Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
FÆU L 128 - Høring - Oversendelsesbrev.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L128/bilag/1/1491085.pdf
29. januar 2015 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketinges Færøudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings- svar ad L 128 Lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber. Med venlig hilsen Henrik Sass Larsen Færøudvalget 2014-15 L 128 Bilag 1 Offentligt
FÆU L 128 - Høring - Svar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L128/bilag/1/1491087.pdf
Færøudvalget 2014-15 L 128 Bilag 1 Offentligt
FÆU L 128 - Høring - Notat.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L128/bilag/1/1491086.pdf
29. januar 2015 NOTAT Høringsnotat vedrørende forslag til lov for Grønland hhv. lov for Færøerne om kapital og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber 1. Formål og baggrund Lovforslagene har til formål at gennemføre regler svarende til bestem- melserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (herefter benævnt »CRR- forordningen«) for henholdsvis Grønland og Færøerne. CRR-forordningen hører sammen med CRD IV-direktivet, som blev gen- nemført i Danmark i foråret 2014. En EU-forordning gælder direkte i Danmark, men ikke i Grønland og på Færøerne, da Grønland og Færøerne ikke er medlem af EU. Der er ikke nogen dansk lovhjemmel til at sætte EU-forordninger i kraft i Grønland og på Færøerne. Der skal derfor vedtages to danske love, som sætter CRR-forordningen i kraft for henholdsvis Grønland og Færøerne. For så vidt angår CRD IV-direktivet er dette implementeret i dansk ret ved seneste ændring af lov om finansiel virksomhed (lov nr. 268 af 25. marts 2014). Ændringsloven indeholder en ikrafttrædelsesbestemmelse for Grønland og Færøerne, hvorefter der skal udarbejdes en kgl. anord- ning, der sætter loven i kraft i Grønland og på Færøerne. Det tilstræbes, at loven kan sættes i kraft i Grønland og på Færøerne inden sommerferien. Implementeringen af reglerne indeholdt i CRR-forordningen og CRD IV- direktivet for Grønland og Færøerne vil styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen i henholdsvis den grønlandske og færøske banksektor. Det er hensigten, at der med lovforslagene skal gælde de samme regler for Grønland og Færøerne, som der gør i Danmark i medfør af forordnin- gen tilpasset de særlige grønlandske og færøske forhold. Tilpasningen til de grønlandske og færøske forhold, vil ske i bekendtgørelser, der har hjemmel i loven. 2. Høring Lovforslagene blev sendt i høring i Grønland og på Færøerne den 6. de- cember 2014 med frist for høringssvar den 6. januar 2015. Der er modta- get 2 høringssvar. Færøudvalget 2014-15 L 128 Bilag 1 Offentligt 2/4 De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovforslagene gennemgås og kommenteres nedenfor. Hørringssvarene har ikke givet anledning til, at der ændres i lovteksten. Visse hørringssvar har dog givet anledning til redaktionelle og tekniske tilpasninger i bemærkningerne. 3. Generelle bemærkninger Høringen tegner et billede af, at de hørte parter generelt er positive over for lovforslagene. 4. Bemærkninger til konkrete emner Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende overordnede opdeling: 4.1. Særlige regler med henblik på de grønlandske forhold. 4.3. Eksempler på ministerens bemyndigelse vedr. færøske for- hold. 4.3. EU-retsakter med hjemmel i CRR-forordningen. 4.1. Særlige regler med henblik på de grønlandske forhold GrønlandsBANKEN bemærker, at Grønland ikke er medlem af EU, hvor- for Grønland ikke er retligt forpligtiget til at gennemføre forordninger og/eller direktiver i deres foreliggende form. Der er derfor principielt mulighed for i medfør af lovforslagets § 2 at fastsætte særlige regler, der vedrører det materielle indhold af de enkelte bestemmelser i forordnings- teksten. Generelt er det dog GrønlandsBANKENS holdning, at alle pen- geinstitutter i rigsfællesskabet skal være omfattet af de samme reg- ler/bestemmeler og GrønlandsBANKEN har, i det omfang bestemmelser- ne ikke er i strid med den grønlandske lovgivning, søgt at indrette sig efter dette. Kommentar Forslaget til den nye § 2 i CRR-lovforslaget for Grønland, giver er- hvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for Grønland med henblik på tilpasning til de grønlandske forhold. Bestem- melsen har udelukkende til hensigt, at være rettet mod myndighedsfor- hold, der er særegne for Grønland. Bestemmelsen har ikke til hensigt, at give ministeren hjemmel til at fastsætte særlige regler for grønlandske institutter eller ændre i de materielle bestemmelser i CRR-forordningen. Hensigten med lovforslaget i sin helhed er netop at sikre, at der gælder regler i Grønland svarende til reglerne i CRR-forordningen. Bemærkningerne til lovforslagenes § 2 præciseres således, at det frem- går, at tilpasninger som foretages er møntet på den anderledes myndig- hedsstruktur i Grønland og på Færøerne. 3/4 4.2. Eksempler på ministerens bemyndigelse vedr. færøske forhold Lagmandens kontor bemærker, at det ikke udtrykkeligt fremgår af be- mærkningerne til lovforslagets § 2, hvilke tilpasninger som ministeren kan foretage med henblik på de færøske forhold. Dette ønskes belyst med nogle eksempler i bemærkningerne til lovforslagets § 2. Kommentar § 2 i CRR-lovforslaget for Færøerne, giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for Færøerne med henblik på tilpasning til de færøske forhold og er alene møntet på, at der kan foreta- ges tilpasninger til de færøske forhold grundet den anderledes myndig- hedsstruktur på Færøerne. Bemærkningerne til lovforslagenes § 2 præciseres således, at det frem- går, at tilpasninger som foretages er møntet på den anderledes myndig- hedsstruktur på Færøerne og i Grønland, jf. også ovenfor. 4.3. EU-retsakter med hjemmel i CRR-forordningen GrønlandsBANKEN bemærker, at for at vurdere rækkevidden af forsla- get til den nye § 3 i CRR-lovforslaget for Grønland vil det være ønskeligt at kende indholdet af de tænkte konkrete lovgivningstiltag, som har hjemmel i CRR-forordningen. Lagmandens kontor på Færøerne bemærker, at det ikke fremgår af be- mærkningerne til lovforslagets § 3, at retsakter udstedt med hjemmel i bestemmelsen, vil blive udarbejdet i samarbejde med de færøske myn- digheder. Kommentar Den foreslåede § 3 i de to lovforslag giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at sætte niveau 2-regulering, som har hjemmel i CRR- forordningen, i kraft for Grønland hhv. Færøerne. Det nærmere indhold i samtlige niveau 2-retsakter kendes ikke på nuværende tidspunkt i detal- jer, idet de ikke alle er endeligt vedtaget. Såfremt ministeren gør brug af denne hjemmel i lovforslagene, vil lovgiv- ningsproceduren følge den almindelige procedure for at sætte lovgivnin- gen i kraft for Grønland og Færøerne. Grønlandske og færøske myndig- heder vil således blive hørt og gjort bekendt med disse retsakter. Ligele- des vil disse myndigheder blive inddraget i lovgivningsprocessen. Bemærkningerne til lovforslagets § 3 er præciseret, således at det udtryk- keligt fremgår, at grønlandske og færøske myndigheder vil blive inddra- get i lovgivningsprocessen. 4/4 5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. Rigsombudsmanden på Færøerne, Færøernes Landsstyre, Felagið Føroyskir Peningastovnar (FFP), Lagmandens kontor på Færøerne, Fíggjarmálaráðið (Det Færøske Finansministerium), Vinnumálaráðið (Det Færøske Erhvervsministerium), Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Selvstyre (Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel), GrønlandsBANKEN og Bank Nordic.
FÆU L 128 - Høring - Liste.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L128/bilag/1/1491088.pdf
Høringsliste Færøerne: • Rigsombudsmanden på Færøerne • Færøernes Landsstyre • Felagið Føroyskir Peningastovnar (FFP) • Lagmandens kontor på Færøerne • Fíggjarmálaráðið (Det Færøske Finansministerium) • Vinnumálaráðið (Det Færøske Erhvervsministerium) Færøudvalget 2014-15 L 128 Bilag 1 Offentligt