Skriftlig fremsættelse (29. januar 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    AL3121

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L126/20141_L126_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (29. januar 2015)
    Miljøministeren (Kirsten Brosbøl):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og
    lov om planlægning. (Bemyndigelse til at fastsætte regler
    om anmeldelse, vilkår for etablering og drift, og sagsbehand-
    ling)
    (Lovforslag nr. L 126)
    Lovforslaget følger op på Aftale om Vækstplan for Føde-
    varer fra april 2014 og Aftale om en vækstpakke fra juni
    2014. I Aftale om en Vækstplan for Fødevarer fra april 2014
    er det aftalt, at det skal gøres enklere og hurtigere for virk-
    somheder at opnå en miljøgodkendelse ved at forenkle mil-
    jøreglerne og udvikle et system, der giver virksomhederne
    mere fleksibilitet, kortere sagsbehandlingstid og mulighed
    for hurtigere omstilling af produktionen. I Aftale om en
    vækstpakke fra juni 2014 er det aftalt, at der skal laves en
    anmeldeordning, der gør det hurtigere for virksomhederne at
    komme i gang med ny produktion.
    Formålet med lovforslaget er således at sikre det fornød-
    ne lovgrundlag til at gennemføre en anmeldeordning, hvor
    hovedelementerne er en ny digital understøttelse, samtænk-
    ning af miljøgodkendelser, VVM-screeningen og spilde-
    vandstilladelser, branchebekendtgørelser, en forhåndsdialog
    mellem virksomhed og myndighed samt et styrket tilsyn.
    Disse elementer er afspejlet i lovforslaget.
    Anmeldeordningen kommer til at gælde for de mindre
    miljøbelastende virksomheder – både dem, der forsat skal
    have en miljøgodkendelse og dem, der omfattes af en bran-
    chebekendtgørelse. De større og mere miljøbelastende virk-
    somheder vil dog også drage nytte af den digitale understøt-
    telse i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse.
    Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende be-
    mærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folke-
    tingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 126 Folketinget 2014-15
    AL003121