Fremsat den 4. februar 2015 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)

Fremsat den 4. februar 2015 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om maritime uddannelser og lov om vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
(Harmonisering af visse regler for de maritime uddannelser)
§ 1
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
466 af 8. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 898 af 4.
juli 2013, § 2 i lov nr. 520 af 26. maj 2014, § 4 i lov nr. 750
af 25. juni 2014 og § 6 i lov nr. 1377 af 16. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Formålet med det samordnede maritime uddan-
nelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et
internationalt niveau og i overensstemmelse med internatio-
nale konventioner imødekommer behovet for kvalificeret ar-
bejdskraft, og hvis videngrundlag er erhvervs- og professi-
onsbasering.
Stk. 3. De maritime professionsbacheloruddannelser skal
bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de rele-
vante fagområder.«
2. § 2 affattes således:
Ȥ 2. Kapitel 3 og 3 a finder kun anvendelse for uddan-
nelsesinstitutioner, der modtager statsligt tilskud eller lån i
henhold til § 5.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestem-
me, at reglerne i kapitel 3 og 3 a ikke, eller kun delvist, fin-
der anvendelse, hvis uddannelsesinstitutionen er godkendt
efter anden lovgivning, og hvis uddannelsesinstitutionen er
omfattet af regulering med formål svarende til formålet i ka-
pitel 3 og 3 a.«
3. § 3 ophæves.
4. § 4, stk. 6, ophæves.
5. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 2, stk. 1, nævnte ud-
dannelser« til: »maritime uddannelser omfattet af denne
lov«.
6. I § 5, stk. 2, indsættes efter »efteruddannelse«: »og prø-
ver«.
7. Efter § 7 indsættes i kapitel 2:
Ȥ 7 a. Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser
fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 12
b, fastsættes tilskuddet efter § 5 i overensstemmelse med det
fastsatte antal studiepladser.
Stk. 2. Ved optag ud over det fastsatte antal studiepladser
reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den
indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget
udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud
for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er bety-
delig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere fi-
nansår.«
8. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Uddannelsesinstitutionernes status«.
9. § 8 affattes således:
Ȥ 8. De maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinan-
sierede selvejende institutioner. Institutionerne er omfattet
af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Uddannelsesinstitutionens forhold reguleres i en vedtægt,
som skal godkendes af uddannelses- og forskningsministe-
ren.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om uddannelsesinstitutionens vedtægt.«
Lovforslag nr. L 131 Folketinget 2014-15
Uddannelses- og Forskningsmin.,
Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 14/017779
CE000233
10. Efter § 8 a indsættes:
»Kapitel 3 a
Bestyrelsens sammensætning og opgaver«.
11. § 9, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
12. § 9 d ophæves.
13. Efter § 10 indsættes før kapitel 4:
Ȥ 10 a. Bestyrelsen skal forvalte uddannelsesinstitutio-
nens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutio-
nens formål.
Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en flerårig plan for ved-
ligehold af uddannelsesinstitutionens bygninger m.v., som
forpligter institutionen til vedligeholdelse på et forsvarligt
niveau og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til
de tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3. Bestyrelsen skal under størst mulig hensyntagen til
sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af
følgende måder:
1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske
stat eller en dansk kommune står som udsteder eller ga-
rant.
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
KommuneKredit eller andre danske finansieringsinsti-
tutter under offentligt tilsyn.
3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i
Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset
fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter
deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver,
der er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 4. Bestyrelsen kan uanset stk. 3, under størst mulig
hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe li-
kvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i
aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin
sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med be-
grænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.v., hvis insti-
tutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og ak-
tierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut
eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.«
14. Efter § 11 indsættes i kapitel 5:
Ȥ 11 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan god-
kende, at uddannelsesinstitutioner som særskilt indtægts-
dækket virksomhed udbyder maritime uddannelser i udlan-
det, som institutionen efter denne lov kan godkendes til at
udbyde i Danmark.
Stk. 2. Godkendelse kan kun gives, hvis uddannelsesinsti-
tutionen har en positiv institutionsakkreditering.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan, når for-
hold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fra-
vige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for be-
handling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltager-
betaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab
med begrænset hæftelse og om, at studerende, der deltager i
uddannelsesinstitutionens udbud i udlandet, ikke indgår i
uddannelsesinstitutionens tilskudsgrundlag.
§ 11 b. Uddannelses- og forskningsministerens udgifter i
forbindelse med godkendelse af uddannelser i udlandet
(audit) betales af den, der har fremsat anmodningen om god-
kendelse.
§ 11 c. Institutioner, der udbyder videregående maritime
uddannelser af mere end 18 måneders varighed, skal tilrette-
lægge den enkelte uddannelse således, at den studerende in-
den for den normerede studietid har mulighed for at gen-
nemføre dele af uddannelsen i udlandet.
§ 11 d. En institution kan efter aftale med en eller flere
udenlandske institutioner tilrettelægge den enkelte uddan-
nelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved
anerkendte udenlandske institutioner.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om de aftaler, som institutionen kan indgå
efter stk. 1.
§ 11 e. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om den enkelte uddannelse således, at dele af
uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte
udenlandske institutioner.«
15. I § 12, stk. 1, nr. 5, udgår »og talentfulde elever«, og »§
3, stk. 1,« ændres til: »§ 12 a, stk. 1,«.
16. I § 12, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 12 a, stk.
2«.
17. Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12 a. Uddannelsesinstitutionen kan udbyde ekstra ud-
dannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget
på en maritim professionsbacheloruddannelse omfattet af
denne lov.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan udbyde enkeltfag fra
en maritim professionsbacheloruddannelse til talentfulde
elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddan-
nelser.
§ 12 b. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af
denne lov.«
18. Efter § 20 indsættes i kapitel 7:
»§ 20 a. Elever, der gennemgår maritime ungdomsuddan-
nelser eller øvrig maritim uddannelse omfattet af denne lov,
kan efter ansøgning få specialpædagogisk støtte efter regle-
rne i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående ud-
dannelser.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om tildeling af specialpædagogisk støtte.
§ 20 b. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af gebyr i forbindelse med udsted-
else af genparter af eksamensbeviser m.v.
2
§ 20 c. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om
disciplinære foranstaltninger over for elever og studerende.«
19. I § 24 indsættes før 1. pkt.:
»Afgørelser om studerendes eller elevers forhold, som in-
stitutionen træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i
medfør af denne lov, kan indbringes for uddannelses- og
forskningsministeren af den, som afgørelsen vedrører, når
klagen vedrører retlige spørgsmål.«
§ 2
I lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
579 af 1. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 5 a, stk. 3 og 4, indsættes efter »undervisningsministe-
ren«: », uddannelses- og forskningsministeren«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for klager, der er
modtaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. De maritime uddannelsers videngrundlag
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. Maritime uddannelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Den foreslåede ordning
3.3. Dimensionering
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Den foreslåede ordning
3.4. Forholdet til den offentlige forvaltning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Den foreslåede ordning
3.5. Administrative og økonomiske ændringer
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Den foreslåede ordning
3.6. Disciplinære foranstaltninger
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Den foreslåede ordning
3.7. International uddannelse
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Den foreslåede ordning
3.8. Talentforløb
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Den foreslåede ordning
3.9. Specialpædagogisk støtte
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Den foreslåede ordning
3.10. Klageadgang
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Den foreslåede ordning
3.11. Lov om vurdering af udenlandske uddannel-
seskvalifikationer m.v.
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ved regeringsdannelsen den 3. oktober 2011 blev de videre-
gående uddannelser samlet i ét ministerium. Regeringens
hensigt var at øge kvaliteten i uddannelserne såvel som flek-
sibiliteten i uddannelsessystemet. I folketingsåret 2011-12
blev regeringsgrundlaget fulgt op af redegørelse nr. R 11 om
større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem i
folketingsåret 2011-12. Det fremgår af redegørelsen, at re-
geringen fremadrettet ønsker en harmonisering af styringen
af institutionerne på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område, så det understøtter større sammenhæng i uddannel-
sessystemet. Alle studerende på de videregående uddannel-
ser skal i fremtiden have oplevelsen af, at der er tale om et
samlet system, og reglerne for opbygning af uddannelser,
merit og overgange skal ensartes på tværs af uddannelsesin-
stitutioner.
Det er regeringens hensigt, at der så vidt muligt skal gælde
samme regler for alle de videregående uddannelser. En så-
dan harmonisering skal ske, hvor det giver mening, og hvor
der ikke er saglige grunde for forskellig regulering. Den
nødvendige tilnærmelse af regelsættene skal udøves med re-
spekt for uddannelsernes forskelligheder og målgrupper.
Med dette lovforslag tages skridt henimod en sådan tilnær-
melse af regelsættene. Det sker bl.a. ved at foreslå ændrin-
ger, der tager sigte på at give de maritime uddannelsesinsti-
tutioner samme rettigheder og forpligtelser vedrørende inter-
nationale studieforhold som de øvrige uddannelsesinstitutio-
ner på ministerområdet. Der indføres hjemmel til dimensi-
onering af uddannelserne, klare regler om forvaltning af of-
fentlige midler, regulering af forholdet til den offentlige for-
valtning samt en harmonisering af klageregler m.v.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Vækstplan for Det Blå Danmark blev udarbejdet i december
2012 som led i regeringens vækststrategi. Det Blå Danmark
er en af Danmarks stærkeste erhvervsmæssige styrkepositio-
ner.
Danske maritime virksomheder står samlet set for 24 pct. af
Danmarks totale eksport og har en samlet produktion på
godt 287 mia. kr., hvilket svarer til ca. 10 pct. af den samle-
de produktion i Danmark. Fundamentet for Det Blå Dan-
mark er adgangen til kompetente og højtkvalificerede mari-
timt, teknisk og merkantilt uddannede medarbejdere.
Regeringen arbejder for at styrke kompetencerne i Det Blå
Danmark, så Danmark også i fremtiden er blandt verdens fø-
rende maritime nationer. Det Blå Danmark er i vækst, og der
er behov for uddannet arbejdskraft. For at få flere til at væl-
ge en maritim uddannelse skal uddannelserne kunne udvik-
les i takt med erhvervslivets behov og nye teknologiske
frembringelser, således at uddannelserne til enhver tid er
konkurrencedygtige i forhold til andre landes uddannelser.
For at realisere målsætningerne har Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet siden ressortændringen foretaget følgende
større ændringer:
4
– Antallet af uddannelsespladser for de maritime uddan-
nelser er blevet hævet tre gange inden for de seneste tre
år.
– De studerendes mulighed for at tage på internationale
studieophold gennem gensidige udvekslingsaftaler er
blevet udvidet og præciseret.
– Der er givet mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne
kan lave særlige talentindsatser.
I denne folketingssamling er de videregående maritime ud-
dannelser blevet omfattet af lov om åben uddannelse og lov
om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddan-
nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Lovændrin-
gen skete på baggrund af initiativ 73 i Aftale om en vækst-
pakke fra juni 2014, og der er afsat 357 millioner kroner i
perioden 2014-2020 til videregående voksen- og efteruddan-
nelse, der er målrettet faglærte.
På finansloven for 2015 er der afsat midler til udvikling og
evidensbasering af de maritime professionsbacheloruddan-
nelser. Institutionerne får hermed mulighed for at deltage i
praksisnære udviklings- og forskningsprojekter. Regeringen
har afsat midlerne i en treårig periode frem til og med 2017
med henblik på bl.a. at sikre et bedre videngrundlag for ud-
dannelserne. Muligheden for at indgå i udviklings- og forsk-
ningsprojekter vil også ruste de maritime dimittender til i
højere grad at kunne bidrage til udviklingen i det maritime
erhverv i forhold til de aktuelle problemstillinger, der arbej-
des med i erhvervet.
Med dette lovforslag foreslås følgende ændringer i lov om
maritime uddannelser:
Det fastlægges, at de maritime professionsbacheloruddan-
nelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden. Som
konsekvens af initiativ 78 i Aftale om en vækstpakke fra ju-
ni 2014 foreslås det, at reguleringen af antallet af studieplad-
ser for de maritime uddannelser overføres til lov om mariti-
me uddannelser. Herved får ministeren samme adgang til at
fastsætte antallet af studiepladser for disse uddannelser, som
gælder for de øvrige uddannelser under ministerområdet.
Der bliver hermed mulighed for fleksibelt at kunne tilpasse
antallet af uddannelsespladser dog under hensyntagen til den
regionale fordeling af studiepladser.
Idet reguleringen for de maritime uddannelsesinstitutioner
skal tilpasses de regler, der gælder for de øvrige statsfinan-
sierede selvejende institutioner under ministeriet, foreslås
mindre ændringer i den nuværende regulering af uddannel-
sesinstitutionernes forhold. Det fastlægges således med lov-
forslaget, at de maritime uddannelsesinstitutioner er omfat-
tet af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningslo-
ven. Med forslaget ændres også visse bestemmelser af mere
administrativ karakter.
Med forslaget udvides de maritime uddannelsesinstitutio-
ners muligheder for deltagelse i internationale uddannelses-
samarbejder. Institutionerne får herunder mulighed for at
udbyde deres ordinære heltidsuddannelser i udlandet som
særskilt indtægtsdækket virksomhed, og det bliver muligt at
tilrettelægge uddannelser i samarbejde med udenlandske ud-
dannelsesinstitutioner.
Endeligt bliver de maritime uddannelser omfattet af lov om
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
for at sikre, at elevers og studerendes klager over meritafgø-
relser kan behandles af et fagligt klagenævn.
3. Lovforslagets indhold
3.1. De maritime uddannelsers videngrundlag
3.1.1. Gældende ret
Videngrundlaget for de maritime uddannelser er ikke be-
skrevet i den gældende lov.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det skal fremgå af loven, at uddannelsernes
videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professi-
onsbasering, og at uddannelserne er praksisnære uddannel-
ser, der imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft.
Lovforslaget fastlægger desuden, at de maritime professi-
onsbacheloruddannelser skal bygge på forsknings og udvik-
lingsviden inden for relevante fagområder. Herved sidestil-
les de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder pro-
fessionsbacheloruddannelser, med erhvervsakademier og
professionshøjskoler.
Formålet med de maritime uddannelser er fortsat, at de skal
danne grundlag for beskæftigelse i skibe samt opnåelse af
sønæringsrettigheder. Det vil sige, at uddannelserne skal in-
deholde elementer, der kvalificerer til beskæftigelse i skibe i
henhold til lov om skibes besætning. Selvom maskinmester-
uddannelsen også er rettet mod de landbaserede erhverv, op-
fylder uddannelsen dette krav, da der indgår relevante mari-
time valgfag i uddannelsen.
3.2. Maritime uddannelser
3.2.1. Gældende ret
§ 2 i lov om maritime uddannelser fastlægger de uddannel-
ser, der kan udbydes i medfør af loven. De nævnte uddan-
nelser er: enhedsofficerer, skibsførere, styrmænd, skippere,
maskinmestre, skibsmaskinister, skibsassistenter, skibskok-
ke og fiskere. Uddannelserne er indplaceret i den nationale
kvalifikationsramme for livslang læring på niveauerne 2 til
6. Denne oplistning af uddannelser i loven har givet proble-
mer i forbindelse med initiativer om nye udbud af uddannel-
ser, som ikke har kunne rummes inden for lovens angivelser
af uddannelserne.
3.2.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget sikres det, at de maritime uddannelsesin-
stitutioner ikke fremadrettet begrænses i udviklingen af nye
uddannelsestilbud, hvor der måtte vise sig et behov for det.
5
Dog skal nye udbud af maritime uddannelser, i lighed med
øvrige uddannelsesudbud, prækvalificeres efter reglerne i
lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutio-
ner. Uddannelserne skal tillige overholde de internationalt
fastsatte rammer og kriterier for maritime uddannelser, som
bl.a. følger af den internationale konvention om uddannelse
af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konven-
tionen). Det er fortsat et krav, at uddannelserne ved de mari-
time uddannelsesinstitutioner skal indeholde elementer, der
kvalificerer til beskæftigelse i skibe i henhold til lov om ski-
bes besætning.
3.3. Dimensionering
3.3.1. Gældende ret
Optagelsestallene for visse maritime uddannelser er hidtil
blevet fastsat på finansloven. Af hensyn til beskæftigelsen
samt af hensyn til antallet af praktikpladser er der adgangs-
begrænsning ved de maritime uddannelser.
For de videregående maritime uddannelser, hvis optagelses-
tal ikke reguleres på finansloven, har uddannelses- og forsk-
ningsministeren hjemmel til at fastsætte optagelsestallene i
medfør af lov om adgangsregulering ved videregående ud-
dannelser.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ministeren i medfør af § 12 b kan fastsætte
optagelsestallene for de maritime uddannelser på samme
måde som for de øvrige uddannelser under ministerområdet.
Der kan være tale om såvel minimumsoptag som maksi-
mumsoptag. Antallet af pladser på uddannelsen til skibsassi-
stent, herunder som led i HF-søfart, fastsættes fortsat på fi-
nansloven. Hvis antallet af pladser ikke fremadrettet skal re-
guleres på finansloven, vil de blive omfattet af ordningen i
medfør af § 12 b. Dimensioneringen af de maritime uddan-
nelser harmoniseres således med forholdene for de øvrige
uddannelser. Antallet af studiepladser vil fortsat blive regu-
leret for at sikre en afbalanceret regional fordeling af de ma-
ritime studiepladser. Formålet med bestemmelsen er at ska-
be hjemmel således, at ministeren kan fastsætte optagelses-
tallene efter behovet for uddannet arbejdskraft.
Ministeren skal have mulighed for at gribe ind over for en
overskridelse af en dimensionering, hvis en udmeldt dimen-
sionering skal virke efter hensigten. Derfor foreslås det, at
der indsættes en ny bestemmelse som § 7 a, efter hvilken
ministeren ved overskridelse af en dimensionering kan tilba-
geholde tilskud, kræve allerede udbetalte tilskud tilbagebe-
talt eller modregne for meget udbetalt tilskud i næste års til-
skud. Bestemmelsens ordlyd svarer til ordlyden i den eksi-
sterende bestemmelse i § 33, stk. 1 og 2, i lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
3.4. Forholdet til den offentlige forvaltning
3.4.1. Gældende ret
Det følger af § 8 i lov om maritime uddannelser, at uddan-
nelsesinstitutionerne er statstilskudsfinansierede selvejende
institutioner. Herudover følger det af § 9 d i lov om mariti-
me uddannelser, at bestyrelsen og den daglige leder er om-
fattet af reglerne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabili-
tet, kapitel 4 om partens aktindsigt, kapitel 5 om partshø-
ring, kapitel 6 om begrundelse m.v. og kapitel 8 om tav-
shedspligt m.v.
3.4.2. Den foreslåede ordning
Med § 8 fastslås det, at de maritime uddannelsesinstitutio-
ner, der modtager statsligt tilskud, er statsfinansierede selv-
ejende institutioner, som er omfattet af forvaltningsloven og
lov om offentlighed i forvaltningen. Herved sker der ikke en
ændring af institutionernes status.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at hvis en uddannel-
sesinstitution ikke længere modtager tilskud som statsfinan-
sieret selvejende institution, vil den ikke længere være om-
fattet af den ovennævnte lovgivning, jf. den foreslåede § 2,
hvoraf det fremgår, at kapitel 3 og 3 a kun finder anvendelse
for uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt tilskud
eller lån i henhold til lovens § 5.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at det skal
fremgå klart, at de maritime uddannelsesinstitutioner, der
modtager tilskud fra staten, er omfattet af regler svarende til
de regler, som gælder for de øvrige uddannelsesinstitutioner
på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Da de
maritime uddannelsesinstitutioner modtager størstedelen af
deres midler fra staten, bør der gælde samme regler i forbin-
delse med elevers og studerendes retssikkerhed i forbindelse
med f.eks. klagesager og i forbindelse med princippet om
åbenhed i forvaltningen, hvormed der tænkes på, at det skal
være muligt at få indsigt i institutionernes forhold.
3.5. Administrative og økonomiske ændringer
3.5.1. Gældende ret
Efter § 9 i lov om maritime uddannelser, skal de maritime
uddannelsesinstitutioner på forsvarlig vis forvalte de statsli-
ge midler, som de modtager. Ansvaret herfor påhviler besty-
relsen.
Alle, der færdiggør deres uddannelse, har ret til at få udstedt
et eksamensbevis, der dokumenterer deres færdigheder. Ek-
samensbeviser skal udstedes uden betaling.
De maritime uddannelsesinstitutioner er statstilskudsfinan-
sierede selvejende institutioner med bestyrelser som institu-
tionernes øverste myndighed. Efter lovens § 9, stk. 4, 2.
pkt., skal ministeren dog godkende bestyrelsens forretnings-
orden.
3.5.2. Den foreslåede ordning
Som led i den igangværende harmonisering af Uddannelses-
og Forskningsministeriets regelsæt foreslås der indsat be-
stemmelser om institutionernes forvaltning af egne midler
6
og vedligeholdelse af deres bygninger m.v. § 10 a skal sikre,
at de maritime uddannelsesinstitutioner holder samme stan-
dard i bygninger og undervisningsudstyr, som gør sig gæl-
dende for ministeriets øvrige uddannelsesinstitutioner. Der-
for foreslås det, at der indføres tilsvarende regler for de ma-
ritime uddannelsesinstitutioner.
I det maritime erhverv stilles der i større grad end ved man-
ge af de øvrige erhverv krav om diverse beviser i forbindel-
se med beskæftigelse om bord i skibe.
De maritime uddannelsesinstitutioner og Styrelsen for Vide-
regående Uddannelser genudsteder mange eksamensbeviser
m.v. til søfarende, der har mistet deres papirer. Dette medfø-
rer en del administration, og det foreslås derfor med § 20 b,
at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om gebyr
for denne ydelse.
Gebyrfastsættelsen vil ske på baggrund af udregning af de
faktiske omkostninger, der er forbundet med genudstedelse.
Den foreslåede ændring omfatter ikke elevers og studeren-
des ret til at få udstedt deres originale eksamensbevis uden
betaling.
Der er endvidere foreslået mindre administrative ændringer,
der har til formål at lette arbejdet for institutionerne. Det
foreslås, at § 9, stk. 4, 2. pkt., ophæves, således at bestyrel-
sernes forretningsordener ikke længere skal godkendes af
ministeren. Ministeren skal godkende institutionens vedtæg-
ter, og denne procedure anses for tiltrækkelig til at sikre
rammerne for bestyrelsens arbejde. Hvordan bestyrelsen in-
ternt vælger at organisere sig, bør ministeren ikke godkende,
da en forretningsorden selvsagt ikke må stride mod de af mi-
nisteren godkendte vedtægter.
3.6. Disciplinære foranstaltninger
3.6.1. Gældende ret
I lov om maritime uddannelser er der ingen hjemmel til at
fastsætte disciplinære foranstaltninger over for elever og
studerende. Institutionerne har derfor fastsat ordensregler
med baggrund i det såkaldte anstaltsforhold.
3.6.2. Den foreslåede ordning
Med forslagets § 20 c indsættes en lovhjemmel for uddan-
nelsesinstitutionerne til at kunne fastsætte regler om disci-
plinære foranstaltninger. Disciplinære foranstaltninger kan
f.eks. være advarsler og midlertidig eller permanent bortvis-
ning. Anvendelse af disciplinære foranstaltninger skal altid
ske på et sagligt og tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det er in-
stitutionerne, der som myndighed bærer ansvaret for, at ele-
ver og studerende er oplyst om reglerne, og at institutioner-
ne i forbindelse med anvendelse af disciplinære foranstalt-
ninger følger de almindelige forvaltningsretlige regler og
grundsætninger, herunder kravet om proportionalitet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fremhæve
hjemmelsgrundlaget for institutionernes regler om discipli-
nære foranstaltninger, så det er tydeligt for de studerende på
hvilket grundlag institutionernes regler om disciplinære for-
anstaltninger er fastsat.
3.7. International uddannelse
3.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan de maritime uddannelsesinstitutioner
indgå udvekslingsaftaler med andre uddannelsesinstitutio-
ner. Det er et krav, at udvekslingsaftalerne er gensidige i den
forstand, at der er ligevægt mellem antallet af indgående og
udgående studerende på uddannelserne. Såfremt den danske
institution modtager flere indgående studerende end institu-
tionen sender ud, kan institutionen vælge at indskrive de
ekstra studerende og afholde udgifterne hertil af egne mid-
ler.
3.7.2. Den foreslåede ordning
Det fremgår af regeringens Internationaliseringshandlings-
plan del 1 fra 2013 "Øget indsigt gennem globalt udsyn ‒
flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede inter-
nationale læringsmiljøer og bedre fremmedsprogskompeten-
cer", at flere studerende skal på studieophold i udlandet.
Desuden fremgår det af internationaliseringshandlingspla-
nen, at der skal foretages en regelharmonisering, således at
studerende ved alle institutionstyper får mulighed for at del-
tage i internationale uddannelsesforløb. Derfor foreslås det
med § 11 a, at de maritime uddannelsesinstitutioner får sam-
me muligheder som erhvervsakademier og professionshøj-
skoler for at kunne indgå i internationale uddannelsessamar-
bejder.
Institutionerne får herunder også mulighed for at udbyde ud-
dannelser i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksom-
hed. Uddannelserne kan udbydes i udlandet af uddannelses-
institutioner, der efter lov om maritime uddannelser kan
godkendes til at udbyde de pågældende uddannelser i Dan-
mark. Ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for-
ventes blandt andet anvendt til at stille krav om, at uddan-
nelsesinstitutionen besidder den nødvendige økonomiske og
organisatoriske kapacitet til udbud i udlandet, herunder at
udbuddet i udlandet ikke indebærer risici for uddannelsesin-
stitutionens hovedaktivitet i Danmark. Uddannelsesinstituti-
onen vil blandt andet skulle stille dokumentation for den
økonomiske rammesætning af den udenlandske aktivitet,
herunder forelæggelse af revisorpåtegnet budget for udbud-
det i udlandet. Denne form for screening kendes allerede fra
erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
Det er en grundlæggende præmis ved danske uddannelsesin-
stitutioners etablering af udbud i udlandet, at studerende på
uddannelser i udlandet ikke indgår i tilskudsberegningen for
de statslige tilskud til uddannelsesinstitutionen. Dette gælder
også i forhold til danske studerende optaget på uddannelser
udbudt i udlandet, og uanset om den pågældende uddannelse
ville være tilskudsberettigende, hvis den blev gennemført i
Danmark.
7
For at kunne dække udgifterne ved udbud af uddannelser i
udlandet, herunder til eventuel akkreditering m.v., skal det
være muligt for uddannelsesinstitutionerne at oppebære ind-
tægter. Til dette formål foreslås det, at uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter regler om, at institutionerne
kan opkræve deltagerbetaling. Herudover vil aktiviteten i
udlandet kunne finansieres gennem tilskud og gaver fra an-
den side f.eks. fra private virksomheder og fonde.
Mange flere danske studerende skal tage uddannelsesophold
i udlandet. Gennem udlandsophold får de studerende inter-
national indsigt og større forståelse for andre kulturer, lige-
som udlandsopholdet er en vigtig kilde til ny viden, kvalitet
og internationalt udsyn.
På den baggrund foreslås det med § 11 c, at institutionerne
skal tilrettelægge de videregående uddannelser med en va-
righed på 18 måneder og længere på en sådan måde, at den
studerende inden for den normerede studietid har mulighed
for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
3.8. Talentforløb
3.8.1. Gældende ret
Efter gældende ret omfatter reglerne om talentforløb alle de
maritime uddannelser. Da flere af de maritime uddannelser
er af kort varighed, findes det imidlertid ikke hensigtsmæs-
sigt, at der arbejdes med talentforløb i disse uddannelser.
3.8.2. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning fastsættes det, at talentforløbe-
ne kun omfatter de maritime professionsbacheloruddannel-
ser. Det sker af hensyn til sammenhængen med de øvrige vi-
deregående uddannelser.
De uddannelsesinstitutioner, der udbyder maritime professi-
onsbacheloruddannelser, kan endvidere indskrive talentfulde
elever fra ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddan-
nelser på et enkeltfag uden deltagerbetaling. Det vil være
frivilligt for den enkelte uddannelsesinstitution, hvorvidt in-
stitutionen – som led i sine strategiske overvejelser om prio-
riteringen af talentindsatsen – vil gøre brug af muligheden
for at tilbyde tidlig studiestart til elever fra ungdomsuddan-
nelser og øvrige maritime uddannelser. Denne mulighed er
kun tiltænkt få udvalgte talentfulde elever, som vil kunne
understøttes i at udvikle deres særlige forudsætninger og ev-
ner.
Efter forslaget modtager institutionerne ikke taxametertil-
skud for elever fra ungdomsuddannelserne og de øvrige ma-
ritime uddannelser, der gennemfører og består et enkeltfag
på en professionsbacheloruddannelse. Disse elever vil efter-
følgende kunne få godkendelse af merit, hvis de bliver opta-
get på en maritim professionsbacheloruddannelse og opfyl-
der betingelserne for at få merit. Den institution, der giver
merit for enkeltfaget, vil modtage fuldt taxametertilskud for
det tidligere gennemførte og beståede enkeltfag, uanset om
faget er bestået ved denne institution eller en anden instituti-
on. Finansieringsmodellen indebærer, at institutionerne har
et økonomisk incitament til at målrette ordningen mod de
elever fra ungdomsuddannelserne og øvrige maritime ud-
dannelser, som forventes at have en interesse i efterfølgende
at søge om optagelse på institutionen.
3.9. Specialpædagogisk støtte
3.9.1. Gældende ret
Lov om maritime uddannelser omfatter både videregående
uddannelser og ungdomsuddannelser.
Specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende på de videre-
gående uddannelser gives efter lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddannelser, der trådte i kraft den 1.
januar 2001. Loven har til formål at sikre, at studerende på
en videregående uddannelse med fysisk eller psykisk funkti-
onsnedsættelse uanset funktionsnedsættelsen kan gennemfø-
re uddannelsen på lige fod med andre studerende. Støtten gi-
ves f.eks. i form af kompenserende hjælpemidler og instruk-
tion i brugen heraf, særligt udformede undervisningsmate-
rialer, tegnsprogstolkning, praktisk hjælp eller faglige støtte-
timer.
3.9.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget indføres der hjemmel til, at SPS også kan til-
bydes elever, der gennemgår en ungdomsuddannelse eller
anden maritim uddannelse, der er omfattet af lov om mariti-
me uddannelser.
Det foreslås, at elever med fysisk eller psykisk funktions-
nedsættelse på de maritime ungdomsuddannelser eller anden
maritim uddannelse omfattet af denne lov kan ansøge om
specialpædagogisk støtte efter reglerne i lov om specialpæ-
dagogisk støtte ved videregående uddannelser.
Med bekendtgørelse nr. 659 af 19. juni 2014 om delegation
af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov
om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser,
er en række beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forsk-
ningsministeren i lov om specialpædagogisk støtte ved vide-
regående uddannelser, delegeret til Kvalitets- og Tilsynssty-
relsen under Undervisningsministeriet. De beføjelser vedrø-
rende SPS, som uddannelses- og forskningsministeren fore-
slås tillagt med dette lovforslag, forventes ligeledes delege-
ret til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Som det allerede er til-
fældet efter de gældende regler, finder lov om specialpæda-
gogisk støtte ved videregående uddannelser fortsat direkte
anvendelse for studerende, der gennemgår en videregående
uddannelse omfattet af lov om maritime uddannelser.
3.10. Klageadgang
3.10.1. Gældende ret
Efter ressortændringen i 2011 blev de maritime uddannelser
overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet fra Øko-
nomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen). Styrelsen
for Videregående Uddannelser behandler efter delegation
8
klager over faglige såvel som retlige spørgsmål ved de mari-
time uddannelsesinstitutioners afgørelser. En klage over fag-
lige spørgsmål berører selve uddannelsens indhold og kræ-
ver derfor en stor grad af indsigt i uddannelsernes viden-
grundlag, opbygning og læringsmål. Denne faglige viden og
indsigt besidder uddannelsesinstitutionerne.
Det følger af lov om maritime uddannelser, at ministeren
kan fastsætte regler om klageadgang. Ministeren kan der-
med fastsætte hvilke forhold, der skal kunne påklages til mi-
nisteriet.
På de øvrige videregående uddannelsesområder er det alene
retlige spørgsmål, der kan påklages til ministeren. Det er så-
ledes udgangspunktet, at det er uddannelsesinstitutionerne,
der har den primære faglige indsigt i uddannelserne, og som
derfor skal træffe de endelige afgørelser vedrørende faglige
forhold. Da klageadgangen for de maritime uddannelser ik-
ke er afgrænset til retlige spørgsmål, kan faglige spørgsmål
også i dag påklages til ministeriet.
3.10.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at lov om maritime uddannelser også på dette
punkt harmoniseres med de øvrige uddannelseslove på mini-
sterområdet, således at alene retlige spørgsmål kan indbrin-
ges for ministeren efter regler fastsat af denne. Den foreslåe-
de ændring af § 24 skal ses i sammenhæng med den foreslå-
ede ændring af lov om vurdering af udenlandske uddannel-
seskvalifikationer m.v., hvor elever, studerende og ansøgere
ved maritime uddannelser nu får en mulighed for at påklage
uddannelsesinstitutionernes afgørelser om merit til Kvalifi-
kationsnævnet, jf. de almindelige bemærkninger under pkt.
3.11. I Kvalifikationsnævnet indgår sagkyndige fra samtlige
uddannelsesområder, som har indsigt i og kendskab til ud-
dannelserne. Det vil derfor give elever og studerende en
bedre retssikkerhed, hvis de faglige spørgsmål i sager om
merit fremadrettet bliver behandlet der.
3.11. Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifi-
kationer m.v.
3.11.1. Gældende ret
Kvalifikationsnævnet er nedsat for at kunne træffe faglige
afgørelser i klagesager vedrørende merit. Kvalifikations-
nævnets formand udtager de sagkyndige medlemmer, der
skal deltage i de enkelte klagesager, således at den nødven-
dige sagkundskab sikres i forhold til det uddannelsesområ-
de, som uddannelseskvalifikationerne vedrører.
Kvalifikationsnævnet kan behandle en klage over en afgø-
relse om merit, hvis eleven, den studerende eller uddannel-
sessøgende søger merit til en dansk uddannelse, som den
studerende eller uddannelsessøgende har søgt optagelse på,
er optaget på eller er indskrevet ved. For klager over afgø-
relser om forhåndsmerit gælder dog, at man skal være enten
optaget eller indskrevet. Formuleringen ”har søgt optagelse
på, er optaget på eller er indskrevet ved” betyder, at Kvalifi-
kationsnævnets behandling af en klagesag forudsætter, at
der foreligger en egentlig meritafgørelse, hvor uddannelses-
institutionen har taget stilling til hvor meget eller hvor lidt
merit, der kan gives. Kvalifikationsnævnet har således ikke
kompetence til at tage stilling til klager over afslag på opta-
gelse. Efter gældende regler er de maritime uddannelser ik-
ke omfattet af Kvalifikationsnævnets kompetence. De mari-
time uddannelser blev undtaget fra Kvalifikationsnævnets
kompetence, fordi der allerede ved nævnets oprettelse var en
klageadgang til Søfartsstyrelsen, jf. Folketingstidende
2006-07, tillæg A, side 3174. Det betyder, at elever, stude-
rende og uddannelsessøgende ved maritime uddannelser i
dag skal klage over uddannelsesinstitutionernes afgørelser
om merit til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
3.11.2. Den foreslåede ordning
Da de maritime uddannelser efter ressortændringen i okto-
ber 2011 nu hører under Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet, foreslås det, at studerende og elever ved de maritime
uddannelsesinstitutioner får samme klageadgang i forhold til
merit, som allerede findes i uddannelsessystemet i øvrigt.
Da Styrelsen for Videregående Uddannelser ikke besidder
den samme fagkundskab som Søfartsstyrelsen, er det ikke er
hensigtsmæssigt, at styrelsen fortsat skal træffe faglige afgø-
relser over klager om merit.
Ændringen sikrer en mere ensartet sagsbehandling af klager
over uddannelsesinstitutionernes afgørelser om merit. Som
ved behandlingen af de øvrige sager ved Kvalifikationsnæv-
net beskikker uddannelses- og forskningsministeren et antal
sagkyndige medlemmer til Kvalifikationsnævnet, som skal
besidde sagkundskab i forhold til de uddannelser under Un-
dervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministe-
riet og Kulturministeriet, som er omfattet af nævnets kom-
petence. Ministeren beskikker en række medlemmer med
sagkundskab inden for det maritime område, som nu hører
til Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. lov om vurde-
ring af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Mini-
steren kan i særlige tilfælde beskikke sagkyndige for en kor-
tere periode eller til enkeltstående sager. Kvalifikationsnæv-
nets afgørelser vedrører de faglige aspekter i uddannelsesin-
stitutionernes meritafgørelser. Eksisterende bestemmelser i
lovgivningen om adgang til at klage over retlige aspekter
ved uddannelsesinstitutioners afgørelser berøres ikke af æn-
dringen i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskva-
lifikationer m.v.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser af betydning for det offentlige.
Specialpædagogisk støtte (SPS) til elever på de maritime
ungdomsuddannelser eller øvrig maritim uddannelse omfat-
tet af loven vil blive administreret som en del af den samle-
de SPS-ordning. Der forventes ikke merudgifter for staten.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
9
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 1, nr. 18, vil have administrative konse-
kvenser for personer, der bliver mødt med krav om betaling
af gebyr i forbindelse med udstedelse af genparter af eksa-
mensbeviser m.v.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. oktober
2014 til den 28. november 2014 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademikerne, Akkrediteringsrådet, C3, Danmarks Akkre-
diteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks
Grundforskningsfond, Danmarks Liberale Studerende,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk Sø-Restaurations Forening,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Data-
tilsynet, De Studerendes Landsråd (DSL), Den Nationale
Videnskabsetiske Komite, Det Frie Forskningsråd, Er-
hvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervs- og Vækst-
ministeriet, Forsvarsministeriet, Fredericia Maskinmester-
skole, Frit Forum – Socialdemokratiske Studerende, FTF,
Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettig-
heder, KL, Konservative Studerende, Københavns Maskin-
mesterskole, Maritime Studerende Danmark, Marstal Navi-
gationsskole, MARTEC, Maskinmestrenes forening, Metal
Søfart, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolernes Rek-
torkollegium, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for
de maritime uddannelser, Repræsentanter for de studerende
på de maritime uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter for
forstanderne for de maritime institutioner, Repræsentanter
for underviserne på de maritime institutioner, Rigsrevisio-
nen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, SIMAC, Ska-
gen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Sø-
fartsskole, Søfartens Ledere, Søværnet, Tekniq, Teknisk
Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for
de maritime uddannelser, Aarhus Maskinmesterskole.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Betaling af gebyr i forbindelse med ud-
stedelse af genparter af eksamensbevi-
ser.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Videngrundlaget er ikke defineret nærmere i lov om mari-
time uddannelser.
Med den foreslåede affattelse af stk. 2 beskrives de mariti-
me uddannelsers videngrundlag som praksis-, erhvervs- og
professionsbaseret.
Med den foreslåede affattelse af stk. 3 markeres, at de ma-
ritime uddannelsesinstitutioners udbud af professionsbache-
loruddannelser, udover videngrundlaget beskrevet i stk. 2,
skal bygge på forsknings- og udviklingsviden. De maritime
professionsbacheloruddannelsers praksisnære og anvendel-
sesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter skal va-
retages med afsæt i og relation til den enkelte institutions
uddannelsesudbud, som er grundlaget for institutionernes
opgaver. Forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages
i tæt samspil med relevante samarbejdspartnere, herunder
virksomheder på det aftagende arbejdsmarked. Forsknings-
og udviklingsaktiviteterne forventes endvidere i vidt omfang
at ske i konkrete samarbejder med eksisterende forsknings-
miljøer på universiteter og øvrige forskningsinstitutioner.
Til nr. 2
Den gældende § 2 fastlægger bl.a., hvilke maritime ud-
dannelser der kan udbydes efter loven. Herudover indehol-
der § 2 nogle undtagelsesbestemmelser, der gør det muligt at
udbyde maritime uddannelser efter loven uden at modtage
tilskud fra staten.
10
I dag er det alene Nyborg Søfartsskole, der er godkendt
efter denne bestemmelse til at udbyde maritime uddannelser
uden at modtage tilskud fra staten.
Den foreslåede nyaffattelse af § 2 ophæver den udtøm-
mende opregning af maritime uddannelser, der kan udbydes
efter loven. Ændringen giver uddannelsesinstitutionerne me-
re fleksible muligheder for at udvikle nye og relevante mari-
time uddannelser, der skal være omfattet af loven.
Uddannelsesinstitutionerne vil herefter kunne søge om
prækvalifikation af nye uddannelser efter reglerne i lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Med
den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1, videreføres gælden-
de ret, således at uddannelses- og forskningsministeren fort-
sat har mulighed for at godkende uddannelsesinstitutioner,
der ikke modtager tilskud fra staten. Disse uddannelsesinsti-
tutioner skal gennemgå samme kvalitetskontrol som øvrige
maritime uddannelsesinstitutioner og er underlagt tilsyn for
så vidt angår gennemførelse af uddannelserne. Det følger
heraf, at lovens kapitel 3 og 3 a ikke omfatter de uddannel-
sesinstitutioner, der godkendes til at udbyde maritime ud-
dannelser uden samtidig at modtage tilskud. Studerende og
elever ved en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at
udbyde maritime uddannelser, har samme retstilling som øv-
rige studerende og elever. Det vil sige, at retlige spørgsmål
ved institutionens afgørelser kan indbringes for Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet efter reglerne i § 24, og at kla-
ger i forbindelse med merit kan indbringes for Kvalifikati-
onsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannel-
seskvalifikationer m.v., jf. dette lovforslags § 1, nr. 19, og §
2, nr. 1.
Det foreslåede stk. 2 er ligeledes en videreførelse af gæl-
dende ret, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren
har mulighed for at undtage en uddannelsesinstitution fra
kapitel 3 og 3 a, hvis uddannelsesinstitutionen er godkendt
efter anden lovgivning og er omfattet af regulering med et
formål svarende til lov om maritime uddannelser.
Til nr. 3
Det følger af den gældende § 3, at institutionerne kan ud-
byde ekstra uddannelsesaktivitet til særlig talentfulde elever
og studerende.
Det foreslås, at § 3 ophæves. Bestemmelsen om talentini-
tiativer foreslås præciseret og i stedet indsat i lovens kapitel
5, der indeholder bestemmelser om uddannelsernes struktur,
indhold og kvalitet. Se bemærkningerne til dette lovforslags
§ 1, nr. 17.
Til nr. 4
Ministeren kan, jf. § 4, stk. 6, godkende uddannelser og
kurser i udlandet samt opkræve betaling for de udgifter, der
afholdes i forbindelse med godkendelsen. Det vil f. eks.
kunne være rejseudgifter til uddannelsesstedet i udlandet.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som konsekvens
af, at lovforslagets § 1, nr. 14, indsætter §§ 11 a og 11 b, der
regulerer godkendelse af udbud i udlandet, samt viderefører
reglerne om betaling for ministerens udgifter i forbindelse
med f.eks. audit i udlandet. Det er ikke hensigten at ændre
praksis vedrørende ministerens mulighed for at opkræve ud-
gifter i forbindelse med godkendelse i udlandet dækket.
Til nr. 5
Efter gældende regler henvises der i § 5, stk. 1, til de ud-
dannelser, der nævnes i § 2, stk. 1. Der er tale om en konse-
kvensændring, da det er foreslået, at denne henvisning skal
ophæves, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2.
Med ændringen henvises der ikke længere til en specifik
bestemmelse i loven men alene til, at der udbetales tilskud
til drift, bygninger, ledelse og administration af maritime
uddannelser omfattet af denne lov. Det vil sige, at uddannel-
ser kan udbydes og modtage tilskud efter § 5, hvis de får mi-
nisterens godkendelse til udbud af uddannelsen.
Til nr. 6
Med forslaget præcises det, at tilskuddet til efteruddannel-
se ikke alene ydes til selve uddannelsen men også til prøver,
herunder til de prøver, der gennemføres for, at personer kan
generhverve eller forny sønæringsbeviser i henhold til lov
om skibes besætning. Det er ikke hensigten med forslaget at
ændre praksis på området.
Til nr. 7
I henhold til § 7, stk. 5, kan ministeren fastsætte nærmere
regler om betingelser for ydelse og udbetaling af tilskud og
lån, herunder om aktivitetsindberetninger. Ministeren kan
endvidere begrænse tilskuddet til aktiviteter, der skønnes at
være behov for, jf. § 5, stk. 1.
I den foreslåede § 7 a, stk. 1, angives, at tilskuddet fast-
sættes på baggrund af antallet af studiepladser, som ministe-
ren har fastsat.
Som følge af det foreslåede stk. 2 vil optag ud over det
fastsatte antal studiepladser reducere den tilskudsudløsende
aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den pro-
centdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modreg-
ning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis
overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i til-
skud for yderligere finansår.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 vil en reduktion
indebære, at den tilskudsudløsende aktivitet reduceres for
den årgang, hvor overskridelsen er konstateret. Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet vil tage hensyn til den enkelte
institutions særlige forhold ved beslutningen om, hvorvidt
institutionens overskridelse af den fastsatte dimensionering
skal medføre etårige eller flerårige økonomiske konsekven-
ser. Det tages med i overvejelserne, hvorvidt der er tale om
en betydelig overskridelse af en dimensionering ved en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis omfanget af
overskridelsen ikke blot skyldes en mindre fejl i forbindelse
med optagelsesprocessen (dvs. ganske få studerende), vil
der være en formodning for, at der er tale om en ikke ubety-
delig overskridelse.
Til nr. 8
11
Det foreslås, at kapitel 3 får en ny titel, der er mere dæk-
kende for kapitlets indhold. Det foreslås, at kapitel 3 får tit-
len »Uddannelsesinstitutionernes status«.
Kapitel 3 indeholder regler om uddannelsesinstitutioner-
nes retlige status som en del af den offentlige forvaltning og
regler for likvidation af uddannelsesinstitutioner ved disses
eventuelle ophør. Desuden vil kapitlet indeholde regler om
vedtægter m.v.
Til nr. 9
Det følger af den nugældende § 8, at de maritime uddan-
nelsesinstitutioners forhold reguleres i en vedtægt, samt at
ministeren kan fastsætte regler om vedtægtens indhold. Mi-
nisteren har på baggrund af denne hjemmel udstedt en be-
kendtgørelse om standardvedtægt for de maritime uddannel-
sesinstitutioner.
Efter § 9 d skal bestyrelserne for de maritime uddannel-
sesinstitutioner samt den daglige leder følge forvaltningslo-
vens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt
m.v. For så vidt angår afskedigelse af medarbejdere finder
forvaltningslovens kapitel 4 om partens aktindsigt, kapitel 5
om partshøring og kapitel 6 om begrundelse m.v. ligeledes
anvendelse.
I bemærkningerne til lovforslag nr. L 39 om ændring af lov
om maritime uddannelser (økonomiske og administrative
forhold m.v. for visse uddannelsesinstitutioner) fra folke-
tingsåret 2010-11, 1. samling, fremgår det af pkt. 3.2. om
den foreslåede ordning, at bestyrelserne samt de daglige le-
dere på de maritime uddannelsesinstitutioner er omfattet af
visse regler i forvaltningsloven.
Med den foreslåede affattelse af § 8, stk. 1, bliver de mariti-
me uddannelsesinstitutioner omfattet af forvaltningsloven
og lov om offentlighed i forvaltningen i deres helhed, jf. de
almindelige bemærkninger under pkt. 3.4.2. Det betyder, at
disse love finder anvendelse for al virksomhed på institutio-
nerne.
Bestemmelsen indebærer, at de maritime uddannelsesinstitu-
tioner omfattet af denne lovs kapitel 3 og 3 a er omfattet af
forvaltningsloven, og lov om offentlighed i forvaltningen.
Uddannelsesinstitutioner, der ikke modtager tilskud er ikke
omfattet af kapitel 3 og 3 a og dermed af denne bestemmel-
se. Dette svarer til den hidtidige retstilstand.
De maritime uddannelsesinstitutioner er fortsat omfattet af
de cirkulærer, der udstedes af Finansministeriet, herunder
cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i
staten.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at ministeren kan fastsæt-
te regler om standardvedtægt for de maritime uddannelses-
institutioner. Med den foreslåede bestemmelse er der ikke
tiltænkt en ændring af retstilstanden, men blot en tilnærmel-
se af regelaffattelsen for henholdsvis erhvervsakademier og
professionshøjskoler, hvor det som i den foreslåede bestem-
melse fremgår direkte af lov om erhvervsakademier for vi-
deregående uddannelser og lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, at ministeren kan fastsætte regler
om en standardvedtægt.
Vedtægten skal som minimum indeholde bestemmelser
om uddannelsesinstitutionens navn, formål, ledelsesforhold
og kapital m.v. Det skal fremgå af vedtægten, at institutio-
nen er en statstilskudsfinansieret selvejende institution.
Til nr. 10
Det foreslås, at det nuværende kapitel 3 deles op i to. Til-
føjelsen af kapitel 3 a gør loven mere overskuelig. Det fore-
slåede kapitel 3 a vil indeholde bestemmelser om bestyrel-
sens sammensætning og opgaver. Det foreslås derfor, at ka-
pitel 3 a får overskriften »Bestyrelsens sammensætning og
opgaver«.
Til nr. 11
I medfør af den gældende lovs § 9, stk. 4, 2. pkt., skal be-
styrelserne for de maritime uddannelsesinstitutioners forret-
ningsordener godkendes af ministeriet.
Da ministeren kan fastsætte regler om en standardvedtægt,
vurderes det, at det ikke har nogen større værdi at skulle
godkende uddannelsesinstitutionernes forretningsorden. Det
bør være op til de enkelte bestyrelser at fastsætte deres egen
forretningsorden i overensstemmelse med vedtægten.
Dette vil samtidig være en administrativ lettelse for ud-
dannelsesinstitutionerne.
I forhold til rammerne for bestyrelsernes virke sikres mi-
nisteriets tilsyn tilstrækkeligt ved kravet om godkendelse af
vedtægt. Det foreslås derfor, at § 9, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Til nr. 12
Efter § 9 d skal bestyrelserne for de maritime uddannel-
sesinstitutioner samt den daglige leder følge forvaltningslo-
vens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt
m.v. For så vidt angår afskedigelse af medarbejdere gælder
herudover forvaltningslovens kapitel 4 om partens aktind-
sigt, kapitel 5 om partshøring og kapitel 6 om begrundelse
m.v.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af dette lovfor-
slags § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at de maritime uddannel-
sesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner
inden for den offentlige forvaltning og dermed omfattes af
bl.a. forvaltningsloven i sin helhed. Dermed vil § 9 d ikke
længere have retlig betydning, hvorfor den foreslås ophæ-
vet.
Til nr. 13
Med bestemmelsen i § 10 a foreslås en harmonisering af
reglerne med de gældende regler for bl.a. erhvervsakademi-
er og professionshøjskoler. Stk. 1 synliggør bestyrelsens al-
lerede eksisterende ansvar i forhold til institutionens formue.
Derved skaber bestemmelsen også en hensigtsmæssig lige-
stilling mellem de maritime uddannelsesinstitutioner, der
modtager statstilskud, og andre lignende uddannelsesinstitu-
tioner på ministerområdet i relation til regler om forvaltning
af institutionernes økonomiske midler. Harmoniseringen bi-
drager ligeledes til økonomisk gennemsigtighed på tværs af
12
forskellige institutionsområder, som igen bidrager til regel-
forenkling på lang sigt. Ved forvaltningen af institutionens
midler skal der tages langsigtede uddannelseshensyn og ikke
blot hensyn til de i øjeblikket værende brugere, uddannel-
sessøgende og ansatte. I forbindelse med institutionernes va-
retagelse af kapitalforvaltningen vil det stille krav til plan-
lægning og langsigtet disponering.
Med stk. 2, forpligtes bestyrelsen til at udarbejde og følge
en flerårig plan for vedligehold af uddannelsesinstitutionens
bygninger samt det undervisningsudstyr, uddannelsesinstitu-
tionen råder over. Bestemmelsen har til formål at sikre, at
institutionens bygninger og udstyr har en forsvarlig stand.
Derved afbødes også risikoen for et stort efterslæb på vedli-
gehold, som så skal afholdes inden for en kort periode med
risiko for uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser til
følge. Det er lagt til grund, at bestyrelsen vil udpege en sag-
kyndig (tilsynsførende) til at forestå et årligt vedligeholdel-
sessyn og for, at der udarbejdes en flerårig vedligeholdelses-
plan.
Det følger at stk. 3, at bestyrelsen skal anbringe institutio-
nens midler under størst mulig hensyntagen til sikkerheden.
I bestemmelsen angives, hvilke muligheder for en sikker an-
bringelse, som uddannelsesinstitutionerne kan anvende. Stk.
3, nr. 1, omhandler fondsaktiver eller gældsbreve udstedt el-
ler garanteret af den danske stat eller en dansk kommune.
Stk. 3, nr. 2, giver mulighed for anbringelsen af midlerne i
fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutioner, Kom-
muneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under
offentligt tilsyn. Efter stk. 3, nr. 3, kan uddannelsesinstitu-
tionerne ligeledes anbringe deres midler som indestående i
pengeinstitutter i Danmark eller et EØS-medlemsland. Slut-
teligt følger det af stk. 3, nr. 4, at midlerne kan anbringes i
værdipapirer, dog ikke i aktier og investeringsforeningsbevi-
ser, hvis værdipapirernes sikkerhed kan sidestilles med sik-
kerheden af de aktiver nævnt i nr. 1 og 2. Anbringelse i
udenlandske værdipapirer, bortset fra aktier og investerings-
foreningsbeviser, må kun ske i værdipapirer, udstedt i andre
lande inden for EU/EØS, og kun såfremt værdipapirerne gi-
ver samme sikkerhed som de værdipapirer, der er nævnt i
stk. 3, nr. 1 og 2.
Stk. 4 giver bestyrelsen mulighed for at anbringe institu-
tionens midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller
i aktier i et pengeinstitut, som uddannelsesinstitutionen be-
nytter som sin sædvanlige bankforbindelse og i andelsbevi-
ser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder, hvis
institutionen opnår økonomiske fordele ved det. Stk. 4 skal
ses som en undtagelse til hovedreglen i stk. 3, og anbringel-
se i de nævnte aktiver skal ske under størst mulig hensynta-
gen til sikkerheden og kun i et fornødent omfang. Andelene
og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengein-
stitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.
Til nr. 14
Til § 11 a
Der er hjemmel i lov om maritime uddannelser til, at ud-
dannelsesinstitutionerne kan indgå gensidige udvekslingsaf-
taler med uddannelsesinstitutioner i udlandet.
Den foreslåede § 11 a, stk. 1, vil gøre det muligt for de mari-
time uddannelsesinstitutioner at indgå i internationalt uddan-
nelsessamarbejde ved at udbyde uddannelser i udlandet som
særskilt indtægtsdækket virksomhed. Bestemmelsen i stk. 1
om godkendelse af internationale udbud svarer til de regler,
der gælder for erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Med den foreslåede bestemmelse kan uddannelses- og
forskningsministeren godkende, at de maritime uddannelses-
institutioner udbyder de maritime uddannelser, som instituti-
onen kan godkendes til at udbyde i Danmark.
Uddannelserne udbydes som særskilt indtægtsdækket virk-
somhed. Det skal sikres, at udbud af uddannelser i udlandet
påvirker uddannelsesudbuddet i Danmark mindst muligt.
Derfor foreslås det, at udbuddet sker efter reglerne for ind-
tægtsdækket virksomhed, samt at der kræves særskilt regn-
skabsaflæggelse for udbud i udlandet. Der bliver således tale
om særskilt indtægtsdækket virksomhed.
Det indebærer et krav om, at udlandsvirksomheden ikke må
give et akkumuleret underskud 4 år i træk, jf. reglerne i
Budgetvejledningen. Uddannelsesinstitutionen må ikke an-
vende midler til udlandsvirksomheden i et sådant omfang el-
ler på sådanne vilkår, at det bringer grundlaget for institutio-
nens opgaver i Danmark i fare. Det planlægges i den forbin-
delse fastsat, at såfremt Uddannelses- og Forskningsministe-
riet vurderer, at udlandsvirksomheden belaster virksomhe-
den i Danmark, kan ministeriet give pålæg om ændringer,
herunder om at afvikle engagementet i udlandet.
Det følger af stk. 2, at udbuddet af uddannelser i udlandet
kun kan godkendes, hvis uddannelsesinstitutionen har en po-
sitiv institutionsakkreditering. Efter bestemmelsen er det ik-
ke en betingelse for uddannelses- og forskningsministerens
godkendelse, at uddannelsesinstitutionen aktuelt er godkendt
til at udbyde uddannelsen i Danmark.
Hvis det viser sig, at der er forhold ved udbud i udlandet,
der nødvendiggør en særlig ordning, foreslås med stk. 3, at
uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fra-
vige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.
Det vil f.eks. være i tilfælde, hvor nationale regler i det land,
hvori uddannelsesinstitutionen ønsker at udbyde en uddan-
nelse, strider imod de regler, der er fastsat af uddannelses-
og forskningsministeren. I sådanne tilfælde skal det være
muligt for ministeren at beslutte, hvorvidt regler i lov om
maritime uddannelser skal fraviges for at muliggøre et ud-
bud.
Endelig foreslås det med stk. 4, at ministeren skal kunne
fastsætte regler om udbud i udlandet. Med den foreslåede
bemyndigelse vil ministeren kunne fastsætte krav om, at in-
stitutionen skal tegne særskilt ansvars- og skadesforsikring
for udbud i udlandet.
Ministeren vil også kunne bruge den foreslåede bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om gennemførelse af udbuddet
gennem et selskab med begrænset hæftelse, bl.a. ved at stille
krav til institutionens anbringelse af likvide midler i et aktie-
selskab eller et andet selskab med begrænset hæftelse hjem-
mehørende i Danmark. Nævnte selskab kan gennemføre un-
13
dervisningen i udlandet, hvorved risikoen for at lide tab ved
aktiviteterne i udlandet vil blive begrænset til de indskudte
midler. De midler, der anbringes i selskabet, må ikke antage
et sådant omfang, at grundlaget for institutionens opgaver i
Danmark bringes i fare.
Til § 11 b
Den foreslåede § 11 b er en videreførelse af den gældende
§ 4, stk. 6, i det omfang, at ministeren kan opkræve betaling
for afholdte udgifter i forbindelse med godkendelse af ud-
bud i udlandet. Ved godkendelse efter § 11 b forstås de
audit, som uddannelsesinstitutioner skal igennem som led i
internationalt fastsatte krav.
I henhold til lov om maritime uddannelser § 4, stk. 6, kan
ministeren efter anmodning godkende uddannelser, der ud-
bydes af udenlandske skoler og kurser, såfremt rekvirenten
betaler de udgifter, der er forbundet hermed.
Godkendelse af uddannelse afholdt uden for Danmark er
forbundet med meromkostninger bl.a. i form af rejseudgifter
i forbindelse med audit af kurserne. Ifølge praksis pålægges
rekvirenten at afholde disse meromkostninger, uanset i hvil-
ket land rekvirenten er hjemmehørende. Bestemmelsen har
været administreret på en sådan måde, at det har været afgø-
rende, om kurset eller uddannelsen er foregået uden for
Danmark. Det er således kun i disse tilfælde, at rekvirenten
efter praksis pålægges at betale disse meromkostninger i
form af rejseudgifter og lign. Denne praksis videreføres.
Til § 11 c
Det foreslås med bestemmelsen i § 11 c, at institutioner,
der udbyder maritime uddannelser, skal tilrettelægge den en-
kelte uddannelse således, at den studerende inden for den
normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af
uddannelsen i udlandet.
Bestemmelsen omfatter alene videregående uddannelser
af over 18 måneders varighed. Kortere uddannelser er ikke
tilstrækkeligt fleksible til at kunne rumme et længere ud-
landsophold. Bestemmelsen indebærer, at institutionen skal
tilrettelægge uddannelsen således, at der i uddannelsen skal
være tilrettelagt et afgrænset forløb, der i indhold og varig-
hed efter institutionens vurdering kan erstattes af et relevant
uddannelses- eller praktikforløb i udlandet. Det kan f.eks.
være et eller flere valgfrie uddannelsesmoduler. Bestemmel-
sen kan for nogle uddannelser resultere i øget brug af modul-
opbygning af uddannelsen, da kravet om, at en del af uddan-
nelsen skal tilrettelægges, så den kan erstattes af et ophold i
udlandet, medfører, at en uddannelse ikke i sin helhed kan
tilrettelægges i f.eks. progressionsforløb og ved samlæsning
af flere fagområder. Studerende vil således efter eget valg
have mulighed for enten på eget initiativ eller som led i en
eventuel udvekslingsaftale at gennemføre en del af uddan-
nelsen i udlandet i form af et relevant uddannelses- eller
praktikforløb.
Hvis den studerende gennemfører et udlandsophold ved
en institution eller et praktiksted, der ikke er omfattet af en
fast meritaftale, skal den studerende selv sikre sig, at ophol-
det vil kunne give merit for det forløb, som opholdet skal er-
statte, f.eks. ved en forhåndsmeritgodkendelse fra den dan-
ske uddannelsesinstitution.
I det omfang en institution har en etableret udvekslingsaf-
tale med en udenlandsk uddannelsesinstitution eller praktik-
virksomhed, vil institutionen have opfyldt kravet om, at ud-
dannelsen skal være tilrettelagt således, at den studerende
har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlan-
det. Kravet vil ligeledes være opfyldt, hvis uddannelsen er
tilrettelagt med parallelforløb.
Til § 11 d
Den foreslåede § 11 d giver mulighed for, at maritime ud-
dannelser efter nærmere aftale mellem de pågældende insti-
tutioner kan tilrettelægges således, at dele af uddannelsen
kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner
(parallelforløb). Ved parallelforløb forstås, at den studeren-
de får mulighed for at erstatte en del af den danske uddan-
nelse med et uddannelsesforløb ved en eller flere uddannel-
sesinstitutioner i udlandet. Såvel den danske som den uden-
landske uddannelsesinstitution udbyder sin egen uddannelse
i hjemlandet, men den danske institution har en aftale med
samarbejdsinstitutionen i udlandet om, på hvilke vilkår dele
af uddannelsen kan gennemføres parallelt på den udenland-
ske uddannelsesinstitution og give ret til eksamensbevis fra
såvel den danske som fra den eller de udenlandske uddan-
nelsesinstitutioner, der er anerkendt i de lande, hvor forløbe-
ne foregår.
Bestemmelsen ændrer ikke ved, at danske institutioner
som hidtil kan indgå faste meritaftaler med udenlandske in-
stitutioner om dele af uddannelser, men bestemmelsen åbner
mulighed for, at der kan indgås aftaler om, på hvilke vilkår
en uddannelse, der er tilrettelagt med parallelforløb, kan gi-
ve ret til eksamensbevis fra såvel den danske som den uden-
landske institution.
For den studerende er der tale om en samlet uddannelse,
hvor de planlagte udenlandske uddannelsesdele ikke efter-
følgende skal meritbedømmes. Baggrunden er, at det aftalte
parallelforløb skal stå mål med det uddannelsesforløb, der
gennemføres i Danmark.
I henhold til den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 kan ud-
dannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om de
aftaler, som institutionerne indgår i henhold til stk. 1. Der
vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om, at parallel-
forløbet skal gennemføres på en sådan måde, at den stude-
rende efter endt uddannelse kan opnå tilsvarende rettigheder
til beskæftigelse i skibe, som hvis uddannelsen var gennem-
ført på en af uddannelsesinstitutionerne i Danmark.
Bemyndigelsen skal anvendes til bl.a. at stille krav om, at
institutionernes aftaler skal sikre de studerendes retssikker-
hed, samt krav om, at det i studieordningen for den enkelte
uddannelse skal fremgå, hvorledes interesserede studerende
udvælges til parallelforløbet. Dette vil have betydning i de
tilfælde, hvor der er flere studerende, der ønsker et parallel-
forløb, end der er udenlandske studiepladser.
14
Til § 11 e
I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 11 e kan ud-
dannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om, at
uddannelserne skal tilrettelægges således, at dele af uddan-
nelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte uden-
landske institutioner (fællesuddannelser). Ved en fællesud-
dannelse forstås, at uddannelsen tilrettelægges således, at en
eller flere dele af uddannelsen kun kan gennemføres i udlan-
det. Den studerende kan således kun gennemføre den samle-
de uddannelse, hvis den studerende gennemfører én eller
flere dele af uddannelsen ved én eller flere institutioner i ud-
landet.
Muligheden for at tilrettelægge uddannelser som fællesud-
dannelser har ikke til hensigt at erstatte udbuddet af ordinæ-
re uddannelser, der i henhold til loven almindeligvis kun kan
udbydes af danske uddannelsesinstitutioner. Uddannelses-
og forskningsministerens beslutning om at godkende et ud-
bud af en uddannelse tilrettelagt som fællesuddannelse for-
ventes bl.a. at bero på, om der kan opnås faglige fordele ved
en fællesuddannelse set i forhold til et rent dansk udbud, om
der er et tilstrækkeligt samfundsmæssigt behov for et samlet
dansk udbud af den pågældende uddannelse, samt at det sik-
res, at de studerende får en tilstrækkelig retssikkerhed ved
de uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet.
Fællesuddannelsen vil kunne give ret til eksamensbeviser
fra såvel den danske som den eller de udenlandske uddan-
nelsesinstitutioner, der er anerkendt i de lande, hvor studie-
eller praktikperioderne foregår (dobbelt eller multipel grad),
eller give ret til ét fælles eksamensbevis fra den danske og
den eller de udenlandske uddannelsesinstitutioner, der er an-
svarlige for gennemførelse af uddannelsen (fællesgrad). Mu-
ligheden for flere nationalt forskellige eksamensbeviser eller
ét fælles internationalt eksamensbevis skal lette adgangen til
arbejdsmarkedet i de enkelte lande og er derfor med til at
sikre mulighed for øget mobilitet og international anerken-
delse af uddannelsen.
Den danske uddannelsesdel af en fællesuddannelse kan
tilrettelægges med uddannelsesdele fra eksisterende danske
uddannelser eller med nyudviklede uddannelsesdele.
For den studerende er uddannelsesforløbet én samlet ud-
dannelse, hvis enkeltdele gennemføres på danske og uden-
landske uddannelsesinstitutioner. Den studerende optages og
indskrives på den pågældende uddannelse ved den danske
institution, der har det overordnede ansvar for den samlede
uddannelse, mens det umiddelbare ansvar for de udenland-
ske dele af uddannelsen varetages af de udenlandske institu-
tioner. Den studerende vil få mulighed for at klage til ud-
dannelses- og forskningsministeren over den danske institu-
tions afgørelse, herunder afgørelser om det samlede uddan-
nelsesforløb, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Den stu-
derende vil ikke kunne klage til ministeren over afgørelser,
som er truffet af en institution i udlandet, for så vidt angår
de uddannelsesdele, som er gennemført ved den udenland-
ske institution.
Studerende ved en udenlandsk institution, der som led i en
aftale om fællesuddannelse tager en del af uddannelsen ved
en dansk institution, optages på den pågældende uddannelse
ved den udenlandske institution og indskrives ved den dan-
ske institution.
For ikke at begrænse muligheden for at også en større
kreds af nationalt forskellige uddannelsesinstitutioner kan
udgøre en bred international ramme for en fællesuddannelse,
er der ikke foreslået fastsat nærmere krav til, i hvilket om-
fang uddannelsens ECTS-point skal være gennemført ved en
dansk institution.
Efter bestemmelsen kan aftaler kun indgås med anerken-
dte udenlandske institutioner. Anerkendelseskravet indebæ-
rer, at de pågældende udenlandske institutioner skal være
kvalitetssikrede eller på anden måde anerkendt i deres hjem-
lande. De involverede uddannelser skal væres kvalitetssikre-
de, eventuelt som led i en institutionsakkreditering, eller på
anden måde godkendt efter nationale regler i de respektive
hjemlande og som minimum være på niveau med den dan-
ske del af uddannelsen.
Uddannelser, der er tilrettelagt med parallelforløb eller
som fællesuddannelser, vil være omfattet af kravet om præ-
kvalifikation efter reglerne i lov om akkreditering af videre-
gående uddannelsesinstitutioner.
Til nr. 15
Efter gældende regler kan der udbydes ekstra uddannel-
sesaktiviteter til talentfulde elever og studerende ved de ma-
ritime uddannelser.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at bestem-
melsen om talentinitiativer er blevet rykket fra § 3 til § 12 a,
og at det samtidig hermed præciseres, at muligheden for at
udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter retter sig mod talent-
fulde studerende ved de maritime professionsbachelorud-
dannelser, jf. dette lovforslags § 1, nr. 17.
Til nr. 16
Efter de gældende regler kan der udbydes enkeltfag til ta-
lentfulde elever ved ungdomsuddannelser. Ændringen er en
konsekvens af, at bestemmelsen om talentinitiativer er ble-
vet rykket fra § 3 til § 12 a. Det præciseres samtidig, at såvel
elever ved ungdomsuddannelser samt elever fra øvrige mari-
time uddannelser har mulighed for at tage enkeltfag fra en
maritim professionsbacheloruddannelse som led i en talent-
indsats, jf. dette lovforslags § 1, nr. 17.
Til nr. 17
Til § 12 a
Med den foreslåede § 12 a, stk. 1, præciseres muligheden
for, at de institutioner, der udbyder maritime professionsba-
cheloruddannelser, kan udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter
til egne talentfulde studerende, der er optaget på en maritim
professionsbacheloruddannelse. Den foreslåede bestemmel-
se afspejler således, at talentinitiativer vedrørende ekstra ud-
dannelsesaktiviteter retter sig mod talentfulde studerende på
det videregående uddannelsesniveau. Ekstra uddannelsesak-
tiviteter kan omfatte: 1) Udmærkelse på eksamensbeviset 2)
Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamens-
15
beviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til
formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede stude-
rende og samtidig bidrager aktiviteterne til at styrke talent-
indsatsen på institutionerne.
Som følge af stk. 2 kan institutionerne udbyde enkeltfag
fra eksisterende maritime professionsbacheloruddannelser til
talentfulde elever fra ungdomsuddannelserne og de øvrige
maritime uddannelser. Institutionerne modtager ikke taxa-
metertilskud for disse aktiviteter.
Dette initiativ er kun tiltænkt de særligt kvalificerede, der
får mulighed for at tage fag fra en maritim professionsba-
cheloruddannelse uden deltagerbetaling, mens de gennemfø-
rer deres ungdomsuddannelse eller en øvrig maritim uddan-
nelse. Ved en eventuelt senere optagelse på den pågældende
eller beslægtede uddannelse, skal der ske meritoverførsel,
hvis reglerne herfor er opfyldt. Institutioner, der giver merit
for aktiviteten, vil modtage fuldt taxametertilskud for det
beståede fag, uanset om faget er bestået ved denne instituti-
on eller en anden institution. For de maritime uddannelses-
institutioner, der ønsker at gøre brug af muligheden for at
tilbyde tidlig studiestart for elever på ungdomsuddannelser
eller fra anden maritim uddannelse, skal formidling, rekrut-
tering, udvælgelse, praktisk gennemførelse m.v. af initiativet
ske i samarbejde med de relevante ungdomsuddannelsesin-
stitutioner. Elever på ungdomsuddannelser kan i dag få me-
rit for undervisning i kernestof på ungdomsuddannelsen for
fag gennemført på videregående uddannelsesniveau, dog så-
ledes at eleven stadig kan komme til prøve i kernestoffet på
ungdomsuddannelsen.
Til § 12 b
Hidtil er optagelsestallene for de maritime uddannelser
blevet fastsat på finansloven.
Med den foreslåede § 12 b kan ministeren fastsætte opta-
gelsestallene for de maritime uddannelser på samme måde
som for de øvrige uddannelser under ministerområdet. Der
kan være tale om såvel minimumsoptag som maksimumsop-
tag. Antallet af pladser på uddannelsen til skibsassistent,
herunder som led i HF-søfart, fastsættes fortsat på finanslo-
ven. Hvis antallet af pladser ikke fremadrettet skal reguleres
på finansloven, vil de blive omfattet af ordningen i medfør
af § 12 b. Dimensioneringen af de maritime uddannelser
harmoniseres således med forholdene for professionshøjsko-
ler og erhvervsakademier. Antallet af studiepladser vil fort-
sat blive reguleret for at sikre en afbalanceret regional forde-
ling af de maritime studiepladser. Der er i forbindelse med
dette forslag ikke planer om yderligere adgangsbegrænsning
som følge af ministerens udmelding om en model for øget
brug af dimensionering på de videregående uddannelser.
Til nr. 18
Den foreslåede § 20 a, stk. 1, sikrer, at elever med en fy-
sisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der gennemgår en
maritim ungdomsuddannelse eller anden maritim uddannel-
se omfattet af lov om maritime uddannelser, kan ansøge om
specialpædagogisk støtte (SPS) efter reglerne i lov om spe-
cialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.
Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående ud-
dannelser vil finde anvendelse for ansøgninger om SPS fra
elever på maritime ungdomsuddannelser og anden maritim
uddannelse. Det vil sige, at lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelsers regler om støttebetingelser,
støtteformer, administration m.v. fuldt ud vil finde anven-
delse for de maritime ungdomsuddannelser og øvrige mariti-
me uddannelser.
Med forslaget kan SPS gives til elever, som er indskrevet
på og gennemgår en offentligt anerkendt maritim ungdoms-
uddannelse eller anden maritim uddannelse som hører under
Uddannelses- og Forskningsministeriet, og som berettiger til
statens uddannelsesstøtte (SU). Modtagelse af SPS forud-
sætter, at eleven er studieaktiv.
Det foreslås med stk. 2, at uddannelses- og forskningsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte regler om SPS til elever
på maritime ungdomsuddannelser og anden maritim uddan-
nelse. Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler
om administration af ordningen i en bekendtgørelse. Det
forventes, at ministeren vil delegere denne bemyndigelse til
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministe-
riet i medfør af § 24 a i lov om maritime uddannelser, lige-
som ministeren har delegeret en række af sine beføjelser i
henhold til lov om specialpædagogisk støtte ved videregåen-
de uddannelser til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, jf. be-
kendtgørelse nr. 659 af 19. juni 2014 om delegation af ud-
dannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov om spe-
cialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.
Til § 20 b
Efter gældende ret er det ikke muligt at opkræve gebyr for
genudstedelse af eksamensbeviser m.v.
I forbindelse med gennemførelse af en maritim uddannel-
se udstedes der mange originaldokumenter såsom eksamens-
beviser, kursusbeviser, kvalifikationsbeviser og sønærings-
beviser. Med bestemmelsen i § 20 b foreslås det at give ud-
dannelses- og forskningsministeren mulighed for at fastsætte
regler i en bekendtgørelse om opkrævning af betaling af ge-
byr for genudstedelse af eksamensbeviser m.v. Bestemmel-
sen har ikke til formål at ændre ved, at alle har krav på ge-
byrfrit at få udstedt et eksamensbevis m.v. og omfatter såle-
des ikke udstedelse af originale dokumenter.
Bestemmelsen tager således alene sigte på de mange ud-
stedelser af genparter af forskellige beviser, som søfarende
har behov for i forbindelse med beskæftigelse. Det kan til ti-
der være en større administrativ belastning for uddannelses-
institutionerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser
at udstede disse genparter. Gebyrets størrelse skal fastsættes
ud fra en beregning af de faktiske omkostninger for uddan-
nelsesinstitutionerne og styrelsen.
Til § 20 c
De maritime uddannelsesinstitutioner har i dag alene ad-
gang til at fastsætte ordensregler med hjemmel i det forvalt-
ningsretlige anerkendte princip om "anstaltsforholdet", her-
under disciplinære foranstaltninger over for elever og stude-
rende. Med den foreslåede bestemmelse vil det fremover
16
være tydeligt for elever og studerende, på hvilket grundlag
uddannelsesinstitutionernes regler om disciplinære foran-
staltninger er fastsat.
Med den foreslåede bestemmelse i § 20 c vil institutioner-
ne f.eks. kunne fastsætte generelle regler om advarsler eller
midlertidige og permanente bortvisninger fra uddannelsesin-
stitutionerne.
Ved fastlæggelse af ordensreglerne og ved anvendelse af
denne bemyndigelse skal uddannelsesinstitutionerne følge
de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger
om bl.a. proportionalitet og partshøring.
Disciplinære foranstaltninger finder anvendelse, når elever
og studerende overtræder uddannelsesinstitutionens ordens-
regler. Ordensreglerne kan omfatte flere forhold f.eks. for-
styrrende eller støjende adfærd i undervisningen, overtræ-
delse af rygeforbud, truende eller chikanerende adfærd, hær-
værk m.v. Elever og studerende, herunder på kostafdelinger,
er kun omfattet af ordensreglerne, så længe de befinder sig
på institutionens område eller på anden måde kan betragtes
som værende tilknyttet uddannelsesinstitutionen f.eks. i for-
bindelse med ekskursioner. For elever på kostafdelinger kan
uddannelsesinstitutionen bestemme, at samme regler skal
finde anvendelse for eleverne i deres fritid under ophold på
kostafdelingen. Institutionerne vil således ikke kunne sankti-
onere elevernes øvrige adfærd uden for kostafdelingen,
f.eks. i forbindelse med friweekend.
Til nr. 19
Efter gældende regler kan elever og studerende ved de
maritime uddannelsesinstitutioner klage over alle institutio-
nernes afgørelser til Styrelsen for Videregående Uddannel-
ser. Den foreslåede ændring harmoniserer reglerne om kla-
geadgang på de maritime uddannelser med de regler, der
gælder for de øvrige uddannelsesinstitutioner, således at der
alene kan klages over retlige forhold til Styrelsen for Vide-
regående Uddannelser. Behandling af øvrige klager forud-
sætter en faglig indsigt, som det alene er uddannelsesinstitu-
tionerne, der er i besiddelse af. Som det følger af § 2, nr. 1,
vil elever, studerende og uddannelsessøgende fremadrettet
kunne klage over faglige spørgsmål ved uddannelsesinstitu-
tionernes afgørelser om merit til Kvalifikationsnævnet.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende ret er de maritime uddannelser ikke omfat-
tet af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifi-
kationer m.v. og er dermed ikke omfattet af Kvalifikations-
nævnets kompetence.
Forslaget har til hensigt at give elever, studerende og ud-
dannelsessøgende ved de maritime uddannelser mulighed
for at påklage faglige spørgsmål vedrørende uddannelsesin-
stitutionernes afgørelser om merit til Kvalifikationsnævnet.
Med ændringen af § 5 a, stk. 3, foreslås det, at det tydeligt
fremgår af loven, at uddannelser på Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets område er omfattet af denne bestemmelse.
Universitetsuddannelserne er dog fortsat undtaget, idet de
har meritankenævn, jf. universitetslovens § 18 a. Ændringen
betyder, at de maritime uddannelser nu omfattes af bestem-
melsen.
Med ændringen af § 5 a, stk. 4, foreslås det, at de mariti-
me uddannelser omfattes af Kvalifikationsnævnets kompe-
tence på lige fod med øvrige videregående uddannelser un-
der Uddannelses- og Forskningsministeriet. Universitetsud-
dannelserne er dog undtaget, da de har meritankenævn, jf.
universitetslovens § 18 a, for så vidt angår studienævnets af-
gørelser om afslag på forhåndsmerit og afgørelser om afslag
på merit for danske uddannelseselementer. Kvalifikations-
nævnet skal således fremadrettet behandle klager over fagli-
ge spørgsmål ved afgørelser om merit truffet af de maritime
uddannelsesinstitutioner, mens klager over retlige forhold
fortsat vil blive behandlet i Styrelsen for Videregående Ud-
dannelser.
Uddannelses- og forskningsministeren udpeger sagkyndi-
ge medlemmer til Kvalifikationsnævnet. Ministeren vil, så-
fremt loven vedtages, udpege medlemmer til nævnet med
sagkundskab inden for det maritime område.
Til § 3
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. maj 2015.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 foreslås det, at
klager vedrørende institutionernes afgørelser om studeren-
des eller elevers forhold, der modtages inden den 1. maj
2015, behandles efter de hidtil gældende regler.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelser nr.
466 af 8. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 898 af 4. juli
2013, § 2 i lov nr. 520 af 26. maj 2014, § 4 i lov nr. 750 af
25. juni 2014 og § 6 i lov nr. 1377 af 16. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Formålet med det samordnede maritime uddannel-
sessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et inter-
nationalt niveau og i overensstemmelse med internationale
konventioner imødekommer behovet for kvalificeret arbejds-
kraft, og hvis videngrundlag er erhvervs- og professionsbase-
ring.
Stk. 3. De maritime professionsbacheloruddannelser skal
bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de rele-
vante fagområder.«
§ 2. Loven omfatter uddannelse af
1) enhedsofficerer, skibsførere, styrmænd og skippere,
2) maskinmestre og skibsmaskinister,
3) skibsassistenter,
4) skibskokke og
5) fiskere.
Stk. 2. § 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 5 a-7, § 14, § 23 a, stk.
1, § 23 b og § 24 finder tillige anvendelse på efteruddannelse
af maritimt personel, hvortil der ydes statsligt tilskud.
Stk. 3. Reglerne i kapitel 3 omfatter kun uddannelsesinstituti-
oner, der modtager statsligt tilskud eller lån i henhold til § 5.
Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser kan undtage en uddannelsesinstitution helt el-
ler delvis fra regler i kapitel 3 eller fra regler fastsat i medfør
heraf, hvis uddannelsesinstitutionen er godkendt efter anden
lovgivning end denne lov og er omfattet af regulering med
tilsvarende formål som kapitel 3.
2. § 2 affattes således:
Ȥ 2. Kapitel 3 og 3 a finder kun anvendelse for uddannel-
sesinstitutioner, der modtager statsligt tilskud eller lån i hen-
hold til § 5.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme,
at reglerne i kapitel 3 og 3 a ikke, eller kun delvist, finder an-
vendelse, hvis uddannelsesinstitutionen er godkendt efter an-
den lovgivning, og hvis uddannelsesinstitutionen er omfattet
af regulering med formål svarende til formålet i kapitel 3 og 3
a.«
§ 3. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til
talentfulde studerende og talentfulde elever, der er optaget på
en maritim uddannelse, jf. § 2.
Stk. 2. Institutionen kan udbyde enkeltfag fra en maritim
uddannelse, jf. § 2, til talentfulde elever på andre ungdoms-
uddannelser.
3. § 3 ophæves.
§ 4. -
Stk. 2.
Stk. 3.
Stk. 4.
Stk. 5.
Stk. 6. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser kan efter anmodning godkende uddannelser
og kurser, som afholdes i udlandet. De udgifter for ministe-
4. § 4, stk. 6, ophæves.
18
ren, der er forbundet hermed, betales af den, der har fremsat
anmodningen om godkendelse.
§ 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser yder inden for en årlig ramme tilskud til drift,
bygninger, ledelse og administration af de i § 2, stk. 1, nævn-
te uddannelser. Det er en betingelse for at få tilskud, at der ef-
ter ministerens skøn er behov for vedkommende undervis-
ning. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes på de årlige fi-
nanslove.
5. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 2, stk. 1, nævnte uddan-
nelser« til: »maritime uddannelser omfattet af denne lov«.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser kan yde tilskud til efteruddannelse med henblik
på opfyldelse af kvalifikationskrav fastsat af Søfartsstyrelsen
i henhold til lov om skibes besætning.
6. I § 5, stk. 2, indsættes efter »efteruddannelse«: »og prø-
ver«.
7. Efter § 7 indsættes i kapitel 2:
Ȥ 7 a. Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fast-
sættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 12 b,
fastsættes tilskuddet efter § 5 i overensstemmelse det fastsatte
antal studiepladser.
Stk. 2. Ved optag ud over det fastsatte antal studiepladser re-
duceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den ind-
berettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget ud-
gør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for
det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig,
kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår.«
Kapitel 3
Økonomiske og administrative forhold for visse
uddannelsesinstitutioner
8. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Uddannelsesinstitutionernes status«
§ 8. Uddannelsesinstitutionens forhold reguleres i en ved-
tægt. Vedtægten skal indeholde bestemmelser om uddannel-
sesinstitutionens navn, formål, ledelsesforhold og kapital
m.v. Det skal fremgå af vedtægten, at institutionen er en
statstilskudsfinansieret selvejende institution.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens vedtægt skal godkendes
af ministeren for forskning, innovation og videregående ud-
dannelser.
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser kan fastsætte regler om, uddannelsesinstitutio-
nernes vedtægter, herunder om, at vedtægterne skal indeholde
bestemmelser om studenterrepræsentanter i bestyrelsen, om
ret til indstilling af bestyrelsesmedlemmer og om disses ud-
pegningsperiode og genudpegningsmuligheder.
9. § 8 affattes således:
Ȥ 8. De maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansie-
rede selvejende institutioner. Institutionerne er omfattet af
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Ud-
dannelsesinstitutionens forhold reguleres i en vedtægt, som
skal godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om uddannelsesinstitutionens vedtægt.«
10. Efter § 8 a indsættes:
»Kapitel 3 a
Bestyrelsens sammensætning og opgaver«
§ 9. -
Stk. 2.
Stk. 3.
19
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke.
Forretningsordenen skal godkendes af ministeren for forsk-
ning, innovation og videregående uddannelser.
11. § 9, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
§ 9 d. For bestyrelsen og den daglige leder gælder bestem-
melserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og ka-
pitel 8 om tavshedspligt m.v.
Stk. 2. I forbindelse med en uddannelsesinstitutions afgørelser
om ansættelse eller afskedigelse af medarbejdere, herunder
den daglige leder, gælder bestemmelserne i forvaltningslo-
vens kapitel 4 om partens aktindsigt, kapitel 5 om partshøring
og kapitel 6 om begrundelse m.v.
12. § 9 d ophæves.
13. Efter § 10 indsættes før kapitel 4:
Ȥ 10 a. Bestyrelsen skal forvalte uddannelsesinstitutionens
midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens
formål.
Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en flerårig plan for vedli-
gehold af uddannelsesinstitutionens bygninger som forpligter
institutionen til vedligeholdelse på et forsvarligt niveau og til
at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsbe-
rettigede aktiviteter.
Stk. 3. Bestyrelsen skal under størst mulig hensyntagen til
sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af
følgende måder:
1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat
eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kom-
muneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under
offentligt tilsyn.
3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Dan-
mark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økono-
miske Samarbejdsområde (EØS).
4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra
aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og
sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1
og 2.
Stk. 4. Bestyrelsen kan uanset stk. 3, under størst mulig hen-
syntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide
midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i
det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanli-
ge bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftel-
se i forsyningsvirksomheder m.v., hvis institutionen derved
opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhæn-
des, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere
opnår den forudsatte fordel.«
14. Efter § 11 indsættes i kapitel 5:
Ȥ 11 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan god-
kende, at uddannelsesinstitutioner som særskilt indtægtsdæk-
ket virksomhed udbyder martime uddannelser i udlandet, som
institutionen efter denne lov kan godkendes til at udbyde i
Danmark.
Stk. 2. Godkendelse kan kun gives, hvis uddannelsesinstitu-
tionen har en positiv institutionsakkreditering.
20
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan, når for-
hold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravi-
ge bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behand-
ling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling
og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med be-
grænset hæftelse og om, at studerende, der deltager i uddan-
nelsesinstitutionens udbud i udlandet ikke indgår i uddannel-
sesinstitutionens tilskudsgrundlag.
§ 11 b. Uddannelses- og forskningsministerens udgifter i
forbindelse med godkendelse af uddannelser i udlandet
(audit) betales af den, der har fremsat anmodningen om god-
kendelse.
§ 11 c. Institutioner, der udbyder videregående maritime
uddannelser af mere end 18 måneders varighed, skal tilrette-
lægge den enkelte uddannelse således, at den studerende in-
den for den normerede studietid har mulighed for at gennem-
føre dele af uddannelsen i udlandet.
§ 11 d. En institution kan efter aftale med en eller flere
udenlandske institutioner tilrettelægge den enkelte uddannel-
se således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved aner-
kendte udenlandske institutioner.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de aftaler, som institutionen kan indgå ef-
ter stk. 1.
§ 11 e. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om den enkelte uddannelse således, at dele af uddan-
nelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte uden-
landske institutioner.«
§ 12. Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser kan under iagttagelse af bindende internationale
bestemmelser fastsætte regler om
1)
2)
3)
4)
5) kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende og talent-
fulde elever, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter,
jf. § 3, stk. 1, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan
påføres udmærkelse og anerkendelse, og
15. I § 12, stk. 1, nr. 5, udgår »og talentfulde elever«, og »§
3, stk. 1,« ændres til: »§ 12 a, stk. 1,«.
6) udbud af enkeltfag, herunder om kriterier for udvælgelse
af talentfulde elever, der kan deltage i enkeltfag, jf. § 3, stk.
2.
16. I § 12, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 12 a, stk.
2«.
17. Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12 a. Uddannelsesinstitutionen kan udbyde ekstra ud-
dannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på
en maritim professionsbacheloruddannelse omfattet af denne
lov.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan udbyde enkeltfag fra
en maritim professionsbacheloruddannelse til talentfulde ele-
ver på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser.
21
§ 12 b. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af denne
lov.«
18. Efter § 20 indsættes i kapitel 7:
»§ 20 a. Elever, der gennemgår maritime ungdomsuddan-
nelser eller øvrig maritim uddannelse omfattet af denne lov,
kan efter ansøgning få specialpædagogisk støtte efter reglerne
i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddan-
nelser.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tildeling af specialpædagogisk støtte.
§ 20 b. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om betaling af gebyr i forbindelse med udstedelse af
genparter af eksamensbeviser m.v.
§ 20 c. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om
disciplinære foranstaltninger over for elever og studerende.«
§ 24. Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder
at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
19. I § 24 indsættes før 1. pkt.:
»Afgørelser om studerendes eller elevers forhold,, som in-
stitutionen træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i
medfør af denne lov, kan indbringes for uddannelses- og
forskningsministeren af den, som afgørelsen vedrører, når
klagen vedrører retlige spørgsmål.«
§ 2
I lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikatio-
ner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014, foreta-
ges følgende ændring:
§ 5 a. Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et
klagenævn, Kvalifikationsnævnet.
Stk. 2.
Stk. 3. Personer med danske uddannelseskvalifikationer,
der har søgt optagelse på, er optaget på eller er indskrevet ved
en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervis-
ningsministeren eller kulturministeren, kan indbringe en in-
stitutions afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte dele
af den pågældende uddannelse, for Kvalifikationsnævnet.
Stk. 4. Personer, der er optaget på eller indskrevet ved en
uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisnings-
ministeren eller kulturministeren, kan indbringe en instituti-
ons afgørelse af, om et kommende studieophold i udlandet el-
ler ophold ved en anden dansk uddannelsesinstitution kan er-
statte dele af den pågældende uddannelse, for Kvalifikations-
nævnet.
Stk. 5.
Stk. 6.
Stk. 7.
Stk. 8.
1. I § 5 a, stk. 3 og 4, indsættes efter »undervisningsministe-
ren«: », uddannelses- og forskningsministeren«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
22
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for klager, der er mod-
taget inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
23