Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
29-01-2015
Til Udvalgets orientering vedlægges høringssvar og høringsnotat ad For-
slag til lov om kommunale internationale grundskoler.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 130 Bilag 1
Offentligt


Oversigt over modtagne høringssvar – Forslag til lov om kommunale internationale grundsko-
ler
Myndigheder og organisationer
m.v.
Afgivet hørings-
svar
Ingen bemærk-
ninger til lov-
forslaget
Bemærkninger til
lovforslaget
Børnerådet
Børne- og Kulturchefforeningen X X
Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL)
X X
Danmarks Lærerforening X X
Danmarks Privatskoleforening1)
X X
Dansk Arbejdsgiverforening X X
Dansk Friskoleforening2)
X X
Dansk Industri X X
Dansk Psykolog Forening
Danske Handicaporganisationer (DH)
Danske Regioner
Danske Skoleelever
Det Centrale Handicapråd
Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig2)
X X
Efterskoleforeningen X X
Foreningen af Frie Fagskoler
Foreningen af Frie Ungdoms- og Ef-
terskoler
Foreningen af Katolske Skoler i Dan-
mark
Foreningen for Kristne Friskoler2)
X X
Frie Kostskolers Fællesråd
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 130 Bilag 1
Offentligt
Frie Skolers Lærerforening X X
Institut for Menneskerettigheder X X
KL X X
Landsforeningen af Ungdomsskolele-
dere (LU)
Landsorganisationen i Danmark (LO) X X
Landssamrådet af PPR-chefer X X
Lilleskolerne2)
X X
Private Gymnasier og Studenterkur-
ser1)
X X
Skole og Forældre
Skolelederforeningen X X
Socialpædagogernes Landsforbund
Ungdomsskolernes Udviklingscenter X X
1)
Danmarks Privatskoleforening og Private Gymnasier og Studenterkurser har afgivet et fælles hørings-
svar.
2)
Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Foreningen af Krist-
ne Friskoler og Lilleskolerne har afgivet et fælles høringssvar.


1
Undervisningsministeriet
Januar 2015
Høringsnotat
om
Forslag til lov om kommunale internationale grundskoler (KIG)
________________________________________________________________________________
I. Indledning
Lovforslaget blev den 3. november 2014 sendt i høring hos 32 myndigheder og organisationer m.v. og
offentliggjort på Høringsportalen.
Af de 32 myndigheder og organisationer m.v. har 19 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 1.
december 2014 kl. 12.00.
Institut for Menneskerettigheder, Landsorganisationen i Danmark (LO) og Landssamrådet af PPR-
chefer har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Danmarks Privatskoleforening og Private Gymnasier og Studenterkurser har afgivet et fælles hørings-
svar. Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Foreningen af
Kristne Friskoler og Lilleskolerne har ligeledes afgivet et fælles høringssvar.
Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar.
II. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til at indsætte følgende i bemærkningerne til lovforslagets
punkt 3.2.1, 6. afsnit:
»Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af, om der er behov for at oprette en kom-
munal international grundskole, undersøge mulighederne for, om de private internationale skoler i lo-
kalområdet kan fremskaffe de nødvendige pladser. Ved vurderingen af, om de private internationale
skoler kan fremskaffe de nødvendige pladser, kan kommunalbestyrelsen blandt andet lægge vægt på
kvaliteten af undervisningen og niveauet for forældrebetalingen.«
Endvidere er det blevet udtrykkeligt præciseret i lovteksten og i bemærkningerne, at kommunalbestyrel-
sen kan kræve betaling for undervisningsudgifterne m.v. for elever, der optages i en kommunal interna-
tional grundskole i kommunen, og som har bopæl i en anden kommune. De nærmere bestemmelser
fremgår nu af § 11 i lovforslaget.
III. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget
1. Generelle bemærkninger
KL finder det positivt, at kommunerne får mulighed for at oprette internationale grundskoletilbud. KL
havde gerne set, at der i lovforslaget også var skabt mulighed for, at kommunerne kunne oprette inter-
nationale linjer på kommunernes folkeskoler.
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 130 Bilag 1
Offentligt
2
Det fremgår af lovforslaget, at kommunale internationale grundskoler optager udenlandske børn som
midlertidigt opholder sig her i landet. I tilfælde af ledig kapacitet på en kommunal international grund-
skole kan der optages danske børn. KL finder, at det blandt andet bør afklares, hvor stor en procentdel
af udenlandske børn der skal til for at oprette en kommunal international grundskole. Er det muligt at
oprette klasser, der udelukkende består af danske børn? I tilfælde af, at de udenlandske børn udmeldes
af den kommunale internationale grundskole, hvilke konsekvenser får det for de danske elever?
KL foreslår, at rammer og indhold af de kommunale internationale grundskoler evalueres efter tre år.
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) bakker op om, at kommunerne får mulighed for at oprette
kommunale internationale grundskoler. Foreningen finder det dog dybt problematisk, at der etableres et
selvstændigt lovgrundlag for oprettelse af skolerne. Det vil gøre det vanskeligt at samarbejde om ind-
hold og udvikling af undervisningen med de øvrige kommunale grundskoler. Da alle udgifter ved
kommunale internationale grundskoler påhviler kommunerne, vil der efter foreningens opfattelse kun
blive oprettet ganske få kommunale internationale grundskoler.
BKF ønsker afklaret, hvorvidt der er adgang til at oprette kommunale internationale grundskoler som
internationalt certificerede skoler, fx Cambridge.
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) har ikke de store indvendinger mod lov-
forslaget. Skolerne må dog ikke udvikle sig til elitære skoler.
Skolelederforeningen håber, at lovforslaget vil være med til at styrke indsatsen lokalt for at rekruttere
højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og for at tiltrække udenlandske virksomheder. Skolelederfor-
eningen finder det vigtigt, at driften af kommunale internationale grundskoler ikke får negative konse-
kvenser for driften af den øvrige del af skolevæsenet. Skolelederforeningen foreslår, at der i lovforslaget
indføjes en beskrivelse af et obligatorisk samarbejde mellem de danske folkeskoler i kommunen og den
kommunale internationale grundskole.
Skolelederforeningen foreslår, at loven om kommunale internationale grundskoler evalueres senest om
fire år.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er tilfreds med, at kommunerne får mulighed for at udbyde interna-
tionale grundskoletilbud i lokalsamfundet. Ved placeringen af kommunale internationale grundskoler
bør kommunerne være opmærksomme på, at elevgrundlaget for eksisterende og velfungerende private
internationale skoler ikke undermineres.
DA anfører, at de kommunale internationale grundskoler kan blive et godt supplement til de private
internationale skoler, som geografisk er placeret i de større byer. De kommunale internationale grund-
skoler kan hjælpe med at sikre, at også internationale medarbejdere i de områder af landet, hvor der
ikke findes internationale skoler, kan bosætte sig og arbejde uden at tænke på meget store transportaf-
stande til grundskolen for deres børn.
DA gør opmærksom på, at det er afgørende betydning, at skolegang i en kommunal international
grundskole også kan anvendes ved barnets optagelse i en ny skole i udlandet. Det er derfor vigtigt, at
uddannelsen bliver certificeret og afsluttes med en international anerkendt eksamen.
3
DA finder det positivt, at kommunale internationale grundskoler kan optage et begrænset antal danske
børn. For mange danske familier, som overvejer at lade sig udstationere i andet land, vil det være en
god forberedelse for børnene at kunne blive undervist på et andet sprog. Det vil også for børnene af
udlændinge være positivt at få relationer til danske børn og danske familier. DA er i øvrigt enig i, at der
bør kunne undervises i fagene på engelsk, tysk og fransk bortset fra faget dansk, hvor der skal undervi-
ses på dansk.
Dansk Industri (DI) bemærker, at mangel på internationale skolepladser i lokalområdet udgør en hin-
dring for at rekruttere højtkvalificerede udenlandske medarbejdere. Det gælder i alle dele af landet, hvil-
ket bekræftes af en endnu ikke offentliggjort DI-undersøgelse. Undersøgelsen viser, at der er et ønske
om, at skolepengene/deltagerbetalingen på internationale skoler skal ligge på et niveau, hvor de også
kan betales af medarbejdere med en »almindelig« løn. Undersøgelsen viser også, at international certifi-
cering og anerkendelse af skoletilbuddet er vigtigt for internationale medarbejdere. International certifi-
cering sikrer, at børnenes skolegang i Danmark anerkendes i udlandet, så de ikke skal gå en klasse om.
DI finder det glædeligt, at oprettelsen af kommunale internationale skoler skal ses i sammenhæng med
de øvrige internationale skoler i lokalområdet, således at elevgrundlaget for de eksisterende og velfunge-
rende internationale skoler ikke undermineres.
Danmarks Lærerforening (DLF) kan tilslutte sig, at der skabes mulighed for at etablere internationale
grundskoler i kommunalt regi. Det er vigtigt, at det ikke får økonomiske konsekvenser for folkeskolen.
Efter DLF’s opfattelse er der ikke behov for en særskilt lov om kommunale internationale grundskoler.
Skolerne burde kunne etableres ved en ændring af folkeskoleloven.
Danmarks Privatskoleforening og Private Gymnasier og Studenterkurser kan ikke anbefale, at kommu-
nerne får mulighed for at etablere internationale skoler i den foreslåede form. Foreningerne henviser til,
at behovet for en international grundskole kun er til stede i et begrænset antal kommuner (måske kun
1-3 kommuner). Selv i Storkøbenhavn, hvor der i almindelighed mangler internationale grundskoleplad-
ser, svinger behovet år for år. Uden for København er der ledig kapacitet på alle internationale grund-
skoler og grundskoleafdelinger.
Foreningerne peger desuden på, at finansieringen af skolerne ved en beskæring af det lokale folkeskole-
tilbud kan give store udfordringer for en i forvejen hårdt presset folkeskole. Foreningerne peger desu-
den på en række udfordringer, som lovforslaget efter foreningernes opfattelse rejser. Der peges blandt
andet på, at der reelt er tale om konkurrenceforvridning, når der lægges op til, at de kommunale inter-
nationale grundskoler kan fyldes med danske elever. Der er også tale om konkurrenceforvridning, når
undervisningen i kommunale internationale grundskoler er gratis i modsætning til undervisningen i pri-
vate internationale grundskoler.
Efter foreningernes opfattelse er der også tale om unfair konkurrence på det pædagogiske område, hvor
kommunalbestyrelsen tillægges vide beføjelser. Kommunalbestyrelsen skal selv vurdere kvaliteten af
undervisningen i kvalitetsrapporten. Der er ikke et mere betryggende statsligt tilsyn som på friskoleom-
rådet. Foreningerne peger desuden på, at lovforslaget ikke tager højde for aflønning af internationale
ledere og lærere. Der er i dag store problemer med at rekruttere ledere og lærere.
4
Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Foreningen af Kristne
Friskoler og Lilleskolerne finder, at kommunale internationale grundskoler efter lovforslaget får langt
større frihedsgrader end friskoler og private grundskoler. Det kan skabe grobund for en konkurrence-
forvridende situation. Efter foreningernes opfattelse er lovforslaget unødigt og uhensigtsmæssigt. Der
findes allerede et lovgrundlag for at etablere frie skoler, der hviler på et internationalt perspektiv og
grundlag. Internationale skoler med hjemmel i friskoleloven kan fuldt og helt dække behovet for yderli-
gere udvidelser af de internationale grundskoletilbud.
Foreningerne peger på, at de foreslåede bestemmelser om oprettelse og tilsyn med undervisningen giver
de kommunale international grundskoler langt større frihedsgrader end friskoler og private grundskoler.
Det vil være en klar forringelse af mulighederne for at oprette en friskole eller en privat grundskole med
et internationalt grundlag. Efter lovforslaget kan kommunerne ikke opkræve forældrebetaling for un-
dervisningen på kommunale internationale grundskoler. Skolerne får derved en særstilling og vil derved
blive en ganske ulige konkurrent til en tilsvarende friskole og privat grundskole såvel som en folkeskole.
Foreningerne vurderer, at lovforslaget er ganske konkurrenceforvridende.
Foreningerne finder, at det bør overvejes, om der ikke skal indarbejdes en international dimension i
lovforslaget, der gør det muligt for eleverne at overføre kundskaberne til hjemlandet. Lovforslaget in-
deholder heller ikke bemærkninger om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved de
kommunale internationale grundskoler.
Efterskoleforeningen bemærker, at behovet for internationale skoletilbud er relevant. Efterskolerne har
en stigende interesse for undervisning i engelsk. Der er ligeledes interesse for at kunne gå op til interna-
tionale prøver.
Foreningen peger dog på, at der allerede er en række internationale skoletilbud, der drives i henhold til
friskoleloven. Flere efterskoler tilbyder også eleverne undervisning på engelsk. Det kunne muligvis være
relevant at udvikle allerede eksisterende tilbud, således at kommunerne ikke skal bruge unødige ressour-
cer på udvikling af et nyt område.
Efterskoleforeningen er meget skeptisk over for, at kommunale internationale grundskoler får mulighed
for at optage danske børn, hvis der er ledig kapacitet. Det vil i realiteten kunne blive en ny grundskole.
Frie Skolers Lærerforening er bekymret for, at lovforslaget er konkurrenceforvridende i forhold til de
frie skoler. Foreningen peger blandt andet på, at kommunen selv fører tilsyn med undervisningens kva-
litet. Desuden skal en kommunal international grundskole ikke som en fri skole anmeldes med et års
varsel. Lærerforeningen peger endvidere på, at lovforslaget ikke nævner de overenskomstmæssige for-
hold for lærerne. Foreningen finder det afgørende, at det er en betingelse for at drive skolerne, at de
ansatte arbejder under en dansk overenskomst uanset uddannelse og nationalitet.
Ungdomsskoleforeningen kan i hovedtræk tilslutte sig lovforslaget. Foreningen skal dog anbefale Un-
dervisningsministeriet at overveje, om der ikke kan være god mening i at lade undervisningsaktiviteterne
eller dele deraf foregå i regi af den kommunale ungdomsskole.
5
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det hensigten med lovforslaget, at det skal forbedre kommunernes mulighed for på lokalt niveau at
styrke indsatsen for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og for at tiltrække udenland-
ske virksomheder.
Det fremgår af høringssvarene, at kommunerne og arbejdsgiverorganisationerne vurderer, at der er
behov for en udvidelse af internationale grundskoletilbud i de kommende år, hvor der forventes en
stigende efterspørgsel efter højt kvalificeret arbejdskraft.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (punkt 1.1. Lovforslagets hovedpunk-
ter), vil oprettelse af kommunale internationale grundskoletilbud især være relevant i kommuner, hvor
der blandt de lokale frie grundskoler ikke er interesse for at sikre, at der er den fornødne kapacitet af
internationale grundskoletilbud.
Det har således ikke været hensigten at påføre private internationale skoler ubillig konkurrence.
Undervisningsministeriet har på baggrund af høringssvarene fra Danmarks Privatskoleforening og
Dansk Friskoleforening m.fl. indsat følgende i bemærkninger til lovforslagets punkt 3.2.1, 6. afsnit:
»Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af, om der er behov for at oprette en kom-
munal international grundskole, undersøge mulighederne for, om de private internationale skoler i lo-
kalområdet kan fremskaffe de nødvendige pladser. Ved vurderingen af, om de private internationale
skoler kan fremskaffe de nødvendige pladser, kan kommunalbestyrelsen blandt andet lægge vægt på
kvaliteten af undervisningen og niveauet for forældrebetalingen.«
Ministeriet skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at der med lovforslaget gives mulighed for at
oprette et offentligt undervisningstilbud uden egenbetaling. Dette svarer til, hvad der gælder for folke-
skolen uden egenbetaling set i forhold til de frie grundskoler med egenbetaling.
KL finder, at det bør afklares, hvor stor en procentdel af udenlandske børn der skal til for at oprette en
kommunal international grundskole, herunder om det er muligt at oprette klasser, der udelukkende
består af danske børn.
Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med oprettelsen af en
kommunal international grundskole fastlægger mål og rammer for den enkelte skoles virksomhed, her-
under elevtal.
Endvidere fremgår det af lovforslagets § 3, stk. 1, at kommunale internationale grundskoler optager
udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet på et midlertidigt opholdsgrundlag, og hvis
forældre ønsker dem optaget på skolen. Optagelsen sker efter objektive kriterier, der er fastsat af kom-
munalbestyrelsen.
Hvis der er ledig kapacitet på en kommunal international grundskole, kan der optages danske børn og
udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet, og hvis forældre ønsker dem optaget i skolen.
Optagelsen sker ligeledes efter objektive kriterier, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. lovforsla-
gets § 3, stk. 3.
6
Ved fastlæggelsen af elevtallet efter lovforslagets § 1, stk. 2, må kommunalbestyrelsen vurdere, at der er
et tilstrækkeligt antal udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet på et midlertidigt op-
holdsgrundlag, og hvis forældre ønsker dem optaget på den pågældende kommunale internationale
grundskole.
Udenlandske børn skal således udgøre den overvejende del af elevgrundlaget, og der kan derfor ikke
oprettes klasser, der udelukkende består af danske børn. Det er kun i de tilfælde, hvor der er ledig kapa-
citet på skolen, at der kan optages danske børn og udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i
landet.
Mange høringssvar peger på vigtigheden af, at undervisningen på kommunale internationale grundsko-
ler bliver internationalt certificeret.
Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at
undervisningen på den pågældende kommunale internationale grundskole skal certificeres. Det er dog
en forudsætning, at undervisningen fortsat kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len, jf. lovforslagets § 4, stk. 1.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at friskoleloven heller ikke indeholder et krav om, at private
internationale friskoler skal internationalt certificeres. Det er den enkelte skole, der træffer beslutning
herom. Der er således de samme vilkår for så vidt angår international certificering for de kommunale
internationale grundskoler og de private internationale friskoler.
Danmarks Privatskoleforening og Dansk Friskoleforening m.fl. gør opmærksom på, at lovforslaget ikke
indeholder bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved de kommunale
internationale grundskoler.
Ministeriet skal hertil bemærke, at løn- og andre ansættelsesvilkår på det kommunale område aftales
mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
a. Undervisningslokaler
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) ønsker en afklaring af, om en kommunal international grund-
skole kan etableres i en del af en eksisterende skolebygning. Hvis dette er en mulighed, vil det både
være nemmere, billigere og mere attraktivt for kommunerne at oprette en international grundskole.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Efter lovforslaget oprettes kommunale internationale grundskoler som fritstående skoler uden for
rammerne af folkeskolen. Der er dog intet til hinder for, at eventuelle ledige lokaler på en folkeskole
kan benyttes under forudsætning af, at der er en klar institutionel adskillelse mellem den kommunale
internationale grundskole og folkeskolen.
b. Kommunalt samarbejde om oprettelse og drift af en kommunal international grundskole
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) peger på, at der kan være behov for, at mindre kommuner samarbej-
der om oprettelse af en kommunal international grundskole.
7
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det fremgår af § 60 i den kommunale styrelseslov, at kommunalbestyrelser kan indgå aftale om samar-
bejde, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser med
Statsforvaltningens godkendelse. Efter denne bestemmelse vil det være muligt for flere kommunalbe-
styrelser i fællesskab at oprette og drive en kommunal international grundskole.
c. Det frie skolevalg
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) ønsker en afklaring af, hvilke betalingsregler der gælder for det
frie skolevalg.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Der er ikke frit skolevalg til kommunale internationale grundskoler.
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1-3, at kommunale internationale grundskoler optager udenland-
ske børn, der bor eller opholder sig her i landet på et midlertidigt opholdsgrundlag, og hvis forældre
ønsker dem optaget på skolen. Optagelsen sker efter objektive kriterier, der er fastsat af kommunalbe-
styrelsen.
Hvis der er ledig kapacitet på en kommunal international grundskole, kan der optages danske børn og
udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet, og hvis forældre ønsker dem optaget i skolen.
Optagelsen er ikke begrænset til børn, der enten bor eller opholder sig i kommunen. Hvis der er flere
ansøgere end der er plads til, sker optagelsen ligeledes efter objektive kriterier, der er fastsat af kommu-
nalbestyrelsen.
Det er blevet præciseret udtrykkeligt i lovteksten og i bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen kan
kræve betaling for undervisningsudgifterne m.v. for elever, der optages i en kommunal international
grundskole i kommunen, og som har bopæl i en anden kommune. De nærmere bestemmelser fremgår
nu af § 11 i lovforslaget.
d. Elevernes undervisningstimetal
Danmarks Lærerforening (DLF) efterlyser regler om elevernes undervisningstimetal.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter elevernes undervisningstimetal. Ved fastsættelsen af under-
visningstimetallet skal der tages hensyn til, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræ-
ves i folkeskolen, jf. lovforslagets § 4, stk. 1.
Det fremgår således af lovforslagets § 1, stk. 2, at kommunalbestyrelsen på et møde fastlægger mål og
rammer for den enkelte skoles virksomhed, herunder bevillinger og økonomiske rammer, skolens om-
fang med hensyn til klassetrin, elevtal, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, under-
visning i fritiden, antal skoledage samt rammer for klassedannelsen, eleverne undervisningstimetal, sko-
ledagens længde m.v.
Efter lovforslagets § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der fastsættes slutmål for de fag-
områder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
8
Der skal desuden fastsættes delmål for undervisningen i dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi og
fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb.
I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål og delmål, gælder folkeskolens regler om
formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål), jf.
lovforslagets § 6, stk. 2.
Ved fastsættelsen af elevernes undervisningstimetal skal der også tages hensyn til, at eleverne kan nå de
fastsatte slut- og delmål eller folkeskolens Fælles Mål.
e. Kvalifikationskrav til lærerpersonalet m.v.
Danmarks Lærerforening (DLF) spørger om, hvilke kvalifikationskrav lærerne skal opfylde for at vare-
tage undervisningen på en kommunal international grundskole.
KL peger på, at der ikke i lovforslaget er kvalifikationskrav til lærerpersonalet.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Lovforslaget indeholder ikke formelle kvalifikationskrav til lærerpersonalet. Det er kommunalbestyrel-
sen, der vurderer, hvorvidt en ansøger til en lærerstilling har de fornødne pædagogiske og faglige forud-
sætninger for at varetage undervisningen i en kommunal international grundskole, herunder de nød-
vendige kvalifikationer til at undervise på det valgte undervisningssprog for den kommunale internatio-
nale grundskole.
Det må forventes, at de fleste ansøgere til en ledig lærerstilling har en dansk eller udenlandsk lærerud-
dannelse, men også andre uddannelser kan være relevante.
Efter lovforslagets § 11, stk. 2, gælder folkeskolelovens §§ 42-44 om skolebestyrelser tilsvarende for
kommunale internationale grundskoler. Dette indebærer, at skolebestyrelsen skal afgive en udtalelse til
kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 7.
Skolebestyrelsen vil således have indflydelse på, hvilke ansøgere der ansættes i ledige stillinger som le-
der, lærer eller pædagog ved kommunale internationale grundskoler, herunder deres uddannelsesmæssi-
ge kvalifikationer.
f. Skolebestyrelsen
KL finder det uklart, hvorvidt skolebestyrelsen ved en kommunal international grundskole både skal
bestå af repræsentanter for forældrene til de udenlandske børn og repræsentanter for forældrene til de
danske børn.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Efter lovforslagets § 11, stk. 2, gælder folkeskolelovens §§ 42-44 om skolebestyrelser tilsvarende for
kommunale internationale grundskoler.
Det fremgår af § 42, stk. 1, 3. pkt., at skolebestyrelsen skal bestå af et flertal af repræsentanter for for-
ældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen.
9
Alle forældre, der har børn indskrevet i en kommunale internationale grundskole, skal således have mu-
lighed for at deltage i skolebestyrelsesvalget og have mulighed for at blive valgt til skolebestyrelsen.
g. Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv
KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde vejledning om valg af ungdomsuddannelse og er-
hverv.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at kommunale internationale grundskoler optager udenlandske
børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig i landet på et midlertidigt opholdsgrundlag, og
hvis forældre ønsker dem optaget på skolen. Hvis der er ledig kapacitet på en kommunal international
grundskole, kan der desuden optages danske og udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i lan-
det.
Det må forventes, at udenlandske børn, der opholder sig her i landet på et midlertidigt opholdsgrund-
lag, kun opholder sig her i landet i kortere tid. Det er derfor overladt til kommunalbestyrelsen at vurde-
re, om det er relevant for alle elever at modtage vejledning om valg af danske uddannelser og erhverv,
jf. lovforslaget § 7, stk. 5.
Ministeriet skal også gøre opmærksom på, at der er en tilsvarende bestemmelse i friskoleloven om vej-
ledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. friskolelovens § 3, stk. 5. Det fremgår heraf, at skolen kan
tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.


Børne-
og
Undervisningsudvalget
2014-15
L
130
Bilag
1
Offentligt