Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/10-07

1/1
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
25. oktober 2007
Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/10-07
Til orientering vedlægges det offentlige referat for Europaudvalgets åbne mø-
de den 17. oktober 2007.
Der udsendes to referater af Europaudvalgets møder. Det ene referat er of-
fentligt og indeholder referat fra alle åbne punkter på Europaudvalgets møder.
Det andet referat er fortroligt, idet det både indeholder referat fra de lukkede
og åbne punkter på dagsordenen. Såfremt der ingen lukkede punkter er på
dagsordenen er det offentlige og fortrolige referat identiske. Det fortrolige
referat udsendes alene til partiernes EU-ordførere.
Det bemærkes, at det offentlige referat er et redigeret referat af Europaud-
valgsmøderne og ikke en ordret gengivelse. Det bemærkes endvidere, at
referatet udsendes af europaudvalgets sekretariat uden forudgående god-
kendelse af Europaudvalget.
Med venlig hilsen
Jakob Heltoft
EU-Sekretariatet
Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
EUU Alm.del Offentligt referat
Offentligt
Yderligere information: www.euo.dk/dagsorden 88
Europaudvalget
REFERAT
AF 3. EUROPAUDVALGSMØDE
Mødedato: Onsdag den 17. oktober 2007
Tidspunkt: 5 min. efter afslutningen af mødet i Det Udenrigspolitiske
Nævn dog tidligst kl. 14.45
Sted: Vær. 2-133
Dagsorden Den 29. oktober 2007
1. Forelæggelse af uformelt møde i Det Europæiske Råd den 18.-19.
oktober 2007
Det Europæiske Råd 18-19/10-07 – bilag 1 (formandskabets
hyrdebrev)
EUU alm. del (07) – bilag 14 (formandsskabets reviderede
udkast til reformtraktatkomplekset)
Det Europæiske Råd 21-22/6-07 bilag 13 (teknisk gennemgang
af mandatet for regeringskonferencens arbejde vedtaget af DER)
EU-note (07) E 4 (reformtraktaten)
2. Samråd med statsministeren om samrådsspørgsmål A (regeringens
holdning til Tyrkiets optagelse i EU)
EUU alm. del (07) – samrådsspørgsmål A (vedlagt)
3. Modtagelse af deputation: JuniBevægelsen vedr. folkeafstemning om den
nye traktat
EUU alm. del (07) – bilag 16 (henvendelse fra JuniBevægelsen
af 9/10-07)
L 4. Eventuelt
Andre arrangementer for Europaudvalgets medlemmer i uge 42:
Mandag 15.-tirsdag 16/10: COSAC-møde i Lissabon
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding
for tilhørere skal ske senest kl. 12.00 dagen inden mødet ved Europaudvalgets sekretariat
(europaudvalget@ft.dk; tlf. +45 33 37 36 10). Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FF =Forventet forhandlingsoplæg
89
FO =Forhandlingsoplæg
FL =Forventet lukket behandling
L =Lukket behandling
Europaudvalget
REFERAT
AF 3. EUROPAUDVALGSMØDE 17. OKTOBER 2007
90
Dato: 17. oktober 2007
Tidspunkt: 5 min. efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, dog tid-
ligst kl. 14.45
Sted: 2-133
Til stede: Charlotte Antonsen (V) næstformand (fungerende for-
mand), Erling Bonnesen (V), Martin Henriksen (DF), Helle
Sjelle (KF), Svend Auken (S), Lone Dybkjær (RV)
Desuden deltog: Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsmini-
ster Per Stig Møller
Punkt 1. Forelæggelse af uformelt møde i Det Europæiske Råd den 18.-
9. oktober 2007
Det Europæiske Råd 18-19/10-07 – bilag 1 (formandskabets
hyrdebrev)
EUU alm. del (07) – bilag 14 (formandskabets reviderede udkast
til reformtraktatkomplekset)
Det Europæiske Råd 21-22/6-07 - bilag 13 (teknisk gennemgang
af mandatet for regeringskonferencens arbejde vedtaget af DER)
EU-note (07) E 4 (reformtraktaten)
Statsministeren: I morgen og i overmorgen er der uformelt topmøde i Lissabon.
Topmødets absolutte hovedemne bliver spørgsmålet om den nye EU-traktat.
Formandskabets ambition er, at vi på topmødet kan nå til enighed om reformtrak-
taten med baggrund i det reviderede udkast, som formandskabet har fremlagt.
Jeg håber og tror, at det vil lykkes.
Enighed om en ny traktat vil betyde, at den historiske tilpasning af det europæiske
samarbejde, som tog sin begyndelse med fremkomsten af nye demokratier i Øst-
og Centraleuropa efter murens fald, vil være ført til ende.
Det vil betyde, at vi vil have skabt en tidssvarende ramme om samarbejdet mel-
lem de 27 medlemslande i EU.
Reformtraktaten vil derfor skabe grundlag for, at vi i en rum tid fremover kan bru-
ge kræfterne på at finde løsninger på konkrete politiske udfordringer og på at
skabe resultater.
Den traktat, der nu tegner sig, er en traktat, der effektivt tager hånd om de udfor-
dringer, som EU står over for. Traktaten styrker åbenheden og demokratiet i EU.
Det bliver slået fast, at Ministerrådets lovgivning foregår i fuld offentlighed, Euro-
pa-Parlamentet bliver medlovgiver på mange nye, vigtige områder, og ansvars-
fordelingen mellem EU og medlemslandene bliver klarere og mere forståelig for
borgerne.
Reformtraktaten gør også EU mere beslutningsdygtigt, ikke mindst fordi beslut-
ninger fremover som hovedregel bliver truffet med kvalificeret flertal. Et sådant
mere effektivt EU er klart i dansk interesse.
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
91
Derudover vil traktaten styrke EU’s evne til at spille en international rolle og til at
gøre en reel forskel i verden. Det er der behov for, når det gælder fremme af fri-
hed, fred, demokrati og menneskerettigheder samt ikke mindst forebyggelse af
menneskeskabte klimaforandringer.
Alt i alt er der tale om en traktat, som vi fra dansk side har al mulig grund til at hil-
se velkommen.
Hvad angår forhandlingssituationen er der ikke sket markante ændringer, siden
udenrigsministeren tog forhandlingsoplæg i fredags.
Der er enighed om, at traktatudkastet, som det foreligger, er i overensstemmelse
med mandatet fra juni. Det er regeringens klare opfattelse, at vi fra dansk side
skal fastholde, at den endelige traktat i videst muligt omfang skal ligge inden for
mandatet fra juni.
Der er imidlertid fortsat visse politiske udeståender – uden for mandatet fra juni –
der må forventes at skulle løses på topmødet. Lad mig i den forbindelse fremhæ-
ve særligt to spørgsmål: For det første Polens ønsker om en særlig mekanisme til
beskyttelse af mindretal i forbindelse med afstemninger i Rådet og for det andet
Italiens ønsker vedrørende fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet.
For en god ordens skyld kan jeg føje til, at Tjekkiet i sidste øjeblik er fremkommet
med et ønske om, at Rådet skal kunne pålægge Kommissionen at fremsætte
forslag. Det er nu nok et ønske, som næppe vil kunne imødekommes.
Selv om der er tale om spørgsmål, der kan blive vanskelige, må vi ikke glemme,
at de sidste udeståender i den store sammenhæng trods alt er af mindre betyd-
ning. Derfor vil fra dansk side støtte formandskabets bestræbelser på at finde en
samlet løsning, så alle kan rejse fra Lissabon med et godt resultat.
Jeg glæder mig over den brede politiske opbakning bag Folketingets vedtagelse i
torsdags om reformtraktaten og perspektiverne for det fremtidige EU-samarbejde.
Det tegner godt for den fremadrettede dagsorden, der nu skal sættes, og som
kræver en engageret dansk indsats.
Med vedtagelsen af det nye traktatgrundlag kan vi fokusere vores energi på det
resultatorienterede EU. Derfor passer det meget fint, at det andet store tema på
topmødet er, hvorledes vi fra EU’s side kan udnytte globaliseringens muligheder,
herunder klimadagsordenen. Det er emner, der om noget handler om at skabe
konkrete resultater til gavn for EU's borgere.
Der vil blive tale om en uformel drøftelse, som ikke vil munde ud i konkrete be-
slutninger. Der vil i stedet blive lejlighed til at drøfte pejlemærkerne for EU's frem-
tidige indsats, som så senere kan omsættes til konkrete beslutninger – f.eks. på
forårstopmødet næste år.
Regeringen støtter en grundlæggende positiv og offensiv tilgang til globaliserin-
gen. Vi ser sådan på det, at åbne markeder og fri bevægelighed for kapital har
været – og fortsat vil være – en afgørende motor for skabelse af jobs og vækst i
Danmark. Det er derfor vigtigt at fastholde, at EU fortsat skal tage føringen, når
det gælder om at skabe et åbent, globalt handelssystem. Det er en holdning, vi
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
92
deler med ligesindede lande som f.eks. Sverige, Holland og Storbritannien, og det
er et synspunkt, jeg vil slå et slag for på mødet.
Den seneste tids tumult på de finansielle markeder bør vi følge tæt. Men samtidig
skal vi også holde hovedet koldt. På linje med en lang række andre lande ser re-
geringen ikke et umiddelbart behov for at indføre ny regulering af de finansielle
markeder – men vi støtter nærmere analyser af problemstillingen.
I forhold til klimadagsordenen vil jeg på det stærkeste opfordre til, at EU fortsat
tager føringen i arbejdet for en ny, global klimaaftale for tiden efter 2012. Fra EU's
side skal vi arbejde for, at man på FN-klimakonferencen på Bali til december bli-
ver enige om en forhandlingsramme, der omfatter alle lande, herunder store ud-
ledere som USA, Kina og Indien. Der er brug for en detaljeret køreplan for de vi-
dere forhandlinger frem mod klimakonferencen i København i 2009.
Endelig er det muligt, at der på fransk foranledning på mødet vil være en kort
drøftelse om planerne for nedsættelse af en såkaldt vismandsgruppe, der skal
reflektere over visioner og muligheder for det konkrete samarbejde i det fremtidi-
ge EU.
En sådan gruppe vil kunne beskæftige sig med en bred vifte af emner vedrøren-
de Europas placering i en globaliseret verden og de politiske udfordringer og mu-
ligheder, som fremtiden bringer. Men vi venter også, at det vil blive slået utvety-
digt fast, at en sådan gruppe ikke skal beskæftige sig med traktatmæssige og
institutionelle emner.
Lad mig for en god ordens skyld understrege, at det ikke er forventningen, at der
skal træffes endelig beslutning om nedsættelse af en sådan gruppe før på mødet
i Det Europæiske Råd til december.
Samlet tegner der sig et topmøde med drøftelsen af den nye traktat som det alt-
dominerende hovedemne, men på vort møde vil vi også – i en uformel ramme –
berøre nogle af de temaer, der kommer i spil i de kommende måneders praktiske
politiske arbejde på europæisk plan.
Udenrigsministeren vil nu redegøre for de udenrigspolitiske emner, som ventes
drøftet under topmødet.
Udenrigsministeren: Jeg skal redegøre for de udenrigspolitiske emner, som
blive drøftet på udenrigsministrenes middag under topmødet. Fredsprocessen
i Mellemøsten vil fortsat blive drøftet, vi vil drøfte Libanon, vi vil drøfte Burma,
selv om vi forleden fik vedtaget stramninger i sanktionerne. Vi vil drøfte Det
Vestlige Balkan, herunder Sarajevo. Vi vil formentlig også drøfte Tyrkiet/PKK.
Martin Henriksen ville gerne høre, om statsministeren – i betragtning af at
han ikke mente, at reformtraktaten indebar suverænitetsafgivelse – var kom-
met nærmere en afklaring af, om der skal være en folkeafstemning.
Han spurgte, om Danmark har meddelt de øvrige EU-lande, at der eventuelt
kan komme en dansk folkeafstemning.
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
93
Endelig ville han gerne høre, om regeringen har en holdning til de polske og
italienske forslag.
Svend Auken indledte med at sige, at Socialdemokraterne synes, der er
kommet et fantastisk godt resultat ud af forhandlingerne om reformtraktaten.
Socialdemokraterne var glade for forfatningstraktaten, men det er klart, at der
var nogle forfatningsmæssige elementer i den, som det var vanskeligt at ac-
ceptere fra et dansk synspunkt. Nu er en række af de tilløb, der var til egent-
ligt forfatningsmæssige bestemmelser, imidlertid gledet ud, mens alt det ope-
rative er bibeholdt. Derfor syntes Svend Auken faktisk, den nu foreliggende
traktat var bedre.
Svend Auken håbede ligesom statsministeren, at den polske valgkamp ikke
kom til at spille en for stor og negativ rolle i forhold til resultatet. Vi skal udvise
smidighed, men vi synes faktisk, der er fundet en god balance.
Spørgsmålet om folkeafstemning drejer sig selvfølgelig om, at bestemmelser-
ne i grundlovens § 20 skal overholdes; det siger sig selv. Men derudover er
der behov for en samlet politisk afvejning. I den forbindelse pegede Svend
Auken på, at når vi i sin tid besluttede os for, at forfatningstraktaten skulle til
folkeafstemning, var det ikke så meget på grund af de ni punkter, hvor vi af-
gav suverænitet – idet de formentlig sagtens kunne have været sorteret væk
allerede dengang, hvis vi havde ønsket det – men fordi man ikke kunne fore-
stille sig, at der blev lavet en egentlig forfatning for Europa, uden at vi stemte
om det. Nu står vi med en traktat, der indeholder en masse gode bestemmel-
ser fra forfatningstraktaten, som gør, at mange i den danske befolkning – må-
ske endda et flertal – ønsker, at vi skal have en folkeafstemning, men samti-
dig er der en række væsentlige ændringer, som trækker den anden vej. Der-
for spurgte Svend Auken, om statsministeren ikke er enig i, at befolkningen
skal have et så solidt grundlag som muligt, for at partierne og regeringen kan
foretage en samlet vurdering, når der foreligger en endelig tekst. Han tilføje-
de, at det forudsætter selvfølgelig, at statsministeren er succesrig på det
kommende møde. Svend Auken mente, at det spørgsmål, man i realiteten
skal stille sig, er: Ville vi have krævet folkeafstemning med den tekst, der nu
ligger, hvis ikke der havde været forhistorien med forfatningstraktaten? Her
må vi se på den nye måde at lave formandskaber på, nyindretningen af
Kommissionen, mere effektive beslutningsprocesser, mere åbenhed osv. Ville
alle disse ændringer i sig selv have udløst en folkeafstemning? Svend Auken
tilføjede, at det eneste, befolkningen tilsyneladende er interesseret i, er, om
der skal være folkeafstemning, idet han ikke havde hørt nogen lødige indlæg
mod indholdet af reformtraktaten. Socialdemokraterne vil meget gerne bidra-
ge til, at problemerne kan blive afklaret på en måde, som er tilfredsstillende,
hvor man hører de forskellige meninger. I den forbindelse henviste Svend Au-
ken til, at forfatningsrådet i Holland er kommet med en udtalelse, som på
mange måde er spændende og inspirerende læsning. Vi skal lytte til, hvad
man siger i andre lande, men vi skal også lytte til, hvad den danske befolkning
siger, og hvad eksperterne og organisationerne i Danmark siger.
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
94
Lone Dybkjær syntes, man havde nået et godt resultat, og håbede, at der
ikke kom for mange snublesten til allersidst. Hun håbede, man ville tackle
dem med den smidighed, der indimellem også er i EU-systemet.
Når man alligevel tager spørgsmålet om repræsentationen i Europa-Parla-
mentet op, pegede hun på, at der er lidt farligt, at udvidelsen er bundet meget
hårdt op på antallet af pladser i Europa-Parlamentet. Det må man fra dansk
side godt have inde i overvejelserne, hvis det spørgsmål på et tidspunkt duk-
ker op.
Ligesom Martin Henriksen ville hun gerne høre, hvad statsministeren mener
om kravene fra Polen og Italien.
I lyset af Svend Aukens bemærkninger sagde Lone Dybkjær, at Det Radikale
Venstres er tilhænger af en folkeafstemning, hvis grundloven kræver det, og
ellers ikke. Da hun var helt med på, at Folketinget var valgt i lyset af, at der
ville komme en folkeafstemning, mente Det Radikale Venstre, at man bør
vente med at ratificere, til der er afholdt et folketingsvalg.
Lone Dybkjær delte ikke Svend Aukens opfattelse af, at der må være tale om
en samlet politisk vurdering. Det Radikale Venstre ville ikke have haft en fol-
keafstemning om forfatningstraktaten, hvis der ikke havde været de 9 punkter.
Statsministeren havde fuld respekt for, at et væsentligt tema i den danske
debat var, om der skulle være en folkeafstemning, men for en ordens skyld
gjorde han opmærksom på, at det ikke var det, man skulle drøfte på topmø-
det. Dér handler det om reformtraktaten og dens indhold. I traktaten er der
væsentligt emner, som vi fra dansk side har lagt utrolig megen vægt på at få
ind: mere åbenhed og demokrati i EU's beslutningsprocesser, en meget klare-
re beskrivelse af arbejdsdelingen mellem EU og medlemsstaterne, overgang
til flertalsbeslutninger på en række områder osv. Det drukner tit i debatten om,
hvorvidt vi skal have folkeafstemning eller ej. Det handler om det indholds-
mæssige, som vi gennem mange år har kæmpet for fra dansk side. Nu får vi
det så.
Statsministeren gav Svend Auken fuldstændig ret i, at på markante punkter er
den reformtraktat, der ligger, anderledes end den forfatningstraktaten, der
forelå udkast til. Men der er også en række punkter, hvor det er det samme,
hvilket vi faktisk er glade for. Traktaten er en traditionel ændringstraktat og
ikke som forfatningstraktaten, der ophæver alle tidligere traktater og vedtager
et helt nyt retsgrundlag, så hele fundamentet er anderledes. Det siger sig
selv, at ordet forfatning er væk. Reformtraktaten taler heller ikke om europæi-
ske love, men holder fast i det kendte system med forordninger og direktiver.
Alt det om unionens symboler, som fyldte en frygtelig masse i debatten før, er
væk. I den forbindelse huskede statsministeren, at han time efter time i Folke-
tingets spørgetid måtte besvare spørgsmål om unionens symboler, flag, Eu-
ropadag og hymne. Grundrettighedscharteret er ikke en integreret del af den
nye reformtraktat. Den indeholder ikke en bestemmelse om EU-rettens for-
rang. Med andre ord: En række af de ting, som blev kritiseret i debatten om
forfatningstraktaten, er nu ude. Så det er helt klart, at det er en anden traktat.
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
95
Og dér, hvor bestemmelserne er identiske, er det lykkedes at bevare en ræk-
ke ting, som vi har kæmpet for gennem mange år.
Med hensyn til Martin Henriksens og Lone Dybkjærs spørgsmål om de polske
og italienske forslag sagde statsministeren, at vores udgangspunkt er meget
klart, nemlig at vi synes det, der ligger, er godt, og vi vil støtte formandskabet i
at finde de løsninger, der skal til for at få en afgørelse. Han tilføjede, at han
anså det for muligt at finde en løsning på det polske ønske, som mest består i
at få en sikkerhed for, at den mindretalsbeskyttelse, som Polen fik på topmø-
det i juni, bliver en realitet. For så vidt angår de italienske ønsker om fordelin-
gen af pladserne i Europa-Parlamentet støtter vi Parlamentets forslag og be-
slutning.
Derefter gik statsministeren over til at besvare de spørgsmål, der var stillet
om, hvorvidt vi skulle have en folkeafstemning. Han svarede nej til Martin
Henriksens spørgsmål om, hvorvidt regeringen var kommet tættere på en af-
gørelse. Spørgsmålet om den danske ratifikationsproces tager vi stilling til,
når vi kender den endelige tekst. Selvfølgelig vil vi kende de politiske tekster,
når topmødet er overstået, men derefter går EU-juristerne i gang med at fær-
digpudse den juridiske tekst, som formodentlig ligger færdig i december. Pa-
rallelt med det går vore egne jurister i gang med at udarbejde en § 20 redegø-
relse. En sådan redegørelse regner vi også med kommer i december. Der er
lagt op til, at EU-landene underskriver teksten i december, men det er ikke det
samme som, at traktaten træder i kraft. Det er en underskrift på, at nu er vi
enige om, at det er denne tekst, som går til ratifikation i medlemslandene.
Først når disse 27 underskrifter foreligger, ved vi helt præcist, hvad det er for
en konsolideret tekst, vi skal forholde os til.
Til Martin Henriksen sagde statsministeren, at det ligger i sagens natur, at når
man sætter sin underskrift på sådan et traktatforslag, så skal det til ratifikation.
Man underskriver altid under forbehold af den hjemlige ratifikationsprocedure,
der finder sted i henhold til hvert lands forfatning. Det behøver vi ikke gøre
opmærksom på. Det ligger i sagens natur.
I anledning af Svend Auken ledende spørgsmål, om statsministeren ikke er
enig i, at vi må afvente de endelige tekster og kigge på dem, svarede statsmi-
nisteren, at det syntes han var fornuftigt.
Lone Dybkjær hæftede sig ved, at statsministeren havde sagt, at de danske
jurister ville gå i gang med § 20 redegørelsen parallelt med, at jurist-lingvis-
terne i EU finpudsede teksten i de forskellige sprogversioner, så der til de-
cember kunne foreligge et samlet materiale. Hun ville gerne have præciseret,
om der også vil foreligge en § 20 redegørelse, før statsministeren skriver un-
der.
Lone Dybkjær mente, man godt i mellemtiden kunne gå i gang med arbejdet
og få afdækket en række spørgsmål, når der nu var et flertal i Folketinget,
som gerne ville have en hurtig ratifikation og ikke som Det Radikale Venstre
mente, det kunne vente til efter et folketingsvalg. Hun argumenterede for, at
det er vigtigt at få belyst, hvad traktaten betyder for os. Hun havde en idé om,
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
96
at det kunne være nyttigt, at man i de enkelte Folketingsudvalg fik en forestil-
ling om, hvad traktaten kan bruges til, sådan at andre folketingsmedlemmer
end dem, der sidder i Europaudvalget, kan gå i gang med at diskutere det
politiske indhold af traktaten. Hun gik ud fra, at man kunne arbejde med det
på sædvanlig vis.
Svend Auken takkede for svaret. Han delte fuldstændigt det synspunkt, at
det nu handler om at få teksten på plads – og at få en god tekst på plads. Det
forhold, at det drejer sig om en god tekst, bør ikke føre til, at vi overhovedet
ikke diskuterer indholdet i Danmark. I den forbindelse sagde Svend Auken, at
det er, som om vi kun vil spise suppe, der er hår i. Efter den krise, der kom
ovenpå det hollandske og franske nej, mente han, der nu er kommet en mere
optimistisk og positiv stemning.
I anledning af at statsministeren havde nævnt, at vi får flere flertalsafgørelser,
gjorde Svend Auken opmærksom på, at Socialdemokraterne godt kunne have
ønsket sig, at der også var kommet en lidt større beslutningsevne på det
udenrigspolitiske område, for mange gange bliver det lidt for svagt, når 27
lande skal blive enige. Men sådan blev det ikke, idet tilløbet til overnationale
afgørelser vedrørende det udenrigspolitiske blev pillet ud på engelsk foran-
ledning.
Svend Auken syntes personligt, det sprogligt var en svær tekst, fordi der er
tale om en ændringstraktat, men han mente, den indholdsmæssigt er for-
holdsvis klar, og vi kan i høj grad bygge på den information, vi allerede har
angående forfatningstraktaten. I forlængelse af det, Lone Dybkjær sagde,
mente Svend Auken, man burde lave en folkeligt tilgængelig, letlæst udgave
af reformtraktaten.
Svend Auken syntes, det var meget opløftende, at statsministeren sagde, han
mente, vi sagtens kunne løse det polske problem. På det seneste havde han
imidlertid hørt regeringspartiet i Polen stramme retorikken ganske voldsomt
under valgkampen.
Han forstod, at man var enige om, at der måtte foretages en samlet politisk
vurdering, så snart vi har de endelige tekster. I den forbindelse kunne han
tænke sig, at man – i lighed med hvad der er sket i Holland og andre steder –
fik folk udefra til at give politikerne et input om, hvorvidt der i realiteten var tale
om den samme traktat, eller om der, som statsministeren sagde, var tale om
en væsentligt ændret traktat. Det mente han ville være meget nyttigt.
Svend Auken så gerne en hurtig ratifikation. Han mente, ratifikationen kunne
ske i løbet af nogle måneder. Der er ingen grund til at trække det ud i lang tid.
Statsministeren svarede Lone Dybkjær, at han ikke i dag turde sætte en da-
to på, hvornår en dansk § 20 undersøgelse kunne foreligge, men baseret på
erfaringerne fra tidligere traktater er forventningen, at den kan foreligge i til-
slutning til, at man skal underskrive den endelige traktattekst. Det var derfor,
han havde sagt, at den kunne foreligge omkring december. Statsministeren
tilføjede, at det var væsentligt for ham at understrege, at vi går i gang med
arbejdet med det samme; det bliver ikke på nogen måde forsinket. De danske
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
97
jurister behøver også den konsoliderede traktattekst, før de kan færdiggøre
§ 20 redegørelsen.
Statsministeren sagde til Svend Auken, at det ikke var fordi han ville give ud-
tryk for overdreven optimisme, men hvis det var sådan, som han opfattede
det, at det polske ønske i realiteten drejer sig om at få sikkerhed for, at den
mindretalsbeskyttelse, som Polen fik forhandlet på plads på topmødet i juni,
også bliver reel, så opfatter vi det som noget, der ligger inden for rammerne af
mandatet. Han tilføjede, at det naturligvis er under den forudsætning, at der
ikke dukker nye polske ønsker op.
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
98
Punkt 2. Samråd med statsministeren om samrådsspørgsmål A
(regeringens holdning til Tyrkiets optagelse i EU)
EUU alm. del (07) – samrådsspørgsmål A (vedlagt)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
”I et kommende samråd bedes ministeren oplyse, om regeringens holdning til
Tyrkiets optagelse i EU har ændret sig efter regeringsomdannelsen, og i den
forbindelse ønskes statsministerens vurdering af socialministerens krav om
folkeafstemning i Danmark inden et eventuelt tyrkisk EU-medlemskab.
Ministeren bedes endvidere besvare, om ministeren finder det acceptabelt, at
enkelte regeringsmedlemmer forfølger deres ugen udenrigspolitiske linje, så
der skabes tvivl om regeringens officielle politik.
Samrådet bedes besvaret i forbindelse med statsministerens forelæggelse af
det uformelle topmøde i Det Europæiske Råd.
Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2006-07, jf.
EUU alm. del – samrådsspørgsmål Y.”
Svend Auken begrundede samrådsspørgsmålet, som skyldtes, at en nyud-
nævnt minister, socialministeren, ret bastant havde undsagt den linje, rege-
ringen havde ført i forhold til Tyrkiet – en linje, som i øvrigt var i overens-
stemmelse med, hvad den tidligere regering have sagt. Svend Auken tilføje-
de, at han respekterede, at Karen Jespersen havde den opfattelse – som hun
også havde, da hun var medlem af Socialdemokratiet – men det overrasken-
de er, at hun kan sidde i en regering, som har en helt anden holdning.
Statsministeren: På baggrund af Svend Aukens omsorg for mine dispositioner i
forbindelse med min udnævnelse af en minister vil jeg slå fast, at jeg hele tiden
har været fuldstændig bekendt med socialministerens synspunkt, som jeg ikke
har fundet uforeneligt med at varetage sociale spørgsmål her i landet.
Regeringens holdning er uændret og har bred opbakning i Folketinget. Tyrkiets
eventuelle optagelse i EU har været drøftet her i Europaudvalget og i Folketings-
salen. Folketinget vedtog – med stort flertal – den 2. maj 2006 beslutningen om
EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet . Den er stadig fyldestgørende for Dan-
mark. Den slår fast:
- at forhandlingerne med Tyrkiet om medlemskab af Den Europæiske Uni-
on er indledt,
- at grundlaget for forhandlingerne er københavnskriterierne og en op-
strammet og forsvarlig forhandlingsramme, som fastlagt af Rådet for Den
Europæiske Union den 3. oktober 2005 – det hedder ”en opstrammet og
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
99
forsvarlig forhandlingsramme”, men der er i virkeligheden tale om en
præcisering af en række krav til forhandlingerne – og
- at målsætningen er tyrkisk medlemskab af EU, men at forhandlingerne er
en åben proces, hvis resultat ikke er givet på forhånd, og hvor der også
skal tages hensyn til EU’s evne til at optage nye medlemmer – det er det,
der i EU-sproget hedder absorptionskapacitet.
Det var det, der indgik i Folketingets vedtagelse. Det har et bredt flertal i Folketin-
get besluttet. Det er på det grundlag, regeringens forhandlinger er foregået.
Afslutningsvis i vedtagelsen af 2. maj opfordrede Folketinget regeringen til at føre
en stram og forsvarlig forhandlingsproces med Tyrkiet. Regeringen var fuldstæn-
dig enig og har ført en stram politik på dette punkt.
Der er også stillet det spørgsmål, om der skal afholdes folkeafstemning om tyrkisk
EU-medlemskab. Som nævnt er der tale om en åben proces, hvis resultat ikke er
givet på forhånd. Jeg tror, vi kan slå fast med ret stor sikkerhed, at under alle om-
stændigheder vil et eventuelt tyrkisk medlemskab først blive aktuelt om mange år.
Ser vi historisk på det, har vi ingen tradition i Danmark for at afholde folkeafstem-
ninger om kandidatlandes optagelse i EU. Men det vil til syvende og sidst være
op til det Folketing, som sidder til den tid, at træffe beslutning om dansk ratifikati-
on af en eventuel tiltrædelsestraktat, herunder om der skal afholdes en folkeaf-
stemning om spørgsmålet.
Svend Auken takkede for svaret. Han erklærede sig fuldstændig enig i alt
det, statsministeren sagde om forhandlingerne med Tyrkiet og om folkeaf-
stemninger. Han mente, ingen havde en facitliste, idet der er tale om en dy-
namisk udvikling, hvor vi ud fra de såkaldte Københavnerkriterier til sin tid må
vurdere, om Tyrkiet opfylder betingelserne, og om EU kan optage et meget
stort land som Tyrkiet. Problemet er, at socialministeren ikke deler den opfat-
telse, jævnfør hendes offentlige udtalelser. Hun er modstander af tyrkisk med-
lemskab og siger på forhånd nej, og hun ønsker en folkeafstemning om med-
lemskabet. Svend Auken pegede på, at hidtil havde det været sådan, at vel
kunne man have forskellige holdninger, inden man kom ind i en regering, men
når man var kommet ind i den, bakkede man regeringen op. Det undrede
ham, at statsministeren ikke havde sikret sig, at socialministeren ikke ville
fremsætte sine meninger om Tyrkiet offentligt, efter at hun var blevet minister.
Han ville sætte pris på, om statsministeren ville slå fast, at der er én og kun
én holdning fra regeringens side.
Martin Henriksen ville høre, om Karen Jespersen var blevet sat på plads,
efter at hun var kommet med sine udtalelser.
Statsministeren mente, der var tale om en lille sag. Han følte sig ikke foruro-
liget og havde nu benyttet lejligheden til at slå fast, at regeringens linje er
uændret, og at den i øvrigt hviler på en vedtagelse i Folketinget, som et bredt
flertal stå bag.
Statsministeren tilføjede, at han faktisk var noget skuffet over de manglende
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
100
fremskridt i Tyrkiet i relation til at opfylde de krav, der skal opfyldes, bl.a. ved-
rørende menneskerettigheder og ytringsfrihed.
Svend Auken pegede på, at Tyrkiets optagelse er et meget ømt emne, og at
processen spiller en kolossal stor rolle. Men han tog statsministerens svar
som et udtryk for, at der ikke er nogen slinger i valsen, og håbede, at det for-
hold, at socialministeren ikke har udtalt sig, efter at hun blev sat på plads af
udenrigsministeren, er ensbetydende med, at statsministeren igen har greb
om regeringen.
Han var meget interesseret i det, statsministeren sagde om manglende frem-
skridt i forhandlingerne, og nævnte, at den nuværende tyrkiske regering har
nægtet at fjerne reglen om, at man ikke må kritisere Tyrkiet, og at den vil fjer-
ne ligestillingsparagraffen fra forfatningen.
Martin Henriksen betegnede det som bemærkelsesværdigt, at uanset hvad
man diskuterede vedrørende EU, syntes Socialdemokraterne, at det, regerin-
gen stod for, var alle tiders. Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt Karen Je-
spersen var sat på plads.
Statsministeren havde blot svaret på et spørgsmål om regeringens linje, som
var uændret. Han havde overhovedet ikke følt noget behov for at sætte Karen
Jespersen på plads. Alle ministre bakker op om det, som er regeringens kol-
lektive linje. Han præciserede, at regeringens linje er, at det er en meget åben
forhandling med Tyrkiet, og der er ikke givet Tyrkiet nogen garanti for, at det
ender med et medlemskab. Der foregår nogle forhandlinger, og så må vi se,
hvad der kommer ud af dem.
Svend Auken sagde til Martin Henriksen, at der ikke er noget overraskende i,
at regeringen og Socialdemokraterne er enig i EU-politikken. Samrådet er
indkaldt, fordi Dansk Folkepartis holdning til Tyrkiet pludselig er blevet repræ-
senteret i regeringen.
Martin Henriksen spurgte, om statsministeren svar betyder, at Karen Jesper-
sen har skiftet holdning.
Statsministeren svarede, at ligesom han hele tiden havde kendt Karen Je-
spersens holdning, troede han også, at Karen Jespersen både før og efter sin
udnævnelse til socialminister var klar over, hvad der var regeringens linje,
som altså er identisk med, hvad et bredt flertal i Folketinget har vedtaget den
2. maj 2006.
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
101
Punkt 3. Modtagelse af deputation: JuniBevægelsen vedr.
folkeafstemning om den nye traktat
EUU alm. del (07) – bilag 16 (henvendelse fra JuniBevægelsen
af 9/10-07)
Deputationen bestod af Keld Albrechtsen og Hanne Dahl.
Keld Albrechtsen sagde, at JuniBevægelsen havde henvendt sig til Europa-
udvalget, fordi den mente, at regeringens orientering af Folketinget havde væ-
ret mangelfuld. JuniBevægelsen ville understrege nødvendigheden af, at der
bliver en folkeafstemning om reformtraktaten. Keld Albrechtsen mente, at den
retlige undtagelse er ændret så væsentligt, at det alene kræver en folkeaf-
stemning. Den nuværende undtagelse bygger på, at Danmark helt og fuldt
deltager på det mellemstatslige område i det retlige samarbejde og har mulig-
hed for at få parallelaftaler, men hvis reformtraktaten vedtages, bliver vi gan-
ske enkelt smidt helt ud af det retlige samarbejde. Desuden mener JuniBe-
vægelsen, at statsministerens bedømmelse af indholdet af reformtraktaten er
forkert, idet der ingen praktisk juridisk forskel er mellem denne og forfatnings-
traktaten. Den del af befolkningen, som mener, det er ”en om’er”, bør have
mulighed for at give udtryk for dette ved en folkeafstemning.
Hanne Dahl opsummerede, at JuniBevægelsen mener, der er tre grunde til at
tage en folkeafstemning:
1. Ændringen af det retlige forbehold.
2. Politisk kan man ikke vedtage en traktat, der skaber mere integration i
Europa og beskærer vetoretten på vitale områder uden en folkeaf-
stemning.
3. Moralsk er befolkningen blevet lovet en folkeafstemning om forfat-
ningstraktaten, og mange eksperter, bl.a. Lykke Friis, mener, der er
meget lille forskel.
Svend Auken bad JuniBevægelsen formulere sine betænkeligheder, så de
kunne indgå i det grundlag, partierne havde, når de skulle tage stilling til, om
der skulle være en folkeafstemning. Han ville advare mod det argument, Keld
Albrechtsen fremførte om ændringen af det retlige forbehold, og sammenlig-
nede det med en mand, der ville skilles fra sin kone, og som bagefter blev
tosset over, at hun ville gifte sig igen.
Keld Albrechtsen lovede Svend Auken at fremsende JuniBevægelsens ar-
gumenter. Han gik videre med Svend Aukens billede og sagde, at situationen
svarede til, at konen løb med hele formuen, så der var ikke tale om en ordent-
lig skilsmisse.
Lone Dybkjær bad JuniBevægelsen tage stilling til Det Radikale Venstres idé
om at vente med ratifikationen til efter et folketingsvalg. Med hensyn til det
retlige forbehold gjorde hun opmærksom på, at realiteten er, at vi ikke kan få
3. Europaudvalgsmøde 17/10 2007
102
flere parallelaftaler, idet de andre lande synes, det er for besværligt.
Hanne Dahl troede først, man ville få en drøftelse af det indholdsmæssige i
traktaten, når der var udskrevet en folkeafstemning. Først da ville man holde
op med at diskutere, hvorvidt der skulle være en folkeafstemning.