Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet i 2014

Redegørelse nr. R 8 (28/1 2015) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 28/1 15 om udviklingen i EU-samarbejdet i
2014.
(Redegørelse nr. R 8).
Udenrigsministeren (Martin Lidegaard):
1. INDLEDNING
Et hurtigt tilbageblik på det forgangne år viser med al tyde-
lighed behovet for og værdien af det europæiske samarbejde.
De seneste år har nye kriser og ustabilitet i det europæiske
nærområde erstattet den tidligere følelse af sikkerhed og sta-
bilitet i og omkring EU. I 2014 har EU i særdeleshed været
optaget af krisen i Ukraine, hvor netop spørgsmålet om til-
nærmelse eller ej til EU har været en splittende faktor. Krisen
har sat spotlight på den politiske betydning, et perspektiv om
EU-medlemskab kan have som drivkraft for reformer i vores
nabolande. Samtidig har krisen og beslutningerne om indfø-
relse af sanktioner over for Rusland også sat fokus på EU som
en samlet udenrigspolitisk aktør og på, hvor meget EU og
USA har behov for at stå samlet over for udfordringer af vo-
res værdier fra andre regioner. Lidt længere væk fra Europa
har en ny trussel manifesteret sig med den grusomste alvor i
2014, nemlig Islamisk Stat, der opererer i Irak og Syrien. Også
i den forbindelse har samarbejdet i EU spillet en central rolle,
idet man yder et aktivt bidrag til indsatser for imødegåelse af
truslen fra voldelig ekstremisme bl.a. gennem EU’s terrorbe-
kæmpelsesstrategi.
EU er ikke kun væsentlig for vores sikkerhed, men spiller
også en grundlæggende rolle i at sikre vores velstand og vær-
dier. I løbet af de kommende 20 år ventes verdens økonomi at
fordobles, og den globale magtstruktur vil forskyde sig i takt
med at økonomisk – og deraf afledt politisk – tyngde vil flytte
over mod de nye vækstøkonomier i Asien, Latinamerika og
Afrika. EU vil dermed få behov for et tættere økonomisk
samarbejde med lande og regioner, der ligesom vi tror på en
markedsøkonomisk tilgang til frihandel, for at vi fortsat kan
være med til at sætte globale standarder, og for at vores virk-
somheder også fremover kan konkurrere åbent og på fair vil-
kår på det internationale marked. I 2014 har EU derfor arbej-
det intensivt med forhandlingerne om en frihandelsaftale
med USA, der både vil styrke det transatlantiske forhold og
frigøre et betydeligt økonomisk potentiale i handlen over At-
lanten, og være dagsordenssættende for den internationale
handelspolitik. Det vil gavne vækst og beskæftigelse i Europa
og Danmark.
2014 blev også året, hvor vi for første gang, efter flere år
med negative økonomiske udsigter, atter kunne se tegn på
fremgang i den europæiske økonomi, selvom genopretnin-
gen stadig foregår i et lavt gear, og opsvinget er skrøbeligt.
Ledigheden er fortsat høj, men er dog faldet gennem 2014.
Der er gennemført en betydelig konsolidering i mange lande,
og de offentlige underskud i EU er blevet omtrent halveret
fra 2010 til 2014. Mange EU-lande har over de seneste år ved-
taget, eller er i færd med at gennemføre, strukturelle refor-
mer. Reformindsatsen har bidraget til at reducere tidligere års
opbyggede ubalancer og generelt forbedret landenes konkur-
renceevne. Irland og Spanien trådte ud af deres låneprogram-
mer i slutningen af 2013, og Portugal fulgte i starten af 2014.
De tre lande har genvundet markedstilliden og er blandt de
EU-lande, hvor væksten nu er højest.
Endelig var EU i 2014 præget af valget til Europa-Parla-
mentet, udnævnelsen af en ny Kommission og besættelse af
vigtige topposter. I den forbindelse havde institutionerne fo-
kus på fastlæggelse af de politiske prioriteter for de kommen-
de år. Det Europæiske Råd vedtog i juni måned en strategisk
dagsorden med følgende fem prioriteter: 1) vækst, beskæfti-
gelse og konkurrenceevne; 2) beskyttelse og »bemyndigelse«
af borgerne; 3) sikring af grøn, sikker og billig energi; 4) styr-
kelse af området for retlige og indre anliggender og 5) Unio-
nen som en stærk global aktør. Det første skridt til opfyldelse
af det strategiske mål om grøn vækst blev taget, da Det Euro-
pæiske Råd blev enige om en 2030-pakke for klima- og ener-
giområdet, som bl.a. Danmark arbejdede aktivt for. Kommis-
sionen præsenterede i december sit første årlige arbejdspro-
gram, hvori målsætningen er klar: EU skal fokusere på at løse
de store økonomiske og samfundsmæssige udfordringer, her-
under mindske arbejdsløshed, offentlig gæld og investerings-
gabet samt skabe øget vækst og øget europæisk konkurrence-
evne på det globale marked.
2. V
ALGÅRET 2014
Valget til Europa-Parlamentet 2014
Valget til Europa-Parlamentet d. 22. – 25. maj 2014 betød
overordnet forskydninger i sammensætningen af Europa-
Parlamentet. De hidtil fire største og mest EU-positive grup-
per (EPP, S&D, ALDE og De Grønne) gik samlet set 9 pct. til-
bage fra knap 80 pct. af stemmerne til godt 70 pct. og endte
med at have 529 mandater ud af parlamentets 751 mandater
mod 610 ud af Parlamentets daværende 766 pladser ved val-
get i 2009. De kristelige demokrater (EPP) mistede 6 pct. af
stemmerne i forhold til valget i 2009 og tabte 53 mandater,
mens S&D (socialdemokraterne) tabte fem mandater som føl-
ge af en mindre tilbagegang på knap 0,2 pct. af stemmerne.
ALDE (de liberale demokrater) mistede 16 mandater og knap
2 pct. af stemmerne, mens De Grønnes tilbagegang på 0,8 pct.
udløste et fald i antallet af mandater på 7 mandater.
De mere EU-kritiske partier GUE/NGL (den europæiske
venstrefløj/nordisk grønne venstre), ECR (de europæiske
konservative og reformister, der bl.a. tæller de britiske kon-
servative) og EFDD (gruppen for europæisk frihed og direkte
demokrati, bl.a. britiske UKIP og den italienske femstjerne
bevægelse) fik en fremgang på godt 6,5 pct. af stemmerne og
opnåede i alt 170 af mandaterne mod 123 ved valget i 2009.
2
Gruppen af medlemmer uden tilhørsforhold steg fra godt 4
pct. til knap 7 pct. af stemmerne og i alt 52 mandater mod 33 i
2009. I denne gruppe indgår bl.a. det nederlandske friheds-
parti samt fransk Front National.
I Danmark fik Dansk Folkeparti fire mandater, Socialde-
mokratiet tre mandater, Venstre to mandater, mens SF, De
Konservative, Det Radikale Venstre samt Folkebevægelsen
mod EU hver fik ét mandat. Dansk Folkeparti vandt således
to mandater i forhold til valget 2009, Det Radikale Venstre
vandt ét mandat, mens Socialdemokraterne, Venstre og SF
hver måtte afgive et mandat.
Resultatet af Europa-Parlamentsvalget1
Efter valget genvalgte Europa-Parlamentet Martin Schultz
(S&D) til formand, ligesom der blev der truffet formel beslut-
ning om at videreføre den hidtidige udvalgsstruktur beståen-
de af i alt 20 stående udvalg og to underudvalg. Der var, jf.
sædvanlig praksis, allerede inden udvalgenes konstituerende
møder lavet en aftale mellem de politiske grupper om forde-
ling af udvalgsformandsposter og næstformandsposter. Iføl-
ge denne aftale stod EFDD-gruppen til at få en udvalgsfor-
mandspost og tre næstformandsposter. EPP, S&D og ALDE
indgik imidlertid inden udvalgskonstitueringen en politisk
aftale (en »cordon sanitaire« i EP-terminologi) om at holde
EFDD uden for indflydelse i det nye Parlament. Det betød, at
der ikke var flertal for EFDD’s kandidater i de enkelte ud-
valg, og at EPP, S&D og ALDE i stedet opstillede egne mod-
kandidater, der alle blev valgt.
Besættelse af topposter
Forud for Europa-Parlamentsvalget havde de europæiske po-
litiske partier besluttet, at deres spidskandidater til valget
samtidig skulle være kandidater til posten som Kommissi-
onsformand (en forståelse, der fulgte af en ændret ordlyd i
Lissabon-traktaten). Efter valget, hvor de kristelige demokra-
ter (EPP) blev den største gruppe i parlamentet, søgte deres
kandidat, Jean-Claude Juncker, således at finde et flertal bag
sit kandidatur. Det Europæiske Råd besluttede på sit møde
den 26.-27. juni at foreslå Juncker som kandidat. Herefter blev
han endeligt godkendt af Europa-Parlamentet med støtte fra
EPP, S&D, ALDE samt enkelte fra De Grønne.
Det Europæiske Råd valgte den 30. august den polske pre-
mierminister Donald Tusk til formand for Det Europæiske
Råd for perioden fra den 1. december 2014 til den 31. maj
2017. Man noterede sig endvidere med tilfredshed euro-lan-
denes beslutning om at udnævne Donald Tusk til formand
for eurotopmøderne i samme periode. Det Europæiske Råd
udnævnte endvidere med samtykke fra Kommissionens
valgte formand den daværende italienske udenrigsminister
og kommende Kommissær Federica Mogherini til Unionens
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikker-
hedspolitik for perioden fra afslutningen af den nuværende
Kommissions tjenesteperiode til den 31. oktober 2019.
Den øvrige nye Kommission blev udnævnt af Det Europæ-
iske Råd på dets møde den 23.-24. oktober efter en afstem-
ning i Europa-Parlamentet den 22. oktober om den samlede
Kommission. Forinden var foregået en høringsproces i Euro-
pa-Parlamentets fagudvalg af de enkelte kommissærkandi-
dater, som resulterede i en enkelt udskiftning (af den sloven-
ske kommissærkandidat) og en mindre reorganisering af den
porteføljefordeling, som Juncker oprindeligt havde præsente-
1
Kilde: Europa-Parlamentets hjemmeside(http://www.europarl.europa.eu/elections2014-results/en/election-results-2014.html)
3
ret den 10. september. Denne proces berørte ikke den nye
danske Konkurrencekommissær, tidligere økonomi- og in-
denrigsminister Margrethe Vestager. Juncker har sammensat
et hold med betydelig politisk tyngde, der bl.a. består af 5 tid-
ligere premierministre, 19 tidligere ministre og 7 tidligere
Kommissærer. Den nye Kommissions embedsperiode be-
gyndte på denne baggrund planmæssigt den 1. november
2014.
Juncker Kommissionen2
Organiseringen af arbejdet i den nye Kommission adskiller
sig i forhold til den tidligere ved, at alle kommissærer delta-
ger i flere tematiske »projekthold« under ledelse af én af syv
næstformænd, hvoraf fem af næstformændene er uden egen
portefølje. Formålet er at etablere en mere flydende organisa-
tion, som skal fremme en højere grad af koordination og poli-
tisk styring af Kommissionens arbejde orienteret mod EU’s
og Kommissionsformandens overordnede målsætninger.
Projektholdene skal handle under næstformændene, hvis
opgave det bliver at koordinere og monitorere Kommissio-
nens politikudvikling under overskrifterne: 1) beskæftigelse,
vækst, investeringer og konkurrence; 2) det digitale indre
marked; 3) energiunion samt 4) euroen og den sociale dialog.
Endvidere er der på udenrigsområdet skabt et projekthold
under den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
og sikkerhedspolitik, Mogherini, idet man ønsker at få sam-
arbejdet mellem den fælles udenrigstjeneste og Kommissio-
nen til at fungere bedre på de eksterne politikker.
Kommissionsformanden har således forsøgt at skabe en
organisation, der er bedre til at fokusere på de største udfor-
dringer, som EU-landene står over for, og hvor EU-samarbej-
det kan levere konkrete resultater til gavn for borgerne.
3. FASTLÆGGELSE AF INSTITUTIONERNES POLITISKE
PRIORITETER
Sideløbende med processen om besættelse af topposter og
udnævnelse af den nye Kommissionen bød 2014 også på
fremadrettede overvejelser om de politiske prioriteter for de
kommende fem år. Jean-Claude Juncker blev valgt på grund-
lag af de politiske retningslinjer for den nye Kommission,
som i det videre arbejde suppleres af den strategiske dagsor-
den, som Det Europæiske Råd vedtog i juni 2014. Denne fast-
lægger Unionens strategiske prioriteter for de kommende
fem år, jf. Traktatens art. 15(1), der fastslår, at det er Det Euro-
2
Kilde: Europa-Kommissionens hjemmeside (http://europa.eu/rapid/press-release_IP-14-984_en.htm)
4
pæiske Råds ansvar at fastlægge Unionens »overordnede po-
litiske retningslinjer og prioriteter«.
De fem overordnede prioriteter i den strategiske dagsor-
den er som følger: 1) vækst, beskæftigelse og konkurrenceev-
ne; 2) beskyttelse og »bemyndigelse« af borgerne; 3) sikring
af grøn, sikker og billig energi; 4) styrkelse af området for ret-
lige og indre anliggender og 5) Unionen som en stærk global
aktør. Generelt fastslås det i den strategiske dagsorden, at EU
i højere grad skal respektere nærheds- og proportionalitets-
princippet og fokusere sin indsats på de områder, hvor der er
en reel merværdi ved europæisk samarbejde. Herudover læg-
ges der vægt på behovet for at øge den demokratiske legiti-
mitet, herunder gennem øget inddragelse af de nationale par-
lamenter.
Efter et år, der i høj grad har været domineret af den insti-
tutionelle transition i EU, kan lovgivningsarbejdet nu atter
genoptages. I det lys rettede det italienske formandskab i ef-
teråret 2014 fokus på behovet for, at Rådet aktivt søgte indfly-
delse på den lovgivningsmæssige programmering for de
kommende års arbejde i EU. Lovgivningsmæssig program-
mering er udtryk for en bestræbelse på at styrke samarbejdet
mellem institutionerne for at sikre en hurtigere og mere effek-
tiv lovgivningsproces. Forhandlingerne om den politiske
ramme for et sådant styrket samarbejde mellem institutioner-
ne ventes at fortsætte i 2015. Rådet vil fortsat indgå i en dia-
log med Kommissionen om den bedste måde at komme med
inputs til Kommissionens årlige arbejdsprogram på og over-
vågning af dets gennemførelse. Det overordnede formål er at
fremme en effektiv gennemførelse af den strategiske dagsor-
den i de kommende år, der kan bidrage til at få EU helt ud af
krisen.
Kommissionens arbejdsprogram
Det Europæiske Råds strategiske dagsorden og Kommissi-
onsformand Jean-Claude Junckers Politiske Retningslinjer
udgør basis for Kommissionens arbejdsprogram for 2015,
som blev fremlagt i december 2014. Hovedprioriteten i ar-
bejdsprogrammet er at sætte nyt skub i beskæftigelse, vækst
og investeringer. Arbejdsprogrammet oplister ti prioritetsom-
råder, der bl.a. støtter op om denne målsætning, herunder et
digitalt indre marked, en energiunion, uddybning af det in-
dre marked og forhandlingerne om en frihandelsaftale med
USA.
Investeringsfremme, strukturreformer og finanspolitisk
ansvarlighed vil være hovedelementerne i Kommissionens
økonomiske politik. Junckers investeringsplan skal sikre
fremme af mere innovativ finansiering (f.eks. lån og garanti-
er) for at øge virkningen af de europæiske struktur- og inve-
steringsfonde 2014-2020. Kommissionen ønsker, at Europa
skal være bannerfører i den digitale revolution, og vil foreslå
nye initiativer, der imødegår hindringerne for skabelsen af et
sikkert og dynamisk digitalt indre marked. Der skal vedtages
en strategisk ramme for en energiunion med henblik på at
sikre energiforsyningen, mindske afhængigheden af ener-
giimport og øge energieffektiviteten. Desuden bør EU gå for-
rest i klimaforhandlingerne på grundlag af klima- og energi-
pakken for 2030. Potentialet i det indre marked skal udnyttes
yderligere, investeringer i infrastruktur og SMV’er fremmes
og medlemslandene bistås med jobskabelse gennem struktur-
reformer. Den omfattende revision af reguleringen af finans-
sektoren vil blive gennemført, og Kommissionen vil fremlæg-
ge en handlingsplan for skabelsen af en kapitalmarkedsuni-
on. Indsatsen for bekæmpelse af skatteunddragelse og skat-
tesvig vil blive skærpet. Forhandlingerne med USA om en
handels- og investeringspartnerskabsaftale vil blive fortsat
under hensyntagen til europæiske standarder. Kommissio-
nen vil arbejde på at sikre EU’s tiltrædelse af den europæiske
menneskerettighedskonvention og styrke bekæmpelsen af
grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. For at lette
presset på EU’s ydre grænser vil Kommissionen sikre en
mere fair og ansvarlig tilgang til lovlig migration og en mål-
rettet indsats mod menneskehandel og menneskesmugling.
Indsatsen for at skabe stabilitet ved EU’s ydre grænser vil bli-
ve opprioriteret, bl.a. ved, at nabolandene får støtte til demo-
kratiske og økonomiske reformer, udvikling af institutionel
kapacitet og en velfungerende offentlig forvaltning. De
igangværende udvidelsesforhandlinger fortsætter, men der
er ingen planer om nye udvidelser inden for de næste fem år.
Kommissionen vil arbejde videre med målene for bæredygtig
udvikling efter 2015 og reflektere over det fremtidige samar-
bejde med udviklingslandene efter Cotonou.
Kommissionen ønsker at realisere tidligere Kommissions-
formand Barrosos vision om, at EU skal være »big on big
things« og »small on small things«. Et synspunkt der er på
linje med den britiske tilgang til det europæiske samarbejde.
EU skal således gøre en forskel hvad angår de store økonomi-
ske og samfundsmæssige udfordringer: Høj arbejdsløshed,
lav vækst, stor offentlig gæld, investeringsgab og manglende
konkurrenceevne på det globale marked. Omvendt skal EU i
overensstemmelse med nærhedsprincippet blande sig min-
dre på områder, hvor de nationale eller regionale myndighe-
der i medlemsstaterne er bedre rustet til at løse problemerne.
Samtidig vil Kommissionen anlægge en mere fokuseret til-
gang ved ikke at fremlægge forslag, der ikke bidrager til at
realisere prioriteterne, og erstatte eller ophæve verserende
forslag, som enten ikke bidrager til målene eller er strandet i
lovgivningsprocessen. Endvidere prioriteres en gennemgang
af eksisterende regler og lovgivning med henblik på at sikre,
at de ikke medfører unødigt bureaukrati eller administrative
byrder, men skaber vækst og beskæftigelse og de fordele,
som borgerne forventer.
4. RESULTATER AF DE GRÆSKE OG ITALIENSKE
FORMANDSKABER
Grækenland varetog formandskabet i første halvår af 2014,
der var præget af forberedelserne og afviklingen af Europa-
Parlamentsvalget. Der blev således fra Rådets side arbejdet
hårdt for at nå til enighed med Europa-Parlamentet om så
mange sager som muligt, inden Europa-Parlamentets valg-
kamp gik ind i sin intensive fase i april måned.
Under græsk formandskab faldt de udestående elementer
i det styrkede banksamarbejde (den fælles afviklingsmeka-
nisme og fælles afviklingsfond) på plads. Det allerede ved-
tagne fælles tilsyn blev desuden aktiveret fra 4. november
2014. Forud herfor gennemførte ECB og EU28-bankmyndig-
heden EBA en grundig aktivgennemgang og stresstest af de
største europæiske banker. Øvelsen resulterede i en betydelig
styrkelse af kapitalgrundlaget allerede inden færdiggørelsen,
og der er stillet krav om yderligere kapitalstyrkelser i de sva-
geste banker. Banksamarbejdet er åbent for ikke-eurolande og
vil yde et vigtigt bidrag til krisehåndteringen i form af finan-
siel og økonomisk stabilitet i euroområdet og EU som helhed.
Af øvrige væsentlige resultater under græsk formandskab
kan bl.a. nævnes aftalen om EU’s egne indtægter, der udgør
en del af finansieringen af EU’s budget og bl.a. sikrer den
danske rabat. Derudover blev der opnået enighed om at re-
5
ducere CO2-udslippet fra biler samt med »håndhævelsesdi-
rektivet« at øge bekæmpelsen af social dumping og forbedre
håndhævelsen af udstationeringsdirektivet. Endelig opnåe-
de Rådet politisk enighed om bl.a. direktivet om indirekte
ændringer i arealanvendelsen (ILUC), der sikrer strengere
regler for bæredygtigheden af biobrændstoffer med henblik
på at sikre, at brugen af biobrændstoffer i EU medfører be-
tragtelige drivhusgasbesparelser set i sammenligning med
benzin eller diesel.
Det italienske formandskab var også præget af den institu-
tionelle transition, hvorfor lovgivningsarbejdet reelt set først
kunne påbegyndes i september. Inden da var fokus i Parla-
mentet på høringerne af de designerede kommissærkandida-
ter. Enkelte sager fandt dog deres afslutning herunder bl.a.
2030-rammen for EU’s energi- og klimapolitik, som det lyk-
kedes at nå til enighed om på mødet i Det Europæiske Råd i
oktober. Aftalen indeholder et drivhusgasmål på mindst 40
pct., et bindende EU-mål for vedvarende energi på mindst 27
pct. og et indikativt mål for energieffektivitet på mindst 27
pct. For at kunne færdiggøre det indre marked for energi og
styrke EU’s energisikkerhed blev det også besluttet, at der
skal gøres en særlig indsats for at nå det eksisterende el-inter-
konnektivitetsmål på 10 pct. senest i 2020. Derudover skal
Kommissionen jævnligt afrapportere om fremskridt med at
nå et nyt mål på 15 pct. el-interkonnektivitet i 2030 samtidig
med, at der skal være særligt fokus på gennemførelse af kriti-
ske infrastrukturprojekter i de mest udsatte medlemslande.
Det blev også besluttet, at byrdefordelingen i sektorer uden
for EU’s CO2-kvotehandelssystem (non-ETS) fortsat vil være
baseret på BNP/indbygger. Dog vil der være et element af
omkostningseffektivitet for velstående lande samt en form
for begrænset fleksibilitetsmekanisme mellem ETS og non-
ETS.
Af øvrige italienske resultater kan bl.a. fremhæves to di-
rektiver om henholdsvis færre plasticposer for et renere miljø
samt nye regler for lastbiler og busser, der har til hensigt at
øge trafiksikkerheden og sænke CO2-udledningen. Derud-
over blev der efter flere års stilstand i forhandlingerne opnået
enighed om godkendelsesproceduren for GMO, der nu gør
det muligt for de enkelte medlemsstater at bestemme, hvor-
vidt man vil tillade dyrkning af GMO-afgrøder eller ej.
Endeligt var der i 2014 stor aktivitet på det handelspoliti-
ske område. Både det græske og italienske formandskab lag-
de betydelig vægt på at bevare momentum i frihandelsfor-
handlingerne mellem EU og USA (TTIP). Parallelt med de
tekniske forhandlinger, som skred støt fremad, var der stor
offentlig interesse for aftalen – med en livlig debat ikke
mindst i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Østrig. EU
spillede også en aktiv rolle i at få WTO’s implementering af
Balipakken fra 2013 – og dermed de multilaterale forhandlin-
ger om Doha udviklingsrunden – tilbage på sporet. Forhand-
lingerne om frihandelsaftaler (inklusive investeringsbeskyt-
telse) med Canada og Singapore blev afsluttet, og det lykke-
des EU at færdigforhandle Economic Partnership Agree-
ments (EPA’er) med tre afrikanske regioner (ECOWAS, EAC
og SADC). Også forhandlinger om en Environmental Goods
Agreement (EGA), en dansk mærkesag, blev igangsat.
5. FOKUS: DET INDRE MARKED
EU’s indre marked er en hjørnesten i samarbejdet, der fortsat
rummer et stort potentiale i forhold til bestræbelserne på at
sikre vækst og beskæftigelse i EU. Et velfungerende indre
marked som ramme om dansk eksport til nærmarkederne er
en forudsætning for dansk velfærd på længere sigt. Gennem
EU’s indre marked er danske virksomheders nærmarked
hundrede gange større, og to tredjedele af Danmarks vare-
eksport går til EU. Det indre marked var en hovedprioritet i
den afgående Kommissions arbejdsprogram for 2014. Under
overskriften »a year of delivery and implementation« havde
man ambitioner om, at der skulle opnås betydelige frem-
skridt ift. færdiggørelsen af det indre marked herunder også
på den digitale dagsorden. Resultaterne, der gennemgås i det
følgende, er på ingen måde en komplet opremsning, men af-
spejler alligevel, at der også i 2014 blev opnået mange resulta-
ter i relation til det indre marked.
Indenfor det indre marked for varer blev der i 2014 opnået
generelle indstillinger i Rådet på tre forslag på vareområdet:
gasapparater, tovbaneanlæg til personbefordring og personli-
ge værnemidler. De tre forslag skal tilpasse reglerne til »vare-
pakken«, der fastsætter de generelle definitioner (af fx distri-
butør, importør mv.) og krav til erhvervslivet. Samtidig til-
stræber forslagene at øge sikkerhedsniveauet og sporbarhe-
den samt at sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked.
På det indre marked for tjenesteydelser blev der i Rådet opnå-
et enighed om pakkerejsedirektivet, der skal modernisere re-
guleringen af køb af pakkerejser, så direktivet passer til ud-
viklingen inden for rejsemarkedet, hvor rejser i dag primært
købes over internettet. Direktivet skal bl.a. sikre en bedre be-
skyttelse af den rejsende i tilfælde af en arrangørs konkurs el-
ler insolvens.
Derudover har Kommissionen og medlemslandene arbej-
det på at opfylde anbefalinger vedr. Points of Single Contact
(PSC), der som informationsportaler gør det lettere for euro-
pæiske virksomheder at etablere sig i andre EU-lande. PSC’er
tilbyder nu information på engelsk og vejledning ud over ser-
vicedirektivets område bl.a. information om løn, overens-
komster, udstationering af medarbejdere og skatteforhold
m.m.
I 2014 er der endvidere opnået enighed om tre konkrete
lovgivningsinitiativer på det digitale indre marked. For det før-
ste enedes Rådet om infrastrukturdirektivet, der skal skabe
de nødvendige organisatoriske rammer for at reducere om-
kostninger forbundet med udrulning af højhastighedsbred-
bånd i EU. Dette skal blandt andet ske ved at åbne yderligere
for deling af eksisterende fysisk infrastruktur og øge koordi-
neringen af gravearbejder. For det andet vedtog Rådet direk-
tiv om e-fakturering i offentlige udbud, der stiller krav om, at
alle offentlige myndigheder skal kunne modtage elektroniske
fakturaer for varer og tjenesteydelser købt under EU-ramme-
kontrakter. Direktivforslaget har videre til formål at harmoni-
sere brugen af standarder for elektronisk fakturering på
tværs af medlemsstaterne. Endeligt vedtog Rådet forordnin-
gen om e-signatur og elektronisk identifikation, der skal
fremme borgere og virksomheders muligheder for at anven-
de elektroniske tjenester på tværs af EU's indre grænser.
Kommissionen offentliggjorde i oktober 2014 en opdateret
statusrapport om gennemførelsen af det indre marked for ener-
gi, der er en af de fundamentale forudsætninger for, at energi-
forsyningen i EU kan leveres til overkommelige og konkur-
rencedygtige priser, miljømæssigt bæredygtigt og forsynings-
sikker for alle. Meddelelsen understreger, at EU samlet set be-
væger sig i den rigtige retning, både hvad angår infrastruktur
og lovgivning på energiområdet. Men selvom vi er godt på
vej, er det også tydeligt, at der stadig findes huller, som ska-
ber hindringer for et velfungerende marked for energi. I 2014
anmodede Det Europæiske Råd Kommissionen om at rap-
6
portere jævnligt om fremskridt på infrastrukturområdet med
henblik på at opjustere det nuværende sammenkoblingsmål
for elinfrastruktur på 10 pct. til 15 pct. i 2030, som foreslået af
Kommissionen. Derudover er der i oktober 2013 blevet ved-
taget en liste med projekter af fælles europæisk interesse
(PCIs), som har fordel af hurtigere og mere effektive godken-
delsesprocedurer, og som er berettiget til at modtage støtte
fra EU. Slutteligt har Kommissionen vedtaget, at Junckers in-
vesteringsplan bl.a. skal fokusere på energiprojekter, som kan
øge fremdriften mod en europæisk energiunion.
6. VÆSENTLIGSTE DOMME AFSAGT AF EU-DOMSTOLEN
I 2014
EU-Domstolen (Retten såvel som selve EU-domstolen) be-
handlede i 2014 en række sager, der nød særlig dansk op-
mærksomhed, herunder inden for beskæftigelses- og vel-
færdsområdet. Regeringen opretholdt gennem 2014 en aktiv
deltagelse i retssagerne med henblik på at søge maksimal
dansk indflydelse på udviklingen af EU-retten. Samlet afgav
regeringen således 22 skriftlige indlæg og 16 mundtlige ind-
læg i det forgangne år. I det følgende er fremhævet én udta-
lelse og seks betydningsfulde domme afsagt i 2014, som Dan-
mark afgav indlæg i:
Udtalelsessagen vedr. Unionens tiltrædelse af den europæ-
iske menneskerettighedskonvention (EMRK) (A-2/13)
EU-Domstolen udtalte den 18. december 2014, at udkastet
til aftale om Unionens tiltrædelse af EMRK ikke er i overens-
stemmelse med traktaterne.
Domstolens udtalelse går imod Kommissionen, Rådet, EP
og samtlige medlemsstater, der i perioden marts 2010 til me-
dio 2013 har forhandlet det aftaleudkast, som Domstolen har
afvist. Næsten samtlige medlemsstater, herunder Danmark,
samt Kommissionen, Rådet og EP afgav indlæg ved den
mundtlige forhandling, – alle til støtte for udkastets forene-
lighed med traktaterne. Det bemærkes, at det med Lissabon-
traktaten er forudsat, at Unionen skal tiltræde EMRK.
Domstolen fastslår imidlertid bl.a., at aftalen vil kunne gri-
be ind i EU-rettens særlige karakteristika og autonomi, der
hovedsageligt er kendetegnet ved, at visse retsakter har di-
rekte virkning for borgerne i EU, og at Domstolen er enekom-
petent til at fortolke EU-retten med virkning for bl.a. nationa-
le domstole. Domstolen peger i den forbindelse bl.a. på, at af-
talen ikke udelukker muligheden for alternativ afgørelse af
tvister om EU-retten, samt at udkastet til aftale ikke fastætter
en fremgangsmåde for en procedure med en forudgående
inddragelse af Domstolen, hvilket skal være tilfældet, når sa-
gerne omhandler EU-ret. Endelig peger Domstolen på, at af-
talen udgør et indgreb i EU-rettens særlige karakteristika for
så vidt angår domstolsprøvelsen af Unionens vedtagelser,
handlinger eller undladelser på området den fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik (»FUSP«), idet domstolsprøvelsen over-
drages til et organ – Menneskerettighedsdomstolen – der er
eksternt i forhold til Unionen.
EU-Domstolens udtalelse er overraskende og betyder, at
den påtænkte aftale om EU's tiltrædelse af EMRK kun kan
træde i kraft, hvis den ændres, eller traktaterne revideres. Det
er uvist, hvordan arbejdet med Unionens tiltrædelse af
EMRK vil blive grebet an i lyset af udtalelsen.
Dano (C-333/13)
EU-Domstolen afsagde den 11. november 2014 dom i den ty-
ske Dano-sag, der vedrører ikke–erhvervsaktive unionsbor-
geres adgang til visse sociale ydelser. Dano-sagen handler om
de tyske myndigheders afvisning af at betale såkaldte
grundsikringsydelser (svarer til kontanthjælp i DK) til en ru-
mænsk statsborger, der var indrejst til Tyskland med det for-
mål at opnå social bistand. Den rumænske statsborger havde
ikke været erhvervsaktiv hverken i Rumænien eller Tyskland.
Domstolen fastslår bl.a., at ikke-erhvervsaktive unionsbor-
gere grundlæggende ikke har (og ikke nu skal gives) adgang
til offentlige kasser og ikke må udgøre en urimelig byrde for
det sociale system. En medlemsstat skal således have mulig-
hed for at afslå at indrømme sociale ydelser til ikke-erhvervs-
aktive unionsborgere, som udøver deres ret til fri bevægelig-
hed alene med det formål at opnå social bistand i en anden
medlemsstat og ikke råder over tilstrækkelige midler til at
kunne gøre krav på en ret til ophold.
Dano-sagen står centralt i velfærdsdebatten om adgangen
til sociale ydelser for ikke-erhvervsaktive unionsborgere. Un-
der sagen afgav Danmark indlæg til støtte for Tyskland og ar-
gumenterede for det resultat, som Domstolen kom frem til.
De Clercq (C-315/13)
EU-Domstolen afsagde den 3. december 2014 dom i den bel-
giske De Clercq-sag, der vedrører adgangen for medlemssta-
terne til at kræve oplysninger til identifikation af udstatione-
rede arbejdstagere (i DK »RUT-registret«).
Af øvrige resultater under det indre marked kan bl.a. fremhæves følgende:
– Der er opnået enighed i Rådet om Direktivforslaget om forretningshemmeligheder (maj 2014), som skal sikre, at forret-
ningshemmeligheder kan beskyttes og håndhæves på tværs af det indre marked (forhandlingerne med Europa-Parla-
mentet om dette forslag er endnu ikke påbegyndt).
– Der er ligeledes opnået enighed i Rådet om forslag til forordning og direktiv, der skal reformere varemærkeområdet i
EU (juli 2014). Reformen vil opdatere og strømline det europæiske varemærkesystem og samspillet med de nationale
varemærkesystemer.
– Endvidere blev CSR-direktivet vedtaget i september 2014. Det fastlægger rammerne for store og børsnoterede virksom-
heders rapportering om ikke-finansielle forhold, herunder sociale og miljømæssige forhold, ligestilling etc.
– I marts 2014 nåede Europa-Parlamentet og Rådet endvidere til enighed om et nyt direktiv om søgsmål angående erstat-
ning for overtrædelser af konkurrencereglerne. Direktivet bidrager til at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s konkur-
renceregler ved at fremme samspillet mellem den offentlige og private håndhævelse og sikre, at ofre for overtrædelse af
konkurrencereglerne kan opnå fuld erstatning for den skade, de har lidt.
– Forhandlingerne om telepakken er desuden fortsat i 2014. Under italiensk formandskab har fokus været på artiklerne
roaming og netneutralitet, hvor der dog fortsat er en række udeståender. Det er også disse emner, der vil være omdrej-
ningspunktet for de videre forhandlinger, hvor der er lagt op til, at der skal opnås en aftale med Europa-Parlamentet i
løbet af foråret.
7
Domstolen fastslår, at det er foreneligt med traktatens reg-
ler om fri udveksling af tjenesteydelser, at modtagere af tjene-
ster fra en anden medlemsstat afkræves oplysninger til iden-
tifikation af de udstationerede arbejdstagerne, når der ikke
foreligger en forudgående anmeldelse i det nationale register
(i DK det såkaldte RUT-register) om disse arbejdstagere.
Domstolen begrunder dette med, at kontrolforanstaltningen
er nødvendig for at sikre overholdelsen af tvingende almene
hensyn, herunder hensynet til beskyttelsen af arbejdstagere
gennem bekæmpelse af social dumping og social svig.
De danske regler i RUT-registret minder på mange måder
om de belgiske regler, og Danmark afgav derfor indlæg i sa-
gen til støtte for Belgien og argumenterede for det resultat,
som Domstolen kom frem til.
Kaltoft (C-354/13)
EU-Domstolen afsagde den 18. december 2014 dom i Kaltoft-
sagen, forelagt af byretten i Kolding. Sagen vedrører række-
vidden af princippet om forbud mod forskelsbehandling,
herunder spørgsmålet om, hvorvidt fedme kan udgøre et
handicap i beskæftigelsesdirektivets forstand.
Domstolen fastslår, at EU-retten ikke fastsætter et generelt
princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fed-
me i sig selv med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og at
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der ikke finder anvendelse. Derudover udtaler Domstolen, at
fedme godt kan udgøre et handicap i beskæftigelsesdirekti-
vets forstand, når en række nærmere bestemte kriterier er op-
fyldt. Domstolen overlader det til Retten i Kolding at vurde-
re, om dette er tilfældet i Kaltofts situation.
Danmark afgav indlæg i sagen og argumenterede for det
resultat, som Domstolen kom frem til. Sagen og området føl-
ges tæt af arbejdsmarkedets parter, og den mundtlige for-
handling ved EU-Domstolen blev bl.a. overværet af en række
kommunale chefer.
Hektarstøttesagen (C-417/12 P)
Domstolen afsagde den 15. oktober 2014 endelig dom i den
såkaldte »hektarstøttesag«. Danmark tabte sagen ved Retten i
juli 2012 og appellerede herefter til Domstolen. Sagen drejer
sig om en beslutning fra Kommissionen i 2009 om ikke at yde
EU-landbrugsstøtte til visse udgifter til hektarstøtte afholdt
af Danmark. Retten kom frem til, at Kommissionens beslut-
ning var korrekt. Danmark argumenterede i appelsagen for,
at Retten havde foretaget retlige fejl i fortolkningen og anven-
delsen af de EU-retlige regler og havde anlagt en forkert be-
visbyrde i sagen. Domstolen forkastede imidlertid alle Dan-
marks anbringender og dermed appellen som helhed.
Konsekvensen af dommen er, at Danmark ikke kan kræve
et beløb på knap 750 mio. kr. tilbagebetalt fra Kommissionen.
O og S-sagerne (C-456/12 og C-457/12)
EU-Domstolen afsagde den 12. marts 2014 dom i to sager, der
drejer sig om adgangen til familiesammenføring for unions-
borgere og deres tredjelandsfamiliemedlemmer i en situation,
hvor unionsborgeren påberåber sig EU-retten over for sin
egen medlemsstat efter et ophold i en anden medlemsstat.
Sag C-456/12, O, drejer sig om en unionsborger, der retur-
nerer til medlemsstaten efter at have benyttet sin ret til fri be-
vægelighed ved at tage på weekend/ferie i en anden med-
lemsstat.
Domstolen fastslår, at selvom opholdsdirektivet (2004/38)
ikke dækker et tilfælde af tilbagevenden efter at have opholdt
sig i en anden medlemsstat, skal det anvendes analogt. Heref-
ter foretager Domstolen den afgørende kvalifikation af begre-
bet »at opholde sig«. Domstolen udtaler, at der kun er tale om
en hindring for den fri bevægelighed, hvis unionsborgerens
ophold i værtsmedlemsstaten reelt har kunnet sætte den på-
gældende i stand til at opbygge eller konsolidere et familieliv
i denne medlemsstat. Ethvert tilfælde af ophold indebærer
derfor ikke nødvendigvis indrømmelse af afledede rettighe-
der. I den forbindelse udtaler Domstolen, at ophold i under
tre måneder ikke er nok. Ophold i form af weekendophold og
ferier er derfor ikke nok.
I sag C-457/12, S, var der tale om en situation, hvor de på-
gældende nederlandske statsborgere havde benyttet arbejds-
kraftens frie bevægelighed ved hhv. at tage på forretningsrej-
ser og ved at arbejde i en anden medlemsstat end sin bopæls-
stat.
Domstolen fastslår, at traktatens bestemmelse om arbejds-
kraftens fri bevægelighed skal fortolkes således, at den giver
en afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er fami-
liemedlem til en unionsborger, når unionsborgeren bor i sin
egen medlemsstat, men regelmæssigt rejser til en anden med-
lemsstat som arbejdstager, såfremt et afslag på opholdsret vil-
le afskrække unionsborgeren fra faktisk at udøve sine traktat-
fæstede rettigheder.
Danmark afgav indlæg i sag C-456/12 og argumenterede
for det resultat, som Domstolen kom frem til, nemlig at uni-
onsborgeren skal have bosat sig i en anden medlemsstat og
være vendt tilbage til egen medlemsstat, førend en afledt ret
til familiesammenføring kan påberåbes over for egen med-
lemsstat. For så vidt angår sag C-457/12 kom Domstolen
frem til en videre adgang for familiesammenføring i grænse-
arbejdersituationen (hvor unionsborgeren ikke har »bosat
sig« i en anden medlemsstat, men pendler til denne i arbejd-
søjemed), end det som Danmark argumenterede for i sine
indlæg.
Hermed slutter redegørelsen.