Skriftlig fremsættelse (28. januar 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    BP1169

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L119/20141_L119_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (28. januar 2015)
    Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om sikkerhed ved elektriske anlæg,
    elektriske installationer og elektrisk materiel (Elsikkerheds-
    loven)
    (Lovforslag nr. L 119)
    Lovforslaget fremsættes som led i aftalen om Vækstpak-
    ke 2014. Formålet med lovforslaget er at internationalisere
    og forenkle stærkstrømsreglerne for at øge konkurrencen på
    markedet for elinstallationer og sikre en regulering, der kan
    rumme den fremtidige teknologiske udvikling samtidig med,
    at det fastholdes, at elektriske anlæg, elektriske installatio-
    ner og elektrisk materiel har et sikkerhedsniveau, der ikke
    udgør en fare for personer, husdyr eller ejendom.
    Lovforslaget erstatter den nuværende stærkstrømslov og
    indeholder en modernisering af reglerne med henblik på at
    øge anvendelsen af internationale og europæiske standarder.
    Med lovforslaget lægges der op til en mulighed for valgfri-
    hed for virksomhederne i forhold til enten at udføre arbejdet
    efter en gældende europæisk eller international standard el-
    ler på en anden måde, som opfylder lovens krav til sikker-
    hed. Derved opnås en væsentlig reduktion i danske særreg-
    ler. Denne øgede fleksibilitet skaber behov for dokumentati-
    on af, hvordan arbejdet er udført. Derfor stilles der med lov-
    forslaget krav om, at virksomheder skal indberette basisop-
    lysninger i et digitalt indberetningssystem. Størstedelen af
    denne dokumentation udarbejdes allerede i dag til brug i
    virksomhedens kvalitetsledelsessystem.
    Lovforslaget indeholder desuden rammer for en moderne
    kontrolordning, ligesom det foreslås, at Det Tekniske Sik-
    kerhedsråd fokuseres i et nyt Råd for El- og Gasteknisk Sik-
    kerhed, som fremadrettet kun skal beskæftige sig med sik-
    kerheden inden for områderne for el og gas.
    Lovforslaget vurderes at bidrage til strukturelt BNP med
    ca. 0,1 mia. kr. i 2020 gennem forbedret produktivitet og
    øget konkurrence. Danske virksomheder vil ligeledes få
    bedre muligheder for at konkurrere på et udenlandsk mar-
    ked, når de danske regler tilnærmes reglerne i vore nabolan-
    de.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærk-
    ninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tin-
    gets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 119 Folketinget 2014-15
    BP001169