Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Høringsliste
Grønland:
• Rigsombudsmanden i Grønland
• Grønlands Selvstyre (Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel)
• GrønlandsBANKEN
• Bank Nordic
Grønlandsudvalget 2014-15
L 129 Bilag 1
Offentligt


Til Rigsombuddet og Finanstilsynet
GrønlandsBANKENs høringssvar vedrørende CRR forordningen
GrønlandsBANKEN har fra Rigsombuddet i Grønland modtaget Finanstilsynets høringsforslag ved-
rørende ikrafttrædelse af CRR forordningen for Grønland.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget angår en EU forordning som ikke umiddelbart kan gøres gældende for Grønland da
Grønland ikke er medlem af EU. Med lovforslaget er der anvendt en ny procedure, der gør det
muligt hurtigere og mere fleksibelt at vedtage EU forordninger og direktiver i Grønland.
GrønlandsBANKEN har ikke forholdt sig til denne procedureændring.
I det omfang denne procedure udstrækkes til andre områder af det grønlandske samfund end det
finansielle område kan det medføre nogle konflikter i forhold til en grønlandsk lovgivning, der ikke
har gennemgået samme udviklingstakt som EU retten.
GrønlandsBANKEN finder det vigtigt at understrege, at forordninger og direktiver i EU har sin
baggrund i mange års lovgivningsarbejde indenfor EU retten. En baggrund som Grønland, siden
Grønlands udmeldelse af EU i 1985, ikke har været omfattet af. Derfor er der behov for i det
konkrete lovgivningsarbejde at tage højde for, at megen anden EU inspireret lovgivning ikke er
gældende i Grønland. I det omfang konkrete EU retsakter fremsættes med reference til anden EU
lovgivning eller er afhængig af anden vedtagen lovgivning indenfor EU, er det GrønlandsBANKENs
vurdering, at der skal tages højde for dette. Dette for at undgå Grønland bliver omfattet af en
lovgivning, der rækker videre end det konkret fremsatte lovforslag.
Implementeringen af reglerne indeholdt i CRR forordningen har til hensigt at styrke reguleringen,
tilsynet og risikostyringen i den grønlandske banksektor. Dette vil efter lovforslagets beskrivelse
sikre, at de grønlandske virksomheder fortsat har en god adgang til funding. CRR angår således
kravene til kvantiteten og kvaliteten af bankens kapitalgrundlag. Det skal her gøres opmærksom på
at reglerne for danske pengeinstitutter forventes indfaset over en længere tidsperiode. Denne
Kreditafdelingen
Postboks 1033
3900 Nuuk
Tlf.: 70 1234
Fax 34 7705
banken@banken.gl
www.banken.gl
18. december 2014
Grønlandsudvalget 2014-15
L 129 Bilag 1
Offentligt
indfasning er alt andet lige kortere for GrønlandsBANKEN end for danske pengeinstitutter der har
haft et længere implementeringsforløb. Imidlertid ønsker GrønlandsBANKEN ikke, at implemen-
teringen i Grønland skal ske i et andet tempo end i det øvrige rigsfællesskab, idet dette
sandsynligvis vil være uhensigtsmæssigt i forhold tekniske implementering på Bankens EDB-
platform.
GrønlandsBANKEN skal endvidere gøre opmærksom på, at der kan være særlige forhold for
Grønland, der kan medføre det vil være særdeles vanskeligt/umuligt at foretage de krævede
indberetninger. Det er vanskeligt, at vurdere omfanget af disse på nuværende tidspunkt og det kan
blive nødvendigt, at der i forbindelse med den konkrete implementering, skal udvises en vis
fleksibilitet i den anledning.
CRR forordningen er derudover nødvendig for at kunne udpege banker på Grønland og Færøerne
som SIFI institutter. I GrønlandsBANKENs tidligere fremsendte høringssvar, til grønlandske og
danske myndigheder, vedrørende muligheden af at blive udpeget som SIFI institut er det tilkende-
givet, at banken som sådan ikke har indvendinger mod at blive udpeget som SIFI institut. Imidlertid
var det for GrønlandsBANKEN af allerstørste vigtighed at udpegning som SIFI institut afstemmes
sådan at færøske og grønlandske banker omfattes af den relevante lovgivning samtidig. Dette er
nødvendigt for at imødegå, at GrønlandsBANKENs nærmeste konkurrenter ikke bliver tildelt en
lovgivningsmæssig konkurrencefordel fordi nogle af bankerne er omfattet af SIFI reguleringen
medens andre ikke er omfattet af SIFI reguleringen. GrønlandsBANKEN mener stadig dette er et
helt nødvendigt hensyn som myndighederne må iagttage og sikre.
Samme problemstilling er naturligvis gældende i det omfang der udarbejdes særordninger i relation
til CRR forordningen i de forskellige dele af Rigsfællesskabet. GrønlandsBANKEN mener at sær-
lige vilkår for nogle af SIFI institutterne også skal gøres gældende for GrønlandsBANKEN således
lovgivningen ikke benyttes til at fremskaffe sig en konkurrencefordel på bekostning af
GrønlandsBANKEN. Det fremsendte lovforslag rummer ingen beskrivelse af denne problemstilling.
Men generelt er det GrønlandsBANKENs holdning, at alle pengeinstitutter i Rigsfællesskabet skal
være omfattet af de samme regler/bestemmelser og GrønlandsBANKEN har, i det omfang bestem-
melserne ikke er i strid med den Grønlandske lovgivning, søgt at indrette sig efter dette.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2
Hensigten med bestemmelsen er, at der kan i krafttrædes særlig lovgivning begrundet i grønland-
ske forhold. Bestemmelsen og bemærkningerne hertil synes ikke klart at tilkendegive hvad der må
og kan forventes i henhold til denne bestemmelse.
Da Grønland ikke er medlem af EU er Grønland ikke retligt forpligtiget til at gennemføre for-
ordninger og/eller direktiver i deres foreliggende form. Der er derfor principielt mulighed for i med-
før af § 2 at fastsætter særlige regler, der vedrører det materielle indhold af de enkelte bestem-
melser i forordningsteksten. Det kunne være af interesse for banken og Grønland at få klarlagt
Finanstilsynets overvejelser i den henseende.
I bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende:
”Tilpasningen af bestemmelserne i CRR til de grønlandske forhold, kræver en detaljeret gennemgang af myndighedsstrukturen i
CRR. Det vil være mest hensigtsmæssigt, at tilpasningen til de grønlandske forhold sker i samarbejde med Grønland, således at
bestemmelserne i CRR vil kunne anvendes mest hensigtsmæssigt i Grønland.”
Muligvis beror det på en fejllæsning af bemærkningerne, men ovenstående efterlader et indtryk af,
at der stadig forestår et arbejde med at tilpasse bestemmelserne i CRR til grønlandske forhold.
Endvidere fremgår det ikke klart hvad gennemgangen af myndighedsstrukturen i CRR skal kunne
afstedkomme i relation til grønlandske forhold. Her ville en konkretisering af bemærkningerne være
nødvendigt for at fastlægge indholdet af lovforslagets af § 2.
Til § 3
Hensigten med bestemmelsen er at muliggøre en hurtig og fleksibel tiltræden for Grønland til EU
lovgivning i relation til CRR forordningen. Dette er hovedsageligt et spørgsmål, der vedrører myn-
dighederne i Grønland og GrønlandsBANKEN vil derfor henvise til de generelle bemærkninger
ovenfor.
Imidlertid har GrønlandsBANKEN bemærket, at mange af de tiltænkte lovgivningstiltag først vil
blive lagt frem til udgangen af 2014 og 1. februar 2015. For at vurdere rækkevidden af bestemmel-
sen ville det være ønskeligt at kende indholdet af de tiltænkte konkrete lovgivningstiltag.
Inussiarnersumik inuulluarit / Med venlig hilsen
GrønlandsBANKEN
John Jakobsen
Vicedirektør


29. januar 2015
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketinges Grønlandsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings-
svar ad L 129 Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav
for kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen
Grønlandsudvalget 2014-15
L 129 Bilag 1
Offentligt


29. januar 2015
NOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov for Grønland hhv. lov for
Færøerne om kapital og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber
1. Formål og baggrund
Lovforslagene har til formål at gennemføre regler svarende til bestem-
melserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (herefter benævnt »CRR-
forordningen«) for henholdsvis Grønland og Færøerne.
CRR-forordningen hører sammen med CRD IV-direktivet, som blev gen-
nemført i Danmark i foråret 2014.
En EU-forordning gælder direkte i Danmark, men ikke i Grønland og på
Færøerne, da Grønland og Færøerne ikke er medlem af EU. Der er ikke
nogen dansk lovhjemmel til at sætte EU-forordninger i kraft i Grønland
og på Færøerne. Der skal derfor vedtages to danske love, som sætter
CRR-forordningen i kraft for henholdsvis Grønland og Færøerne.
For så vidt angår CRD IV-direktivet er dette implementeret i dansk ret
ved seneste ændring af lov om finansiel virksomhed (lov nr. 268 af 25.
marts 2014). Ændringsloven indeholder en ikrafttrædelsesbestemmelse
for Grønland og Færøerne, hvorefter der skal udarbejdes en kgl. anord-
ning, der sætter loven i kraft i Grønland og på Færøerne. Det tilstræbes, at
loven kan sættes i kraft i Grønland og på Færøerne inden sommerferien.
Implementeringen af reglerne indeholdt i CRR-forordningen og CRD IV-
direktivet for Grønland og Færøerne vil styrke reguleringen, tilsynet og
risikostyringen i henholdsvis den grønlandske og færøske banksektor.
Det er hensigten, at der med lovforslagene skal gælde de samme regler
for Grønland og Færøerne, som der gør i Danmark i medfør af forordnin-
gen tilpasset de særlige grønlandske og færøske forhold. Tilpasningen til
de grønlandske og færøske forhold, vil ske i bekendtgørelser, der har
hjemmel i loven.
2. Høring
Lovforslagene blev sendt i høring i Grønland og på Færøerne den 6. de-
cember 2014 med frist for høringssvar den 6. januar 2015. Der er modta-
get 2 høringssvar.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 129 Bilag 1
Offentligt
2/4
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovforslagene gennemgås og kommenteres nedenfor.
Hørringssvarene har ikke givet anledning til, at der ændres i lovteksten.
Visse hørringssvar har dog givet anledning til redaktionelle og tekniske
tilpasninger i bemærkningerne.
3. Generelle bemærkninger
Høringen tegner et billede af, at de hørte parter generelt er positive over
for lovforslagene.
4. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
 4.1. Særlige regler med henblik på de grønlandske forhold.
 4.3. Eksempler på ministerens bemyndigelse vedr. færøske for-
hold.
 4.3. EU-retsakter med hjemmel i CRR-forordningen.
4.1. Særlige regler med henblik på de grønlandske forhold
GrønlandsBANKEN bemærker, at Grønland ikke er medlem af EU, hvor-
for Grønland ikke er retligt forpligtiget til at gennemføre forordninger
og/eller direktiver i deres foreliggende form. Der er derfor principielt
mulighed for i medfør af lovforslagets § 2 at fastsætte særlige regler, der
vedrører det materielle indhold af de enkelte bestemmelser i forordnings-
teksten. Generelt er det dog GrønlandsBANKENS holdning, at alle pen-
geinstitutter i rigsfællesskabet skal være omfattet af de samme reg-
ler/bestemmeler og GrønlandsBANKEN har, i det omfang bestemmelser-
ne ikke er i strid med den grønlandske lovgivning, søgt at indrette sig
efter dette.
Kommentar
Forslaget til den nye § 2 i CRR-lovforslaget for Grønland, giver er-
hvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for
Grønland med henblik på tilpasning til de grønlandske forhold. Bestem-
melsen har udelukkende til hensigt, at være rettet mod myndighedsfor-
hold, der er særegne for Grønland. Bestemmelsen har ikke til hensigt, at
give ministeren hjemmel til at fastsætte særlige regler for grønlandske
institutter eller ændre i de materielle bestemmelser i CRR-forordningen.
Hensigten med lovforslaget i sin helhed er netop at sikre, at der gælder
regler i Grønland svarende til reglerne i CRR-forordningen.
Bemærkningerne til lovforslagenes § 2 præciseres således, at det frem-
går, at tilpasninger som foretages er møntet på den anderledes myndig-
hedsstruktur i Grønland og på Færøerne.
3/4
4.2. Eksempler på ministerens bemyndigelse vedr. færøske forhold
Lagmandens kontor bemærker, at det ikke udtrykkeligt fremgår af be-
mærkningerne til lovforslagets § 2, hvilke tilpasninger som ministeren
kan foretage med henblik på de færøske forhold. Dette ønskes belyst med
nogle eksempler i bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Kommentar
§ 2 i CRR-lovforslaget for Færøerne, giver erhvervs- og vækstministeren
hjemmel til at fastsætte nærmere regler for Færøerne med henblik på
tilpasning til de færøske forhold og er alene møntet på, at der kan foreta-
ges tilpasninger til de færøske forhold grundet den anderledes myndig-
hedsstruktur på Færøerne.
Bemærkningerne til lovforslagenes § 2 præciseres således, at det frem-
går, at tilpasninger som foretages er møntet på den anderledes myndig-
hedsstruktur på Færøerne og i Grønland, jf. også ovenfor.
4.3. EU-retsakter med hjemmel i CRR-forordningen
GrønlandsBANKEN bemærker, at for at vurdere rækkevidden af forsla-
get til den nye § 3 i CRR-lovforslaget for Grønland vil det være ønskeligt
at kende indholdet af de tænkte konkrete lovgivningstiltag, som har
hjemmel i CRR-forordningen.
Lagmandens kontor på Færøerne bemærker, at det ikke fremgår af be-
mærkningerne til lovforslagets § 3, at retsakter udstedt med hjemmel i
bestemmelsen, vil blive udarbejdet i samarbejde med de færøske myn-
digheder.
Kommentar
Den foreslåede § 3 i de to lovforslag giver erhvervs- og vækstministeren
hjemmel til at sætte niveau 2-regulering, som har hjemmel i CRR-
forordningen, i kraft for Grønland hhv. Færøerne. Det nærmere indhold i
samtlige niveau 2-retsakter kendes ikke på nuværende tidspunkt i detal-
jer, idet de ikke alle er endeligt vedtaget.
Såfremt ministeren gør brug af denne hjemmel i lovforslagene, vil lovgiv-
ningsproceduren følge den almindelige procedure for at sætte lovgivnin-
gen i kraft for Grønland og Færøerne. Grønlandske og færøske myndig-
heder vil således blive hørt og gjort bekendt med disse retsakter. Ligele-
des vil disse myndigheder blive inddraget i lovgivningsprocessen.
Bemærkningerne til lovforslagets § 3 er præciseret, således at det udtryk-
keligt fremgår, at grønlandske og færøske myndigheder vil blive inddra-
get i lovgivningsprocessen.
4/4
5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Rigsombudsmanden på Færøerne, Færøernes Landsstyre, Felagið
Føroyskir Peningastovnar (FFP), Lagmandens kontor på Færøerne,
Fíggjarmálaráðið (Det Færøske Finansministerium), Vinnumálaráðið
(Det Færøske Erhvervsministerium), Rigsombudsmanden i Grønland,
Grønlands Selvstyre (Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel), GrønlandsBANKEN og Bank Nordic.