Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
J.nr. 2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 491
i forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007,
§ 6, stk. 2,2
i lov nr. 349 af 6. maj 2009 om ændring af lov om børns forsørgelse,
lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
forældreansvarsloven (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist
m.v.), § 8, stk. 2,3
i lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og
forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret
partners barn fra fødslen m.v.) og § 5, stk. 2,4
i lov nr. 600 af 18. juni 2012 om
ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale
Personregister (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven)
bestemmes, at forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007, som ændret
ved § 4 i lov nr. 349 af 6. maj 2009, § 3 i lov nr. 494 af 12. juni 2009 og § 1 i lov
nr. 600 af 18. juni 2012, skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har
indgået ægteskab.
§ 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe
afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
1
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.”
2
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ” Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlands ke forhold tilsiger.”
3
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§§ 1 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.”
4
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§§ 1 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.”
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin
person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende
behandling.
Stk. 3. Forældre, der har forældremyndigheden, kan anvende barnets indtægter til
dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets
stilling.
§ 3. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger
vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet
har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv,
herunder hvor i landet bopælen skal være.
Stk. 2. Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om
forældremyndigheden, skal begge give samtykke til, at barnet forlader landet,
herunder udrejser til Danmark eller Færøerne, eller til, at barnets ophold i
udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte
eller fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse efter § 17, stk. 1, 2. pkt.,
eller § 25.
§ 4. Afgørelser efter anordningen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
§ 5. I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne
synspunkter alt efter alder og modenhed.
Kapitel 2
Forældremyndighed
Indehavere af forældremyndighed
§ 6. Er forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere
ægteskab, har de fælles forældremyndighed.
Stk. 2. Er ægtefællerne separeret ved barnets fødsel, har moderen dog
forældremyndigheden alene, medmindre
1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller
2) (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. Har forældrene været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før
barnets fødsel, har de fælles forældremyndighed.
§ 7. Forældre, der ikke er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed, hvis
1) (Sættes ikke i kraft for Grønland)
2) de har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 9.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. Anses en mand for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, har
forældrene fælles forældremyndighed, hvis de har eller har haft fælles
folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
Stk. 4. I andre tilfælde end nævnt i stk. 1-3 har moderen forældremyndigheden
alene.
§ 8. Har forældre fælles forældremyndighed, fortsætter denne, selv om de har
ophævet samlivet eller er blevet separeret eller skilt, eller deres ægteskab er blevet
omstødt.
§ 9. Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed. Aftalen skal
anmeldes til Rigsombudsmanden for at være gyldig. Er en sag om
forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
§ 10. Forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan
aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene. Aftalen skal anmeldes
til Rigsombudsmanden for at være gyldig. Er en sag om forældremyndighed
indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
§ 11. Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen,
ikke enige om forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles
forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have
forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve den fælles
forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ik ke kan
samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
§ 12. Er der indgået aftale efter § 10 eller truffet afgørelse efter § 11 om, at en af
forældrene skal have forældremyndigheden alene, genindtræder den fælles
forældremyndighed, hvis gifte, herunder separerede, forældre genoptager eller
fortsætter samlivet.
Overførsel af forældremyndighed
§ 13. Forældre kan aftale, at forældremyndigheden skal overføres fra den ene
forælder til den anden. Aftalen skal anmeldes til Rigsombudsmanden for at være
gyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske
hertil.
Stk. 2. Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af Rigsombudsmanden
overføres til andre end forældre. Forældremyndigheden kan overføres til et
ægtepar i forening, herunder til den ene forælder og dennes ægtefælle. Er en sag
om forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen godkendes af retten.
§ 14. Retten kan efter anmodning fra en forælder, der ikke har
forældremyndigheden, bestemme, at der skal være fælles forældremyndighed, eller
overføre forældremyndigheden til denne.
Stk. 2. Retten kan ændre en aftale efter § 13, stk. 2, eller en afgørelse efter § 15.
Dødsfald
§ 15. Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver
forældremyndigheden hos den anden. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos
den længstlevende, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode retten om at
få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden
forbliver hos den længstlevende. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos den
længstlevende, og har denne forvoldt den anden forældremynd ighedsindehavers
død, kan en anden anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden.
Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn
til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den længstlevende.
Stk. 2. Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et
dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmer retten under
hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden.
Anmoder den længstlevende forælder om forældremyndigheden, imødekommes
anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Stk. 3. Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den
anden forælders død, kan en anden anmode retten om at få tillagt
forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af
afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver
hos den længstlevende.
Stk. 4. Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i forening, herunder den
længstlevende forælder og dennes ægtefælle.
§ 16. Indehavere af forældremyndigheden kan tilkendegive, hvem der efter deres
død bør have tillagt forældremyndigheden. Den længstlevendes fortrinsstilling
efter § 15 gælder dog uanset en modsat tilkendegivelse.
Kapitel 3
Barnets bopæl og varsling
§ 17. Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af
dem barnet skal have bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse
om, at barnet kan have bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få bopæl i
udlandet, i Danmark eller på Færøerne.
Stk. 2. Retten kan ændre en aftale eller afgørelse om barnets bopæl
.
§ 18. En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i
landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest 6 uger før
flytningen.
Kapitel 4
Samvær m.v.
Samvær med forældre
§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret
til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.
Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder,
som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.
Stk. 3. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.
Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Samvær med andre end forældre
§ 20. Er en forælder eller begge forældre døde, eller er en forælder ukendt, kan
retten efter anmodning fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som det
er knyttet til.
Stk. 2. Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær med den forælder,
barnet ikke har bopæl hos, kan retten efter anmodning fastsætte samvær med
barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til.
§ 20 a. Er barnet adopteret, kan retten i helt særlige tilfælde efter anmodning fra
barnets oprindelige slægtninge fastsætte samvær eller anden form for kontakt med
disse, hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt
med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.
Stk. 2. Bestod der ved adoptionen nært slægtskab eller andet særligt
tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre, kan retten i
særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsætte
samvær eller anden form for kontakt med disse.
Samværsafgørelser
§ 21. Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan retten efter
anmodning træffe afgørelse herom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i
forbindelse hermed.
Stk. 2. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets for hold.
Stk. 3. Fastsættelse af samvær kan afslås, og en aftale eller afgørelse om samvær
kan ændres eller ophæves.
Anden kontakt
§ 22. I særlige tilfælde kan retten træffe bestemmelse om anden kontakt med
barnet i form af telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el.
lign.
Stk. 2. Anmodning om anden kontakt kan indgives af
1) en forælder, som barnet ikke har bopæl hos, eller
2) barnets nærmeste pårørende, hvis betingelserne i § 20 for at få fastsat samvær
er opfyldt.
Stk. 3. § 21, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Orientering om barnet m.v.
§ 23. En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning
at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social - og
sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger.
Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold ,
hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige
oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger
og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade
for barnet.
Stk. 3. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren
af forældremyndigheden eller fra en af de i stk. 1 nævnte institutioner m.v. fratage
den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og
få udleveret dokumenter efter stk. 1. Afgørelsen har virkning fra det tidspunkt,
hvor institutionen m.v. modtager meddelelse om afgørelsen.
Samvær med anbragte børn
§ 24. Bestemmelserne om samvær og anden kontakt i denne anordning finder ikke
anvendelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne herom i den
sociale lovgivning.
Afgørelse om udlandsrejse
§ 25. Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har
fælles forældremyndighed, kan retten træffe afgørelse om, at den ene forælder kan
tage barnet med til udlandet, Danmark eller Færøerne i en kortere periode.
Kapitel 5
Midlertidige afgørelser
Forældremyndighed og barnets bopæl
§ 26. Under en sag om forældremyndighed kan retten efter anmodning bestemme,
hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af
forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Under en sag om barnets bopæl
kan retten efter anmodning bestemme, hos hvem af forældrene barnet midlertidigt
skal have bopæl.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil der foreligger en endelig aftale eller
afgørelse, som kan fuldbyrdes.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 bortfalder, hvis samlivet genoptages.
§ 27. Har forældre fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af
dem vil bringe barnet ud af landet og derved foregribe en afgørelse om
forældremyndigheden, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold eller den, ministeren bemyndiger hertil, midlertidigt tillægge den anden af
forældrene forældremyndigheden alene.
§ 28. Er indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i
at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold, afgør retten, hvem
forældremyndigheden skal tilkomme, så længe forhindringen varer.
Samvær m.v.
§ 29. Under en sag om forældremyndighed, om barnets bopæl, om samvær eller om
anden kontakt kan retten efter anmodning træffe afgørelse om midlertidigt samvær
eller anden kontakt.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil der foreligger en endelig afgørelse
om samvær, der kan fuldbyrdes, en aftale om samværet eller en afgørelse eller
aftale om anden kontakt.
Stk. 3. Adgangen til at træffe midlertidig afgørelse efter stk. 1 kan i helt særlige
tilfælde ligeledes udøves af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold eller den, ministeren bemyndiger hertil.
Ændring
§ 30. En midlertidig afgørelse efter §§ 26-29 kan ændres.
Kapitel 6
Sagens behandling
Sagens begyndelse
§ 31. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling
§ 32. Retten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn børnesagkyndig
rådgivning eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets
bopæl eller samvær.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Børnesagkyndige undersøgelser
§ 33. Retten og Rigsombudsmanden kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser
og indhente sagkyndige erklæringer om forældre i sager om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Inddragelse af barnet
§ 34. Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl
eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på
anden måde, der belyser barnets perspektiv.
Stk. 2. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det må
antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter
sagens omstændigheder.
Barnets adgang til at henvende sig til statsforvaltningen
§ 35. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Erklæring fra forældre i visse sager
§ 36. Inden en aftale om forældremyndighed efter § 13, stk. 2, godkendes , skal
Rigsombudsmanden indhente en erklæring fra den forælder, der ikke har del i
forældremyndigheden.
Stk. 2. Inden der træffes en afgørelse om samvær efter § 20, stk. 2, skal retten
indhente en erklæring fra den forælder, der ikke eller kun i yderst begrænset
omfang har samvær.
Stk. 3. Indhentelse af erklæring efter stk. 1 eller 2 kan undlades, hvis det må
antages at være til skade for barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af
sagen.
Forældremyndighed efter dødsfald
§ 37. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Indhentelse af økonomiske oplysninger
§ 38. Retten kan til brug for behandlingen af sager om forældrenes fælles ansvar
for transport af barnet i forbindelse med samvær, herunder forældrenes afholdelse
af udgifter herved, efter denne anordning få terminaladgang til de nødvendige
økonomiske oplysninger om en part hos skatteforvaltningen.
Afvisning af ændringsanmodninger
§ 39. En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær
eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt.
Dette gælder dog ikke anmodninger om ændring af forældremyndighed efter § 14,
stk. 2.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Afslutning af sagsbehandlingen og indbringelse for retten
§ 40. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Klage m.v.
§ 41. Rigsombudsmandens afgørelser efter denne anordning kan påklages til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold , jf. dog stk. 4.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 4. Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan påklage en afgørelse
efter § 23, stk. 2, til Det Sociale Ankenævn i Grønland. Dette gælder dog ikke
afgørelser truffet af sundhedsvæsenet.
Stk. 5. Rettens afgørelser efter denne anordning træffes ved dom. Rettens
afgørelser efter §§ 26 og 28-30 træffes dog ved beslutning, der skal begrundes.
Beslutning efter 2. pkt. kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for
Grønland.
Bemyndigelser
§ 42. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte
regler
1) om Rigsombudsmandens behandling af sager om forældremyndighed,
2) (Sættes ikke i kraft for Grønland),
3) (Sættes ikke i kraft for Grønland),
4) om anmeldelse af aftaler om forældremyndighed,
5) (Sættes ikke i kraft for Grønland) og
6) om klagers behandling.
Kapitel 7
Arbejdsaftaler
§ 43. Har et barn eller en ung, der er under forældremyndighed, jf. § 1, med
tilladelse af forældremyndighedens indehaver på egen hånd påtaget sig tjeneste
eller andet personligt arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv at sørge for
sit underhold, kan den pågældende, hvis denne er fyldt 15 år, selv ophæve aftalen
og påtage sig arbejde af lignende art, medmindre andet bestemmes af
forældremyndighedens indehaver.
§ 44. Aftale om tjeneste eller andet personligt arbejde, som et barn eller en ung på
egen hånd har truffet, kan forældremyndighedens indehaver ophæve, hvis hensynet
til barnets eller den unges opdragelse eller velfærd kræver det. Ophævelsen skal
dog så vidt muligt ske med passende varsel, og hvor det findes rimeligt, kan der
tillægges den anden part en passende erstatning.
Kapitel 8
Internationale aftaler og international kompetence
§ 45. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem
dansk rets og fremmed rets regler om forældremyndighed, bopæl, samvær og anden
kontakt. Overenskomsten finder anvendelse i Grønland efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes
regler om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
fastsætte regler om behandling af sager efter denne anordning, der er omfattet af
Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,
fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foransta ltninger til
beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).
§ 46. Rigsombudsmanden kan behandle en sag om forældremyndighed, hvis
betingelserne i § 283, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland er opfyldt.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 47. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 38.
§ 48. § 6, stk. 3, og § 7, stk. 3, gælder kun for børn, der fødes den 1. januar 2016
eller senere.
§ 49. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
§ 50. Forskrifter udstedt i medfør af forældreansvarsloven gælder ikke for
Grønland.


Hermed sender jeg til Grønlandsudvalgets orientering høringssvar og hørings-
notat vedrørende Forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland,
lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsple-
jelov for Grønland og kriminallov for Grønland (Ændringer som følge af ikraft-
sættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om æg-
teskab mellem to personer af samme køn), der fremsættes i Folketinget d.d.
Til udvalgets orientering sender jeg endvidere udkast til de anordninger m.v.,
som lovforslaget bygger på:
 Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven med
resumé
 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyr-
delse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebort-
førelser) med resumé
 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyt-
telseskonventionen med resumé
 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger
og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab
med resumé
 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændringer af lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning som følge af forældreansvarsloven
med resume
 Resumé af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige
aspekter af internationale børnebortførelser
 Resumé af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence,
lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende foræl-
dreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn
 Resumé af den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerken-
delse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed
Grønlands Landsstyre har meddelt, at den vil forelægge beslutningsforslag om
tilslutning til lovforslaget og de tilknyttede anordninger m.v. for Grønlands
Landsting på dets Forårssamling 2015.
Med venlig hilsen
Manu Sareen
Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail sm@sm.dk
www.sm.dk
Dato: 28. januar 2015
Sagsnr. 2012 - 5209
Folketingets Grønlandsudvalg
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
J.nr. 2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Resume
af
anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven
1. Indledning
Som et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, som Grønlands
Selvstyre har anmodet om, sættes forældreansvarsloven i kraft for Grønland.
Der er derfor udarbejdet udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af
forældreansvarsloven. Ved anordningsudkastet sættes forældreansvarsloven i kraft for Grønland
med de ændringer, der følger af følgende ændringslove:
Lov nr. 349 af 6. maj 2009 om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets
retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven
(Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.).
Lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love
(Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.).
Lov nr. 600 af 18. juni 2012 om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om
Det Centrale Personregister (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven).
Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Følgende ændringslove sættes ikke i kraft for Grønland på nuværende tidspunkt, navnlig fordi de
indeholder lovgivning, der ikke sættes i kraft for Grønland på nuværende tidspunkt, eller indeholder
lovgivning, der ikke vedrører Grønland:
Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform).
Lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og
forskellige andre love (Medmoderskab m.v.).
Lov nr. 552 af 2. juni 2014 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning om
byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning
om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til
beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter lov om
Det Centrale Personregister m.v.).
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
Samtidig med ikraftsættelsen af forældreansvarsloven sættes lov nr. 434 af 8. maj 2006 om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen og lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 375
af 6. april 2010, med tilknyttede konventioner i kraft for Grønland, jf. særskilt anordninger og
resuméer.
Endvidere ophæves bestemmelserne om forældremyndighed og samvær m.v. i lov om umyndighed
og værgemål (myndighedsloven), der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj
1993 (herefter myndighedsanordningen), og samtidig ophæves bestemmelserne om obligatorisk
stillingtagen til forældremyndighed ved separation og skilsmisse i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993. Der henvises til
forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af
lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn) (herefter Lovforslaget).
2. Gældende ret
De gældende regler for Grønland om forældremyndighed og samvær findes i kapitel 2 i
myndighedsanordningen.
2.1. Forældremyndighed
Det følger af anordningen, at barnets forældre har fælles forældremyndighed, hvis de er gift med
hinanden ved barnets fødsel eller senere indgår ægteskab. Er forældrene separeret ved barnets
fødsel, har moren dog forældremyndigheden alene, medmindre samlivet mellem ægtefællerne
genoptages. Er forældrene ikke gift med hinanden, har moren forældremyndigheden
alene. Forældre, der ikke er gift med hinanden, eller som er separerede, kan med kredsdommerens
godkendelse aftale, at de skal have fælles forældremyndighed.
Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, eller agter en af dem at ophæve
samlivet, kan enhver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre. Forældrene kan
med kredsrettens godkendelse aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene. Hvis
forældrene er uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale, afgør retten under særligt hensyn til,
hvad der er bedst for barnet, hvem af forældrene, der skal have forældremyndigheden alene.
Ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal
tilkomme. Forældrene kan med Rigsombudsmandens eller kredsrettens godkendelse aftale, at de
fortsat skal have fælles forældremyndighed, eller at en af dem skal have forældremyndigheden
alene. Er forældrene uenige, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem
af dem, der skal have forældremyndigheden alene.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af kredsdommeren overføres til den af forældrene,
der ikke har forældremyndigheden, eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod,
hvad der er bedst for barnet.
Hvis ugifte forældre ikke haft fælles forældremyndighed, kan kredsretten overføre
forældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst for barnet. Ved
afgørelsen tages hensyn til faderens hidtidige forbindelse med barnet.
Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver forældremyndigheden hos den
anden forælder. Bor barnet ved dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse
med dødsfaldet anmode om at få forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den
anden forælder. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et
dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedst
for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den anden forælder om
forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for
barnet, taler imod det. Afgørelser herom træffes af kredsretten.
2.2. Samvær
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har del i
forældremyndigheden, har ret til samvær med barnet. Afgørelser om samvær træffes af kredsretten,
der kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en afgørelse eller aftale om samvær, hvis hensynet
til, hvad der er bedst for barnet, taler derfor. Ved afgørelsen tages navnlig hensyn til
samværsforælderens hidtidige forbindelse med barnet.
2.3. Høring af børn
Er et barn fyldt 12 år, skal der som udgangspunkt finde en samtale sted med barnet, før der træffes
afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær.
2.4. Kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samvær
Kredsdommeren afgørelser om forældremyndighed og samvær træffes som udgangspunkt ved dom,
der efter retsplejelov for Grønland kan ankes til Grønlands Landsret. Midlertidige afgørelser og
afgørelser om afslag på at godkende en aftale om forældremyndighed træffes ikke ved dom, men
sådanne afgørelser kan alligevel indbringes for landsdommeren.
2.5. Arbejdsaftaler
Forældremyndighedsindehaverens adgang til at træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud
fra barnets interesse og behov gælder ikke fuldt ud barnets ret til at indgå aftale om eget arbejde.
En mindreårig, der har indgået ægteskab, træffer således selv bestemmelse om indgåelse og
ophævelse af arbejdsaftale. Når en mindreårig med tilladelse af forældremyndighedsindehaveren på
egen hånd har påtaget sig et arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv at forsørge sig selv, kan
den mindreårige, der er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv ophæve aftalen og påtage sig arbejde af
lignende art.
Forældremyndighedsindehaveren kan ophæve en arbejdsaftale, som en mindreårig på egen hånd har
indgået, såfremt hensynet til den mindreåriges opdragelse eller velfærd kræver det.
Endelig gælder reglerne i om arbejdsaftaler i myndighedsanordningen ikke, i det omfang andet
følger af lovgivningens særlige regler om lærlingeforhold.
2.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed og samvær
Regeringen kan efter anordningen indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk
og fremmed rets regler om forældremyndighed og samvær. Overenskomsten finder anvendelse i
Grønland efter bekendtgørelse i Lovtidende. Endvidere kan ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske regler
om forældremyndighed og samværsret.
3. Udkast til anordning om ikraftsættelse af forældreansvarsloven
Ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland foretages der enkelte tilpasninger af loven
til forholdene i Grønland. Det drejer sig navnlig om følgende:
Den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i Grønland, der afgør tvister om
forældremyndighed og samvær, opretholdes. Der henvises til § 55 i retsplejelov for
Grønland, hvorefter det er kredsretten, der er 1. instans for disse sager. Ordningen udvides
dog, således at domstolenes kompetence også omfatter sager om barnets bopæl, anden
kontakt og tilladelse til udlandsrejse. Samtidig udvides Rigsombudsmandens kompetence til
at behandle sager om aftaler om forældremyndighed til at omfatte alle aftalesituationer,
herunder også overførsel af forældremyndighed til tredjemand. Endvidere får
Rigsombudsmanden kompetence til at afgøre sager om fratagelse af orienteringsretten.
Denne kompetencefordeling mellem domstolene i Grønland og Rigsombudsmanden
medfører, at bestemmelserne i forældreansvarsloven om, at alle sager om forældreansvar
skal starte hos en administrativ myndighed – statsforvaltningen – ikke sættes i kraft for
Grønland.
Muligheden for at aftale fælles forældremyndighed ved en ”omsorgs- og ansvarserklæring” i
forbindelse med anerkendelse af faderskabet til barnet kan ikke sættes i kraft på nuværende
tidspunkt, da erklæringen anvendes i forbindelse med registrering af faderskab efter
børneloven (lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012 med senere ændringer), der
endnu ikke er sat i kraft for Grønland.
Retterne og Rigsombudsmanden får mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Dette skyldes, at det grønlandske
samfund ikke indeholder de fornødne kompetencer til at gøre tilbuddet obligatorisk. Af
samme grund sættes reglerne om, at den forælder, som barnet bor hos, kan anmode
statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet, og barnets
adgang til at anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om
forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær, ikke i kraft.
Bestemmelsen i forældreansvarslovens § 20 a om samvær eller anden form for kontakt
mellem et bortadopteret barn og barnets oprindelige slægtninge tilpasses efter ønske fra
Grønlands Regering til de særlige adoptionstraditioner i Grønland. Rigsombudsmanden i
Grønland har i den forbindelse oplyst, at familieadoptioner i Grønland adskiller sig
væsentligt fra familieadoptioner i Danmark, da der i Grønland er tradition for at overdrage
nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan få børn. Disse børn, som det
barnløse par adopterer, kaldes ”gavebørn”. Sådanne ”gavebørnsadoptioner” er ”åbne”
adoptioner, hvor barnet gennem sin opvækst også har kontakt med sine oprindelige forældre
og deres slægt, herunder også de oprindelige forældres eventuelle øvrige børn. Ved
ikraftsættelsen af § 20 a tilføjes den en ny bestemmelse, hvorefter der i situationer, hvor der
ved adoptionen bestod nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem
adoptanten og barnet eller dets forældre (såkaldte familieadoption), i særlige tilfælde efter
anmodning fra barnets oprindelige slægtninge kan fastsættes samvær eller anden form for
kontakt (eksempelvis i form af telefonsamtaler, brevveksling m.v.) med disse.
3.1. Forældremyndighed og barnets bedste
Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.
Forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets
personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal
behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden
krænkende behandling. Dermed afskaffes forældres adgang til at anvende visse former for legemlig
afstraffelse over for deres børn i Grønland, ligesom det skete i Danmark ved lov nr. 416 af 10. juni
1997. Forældre vil herefter ikke have nogen adgang til at anvende legemlig afstraffelse over for
deres børn, uden at dette kan medføre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland. Det fremgår
således af lovens § 88, 1. pkt., at for vold dømmes den, som forsætligt beskadiger eller krænker en
andens legeme.
Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold
enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan dog træffe afgørelse om
overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om forældremyndigheden, skal begge give
samtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til Danmark eller Færøerne, eller til, at
barnets ophold i udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte
eller fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse om barnets bopæl eller om tilladelse til
udenlandsrejse.
Afgørelser efter anordningen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og i alle forhold
vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.
3.2. Indehavere af forældremyndighed
Er forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har de fælles
forældremyndighed. Er ægtefællerne separeret ved barnets fødsel, har moderen
forældremyndigheden alene, medmindre den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses
som barnets far. Har forældrene været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel, har de fælles forældremyndighed.
Når forældre ikke er gift med hinanden, har moderen forældremyndigheden alene, medmindre de
har indgået aftale om fælles forældremyndighed, jf. nedenfor. Endvidere har forældrene automatisk
fælles forældremyndighed, når en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, hvis
forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel.
Fælles forældremyndighed fortsætter, selv om forældrene ophæver samlivet eller bliver separeret
eller skilt.
Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed, og forældre, der har fælles
forældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan aftale, at en af dem skal have
forældremyndigheden alene. Endelig kan forældre aftale, at forældremyndigheden skal overføres fra
den ene forælder til den anden. Sådanne aftaler skal anmeldes til Rigsombudsmanden for at være
gyldige. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om
forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af
dem skal have forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve fælles forældremyndighed, hvis
der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets
bedste.
Retten kan efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at der
skal være fælles forældremyndighed, eller overføre forældremyndigheden til denne.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af Rigsombudsmanden overføres til andre end
forældre. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, godkendes aftalen af retten.
Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver forældremyndigheden
hos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den anden forælder, kan en
anden person i forbindelse med dødsfaldet anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden.
Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at
forældremyndigheden forbliver hos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos den
anden forælder, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden
person anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes,
hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos
den anden forælder.
Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at
ingen har forældremyndigheden, bestemmer retten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet,
hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den anden forælder om forældremyndigheden,
imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden forælders død, kan en
anden person anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun
imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden
ikke forbliver hos den anden forælder.
3.3. Barnets bopæl og varsling
Hvis forældre har fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skal
have bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en
forælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet eller i Danmark eller på Færøerne.
En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal
underrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen. Manglende opfyldelse af
varslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil kunne indgå som et element i afgørelsen af en sag
om forældremyndighed m.v.
3.4. Samvær, udenlandsrejse, ret til orientering m.v.
Samvær og anden kontakt
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den
forælder, som det ikke har bopæl hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med
den forælder, som det ikke har bopæl hos. Begge forældrene har derfor et fælles ansvar for
transporten af barnet i forbindelse med samvær, hvorfor retten kun i særlige tilfælde kan fastsætte
vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten.
Er en forælder eller begge forældre døde, eller er en forælder ukendt, kan retten efter anmodning
fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til. Er der ikke eller kun i
yderst begrænset omfang samvær med den forælder, barnet ikke bor hos, kan retten efter
anmodning fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til.
Er et barn adopteret, kan retten i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige
slægtninge fastsætte samvær eller anden form for kontakt (eksempelvis i form af telefonsamtaler
m.v., jf. nedenfor) med disse, hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for
kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Bestod der ved adoptionen nært
slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre,
indeholder bestemmelsen en særregel, hvorefter retten i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge kan fastsætte samvær eller anden form for kontakt med disse. Denne regel er
navnlig møntet på de såkaldte ”gavebørn”, jf. punkt 3.2. Det følger af reglen, at der kun kan
fastsættes samvær m.v. i ”særlige tilfælde”. Udover at fastsættelse af samvær skal være bedst for
barnet (se punkt 3.1.), indebærer dette navnlig, at der normalt kun fastsættes samvær m.v., når
barnet og ansøgeren har haft en kontakt med hinanden – før eller efter adoptionen – og denne
kontakt er blevet afbrudt, og opretholdelse af kontakten er vigtig for barnet. Bestemmelsen hindrer
ikke, at barnet har samvær med flere slægtninge, men det skal overvejes, om det er bedst for barnet
at have flere sideløbende samværsordninger.
Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan retten efter anmodning træffe afgørelse
herom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Samværet fastsættes ud fra
en konkret vurdering af barnets forhold, herunder barnets alder og udvikling, barnets holdning til
samværet samt samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt. I praksis fastsættes der weekend-
og hverdagssamvær, feriesamvær samt samvær i forbindelse med jul og nytår samt andre kulturelle
og religiøse begivenheder. Der kan fastsættes vilkår for samværet, herunder at det skal foregå under
overvågning el.lign.
Retten kan afslå at fastsætte samvær og kan ændre og ophæve en aftale eller afgørelse om samvær.
Afslag på samvær kommer normalt på tale, hvis samværsforælderen har udsat barnet for vold eller
anden grænseoverskridende adfærd, der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, eller
samværsforælderen har misbrugsproblemer eller psykiske problemer. Navnlig til brug for afgørelser
om afslag på eller ophævelse af samvær kan det være relevant at få foretaget en børnesagkyndig
undersøgelse.
I særlige tilfælde kan retten træffe bestemmelse om anden kontakt med barnet i form af
telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el.lign.
Hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne herom i den sociale lovgivning, finder
bestemmelserne om samvær og anden kontakt i anordningen ikke anvendelse,
Tilladelse til udlandsrejse
Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har fælles
forældremyndighed, kan retten træffe afgørelse om, at den ene forælder kan tage barnet med til
udlandet, Danmark eller Færøerne i en kortere periode.
Orientering om barnet m.v.
En forælder, som ikke har forældremyndighed over et barn, har ret til orientering om barnets
forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat
praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om
barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Uanset denne orienteringsret må
der ikke udleveres fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.
De omhandlede institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter
om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet. Afgørelse herom kan påklages
til Det Sociale Ankenævn i Grønland.
Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren
eller fra en af de omhandlede institutioner m.v. fratage forælderen adgangen til at få orientering og
få udleveret dokumenter efter om barnet.
3.5. Midlertidige afgørelser
Under en sag om forældremyndighed kan retten efter anmodning bestemme, hvem
forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigt
skal have bopæl. Under en sag om barnets bopæl kan retten efter anmodning bestemme, hos hvem
af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Endelig kan retten under en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt træffe afgørelse om midlertidigt
samvær eller anden kontakt. En midlertidig afgørelse gælder, indtil der foreligger en endelig aftale
eller afgørelse, som kan fuldbyrdes.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet ud
af landet og derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold eller den, ministeren bemyndiger hertil, midlertidigt
tillægge den anden af forældrene forældremyndigheden alene.
Er indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse
om barnets personlige forhold, afgør retten, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længe
forhindringen varer.
3.6. Sagsbehandling
Retten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning eller
konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, og de kan
iværksætte børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets
perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet,
børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv. Dette gælder
ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter
sagens omstændigheder.
Til brug for behandlingen af sager om forældrenes fælles ansvar for transport af barnet i forbindelse
med samvær kan retten få terminaladgang til de nødvendige økonomiske oplysninger om en part
hos skatteforvaltningen. Denne bestemmelse sættes dog ikke i kraft på nuværende tidspunkt, da det
endnu ikke er muligt at etablere en sådan terminaladgang.
En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan
som udgangspunkt afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Formålet med dette er at
undgå, at der konstant verserer sager om forældremyndigheden m.v., da det kan være til skade for
barnet, hele tiden at blive involveret i sådanne sager.
Rigsombudsmandens afgørelser om aftaler om forældremyndighed kan påklages til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om
Rigsombudsmandens behandling af sager om forældremyndighed.
3.7. Arbejdsaftaler
Reglerne i forældreansvarsanordningen om arbejdsaftaler svarer til reglerne i
myndighedsanordningen, jf. pkt. 2.5.
3.8. Internationale aftaler og international kompetence
Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk rets og fremmed
rets regler om forældremyndighed, bopæl, samvær og anden kontakt. Endvidere kan ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte regler om forholdet mellem danske og
andre nordiske landes regler om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt.
Ministeren kan også fastsætte regler om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet af
Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og
samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn1
.
Rigsombudsmanden har international kompetence til at behandle en sag om forældremyndighed,
hvis betingelserne i § 283, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland er opfyldt. Der henvises til
Lovforslaget.
1
Se særskilt resumé.
3.9. Ikrafttræden m.v.
Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven hænger snævert sammen med
Lovforslaget, der foreslås sat i kraft den 1. januar 2016. Ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om terminaladgang.
Anordningen finder også anvendelse på børn, der er født før dens ikrafttræden, og den finder også
anvendelse på verserende sager om forældremyndighed og samvær.
To bestemmelser om forældremyndighed finder dog kun anvendelse på børn, der fødes den 1.
januar 2016 eller senere. Det drejer sig om automatisk etablering af fælles forældremyndighed, hvis
forældrene har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, eller hvis
en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, og forældrene har eller har haft fælles
folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
4. Høring
Der henvises til Lovforslaget.


Side 1 af 3
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\wxnvmjvw.mrk.docx
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Resumé
af
den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed
1. Indledning
Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om
forældremyndighed (Europarådskonventionen) trådte i kraft i forhold til Danmark i 1991 i for-
bindelse med ikrafttrædelsen af lov om af lov om international fuldbyrdelse af forældremyn-
dighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) (børnebortførelsesloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010.
Ved tiltrædelsen af konventionen tog Danmark forbehold for, at den ikke skulle gælde for
Grønland, jf. pkt. 3.
Grønlands Selvstyre har anmodet om, at der gennemføres en generel ajourføring af den familie-
retlige lovgivning for Grønland. Som et led i dette sættes børnebortførelsesloven1
og konventi-
onen i kraft for Grønland.
2. Konventionen
2.1. Formål
Europarådskonventionen af 1980 har bl.a. til formål at sikre, at afgørelser om forældremyndig-
hed og samvær anerkendes og fuldbyrdes i andre kontraherende stater og at fremme det interna-
tionale samarbejde om sådanne sager.
2.2. Anvendelsesområde
Konventionen finder anvendelse på børn under 16 år, som ikke har ret til selv at bestemme,
hvor de vil bo ifølge loven i det land, hvor det har bopæl eller statsborgerskab, eller ifølge lo-
ven i modtagerstaten (artikel 1, litra a).
I konventionen omfatter begrebet ”afgørelse om forældremyndighed” en afgørelse, der er truf-
fet af en myndighed, i det omfang den angår omsorgen for barnets person, herunder retten til at
bestemme hvor barnet skal bo, eller om samvær med barnet. Begrebet ”myndighed” omfatter
både judicielle og administrative myndigheder (artikel 1, litra b og c).
1
Se særskilt resumé.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 3
: d:\f2\temp\pdfgenerator\wxnvmjvw.mrk.docx
Begrebet ”ulovlig bortførelse” omfatter bortførelse af et barn i strid med en afgørelse om for-
ældremyndighed over barnet, der er truffet, og som kan fuldbyrdes i en kontraherende stat. Be-
grebet ”ulovlig bortførelse” omfatter også undladelse af at tilbagegive et barn, når tiden for
udøvelse af samvær m.v. med barnet er udløbet (artikel 1, litra d).
2.3. Centralmyndigheder
Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Centralmyndighederne samarbejder
indbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive sta-
ter. Som et led i dette samarbejde skal centralmyndighederne bl.a. modtage og videresende an-
modninger efter konventionen (artikel 3).
2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed
En afgørelse om forældremyndighed, der er truffet i en kontraherende stat, skal anerkendes og,
hvis den kan fuldbyrdes i oprindelsesstaten, fuldbyrdes i en anden kontraherende stat (artikel
7).
I tilfælde af ulovlig bortførelse skal centralmyndigheden straks tage skridt til, at barnet tilbage-
gives til forældremyndighedsindehaveren. Det er dog en betingelse, at barnet og dets forældre
på det tidspunkt, da sagen blev indledt i den stat, hvor afgørelsen blev truffet, eller på tidspunk-
tet for den ulovlige bortførelse - hvis dette var tidligere - kun var statsborgere i den pågældende
stat, og barnet havde sin bopæl på statens område. Det er endvidere en betingelse, at anmod-
ningen om tilbagegivelse er indgivet til en centralmyndighed inden seks måneder efter den
ulovlige bortførelse (artikel 8).
Hvis der mellem forældremyndighedsindehaveren og en anden person foreligger en samværsaf-
tale, som er officielt bekræftet af en kompetent myndighed, eller myndigheden har truffet en
samværsafgørelse, og barnet, efter at være blevet ført til udlandet, ikke gives tilbage til foræl-
dremyndighedsindehaveren ved udløbet af den aftalte periode, skal barnet efter artikel 8 tilba-
gegives til denne.
I sager, der ikke er omfattet af artikel 8, og hvor anmodningen er indgivet til en centralmyndig-
hed inden seks måneder efter den ulovlige bortførelse, kan anerkendelse og fuldbyrdelse kun
nægtes i nogle nærmere angivne situationer (artikel 9). Det gælder bl.a., hvis der er tale om en
”udeblivelsesdom”, og sagsøgte ikke har fået forkyndt stævningen eller modtaget et tilsvarende
dokument, uden at dette er begrundet i, at sagsøgte har holdt sit opholdssted skjult, eller hvis
afgørelsen er uforenelig med en afgørelse om forældremyndigheden, som kunne fuldbyrdes i
modtagerstaten inden bortførelsen.
Artikel 10, stk. 1, indeholder yderligere grunde til at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse:
Afgørelsens virkninger vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende principper i
modtagerstaten for familiers og børns retsforhold.
Afgørelsens virkninger er på grund af ændrede forhold ikke længere forenelige med,
hvad der er bedst for barnet.
Da sagen blev anlagt i oprindelsesstaten var barnet statsborger i modtagerstaten eller
havde bopæl der, og havde ikke en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten, eller
barnet var statsborger i både oprindelsesstaten og modtagerstaten og havde bopæl i
modtagerstaten.
Side 3 af 3
: d:\f2\temp\pdfgenerator\wxnvmjvw.mrk.docx
Afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der er truffet i modtagerstaten, eller som kan
fuldbyrdes i denne stat.
Disse nægtelsesgrunde gælder også for samværsafgørelser. Den kompetente myndighed i mod-
tagerstaten kan dog træffe bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværet (artikel 11).
2.5. Fremgangsmåden
En anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse af en forældremyndighedsafgørelse i en an-
den kontraherende stat skal ledsages af en række dokumenter, herunder en kopi af afgørelsen
og dokumentation for forkyndelse af stævning m.v., hvis der er tale om en udeblivelsesdom
(artikel 13).
Den kompetente myndighed i modtagerstaten skal som udgangspunkt høre barnet, hvis der skal
træffes afgørelse om, hvorvidt anerkendelse eller fuldbyrdelse skal nægtes under henvisning til,
at afgørelsens virkninger ikke længere er forenelige med, hvad der er bedst for barnet på grund
af ændrede forhold (artikel 15).
3. Forbehold
Ved ratifikationen af konventionen erklærede Danmark i henhold til artikel 24, stk. 1, at kon-
ventionen ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Efter artikel 24, stk. 3, kan en stat til en-
hver tid tilbagekalde sådanne territoriale forbehold. I forbindelse med ikraftsættelsen af kon-
ventionen for Grønland vil det territoriale forbehold vedrørende Grønland blive tilbagekaldt.
4. Konventionssamarbejdet
Konventionen er i kraft mellem Danmark og følgende stater: Andorra, Belgien, Bulgarien, Cy-
pern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liech-
tenstein, Litauen, Luxembourg, Makedonien, Malta, Moldova, Montenegro, Norge, Polen, Por-
tugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyr-
kiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig.
Ved ikrafttrædelse af konventionen for Grønland vil den finde anvendelse mellem Grønland og
disse stater.
5. Ikraftsættelse
Konventionen vil blive sat i kraft for Grønland samtidig med anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (interna-
tionale børnebortførelser). Der henvises til resuméet af denne anordning.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Resumé
af
Haagerkonvention af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg,
anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar
og foranstaltninger til beskyttelse af børn
1. Indledning
Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og
samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn
(Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) trådte i kraft i forhold til Danmark i 2011 i forbindelse med
ikrafttrædelsen af lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
Ved tiltrædelsen af konventionen tog Danmark forbehold for, at den ikke skulle gælde for
Grønland, jf. pkt. 3.
Grønlands Selvstyre har anmodet om, at der gennemføres en generel ajourføring af den
familieretlige lovgivning for Grønland. Som et led i ajourføringen sættes
Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven1
og konventionen i kraft for Grønland.
2. Konventionen
2.1. Formål og anvendelsesområde (kapitel I)
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen har til formål at styrke beskyttelsen af et barns person eller
formue i internationale situationer, herunder sikre, at børn med tilknytning til flere lande er ligeså
effektivt beskyttede som børn, der kun har tilknytning til ét land. Konventionen finder anvendelse
på følgende sagsområder:
Forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.).
Værgemål.
Anbringelse af børn uden for hjemmet.
På disse sagsområder indeholder konventionen navnlig regler om følgende:
International kompetence.
Lovvalg – fastlæggelse af hvilken lov der skal anvendes ved afgørelsen af sager, der er
omfattet af konventionen.
1
Se særskilt resumé.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
Fastlæggelse af efter hvilken lov forældreansvar ”efter loven” skal vurderes.
Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser (beskyttelsesforanstaltninger).
Samarbejde mellem myndighederne i de kontraherende stater gennem centralmyndigheder
m.v.
Konventionen finder anvendelse på børn, der ikke er fyldt 18 år.
I artikel 4 præciseres det, at konventionen bl.a. ikke finder anvendelse på adoption, faderskab,
underholdspligt samt barnets for- og efternavne.
2.2. Kompetence (kapitel II)
Udgangspunktet for konventionens regler om international kompetence er, at myndighederne i den
kontraherende stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, har kompetence til at træffe
foranstaltninger til beskyttelse af barnets person eller formue (artikel 5). Endvidere har
myndighederne i den kontraherende stat, hvor flygtningebørn m.v. befinder sig, kompetencen til at
træffe beskyttelsesforanstaltninger (artikel 6).
I tilfælde af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn bevarer myndighederne i den
kontraherende stat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før bortførelsen eller
tilbageholdelsen, kompetencen. Dette gælder dog ikke, hvis barnet har fået sædvanligt opholdssted i
en anden stat, og alle forældremyndighedsindehavere udtrykkeligt eller stiltiende har affundet sig
med bortførelsen eller tilbageholdelsen (artikel 7).
Konventionen giver ikke parterne i en sag om beskyttelse af et barns person eller formue mulighed
for at indgå aftale om kompetence, men kompetencen til at behandle en sådan sag kan i visse
situationer overføres fra en kompetent myndighed i en kontraherende stat til en myndighed i en
anden kontraherende stat (artikel 8 og 9).
I hastetilfælde har myndighederne i den kontraherende stat, hvor barnet befinder sig eller har
formue, kompetence til at træffe alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger (artikel 7 og 11).
En myndighed i en kontraherende stat, der behandler en ægteskabssag (typisk en separations- eller
skilsmissesag), kan i visse situationer træffe foranstaltninger til beskyttelse af ægtefællernes fælles
barn, selvom barnet ikke har sædvanligt opholdssted i den pågældende stat (artikel 10). Dette
forudsætter dog bl.a., at der er hjemmel hertil i national ret – hvilket der ikke er efter lovgivningen
for Grønland.
2.3. Lovvalgsregler (kapitel III)
De kontraherende staters myndigheder anvender ved afgørelsen af sager, der er omfattet af
konventionen, som udgangspunkt loven i deres egen stat (artikel 15).
Tildeling eller ophør af forældreansvar som en følge af loven er undergivet loven i barnets
sædvanlige opholdsstat, også selvom dette ikke er en kontraherende stat (artikel 16 og 20). Dette
forældreansvar bevares, selvom barnet flytter til en anden stat. Anvendelsen af den udpegne lov kan
kun afvises, hvis anvendelse af denne lov åbenbart ville stride mod grundlæggende retsprincipper
under hensyntagen til barnets bedste (artikel 22).
2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)
En kontraherende stat skal anerkende foranstaltninger, der er omfattet af konventionen, og som er
truffet i en anden kontraherende stat. En foranstaltning til beskyttelse af et barns person eller
formuevil typisk være en afgørelse (artikel 23). Anerkendelse kan dog bl.a. afslås, hvis
foranstaltningen er truffet af en myndighed, der ikke havde kompetence til at træffe
foranstaltningen, foranstaltningen blev truffet, uden at barnet havde haft mulighed for at blive hørt,
eller anerkendelsen åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den stat, som
anmodningen rettes til, under hensyntagen til barnets bedste.
En foranstaltning, der efter artikel 23 skal anerkendes, skal erklæres eksigibel i en kontraherende
stat med henblik på fuldbyrdelse i den pågældende stat, medmindre de ovennævnte betingelser for
at afslå at anerkende foranstaltningen er opfyldt. Fuldbyrdelsen af en eksigibel foranstaltning sker
efter loven i den anmodede stat (artikel 26 og 28).
2.5. Administrativt samarbejde (kapitel V)
De kontraherende stater skal udpege en centralmyndighed til at varetage de opgaver, som
konventionen pålægger centralmyndighederne. Har staten flere selvstyrende territoriale enheder,
kan der udpeges mere end én centralmyndighed (artikel 29). Centralmyndighederne samarbejder
indbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater
(artikel 30).
Centralmyndighederne skal endvidere fremme mindelige aftaler om beskyttelse af et barns person
eller formue, yde bistand ved opklaringen af, hvor et barn befinder sig, når der er tegn på, at barnet
har behov for beskyttelse, samt modtage og videresende anmodninger m.v. efter konventionen
(artikel 31).
Som et led i dette administrative samarbejde indeholder konventionen regler om udveksling af
oplysninger. Der må dog ikke udveksles oplysninger, hvis dette vil kunne bringe barnets person
eller formue i fare eller udgøre en alvorlig trussel mod et af barnets familiemedlemmer. Udveksling
af oplysninger er herudover undergivet national ret(artikel 34-37).
2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI og VII)
Myndighederne i den kontraherende stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, eller hvor der
er truffet en beskyttelsesforanstaltning, kan efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren
m.v. udstede en attest, der angiver, i hvilken egenskab den pågældende har ret til at handle, og
hvilke beføjelser der er tillagt den pågældende (artikel 40).
Konventionen finder kun anvendelse på foranstaltninger, der er truffet i en stat, efter at
konventionen er trådt i kraft i forhold til den pågældende stat, og på anerkendelse og fuldbyrdelse af
foranstaltninger, der er truffet efter dens ikrafttræden i forholdet mellem den stat, hvor
foranstaltningen er truffet, og den stat, som anmodningen rettes til (artikel 53).
Konventionen er åben for undertegnelse af de stater, der var medlemmer af Haagerkonferencen om
International Privatret på tidspunktet for dens 18. samling. Bestemmelsen indebærer, at disse stater
umiddelbart kan tiltræde konventionen, hvorefter staterne er gensidigt forpligtede til at samarbejde
med hinanden efter konventionen (artikel 57). Konventionen kan herudover tiltrædes af ”enhver
anden stat” (artikel 58). En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i forholdet mellem den
tiltrædende stat og de kontraherende stater, som ikke har gjort indsigelse mod denne tiltrædelse
inden seks måneder efter modtagelsen af depositarens meddelelse om tiltrædelsen (artikel 63, litra
b).
3. Forbehold
Ved tiltrædelsen af konventionen erklærede Danmark i henhold til artikel 59, stk. 1, at
konventionen ikke skal gælde for Grønland og Færøerne. Efter artikel 60, stk. 2, kan en stat til
enhver tid tilbagekalde sådanne territoriale forbehold. I forbindelse med ikraftsættelsen af
konventionen for Grønland vil det territoriale forbehold vedrørende Grønland blive tilbagekaldt.
Ved tiltrædelsen af konventionen gjorde Danmark i henhold til artikel 58, stk. 3, indsigelse mod Al-
baniens, Armeniens, Den Dominikanske Republiks, Ecuador og Ukraines tiltrædelse af
konventionen.
4. Konventionssamarbejdet
Konventionen er i kraft mellem Danmark og følgende stater: Australien, Bulgarien, Cypern,
Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta,
Marokko, Monaco, Montenegro, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz,
Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Uruguay og
Østrig.
Ved ikrafttrædelse af konventionen for Grønland vil den finde anvendelse mellem Grønland og
disse stater.
5. Ikraftsættelse
Konventionen vil blive sat i kraft for Grønland samtidig med anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Der henvises til resuméet af denne
anordning.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Resume
af
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets
retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret
partnerskab
(Ægteskab mellem to personer af samme køn)
1. Indledning
Som et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, som Grønlands
Selvstyre har anmodet om, sættes reglerne om ægteskab mellem to personer af samme køn i kraft
for Grønland.
Mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn blev indført i Danmark ved
lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab
(Ægteskab mellem to personer af samme køn).
Ikraftsættelse af disse regler kræver ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i
kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993, og som ændret ved anordning nr. 321 af
26. april 1996. (herefter ægteskabsanordningen) og lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden
for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger (herefter retsvirkningsloven for Grønland) samt
ophævelse af anordning nr. 320 af 26. april 1996 om ikrafttræden for Grønland af lov om registreret
partnerskab, som ændret ved anordning nr. 375 af 15. maj 2009 (herefter partnerskabsanordningen).
Ændringerne af ægteskabsanordningen og ophævelsen af partnerskabsanordningen gennemføres
ved kongelig anordning, mens ændringerne af retsvirkningsloven for Grønland gennemføres ved
lov, jf. forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for
Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn).
2. Gældende ret - partnerskabsanordningen
Reglerne om registreret partnerskab for Grønland findes i partnerskabsanordningen. Efter
anordningen kan to personer af samme køn lade deres partnerskab registrere. Et registreret
partnerskab har som udgangspunkt samme retsvirkninger som et ægteskab, og bestemmelser i
lovgivningen, som omhandler ægteskab, skal anvendes tilsvarende på registreret partnerskab.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
Reglerne om indgåelse af ægteskab i ægteskabsanordningen finder tilsvarende anvendelse på
registrering af partnerskab, bortset reglerne om kirkelig vielse, og reglerne om separation og
skilsmisse m.v. i ægteskabsanordningen og i retsplejelov for Grønland finder tilsvarende anvendelse
på opløsning af registreret partnerskab.
3. Ægteskab mellem to personer af samme køn
Reglerne for Danmark om ægteskab mellem to personer af samme køn findes som nævnt oven for i
lov nr. 532 af 12. juni 2012. Ved denne ændringslov blev der i ægteskabsloven indsat en ny § 1, der
fastlægger, at loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem
to personer af samme køn.
I retsvirkningsloven blev der indsat en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i dansk lovgivning, der
indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke finder
anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, og hvorefter bestemmelser i
internationale traktater ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn,
medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Lov om registreret partnerskab blev ophævet, men loven finder fortsat anvendelse på partnerskaber,
som er registreret før den 15. juni 2012.
Endelig blev der indført mulighed for, at et partnerskab, der er indgået efter lov om registreret
partnerskab, efter parternes ønske kan omdannes til et ægteskab af kommunalbestyrelsen.
4. Anordningsudkastet
Ved anordningsudkastet indsættes der en ny bestemmelse i ægteskabsanordningen, hvorefter
anordningen finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to
personer af samme køn.
Samtidig ophæves partnerskabsanordningen, der dog fortsat finder anvendelse på partnerskaber,
som er registreret før den 1. oktober 2015.
Et partnerskab, der er indgået i Grønland efter lov om registreret partnerskab, kan efter parternes
ønske omdannes til et ægteskab af kommunalbestyrelsens formand eller af Rigsombudsmanden, jf.
§ 16, stk. 1, i ægteskabsanordningen.
5. Ikraftsættelse
Ændringen af retsvirkningsloven for Grønland som følge af ikraftsættelse af lovgivningen om
ægteskab mellem to personer af samme køn gennemføres ved det lovforslag, der er nævnt i pkt. 1.
Dette lovforslag foreslås sat i kraft den 1. oktober 2015. Anordningen sættes i kraft på samme
tidspunkt.
6. Høring
Der henvises til lovforslaget, jf. pkt. 1.


9. december 2013
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Familieret
Vedr.: Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder afgiver hermed høringssvar på anordning om ikrafttræden for
Grønland af forældreansvarsloven og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn,
modtaget d. 11. november 2013.
Rådets formandsskab har videresendt høringsmaterialet til de 17 organisationer og instanser, som er
repræsenteret i Rådet. En række af disse er dog i forvejen høringsparter, hvorfor, Menneskerettighedsrådets
høringssvar skal ses i sammenhæng med deres høringssvar.
Rådet bemærker, at børns retssikkerhed styrkes, da der er flere elementer fra FNs Børnekonvention, som
sikres igennem anordningen. Rådet har som helhed eller flere bemærkninger, men henviser til høringssvar
fra rådsmedlemmerne, herunder børnerettighedsorganisationen MIO.
Rådet vil til sidst udtrykke vores tilfredshed med Inatsisartuts beslutning vedr. ægteskab mellem personer af
samme køn fremadrettet bliver implementeret i Grønland i kraft af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Hjalmar Dahl
Formand
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
-- AKT 517890 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. forældresnsvarsloven ] --
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
1
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET
Familieret / Family Law
Holmens Kanal K
DK-1060 København K
Høringssvar til Social-, Børne- og Integrationsministeriets lovprogram for
Grønland, J. nr. 2012-5209/lth
Jeg vil indledningsvis takke for, at min, børnerådets, og dermed børnenes stemme bliver
hørt i dette vigtige lovgivningsanliggende.
Jeg har ingen kommentarer til de i udkastet foreslåede ændringer til følgende kilder:
Lov om umyndighed og værgemål (myndighedsanordningen), som anordnet
for Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj 1993.
Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsanordningen), som
anordnet for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993 og som ændret
ved anordning nr. 321 af 26. april 1996.
Lov om ægteskabets retsvirkninger, som sat i kraft for Grønland ved lov nr.
150 af 31. marts 1993.
Retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008, som ændret ved lov
nr. 1388 af 23. december 2012.
Til den påtænkte ændring i kriminalloven for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008,
indsættelsen som stk. 2: ”Ligeledes dømmes den, der ulovligt fører barnet ud af riget”,
bemærkes, at den blotte ulovlige udførelse fra Grønland til Danmark ikke er
kriminaliseret. Det er børnetalsmandens opfattelse, at denne bestemmelse bør ændres
til at kriminalisere allerede den blotte ulovlige udførelse af et barn fra Grønland. Den
samlede lovpakke synes generelt at beskytte barnets interesse i og ret til samvær med
begge sine forældre. Fra udkastets almindelige bemærkninger, punkt 8 kan fremhæves
følgende citat: ”.. det bærende element i sager om forældreansvar skal være barnets
13-12-2013
Sags nr. 2013-082043
Dok. nr. 1421962
-- AKT 517890 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til Social-, Børne- og Integrationsministeriets lovprogram for Grønland, J.… ] --
2
ret til begge forældre og ikke forældrenes ret til barnet,… ”. Dette generelle synspunkt
bør suppleres af en logisk kriminalisering af denne blotte udførelse fra netop Grønland.
En ulovlig udførelse fra Grønland til Danmark vil de facto afbryde barnets mulighed for
samvær med den tilbageværende forælder, og bør ikke i henseende til forseelsens
karakter, gives en anden kriminalret alene på grund af rigsfællesskabet. Udkastets
sondring mellem ulovlige udførelse til udlandet og ulovlig udførelse til Danmark
forekommer nærmest metodisk at indeholde en amputering af § 3, stk. 2 i udkastet til
forældreansvarsanordningen, jfr. nedenfor.
I forhold til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af
forældreansvarsloven (forældreansvarsanordningen), bemærkes:
Jeg stiller mig overordnet set uforstående overfor, hvorfor ministeriet ikke har brugt
denne – svært nærliggende – anledning til også at reformere den for Grønland
gældende Børnelov (Lov nr. 197 af 16. juni 1962). Emneområdet for både
forældreansvar, og de ovenfor nævnte ændringer i familiemønstre, som følge af de
foreslåede ændringer i ægteskabslovgivningen, synes i overordentlig betydningsfuld
grad at have både direkte og indirekte relevans ift. det lovgivningsbillede, som tegnes i
Børneloven - fra 1962. Jeg efterspørger i den forbindelse en konkret forklaring på,
hvorfor ministeriet ikke har ønsket at bringe særligt Børneloven ajour. Jeg er naturligvis
bekendt med, at der i forbindelse med sagen om de såkaldte ”juridiske faderløse” er
arbejdet på øvrige ændringer i den føromtalte Børnelov. Men noterer mig, til ministeriets
videre besvarelse, at der ikke i øvrigt er fundet anledning til at samstemme
børnelovgivningen.
Modsat er jeg overordentlig tilfreds med den modernisering af børneområdet, som
denne anordning indebærer. Det er min opfattelse, at den er et stort og afgørende rigtigt
skridt for bedre børnevilkår i Grønland. Efter min opfattelse inkorporerer den langt de
fleste centrale dele af FN´s Børnekonvention (herefter kaldet Børnekonventionen), og
dermed øges barnets retssikkerhed. Dette er et skridt i en positiv retning.
Konkret til de enkelte bestemmelser ønsker jeg at knytte følgende kommentarer:
Udkastet indeholder et glædeligt opgør med den teoretiske revselsesret i Grønland, jfr.
§ 2, stk. 2.
Jeg støtter varmt det synspunkt, som udtrykkes i anordningens § 19, at et barn har ret til
samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. I lyset af den offentlige kritik
som emnet har påkaldt sig, herunder at et barn dermed risikerer samvær med
eksempelvis en voldelig far, hvilket skulle indebære, at bestemmelsen og dermed
anordningen ikke kan siges at være for barnets bedste (på dette punkt), bemærker jeg,
at det er min opfattelse, at § 19 udtrykker en ret. En ret for et barn. Ikke en ret for en
3
forælder og ikke en pligt for et barn. Som § 19 her formuleres må den naturligt
sammenlæses med både §§ 4-5 og § 34, som i alle tilfælde yder barnet det fornødne
værn imod et tænkt eksempels uhyrligheder. Denne læsemåde forekommer i øvrigt fuldt
overensstemmende med Børnekonventionens art. 3, og art. 9.3. og 18, som jeg (i
øvrigt) herefter anser for direkte inkorporeret i grønlandsk ret gennem § 4 og § 19.
§ 20 a forekommer uhensigtsmæssig streng i både bogstavet og signalet ift. et
grønlandsk adoptivmønster, hvor den helt altovervejende del af adoptionerne er åbne.
Jeg forstår naturligvis, at problemet dermed de facto kan forekomme ikke eksisterende.
Ikke desto mindre står både signalet og den juridiske virkelighed efter min opfattelse for
stejlt her. Jeg vil som minimum opfordre til, at ordet ”helt” udgår i bestemmelsens første
linje. Alternativt bør der arbejdes på en mere grønlandsk model med inddragelse af bl.a.
andre familiesagkyndige, Departementet for Familie og Justitsvæsen samt
Rigsombudsmanden, som adoptionsmyndighed.
I naturlig forlængelse af kommentaren til § 20 a vil jeg foreslå, at der i § 22 indsættes en
adgang for også barnets biologiske slægt til i særlige tilfælde at anmode om kontakt af
en sådan anden karakter. Som en gentagelse af min bemærkning under § 20 a vil jeg
anse en sådan mulighed for absolut bedste stemmende med det grønlandske familie-
og adoptionsmønster.
Jeg finder derudover særlig grund til at støtte og rose den ikke-aldersbetingede pligtige
inddragelse af barnet under sager efter denne anordning, som fastsat i § 34.
Jeg kan grundlæggende have min tvivl om anordningen signalerer og indeholder den
eller de nødvendige bestemmelser, som synes påkrævet til inkorporering af
Børnekonventionens art. 19 (alle forholdsregler til beskyttelse af barnet mod enhver
form for misbrug), som efter min opfattelse er helt central i Børnekonventionen – og som
jeg desværre i praksis har set eksempler på overtrædelse af i Grønland. Imidlertid
forstår jeg naturligvis, at måske netop denne artikel i konventionen også skal hente sin
realitet i anden lovgivning end netop denne anordning.
Tillad mig i den forbindelse afslutningsvis at vende tilbage til både den indledende ros af
evnen for anordningen til at inkorporere Børnekonventionen, men dog en manglende
forståelse for at der ikke samtidig blev skabt en reform af netop Børneloven for
Grønland. Med denne anordnings stærkt forbedrede vilkår for børn, kommer dele af
Børnekonventionen på forunderlig vis til at stå isoleret tilbage, og kalde stærkt på en
snarlig reform af Børneloven for Grønland til en fuldendelse af inkorporeringen af
Børnekonventionen.
Det er mit håb, at I vil inddrage ovenstående konkrete og overordnede kommentarer til
de enkelte bestemmelser i det videre arbejde med anordningen.
4
Med venlig hilsen
Aaja Chemnitz Larsen
Børnetalsmand for Grønland.
Social-, Børne-, og Integrationsministeriet
Departementet, Holmens Kanal 22
1060 K
16. december 2013
j.nr. 3.6.15/sgh
Børnerådets mandat gælder ikke Grønland, og rådet har derfor ingen
specifikke kommentarer til forslaget.
På vegne af alle børn i Grønland ønsker rådet imidlertid at udtrykke stor
glæde over, at revselsesretten nu endelig afskaffes med
forældreansvarslovens snarlige ikrafttræden i landet.
Med venlig hilsen
Per Larsen Søren Gade Hansen
Formand for Børnerådet Chefkonsulent
-- AKT 517890 -- BILAG 3 -- [ nr. 57 SBIM ikrafttr familieret Grønland 161213 SGH ] --
15. december 2013
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høringssvar vedr. lovforslag om ikraftsættelse af
forældreansvarslovgivningen
Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB) har med interesse læst lovforslaget og hilser
det velkommen.
Som en generel bemærkning glæder MIBB sig over, at der i lovforslaget lægges op til at
afgørelser om forældreansvar skal tages ud fra barnets bedste, ud fra barnets perspektiv, og
at fokus dermed primært bliver på barnets tarv.
Derudover glæder det MIBB, at lovforslaget slår fast, at begge forældre i udgangspunktet er
ligestillet ved at have fælles forældremyndighed. Det pointere, at begge forældre har et ansvar
for deres barn, hvilket MIBB fuldt ud kan tilslutte sig.
Specifikke bemærkninger
I Grønland har der en årrække været tvivl om, hvorvidt det var ulovligt at slå sine børn.
Teknisk har man vurderet det ulovligt, men der har været tvivl om, hvordan det i praksis ville
håndteres. Derfor glæder MIBB sig over afskaffelsen af revselsesretten (§ 2. stk. 2) og den
tvetydighed der har været på dette område. Her er det også nødvendigt at påpege den lange
tid, det har taget at få lavet lovændringen.
MIBB mener ikke, at evnen til at være en god forældre afhænger af, hvorvidt man er mor eller
far, men af det ansvar man tager, ens handlinger og ikke mindst den omsorg man drager for
sit barn. Lovforslaget lægger overordnet op til, at forældre i udgangspunktet skal dele
forældremyndigheden. Derfor undrer det MIBB, at det er moderen der automatisk får
forældremyndigheden, hvis forældrene er separeret eller ikke lever sammen ved barnets
fødsels(f.eks. § 6 stk. 2). På den måde udfordres fædres ret til at være fædre for deres børn fra
barnets fødsel. Det giver også en risiko for at fjerne ansvar og kontakt fra en vigtig forældre.
Derfor opfordrer MIBB til, at begge forældre har forældremyndigheden ved fødsel uanset
parforholdets status.
-- AKT 517890 -- BILAG 4 -- [ 131216 MIBB høringssvar forældreansvarslovgivning ] --
15. december 2013
MIBB hilser de gode intentioner om at inddrage barnet i sagsbehandlingen ved sager om
forældreansvar meget velkomne. Vores store fokus er dog på, hvordan dette i praksis skal
efterleves? Generelt er børne- og ungelovgivningen i Grønland meget fin, den store udfordring
ligger ved at sikre de vilkår, som skal være til for leve op til lovgivning. Det sociale system i
Grønland er udfordret ved et alt for stort arbejdspres, få kompetencer og få midler.
MIBB ser derfor frem til det videre arbejde i Selvstyret og kommuner, som præciserer,
hvordan barnet i praksis skal høres, om der er de tilstedeværende kompetencer til at foretage
inddragelsen og hvorvidt der skal tilføjes midler til evt. efteruddannelse.
Medhensyn til hvorvidt et barn skal høres i en sag om forældremyndighed bekymre det MIBB
at der i lovforslagets §34 stk. 2 står: ”forpligtigelsen til at inddrage barnet direkte i sagen
gælder ikke, (…) hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.”. Denne
sætning vækker bekymring for MIBB i forhold til, hvem der skal afgøre hvorvidt det er
unødvendigt at inddrage barnet, som er sagens hovedperson i en forældremyndighedssag.
MIBB vil på det stærkeste opfordre til at sætningen præciseres. Denne sætning kan ses som et
smuthul for myndigheder og andre implicerede i behandlingen af forældremyndighedssager
til ikke at inddrage børn. MIBB skal her minde om børnekonventionens artikel 13, om barnets
ret til at give udtryk for sine synspunkter og ret til at videregive informationer.
MIBB anerkender, at et godt samarbejde mellem forældre er vigtigt for et barns trivsel når
forældrene ikke lever sammen. MIBB er grundlægende enig i, at begge forældre skal være
med til at sikre, at barnet har et samvær med den forældre barnet ikke bor hos (§ 19 stk.2).
Faren er dog, at samværet koordineres ud fra hensynstagen til ene eller begge forældres, og
ikke ud fra barnet behov. MIBB anbefaler derfor, at det præciseres, at barnets samvær med
skal ske i enighed i mellem forældrene med udgangspunkt i barnets behov.
I høringsbrevet fremgår en høringsliste, med mange danske instanser og foreninger. På listen
fremgår ikke grønlandske instanser og/eller NGOer på børne- og ungeområdet, herunder
heller ikke MBB. MIBB opfordrer derfor til at Social-, Børne- og Integrationsministeriet
opdaterer deres høringslister, når det gælder love gældende for Grønland. En god
15. december 2013
indfaldsvinkel vil være Grønlands Børnerettighedsinstitution, Meeqqat Inuusuttullu
Oqaloqatigiinnittarfiat (www.mio.gl).
Med venlig hilsen
Katrine Hjelholt Nathanielsen
Formand
Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv
Engagerede Fædre i Grønlands høringssvar til forslag om
forældreansvarsanordning:
Fælles forældremyndighed.
I lovforslaget lægges der op til, at automatisk fælles forældremyndighed ikke vil
gælde for børn født før lovens ikrafttræden.
◦ Dette er stærkt kritisabelt. Eftersom faderen helt eller delvist skal bekoste et søgsmål
om fælles forældremyndighed, vil en del fædre hermed automatisk være sorteret fra.
Dermed vil børn født før lovens ikrafttræden reelt nyde en ringere retsbeskyttelse
end børn født efter. Dette er simpel forskelsbehandling på basis af barnets alder,
hvilket er forkasteligt og i strid med barnets menneskerettigheder. Loven bør derfor
gælde med tilbagevirkende kraft for ikke at krænke disse.
◦ Alternativt, såfremt man ønsker at tilbagevirkende kraft ikke skal gælde for fælles
forældremyndighed, bør en særlig kompensationsordning skræddersys. For eksempel
kunne man gøre rettens beslutning om at idømme fælles forældremyndighed rent
administrativ, og at skabe mulighed for at retten kan idømme den alene på basis af
faderens begæring.
Barnets bedste.
Hvordan vil man sikre at dette hensyn reelt bliver opfyldt af retten?
P.t. foreligger ingen standardregler eller blot vejledninger til retten, om udformning
af samværsordninger. Disse udfærdiges stort set i blinde af retten, hvorfor sagsøger er
efterladt til at håbe på at lægdommeren tilfældigvis har en moderne børnesagkyndig
viden, hvilket kun yderst få har. Situationen svarer omtrent til at overlade en
hjerteoperation til en lægmand, uden så meget som en manual til hjælp. Med mindre
dette ændres, er formuleringen ”bedst for barnet” ren luft. Det bør overvejes, om man
vil lade Statsforvaltningens retningslinjer gælde også i Grønland. I modsat fald bør
en arbejdsgruppe udfærdige stedlige retningslinjer hurtigt.
Barnets bedste og sagsbehandlingstid.
Den særdeles lange sagsbehandlingstid i det grønlandske retsvæsen forhindrer i sig
selv en hurtig etablering af samværsordninger, der kan sikre kontakten mellem
samværsforælder og barn. Denne sagsbehandlingstid skal nedbringes ganske
væsentligt, hvis barnets tarv rent faktisk skal tjenes. Det bør overvejes, om
midlertidige samværsordninger skal kunne sættes i kraft rent administrativt, samtidig
med sagens opstart. Såfremt der skal ventes på første indledende retsmøde, kan der
under de nuværende forhold gå tre måneder. Denne sagsbehandlingstid skal
nedbringes ganske væsentligt, hvis barnets tarv rent faktisk skal tjenes.
Konflikt mellem forældrene.
Hvordan vil man sikre at bopælsforælderen ikke kan spekulere i at
skabe konflikt? Som berørt under punktet ”barnets bedste” ovenfor, kan rettens
børnesagkyndige viden ligge på et lille sted. Hvordan vil man klæde retten på til
opgaven med at bedømme dette? Bør der indføjes, samarbejdsvilje bør vægtes højt i
-- AKT 517890 -- BILAG 5 -- [ EFGs høringssvar til forældreansvarsanordningen ] --
sager om bopæl og fuld forældremyndighed?
Skal samværssager ligge hos retten?
Generelt skelnes ikke ordentligt mellem samværssager og de øvrige sagstyper. Dette
er kritisabelt, da der er substantiel forskel. I det nuværende lovforslag lægges op til at
samværssager behandles ved civil retssag, hvilket er unødigt voldsomt for denne type
sager. Da det grønlandske retssystem desuden arbejder fabelagtigt langsomt, er
lovforslaget dermed i fare for ikke at opfylde FNs Børnekonventions krav om at sikre
kontakt og omsorg med begge forældre. Det bør overvejes:
1. om samværssager overhovedet skal ligge hos retsvæsenet. De kan udmærket ligge
hos Rigsombudet. Med andre ord eksisterer allerede den administrative struktur til at
tage samværssager ud af retssystemet.
2. Om samværssager ikke skal kunne løses rent administrativt, som i den danske
Statsforvaltning.
3. Såfremt samværssager skal ligge ved retsvæsenet, om ikke de skal kunne afgøres rent
administrativt af retten.
4. Såfremt samværssager skal ligge ved retsvæsenet, om midlertidige ordninger skal
kunne sættes i kraft umiddelbart ved sagens start, dvs før forberedende retsmøder osv.
Domstolsstyrelsen
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendes alene pr. e-mail til lth@sm.dk og familieret@sm.dk
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. +45 70 10 33 22
Fax +45 70 10 44 55
post@domstolsstyrelsen.dk
CVR nr. 21-65-95-09
EAN-nr.5798000161184
J. nr. 2013-4102-0075-3
Sagsbeh. Jacob Søndergaard
Dir.tlf. 99 68 43 07
Mail JAS@domstolsstyrelsen.dk
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen
af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mel-
lem to personer af samme køn
16. december 2013
Social-, Børne- og Integrationsministeriet har ved brev af 18. november
2013 anmodet om Domstolsstyrelsens eventuelle bemærkninger til udkast til
anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivnin-
gen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Domstolsstyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at udkastene ikke giver sty-
relsen anledning til at komme med bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jacob Søndergaard
-- AKT 517890 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar 2013-4102-0075 ] --
-- AKT 517890 -- BILAG 7 -- [ 005-1017 forældreansvarsloven ] --
Kære Lars Thøgersen.
Tak for henvendelsen.
Hvad angår klagemuligheden til Det Sociale Ankenævn i § 41, stk. 4 har vi ingen bemærkninger til det. Vi formoder,
at der vil blive tale om ret få sager.
Selv om forældreansvarsloven derudover ikke direkte er vores kompetenceområde, er det – som du anfører – ofte
nødvendigt for os at få oplyst, hvem der har forældremyndigheden over et bestemt barn, da det jo har væsentlig
betydning for mange af de sager, som vi behandler. Det samme gør sig selvfølgelig gældende for sagsbehandlerne i
kommunerne.
Desværre kan det være svært at få oplyst og dokumenteret, hvem der har forældremyndigheden over et barn, og vi
har derfor talt om, hvorvidt det vil være muligt at få anført i Folkeregisteret, hvem der har forældremyndigheden. Vi
ved at det ikke hører direkte sammen med ikrafttræden af loven, men måske kan det være stof til fremtidigt arbejde?
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga • Med venlig hilsen
Lene Frendrup
Specialkonsulent
Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik• Det Sociale Ankenævn
Hans Egedesvej 3 • Postboks 689 • 3900 Nuuk
Toqq. • dir.: +299 34 28 56
Fax: +299 32 58 32
E-mail: lefr@nanoq.gl,
Web: www.dsa.gl
Fra: Lars Thøgersen [mailto:lth@sm.dk]
Sendt: 20. november 2013 11:07
Til: Officiel post til DSA
Emne: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn (Id nr.: 509255)
Det Sociale Ankenævn i Grønland
Mandag de. 18. november 2013 udsendte vi en høring over lovgivning m.v. om ikraftsættelsen af
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Fra: Lene Frendrup (LEFR@nanoq.gl)
Emne: VS: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn
Sendt: 27-11-2013 15:12:06
­­ AKT 519401 ­­ BILAG 1 ­­ [ VS: Høring: Grønland ­ Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme ...] ­­
-- AKT 517890 -- BILAG 8 -- [ VS Høring Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn ] --
forældreansvarslovgivningen m.v.for Grønland.
Generelt falder forældreansvarslovgivningen uden for Ankenævnets abejdsområder, omend der formentligt i nogle
situationer kan være behov for at fastslå, hvem der på et givet tidspunkt har forældremyndigheden for et barn.
På et punkt har forældreanordningen imidlertid betydning for Ankenævnet:
Orientering om barnet m.v.
§ 23. En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold
fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og
tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på
skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om
barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet.
Stk. 3. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller fra en
af de i stk. 1 nævnte institutioner m.v. fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få
orientering og få udleveret dokumenter efter stk. 1. Afgørelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen m.v.
modtager meddelelse om afgørelsen.
Klage m.v.
§ 41. Rigsombudsmandens afgørelser efter denne lov kan påklages til social-, børne- og integrationsministeren, jf.
dog stk. 4.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 4. Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan påklage en afgørelse efter § 23, stk. 2, til Det Sociale
Ankenævn i Grønland. Dette gælder dog ikke afgørelser truffet af sundhedsvæsenet.
Det bemærkes, at et tidligere udkast til anordningen har været forelagt for Formandens Departement.
Brev nr.: 25258
J. nr.: 80.10
Social- , Børne- og Integrationsministeriet
Familieret
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Biskoppen takker for høringen over dette familieretlige lovprogram for Grønland.
Biskoppen har ingen bemærkninger til de påtænkte ændringer i børns retsstilling. Ingen af ændringsforslagene
får umiddelbar betydning for præsternes arbejdsområde.
Biskoppen noterer sig ændringen for så vidt angår indførelsen af det kønsneutrale ægteskab. I den forbindelse
bemærkes, at Kirkelovens § 14, stk. 2-3 (efter ikrafttræden af disse ændringsbestemmelse) pr. 01. januar 2014
giver mulighed for fritagelse for at udøve eller medvirke ved en kirkelig handling, for en præst eller en kateket.
For så vidt angår den fremtidige kirkelige vielsesmulighed for personer af samme køn udarbejdes i Grønland et
nyt vielsesritual i foråret 2014.
Inussiarnersumik inuulluaqqusivunga/Best Regards/Med venlig hilsen
Morten Nornild
Stiftskontorchef
Biskopeqarfik/Bishop´s Office/Bispekontoret
Box 90 - 3900 Nuuk
Tlf.: (+299) 32 11 34
Fax: (+299) 32 10 61
www.ilagiit.gl
biskop@ilagiit.gl
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Fra: Morten Nornild (MONO@ilagiit.gl)
Emne: Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen
om ægteskab mellem to personer af samme køn
Sendt: 16-12-2013 14:36:33
­­ AKT 519403 ­­ BILAG 1 ­­ [ Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvar...] ­­
-- AKT 517890 -- BILAG 9 -- [ Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvar… ] --
HK Landsklubben har ingen bemærkninger til høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen
af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Med venlig hilsen
Kate Kengen
Fra: Lars Thøgersen [mailto:lth@sm.dk]
Sendt: 18. november 2013 13:24
Til: govsec@nanoq.gl; politi@politi.gl; Rigsadvokaten@ankl.dk; politi@politi.dk; lsc@ankl.dk; mail@politiforbundet.dk;
ps@nuna-law.gl; mail@danskefamilieadvokater.dk; Advokatsamfundet; riomgr@gl.stm.dk; post.landsret@domstol.gl;
post.rig@domstol.gl; ´Domstolsstyrelsen´; dommerforeningen@gmail.com; Eva Stage; hoeringer@dommerfm.dk; Pia
Brostrøm; hk@hk.dk; Kate Kengen; sik@sik.gl; mail@danskeadvokater.dk; Landsforeningen af Beskikkede Advokater
Sekretariat; najajo@greennet.gl; center@humanrights.dk; info@retspolitik.dk; post@retssikkerheds-fonden.dk;
lgbt@lgbt.dk; Børnesagens Fællesråd; bv@bornsvilkar.dk; bornsvilkar@bornsvilkar.dk;
moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; redbarnet@redbarnet.dk; info@humanrights.dk; Kvinderaadet;
h.kollerup@forbank.dk; formand@foreningenfar.dk; ff@famfo.dk; LOKK Landsforeningen af Kvindekrisecentre; Center for
Familieudvikling; info@mandecentret.dk; viggo.baekgaard@boernogsamvaer.dk; Pia Deleuran; kontakt@barnetstarv.nu;
info@daspcan.dk; finn@meinel.gl; advokat@paulsen.gl; biskop@ilagiit.gl; kbb@lett.dk
Emne: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn (Id nr.: 506750)
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Svarfrist: 16. december 2013.
Lars Thøgersen
Specialkonsulent / Legal adviser
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET
MINISTRY OF SOCIAL AFFAIRS, CHILDREN AND INTEGRATION
Familieret / Family Law
Holmens Kanal 22
DK-1060 København K
Danmark / Denmark
Dir. tlf. (+45) 41 85 12 03
E-mail: lth@sm.dk
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Fra: kake@domstol.dk (kake@domstol.dk)
Emne: SV: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn
Sendt: 26-11-2013 16:22:18
­­ AKT 519400 ­­ BILAG 1 ­­ [ SV: Høring: Grønland ­ Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme ...] ­­
-- AKT 517890 -- BILAG 10 -- [ SV Høring Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme … ] --
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8803
CBA@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
J. NR. 540.10/30048/MAF/CBA
17. DECEMBER 2013
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
lth@sm.dk
familieret@sm.dk
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L A N O R D N I N G E R O G
L O V F O R S L A G O M I K R A F T S Æ T T E L S E N A F
F O R Æ L D R E A N S V A R S L O V G I V N I N G E N O G
L O V G I V N I N G E N O M Æ G T E S K A B M E L L E M T O
P E R S O N E R A F S A M M E K Ø N
Social-, Børne- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 18.
november 2013 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til anordninger og
lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Formålet med lovforslaget er at ajourføre den familieretlige lovgivning
for Grønland og at forbedre retsstillingen for børn i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. Blandt andet
medfører lovforslaget, at barnets ret til begge forældre og ikke
forældrenes ret til barnet bliver et bærende element for afgørelser
vedrørende børn, og barnets synspunkt skal inddrages i sager
vedrørende barnet. Endvidere afskaffes forældres adgang til at anvende
visse former for legemlig afstraffelse over for deres børn
(revselsesretten).
Ved ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland sættes
en række love og konventioner i kraft for Grønland:
 Forældreansvarsloven
 Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser
m.v. (internationale børnebortførelser)
 Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
 Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter
af internationale børnebortførelser
 Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse af og
fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed
-- AKT 517890 -- BILAG 11 -- [ IMR 540.10-30048 ] --
2/2
 Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg,
anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende
forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn.
Endvidere sættes lovgivningen om ægteskab mellem to personer af
samme køn i kraft for Grønland.
Instituttet finder det positivt, at lovgivningen inden for ovenstående
områder ajourføres.
Det fremgår af lovforslaget, at retterne og Rigsombudsmanden ved
ikraftsættelsen af forældreansvarsloven får mulighed for – men ikke
pligt til – at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, da
det grønlandske samfund ikke indeholder de fornødne kompetencer til
at gøre dette obligatorisk.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme
den enkeltes menneskerettigheder – at det løbende overvejes, hvorvidt
det er muligt at udvikle de fornødne kompetencer til at indføre en
obligatorisk adgang til børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.
Der henvises til sagsnr. 2012-5209.
Venlig hilsen
Christoffer Badse
MONITORERINGSCHEF
-- AKT 517890 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar af 17. december 2013 ] --
LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
LGBT@LGBT.DK • WWW.LGBT.DK
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
lth@sm.dk, familieret@sm.dk
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af
samme køn.
16. december 2013
LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner –
takker for at have fået anordninger og lovforslag i høring.
Landsforeningen finder det meget tilfredsstillende, at Grønland Selvstyre har anmodet om
at få den familieretlige lovgivning for Grønland ajourført, herunder ikrafttræden af
bestemmelserne om ægteskab mellem to personer af samme køn. Dels forbedrer det
grønlandske borgeres retsstilling, dels skaber det en ensartethed indenfor dele af
rigsfællesskabet.
I Danmark indførtes den kønsneutrale ægteskabslov i 2012. Men først året efter kom
retsvirkningerne på plads, blandt andet ved at der gennemførtes vigtige justeringer af
børneloven (Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige
andre love, LOV nr. 652 af 12/06/2013). Ifølge lovens § 10, stk. 2 kan denne ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft i Grønland. Denne mulighed synes ikke udnyttet i
de forslag, der indgår i nærværende høring.
-- AKT 517890 -- BILAG 13 -- [ 20131211_Grønlands_familieret_høring ] --
LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
LGBT@LGBT.DK • WWW.LGBT.DK
LGBT Danmark finder det ikke tilfredsstillende, hvis der opnås en situation, hvor børn med
forældre af samme køn i Grønland falder under adoptionsloven men i Danmark falder
under børneloven – det vil stille regnbuefamilier væsentligt ringere i Grønland end i
Danmark. Landsforeningen mener ikke, ajourføringen af den familieretlige lovgivning for
Grønland er tilstrækkelig, medmindre at regler som dem, der er indført med LOV nr. 652 af
12/06/2013, gennemføres for Grønland.
Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Søren Laursen
-- AKT 517890 -- BILAG 14 -- [ [Untitled] ] --
Til rette vedkommende:
Den 19. november 2013 har Social-, Børne- og Integrationsministeriet fremsendt høring over udkast til
anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab
mellem to personer af samme køn.
Det kan i den anledning oplyses, at Grønlands Politi ingen bemærkninger har til det modtagne materiale.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga / Med venlig hilsen
Claus Risbjerg
Administrationschef
Tlf: 365134 (dir) mob: (00299) 587538
Mail: cri005@politi.dk
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Lars Thøgersen [mailto:lth@sm.dk]
Sendt: 18. november 2013 09:24
Til: govsec@nanoq.gl; Politiet; Rigsadvokaten@ankl.dk; politi@politi.dk; lsc@ankl.dk; mail@politiforbundet.dk; ps@nuna-
law.gl; mail@danskefamilieadvokater.dk; Advokatsamfundet; riomgr@gl.stm.dk; post.landsret@domstol.gl;
post.rig@domstol.gl; post@domstolsstyrelsen.dk; dommerforeningen@gmail.com; est@domstol.dk;
hoeringer@dommerfm.dk; pibr@domstol.dk; hk@hk.dk; kake@domstol.dk; sik@sik.gl; mail@danskeadvokater.dk;
Landsforeningen af Beskikkede Advokater Sekretariat; Naja Joelsen; center@humanrights.dk; info@retspolitik.dk;
post@retssikkerheds-fonden.dk; lgbt@lgbt.dk; Børnesagens Fællesråd; bv@bornsvilkar.dk; bornsvilkar@bornsvilkar.dk;
moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; redbarnet@redbarnet.dk; info@humanrights.dk; Kvinderaadet;
h.kollerup@forbank.dk; formand@foreningenfar.dk; ff@famfo.dk; LOKK Landsforeningen af Kvindekrisecentre; Center for
Familieudvikling; info@mandecentret.dk; viggo.baekgaard@boernogsamvaer.dk; Pia Deleuran; kontakt@barnetstarv.nu;
info@daspcan.dk; Advokatfirma; advokat@paulsen.gl; biskop@ilagiit.gl; kbb@lett.dk
Emne: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn (Id nr.: 506750)
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Svarfrist: 16. december 2013.
Lars Thøgersen
Specialkonsulent / Legal adviser
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET
MINISTRY OF SOCIAL AFFAIRS, CHILDREN AND INTEGRATION
Familieret / Family Law
Holmens Kanal 22
DK-1060 København K
Danmark / Denmark
Dir. tlf. (+45) 41 85 12 03
E-mail: lth@sm.dk
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Cc: CRI005@politi.dk (CRI005@politi.dk)
Fra: CRI005@politi.dk (CRI005@politi.dk)
Emne: SV: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn
Sendt: 19-12-2013 19:08:52
­­ AKT 521325 ­­ BILAG 1 ­­ [ SV: Høring: Grønland ­ Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme ...] ­­
-- AKT 517890 -- BILAG 15 -- [ SV Høring Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme … ] --
-- AKT 517890 -- BILAG 16 -- [ 3771_001 ] --
Retten i Grønland har ikke bemærkninger til de fremsendte udkast til anordninger og lovforslag.
Dog bemærkes, at den angivne emailadresse til kredsdommerforeningen er forkert. Kredsdommerforeningen i
Grønland kan kontaktes via formanden, kredsdommer Eleonora Steenholdt Mørch på email: est@domstol.gl
Retten i Grønland har d.d. eftersendt de 2 høringsmail til kredsdommerforeningen.
Med venlig hilsen
Birgit Skriver
dommer
Fra: Lars Thøgersen [mailto:lth@sm.dk]
Sendt: 18. november 2013 09:24
Til: govsec@nanoq.gl; politi@politi.gl; Rigsadvokaten@ankl.dk; politi@politi.dk; lsc@ankl.dk; mail@politiforbundet.dk;
ps@nuna-law.gl; mail@danskefamilieadvokater.dk; Advokatsamfundet; riomgr@gl.stm.dk; Post Landsret; Post Rig;
post@domstolsstyrelsen.dk; dommerforeningen@gmail.com; est@domstol.dk; hoeringer@dommerfm.dk;
pibr@domstol.dk; hk@hk.dk; kake@domstol.dk; sik@sik.gl; mail@danskeadvokater.dk; Landsforeningen af Beskikkede
Advokater Sekretariat; najajo@greennet.gl; center@humanrights.dk; info@retspolitik.dk; post@retssikkerheds-fonden.dk;
lgbt@lgbt.dk; Børnesagens Fællesråd; bv@bornsvilkar.dk; bornsvilkar@bornsvilkar.dk;
moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; redbarnet@redbarnet.dk; info@humanrights.dk; Kvinderaadet;
h.kollerup@forbank.dk; formand@foreningenfar.dk; ff@famfo.dk; LOKK Landsforeningen af Kvindekrisecentre; Center for
Familieudvikling; info@mandecentret.dk; viggo.baekgaard@boernogsamvaer.dk; Pia Deleuran; kontakt@barnetstarv.nu;
info@daspcan.dk; finn@meinel.gl; advokat@paulsen.gl; biskop@ilagiit.gl; kbb@lett.dk
Emne: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn (Id nr.: 506750)
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Svarfrist: 16. december 2013.
Lars Thøgersen
Specialkonsulent / Legal adviser
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET
MINISTRY OF SOCIAL AFFAIRS, CHILDREN AND INTEGRATION
Familieret / Family Law
Holmens Kanal 22
DK-1060 København K
Danmark / Denmark
Dir. tlf. (+45) 41 85 12 03
E-mail: lth@sm.dk
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk), Kontor for Familieret (Familieret@sm.dk)
Fra: post.rig@domstol.gl (post.rig@domstol.gl)
Emne: Retten i Grønland: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn
Sendt: 14-12-2013 21:01:11
­­ AKT 517717 ­­ BILAG 1 ­­ [ Retten i Grønland: Høring: Grønland ­ Forældreansvar og ægteskab mellem to perso...] ­­
-- AKT 517890 -- BILAG 17 -- [ Retten i Grønland Høring Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to perso… ] --
Til Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Vedrørende sagsnr. 2012-5209
Efter gennemgang af det vedhæftede kan jeg meddele, at udkast til anordninger om lovforslag on ikraftsættelse
af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn kan jeg oplyse,
at forslagene ikke giver Grønlands Landsret anledning til bemærkninger.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga/Med venlig hilsen
Søren Søndergård Hansen
Nunap eqqartuusissuunera/Landsdommer
ssh@eqqartuussivik.gl/ssh@domstol.gl
Nunatta Eqqartuussisuuneqarfia/Grønlands Landsret
Jens Kreutzmannip aqqutaa 5, 2. sal
Postboks 1040
3900 Nuuk
Oqaarasuaat/Telefon (+ 299) 36 39 00/36 39 62
Angallattakkamik oqaarasuaat/mobiltelefon (+ 299) 54 26 25
Allakkasuaat/Telefax (+299) 32 39 75
Fra: Lars Thøgersen [mailto:lth@sm.dk]
Sendt: 18. november 2013 09:24
Til: govsec@nanoq.gl; politi@politi.gl; Rigsadvokaten@ankl.dk; politi@politi.dk; lsc@ankl.dk; mail@politiforbundet.dk;
ps@nuna-law.gl; mail@danskefamilieadvokater.dk; Advokatsamfundet; riomgr@gl.stm.dk; Post Landsret; Post Rig;
post@domstolsstyrelsen.dk; dommerforeningen@gmail.com; est@domstol.dk; hoeringer@dommerfm.dk;
pibr@domstol.dk; hk@hk.dk; kake@domstol.dk; sik@sik.gl; mail@danskeadvokater.dk; Landsforeningen af Beskikkede
Advokater Sekretariat; najajo@greennet.gl; center@humanrights.dk; info@retspolitik.dk; post@retssikkerheds-fonden.dk;
lgbt@lgbt.dk; Børnesagens Fællesråd; bv@bornsvilkar.dk; bornsvilkar@bornsvilkar.dk;
moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; redbarnet@redbarnet.dk; info@humanrights.dk; Kvinderaadet;
h.kollerup@forbank.dk; formand@foreningenfar.dk; ff@famfo.dk; LOKK Landsforeningen af Kvindekrisecentre; Center for
Familieudvikling; info@mandecentret.dk; viggo.baekgaard@boernogsamvaer.dk; Pia Deleuran; kontakt@barnetstarv.nu;
info@daspcan.dk; finn@meinel.gl; advokat@pauelsen.gl; biskop@ilagiit.gl; kbb@lett.dk
Emne: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn (Id nr.: 506750)
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Svarfrist: 16. december 2013.
Lars Thøgersen
Specialkonsulent / Legal adviser
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET
MINISTRY OF SOCIAL AFFAIRS, CHILDREN AND INTEGRATION
Familieret / Family Law
Holmens Kanal 22
DK-1060 København K
Danmark / Denmark
Dir. tlf. (+45) 41 85 12 03
E-mail: lth@sm.dk
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk), Kontor for Familieret (Familieret@sm.dk)
Fra: post.landsret@domstol.gl (post.landsret@domstol.gl)
Emne: SV: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn
Sendt: 02-01-2014 03:50:38
­­ AKT 522270 ­­ BILAG 1 ­­ [ SV: Høring: Grønland ­ Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme ...] ­­
-- AKT 517890 -- BILAG 18 -- [ SV Høring Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme … ] --


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Resumé
af
anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (Internationale
børnebortførelser)
1. Indledning
Som et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, som Grønlands
Selvstyre har anmodet om, sættes lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) (børnebortførelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010, i kraft sammen med Haagerkonventionen af 25. oktober
1980 om de civilretlige aspekter af internationale børnebortførelser (Haagerkonventionen af 1980)
og Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse af og fuldbyrdelse af afgørelser
om forældremyndighed (Europarådskonventionen af 1980).
Der er derfor udarbejdet udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser). Ved
anordningsudkastet sættes børnebortførelsesloven i kraft for Grønland med de ændringer, der følger
af følgende ændringslove:
Lov nr. 387 af 28. maj 2003 om ændring af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danske
statsborgere m.v., udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
(Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.).
Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
Lov nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og
tvangsfuldbyrdelse).
Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Samtidig sættes Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 i kraft for
Grønland, jf. særskilte resuméer.
Europarådskonventionen vedrører anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om
forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, og om samvær, mens Haagerkonventionen vedrører
tilbagegivelse af bortførte børn.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
2. Gældende ret
2.1. Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser
Efter § 598, stk. 1, nr. 8, i retsplejelov for Grønland kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af
retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den øvrige del af riget i henhold til traktater eller andre
internationale forpligtelser. Dette indebærer bl.a., at afgørelser, der kan fuldbyrdes i Danmark efter
Haagerkonventionen af 1980 eller Europarådskonventionen af 1980, også kan fuldbyrdes i
Grønland på grundlag af konventionen.
Dette medfører dog ikke, at de øvrige dele af konventionerne finder anvendelse i Grønland, og
afgørelser truffet af myndigheder i Grønland kan derfor ikke fuldbyrdes i andre konventionsstater
på grundlag af konventionerne.
2.2. International kompetence
Efter § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland afgøres det efter § 448 f i den danske retsplejelov, om
en sag om forældremyndighed kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Efter denne
bestemmelse har domstolene i Grønland – med visse undtagelser – international kompetence til at
behandle sager om forældremyndighed, hvis barnet har bopæl i Grønland.
3. Anordningsudkastet
3.1. Anvendelsesområdet
Som nævnt i pkt. 1 sættes Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 i kraft
for Grønland samtidig med børnebortførelsesloven. Der henvises til de resuméer, der er udarbejdet
af konventionerne.
Anordningsudkastet finder anvendelse på sager om anerkendelse og fuldbyrdelse i Grønland af
afgørelser om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, samt om samvær, der er truffet i en stat,
der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Europarådskonventionen af 1980.
Udkastet finder endvidere anvendelse på sager om tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført til
Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, hvis barnet indtil bortførelsen eller tilbageholdelsen boede
i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Haagerkonventionen af 1980.
Betingelserne i de to konventioner for anerkendelse af udenlandske afgørelser og for tilbagegivelse
af bortførte børn er indarbejdet i anordningsudkastet, jf. pkt. 3.3. og 3.4. Udkastet indeholder
endvidere regler om domstolenes behandling af sager herom.
Herudover indeholder udkastet regler om behandlingen af sager om børn, der er bortført fra
Grønland til udlandet, jf. pkt. 3.7.
Udkastet gælder for børn under 16 år, jf. § 1, stk. 2.
3.2. Centralmyndigheden
Efter udkastets § 3 skal der udpeges en centralmyndighed, der navnlig skal modtage og formidle
henvendelser i henhold til de to konventioner, herunder videresende anmodninger fra udlandet til
domstolene eller den kompetente administrative myndighed. Herudover skal centralmyndigheden
samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige kontraherende stater. Ministeriet for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold er udpeget som centralmyndighed for konventionen for
Danmark, og ministeriet forventes ligeledes at blive udpeget som centralmyndighed for Grønland.
3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse efter Europarådskonventionen af 1980
Efter anordningsudkastets § 4 anerkendes en afgørelse om forældremyndighed, om, hvor barnet skal
bo, eller om samvær, der er truffet i en stat, som har tiltrådt Europarådskonventionen af 1980, i
Grønland, og en sådan afgørelse kan fuldbyrdes i Grønland, hvis den kan danne grundlag for
fuldbyrdelse i den stat, hvor afgørelsen er truffet (oprindelsesstaten).
Anerkendelse og fuldbyrdelse kan efter udkastets § 1, stk. 3, ske på grundlag af domme, kendelser
og beslutninger, der er truffet af en domstol eller en offentlig myndighed, eller på grundlag af
aftaler, der er godkendt af en offentlig myndighed.
Er en afgørelse truffet, selv om sagsøgte var udeblevet, kan afgørelsen efter udkastets § 5 kun
anerkendes eller fuldbyrdes, hvis sagsøgte har fået forkyndt en stævning el.lign. så tidligt, at parten
har kunnet varetage sine interesser, eller hvis stævningen el.lign. ikke kunne forkyndes for eller
modtages af parten, fordi denne holdt sit opholdssted skjult for modparten. Det er endvidere en
betingelse for at anerkende eller fuldbyrde afgørelsen, at den myndighed, der traf den, havde
international kompetence til at behandle sagen på grundlag af barnets eller sagsøgtes bopæl eller
forældrenes seneste fælles bopæl, hvis en af dem stadig havde sin bopæl der.
Efter udkastets § 6 kan en afgørelse ikke anerkendes eller fuldbyrdes, hvis afgørelsens virkninger
vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende danske og grønlandske principper for familiers
og børns retsforhold, eller afgørelsen på grund af ændrede forhold åbenbart ikke længere er
forenelig med, hvad der er bedst for barnet. Endvidere kan afgørelsen ikke anerkendes eller
fuldbyrdes, hvis barnet på det tidspunkt, da sagen blev indledt i oprindelsesstaten, var dansk
statsborger eller havde bopæl her i riget uden at have en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten,
eller hvis barnet var statsborger både i oprindelsesstaten og i Danmark og havde bopæl her i riget.
Endelig kan en afgørelse efter udkastets § 7 ikke anerkendes eller fuldbyrdes, hvis den er uforenelig
med en afgørelse, der er truffet her i riget i en sag, som er indledt før fremsættelsen af anmodningen
om anerkendelse eller fuldbyrdelse, og nægtelsen stemmer med, hvad der er bedst for barnet.
3.4. Tilbagegivelse efter Haagerkonventionen af 1980
Efter § 10, stk. 1, i anordningsudkastet skal børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt
tilbageholdes der, efter anmodning tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis barnet
umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt
Haagerkonventionen af 1980.
En bortførelse eller tilbageholdelse er efter udkastets § 10, stk. 2, bl.a. ulovlig, hvis handlingen
strider mod forældremyndighedsindehaverens rettigheder ifølge loven i den stat, hvor barnet havde
bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen.
Tilbagegivelse af et bortført barn kan dog efter udkastets § 11 nægtes, hvis der på tidspunktet for
indgivelsen af tilbagegivelsesanmodningen er gået 1 år siden bortførelsen eller tilbageholdelsen, og
barnet er faldet til i sine nye omgivelser, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være
til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation,
som det ikke bør tåle, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder
og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening, eller hvis tilbagegivelsen ikke vil være
forenelig med grundlæggende principper beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder.
3.5. Sagsbehandling
Sager, der er omfattet af de to konventioner, behandles som udgangspunkt efter reglerne i kapitel 46
og 47 i retsplejelov for Grønland (§ 18). Udkastet indeholder nogle bestemmelser om domstolenes
behandling af sager efter konventionen, der supplerer disse bestemmelser (kapitel 5).
En anmodning, der er omfattet af udkastet, indgives til Retten i Grønland, der træffer afgørelse om
anerkendelse af afgørelsen eller om tilbagegivelse af barnet. Er betingelserne for anerkendelse eller
tilbagegivelse opfyldt, videresender retten sagen til fuldbyrdelse hos fogeden, jf. § 597, stk. 3, i
retsplejelov for Grønland (§ 12).
Under behandlingen af sagen skal fogeden afholde en samtale med barnet efter reglerne herom i
retsplejelov for Grønland, og kredsretten kan – efter forelæggelse fra fogeden – bestemme, at barnet
skal anbringes hos en af forældrene eller på et neutralt sted ved de sociale myndigheders
foranstaltning, når dette findes påkrævet (§§ 16 og 17).
Der kan beskikkes en rettergangsfuldmægtig for den, der har indgivet anmodningen. Afgørelse om
salær m.v. til den beskikkede træffes efter samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri
proces, jf. kapitel 21 i retsplejelov for Grønland (§ 18).
3.6. Begrænsning i adgangen til at behandle sager om forældremyndighed
Hvis der er fremsat anmodning om tilbagegivelse af et barn, kan der efter § 19 i anordningsudkastet
ikke i Grønland træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, før
anmodningen er behandlet.
Endvidere kan retten ikke træffe afgørelse om forældremyndighed og barnets bopæl, når det af
centralmyndigheden bliver oplyst, at barnet ulovligt opholder sig i Grønland, uden at der er indgivet
anmodning om tilbagegivelse af barnet. Dette gælder dog ikke, hvis der har været rimelig tid til at
fremsætte en sådan anmodning.
3.7. Børn, der er bortført fra Grønland til udlandet
Anmodning om tilbagegivelse af et barn, som bor i Grønland, og som er bortført til udlandet eller
tilbageholdt der, kan indgives til centralmyndigheden, der videresender anmodningen til
centralmyndigheden i den konventionsstat, hvor barnet opholder sig.
Spørgsmålet om tilbagegivelse af barnet afgøres efter Haagerkonventionen af 1980,
Europarådskonventionen af 1980 eller Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence,
lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger
til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen)1
samt efter lovgivningen i det
pågældende land.
Hvis barnet er bortført til en stat, som Grønland ikke samarbejder med efter disse konventioner,
varetages sag om tilbagegivelse af barnet af Udenrigsministeriet.
Når et barn med bopæl i Grønland er bortført til eller tilbageholdt i udlandet, herunder et land der
ikke er omfattet af konventionssamarbejdet, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold træffe beslutning om, at handlingen er ulovlig, Under en sag om ophør af fælles
forældremyndighed træffes afgørelse herom dog af domstolene (§ 20).
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan yde retshjælp til indehaveren af
forældremyndigheden over et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt
tilbageholdes i udlandet, til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig
karakter, der foretages med henblik på tilbagegivelse af barnet. Herudover kan ministeren i særlige
tilfælde yde retshjælp til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter,
der foretages med henblik på tilbagegivelse af et barn, selv om disse betingelser ikke er opfyldt (§
20 a). Retshjælpen dækker navnlig udgifter til advokat, rejse og oversættelse samt
sagsomkostninger, som parten pålægges at betale til modparten i udlandet (§ 20 b).
Et tilsagn om retshjælp kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er givet, viser sig
ikke at være til stede eller at være bortfaldet (§ 20 c).
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger et antal
rettergangsfuldmægtige, som ministeren kan anbefale forældremyndighedsindehaveren at benytte i
sager om børnebortførelse (§ 20 d).
3.8. Ændringer i andre love som følge af ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev der i den dagældende myndighedslov indsat en
bestemmelse, hvorefter begge forældre skal give samtykke til, at barnet forlader landet, hvis de har
fælles forældremyndighed og er uenige om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden over
barnet alene. Denne bestemmelse er videreført i § 3, stk. 2, i forældreansvarsloven, der som et led i
ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland sættes i kraft for Grønland.
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev endvidere straffelovens § 215 ændret, således at
det blev gjort strafbart ulovligt at føre et barn ud af landet. En tilsvarende bestemmelse foreslås
indsat i kriminallov for Grønland, jf. lovforslagets § 5.
3.9. Ikraftsættelse
Børnebortførelsesloven, Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 hænger
snævert sammen med anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven og det dertil
hørende forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for
1
Som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland sættes Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
også i kraft for Grønland, jf. særskilt resumé.
Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn), der foreslås sat i kraft den 1. januar
2016. Anordningen sættes i kraft samtidig.
4. Høring
Der henvises til lovforslaget, jf. pkt. 3.9.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
J.nr. 2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Resume
af
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af
børneloven m.v.) og lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det
familieretlige område m.v.)
1. Indledning
Som et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, som Grønlands
Selvstyre har anmodet om, sættes forældreansvarsloven i kraft for Grønland. Der henvises til
udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven
(forældreansvarsanordningen) med tilhørende resume.
Som følge heraf skal bestemmelserne om obligatorisk stillingtagen til forældremyndighed ved
separation og skilsmisse i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, der er sat i kraft for Grønland
ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993 (ægteskabsanordningen), ophæves. Der henvises til udkast til
anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre
love (Ændringer som følge af børneloven m.v.) og lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.). Dette
udkast beskrives i det følgende.
2. Gældende ret
Efter ægteskabsanordningens § 34, stk. 2, kan bevilling til separation eller skilsmisse kun meddeles,
såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved bevilling og enige om
visse vilkår. Det omfatter bl.a. § 38, der fastslår, at om forældremyndigheden over børnene i
forbindelse med separation eller skilsmisse gælder reglerne i myndighedsloven for Grønland. Efter
disse regler skal der ved separation og skilsmisse tages stilling til forældremyndigheden.
3. Udkast til anordning om ændring af ægteskabsanordningen på grund af ikraftsættelse af
forældreansvarsloven
Efter forældreansvarsanordningen skal der ikke tages stilling til forældremyndigheden ved
separation og skilsmisse. Det foreslås derfor, at ægteskabsanordningens § 38 ophæves, og at
henvisningen til § 38 i anordningens § 34, stk. 2, udgår.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
4. Ikrafttræden m.v.
Anordning om ændring af ægteskabsanordningen på grund af ikrafttræden af forældreansvarsloven
hænger snævert sammen med forældreansvarsanordningen, der hænger snævert sammen med
forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af
lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn). Dette lovforslag foreslås i relation
til forældreansvarslovgivningen sat i kraft den 1. januar 2016.
5. Høring
Der henvises til ovennævnte lovforslag.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om
registreret partnerskab
(Ægteskab mellem to personer af samme køn)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 6, stk. 2,1
i lov nr. 532 af 12. juni 2012 om lov om ændring af lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af
lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) bestemmes, at loven
skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
§ 1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af
14. maj 1993, og som ændret ved anordning nr. 321 af 26. april 1996, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
»Anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser«.
2. § 1 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 1. Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to
personer af samme køn.
§ 1 a. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden tilladelse fra Rigsombudmanden.«
3-5. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
6. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Ikrafttrædelsesbestemmelser, internationale forhold m.v.«
7. Efter § 57 indsættes:
»§ 58. Bestemmelser i internationale overenskomster finder ikke anvendelse på ægteskab mellem
to personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.«
1
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Loven, bortset fra § 3, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.”
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
§§ 2 og 3
(Sættes ikke i kraft for Grønland)
§ 4
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2. Anordning nr. 320 af 26. april 1996 om ikrafttræden for Grønland af lov om registreret
partnerskab som ændret ved anordning nr. 375 af 15. maj 2009 om ikrafttræden for Grønland af lov
om ændring af lov om registreret partnerskab m.v. ophæves, men finder fortsat anvendelse på
partnerskaber, som er registreret før den 1. oktober 2015.
§ 5
Et partnerskab, der er indgået efter lov om registreret partnerskab, kan efter parternes ønske
omdannes til et ægteskab af kommunalbestyrelsens formand eller af Rigsombudsmanden, jf. § 16,
stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af anmodninger om omdannelse af
registreret partnerskab til ægteskab.


Side 1 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
Notat
om
Forslag
til
Lov om ændring af myndighedsloven for
Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirknin-
ger, retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for
Grønland af forældreansvarslovgivningen
og lovgivningen om ægteskab mellem to per-
soner af samme køn)
med tilhørende anordninger m.v.
1. Hørte myndigheder og organisationer
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold sendte den 18.
november 2013 følgende forslag i høring:
Forslag lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning for Grønland og retsplejelov for Grønland og
forskellige andre love (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland
af forældreansvarslovgivningen (forældreansvarslove, børnebortførelses-
loven m.v.) og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme
køn)
Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven med
resumé
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyr-
delse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortfø-
relser) med resumé
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttel-
seskonventionen med resumé
Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lov om ændring af lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger
og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Op-
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
hævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af æg-
teskab mellem to personer af samme køn) med resumé
Resumé af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige
aspekter af internationale børnebortførelser
Resumé af Haagerkonvention af 19. oktober 1996 om kompetence, lov-
valg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar
og foranstaltninger til beskyttelse af børn
Resumé af den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse
og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed
Forslagene blev sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Naalakkersuisut (Formandens Departement), Grønlands Biskop, Rigsombuds-
manden i Grønland, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen,
Den Danske Dommerforening, Kredsdommerforeningen, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, SIK, Politimesteren i Grønland, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Grønlands Politiforening,
Politiforbundet i Danmark, Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater),
Danske FAMILIEadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægti-
ge, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Forsvarerforeningen i Grønland, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk
Forening, Retssikkerhedsfonden, LGBT Danmark, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Et barn to forældre, Foreningen Far til Støt-
te for Børn og Forældre, Familiens Forening, Landsforeningen Børn og Sam-
vær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Center
for Familieudvikling, Barnets Tarv, Barnets Tarv Nu og Daspcan – Dansk Sel-
skab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt.
Lovforslagets titel er senere ændret til forslag til Lov om ændring af myndi-
ghedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteska-
bets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgiv-
ningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn)
2. Modtagne høringssvar
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har modtaget
høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v., herunder organi-
sationer m.v., der ikke var omfattet af høringen:
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Børnetalsmanden for Grønland
(MIO), Børnerådet, Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB), Engage-
rede Fædre i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Det Sociale Ankenævn
i Grønland, Grønlands Biskop, HK Landsklubben, Institut for Menneskeret-
tigheder, Formandens Departement på vegne Naalakkersuisut (Grønlands rege-
ring), LGBT Danmark, Advokatrådet, Grønlands Politi, Grønlands Landsret,
Retten i Grønland og Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater).
3. Naalakkersuisut (Grønlands regering)
Side 3 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
Formandens Departement udtrykker på vegne af Naalakkersuisut (Grønlands
regering) tilfredshed med, at det af Grønlands Landsting vedtagne beslutnings-
forslag om indførelse af mulighed for kirkelige vielser af homoseksuelle par
ved lovforslaget m.v. føres ud i livet ved ikraftsættelsen af lovgivningen om
ægteskab mellem par af samme køn. Formandens Departement mener dog, at
det ville være naturligt, at ægtepar af samme køn fik lige ret til adoption.
I relation til forældreansvarsanordningen foreslår Departementet, at
forældreansvarslovens § 20 a om samvær eller anden form for kontakt mellem
et bortadopteret barn og barnets oprindelige slægtninge tilpasses til de særlige
adoptionstraditioner i Grønland. Rigsombudsmanden i Grønland har i den for-
bindelse oplyst, at der mellem Grønland og Danmark på adoptionsområdet er
en væsentlig forskel vedrørende familieadoptioner, idet der i Grønland er tradi-
tion for at give nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan få
børn. Disse børn kaldes ”gavebørn”. ”Gavebørns-adoptioner” er såkaldte ”åbne
adoptioner”, hvor barnet vokser op inden for samme familie og har kontakt
med både sine adoptivforældre og sine oprindelige forældre samt med eventu-
elle adoptivsøskende og de oprindelige forældres eventuelle børn. Samtidig
foreslår Departementet, at lovens § 22 ved ikraftsættelsen for Grønland udvides
til også at omfatte adgang for barnets biologiske slægt til at anmode om anden
kontakt end samvær med barnet.
I relation til den foreslåede ændring af § 76 i kriminallov for Grønland foreslår
Departementet, at bortførelse af et barn fra Grønland til Danmark ligeledes
kriminaliseres for at forhindre, at bortførelsen reelt medfører, at kontakten mel-
lem barnet og den tilbageværende forælder reelt afskæres på grund af den store
afstand mellem Grønland og Danmark og de deraf følgende høje rejseomkost-
ninger.
Endelig påpeger Departement, at den familieretlige lovgivning endnu ikke er
fuldt ud ajourført for Grønland, og Departementet anmoder om, at ajourførin-
gen fremskyndes mest muligt. Departementet peger særligt på, at børneloven,
der har en vis sammenhæng med forældreansvarslovgivningen, endnu ikke er
blevet sat i kraft for Grønland.
Kommentar:
Ved ikraftsættelse for Grønland af lovgivningen om ægteskab mellem to perso-
ner af samme køn ligestilles sådanne ægteskaber med ægteskaber, hvor ægte-
fællerne har forskelligt køn, på stort set alle områder, herunder i relation adop-
tionslovgivningen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 7.
Bestemmelsen i forældreansvarslovens § 20 a om samvær eller anden form
for kontakt mellem et bortadopteret barn og barnets oprindelige slægtninge
tilpasses til de særlige adoptionstraditioner i Grønland. Rigsombudsmanden
i Grønland har i den forbindelse oplyst, at familieadoptioner i Grønland
adskiller sig væsentligt fra familieadoptioner i Danmark, da der i Grønland
er tradition for at overdrage nyfødte børn til par inden for familien, som
ikke selv kan få børn. Disse børn, som det barnløse par adopterer, kaldes
”gavebørn”. Sådanne ”gavebørnsadoptioner” er ”åbne” adoptioner, hvor
barnet gennem sin opvækst også har kontakt med sine oprindelige forældre
og deres slægt, herunder også de oprindelige forældres eventuelle øvrige
børn. Ved ikraftsættelsen af § 20 a tilføjes den en ny bestemmelse, hvorefter
Side 4 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
der i situationer, hvor der ved adoptionen bestod nært slægtskab eller andet
særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre
(såkaldte familieadoption), i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt
(eksempelvis i form af telefonsamtaler, brevveksling m.v.) med disse.
Med hensyn til den foreslåede ændring af § 76 i kriminallov for Grønland
fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 6.2., at det er rege-
ringens opfattelse, at der i forbindelse med ikraftsættelsen for Grønland af sam-
tykkereglen i forældreansvarslovens § 3 også bør være mulighed for at anvende
kriminallovens foranstaltninger over for forældre, som i strid med samtykke-
reglen bringer et barn til udlandet. Der er herved navnlig lagt vægt på hensynet
til at forebygge, at børn føres ulovligt til udlandet, og at de regler, der gælder
for løsning af uenigheder om forældremyndighed, søges omgået herved.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at det fremover vil være krimi-
nelt, hvis en forælder i en situation, hvor forældrene har fælles forældremyn-
dighed og er uenige om forældremyndigheden, rejser fra Grønland til udlandet
med barnet, uden at den anden forælder har samtykket heri, medmindre der
foreligger en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i udlandet eller kan rejse
til udlandet. Efter den foreslåede bestemmelse vil det derimod ikke være krimi-
nelt at bringe et barn fra Grønland til Danmark eller Færøerne, selvom dette
sker i strid med samtykkereglen i forældreansvarsanordningen og dermed er
uretmæssigt. Regeringen finder, at det i sådanne situationer vil være tilstrække-
ligt, at overtrædelsen af samtykkereglen kan imødegås civilretligt.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1, sættes
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer
af samme køn i kraft for Grønland som et led i ajourføringen af den familieret-
lige lovgivning for Grønland. Dette omfatter også reglerne om faderskab m.v. i
børneloven. Regeringen er opmærksom på ønsket om, at ajourføringen frem-
skyndes mest muligt.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Generelle bemærkninger
Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Grønlands Politi, HK Lands-
klubben, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til lov-
forslagene.
Børnerådet oplyser, at dets mandat ikke gælder for Grønland, og rådet har
derfor ingen specifikke kommentarer til forslaget.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at lovgivningen inden
for de omhandlede sagsområder ajourføres.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder bemærker, at børns retssikkerhed
styrkes, da der er flere elementer fra FN’s konvention om barnets rettigheder
(herefter Børnekonventionen), som sikres igennem de foreslåede anordninger.
Rådet henviser herudover bl.a. til høringssvaret fra Børnetalsmand for Grøn-
land (MIO), jf. pkt. 4.2.
4.2. Ikraftsættelsen af forældreansvarsloven
Side 5 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
Børnetalsmanden for Grønland (MIO) er generelt overordentlig tilfreds med
den modernisering af børneområdet, som forældreansvarsanordningen indebæ-
rer. Den er et stort og afgørende rigtigt skridt for bedre børnevilkår i Grønland,
og den inkorporerer langt de fleste centrale dele af Børnekonventionen, hvor-
ved barnets retssikkerhed øges.
Børnetalsmanden støtter det synspunkt, som udtrykkes i anordningens § 19, at
et barn har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bør-
netalsmanden anfører, at der ikke er tale om hverken en ret for en forælder eller
en pligt for barnet. Bestemmelserne om, at afgørelser efter anordningen skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, at der i alle forhold vedrørende
barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter, og at barnet skal
inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær (§§
4, 5 og 34) anses for at indeholde beskyttelse mod fastsættelse af samvær med
voldelige forældre. I den forbindelse støtter Børnetalsmanden særlig den ikke-
aldersbetingede pligt i § 34 til at inddrage barnet i sager, der er omfattet af an-
ordningen.
Børnetalsmanden er enig med Grønlands regering i, at anordningens § 20 a om
samvær med bortadopterede børn bør tilpasses til de særlige adoptionstraditio-
ner i Grønland, og at der i § 22 bør indsættes adgang også for barnets biologi-
ske slægt til i særlige tilfælde efter en adoption at anmode om anden kontakt
end samvær med barnet, jf. pkt. 3.
Endelig udtrykker Børnetalsmanden tvivl om, hvorvidt anordningen indeholder
de bestemmelser, som synes påkrævet til inkorporering af Børnekonventionens
artikel 19. Efter denne bestemmelse skal deltagerstaterne træffe alle passende
lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholds-
regler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold
m.v. Børnetalsmanden er dog opmærksom på, at bestemmelsen også omhandler
anden lovgivning end forældreansvarslovgivningen.
Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB) glæder sig over, at der med
ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland lægges op til, at afgørel-
ser om forældreansvar skal tages ud fra barnets bedste og ud fra barnets per-
spektiv. Derudover glæder det MIBB, at det med ikraftsættelsen slås fast, at
begge forældre i udgangspunktet er ligestillet ved at have fælles forældremyn-
dighed.
MIBB mener ikke, at evnen til at være en god forælder afhænger af forælderens
køn, men navnlig af den omsorg man drager for sit barn. Lovforslaget lægger
overordnet op til, at forældre i udgangspunktet skal dele forældremyndigheden.
Derfor undrer det MIBB, at det er moderen, der automatisk får forældremyn-
digheden, hvis forældrene er separeret eller ikke lever sammen ved barnets
fødsel, og MIBB opfordrer til, at begge forældre altid har fælles forældremyn-
digheden ved barnets fødsel.
MIBB hilser de gode intentioner om at inddrage barnet i sagsbehandlingen ved
sager om forældreansvar meget velkomne, men MIBB har fokus på, hvordan
dette i praksis skal efterleves, når det sociale system i Grønland er udfordret
ved et alt for stort arbejdspres, få kompetencer og få midler.
MIBB mener ikke, at § 34, stk. 2, i tilstrækkeligt omfang sikrer, at myndighe-
derne inddrager barnet i behandlingen af sager om forældreansvar. MIBB min-
Side 6 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
der i den forbindelse om børnekonventionens artikel 13 om barnets ret til at
give udtryk for sine synspunkter.
MIBB anerkender, at et godt samarbejde mellem forældre er vigtigt for et barns
trivsel, når forældrene ikke lever sammen. MIBB er grundlægende enig i, at
begge forældre skal være med til at sikre, at barnet har et samvær med den
forælder barnet ikke bor hos. Der er imidlertid risiko for, at samværet fastsættes
ud fra hensyn til forældres og ikke barnets behov. MIBB anbefaler derfor, at
samvær skal foregå i enighed i mellem forældrene med udgangspunkt i barnets
behov.
Engagerede Fædre i Grønland finder det stærkt kritisabelt, at anordningens
bestemmelser om automatisk fælles forældremyndighed ikke skal gælde for
børn, der er født inden anordningens ikrafttræden. Dette vil medføre, at fædre
bliver nødt til at anlægge retssag om etablering af fælles forældremyndighed,
og en del fædre har ikke ressourcerne til at føre sådanne sager. Endvidere me-
ner Engagerede Fædre, at børn bør ligestilles, uanset om de er født før eller
efter anordningens ikrafttræden. Alternativt foreslår Engagerede Fædre, at ret-
terne bør kunne træffe afgørelse om etablering af fælles forældremyndighed
”rent administrativt”, eventuelt alene på basis af faderens begæring.
Engagerede Fædre forespørger, hvordan det sikres, at domstolene i sager efter
anordningen reelt tager hensyn til barnets bedste. Dette skyldes, at der i dag
ikke findes vejledninger om udformning af samværsordninger, som ”stort set
udfærdiges i blinde” af retten, fordi lægdommeren kun sjældent har en ”moder-
ne børnesagkyndig viden”. Det bør overvejes også at lade de retningslinjer, der
gælder for statsforvaltningen, gælde for Grønland eller at udstede retningslinjer
for domstolene i Grønland. I den forbindelse forespørger Engagerede Fædre,
hvordan det sikres, at bopælsforælderen ikke kan spekulere i at skabe konflikt,
og hvordan barnets bedste sikres i sådanne situationer.
I relation til samvær anfører Engagerede Fædre i Grønland, at den særdeles
lange sagsbehandlingstid i det grønlandske retsvæsen forhindrer en hurtig etab-
lering af samværsordninger, der kan sikre kontakten mellem samværsforælder
og barn. Denne sagsbehandlingstid skal nedbringes ganske væsentligt, hvis
barnets tarv rent faktisk skal tjenes. Ellers er der efter Engagerede Fædres op-
fattelse fare for, at Børnekonventionens krav om at sikre kontakt og omsorg
med begge forældre ikke bliver overholdt. Engagerede Fædre foreslår derfor, at
det overvejes, om domstolene i Grønland fortsat skal behandle samværssager,
eller om behandlingen af samværssager skal overføres til Rigsombudsmanden i
Grønland, ligesom det i Danmark er statsforvaltningen, der behandler sam-
værssager. Hvis domstolene i Grønland fortsat skal behandle samværssager,
bør det overvejes, om disse sager skal kunne afgøres administrativt. Da der i
dag kan gå tre måneder, inden første retsmøde i samværssager afholdes, bør det
særskilt overvejes, om midlertidige afgørelser om samvær skal kunne træffes
administrativt før forberedende retsmøder.
Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater) finder generelt ikraftsættel-
sen af forældreansvarsloven for Grønland positiv med det overordnede formål
at forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed m.v., samtidig
med at forældrene pålægges et fælles ansvar for deres børn.
Nunatsinni Advokatit finder reglerne om fælles forældremyndighed positive,
men foreslår at der ved ophævelse af fælles forældremyndighed (§ 11) skal
være større rum til at skønne over, om forældrene kan og vil samarbejde til
Side 7 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
bedste for barnet. Nunatsinni Advokatit påpeger endvidere, at kravet om enig-
hed mellem forældre med fælles forældremyndighed (§ 3) ikke omfatter bar-
nets bopæl, som tilkommer den forælder, som barnet bor hos. Henset til de
store afstande i Grønland og de høje priser for flyrejser bør der tillægges den
anden forælder medbestemmelse ved flytning med barnet til en anden by/bygd.
I modsat fald vil lovens intentioner om at sikre barnets kontakt med begge for-
ældre kunne sættes ud af kraft. Det foreslås samtidig, at forældres aftaler om
forældremyndighed ikke skal anmeldes til Rigsombudsmanden eller retten for
at være gyldige, men at de skal godkendes.
Nunatsinni Advokatit ønsker det præciseret, at afgørelser om barnets bopæl (§
17) skal træffes ud fra barnets tarv, herunder de transportmæssige udfordringer
internt i Grønland og mellem Grønland og Danmark. Samtidig bør tilsidesæt-
telse af kravet om varsling ved flytning (§18) kunne sanktioneres.
Nunatsinni Advokatit finder, at mulighederne for at skræddersy samværsord-
ninger ud fra det enkelte barns behov som udgangspunkt er positive. Dog bør
muligheden for at fastsætte deleordninger begrænses til situationer, hvor foræl-
drene er enige herom. Det foreslås videre, at muligheden for, at den forælder,
som barnet har bopæl hos, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde den
anden forælder til et møde om samværet (lovens § 19, stk. 4), bør sættes i kraft
for Grønland. Endvidere bør forældre have mulighed for at få fastsat samvær
efter reglerne i forældreansvarsloven, selvom barnet er anbragt uden for hjem-
met (§ 24). Derimod bør bestemmelsen om samvær med bortadopterede børn
(§ 20 a) ikke sættes i kraft for Grønland, da bestemmelsen strider mod den
grundlæggende tanke om, at barnet efter adoption bliver en del af adoptivfami-
lien. Endelig foreslås det, at bestemmelsen om klageinstans i sager om oriente-
ring af barnet indsættes direkte i bestemmelsen om orienteringsretten (§ 23).
I relation til sagsbehandlingsreglerne foreslår Nunatsinni Advokatit, at samtaler
med børn ikke må afholdes uden deltagelse af en børnesagkyndig (§ 34), da det
er vigtigt, at der er professionelle til at tage vare på og tale med barnet. Samti-
dig bør bestemmelsen om, at et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode statsfor-
valtningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden,
barnets bopæl eller samvær, sættes i kraft for Grønland, eventuelt i modificeret
form, jf. oven for om børnegrupper. Nunatsinni Advokatit foreslår samtidig, at
det overvejes at overføre kompetencen til at behandle sager om forældremyn-
dighed m.v. til en administrativ myndighed i Grønland – ligesom i Danmark –
der kan levere detaljerede, smidige og foranderlige løsninger. Endelig foreslås
det, at muligheden for at afvise at behandle samværssager udvides til også at
omfatte sager om forældremyndighed og barnets bopæl (§ 39).
Advokatrådet har afgivet tilsvarende høringssvar som Nunatsinni Advokatit.
Institut for Menneskerettigheder noterer sig, at det fremgår af lovforslaget, at
retterne og Rigsombudsmanden ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven får
mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller
konfliktmægling, da det grønlandske samfund ikke indeholder de fornødne
kompetencer til at gøre dette obligatorisk. Instituttet anbefaler, at det løbende
overvejes, om det er muligt at udvikle de fornødne kompetencer til at indføre
en obligatorisk adgang til børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.
Det Sociale Ankenævn har ingen bemærkninger til, at afgørelser om nægtelse
af at give oplysninger om barnet og udlevere dokumenter om barnets forhold (§
23) skal kunne påklages til Nævnet. Nævnet formoder, at der vil blive tale om
Side 8 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
ret få sager. Nævnet gør opmærksom på, at det ofte er nødvendigt for nævnet at
få oplyst, hvem der har forældremyndigheden over et bestemt barn. Det samme
gør sig selvfølgelig gældende for kommunerne. Nævnet forespørger derfor, om
det vil være muligt at få anført i Folkeregisteret, hvem der har forældremyn-
digheden over et barn.
Kommentar:
Høringssvarene fra Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB), Nunatsin-
ni Advokatit og Engagerede Fædre i Grønland indeholder en række bemærk-
ninger til forældreansvarsloven, som den foreslås sat i kraft for Grønland. Det
drejer sig om følgende emner:
Barnets mor har forældremyndigheden over barnet, hvis hun ved føds-
len ikke er gift med eller bor sammen med barnets far.
Samvær skal foregå i enighed mellem forældrene.
Reglerne om automatisk fælles forældremyndighed gælder ikke for
børn, der er født inden anordningens ikrafttræden.
Forældrenes samarbejde ved ophævelse af fælles forældremyndighed.
Medbestemmelse ved barnets flytning af bopæl, når der er fælles foræl-
dremyndighed.
Præcisering af, at afgørelser om barnets bopæl skal træffes ud fra bar-
nets tarv, herunder de transportmæssige forhold.
Deleordninger begrænses til situationer, hvor forældrene er enige her-
om.
Forældre bør have mulighed for at få fastsat samvær efter reglerne i
forældreansvarsloven, selvom barnet er anbragt uden for hjemmet.
Oplysning om, hvem der er klageinstans i sager om orientering af bar-
net, bør indsættes i bestemmelsen om orienteringsretten.
Samtaler med børn må ikke afholdes uden deltagelse af en børnesag-
kyndig.
Formålet med lovforslaget og de dertil hørende anordninger er at sætte foræl-
dreansvarslovgivningen i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de
grønlandske forhold. De nævnte regler og ændringsforslag vedrører ikke grøn-
landske forhold, og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold finder derfor ikke grundlag for at gennemføre de foreslåede ændringer.
I relation til bemærkningerne om transport af barnet i forbindelse med sager
efter forældreansvarsanordningen bemærkes, at statsforvaltningen behandler
sager efter forældreansvarslovgivningen, hvor en part bor i udlandet. Lang,
besværlig og bekostelig transport er således ikke et særligt grønlandsk forhold.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er enig med
Børnetalsmanden i, at den generelle beskyttelse af børn mod fysisk eller psy-
kisk vold m.v. falder uden for rammerne af forældreansvarslovgivningen.
Efter myndighedsanordningen træffes afgørelser om forældremyndighed og
samvær bl.a. under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, og i disse sager skal
der inden afgørelsen finde en samtale sted med barnet, hvis det er fyldt 12 år.
Ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland sættes der forøget
fokus på, at afgørelser om forældremyndighed m.v. skal træffes ud fra, hvad
der er bedst for barnet, og at barnets perspektiv – uanset barnets alder – skal
inddrages under behandlingen af sagen. Der foretages således ikke grundlæg-
gende ændringer i behandlingen af sager om forældremyndighed m.v. i Grøn-
land. Det bemærkes i den forbindelse, at Børnekonventionens artikel 13 om
Side 9 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
barnets ret til at give udtryk for sine synspunkter gælder for Grønland, og at de
gældende bestemmelser om behandlingen af sager om forældremyndighed i
myndighedsanordningen skal administreres i overensstemmelse med Børne-
konventionen.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har udstedt en
række vejledninger til statsforvaltningen om statsforvaltningens behandling af
sager efter forældreansvarsloven. I forbindelse med ikraftsættelsen af forældre-
ansvarsloven for Grønland, vil disse vejledninger blive gjort tilgængelige for
domstolene i Grønland og for Rigsombudsmanden i Grønland.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2., indehol-
der det grønlandske samfund ikke fornødne kompetencer til at gøre tilbud om
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling obligatorisk. Af samme
grund sættes reglerne om, at den forælder, som barnet bor hos, kan anmode
statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet,
og barnets adgang til at anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene
til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær, ikke i kraft.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er indstillet på
at overveje at indføre pligt for myndighederne til at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning og konfliktmægling, hvis der på et senere tidspunkt etableres grund-
lag herfor.
Det følger af § 39 i udkastet til forældreansvarsanordning, at ikke kun anmod-
ninger om ændring af samvær men også anmodninger om ændring af foræl-
dremyndighed, barnets bopæl, eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene
ikke har ændret sig væsentligt.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2., foreslås
den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i Grønland, der afgør tvister
om forældremyndighed og samvær, opretholdt. Der er således ikke lagt op til,
at der ved ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen skal foretages grund-
læggende ændringer i myndighedsstrukturen på forældreansvarsområdet.
Spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem domstolene i Grønland, Rigs-
ombudsmanden i Grønland og andre administrative myndigheder vil dog indgå
i den videre ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, jf. pkt.
3.
Efter § 29 i udkastet til forældreansvarsanordning kan retten under en sag om
samvær efter anmodning træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller anden
kontakt. Denne bestemmelse giver bl.a. mulighed for at imødegå de problemer,
som kan opstå, hvis behandlingen af en ansøgning om fastsættelse af samvær
trækker ud. Ved at fastsætte midlertidigt samvær i sådanne situationer kan man
sørge for, at barnets forbindelse med den forælder, som barnet ikke bor hos,
etableres eller bevares, mens sagen behandles. For at nå dette mål er det nød-
vendigt, at der hurtigt træffes afgørelse om samværet, eventuelt midlertidigt.
Retten vil kunne træffe en sådan afgørelse om midlertidig samvær inden ho-
vedforhandlingen.
I relation til samvær med bortadopterede børn henvises til kommentaren i pkt.
3.
4.3. Afskaffelse af revselsesretten
Side 10 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB) og Børnetalsmanden for
Grønland (MIO) glæder sig over, at ikraftsættelsen af forældreansvarsloven
for Grønland medfører afskaffelsen af revselsesretten. Advokatrådet finder, at
afskaffelsen af revselsesretten er positiv for de grønlandske børn.
På vegne af alle børn i Grønland ønsker Børnerådet at udtrykke stor glæde
over, at revselsesretten nu endelig afskaffes med ikraftsættelsen af forældrean-
svarsloven.
Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater) anfører, at afskaffelsen af
revselsesretten er positiv for de grønlandske børn. Nunatsinni Advokatit be-
mærker dog, at muligheden for strafferetlig forfølgning af voldelige forældre
ikke ændrer den psykiske virkning, som det har for barnet at blive udsat for
vold af sine forældre. Børnene mangler i denne situation nogen af tale med. Det
foreslås derfor, at afskaffelsen af revselsesretten følges op med krav til kom-
munerne om nedsættelse af børnegrupper.
Kommentar:
Spørgsmål om at pålægge kommunerne at oprette børnegrupper falder uden for
rammerne af forældreansvarslovgivningen og henhører under Grønlands Selv-
styre.
4.4. Ændringen af kriminalloven
Børnetalsmanden for Grønland (MIO) foreslår ligesom Formandens Departe-
ment (se pkt. 3), at § 76 i kriminallov for Grønland ændres, således at også
bortførelse af et barn fra Grønland til Danmark kriminaliseres.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren i pkt. 3.
4.5. Ikraftsættelsen for Grønland af lovgivningen om ægteskab mel-
lem to personer af samme køn
Biskoppen i Grønland har noteret sig ændringen for så vidt angår indførelsen
af kønsneutralt ægteskab og i den forbindelse bemærket, at Kirkeloven for
Grønland, § 14, stk. 2-3, efter ikrafttrædelsen af ændringerne pr. 1. januar
2014, giver mulighed for fritagelse for at udøve eller medvirke ved en kirkelig
handling for en præst eller en kateket. For så vidt angår den fremtidige kirkeli-
ge vielsesmulighed for personer af samme køn udarbejdes i Grønland et nyt
vielsesritual i foråret 2014.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder udtrykker tilfredshed med beslut-
ningen om, at lovgivningen om ægteskab mellem personer af samme køn sæt-
tes i kraft for Grønland.
LGBT Danmark finder det meget tilfredsstillende, at Grønland Selvstyre har
anmodet om at få den familieretlige lovgivning for Grønland ajourført, herun-
der ikrafttræden af bestemmelserne om ægteskab mellem to personer af samme
køn. Dels forbedrer det grønlandske borgeres retsstilling, dels skaber det en
ensartethed indenfor dele af rigsfællesskabet.
Side 11 af 11
Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\yvcwwvzk.otk.doc
4.6. Ikraftsættelse af børneloven for Grønland
Børnetalsmanden for Grønland (MIO) undrer sig over, hvorfor reglerne om
faderskab i lov for Grønland om børns retsstilling ikke er blevet ajourført sam-
tidig med ajourføringen af forældreansvarslovgivningen.
LGBT Danmark gør opmærksom på, at ægteskabsloven i Danmark i 2012
blev gjort kønsneutral ved indførelsen af ægteskab mellem to personer af sam-
me køn. Retsvirkningerne af disse ægteskaber kom først kom på plads i 2013,
bl.a. ved indførelse af regler om medmoderskab, jf. lov nr. 652 af 12. juni 2013
om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige an-
dre love (Medmoderskab m.v.). Ifølge lovens § 10, stk. 2, kan den sættes helt
eller delvis i kraft i Grønland, men denne mulighed er ikke udnyttet i de for-
slag, der indgår i nærværende høring. LGBT Danmark finder det ikke tilfreds-
stillende, hvis der opnås en situation, hvor børn med forældre af samme køn i
Grønland falder under adoptionsloven men i Danmark falder under børneloven
– det vil stille regnbuefamilier væsentligt ringere i Grønland end i Danmark.
Landsforeningen mener ikke, ajourføringen af den familieretlige lovgivning for
Grønland er tilstrækkelig, medmindre reglerne om medmoderskab sættes i kraft
for Grønland.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren i pkt. 3.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Resumé
af
Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter af
internationale børnebortførelser
1. Indledning
Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter af internationale
børnebortførelser (Haagerkonventionen af 1980) trådte i kraft i forhold til Danmark i 1991 i
forbindelse med ikrafttrædelsen af lov om af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) (børnebortførelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010.
Ved tiltrædelsen af konventionen tog Danmark forbehold for, at den ikke skulle gælde for
Grønland, jf. pkt. 3.
Grønlands Selvstyre har anmodet om, at der gennemføres en generel ajourføring af den
familieretlige lovgivning for Grønland. Som et led i ajourføringen sættes børnebortførelsesloven1
og
konventionen i kraft for Grønland.
2. Konventionen
2.1. Formål og anvendelsesområde (kapitel I)
Haagerkonventionen af 1980 har til formål at sikre umiddelbar tilbagegivelse af børn, som er
ulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kontraherende stat, og at sørge for, at forældremyndighed
og samvær i en kontraherende stat bliver effektivt respekteret i andre kontraherende stater (artikel 1,
stk. 1).
Bortførelse eller tilbageholdelse af et barn anses for ulovlig, hvis den strider mod de rettigheder,
som tilkommer en person, en institution eller en anden myndighed som
forældremyndighedsindehaver ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl umiddelbart før
bortførelsen eller tilbageholdelsen (artikel 3). (I det følgende anvendes ”bortførelse” som
samlebegreb for ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn.). Konventionen gælder kun for
børn, der ikke er fyldt 16 år.
2.2. Centralmyndigheder (kapitel II)
1
Se særskilt resumé.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Centralmyndighederne samarbejder
indbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater for
at opnå konventionens formål (artikel 6 og 7).
Som et led i dette samarbejde skal centralmyndighederne bl.a. undersøge, hvor et bortført barn
befinder sig, sikre frivillig tilbagegivelse af barnet eller tilvejebringe en forligsmæssig løsning,
indlede retlige eller administrative skridt for at få barnet tilbagegivet, træffe foranstaltninger til at
gennemføre og sikre en reel udøvelse af samvær samt tilvejebringe eller gøre det lettere at opnå
retshjælp og anden juridisk bistand.
2.3. Tilbagegivelse af børn (kapitel III)
Hvis et barn er blevet bortført, og hvis der, da sagen blev indledt i den kontraherende stat, hvor
barnet befinder sig, er gået mindre end et år fra den dag, da bortførelsen fandt sted, skal den
kompetente myndighed bestemme, at barnet straks skal tilbagegives. Selvom etårsfristen er
overskredet, skal den kompetente myndighed bestemme, at barnet skal tilbagegives, medmindre
barnet er faldet til i sine nye omgivelser (artikel 12).
Tilbagegivelse af barnet kan dog bl.a. nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil
udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet
har nået en sådan alder og modenhedsgrad, at der bør tages hensyn til barnets mening, eller hvis
tilbagegivelse af barnet ikke vil være foreneligt med grundlæggende principper i den anmodede stat
til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder (artikel 13 og 20).
Når de kompetente myndigheder i den kontraherende stat, hvortil barnet er blevet bortført, har fået
meddelelse om, at der foreligger en ulovlig bortførelse, kan de ikke træffe afgørelse i en sag om
forældremyndigheden m.v. over barnet, før det er bestemt, at barnet ikke skal tilbagegives,
medmindre en anmodning om tilbagegivelse ikke indgives inden for en rimelig tid efter
modtagelsen af meddelelsen om den ulovlige bortførelse (artikel 16).
2.4. Samvær (kapitel IV)
En anmodning om, at der træffes afgørelse om samvær med et barn, der bor i en anden stat, kan
indgives til centralmyndighederne. Dette indebærer ikke en forpligtelse til at anerkende og
fuldbyrde en afgørelse om samvær, der er truffet i en anden kontraherende stat, men forpligter alene
myndighederne i barnets bopæls- eller opholdsland til at behandle en anmodning om fastsættelse af
samvær, når anmodningen fremsættes gennem det administrative samarbejde, jf. pkt. 2.2.
2.5. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel V og VI)
Statsborgere i kontraherende stater og personer, som har bopæl i disse stater, skal i sager
vedrørende anvendelsen af konventionen have ret til retshjælp og juridisk rådgivning i enhver anden
kontraherende stat på samme vilkår, som hvis de selv var statsborgere i og havde bopæl i denne stat
(artikel 25).
Konventionen finder kun anvendelse mellem kontraherende stater, herunder territoriale enheder, for
så vidt angår ulovlige bortførelser eller tilbageholdelser, som finder sted efter dens ikrafttræden i de
pågældende stater henholdsvis territoriale enheder (artikel 35).
Ifølge artikel 37 er konventionen åben for undertegnelse af de stater, der var medlemmer af
Haagerkonferencen om International Privatret på tidspunktet for dens 14. samling. Dette indebærer,
at disse stater umiddelbart kan tiltræde konventionen, hvorefter staterne er gensidigt forpligtede til
at samarbejde med hinanden efter konventionen. Konventionen kan herudover tiltrædes af ”enhver
anden stat” (artikel 38). En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i forholdet mellem den
stat, som har tiltrådt konventionen, og de kontraherende stater, som udtrykkeligt erklærer at
acceptere af tiltrædelsen.
3. Forbehold
Ved ratifikationen af konventionen erklærede Danmark i henhold til artikel 39, stk. 1, at
konventionen ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Efter artikel 42, stk. 2, kan en stat til
enhver tid tilbagekalde sådanne territoriale forbehold. I forbindelse med ikraftsættelsen af
konventionen for Grønland vil det territoriale forbehold vedrørende Grønland blive tilbagekaldt.
4. Konventionssamarbejdet
Konventionen er i kraft mellem Danmark og følgende stater: Argentina, Australien, Belgien,
Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Canada, Chile, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland,
Holland, Irland, Island, Israel, Italien, Kina (kun regionerne Hong Kong og Macau), Kroatien,
Letland, Litauen, Luxemburg, Makedonien, Malta, Mexico, Monaco, Montenegro, New Zealand,
Norge, Panama, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien,
Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Venezuela og Østrig.
Ved ikrafttrædelse af konventionen for Grønland vil den finde anvendelse mellem Grønland og
disse stater.
En række stater har tiltrådt konventionen efter artikel 38. Danmark har indtil videre kun afgivet
erklæring om accept af enkelte af disse staters tiltrædelse, men det overvejes løbende at afgive
erklæring om accept af tiltrædelsen fra yderligere stater.
5. Ikraftsættelse
Konventionen vil blive sat i kraft for Grønland samtidig med anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser). Der henvises til resuméet af denne anordning.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
J.nr. 2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af
børneloven m.v.) og lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det
familieretlige område m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 11, stk. 2,1
i lov nr. 461 af 7. juni 2001 om ændring af retsplejeloven
og forskellige andre love (Ændringer som følge af børneloven m.v.) og § 12, stk.
2,2
i lov nr. 446 af 9. juni 2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område
m.v.) bestemmes:
§ 1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 307 af 14. maj 1993, som ændret ved anordning nr. 321 af 26. april
1996 og anordning nr. XX af YY 20153
, foretages følgende ændringer:
1. I § 34, stk. 2, 1. pkt., udgår ”38,”.
2. § 38 ophæves.
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. januar 2016.
1
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§§ 2, 3, 5 og 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.”
2
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§§ 1-3 og 5-8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.”
3
Se det samtidigt udarbejdede udkast til anordning om ikraftsættelse for Grønland af ændringer
af ægteskabsloven som følge af ikrafttræden af forældreansvarsloven for Grønland.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 16, stk. 2,1
i lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
bestemmes, at loven skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
§ 1. Bestemmelserne i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg,
anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til
beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) gælder i Grønland.
Stk. 2. En dansk oversættelse af konventionen er medtaget som bilag til loven.
Stk. 3. Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse, i det omfang særlige regler er fastsat
i andre retsforskrifter.
Stk. 4. Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse i det indbyrdes forhold mellem
Grønland og Færøerne henholdsvis Grønland og Danmark.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan bestemme, at
anordningen finder helt eller delvis anvendelse på overenskomster om ændring af konventionen.
Centralmyndighed
§ 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger en centralmyndighed,
jf. konventionens artikel 29, og kan fastsætte regler for dens virksomhed, herunder i samråd med
vedkommende medlem af Naalakkersuisut eller vedkommende minister om at overlade dele af dens
opgaver til andre myndigheder.
Domstolenes behandling af sager efter konventionen
§ 3. Rettens afgørelse om overførsel af kompetence efter konventionens artikel 8 og 9 træffes ved
beslutning. Afgørelsen kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
§ 4. Anmodninger efter konventionens artikel 24 om anerkendelse eller ikkeanerkendelse af en
foranstaltning indgives til Retten i Grønland. Hvis hverken barnet, den, over for hvem
anerkendelsen eller ikkeanerkendelsen gøres gældende (rekvisitus), eller den, der anmoder om
1
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Lovens §§ 1-8, 13 og 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
anerkendelse eller ikkeanerkendelse (rekvirenten), har hjemting i Grønland, indgives anmodningen
til den kompetente myndighed i Danmark.
§ 5. Anmodninger efter konventionens artikel 26 om, at en foranstaltning erklæres for eksigibel
her i landet, indgives til Retten i Grønland, hvis barnet har bopæl i Grønland, eller der skal ske
tvangsfuldbyrdelse i Grønland.
Stk. 2. Finder Retten i Grønland det ikke muligt at behandle sagen på forsvarlig måde, uden at
rekvirenten eller rekvisitus har juridisk bistand, kan retten beskikke en rettergangsfuldmægtig for
den pågældende. Hvis parten ikke opfylder betingelserne i § 254, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 3, i
retsplejelov for Grønland, pålægger retten parten at erstatte statskassen udgifterne i forbindelse med
beskikkelsen. § 18 a i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
(internationale børnebortførelser) finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Sager om fuldbyrdelse af foranstaltninger, der er blevet erklæret for eksigible efter stk.1,
behandles efter kapitel 46-47 i retsplejelov for Grønland.
§ 6. En anmodning efter § 4 eller § 5 skal være skriftlig og skal være ledsaget af en udskrift af den
foranstaltning, anmodningen angår. Retten i Grønland kan kræve en bekræftet oversættelse til
grønlandsk eller dansk af udskriften.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland).
Stk. 3. Retten i Grønland afgør ved beslutning, der skal begrundes, om anmodningen kan
imødekommes. Beslutningen kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
Ikrafttræden
§ 7. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 8. Forskrifter udstedt i medfør af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen gælder ikke for
Grønland.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
U D K A S T
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 24, stk. 3,1
i lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), § 6, stk. 2,2
i lov nr. 387 af
28. maj 2003 om ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser
m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.), § 16,
stk. 2,3
i lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen og § 8, stk. 2,4
i lov
nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse)
bestemmes, at lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), som ændret ved § 1 i lov nr.
387 af 28. maj 2003, § 13 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 500 af 6. juni 2007, skal
gælde for Grønland i følgende affattelse:
Kapitel 1
Anordningens område
§ 1. Anordningen vedrører anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om
forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, og om samvær, jf. kapitel 3. Endvidere vedrører
anordningen tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt tilbageholdes der,
jf. kapitel 4. Herudover vedrører anordningen retshjælp til indehaveren af forældremyndigheden
over et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt tilbageholdes dér, jf. kapitel
6 a.
Stk. 2. Anordningen gælder for børn under 16 år.
1
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§§ 1-22 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.”
2
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Loven eller dele heraf kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
3
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Lovens §§ 1-8, 13 og 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
4
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Lovens §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
Stk. 3. Anerkendelse og fuldbyrdelse efter kapitel 3 kan ske på grundlag af domme, kendelser og
beslutninger, der er truffet af en domstol eller en offentlig myndighed, eller på grundlag af aftaler,
der er godkendt af en offentlig myndighed.
§ 2. §§ 3-9, 12-13, 15, stk. 1, 16-18 og 20 anvendes i forhold til stater, der har tiltrådt
Europarådskonventionen af 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser.
Stk. 2. §§ 3, 10-12 og 14-20 anvendes i forhold til stater, der har tiltrådt Haagerkonventionen af
1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser.
Stk. 3. §§ 20 a-20 d anvendes i sager, hvor et barn ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller
ulovligt tilbageholdes dér, uanset om landet har tiltrådt de i stk. 1 og 2 nævnte konventioner.
Stk. 4. Anordningen anvendes ikke i forhold til Finland, Island, Norge eller Sverige i det omfang,
der gælder andre regler.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan på grundlag af en
overenskomst, der kan indeholde fravigelser fra Europaråds- eller Haagerkonventionen, med en stat,
som ikke har tiltrådt Europaråds- eller Haagerkonventionen, fastsætte, at anordningen med de
nødvendige ændringer også skal anvendes i forholdet mellem Grønland og denne stat.
Kapitel 2
Centralmyndigheden
§ 3. Centralmyndigheden skal:
1) modtage og formidle henvendelser i henhold til konventionerne,
2) samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige stater, som har tiltrådt konventionerne, og
3) udføre de opgaver, som ifølge konventionerne i øvrigt påhviler centralmyndigheden.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bestemmer, hvem der er
centralmyndighed for Grønland, og kan fastsætte nærmere bestemmelser om dens virksomhed.
Kapitel 3
Anerkendelse og fuldbyrdelse efter Europarådskonventionen
§ 4. En afgørelse om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, eller om samvær, der er truffet
i en stat, som har tiltrådt Europarådskonventionen, anerkendes i Grønland.
Stk. 2. En afgørelse som nævnt i stk. 1 kan efter anmodning fuldbyrdes i Grønland, hvis den kan
danne grundlag for fuldbyrdelse i den stat, hvor afgørelsen er truffet (oprindelsesstaten), jf. dog §§
5-8.
Stk. 3. Hvis der på det tidspunkt, da et barn førtes til et andet land, ikke forelå nogen afgørelse fra
en konventionsstat, som kan fuldbyrdes, skal enhver senere afgørelse, der er truffet i en
konventionsstat, sidestilles med en afgørelse efter stk. 1, hvis den indeholder oplysning om, at
bortførelsen var ulovlig.
§ 5. En afgørelse efter § 4, der er truffet, selv om sagsøgte er udeblevet, kan kun anerkendes eller
fuldbyrdes i Grønland, hvis:
1) den sagsøgte har fået forkyndt en stævning eller har modtaget et tilsvarende dokument så
tidligt, at parten har kunnet varetage sine interesser, eller stævning eller tilsvarende dokument
ikke har kunnet forkyndes for eller modtages af parten, fordi denne har holdt sit opholdssted
skjult for modparten, og
2) den myndighed, som har truffet afgørelsen efter § 4, var kompetent på grundlag af sagsøgtes
bopæl, forældrenes seneste fælles bopæl, hvis en af dem stadig har sin bopæl der, eller barnets
bopæl.
§ 6. En afgørelse efter § 4 kan ikke anerkendes eller fuldbyrdes, hvis:
1) afgørelsens virkninger vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende grønlandske og
danske principper for familiers og børns retsforhold,
2) afgørelsen på grund af ændrede forhold åbenbart ikke længere er forenelig med, hvad der er
bedst for barnet,
3) barnet på det tidspunkt, da sagen blev indledt i oprindelsesstaten, var dansk statsborger eller
havde bopæl her i riget uden at have en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten,
4) barnet på det tidspunkt, da sagen blev indledt i oprindelsesstaten, var statsborger både i
oprindelsesstaten og i Danmark og havde bopæl her i riget, eller
5) barnet ifølge loven i den stat, hvor det er statsborger eller har bopæl, har ret til selv at
bestemme, hvor det vil bo.
§ 7. En afgørelse efter § 4 kan ikke anerkendes eller fuldbyrdes i Grønland, hvis den er uforenelig
med en afgørelse, der er truffet her i riget i en sag, som er indledt før fremsættelsen af anmodningen
om anerkendelse eller fuldbyrdelse, og nægtelsen stemmer med, hvad der er bedst for barnet.
Stk. 2. En afgørelse, som er truffet i et andet land end oprindelsesstaten, og som kan fuldbyrdes i
Grønland, sidestilles med en afgørelse der er truffet her i riget efter stk. 1.
§ 8. Sag om anerkendelse eller fuldbyrdelse efter § 4 kan udsættes ved begrundet beslutning, hvis:
1) afgørelsen efter almindelige appel- eller klageregler er indbragt for en overordnet instans i
oprindelsesstaten,
2) forældremyndigheds- eller samværsspørgsmålet er under behandling her i riget under en sag,
som er indledt, før sagen blev indledt i oprindelsesstaten, eller
3) en anden forældremyndighedsafgørelse er under fuldbyrdelse, eller der er anmodet om
anerkendelse af den.
Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
§ 9. Kredsretten kan i forbindelse med fuldbyrdelse af en afgørelse om samvær efter § 4 træffe
bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværet.
Kapitel 4
Tilbagegivelse efter Haagerkonventionen
§ 10. Børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, skal efter anmodning
tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen eller
tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt Haagerkonventionen.
Stk. 2. En bortførelse eller tilbageholdelse er ulovlig, hvis:
1) handlingen strider mod forældremyndighedsindehaverens rettigheder, uanset om de tilkommer
personer, en institution eller en anden myndighed i fællesskab eller alene ifølge loven i den stat,
hvor barnet havde bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen, og
2) rettighederne udøvedes på det tidspunkt, hvor barnet blev bortført eller blev tilbageholdt, eller
de fortsat ville være udøvet, hvis den ulovlige handling ikke var foretaget.
§ 11. Tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, kan nægtes, hvis:
1) der på tidspunktet for indgivelsen af tilbagegivelsesanmodningen til Retten i Grønland er gået 1
år siden bortførelsen eller tilbageholdelsen, og barnet er faldet til i sine nye omgivelser,
2) der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller
legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle,
3) barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder og modenhed, at
der bør tages hensyn til dets mening, eller
4) tilbagegivelsen ikke vil være forenelig med grundlæggende principper i Grønland eller
Danmark til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder.
Kapitel 5
Sagsbehandling
§ 12. Anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om forældremyndighed, om,
hvor barnet skal bo, eller om samvær efter § 4 eller om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1,
indgives til Retten i Grønland, der ved beslutning, der skal begrundes, træffer afgørelse om
anerkendelse af afgørelsen, hvis betingelserne herfor i §§ 4-7 er opfyldt, eller om tilbagegivelse af
barnet, hvis betingelserne herfor i § 10 og § 11, nr. 1 og 4, er opfyldt. Er betingelserne for
anerkendelse eller tilbagegivelse efter disse bestemmelser opfyldt, videresender retten sagen til
fogeden, jf. § 597 i retsplejelov for Grønland, med henblik på fuldbyrdelse. Beslutning efter 1. pkt.
kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
Stk. 2. Anmodninger til Retten i Grønland eller til fogeden skal affattes på dansk eller grønlandsk
eller skal ledsages af dansk eller grønlandsk oversættelse. Dokumenter på fremmede sprog, som
vedlægges, skal være oversat til dansk eller grønlandsk, medmindre retten finder det unødvendigt.
§ 13. Anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 skal indeholde oplysninger om, hvor
barnet antages at befinde sig i Grønland, og forslag til, hvordan barnet kan tilbagegives
forældremyndighedsindehaveren.
Stk. 2. Anmodningen skal ledsages af en bekræftet udskrift af afgørelsen, dokumentation for, at
betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse efter § 5 er opfyldt, og dokumentation for, at
afgørelsen kan danne grundlag for fuldbyrdelse i oprindelsesstaten.
§ 14. Anmodning om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1, skal indeholde oplysninger om
ansøgeren, om barnet og om den, som påstås at have fjernet eller tilbageholdt barnet, samt barnets
fødselsdato. Den skal indeholde en begrundelse for kravet om tilbagegivelse og oplysning om, hvor
barnet antages at befinde sig i Grønland.
Stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af de dokumenter, som påberåbes.
Stk. 3. Retten i Grønland kan under behandlingen af en sag om tilbagegivelse efter § 10, stk. 1,
bestemme, at der skal fremlægges en afgørelse fra en myndighed i det land, hvor barnet boede
umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen, om, at bortførelsen eller tilbageholdelsen er
ulovlig. Det gælder dog kun, hvis en sådan afgørelse kan opnås i den pågældende stat.
§ 15. Sager om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 og om tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, skal
fremmes hurtigst muligt.
Stk. 2. Er en sag efter § 10, stk. 1, ikke afgjort inden 6 uger efter, at anmodning om tilbagegivelse
er indgivet til Retten i Grønland, skal retten eller fogeden efter anmodning redegøre for årsagen
hertil.
§ 16. Fogeden skal i sager om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 eller om tilbagegivelse af et
barn efter § 10, stk. 1, afholde en samtale med barnet efter reglerne i § 631, stk. 4, i retsplejelov for
Grønland.
§ 17. Under en sag om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 eller om tilbagegivelse af et barn
efter § 10, stk. 1, kan kredsretten efter anmodning bestemme, at barnet under sagen skal anbringes
hos en af forældrene eller på et neutralt sted ved de sociale myndigheders foranstaltning, når dette
findes påkrævet.
Stk. 2. Afgørelsen, der træffes ved beslutning, der skal begrundes, gælder, indtil sagen er endeligt
afgjort. Beslutningen kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
§ 18. Sagerne behandles i øvrigt efter reglerne i kapitel 46-47 i retsplejelov for Grønland.
Stk. 2. Retten i Grønland beskikker en rettergangsfuldmægtig for den, der har indgivet
anmodningen. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede rettergangsfuldmægtige
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 21 i retsplejelov for
Grønland.
§ 18 a. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger efter ansøgning et
antal rettergangsfuldmægtige, som må anses som særligt egnede til beskikkelse i sager efter § 18,
stk. 2.
Kapitel 6
Forældremyndighedsafgørelser
§ 19. Er der fremsat anmodning om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1, kan der ikke træffes
afgørelse i en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl i Grønland, før anmodningen er
behandlet.
Stk. 2. Bliver det under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl her i landet af
centralmyndigheden oplyst, at barnet ulovligt opholder sig her, jf. § 10, stk. 2, uden at der er
indgivet anmodning om tilbagegivelse af barnet efter § 10, stk. 1, kan retten ikke træffe afgørelse
om forældremyndighed og barnets bopæl, medmindre der har været rimelig tid til at fremsætte en
sådan anmodning.
§ 20. Er et barn, som bor i Grønland, bortført til udlandet eller tilbageholdt der, kan ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller den, der bemyndiges dertil, efter anmodning
fra indehaveren af forældremyndigheden træffe beslutning om, at handlingen er ulovlig.
Stk. 2. Under en sag om ophør af fælles forældremyndighed kan retten efter påstand træffe
afgørelse om, at barnet ulovligt har forladt Grønland, jf. § 3, stk. 2, i forældreansvarsloven for
Grønland.
Stk. 3. Er opholdsstedet for den, som sagen rettes imod, ukendt, og kan oplysning herom ikke
tilvejebringes, kan afgørelse efter stk. 1 og 2 træffes, uanset at denne ikke har fået forkyndt
stævning eller andet tilsvarende dokument i sagen.
Kapitel 6 a
Retshjælp
§ 20 a. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter ansøgning yde
retshjælp til indehaveren af forældremyndigheden over et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til
udlandet eller ulovligt tilbageholdes dér, til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger
af retlig karakter, der foretages med henblik på tilbagegivelse af barnet.
Stk. 2. Der kan kun ydes retshjælp, hvis barnet ved den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse
havde bopæl i Grønland.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i særlige tilfælde yde
retshjælp til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter, der foretages
med henblik på tilbagegivelse af et barn, selv om betingelserne i stk. 1 og 2 ikke er opfyldt.
Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om administration af ordningen, herunder om indholdet af ansøgninger om retshjælp.
§ 20 b. Retshjælpen omfatter godtgørelse fra statskassen af
1) rimelige udgifter til advokat,
2) øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige i forbindelse med handlinger af retlig karakter,
herunder rejseudgifter samt udgifter til oversættelse og legalisering af dokumenter, samt
3) sagsomkostninger, som den pågældende af en domstol pålægges at betale til modparten.
Stk. 2. Retshjælpen kan begrænses til bestemte udgiftsposter. Der kan endvidere fastsættes en
beløbsgrænse for godtgørelsen, eventuelt fordelt på bestemte udgiftsposter.
Stk. 3. Retshjælpen omfatter kun omkostninger, som det ikke er muligt at få godtgjort efter regler
om fri proces eller lignende i det land, som barnet er bortført til, og som ikke dækkes af ansøgerens
retshjælpsforsikring.
Stk. 4. Staten indtræder i retshjælpsmodtagerens krav på erstatning fra bortføreren eller andre for
udgifter, som er dækket af retshjælpen.
§ 20 c. Tilsagn om retshjælp kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er givet,
viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet.
§ 20 d. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger efter ansøgning et
antal rettergangsfuldmægtige, som ministeren kan anbefale forældremyndighedsindehaveren at
benytte i sager om børnebortførelse.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 21. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. § 10 gælder kun i tilfælde, hvor den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse har fundet
sted efter, at anordningen er trådt i kraft i forhold til den stat, hvor barnet havde bopæl eller ophold
umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen.
§ 22. Forskrifter udstedt i medfør af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) gælder ikke for Grønland.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
Resume
af
anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
1. Indledning
Som et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, som Grønlands
Selvstyre har anmodet om, sættes lov nr. 434 af 8. maj 2006 om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i kraft for Grønland sammen med Haagerkonventionen af
19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende
forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).
Der er derfor udarbejdet udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Ved anordningsudkastet sættes lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Samtidig sættes Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i kraft for Grønland, jf. særskilt resumé. I
relation til Grønland vil konventionen navnlig finde anvendelse på forældreansvar
(forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. efter forældreansvarsloven1
) samt på værgemål
og anbringelse af børn uden for hjemmet. På disse sagsområder søger konventionen at forbedre
beskyttelsen af børn i internationale sammenhænge og at sikre, at børn med tilknytning til flere
lande er ligeså effektivt beskyttede som børn, der kun har tilknytning til ét land. Denne beskyttelse
søges gennemført gennem bestemmelser om international kompetence, lovvalg, anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser samt administrativt samarbejde.
Sagsområdet ”anbringelse af børn uden for hjemmet” er overtaget af Grønlands Selvstyre.
2. Gældende ret
2.1. International kompetence
2.1.1. Forældremyndighed m.v.
1
Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1073 af 20. november 2012, gælder ikke for Grønland, men den sættes
i kraft for Grønland som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland, jf. særskilt resumé.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 1
Offentligt
Efter § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, afgøres det efter §
448 f i den danske retsplejelov, om en sag om forældremyndighed kan anlægges her i riget
(Danmark og Grønland).
Efter denne bestemmelse har domstolene i Grønland international kompetence til at behandle sager
om forældremyndighed, hvis barnet har bopæl i Grønland. Dette gælder dog som udgangspunkt
ikke, hvis barnet ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt tilbageholdes der.
Domstolene har endvidere som udgangspunkt international kompetence, hvis barnet ulovligt er ført
til udlandet eller ulovligt tilbageholdes i udlandet, og barnet umiddelbart før bortførelsen eller
tilbageholdelsen havde bopæl i Grønland.
Endelig har domstolene som udgangspunkt international kompetence, hvis barnet opholder sig i
Grønland, og som følge af uroligheder eller lignende er fordrevet fra sit hjemland, hvis barnet
opholder sig i Grønland, og barnets bopæl ikke kendes, eller hvis barnet opholder sig i Grønland, og
sagen er så hastende, at en afgørelse fra myndighederne i det land, hvor barnet har bopæl, ikke kan
afventes.
Disse bestemmelser svarer indholdsmæssigt til kompetencereglerne i konventionens kapitel II, jf.
pkt. 2.2. i resuméet af konventionen.
2.1.2. Værgemål
Efter § 31 i myndighedsanordningen (lov om umyndighed og værgemål (myndighedsloven), der er
sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 306 af 14. maj 1993) behandles sager om
værgebeskikkelse af kredsdommeren på det sted, hvor den umyndige bor eller i mangel af bopæl
opholder sig. I særlige tilfælde kan justitsministeren dog bestemme, at sagen skal behandles
andetsteds. Sager om fratagelse af værgemål behandles af kredsdommeren på det sted, hvor værgen
bor.
2.1.3. Anbringelse af børn uden for hjemmet
Reglerne om anbringelse af børn uden for hjemmet findes i Landstingsforordning om hjælp til børn
og unge. Efter forordningen har den kommune, hvor barnet eller den unge befinder sig, til enhver
tid mulighed for at iværksætte hjælpeforanstaltninger, herunder anbringelse uden for hjemmet, hvis
kommunen finder, at barnet eller den unge har et særligt behov. Forordningen finder anvendelse,
uanset om barnet opholder sig permanent eller midlertidigt i Grønland, herunder også selvom
opholdet er ulovligt.
2.2. Lovvalg
Sager inden for de sagsområder, der er omfattet af konventionen, afgøres efter lovgivningen i
Grønland.
2.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser
Efter § 598, stk. 1, nr. 8, i retsplejelov for Grønland kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af
retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den øvrige del af riget i henhold til traktater eller andre
internationale forpligtelser. Dette indebærer bl.a., at afgørelser, der kan fuldbyrdes i Danmark efter
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, også kan fuldbyrdes i Grønland på grundlag af
konventionen.
Dette medfører dog ikke, at de øvrige dele af konventionen finder anvendelse i Grønland, og
afgørelser truffet af myndigheder i Grønland kan derfor ikke fuldbyrdes i andre konventionsstater
på grundlag af konventionen.
3. Anordningsudkastet
3.1. Ikraftsættelse af konventionen
Efter § 1, stk. 1, i anordningsudkastet gælder bestemmelserne i
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i Grønland. Konventionens bestemmelser bliver herved en
del af lovgivningen i Grønland. Dette medfører, at i en sag, der er omfattet af konventionen, og som
har den fornødne tilknytning til en anden konventionsstat, skal spørgsmål i relation til international
kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser afgøres efter konventionens
bestemmelser.
Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse i det indbyrdes forhold mellem Grønland og
Færøerne henholdsvis Grønland og Danmark.
Efter § 2 udpeger ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold en
centralmyndighed, der skal varetage de opgaver, som konventionen pålægger en centralmyndighed.
jf. pkt. 2.5. i resuméet af konventionen. ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan endvidere fastsætte regler for centralmyndighedens virksomhed, og – i samråd med
vedkommende medlem af Naalakkersuisut (anbringelse af børn uden for hjemmet) eller
vedkommende danske minister (justitsministeren i relation til værgemålssager) – om at overlade
dele af centralmyndighedens opgaver til andre myndigheder. Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold er udpeget som centralmyndighed for konventionen for Danmark, og
ministeriet forventes ligeledes at blive udpeget som centralmyndighed for Grønland.
3.2. Domstolenes behandling af sager efter konventionen
Sager, der er omfattet af konventionen, behandles som udgangspunkt af domstolene efter reglerne i
kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland. Anordningsudkastet indeholder nogle bestemmelser
om domstolenes behandling af sager efter konventionen, der supplerer disse regler (§§ 3-6).
Efter konventionens artikel 8 og 9 kan kompetencen til at behandle en sag, der er omfattet af
konventionen, i visse situationer overføres fra en kompetent myndighed i en kontraherende stat til
en myndighed i en anden kontraherende stat. Efter udkastets § 3 træffer domstolene afgørelse om
overførsel af kompetence ved beslutning, der kan kæres.
Efter konventionens artikel 24 kan enhver berettiget person anmode de kompetente myndigheder i
en kontraherende stat om at træffe afgørelse om anerkendelse eller ikkeanerkendelse af en
foranstaltning, der er truffet i en anden kontraherende stat. Efter anordningsudkastets § 4 indgives
en sådan anmodning til Retten i Grønland.
Det er Retten i Grønland, der ved beslutning træffer afgørelse om anerkendelse af en foranstaltning,
der er truffet i en anden kontraherende stat. Det er også Retten i Grønland, der træffer afgørelse om
at erklære en sådan afgørelse eksigibel – dvs. fuldbyrdelig. Finder Retten i Grønland, at det ikke er
muligt at behandle en sådan sag på forsvarlig måde, uden at en part har juridisk bistand, kan retten
beskikke en retergangsfuldmægtig for den pågældende. Hvis parten ikke opfylder betingelserne for
fri proces i § 254, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 3, i retsplejelov for Grønland, pålægger retten parten at
erstatte statskassen udgifterne i forbindelse med beskikkelsen (§§ 4 og 5).
En anmodning om at anerkende en afgørelse eller om at erklære en afgørelse eksigibel skal være
skriftlig og ledsaget af en udskrift af afgørelsen (§ 6).
Når en foranstaltning er blevet erklæret for eksigibel, jf. § 5, kan den fuldbyrdes efter de
almindelige regler om tvangsfuldbyrdelse i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland.
3.3. Ændringer i andre love som følge af ikraftsættelsen af konventionen
Ved §§ 7-14 i Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven blev der foretaget ændringer i en række
andre love som følge af ikraftsættelsen af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen for Danmark.
Disse lovændringer sættes ikke i kraft for Grønland ved denne anordning.
3.4. Ikraftsættelse
Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven og Haagerbørnebeskyttelseskonventionen hænger
snævert sammen med anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven og det dertil
hørende forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for
Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn), der foreslås sat i kraft den 1. januar
2016. Anordningen sættes i kraft samtidig.
4. Høring
Der henvises til lovforslaget i pkt. 3.4.