-
    tuelle sociale belastningsgrad. Heraf følger, at en borger ik-
    ke kan udelukkes fra behandlingstilbuddet, selvom borgeren
    tidligere har opsøgt eller været i behandling efter servicelo-
    vens § 101 om behandling af stofmisbrugere, så længe bor-
    gerens aktuelle sociale belastningsgrad efter en vurdering
    falder inden for kriterierne for at indgå i målgruppen for be-
    handlingstilbuddet efter det foreslåede stk. 1. Såfremt det
    vurderes, at borgeren kan have behov for anden social ind-
    sats, som misbrugsbehandlingen hensigtsmæssigt bør tæn-
    kes sammen med for at kunne opnå en helhedsorienteret
    indsats for borgeren, og dermed evt. bør være omfattet af
    servicelovens § 141 om handleplaner, skal borgeren henvi-
    ses til yderligere rådgivning og vejledning, jf. servicelovens
    §§ 10 og 12.
    Som hjælp til afklaringen kan der anvendes det internationa-
    le stofmisbrugsbelastningsindeks ASI (European Addiction
    Severity Index). En ASI-vurdering betyder, at der udregnes
    en ASI-score ved brug af en standardiseret interviewmetode.
    Den samlede ASI-score er en samlet beregning af borgerens
    belastning inden for følgende områder: Stof- og alkoholfor-
    brug, kriminalitet, job, økonomi, familieforhold, sociale for-
    hold, psykisk og somatisk helbred. ASI-scoren kan i samspil
    med øvrige vurderingsfaktorer være med til at bestemme
    målgruppens sociale belastningsgrad.
    Det besluttes således, om borgeren opfylder kriterierne for
    at indgå i behandlingen, på baggrund af en samlet vurdering
    af forskellige faktorer, hvoraf ASI-vurderingen kan indgå
    som et parameter.
    Efter det foreslåede stk. 5 kan kommunalbestyrelsen beslut-
    te, at de tilbud, der er indgået aftale med om anonym, ambu-
    lant stofmisbrugsbehandling, skal varetage opgaven med at
    sikre, at borgeren kan henvende sig via hjemmeside og tele-
    fonisk, samt selv skal træffe afgørelse om behandling.
    Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at de leverandø-
    rer, der er indgået aftale med, også driver hjemmeside og
    har den eventuelle indledende telefoniske kontakt med bor-
    gere, der ønsker at modtage anonym behandling. Endvidere
    kan kommunalbestyrelsen vælge at delegere afgørelseskom-
    petence til leverandører, der er indgået aftale med, hvorefter
    leverandøren gennemfører den afklarende samtale med bor-
    geren og beslutter, hvorvidt borgeren falder inden for mål-
    gruppen og dermed kan påbegynde et behandlingsforløb.
    Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at lade opgaven
    med at tage imod henvendelser fra borgere overgå til en le-
    verandør samt at delegere sin afgørelseskompetence, påhvi-
    ler det fortsat kommunalbestyrelsen at tilse, at den indleden-
    de kontakt med borgeren, den afklarende samtale, afgørelse
    om og gennemførelse af behandlingen lever op til formålet
    med at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling
    efter stk. 1.
    Borgeren vil efter det foreslåede stk. 6 ikke kunne indbringe
    afgørelsen for anden administrativ myndighed, idet borgeren
    for det første ønsker at være anonym og for det andet vil
    kunne modtage behandling efter § 101, hvis det vurderes, at
    borgeren ikke falder inden for målgruppen efter § 101 a. Så-
    fremt det vurderes, at borgeren ikke tilhører målgruppen,
    herunder at borgerens behov for behandling ikke kan imøde-
    kommes i et anonymt, ambulant tilbud, og at borgeren evt.
    også har behov for anden støtte og hjælp efter serviceloven,
    afvises borgeren, og der henvises i stedet til rådgivning og
    vejledning om øvrige tilbud, jf. servicelovens §§ 10 og 12
    om kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligtigelse.
    10
    Afgørelser om behandling efter den foreslåede § 101 a truf-
    fet på baggrund af en delegation fra kommunalbestyrelsen
    vil dog kunne indbringes for den delegerende kommunalbe-
    styrelse, som har tilsynet med delegationens udøvelse.
    Efter det foreslåede stk. 7 skal behandlingen foregå på en så-
    dan måde, at borgerens ønske om anonymitet kan opfyldes.
    Der vil herunder kunne benyttes tilbud, der organisatorisk
    hænger sammen med f.eks. den kommunale stofmisbrugsbe-
    handling efter § 101, men under forudsætning af, at behand-
    lingen foregår adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 og
    på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Bor-
    geren skal således have diskret adgang til stedet og ikke
    kunne identificeres i forbindelse med, at behandlingen fin-
    der sted, f.eks. ved at der sikres en separat indgang til be-
    handlingen, eller at behandlingen foregår i andre lokaler,
    som kommunen råder over. Borgeren skal endvidere kunne
    vælge at benytte et tilbud beliggende uden for borgerens
    hjemkommune, som der er indgået aftale med en leverandør
    om.
    Efter det foreslåede stk. 8 skal behandlingen udgøre et af-
    grænset forløb af kortere varighed og bestå af gruppebasere-
    de forløb med en behandler, sådan som det kendes fra Pro-
    jekt Anonym Stofmisbrugsbehandling, hvor borgeren tilby-
    des en ugentligt session. Erfaringerne fra evalueringen af
    forsøgsprojektet viser, at et forløb på 16 uger har været dæk-
    kende for behandlingsbehovet hos denne målgruppe, som
    forslaget henvender sig til. Kommunalbestyrelsen beslutter
    som en del af den aftale, der indgås med tilbuddet, indenfor
    hvilke åbningstider deres borgere kan deltage i sessioner.
    Med forslaget i stk. 8 foreslås kerneelementet i behandlin-
    gen at bestå af en metodisk tilgang i form af gruppebehand-
    ling i sammensatte grupper, idet der i forvejen er tale om en
    afgrænset målgruppe, som forventes at kunne profitere af
    sådanne gruppeforløb, som erfaringerne fra Projekt Anonym
    Stofmisbrugsbehandling viser. Erfaringerne fra forsøgspro-
    jektet viser tillige, at deltagerne har tillagt det stor værdi, at
    de i grupperne har mødt personer, de har kunnet identificere
    sig med, og at gruppeforløbet herved har haft positiv betyd-
    ning for deres behandlingsresultater. Endvidere skal leve-
    randøren af tilbuddet give mulighed for en individuel, af-
    sluttende samtale, jf. forslaget i stk. 8. Den eventuelle indi-
    viduelle, afsluttende samtale er som udgangspunkt en samta-
    le af f.eks. en halv times varighed af ikke behandlingsmæs-
    sig karakter, og kan blandt andet omfatte vejledning til bor-
    geren om tiden efter afsluttet behandling.
    Til nr. 3 og 4
    Det foreslås, at der i § 141, stk. 1, 1. pkt., indsættes referen-
    ce til det nye stk. 6.
    Det foreslås i det nye stk. 6, i § 141 om udarbejdelse af
    handlingsplaner, at personer, der modtager anonym, ambu-
    lant stofmisbrugsbehandling efter den foreslåede § 101 a, ik-
    ke omfattes af servicelovens § 141, hvorefter kommunalbe-
    styrelsen skal skønne, hvorvidt det som led i indsatsen er
    hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for
    indsatsen.
    Baggrunden for, at denne målgruppe undtages § 141, er, at
    målgruppen for anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling
    efter den foreslåede § 101 a som udgangspunkt ikke vurde-
    res at have behov for anden social indsats i forbindelse med
    deres misbrug. Endelig viser erfaringerne fra forsøgsprojek-
    tet »Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling«, at en stor
    del af målgruppen ikke ønsker anden kontakt til kommunen.
    Borgere, der f.eks. under et behandlingsforløb ønsker at op-
    give deres anonymitet, vil alene blive omfattet af servicelo-
    vens § 141 om handleplaner, såfremt kommunalbestyrelsen
    træffer afgørelse om anden hjælp til borgeren efter afsnit V i
    serviceloven end efter den foreslåede § 101 a. Dette skal ses
    i sammenhæng med, at behandlingstilbuddet skal henvise
    borgeren til sin kommune for yderligere vejledning, såfremt
    det vurderes, at borgeren ikke falder inden for målgruppen
    efter § 101 a og vurderes at have behov for anden hjælp og
    støtte efter serviceloven.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Forslaget om at ændre § 2, stk. 2, i loven er en sproglig for-
    enkling, som henviser til kommunernes funktion som social-
    tilsyn, som fremgår af bestemmelsens stk. 1. Dette medfører
    ingen indholdsmæssig ændring af socialtilsynenes funktion
    eller funktionsbeskrivelse, som er at godkende og føre tilsyn
    med tilbud omfattet af lov om socialtilsyn.
    Til nr. 2
    Med forslaget om en nyaffattelse af § 2, stk. 3, foretages
    dels en sproglig forenkling, som henviser til kommunernes
    funktion som socialtilsyn, som fremgår af bestemmelsens
    stk. 1, jf. bemærkninger til forslagets § 2, nr. 1.
    Derudover præciseres det, at de kommuner, der varetager
    opgaverne som socialtilsyn, ikke kan varetage opgaven i
    forhold til deres egne tilbud eller tilbud, som de har indgået
    driftsaftale med, når tilbuddene er beliggende i andre kom-
    muner i regionen. Præciseringen supplerer den gældende
    formulering af bestemmelsen, hvorefter tilsynskommunerne
    ikke kan varetage opgaverne i forhold til tilbud beliggende i
    tilsynskommunen. Formålet hermed er at sikre uvildighed i
    varetagelsen af opgaven som socialtilsyn.
    Til nr. 3
    Med forslaget om ændringen af § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om
    socialtilsyn præciseres det, at socialtilsynet kan tilbyde at
    varetage opgaver både efter delegation fra ansvarlige kom-
    munalbestyrelser, som delegerer deres tilsynsopgaver efter
    § 148 a, stk. 4, i lov om social service, og efter delegation
    fra ansvarlige regionsråd, der delegerer deres tilsynsopgaver
    efter § 5, stk. 7, i lov om social service.
    11
    Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer, da
    det efter gældende ret allerede fremgår af § 5, stk. 8, 3. pkt.,
    i lov om social service, at regionsrådet kan delegere sin til-
    synskompetence til socialtilsynet.
    Til nr. 4
    Med ændringen af § 4, stk. 1, nr. 2, foreslås det, at leveran-
    dører af behandlingstilbud efter den foreslåede § 101 a i ser-
    viceloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, bliver omfattet af lov
    om social tilsyn og dermed af godkendelse og driftsoriente-
    ret tilsyn fra et af de fem socialtilsyn på samme måde som
    behandlingstilbud efter § 101 i serviceloven.
    Tilbud om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling vil
    således blive underlagt en vurdering af, om et behandlings-
    tilbud har den fornødne kvalitet, herunder at tilbuddets fysi-
    ske rammer og faciliteter imødekommer borgernes behov
    for anonymitet, så borgeren nemt og diskret kan henvende
    sig om en afklarende samtale og har diskret adgang til og
    kan bevare sin anonymitet under behandlingen.
    Til nr. 5
    Med forslaget om ændring af § 23, stk. 2, præciseres det, at
    de kommuner, der deltager i den objektive finansiering af
    dele af socialtilsynets opgavevaretagelse, jf. § 23, stk. 2, er
    de samme kommuner som dem, det pågældende socialtilsyn
    varetager opgaven i.
    Til § 3
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
    12
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23.
    september 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj
    2013, § 1 i lov nr. 772 af 25. juni 2014, lov nr. 1524 af 27.
    december 2014 og lov nr. 1526 af 27. december 2014, foreta-
    ges følgende ændringer:
    § 5, stk. 1, nr. 5.
    Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter § 101.
    1. I § 5, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 101« til: »§§ 101 og 101 a«.
    2. Efter § 101 indsættes:
    Ȥ 101 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym, am-
    bulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et be-
    handlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre so-
    ciale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indgår aftale med to eller
    flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling
    af stofmisbrug, jf. stk. 1., hvoraf mindst ét tilbud skal være
    beliggende uden for kommunen.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en person, der
    ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehand-
    ling, jf. stk. 1, kan henvende sig anonymt via hjemmeside el-
    ler telefonisk til kommunen og indgå aftale om en afklarende
    samtale om behandlingsbehovet. Den afklarende samtale skal
    tilrettelægges på en sådan måde, at formålet med anonymitet
    opnås.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behand-
    ling efter stk. 1 på baggrund af en afklarende samtale, jf. stk.
    3, hvorefter personen henvises til de behandlingstilbud, som
    kommunalbestyrelsen har indgået aftale med efter stk. 2.
    Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de leverandø-
    rer af tilbud, der er indgået aftale med, jf. stk. 2, skal behand-
    le henvendelser, jf. stk.3, samt træffer afgørelse om behand-
    ling på baggrund af en afklarende samtale.
    Stk. 6. Afgørelser om behandling efter stk. 4 og 5 kan ikke
    indbringes for anden administrativ myndighed.
    Stk. 7. Behandlingen efter stk. 1 skal foregå adskilt fra be-
    handlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at formålet
    med anonymitet opnås.
    Stk. 8. Behandlingen efter stk. 1 skal udgøre et begrænset
    behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde gruppe-
    behandling og mulighed for en individuel, afsluttende samta-
    le.«
    § 141.
    Når der ydes hjælp til personer under folkepersonsalderen, jf.
    § 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunal-
    bestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigts-
    mæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen,
    3. I § 141, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »og
    6«.
    13
    jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til
    borgerens ønske om handleplan samt karakteren og omfanget
    af indsatsen.
    4. I § 141 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1-5
    gælder ikke for personer, der tilbydes anonym, ambulant be-
    handling af stofmisbrug efter § 101a.«
    § 2
    I lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn foretages føl-
    gende ændringer:
    § 2. ---
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i følgende kommuner vareta-
    ger opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn
    med sociale tilbud, jf. § 4, som er beliggende inden for regio-
    nen, jf. dog stk. 4:
    1) Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden.
    2) Holbæk Kommune i Region Sjælland.
    3) Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark.
    4) Silkeborg Kommune i Region Midtjylland.
    5) Hjørring Kommune i Region Nordjylland.
    1. I § 2, stk. 2, ændres »opgaven med at godkende og føre
    driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. § 4, som er belig-
    gende inden for regionen, jf. dog stk. 4« til: »funktionen som
    socialtilsyn efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4«.
    Stk. 3. I de kommuner, som varetager opgaven som social-
    tilsyn, jf. stk. 2, udføres godkendelse af og driftsorienteret til-
    syn med sociale tilbud m.v., jf. § 4, af et af de andre socialtil-
    syn:
    1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i
    Frederiksberg Kommune.
    2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i
    Holbæk Kommune.
    3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjør-
    ring Kommune.
    4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i
    Silkeborg Kommune.
    5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i
    Faaborg-Midtfyn Kommune.
    2. § 2, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Fra reglen i stk. 2 gælder følgende undtagelser:
    1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i
    Frederiksberg Kommune og i forhold til tilbud beliggende i
    andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor Frederiksberg
    Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med til-
    buddet om køb af samtlige pladser.
    2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i
    Holbæk Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre
    kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk Kommune enten
    er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af
    samtlige pladser.
    3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjør-
    ring Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kom-
    muner i Region Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten
    er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af
    samtlige pladser.
    4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i
    Silkeborg Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre
    kommuner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg Kommune
    enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om
    køb af samtlige pladser.
    5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i
    Faaborg-Midtfyn Kommune og i forhold til tilbud beliggende
    i andre kommuner i Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midt-
    fyn Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale
    med tilbuddet om køb af samtlige pladser.«
    § 3, stk. 1., nr. 2.
    Udførelse af opgaver efter delegation fra den ansvarlige kom-
    munalbestyrelse, jf. § 148 a, stk. 4, i lov om social service.
    3. I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »delegation«: »fra det an-
    svarlige regionsråd, jf. § 5, stk. 7, i lov om social service, el-
    ler«.
    14
    § 4, stk. 1, nr.2
    Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og §§ 107-110 i lov
    om social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter
    § 101 i lov om social service.
    4. I § 4 stk. 1, nr. 2, ændres »§ 101« til: »§§ 101 og 101 a«.
    § 23. ---
    Stk. 2. Opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn
    med generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefa-
    milier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, finansieres af kommunerne i hver
    region efter objektive kriterier.
    5. I § 23, stk. 2, ændres »kommunerne i hver region« til: »de
    kommuner, hvor det enkelte socialtilsyn godkender og fører
    tilsyn, jf. § 2, stk. 2 og 3,«.
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
    15