Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt
nedsættelse af alder for samtykke i afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af
23. september 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21.
maj 2013, § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, lov nr. 1524 af
27. december 2014 og lov nr. 1526 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 52, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »plejefamilie,«: »i en
kommunal plejefamilie«, og efter »§ 66, stk. 1, nr. 1,« ind-
sættes: » 2,«.
2. I § 66, stk. 2, ændres »eller 5« til: »eller 6«.
3. I § 66 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne
faglige støtte til
1) netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeop-
gavens omfang og
2) familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tid-
ligere har været anbragt i pleje i familien.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
4. § 66 a, stk. 7,, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om godkendel-
se af og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier,
netværksplejefamilier og egne værelser mv., jf. stk. 1, 2 og
6, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannel-
se af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværks-
plejefamilier, om faglig støtte til netværksplejefamilier og
familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere
har været anbragt i pleje i familien, jf. stk. 3, 4 og 5, og om
godtgørelse for netværksplejefamilier.«
5. I § 69, stk. 2, ændres »15 år« til: »12 år« og »stk. 4 og 5.«
til: »stk. 3.«.
6. § 69, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke
opnås, jf. stk. 2, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse
om ændring af anbringelsessted. Ved afgørelsen skal børn
og unge-udvalget, under hensynet til formålet med anbrin-
gelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i op-
væksten, vurdere, om barnets eller den unges behov for støt-
te bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted.
Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes heref-
ter af kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.
Stk. 4. Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om
ændring af anbringelsessted, jf. stk. 3, skal kommunalbesty-
relsen udarbejde en indstilling, der indeholder
1) den seneste handleplan, jf. § 140,
2) barnets eller den unges holdning til ændringen af an-
bringelsesstedet, jf. § 48,
3) en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet
eller den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat op-
hold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme
barnets eller den unges behov for støtte,
4) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede
egnethed til at imødekomme barnets eller den unges
behov for støtte og for nære og stabile voksenrelatio-
ner,
5) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 5,
og
6) øvrige nødvendige oplysninger.«
7. I § 72, stk. 1, nr. 7, og i § 74, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 69,
stk. 3 eller 4, jf. § 58,« til: »§ 69, stk. 3,«.
Lovforslag nr. L 120 Folketinget 2014-15
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
2014-8130
CF000906
8. I § 74, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 69, stk. 3 eller 4,« til:
»§ 69, stk. 3,«.
9. I § 75, stk. 1, indsættes efter »68 a,«: »§ 69, stk. 3,«.
10. I § 167, stk. 1, nr. 4, udgår », samt ændret anbringelses-
sted efter § 69, stk. 1«.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september
2014, som ændret ved § 7 i lov nr. 1486 af 23. december
2014, foretages følgende ændring:
1. I § 72, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »68, stk. 2, i lov om
social service,«: » og«.
2. I § 72, stk. 2, 1. pkt., udgår »samt afgørelse om ændret an-
bringelsessted efter § 69 i lov om social service«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på sager, der ved lo-
vens ikrafttræden verserer efter § 69, stk. 3 og 4 for børn og
unge-udvalget, samt er eller bliver påklaget til Ankestyrel-
sen, før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, der adopterer et barn eller ung, der tidligere har været an-
bragt i pleje i familien
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds overvejelser bag forslaget
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ændring af afgørelseskompetence ved afgørelser om ændring af anbringelsessted uden samtykke samt ned-
sættelse af samtykkealder
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds overvejelser bag forslaget
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen har fokus på at styrke kontinuiteten i anbringel-
ser og sikre, at anbragte børn og unge opnår samme mulig-
heder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt
voksenliv, som deres jævnaldrende. Plejefamilier tilbyder
børn og unge familiemæssige rammer, nære og stabile vok-
senrelationer samt et hjem og en hverdag, der ligner andre
børn og unges, som en væsentlig del af deres opgave med at
støtte barnet eller den unge. Derfor skal kommunen i dag
ved valg af anbringelsessted vurdere, om en anbringelse i en
plejefamilie er mest hensigtsmæssig. Samtidig viser en SFI-
undersøgelse om effekter af slægtspleje fra 2011, at net-
værksanbragte børn generelt har mere stabile anbringelses-
forløb og oplever færre sammenbrud, og dermed ofte har
bedre udviklingsmuligheder end børn anbragt i almindelige
plejefamilier.
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke plejefa-
milieområdet, som er en del af satspuljeaftalen for
2015-2018 indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne
og Det Radikale Venstre), SF, Venstre, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Lovforsla-
get indeholder to hovedelementer.
Lovforslagets første del skal sikre, at netværksplejefamilier
og familier, der har adopteret et barn eller ung, der tidligere
har været anbragt i pleje i familien, får den fornødne faglige
støtte. Denne støtte ligger udover den efteruddannelse og su-
pervision, som netværksplejefamilier i forvejen modtager,
og udover den faglige støtte, som kommende adoptivfamili-
erne modtager frem mod adoptionen. Formålet er at sikre, at
familierne får den nødvendige støtte til at håndtere eksem-
pelvis konflikter med barnets eller den unges biologiske fa-
milie, og til at sikre barnet eller den unge en positiv udvik-
ling, som tager udgangspunkt i familiens og barnets eller
den unges aktuelle støttebehov.
Lovforslagets anden del skal styrke børn og unge-udvalgets
afgørelseskompetence i afgørelser, der påvirker anbringel-
sers stabilitet, nemlig afgørelser om ændring af anbringel-
sessted i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren og
den unge ikke samtykker hertil. Med lovforslaget ændres
lov om social service, således at børn og unge-udvalget
fremover kan træffe afgørelse om ændring af anbringelses-
sted i de tilfælde, hvor det vurderes, at hensynet til barnets
eller den unges behov for støtte imødekommes bedst ved en
ændring af anbringelsesstedet ud fra en konkret afvejning af
hensynet til kontinuiteten i anbringelsen og formålet med
anbringelsen. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted
træffes herefter fortsat af kommunalbestyrelsen. Samtidig
stilles der forslag om at nedsætte alderen for samtykke til
ændringen af anbringelsessted fra 15 år til 12 år.
Den samlede satspuljeaftale indeholder derudover en række
samtidig iværksatte initiativer, der skal styrke rammerne for
plejefamilier såvel som for kommunerne, så anbringelses-
forløbet fra start til slut bliver præget af høj faglighed, sam-
arbejde og dialog mellem barnet eller den unge, forældre,
plejeforældre og kommunen.
3
I sammenhæng med dette lovforslag fremsættes lov nr. 1084
af 7. oktober 2014 om ændring af adoptionsloven, lov nr.
1526 af 27. december 2014 om ændring af lov social service
og andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden
samtykke), der skal styrke de intentioner, der ligger bag de
gældende regler om adoption uden samtykke. Med lovfor-
slaget får de børn og unge, som må formodes at skulle være
anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, fordi deres
forældre ikke kan tage sig af dem, en stabil og kontinuerlig
opvækst med gennemgående og varige omsorgspersoner,
hvilket i helt særlige tilfælde skabes gennem øget anvendel-
se af adoption uden samtykke.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, der
har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været
anbragt i pleje i familien.
2.1.1. Gældende ret
Det er en forudsætning for både generelt og konkret god-
kendte plejefamilier og kommunale plejefamilier samt net-
værksfamilier, at de gennemfører et kursus i at være plejefa-
milie, jf. lov om social service § 66 a, stk. 3 og § 5, stk. 7 i
lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn. Kurset omfatter
begge plejeforældre og skal som minimum have en varighed
svarende til fire hele kursusdage. Den kommunalbestyrelse,
der træffer afgørelse om anbringelse, er endvidere forpligtet
til at tilbyde efteruddannelse svarende til mindst to hele kur-
susdage årligt til plejefamilier, kommunale plejefamilier og
netværksfamilier, og plejefamilierne er forpligtet til at delta-
ge heri, jf. lov om social service § 66 a, stk. 4. Kommunen
er derudover forpligtet til at tilbyde den fornødne supervisi-
on i overensstemmelse med plejeopgavens omfang til pleje-
familier, kommunale plejefamilier og netværksfamilier, og
plejefamilierne er ligeledes forpligtet til at deltage heri, jf.
lov om social service § 66 a, stk. 4.
Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen tilbyde faglig
støtte til plejefamilier, der har et barn eller en ung anbragt
med henblik på at adoptere barnet eller den unge, jf. lov om
social service § 68 c, stk. 2. Den faglige støtte er målrettet
situationen før adoptionen og skal forberede plejefamilien
på den fremtidige adoption og støtte plejefamilien i at hånd-
tere den uvished, der er omkring, hvorvidt den konkrete
adoption realiseres. Familier, der adopterer et barn eller en
ung, der har været anbragt i pleje i familien, har efter adopti-
onen ikke ret til faglig støtte efter lovens § 68 c, stk. 2, men
kan dog, på lige fod med andre adoptanter, modtage den så-
kaldte Post Adoption Service (PAS-rådgivning), der tager
udgangspunkt i familien som værende nyetableret.
Derudover gælder de almindelige regler for særlig støtte ef-
ter lov om social service § 11, herunder familieorienteret
rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien såvel som
muligheder for støtte til barnet eller den unge samt familien
efter lovens kapitel 11, eksempelvis støtte i hjemmet eller
kontaktpersonordning mv.
Det fremgår i dag af § 52, stk. 3, nr. 4 i lov om social ser-
vice, at forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den
unge og andre medlemmer af familien kan komme i døgn-
ophold i plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder.
Det er således alene de nævnte typer af anbringelsessteder,
hvor der kan ske denne form for døgnophold.
Dermed er der efter de gældende regler ikke mulighed for at
anvende kommunale plejefamilier til dette formål. Med lov
nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social ser-
vice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forældreansvarsloven (Barnets Reform), der tråd-
te i kraft 2011, blev kommunale plejefamilier indført som en
ny type plejefamilie. Intentionen med denne type plejefami-
lier er, at de, i lighed med andre plejefamilier, kan tilbyde
barnet eller den unge en opvækst i et familielignende om-
sorgsmiljø, og samtidig løfte en større indholdsmæssig op-
gave i indsatsen over for barnet eller den unge. Der vil ty-
pisk være tale om plejefamilier med særlige forudsætninger,
for eksempel en lang erfaring som plejefamilie eller særlige
uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Efter gældende ret, § 66 a, stk. 7, er ministeren bemyndiget
til at fastsætte nærmere regler for godkendelse af og tilsyn
med plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværkspleje-
familier og egne værelser mv., om grunduddannelse og su-
pervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale
plejefamilier og netværksplejefamilier, og om godtgørelse
for netværksplejefamilier. Denne hjemmel er, i forhold til de
elementer, der vedrører alle typer plejefamilier, udmøntet
gennem bekendtgørelsen om plejefamilier.
2.1.2. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forholds overvejelser bag forslaget
Kontinuitet har afgørende betydning for børn og unges mu-
ligheder for personlig udvikling, trivsel og et selvstændigt
voksenliv. Undersøgelser viser, at der er færre sammenbrud
i netværksanbringelser, og at netværksanbragte børn derfor i
visse tilfælde har bedre muligheder for personlig udvikling
end børn anbragt i traditionelle plejefamilier. Men der vil
også være en del tilfælde, hvor netværksfamiliepleje ikke er
til barnets eller den unges bedste, enten som følge af man-
glende ressourcer i barnets eller den unges netværk eller
som følge af, at barnets eller den unges støttebehov forud-
sætter mere specialiseret behandling.
Netværksplejefamilier kan således have færre ressourcer at
trække på i rollen som plejeforældre, eksempelvis fordi de
oftest ikke har en pædagogisk baggrund, som det er tilfældet
med en væsentlig del af de øvrige typer af plejefamilier.
Samtidig vil netværksplejefamilier, blandt andet som følge
af deres særlige tilknytning til barnets eller den unges fami-
lie, ofte have et større behov end almindelige plejefamilier
for støtte til at håndtere relationen til den biologiske familie.
For at imødekomme en række af disse udfordringer, vurde-
res der derfor at være et behov for at sikre netværksplejefa-
milier en løbende støtte, der ligger udover den nuværende
ret og pligt til efteruddannelse og supervision.
4
Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af kommu-
nernes kendskab til og anvendelse af reglerne om adoption
uden samtykke efter at reglerne blev lempet i 2009. Under-
søgelsen viser, at op mod hver tredje plejefamilie gerne vil
adoptere deres plejebarn grundet den tætte relation, de har
fået til deres plejebarn, og fordi de ønsker at skabe kontinui-
tet og stabilitet under barnets eller den unges opvækst. Selv-
om op mod hver tredje plejefamilien i undersøgelsen er mo-
tiverede for en adoption, viser undersøgelsen også, at famili-
erne har flere forbehold. Således fortæller to tredjedele af de
plejefamilier, der ikke ønsker at adoptere deres plejebarn, at
det blandt andet skyldes, at barnet eller den unge har brug
for den støtte kommunen tilbyder i forbindelse med barnets
eller den unges anbringelse; en støtte, der kan falde bort ved
en adoption. Familier, der adopterer et barn eller en ung, der
har været anbragt i pleje i familien, kan dog, på lige fod med
andre adoptanter, modtage PAS-rådgivning. En rådgivning,
der dog i højere grad tager udgangspunkt i familien som væ-
rende nyetableret og ikke specifikt i forhold til de særlige
udfordringer familier, der adopterer et barn med særlige be-
hov, der har været anbragt i pleje i familien, kan have.
Intentionen med kommunale plejefamilier er at de som mi-
nimum skal kunne løse samme typer opgaver som de øvrige
typer plejefamilier. Det vurderes derfor at være en mindre
fejl, at lovgivningen ikke er tilrettet, så kommunale plejefa-
milier også kan anvendes til døgnophold for forældremyn-
dighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre med-
lemmer af familien efter lovens § 52, stk. 3, nr. 4. Det vur-
deres på den baggrund at være hensigtsmæssigt at bemyndi-
ge ministeren til at fastsætte nærmere regler for den foreslå-
ede faglige støtte til netværksplejefamilier og familier, der
adopterer deres plejebarn.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en ret til faglig støtte for netværksple-
jefamilier, der ligger ud over den nuværende ret og pligt til
efteruddannelse og supervision. Formålet er at understøtte
en stabil anbringelse ved at målrette støtten til den enkelte
netværksplejefamilies behov. Støtten kan for eksempel være
råd eller vejledning i starten af anbringelsesforløbet eller
støtte til at forebygge og håndtere konflikter med den biolo-
giske familie. Støtten kan bestå af samtaler med fagpersoner
på området (for eksempel familieplejekonsulenter, familie-
behandlere, sagsbehandlere mv.), kurser eller undervisning,
der kan støtte netværksplejefamilien i at imødekomme bar-
nets eller den unges behov.
Der stilles ligeledes forslag om, at familier, der har adopte-
ret et barn eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien, sikres en tilsvarende ret til faglig støtte. Formålet
er at støtte familien i at håndtere den ændrede rolle fra pleje-
familie til adoptivfamilie og i at imødekomme barnet eller
den unges behov, eksempelvis i forhold til samspillet med
den biologiske familie. Støtten skal målrettes den enkelte fa-
milies konkrete situation og behov og kan for eksempel væ-
re råd eller vejledning, der kan støtte adoptivfamilien i dag-
ligdagen med at imødekomme barnets eller den unges be-
hov. Støtten kan bestå af samtaler med fagpersoner på områ-
det (adoptionsrådgivere, familieplejekonsulenter, familiebe-
handlere, sagsbehandlere mv.) eller kurser eller undervis-
ning, der kan støtte familien i at imødekomme barnets eller
den unges behov.
Den faglige støttes omfang og indhold fastsættes af kommu-
nalbestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering af den
enkelte netværkspleje-/adoptivfamilies behov herfor. Det er
hensigtsmæssigt at dette sker i dialog med netværkspleje-/
adoptivfamilien selv. Behovet for faglig støtte kan variere i
perioder, eksempelvis kan omfanget af støtte stige i perioder
med store konflikter med barnets eller den unges biologiske
forældre og falde igen, når disse er håndteret.
Endvidere stilles der forslag til at udvide ministerens be-
myndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler for faglig
støtte til netværksplejefamilier og familier, der har adopteret
et barn eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i fa-
milien efter lovens § 66 a, stk. 7, i den nugældende bekendt-
gørelse for plejefamilier. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 3.
Endeligt stilles der forslag til at foretage en rettelse af en
mindre fejl i lovens § 52, stk. 3, nr. 4, således at det nu mu-
liggøres, at forældremyndighedsindehaveren, barnet eller
den unge og andre medlemmer af familien kan komme i
døgnophold i en kommunal plejefamilie. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Ovenstående forslag skal ses i sammenhæng med de samti-
digt aftalte initiativer i forbindelse med satspuljen for 2015,
der skal styrke de faglige rammer omkring plejefamilier.
Herunder et kommunalt netværk på plejefamilieområdet, der
skal være med til at formidle initiativer om kommunale ve-
derlagsmodeller, en håndbog med gode eksempler på match-
ning, intensiveret supervisionsforløb mv. samt et initiativ,
der skal øge udbredelsen af familierådslagning og andre me-
toder, der styrker inddragelsen af barnets eller den unges fa-
milie og netværk forud for en anbringelse.
2.2. Ændring af afgørelseskompetence ved afgørelser om
ændring af anbringelsessted uden samtykke samt
nedsættelse af samtykkealder
2.2.1. Gældende ret
Når et barn eller ung er anbragt på et anbringelsessted og af
hensyn til at opnå formålet med anbringelsen skal flytte til et
andet anbringelsessted, træffes der to afgørelser: For det før-
ste en afgørelse om ændring af anbringelsessted efter lov om
social service § 69, og for det andet en afgørelse om valg af
anbringelsessted efter lovens § 68 b.
På baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge
på anbringelsesstedet, jf. § 70, stk. 2, og § 148, skal kommu-
nalbestyrelsen træffe afgørelse om ændret anbringelsessted,
i det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til
formålet med anbringelsen, jf. § 69, stk. 1. En afgørelse om
ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældre-
5
myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf.
§ 69, stk. 2. Dette gælder uanset, om selve anbringelsen af
barnet eller den unge uden for hjemmet er iværksat med el-
ler uden samtykke.
I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke til ændret
anbringelsessted, forudsætter en ændring af anbringelsesste-
det, at der træffes afgørelse i børn og unge-udvalget om, at
anbringelsesgrundlaget for en anbringelse uden samtykke
efter § 58 er opfyldt, uanset om der er tale om en anbringel-
se med eller uden samtykke, jf. § 69, stk. 3 og 4. Valget af
det konkrete anbringelsessted træffes herefter af kommunal-
bestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.
Efter § 75 gælder, at formanden eller næstformanden i for-
mandens fravær kan træffe foreløbige afgørelser efter § 58,
som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige be-
hov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-ud-
valget. Henvisningen til § 58 dækker således både over af-
gørelser om anbringelser uden samtykke, men også over af-
gørelser om ændring af anbringelsessted uden samtykke, da
det jf. beskrivelsen ovenfor, er den afgørelse børn og unge-
udvalget træffer, når der ikke kan opnås samtykke til æn-
dringen af anbringelsesstedet.
Børn og unge-udvalget skal i deres afgørelse således ikke
tage stilling til ændringen af anbringelsesstedet, men deri-
mod alene tage stilling til anbringelsesgrundlaget, og hvor-
vidt kriterierne for anbringelse uden for hjemmet uden sam-
tykke er til stede. Dermed er det i realiteten alene kommu-
nalbestyrelsen, der forholder sig til grundlaget for at ændre
anbringelsesstedet, selvom børn og unge-udvalget formelt
har afgørelseskompetencen i sager, hvor der ikke er samtyk-
ke hertil. Børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af
anbringelsessted efter § 69, stk. 3 og 4, kan efterfølgende
indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindeha-
veren og barnet over 12 år, jf. § 168, stk. 2. Ankestyrelsen
skal, ligesom børn og unge-udvalget, alene forholde sig til
anbringelsesgrundlaget, og hvorvidt kriterierne for anbrin-
gelse uden for hjemmet uden samtykke er til stede.
Afgørelse om selve ændringen af anbringelsessted træffes
således af børn og unge-udvalget i de tilfælde, hvor de ikke
kan opnås samtykke hertil. Men afgørelse om valg af det
konkrete anbringelsessted træffes altid af kommunalbesty-
relsen. Valg af anbringelsessted efter § 68 b kræver ikke
samtykke fra barnet eller den unge eller forældremyndig-
hedsindehaveren. Forud for afgørelsen skal barnet eller den
unge dog som udgangspunkt høres, jf. § 48, stk. 1, ligesom
der skal indhentes en udtalelse fra det aktuelle anbringelses-
sted til belysning af sagen, jf.§ 69, stk. 5.
Barnet over 12 år og forældremyndighedsindehaveren kan
indbringe kommunalbestyrelsens valg af anbringelsessted
for Ankestyrelsen efter lov om social service § 167, stk. 1,
nr. 4. Det betyder, at en afgørelse om ændring af anbringel-
sessted og herefter valg af anbringelsessted kan indbringes
separat for Ankestyrelsen. I henhold til § 72, stk. 2 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, så
har klager efter § 167 over afgørelser om valg og ændring af
anbringelsessted som udgangspunkt opsættende virkning.
Hjemlen til at klage til Ankestyrelsen over alle typer børn og
unge-udvalgsafgørelser efter § 74 findes i § 168. Den gælder
som hovedregel forældremyndighedsindehaveren og barnet
eller den unge over 12 år. Der er som hovedregel ikke op-
sættende virkning af klager efter § 168. Ankestyrelsen kan
tage sager op af egen drift, jf. lovens § 65, i sager, når det
må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke
har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke
har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med
barnets eller den unges bedste. Hvis det for eksempel af
sagsakterne fremgår, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst, el-
ler hvis der i begrundelsen og afgørelsen er vægtet hensyn,
der er i strid med loven, kan Ankestyrelsen pålægge kom-
munalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlings-
skridt. Ankestyrelsen kan således påpege, at kommunens af-
gørelse ikke imødekommer barnets eller den unges behov,
og at kommunen derfor skal træffe en ny afgørelse, som
dækker barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrel-
sen vurderer efterfølgende, hvilken afgørelse, der bør træf-
fes.
2.2.2. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forholds overvejelser bag forslaget
Mange af de børn, der har behov for støtte, kommer fra fa-
milier præget af ustabilitet og brud. Et trygt omsorgsmiljø
med nære og stabile relationer til voksne er en vigtig forud-
sætning for en god opvækst. En afgørelse om ændring af an-
bringelsessted kan være en meget indgribende afgørelse, da
det kan medføre et skift i voksne omsorgspersoner, venner,
netværk, skole mv. For at understøtte kontinuiteten i anbrin-
gelsen er der derfor behov for at se på, hvordan man kan
styrke barnets eller den unge retssikkerhed gennem en styr-
kelse af børn og unge-udvalgets afgørelseskompetence i af-
gørelser om ændring af anbringelsessted i de tilfælde, hvor
barnet eller forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker
til ændringen.
Der vurderes således at være behov for at understøtte konti-
nuiteten i anbringelser, ved at flytte kompetencen til at efter-
prøve grundlaget for at ændre barnets eller den unges nuvæ-
rende anbringelsessted, væk fra kommunalbestyrelsen i sag-
er, hvor der ikke er samtykke til ændringen fra barnet eller
den unge over samtykkealderen og forældremyndigheden.
Formålet er at understøtte, at der inddrages alle relevante
hensyn i denne type sager, således at der alene sker ændring
af anbringelsessted i de tilfælde, hvor en samlet vurdering af
barnets eller den unges situation peger på, at hensynet til
barnets eller den unges behov for støtte imødekommes bedst
ved en ændring af anbringelsesstedet ud fra en afvejning af
hensynet til kontinuiteten i anbringelsen. Der vurderes i den
forbindelse at være behov for at sikre, at der forsat kan træf-
fes foreløbige afgørelser om ændringer af anbringelsessted,
som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige be-
6
hov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-ud-
valget.
Endeligt vurderes der at være et behov for at styrke børns
retssikkerhed i så indgribende en afgørelse som at flytte fra
et anbringelsessted til et andet. Det vurderes derfor, at der er
behov for at udvide gruppen af børn og unge, der skal afgive
samtykke til denne type afgørelser.
Samtidig kan det overvejes, hvorvidt der fortsat er behov for
en særskilt klageadgang for afgørelser, der er truffet med
samtykke, hvis der sker en ensretning af klagealder og sam-
tykkealder, jf. sidste afsnit i afsnit 2.2.3 nedenfor om den
foreslåede ordning. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at styrke børn og unge-udvalgets afgørelses-
kompetence i sager om ændring af anbringelsessted i de til-
fælde, hvor barn eller forældremyndighedsindehaveren ikke
samtykker til ændringen. Formålet er at understøtte kontinu-
iteten i anbragte børns opvækst ved at sikre, at flytninger af
børn og unge fra et anbringelsessted til et andet kun sker,
hvis det er helt nødvendigt under hensyn til barnets eller den
unges bedste. Dette gælder uanset, om selve anbringelsen er
iværksat med eller uden samtykke.
Det foreslås på den baggrund, at børn og unge-udvalget for-
holder sig eksplicit til selve grundlaget om at flytte barnet
eller den unge fra et anbringelsessted til et andet i deres af-
gørelse om ændring af anbringelsessted. Børn og unge-ud-
valget skal således ikke længere forholde sig til anbringel-
sesgrundlaget, og hvorvidt der er grundlag for en anbringel-
ses uden samtykke, jf. afsnit 2.2.1 om gældende ret. Denne
ændring vil ligeledes gælde Ankestyrelsens behandling af en
eventuel klage over afgørelsen.
Med forslaget skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse
om at ændre anbringelsesstedet i de tilfælde, hvor udvalget
vurderer, at barnets eller den unges behov for støtte bedst
imødekommes ved en ændring af anbringelsesstedet under
hensyntagen til formålet med anbringelsen og barnets eller
den unges behov for kontinuitet i anbringelsen.
Det foreslås endvidere at opliste de elementer, der skal ind-
gå i kommunalbestyrelsens indstilling til børn og unge-ud-
valget om ændring af anbringelsessted. Det foreslås, at listen
ikke er udtømmende, da der i den konkrete sag kan være an-
dre end de nævnte oplysninger, som er nødvendige for sa-
gens oplysning.
Kommunalbestyrelsens indstilling skal ske med udgangs-
punkt i barnets eller den unges seneste handleplan og ved at
inddrage barnets eller den unges holdning til ændringen.
Indstillingen skal endvidere beskrive, hvorfor supplerende
støtte til barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9 i lov om
social service, under fortsat ophold på det aktuelle anbrin-
gelsessted ikke kan imødekomme barnets eller den unges
behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal samtidig be-
skrive et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at
imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og
mulighed for at tilbyde barnet eller den unge nære og stabile
relationer til voksne. Endeligt skal kommunalbestyrelsen
indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted samt
andre relevante oplysninger til belysning af sagen. Den sam-
lede indstilling skal danne grundlag for børn og unge-udval-
gets afgørelse, jf. § 3 og 6 i bekendtgørelse nr. 1116 af 29.
november 2012 om forretningsorden for børn og unge-ud-
valgene
Med den foreslåede ændring præciseres det, at kommunal-
bestyrelsen i deres indstilling skal have et særligt fokus på
kontinuiteten i anbringelsen. For det første skal kommunal-
bestyrelsen således forholde sig til, hvorvidt supplerende
støtte til det aktuelle anbringelsessted kan imødegå en æn-
dring af anbringelsessted. Og for det andet skal kommunal-
bestyrelsen forholde sig til barnets eller den unges mulighed
for en nær og stabil voksenkontakt på et nyt anbringelses-
sted. Lovforslaget ændrer ikke på, at det fortsat vil være
kommunalbestyrelsen, der herefter træffer afgørelse om det
konkrete anbringelsessted.
Som følge af den foreslåede ændring om grundlaget for at
træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted foreslås det,
at der sikres forsat lovhjemmel til, at formanden for børn og
unge-udvalget, eller næstformanden i formandens fravær,
kan træffe foreløbige afgørelser om ændring af anbringel-
sessted, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikke-
lige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og
unge-udvalget. Det foreslås derfor at supplere paragrafhen-
visning i § 75 i lov om social service, så den fremover også
henviser til § 69, stk. 3 om ændring af anbringelsessted, og
ikke kun til anbringelse uden samtykke efter § 58. Dermed
sikres, at den eksisterende adgang til formandsafgørelser i
akutte sager om ændring af anbringelsessted fastholdes, uan-
set de ændringer i afgørelseskompetencen som dette lovfor-
slag foreslår at indføre.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringel-
sessted vil, som det er tilfældet efter de gældende regler,
kunne påklages til Ankestyrelsen af børn over 12 år og for-
ældremyndighedsindehavere. Ankestyrelsen vil dog frem-
over kunne efterprøve selve afgørelsen om ændring af an-
bringelsessted, frem for, som det er tilfældet efter gældende
regler, en efterprøvelse af, om der er grundlag for en anbrin-
gelse uden samtykke. Med den foreslåede ændring sker der
således samme ændring i Ankestyrelsens efterprøvelse, som
der sker i børn og unge-udvalgets afgørelseskompetence.
Det foreslås endvidere at styrke børns retssikkerhed yderli-
gere ved at nedsætte samtykkealderen fra 15 år til 12 år ved
afgørelser om ændring af anbringelsessted. Dermed sikres
det, at der er overensstemmelse med samtykkealder og kla-
gealder i denne type afgørelse, da børn på 12 år og derover
allerede i dag kan påklage denne type afgørelser til Ankesty-
relsen efter § 167 og § 168.
Det foreslås, at den eksisterende klageadgang om ændring af
anbringelsessted efter § 167 i lov om social service bortfal-
7
der. Med ensretningen af klagealder og samtykkealder, så
begge aldersgrænser er 12 år, vil alle, der kan klage, også
være gamle nok til at kunne give udtryk for deres uenighed
ved at undlade at samtykke. Der vurderes derfor ikke at væ-
re brug for en særskilt klageadgang for afgørelser, der er
truffet med samtykke. Det gælder dog fortsat, at der er kla-
geadgang efter § 168 i lov om social service, jf. bemærknin-
ger til lovforslagets § 1, nr. 10.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser er 4,1
mio. kr. i 2015, 16,2 mio. kr. i 2016, 16,4 mio. kr. i 2017 og
16,7 mio. kr. i 2018. De økonomiske konsekvenser er 19,0
mio. kr. fuldt indfaset fra 2031 og frem.
Lovforslaget forventes at medføre kommunale merudgifter
på i alt 3,8 mio. kr. i 2015, 15,0 mio. kr. i 2016, 15,2 mio.
kr. i 2017, 15,5 mio. kr. i 2018 og 17,8 mio. kr. ved fuld ind-
fasning fra 2031 og frem. Heraf udgør de administrative
konsekvenser 0,0 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. årligt heref-
ter.
De økonomiske konsekvenser for staten er på i alt 0,3 mio.
kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. fra 2016 og frem. Heraf udgør de
administrative konsekvenser 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio.
kr. årligt herefter.
Lovforslaget medfører ikke administrative eller økonomiske
konsekvenser for regionerne.
Finansieringen af lovforslaget er tilvejebragt ved satspul-
jeaftalen for 2015 med en ramme på 4,1 mio. kr. i 2015,
16,2 mio. kr. i 2016, 16,4 mio. kr. i 2017 og 16,7 mio. kr. i
2018. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal for-
handles med de kommunale parter. Eventuelt uforbrugte
midler forudsættes tilbageført til satspuljen.
Mio. kr. 2014-pl 2014 2015 2016 2017
Stat 0,3 1,2 1,2 1,2
Kommuner 3,8 15,0 15,2 15,5
Lovforslaget i alt 4,1 16,2 16,4 16,7
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. november
til den 15. december 2014 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.: 3F – Fagligt Fælles
Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, BUPL - Forbundet
af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børnesagens
Fællesråd, Børne og kulturchefforeningen, Børns Vilkår,
Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Den Danske Dom-
merforening, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner,
Datatilsynet, Det centrale handicapråd, Dommerforeningen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt
selskab for sundhedsplejersker, FOA – Fag og Arbejde, Fa-
bu, Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og
unge, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen
af Socialchefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltnings-
jurister, ForældreLANDSforeningen (FBU), HK/kommunal
Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægel-
se, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, Lands-
foreningen Bopam, Landsforeningen af Aktive Bedsteforæl-
dre, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebe-
handlingstilbud, Landsforeningen af Socialpædagoger,
Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Plejefamiliernes
Landsforening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, So-
cialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningerne, TA-
BUKA, Ungdommens Vel og Ungdomsringen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslagets samlede økonomiske kon-
sekvenser er 4,1 mio. kr. i 2015, 16,2
mio. kr. i 2016, 16,4 mio. kr. i 2017 og
8
16,7 mio. kr. i 2018. De økonomiske
konsekvenser er 19,0 mio. kr. fuldt ind-
faset fra 2031 og frem.
Heraf beløber de kommunale merudgif-
ter sig til 3,7 mio. kr. i 2015, 14,9 mio.
kr. i 2016, 15,1 mio. kr. i 2017, 15,4
mio. kr. i 2018 og 17,7 mio. kr. ved fuld
indfasning i 2031 og årligt herefter. De
statslige merudgifter beløber sig til 0,1
mio. kr. i 2015 og 0,4 mio. kr. årligt her-
efter.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De administrative konsekvenser skøn-
nes at medføre merudgifter for kommu-
ner for 0,1 mio. kr. årligt fra 2016 og
frem.
De statslige merudgifter beløber sig til
0,2 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio. kr. årligt
herefter.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår i dag af lov om social service § 52, stk. 3, nr. 4,
at forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og
andre medlemmer af familien kan komme i døgnophold i
plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder. Dermed er
der efter de gældende regler i lov om social service ikke mu-
lighed for at anvende kommunale plejefamilier, der blev
indført som en ny type plejefamilie med lov nr. 628 af 11.
juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område og foræl-
dreansvarsloven (Barnets Reform), til dette formål.
Intentionen med de kommunale plejefamilier er, at de kan
løfte en større indholdsmæssig opgave i indsatsen over for
barnet eller den unge, og det foreslås på den baggrund, at en
mindre fejl i formuleringen af § 52, stk. 3, nr. 4 i lov om so-
cial service, rettes, så det fremgår, at forældremyndigheds-
indehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af
familien kan komme i døgnophold i en kommunal plejefa-
milie, på lige fod med plejefamilier, døgninstitutioner og op-
holdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 1, 3, 5 og 6 i lov om social
service.
Til nr. 2
Det foreslås, at foretage en konsekvensændring som følge af
forslaget om at indføre en ny § 66 a, stk. 5 i lov om social
service, hvorefter henvisningen til bestemmelsen om at egne
værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder skal
være godkendt som konkret egnet i forhold til den pågæl-
dende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende
kommune bliver til stk. 6.
Til nr. 3
Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbrin-
gelse, er efter de gældende regler i lov om social service for-
pligtet til at tilbyde efteruddannelse til plejefamilier, kom-
munale plejefamilier og netværksplejefamilier svarende til
mindst to hele kursusdage årligt, og plejefamilierne er for-
pligtet til at deltage heri. Kommunen er derudover forpligtet
til at tilbyde den fornødne supervision i overensstemmelse
med plejeopgavens omfang til plejefamilier, kommunale
plejefamilier og netværksfamilier, og plejefamilierne er lige-
ledes forpligtet til at deltage heri.
Kommunalbestyrelsen skal efter de gældende regler i lov
om social service desuden tilbyde faglig støtte til plejefami-
lier, der har et barn eller en ung anbragt med henblik på at
adoptere barnet eller den unge. Støtten er alene målrettet si-
tuationen før adoptionen og skal forberede plejefamilien på
den fremtidige adoption, og usikkerhed omkring, hvorvidt
adoptionen gennemføres.
Det foreslås, at netværksplejefamilier, ud over den nuværen-
de ret og pligt til efteruddannelse og supervision, får ret til
9
den fornødne faglige støtte i overensstemmelse med ple-
jeopgavens omfang. Det er den kommunalbestyrelse, der
godkender netværksplejefamilien, der skal tilbyde netværks-
plejefamilien den fornødne faglige støtte. Støtten kan for ek-
sempel være råd eller vejledning i starten af anbringelsesfor-
løbet eller støtte til at forebygge og håndtere konflikter med
den biologiske familie, og kan bestå af samtaler med fagper-
soner på området. Det vil typisk være der fagpersoner, der
har den daglige og løbende kontakt til barnet eller den unge
fx gennem personrettede tilsyn eller den løbende dialog med
plejefamilien, herunder sagsbehandlere, familieplejekonsu-
lenter eller familiebehandlere. Det kan også være støtte i
form af kurser eller undervisning. Det centrale er, at støtten
er rettet mod den enkelte familie, barn eller ungs behov for
støtte i hverdagen. Det betyder samtidig, at støtten kan være
mere intensiv i perioder, hvor der er et særligt behov for ek-
sempel i forbindelse med konflikthåndtering med den biolo-
giske familie, barnets overgang til teenagealderen mv.
Det foreslås endvidere, at der også indføres en ret til faglig
støtte for familier, der har adopteret et barn eller en ung, der
tidligere har været anbragt i pleje i familien. Det er den
kommune, der i sin tid anbragte barnet eller den unge i ple-
jefamilien, der skal sikre, at familien får støtte. Som det er
tilfældet efter de nuværende regler i retssikkerhedslovens
§ 9a, så gælder, at hvis en kommune overtog handlepligten
over for barnet eller den unge under anbringelsen fra en an-
den kommune, så er det denne kommune, der har forpligtel-
sen til at tilbyde faglig støtte efter adoptionen. Omfanget af
faglig støtte skal tilpasses den enkelte families konkrete si-
tuation og behov for støtte i relation til barnets eller den un-
ges behov og gælder frem til den unges fyldte 18. år. Den
faglige støtte kan for eksempel bestå af samtaler med de fag-
personer på området, der har den daglige og løbende kontakt
til barnet, den unge og familien adoptionsrådgivere, sagsbe-
handlere, familieplejekonsulenter, familiebehandlere. Det
kan også være støtte i form af kurser eller undervisning. Det
centrale er, at støtten er rettet mod den enkelte familie, barn
eller ungs behov for støtte i hverdagen.
Til nr. 4
Efter gældende ret, § 66 a, stk. 7, er ministeren bemyndiget
til at fastsætte nærmere regler for godkendelse af og tilsyn
med plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværkspleje-
familier og egne værelser mv., om grunduddannelse og su-
pervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale
plejefamilier og netværksplejefamilier, og om godtgørelse
for netværksplejefamilier. Denne hjemmel er, i forhold til de
elementer, der vedrører alle typer plejefamilier, udmøntet
gennem bekendtgørelsen om plejefamilier. Ved det foreslåe-
de stk. 8 foreslås at udvide bemyndigelsen således, at mini-
steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold li-
geledes kan fastsætte regler om faglig støtte efter den fore-
slåede § 66 a, stk. 5. Endvidere tilpasses formuleringen, så
ministeren har en mulighed og ikke en forpligtelse til at fast-
sætte disse regler. I den bekendtgørelse, hvor bemyndigel-
sen vil blive udnyttet, skal der bl.a. videreføres de krav om
grund- og efteruddannelseskursernes varighed samt indhol-
det af supervision, nærmere indhold af faglig støtte til net-
værksplejefamilier m.fl., regler om tabt arbejdsfortjeneste til
netværksplejefamilier mv, som er anført oven for.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i lov om social service § 69, stk. 2,
kræver en afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år. Dette gælder uanset, om selve anbringel-
sen af barnet eller den unge uden for hjemmet er iværksat
med eller uden samtykke. Der vurderes der at være et behov
for at styrke børns retssikkerhed i så indgribende en afgørel-
se som at flytte fra et anbringelsessted til et andet og det
foreslås at nedsætte samtykkealderen fra 15 år til 12 år ved
afgørelser om ændring af anbringelsessted. Samtidig sikres
det, at der er overensstemmelse med samtykke- og klageal-
der i denne type afgørelser, da børn på 12 år og derover alle-
rede i dag kan påklage denne type afgørelser til Ankestyrel-
sen. I forhold til klageadgang henvises til bemærkninger til
nr. 8.
Til nr. 6
Efter de gældende regler i lov om social service, så forud-
sætter en ændring af anbringelsessted i de tilfælde, hvor der
ikke kan opnås samtykke, at der træffes afgørelse i børn og
unge-udvalget om, at anbringelsesgrundlaget for en anbrin-
gelse uden samtykke efter § 58 er opfyldt, uanset om der er
tale om en anbringelse med eller uden samtykke. Valget af
det konkrete anbringelsessted træffes herefter af kommunal-
bestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1. I sager om ændring af anbrin-
gelsessted, hvor der ikke er samtykke til ændringen, foreslås
det at ændre reglerne, således at børn og unge-udvalget ef-
terprøver kommunalbestyrelsens vurdering af behovet for at
flytte barnet eller den unge. Afgørelsen om at ændre anbrin-
gelsesstedet foreslås at skulle træffes i de tilfælde, hvor børn
og unge-udvalget vurderer, at barnets eller den unges behov
for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringel-
sesstedet under hensyntagen til formålet med anbringelsen
og barnets eller den unges behov for kontinuitet i anbringel-
sen.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6, § 69, stk.
3 og 4, foreslås det, at udvalget i deres afgørelse skal tage
stilling til grundlaget for at ændre anbringelsesstedet på bag-
grund af kommunalbestyrelsens indstilling. Herefter beskri-
ves de elementer, der foreslås at skulle indgå i indstillingen.
Listen forslås dog ikke at være udtømmende, da der kan væ-
re andre end de nævnte elementer, der kan være nødvendige
for sagens oplysning i en konkret sag.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6, § 69, stk.
4, nr. 1, skal kommunalbestyrelsens indstilling indeholde
barnets eller den unges seneste handleplan, jf. § 140. Hand-
leplanen skal angive formålet med indsatsen, og hvilken
indsats, der er nødvendig for at opnå formålet med anbrin-
gelsen samt barnets eller den unges behov for at blive an-
bragt på et nyt anbringelsessted. Handleplanen skal blandt
10
andet tage udgangspunkt i det løbende tilsyn med barnet el-
ler den unge.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6, § 69, stk.
4, nr. 2 foreslås det endvidere, at både barnets eller den un-
ges holdning, jf. § 48 til ændringen af anbringelsesstedet
skal indgå i indstillingen.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6, § 69, stk.
4, nr. 3 skal indstillingen yderligere beskrive, hvorfor sup-
plerende støtte til barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9,
under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted ikke
kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6, § 69, stk.
4, nr. 4 skal kommunalbestyrelsen i indstillingen foretage en
vurdering af det aktuelle anbringelsessteds egnethed til at
tilbyde barnet eller den unge nære og stabile relationer til
voksne, herunder hvorvidt barnet eller den unge har opnået
så stærk tilknytning til det aktuelle anbringelsessted, at det
på kortere eller længere sigt må antages at være af væsentlig
betydning for barnet eller den unge at forblive på anbringel-
sesstedet. Kommunalbestyrelsen kan her vurdere, hvorvidt
barnet eller den unge har så stærke relationer til anbringel-
sesstedet, at det bedst imødekommer barnets eller den unges
samlede behov at forblive på anbringelsesstedet, og om et
behov for yderligere støtte til barnet eller den unges eller an-
bringelsesstedet kan være et alternativ til flytning. Det kan
for eksempel være i tilfælde, hvor et barn har været anbragt i
en plejefamilie siden fødslen og ved overgang til skolealde-
ren har støttebehov, som plejefamilien ikke har kompetencer
til at kunne imødekomme, men hvor det vurderes, at yderli-
gere støtte til plejefamilien og/eller barnet eller den unge
kan bringe barnet eller den unge i en positiv udvikling ved
fortsat anbringelse i familien.
Det gælder fortsat, at kommunalbestyrelsen i afgørelsen kan
tage faglige og økonomiske hensyn ved at vælge det konkre-
te tilbud, der både tilgodeser barnets eller den unges behov,
samtidig med at det er den økonomisk mest hensigtsmæssi-
ge løsning, jf. lov om social service § 1, stk. 3. Det er imid-
lertid en forudsætning, at det økonomiske hensyn ikke vare-
tages på bekostning af grundlæggende hensyn til et konkret
barn eller en ungs behov for støtte.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6, § 69, stk.
4, skal kommunalbestyrelsen endvidere beskrive et nyt an-
bringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme bar-
nets eller den unges behov for støtte og mulighed for at til-
byde barnet eller den unge nære og stabile relationer til
voksne.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6, § 69, stk.
4, nr. 5 skal en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted
desuden indgå i indstillingen. Endeligt gælder med den fore-
slåede ændring i lovforslagets nr. 6, § 69, stk. 4, nr. 6, at øv-
rige nødvendige oplysninger skal indgå i indstillingen til
børn og unge-udvalget. Det kan eksempelvis dreje sig om
relevante oplysninger fra barnets daginstitution.
Den samlede indstilling skal danne grundlag for børn og un-
ge-udvalgets afgørelse, jf. § 3 og 6 i bekendtgørelse om for-
retningsorden for børn og unge-udvalgene.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringel-
sessted kan fortsat påklages til Ankestyrelsen af forældre-
myndighedsindehaveren og barnet over 12 år. Men Ankesty-
relsen foreslås fremover at skulle kunne forholde sig til
grundlaget for afgørelsen om ændring af anbringelsessted og
ikke anbringelsesgrundlaget. Klager over børn og unge-ud-
valgets afgørelser efter lovens § 168 har ikke opsættende
virkning, jf. lov om retssikkerhed § 72. I forhold til klagead-
gang se bemærkninger til nr. 8.
Klager over kommunalbestyrelsens valg af anbringelsessted
kræver ikke samtykke fra barnet eller den unge eller foræl-
dremyndighedsindehaveren, men kan dog påklages til Anke-
styrelsen. Klager over afgørelsen om valg af anbringelses-
sted efter § 167 har som udgangspunkt opsættende virkning
efter lov om restsikkerhed og administration på det sociale
område § 72, stk. 2, således at barnet eller den unge ikke
kan flyttes, før der truffet en afgørelse i Ankestyrelsen.
Til nr. 7-8
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 7 og 8 om indsættelse
af nye stykker 3 og 4 i § 69 i lov om social service foreslås
en redaktionel ændring af henvisningen i lovens § 72, stk. 1,
nr. 7, § 74, stk. 1 nr. 7, og § 74 stk. 4 til § 69, stk. 3.
Til nr. 9
Med forslaget i § 1 nr. 7 foreslås det, at børn og unge-udval-
get fremover i deres afgørelse om ændring af anbringelses-
sted efter § 69, stk. 3, skal tage stilling til grundlaget for at
ændre anbringelsesstedet på baggrund af kommunalbestyrel-
sens indstilling og ikke, om anbringelsesgrundlaget for en
anbringelse uden samtykke efter § 58 er opfyldt. For at sikre
fortsat lovhjemmel til at børn og unge-udvalgsformanden el-
ler næstformanden i formandens fravær kan træffe foreløbi-
ge afgørelser om ændring af anbringelsessted som af hensyn
til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan af-
vente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget foreslås
det derfor at supplere paragrafhenvisning i § 75, så den
fremover også henviser til § 69, stk. 3 om ændring af an-
bringelsessted, og ikke kun til anbringelse uden samtykke
efter § 58. Dermed sikres, at den eksisterende adgang til for-
mandsafgørelser i akutte sager om ændring af anbringelses-
sted fastholdes, uanset de ændringer i afgørelseskompeten-
cen som dette lovforslag foreslår at indføre.
Til nr. 10
Der foreslås en ændring af klageadgangen over afgørelser
om ændring af anbringelsessted. Således vil klager over æn-
dring af anbringelsessted alene kunne ske efter § 168 i lov
om social service over børn og unge-udvalgsafgørelser, og
ikke efter § 167 i lov om social service over kommunalbe-
styrelsesafgørelser. Ændringen foreslås i sammenhæng med,
11
at samtykkealderen for afgørelser om ændring af anbringel-
sessted sættes ned fra 15 år til 12 år.
Allerede i dag træffes afgørelser om ændret anbringelsessted
altid af børn og unge-udvalget efter § 74, hvis ikke forældre-
myndighedsindehaveren og den unge over 15 år samtykker
til ændringen. Hjemlen til at klage til Ankestyrelsen over af-
gørelser fra børn og unge-udvalget findes i § 168 i lov om
social service, og det er forældremyndighedsindehaveren og
barnet eller den unge over 12 år, der har adgang til at klage.
Dermed vil forældremyndighedsindehaveren og den unge
over 15 år allerede i dag altid kunne påklage denne type af-
gørelser efter § 168 i lov om social service. Klager efter
§ 168 har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf.
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de § 72, stk. 1.
Der er i dag endvidere en adgang til at klage over afgørelser
om ændret anbringelsessted efter § 167, stk.1, nr. 4 i lov om
social service. Klager efter § 167 har som udgangspunkt op-
sættende virkning, jf. lov om retssikkerhed og administrati-
on på det sociale område § 72, stk. 2. Denne klageadgang
vedrører alene afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen, og
dermed afgørelser truffet med samtykke, da sagen afgøres af
børn og unge-valget, hvis der ikke er samtykke, jf. ovenfor.
Den eneste situation, hvor der er samtykke til afgørelsen fra
de relevante parter, og det dermed er kommunalbestyrelsen,
der træffer den, og ikke børn og unge-udvalget, men hvor
der samtidig er nogle af de klageberettigede, der ønsker af
påklage afgørelsen, er således i tilfælde, hvor det 12-14 åri-
ge anbragte barn ikke ønsker en ændring af anbringelsesste-
det. Det 12-14-årige barn er nemlig klageberettiget efter
§ 167, stk. 1 i lov om social service, men skal ikke samtykke
til ændringen, jf. § 69, stk. 2 i lov om social service.
Da samtykkealderen med dette forslag sættes ned til 12 år,
vil der ikke længere være tilfælde, hvor de klageberettigede
ikke samtidig skal afgive samtykke. Alle sager, hvor de kla-
geberettigede er uenige i kommunens afgørelse, vil derfor
blive sager uden samtykke og skal derfor behandles i børn
og unge-udvalget. Der vil således ikke længere være tilfæl-
de, hvor klageberettigede vil være uenige i en afgørelse truf-
fet af kommunalbestyrelsen, hvor de ikke forud for afgørel-
sen skal samtykke. Derfor fjernes adgangen til at klage over
kommunalbestyrelsens afgørelser i denne type sager.
Dette forslag vil betyde, at der, for de 12-14-årige, der har
en særlig klageadgang, sker en ændring, således at der ikke
længere er adgang til at klage over kommunalbestyrelsens
afgørelser om ændring af anbringelsessted. Det betyder sam-
tidig, at der ikke længere vil være opsættende virkning af
klagen, da klager efter § 168 i lov om social service ikke har
opsættende virkning, i modsætning til klager efter § 167.
Men vælger barnet eller den unge eller forældremyndig-
hedsindehaveren at klage til Ankestyrelsen over den efter-
følgende afgørelse om valg af nyt, konkret anbringelsessted,
har denne klage fortsat opsættende virkning, da den træffes
af kommunalbestyrelsen og derfor kan påklages efter § 167 i
lov om social service. Da en faktisk flytning af et barn eller
en ung fra et anbringelsessted til et andet forudsætter både
en afgørelse om ændret anbringelsessted og en afgørelse om
valg af anbringelsessted, kan barnet eller den unge altså som
hovedregel fortsat ikke flyttes til et nyt anbringelsessted, før
end Ankestyrelsen har behandlet klagen over valg af anbrin-
gelsessted – uanset at klagen over ændring af anbringelses-
sted ikke har opsættende virkning.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Der er tale om en konsekvens af ændringen i lov om service
§ 167, stk. 1, nr. Se bemærkningerne til § 1, nr. 10.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Loven finder ikke anvendelse sager, der ved lovens ikraft-
træden verserer efter § 69, stk. 3 og 4 for børn og unge-ud-
valget, samt er eller bliver påklaget til Ankestyrelsen, før lo-
vens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse. Det medfører, at sager om ændring
anbringelsessted, hvor der ikke er samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år,
følger reglerne fra før lovens ikrafttræden.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
1023 af 23. september 2014, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr.
722 af 25. juni 2014, lov nr. 1524 af 27. decem-
ber 2014 og lov nr. 1526 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 52.
…
4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndig-
hedsindehaveren, barnet eller den unge og andre
medlemmer af familien i en plejefamilie, på et
godkendt opholdssted eller på en døgninstitution,
jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, eller i et botilbud, jf.
§ 107.
1. I § 52, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »plejefa-
milie,«: »i en kommunal plejefamilie«, og efter
»§ 66, stk. 1, nr. 1,« indsættes: »nr. 2,«.
§ 66.
…
Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes
afgørelse om anbringelse af børn og unge efter
§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, i et anbringelsessted, at
anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 a, stk. 1,
nr. 2, stk. 2 eller 5, eller efter § 5 i lov om socialtil-
syn.
2. I § 66, stk. 2, ændres »eller 5« til: »eller 6«.
§ 66 a.
…
Stk. 4. Når der er truffet afgørelse om at anbringe
et barn eller en ung i en plejefamilie, en kommunal
plejefamilie eller en netværksplejefamilie, jf. § 66,
stk. 1, nr. 1-3, skal den kommunalbestyrelse, som
har pligt til at yde hjælp til barnet eller den unge
efter reglerne i kapitel 11 og 12, sikre, at plejefa-
milien under anbringelsen løbende gennemfører
den fornødne efteruddannelse. Kommunalbestyrel-
sen skal endvidere sikre den fornødne supervision
i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.
Stk. 5. Egne værelser, kollegier eller kollegielig-
nende opholdssteder, hvor den unge selv råder
3. I § 66 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
13
over sin egen bolig, jf. § 66, stk.1, nr. 4, skal være
godkendt som konkret egnede i forhold til den på-
gældende unge af kommunalbestyrelsen i den an-
bringende kommune.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter
stk. 1, nr. 2, kan påklages efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Afgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og
stk. 5 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den
fornødne faglige støtte til
1) netværksplejefamilier i overensstemmelse
med plejeopgavens omfang og
2) familier, der har adopteret et barn eller en
ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
Stk. 7. Ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold fastsætter nærmere regler om
godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kom-
munale plejefamilier, netværksplejefamilier og eg-
ne værelser m.v., jf. stk. 1, 2 og 5, om grundud-
dannelse og supervision til og efteruddannelse af
plejefamilier, kommunale plejefamilier og net-
værksplejefamilier, jf. stk. 3 og 4, om satser for
godtgørelse af udgifter til kost og logi i forbindelse
med opholdet og om beregning og regulering af
tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2, og om godtgørel-
se for netværksplejefamilier.
4. § 66 a, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes såle-
des:
»Stk. 8. Ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold kan fastsætte nærme-
re regler om godkendelse af og tilsyn med ple-
jefamilier, kommunale plejefamilier, netværks-
plejefamilier og egne værelser mv., jf. stk. 1, 2
og 6, om grunduddannelse og supervision til og
efteruddannelse af plejefamilier, kommunale
plejefamilier og netværksplejefamilier, om fag-
lig støtte til netværksplejefamilier og familier,
der har adopteret et barn eller en ung, der tidli-
gere har været anbragt i pleje i familien, jf. stk.
3, 4 og 5, og om godtgørelse for netværkspleje-
familier.«
§ 69. I det omfang det må anses for nødvendigt un-
der hensynet til formålet med anbringelsen, skal
kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende
tilsyn med barnet eller den unge på anbringelses-
stedet, jf. § 70 stk. 2, og § 148, træffe afgørelse om
ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse
m.v. under opholdet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om æn-
dring af anbringelsessted kræver samtykke fra for-
ældremyndighedsindehaveren og den unge, der er
fyldt 15 år, jf. dog stk. 4 og 5.
5. I § 69, stk. 2, ændres »15 år« til: »12 år« og
»stk. 4 og 5.« til: »stk. 3.«.
Stk. 3. Er anbringelse sket med samtykke efter
§ 52, stk. 3, nr. 7, og kan samtykke til ændret an-
bringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-ud-
valget træffe afgørelse efter § 58, hvis betingelser-
ne herfor er til stede. Afgørelse omvalg af anbrin-
gelsessted træffes herefter af kommunalbestyrel-
sen, jf. stk. 1.
Stk. 4. Er anbringelse sket uden samtykke efter
§ 58 eller § 68 a, og kan samtykke til ændret an-
bringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-ud-
6. § 69, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Kan samtykke til ændret anbringelses-
sted ikke kan opnås, jf. stk. 2, skal børn og un-
ge-udvalget træffe afgørelse om ændring af an-
bringelsessted. Ved afgørelsen skal børn og un-
ge-udvalget, under hensynet til formålet med
anbringelsen og barnets eller den unges behov
for kontinuitet i opvæksten, vurdere, om barnets
eller den unges behov for støtte bedst imøde-
kommes ved en ændring af anbringelsessted.
Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted
14
valget træffe fornyet afgørelse efter § 58 eller § 68
a, hvis betingelserne herfor er til stede. Forældre-
myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
15 år, kan dog meddele samtykke til, at der ikke
skal træffes fornyet afgørelse efter § 58 eller § 68
a. Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes
herefter af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, uanset
om børn og unge-udvalget efterprøver anbringel-
sesgrundlaget.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, inden der
træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørel-
se om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted,
indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted
til belysning af sagen.
træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf.
§ 68 b, stk. 1.
Stk. 4. Til brug for børn og unge-udvalgets af-
gørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk.
3, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en ind-
stilling, der indeholder
1) den seneste handleplan, jf. § 140,
2) barnets eller den unges holdning til ændrin-
gen af anbringelsesstedet, jf. § 48,
3) en beskrivelse af, hvorvidt supplerende
støtte til barnet eller den unge, jf. § 52, stk.
3, nr. 9, under fortsat ophold på det aktuelle
anbringelsessted kan imødekomme barnets
eller den unges behov for støtte,
4) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds
forventede egnethed til at imødekomme
barnets eller den unges behov for støtte og
for nære og stabile voksenrelationer,
5) en udtalelse fra det aktuelle anbringelses-
sted, jf. stk. 5, og
6) øvrige nødvendige oplysninger.«
§ 72. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre-
myndighedens indehaver og den unge, der er fyldt
12 år, gratis advokatbistand under en sag om
1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,
3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,
4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 63,
5) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,
6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter §
75, stk. 3,
7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3
eller 4, jf. § 58,
7. I § 72, stk. 1, nr. 7, og i § 74, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 69, stk. 3 eller 4, jf. § 58,« til: »§ 69,
stk. 3,«.
§ 74. Børn og unge-udvalget træffer i et møde af-
gørelse om
1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,
3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,
4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 63,
5) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,
6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter
§ 75, stk. 3,
15
7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3
eller 4, jf.
…
Stk. 4. Til vedtagelse af en afgørelse efter §§ 51,
58, 62, 63, 68 a, § 69, stk. 3 eller 4, § 71, stk. 3-5,
§ 75, stk. 3, § 123, stk. 2, og §§ 123 b og 123 c,
samt afgørelse om anbefaling af adoption, jf. stk.
1, nr. 13, kræves, at mindst 4 af børn og unge-ud-
valgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Af-
gørelser efter § 78, stk. 4, træffes ved almindelig
stemmeflerhed.
8. I § 74, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 69, stk. 3 el-
ler 4,« til: »§ 69, stk. 3,«.
§ 75. Formanden eller i dennes fravær næstfor-
manden for børn og unge-udvalget kan træffe fore-
løbige afgørelser efter §§ 51, 58, 63, 68 a, § 71,
stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, § 123 b, stk. 1,
og § 123 c, stk. 1, som af hensyn til barnets eller
den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at
sagen behandles i børn og unge-udvalget.
9. I § 75, stk. 1, indsættes efter »68 a,«: »§ 69,
stk. 3,«
§ 167. Følgende afgørelser kan af barnet eller den
unge, der er fyldt 12 år, indbringes for Ankestyrel-
sen efter reglerne i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område:
1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringel-
se uden for hjemmet efter § 52, stk. 3.
2) Ungepålæg efter § 57 b.
3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter
§ 68, stk. 2.
4) Valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1,
samt ændret anbringelsessted efter § 69, stk. 1.
10. I § 167, stk. 1, nr. 4, udgår »samt ændret an-
bringelsessted efter § 69, stk. 1«.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019
af 25. september 2014, foretages følgende æn-
dringer:
§ 72. Klage over en afgørelse har ikke opsættende
virkning, jf. dog stk. 2-6.
1. I § 72, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »68, stk.
2, i lov om social service,«: » og«.
Stk. 2. Klage efter §§ 166 eller 167 i lov om so-
cial service over afgørelser om hjemgivelse og
hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, i lov om so-
cial service, afgørelser om valg af anbringelsessted
efter § 68 b, stk. 1, i lov om social service samt af-
gørelser om ændret anbringelsessted efter § 69 i
2. I § 72, stk. 2, 1. pkt., udgår »samt afgørelse
om ændret anbringelsessted efter § 69 i lov om
social service«.
16
lov om social service har opsættende virkning.
Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer
kommunalbestyrelsen samtidig med afgørelse om
valg af anbringelsessted eller ændret anbringelses-
sted afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks.
Afgørelsen om, at en afgørelse iværksættes straks,
kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober
2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse sager,
der ved lovens ikrafttræden verserer efter § 69,
stk. 3 og 4 for børn og unge-udvalget, samt er
eller bliver påklaget til Ankestyrelsen, før lo-
vens ikrafttræden. For sådanne sager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
17