Fremsat den 29. januar 2015 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Fremsat den 29. januar 2015 af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om kommunale internationale grundskoler
§ 1. Kommunalbestyrelsen kan på et møde træffe beslut-
ning om oprettelse af kommunale internationale grundsko-
ler.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger på et møde mål
og rammer for den enkelte skoles virksomhed, herunder be-
villinger og økonomiske rammer, skolens omfang med hen-
syn til klassetrin, elevtal, specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden, antal skole-
dage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervis-
ningstimetal, skoledagens længde m.v.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på et møde beslutte, at
en kommunal international grundskole kan tilbyde skolens
elever optagelse i en skolefritidsordning.
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de i § 1, stk.
1, nævnte skoler, jf. dog § 12, stk. 2, og § 13, stk. 1, 3. pkt.
§ 3. Kommunale internationale grundskoler optager un-
dervisningspligtige børn af udlændinge, der har midlertidigt
ophold her i landet på grundlag af beskæftigelse, og hvis
forældre ønsker dem optaget i skolen.
Stk. 2. Er det ikke muligt at imødekomme alle ønsker om
optagelse i skolen, sker optagelse efter objektive kriterier,
der er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Er der ledig kapacitet på en kommunal internatio-
nal grundskole, kan der optages danske børn og andre uden-
landske børn, der bor eller opholder sig her i landet, og hvis
forældre ønsker dem optaget i skolen. Optagelsen sker efter
objektive kriterier, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Folkeskolelovens § 38 om digital selvbetjening i
forbindelse med ansøgning om indskrivning af børn i folke-
skolen og optagelse af børn i skolefritidsordninger gælder
tilsvarende for kommunale internationale grundskoler.
§ 4. Kommunale internationale grundskoler giver under-
visning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2. Kommunale internationale grundskoler skal i sam-
arbejde med forældrene give eleverne kundskaber og fær-
digheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver
dem lyst til at lære mere. Skolerne skal efter deres formål og
i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund
som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og
styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mel-
lem kønnene.
Stk. 3. Undervisningssproget i kommunale internationale
grundskoler er efter kommunalbestyrelsens bestemmelse en-
ten engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er undervis-
ningssproget dansk.
§ 5. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt
200 skoledage.
Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag
i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrel-
sen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.
§ 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter
1) slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds
naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatori-
ske emner, og
2) delmål for undervisningen i dansk, matematik, engelsk,
geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter
i det samlede undervisningsforløb.
Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat
slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om
formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for
folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udarbejder læseplaner for
de fagområder og obligatoriske emner, der er nævnt i stk. 1,
nr. 1. Læseplanerne skal beskrive udviklingen hen mod slut-
målene, og beskrive, på hvilke klassetrin der arbejdes med
de forskellige fagområder og obligatoriske emner.
Stk. 4. Undervisningen i de enkelte fag og obligatoriske
emner skal fremme elevernes alsidige udvikling.
§ 7. Kommunale internationale grundskoler skal
1) give specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand,
Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2014-15
Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541
AT005028
2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig
støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke kan
understøttes alene ved brug af undervisningsdifferen-
tiering og holddannelse m.v.,
3) yde personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at
overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med
skolegangen og
4) give undervisning til elever, der gennem længere tid på
grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller
velfærd ikke kan undervises i skolen.
Stk. 2. Folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 12, stk. 2, om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,
folkeskolelovens § 3 a og § 5, stk. 5, om supplerende under-
visning eller anden faglig støtte, folkeskolelovens § 3 a om
personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde
praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, og
folkeskolelovens § 23, stk. 1, om sygeundervisning gælder
tilsvarende for kommunale internationale grundskoler.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan henvise elever til folke-
skolen, hvis kommunalbestyrelsen finder, at elevens behov
for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
falder uden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har
fastsat i henhold til § 1, stk. 2. Henvisningen sker efter pæ-
dagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med ele-
ven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges pas-
sende vægt under hensyntagen til elevens alder og moden-
hed.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan henvise tosprogede ele-
ver til den undervisning i deres modersmål, som skal etable-
res for folkeskolens elever, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6,
2. pkt., medmindre den kommunale internationale grundsko-
le selv tilbyder denne undervisning.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9.
klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og er-
hverv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
§ 8. Eleverne i kommunale internationale grundskoler af-
lægger ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
folkeskolens 9. -klasseprøver, medmindre kommunalbesty-
relsen har meddelt undervisningsministeren, at den pågæl-
dende skole ikke afholder prøverne for eleverne.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen meddelt undervisnings-
ministeren, at den pågældende skole ikke afholder folkesko-
lens 9. -klasseprøver, jf. stk. 1, kan eleverne aflægge prøver-
ne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for eleverne afholder en
fremmed stats eller andre udenlandske prøver, der svarer til
folkeskolens 9. -klasseprøver. Skolen skal meddele under-
visningsministeren, hvilke elever der skal deltage i prøverne
i faget dansk.
Stk. 3. Folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om folkeskolens 9.
-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil gælder tilsva-
rende for en kommunale internationale grundskole og dens
elever.
§ 9. Alle udgifter til kommunale internationale grundsko-
ler påhviler kommunerne, jf. dog stk. 2, 6 og 7.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af foræl-
dre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 1,
stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til fami-
lier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitu-
tioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn
til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pæ-
dagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gælden-
de. Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtilbudsloven om
kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud
og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvarende ved ydelse
af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fri-
pladstilskud.
Stk. 3. Folkeskolelovens 50 a om digital selvbetjening i
forbindelse med ansøgninger om helt eller delvist økono-
misk fripladstilskud gælder tilsvarende for kommunale in-
ternationale grundskoler.
Stk. 4. Har en person, der modtager uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp i henhold til §§ 23-25 i lov om aktiv social-
politik, undladt at betale for skolefritidsordningen, jf. § 1,
stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidi-
ge månedlige betaling i den fremtidige uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp.
Stk. 5. Restancer vedrørende betaling for skolefritidsord-
ningen, jf. § 1, stk. 3, kan inddrives ved modregning i børne-
og ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne- og un-
geydelse.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af foræl-
dre til elever, som deltager i undervisning i fritiden.
Stk. 7. Folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, om ekskursioner,
lejrskoler og skolerejser gælder tilsvarende for kommunale
internationale grundskoler.
§ 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetil-
skud og fripladstilskud, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., og afgørelser
om afvisning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, jf. § 9, stk. 3, kan indbringes for Ankestyrel-
sen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område.
§ 11. Har en elev bopæl i en anden kommune end skole-
kommunen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen
og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for
elevens undervisning m.v. i den kommunale internationale
grundskole.
Stk. 2. Indgås der ikke aftale om bopælskommunens beta-
ling til skolekommunen efter stk. 1, kan kommunalbestyrel-
sen i skolekommunen kræve betaling fra bopælskommunen
for udgifterne ved elevens undervisning m.v. i henhold til
stk. 3-5.
Stk. 3. Bopælskommunens betaling til skolekommunen
for undervisningen af eleven udgør bopælskommunens gen-
nemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, dog højst et beløb sva-
rende til skolekommunens tilsvarende udgift.
Stk. 4. Bopælskommunens betaling til skolekommunen
for skolefritidsordningen udgør bopælskommunens gennem-
snitlige nettoudgift pr. barn i skolefritidsordning. Har bo-
pælskommunen ikke skolefritidsordning, betaler bopæls-
kommunen dennes gennemsnitlige budgetterede nettoudgift
pr. plads i fritidshjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som
eleven tilhører.
2
Stk. 5. Betalingsforpligtelsen efter stk. 3 indtræder, når
eleven påbegynder undervisningen og ophører, når eleven
afslutter undervisningen. Afslutter eleven undervisningen
ved sommerferiens begyndelse, betales dog for resten af
skoleåret.
Stk. 6. Betalingsforpligtelsen efter stk. 4 indtræder, når
eleven begynder i skolefritidsordningen og ophører, når ele-
ven slutter i ordningen.
§ 12. Ved hver kommunal international grundskole opret-
tes en skolebestyrelse.
Stk. 2. Folkeskolelovens §§ 42-44 om skolebestyrelser og
regler fastsat i henhold til disse bestemmelser gælder tilsva-
rende for kommunale internationale grundskoler.
§ 13. Skolens leder har den administrative og pædagogi-
ske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed
over for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Skolele-
deren leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og
træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever.
Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever
inden for de mål og rammer og principper, som henholdsvis
kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat, kan
ikke behandles af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i
skolen, deltager i undervisningen, og kan forlange, at foræl-
drene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en
elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen
sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder for-
lange lægeattest. Opfylder en elev ikke undervisningsplig-
ten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i
elevens bopælskommune.
§ 14. Eleverne og forældrene skal regelmæssigt underret-
tes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes
udbytte af skolegangen. Som led i undervisningen skal der
løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, her-
under af den enkelte elevs tilegnelse af kundskaber og fær-
digheder i fagene og i de obligatoriske emner.
§ 15. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin,
har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger re-
præsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder
har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for ele-
verne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v.,
hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.
§ 16. Undervisningsministeren kan til varetagelse af lov-
givnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange enhver op-
lysning om kommunale internationale grundskoler, som mi-
nisteren skønner nødvendig til at udføre disse opgaver, med-
delt af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplys-
ninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan her-
under fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder
skoler, samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse
med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
§ 17. Kommunale internationale grundskoler indgår i kva-
litetsrapporten for kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelo-
vens § 40 a. Folkeskolelovens § 40 a og regler fastsat i med-
før heraf finder tilsvarende anvendelse for kommunale inter-
nationale grundskoler.
§ 18. Undervisningsministeren fører tilsyn med kommu-
nale internationale grundskolers kvalitetsudvikling.
Stk. 2. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en kom-
munal international grundskole kan undervisningsministeren
med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbe-
styrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens
§ 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage
i vejledning fra Undervisningsministeriet. Ministeren fast-
sætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. Loven finder anvendelse fra skoleåret 2015/16 og
senere skoleår.
§ 20. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665
af 20. juni 2014, som ændret ved lov nr. 1641 af 26. decem-
ber 2013, § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, § 13 i lov nr.
632 af 16. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1539 af 27. december
2014, foretages følgende ændring:
1. I § 33, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »grundskole«: », i en
kommunal international grundskole«.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Internationale grundskoletilbud i hen-
hold til friskoleloven
3.1.2. Undervisningspligten
3.2. Den foreslåede ordning
3.2.1. Oprettelse af kommunale internationa-
le grundskoler m.v.
3.2.2. Eleverne
3.2.3. Fagene, specialundervisning, prøver
m.v.
3.2.4. Udgifterne til kommunale internatio-
nale grundskoler
3.2.5. Skolebestyrelsen
3.2.6. Skolelederen
3.2.7. Kvalitetsrapporter
3.2.8. Det almindelige kommunale tilsyn
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
I dag er det alene muligt at etablere internationale grundsko-
letilbud i henhold til lov om friskoler og private grundskoler
m.v. (friskoleloven). Der findes 6 internationale frie grund-
skoler. Herudover er der 16 frie grundskoler, der er opdelt i
en international afdeling og en dansk afdeling.
Kapaciteten af internationale grundskoletilbud er blevet for-
øget væsentligt siden den 1. august 2010, hvor der blev mu-
lighed for at oprette filialer af internationale frie grundskoler
og skoleafdelinger, jf. lov nr. 290 af 29. marts 2010 om æn-
dring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov
om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til hø-
jere forberedelseseksamen (hf-kurser) (Filialer af internatio-
nale skoler). Der er siden lovens ikrafttræden godkendt 10
nye internationale frie grundskoler og skoleafdelinger.
Kommunerne vurderer, at der er behov for en yderligere ud-
videlse af internationale grundskoletilbud i de kommende år,
hvor der forventes en stigende efterspørgsel efter højt kvali-
ficeret udenlandsk arbejdskraft.
Med lovforslaget vil kommunerne få mulighed for at oprette
internationale grundskoletilbud i kommunalt regi. Derved
forbedres kommunernes mulighed for lokalt at styrke indsat-
sen for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
og for at tiltrække udenlandske virksomheder. Oprettelse af
kommunale internationale grundskoletilbud vil især være re-
levant i kommuner, hvor der blandt de lokale frie grundsko-
ler ikke er interesse for at sikre, at der er den fornødne kapa-
citet af internationale grundskoletilbud.
Efter lovforslaget vil kommunale internationale grundskoler
skulle oprettes som fritstående skoler uden for rammerne af
folkeskolen. Bestemmelserne i folkeskoleloven finder derfor
ikke anvendelse for kommunale internationale grundskoler,
medmindre det fremgår af denne lov.
De kommunale internationale grundskoler vil således ikke
blive omfattet af folkeskolelovens bestemmelser om under-
visningens organisering og tilrettelæggelse, folkeskolens un-
dervisningstimetal, folkeskolens fagrække, formålet med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner
(Fælles Mål), folkeskolens kvalifikationskrav til lærerperso-
nalet, holddannelse, klassestørrelser m.v.
Med lovforslaget vil kommunalbestyrelsen få stor frihed til
at udforme det grundskoletilbud, der bedst stemmer overens
med lokale ønsker og behov.
Undervisningen, der efter lovforslaget skal gives inden for
børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin, skal stå mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningsspro-
get i en kommunal international grundskole er efter kommu-
nalbestyrelsens bestemmelse enten engelsk, tysk eller
fransk. I faget dansk er undervisningssproget dansk.
Kommunale internationale grundskoler optager undervis-
ningspligtige børn af udlændinge, der har midlertidigt op-
hold her i landet på grundlag af beskæftigelse, og hvis for-
ældre ønsker dem optaget i skolen. Hvis det ikke er muligt
at imødekomme alle ønsker om optagelse i skolen, sker op-
tagelse efter objektive kriterier, fx afstands- og søskendekri-
terier, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Hvis der er ledig kapacitet på en kommunal international
grundskole, kan der også optages danske børn og andre
udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet, og
hvis forældre ønsker dem optaget i skolen. Hvis det ikke er
mulig at imødekomme alle ønsker om optagelse i skolen,
sker optagelse efter objektive kriterier, der er fastsat af kom-
munalbestyrelsen.
Efter forslaget vil alle udgifter ved kommunale internationa-
le grundskoler påhvile kommunalbestyrelsen. Som følge he-
raf vil kommunalbestyrelsen ikke kunne opkræve forældre-
betaling for undervisningen på en kommunal international
grundskole. Der skal dog opkræves betaling af forældre til
børn, der er optaget i skolens skolefritidsordning.
4
2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget er en udmøntning af den del af aftalen om
kommunernes økonomi for 2013, hvoraf det fremgår, at re-
geringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti) og KL er enige om, at der skal skabes mu-
ligheder for at etablere internationale grundskoletilbud i
kommunalt regi. Det fremgår endvidere af aftalen, at rege-
ringen vil søge tilslutning til lovændringer med henblik på,
at kommunalbestyrelserne kan få særlige bemyndigelser til
at etablere internationale linjer på en eller flere af kommu-
nens folkeskoler eller internationale skoler, der er fritstående
i forhold til kommunens folkeskoler.
Forslaget skal endvidere ses på baggrund af regeringsgrund-
laget »Et Danmark, der står sammen« fra oktober 2011. Det
fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen (Socialdemo-
kraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) vil
satse målrettet på at forbedre vilkårene for at tiltrække uden-
landske virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft fra
udlandet. Regeringen vil derfor styrke den internationale re-
kruttering og blandt andet forbedre modtagelsen af medrej-
sende familier og ægtefæller samt sikre bedre rammevilkår
for familiernes liv, mens de er her. Blandt andet ved at frem-
me muligheden for etablering af internationale skoler.
Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og So-
cialistisk Folkeparti) nedsatte i februar 2012 en arbejdsgrup-
pe om styrket koordination af indsatsen for at tiltrække og
fastholde udenlandske investeringer. Arbejdsgruppen bestod
af repræsentanter fra Udenrigsministeriet (formand), Er-
hvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Beskæfti-
gelsesministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Mini-
steriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-
nelser, Ministeriet for Børn og Undervisning, Copenhagen
Capacity, Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, Dan-
ske Regioner samt Kommunernes Landsforening.
Arbejdsgruppen kom i januar 2013 med sine anbefalinger i
»Rapport om tiltrækning og fastholdelse af udenlandske in-
vesteringer«. Arbejdsgruppen anbefaler en styrkelse af de
internationale skoletilbud i Danmark med henblik på at styr-
ke den danske modtagelses- og fastholdelsesindsats over for
udenlandske investorer og deres medarbejdere.
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 26. juni
2014 aftale om en reform af international rekruttering - Let-
tere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft. Reformen sigter
mod følgende fire mål:
1) Det skal være lettere og hurtigere for virksomhederne
at rekruttere international arbejdskraft.
2) Lige vilkår for international arbejdskraft og målretning
af ordninger, der ikke fungerer efter hensigten.
3) Danmark skal være bedre til at fastholde internationale
studerende.
4) Modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft
skal styrkes.
Lovforslaget kan medvirke til, at virksomhederne lettere kan
rekruttere international arbejdskraft og fastholde arbejds-
kraften.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Internationale grundskoletilbud i henhold til friskole-
loven
Det er i dag kun muligt at etablere internationale grundsko-
letilbud i henhold til lov om friskoler og private grundskoler
m.v. (friskoleloven). De internationale grundskoletilbud er
enten oprettet som en selvstændig fri grundskole eller som
en afdeling af en fri grundskole.
Der er også mulighed for, at et grundskoletilbud kan opret-
tes som en filial af en international skole, jf. lov nr. 290 af
29. marts 2010 om ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studen-
terkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kur-
ser) (Filialer af internationale skoler).
Det fremgår af § 2, stk. 3, 3. pkt., i friskoleloven, at under-
visningsministeren »kan i særlige tilfælde godkende, at un-
dervisningssproget er et andet end dansk.«
§ 2, stk. 3, blev indsat i friskoleloven ved lov nr. 413 af 26.
juni 1998 om ændring af lov om friskoler og private grund-
skoler m.v. (Tilsynsbestemmelser m.v.). Der fremgår føl-
gende af forarbejderne til bestemmelsen i § 1, nr. 11, i lov-
forslag nr. L 25, der er fremsat den 26. marts 1998, jf. Fol-
ketingstidende 1997-98, tillæg A, side 624:
»Med forslaget præciseres, at undervisningssproget på frie
grundskoler med undtagelse af de tyske mindretalsskoler
som udgangspunkt er dansk. Undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde godkende et andet undervisningssprog. Be-
føjelsen vil blive brugt til at godkende et andet undervis-
ningssprog på skoler, der henvender sig til børn af forældre,
der bor i Danmark, og som kun skal bo i landet i kortere
tid.«
Endvidere fremgår det at forarbejderne til lov nr. 413 af 26.
juni 1998, at der altid skal undervises i faget dansk på mo-
dersmålsniveau.
De internationale frie grundskoler og skoleafdelinger skal i
øvrigt overholde bestemmelserne i friskoleloven, herunder
kravet om at undervisningen skal stå mål med, hvad der al-
mindeligvis kræves i folkeskolen, jf. friskolelovens § 1, stk.
2, 1. pkt.
Det er fastsat i friskolelovens § 1 a, stk. 1-3, at skolen fast-
sætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds
naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske
emner. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de pågæl-
dende fagområder og emner. Undervisningsplanerne skal
angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke
klassetrin der arbejdes med de forskellige fagområder og
5
emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisnings-
tilbud giver mulighed for elevernes alsidige personlige ud-
vikling.
Skolen skal desuden fastsætte delmål for undervisningen i
dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fy-
sik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervis-
ningsforløb.
I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål og delmål, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
gælder de kompetencemål henholdsvis færdigheds- og vi-
densmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i fol-
keskolen, jf. § 1 a, stk. 4, i friskoleloven.
En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af under-
visningsministeren, give specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand, tilbyde supplerende undervisning
eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte,
yde personlig assistance, der kan hjælpe elever til at over-
vinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegan-
gen, og sørge for undervisning af elever, der gennem længe-
re tid på grund af sygdom m.v. ikke kan undervises i skolen,
jf. friskolelovens § 3, stk. 1.
Eleverne på en international fri grundskole og skoleafdeling
skal ikke aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver, hvis skolen
har meddelt Undervisningsministeriet, at skolen ikke afhol-
der prøverne for disse elever. Eleverne kan aflægge folke-
skolens 9. -klasseprøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for dis-
se elever afholder en fremmed stats eller andre udenlandske
prøver, der svarer til folkeskolens 9. -klasseprøver, jf. § 8 a,
stk. 1 og 2, i friskoleloven.
En fri grundskole har mulighed for at lade eleverne deltage i
de nationale test, der anvendes inden for folkeskolen, jf. fol-
keskolelovens § 55 c og § 9 i bekendtgørelse nr. 1000 af 26.
oktober 2009 om anvendelse af test i folkeskolen m.v.
Eleverne i en fri grundskole har ret til efter egen bestemmel-
se at danne elevråd eller på anden demokratisk måde vareta-
ge deres fælles interesser vedrørende skolen. Skolens leder
er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter
denne ret, jf. § 1, stk. 4, i friskoleloven.
Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre
tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekred-
sen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal
udøves, jf. § 9 i friskoleloven.
Efter friskolelovens § 9 a, stk. 1, skal forældrekredsen og
bestyrelsen for skolen i fællesskab blandt andet sikre,
1) at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med
elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og
eventuelt historie,
2) at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en hel-
hedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, og
3) at skolen efter sit formål og i hele sit virke forbereder
eleverne til at leve i et samfund som det danske med
frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem køn-
nene.
Der er også mulighed for, at forældrekredsen og skolens be-
styrelse i stedet kan træffe beslutning om, at tilsynet med
skolen skal føres af skolen ved selvevaluering efter en eva-
lueringsmodet, der er godkendt af Undervisningsministeriet,
jf. friskolelovens § 9 a, stk. 2.
Efter friskolelovens § 9 f fører undervisningsministeren
blandt andet tilsyn med,
1) at undervisningen på frie grundskoler står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
2) at skolerne efter deres formål og i hele deres virke for-
bereder eleverne til at leve i et samfund som det danske
med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker ele-
vernes kendskab til og respekt for grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene.
Undervisningsministeren kan føre et skærpet tilsyn med en
skole. Undervisningsministeren kan i den forbindelse beslut-
te, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette
tilsyn eller dele deraf, jf. § 9 g i friskoleloven.
Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler,
der beregnes ud fra antallet af årselever på skolerne, jf. § 10,
stk. 1, i friskoleloven. Af driftstilskudsbevillingen fastsættes
på finansloven et særligt tilskud til blandt andet specialun-
dervisning, støtteundervisning i dansk af tosprogede elever,
sygeundervisning, hjælpemidler og befordring af elever med
svære handicap, jf. friskolelovens § 11, stk. 1.
3.1.2. Undervisningspligten
Det er fastsat i grundlovens § 76, at »Alle børn i den under-
visningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkesko-
len. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får
en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindelig-
vis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene un-
dervise i folkeskolen.« De nærmere regler om undervis-
ningspligten fremgår af folkeskolelovens §§ 32-35.
Det er fastsat i folkeskolelovens § 32, at »Ethvert barn, der
bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i fol-
keskolelovens §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestem-
melser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det sam-
me gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6
måneder.«
Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i under-
visningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning,
der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len, jf. folkeskolelovens 33, stk. 1. Folkeskolens grundskole
omfatter en børnehaveklasse og 1.-9. klasse.
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalende-
rår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved af-
6
slutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervis-
ningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår,
hvor barnet fylder 17 år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1.
Folkeskolelovens § 32 om undervisningspligt omfatter alle
børn, der bor eller opholder sig her i landet, uanset om de er
danske statsborgere eller ej.
Børn af asylansøgere er dog ikke omfattet af undervisnings-
pligten i henhold til folkeskolelovens § 32. Der er i udlæn-
dingelovens § 42 g, stk. 1, fastsat regler om, at disse børn
skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en un-
dervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves
efter den særskilte tilrettelagte undervisning.
Folkeskolelovens § 32 om undervisningspligt omfatter hel-
ler ikke børn af udenlandske ambassadefunktionærer, der ik-
ke anses for at have ophold her i landet.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervis-
ningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller
får en undervisning, der står mål med, hvad der almindelig-
vis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.
3.2. Den foreslåede ordning
3.2.1. Oprettelse af kommunale internationale grundskoler
m.v.
Det foreslås med lovforslaget, at kommunerne får mulighed
for at oprette internationale grundskoletilbud i kommunalt
regi. Derved forbedres kommunernes mulighed for lokalt at
styrke indsatsen for at rekruttere højt kvalificeret uden-
landsk arbejdskraft og for at tiltrække udenlandske virksom-
heder.
Oprettelse af kommunale internationale grundskoletilbud vil
især være relevant i kommuner, hvor der blandt de lokale
frie grundskoler ikke er interesse for at sikre, at der er den
fornødne kapacitet af internationale grundskoletilbud.
Efter forslaget oprettes kommunale internationale grundsko-
ler som fritstående skoler uden for rammerne af folkeskolen.
Bestemmelserne i folkeskoleloven finder derfor ikke anven-
delse for kommunale internationale grundskoler, medmindre
det fremgår af denne lov.
Med forslaget får kommunalbestyrelsen stor frihed til at ud-
forme det grundskoletilbud, der bedst stemmer overens med
lokale ønsker og behov.
Beslutningen om oprettelse af en kommunal international
grundskole og rammerne herfor, herunder bevillinger og
økonomiske rammer i øvrigt, skolens omfang med hensyn
til klassetrin, elevtal, specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand, skolefritidsordning m.v., skal træffes af
kommunalbestyrelsen på et møde. Da kommunalbestyrel-
sens møder er offentlige, indebærer forslaget, at der sikres
mulighed for, at oprettelse af en kommunal international
grundskole i højere grad kan blive et tema i den lokale de-
bat.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen
af, om der er behov for at oprette en kommunal international
grundskole, undersøge mulighederne for, om de internatio-
nale frie grundskoler, herunder skoleafdelinger, i lokalområ-
det kan fremskaffe de nødvendige pladser. Ved vurderingen
af, om de internationale frie grundskoler, herunder skoleaf-
delinger, kan fremskaffe de nødvendige pladser, kan kom-
munalbestyrelsen blandt andet lægge vægt på kvaliteten af
undervisningen og niveauet for forældrebetalingen.
Undervisningen, der efter forslaget gives inden for børneha-
veklassen og 1.-9. klassetrin, skal stå mål med, hvad der al-
mindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningssproget i en
kommunal international grundskole er efter kommunalbe-
styrelsens bestemmelse enten engelsk, tysk eller fransk. I fa-
get dansk er undervisningssproget dansk.
Skolerne skal i samarbejde med forældrene give eleverne
kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre
uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skolerne skal
efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til
at leve i et samfund som det danske med frihed og folkesty-
re samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt
for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herun-
der ligestilling mellem kønnene.
3.2.2. Eleverne
Kommunale internationale grundskoler optager efter forsla-
get undervisningspligtige børn af udlændinge, der har mid-
lertidigt ophold her i landet på grundlag af beskæftigelse, og
hvis forældre ønsker dem optaget i skolen.
Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om op-
tagelse i skolen, sker optagelse efter objektive kriterier, fx
afstands- og søskendekriterier, der er fastsat af kommunal-
bestyrelsen.
Hvis der er ledig kapacitet på en kommunal international
grundskole, kan der optages danske børn og andre udenland-
ske børn, der bor eller opholder sig her i landet, og hvis for-
ældre ønsker dem optaget i skolen. Hvis det ikke er muligt
at imødekomme alle ønsker om optagelse i skolen, sker op-
tagelse ligeledes efter objektive kriterier, der er fastsat af
kommunalbestyrelsen.
Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekommu-
nen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen og
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for
elevens undervisning m.v. i den kommunale internationale
grundskole. Der henvises til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.2.4.
3.2.3. Fagene, specialundervisning, prøver m.v.
Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der
fastsættes slutmål for de fagområder, som folkeskolens fag-
kreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatori-
ske emner. Kommunalbestyrelsen skal desuden sørge for, at
der fastsættes læseplaner for fagene og de obligatoriske em-
ner.
7
Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at der fast-
sættes delmål for undervisningen i dansk, matematik, en-
gelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunk-
ter i det samlede undervisningsforløb.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke fastsætter slutmål og del-
mål for undervisningen m.v. i den kommunale internationale
grundskole, finder folkeskolens regler om formål, kompe-
tencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag
og emner (Fælles Mål) tilsvarende anvendelse.
De foreslåede bestemmelser om formålet med undervisnin-
gen og fagene svarer til, hvad der gælder for friskoler, her-
under internationale skoler og skoleafdelinger, der er opret-
tet i henhold til friskoleloven, jf. friskolelovens § 1 a, stk.
1-4.
Kommunale internationale grundskoler skal give specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever,
der har behov herfor, tilbyde supplerende undervisning eller
anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte, yde per-
sonlig assistance, der kan hjælpe elever med at overvinde
praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen og
give undervisning til elever, der gennem længere tid på
grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller vel-
færd ikke kan undervises på skolen.
Bestemmelserne i folkeskoleloven om specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand, supplerende undervis-
ning eller anden faglig støtte, personlig assistance og syge-
undervisning gælder tilsvarende for kommunale internatio-
nale grundskoler.
Eleverne i kommunale internationale skoler aflægger ved af-
slutningen af 9. klassetrin folkeskolens 9. -klasseprøver,
medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt undervis-
ningsministeren, at skolen ikke afholder prøverne for disse
elever. Der er dog mulighed for, at eleverne kan aflægge
prøverne i faget dansk.
3.2.4. Udgifterne til kommunale internationale grundskoler
Alle udgifter til kommunale internationale grundskoler på-
hviler kommunerne. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke
opkræve betaling fra forældrene for undervisningen på kom-
munale internationale grundskoler.
Der foreslås dog, at der skal opkræves betaling af forældre
til børn, der er optaget i skolens skolefritidsordning. Efter
forslaget skal kommunalbestyrelsen yde søskendetilskud til
familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, dagin-
stitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under
hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor socia-
le, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig
gældende. Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtilbudslo-
ven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og
klubtilbud og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvarende
ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller del-
vist fripladstilskud. Efter forslaget kan kommunalbestyrel-
sens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud ind-
bringes for Ankestyrelsen.
De foreslåede bestemmelser om skolefritidsordninger svarer
til, hvad der gælder for forældre til børn, der optaget i en
skolefritidsordning i folkeskolen. Det samme gælder de
foreslåede bestemmelser om udgifterne til ekskursioner,
lejrskoler og skolerejser.
Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekommu-
nen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen og
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for
elevens undervisning m.v. i den kommunale internationale
grundskole.
Indgås der ikke aftale om bopælskommunens betaling til
skolekommunen, kan kommunalbestyrelsen i skolekommu-
nen kræve betaling fra bopælskommunen for udgifterne ved
elevens undervisning m.v.
Bopælskommunens betaling til skolekommunen for under-
visningen af eleven udgør i sådanne tilfælde bopælskommu-
nens gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, dog højst et
beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift. Bo-
pælskommunens betaling til skolekommunen for skolefri-
tidsordningen udgør bopælskommunens gennemsnitlige net-
toudgift pr. barn i skolefritidsordning.
3.2.5. Skolebestyrelsen
Efter forslaget skal der oprettes en skolebestyrelse ved hver
kommunal international grundskole.
Bestemmelserne i folkeskoleloven om skolebestyrelser og
regler fastsat i henhold til disse bestemmelser gælder tilsva-
rende for kommunale internationale grundskoler.
3.2.6. Skolelederen
Efter forslaget har skolelederen ved en kommunal internati-
onal grundskole den administrative og pædagogiske ledelse
af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for
kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Derved præcise-
res det, at skolelederen ved en kommunal international
grundskole refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i
den kommunale organisation på samme måde som andre
kommunale ledere.
Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens an-
satte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende sko-
lens elever.
Det foreslås, at skolelederens konkrete beslutninger vedrø-
rende skolens elever ikke kan behandles af kommunalbesty-
relsen. Det er betingelse, at skolelederens konkrete beslut-
ninger vedrørende skolens elever falder inden for de mål og
rammer og principper, som henholdsvis kommunalbestyrel-
sen og skolebestyrelsen har fastsat. Det er hensigten med
forslaget at fremme en stærk og synlig skoleledelse.
8
Skolelederens øvrige beslutninger kan indbringes for kom-
munalbestyrelsen.
3.2.7. Kvalitetsrapporter
Efter forslaget skal kommunale internationale grundskoler
indgå i kvalitetsrapporten, som kommunalbestyrelsen hvert
andet år skal udarbejde på folkeskoleområdet, jf. folkeskole-
lovens § 40 a.
Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen,
skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbe-
styrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og
kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitets-
rapport.
Kvalitetsrapporten skal således både behandle kommunens
skolevæsen som helhed og forholdene på den enkelte skole,
herunder en kommunal international grundskole.
Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbe-
styrelsen, der skal tage stilling til rapporten og til opfølgning
af kvalitetsrapporten. Forinden drøftelsen i kommunalbesty-
relsen skal der indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne
om kvalitetsrapporten.
Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en
skole ud fra en helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende,
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med
henblik på at forbedre niveauet på skolen. Forinden drøftel-
sen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om
handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Handlingsplanen skal
vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter
og handlingsplaner samt skolebestyrelsernes udtalelser her-
om på internettet.
Efter forslaget fører undervisningsministeren tilsyn med
kvalitetsudviklingen på kommunale internationale grund-
skoler.
I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal in-
ternational grundskole kan undervisningsministeren med
henblik på at forbedre det faglige niveau pålægge kommu-
nalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Ministeren
fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.
Ved vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal internatio-
nal grundskole forstås, at det faglige niveau ud fra en hel-
hedsvurdering i flere på hinanden følgende år ikke kan stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil der
indgå flere forhold. Det vil være centralt, om elevernes præ-
stationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for un-
dervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afvi-
ger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgen-
nemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne
være et tegn på dårlig kvalitet.
3.2.8. Det almindelige kommunale tilsyn
De kommunale internationale grundskoler er som kommu-
nale institutioner omfattet af det almindelige tilsyn med den
kommunale forvaltning. Efter den kommunale styrelseslov
varetages tilsynet af Statsforvaltningen og økonomi- og in-
denrigsministeren.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget realiserer den del af aftalen om kommunernes
økonomi for 2013, hvoraf det fremgår, at regeringen og KL
er enige om, at der skal skabes muligheder for at etablere in-
ternationale grundskoletilbud i kommunalt regi.
Det er med lovforslaget forudsat, at den enkelte kommune
selv vælger, om den vil oprette tilbuddet, og at kommunen
kun er forpligtet til at oprette det antal pladser, der finansie-
ringsmæssigt er dækning for. Lovforslaget er herved ud-
giftsneutralt, selv om det ikke muliggør opkrævning af for-
ældrebetaling.
Finansieringsgrundlaget vil være det udvidede skattegrund-
lag, der følger af tilflytning af udenlandsk arbejdskraft. Lov-
forslaget medfører derfor ikke statslig kompensation i form
af øget bloktilskud til kommunerne. Hertil kommer eventu-
elle afledte mindreudgifter i den kommunale folkeskole som
følge af optagelse af elever, der alternativt havde valgt en af
kommunens folkeskoler, og tilsvarende en mindreudgift til
kommunalt bidrag til staten for optagede elever, der alterna-
tivt havde valgt en fri grundskole eller et internationalt
grundskoletilbud i henhold til friskoleloven.
For den enkelte kommune kan finansieringsgrundlaget des-
uden være betaling for optagede elever, der er bosat i en na-
bokommune. Bopælskommunens betaling vil i sådanne til-
fælde som udgangspunkt skulle ske på grundlag af frivillig
aftale mellem de berørte kommuner, dog således at betalin-
gen ikke overstiger bopælskommunens gennemsnitlige ud-
gifter pr. folkeskoleelev. Tilsvarende vilkår gælder for ele-
ver, der optages i en skolefritidsordning knyttet til grund-
skoletilbuddet.
Det kommunale internationale grundskoletilbud skønnes
samlet set ikke at ville påvirke søgningen til de frie grund-
skoler. Lovforslaget har derfor ikke økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for kommunerne, staten og regio-
nerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
9
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter med und-
tagelse af, at det er tydeliggjort i bemærkningerne til lovfor-
slaget, at børn af grænsearbejdere m.v. også kan optages i
skolerne. Der henvises til § 3 i bemærkningerne til lovfor-
slagets enkelte bestemmelser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. november
2014 til den 1. december 2014 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Danmarks
Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri,
Dansk Psykolog Forening, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handi-
capråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschles-
wig, Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Fagskoler,
Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af
Katolske Skoler i Danmark, Foreningen for Kristne Frisko-
ler, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening,
Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark,
Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne, Private Gymna-
sier og Studenterkurser, Skole og Forældre, Skolelederfor-
eningen, Socialpædagogernes Landsforbund og Ungdoms-
skolernes Udviklingscenter.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter med undtagelse af, at det er ty-
deliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at børn af grænsearbejdere m.v. og-
så kan optages i skolerne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 1, at kommunalbestyrel-
sen får mulighed for at træffe beslutning om oprettelse af
kommunale internationale grundskoler. Efter lovforslaget
oprettes kommunale internationale grundskoler som frit-
stående skoler uden for rammerne af folkeskolen.
Bestemmelserne i folkeskoleloven finder derfor ikke anven-
delse for kommunale internationale grundskoler, medmindre
det fremgår af loven. Det er fx fastsat i lovforslagets § 6,
stk. 2, at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke har
fastsat slutmål og delmål for fagene m.v., gælder folkesko-
lens regler om formål, kompetencemål og færdigheds- og
vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).
Oprettelse af kommunale internationale grundskoler forud-
sætter, at kommunalbestyrelsen vurderer, at der er et til-
strækkeligt elevtal til at oprette et sådan skoletilbud, således
at der kan tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø,
der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompe-
tencer.
Ved et tilstrækkeligt elevtal forstås normalt, at der kan op-
rettes en enkeltsporet skole med børnehaveklasse og 1.-9.
klassetrin ved fuld indfasning. Der er dog intet til hinder for,
at kommunalbestyrelsen kan beslutter, at skolen skal omfat-
te færre klassetrin end børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin.
Skolen bør dog altid omfatte mindst 3 sammenhængende
klassetrin.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens beslutning
om oprettelse af en kommunal international grundskole skal
træffes på et møde.
Da kommunalbestyrelsens møder er offentlige, indebærer
forslaget, at der sikres mulighed for, at oprettelsen af en
kommunal international grundskole i kommunen kan blive
et tema i den lokale debat.
I forbindelse med oprettelsen af en kommunal international
grundskole skal kommunalbestyrelsen efter lovforslagets §
1, stk. 2, på et møde fastsætte mål og rammer for den enkel-
te skoles virksomhed, herunder bevillinger og økonomiske
rammer, skolens omfang med hensyn til klassetrin, special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand, undervis-
ning i fritiden, antal skoledage samt rammer for klassedan-
10
nelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde
m.v.
Hvis mål og rammer for den enkelte skoles virksomhed skal
ændres, skal beslutningen herom ligeledes træffes af kom-
munalbestyrelsen på et møde.
Efter lovforslagets § 1, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen på
et møde træffe beslutning om at oprette en skolefritidsord-
ning på den kommunale internationale grundskole. Beslut-
ningen kan træffes i forbindelse med oprettelsen af den
kommunale internationale grundskole eller på et senere tids-
punkt.
Skolefritidsordningen er en del af den kommunale interna-
tionale grundskoles virksomhed. Det er derfor skolelederen,
der har det pædagogiske og administrative ansvar for skole-
fritidsordningen, jf. lovforslagets § 13, stk. 1. Skolebestyrel-
sen varetager tilsynet med ordningen, godkender budgettet
m.v., jf. lovforslagets § 12, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Efter lovforslagets § 9, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen op-
kræve betaling af forældre til børn, der er optaget i en skole-
fritidsordning. Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til § 2
Det fremgår af lovforslagets § 2, at kommunalbestyrelsen
har ansvaret for kommunale internationale grundskoler i
kommunen. Derved tydeliggøres det, at kommunalbestyrel-
sen har ansvaret for styringen af den eller de kommunale in-
ternationale grundskole(r) i kommunen i overensstemmelse
med bestemmelserne i den kommunale styrelseslovgivning.
Det fremgår af lovforslagets § 17, at kommunale internatio-
nale grundskoler indgår i kvalitetsrapporten for kommunens
skolevæsen. Kommunalbestyrelsen har derfor også det en-
delige ansvar for kvaliteten af undervisningen på kommuna-
le internationale grundskoler.
Lovforslagets § 2 skal ses i sammenhæng med bestemmel-
serne i lovforslagets § 12, stk. 2, om skolebestyrelsens kom-
petence og lovforslagets § 13, stk. 1, 3. pkt., om skolelede-
rens selvstændige kompetence i forbindelse med alle kon-
krete beslutninger vedrørende skolens elever. Der henvises
til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Til § 3
Efter lovforslagets § 3, stk. 1, optager kommunale internati-
onale grundskoler undervisningspligtige børn af udlændin-
ge, der har midlertidigt ophold her i landet på grundlag af
beskæftigelse, og hvis forældre ønsker dem optaget i skolen.
Ved midlertidigt ophold her i landet forstås som udgangs-
punkt ethvert ophold, som ikke forventes at være varigt. Der
kan herved lægges vægt på, om den herboende udlænding
har ret til tidsubegrænset ophold her i landet.
En udlænding, hvis ret til ophold er relateret til beskæftigel-
se, vil som udgangspunkt have opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 a. EU-borgere har i henhold til EU-op-
holdsbekendtgørelsen ret til ophold i Danmark som arbejds-
tagere eller selvstændigt erhvervsdrivende.
Det er en betingelse efter lovforslagets § 3, stk. 1, at ophol-
det både forventes at være midlertidigt, og at det er relateret
til beskæftigelse.
Ved et barn af en udlænding forstås som udgangspunkt et
barn, der er en del af den pågældendes husstand.
Lovforslagets § 3, stk. 1, omfatter også børn af grænsearbej-
dere, der har bopæl uden for Danmark, og som godtgør at
have status her i landet som arbejdstagere i henhold til arti-
kel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-
måde. Udlændingen skal herudover være fyldt 18 år. Det
samme gælder børn af personer, der har etableret selvstæn-
dig virksomhed her i landet i henhold til artikel 49 i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Ud over statsborgere i EU-landene er statsborgere i EØS-
landene (Island Liechtenstein og Norge) og Schweiz også
omfattet af artikel 45 og artikel 49 i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde. Børn af grænsearbejdere
m.v. fra disse lande er således også omfattet af lovforslagets
§ 3, stk. 1.
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2, at i de tilfælde, hvor
det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse
i skolen, skal optagelse ske efter objektive kriterier, fx sø-
skende- og afstandskriterier, der er fastsat af kommunalbe-
styrelsen
Optagelse af elever er ikke begrænset til udenlandske børn,
der enten bor eller opholder sig i kommunen.
Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 3, at i de tilfælde, hvor
der er ledig kapacitet på en kommunal international grund-
skole, kan der optages danske børn og andre udenlandske
børn, der bor eller opholder sig her i landet, og hvis forældre
ønsker dem optaget i skolen. Hvis det ikke er muligt at imø-
dekomme alle ønsker om optagelse i skolen, skal optagelse
ske efter objektive kriterier, fx søskende- og afstandskriteri-
er, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Lovforslagets § 3, stk. 3, skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, stk. 2, hvoraf det fremgår, at kommunalbesty-
relsen på et møde fastlægge mål og rammer for den enkelte
skoles virksomhed, herunder elevtal for skolen.
Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 4, at folkeskolelovens §
38 om digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om
indskrivning af børn i folkeskolen og optagelse af børn i
skolefritidsordninger gælder tilsvarende for kommunale in-
ternationale grundskoler.
Det er fastsat i folkeskolelovens § 38, stk. 1, at ansøgning
om indskrivning af børn i folkeskolen og om optagelse af
11
børn i skolefritidsordning skal indgives til kommunalbesty-
relsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning,
som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives med digital selvbetjening,
afvises af kommunalbestyrelsen.
Efter folkeskolelovens § 38, stk. 2, kan kommunalbestyrel-
sen dog tilbyde, at ansøgning kan indgives på anden vis,
hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan forventes at kunne anvende den digitale selvbetjenings-
løsning. Kommunalbestyrelsen kan desuden helt ekstraordi-
nært også undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgi-
vet ved digital selvbetjening, jf. folkeskolelovens § 38, stk.
3.
Til § 4
Efter lovforslagets § 4, stk. 1, skal kommunale internationa-
le grundskoler give undervisning inden for børnehaveklas-
sen og 1.-9. klassetrin, der kan stå mål med, hvad der almin-
deligvis kræves i folkeskolen.
Det er kommunalbestyrelsen, der har det endelige ansvar for
kvaliteten af undervisningen på kommunale internationale
grundskoler og dermed også for, at undervisningen kan stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der
henvises til bemærkninger til lovforslagets § 2.
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 2, at der fastsættes nogle
overordnede retningslinjer for formålet med kommunale in-
ternationale grundskoler.
Det er fastsat i lovforslagets § 4, stk. 2, 1. pkt., at kommuna-
le internationale grundskoler i samarbejde med forældrene
skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbere-
der dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære
mere.
Endvidere fremgår det af lovforslagets § 4, stk. 2, 2. pkt., at
skolerne efter deres formål og i hele deres virke skal forbe-
rede eleverne til at leve i et samfund som det danske med
frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kends-
kab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 2, 2.
pkt., svarer til, hvad der gælder for de frie grundskoler, her-
under de internationale frie grundskoler og skoleafdelinger,
jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundsko-
ler m.v.
Efter lovforslaget § 4, stk. 3, er undervisningssproget i en
kommunal international grundskole enten engelsk, tysk eller
fransk. Bestemmelsen regulerer udtømmende mulighederne
for valg af undervisningssprog. I faget dansk er undervis-
ningssproget altid dansk.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om un-
dervisningssproget på den pågældende kommunale interna-
tionale grundskole.
Til § 5
Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 1, at skoleåret begynder
den 1. august og normalt omfatter 200 skoledage.
Endvidere foreslås i lovforslagets § 5, stk. 2, at elevernes
sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Den forslåe-
de bestemmelse svarer til, hvad der gælder for folkeskolen,
jf. folkeskolelovens § 14 a, stk. 2.
Det er inden for disse rammer, at kommunalbestyrelsen kan
fastsætte ferier og fridage for kommunale internationale
grundskoler. Det er dog forudsat, at undervisningen normalt
placeres på ugens 5 første hverdage, svarende til hvad der
gælder for folkeskolen.
Til § 6
Lovforslagets § 6, stk. 1, indebærer, at kommunalbestyrel-
sen skal fastsætte slutmål for de fagområder, som folkesko-
lens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens ob-
ligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen skal desuden fast-
sættes mål for undervisningen i dansk, matematik, engelsk,
geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det
samlede undervisningsforløb (delmål).
Det er hermed forudsat, at slutmålene og delmålene står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. jf. lovfor-
slagets § 4, stk. 1.
I lovforslagets § 6, stk. 2, er det fastsat, at folkeskolens reg-
ler om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål
i de enkelte fag og emner (Fælles Mål) gælder i det omfang,
kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål og delmål for
undervisningen m.v. i henhold til § 6, stk. 1.
Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 3, at kommunalbesty-
relsen skal udarbejde læseplaner for fagene og de obligatori-
ske emner.
Læseplanerne anvendes som et redskab i lærersamarbejdet
om fag og tværfaglige forløb frem mod slutmålene for de
enkelte fag med henblik på at understøtte den enkelte elevs
udvikling og behov.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 3, hin-
drer ikke, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende
Undervisningsministeriets vejledende læseplaner for folke-
skolens fag og emner samt børnehaveklassen.
Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 4, at undervisningen i de
enkelte fag og emner skal fremme elevernes alsidige udvik-
ling. Med elevernes alsidige udvikling forstås alle sider af
elevernes personlighedsudvikling, dvs. den åndelige, intel-
lektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling.
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 6, stk. 1-4,
svarer til, hvad der gælder for de frie skoler, herunder de frie
internationale skoler, jf. § 1 a, stk. 1-4, i friskoleloven.
12
Til § 7
Lovforslagets § 7, stk. 1, indebærer, at kommunale internati-
onale grundskoler skal give specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand og tilbyde supplerende undervis-
ning eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støt-
te, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervis-
ningsdifferentiering og holddannelse m.v.
Kommunale internationale grundskoler skal desuden yde
personlig assistance, der kan hjælpe elever til at overvinde
praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, og
give undervisning til elever, der gennem længere tid på
grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller vel-
færd ikke kan undervises på den kommunale internationale
grundskole.
I lovforslagets § 7, stk. 2, er det fastsat, at folkeskolelovens
bestemmelser om specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand, supplerende undervisning eller anden fag-
lig støtte, personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at
overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skole-
gangen, og sygeundervisning gælder tilsvarende for kom-
munale internationale grundskoler.
Lovforslagets § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2, skal ses i sammen-
hæng. I lovforslagets § 7, stk. 1, fastsættes, at kommunale
internationale grundskoler skal give specialundervisning
m.v., og i lovforslagets § 7, stk. 2, fastsættes, hvilke bestem-
melser i folkeskoleloven der finder anvendelse for den på-
gældende aktivitet.
Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 3, at kommunalbestyrel-
sen kan henvise elever til et undervisningstilbud i folkesko-
len, hvis kommunalbestyrelsen finder, at elevens behov for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
falder uden for rammerne af den kommunale internationale
grundskole.
Efter lovforslagets § 1, stk. 2, fastlægger kommunalbestyrel-
sen mål og rammer for enkelte skoles virksomhed, herunder
skolens omfang med hensyn til specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand.
I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen fx har fastlagt, at
den kommunale internationale grundskole kun giver special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever
i den almindelige klasse, kan en henvisning til et undervis-
ningstilbud i folkeskolen blive aktuelt, hvis elevens under-
visningsmæssige behov kun kan tilgodeses i en specialklas-
se eller i en specialskole.
Lovforslagets § 7, stk. 4, indebærer, at kommunalbestyrel-
sen får mulighed for at henvise tosprogede elever til under-
visning i deres modersmål, som skal etableres for folkesko-
lens elever.
Det fremgår af folkeskolelovens § 5, stk. 6, at modersmåls-
undervisning skal gives til elever fra medlemsstaterne i Den
Europæiske Union, fra lande, der er omfattet af aftalen om
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra
Færøerne og Grønland.
Lovforslagets § 7, stk. 4, hindrer ikke, at kommunalbestyrel-
sen i videre omfang kan henvise elever fra andre stater til
modersmålsundervisning i folkeskolen, hvis en sådan mo-
dersmålsundervisning er oprettet i henhold til folkeskolelo-
vens § 3, stk. 6, om undervisning i fritiden.
Lovforslagets § 7, stk. 5, giver kommunalbestyrelsen mulig-
hed for at tilbyde elever på 7.-9. klassetrin vejledning om
valg af ungdomsuddannelse og erhverv.
Til § 8
Lovforslagets § 8, stk. 1, indebærer, at eleverne på en kom-
munal international grundskole ved afslutningen af 9. klas-
setrin skal aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver, medmin-
dre kommunalbestyrelsen har meddelt undervisningsmini-
steren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for
elevene.
Eleverne på en kommunal international grundskole vil ofte
ikke have de nødvendige sproglige forudsætninger i dansk
til at kunne aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver.
Efter lovforslagets § 8, stk. 2, er der mulighed for, at ele-
verne kan aflægge 9. -klasseprøver i faget dansk, selv om
kommunalbestyrelsen har meddelt undervisningsministeren,
at den kommunale internationale grundskole ikke afholder
folkeskolens 9. -klasseprøver. Det er en betingelse, at skolen
i øvrigt for eleverne afholder en fremmed stats eller andre
udenlandske prøver, der svarer til folkeskolens 9. -klasse-
prøver.
Lovforslagets § 8, stk. 1 og 2, om 9. -klasseprøver svarer til,
hvad der gælder for en fri grundskole eller en skoleafdeling
med et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 8 a, stk. 1,
2. pkt., og § 8 a, stk. 2, i friskoleloven.
I lovforslagets § 8, stk. 3, fastsættes det, at i de tilfælde, hvor
en kommunal international grundskole afholder folkesko-
lens 9. -klasseprøver, gælder folkeskolens regler om 9. -
klasseprøver tilsvarende.
De nærmere regler om folkeskolens 9. -klasseprøver er fast-
sat i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om fol-
keskolens prøver.
Til § 9
Lovforslagets § 9, stk. 1, indebærer, at kommunalbestyrel-
sen skal afholde alle udgifter ved kommunale internationale
grundskoler, herunder udgifterne til de nødvendige under-
visningsmidler. Som følge heraf kan der ikke opkræves for-
ældrebetaling for undervisningen i en kommunal internatio-
nal grundskole.
Efter lovforslagets § 9, stk. 2, skal der dog opkræves beta-
ling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsord-
ning. Desuden fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal
13
yde søskendetilskud og fripladstilskud i henhold til reglerne,
der er fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens
tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældre-
nes egenbetaling.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.
§ 50, stk. 2, i folkeskoleloven.
Lovforslagets § 9, stk. 3, indebærer, at folkeskolelovens §
50 a om digital selvbetjening i forbindelse med ansøgninger
om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud gælder til-
svarende for kommunale internationale grundskoler.
Det er fastsat i folkeskolelovens § 50 a, stk. 1, at ansøgning
om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud skal indgives
til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, afvises af kommunalbestyrelsen.
Efter folkeskolelovens § 50 a, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen dog tilbyde, at ansøgning kan indgives på anden vis,
hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan forventes at kunne anvende den digitale selvbetjenings-
løsning. Kommunalbestyrelsen kan desuden helt ekstraordi-
nært også undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgi-
vet ved digital selvbetjening, jf. folkeskolelovens § 50 a, stk.
3.
Lovforslagets § 9, stk. 4, giver kommunalbestyrelsen hjem-
mel til at tilbageholde den fremtidige uddannelseshjælp eller
kontanthjælp i de tilfælde, hvor en person, der modtager ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp, har undladt at betale for
skolefritidsordningen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9, stk. 4, sva-
rer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens
§ 50, stk. 3.
Lovforslagets § 9, stk. 5, giver hjemmel til, at restancer ve-
drørende betaling for skolefritidsordningen kan inddrives
ved modregning i børne- og ungeydelsen efter regler fastsat
i lov om en børne- og ungeydelse.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9, stk. 5, sva-
rer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens
§ 50, stk. 4.
Lovforslagets § 9, stk. 6, giver kommunalbestyrelsen hjem-
mel til at opkræve betaling af forældre til børn, som deltager
i undervisning i fritiden på den kommunale internationale
grundskole.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen fastlægger mål og
rammer for den enkelte skoles virksomhed, herunder sko-
lens undervisning i fritiden. Det er op til kommunalbestyrel-
sen at beslutte, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket om-
fang der skal tilbydes eleverne på en kommunal internatio-
nal grundskole undervisning i fritiden.
Hvis en kommunale internationale grundskole tilbyder ele-
verne undervisning i fritiden, skal kommunalbestyrelsen
træffe beslutning om, hvorvidt der skal opkræves betaling
for undervisningen og i bekræftende fald fastlægge størrel-
sen af betalingen.
Det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 7, at folkeskolelovens
§ 50, stk. 5-9, om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser
gælder tilsvarende for kommunale internationale grundsko-
ler.
Det er fastsat i folkeskolelovens § 50, stk. 5, at kommunal-
bestyrelsen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forud-
sætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler.
Kommunalbestyrelsen afholder desuden alle udgifter til læ-
rernes deltagelse i skolerejser, jf. folkeskolelovens § 50, stk.
6.
Efter folkeskolelovens § 50, stk. 7, kan kommunalbestyrel-
sen dog kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for ele-
vens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen
kan også kræve betaling af forældrene til dækning af udgif-
terne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerej-
ser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt
sparet hjemmeforbrug.
Endvidere fremgår det af folkeskolelovens § 50, stk. 8, at
klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med
skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fælles-
skab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke
dækkes af kommunen.
Den enkelte elevs ret til deltagelse i ekskursioner, lejrskoler
og skolerejser kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb el-
ler en anden ydelse, jf. folkeskolelovens § 50, stk. 9.
Til § 10
Det foreslås i lovforslagets § 10, at kommunalbestyrelsens
afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud kan ind-
bringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Des-
uden kan kommunalbestyrelsens afgørelser om afvisning af
ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening i
henhold til lovforslagets § 9, stk. 3, indbringes for Ankesty-
relsen.
Den forslåede bestemmelse i lovforslagets § 10 svarer til,
hvad der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 51,
stk. 6.
Til § 11
Efter lovforslagets § 11, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
kræve betaling for undervisningsudgifterne m.v. for elever,
der optages på en kommunal international grundskole i
kommunen, og som har bopæl i en anden kommune.
Betalingen størrelse fastsættes efter aftale mellem kommu-
nalbestyrelsen i skolekommunen og kommunalbestyrelsen i
bopælskommunen.
14
Bestemmelsen har sammenhæng med lovforslagets § 3, stk.
1-3, hvorefter kommunalbestyrelsens optagelse af elever i
kommunale internationale grundskoler ikke er begrænset til
elever, der bor eller opholder sig i kommunen.
Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ansøgninger om
optagelse i skolen, skal optagelse ske efter objektive kriteri-
er, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets §
3, stk. 2, og § 3, stk. 3, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har
derfor mulighed for at fastsætte et bestemt distrikt, hvorfra
der kan optages elever, der kan være større eller mindre end
kommunen.
Det er fastsat i lovforslagets § 11, stk. 2, at i de tilfælde,
hvor der ikke indgås aftale om betaling for elevens under-
visning m.v., kan kommunalbestyrelsen i skolekommunen
kræve betaling fra bopælskommunen efter stk. 3-6.
Efter lovforslagets § 11, stk. 3, udgør bopælskommunens
betaling for undervisningen af eleven bopælskommunens
gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev. Der kan herudover
ikke kræves betaling for elevens undervisning. Betalingen til
skolekommunen udgør således den udgift, som bopælskom-
munen ville have haft, hvis eleven i stedet var blevet under-
vist i en folkeskole i bopælskommunen. Der kan dog højst
opkræves et beløb, der svarer til skolekommunens tilsvaren-
de udgift.
Efter lovforslagets § 11, stk. 4, 1. pkt., udgør bopælskommu-
nens betaling for skolefritidsordningen bopælskommunens
gennemsnitlige nettoudgift pr. barn i skolefritidsordning.
Betalingen til skolekommunen udgør således den udgift,
som bopælskommunen ville have haft, hvis eleven i stedet
var blevet optaget i en skolefritidsordning i bopælskommu-
nen.
Da enkelte kommuner ikke har en skolefritidsordning, er det
fastsat i lovforslagets § 11, stk. 4, 2. pkt., at bopælskommu-
nens betaling i sådanne tilfælde udgør den gennemsnitlige
budgetterede nettoudgift pr. plads i fritidshjem, klub m.v.
for den aldersgruppe, som eleven tilhører.
Det er fastsat i lovforslagets § 11, stk. 5, at betalingsforplig-
telsen indtræder, når eleven påbegynder undervisningen og
ophører, når eleven afslutter undervisningen. Afslutter ele-
ven undervisningen ved sommerferiens begyndelse, betales
dog for resten af skoleåret.
Betalingsforpligtelsen for skolefritidsordningen, jf. lovfor-
slagets § 11, stk. 6, indtræder, når eleven begynder i skole-
fritidsordningen og ophører, når eleven slutter i ordningen.
Til § 12
Lovforslagets § 12, stk. 1, indebærer, at kommunalbestyrel-
sen er forpligtet til at oprette en skolebestyrelse på kommu-
nale internationale grundskoler.
Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 2, at folkeskolelovens
§§ 42-44 om skolebestyrelsens sammensætning og virksom-
hed m.v. og regler fastsat i henhold til disse bestemmelser
gælder tilsvarende for kommunale internationale grundsko-
ler.
I folkeskolelovens § 42 er der fastsat bestemmelser om sko-
lebestyrelsens sammensætning. Efter bestemmelsen har
kommunalbestyrelsen kompetence til at træffe beslutning
om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udta-
lelse fra de berørte skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen
er ikke bundet af skolebestyrelsernes udtalelser.
Skolebestyrelsen skal altid bestå af et flertal af forældrere-
præsentanter, mindst 2 repræsentanter for det undervisende
personale og de øvrige medarbejdere og mindst 2 elevrepræ-
sentanter. Formanden for skolebestyrelsen vælges blandt
forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen, jf. folkeskole-
lovens § 42. stk. 6.
Ved nyoprettede skoler er det ikke muligt at høre skolebe-
styrelsen om skolebestyrelsens sammensætning. Kommu-
nalbestyrelsen må derfor sammensætte en hensigtsmæssig
skolebestyrelse uden høring.
Efter folkeskolelovens § 43, stk. 1, har kommunalbestyrel-
sen kompetence til at fastsætte regler om valg af forældrere-
præsentanter til skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan
dermed tilrettelægge en valgprocedure efter lokale ønsker
og behov.
Det fremgår af folkeskolelovens § 43, stk. 4, at kommunal-
bestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentanter veder-
lag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindel-
se med varetagelsen af medlemsskabet af skolebestyrelsen.
De nærmere regler om vederlag til skolebestyrelsesmedlem-
mer fremgår af kapitel 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 28 af 14.
januar 2014 om valg af forældrerepræsentanter til skolebe-
styrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elev-
repræsentanter i skolebestyrelser.
I folkeskolelovens § 44 er der fastsat bestemmelser om sko-
lebestyrelsens virksomhed. Det fremgår blandt andet af fol-
keskolelovens § 44, at skolebestyrelsen udøver sin virksom-
hed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen
fastsætter, og fører tilsyn med alle dele af skolens virksom-
hed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen
kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens
virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksom-
hed, herunder om undervisningens organisering, elevernes
undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens læng-
de, specialundervisning på skolen, elevernes placering i
klasser, samarbejdet mellem skole og hjem og skolens og
forældrenes ansvar i samarbejdet, underretning af hjemmene
om elevernes udbytte af undervisningen, arbejdets fordeling
mellem lærerne, fællesarrangementer for eleverne i skoleti-
den og skolefritidsordningens virksomhed.
Endvidere fremgår det af folkeskolelovens § 44, at skolebe-
styrelsen godkender skolens budget inden for de økonomi-
ske rammer, der er fastlagt for skolen. Skolebestyrelsen god-
15
kender også skolens undervisningsmidler og fastsætter sko-
lens ordensregler.
Til § 13
Lovforslagets § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., indebærer, at skolens
leder entydigt har det administrative og pædagogiske ansvar
for den kommunale internationale grundskole og er ansvar-
lig for skolens virksomhed inden for de mål og rammer og
principper, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skole-
bestyrelsen har fastsat. Det er endvidere skolens leder, der
leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer
alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden
for skolens rammer.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, 3. pkt., at lederens
konkrete beslutninger vedrørende skolens elever ikke kan
behandles af kommunalbestyrelse. Det er en betingelse, at
beslutningen falder inden for de mål og rammer og princip-
per, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebesty-
relsen har fastsat.
Der gælder en almindelig kommunalretlig grundsætning om,
at kommunalbestyrelsen er begrænset i adgangen til at give
tjenestebefalinger med hensyn til ansattes varetagelse af op-
gaver, der forudsætter særlig faglig sagkundskab. I forhold
til en leder af en kommunal international grundskole inde-
bærer det blandt andet, at skolelederen varetager en række
pædagogiske opgaver i forhold til de enkelte elever, som
vedkommende er den kompetente til at varetage. Med for-
slaget ønskes det tydeliggjort, at sådanne beslutninger hen-
hører under skolelederens selvstændige kompetence, der ik-
ke kan behandles af kommunalbestyrelsen. Herved er det ik-
ke muligt for kommunalbestyrelsen at ændre sådanne be-
slutninger, hverken på eget initiativ eller i en prøvelsessitua-
tion eller i øvrigt at give konkrete tjenestebefalinger herom.
Lovforslagets § 13, stk. 1, 3. pkt., svarer til, hvad der gælder
for skoleledere i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 45, stk.
2, 2. pkt.
Lovforslagets § 13, stk. 2, 1. og 2. pkt., indebærer, at skole-
lederen har pligt til at påse, at alle elever deltager i undervis-
ningen. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at skolelederen
kan give en elev tilladelse til at holde fri fra skole uden for
de almindelige ferier og fridage, hvis der foreligger særlige
grunde hertil. Afgørelsen om ekstraordinære ferier og frida-
ge træffes på grundlag af en konkret vurdering af elevens
behov for at holde fri sammenholdt med hensynet til under-
visningen af eleven.
I de tilfælde, hvor skolelederen vurderer, at en elev ikke op-
fylder undervisningspligten, er det fastsat i lovforslagets §
13, stk. 2, 3. pkt., at skolelederen skal indberette det til kom-
munalbestyrelsen i elevens bopælskommune.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med folkeskolelo-
vens § 40, stk. 1, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrel-
sen har ansvaret for, at ethvert barn i kommunen indskrives i
folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Til § 14
Lovforslagets § 14 vedrører skolens adgang og pligt til at
vurdere elevernes udbytte af undervisningen og underrette
eleven og forældrene herom. Ved regelmæssig underretning
forstås i denne forbindelse, at underretningen sædvanligvis
skal ske mindst to gange om året.
Den foreslåede bestemmelse skal også ses i sammenhæng
med lovforslagets § 12, stk. 2, hvorefter folkeskolelovens §§
42-44 om skolebestyrelser og regler fastsat i henhold til dis-
se bestemmelser gælder tilsvarende for kommunale interna-
tionale grundskoler. Som følge heraf skal skolebestyrelsen
fastsætte principper for underretningen af hjemmene om ele-
vernes udbytte af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 44,
stk. 2, nr. 4.
Til § 15
Lovforslagets § 15 om elevråd svarer til, hvad der gælder
for elevråd i folkeskolen, jf. § 46, stk. 1, 1.-3. pkt., i folke-
skoleloven.
Til § 16
Efter lovforslagets § 16 kan undervisningsministeren til va-
retagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. for-
lange enhver om oplysninger om kommunale internationale
grundskoler. Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad
der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 56, stk. 1,
4 og 5.
Til § 17
Lovforslagets § 17 indebærer, at kommunale internationale
grundskoler skal indgå i kvalitetsrapporten, som kommunal-
bestyrelsen hvert andet år skal udarbejde på folkeskoleområ-
det, jf. folkeskolelovens § 40 a.
Det fremgår af folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, at kvalitets-
rapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers
niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommu-
nalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå
og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante
kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at be-
skrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler
i kvalitetsrapporten.
Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstil-
lende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrap-
porten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiati-
ver med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller
på skolen, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2.
Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbe-
styrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder opfølg-
ning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen ind-
hentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitets-
rapporten, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 3.
16
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter
med eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsernes udta-
lelser herom på internettet, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk.
4.
De nærmere regler om kvalitetsrapporter fremgår af be-
kendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i
folkeskolen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.2.7. Kvalitetsrapporter.
Til § 18
Det fremgår af lovforslagets § 18, stk. 1, at undervisnings-
ministeren føre tilsyn med kvalitetsudviklingen på kommu-
nale internationale grundskoler.
I lovforslagets § 18, stk. 2, er det fastsat, at i tilfælde af ved-
varende dårlig kvalitet på en kommunal international grund-
skole kan undervisningsministeren pålægge kommunalbe-
styrelsen at udarbejde en handlingsplan i henhold til folke-
skolelovens § 40 a, stk. 2.
Ved vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal internatio-
nal grundskole forstås, at det faglige niveau ud fra en hel-
hedsvurdering i flere på hinanden følgende år ikke kan stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I
vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå
flere forhold. Det vil være centralt, om elevernes præstatio-
ner lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervis-
ningen på de forskellige klassetrin.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.2.7. Kvalitetsrapporter.
Til § 19
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2015. Loven
finder anvendelse fra skoleåret 2015/16 og senere skoleår.
Til § 20
Med tilføjelsen af », i en kommunal international grundsko-
le« i folkeskolelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., præciseres det, at
undervisningspligten også kan opfyldes i en kommunal in-
ternational grundskole. Den foreslåede ændring er af ordens-
mæssig karakter.
Til § 21
Efter forslaget gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 19. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af
20. juni 2014, som ændret ved lov nr. 1641 af 26. december
2013, § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 632 af
16. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1539 af 27. december 2014,
foretages følgende ændring:
§ 33. (...)
Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri
grundskole, i en statsskole, i en europaskole eller i en gymna-
sieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter regle-
rne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal ikke
deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder ele-
ver, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer
til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en husholdnings-
skole, en håndarbejdsskole eller en ungdomskostskole.
Stk. 3.-9. (...)
I § 33, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »grundskole«: », i en
kommunal international grundskole«.
18