Skriftlig fremsættelse (28. januar 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    BU393

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L116/20141_L116_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (28. januar 2015)
    Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
    Danmarks undergrund (Gennemførelse af
    offshoresikkerhedsdirektivet, subsidiært ansvar for afvikling
    af anlæg, plan for afvikling af anlæg, sikkerhedsstillelse,
    forlængelse af geotermitilladelser, beredskab for
    forsyningsmæssige forhold, forsikring, digital
    kommunikation m.v.)
    (Lovforslag nr. L 116)
    Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om
    anvendelse af Danmarks undergrund med henblik på at gen-
    nemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2013/30/EU om sikkerheden i forbindelse med offshore
    olie- og gasaktiviteter, det såkaldte offshoresikkerhedsdirek-
    tiv. Direktivet har som formål at forebygge større ulykker i
    forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og begrænse
    konsekvenserne for personer og havmiljø, hvis der alligevel
    sker en ulykke.
    De relevante bestemmelser i direktivet, som gennemføres
    ved ændring af undergrundsloven, omhandler krav til rettig-
    hedshavere om fornøden teknisk og finansiel kapacitet, ud-
    pegning og godkendelse af operatører, procedure for be-
    handling af erstatningskrav, offentlig deltagelse i forbindel-
    se med planlagte offshore olie- og gasefterforskningsborin-
    gers virkninger på miljøet og sikkerhedsmæssige forhold i
    forbindelse med boringer.
    Det forslås at udstrække visse af direktivets krav til også
    at gælde for andre aktiviteter efter undergrundsloven end
    olie- og gasaktiviteter på havområdet. Der vil således være
    tale om en overopfyldelse af enkelte af direktivets bestem-
    melser. Overopfyldelsen består i, at direktivets krav til olie-
    selskaber med aktiviteter på havområdet i medfør af under-
    grundsloven udvides til også at omfatte selskaber med akti-
    viteter på land. Overopfyldelse vedrører krav til rettigheds-
    haveres sagkundskab og finansielle kapacitet, krav om udar-
    bejdelse af afviklingsplaner for udtjente anlæg samt etable-
    ring af procedurer for sikring af omgående og passende be-
    handling af erstatningskrav.
    Lovforslaget indeholder derudover nogle justeringer af
    den gældende lovgivning ud fra de hidtidige erfaringer med
    lovens bestemmelser vedrørende mulighed for at forlænge
    geotermitilladelser, tilsynets mulighed for at overvære mø-
    der, subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etab-
    lerede anlæg m.v., afviklingsplaner, præcisering af rammer
    ved opdeling af tilladelser og præcisering af rammer vedrø-
    rende forsikring. Endelig indføres en hjemmel om digital
    kommunikation samt en bestemmelse om beredskabsplan-
    lægning til sikring af energiforsyning.
    Lovforslaget vurderes at have økonomiske og administra-
    tive konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget indebærer,
    at der skal stilles sikkerhed for midler til gennemførelse af
    en afvikling af anlæg m.v. Denne sikkerhedsstillelse medfø-
    rer omkostninger, men giver samtidig sikkerhed for at de
    øvrige deltagere i en tilladelse ikke skal afholde udgifter for
    andre deltagere i en tilladelse, da der hæftes solidarisk. Ret-
    tighedshavere vil desuden fremover løbende skulle kunne
    dokumentere fornøden teknisk og finansiel kapacitet. Der-
    udover bliver tidspunktet for udarbejdelse af afviklingspla-
    ner for anlæg fremrykket i forhold til den frist, som i dag er
    fastsat i tilladelserne.
    Lovforslaget vurderes desuden at medvirke til at reducere
    sandsynligheden for uheld og de miljømæssige konsekven-
    ser af sådanne.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 116 Folketinget 2014-15
    Klima-, Energi- og Bygningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 1012/1021-0003
    BU000393