Sikkerhedspolitisk redegørelse 2014.

Redegørelse nr. R 7 (28/1 2015) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Sikkerhedspolitisk redegørelse 2014 af 28/1 15.
(Redegørelse nr. R 7).
Udenrigsministeren (Martin Lidegaard):
FORORD
Regeringen udarbejder årligt en sikkerhedspolitisk redegø-
relse, som belyser mål og midler i dansk sikkerhedspolitik
samt de langsigtede udfordringer, Danmark står overfor. Det-
te blev besluttet med forsvarsforliget 2010-2014 og videreført
med aftalen på forsvarsområdet 2013-2017. Nærværende re-
degørelse vedrører udviklingen på det sikkerhedspolitiske
område for 2014.
INDLEDNING
2014 har været præget af opbrud på det sikkerhedspolitiske
område. Nye og komplekse udfordringer er kommet til og
har haft indvirkning på Danmark og danske interesser. Sam-
tidigt har Danmark skulle forholde sig til en række velkendte
udfordringer, som vedbliver med at være relevante. Mod øst
har Ruslands ulovlige annektering af Krim og aggressive
fremfærd i det østlige Ukraine ændret det strategiske land-
skab i Europa. Ruslands åbenlyse tilsidesættelse af internatio-
nale grundprincipper og indgåede aftaler, er en direkte ud-
fordring af den europæiske stabilitet, og har medført den
største sikkerhedspolitiske krise i Europa i nyere tid.
Mod syd har terror og ekstremisme vist sit brutale ansigt.
Verden har i 2014 set fremmarch af en uhørt voldelig terroror-
ganisation, the Islamic State of Iraq and the Levant (ISIL),
som hen over foråret og sommeren erobrede større dele af Sy-
rien og Irak. ISIL har tvunget tusinder af civile på flugt og be-
gået systematiske overgreb og massehenrettelser. ISIL truer i
særdeleshed Iraks stabilitet og integritet som sammenhæn-
gende stat samtidig med, at gruppen har skabt sig en plat-
form, hvorfra den bl.a. inspirerer og medvirker til terroran-
greb i regionen og resten af verden. ISIL udgør dermed en
voksende risiko for dansk og international sikkerhed, ikke
mindst på grund af ISILs tiltrækning af såkaldte »Foreign
Fighters«.
Men også velkendte udfordringer har stået højt på regerin-
gens sikkerhedspolitiske dagsorden i 2014. En række lande er
forsat skrøbelige og ustabile med forsatte konflikter og vold-
somme humanitære konsekvenser til følge bl.a. på grund af
de forsatte eftervirkninger af det Arabiske forår, ligesom
Danmark stadig skal forholde sig til bl.a. cyber-angreb og kli-
maforandringernes påvirkning.
2014 har vist, at regeringen forsat er klar til at tage medan-
svar for, at både nye komplekse og kendte sikkerhedsudfor-
dringer bliver håndteret gennem et aktivt engagement og en
bredspektret tilgang til international fred og sikkerhed. Det
viser bl.a. Danmarks lederskab i OPCW-FN missionen vedrø-
rende destruktion af Syriens deklarerede kemiske våben,
Danmarks bidrag til bekæmpelse af ISIL i Irak samt tilstede-
værelse i en lang række af verdens brændpunkter med mili-
tære styrkebidrag og civile kapaciteter.
DANMARKS BIDRAG TIL INTERNATIONAL FRED OG
SIKKERHED
Danmarks sikkerhedspolitiske indsats har i 2014 været præ-
get af villighed til at tage medansvar for håndteringen af glo-
bale sikkerhedsudfordringer for derigennem at yde bidrag til
international fred og sikkerhed. Det sker i erkendelse af, at
den globale udvikling påvirker Danmark. Kun gennem et ak-
tivt engagement i verdens brændpunkter kan Danmarks sik-
kerhed bevares og danske interesser fremmes. Men et aktivt
engagement betyder også villighed til at acceptere og håndte-
re de risici, som følger med. To centrale principper har været
gennemgående i regeringens sikkerhedspolitiske tilgang. For
det første skal krise- og konfliktløsning ske gennem en sam-
Danmarks indsats for at fjerne Syriens kemiske våben
Som svar på det syriske regimes angreb med brug af kemi-
ske våben med omfattende civile ofre til følge, vedtog FN’s
sikkerhedsråd d. 27. september 2013 resolution 2118. Reso-
lutionen forpligter Syrien til at afskaffe landets kemiske vå-
ben. En fælles mission mellem Organisation for the Prohibi-
tion of Chemical Weapons (OPCW) og FN fik derefter opga-
ven med at overvåge destruktionen af Syriens kemiske vå-
benprogram på den sikrest mulige måde. Den 19. december
2013 vedtog Folketinget beslutningsforslag B29 om dansk
bidrag til FN’s og OPCW’s mission i Syrien med støtte fra
samtlige partier med undtagelse af Dansk Folkeparti. Be-
slutningen gav mandat til, at Danmark støttede FN og
OPCW’s mission i Syrien med et fælles dansk-norsk bidrag
til transport af kemiske våben ud af Syrien. Danmark havde
rollen som leder af den maritime operation, mens Norge
varetog posten som næstkommanderende. Desuden havde
operationen bidrag fra både Finland og Sverige og dermed
et solidt nordisk aftryk. Udover at bidrage med søtransport
og et eskorteskib, tilbød Danmark desuden den fælles
OPCW-FN mission at bistå med et beskyttelseshold samt
flytransport. Endelig ydede Danmark et samlet bidrag på
4 mio. kroner til de fonde, som blev etableret i FN- og
OPCW-regi for at finansiere arbejdet. Det danske fragtskib
ARK FUTURA lossede den 20. juli 2014 de sidste fire contai-
nere med kemiske stoffer fra Syrien i Finland. Dermed var
den maritime del af operationen med at fjerne Syriens de-
klarerede kemiske våben succesfuldt tilendebragt. Dan-
mark har efterfølgende høstet stor og bred international an-
erkendelse for lederskabet og kompetent udførelse af den
maritime operation. OPCW modtog Nobels Fredspris i 2013
for arbejdet med at destruere verdens kemiske våben.
2
tænkt, bredspektret tilgang. I kriser og konflikter må en ræk-
ke militære, civile og diplomatiske instrumenter bringes i spil
som en samlet løsning. For det andet er effektive internatio-
nale organisationer eller koalitioner, afgørende for Danmark.
Bredt internationalt samarbejde skaber de bedste forudsæt-
ninger for at vinde freden og efterfølgende opretholde den.
Hvad enten det gælder kampen for en verden fri fra voldelig
ekstremisme eller en verden, hvor grænser ikke flyttes ved
voldelig magtovertagelse, illustrerer det aktive engagement,
at Danmark i 2014 har været klar til at træde til, når verdens-
samfundet kalder.
Danmarks udsendte bidrag
Pr. 16. december 2014 havde Danmark i alt ca. 453 internatio-
nalt udsendte fra forsvaret. Disse var fordelt med 146 perso-
ner i Afghanistan, 91 personer og ét fleksibelt støtteskib i
NATO’s stående flådestyrke 1, 97 personer og syv F-16 kamp-
fly samt træningsbidrag på 29 personer til bekæmpelsen af
ISIL i Irak. Dertil kommer fire personer fordelt ved hoved-
kvartererne for vores koalitionspartnere, 44 enkeltmandsud-
sendte og observatører i FN’s fredsbevarende missioner
iblandt andet Mali, Sydsudan, Mellemøsten og Liberia, og
42 personer til NATO missionerne i Kosovo (KFOR)(35) og
Tyrkiet (7). Tidligere på året havde Danmark desuden en le-
dende rolle i den maritime operation til fjernelse af Syriens
deklarerede kemiske våben, hvor forsvaret bidrog med et
eskorteskib, et transportskib og ca. 200 personer samt et
C-130J transportfly. Yderligere har forsvaret haft bidrag ud-
sendt til Baltic Air Policing med ca. 45 personer og fire F-16
kampfly, til FN’s mission i Mali med ca. 44 personer og et
C-130J transportfly, til støtte for kampen mod ISIL med ca.
36 personer og et C-130J transportfly og til NATO’s antipira-
teriindsts 177 personer og ét fleksibelt støtteskib. Danmark
har desuden to mand udsendt til United Nations Command,
der påser overholdelse af våbenstilstandsaftalen mellem
Nord- og Sydkorea. Ydermere bidrager Danmark med perso-
nel til NATO’s kommando- og styrkestruktur. Som en del af
NATO har Danmark deltaget i større øvelser, bl.a. Sabre Stri-
ke. Danmark har også i 2014 udsendt et stort antal civile eks-
perter, politifolk, personer fra Hjemmeværnet og rådgivere til
internationale organisationer og konfliktzoner, bl.a. til Ukra-
ine, Sahel, Afrikas Horn og Afghanistan. Det drejer sig samlet
om ca. 143 personer. Udsendelserne er et centralt værktøj til
brug for Danmarks målsætning om at yde en koordineret sta-
biliseringsindsats i skrøbelige og konfliktramte stater og tage
et aktivt medansvar i håndteringen og forebyggelsen af glo-
bale udviklings- og sikkerhedsudfordringer. Beredskabssty-
relsen har i 2014 bl.a. været indsat i Bosnien og Serbien i for-
bindelse med oversvømmelser, i Liberia og Sierra Leone som
led i bekæmpelsen af ebola og som en del af den dansk lede-
de internationale maritime operation til fjernelse af Syriens
deklarerede kemiske våben. 2014 var desværre også et år,
hvor to udsendte danskere mistede livet under udsendelse
til Afghanistan.
Internationalt samarbejde
Danske sikkerhedspolitiske indsatser er oftest forankret i
rammen af en af de centrale internationale organisationer.
NATO er hjørnestenen i Danmarks forsvars- og sikkerheds-
politik. I NATO har Ukraine-konflikten, fremtidens NATO og
byrdefordeling været centrale emner i 2014 bl.a. under top-
mødet i Wales. Det er afgørende, at NATO fortsat udvikles
3
for at kunne håndtere fremtidens udfordringer og bredspek-
tret trusler. NATO skal også i fremtiden kunne reagere hur-
tigt og effektivt i forhold til et bredt spektrum af trusler. I for-
hold til Alliancens tilpasning til den aktuelle sikkerhedspoli-
tiske situation indtager Danmark en vigtig og aktiv rolle.
Konkret har Danmark i 2014 bl.a. bidraget til NATO’s øgede
tilstedeværelse i de østlige medlemslande med F-16 fly til
Baltic Air Policing, et kompagni til trænings- og øvelsesakti-
viteter, overvågningsflyvninger over Østersøen samt bidra-
get til øvelsesaktivitet. På NATO-topmødet i Wales bekræfte-
de Danmark, at man sammen med Tyskland og Polen ville
være rede til at tildele det trilaterale korpshovedkvarter i
Stettin, Polen, en ny regional rolle og herunder hæve bered-
skabet ved hovedkvarteret. Endvidere præsenterede Dan-
mark en pakke af dansk-støttede kapabiliteter, herunder
skibsbaseret radarbidrag til NATO’s missilforsvar. Endelig
har Danmark taget ledelse af et projekt for at sikre større til-
gængelighed af præcisionsstyrede våben til kampfly i Allian-
cen.
Med dens høje grad af legitimitet spiller FN en afgørende
sikkerhedspolitisk rolle i verden og er et vigtigt element i
dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Fra dansk side arbejdes
for, at FN (Sikkerhedsrådet) fortsat udgør fundamentet for et
internationalt system til legitim konflikthåndtering. FN har,
ved udgangen af oktober 2014, 16 fredsbevarende missioner
med ca. 104.000 uniformerede personer og ca. 17.000 civile
udsendt. Foruden militære bidrag har Danmark bl.a. sam-
men med de nordiske lande, bidraget til effektivisering og
modernisering af FN’s fredsbevarende indsatser.
EU har i 2014 spillet en central udenrigspolitisk rolle i for-
bindelse med bl.a. Ukraine-krisen og de fortsatte forhandlin-
ger om Irans atomvåbenprogram, hvor udenrigsrepræsen-
tant Ashton har spillet en central rolle. Danmark har i 2014
fortsat sit aktive engagement og fremmet øget samtænkning
i EU’s eksterne indsatser, hvilket blandt andet har medført
omfattende rådskonklusioner på samtænkning samt iværk-
sættelsen af arbejdet med en handlingsplan, der skal skitsere
konkrete initiativer for at styrke samspillet mellem EU’s for-
skellige eksterne værktøjer. I 2014 har EU iværksat to civile
CSDP-missioner i henholdsvis Mali, der skal kapacitetsop-
bygge de maliske sikkerhedsstyrker, og Ukraine, hvor indsat-
sen er møntet på at understøtte retssektorreformer. I 2014 har
EU iværksat en ny militær operation i den Centralafrikanske
Republik, som Danmark dog ikke deltager i grundet for-
svarsforbeholdet. Forbeholdet har fortsat betydning for
dansk indflydelse og engagement såvel i forhold til konkrete
operationer som på det politisk-strategiske niveau.
VIGTIGSTE SIKKERHEDSPOLITISKE UDFORDRINGER
I 2014 har der fra dansk side været særlig sikkerhedspolitiske
interesse på følgende udfordringer:
Det ændrede sikkerhedspolitiske landskab i Europa
Ukraine-konflikten er den største sikkerhedsudfordring i
Europa siden afslutningen på Den Kolde Krig. Ruslands
ulovlige annektering af Krimhalvøen og destabiliserende ad-
færd i Østukraine har ikke blot krænket Ukraines suveræni-
tet og territoriale integritet, det har også sat princippet om et-
hvert lands ret til fredelig selvbestemmelse under pres. Hvad
der startede som folkelige protester i vinteren 2013-2014, da
den daværende præsident Janukovitj afviste at indgå en fær-
digforhandlet associeringsaftale med EU, udviklede sig hen-
over foråret og sommeren til en konflikt, som i oktober 2014
ifølge OCHA havde ført til over 400.000 internt fordrevne og
mere end 425.000 flygtninge fra Ukraine til nabolandene.
Mere end 5 mio. mennesker i det østlige Ukraine er berørt af
konflikten.
Udover at Rusland har udvist både evne og vilje til at
krænke nabolande, har konflikten også vist, at Rusland er i
stand til at mobilisere militære styrker hurtigt og effektivt.
Ukraine-konflikten er langt fra afsluttet, men har allerede ført
til, at en lang række lande allerede nu er i gang med at tilpas-
se sig et ændrede strategiske landskab i Europa.
Et troværdigt svar på Ruslands fremfærd i Ukraine
I hele 2014 har Danmark arbejdet intenst inden for de rele-
vante multilaterale fora – herunder EU, NATO, OSCE, FN,
Europarådet – for at fremme en bæredygtig politisk løsning
på krisen i Ukraine. Danmarks bilaterale støtte til Ukraine er
primært forankret i det danske Naboskabsprogram for perio-
den 2013-2017. Der er allokeret 1 mia. kr. for perioden, som
udmøntes med 200 mio. kr. om året fordelt på syv prioritets-
lande, heriblandt Ukraine. I 2014 fokuserede den danske na-
boskabsstøtte til Ukraine bl.a. på kapacitetsopbygning af den
offentlige sektor, økonomisk vækst, retssektorreform og ener-
gieffektivisering. Herudover har Danmark som følge af Ukra-
ine-konflikten bl.a. støttet OSCE’s særlige monitoreringsmis-
sion i Ukraine, ODIHRs valgobservationsmissioner under
Ukraines præsidentvalg den 25. maj og parlamentsvalg den
26. oktober, samt Europarådets indsats for at bistå Ukraines
forfatningsreformarbejde.
I tilgangen til Rusland har Danmark fastholdt en balance
mellem en fast hånd og en udstrakt hånd. Det har været vig-
tigt at vise, at Ruslands destabiliserende adfærd har en pris.
Som en konsekvens af Ruslands ulovlige annektering af Krim
og destabiliserende adfærd i det østlige Ukraine har Dan-
mark arbejdet for vedtagelse af EU-sanktioner mod Rusland.
Samtidig har Danmark lagt vægt på, at der ikke kan findes en
holdbar militær løsning på konflikten. Derfor skal døren for
politisk dialog stå åben. Danmark har bl.a. støttet dialogen
mellem pro-russiske separatister og den trilaterale kontakt-
gruppe, bestående af OSCE, Rusland og Ukraine, samt de tri-
laterale forhandlinger mellem Rusland, Ukraine og EU om
bl.a. gasleverancer og frihandelsspørgsmål. I både sanktions-
og dialogsporet har fastholdelsen af fælles fodslag i EU været
et bærende princip for den danske linjeføring. I NATO har
Danmark aktivt, i ord og handling, støttet op om de politiske
og militære tiltag fra Alliancen, herunder øget støtte til Ukra-
ine og NATO’s forsikrende tiltag som svar på Ruslands frem-
færd.
Ukraine-krisen har vist et komplekst og asymmetrisk rus-
sisk operationsmønster, hvor koordinerede politiske, økono-
miske og energipolitiske indsatser samt militære redskaber
har været bragt i spil. Indsatserne har været understøttet af
strategisk kommunikation rettet mod bl.a. russisktalende be-
folkningsgrupper uden for Rusland. Danmark har gennem
2014 arbejdet for, at EU og NATO styrkes i forhold til at hånd-
tere ukonventionelle »hybride« trusler og bliver bedre til at
samarbejde herom. Samtidig har man fra dansk side sat sær-
ligt fokus på at styrke energi-uafhængigheden af Rusland. I
den nordisk-baltiske udenrigspolitiske kreds, NB8, har Dan-
mark sat særligt fokus på at imødegå russisk strategisk kom-
munikation. De indsatser vil fortsætte i 2015.
4
Terror og ekstremisme
Udviklingen i bl.a. Irak og Syrien, men også i store dele af Sa-
hel, Nigeria, Nordafrika og Afrikas Horn kræver fokus på be-
kæmpelse af terror og ekstremisme. Man taler i stigende grad
om et »bælte af ustabilitet«, der strækker sig fra Sydasien
over Mellemøsten og Afrikas Horn til Sahel. I Mellemøsten
og Nordafrika har politiske omvæltninger i de seneste år bi-
draget til svækkelse af stater og myndigheder, hvilket har gi-
vet militante ekstremistiske grupper større spillerum. I Irak
har terrorgruppen ISIL de facto vundet militær kontrol over
store områder i den vestlige del af landet. Situationen i Irak er
tæt forbundet med konflikten i Syrien. Der har igennem 2014
også været en stigende radikalisering i Syrien. I Nordafrika
har manglen på sikkerhed og stabilitet i bl.a. Libyen skabt et
fristed for terror og ekstremisme, der påvirker nabolandene.
Der er desuden indikationer på styrkelse af båndene mellem
militante grupper i Nordafrika og ISIL i Syrien/Irak.
Mens Afrika oplever markant fremgang på flere parametre
ses også en tendens til, at voldelig ekstremisme har en stigen-
de negativ indflydelse på lande, der i flere tilfælde har været
præget af stabilitet og økonomisk fremgang. Kontinentet har
igennem de senere år oplevet en markant stigning i voldelige
ekstremistiske aktiviteter og anslag, primært centreret om-
kring Somalia, Nigeria, Mali og Kenya. Generelt har svage
eller fraværende statslige strukturer i flere områder skabt et
råderum for voldelige ekstremistiske grupper, som for ek-
sempel AQIM og Boko Haram i Vestafrika og al-Shabaab i
Østafrika. Flere af grupperne leverer endvidere udenlandske
krigere til konflikterne i Irak og Syrien, og de udgør, efter de-
res hjemvenden, en øget trussel i en i forvejen skrøbelig situa-
tion.
I begyndelsen af september annoncerede Al-Qaidas leder,
Ayman al-Zawahiri, dannelsen af Al-Qaida i Sydasien
(AQIS), der kan komme til at udgøre en trussel, såfremt det
lykkes at samle de forskellige militant islamistiske grupper i
Pakistan, Indien og Bangladesh. Hovedudfordringen fra ter-
ror og ekstremisme i Asien er dog fortsat koncentreret i Af-
ghanistan og Pakistan.
Forebyggelse og bekæmpelse af terror og ekstremisme i verden
Danmark har i 2014 iværksat en række aktiviteter i Afrika,
Asien og Mellemøsten samt i internationale fora, der har til
formål at adressere de udfordringer, der kan danne grobund
for terrorisme, samt bidrage aktivt og præventivt til at stabili-
sere nogle af de skrøbeligste lande i verden. Den konkrete
ramme for danske indsatser med bistand til tredjelande ud-
gøres bl.a. af det multilaterale samarbejde under Global
Counterterrorism Forum (GCTF) med FN’s globale strategi
for terrorbekæmpelse som overordnet pejlemærke. Fra dansk
side er der arbejdet for at støtte forebyggelse af voldelig eks-
tremisme og opbygning af kapacitet til at bekæmpe hvidvask
og finansiering af terrorisme. Med bl.a. Danmark som med-
forslagsstiller vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 2178, der
forpligter medlemslandene til en række tiltag til at dæmme
op for ’foreign terrorist fighters’. I lyset af udviklingen, hvor
voldelige ekstremister vinder frem især i Mellemøsten og
Nordafrika, Sahel-regionen og på Afrikas Horn, indkaldte
Danmark under FN’s generalforsamling ministre fra en grup-
pe lande i bl.a. Afrika og Mellemøsten til en diskussion om,
hvordan det internationale arbejde med at forebygge voldelig
ekstremisme kan styrkes. Fra dansk side annoncerede man
nye danske initiativer, der alle skal bidrage til at imødegå ra-
dikalisering. Forebyggelseselementet vil udgøre et kerneele-
ment for fremtidige programmer under regeringens Freds-
og Stabiliseringsfond. Der skrues yderligere op for det dan-
ske engagement i det multilaterale spor, hvor samarbejdet
med FN, EU og Global Counterterrorism Forum styrkes. Ge-
ografisk intensiveres samarbejdet med vore partnerlande i
Mellemøsten og Nordafrika, på Afrikas Horn, i Sahel-regio-
nen samt i Syd- og Sydøstasien.
Når det har været nødvendigt med en militær indsats mod
terror og ekstremisme har Danmark også bidraget. Danmark
indvilligede i september 2014 i at blive en del af den ameri-
kansk-ledet koalition mod ISIL, som tæller mere end 60 lande
og som gennem en bred vifte af tiltag skal bidrage til at be-
kæmpe ISIL. Folketinget vedtog den 2. oktober 2014 med et
bredt flertal at bidrage til den internationale koalitions ind-
sats i Irak med kampfly, et stabsbidrag og et bidrag til træ-
ning og uddannelse af irakiske og kurdiske sikkerhedsstyr-
ker. Desuden har Danmark herudover stillet et militært trans-
portfly til rådighed. I tråd med regeringens sikkerhedspoliti-
ske tilgang er det danske militære bidrag til bekæmpelsen af
ISIL en del af en samlet dansk bredspektret tilgang, hvor der
– udover militære midler, også bruges diplomatiske, civile og
stabiliserings-midler. Fra dansk side lægges særlig vægt på,
at landene i regionen spiller en aktiv rolle i den internationale
indsats mod terrorgruppen. Dette budskab blev bl.a. også un-
derstreget ved udenrigsministerens besøg i Iran, Saudi-Ara-
bien og Libanon i september 2014.
Skrøbelige og konfliktramte stater
2014 har illustreret, at skrøbelige og konfliktramte stater ved-
bliver at være en af de største globale udfordringer for fred
og stabilitet. Irak har oplevet en væsentlig forværring af sik-
kerhedssituationen i 2014 primært på grund af terrorgruppen
ISILs fremmarch samt øgede spændinger mellem landets be-
folkningsgrupper. Med dannelsen af en ny regering i Irak i
september 2014 under ledelse af premierminister Haidar al-
Abadi, og med udpegning af hhv. en shia- og en sunni-mus-
lim til indenrigsminister og forsvarsministerposterne i okto-
ber, er der stigende håb om, at landet kan overvinde de aktu-
elle etniske og sekteriske konflikter og bidrage til en effektiv
bekæmpelse af ISIL. ISILs fremmarch i Irak har medført, at
ca. 1,8 millioner irakere er blevet fordrevet fra deres hjem pr.
ultimo oktober 2014.
I Syrien udviklede situationen sig drastisk i 2014. Den mo-
derate opposition kom for alvor under pres fra både regimet
og ISIL. Regimet blev gradvist styrket takket være omfatten-
de støtte fra Iran og Hizbollah samt en omlægning af regi-
mets militære strategi med fokus på bl.a. belejring, udsult-
ning af oprørsområder og brug af hensynsløs tung beskyd-
ning. Knap 10 millioner syrere var ultimo oktober 2014 for-
drevet fra deres hjem, heraf knap 3 millioner til nabolandene,
der i stigende grad oplever vanskeligheder med at håndtere
de mange flygtninge. I februar 2014 afholdtes 2. runde af
fredsforhandlinger i regi af Geneve-II uden resultat.
Konflikten i Libyen er i løbet af 2014 blevet betydelig for-
værret. Trods ustabilitet lykkedes det i februar at vælge en 60
mand stor forfatningskomité, der skal udarbejde en ny demo-
kratisk forfatning. Valget den 25. juni til afløsning af den poli-
tisk stagnerede Nationalkongres styrkede de sekulære og
svækkede de ikke-sekulære politiske grupper. Efterfølgende
har voldsomme kampe i Libyen medført civile tab og øgede
flygtningestrømme til nabolandene, herunder betydelige
stigninger i migrationsstrømmen fra Libyen via Middelhavet
til Europa.
Efter en umiddelbar stabilisering og overgang til demokra-
ti i Mali i 2013, har 2014 været præget af politiske såvel som
5
sikkerhedsmæssige tilbageskridt. Store dele af det nordlige
Mali er under kontrol af oprørsgrupper, og FN’s fredsbeva-
rende mission, MINUSMA, udsættes i stigende grad for an-
greb fra især voldelige ekstremistiske grupper. I juli blev der
indgået våbenhvile og aftale om en køreplan for fredsfor-
handlinger mellem den maliske regering og en række væbne-
de grupper. I Sahel-regionen som helhed er der fortsat udfor-
dringer for de lokale regeringer, som har svært ved at udbre-
de deres tilstedeværelse til hele deres territorier.
Den aktuelle situation i Den Centralafrikanske Republik
er fortsat alvorlig. Men med indgåelsen af våbenhvile den
23. juli i Brazzaville og et fornyet fokus på en inklusiv politisk
proces, er der blevet skabt et væsentligt grundlag for frem-
skridt. Dog er der fortsat et stort behov for humanitær hjælp
og for at beskytte civilbefolkningen. Stort set alle steder uden
for Bangui er sikkerhedssituationen fortsat bekymrende, og
kun i hovedstaden og enkelte andre steder er der sket visse
forbedringer. I resten af landet hersker fortsat lovløshed og
en kultur af straffrihed.
Den voldelige konflikt, der brød ud i december 2013 in-
ternt i Sydsudan, er fortsat gennem 2014. På få måneder fik
konflikten et etnisk udtryk og har siden bredt sig til store dele
af landet, ødelagt livsgrundlaget for millioner af familier,
sendt mere end to millioner sydsudanesere på flugt fra deres
hjem og truet med at trække nabolandene ind i en større re-
gional magtkamp om sikkerhed, indflydelse og ressourcer.
Presset af en fortsat international militær offensiv i Soma-
lia er al-Shabaab overgået til en mere flydende, guerilla-lig-
nende taktik, som fortsat formår at udfordre den føderale re-
gerings legitimitet og kapacitet både i de nyligt befriede om-
råder og i Mogadishu. Al-Shabaab synes at have fået et stær-
kere fodfæste i Kenya, hvilket har ført til en række brutale
terrorangreb mod civile mål.
I Afghanistan er sikkerhedssituationen som helhed forbed-
ret, selv om der fortsat er væsentlige regionale forskelle. De
afghanske sikkerhedsstyrker – politi og militær – har gradvist
påtaget sig sikkerhedsansvaret i landet og har ved udgangen
af 2014 det fulde ansvar for landets sikkerhed. Der er generelt
sket en professionalisering af de afghanske styrker, mens de
internationale styrker har indtaget en mere tilbagetrukket,
støttende rolle. Styrkerne har generelt demonstreret kapacitet
til selvstændigt at planlægge og gennemføre operationer
samt opretholde sikkerheden, særligt i de tætbefolkede dele
af landet. Kapaciteten i landområderne er til gengæld relativt
svag. Særligt i det østlige og sydlige Afghanistan udfordres
de afghanske styrkers kontrol fortsat af oprørsgrupper.
Pakistans ageren har stor betydning for sikkerheden i den
omkringliggende region. Det gælder i forhold til Indien, som
trods indikationer på en overordnet positiv udvikling, fortsat
er præget af mistro på begge sider, hvilket også i 2014 har ført
til voldshandlinger over den omtvistede grænse i Kashmir.
Men det gælder også i forhold til Afghanistan. Der er ingen
tvivl om, at den mere end 2.600 km lange og uvejsomme
grænse mellem Afghanistan og Pakistan er porøs, og at Tali-
ban opererer på begge sider.
Stabilisering af skrøbelige og konfliktramte stater
Danmarks stærke fokus på samtænkte bidrag til skrøbelige
og konfliktramte stater fortsatte i 2014. Stabiliseringsindsat-
ser i skrøbelige og konfliktramte stater er en hovedprioritet
for regeringen, og samtænkning mellem forskellige værktøjer
er et væsentligt redskab heri. Det gælder den politiske og di-
plomatiske indsats, det militære og sikkerhedsmæssige bi-
drag, politi- og retssektorindsatser samt det bredspektrede
udviklingssamarbejde for at fremme lokalbefolkningernes le-
vevilkår og rettigheder. I 2014 var fokus bl.a. på Afghanistan,
Pakistan, og Afrikas Horn (herunder Somalia), Sahel og Syri-
en, hvoraf sidstnævnte var et nyt, sammenhængende pro-
gram. Det danske Syrien-program søger at fremme de mode-
rate kræfter i den syriske opposition, støtte syriske civilsam-
fundsorganisationer og bidrage til etablering af en rets- og
politisektor i de oppositionskontrollerede områder. Danmark
har i 2014 aktivt arbejdet for at fremme samtænkning på alle
niveauer, og har bl.a. fortsat arbejdet med at styrke EU’s sam-
tænkte tilgang og styrke samtænkning i FN’s indsatser. I
samarbejdet med bilaterale aktører har Danmark med succes
arbejdet for at få læring om, hvad der virker i stabiliserings-
indsatser på den internationale dagsorden.
I Afrika er Danmark fortsat bredt engageret. Det gælder fx
i Mali. Engagementet består, udover den politiske dialog af et
militært bidrag til MINUSMA, af et langsigtet udviklings-
samarbejde med fokus på løsning af nogle af de grundlæg-
gende årsager til konflikterne, humanitær støtte samt det re-
gionale freds- og stabiliseringsprogram for Sahel, der inde-
holder en række initiativer, der bl.a. støtter op om dialog, for-
soning og sikkerhed samt bekæmpelse af voldelig ekstremis-
me og organiseret kriminalitet. I lyset af den aktuelle alvorli-
ge situation i CAR har Danmark bidraget med humanitær bi-
stand til ofrene for krisen og til flygtninge i nabolandet Ca-
meroun samt til FN’s akutte indsats for at genetablere
statsapparatets basale servicefunktioner i forhold til befolk-
ningen med henblik på at genoprette lov og orden. Desuden
stillede Danmark i 2014 et C-130 Hercules transportfly til rå-
dighed for MINUSCA. Danmarks indsats i Sydsudan er dre-
vet af en bred regional interesse i regional stabilisering og an-
vender en samtænkt indsats fokuseret på befolkningens sik-
kerhed, god regeringsførelse, afhjælpning af humanitær nød
og situationen for mennesker på flugt. Derudover bidrager
Danmark til FN’s fredsbevarende mission (UNMISS), der si-
den september 2014 ledes af en dansker.
I november 2014 var Danmark vært for det første internati-
onale ministermøde i regi af High Level Partnership Forum
for Somalia’s New Deal Compact, den internationale landeaf-
tale fra 2013, der har opbygningen af et mere fredeligt og sta-
bilt Somalia som samlende målsætning. Danmark har samti-
dig fortsat støtten til Somalia gennem både landeprogrammet
for Somalia samt indsatserne under Freds- og Stabiliserings-
fonden til bl.a. reform af den somaliske rets- og sikkerheds-
sektor og til forebyggelse og bekæmpelse af pirateri, herun-
der kapacitetsopbygning af politi, centre for juridisk bistand,
domstole, fængsler, kystvagt og et nationalt sikkerhedsråd,
samt rehabiliteringen af afhoppere fra al-Shabaab. I 2014 blev
yderligere 9 mio. kr. givet til AMISOM. Endvidere har Dan-
mark med 10 mio. kr. støttet udvikling af Somalias egen evne
til at varetage befolkningens sikkerhed ved at opbygge lan-
dets væbnede styrker, Somalia National Army (SNA). Dan-
mark har endvidere under Freds- og Stabiliseringsfonden
fortsat støtten til regionale, fredsstøttende organisationer og
initiativer som East African Standby Force, International Pea-
ce Support Training Centre og foranstaltninger mod penge-
hvidvaskning. Disse regionale indsatser understøttes af bila-
terale indsatser, herunder støtte til Den kenyanske Flåde og
antiradikalisering i Kenya.
På Afrikas Horn har Danmark støttet træning af etiopiske
embedsmænd i indsatsen mod hvidvaskning af penge og op-
bygningen af det etiopiske ’bagmandspoliti’ med finansielle
bidrag og ekspertise fra Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet. Hertil har Danmark støt-
6
tet det etiopiske justitsministerium med træning i øget inter-
nationalt og regionalt juridisk samarbejde.
Det danske og internationale militære engagement i Af-
ghanistan har i 2014 fortsat været rettet mod at gøre de af-
ghanske nationale sikkerhedsstyrker i stand til at overtage
det fulde ansvar for landets sikkerhed ved udgangen af året. I
tråd med Afghanistan-planen 2013-2014 er hovedvægten i
den danske indsats nu på træning, uddannelse, rådgivning
og støtte. Sikkerhedssituationen i Afghanistan er dog fortsat
vanskelig, og de afghanske sikkerhedsstyrker har fortsat be-
hov for international støtte. Danmark har også i 2014 taget
aktivt del i bestræbelserne på at sikre finansieringen af de af-
ghanske sikkerhedsstyrker efter 2014.
Statsaktører og international sikkerhed
Enkelte statsaktører har i 2014 forsat udgjort en væsentlig sik-
kerhedspolitisk udfordring for det internationale samfund,
inklusiv i spørgsmål vedr. nedrustning, ikke-spredning og
våbenkontrol. Nordkoreas nukleare program bidrager fortsat
til at underminere det internationale ikke-spredningsregime.
Nordkorea trak sig i 2009 ud af de såkaldte sekspartsforhand-
linger, der foruden Nord- og Sydkorea omfatter USA, Kina,
Japan og Rusland, og genoptog sit atomvåbenprogram.
Nordkorea forfølger uændret, og trods sanktioner, sine nu-
kleare ambitioner og tilstræber international anerkendelse
som atommagt, hvorfor der ikke er udsigt til genoptagelse af
sekspartsforhandlingerne.
Trods et væsentligt skifte i retorikken efter det iranske
præsidentvalg i juni 2013 har fremskridtene i Iran, herunder i
forhold til menneskerettigheder og ytrings- og informations-
frihed, reelt været meget begrænsede. For at få mere tid til
forhandlingerne om en endelig, omfattende aftale om Irans
atomprogram har E3+3 (Frankrig, Tyskland og UK samt Ki-
na, Rusland og USA) og Iran forlænget den midlertidige afta-
le, Joint Plan of Action, der blev indgået den 24. november
2013, frem til den 30. juni 2015.
Den øst- og sydasiatiske region har i 2014 fortsat været
præget af en række uløste territoriale konflikter i Det Øst- og
Sydkinesiske Hav. Særligt uoverensstemmelserne om Para-
cel-øerne i Det Sydkinesiske Hav har givet anledning til et
anspændt politisk forhold mellem Kina og Vietnam. Dan-
mark har som betydelig søfartsnation en interesse i fri sejlads
i disse vigtige korridorer for søtransport og støtter EU’s op-
fordringer til, at der findes fredelige løsninger i henhold til
folkeretten, og især FN’s Havretskonvention.
Aktiv dansk rolle i nedrustning, ikke-spredning og våbenkontrol
Danmark har i 2014 fortsat den aktive deltagelse i det interna-
tionale samarbejde vedrørende nedrustning, ikke-spredning
og våbenkontrol. Bl.a. har Danmark støttet det International
Atomenergiagenturs (IAEA) arbejde med at verificere, at Iran
lever op til de nukleare forpligtelser i den midlertidige aftale
med 2 mio. kr. Udenrigsministeren besøgte i september 2014
Iran, Saudi Arabien og Libanon. Besøget havde til hensigt at
lægge pres på de regionale aktører for at spille en mere kon-
struktiv rolle i forhold til regionens konflikter.
Vedtagelsen i FN i april 2013 af en robust våbenhandel-
straktat, Arms Trade Treaty (ATT), førte efter en meget hurtig
ratifikation i de påkrævede 50 lande til, at traktaten træder i
kraft den 25. december 2014. Danmark har bidraget med 9,25
millioner kr. for at sikre en effektiv implementering af trakta-
ten. Danmark har i 2014 endvidere arbejdet med initiativet til
et frivilligt adfærdskodeks for våbentransport. Arbejdet med
konventionel våbenkontrol i Europa har været påvirket af
Ukraine krisen. På trods af dette er det lykkedes at komme
tættere på en fælles tilgang blandt de allierede, hvilket blev
afspejlet i NATO’s topmødeerklæring. Destruktionen af det
danske lager af klyngeammunition blev afsluttet i 2014, fem
år før Danmarks frist i henhold til konventionen om klyn-
geammunition (CCM). Danmark har i 2014 deltaget i topmø-
det Nuclear Security Summit i Haag med fokus på at imøde-
gå truslen fra nuklear terrorisme og har bidraget finansielt til
IAEA’s indsats for nuklear sikring.
Arktis
Arktis indtager en stadig vigtigere placering på den internati-
onale dagsorden. De muligheder, der tegner sig med den
fortsatte afsmeltning af bl.a. isen i Polarhavet og af indlands-
isen, spænder over konkret erhvervsudvikling og forskning
til en generel uddybning og udvidelse af samarbejdet mellem
de arktiske stater. Parallelt med den voksende interesse sker
der også en vis opbygning eller modernisering af de arktiske
staters militære kapaciteter i regionen. Dette er i vidt omfang
en naturlig konsekvens af udviklingen, idet der vil være be-
hov for at kunne håndtere konsekvenserne af den øgede akti-
vitet i regionen. De nye muligheder i Arktis har medført, at
regeringen i december 2013 igangsatte en analyse vedr. styr-
kelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis. Sidelø-
bende med analysen er der 2014 gennemført forsøg med bl.a.
satellitter og droner med henblik på at afdække, i hvilket om-
fang moderne teknologier kan bidrage til at styrke opgave-
løsningen i Arktis. Analysearbejdet er et centralt element i
Regeringens prioritering af indsatsen i det arktiske område.
Det grønlandske landsting vedtog den 24. oktober 2013
principbeslutningen om ophævelse af nul-tolerancepolitik-
ken over for radioaktive råstoffer – inklusiv uran. Danske og
grønlandske myndigheder har i 2014 haft fokus på etablering
af det nødvendige sikkerhedskontrolsystem i overensstem-
Danmark og stabilisering: Læring til brug for kommende
indsatser
I 2014 blev der foretaget en evaluering af Freds- og Stabilise-
ringsfondens første fire år. Freds- og Stabiliseringsfonden
blev oprettet som led i Forsvarsforliget 2010 for at styrke
samtænkningen mellem de forskellige danske indsatser i
skrøbelige stater og konfliktområder. Blandt de resultater,
der i de første fire år er opnået med støtte fra Fonden, kan
nævnes: Bidrag til Forsvarets bekæmpelse af pirateri ud for
Somalia, hvor blandt andet arbejdet med at sikre et juridisk
internationalt samarbejde om retsforfølgelse af pirater var
succesfuldt; styrket retssikkerhed i Somalia gennem støtte
til FN (UNODC’s) fangeoverførselsprogram, som sikrede
overførsel af dømte pirater til afsoning under ordentlige
forhold i Puntland og Somaliland; støtte til opbygningen af
de østafrikanske regionale sikkerhedsstyrker – Eastern Afri-
ca Standby Forces; kapacitetsopbygning af Afghanske Nati-
onale Sikkerhedsstyrker; og støtte til national og regional
forsoning og dialog om løsning af stammestridigheder i
Afghanistan.
Evalueringen peger dog også på en række områder, hvor
der er behov for at styrke indsatsen for at sikre endnu bedre
resultater i fremtiden. Dette inkluderer bl.a. et behov for at
udvikle den samtænkte tilgang yderligere, herunder gen-
nem et styrket samspil mellem Fondens aktiviteter og ikke
mindst aktiviteter finansieret af udviklingsbistanden samt
et behov for at sikre et match mellem ressourcer og ambitio-
ner.
7
melse med IAEA’s standarder, et eksportkontrolsystem samt
grønlandsk tilslutning til 6 internationale konventioner på
det nukleare område, der skal sikre, at uran i Grønland i givet
fald kan udvindes og eksporteres efter de højeste internatio-
nale standarder.
Nyere sikkerhedsdimensioner: cybersikkerhed, pirateri og samspillet
mellem klima og sikkerhed
Men også andre komplekse globale emner er i et dansk per-
spektiv relevante. Samtidig med den stigende afhængighed
af internettet oplever danske myndigheder og virksomheder
en fortsat og øget trussel fra fremmede aktører i cyberspace.
Truslen er rettet mod den nationale sikkerhed og økonomiske
velfærd. Cyber-truslen kommer i særdeleshed fra stater, der
bruger informationerne til at understøtte deres egen økono-
miske, militære og samfundsmæssige udvikling. Enkeltper-
soner og mindre grupper af såkaldte hacktivister udgør også
fortsat en trussel mod Danmark, danske borgere og danske
interesser. Truslen fra hacktivister er primært rettet mod of-
fentlige og private organisationer, hvor hacktivister søger at
skabe offentlig opmærksomhed om et givent emne. Regerin-
gens initiativ til at samle indsatsen i Center for Cybersikker-
hed har medført, at Danmark i dag har en langt større viden
om cybertruslen og samtidig er blevet bedre rustet til at fore-
bygge og imødegå truslen. Regeringen har løbende iværksat
en række initiativer på området og arbejder på to større initi-
ativer, som samlet set vil gøre det danske samfund mere ro-
bust over for cybertruslen. Regeringen har således udarbejdet
en national strategi for cyber- og informationssikkerhed, som
indebærer en væsentlig styrkelse af de statslige myndighe-
ders indsats på området samt øget koordination. Strategien
indebærer også en styrkelse af Danmarks internationale en-
gagement. Endvidere forventer regeringen at fremsætte et
forslag til en ny net- og informationssikkerhedslov. Center for
Cybersikkerhed indgår også i internationalt samarbejde på
nordisk såvel som på europæisk plan, ligesom Danmark også
er engageret i OSCE og NATO på cyberområdet.
FN’s klimapanel har igen i 2014 slået fast, at den globale
opvarmning vil fortsætte. Klimaforandringerne medfører
store udfordringer for en række lande og befolkningsgrupper
med flere ekstreme vejrfænomener som f.eks. længerevaren-
de tørkeperioder og oversvømmelser, hvilket kan have sik-
kerhedspolitiske konsekvenser i form af konflikter om knap-
pe ressourcer og flygtningestrømme. Dette er særligt gælden-
de i Afrika, hvor mange lande er sårbare over for klimaforan-
dringer. Danmark støtter derfor en lang række initiativer og
indsatser med fokus på klima og sikkerhed på tværs af konti-
nentet. Under sektorprogrammet for Naturressource-forvalt-
ning i Kenya støtter Danmark med DKK 375 mio. fra 2010-
2015 flere indsatser med fokus på klimaforandringer og kon-
flikt om knappe naturressourcer. I 2013 iværksatte Danmark
endvidere et nyt regionalt program på Afrikas Horn til i alt
200 mio. kr., der skal styrke fødevaresikkerheden i regionen
og sikre større modstandskraft over for klimaforandringer
for derigennem også at medvirke til at undgå vold og kon-
flikt over knappe ressourcer. Programmet omfatter Somalia,
Etiopien og den regionale samarbejdsorganisation, IGAD, og
løber i perioden 2013-2015. I Sydafrika støtter Danmark yder-
ligere en række tænketanke, der beskæftiger sig med klima
og sikkerhed. Også i EU har vi fra dansk side arbejdet aktivt
for at fastholde EU på et ambitiøst klimaspor ved bl.a. at fast-
sætte ambitiøse mål for reduktionsindsatsen mv. som led i en
forebyggende indsats. På Det Europæiske Råd i oktober 2014
lykkedes det at nå til enighed om EU’s klima- og energipoli-
tik for 2030 med et mål om intern CO2-reduktion på mindst
40 procent, hvilket skaber grundlag for en fortsat EU-leder-
rolle frem mod COP21 i Paris. Derudover blev EU-landene
enige om et bindende EU-mål på mindst 27 pct. for vedvaren-
de energi og et indikativt mål for energieffektivitet på mindst
27 pct. En af de knappe ressourcer, der for alvor er kommet
fokus på, er energi. I 2014 har Udenrigsministeriet indgået et
samarbejde med German Marshall Fonden med fokus på
energisikkerhed som en global udfordring. Det første arran-
gement i samarbejdet var et højniveaumøde – ’Copenhagen
Energy Security Dialoque’ – som blev afholdt i København i
november 2014.
Danmark bidrog også i 2014 aktivt til at bekæmpe pirateri
gennem en bredspektret og sammentænkt indsats. Der er re-
degjort separat herom i den årlige pirateriredegørelse til Fol-
ketinget.
AFSLUTNING
Selv om 2014 har været præget af opbrud, har året vist, at re-
geringen forsat er klar til at tage medansvar for at både nye
og kendte sikkerhedsudfordringer bliver håndteret. Det viser
Danmarks aktive civile og militære engagement i mange af
verdens brændpunkter. 2014 har endnu engang understreget,
at komplekse globale sikkerhedsudfordringer påvirker Dan-
mark, selv om de finder sted langt fra Danmarks grænser. Et
gennemgående element i det danske internationale engage-
ment i 2014 har været en bredspektret tilgang med brug af
både civile, diplomatiske, humanitære og militære instru-
menter. Det er en dansk styrke, som er helt nødvendig for at
adressere nutidens trusler og udfordringer.
Hermed slutter redegørelsen.