Fremsat den 28. januar 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren

Fremsat den 28. januar 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund1
(Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet, subsidiært ansvar for afvikling af anlæg, plan for afvikling af anlæg,
sikkerhedsstillelse, forlængelse af geotermitilladelser, beredskab for forsyningsmæssige forhold, forsikring, digital
kommunikation m.v.)
§ 1
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011, foretages
følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af
30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttel-
se af tilladelser til prospektering, efterforskning og
produktion af kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L 164,
side 3, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ænd-
ret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende mil-
jø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-
Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. no-
vember 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet,
EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.
april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder og om ændring og senere op-
hævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-
Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rå-
dets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpas-
ning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder på grund af Republikken
Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, si-
de 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring
af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/
EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,
2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU
af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Ti-
dende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. no-
vember 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tiden-
de 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets di-
rektiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af
visse direktiver vedrørende miljø på grund af Repu-
blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L
158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbin-
delse med offshore olie- og gasaktiviteter og om æn-
dring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L
178, side 66.«
2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »råstoffer og« til: »råstoffer,«.
3. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »virksomhed.« til: »virksomhed
og«.
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2014-15
Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen
j.nr. 1001/1021-0003
BU000391
4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 4:
»4) beredskab vedrørende tilstødende olie- og naturgas-
rørledningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg
for råolie til sikring af samfundets forsyning af kulbrinter.«
5. I § 1, stk. 3, indsættes efter »gælder også i«: »dansk terri-
torialfarvand,«.
6. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. I denne lov forstås ved følgende:
1) Operatør: Den, som i henhold til en tilladelse udstedt i
medfør af denne lov udfører aktiviteter på vegne af ret-
tighedshaveren eller sole risk-aktiviteter på vegne af
nogle af deltagerne i en tilladelse.
2) Havområdet: Dansk territorialfarvand, dansk eksklusiv
økonomisk zone eller dansk kontinentalsokkel, som de-
fineret i De Forende Nationers Havretskonvention.
3) Rettighedshaver: Den eller de deltagere, som i henhold
til denne lov har en tilladelse til forundersøgelse, til ef-
terforskning og indvinding af råstoffer, til etablering og
drift af rørledningsanlæg, til efterforskning og anven-
delse af undergrunden til lagring eller andre formål end
indvinding eller til videnskabelige undersøgelser. En
rettighedshaver kan bestå af en eller flere fysiske eller
juridiske personer i forening, herunder bevillingshavere
og bistandydere.«
7. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
8. I § 12 a, stk. 1, litra a, ændres »ansøgerens sagkundskab
og økonomiske baggrund« til: »ansøgerens tekniske og fi-
nansielle kapacitet«.
9. I § 17, stk. 2, indsættes efter »dimensioner,«: »transport-
kapacitet,«.
10. Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a. Rettighedshavere med tilladelse til efterforskning
og indvinding af kulbrinter, jf. § 5, eller etablering og drift
af rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af kulbrin-
ter, jf. § 17, skal planlægge for opretholdelse og videreførel-
se af forsyningen af kulbrinter til samfundet i tilfælde af kri-
sesituationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og gen-
nemføre nødvendige foranstaltninger til sikring af egne an-
læg, rørledninger, kritiske systemer og data m.v. Dette gæl-
der også ejere af tilstødende olie- og naturgasrørledningsan-
læg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie, jf. § 1
i lov om etablering og benyttelse af en rørledning til trans-
port af råolie og kondensat og § 4 i lov om kontinentalsok-
len. Rettighedshavere og ejere skal koordinere dette bered-
skab med beredskab efter anden lovgivning.
Stk. 2. Hvis rettighedshaveren eller ejeren består af en el-
ler flere fysiske eller juridiske personer i forening, gælder
stk. 1 for hver enkelt af disse.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om varetagelse af de opgaver, som er an-
ført i stk. 1, herunder om fremsendelse af oplysninger af re-
levans for dette arbejde til ministeren, og nærmere regler om
gennemførelse af EU-regler.«
11. I § 18 b, stk. 1, litra a, ændres »ansøgernes sagkundskab
og økonomiske baggrund« til: »ansøgernes tekniske og fi-
nansielle kapacitet«.
12. § 18 c, stk. 1, affattes således:
»Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi meddeles for et tidsrum af indtil 6 år, der,
såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges
med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen.
Den samlede efterforskningsperiode kan kun undtagelsesvis
overstige 10 år.«
13. I § 18 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Det tidsrum for indvinding, der er fastsat i medfør
af stk. 2 eller i den pågældende tilladelse, kan forlænges, når
særlige omstændigheder taler herfor. Såfremt det samlede
tidsrum for tilladelsen dermed vil overstige 50 år, finder reg-
lerne i § 6 tilsvarende anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
14. I § 23 c, stk. 1, litra a, ændres »ansøgernes sagkundskab
og økonomiske baggrund« til: »ansøgernes tekniske og fi-
nansielle kapacitet«.
15. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Krav til teknisk og finansiel kapacitet, udpegning og
godkendelse af operatører, forsikring, sikkerhedsstillelse og
opdeling af tilladelser m.v.
§ 24 a. Rettighedshaveren til en tilladelse efter §§ 3, 5,
17, 23 eller 24 skal have fornøden teknisk og finansiel kapa-
citet og kunne forventes at udøve virksomheden sådan, at
samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne.
Stk. 2. Den tekniske kapacitet hos rettighedshaveren, jf.
stk. 1, skal være tilstrækkelig til, at virksomheden kan drives
på en ressourcemæssigt forsvarlig måde, og til at uforudsete
hændelser kan håndteres på sikker og betryggende vis. Ret-
tighedshaveren skal herved bl.a. have den fornødne tekniske
kapacitet til at kunne sikre en forsvarlig forberedelse, øje-
blikkelig iværksættelse og uafbrudt fortsættelse af alle de
foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv bered-
skabsindsats og efterfølgende genopretning.
Stk. 3. Den finansielle kapacitet hos rettighedshaveren, jf.
stk. 1, skal være tilstrækkelig til, at rettighedshaveren kan
udføre alle aktiviteter, som indgår i den forestående fase af
virksomheden i henhold til tilladelsen, herunder med en re-
serve til uforudsete udgifter og finansiel sikkerhedsstillelse
til at dække et muligt erstatningsansvar som følge af aktivi-
teterne. Den finansielle kapacitet skal herved bl.a. omfatte
midler til øjeblikkelig iværksættelse og uafbrudt fortsættelse
af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv
beredskabsindsats og efterfølgende genopretning, herunder
fjernelse af anlæg, når produktionen er tilendebragt.
2
§ 24 b. Rettighedshaveren til en tilladelse efter §§ 3, 5,
17, 23 eller 24 skal, hvis virksomheden i henhold til tilladel-
sen er opdelt i faser, forud for overgang til en ny fase i et
program for arbejdsforpligtelserne, inden godkendelse af en
efterforsknings- eller vurderingsboring, jf. § 28, eller en
plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og inden
iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg til indvinding
og transport, jf. § 32 a, dokumentere at have fornøden tek-
nisk og finansiel kapacitet til at kunne udføre den virksom-
hed, der er omfattet af tilladelsen.
Stk. 2. Såfremt en rettighedshaver til en tilladelse ikke do-
kumenterer den fornødne tekniske og finansielle kapacitet,
jf. stk. 1, kan forundersøgelses-, efterforsknings-, indvind-
ings- og afviklingsaktiviteter i henhold til tilladelsen ikke vi-
dereføres, og godkendelser og tilladelser efter § 10, stk. 2 og
3, §§ 17 og 28 ikke meddeles. Rettighedshaveren kan i et så-
dant tilfælde efter ansøgning få fastsat en frist på op til 3
måneder med henblik på afhjælpning af forholdet. Under
særlige omstændigheder kan perioden yderligere forlænges.
Kan forholdet ikke afhjælpes inden for den fastsatte frist, til-
bagekaldes tilladelsen, jf. § 30.
Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren meddeles frist for ind-
hentelse af fornøden dokumentation efter stk. 2, kan klima-,
energi- og bygningsministeren tillade udførelse af visse akti-
viteter. Der kan fastsættes vilkår herfor.
§ 24 c. Klima-, energi- og bygningsministeren kan til enh-
ver tid anmode rettighedshaveren til en tilladelse meddelt ef-
ter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 om at dokumentere, at denne er i
besiddelse af den fornødne tekniske og finansielle kapacitet
til at kunne udføre de aktiviteter, der er omfattet af tilladel-
sen, jf. § 24 a.
Stk. 2. Kan en eller flere af de deltagere, der i forening
udgør en rettighedshaver til en tilladelse, jf. stk. 1, ikke do-
kumentere at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet,
kan klima-, energi- og bygningsministeren give påbud om,
at forholdet afhjælpes inden en nærmere fastsat frist. Der
kan endvidere gives påbud om helt eller delvist at indstille
virksomheden.
§ 24 d. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger en
operatør i forbindelse med meddelelse af tilladelser efter §§
3, 5, 17, 23 eller 24. Alene operatører, der vurderes at besid-
de den nødvendige tekniske og finansielle kapacitet, kan ud-
peges som operatører. Klima-, energi- og bygningsministe-
ren kan fastsætte vilkår for udpegning. Klima- energi- og
bygningsministeren hører tilsynsmyndigheden i henhold til
offshoresikkerhedsloven, inden der udpeges en operatør.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren godkender
en efterfølgende udskiftning af operatøren. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse.
Klima- energi- og bygningsministeren hører tilsynsmyndig-
heden i henhold til offshoresikkerhedsloven, inden der god-
kendes en operatør.
Stk. 3. Rettighedshaveren skal løbende sikre, at operatø-
ren udpeget eller godkendt efter stk. 1 eller 2 har kapacitet
til at opfylde kravene for specifik drift inden for rammerne
af tilladelsen, herunder tage alle rimelige skridt for at sikre,
at operatøren opfylder kravene, udfører sine funktioner og
lever op til sine forpligtelser.
Stk. 4. Træffer tilsynsmyndigheden i henhold til offshore-
sikkerhedsloven afgørelse om, at en operatør ikke længere
har kapacitet til at opfylde de relevante krav i henhold til di-
rektiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbin-
delse med offshore olie- og gasaktiviteter , underretter den
klima-, energi- og bygningsministeren herom. Klima-, ener-
gi- og bygningsministeren underretter rettighedshaveren til
den pågældende tilladelse om afgørelsen.
Stk. 5. I situationer, hvor der er truffet afgørelse om, at en
operatør ikke har kapacitet til at opfylde kravene for specifik
drift inden for rammerne af en tilladelse, jf. stk. 4, 1. pkt.,
overtager rettighedshaveren til den pågældende tilladelse an-
svaret for operatørens forpligtelser fra det tidspunkt, hvor
underretningen efter stk. 4, 2. pkt., er kommet frem. Rettig-
hedshaveren skal straks foreslå en anden operatør til klima-,
energi- og bygningsministerens godkendelse i henhold til
stk. 1.
Stk. 6. Rettighedshaveren til tilladelser efter §§ 3, 5, 17,
23 og 24, hvor der ikke er udpeget en operatør af klima-,
energi- og bygningsministeren, skal inden 6 måneder efter
lovens ikrafttræden indsende ansøgning om godkendelse af
en operatør til klima-, energi- og bygningsministeren. Ope-
ratøren skal opfylde kravene til teknisk og finansiel kapaci-
tet, jf. stk. 1. Kan klima-, energi- og bygningsministeren ik-
ke godkende den operatør, der er indstillet af rettighedsha-
veren, skal rettighedshaveren inden en nærmere angivet frist
foreslå klima-, energi- og bygningsministeren en anden ope-
ratør til ministerens godkendelse. Klima- energi- og byg-
ningsministeren hører tilsynsmyndigheden i henhold til off-
shoresikkerhedsloven, inden der godkendes en operatør. Kli-
ma-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
§ 24 e. En rettighedshavers erstatningsansvar i henhold til
tilladelser efter denne lov skal være dækket af forsikring.
Forsikringen skal give en rimelig dækning ud fra hensynet
til risikoen ved virksomhedens udøvelse og præmieomkost-
ningerne.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan stille
krav om, at yderligere forsikringer tegnes. Klima-, energi og
bygningsministeren kan godkende, at der i stedet for forsik-
ring stilles sikkerhed.
Stk. 3. En rettighedshaver til tilladelser efter §§ 3, 5, 17,
23 eller 24 skal etablere en procedure til sikring af omgåen-
de og passende behandling af erstatningskrav, herunder med
hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende hæn-
delser.
Stk. 4. Proceduren efter stk. 3 skal godkendes af klima-,
energi- og bygningsministeren, som kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
Stk. 5. Rettighedshaveren skal bekendtgøre proceduren ef-
ter stk. 3 for offentligheden.
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om forsikring og sikkerhedsstillelse af den virk-
somhed, der er omfattet af tilladelsen, procedurer og be-
kendtgørelse heraf samt meddelelse af oplysninger om gæl-
3
dende forsikringer til brug for ministerens tilsyn med virk-
somheden.
§ 24 f. I tilladelser efter denne lov kan der fastsættes nær-
mere bestemmelser om, at rettighedshavere skal stille sik-
kerhed til opfyldelse af samtlige forpligtelser i henhold til
tilladelsen. Sikkerheden kan kræves ændret eller suppleret
med et varsel. Sikkerhedsstillelsen skal godkendes af kli-
ma-, energi- og bygningsministeren, som kan fastsætte vil-
kår for godkendelsen.
§ 24 g. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter
ansøgning fra en rettighedshaver godkende, at en tilladelse
meddelt i henhold til §§ 5 eller 23 opdeles i to eller flere til-
ladelser omfattende områder inden for den oprindelige tilla-
delses areal. Tilladelsens vilkår og betingelser vil være gæl-
dende for de enkelte områder efter opdelingen.
Stk. 2. Opdeling af området for en tilladelse meddelt i
medfør af §§ 5 eller 23 må ikke føre til deling af en fore-
komst eller til deling af en geologisk struktur, der kan benyt-
tes eller benyttes til lagring eller til andre formål end indvin-
ding af råstoffer, hvis opdelingen vanskeliggør en hensigts-
mæssig udnyttelse af den pågældende forekomst eller an-
vendelse af den pågældende geologiske struktur.«
16. § 27, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Det kan i tilladelser efter denne lov bestemmes, at
repræsentanter for tilsynet skal kunne overvære møder i ret-
tighedshaverens besluttende organer og andre samarbejdsor-
ganer, der oprettes i forbindelse med virksomhed, der er om-
fattet af tilladelsen. Tilsynet skal indkaldes med samme var-
sel og have samme materiale, herunder mødereferater, som
de øvrige deltagere.«
17. I § 28 indsættes efter »tilfælde«: », jf. dog stk. 2 og 3«.
18. I § 28 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Arbejder i forbindelse med udførelse eller æn-
dring af boringer på havområdet med henblik på efterforsk-
ning og indvinding af kulbrinter i medfør af tilladelser ud-
stedt efter § 5 er ikke omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring
af boringer på havområdet med henblik på efterforskning og
indvinding af kulbrinter i medfør af tilladelser udstedt efter
§ 5 må kun iværksættes, såfremt klima-, energi- og byg-
ningsministerens godkendelse af ressourcemæssige forhold
vedrørende udstyr, program og udførelsesmåde er indhentet
i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te vilkår ved godkendelser efter stk. 1 og 3.«
19. Efter § 28 c indsættes:
»§ 28 d. Udførelse af en efterforskningsboring på havom-
rådet, hvor efterforskningsmålet er kulbrinter, fra anlæg,
som ikke benyttes til indvinding, må kun iværksættes, hvis
der forinden har været foretaget en tidlig og effektiv offent-
lig deltagelse vedrørende de eventuelle virkninger af de
planlagte aktiviteter på miljøet i henhold til regler, som gen-
nemfører andre EU-regler end direktiv 2013/30/EU af 12.
juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteter, herunder direktiv 2001/42/EF af 27. juni
2001 om vurdering af bestemte planers og programmers ind-
virkning på miljøet eller 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projekters ind-
virkning på miljøet.
Stk. 2. Er der ikke iværksat foranstaltninger som anført i
stk. 1, sikrer klima-, energi- og bygningsministeren, at der
sker offentlig inddragelse. Ministeren fastsætter regler om
underretning og høring af offentligheden, de berørte myn-
digheder og organisationer, herunder om tidsrammer her-
for.«
20. I § 29 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan alene
godkende overdragelser som nævnt i stk. 1, hvis rettigheds-
haveren også efter overdragelsen skønnes at have den for-
nødne tekniske og finansielle kapacitet, og kan forventes at
udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig
indsigt i og gavn af denne. Ministeren kan stille vilkår for
godkendelse af overdragelser.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
21. Efter § 29 indsættes:
»§ 29 a. En deltager i en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23
som helt eller delvis overdrager tilladelsen, er subsidiært
økonomisk ansvarlig over for de øvrige deltagere med andel
i tilladelsen for så vidt angår udgifter til afvikling af anlæg,
herunder afvikling af påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som
eksisterer på tidspunktet for overdragelsen. Den overdragen-
de deltager er subsidiært økonomisk ansvarlig overfor sta-
ten, hvis de udgifter, der er nævnt i første punktum, ikke
dækkes af en anden deltager i tilladelsen.
Stk. 2. En overdragende deltager er ligeledes subsidiært
økonomisk ansvarlig overfor staten for de i stk. 1 omhandle-
de udgifter, såfremt staten har måttet påtage sig afvikling for
rettighedshaverens regning.
Stk. 3. Det økonomiske ansvar efter stk. 1 og 2 beregnes
på grundlag af størrelsen af den overdragede andels del af
omkostningerne til gennemførelse af afviklingen.
Stk. 4. Den overdragende deltagers økonomiske ansvar
gælder uanset, om andelen eller dele heraf senere overdra-
ges, dog således at krav først rettes mod den deltager, som
senest overdrog andelen.
Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse efter § 29
af en overdragelse af en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, el-
ler en andel af en sådan, at den overdragende deltager har
afgivet en erklæring om subsidiært ansvar, jf. stk. 1- 4, over
for de deltagere, som til enhver tid udgør rettighedshaveren
til tilladelsen, og over for staten.
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren skal god-
kende erklæringer efter stk. 5 og kan fastsætte vilkår her-
for.«
22. Efter § 32 indsættes:
»§ 32 a. Ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter
§§ 10, 17, 23 eller 28 skal ledsages af en plan for afvikling
4
af samtlige anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøg-
ningen samt alle eventuelt tidligere godkendte anlæg og in-
stallationer m.v. i forbindelse med den tilladelse efter §§ 5,
17 eller 23, som ansøgningen vedrører.
Stk. 2. I afviklingsplanen skal indgå en opgørelse af de
forventede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen,
samt hvorledes der etableres sikkerhed for, at midlerne til
gennemførelse af afviklingsplanen er til rådighed. Afvik-
lingsplanen skal godkendes af klima-, energi- og bygnings-
ministeren. Der kan fastsættes vilkår for godkendelsen.
Stk. 3. Godkendelse efter § 28, stk. 1 eller 3, af et pro-
gram for midlertidigt at efterlade en efterforsknings- eller
vurderingsboring kan kun meddeles, hvis rettighedshaver
har stillet sikkerhed for udgifterne til permanent lukning.
Stk. 4. Rettighedshavere til tilladelser omfattende anlæg
og installationer m.v. til brug for virksomhed omfattet af lo-
ven, som er etableret inden den 19. juli 2015, og anlæg og
installationer m.v., som er godkendt efter §§ 10, 17 eller 23,
men som endnu ikke er etableret på dette tidspunkt, skal in-
den den 19. juli 2018 fremsende afviklingsplaner for deres
anlæg til klima-, energi- og bygningsministerens godkendel-
se. Afviklingsplaner skal dog fremsendes senest 2 år inden
en tilladelses ophør eller senest 2 år før det tidspunkt, hvor
et eller flere anlæg forventes at ville have udtjent deres for-
mål. Afviklingsplanerne skal godkendes af klima-, energi-
og bygningsministeren, som kan fastsætte vilkår for godken-
delsen.
Stk. 5. Rettighedshavere og ejere af anlæg og installatio-
ner m.v. etableret i medfør af lov om etablering og benyttel-
se af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, skal ligeledes
fremsende afviklingsplaner for så vidt angår anlæg fra Nord-
søen og indtil første terminal på land. Afviklingsplanerne
skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren,
som kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
Stk. 6. Afviklingsplaner efter stk. 1 og 3 skal omfatte af-
vikling af samtlige anlæg og installationer m.v. og en opgø-
relse af forventede udgifter til gennemførelse af planen. I af-
viklingsplanen skal indgå, hvordan og på hvilke tidspunkter
der etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af
afviklingsplanerne er til rådighed.
Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om indholdet af en afviklingsplan, herun-
der om de forudsætninger, som skal anvendes for afvikling
af anlæg og installationer m.v., opgørelse af udgifterne og
krav til etablering af sikkerhed for midler til fjernelse. Mini-
steren kan endvidere fastsætte nærmere regler om opgørelse
af udgifter og krav til etablering af sikkerhed for midler til
permanent lukning af efterforsknings- og vurderingsborin-
ger.«
23. Efter § 34 a indsættes:
Ȥ 34 b. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fast-
sætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra mini-
steren om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.«
24. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, ændres »§§ 28 a og 28
b« til: »§§ 28 a eller 28 b«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 19. juli 2015.
§ 3
Stk. 1. § 28, stk. 2 og 3, i lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, finder
anvendelse for arbejder, som er under udførelse eller påbe-
gyndes den 19. juli 2016 eller senere.
Stk. 2. § 28 d, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, finder
ikke anvendelse på efterforskningsboringer, der udføres på
baggrund af tilladelser meddelt inden den 18. juli 2013.
Stk. 3. § 1, nr. 21, finder anvendelse på overdragelser
godkendt efter § 29, stk. 1, i lov om anvendelse af Dan-
marks undergrund, hvis godkendelsen er givet efter lovens
ikrafttræden.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
1.2. Lovforslagets baggrund
1.2.1 Offshoresikkerhedsdirektivet
1.2.1.1 Formål og indhold
1.2.1.2 Tidsfrister for gennemførelse
1.2.1.3 Relevant lovgivning
1.2.1.4 Gældende retstilstand og behov for lovændringer
1.2.2 Krav, der går videre end offshoresikkerhedsdirektivets krav, og andre ændringer
1.3 Hovedlinjerne i lovforberedelsen
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Sikkerhedsmæssige forhold ved arbejder i boringer, teknisk og finansiel kapacitet hos rettighedshaveren, afviklings-
planer og offentlig inddragelse ved efterforskningsboringer.
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Beredskab til sikring af energiforsyning
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forlængelse af geotermitilladelser
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Repræsentant for tilsynet skal kunne overvære møder i rettighedshavers såvel tekniske som besluttende samarbejds-
organer
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v.
2.5.1 Gældende ret
2.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Opdeling af tilladelser
2.6.1 Gældende ret
2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Forsikringer og lign.
2.7.1 Gældende ret
2.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Digital kommunikation
2.8.1 Gældende ret
2.8.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål og hovedindhold
Hovedformålet med de foreslåede ændringer i Lov om an-
vendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011, er at gen-
nemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direk-
tiv 2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet). Direktivet
har som formål at forebygge større ulykker i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter og begrænse konse-
kvenserne for personer og havmiljø, hvis der alligevel sker
en ulykke. Gennemførelsen af direktivet sker bl.a. ved æn-
dringer i undergrundsloven. Direktivet er medtaget som bi-
6
lag 2 til lovforslaget. Om den øvrige gennemførelse af off-
shoresikkerhedsdirektivet henvises til afsnit 1.2.1.2.
Det foreslås at udstrække visse af direktivets krav til også at
gælde for andre aktiviteter efter undergrundsloven end olie/
gas-aktiviteter på havområdet. Der vil således være tale om
en overopfyldelse af enkelte af direktivets bestemmelser.
Overopfyldelsen består i, at direktivets krav til olieselskaber
med aktiviteter på havområdet i medfør af undergrundslo-
ven udvides til også at omfatte selskaber med aktiviteter på
land. Overopfyldelsen vedrører krav til rettighedshaveres
sagkundskab og finansielle kapacitet, krav om udarbejdelse
af afviklingsplaner for udtjente anlæg samt etablering af
procedurer for sikring af omgående og passende behandling
af erstatningskrav. Lovforslaget har endvidere til formål at
foretage nogle justeringer af den gældende lovgivning ud fra
de hidtidige erfaringer med lovens bestemmelser vedrørende
mulighed for at forlænge geotermitilladelser, tilsynets mu-
lighed for at overvære møder, subsidiært ansvar for omkost-
ninger til afvikling af etablerede anlæg m.v., afviklingspla-
ner, præcisering af rammer ved opdeling af tilladelser, præ-
cisering af rammer vedrørende forsikring, samt indførelse af
hjemmel om digital kommunikation. Endelig indføres en be-
stemmelse om beredskabsplanlægning til sikring af energi-
forsyning.
1.2 Lovforslagets baggrund
1.2.1 Offshoresikkerhedsdirektivet
1.2.1.1 Formål og indhold
Offshoresikkerhedsdirektivet, som trådte i kraft den 18. juli
2013, fastsætter en række krav til sikkerheds- og miljømæs-
sig regulering af olie- og gasaktiviteter på havområdet i
medlemsstaterne, herunder regulering af myndighedsfunkti-
onen. Sigtet hermed er at skabe et ensartet retsgrundlag, der
kan danne grundlag for en effektiv forebyggelse af større
uheld i forbindelse med kulbrinteaktiviteter på havområdet,
uanset i hvilke EU-farvande, de indtræffer, at begrænse føl-
gerne af disse og at sikre, at det står klart, hvem erstatnings-
ansvaret påhviler ved et sådant større uheld. Direktivet fast-
sætter bl.a., at den myndighed, der varetager opgaver vedrø-
rende sikkerhed og miljø (benævnt den kompetente myndig-
hed) ikke må være en del af den myndighed, der regulerer
de økonomiske aspekter af aktiviteterne, herunder giver til-
ladelser til udnyttelse af undergrunden (benævnt ressource-
myndigheden). Af forarbejderne til direktivet og i betragt-
ningerne fremgår det, at dette adskillelsesprincip er en lære
fra store ulykker på havområdet, senest Macondo-ulykken i
Den Mexicanske Golf.
I Danmark varetages myndighedsopgaverne vedrørende sik-
kerhed, sundhed og visse miljøaspekter i dag af Energisty-
relsen (den i direktivets forstand såkaldte kompetente myn-
dighed), som også varetager de økonomiske myndighedsop-
gaver herunder tildeling af tilladelser i forbindelse med olie-
og gasaktiviteter på havområdet og på land (ressourcemyn-
digheden). Beredskab i forbindelse med spild af olie og ke-
mikalier varetages af Miljøstyrelsen.
Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet vil medføre
en adskillelse af den kompetente myndighed fra ressource-
myndigheden. Det sker konkret med en overflytning af de
sikkerhedsmæssige opgaver på havområdet til Arbejdstilsy-
net fra Energistyrelsen, som så bevarer opgaverne som res-
sourcemyndighed.
Af speciel relevans for undergrundsloven er direktivets be-
stemmelser om definitioner (artikel 2), sikkerheds- og miljø-
mæssige hensyn vedrørende koncessioner, herunder ansøge-
res tekniske og finansielle kapacitet til at udføre aktiviteter-
ne indenfor rammerne af tilladelsen (artikel 4), offentlig del-
tagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasef-
terforskningsboringers virkninger på miljøet (artikel 5), dele
af krav til drift og operatører i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter inden for koncessionsområder (artikel
6), erstatningsansvar for miljøskader (artikel 7) og krav om
sanktioner (artikel 34).
Direktivet indeholder i artikel 2 en række definitioner, som
er relevante for de af direktivets bestemmelser, som gen-
nemføres ved ændringen af undergrundsloven. Artikel 2, nr.
2, 5 og 11, er herefter medtaget i lovforslaget, dog med
sproglige ændringer. Således er direktivets betegnelse off-
shore i lovforslaget betegnet som på havområdet, direktivets
betegnelse operatør er bredere defineret i lovforslaget, da
undergrundsloven omhandler andre aktiviteter end olie- og
gasaktiviteter og direktivets betegnelse koncessionshaver er
i lovforslaget betegnet rettighedshaver, da undergrundsloven
i forvejen benytter sig af sidstnævnte betegnelse. Definiti-
onsmæssigt dækker koncessionshaver og rettighedshaver
over det samme. De relevante definitioner i direktivet, som
det ikke er fundet hensigtsmæssigt at medtage i lovforslaget,
gennemgås nærmere under de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 6.
Direktivets artikel 4, stk. 1, kræver, at medlemsstaterne sik-
rer, at afgørelser om udstedelse eller overførsel af koncessi-
oner til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter tager hen-
syn til den kapacitet, som ansøgeren om en sådan koncessi-
on har, til at opfylde kravene til aktiviteterne inden for ram-
merne af koncessionen som krævet i de relevante bestem-
melser i EU-lovgivningen, navnlig offshoresikkerhedsdirek-
tivet. Der stilles i direktivets artikel 4, stk. 2, krav om, at ved
vurdering af en ansøgers tekniske og finansielle kapacitet,
som i undergrundsloven har været benævnt fornøden sag-
kundskab og økonomisk baggrund, i særdeleshed inddrages:
a) risici, farer og alle andre relevante oplysninger vedrøren-
de det pågældende koncessionsområde, herunder eventuelt
omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet, jf. artikel
8, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/56/EF, b) den relevante fase
af olie- og gasaktiviteterne, c) ansøgerens finansielle kapaci-
tet, herunder alle finansielle sikkerhedsstillelser til at dække
det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindel-
se med de pågældende olie- og gasaktiviteter, herunder er-
statningsansvar for potentielle økonomiske skader, hvis et
7
sådant erstatningsansvar har hjemmel i national ret, d) de
oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens sikkerheds-
og miljøresultater, herunder med hensyn til større uheld,
hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i forbindelse
med hvilke der blev anmodet om koncession.
Det følger af artikel 4, stk. 3, i direktivet, at medlemsstater-
ne sikrer, at den koncessionsgivende myndighed ikke udste-
der en koncession, medmindre den er tilfreds med ansøge-
rens godtgørelse om, at ansøgeren har truffet eller vil træffe
passende foranstaltninger på grundlag af ordninger, som
medlemsstaterne beslutter, til dækning af det potentielle er-
statningsansvar, som kan opstå i forbindelse med ansøgerens
offshore olie- og gasaktiviteter. En sådan foranstaltning skal
være på plads og virksom fra starten af offshore olie- og
gasaktiviteterne. Medlemsstaterne skal kræve, at ansøgere
på passende vis forelægges dokumentation for teknisk og fi-
nansiel kapacitet og eventuelle andre relevante oplysninger
vedrørende det område, der er omfattet af koncessionen og
den relevante fase af offshore olie- og gasaktiviteterne.
Det følger af artikel 4, stk. 3, at medlemsstaterne kræver, at
medlemsstaterne desuden skal fremme anvendelsen af bære-
dygtige finansielle instrumenter og andre ordninger for at bi-
stå koncessionsansøgere med at påvise, at de har en tilstræk-
kelig finansiel kapacitet.
Koncessionshavere skal endvidere opretholde en tilstrække-
lig stor kapacitet til at opfylde deres finansielle forpligtelser,
der følger af erstatningsansvar for offshore olie- og gasakti-
viteter.
Efter stk. 3 kræves endvidere, at medlemsstaterne som mini-
mum indfører procedurer til at sikre omgående og passende
behandling af erstatningskrav, herunder skadeserstatning for
grænseoverskridende hændelser.
Direktivets artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den koncessionsgi-
vende myndighed eller koncessionshaveren skal udpege den
operatør, som skal udføre de aktiviteter, som tilladelsen om-
fatter. Hvis koncessionshaveren udpeger operatøren, skal
myndigheden på forhånd underrettes herom. I disse tilfælde
kan den koncessionsgivende myndighed, om nødvendigt i
samråd med den kompetente myndighed, gøre indsigelser
mod udpegelsen og kræve, at der udpeges en anden egnet
operatør eller at koncessionshaveren selv påtager sig for-
pligtelsen til at udføre aktiviteterne i medfør af tilladelsen.
Ved vurdering af ansøgerens tekniske og finansielle kapaci-
tet skal der efter direktivets artikel 4, stk. 6, lægges særlig
vægt på alle miljømæssigt følsomme hav- og kystmiljøer,
klimaforandringer, såsom salt- og havgræsenge, og beskyt-
tede havområder, såsom særlige bevaringsområder i henhold
til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, særlige beskyttede
områder i henhold til Europe-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af
vilde fugle og beskyttede havområder som aftalt af Unionen
eller de berørte medlemsstater inden for rammerne af inter-
nationale eller regionale aftaler, som de er part i.
Det følger af direktivets artikel 5, stk. 1, at såfremt efter-
forskningsboringer ikke har været underkastet en offentlig
høring i henhold til andre EU-regler, navnlig direktiv
2001/42/EF eller direktiv 2011/92/EU, skal medlemsstaterne
sørge for, at der træffes foranstaltninger for offentlighedens
inddragelse efter de nærmere regler i artikel 5, stk. 2. Dette
gælder dog efter direktivets artikel 5, stk. 3, ikke for efter-
forskningsboringer i områder, der var omfattet af en tilladel-
se inden direktivets ikrafttrædelse den 18. juli 2013.
Det fremgår af direktivets artikel 6, stk. 1, at medlemsstater-
ne skal sikre, at produktionsanlæg og tilknyttet infrastruktur
kun drives i et koncessionsområde og kun af operatører, der
er udpeget til det formål i henhold til artikel 4, stk. 4. Det
kan i den forbindelse nævnes, at der efter gældende ret for
nærmere bestemte områder meddeles tilladelse til efterforsk-
ning og indvinding af råstoffer og efterfølgende etablering
af anlæg og tilknyttet infrastruktur. Artikel 6, stk. 2, fastsæt-
ter, at medlemsstaterne skal kræve, at koncessionshavere
sikrer, at operatører har kapacitet til at opfylde kravene for
specifik drift inde for koncessionens rammer. Artikel 6, stk.
3, fastsætter desuden krav om, at medlemsstaterne skal kræ-
ve, at koncessionshaverne i forbindelse med alle olie- og
gasaktiviteter tager alle rimelige skridt for at sikre, at opera-
tørerne opfylder kravene, udfører deres funktioner og lever
op til deres forpligtelser fastsat i henhold til direktivet. Arti-
kel 6, stk. 4, fastsætter krav om, at såfremt den kompetente
myndighed beslutter, at en operatør ikke opfylder de rele-
vante krav i direktivet, skal den koncessionsgivende myn-
dighed underrettes herom. Den koncessionsgivende myndig-
hed skal herefter kontakte koncessionshaveren, som herefter
skal sørge for udførelsen af operatørens forpligtelser, og
straks foreslå en anden operatør til den koncessionsgivende
myndigheds godkendelse.
Direktivets artikel 7 fastsætter, at medlemsstaterne skal sik-
re, at koncessionshavere er økonomisk ansvarlige for fore-
byggelse og afhjælpning af miljøskader som defineret i di-
rektiv 2004/35/EF. Erstatningsansvaret omfatter miljøskader
forvoldt af offshore olie- og gasaktiviteter udført af eller på
vegne af koncessionshaveren eller operatøren.
Endelig kræver direktivets artikel 34, at medlemsstaterne
fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af
de bestemmelser i direktivet som gennemføres ved loven.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsernes grovhed og af afskrækkende virkning.
1.2.1.2 Tidsfrister for gennemførelse
Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest den 19.
juli 2015. Offshoresikkerhedsdirektivet gennemføres delvis
ved en ændring af undergrundsloven ved dette lovforslag.
De resterende dele af direktivet er gennemført dels ved en
ændring i 2014 af lov om sikkerhed m.v. på offshoreanlæg
(offshoresikkerhedsloven), lov om beskyttelse af havmiljøet
8
(havmiljøloven), og lov om undersøgelse, forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven), jf. lov nr.
1499 af 23. december 2014 om ændring af lov om sikkerhed
m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og
transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og
miljøskadeloven, dels ved bestemmelser på bekendtgørel-
sesniveau i medfør af disse love.
1.2.1.3 Relevant lovgivning
Dele af offshoresikkerhedsdirektivets krav om sikkerheds-
og miljømæssige hensyn vedrørende koncessioner (artikel
4), offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore
olie- og gasefterforskningsboringers virkninger på miljøet
(artikel 5) samt offshore olie- og gasaktiviteter inden for
koncessionsområder (artikel 6) gennemføres i undergrund-
sloven. Direktivets krav om erstatningsansvar for miljøska-
der (artikel 7) og om sanktioner (artikel 34) er allerede om-
fattet af undergrundslovens bestemmelser.
1.2.1.4 Gældende retstilstand og behov for lovændringer
De grundlæggende principper i direktivet ligger tæt op ad
den eksisterende lovgivning på området, men der er behov
for ændringer som følge af nye krav til forebyggelse og be-
grænsning af konsekvenserne af større ulykker.
På visse områder er undergrundslovens regler allerede på
højde med de bestemmelser, som offshoresikkerhedsdirekti-
vet fastsætter. Det drejer sig om bestemmelserne vedrørende
krav til at produktionsanlæg og tilknyttet infrastruktur i for-
bindelse med offshore olie- og gasaktiviteter kun kan drives
i et koncessionsområde (artikel 6, stk. 1), erstatningsansvar
for miljøskader (artikel 7) og om sanktioner (artikel 34).
Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet kræver her-
udover i et vist omfang lovændringer. Direktivets bestem-
melser om sikkerheds- og miljømæssige hensyn vedrørende
koncessioner (artikel 4), offentlig deltagelse i forbindelse
med planlagte offshore olie- og gasefterforskningsboringers
virkninger på miljøet (artikel 5) samt offshore olie- og gas-
aktiviteter inden for koncessionsområder (artikel 6) medfø-
rer således, at det er nødvendigt at ændre eller udvide de ek-
sisterende bestemmelser i loven og i et vist omfang indføre
nye bestemmelser.
Enkelte af de ændringer, der er nødvendige for at gennemfø-
re direktivets artikel 5, vil kunne gennemføres administrativt
ved ændringer af reglerne i VVM-bekendtgørelsen. Det
drejer sig om fastsættelse af regler om underretning og hø-
ring af offentligheden og de berørte myndigheder og organi-
sationer samt om fastsættelse af tidsrammer herfor. Klima-,
energi- og bygningsministeren vil foretage de nødvendige
ændringer i denne bekendtgørelse inden gennemførelsesfri-
stens udløb.
1.2.2 Krav, der går videre end offshoresikkerhedsdirektivets
krav, og andre ændringer
Offshoresikkerhedsdirektivet er et såkaldt minimumsdirek-
tiv, hvilket indebærer, at medlemsstaterne er forpligtede til
at sikre, at den nationale retstilstand som minimum opfylder
direktivets krav, men samtidigt har ret til at indføre krav, der
går videre end direktivets.
Offshoresikkerhedsdirektivet foreskriver i artikel 4, at rettig-
hedshavere til tilladelser til efterforskning og indvinding af
kulbrinter i forbindelse med udstedelse eller overførsel af
tilladelser skal have vurderet deres tekniske og finansielle
kapacitet i forhold til hver fase i offshore olie og gasaktivite-
ter. Offshoresikkerhedsdirektivet omhandler aktiviteter, an-
læg m.v. på havområdet. I Danmark er sådanne tilladelser
meddelt efter undergrundsloven.
Efter de gældende bestemmelser i undergrundslovens § 5
skal der forud for tildeling af en tilladelse foretages en vur-
dering af om ansøgere til tilladelse til efterforskning og ind-
vinding af råstoffer har den fornødne sagkundskab og øko-
nomiske baggrund til at kunne udøve den virksomhed, som
omfattes af tilladelsen. Dette gælder såvel for ansøgere til
tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas som
ansøgere til tilladelser til efterforskning og indvinding af an-
dre råstoffer. Bestemmelsen gælder desuden både på land og
på havområdet. Den nuværende bestemmelse har imidlertid
i praksis givet anledning til problemer, da mindre selskaber,
som har ansøgt om tilladelse kun har kunnet dokumentere
finansiel kapacitet til færdiggørelse af første fase af efter-
forskningsaktiviteterne. Ligeledes ville disse selskaber næp-
pe selv have teknisk kapacitet til at stå for udførelse af en
boring sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Selskabernes hensigt
har været at sælge deres andel i tilladelsen til større selska-
ber, hvis der identificeres interessante prospekter. Den nu-
værende udformning af loven giver ikke direkte mulighed
for at give tilladelse til den indledende efterforskning og for-
beholde sig stillingtagen til efterfølgende faser.
Det foreslås, at de krav, der i medfør af offshoresikkerheds-
direktivet skal stilles til olieselskaber med aktiviteter på hav-
området ligeledes kommer til at omfatte selskaber med akti-
viteter på land, hvilket kan karakteriseres som en overopfyl-
delse af direktivet. Det foreslås endvidere, at der indsættes
bestemmelser i loven, der sikrer, at der fremover vil kunne
stilles krav til teknisk og finansiel formåen på linje med di-
rektivets krav til alle rettighedshavere, og ikke kun til rettig-
hedshavere til kulbrintetilladelser. Krav af denne karakter til
rettighedshavere til tilladelser, der omfatter de øvrige råstof-
fer og rørledninger, der er omfattet af undergrundsloven,
kan ligeledes karakteriseres som en overopfyldelse af direk-
tivet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og de speci-
elle bemærkninger hertil.
Baggrunden for forslaget er, at eventuelle skadevirkninger
fra aktiviteter på land, f.eks. boringer og lagring i under-
grunden, vil kunne være lige så omfattende og alvorlige som
skadevirkninger fra aktiviteter på havområdet. Hertil kom-
mer, at der generelt er flere interessenter og konkurrerende
interesser på landområdet. Endelig er det lige så vigtigt at
9
sikre, at selskaberne har kapacitet til at afvikle udtjente an-
læg på land som på havområdet.
Direktivets krav om indførelse af procedurer til sikring af
omgående og passende behandling af erstatningskrav for så
vidt angår tilladelser til efterforskning og indvinding af kul-
brinter på havområdet udstrækkes til at gælde for alle tilla-
delser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, og dette uanset om der er
tale om aktiviteter på land eller på havområdet. Der er såle-
des tale om en overopfyldelse af direktivets bestemmelser.
Overopfyldelsen er dog velbegrundet, da det er vigtigt, at
eventuelle skadelidte har en enkel og gennemskuelig adgang
til at få behandlet erstatningskrav, uanset hvilken bestem-
melse i undergrundsloven tilladelsen er meddelt efter. Da
der allerede i dag i de fleste tilladelser er krav om, at aktivi-
teterne i medfør af tilladelserne er forsikrede, vil udarbejdel-
sen af en procedure være en begrænset opgave for rettig-
hedshaverne.
Generelt er aktivitetsniveauet på land langt mindre end akti-
vitetsniveauet på havområdet. Undergrundslovens §§ 5 og
23 indeholder i dag bestemmelser, hvorefter tilladelser kun
kan meddeles ansøgere, som har den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet. Dette omfatter også andre tilladelser
end efterforskning og indvinding af kulbrinter som f.eks. ef-
terforskning og indvinding af andre råstoffer eller lagring el-
ler anden anvendelse af undergrunden. Ved meddelelse af
tilladelser til etablering og drift af rørledninger i medfør af §
17 kan der stilles vilkår herom i tilladelsen. Det vurderes på
denne baggrund, at de økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet af overopfyldelsen er begrænsede.
Herudover indebærer lovforslaget, at der vil blive fastsat
krav om beredskab til sikring af samfundets energiforsyning
af kulbrinter. Der er ikke her tale om direktivopfyldelse,
men om udmøntning af krav i beredskabsloven. Kravene vil
blive rettet dels mod rettighedshavere til tilladelser til hen-
holdsvis efterforskning og indvinding af kulbrinter eller
etablering og drift af rørledningsanlæg dels mod ejere af til-
stødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaci-
liteter og terminalanlæg. Hvis rettighedshaveren eller ejeren
består af en eller flere fysiske eller juridiske personer i for-
ening, gælder kravet for hver enkelt af disse. Forslaget er en
konsekvens af, at offshoresikkerhedsloven, der til dels inde-
holder tilsvarende bestemmelser, flyttes fra klima-, energi-
og bygningsministerens ressort til beskæftigelsesministerens
ressort. Herudover er der tale om en udbygning af de gæl-
dende bestemmelser for at sikre, at loven indeholder en op-
dateret bestemmelse om beredskab, som dækker hele værdi-
kæden af produktion, rørledningstransport, separations- eller
terminalvirksomhed m.v. for råolie og naturgas. Den fore-
slåede bestemmelse komplementerer tilsvarende bestemmel-
ser om beredskab i andre forsyningslove på energiområdet,
herunder elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.
Endelig foreslås indført bestemmelser om mulighed for at
forlænge geotermitilladelser og enkelte andre ændringer,
som ikke relaterer sig til gennemførelsen af offshoresikker-
hedsdirektivet.
1.3 Hovedlinjerne i lovforberedelsen
Som led i lovforberedelsen har Energistyrelsen været i kon-
takt med de myndigheder i bl.a. UK, Irland, Nederlandene
og Frankrig, der har ansvaret for gennemførelsen af offsho-
resikkerhedsdirektivet.
Endvidere har Energistyrelsen afholdt møde med branche-
foreningen Olie Gas Danmark, hvor hovedlinjerne i udkastet
til lovforslag blev præsenteret.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Sikkerhedsmæssige forhold ved arbejder i boringer, tek-
nisk og finansiel kapacitet hos rettighedshaveren, afviklings-
planer og offentlig inddragelse ved efterforskningsboringer.
2.1.1 Gældende ret
For aktiviteter omfattet af undergrundsloven varetages myn-
dighedsopgaverne vedrørende sikkerhed, sundhed og visse
miljøaspekter i dag af Energistyrelsen. Dette gælder også
godkendelse af udstyr, program og udførelsesmåde af borin-
ger både på land og på havområdet i medfør af lovens § 28.
Dog varetager Arbejdstilsynet de sikkerhedsmæssige for-
hold for udstyr over jordoverfladen ved boringer og seismi-
kindsamling på land.
For tilladelser til virksomhed omfattet af undergrundsloven
godkender Energistyrelsen i dag den operatør, som skal ud-
føre arbejdet på rettighedshavers vegne. Undergrundsloven
indeholder ikke procedurer til sikring af, at der udpeges en
ny operatør, hvis der træffes afgørelse om, at operatøren ik-
ke har kapacitet til at opfylde krav fastsat i medfør af loven.
I medfør af lovens § 5, stk. 3, kan tilladelser til efterforsk-
ning og indvinding af råstoffer omfattet af loven alene tilde-
les ansøgere, der skønnes at have fornøden sagkundskab og
økonomisk baggrund, og som kan forventes at udøve virk-
somheden således, at samfundet har mest mulig indsigt i og
gavn af denne. Lovforslaget vil give hjemmel til at der ved
hver overgang til en fase med nye aktiviteter i tilladelsen
skal foretages en vurdering af om der er den fornødne tekni-
ske og finansielle kapacitet hos de deltagere, som udgør ret-
tighedshaveren til en tilladelse.
I medfør af lovens § 33 fastsættes der i tilladelser efter loven
nærmere bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens
udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse skal forhol-
des med anlæg, der er etableret af rettighedshaveren, samt
om, hvorledes der skal forholdes med anlæg, der forinden
har udtjent deres formål. Der er ingen finansielle krav til
sikring af midler til afvikling af anlæg, som er etableret i
medfør af tilladelsen.
Efter gældende ret, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 632 af
11. juni 2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende
internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter,
lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore fremgår,
10
er det Energistyrelsen, der afgør, om der skal udarbejdes en
VVM-redegørelse i forbindelse med ansøgning om godken-
delse af en efterforskningsboring efter § 4, stk. 2, nr. 3, i be-
kendtgørelsen. Såfremt der ikke skal udarbejdes VVM-rede-
gørelse, offentliggøres afgørelsen herom senest samtidig
med, at godkendelse eller tilladelse meddeles ansøgeren. Så-
fremt Energistyrelsen afgør, at der skal udarbejdes en VVM-
redegørelse vil der ske offentlig inddragelse i forhold til de
eventuelle miljøpåvirkninger i form af en høring. Det skal i
den forbindelse nævnes, at der i 2012 i forbindelse med ud-
arbejdelse af en strategisk miljøvurdering (SMV) for bl.a.
efterforskning og indvinding af olie og gas i rundeområdet
vest for 6° 15’ østlig længde, blev foretaget en offentlig hø-
ring. Åben-dør-området, som omfatter resten af det danske
område har ikke været underkastet en SMV for efterforsk-
ning og indvinding af olie og gas.
2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Offshoresikkerhedsdirektivet fastsætter bl.a., at den myndig-
hed, der varetager opgaver vedrørende sikkerhed og miljø
(den kompetente myndighed) ikke må være en del af den
myndighed, der regulerer de økonomiske aspekter af aktivi-
teterne, herunder giver tilladelse til udnyttelse af undergrun-
den (den koncessionsgivende myndighed), jf. direktivets be-
tragtning 20. I medfør af direktivets artikel 6, stk. 6, skal
den kompetente myndighed acceptere en rapport om større
farer, før brøndaktiviteter (i lovforslaget benævnt arbejder i
boringer) eller kombineret drift kan påbegyndes eller fort-
sættes. Brøndaktiviteter eller kombineret drift skal desuden
anmeldes til den kompetente myndighed inden disse aktivi-
teter påbegyndes eller fortsættes.
Med henblik på gennemførelse af offshoresikkerhedsdirekti-
vet er der indført nye bestemmelser i offshoresikkerhedslo-
ven om godkendelse af arbejder i boringer, som anvendes til
efterforskning og indvinding af olie og gas på havområdet,
jf. lov nr. 1499 af 23. december 2014. Bestemmelserne, der
finder anvendelse fra den 19. juli 2016 omfatter blandt andet
godkendelse af udstyr og udførelsesmåde for arbejder i så-
danne boringer. Forhold af sikkerhedsmæssig karakter ve-
drørende udførelse af arbejder i boringer, der anvendes til
efterforskning og indvinding af olie og gas på havområdet,
reguleres således fremover i offshoresikkerhedsloven og
skal ikke længere være omfattet af godkendelser efter be-
stemmelserne i undergrundsloven. Der er dog fortsat behov
for godkendelser af programmer for arbejder i boringer på
havområdet omfattende blandt andet godkendelse af borin-
gers placering, indretning og anvendelse samt programmer
for indhentning af oplysninger om undergrunden. Godken-
delsesbeføjelsen forudsættes delegeret til Energistyrelsen ef-
ter undergrundslovens § 37.
Godkendelse af ressourcemæssige forhold for boringer på
havet skal fortsat reguleres af undergrundsloven. Det samme
gælder andre aktiviteter på havområdet, såsom borestedsun-
dersøgelser og seismiske undersøgelser m.v. Boringer på
land skal ligeledes fortsat reguleres i undergrundsloven for
så vidt angår såvel ressourcemæssige som sikkerhedsmæssi-
ge forhold under jordoverfladen. Miljø- og sikkerhedsmæs-
sige forhold udenfor boringen, altså på overfladen, vil som
hidtil blive varetaget af anden lovgivning.
Det foreslås, at den koncessionsgivende myndighed (Energi-
styrelsen) også fremover skal godkende den operatør, som
udfører arbejder på vegne af en rettighedshaver, og at Ener-
gistyrelsen underretter rettighedshaveren, hvis den kompe-
tente myndighed (tilsynsmyndigheden) i medfør af offshore-
sikkerhedslovgivningen træffer afgørelse om, at en operatør
ikke længere har kapacitet til at opfylde direktivets krav, jf.
forslagets § 1, nr. 15. Rettighedshaveren skal herefter tage
ansvaret for operatørforpligtelserne og skal desuden straks
foreslå en anden operatør til Energistyrelsens godkendelse.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den til enhver tid
aktuelle operatør for en tilladelse har kompetence til at vare-
tage operatørskabet på betryggende vis. Inden Energistyrel-
sen godkender en ny operatør for en tilladelse, vil styrelsen
høre den kompetente myndighed.
Med henblik på at gennemføre direktivets krav til rettig-
hedshavere og operatører foreslås endvidere indført bestem-
melser i §§ 24 a - d i undergrundsloven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 15, der sikrer, at der ikke blot ved tildeling af en tilladel-
se, men også ved hver overgang til en fase med nye aktivite-
ter i tilladelsen, foretages en vurdering af om der er den for-
nødne tekniske og finansielle kapacitet hos de deltagere,
som i forening udgør rettighedshaveren til en tilladelse. Vur-
deringen foretages i relation til den kommende aktivitet.
Direktivet fastsætter endvidere en række finansielle krav til
rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og indvin-
ding af kulbrinter på havområdet. Disse krav foreslås gen-
nemført i undergrundsloven. De finansielle krav vil omfatte
sikring af midler til afvikling af anlæg til indvinding og
transport, som er etableret i medfør af tilladelsen. Det fore-
slås endvidere, at en række af de nye bestemmelser også
omfatter andre tilladelser efter undergrundsloven, da det er
naturligt at stille tilsvarende krav til rettighedshavere til
f.eks. kulbrintetilladelser på land. Her er i et vist omfang ta-
le om en overopfyldelse af visse af offshoresikkerhedsdirek-
tivets bestemmelser.
I forbindelse med udførelse af efterforskningsboringer på
havområdet, hvor efterforskningsmålet er kulbrinter, fore-
slås der med dette lovforslag og med henblik på gennemfø-
relse af direktivet, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, krav om ind-
dragelse af offentligheden, hvis sådanne efterforskningsar-
bejder ikke har været underkastet en strategisk miljøvurde-
ring (SMV) eller der ikke er udarbejdet en vurdering af virk-
ninger på miljøet (VVM) for det konkrete arbejde. I run-
deområdet vest for 6° 15’ østlig længde blev der i 2012 ud-
arbejdet en SMV for bl.a. efterforskning og indvinding af
olie og gas. Da denne også omfattede efterforskningsborin-
ger, bliver den foreslåede bestemmelse om offentlig inddra-
gelse i forbindelse med udførelse af efterforskningsboringer
ikke er aktuel for dette område. Åben dør-området, som om-
fatter resten af det danske område har ikke været underka-
stet en SMV for efterforskning og indvinding af olie og gas.
11
Efterforskningsboringer på havet i dette område vil således
skulle underkastes en offentlig høring for så vidt angår akti-
vitetens eventuelle virkninger på miljøet, inden de iværksæt-
tes. Hvis en VVM skal udarbejdes for det konkrete arbejde,
vil der i den forbindelse også foretages en høring af offent-
ligheden. Forslaget om krav om offentlig høring gælder dog
ikke for efterforskningsboringer, der udføres på baggrund af
tilladelser meddelt inden den 18. juli 2013.
2.2. Beredskab til sikring af energiforsyning
2.2.1 Gældende ret
I henhold til § 24 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 660 af 10. juni 2009 som ændret ved lov nr. 514 af 26.
maj 2014 om ændring af beredskabsloven, skal den enkelte
minister inden for sit område planlægge for opretholdelse og
videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større
ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabspla-
ner. Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør
dette nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år. Pla-
nerne og revisioner heraf sendes til Beredskabsstyrelsen. I
henhold hertil skal klima-, energi- og bygningsministeren
således sikre, at der foretages en beredskabsplanlægning for
at sikre opretholdelse og videreførelse af samfundets energi-
forsyning. Denne bestemmelse fastlægger de enkelte minist-
res ansvar som led i det samlede nationale beredskab. Det er
derfor nødvendigt, at der i lovgivningen om de enkelte ener-
gisektorer er de fornødne bestemmelser om dette bered-
skabsarbejde.
Samfundets energiforsyning foretages af virksomheder in-
den for de enkelte energisektorer. Der er derfor i flere forsy-
ningslove på energiområdet, herunder elforsyningsloven og
naturgasforsyningsloven, fastsat bestemmelser om bered-
skab til sikring af, dels at virksomhederne har pligt til at
foretage beredskabsplanlægning, dels at klima-, energi- og
bygningsministeren har hjemmel til at fastsætte regler her-
om. Sådanne bestemmelser indgår i den gældende offshore-
sikkerhedslovs § 45, stk. 4 og 5.
2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestemmelserne i offshoresikkerhedsloven vedrørende virk-
somhedernes pligt til beredskabsplanlægning vil med virk-
ning fra den 19. juli 2015 udgå som følge af, at opgaver i
medfør af offshoresikkerhedsloven fra denne dato overføres
fra klima-, energi- og bygningsministeren til beskæftigelses-
ministeren.
Den foreslåede bestemmelse i undergrundslovens § 17 a (jf.
forslagets § 1, nr. 10) har til formål at sikre, at klima-, ener-
gi- og bygningsministeren som hidtil kan varetage det res-
sortmæssige ansvar for forhold om beredskab om samfun-
dets energiforsyning af kulbrinter for virksomhed, både på
land og til havs, der udføres i medfør af undergrundsloven
og tilknyttet virksomhed i form af tilstødende olie- og natur-
gasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter eller terminalan-
læg. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere sikre, at
ministeren som hidtil har hjemmel til at fastsætte regler om
disse opgaver, og at de relevante virksomheder forpligtes til
at etablere beredskaber, der er med til at sikre samfundets
forsyning af kulbrinter. Forslaget indeholder ikke kun æn-
dringer som følge af den nævnte ressortændring, men inde-
holder også en udvidelse i forhold til gældende lovgivning,
idet hensigten er, at bestemmelsen i den foreslåede § 17 a
skal omfatte den samlede råolie- og naturgasvirksomhed,
modsat offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5, som kun
omfatter indvinding til havs. Endvidere omfatter den fore-
slåede § 17 a tilknyttet virksomhed i form af rørledninger,
separationsfaciliteter og terminalanlæg etableret efter anden
lovgivning end undergrundsloven. Yderligere vil den fore-
slåede § 17 a omfatte forhold om beskyttelse af kritisk infra-
struktur på energiområdet og om cyber- og informationssik-
kerhed. Disse forhold er ikke på en klar måde omfattet af
den gældende bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45,
stk. 4 og 5.
Den foreslåede bestemmelse i § 17 a skal således sikre et
beredskab for forsyningsmæssige forhold omfattende føl-
gende virksomhed, som udgør en samlet værdikæde:
– Virksomhed efter undergrundslovens § 5 vedrørende ef-
terforskning og indvinding, både på land og til havs.
– Virksomhed efter undergrundslovens § 17 vedrørende
etablering og drift af rørledningsanlæg i forbindelse med
indvinding af kulbrinter.
– Virksomhed vedrørende råolierørledningen fra Nordsøen
til Fredericia i medfør af lov om etablering og benyttelse
af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014.
– Virksomhed vedrørende naturgasrørledninger fra Nord-
søen til naturgasbehandlingsanlægget i Nybro i medfør
af lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1101 af 18. november 2005.
– Virksomhed vedrørende separationsfaciliteter og termi-
nalanlæg for råolie, p.t. kun i Fredericia.
2.3. Forlængelse af geotermitilladelser
2.3.1 Gældende ret
I september 2013 blev der indgået en politisk aftale mellem
den daværende regerning, Enhedslisten og Dansk Folkeparti
om harmonisering af beskatningen i Nordsøen. Et element i
den politiske aftale fra september 2013 , at hvis der konkret
er særlige omstændigheder til stede, vil Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet forlænge kulbrintetilladelserne til ret-
tighedshaverne med henblik på optimal langsigtet udnyttelse
af felterne. Med aftalen gives der tilsagn om, at kulbrintetil-
ladelser vil blive forlænget, hvis saglige hensyn taler herfor.
Undergrundslovens § 13 giver allerede i dag mulighed for at
forlænge kulbrintetilladelser ud over den almindelige ind-
vindingsperiode på 30 år, hvis der er tale om særlige om-
stændigheder. En tilsvarende forlængelsesmulighed findes
imidlertid ikke for geotermitilladelser.
2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
12
Det foreslås etableret mulighed for i visse situationer at for-
længe geotermitilladelser, sådan at der er en høj grad af pa-
rallelitet mellem tilladelser til efterforskning og indvinding
af forskellige typer af råstoffer, og til at foretage justeringer
i den bestemmelse, der regulerer varigheden af tilladelser til
efterforskning og indvinding af geotermisk energi. Der sig-
tes således mod parallelitet mellem tilladelser til efterforsk-
ning og indvinding af forskellige typer af råstoffer i det om-
fang, det er meningsfuldt. Hvis særlige omstændigheder ud
fra hensynet til en hensigtsmæssig udnyttelse af geotermi-
ressourcerne i Danmarks undergrund samt rettighedshaver-
nes langsigtede investeringer konkret er til stede, vil indvin-
dingsperioden kunne forlænges på samme måde, som det
gælder for kulbrintetilladelser. Det kan navnlig ske i de si-
tuationer, hvor indvinding allerede foregår og forventes at
ville kunne opretholdes længere end oprindeligt forudsat.
Gennemførelse af den foreslåede bestemmelse indebærer, at
forlængelser, der medfører, at varigheden af tilladelsen
overstiger 50 år, skal forelægges for et af Folketinget nedsat
udvalg på samme måde, som det allerede gælder for kulbrin-
tetilladelser.
2.4 Repræsentant for tilsynet skal kunne overvære møder i
rettighedshavers såvel tekniske som besluttende samarbejds-
organer
2.4.1 Gældende ret
I medfør af den gældende § 27, stk. 2, i undergrundsloven
kan der i tilladelser meddelt efter lovens § 5 bestemmes, at
en repræsentant for tilsynet skal kunne overvære møder i
rettighedshaveres besluttende organer. Der kan ikke i tilla-
delser efter andre bestemmelser i loven fastsættes tilsvaren-
de bestemmelser.
2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I gennem en længere årrække, har det været praksis, at tilsy-
net har deltaget i såvel tekniske som besluttende samar-
bejdsorganer i de fleste tilladelser til efterforskning og ind-
vinding. Hensigten med den foreslåede ændring er at præci-
sere lovgrundlaget, så det er i overensstemmelse med den
praksis, som har været fulgt. Endvidere er det fundet hen-
sigtsmæssigt at beføjelsen udvides til at omfatte alle tilladel-
ser efter loven, især fordi deltagelse i møderne vil lette tilsy-
nets opgave, øge tilsynets informationsniveau og desuden
medvirke til at nedbringe antallet af separate møder mellem
rettighedshaver og tilsynet.
2.5 Subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etab-
lerede anlæg m.v.
2.5.1 Gældende ret
Der findes ikke regler i undergrundsloven vedrørende subsi-
diært ansvar.
2.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Virksomhed med indvinding af olie og gas i Nordsølandene
har i høj grad været domineret af selskaber med stor finan-
siel kapacitet. I takt med at området har udviklet sig til et
modent område for efterforskning og indvinding af kulbrin-
ter, er der sket ændring i retning af, at også mindre selskaber
etablerer sig som aktører.
Nye aktører kan gennem deltagelse i eksisterende tilladelser
udfordre og supplere de etablerede selskaber og dermed bi-
drage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i områ-
det omfattet af en tilladelse. De kan også øge konkurrencen
om udbudte arealer, udvikle nye efterforskningsmodeller og
fokusere på områder, som de etablerede selskaber ikke prio-
riterer. Et bredere aktørbillede kan være positivt for ressour-
ceudnyttelsen, men kan på den anden side også indebære, at
selskaber med svagere finansiel styrke etablerer sig.
Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter er
siden 1984 givet med vilkår om statsdeltagelse. Siden 2005
er tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter
meddelt med vilkår om statsdeltagelse på 20 % gennem
Nordsøfonden. Gennem statsdeltagelsen kan staten selv bli-
ve udsat for en øget risiko, hvis et eller flere af de andre del-
tagere i en tilladelse ikke er i stand til at opfylde deres for-
pligtelser. Nordsøfonden deltager ligeledes på grundlag af
Nordsøaftalen fra 2003 i Dansk Undergrunds Consortium
(DUC), som står for efterforskning og indvinding af olie og
gas i eneretsbevillingen.
Af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter
meddelt efter den nuværende undergrundslov fremgår, at
hvis tilladelsen er meddelt flere i forening, hæfter de solida-
risk for opfyldelsen af forpligtelser over for staten i henhold
til tilladelsen, herunder forpligtelser vedrørende afvikling.
Det er ligeledes udbredt, at de samarbejdsaftaler, der indgås
mellem deltagere i en tilladelse til efterforskning og indvin-
ding af kulbrinter, indeholder bestemmelser om afvikling.
Når indvindingsvirksomheden ophører, skal der tages stil-
ling til, hvad der skal ske med de anlæg m.v., der er benyttet
i forbindelse med indvindingen. Hvis sådanne anlæg ikke
længere skal anvendes, kan Energistyrelsen i medfør af tilla-
delsen pålægge rettighedshaveren helt eller delvist at fjerne
alle anlæg m.v. i henhold til en afviklingsplan, jf. den fore-
slåede § 32 a.
Omkostningerne i forbindelse med afvikling af anlæg kan
være betydelige.
I Norge er der i dag bestemmelser, som indebærer, at en del-
tager i en tilladelse, som overdrager en tilladelse eller en del
af en tilladelse, forbliver subsidiært økonomisk ansvarlig for
forpligtelser vedrørende afvikling af anlæg m.v. knyttet til
den overdragede andel. I Storbritannien kan tilsvarende gø-
res gældende afhængig af de økonomiske forhold for de
fremtidige deltagere med andele i tilladelsen. En beslutning
om, at en udtrædende deltager ikke fremover hæfter subsi-
diært for afviklingsudgifter, kan omgøres, hvis de økonomi-
ske forhold for de aktuelle deltagere ændres.
13
På den baggrund foreslås det at gøre udtrædende deltagere
subsidiært ansvarlige, hvilket vil sige, at de i et vist omfang
forbliver ansvarlige også efter, at de har afhændet deres an-
dele i tilladelser. Den foreslåede bestemmelse i undergrund-
slovens § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, indebærer såle-
des, at en deltager i en tilladelse forbliver subsidiært økono-
misk ansvarlig for omkostninger til afvikling af etablerede
anlæg m.v., når vedkommende helt eller delvist overdrager
tilladelsen.
Dette betyder, at hvis der på tidspunktet for overdragelsen
findes anlæg m.v., vil det overdragende selskab efter over-
dragelsen være subsidiært økonomisk ansvarligt for den del
af afviklingsomkostningerne til disse anlæg, som knytter sig
til overdragede andel. Hvis en deltager, som i forening med
en eller flere andre deltagere udgør rettighedshaveren i en
tilladelse, således ikke er i stand til at indfri sine forpligtel-
ser, kan de tilbageværende deltagere kræve, at den oprinde-
lige deltager indfrier sin andel af forpligtelsen. De tilbage-
værende deltagere i tilladelsen skal først udtømme de mulig-
heder, som samarbejdsaftalen for tilladelsen giver for op-
krævning af økonomiske midler, før det subsidiære økono-
miske ansvar kan gøres gældende.
En overdragende deltager vil ligeledes være subsidiært øko-
nomisk ansvarlig overfor staten, hvis staten har måttet påta-
ge sig afvikling for rettighedshaverens regning.
Med lovforslagets § 32 a foreslås det endvidere, at en ansøg-
ning om godkendelse af anlæg i forbindelse med godkendel-
se af en plan for indvindingsvirksomheden (indvindingsfor-
anstaltninger m.m.), herunder etablering af rørledninger, jf.
§§ 10 og 17, skal ledsages af en plan for afvikling af samtli-
ge anlæg m.v. i forbindelse med den tilladelse ansøgningen
vedrører. I planen skal indgå en opgørelse af de forventede
udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen. I afviklings-
planen skal endvidere indgå, hvordan der etableres sikker-
hed for, at midlerne til gennemførelse af afviklingsplanen er
til rådighed.
2.6 Opdeling af tilladelser
2.6.1 Gældende ret
Tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer eller
til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring
eller andre formål end indvinding meddeles til et geografisk
afgrænset område. Dette område kan reduceres ved tilbage-
levering af delarealer. Det er forekommet, at rettighedshave-
re har ansøgt om at få delt en tilladelses område i flere dele,
som efter godkendelse skulle udgøre selvstændige dele af
tilladelser. Formålet har været at kunne inddrage nye delta-
gere i et eller flere af delområderne. De nye deltagere har ik-
ke ønsket, at deltage i aktiviteter i hele tilladelsens område.
Ligeledes er det sket, at nogle deltagere i en tilladelse ikke
har ønsket at deltage i aktiviteter i et eller flere delområder,
som en tilladelse omfattede.
I medfør af §§ 5, 17 og 23 kan der i forbindelse med medde-
lelse af tilladelse fastsættes vilkår. Det er praksis, at en tilla-
delse indeholder vilkår om, at deltagerne skal indgå en sam-
arbejdsaftale om udøvelsen af den virksomhed, der er om-
fattet af tilladelsen. Det er endvidere normalt, at samarbejds-
aftaler indeholder såkaldte sole risk-bestemmelser, der regu-
lerer mulighederne for at gennemføre visse aktiviteter såsom
geofysiske undersøgelser, boring af efterforsknings- eller
vurderingsboringer, uddybning eller visse andre aktiviteter i
en brønd samt udbygning af et fund i en situation, hvor det
ikke er alle deltagerne i tilladelsen, der ønsker at deltage. I
de ansøgte situationer har det imidlertid ikke været hensigts-
mæssigt at anvende sole risk-bestemmelserne, som grundlag
for tilrettelæggelsen af den fremtidige virksomhed.
2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med henblik på at præcisere, at ministeren kan godkende en
sådan opdeling af en tilladelse foreslås rammerne for dette i
en ny § 24 g. Da delingen kun omfatter område, som indgår
i arealet for den tilladelse, som ønskes delt, sker der ikke til-
deling af nye områder, hvilket ville have krævet gennemfø-
relse af procedure i henhold til undergrundlovens §§ 12 og
12 a. Ligeledes sker der ingen ændring af vilkår og betingel-
ser. Vilkårene for tilladelsen, som deles, vil være gældende
for hver enkelt af de nye tilladelser.
2. 7 Forsikringer og lign.
2.7.1 Gældende ret
Det fremgår af undergrundslovens § 35, stk. 1, at rettigheds-
havere til tilladelser efter undergrundsloven skal erstatte
skader, der forvoldes ved virksomhed, der er udøvet i hen-
hold til en tilladelse, selv om skaden er hændelig. Tilladelser
efter undergrundslovens §§ 5, 17 og 23 kan meddeles på vil-
kår, og i de fleste tilladelser efter undergrundloven er det
fastsat, at rettighedshaveres erstatningsansvar efter under-
grundsloven skal være dækket af forsikring.
2.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forhold til rettighedshaverens erstatningspligt efter under-
grundslovens § 35 foreslås indført en bestemmelse i under-
grundloven med krav om, at rettighedshaveres virksomhed
er forsikret, jf. forslaget til en ny bestemmelse i undergrund-
slovens § 24 e (lovforslagets § 1, nr. 15).
Det fremgår således af artikel 4, stk. 3, nr. 4, i offshoresik-
kerhedsdirektivet, at medlemsstaterne som et minimum skal
indføre procedurer, der sikrer omgående og passende be-
handling af erstatningskrav, herunder med hensyn til skade-
serstatning for grænseoverskridende hændelser. Da en ret-
tighedshaver i henhold til § 35 i undergrundsloven skal er-
statte skader, der forvoldes ved virksomhed i medfør af tilla-
delser efter undergrundsloven, uanset om skaden er hænde-
lig, og da der med forslaget vil stilles krav om, at aktiviteter
i medfør af tilladelser efter undergrundsloven skal være for-
sikrede, vil direktivets krav om procedurer til behandling af
erstatningskrav hermed være opfyldt. Skadelidte vil således
skulle henvende sig til den relevante operatør med henblik
på behandling af eventuelle erstatningskrav.
14
2. 8 Digital kommunikation
2.8.1 Gældende ret
Undergrundsloven indeholder bestemmelser, som pålægger
rettighedshavere, operatører m.fl. at indsende en række op-
lysninger til myndighederne. Det drejer sig bl.a. om oplys-
ninger til brug for tilsyn med virksomhed omfattet af loven
og indsendelse af prøver og andre oplysninger om under-
grunden, der tilvejebringes under udøvelsen af virksomhed
omfattet af loven. Loven indeholder i dag ingen hjemmel til
at beslutte, at nævnte oplysninger m.v. skal indsendes digi-
talt eller i bestemte formater.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkom-
mende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende di-
gital kommunikation ved henvendelser til den offentlige for-
valtning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid
alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver en ret til
at kommunikere digitalt med det offentlige, men ikke mulig-
hed for at fastsætte en pligt til at kommunikere digitalt. Der-
for foreslås det med dette lovforslag at etablere hjemmel til
at kræve, at det bliver obligatorisk for borgere og virksom-
heder at benytte digital kommunikation ved henvendelser
om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat
i medfør heraf.
2.8.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslagets § 1, nr. 23, indeholder forslag til en bestem-
melse i undergrundslovens § 34 b, som giver klima-, energi-
og bygningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse
med kommunikation om forhold, som er omfattet af loven.
Det kan f.eks. dreje sig om indsendelse af ansøgning om
godkendelse eller tilladelse efter loven, rapportering i med-
før af tilladelser eller godkendelser udstedt i medfør af lo-
ven, indsendelse af oplysninger om Danmarks undergrund
eller indsendelse af oplysninger til brug for ministerens til-
syn med virksomhed omfattet af loven. Bemyndigelsen gæl-
der også for oplysninger, som operatører eller rettighedsha-
vere m.v. skal indgive i medfør af regler udstedt i medfør af
loven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 23.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
De foreslåede krav om etablering af sikkerhed for udgifter
til gennemførelse af afviklingsplaner m.v. for anlæg etable-
ret på grundlag af tilladelser efter undergrundsloven samt
etablering af subsidiært ansvar for selskaber, som sælger an-
dele i en tilladelse, vil reducere risikoen for, at staten kom-
mer til skulle afholde udgifter til afhjælpning af miljømæssi-
ge konsekvenser af efterforskning og indvinding af kulbrin-
ter ved manglende fjernelse af udtjente anlæg. Energistyrel-
sen vil dog skulle udføre en række nye opgaver som følge af
lovforslaget særligt i relation til løbende vurdering af selska-
bers tekniske og finansielle formåen samt i relation til lø-
bende vurdering af afviklingsplaner. Der vil således være
behov for et ekstra årsværk i Energistyrelsen til løsning af
de yderligere opgaver, lovforslaget vil indebære. Dette års-
værk vil være refusionsberettiget, sådan at erhvervet bærer
omkostningerne hertil.
Forslaget om beredskab til sikring af energiforsyningen ven-
tes at have begrænsede konsekvenser for det offentlige, dog
afhængigt af det fremadrettede arbejde om cyber- og infor-
mationssikkerhed. Fremtidige øgede krav til det offentlige
og til de relevante virksomheder kan således medføre øgede
opgaver for det offentlige.
Forslagene om offentlig høring i forbindelse med efterforsk-
ningsboringer og om digital kommunikation vurderes ikke
at have væsentlige økonomiske og administrative konse-
kvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget indebærer, at rettighedshavere til visse tilladel-
ser efter undergrundsloven skal stille sikkerhed for midler til
gennemførelse af en afvikling af anlæg m.v. Denne sikker-
hedsstillelse medfører omkostninger, men giver samtidig
sikkerhed for at fysiske og juridiske personer med andel i en
tilladelse ikke skal afholde udgifter for de andre deltagere i
tilladelsen. Der er i dag indgået en række aftaler mellem sel-
skaber med andel i tilladelser med blandt andet dette sigte.
Principperne for opgørelse af udgifter til sikkerhedsstillelse
og krav til sikkerhed varierer mellem aftalerne. De økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet vil derfor være for-
skellen mellem udgifterne ved de nuværende aftaler og ud-
gifterne ved efterlevelse af de fremtidige regler. Udgifter til
etablering af sikkerhed afhænger af den enkelte deltagers
økonomiske soliditet. De foreslåede bestemmelser vil tage
udgangspunkt i eksisterende aftaler med en meget høj grad
af sikkerhed for, at midler er til rådighed. Sikkerhedsstillelse
vil skulle etableres i en periode forud for gennemførelse af
afviklingsplanen. Teoretisk beregnet vil de nuværende felter
i Nordsøen under et blive afviklet i 2038, hvor produktio-
nens værdi under et forventes at svare til driftsomkostnin-
gerne. I gennemsnit vil der skulle stilles sikkerhed i en 8 års
periode forud. I praksis forventes afviklingen at blive ind-
ledt i de nærmeste år.
Det foreslås, at de krav, der i medfør af offshoresikkerheds-
direktivets artikel 4 skal stilles til olieselskaber med aktivite-
ter på havområdet også kommer til at omfatte selskaber med
aktiviteter på land, hvilket kan karakteriseres som en over-
opfyldelse af direktivet.
Generelt er der dog færre aktiviteter i medfør af undergrund-
sloven på land end på havområdet. Hertil kommer, at land-
aktiviteternes omfang ofte vil være mindre. Undergrundslo-
ven indeholder allerede i dag bestemmelser, hvorefter tilla-
15
delser kun kan meddeles ansøgere, som har den fornødne
tekniske og finansielle kapacitet. Dette omfatter også andre
tilladelser end efterforskning og indvinding af kulbrinter.
Ved meddelelse af tilladelser til etablering og drift af rørled-
ninger kan der desuden stilles vilkår herom i tilladelsen. Det
vurderes på denne baggrund, at de økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet af overopfyldelsen er begrænsede.
Forslaget om beredskab i § 17 a ventes at have begrænsede
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, dog afhængigt
af det fremadrettede arbejde om cyber- og informationssik-
kerhed. Fremtidige øgede krav til de relevante virksomheder
kan således medføre merudgifter for erhvervslivet.
Lovforslagets bestemmelser vedrørende forsikring, subsi-
diært økonomisk ansvar, offentlig høring i forbindelse med
efterforskningsboringer og digital kommunikation vurderes
ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Dokumentation af fornøden teknisk og finansiel kapacitet,
som hidtil kun har skullet forelægges ved ansøgning om til-
ladelse, skal fremover fremlægges ved overgang til en ny fa-
se i et arbejdsprogram for arbejdsforpligtelser, inden god-
kendelser af boringer, inden godkendelse af en plan for ind-
vindingsvirksomhed og inden iværksættelse af en plan for
afvikling af anlæg, hvilket vil have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. For deltagere i tilladelse, der ope-
rerer i flere EU-lande, vil dokumentationen i et vist omfang
være den samme i alle landene. Deltagere, der har certifice-
rede ledelsessystemer, vil i et vist omfang kunne anvende
materiale fra dette. Undergrundsloven indeholder allerede i
dag bestemmelser, hvorefter tilladelser kun kan meddeles
ansøgere, som har den fornødne tekniske og finansielle ka-
pacitet. Dette omfatter også andre tilladelser end efterforsk-
ning og indvinding af kulbrinter. Ved meddelelse af tilladel-
ser til etablering og drift af rørledninger kan der desuden
stilles vilkår herom i tilladelsen. Det vurderes på denne bag-
grund, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet af
overopfyldelsen er begrænsede.
Deltagerne i tilladelserne skal udarbejde afviklingsplaner og
estimere omkostninger til gennemførelse heraf. Det vil alle-
rede i dag skulle foretages efter hovedparten af de gældende
tilladelser efter § 5 og efter de indbyrdes samarbejdsaftaler,
der er indgået. Loven vil fremrykke tidspunktet for udarbej-
delse af planer og estimater over omkostninger i forhold til
den i tilladelserne fastsatte frist herfor.
Lovforslaget vil i visse tilfælde kunne fremrykke tidspunktet
for udarbejdelse af planer og estimater over omkostninger i
forhold til den i tilladelserne fastsatte frist herfor.
Forslaget om beredskab til sikring af energiforsyningen ven-
tes at have begrænsede administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, dog afhængigt af det fremadrettede arbejde om
cyber- og informationssikkerhed. Fremtidige øgede krav til
de relevante virksomheder kan således medføre øgede admi-
nistrative opgaver for erhvervslivet.
Lovforslagets bestemmelser vedrørende forsikring, subsi-
diært økonomisk ansvar, offentlig høring i forbindelse med
efterforskningsboringer og digital kommunikation vurderes
ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
De samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet
forventes ikke at ville overstige 10.000 timer/år.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har blandt andet til formål at gennemføre off-
shoresikkerhedsdirektivet, som skal mindske hyppigheden
af større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktivi-
teter og begrænse deres følger og derved give havmiljøet og
kystsamfundene en bedre beskyttelse mod forurening. Lov-
forslaget vil derfor medvirke til at mindske sandsynligheden
for uheld og de miljømæssige konsekvenserne af sådanne.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af direktiv 2013/30/EU om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktivite-
ter og om ændring af direktiv 2004/35/EF. Direktivet skal
være gennemført i national lovgivning senest den 19. juli
2015.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 31. oktober til 21. no-
vember 2014 været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer:
92-gruppen for bæredygtig udvikling, Advokatsamfundet,
Akademiet for de Tekniske Videnskaber, A. P. Møller -
Mærsk A/S, Aquacircle, Bayerngas Danmark ApS, Bayern-
gas Petroleum Danmark AS, Center for Miljø, Chevron
Denmark Inc., Dana Petroleum Denmark B. V., Danica Jut-
land ApS, Danica Resources ApS, Danmarks Fiskerifor-
ening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Vindmølleforening, Danoil Explorati-
on A/S, Dansk Akvakultur, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Industri - Danish Offshore Indu-
stry, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,
Danske Advokater, Danske Maritime, Det Økologiske Råd,
Det Økonomiske Råd, DHI, DONG E&P A/S, DONG E&P
DK A/S, DONG E&P (Siri) UK Limited, DONG Energy
A/S, DONG Naturgas A/S, DONG Oil Pipe A/S, DTU-
Aqua, Energi- og olieforum.dk, Energinet.dk, EnviNa, ESP
Oil & Gas ApS, EWE Energie AG, Finansrådet, Foreningen
af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forsikring og Pension -
Brancheorganisation, Friluftsrådet, Green Network, Green-
peace Danmark, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Jutland Petroleum,
Kyst, Land & Fjord, Landsforeningen Levende Hav, Mærsk
16
Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom, New World Jutland
ApS, New World Operations ApS, New World Resources
Operations ApS, NOAH, Noreco Denmark A/S, Noreco Pe-
troleum Denmark A/S, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Dan-
mark, PA Resources Denmark ApS, PA Resources UK Ltd.,
RWE Dea AG, Shell Olie- og Gasudvinding Danmark B. V.
Holland, Spyker Energy ApS, Teknologirådet, Teknologisk
Institut, Total E&P Denmark B. V., Verdens Skove, VNG
Danmark ApS, Wintershall Noordzee B. V. og WWF Ver-
densnaturfonden.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Risikoen for, at staten vil skulle afholde
udgifter til afhjælpning af miljømæssige
konsekvenser af efterforskning og ind-
vinding af kulbrinter, herunder til fjer-
nelse af udtjente anlæg, reduceres.
Der vil være behov for et ekstra årsværk
i Energistyrelsen til løsning af de yderli-
gere opgaver, lovforslaget vil indebære.
Dette årsværk vil være refusionsberetti-
get, sådan at erhvervet bærer omkost-
ningen hertil.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget indebærer, at en række nye
opgaver skal varetages af Energistyrel-
sen, herunder løbende opgaver med stil-
lingtagen til om rettighedshavere har
fornøden teknisk og finansiel kapacitet
og til afviklingsplaner og sikkerhed for
midler til gennemførelse af disse.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Den sikkerhed, der ifølge lovforslaget
skal stilles til gennemførelse af afvik-
ling af anlæg m.v., giver selskaberne
større sikkerhed for ikke at skulle afhol-
de de øvrige selskabers udgifter.
Lovforslaget indebærer, at der skal stil-
les sikkerhed for midler til gennemfø-
relse af en afvikling af anlæg m.v. Den-
ne sikkerhedsstillelse medfører omkost-
ninger, men giver samtidig sikkerhed
for at de øvrige deltagere ikke skal af-
holde udgifter for andre deltagere i en
tilladelse. Der er i dag indgået en række
aftaler mellem selskaber med andel i til-
ladelser med blandt andet dette sigte.
Principperne for opgørelse af udgifter til
sikkerhedsstillelse og krav til sikkerhed
varierer mellem aftalerne. De økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet vil
derfor være forskellen mellem udgifter-
ne ved de nuværende aftaler og udgif-
terne ved efterlevelse af de fremtidige
regler.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Dokumentation af fornøden teknisk og
finansiel kapacitet, som hidtil kun har
skullet forelægges ved ansøgning om
tilladelse, skal fremover fremlægges
ved overgang til en ny fase i et arbejds-
program for arbejdsforpligtelser, inden
godkendelser af boringer, inden god-
kendelse af en plan for indvindingsvirk-
somhed, inden iværksættelse af en plan
for afvikling af anlæg vil have admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
Deltagerne i tilladelserne skal udarbejde
afviklingsplaner og estimere omkostnin-
ger til gennemførelse. Det vil også skul-
le gøres i relation til hovedparten af de
gældende tilladelser efter § 5 og delta-
gernes indbyrdes aftaler. Loven vil kun-
ne fremrykke tidspunktet for udarbej-
delse af planer og estimater over om-
17
kostninger i forhold til den i tilladelser-
ne fastsatte frist herfor.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har blandt andet til formål
at gennemføre dele af offshoresikker-
hedsdirektivet, som skal mindske hyp-
pigheden af større uheld i forbindelse
med offshore olie og gasaktiviteter og
begrænse deres følger og derved give
havmiljøet og kystsamfundene en bedre
beskyttelse mod forurening. Lovforsla-
get vil derfor medvirke til at reducere
sandsynligheden for uheld og de miljø-
mæssige konsekvenserne af sådanne.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af direktiv 2013/30/EU om sikkerheden i forbin-
delse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF
(offshoresikkerhedsdirektivet).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnoten til lovens titel foreslås ændret, således at det
kommer til at fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europarlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direk-
tiv 2004/35/EF. Det foreslås desuden, at titlerne for samtlige
direktiver, som fremgår af fodnoten, skrives helt ud.
Til nr. 2 - 4
De foreslåede ændringer i lovens § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, der
vedrører lovens anvendelsesområde, er lovtekniske konse-
kvenser af tilføjelsen af det foreslåede nr. 4. Den foreslåede
indsættelse af en ny bestemmelse i § 1, stk. 2, nr. 4, er en
udvidelse af undergrundslovens anvendelsesområde. Forsla-
get er dels en konsekvens af, at offshoresikkerhedsområdet
er blevet ressortomlagt fra klima-, energi- og bygningsmini-
steren til beskæftigelsesministeren pr. 1. januar 2015, dels
en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 17 a ve-
drørende beredskab til sikring af energiforsyningen. Dette
indebærer, at loven fremover ligeledes vil finder anvendelse
på tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separati-
onsfaciliteter og terminalanlæg for råolie i tilknytning til
kulbrintevirksomhed, som har fysisk sammenhæng med den
indvinding af råolie og naturgas, som foretages i henhold til
loven. Disse tilstødende anlæg og faciliteter er også regule-
ret af anden lovgivning, da de omfatter anlæg etableret i
medfør af lov om etablering og benyttelse af en rørledning
til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr.
277 af 25. marts 2014, og rørledninger, der ikke er transi-
trørledninger, etableret i medfør af lov om kontinentalsok-
len, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005.
For råolie vil forslagets § 1, stk. 2, nr. 4, således omfatte an-
læg til rørledningstransport, separation og udskibning, der
ikke indgår som en del af indvindingsanlæggene. For natur-
gas vil forslagets § 1, stk. 2, nr. 4, tilsvarende omfatte anlæg
til rørledningstransport til landanlæg eller til udlandet, idet
behandlingsanlæg i Danmark vil være omfattet af naturgas-
forsyningsloven.
Til nr. 5
I den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, der vedrører un-
dergrundslovens anvendelsesområde er det fastsat, at loven
også gælder i dansk eksklusiv økonomisk zone og på dansk
kontinental sokkelområde.
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 2, definerer
begrebet offshore som »beliggende i en medlemsstats terri-
torialfarvand, eksklusive økonomiske zone eller på dens
kontinentalsokkel som defineret i De Forenede Nationers
havretskonvention«.
I undergrundsloven benyttes begrebet havområdet i stedet
for begrebet offshore. Begreberne dækker dog over det sam-
me område.
Den forslåede ændring af bestemmelsen i lovens § 1, stk.
3, indebærer en tydeliggørelse af, at dansk territorialfarvand
er omfattet af lovens anvendelsesområde og dermed er i
overensstemmelse med offshoresikkerhedsdirektivets defini-
tion af begrebet offshore.
Til nr. 6
Den gældende undergrundslov indeholder ikke definitio-
ner, som er gældende for loven generelt. Lovens kapitel 6 a,
som omfatter særlige bestemmelser om geologisk lagring og
rørført transport af kuldioxid, indeholder dog definitioner,
som er afgrænset til at gælde for det konkrete kapitel i lo-
ven.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a i undergrundslo-
ven indføres enkelte af de definitioner fra offshoresikker-
hedsdirektivet, som er relevante for undergrundsloven.
Definitionerne, der foreslås, svarer med sproglige tilpas-
ninger til de definitioner, der er anført i artikel 2, nr. 2, 5 og
11. Hvor undergrundsloven har et bredere anvendelsesområ-
de end direktivet, udvides definitionerne tilsvarende.
18
Definitionerne i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2,
nr. 1, 3, 9-10, 13-14, 17-18, 20-21 og 24, der alle er af be-
tydning for de direktivbestemmelser, der gennemføres i un-
dergrundsloven foreslås ikke medtaget af følgende grunde:
Nr. 1 »større uheld«: Begrebet anvendes ikke i forslaget til
lovteksten. Ved den foreslåede ændring i § 28 lægges alle
sikkerhedsmæssige godkendelser vedrørende olie og gasak-
tiviteter på havområdet over i offshoresikkerhedsloven og
ikke kun godkendelser, hvor der er risiko for større uheld.
Nr. 3 »offshore olie- og gasaktiviteter«: Begrebet anven-
des ikke i forslaget til lovteksten. En række af de krav, som
stilles i medfør af direktivet, er således i lovforslaget udvidet
til også at omfatte andre aktiviteter i medfør af loven, f.eks.
indvinding af andre råstoffer end olie og gas. Det er således
ikke relevant, at indsnævre disse krav til kun at omfatte off-
shore olie- og gasaktiviteter.
Nr. 9 »koncession«: Offshoresikkerhedsdirektivet define-
rer koncession som værende en tilladelse til at udføre off-
shore olie- og gasaktiviteter, jf. direktiv 94/22/EF. Under-
grundsloven benytter begrebet tilladelse, hvilket dækker
over det samme i direktivets forstand.
Nr. 10. »koncessionsområde«: I medfør af undergrundslo-
ven kan der meddeles tilladelse til efterforskning og indvin-
ding af råstoffer for et nærmere bestemt område. Dette sva-
rer til direktivets begreb koncessionsområde.
Nr. 13. »koncessionsgivende myndighed«: Begrebet an-
vendes i offshoresikkerhedsdirektivet som betegnelse for
den myndighed, der er ansvarlig for at give tilladelser til ud-
nyttelse af undergrunden (koncessioner). I Danmark er det
klima-, energi- og bygningsministeren, der giver sådanne til-
ladelser i medfør af undergrundsloven. I forslaget til lovtek-
sten anvendes i stedet for koncessionsgivende myndighed
betegnelsen klima-, energi og bygningsministeren og forkla-
ringen på begrebet udmøntes i stedet i lovens bestemmelser
om ministerens beføjelser.
Nr. 14. »kompetent myndighed«: Begrebet anvendes ikke
i forslaget til lovteksten. I stedet anvendes betegnelsen til-
synsmyndighed. Tilsynsmyndigheden dækker over de myn-
digheder, som er kompetent myndighed i medfør af offsho-
resikkerhedsdirektivet.
Nr. 17. »ikkeproduktionsanlæg«: Begrebet anvendes ikke
i forslaget til lovteksten. I den bestemmelse i lovforslaget,
der gennemfører den bestemmelse i direktivet, jf. artikel 5,
stk. 1, hvor udtrykket er anvendt af relevans for undergrund-
sloven, er der anvendt formuleringen anlæg, som ikke be-
nyttes til indvinding, der dækker direktivets definition.
Nr. 18. »offentligheden«: Begrebet er almindelig anvendt,
og definitionen er derfor selvforklarende i dansk ret.
Nr. 20. »produktionsanlæg«: Begrebet anvendes ikke i
forslaget til lovteksten. Artikel 6 i direktivet fastslår, at med-
lemsstaterne skal sikre, at produktionsanlæg og tilknyttet in-
frastruktur kun drives i et koncessionsområde og kun af ope-
ratører, der er udpeget til det formål i henhold til artikel 4,
stk. 4. Loven indeholder allerede i dag bestemmelser, hvor-
efter der ikke kan etableres og drives anlæg eller infrastruk-
tur uden tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministe-
ren. Disse anlæg dækker blandt andet direktivets definition.
Nr. 21. »tilsluttede infrastruktur«: Begrebet anvendes ikke
i forslaget til lovteksten. Artikel 6 i direktivet fastslår, at
medlemsstaterne skal sikre, at produktionsanlæg og tilknyt-
tet infrastruktur kun drives i et koncessionsområde og kun af
operatører, der er udpeget til det formål i henhold til artikel
4, stk. 4. Loven indeholder allerede i dag bestemmelser,
hvorefter der ikke kan etableres og drives anlæg eller infra-
struktur uden tilladelse fra klima-, energi- og bygningsmini-
steren. Disse infrastrukturer dækker blandt andet direktivets
definition.
Nr. 24. »brøndaktiviteter«: Begrebet anvendes ikke i for-
slaget til lovteksten. Definitionen er ikke medtaget i lovfor-
slaget, da brøndaktiviteter i lighed med gældende praksis
også omfatter aktiviteter i forbindelse med en brønd, hvor
der ikke er risiko for utilsigtet udslip af stoffer og materia-
ler, der potentielt kan føre til en større ulykke.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres den termino-
logi, som har været anvendt siden undergrundsloven trådte i
kraft. Af hensyn til de nye bestemmelser til gennemførelse
af offshoresikkerhedsdirektivet er det nødvendigt, at dette
klargøres.
Den foreslåede § 1 a, nr. 1, definerer en operatør som væ-
rende den enhed, som udfører aktiviteter på rettighedshavers
vegne eller sole risk aktiviteter på vegne af nogle af delta-
gerne i en tilladelse. Ved sole risk aktiviteter menes her de
tilfælde, hvor visse efterforskningsaktiviteter og udbygnin-
ger kun udføres af nogle af deltagerne i en tilladelse. Aktivi-
teterne vil være afgrænset i den tilladelse, som rettighedsha-
ver har fået meddelt i medfør af loven. Definitionen omfat-
ter definitionen i direktivets artikel 2, nr. 5, af operatør. Un-
dergrundsloven regulerer imidlertid ikke kun offshore olie-
og gasaktiviteter. Det er således ikke fundet hensigtsmæssigt
at indsnævre operatørbegrebet til kun at gælde operatører in-
denfor dette område.
Den foreslåede § 1 a, nr. 2, definerer havområdet som
omfattende både dansk territorialfarvand, den danske eks-
klusive økonomiske zone samt dansk kontinentalsokkel. De-
finitionen svarer til direktivets i artikel 2, nr. 2, definition af
begrebet offshore. Den geografiske afgrænsning af loven
svarer således til den afgrænsning, som defineres i De For-
enede Nationers Havretskonvention.
Den foreslåede § 1 a, nr. 3, definerer en rettighedshaver
som værende den eller de, som er tildelt en tilladelse efter
undergrundslovens §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, herunder bevil-
lingshavere og bistandydere. Definitionen omfatter definiti-
onen i direktivets artikel 2, nr. 11, af en koncessionshaver,
dog med den præcisering, at der også kan være tale om ret-
tighedshavere til andre typer virksomhed end olie- og gasef-
terforskning og -indvinding. Tilladelser tildeles normalt til
juridiske personer. Det er ofte videnskabelige forskningsin-
stitutioner, som tildeles tilladelse til videnskabelige undersø-
gelser, jf. § 24, mens tilladelser til forundersøgelser, jf. § 3,
tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer, jf. §
5, tilladelser til etablering og drift af rørledninger ved virk-
19
somhed omfattet af undergrundsloven, jf. § 17, tilladelser
med eneret til efterforskning og anvendelser af undergrun-
den til lagring eller andre formål end indvinding, jf. § 23,
normalt tildeles selskaber, som er registreret i Danmark eller
udlandet. Hvis tilladelser gives til en gruppe bestående af
flere fysiske eller juridiske personer, udgør disse i forening
rettighedshaveren til tilladelsen.
Til nr. 7
Det foreslås, at § 5, stk. 3, ophæves. Forslaget er en kon-
sekvens af, at bestemmelsen i § 3, stk. 3, flyttes over i en ny
bestemmelse i § 24 a i det foreslåede kapitel 7 a, jf. forsla-
gets § 1, nr. 15.
Fremover vil lovkravet om fornøden sagkundskab og øko-
nomisk baggrund - der herefter benævnes teknisk og finan-
siel kapacitet som i offshoresikkerhedsdirektivet - komme til
at gælde ikke alene for tilladelser meddelt i medfør af § 5,
men også for tilladelser efter §§ 3, 17, 23 eller 24. Tilladel-
ser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24 kan herudover alene meddeles
til ansøgere, som kan forventes at udøve virksomheden så-
dan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne.
Det er naturligt og hensigtsmæssigt, at der også stilles lov-
krav om fornøden teknisk og finansiel kapacitet til rettig-
hedshavere til f.eks. forundersøgelsestilladelser og tilladel-
ser til lagring af naturgas. Der henvises herved til bemærk-
ningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 8
Det foreslås, at de udvælgelseskriterier om ansøgerens
sagkundskab og økonomiske baggrund, der ifølge under-
grundslovens § 12 a, stk. 1, litra a), kan lægges vægt på,
fremover benævnes tekniske og finansielle kapacitet. Termi-
nologien i den foreslåede ændring svarer til den, der benyt-
tes i offshoresikkerhedsdirektivet, og som fremover foreslås
benyttet i undergrundsloven. Der er ikke hermed tilsigtet
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i undergrundslovens §
17, stk. 2, kan en tilladelse til etablering og drift af rørled-
ningsanlæg til brug ved virksomhed, der er omfattet af lo-
ven, meddeles på vilkår om linjeføring, dimensioner, ejer-
forhold, ret for andre til at benytte rørledningen, betaling
herfor, afgift til staten m.v. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, at »[d]er vil kunne indsættes nærmere vil-
kår i tilladelsen om ledningens kapacitet med henblik på
transport for tredjemand, såfremt dette kan gennemføres på
en økonomisk forsvarlig måde.«, jf. Folketingstidende
1980-81, Tillæg A, spalte 4490.
I forhold til den nuværende udformning af bestemmelsen
foreslås det præciseret i lovteksten i stk. 2, at der ved med-
delelse af tilladelse vil kunne fastsættes vilkår ikke blot om
rørledningens linjeføring, dimensioner, ejerforhold, ret for
andre til at benytte rørledningen, betaling herfor, afgift til
staten m.v., men også om andre forhold i forbindelse med
rørledningen, der har betydning for rørledningens transport-
kapacitet.
Der vil herefter også kunne indsættes nærmere vilkår i til-
ladelsen efter stk. 1 om ledningens transportkapacitet med
henblik på transport for tredjepart, hvis dette kan gennemfø-
res på en økonomisk forsvarlig måde. Det sikres herved, at
rørledningsanlæg i størst mulig udstrækning anlægges og
drives på en sådan måde, at de giver mulighed for at sa-
mordne infrastruktur til indvinding af olie og gas.
Det bemærkes, at selvom der ikke i en tilladelse til etable-
ring og drift af en rørledning er fastsat vilkår om ret for an-
dre til at benytte rørledningen og betaling herfor, vil der til
enhver tid efter bestemmelserne i lovens § 16 kunne medde-
les påbud om, at rørledninger skal kunne bruges af andre
rettighedshavere. Dette gælder dog ikke opstrømsrørled-
ningsnet til naturgas, jf. undergrundslovens § 16, stk. 6.
Til nr. 10
Forslaget til § 17 a, stk. 1, er baseret på den hidtidige be-
stemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2014, som omfatter indvin-
ding til havs, men er i forhold til denne bestemmelse udvidet
ved at omfatte dels den samlede værdikæde af råolie- og na-
turgasvirksomhed på land og på havområdet og dels forhold
om beskyttelse af kritisk infrastruktur på energiområdet og
om cyber- og informationssikkerhed. Forslaget omfatter der-
for mere end den hidtidige bestemmelse i offshoresikker-
hedslovens § 45, stk. 4 og 5.
Forslaget vedrører det beredskab, der følger af § 24 i be-
redskabsloven , hvorefter de enkelte ministre hver inden for
eget område skal planlægge for opretholdelse og viderefø-
relse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og
katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner. Disse pla-
ner skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nød-
vendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år. Planer og revi-
sioner af disse skal sendes til Beredskabsstyrelsen. Endvide-
re vil der være en dialog med Beredskabsstyrelsen om disse
planer.
Beredskabsarbejde efter offshoresikkerhedsloven vedrø-
rende personsikkerhed i forbindelse med ulykker m.v. vare-
tages fra 1. januar 2015 af beskæftigelsesministeren, hvor-
imod beredskabsarbejde vedrørende samfundets energifor-
syning gennem indvinding, rørledningstransport m.v. af rå-
olie og naturgas forbliver hos klima-, energi- og bygnings-
ministeren. Indvinding, rørledningstransport m.v. efter un-
dergrundsloven og anden lovgivning medfører således for-
syninger af naturgas, råolie m.v., som er centrale for landets
naturgasberedskab efter naturgasforsyningsloven og for lan-
dets forsyning af råolie og dermed for olieberedskabet efter
olieberedskabsloven.
Forslaget indebærer, at der vil blive fastsat krav om bered-
skab til sikring af samfundets energiforsyning af kulbrinter.
Kravene vil blive rettet dels mod rettighedshavere til tilla-
delser til henholdsvis efterforskning og indvinding af kul-
brinter eller etablering og drift af rørledningsanlæg samt, jf.
undergrundslovens §§ 5 og 17, dels til ejere af tilstødende
olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter el-
ler terminalanlæg, som er etableret efter anden lovgivning.
De nævnte tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg
20
omfatter således anlæg etableret i medfør af lov om etable-
ring og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og
kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014,
og rørledninger, der ikke er transitrørledninger, etableret i
medfør af lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1101 af 18. november 2005.
Forslaget i stk. 1 omfatter alle former for krisesituationer
med potentielt alvorlige konsekvenser for samfundets ener-
giforsyning, herunder
– storm, orkan, oversvømmelser, skybrud og anden natur-
given skade,
– brand og eksplosioner,
– alvorlige tekniske svigt,
– indbrud, hærværk, sabotage og uautoriseret adgang til
anlæg, systemer m.v. samt anden kriminel handling, el-
ler
– angreb og andre uønskede hændelser vedrørende virk-
somhedens kritiske it-systemer og digitale data.
Hvad angår sådanne situationer skal rettighedshavere hen-
holdsvis ejere gennemføre nødvendige foranstaltninger for i
muligt omfang at forhindre situationen i at opstå eller at ud-
vikle sig yderligere, at beskytte energiforsyningen mod så-
danne situationer, at håndtere situationen, især for at reduce-
re dens konsekvenser og udbedre eventuelle skader, sådan at
samfundets energiforsyning genoprettes bedst muligt under
de konkrete forhold.
Den beredskabsplanlægning, som efter forslaget skal fore-
tages af rettighedshavere og ejere, omfatter relevant fore-
byggelse, udarbejdelse og regelmæssig opdatering af risiko-
og sårbarhedsvurderinger og beredskabsplaner, træning af
involverede medarbejdere, rapportering om relevante hæn-
delser, afholdelse af øvelser om brug af beredskabsplaner
m.v. samt forhold om beskyttelse af kritisk infrastruktur og
om cyber- og informationssikkerhed.
Virksomhedernes beredskabsarbejde skal indgå i deres
planlægning og driftsopgaver med henblik på
– at reducere forsyningssystemets sårbarheder og risici,
– at sikre et hensigtsmæssigt beredskab over for disse sår-
barheder og risici,
– at sikre en koordineret og effektiv krisehåndtering, og
– at sikre den nødvendige kommunikation og informati-
onsudveksling i forbindelse hermed.
Forslaget vil have sammenhæng med beredskabet efter
anden lovgivning, herunder offshoresikkerhedsloven. For at
undgå utilsigtede sammenfald foreslås det i bestemmelsen
fastsat, at en rettighedshaver skal koordinere sit beredskabs-
arbejde efter § 17 a med beredskab efter anden lovgivning:
– For aktiviteter til havs, som ligeledes er omfattet af off-
shoresikkerhedsloven, skal beredskabsarbejdet efter § 17
a således koordineres med rettighedshaverens egne fore-
byggende foranstaltninger om sikkerhed og sundhed og
rettighedshaverens interne beredskabsplan, jf. § 45 i off-
shoresikkerhedsloven. Endvidere skal beredskabsarbej-
det efter § 17 a koordineres med myndighedernes ekster-
ne beredskabsplan, som fra den 19. juni 2015 udarbejdes
i medfør af § 45 b i offshoresikkerhedsloven og § 34 b i
havmiljøloven, og som skal forhindre eskalering eller
begrænsning af følgerne af en større ulykke i forbindelse
med olie- og gasaktiviteter til havs.
– For aktiviteter på land skal beredskabsarbejdet efter § 17
a koordineres med den lovgivning, som gælder for så-
danne aktiviteter, herunder bekendtgørelse nr. 1666 af
14. december 2006 om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen).
Forslaget er rettet mod forsyningsmæssige forhold og sup-
plerer rettighedshaverens forebyggende foranstaltninger og
beredskabsplaner, som udarbejdes efter anden lovgivning.
Forslaget omfatter endvidere særlige beredskabsopgaver
som f.eks. beskyttelse af kritisk infrastruktur på energiområ-
det samt cyber- og informationssikkerhed.
Forslaget til § 17 a, stk. 2, sikrer, at såfremt rettighedsha-
veren eller ejeren efter stk.1, består af en eller flere fysiske
eller juridiske personer i forening, påhviler pligten til at ud-
arbejde beredskabsplaner hver enkelte fysiske og juridiske
person. Det sikres således, at hver enkelte deltager foretager
den fornødne beredskabsplanlægning ift. sine konkrete akti-
viteter. Der er ikke noget til hinder for at de enkelte fysiske
eller juridiske personer koordinerer deres beredskabsplan-
lægning såfremt der er foretaget der er foretaget den fornød-
ne beredskabsplanlægning ift. deltagernes konkrete aktivite-
ter.
Forslaget til § 17 a, stk. 3, indeholder en bemyndigelse for
klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler
om varetagelse af de opgaver, der fremgår af forslagets stk.
1, herunder om indsendelse af oplysninger som er fornødne
for varetagelsen af opgaverne.
Forslagets stk. 3 er ligeledes baseret på den hidtidige be-
stemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 5, hvorefter
klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærme-
re regler for de beredskabsforanstaltninger, som er angivet i
offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4, herunder regler for
samordning af det enkelte offshoreanlægs beredskab med
myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger
og med det nationale beredskab til sikring af samfundets
energiforsyning. Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 inde-
holder dog en udvidelse i forhold til offshoresikkerhedslo-
vens § 45, stk. 5, idet forslagets stk. 1, som beskrevet oven-
for, indeholder en udvidelse af beredskabsarbejdet i forhold
til offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsen i forslagets
stk. 3 til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold af be-
tydning for samfundets energiforsyning:
– Virksomhedernes beredskabsplanlægning. Det er hen-
sigten at fastsætte regler om den beredskabsplanlægning,
som skal foretages af virksomhederne. Denne bered-
skabsplanlægning vil især omfatte forhold om udarbej-
delse af risiko- og sårbarhedsvurderinger, udarbejdelse
af beredskabsplaner, afholdelse af øvelser om de væsent-
ligste dele af beredskabsplanerne, evaluering af hændel-
ser af betydning for dette beredskab samt medvirken i
myndighedernes beredskab på energiområdet.
– Virksomhedernes fremsendelse af oplysninger til myn-
dighederne. Det er hensigten at fastsætte regler herom,
idet sådanne oplysninger, primært om kritiske situatio-
21
ner samt deres udvikling og håndtering, er centrale for
myndighedernes beredskab efter den nationale bered-
skabsplan. Tilsvarende er det centralt, at virksomhederne
på en effektiv måde kan modtage oplysninger herom fra
myndighederne.
– Identifikation af kritisk infrastruktur. Det er hensigten at
fastsætte regler herom, idet en central del af beredskabs-
arbejdet er identifikation af anlæg, rørledninger, kritiske
systemer og data m.v., som har kritisk betydning for
samfundets energiforsyning.
– Sikring af kritisk infrastruktur. Det er hensigten at fast-
sætte regler om sikring af kritisk infrastruktur over for
naturgivne og menneskabte hændelser som led i bered-
skabsarbejdet.
– Virksomhedernes arbejde om cyber- og informationssik-
kerhed. Det er hensigten at fastsætte regler om virksom-
hedernes arbejde med beskyttelse af deres centrale akti-
viteter over for cyber trusler samt deres beskyttelse af
kritiske informationer, både på digital form og på anden
form.
Hjemlen vil også blive anvendt til gennemførelse af EU-
regler om beredskab af betydning for de nævnte forsynings-
mæssige forhold. Den hidtidige bestemmelse i offshoresik-
kerhedslovens § 45, stk. 5, er således anvendt som hjemmel
til fastsættelse af bekendtgørelse nr. 11 af 7. januar 2011 om
identifikation og udpegning af europæisk kritisk infrastruk-
tur på energiområdet og vurdering af behovet for bedre be-
skyttelse (EPCIP-direktivet). Bekendtgørelsen gennemfører
Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om ind-
kredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur
og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EU-Ti-
dende 2008, nr. L 345, side 75).
Regler i medfør af stk. 3 vil blive udarbejdet i samarbejde
med oliebranchen.
Til nr. 11
Det foreslås, at de udvælgelseskriterier om ansøgerens
sagkundskab og økonomiske baggrund, der ifølge under-
grundslovens § 18 b, stk. 1, litra a), kan lægges vægt på,
fremover benævnes »tekniske og finansielle kapacitet«. Ter-
minologien i den foreslåede ændring svarer til den, der be-
nyttes i offshoresikkerhedsdirektivet, og som foreslås benyt-
tet i undergrundsloven fremover. Der er ikke hermed tilsig-
tet indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 12
Den foreslåede nyaffattelse af § 18 c, stk. 1, 1. pkt., inde-
bærer, at på samme måde, som det allerede gælder for kul-
brintetilladelser efter undergrundslovens § 13, stk. 1, vil til-
ladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk ener-
gi kunne forlænges med indtil 2 år ad gangen med henblik
på efterforskning. Forlængelse kan dog kun ske, hvis særlige
omstændigheder gør sig gældende, eksempelvis hvis det på
tilfredsstillende vis kan begrundes, at det inden for det op-
rindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte
fund af geotermisk energi er kommercielt udnyttelige. En
tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk
energi vil som hovedregel indeholde bestemmelser om, hvil-
ke arbejdsforpligtelser (arbejdsprogram) rettighedshaveren
skal opfylde i dette tidsrum. Som vilkår for en forlængelse
af efterforskningsperioden kan der stilles krav om gennem-
førelse af et yderligere arbejdsprogram i lighed med praksis
for kulbrintetilladelse. Forlængelsen vil også kunne medde-
les for en begrænset del af tilladelsesområdet.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 c, stk. 1, 2. pkt. inde-
bærer, at som det gælder for kulbrintetilladelser, vil der und-
tagelsesvist kunne meddeles forlængelse ud over tilladelsens
10. år. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis væsentlige
uforudsete forhold har medført en forsinket vurdering af
mulighederne for at udnytte den geotermiske energi.
Til nr. 13
Med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i §
18 c, stk. 3, gives der mulighed i særlige tilfælde at forlænge
geotermitilladelser ud over den periode, der er fastsat i med-
før af den periode, der er fastsat i medfør af det gældende
stk. 2 eller den pågældende tilladelse.
Almindeligvis sigtes der mod en så høj grad af parallelitet
mellem tilladelserne til efterforskning og indvinding af de
forskellige råstoffer, der er omfattet af loven, som muligt.
Imidlertid findes en forlængelsesbestemmelse svarende til
bestemmelsen i undergrundslovens § 13, stk. 4, der gør det
muligt at forlænge kulbrintetilladelser ud over 30 år med
henblik på indvinding, hvis særlige omstændigheder taler
herfor, ikke i undergrundslovens gældende bestemmelser
om geotermi. Der kan derfor blive tale om uens procedurer i
forbindelse med forlængelse af henholdsvis kulbrintetilla-
delser og geotermitilladelser. På den baggrund findes det
hensigtsmæssigt med den foreslåede indsættelse af en ny be-
stemmelse i lovens § 18 c, stk. 3, 1. pkt., at etablere en til-
svarende adgang til forlængelse af geotermitilladelser. Hvis
særlige omstændigheder ud fra hensynet til en hensigtsmæs-
sig udnyttelse af geotermiressourcerne i Danmarks under-
grund samt rettighedshavernes langsigtede investeringer
konkret er til stede, vil ministeren kunne forlænge indvin-
dingsperioden længde på samme måde, som det gælder for
kulbrintetilladelser.
Den foreslåede bestemmelse skal give mulighed for i sær-
lige tilfælde at forlænge geotermitilladelser ud over den pe-
riode, der er fastsat i medfør af den gældende stk. 2 eller den
pågældende tilladelse. Det kan navnlig ske i de situationer,
hvor indvinding allerede foregår og forventes at ville kunne
opretholdes længere end oprindeligt forudsat.
Gennemførelse af den foreslåede bestemmelse i § 18 c,
stk. 3, 2. pkt. indebærer, at forlængelser, der medfører, at va-
righeden af tilladelsen overstiger 50 år, skal forelægges for
et af Folketinget nedsat udvalg på samme måde, som det al-
lerede gælder for kulbrintetilladelser, jf. undergrundslovens
§ 6.
Til nr. 14
Det foreslås, at de udvælgelseskriterier om ansøgerens
sagkundskab og økonomiske baggrund, der ifølge under-
grundslovens § 23 c, stk. 1, litra a), kan lægges vægt på,
22
fremover benævnes tekniske og finansielle kapacitet. Termi-
nologien i den foreslåede ændring svarer til den, der benyt-
tes i offshoresikkerhedsdirektivet, og som foreslås benyttet i
undergrundsloven fremover. Der er ikke hermed tilsigtet
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 15
(§ 24 a)
Efter den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 5
stilles der krav om, at tilladelser med eneret til efterforsk-
ning og indvinding af et eller flere råstoffer kun kan medde-
les til ansøgere, som skønnes at have fornøden sagkundskab
og økonomisk baggrund, og som kan forventes at udøve
virksomheden således, at samfundet har mest mulig indsigt i
og gavn af denne.
I de invitationsskrivelser, ifølge hvilke der indkaldes an-
søgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af
f. eks. kulbrinter, vil det være beskrevet, hvad ansøgere skal
dokumentere for at være teknisk og finansielt kvalificeret til
at kunne meddeles en tilladelse.
Krav om, at en rettighedshaver skal have de nødvendige
tekniske og finansielle forudsætninger, fremgår endvidere af
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 4.
I direktivets artikel 4, stk. 1, stilles således krav om, at
medlemsstaterne sikrer, at den koncessionsgivende myndig-
hed ikke udsteder en koncession, medmindre den er tilfreds
med ansøgerens godtgørelse om, at ansøgeren har eller vil
træffe passende foranstaltninger på grundlag af ordninger,
som medlemsstaterne beslutter, til dækning af det potentielle
erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med ansøge-
rens offshore olie- og gasaktiviteter.
Medlemsstaterne skal endvidere ifølge direktivets artikel
4, stk. 3, fremme anvendelsen af bæredygtige finansielle in-
strumenter og andre ordninger for at bistå ansøgere om kon-
cession med at påvise deres finansielle kapacitet. Offeshore-
sikkerhedsdirektivet stiller endvidere krav om, at der ved
vurdering af en ansøgers tekniske og finansielle kapacitet,
som i undergrundsloven i dag benævnes fornøden sagkund-
skab og økonomisk baggrund, i særdeleshed inddrages: a)
risici, farer og alle andre relevante oplysninger vedrørende
det pågældende koncessionsområde, herunder eventuelt om-
kostningerne ved en forringelse af havmiljøet, jf. artikel 8,
stk. 1, litra c), i direktiv 2008/56/EF, b) den relevante fase af
olie- og gasaktiviteterne på havområdet, c) ansøgerens fi-
nansielle kapacitet, herunder alle finansielle sikkerhedsstil-
lelser til at dække det potentielle erstatningsansvar, som kan
opstå i forbindelse med de pågældende olie- og gasaktivite-
ter, herunder erstatningsansvar for potentielle økonomiske
skader, hvis et sådant erstatningsansvar har hjemmel i natio-
nal ret, d) de oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens
sikkerheds- og miljøresultater, herunder med hensyn til stør-
re uheld, hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i
forbindelse med hvilke der blev anmodet om koncession.
Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i lovens
§ 24 a, stk.1, indebærer i forhold til gældende ret, at kravet
om dokumentation af fornøden sagkundskab og økonomisk
baggrund, der i overensstemmelse med direktivets termino-
logi foreslås benævnt teknisk og finansiel kapacitet, udvides
til også at omfatte de rettighedshavere, der meddeles tilla-
delser efter §§ 3, 17, 23 eller 24, hvilket kan karakteriseres
som en overopfyldelse af direktivets bestemmelser. Overop-
fyldelsen er imidlertid velbegrundet, eftersom rettighedsha-
vere ikke bør bestå af deltagere, der ikke har de nødvendige
tekniske og finansielle forudsætninger. Det foreslås endvi-
dere, at det gældende krav til tilladelser efter § 5 om, at dis-
se alene kan meddeles til ansøgere, som kan forventes at
udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig
indsigt i og gavn af denne, videreføres og udvides til også at
gælde de øvrige tilladelser omfattet af den foreslåede § 24 a.
Det er naturligt og hensigtsmæssigt, at der som foreslået og-
så stilles lovkrav om fornøden teknisk og finansiel kapacitet
til indehavere af eksempelvis forundersøgelsestilladelser
med henblik på indsamling af seismiske data og tilladelser
til lagring af for eksempel naturgas, sådan at indehavere af
alle tilladelser har de relevante forudsætninger for at kunne
håndtere tilladelsen på en tilfredsstillende måde.
Kravet til dokumentation af fornøden teknisk kapacitet, jf.
det foreslåede § 24 a, stk. 2, vil blandt andet indebære, at en
deltager kan blive bedt om at forelægge oplysninger om sin
organisation til udførelse af aktiviteter i forbindelse med til-
ladelsen til efterforskning og indvinding, de ansattes faglige
kompetencer og dokumentation for erfaringer med lignende
aktiviteter.
Rettighedshavere skal kunne udføre efterforskning og ind-
vinding på et højt fagligt niveau både i relation til ressource-
og sikkerhedsmæssigt hensyn. Det er nødvendigt for at kun-
ne udføre aktiviteten med størst mulig sandsynlighed for at
finde kommercielt indvindelige ressourcer, og for at kunne
maksimere indvindingen af de tilstedeværende mængder. En
høj faglig kompetence er også en forudsætning for at kunne
udføre aktiviteterne sikkerhedsmæssigt forsvarligt, sådan at
risikoen for uheld reduceres mest muligt. Det er ofte hen-
sigtsmæssigt, at sammensætningen af selskaber i en tilladel-
se er sådan, at mindst et andet selskab udover operatøren og
statsdeltageren i kulbrintetilladelser, Nordsøfonden, har for-
nøden teknisk kapacitet, da det giver mulighed for en faglig
dialog ved planlægning af aktiviteter i tilladelsen.
Dokumentation af fornøden teknisk kapacitet vil blandt
andet indebære, at et selskab skal forelægge oplysninger om
selskabets organisation til udførelse af aktiviteter i forbin-
delse med tilladelsen til efterforskning og indvinding, de an-
sattes faglige kompetencer og dokumentation for erfaringer
med lignende aktiviteter.
Dokumentationen vil skulle beskrive de krav til faglige
kompetencer, som medarbejderne i forening skal kunne op-
fylde i de enkelte elementer i organisationen. Rettighedsha-
veren skal sikre og kunne dokumentere, at der til enhver tid
er ansatte i de enkelte funktioner, som er i besiddelse af de
beskrevne faglige kompetencer. Hvis en rettighedshaver ik-
ke selv råder over de fornødne faglige kompetencer, skal det
ved dokumenterbar aftale sikres, at ekstern sagkyndig bi-
stand med de fornødne faglige kompetencer indgår i udfyl-
23
delse af funktionerne. Anvendelse af ekstern faglig bistand
kan finde sted, men skal beskrives i dokumentationen.
Vurderingen af den tekniske kapacitet vil dog altid skulle
ses i forhold til de konkrete aktiviteter, som skal udføres i
medfør af tilladelsen.
Den finansielle kapacitet, jf. forslagets § 24 a, stk. 3, for
den enkelte deltager i en tilladelse vil skulle vurderes under
hensyn til deltagerens andel i tilladelsen og størrelsen af de
økonomiske forpligtelser i forbindelse med de planlagte ak-
tiviteter i den aktuelle fase for tilladelsen. Det vil normalt
være et krav, at egenkapitalen er positiv og står i rimelig for-
hold til balancens størrelse, og pengestrømmen skal være ri-
melig i forhold til aktivitetsniveauet. Endvidere skal deltage-
ren i tilladelsen kunne dokumentere at have rådighed over
sin andel af de krævede midler med en passende margin til
dækning af uforudsete hændelser i den aktuelle fase.
Dokumentation af finansiel kapacitet vil blandt andet in-
debære, at en deltager i en tilladelse skal fremlægge de sene-
re års årsrapporter og eventuelle sikkerhedsstillelser med re-
levans for tilladelsen til efterforskning og indvinding m.v.
samt kunne redegøre for andre relevante forhold herunder
planlagte aktiviteter, som har betydning for vurderingen af
den finansielle kapacitet. Disse vil kunne omfatte deltage-
rens planer og forpligtelser med finansielle konsekvenser,
f.eks. efterforsknings- og udbygningsaktiviteter i Danmark
og udlandet samt finansielle konsekvenser af anden ikke-
kulbrinterelateret virksomhed, som kan få betydning for vur-
deringen af den finansielle kapacitet. På baggrund af årsrap-
porterne vil der kunne beregnes en række nøgletal til belys-
ning af en deltagers finansielle forhold.
Med henblik på at sikre øjeblikkelig iværksættelse og uaf-
brudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er nødven-
dige for en effektiv beredskabsindsats og efterfølgende gen-
opretning, skal en rimelig del af den finansielle kapacitet
foreligge i form af kontanter, anfordringsindskud eller andre
aktiver, som er let omsættelige til kontanter med meget kort
varsel. Sikkerhed for det potentielle erstatningsansvar vil
kunne omfatte forsikringer, jf. den foreslåede § 24 e.
(§24 b)
Det er ikke hensigtsmæssigt, at kravene til ansøgerens tek-
niske og finansielle kapacitet alene gælder ved meddelelsen
af tilladelsen, da ansøgerens eller rettighedshaverens tekni-
ske og finansielle kapacitet ofte ændrer sig over tid. Der er
der flere gange modtaget ansøgninger fra selskaber eller
grupper af selskaber, som på ansøgningstidspunktet har den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at kunne udføre
den eller de indledende faser af en efterforskning, men ikke
på ansøgningstidspunktet vil have fornøden teknisk og fi-
nansiel kapacitet til at kunne stå for udførelse af senere akti-
viteter i forbindelse med efterforskning, udbygning og pro-
duktion. Ansøgernes hensigt kan være, dersom et efterforsk-
ningsprospekt modnes til et boremål, at afhænde deres andel
af en tilladelse helt eller delvis til selskaber, som teknisk og
finansielt vil kunne forestå udførelse af en boring. Tilsva-
rende gør sig gældende ved overgang fra efterforskning til
udbygning af et felt. Disse forhold har gjort sig gældende i
forbindelse med ansøgninger til tilladelser inden for hele lo-
vens anvendelsesområde, dvs. på land, på kontinentalsokke-
lområdet og i den eksklusive økonomiske zone.
Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 24 b, stk. 1, at
såfremt virksomheden i henhold til tilladelsen indeholder et
arbejdsprogram, som er opdelt i faser, skal der forud for
overgang til en ny fase i arbejdsprogrammet foretages en
fornyet vurdering af ansøgeren eller de deltagere, som i for-
ening udgør rettighedshaveren, som skal dokumentere for-
nøden teknisk og finansiel kapacitet.
Omfanget og karakteren af en sådan vurdering vil blive
tilpasset den aktuelle situation. Er der foretaget en vurdering
ved overgang til en fase i efterforskningsprogrammet, som
omfatter udførelse af en efterforskningsboring, vil vurderin-
gen af det samme ske under hensyn hertil i forbindelse med
godkendelse efter § 28. Ligeledes vil vurderingen bliv til-
passet i forbindelse med en plan for videreudbygning af et
felt med aktiviteter af begrænset omfang og af samme ka-
rakter, som nyligt måtte være blevet godkendt.
Rettighedshavere skal kunne udføre efterforskning og ind-
vinding på et højt fagligt niveau både i relation til ressource-
og sikkerhedsmæssigt hensyn. Det er nødvendigt for at kun-
ne udføre aktiviteten med størst mulig sandsynlighed for at
finde kommercielt indvindelige ressourcer, og for at kunne
maksimere indvindingen af de tilstedeværende mængder. En
høj faglig kompetence er også en forudsætning for at kunne
udføre aktiviteterne sikkerhedsmæssigt forsvarligt, sådan at
risikoen for uheld reduceres mest mulig. Forslaget indebæ-
rer, at de deltagere, som i forening udgør rettighedshaveren
til en tilladelse til efterforskning og indvinding, på en række
tidspunkter i tilladelsens levetid skal dokumentere at være i
besiddelse af den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
I overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i §
24 b, stk. 2 vil konsekvensen af manglende teknisk og finan-
siel kapacitet være, at aktiviteterne i den efterfølgende fase
af arbejdsprogrammet for arbejdsforpligtelserne ikke kan
indledes. Tilsvarende vil det føre til, at en planlagt efter-
forsknings- eller vurderingsboring, plan for indvindingsvirk-
somheden eller iværksættelse af en plan for afvikling af an-
læg ikke kan godkendes og dermed iværksættes. Den fore-
slåede bestemmelse indebærer endvidere, at der efter ansøg-
ning fra rettighedshaveren kan fastsættes en frist på op til 3
måneder med henblik afhjælpning af forholdet. Under særli-
ge omstændigheder kan perioden forlænges yderligere. Der
vil dog være tale om en kortere forlængelse i størrelsesorde-
nen et mindre antal måneder. Det vil i visse tilfælde kunne
være vanskeligt at gennemføre en afhjælpning inden for en
sådan frist, men så længe tilladelsen er gældende, vil den af-
skære andre fra at søge om tilladelse til det pågældende om-
råde. Hvis det kun er én enkelt deltager i en tilladelse med
flere deltagere, der har mangler, vil det eksempelvis kunne
medføre en forsinkelse af aktiviteten også for de deltagere,
der har en tilfredsstillende teknisk og finansiel kapacitet.
Kan rettighedshaveren ikke afhjælpe forholdet vil tilladelsen
blive tilbagekaldt i medfør af § 30.
Klima-, energi- og bygningsministeren vil under disse
omstændigheder kunne tillade, at visse aktiviteter udføres,
24
jf. det foreslåede § 24 b, stk. 3. Det vil være aktiviteter, hvor
ministeren finder, at rettighedshaveren har den fornødne tek-
niske og finansielle kapacitet. Der kan fastsættes vilkår for
udførelse af sådanne aktiviteter.
(§ 24 c)
Den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 1, indebærer, at
klima-, energi- og bygningsministeren til enhver tid kan an-
mode deltagerne i en tilladelse om at dokumentere, at de er i
besiddelse af den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Et sådan behov kan eksempelvis opstå, fordi der er sket eller
forventes at ske ændringer i organisatoriske, personalemæs-
sige eller finansielle forhold for en eller flere deltagere i en
tilladelse. Forhold i forbindelse med udførte eller planlagte
aktiviteter vil ligeledes kunne give anledning til, at der er
behov for en dokumentation. Det vil være rettighedshave-
rens ansvar at forsyne myndighederne med den relevante
dokumentation.
Hvis et eller flere af de deltagere, der i forening udgør en
rettighedshaver, ikke kan dokumentere at have fornøden tek-
nisk og finansiel kapacitet, kan klima-, energi- og bygnings-
ministeren give påbud om at afhjælpe forholdet inden en
nærmere fastsat frist, jf. forslaget til § 24 c, stk. 2. Der kan
endvidere gives påbud om helt eller delvis at indstille virk-
somheden i henhold til tilladelsen, f.eks. hvis alle andre ud-
veje er undersøgt og der ikke er udsigt til, at fornøden tek-
nisk og finansiel kapacitet kan opnås. Ved vurderingen af
den finansielle baggrund vil det blive lagt til grund, at delta-
geren skal kunne forventes at finansiere sin andel af udgif-
terne i forbindelse med den aktuelle fase i tilladelsen. Det
vil således blive forudsat, at en deltagers forpligtelser ikke
skal betales af andre deltagere, herunder den statslige delta-
ger, Nordsøfonden, på grundlag af det solidariske ansvar.
Hvis rettighedshaveren ikke overholder de i undergrundslo-
ven eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår
eller påbud, vil ministeren endvidere kunne tilbagekalde en
tilladelse efter undergrundslovens § 30, stk. 1. En sådan til-
bagekaldelse kan ske, såfremt et påbud om at afhjælpe for-
holdet ikke er efterkommet, jf. undergrundslovens § 30, stk.
2.
(§ 24 d)
De fleste tilladelser efter undergrundsloven har i dag en
operatør.
Det foreslås, at udpegning m.v. af operatører reguleres på
lovgivningsniveau, og at der i undergrundslovens § 24 d,
stk. 1, indføres en bestemmelse om, at der skal udpeges ope-
ratører for tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, som på ret-
tighedshaverens vegne udfører aktiviteterne i henhold til til-
ladelsen. Operatøren udpeges samtidig med tilladelsens
meddelelse.
Klima-, energi og bygningsministeren skal ifølge den
foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 2 godkende udskiftnin-
ger af operatører. I de samarbejdsaftaler, som indgås mellem
deltagere i tilladelser til efterforskning og indvinding af kul-
brinter meddelt efter § 5, er der mulighed for, at visse efter-
forskningsaktiviteter og udbygninger kan udføres af nogle af
deltagerne i tilladelse. Disse aktiviteter, kaldet sole risk-ope-
rationer, hvor ikke alle deltagere med andel i tilladelse delta-
ger, kan udføres af operatøren for tilladelsen. Der er imidler-
tid også mulighed for, at en anden operatør skal forestå akti-
viteterne. En sådan operatør for sole risk-operationer vil
skulle kunne godkendes efter de foreslåede regler i § 24 d.
Klima- energi- og bygningsministeren hører tilsynsmyn-
digheden i henhold til offshoresikkerhedsloven, inden der
udpeges eller godkendes en operatør. Klima-, energi- og
bygningsministeren vil kunne fastsætte vilkår for udpegning
og godkendelse. Vilkårene vil f. eks. kunne omhandle kom-
petencer og kapacitet.
Med den foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 3 gennem-
føres offshoresikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3. Det
fremgår heraf, at rettighedshaveren skal sikre, at operatøren
for en tilladelse har kapacitet til at opfylde kravene for spe-
cifik drift inden for rammerne af tilladelse, herunder tage al-
le rimelige skridt for at sikre, at operatøren opfylder krave-
ne, udfører sine funktioner og lever op til sine forpligtelser i
henhold til direktivet. Kravene til specifik drift vil f. eks
kunne omhandle kapacitet eller kompetence,
I offshoresikkerhedsdirektivet skelnes mellem den kon-
cessionsgivende myndighed og den kompetente myndighed.
Den koncessionsgivende myndighed er her klima-, energi-
og bygningsministeren, som er den myndighed, der er an-
svarlig for at tildele tilladelser eller for at overvåge udnyttel-
sen af tilladelser som omhandlet i direktiv 94/22/EF (kon-
cessionsdirektivet). Den kompetente myndighed, som i Dan-
mark benævnes tilsynsmyndigheden, og hvori bl.a. Arbejds-
tilsynet indgår, har ansvar for at føre tilsyn med de sikker-
hedsmæssige forhold.
Hvis tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, at en ope-
ratør ikke længere har kapacitet til at opfylde de relevante
krav i offshoresikkerhedsdirektivet, underrettes klima-,
energi- og bygningsministeren herom. Inden tilsynsmyndig-
heden træffer en sådan afgørelse, vil myndigheden have væ-
ret i dialog med operatøren om afhjælpning og have givet
påbud i medfør af offshoresikkerhedslovens § 32 c, ligesom
alle andre muligheder for at opgradere eller forbedre den ek-
sisterende operatør til et niveau, der kan accepteres, vil være
udtømte.
Klima-, energi- og bygningsministeren skal herefter ifølge
den foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 4 underrette rettig-
hedshaveren til tilladelsen om tilsynsmyndighedens afgørel-
se.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 5 indebærer, at
udførelsen af operatørens forpligtelser herefter påhviler ret-
tighedshaveren, der straks skal foreslå en ny operatør til kli-
ma-, energi- og bygningsministerens godkendelse. Kravet
om, at det skal ske straks, indebærer, at rettighedshaveren
efter underretningen uden unødigt ophold vil skulle foreslå
en ny operatør.
Der findes i dag enkelte tilladelser meddelt efter §§ 3, 5,
17, 23 eller 24, hvor der ikke er udpeget en operatør. Den
foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 6 indebærer, at rettig-
hedshaverne til sådanne allerede eksisterende tilladelser in-
25
den 6 måneder efter lovens ikrafttræden skal indsende en
ansøgning om godkendelse af en operatør til klima-, energi-
og bygningsministeren. Operatøren skal opfylde de krav til
teknisk og finansiel kapacitet, der er anført i § 24 d, stk.1.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår
for godkendelsen af operatøren.
(§ 24 e)
Det fremgår af undergrundslovens § 35, at rettighedshave-
re til tilladelser efter undergrundsloven skal erstatte skader,
der forvoldes ved den virksomhed, der udøves i henhold til
tilladelsen, også selv om skaden er hændelig.
Tilladelser efter §§ 5, 17 og 23 kan efter gældende ret
meddeles på vilkår. Efter fast praksis er det et vilkår i en
række tilladelser efter undergrundloven, at rettighedshaveres
erstatningsansvar i henhold til undergrundsloven skal være
dækket af forsikring.
Der foreslås indført en bestemmelse i undergrundlovens §
24 e, stk. 1, med krav om, at rettighedshaveres erstatnings-
ansvar er forsikret. Forsikringen vil skulle give en rimelig
dækning ud fra hensynet til risikoen ved virksomhedens
udøvelse. Den foreslåede bestemmelse er med til at gennem-
føre offshoresikkerhedsdirektivets krav i artikel 4, stk. 2, li-
tra c, om finansiel kapacitet til at dække det potentielle er-
statningsansvar, som kan opstå i forbindelse med olie- og
gasaktiviteter på havområdet.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 e, stk. 2, 1. pkt., inde-
bærer , at ministeren vil kunne kræve, at yderligere forsik-
ringer tegnes, hvilket f.eks. vil kunne ske, hvis der er for-
hold, der bevirker, at risikoen ved virksomheden er forøget.
Klima-, energi- og bygningsministeren vil endvidere iføl-
ge det foreslåede § 24 e, stk. 2, 2. pkt., kunne godkende flere
former for forsikring, hvilket i praksis vil kunne være f.eks.
selvforsikring, hvis der er tale om et større selskab. Ved vur-
deringen heraf vil der blive lagt vægt på, om der efter om-
stændighederne er en rimelig dækning ud fra hensynet til ri-
sikoen i forbindelse med de berørte aktiviteter. Der kan også
tænkes at foreligge særlige forhold i forbindelse med f.eks.
tilladelser til videnskabelige undersøgelser, der kan danne
grundlag for, at sikkerhedsstillelse i stedet for forsikring kan
accepteres.
Det fremgår af artikel 4, stk. 3, nr. 4, i offshoresikkerhedsdi-
rektivet, at medlemsstaterne som et minimum indfører pro-
cedurer til at sikre omgående og passende behandling af er-
statningskrav, herunder med hensyn til skadeserstatning for
grænseoverskridende hændelser. Da en rettighedshaver skal
erstatte skader, der forvoldes ved virksomhed i medfør af til-
ladelser efter undergrundsloven, uanset om skaden er hæn-
delig, og da der stilles krav om, at aktiviteter i medfør af til-
ladelser efter undergrundloven skal være forsikrede, vil di-
rektivets krav om procedurer til behandling af erstatnings-
krav være opfyldt hermed. Skadelidte vil således kunne hen-
vende sig til den relevante operatør med henblik på behand-
ling af eventuelle erstatningskrav.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 e, stk. 3 skal sikre, at
der etableres en procedure, så skadelidte kan få viden om,
hvor og hvordan de skal anmelde en skade. Proceduren skal
indeholde oplysninger om, hvortil der skal ske anmeldelse.
Proceduren vil endvidere blandt andet komme til at omfatte
oplysninger om, hvordan man anmelder en skade og hvilke
oplysninger, der skal angives i en anmeldelse af skade.
Med det foreslåede § 24 e, stk. 4 sikres det, at procedurer
efter § 24 e, stk. 3 som udarbejdes af rettighedshavere, skal
indsendes til klima-, energi-, og bygningsministerens god-
kendelse. Bemyndigelsen til at foretage denne godkendelse
forudses delegeret til Energistyrelsen jf. undergrundslovens
§ 37.
De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4, indebærer at di-
rektivets krav om indførelse af procedurer til sikring af om-
gående og passende behandling af erstatningskrav for så vidt
angår tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrin-
ter på havområdet udstrækkes til at gælde for alle tilladelser
efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, og dette uanset om der er tale om
aktiviteter på land eller på havområdet. Der er således tale
om en overopfyldelse af direktivets bestemmelser. Overop-
fyldelsen er dog velbegrundet, da det er vigtigt, at eventuelle
skadelidte har en enkel og gennemskuelig adgang til at få
behandlet erstatningskrav, uanset hvilken bestemmelse i un-
dergrundsloven tilladelsen er meddelt efter. Da der allerede i
dag i de fleste tilladelser er krav om, at aktiviteterne i med-
før af tilladelserne er forsikrede, vil udarbejdelsen af en pro-
cedure være en begrænset opgave for rettighedshaverne.
Hertil kommer, at de fleste rettighedshavere være dækket af
en forsikring uanset om det er et krav eller ej.
Bestemmelsen i det foreslåede § 24 e, stk. 5 indebærer, at
procedurer efter § 24 e, stk. 3, skal gøres offentligt tilgænge-
lige, sådan at skadelidte kan få oplysninger om, hvordan der
kan ske anmeldelse af skader. Offentliggørelse kan eksem-
pelvis ske på rettighedshavers hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 e, stk. 6 bemyndiger
klima-, energi- og bygningsministeren til at kunne fastsætte
regler om forsikring og sikkerhedsstillelse, om meddelelse
af oplysninger om gældende forsikringer m.v. til brug for
ministerens tilsyn med virksomheden og om procedurer og
bekendtgørelse herom til offentligheden. Reglerne vil blandt
andet kunne omfatte bestemmelser om indhold, offentliggø-
relse og revision af procedurerne efter stk. 3 eller forhold
vedrørende supplerende forsikringer. Ved fastlæggelse af
krav til rettighedshaveres forsikringsmæssige dækninger er
det for så vidt angår rettighedshavere til tilladelser til efter-
forskning og indvinding af kulbrinter hensigten at tage ud-
gangspunkt i tilsvarende krav i andre relevante Nordsølande,
så som Norge og Storbritannien, som ligesom Danmark har
olie og gasindvinding. Ved fastlæggelse af krav til andre ret-
tighedshaveres forsikringsmæssige dækninger kan der fast-
sættes nærmere regler med udgangspunkt i den aktivitet,
som tilladelsen omfatter.
(§ 24 f)
Tilladelser efter §§ 5, 17 og 23 kan efter gældende ret
meddeles på vilkår. I dag stilles der i forbindelse med med-
delelse af tilladelser efter de nævnte bestemmelser hyppigt
vilkår om, at rettighedshaveren til tilladelsen til opfyldelse
26
af samtlige forpligtelse stiller sikkerhed af en sådan form og
beskaffenhed, som kan godkendes af Energistyrelsen. Det er
således allerede i dag et standardkrav i forbindelse med ud-
bud af f.eks. tilladelser til efterforskning og indvinding af
kulbrinter, og der foreligger en standardgaranti, der omfatter
samtlige forpligtelser. Det er sædvanligt, at der stilles sik-
kerhed i form af moderselskabsgaranti, men det forudsætter,
at moderselskabets økonomiske situation giver grundlag for
dette. Dette kan eksempelvis være dokumenteret ved en til-
fredsstillende rating fra et anderkendt ratingfirma, f.eks.
Standard & Poor's, Moody's og Fitch Ratings. Alternativt
skal anden form for sikkerhed stilles. En anden form for sik-
kerhed kan for eksempel være et indestående på en klausule-
ret bankkonto, bankgaranti fra en bank med tilfredsstillende
rating eller sikkerhedsstillelse fra andre organer med en til-
fredsstillende rating.
(§ 24 g)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 24 g, hvor-
efter klima-, energi- og bygningsministeren efter ansøgning
fra en rettighedshaver kan godkende, at en tilladelse meddelt
efter §§ 5 og 23 deles i to eller flere tilladelser. De tilladel-
ser, opdelingen resulterer i, kan udelukkende omfatte områ-
der, der allerede er omfattet af den tilladelse, som ønskes
delt. Den oprindelige tilladelses vilkår og betingelser vil væ-
re gældende for tilladelserne, der omfatter de enkelte delom-
råder. Det vil være muligt at ansøge om godkendelse af
overdragelse af andele i tilladelser for de enkelte delområ-
der.
Det angives i undergrundslovens § 1, at der ved loven til-
stræbes en hensigtsmæssig anvendelse og udnyttelse af Dan-
marks undergrund og dens naturforekomster. Deling af om-
rådet for en tilladelse må derfor, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 24 g, stk. 2 ikke føre til deling af en forekomst el-
ler til deling af en geologisk struktur, der kan benyttes eller
benyttes til lagring eller til andre formål end indvinding af
råstoffer. En ansøgning om godkendelse af deling af en tilla-
delse skal derfor indeholde en begrundelse for opdelingen
for hvert delområde, som opdelingen af tilladelsen vil resul-
tere i. Ansøgningen vil skulle beskrive udstrækningen, efter-
forskningsmuligheder, forekomster, lagringsmuligheder og
andre forhold i undergrunden af betydning for den konkrete
tilladelse. Endvidere vil der skulle oplyses om fordelingen
af udestående arbejdsforpligtelser mellem de dele af tilladel-
sen, opdelingen fører til.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende § 27, stk. 2, at det i en tilla-
delse efter § 5 til efterforskning og indvinding kan bestem-
mes, at en repræsentant for tilsynet skal kunne overvære
møder i rettighedshaveres besluttende samarbejdsorganer, li-
gesom tilladelser efter § 5 i øvrigt kan meddeles på nærmere
fastsatte vilkår. Ifølge den nuværende praksis forekommer
det ofte, at repræsentanter for tilsynet overværer møder også
i tekniske samarbejdsorganer oprettet i forbindelse med den
af tilladelsen omfattede virksomhed, og altså ikke alene mø-
der i besluttende organer. Der er gode praktiske erfaringer
med, at repræsentanter for tilsynet også overværer møder i
tekniske samarbejdsorganer og dermed får større indsigt i og
viden om den virksomhed, der er omfattet af tilladelserne.
Det er på denne baggrund vurderingen, at det er hensigts-
mæssigt, at der kan fastsættes som vilkår i en tilladelse, at
tilsynet skal have mulighed for at overvære møder også i
tekniske samarbejdsorganer.
Formålet med den foreslåede ændring af § 27, stk. 2, er at
præcisere lovgrundlaget, så det bliver i overensstemmelse
med den praksis, der har været fulgt gennem en længere år-
række for de fleste tilladelser til efterforskning og indvin-
ding. Repræsentanter for tilsynet har efter den foreslåede be-
stemmelse ret til som observatør at deltage i møder i såvel
besluttende organer som andre samarbejdsorganer hos ret-
tighedshavere til tilladelser efter loven. Det er hensigten at
videreføre den nuværende praksis, hvor tilsynets repræsen-
tanter kan forlade møder, hvis der for eksempel skal drøftes
besvarelse af henvendelser fra tilsynet. Det er alene tilsyns-
myndighedens deltagelse i varslede møder i samarbejdsor-
ganer, der er oprettet i henhold til tilladelsen, der vil være
omhandlet af den foreslåede bestemmelse, og ikke den ad-
gang uden retskendelse til virksomheden, tilsynsmyndighe-
dens medarbejdere har ifølge § 27, stk. 1.
Hvis rettighedshaveren alene består af en enkelt deltager,
oprettes der almindeligvis ikke samarbejdsorganer i henhold
til tilladelsen. I sådanne tilfælde vil tilsynet også fremover
holde separate møde medrettighedshaveren.
Det foreslås endvidere, at beføjelsen for tilsynet til at kun-
ne deltage i samarbejdsorganer oprettet i forbindelse med
den af tilladelsen omfattede virksomhed udvides til at om-
fatte alle tilladelser efter loven, og ikke alene tilladelser efter
§ 5. Begrundelsen herfor er især, at deltagelse i møderne let-
ter tilsynets opgave, øger tilsynets informationsniveau og
kan medvirke til at nedbringe antallet af separate møder
mellem rettighedshaveren og tilsynet.
Til nr. 17
Efter den gældende bestemmelse i § 28 skal arbejder, der
udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af loven,
herunder boringer m.v. godkendes af klima-, energi- og byg-
ningsministeren inden arbejdet iværksættes. Forslaget til
ændringen af bestemmelsen i § 28, stk. 1, er en konsekvens
af den foreslåede indsættelse af nyt stk. 2 og stk. 3 i § 28, jf.
forslagets § 1, nr. 18. Den foreslåede henvisning til disse
nye bestemmelser indebærer en tydeliggørelse af, at godken-
delse af sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med udfø-
relse eller ændring af boringer på havområdet med henblik
på efterforskning og indvinding af kulbrinter ikke er omfat-
tet af stk. 1, men at godkendelse af ressourcemæssige for-
hold i forbindelse hermed fortsat skal ske i medfør af stk. 1.
Der henvises i øvrigt til forslagets bemærkninger til § 1, nr.
18.
Til nr. 18
For aktiviteter omfattet af undergrundsloven varetages
myndighedsopgaverne vedrørende sikkerhed, sundhed og
visse miljøaspekter i dag af Energistyrelsen. Dog varetager
Arbejdstilsynet de sikkerhedsmæssige forhold for udstyr
27
over jordoverfladen ved boringer og seismikindsamling på
land. Energistyrelsen varetager også myndighedsopgaver i
forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havområdet og på
land.
Af bemærkningerne til den gældende § 28 fremgår: »Den-
ne bestemmelse fastslår, at arbejder der udføres i forbindelse
med virksomhed omfattet af denne lov kræver godkendelse
af energiministeren. En rettighedshaver, der i medfør af en
tilladelse eksempelvis ønsker at gennemføre en boring inden
for det område, tilladelsen omfatter, er forpligtet til at ansø-
ge om godkendelse heraf. Godkendelsesbeføjelsen forudsæt-
tes delegeret til Energistyrelsen, jfr. § 37. Vurderingen af en
konkret ansøgning vil omfatte udstyr, program og udførel-
sesmåde. Bestemmelsen indeholder hjemmel til at påbyde
de ændringer i forhold til det forelagte materiale og de sik-
kerhedsforanstaltninger i øvrigt omkring aktiviteten, der an-
ses for nødvendige for at sikre en hensigtsmæssig gennem-
førelse af aktiviteterne og forhindre, at der forårsages skader
på personer eller ejendom, omgivende miljø og materiel.
Godkendelse i medfør af denne bestemmelse fritager ikke
for at indhente eventuelle andre tilladelser, der kræves i hen-
hold til anden lovgivning.«
Godkendelse af sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse
med olie- og gasboringer på havområdet reguleres således i
offshoresikkerhedsloven som direkte følge af offshoresik-
kerhedsdirektivet. Godkendelse af ressourcemæssige for-
hold for boringer på havområdet skal fortsat reguleres af un-
dergrundsloven, og også andre aktiviteter på havområdet
(borestedsundersøgelser og seismiske undersøgelser m.v.)
skal fortsat reguleres af undergrundsloven. Boringer på land
skal også fremover reguleres af § 28, stk. 1. Efter gældende
praksis reguleres sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse
med boringer på land sådan, at forhold over jordoverfladen
reguleres efter arbejdsmiljøloven, mens forhold i boringen
under jordoverfladen reguleres efter undergrundsloven.
Direktivets artikel 2, nr. 24, definerer begrebet brøndakti-
viteter som aktiviteter i forbindelse med en brønd, hvor der
er risiko for utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der po-
tentielt kan føre til en større ulykke. Dette begreb er ikke an-
vendt i forslaget til lovteksten, da brøndaktiviteter, som i
lovforslaget benævnes arbejder i forbindelse med udførelse
eller ændring af boringer, i lighed med gældende praksis og-
så omfatter aktiviteter i forbindelse med en boring, hvor der
ikke er den ovenfor nævnte risiko.
Bestemmelsen i den foreslåede § 28, stk. 2, fastslår, at ar-
bejder i forbindelse med udførelse eller ændring af boringer
på havområdet med henblik på efterforskning og indvinding
af kulbrinter udført i tilladelser udstedt i medfør af § 5, ikke
er omfattet af § 28, stk. 1, idet det af forarbejderne til be-
stemmelsen fremgår, at der i grundlaget for godkendelsen
indgår en vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold.
Den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 3, fastslår, at god-
kendelse af ressourcemæssige forhold vedrørende udstyr,
program og udførelsesmåde for arbejder i forbindelse med
udførelse eller ændring af boringer på havområdet med hen-
blik på efterforskning og indvinding af kulbrinter udført i
tilladelser udstedt i medfør af § 5, skal indhentes i hvert en-
kelt tilfælde. Godkendelsesbeføjelsen forudsættes delegeret
til Energistyrelsen, jf. undergrundslovens § 37. Vurderingen
af en konkret ansøgning vil blandt andet omfatte program
for boringens placering, indretning og anvendelse, samt pro-
gram for indhentning af oplysninger. Vurderingen vil endvi-
dere omfatte udstyrets og udførelsesmådens betydning for at
sikre en i ressourcemæssig henseende hensigtsmæssig gen-
nemførelse af boringen. Vurderingen gennemføres med hen-
blik på at sikre en hensigtsmæssig efterforskning og eventu-
el udnyttelse af de ressourcer, der planlægges anboret og
indvundet med brug af boringen. Desuden skal der ved vur-
deringen i givet fald tages stilling til, om en boring kan ef-
terlades uden permanent lukning med henblik på senere an-
vendelse til produktion, jf. også den foreslåede bestemmelse
i § 32 a, stk. 3. Godkendelse i medfør af denne bestemmelse
fritager ikke rettighedshaveren for at indhente eventuelle an-
dre tilladelser eller godkendelser, der kræves i henhold til
lovgivningen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 4, kan kli-
ma-, energi- og bygningsministeren fastsætte vilkår for god-
kendelser i medfør af lovens § 28. Siden vedtagelse af un-
dergrundsloven i 1981 har været stigende fokus på hjem-
melskravet til at fastsætte vilkår i forbindelse med godken-
delser. Der er derfor behov for at modernisere og præcisere
bestemmelsen om fastsættelse af vilkår i medfør af godken-
delser udstedt med hjemmel i lovens § 28, stk. 1 og 3. Ved
godkendelse af arbejder omfattet af den foreslåede § 28, stk.
3, kan det være nødvendigt at fastsætte vilkår i forbindelse
hermed. Det kan eksempelvis dreje sig om vilkår om ind-
samling af oplysninger om undergrunden, placering og ind-
retning af en boring eller om dennes anvendelse m.v.
Til nr. 19
Direktivets artikel 5 foreskriver, at offentligheden skal ha-
ve været inddraget før en efterforskningsboring på havområ-
det, hvor efterforskningsmålet er olie og gas, fra anlæg, som
ikke bruges til indvirkningsvirksomhed (ikke-produktions-
anlæg), kan påbegyndes. I medfør af lov om miljøvurdering
af planer og programmer (miljøvurderingsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 med senere ændringer,
skal offentligheden inddrages ved en offentlig høring når der
udarbejdes en strategisk miljøvurdering (SMV) i forbindelse
med planer eller programmer. Der blev i 2012 udarbejdet en
SMV for en plan for efterforskning af olie og gas samt in-
jektion af CO2 i eksisterende oliefelter med henblik på for-
øget olieindvinding i det såkaldte rundeområde (vest for 6
15’ østlig længde) i den danske del af Nordsøen. I denne
forbindelse blev der således også foretaget en offentlig hø-
ring af planen.
Der er ikke udarbejdet en SMV for en plan for efterforsk-
ning af olie og gas m.v. i den resterende del af det danske
havområde.
I medfør af bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om
VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale na-
turbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved ef-
terforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i under-
grunden, rørledninger, m.v. offshore (VVM-bekendtgørel-
28
sen) bliver offentligheden inddraget ved en høring af VVM-
redegørelser i forbindelse med projekter om etablering af
anlæg til indvinding af olie og gas på havområdet, når ind-
vinding i kommercielt øjemed overstiger mere end 500 tons
råolie pr dag eller mere end 500.000 m3 naturgas pr. dag.
I forbindelse med godkendelse af efterforskningsboringer
bliver der foretaget en såkaldt VVM-screening, hvor myn-
digheden vurderer, hvorvidt der for den konkrete efterforsk-
ningsboring skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Hvis det
vurderes, at der ikke er behov for en VVM-redegørelse, bli-
ver offentligheden ikke inddraget ved en høring, men en af-
gørelse herom offentliggøres på Energistyrelsens hjemmesi-
de www.ens.dk.
I forslaget til § 28 d, stk. 1, foreslås det, at en efterforsk-
ningsboring på havområdet fra anlæg, som ikke benyttes til
indvindingsvirksomhed, ikke kan iværksættes, medmindre
der har været foretaget en tidlig og effektiv offentlig delta-
gelse vedrørende de eventuelle virkninger af de planlagte
offshore olie- og gasaktiviteter på miljøet i henhold til regler
udstedt i medfør af andre EU-regler, navnlig direktiv
2001/42/EF om vurdering af bestemte planer og program-
mers indvirkning på miljøet (SMV) eller 2011/92/EU om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet (VVM).
Dette vil medføre, at dersom en efterforskningsboring skal
foretages i et område, hvor der ikke allerede er udført en of-
fentlig høring efter reglerne om SMV eller VVM, skal der
foretages en offentlig høring vedrørende boringens eventuel-
le virkninger på miljøet efter direktivets artikel 5, stk. 2.
I medfør af forslaget til § 28 d, stk. 2, 1. pkt., skal ministe-
ren sikre, at der sker offentlig inddragelse, såfremt der ikke
har været iværksat foranstaltninger som anført i stk. 1. Skal
efterforskningsboringen udføres i et område, hvor der er ud-
ført en SMV, eller er boringen omfattet af en VVM, skal der
ikke foretages en yderligere høring af offentligheden. Be-
grundelsen herfor er, at der som nævnt både ved SMV og
VVM foretages en høring af offentligheden om de eventuel-
le miljøpåvirkninger. Forslaget til § 28 d, stk. 2, 2. pkt., be-
myndiger ministeren til at fastsætte bestemmelser om under-
retning og høring af offentligheden og de berørte myndighe-
der og organisationer samt om tidsrammer herfor. Bestem-
melsen anvendes til at gennemføre høringsreglerne i offsho-
resikkerhedsdirektivets artikel 5, stk. 2. Det er hensigten, at
bestemmelserne indarbejdes i VVM-bekendtgørelsen.
Til nr. 20
Efter gældende ret er det en forudsætning og en gyldig-
hedsbetingelse, at direkte eller indirekte overdragelser af til-
ladelser efter undergrundsloven godkendes i medfør af un-
dergrundslovens § 29, stk. 1.
Med lovforslagets § 29, stk. 2 præciseres det, at overdra-
gelser alene kan godkendes, hvis rettighedshaveren også ef-
ter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet samt må kunne forventes at udøve virk-
somheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og
gavn af denne. Indførelse af den foreslåede bestemmelse vil
bidrage til at sikre, at rettighedshaveren til enhver tid har
den fornødne kapacitet. Endvidere foreslås indført en hjem-
mel til at stille vilkår for godkendelse af overdragelser. Der
vil f.eks. kunne være tale om vilkår om sikkerhedsstillelse,
subsidiær hæftelse, jf. forslagets § 29 a, indgåelse af samar-
bejdsaftaler m.v.
Endvidere gennemføres dele af bestemmelsen i offshore-
sikkerhedsdirektivet artikel 4, stk. 1, med denne bestemmel-
se. Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i direktivet, at medlems-
staterne sikrer, at der ved afgørelse om udstedelse eller over-
dragelse af en kulbrintetilladelse skal tages hensyn til den
kapacitet, som ansøgerne har, til at opfylde kravene til akti-
viteterne inden for rammerne af tilladelsen.
Af direktivets artikel 4, stk. 2, fremgår endvidere, at den
koncessionsgivende myndighed forud for udstedelse eller
overførsel af en koncession til olie- og gasaktiviteter, hvis
det er hensigtsmæssigt, hører den kompetente myndighed i
relation til offshoresikkerhedsdirektivet. På den baggrund
vil Energistyrelsen høre den kompetente myndighed, forud
for meddelelse eller overførsel af en tilladelse, hvis det er
hensigtsmæssigt.
Til nr. 21
Bestemmelsen i den foreslåede § 29 a, stk. 1, i under-
grundsloven indebærer, at en deltager i en tilladelse, som
overdrager en tilladelse eller en andel af en tilladelse, frem-
over vil forblive subsidiært økonomisk ansvarlig for om-
kostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v.
Med subsidiært økonomisk ansvarlig menes et ansvar,
som indtræder, når en deltager efter påkrav har misligholdt
sin betalingsforpligtelse for udgifter ved udførelse af en be-
sluttet afvikling af anlæg m.v. og samarbejdsaftalen mellem
deltagerne med andele i tilladelsen ikke giver mulighed for
dækning af kravet. Hvis en andel er overdraget flere gange,
må de øvrige deltagere rette krav mod de overdragende del-
tagere i successiv rækkefølge, sådan at krav først rettes mod
den deltager, som senest har overdraget andelen, og derefter
mod den næste deltager, når den forrige deltager har mislig-
holdt sin betalingsforpligtelse. I tilfælde, hvor flere deltage-
re har overdraget andele til den misligholdende deltager, kan
de tilbageværende deltagere søge dækning parallelt hos dis-
se for deres respektive andele. Det samme gælder i det til-
fælde, hvor flere deltagere tidligere har overdraget andele til
en tidligere deltager, som ikke kan opfylde sit subsidiære
ansvar, og hvor disse andele er overdraget videre samlet. I
tilfælde hvor andelen, som er overdraget videre, er mindre
end summen af de overdragede andele fra tidligere deltage-
re, vil de tilbageværende deltagere kunne søge dækning pa-
rallelt hos de tidligere deltagere for en forholdsmæssig del
af den overdragede andel. Deltagerne skal anses for at have
misligholdt deres forpligtelse, hvis de ikke har dækket deres
ansvar senest tre måneder efter at påkrav har været dem i
hænde.
Den foreslåede bestemmelse gælder deltagere, som i for-
ening udgør rettighedshaveren i en tilladelse til efterforsk-
ning og indvinding af råstoffer efter lovens § 5, stk. 1, til en
tilladelse efter lovens § 17 til etablering og drift af rørled-
29
ningsanlæg samt til en tilladelse efter lovens § 23, stk. 1, til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring el-
ler andre formål end indvinding.
Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for rettighedsha-
veren til en tilladelse til forundersøgelse efter undergrund-
slovens § 3 og rettighedshaveren til en tilladelse til viden-
skabelig undersøgelse efter lovens § 24, da tilladelser efter
disse bestemmelser normalt har en anden karakter end tilla-
delser efter §§ 5, 17 og 23, og da der kun undtagelsesvis
etableres anlæg m.v. i forbindelse med denne type tilladel-
ser. For så vidt angår eneretsbevillingen, hvor der udover
bevillingshaverne, som er et A. P. Møller-Mærsk selskab, er
deltagelse af andre selskaber som bistandydere, vil bestem-
melsen omfatte både bevillingshaverne og bistandyderne.
Rettighedshavere til en tilladelse er i henhold til den fore-
slåede § 32 a ansvarlige for afviklingen af anlæg m.v. Hvis
en deltager, som i forening med en eller flere andre deltage-
re udgør rettighedshaveren i en tilladelse, ikke er i stand til
at indfri sine forpligtelser, kan de tilbageværende deltagere
kræve, at den deltager, der ikke er i stand til at indfri sine
forpligtelser indfrier sin andel af forpligtelsen. De øvrige
deltagere i tilladelsen skal først udtømme de muligheder,
som samarbejdsaftalen for tilladelsen giver for opkrævning
af økonomiske midler, før det subsidiære økonomiske an-
svar kan gøres gældende.
Med anlæg m.v., som eksisterer på tidspunktet for over-
dragelsen, jf. § 29 a, stk. 1, menes anlæg, installationer og
indretninger m.v., herunder boringer, som eksisterer fysisk
på tidspunktet for overdragelsen, og som på dette tidspunkt
er placeret på stedet for deres anvendelse. Det subsidiære
ansvar gælder også påbegyndte anlæg m.v., herunder borin-
ger, som er under udførelse inden for tilladelsens område,
eller, hvis der er tale om rørledninger under etablering i
medfør af tilladelse efter lovens § 17, under anbringelse i
den godkendte tracé. Hvis en overdragelse er sket, inden an-
læg er placeret, kan den overdragende deltager ikke blive
ansvarlig for en eventuel senere afviklingsforpligtelse.
Det subsidiære ansvar for anlæg m.v. som eksisterede på
overdragelsestidspunktet, knytter sig til anlæg m.v. som så-
dan og er uafhængig af senere videreudbygning. Dette skyl-
des, at efterfølgende ændringer af et anlæg vil have lille el-
ler ingen betydning for den senere afviklingsomkostning for
anlægget. Der er heller ikke umiddelbart sammenhæng mel-
lem investering i nyt udstyr på anlægget og øgede afvik-
lingsomkostninger. Nyt udstyr på et anlæg kan både øge og
reducere afviklingsomkostningerne. Det subsidiære ansvar
vil ikke kunne øges efter overdragelsestidspunktet som følge
af senere videreudbygning, som den subsidiært ansvarlige
ikke har indflydelse på. Det subsidiære ansvar i forbindelse
med anlæg m.v., som eksisterede på tidspunktet for overdra-
gelsen, vil således være begrænset til maksimalt det, den
subsidiært ansvarliges andel af udgifterne ville have været
på det endelige tidspunkt for afvikling af anlæg m.v., sådan
som det var på overdragelsestidspunktet.
Det subsidiære ansvar for tidligere deltagere er alene et
økonomisk ansvar. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at på-
lægge sådanne tidligere deltagere et ansvar for at gennemfø-
re selve afviklingen, da den tidligere deltager ikke nødven-
digvis har opretholdt en relevant organisation.
Med tidspunktet for overdragelsen i lovforslagets stk. 1
menes det tidspunkt, som Energistyrelsen efter § 29 har god-
kendt, at overdragelsen af andelen har virkning fra. Typisk
indgår køber og sælger af en andel en aftale om salget. Den-
ne aftale fremsendes sammen med ansøgning om godken-
delse af overdragelsen til Energistyrelsens godkendelse. Af
aftalen fremgår, hvornår overdragelsen ønskes gennemført,
hvilket kan være både forud eller efter aftalens indgåelse.
Normalt vil Energistyrelsen kunne godkende det ansøgte
tidspunkt for overdragelsen.
Til sikkerhed for en udtrædende deltager subsidiære an-
svar overfor de tilbageværende deltagere med andel i tilla-
delsen skal der indgås aftale mellem disse. Aftalen skal være
i overensstemmelse med de regler, som kan udstedes i med-
før af den foreslåede § 32 a, stk. 6, om etablering af sikker-
hed for midler til afvikling af anlæg m.v.
En subsidiær ansvarlig deltager vil kunne have behov for
information om den tilladelse, som ansvaret udspringer fra
bl.a. i forbindelse med løbende vurderinger af størrelsen af
ansvaret i forbindelse med udarbejdelse af regnskab. Ad-
gang til sådan information vil kunne sikres i den overdragel-
sesaftale, som indgås med den overdragende deltager, og vil
forudsætte samtykke fra de øvrige deltagere med andele i
tilladelsen. Både de tilbageværende deltagere og den subsi-
diært ansvarlige deltager vil have interesse i, at der forelig-
ger et korrekt grundlag for den løbende vurdering af omfan-
get af det subsidiære ansvar.
Det fremgår af sidste punktum, at den overdragende delta-
ger også er subsidiært ansvarlig overfor staten, hvis de i før-
ste punktum nævnte udgifter ikke dækkes af en anden delta-
ger. Det kan blive tilfældet, hvis rettighedshaveren til en til-
ladelse kun består af en enkelt deltager. Næsten alle tilladel-
ser til efterforskning og indvinding af kulbrinter har i dag
flere deltagere. Det er også tilfældet for nye kulbrintetilla-
delser, som tildeles en eller flere deltagere sammen med
statsdeltageren, Nordsøfonden. Nogle tilladelser til rørled-
ninger, geotermi og indvinding af salt har kun en deltager.
Hvis afviklingsforpligtelserne ikke opfyldes, vil staten skul-
le forestå disse og dermed få behov for at gøre et subsidiært
økonomisk ansvar gældende overfor eventuelle tidligere del-
tagere med andel i tilladelsen. Til sikring af midler i forbin-
delse med subsidiært ansvar for gennemførelse af en afvik-
lingsplan kan der ved godkendelsen af overdragelsen efter §
29 fastsættes vilkår. Det er ikke en forudsætning for at gøre
subsidiært ansvar gældende, at staten har afholdt udgifter til
afvikling. Ansvar vil kunne gøres gældende, når det er af-
dækket, at rettighedshaveren ikke vil kunne afholde udgifter
til den afvikling, som skal udføres.
Af forslagets § 29 a, stk. 2, følger, at såfremt staten på
grundlag af vilkår i en tilladelse har foretaget afvikling af
anlæg, er en overdragende deltager ligeledes subsidiært an-
svarlig overfor staten for udgifterne til fjernelsen.
Efter forslagets § 29, a, stk. 3 skal det subsidiære økono-
miske ansvar beregnes på grundlag af størrelsen af den over-
30
dragede andels del af omkostningerne til gennemførelsen af
afviklingen. Omfanget af det subsidiære ansvar vil ikke på-
virkes af baggrunden for overdragelsen. Ansvaret vil endvi-
dere være begrænset til det pro rata-ansvaret i forbindelse
med overdragne andel. Det subsidiære ansvar omfatter såle-
des ikke et eventuelt senere opstået solidarisk ansvar i hen-
hold til den samarbejdsaftale, der måtte være indgået mel-
lem deltagerne med andele i tilladelsen til regulering af de-
res indbyrdes forhold. Det subsidiære ansvar vil også gøre
sig gældende ved overdragelse af andele mellem deltagere
internt i en tilladelse.
I forslagets § 29 a, stk. 4 fastslås, at den overdragende del-
tagers forpligtelse opretholdes også i tilfælde af, at andelen
eller en del af denne senere overdrages videre. Gennem
overdragelser af andele i en tilladelse vil der opstå en række
af deltagere eller tidligere deltagere med afhændede andele,
som de tilbageværende deltagere i tilladelsen vil kunne rejse
krav overfor. Der henvises til det vedrørende stk. 1 anførte
om rækkefølge m.v. for at søge dækning.
Hvis der ansøges om indirekte overdragelse af andele i en
tilladelse, kan der ved godkendelsen efter forslagets § 29,
stk. 2. stilles vilkår om subsidiært økonomisk ansvar hos det
selskab eller lignende, som helt eller delvis ejer deltageren
med andel i tilladelsen. Deltagere med andel i en dansk tilla-
delse er ofte danske selskaber, som er ejet af udenlandske
selskaber. Det kan derfor tænkes, at et økonomisk solidt
udenlandsk selskab overdrager et dansk datterselskab til et
andet mindre økonomisk solidt selskab. I et sådant tilfælde
vil der ved godkendelsen af denne indirekte overdragelse af
tilladelsen kunne stilles vilkår om, at det overdragende sel-
skab skal være økonomisk ansvarlig overfor eventuelle an-
dre selskaber med andel i tilladelsen og overfor den danske
stat for omkostninger ved gennemførelse af en afviklings-
plan.
Efter forslagets § 29 a, stk. 5, er det en forudsætning for
klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse af en
overdragelse efter § 29, at der foreligger en erklæring fra
den udtrædende deltager om subsidiært ansvar, jf. stk. 1-4.
Erklæringen afgives overfor de deltagere, som til enhver tid
i forening udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og overfor
staten. Erklæringen vil kunne gøres gældende overfor den
udtrædende, hvis en deltager med andel i tilladelsen, som di-
rekte eller efter mellemliggende handler har erhvervet den
pågældende andel i tilladelsen, ikke kan opfylde sine økono-
miske forpligtelser i forbindelse med afviklingsplanen. En
sådan erklæring vil om nødvendigt kunne gøres gældende
ved en dansk eller en udenlandsk domstol.
Efter forslagets § 29 a, stk.6, godkender klima-, energi- og
bygningsministeren erklæringer efter stk. 6 og kan fastsætte
vilkår herfor med henblik på at sikre, at afviklingsplanerne
lever op til kravene i forslagets § 29 a.
Til nr. 22
Der er i dag etableret et betydeligt antal anlæg i Nordsøen
til indvinding og transport af olie og gas. Danmark har i
henhold til Convention for the Protection of the Marine En-
vironment of the North-East Atlantic (OSPAR-konventio-
nen) forpligtet sig til at sørge for fjernelse af hovedparten af
disse anlæg. I forhold til visse større anlæg kan der søges
om dispensation for fra forpligtelsen til at fjerne anlægget.
Fjernelse af anlæg sker blandt andet med henblik på at und-
gå udsivning af kulbrinter og kemikalier til det omgivende
miljø fra udtjente anlæg.
Der er til dato ikke foretaget fjernelse af anlæg m.v. fra
indvinding og transport af olie og gas i Danmark, men en-
kelte felter har ikke produceret i en række år, hvorfor anlæg-
gene må forventes at skulle fjernes i de nærmeste år. Energi-
styrelsen har estimeret, at fjernelse af de eksisterende plat-
forme og lukning af boringer m.v. vil koste i størrelsesorde-
nen 41 mia. kr. Dette beløb omfatter afvikling af nuværende
anlæg og godkendte anlæg, som endnu ikke er etableret. Da
der kun er afviklet et begrænset antal anlæg i Nordsøen i øv-
rigt, er usikkerheden ved opgørelsen af disse omkostninger
betydelig.
De nuværende tilladelser til efterforskning og indvinding
af kulbrinter giver mulighed for at kræve, at rettighedshave-
ren fjerner anlæg, når virksomheden indstilles. I nogle tilla-
delser indgår vilkår om, at staten kan overtage anlæg ved til-
ladelsens udløb. Vilkårene for dette er fastsat i de enkelte
tilladelser. Statens stillingtagen til udnyttelse af denne ret vil
ske i overensstemmelse med vilkårene i den enkelte tilladel-
se. I nyere tilladelser indgår vilkår om indsendelse af planer
for fjernelse af anlæg, når tidspunktet for dette nærmer sig.
Der indgår imidlertid ikke vilkår om, at der skal stilles sik-
kerhed for, at de fornødne midler til fjernelsen er til rådig-
hed. Det er sædvanligt, at der kræves en moderselskabsga-
ranti, hvis en deltager med andel i en tilladelse, har et mo-
derselskab. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, ligesom en
moderselskabsgaranti ikke sikrer, at der er de fornødne mid-
ler i moderselskabet. Tilladelserne meddelt efter den nuvæ-
rende undergrundslov fra 1981 har vilkår om, at deltagere
med andel i en tilladelse hæfter solidarisk for blandt andet
forpligtelser overfor staten. Den solidariske hæftelse reduce-
rer risikoen for, at staten - for at efterleve den ovenfor nævn-
te konvention - vil komme til at afholde udgifter til fjernelse
af anlæg, hvis selskaberne ikke økonomisk er i stand til det-
te. I nyere tilladelser varetager den statslige Nordsøfonden
statsdeltagelsen, jf. undergrundslovens § 8, mens DONG
E&P A/S tidligere udøvede statsdeltagelsen i tilladelserne.
Den solidariske hæftelse kan indebære, at også statsdeltage-
ren kommer til at betale for andre deltageres forpligtelser til
blandt andet fjernelse af anlæg, hvis de andre deltagere ikke
selv er i stand til dette.
Der foretages normalt hensættelser til fjernelsesomkost-
ninger i de deltagende selskabers regnskaber i takt med, at
reserverne i et felt produceres. Det giver imidlertid ikke sik-
kerhed for hverken staten eller de øvrige deltagere i tilladel-
sen for, at midlerne er til rådighed, når udgifterne skal afhol-
des.
Efter den nuværende model for samarbejdsaftale til regu-
lering af forholdet mellem deltagerne i en tilladelse, som er
udarbejdet af Energistyrelsen, skal deltagere med andel i en
tilladelse indbyrdes indgå en aftale om fjernelse af anlæg
m.v. og sikkerhedsstillelse, inden en ansøgning om godken-
31
delse af en udbygningsplan indsendes til myndighederne. I
praksis er dette ikke altid sket.
Tilladelser efter §§ 3 og 24 er ikke omfattet af forslaget til
§ 32 a. Forundersøgelsestilladelser efter undergrundslovens
§ 3 giver mulighed for udførelse af boringer til dybere lig-
gende geologiske formationer. Disse boringer skal der fore-
tages permanent lukning af ligesom for boringer i forbindel-
se med indvinding af olie og gas. Der etableres normalt ikke
anlæg i forbindelse med forundersøgelsestilladelser, jf. § 3,
og videnskabelige undersøgelser, jf. § 24. En enkelt boring
er dog udført på grundlag af en forundersøgelsestilladelse.
Med henblik på at gennemføre offshoresikkerhedsdirekti-
vets krav i artikel 4, nr. 2, om sikring af den fornødne finan-
sielle kapacitet i den relevante fase af olie og gasaktiviteter-
ne og for at reducere risikoen for, at en deltager i en tilladel-
se til efterforskning og indvinding af kulbrinter kommer til
at betale for andre deltageres andel af fjernelsesomkostnin-
gerne, hvis de andre deltagere ikke selv er i stand til det, er
der behov for at modernisere de gældende regler. I dag er
der i Danmark kun iværksat indvinding på havområdet (i
Nordsøen), men tilsvarende forhold vil gøre sig gældende
ved iværksættelse af produktion på land. Af de nuværende
tilladelser fremgår, at de er undergivet de til enhver tid i
Danmark gældende retsregler, herunder blandt andet æn-
dringer af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og
forpligtelser som følge af Danmarks medlemsskab af Den
Europæiske Union. Eneretsbevillingen, som er meddelt i
medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er reguleret af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund med de undtagelser,
som fremgår af § 40. En ændring af undergrundsloven vil
således være gældende for de eksisterende tilladelser.
De anlæg, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i
§ 32 a vil være anlæg til indvinding og transport af olie og
gas, dvs. boringer, brøndplatforme, undersøiske brøndinstal-
lationer, procesanlæg og anlæg til beboelse i forbindelse
med disse anlæg samt rørledninger internt på felter, mellem
flere felter og til land. Kun rørledninger til brug for indvin-
ding af kulbrinter fra dansk område samt rørledninger og be-
handlingsanlæg på dansk kontinentalsokkel til brug for ind-
vinding af udenlandske felter er omfattet. Transitrørlednin-
ger for transport af gas over dansk sokkel er ikke omfattet.
For så vidt angår rørledninger til transport af olie og gas til
land er de omfattet indtil den første terminal i Danmark eller
til grænsen mellem dansk kontinentalsokkel og en uden-
landsk. For de to eksisterende gaslagre i Stenlille og Lille
Torup skal afviklingsplanerne omfatte de underjordiske an-
læg og anlæg på overfladen til brug for virksomheden.
Bestemmelsen i den foreslåede § 32 a omfatter endvidere
anlæg etableret til indvinding af salt og udnyttelse af geoter-
misk energi. Reglerne for hensættelse af midler til afvik-
lingsplanen for rørledninger, der indehaves af en rettigheds-
haver, som ikke selv anvender disse til transport, samt for
salt og udnyttelse af geotermisk energi vil på grund af ka-
rakteren af denne virksomhed afvige fra de, som vil blive
udformet for anlæg, der er etableret til indvinding af et spe-
cifikt felt.
Det foreslås i § 32 a, stk. 1, at en ansøgning om godken-
delse af anlæg i forbindelse med godkendelse af en plan for
indvindingsvirksomheden (indvindingsforanstaltninger
m.m.), herunder etablering af rørledninger, jf. §§ 10 og 17,
tilladelse til lagring eller anden anvendelse af undergrunden,
jf. § 23 og godkendelse af arbejder efter § 28 skal ledsages
af en plan for afvikling af samtlige anlæg og installationer
m.v. i forbindelse med den tilladelse ansøgningen vedrører.
Hvis udbygningen omfatter udbygning af tidligere god-
kendte anlæg og installationer, skal disse anlæg og installati-
oner indgå i planen for afvikling, som ledsager ansøgningen
om tilladelse eller godkendelse af nye anlæg og installatio-
ner. Hensigten at sikre, at der foreligger en samlet koordine-
ret plan for afvikling af alle anlæg og installationer, som den
ansøgte udbygning er en del af.
Af det foreslåede § 32 a, stk. 2 fremgår, at der i planen
skal indgå en opgørelse af de forventede udgifter til gen-
nemførelse af afviklingsplanen. I afviklingsplanen skal end-
videre indgå, hvordan der etableres sikkerhed for, at midler-
ne til gennemførelse af afviklingsplanen er til rådighed. Mi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af udgif-
terne og krav til etablering af sikkerhed for midler til fjernel-
se, jf. det foreslåede stk. 7. Sådanne planer vil skulle indsen-
des til godkendelse hos klima-, energi- og bygningsministe-
ren, der vil kunne fastsætte vilkår for godkendelsen. Vilkå-
rene vil f.eks. kunne omfatte sikring af midler til gennemfø-
relse af afviklingsplanen og varigheden af afviklingen.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er allerede i
planlægningen af udbygningen at sikre indarbejdelse af hen-
syn vedrørende fjernelse af anlæg og installationer m.v.
I tilfælde af en videreudbygning af en forekomst vil afvik-
lingsplanen skulle omfatte både nye anlæg og alle tidligere
godkendte anlæg, sådan at der findes en samlet koordineret
plan for alle anlæg.
Hvis en indvindingsplan er baseret på, at en forekomst
indvindes ved hjælp af anlæg ejet af andre, f.eks. behandling
og transport i eksisterende anlæg, som eventuelt modifice-
res, vil afviklingsplanen for disse anlæg skulle være udar-
bejdet i samarbejde med rettighedshaveren til anlæggene,
sådan at planen for eksisterende anlæg omfatter disse anlæg
med modifikationer som følge af udbygningen.
Det foreslås endvidere med § 32 a, stk. 2, at klima-, ener-
gi- og bygningsministeren skal kunne fastsætte vilkår for
godkendelse af afviklingsplaner både med hensyn til ud-
formning af planen, opgørelsen af omkostningerne og art og
størrelse af sikkerhedsstillelse.
I visse tilfælde er det blevet godkendt, at efterforsknings-
og vurderingsboringer efterlades uden at være permanent
lukket, sådan at der er mulighed for at komme tilbage til
brønden og eventuelt anvende den i forbindelse med pro-
duktion af kulbrinter. Godkendelse af lukning af en boring
sker efter bestemmelserne i lovens § 28. Det foreslås med §
32 a, stk. 3, at det kun kan godkendes at efterlade en boring
uden permanent lukning, hvis rettighedshaver har stillet sik-
kerhed for udgifterne til permanent lukning. Der er ikke be-
hov for ajourføring af en plan for permanent lukning, men
32
da de forventede udgifter til permanent lukning kan ændre
sig over tid, kan klima-, energi- og bygningsministeren for-
lange sikkerheden ændret eller suppleret over tid.
De eksisterende anlæg er etableret fra 1971 og frem og
godkendt efter forskellige love. Enkelte af anlæggene er ik-
ke ejet af rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter. Endvidere er der godkendt planer
for indvinding af olie og gas, som omfatter etablering af nye
anlæg eller videreudbygning af eksisterende anlæg til ind-
vinding og transport af olie og gas, som endnu ikke er etab-
leret eller er under etablering. Det foreslås, at rettighedsha-
vere og rettighedshavere til disse anlæg skal indsende afvik-
lingsplaner for deres anlæg inden den 19. juli 2018 til kli-
ma-, energi- og bygningsministerens godkendelse. Under
visse omstændigheder skal afviklingsplaner dog fremsendes
tidligere. Afviklingsplaner skal således fremsendes senest 2
år inden en tilladelses ophør eller senest 2 år før det tids-
punkt, hvor et eller flere anlæg forventes at ville have ud-
tjent deres formål.
Ved begrebet rettighedshavere i forslagets § 32 a, stk. 4
forstås rettighedshavere til tilladelser meddelt efter under-
grundslovens §§ 3, 5, 17 og 23, Bevillingshaverne til Enere-
tsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af
kulbrinter i Danmarks undergrund med senere ændringer
samt rettighedshavere til tilladelser til nedlæggelse af rørled-
ninger meddelt efter kontinentalsokkellovens bestemmelser.
Ved lov nr. 1276 af 20. december 2000 om ændring af lov
om kontinentalsoklen blev det præciseret, at kontinentalsok-
kelloven kun regulerer transitrørledninger, der ikke står i
forbindelse med kulbrinteindvinding på dansk sokkelområ-
de, idet disse er omfattet af undergrundsloven. Tilladelser til
etablering og drift af rørledninger meddelt efter kontinental-
sokkellovens bestemmelser før undergrundslovens tilblivel-
se er således også omfattet af bestemmelsen af § 32 a. Hvis
en tilladelse er meddelt til flere selskaber, er rettighedshave-
ren selskaberne i forening, jf. forslaget til § 1 a, nr. 3, i lov-
forslagets § 1, nr. 6. Afviklingsplanerne vil skulle omfatte
de samme dele som for nye anlæg.
Ifølge den foreslåede § 32 a, stk. 5, vil rettighedshavere og
ejere af anlæg og installationer m.v. etableret i medfør af lov
om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af
råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25.
marts 2014, ligeledes skulle fremsende afviklingsplaner ve-
drørende anlæg fra Nordsøen og indtil første terminal på
land. Det foreslås, at afviklingsplanerne skal godkendes af
klima-, energi- og bygningsministeren, der vil kunne fast-
sætte vilkår for godkendelsen.
Der skal, jf. den foreslåede § 32 a, stk. 6, stilles sikkerhed
i takt med, at fjernelsesomkostningerne overstiger værdien
af reserverne efter afholdelse af omkostninger til produkti-
on. Denne type aftaler findes allerede i forbindelse med en
række anlæg, men med betydelig variation i indhold og der-
med sikkerhed for midlerne.
Normalt vil anlæg til indvinding og transport af olie og
gas samt til lagring af gas blive taget i brug, sådan at der
skabes indtægter gennem produktionen. I enkelte sjældne
tilfælde fører udbygningen til, at der ikke opnås den forven-
tede produktion og dermed de forventede indtægter. Der vil
derfor skulle være etableret sikkerhed for midler til afvikling
allerede fra påbegyndelsen af udbygningen. Efter 6 måne-
ders kontinuert produktion vil behovet for sikkerhedsstillel-
sen kunne revurderes. Såfremt produktionen forløber som
forventet, vil sikkerhedsstillelsen kunne ske efter reglerne i
foregående afsnit.
I den foreslåede § 32 a, stk. 7, gives klima-, energi- og
bygningsministeren en adgang til at fastsætte regler for ind-
holdet af en afviklingsplan. Sådanne regler vil kunne fore-
skrive, at estimater for omkostningerne til gennemførelse af
afviklingsplanerne skal ajourføres, så det sikres, at de nyeste
foreliggende oplysninger om anlæg, nye erfaringer fra gen-
nemførelse af andre fjernelsesplaner og om omkostningerne
hertil indgår i grundlaget. Reglerne vil desuden kunne om-
fatte en model for en aftale mellem selskaberne med andel i
en tilladelse efter undergrundslovens § 5 for hvornår, hvor-
dan og hvor stor sikkerhedsstillelsen overfor de andre delta-
gere i tilladelsen skal tilvejebringes. Regler for etablering af
sikkerhed vil have virkning for både rettighedshavere og sel-
skaber med ansvar efter § 29 a.
Det er hensigten at fastsætte nærmere regler for indholdet
af en afviklingsplan, herunder om de forudsætninger, som
skal anvendes for afvikling af anlæg m.v., opgørelse af ud-
gifterne og krav til etablering af sikkerhed for midler til fjer-
nelse. Da der i dag reelt kun er fjernet et mindre antal anlæg
i Nordsøen, er usikkerheden ved opgørelse af omkostninger-
ne meget betydelig. Dette vil indgå ved fastlæggelse af krav
til opgørelse af omkostningerne.
I Storbritannien har sådanne krav til afviklingsplaner og
sikkerhedsstillelse været gældende i en årrække, og det er
hensigten at inddrage erfaringerne herfra ved udarbejdelse
af regler.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vil-
kår for godkendelse af ajourførte afviklingsplaner både med
hensyn til udformning af planen, opgørelsen af omkostnin-
gerne og tidspunkt, art og størrelse af sikkerhedsstillelse.
Til nr. 23
Forslaget til § 34 b er nyt og indfører en generel hjemmel
til digital kommunikation til og fra tilsynsmyndigheden. Det
er klima-, energi- og bygningsministeren, som fører tilsyn
med at undergrundsloven og regler og vilkår udfærdiget i
medfør af loven overholdes, jf. lovens § 25. Store dele af til-
synsbeføjelsen er delegeret til Energistyrelsen. Formålet
med den foreslåede bestemmelse er, at der indføres hjemmel
til obligatorisk digital kommunikation, således at der ved
bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler for obligato-
risk digital kommunikation, for at gennemføre regeringens
målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virk-
somheder og det offentlige skal forgå digitalt inden udgan-
gen af 2015.
Den foreslåede § 34 b, stk. 1, er møntet på tilsynsmyndig-
hedens kommunikation til og fra virksomheder, uanset om
de er fysiske eller juridiske personer. Kravet om digital
kommunikation vil således gælde for såvel operatører og
rettighedshavere som andre, der indsender oplysninger på
33
deres vegne, f.eks. en konsulent eller advokat. Bemyndigel-
sen forventes udnyttet til at udstede bekendtgørelser om, at
kommunikation mellem Energistyrelsen og virksomhederne
skal foregå digitalt, når det er hensigtsmæssigt og den for-
nødne teknologi er til stede.
Energistyrelsen anvender allerede i vid udstrækning al-
mindelig e-mail-kommunikation med virksomheder til ud-
veksling af oplysninger, som ikke er fortrolige eller følsom-
me personoplysninger.
Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysningerne
via det digitale system vil være, at oplysningerne ikke kan
anses for modtaget og dermed ikke kan behandles af myn-
digheden. Modtages oplysninger på anden måde end den
forskrevne digitale måde, anses indsendelse af oplysninger-
ne for mangelfuld og Energistyrelsen har en forpligtigelse til
at vejlede om, hvorledes manglen kan afhjælpes, dvs. om
pligten til at kommunikere digitalt, jf. forvaltningslovens §
7. Kun hvis indsender af oplysningerne, for eksempel inden
for en fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler, den på-
gældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan oplys-
ningerne anses for ikke at være modtaget. Det er lagt til
grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbe-
handling på grund af manglende anvendelse af den obligato-
risk digitale selvbetjeningsløsning er en afgørelse og inde-
bærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvalt-
ningsretlige regler og principper om eksempelvis partshø-
ring og begrundelse. En sådan afgørelse om afvisning vil
normalt ikke hindre, at sagen senere genoptages, når en fyl-
destgørende ansøgning er indsendt. Det er ikke hensigten
med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre
på, hvordan den offentlige myndighed håndterer situationer,
hvor en eventuel frist overskrides. Der vil således i samme
omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en
frist ikke er overholdt, herunder hensynet til en smidig hånd-
tering af sagen.
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af persono-
plysninger (persondataloven) gælder blandt andet for be-
handling af personoplysninger, som helt eller delvist foreta-
ges ved hjælp af elektronisk databehandling. Persondatalo-
ven omfatter enhver form for information om en identifice-
ret eller identificerbar fysisk person. De offentlige myndig-
heder vil, som det også er tilfældet i dag, skulle iagttage per-
sondataloven ved deres virke og håndtering af oplysninger
samt ved udvikling og implementering af digitale selvbetje-
ningsløsninger.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarli-
ge og databehandleren træffe de fornødne tekniske og orga-
nisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplys-
ninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-
kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsmini-
steriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
ger, som behandles af den offentlige forvaltning. Personda-
talovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter
bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbin-
delser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltnin-
ger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse for-
bindelser kan få adgang til personoplysninger. Sikkerheds-
bekendtgørelsen gælder imidlertid alene for offentlige myn-
digheder. Bekendtgørelsens regler vil således ikke gælde for
privates digitale kommunikation til tilsynsmyndigheden.
Datatilsynet anbefaler imidlertid generelt, at private dataan-
svarlige i videst muligt omfang tilrettelægger sikkerhedsfor-
anstaltningerne i overensstemmelse med sikkerhedsbekendt-
gørelsen.
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til
ovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14
enhver form for telekommunikation i forbindelse med be-
handling af personoplysninger, for eksempel forsendelse af
oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af
terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger
via myndighedens hjemmeside og etablering af internetad-
gang fra arbejdspladser på myndighedens interne net.
De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter
myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete
tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de om-
handlede oplysninger. Ved digital kommunikation til og fra
de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reg-
lerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske
kryptering eller lignende af meddelelser, der indeholder per-
sonoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet
af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af eksempelvis NemID, digi-
tal signatur eller lignende gives sikkerhed for afsenders og
modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke
er blevet ændret undervejs (integritet).
Lovforslaget ændrer ikke herved.
Endvidere skal det bemærkes, at der ved udarbejdelse af
bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrif-
ter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbin-
delse med behandling af personoplysninger, skal indhentes
en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.
Forslagets § 34 b, stk. 2, er en bemyndigelse til klima-,
energi- og bygningsministeren om at fastsætte krav om an-
vendelse af bestemte it-systemer og digitale formater, samt
om brug af digital signatur eller lignende, som tjener som en
sikring af, at anmeldelsen kommer fra rette afsender. Dette
indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Energisty-
relsen ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes
på anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan også efter det
foreslåede stk. 2 fastsætte regler, hvorefter der kan ske frita-
gelse af fysiske og juridiske personer for digital kommuni-
kation. En fysisk person kan fritages hvis der foreligger sær-
lige omstændigheder, som kan bevirke at personen er hind-
ret i at modtage sin post digitalt. Sådanne særlige omstæn-
digheder foreligger, hvis en person ikke har adgang til com-
puter i eget hjem, har kognitiv eller fysisk funktionsnedsæt-
telse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodta-
34
gelse. Sprogbarrierer kan ligeledes være en særlig omstæn-
dighed, der hindrer en person i digital postmodtagelse. End-
videre kan praktiske vanskeligheder ved at skaffe sig den of-
fentlige digitale signatur NemID. Der kan ligeledes ske fri-
tagelse for fysiske personer, for så vidt angår kommunikati-
on om personers erhvervsaktiviteter samt juridiske personer.
Kommunikation om personers erhvervsaktiviteter bør som
altovervejende hovedregel foregå digitalt, ligesom det er til-
fældet for erhvervsvirksomheder. Kriterierne for fritagelse,
når det drejer sig om kommunikation om personers private
forhold beskrevet ovenfor, finder derfor ikke anvendelse på
kommunikation om personers erhvervsaktiviteter. Fritagelse
for digital kommunikation for fysiske personers erhvervsak-
tiviteter og juridiske personer kan kun komme på tale, hvis
der foreligger ganske særlige omstændigheder, ligesom fri-
tagelsen kan gøres tidsbegrænset. Udenlandske virksomhe-
der vil som udgangspunkt også være omfattet af pligten til
obligatorisk digital kommunikation, i det omfang pligten ik-
ke strider mod EU-retten. I den forbindelse er det bl.a. afgø-
rende om det er teknisk muligt for virksomhederne at kom-
munikere digitalt med myndigheden. F.eks. hvis der stilles
krav om NemID og har den udenlandske virksomhed ikke
mulighed for at opnå en NemID er det ikke teknisk muligt
for virksomheden at kommunikere med myndigheden og der
må tilbydes alternative løsninger.
Det følger af det foreslåede § 34 b, stk. 3, at en meddelelse
anses for at være kommet frem til adressaten, på det tids-
punkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det
er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør
sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed bliver
kommunikation i postløsningen offentligretligt reguleret og
sker med samme retsvirkninger som ved fremsendelse af
postbesørgede breve, der anses for at være kommet frem,
når de er lagt i adressatens fysiske postkasse. Fremkomst-
tidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår forvaltningsakter
får de tilsigtede retsvirkninger. Kan modtagelsestidspunktet
for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af pro-
blemer med tilsynsmyndighedens it-system eller andre lig-
nende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet
frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis
der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til
skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb,
hvis dette skyldes systemnedbrud hos Energistyrelsen.
Til nr. 24
Forslaget til ændringen af § 37 a, stk. 3, er en præcisering
af, at afgørelser i medfør af undergrundslovens §§ 10, 17, 23
d, 23 u og 28, blot skal være omfattet af enten § 28 a eller §
28 b, og ikke nødvendigvis begge bestemmelser, for at for-
eninger eller organisationer, som nævnt i § 37 a, stk. 3, bli-
ver klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige for-
hold i en afgørelse.
Forslaget til ændringen af § 37 a, stk. 5, er en præcisering
af, at tilladelser i medfør af undergrundslovens §§ 10, 17, 23
d, 23 u og 28 blot skal være omfattet af § 28 a eller § 28 b
for at forbuddet mod at udnytte en tilladelse før klagefri-
stens udløb er gældende.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 19. juli 2015 sam-
tidig med fristen for implementering af offshoresikkerheds-
direktivet i dansk ret.
Til § 3
I stk. 1, der vedrører lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås, at §
28, stk. 2 og 3, om arbejder i boringer på havområdet i med-
før af tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af
kulbrinter skal finde anvendelse for arbejder i boringer, som
er under udførelse eller påbegyndes den 19. juli 2016 eller
senere. For så vidt angår godkendelse af og tilsyn med ar-
bejder i boringer på havområdet vil undergrundslovens § 28,
stk. 1, og § 25, stk. 1, være gældende indtil 19. juli 2016.
Bestemmelsen gennemfører overgangsbestemmelsen i off-
shoresikkerhedsdirektivets artikel 42, stk. 1, hvoraf fremgår,
at de bestemmelser i den nationale lovgivning, der gennem-
fører direktivet, finder anvendelse for ejere, operatører af
planlagte produktionsanlæg og operatører, der planlægger
eller gennemfører brøndaktiviteter senest den 19. juli 2016.
I stk. 2, der vedrører lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås, at §
28 d, stk. 1, ikke finder anvendelse på efterforskningsborin-
ger, der udføres på baggrund af tilladelser meddelt før den
18. juli 2013. Bestemmelsen i stk. 2 gennemfører artikel 5,
stk. 3, i offshoresikkerhedsdirektivet. Det fremgår heraf, at
bestemmelsen ikke finder anvendelse på områder, der var
omfattet af en tilladelse, inden den 18. juli 2013, som er di-
rektivets ikrafttrædelsesdato. Høringsforpligtelsen i forbin-
delse med efterforskningsboringer er således kun gældende
for nye godkendelser eller tilladelser udstedt den 18. juli
2013 eller senere, som gives i områder, hvor der ikke er
foretaget en SMV, og efterforskningsboringen ikke er om-
fattet af en VVM.
I stk. 3, der vedrører lovforslagets § 1, nr. 21, bemærkes,
at såfremt godkendelsen af overdragelsen er sket efter lo-
vens ikrafttræden, finder bestemmelsen i § 29 a anvendelse.
Lovforslagets øvrige bestemmelser vil finde anvendelse
fra lovens ikrafttræden den 19. juli 2015.
35
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011, foretages følgen-
de ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994,
(EF-Tidende 1994 nr. L 164, side 3), dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, si-
de 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-
Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv
85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175,
side 40), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003
nr. L 156, side 17), dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2008/99/EF af 19. november 2008, (EU-Tidende 2008
nr. L 328, side 28), dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/28/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L
140, side 16), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/31/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140,
side 114) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009, (EU-Tidende 2010 nr. L
20, side 7)
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj
1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser
til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter,
EF-Tidende 1994, nr. L 164, side 3, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på
grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende
2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om straffe-
retlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, si-
de 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere
ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tiden-
de 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv
2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anven-
delsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af Re-
publikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldi-
oxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF,
2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr.
1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ænd-
ret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU
af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og pri-
vate projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr.
L 26, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved
Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af
visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken
Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU
af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og pri-
vate projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr.
L 26, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direk-
tiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«
§ 1....
Stk. 2. Loven finder anvendelse på
36
1)
2)
3)
forundersøgelse, efterforskning og indvinding af råstof-
fer i undergrunden, som ikke har været undergivet pri-
vatøkonomisk udnyttelse her i landet før den 23. februar
1932,
anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål
end indvinding af råstoffer og
videnskabelige undersøgelser af undergrunden af betyd-
ning for den under nr. 1 og 2 nævnte virksomhed.
videnskabelige undersøgelser af undergrunden af betyd-
ning for den under nr. 1 og 2 nævnte virksomhed.
2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »råstoffer og« til: »råstoffer,«.
3. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »virksomhed.« til: »virksomhed
og«.
4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 4:
»4) beredskab vedrørende tilstødende olie- og naturgasrørled-
ningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie
til sikring af samfundets forsyning af kulbrinter.«
Stk. 3. Loven gælder også i dansk eksklusiv økonomisk zo-
ne og på dansk kontinentalsokkelområde.
5. I § 1, stk. 3, indsættes efter »gælder også i«: »dansk territo-
rialfarvand,«.
6. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. I denne lov forstås ved følgende:
1) Operatør: Den, som i henhold til en tilladelse udstedt i
medfør af denne lov udfører aktiviteter på vegne af ret-
tighedshaveren eller sole risk-aktiviteter på vegne af
nogle af deltagerne i en tilladelse.
2) Havområdet: Dansk territorialfarvand, dansk eksklusiv
økonomisk zone eller dansk kontinentalsokkel, som defi-
neret i De Forende Nationers Havretskonvention.
3) Rettighedshaver: Den eller de deltagere, som i henhold
til denne lov har en tilladelse til forundersøgelse, til ef-
terforskning og indvinding af råstoffer, til etablering og
drift af rørledningsanlæg, til efterforskning og anvendel-
se af undergrunden til lagring eller andre formål end ind-
vinding eller til videnskabelige undersøgelser. En rettig-
hedshaver kan bestå af en eller flere fysiske eller juridi-
ske personer i forening, herunder bevillingshavere og bi-
standydere.«
§ 5. Klima- og energiministeren kan for et nærmere be-
stemt område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse
med eneret til efterforskning og indvinding af et eller flere rå-
stoffer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis ef-
terforskning og indvinding. I tilladelse til efterforskning kan
der tillægges rettighedshaveren fortrinsret til indvindingstilla-
delse.
Stk.2....
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte tilladelser kan kun meddeles til
ansøgere, der skønnes at have fornøden sagkundskab og øko-
nomisk baggrund, og som kan forventes at udøve virksomhe-
den således, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af
denne.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan afslå at behandle en
ansøgning om tilladelse efter stk. 1, hvis efterforskning eller
indvinding af det pågældende råstof ikke kan forventes at væ-
re forenelig med anden igangværende eller planlagt anvendel-
se af undergrunden eller med en hensigtsmæssig udnyttelse af
undergrunden i øvrigt.
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte bestem-
melser om betaling for ansøgninger om meddelelse af tilla-
delser som nævnt i stk. 1.
7. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
37
§ 12 a. De i § 12, stk. 1, nævnte tilladelser meddeles på
grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende:
8. I § 12 a, stk. 1, litra a, ændres »ansøgerens sagkundskab og
økonomiske baggrund« til: »ansøgerens tekniske og finansielle
kapacitet«.
a)
b)
ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund og
...
§ 17. Etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved
virksomhed, der er omfattet af denne lov, må kun finde sted
med klima- og energiministerens tilladelse.
Stk. 2. En tilladelse kan meddeles på vilkår om linjeføring,
dimensioner, ejerforhold, ret for andre til at benytte rørled-
ningen, betaling herfor, afgift til staten m.v.
Stk. 3....
9. I § 17, stk. 2, indsættes efter »dimensioner,«: »transportkapa-
citet,«.
10. Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a. Rettighedshavere med tilladelse til efterforskning og
indvinding af kulbrinter, jf. § 5, eller etablering og drift af rørled-
ningsanlæg i forbindelse med indvinding af kulbrinter, jf. § 17,
skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af forsyningen
af kulbrinter til samfundet i tilfælde af krisesituationer, herunder
udarbejde beredskabsplaner og gennemføre nødvendige foran-
staltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger, kritiske syste-
mer og data m.v. Dette gælder også ejere af tilstødende olie- og
naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalan-
læg for råolie, jf. § 1 i lov om etablering og benyttelse af en rør-
ledning til transport af råolie og kondensat og § 4 i lov om konti-
nentalsoklen. Rettighedshavere og ejere skal koordinere dette be-
redskab med beredskab efter anden lovgivning.
Stk. 2. Hvis rettighedshaveren eller ejeren består af en eller
flere fysiske eller juridiske personer i forening, gælder stk. 1 for
hver enkelt af disse.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om varetagelse af de opgaver, som er anført i stk.
1, herunder om fremsendelse af oplysninger af relevans for dette
arbejde til ministeren, og nærmere regler om gennemførelse af
EU-regler.«
§ 18 b. Tilladelser til efterforskning og indvinding af geo-
termisk energi meddeles på grundlag af udvælgelseskriterier
vedrørende
11. I § 18 b, stk. 1, litra a, ændres »ansøgernes sagkundskab og
økonomiske baggrund« til: »ansøgernes tekniske og finansielle
kapacitet«.
a)
b)
ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund og
...
§ 18 c. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding
af geotermisk energi meddeles for et tidsrum af indtil 6 år.
Stk. 2. Når vilkårene i en tilladelse efter stk. 1 er opfyldt,
har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med
henblik på indvinding. Klima- og energiministeren kan i sær-
lige tilfælde forlænge tilladelsen, selv om vilkårene herfor ik-
ke er opfyldt. Tilladelsen kan dog kun forlænges for de dele
af området, hvorfra der agtes indvundet geotermisk energi, og
højst for et tidsrum af 30 år. Klima- og energiministeren kan
som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden for en
nærmere fastsat frist skal indsendes ansøgning om godken-
delse af en plan for indvindingsvirksomheden i henhold til §
10.
12. § 18 c, stk. 1, affattes således:
»Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af geoter-
misk energi meddeles for et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt
særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges med henblik
på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efter-
forskningsperiode kan kun undtagelsesvis overstige 10 år.«
13. I § 18 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Det tidsrum for indvinding, der er fastsat i medfør af
stk. 2 eller i den pågældende tilladelse, kan forlænges, når særli-
ge omstændigheder taler herfor. Såfremt det samlede tidsrum for
tilladelsen dermed vil overstige 50 år, finder reglerne i § 6 tilsva-
rende anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
38
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan, såfremt særlige for-
hold gør det påkrævet, meddele tilladelser for tidsrum, der er
længere end nævnt i stk. 1 og 2.
§ 23 c. De i § 23 b, stk. 1, nævnte tilladelser meddeles på
grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende
14. I § 23 c, stk. 1, litra a, ændres »ansøgernes sagkundskab og
økonomiske baggrund« til: »ansøgernes tekniske og finansielle
kapacitet«.
a)
b)
ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund og
...
15. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Krav til teknisk og finansiel kapacitet, udpegning og godkendelse
af operatører, forsikring, sikkerhedsstillelse og opdeling af tilla-
delser m.v.
§ 24 a. Rettighedshaveren til en tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23
eller 24 skal have fornøden teknisk og finansiel kapacitet og kun-
ne forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har
mest mulig indsigt i og gavn af denne.
Stk. 2. Den tekniske kapacitet hos rettighedshaveren, jf. stk. 1,
skal være tilstrækkelig til, at virksomheden kan drives på en res-
sourcemæssigt forsvarlig måde, og til at uforudsete hændelser
kan håndteres på sikker og betryggende vis. Rettighedshaveren
skal herved bl.a. have den fornødne tekniske kapacitet til at kun-
ne sikre en forsvarlig forberedelse, øjeblikkelig iværksættelse og
uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendi-
ge for en effektiv beredskabsindsats og efterfølgende genopret-
ning.
Stk. 3. Den finansielle kapacitet hos rettighedshaveren, jf. stk.
1, skal være tilstrækkelig til, at rettighedshaveren kan udføre alle
aktiviteter, som indgår i den forestående fase af virksomheden i
henhold til tilladelsen, herunder med en reserve til uforudsete ud-
gifter og finansiel sikkerhedsstillelse til at dække et muligt erstat-
ningsansvar som følge af aktiviteterne. Den finansielle kapacitet
skal herved bl.a. omfatte midler til øjeblikkelig iværksættelse og
uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendi-
ge for en effektiv beredskabsindsats og efterfølgende genopret-
ning, herunder fjernelse af anlæg, når produktionen er tilende-
bragt.
§ 24 b. Rettighedshaveren til en tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23
eller 24 skal, hvis virksomheden i henhold til tilladelsen er opdelt
i faser, forud for overgang til en ny fase i et program for arbejds-
forpligtelserne, inden godkendelse af en efterforsknings- eller
vurderingsboring, jf. § 28, eller en plan for indvindingsvirksom-
hed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvik-
ling af anlæg til indvinding og transport, jf. § 32 a, dokumentere
at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet til at kunne udfø-
re den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen.
Stk. 2. Såfremt en rettighedshaver til en tilladelse ikke doku-
menterer den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, jf. stk.
1, kan forundersøgelses-, efterforsknings-, indvindings- og afvik-
lingsaktiviteter i henhold til tilladelsen ikke videreføres, og god-
kendelser og tilladelser efter § 10, stk. 2 og 3, §§ 17 og 28 ikke
meddeles. Rettighedshaveren kan i et sådant tilfælde efter ansøg-
ning få fastsat en frist på op til 3 måneder med henblik på af-
hjælpning af forholdet. Under særlige omstændigheder kan pe-
39
rioden yderligere forlænges. Kan forholdet ikke afhjælpes inden
for den fastsatte frist, tilbagekaldes tilladelsen, jf. § 30.
Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren meddeles frist for indhentel-
se af fornøden dokumentation efter stk. 2, kan klima-, energi- og
bygningsministeren tillade udførelse af visse aktiviteter. Der kan
fastsættes vilkår herfor.
§ 24 c. Klima-, energi- og bygningsministeren kan til enhver
tid anmode rettighedshaveren til en tilladelse meddelt efter §§ 3,
5, 17, 23 eller 24 om at dokumentere, at denne er i besiddelse af
den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at kunne udføre
de aktiviteter, der er omfattet af tilladelsen, jf. § 24 a.
Stk. 2. Kan en eller flere af de deltagere, der i forening udgør
en rettighedshaver til en tilladelse, jf. stk. 1, ikke dokumentere at
have fornøden teknisk og finansiel kapacitet, kan klima-, energi-
og bygningsministeren give påbud om, at forholdet afhjælpes in-
den en nærmere fastsat frist. Der kan endvidere gives påbud om
helt eller delvist at indstille virksomheden.
§ 24 d. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger en ope-
ratør i forbindelse med meddelelse af tilladelser efter §§ 3, 5, 17,
23 eller 24. Alene operatører, der vurderes at besidde den nød-
vendige tekniske og finansielle kapacitet, kan udpeges som ope-
ratører. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vil-
kår for udpegning . Klima- energi- og bygningsministeren hører
tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedsloven, inden
der udpeges en operatør.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren godkender en ef-
terfølgende udskiftning af operatøren. Klima-, energi- og byg-
ningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse. Klima-
energi- og bygningsministeren hører tilsynsmyndigheden i hen-
hold til offshoresikkerhedsloven, inden der godkendes en opera-
tør.
Stk. 3. Rettighedshaveren skal løbende sikre, at operatøren ud-
peget eller godkendt efter stk. 1 eller 2 har kapacitet til at opfylde
kravene for specifik drift inden for rammerne af tilladelsen, her-
under tage alle rimelige skridt for at sikre, at operatøren opfylder
kravene, udfører sine funktioner og lever op til sine forpligtelser.
Stk. 4. Træffer tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresik-
kerhedsloven afgørelse om, at en operatør ikke længere har kapa-
citet til at opfylde de relevante krav i henhold til direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter , underretter den klima-, energi-
og bygningsministeren herom. Klima-, energi- og bygningsmini-
steren underretter rettighedshaveren til den pågældende tilladelse
om afgørelsen.
Stk. 5. I situationer, hvor der er truffet afgørelse om, at en ope-
ratør ikke har kapacitet til at opfylde kravene for specifik drift in-
den for rammerne af en tilladelse, jf. stk. 4, 1. pkt., overtager ret-
tighedshaveren til den pågældende tilladelse ansvaret for opera-
tørens forpligtelser fra det tidspunkt, hvor underretningen efter
stk. 4, 2. pkt., er kommet frem. Rettighedshaveren skal straks
foreslå en anden operatør til klima-, energi- og bygningsministe-
rens godkendelse i henhold til stk. 1.
Stk.6. Rettighedshaveren til tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og
24, hvor der ikke er udpeget en operatør af klima-, energi- og
bygningsministeren, skal inden 6 måneder efter lovens ikrafttræ-
40
den indsende ansøgning om godkendelse af en operatør til kli-
ma-, energi- og bygningsministeren. Operatøren skal opfylde
kravene til teknisk og finansiel kapacitet, jf. stk. 1. Kan klima-,
energi- og bygningsministeren ikke godkende den operatør, der
er indstillet af rettighedshaveren, skal rettighedshaveren inden en
nærmere angivet frist foreslå klima-, energi- og bygningsministe-
ren en anden operatør til ministerens godkendelse. Klima- ener-
gi- og bygningsministeren hører tilsynsmyndigheden i henhold
til offshoresikkerhedsloven, inden der godkendes en operatør.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
§ 24 e. En rettighedshavers erstatningsansvar i henhold til tilla-
delser efter denne lov skal være dækket af forsikring. Forsikrin-
gen skal give en rimelig dækning ud fra hensynet til risikoen ved
virksomhedens udøvelse og præmieomkostningerne.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan stille krav
om, at yderligere forsikringer tegnes. Klima-, energi- og byg-
ningsministeren kan godkende, at der i stedet for forsikring stil-
les sikkerhed.
Stk. 3. En rettighedshaver til tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 el-
ler 24 skal etablere en procedure til sikring af omgående og pas-
sende behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til
skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser.
Stk. 4. Proceduren efter stk. 3 skal godkendes af klima-, ener-
gi- og bygningsministeren, som kan fastsætte vilkår for godken-
delsen.
Stk. 5. Rettighedshaveren skal bekendtgøre proceduren efter
stk. 3 for offentligheden.
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om forsikring og sikkerhedsstillelse af den virksomhed,
der er omfattet af tilladelsen, procedurer og bekendtgørelse heraf
samt meddelelse af oplysninger om gældende forsikringer til
brug for ministerens tilsyn med virksomheden.
§ 24 f. I tilladelser efter denne lov kan der fastsættes nærmere
bestemmelser om, at rettighedshavere skal stille sikkerhed til op-
fyldelse af samtlige forpligtelser i henhold til tilladelsen. Sikker-
heden kan kræves ændret eller suppleret med et varsel. Sikker-
hedsstillelsen skal godkendes af klima-, energi- og bygningsmi-
nisteren, som kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
§ 24 g. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøg-
ning fra en rettighedshaver godkende, at en tilladelse meddelt i
henhold til §§ 5 eller 23 opdeles i to eller flere tilladelser omfat-
tende områder inden for den oprindelige tilladelses areal. Tilla-
delsens vilkår og betingelser vil uændret være gældende for de
enkelte områder efter opdelingen.
Stk. 2. Opdeling af området for en tilladelse meddelt i medfør
af §§ 5 eller 23 må ikke føre til deling af en forekomst eller til
deling af en geologisk struktur, der kan benyttes eller benyttes til
lagring eller til andre formål end indvinding af råstoffer, hvis op-
delingen vanskeliggør en hensigtsmæssig udnyttelse af den på-
gældende forekomst eller anvendelse af den pågældende geologi-
ske struktur.«
§ 27.... 16. § 27, stk. 2, affattes således:
41
Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 5 bestemmes, at en re-
præsentant for tilsynet skal kunne overvære møder i rettig-
hedshaveres besluttende organer.
»Stk. 2. Det kan i tilladelser efter denne lov bestemmes, at re-
præsentanter for tilsynet skal kunne overvære møder i rettigheds-
haverens besluttende organer og andre samarbejdsorganer, der
oprettes i forbindelse med virksomhed, der er omfattet af tilladel-
sen. Tilsynet skal indkaldes med samme varsel og have samme
materiale, herunder mødereferater, som de øvrige deltagere.«
§ 28. Arbejder, der udføres i forbindelse med virksomhed
omfattet af denne lov, herunder boringer, nedsænkning af
skakter og indsættelse af stoller, må kun iværksættes, såfremt
klima- og energiministerens godkendelse af udstyr, program
og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.
17. I § 28 indsættes efter »tilfælde«: », jf. dog stk. 2 og 3«.
18. I § 28 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af
boringer på havområdet med henblik på efterforskning og ind-
vinding af kulbrinter i medfør af tilladelser udstedt efter § 5 er
ikke omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af
boringer på havområdet med henblik på efterforskning og ind-
vinding af kulbrinter i medfør af tilladelser udstedt efter § 5 må
kun iværksættes, såfremt klima-, energi- og bygningsministerens
godkendelse af ressourcemæssige forhold vedrørende udstyr,
program og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
vilkår ved godkendelser efter stk. 1 og 3.«
19. Efter § 28 c indsættes:
»§ 28 d. Udførelse af en efterforskningsboring på havområdet,
hvor efterforskningsmålet er kulbrinter, fra anlæg, som ikke be-
nyttes til indvinding, må kun iværksættes, hvis der forinden har
været foretaget en tidlig og effektiv offentlig deltagelse vedrø-
rende de eventuelle virkninger af de planlagte aktiviteter på mil-
jøet i henhold til regler, som gennemfører andre EU-regler end
direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbin-
delse med offshore olie- og gasaktiviteter, herunder direktiv
2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og
programmers indvirkning på miljøet eller 2011/92/EU af 13. de-
cember 2011 om vurdering af visse offentlige og private projek-
ters indvirkning på miljøet.
Stk. 2. Er der ikke iværksat foranstaltninger som anført i stk. 1,
sikrer klima-, energi- og bygningsministeren, at der sker offent-
lig inddragelse. Ministeren fastsætter regler om underretning og
høring af offentligheden, de berørte myndigheder og organisatio-
ner, herunder om tidsrammer herfor.«
20. I § 29 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
§ 29. En tilladelse kan hverken direkte eller indirekte over-
drages til andre, medmindre klima- og energiministeren tilla-
der overdragelsen og godkender vilkårene for denne.
Stk. 2. En tilladelse i henhold til denne lov er undtaget fra
retsforfølgning.
»Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan alene god-
kende overdragelser som nævnt i stk. 1, hvis rettighedshaveren
også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet, og kan forventes at udøve virksomheden
sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne.
Ministeren kan stille vilkår for godkendelse af overdragelser.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
21. Efter § 29 indsættes:
42
»§ 29 a. En deltager i en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23 som
helt eller delvis overdrager tilladelsen, er subsidiært økonomisk
ansvarlig over for de øvrige deltagere med andel i tilladelsen for
så vidt angår udgifter til afvikling af anlæg, herunder afvikling af
påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som eksisterer på tidspunktet
for overdragelsen. Den overdragende deltager er subsidiært øko-
nomisk ansvarlig overfor staten, hvis de udgifter, der er nævnt i
første punktum, ikke dækkes af en anden deltager i tilladelsen.
Stk. 2. En overdragende deltager er ligeledes subsidiært økono-
misk ansvarlig overfor staten for de i stk. 1 omhandlede udgifter,
såfremt staten har måttet påtage sig afvikling for rettighedshave-
rens regning.
Stk. 3. Det økonomiske ansvar efter stk. 1 og 2 beregnes på
grundlag af størrelsen af den overdragede andels del af omkost-
ningerne til gennemførelse af afviklingen.
Stk. 4. Den overdragende deltagers økonomiske ansvar gælder
uanset, om andelen eller dele heraf senere overdrages, dog såle-
des at krav først rettes mod den deltager, som senest overdrog
andelen.
Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse efter § 29 af en
overdragelse af en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, eller en andel
af en sådan, at den overdragende deltager har afgivet en erklæ-
ring om subsidiært ansvar, jf. stk. 1- 4, over for de deltagere, som
til enhver tid udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og over for
staten.
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren skal godkende
erklæringer efter stk. 5 og kan fastsætte vilkår herfor.«
22. Efter § 32 indsættes:
»§ 32 a. Ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter §§
10, 17, 23 eller 28 skal ledsages af en plan for afvikling af samt-
lige anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgningen samt
alle eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i
forbindelse med den tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, som ansøg-
ningen vedrører.
Stk. 2. I afviklingsplanen skal indgå en opgørelse af de forven-
tede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen, samt hvorle-
des der etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af
afviklingsplanen er til rådighed. Afviklingsplanen skal godken-
des af klima-, energi- og bygningsministeren. Der kan fastsættes
vilkår for godkendelsen.
Stk. 3. Godkendelse efter § 28, stk. 1 eller 3, af et program for
midlertidigt at efterlade en efterforsknings- eller vurderingsbo-
ring kan kun meddeles, hvis rettighedshaver har stillet sikkerhed
for udgifterne til permanent lukning.
Stk. 4. Rettighedshavere til tilladelser omfattende anlæg og in-
stallationer m.v. til brug for virksomhed omfattet af loven, som
er etableret inden den 19. juli 2015, og anlæg og installationer
m.v., som er godkendt efter §§ 10, 17 eller 23, men som endnu
ikke er etableret på dette tidspunkt, skal inden den 19. juli 2018
fremsende afviklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi- og
bygningsministerens godkendelse. Afviklingsplaner skal dog
fremsendes senest 2 år inden en tilladelses ophør eller senest 2 år
før det tidspunkt, hvor et eller flere anlæg forventes at ville have
udtjent deres formål. Afviklingsplanerne skal godkendes af kli-
43
ma-, energi- og bygningsministeren, som kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
Stk. 5. Rettighedshavere og ejere af anlæg og installationer
m.v. etableret i medfør af lov om etablering og benyttelse af en
rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 277 af 25. marts 2014, skal ligeledes fremsende afvik-
lingsplaner for så vidt angår anlæg fra Nordsøen og indtil første
terminal på land. Afviklingsplanerne skal godkendes af klima-,
energi- og bygningsministeren, som kan fastsætte vilkår for god-
kendelsen.
Stk. 6. Afviklingsplaner efter stk. 1 og 3 skal omfatte afvikling
af samtlige anlæg og installationer m.v. og en opgørelse af for-
ventede udgifter til gennemførelse af planen. I afviklingsplanen
skal indgå, hvordan og på hvilke tidspunkter der etableres sikker-
hed for, at midlerne til gennemførelse af afviklingsplanerne er til
rådighed.
Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om indholdet af en afviklingsplan, herunder om
de forudsætninger, som skal anvendes for afvikling af anlæg og
installationer m.v., opgørelse af udgifterne og krav til etablering
af sikkerhed for midler til fjernelse. Ministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om opgørelse af udgifter og krav til
etablering af sikkerhed for midler til permanent lukning af efter-
forsknings- og vurderingsboringer.«
23. Efter § 34 a indsættes:
»§ 34 b. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministeren om
forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør
heraf, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om digital kommunikati-
on, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige di-
gitale formater og digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 37 a....
Stk. 3. Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger el-
ler organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af
natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsent-
lige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne in-
teresser, klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige
forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28,
hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 28 a og 28 b. Disse
foreninger eller organisationer fremsender senest samtidig
med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som doku-
mentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at de-
res formål opfylder de angivne krav.
Stk. 4 ...
Stk. 5. En tilladelse i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og
28, hvor tilladelsen tillige er omfattet af §§ 28 a og 28 b, må
ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. ...
24. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, ændres »§§ 28 a og 28 b« til:
»§§ 28 a eller 28 b«.
44
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 19. juli 2015.
§ 3
Stk. 1. § 28, stk. 2 og 3, i lov om anvendelse af Danmarks un-
dergrund, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, finder anven-
delse for arbejder, som er under udførelse eller påbegyndes den
19. juli 2016 eller senere.
Stk. 2. § 28 d, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks under-
grund, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, finder ikke anven-
delse på efterforskningsboringer, der udføres på baggrund af til-
ladelser meddelt inden den 18. juli 2013.
Stk. 3. § 1, nr. 21, finder anvendelse på overdragelser godkendt
efter § 29, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
hvis godkendelsen er givet efter lovens ikrafttræden.
45
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerhe-
den i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EØS-
relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning
til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1) efter høring af Regi-
onsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure2) og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter mål bevarelse, beskyttel-
se og forbedring af miljøkvaliteten og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne. Artiklen
fastsætter, at Unionens indsats skal understøttes med et højt beskyttelsesniveau, som bygger på forsigtig-
hedsprincippet og på principperne om, at en forebyggende indsats er nødvendig, at der skal gribes ind
over for miljøskader fortrinsvis ved kilden, og at forureneren skal betale.
(2) Målet med dette direktiv er så vidt muligt at mindske hyppigheden af større uheld i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter og at begrænse deres følger og derved give havmiljøet og kystsamfundene
en bedre beskyttelse mod forurening, at fastlægge mindstekrav til sikker offshore efterforskning og udnyt-
telse af olie og gas og at begrænse eventuelle afbrydelser af Unionens egen energiproduktion og at for-
bedre beredskabsmekanismerne i tilfælde af uheld.
(3) Dette direktiv bør ikke alene gælde for kommende offshore olie- og gasanlæg og -aktiviteter, men og-
så for bestående anlæg, for hvilke der bør indføres overgangsordninger.
(4) Større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter vil med stor sandsynlighed have øde-
læggende og uoprettelige følger for hav- og kystmiljøet samt alvorlige negative indvirkninger på kystsam-
fundenes økonomi.
(5) Uheldene i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, navnlig uheldet i Den Mexicanske Golf i
2010, har vakt offentlighedens interesse for de risici, der er forbundet med offshore olie- og gasaktivite-
ter, og har givet anledning til en gennemgang af de politikker, som har til formål at sikre, at disse aktivite-
ter foregår på en sikker måde. Kommissionen iværksatte en gennemgang af offshore olie- og gasaktivite-
ter og fremlagde sine foreløbige synspunkter om sikkerheden i forbindelse hermed i meddelelsen »Hånd-
tering af sikkerheden i forbindelse med olie- og gasaktiviteter offshore« den 13. oktober 2010. Europa-
46
Parlamentet vedtog beslutninger om dette emne den 7. oktober 2010 og den 13. september 2011. Med-
lemsstaternes energiministre gav udtryk for deres holdning i Rådets konklusioner af 3. december 2010.
(6) De risici, der knytter sig til større offshore olie- og gasuheld, er betydelige. Ved at mindske risikoen
for en forurening af offshore farvande bør dette direktiv derfor bidrage til at sikre beskyttelse af havmiljø-
et og især til at opnå eller bevare en god miljøtilstand for havmiljøet senest i år 2020, et mål, der er fastsat
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)3)
(7) Direktiv 2008/56/EF sigter som et af sine vigtigste formål mod at tage hensyn til den kumulerede virk-
ning af alle aktiviteter på havmiljøet og er hjørnestenen i den integrerede havpolitik. Den politik er rele-
vant for offshore olie- og gasaktiviteter, da den forudsætter, at hver økonomisk sektors særlige interesser
sammenknyttes med det generelle mål om at sikre en vidtfavnende forståelse af hav- og kystområder og
med målsætningen om at udvikle en sammenhængende strategi for havene, der tager hensyn til alle øko-
nomiske, miljømæssige og sociale aspekter ved hjælp af fysisk planlægning for havområder og viden om
havene.
(8) Der findes offshore olie- og gasindustrier i en række EU-regioner, og der er udsigt til nye regionale
tiltag i medlemsstaternes offshore farvande med en teknologisk udvikling, der giver mulighed for at bore i
mere udfordrende omgivelser. Offshore produktion af olie og gas er et væsentligt element, når det gælder
Unionens energiforsyningssikkerhed.
(9) De nuværende uoverensstemmende og fragmenterede reguleringsrammer, som finder anvendelse på
sikkerheden af offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen, og industriens aktuelle praksis på sikkerheds-
området giver ikke en fuldt ud tilstrækkelig garanti for, at risikoen for offshore uheld mindskes mest mu-
ligt i hele Unionen, og for at den mest effektive beredskabsindsats gennemføres rettidigt, hvis der sker et
uheld i medlemsstaternes offshore farvande. Under de nuværende ansvarsordninger er det ikke sikkert, at
den ansvarlige part klart kan identificeres, og vedkommende er måske ikke i stand til eller ansvarlig for at
betale alle omkostninger i forbindelse med den skade, der er forvoldt. Den ansvarlige part bør altid klart
kunne identificeres, inden offshore olie- og gasaktiviteter påbegyndes.
(10) Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling
og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter4) kan offshore
olie- og gasaktiviteter i Unionen udføres såfremt der først opnås en tilladelse. Den koncessionsgivende
myndighed skal i denne sammenhæng overveje de tekniske og finansielle risici og, hvis det er relevant,
den tidligere ansvarsadfærd hos ansøgere, der ønsker at få en tilladelse, som giver eneret til efterforskning
og produktion. Det må sikres, at den koncessionsgivende myndighed, når den undersøger koncessionsha-
verens tekniske og finansielle kapacitet, også grundigt undersøger dennes evne til at sikre fortsatte sikre
og effektive aktiviteter under alle forudsigelige forhold. Når medlemsstaterne vurderer den finansielle ka-
pacitet hos enheder, der anmoder om tilladelse i henhold til direktiv 94/22/EF, skal de efterprøve, at så-
danne enheder har fremlagt relevante beviser for, at der er blevet eller vil blive truffet passende forholds-
regler til at dække erstatningsansvar, som opstår som følge af større uheld.
47
(11) Der er behov for at præcisere, at indehavere af tilladelser til offshore olie- og gasaktiviteter i medfør
af direktiv 94/22/EF også er de ansvarlige »operatører« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af mil-
jøskader5) og ikke bør overdrage deres forpligtelser i denne henseende til tredjeparter, som de har kontra-
heret med.
(12) Generelle tilladelser i henhold til direktiv 94/22/EF sikrer koncessionshavere eneret til at efterforske
eller producere olie eller gas inden for et givet koncessionsområde, men offshore olie- og gasaktiviteter i
det pågældende område bør være underlagt løbende lovpligtigt tilsyn udført af medlemsstaternes sagkyn-
dige for at sikre, at der forefindes effektive begrænsningsforanstaltninger, som skal forhindre større uheld
og begrænse deres virkninger på personer, miljøet og energiforsyningssikkerheden.
(13) Offshore olie- og gasaktiviteter bør kun udføres af operatører, der er udpeget af koncessionshaverne
eller de koncessionsgivende myndigheder. Operatøren kan være en tredjepart eller koncessionshaveren el-
ler en af koncessionshaverne afhængigt af kommercielle ordninger eller nationale administrative krav.
Operatøren bør altid være enheden med det primære ansvar for aktiviteters sikkerhed og bør til enhver tid
være kompetent til at handle i den forbindelse. Denne rolle er forskellig afhængigt af, hvilken fase af akti-
viteterne koncessionen omfatter. Operatørens rolle er derfor at drive en brønd i efterforskningsfasen og
drive et produktionsanlæg i produktionsfasen. Det bør være muligt for operatøren af en brønd i efterforsk-
ningsfasen og operatøren af et produktionsanlæg at være samme enhed i et givet koncessionsområde.
(14) Operatører bør bringe risikoen for større uheld så langt ned som praktisk muligt indtil det punkt, hvor
omkostningerne ved yderligere nedbringelse af risikoen ville stå i klart misforhold til fordelene ved en
sådan nedbringelse. Den praktiske mulighed for risikonedbringelsesforanstaltninger bør overvåges i lyset
af ny viden og den teknologiske udvikling. Når det vurderes, om tid, omkostninger og indsats vil stå i
klart misforhold til fordelene ved yderligere nedbringelse af risikoen, bør der tages hensyn til bedste prak-
sis inden for risikoniveauer, der er forenelige med de aktiviteter, der udføres.
(15) Det er vigtigt at sikre, at offentligheden tidligt får en effektiv mulighed for at deltage i beslutnings-
processen vedrørende aktiviteter, der potentielt kan få betydelige indvirkninger på miljøet i Unionen.
Denne politik er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser som f.eks. FN/ECE-kon-
ventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og
domstolsprøvelse på miljøområdet6) (Århuskonventionen). Artikel 6 i Århuskonventionen indeholder be-
stemmelser om offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende de konkrete aktiviteter, der er opført i konven-
tionens bilag I, og aktiviteter, som ikke er indeholdt i nævnte bilag I, men som kan have væsentlige ind-
virkninger på miljøet. Artikel 7 i Århuskonventionen kræver offentlig deltagelse i planer og programmer
vedrørende miljøet.
(16) Der findes relevante krav i EU-retsakter vedrørende udviklingen af planer og projekter, navnlig i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og
programmers indvirkning på miljøet7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj
48
2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer
på miljøområdet8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet9) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer10). Dog er
ikke alle efterforskningsmæssige offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af eksisterende EU-krav om of-
fentlig deltagelse. Dette gælder navnlig for beslutningsprocesser, der sigter mod eller kan føre til, at efter-
forskningsaktiviteter påbegyndes fra et ikke-produktionsanlæg. Sådanne efterforskningsaktiviteter kan
dog under visse omstændigheder potentielt have betydelig indvirkning på miljøet, og beslutningsproces-
sen bør derfor omfattes af offentlig deltagelse som påkrævet i henhold til Århuskonventionen.
(17) I Unionen findes der allerede eksempler på gode standarder i den nationale reguleringspraksis vedrø-
rende offshore olie- og gasaktiviteter. Disse anvendes dog ikke ensartet i hele Unionen, og der er endnu
ingen medlemsstat, som har indarbejdet den samlede bedste reguleringspraksis i sin lovgivning om fore-
byggelse af større uheld eller begrænsning af følgerne for menneskers liv og sundhed og for miljøet. Bed-
ste reguleringspraksis er nødvendig for at levere en effektiv regulering, der sikrer de højeste sikkerheds-
standarder og beskytter miljøet; dette kan opnås bl.a. ved at integrere indbyrdes forbundne funktioner i en
kompetent myndighed, som kan trække på en eller flere nationale organers ressourcer.
(18) I overensstemmelse med Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter
for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)11) bør arbejdstagere og/eller deres re-
præsentanter høres om sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet og kunne tage del i drøftelser af alle spørgs-
mål om sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet. Derudover er bedste praksis i Unionen, at medlemsstater-
ne formelt indfører høringsmekanismer på et trepartsgrundlag, der omfatter den kompetente myndighed,
operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter. Et eksempel på en sådan formel høring er ILO-konven-
tionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandar-
der (nr. 144).
(19) Medlemsstaterne bør sikre, at den kompetente myndighed har retlige beføjelser og passende ressour-
cer til at kunne træffe effektive, forholdsmæssige og gennemsigtige håndhævelsesforanstaltninger, herun-
der, når det er hensigtsmæssigt, standsning af aktiviteterne i tilfælde af operatørers og ejeres utilfredsstil-
lende sikkerhedsniveau og miljøbeskyttelse.
(20) Den kompetente myndigheds uafhængighed og objektivitet bør sikres. I den forbindelse viser erfarin-
gerne fra større uheld tydeligt, at tilrettelæggelsen af administrative beføjelser i en medlemsstat kan fore-
bygge interessekonflikter ved hjælp af en klar adskillelse mellem myndighedsfunktioner og dertil knytte-
de afgørelser vedrørende offshore sikkerhed og miljø og myndighedsfunktioner vedrørende den økonomi-
ske udvikling af offshore naturressourcer, herunder udstedelse af koncessioner og forvaltning af indtæg-
ter. Sådanne interessekonflikter forebygges bedst ved en fuldstændig adskillelse af den kompetente myn-
dighed fra de funktioner, der vedrører den økonomiske udvikling af offshore naturressourcer.
(21) Fuldstændig adskillelse af den kompetente myndighed fra den økonomiske udvikling af offshore na-
turressourcer kan dog være uforholdsmæssig, hvis niveauet for offshore olie- og gasaktiviteter i en med-
49
lemsstat er lavt. I et sådant tilfælde forventes den pågældende medlemsstat at indføre de bedst mulige al-
ternative ordninger for at sikre den kompetente myndigheds uafhængighed og objektivitet.
22) Der er brug for særlovgivning til at tage højde for de større farer i forbindelse med den offshore olie-
og gasindustri, navnlig inden for processikkerhed, sikker indeslutning af kulbrinter, strukturel integritet,
forhindring af brand og eksplosion, evakuering, flugt og redning, og begrænsningen af et større uhelds
indvirkning på miljøet.
(23) Dette direktiv bør gælde med forbehold af kravene i andre EU-retsakter, især vedrørende arbejdsta-
gernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, navnlig Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet12)
og direktiv 92/91/EØF.
(24) En regulering af offshore aktiviteter må nødvendigvis gælde både for aktiviteter, som udføres på fa-
ste anlæg og for dem på mobile anlæg, og for hele efterforsknings- og produktionslivscyklussen, fra pro-
jektering til demontering og permanent nedlæggelse.
(25) Den bedste aktuelle praksis for forebyggelse af større uheld i forbindelse med offshore olie- og gas-
aktiviteter bygger på en målsætningsorienteret tilgang og på at opnå de ønskede resultater ved hjælp af
omhyggelig risikovurdering og pålidelige ledelsessystemer.
(26) I henhold til bedste praksis i Unionen tilskyndes operatører og ejere til at indføre en effektiv sikker-
heds- og miljøpolitik for selskabet og til at sætte den i værk inden for rammerne af et omfattende sikker-
heds- og miljøledelsessystem og i en beredskabsplan. Med henblik på at indføre egnede ordninger for
forebyggelse af større uheld bør operatører og ejere foretage en omfattende og systematisk identificering
af alle større uheldsscenarier for alle farlige aktiviteter, som kan tænkes udført på det pågældende anlæg,
herunder indvirkninger på miljøet som følge af et større uheld. Denne bedste praksis kræver også vurde-
ring af sandsynligheden og konsekvenserne og derfor risikoen for større uheld og også de foranstaltnin-
ger, der er nødvendige for at forebygge dem, samt de nødvendige foranstaltninger i en beredskabssituati-
on, skulle et større uheld alligevel ske. Risikovurderingerne og ordningerne for forebyggelse af større
uheld bør beskrives klart og samles i rapporten om større farer. Rapporten om større farer bør supplere det
sikkerheds- og sundhedsdokument, der er omhandlet i direktiv 92/91/EØF. Arbejdstagerne bør høres i de
relevante faser af udarbejdelsen af rapporten om større farer. Rapporten om større farer bør skulle vurde-
res grundigt og accepteres af den kompetente myndighed
(27) Med sigte på at bevare effektiviteten af farebegrænsningsforanstaltninger i forbindelse med større
uheld i medlemsstaternes offshore farvande bør rapporten om større farer udarbejdes og om nødvendigt
ændres under hensyntagen til alle væsentlige aspekter i et produktionsanlægs livscyklus, herunder projek-
tering, drift, aktiviteter, aktiviteter i kombination med andre anlæg, flytning af et sådant anlæg inden for
den pågældende medlemsstats offshore farvande, større ændringer og endelig nedlæggelse. På samme
måde bør rapporten om større farer også udarbejdes under hensyntagen til ikke-produktionsanlæg og æn-
dres om nødvendigt for at tage højde for væsentlige ændringer af anlægget. Intet anlæg bør sættes i drift i
50
medlemsstaternes offshore farvande, medmindre den kompetente myndighed har accepteret den rapport
om større farer, operatøren eller ejeren har forelagt den. Den kompetente myndigheds accept af rapporten
om større farer bør ikke medføre nogen overdragelse af ansvar for kontrol med større farer fra operatøren
eller ejeren til den kompetente myndighed.
(28) Brøndaktiviteter bør kun foretages med et anlæg, som teknisk er i stand til at kontrollere alle forudsi-
gelige farer på stedet, hvor brønden er placeret, og med hensyn til hvilket der foreligger en accepteret
rapport om større farer.
(29) Ud over at benytte et egnet anlæg bør operatøren udarbejde en detaljeret udformningsplan og en
driftsplan tilpasset de særlige forhold og farer, der gør sig gældende for hver brøndaktivitet. Operatøren
bør i overensstemmelse med bedste praksis i Unionen lade foretage en undersøgelse af brøndudformnin-
gen udført af en uafhængig sagkyndig. Operatøren bør fremsende en anmeldelse af planerne for brønden
til den kompetente myndighed i så god tid, at den kompetente myndighed kan iværksætte de fornødne
foranstaltninger i forbindelse med den planlagte brøndaktivitet. I denne forbindelse kan medlemsstaterne
indføre strengere nationale krav inden påbegyndelsen af en brøndaktivitet.
(30) Med henblik på en sikker udformning og fortsatte sikre aktiviteter skal industrien følge den bedste
praksis, som er fastlagt i autoritative standarder og retningslinjer. Sådanne standarder og retningslinjer bør
ajourføres på baggrund af ny viden og innovationer og for at sikre løbende forbedringer. Operatører, ejere
og kompetente myndigheder bør samarbejde om at fastlægge prioriteterne for nye og forbedrede standar-
der og retningslinjer ud fra erfaringerne med Deepwater Horizon-uheldet og andre større uheld. Under
hensyntagen til de etablerede prioriteter bør udarbejdelsen af nye eller forbedrede standarder og retnings-
linjer iværksættes ufortøvet.
(31) I lyset af kompleksiteten af offshore olie- og gasaktiviteter bør operatørernes og ejernes gennemfø-
relse af bedste praksis være omfattet af en ordning med uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkri-
tiske elementer i hele anlæggets livscyklus, herunder i tilfælde af produktionsanlæg i udformningsfasen.
(32) I det omfang, mobile offshore boreenheder befinder sig i transit og skal betragtes som skibe, er de
underlagt internationale maritime konventioner, navnlig Solas, Marpol eller de tilsvarende standarder i
den gældende version af kodeksen for bygning og udstyring af mobile offshore boreenheder (MODU-ko-
den). Når de befinder sig i transit i offshore farvande, er sådanne mobile offshore boreenheder også un-
derlagt EU-retten vedrørende havnestatskontrol og overholdelse af flagstatens bestemmelser. Dette direk-
tiv er rettet mod sådanne enheder, når de er placeret i offshore farvande med henblik på boring, produkti-
on eller andre aktiviteter, der er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter.
(33) Rapporten om større farer bør bl.a. tage højde for miljørisici, herunder også virkningen af klimatiske
forhold og klimaforandringer på anlæggenes langsigtede robusthed. Eftersom offshore olie- og gasaktivi-
teter i én medlemsstat kan have betydelige negative miljøvirkninger i en anden medlemsstat, er det nød-
vendigt at indføre og anvende særlige bestemmelser i overensstemmelse med FN-ECE-konventionen om
vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne udfærdiget i Espoo (Finland) den 25. fe-
51
bruar 1991. Medlemsstater med offshore farvande, der er inaktive med hensyn til offshore olie- og gasak-
tiviteter, bør udpege kontaktpunkter for at lette et effektivt samarbejde i den forbindelse.
(34) Operatører bør øjeblikkeligt underrette medlemsstaterne, såfremt der sker et større uheld, eller at det
måske er ved at ske, således at medlemsstaten kan iværksætte en indsats efter omstændighederne. Derfor
bør operatører i anmeldelsen medtage egnede og tilstrækkelige oplysninger om, hvor det aktuelle eller
umiddelbart forestående uheld er beliggende, hvilket omfang det har, og af hvilken art det er, deres egen
indsats og det værst tænkelige scenario for eskalering, herunder grænseoverskridende potentiale.
(35) For at sikre en effektiv beredskabsindsats i nødsituationer bør operatørerne udarbejde interne bered-
skabsplaner, der er lokalitetsspecifikke og baseret på de risiko- og farescenarier, der er identificeret i rap-
porten om større farer, forelægge dem for deres kompetente myndighed og opretholde de ressourcer, der
er nødvendige for umiddelbart at kunne omsætte planerne, når der er behov for dem. For så vidt angår
mobile offshore boreenheder skal operatørerne sikre, at ejernes interne beredskabsplaner for anlægget om
nødvendigt ændres for at kunne finde anvendelse i forhold til den specifikke placering og brøndaktivitets-
farer. Sådanne ændringer bør medtages i anmeldelsen af brøndaktiviteter. Det bør vurderes, om adgangen
til beredskabsressourcer er passende i forhold til kapaciteten til at indsætte dem på uheldsstedet. Bered-
skabsressourcernes parathed og effektivitet bør sikres og testes regelmæssigt af operatørerne. I behørigt
begrundede tilfælde kan beredskabsindsatsen baseres på, at beredskabsudstyr, såsom afspærringsanord-
ninger og andre ressourcer, hurtigt transporteres fra fjerntliggende placeringer.
(36) Bedste globale praksis kræver, at koncessionshaverne, operatørerne og ejerne tager det primære an-
svar for at kontrollere de risici, de skaber med deres aktiviteter, herunder aktiviteter, der udføres af entre-
prenøren på deres vegne, og derfor som led i en selskabspolitik for forebyggelse af større uheld indfører
mekanismer og det højeste niveau for selskabsejerskab for at gennemføre denne politik på en konsekvent
måde gennem hele organisationen i Unionen og uden for Unionen.
(37) Ansvarlige operatører og ejere bør forventes at udføre deres aktiviteter i hele verden i overensstem-
melse med bedste praksis og standarder. Konsekvent anvendelse af sådan bedste praksis og sådanne stan-
darder bør være obligatorisk i Unionen, og det ville være ønskeligt, at operatører og ejere registreret på en
medlemsstats område anvender selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld, når de udfører aktivi-
teter uden for medlemsstaternes offshore farvande i videst muligt omfang inden for rammerne af gælden-
de national lovgivning.
(38) Selvom det må erkendes, at det måske ikke er muligt at håndhæve anvendelsen af selskabspolitikken
for forebyggelse af større uheld uden for Unionen, bør medlemsstaterne sikre, at operatører og ejere med-
tager deres offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen i deres dokumenter vedrørende selskabspoli-
tikken for forebyggelse af større uheld.
(39) Oplysninger om større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen kan
hjælpe til en yderligere forståelse af deres potentielle årsager ved bedre at drage lære af centrale erfarin-
ger og ved yderligere at udvikle reguleringsrammerne. Derfor bør alle medlemsstater, herunder indlands-
52
medlemsstater og medlemsstater med offshore farvande, som ikke har offshore olie- og gasaktiviteter el-
ler koncessionsgivende aktiviteter, kræve rapporter om større uheld, der finder sted uden for Unionen og
som involverer selskaber, der er registreret på deres område, og de bør udveksle disse oplysninger på EU-
plan. Rapporteringskravene bør ikke hæmme beredskabsindsatsen eller berøre retsforfølgning i tilknyt-
ning til et uheld. I stedet bør de fokusere på uheldets relevans for yderligere udvikling af sikkerheden ved
offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen.
(40) Medlemsstaterne bør forvente, at operatører og ejere, når de følger bedste praksis, opbygger et effek-
tivt samarbejde med den kompetente myndighed til støtte for dennes bedste reguleringspraksis og proak-
tivt sikrer det højeste sikkerhedsniveau, og herunder, når det er nødvendigt, suspenderer aktiviteter, uden
at den kompetente myndighed behøver at gribe ind.
(41) Med henblik på at sikre, at der ikke er nogen sikkerhedsproblemer, der overses eller ignoreres, er det
vigtigt at indføre og fremme anvendelsen af midler for fortrolig indberetning af denne type problemer og
at beskytte informanter (»whistleblowers«). Skønt medlemsstaterne ingen mulighed har for at håndhæve
regler uden for Unionen, bør disse midler gøre det muligt for personer, der er involveret i offshore olie-
og gasaktiviteter uden for Unionen, at indberette forhold, der vækker bekymring.
(42) Da der ikke findes et fælles dataindberetningsformat for alle medlemsstater, er det vanskeligt for
dem at udveksle sammenlignelige og pålidelige data. Et fælles format for operatørers og ejeres indberet-
ning af data til medlemsstaterne ville gøre operatørernes og ejernes sikkerheds- og miljøresultater mere
gennemsigtige og give offentligheden adgang til relevante og EU-dækkende sammenlignelige oplysnin-
ger om offshore olie- og gasaktiviteters sikkerhed og ville lette formidlingen af de indvundne erfaringer i
forbindelse med større uheld og næsten-uheld.
(43) For at sikre ensartede betingelser for informationsdeling og for at fremme gennemsigtigheden i off-
shore olie- og gassektorens virke bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til
formatet og de nærmere vilkår for de oplysninger, der skal udveksles og gøres offentligt tilgængelige.
Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser13)
(44) Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelsen af relevante gennemførelsesretsakter eftersom
disse retsakter hovedsagelig er af en rent praktisk art. Derfor vil anvendelsen af undersøgelsesproceduren
ikke være berettiget.
(45) Med henblik på at fremme offentlighedens tillid til autoriteten og integriteten af offshore olie- og
gasaktiviteter i Unionen bør medlemsstaterne jævnligt forelægge Kommissionen rapporter om aktiviteter
og hændelser. Kommissionen bør med jævne mellemrum offentliggøre rapporter om EU-aktiviteter og
tendenser inden for offshore olie- og gassektorens sikkerheds- og miljøresultater. Medlemsstaterne bør
straks underrette Kommissionen og alle andre medlemsstater, hvis områder eller farvande er berørt, samt
den berørte offentlighed, om et større uheld.
53
(46) Erfaringerne viser, at det er nødvendigt at sikre fortroligheden af følsomme data, hvis der skal skabes
en åben dialog mellem den kompetente myndighed og operatøren og ejeren. Med dette mål for øje bør
dialogen mellem operatører og ejere og alle medlemsstater baseres på de relevante gældende internationa-
le retsinstrumenter og EU-retten om adgang til miljørelaterede oplysninger, dog med forbehold af eventu-
elle tvingende sikkerheds- og miljøhensyn.
(47) Værdien af et samarbejde mellem offshore myndigheder fremgår allerede tydeligt af aktiviteterne i
North Sea Offshore Authorities Forum og International Regulators Forum. Lignende samarbejdstiltag er
blevet oprettet i hele Unionen i en ekspertgruppe, Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Off-
shore Olie- og Gasaktiviteter14), hvis opgave er at fremme effektivt samarbejde mellem nationale repræ-
sentanter og Kommissionen, herunder formidling af bedste praksis og operationel erfaring, fastlæggelse
af prioriteter for højnelse af standarder og for rådgivning af Kommissionen om reguleringsreformer.
(48) Beredskabsindsatsen og beredskabsplanlægningen i forbindelse med større uheld bør gøres mere ef-
fektiv ved hjælp af systematisk og planlagt samarbejde både medlemsstaterne imellem og mellem med-
lemsstaterne og olie- og gasindustrien og ved at dele kompatible beredskabsindsatsmidler, herunder også
ekspertise. Såfremt det er hensigtsmæssigt, bør sådanne indsatser og planlægninger også gøre brug af de
bestående ressourcer og den bistand, der findes i Unionen, herunder navnlig Det Europæiske Agentur for
Søfartssikkerhed (»agenturet«) nedsat ved forordning (EF) nr. 1406/200215) og Unionens civilbeskyttel-
sesordning nedsat ved Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom16). Medlemsstaterne bør også have lov til
at anmode om yderligere bistand fra agenturet via Unionens civilbeskyttelsesordning.
(49) I henhold til forordning (EF) nr. 1406/2002 blev agenturet oprettet med det formål at sikre et højt,
ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe i Unionen samt
sikre bekæmpelse af havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg.
(50) Ved gennemførelsen af forpligtelserne i medfør af dette direktiv bør der tages højde for det forhold,
at havområder under en medlemsstats overhøjhed eller suveræne rettigheder og jurisdiktion udgør en inte-
greret del af de fire havregioner, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, dvs. Østersøen,
det nordøstlige Atlanterhav, Middelhavet og Sortehavet. Derfor bør det være en prioritet for Unionen at
styrke samordning med tredjelande, som har overhøjhed eller suveræne rettigheder og jurisdiktion over
havområder i disse havregioner. Hensigtsmæssige samarbejdsrammer herfor omfatter bl.a. regionale hav-
konventioner, som fastsat i artikel 3, punkt 10, i direktiv 2008/56/EF.
(51) For så vidt angår Middelhavet blev der sideløbende med dette direktiv iværksat de nødvendige foran-
staltninger for at Unionen kan tiltræde protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som
følge af udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklen, havbunden og undergrunden17) (»offshore proto-
kollen«) til konventionen om beskyttelse af havmiljøet og kystområdet i Middelhavet (»Barcelonakon-
ventionen«), som blev indgået ved Rådets afgørelse 77/585/EØF18)
54
(52) De arktiske farvande er et særlig vigtigt nabohavmiljø for Unionen og spiller en vigtig rolle for at
modvirke klimaforandringer. På grund af de alvorlige miljøproblemstillinger i forbindelse med de arkti-
ske farvande bør der lægges særlig vægt på miljøbeskyttelsen af de arktiske egne i forbindelse med alle
offshore olie- og gasaktiviteter, herunder også efterforskning, idet der tages hensyn til risikoen for større
uheld og behovet for en effektiv beredskabsindsats. Medlemsstater, der er medlem af Det Arktiske Råd,
opfordres til aktivt at arbejde for de højeste standarder med hensyn til miljøsikkerhed i dette sårbare og
enestående økosystem, f.eks. ved hjælp af internationale instrumenter vedrørende forebyggelse, bered-
skab og indsats i forbindelse med olieforurening af havet i det arktiske område, og ved hjælp af arbejdet i
bl.a. den taskforce, som er oprettet af Det Arktiske Råd, og Det Arktiske Råds eksisterende retningslinjer
for offshore olie- og gasaktiviteter.
(53) De nationale eksterne beredskabsplaner bør baseres på risikovurdering og tage hensyn til rapporterne
om større farer for de anlæg, der er placeret i de berørte offshore farvande. Medlemsstaterne bør tage høj-
de for de seneste retningslinjer vedrørende risikovurdering og -kortlægning med henblik på katastrofe-
håndtering som forberedt af Kommissionen.
(54) En effektiv indsats i nødsituationer kræver umiddelbar handling af operatøren og ejeren og et tæt
samarbejde med medlemsstaternes beredskabsorganisationer, som samordner indsatsen af yderligere be-
redskabsressourcer, efterhånden som situationen udvikler sig. En sådan indsats omfatter også en grundig
undersøgelse af nødsituationen, som bør påbegyndes straks, så der går mindst mulig information og fær-
rest mulige beviser tabt. Efter en nødsituation bør medlemsstaterne drage passende konklusioner og træffe
eventuelle nødvendige foranstaltninger.
(55) Det er meget vigtigt, at alle relevante oplysninger, herunder de tekniske data og parametre, er tilgæn-
gelige for den senere undersøgelse. Medlemsstaterne bør sikre, at relevante oplysninger indsamles under
olie- og gasaktiviteterne, og at relevante oplysninger i tilfælde af et større uheld sikres, og at indsamlin-
gen af oplysninger intensiveres hensigtsmæssigt. I denne forbindelse bør medlemsstaterne tilskynde til
anvendelse af passende tekniske hjælpemidler for at fremme pålideligheden og registreringen af relevante
data og for at forebygge mulig manipulation heraf.
(56) Dette direktiv bør omfatte virksomme, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for krænkelser
for at sikre en effektiv gennemførelse af kravene i direktivet.
(57) For at tilpasse visse bilag til at omfatte supplerende oplysninger, der kan blive nødvendige i lyset af
de tekniske fremskridt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstem-
melse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringen
af kravene i visse bilag til dette direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante
høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med
forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig
fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
55
(58) Definitionen af skade på vandmiljøet i direktiv 2004/35/EF bør ændres for at sikre, at koncessionsha-
veres ansvar i henhold til nævnte direktiv gælder for medlemsstaternes havområder som defineret i direk-
tiv 2008/56/EF.
(59) Mange bestemmelser i dette direktiv er ikke relevante for indlandsmedlemsstater, dvs. Østrig, Den
Tjekkiske Republik, Ungarn, Luxembourg og Slovakiet. Det er ikke desto mindre ønskeligt, at disse med-
lemsstater støtter principperne og de høje standarder, der findes i EU-retten for sikkerhed i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter, i deres bilaterale kontakter med tredjelande og med relevante inter-
nationale organisationer.
(60) Ikke alle medlemsstater med offshore farvande tillader offshore olie- og gasaktiviteter under deres
jurisdiktion. Disse medlemsstater giver ikke tilladelser til eller forebygger større uheld i forbindelse med
sådanne aktiviteter. Det vil derfor være en uforholdsmæssig og unødvendig forpligtelse, hvis disse med-
lemsstater skulle gennemføre og implementere alle bestemmelser i dette direktiv. Uheld i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter kan imidlertid påvirke deres kyster. Derfor bør disse medlemsstater bl.a.
være parate til at reagere på og efterforske i tilfælde af større uheld og bør samarbejde gennem kontakt-
punkter med andre berørte medlemsstater og med relevante tredjelande.
(61) I kraft af deres geografiske placering er indlandsmedlemsstater hverken involveret i at koncessionere
eller forebygge større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, eller potentielt berørt af
sådanne uheld i andre medlemsstaters offshore farvande. De bør derfor ikke forpligtes til at gennemføre
størstedelen af bestemmelserne i dette direktiv. Beskæftiger et selskab, som er registreret i en indlands-
medlemsstat, sig selv eller via datterselskaber med offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen, bør
den pågældende medlemsstat anmode selskabet om at udarbejde en rapport om uheld, der forekommer
ved sådanne aktiviteter, som kan udveksles på EU-plan, for at alle interesserede parter i Unionen kan dra-
ge nytte af erfaringerne fra sådanne uheld.
(62) Ud over de foranstaltninger, som indføres ved dette direktiv, bør Kommissionen undersøge, om der
er andre hensigtsmæssige midler, hvormed større uheld kan forebygges og deres virkninger begrænses.
(63) Operatørerne bør sikre, at de har adgang til tilstrækkelige fysiske, menneskelige og finansielle midler
til forebyggelse af større uheld og begrænsning af følgerne af sådanne uheld. Da der ikke er nogen af de
nuværende finansielle sikkerhedsinstrumenter, herunder risikopuljeordninger, som kan dække alle mulige
følgevirkninger af større uheld, bør Kommissionen imidlertid foretage yderligere analyser og undersøgel-
ser af hensigtsmæssige foranstaltninger, som kan sikre en tilstrækkelig robust erstatningsansvarsordning i
forbindelse med skader som følge af offshore olie- og gasaktiviteter, og af krav til den finansielle kapaci-
tet, herunder hvorvidt der forefindes passende finansielle sikkerhedsinstrumenter eller andre ordninger.
Dette kan omfatte en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at indføre en gensidig erstatningsordning.
Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sine resultater, om nødvendigt
ledsaget af forslag.
56
(64) På EU-plan er det vigtigt, at tekniske standarder suppleres med tilsvarende retlige rammer i form af
produktsikkerhedslovgivning, og at sådanne standarder gælder for offshore anlæg i medlemsstaternes off-
shore farvande, og ikke kun faste produktionsanlæg. Kommissionen bør derfor foretage yderligere analy-
ser af de produktsikkerhedsstandarder, der gælder for offshore olie- og gasaktiviteter.
(65) Målet for dette direktiv, nemlig fastsættelse af minimumskrav for forebyggelse af større uheld og
begrænsning af følgerne af større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, kan ikke i til-
strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den foreslåede handlings omfang
og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med pro-
portionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at
nå dette mål —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Dette direktiv fastsætter minimumskrav for forebyggelse af større uheld i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter og begrænsning af følgerne af sådanne uheld.
2. Dette direktiv berører ikke EU-lovgivning vedrørende arbejdstageres sikkerhed og sundhed på arbejds-
pladsen, navnlig direktiv 89/391/EØF og direktiv 92/91/EØF.
3. Dette direktiv berører ikke direktiv 94/22/EF, 2001/42/EF, 2003/4/EF19) 2003/35/EF, 2010/75/EU20) og
2011/92/EU.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »større uheld«: i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur:
a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas eller
farlige stoffer, som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig per-
sonskade
57
b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og som in-
volverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade
c) enhver anden hændelse, der medfører døden eller alvorlige kvæstelser for fem eller flere personer, der
befinder sig på offshore anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en olie- og gasaktivitet i
forbindelse med anlægget eller tilsluttet
d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a), b) og c).
Med henblik på at fastslå, hvorvidt en hændelse udgør et større uheld i henhold til litra a), b) eller
d), anses et anlæg, der normalt er ubemandet, som om det var bemandet
2) »offshore«: beliggende i en medlemsstats territorialfarvand, eksklusive økonomiske zone eller på dens
kontinentalsokkel som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention
3) »offshore olie- og gasaktiviteter«: alle aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruk-
tur, herunder udformning, planlægning, opførelse, drift og demontering deraf, i forbindelse med efter-
forskning og produktion af olie eller gas men med undtagelse af transport af olie og gas fra en kyst til en
anden
4) »risiko«: kombinationen af sandsynligheden for en hændelse og konsekvenserne af denne hændelse
5) »operatør«: den enhed, der er udpeget af koncessionshaveren eller den koncessionsgivende myndighed
til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, herunder planlægning og gennemførelse af brøndaktiviteter,
eller ledelse og styring af et produktionsanlægs funktioner
6) »egnet«: rigtig eller fuldt ud passende, også med hensyn til forholdsmæssig indsats og omkostninger,
ud fra et givet krav eller i en given situation baseret på objektive beviser og påvist ved en analyse, sam-
menligning med passende standarder eller andre løsninger, der anvendes i sammenlignelige situationer af
andre myndigheder eller af industrien
7) »enhed«: en fysisk eller juridisk person eller en gruppe af sådanne personer
8) »acceptabel« i forbindelse med en risiko: et risikoniveau, for hvilket tid, omkostninger eller indsats i
forbindelse med en nedbringelse heraf vil stå i klart misforhold til fordelene ved en sådan nedbringelse.
Når det vurderes, om tid, omkostninger eller indsats vil stå i klart misforhold til fordelene ved yderligere
nedbringelse af risikoen, skal der tages hensyn til bedste praksis inden for risikoniveauer, der er foreneli-
ge med virksomheden
9) »koncession«: en tilladelse til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, jf. direktiv 94/22/EF
58
10) »koncessionsområde«: det geografiske område, der er omfattet af koncessionen
11) »koncessionshaver«: indehaveren eller fælles indehavere af en koncession
12) »entreprenør«: enhver enhed, der har indgået kontrakt med operatøren eller ejeren om at udføre speci-
fikke opgaver på operatørens eller ejerens vegne
13) »koncessionsgivende myndighed«: den offentlige myndighed, der er ansvarlig for at give tilladelser
eller for at overvåge anvendelsen af tilladelser som omhandlet i direktiv 94/22/EF
14) »kompetent myndighed«: den offentlige myndighed, der er udnævnt i henhold til dette direktiv, og
som er ansvarlig for de opgaver, der er pålagt den i dette direktiv. Den kompetente myndighed kan bestå
af et eller flere offentlige organer
15) »efterforskning«: boring i et prospekt og alle tilknyttede offshore olie- og gasaktiviteter, der er nød-
vendige forud for produktionsrelaterede aktiviteter
16) »produktion«: offshore udvinding af olie og gas fra undergrunden i koncessionsområdet, herunder og-
så offshore behandling af olie og gas og transport heraf gennem tilsluttet infrastruktur
17) »ikke-produktionsanlæg«: andre anlæg end anlæg, der anvendes til produktion af olie og gas
18) »offentligheden«: en eller flere enheder og i henhold til national lovgivning eller praksis disses for-
eninger, organisationer eller grupper
19) »anlæg«: en stationær, fast eller mobil indretning eller en kombination af indretninger, som er perma-
nent indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller andre strukturer, som bruges til offshore olie- og gasak-
tiviteter eller i forbindelse med sådanne aktiviteter. Anlæg omfatter kun mobile offshore boreenheder, når
de er placeret i offshore farvande med henblik på boring, produktion eller andre aktiviteter, der er forbun-
det med offshore olie- og gasaktiviteter.
20) »produktionsanlæg«: anlæg, der anvendes til produktion
21) »tilsluttede infrastruktur«: inden for sikkerhedszonen eller inden for en nærliggende zone på længere
afstand fra anlægget efter medlemsstatens skøn:
59
a) enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supplerende enheder og anordninger tilsluttet anlægget
b) ethvert apparatur eller enhver anordning på eller fastgjort til hovedstrukturen i anlægget
c) ethvert tilsluttet rørledningssystem
22) »accept« i forbindelse med rapporten om større farer: den kompetente myndigheds skriftlige fremsen-
delse til operatøren eller ejeren af meddelelse om, at rapporten, hvis den gennemføres som beskrevet deri,
opfylder kravene i dette direktiv. Accept medfører ingen overførsel af ansvar for styring af større farer til
den kompetente myndighed
23) »større fare«: en situation, der har potentiale til at føre til et større uheld
24) »brøndaktivitet«: enhver aktivitet vedrørende en brønd, som kan medføre utilsigtet udslip af materia-
ler, der potentielt kan føre til et større uheld, herunder boring af en brønd, reparation eller ændring af en
brønd, standsning af brøndaktiviteter og permanent nedlæggelse af en brønd
25) »kombineret drift«: en aktivitet, som udføres fra et anlæg sammen med et eller flere andre anlæg, og
hvis formål vedrører det eller de andre anlæg, og som derved i betydelig grad påvirker sikkerhedsrisikoen
for personer eller beskyttelsen af miljøet på et, flere eller alle anlæg
26) »sikkerhedszone«: et område inden for en afstand af 500 meter fra enhver del af anlægget, som med-
lemsstaten har udpeget
27) »ejer«: en enhed, der er retligt beføjet til at styre driften af et ikke-produktionsanlæg
28) »intern beredskabsplan«: en plan, som er udarbejdet af operatøren eller ejeren i henhold til kravene i
dette direktiv, vedrørende de foranstaltninger, der skal forhindre eskalering eller begrænse følgerne af et
større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
29) »uafhængig verifikation«: en vurdering og bekræftelse af gyldigheden af bestemte skriftlige erklærin-
ger foretaget af en enhed eller en organisatorisk del af operatøren eller ejeren, som ikke er kontrolleret
eller påvirket af den enhed eller den organisatoriske del, der anvender disse erklæringer
30) »væsentlig ændring«:
a) i tilfælde af en rapport om større farer en ændring af det grundlag, på hvilket den oprindelige rapport
blev accepteret, herunder bl.a. fysiske forandringer, tilgængelig ny viden eller teknologi og ændringer i
driftsledelsen
60
b) tilfælde af anmeldelse af brøndaktiviteter eller kombineret drift en ændring af det grundlag, på hvilket
den oprindelige anmeldelse blev indgivet, herunder bl.a. fysiske forandringer, udskiftning af et anlæg med
et andet, tilgængelig ny viden eller teknologi og ændringer i ledelsen af driften
31) »påbegyndelse af aktiviteterne«: det tidspunkt, hvor et anlæg eller den tilsluttede infrastruktur for før-
ste gang benyttes til de aktiviteter, som det er udformet til
32) »beredskabseffektivitet ved olieudslip«: effektiviteten af beredskabssystemer for udslip, når der rea-
geres på et olieudslip på grundlag af en analyse af frekvensen, varigheden og tidsbestemmelsen af miljø-
forhold, som kan forhindre en indsats. Vurderingen af beredskabseffektivitet ved olieudslip udtrykkes
som en procentdel af den tid, hvor sådanne forhold ikke er til stede, og omfatter en beskrivelse af driftsbe-
grænsningerne på de berørte anlæg som et resultat af denne vurdering
33) »sikkerheds- og miljøkritiske elementer«: dele af et anlæg, herunder computerprogrammer, hvis for-
mål det er at forebygge eller begrænse følgerne af et større uheld, og som, hvis de svigter, kan forårsage
eller bidrage væsentligt til et større uheld
34) »trepartshøring«: en formel ordning for at muliggøre dialog og samarbejde mellem den kompetente
myndighed, operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter
35) »industri«: enheder, som er direkte involveret i offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af dette direk-
tiv, eller hvis aktiviteter er tæt knyttet til disse aktiviteter
36) »ekstern beredskabsplan«: en lokal, national eller regional strategi, som skal forhindre eskalering eller
begrænse følgerne af et større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter under anvendelse af
alle operatørens disponible ressourcer som beskrevet i den relevante interne beredskabsplan og enhver
yderligere ressource, som medlemsstaterne stiller til rådighed
37) »større miljøhændelse«: en hændelse, som får eller sandsynligvis får betydelig negativ indvirkning på
miljøet i henhold til direktiv 2004/35/EF.
KAPITEL II
FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD I FORBINDELSE MED OFFSHORE OLIE- OG GASAKTI-
VITETER
Artikel 3
Generelle principper for risikostyring inden for offshore olie- og gasaktiviteter
61
1. Medlemsstaterne kræver, at operatører sikrer, at alle egnede foranstaltninger træffes for at forebygge
større uheld som følge af offshore olie- og gasaktiviteter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at det forhold, at det var entreprenørers handlinger eller undladelser, der førte
til eller bidrog til større uheld, ikke fritager operatørerne fra deres opgaver i medfør af dette direktiv.
3. I tilfælde af et større uheld, sikrer medlemsstaterne, at operatørerne træffer alle egnede foranstaltninger
for at begrænse dets virkninger på menneskers sundhed og på miljøet.
4. Medlemsstaterne kræver, at operatørerne sikrer, at offshore olie- og gasaktiviteter udføres på grundlag
af systematisk risikostyring, således at de resterende risici ved større uheld for mennesker, miljøet og off-
shore anlæg er acceptable.
Artikel 4
Sikkerheds- og miljømæssige hensyn vedrørende koncessioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser om udstedelse eller overførsel af koncessioner til at udføre off-
shore olie- og gasaktiviteter tager hensyn til den kapacitet, som ansøgeren om en sådan koncession har, til
at opfylde kravene til aktiviteterne inden for rammerne af koncessionen som krævet i de relevante be-
stemmelser i EU-lovgivningen, navnlig dette direktiv.
2. I særdeleshed, når der foretages en vurdering af ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet, tages be-
hørigt hensyn til følgende:
a) risici, farer og alle andre relevante oplysninger vedrørende det pågældende koncessionsområde, herun-
der eventuelt omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet, jf. artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv
2008/56/EF
b) den relevante fase af de offshore olie- og gasaktiviteter
c) ansøgerens finansielle kapacitet, herunder alle finansielle sikkerhedsstillelser til at dække det potentiel-
le erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med de pågældende offshore olie- og gasaktiviteter, her-
under erstatningsansvar for potentielle økonomiske skader, hvis et sådant erstatningsansvar har hjemmel i
national ret.
d) de oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens sikkerheds- og miljøresultater, herunder med hensyn
til større uheld, hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i forbindelse med hvilke der blev anmodet
om koncession.
Forud for udstedelse eller overførsel af en koncession til olie- og gasaktiviteter, hører den koncessionsgi-
vende myndighed, hvis hensigtsmæssigt, den kompetente myndighed.
62
Forud for udstedelse eller overførsel af en koncession til olie- og gasaktiviteter, hører den koncessionsgi-
vende myndighed, hvis hensigtsmæssigt, den kompetente myndighed.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den koncessionsgivende myndighed ikke udsteder en koncession, medmin-
dre den er tilfreds med ansøgerens godtgørelse om, at ansøgeren har truffet eller vil træffe passende foran-
staltninger på grundlag af ordninger, som medlemsstaterne beslutter, til dækning af det potentielle erstat-
ningsansvar, som kan opstå i forbindelse med ansøgerens offshore olie- og gasaktiviteter. En sådan foran-
staltning skal være på plads og virksom fra starten af offshore olie- og gasaktiviteterne. Medlemsstaterne
kræver, at ansøgere på passende vis forelægger dokumentation for teknisk og finansiel kapacitet og even-
tuelle andre relevante oplysninger vedrørende det område, der er omfattet af koncessionen og den rele-
vante fase af offshore olie- og gasaktiviteterne.
Medlemsstaterne vurderer, hvorvidt de i første afsnit omhandlede bestemmelser er fyldestgørende med
henblik på at fastslå, hvorvidt ansøgeren råder over tilstrækkelige finansielle midler til øjeblikkelig iværk-
sættelse og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv beredskabs-
indsats og efterfølgende genopretning.
Medlemsstaterne fremmer anvendelsen af bæredygtige finansielle instrumenter og andre ordninger for at
bistå ansøgere om koncession med at påvise deres finansielle kapacitet i henhold til første afsnit.
Medlemsstaterne indfører som et minimum procedurer til at sikre omgående og passende behandling af
erstatningskrav, herunder med hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser.
Medlemsstaterne kræver, at koncessionshaveren opretholder en tilstrækkelig stor kapacitet til at opfylde
deres finansielle forpligtelser, der følger af erstatningsansvar for offshore olie- og gasaktiviteter.
4. Den koncessionsgivende myndighed eller koncessionshaveren udpeger operatøren. Når operatøren skal
udpeges af koncessionshaveren, underrettes den koncessionsgivende myndighed om udpegelsen på for-
hånd. I sådanne tilfælde kan den koncessionsgivende myndighed, om nødvendigt i samråd med den kom-
petente myndighed, gøre indsigelse mod udpegelsen af operatøren. Når der gøres en sådan indsigelse,
kræver medlemsstaterne, at koncessionshaveren udpeger en egnet alternativ operatør eller påtager sig
operatørens forpligtelser i henhold til dette direktiv.
5. Koncessionsprocedurerne for offshore olie- og gasaktiviteter i forbindelse med et givent koncessions-
område tilrettelægges på en sådan måde, at medlemsstaten kan tage hensyn til de oplysninger, der er ind-
samlet som resultat af efterforskningen, inden produktionen går i gang.
6. Når der foretages en vurdering af de tekniske og finansielle kapaciteter, som en ansøger om en konces-
sion har, lægges der særlig vægt på alle miljømæssigt følsomme hav- og kystmiljøer, navnlig økosyste-
mer, der spiller en vigtig rolle for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, såsom salt- og hav-
græsenge, og beskyttede havområder, såsom særlige bevaringsområder i henhold til Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter21) særlige beskyttede om-
råder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-
63
skyttelse af vilde fugle22) og beskyttede havområder som aftalt af Unionen eller de berørte medlemsstater
inden for rammerne af de internationale eller regionale aftaler, som de er part i.
Artikel 5
Offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasefterforskningers virkninger på mil-
jøet
1. Boringen af en efterforskningsbrønd fra et ikke-produktionsanlæg påbegyndes kun, hvis medlemssta-
tens relevante myndigheder forinden har sikret, at der er iværksat tidlig og effektiv offentlig deltagelse
vedrørende de eventuelle virkninger af de planlagte offshore olie- og gasaktiviteter på miljøet i henhold til
andre EU-retsakter, navnlig direktiv 2001/42/EF eller 2011/92/EU alt efter omstændighederne.
2. Når der ikke er iværksat offentlig deltagelse i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at der træffes
følgende foranstaltninger:
a) offentligheden informeres ved offentlige meddelelser eller andre egnede midler såsom elektroniske me-
dier om, hvor det planlægges at tillade efterforskningsaktiviteter
b) den berørte offentlighed identificeres, herunder den del af offentligheden, som er berørt af eller sand-
synligvis vil blive berørt af, eller som har en interesse i afgørelsen om at tillade efterforskningsaktiviteter,
herunder relevante ikke-statslige organisationer, f.eks. de organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse,
og andre relevante organisationer
c) relevante oplysninger om sådanne planlagte aktiviteter stilles til rådighed for offentligheden, herunder
bl.a. oplysninger om retten til at deltage i beslutningstagningen og om, hvem kommentarer eller spørgs-
mål kan rettes til
d) offentligheden kan fremkomme med kommentarer og synspunkter på et tidspunkt, hvor alle mulighe-
der stadig står åbne, inden der træffes afgørelser om at tillade efterforskning
e) når de i litra d) omhandlede afgørelser træffes, tages der behørigt hensyn til resultaterne af offentlighe-
dens deltagelse, og
f) den berørte medlemsstat oplyser omgående offentligheden, efter at have behandlet dens kommentarer
og udtalelser, om de afgørelser, der er truffet, og om begrundelserne herfor og overvejelser, der ligger til
grund for disse afgørelser, herunder information om processen for offentlighedens deltagelse.
Der fastsættes rimelige tidsrammer, således at der er tilstrækkelig tid til hver af de forskellige etaper i
offentlighedens deltagelse.
3. Denne artikel finder ikke anvendelse på områder, der var omfattet af en koncession, inden den 18. juli
2013.
Artikel 6
64
Offshore olie- og gasaktiviteter inden for koncessionsområder
1. Medlemsstaterne sikrer, at produktionsanlæg og tilsluttet infrastruktur kun drives i et koncessionsområ-
de og kun af operatører, der er udpeget til det formål i henhold til artikel 4, stk. 4.
2. Medlemsstaterne kræver, at koncessionshaveren sikrer, at operatøren har kapacitet til at opfylde krave-
ne for specifik drift inden for koncessionens rammer.
3. Under alle olie- og gasaktiviteter kræver medlemsstaterne, at koncessionshaveren tager alle rimelige
skridt for at sikre, at operatøren opfylder kravene, udfører sine funktioner og lever op til sine forpligtelser
i henhold til dette direktiv.
4. Beslutter den kompetente myndighed, at operatøren ikke længere har kapacitet til at opfylde de rele-
vante krav i henhold til dette direktiv, underrettes den koncessionsgivende myndighed herom. Den kon-
cessionsgivende myndighed underretter herefter koncessionshaveren herom, og koncessionshaveren skal
tage ansvaret for udførelsen af de pågældende forpligtelser og straks foreslå den koncessionsgivende
myndighed en anden operatør.
5. Medlemsstaterne sikrer, at aktiviteter, der knytter sig til produktionsanlæg og ikke-produktionsanlæg,
ikke påbegyndes eller fortsættes, før den kompetente myndighed har accepteret rapporten om større farer i
overensstemmelse med dette direktiv.
6. Medlemsstaterne sikrer, at brøndaktiviteter eller kombineret drift ikke påbegyndes eller fortsættes, før
rapporten om større farer for de involverede anlæg er blevet accepteret i overensstemmelse med dette di-
rektiv. Derudover må sådanne aktiviteter ikke påbegyndes eller fortsættes, hvis der ikke er indgivet en
anmeldelse af brøndaktiviteter eller en anmeldelse af kombineret drift i henhold til henholdsvis artikel 11,
stk. 1, litra h) eller i), til den kompetente myndighed, eller hvis den kompetente myndighed gør indsigelse
mod en anmeldelses indhold.
7. Medlemsstaterne sikrer, at der etableres en sikkerhedszone omkring et anlæg, og at fartøjer forbydes
indsejling eller ophold i denne sikkerhedszone.
Dette forbud finder dog ikke anvendelse på et fartøj, der sejler ind eller opholder sig i sikkerhedszonen:
i. i forbindelse med nedlægning, inspektion, test, reparation, vedligeholdelse, ændring, fornyelse eller
fjernelse af et undersøisk kabel eller en undersøisk rørledning i eller nær sikkerhedszonen
ii. for at levere tjenesteydelser til eller transportere personer eller varer til eller fra ethvert anlæg i sikker-
hedszonen
iii. for at inspicere ethvert anlæg eller tilsluttet infrastruktur i den pågældende sikkerhedszone i henhold
til medlemsstatens bemyndigelse
65
iv. i forbindelse med redning af eller forsøg på at redde liv eller ejendom
v. på grund af uvejr
vi. fordi det er i havsnød, eller
vii. hvis operatøren, ejeren eller medlemsstaten, hvori sikkerhedszonen befinder sig, har givet sit samtyk-
ke.
8. Medlemsstaterne udarbejder en mekanisme til effektiv deltagelse i trepartskonsultationer mellem den
kompetente myndighed, operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter om formuleringen af standar-
der og politikker vedrørende forebyggelse af større uheld.
Artikel 7
Erstatningsansvar for miljøskader
Uden at det berører det eksisterende anvendelsesområde for erstatningsansvar vedrørende forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader i henhold til direktiv 2004/35/EF, sikrer medlemsstaterne, at koncessionshave-
ren er økonomisk ansvarlig for forebyggelse og afhjælpning af miljøskader som defineret i nævnte direk-
tiv forvoldt af offshore olie- og gasaktiviteter udført af eller på vegne af koncessionshaveren eller opera-
tøren.
Artikel 8
Udpegelse af den kompetente myndighed
1. Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed med ansvar for følgende myndighedsfunktioner:
a) at vurdere og acceptere rapporter om større farer, vurdere designanmeldelser og vurdere anmeldelser af
brøndaktiviteter eller kombineret drift samt øvrige lignende dokumenter, som indgives til den
b) at føre tilsyn med operatørers og ejeres overholdelse af dette direktiv, herunder inspektioner, undersø-
gelser og håndhævelsesforanstaltninger
c) at rådgive andre myndigheder eller organer, herunder den koncessionsgivende myndighed
d) at udarbejde årlige planer i overensstemmelse med artikel 21
e) at udarbejde rapporter
f) at samarbejde med de kompetente myndigheder eller kontaktpunkter i henhold til artikel 27.
2. Medlemsstaterne sikrer til enhver tid, at den kompetente myndighed er uafhængig og objektiv, når den
udfører sine myndighedsfunktioner, og navnlig med hensyn til stk. 1, litra a), b) og c). I overensstemmel-
se hermed forebygges interessekonflikter mellem på den ene side den kompetente myndigheds myndig-
66
hedsfunktioner og på den anden side myndighedsfunktionerne vedrørende den økonomiske udvikling af
de offshore naturressourcer og udstedelse af koncessioner til offshore olie- og gasaktiviteter i medlems-
staten og indsamlingen og forvaltningen af indtægter fra disse aktiviteter.
3. For at opfylde målene i stk. 2 kræver medlemsstaterne, at den kompetente myndigheds funktioner ud-
føres inden for en myndighed, der er uafhængig af alle medlemsstatens opgaver i forbindelse med den
økonomiske udvikling af de offshore naturressourcer og udstedelse af koncessioner til offshore olie- og
gasaktiviteter i medlemsstaten og indsamlingen og forvaltningen af indtægter fra disse aktiviteter.
Er det samlede antal normalt bemandede anlæg på under seks, kan den pågældende medlemsstat dog be-
slutte ikke at anvende stk. 3, første afsnit. En sådan beslutning træffes med forbehold af dens forpligtelser
i henhold til stk. 2.
4. Medlemsstaterne stiller en beskrivelse af, hvordan den kompetente myndighed er organiseret, til rådig-
hed for offentligheden, herunder hvorfor de har etableret den kompetente myndighed på en sådan måde,
og hvordan de har sikret, at myndighedsfunktionerne i stk. 1 udføres, og forpligtelserne i stk. 2 overhol-
des.
5. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed råder over tilstrækkelige menneskelige og fi-
nansielle ressourcer til at udføre sine opgaver i henhold til dette direktiv. Disse ressourcer skal svare til
medlemsstaternes omfang af offshore olie- og gasaktiviteter.
6. Medlemsstaterne kan indgå formelle aftaler med hensigtsmæssige EU-agenturer eller andre egnede or-
ganer, hvis sådanne findes, om ydelse af specialiseret ekspertise til støtte for den kompetente myndighed,
når den udfører sine myndighedsfunktioner. For så vidt angår dette stykke anses et organ for uegnet, hvis
dets objektivitet kan blive bragt i fare på grund af interessekonflikter.
7. Medlemsstaterne kan indføre mekanismer, i henhold til hvilke de finansielle omkostninger for den
kompetente myndighed ved udførelsen af sine opgaver i henhold til dette direktiv kan dækkes af konces-
sionshavere, operatører eller ejere.
8. Når den kompetente myndighed består af mere end et organ, gør medlemsstaterne alt, hvad de kan, for
at undgå duplikering af myndighedsfunktioner organerne imellem. Medlemsstaterne kan udpege et af or-
ganerne til at være det ledende organ med ansvar for at koordinere de myndighedsfunktioner, der er på-
lagt i henhold til dette direktiv, og for at aflægge rapport til Kommissionen.
9. Medlemsstaterne gennemgår den kompetente myndigheds aktiviteter og træffer alle nødvendige foran-
staltninger til forbedring af dens effektivitet i forbindelse med udførelse af myndighedsfunktionerne i stk.
1.
67
Artikel 9
Den kompetente myndigheds funktioner
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed:
a) handler uafhængigt af politikker, myndighedsafgørelser eller andre overvejelser, der ikke vedrører dens
opgaver i henhold til dette direktiv
b) præciserer omfanget af sine ansvarsområder og operatørens og ejerens ansvar for kontrollen med risi-
koen for større uheld i henhold til dette direktiv
c) udarbejder en politik, en proces og procedurer for grundig vurdering af rapporter om større farer og
anmeldelser, som indgives i henhold til artikel 11 samt tilsyn med overholdelse af dette direktiv i med-
lemsstatens jurisdiktion, herunder inspektion, undersøgelse og håndhævelsesforanstaltninger
d) gør politikken, processen og procedurerne i henhold til litra c) tilgængelige for operatører og ejere og
gør sammenfatninger heraf tilgængelige for offentligheden
e) hvor det er nødvendigt, forbereder og gennemfører koordinerede eller fælles procedurer med andre
myndigheder i medlemsstaten for at påtage sig opgaverne i henhold til dette direktiv, og
f) baserer sin politik, organisation og sine arbejdsprocedurer på principperne i bilag III.
Artikel 10
Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds opgaver
1. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA, herefter »agenturet«) yder medlemsstaterne og
Kommissionen teknisk og videnskabelig bistand i overensstemmelse med sit mandat i henhold til forord-
ning (EF) nr. 1406/2002.
2. Inden for rammerne af dets mandat skal agenturet:
a) bistå Kommissionen og den berørte medlemsstat, når den anmoder herom, med at påvise og overvåge
omfanget af et olie- eller gasudslip
b) bistå medlemsstaterne, når de anmoder herom, med at forberede og gennemføre eksterne beredskabs-
planer, især når der forekommer grænseoverskridende virkninger inden for og uden for medlemsstaternes
offshore farvande
c) sammen med medlemsstaterne og operatørerne udarbejde et katalog over tilgængelige beredskabsud-
styr og -tjenester på grundlag af medlemsstaternes eksterne og interne beredskabsplaner.
68
3. Agenturet kan, hvis det anmodes om det:
a) bistå Kommissionen med at vurdere medlemsstaternes eksterne beredskabsplaner for at kontrollere,
hvorvidt planerne er i overensstemmelse med dette direktiv
b) evaluere øvelser, der har det at teste beredskabsmekanismer på tværs af grænser og på EU-plan som
fokus.
KAPITEL III
FORBEREDELSE OG UDFØRELSE AF OFFSHORE OLIE- OG GASAKTIVITETER
Artikel 11
Dokumenter, der skal forelægges vedrørende udførelse af offshore olie- og gasaktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller ejeren forelægger følgende dokumenter for den kompetente
myndighed:
a) selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld eller en fyldestgørende beskrivelse heraf i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 1 og 5
b) sikkerheds- og miljøledelsessystemet, der gælder for anlægget, eller en fyldestgørende beskrivelse he-
raf i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3 og 5
c) hvis der er tale om et planlagt produktionsanlæg, en designanmeldelse i overensstemmelse med krave-
ne i bilag I, del 1
d) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning i overensstemmelse med artikel 17
e) en rapport om større farer i overensstemmelse med artikel 12 og 13
f) i tilfælde af en væsentlig ændring eller demontering af et anlæg, en ændret rapport om større farer i
overensstemmelse med artikel 12 og 13
g) den interne beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf i overensstemmelse med artikel
14 og 28
h) i tilfælde af en brøndaktivitet en anmeldelse af den pågældende brøndaktivitet og oplysninger om den
pågældende brøndaktivitet i overensstemmelse med artikel 15
i) i tilfælde af en kombineret aktivitet en anmeldelse af kombineret drift i overensstemmelse med artikel
16
j) i tilfælde af et eksisterende produktionsanlæg, som skal flyttes til en ny driftsplacering, en flytningsan-
meldelse i overensstemmelse bilag I, del 1
k) ethvert andet relevant dokument, som den kompetente myndighed anmoder om.
69
2. De dokumenter, der skal forelægges i henhold til stk. 1, litra a), b), d) og g), indgår i den i henhold til
stk. 1, litra e), påkrævede rapport om større farer. Brøndoperatørens selskabspolitik for forebyggelse af
større uheld skal, hvis ikke tidligere indgivet, indgå sammen med anmeldelsen af brøndaktiviteter, der
skal indgives i henhold til stk. 1, litra h).
3. Den designanmeldelse, der er påkrævet i henhold til stk. 1, litra c), indgives til den kompetente myn-
dighed inden for en frist, der fastsættes af den kompetente myndighed, inden den påtænkte forelæggelse
af rapporten om større farer for den planlagte aktivitet. Den kompetente myndighed skal reagere på desig-
nanmeldelsen med bemærkninger, der skal tages i betragtning i rapporten om større farer.
4. Skal et eksisterende produktionsanlæg bringes ind i eller ud af en medlemsstats offshore farvand, un-
derretter operatøren den kompetente myndighed skriftligt herom inden den dato, hvor produktionsanlæg-
get planlægges ført ind i eller ud af medlemsstatens offshore farvand.
5. Den flytningsanmeldelse, der kræves i henhold til stk. 1, litra j), indgives til den kompetente myndig-
hed på et tilstrækkelig tidligt tidspunkt i den foreslåede tidsplan til, at operatøren kan tage hensyn til for-
hold, som den kompetente myndighed måtte fremføre under udarbejdelsen af rapporten om større farer.
6. Sker der en væsentlig ændring, der får virkning for design- eller flytningsanmeldelsen inden forelæg-
gelsen af rapporten om større farer, underrettes den kompetente myndighed om den ændring så hurtigt
som muligt.
7. Den i henhold til stk. 1, litra e), påkrævede rapport om større farer forelægges for den kompetente myn-
dighed inden for en frist, der fastlægges af den kompetente myndighed, og som er inden den planlagte
påbegyndelse af aktiviteterne.
Artikel 12
Rapport om større farer for et produktionsanlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren udarbejder en rapport om større farer for et produktionsanlæg,
som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e). Rapporten skal indeholde de i bilag I, del 2 og
5, omhandlede oplysninger og skal ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, eller når den kompetente myn-
dighed kræver det.
2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne høres i de relevante faser af forberedelsen af
rapporten om større farer for et produktionsanlæg, og at der forelægges dokumentation herfor i overens-
stemmelse med bilag I, del 2, punkt 3.
70
3. Rapporten om større farer for et produktionsanlæg kan udarbejdes, så den gælder for en gruppe anlæg,
hvis dette er godkendt af den kompetente myndighed.
4. Er der behov for yderligere oplysninger, før en rapport om større farer kan accepteres, sikrer medlems-
staterne, at operatøren på anmodning fra den kompetente myndighed leverer sådanne oplysninger og fore-
tager de nødvendige ændringer af den forelagte rapport om større farer.
5. Skal der foretages ændringer af et produktionsanlæg, der medfører en væsentlig ændring, eller påtæn-
kes det at demontere et fast produktionsanlæg, udarbejder operatøren en ændret rapport om større farer,
der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra f), inden for en frist, der fastsættes af den kompe-
tente myndighed, i overensstemmelse med bilag I, del 6.
6. Medlemsstaterne sikrer, at de planlagte ændringer ikke tages i brug eller, at en demontering ikke påbe-
gyndes, før den kompetente myndighed har accepteret den ændrede rapport om større farer for produkti-
onsanlægget.
7. Rapporten om større farer for et produktionsanlæg skal jævnligt grundigt gennemgås af operatøren,
mindst hvert femte år eller tidligere, når den kompetente myndighed kræver det. Resultaterne af gennem-
gangen meddeles den kompetente myndighed.
Artikel 13
Rapport om større farer for et ikke-produktionsanlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at ejeren udarbejder en rapport om større farer for et ikke-produktionsanlæg,
som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e). Rapporten skal omfatte de oplysninger, der er
anført i bilag I, del 3 og 5, og skal ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, eller når den kompetente myn-
dighed kræver det.
2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne høres i de relevante faser i forbindelse med
udarbejdelsen af rapporten om større farer for et ikke-produktionsanlæg, og at der forelægges dokumenta-
tion herfor i overensstemmelse med bilag I, del 3, punkt 2.
3. Er der behov for yderligere oplysninger, før en rapport om større farer for et ikke-produktionsanlæg
kan accepteres, kræver medlemsstaterne, at ejeren på anmodning fra den kompetente myndighed leverer
sådanne oplysninger og foretager de nødvendige ændringer af den forelagte rapport om større farer.
71
4. Skal der foretages ændringer af et ikke-produktionsanlæg, der medfører en væsentlig ændring, eller på-
tænkes det at demontere et fast ikke-produktionsanlæg, udarbejder ejeren en ændret rapport om større fa-
rer, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra f), inden for en frist, der fastsættes af den
kompetente myndighed, i overensstemmelse med bilag I, del 6, punkt 1, 2 og 3.
5. For så vidt angår et fast ikke-produktionsanlæg sikrer medlemsstaterne, at de planlagte ændringer ikke
tages i brug eller, at en demontering ikke påbegyndes, før den kompetente myndighed har accepteret den
ændrede rapport om større farer for det stationære ikke-produktionsanlæg.
6. For så vidt angår et mobilt ikke-produktionsanlæg sikrer medlemsstaterne, at de planlagte ændringer
ikke tages i brug, før den kompetente myndighed har accepteret den ændrede rapport om større farer for
det mobile ikke-produktionsanlæg.
7. Rapporten om større farer for et ikke-produktionsanlæg skal jævnligt grundigt gennemgås af ejeren,
mindst hvert femte år eller tidligere, når den kompetente myndighed kræver det. Resultaterne af gennem-
gangen meddeles den kompetente myndighed.
Artikel 14
Interne beredskabsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne eller, i givet fald, ejere udarbejder interne beredskabsplaner,
der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra g). Planerne udarbejdes i overensstemmelse med
artikel 28 under hensyntagen til den risikovurdering vedrørende større uheld, som er gennemført i forbin-
delse med udarbejdelsen af den seneste rapport om større farer. Planen omfatter en analyse af beredskabs-
effektiviteten ved olieudslip.
2. Skal et mobilt ikke-produktionsanlæg anvendes til at udføre brøndaktiviteter, tages der i den interne
beredskabsplan for anlægget højde for den risikovurdering, der er gennemført under udarbejdelsen af den
anmeldelse af brøndaktiviteterne, der skal indgives i henhold til artikel 11, stk. 1, litra h). Skal den interne
beredskabsplan ændres på grund af særlige forhold for eller placeringen af brønden, sikrer medlemsstater-
ne, at brøndoperatøren forelægger den ændrede interne beredskabsplan, eller en fyldestgørende beskrivel-
se heraf, for den kompetente myndighed som et supplement til den relevante anmeldelse af brøndaktivite-
terne.
3. Skal et ikke-produktionsanlæg anvendes til at udføre kombineret drift, ændres den interne beredskabs-
plan til at omfatte den kombinerede drift og forelægges for den kompetente myndighed som et supple-
ment til den relevante anmeldelse af den kombinerede drift.
Artikel 15
72
Anmeldelse af og oplysninger om brøndaktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren forbereder anmeldelsen, der skal indgives til den kompe-
tente myndighed, jf. artikel 11, stk. 1, litra h). Den skal forelægges inden for en frist, der fastsættes af den
kompetente myndighed, der ligger forud for påbegyndelsen af brøndaktiviteten. Denne anmeldelse af
brøndaktiviteter skal indeholde nærmere oplysninger om brøndens udformning og de foreslåede brøndak-
tiviteter i overensstemmelse med bilag I, del 4. Dette omfatter en analyse af beredskabseffektiviteten ved
olieudslip.
2. Den kompetente myndighed gennemgår anmeldelsen, og iværksætter, hvis det skønnes nødvendigt,
eventuelle passende foranstaltninger, før brøndaktiviteterne påbegyndes, hvilket kan omfatte forbud mod,
at aktiviteterne påbegyndes.
3. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren inddrager den uafhængige verifikator i planlægningen og
udarbejdelsen af en væsentlig ændring af den indgivne anmeldelse af brøndaktiviteterne i henhold til arti-
kel 17, stk. 4, litra b), og at denne straks underretter den kompetente myndighed om enhver væsentlig
ændring af den indgivne anmeldelse af brøndaktiviteterne. Den kompetente myndighed gennemgår disse
ændringer, og iværksætter, hvis det skønnes nødvendigt, eventuelle passende foranstaltninger.
4. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren forelægger rapporter om brøndaktiviteter for den kompe-
tente myndighed i overensstemmelse med kravene i bilag II. Rapporterne forelægges med ugentlige inter-
valler begyndende på den dag, hvor brøndaktiviteterne påbegyndes, eller med intervaller, der fastsættes af
den kompetente myndighed.
Artikel 16
Anmeldelse af kombineret drift
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere, som skal deltage i kombineret drift, i fællesskab udar-
bejder anmeldelsen, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra i). Anmeldelsen skal indehol-
de de i bilag I, del 7, omhandlede oplysninger. Medlemsstaterne sikrer, at en af de berørte operatører ind-
giver anmeldelsen af den kombinerede drift til den kompetente myndighed. Anmeldelsen skal indgives
inden for en frist, som fastsættes af den kompetente myndighed, inden den kombinerede drift påbegyndes.
2. Den kompetente myndighed gennemgår anmeldelsen, og iværksætter, hvis det skønnes nødvendigt,
passende foranstaltninger, før den kombinerede drift påbegyndes, hvilket kan omfatte forbud mod, at drif-
ten påbegyndes.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den operatør, der indgav anmeldelsen, straks underretter den kompetente
myndighed om enhver væsentlig ændring af den indgivne anmeldelse. Den kompetente myndighed gen-
73
nemgår disse ændringer, og iværksætter, hvis det skønnes nødvendigt, eventuelle passende foranstaltnin-
ger.
Artikel 17
Uafhængig verifikation
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere fastsætter ordninger for uafhængig verifikation, og at de
udarbejder en beskrivelse af sådanne ordninger, som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra
d), og som skal indgå i det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der skal forelægges i henhold til artikel
11, stk. 1, litra b). Beskrivelsen skal indeholde de i bilag I, del 5, omhandlede oplysninger.
2. Resultaterne af den uafhængige verifikation berører ikke det ansvar, som operatøren eller ejeren bærer
for, at det verificerede udstyr og de verificerede systemer fungerer korrekt og sikkert.
3. Udvælgelsen af en uafhængig verifikator og udformningen af ordningerne for uafhængig verifikation
skal opfylde kriterierne i bilag V.
4. Ordningerne for uafhængig verifikation indføres:
a) i forbindelse med anlæg for på en uafhængig måde at skabe sikkerhed for, at de sikkerheds- og miljø-
kritiske elementer, der er identificeret i risikovurderingen for anlægget, som beskrevet i rapporten om
større farer, er egnede, og at tidsplanen for undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske
elementer er egnet, ajourført og fungerer efter hensigten
b) i forbindelse med anmeldelser af brøndaktiviteter for på en uafhængig måde at skabe sikkerhed for, at
brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid er egnede til de forventede brøndfor-
hold.
5. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere reagerer på og træffer passende foranstaltninger på
grundlag af den uafhængige verifikators rådgivning.
6. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere sikrer, at rådgivning fra den uafhængige verifikator i
henhold til stk. 4, litra a), og fortegnelser over foranstaltninger, der er taget på grundlag af sådan rådgiv-
ning, stilles til rådighed for den kompetente myndighed og opbevares af operatøren eller ejeren i en perio-
de på seks måneder efter afslutningen af de offshore olie- og gasaktiviteter, som de vedrører.
7. Medlemsstaterne kræver, at brøndoperatører sikrer, at den uafhængige verifikators resultater og be-
mærkninger i henhold til nærværende artikels stk. 4, litra b), og at deres foranstaltninger som reaktion på
74
disse resultater og bemærkninger fremgår af anmeldelsen af brøndaktiviteterne udarbejdet i overensstem-
melse med artikel 15.
8. For et produktionsanlæg skal verifikationsordningen være indført, inden designet færdiggøres. For et
ikke-produktionsanlæg skal ordningen være indført, inden aktiviteterne påbegyndes i medlemsstaternes
offshore farvande.
Artikel 18
Den kompetente myndigheds beføjelser i forbindelse med aktiviteter på anlæg
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed:
a) forbyder drift af eller påbegyndelse af aktiviteter på ethvert anlæg eller enhver tilsluttet infrastruktur,
hvis de foreslåede foranstaltninger i rapporten om større farer til forebyggelse eller begrænsning af følger-
ne af større uheld eller anmeldelserne af brøndaktiviteter eller kombineret drift forelagt i henhold til arti-
kel 11, stk.1, litra h) eller i), henholdsvis anses for at være utilstrækkelige til at opfylde kravene fastsat i
dette direktiv
b) i ekstraordinære situationer, og hvor den ikke mener, at sikkerhed og miljøbeskyttelse bringes i fare,
afkorter det tidsinterval, der er påkrævet mellem indgivelsen af rapporten om større farer eller andre do-
kumenter, der skal forelægges i henhold til artikel 11, og påbegyndelsen af aktiviteterne
c) kræver, at operatøren træffer sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger, som den kompetente myndig-
hed anser for nødvendige for at sikre overholdelse af artikel 3, stk. 1
d) når artikel 6, stk. 4, finder anvendelse, træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre aktiviteternes
vedvarende sikkerhed
e) har beføjelser til at kræve forbedringer og om nødvendigt forbyde fortsat drift af ethvert anlæg eller
dele heraf eller enhver tilsluttet infrastruktur, hvis det fremgår af resultaterne af en inspektion, en beslut-
ning, jf. artikel 6, stk. 4, en periodisk gennemgang af rapporten om større farer forelagt i henhold til arti-
kel 11, stk. 1, litra e), eller af ændringer i anmeldelser indgivet i henhold til artikel 11, at dette direktivs
krav ikke opfyldes, eller der er rimelig tvivl om offshore olie- og gasaktiviteters eller anlægs sikkerhed.
KAPITEL IV
POLITIK FOR FOREBYGGELSE
Artikel 19
Operatørers og ejeres forebyggelse af større uheld
75
1. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere udarbejder et dokument, som beskriver deres selskabs-
politik for forebyggelse af større uheld, som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra a), og
sikrer, at den implementeres for alle deres offshore olie- og gasaktiviteter, herunder ved at indføre passen-
de overvågningstiltag, som sikrer, at politikken fungerer effektivt. Dokumentet skal indeholde de i bilag I,
del 8, omhandlede oplysninger.
2. I selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld tages der højde for operatørens primære ansvar for
bl.a. at begrænse risiciene for et større uheld som følge af operatørens aktiviteter og for hele tiden at for-
bedre kontrollen med disse risici, så der til enhver tid sikres et højt beskyttelsesniveau.
3. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere udarbejder et dokument, som fastlægger deres sikker-
heds- og miljøledelsessystemer, og som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b). Dokumen-
tet skal indeholde en beskrivelse af de:
a) organisatoriske procedurer for kontrol med større farer
b) procedurer for udarbejdelse og forelæggelse af rapporter om større farer, og i givet fald andre doku-
menter i henhold til dette direktiv, og
c) ordninger for uafhængig verifikation fastsat i henhold til artikel 17.
4. Medlemsstaterne skaber mulighed for, at operatører og ejere kan bidrage til mekanismer for effektive
trepartskonsultationer som fastsat i henhold til artikel 6, stk. 8. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der rede-
gøres for en operatørs og en ejers tilsagn om sådanne mekanismer i selskabspolitikken for forebyggelse af
større uheld.
5. Selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld og sikkerheds- og miljøledelsessystemerne skal ud-
arbejdes i overensstemmelse med bilag I, del 8 og 9, og bilag IV. Følgende betingelser finder anvendelse:
a) selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld skal foreligge skriftligt og fastlægge de overordnede
mål for og procedurer til at kontrollere risikoen for et større uheld og klarlægge, hvordan disse mål opnås
og procedurer får virkning på selskabsniveau
b) sikkerheds- og miljøledelsessystemet skal indgå i operatørens eller ejerens overordnede ledelsessystem
og omfatte organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer og ressourcer til fastlæggelse og
gennemførelse af selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld.
6. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere udarbejder og ajourfører en fuldstændig opgørelse over
udstyr til beredskabsindsats, der er relevant for deres offshore olie- og gasaktiviteter.
76
7. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere i samråd med den kompetente myndighed og ved at gøre
brug af udveksling af viden, oplysninger og erfaring, jf. artikel 27, stk. 1, udarbejder og reviderer standar-
der og retningslinjer for bedste praksis inden for kontrol af større farer gennem hele design- og driftscy-
klussen for offshore olie- og gasaktiviteter, og at de som minimum følger retningslinjerne i bilag VI.
8. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere sikrer, at deres dokument om selskabspolitik for fore-
byggelse af større uheld, jf. stk. 1, også omfatter deres produktions- og ikke-produktionsanlæg uden for
Unionen.
9. Medfører en aktivitet, der gennemføres af en operatør eller en ejer, en umiddelbar fare for menneskers
sundhed eller øger risikoen for et større uheld væsentligt, sikrer medlemsstaterne, at operatøren eller eje-
ren træffer egnede foranstaltninger, som, hvis det skønnes nødvendigt, kan omfatte en suspension af den
relevante aktivitet, indtil faren eller risikoen er bragt under tilstrækkelig kontrol. Træffes sådanne foran-
staltninger, sikrer medlemsstaterne, at operatøren eller ejeren underretter den kompetente myndighed her-
om straks og inden for 24 timer efter at have truffet disse foranstaltninger.
10. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne, når det er hensigtsmæssigt, træffer egnede foran-
staltninger til at anvende passende tekniske midler eller procedurer for at fremme pålideligheden og regi-
streringen af relevante data og for at forebygge mulig manipulation heraf.
Artikel 20
Offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen
1. Medlemsstaterne kræver, at virksomheder, der er registreret på deres område, og som selv eller via dat-
terselskaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen som koncessionshavere eller
operatører, på anmodning rapporterer til dem i tilfælde af ethvert større uheld, som de har været involve-
ret i.
2. På anmodning om en rapport, jf. nærværende artikels stk. 1, præciserer den relevante medlemsstat de
krævede oplysninger nærmere. Sådanne rapporter udveksles i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1.
Medlemsstater, der hverken har en kompetent myndighed eller et kontaktpunkt, forelægger Kommissio-
nen de rapporter, der modtages.
Artikel 21
Sikring af overholdelsen af reguleringsrammerne for forebyggelse af større uheld
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne overholder de foranstaltninger, der er fastsat i rappor-
ten om større farer og i de planer, der er omhandlet i anmeldelsen af brøndaktiviteter og anmeldelsen af
kombineret drift, der indgives i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), h) og i) henholdsvis.
77
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere stiller transport til rådighed for den kompetente myndig-
hed eller enhver person, der handler under ledelse af den kompetente myndighed, til eller fra et anlæg
eller fartøj, der er forbundet med olie- og gasaktiviteter, inklusive overførsel af udstyr, inden for en rime-
lig frist, samt kost og logi og andre fornødenheder ved besøg på anlæggene med henblik på at lette den
kompetente myndigheds tilsyn, herunder inspektioner, undersøgelser og håndhævelse af overholdelsen af
dette direktiv.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed udarbejder årlige planer for effektivt tilsyn, her-
under inspektioner af større farer på grundlag af risikostyring og med særlig vægt på overholdelse af rap-
porten om større farer og andre dokumenter, der forelægges i henhold til artikel 11. Planernes effektivitet
gennemgås med regelmæssige mellemrum, og den kompetente myndighed træffer alle fornødne foran-
staltninger til forbedring heraf.
Artikel 22
Fortrolig indberetning af sikkerhedsproblemer
1. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed iværksætter mekanismer:
a) for fortrolig indberetning af sikkerheds- og miljøproblemer i forbindelse med offshore olie- og gasakti-
viteter fra alle kilder, og
b) for undersøgelse af sådanne indberetninger og sørger for, at de berørte personer forbliver
anonyme.
2. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere informerer deres egne ansatte og entreprenører tilknyt-
tet aktiviteten og deres ansatte om de nærmere detaljer af de nationale procedurer for den i stk. 1 omhand-
lede mekanisme, og sørger for, at der findes en henvisning til fortrolig indberetning i den relevante ud-
dannelse eller de relevante meddelelser.
KAPITEL V
GENNEMSIGTIGHED OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
Artikel 23
Udveksling af oplysninger
78
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere som minimum forelægger de oplysninger, der er beskre-
vet i bilag IX, for den kompetente myndighed.
2. Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt et fælles dataindberetningsformat og
de nærmere vilkår for udveksling af oplysninger. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgiv-
ningsproceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 24
Gennemsigtighed
1. Medlemsstaterne offentliggør oplysningerne i bilag IX.
2. Kommissionen fastlægger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt et fælles offentliggørelsesformat, som
gør det nemt at sammenligne data på tværs af grænserne. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter råd-
givningsproceduren i artikel 37, stk. 2. Det fælles offentliggørelsesformat gør det muligt at foretage en
pålidelig sammenligning af de enkelte landes praksis i henhold til nærværende artikel og artikel 25.
Artikel 25
Rapportering om sikkerheds- og miljøvirkninger
1. Medlemsstaterne forelægger en årlig rapport for Kommissionen, der indeholder de i bilag IX, punkt 3,
omhandlede oplysninger.
2. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som er ansvarlig for udvekslingen af oplysninger i henhold til
artikel 23 og for offentliggørelsen af oplysninger i henhold til artikel 24.
3. Kommissionen offentliggør en årlig rapport på grundlag af de indberettede oplysninger fra medlems-
staterne i henhold til stk. 1.
Artikel 26
Undersøgelse efter et større uheld
1. Medlemsstaterne indleder grundige undersøgelser af større uheld, der finder sted under deres jurisdikti-
on.
79
2. En sammenfatning af resultaterne i henhold til stk. 1 stilles til rådighed for Kommissionen enten ved
undersøgelsens afslutning eller eventuelt ved retssagens afslutning. Medlemsstaterne offentliggør en ikke-
fortrolig udgave af resultaterne.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed, efter de i stk. 1 omhandlede undersøgelser,
gennemfører alle de af undersøgelsens anbefalinger, som den er bemyndiget til at gennemføre.
KAPITEL VI
SAMARBEJDE
Artikel 27
Samarbejde mellem medlemsstater
1. Hver medlemsstat sikrer, at dens kompetente myndighed jævnligt udveksler viden, oplysninger og erfa-
ringer med andre kompetente myndigheder bl.a. gennem Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for
Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG), og at den deltager i høringer om anvendelsen af relevant nati-
onal lovgivning og EU-lovgivning med industrien, andre interesseparter og Kommissionen.
For medlemsstater uden olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion modtages de i første afsnit om-
handlede oplysninger af de kontaktpunkter, der er udpeget i henhold til artikel 32, stk. 1.
2. Viden, oplysninger og erfaringer, der udveksles i henhold til stk. 1, skal navnlig vedrøre effektiviteten
af foranstaltninger til risikostyring, forebyggelse af større uheld, verifikation af overholdelsen og bered-
skab i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen og uden for Unionen, hvor dette er rele-
vant.
3. Hver medlemsstat sikrer, at dens kompetente myndighed deltager i fastsættelsen af klare fælles priori-
teter for udarbejdelse og ajourføring af standarder og retningslinjer med henblik på at identificere og
fremme gennemførelsen og en konsekvent anvendelse af bedste praksis inden for offshore olie- og gasak-
tiviteter.
4. Senest den 19. juli 2014 forelægger Kommissionen medlemsstaterne en rapport om, hvorvidt der er
tilstrækkelige nationale ekspertressourcer til at udføre myndighedsfunktionerne i henhold til dette direk-
tiv, hvilket om nødvendigt omfatter forslag med henblik på at sikre, at alle medlemsstater har adgang til
tilstrækkelige ekspertressourcer.
80
5. Senest den 19. juli 2016 underretter medlemsstaterne Kommissionen om de nationale foranstaltninger,
de har truffet, vedrørende adgang til viden, aktiver og ekspertressourcer, herunder formelle aftaler i hen-
hold til artikel 8, stk. 6.
KAPITEL VII
BEREDSKAB OG INDSATS I FORBINDELSE MED UHELD
Artikel 28
Krav til interne beredskabsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de interne beredskabsplaner, der skal udarbejdes af operatøren eller ejeren i
overensstemmelse med artikel 14 og forlægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra g):
a) iværksættes straks for at reagere på ethvert større uheld eller en situation, hvor der er en umiddelbar
risiko for et større uheld, og
b) er i overensstemmelse med den eksterne beredskabsplan, jf. artikel 29.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren og ejeren råder over det udstyr og den ekspertise, der indgår i
den interne beredskabsplan, således at det pågældende udstyr og den pågældende ekspertise er til rådig-
hed til hver en tid og efter behov står til rådighed for myndighederne, som er ansvarlige for gennemførel-
sen af den eksterne beredskabsplan, i den medlemsstat, hvor den interne beredskabsplan finder anvendel-
se.
3. Den interne beredskabsplan udarbejdes i overensstemmelse med bilag I, del 10, og ajourføres som føl-
ge af enhver væsentlig ændring af rapporten om større farer eller anmeldelserne, som er indgivet i hen-
hold til artikel 11. Alle ajourføringer forelægges den kompetente myndighed i henhold til artikel 11, stk.
1, litra g), og meddeles den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for udarbejdelsen af den
eksterne beredskabsplan for det pågældende område.
4. Den interne beredskabsplan integreres med de andre foranstaltninger vedrørende beskyttelse og redning
af personale fra det uheldsramte anlæg, således at der sikres gode chancer for personlig sikkerhed og
overlevelse.
Artikel 29
Eksterne beredskabsplaner og indsats i forbindelse med uheld
81
1. Medlemsstaterne udarbejder eksterne beredskabsplaner, som dækker alle offshore olie- og gasanlæg el-
ler tilsluttet infrastruktur og alle områder under deres jurisdiktion, som kan tænkes at blive berørt. Med-
lemsstaterne præciserer koncessionshavernes og operatørernes rolle og finansielle forpligtelser i forbin-
delse med den eksterne beredskabsplan.
2. De eksterne beredskabsplaner udarbejdes af medlemsstaterne i samarbejde med de relevante operatører
og ejere og, hvis det er relevant, koncessionshavere og den kompetente myndighed og tager hensyn til
den mest ajourførte udgave af de interne beredskabsplaner for eksisterende eller planlagte anlæg og til-
sluttet infrastruktur i det område, der er omfattet af den eksterne beredskabsplan.
3. Eksterne beredskabsplaner udarbejdes i overensstemmelse med bilag VII og stilles til rådighed for
Kommissionen, andre potentielt berørte medlemsstater og offentligheden. Medlemsstaterne sørger for, når
de stiller deres eksterne beredskabsplaner til rådighed, at de offentliggjorte oplysninger ikke udgør en risi-
ko for sikkerheden og beskyttelsen af offshore olie- og gasanlæg og deres drift og ikke skader medlems-
staternes økonomiske interesser eller medlemsstaternes embedsmænds personlige sikkerhed og trivsel.
4. Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger for at nå et højt kompatibilitets- og interoperabilitets-
niveau for beredskabsudstyr og -ekspertise blandt alle medlemsstater i et geografisk område og i givet
fald uden for dette. Medlemsstaterne opmuntrer industrien til at udvikle beredskabsudstyr og kontrahere-
de tjenester, der er kompatible og interoperable i hele det geografiske område.
5. Medlemsstaterne fører en fortegnelse over beredskabsudstyr og -tjenester i overensstemmelse med bi-
lag VIII, punkt 1. Fortegnelserne stilles til rådighed for andre potentielt berørte medlemsstater og Kom-
missionen og på gensidig basis for nabotredjelande.
6. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne regelmæssigt tester deres evne til at gennemføre en
effektiv indsats i forbindelse med større uheld i nært samarbejde med medlemsstaternes relevante myn-
digheder.
7. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder eller, i givet fald, kontaktpunkterne udvikler
samarbejdsscenarier for nødsituationer. Sådanne scenarier vurderes og ajourføres regelmæssigt efter be-
hov.
Artikel 30
Beredskab
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller i givet fald ejeren straks underretter de relevante myndighe-
der om et større uheld eller om en situation, som indebærer en umiddelbar risiko for et større uheld. Un-
82
derretning skal beskrive omstændighederne, herunder om muligt oprindelsen, mulige indvirkninger på
miljøet og de potentielle alvorlige konsekvenser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller ejeren i tilfælde af et større uheld træffer alle egnede foran-
staltninger for at forhindre dets eskalering og begrænse dets virkninger. Medlemsstaternes relevante myn-
digheder kan bistå operatøren eller ejeren, herunder med at stille supplerende ressourcer til rådighed.
3. I løbet af beredskabsindsatsen indsamler medlemsstaten de nødvendige oplysninger for at kunne foreta-
ge en grundig undersøgelse i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1.
KAPITEL VIII
GRÆNSEOVERSKRIDENDE VIRKNINGER
Artikel 31
Beredskab og indsats på tværs af grænserne i medlemsstater med offshore olie- og gasaktiviteter under
deres jurisdiktion
1. Mener en medlemsstat, at en alvorlig fare i forbindelse med offshore olie- eller gasaktiviteter, som skal
finde sted under dens jurisdiktion, kan tænkes at have betydelige virkninger på miljøet i en anden med-
lemsstat, fremsender den, forud for påbegyndelsen af aktiviteten, de relevante oplysninger til den potenti-
elt berørte medlemsstat og tilstræber sammen med den pågældende medlemsstat, at der vedtages foran-
staltninger for at forebygge skade.
Medlemsstater, der vurderer, at de selv er potentielt berørte, kan anmode den medlemsstat, under hvis ju-
risdiktion den offshore olie- og gasaktivitet skal finde sted, om at fremsende dem alle relevante oplysnin-
ger. Disse medlemsstater kan i fællesskab vurdere foranstaltningernes effektivitet, uden at det berører
myndighedsfunktionerne for den kompetente myndighed, der har jurisdiktion over den berørte aktivitet i
henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), b) og c).
2. I de interne og eksterne beredskabsplaner tages der hensyn til de større farer, der er identificeret i hen-
hold til stk. 1, med henblik på at lette en fælles effektiv beredskabsindsats i forbindelse med et større
uheld.
3. Hvor der er en risiko for, at de forudsigelige grænseoverskridende virkninger i forbindelse med større
uheld påvirker tredjelande, stiller medlemsstaterne oplysninger til rådighed for tredjelandene på gensidig
basis.
4. Medlemsstaterne samordner indbyrdes foranstaltninger, der vedrører områder uden for Unionen, med
henblik på at forebygge potentielle negative virkninger som følge af offshore olie- og gasaktiviteter.
83
5. Medlemsstaterne tester regelmæssigt deres evne til at gennemføre en effektiv beredskabsindsats i for-
bindelse med større uheld i samarbejde med potentielt berørte medlemsstater, relevante EU-agenturer og
på gensidig basis potentielt berørte tredjelande. Kommissionen kan yde et bidrag ved øvelser, som har til
formål at teste beredskabsmekanismer på tværs af grænserne.
6. I tilfælde af et større uheld eller overhængende fare for et større uheld, der har eller kan få grænseover-
skridende virkninger, underretter den medlemsstat, under hvis jurisdiktion situationen opstår, straks Kom-
missionen og de medlemsstater eller tredjelande, som kan tænkes at blive berørt af situationen, og stiller
løbende de oplysninger til rådighed, der er relevante med henblik på en effektiv beredskabsindsats.
Artikel 32
Grænseoverskridende beredskab og indsats i medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under
deres jurisdiktion
1. Medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion udpeger et kontaktpunkt
med henblik på udveksling af oplysninger med relevante nabomedlemsstater.
2. I medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion finder artikel 29, stk. 4 og
7, anvendelse, så det sikres, at der findes en passende beredskabskapacitet, såfremt de berøres af et større
uheld.
3. Medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion samordner deres nationale
beredskabsplanlægning for havmiljøet med andre relevante medlemsstater i det omfang, det er nødvendigt
for at sikre den mest effektive beredskabsindsats i forbindelse med et større uheld.
4. Såfremt en medlemsstat uden offshore olie- og gasaktiviteter under sin jurisdiktion er berørt at et større
uheld:
a) træffer den de egnede foranstaltninger i overensstemmelse med den i stk. 3 omhandlede nationale be-
redskabsplanlægning
b) sikrer den, at enhver oplysning, som er under dens kontrol og tilgængelig inden for dens jurisdiktion,
og som kan være relevant for en fuldstændig undersøgelse af det større uheld, på anmodning gives til eller
stilles til rådighed for den medlemsstat, der gennemfører undersøgelsen i henhold til artikel 26.
Artikel 33
Samordnet tilgang til sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter internationalt
84
1. Kommissionen fremmer i nært samarbejde med medlemsstaterne, og med forehold af relevante interna-
tionale aftaler, samarbejdet med tredjelande, som gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter i de samme
havområder som medlemsstaterne.
2. Kommissionen fremmer udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstater med offshore olie- og gas-
aktiviteter og tilgrænsende tredjelande med lignende aktiviteter med henblik på fremme af forebyggende
foranstaltninger og regionale beredskabsplaner.
3. Kommissionen fremmer høje sikkerhedsstandarder for offshore olie- og gasaktiviteter internationalt i
de relevante globale og regionale fora, herunder også fora vedrørende arktiske farvande.
KAPITEL IX
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 34
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser,
der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennem-
førelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og
have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser
senest den 19. juli 2015 og meddeler straks senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Artikel 35
Beføjelser delegeret til Kommissionen
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36
med henblik på tilpasning af bilag I, II, VI og VII, så de omfatter supplerende oplysninger, der kan blive
nødvendige i lyset af tekniske fremskridt. Disse tilpasninger må ikke føre til væsentlige ændringer i kra-
vene i dette direktiv.
Artikel 36
Udøvelse af de delegerede beføjelser
85
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 35, tillægges Kommissionen for en periode på
fem år fra den 18. juli 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser
senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for pe-
rioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængel-
se senest fire måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 35 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parla-
mentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i
den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyl-
digheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 35 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamen-
tet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende
retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne
frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 37
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr.
182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 38
Ændring af direktiv 2004/35/EF
1. Artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/35/EF affattes således:
86
»b) »skade på vandmiljøet«, dvs. en skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af:
i) de pågældende vandressourcers økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller det økologiske po-
tentiale som defineret i direktiv 2000/60/EF, med undtagelse af negative virkninger, der er omfattet af ar-
tikel 4, stk. 7, i nævnte direktiv, eller
ii). de pågældende marine vandressourcers miljøtilstand som defineret i direktiv 2008/56/EF, for så vidt
som de særlige miljømæssige aspekter af havmiljøet ikke allerede er omfattet af direktiv 2000/60/EF«.
2. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
stk. 1 senest den 19. juli 2015. De underretter straks Kommissionen herom.
Artikel 39
Rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet
1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om
tilgængeligheden af instrumenter for finansiel sikkerhedsstillelse og om behandling af erstatningskrav,
eventuelt ledsaget af forslag.
2. Kommissionen forelægger senest den 19. juli 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sin
vurdering af effektiviteten af erstatningsansvarsordningerne i Unionen med hensyn til de skader, der er
forårsaget af offshore olie- og gasaktiviteter. Denne rapport skal omfatte en vurdering af, hvorvidt det er
hensigtsmæssigt at udvide bestemmelserne om erstatningsansvar. Rapporten ledsages eventuelt af forslag.
3. Kommissionen undersøger, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at adfærd, der forårsager et større uheld,
underlægges anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. novem-
ber 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet23) Kommissionen forelægger senest den 31. december
2014 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne, eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag,
med forbehold af, at medlemsstaterne stiller relevante oplysninger til rådighed.
Artikel 40
Rapportering og revision
1. Senest den 19. juli 2019 vurderer Kommissionen, under behørig hensynstagen til de kompetente myn-
digheders bestræbelser og erfaringer, erfaringen med gennemførelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultatet af denne vurdering.
Rapporten omfatter relevante forslag om ændring af dette direktiv.
87
Artikel 41
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 19. juli 2015.
De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de ud-
steder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Uanset stk. 1, første afsnit, og med forbehold af stk. 5, underretter medlemsstater med offshore farvan-
de, der ikke har offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion, og som ikke har planer om at
koncessionere sådanne aktiviteter, Kommissionen herom og er kun forpligtede til senest den 19. juli 2015
at sætte de love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at sikre overholdelse af artikel 20, 32 og
34. Sådanne medlemsstater må ikke koncessionere sådanne aktiviteter, før de har gennemført de resteren-
de bestemmelser i dette direktiv og har underrettet Kommissionen herom.
4. Uanset stk. 1, første afsnit, og med forbehold af stk. 5, er indlandsmedlemsstater kun forpligtede til
senest den 19. juli 2015 at sætte de love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at sikre overhol-
delse af artikel 20.
5. Er der ikke den 18. juli 2013 registreret noget selskab, der udfører aktiviteter omfattet af artikel 20, i en
medlemsstat, som er omfattet af stk. 3 eller 4, er den pågældende medlemsstat kun forpligtet til at sætte de
love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at sikre overholdelse af artikel 20, fra 12 måneder
efter en eventuel senere registrering af et sådant selskab i den pågældende medlemsstat eller senest den
19. juli 2015, alt efter hvilken dato der er den seneste.
Artikel 42
Overgangsbestemmelser
1. Med hensyn til ejere, operatører af planlagte produktionsanlæg og operatører, der planlægger eller gen-
nemfører brøndaktiviteter, anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser, der er ved-
taget i henhold til artikel 41, senest den 19. juli 2016.
88
2. Med hensyn til eksisterende anlæg anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser,
der er vedtaget i henhold til artikel 41, fra datoen for den planlagte gennemgang af dokumentation for
risikovurdering, dog senest den 19. juli 2018.
Artikel 43
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 44
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 12. juni 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
L. CREIGHTON
Formand
BILAG I
Oplysninger, der skal medtages i dokumenter, der forelægges for den kompetente myndighed i henhold til
artikel 11
1. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN DESIGN- ELLER FLYTNINGSANMELDELSE FOR
ET PRODUKTIONSANLÆG
Designanmeldelsen og flytningsanmeldelsen for et produktionsanlæg, der indgives i henhold til artikel 11,
stk. 1, litra c) og j), henholdsvis, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på anlægsoperatøren
89
2) en beskrivelse af designprocessen for produktionsaktiviteterne fra det første koncept til det indsendte
design eller valget af eksisterende anlæg, relevante anvendte standarder og processens designkoncepter
3) en beskrivelse af det valgte designkoncept i forhold til scenarierne for større fare for det pågældende
anlæg og dets placering og af de vigtigste risikobegrænsende elementer
4) en påvisning af, at konceptet bidrager til at nedsætte risikoen for større fare til et acceptabelt niveau
5) en beskrivelse af anlægget og af forholdene på det sted, hvor det tænkes placeret
6) en beskrivelse af alle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og hvil-
ke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som medfø-
rer fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg
7) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter, som indebærer større fare, der skal udføres
8) en generel beskrivelse af det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der skal sikre, at de påtænkte foran-
staltninger til begrænsning af risikoen for større uheld fungerer efter hensigten
9) en beskrivelse af de uafhængige verificeringsordninger og en foreløbig liste over sikkerheds- og miljø-
kritiske elementer og disses påkrævede ydeevne
10) hvor et eksisterende produktionsanlæg skal flyttes til en ny placering for at udøve en anden produkti-
onsaktivitet, en påvisning af, at anlægget er egnet til den foreslåede produktionsaktivitet
11) hvor et ikke-produktionsanlæg skal konverteres til brug som et produktionsanlæg, en begrundelse, der
påviser, at anlægget er egnet til en sådan konvertering.
2. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN RAPPORT OM STØRRE FARER FOR DRIFT AF ET
PRODUKTIONSANLÆG
Rapporter om større farer for et produktionsanlæg, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 12
og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), skal mindst indeholde følgende oplysninger:
90
1) en beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til den kompetente myndigheds reaktion på designan-
meldelsen
2) navn og adresse på anlægsoperatøren
3) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af rapporten om større
farer
4) en beskrivelse af anlægget og eventuelle forbindelser med andre anlæg eller tilsluttede infrastrukturer,
herunder boringer
5) eftervisning af, at alle større farer er identificeret, at deres sandsynlighed og følger er vurderet, herun-
der eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og at de iværksat-
te risikobegrænsende foranstaltninger, herunder forbundne sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er eg-
nede i den forstand, at risikoen i forbindelse med et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau; den-
ne eftervisning omfatter en vurdering af effektiviteten af beredskabet ved olieudslip
6) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med potentiale for større fare der skal udføres på anlægget, og
hvor mange personer der højst kan være på anlægget på en gang
7) en beskrivelse af udstyr og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen over boringen, processikker-
hed, indeslutning af farlige stoffer, forebyggelse af brand og eksplosion, beskyttelse af arbejdstagere mod
farlige stoffer og beskyttelse af miljøet mod et begyndende større uheld
8) en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på anlægget mod større
farer og sørge for sikker flugt, evakuering og redning af dem og foranstaltninger for at vedligeholde kon-
trolsystemer, der har til formål at hindre skader på anlægget og miljøet i en situation, hvor alt personale er
evakueret
9) relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og ibrugtagningen af an-
lægget
10) oplysninger om operatørens sikkerheds- og miljøledelsessystem, der er relevante for produktionsan-
lægget
11) en intern beredskapsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf
91
12) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning
13) alle andre relevante oplysninger, f.eks. når to eller flere anlæg drives i kombination på en måde, der
påvirker potentialet for større fare for et af anlæggene eller dem alle
14) alle oplysninger, der er relevante for andre krav i dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til
kravene vedrørende forebyggelse af større uheld i direktiv 92/91/EØF
15) med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, oplysninger om forebyggelse af større uheld, der
fører til betydelige eller alvorlige miljøskader, der er relevante for andre krav i henhold til dette direktiv,
og som er fremskaffet i henhold til direktiv 2011/92/EU
16) en vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende indeslutning af
forurenende stoffer efter et større uheld og en beskrivelse af de tekniske og ikke-tekniske foranstaltninger,
som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller kompensere for dem, herunder overvågning.
3. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN RAPPORT OM STØRRE FARER FOR ET IKKE-PRO-
DUKTIONSANLÆG
Rapporter om større farer for et ikke-produktionsanlæg, der skal udarbejdes i overensstemmelse med arti-
kel 13 og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på ejeren
2) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af rapporten om større
farer
3) en beskrivelse af anlægget og — for mobile anlæg — en beskrivelse af, hvordan det flyttes mellem
forskellige placeringer, og om dets stationeringssystem
4) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med potentiale for større fare der kan udføres på anlægget, og
hvor mange personer der højst kan være på anlægget på en gang
5) eftervisning af, at alle større farer er identificeret, at deres sandsynlighed og følger er vurderet, herun-
der eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og at de iværksat-
te risikobegrænsende foranstaltninger, herunder forbundne sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er eg-
nede i den forstand, at risikoen i forbindelse med et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau; den-
ne eftervisning omfatter en vurdering af effektiviteten af beredskabet ved olieudslip
92
6) en beskrivelse af anlægsmaskineri og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen over boringen,
processikkerhed, indeslutning af farlige stoffer, forebyggelse af brand og eksplosion, beskyttelse af ar-
bejdstagere mod farlige stoffer og beskyttelse af miljøet mod et større uheld
7) en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på anlægget mod større
farer og sørge for sikker flugt, evakuering og redning af dem og foranstaltninger for at vedligeholde kon-
trolsystemer, der har til formål at hindre skader på anlægget og miljøet i en situation, hvor alt personale er
evakueret
8) relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og ibrugtagningen af an-
lægget
9) eftervisning af, at alle større farer er identificeret for alle de aktiviteter, som kan udføres på anlægget,
og af, at risikoen i forbindelse med et større uheld er nedbragt til et acceptabelt niveau
10) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og hvilke
forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som medfører
fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg
11) oplysninger om sikkerheds- og miljøledelsessystemet, der er relevante for ikke-produktionsanlægget
12) en intern beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf
13) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning
14) alle andre relevante oplysninger, f.eks. når to eller flere anlæg drives i kombination på en måde, der
påvirker potentialet for større fare for et af anlæggene eller dem alle
15) med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, oplysninger indhentet i henhold til direktiv
2011/92/EU om forebyggelse af større uheld, der fører til betydelige eller alvorlige miljøskader, der er
relevante for andre krav i henhold til nærværende direktiv
16) en vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende indeslutning af
forurenende stoffer efter et større uheld og en beskrivelse af de tekniske og andre foranstaltninger, som
påtænkes indført for at forebygge, mindske eller kompensere for dem, herunder overvågning.
93
4. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN ANMELDELSE AF BRØNDAKTIVITETER
Anmeldelser af brøndaktiviteter, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 15 og indgives i
henhold til artikel 11, stk. 1, litra h), skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på brøndoperatøren
2) navnet på det anlæg, der skal benyttes, samt navn og adresse på ejeren, eller, i tilfælde af et produkti-
onsanlæg, på entreprenøren som udfører boreaktiviteter
3) nærmere oplysninger, der identificerer brønden og beskriver eventuelle forbindelser med anlæg eller
tilsluttet infrastruktur
4) oplysninger om arbejdsprogram for brønden, herunder aktivitetsperiode, nærmere enkeltheder og veri-
fikation af barrierer, der hindrer tab af brøndkontrol (udstyr, borevæsker og cement osv.), styring af bore-
retningen og grænser for sikker drift i overensstemmelse med risikostyringen
5) for en eksisterende brønd: oplysninger om dens historie og tilstand
6) eventuelle oplysninger om sikkerhedsudstyr, der skal indsættes, men ikke er beskrevet i den aktuelle
rapport om større farer for anlægget
7) en risikovurdering med beskrivelse af:
a) de særlige farer, der er forbundet med brøndaktiviteten, herunder om hvilke grænser miljø-, vejr- og
havbundsforholdene eventuelt sætter for sikker drift
b) farer under havoverfladen
c) eventuelle aktiviteter på eller under havoverfladen, der medfører et samtidigt potentiale for større fare
d) egnede risikobegrænsende foranstaltninger
8) en beskrivelse af brøndens tilstand efter aktiviteternes afslutning, dvs. permanent eller midlertidigt for-
ladt, og om produktionsudstyret er blevet placeret i brønden til fremtidig anvendelse
9) ved ændring af en tidligere indgivet anmeldelse af brøndaktiviteter: oplysninger, der er tilstrækkelige
til en fuldstændig ajourføring af anmeldelsen
94
10) i tilfælde, hvor en boring skal opbygges, ændres eller vedligeholdes ved hjælp af et ikke-produktions-
anlæg: følgende supplerende oplysninger:
a) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og hvilke
forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som medfører
fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg
b) en beskrivelse af miljøforhold, der skal tages i betragtning i anlæggets interne beredskabsplan
c) en beskrivelse af beredskabsindsatsens forholdsregler, herunder forholdsregler i tilfælde af miljøhæn-
delser, som ikke er beskrevet i rapporten om større farer, og
d) en beskrivelse af, hvordan brøndens operatørs og ejers ledelsessystemer skal koordineres for at sikre, at
større farer til enhver tid begrænses effektivt
11) en rapport med resultaterne af den uafhængige brøndundersøgelse og en erklæring fra operatøren, om,
efter at denne har gennemgået rapporten og resultaterne af den uafhængige verifikators uafhængige brøn-
dundersøgelse, at risikostyringen vedrørende udformningen af brønden og de barrierer, der skal hindre tab
af brøndkontrol, er egnet til alle forudsete forhold og omstændigheder
12) alle oplysninger, der er relevante for dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til kravene vedrø-
rende forebyggelse af større uheld i direktiv 92/91/EØF
13) med hensyn til de brøndaktiviteter, der skal udføres, oplysninger, der er relevante for andre krav i
dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til direktiv 2011/92/EU om forebyggelse af større uheld,
der fører til betydelige eller alvorlige miljøskader.
5. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN VERIFIKATIONSORDNING
Beskrivelser, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra d), i forbindelse med uafhængige
verifikationsordninger, der fastsættes i henhold til artikel 17, stk. 1, skal indeholde:
a) en erklæring fra operatøren eller fra ejeren afgivet efter at have gennemgået den uafhængige verifika-
tors rapport, om, at de sikkerhedskritiske elementer og det system for vedligeholdelse af dem, der er spe-
cificeret i rapporten om større farer, er eller vil blive egnede
b) en beskrivelse af verifikationssystemet med udvælgelsen af uafhængige verifikatorer og midlerne til
verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer og i givet fald nærmere specificeret anlægs-
maskineri holdes i god stand
c) en beskrivelse af midlerne til verifikation, jf. litra b), som skal omfatte oplysninger om
de principper, der vil blive anvendt ved udførelsen af funktionerne under ordningen, og for at
95
føre tilsyn med ordningen i hele anlæggets levetid, herunder:
i) undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer foretaget af uafhængige
og kompetente verifikatorer
ii) verifikation af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer, hvad angår
udformning, standarder og certificering eller andet system til sikring af overensstemmelse
iii) undersøgelse af igangværende arbejder
iv) indberetning af eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse
v) afhjælpende foranstaltninger truffet af operatøren eller ejeren.
6. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF ET ANLÆG,
HERUNDER DEMONTERING AF ET FAST ANLÆG
Når der foretages væsentlige ændringer af et anlæg, jf. artikel 12, stk. 5, og artikel 13, stk. 4, skal den
ændrede rapport om større farer, hvori indgår de væsentlige ændringer, der skal forelægges i henhold til
artikel 11, stk. 1, litra f), mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på operatøren eller ejeren
2) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af den reviderede rap-
port om større farer
3) oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede, til at den tidligere rapport om større farer og den dertil
knyttede interne beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og til at det påvises, at risikoen for
større fare nedbringes til et acceptabelt niveau
4) når et fast produktionsanlæg tages ud af brug:
a) midler til at isolere alle farlige stoffer og, når der er boringer forbundet med anlægget,
permanent forsegling mellem boringerne og anlægget og miljøet
b) en beskrivelse af de risici for større fare for arbejdstagere og miljø, der er forbundet
med demonteringen af anlægget, af den samlede udsatte befolkning og af de risikobegrænsende
foranstaltninger
c) beredskabsindsatsens tilrettelæggelse, så det sikres, at personalet kan evakueres
og reddes på betryggende vis, og at der opretholdes kontrolsystemer, så et større miljøuheld
forebygges.
96
7. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN ANMELDELSE AF KOMBINERET DRIFT
Anmeldelser af kombineret drift, som skal udarbejdes i henhold til artikel 16, og indgives i henhold til
artikel 11, stk. 1, litra i), skal indeholde mindst følgende oplysninger:
1) navn og adresse på den operatør, der indgiver anmeldelsen
2) når andre operatører eller ejere er involveret i den kombinerede aktivitet: disses navne og adresser, her-
under en bekræftelse af, at de er enige i anmeldelsens indhold
3) en beskrivelse i form af et samordningsdokument, som er godkendt af alle underskrivende parter, af,
hvordan ledelsessystemerne for de anlæg, der er involveret i den kombinerede aktivitet, vil blive samord-
net, således at risikoen for et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau
4) en beskrivelse af alt udstyr, der skal bruges i forbindelse med den kombinerede drift, men som ikke er
beskrevet i den eksisterende rapport om større farer for nogen af de anlæg, der er involveret i den kombi-
nerede drift
5) en sammenfatning af den risikovurdering, der er udarbejdet af alle de operatører og ejere,
der er involveret i den kombinerede drift, herunder:
a) en beskrivelse af alle aktiviteter i den kombinerede drift, der kan indebære farer med potentiale til at
forårsage et større uheld på eller i forbindelse med anlægget
b) en beskrivelse af alle risikobegrænsende foranstaltninger, der er indført som
følge af risikovurderingen
6) en beskrivelse af den kombinerede drift og et arbejdsprogram.
8. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN SELSKABSPOLITIK FOR FOREBYGGEL-
SE AF STØRRE UHELD
Selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld, som skal udarbejdes i henhold til artikel 19, stk. 1, og
forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra a), skal mindst omfatte:
1) ansvaret på bestyrelsesniveau for konstant sikring af, at selskabspolitikken for forebyggelse af større
uheld er egnet, gennemføres og fungerer efter hensigten
97
2) foranstaltninger til opbygning og opretholdelse af en stærk sikkerhedskultur med høj sandsynlighed for
fortsatte sikre aktiviteter
3) omfanget og intensiteten af procesrevision
4) foranstaltninger til belønning og anerkendelse for ønskværdig adfærd
5) evalueringen af selskabets evner og mål
6) foranstaltninger til opretholdelse af sikkerheds- og miljøbeskyttelsesstandarder som en central værdi
for selskabet
7) formelle kommando- og kontrolsystemer, der indbefatter inddragelse af bestyrelsesmedlemmerne og
den øverste ledelse
8) tilgangen til en kvalificeret indsats på alle niveauer i selskabet
9) omfanget af anvendelsen af punkt 1-8 i selskabets offshore olie- og gasaktiviteter uden for
Unionen.
9. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM ET SIKKERHEDS- OG MILJØLEDELSESSY-
STEM
Sikkerheds- og miljøledelsessystemet, som skal udarbejdes i henhold til artikel 19, stk. 3, og forelægges i
henhold til artikel 11, stk. 1, litra b), skal mindst omfatte:
1) organisationsstruktur og fordeling af roller og ansvarsområder blandt personalet
2) identifikation og bedømmelse af større farer — såvel som deres sandsynlighed og eventuelle følger
3) inddragelse af miljøpåvirkninger i bedømmelsen af større risici for uheld i rapporten om større farer
4) begrænsning af større farer under normal drift
5) håndtering af ændringer
98
6) beredskabsplanlægning og beredskabsindsats
7) begrænsning af skader på miljøet
8) resultatovervågning
9) ordninger med henblik på revision og fornyet gennemgang og
10) de foranstaltninger, der er indført med henblik på deltagelse i trepartshøringer og hvorledes foranstalt-
ninger, der er et resultat af disse høringer, gennemføres.
10. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN INTERN BEREDSKABSPLAN
Interne beredskabsplaner, der skal udarbejdes i henhold til artikel 14 og forelægges i henhold til artikel
11, stk. 1, litra g), skal mindst omfatte:
1) navne og stillingsbetegnelser på personer, der har beføjelse til at iværksætte beredskabsprocedurer, og
på lederen af det interne beredskab
2) navn eller stillingsbetegnelse på den person, der er ansvarlig for forbindelsen med den myndighed eller
de myndigheder, hvorunder den eksterne beredskabsplan hører
3) en beskrivelse af alle forudselige forhold eller hændelser, der kan tænkes at blive årsag til et større
uheld, som beskrevet i den rapport om større farer, som planen er et bilag til
4) en beskrivelse af de foranstaltninger, der vil blive iværksat for at holde forhold eller hændelser, der
kunne forårsage et større uheld, under kontrol og for at begrænse deres følger
5) en beskrivelse af udstyret og de til rådighed stående ressourcer, herunder til begrænsning af et eventu-
elt udslip
6) ordninger, der har til formål at begrænse risikoen for personer, der befinder sig på anlægget og i miljø-
et, herunder en redegørelse for, hvordan der slås alarm, og hvad tilstedeværende skal foretages sig, hvis
der slås alarm
99
7) i tilfælde af kombineret drift, foranstaltninger til at koordinere flugt, evakuerings og redning mellem de
berørte anlæg, og som har til formål at give tilstedeværende på anlæggene gode overlevelseschancer un-
der et større uheld
8) et skøn over effektiviteten af beredskabet ved olieudslip. Miljøforhold, som skal
medtages i denne beredskabsanalyse, skal omfatte:
i) vejr, herunder vind, sigt, nedbør og temperatur
ii) havforhold, tidevand og strøm
iii) tilstedeværelse af is og fremmedlegemer
iv) dagtimer, og
v) andre kendte miljøforhold, som kan påvirke beredskabsudstyrets effektivitet
eller en beredskabsindsats' generelle effektivitet
9) foranstaltninger til udsendelse af tidlig varsling om et større uheld til de myndigheder, der har ansvaret
for at iværksætte den eksterne beredskabsplan, med angivelse af, hvilke oplysninger en tidlig varsling
skal indeholde, og hvordan nærmere oplysninger skal fremsendes, efterhånden som de foreligger
10) foranstaltninger til uddannelse af personale i de opgaver, de forventes at udføre, og om nødvendigt
koordinering heraf med de eksterne beredskabsorganisationer
11) foranstaltninger til koordinering af den interne og den eksterne beredskabsindsats
12) dokumentation for tidligere vurderinger af eventuelle kemikalier, der anvendes som dispergerings-
midler, og som er udført for at minimere indvirkningen på den offentlige sundhed og eventuel yderligere
miljøskade.
BILAG II
Rapporter om brøndaktiviteter, der skal forelægges i henhold til artikel 15, stk. 4
De rapporter, der skal forelægges den kompetente myndighed i henhold til artikel 15, stk. 4, skal mindst
indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på brøndoperatøren
100
2) navnet på anlægget samt navn og adresse på operatøren eller ejeren
3) nærmere oplysninger, der identificerer boringen og beskriver eventuelle forbindelser med anlæg eller
tilsluttet infrastruktur
4) en oversigt over de aktiviteter, der er gennemført siden aktiviteterne gik i gang eller siden den seneste
rapport
5) diameter og den reelle lodrette og målte dybde af:
a) alle borede huller og
b) alle monterede foringsrør
6) borevæskens densitet på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten og
7) den aktuelle driftstilstand, når der er tale om aktiviteter vedrørende en eksisterende brønd.
BILAG III
Bestemmelser om udpegelse af den kompetente myndighed og dennes funktionsmåde i henhold til artikel
8 og 9
1. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MEDLEMSSTATERNE
1) Når medlemsstaterne tildeler en myndighed kompetence til at løse opgaverne i artikel 8, skal de
som et minimum foretage følgende:
a) indføre organisatoriske arrangementer, der muliggør effektiv løsning af de opgaver, som den kompe-
tente myndighed har fået i henhold til dette direktiv, herunder arrangementer til upartisk regulering af sik-
kerheds- og miljøbeskyttelse
b) udarbejde en hensigtserklæring om tilsyn og håndhævelse og den kompetente myndigheds pligter til at
sikre gennemskuelighed, ensartethed, proportionalitet og objektivitet i reguleringen
af offshore olie- og gasaktiviteter
2) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sætte arrangementerne i punkt 1
i kraft, herunder:
101
a) finansiering af tilstrækkelig specialiseret ekspertise, som skal være til rådighed internt eller ved formel-
le aftaler med tredjeparter eller begge dele, således at den kompetente myndighed kan inspicere og under-
søge aktiviteterne, håndhæve forskrifterne og behandle rapporter om større farer og anmeldelser
b) i tilfælde, hvor man støtter sig på eksterne ekspertisekilder: finansiering af
udarbejdelsen af skriftlig vejledning og tilsyn i tilstrækkeligt omfang til, at en
ensartet fremgangsmåde kan opretholdes, og til at det kan sikres, at den lovmæssigt
udpegede kompetente myndighed bevarer det fulde ansvar i henhold til dette direktiv
c) finansiering af nødvendig uddannelse, kommunikation, adgang til teknologi, og rejseudgifter
og diæter for den kompetente myndigheds personale til udførelsen af deres opgaver, og
for at fremme et aktivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medfør af
artikel 27
d) krav om, at operatørerne eller ejerne i relevante tilfælde godtgør den kompetente myndighed
dennes udgifter til varetagelse sine opgaver i medfør af dette direktiv
e) finansiering og fremme af forskning svarende til den kompetente myndigheds opgaver i
henhold til dette direktiv
f) tilvejebringelse af midler til den kompetente myndigheds rapporter.
2. BESTEMMELSER OM DEN KOMPETENTE MYNDIGHEDS FUNKTIONSMÅDE
1) Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til artikel 9 effektivt udarbejder den kompetente myn-
dighed:
a) en skriftlig strategi, som beskriver dens opgaver, handlingsprioriteter, dvs.
inden for udformning og drift af anlæg, integritetshåndtering, beredskab og beredskabsindsats, og hvor-
dan den er organiseret
b) arbejdsprocedurer, der beskriver, hvordan den vil gennemføre inspektioner hos
operatører og ejere, der er omfattet af dette direktiv, og sikre, at de opfylder deres forpligtelser, herunder
hvordan den vil behandle, bedømme og godkende rapporter om større farer, behandle anmeldelser af
brøndaktiviteter, og hvordan det skal fastsættes, hvor
hyppigt der skal foretages inspektioner af et givet anlægs foranstaltninger til at begrænse risici for større
fare, herunder for miljøet
c) procedurer for udførelsen af dens opgaver, uden at det går ud over andre opgaver, f.eks. vedrørende
olie- og gasaktiviteter til lands og vedrørende ordninger i medfør af
direktiv 92/91/EØF
d) tilfælde, hvor den kompetente myndighed omfatter mere end ét organ, en formel
102
aftale, der fastsætter de nødvendige mekanismer for fælles varetagelse af den
kompetente myndigheds opgaver, herunder den øverste ledelses overopsyn,
overvågning og kontrol, fælles planlægning og inspektion, fordeling af
ansvaret for behandling af rapporter om større farer, fælles undersøgelser,
intern kommunikation og rapporter, der i fællesskab offentliggøres eksternt.
2) De detaljerede procedurer for vurdering af rapporter om større farer skal sikre, at operatøren eller eje-
ren giver alle faktuelle oplysninger og andre enkeltheder, der er påkrævet i henhold til
nærværende direktiv. Som et minimum skal den kompetente myndighed sikre, at kravene i forbindelse
med de følgende oplysninger er klart anført i retningslinjer for operatører og ejere:
a) alle forudsigelige farer, som potentielt kan udløse et større uheld, herunder for miljøet, er blevet identi-
ficeret, deres risici er blevet vurderet, og der er identificeret foranstaltninger, herunder beredskab, til at
kontrollere risiciene
b) sikkerheds- og miljøledelsessystemet er tilstrækkeligt beskrevet til at godtgøre, at dette direktiv er
overholdt
c) der er beskrevet passende ordninger for uafhængig verifikation og for operatørens eller
ejerens revision.
3) I forbindelse med en grundig vurdering af rapporter om større farer sikrer de kompetente myndigheder,
a) at alle nødvendige faktiske oplysninger er fremlagt
b) at operatøren eller ejeren har identificeret alle risici for større uheld, som med
rimelighed kan forudses, og som angår anlægget og dets funktioner, samt potentielle udløsende begiven-
heder, og at den vedtagne metode og vurderingskriterierne for risikostyringen for større uheld er tydeligt
forklaret, herunder usikkerhedsfaktorer i
analysen
c) at risikostyringen har taget højde for alle relevante trin i anlæggets livscyklus og har forudset
alle situationer, som kan forudses, herunder:
i) hvordan konstruktionsmæssige beslutninger i designanmeldelsen har taget højde for risikostyringen
med henblik på at sikre, at der anvendes indbyggede sikkerheds- og miljøprincipper
ii) hvordan brøndaktiviteter skal udføres fra anlægget, når det er i drift
iii) hvordan brøndaktiviteter skal gennemføres og midlertidigt indstilles, før produktionen
påbegynder fra et produktionsanlæg
103
iv) hvordan kombineret drift skal gennemføres med andre anlæg
v) hvordan demonteringen af anlægget skal foregå
d) at risikobegrænsende foranstaltninger, der er udpeget som en del af risikostyringen, skal
anvendes, hvis det er nødvendigt for at mindske risici til et acceptabelt niveau
e) at operatøren eller ejeren ved fastsættelsen af de nødvendige foranstaltninger for at opnå
acceptable risikoniveauer klart har påvist, hvordan der er taget højde for relevant god praksis og
vurdering på grundlag af solid teknisk viden, bedste forvaltningspraksis og menneskelige og
organisatoriske faktorer
f) at foranstaltninger og ordninger til opdagelse af og hurtig og effektiv respons på en nødsituation
er klart identificerede og berettigede
g) at flugt-, evakuerings- og redningsindsatser og foranstaltninger, som skal hindre en nødsituation
i at eskalere og mindske dets indvirkning på miljøet, er integreret på en logisk og systematisk
måde, som tager højde for de sandsynlige nødsituationer, de skal udføres under
h) at kravene er indarbejdet i de interne beredskabsplaner, og den interne beredskabsplan er
medtaget i rapporten om større farer, og at den kompetente myndighed har fået forelagt en kopi
eller en fyldestgørende beskrivelse af den interne beredskabsplan
i) at det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der er beskrevet i rapporten om større farer, er
tilstrækkeligt til at sikre begrænsning af risikoen for større uheld på hvert enkelt trin i
anlæggets livscyklus og sikrer overholdelse af alle relevante bestemmelser og sørger for, at
systemet revideres, og at revisionsanbefalingerne gennemføres
j) at ordningen for uafhængig verifikation er tydeligt forklaret
BILAG IV
Foranstaltninger truffet af operatører og ejere til forebyggelse af større uheld i overensstemmelse med ar-
tikel 19
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere:
a) især har opmærksomheden rettet mod vurderingen af kravene til alle sikkerheds- og miljøsikkerheds-
kritiske systemers pålidelighed og integritet og opbygger deres inspektions- og vedligeholdelsessystemer
med det formål at nå det krævede niveau af sikkerheds- og miljøintegritet.
104
b) træffer passende foranstaltninger til, så vidt det er praktisk muligt, at sikre, at der ikke sker
noget uplanlagt udslip af farlige stoffer fra rørledninger, beholdere og systemer, der har til
formål at holde dem forsvarligt afsondret. Desuden skal alle operatører og ejere sikre,
at intet enkeltsvigt i en indeslutningsbarriere kan føre til et større uheld
c) udarbejder en fortegnelse over det disponible udstyr, hvori der også redegøres for, hvem
der ejer det, hvor det findes, og hvordan det skal føres frem til og sættes ind på anlægget
samt eventuelle enheder, som er relevante for gennemførelsen af den interne
beredskabsplan.
Der skal i fortegnelsen redegøres for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at
udstyret og procedurerne holdes i indsatsklar stand
d) sørger for at være i besiddelse af et egnet system til overvågning af, at alle relevante
lovforskrifter efterleves, ved at indarbejde deres lovmæssige forpligtelser til at kontrollere
større farer og beskytte miljøet i deres almindelige driftsrutiner og
e) især er opmærksomme på at opbygge og vedligeholde en stærk sikkerhedskultur, der med
stor sandsynlighed løbende kan varetage sikkerhedshensynene under driften, herunder med
hensyn til at sikre samarbejdet mellem arbejdstagere, og bl.a.
i) synligt forpligter sig på trepartshøringer og de handlinger, der følger heraf
ii) fremmer og anerkender indberetninger om uheld og næsten-uheld
iii) samarbejder effektivt med valgte sikkerhedsrepræsentanter
iv) beskytter informanter (»whistleblowers«).
2. Medlemsstaterne sikrer, at erhvervet samarbejder med de kompetente myndigheder om at udarbejde og
gennemføre en prioritetsplan for udvikling af standarder, retningslinjer og regler, som sikrer ibrugtagning
af bedste praksis inden for forebyggelse af større uheld og begrænsning af virkningerne af større uheld,
hvis de alligevel sker.
BILAG V
Udvælgelse af den uafhængige verifikator og udformningen af ordningerne for uafhængig verifikation i
henhold til artikel 17, stk. 3
1. Medlemsstaterne forpligter operatøren og ejeren til at sikre, at de følgende betingelser er
opfyldt i forbindelse med verifikatorens uafhængighed af operatøren og ejeren:
105
a) funktionen indebærer ikke, at den uafhængige verifikator skal undersøge noget aspekt af et sikkerheds-
og miljøkritisk element eller nogen anlægs- eller brønddel eller en brøndudformning, hvor verifikatoren
har været involveret forud for verifikationen, eller hvor hans eller hendes objektivitet kunne blive bragt i
fare
b) den uafhængige verifikator skal være tilstrækkeligt uafhængig af et ledelsessystem, som har
eller har haft ansvar for noget aspekt af en komponent omfattet af ordningen for
uafhængig verifikation eller brøndundersøgelse, således at han eller hun udfører sine
funktioner i henhold til ordningen med objektivitet.
2. Medlemsstaterne forpligter operatøren eller ejeren til at sikre, at de følgende betingelser er opfyldt for
så vidt angår ordningen for uafhængig verifikation i forbindelse med et anlæg eller en brønd:
a) den uafhængige verifikator har passende teknisk kompetence, herunder, hvor nødvendigt, et tilstrække-
ligt kvalificeret og erfarent personale i tilstrækkeligt antal, der opfylder betingelserne i nærværende bilags
punkt 1
b) den uafhængige verifikator tildeler opgaverne i henhold til ordningen for uafhængig verifikation til
personale, der er kvalificeret til at varetage dem
c) der er et velegnet system til håndtering af informationsstrømmen mellem operatøren eller ejeren og den
uafhængige verifikator
d) den uafhængige verifikator tillægges passende beføjelser til at udføre funktionerne effektivt.
3. Væsentlige ændringer forelægges for den uafhængige verifikator med henblik på yderligere verifikati-
on i overensstemmelse med ordningen for uafhængig verifikation, og resultaterne af denne yderligere ve-
rifikation meddeles efter anmodning den kompetente myndighed.
BILAG VI
Oplysninger om prioriteter for samarbejde mellem operatører og ejere og de kompetente myndigheder i
henhold til artikel 19, stk. 7
De spørgsmål, der skal overvejes ved fastsættelsen af prioriteter for udarbejdelse af standarder og ret-
ningslinjer, skal sikre en praktisk gennemførelse af forebyggelse af større uheld og begrænsning af følger-
ne. Spørgsmålene skal omfatte:
a) forbedring af brøndintegriteten, udstyret til at holde boringen under kontrol og barriererne og overvåg-
ning af disses effektivitet
b) forbedring af den primære indeslutning
106
c) forbedring af den sekundære indeslutning, som begrænser eskaleringen af et begyndende større uheld,
herunder brøndudblæsninger
d) pålidelige beslutningsprocesser
e) forvaltning af og tilsyn med aktiviteter, der indebærer større fare
f) kompetencen hos personer i nøglestillinger
g) effektiv risikostyring
h) vurdering af pålideligheden af sikkerheds- og miljøkritiske systemer
i) centrale ydeevneindikatorer
j) effektiv integration mellem sikkerheds- og miljøledelsessystemerne hos operatører og ejere og andre
enheder, der er involveret i olie- og gasaktiviteter.
BILAG VII
Oplysninger, der skal fremlægges i eksterne beredskabsplaner i henhold til artikel 29
Eksterne beredskabsplaner, der udarbejdes i henhold til artikel 29, skal mindst indeholde:
a) navne og stillingsbetegnelser på personer, der har beføjelse til at iværksætte beredskabsprocedurer, og
på personer, der har beføjelse til at lede den eksterne beredskabsindsats
b) foranstaltninger med henblik på modtagelse af tidlig varsling om større uheld samt de dertil hørende
procedurer for alarmering og beredskabsindsats
c) foranstaltninger til koordinering af de ressourcer, der er nødvendige for at iværksætte den eksterne be-
redskabsplan
d) foranstaltninger med henblik på at yde bistand til det interne beredskab
e) en detaljeret beskrivelse af foranstaltninger med henblik på en ekstern beredskabsindsats
f) foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe hensigtsmæssige oplysninger og vejledning i forbindel-
se med det større uheld til personer og organisationer, der kunne tænkes at være berørt af det
g) foranstaltninger med henblik på at underrette andre medlemsstaters beredskabstjenester og Kommissio-
nen i tilfælde af et større uheld, der kan få grænseoverskridende følger
h) foranstaltninger med henblik på at afbøde skader på både havets og landjordens flora og fauna, også i
situationer, hvor olieramte dyr når kysten før selve udslippet.
BILAG VIII
Oplysninger, der skal medtages ved udarbejdelsen af eksterne beredskabsplaner i henhold til artikel 29
107
1. Den myndighed eller de myndigheder, der har ansvaret for at koordinere beredskabsindsatsen, stiller
følgende til rådighed:
a) en fortegnelse over det disponible udstyr, hvori der også redegøres for, hvem der ejer det, hvor det fin-
des, og hvordan og med hvilke midler det skal føres frem til og sættes ind på stedet for det større uheld
b) en redegørelse for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at udstyret og procedurerne holdes
i indsatsklar stand
c) en fortegnelse over udstyr, der ejes af virksomheder i branchen, og som kan stilles til rådighed i en
nødsituation
d) en redegørelse for de almindelige foranstaltninger i forbindelse med indsatsen ved større uheld, herun-
der oplysning om alle involverede parters kompetencer og ansvar og om, hvilke organer der har ansvaret
for at vedligeholde sådanne foranstaltninger
e) foranstaltninger med henblik på at sikre, at udstyr, personale og procedurer og et tilstrækkeligt antal
uddannede arbejdstagere til enhver tid er til rådighed og ajourført
f) dokumentation for tidligere miljø- og sundhedsvurderinger af eventuelle kemikalier, der planlægges an-
vendt som opløsningsmidler.
2. Det skal klart fremgå af de eksterne beredskabsplaner, hvordan rollerne er fordelt mellem myndighe-
der, beredskabsorganisationer, koordinatorer og andre agenter i beredskabet, således at samarbejdet er
sikret i forbindelse med indsatsen ved større uheld.
3. Foranstaltningerne skal omfatte forholdsregler med henblik på indsatsen ved et større uheld, der over-
stiger den enkelte medlemsstats formåen eller overskrider dens grænser, herunder:
a) fremsendelse af eksterne beredskabsplaner til nabomedlemsstaterne og Kommissionen
b) udarbejdelse på grænseoverskridende plan af fortegnelser over beredskabsaktiver, herunder både dem,
der ejes af virksomheder i branchen, og de statsejede, og gennemførelse af alle de tilpasninger, der er
nødvendige for at sikre, at udstyr og procedurer er kompatible mellem nabolande og -medlemsstater
c) etablering af procedurer for alarmering af Unionens civilbeskyttelsesordning
d) afholdelse af grænseoverskridende øvelser for det eksterne beredskab.
BILAG IX
Udveksling af oplysninger og gennemsigtighed
1. Det fælles dataindberetningsformat til indikatorer for større farer skal gøre det muligt at sammenligne
oplysninger fra de kompetente myndigheder og at sammenligne oplysninger fra individuelle operatører og
ejere.
108
2. De oplysninger, som den kompetente myndighed og operatørerne og ejerne skal udveksle, skal indehol-
de oplysninger om:
a) utilsigtede udslip af olie, gas eller andre farlige stoffer, antændte eller ikke antændte
b) tab af kontrol over boringen, som kræver aktivering af borehulskontroludstyr, eller om et svigt i en
borehulsbarriere, der kræver, at den udskiftes eller repareres
c) tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element
d) væsentligt tab af konstruktiv integritet eller tab af beskyttelse mod virkningerne af brand eller eksplosi-
on eller tab af positionsstabilitet i forbindelse med et mobilt anlæg
e) fartøjer på kollisionskurs og indtrufne kollisioner mellem fartøjer og et offshore anlæg
f) helikopteruheld på eller nær offshore anlæg
g) ethvert uheld med dødelig udgang
h) enhver alvorlig kvæstelse af fem eller flere personer i samme uheld
i) enhver evakuering af personale
j) en større miljøhændelse.
3. De årlige rapporter, som medlemsstaterne skal aflægge i henhold til artikel 25, skal mindst indeholde
følgende oplysninger:
a) anlæggenes antal, alder og placering
b) antallet og arten af udførte inspektioner og undersøgelser, eventuelle håndhævelsesforanstaltninger el-
ler domstolsafgørelser
c) hændelsesdata i henhold til det fælles indberetningssystem, der er fastsat i artikel 23
d) alle væsentlige ændringer af reguleringsrammerne for offshore aktiviteter
e) resultaterne af offshore olie- og gasaktiviteter med hensyn til forebyggelse af større uheld og begræns-
ning af følgerne af større uheld, hvis de alligevel sker.
4. De oplysninger, der er omhandlet i punkt 2, omfatter både faktiske oplysninger og analytiske data an-
gående olie- og gasaktiviteter, og de skal være utvetydige. Oplysningerne og dataene skal gøre det muligt
at sammenligne individuelle operatørers og ejeres præstationer inden for samme medlemsstat og præstati-
oner inden for branchen som helhed på tværs af medlemsstater.
5. De oplysninger, der er indsamlet og sammensat, jf. punkt 2 skal gøre det muligt for medlemsstaterne at
udsende tidlig varsling om en potentiel forringelse af sikkerheds- og miljømæssigt afgørende barrierer og
skal gøre dem i stand til at træffe forebyggende foranstaltninger. Oplysningerne skal også godtgøre den
samlede effektivitet af de foranstaltninger og kontrolmekanismer, som individuelle operatører og ejere og
branchen som helhed har iværksat, navnlig for at forebygge større uheld og minimere risikoen for miljøet.
109
6. Til opfyldelse af kravet i artikel 24 skal der udarbejdes et forenklet dataformat, som gør det lettere at
offentliggøre relevante data i medfør af dette bilags punkt 2 og at udarbejde rapporter i medfør af artikel
25 på en sådan måde, at de er let tilgængelige for offentligheden og letter grænseoverskridende sammen-
ligning af data.
ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN
1. Kommissionen beklager, at nogle medlemsstater i medfør af artikel 41, stk. 3 og 5, er delvis fritaget for
pligten til at gennemføre direktivet, og er af den opfattelse, at sådanne fritagelser af hensyn til EU-rettens
integritet ikke må danne præcedens.
2. Kommissionen noterer sig, at medlemsstaterne har mulighed for ikke at gennemføre og anvende direk-
tivets artikel 20, når der for nuværende ikke er registreret noget selskab under deres jurisdiktion, der har
offshore aktiviteter uden for EU's område.
Med henblik på at sikre effektiv håndhævelse af dette direktiv skal Kommissionen understrege, at det på-
hviler disse medlemsstater at sikre sig, at selskaber, der allerede er registreret hos dem, ikke omgår direk-
tivets formål ved at udvide deres forretningsformål til at omfatte offshore aktiviteter uden at underrette de
kompetente nationale myndigheder om denne udvidelse, således at de kan tage de fornødne skridt til at
sikre fuld anvendelse af artikel 20.
Kommissionen vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå enhver omgåelse, den måtte få
kendskab til.
110
1) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 125.
2) Europa-Parlamentets holdning af 21.5.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.6.2013.
3) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
4) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.
5) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
6) EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
7) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
8) EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.
9) EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1.
10) EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1.
11) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9.
12) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
13) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
14) Kommissionens afgørelse af 19. januar 2012 om etablering af Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUT C
18 af 21.1.2012, s. 8).
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af
5.8.2002, s. 1).
16) EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.
17) Rådets afgørelse af 17. december 2012 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som følge af
undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes undergrund (EUT L 4 af 9.1.2013, s. 13).
18) EFT L 240 af 19.9.1977, s. 1.
19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forure-
ning) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
21) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
22) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
23) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.
111