Fremsat den 29. januar 2015 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)

Fremsat den 29. januar 2015 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse, vilkår for etablering og drift, og sagsbehandling)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af
26. juni 2010, som ændret senest ved § 146 i lov nr. 1520 af
27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) anmeldelse af etablering, ændring, udvidelse og igang-
sætning af virksomheder, anlæg eller indretninger, om-
fattet af regler udstedt i medfør af nr. 1, 2 eller 3, vilkår
for etablering og drift af virksomheder, anlæg og ind-
retninger, omfattet af regler udstedt i medfør af nr. 1, 2
eller 3, og om påbegyndelse af bygge- og anlægsarbej-
der,«.
Nr. 8-11 bliver herefter nr. 9-12.
2. I § 35, stk. 2, 2. pkt., udgår », og om, at sager om godken-
delse af bestemte listevirksomheder skal behandles og afgø-
res samtidigt med afgørelser efter anden relevant lovgiv-
ning«.
3. § 89 b affattes således:
»Miljøministeren kan fastsætte regler om sagsbehandlin-
gen, herunder regler om, at sager skal behandles og afgøres
samtidigt med afgørelser efter anden relevant lovgivning.«
4. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »truffet af miljømini-
steren efter«: »regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1,
nr. 8,« og efter »sager efter« indsættes: »regler udstedt i
medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8,«.
§ 2
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.
maj 2013, som ændret senest ved § 145 i lov nr. 1520 af 27.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 h indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indgi-
velse af en anmeldelse af visse kategorier af anlæg til vurde-
ring af anlæggets væsentlige miljøpåvirkning (screening) og
efterfølgende kommunikation om anmeldelsen skal ske ved
anvendelse af digital selvbetjening.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler for behandlin-
gen af anmeldelser om anlægs væsentlige miljøpåvirkning
(screening) og om, at sådanne anmeldelser skal behandles
og afgøres samtidigt med afgørelser efter lov om miljøbe-
skyttelse.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 35, stk. 2, 2. pkt., i lov
om miljøbeskyttelse, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
erstattes af regler udstedt i medfør af § 89 b, i lov om miljø-
beskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2014-15
Miljømin.,
Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1200-00059
AL003122
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beskrivelse af den fremtidige anmeldeordning for anmeldelser, samtidighed i sagsbehandlingen, digitalisering og
tilsyn m.v.
2.1.1. Virksomheder omfattet af den fremtidige anmeldeordning
2.1.2. Digitale ansøgninger og anmeldelser
2.1.3. Samtidighed
2.1.4. Styrket tilsyn og målrettet vejledning
2.2. Branchebekendtgørelser
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Digitale ansøgninger og anmeldelser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2.1. Grundlæggende forvaltningsretlige principper
2.3.2.2. Særlige forhold
2.3.2.3. Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem
2.3.2.4. Persondatabeskyttelse
2.4. Samtidighed
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Dette lovforslag følger op på Aftale om Vækstplan for Fø-
devarer fra april 2014 og Aftale om en vækstpakke fra juni
2014. Lovforslaget skal ses som et vigtigt led i regeringens
bestræbelser på at reducere sagsbehandlingstiden for miljø-
godkendelser og lette de administrative byrder for såvel
virksomheder som myndigheder.
I april 2014 indgik regeringen Aftale om Vækstplan for
Fødevarer med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti. Af aftalen fremgår det, at
det skal være enklere og hurtigere for virksomheder at opnå
en miljøgodkendelse. I aftalen er det anført, at det er hensig-
ten, at miljøreglerne skal forenkles, og at der skal udvikles
et system, der giver virksomhederne mere fleksibilitet, kor-
tere sagsbehandlingstid og mulighed for hurtigere omstilling
af produktionen under forudsætning af, at aktiviteterne ikke
har en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. På den bag-
grund blev det aftalt, at der skulle iværksættes to forun-
dersøgelser: En undersøgelse af muligheden for at samtænke
VVM-screeningsprocessen og processen med miljøgodken-
delser i en integreret proces og tilladelse, samt en undersø-
gelse af, hvilke digitale værktøjer der bedst kunne understøt-
te konkrete ændringer til effektivisering af miljøgodkendel-
sessystemet.
I juni 2014 indgik regeringen Aftale om en vækstpakke,
hvor regeringens aftaleparter var Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti for
initiativ nr. 17, der omhandler en anmeldeordning for miljø-
godkendelser. Det fremgår af aftalen, at virksomheder på bi-
lag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed)
skal omfattes af en anmeldeordning, der gør det hurtigere
for virksomhederne at komme i gang med ny produktion.
Lovforslaget angår de mindre miljøbelastende godkendel-
sespligtige virksomheder, der er omfattet af bilag 2 til god-
kendelsesbekendtgørelsen, hvor godkendelsesprocessen er
forenklet i forhold til godkendelsespligtige virksomheder
omfattet af bilag 1 til nævnte bekendtgørelse. Forenklingen
består i, at dokumentationskravene i forbindelse med ansøg-
ningen er reduceret, og at miljøgodkendelsen for en række
af virksomhedskategorierne er baseret på standardvilkår.
Lovforslaget vil gøre det muligt at effektivisere sagsbe-
handlingen bl.a. med krav om digital anmeldelse og samti-
dighed i sagsbehandlingen. I forbindelse hermed etableres
2
der en samlet vilkårsdatabase, og der indføres et styrket til-
syn med virksomhederne.
Miljøministeren foreslås bemyndiget til at kunne fastsætte
regler om sagsbehandlingen, herunder om pligt til at træffe
en række afgørelser om virksomhedens miljøforhold efter
miljøbeskyttelsesloven samtidigt. Desuden bemyndiges mil-
jøministeren til at fastsætte regler om, at en anmeldelse om
VVM-screening som udgangspunkt skal behandles og afgø-
res samtidigt med afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven.
Det er tanken, at en række virksomheder, der i dag er om-
fattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, vil udgå af
listen over godkendelsespligtige virksomheder og i stedet
overgå til generel regulering i branchebekendtgørelser med
krav om forudgående anmeldelse, men med mulighed for at
fastsætte vilkår, der supplerer, skærper eller fraviger de ge-
nerelle krav i branchebekendtgørelsen. Det skal endvidere
være muligt at fastsætte krav om, at selve bygge- og anlægs-
arbejdet ikke må påbegyndes, førend sagsbehandlingen om-
kring anmeldelsen er afsluttet.
På miljøbeskyttelseslovens område foreslås der med lov-
forslaget således en udtrykkelig bemyndigelse for miljømi-
nisteren til at fastsætte regler om anmeldelse, vilkår for etab-
lering og drift og om påbegyndelse af bygge- og anlægsar-
bejdet i forbindelse med udstedelse af branchebekendtgørel-
ser.
Med lovforslaget foreslås miljøministeren også bemyndi-
get til på planlovens område at fastsætte regler om sagsbe-
handlingen, herunder frister for sagsbehandlingen af en an-
meldelse af de i lovforslaget omhandlede anlæg til vurdering
af anlæggets væsentlige miljøpåvirkning (VVM-screening).
Fristerne vil blive fastsat i overensstemmelse med VVM-
direktivets krav (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
2014/52/EU om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet). Miljøministeren foreslås tillige bemyndiget til at
fastsætte regler, som gør det obligatorisk for bygherre at
indgive anmeldelse af visse kategorier af anlæg til vurdering
af anlæggets væsentlige miljøpåvirkning (screening) og ef-
terfølgende kommunikation om anmeldelsen ved anvendelse
af digital selvbetjening.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beskrivelse af den fremtidige anmeldeordning for
anmeldelser, samtidighed i sagsbehandlingen, digitalisering
og tilsyn m.v.
2.1.1. Virksomheder omfattet af den fremtidige
anmeldeordning
Den foreslåede anmeldeordning skal omfatte de virksom-
heder, som i dag er omfattet af det forenklede godkendelses-
system i bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Det er de
virksomheder, der i dag skal have en miljøgodkendelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, inden de etablerer sig
eller udvider eller ændrer sig på en måde, som indebærer
forøget forurening, men hvor godkendelsesprocessen er for-
enklet i forhold til de øvrige godkendelsespligtige virksom-
heder på bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen. Det skøn-
nes, at der i dag er ca. 5.000 godkendelsespligtige virksom-
heder omfattet af dette forenklede godkendelsessystem. He-
raf forventes som udgangspunkt, at:
– ca. 2.900 af virksomhederne vil være både miljøgodken-
delsespligtige efter miljøbeskyttelsesloven og VVM-
screeningspligtige efter planloven,
– ca. 1.200 virksomheder alene vil være miljøgodkendel-
sespligtige,
– og ca. 900 af virksomhederne udtages af listen over god-
kendelsespligtige virksomheder og i stedet omfattes af
en branchebekendtgørelse.
Med den foreslåede anmeldeordning forventes virksomhe-
derne at opleve lettelser i forhold til det gældende system,
da en række anmeldelser og ansøgninger efter miljøbeskyt-
telsesloven og planloven fremover vil ske samtidigt og digi-
talt, og da virksomhederne bl.a. fremover ikke vil skulle ind-
sende oplysninger i samme omfang som i dag, men i stedet
vil blive præsenteret for vilkår fra den nye vilkårsdatabase,
jf. afsnit 2.1.2.
Endelig forventes en række virksomheder at blive taget ud
af listen over godkendelsespligtige virksomheder og i stedet
blive omfattet af branchebekendtgørelser. Det er foreløbig
planlagt, at der skal udarbejdes en branchebekendtgørelse
for maskinværksteder, der i dag er omfattet af listepunkt A
205 i godkendelsesbekendtgørelsen. For ca. 900 maskin-
værksteder indebærer forslaget, at de hurtigere end i dag vil
kunne komme i gang, idet virksomhederne ikke længere
skal have en miljøgodkendelse, før de etablerer, udvider el-
ler ændrer sig, men alene skal anmelde sig og måske have
enkelte skærpede vilkår, supplerende vilkår eller dispensati-
oner. En branchebekendtgørelse for maskinværksteder er
valgt, fordi Miljøministeriets forundersøgelser har vist, at
branchen har et volumen, der gør det omkostningseffektivt
at udarbejde generelle regler, og at de miljøforhold, der gør
sig gældende for denne branche, vurderes at kunne reguleres
i en branchebekendtgørelse.
For at kunne gennemføre tiltaget med at udarbejde bran-
chebekendtgørelser foreslås der indsat en bemyndigelse i
miljøbeskyttelsesloven om anmeldelse, vilkår for etablering
og drift m.v. Der henvises for nærmere herom til afsnit
2.2.2.
Med henblik på at evaluere effekterne af den nye anmel-
deordning vil Miljøministeriet 2 år efter, at anmeldeordnin-
gen er fuldt indfaset, iværksætte en undersøgelse heraf. Den
nye anmeldeordning forventes fuldt indfaset primo 2016.
2.1.2. Digitale ansøgninger og anmeldelser
Kernen i den fremtidige ordning er den digitale selvbetje-
ningsløsning, som anmeldeordningen bygges op om. Frem-
adrettet skal virksomheder omfattet af den nye anmeldeord-
ning anvende en digital selvbetjeningsløsning, når de vil
indgive anmeldelse af et anlæg til vurdering af dets væsent-
lige miljøpåvirkning (VVM-screening), søge om en miljø-
godkendelse eller foretage en anmeldelse i henhold til en
branchebekendtgørelse, og når de vil søge om spildevands-
tilladelser.
3
Med den digitale selvbetjeningsløsning guides virksomhe-
den gennem systemet, ved at systemet finder de oplysnings-
og miljøkrav, der er relevante for den pågældende virksom-
hedstype. Dette er en væsentlig ændring i forhold til i dag,
som forventes at indebære en betydelig lettelse i forbindelse
med virksomhedernes ansøgnings- og anmeldelsesproces,
samtidig med at det vil bidrage til, at virksomhedernes an-
søgninger og anmeldelser bliver tilstrækkeligt fyldestgøren-
de. Det vil indebære en lettelse af myndighedernes sagsbe-
handling og forventes at have en positiv effekt på myndig-
hedernes sagsbehandlingstid.
Miljøministeriet er i gang med at udvikle det nye digitale
system, som selvbetjeningsløsningen vil blive en del af. Det
digitale system opbygges som en udvidelse af Kommuner-
nes Landsforenings (KL) eksisterende ansøgningssystem til
byggeansøgninger og visse miljøansøgninger ”Byg og Mil-
jø” og udvikles i samarbejde med bl.a. KL og en række
kommuner.
Som led i udarbejdelsen af den digitale selvbetjeningsløs-
ning etableres en vilkårsdatabase, hvor både virksomheder,
myndigheder og borgere kan finde de vilkår og krav i gene-
relle regler m.v., som er relevante for den enkelte virksom-
hedskategori. Hensigten er, at vilkårsdatabasen skal være en
komponent i Miljøministeriets digitale portal DMA (Digital
Miljø Administration), således at databasen fungerer som et
selvstændigt opslagsværk på portalen og leverer oplysninger
til selvbetjeningsløsningen i Byg og Miljø til hjælp for de
digitale ansøgninger og anmeldelser.
Interesseorganisationerne har tilkendegivet, at de gerne vil
indgå i et samarbejde om udarbejdelsen af den digitale selv-
betjeningsløsning og vilkårsdatabasen. Miljøministeriet for-
venter på den baggrund at invitere interesse-, miljø- og bran-
cheorganisationer såvel som KL til at deltage i udarbejdel-
sen heraf.
For at kunne indføre en pligt til at anvende en digital selv-
betjeningsløsning foreslås der en ændring af planloven. Der
henvises for nærmere herom til afsnit 2.3.2.
2.1.3. Samtidighed
Med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen foreslås
det med den nye anmeldeordning, at miljøministeren kan
fastsætte regler om, at der indføres pligt for myndighederne
til at behandle og afgøre ansøgninger om miljøgodkendelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, og ansøgninger
om spildevandstilladelser efter såvel miljøbeskyttelseslo-
vens § 28, stk. 1, som efter lovens § 19, stk. 1, og § 28, stk.
3, samtidigt.
Hvis der er tale om en virksomhed, som også er VVM-
screeningspligtig, forpligtes myndighederne endvidere til at
tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på, så vidt det
er muligt, at træffe de nævnte afgørelser om miljøgodken-
delse og spildevandstilladelse samtidigt med afgørelse angå-
ende en anmeldelse om VVM-screening efter regler fastsat i
medfør planlovens § 11 g, stk. 3, § 11 h og § 11 i.
For de virksomheder, der bliver omfattet af en branchebe-
kendtgørelse, foreslås der en tilsvarende pligt for myndighe-
derne til at behandle anmeldelsen og træffe afgørelse om
evt. supplerende vilkår i forhold til de generelle regler inde-
holdt i branchebekendtgørelsen og spildevandstilladelsen ef-
ter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3.
Hvis virksomheden også er VVM-screeningspligtig, for-
pligtes myndighederne, lige som for en godkendelsespligtig
virksomhed, til at tilrettelægge sagsbehandlingen med hen-
blik på, så vidt det er muligt, at træffe de nævnte afgørelser
om fravigelse af de generelle regler indeholdt i branchebe-
kendtgørelsen og spildevandstilladelse samtidigt med afgø-
relse angående en anmeldelse om VVM-screening i henhold
til regler fastsat i medfør af planlovens § 11 g, stk. 3, § 11 h
og § 11 i.
Lovforslaget indeholder derfor et forslag til nyaffattelse af
miljøbeskyttelseslovens § 89 b samt en ophævelse af miljø-
beskyttelseslovens § 35, stk. 2, 2. pkt.
2.1.4. Styrket tilsyn og målrettet vejledning
Med den nye ordning forventes tilsynet med nyetablerede
virksomheder omfattet af anmeldeordningen at blive styrket,
idet der indføres en pligt for myndighederne til at foretage et
opstartstilsyn senest 3 måneder efter, at virksomheden har
igangsat driften, hvorved forstås det tidspunkt, hvor virk-
somheden påbegynder sin drift. Ved nyetableringer forstås
de virksomheder, der etablerer sig for første gang.
I den forbindelse vil der på bekendtgørelsesniveau blive
fastsat regler om, at virksomheden skal give meddelelse til
myndigheden om igangsætning af virksomheden. Der er i
dag hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 2, til at
fastsætte regler herom for godkendelsespligtige virksomhe-
der, men ikke for virksomheder omfattet af en branchebe-
kendtgørelse. For at kunne fastsætte regler herom foreslås
der en ændring af miljøbeskyttelsesloven. Der henvises for
nærmere herom til afsnit 2.2.1.
Ligeledes vil der på bekendtgørelsesniveau blive fastsat
regler om, at myndigheden skal have gennemført opstartstil-
synet senest 3 måneder efter, at virksomheden har igangsat
driften. Regler herom kan fastsættes med hjemmel i den
gældende bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 73.
Udgangspunktet for tilsynet er de vilkår, som virksomhe-
den skal overholde, hvad enten vilkårene er fastsat i en mil-
jøgodkendelse, fremgår af en branchebekendtgørelse eller er
fastsat i forbindelse med en anmeldelse i henhold til en
branchebekendtgørelse. Tilsynet vil også omfatte meddelte
spildevandstilladelser.
Det er desuden hensigten, at der på tilsynet skal identifice-
res de områder, hvor det vil være relevant for virksomheden
at udarbejde rutiner for at forebygge uheld eller skader, som
kan forurene miljøet. Dette sker for at tilskynde virksomhe-
den til kontinuerligt at have fokus på arbejdet med at fore-
bygge virksomhedens miljøpåvirkninger.
Efter endt opstartstilsyn risikovurderer myndighederne
virksomheden i overensstemmelse med reglerne i miljøtil-
synsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 497 af 15. maj
2013 om miljøtilsyn). På baggrund af risikovurderingen
fastlægger myndighederne en tilsynsfrekvens for virksom-
4
heden. I forbindelse med udarbejdelsen af branchebekendt-
gørelser vil der med henblik på at fastsætte en tilsynsfre-
kvens for disse virksomheder ske en ændring af miljøtil-
synsbekendtgørelsen, med henblik på at disse virksomheder
skal leve op til samme tilsynsregler som i dag.
Efter forvaltningslovens regler har myndighederne i dag
pligt til at vejlede virksomheder, som henvender sig til myn-
digheden med spørgsmål inden for myndighedens sagsområ-
de. Vejledningsindsatsen vil blive styrket med henblik på, at
myndighederne skal kunne give virksomhederne en målret-
tet forhåndsdialog med vejledning om regler m.v., der gæl-
der for virksomheden, inden den etablerer sig og hvordan
virksomheden anvender det digitale system Byg & Miljø
med henblik på, at virksomhedens anmeldelser og ansøgnin-
ger bliver så fyldestgørende som muligt. Målet er også, at
myndighederne skal have fokus på at drøfte fremtidige ud-
viklingsmuligheder og eventuelle begrænsninger, så virk-
somheden kender rammerne for fremtiden.
Med henblik på at opnå dette forventer Miljøministeriet i
samarbejde med KL, DI og Landbrug & Fødevarer m.fl. at
iværksætte tiltag, som bl.a. kan styrke miljøkompetencerne
hos myndighedernes medarbejdere. Tiltagene omfatter bl.a.
udarbejdelse af vejledningsmateriale, etablering af uddan-
nelsestilbud, introduktion til at anvende Byg & Miljø.
2.2. Branchebekendtgørelser
2.2.1. Gældende ret
Særligt forurenende virksomheder skal have en miljøgod-
kendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1,
inden virksomheden etablerer sig, udvider eller ændrer sig
på en måde, som indebærer forøget forurening. De nærmere
regler om godkendelse af disse virksomheder er indeholdt i
bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af
listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen). Her deles
virksomhederne op i to kategorier; Virksomheder, der er
omfattet af bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen, som
omfatter virksomhedskategorier, der er omfattet af Europa-
parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. novem-
ber 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse
og bekæmpelse af forurening) (IE-direktivet), og virksom-
heder, der er omfattet af bilag 2, som omfatter de øvrige
virksomhedskategorier, der er godkendelsespligtige i hen-
hold til nationale regler.
Reguleringen af, hvilke virksomheder der er omfattet af
kravet om forudgående miljøgodkendelse, fastsættes admi-
nistrativt i medfør af den gældende bestemmelse i miljøbe-
skyttelseslovens § 35, stk. 1.
De virksomhedskategorier, som i dag er omfattet af bilag
2 til godkendelsesbekendtgørelsen, er omfattet af et forenk-
let godkendelsessystem, idet godkendelsesprocessen er for-
enklet i forhold til de godkendelsespligtige virksomheder på
bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen.
Afgørelse om miljøgodkendelse træffes som udgangs-
punkt af kommunalbestyrelsen, medmindre virksomhedska-
tegorien er mærket med (s) i godkendelsesbekendtgørelsen.
Se nærmere herom i afsnit 2.4.1.
I forbindelse med en miljøgodkendelse foretager godken-
delsesmyndigheden en samlet vurdering af virksomhedens
forureningspotentiale, og hvilke forureninger virksomheden
kan give anledning til i forhold til omgivelserne. Kun hvis
godkendelsesmyndigheden vurderer, at det er muligt for
virksomheden at træffe de nødvendige foranstaltninger til at
forebygge og begrænse forureningen, herunder ved anven-
delse af bedste tilgængelige teknik (BAT), og hvis virksom-
heden kan drives på det pågældende sted uden at påføre om-
givelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til
disses sårbarhed og kvalitet, kan godkendelsesmyndigheden
meddele en miljøgodkendelse.
For virksomheder omfattet af det forenklede godkendel-
sessystem er der udarbejdet standardvilkår for en række af
brancherne, som i dag er indeholdt i bekendtgørelse nr. 682
af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af liste-
virksomhed. Bekendtgørelsen indeholder ansøgningskrav
målrettet virksomhederne og standardvilkår, som godken-
delsesmyndigheden som hovedregel skal indarbejde i virk-
somhedens miljøgodkendelse. Hensigten hermed er, at virk-
somheder inden for samme branche i videst muligt omfang
får samme vilkår og dermed lige konkurrencevilkår. Derfor
er det kun i særlige tilfælde muligt at fravige standardvilkå-
rene. De generelle regler for virksomhederne omfattet af det
forenklede godkendelsessystem er indeholdt i godkendelses-
bekendtgørelsen. Disse virksomheder skal ikke forhåndsdo-
kumentere deres støjpåvirkning i form af støjmålinger el-
ler -beregninger, bortset fra virksomheder, der er kendt for
at kunne give anledning til en voldsom støjbelastning, og
kravene til at redegøre for, at driften er baseret på BAT for
den pågældende virksomhed, er mindsket i forhold til de
godkendelsespligtige virksomheder på godkendelsesbe-
kendtgørelsens bilag 1.
Når der er givet en miljøgodkendelse, kender virksomhe-
den myndighedens krav til virksomheden, og virksomheden
er i et nærmere fastsat omfang beskyttet mod at få vilkårene
ændret af myndigheden. Myndigheden kan således som ud-
gangspunkt ikke meddele påbud til en virksomhed, før der
er forløbet 8 år fra, at virksomheden fik meddelt en miljø-
godkendelse (retsbeskyttelse), jf. miljøbeskyttelseslovens §
41 a, stk. 1. Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis der er
tale om et af de i lovens § 41 a, stk. 1, nr. 1-7, nævnte tilfæl-
de, hvorefter myndigheden kan tage en miljøgodkendelse op
til revurdering, hvis 1) der er kommet nye oplysninger om
en forurenings skadelige virkning, 2) der er tale om, at en
forurening medfører miljømæssige skadevirkninger, der ik-
ke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forure-
ningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved
godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i BAT
skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissio-
nerne, 5) det af hensyn til driftssikkerhed i forbindelse med
en proces eller aktivitet er påkrævet, at der anvendes andre
teknikker, 6) der er fremkommet nye oplysninger om sikker-
hedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af
regler fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 7 om ri-
5
sikobetonede processer m.v. eller om sikkerhedsmæssige
forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder
eller 7) der i øvrigt er fremkommet nye oplysninger om be-
hovet for afgitringer på ferskvandsdambrug af hensyn til be-
skyttelsen af faunaen i vandløb og søer.
Miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, indeholder bemyndi-
gelse til, at miljøministeren kan fastsætte generelle regler
om en lang række forhold, herunder om forurening, indret-
ning og drift af virksomheder, anlæg, maskiner m.v. Bemyn-
digelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte generelle regler for
autoværksteder, jf. bekendtgørelse nr. 699 af 24. juni 2011
om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af auto-
værksteder, regler om pelsdyrfarme, jf. bekendtgørelse nr.
1428 af 13. december 2006 om pelsdyrfarme m.v., og regler
om støj fra vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 1284 af 15. de-
cember 2011 om støj fra vindmøller.
§ 7, stk. 1, indeholder enkelte specifikke bemyndigelser til
at fastsætte regler om anmeldelse. Det drejer sig om anmel-
delse af virksomheders anvendelse af råvarer, hjælpestoffer
og andre materialer og om virksomhedens udledninger. Det
drejer sig endvidere om anmeldelse om midlertidig place-
ring og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg,
maskiner og redskaber, herunder om vilkår for sådanne pla-
ceringer og anvendelse.
Der er ikke herudover udtrykkelige bemyndigelser til at
udstede regler om forudgående pligt til anmeldelse inden
etablering, ændring eller udvidelse af en virksomhed, regler
om i den forbindelse at give mulighed for at fastsætte kon-
krete vilkår forud for etableringen eller regler om mulighe-
den for at regulere påbegyndelse af bygge- og anlægsarbej-
der, bortset for de godkendelsespligtige virksomheder.
Virksomheder, der ikke er omfattet af kravet om en forud-
gående miljøgodkendelse, er ikke omfattet af den 8-årige
retsbeskyttelse i lovens § 41 a, stk. 1, og er dermed ikke på
samme måde beskyttet mod, at myndigheden kan fastsætte
krav til virksomheden. Efter miljøbeskyttelseslovens § 42
kan myndigheden således meddele virksomheden påbud om
nedbringelse af forureningen fra virksomheden, hvis den gi-
ver anledning til væsentlig forurening. Ved meddelelse af
påbud skal myndigheden dog iagttage, at den påbudte foran-
staltning står i rimeligt forhold til den aktuelle forureningsri-
siko (proportionalitetsprincippet).
2.2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at der indsættes en
udtrykkelig bemyndigelse til at fastsætte regler om anmel-
delse af etablering, ændring, udvidelse og igangsætning af
virksomheder, anlæg eller indretninger, om fastsættelse af
konkrete vilkår og om påbegyndelse af bygge- og anlægsar-
bejder i forbindelse med udstedelse af branchebekendtgørel-
ser. Formålet hermed er at præcisere de gældende bemyndi-
gelser i lovens § 7, stk. 1, med henblik på, at der ikke kan
rejses tvivl om hjemlen for de forventede nye regler.
Bemyndigelsen forventes i første omgang udnyttet til - i
forbindelse med udstedelse af en branchebekendtgørelse for
maskinværksteder - at fastsætte regler om, at der skal ske
anmeldelse af virksomheden forud for etablering, udvidelser
eller ændringer, der indebærer forøget forurening. Bemyndi-
gelsen forventes også benyttet til at udstede andre branche-
bekendtgørelser.
Det er hensigten, at der i branchebekendtgørelser skal
kunne fastsættes generelle bindende regler, som skal regule-
re de typiske, væsentlige miljøforhold, som gør sig gælden-
de for den konkrete branche, hvorefter en virksomhed om-
fattet af en branchebekendtgørelse skal sende en anmeldelse
til myndigheden, når den vil etablere, ændre eller udvide sig.
Virksomheden kan herefter foretage den anmeldte etable-
ring, ændring eller udvidelse og som udgangspunkt påbe-
gynde driften, hvis myndigheden ikke har gjort indsigelse
herimod inden for en nærmere fastsat tidsfrist.
Ved indsigelse forstås et sagsbehandlingsskridt, hvor
myndigheden f.eks. meddeler virksomheden, at den fortsat
er ved at vurdere anmeldelsen, og at virksomheden dermed
ikke må påbegynde sin aktivitet, før myndigheden giver
meddelelse herom.
Myndigheden kan træffe afgørelse om, at virksomheden
ikke kan opfylde de generelle krav i branchebekendtgørel-
sen f.eks. på grund af lokale eller miljømæssige forhold.
Myndigheden kan desuden fastsætte vilkår, som skærper,
lemper eller supplerer de generelle regler i branchebekendt-
gørelsen. Myndighedens meddelelse om afslag på, at virk-
somheden kan etablere sig, afgørelse om skærpelse af de ge-
nerelle krav, afgørelse om at supplere de generelle krav og
meddelelse af dispensation fra de generelle krav i henhold
til branchebekendtgørelsen er i modsætning til indsigelsen
afgørelser, der kan påklages.
Tilsvarende som for miljøgodkendelsespligtige virksom-
heder giver den foreslåede bemyndigelse mulighed for at fa-
stætte regler om påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder.
Her er det hensigten at anvende bemyndigelsen til at fast-
sætte regler om, at myndigheden, hvis den har gjort indsi-
gelse mod det anmeldte, fordi der skal fastsættes konkrete
vilkår til virksomheden, skal kunne give tilladelse til, at
virksomheden kan gå i gang med bygge- og anlægsarbejder,
inden myndigheden har truffet afgørelse om de konkrete vil-
kår.
I overensstemmelse med den foreslåede bemyndigelse i
lovforslagets § 1, nr. 1, vil der således i en branchebekendt-
gørelse kunne blive fastsat regler, som myndigheden vil
kunne fravige ved meddelelse af konkrete vilkår i det om-
fang, der i bekendtgørelsen hjemles adgang hertil.
I den forbindelse er det hensigten at fastsætte regler om, at
myndigheden i forbindelse med en anmeldelse både skal
kunne supplere, dispensere fra eller skærpe de generelle reg-
ler.
Eksempelvis tænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsæt-
te udtrykkelige regler om, at myndigheden i særlige tilfælde
kan meddele dispensation fra de generelle regler i bekendt-
gørelsen, fordi virksomheden ikke kan leve op til disse. Det-
te kan eksempelvis være ved udvidelse eller ændring af en
eksisterende virksomhed, hvor området, som virksomheden
6
er placeret i, har udviklet sig på en sådan måde, siden virk-
somheden blev etableret, at virksomheden ikke kan overhol-
de de vilkår, som gælder for virksomheden i henhold til
branchebekendtgørelsen, for eksempel reglerne om støj.
Det er også hensigten at anvende bemyndigelsen til i en
branchebekendtgørelse at kunne fastsætte regler om, at de
generelle regler i bekendtgørelsen kan skærpes, hvis lokale
forhold tilsiger, at der er behov for det, eksempelvis for at
afhjælpe ulemper over for en virksomheds nære naboer eller
for at beskytte en særlig sårbar recipient.
Tilsvarende forventes bemyndigelsen også anvendt til at
fastsætte regler om, at myndigheden kan stille supplerende
vilkår. Det kan eksempelvist være, fordi virksomheden har
atypiske forureningsforhold i forhold til virksomhederne i
branchen generelt og hvor forureningsforholdene således gi-
ver anledning til forurening, som ikke er reguleret i branche-
bekendtgørelsen.
Vilkår som myndigheden meddeler i forbindelse med en
virksomheds anmeldelse vil således blive meddelt med
hjemmel i de regler i branchebekendtgørelsen, hvor det i
medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1,
nr. 1, er besluttet at de generelle regler i branchebekendtgø-
relsen kan fraviges.
I hvilket omfang og under hvilke betingelser en branche-
bekendtgørelse kan suppleres, dispenseres fra eller skærpes i
forbindelse med virksomhedens anmeldelse, vil komme til
at fremgå af den enkelte branchebekendtgørelse.
Myndighedens mulighed for efterfølgende at meddele på-
bud til virksomheden om at nedbringe virksomhedens for-
urening reguleres derimod af miljøbeskyttelseslovens § 42,
hvorefter myndigheden under iagttagelse af proportionali-
tetsprincippet både kan skærpe miljøforholdene reguleret i
branchebekendtgørelsen og de lempede, skærpede og sup-
plerende vilkår, som myndigheden måtte have meddelt virk-
somheden i forbindelse med en anmeldelse.
Disse virksomheder vil således ikke være omfattet af den
8-årige retsbeskyttelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 a,
hvorefter myndigheden som udgangspunkt ikke kan medde-
le påbud til en virksomhed, før der er forløbet 8 år fra virk-
somheden fik meddelt miljøgodkendelsen, jf. afsnit 2.2.1.
for nærmere herom.
Hvad angår klageadgangen, bemærkes det, at der med lov-
forslagets § 1, nr. 4, foreslås en klageadgang til Natur- og
Miljøklagenævnet for afgørelser, som træffes af miljømini-
steren vedrørende forhold omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1. Herefter er der samme
klageadgang uanset om afgørelserne i henhold til en bran-
chebekendtgørelse træffes af kommunalbestyrelsen, miljø-
ministeren eller en myndighed, som miljøministeren i med-
før miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1, ved en bemyndigel-
se har tillagt kompetencen til at træffe afgørelse. De afgørel-
ser, som træffes i henhold til en branchebekendtgørelse, og
som forventes at kunne påklages, er myndighedens afgørelse
om at lempe, skærpe eller supplere de generelle regler inde-
holdt i branchebekendtgørelsen samt meddelelse af afslag.
Herudover vil afgørelser, som myndigheden træffer med
hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42 tilsvarende i dag
kunne påklages.
Det bemærkes, at reglen i miljøbeskyttelseslovens § 78 a
om kontinuitetsbrud finder anvendelse i forhold til den afgø-
relse om yderligere vilkår, som myndigheden meddeler i
forbindelse med en anmeldelse i henhold til en branchebe-
kendtgørelse. Det indebærer, at afgørelsen som i § 78 a’s
forstand svarer til en tilladelse m.v. bortfalder, hvis virk-
somheden ikke inden udløbet af en nærmere fastsat frist har
etableret sig i henhold til de supplerende vilkår, eller hvis
virksomheden eller de i vilkårene regulerede aktiviteter op-
hører. I den forbindelse er det hensigten, at der i den enkelte
branchebekendtgørelse skal fastsættes en bestemmelse, til-
svarende som der gælder for godkendelsespligtige virksom-
heder, at myndigheden skal fastsætte en frist for udnyttelse
af de vilkår, som myndigheden fastsætter i forbindelse med
en anmeldelse efter branchebekendtgørelsen, og at fristen
normalt ikke bør fastsættes til længere end to år fra afgørel-
sens meddelelse.
De virksomheder, der bliver omfattet af en branchebe-
kendtgørelse, og således ikke er miljøgodkendelsespligtige,
vil derimod ikke være omfattet af de særlige regler i miljø-
beskyttelseslovens kapitel 5 om såkaldt mistet miljøansvar-
lighed. For disse virksomheder vil der således ikke gælde, at
en miljøgodkendelse kan nægtes eller tilbagekaldes, eller at
der kan fastsættes særlige vilkår til virksomheden, herunder
krav om sikkerhedsstillelse, fordi den ansvarlige person-
kreds værende sig ansøgeren selv - som person eller selskab
- en direktion, en eventuel bestyrelse eller andre personer,
der kan udøve en bestemmende indflydelse på virksomhe-
den, har mistet sin miljøansvarlighed som følge af fraken-
delse af retten til at drive listevirksomhed eller er idømt straf
som nævnt i miljøbeskyttelseslovens § 40 a og er blevet re-
gistreret i miljøansvarlighedsregisteret i henhold til miljøbe-
skyttelseslovens § 40 b.
Endeligt bemærkes det, at myndigheden fortsat vil kunne
opkræve brugerbetaling i henhold til brugerbetalingsbe-
kendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om
brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljø-
beskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug)
for den tid, som myndigheden bruger i forbindelse med
sagsbehandling og tilsyn på virksomheden. Det bemærkes,
at sagsbehandlingen forventes at være af mindre omfang.
Den foreslåede bemyndigelse giver ligeledes mulighed for
at fastsætte regler om forudgående pligt til at foretage en an-
meldelse ved igangsætning af virksomheden. Det er hensig-
ten at benytte bemyndigelsen til i den enkelte branchebe-
kendtgørelse at fastsætte regler om, at nyetablerede virk-
somheder skal sende en anmeldelse til myndigheden ved
igangsætning af virksomheden, hvorved forstås det tids-
punkt, hvor virksomheden påbegynder sin drift. Anmeldel-
sen skal ske med henblik på, at myndigheden kan foretage
det i afsnit 2.1.4. beskrevne opstartstilsyn inden for 3 måne-
der efter virksomhedens igangsætning.
Der vil i forbindelse med den foreslåede ordning skulle
foretages konsekvensændringer i en række bekendtgørelser,
herunder godkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
7
669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed),
miljøtilsynsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 497 af 15.
maj 2013 om miljøtilsyn) og brugerbetalingsbekendtgørel-
sen (bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbeta-
ling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse
og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug).
I forbindelse med udarbejdelsen af branchebekendtgørel-
ser vil Miljøministeriet i overensstemmelse med miljøbe-
skyttelseslovens § 11 inddrage KL og relevante erhvervs- og
miljøorganisationer, herunder relevante brancheorganisatio-
ner m.v. Dette sker med henblik på at sikre, at branchebe-
kendtgørelserne tager hånd om de forureningsspørgsmål, der
er relevante for den pågældende branche og således indehol-
der de nødvendige og hensigtsmæssige miljøkrav.
2.3. Digitale ansøgninger og anmeldelser
2.3.1. Gældende ret
Miljøbeskyttelsesloven indeholder bemyndigelse til, at
miljøministeren kan fastsætte regler om digital kommunika-
tion, herunder regler med krav om, at der skal anvendes en
digital selvbetjeningsløsning ved ansøgninger, anmeldelser
m.v. på lovens område.
I modsætning hertil giver planloven ikke miljøministeren
mulighed for at indføre pligt til, at virksomhederne skal an-
vende en digital selvbetjeningsløsning i forbindelse med an-
meldelser efter VVM-reglerne.
2.3.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Der foreslås med lovforslagets § 2, nr. 1, indsat en ny be-
myndigelse i planloven, hvorefter miljøministeren kan fast-
sætte regler om, at indgivelse af en anmeldelse af visse kate-
gorier af anlæg til vurdering af anlæggets væsentlige miljø-
påvirkning (screening) og efterfølgende kommunikation om
anmeldelsen skal ske ved anvendelse af digital selvbetje-
ning, herunder anvendelse af bestemte IT-systemer, særlige
digitale formater, digital signatur eller lignende.
Forslaget vil muliggøre, at der kan stilles krav om, at ind-
givelse af anmeldelse af visse kategorier af anlæg til vurde-
ring af anlæggets væsentlige miljøpåvirkning (VVM-screen-
ing) skal følge samme digitale procedure som ansøgninger
og anmeldelser efter miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, an-
søgninger om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 33, stk. 1, og ansøgninger efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 19, stk. 1, og § 28, stk. 1-3, om spildevandstilladelse.
Samtidig vil miljøministeren kunne fastsætte regler om, at
efterfølgende kommunikation om anmeldelsen skal ske via
den digitale selvbetjening. Det kan f.eks. være i forbindelse
med indgivelse af supplerende oplysninger.
Ændringen af planloven set i sammenhæng med ændrin-
gerne af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør
heraf forventes at give et bedre og mere ensartet forvalt-
ningsgrundlag for myndighedernes samlede tilladelses- og
godkendelsesproces for de omhandlede virksomheder samt
en klar sammenhæng og genbrug af data. Det vil samtidigt
lette virksomhedernes arbejde, idet indgivelse af anmeldelse
efter VVM-reglerne skal ske i samme system som de nævn-
te ansøgninger og anmeldelser efter miljøbeskyttelsesloven.
Systemet vil samtidig hjælpe virksomhederne til at angive
de nødvendige og fuldstændige oplysninger.
Bemyndigelserne forventes anvendt til bl.a. at fastsætte
regler om, at virksomhederne skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, som udarbejdes i samarbejde med KL
i KL's IT-system Byg & Miljø.
2.3.2.1. Grundlæggende forvaltningsretlige principper
Der er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse af
en digital selvbetjeningsløsning lagt op til at ændre grund-
læggende forvaltningsretlige regler eller principper om ek-
sempelvis notatpligten, myndighedernes vejledningspligt,
pligten til at oplyse en sag tilstrækkeligt m.v., udover indfø-
relse af formkravet om anvendelse af den digitale løsning.
Nedenstående bemærkninger, som relaterer sig til borgere,
gælder tilsvarende for virksomheder.
Det forslåede krav om, at anmeldelser skal indgives digi-
talt til den offentlige myndighed, er en fravigelse af det al-
mindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er
formfrihed for borgeren til at henvende sig til offentlige
myndigheder, som borgeren vil. Dette følger blandt andet af
lovbemærkningerne til Forvaltningslovens § 32 a, jf. L 72
2001/2, hvoraf det fremgår, at borgerne som udgangspunkt,
det vil sige, hvor der ikke i lovgivningen er fastsat særlige
formkrav, har ret til at henvende sig til forvaltningen i den
form, de selv ønsker, forudsat at forvaltningen teknisk er i
stand til at modtage henvendelser i denne form.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkom-
mende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende di-
gital kommunikation ved henvendelser til den offentlige for-
valtning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid
alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver borgeren
en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige, men
ikke mulighed for at fastsætte en pligt for borgeren til at
kommunikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lovfor-
slag at etablere hjemmel til at kræve, at det bliver obligato-
risk for bygherren at anvende den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som miljøministeren peger på ved indgivelse af anmel-
delse af visse kategorier af anlæg til vurdering af anlæggets
væsentlige miljøpåvirkning (screening) og efterfølgende
kommunikation om anmeldelsen.
Den eksisterende ordning, hvorefter en anmeldelse af an-
læg til vurdering af anlæggets væsentlige miljøpåvirkning
(screening) skal indgives til kommunalbestyrelsen, der er
forpligtet til at videresende denne til den kompetente myn-
dighed, forudsættes videreført. Den kompetente myndighed
i sager efter VVM-reglerne kan være Naturstyrelsen, Miljø-
styrelsen, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. For så
vidt angår anmeldelser omfattet af den foreslåede bestem-
melse i § 2, er den kompetente myndighed Miljøstyrelsen el-
ler kommunalbestyrelsen. Det forventes, at ministeren vil
8
fastsætte regler, som forpligter kommunalbestyrelsen til
uden videre at videresende også de anmeldelser, der ikke
indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening, til
Miljøstyrelsen.
Hvis en anmeldelse er mangelfuld f.eks. på grund af man-
glende anvendelse af den obligatoriske digitale selvbetje-
ningsløsning, har den kompetente myndighed pligt til at vej-
lede borgeren om, hvorledes manglerne kan afhjælpes, jf.
forvaltningslovens § 7, stk. 1. Kun hvis borgeren, for ek-
sempel inden for en fastsat frist, ikke har rettet op på de
mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærk-
som på, kan anmeldelsen afvises eller oplysningerne anses
for ikke at være modtaget. Det er lagt til grund, at den kom-
petente myndigheds afvisning af at tage en sag under reali-
tetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den ob-
ligatoriske digitale selvbetjeningsløsning er en afgørelse og
indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige for-
valtningsretlige regler og principper om eksempelvis parts-
høring og begrundelse. En sådan afgørelse om afvisning vil
normalt ikke hindre, at sagen senere genoptages, når en fyl-
destgørende anmeldelse er indsendt.
Det lægges til grund, at en afgørelse om at afvise en ikke-
digital anmeldelse som udgangspunkt vil kunne træffes ved
den kompetente myndigheds umiddelbare kontakt med bor-
geren. En afgørelse herom vil således som udgangspunkt
kunne træffes uden yderligere undersøgelser. Eventuelle op-
lysninger skal tilvejebringes på den hurtigste og mest hen-
sigtsmæssige måde, og den kompetente myndighed er kun
forpligtet til at foretage de undersøgelser, som er nødvendi-
ge for at træffe en forsvarlig afgørelse.
2.3.2.2. Særlige forhold
Ifølge forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation har
parter i afgørelsessager ret til at lade sig repræsentere eller
bistå af andre. Borgerne vil kunne lade sig repræsentere i
samme omfang som hidtil i den digitale selvbetjeningsløs-
ning.
Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. august
2011 (FOB 2011 12-1) om retten til partsrepræsentation i
forhold til universiteters pligtmæssige digitale kommunika-
tion med studerende udtalt, at der er to muligheder for at
overholde forvaltningslovens § 8. Enten skal it-systemet ud-
formes, så det er muligt for andre at bruge det på vegne af
den studerende, eller også skal universitetet indføre mulig-
hed for at blive undtaget for den pligtmæssige elektroniske
kommunikation.
Den digitale selvbetjeningsløsning vil blive indrettet såle-
des, at der gives mulighed for partsrepræsentation i overens-
stemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse.
For generelt at forenkle partsrepræsentation, således at ek-
sempelvis borgere, der ikke selv kan kommunikere digitalt
med det offentlige, fortsat kan ansøge, anmelde, indberette
m.v., er der udviklet en fællesoffentlig digital partsrepræsen-
tationskomponent. Fuldmagtløsningen vil give mulighed
for, at borgere kan overdrage partsrepræsentationskompe-
tence til familie, venner, en advokat, revisor og andre. Fuld-
magtsløsningen indeholder mulighed for såvel at give en
mere generel fuldmagt, som at give fuldmagt til, at en anden
kan handle på vegne af borgeren i en konkret selvbetje-
ningsløsning. Et af elementerne er endvidere, at det er mu-
ligt at se, hvem der kan handle, og hvem der har handlet på
vegne af borgeren. Den fællesoffentlige komponent har kun-
net tages i brug af myndighederne siden august 2013, som
herefter vil skulle implementere den decentralt i relevante
selvbetjeningsløsninger. Det vil herefter være muligt at give
andre fuldmagt til at forestå en digital selvbetjening.
Indtil der på de relevante løsningsområder er etableret di-
gitale løsninger til håndtering af partsrepræsentation, hånd-
teres partsrepræsentation som hidtil i overensstemmelse med
forvaltningslovens § 8. Der kan således være tilfælde, hvor
det ikke er muligt at afgive en fuldmagt digitalt, ligesom der
kan være tilfælde, hvor den digitale selvbetjeningsløsning
ikke giver mulighed for, at andre kan handle på en borgers
vegne. I disse tilfælde må afgivelse af fuldmagt og eventuelt
også selve ansøgningen ske ikke-digitalt. Det er den enkelte
myndigheds ansvar at oplyse tilstrækkeligt om dette, jf. ud-
talelse fra Folketingets Ombudsmand af 15. februar 2012.
2.3.2.3. Hvornår en digital meddelelse anses for at være
kommet frem
En meddelelse skal anses for at være kommet frem til
adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adres-
saten for meddelelsen. Det vil sige fra det tidspunkt, hvor
myndigheden har mulighed for at gøre sig bekendt med ind-
holdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om
eller hvornår myndigheden gør sig bekendt med indholdet af
meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myn-
dighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle el-
ler læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive regi-
streret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasy-
stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24:00,
anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er til-
gængelig.
En meddelelse, der er tilgængelig i myndighedens system
eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således
kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk
sidder en medarbejder på kommunen og gør sig bekendt
med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for nor-
mal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening
præcist registreres, hvornår en meddelelse er kommet frem.
Myndigheden vil, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at en
meddelelse, der indgives til en forkert offentlig myndighed,
henvises til den rette myndighed.
2.3.2.4. Persondatabeskyttelse
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personop-
lysninger med senere ændringer (persondataloven) gælder
blandt andet for behandling af personoplysninger, som helt
eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehand-
ling. Persondataloven omfatter enhver form for information
om en identificeret eller identificerbar fysisk person. De of-
9
fentlige myndigheder vil, som det også er tilfældet i dag,
skulle iagttage persondataloven ved deres virke og håndte-
ring af oplysninger samt ved udvikling og implementering
af digitale selvbetjeningsløsninger.
Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf skal tilli-
ge iagttages af de offentlige myndigheder, når myndigheder-
ne eksempelvis stiller en computer eller anden digital plat-
form til rådighed for borgerne.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarli-
ge og databehandleren træffe de fornødne tekniske og orga-
nisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplys-
ninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-
kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsmini-
steriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
ger, som behandles af den offentlige forvaltning. Personda-
talovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter
bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbin-
delser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltnin-
ger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse for-
bindelser kan få adgang til personoplysninger.
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til
ovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14
enhver form for telekommunikation i forbindelse med be-
handling af personoplysninger, for eksempel forsendelse af
oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af
terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger
via myndighedens hjemmeside og etablering af internetad-
gang fra arbejdspladser på myndighedens interne net.
De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter
myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete
tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de om-
handlede oplysninger. Ved digital kommunikation til og fra
de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reg-
lerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske
kryptering eller lignende af meddelelser, der indeholder per-
sonoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet
af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af eksempelvis NemID, digi-
tal signatur eller lignende gives sikkerhed for afsenders og
modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke
er blevet ændret undervejs (integritet).
2.4. Samtidighed
2.4.1. Gældende ret
I dag indsender en virksomhed, der ønsker en miljøgod-
kendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, en an-
søgning herom til miljømyndigheden. Miljøbeskyttelseslo-
vens § 34, stk. 5, stiller krav om, at spørgsmål om tilladelse
til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller ha-
vet fra en listevirksomhed, skal behandles samtidigt med
miljøgodkendelsen, således at vilkårene i en udledningstilla-
delse indgår i miljøgodkendelsen. Hvis virksomheden samti-
dig ønsker at udlede spildevand direkte til vandløb, søer el-
ler havet efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 og 2, sø-
ger virksomheden således om en udledningstilladelse samti-
digt med miljøgodkendelsen.
Skal virksomheden udlede spildevand til jorden eller ved
en tilslutning til et anlæg, der tilhører et spildevandsforsy-
ningsselskab, indsender virksomheden derimod en ansøg-
ning om nedsivningstilladelse, dvs. tilladelse til nedsivning
af spildevand til jorden efter miljøbeskyttelseslovens § 19,
stk. 1, eller en ansøgning om tilslutningstilladelse, dvs. tilla-
delse til tilslutning af spildevand til et spildevandsforsy-
ningsselskab efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3. Dis-
se ansøgninger sendes separat fra virksomhedens ansøgning
om miljøgodkendelse, og myndigheden behandler og træffer
afgørelse om tilladelserne uafhængigt af miljøgodkendelsen.
Bemyndigelserne i miljøbeskyttelseslovens § 19 og § 29
til at fastsætte regler om sagsbehandlingen af henholdsvis
sager om tilladelse til nedsivning af spildevand til jorden ef-
ter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, og om tilladelse til
at udlede spildevand direkte til et vandløb, en sø eller havet
efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, samt tilladelse til
tilslutning af spildevand til et spildevandsforsyningsselskab
efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, indeholder ikke en
adgang til, at der kan indføres krav om samtidighed i sags-
behandlingen.
Er der samtidig tale om en virksomhed, hvor det skal vur-
deres, om anlægget kan få væsentlig indvirkning på miljøet
(VVM-screening) efter regler fastsat i medfør af planlovens
§ 11 g, stk. 3, § 11 h og § 11 i, skal virksomheden også sen-
de en anmeldelse herom. Hvis VVM-screeningen fører frem
til, at det anmeldte må antages at kunne påvirke miljøet væ-
sentligt (VVM-pligt), skal der udarbejdes en VVM-redegø-
relse. På baggrund af VVM-redegørelsen træffes der afgø-
relse om, hvorvidt den ansøgte etablering, ændring eller ud-
videlse kan tillades (VVM-tilladelse). Hvis der skal medde-
les en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33,
stk. 1, eller en tilslutningstilladelse til et spildevandsforsy-
ningsselskab efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, er-
statter disse VVM-tilladelsen for så vidt angår de forhold,
som godkendelserne eller tilladelserne regulerer. Meddelelse
af en VVM-tilladelse, en miljøgodkendelse eller en tilslut-
ningstilladelse forudsætter, at det nødvendige plangrundlag
for anlægget er gældende efter planlovens regler. Det bety-
der, at plangrundlaget allerede kan være gældende for det
konkrete anlæg.
Hvad angår anmeldelse af et anlæg til vurdering af dets
væsentlige miljøpåvirkning (VVM-screening) i henhold til
regler fastsat i medfør af planlovens § 11 g, stk. 3, § 11 h og
§ 11 i indeholder planloven ikke bemyndigelse til at indføre
regler om samtidighed i sagsbehandlingen af de i lovforsla-
get omhandlede virksomhedstyper.
Afgørelse om miljøgodkendelse træffes som udgangs-
punkt af kommunalbestyrelsen, men hvis anlægget er mær-
ket med (s) på listen i bilag 2 til godkendelsesbekendtgørel-
sen træffes afgørelsen af Miljøstyrelsen. Tilsvarende gælder,
10
at en VVM-screeningsafgørelse som udgangspunkt træffes
af kommunalbestyrelsen, medmindre VVM-processen sker i
forbindelse med en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttel-
seslovens § 33, stk. 1, og miljøgodkendelsen skal meddeles
af Miljøstyrelsen. I så fald varetages VVM-processen af
Miljøstyrelsen. I henhold til regler fastsat i medfør af planlo-
vens § 11 g, stk. 3, § 11 h og § 11 i skal anmeldelsen af an-
læg omfattet af dette lovforslag indgives til kommunalbesty-
relsen, som herefter videresender disse til den kompetente
myndighed, nemlig Miljøstyrelsen.
Spildevandstilladelser meddeles derimod altid af kommu-
nalbestyrelsen, medmindre der er tale om den situation, hvor
virksomheden har ansøgt om en miljøgodkendelse og samti-
dig ønsker tilladelse til at udlede spildevand fra et anlæg
med en kapacitet på mere end 30 personækvivalenter direkte
til et vandløb, en sø eller havet, hvor Miljøstyrelsen træffer
afgørelse om den ansøgte udledningstilladelse samtidigt
med miljøgodkendelsen.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder i § 35, stk. 2, 2. pkt.,
bemyndigelse til, at der kan fastsættes krav om, at sager om
miljøgodkendelse efter lovens § 33 skal behandles og afgø-
res samtidigt med afgørelser efter anden relevant lovgiv-
ning. Bemyndigelsen blev indført med lovforslag LF 45 om
ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyt-
telse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb (FT
2009-2010) med henblik på at forenkle og effektivisere
sagsbehandlingen af dambrugssager i kommunerne. Dam-
brugssager er kendetegnet ved en række enkeltafgørelser ef-
ter lovgivningen på Miljøministeriets område. Formålet med
at indføre samtidigheden i sagsbehandlingen var bl.a. at sik-
re, at alle relevante natur- og miljøhensyn blev inddraget i
sagsbehandlingen i en samlet afvejning af dambrugets på-
virkning af natur og miljø. Bemyndigelsesbestemmelsen i §
35, stk. 2, 2. pkt., var således i første omgang tiltænkt an-
vendt på ferskvandsdambrugsområdet til udstedelse af en
samlet dambrugsbekendtgørelse, men blev formuleret gene-
relt, så den tillige kunne anvendes på andre virksomhedsty-
per. Bemyndigelsen er således hidtil bl.a. blevet anvendt til
at fastsætte regler om samtidighed i dambrugsbekendtgørel-
sen ved afgørelse af sager om miljøgodkendelse af dambrug,
jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, sager om vandind-
vindingstilladelser til dambrug, jf. vandforsyningslovens §
22, afgørelser om ændringer eller nedlæggelser af opstem-
ningsanlæg ved dambrug, jf. vandløbslovens § 48 eller § 50,
og til dispensationer i forhold til § 3-områder efter naturbe-
skyttelseslovens § 3, jf. lovens § 65, stk. 3.
2.4.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med lovforslaget foreslås en nyaffattelse af bemyndigel-
sesbestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 89 b til at fast-
sætte regler om sagsbehandlingen, herunder om, at sager
skal behandles og afgøres samtidigt med afgørelser efter an-
den relevant lovgivning. Bestemmelsen udvider anvendel-
sesområdet i forhold til den gældende § 89 b, der er begræn-
set i forhold til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forplig-
telser. Den hidtidige bemyndigelse i § 35, stk. 2, 2. pkt., til
at fastsætte bestemmelser om samtidighed ved behandling
og afgørelse af sager om miljøgodkendelse efter miljøbe-
skyttelsesloven og afgørelser efter anden lovgivning, der
bl.a. er udmøntet på ferskvandsdambrugsområdet, viderefø-
res endvidere i den nye og udvidede bemyndigelsesbestem-
melse, indeholdt i lovforslagets § 1, nr. 3.
På miljøbeskyttelseslovens område er der sager, hvis be-
handling indholdsmæssigt og sagsbehandlingsmæssigt
grænser op til sagsbehandling og afgørelser, der henhører
under anden lovgivning, herunder lovgivning under andre
ministerområder. Det gælder f.eks. for den sagsbehandling,
der finder sted i forbindelse med miljø- og risikogodkendel-
sen af risikovirksomheder. I sådanne sager træffer flere
myndigheder, hver på deres ressortområde, afgørelser om
den samme virksomhed i anledning af dens etablering eller
væsentlige ændringer.
Det er således også hensigten, at bemyndigelsen skal bru-
ges til at fastsætte regler om sådanne sagers sagsbehandling,
herunder med henblik på at tilrettelægge sagsbehandlingen,
så afgørelser, der henhører under forskellige myndigheders
ressortområder kan meddeles samtidigt. Hvis udmøntningen
af bemyndigelsen vedrører sagsbehandling og afgørelser,
der henhører under flere ministerområder, vil reglerne i gi-
vet fald blive fastsat efter forhandling med de relevante mi-
nisterier.
Med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen af de
virksomheder, som fortsat skal være godkendelsespligtige,
forventes den udvidede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr.
3, endvidere som udgangspunkt anvendt til at fastsætte reg-
ler om myndighedernes pligt til samtidig sagsbehandling af
og afgørelse om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 33, stk. 1, og spildevandstilladelser efter miljøbeskyt-
telseslovens § 19, stk. 1, og § 28, stk. 3. Som nævnt ovenfor
følger det allerede af gældende ret, at en afgørelse om spil-
devandstilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller
havet efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, skal træffes
samtidigt med miljøgodkendelsen, jf. miljøbeskyttelseslo-
vens § 34, stk. 5. Tilsvarende forventes bemyndigelserne på
planlovens område i lovforslagets § 2, nr. 1, anvendt til at
fastsætte regler om, at myndighederne forpligtes til at tilret-
telægge sagsbehandlingen med henblik på, så vidt det er
muligt, at træffe afgørelse om miljøgodkendelse efter miljø-
beskyttelseslovens § 33, stk. 1, og spildevandstilladelser ef-
ter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, og § 28, stk. 3, sam-
tidigt med afgørelse om anmeldelse af et anlæg til vurdering
af dets væsentlige miljøpåvirkning (VVM-screening) i hen-
hold til regler fastsat i medfør af planlovens § 11 g, stk. 3, §
11 h og § 11 i.
I den forbindelse er det hensigten at anvende bemyndigel-
serne i lovforslagets § 1, nr. 3 og § 2, nr. 1, til at fastsætte
regler, hvorefter udgangspunktet om samtidighed kan fravi-
ges, hvis virksomheden i medfør af miljøbeskyttelseslovens
§ 33, stk. 2, søger om tilladelse til at påbegynde bygge- og
anlægsarbejder, før der er givet en miljøgodkendelse. Til-
svarende i dag må et anmeldt anlæg efter VVM-reglerne ik-
ke påbegyndes, før den kompetente myndighed enten har
meddelt bygherren, at anlægget ikke antages at kunne påvir-
11
ke miljøet væsentligt - dvs. ikke er VVM-pligtigt, eller har
meddelt tilladelse (VVM-tilladelse) til at påbegynde anlæg-
get efter en vurdering af anlæggets virkning på miljøet
(VVM-procedure).
I forhold til de virksomheder, som fremadrettet bliver om-
fattet af en branchebekendtgørelse, forventes bemyndigelsen
i lovforslagets § 1, nr. 3, anvendt til at fastsætte regler om
myndighedernes pligt til samtidighed i sagsbehandlingen af
og afgørelse om fravigelse af de generelle regler indeholdt i
en branchebekendtgørelse og spildevandstilladelser efter
miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3.
På samme vis forventes bemyndigelsen i lovforslagets § 1,
nr. 3, anvendt til at fastsætte regler om, at myndighederne
forpligtes til at tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik
på, så vidt det er muligt, at træffe afgørelse om fravigelse af
de generelle regler indeholdt i en branchebekendtgørelse og
spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19,
stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3, samtidigt med afgørelse på en
anmeldelse om VVM-screening i henhold til regler fastsat i
medfør af planlovens § 11 g, stk. 3, § 11 h og § 11 i.
I forhold til virksomheder, som fremadrettet bliver omfat-
tet af en branchebekendtgørelse, er det hensigten at anvende
bemyndigelserne i lovforslagets § 1, nr. 3 og § 2, nr. 1, til at
fastsætte regler om, at udgangspunktet om samtidighed kan
fraviges, således at en myndighed kan træffe afgørelse angå-
ende en anmeldelse om VVM-screening hurtigst muligt og
inden for en tidsfrist på højst 90 dage efter, at bygherren har
fremlagt alle de oplysninger, som myndigheden skal bruge
til at træffe sin afgørelse om VVM-screening.
I forhold til habitat-reglerne bemærkes, at der for alle
virksomhederne vil gælde, at der som hidtil skal gennemfø-
res en habitatkonsekvensvurdering, hvis det ikke kan ude-
lukkes, at en etablering, ændring eller udvidelse af en virk-
somhed vil kunne påvirke et Natura-2000 område væsent-
ligt.
Endvidere vil der som hidtil skulle udarbejdes en VVM-
redegørelse, hvis projektet bl.a. på grund af dets art, dimen-
sioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirk-
ninger på miljøet (VVM-pligt).
Hvor myndigheden ikke er den samme for alle de omfatte-
de afgørelser, forventes bemyndigelserne i lovforslagets § 1,
nr. 3, og § 2, nr. 1, anvendt til at fastsætte regler om, at myn-
dighederne har pligt til at koordinere sagsbehandlingen ind-
byrdes bl.a. med henblik på at sikre, at virksomhederne også
i disse situationer får afgørelserne på samme tid. For så vidt
angår koordinering i relation til indhold, henvises for så vidt
angår miljøbeskyttelseslovens område til lovens § 84 b, som
fastsætter, at myndigheder, som træffer afgørelser efter mil-
jøbeskyttelsesloven eller regler fastsat i medfør af loven,
skal koordinere deres afgørelser i det omfang, det er nød-
vendigt for at sikre, at lovens formål opfyldes.
Det bemærkes, at der ved fastsættelse af de nævnte regler
om samtidighed i sagsbehandlingen for alle virksomhederne
kommer til at gælde, at en virksomhed kan vælge, om den
samlet vil søge om de enkelte afgørelser omfattet af kravet
om samtidighed. Ved en udnyttelse af de foreslåede bemyn-
digelser til fastsættelse af regler om samtidighed i visse af-
gørelser efter henholdsvis miljøbeskyttelsesloven og planlo-
ven, forventes bestemmelserne herom indsat i godkendelses-
bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014
om godkendelse af listevirksomhed), spildevandsbekendtgø-
relsen (bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om
spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens ka-
pitel 3 og 4), VVM-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
1184 af 6. november 2014 om visse offentlige og private an-
lægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om plan-
lægning) og i de kommende branchebekendtgørelser.
Bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 3, forventes også
anvendt til at fastsætte regler om koordinering i andre situa-
tioner end de her nævnte. Bemyndigelserne forventes såle-
des også anvendt, hvor der er flere myndigheder involveret i
en sag, og hvor den enkelte myndighed skal træffe afgørelse
inden for sit eget ressortområde, og hvor lovgivningen om-
fatter anden lovgivning end miljøbeskyttelsesloven. Eksem-
pelvis til at fastsætte regler om, at sagsbehandlingen for så
vidt angår miljøbeskyttelseslovens områder, kan koordineres
med andre myndigheders afgørelser, f.eks. med henblik på
at sikre, at virksomhederne får afgørelserne på samme tid,
men også f.eks.om nødvendigt med henblik på at fastsætte
regler om, at der skal være en myndighed, der påtager sig et
koordinerende ansvar for sagsbehandlingen eller sagsforlø-
bet.
Det bemærkes, at der generelt ved fastsættelse af regler
om samtidighed vil skulle ske iagttagelse af servicedirekti-
vet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked)
og de heri indeholdte regler om sagsbehandling, hvorefter
tilladelsesprocedurer og -formaliteter skal give en ansøger
sikkerhed for, at deres anmodning behandles hurtigst muligt
og inden for en rimelig frist, som er fastsat og offentliggjort
på forhånd.
Bemyndigelsen i § 2, nr. 1, forventes endvidere anvendt til
at fastsætte regler om sagsbehandlingstiden i overensstem-
melse med artikel 4, stk. 6, i Europa Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direk-
tiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, således at den kompetente
VVM-myndighed skal træffe afgørelse hurtigst muligt og
inden for en tidsfrist på højst 90 dage fra den dato, hvor
bygherren har fremlagt de krævede oplysninger.
Regler herom forventes indsat i VVM-bekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om visse of-
fentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i
medfør af lov om planlægning) og i de kommende branche-
bekendtgørelser.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
I beregningerne af de administrative konsekvenser for
hhv. stat og kommune er der taget udgangspunkt i, at der
samlet vil ske ca. 400 anmeldelser pr. år under den nye an-
meldeordning, der kan resultere i en miljøgodkendelse eller
vedrører en anmeldelse i regi af en branchebekendtgørelse.
12
Heraf er kommunerne myndighed for ca. 95 %, og staten er
myndighed for ca. 5 %. Alle virksomheder, der omfattes af
branchebekendtgørelser, har kommunerne som myndighed.
I beregningerne er det antaget, at der opnås en besparelse i
sagsbehandlingstiden som følge af det digitale system og
kravet om samtidighed i forhold til miljøgodkendelser og
spildevandstilladelser. Den fulde besparelse forventes først
at kunne realiseres i 2017. Det forventes, at 75 % af gevin-
sten kan høstes allerede i 2016 – og 100 % i 2017.
Den samlede besparelse som følge af indførelse af en ny
branchebekendtgørelse for maskinværksteder i kommunerne
vil være 0,8 mio. kr. pr. år, når ordningen er fuldt implemen-
teret i 2017.
Besparelsen ved den samtidige sagsbehandling af miljø-
godkendelser og spildevandstilladelser samt den digitale
ordning for miljøgodkendelser vil være 2 mio. kr. pr. år i
kommunerne, når ordningen er fuldt implementeret i 2017.
Som følge af en forventet samtidighed i 80 % af VVM-
screeningsafgørelsen i forhold til de øvrige afgørelser (på
miljø- og spildevandsområdet) skønnes der at være potentia-
le for en yderligere besparelse på 0,4 mio. kr. årligt for kom-
munerne fra 2017.
I staten vil det betyde en mindre besparelse på 0,1 mio. kr.
pr. år, når ordningen er fuldt implementeret i 2017.
Den samlede administrative besparelse i kommunerne vil
være 3,2 mio. kr. årligt fra 2017.
Den administrative besparelse i staten vil være 0,1 mio.
kr. årligt fra 2017.
Der er ingen administrative konsekvenser for regionerne.
Der er ikke økonomiske konsekvenser udover opgjorte
økonomiske konsekvenser af de administrative ændringer
for stat, kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
For erhvervslivet vil udmøntningen af den nye anmelde-
ordning betyde en administrativ gevinst på 4,3 mio. kr. pr.
år, når ordningen er fuldt indfaset i år 2017. Gevinsten vil
især ske som følge af besparelser ved overgang fra ansøg-
ning om miljøgodkendelse til digital anmeldelse, besparelser
i brugerbetaling og besparelser som følge af digitalisering.
Som følge af at virksomhederne i 80 % af tilfældene for-
ventes at kunne få VVM-screeningsafgørelsen samtidigt
med de øvrige afgørelser (på miljø- og spildevandsområdet)
reduceres liggetiden hos myndigheden. Det indebærer, at
virksomhederne hurtigere kan komme i gang med ny pro-
duktion. Dette forventes potentielt at give en meromsætning
på 61 mio. kr. årligt fra 2017.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
De foreslåede bestemmelser indebærer ikke materielle æn-
dringer af de regler, der vedrører miljøbeskyttelsesniveauet.
Lovforslaget indeholder regler om digitalisering og sagsbe-
handling, som forventes at medføre administrative lettelser.
Endvidere vil de generelle krav i de kommende branchebe-
kendtgørelser, der fastsættes med hjemmel i de i lovforsla-
get foreslåede bestemmelser, fortsat blive fastsat og opdate-
ret på baggrund af BAT (bedste tilgængelige teknik). Det
vurderes således, at lovforslaget ikke ændrer på miljøbeskyt-
telsesniveauet, men at det nuværende miljøbeskyttelsesni-
veau bevares med de i lovforslaget indeholdte forslag til æn-
dring af miljøbeskyttelsesloven og planloven.
7. Forholdet til EU-retten
På planlovens område vil bemyndigelsen i lovforslagets §
2, nr. 1, blive anvendt til at fastsætte regler, der delvist gen-
nemfører dele af Europa Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private pro-
jekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124,
s. 1 for så vidt angår tidsfristen i direktivets artikel 4, stk. 6.
Reglerne vil alene angå de virksomheder, som er omfattet af
lovforslaget.
Det følger af artikel 13, stk. 3, i servicedirektivet (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. decem-
ber 2006 om tjenesteydelser i det indre marked), at tilladel-
sesprocedurer og -formaliteter skal give ansøgerne sikker-
hed for, at deres anmodning behandles hurtigst muligt og in-
den for en rimelig frist, som er fastsat og offentliggjort på
forhånd. Fristen løber først fra det tidspunkt, hvor al doku-
mentation er fremsendt. Fristen kan forlænges én gang med
et begrænset tidsrum, hvis spørgsmålets kompleksitet beret-
tiger hertil. Forlængelsen og dens varighed skal begrundes
og meddeles ansøgeren inden den oprindelige frists udløb.
Det vurderes, at direktivets krav ikke er til hinder for fast-
sættelse af regler om samtidige afgørelser, forudsat at direk-
tivets ovennævnte krav i øvrigt overholdes for den flerhed af
afgørelser, som samtidighedskravet omfatter. Artikel 13, stk.
3, er bl.a. implementeret ved lov nr. 1383 af 21. december
2009 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige
andre love, hvor miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
bestemmelser om sagsbehandlingen i det omfang, det er
nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtel-
ser. Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i godkendelsesbe-
kendtgørelsens kapitel 5, som vedrører særlige sagsbehand-
lingsregler som følge af servicedirektivet.
Lovforslaget ændrer ikke ved de gældende regler inde-
holdt i habitatbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 408 af 1.
maj 2007 med senere ændringer om udpegning og admini-
stration af internationale naturbeskyttelsesområder samt be-
skyttelse af visse arter, som implementerer dele af habitatdi-
rektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med se-
nere ændringer om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter, og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november
2009 med senere ændringer om beskyttelse af vilde fugle.
Virksomheder omfattet af lovforslaget vil kunne være om-
fattet af disse regler, således at de i habitatbekendtgørelsen
indeholdte regler skal iagttages, når der skal planlægges el-
13
ler træffes afgørelser på plan- eller miljøbeskyttelseslovens
område.
Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig delta-
gelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom-
stolsprøvelse (Århus-konventionen) indeholder bl.a. i artikel
6 regler om inddragelse af offentligheden og i artikel 9, stk.
2 og 3, regler om adgang til klage på miljøområdet. Bestem-
melserne i artikel 6 og 9, stk. 2, er bl.a. gennemført i EU-
retten ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig del-
tagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og
programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets di-
rektiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, Europa-
parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. novem-
ber 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse
og bekæmpelse af forurening) (IE-direktivet) og Europapar-
lamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet (VVM-direktivet).
De virksomheder, der efter lovforslaget kan overgå til en
anmeldeordning og generel regulering, er ikke omfattet af
IE-direktivet. Derimod vil visse af de pågældende virksom-
heder kunne være omfattet af VVM-direktivet. Hvis disse
virksomheder er VVM-pligtige, vil de være omfattet af
planlovens VVM-regler, herunder om inddragelse af offent-
ligheden og klageadgang.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, skal enhver
part under konventionen endvidere sikre, at medlemmer af
offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national
ret, har adgang til administrative eller retslige procedurer for
at anfægte private personers og offentlige myndigheders
handlinger eller undladelser, der i strid med de bestemmel-
ser i national ret, der vedrører miljøet.
Århus-konventionens krav efter artikel 9, stk. 3, vil blive
opfyldt enten ved adgang til administrativ prøvelse eller
domstolsprøvelse.
Det bemærkes, at regeludstedelse ikke er omfattet af kra-
vene i Århus-konventionens artikel 9, stk. 2 og 3.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 14. no-
vember til den 12. december 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnska-
ber, Alectia, Altox A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Produktregisteret, Asfaltindustrien, Astma-Allergi Forbun-
det, Aquacircle, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer,
Biodynamisk Forening, Brancheforeningen Danske Auto- &
Overfladelakerere (DAO), Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bæredygtigt
Landbrug, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Byggesocietet,
Center for Miljø, CO Industri, Cowi, DAKOFA, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jæger-
forbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Motorunion,
Danmarks Naturfredningsforeningsforening, Danmarks pri-
vate vandværker, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Vind-
mølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Autogenbrug, Dansk Botanisk Forening,
Dansk byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Dansk Ener-
gi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Juletræsdyr-
kerforening, Dansk Kennelklub, Dansk Metal, Dansk Miljø-
teknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyrav-
lerforening, Dansk Planteværn, Dansk Renseriforening,
Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk Mode og
Tekstil, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,
Danske Havne, Danske Maritime, Danske Krematoriers
Landsforening, Danske Maskinstationer og Entreprenører,
Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner,
Danske Svineproducenter, Danske Vognmænd, DANVA,
Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger, Det danske fjer-
kræråd, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Uni-
versitet, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI,
DI, DS Håndværk & Industri, DTU Aqua, Emballageindu-
strien, Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk, EnviNa,
Eurofins, Eurolab Danmark, Fagligt Fælles Forbund 3F,
Ferskvandsfiskeriforeningen, FORCE Technology, Forenin-
gen af auto- og industrilakerere, Foreningen af Bioteknolo-
giske Industrier i Danmark, Foreningen af Danmarks Lak-
og Farveindustri, Foreningen af danske brøndborere, For-
eningen af Danske Brøndborere, Foreningen af danske kraft-
varmeværker, Foreningen af Danske Varmforzinkere, For-
eningen af fredningsnævnsformænd i Danmark og disses
suppleanter, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forenin-
gen af Statsautoristerede Revisorer, Foreningen af Dan-
marks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Forsikring & Pension,
Forsvarets Bygningstjeneste, Friluftsrådet, Fritidshusejernes
Landsforening, Fødevareøkonomisk institut, Genvindingsin-
dustrien, GEUS, Grafisk Arbejdsgiverforening, Green Net-
work, Greenpeace Danmark, Grønne familier, HK-Kommu-
nal Miljøudvalg, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforenin-
gen i Danmark, International Transport Danmark, Kalk- og
teglværksforeningen, KL, Kommunalteknisk Chefforening,
Kommunekemi A/S, Kræftens Bekæmpelse, KU Life, Kyst,
Land & Fjord, Laboratoriernes Brancheforening, Landbrug
& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen
for Gylleramte, Landsforeningen af danske fåreavlere,
Landsforeningen af danske mælkeproducenter, LO, Læge-
middelindustriforeningen (LIF), Miljøstyrelsens Reference-
laboratorium, Landbrug og Fiskeri, Natur og Ungdom,
NOAH, Oil Gas Danmark, Plastindustrien i Danmark, Ram-
bøll Danmark, Realkreditforeningen, RenoSam, Roskilde
Universitetscenter, Skovdyrkerforeningerne, Småskovfor-
eningen Danmark, Spildevandsteknisk forening, SPT, Tek-
nologirådet, Teknologisk Institut, Uniscrap, Verdensnatur-
fonden, Videncenter for Landbrug, Økologisk Landsfor-
ening.
14
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ca. 0,1 mio. kr. årligt fra 2017 for staten.
Ca. 3,2 mio. kr. årligt fra 2017 for kom-
munerne.
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner (Eksklusiv den økono-
miske virkning af de administrative kon-
sekvenser)
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ca. 4,3 mio. kr. årligt fra 2017 i admini-
strative besparelser
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet (Eksklusiv den økonomiske virkning
af de administrative konsekvenser)
Potentiale på 61 mio. kr. årligt i merom-
sætning fra 2017
Miljømæssige konsekvenser Det nuværende beskyttelsesniveau beva-
res.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten På planlovens område vil bemyndigelsen i lovforslagets § 2, nr. 1,blive anvendt til
at fastsætte regler, der delvist gennemfører dele af Europa Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vur-
dering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende
2014, nr. L 124, s. 1 for så vidt angår tidsfristen i direktivets artikel 4, stk. 6.
Lovforslaget ændrer ikke ved implementeringen af habitatdirektivet, Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, og fuglebeskyttelsesdirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 med senere ændringer om beskyttelse
af vilde fugle, og vurderes ikke at være til hinder for de i lovforslaget foreslåede æn-
dringer.
Servicedirektivets (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. de-
cember 2006 om tjenesteydelser i det indre marked) regler om sagsbehandling vil
endvidere blive iagttaget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte et nyt nummer 8 i § 7, stk. 1,
hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldel-
se af etablering, ændring, udvidelse og igangsætning af virk-
somheder, anlæg eller indretninger, vilkår for etablering og
drift af virksomheder, anlæg og indretninger, og om påbe-
gyndelse af bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med ud-
stedelse af branchebekendtgørelser.
Bemyndigelsen forventes i første omgang udnyttet til – i
forbindelse med udstedelse af en branchebekendtgørelse for
maskinværksteder – at fastsætte regler om, at der skal ske
anmeldelse af virksomheden forud for etablering af sådanne
virksomheder. Der forventes også fastsat regler, hvorefter
udvidelser eller ændringer, der indebærer forøget forure-
ning, kræver forudgående anmeldelse.
Endvidere forventes der fastsat regler om, at virksomhe-
den skal anmelde igangsætning af driften til tilsynsmyndig-
heden. Bestemmelsen foreslås indført som led i den styrkede
tilsynsindsats, jf. afsnit 2.1.4. i de almindelige bemærknin-
ger. Det er forventningen, at der som led i den styrkede til-
synsindsats med hjemmel i den eksisterende § 73 i miljøbe-
skyttelsesloven skal fastsættes regler om, at der i forbindelse
med nyetableringer indføres et opstartstilsyn, der skal være
gennemført inden 3 måneder fra virksomhedens påbegyn-
delse af driften. Det er derfor nødvendigt, at der også indfø-
res bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse af
driftens iværksættelse, sådan at tilsynsmyndigheden kan
overholde fristen.
Det er hensigten, at der i en branchebekendtgørelse skal
kunne fastsættes regler, hvorefter der med udstedelse af
konkrete vilkår kan ske fravigelse af de generelle regler. Der
15
henvises til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger for
nærmere herom.
Den foreslåede bemyndigelse giver endvidere mulighed
for at fastsætte regler om påbegyndelse af bygge- og an-
lægsarbejder. Bemyndigelsen kan eksempelvis anvendes til
regler, hvorefter bygge- og anlægsarbejder ikke kan påbe-
gyndes inden for den fastsatte indsigelsesfrist. Tilsvarende
vil der kunne fastsættes regler om, at bygge- og anlægsar-
bejder ikke kan påbegyndes, førend myndigheden har afslut-
tet sagsbehandlingen i tilfælde, hvor myndigheden har frem-
sat en indsigelse, medmindre myndigheden konkret medde-
ler tilladelse hertil.
I forhold til en myndigheds afgørelser truffet i medfør af
en branchebekendtgørelse bemærkes, at der ikke kan klages
over, at en myndighed gør indsigelse mod en anmeldelse, da
dette skal betragtes som et sagsbehandlingsskridt. Afgørel-
ser, som myndigheden måtte træffe efterfølgende, kan deri-
mod påklages. At en myndighed ikke har gjort indsigelse i
forbindelse med en virksomheds anmeldelse, kan ej heller
påklages.
Kredsen af klageberettigede i forhold til afgørelser truffet
i henhold til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1,
nr. 1, og påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 er iden-
tisk med kredsen af klageberettigede i henhold til miljøbe-
skyttelseslovens §§ 98-100.
En klage over en afgørelse i henhold til lovforslagets § 1,
nr. 1, vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning,
medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet,
jf. miljøbeskyttelseslovens § 96, og en klage over et påbud
efter miljøbeskyttelseslovens § 42 vil modsat som udgangs-
punkt have opsættende virkning, medmindre Natur- og Mil-
jøklagenævnet bestemmer andet, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 95.
Det bemærkes afslutningsvis, at der med hjemmel i miljø-
beskyttelseslovens § 110, stk. 1-3, forventes at blive fastsat
regler om straf for manglende anmeldelse, igangsætning
uden anmeldelse, tilsidesættelse af krav og vilkår fastsat i
forbindelse med en anmeldelse og undladelse af at efter-
komme påbud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Med lovforslagets § 1, nr. 2, udgår miljøministerens eksi-
sterende bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk.
2, 2. pkt., til at fastsætte regler om, at sager om godkendelse
af bestemte listevirksomheder skal behandles og afgøres
samtidigt med afgørelser efter anden relevant lovgivning.
Med den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 3,
flyttes bemyndigelsen og videreføres uændret i den nye be-
stemmelse i § 89 b, i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter an-
vendelsesområdet dog bliver bredere, og bemyndigelsen
flyttes samtidigt til kapitel 10 om administrative bestemmel-
ser.
Til nr. 3
Det foreslås, at § 89 b nyaffattes, sådan at miljøministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om sagsbehandlingen, her-
under regler om at sager skal behandles og afgøres samtidigt
med afgørelser efter anden relevant lovgivning.
Bestemmelsen udvider dermed anvendelsesområdet for
bemyndigelsen i den gældende § 89 b, der bemyndiger mil-
jøministeren til at fastsætte regler om sagsbehandlingen i det
omfang, det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-ret-
lige forpligtelser. Bestemmelsen blev indsat for i første om-
gang at implementere servicedirektivet (Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006
om tjenesteydelser i det indre marked). Det fremgår af be-
mærkningerne til lovforslaget (LF 50, FT 2009-2010), at be-
stemmelsen bl.a. kan anvendes til at fastsætte regler om, at
myndigheder skal fastsætte og offentliggøre sagsfrister. Be-
myndigelsen kan også bruges til at fastsætte sagsbehand-
lingstider direkte i bekendtgørelser. Endvidere fremgår det,
at der i medfør af bestemmelsen kan fastsættes regler om
kvittering til en ansøger efter servicedirektivet. Det er med
den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen både hensigten
at videreføre bestemmelsens nugældende anvendelsesområ-
de tillige med bemyndigelsen i § 35, stk. 2, 2. pkt., men også
at udvide bemyndigelserne på visse punkter, bl.a. sådan at
der kan fastsættes regler om sagsbehandling generelt, både
af national karakter, og når dette følger af EU-retlige eller
øvrige internationale forpligtelser.
Således vil der i medfør af den foreslåede bestemmelse
kunne fastsættes øvrige sagsbehandlingsregler bl.a. om sam-
tidighed ved behandling og afgørelse af sager efter miljøbe-
skyttelsesloven og afgørelser efter anden lovgivning. Det
betyder bl.a., at anvendelsesområdet for den eksisterende
bemyndigelse i lovens § 35, stk. 2, 2. pkt., (indsat med LF
45, FT 2009-2010) om miljøministerens adgang til at fast-
sætte regler om, at sager om godkendelse af bestemte liste-
virksomheder skal behandles og afgøres samtidigt med af-
gørelser efter anden relevant lovgivning, videreføres for så
vidt angår sager om behandling af ferskvandsdambrug med
den nye bestemmelse i lovforslagets §1, nr. 3. Bemyndigel-
sen i § 35, stk. 2, 2. pkt., er bl.a. udnyttet til at udstede en
bekendtgørelse om ferskvandsdambrug, hvor der er fastsat
regler om samtidighed i sagsbehandlingen af sager om dam-
brug. Dette vil bemyndigelsen også blive anvendt til frem-
adrettet.
Det bemærkes, at disse regler ikke giver virksomhederne
et retskrav på at modtage de omhandlede afgørelser samti-
digt. Reglerne har karakter af procesforskrifter, der er rettet
mod myndighederne.
De foreslåede regler om samtidighed i sagsbehandlingen
forventes også at omfatte tilfælde, hvor der er flere myndig-
heder involverede i samme sagskompleks. I disse situationer
forventes bemyndigelsen også at kunne rumme, at der kan
fastsættes regler om myndighedernes pligt til at koordinere
sagsbehandlingen indbyrdes, f.eks. med henblik på at sikre,
at virksomhederne også i disse situationer får afgørelserne
på samme tid, men også f.eks. om en myndigheds varetagel-
se af en koordinerende rolle i forhold til sagsforløbet. De
16
foreslåede regler angår derimod ikke koordinering i indhold,
således at indholdet af de enkelte afgørelser skal koordine-
res.
Den udvidede bemyndigelse forventes bl.a. anvendt til at
fastsætte regler i godkendelsesbekendtgørelsen og spilde-
vandsbekendtgørelsen om, at myndighederne i forbindelse
med sagsbehandlingen af en ansøgning om miljøgodkendel-
se efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, har pligt til at
behandle sagen samtidigt med en ansøgning om tilladelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, eller § 28, stk. 3.
Endvidere forventes bemyndigelsen på samme vis at kunne
blive anvendt til at fastsætte regler i de fremtidige branche-
bekendtgørelser og i spildevandsbekendtgørelsen om myn-
dighedernes pligt til samtidighed i sagsbehandlingen af og
afgørelse om fravigelse af de generelle regler indeholdt i en
branchebekendtgørelse og spildevandstilladelser efter miljø-
beskyttelseslovens § 19, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3.
Bemyndigelsen forventes sammen med den foreslåede be-
myndigelse i lovforslagets § 2, nr. 1, anvendt til at fastsætte
regler om, at myndighederne forpligtes til at tilrettelægge
sagsbehandlingen med henblik på, så vidt det er muligt, at
træffe afgørelser om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttel-
seslovens § 33, stk. 1, og spildevandstilladelser efter miljø-
beskyttelseslovens § 19, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3, samti-
digt med afgørelser om anmeldelse af et anlæg til vurdering
af dets væsentlige miljøpåvirkning (VVM-screening) i hen-
hold til planlovens § 11 h. Tilsvarende forventes der for
branchebekendtgørelser fastsat regler om, at myndighederne
forpligtes til at tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik
på, så vidt det er muligt, at træffe afgørelser om fravigelse af
generelle krav i en branchebekendtgørelse, og spildevands-
tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, og § 28,
stk. 3, samtidigt med afgørelser på en anmeldelse om VVM-
screening i henhold til planlovens § 11 h. For en beskrivelse
af, hvornår kravet om samtidighed kan fraviges i forhold til
VVM-screeningsafgørelser i henhold til planlovens § 11 h
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
Også på området for risikovirksomheder forventes bemyn-
digelsen anvendt til at fastsætte regler i risikobekendtgørel-
sen om sagsbehandlingen, herunder med henblik på at tilret-
telægge sagsbehandlingen, så afgørelser, der henhører under
de forskellige risikomyndigheders ressortområder kan med-
deles samtidigt. Hvis udmøntningen af bemyndigelsen ve-
drører sagsbehandling og afgørelser, der henhører under
flere ministerområder, vil reglerne i givet fald blive fastsat
efter forhandling med de relevante ministerier.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Af den foreslåede tilføjelse til miljøbeskyttelseslovens §
91, stk. 1, 2. pkt., følger, at miljøministerens afgørelser efter
regler udstedt i medfør lovforslagets § 1, nr. 1, vil kunne på-
klages i lighed med hvad der gælder for ministerens afgørel-
ser efter bl.a. lovens kapitel 5.
Forslaget skal bidrage til at sikre det fornødne retsgrund-
lag til gennemførelse af de med lovforslaget foreslåede
branchebekendtgørelser.
Det er hensigten med den foreslåede tilføjelse, at miljømi-
nisterens afgørelser om fravigelser fra en branchebekendtgø-
relses regler, dvs. afgørelser om dispensation, afgørelser om
skærpede vilkår og afgørelser om supplerende vilkår, vil
kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Ligeledes vil miljøministerens afgørelser om afslag på en
anmeldelse af etablering, ændring eller udvidelse af et anlæg
samt afslag på ansøgninger om dispensationer i medfør af en
branchebekendtgørelses regler kunne påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Som udgangspunkt må en virksomhed ikke påbegynde
bygge- og anlægsarbejder, før den nærmere fastsatte tidsfrist
i branchebekendtgørelsen er udløbet, eller i de tilfælde hvor
myndigheden har gjort indsigelse mod anmeldelsen inden
for denne tidsfrist, før myndigheden har truffet afgørelse om
bl.a. eventuelle fravigelser fra branchebekendtgørelsens reg-
ler. Dog kan virksomheden påbegynde bygge- og anlægsar-
bejder, såfremt myndigheden giver en særskilt tilladelse her-
til efter ansøgning fra virksomheden.
Klageadgangen omfatter derimod ikke de tilfælde, hvor
myndigheden ikke har gjort indsigelse mod en anmeldelse
inden for den i branchebekendtgørelsens nærmere fastsatte
tidsfrist, og virksomheden følgelig kan etablere, ændre eller
udvide sig på baggrund af branchebekendtgørelsens generel-
le regler.
Endvidere omfatter klageadgangen ikke sagsbehandlings-
skridt som f.eks. en indsigelse mod en anmeldelse. Ved ind-
sigelse forstås et sagsbehandlingsskridt, hvor myndigheden
f.eks. meddeler virksomheden, at den fortsat er ved at vurde-
re anmeldelsen, og at virksomheden dermed ikke må påbe-
gynde sin aktivitet, før myndigheden giver meddelelse her-
om.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige be-
mærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 2
Til nr. 1
Med den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede bestemmel-
se, bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om, at
indgivelse af en anmeldelse af visse kategorier af anlæg til
vurdering af anlæggets væsentlige miljøpåvirkning (screen-
ing) og efterfølgende kommunikation om anmeldelsen skal
ske ved anvendelse af digital selvbetjening, herunder anven-
delse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, di-
gital signatur eller lignende. De anlæg, der foreslås omfattet
af denne bemyndigelse, er visse virksomheder, anlæg og
indretninger, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, og an-
læg omfattet af en branchebekendtgørelse udstedt i medfør
af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, som også er omfattet
af VVM-bekendtgørelsens bilag 2. Bemyndigelsen vil blive
anvendt til at fastsætte regler om, at bygherre skal indgive
sin anmeldelse af et af disse anlæg til VVM-screening ved
17
anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning. Ministeren
vil herunder også kunne fastsætte regler om, at den kompe-
tente myndighed kan behandle en klage, der er indgivet
uden anvendelse af digital selvbetjening, hvis den kompe-
tente myndighed vurderer, at der foreligger særlige forhold,
der gør, at bygherre ikke må forventes at kunne anvende den
digitale selvbetjening. Den foreslåede bestemmelse medfø-
rer, at efterfølgende kommunikation om anmeldelsen også
kan foregå uden anvendelse af digital selvbetjening. Særlige
forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om bor-
gere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funk-
tionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for borgere, der
mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,
borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskelig-
heder, hvor hjælp og vejledning fra den kompetente myn-
dighed ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Der
kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra
de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende
digital selvbetjening. Tilsvarende vil der også være nogle
borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende digital selv-
betjening, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.
Særlige forhold kan også foreligge, hvis bygherre skal ind-
sende oplysninger i et format, den digitale selvbetjening ik-
ke understøtter.
Såfremt den kompetente myndighed modtager en anmel-
delse, der ikke er indgivet ved den digitale selvbetjenings-
løsning, vil den kompetente myndighed skulle vejlede byg-
herren om at anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Den kompetente myndighed i sager efter VVM-reglerne
kan være Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, regionsrådet eller
kommunalbestyrelsen. For så vidt angår anmeldelser omfat-
tet af den foreslåede bestemmelse i § 2, er den kompetente
myndighed Miljøstyrelsen eller kommunalbestyrelsen. Det
forventes, at ministeren vil fastsætte regler, som forpligter
kommunalbestyrelsen til uden videre at videresende også de
anmeldelser, der ikke indgives ved anvendelse af den digita-
le selvbetjening, til Miljøstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2. i de almindelige be-
mærkninger.
Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 11 h,
stk. 4, bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler for
behandlingen af sager om vurdering af et anlægs væsentlige
miljøpåvirkning (VVM-screening). De anlæg, der foreslås
omfattet af denne hjemmel, er visse virksomheder, anlæg og
indretninger omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1,
som også er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2. Be-
stemmelsen forventes anvendt til at fastsætte regler i VVM-
bekendtgørelsen om, at myndighederne i forbindelse med
sagsbehandlingen af en anmeldelse af et anlæg til VVM-
screening efter planlovens § 11 g, stk. 3, § 11 h, og § 11 i
som udgangspunkt skal behandle sagen samtidigt med en
ansøgning om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 33, stk. 1, og en evt. ansøgning om tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, eller § 28, stk. 3, og at
sådanne afgørelser skal træffes samtidigt.
Bestemmelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte
regler i VVM-bekendtgørelsen om, at myndighederne i for-
bindelse med sagsbehandlingen af en anmeldelse af et anlæg
til vurdering af dets væsentlige miljøpåvirkning (VVM-
screening) efter planlovens § 11 h, stk. 1, skal behandle sag-
en samtidigt med en ansøgning om fravigelse af generelle
krav i en branchebekendtgørelse, og en evt. ansøgning om
tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, eller §
28, stk. 1 og 3, og at sådanne afgørelser skal træffes samti-
digt.
Det er hensigten, at fastsætte regler, hvorefter kravet om
samtidighed for alle virksomheder omfattet af lovforslaget,
skal kunne fraviges, hvis det sker med henblik på at over-
holde de i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
2014/52/EU om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet vedtagne ændringer. Der henvises til den nærmere
beskrivelse i afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.
For godkendelsespligtige virksomheder er det endvidere
hensigten at fastsætte regler, der giver mulighed for at fravi-
ge kravet om samtidighed, hvis virksomheden i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, søger om tilladelse til at
påbegynde bygge- og anlægsarbejder, før der er givet en
miljøgodkendelse. Der henvises til den nærmere beskrivelse
i afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.
Bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse forventes
endvidere anvendt til at fastsætte regler om sagsbehand-
lingstiden. Efter artikel 4, stk. 6, i Europa Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og pri-
vate projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014,
nr. L 124, s. 1, skal den kompetente VVM-myndighed træf-
fe sin afgørelse hurtigst muligt og inden for en tidsfrist på
højst 90 dage fra den dato, hvor bygherren har fremlagt de
krævede oplysninger.
Videre forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte
regler om overgangsbestemmelser, der sikrer, at anmeldel-
ser, der ikke er færdigbehandlede på tidspunktet for be-
kendtgørelsens ikrafttræden, fortsat kan behandles i henhold
til de hidtidige gældende regler, og at klage over afgørelser
indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet skal behandles af
nævnet efter de hidtil gældende regler, hvis afgørelsen er
truffet før bekendtgørelsens ikrafttræden. Dette gælder uan-
set, om klage er indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet før
eller efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Det bemærkes, at såfremt Natur- og Miljøklagenævnet
ved behandling af en klage træffer afgørelse om, at sagen
skal hjemvises til den kompetente myndighed for sager om-
fattet af lov om planlægning § 11 g-§ 11 i, til fornyet be-
handling, skal den kompetente myndighed behandle sagen
efter de regler, der er gældende på tidspunktet for hjemvis-
ningen.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2015.
18
Det forventes, at der i de planlagte bekendtgørelser vil bli-
ve fastsat regler, der af hensyn til miljøgodkendelsens 8-åri-
ge retsbeskyttelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 41
a, sikrer, at godkendelser, der allerede er meddelt, bevarer
deres gyldighed, selvom virksomhederne ikke længere er
godkendelsespligtige. Ligeledes forventes der fastsat over-
gangsregler for, hvordan virksomhederne overgår til at blive
reguleret af de nye regler i de planlagte branchebekendtgø-
relser, hvor det er forventningen, at reglerne vil blive indret-
tet således, at virksomhederne bliver omfattet af de nye reg-
ler, når virksomhederne udvider eller ændrer sig samt ved
eventuelle revurderinger, dog således at virksomhederne
indrømmes en passende frist til at indrette sig efter branche-
bekendtgørelsens regler og eventuelle vilkår meddelt i hen-
hold til branchebekendtgørelsens regler.
Til stk. 2
For at undgå tvivl foreslås der en overgangsbestemmelse
som konsekvens af ophævelsen af § 35, stk. 2, 2. pkt., idet
indholdet af den nævnte bestemmelse er foreslået flyttet til §
89 b, hvis anvendelsesområde dog bliver bredere, og be-
myndigelsen flyttes samtidigt til kapitel 10 om administrati-
ve bestemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 879 af 26. juni 2010, som senest ændret ved §
146 i lov nr. 1520 af 27. december 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om
1-11) ---
Stk. 2-7. ---
1. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt num-
mer:
»8) anmeldelse af etablering, ændring, udvidelse
og igangsætning af virksomheder, anlæg eller ind-
retninger, omfattet af regler udstedt i medfør af nr.
1, 2 eller 3, vilkår for etablering og drift af virk-
somheder, anlæg og indretninger, omfattet af regler
udstedt i medfør af nr. 1, 2 eller 3, og om påbegyn-
delse af bygge- og anlægsarbejder,«.
Nr. 8-11 bliver herefter nr. 9-12.
§ 35. ---
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om
[…]. Ministeren kan herunder bestemme, at der
skal gælde særlige krav for bestemte listevirksom-
heder, herunder krav om foranstaltninger mod for-
sætlige skadevoldende handlinger, og om, at sager
om godkendelse af bestemte listevirksomheder skal
behandles og afgøres samtidigt med afgørelser efter
anden relevant lovgivning.
2. I § 35, stk. 2, 2. pkt., udgår », og om, at sager om
godkendelse af bestemte listevirksomheder skal be-
handles og afgøres samtidigt med afgørelser efter
anden relevant lovgivning«.
§ 89 b. Miljøministeren fastsætter regler om sags-
behandlingen, i det omfang det er nødvendigt for at
opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.
3. § 89 b affattes således:
»Miljøministeren kan fastsætte regler om sagsbe-
handlingen, herunder regler om, at sager skal be-
handles og afgøres samtidigt med afgørelser efter
anden relevant lovgivning.«
§ 91. Medmindre andet fremgår af lovens be-
stemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrel-
sens afgørelser og beslutninger efter loven eller
regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat ef-
ter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøkla-
genævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet
4. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »truffet af
miljøministeren efter«: »regler udstedt i medfør af
lovens § 7, stk. 1, nr. 8,« og efter »sager efter« ind-
sættes: »regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk.
1, nr. 8,«.
20
af miljøministeren) efter lovens kapitel 4-6 og 9 a,
afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt
afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse af-
gørelser vedrører sager efter lovens kapitel 4-6 og 9
a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
§ 2
Stk. 2-3. --- I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
587 af 27. maj 2013, som ændret senest ved § 145 i
lov nr. 1520 af 27. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 11 h. ---
Stk. 2. ---
1. I § 11 h indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om,
at indgivelse af en anmeldelse af visse kategorier af
anlæg til vurdering af anlæggets væsentlige miljø-
påvirkning (screening) og efterfølgende kommuni-
kation om anmeldelsen skal ske ved anvendelse af
digital selvbetjening.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler for
behandlingen af anmeldelser om anlægs væsentlige
miljøpåvirkning (screening) og om, at sådanne an-
meldelser skal behandles og afgøres samtidigt med
afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 35, stk. 2, 2.
pkt., i lov om miljøbeskyttelse, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i
medfør af § 89 b, i lov om miljøbeskyttelse som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
21